Full text of "Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjo?benhavn."

See other formats

Videnskabelige Meddelelser

fra

den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn

Åarene 1879 og 1880.
Udgivne af Selskabets Bestyrelse.

Med 8 Tavler.

Fjerde Aartis første og anden Aargang. vol 4] 42

FEE
af es

Kjøbenhavn.
. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri.

$ 187080.

Mo. Bot. Garden,
: 1902.

lige

ensk;
rhi

Iindkold.

Den af de RE anførte Afhandlinger, ved hvilken der er anbragt en Aker foran

andlingens Titel, er trykt uden nogen Udgift for Forening!

Oversigt over de videnskabelige Møder i den naturhistoriske Forening
i anden Halvdel af 1878, i 1879 og i første Halvdel af 1880 .
En ny Mitua-Art. Af Professor J. ok Bend dr SES FREE
Ein for Grønland ny Furl SA Sae NR SER ER
Om to nye Slægter af arctiske ehætopodo Annelider. Ved Cand. mag.
G. M. R. Levinsen. (Hert ED rer na JE Ler SARSRES
Symbolæ ad floram Brasiliæ sinn, cognoscendam. Edit. Eug.
" Warming. Particula XXV. Oxalidaceæ, expos. Dr. Aug. Progel;
Cyperaceæ novæ in vicinia urbis Rio de Janeiro a cl. Dr. A.
Glaziou collectæ, deser. O. Båckeler; Fungi Brasilienses in pro-
vincia Rio de Janeiro a clar. Dr. A. Glaziou lecti, determ. M. G.
er re Se HEE ERE RRS KDE EN
"Det" ekstraflorale Nektarium hos Lappåris cynophallophora. Et Bi-
drag til Kundskab om Stængelens Metamorfose. Af Stud. mag.
ø A-Poulsen. (Hortt Tab, 1 Si 1 0. OVE
Smaa Bidrag til Selachiernes Naturhistorie. (Om vanskabte Rokke-
former; om Havkalens Forplantning; om Brugdens tidligere Fore-

komst ved Island og foregivne Forekomst ved Grønland; samt

om den mellemamerikanske FREAK YAR OSS BAj) Af Dr. phil. Chr.
Fr ERR ER NE
Om Mundens Bygning hos Larverne af Myrmeleontiderne, Hemero-
bierne og Dytiscerne. Af Dr. phil. Fr. Meinert..........
” Enumeratio muscorum frondosorum Brasiliæ centralis, præcipue pro-
eg FF. im Janeiro et S. Paulo, adhue cognitorum. Auc-

DE dgb Be REMEE KOR Ta S RES Atat ve ESS KØRE RET EA Jat SENE TERE? FAE PSEESS RENEE SEES EET

e Erns
Bidrag til ten ren om Grønlands Turbellariefauna. Af Cand. mag.

MM. RB: Lermisen. HEE TEE 1

Vingepry delserne hos Ree DER og Mandarin-Anden, Af

SENOSSROr SS Banhardt 1. SS DD IEEE i
Rariora Se Auctore sår Christian Lyngbye, (Opusculi Be
EET ER al
: Om nogle Sikreo viede Planteorganismer. Et morfologisk og kri- me
E fisk Stndie.. Af Stud, mag. V, Å. Poulsen 0 "23

Side

I-IV.
1

Side
Here til irere az br; rl rener hos Echini- 3
he Ved Sd me BES Bergh ae SER KE TSG 255.

Tiarina fusus (Clap., Lac rn Ved ged DE Re RE REE Ve 265.
e brasilianske Knoglehuler fundne Navlesvin-Arter. Af Pro-
feRBor FARER HORDE Herb Ta VE HE RR SES 271.
Om Ovo-vivipariteten hos Heliz Studeriana Fér. En historisk Be-
mærkning. Af Professor Dr. Japetus Steenstrup ......... 302.

Korte Bidrag til nordisk Ichthygraphi. HE skade og Islands
Lycoder, med Bemærkninger om andre nordiske Arter. Af Dr

RE RE EEN ETS SEER AU eN TSG 307.
Om Conus arteriosus hos tig og hos andre Teleostier. Af
EF Er 333,
. Om Ordenen Diploglossata. VE Dr, phil. Fr. Me == ORDER 3483,
” . Sepiella Gray. Stp. Af Professor Dr. Japetus Steenstrup ...... 347.
Symbolæ ad floram Brasiliæ centralis vr” eggs Rå dit. Eug.
Warming. Particula XXVI. (Cum tab. IV—VI). Araceæ, åuct.
Dr. 4. Engler; eee Tlicimeæ, Rhamnaceæ, expos. Eug.
Warrer REE ED SR RR Er Be SER 357.
Om Lanius major Pella og dens Forekomst her i Landet. Af Pro-
TERE BENE DE rare ra NES seed DD Gude 387.

Oversigt over de fra Danmark og dets nordlige en kjendte
iæ simplices:… Af Cand; mag. M. Traustedt 2.2... 39

Forgreningen og Bladstillingen hos Slægten Ends Af Docent,
1 HE HFarrung (Hortil Tab VIDSTE ES TEE 444

" Forklaring af Tavlerne.

Tab. I. Fig. 1—6: ig friige pygmæus Lev.; Fig. 7—11: Paraetius lit-
toralis Lev. (Jfr, S. 18).
Tab. II. Det extraflorale Nærum hos Capparis Cy BASA NEROD ADA: (Jfr,

AD. IU. Porplsntniogsorgiier af grønlandske Turbellarier, (Se det. nær-
mere $. 202—

Tab. IV. Taccarium Warmingianum Engl. (Jfr. S. 385).

” Tab. V. Fig. 1—2: Tlex Lundii W.; Fig. 3—4: Tlex lagoensis W. (Jfr.
S. 386

Tab. VI. Fig. 1—4: Maytenus lagoensis W,; Fig. 5: M. ufostejeeee var.
Glaziovii HÆLD Fig. 6—8: Tlex Glaziovii W. (Jfr. S. 386).

Tab. VII. Dicotyles stenocephalus Lund. (Jfr. S. 301

Tab. VIII, Nelumbo. Længdesnit gjennem Øren-Bpidser m. m. til Oplys-
ning af Forgreningen. (Jfr. S$, 453—55).

Oversigt
de videnskabelige Møder
den naturhistoriske Forening

i anden Halvdel af 1878, i Aaret 1879 og
i første Halydel af 1880.

Den I1ste November 1878 meddelte Stud. mag. -R. Bergh Iagttagelser
over den første Udvikling i Ægget hos en Campanu-
larie (Gynothyræa Loveni). Da disse elser ere med-
sing i Gegenbaur's ,,Morphologisches Jahrbuch" V Bd., henvises

Den 1 re ng ovember forelagde Cand. mag. Levinsen den S. 9—18
trykte Meddelelse ,,om to nye Slægter af' arktiske chæto-
pode Annelider" (Dysponetus og Paractius).

eger mag. V. Poulsen meddelte derefter et Referat af Dr.
Wittrocks Undersøgelser over Algefamilien Pithophoraceæ.

- Den 29de Note mber Bos de Docent, Dr. E. Warming de S. 19—34

som »Particu a XXV" trykte Bearbejdelser af. brasilianske

feng ter og ge derefter et Foredrag om Plante Hu deke

: orphologi.
Den 8de Jan nar 1879 meddelte Prof. Reinhardt de S. 1—8 trykte Bi-
drag Mitua-Art" og ,,en for Grønland ny
Fugl og oplyste reg i Anledning af nogle Ytringer af Kpt.
Fi øske: Stær, at de til Grønland og Island til-
fældigt forvildede Tndivider af Stæren (Sturnus vulgaris) stedse
have været den sædvanlige typiske Form af denne Art, ikke den n

over Slægterne Conferva og Ulothrix, m
Cellevæggens Bygning, og knyttede dertil nogle".

…… Confervaceernes bystemalit: (Jfr. Botanisk Tidsskrift, Bd. Xl
Ja ig , B. 114—134 med Tav.
Dr. Liitken meddelte derefter de 8. 45—55 trykte Bemærk-
rare: om monstrøse Rokker (Raja alata Rhdt. og Pro-
terygia hyposticta Otto
Den kld Februar meddelte Prof, Reinhardt Oplysninger om en ny

Hensyn til hvilken henvises til Meddelerens Afhan det
Kgl. D. Videnskabernes Selskabs Skrifter, 5. Række, natwrv. og
mathem. Afd., 12. Bd.

” Den 28de —— meddelte Dr. Laitken de S. 56—68 trykte ,,Sm
rag til Selachiernes Naturhistorie" (om Havens
Forplantning; om Brugdens tidligere Forekomst ved Island og
om dens foregivne Forekomst ved Grønland; samt om den
mellemamerikanske Ferskvands-Haj, Carcharias nicaraguensis

Gil).
Den l4de Marts holdt Cand. mag. Boas et mene om Slægten
Lithodes og dens Forhold til Pagur (Se Forfat-
terens Afhandling ,,Bidrag til ehd rn Bard) i det
Kgl. D. Vidensk. Selsk. Skr., 6. Række, naturv. og math. Afd.

ET.
Den 28de Marts fremlagde Cand. polyt., Docent Kornerup nogle grøn-
landske Planter, og
tud. mag. V. Poiilsin meddelte de $. 35—44 trykte Under-
Hieek over ,,det extraflorale Nektarium hos Capparis
nophallophorat.

Den SVAR Maj meddelte Cand. mag. Levinsen det S$.165—204 trykte
»Bidrag til sne ne om Grønlands - Turbellarie-
faunaf'; rer

Docent, Dr. Lake foreviste det forste ramper af Thyn-
NS ten sed som vides at være fanget ved dansk Kyst
(Humlebæk, sidst i "Oktober 1878), ledsagende Forevisningen med
KS n ER Sens KDi om de andre Arter af Slægterne
Orcymus og Thynn

Den 17de Siteber holdt Prof, Reinhardt det S. 205—14 trykte Fore-
SE om, V Mg epryoRlebeRR hos Konge-Ederfuglen og

ndarin-Anden

Den 5te November meddelte Dr. F. Meinert nogle ,,Grundtræk til

; Tydning af Insekternes Munddele". Da Med-

"henvises til det. korte Uddrag, der vil blive trykt i dette Mødes

Forhandlinger,

…— Den 19de November holdt Stud. mag. BR. Bergh de to S. 255—70 trykte
Foredrag ,,om Kløvningen og Kimbladdannelsen hos

Echiniderne" og om en ny Infusorie-Slægt, »Tiarina

fusus (Clap., Lachm.)".

[RER

Den re klinger gav Professor, Dr. Japetus Steenstrup en Frem-
g af Bløkipruttels miles Sepiolint efter de i Univ.

i; Mus. opstillede Arter (11—12); han hævdede Formen Hete-

roteuthis Gray (Rossia dispar Ripp.) som en fuldkommen selv-

stændig Slægt ligeoverfor Sepiola:og Rossia, og som ejendom-

melig baade ved sine Arme, sin »Gladius, sit Sanirienhag tinge

efter hans Mening stilles stærkt i Modsætning til de andre
Myopsider, navnlig Sepia—Loligo-Familien. Undersøgelserne
ville i deres Helhed med de dertil hørende Figurer blive optagne
i det Kgl. D. Vidensk. Selsk. Skrifter
en 12te December forelagde Stud. mag. V. Poulsen de $. 231—54
trykte Undersøgelser ,,om nogle mikroskopiske Plante-
organismer" (Chlamydomonas uva O.F.M., Sarcinoglobulus
punctum P. og Sarcina littoralis P:).
Den låde Januar 1880 meddelte Prof. Reinhardt de S. 271—301 trykte
ndersøgelser over »de i de brasilianske Knoglehuler
undne Navlesvin-Årter".
Den 23de Januar refererede Docent, Dr. Warming de nyere Under-
søgelser om Cellekjærnen hos de laveste Organismer.
Den 6éte Februar meddelte Dr. Létken den S.307—32 trykte Oversigt
over Grønlands og Islands Lycoder, med Bemærkninger
Sår nordiske Arter”; og
sr Steenstrup de S. 302—6 trykte historiske Bemærk-
ninger ,,0om Ovo-vivipariteten hos Helix studeriana
Fér., For den ms 347—56 trykte Afhandling om Slægten
»Sepiella Gray. St
Den Ste Marts meddelte Prof. Reinhardt de S. 387—96 trykte Bemærk-
ninger Ske Lanius major Pall. og dens Forekomst her i

Lande (i
Sur mug meet foredrog sine S. 333—42 trykte Under-
søgelser se Conus arteriosus hos ;Bulirsøne og andre

Teleostier'"

Den 19de Marts foredsok Dr. Meinert det S. 348—46 te Bidrag
»om Ordenen Diploglossata". I Anledning af Foredraget
rejste der sig en kort Diskussion mellem Cand. Boas og Meddeleren.

Pro: j

vær

en øde April gav Professor Dr. Steenstrup en Udsigt over det mala-
kologiske Udbytte, som Morses Undersøgelse af de
japanske Kjøkkenmøddinger har ydet, og knyttede dertil
nogle Bemærkninger; hvorefter re
Dr. Warming h ie et Foredrag over Forgrening. og SE
Bladstilling hos Nelumbo 0. a. Planter (trykt S. 444—455) RE
samt forelagde sine brasilianske Aroideer (trykt S. 357—63)

Eg ES

Den 21lde Maj gav Prof. Reinhardt en Fremstilling af L. Bwreau's
Undersøgelser angaaende Næbfældingen hos Lundefami-
lien (Phaleridæ);

nd. mag. Traustedt gav en Oversigt over de fra Kysterne

af Danmark og dets nordlige Bilande bekjendte enlige Sø-

punge (3. 397—443); hvorefter
Docent, Dr. Warming fremlagde sine brasilianske Orchideer.

Rettelse.

8:52 1.2 fn; Miller I Møller,

En ny Mitua-Art.

Af
J. Reinhardt.

(Meddelt d. 8 Januar 1879).

Den zoologiske Haves Bestyrelse har med vanlig, velvillig Liberalitet
foræret Universitetets zoologiske Museum en Hokkohøne, som døde
i Begyndelsen af December f. Å. efter at have levet henved tre
Aar i Haven. ;

Fuglen vakte min Opmærksomhed straks, da jeg fik den at se
kort efter dens Ankomst; den syntes allerede den Gang at være
en gammel Fugl, og den har siden den Tid fældet tre Gange,
inden den døde, uden at dens Udseende i mindste Maade forandredes
ved disse Fjærskifter. Der kan saaledes ikke være Tvivl om, at
"det er en fuldkommen udfarvet Fugl, og da den forekommer mig
at frembyde betydelig Interesse, skal jeg gjøre den til Gjenstand
for en kort Meddelelse.

Den hører til Slægten Mitua; den afviger fra begge de tid-
ligere bekjendte Arter ved, at Bugen og Halens Underdækfjær ere
hvide i Stedet for rødbrune; Halefjærene have hvide Spidser ligesom
hos Mitua tuberosa, og Hovedet bærer en Fjærbusk af selv samme
Slags som den, der pryder denne Art; men Næbet er meget for-
skjelligt fra dennes; det er ikke nær saa højt og mangler ganske
den Opsvulming ved Roden, som giver Næbet af Mitua tuberosa et

saa ejendommeligt og paafaldende Udseende, kort sagt, er ligner

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1879—80.

meget mere Næbet af Mitua tomentosa, om det end er lidt længere
og noget mere sammentrykt.

Af den zoologiske Haves trykte Katalog!) ses det, at Haven
fik denne Mitu tilligemed en anden, som endnu er ilive, til For-
æring af den danske Konsul i Bahia, Hr. T. T. Gome s, den 10de
April 1876; begge Fugle indførtes i Listen over Gaverne til
Haven i Tiden fra 1 Januar til 20 Mai 1876 under Navn af
»Mitua brasiliensis" (som bekjendt et Synonym til Mitua tuberosa),
og” under denne Benævnelse findes de ogsaa opførte i de senere
Udgaver af Kataloget. Hvorfra Hr. Gomes atter selv havde faat
Fuglene vides ikke; paa mit Spørgsmaal derom har man velvilligt
meddelt mig, at han ikke havde ledsaget sin smukke Gave med
nogen nærmere Underretning. Men det forekommer mig ikke
rimeligt, at nogen af dem skulde være fra Omegnen af Bahia; for
den enes, nemlig den overlevendes, Vedkommende tør det vel
endog anses for meget usandsynligt; den er nemlig i Et og Alt
en ægte Mitua tuberosa, og denne Art har, som man véd, hjemme
i ganske andre Egne, nemlig langs Amazonflodens Sydbred i Pro-
vinserne Parå og Altas Amazonas, i Skovene langs Rio de Madeira
og dens Kilder, samt endelig i den østlige Del af Bolivia. Men
ogsaa hvad den Mitu angaar, som er Gjenstand for denne Med-
delelse, maa jeg anse det for sandsynligst, at den er bragt til
Bahia fra andre Egne; thi medens man allerede hos Brasiliens
ældste Topograf, Gabriel Soares de Souza?), kan læse, at der findes
en ,,Motum" /Crax carunculata) i Provindsen Bahia, véd man
endnu i vore Dage Intet om, at der ogsaa skulde leve nogen
Mitua-Art, og dog vilde en saa stor, jagtbar Fugl neppe kunne
være forbleven ubemærket i' disse Egne, hvis den virkelig fore-
kom der.

Den saa ren enanke Forskjel, der findes mellem de tvende

1) 7de Udgave, il Hetthøvles udgivet i Slutningen af Mai eller i Be-
gyndelsen af
2) ren pinden do Brazil em 1587. Edic. castig. & c. por F. Å.
Varnhagen. Rio de Janeiro, 1851. $. 224.

af Hr. Gomes sendte Mituer, kan naturligvis ikke være bleven
overset, den Gang de kom hertil, og naar disse Fugle alligevel
begge i Forening ere blevne indførte i Havens Katalog under
det samme Navn, altsaa som en og samme Art, ligger "det
vistnok - nærmest at formode, at den af dem, med hvilken vi
her have at gjøre, er bleven antaget at være enten den unge
Fugl eller Hunnen til den anden, den utvivlsomme Mitua tuberosa.
Navnlig under de stedfindende Omstændigheder kunde denne Opfat-
ning virkelig let stille sig frem for Tanken, og hvad enten den
har været raadende ved Navngivningen i Katalogen eller ikke, tør
Muligheder som de nysnævnte neppe lades ude af Betragtning,
naar der, efter at den ene af disse Mituer er død, og en nærmere
Undersøgelse altsaa har været udførlig, nu bliver Spørgsmaal om,
hvad denne Fugl virkelig maa antages at være.

Efter at vor Mitu imidlertid har levet saa længe og fældet
flere Gange i Haven, kan der ikke ret vel længere være Tale om,
at Forskjellen mellem den og Mitua tuberosa skulde være en Følge
af dens Alder, og det er derfor ogsaa overflødigt at opholde os
med at drøfte, hvorvidt det fra Begyndelsen af kunde have nogen
Rimelighed for sig at antage den for en endnu ikke fuldt udviklet
Fugl. Hvad der nu kunde blive Spørgsmaal om, er altsaa blot,
hvorvidt vor Fugl kan være en Hun af Mitua tuberosa, den af de
to hidtil bekjendte Arter, som den under alle Omstændigheder
staar nærmest paa Grund af den hvide Halespids og de forlængede
. Pandefjær, som den efter Behag kunde lægge fladt ned eller rejse
i Vejret. Med Hensyn hertil maa det straks bemærkes, at den
anatomiske Undersøgelse har vist, at Fuglen virkelig er en Hun;
for saa vidt er der altsaa ikke noget til Hinder for denne Gisning;
men der er rigtignok andre, formentlig uoverkommelige Vanskelig-
heder, som stille sig i Vejen for den. Afvigelserne mellem vor
Fugl og Mitua tuberosa ere ikke indskrænkede alene til den For-
skjel, Fjærdragten frembyder; der er jo ogsaa en, endog meget
paafaldende Forskjel i Næbet, og denne Forskjel bestaar ikke i
at Næbene have en forskjellig Farve; men det er selve Formen -

1+ ;

af Næbets Hornskede, der er vidt forskjellig hos begge de af
Hr. Gomes skjænkede Mituer, medens dets Farve er den selv samme.
En Kjønsforskjellighed af den Art kjendes ellers ikke hos Hokko-
hønsene. Vokshudens bløde Karunkler hos Hannen af flere Crax-
Arter kunne ganske vist mangle eller være mindre hos Hunnerne;
men den store, ægformige, haarde Udvækst, som hos Pauxis-
Slægten stiger i Vejret fra Roden af Overnæbet, findes derimod
lige saa vel hos Hunnen som hos Hannen; og al Usikkerhed
svinder, naar man betænker, at der haves en uforkastelig Angivelse,
af hvilken man kan se, at Næbet maa være ens eller omtrent ens
hos begge Kjøn af Mitua tuberosa; Natterer har nemlig fra et
Sted, Laranjeiras kaldet, ved Guaporé-Floden hjembragt en meget
ung Hun af denne Art, om hvilken v. Pelzeln udtrykkelig be-
mærker, at den i det Hele taget ligner den udvoxne Hun pååa
det nær, at Næbets Opsvulming ved Roden er noget min-
dre. Men selv om man ganske saa bort fra Forskjellen i Næbets
Form, vilde vistnok allerede Bugens hvide Farve være nok til at
forbyde at antage vor Fugl for en Hun af Mitua tuberosa; thi
ikke blot har Temminck") for længe siden udtrykkelig fremhævet,
at der ingen Forskjel er paa Kjønnenes Dragt hos denne Fugl;
men Selater og Salvin sige det samme i deres i den nyeste Tid
offentliggjorte Arbejder om Hokkohønsene”), og dog har siden
Temmincks Angivelse Natterer samlet og undersøgt 19 Eksemplarer
af denne Mitu i Brasilien i Aarene 1829 til 1834, og der har
alene i Tiden fra August 1860 til Begyndelsen af Januar 1875
levet 9 Stykker i den zoologiske Have i London, saa at det er
højst usandsynligt, at de enslydende Beretninger om Ligheden
mellem Kjønnene skulde være urigtige.

En normal Hun af Mitua tuberosa synes Fuglen derfor ikke

1) Recueil de planches color. Livr. 26.

?) Sclater & Salvin, Synopsis of the Cracidæ, Pr. Z.S$. of London, 1870.
S. 504, Sclater, on the Curassows now or latel
Society's Gardens, Transact. Z. S. of London. Vol. IX, Part 3, London
1875, S. 273.

at kunne være. Vil, man henføre den til denne Art, maa den be-
tragtes som et Eksempel paa en tilfældig” Anomali. Iagttagelser
fra de sidste Aar gjøre det rimeligt, at der hos Hunnerne af
Pauæis galeata undertiden viser sig en Dimorfi, som man iøvrigt
endnu ikke kjender Grunden til. Man kunde derfor maaske spørge,
om vor Fugl da ikke kunde være en abnorm Hun, og afgive et
Eksempel påa en lignende Dimorfi hos Mitua tuberosa; men ogsaa
denne Forklaring vil ved nøjere Ovarvejelse vise sig uholdbar. Hos
Pauæwis galeata viser Dimorfien sig deri, at visse Hunner hele Livet
igjennem beholde den unge Fugls Dragt; men Næbet afviger
derfor ikke i sin Form fra den gamle Fugls Næb. Hos vor Mitua
"er derimod, som vi have hørt, Næbet ganske forskjelligt fra Næbet
hos den gamle Mitua tuberosa, og Dragten er ikke den, som den
unge Fugl af denne Art bærer. Beskrivelsen af den ovenomtalte,
af Natterer ved Guaporé-Floden skudte unge Hun er ganske vist
ikke meget udførlig; men den viser dog, at Bugen og Halens
Underdækfjær ere rødbrune hos denne, ikke hvide.

Man ser altsaa,-at det ikke er paa Grund af Formodninger,
men i Følge bestemte og, som mig synes, uforkastelige Erfaringer,
at begge Kjøns Dragt hidtil har været angivet at være ens hos
Mitua tuberosa, ligesom det ogsaa er Tilfældet hos Slægtens anden
Art, Mitua tomentosa. Jeg kan derfor ikke komme til nogen anden
Slutning end den, at vi i den i den zoologiske Have døde Mitua
maa se en hidtil ukjendt og ubeskreven Art, som jeg er Havens
Bestyrelse meget forbunden for at have faat Lejlighed til at
undersøge. Den har jo vistnok hjemme i Brasilien, men man kan
for Tiden ikke sige bestemt hvor i dette saa overordenlig store
Land; jeg vil tillade mig at opkalde den efter den af Amerikas
Fuglefauna højt fortjente O. Salvin og indføre den i Ornithologien
med følgende Diagnose:

Mitua salvini, Fem.: nigra, chalybeo nitens, ventre imo,
erisso et caudæ apice albis; loris dense plumosis; pilei plumis
elongatis, planis, tota longitudine ægque latis; rostri rubri culmine
compresso, postice non incrassato; pedibus rubris.

Long. tota 0" 664; alæ 0,366; caudæ 0,333; tarsi 0,110.
Long. rostri 0,048; alt. rostri ad nares 0,928.

Luftrøret har en Længde af 07,400; det er næsten trindt, be-
holder den samme Vidde i hele sit Løb og stiger ned i Brysthulen
uden at danne den mindste Bugt.

Blindtarmene ere mellem 10 og 12 Centimeter lange og af et
tykt Seilgarns Tykkelse.

Æggestokken fandtes at være saa stor som en lille Nød, og
de største Æg vare neppe af et Knappenaalshoveds Størrelse.

Paa derom gjort Forespørgsel har jeg faat til Svar, at. man
aldrig i den zoologiske Have har bemærket nogen Parring eller
Forsøg påa Parring mellem de to af Hr. Gomes skjænkede Mituer.

En for Grønland ny Fugl.

Af
J. Reinhardt.
(Meddelt den 8 Jan. 1879.)

De nu i mere end halvtredsindstyve Aar fortsatte Indsamlinger i
de danske Etablissementer langs Grønlands Vestkyst, som min af-
døde Fader fra først af satte i Gang, have som man véd, godtgjort
den tilfældige Forekomst i dette Polarland af et forholdsvis meget
stort Antal Fuglearter, der ikke egenlig have hjemme der, men
kun ere vildfarende Besøgere. Den langt overvejende Del af disse
fremmede Gjæster ere nordamerikanske Fugle; blandt de 35 Arter,
med hvilke jeg selv har kunnet forøge Fortegnelsen paa de i
Grønland trufne Fugle, er der -kun 7, altsaa kun en Femtedel, som
ubetinget maa antages at have forvildet sig derhen fra Europa af.
Jeg kan nu forøge Antallet af de i Grønland iagttagne Fugle-
arter med en ny, som efter al Sandsynlighed ligeledes maa være
kommen fra Europa, nemlig vor Fløjlsand, Oidemia fusca (L.).
Hr. Cand. polyt. Kornerup har sidste Efteraar ved sin Hjemkomst
fra den videnskabelige Ekspedition til Undersøgelse af Syd-Grønland-
overladt Universitetets zoologiske Museum et smukt Skind af en
Han af denne Dykand, som i Begyndelsen af Maj forrige Aar var
bleven skudt et Par Mil Syd for Kolonien Godthaab af en Grøn-
lænder, der solgte den frisk dræbte Fugl til Ekspeditionens Chef,
Hr. Lieutenant Jensen.
- Der lever, som bekjendt, i Nordamerika en vorFløjlsand yderst nær—
staaende And, Oidemia velvetina, Cass., hvis Berettigelse til at betragtes

som en forskjellig Art paa ingen Maade er almindelig anerkjendt.
Man kan derfor spørge, om der da ogsaa virkelig er gyldig Grund
til at antage, at den grønlandske And er kommen tilflyvende fra
Europa og ikke snarere fra Nordamerika. En umiddelbar Sammen-
ligning med utvivlsomt ægte Eksemplarer af O. velvetina, som
Museet skylder Smithsonian Institution i Washington, viser imid-
lertid, at den afviger fra disse og derimod ganske stemmer med
danske Eksemplarer af O. fusca i Næbets Form og i Retningen af
Pandens Fjærgrændse. Der kan derfor, hvilken Vægt man end vil
lægge paa den ganske vist meget ringe Forskjel mellem den nord-
amerikanske og den europæiske Fløjlsand, dog neppe være Tvivl om
det her omtalte Eksemplars Herkomst, og dets Besøg i Grønland
kommer såa meget mere uventet, som Oidemia fusca end ikke vides
nogensinde at være truffen paa Island og selv paa Færøerne kun
er iagttaget en enkelt Gang.

Om to nye Slægter af arctiske ne
Annelider. -
Ved
G. M. R. Levinsen.
ferie Tad).
(Meddelt i Mødet d. 15de Novbr. 1878).

Dysponetus pygmæus Lev. nov. g. et sp. novæ familiæ (Fig 1—6).
Af denne nye Slægt fandt jeg nogle faa Exemplarer ved Egedes-
minde i de tætte Masser, som hænge ved Laminariernes Rødder og
ere Opholdsstedet for mangfoldige lavere Dyr, saasom Turbellarier,
Chætopoder, fritlevende Nematoder osv. Da jeg først fandt denne
Annelide under Slutningen af mit Ophold i Grønland og saaledes
ikke havde nogen lang Tid at eftersøge den i, turde den i Virke-
ligheden ikke være saa sjelden, som man skulde tro efter de faa
Exemplarer, jeg har fundet. Den var nemlig, deels paa Grund af
dens ringe Størrelse, deels paa Grund af de tætte Børstegruppers
mørke Farve vanskelig at faa Øie paa i de tæt sammenfiltrede, mørke

Masser, hvori den levede.
Dyret (Fig. 1), som havde en langstrakt, oval Form, naaede
en Længde af 2—37m og (Børsterne iberegnede) en Bredde af
—1!/2mm, Ryg- og Bugsiden vare jævnt afrundede og Højden
lidt over halv saa stor som Bredden. Den lille, runde, fra Kroppen
ikke skarpt afsatte Hovedlap (Fig. 2—3) manglede Øine og var
forsynet med syv korte, tykke, ovale eller kugleformede, ved Basis

indsnevrede Vedhæng. Ovenfra seet (Fig. 2) viste Hovedlappen
fem saadanne Vedhæng, af hvilke det uparrede var det mindste, de
yderste de længste og smalleste. De fire parrede saaes tydeligst
fra Hovedlappens Underside (Fig. 3), hvor de havde deres Til-
hæftning, idet de udgik lidt under Hovedlappens Rand. Paa Under-
siden saaes desuden to kugleformede Vedhæng (a), fæstede et paa
hver Side lidt over Munden (6). Denne er en Tværspalte, hvis
nedre Rand paa hver Side er udtrukket i en fri, palpeformet For-
længelse (c).

Hos de faa Exemplarer, jeg har seet, fandtes fra 12—15 Seg-
menter, som alle vare børstebærende, men hverken paa Ryg- eller |
Bugsiden tydeligt afsatte fra hverandre. De meget svagt frem-
trædende Parapodier fandtes i dobbelt Række paa hver Side (Fig. 4),
Rygsidens og Bugsidens ved en lille Indbugtning skarpt afsatte fra
hverandre. Rygsidens Børster (Fig. 5 a) vare anbragte i tætte
Bundter, som snart stode næsten lodret i Veiret, snart bøiedes
mere udad til Siderne. De vare smalle, svagt bøjede, tværstribede
og den convexe Rand i den øverste Trediedeel forsynet med en
Række Tænder eller Torne. De overragedes noget af en smal,
bladformet Rygcirre (Fig. 4 a). Bugsidens Børster (Fig. 5 6) vare
strakte næsten lige ud til Siderne. De vare længere end Ryg-
sidens og bestode af et langt, lige, foroven udvidet og med to
uligestore Spidser endende Skaft, hvorpaa var indleddet et smalt i
.Bpidsen noget bøjet Endeblad. Bugcirrerne (Fig. 4 6) vare meget
smaa, men af en lignende Form som Rygcirrerne. Alle Børsterne
vare af en' mørk Farve og hvert Børstebundt forsynet med to stærke
Støttenaale. Bagtil endte Legemet i Stedet for Analcirrer med en
enkelt, kegleformet, tilspidset Forlængelse Igjennem de fire første
Segmenter sees et ovalt, med stærk Musculatur forsynet Svælg,
udrustet med to smalle Kjæber (Fig. 6), der bagtil have en smal
skaftformet, fortil em trekantet spydformet Deel.

Hos et Exemplar fandtes Sædfiim.

Dysponetus pygmænus.

Corpus elongato-ovatum, dorso ventroqve æqve convexis, altitu-
dine dimidiam partem latitudinis paullo superante. Lobus cepha-
licus parvus rotundatus, appendicibus tentacularibus septem in-
structus.. Åppendices cephaliceæ, qvarum qvinqve ovatæ, duæ
globosæ, ita collocatæ sunt: impar, minima omnium, in ver-
tice paullo post marginem anteriorem lobi cephalici; qvattuor,
qvarum exteriores ceteris aliqvanto longiores et graciliores, paullo
sub margine lobi cephalici; duæ globosæ in inferiore parte lobi
cephalici paullo ante os. Oculi nulli. Os rima transversa,
cujus margo inferior in duos processus parvos liberos palpiformes
protractus est. Corpus e&e 12—15 segmentis, nec in dorso nec in
ventre sulcis transversis conspicuis distinctis, compositum est. Pedes
biremes, remis indistinctis, superioribus ab inferioribus bene se-
junctis; remi dorsales, in marginibus dorsi siti, setis simplicibus,
paullo curvatis, transverse striatis, in margine convexo superiore
spinulosis; remi ventrales, in marginibus ventris siti, setis
longioribus compositis, manubrio bidentato, dentibus inægqvalibus,
articulo terminali longo angusto apice paullo curvato; remi omnes
aciculis binis instructi. Cirri dorsales setis paullo longiores, anguste
foliiformes, ventrales ejusdem formæ sed multo minores. Segmentum
anale cirrorum loco processu conico acuminato instructum. Proboscis
maxlliis duabus angustis elongatis antice hasteformibus instructa.

Longitudo 2—3rm, SHabitat inter radices laminariarum ad
Egedesminde (Grønlandiæ). (Exemplaria pauca visa).

Da jeg ikke har kunnet opdage det ringeste Slægtskab mellem
Dysponetus og nogen af de hidtil beskrevne Chætopoder, maa jeg
betragte denne Form som Repræsentant for en ny Familie.

2.
Paractius littoralis Lev. nov. g. et sp. e familia Eunicearum (s. ext.)
(Fig. 7—11).

Af denne nye Slægtsform fandt jeg et Par Gange talrige Exem-

plarer ved Egedesminde i de store Algemasser, som man i Ebbe-

tiden kunde drage op i Nærheden af Smaaøerne. Derimod har jeg
aldrig fundet den ved Skrabning eller mellem Laminariernes Rødder.

Længden af denne Form (Fig. 7), som var af en lys Farve
med sort gjennemskinnende Tarmkanal, varierer mellem 5 og 97,
De fleste Exemplarer havde en Længde af 6—77= og en Bredde
ae le

Den temmelig brede Hovedlap havde ovenfra seet en trekantet
afrundet Form, og af de tre Buer, der dannede dens Omkreds, vare
de to forreste mere convexe end den bageste. Den var forsynet med
fire temmelig korte, lige lange, svagt kølleformede Tentakler, af
hvilke to vare fæstede paa dens Overside og to lidt under den
bageste Deel af. dens Siderande. De to øverste, som i Alminde-
lighed havde den paa Figuren angivne Stillmg, strakte sig fra
Begyndelsen af Hovedlappens bagre Halvdeel lidt ind paa første,
børsteløse Segment. Den mellem dem liggende Deel af Hoved-
lappen dannede et bakkeformet eller bredt kjølformigt afrundet,
ikke stærkt fremtrædende Parti, som dog tabte sig hen imod
Hovedlappens forreste Deel; og da dennes Siderande gik over i
Bugsiden gjennem en lille Indbugtning, hvori de yderste eller
nederste Tentakler vare anbragte, blev Hovedlappens Gjennemsnit
derved uregelmæssig korsformet. Paa dens bageste Deel saaes to
aflange eller rundagtige, ved dæmpet Lys mørke, ved paafaldende
Lys sølvglinsende Pletter, ganske af samme Udseende som hos en
af mig iagttaget grønlandsk Turbellarie.

Efter Hovedlappen fulgte to børsteløse Segmenter, tilsammen
omtrent af Længde med Hovedlappen, og derefter de børstebærende
i et Antal af 25—32, forsynede paa hver Side med en enkelt
Parapodierække, som var anbragt temmelig langt nede mod Bug-
siden (Fig. 8). Parapodierne (Fig. 9), som havde en firkantet Form
og paa deres ydre Rand vare forsynede med fire mere eller mindre
tydelige Lapper, vare foruden med en Støttenaal udrustede med fire
forskjellige Slags Børster (Fig. 11): øverst to længere, svagt krum-
mede, tilspidsede (a); under dem tre kortere, i den øverste Deel
noget udvidede (5); derpaa fulgte fem sammensatte med et smalt,

i Enden noget bøiet, tilspidset Endeblad (c), og nederst i Alminde-
lighed en enkelt, tynd, noget bøjet Børste (d). Baade Ryg- og
Bugcirrerne manglede, derimod var Analsegmentet forsynet med to
Vedhæng af samme Form og Størrelse som Hovedlappens.

Svælget er forsynet med to Underkjæber og to over dem lig-
gende, bagtil sammenløbende Overkjæbebuer, hver bestaaende af
otte Stykker (Fig. 10). Underkjæberne (a) bestode af et langt,
smalt, skaftformet Parti, der fortil udvidede sig til en uregelmæssig
trekantet, pladeformet Deel, paa sin forreste Rand indskaaret i fire
lidt uregelmæssige Takker med tandede Rande, af hvilke i Figuren
den yderste paa hver Side skjules af Overkjæbebuerne. De indtoge en
Stilling modsat Overkjæbebuernes, idet de laa tæt sammen fortil
og divergerede bagtil. Af de otte Stykker i hver Overkjæbebue vare
de fire nederste forsynede med en indadrettet bøjet Krog, hvorimod
de fire øverste manglede en saadan og havde en simplere pladeformet
Bygning. Paa Figuren sees kun syv Stykker, fordi det nederste
og mindste af de krogløse skjulte sig mellem eller bag de to
øverste krogbærende. De to nederste og største krogbærende
Stykker udgik fra en fælles, smal, skaftformet Deel. Et saadant
krogbærende Kjæbestykke er en bøiet Plade, der er stillet saaledes,
at den convexe Flade. vender nedad og udad, den concave opad og
indad. Denne Plades indad og nedad vendende Rand er forsynet
med Tænder af forskjellig Størrelse, idet der mellem hvert Par
større følger en eller to mindre. Disse Tænder fortsættes som frem-
staaende Kjøle et Stykke op paa Pladen, som derved faaer et riflet
Udseende. Den opad og udad vendende Rand er derimod udtrukket
i en spids indadbøiet Krog. I den øverste af disse krogbærende
Kjæber danner den tandbærende Deel kun en smal Rand indenfor
Krogen, og den pladeformede Bygning er derfor mindre frem-
trædende. De krogløse Kjæber have en trekantet, afrundet
Form, og deres fortil og noget indad vendende Rand er ligesom
hos de krogbærende forsynet med Tænder af forskjellig Størrelse,
. hvis bagre Forlængelse danne Rifler. Disse Tænder ere paa de
øverste mindre end paa de nederste. Hos mange Individer fandt

jeg foruden de to Overkjæbebuer udenfor dem to andre Kjæbebuer
af samme Bygning — enten heelt udviklede eller oftest i en meget
forskjellig Udviklingstilstand.

Fimrehaar saaes i et Belte omkring hvert Segment samt paa
begge Sider af Hovedlappen foran de underste Antenner.

Alle de af mig undersøgte Individer vare forsynede med Æg.
Sæd saaes derimod ikke.

Paraectius littoralis.

Corpus elongatum, dorso convexo, ventre plano. Lobus cepha-
licus paullo latius qvam longius, triangulari-rotundatus, tentaculis
qvattuor brevibus (dimidiam partem longitudinis lobi cephalici
paullo superantibus) instructus, qvorum duo, e parte dorsali lobi cepha-
lici orientia, parte media lobi cephalici parum elevato-rotundata
(latitudine tertiam partem lobi cephalici æqvante) disjuncta sunt; duo
sub marginibus lateralibus posterioribus affixa. Oculi (?) in posteriore
parte lobi cephalici siti, late disjuncti, argenteo-nitentes. Segmenta
dua sequentia æqve lata, nuda. Segmenta setigera 25—32 sulcis
transversis bene distincta sunt. Pedes uniremes subventrales,
remis qvadratis, marginibus exterioribus indistincte qvadrilobatis,
cirris nullis, aciculis singulis setisqve paucis (c. undecim), qvarum
- superiores simplices, paullo curvatæ (duæ longiores angustæ, tres
in parte superiore aliqvanto dilatatæ), inferiores (infima minuta
gracili påullo curvata excepta) compositæ, manubrio unidentato,
articulo terminali angusto, apice paullo curvata. Segmentum anale
cirris duobus, forma et longitudine tentaculorum similibus instruc-
tum. Proboscis maxillis duabus inferioribus maxillisqve superioribus
utrimqve octo, series duas postice conjunctas formantibus." Maxillæ
inferiores postice divergentes, manubrio angusto, antice in laminam
irregulariter triangularem dilatato, cujus margo anterior in dentes
qvaternas execisus est. E numero maxillarum superiorum octo, in
utraqve serie qvattuor posteriores, supra concavæ infra convexæ
sunt, margine exteriore im dentem incurvatum protracto, margine
interiore subtiliter dentato, dentibus alternatim inægqvalibus.

Maxillæ anteriores, qvarum infima minima inter duas superiores
hamatas occulta, triangulari-rotundatæ, foliiformes, dente majore
nullo, margine anteriore ut in ceteris dentato, dentibus autem mino-
ribus. Præterea in multis individuis duæ series exteriores maxillarum
superiorum ejusdem formæ ac interiores in variis stadiis evolutionis
visæ sunt. Omnia segmenta cingulo ciliorum circumdata. Color albus.

Longitudo 5—9rm (Exemplaria plurima 6—7rm longa,
er Jalta)

Habitat ad Egedesminde (Grønlandiæ) inter acervos algarum
prope littora insularum e fundo protractos.

Medens den her beskrevne Slægts Kjæbebygning gjør dens
Henførelse til Familien Eunicea (s. ext.) utvivlsom, bliver det der-
imod vanskeligere nærmere at .bestemme dens Plads indenfor denne
Familie, der bestaaer af et usædvanligt stort Antal Former, som
trods deres iøjnefaldende Slægtskab vise store Forskjelligheder i de
fleste Bygningsforhold. Kinberg har saaledes paa Grund af disse
Forskjelligheder deelt denne Familie i ti, idet han dog bevarer
Eenheden ved at hæve Familien i den gamle Betydning til en
Orden. Andre Forfattere have derimod med Ophævelse af Een-
heden deelt den i flere sideordnede Familier, imod hvilken Fremgangs-
maade Claparéde med Rette gjør Indvendinger. Saaledes deler Sechmarda
den i to, og Malmgreen henfører de nordiske ÆEunicea til fire Fa-
milier, af hvilke den ene, Staurocephalidæ, kun indeholder Slægten
Staurocephalus Gr. (Syn Anisoceras Gr., Prionognathus Kef.).

Førend vi gaae over til at vurdere den her beskrevne Forms
Karakterer, maa vi kortelig betragte Ehlers's Gruppering af denne
Families - Former. Efter Beskaffenheden af Overkjæbeapparatet
"deler han dem i Eunicea- labidognatha og Eunicea prionognatha.
I den første Afdeling ere de enkelte Kjæbestykker af høist ulige
Form og Størrelse og de mindre ordnede i en Halvkreds foran de
bageste større. I den anden Afdeling, som dog ikke er skarpt ad-
skilt fra den første, ere de enkelte Kjæbestykker af mere eller
… mindre eens Form og danne to bagtil sammenløbende Buer, i
hvilke de enkelte Kjæbestykker rage frem bag og over hverandre.

Hver af disse Afdelinger deles igjen i to, den sidste, eftersom
Parapodierne ere én- eller togrenede, i Eunicea prionognatha
monocopa og Eunicea prionognatha dicopa. — Den sidste Gruppe
bestaaer alene af Staurocephalus, som hidtil har staaet meget
skarpt overfor de øvrige Eunicea paa Grund af Kjæbebygningen,
de tvegrenede, Parapodier samt Antennernes Antal og Stilling.
Antennernes Antal er her fire, af hvilke to ere anbragte påa
Hovedlappens Overside og to paa dens Underside, medens de hos
alle øvrige Eunicea enten ere tilstede i ulige Tal eller mangle.
Endnu større Forskjelligheder viser Kjæbebygningen, idet vi her
have fire parvis over. hinanden liggende Overkjæberækker, hver
dannet af et usædvanligt stort (13—80) Antal savtandede Stykker,
af hvilke de i de øverste Rækker ere forskjellige fra dem i de
nederste.

I Slægten Paractius have vi endelig en Form, som i Anten-
nernes Antal og Stilling stemmer overéens med Staurocephalus ;
men der er rigtignok den Forskjel, at de her ere meget småa og
alle fire uleddede, hvorimod hos Staurocephalus de to øverste altid
ere -indsnørede i et større eller mindre Antal Led og forskjellige
fra de nederste (Palper, Ehlers), som enten ere uleddede eller be-
staae af et langt Grundled med et lille Endeled. I dette For-
hold gjør dog Staurocephalus erucæformis Mgrn. en Undtagelse fra
de øvrige Arter, idet alle fire Antenner ere uleddede. De to
øverste ere desuden meget ubetydelige i Sammenligning med de
store nederste, og påa Grund af begge disse Forhold kunde man
vel være berettiget til at betragte denne - Art som Repræsentant
for en ny Slægt. Efter Kjæbebygningen og Fodformen maa
Paractius henføres til Eunicea prionognatha monocopa og viser
i denne Henseende meest Overeensstemmelse med de ellers
fra den meget forskjellige Slægter Oenone (Sav.) og Cirro-
branchia Ehlers (Halla Clap.). Der er dog her den Forskjel, at
de to Bærestykker mangle hos Paractius, hvor de to bageste og
største Kjæbestykker udgaae fra et fælles skaftformet Grundstykke,
og at Kjæbernes Antal hos denne Slægt er større, idet der foruden

de fire med en indadbøiet Krog og en tåndet indre Rand forsynede,
der meget ligne de 4—5 tilsvarende hos de nævnte Slægter, til-
lige findes. fire mere pladeformede forreste og øverste. Ligeledes
mangle de under Kjæberækkerne hos disse Slægter liggende Chitin-
fortykkelser (,,Reibplatten", Ehlers), som af Ehlers betragtes - som
svarende til de nederste Kjæberækker hos Staurocephalus.…. Ved
Besiddelsen af flere Slags Børster stemmer den nye Slægt endelig
overeens med Eunicea labidognatha, og ved kun at have to Anal-
cirrer afviger den fra alle andre Eunicea.

Resultatet heraf bliver, at skjøndt Paractius kun i Antennernes
” Antal og Stillmg viser nogen særlig Overeensstemmelse med Stau-
rocephalus, maa vi dog indtil videre stille den i Nærheden af
denne Slægt som et Mellemled mellem den og Eunicea priono-
gnatha monocopa.

Jeg skal endnu kun sige et Par Ord om de to ydre Kjæbe-
rækker, som fandtes hos mange Exemplarer og i meget forskjellig
Udviklingstilstand. Da de i fuldt udviklet Tilstand havde ganske
samme Bygning som de to indre Rækker, ligger den Tanke nær at
opfatte dem som Reservekjæber, bestemte til at erstatte de.indre.
Hos Staurocephalus fandt Ehlers foruden de fire, to og to over
hinanden liggende Kjæberækker endnu et Antal mindre Stykker,
om hvis Beliggenhed han ingen Oplysning kan give, da de først
ved Compression kom til Syne udenfor de andre. Blandt dem fandt
han nogle i Form svarende til Stykkerne i den underste, andre til
dem i den øverste Række. Vi-synes altsaa her at have et lignende
Forhold som hos Paractius.

De to i det Foregaaende udførligt beskrevne Slægtsformer
kunne maaske kortelig karakteriseres nærmere paa følgende Maade:
Dysponetus: Corpus elongato-ovatum e segmentis paucis omnibus
setigeris compositum. Lobus cephalicus appendicibus brevissimis
pedunculatis septem instructus. Pedes biremes, remis bene sejunctis,
dorsalibus setas simplices cirrosqve elongate Blsrrartin ne "ventra-
bene arme or error ker 1879—80. ry

libus" setas compositas cirrosgve minutos geerntibus. Branchiæ

nullæ. Segmentum anale cirrorum loco processu coniformi instruc-
tum. Proboscis amphoriformis maxillis duabus elongatis antice
anguste hastiformibus munita.
Paractius: Corpus elongatum. Lobus cephalicus appendicibus
brevibus inarticulatis qvattuor instructus, qvarum duæ in parte
dorsale, duæ sub marginibus lateralibus lobi cephalici affixæ sunt.
Segmenta dua seqventia nuda. Pedes uniremes setas paucas (sim-
plices et compositas) gerentes.
cirris duobus ejusdem formæ ac appendices cephalicæ.

maxillis inferioribus duabus maxillisqve superioribus utrinqgve octo,

Cirri nulli. Segmentum anale

Proboscis

qvarum qvattuor posteriores hamatæ sunt.

Forklaring til Figurerne. (Tavl. I).

Fig. 1—6. Dyspenetus pygmæus.
Fig. 1. Dyret seet fra Rygsiden.
Fig. 2. ene seet ovenfra.
Pis: 8 —

a dø Lusbliklae Vedhæng.

b Mund.

uge Forlængelse af

nd.

Mundens Bagra
Fig. 4. Et Tværsnit af Dyret.

at øverste Børsteform
… d nederste Bertel

nedenfra.

Explicatio iconum. (Tab. I).
Fig. 1—6. Kg men pygmæus.
Fig. 1. Animal a dorso visum.
Fig. 2. Lobus hrenek superne
Vvisus.
Fig. 3. Lobus cephalicus imfra visus.
a Appendices globosæ. ,
b 0

€ Appendices palpiformes oris.
Fig. 4. Animal persectum.

a Cirrus dorsalis.

bd — ventralis.
Fig. 5. Setæ:

a $. dorsales;

b S. ventrales.

Fig. 6. Maxillæ.

Fig. 7. Animal a dorso visum.
Fig. 8. Animal hebr

Fig. 9. FRR
Fig. 10. Maxillæ
a M. inferioren. (ene extrema in
figura a superioribus
tegitur.)

Symbolæ ad floram Brasiliæ centralis
cognoscendam.
Edit. Eug. Warming.
Particula XXV.
Øxalidaceeæ. Cyperacearum species novæ. Fungi.
(Societati. tradita die Novbr. 29»2 1878).

Oxalidaceæ DC.
Exposuit Aug. Progel, med. doct.
De Cand. prodr. I. 689. Meissn. gen. 57. Endl. gen. 1171.
Progel in Mart. flor. Bras. Vol. XH. p: 474.

I. " Øxalis Linn.

Linn. Gen. n. 582. DC. prodr. I. 690. Zuccarini Monogr.
Oxal. Amer. in Denkschr. Acad. Monac. 1825 et 1831. Endl.
gen. n. 6058.-… St. Hil. Flor. Bras. merid. 1 104. Prog. 1. c.
475.

Soét. LL EROxyS.
Prog. in Mart. fl. brag. 1..c: p. 482.

1. Ozalis papilionacea Hofimsegg. florula Paraéns. ined. —
Zucc. Mondgr: 18., id: Naéhir: p. 208 1319 tab 7. Mårt. Le:
p. 485. — Ad Rio de Janeiro: Lund.

2. Owzalis triangularis St. Hil. 1. c. p. 128. Zuce. Nachtr.
p- 208: Mart. l.c. p. 485. — Var. lepida Prog. glabriuscula; bulbo
simpliei, foliolis triangularibus ciliatis, apice vix retuso 'tenuissime
glanduloso-marginatis, supra glabris, subtus såepe pubescentibus,
scapis folia subaequantibus, apicem versus vix puberulis, eyma um-

belliformi simplici pauciflora, sepalis lanceolatis apice ciliatis sube-
glandulosis, corolla magna rosea, petalis glabris, filamentis longiori-
bus edentulis pubescentibus, capsula cylindracea glabra polysperma.
. Bulbus elongatus fuscus. Foliola 2!/2—4 centim. longa, 3—6
"cm. lata. Scapi 3—7 -flori; flores longepedicellati spectabiles, tri-
morphi. Sepala hyalina 5—6 millim. alta. Petala 2 cm. circiter
longa, obovato-lanceolata, supra basim cohærentia. Ovarium glabrum ;
styli formæ macrostylæ erecti, filiformes dense pilosi, formæ micro-
stylæ divaricati glabri. Stigmata capitato-peltata. Capsula 172—
2 cm. longa, loculis 6—8-spermis. — Ad Rio de Janeiro: Lund.
— Ad Lagoa Santa in silvis ad saxa calcarea frequens; corolla
alba v. pallide rosea sine striis v. maculis; floret m. Oct.— Jab.,
et Jun.

3. O. Martiana Zucc. 1.c. 6, id. Nachtr. 203, n. 9. Martius
1.c. p. 486. — Ad Rio de Janeiro juxta vias in umbrosis hu-
midiusculis (ex. gr. Botafogo) Aprili— Jun. fl.: Lund, Glaziou
4778. — Ad Lagoa Santa in hortis; an introducta? floret Nov.
— Jan. . Corolla rosea, striis saturatioribus.

Sectio IL. Trifoliastrum Prog. 1. c. p. 489.

4. Oxalis corniculata Linn. syst. p. 434. Jacq. Oxal. n. 20,
15: ute Oxal mn. 36, id: Nachtr. p. 2297 1/50. Mart. L c. 492,
n. 33. Vulgo ,,Trevot, ,Azedinhat. — Ad Rio de Janeiro fre-
quens (ex. gr. Morro de S. Antonio, Såo Christovåo etc.; m. Aprili
—Jul. et Dec. flor. et fructif. lecta: Glaziou (5519), W. — In
cacumine montis Serra da Piedade, altit. c. 2000 m., m. Febr. f.:
W. — Ad Lagoa Santa ubique in hortis, plantationibus, ad vias
circa haåabitationes humanas frequens; floret Nov.—Jan.

5. Ozalis villosa Prog. l. c. p. 495, n. 42.

A præcedente caule foliisque exstipulatis villosis præprimis
diversa.

6. Ozalis myriophylla St. Hil. 1. c. 121, n. 24. Zucc. Nachtr.
294, 1.45. Mart. I. & 493, n. 34. — In nen etern
Såo Paulo, m. Dec. fl.: Lund.

Var. glabrescens Prog. caule foliisque glabrescentibus glaucis.
— In Serra do Cipé, m. Oct. fi.: Libon in herb. Lund.

7: "Oxaks Glazioviant" Prog. 1.:0: p.. 4947 1 37: Rio. de
Janeiro. Glaziou n. 4779, 8614. — Ad Lagoa Santa in solo
silvestri repens, haud frequens; corolla lutea, unguibus lineis duabus
fusco-aurantiacis notatis; flor. Jun.—Sept.

Sectio II. Lotophyllium Prog. Il. c. p. 496.

8. Ozalis nigricans Pohl, caule erecto fruticoso subsimplici
folioso glabro, foliolis glabris linearibus v. foliorum inferiorum ovato-
oblongis, pedunculis folio longioribus glabris apice bifido-racemosis,
sepalis ovatis v. lanceolatis obtusiusculis glabris, filamentis lon-
gioribus ad medium denticulatis sursum puberulis, stylis barbatis,
capsulæ erectæ ovatæ minutissime puberulæ loculis mono-dispermis.

Oxalis nigricans Pohl in sched. sine descriptione. — O. line-
aris var. nigricans Marit. 1. c. 497, n. 47.

Corolla flava v. lutea, | fere aurantiaca, basi cujusvis petali bi-
maculata 12—15 millim. alta. Filamenta longiora ad medium
denticulo obtuso vix conspicuo ornata, breviora basi glandula ovali
aucta. Styli erecti filiformes pilosi. Ovarium ovatum apice obtuse
5-dentatum, pilis. brevissimis exasperatum. Valde affinis O. Zineari
Zuec. et O. nigrescenti St. Hil.; a priori caule foliisque glabris
sepalisque apice obtusis, a secunda præterea filamentis denticulatis
differt. ,,Suspiro” Lagoens. — Ad Lagoa Santa in campis
frequens; rhizoma verticale, lignosum, caulibus erectis ”/>—1 pedalibus
vulgo quotannis incendiis camporum destructis; floret Aug.— Dec.

"9," Ozalis Neaei DC. 1. c. p. 640, n. 4. Zuec. Oxal. n. 70,
id. Nachtr. 262, n. 91. Mart. 1. c. p. 508, n. 65. — Ab Oz. radiata
foliis plerumque sparsis, pedunculis longioribus, foliolis foliorum
summorum acutiusculis et filamentis longioribus puberulis differt.
Sepala lineari-lanceolata. Filamenta minora basi glanduligera. Cap-
sula ereeta subglobosa glabra, calycem subæquans, loculis mono-
spermis. Semina profunde rugulosa. — Ad Lagoa Santa in

—=

silvis vix frequens; frutex 1-pedalis et ultra, corolla alba unguibus
flavicantibus; flor. Oct.—Febr.

10. Owzalis elatior Prog. 1. c. p: 504; n. 68, tab. 106, fig. 2
— Ad Lagoa Santa in silvis frequens; frutex parvus strictus,
foliis supra subglaucescentibus, subtus plus minus purpurascentibus.
Corolla rosea, basi intus flavescens. Capsula acute 5-angula; floret
Nov.—Febr. et (e Lund) Jun.

11. Ozalis Barrelteri Jacq. Monogr. OQxal. 24, n. 5, t. 3.
DU KE 690) 0%. 5 Zuté: Nåchir. 258; m. 88. Mart. L c. 504,
n. 69. Ox. cytisoides Zuce. Oxal. n. 72. — Oxal. cajanifolia St. Hil.
1.c. 110, n. 5. — Ad Lagoa Santa in silvis, frutex 2—853 - pedalis
erecto-ramosus; folia subtus purpurascentia. Corolla rosea, basi
flava; floret Nov.—Jan. — Ad Rio de Janeiro sec. Lund juxta
vias et in cultis frequens, m. Mart.—Jun. fl.

ka: Oxaks serne SL HE LC ELL 6. Mårt l.c. p. 5095,
n. 70, tab. 109. Ozal. hedysaroides Zucc. 1. c. non Kunth. — Rio
de Janeiro: Glaziou (1334, 1335, 4777), W. (ex gr. Praia grande);
m. Jun.—Jul. fl. et fructif.

Sectio IV. Stenophyllium Prog. 1. c. p. 505.

13. Owzalis radiata Pohl. Mart. 1. c. 506, n. 74.

Pedunculi tenerrimi stricti foliis breviores. Sepala lineari-lan-
ceolata 5 circiter millim. alta; corolla calycem duplo superans lutes-
cens. — Ad Lagoa Santa in silvis, frutex 1—2-pedalis; corolla
pallide flava; flor. Nov.—Dec.

14. " Oxalis decipiens Prog: 1. c: p 507, nn. 76. ——-Riode
Janeiro: Glaziou (7561). — Lagoa Santa: in silvis sat frequens;
folia subtus purpurascentia; corolla rosea; flor. Nov.—Febr.

15. Owzalis physocalyx Zucc., Mart. 1. c. 510, n. 85, tab. 112,
fig. 1. Specimina capsulæ omnino pubescentis loculis trispermis .ab
illis, quæ el. Pohl im prov. Goyazenti collegit, differunt. — Ad
Lagoa Santa in silvis frequens; frutex 2—6-pedalis, erecto-ra-
mosus, fronde sordide viridi; corolla flava unicolor; flor. Nov.[—Febr.

16. Ozalis hirsutissima Zucc. Oxal. n. 74, id. Nachtr. 257,
n. 86. Mart. Lc. 512,:17905: Oxabs folvs SK Hi 150 115,2 14;
id. pl. usuelles n. 44 — In campis prope S. José, inter Lorena"
et Pentamonhangaba, et inter Catalåo et Paracatu, Sept.
—Nov. fl.: Lund. — Ad Lagoa Santa in campis ubique frequens,
rhizomate crasso lignoso perennis, caulibus florentibus quotannis
incendiis camporum devastatis; flor. Jul. —Jan. et sec. Lund Aprili.
— ,Azedinha do campo" Lagoens.

Sectio V. Holophyllium Prog l.c. p. 513.

17. "Oxalis microstachya Prog. caule suffruticoso erecto simplici
apice puberulo, foliis ovatis v. lanceolatis glabris margine pilis
appressis ciliatis; pedunculis compressis prominule nervosis ciliatis
petiolo filiformi subæquilongis, apice brevissime bifido -racemulosis,
racemulis densifloris demum revolutis, floribus pedicellatis, sepalis
ovatis acutis puberulis.

Caulis pedalis, basi lignosus subnudus, apice pilis incurvis
adpressis pubescens. Folia apice caulis congesta, petiolo 2—3
centim. longo, lamina 6—9 centim. longaå, 3—4 cm. laåta, nervo
medio subtus prominulo minute puberulo, basi rotundata,.… apice
acuminata. Pedunculi 3 centim. circiter longi erecti v. patuli.
Flores decidui. Pedicelli calycem subægquantes tenues. . Sepala 5
circiter millim. alti. Corolla fugax v. omnino nulla (?). Filamentåa
basi vix connata, breviora glabra, longiora puberula. Ovarium sub-
orbiculare glabrum apice obtuse 5-dentatum. Styli breves erecti
glabri. Ab affinibus pedunculis alatis petiolos filiformes æquantibus
apice racemulosis, racemulis revolutis præprimis recedit. In vicinia
Rio de Janeiro: Glaziou n. 4954.

Sectio VI, Heterophyllium Prog. 1. c. p. 515.

18. Ozalis rusciformis Mik. delect. flor. et faun. Brasil. fasc. 3.
fuec. Oxal. 3, tab. 2; id. Nachtr. 268, 1.97. Mart, Le SIE
n. 98. — 0xal. fruticosa Raddi quar. pian. 22, n. 26. DC. 1.c.
p. 690. St. Hil. 1.c. 116, n. 16. — In silvis ad Botafogo, Jun.

fi.: Lund. Ad margines silvarum ad Ypanema, Mart. fl., corolla
dilute purpurea: Lund.

I. Åverrhoa Linn.
Lin ron 1576. DC. prodr: Lp. 689, - Mart: 1'c. p: 519.
1. Averrhoa Carambola Lin. sp. 613. DC. 1.c., Mart. 1. c.
var. angustisepala Prog. 1l;€. — In collectionibus cl. Glaziou n. 2521.
— Ad Rio de Janeiro cultåa, ex. gr. in Jardim Colanico, m.
Mar Jun. fl. et fructif: W.

Cyperaceæ -novæ
im vicinia urbis Rio de Janeiro a cl. Dr. Å. Glaziou collectæ.
Descripsit 0. Båckeler,

1. Cyperus unicolor Beklr. :

Tota planta laete viridis, rhizomate brevissimo, fibrillis sub-
capillaribus purpurascentibus; culmis pluribus validulis mollibus
31/4—1/2 poll. alt. triquetris pl. m. compressis, basi foliatis; foliis
herbaceis culmum subæquantibus acuminatis planis carinatis superne
ad margines carinamque spinuloso-scabris, 1—2/3 lin. latis; vaginis
parum ampliatis membranaceis pallidis purpureo-nervatis; umbellå
simplici 6—8-radiata, radiis patentibus triangulis, exterioribus
4—2 lin. long., centrali sessili; foliis involucralibus quaternis på-
tentibus illis culmeis similibus, infimis 3—2 poll. long.; spiculis
6—3 (raro singulis) in radiorum apice confertis 24—14-floris 37/3
—2 lin. long.; squamis densiusculis patulis ellipticis breviter acu-
tatis, apice parum recurvis, dorso lato viridi subherbaceo trinervi
obsolete punctulatis, marginibus hyalino-albidis subtiliss. reticulatis ;
caryopsi minuta squama ”/3 breviore ellipsoidea obtusangula breviter
acutata basi in pedicellum attenuata, subtiliss. punctata lutescenti-
straminea (immatura viridula); stam. 1; rhachilla recta lateribus
satis compressa, interstitiis planis subtrinerviis. — Ex. affinit.

C. humilis Kunth. — Glaziou hb. n. 6921.

2. Scirpus (Oncostylis) brunneo-vaginatus Beklr.

Viridulus. Rhizomate brevissimo, fibrillis capillaribus; culmis
numerosis fasciculatis erectis 10—7 poll. alt. filiformibus rigidis
obsolete angulatis sulcatis ac striolatis glabris, supra basm vaginis
brunneis obtectam plurifoliatis; foliis setaceis subflexuosis culmo
multo brevioribus, 4—2-pollicar., subtiliss. pubescentibus canalicu-
latis; vaginis superioribus ferrugineis ore paåarce piloso-ciliatis; capi-
tulo globoso v. hemisphærico-globoso compacto polystachyo 22/3 — 2
lin. lato; bracteis pellucido-membranaceis ovato-lanceolatis nervatis
glabris ferrugineo-stramineis foliaceo -cuspidatis, cuspide recurvo,
infimis capitulum superantibus; spiculis congestis subconfluentibus,
bracteis pluribus interjectis, parvis, vix sesquilineam longis, ovatis
acutiusculis leviter compressis subsexfloris; squamis minutulis con-
fertis patulis subtrifariam imbricatis membranaceis carinåto-navicu-
laribus late ovatis breviter submucronato-acutatis disco atropurpureis
adpresso - hirtellis ac elevato-punetatis nitidis, margine obsoletiss.
ciliato carinaque uninervi pallide ferrugineis ; caryopsi parvula squamæ
dimidium påarum superante obovata, basi parum attenuata, triquetra,
vertice vix parum depressa, subtiliss. applanato-granulata ferrugine-
scenti-straminea nitidula, tuberculo stylino perminuto depresso fusco ;
stigmatibus parum exsertis. — Secirpo Loréntzii Bcklr. proxime
affinis. — Herb. Glaziou n. 6756.

3. Pleurostachys grandifolia Beklr.

Planta excelsa atque robusta (in påarte superiore abscissa tri-
pedalis), intense viridis; culmo obtuse triangulo lævi lateribus duobus
excavatis, medio 3—4 lin. crasso; inflorescentia opulenta laxiuscula
subbipedali e "corymbis numerosis (8) subdecompositis constructa;
his depresso-pyramidalibus longe pedunculatis multiramosis 4— 3
poll. alt. 4—5 poll. lat., superioribus contiguis, infimis distantibus;
bracteis rigidulis intense viridibus subtus pallidioribus linearibus
lanceolata-acuminatis, nervis tribus prominentioribus, inferioribus
valde elongatis latisque (3—2"/2 ped. long., 15 lin. lat.), superioribus
deerescentibus corymbis suis æqualibus aut brevioribus; pedunculis
validis compresso -teretiusculis lævibus, infimis 6—5 poll. long.;

ramis setaceis ramulisque capillaribus remotis patentissimis bracteis
suis subsetaceis multo longioribus obsolete angulatis lævibus; spi-
culis 6—3—8 in ramulorum apice alternis perminutis sessilibus,
in anthesi orbiculato-obovatis rotundato-obtusis %/4 lin. long.; squamis
fasciculato - confertis pellucida - membranaceis ferrugineo - stramineis
uninerviis suborbiculatis apice rotundato excisis; caryopsi minuta
parum exserta, obovato-orbiculata compresso-biconvexa subtiliter
rugulosa lutescente (juvenili ovato-lanceolata hrunnea), rostro pyra-
midato basi dilatato, viridulo caryopsi ipsa multo breviore; perigonii
setis 4 capillaribus scabris ferrugineis dimidium fructus subæquan-
tibus; filam. 3 latiusculis ferrugineis. — Juxta P. millegranam
locanda. — Herb. Glaziou n. 6985.

4... Bhynchospora distichophylla Beklr.

"Hirsuta; rhizomate brevi noduloso vaginis parvis membranaceis
rotundis brunneis tecto, fibrillis rigidulis; culmo stricte erecto
16—10 poll. alto vix lineam crasso obtuse triangulari, basin versus
vaginis paucis distantibus breviter foliatis munito, "parte longa su-
periore multifoliato; foliis alternis pallide viridibus patentibus linea-
ribus acuminatis 6—5 poll. long. sesquilineam latis planis infima
basi complicata amplectentibus, supra glabris multinervosis inter
nervos celluloso-reticulatis, subtus sparsim hirsutis; inflorescentia
spiciformi e fasciceulis 5—3 remotiusculis formata subsesquiunciam
alta; his axillaribus e tribus simplicibus compositis, tribracteatis
breviter pedunculatis subrotundis, fructiferis 3—2 lin. diametri;
spiculis minutis arcte confertis subglobosis tri—monocarpis; squamis
membranaceis subrotundis obtusissimis fuscis; caryopsi quam squama
duplo longiore lineam longa late ovali biconvexa subtiliter celluloso-
reticulata, medio obsolete granulata, luteo-fusca, tardius brunnea,
nitidula, rostro brevi subpyramidali cinerascente; stylo persistente
brevissimo, stigmat. recurvis. Perigon. setæ nullæ. — Species
R. piluliferæ Bertol. ex. deser. (in Schult. Mant. 2. 49) proxima.

5. Bhynchospora Brasiliensis Bcklr.

Pallide viridis; cæspitosa; radice fibrosa, fibrillis validis mo!-
libus; culmis plus erectis, apice leviter nutantibus, rigidis 1!/2

—] ped. alt., vix semilineam crassis, superne trigonis 3—2f0liatis,
basin versus 7—6foliatam teretiusculis, subtilissime striatis foliisque
glabris; his rigidis erectis ”/3 lin. lat. 5—32 poll. long. longe an-
gustatis, apice triquetris, dorso striolatis, marginibus minutiss. den-
” tatis, basilaribus confertis plano-canaliculatis, culmeis distantibus
longiuscule vaginatis angustioribus profunde canaliculatis; corymbis
3—4—2 in apice culmi pl. m. remotis 4— 3ramosis,. terminali
explanato 15—12 lin. alto, lateralibus subdimidio brevioribus pl.
m. contractis longe pedunculatis bracteis suis fere setaceis æqualibus
v. paåarum brevioribus; ramis capillaribus inæqualibus bracteis tenuis-
simis triquetris basi dilatatis ipsos vix æquantibus munitis; spiculis
4—1 fasciculatis pedicellatis oblongo-lanceolatis acutis teretibus
2 lin. long. dicarpis; squamis conformibus brunnescenti -ferrugineis
rigidulis concavis carinulatis oblongo-ovalibus sublanceolatisve acutato-
mucronulatis; Caryopsi supra lineam longa pedicellata lineari-oblonga,
vertice rotundata, compresso-biconvexa linea prominente circumdata,
transversim undulato-rugulosa fusca; rostro concolorato caryopsi !/3
breviore e baåasi pyramidali longe angustato, acuto complanato>
perigon. setis 6 subtilissimis fuscescentibus flexuosis perscabris
rostro paulo longioribus; stylo exserto tenerrimo usque fere ad
medium bifido. — E vicinia R. /avarum Gaudich. et R. glaucæ
Vahl. — Glaziou mis. sub 7990.

6. Rhynchospora arundinacea Beklr.

Læte viridis. Culmo exaltato (parte suppet.- quadripedali)
crasso (superne 4—5 lin. in. diam.) lignoso-duro apicem versus
obsolete trigono; foliis culmeis remotis coriaceo-rigidis valde elon-
gatis (5—3-pedal.) a basi complicata (4 lin. lata) sensim angustatis,
margine carinulaque serrato-scaberrimis; vaginis arctis subtripolli-
caribus rigidis viridibus ore anguste emarginatis; corymbis pluribus
opulentis, axillaribus (4) parum remotis 5—4 poll. alt. 4 poll. lat.
decompositis subexserte pedunculatis multiramosis; ramis primariis
numerosis in rhachi .brevi fasciculatis teretibus leviter compressis,
exterioribus 2!/2—1!/2 poll. løngis bracteis foliaceis anguste lineari-
bus subpollicaribus munitis; pedunculis (3—1 poll. long.) compresso-

semiteretibus supra lineam latis, angulis scabris; spiculis numerosis
(15—5) fasciculato -confertis brunneo-ferrugineis sessilibus ovato-
lanceolatis 2—27/3 lin. long. monocarpis; squamis 6—7 chartaceis
obtusis muticis, inferioribus 3—4 subrotundis, superioribus late
ovatis, suprema fertili; caryopsi c. rostro confusa olivacea subses-
quilineam longa squamam fere æquante ex late. ovato lanceolata
acutiuscula turgide biconvexa longitudinal. obsolete rugulosa; stylo
elongato flexuoso integro v. breviter bifido. — Perigon. nullum. —
(Culmus in exemplo exst. e nodis prolificans.) — Species peculiaris
habitu speciebus quibusdam e sect. Longirostrum e. c. R. aureæ
hand dissimilis.

7. Cryptangium paucifolium Beklr.

Monoicum; læte viride; rhizomate brevi crasso nodoso vaginis
squamiformibus suborbiculatis fuscis tunicato, fibrillis paucis pur-
purascentibus; culmo strictissimo subquadripedali nudiusculo duro
superne triquetro æquali 2 lin. crasso, lateribus concaviusculis,
basin versus attenuato triangulo; vaginis aretis perrigidis fusces-
centibus, lobulo rotundato, inferioribus paucis (4) distantibus ses-
quiunciam longis, terminalibus nonnullis brevissimis; panicula elon-
gata (subsesquipedali) flaccida e fasciculis numerosis (12) composita;
faseiculis masculis divaricatis densiusculis 3—1/2 poll. alt., foemi-
neis numerosioribus (7) erecto-patentibus laxis, inferior. 1//>—1
pollic., superioribus gradatim decrescentibus; bracteis inferioribus
fasciculos suos fere triplo superantibus linearibus longe angustato-
acuminatis vix lineam latis, margime nervoque mediano setulosis;
pedunculis inæqualibus capillaribus compressis scabris, masculis
flexuosis eompositis decompositisve, foemineis erecto-patentibus minus
ramosis; spiculis masculis oblongis obtusis plurifloris 2 lin. cire.
long., foemimeis dimidio fere brevioribus; squamis confertis mem-
branaceis pallide ferrugineis, masculis late oblongis, inferior. lon-
giuscule aristatis, superioribus muticis, foemineis multo minoribus
cuspidatis; caryopsi squamis subæquali cuneato-obovata valide mucro-

nata triangulari, angulis obtusis prominentibus, obsolete tubereulata

subtiliterque punctata ferruginosa. — Perigynium obsoletissimum.
— Species post C. junciforme inserenda. — Herb. Glaziou n. 6923.

8. Cryptangium (Glaziovii Bcklr.

Monoicum (et etiam forsan dioicum); culmo stricto subtripedali
perrigido triquetro apicem versus incrassatum perdense foliato, parte
longa inferiore vix supra lineam crasso vaginis remotiss. rigidis
efoliatis sesquipollicaribus fuscescenti-rufis munito; foliis læte viri-
dibus erecto-patentibus patentissimisque rigidis planis basi subam-
plectentibus, longe angustato-acuminatis 5—7 unc. longis medio
2 lin. lat. apice marginibus obsolete denticulatis; foliorum vaginis
brevissimis trigonis fuscis lobulo rotundato; panicula e pedunculorum
fasciculis numerosis approximatis constructa (9 poll. alta); rhachi
primaria secundariisque flexuosis; pedunculis inæqualibus compositis
decompositisve pilosis; ramulis remotis monostachyis; braeteis fasci-
culorum valde quidem decrescentibus, attamen et supremis folii-
formibus, å basi latiuscula sensim attenuatis; fasciculis 7/2—1 poll.
long.; ochreolis brevissimis parum ampliatis 1!/2—1 lin long.;
spiculis florentibus conformibus subcylindraceis 2 lin. long.; squamis
chartaceis rufeolis, inferioribus aristato-cuspidatis, cuspide viridi
piloso, superioribus acuminatis. (Juxta exempl. juvenile.) — Cryp-

tangio densifolio species proxima.

9. Scleria atropurpurea Beklr.

Intense viridis; culmo elato- (parte abscissa subtripedali) stricte
erecto foliorum vaginis subtoto vestito, inferne duro 3 lin. in diam.,
triquetro leniter compresso uno latere canaliculato, superne ad
angulos denticulato-scabro; ligula abbreviata triangulari obtusa,
margine cartilagineo circumdata; foliis herbaceo-rigidulis elongatis
latisve, superioribus eulmum superantibus, planis longe angustato-
acuminatis subplicato-nervatis, marginibus, nervis vaginisque den-
tato-scabris, medio 7,—9 lin. lat; panicula terminali lata atque
laxa ecomposita pauci- (4-)ramosa 5—4 poll. alta, bractea subpedali
munita, altera remota perlonge pedunculata multo minori triramosa,
"Pedunculo valido compresso; ramis patentibus dense ramulosis rha-

chique universali recta validis angulatis subglabris; spiculis confertis
atropurpureis v. purpurascentibus, masculis c. påucis foemineis
intermixtis, ommnibus sessilibus ovatis obtusis 2 lin. circ. long.;
squamis masculis c. foemineis conformibus floriferis late ovatis sub-
lanceolatisve acutiusculis muticis v. mucronulatis, bractealibus multo
minoribus magis rotundatis; caryopsi (matura) magna erustacea,
sesquilineam diametri, sessili squamas suas æquante depresso-globosa
mucronata undato-lacunosa, v. albida violaceo-variegatå v. omnino
atropurpurea, nitida; perigyniis conjunctis viridi-albidis: superiore
membranaceo caryopsi adhærente irregular. trilobo, lobis acute
dentatis, imferiore triangulari margine perangusto revoluto; 'stylo
longe exserto profunde trifido flexuoso dense hirtello.
ex affinit. $. Schiedeanæ Schltd. et $. vaginatæ Steud.
10. Carex purpureovaginata Beklr.

Species

Læte viridis, rhizomate parum elongato, fibrillis validis fistu-
losis luteolis hirtellis; culmis solitariis geminisve strictiusculis 2—
1//> ped alt. tenuibus, medio %/4 lin. diam. rigidis lævibus; vaginis
inferioribus' pluribus membranaceis purpurascentibus margine fibril-
loso-dissolutis, in laminam aåacuminatam 1//2—3 pollicarem productis,
superioribus paucis longe foliatis; foliis angustis lineam latis, cul-
mum non raro superantibus longe angustatis carinatis subcondupli-
catisve nervulosis, marginibus carina nervisque prominentioribus
serrulato-perscabris; spiculis 4£—5 olivaceis densis unisexualibus
omnibus subsessilibus, mascula unica cum foemineis 2—3 in culmi
apice collocatis, infima pl. m. distante, illa 14—8 lin. longa 1/2
lin. lata, his elongato-oblongis subcylindraceisve obtusis 12——8—14
" Iin. long. 37/2—21/, lin. lat.; bracteis foliaceis sat elongatis, infima
18—9 poll. longa; squamis conformibus oblongo-lanceolatis acutiu-
sculis muticis, dorso angusto viridi trinerviis, lateribus membranacéis
ferrugineo-castaneis v. pallidioribus apice margineque sæpius pallidis;
utriculis dense imbricatis squamis parum longioribus multoque latio-
ribus 2 lin. fere longis tenui- membranaceis, immaturis olivaceis
—…… tardius lutescentibus, ovalibus sensim in rostrum angustulum acute
— bidentatum attenuatis, primo conyvexis deinde angulato -convexis,

tenuiter plurinervatis lævibus; caryopsi utriculum longitudine sub-

æquante sed eo multo angustiore oblonga robuste mucronata trian-
gulari subtiliss, punctata lutea; stigm. 3 subtilibus parum exsertis.
— E. vicinia C. Japonicæ, C. Boryanæ. — Glaziou herb. n. 6982.

Fungi Brasilienses
in provincia Rio de Janeiro a clar. Dr. A. Glaziou lecti.

Determ. M, 6. Berkeley.

.. Polyporus Leprieurii Mont. var. poris multo majoribus. Species ad

SE; Serene B. proxime acce
Ir

.. Cladoderris Brasiliensis I.
." Agaricus (Tubaria) coniophorus Berkeley, n. sp. pileo spadiceo

pulverulento subtiliter rimoso; stipite gracili oso opaco; la-
mellis postice breviter decurrentibus pileo concoloribus; sporis fer-
rugineis. — Pileus 1 poll. diam., stipes 2 poll. altus, 2 lin. erassus.
In solo, mycelio albo floceuloso contexto.

Marasmius hæmatocephalus een

i LEE coriacea Berk. et Rave

ria pityrodes Mont. et N. olma wind.

3. ja: Polyporus (Resup.) ny anker us Berkeley, totus resupinatus

crustaceus;: mycelio tomentoso SR sinuosis, dissepimentis fim-
briatis; poris ”/5o poll. ; content vix ullo.

Kneiffia Brasiliensis Berkeley, tota roede effusa oehroleuca;
margine gprs farinoso flavo, granulis congestis tomentosis,
apice sub pallidis.

.. Glaziella nov. gen. Berkeley, stroma subglobosum læticolor; peri-
Glaziella vesiculosa B.

thecia pallida, gelatina hyalina repleta. —
Sten tereum lobatum Fr. forma resupinata.

yporus
.……. Hymenochæte rubiginosa Lév.
. Xylaria Hypoxylon var. cupressiforme.
(É agner Iul.

Cyathus Mont
olyporus zonalis B.

Trametes (Resup.) befarons yces Berkeley, latissime expansus erassu
Mbidua , margine lobato radiato-rugoso e pallide Cinnamameo brune

8538.

32
contextu molli, subtus spadiceo tomentoso, poris punctiformibus acie
obtusis.

Pori "/s3 poll. diam.; species robusta. Contextus læte umbrinus.
Polyporus scruposus Fr.

… Midotis lateritia B. & C.

8540. Reticularia venulosa B.

». Polyporus verecundus B

Varietas poris obscurioribus; in planta originali pori initio albi
sunt, sed hic illie eodem modo ae hoc specimen colorati sunt.
Fere 3 poll. diam., 2 poll. longus, antice lobatus; hymenium et con-

3 nen cænopus Fr. — 8543. Var. miljor.

. Trametes dibapha Bek), n. sp. rigida, fabal ra subtus hic

illic liberata spadicea eng: hispida; hymenio albo .inæquabili:
poris rotundis, dissepim obtusis; contextu mol fibrilloso spa-
diceo 1—2 joll long., 1 Lg poris TER diam.

. På olyporus biferus Berkeley, n. sp., subresupinatus tenuis expansus;

pileo imbricato-resupinato, hie illie liberato subflabelliformi - lobato,
hymeni

i%
= poris angulatis, dissepimentis tenuibus. Pori "/100 poll.
o; medium tenet inter Inodermeos et Resupinatos.
des granulosa J

. Corticium interruptum Berkeley, tenue ochroleucum primitus seri-

ceum; hymenio hic illic interrupte ceraceo, subtus sericeo-tomentosum
album.
Ag. (Tricholoma) melaleuco P. pro

Agaricus; specimen mancum. Probabilkter ÅA. pudieo affinis.

.. Ag. (Amanita) baceato Ir. pro
Agaricus sapineus J.

Ag. ag! Pholiota) Elaasen Berkeley, n. sp. pileo subhemispherico
sericeo verrucis squamulæformibus obsito; margine lacerato; stipite
su bæquali, quandoque basi tumido; mycelio fibroso; sporis sublimo-
niformibus. Sporæ /”/1500 sæ lyse Ag. campestri proxima, sed
latior et sporis et colore div

Polyporus versicolor J.
trichomallus B. et Mont.
Lensites repanda P.

Pinsitus Fr.
Pe olyporus (Resup.) ) aggrerkene Berkeley, n. sp., pileo primum orbi-
culari hispido griseo, margine libero, demum multis confiuentibus;
angulatis

poris mediis; contextu floceoso. — Poris 1/66 poll. diam.
.… Polyporus (Merisma) Warmingii Berk doy, n. sp., pallidus flabel-
ideen multifidus, postice primim tomentosus in basin sti stipitiformem

attenuatus; zonatus poris amplis irregularibus; dissepimentis RER
Statu exsiccato valde contractus, primo visu Zonariæ simi

9108. Polyporus vinctus B. et Br.

9109. Grandinia rigida Berkeley, late effusa rigida ochroleuca; —
rimosulo; contextu subtus sericeo niveoj; mycelio arachnoideo

9112. Laschia tremellosa J. ng

nok simillimus, sed differt sporarum colore, quæ hand nigræ

9114. dk ud cantharellpides Berkl., pileo tenui flabelliformi lobato
vo, sursum lævi particulis candidis hispidulo, hymenio aurantio.

Lamyllie angustis hispidulis contextu gelatinoso. Pileus D,—5
poll. diam.; similitudimem maximam cum Cantharello habet, sed
lamellis Agarici.

9115. Lentinus Lecomtei J

9116. Agaricus (Omphatia) condiscipulatus Berkeley, n.'sp. Eximie cæ-
spitosus pallidus; pileo umbilicato striato pelluecido, stipite deorsum
subincrassato ; lamellis decurrentibus. — Pileus circiter 3 lin. diam
in li

9117. Schizophyllum commune J.

9118. Trametes rigida

9119, 9121. Grandinia Feite-fulda Berkeley, n. sp. Effusa rigida læte
SHS parce rimosa, hic illic FRDREØGES minutis exasperata,

tu vo

9120. de "(Psalliota) silvatico prox., pileo tenui pallido lineato-sericeo,
umbone fusco; stipite subæquali, annulo proximo. — Sporæ fusco-
purpureæ.

9121 — 9119.

9122. Cladoderris dendritica P. in Freyc. Voy. 176.

| j B

9127. Polyporus ikoner Rk B. et-M.; junior.
9128. Pol picipes J.
9129. sker senex B. poris cinnamomeis; differt solummodo colore

por
9130. Polls velutinus J.

9154. Trametes Menes Kl. in Linn, VII 486.
9135. subvinetus B. et Br.
. Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren, 1879—80. 8

9136. Trametes hynoides Fr. var.

9137. Trametes fibrosa J.

9164, Polyporus vaporarius J. var.

9165. Cortici Fr.

9166. Laschia tremellosa J.

9167. Polyporus (Pleuropus) Glaziovii msn n. sp. Pileo tenui sub-
orbiculari, quandoque umbilicato, to primum subtiliter tomen-
" toso glabrescente, integro l. sake ik elongato coffeato basi
radicante pulverulento, quandoque furcato; h eo, sene
minutis. Variat colore inter fuscum et ochraceum, quo ultim
casu zonæ minus distinetæ sunt. Pileus diam. 1 poll. et som

stipes plures poll. altus; pori "/200 poll. diam

9168. Polyporus lucidus J.

9169. Agaricus campestris L.

9170. Polyporus lekattoddis Berkeley, lentus; pileo tenui flabelliformi

uni
BTST.

lobato glabro ochroleuco subtiliter radiato-striato, postice sinuato;
stipite te brevi; poris <amplis; Eve Try tenuibus acutis. Specime
ss pol: diam.

radiato-striato Sne. stipite sifo subtile brrinato e mycelio
æ corticiideo oriundo; lamellis adnexis, interstitiis venosis.

us 1 une., stipes 2 unc. alta, ”/s une. ES Inter folia; Quoad
"Seernes M. jsieo er seFeD similis

.. Polyporus zonalis B.

Det ekstraflorale Nektarium hos
Capparis cynophallophora.
Et Bidrag til Kundskaben om Stængelens Metamorfose.
Af
V. A. Poulsen.
(Meddelt i Mødet den 28de Marts 1879.)
(Hertil Tab, IL.)

Det er fra de systematiske og deskriptive Værker bekendt, at der
hos en Afdeling af Slægten Capparis, nemlig hos Underslægten
Cynophalla, forekommer Kirtler i Stængelbladenes Aksler. Disse
Kirtler secernere en sød, sukkerholdig Saft, og vi have altsaa her
med ekstraflorale Nektarier at gøre. Deres anatomiske Bygning
kendes imidlertid ikke, lige saa lidt som deres Udviklingshistorie,
og det vil derfor forhaabenlig ikke være uden Interesse i det
følgende at beskæftige sig med disse Organer, saa meget mere,
som de frembyde adskillige Forhold, der uden Tvivl gøre dem til
nogle af de mærkeligste ekstraflorale Nektariedannelser, som hidtil
ere beskrevne.

Af det lidet, Litteraturen byder os om disse Organer, skal jeg
kun fremhæve, hvad Eichler!) beretter desangaaende. ,,Glandulae
illåe, . . . ., nil nisi flores abortivos referunt, quales in hoc sub-
genere (Cynophalla) locis supra indicatis regularitate quadam appa-
rent. Forma gaudent urceoli vel Pezizae minoris, globuli nempe
apice excavati vel fissura transversa instrueti, quam in quibusdam
sub imbre claudi, coelo sereno late patere, retulit ill. Martius.”

7) Sé Martius's ,,Flora brasiliensis”, Vol. VIII, Pars I, Pag. 281 samt
Tab. 63. f

Dette er den mest udførlige Omtale af disse Organer, som jeg
har truffet; de ere kendte af en Mængde deskriptive Forfattere,
saaledes f. Ex. allerede af den gamle Jacquin!), men af de Bota-
nikere, som i den senere Tid efter Videnskabens nyere Methoder
have undersøgt nektarsecernerende Organer, er der ikke skænket
dem nogen Opmærksomhed. Jeg har derfor fundet Anledning til
at underkaste dem en nøjere Undersøgelse, om hvilken jeg imid-
lertid straks maa bemærke, at den kun har været rettet paa de
histologiske og organogenetiske Momenter; de kemiske og fysio-
logiske maa jeg overlade til Andre.

Materialet til Bearbejdelsen skylder jeg for en væsenlig Del
Hr. Kaptain, Baron Eggers, som fra det danske Vestindien, hvis
Flora han med et saa smukt Resultat har studeret, velvilligst har
sendt mig vedkommende, i Spiritus opbevarede Planter, indsamlede
paa St. Thomas, til Afbenyttelse. Den botaniske Have her i
København har ogsaa leveret noget af Materialet. Jeg benytter
Lejligheden til at aflægge det botaniske Laboratorium, hvor disse
Undersøgelser ere blevne udførte, og dets Leder, Hr. Dr. Warming,
min Tak for den Forekommenhed, hvormed Plads og Instrumenter
ere blevne mig indrømmede.

Capparis (Cynophalla) cynophallophora er en Busk med
temmelig forskellig formede, spredte, fjerribbede, kortstilkede Blade,
ordnede efter en Divergensvinkel paa 180?, altsaa toradede; de ere
forsynede med smaa Akselblade og have ofte en vis Lighed med
smalle Pileblade. I Akslen af hvert Blad (paa den vegetative Del
af Planten) sér man meget tydelig en lille, gul, sfærisk Kirtel-
"(Xyl. Fig. 4, B, C, D; n), som efter Eggers's Angivelser?) kun i
Perioden førend Plantens Blomstring udskiller sin vandklare Sukker-
saft. At dette Nektarium derfor, som Delpino har søgt at vise for
andre Planters Vedkommende, skulde tjene til at afholde visse In-
sekter fra Blomsterne, synes mig mindre rimeligt; hvad deres

1) Stirpes americanae. -
27) Vidsk. Medd. 1876, Pag. 99.

A: Axilla folii Capparidis cynophallophoræ cum nectari

B: Idem; a fronte visum. Folium resectum est. NudGiurd globuli-
forme a vertice visum, ut appareat folium parvum squamiforme
externum. ;

C: Præparatum illi in fig. A delineato simillimum; gemma accessoria
hic perspicua est.

DD: m; a fronte visum. Folium resectum ut in B; gemmae aåcces-

soriae tres apparent.
In omnibus figuris mee
folium.
stipulas ejus
emmam accessoriam.

FAR SE

; nectari

Form angaar, har jeg aldrig fundet dem ,Peziza-formede" , som
Eichler angiver ovenfor, og hvis en ,,urceolat" Kirtel skal tænkes
hul, kan dette Udtryk heller ikke anvendes paa disse, der nemlig
ere ganske solide Vævlegemer. Nedenfor Kirtlen sidder der to
eller (hyppigst) tre Knopper (Xyl. a), som kunne vokse ud . til
lange Løvgrene, i hvis Bladaksler de smaa Kirtler atter genfindes.
Vi kunne her straks stille os to Spørgsmaal til Besvarelse,
nemlig: hvad er Kirtlen? og i hvad Forhold staar den til de neden-
for den stillede Knopper? For at klare disse, ville vi gennemgaa
Udviklingshistorien.
Et mediant Længdesnit gennem Endeknoppen (Tab. II, Fig. I
… og II) viser os Akselprodukternes Udvikling. Stængelspidsen er
lav og hvælvet; Dermatogenet, nogle faa Periblemlag og det indre
Pleromvæv ere tydelig udtalte. Ved Akselknoppernes Anlæg ses
tydelig de hos Warming i hans ,,Forgreningsforhold", Pag. 44,

Fig. I, med m og plg betegnede Celler, som danne et ved Form og
Væggenes Stilling karakteristisk Parti af Stængelspidsens Meristem.
Akselknopperne anlægges efter de til dem hørende Blade som smaa,
hvælvede Fremragninger, der snart antage Form af en temmelig
høj Kuppel med bratte Sider, inden der viser sig Bladanlæg paa
dem. Det første Spor til disse giver sig (sét i Mediansnit) til-
kende udvendig derved, at Kuppelens øverste Hvælving afflades
noget, i det der i de dybere Periblemlag optræder tangentiale
(.,perikline" Sachs) Vægge paa to hinanden modsatte Sider af
Kuppelen, nemlig påa den udad- og indadvendte, derimod ikke
lateralt; Grunden til Affladningen er den, at der anlægges to i Me-
dianen stillede Blade (fn paa Fig. VIII), forud for hvilke der ikke
har -dannet sig de for de tokimbladede sædvanlige, transversale
Knopkimblade; vi have altsaa her det interessante Faktum for os,
at Hovedknoppen i Bladakslen har sine to første Blade liggende i
Medianen. De opstaa, saa vidt jeg kan sé, næsten samtidig; under
den senere Vækst lægge de sig ind over Spidsen af deres Moder-
akse og komme omsider til at dække hinanden (efr. Figg. Ia, Va,
VIa, VII a), i de allerfleste Tilfælde saaledes, at det udadvendte
Blad ligger øverst; dog kån jeg fremvise Præparat af ét Tilfælde,
hvor det omvendte Forhold havde gjort sig gældende. Disse to
Blade, de eneste, som denne sekundære Akse frembringer, sidde
med meget bred Basis fåst paa denne, danne ingen Åkselblade,
have ingen Akselknopper og komme i endelig Udvikling ikke videre
end til Nedrebladets lave Standpunkt. Den Stængeldel, hvorpaa de
staa, vokser imidlertid til, bliver mere og mere sfærisk, men
stanser omsider sin Vækst, idet dens under Bladene liggende Del
svulmer stærkt op —, vi have med andre Ord i dette Organ det
vordende Nektarium for os. Vækstspidsen, der i Begyndelsen var
stærkere hvælvet, bliver noget fladere; som alt ovenfor bemærket
danner den ingen ny Bladanlæg, og da dens Virksomhed saaledes
dermed ophører, udviskes ogsaa dens oprindelige indre Bygning
efterhaanden. Førend Bladene vare anlagte, var dens Plerom vel
ikke meget tydeligt og regelmæssigt, men dog iagttageligt, efter

og med deres Fremkomst var dette Væv det første, som blev utyde-
ligt; dernæst udviskede de nu optrædende Celledelinger snart
Grænserne imellem de fra Begyndelsen af ret tydelige Periblemlag,
hvoraf navnlig det yderste er skarpt fremtrædende (Fig. IX 5), indtil
vi omsider i den næsten plane Stængelspids ikke ere i Stand til at
påavise deres regelmæssige, bueformede Cellerækker (Fig. MI 6, V c).
Nu opstaar der imidlertid, alt som Udviklingen skrider frem, mere
eller mindre (ofte endog særdeles) tydelige perikline Vægge i
Vævet umiddelbart under Aksespidsens unge Epidermis i første
Periblemlag, hvorved Cellerne her påa Længdesnit ofte sés stillede
i lodrette Stabler (Fig. II db vedr), som nedadtil gaa over i det uord-
nede Væv, en Ordning, som hyppig holder sig til det helt ud-
viklede Stadium. Alt Vævet under Epidermis i det Parti af
Aksen, som ligger over de to Blade, bevarer bestandig et ung-
dommeligt, blødt Præg og slutter sig i Egenskab som i Naboskab
umiddelbart til det centrale Marvvæv i den korte, tykke Stængels
underneden Bladene værende Del. Cellerne ere korte, tyndvæggede,
polyedriske Parenkymceller uden Cellemellemrum, hvis Protoplasma-
kroppe ved vandtrækkende Reagensers Indvirkning let trække sig
tilbage fra Membranerne (Fig. Vb og Vc). Stængelspidsens op-
rindelige Dermatogen bliver efter Bladenes Optræden til en Epi-
dermis eller et Epithel, hvis Ydervægge ikke særlig fortykkes, og
hvoraf enkelte Celler blive Moderceller for Spaltaabnimger, dannede
af et Par klorofylfri Læbeeceller uden særlig udprægede Biceller
(Fig. IN 5 og HI c). Spalten er vid, Aandehule mangler underneden
den; vi have her aabenbart med secernerende Stomata at gøre, som
vi jo ogsaa kende fra andre Nektariedannelser, og tillige staa vi
overfor et ret mærkeligt, saa vidt jeg véd ikke forhen iagttaget
Fænomen, nemlig det, åt der har dannet sig Spaltaabninger
paa en Væxtspids; Spaltaabningerne ere nemlig temmelig ligelig
fordelte over hele den secernerende Overfiade, endog lige i dennes
Centrum. (I Fig. Ve antyder æx Aksespidsens øverste Punkt).

De tvende i Medianen anlagte, meget tæt over Vækstspidsen
sammenlukkede, tykke og skælagtige Blade tabe hurtig deres ung-

dommelige Egenskaber. Epidermis, som kan danne Spaltaabninger,
bliver temmelig tykvægget, Mesofyllet, der lige saa vel som Nek-
tariets ydre Barkvæv indeholder Klorofyl, ligesaa; enkelte af dettes
Celler fortykkes endog meget stærkt og danne hele Grupper eller
Klumpér af smukt lagdelte, porede Stenceller i Nærheden af Kar-
strængsystemet. Et saadant udvikles nemlig og gaar fra Bladene
ned i den tykke Aksedel, hvor det paa Tværsnit viser sig som én
" enkelt Kreds af (saa vidt jeg kan sé paa udvoksne Organer) luk-
kede Karstrænge, hvori kun meget faa Kambiumceller endnu have
beholdt deres oprindelige Karaktér. Foruden Blødbast bestaar Kar-
— strængen i sit Xylemparti af net- og 'skrueformig fortykkede Tra-

cheider og er paa Phloémsiden ledsaget af meget stærkt fortykkede,
sténcelleagtige Elementer, ligesom de Cellemasser, vi nys omtalte
at have fundet i Bladet, men mere langstrakte, medens hine vare
isodiametriske. Cellerne i den egenlige Karstræng have, betragtede
selv i stærke Forstørrelser, kun saare ringe Diameter, og det led-
sagende, fortykkede Vævs noget gullige Cellevægge ere smukt lag-
delte med fine Porer gennem Lagene.

I det udvoksne Nektarium, som ved en meget kort, smal Stilk
sidder fast paa Moderaksen (Fig. III a), spiller det klorofylfri Mar v-
væv (Fig. III a, m) en væsenlig Rolle. Det er uden Tvivl Arne-
stedet for Sukkerdannelsen; de fine, tyndvæggede Celler uden Inter-
cellularrum ere omtrent isodiametriske, undtagen i hele Omkredsen,
hvor de (paa Længdesnit) vise sig noget langstrakte. Marvvævet
danner som Helhed en klar, protoplasmarig, kuglerund Cellemasse,
der navnlig træder meget skarpt og anskuelig frem ved Behand-
ling af mediane Længdesnit med alkoholisk Kaliopløsning, ligesom
dens Celler allerede i det unge Nektarium (uden Præparation) have
udmærket sig ved Indholdets særegne Lysbrydning. Foroven gaar
Marven saa jævnt over i det af den omdannede Stængelspids op-
staaede Væv, hvis Funktion er en aldeles lignende, at en Grænse
umulig kan sættes, i hvert Fald ikke en histologisk. Forneden
danne de paa tværs af hele Nektariets Længdeakse strakte Celler
(i hvilke der ofte kan dannes lodrette Vægge) en Slags Afgrænsning

imod Nektariestilkens hovedsagelig i Retning af dennes Akse for-
længede Marvelementer, men ogsaa her er Overgangen ganske jævn
(Fig. V 5). Ved tidlig Optræden af sekundære Vægge i visse af
Marvcellerne dannes der bugtede Strænge af lange, meget smalle,
prokambiale Celler, der slutte sig til det uden om Marvvævet
værende Karstrængsystem som Grene fra dette.

Vi besvare nu det første af de ovenfor (Pag. 37) opstillede
Spørgsmaal saaledes: Nektariet i Bladhjørnet er en om-
dannet Grén med kun to, mediane Blade. I de i Indledningen
citerede Ord af Eichler er sagt, at det skulde være ,nil nisi flores
abortivi", Dette vilde ikke være enestaaende; hos Sesamum fore-
kommer et sligt Tilfælde”), men her hos Capparis maa det dog
snarest kaldes en metamorfoseret Løvgren, da disse Kirtler op-
træde, længe førend der kan være Tale om en Blomsterdannelse;
hvorledes Forholdene ere i den florale Region, har jeg ikke kunnet
iagttage, og Misdannelser af Nektarierne ere endnu ikke komne mig
i Hænde; især ville de sidstnævnte være ønskelige, men det rig-
tigste er aabenbart” foreløbig kun at kalde Kirtlen et omdannet Skud.

Underneden denne såa mærkelig omdannede Hovedknop findes
der, som ovenfor anført, en Række accessoriske, uniseriate Knopper.
Med Hensyn til det andet ovenfor stillede Spørgsmaal kan herom
bemærkes følgende. Idet man paa mediane Længdesnit følger
Nektariernes Udvikling, faar man ogsaa disses Dannelse at sé, og
det viser sig da, at den første af dem allerede samtidig med de
to Nektarieblades Anlæg fremkommer som en lav Forhøjning
staaende paa Hovedknoppens Grund (Figg. 1956, H, VIa, 0. a.); dens
akroskope Side er stejlere end den basiskope, påa hvis nederste
Skraaning den næste accessoriske Knop dannes, der atter forholder
sig paa samme Maade lige overfor den tredje. Den øverste af dem
udvikles mest; det er den, som vokser ud til den ny Løvgren,
idet den overtager den Rolle, som Hovedknoppen egenlig burde

7) Sé f. Eks. Baillon: ,,Adansonia%, 1H, 2. Cfr. Poulsen: Nat. Foren.
vidsk. Medd., 1875, pag. 281. :

have haft; dog skér dette kun ved enkelte af Bladene; hele For-
greningen i- denne Plantes vegetative Sfære skyldes derfor disse
øverste, accessoriske Knopper. De andre har jeg aldrig sét ud-
viklede til mere end ganske smaa Knopper, der blive siddende
skjulte i Bladakselen. De accessoriske Knoppers Karstrængsystem
slutter sig til Hovedstammens umiddelbart nedenfor Nektariets
(Fig. IM a). De to første Blade paa dem staa transversalt, som
Fig. 4 paa tilhørende Tavle viser; Figuren forestiller den øverste
accessoriske Knop i ung Tilstand sét udenfra. De enkelte Knoppers
Forhold til hverandre synes mig, hvad deres Oprindelse angaar,
for øvrigt, nærmest at kunne sammenlignes med det, vi træffe hos
Aristolochia Sipho!).. Dog er Bladstillingen her éns hos alle de i
én Bladaksel siddende, seriate Knopper?”).

For Morfologien i Almindelighed har den nys gennemgaaede
Undersøgelse af det ekstraflorale Nektarie hos Capparis cynophallo-
phora bragt det Resultat, at vi her have det tredje bekendte Eks-
empel paa en udenfor Blomsten værende, nektarsecernerende- Akse;
det første er Sesamum (ovenfor citeret); det andet er de nodiforme
Akser hos Dolichos, Phaseolus?) 0: a. Med Hensyn til Kundskaben
om Stængelens Metamorfose er vort Capparis-Nektarie ganske sær-
deles interessant, ligesom ogsaa Stillingsforholdet af dets tvende
Blade fortjener at bemærkes"). For yderligere Tydeligheds Skyld
være det tilladt til Slutning at anføre nogle Maal, der oplyse
Dimensionerne af de her omhandlede Organer; Tallene referere sig
til ét bestemt Præparat, men kunne gælde som Middelværdier.

Paa et mediant Længdesnit maalte Nektarieaksen fra Stilkens
Insertionslinje paa Moderaksen indtil Toppunktet af Vækstspidsen

!) Cfr. Warming: ,,Forgreningsforhold hos Fanerogamerne". Vidensk.
Selsk. Skr., naturv. og math. Afd., 10de Bd., I, Pag. 131, og Tab. Xl,
Fig. 14—16.

?) Cfr. Eichler: Bliithendiagramme, II, Pag. 532, Fig. 229,

3) Cfr. V. Poulsen: Vidensk. Medd. 1876, Pag. 493. :

”) At Hovedgrenens to første Blade ligge i Medianen, er et for Dikotyle-
donerne meget sjældent Tilfælde. Det forekommer bl. a. hos Vøétis,
(Ampelopsis) og ÅAsarum.

624 u; største Diameter under Nektariebladene (lodret paa Or-
ganets Længdeakse) 680 u; Stilkens Diameter paa Insertionsstedet
336 u; Diametren af Vækstspidsens Grundflade 232 m; Nektarie-

bladets største Tykkelse 288 2.

København i Marts 1879.

Explicatio tabulæ II.
Ekstraflorale Nectarium hos Capparis cynophallophora.

mnes "ad

(Figur:

naturam camera clara (Oberhåuser) delineatæ sunt.

S-25 TIT EP Y:a, VIVA a, 1Xa Hartnack Obj, 2. VII Hartn.
Obj.4, ceteræ Hartn. Obj. 7.)

Fig. IL Længdesnit af lle

unge Blade (f) og deres Aksel-
blade (st) perspektivisk. g be-
tegner Knop perne. g4a fjerde Blads

tarium; g55 øverste hertil hør-
ende, accessoriske Knop.
Fig. II. Mediant Længdesnit af en

anden rs Bogstaverne
som hos forrij

Fig. IM. a) ERNE Længdesnit
gennem et Blads samtlige Aksel-
produkter i udvoksen Tilstand.
Øverst Nektariegrenen (g), derun-
der de rdl EEN er (ga
Paa g ses de to ended
Blade. se Stenceller, m Marvvæv.

et Nel

sl
Spaltaabnings Længdesnit. Ved F
sés rer) en SD ER AÅn-
rdning

c) mondel kon snebrnddE Sto-
mata fra Ne enens Stængel-
spids. Sét ek Tre Stomata
(st) ere synlige i Figuren. Ved

% befinder Issepunktet sig.

Fig. 1. Sectio longitudinalis gemmæ
terminalis; planum s

sectum est, ut appareant folia ju-
venilia (f) cum me (st). g sig-
nificantur gemmæ, g4u nectarium
folii quarti, 95 år fol. quinti,
955 gemma hujusce folii aeces-
soria.

Fig. I. Sect. snygn median. apicis
caulis alterius ER ræ eadem
quæ supra sivnå

Fig. UL. &) Sect. me med. per

tå 9), emmæ acces-
soriæ (ga) apparent. In g folia
duo imbricata åpparent. sc cellulæ

b) Sect. verticalis per apicem nec-
tarii planum ducta; e epidermis;
i transversa stomatis;
sp, sect. longit. Forme Ad r
cellulæ serie ordinatæ su i

ec) syne apicis nectarii stoma-

tructa superne visa. Tria

gren apparent. æ verticem
notat.

Fig. IV, Øverste accessoriske Knop;
transversalt Længdesnit, sét fra
skr emner altsaa udenfra.

Fig. V. a) Orienteringsfigur, frem-
stillende Konturen af et mediant
Længdesnit gennem et udvokset

Nektarium. De ved Mærkerne
m og mn indfattede Vævpartier
ere stærkere forstørr i

e
orestiller Grænsen mellem

OVE
diant. rese af et ungt Nek-
derunder værende
accessorisk "zl (ga).

nende Præparat som Fig. VE a.
ner md Stadium. fn de to
Nektarblade,

6) Som Fig. VI b.

I begge Figurer VIb og VIlb er e
Sagen (Dermatogen), v saft-
get nm is nectartilberedende

fa VIL ERE af en meget ung
Nektari edian
snit. fn rå unge Anlæg til Nek-

K n derimellem væ-
rende, lave Baere er Stængel-
i (3)

spidsen. (Hartn. Obj. 4).

Fig. IX. a) Orienteringsfigur.
diant Længdesnit gennem et
menes, ungt N g d

ts
riske Knop. Noget ældre
Stadium æe Fig. VII. fn Nek-
tariebladen
b) Stel gelepklven Ef, rrige; histo-
logisk Billede. 2 Periblemlag ere
tydelige

Anm. De ved nogle Figurer mee Pile
pege ind imod Moderaksen.

Fig. IV. Gemmæ accessoriæ summæ
sectio tangentialis externe visa.

.. a«) Adumbratio sectionis
longit. median. per nectarium
må
metn ore magis auctæ viden-
tur in figur:

b) ren aEE Pa limitem medullæ
ique fibrovascularis, et in
c) Enkllnem histologicam apicis
caulis præbenti.
Fig. VI. a) Adumbratio sect. longit.
med. nectarii juvenilis et gemmæ
accessoriæ sub hoc sitæ (ga).

b) Pars apicis caulis per æ in priore
figura notata.

Fig. VI. aa) Adumbratio simillimi
præparati atque in fig. Vla. Statu
mee adultiore; fn folia nectarii
duo s cat.

b) min quod in fig.

In utraque figura e epidermidem
(dermatogenum) v telam succo-

sam, sine PRS nectar præpå-
rantem signi

må NHL Adam ratio nectarii nu-

r nati. Sectio longit. median-

ri folia nuper Sg notat. Papilla

humilis interjacens apex caulis
est.

Fig. IX. a) Ådumbratio sect. longit.

medianæ per nectarium nuper-
g i

accessoriam «ductæ.
quanto adultiore quam in fig. VII.
fn folia nectaria signifi

histo .
Skin rt add duo perspi-
Cua sunt.

Not. Sagittæ figuris nonnullis appositæ ad-
vi axin directæ sunt.

Smaa Bidrag til Selachiernes Naturhistorie.

(Om vanskabte Rokkeformer; om Havkalens Forplantning;

om Brugdens tidligere Forekomst ved Island og foregivne

Forekomst ved Grønland; samt om den mellemamerikanske
Ferskvands-Haj.)

Af
Dr. Chr. Liitken.
(Meddelt den 17de Januar og 28de Februar 1879.)

jk
I Aaret 1820 beskrev og afbildede Professor Otto i Breslau!) en
ejendommelig Rokkeform, hvoraf han havde faaet et (med Halen)
91/2 Tomme langt Exemplar i Edinburgh af en Fisker, som var
vant til at forsyne Videnskabsmændene og de videnskabelige An-
stalter i denne By med zoologiske Gjenstande, og som forsikrede,
aldrig før at have set en lignende. Han havde fanget den i
Bugten efter flere Dages Stormvejr tilligemed mange andre Rokker.
Den udmærkede sig derved”), at Brystfinnens forreste Rand,
i Stedet for at fortsætte sig i skraa Linie op imod Snudespidsen,
som hos Raja-Slægten, bøjede lige ind mod Kroppen omtrent i
Højde med den forreste Gjællespalte; selve Brystfinnebrusken (,,Prop-
terygiets” Basaldel) fortsatte sig derimod paa sædvanlig Maade
langs med Hovedets Sider og bar der, paa hver Side, en særskilt
lille Finne med trapezoidalt Omrids, adskilt ved spidsvinklede Ind-
… snit saa vel fra Hovedets forreste Del som fra den egentlige Bryst-

7) Ueber eine neue Roche gs eine gleichfalls neue Molluske". (Nova
" Acta Nat. Curios. X, p.1, m. 2 Tarvl.) :
?”) Smlgn. Figuren til venstre i i Xylografet 8.47. .

finne. Paa Grund af disse Særegenheder betragtede Otto denne
Rokke ikke alene som tilhørende en egen, hidtil ukjendt Art, som
maatte antages at være forholdsvis sjælden og at bebo dybere
Vandlag, men, hvad der var aldeles konsekvent, tillige som Re-
præsentant for en egen Slægt, som han benævnede Propterygia
(Arten P. hyposticta), og som mentes ved sine frie Hovedfinner at
frembyde Lighed med de saakaldte Cephalopterer.:

Saa vidt jeg har kunnet finde, have de engelske Faunister ikke
lagt Mærke til denne formentlige Forøgelse af deres Havfauna.
Ejheller har jeg fundet Slægten eller Arten nævnt i Dr. Ginthers
paa Henvisninger ellers saa rige ,,Catalogue". Men allerede
Miiller og Henle udtale i Indledningen til deres store Værk om
Plagiostomerne"), at Propterygia ikke var andet end en Monstro-
sitet — af hvilken Rokke-Art, derom udtale de sig ikke —, og at
de havde set en tilsvarende af en Pteroplatea. 1 tredje Udgave
af Yarrells ,,History of British Fishes" beskriver og afbilder Ri-
chardson?”) en 21 Tommer lang og 14 Tommer bred Søm-Rokke
(Raja clavata), som var fanget i 1838 ved Øen Man, og som
aabenbart henhører under den samme Kategori af Misdannelser
som Ottos Propterygia hyposticta. Det omtales samme Steds, at
Fiskerne i Canton godt kjende en Monstrositet af Pteroplatea mi-
crura med Brystfinnerne flakte paa Midten, saa at den ser ud som
om den havde fire Brystfinner. Om denne Monstrositet muligvis
frembringes ved Kunst, vides ikke at være oplyst; man har jo Lov
til at være lidt mistænkelig i denne Henseende lige over for de
opfindsomme Kinesere.

I Aaret 1825 forelagde afdøde Professor Reinhardt (sen.) i
vort ,,Videnskabernes Selskab" Beskrivelse og Afbildning af en
anden ejendommelig Rokke-Form, som benævnedes Raja alata, og
om hvilken det hedder i den af Selskabets daværende Sekretær

1) J. Miller und Henle, Systematische Beschreibung der Plagiostomen.
(1841). S. VITI—IX.
2) A History of British Fishes p. 584. ,,A monstrous Thornbaek ale

udgivne Oversigt over dets Forhandlinger og dets Medlemmers År-
bejder"): ,,Brystfinnerne have stor Lighed med en Fugls. udbredte
Vinger. Dette bevirkes derved, at Brystfinnerne ikke, saaledes som
hos de øvrige Underslægter af Raja og selv indtil en vis Grad
hos Mylobates, forene sig med Hovedets Sider, men adskilles derfra
ved et dybt Indsnit, saa at Hovedet er fuldkommen frit, og en
kort Hals ligger mellem dette og Brystfinnernes Basis". Og

Kontur-Kopier af Ottos Afbildning af Propterygia hyposticta (til venstre)
og af Reinhardts af Raja alata (til højre), udførte i andet Øjemed, men her
benyttede til lettere Opfattelse af Texten.

senere:" ,,Med den af Cuvier bestemte Underslægi Raja stemmer
den ganske overens i Halens Form og de uparrede Svømmefinner,
hvoraf en lille danner Halens Spidse og to smaa sidde over Halens
Rygflade; ligeledes har den samme Tændernes Dannelse og samme
Fordeling af skarpe Pigger paa Hovedet og Halen. Det beskrevne

') Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skr., math.-naturv. Afh. IM, S. XVI—
XVII (1828). E

Individs Fødested er ubekjendt". Reinhardts ovenfor gjengivne Be-
mærkninger om denne formentlig nye og temmelig afvigende Rokke-
Form ere vel ikke gaaede helt sporløst hen, for saa.vidt som de ere
gjengivne i Udtog i Férussacs ,,Bullétin des sciences mnaturelles%,
t. VIL (1826) p. 378, samt i Oversættelse i ,,Isis" for 1848,
S. 93—94: men da ingen lignende Vanskabning senere fra anden
Side er bleven gjort til Gjenstand for nærmere Beskrivelse, har der
ikke været nogen særdeles Anledning til yderligere at mindes den
Reinhardtske Notis, som jo desuden ved sin Korthed let kunde
unddrage sig Opmærksomheden. Det eneste Sted, hvor jeg har
fundet en lignende Rokke-Skabning omtalt, er fremdeles tredje Ud-
gave af Yarrell (II, p. 584), hvoraf det ses, at der i denne Ich-
thyologs Efterladenskaber var fundet en Skitse af en Sømrokke
(R. clavata), der viste Brystfinnernes Forhjørner skilte fra Hovedets
Sider og ragende ,,frem som Horn næsten i Linie med Snude-
spidsen". En Optegnelse af Dr. Parnell (fra hvem Skitsen maaske
hidrørte) oplyser, at Exemplaret var 18 Tommer langt; han mente,
ligesom Dr. Fléming, at Misdannelsen var opstaaet derved, at
Rokken som yngre var bleven fanget, at Fiskeren da med sin
Kniv havde skilt Brystfinnerne fra Hovedet, men at Saaret var
helet igjen, og at Fisken derved havde faaet sit abnorme Ud-
seende.

Reinhardts ,,Raja alata" er maaske slet ikke bleven opbevaret,
den er i al Fald ikke funden i vore nærværende Samlinger. De
Afbildninger af den, som R. havde ladet udføre ved Hjælp af en
Hr. Eckersberg, ere derimod tilstede og godhedsfuldt meddelte mig
af hans Søn, nuværende Professor J. Reinhardt (jun.). Jeg har
gjengivet den vigtigste af dem her i en fotoxylografisk formindsket
Kopi. Det vil heraf ses, at ogsaa denne er en misdannet Raj/a,
men at Misdanmnelsen, som man da allerede kunde vide af Be-
skrivelsen, er af en ånden Art end hos Propterygien; der er ikke
udviklet særlige Hovedfinner, men Brystfinnen fortsætter sig alligevel
ikke op til Hovedet; Brystfinnebruskens forreste Del bøjer sig
uemlig ikke ind mod Hovedets Siderande, men fortsætter sin Krum-

ning udad, saaledes at der dannes en dyb Bugt mellem Hovedet
(og Halsen) påa den ene Side og Brystfinnens forreste Spidser paa
den anden. Kunde .,,Propterygien" til en vis Grad sammenlignes
med Cephaloptererne, ligger det næsten nærmere at drage en Pa-
rallel mellem Raja alata og ,,Hav-Englen": Bhina (Squatina). |
Saa rimeligt det end var, at man for 40—50 Aar siden be-
tragtede disse Rokke-Skikkelser som særegne Arter og Slægter, saa
indlysende vil det være nu, at de ikke ere andet end Vanskabninger
(Monstrositeter) af en eller anden Raja-Art. Det vil være over-
flødigt yderligere at drøfte dette Spørgsmaal; men skulde der være
den allerringeste Tvivl tilbage i denne Henseende, vil denne aller-
bedst forsvinde ved Paavisningen af, hvilken Art eller hvilke Arter
de omhandlede Skabninger kunne tilhøre. At ,,ramme Pælen gjennem
dem” paa denne Maade vilde, mente jeg, være det sikreste Middel
til at forebygge mulige Gjenopstandelser, eller til at forhindre, at
de kunde komme til at spøge i en og anden Hjærne som ,,begyn-
dende Arter" eller ,,Slægter". Det var mig straks, da jeg første
Gang lagde Reinhardts. og Ottos Afbildninger ved Siden af hin-
anden, tydeligt, at de, trods deres alt fremhævede Forskjelligheder,
lignede hinanden saa meget, at de efter al Sandsynlighed maatte
tilhøre den samme Art. Jeg antager, at afd. Reinhardt endnu i
1825 ikke har kjendt Ottos Afhandling, som han heller ikke
nævner; havde han kjendt den, vilde Overensstemmelsen mellem
begge Rokkeformers Fysionomi og Karakterer vistnok vakt hans
Mistanke. Maaske er denne virkelig senere bleven vakt, og dette
Anledningen til, at en speciellere Beskrivelse lige saa lidt er
bleven publiceret som - Afbildningen? — Jeg antager Arten for at
være Raja hatis, ,,Skaden". Der er intet oplyst om Størrelsen af
R. alata, men Hudtændernes (Tornenes) Udvikling tyder paa, at
den befandt sig paa et lignende Udviklingstrin som Ottos edin-
burgske Rokke. Der fandtes nemlig, såa vidt skjønnes kan, hos
ingen af dissé andre Torne end de følgende: 1) to (undtagelsesvis én)
foran hver Øjehule og én tæt bagved sammes indre Rand, 2) en
Række af 17 eller 18 langs ned ad Halens Midtlinie, begyndende
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1879—80. g

mellem Bugfinnerne Sr endende med én Torn mellem begge Ryg-
finnerne. For øvrigt synes de begge at have været aldeles glatte,
om …,Propterygien" siges dette endog rent ud"). Aldeles paa samme
Maade beskriver B. Fr. Fries?) Forholdet hos ,,;meget unge” Exem-
plarer af Raja batis: ,,Kroppens taggiga beklådnad utgåres hos
mycket unga individer endast af ett inskrånkt antal ordinåra knaggar,
som sitta a) 2ne framom och en bakom hvardera ågat, samt b) en
rad långs efter stjertens medellinie, och fortgår med en eller 2ne
knaggar emellan de båda ryggfenorra; af småtaggar finnes hvarken
dfver eller under något spor, utan år kroppen på båda sidor glatt".
Sammenligner jeg en ung Skade af 17 Tommers Længde (den
mindste, som Museet besidder) med Ottos og Reinhardts Afbild-
ninger, finder jeg for Halens Vedkommende aldeles tilsvarende For-
hold; men der er hos Skader af den angivne Størrelse allerede
kommet en hel Mængde Smaatorne frem paa forskjellige Steder,
f. Ex. umiddelbart foran Øjnene, hvor de yngre kun have to. Hvad
der særligt leder Tanken hen paa RB. batis, er for det første den
Omstændighed, at der sidder én Pig mellem begge Rygfinnerne ;
thi denne Karaktér findes kun hos R. clavata af de mere but-
snudede, kun hos R. batis og R. vomer af de mere spidssnudede
nordiske Arter; og er denne Torn end ikke aldeles konstant hos
disse, saa findes den paa den anden Side aldrig?) hos de andre Arter,
hvor Finnerne sidde tæt sammen, R. radiata 0. s. v. (Cfr. Fries
l.c. p. 131). For det andet, at naar man ser bort fra den Del, som
Brystfinnerne have i Hovedets Begrænsning, stemmer dettes Omrids
hos begge Vanskabningerne meget godt med Skadens; endvidere,
t ,,Propterygien" ligesom denne havde de mørkt pigmenterede

1) Original-Tegningen af ,,Raja alata" kunde dog fremkalde den For-
modning, at der fandtes enkelte Smaatorne i en Række påa hver Side
af Kroppens Midtlinie, paa Bagryggen, omtrent i Højde med Bug-
finnernes Fæste.
7) ,,Granskning af de vid Svenska Kusterna Bktkermende arter af Fisk-
Sligtet Raja". K. Vet. Ak. Handl. 1888, p.1
3) er dog Colletts Bemærkninger i Vid. Selsk. "Rg Christiania 1879,
105. (Tilføjet under Trykningen)

»Slimporer" eller ,,Slimgange”, især paa Bugsiden, særdeles tydeligt
udviklede, hvilket ogsaa, efter Original-Afbildningen at dømme,
synes at have været Tilfældet med R. alata. Der er i Enkelt-
hederne af disse mørkere Punkters Fordeling, saa vidt denne kan
erkjendes af, hvad der fortligger, meget, som slaar fortræffeligt til,
naar man lægger en ung Skade som den ovenfor omtalte. ved
Siden af Ottos Beskrivelse og Afbildning eller af Reinhardts Original-
Tegninger. Dog kan det anføres, at der hos den saakaldte så einn
langs Hovedets Siderande, i Bugten med Brystfinnen, ses en stærk
Udvikling af disse mørke Porer, hvortil der ikke ses noget hos
den normale Skade; men hos denne existere disse Rande jo heller
ikke som saadanne. Af andre Afvigelser har jeg kun bemærket
den, at Hudbræmmen, som hos unge Skader indfatter Halespidsen
for oven og danner ligesom en Antydning til en Halefinne, ikke
er gjengivet paa nogen af Afbildningerne; hos ,,Æ. alata" har
Halen dog, efter Reinhardts ovenfor gjengivne Ytringer, ikke været
aldeles finneløs,” og hos ,, Propterygia hyposticta" beskriver Otto i
dets Sted en nedre Finnebræmme, som jeg ikke- finder hos de af
mig undersøgte Exemplarer .af Skaden. Om de to mørke runde
Pletter paa Rygsiden, som Otto beskriver og afbilder, ere karak-
teristiske for de meget unge Skader, er mig ubekjendt.

Naar jeg altsaa, i Henhold til det ovenfor udviklede, bestemmer
»Raja alata" og »Propterygia hyposticta" ligefrem som Skader (R.
batis), da overser jeg ikke, at Aug. Duméril!) har henført den sidst
nævnte til R. intermedia Parnell?). Jeg vilde ikke kunne billige denne
Henførelse, selv om jeg turde betragte R. intermedia som en sikker
Årt; men som Art betragtes denne i Almindelighed i det mindste
Besa mas aa ne NES RR SER ER

") Histoire naturelle des hServyn ou Ichthyologie générale. T. I. Elas--
mobranches. (1865).

"J e essay on the sen! and economical history of the fishes,
marine, fluviatile and lacustrine, of the river district of the Firth of
Forth, 'p. 429—31, pl. XL og XLI (Memoirs of the Wernerian Society,
Vol. VIL, 1839). i Couch, History of the Fishes of the British nere n
Vol, I (1862), p. 95, pl. XX. Yarrell,. A History of British:

34 edition (1859), Vol. Hp. 557, 0.5. 4; HE

som tvivlsom. Den synes kun at være kjendt i faa og forholdsvis
unge Exemplarer; Giinther opfører den som ,,Varietet" af R. batis,
men tilføjer, at den muligvis er en Bastard af R. batis og den
nærstaaende, mere spidssnudede Art, R. vomer. Dumérils Bestem-
melse kommer saaledes i al Fald min” meget nær; og skal der
vælges mellem dem, er min vistnok den, der vil staa ved Magt.
At man ikke kan gaa efter Haletorne-Rækkernes Antal, som hos
R. batis er underkastet et ligefremt Aldersskifte, er bekjendt nok,
og i Henseende til Snudens Vinkelgrader stemme ,,R. alata" og
»Propterygia hyposticta" som sagt med R. hatis.

Hovedsagen for mig ved denne. Lejlighed var at bestemme
disse to Vanskabninger såa nær som muligt til Art — og navnlig
interesserede dette mig -med Hensyn til den af en ældre dansk
Zoolog kortelig beskrevne Form — ikke just at komme paa det
rene med, hvorledes slige Skikkelser vel kunne være opstaaede, og
jeg skal heller ikke nærmere drøfte dette Spørgsmaal, til hvis Løs-
ning hvad der hidtil er oplyst af Rokkernes Udviklingshistorie
heller ikke synes mig at give noget bestemt Holdepunkt > Men
tillige ønskede jeg at opfriske slige. Formers Tilværelse i Er-
indringen, for at der muligvis kunde blive lagt lidt mere Mærke
til dem. At de ere forholdsvis sjældne, slutter jeg deraf, at f. Ex.
hverken Malm eller Collett i deres flittige og omhyggelige Arbejder
over Norges og Bohuslæns Fiske omtale noget sligt, hvad de sikkert
ikke vilde undladt, hvis slige Vanskabninger vare komne dem for
Øjne”). — Det er vistnok muligt, at Monstrositeter som de her
beskrevne kunde fremstilles ved Kunst, som Parnell og Fleming
mente om den engelske ,,a/ata" -Form; men det er næppe nød-
vendigt at ty til denne Tolkning eller til den Tanke, at den spæde

") Balfour, A monograph of the development of Elasmobranch fishes.
Lords 1878. W. K. Parker, ,,On the structure and development of
the skull in Sharks and Skates.” (Trans. Zool. Soe., X, 4, 1878).

2) En en af Myliobatis noctula omtales og ufbildes i et mig
desværre utilgængeligt italiensk Tidsskrift: Atti della sr Italiana
rr scienze naturali, XVII (1877), p. 60—63, pl. I, fig.

Fisks Omtumlen for Vind og Vove havde frembragt disse Resul-
tater, saa vilde de vel vise sig oftere. Monstrositeter ere jo for
en stor Del Stansningsdannelser, d. v. s. Organismens forskjellige
Dele have ikke fulgt med hinanden under Individets Udvikling,
som de skulde. Bliver af ubekjendte Grunde Brystfinnens Væxt
f. Ex, noget tilbage i Forhold til Hovedets — sligt er lige saa vel
tænkeligt som andre Forstyrrelser i Udviklingens jævne ligelige
Gang, hvorved andre Monstrositeter kunne fremkomme — kan den
derved foranledigede Stramning fremkalde en Sprængning: Resul-
tatet heraf er en ,,Propterygia" —, eller Sammenvoxningen mellem
Hovedfinnepartiet og Hovedet udebliver maaske helt, saa have vi en
»Raja alata". 1 dette sidste Tilfælde maatte Spiren til den mon-
strøse Udvikling ganske vist søges meget langt tilbage i Individets
Liv. For saa vidt kan jeg vel tænke mig disse og lignende Van-
skabninger fremkomne som Stansningsdannelser af forskjellig Art; |
men jeg tør dog ikke knytte ,,a/ata" -Formen ligefrem til det af
R. Leuckart beskrevne yngste Trin af 7orpedo-Slægtens Udvikling,
hvor nær det end kunde ligge at sammenligne dem; og jeg skal i
al Korthed angive, hvorfor jeg tror, at en slig Sammenligning ikke
er aldeles tilstedelig.

I den nedenfor nævnte Afhandling!) beskriver denne navn-
kundige Zoolog figle tidlige Udviklingstrinm af Torpedo marmorata,
som han havde faaet i Hænde véd at aabne drægtige Hunner af
denne Krampe-Rokke. Hos de mindste og derfor rimeligvis yngste
af disse 7orpedo-Fostre — lidt over 1 Tomme lange — fandt han
Brystfinnerne i største Delen af deres Længde, med Undtagelse
nemlig af den bageste Del af deres Basis, frie, ikke fastvoxne med
deres Inderrand til Kropskivens Sider, saa at de strittede skraat
fremefter og ud ad, adskilte fra Kropskiven ved et spidsvinklet
Indsnit (1..e. Fig. 1. og 2). Hos noget større (175) Fostre
(ec fas: 3) var dette Indsnit forsvundet, "Brystfinnerne sluttede

dys »Ueber die allmåblige Bildung der Korpingudtalt Det den Rochen. Zur >
hlige rr

von AL UTPICTSU HOLE I

SER Zoologie, Bd. H (1850), S. 257 og figd, PL XVE me,

sig nu i hele deres Længde til Legemets Sider, til hvilke de vare
ligefrem fastvoxne; dog var der endnu fortil en dyb Fure tilbage
som Spor af den oprindelige Adskillelse, og Brystfinnernes forreste
Spidser naa endnu ikke, som paa. det følgende Udviklingstrin
(Fig. 4), op i Højde med Munden eller Øjnene; endnu hos Zorpedo'er
af 2 Tommers Længde naa de ikke helt sammen fortil.

Det maa indrømmes, at var den skildrede Uddannelses- og Om-
dannelseshistorie hos Torpedo hævet over enhver Tvivl, og havde den,
som Leuckart forudsætter, Gyldighed ogsaa for andre Rokkeformer,
vilde man i, hvad ovenfor er betegnet som det første Udviklingstrin,
have en meget slaaende Analogi til ,,Raja alata", og denne kunde
ligefrem tydes som en simpel Stansningsdannelse, i Kraft af hvilken
et forbigaaende Fosterforhold var bleven varigt. Men hin Udvik-
lingshistorie stemmer for det første ikke med Wymans smukke
Fremstilling af Udviklingen af selve Baja batis!); der er i denne
intet Spring, intet Brud i Iagttagelsesrækken, som kunde tænkes
udfyldt med et ,,4/ata"-Stadium som Leuckarts Fig. 1 og 2. Man
kunde muligvis tænke sig den Udvej —, hvad dog ikke vilde
hjælpe os i det foreliggende Tilfælde — at Leuckarts Fremstilling
alligevel var rigtig for de elektriske Rokkers Vedkommende, maaske
fordi Udviklingen af de elektriske Redskaber stillede særlige Krav,
fremkaldte særegne Afvigelser fra den typiske Udviklingsgang. Men
det udpegede Udviklingstrin, det yngste Leuckart kjendte af Autopsi

hos Torpedo, passer lige saa lidt ind i den meget fuldstændige Form-
række, som er fremstillet paa første Tavle af de Sanctis Afhandling ”)
om Udviklingen af de elektriske Redskaber hos Krampe-Rokkerne,
en Fremstilling, som stemmer særdeles godt med Wymans for Ska-
dens og de ægte Rokkers Vedkommende. Ifølge begge Iagttagelses-
rækker er Brystfinnen stadig og fra første Begyndelse fæstet til

7) ,,Observations on the development of Raja batis" w. pl. Mem. Amer.
Acad. IX (1867) p. 31—44,

?) ,,Embriogenia degli organi elettrici delleTorpedine”, 1872. (Atti della
R. Accademia delle Scienze Fisiche e Matematiche di Napoli, Vol. V).

Kroppen i hele sin Længde; først er den saa kort, at den lader .

hele ,,Halsen" med Gjællespalterne fri; derefter voxer den baade i
Brede og Længde, hurtigere end det haj- eller aaledannede Foster
for øvrigt, saaledes at den trænger frem over alle Gjællespalterne
og tvinger dem om paa Bugsiden, samtidig med at Øjnene ved
Udviklingen af andre Dele trænges opad og om påa Rygsiden.
Unægtelig er der et senere Stadium, hvor der baade hos Baja og
Torpedo er en ganske lille Bugt eller Udsnit mellem Hovedet og
Brystfinnens forreste fremstaaende Hjørne (de Sanctis 1. c. Fig. 9
og 10, Wyman 1. c. Fig. 9), og det er dette Forhold, som, frem-
stillet lidt grovt af Davy"), har givet Leuckart Anledning til at
udtale, at lignende Former som den af ham selv i Fig. 1 og 2
fremstillede allerede vare sete af denne Forsker. Men der er her-
fra et langt Spring til et, der ,,;minder om en Fugls udbredte
Vinger" som »Raja alata" eller som Leuckarts yngste Torpedo-
Foster. Hvorledes dette er at opfatte, derom skal jeg naturligvis
ikke vove at udtale nogen bestemt Mening. Det er muligt, at det
har faaet sit abnorme Udseende ved Vold af en eller anden Art,
ved maadelig Opbevaring eller desl., men det er ogsaa muligt, at
det selv er en Monstrositet, som, hvis den havde faaet Lov til at
udvikle sig, vilde være bleven til en ,,Torpedo alata" — for at
sige det med faa Ord.

Jeg kan derfor ikke i ,, Raja alata" se en ligefrem, umiddelbar
Stansningsdannelse i den sædvanlige Betydning af Ordet, men vel
en Afvigelse fra det normale, der kan have sin Grund i en For-
Styrrelse af Ligevægten mellem den Hurtighed, hvormed de for-
skjellige Legemsdele udviklede sig — altsaa hvad man vel kunde
kalde en relativ Stansningsdannelse.

1) Observations on the Torpedo with an account of some additional ex-
periments on its electricity.” Philosoph. Transact. 1834, p. 531, pl. XXIE
fig. 3 og især fig. 4.

56.

De eneste positive Efterretninger, som haves om Havkalens
eller Haakalens (Sommiosus microcephalus) Forplantning, ere Fa-
bricii Ord ,,Est vivipara"”) og Fabers”) ,,Wie seine andern islån-
dischen Gattungsverwandte (9: Hajer) gebårt er lebendige Junge, und
zwar im Juli und August. Die Dotter des Eierstocks sind ohngefåbr
so gross als Hihnereier, und in so grosser Menge, dass sie eine halbe
Tonne anfillen kånnen", Lige over for disse samstemmende Vidnes-
byrd af Mænd, der maatte antages at kunne have skaffet sig
Besked derom, kunde en Tvivl om Rigtigheden deraf ikke let
komme op, og Angivelsens Rigtighed bestyrkedes middelbart af,
hvad man vidste om Middelhavets nær beslægtede mindre Arter af
Scymnus-Gruppen. Joh. Miller oplyser såaledes%), at Scymnus
lichia er vivipar, at Foster og Blommesæk ligge frit i Livmoderen,
og at Forplantningen ikke er bundet til nogen bestemt Aarstid, da.
man finder drægtige Hunner uden Forskjel i alle Aarets Maaneder.
Cornalia7) har senere afbildet et Foster af denne Art med stor
Blommesæk, oplysende at ,,questi feti me furono consegnati giå
estratti dall' ovidetto"”. Ja han afbilder og beskriver endvidere
Fostere af Sommiosus rostratus, Havkalens allernærmeste Slægtning ;
de vare udtagne sex i Tallet af en 2/2” lang Hun, af Ægge-
lederen, med hvis Vægge de dog ikke vare traadte i nogen nær-
mere Forbindelse.

Forplantede Havkalen sig virkelig paa samme Maade som
disse dens nære Slægtninge, vilde det være næsten uforklarligt, at
intet nordisk Museum kan opvise et Foster af en Havkal, og navnlig

bud

1) Fauna Gronlandica (1780), p. 129 Cæs Så anag:

?) Naturgeschichte der Fische Islands (1829), S. 26.

3) Ueber den glatten Haj des Aristoteles Sl iiber die Verschiedenheiten
unter den Hajfischen und Rochen in der Entwickelung der Eier" (1840)
(Abhandl. d. Akad. d. Wiss. Berlin), S. 237.

') ,,Sulle branchie transitorie dei feti plagiostomi” (1857) (Giornale dell"
I. R. Instituto Lombardo di rr lettere ed arti, Tome IX), p. 13,
pl. I, fig. 1—13, pl. I, fig. 14 & 21.

vilde .dette være temmelig mærkeligt for de kjøbenhavnske Sam-
lingers Vedkommende, eftersom der drives et storartet Havkal-
fiskeri "ved Islands og Grønlands, til Dels ogsaa ved Færøernes
Kyster. Det maatte dog en Gang imellem hænde, især hvis heller
ikke Havkalens Yngletid var begrænset til nogle faa Maaneder, at
man fik en drægtig Havkal-Hun under Kniven, og at en af dens i
Unger blev opbevaret af en eller anden, der interesserede sig for
slige Ting. Ikke sjælden har man sendt os Fostre af Sæler, Hval-…
ros, Delfiner og andre Hvaler, Spirhaj, Haamær 0. s. v., men aldrig
af en Havkal; ja hvad mere er, alle Bestræbelser for at faa- et
sligt til Museet fra vore nordiske Bilande, have været forgjæves.
Paa den anden Side have vore nordiske Korrespondenter lige såa
lidt sendt os et Havkalæg med Hornkapsel, hvilket efter alle Ana-
logier med andre ikke vivipare Selachier jo maatte antages at være
det, man vilde finde hos Hunnerne, til rette Aarstid, hvis de ikke
fødte levende Unger. Derimod have de oftere sendt os nogle af de
store, bløde, blommerige Æg, blot omgivne af en tynd Hinde, som
blandt andre Faber omtaler at findes hos Hunnerne i saa over-
Ordentligt stort Antal. Den Tanke maatte da naturligt opstaa:
skulde Havkalens Forplantning være forskjellig fra alle andre Sela-
Chiers? Er Talrigheden af hine nøgne Æg, der aldrig findes om-
givne af en Hornskal, et Tegn paa, at denne Haj forplanter sig
ved bløde, nøgne Æg paa almindelig Fiskevis? Man vilde” dertil
kunne svare, at den negative Erfaring, at man aldrig har fundet
Hornkapslerne om Æggene, strængt taget ikke beviser noget; hvor
mange ægsvangre Hunner af Slimaalen (Myxine) havde vi ikke
åabnet, førend Steenstrup fandt deres hornagtige Æggekapsler, som
minde saa stærkt om Rød-Hajernes og Rokkernes?

Jeg har selvfølgelig forhørt mig, mundtligt eller skriftligt efter
Omstændighederne, hos Museets Venner og Korrespondenter i vore

nordlige Bilande, om hvad de af deres Erfaring mulig kunde meddele

Mig derom. De Svar, som jeg har modtaget, gaa alle i samme Ret-
ning. Hr. Kjøbmand Miller i Akureyri (Island) app under 18de

minn le:

Februar 1878: »Det broen almindelig Overbevi re. 2

Island, at Havkalen ikke føder levende Unger. Man kjender ikke
noget Exempel, hverken fra ældre eller nyere Tid, paa at Dyret er
fanget med levende Unger; derimod fanges aarlig adskillige Exem-
plarer méd Æg eller Rogn, hvoraf hvert er af Størrelse som et
lille Gaaseæg, men mere rundagtigt, og et fuldvoxent Exemplaår
kan have 1!/2>—2 Tønder af disse Æg, der ere geléagtige og over-
trukne med en tynd Hinde; hele Massen sammenholdes atter af et
Væv af Hinder. De ligge paa begge Sider af Rygraden, i Dyrets
Bug, lige fra Gjællerne og ned til Gattet.: Man har Exempler paa,
at "Havkale med Æg ere fangne paa enhver Tid af Aaret, saa at
man ikke har kunnet danne sig noget sikkert Begreb om, til hvad
Tid de lægge sine Æg, eller paa hvilke Steder. En Havkalfisker
fra Øfjord gjorde en Gang et Forsøg med dette Fiskeri under Jan
Meyen, rundt om denne Ø, men fik kun nogle saa usædvanlig smaa
Havkal-Unger [vel 2—3 Fod efter senere mundtlig Meddelelse], at
de aldrig vare sete eller fiskede saa smaa; sandsynligvis har der i
Nærheden været et af Dyrets Ynglesteder.” — Hr. Sysselmand
H. Miller meddeler i Breve, daterede Thorshavn 14de Juni og 14de
August 1878, at Skipper Th. Joensen Skyld, som fisker Havkal +
omkring Færøerne, er af den Mening, at denne Haj ikke føder
levende Unger, men lægger eller kaster sine Æg; thi i de 130
Stykker, som han har fanget i Aar (1878) har han ikke set Spor
til Unger, saaledes som vi se dem hos Spirhajen f. Ex. Derimod
saa han Æg i adskillige. Han tror, efter hvad han hidtil har
lagt Mærke til, at der er flere Dyr med Æg i [Hunner] end
uden Æg og stadfæster den af Islænderne gjorte Erfaring, at
Havkalen ofte træffes med Mudder paa Skindet; ja han har lagt
Mærke til, at der ogsaa findes Sand af det saakaldte hvide S$kæl-
sand (knuste Konkylier) paa dem, som om Dyrene kunde have væltet
dem paa Ryggen i Bunden. — Hr. Kolonibestyrer Lytzen op-
lyser i Brev, dat. Sukkertoppen 10de Juli 1878, efter først at
have omtalt, at Havkalfiskeriet sjælden finder Sted i selve hin
Kolonis umiddelbare Nærhed, at det almindeligvis er meget smaa
Havkale der fiskes, og at Fiskeriet drives paa forskjellig Maade

fra Slutningen af Februar til ind i Oktober i det allerlængste, saa
at der er et Tidsrum af Vinteren fra Oktober til Februar, da der
ingen Havkal falder. Men efter Udtalelser af tre Grønlændere skal
der ved Holsteinborg 3 Gange være bleven fanget Havkale med
Æg i; de forklarede, at de vare bløde, og at i den grønlandske
Lampe smeltede de, og det meste af dem blev til Tran. Det synes
bestemt, tilføjer Hr. L., at Æggene ikke vare omgivne af nogen
Kapsel. Begge disse Havkale vare meget store og bleve ,,huggede”
i Januar eller Februar under Flensningen af Hvaler.

I bedste Overensstemmelse med disse negative Erfaringer stode
de, som den navnkundige Edinburger-Anatom, Professor Turner med-
delte i Aarene 1873 og 74 som Resultatet af sin anatomiske
Undersøgelse af et Par ved Hetlands Kyster fangede ,,Grønlands-
Hajer". Først undersøgte han!) to Hunner, 87/2" og 11/8” lange;
han beskriver de to Æggestokke, hvis største Æg hos den større Haj
ikke vare større end smaa Bøssekugler; fremdeles Arrene efter de Ste-
der, hvor Ovarierne formentlig tidligere vare bristede for at frigive
Æggene, saavelsom Bughuleaabningerne (Abdominalporerne) umiddel-
bart bagved Kloakmundingen, gjennem hvilke Æggene formentligen
udførtes af Legemet. Han erklærer udtrykkelig: ,,der var hverken
Æggeledere at se i Bughulen eller Aabninger for Æggeledere ud i
Kloakregionen". Han tilføjer, at Havkalen ved denne Bygning af
Kjønsredskaberne afviger paa en mærkelig Maade fra Plagiosto-
mernes' typiske Organisation; da Æggelederen mangler, maa dens
udførende Forretning erstattes af selve Bughulen. Naar Kneeland
havde beskrevet Æggelederne?) hos en Havkal, havde han uden
Tvivl taget Urinlederne for Æggeledere. Turner opkaster endelig det

Fe RE

" 1) ,,A Contribution to the visceral anatomy of the Greenland Shark,
æmargus borealis". Journal of Anatomy and Physiology, Vol. VIL,
p. 233—50 (1873).

7) S. Kneeland, ,;Dissection of ,,Scymnus brevipinna (Les.)". Boston Jour-
nal "of Natural History, V (1847), p.779—85. ,;Each ovary had a
duet, about the size of a crow-quill, extending nearly the whole length
of the spinal column.” y DT

Spørgsmaal (som straks lader sig besvare med nej) om ,,Læmargus
rostratus" besidder de samme ,,visceral peculiarities". Næste Aar
undersøgte Turner!) en ung Han, 6'1” lang, med rudimentære
"Parringslemmer (,,claspers'") af 1/8" "Længde; det var ham heller
ikke muligt her at finde nogen Sædleder, derimod våre Bughule-
aabningerne ogsaa her tilstede, og deraf sluttes, at Sæden ligesom
Æggene udgydes umiddelbart i den fælles Bughule.

Det er en Selvfølge, at hvis Æggeledere manglede, maatte.
Æggene udføres ubefrugtede af Legemet og uden at være ud-
styrede med nogen beskyttende Hornkasse; thi med Æggelederne
bortfalde jo de Kirtler, som afsondre slige beskyttende Dannelser.
Tilsyneladende var det altsaa fuldstændig paa det rene, at Hav-
kalen maatte lægge bløde og ubefrugtede Æg i stort Antal; sand-
synligt, at de, efter at være befrugtede, nedgravedes i Dyndet, paa
de store Dybder, som disse Fiske bebo, for derved at finde den
Beskyttelse mod allehaande Rovdyr, deres egen Art næppe und-
tagen, som de haardt kunne trænge til. Hvad Nytte Hannens
Parringslemmer vare til, var dog ikke klart; men maaske ere disse
Redskaber hos denne Haj-Art rudimentære Dannelser uden videre
Betydning? Jeg kjender i al Fald ingen Beskrivelse af dem, der
giver dem en lignende Størrelse som hos Pighaj eller Brugde.

I den allersidste Tid er imidlertid Spørgsmaalet atter blevet
noget dunklere ved en ny Udtalelse af Prof. Turner”), der godtgjør,
at Dr. Kneeland virkelig havde set rigtigt, og at Turners første
Fremstilling var urigtig i det vigtige Punkt, Mangelen af Ægge-
lederne. Første Gang brækkede Leveren af ved sin egen Vægt og
medtog rimeligvis et Stykke af Æggestokken og af Æggelederne;
hvad der blev tilbage af disse sidste, antog T. urigtig for Urin-
lederne. Hos den 7 Fod lange Hun, som T. dissekerede i 1878,

1) AE observations on the anatomy of the Greenland Shark k (Læ-
se borealis).” Journal of Anatomy and Physiology, VII (1874),

—90,
SR) Mie oviducts of the Greenland Shark.” Journal of Anatomy and Phy-
siology, XII (1878), p. 604—7.

vare Æggestokkene kun c. 12” lange og umodne, men Ægge-
lederne, af en Gaasefjerposes Tykkelse, vare tilstede og endte
fortil, med tragtformig udvidede Mundinger, tæt op til Leveren, c. 6”
fra Æggestokkene. Det fremgaar middelbart, af Tavsheden om det
modsatte, at Æggelederne ikke alene ere meget snævre, men ogsaa
ganske simple, uden alle Udvidelser, Bi-Redskaber, Skalmasse af-
sondrende Kirtler osv. Skjønt Æggene derfor maaske nok befrugtes
i Æggelederne, er det dog klart, at de hverken kunne dvæle der
længe nok til, at Fosteret kunde tilendebringe sin Udvikling der,
eller blive udstyrede med et beskyttende Dække. Alt taler saaledes
alligevel for, at Fabers og Fabricius's Angivelser ere uholdbare, og
at Havkalens Forplantning virkelig er væsentlig forskjellig fra alle
andre Hajers og Rokkers. Nogle nærmere Oplysninger synes endnu
at maatte kunne bringes tilveje under Havkal-Fisket; men andre
Sider af Spørgsmaalet ville uden Tvivl altid forblive uoplyste, fordi
de efter Sagens Natur ikke kunne gjøres til Gjenstand for nogen
Iagttagelse eller Undersøgelse.

Dette Resultat, at Havkalens Forplantning er forskjellig fra
alle andre Selachiers, hvorom noget vides i denne Henseende, er
Jo saa meget mærkeligere som det strider mod, hvad der med Vished
” vides om Slægtens anden Art, den lille middelhavske $. rostratus"),
for ikke at tale om den noget mere afvigende Scymnus lichia.
Saa vidt man hidtil har vidst, var Forskjellen mellem vivipare Hajer
og Hajer med hornskallede Æg altid knyttet ikke alene til en Slægts-
forskjel, men endog til en Familieforskjel; her findes derimod indenfor
Samme Slægt eller Underslægt baade Viviparitet og Oviparitet i den
Form, at Æggenes Talrighed erstatter deres ubeskyttede Beskaffenhed.
EN

") Med en mærkelig Haardnakkethed vedbliver man at beholde Millers
og Henles Slægtsnavn »Læmargus" for den med Rette fra Scymnus
(Typus: $. lichia) skilte Slægt, uagtet det dog maa være vitterligt,
at Ordet har Prioritet: for en Krøyersk Krebsdyrslægt, re ikke kan
give Afkald derpaa. Man maa da ty til ,,Somniosus" som Slægts-

benævnelse, "skjønt det skal indrømmes, at som saadan bes den sine
store Mangler. BED

De Oplysninger om Brugdens (Selachus maximus) Fore-
komst og Fangst ved Island, som Faber meddeler”), forudsætter
jeg at være bekjendte. Mine Forespørgsler i Island om Fangsten
af denne nordiske Kæmpe-Haj i senere Tider og om Muligheden
af at skaffe et Exemplar af den til Samlingen have kun indbragt.
mig en Meddelelse fra Museets allerede i det foregaaende nævnte,
højt fortjente Korrespondent, Hr. Kjøbmand Miller i Akureyri, om.
»den eneste Bejnhåkall, som vides at være fangen ved Island i de
sidste 50 Aar"; den maalte 12 Alen ,, fra Øjet til Halens. Begyn-
delse"; Leveren udgjorde halvottende Tønde eller 120 Potter. og
afgav rigelig Tran, som imidlertid blev stiv som Hvaltran, naar
den var kold. !

Er der virkelig kun dette ene Exempel fra det sidste halve
” Aarhundrede — og jeg kjender intet andet —, paa at Brugden

er fanget ved Islands Kyst, maa den dér være aftaget i Hyppighed
"i samme Grad og paa samme Tid omtrent som ved Norges”). i
I Grønland have mine Forespørgsler været endnu mere forgjæves;
ingen har dér set eller hørt noget til den, saa vidt jeg har kunnet
bringe i Erfaring. Med Hensyn til dens Forekomst dér er og
bliver Fabricius?) altsaa den eneste Kilde, som man kan holde sig
til. Spørgsmaalet om Selachus maæimus virkelig er en højnordisk
(arktisk) Fisk, hvad man jo maatte kalde den, hvis den med Rette
tilhørte den grønlandske Fauna, er ikke uden Betydning; man har,
i modsat Retning, trot at kunne spore den ved Cubas Kyst"), og
ved. Bedømmelsen af Forholdet mellem 5. maximus og &S. rostratus
— den sydligere, mindre Brugdeform, der i sin Tid er bleven op-
fattet som Vanskabninger af Brugden, men, som det jo nu synes

1) Naturgesch. d. Fische Islands, S. 20 og flgd.

2) Collett, Norges Fiske, S. 209—10, samt Vid. Selsk. Forh. Christiania
1879, S. 103—4.

3) Fauvå Grønlandica, p. 130, Nr. 90." ,,Squalus maximus".

+) Poey, ,;Enumeratio piseium Cubensium”; Annales de la Soe. Espan. de
hist. nat., V (1876), p. 380.

at have vist sig, kun er de yngre Former af den gamle Art —
var det ikke uvigtigt, om Brugden geografisk talt var en ,,arktisk"
eller højst en ,,boreal" Art. Efter Fabricius's Angivelse skulde
den endog have et eget grønlandsk Navn: ,,Kaksib Kannioa"'; hvor
kan man da tvivle om dens Forekomst ved Grønland i ældre Tid?
Men Fabricius tilføjer: ,,den fanges aldrig, er derfor ikke Grøn-
lænderne til nogen Nytte, og ses meget sjældent". Som en Loka-
- litet, hvor den skulde forekomme, nævnes en meget dyb Fjord,
Kaksefjorden kaldet, i den nordlige Del af Kolonien Friderichshaab ;
om den forekom andre Steder, var ham ubekjendt. Dette synes
dog at være en noget mærkelig lokal Forekomst af et Dyr som
Brugden, og end mere mistænkelig bliver man, naar vor berømte
Landsmand til sidst tilføjer: ,,dette kraftige og med Tænder ud-
styrede Dyr lever af Barde-Hvaler (især Balæna rostrata og B.
boops) () og Tand-Hvaler (især Delphinus phocæna og D. albicans)
og andre store Havdyr, som den skal sluge helt og holdent” (!) —
Efterretninger, der, efter hvad man nu véd om Brugdens Bygning,
selvfølgelig. ere saa monstrøst urigtige som vel muligt.

Da min Mistænksomhed herved var vakt, søgte jeg Akker
Oplysninger i Fabricius's efterladte Manuskripter"), der ogsaa ved
andre Lejligheder have gjort god Nytte som Kommentar til ,,Faunaen",
fordi de ofte indeholder i mere detaljeret Form de Erfaringer, hvorpåa
Forfatteren støttede sine mere sammentrængte Angivelser i sin
trykte Bog. Længe søgte jeg forgjæves, da Brugden ikke noget
Steds i-dem er Gjenstand for særlig Omtale, i en særegen Artikel
eller Paragraf — en Omstændighed, der allerede i og for sig er lidt.
Påafaldende. Endelig fandt jeg dog noget om den under Artiklen
om ,,Kaskelotten" (Nr. 38), hvorved Fabricius hovedsagelig tænkte
Paa den ægte Kaskelot (Physeter macrocephalus), men som han dog
ligesom i »Fauna Grønl.", p. 43, til Dels sammenblandede med Spæk-
huggeren (Orca), Physeter microps: F.: Gr. (Nr. 27), som f. Ex. naar
det hedder (I, S. 73): ,,man finder i dens Bug næsten alene Haa-

1) Zoologiske Samlinger eller Brtetrivd elser”. 8 Kvartbind. (Stor: Kgl.
” Bibl, Nye Køl. Saml., Nr. 322 d).

— kaller, som ere søndergnaskede; ellers søger den og sin Næring i
Rognkelden" (oa: Cyclopterus); fremdeles I, S. 152, at ,,dens Føde
mest bestaar i Hajer, hvorfor Havkalen flyer digt under - Landet,
naar Kaskelotten kommer nær Land, eller endog løber saa højt op,
at den: løber sig fast" [cfr.- Fauna: Grønl. 1. c. p. 43]. 1 en
Kaskelot, der blev fanget ved en slig Lejlighed, fandt man i Maven
lutter Hajer." Om denne ,,Kaskelot" hedder det nu fremdeles
(.c. 8.75): ,Jeg veed ikke, om den har nogle Fjender, som tør
binde an med den, uden det skulde være Brugden (Squalus mazi-
mus Linnæi, se Fauna Grønl., p. 130, Sp. 90); thi Grønlænderne
ville i Kaksefjorden noget norden for Friderichshaab have fundet
en død Cachalot, der syntes at være opspyet (1), og de holde for,
at det var af Squalus maximus, som i denne Fjord skal findes og
derefter kaldes ,,Kaksib-Kannioa" o: Kaksefjordens Ulk" (1). Som
man vil se, hviler den hele Formodning om Brugdens Forekomst i
Grønland og særligt i Kaksefjorden paa en overmaade løs Grund;
Grønlænderne havde i sin Tid et Sagn om en i denne Fjord fore-
kommende Kæmpe-,,Ulk", der skulde kunne sluge og atter udspy
Hvaldyr af Kaskelottens Størrelse (!); i dette Kæmpedyr formodede
Fabricius den ham af norske Beretninger bekjendte Kæmpehaj
(Brugden) — uden at det skjønnes, at han dertil havde nogen
anden Grund end Størrelsen — og af Grønlændernes Fabelsagn
opstod saa hin Angivelse om Brugdens Maade at skaffe sig sim
Føde paa, om hvilken det er overflødigt at sige mere. Med andre
Ord: har Brugdens Borgerret i den grønlandske Fauna kun Fabricius
at støtte sig til, bør den uden Tvivl stryges af Artsfortegnelsen
jo før jo heller. :

Disse Oplysninger, som jeg i Brev kortelig havde meddelt
Prof. Pavesi, ere ogsaa af ham blevne benyttede i hans andet Ar-
bejde om Selachus-Slægten!). Jeg har imidlertid anset det for
rigtigt at benytte denne Lejlighed til ogsaa at omtale dem i et
nordisk periodisk Organ. |

7) ,Seconda contribuzione alla morfologia e sistematica dei Selachi”,
1878, p. 63 & 64. (Annali del Museo Civico, vol. XI.)

Det er ikke ubekjendt, at der i visse Floder og Søer, indenfor
eller nær ved det varme Jordbæltes Grænser, findes enkelte Former
af Hajer eller Rokker. Carcharias gangeticus findes ikke alene i
Gangesfloden (formodentlig ogsaa i andre af Indiens store Floder),
men ogsaa i Tigris lige til Bagdad, c. 70 Mile fra dens Udløb i
den persiske Bugt. Et Sidestykke dertil er C. zambesensis, i Øst-
afrikas Floder, f. Ex. i Zambese, lige til Tete, 100 Mile fra Mun-
dingen. Ganges-Hajen findes endogsaa i Smaafloderne paa Fidji-
Øerne saa vel som i en derværende Sø, som ved et Vandfald er.
afspærret fra Havet; den maa altsaa yngle der i det ferske Vand.

Fotoxylografisk Kopi af Ørsteds Tegning af Carcharias nicaraguensis (Gill).

I den store Laguna del Bay, der har sit Afløb gjennem Pasik-Floden,
Påa Luzon, lever ligeledes en Haj-Art — maaske den samme —
Men tillige, i Selskab med den, en Art Savfiske (Pristis). Denne
Sidste naar der en Længde af 10 Alen og skal leve i Krig med
Krokodilerne. Ogsaa i en anden Sø paa Luzon, den, hvori Vul-
kanen Taal ligger, og som ligeledes staar i Forbindelse med Havet,
findes der Hajer). — I det nordlige Syd-Amerikas Floder, baade
de, som høre til Maraiions og de, der høre til Orenokos Flodsystem,
ER ere EG

") ng enn XII (1875) p. 107 og 167; Ann. & Mag. nat. hist. XIX
18

una 1879—80. Be.

findes flere Arter af Pig-Rokker, for nyligt ophøjede til en egen
Slægt (Potamotrygon); der er her Uenighed om Arternes Begræns-
ning, følgelig ogsaa om deres Antal.

Fra sin Rejse til Central- Amerika hjembragte afdøde Prof.
Ørsted i sin Tid en Tegning af en Haj med Paaskrift ,,Carcharias
lacustris nob. Rio San Juan 1848", hvoraf det altsaa kan sluttes,
at han havde havt Lejlighed til at se og tegne en i San Juan-
Floden i Nicaragua fanget Haj, som han betragtede som et fuld-
komment Ferskvandsdyr og ansaa for at være en ny Art. Der er,
saa vidt vides, ikke hjembragt noget af den, end ikke Kjæverne.
Der foreligger kun foruden Tegningen nogle ganske korte Opteg-
nelser om Farven"), der ikke frembød noget mærkeligt, samt nogle
Udmaalinger?), hvoraf kan skjønnes, at den har været noget over

z ans pen hvid, Bugen rødbrunlig og Brystfinnen brunlig graa”.
Tegningen viser Sandet nogle Smaapletter paa Halefinnen og foran

"Sslipnlere
?) Disse Maal ere: NED
Fra Snuden til første Gjælle ......- r 83
Fra samme til Mundaabningen..... ”» Å 4
Fra samme til Øjet 4.2.5. "7/0 a
ra samme til Brystfinnens Rod 56
Mundens banede 1 00 4: 6
Gjælleaabningernes Længde....... » 2 10
Brystinnons Længde ...... 1 4 8
Sammes Brede ved Roden........- 1490 5
Mellem Brystfinnen og Bugfinnen . .. » 16
Højden under første Rygfinne ..... 3598,
Mellem første og anden Rygfinne ... >» 16 8
Første Rygfinnes Højde......... s 2 …«
Sammes Brede ved Roden ....... "4 8
Fra 2den Rygfinne til Haleroden ... » 5 7
Fra Gatfinnen til Haleroden ...... sk
Halens Højde fra Ryggen........ ss 6
Halens største Bredo. ......,... 11:04
Nederste Halefligs Længde ....... "08
Si Halefinnes Højde... i ae
ns Hee +53

Nogle af disse Angivelser ere unægtelig lidt dunkle; jeg véd ikke, om
der ved ,,Halens Højde fra Ryggen" menes Afstanden fra Halefinnens
Spidse til et Punkt i Linie med Spidsen af den nedre Haleflig; V ved

51/2 Fod lang. Skjønt jeg efter Afbildningen nok skjønnede, at det
maatte være en Art, der ikke stod Carcharias lamia fjærnt, og paa
den anden Side maatte indrømme Sandsynligheden af, at det var en
egen Art, da hverken C. /amia eller nogen anden med den nær be-
slægtet Art vides andet Steds at gaa op i Floder — der er desuden
fem ,,series of sharp rapids" i denne 119 engelske Mile lange Flod
— ansaa jeg det dog ikke for muligt at give nogen tilfredsstillende
Karakteristik af Arten efter de foreliggende utilstrækkelige Oplys-
ninger og har derfor hidtil ladet Prof. Ørsteds Iagttagelse været
uomtalt. Anderledes vilde Sagen stillet sig, hvis denne Hajs
Kjæber vare blevne bevarede, da kunde den maaske være bleven
karakteriseret noget skarpere. — Da jeg imidlertid havde lagt
Mærke til, at der i Amerika i den seneste Tid var bleven publi-
ceret en lille Meddelelse!) om Nicaragua-Søens Fiske, benyttede
jeg den første givne Lejlighed til at gjøre mig bekjendt med denne,
og fandt da, som jeg ventede, Ørsteds ,, Carcharias lacustris" om-
talt og beskrevet deri. Der fører den Navnet Eu/amia nicaraguensis ;
det .af Dr. Bransford hjembragte Skind (med Kjæverne i) var 6 Fod
4 Tommer langt, men den kan blive meget større. Den er, sige
Forfatterne, nær beslægtet med ,, Eulamia”) milberti", men kan ikke

rr SEE

»Sidste Halefinne" kan vistnok ikke forstaas andet end det yderste,
ved et Indsnit adskilte lille Stykke af Halefinnen.

»Synopsis of the fishes of Lake Nicaragua by Mr. Gill and J.F. Brans-
ford.” Proceed. Acad. Natur. Sc. Philad., 1877, p. 175—191.
Eulamia er en af de mange Slægter, hvori Gill har forsøgt at opløse
Prionodon M. H., som selv kun er en Underslægt af Carcharias.
Den uudblivelige Følge af denne Tilbøjelig hed til at ophæve det
naturlige Slægtsbegreb, ved f. Ex. at dele Echeneis- Slægten og

mye

CS
Nør

lige selv for Folk af Faget; man se f. Ex. Prof. Gills seneste Forteg-
nelse over Nord-Amerikas Fiske i den amerikanske Fiskeri-Kommissions
Arbejder for 1871—72. Dermed skal ikke nægtes, at ikke en og anden

de talrige Gillske Slægter kan fortjene at blive reddet af det al-
mindelige Skibbrud, som de upaatvivlelig ville lide; men den højt-

identificeres med nogen hidtil beskreven Art; der er mange fuld-
kommen. paalidelige Erfaringer for, at Folk ere blevne dræbte af
denne Haj. Tillige erfarer man, at Tilstedeværelsen af Hajer i
Nicaragua-Søen af og til har været omtalt af forskjellige Rejsende,
ja at Kundskaben derom gaar lige tilbage til Oviedo. Denne be-
rømte Krønikeskriver 'skylder man tillige den første Underretning om
Tilstedeværelsen af Savfiske i Nicaragua-Søen; han kalder dem
»Sværdfiske"”, men beskriver Savens tætte Række af skarpkantede
Tænder og omtaler et over 12 Fod langt Exemplar, som han fandt
liggende dødt paa Søens Bred i 1529. Senere Rejsende have be-
tragtet; Savfiskens Tilværelse i Søen som apokryf, men en Dr. Flint
har bekræftet Oviedos Angivelse ved at sende en Sav af den i
Søen forekommende Art (Pristis antiquorum) til ,,Smithsonian Insti-
tution". Som Parallel til Forholdene paa Philipinerne faar dette
Faktum forøget Interesse. Dels paa Grund af den historiske Inter-
esse det kan have for os Danske, dels fordi Ørsteds Optegnelser og
Afbildning dog ogsaa yde et lille Bidrag til Kundskab om Nica-
ragua-Søens og -Flodens ,,Hvidhaj"”, har jeg trot at burde meddele
denne lille Notis paa dette Sted og oplyse den ved en formindsket
Konturkopi af den ørstedske Afbildning.

ærede amerikanske Ichthyologs sidste Bedrift i denne Retning har
unægtelig overgaaet min dristigste Forventning. Medens jeg kun med
megen Tyivl turde opstille Himantolophus Reinhardti som en fra den
ældre H. grønlandicus forskjellig Art, har Prof. Gill — der i denne
Sag intet andet har at støtte sig til end min Fremstilling — ikke
Betænkelighed ved at gjøre den til en ny Slægt! (Proe. Un. St. Nat.
Mus. p.218 & 219). Dette kunde dog i det mindste gjærne ventet,
indtil der ved nye Fund muligvis kom Vished tilstede for Arts-
Forskjelligheden.

Om Mundens Bygning hos Larverne af
Myrmeleontiderne, Hemerobierne og Dytiscerne.

Ved
Fr, Meinert.

I siebolås »Lehrbuch der vergleichenden Anatomie der wirbellosen
Thiere" hedder det S. 592: »Ganz eigenthimlich sind die Mund-
theile der Larven der Myrmeleontiden, Hemerobiden und Dytisciden
gebildet. Es fehlt nåmlich diesen Larven die eigentliche Mund-
offnung, die beiden Maxillen, welche zwar vorhanden sind, zeigen
sich durchaus nicht zum Kauen geeignet, ebenso wenig sind die
Mandibeln Kåuwerkzeuge geblieben, sondern im zwei ansehliche
Sekriimmte und hohle Krallen umgeformt, welche an ihrer Spitze
mit einer engen Spalte versehen sind. Diese Krallen werden von
den genannten Laryen in erhaschte Insekten eingeschlagen, um so
das Blut und andere flissige Stoffe aus ihrer Beute in die, mit
den Håhlen der Krallen murene Speiseråhre einzu-
Såaugen,” i
"Den Fremstilling, som Siebold, støttende sig paa Råsels og
Ratzeburgs Undersøgelser, her giver af Munddelene hos de omtalte
Insektlarver, gaaer igjennem alle Lærebøger og Haandbøger indtil
den allernyeste Tid, men hverken mangler Mundaabningen, ikke
heller ere Mandiblerne egentligt hule, men have kun Render paa
dereg indvendige eller nedadvendte Side, og endeligt staa de sup-
Ponerede Hulheder (det er Renderne) ikke direkte i Forbindelse
"med Spiserøret, men munde ud bag Randen af Clypeus i den Tver-
rende, som Clypeus tilbagebøiede Rand danner med Underlæben.

Myreløvens Larve frembyder saa interessante Bygningsforhold,
at jeg naturlig, da jeg for en halv Snes Aar siden under et Op-
hold paa Kysten af Algier traf dette Dyr i Antal, maatte gribe
Leiligheden til at studere den og da ogsaa underkaste dens Mund-
bygning en nøiere Undersøgelse. Men allerede før den egentlige
Undersøgelse vaktes min Mistanke mod Rigtigheden af den hidtil
gjængse Opfattelse, og navnlig forekom det mig meget usandsynligt,
at Munden kunde være egentligt lukket, idet jeg" gik ud fra Ud-
viklingshistorien, og herefter antog den forreste Deel af Tarmrøret
for dannet ved en Indsænkning af eller ialtfald som Fortsættelse af
Larvens Hud. For Myreløvelarvens Vedkommende forøgedes Vanske-
ligheden ved at antage en saadan Lukning derved, at Maven, saa-
ledes som jeg fandt, endte blindt, saa at Bortskaffelsen af Excre-
menterne maatte foregaa fortil. Jeg lagde derfor et Sagittalsnit
gjennem Larvens Hoved, og nu viste der sig ogsaa tydeligt en
Spalte mellem Clypeus tilbagebøiede Rand og Underlæbens Forrand.
Istedenfor at Mundaabningen mangler, er denne altsaa meget bred
og danner en Tverspalte, der gaaer fra den ene Mandibel til den
anden. Men paa den anden Side gaber denne Mundspalte ikke op,
og virtuelt bliver Munden lukket for sin største Part, idet Under-
læbens Forrand presses imod Clypeus ombøiede Rand, og der kun
efterlades et Par fine Aabninger ved Mandiblernes Rod.

Hvad selve Mandiblerne angaaer, da ere de ikke egentligt
hule, men langs deres Underside er en dyb Halvkanal eller Rende
indgravet, som gaaer fra Spidsen lige ned til Roden ved den nedre
Ledknude, og denne Rende lukkes af til et Rør ved Hjælp af
Maxillerne, som ere indledede lige ved Mandiblernes Rod. Det af
Mandibel og Maxil dannede Rør staaer altsaa bagtil i aaben For-
bindelse med det af Clypeus og Underlæbe dannede Rør eller Rende,
som atter bagtil aabner sig eller gaaer over i Spiserøret.

Hemerobielarvernes Mundbygning ligner særdeles Myreløve-
larvernes, kun ere Mandiblerne smækkrere, deres Rende ligesom
ogsaa Maxillerne forholdsvis bredere, Læbepalperne langt længere
og smækkrere, frit udstaaende, og ikke som hos de sidstnævnte

Larver svøbte med deres Roddeel om Mandiblernes og Maxillernes
Rod.

Efterat være kommet paa det Rene med Myreløvelarverne,
undersøgte jeg ogsaa strax Mundbygningen af Dytisclarverne og
fandt ogsaa. her ved Sagittalsnit Spalten mellem Clypeus og Under-
læbe. Ved Manipulering af den levende Larve er det ogsaa let at
se, at Tarmrøret fortil maa have anden Aabning end de to Huller
i Mandiblernes Spidser; thi ihvorvel Tarmrørets Indhold, naar man
trykker paa Dyret, vælder draabevis frem i Spidsen åf Mandiblerne,
træder ogsaa Indholdet, om end kun sparsomt, frem ved disses Rod
og langs Undersiden af Clypeus. Munden er altsaa ikke lukket,
men kun sammenklemt, men desuagtet er vistnok Røret gjennem
Mandiblerne den udelukkende Vei til Spiserøret. Saavidt var jeg
kommet, men endnu stod tilbage at forklare Forbindelsesmaaden
mellem Mandiblernes Rør og Spiserøret, og da jeg gik ud fra at
Røret gik midt gjennem Mandiblen, kunde jeg ikke forstaa enten,
hvis Saftbanerne vare lukkede, hvorledes Væggene af Mandiblernes
Rør kunde løbe sammen til eller fortsætte sig over i Spiserøret,
eller, hvis den continuerlige Forbindelse manglede, hvorledes Næ-
ringssaften kom over i Spiserøret eller i Renden bag Clypeus.

Hermed lod jeg da Sagen hvile, indtil jeg for kort Tid siden
atter optog den og nu vilde undersøge Rørets Gang inde i Man-
diblen. I dette Øiemed stak jeg et fint Haar ind i Hullet bag
Spidsen af Mandiblen af en voxen stor Dytiscuslarve, men istedenfor
at gaa ind i Mandiblens Indre, kom Haaret atter tilsyne udvendigt
Påa Mandiblen, men saa langt tilbage, at den bageste Aabning af
Røret var dækket af Clypeus ombøiede Rand. Herefter var For-
bindelsesmaaden mellem Mandiblernes Rør og Spiserøret tydelig og
aldeles overensstemmende med samme hos Myreløvelarverne og
Hemerobielarverne, og Forskjellen mellem dem bliver da ikkun den,
at medens hos de sidstnævnte Larver en Halvkanal eller Rende i
Mandiblerne er tilstrækkelig, idet det manglende Lukke kan afgives
af Maxillen, saa maa hos Dytisclarverne Rendens Siderande føres
heelt sammen til at danne et lukket Rør, eftersom disse Larvers

Maxiller ere stillede saa nær Midtlinien og tage saa vigtig Deel i
Fødens Behandling, at de ikke kunne anvendes til Lukke for Halv-
renden, tilmed da denne Lukning hos de i Vandet levende Dytisc-
larver maatte være fuldstændigere, end den behøver at være hos
de påa Land levende Myreløve- og Hemerobielarver.

Jeg kan ikke slutte uden at fremhæve, at Hr. Ch. A. Gosch
har gjort mig opmærksom påa, at Westwood ikke alene har en
bedre Indsigt i Mundens Bygning hos Myrmeleon- og Hemerobius-
larverne end Siebold, men navnlig ogsaa, at han allerede 1840 har
vidst, at Kanalen hos Dytisclarverne ikke perforerer Mandiblerne,
men kun danner en Fure i disses tykke Chitinvæg langs den indre
coneave Side (jfr. An introd. mod. class. Ins., I, p: 100, Fig. 6, 1).

[Da denne Meddelelse er anmeldt for og indkommen til Redaktionen
af ,,Videnskab. Medd.” efter at de videnskabelige Møder vare sluttede for
Sæsonen 1878—79, og det var Forf. magtpaaliggende at faa den trykt
snart, har Redaktionen trot, særlig i Betragtning af Meddelelsens Korthed,
at kunne se bort fra, at dens Indhold ikke er bleven refereret i noget af
Foreningens videnskabelige Møder.

Red.]

Enumeratio
muscorum frondosorum Brasiliæ centralis,
præcipue provinciarum Rio de Janeiro et
S. Paulo, adhuc cognitorum. ;
Auctore

Ernst Hampe.

I. Sacomitria, seu musci spurii.

Fam. Sphagnaceæ.
Gen. Sphagnum Dill.

1. +88 Erythrocalyx Hpe., €: M.,- Syn. 1, pag. 92.

Spithameum, robustum, rigidiusculum, albescens. Caulis apice
måxime incrassatus, vel diviso-ramosus, fastigiatus; ramis erecto-
patentibus, brevibus, acutis,. dense. foliatis. Folia caulina parva,
e basi latiore fuscata, e cellulis minoribus rotundatis formata, ovata,
obtusa, immarginata, integerrima, cellulis inferioribus majoribus,
apice folii minoribus, congestis, omnibus interstitiis crassis striatis,
receptis inanibus; ramorum folia concava, ovato-lanceolata obtusa,
immarginata, integerrima, cellulis interstitiis tenuioribus modice
fibrilloso-annulatis, folia perichætialia emersa, rotundata, concava,
membranacea, rufescenfia, apice tenuissime fibrillosa.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (4548). Primus
Beyrich frustula misit.

Sphagno andino nostro comparandum, differt præcipue: foliis
Caulinis e basi latiore ovato- rotundatis integerrimis, nec cuneatis,
Cellulis spice dissolutis.

Abs ms ELDE met Cera) si
= DE More frier |

2. . perichætiale Hpe., C. M. Syn. I, pag. 93.

In vicinia Rio de Janeiro statu fructifero primus legit
Beyrich sub nomine &S. cymbifolium 2 longifolium fl. Bras. I,
pag. 3, deinde sub nr. 3437, 5497 sterile Glaziou, prope Petro-
polim formam majorem Dåring. Folia perichætialia plicato-undulata,
acuminata, tenerrime fibrillosa.

3. S. brevirameum Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (6389).

4. SS. Caldense C. M., H. Bot. Z. 1862, pag. 327.

Dense cæspitosum, compactum, fastigiatum, erectum, siccum
Cchartaceum glaucescens, humidum membranaceo - hyalinum, pårum
apice flavescens. Caulis basi simplex, attenuatus, antice plus-minusve
brevissime ramulosus incrassatus, summo apice gemmaceo-cuspidatus
turgescens. Folia caulina remota, ramea densiora, omnia e basi
amplexicauli ventricoso-concava, late ovalia obtusa, margine erecto
integerrima, cellulis conformibus flexuoso-elongatis, utrinque acutis,
fibrillis dense annulatis, pellucida.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7043, normale).

Var. 2 scorpioides Hpe. Caulis decumbens anguste elongatus,
apice purpurascens, ramis brevibus acutis incurvatis distiche ramulosus.

Vide Symb. XIX 1874; leg. Glaziou (7012).

5. 8. submolluscum Hpe., Symb. XXIV, 1877.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7458). In Prov.
S. Paulo prope Apiahy: Puiggari.

6. S. gracilescens Hpe., H. Bot. Z. 1862, pag. 327.

Dioicum, molle, gracile, elongatum, albicans. Caulis imternus
sublignosus, stramineus, nitidus, cellulis corticalibus parallellogrammi-
; Cis, vel rectangulis hyalinis, interioribus elongatis, striato-diaphanus.
Folia caulina ovato-oblonga, apice cucullato-contracta, subintegerrima ;
anguste limbata, cellulis basilaribus subrotundis, uniserialibus, cæteris
elongatis, interstitiis hyantibus pellucidis, versus apicem folii
angustioribus, omnibus fibrilloso -annulatis porisque notatis, ramea
ovata, basi ”involuta concava, apice tridentata, tenuissime limbata,
cellulis densius fibrilloso - annulatis porisque notata.

Primus prope Petropolim lectum misit Dåring; deinde
prope Rio de Janeiro: Glaziou (1662).

7. S. pulchricoma C.M., Syn. I, pag. 102.

Prope Petropolim; coma majore formosissima mis. Dåring.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7308, 7324).

Sphagno cuspidato majori æmulans.

8. S. sparsum Hpe., Symb. VIII. 1870.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (3535, 4547, 7041).

9. 5. subæquifolium Hpe.

Ex habitu Sphagni subsecundi gracilis Schimper tab. XXII, f. 2.
Caulis albus solidus. Folia caulina ovata obtusa, undique flavescente
limbata, integerrima, cellulis anguste trapezoideo-flexuosis elongatis,
tenerrime fibrilloso - annulatis, dense poris chlorophyllosis seriatis;
folia ramea pårce minoribus ovata, obtusa, cucullato-concava, æque
limbata constructa.

In Brasilia ad Caldas lectum, mis. Ångstrom.

Differt a 5. subsecundo foliis omnibus -integerrimis, nec
ramulorum dentatis, cellulis caulinis omnibus fibrilloso-annulatis,

nec basilaribus inanibus.

Fam. Andreæaceæ.
Gen. Åndreæa Ehr.

l. A. striata Mitten, Musci austro-americani pag. 628.

Folia dense inserta, e basi excavata erectiore patenti-incurva,
marginibus integerrimis, superne incurvis, cellulis ad marginem
brevioribus, inferne elongatis; perichætialia ovali-acuminata, dorso
Superne papillosa, lineis fuscis exarata. Theca ad ”/3 fissa.

Brasiliæ in summis montibus Serra dos Orgåos ad rupes:
Gardner nr. 1.

AÅ. petrophilæ formæ robustiori simillima, sed foliis, cellulis
MWinoribus, perichætialibus acuminatis striatisque diversa; Mitten 1. c.

Fam. Archidiaceæ latet.

II. Stegomitria. Musci genuini.
A. Acrocarpi.
A. Cleistocarpi.
Fam. Phascaceæ.
Gen. Phaseum Ipe. em.

1. P. carinatum Hpe. herb.

Exiguum, erectum saturate viride. Folia carnosa, carinato-
concava, erecto-patula, inferiora breviora, superiora longiora, lanceo-
lata, obtusiuscula, nervosa, subintegerrima, cellulis inferioribus
anguste rectangulis parce diaphanis, superioribus sensim minoribus
subquadratis, chlorophyllosis, obscurioribus. Seta erecta exserta.
Theca pyriformis adscendente horizontalis; calyptra ampla thecam
juniorem involvente, latere fissa, apice acuminata hyalina.

Prope Rio de Janeiro inter Hymenostomum micaceum lectum
misit v. Schlechtendal.

Duo specimina tantum ex habitu Phasci curvicollis Ehr. in
herbario reservata, vane pluriora videre speravi; musci hujus
Familiæ ob exiguitatem neglecti videntur.

B. Stegocarpi.
Fam. Funariaceæ.
Gen. Physcomitrium Bridel em.

1. P. Puiggarii Geheeb et Hpe.

Dense aggregatum humile subsimplex, basi fusco-luteo-
fibrillosum. Caulis 3'” altus, erectus, lutesæens, laxe foliatus. Folia
e basi lutescente marginata, late obovata acuta, vel parum acumi-
nata, sicca crispula, humida celerrime explanata, antice immargi-
nata, superne obtuse serrato-dentata, nervo e basi latiore substriato
flavescente, sub apicem folii evanido, cellulis basilaribus laxioribus

subhexagonis, versus apicem folii sensim minoribus, rotundato-
angulatis, omnibus interstitiis tenuioribus receptis, folia tota flave-
scente diaphana. Seta erecta caule brevior gracilis, apice parum
incrassata. Theca deoperculata pårva cupularis cyathiformiter patula ;
caetera desunt. |

Prope Apiahy, legit Puiggari.

A Phycomitrio Thieleano e Monte Video, primo visu theca
cupulari hemisphærica, nec collo sensim attenuato diversum.

Gen. Åmphoritheca Hpe.

1. 4. Bonplandi, Phycomitrium Brid. I, pag. 101.

Caulis brevis, erectus, flavescens. Folia patula obovata, acuta;
nervo sub apice evanescente, margine lutescente, antice serrulato;
cellulis superioribus ovali-hexagonis, inferioribus laxioribus. Theca
pyriformis, erecta, brevicollis, gymnostoma; operculo plano.

Ex Apiahy misit Puiggari. Prope Rio de Janeiro:
Glaziou (9285).

Gen. Funaria Sehreb.

1. F. calvescens Schwaegr., Suppl. I P. II, pag. 77, tab. 65.

Prope Rio de Janeiro legit Glaziou (7045 et 7101);
C. varietate minore pr. Apiahy; in America tropica vulgaris.

2. F. Beyrichii Hpe. herb.

Caulis brevis accumbente foliatus. Folia superiora ventricoso-
Conniventia, cucullato-concava, late obovata, lanceolata, plus minusve
hervo excurrente cuspidata, integerrima, cellulis laxioribus, infimis
Parallelogrammicis, superioribus dimidio brevioribus, subquadratis,
in acumine rhombeis, hyalinis. Seta subbiuncialis erecta flavescens.
Theca parva brevicollis rotundato-obovata horizontalis, operculo
Umbonato prominulo sub microstoma concolore, peristomio minore,
ånnulo late circumdato rufescente incurvo.

Prope Rio de Janeiro lectam misit Beyrich, sub nomine
Funariæ flavescentis Mx.;. a planta Americæ septentrionalis differt:

cellulis foliorum laxioribus erassioribusque; minime cum F. calvescente
confundenda.

Fam. Calympereæ.
Gen. Calymperes Sw.

1. C. Glaziovii Hpe., Symb. XXIV, 1877.

In vicinia Rio de Janeiro, sterile, intermixtum Glaziou
legit (7449).

2. C. chlorosum Hpe.

Dense cæspitosum; læte viride, semiunciale, basi fasciculatum,
ramis subsimplicibus, vel diviso-ramosis, subfastigiatis. Folia sicca
convoluta, subsecunda torta, humida erecto-patula, e basi cuneato-
oblonga vaginanti, late viride limbata; lamina planiuscula, obscure
limbata, lineari-ligulata longiore, integerrima; nervo crasso chloroso
apice evanido, vel anomalo exserto, glabro, cellulis vaginæ omnibus
låxe reticulatis, subhyalinis, inferioribus rectangulis, versus apicem
quadratis, in lamina minimis, rotundatis, chlorophyllosis opacis;
cætera desunt.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (9229):

Vix cum C. Richardi comparandum, robustius et fasciculatim
ramosum, viridissimum et alienum. ;

3. C. parasiticum C.M. Syn. I, pag. 751. Encalypta Siv.

Caulis humilis. Folia patentia lanceolata, marginibus incurvis
integerrimis, nervo concolore percursa, cellulis superioribus minutis,
obscuris, basilaribus hyalinis, spatium subrotundum occupantibus,
ad nervum altius in folio adscendentibus.. Theca breviseta erecta
cylindrica. Calyptra longa, latere fissa. Syn. Encalypta parasitica
Sw., Schwaegrichen tab. 17. :

Prope Rio de Janeiro, ut e fragmentis apparet: Mitten
pag. 127. Species adhuc incomplete nota, C. Richardi affinissima.

4. C. lanceolatum Hpe.

Dense cæspitosum; caulis e basi attenuata, mucoso - fibrilloso-
fuscata, simplex, adscendens, superne lutescente viridis, usque

TØ

uncialis. Folia caulina inferiora erecto-patentia, comalia in novellis
stellato-patula, e basi vaginante late cuneato-obovata, marginibus
involutis, late lutescente limbata, antice tenerrime denticulata, vel
subintegerrima, lamina canaliculato-lineari -lanceolata, obseure lim-
bata, latere superne remote serrato-dentata, nervo crasso rufescente
percursa, vel anomalo exserto, subclavato scabrido; cellulis vaginæ
laxis, flavide diaphanis, inferioribus subrectangulis, superioribus
quadratis; cellulis laminæ minimis, dense aggregatis ovali-rotundatis
chlorophyllosis, parce diaphanis; cætera desunt.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (9278).

A Calympere Criigeri C.M. foliis serrulatis distinctum.

5. C. lonchophyllum Schwaegr. tab. 98.

In vicinia Rio de Janeiro: in ligno parce sterile a Glaziou
lectum (9237).

Gen. Hyophila Brid.

1. H. ovalifolia Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7196).

2. H. variegata Angstr., Primæ lineæ pag. 8.

Caulis brevis, subfasciculato-ramosus, basi fusco- fibrillosus,
Superne incrassatus, lutescens. Folia caulina sicca convoluta, incur-
vata, humida erecto-patula, basi parce impressa biplicata, demum
planiuscula, oblongo-ovata obtusa, integerrima, nervo .lutescente
apiculata , cellulis basilaribus crasse reticulatis subrectangulis, late-
ralibus angustioribus, subpellucidis, sequentibus minoribus sub-
quadratis, versus apicem folii dense aggregatis minimis rotundis
lineari - seriatis, parce diaphanis, chlorophyllosis; folia perichætialia
exteriora caulinis conformia, interiora magis pellucida. Seta caulem
Superans, flavescens, erecta. Theca cylindrica, parum curvata, rubra,
Operculo conico-setaceo, thecæ quartem partem metiente, subrecto.

Prope Rio de Janeiro leg. Com. Raben: Glaziou (5605);
sub /. tortula 2 Brasiliensi Hpe. antea.

Å H. tortula Schwaegr. differt: Caule breviore, foliis obta-
Sioribus nervo apiculatis, opereulo longiore.

3. H. Warmingii Hpe., Symb. VII, 1870.

Prope Lagoa Santa, in truncis putridis, leg. Warming.

4. H. Regnelli C.M. in sched; Ångstrom, Primæ lineæ pag. 8.

Caulis simplex, erectus, laxe foliatus. Folia sicca involuta
cirrhata, humida e basi erecta vaginante, vix latiore, subpatentia,
linearia, nervo concolore carinato excurrente, brevissime acuminata,
marginibus rectis integerrimis, cellulis basilaribus rectangulis hya-
linis, lævibus, superioribus maxime opacis minimis subrotundis
chlorophyllosis obscure papillatis.

In vicinia Rio de Janeiro, specimen unicum sterile, inter-
mixtum legit Glaziou.

5... H. brevifolia Hpe.

Laxe cæspitosa gracilis, uncialis, basi fuscata, superne flave-
scens. Caulis erectus fastigiatus, laxe foliatus. Folia brevia, sicca
involuta cirrhata, humida erecto-patula, e basi concava ovata vagi-
nante late lanceolata, obtusa, integerrima, cellulis basilaribus sub-
quadratis, pellucida, superioribus minutis, dense aggregatis, opaca,
nervo crasso rufescente percursa, vix aåpiculata; cætera desunt.

Prope Lagoa Santa: Warming.

Gracilitate, colore et foliis brevioribus a prioribus valde
diversa.

6. H. rubiginosa Hpe.

Dense cæspitosa humilis, rubigimosa.. Caulis brevis dense
foliatus. Folia e basi magis diaphana, cellulis rectangulis, vagmante
lanceolata, margine manifeste involuta, integerrima; cellulis rotundatis
subopacis, nervo convolore, apiculo hyalino percursa; cætera desunt.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (1994)

An. H. loxorhyncha Ångstr. Er pag 97

Gen. Syrrhopodøn Schwaegr.

z: K Glaziovii Hpe., Symb. XIX, 1874. |

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7134). Prope |
Apiahy: Puiggåri.

2, 5. Gaudichaudii Montg., C. M. Syn. I, pag. 542.

Serra dos Orgåos: Gardner, Nr. 45; in vicinia Rio de
Janeiro: Glaziou (68915 72317; 7294). Prope Apiahy:
Puiggari. |

8. S. cincinnatus Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziow (7136).

4. +. prolifer Schwdegr., Suppl. II, I, 2, pag. 99, tab. 180.

In vicinia Rio de Janeiro copiose legit Glaziou.

5. BD. tortilis Hpe.,- Symb..X, 1872.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5188).

6. 8. elatior Hpe., Symb. XIX, 1874.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7142).

7. 8. capillaceus Hpe.

Laxe cæspitosus, gracilis, usque sesquiuncialis albescens.
Caulis brevissimus, simplex, erectus. Folia divergentia, externa
breviora, interna longissima, capillacea, erecta, e basi vaginante
oblongo-lanceolata, elongata, cellulis vaginæ laxis, quadratis, hyalinis,
reticulata, apice contracta canaliculata ; lamina lineari-elongata, sursum
limbata, versug apicem plus minusve hyaline : spinuloso-dentata;
nervo apice evanescente, cellulis minimis rotundatis chlorophyllosis,
lamina subtus papillosa; cætera desunt.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (9248).

Å Syrrhopodonte tenuifolio (Calympere Sulliv.) statura. majore
et colore pallidiore, foliis longioribus, limbo latiore, e cellulis 3—4
linearibus constructo, versus apicem hyaline spinuloso-dentatis differt.

Fam. Pottiaceæ.
Gen. Ånacalypta Røbl.

1. A. stellatifolia Hpe., Symb. X, 1872.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou: (5205, 7064).
Vidensk,. Meddel. fra den naturh. Foren. 1879—80. 6

Gen. Trichostomum Hedw. em.

1. T.. subcirrhatum Hpe-., Symb. XIX, 1874.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (6363).

Gen. Leptodontium Hpe.

1. L. citrinum Hpe., Symb. X, 1872 sub Trichostomo.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (3540).

2. L. Brasiliense Mitten 1. c.. pag. 52.

Å priore differt: Caule appresse tomentoso, foliis brevioribus
grossius dentatis, nervo tenuiore pellucido, cellulis superioribus
Cchlorophylloso-rotundatis majoribus.

In vicinia Rio de Janeiro leg. Weir.

Gen. Barbula Hedw.

1. … B. cirrhata W. A., flor Brasil: I, pag. 19. -

In vicinia Rio de Janeiro copiose leg. Glaziou; in monte
Corcovado:'Beyrich. Lagoa Santa: Warming.

Var. dongiseta: Seta sesquiuncialis, gracilior. Prope S. Thomé:
Blanchet.

2. B. gracilenta Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5593).

Hæc Barbula lurida Hornsch. fl. Brasiliæ, cujus nomen a planta
lacerata vetusta acceptum, ab aliis auctoribus sub nomine Hyophilæ
luridæ enumerata; Barbula vera est, ex exemplo originali a. me viso;
interdum nomen inaptum mutavi.

3. B. muricola C. M,, H. Bot. Z. 1857.

Monoica; Barbulæ murali simillima, sed folia magis oblonga,
basi e cellulis multo rigidioribus, apicem magis opacis reticulata,
margine revoluto, cellulis majoribus firmis ingrassatis fusco coloratis,
late limbata. Theca anguste. cylindrica, peristomio sinistrossim torto.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (6396).

Fam. Leucobryaceæ.
Gen. Øchrobryum Nitten,

1. O. Gardnerianum ejusdem. '
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (3309; sterile).

Gen. Øetoblepharum Hedw.

1. O. albidum Hedw., C.M. Syn. I, pag: 86.

PropeRio de Janeiro, Porto d'Estrella et Lagoa Santa:
Warming. Ad Xiririca et Iguape, Prov. $. Paulo: Puiggari.

2. O. minus Hpe.

Brevicaule, patens, subdepressum, siccum argenteo-albidum,
humidum flavescens, diaphanum. Folia e basi vaginante late obovata,
antice parce denticulata, cellulis hexagonis laxis hyalinis reticulata,
lamina ligulata patula, vel recurvata plana, apice pellucide apicu-
lata, subdenticulata; costa venosa, basi angustiore, e cellulis
biformibus eonstructa, totam laminam, parce pellucidam, obtecta,
cellulis subquadratis, plerumque pellucidis, partim globulis ceraceis
Sparse interruptis; folia perichætialia erecta, e basi oblonga majori,
lamina breviori angustioreque lanceolata, costa magis contracta,
latere pellucida. Seta foliis brevior lutescens erecta. Theca parva,
Ovata aurescente splendens, vetusta cuprea, ore nigricante, operculo
Convexo rubro rostrato, rostro thecam dimidiam metiente, flavescente ;
Peristomii dentibus parvis fusco-luteis e cellulis biserialibus rotun-
datis constructis.

In vicinia Rio de Janeiro legit Glaziou (9277).

Gen. Leucobryum Hpe.

1. L. clavatum Hpe., Symb. XXIV, 1877. i

Pr. Rio de Janeiro: Glaziou (3309 et 8512 sterile).

Syn. Dicranum juniperoideum, fl. Brasil. pg. 10. Serra dos
Orgåos ad radices arborum: Beyrich. Pr. Apiahy: Puiggari.

2, L. Martianum C.M., Dicranum fl. Bras. 1. ce.

Pr. Rio de Janeiro: Martius.

3. L. Widgrenii. Angstr., Hpe. Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7153 c. fructu).

4. L. angustum Hpe., Symb. VIII, 1870.

Pr. Lagoa Santa leg. Warming.

5. L. longifolium Hpe., C. M. Syn. I, pag. 77. Sub Dicrano
albicante fl. Brasil.

In vicinia Rio de Janeiro frequens.

6. L. megalophyllum Raddi, L. giganteum C.M. Syn. I, p. 79.

Pr. Rio de Janeifro: Glaziou (2156, 7169, 7170).

Hornschuch cum priori confundit.

Fam. Weisiaceæ.
Gen. Hymeénostomum Rob. Brown.

1... H. micaceum, Gymnostomum Schlechtendal. Weisia C.M.
Syn. Hymenostomum subglobosum fl. Bras. pag. 5.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5624, 7386, 7441
et 7442). :

2. H. fasciculatum Hpe., Symb. X, 1872.

. Pr. Rio de Janeiro: Glaziou (5149, 5164).

3. H. Jamesoni; Gymnostomum Walk. Arn. fl. Bras. pag. 4.

Pr. Rio de Janeiro: Jameson.

Syn. Gymnostomum Bahiense Duby, a Salzmann missum.

4. H. urceolare Hpe. sub Hyophila Symb. VIII, 1870.

In sylvis Lagoa Santa mensi Mart. leg. Warming.

5. H, striatum Geheeb & Hpe.

Monoicum, gregarium, paårce inferne ramulosum, flavescens.
Caulis brevis subacaulis dense foliatus. Folia sicca convoluta
crispata, humida erectiuscula, e basi vaginante hyalina oblongå
concava, marginibus involutis, canaliculato-lanceolata, nervo lutescente
percursa apiculata, integerrima, cellulis basilaribus anguste rect-
angulis, versus apicem folii abbreviatis subquadratis, chlorophylloso-
maculatis; perichætialia longiora conformia. Seta caulem triple
superans, erecta, flavescens. Theca rubra ovata, ore aperto nude,

tumida, sicca parce angulata-striata; opérculo conico-rostrato pallido,
thecæ dimidiam metiente. Calyptra normalis.

Pr. Apiahy, leg. Puiggari. In vicinia Rio de Janeiro
nuper legit Glaziou (9257, 9264).

Weisiæ canaliculatæ simile, theca gymnostoma angulato-striata
primo visu dignoscitur.

Gen. Trematodon Rich.

1. T. gymnostomus Lindb. in sched., C.M. B.Z. 1859. Syn.
T. anomalus Hpe., Symb. VIII, 1870. . |
" In terra limosa ad Lagoa Santa: Warming. In vicinia
Rio de Janeiro: Glaziou (7894). 2

2. T. vaginatus C.M., H. Bot. Z. 1857. Syn. T. ambiguus
Hornsch. fl. Bras. I, pag. 10.

Prope Rio de Janeiro: Beyrich; Glaziou (6355).

Observatio: Collum thecæ æquale.

3. 7. reflexus C. M., Syn. I, pag. 459. Syn. T. longicollis
Hornsch., fl. Bras. pag. 9.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (5180, 5670, 7140, 7456).
Pr. Novo Friburgo primus leg. Beyrich. s

Observ.: Collum thecam duplo superat. G

4. T. crispatissimus Hornsch., fl. Bras. I, pag. 10.

In arenosis pr. Rio de Janeiro. Monte Video: Sello.

Obs. Stirps Brideliana ex insula Tristan d'Acunha vix m
Brasilia crescens; hæc mihi non visa, dubium proponere vellim;
attamen 7rematodon squarrosum C. M. in insula S. Catharina
Oobvius idem esse, dubito.

Gen. Weisia Hedw.
a. Eu-Weisia.
l. W. canaliculata Hpe.
Foliis involutis, canaliculatis, angustis, cellulis basilaribus
tenuioribus a W. viridula Brid. differt.
In vicinia Rio de Janeiro legit Glaziou (7300).

ØB. Oreo-Weisia.
2... W. Brasiliensis Hpe., Symb. XIX, 1874.
Pr. Rio de Janeiro: Glaziou (7059).

Gen. Ceratodon Brid.

1. C. Brasiliensis Hpe., Symb. X, 1872.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5207, 7046).

Fam. Angstroemiaceæ.

Gen. Bicranella Bruch & Schimp.
Ångstromia C.M.

1. D. exigua; Weisia Schwaegr. tab. 179. Syn. Coscinodon
longirostris fl. Bras. I, pg. 9.

Pr. Novo Friburgo primus legit Beyrich. In vicinia Rio
de Janeiro: Glaziou (5156, 5672, 7384).

2. D. Beyrichiana Hpe., Symb. X, 1872. Syn... Dicranum
parvulum fl. Bras. pag..14 ex parte.

In monte umbroso Hamengense mense Octob. primus Beyrich.

" Prope Rio de Janeiro: Glaziou (5672, 7084, 7086).

3. D. Maårtiana Hpe., Symb. X,- 1872... Syn. Dicranum
parvulum fl. Brasil. ex parte.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (5183, 7146, 7178).

4, DD. subsulcata Hpe., Symb. X; 1872.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (5181, 7467).

5. D. Guilleminiana C.M., Syn. I, pag. 440.

Prope Rio de Janeiro primus Riedel, deinde Gardner
(sub Nr. 26) in monte Corcovado; prope Itu, S. Paulo: Weir Nr. 32,
in vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7155).

6. D. Hilariana C. M., Syn. I, pag. 442. Syn. Dicranum
Sellowii fl. Brasil. pag. 14.

Prope Petropolim et ad Lagoa Santa leg. Warming.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5182, 7141, 8315, 9284).
Prope Apiahy: Puiggari.

7. D. Glaziovii Hpe., XXIV, 1877.

In uliginosis Rio Preto, sterilis: Glaziou (9073).

Fam. Blindiaceæ.
Gen. Pilopøgon Sehwaegr.

1. P. subjulaceus Hpe., Symb. XIX, 1874.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7065, 7466).

Gen. Holomitrium Bridel.

l. H. Olfersianum Hornsch. fl. Brasil. I, pag. 18.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (5160, -5584, 5586,
5669, 9244).

2. H. crispulum Mart. fl. Brasil. I, pag. 17. 1840.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (4517, 4561, 6375).
In Serra de Piedade: Warming.

Var. gracilis. Syn. Weisia Sellowii Schwaegr. 1842, tab. 300.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7102).

3. H. antennatum Mitten 1. c. pag. 50.

Caulis decumbens. Folia apicibus angustis patentia, nervo
Percurrente carinata, dorso apice serrato, marginibus a medio ad
apicem serratig, cellulis basi elongatis angustis, superioribus omnibus
Parvis rotundatis, alaribus externis fuscatis, internis pluribus hya-
linis, perichætialia convoluta, interna seta fere duplo longiora, apicibus
angustis curvatis, Theca ovalis leptoderma, peristomio parvo den-
tibus rubis.

Serra dos Orgåos: Gardner (Nr. 24 ex parte).

Species minor subuncialis, theca linearis. Folia perichætialia

longissima thecam eéxcedentia.

Gen. Thysanomitrium Schwaegr.

1. 7T. æmulans Hpe., Symb… VIII, 1870.
In vicinia Rio de Janeiro sterile: Glaziou (3307).

Gen. Dicranum Hedw.

Sect. 1. Leucoloma Bridel.

l. D. aduncum Hpe. herb.

Caulis gracilis sesquiuncialis, superne ramosus, ramis curvatis
læte viridibus. Folia brevia homomalla, superiora adunca, e& basi
latiore complicata canaliculata, lanceolato-subulata, limbo basi latiore,
versus apicem folii sensim angustiore evanescente, acumine denti-
culata, nervo striato pellucido percursa; cellulis alaribus parvis
seriatis quadratis, lateralibus linearibus, internis papilloso-punctatis;
cætera desunt.

Prope Petropolim. ,

Angusta species, ex habitu Hypni adunci, Dicrano Sprengelii
capensi proxima, sed .gracilior, superne ramosa.

2. D. triforme Mitten, 1. c. pag. 94.

, Caulis brevis uncialis. Folia patentia, subsecunda, marginibus
superne incurvis, nervo angusto, apice excurrente, subserrulata,
cellulis in medio folii parvis, oblongis, obscuris, brevissime papillosis,
sublævibus, tertiam partem folii latitudinis occupantibus, exterio-
ribus in seriebus utrinque circiter 20 elongatis angustis, pallide
fuscis, seriebus duabus externis hyalinis, limbum angustissimum
ultra folii longitudinis medium productum formantibus.

Prope Rio de Janeiro: Heward.

Caulis uncialis, decumbens, curvatus, folia superiora pallida
luteo-viridia, falcato-secunda, inferiora fusca. Mitten loco citato.

3. D. serrulatum Bridel; Syn. D. Bridelianum C.M., Syn. I,
pag. 354.

Prope Petropolim lectum mis. Dåring. In vicinia Rio
de Janeiro parce intermixtum legit Glaziou.

4. D. biplicatum Hpe., Symb. XXIV, 1877.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7898, 9087, 9245).

Sect. 2. : Campylopus rectisetus.
Calyptra basi fimbriata, seta semper stricta.
5. D. rectisetum Hpe., Symb. XIX, 1874.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (6364).
6. D. controversum Hpe., Symb. X, 1872.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5204, 7147).
7. D. Glaziovii Hpe., Symb. XIX, 1874.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (6367).
8. D. discriminatum Hpe., Symb. XXIV, 1877.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7433, 7434).

Sectio 3. Campylopus normalis,
epilosus.

9. D. Beyrichii Duby, Choix des Cryptogames exotiq. 1869,
pag. 9, Symb. XXIV, 1877.

Pusillum, vix unciale, subsimplex, erectum, intense lutescens,
basi fibrilloso-fuscatum. Caulis brevis 3—4 linearis, seta solitaria,
vel superne divisus, setis 2—5 varians.

Var.: elatius unciale, caulis usque ad comam subvillosus.

Prope Rio de Janeiro leg. Beyrich, deinde Gardner
(7369), nuperrime Glaziou cum varietate (9093, 9094).

Observ. Dicrano Gardneri C.M. assimile, nec piliferum.

10. D. platineurum Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7055).

Ex habitu D. Funkii C. M.

ll. D. villicaule Hpe., Symb. X, 1872.

In vicinia Rio de Jansirp: Glaziou (4680).

12. D. trachyblepharon C. M., Syn. I, pag. 389. Syn. D.
concolor fl. Brasil. pag. 11.

An Campylopus Schwaegrichenii Duly 1859, tab. IV, 83?

Prope Porto d'Estrella primus Beyrich, sub D. conceolor.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7474, 7933).

13. D. penicillatum fl. Brasil. pag. 13.

Formam exaltatam sterilem Martius legit; sæpe e locis diversis
a me accepta, rarius fructifera, dum statu minore in vieinia Rio
de Janeiro lectam Glaziou (7173) misit. Syn. D. lamellinerve
C. M. Syn. Vide Symb. VIII, 1870 pag. 264.

14. D. fusco-croceum Hpe., Symb, X, 1872.

Prope Rio.de Janeiro sterile: Glaziou (5153).

15. D: Widgrenn C. M,, H. Bot. Z. 1856, pag-418. Vide
Mitten: Musci austro-americani, pag. 88.

Dicrano stenocarpo Hpe. proximum, colore lurido, caule angu-
stiore, foliis brevioribus, perichætio cylindraceo, nec comosø, setis
1—3 varians differt.

16. D. stenocarpum Hpe., Icon. musc. tab. XXIII A. Vide

" C. M. Syn. I, påg. 404, excluso D. scabriseto; nuper in Symb. X,
1872, sub D. Sellowiano descriptum, sed in Monte Video, extra
limites nostras inventum, hic transeundum.

Colore lætiore viridi a priori primo adspectu cognoscitur.

17. D, Joinvilleanum Hpe., Symb. X, 1872.

Prope Rio de Janeiro statu vetusto: Glaziou (4557).
Antea e Colonia Joinville copiose, caule semi- vel usque biunciale
varianstem accepi; a DD. stenocarpo differt: Caule e basi attenuato,
accumbente folioso, superne caudato-flexuoso, foliis subintegerrimis,
cellulis alaribus subhexagonis, teneris, hyalinis, perichætialibus longi-
oribus flexuosis, setaceis, setis fere duplo altioribus solitariis s. binis.

18. D. erythrodontium Hpe., Symb. XXIV, 1877.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7371).

Obs.: Antea cum D. porphyrodictyonti C. M. commutavi; prope
Petropolim (Symb. VIN, 1870, n. 19) leg. Warming; primo
visu setis aggregatis ab affinibus discernendum.

19. D. arctocarpum Hornsch., fl. Brasil. I, pag. 12.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (5592, 7172, 7424, 7570).

Pr. Apiahy: Puiggåri.

20. D. subarctocarpum Hpe., Symb. XXIV, 1877.

Rio Preto: Glaziou (9078, 9079).

21. D. humile C. M., Syn. I, pag. 384.

Rio de Janeiro: Glaziou (6363, 6367, 7066).

Obs.: D. arctocarpo et subarctocarpo valde affine, sed minus,
subacaule, seta rectiore et theca breviore, minus arcuata.

22. D. filifolium Hornsch., fl. Brasil. I; pag. 12.

Prope Novo Friburgo primus Beyrich. In vicinia Rio
de Janeiro: Glaziou (5132, 5190).

Syn. Campylopus Miilleri Lorentz, forma major, pluries proli-
fera, biuncialis, sterilis. Ad Desterro: Miller.

98, D. verticillatum Hpe. herb.

Laxe cæspitosum, robustius, basi fuscatum,
lutescens. Caulis biuncialis simplex, vel prolifero-ramosus, adscen-
dens, e basi attenuata, iterum 3—4 verticillis remotis, proliferum,
verticillis æqualibus latioribus, e foliis longioribus numerosis con-
Sestis radiantibus constructis, internodiis semiuncialibus nudis fuscatis.
Folia comalia congesta radiato-patentia lanceolata, canaliculato-
elongata, subulata, latere integerrima, subula latere et dorso serru-
lata, nervo lato striato, ad basin fere tertiam partem fohi metiente,
Subulam totam obtingente; cellulis alaribus in auriculo concavo,
luargine revoluto, orbatis, subhexagonis crasse marginatis, pellu-
Cidis, lateralibus anguste rectangulis, superne minoribus, ovalibus,
fere rotundatis, diaphanis; perichætialia basi - vaginantia, laxe
accumbente erecta, e basi latiore obovata integerrima, abrupte
ångustata, lanceolata-subulata, canaliculata, elongata, versus apicem
dorso et margine evidenter serrulata, nervo angustiore percursa;
Cellulis alaribus- lævioribus, fere quadratis, cæteris comalibus simili-
bus. Seta luteo-rubens brevis, vix folia superans, flexuoso-adseendens,
Slabra. Theca vetusta strumulosa, oblongo-cylindrica, lævis, curvata;
Calyptra glabra, flavescens, basi laciniatia, laciniis linearibus,
hyalinis, longe stricte fimbriata.

In Campis Montevidensibus legit Sello.

apice intense

Speciem pulchram cum priore commutatam, etsi extra limites

nostra obviam, ad lucem hic proferre persuasus sum.
" 24, D. rigidiusculum Hpe., Symb. VIII, 1870.

In Serra de Piedade: Warming.

25. DD. canaliculatum Geheeb & Hpe.

Laxe cæspitosum humile, 6—8'" -altum, rufescente lutescens.
Caulis erectus 2—3'” altus, basi ramulosus, superne simplex.
Folia inferiora breviora, rigide patentia, comalia strictiora, longiora,
apice divergentia, e basi vaginante ovata, canaliculato-lanceolata ;
nervo basi tertiam partem folii occupante, percursa; cellulis alaribus
quadratis pellucidis, lateralibus versus apicem folii sensim minoribus,
superioribus minimis ovalibus, vix conspicuis, chlorophyllosis, lævi-
bus; perichætialia longe vaginantia, oblongo-lanceolata, nervo angu-
stiore basi striato, in subulam solidam canaliculatam longe setaceam
excedente, subintegerrima, capillacea falcato-flexa, cellulis basilaribus
rectangulis, pellucidis, superioribus anguste ellipticis, chlorophylloso-
conflatis. Seta torquata flavescens, varie flexa; parce folia superans.
Theca rubra, oblongo-cylindrica, sulcata, vetusta cylindrica, recta;
operculo flavido, conico-subulato recto, thecæe dimidiam metiente;
peristomium læsum, Calyptra brevis, basi vix crenulata.

Prope Apiahy legit Puiggari.

Dicrano areodictyoni C. M. proximum, differt: statura multe
minore, foliis minus strictis, sed flexuoso-patulis, comalibus et peri-
chætialibus longioribus eapillaceis,. nervo angustiore et solidiore.

Sectio 3. Campylopus pilifer,

E; rectepilifer.

26.: D: Gardneri C.M., H. Bot. Z. 1857,: pag. 379.

Dicrano Beyrichii Duby minori simile, sed foliis perichætialibus
in pilum album, strictiuseulum, longum, subdenticulatum productis,
theca -solitaria parva, substrumulosa, operculo subulato oblique
differt; calyptra basi fimbriata.

In vicinia Rio de Janeiro, c. D. Beyrichii commixtum: Glaziou
(9093). In Serra de Araripé ad saxa primus legit Gardner (20).

27. D. julaceum Hpe., Symb. X, 1872.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (4554).

28. D. subgriseum Hpe., Symb. X, 1872.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (4543).
29, D. subincrassatum Hpé., Symb. X, 1872.

Pr, Rio de Janeiro: Glaziou (4507).

30. D. subcuspidatum Hpe., Symb. VIII, 1870.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou.

31. D. cuspidatum fl. Brasil. I, pag. 13.

Prope Rio de Janeiro leg. Martius.

32. D. setaceo-rigidum Hpe., Symb. XXIV, 1877.
Rio Preto solo pinguiore, sterile: Glaziou (9077).
83... D. exalare Hpe., Symb. XXIV, 1877.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7473).

Fam. Bartramiaceæ.
Gen. Glyphocarpa R. Brown.
Sectio. Philonotula Schimper.
l. G. Glaziovii Hpe., Symb. X, 1872.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5209).
2. G. curta Hpe., Symb. XXIV, 1877.
Prope Rio de J aneiro, inter 7rematodontem gymnostomum :
Glaziou.

Gen. Cryptopodium Sehwaegr.
1. C. piligerum Hpe., Symb. XIX, 1874.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (6378).
" Gen. Bartramia Hedw.

Sectio I. Philonotis Brid.
1. B. Gardneri C. M., Syn. I, pag. 477. Syn. B. uncinata
f. Brasil. I, pag. 41.

Serra d'Estrella ad saxa rivulorum: Beyrich. In monte
Corcovado ad rup. humid.: Gardner (44). In vicinia Rio de
Janeiro: Glaziou (7138). Prope Apiahy:'Puiggari.

2. B. glaucescens Hornsch., fl. Brasil. I, pag. 40.

Prope Rio de Janeiro: Beyrich; Glaziou (5614, 7139).
Prope ÅApiahy: Puiggari.

3. B. spiralis Hpe., Symb. X, 1872.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (3559).

4. B. rufiflora Hornsch., fl. Brasil. I, pag. 41.

Serra d Estrella ad saxa rivulorum: Beyrich. Serra
dos Orgåos: Gardner (46)... In vicmia Rio de Janeiro:
Glaziou (7083).

5. B. gracillima; Philonotis Ångst., Primæ lineæ pag. 17.

In vicinia Rio de Janeiro etiam sterilem legit Glaziou (4508)-

Adhuc planta mascula solum nota.

Sect. II. Plicatella; Breutelia Schimp.

6. B. subtomentosa Hpe., Symb. X, 1872 et 1877.

Prope Rio de Janeiro sterile: Glaziou (4531, 7061).
Rio Preto sub n. 9072, c. fruct. vetust.: idem. Prope Apiahy:
Puiggari.

7. B. subdisticha Hpe., Symb. X, 1872. £

Prope Rio de Janeiro sterilis: Glaziou (4530).

Sect. IIL Vaginella C. M,
8. B. rufescens Hpe., Symb. XIX, 1874.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7044).
9. B. Martiana, Syn. B. longifolia fl. Brasil. pag. 40.
In Serra d'Estrella sterilem legit Martius. Cum fructibus
desiderata.

Fam. Orthotrichaceæ.
Gen. Zygodon Hook. & Tayl.

1. 2Z. Glaziovii Hpe., Symb. XIX, 1874.

-In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7063).

2. Z. parvulus Geheeb & Hpe.

Pulvinatus, vix 3'” altus, intense viridis. Folia lineari-
lanceolata, acuminata, integerrima, parce carinata, erecta; nervo
lutescente valide, summo aåpice evanescente, cellulis: basilaribus
pårallelogrammicis, cæteris ovalibus, omnibus pellucidis. Seta caulem
Superans, apicalis, flavescens, stricta 2/” longa, apice incrassata.
Theca parva erecta, modice striata, oblonga. . Peristomium duplex,
siccum connivens, humidum dentibus exterioribus reflexis, anguste
lanceolatis, medio sulcatis subtiliter trabeculatis, rubicundis, ciliis
internis erectis, brevibus, subulatis, articulatis, hyalinis; cætera
desunt.

Prope Apiahy legit Puiggari.

Cum Z. minuto Nob. comparandus; minor, structura interna differt.

Gen. Macromitrium Brid,

Sect. I. Macrocoma Hornsch.

1. M. filiforme Schwaegr., Fl. Brasil. I, pag. 24.

Prope Rio de Janeiro primus Raddi; prope Novo Fri-
burgo: Beyrich. In vicinia Rio de Janeiro copiose legit
Glaziou. g

2. M. progressum Hpe., Symb. XXIV, 1877.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7415).

3. M. quinquefarium Hornsch., Fl. Brasil. L, pag. 26.

In vicinia Rio de Janeiro, c. frucetib. leg. Glaziou (5623).

Sect. II. Contorta.
4. M. apiculatum Brid. I, pag. 311.
Serra dog Orgåos: Beyrich. Rio de Janeiro: Glaziou
(5598).

96 E
5. M. Hornschuchii Hpe., Symb. VIII, 1870. Syn. M. micro-
” stomum Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 21.
Prope Novo Friburgo et Rio de Janeiro: Beyrich. In
vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (6358). = Prope Apiahy:
Puiggari. Serra da Piedade: Warming.

Sect. III. Cirrhoso-crispula.

6. M. nitidum Hook. & Wilson., C.M. Syn. I, pag. 735.
Prope Rio de Janeiro: Gardner (52).

7... M. cirrhosum Brid., Fl. Brasil.
Serra d'Estrella: Beyrich. In vicinia Rio de Janeiro:
G13210% (717E, 7859):

8. M, Glaziovii Hpe., Symb. XIX, 1874.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (6385).

9. M. longifolium Brid. I, pag. 309.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (5171).
Adnot. An M. sulcatum Fl. Brasil. I, pag. 27?

10. M. Doringianum Hpe. herb.

Dense cæspitosum ramosissimum, nigrescente tomentosum rue
fuscum, vix unciale; ramis fasciculatis fastigiatum. — Folia brevia,
undique dense imbricata, sicca uncinato-crispula, humida erecto-
patentia, flexuosa, oblongo-lanceolata, acuta, integerrima; nervo
intense rufescente percursa, medio canaliculato-impressa, tota rufescente
diaphana; cellulis basilaribus linearibus conflatis, intermediis sub i
rectangulis, incrassatis, superioribus dense aggregatis, granulosis,
papillosis; perichætialia latiora, ovato-lanceolata, cellulis laxioribus
angulatis, -incrassatis. Seta brevis vix semiuncialis. Theca
parva subpyriformis striata; operculo brevi conico, apiculato ;
calyptra deest.

Prope Petropolim: Dåring.

Sect. IV. Graciliora.

11. M. brachyrhynchum Schwaegr., sub ScA/lotheimia tab. 168.
Syn. M. viticulosum Brid., Fl. Brasil. I, pag. 25. Orthotrichum
punctatum Raddi.

In monte Corcovado ad saxa: Beyrich.

12. M. argutum Hpe. in muscis Reguellii Linn. XXII, pag. 581.

Laxe cæspitosum, divaricatum, fragile, unciale, vel paulo altius,
fusco-viride. Caulis repens, adscendens simplex, vel diviso-ramosus,
dense foliatus. Folia sicca flexuosa, complicato-concava, tortilia,
humida recurvato-patula, lanceolato-acuminata, versus apicem argute
dentata; nervo lutescente percursa; cellulis basi linearibus, cæteris
angulato-rotundatis, rufescente diaphanis. Seta lateralis, fere uncialis,
torquescens, erecta. - Theca ellipsoideo-oblongåa evidenter 8-plicata
Ssæpe terebello-torta, operculo brevi pallido conico-subulato, peristomii
dentibus brevibus. Calyptra pilosa.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (inter 7900 et 9241).

183. M. Didymodon Schwaegr., Fl. Brasil. I, pag. 22.

Prope Novo Friburgo primus legit Beyrich. Porto
d'Estrella et Freitas: Warming. In vicinia Rio de
"Janeiro: Glaziou (6393).

14. M. pseudo-fimbriatum Hpe., Symb. XIX, 1874.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (inter 7053).

15. M. Richardi Schwaegr. tab. 173.

Rami breves, fasciculatim ramosi. Folia a basi erectiore
Patentia, apice incurva, carinata, margine cellulis superioribus
Totundis obscuris, basilaribus paucis elongatis lævibus; perichætialia
&quilonga, erecta, acuminata. Theca in seta tlongata, breviter
Ovalis, plicata, peristomii simplicis dentibus brevibus pallidis. —
Mitten 1. C. pag. 200.

Prope Rio de Janeiro: Gardner.

Adde. Operculum conicum subulatum, thecæ dimidiam metiens;
Calyptra glabra profunde multifida Duby.

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1879—80. 7

16. M. filicaule C. M., Syn. I, pag. 745.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (6381).

Sect. V. Folia lingulata.

17. M. mucronifolium Schwaegr. tab. 170.

Prope Rio de Janeiro: Beske. Pr. Iguape, pr. S. Paulo:
Puiggari.

18. M. Swainsoni Brid., 1., pag. 318.

Prope Rio de Janeiro (ex. gr. in monte Corcovado): Swain-
son, Raddi.

19. M. stellulatum Brid., I, pag. 314.

Prope Lagoa Santa: Warming. In vicinia Rio de
Janeiro: Glaziou (5144, 5185).

Huc M. zanthocarpum Fl. Brasil.,. pag. 26.

Gen. Schlotheimia Bridel.
a. theca immersa.
1. $. tecta Hook. & Wils., C. M. Syn. I, pag. 752.

Serra dos Orgåos: Gardner (71). In vicinia Rio de
" Janeiro: Glaziou (7149, 7899). Prope Petropolim: Dåring-.
b. theca emersa, minores.

2. %. nitida Schwaegr. tab. 167, Fl. Brasil. pag. 28.

In Serra dos Orgåos primus legit Beyrich. In vicinia
Rio de Janeiro: Glaziou (7148, 7481). Prope Iguape,
prov. S. Påulo: Puiggari. Lagoa Santa: Warming.

Var.: fuscata; Rio de Janeiro: Glaziou (9231).

3. S. capillåris Hpe., Symb, XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5206, 7054).

4. S. Glaziovii Hpe.

Humilis, vix semiuncialis, fusco-viridis, breve pinnatim ramosa,
cæspitosa, ramis brevibus fastigiatis, siccis- torquatis, - humidis
stellato-patulis. Folia dense imbricata, stellato- patula, oblongo-
lingulata, obtusa, e basi longe impresso-concava, superne plus
minusve, lateribus recurvis,- corrugata, integerrima; nervo percurså,

apiculata; cellulis basilaribus anguste rectangulis, vel parallelo-
grammicis, incrassatis, lutescente diaphanis, in acumine ovoideis,
fere rotundis, chlorophylloso-obscuris; perichætialia erecta, apicalia,
interiora majora, parce acutiora; nervo apice evanido, cellulis basi-
laribus laxioribus, rectangulis, lævioribus, pellucidis, cæteris dense
aggregatis ovoideis, minimis, chlorophyllosis, parce pellucidis. Seta
brevis, bilinearis, erecta, flavescens. Theca elongate cylindrica,
flavescens, nitida, seta æquans; operculo cupulato subulato recto;
peristomii dentibus exterioribus siccis reflexis, rubris, late lanceo-
latis, acuminatis, opacis, medio rimoso-pertusis, interioribus laciniis
angustioribus, subconcoloribus, medio obscure rimosis, semper erectis;
calyptra lutescente nitida, breviore.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (9265).

Schlotheimiæ nitidæ affinis, sed theca longiore, semper lævi,
primo visu discernenda.

5. . 8. fusco-viridis Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 32.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (5210, 5604, 7195).

6. " S. breviseta Ångstr., Primæ lineæ pag. 14.

Longe repens fusco-radiculosa, breviter ramulosa. Folia parce
torta laxe imbricata, humida erecto-patentia, apice recurva oblongo-
lanceolata, basi ventricosa impressa breviter acuminata antice rugulosa,
integerrima; nervo carinato excurrente, cellulis inferioribus linearibus
mediis oblongis, superioribus rotundis; perichætialia subconformia.
Seta brevis dextrorsum torta. Theca ovato- -cylindrica lævis; peri-
stomi dentibus externis longis crassis obtusis; operculo conico-
Subulato. Calyptra apice scabra brevis.

Prope Apiahy: Puiggari.

Ex habitu &$. fusco-viridis; forma rugositate foliorum, seta
breviore differt.

7. 5. clavata Geheeb & Hpe.

Uncialis; fastigiata. Caulis teretiusculus, superne clavato-
incrassatus fuscatus. Folia minime torquata, dense imbricata
inferiora, accumbentia, breviora, lingulata, apiculata basi im
P Cena, Superne planiuscula, nervo carinato summo. me evanido.

100

Folia comalia arcte imbricata basi impressa oblongo -lingulata
apice retusa breviter apiculata integerrima; nervo carinato pallide
lutescente percursa, cellulis basilaribus rectangulis, sequentibus
ovalibus in alis convexis densius aggregatis, summis minimis, sub-
rotundis papillatis; perichætialia exteriora caulinis conformia, interiora
longiora <acuminata, cellulis superioribus ellipticis. Seta 4—6'”
alta, lateralis, flavescens. Theca junior erecta cylindrica, operculo
cupulato-subulato recto. Calyptra glabriuscula.

Prope Iguape, prov. S. Paulo, leg. Puiggari.

Schloth. brevisetæ paulo altior, foliis densius imbricatis, coma-
libus erectis, capitato-imbricatis, magis diaphanis et pallide coloratis,
seta laterali paulo longiore differt.

c. elatiores.

8. 8. Jamesoni Brid., Fl. Brasil. I, pag. 30.

Prope Rio de Janeiro: Beyrich; copiose a Glaziou lectå
(4519 et 7183).

Var. elata; ramis curvatis, seta longiore: Glaziou (5621).

9. .S. Sprengeliit Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 34.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7148, 7899, 7938).

10. 5. Martiana Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 32.

Serra dos Orgåos: Martius; Serra d'Estrella: Bey-
rich; prope Petropolim: Dåring. ;

11. 5. rugifolia Brid., Fl. Brasil. I, pag. 30. Syn. S. Merkelii
Hornsch.

Prope Rio de Janeiro: Merkel; prope Petropolim:
Warming. 3

12. 5. Miilleri Hpe., Schloth. chlorophyllosa C.M. in schedulis.

Maxime explanata, contigua, rufo-fusco-tomentosa contesta, vix
uncialis, subconcolor, intense viridis, ramis adscendentibus, simplicibus
julaceo-contortis, vel superne ramoso-incrassatis, fastigiatis. Folia
dense imbricata, humida erecto-patula, apice recurva, e basi angustiore
impresso-concava, lingulata, obtusa, integerrima, apiculo brevi trigono,
flavescente, interjecto, mårginibus parce recurvis, corrugata; nerve
parce carinato percursa, cellulis basilaribus dense aggregatis, seriatis,

Eee ONES

101

anguste parallelogrammicis, internis brevioribus, obtusåtis, sub-
ellipticis, summis minimis rotundatis, omnibus parce incrassatis,
chlorophylloso conflatis, paree diaphana; periéhætium breve inter
ramos insertum, folia perichætialia majora, latissima, oblonga,
apice attenuato-lingulata, integerrima, medio profunde sulcata nervum
involventia, in cæteris caulinis æmula. Seta brevisg 2—4/7 longa,
adscendens, crocata. Theca elliptico-cylindrica, lævis rubens, deopér=
culata sub ore contracta, basi -angulata, opereulo cupulato pallido,
subula brevi lutescente coronato; peristomium convolutum, dentibus
externis lanceolato-subulatis, toruloso-traåbeculatis, rubris, opacis,
linea verticali diaphana, laciniis internis concoloribus, angustioribus
et brevioribus, in membrana insertis; -calyptra intense rufescente
nitida, apice fuscata scabriuscula.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (9292).

Ex habitu ScAlotheimiæ julaceæ, sed foliis longioribus, magis
torquatis, obtusioribus, theca longiore elliptica cylindrica differt.

13. S. julacea Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 30.

Serra d'Estrella: Martius. Prope Apiahy: Puiggari.
Serra de Cubetåo, prov. $. Paulo: Lindberg.

14. &. sinuata Hornsch., Fl, Brasil. F, pag. 31.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5158).

15. &. recurvifolia Hornsch., Fl. Bråsil. I, pag. 35.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (5141, 7075).

16. 5. sublaxa Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5596).

17. S. Trichomitrium Schwaegr.' tab. 169, Fl. Brasil. pag. 28.

Prope Rio deJaneiro:Heward;.prope Apiahy: Puiggari.

Fam. Bryaceæ.
. Mielichhoferia Hornsch.
1. M. pusilla SØ & Wils., sub Læptostomo; Lond. journal
of bot. 1844, III, pag. 154.
Humilis cæspitosa: — Folia erecto-patentia, imbricata, ovato-
lanceolata, acuminata, concava; mervo infrå apieem evanido,

102

marginibus superioribus serrulatis, cellulis basilaribus oblongis rect-
angulis, superioribus ellipticis; perichætialia conformia. Theca
breviseta obovata, pyriformis, incurvata, pendula, operculo depresso
conico; annulus latus. — Mitten 1. c. pag. 321.

Syn. M. microstoma Hpe., teste Mitten.

In summis montibus Serra dos Orgåos: Gardner (30;
non vidi). ;

Adnot. Peristomium non visum. Stirps desiderata.

2. M. brevicaulis Hornsch., Fl. Brasil. pag. 8, tab. 1.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7067).

Gen. Brachymenium Hook., Schwaegr.
a. Peromium. :

1. B. radiculosum; Peromium Schwaegr. tab. 250, Fl. Brasil.
pag. 37.

Serra d'Estrella et prope Novo Friburgo: Beyrich.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7462). Prope Apiahy:
Puiggari.

b. Eu-Brachymenium.

2. B. pulchellum Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 36.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5173, 7418).

3. B. Hornschuchianum Mart., Fl. Brasil. I, pag. 36.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7081).

Gen. Cladodium Brid.

1. C. microcarpum, Pohlia Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 38.
Prope Rio de Janeiro leg. Merkel; non vidi.

Gen. Bryum Bill. em.
Sect. I. Rhodobryum.
1. B. Beyrichianum C. M., Mnium Fl. Brasil. I, pag- 5.
Serra dos Orgåos: primus leg. Beyrich. In vicinia

103

Rio de Janeiro: Glaziou (5627, 7897). Prope Apiahy:
Puiggari.

2. B. verticillatum Hpe., Symb. X et XIX, 1874.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (3310, 5626, c. fructu).

3. B. Glazovianum Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7051).

4. B. stenothecium Hpe., Symb. XIX, 1874.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (6362).

5. B. horizontale Hpe., Symb. XIX, 1874. An B. patens
Hook & Wils.?

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7164).

6. B. Brasiliense Hpe., Symb. XXIV, 1877.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7934).

7. B. brevicoma Hpe. herb.

Brevicaule, comosum, basi fusco-tomentosum. Folia laxe imbri-
cata, comalia erecto-patentia, parce carinato-concava, planiuscula,
Obovata-lanceolata, anguste lutescente limbata, infra medium ad apicem
folii argute dentata, quasi remote serrata; nervo rufescente apicu-
lata, cellulis basilaribus hexagonis isabellino-diaphanis, lateralibus
anguste trapezoideis, intermediis transverse seriatis. Seta basilaris
Sesquiuncialis erecta, apice inclinata. Theca annulata, oblongo-
Pyriformis, pallide rubens, pendula; operculo umbonato, obtuso,
Tuberrimo; peristomii dentibus extern. lanceolatis, acuminatis, dense
trabeculatis, linea mediana notatis, lutescentibus, intern, cruribus
angustis, ciliis solitariis interpositis.

Prope Rio de Janeiro lectum (7934).

Å priori, B. Brasiliensi, caule brevissimo, foliis planiusculis,
nec margine revolutis et limbo usque ad tertiam partem folii regne
dentato, vel remote serrato a priori differt.

8. B. abreviatum Hpe. nova spec.

Dioicum?,'vix unciale, basi fusco- fibrilloso - contextum, dense
Cæspitosum, pallide lutescens. Caulis fertilis brevissimus, bilinearis,
Simplex, rosulato-foliatus. — Folia parva, rosulato-patula, ovato-

104

lanceolata, acuminata, margine revoluto, integerrima; nervo fuscato
crasso percursa, cuspidata, cellulis basilaribus hexagonis teneris,
superioribus 'ovali-rhombeis hyalino-reticulata; perichætialia con-
formia. Seta erecta 10'” longa, fuscata, apice inclinata. STheca
longicollis, anguste clavata, pendula, operculo umbonato; apiculato;
peristomii dentibus exter. rufescentibus, scabris, brevibus, ovato-
lanceolatis, acuminatis, remote trabeculatis, linea media nulla,
apice hyalinis; inter, cruribus carinatis, lanceolatis, laxe trabeculatis
hyalinis, subæquantibus, ciliis binis tenuissimis articulatis parce
brevioribus, hyalinis, interpositis.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (9212).

Cum Bryo Canariensi comparandum, minutie diversum, etiam
theca longicolli ' anguste clavata, pendula, peristomii cruribus
interioribus angustioribus, ciliis binis elongatis, articulatis differt.

Sect. I. Comatulina.

9. B. rigidum C.M., Mnium Fl. Brasil.” pag.'46.

Rio Milne: Gardner (39). E Monte Video missum vidi.

16. B. validius Hpe.

Dioicum, robustum, laxe cæspitosum, adseendens, basi dense
contextum, superne interrupte purpureo-tomentosum, lutescens, tri-
unciale. Caulis intus purpurascens, parce innovante ramosus, laxe
patente foliatus, superne comosus. Folia caulina remota, inferiorå
breviora, sensim versus apicem caulis majora, flexuosa; 'e basi angu-
stiore late oblongo-lanceolata, breviter acuminata, anguste lutescente
limbata, a medio ad apicem foliis remote spinuloso-dentåta; nervo
rufescente percursa, breviter cuspidata, cellulis' basilaribus laxis
hexagonis, versus apicem folii angustioribus; perichætialia minora.
Seta adseendens, elongata, biuncialis. Theca adscendenti-horizontalis,
oblongo-pyriformis, basi' plicata ferruginea; peristomii " dentibus
erectis, exterioribus lanceolato-subulatis, åpice tenero hyalino, basi
trabeculatis, pallide miniåtis, albo-marginatis, lineå. media pållida, .
membrana interna hyalina," eruribus carinatis latioribus, medio
pertusis, ciliis binis armatis interjeetis; operculum deéest.

105

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (5139).

Bryo rigido. affine, sed robustius, foliis majoribus' cellulis
laxioribus diversum.

11. B. aberrans Hpe., Symb. XXIV, 1877.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7440).

12. B. gracilescens C. M., Syn. I, pag. 261. Syn. Mrium
Auberti Fl. Brasiliæ. Bryum densifolium sterile Brid. ; nomen inaptum.

Prope Novo Friburgo: Beyrich. Prope Rio de Janeiro:
Glaziou (5615, 5665, 7177). Prope Apiahy: Puiggari.

Stirps valde variåbilis.

Sect. HI, Julaceo-Argyrobryum.
13. B. corrugatum Hpe., Symb. VII, 1870. Syn: Br. argen-
teum 2 lanatum Fl. Brasil.
In America tropica vulgare.
Var. niveum: Glaziou (5211).
14. B. navieulare Hpe., Symb. XXIV, 1877.
Prope Rio de Janeiro sterile: Glaziou (4512).
15. - B. conicum ”Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 43.
Prope Novo Friburgo: Beyrich.
16. B. bulbillosum Montg., C.M. Syn. I, pag. 341.
Prope Rio de Janeiro leg. Riedel; non vidi.
Observ. Bryo conico affine, bulbillis, thecaque ovoidea diversum.

Sect. IV. Erythrobryum.

17. B. apiculatum Schwåegr., Fl. Brasil. I. pag. 44.
Prope Rio de Janeiro: Hagendorf.
18. B. subapiculatum Hpe-, Symb.X, 1872.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5148).
19.… B. Pabstianum C- M., H. Bot. Ztg. 1855,. pag: 751.
' Br. Gardneri Mitten, pag. 296 ex parte.

Hermaphroditum; laxe cæspitosum, gracile, viride: —Caulis fer-
tilis brevissimus,. innovationibus elongatis, laxe et patente foliatis

106

Folia caulina late-oblonga lanceolata, carinata, concava; nervo crasso
excurrente breviter mucronata, margine reflexo, apice conspicue
denticulata, e cellulis valde pellucidis elongatis, inferne oblongo-
quadratis composita; perichætialia magis ovoidea, magis acuminata,
nervosa. = Seta gracillima, elongata purpurascens. Theca pendula,
longicollis, obconica, parva, pallide rubens; operculo breviter conico,
intense rubro, nitido, subapiculato.

Peristomium Bryi Criigeri.

Serra dos Orgåos: Gardner (37), ex Mitten.

20. B. gracilisetum Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 44.

Prope Novo Friburgo leg. Beyrich.

Obs.: setis longioribus et brevioribus variat.

21. B. dentiferum Hpe., Symb. XXIV, 1877.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (8516). = Prope
Apiahy: Puiggari.

Sect. V. Doliolidium C.M.
22. DB. coronatum, var. barbulaceum C.M.
Prope Lagoa Santa, ad saxa calcaria: Warming.

Sect. VI. Eu-Bryum. |
23. B. cavum C.M., Syn. pag. 283.
Prope Lagoa Santa: Warming.
"24. B. rufonitens Hpe., Symb. XXIV, 1877.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7419). i
25. B. polygamum Hpe., Symb. VII, 1870. a
Prope Lagoa Santa: Warming.
"26. B. oncophorum Hpe., Symb. XXIV, 1877.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7901).
27. B. congestum Mitten 1. c. pag. 309. Syn. Bryum cæspi-
Serra dos Orgåos: Beyrich; Gardner (36).
Bryo cæspititio simillimum, sed minus, seta unciali.

107

Sub Gen. Webera,
l. W. leptopoda Hpe., Symb. XIX, 1874.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7048).
2, W. gracilicarpa Hpe., Symb. XIX, 1874.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7049).
8, W. multifora; Bryum C.M.; Webera pulchella Fl. Brasil.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (6355), Merkel.

Fam. Mniaceæ.
Gen. Mnium Dill. em.

l. M. rostratum Ø americanum Fl. Brasil. pag. 40.

Cellulis nervi latere majoribus a specie nostra differt.

Prope Riode Janeiro copiose a Glazioulectum; in America
æquinoctiali ubique obvium.

Sub-Fam. Rhizogonieæ.
Gen. Hymenoden Hook, & Wilson.

1. H. æruginosum C.M., Syn. I, pag. 179.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7175, sterile).

Gen. Rhizeogonium Bridel.
1. R. spiniforme Bruch., Hypnum Fl. Brasil. I, pag. 80.
In America australi fere ubique (ex. gr. prov. Rio de
Janeiro, prov. 8. Paulo).

Fam. Polytrichaceæ.
Gen. Catharinea Ehrh.
Sectio Oligotrichum.

1. C. Rideliana Hpe., C. M. Syn. I, pag. 197.
Rio de Janeiro: Riedel; Glaziou (7156, 7158).

108

Sectio Polytrichadelphus.
2. C. semiangulata Sulliv., Polytrichum Fl. Brasil. I, pag. 48.
Syn. Catharinea magellanica Fl. Brasil. I, pag. 47.
Serra d'Estrella: Beyrich. '”Prope Rio de Janeiro:
Glaziou. Prope Apiahy: Puiggari.

Gen. Polytrichum Dill. em.
Seetio Tortilia, theca demum angulata.

1. P. Gardneri C. M., Syn, I, pag. 560. — P. brevicaule
Fl. Brasil. pag. 47.

Prope Novo Friburgo: Beyrich; prope Rio de Janeiro:
Merkel; prope Petropolim: Warming; prope Apiahy:
Puiggari.

2. "P. Glaziovii.Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro a Glaziou lectum (7286 parce).

Observ. Theca deoperculata sub ore 4-plicata. Foliis sub-
membranaceis, erosø-dentatis;- diaphanis a priori diversum; melius
specimen desideratur. i

Sectio Eu-Polytrichum.

3. "P. Antillarum Rich., Brid. Fl. Brasil. I, pag. 48.

Prope Novo Friburgo: Beyrich. In vicinia Rio.de
Janeiro copiose legit Glåziou.

4. - P. involutum Hpe., Symb. XXIV, 1878.

Ad fontes fluvii Rio Preto: Glaziou (9074, sterile).

5. P. aristiflorum Mitten 1. c. pag. 620.

Caulis plus minusve elongatus strictus. Folia humida e basi
erecta latiore lanceolata erecto-patula stricta, nervo dorso denticulato,
apice excurrente scabro pungentia, cellulis basi angustissimis sub-

hyalinis, ad latera nervi rectangulis, superioribus lateralibus mino- .

ribus ovalibus punctatis transverse seriatis, lamina obscura, net
hyaline marginata integerrima, perichætialia erecta vaginantia, mem-
branacea nervosa, nervo in aristam scåbram, longam attenuato.

NEED ERE ya

109

Theca horizontalis oblonga, parallelepipeda, operculo convexo rostrato,
apophysi distineta. Calyptra longa thecam Superans. !

In summo montis Corcovado: Gardner (nr, 18). -Prope
Apiahy in montibns: Puiggari. Prope Itu, prov. S. Paulo in
monte 2000" alto: Weir (nr. 11).

6. P. subcarinatum Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7060). Vide Symb. X,
1872, nr. 5201; prius subgracile.

7. P. Brasiliense Hpe., Symb. X, 1872, nr. 61.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (5199).

III, Cladocarpi.
Fam. Cryphæaceæ.

Gen. Erpodium Brid.

l. E. Glaziovii Hpe., Symb. X, 1872.
In vicinia Rio de Janeiro, ad arbores, Glaziou (5186).

Gen. Åcrecryphæa Hook.

l. 4. julacea Hook., Grimmia Flor. Brasil. I, pag. 7.

Prope Novo Friburgo primus legit Beyrich. Prope Lagoa
Santa: Warming. Prope Apiahy: Puiggari.

2. A. Gardneri Mitten; in Journ. Linn. Soc. 1859. Syn.
Å corymbulosa Schimper.

Folia patula, subsquarrosa concava, nervo 2/4 evanido, cellulis
basi ad margines pluribus oblongis; perichætialia externa longiora,
Ovata ellipticaque, acuminata, marginibus recurvis, undulatis, interna
Oblonga, tenuiora, obtusa; nervo longe excurrente. Theca ovalis,
Sessilis, leptoderma, operculo conico, acuminato; peristomii dentibus
Pallidis punctatis; calyptra apice scabra.

Serra dos Orgåos: Gardner et Heward.

Rami 1/2 -unciales, fasciculati, subpinnatim ramosi. Folia

110

sicca julacea, appressa, omnia margine recurva. Theca vetusta. pli-
cata; Mitten 1. c. pag. 415.

3. "AÅ. rubricaulis Mitten, Musci austro-americani, pag. 415.

Folia patula, subsquarrosa, concava, marginibus fere ad apicem

reflexis recurvisque, nervo ultra medium evanido, cellulis basi ad
margines pluribus oblatis, superioribus omnibus minutis, ovoideis;
perichætialia externa spathulata, subulato-acuminata, interna obo-

vata obtusa, retusave, vaginantia; nervo longe excurrente. Theca.

sessilis leptoderma, operculo conico-acuminato; peristomii dentibus
elongatis, subulatis, tenerrime papillosis obscuris; calyptra apice
scabra. i

In Brasilia centrali ad arbores leg. Claussen, Danicus; ab
amico Bauer, Berolinensi, accepi. : ;

Ab A. julacea differt: statura robustiore, foliis latioribus,
marginibus fere ad apicem recurvis, cellulis minoribus, perichætiali-
bus latioribus, vaginantibus.

Speciem quartam Americæ tropicæ paucis verbis adde:

4. A. Caripensis Hpe. Minor, vix uncialis, gracilior, peri-
stomio brevi semper connivente, dentibus rimdso-pertusis.

Inter Cryphæam filiformem prope Caripam legit Moritz.

Gen. Cryphæa Bridel.

1. C. Bluménauiana Hpe. herb.

Minor, fusco- viridis,.laxe repens. Caulis julaceus adscendens
1—1//2-uncialis, subpinnatim ramosus, ramis obtusiusculis, fasti-
giatis. Folia brevia, concava, squarroso-patula, sicca accumbentia,
e basi subcordata ovata, latere parce revoluta, acuminata, integerrima;
nervo pallido supra medium folii evanido; cellulis minimis, alaribus
dense aggregatis, rotundatis, griseis, tandem pellucidis, mediis ovali-
bus, dense seriatis, antice minimis densius aggregatis papillatis; peri-
chætium parvulum laterale, folia convoluta, membranacea, late oblongå,
subspathulata integerrimå; nervo pallido percursa, cuspidata, cellulis

basilaribus teneris sub-parallelogrammicis acutis, superioribus ellip- É

&
al

111

ticis acutis, plus minusve pellucidis. Theca immfæersa cylindrica,
operculo Cconico acuminato; calyptra campanulata, parva, fuscata,

lævis.
In prov. Rio. Grande legit Blumenau.
C. filiformi æmulans, sed ramulis obtusis, nec attenuatis, foliis

omnibus integerrimis differt.
Species altera, Cryphæa Raddiana (sub Hypno Fl. Brasil.
pag. 90) in Serra d'Estrella a Raddi lecta; a me non visa.

Gen. Harrisonia Sprengel. System. Vegetab. IV.

a. theca immersa; Hedwigidium Schimper.
l. H. glyphocarpa Hpe., Symb. XXIV, 1877, nr. 60.
Ad flumen Rio Preto: Glaziou (9070).

"b. theca emersa; Rhacocarpus Lindbg.
2... H. Humboldtii Spreng)
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (4528, 5198).
Varietas brevipila sub 4537; gracilis sub 5194, omnes steriles
lectæ; Nr. 5194 forte speciem propriam indicat.

8. HH inermis Ångstråm., Primæ lineæ, påg. 29. Syn. Hed-

Wigia decalvata Mitten 1. c. pag. 408.
Rio de Janeiro: Glaziou (4559, 5142, 9086).

IV. Pleurocarpi.
4A. Brachycarpi; Seta brevis.
Fam. Neckeraceæ.
Gen. Phyllegonium Bridel,

1. P. viride Pers., P. fulgens Fl. Brasil. I, pag. 90.
In sylvis ad Rio de Janeiro: Beyrich, prope Petro-

Polim: Dåring.

112

Gen. Neckera Hedw.

a. Lejophyllum.
1. N. obliquifolia; Pterobryum Fl. Brasil. I, pag. 56.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (4526, sterilis).

b. Rhystophyllum.
2. IN. disticha Hedw., Flor. Brasil. I, pag. 56.
Parana, ad fl. Tibagi, altit. 1500', ad arbores: Weir (30).

3. N. biformis Hpe.

Surculus repens, elongatus, minor. Frons pårce compressa,
subdistiche ramosa, ramulis junioribus flavescentibus, adultioribus
compressis, parce nitentibus. Folia novella dense imbricata, erecto-
patentia, corrugata, adulta læviora, e basi amplectente ovato-
lanceolata, margine erecto concava, apice inciso-dentata; nervo
pallido, supra medium evanido, cellulis ubique lævibus, parallelo-
grammicis; folia tota lutescente diaphana; cætera desunt.

Inter muscos Glaziovii carpsi.

Neckeræ acutifoliæ Brid. affinis videtur; exemplaria meliora
desiderata.

4. N. Puiggarii Geheeb et Hpe.

Monoica. Frons ovalis, vix unciam late et sesquiunciam alfa,
adscendens, simpliciter pinnata, pinnis obtusis, erecto- patentibus,
aurescente splendens. Folia caulina parce undulata, oblique inserta,
parce acinaciformiter recurvata, contigua, e basi parce oblonga, sen-
sim late lanceolata-lingulata, acuta, antice muriculato - denticulata;
nervis binis brevibus, vel obsoletis, cellulis basilaribus parallelo-
grammicis, cæteris dense linearibus, utrinque acutis, in acuminé
folii anguste ellipticis; folia ramorum minora, magis concava,
enervia; perithætialia brevia, e basi latiore lingulata, apice reflexa,
cuspidata, enervia, laxius reticulata, hyalina, integerrima. Theca
breviseta, recte exserta, parva, rotundato-ovata; peristomium
destructum.

Prope Apiahy, mense Augusto legit Puiggari.

113

N. Novæ Granadæ C.M., affinis, sed minor, colore aurescente,
fronde simpliciter pinnata, pinnis obtusis, primo visu differt.

c. Pilotrichella.
a. Orthostichella.

B. JV; tenuis C.M. Syn. 11, pag. 194:

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (9243).

6.0. Vi serinita; Meteorium Sulliv. Amer. Explor. Exped.
1855. tab. XX. - Syn. UN. tortipilis C. M., H. Bot. Ztg. 1855.

Prope Rio de Janeiro: Bunbury; Glaziou (1209, 7925).
Prope Xiririca, prov. $. Paulo, leg. Puiggari.

7. …N. versicolor C. M., Syn. IL, påg. 127. Syn. N. imbricata
Flor. Brasil. I, pag. 55.

Serra d'Estrella: Beyrich. Prope Apiahy et Iguapé,
prov. S. Paulo: Puiggari. Prope Rio de Janeiro: Glaziou
(9221, 9274; sterilis).

8. ON. viridis C. M., Syn. I, pag. 125.

Prope Rio de Janeiro: Douglas, Heward.

ØB. Folia indistincte seriata, lævia.

9. N. flexilis C. M., Syn. II, pag. 129.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7464, sterilis). Prope
Castro, in sylv., altitud. 2000: Weir Nr. 62.

10. N. turgescens C. M., Syn. II, pag. 131,

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (354, sterilis).

11. N. remotifolia Hsch. in muscis Mexicanis, Deppe &
Schiede Nr. 1088; vide C. M. Syn. II, pag. 672. Syn. Pilotrichum
remotifolium Hsch., Fl. Brasil pag. 59. Meteorium remotifolium
Mitten 1. c. pag. 447.

In Brasilia in vicinia Rio de Janeiro pr. Tijuca: Olfers et
Sello; Glaziou (7188). Descriptioni in flora Brasil. pag. 59 adde:

Theca breviseta, exserta, erecta, turgide ovalis, latissime annu-
lata; operculo conico, obliquo, subulato, peristomii dent. ext.
Tobustis, ferrugineis, fragilibus, internis cruribus latis, longis, hian-
8

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1879—80.

114

tibus, lævibus, flavidis; calyptra dimidiata, cucullata, pallida, apice
scaberula.

Observatio. Ob calyptram cucullatam, operculo curvato respon-
dentem Weckera Pilotrichella, nec Pilotrichum. Habitus non
efficit genus.

7. Papillaria.

12. N. latifolia Lindbg. im schedul.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (4555, sterilis).

Neckeræ illecebræ C. M. Syn. II, pag. 187, proxima, differt:
foliis e basi cordata latius auriculata plicatis, rotundato - ovatis,
complicato-apiculatis, nervo tenuiore et breviore.

13, IN. diversicoma Hpe.

. Caulis e centro dense pinnatim ramosus, ramis primariis bre-
vibus julaceis,. dense foliatis, lutescente nitentibus, annosioribus
fuscatis, squarroso-foliatis, externis attenuatis filescentibus, capillaceo-=
foliatis. Folia caulina primaria dense imbricata concava, ovatå
acuminata, apicibus exstantibus, integerrima, nervo debili superné
evanescente, cellulis alaribus conglobatis, granulatis, griseis, pellu-
cidis, cæteris anguste ellipticis, utrinque acutis; folia filorum laxe
imbricata, aecumbentia, sicca tortilia, ovato-lanceolata, concava,
longe loriformiter acuminata, acumine cirrhoso-sinuato-laciniata, ner-
vosa; perichætialia vaginantia, paraphysibus inclusis convoluta, late
ovata majora, longe acuminata, integerrima, parcius nervosa, cellulis
laxis, basilaribus- crassioribus, subrectangulis, pellucidis, reticulata-
Seta exserta brevis, apice incrassata, glåbra. Theca ovalis pallide
rubra; operculo brevi conico-subulato, recto luteo; peristomii denti-
bus exter. linearibus, strictis, rubentibus, opacis, teretibus, minime
trabeculatis, linea media obscura, internis ciliis subulatis brevioribus,
coloratis, strictis. Calyptra ampla, operculum obtingens, latere
fissa, maxime pilosa, lutescente nitida. ;

In vicinia Rio de Janeiro parce legit Glaziou (9281).

Ab Neckera illecebra statura minore graciliore, foliis minime
plicatis, ramis exterioribus filescentibus, foliis ovato-lanceolatis, lori-
formiter acuminatis, cirrhosis, sinuato laciniatis, tortilibus diversa.

115

14. N. subintegra Lindberg.

Caulis secundarius plus minusve elongatus, breviter pinnatim
ramosus, rTamis teretibus appresse foliatis. Folia humida rigide
patentia, subtriangularia minorå, e basi cordata profunde concava,
margine undulata, late revoluta, biplicata, rotundato-ovata, acumi-
nata, integerrima; nervo pallido superne evanido, cellulis alaribus
transverse seriatis minimis; ovoideis, ad latera revoluta similibus
” sed erectis, paulisper perspicuis, basilaribus internis abbreviato-
linearibus, dense aggregatis, conflatis, superioribus ellipticis, parce
papillatis; cætera desunt.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (9216 et 9242).

' N. illecebræ affinis, statura graciliore et foliis integerrimis
diversa.

15. N. nigrescens Schwaegr. tab. 244.

Rio de Janeiro: Milne; Glaziou (4581, sterilis).

Var. brevifolia: Glaziou (4581, sterilis).

BEN appressa C. M. Syn. H, påg. 136. Syn. Hypnum
appressum Fl. Brasil. I, pag. 90.
| PropeRio de Janeiro: Heward; prope Apiahy: Puiggari.

it. N scturoides Hpe. .

Surculosa, repens, decumbens, uncialis, parce altior, fusco-
Viridis, ramis siccis teretibus curvatis, sciuroideis, interdum apice
filescentibus. Folia humida erecto-patentia, e basi parce excavata,
Concava, biplicata, lateribus parce recurvis ovato-lanceolata, breviter
åcuminata, planiuscula, versus apicem eroso-serrata, nervo lutescente
"Percursa, cellulis minimis ovoideis, dense seriatis, chlorophylloso-
Papillatis; perichætialia basi ovata concava, loriformiter attenuata,
lånceolata erecta, pallide nervosa, cellulis remotis ovoideis, sub-
Pellucidis, reticulata, flavescente anse: archegonia elongata fusca
inelusa ; cætera desunt.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (9222).

Ex habitu Leucadontis; cellulis ovoideis cum Urocladio alopecu-
roide C. M., Hypno Hook. convenit, sed habitu alieno, quiz proprio
Beneri attribuendam esse puto; incertæ sedis stirps
ge

116

Sub-Genus Eriocladium €. M. Sedis incertæ.

l. E. plumarium Hpe.

Caulis gracilis, plumarius, pinnatim ramosus, pendulus, citrinus,
ramis Capillaceis påtentibus. Folia caulina erecto -patula , & basi
parce excavata rotundata latiore, uno latere inflexo, implana, ovato-
lanceolata, loriformiter attenuata, piliformiter acuminata, obscure
serrulata; nervo debili, mediotenus evanido, cellulis alaribus paucis,
orbatis, ovoideis, pellucidis, cæteris dense aggregatis, subconflatis,
parallelogrammicis, subpapillatis, ramorum folia conformia, toto
margine serrulata parce undulata, cellulis punctatis seriatis dense
conflatis; cætera desunt.

Prope Rio de Janeiro legit Glaziou (9238, commixtum).

Eriocladio pseudo-capensi C. M. proximum, foliis evidenter
serrulatis et nervo differt.

Gen. Pterobryum Hornseh.
l. P. densum Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 50.
Parana: Weir. Monte Video: Sello, teste Beyrich.
Prope Apiahy: Puiggari.
Syn. Pterogonium densum Schwaegr. tab. 248.

” Gen. Piletrichum P. B.
a. Distichium C. M. Syn. II, pag. 147.
1. P. undulatum C.M., Neckera Hedw., Fl. Brasil. pag. 55.
Serra dos Orgåos: Martius; prope Rio de Janeiro:
Beyrich. In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (9275). Prope

FA piåhy: Puiggari.

Var.: novellis pallidis, foliis blandioribus; Lagoa Santa:
Warming -

2. P. foveolatum Mitten: Musci austro-americani pag. 458-

Monoicum; frons ramis paucis pinnata. Folia divergentia
ovato-lingulata obtusa, apiee crenulata, pluries transverse undulata;

nervo infra apicem evanido, cellulis superioribus parvis ovalibus:
perichætialia interna late elliptica, acumine elongato patulo. Theca
ovali-cylindrica, breviseta, operculo acuminato, calyptra parva,
ramentis obtecta.

Syn. Pilotrichum undulatum Beauv: Prodrom.

Prope Rio de Janeiro ex herb. Arnott. sec. Mitten l. c.

b. Orthostichum.

3. P. macranthoides Hpe. herb.

Folia distincte seriata, nervo breviore sæpe obsoleto, cellulis
brevioribus et densioribus, alaribus crassioribus; perichætialia majora
rufescentia; P. macrantho proximum.

E Rio de Janeiro, statu juniore lectum, accepi.

c. folia indistincte undique imbricata. .

4. P. Brasiliense Hpe., Symb. XIX, 1874. Syn. Antitrichia
Brasiliensis Fl. Brasil. pag. 50.

In vicinia Rio dé Janeiro: Glaziou (6397, fruetiferum).

5. P. inordinatum, Meteorium. Mitten 1. c. pag. 435. = Syn.
Meteorium nitidum Sulliv. Amerc. Exped. tab. 20 B.

Rami inordinate pinnatim ramosi, penduli. Folia patentia
Concava, acumine angusto, elongato, piliformi; nervo angusto ultra
medium evanido, margine integerrima, cellulis elongatis, ad angulos
Ppluribus quadratis, obscuris; ramulina ovalia concava, brevius acu-
Mminata;. perichætialia erecta, ovalia, subulato-acuminata, nervosa.
Theca ovalis, peristomii interni processibus brevibus, in membrana
breviter exserta impositis.

Serra dos Orgåos: Gardner; prope Piedade: Milne.
Åd Mandiocca: Beyrich.

Adn. Caulis pendulus 3—4 uncias longus, ramis semiunciali-
bus sparsis, foliis viridibus nitidis.

d. Folia squarroso-patula.

6.55 P longissimum, Hypnum Raddi. Syn. P. cirrhifolium
Fl. Brasil. I, pag. 60.

Meteorium Bradsiliense Sulliv. Amer. Ex FE tabt 19.

118

Serra d'Estrella: Raddi, Beyrich. In sylvis inter
Santos et S. Paulo, ad arbores (altitud 2000): Weir Nr. 5.

7. P. recurvifolium Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 58. Syn.
Neckera patula Schwaegr. tab. 165.
Serra d'Estrella: Beyrich.

8. P. implanatum Mitten 1. c. pag. 445.

Priori ex habitu simillimum. Folia caulina ramorumque e basi
brevi erecta, patentia, amplexicaulia, antice recurva, planiuscula;
nervo medio evanido, margine serrulata; cellulis ad angulos paucis
rotundatis, superioribus elongatis angustis; perichætialia erectius-
cula, e basi oblonga nervata, subulata, apice denticulata. Theca
ovalis ægqualis; peristomii dentibus angustis, flavidis, noduloso-
articulatis, internis processibus ægquilongis angustissimis pertusis,
minute asperulis.

In Brasilia (ex herb. Sowerby); Serra dos gule Gardner;
prope Castro in sylvis ad arborum truncos: Weir Nr. 82.

9. P. ambiguum Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 59.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7460, sterile); primus
Sello in Monte Video, etiam sterile.

10. P. subambiguum Hpe. : å

Dioicum, caulis elongatus, attenuatus, ramosissimus, deinde
pendulus, lutescente nitens. Folia squarroso- patula, remotiuscula,
caulma late cordata, acuminata, acumine subulato-attenuata, torta,
subintegerrima, nervo pallido superne evanescente, cellulis alaribus
paucis latioribus, ovoideis, sequentibus angustioribus, ellipticis,
acutis, cæteris elongatis linearibus, teneris, folia diaphana; ramorum
" folia e basi parum oblique contracta uni-vel biplicata, late ovata
"| acuminata, acumine subulato, tortuoso, fere sursum serrulata; nervo
debili, superne evanido, cellulis basilaribus ellipticis, cæteris lineari-
" bus, caulinis similibus; perichætialia juniora e basi vaginante
ovato-lanceolata, longe loriformiter attenuata, peblpie, apice remote
dentata, erecto-patula, enervia.

In vicinia Rio.'de Janeiro: Glaziou (9226, 9238, 9298).

119

A Pilotricho ambiguo differt: foliis longe acuminatis serrulatis;
a P. auronitente statura angustiore elongata, ramis pendulis, nec
brevibus secundis.

11. P. auronitens Hornsch.; Fl. Brasil. ibid. ;

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (4525, 4551); primus

Martius; adhuc solum sterile notum.

e. Pinnatella C.M. Insertæ sedis.
Transit ad sectionem Callicostellæ.
Fere omnia adhuc sterilia, exclusa Weckera elegantula Griffith.,
herbar. 21 (a me visa).
12, P. Thieleanum C.M., Syn. II, pag. 227. Syn. P. pinni-
forme Fl. Brasil. I, pag. 57.
; Hab. Brasiliæ: Sello; e Monte Video accepi.
15. P. microthamnium Hpe. in j
Minus; surculus stolonifer, radicans. Caulis adscendens vix
uncialis, basi squarroso-foliatus, superne coma pinnatim ramosa,
arbusculiformi, vel flabellata, semicirculari vel lanceolata, ramis
Tamulosis 2—3' filescentibus attenuatis. Folia caulina reflexo-
Patula, basi impresso-concava, amplexicaulia reniforme-cordata subito
Caniculato- acuminata , enervia, cellulis alaribus parvis, ovalibus,
Cæteris anguste ellipticis, omnibus pellucidis; folia ramorum. accum-
bentia basi latere plicata, cordata, breviter acuminata, subintegerrima,
hervo lutescente percursa, cellulis dense me rotundatis,
8Tanulatis, pellucidis;
In vicinia Rio de Janeiro, sine numero: Glaziou.
Stirps juvenilis, nec cum Tamariscellis commutanda.
14. P. tenuicostata Hpe.
Surculus repens; caulis humilis, adscendens distiche pinnatim
TåMosus, pallide lutescens. Folia caulina inferiora breviora, superiora
"longiora, oblique inserta, subdistiche patula, cymbiformiter concava,
Margine. erecto, e basi parum latiore elliptico ligulata,. acuta,
" SUTsum serrulata; nervo tenui superne (2/4) evanido; cellulis dense
Seriatis brevibus parallelogrammicis, nodulis parvis scabridis inter-

120

ruptis, in acumine. folii ellipticis, acutis, omnibus chlorophyllosis,
parce lutescente diaphana; cætera desunt.
In vicinia Rio de Janeiro, parce intermixtum: Glaziou.
Neckeræ substriatæ Hpe. consimilis, foliis minus nervosis,

cellulis brevioribus differt.

Fam. Leucodonteæ.
Gen. Prionoden C. M. H. Bot. Ztg. 1844.

1. P.densus C. M., Neckera. Syn. I, pag. 160. Hypnum Sw.
Syn. WNeckera crassa Fl. Brasil. I, pag. 56.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (2791, 4550, 5195,
7062; sterlis).

2. P. robustus Hpe., Symb. X, 1872.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (4549, sterilis).

3. P. rubiginosus Hpe., Symb. VIII, 1870.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (2791, sterilis).

Gen. Lasia Brid.

1. L. geniculata; Leucodon Mitten 1. c. pag. 409.
Prope Rio de Janeiro: Milne.
Adnot. Staturå et adspectu Lasiæ Trichomitrio similis: Mitten.

B. Orthocarpi; seta longior, theca recta.
Fam. Fabroniaceæ.
Gen. Fabronia Raddi.

1... F.. Gardneriana C.M., Syn. II, pag. 34.

In monte Corcovado: Gardner (72); in vicinia Rio de
Janeiro: Glaziou (7191 et 7416).

2. F. subpolycarpa C.M. in litt. :

Intense viridis, robustior. Folia patula, ovata, acuminata,
integerrima; nervo ultra medium folii proreeto; peristomii dentibus

121

brevibus, solidis, "ex 4 cruribus connexis, demum apice dissolutis,
2 F. polycarpa differt.

3. F. imbricata Hpe., Symb. XXIV, 1877.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7376).

Fam. Daltoniaceæ.
Gen. Daltonia Hook. et Taylor.

l. D. Brasiliensis Mitten 1. c. pag. 399.

Serra de Piedade: Gardner (78); inter muscos in vicinia
Rio de Janeiro a Glaziou (9096) lectos frustula carpsi.

"Obs. Species minor, foliis anguste marginatis.

2. D. leucoloma Hpe., Symb. XIX, 1874.…

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5620).

Limbo foliorum latiore a priori cognoscitur.

Adnot. In Symb. XIX loco ,nervo furcato" — ,,nervo sulcato"
emenda.

3. D. aristata Geheeb & Hpe.

Monoica; laxe cæspitosa, e basi ramosa, superne simplex luteo-
nitida, vix 8'” alta. Caulis adscendens, vix compressus. Folia
Sicca sursum imbricata, tortilia, humida, magis erecto-patentia,
arinato - concava, oblongo-lanceolata, acuminata, sursum latius lute-
Scénte limbata, limbo acumine confluente semitorto, plus minusve
aristata, integerrima, nervo lutescente sulcato superne (3/4) evanido;
Cellulis infimis oblongis sanguineis, sequentibus parvis rectangulis,
deinde ellipticis, summis dense aggregatis ovalibus; plus minusve
Chlorophylloso - diaphana; perichætialia minora lanceolata, hyalina.

ta vix 4 longa adscendens, superne scabra intense sanguinea.
Theca breviter oblonga, opaca, adscendens; operculo conico-subulato
Tecto, flavescente; peristomii dentibus extern. tereti-subulatis, annu-
lato-trabeculatis, fusco-luteis, inter. ciliis subæquilongis, seabriusculis
Concoloribus; calyptra parva mitriformis acuminata, apice fuscata,
lævis, infra lutescens multifida, laciniis inanibus; patentibus.

122

Prope Apiahy in ligno putrido leg. Puiggari.
ig Inter minores; colore luteo, foliis latius limbatis, limbo in
aristam producto, seta brevi-gracili ectr. a priori satis differt.

4. D. Hampeana Geheeb.

Monoica. Caulis subclavato -fastigiatus, parce compressus, vix
8" altus, rufescens. Folia caulina inferiora laxius imbricata,
accumbentia, superiora confertiorå erecta, sicca parce torta, e basi
carinata, medio impresso-concava,: sursum mediocriter limbata, maår-
ginibus plus minusve convexis, ita dorso apice cucullato-acuminata,
integerrima; nervo basi sulcato, superne rufescente (?/4) evanido;
. cellulis infimis oblongis quadratisque sanguineis, sequentibus laxiori-
bus, subtrapezoideis diaphanis, versus apicem folii sensim minoribus,
ovali -angulatis, summis ovoideis, plus minusve chlorophyllosis, in
foliis inferioribus ”denudatis subhyalinis; "perichætialia interna
minora, ovato-lanceolata concava, elimbata, enervia, subhyalina,
integerrima. Seta gracilis 3—4'” alta, erecta, lævis, ruberrima, caulem
superans, superne parce incrassatus. Theca junior parva, oblongo-
cylindrica, erecta, rubra, operculo conico-subulato, theca parée
breviore, erecto, pallidiore; calyptra mitriformis, acuminatå glabra,
apice fuscata, basi pallida, profunde lacimiata.

Prope Apiahy: Puiggari.

AD. aristata differt: colore rufescente, foliis erectioribus
marginibus convéxis, seta glabriuscula, opereulo longiore.

Gen. Lepidopilum Brid.
a. Eulepidopilum.

1. L. monilidontium Hpe., Symb. XIX, 1874, Nr. 99.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7091 et 7292).

2: L. Glaziovii Hpe.

Monoicum, gracile, anguste complanatum, breviter ramosul,
pallide lutescens, unciale. - Folia laxe imbricata, exteriora parum
recurvata obliqua, uno latere usque ad medium folii inflexa, oblongå,
acuminata, apice serrulata, nervis binis divergentibus infra medium |
folii evanescentibus, cellulis laxe clilorophylloso -reticulata, infe-

123

rioribus longioribus, subhexagonis, supremis trapezoideis, omni-
bus "hyaline pellucidis, interiora paulo minora, minus dentata,
cellulis et nervis tenuioribus, maxime hyalina; perichætialia parva,
rotundato-ovata, acuminata, integerrima, enervia, tenuiter reticulata,
hyalina. Seta brevis gracillima, varié flexa, ubique papilloso-scabra.
” Theca angusta oblongo-cylindrica, rubra,: opérculo longe conico-
subulato recto, theca deoperculata sub ore contracta, urceolaris.
Calyptra flavescens glabra; peristomium spectabile, dentibus exter.
reflexis subulatis sinuato-dentatis, internis erectis, subæquantibus,
subulatis, integerrimis concoloribus fuscis.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (9240, parce).

Lepidopilo monilidontio proximum, statura angustiore, reticu-
latione foliorum, seta breviore papilloso-seabra, theca angustiore et
peristomii forma diversum.

38.. L. Beyrichii, L. subenervé Fl. Brasil. I, pag: 60.

Prope Novo Friburgo et Serra d'Estrella: Beyrich;
non vidi. ;

Adnot. Folia grosse serrata, nervis brevibus; .etiam variet,
foliis subintegerrimis, parce apice denticulatis?

4. L. loriforme Hpe., Symb. XIX, 1874 (98).

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7289).

5. L. subsubulatum Geheeb et Hpe.

Caulis parce ramosus, complanatus, subsesquiuncialis, rufescente-
Viridis, — Folia distiche imbricata, apice reflexo-patentia, superiora
Oblique inserta, inferiora latere inflexo, plicata , oblongo-lanceolata,
åpice contracto - plicata, setaceo-acuminata, remote dentata; nervis
latere inferiori approximatis brevibus, pallide viridibus, basi remotis,
apice parce divergentibus, tertiam partem folii vix attingentibus;
cellulis basilaribus subhexagonis, pellucidis, versus: apicem folii
elongatis, ellipticis, acutis, summis brevioribus chlorophylloso-cinctis,
Pellueida; folia interna minora, symmetrica, anguste ovato-lanceolata,
acuminata, apice parce dentata; nervis debilioribus in medio basi
insertis, vellulis tenuioribus pellucidis reticulata; perichætialia minora,
€ basi truncata lanceolata, subsubulata, integerrima, enervia, hyaline

124

reticulata. Seta brevis, 3'” longa, erecto-patens, fuscata. aciculis
brevibus tota aspera. … Theca ellipsoideo-cylindrica, rubråa, erecta,
operculo conico-subulato, recto, thecam subæquante pallido; peri-
stomium spectabile, dentibus exterioribus erecto-patentibus, lanceolato-
setaceis, elongatis, latere albidis, carnosis, medio sanguineo-costatis,
inter. cruribus lanceolatis, acutis, brevioribus, membranaceis, diaphanis. ”
Calyptra mitriformis basi exciso-laciniata, paleis patentibus ubique
ornata.

Prope Apiahy: leg. Puiggari.

L. subulato affine, differt theca erecto-patente nec inclinata,
foliis perichætialibus lanceolata-subulatis, nec ovatis acuminatis.

6. "L. flavescens Geheeb et Hpe.

Minus, pallide flavescens, sericeo-splendens. Caulis vix uncialis,
complanatus. Folia tenera laxe compressa, erecto-patente-disticha,
superiora symmetrica, concava, oblongo-lanceolata, elongato-acuminata,
apice dentata, inferiora breviora, conformia, nervis binis pallidis
infra medium folii evanidis, parum divaricatis; cellulis trapezoideo-
elongatis, hyalinis, reticulata. Seta 2—3'" adscendens, apice in-
crassata, tota aspera. — Theca oblongo-cylindrica erecta. operculo
conico-subulato recto; calyptra glabra campauulata pallide flava,
apice acuminato fuscato, basi laciniis ovatis acutis excisa, appen-
diculis filiformibus pendulis ornata. £

Prope Apiahy: Puiggari.

Specimen parvulum, theca junior, peristomium non visum;
nihilominus species distincta ab omnibus prioribus diversa.

7. I. lævisetum Hpe.

Monoicum, decumbens, varie ramosum, aurescente see
ramis uncialibus modice complanatum. Folia laxe distiche expla-
nata, sicca apice reflexa, remotiuscula, exteriora majora, uno latere
longe inflexa obliqua, late oblongo-lanceolata, acuminata, apice
serrato-dentata, nervis basi remotis, pallidis, supra medium folii
" divaricato-evanescentibus, cellulis basilaribus paucis laxioribus, sub-
hexagonis, cæteris trapezoideo-elongatis, in acumine folii brevioribus,
plusminusve chlorophylloso - cinctis, pellucida, interiora minora,

125

symmetrica, late ovata acuminata, apice dentata, nervis brevioribus
medio evanescentibus; folia ramulorum minora et tenuiora, magis
acuminata, minus dentata, nervis brevioribus magis pellucidå; folia
perichætialia minima, erecto-patula, basi late ovata, acuminata,
integerrima, enervia, basi laxius hexagono-reticulata, versum apicem
folii anguste trapezoideo-elongatis, hyalina. Seta glabra, lutescens,
usque semiuncialis, adscendens. Calyptra flavescens glabra basi nuda.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (9235, parce).

Inter Lepidopila singulare, seta glabra dubium; fructus desi-
deratur.

B. Eriopus Brid.

8. L. albescens Hpe., Symb. XXIV, 11877.

In vicinia Rio de Janeiro Hypno intermixtum: Glaziou
(9096). Prope Apiahy frustula leg. Puiggari.

9. L. flexicaule Hpe., Symb. XIX, 1874, (97).

In Serra dos Orgåos c. fructibus leg. Beyrich. In vicinia
Rio de Janeiro frustula intermixta legit Glaziou.

Observ.: ex habitu sectionis species exbarbata.

Gen. Adelothecium Nitten 1. c. pag. 391.

Calyptra brevis campanulata, basi incurva plicata, plurifida;
theca breviseta erecta; peristomium simplex, dentibus lanceolatis,
teneris pellucidis pallidis, linea media notatis, articulatis.

l. A. Bogotensis Mitten.

Caulis prostratus, complanatus, uncialis et ultra, indistincte
Tamosus, rufescente viridis. Folia dense imbricata, disticha, su-
Periora majora e basi brevi angustiore obliqua, oblongo- vel obovato-
Totundata, plana, lacinia trigona brevi apiculata, immarginata,
integerrima; nervo basi crassiore, sensim attenuato; summo apice
desinente, rufescente; cellulis basilaribus crassioribus, subrectangulis,
Sequentibus parvis ellipticis, in superiore parte folii minimis,
Totundatis, tota folia rufescente diaphana; inferiora symmetrica,
Pårce minora, in cæteris simillima. .

126

Prope Apiahy, sterile: Puiggari.
Syn. Hookeria Bogotensis, Pterygophyllum Hpe., im muscis
Novo-Granatensibus.

Gen. Bistichophyllum Dozy et Molk., Mniadelphus C.M.

1. D. aristatum Geheeb & Hpe.

Synoicum; pusillum, siccum crispatissimum, aurescens. Caulis
brevis, humidus complanatus. Folia compressa triplicis ordinis,
superiora exteriora majora, e basi parce obliqua, uno latere angu-
stiore, breviter spathulata, oblongo-lanceolata, marginibus parce
sinuatis, sursum aurescente et manifeste limbata, limbo apice con-
flato, aristata, integerrima; nervo flavescente, supra medium (2/4)
evanido, cellulis basilaribus subbexagonis, versus apicem folii
angulato-rotundatis, summis subrotundis, chlorophylloso-cincetis, pellu-
cidis; altera interna planiuséula, e basi 'breviore symmetrica, ovalia,
acuminata, tertia minora, ovata, acuminata, breviter nervosa; peri-
chætialia parva, ovata, acuminata, elimbata, enervia, magis hyalina.
Seta glabra, apice incrassata. Theca vetusta parva, anguste ovata,
rubra, adscendens. Peristomium læsum, pallidum. Calyptra anguste
mitriformis, tubuloso-attenuata, obtusa, basi ciliis inanibus pellucidis
multifida.

Prope Apiahy, Junio 1877: Puiggari.

A. D. Cubense differt: foliis majoribus, minus complanatis«
limbo latiore, magis acuminatis, aristatis, cellulis basilaribus majo-
ribus, nervo longiore et sexu.

2. D. gracile Ångstr., Primæ lineæ, pag. 29.

Pusillum; gracile, pallide viride. Folia remota, breviter obovato-
spathulata, anguste marginata, integerrima, apiculata, seminervia,
cellulis internis laxioribus, hexagonis, exterioribus minoribus, rotun-
datis, hyalinis.

In vicinia Rio de Janeiro, Hepaticis intermixtum, "observ-
Ångstrom.

127

Fam. Pierogoniaceæ.
Gen. Pterogonium Schwaegr.

l. P. commutatum C.M., H. Bot. Zeit. 1857, pag. 385. Syn.
Neckera pulchella C.M. Syn. II, pag. 78.
Prope Rio de Janeiro: Beske et Glaziou (7397).

2, P. Beyrichianum Hpe. herb.

Monoicum, parvulum, intense rufescente viride. Caulis adscen-
dens. 3—5-linearis, parce ramulosus. Folia caulina subsecunda,
ovato- vel oblongo-lanceolata, attenuata, margine erecto concava,
integerrima, enervia; cellulis alaribus rectangulis pallide aureis,
cæteris dense aggregatis, parvis, parallelogrammicis,- transverse
seriatis, subincrassatis, nodulis lucide splendentibus interruptis;
perichætialia rufescentia, basi vaginantia, ovato-lanceolata, integer-
rima, piliformiter acuminata, patula, cellulis inferioribus subrectangulis.
Superioribus angustatis. Seta brevis 3'” alta, erecta. — Theca
elliptico - cylindrica , recta, deoperculata apice contracto parce cur-
Vata; dentibus peristomii simplicis lanceolatis, dense trabeculatis,
linea verticali angusta, pellucidis; cætera desunt.

Prope Novo Friburgo ad ramos legit Beyrich.

Å priori cellulis foliorum parallelogrammicis transverse ,seriatis
discernendum.

Gen. Clasmatoden Hook.

1. C. pellucidum Hpé., Symb. XIX, 1874.
In vicinia Rio de Janeiro et Rio Preto frequens: filen ion.

Gen. Campyledontium Dozy & Molkb.
l. C. Regnellianum; Neckera C. M. Syn. II, pag. 68. Syn.
Mesonodon onustus minor Symb. VIII, 1870. be
Lagoa Santa, menze Martii 1864: Warming. Prope
Åpiahy: Puiggari.

128

Fam. Pseudo- Neckeraceæ.
Gen. Porotricehum Brid.

1... P. ramosissimum Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (6388, sterile).

2. P. filiferum Hpe. ibidem.

Cum periori sub 6388 b etiam sterile: Glaziou.

3. P. subcucullatum Hope.

Surculus radiculosus, flavescens. Frons stipitata ovato-lanceolata,
disticha, minor, sesquiunciam alta, flavescente viridis; simpliciter
pinnata, pinna apicali elongata. Folia imfima patula, membranacea,
sparsa, parvula, semiamplexicaulia, cordata, acuminata, integerrima,
enervia, cellulis minimis ellipticis reticulata, diaphana, folia caulinå
dense imbricata, complanata, majora, basi biplicata, cucullato-concava,
ovata, apiculata, marginibus erectis serrulatis, nervo viridi superneé
evanido; cellulis inferioribus parallelogrammicis, brevioribus, in medio
folii longioribus, acutis, in summo apice anguste ellipticis, semi-
pellucide reticulata, ramorum folia minora, nervo tenuiore et breviore. '

Prope Rio de Janeiro parce legit Glaziou (9226).

Species parvula, simpliciter pinnata, non potius exploranda.

Gen. Entodon C.M.
a. Seta flavescens.
1. £. Lindbergii Hpe., Symb. VIII, 1870.
Prope Lagoa Santa legit Warming. i
2. E. virens; Neckera Hook. & Wils., C. M. Syn. I, pag. 64.
Serra dos Orgåos, ad rupes: Gardner (76).
3. FE. splendidulus Hpe., Symb. VIII, 1870.
Lagoa Santa: Warming; prope Rio de Janeiro: Glaziou
(4539).
b. seta rubra.
4. E. Beyrichii, Neckera Schwaegr., Flor. Brasil. I, pag- 54
Serra dos Orgåos ad saxa: Beyrich; prope Lagoa
Santa: Warming: ZR

129

Gen. Erythbrodontium Hpe.
1. E. Warmingii Hpe., Symb. VIII, 1870.
Prope Lagoa Santa: Warming. :
Obs. Theca angulata, peristomi dentibus longitudinaliter sulcato-
exaratis, demum fissilibus, a Plterigynandro discernendum.

Gen. Pterigynandrum Hedw.
1. P. Brasiliense Hpe., Symb. VIII, 1870.
Prope Lagoa Santa: Warming.
2. P. bicolor Lindbg., P. squarrosum Hpe., Symb. VIII, 1870.
Lagoa Santa: Warming; prope Rio de Janeiro: Glaziou
—7295).
3. P. Domingense; Neckera Sprengel, Brid. II, pag. 259.
Prope Constitugcåo in prov. S. Paulo: Weir (440).
4. P. longisetum; Neckera Hook. Musc. exot. tab. 43.”
Monoicum, procumbens, angustum, e basi breviter fasciculato-
Tamosum, interdum caulibus longioribus parce compressis pinnatim
" Tamosum, assurgens, vel caulibus simplicibus, longioribus, julaceum,
mixtum, aurescente splendens. Folia caulina concava, subrotundo-
Ovata, acuminata, integerrima; nervis obsoletis, cellulis alaribus
Sexies seriatis, quadratis, hyalinis, cæteris dense aggregatis, breviter
linearibus, utrinque acutis, parum diaphanis; perichætialia appressa,
longissima , vaginantia, ovato-lanceolata, longissime subulato-
acuminata, integerrima, enervia, cellulis laxioribus hyalinis reticulata.
Seta gracilis, fere sesquiuncialis, inter ramos breves fasciculatos
basilares inserta, rubra, erecta. Theca cylindrica rubra; opereulo
Conico-acuminato, quartam partem thecæ metiente, peristomii lævis
dent, extern. sanguineis.
Prope Apiahy legit Puiggari.

Fam. Leskeaceæ.
Gen. Anomoden Hook. |
l. 4. Brasiliensis Hpe., Symb. X, 1872. - Syn. Myrinia
Brasiliensis herb. Beérolinensis.
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1879—80. 9

130

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (4678, 5162, 5169)
2. A. Lagoensis Hpe., Symb. VIII, 1870.
Prope Lagoa Santa: Warming.

Gen. Leskea Hedw.

l. L. capillaris Sw., Hedw. Musc. frond. tab. 10.. Syn-
Helicodontium tenuirostre Flor. Brasil. I, pag. 70.
In vicinia Rio de Janeiro frequens: Glaziou; prope
AÅpiahy: Puiggari. |

Observ. Helicodontium tenuirostre Schwaegr. tab. 293, teste
Mitten. ex Andibus Chilensibus et Peruvianis allatum, nec in Bra-
silia obvium; Mitten 1. c. pag. 548.

2. L. circinalis Hpe., Icon. musc. tab. 5. Syn. Neckera
straminea Fl. Bras. I, pag. 54.

Prope Rio de Janeiro copiosa: Glaziou; prope Iguape:
Purggarr

Stirps valde polymorpha.

3. L. Kegeliana C.M., var. tenuis; Hypnum C.M. Syn. I, pag. 325-

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5192).

C. Camptocarpi.
Fam. Pseudoleskeaceæ.

Genera transitoria, plerumque Hypnacearum cum peristomi0

Leskeæ.

Gen. Lindigia Hpe. Prodr. floræ Novæ Granadæ 1862.

Peristomium duplex, dentib. exter. lanceolato -subulatis, inter.
gruribus carinatis in membrana positis, ciliis nullis. Calyptra
cucullata. Theca curvata operculo rostråto. Syn. Leskea, Pilotrichum,
Meteornim, Aerobryum, Hookeria, Hypnum, Neckera e sententiå
diversissima auctorum. |

1. L. capillacea Hpe., Pilotrichum Fl. Brasil. I, pag. 58.

Prope Riode Janeiro: Beyrich; prope Apiahy: Puiggari.

Bee
131

Gen. Lenucomium NMitten.

1. L. strumosum, Hookeria strumosa Fl. Brasil. I, pag. 69.

Serra dos Orgåos: Beyrich; prope Rio de Janeiro ad
Saxa: Merkel; in trunc. vestuto Itasatri leg. Pabst; prope
Iguape: Puiggari.
nv er contractile Mitten 1. c. pag. 502.

Dioicum?; folia compressa, superiora et lateralia patula, inferiora
angustiora, -cellulis laxis pellucidis, perichætialia erecta, lanceolata.
Theca longiseta; calyptra nuda.

Serra dos Orgåos: Gardner; inter S. Paulo etJundiahy,
" åd arbores: Weir (46), Mitten.

3. L. lignicola Spruce, musci austo-americani pag. 503.

Folia sursum secunda, recurva, superiora margine uno latere
inflexa, inferiora angustiora, cellulis laxis elongatis, perichætialia
Ovata, subulata. Theca in seta aurantiaca, oblonga, horizontalis,
collo strumoso, operculo subulato, longirostro ; peristomii dentibus
lamina externa medio fissa, crassis, scabris, interni cruribus cari-
natis luteis, in membrana impositis; calyptra parce pilosa.

Prope Rio de Janeiro: Douglas, Mitten.

Gen. Glossophyllum €. M. Syn. II, pag. 251.

1. G. rhamphostegium Hpe. Syn. Euglossophyllum radicu-
losum Symb. VILE 1890; Nr.-66:

Caulis laxe prostratus, brachiatim ramosus, pallide viridis, Duke

nitidus. Folia laxe imbricata, divergentia, e basi caviuscula, elongato-
lingulata, Oobtuse acuminata; integerrimå, nervo pallido crasso, sub
apicem folii ($/4) evanido, cellulis alaribus minimis, in macula

iangula grisea orbatis, rotundatis, papillatis, lateralibus ovalibus, Ea

Cæteris ellipticig, oblique seriatis, summis fere ovalibus, folia interna ;
nervo breviore, cellulis laxioribus reticulata; perichætialia laxe

—… Vaginantia, ovato-lanceolata, nervosa, vix apice denticulata, cellulis

É ellipticis reticulata. Seta fere uncialis, apice parce incrassata,
DE i or

lateralis et apicalis. Theca adscendente curvata, turgide ovata,

ore æquali, pallide rubra, operculo crasso umbonato brevissime
decurvirostro ; peristomii dentibus exter. lanceolatis, subulatis,
tenuiter trabeculatis, linea verticali obscura, lutescente diaphanis,
membrana interna hyålina, cruribus carinatis, lanceolatis piliformiter
acuminatis, remote tråbeculatis, hyalinis.

Prope Lagoa Santa: Warming.

Differt ab Hookeria radiculosa Hook. e plant. Humboltianis,
prope Caripam lecta: ramificatione, foliis caulinis e basi angustiore
lingulatis, magis chlorophyllosis, minus diaphanis, longioribus, peri-
chætialibus apice vix denticulatis; theca turgide ovata, ore æquali,
operculo umbonato, rostro decurvo brevissimo apiculato.

2. G. brevipes C.M., Syn. I, påg. 232.

Prope Rio de Janeiro: Beske; Serra dos Orgåos:
Bunbury.

3. G. gracile Hpe.

Monoicum; arcte adnatum, breviter ramulosum, ramis anguste
complanatis, flavo-viridibus, vix nitentibus, Folia caulina brevia,
arcte complanata, e basi oblonga lingulata, obtusiuscula, vel acuta,
integerrima, nervo basi latiore, superne (?/4) evanescente, cellulis
alaribus parvis, griseis, rotundatis, parce perspicuis, lateralibus
intermediisque ellipticis, versus apicem folii parce angustioribus
brevioribusque; folia interiora minora et obtusiora, nervoque breviore;
perichætialia erecta, ovato-lanceolata, tenuiter nervosa, intima latiora,
convoluta, longiora, brevius acuminata, integerrima. Seta lateralis,
vix uncialis (?/4) adscendens, tenerrima. Theca exannulata, parva,
cylindrica, pårum curvata, deoperculata apice constricta, adscendens;
operculo prominente, flavescente, umbonato-conico, breviter acuminato.
Peristomium connivens, dentibus ester. lanceolato-subulatis, apice

incurvis, dense trabeculatis, parce medio lineatis, intus armatis,

fusco-luteis; interna: membrana hyalina, cruribus carinatis, lance0-

latis, erectis, remote trabeculatis, dente brevi acuto interjecto;

calyptra angusta, tenera
Prope Lagoa Santa: Warming.

133

Differt a G. brevipedi C. M.: foliis acutis, nec distincte obtusis,
crasse nervosis, nec tenuiter nervosis, perichætialibus obovato-
lanceolato - acuminatis, nec ligulato acuminatis, seta longiore,
3/4" longa; theca cylindrica, nec ovalis; operculo umbonato - conico
acuminato, nec rostellato.

4. G. leptostegium Hpe., Symb. XXIV, 1877, Nr. 90.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7423).

Fam. Hookeriaceæ.
Gen. Hoockeria Sm.
a. Eu-Hookeria.

1. H. marginata Hook. & Wils., C. M. Syn. II, pag. 158.

Ad Piedade: Gardner (87).

2. H. limbata Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou. Prope Apiahy:
Puiggari.

3. H. Olfersiana Hornsch., Fl. Brasil. pag. 61, tab. 3.

Prope Rio de Janeiro primus legit Olfers. In vicinia
Rio de Janeiro: Glaziou (6054, 7162, 7164, 7366).

4. H. cuspidata C.M. Syn. I, pag. 189.

Prope Rio de Janeiro inter 9247 parce: Glaziou.

Differt ab Hookeria Olfersiana foliis pilifero-acuminatis, nervis
brevioribus, cellulis paulo laxioribus, seta longiore, operculo subulato
hyalino, calyptra glabra.

5. H. incurva Hook. & Grev., Fl. Brasil. I, pag. 61.

Serra dos Orgåos: Beyrich; prope Petropolim: War-
ming. E vicinia Rio de Janeiro copiose misit Glaziou. Prope
Åpiahy: Puiggari.

b. Lamprophyllum.

6. H. nitens Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 65.

Prope Novo Friburgo primus legit Beyrich. E vicinia
Rio de Janeiro sterilem, intermistum misit Glaziou.

7. H. Glaziovii Hpe., Symb. XIX, 1877.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7090).

134
"8. H. breviseta Hpe., Symb. XXIV, 1877.-

Intermixtum parce mis. Glaziou e vicinia Rio de Janeiro.

c. Rhystophyllina.
9: H. crispa: C. M., H. Bot. 2. 1855.
Monoica; caulis crassus. Folia compressa, lateralia patentia,
parum longiora, complanata, interna concava , late ovata, acumine
valde transverse undulato -flexuoso; nervis angustis apice serrulatis,

ultra medium produetis, marginibus superne argute serrulatis, cellulis

oblongis, pellucidis, lævibus, ad margines in seriebus circiter quinis
angustioribus limbum concolorem formantibus; ramulina dimidio
angustiora, nervis magis denticulatis; perichætialia e basi orbiculari-
ovata, loriformiter subulata, serrulata, nervis fere obsoletis. Theca
longiseta, ovalis, collo breviusculo; calyptra lævis.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (4524, 90883). Prope
Petropolim lectam, Reichard (Novaræ Expedit.).

10. H. Beyrichiana Hpe., Symb. X, 1872.

Syn. H. Langsdorfii Hook. Fl. Brasil. ex parte; in Serra -

dos Orgåos, ad truncos in sylvis, Februar 1823, legit: Beyrich.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5133, 7166).

11. H. Hornschuchiana Hpe., Symb. XIX, 1874. Syn. H.
Langsdorfii ex herb. Hornschuchii.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (6354 c. fr.).

12. H. Puiggari Geheeb & Hpe.

Synoica; Caulis complanatus, prostratus, pinnatim ramosus,

flavescens, ramis subsimplicibus, brevibus, 4—6'" longis, constanter

curvatis. Folia dense imbricata, disticha, scrobiculata, crispula, e basi
uno latere inflexo obliqua, late oblongo-lingulata, breviter acumi-
nata, a medio ad apicem folii spinuloso-dentata, dentibus hyalinis;
nervis basi approximatis, pallide viridibus, supra medium (/4)
divergente evanescentibus; cellulis basilaribus anguste rectangulis,
"oblique acutis, hyalinis, versus apicem folii sensim "angustioribus
brevioribusque, in åcumine densioribus, minoribus, ovoideis, sub-

135

rotundis, Ccrassius marginatis, pellucidis, folia interiora minora, sub-
symmetrica, cellulis angustioribus parallelogrammicis, summis læviori-
bus, in cæteris foliis superioribus conformia; perichætialia vaginata,
ovato-lanceolata, acuminata, integerrima, enervia, cellulis tenuioribus
laxioribusque hyalino-reticulata. Seta gracilis, lutescens, uncialis ct
ultra, adscendens, apice incrassata, incurvata. Theca horizontalis,
oblonga, pallide rubra, operculo ruberrimo convexo-conico-subulato
recto; calyptra campanulata, acuminata, basi inciso-lobata, laciniis
obtusis crenulatis, lævis, pilis paucis articulatis ornata.

Prope Apiahy legit Puiggari.

H. Hornschuchianæ proxima, differt: colore pallidiore, ramis
angustioribus simper curvatis, foliis magis pellucidis, setaque longiore.

13. H. Caldensis Ångstr., Primæ lineæ pag. 25.

Synoica; caulis anguste complanatus, prostratus, distiche pin-
natim ramosus, rufescente nitens, ramis inæqualibus, obtusis, planis.
Folia caulina superiora parce undulata, uno latere inflexo, late
Oblongo -lingulata, acuta, supra medium spinuloso-dentata; nervis
basi approximatis, stricte divergentibus, superne (/4) abruptis,
pallide rufescentibus, cellulis basilaribus anguste rectangulis, oblique
acutis, cæteris ellipticis, chlorophylloso-cinctis, supremis dense
aåggregatis, ovoideis, subincrassatis, chlorophyllosis, plus minusve
" Pellucidis, folia inferiora tenuiora, ovato-acuminata, minora, serrulato-
dentata, nervis tenuioribus infra medium folii evanescentibus, cellulis
pellucidis inferioribus parallelogrammicis , superioribus. ellipticis,
apicalibus conflatis, rufescentibus. Seta uncialis, rufescens, apice
incurva incrassata, glabra. Theca obovata, deoperculata medio con-
strieta ochracea, operculo umbonato subconcolore, breviter subulato,
Tecto; peristomii dentibus exter. lanceolatis, fusco-nigris, acuminatis,
åpice pallidiore, torulosis incurvis, basi dense trabeculatis, opacis,
rima verticali pallidiore, membrana interna producta, eruribus cari-

natis, lanceolatis, piliformiter acuminatis prorectis, dense transverse De

Striatis remote trabeculatis, lutescentibus. — Calyptra mitriformis,
attenuato-subulata, basi breviter laciniata, plus minusve pilosa.
Prope Apiahy: Eulggerl

136

Inter Rhystophyllina species angusta et planiuscula, rufescente
nitens; peristomio spectabili notabilis.

14. H. lorifolia Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7290).

15. H. Langsdorffii Hook., Musci exotici tab. 121.

Monoica synoicave. Folia compressa, complanata, transverse
anguste undulata, sub lente planiuscula, lateralia patentia oblongå,
acumine acuta, margine inferiore inflexo complicato, interna breviora,
nervis ultra medium evanescentibus, superne serrulata, cellulis parvis
angustis, superioribus anguste ellipticis lævibus; perichætialia late
ovata, acuminata integerrima, apicibus patulis, nervis fere obsoletis.
Theca longiseta, horizontalis, ovalis, collo sensim attenuato, operculo
subulato, calyptra parce pilosa.

Prope Rio de Janeiro: Langsdorff; etiam Glaziou sub
Nr. 7166 pauca frustula intermixta legit.

Åb omnibus Bhystophyllinis differt: foliis minime undulatis,
planiusculis, apice serrulatis, et theca ovali, collo sensim attenuato.
Mitten loco citato pag. 356.

d. Hypnaceæ.

16. H. Schwaegrichenii Hpe. Syn. H. Langsdorffii Schwaegr-
tab. 162, exclusa calyptra.

Synoica; caulis uncias tres longus, procumbens, ramis mer
vage ramosis, compressis. Folia disticha, ovato-acuminata, mucroné
brevi lineari terminata, apice dense serrulata, rigidula, pellucida,
pallide viridia; nervis binis approximatis in dorso folii prominenti-
bus (serrulatis?) medio evanescentibus, lutescentibus. Folia peri-
chætialia bleviora, concava, ovata, longe acuminata, integerrimå,
enervia. Seta uncialis usque sesquiuncialis, apice inclinata, ferru-
ginea. Theca oblonga badia horizontalis, operculo convexo subulato,

subula tertiam partem thecæ æquante; peristomii dentibus externis

lineari - lanceolato-setaceis, linea verticali basi latiore pellucida;

membrana interna lutescens, eruribus earinatis angustis lacunosis; )

ne Calyptra ignota.

137

Prope Rio de Janeiro in sylvis ad arbores legit Beyrich.

Ob magnitudinem fig. 162 aliena; in herbario Beyrichii a me non
visa; cum Hookeria Langsdorfii Hook. intermixta et commutata; ex
adnotatione pag. 35 elucit: Variat foliis majoribus, transversim undu-
latis, colore fusco et viridi variis, qualia misit Hookerus, et minoribus
viridibus, quod e loco natali pendere videtur: Schwaegrichen l. c.

17. H. hypacea C.M., H. Bot. Z. 1856, pag. 421.

Syn, H. repens Flor. Brasil. I, pag. 68. H. variabilis Hornsch.
in herb. Hookeri.

Stirps monoica synoicaque, secundum specimen orginale e mani-
bus auctoris C. Miller. Perichætium synoicum foliis omnibus enerviis,
exterioribus caulinis similibus, dentatis, interioribus minoribus mere
integerrimis compositum; perichætium masculinum minus; foliis
quaternis, binis exterioribus ovato- lanceolatis denticulatis, internis
integerrimis.

Serra dos Orgåos: Beyrich. Prope Rio de Janeiro:
Gardner (88a). Ibidem Glaziou (6354b); prope Petropolim
leg. Dåring.

Obs. folia plus minusve nodulis chlorophyllosis adspersa, theca
oblonga horizontalis, deoperculata contracta, suburceolaris.

18. H. leptorrhyncha Hornsch., Fl. Bras. Il, pag. 68, nec
Hook. & Grev.

Serra dos Orgåos: Beyrich (in herbar. ejusdem non vidi).
Flores verisimiliter dioici: Hornschuch. Stirps dubia.

19. H. planiuscula Hpe., Symb. XIX, 1874.

Rio de Janeiro: Glaziou (7152 et 7164, intermixt.).

20. H. tenera Hpe., Symb. X, 1872.

Sub Nr. 5178 intermista a Glaziou ad Rio de Janeiro lecta.

21. H. cirrhosa Hpe., ibidem.

Sub Nr. 7164 intermista: Glaziou.

e. Falcatæ.
22. H. asprella Hpe., Symb. XXIV, 1877, Nr. 80.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (9081, 9082, 9086).

2198

23. H. punctata Hpe.

Minor; Caulis repens, ramosus, ramis Smktonplenele dense
foliatis. Folia deorsim falcata, canaliculato-concava, lanceolata, plus
minusve acuminata, apice subtiliter denticulata, nervis pallidis
parallelis, sub acumen prorectis, lævibus, cellulis basilaribus anguste
rectangulis, cæteris dense aggregatis, tenuissimis subconflatis, seriato-
punctatis, folia dorso puberula lucide diaphana; cætera desunt.

Prope Rio-de Janeiro c. Dicrano commixtam leg. Glaziou.

Ex habitu H. leptorrhynchæ, foliis magis falcatis brevioribus,
cellulis seriato-punctatis, dorso puberulis diversa.

F. Hylotapis Spruce.

24. H. verrucosa Hpe., Symb. X, 1872.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5134).

25. H- pilifera Hook. & Wils., C. M. Syn. II, pag. 210.

Serra dos Orgåos: Gardner (89); prope Rio de Janeiro:
Glaziou (6376 et 7364).

9. Callicostella.

26... H. microcarpa Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 62.

Prope Rio de Janeiro: Beyrich; Glaziou (7032, 7090,
7163).

27. H. Merkelii ejusd., Fl. Brasil. I, påg..62.

Prope Rio de Janeiro: Merkel; Glaziou (6353, 7180).
Prope Iguape, prov. S. Paulo: Puiggari.

28. H. apophysata Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7199).

29. H. pallida Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 64.

In vicinia Rio de Janeiro: Beyrich, Olfers, Glaziou :
(9209). Prope Iguape, prov. S. Paulo: Puiggari.

139"

Fam. Hypnaceæ.
Gen. Hypnum Dill.
a. Vesicularia C.M.
1. H rutilans €. M. Syn. IL, pag. 234.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5595, 7453, 7572).
2. H. amphibolum Spruce, Mitten Musci Austro-Americ. pag. 519.
Prope Rio de Janeiro inter Nr. 9198 pauca specimina lecta:
Glaziou.
3. H. subdenticulatum C. M., Syn. II, pag. 242.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7222, 7452, 9211, 9240,
9251, 9253).
4. H. urceolatum Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 87.
Prope Rio de Janeiro: Martius, et Glaziou (9259).

b. Taxicauli as

5. H. brevisetum Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 78.

Prope Rio de Janeiro ad truncos arborum: Merkel.

6. H. subbrevisetum Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (6356).

7... H. brachystelium Hpe. ;

Synoicum; perpusillum, cortici adnatum, parce ramosum, argyro-
Viride splendens. Caulis brevis, complanatus, decumbens. Folia
"faulina distiche imbricata, patula, e basi angustiore anguste ovato-
lanceolata, subulatim acuminata, flexiuscula, integerrima; nervo fur-=
Cato brevi,. inæquali, pallide lutescente notata; cellulis alaribus
Paucis pellucidis, cæteris linearibus elongatis, utrinque acutis, lævibus,
translucentibus, in acumine conflatis, flavescente diaphana; perichæ-
tialia paulo breviora, e basi latiore vaginantia erecta. Seta brevis
3-linearis, gracillima, adscendens. Theca parvula, oblongo-cylindrica,
deoperculata sub ore constricta, operculo conico attenuato acuto sub-
i Tecto; peristomii dentibus ext. lanceolatis: sanguineis, apice subulatis
—… Pallidioribus; inter. cruribus flavidis, carinatis, ciliis solitariis inter-
—… Positig, Calyptra cucullata glabra. É

140

Prope Novo Friburgo in ramis leg. Beyrich.

Ab H. breviseto Hornsch. differt: sexu et colore argyro-viridi,
ramis brevioribus, foliis longioribus flexuosis, nervo furcato, theca
angustiore cylindrica, operculo recto et dentibus sanguineis, net
rufescentibus.

8. H. gracillimum Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 78.

Lagoa Santa: Warming; Rio de Janeiro parce inter-
mixtum: Glaziou. Primus Martius in Minas Geraés.

9. H. exiguum Geheeb & Hpe.

Monoicum; exiguum, vix 3'” altum, cortici adnatum, pulvi-
natim congestum, pallide lutescens, parce splendeuns. Caulis intus
striatus flavescente diaphanus, brevis, gracilis, indistincte ramulosus;
ramulis simplicibus, complanatis, plumuloso-foliatis, exsertis. = Folia
caulina majora, e basi concava ovato-lanceolata, subulato-acuminata,
integerrima, marginibus erectis patentibus, enervia; cellulis alaribus
paucis angulatis, pellucidis, sequentibus parallelogrammicis , acutis,
versus apicem folii linearibus, chlorophylloso-cinetis, pellucidis,
summis abbreviatis, anguste ellipticis, acutis, hyalinis, ramorum
folia angustiora et sensim breviora, distiche plumiformiter patentia,
magis subulato-acuminata, in cæteris caulinis similia; perichætialia
erecta, e basi latiore ovato-lanceolata, subulato-acuminata, integer=
rima, enervia, cellulis linearibus, minus chlorophyllosis, lævioribus-
Seta oculis mudis vix conspicua, gracillima, adscendens, sub-3-linearis,
lutescente rubens, apice parce incrassata. Theca parva, rubrå,
ovata, parum curvata; operculo aurantiaco, umbonato, breviter curvi-
rostro, deoperculata sub ore contracta, urceolata; dentibus peristomii
siccis patentibus, humidis erectis, apice incurvis, lanceolatis, setacels,
dense trabeculatis, linea verticali notatis, interna membrana hyalinå;
cætera non visa. Calyptra junior angusta, longa, pallida.

Prope Apiahy leg. Puiggari, Junio 1877.

Ex affinitate Hypni gracillimi Hornsch. sed multoties Br

Pulvinatim cæspitosum, caulis mundus, nec tomentosus, folia peri= E
chætialia haud dentata, theca deoperculata sub ore contracta, ure

laris, discrimina sunt.

141

10. H. brachyneuron C. M., Syn. II, pag. 278.

Serra dos Orgåos: Gardner; Rio de Janeiro: Glaziou
(8513).

11. H. curvicollum C.M., Syn. TI, pag. 684.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7935). Prope Iguape,
Prov. S. Paulo: Puiggari.

12. H. sublamprophyllum Hpe., Symb. XIX, 1874.
Prope Rio de Janeiro: Glaåziou (6357).

13. H. restitutum Hpe.; H. subsimplex antea.

Monoicum; minus, pallide viride, micans. Caulis brevis, com-
planatus, subdistiche ramosus, ramis brevibus dichotomis, vix 3”
longis, obtusis, laxe complanatis. Folia distiche patentia, caviuscula,
Ovata, lanceolato-acuminata, marginibus erectis, integerrima, enervia;
cellulis alaribus paucis quadratis, pellucidis,-cæteris linearibus per-
Spicuis; ramorum folia subæqualia, magis chlorophyllosa, apice reflexa
disticha, breviter subulato-acuminata; perichætialia vaginantia, erecta,
e basi coricava, ovata, longe lanceolato-attenuata, setaceo-acuminata,
integerrima, pellucida, enervia, cellulis basilaribus luteis subrect-
. ångulis, sequentibus ellipticis acutis, versus apicem folii angustioribus,
Summis dense aggregatis linearibus. Seta 3'” longa, flavescens.
Theca rubra adscendens, obovata, deoperculata ore patulo, horizon-
talis, vel nutans, pallidior; operculo conico breviter curvirostro, con-
Color; peristomii dentibus exter. lanceolatis, longe setaceo-acuminatis,
apice incurvig, torulosis, basi dense trabegulatis, rufescentibus, linea
verticali angusta notatis, vix diaphanis; membrana interna lutescens,
Cruribus carinatis erectis, cilia solitaria, capillari, breviori interjecta,
Perigonium pusillum, globulare, foliis concavis ovatis, plus minusve
apiculatis, cellulis ellipticis, utrinque acutis, tenuioribus hyalinis;
antheridiis ellipticis, aureis, demum pallidis.

In vicinia Rio de Janeiro sub Nr. 7163 et 7455 tere.
Mixtum parce legit Glaziou.

Observ. Hypnum subsimplex Hedw. obscura stirps.

142

14. H. citrimum Hpe.

Monoicum ; humile, invegalkriter pinnatim ramosum,

ramis
1—4'" longis, parte compressis, citrinis. Folia caulina laxe com-
pressa, disticha, e basi concava ovata, elongato-lanceolata, acumijnata,
.marginibus erectis integerrima, enervia, cellulis alaribus . infimis
parvis rectangulis, - cæteris circiter 10 quadratis hyalinis, versus apicem
folii elongatis, angustis, utrinque acutis, ramorum folia angustiora,
magis subulato-acuminata, pellucida; perichætialia ovato-lanceolata,
setaceo- acuminata, integerrima, cellulis anguste ellipticis, acutis,
laxius reticulata. Seta 3'” alta. Theca parva, ovata, rubra, hori-

zontalis, operculo conico, brevissime curvirostro; peristomii dentibus'

exter. lanceolatis, acuminatis, apice incurvis dense trabeculatis,

rufescentibus, linea verticali angusto, membrana inter. flavescens:
cruribus carinatis erectis, ciliis simgulis capillaribus interpositis.
Serra dos Orgåos; parce intermixtum carpsi.

15. H. divaricatum C.M., Symb. XIX, 1874.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (5611).

16. H. mycostelium Hpe.

Monoicum; prostratum, ligno adfixum, repens, Tamosissimim,
lutescente nitidum. Caulis compressus,' infra- mucoso-fuscatus, pin -
natim ramosus, ramis simplicibus brevibus, vel longioribus attenuatis
parce ramosis; distiche foliatis, siccis parum curvatis. Folia caulina
concava, ovato-lanceolata, subulato-acuminata, marginibus erectis
integerrima, enervia, cellulis alaribus subrectangulis, cæteris linea-
ribus, elongatis, chlorophylloso-cinctis, pellucidis, ramorum folia
angustiora, tamen caulinis similia; perichætialia e basi vaginante
ovata, lanceolata, attenuato-elongata, subulata, integerrima, enervia,
apicibus recurvo-patentibus, cellulis basilaribus coloratis, oblongis,
subhexagonis , sSequentibus trapezoideo-elongatis, summis dense
aggregatis, parallelogrammicis, minus perspicuis. - Seta uncialis, vel
paulo longior, flavescens, nitida, apice incrassata, incurvata. Theca
pallide rubra, obovata, horizontalis, deoperculata ore patulo; opercul0 =
umbonato-conico, oblique acuminato, pallidiore; peristomii dentibus
exter. lanceolatis, subulato-acuminatis, basi dense trabeculatis, linéå i

143
"verticali notatis, rufescentibus, apice torulosis pallidis; membrana
interna lutea, cruribus carinatis, erectis, ciliis e seriebus duabas
cellularum compositis, lineari-lanceolatis brevioribus, hyalinis.

Prope Lagoa Santa: Warming.

Hypno splendidulo parum affine, primo visu seta longiore
cognoscitur. SAG

17. H. splendidulum Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 77.
: Serra dos Orgåos: Beyrich. Prope Rio de Janeiro:
Olfers. Lagoa Santa: Warming; in vicinia Rio de Janeiro:
Glaziou (7455 et 8514).

18. H. laxum Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7197).

19. H. subæquans, Syn. H. Brasiliense Hpe., Symb. XXIV,
1877: :
In viciniå Rio de Janeiro: Glaziou (7363).
20. H. chlorophyllum Hornsch., Fl. Brasil. 1, pag. 89.
Prope Rio de Janeiro'sterile: Glaziou (5590, 9210).

c. Sigmatella C. M., Taxithelium Spruce.
21. H. planum. Brid., Syn. Hypnum acuminulatum -Fl. Brasil.
pag. 76.
Prope Rio de Janeiro sterile: Glaziou (9202).

d. Serpo-Hypnum.
29, H. spårsifolam Hpo., Bymb.' VIL 1870.
Prope Lagoa Santa in humidis leg. Warming.
23. H. riparioides Hpe., ibidem 1870.
Cum priori: Warming. Prope Apiahy: Puiggari.

e. Rhizo-Hypnum; antea Chryso-Hypnum.
: Microthamium Mitten.
a. Calyptra pilosa. HOR
24. H. expallescens Hpe., Symb. VIII, 1870.
Ad Lagoa Santa, in trunc. vetustis: Warming.

144

25... H. simorhynchum Hpe., Symb. VI, 1870. Syn. Miero-
thamnium flavidum Ångstr., Primæ lineæ pag. 43.

Ad Juiz de foro: Warming; prope Rio de Janeiro:
Glaziou (7200, 9267, 9293).

26. H. Widgrenii Ångst., Primæ lineæ pag. 43. Syn. H. camp-
torrhynchum Hpe., Symb. VIII, 1870.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (1665, 9288).

27. H. acrorrhizon Hornsch., Fl. Brasil. L, pag. 75.

Pr. Novo Friburgo: Beyrich; in vicinia Rio de Janeiro:
Glaziou (7104, 7210, 7215).

28. H. pachythecum Hpe. herb.

Caulis robustus, radicante prostratus, ramis brevibus distiche
ramosus. Folia caulina caviuscula, late ovata lanceolata, acuminata,
squarroso-patula, margine vix denticulata, nervis binis pallidis, fere
ad medium folii productis, cellulis dense aggregatis, parallelogram-
micis, lævioribus. Seta flexuosa elongata, apice inclinata. Theca
ampla, suburceolata, pallida, demum nutans; operculo prominente
umbonato, rubro, nitido, breviter oblique apiculato; calyptra pilosa.

In vicinia Rio de Janeiro leg. Chamisso.

Vix cum præcidentibus comparandum; caule robusto, prostrato
alienum, theca ampla suburceolata memorabile.

Å. Calyptra nuda.

29. H. versipoma Hpe., Symb. XXIV, 1877.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (9096).

30. H. macrodontium Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 82.

Prope Rio de Janeiro: Olfers, Glaziou.

31. H. submacrodontium Geheeb & Hpe. R

Monoicum; subgracile, flavescens. Caulis arcuato -decumbente ;
ramosus,.… apice radicans, ramis brevibus adscendentibus, curvatis.
Folia caulina remota, patentia, late triangulari-lanceolata, longissime
acuminata, subintegerrima; nervis binis inæqualibus pallidis; cellulis j
alaribus rectangulis, pellucidis, cæteris dense aggregatis parallelo-
grammicis, subconflatis, folia vix diaphana; ramorum folia densius

145

imbricata, e basi concava, erecto-patula, lanceolata, acuminata, apice
denticulata; perichætialia laxe vagmantia, apice reflexa, e basi
lata ovata breviora, loriformiter attenuata, elongata, setaceo-acuminata,
tortilia, integerrima, enervia, basi anguste rectangulo-reticulata.
Seta pallide rubra, erecta, apice incurvata, glabra. Theca recte
horizontalis oblonga, ruberrima, operculo planiusculo, apiculo brevi
subulato- recto coronato, deoperculata contracta, rotundato - ovata,
inclinata, nutans; peristomii dentibus exter. latioribus, pallide
Sanguineis, inter, cruribus carinåtis, lanceolatis, ciliis longioribus
interpositis; calyptra glabra.

Prope Apiahy leg. Puiggari.

Hypno macrodontio proximum, sed differt: foliis caulinis
subintegerrimis, longius acuminatis, nervis brevioribus inæqualibus
parallelis, nec divergentibus, foliis ramorum prorsus apicibus denti-…
Culatis, nec argute serratis.

32. H. heterostachys Hpe., Symb. XIX, 1874.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7150).

33. H. tamarisciforme Hpe., Symb. XXIV, 1877.
Ad Rio de Janeiro: Glaziou (7362).

34, H. campaniforme Hpe., Symb. VIII, 1870.

Ad Lagoa Santa in arboribus: Warming.

35. H. subcampaniforme Geheeb & Hpe.

Monoicum; minus, vix unciale, cæspitosum, intense flavescens.
Caulis exterior breviter pinnatim ramosus, infra radiculosus, interior
adscendens indistincte ramosus, ramis teretibus teneris, siccis sub-
julaceis, adscendentibus, dense foliatis. Folia caulina caviuscula,
basi parce reflexa, patula, rotundato-ovata, acuminata, subintegerrima,
Bervo furcato flavescente, cellulis alaribus quadratis pellucidis,
Cæteris parallelogrammicis, nodulis minutis pallidis splendentibus
interruptis; plusminusve pellucida; ramorum folia dense imbricata
frecto-patula, ovata, acuminata, vix denticulata, latere convexa, con-
Cava, nervo furcato; perichætialia tenera hyalina, exteriora minora,
Ovata acuminata, interiora ovato-lanceolata elongata, subulato-

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1879—80. 10

146

acuminata, integerrima enervia, cellulis basilaribus elongato-rect= ;
angulis, versus apicem folii abbreviatis, utrinque acutis. Seta
adscendens, crocea, glabra, 6—8-linearis, apice incurvata. Theca
”brevis oblique obovata nutans, rubra, deopereculata ore patulo, oper=
culo convexo obtuso; peristomii dentibus exter. lanceolato - subulatis
dense trabeculatis rubris, margine ciliatis, apice torulosis pallidis,
linea verticali angusta, intern. cruribus angustis carinatis luteis,
ciliis binis brevibus torulosis hyalinis interjeetis; calyptra glabra.

Ab Hypno campaniformi Hpe. differt statu densiore cæspitoso,
ramis teretibus undique foliatis, foliis minimé dentatis, foliis peri=
chætialibus longioribus teneris hyalinis, ovato-lanceolatis elongatis,
setaceis, theca exapophysata et peristomio stricto.

7. Calyptra ignota.
36. H. Puiggarii Geheeb & Hpe.
Monoicum, ligno putrido adnatum, pallide flavescens, molle.
Caulis humilis repens, ramosus, ramis brevibus complanatis. Folia
caulina e basi truncata, ovato-lanceolata, acuminata, denticulata,
patula, nervo subnullo, -cellulis parallelogrammicis, lævioribus, pellu-
cida; ramorum folia subdistiche patentia, angustiora, e basi concava
ovata, marginibus erectis, lanceolata, subulato-acuminata, integerrimaå,
cellulis densioribus, linearibus, lævioribus reticulata; folia perichæ-
tialia e basi vaginante lanceolata, flexuosa, loriformiter attenuata,
longe setaceo-acuminata, laxius reticulata, integerrima. Seta sub-
uncialis erecta, apice incrassata. Theca brevis obconica eurvatar
operculo cupulato obtuse acuminato recto, deoperculata basi con-
tracta, apice horizontaliter curvata patula meesioidea; peristomii i
dentibus exter. sanguineis, dense trabeculatis lanceolatis acuminatis
incurvis, membrana interna citrina, cruribus carinatis lanceolatis
erectis ciliis binis cohærentibus medio pertusis pallidis interjectis.
Prope Apiahy leg, Puiggari. j
Hypno Langsdorfii proximum videtur, tamen foliis sm i
enerviis, operculo breviore obtuso differt.

147

36. H. paraphysale Hpe.

Caulis gracilis, pinnatim ramosus, ramis- brevibus compressis

distiche foliatus, lutescente splendens. Folia caulina squarrosørr ”

flexuosa, e basi late cordata triangulari breviter lanceolato-acuminata,
paulisper sursum denticulata, nervis binis pallidis, parallelis, brevi-

bus; cellulis alaribus paucis, parvis, ovoideis, pellucidis, cæteris
dense aggregatis, anguste parallelogrammicis, subconflatis, parce
diaphana; ramorum folia minora, concava, ovato-lanceolata, magis
Serrulata, nervis brevibus, cellulis nodulis nitentibus interruptis,
Scabriuscula; perichætialia e basi vaginante latiore elongata, lori-
formiter acuminata, reflexa , parce dentata, enervia, cellulis parum
longioribus, inferioribus pellucidis, superioribus subconflatis, minus
diaphana. Seta uncialis, paraphysibus emersis circumdata, flavescens,
adscendens, apice parce incrassata. Theca parva teretiuscula, fuscata,
horizontalis; operculo prominente umbonato, conico acuminato , Sub-
recto, flavescente; cætera nulla.

Prope Rio de Janeiro parce sub 9301 leg. Glaziou.

Statura gracillima plumulosa et paraphysibus exsertis primo
Visu discernendum.

38. H. subdiminutivum Geheeb & Hpe.

Monoicum; parvulum, cortici adnatum repens, ramis teretibus
2—3'" longis, erectis, lutescentibus. Folia caulina caviuscula, ovato-

lanceolata, acuminata, integerrima, enervia, cellulis parallelogram-

Mmicis diaphanis; ramorum folia minora, concava, erecto-patentia,

Totundato-ovata, acuminata, dorso minute papillosa, tenerrime serru-

lata, enervia; perichætialia longiora, concava, ovato - lanceolata,
"Subulato - cuspidata, integerrima, cellulis laxioribus pellucida. Seta
ramos superans, semiuncialis, erecta, apice incrassata , incurvata,

lutescens. Theca parva, rotundato-ovata, rubra, horizontalis, vel
nutans, peristomii dentibus extr. lanceolato-subulatis, dense trabe= fæ

Culatis, linea verticali angusta, basi rufescentibus, re pre.
hyalinig; membrana interna lutescens, cruribus cari
Norund ciliis solitariis brevibus nteredE

REN

148

Prope Apiahy: Puiggari; ad cortices arborum; specimen
melius desideratum.
Hypno diminutivo valde- affine; differt: ramis erectis teretibus,

laxe foliatis, foliis enervibus.

ff. Drepano-Hypnum.
39. H. apiculatum Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 87.
Prope Rio de Janeiro: Olfers et Glaziou (5178, 7212,
9288).
40. H. cupressoides C. M., Syn. 1I, pag. 303.
" Ad saxa mont. Corcovado: Gardner (111).

KS SONNE RENS HER] mea
rn SE SES PEN Kaere t LIFE SDE SE Kor e NE Es

g- Rhyncho-Hypnum.
a. Steriophyllum Mitten. H
41. H. leucostegium C.M., Syn. pag. 344. Leskea Bridel. i
Serra de Araripe ad arbores: Gardner; Lagoa Santa:
Warming. |
42. H. saxatile Hook. & Wils., C. M., Syn. II, pag. 345.
"… Prope Lagoa Santa: Warming:

b. Serro-Hypnum. Rivynchostegium.
a. seta glabra.

43. H. Sellowi Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 79.

Rio de Janeiro: Beske. Lagoa Santa, in truncis
putridis: Warming.

44. H. finitimum Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7090, 7896, 9240).
Prope Apiahy, Junio 1877: Puiggari. i

45. H. apophysatum, Leskea Hornsch., Fl. Brasil. pag. 74-
Syn. Leskea ambigua Schwaegr. tab. 198.

Primus legit Beyrich, in trunc. arborum, ad flumen Paopuguer
et Serra d'Estrella. Lagoa Santa et Pegado: Warming;
ad Apiahy: Puiggari. Hey

149

46. H. pallidius Hpe., Symb. XIX, 1874.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7131).

47. H. Beskeanum C.M., H. Bot. Z. 1857, pag. 384.

Monoicum, vage ramosum, procumbens, pallide virens, ramis
brevioribus flaccidis, laxe intertextis, subcompressis, parum ramulosis.
Folia caulina laxe imbricata, subcordato-ovata, acuminata, tenera,
acumine brevi semel torto, planiuscula, ubique serrulata, nervo
dimidiato tenui, cellulis longis vix pellucidis, alaribus paucis
quadratis; perichætialia multo minora et angustiora, longe subreflexo-
acuminata, apice tenerrime denticulata. Theca inclinata, ovalis,
basi strumuloso-incrassata, operculo tenerrimo, aciculari, obliquo.

Prope Rio de Janeiro: Beske; Glaziou (4552, 5177).

48. H. rivale Hpe., Symb. XIX, 1874. Syn. Hypn. mega-
Ppolitanum Fl. Brasil. I, pag. 80.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7131, 7378).

2. seta scabra, Eurrhynchium.

49. H. Regnellii Hpe., C. M. Syn., pag. 447.

Synoicum, caulis longe repens, pinnatim ramosus. Folia
Temota, rotundato-ovata, acuminata, fere sursum denticulata, nervo
viridi, infra apicem folii evanido, cellulis parallelogrammicis reticulata,
Pårce pellucidis; perichætialia duplo majora, latissime rotundato-
Ovata, acumine canaliculato-subulato-acuminata, flexuosa, integerrima,
enervia, laxius reticulata, pellucida. Seta sesquiuncialis apice parce
scabriuscula. — Theca horizontalis, operculo umbonato- curvirostro,
theca breviore. :

Primus Regnell sub Nr. 359 ex Minas Geraés misit.
Sub nomine Hypni longipedis misit Lindberg ex Caldas. Nuper
brope Apiahy: Puiggari.

Åb Hypno remotifolio Sehwaegr. tab. 200 differt: seta apice ER
Scabriuscula, nec glabra, ut Schwaegrichen dixit et pinxit, foliis
— Perichætialibus latioribus rotundato-ovatis, apice constrictis, abrupte |
H åcuminatis, acumine canaliculato-subulatis.

150

Adnot. Hypnum elinocarpum Taylor: seta ubique scaberrima
breviore differt; Syn. H. rugisetum. Hpe., species propria, etiam
synoica; Hypnum remotifolium Greville, monoicum, tamen exclusum.

c. Aptychus.
50. H. macrorhynchum Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 87.
. In vicinia Rio de Janeiro primus leg. Olfers; Glaziou
(7426, 7429).

51. H. decumbens Wilson, Mitten 1 c. pag. 488.
In Serra dos Orgåos legit Gardner (107).

52... H. brachypus Hpe.

Monoicum; cortici adhærens, prostratum, viride. Caulis anguste
complanatus, uncialis, simplex, vel parce dichotomo-ramosus. F olia
caulina e basi contraeta concava lanceolata, acuminata, margine
pårce reflexo, vel erecto, integerrima, enervia; cellulis parallelo-
grammicis, flabellato-seriatis, nodulis lucidis interruptis, alaribus
ternis majoribus aureis; perichætialia vaginantia erecta, interiorå
longissima, piliformiter acuminata, integerrima, basi cellulis subrect-
angulis flavidis, cæteris linearibus. Seta brevis trilinearis. Theca
parva obconica nutans, operculo prominulo conico-rostrato, rostro recto
pallido thecam superante, deoperculata ore patulo, peristomii dentibus
exter. lanceolatis, sulcatis, dense trabeculatis, opacis, inter. cruribus
lanceolato-subulatis, lutescentibus, erectis; ciliis?

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7089).

Hypno macrorhyncho proximum, colore viridi, nec lutescente,
seta dimidio breviore, theca minore nutante diversum.

53. H. incurvum Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (6349).
54. H. argyroviride Hpe., Symb. VIII, 1870.
Prope Lagoa Santa: Warming. .

55. Jf Warmingii Hpe., ibidem.

—…… Prope Lagoa Santa: Warming.

151

56... H. pusillum Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 85.
Prope Rio de Janeiro: Olfers.

57. H. Beyrichii Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 87.
Prope Rio de Janeiro: Beyrich.

58. H. subsecundum Hpe., Symb. VII, 1870.
Prope Lagoa Santa: Warming.

59. H. papillosum Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 82.
Prope Rio de Janeiro: Beyrich.

60. H. papillosissimum Hpe.

Monoicum; dense cæspitosum, procumbens, lutescente nitte:
Caulis robustior compressus, parce ramosus, dense foliatus, apice
flexuosus, acutatus. Folia caulina concava, undique imbricata,
accumbente erecta, e basi contracta, oblongo-lanceolata, plus minusve
setaceo-acuminata, apice serrulata, enervia, dorso evidenter papilloso-
Scabra; cellulis alaribus rectangulis, aureis, cæteris linearibus;
perichætialia ovato-lanceolata, loriformiter attenuata, flexuosa, setacea,
denticulata. Seta ruberrima, brevis, apice incurvata, glabra. Theca
Parva nutans, subeylindrica, basi callosa, operculo subulato, thecam
duplo superante.

In vicinia Rio de Janeiro:

Hypno papilloso Hornsch. maxime affine, differt: Caule robu-
stiore, foliis longioribus, apice serrulatis, dorso evidenter papillosis,
"Perichætialibus denticulatis longioribus, operculo subulato recto,

thecam duplo superante.

Glaziou (7435).

e. d. Pungentia.
61. H. pungens Hedw., C. M., Syn. I, pag. 387. Syn. Leskea
batens Fl. Brasil. I, pag. 72.
Prope Petropolim: Beyrich.
"62... H. conterminum -C. M., Syn. II, pag. 93. Syn. Leskea

affinis Fl. Brasil. 1; pag. 71.
ge Tijuca in sylvis ad arbores leg. Beyrich.

152

63. H. Estrellæ C. M., Syn. II, pag. 275. Syn. Leskea cylin-
drica Fl. Brasil. I, pag. 73.

Serra d'Estrella ad ramos: Beyrich. Prope Rio de
Janeiro: Glaziou (7211).

64. H. implanum, Sematophyllum Mitten. 1. c. pag. 478.

Folia paåtentia, marginibus e medio ad apicem planis sub-
recurvis, åpice integerrimis, cellulis elongatis, angustis, lævibus,
alaribus elongatis, luteis; perichætialia erecta, lanceolata, subulato-
acuminata y caulinis parum breviora. Seta glabra. Theca ovalis
inclinata.

Prope Rio de Janeiro in sylvis ad arbores: Beyrich;
non vidi.

Habitus staturaque Hypni pungentis, forma foliorum diversa;
Mitten.

65. H. ulicinum Mitten 1. c. pag. 478.

Folia patentia subcompressa, concava, margine integerrima,
perichætialia parva, erecta, lanceolata, apice subserrulata. Theca
erecta, ovalis; operculo obliquo, peristomii deutibus latiusculis,
processibus subulatis carinatis.

Inter Santos et S. Paulo ad arborés: Weir.

Folia straminea, viridia, nitida; Hypno subulato Hpe. (Icon.
muscor. tab. 9) simile, sed foliis angustioribus margine revolutis ;
Mitten loco citato.

66. H. pungifolium Hpe. herb.
Monoicum, prostratum, lutescente splendens, pinnatim ramosum,
ramis semiuncialibus, simplicibus, exterioribus curvatis, dense foliatis.
Folia caulina latiora, ramorum dense imbricata, erecta, sicca plicata,
humida patentia, e basi coneava, margine parce revoluto, oblong0-
RK lanceolata, acuminata, acumine semitorto pungiformia, integerrimåa,
enervia, cellulis alaribus reticulatis aureis, infimis rectangulis,
superioribus quadratis, basilaribus subellipticis; cæteris dense aggre”
—… gatis linearibus, diaphanis; folia perichætialia numerosa, subcon- : DE

153

formia, erecto-patentia, cellulis basilaribus rectangulis, fere sub-
hexagonis, fulvis, cæteris caulinis similibus, parce laxioribus. Seta
radicalis gracillima, apice parce incrassata, crocea, adscendens,
Tamos paårce superans. Theca parva rubra (junior) adscendens
… ånguste oblonga incurvata, basi callosa, vel strumulosa, operculo
Curvirostro, theca breviore.

Specimina in Brasilia australi lecta adservo.

Ab H. pungenti differt: Caule crassiore, ramis teretibus den-
Sius foliosis, foliis -firmioribus, cellulis alaribus reticulatis, seta

radicali, nec axillari, longiore.

e. cæspitosa, Rhapludorrhyncha Schimp.
67. H. subdepressum Hpe., Symb. XXIV, 1877.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7937). Prope Apiahy:
Puiggari.

68. H. leucostomum Hpe.

Monoicum, sordide lutescens, novellis pallidioribus. Caulis
decumbens ramosus, ramis subteretibus uncialibus, apice innovante
Tamulosis, curvatis. Folia inferiora undique dense imbricata,
Superiora homomalls, ovato-oblongo -lanceolata, acuminata concava,
integerrima , latere plus minusve revoluta plicata, enervia; cellulis
alaribus numerosis rectangulis aureis, fere basin totam folii occu-
Pantibus, cæteris inferioribus longioribus, anguste ellipticis utrinque
åcutis, versus apicem folii sensim brevioribus, plus minusve pellu-
Cida; perichætialia erecta, vaginantia, adpressa, exteriora breviora
Concava, ovato-lanceolata, intériora longiora attenuato-cuspidata,
integerrima, enervia, omnia manifeste margine revoluta, cellulis
" longioribus linearibus reticulata. Seta brevi (3—4'”) ad latera
Tåmorum solitari, vel setis ternis, æquitantibus, adscendentibus, pallide
Tubentibus. Theca parva, pyriformis, horizontalis, obliqua, rubra ;
Operculo prominente umbonato, pallido, brevi-rostrato, deoperculata
—… Suburceolata, ochracea; peristomii dentibus exter. lanceolatis acutis,

… dense trabeculatis, linea verticali exarata, flavescentibus, incurvis,

154

inter. cruribus carinatis lanceolatis flavescentibus, ciliis brevibus . i
interjectis, calyptra lævis.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7296).
Ex habitu Hypni Hornschuchii, sed robustius, foliis perichætii

integerrimis, interioribus longioribus cuspidatis, margine revolutis et
operculo pallido, rostro breviore differt.

69. H. Galipense C.M., H. Bot. Ztg. 1848, pag. 780.

Caulis primarius elongatus, cæspitosus. Folia concava margine
erecto implana, e basi brevi angustiore oblongo-lanceolata, acumi-
nata, subintegerrima, nervis obsoletis, cellulis alaribus vesicularibus
flavidis, cæteris linearibus, in acumine ellipticis; perichætials
vaginantia, longius.acuminata, anguste lanceolata, subplicata enervia. |
Seta sæpius elongata, uncialis, vel sesquiuncialis. Theca parva, å
brevis, ovalis, imæqualis, collo distineto horizontalis, operculo
Curvirostro.

Syn. Hypnum cæspitosum auctorum plurimorum nec. Swartzii.
Mitten 1. c. pag. 480.

In vicinia Rio de Janeiro copiose legit Glaziou.

Adnot. Hypnum cæspitosum Sw. differt ramis crassioribus
foliis latioribus, perichætialibus apicibus serrulatis, seta breviore,
theca inclinata ovali, peristomio parvo: Mitten 1. c. pag. 479; conf.

DS ORAR Nr. 106.

70. H. aureolum Hpe., Syib. XXIV, 1877.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7380).

1. H. pulvmatum Hpe., Symb. XXIV, 1877.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7450). ;

72. H. fulvum, Leskea Hornsch., Fl. Brasil. I, pag- 73
Syn. Hypnum pyrrhophyllum C.M. Syn.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (6359, 6382, 9088). |
Obs.. Dentes externi peristomii in nostris, nec linea verticali .
diaphana, ut Hornschuch vidit (1. c. pag. 73). i
73... H. subsphæricarpum Hpe., Symb. XIX, 1874.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (5140).

i SE) RE sus

74. H. substrumiferum Hpe., Symb. VIII, 1870.
Prope Lagoa Santa in truncis vetustis: Warming.

75." H. Lowxense Hook., Fl. Brasil. I, pag. 84.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7076, 7189).

76... H. lithophilum Hornsch., Fl. Brasil. T, pag. 84.
Novo Friburgo, Serra dos Orgåos: Beyrich.

77... H. Mundemonense Hpe.
Monoicum, dense cæspitosum, ramosum, unciale, intense rufe-
Scente fuscum, parce nitens. Folia caulina concava, undique im-
bricata, erecto-patentia, late oblongo-ovata, acuta, marginibus
revolutis integerrima, nervo furcato brevi vel obsoleto, cellulis
ålaribus sex rectangulis, aureis sæpe superne interruptis, basilaribus
striatis concoloribus, cæteris dense aggregatis, anguste parallelo-
grammicis, in acumine anguste ovoideis, plus minusve chlorophylloso-
Conflatis, inconspicuis; perichætialia exteriora subrotundo-ovata
åcuta, enervia, constructione caulinorum simillima, interiora vagi-
nantia, oblongo-lanceolata, enervia, integerrima, basi parce laxius,
"apice cellulis ellipticis reticulata. Seta gracilis, 9” longa, purpurascens,
erecta, apice parce incrassata. Theca oblique obovata adscendente
horizontalis , rubens, deoperculata sub ore constricta, operculo pro-
minente pallidiore subulato, thecam subæquante, subrecto; peristomii
dentibus exter. lanceolato-subulatis, rufescentibus, apice incurvis,
dense trabeculatis, linea verticali notatis, inter. cruribus lanceolato-
Subulatis, erectis, lutescentibus, ciliis fugacibus.

"Ad rivulum Mundemo prope Petropolim leg. Glaziou.

Ex affinitate MH. Lozxensis et lithophili, differt: a priori, cum
Speciminibus Humboldtianis comparatum, colore obscuro, foliis
latioribug acutis, nec acuminatis, cellulis densioribus, nec perspicuis,
Perichætialibus latioribus, externis rotundato-ovatis, acutis, interioribus
oblonge - lanceolatis integerrimis, cellulis densioribus; ab Hypno

g Ethophilo foliis late oblongo-ovatis, nec rotundatis longe distat.

ig FE

f. Leptorrhyncha.

78. H. cyparissoides Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 88.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7056, 7057, 7059).

79. H. Olfersu Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 83.
Prope Rio de Janeiro: Olfers; ad Rio de Janeiro:
Glaziou (5145, 5165); prope Apiahy: Puiggari.

80. H. Glaziovii Hpe., Symb. XIX, 1874.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (5136, 6051, 7144, 7145,
7209, 7213, 7216).

81. H. leptochæton Schwaegr., Suppl. I, pag. 296.

Monoicum, repens, pinnatim ramosum, folia falcata ovatå,
enervia. Theca pendula urceolata, operculo rostrato.

Serra dos Orgåos in sylvis ad arbores: Gardner (112).

Caulis 2—3-uncialis, folia valde pellucida, amoene viridia, setå
uncialis gracillima erecta apice incurva; theca sub ore contracia
pendula; Schwaegrichen.

h. Cyrto-Hypnum — Tamariscella-Thuidium Schpr.

82. H. subdelicatulum Hpe.

Caulis pube byssacea laxe obtectus, prostratus; fronde sub
spithamea, oblongo-lanceolata, acuminata, distiche et regulariter ,
explanata, triplicato-pinnata, pinnis lanceolåtis, acuminatis, flaveseen=
tibus. Folia caulina tenera, patula, late cordata concava, pluriés :
profunde plicata, longe setaceo-acuminata, apice scabriuscula, dorså n
puberula; nervo pallide lutescente, cum subula confluente; cellulis E
basilaribus anguste rectangulis, cæteris densissime aggregatis, E
minimis, rotundatis, chlorophylloso-papillatis, punetatis, denudatis
pellucidis; ramorum folia ovato-lanceolata, accumbentia, integerrimå,
acuta, concava, biplicata, nervosa, dorso et margine puberula; ramt” E
lorum folia parva, ovata, appressa, profunde concava, vitta pllucide
notata, evidenter papillosa; perichætialia longa, lanceolato-attenuata,
loriformiter acuminata, setacea, cirrhosa, flexuosa, cuspide scionbd

157

brevibus denticulata, anguste nervosa, cellulis linearibus reticulata,
hyalina. Seta sesquiuncialis erecta, glabra. Cætera desunt.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (2792).

Stirps pulcherrima, aut forma H. delicatuli aut species propria?

83. H. subtamariscinum Hpe. herb.

Caulis intus durus, rufescente lutescens, pube byssacea laxe
obtectus, e basi adscendens, arcuatus, apice decurvato-radicans;
fronde triplicato pinnata, pinnis adscendentibus æquitantibus, vel
plumoso - explanatis, distichis, ovatis, acuminatis, bipinnatis, rufe-
scente flavescentibus, pinnulis teretibus. Folia caulina patula,
e basi cordata, margine revoluta, concava, profunde plicata, apice
contracto, lanceolato - acuminata, acumine subtiliter serrulata; nervo
Crasso lutescente in acumine attenuato evanido, folia dorso aciculis
brevibus tenerrimis hyalinis pubescentia; cellulis parvis oblongis,
Papillosis, dense reticulata, minime diaphana; folia pinnularum
Pårva, sicca appressa, concava, ovata, acuta, dorso et margine
bapilloso-scaberrima, nervo pallido angusto evanido; folia perichæ-
tialia e basi rufescente, profunde biplicata, ovato-lanceolata; longissime
loriformiter acuminata, spinuloso-ciliata, nervo dilatato flavescente,
apice evanido, cellulis parallelogrammicis, lævibus reticulata,
diaphana, archegonia angusta, paraphysibus elongatis circumdata,
includentia.

Brasiliæ australi sine loco natali.

Å priore differt: caule arcuato-prolifero breviore, intensiore colo-
Tatione, fronde minus explicata, foliis caulinis lanceolato-acuminatis,
nec, setaceis, foliis perichætialibus loriformiter acuminatis, nec setaceo0-
Cuspidatis; an Thuidium Brasiliense Mitten?

84. H. pseudo-recognitum, Syn. Thuidium acuminatum Mitten,
bag. 579,

Gracile, laxe prostratum, vage radiculoso -ramosum, triplicato-
binnatum, rufescente viride. Caulis tenuis lutescens, nudiusculus,
Vel parce paraphyllis interrupte obtectus. Folia caulina latere basi
te, triangulari cordata, margine revoluto lanceolato-acuminata,

158

apice parce dentata, dorso minute puberula; nervo lutescente im

acumine dissoluto, cellulis basilaribus parvis parallelogrammicis,

cæteris minimis rotundatis subeconflatis, folia tota chlorophylloso- in
obscura; pinnis oppositis lanceolatis, distiche patentibus acuminatis

æquantibus; ramorum folia profunde concava, ovata, obtusiuscula,

dorso et 'margine modice papilloso-scabra, nervo vittato, parce pellu-…

cido, percursa, ramulorum folia minora, laxe accumbente imbricata,
profunde concava, ovata, obtusiuscula, enervia ubique papillos0-
scabra, margine subserrulata. ;

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (3542).

Ab Hypno recognito primo visu habitu graciliore distinguendum.

Difficile est specimina manca rite cognoscere.

Var.: mascula. Caulis arcuatus, basi et apice attenuatus,
antice radiecans, fronde intermedio ovato-lanceolata, distiche pinnataå,
pinnis lanceolatis acutis, subpinnatis pallide viridibus. Folia caulinå
subtriangularia, concava, biplicatz accumbentia, e basi cordatå,
marginibus revolutis acuminata, apice tenuissime crenulata, nervo
lutescente apice evanido, cellulis dense aggregatis minimis, basi
ovoideis, superne rotundis, chlorophylloso -conflatis, obscuris, dorso
tenerrime papillata, puberula ; folia ramorum accumbentia, triangulari-
cordata, nervosa, concava, brevius acuminata, cellulis dense aggregatis
papillatis toto margine prominentibus, diapbana; folia ramulorum
parva, profunde concava, ovata, acutiuscula, enervia, dorso papillos0-

scabra, perigonalia majora, e basi latiore concava, lanceolato-acuminatå, i :
integerrima, vix nervosa, basi laxe reticulata hyalina; cellulis ret

angulis, superioribus ovoideis, vel ellipticis, chlorophylloso- - conflatis

lævibus, flavescente diaphana.-
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (9215).

Ex habitu Zhuidii Antillarum Bescherelles cum description?

Th. acuminati Mitten ex Jamaica convenit.
85. H. subgracile Hpe., Symb. VII, 1870.
Prope Lagoa Santa: Warming.
Ske 86. En: detestilkde 84 RES Ms MeRdE 405: som. mir

159

Prope Rio -de Janeiro: Glaziou (5163, 5671b, 7374,
7446, 9207, 9283).

87. H. stellatifolmvm Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7297, 7373).

88. H. filarium Mitten loco cilato pag. 579.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7926, 9222, 9233).

89. H. pinnatulum, Thuidium Lindberg in. schedulis.

Monoicum; gracile, cortici adnatum, repens, lutescens. Caulis
ramentis brevibus dense vestitus, elongatus, distiche breviter pinnatim
råamosus. Folia caulina concava, patula, e basi cordata acuminata,
subulata, integerrima; nervo lutescente, apice evanido, cellulis
rotundatis lævioribus, diaphanis reticulata; ramorum folia sicea
involuta, humida patula, concava, ovata, obtusiuscula, suberenulata,
nervo vittato pellucido, supra medium folii evanido; cellulis papil-
latis, griseo-diaphana, nec opaca; perichætialia vaginantia flavida,
Ovata, lanceolato- subulata, integerrima, latere striata; nervo striato
diaphano, apice evanido,- cellulis basilaribus subrectangulis, versus
apicem folii sensim angustioribus, parallelogrammicis, lævibus, pellu-
Cida. Seta uncialis rubens glabra adscendens, apice incrassata.
Theca deoperculata medio constricta, oblique obovata, subhorizontalis ;
Peristomii dentibus exter. lanceolatis, acuminatis, dense trabeculatis,
linea verticali subnulla, intense lutescente diaphanis; membrana
interna flavescens, trabeculato- reticulata, cruribus carinatis, lanceo-
latis, ciliis binis interjectis. Perigonium pusillum, foliis parvis
Ovatis acutis, cellulis ellipticis pellucidis, integerrimis, antheridia
Ovalia lutea includentibus; cætera desunt. 3

Prope Apiahy, m. Junio 1877 a Puiggari lectum.

90. H. granuldtum Hpe., Symb. XXIV, 1877.

Prope Rio de Janeiro (intermistum): Glaziou (9078).

91. "H. subgranulatum Geheeb et Hpe.

Gracillimum, dense cæspitosum, ligno adnatum. Caulis basil
fibrilloso-fusco-tomentosus subpinnatim ramosus, ramis 6—9'"” longis,

" hanceolatis acutis subtriangulo pinnatis, eroceo-lutescentibus. Foli

160

caulina cordata, acuta, caviuscula, remota, patentia, nervo lutescente
supra medium evanescente, integerrima, ramorum folia laxe imbri-
cata, sicca incurvata, profunde concava, semiamplexicaulia, rotundato-
ovata, subacuta, nervo lutescente, apice evanido, cellulis rotundatis
granulatis pellucidis. Seta erecta gracilis, uncialis. Theca sub-
pyriformis (statu vetusto). Calyptra nitida.

Prope Apiahy leg. Puiggari.

Priori assimile, sed foliis laxioribus imbricatis, minus acuminatis,
cellulis minoribus lævioribus diversum.

i. Dendro-Hypnum.

92. H. fasciculatum Sw., €. M. Syn. II, 226.
In vicinia Rio de Janeiro, sterile: Glaziou.

V. Amphocarpi.
Fam. Gamophylleæ.
Gen. Conomitrium Mtge.
a. marginata.
1. C. subpalmatum Hpe., Symb. XXIV, 1877.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7391).
2. C. rubiginosum Hpe., Symb. XIX, 1874.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7299). Prope Lag92
Santa: Warming.
3. CC. Hornschuchii, Fissidens Mtge., Syn. F. serrulatus
Hornsch., tab. 2, Fl. Brasil.
In Serra d'Estrella: Beyrich.

PÅ. immarginata.
4. C. assimile Hpe., Symb. XXIV, 1877.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7438).

"Naturhistorisk Forening

Få

161

5. C. granulatum Geheeb & Hpe.

Dioicum; caulis simplex, decurvatus, humilis, in villo pallido
vigens, lutescens. Folia 6-juga, inferiora breviora, complicata,
Superiora flabellato-patentia, majora, late oblongo-lanceolata, sub-
ligulata, apiculata, immarginata, integerrima, nervo solido rufescente
Supra medium (2/4) folii evanescente; cellulis rotundatis chlorophylloso-
cinctis, denudatis granulatis pellucidis; folia tectaria brevia, anguste
Ovata, acuta, vix medium folii attingentia. Seta apicalis subrecta,
Caulem superans, pallida. Theca angusta, oblongo- cylindrica, sub-
recta, ore sanguineo, evacuata leptoderma; peristomium sanguineum
læsum.

Prope Apiahy: Puiggari.

6. C. Puiggarii Geheeb & Hpe.

Monoicum; minimum, fasciculato-ramosum, sub-3-lineare fibrilloso-
contextum, decumbens, parce flabellatum, intense lutescens. Folia
Sub-3-juga, inferiora brevia, intermedia patula, superiora erecta,
longissima, lineari-lanceolata, fere sursum crenulata, apiculata; nervo
ångusto pallido percursa, cellulis basilaribus quadratis, pellucidis,
Cfæteris minimis, dense aggregatis, rotundatis, chlorophylloso-
Punctatis, papillatis; folia tectaria lanceolata, supra medium folii
Producta, acuminata. Seta apicalis, caulem superans, plus minusve
Teclinata, adscendens. Theca erecta, ovata, evacuata, cellulis
angulato-rotundatis diaphana, peristomii dentibus profunde divisis,
laciniis subulatis, dense trabeculatis, atro-sanguineis, siceis reflexis,
— Operculo umbonato, ruberrimo, subulato, recto; calyptra conico- o

fubulosa, apice acuminata, basi integra.

Prope Apiahy legit Puiggari.

Ramulus masculus basilaris.

A C. astrodontio C. M. differt: minutie, foliis subtrijugis,
lineari - lanceolatis , fere sursum crenulatis et cellulis minimis

— Totundatis.

…… Vidensk. Meddel. fra den naturb, Foren. 1879—80. i

162

Gen. Fissidens Hedw.

1. F. asplenioides Sw., Syn. F. flabellatus Fl. Brasil., tab. 2.
Serra dos Orgåos: Beyrich.

2. F. obtusatus Hpe., Symb. X, 1872.

In vicinia Rio de Janeiro: re (5146).

3. F. stipitatus Ångstr., Primæ lineæ pag. 47.

Radiculosus, e rhizomate fibrilloso repente adscendens. Caulis
basi nudus stipitatus, elongatus, aurantiacus, anguste complanatus,
polyphyllus. Folia immarginata, humida disticha, lineari - ligulata,
apice rotundato-obtusa, crenulata, sicca apice revoluta homomalla,
nervo lutescente apice evanido, cellulis rotundatis papillatis, sub-
opaca, lamina supra medium folii producta obtusa; cætera desunt.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (4563).

Fissidenti obtusato Hpe. proxima, statura graciliore et colore
aurantiaco, cellulis opacioribus diversus.

Fam. Hypopterygineæ.
Gen. Helicophyllum Brid.
l. H. torquatum Brid.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (6402, 7072, 7174).

Gen. Lopidium Hf, & Wilson.

1. L. plumarium Mitten, 1. c. pag. 329.

Monoicum; plumæformiter pinnatum. Folia patentia, anguste
oblongo-lanceolata, stipularia e basi latiore ovato-lanceolata, patulå,
omnia nervo mucronata, limbo superne serrulato, cellulis parvis,
rotundis; perichætialia erecto-subulata integerrima. Theca brevisetå
ovalis operculo subulato, peristomio dentibus teneris, internis ciliis
angustis. i . |

Paranå ad arbores leg. Weir (1). Prope Apiahy, sterile:
Puiggari. i

Lopidio pallenti Hf. & W. proximum, sexu monoico distinctun. E

163

Gen. Iypopterygium Brid.

1... H. incrassato-limbatum C.M., Syn. II, pag. 8.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7188,. intermixtum).
Prope Apiahy: Puiggari.

2. H. monoicum Hpe., Symb. XIX, 1877.
Prope Rio de Janeiro cum priori commixtum: Glaziou.
" Prope Apiahy: Puiggari.

3. H. flavescens Hpe., Linnæa Bd. IV, Hft. I, pag. 95, 1847.
"Syn. H. sylvaticum Mitten 1. c. pag. 329, 1869.

" Monoicum; stirps brevis frondosus, fronde oblongo - triangulari.
Folia subdeltoideo-ovata, apiculata, nervo medio evanescente; folia
Tamorum limbata, superne parce denticulata, nervo infra apicem
evanido,- cellulis subrhombeo -ellipticis; stipularia orbiculata, nervo
Mucronata; perichætialia erecta, ovato-acuminata, integerrima. Theca
longiseta ovalis, horizontalis, vel nutans, operculo subulato.

Prope Mandiocca sub H. ldaricino c. fr.leg. Beyrich. Serra
dos Orgåos: Gardner (90). In vicinia Rio de Janeiro,
sterile : Glaziou; Prov. S. Paulo: Weir (55). Prope Apiahy:
Puiggari; Colonia Leopoldiana: Stahl.

Observ. Species minor longiseta, humida flavescens. Primus
Moritz prope Meridam, deinde in sylva Barutæ Trampf; in Nova
Granada , Fusagasugæ Lindig. Sub H. macrorhynchum ex Caldas
Misit Ångstrøm. ;

Gen. Rhacopilum Brid.

1. RBR. tomentosum Brid.
Prope Rio de Janeiro, etiam in tota America australi stirps 3
Vulgaris,

164

Conspeetus literaturæ in hac enumeratione citatæ.

Brid.: Bridel Bryologia universalis, I, IL
Schwaegr.: Schwaegrichen, Species muscor. I—IV, ec. tab. 335.

Mitten: Mitten, Museci Austro-Americani, 1869.

H. B. Z. vel H. Bot. Ztg.: Hallische Botanische Zeitun

Angstr.: Ångstrøm, Primæ lineæ muscorum qui ad Caldas collecti sunt.

E. Hpe. vel Symb.: Symbolæ ad floram Brasiliæ centralis cognoscendam,
edit Eug. Warming; in -Videnskabelige Meddelelser» societatis
historico-naturalis Havniensis, 1870, 1872, 1874, 1877.

Corrigenda.

Pag. 78, Sub: 3. C. parasiticum, . hnsalgptn, ze lege: Encalypta Sw.
— 83, Sub: 2. 0. minus Hpe. SE n. 15, ecta lege: obtingente.

— 84. Lin. 19, post 2. HL Fabian ] Ps adde: 2, minus. Gla-
ziou (5612

90, Lin. 23 Sarkahateds lege: variantem
— 93, Post: 1. C. BErren Hpe. adde: Hiden sub C. Hookeri ex errore.
; 99, Lin.7 a basi: forma rugositate lege: forma et rugositate.
— 112, Li. 13 a basi: late, lege: lata.
— 115, Lin.3 a basi: Frehdonter lege: Leucodontis.
— 134, Lin. 17. dele Hook.
— 158, Lin.6 a basi: Bescherelles lege: Bescherelle,

3
É
å
i
å
;

165

Bidrag til Kundskab om Grønlands
Turbellariefauna.

Ved
G. M. R. Levinsen.
(Hertil Tab. TIL)
(Meddelt i Mødet d. 16de Maj 1879.)

Kundskaben om vore nordlige Bilandes Turbellariefauna har hidtil
været meget ringe og skyldes foruden Fabricius, der i ,,Fauna
8rønlandica" giver kortfattede Diagnoser af ni grønlandske Tur-
bellarier, hovedsagelig 0. Schmidt, der i to Arbeider: ,,Neue Bei-
tråge zur Naturgeschichte der Wirmer, gesammelt auf einer Reise
nach den Fårør" (1848) og ,,Neue Rhabdocdlen aus dem nordischen
und adriatischen Meere" (Sitzungsber. der Wiener Ak. der Wissensch.
1852, Bd. 9) beskriver syv rhabdocøle Turbellarier fra Havet om
Færøerne. Endelig have Ørsted (,,Entwurf einer systematischen
Eintheilung und speciellen Beschreibung der Plattwirmer", 1844) og
Leuckart (Zur Kenntniss der Fauna von Island", Archiv f. Na
turgesch. 1849, I) beskrevet meld faa henholdsviis grønlandske og
islandske Nemertiner.

Derimod har Kundskaben til Norges Turbellariefauna, der hidtil
ligeledes var meget mangelfuld og hovedsagelig skyldtes fremmede
ol Orskere, fornylig vundet en betydelig Berigelse ved et større Arbeide
af 0.8, Jensen: ,,Turbellaria ad Litora Norvegiæ occidentalia", med
otte Tavler. Bergen 1878. Heri omhandles paa en for disse For-
… Mer sjelden indtrængende og grundig Maade 50 Arter, af hvilke

" de Fleste høre til de smaa Rhabdocåler, hvis Bygning i den senere

166

Tid fra flere Sider er bleven gjort til Gjenstand for indtrængende.

Undersøgelser (Ulianin, Schneider, Graff).

Idet jeg her fremlægger en Bearbeidelse af mine i Grønland i
Aarene 1875—77 gjorte Optegnelser over dette Lands Turbellarie-
fauna, maa det være mig tilladt som Undskyldning for dette Arbeides
Mangler at omtale med et Par Ord de Forhold, under hvilke det er
opstaaet. Førend jeg reiste til Grønland, havde jeg navnlig for-
beredet mig paa at- studere dette Lands Chætopodfauna, saaledes ved
en Revision af de i det zoologiske Museum opbevarede grønlandske

Chætopoder. -Imidlertid gjorde navnlig pecuniære Forhold det nød- ge.

vendigt for mig at tilvejebringe idetmindste en Deel Undersøgelses-
materiale paa en mindre bekostelig Maade, end dette vilde kunne
ske ved Skrabning, og et saadant Materiale fandt jeg i de talrige
Turbellarier, som navnlig opholde sig mellem Laminariernes Rødder
og i de store Algemasser, som i Ebbetiden kunne drages op fra Hav-
bunden i Nærheden af Kysterne. Da jeg imidlertid hidtil af Autopsie
var fuldstændig ubekjendt med Turbellariernes Bygning og af form-
beskrivende Arbeider kun kunde raadføre mig med Ørsteds ovenfor
nævnte Afhandling samt Max. Schultzes: ,,Beitråge zur Natur-
gesthichte der Turbellarien" (1851), saa kostede det mig megen Tid,
inden jeg blev saa fortrolig med disse Dyrs Bygning, at jeg kunde
give nogenlunde brugelige Beskrivelser af dem.

Naar jeg hertil føjer, at de ydre Betingelser for Studiet af
Turbellarierne, nemlig aabent Vand og tilstrækkeligt Lys, tilsammen
kun vare tilstede i omtrent fire Maader af Aaret, haaber jeg at
have sagt Tilstrækkeligt for at undskylde ialtfald en. Deel af
Manglerne ved dette Arbeide. — Jeg skal sluttelig gjøre den
maaske overflødige Bemærkning, at jeg foruden de her nævnte

Arter har seet adskillige. andre, såm jeg af Mangel påa til

strækkelig Iagttagelse ikke har medtaget.

167

" Aphanostomum virescens Ørsted.

Åphanostoma virescens Ørsted; Krøyers Naturhist. Tidsskr.
RS Bd: 1, 1844—45; 1,417: : k

Åphanostomum virescens O. S. Jensen op. ci p 28 Tab
fg 48, ;

Da 0. S. Jensen har givet en Fremstilling af Slægten og
den her nævnte Art, skal jeg indskrænke mig til at fremkomme
med enkelte Bemærkninger. De to orangerøde Pletter, som findes
i Dyrets. forreste Deel, ere ikke sjeldent forenede bagtil, og en
Gang har jeg seet et Exemplar, hos hvilket den orangerøde Farve
dannede en smal Bræmme om Dyrets forreste Deel.

Med Hensyn til Forholdet mellem Parringsorgan og Sædblære maa
jeg udtale en anden Opfattelse end Jensen, der fremstiller Parrings-
organet .som udgaaende fra den saddelformede Sædblære. Efter
min Opfattelse er Parringsorganet, der er fyldt med det accessoriske

Kornsekret, heelt omgivet af Sædblæren, der har en rund. eller

aflang Form, og det saddelformige Udseende fremkommer derved,
at Sæden kun findes i den nederste Deel af Sædblæren. Jensens

. Figur. (Tab. 1, Fig. 6) kan godt forliges med en saadan Be-

tragtningsmaade, idet der udenom Parringsorganet og det saddel-
formige Parti sees en Oval, som jeg anseer for Contouren af Sæd-
blæren. Hos Macrostomum (Mecynostomum) auritum Schultze
(op. cit. Tab. V, Fig. 4) synes Sædblære og Parringsorgan, at dømme
efter Figuren, st have. så ganske lignende Bygning. Man seer en
Saddelformig Sædblære og over- denne to cirkelformede Contourer,
forbundne med radiære Striber. Ganske samme Udseende frembød

Temlig Sædblære og Parringsorgan af Aphanostomum virescens,

Naar man ovenfra betragtede det Sted af Sædblæren, hvor Parings-
organet mundede ud. — Mellem Vesicula seminalis og de forenede
Ovarier og Blommestokke saaes en noget langstrakt Gang eller

— Sæk, forsynet med en zigzagformet Længdelinie af glindsende

Punkter. Indeni den saaes flere Gange Sædfiim. Hos denne Art"

"rode jeg ofte at se en Aabning paa Rygsiden i Dyrets bageste

168

Deel. Da Schmidts Slægt Proporus kun afviger fra Aphanostomum
ved Besiddelsen af en Kjønsaabning paa Rygsiden, tager jeg ikke
i Betænkning at betragte disse to Slægter som identiske, i den
Tanke, at hvad Schmidt kalder Kjønsaabning, er den samme ÅAab-
ning, som jeg har troet at see.

Meget almindelig ved Egedesminde, Godhavn og Jakobshavn.

Aphanostomum latissimum Lev. nov. sp.

Proporus cyclops O. Schmidt: ,,Neue Beitråge" u.s. w. p. 9,
Faf +, 3 Sa

Corpus robustum, mollissimum. Color albo-flavus. Penis ut m
specie antecedenti longus, cylindricus, mollis, a vesicula seminali cir-
cumdatus, sed ob multitudinem spermatozoorum plerumqve occultus.

Longit. 2mm, ]atit. ca. mm, Rarum ad Egedesminde et God-
havn.

Længde 2mm, Brede ca. I== Dyret, som er af en plump
Form og en hvidgul Farve, synes endnu blødere og mere sarcode-
lignende end foregaaende Art. Vesicula seminalis og Parrings-
organet havde samme Bygning som hos denne; dog var der den
Forskjel, at Vesicula sem. var ganske opfyldt med Sæd, hvorfor
Parringsorganet kun kom tilsyne ved Compression. — Hos et eneste
Exemplar frembød Vesicula sem. og Parringsorganet dog samme
Udseende som hos foregaaende Art.

Sjælden ved Godhavn og Egedesminde.

Convoluta grøonlandica Lev. nov. sp.
Fie. DD
Corpus latum, antice obtuse rotundatum. Partes laterales

inflexæ, paullo post anteriorem partem corporis incipientes, ad Pål” :
tem tertiam posteriorem extensæ. Color pallide rubro-violaceus-

Otolithus in anteriore parte corporis. Vesicæ multæ testiculares im
anteriore parte corporis sitæ. In posteriore parte corporis såft
duo ovati qvorum uterque vesiculam seminalem parvam et penem

"chitineum striatum (ut videtur a laciniis pluribus acuminatis mM

169

positum) acuminatum, paullo curvatum continet. Ovaria et organa
vitelligena conjuncta in media parte corporis sita.

Long. 2—21/9mm, Hab. ad Egedesminde in acervis algarum
prope littora.

Længde 2—21/5mm Det overordentlig bløde og temmelig
brede Dyr er fortil jævnt afrundet, bagtil kun sjeldent noget til-
spidset. De paa Bugsiden omslagne Siderande naae fra lidt bag
Legemets forreste Deel til lidt foran den bageste Trediedeel.
Farven er lys violet-rød og hidrører fra en Mængde violet-røde
Pletter paa lys Grund. En Otolith i Legemets forreste Deel. —
Testiklerne ere en Mængde Blærer i Legemets forreste Deel, og
Spermatozoerne have en lignende Længdefure som hos Aphanosto-
Mum virescens.. I Legemets forreste Deel ligger paa hver Side
en aflang Sæk, som i sin øverste Deel indeholder en lille Vesicula
seminalis (vs) og under denne et noget bøiet, kegleformet, længde-
stribet Parringsorgan (p). Ved Compression fik man det Indtryk,
at hvert af disse Legemer var dannet af en Kreds af Chitinspidser
eller Chitinflige. — Graff har hos et Par Convoluta-Arter, C. armata
Graff og C. cinerea Graff (Zeitschr. f. wiss. Zoologie, XXIV Båd.,
1873, p. 149 og p. 151, Tab. XVII Fig. 1—5, Fig. 6—7), fundet
Pårrede penislignende Chitinlegemer. Hos den første, hvor de
fandtes foran Munden og stode i Forbindelse hver med en Blærg,
indeholdende en kornet Masse, tyder han dem som Giftapparater.
Hos den sidste fandtes de i Bagenden, indenfor de parrede Sæd-
blærer, men ikke i Forbindelse med disse. Lignende Legemer,
Som Graff fandt hos C. armata, angiver Jensen at have fundet
hos C. paradoxa Ørsted. De forenede Ovarier og Vitellogener
laae i den midterste Trediedeel af Legemet, mere adskilte fra hin-
anden end hos Aphanostomum-Arterne. — Mellem Algemasser paa
faa Fods Dybde ved Egedesminde.

Mecynostomum cordiforme Lev. nov. sp.
Corpus mollissimum, antice late rotundatum, incisura parva
Media sæpe cordiforme, postice sensim angustius. Color flavo-ruber,

170

ob vesicas ovatas, rubras, corpuscula bacillaria continentes. Organa
generationis non visa. Long. 27”, In acervis algarum prope littora
ad Egedesminde.

Længde 2mm, SLegemet fortil bredt afrundet (Bredde her

"6, 1=m) og efterhaanden smallere bagtil. Ved en lille Indbugtning

i Midten af den forreste Rand antager det ofte en langstrakt
Hjerteform. Dyret er overordentlig blødt og udvideligt, saa at det

ved Paalægning af et Dækglas udbredte sig som en tynd Plade

paa Objektglasset. Farven er rødgul eller teglsteensrød. Grund-
farven er guul, og den røde Farve hidrører fra en Mængde røde
Blærer, som med deres yderste Deel rage frem af Huden og inde-
holde smaa gule stavformede Legemer, — I eller lidt: bag Legemets

. forreste Trediedeel sees Mundaabningen som en lille oval Længde-

spalte, omgivet af lignende, en kornet Masse indeholdende Muskel-
sække (,,Schlauchmuskeln”, Graff), som kjendes fra Svælget hos
Mesostomum-Arterne. En Otolith saaes i Dyrets forreste Deel.
Paa Bugsiden saaes noget bag Legemets forreste Deel to fra ét
Punkt udgaaende lyse Linier, som divergerede bueformigt bagtil -
for igjen at blive parallele. De tabte sig omtrent midt i Legemet.
Indeni denne Art fandtes flere Gange Levninger af andre Turbel-
larier, saaledes den ejendommelige Penis af Mesostomum bifidum
M'Intosh. Kjønsorganer saaes ikke.

Denne Art fandtes sammen med Convoluta grønlandica ved
Egedesminde. É

Mecynostomum lentiferum Lev. nov. sp.
Corpus mollissimum, antice late rotundatum. — Color pallide
viridis, Os rima longitudinalis in anteriore parte corporis. Ocelli

duo longe- disjuneti, lentiferi. Post os otolithus magnus. Longit.

—€. 3/4mm,

Exemplar unicum ad Egedesminde visum.
Længde c. 3/4mm Af denne Art har jeg kun seet -et eneste
Exemplar, som blev beskadiget ved med en Pensel at overføres på

— Objektglasset.. Dyret, hvis Legeme er overordentlig blødt, har en

171

lysegrøn Farve og er fortil temmelig bredt afrundet. Huden er -
forsynet med stavformede Legemer, indesluttede i lange, smalle
Sække. Bag Munden, en Længdespalte i Legemets forreste Deel,
laa en stor Otolith og i Linie med den bageste Ende af Mund-
spalten langt fra hinanden to med Lindser forsynede sorte Øine.
Saavidt jeg veed, foreligger der hidtil ingen Beskrivelse af Turbel-
larier, som baade ere forsynede med Otolith og lindsebærende
Øine; derimod erklærer Graff (,,Zeitschrift f. wissensch. Zoologie"
Bd. XXIV p. 138) at have seet saadanne.. Kjønsorganer saaes ikke.

Egedesminde.

Mesostomum rostratum Dugés.

Temmelig almindelig i Ferskvaud ved Egedesminde.

Mesostomum personatum 0. Schmidt.
0. Schmidt: ,,Die rhabdocdlen Strudelwirmer des stissen Was-
sers" Jena 1848, p. 51, Tab. IV, 10—106.
== »Die rhabdocådlen Strudelwirmer aus den Um-
gebungen von Krakau" (Denkschr. d. Wiener AK.
d. Wiss. math.-nat. Cl, Bd. 15, 1858), p. 31,
Tab IL FE 2
Denne anseelige Art, der opnaaer en Længde af 5—77" og
en Bredde af 1—1!/2mm og som af 0. Schmidt er fundet ved
Jena og Krakau, men hidtil ikke iagttaget i Danmark, var tem-
melig almindelig i mindre Vandhullér ved Egedesminde og Jakobs-
havn. Den fandtes ofte svømmende paa Vandets Overflade og
undertiden hvilende paa den med- Bugen opad. Hos de af mig
Sete Exemplarer var den forreste Deel af Legemet ikke slet saa
lys og de to ved Siden af hinanden liggende lyse Pletter ikke slet
Saa skarpt omskrévne, som dette sees i Schmidts Figur. Bugsiden
har en noget lysere Farve end den mørkt kaffebrune Overside,
hvilket hidrører fra de store gjennemskinnende Blommestokke, som
i strække sig ned langs Siderne af Legemet. Svælget, som Schmidt |
5 ke omtaler, ligger lidt bag Legemets første Trediedeel. Kjøns-

172

organernes Bygning stemmede overeens med Schmidts Undersøgelse,
dog indeholdt hos de af mig undersøgte Exemplarer Parringsorganet
store Qvantiteter af det accessoriske Kornsekret, men kun en yderst
ringe Samling af Sædfiim, hvorimod i Schmidts Tegning det om-
vendte Forhold er tilstede. I Juni Maaned indeholdt Dyret en
eller flere røde Æggekapsler.

Mesostomum (Typhloplana) lapponicum ? 0. Schmidt.

Længde "/>—3/4mm, Dyret langstrakt, smalt, grønt, uigjennem-
sigtigt. Mange stavformede Legemer, navnlig i Legemets forreste
Deel. Svælg foran Midten af Legemet. Lidt bag Svælget saaes
et ovalt Ovarie samt en bleg Sæk, Parringsorganet, der baade
indeholdt Sæd og en kornet Masse. De lange, smalle Blomme-
stokke strakte sig ned langs Siderne af Legemet. I Juni og Juli
indeholdt Dyret 1—6 røde Æg.

Almindelig ved Egedesminde i Ferskvand.

Mesostomum marmoratum Schultze var. grønl.
(Fig. 2—3.)
M. Schultze: ,,Beitråge zur Naturgesch. d. Turbellarien", p. 5%,
Tab V, Be 2, 2 SØ
Color flavo-griseus, dorso rete fasciarum fuscarum picto. Ocelli
reniformes, non lentiferi. Ante pharyngem utrinqve testis parvus,
elongato-pyriformis. Post testes receptaculum elongatum secreti
granulosi per ductum angustum in penem ducit chitineum, longum,
flexilem, non tortuosum, hamulis duobus acuminatis instructum,
a vagina inclusum, postice spermatozoa continenti. — Longit.
1—1!/mm.
Cormmunis in ulvis littoralibus ad Egedésminde
Under dette Navn er der beskrevet flere Former, som med
et vist umiskjendeligt Fællespræg forene temmelig store Forskjellig-
heder, navnlig i Kjønsorganernes Bygning. Saaledes afvige de af
Clapardde (,,Recherches anatomiques" ... Mémoires de la Soc. de
Physique de Genéve 1861, T. XVI) og af Jensen fundne Exem-

173

plarer baade fra den Schultzeske Form og fra hinanden indbyrdes. |
For ikke at besvære Litteraturen med et muligvis overflødigt Navn,
skal jeg ligeledes beholde Schultzes Benævnelse for en grønlandsk
Turbellarie, der har det samme almindelige Fællespræg som de
under Årtsnavnet ,,marmoratum" forenede, men navnlig i Kjøns-
organernes Bygning afviger betydeligt fra hver især af disse.
Dyret, som opnaaer en Længde af 1—1!/2mm er af en smuk lys,
graagul Farve og har en større eller mindre Deel af Ryggen
tegnet med et forgrenet Net af bredere og smallere, bølgeformede,
flammede, mørkebrune Længdebaand. I de to lidt uregelmæssig
nyreformede Øine kunde jeg ingen Lindser opdage. Øinene staa
ved smaa Udløbere i Forbindelse med Rygsidens Pigmentbaand.
Mange stavformede Legemer. Svælg lidt bag Legemets Midte.
Foran Svælget sees paa hver Side lidt indenfor Legemets Rand en
lille langstrakt, pæreformet Testikel. Bag Testiklerne sees Parrings-
organet (Fig. 2 p, Fig. 3), indesluttet i sin Skede (Fig. 2v). Det
staaer gjennem en smal Gang (d) i Forbindelse med et langstrakt,
pæreformet Kornreservoir (r). — Parringsorganet er et bøieligt,
med to Kroge endende Chitinrør, hvis nederste bredere Deel
dér, hvor den omtalte smalle Gang munder ind, er forsynet med
flere afvexlende Udvidelser og Indsnøringer. Det munder ind i
Skeden paa en ejendommelig Maade, idet det ligesom gjennem-"
bryder dennes Væg. Skeden har Form af en Pistol, og dens
kolbelignende Deel indeholder en Samling Sædfiim. Parringsorganet
Saaes flere Gange at stikkes ud gjennnem Kjønsaabningen. I Le
gemets bagre Deel saaes Æggekiim, og en smal Blommestok
strækker sig paa hver Side fra Øinene og langt tilbage. Denne
Form, som viser meget livlige Bevægelser og ofte sees at svømme
Paa Siden, var meget almindelig i de af Algemasser opfyldte og
med Ferskvand stærkt blandede Bassiner langs Kysten ved Egedes-
minde. — Mellem Alger fra Kallebodstrand har jeg seet et enkelt
Exemplar af Mesostomum marmoratum Schultze, som lignede den
af Claparåde fundne Form, idet Penis var stærkt drejet om sig

«Selv

174

Mesostomum violaceum Lev. nov. sp.
(Fig. 4.)

Corpus antice late rotundatum, postice aliqvanto acuminatum.
Color violaceus vel nigro-coeruleus. Ocelli duo reniformes, lentiferi,
lentibus antrorsum spectantibus. Pharynx magna post medium
corpus. Corpuscula bacillaria multa. Post pharyngem vesicula
seminalis rotundata in penem ducit coniformem, non acuminatum,
antice paullo striatum. — Long. ”/3em, Non rarum ad Egedesminde.

Dyret, som fortil er bredt afrundet og bagtil noget tilspidset,

er af en blaaligsort eller violet Farve og omgivet af en bred lys
Rand. I Legemets forreste Deel sees temmelig langt fra hinanden

to lindsebærende, bægerformede Øine med Lindserne vendende fortil.

Mange stavformede Legemer. Det temmelig store Svælg sees bag
Midten af Legemet. Bag Svælget sees en rund Sædblære (vs),
som fører over i et kegleformigt, ikke tilspidset, i Enden noget
stribet Parringsorgan af Chitin (p). Ikke sjelden ved Egedesminde.

Mesostomum agile Lev. nov. sp.
(Fig--5)

Corpus antice rotundato-acuminatum , latitudinem maximam in
parte posteriore tertia asseqvens, postice rotundatum. Color pallide
ruber. Ocelli magni, approximati. Pharynx parva in medio vel
paullo ante medium corporis sita. Post pharyngem vesiculæ semi-
nales duæ pyriformes in receptaculum transeunt secreti granulosi
elongato-sacciforme, cui penis impositus anguste coniformis apice
curvato. Sacci vitelligeri angusti, antice conjuncti, (arcum formantes)
"paullo post pharyngem extensi. Ovarium in posteriore parte C0!-
poris. Long %/4mm, Communis ad Egedesminde.

Længde 2/4mm, Legemet, som fortil er afrundet-tilspidset 08
" bagtil temmelig bredt afrundet, naaer sin største Bredde i Begyn"
delsen af den bageste Trediedeel. . Farven er smuk lyserød, og i
den forreste Deel sees nær; ved hinanden to store ikke ganske
regelmæssige Øiepletter. Det lille Svælg ligger i eller lidt foran

" Midten af Legemet: Stavformede Legemer navnlig i Legemets ]

175

forreste Deel. Lige bag Svælget sees to pæreformede Sædblærer
(vs), som staae i Forbindelse med et smalt, sækformet Kornreser-
voir (7). Dette ender med et Parringsorgan af Chitin (9), der
har en vis Lighed med et Gemsehorn, kun at her Gjennemsnittet
er rundt og Spidsen ikke saa stærkt nedadbøiet. Testiklernes
Form og Udstrækning har jeg forsømt at iagttage. Af Blomme-
stokke” er der i Grunden kun én, men som vel maa betragtes som
opstaaet paa den Maade, at de to Blommestokke kort bag Øinene
" gaae bueformigt over i hinanden. De ere snevre og strække sig
kun kort bag Svælget. Æggekiim 'sees i Legemets bageste Deel
og mellem dem og Parringsorganet en lille aflang, musculøs Sæk,
Som bagtil ender i en Sæd indeholdende Blære, maaske et Re-
ceptaculum seminis.

Denne Art udmærker sig ved sine ov frokiendlie hurtige og
" livlige Bevægelser. Almindelig ved Egedesminde.

Mesostomum flabelliferum 0. S. Jensen.
(Fie: 6109).
Proæenetes flabellifer O. S.- Jensen op. cit, p. 36 Tab. I,
dg. 18—78:

Denne overordentlig karakteristiske Art, der af Jensen angives
Som hyppig ved Norges Kyst, var ikke almindelig ved Egedes-
minde, hvor Arten bliver noget større, ligesom de grønlandske
Exemplarer i flere Henseender afvige fra de norske. Da Jensen .
har givet en udførlig Beskrivelse af Dyret, skal jeg her kun korte-
lig nævne de Forhold, hvori Afvigelsen finder Sted — samt give
nogle nærmere Oplysninger om Bygningen af Parringsorganet og
Receptaculum seminis.

Længde 2mm, Farve hvid. Svælg i eller lidt foran Midten
af Legemet. Dyret er navnlig fortil meget smalt og ender her
ikke tilspidset, men med en lige afskaaret, smal forreste Rand.
De lindsebærende Øine ligge nær ved hinanden og langt tilbage
Paa den forreste Deel af Legemet. Parringsorganet (fig. 6—8) har
ved en svagere Forstørrelse (fig. 6 p) Udseende af to langstrakte,

176

smalle tilspidsede Chitinlegemer, der ere stillede i en Vinkel mod
hinanden, saaledes at Spidserne støde sammen, medens den bageste, ko
nederste Deel af det længste Legeme danner en bueformig Krum-
ning udenom og over det mindre Legemes bageste Deel. Ved
Compression og stærkere Forstørrelse opdager man imidlertid, at
det mindre, tilsyneladende enkelte Legeme er sammensat af to
Stykker. Det er to flade, langstrakte, tæt op ad hinanden liggende

og bagtil med hinanden forbundne Legemer, af hvilke det ene
(fig. 7 æ, 8 x) bliver smallere mod den frie Deel og ender med en
lodret paa Længdeaxen stillet Krog. Det andet (fig. 7%, 8%), som

er smallest ved Grunden og bliver bredere udefter, ender afrundet

og har paa den Side, der ligger op ad det andet Stykke, yderst en
ombøiet, halvmaanedannet Lamel, der omfatter den yderste Deel af
det krogbærende Stykke. Det tredie og største Legeme (fig. 72)
bestaaer forneden af en, som det syntes, noget sammenfoldet, blad-
formet Deel, der gaaer bueformigt over i et i Enden tilspidset
Halvrør.

Receptaculum seminis (fig. 9) synes at have en lidt forskjellig
Form og Størrelse, men var i Almindelighed en langstrakt, pære-
formet Sæk, der fandtes fuld af Sædfijim. Frem af den ragede en -
i henved sex Vindinger sammensnoet, huul Chitintraad (fig. 99),
som vel maa svare til de af Jensen fundne tre til fire Chitinrør,

Eg FSR

der betegnes som mere eller mindre sammenrullede. Ved Com-
pression saaes det, at denne Chitintraad i Begyndelsen var enkelt,
men senere kløvede sig i to (fig. 10 ). Jensen omtaler med et
Anstrøg af Tvivl Opdagelsen af en til den indre Væg af Recepta-
culum seminis fæstet Blære, som indeholdt Kornmasse. Jeg fandt
flere Gange paa det angivne Sted en eller to smaa, flaske- eller
retortformede, et Kornsekret indeholdende Chitinkapsler, som vare
udtrukne i en knæformig bøiet, cylindrisk, rørformet Hals: DU
før omtalte kløvede, sammensnoede Chitintraad saaes et Par Gange br
i umiddelbar Forbindelse med en saadan Kapsels halsformede Deel. -
De af Jensen sete vifteformig sammenstillede ,,Chitinrør" har jeg
ligeledes seet, men ikke paa det af ham” angivne Sted, ligesom jeg

177

heller ikke fik Indtryk af, at de vare hule. Jeg fandt dem i Nær-
heden af de før omtalte Chitinkapsler og den snoede Chitintraad.
De enkelte Rør eller Lister havde en takket Rand. Da Arten ikke
var almindelig ved Egedesminde, fik jeg ikke nogen klar Opfattelse
af det Forhold, hvori de- her omtalte forskjellige Chitinlegemer
stode til hinanden.

Mellem Alger fra Kallebodstrand ste: jeg sidste Sommer et
lille RE men af denne Art.

— Mesostomum bifidum Me Intosh.
Fabr. Fauna grønlandica, pag. 326, notaå.

Prostomum sp. O. Schmidt i ,,Neue Beitråge zur Naturgesch.
d. Wirmer", p. 16 Tab. 1,5.
Mesostomum bifidum Mc. Intosh, ,,0n the Annelids of St.
Andrews", p. 151 (Annals of nat. hist. Serie IV, Vol. XIV, 1874).
The Marine Invertebrates and Fishes of St. Andrews (1875),
EPE NTL: fig. 3—6, ég

Gyrator Schmidtii O.S. Jensen, op. cit. p. 51 Tab.IV, Fig. 10—17.

Denne Art er i en Anmærkning i ,,Fauna grønlandica" om-
talt paa følgende Maade: ,,Huic [Planariæ subulatæ] similem nec
majorem vermiculum luteum, antice rostratum, postice bifidum,
Semel in conferua marina, nec postea vidi . ...” 0. Schmidt,
Som har' fundet den i Havet om Færøerne og - opfatter den
som en Prostomum, giver ingen Beskrivelse af den, men kun en
"Skizze af den ejendommelige Penis. M'Intosh, som har fundet
den ved den skotske Kyst, henfører den med Rette til Slægten
Mesostomum , men synes ganske at have overseet den forreste
udkrængelige Deel af Legemet. En udførlig Beskrivelse af Dyret
Sives først af 0. S. Jonsen, der imidlertid begaaer samme Feil
Som 0. Schmidt og henfører den til Slægten Gyrator Ehrenb.
(Syn. Prostomum Ørsted). Medens nemlig Snabelen hos Slægten
Gyrator er en dobbelt Indkrængning af Integumentet, hvorved der
— dannes en med en Sphinceter udstyret Snabelskede og en med
… €n stærk Ringmuskulatur og Retractorer forsynet Snabel (se Graff

3 Vådensk. Medd. fra den naturh. Poren: 1979—380. 12

178

»Zur Kenntniss der Turbellarien", Zeitschr. f. wiss. Zoologie Bd.
XXIV 3.141; Tab. XFXY'. er dén snabellignende Deel hos M. bifidum
kun en forreste Forlængelse af Legemet, der kan krænges ud og
ind fra Spidsen ligesom en Handskefinger. Med Undtagelse af, at
dette Parti er noget lysere end Legemets øvrige Overflade, frem-
byder det ganske samme Bygning som denne og er paå samme

Maade udstyret med stavformige Legemer. Forøvrigt vise Jensens

egne naturtro Figurer, at der er en betydelig Forskjel paa dette
forreste udkrængelige Parti (Tab. IV, Fig. 10—12) og Snabelen
hos Gyrator Danielseni-(Tab. IV Fig. 1—2). I ,,Neue Mittheilungen
iiber Turbellarien” (Zeitschr. f. wiss. Zoologie Bd. XXV $. 417, Tab.

XXVIII Fig. 12—18) beskriver Graff Øesostomum montanum, som

har en lignende udkrængelig forreste Del af Legemet, men som
her kan skydes kikkertformig ud og ind, og saa vidt man kan
dømme efter det korte Referat, Leuckart (,,Wiegmanns Archiv,
Jaåhrg. 37, Bd. 2, 1871) giver af Ulianins Afhandling om Turbel-
larier fra Sebastopol, hår Snabelen hos Rogneda en lignende Byg-

ning. Med Hensyn til Dyrets øvrige Bygning skal jeg henvise ul

Jensens udførlige Beskrivelse, til hvilken jeg Intet har at føie.

Denne Art fandtes i store Masser mellem Laminarierødder, 08
orte sadde store Selskaber tæt sammen paa de af Alger overtrukne
Stene i Strandkanten. Derimod var den mindre almindelig i de
under MMesostomum marmoratum omtalte Bassiner langs Strand-
bredden ved Egedesminde.

Vortex truncatus Ehbrenb.

Almindelig i Ferskvand ved Egedesminde, Jakobshavn og God
havn. Hos denne saavelsom den næste Art er Svælget i udstrakt Da
Tilstand udskaaret i tungeformede Lapper, som hver "ende med É
en Traad, dobbelt saa lang som Lappen. En lignende Bygning i

har efter O. Schmidt Svælget -hos Hypostomum viride.

Vortex pictus 0. Schmidt.

»Die rhabdocålen Strudelwirmer des sissen Wassers" 1848

"p. 29, Tab. 1. 3. ,,Die rhabdocdlen Strudelwirmer aus den UP"

BTK SLAVE Fat een" EY Ete

179.

gebungen von Krakau” p. 24, Tab.1, fig. 5—9. (Denkschr. der Wiener
Ak, d. Wiss. 1858—59).

Almindelig i -Ferskvand ved Egedesminde, Jakobshavn og
Godhavn.

Vortex balticus M. Schultze.
»Beitråge zur Naturgesch. d. Turbellarien". p. 48, Tab. IV, fig. 1—4.

Denne Art var meget almindelig i de med Algemasser op-
fyldte Bassiner lidt indenfor Kysten samt mellem Alger i Strand-
kanten. Derimod var den meget sjelden mellem Laminarierødder.
Jeg har ligeledes fundet den i Kallebodstrand.

Vortex angulatus 0. S. Jensen.
op: cit. p. 29; Tab. TF fig. 1——5,

Af denne Art har jeg kun seet et eneste Exemplar, taget i
Strandkanten ved Egedesminde. :

Vortex punctatus Lev. nov. sp.
(he: HL 1)
: Corpus antice latum, arcuato-truncatum, angulis lateralibus pro-
minentibus, postice acuminatum. Color albus. Ocelli duo reni-
formes, lentiferi, lentibus extrorsum spectantibus. Corpuscula ba-
cillaria cava (organa urticatoria?) multa. Pharynx parva, doliifor-
Mis in parte tertia anteriore corporis. Testes elongati, sacciformes
ab ocellis ad dimidiam partem corporis extensi. Vesicula seminalis
Pårva, rotundata, cum receptaculo secreti granulosi cylindrico con-
juneta, cujus pars anterior e cuspidibus multis, arcte conjacentibus,
Quæ reflecti possunt, formata est. Ovarium in posteriore parte cor-
Poris. Organa vitelligena elongata. Longit. 7/>—%/3rm, Communis-
ad Egedesminde.
: Længde !/,—?/3mm Tegemet har fortil en bred, svagt ud-
buet Rand med stærkt fremspringende Hjørner, bag hvilke der paa
" hver Side findes en stærk Indbugtning, hvorved der dannes et
hovedlignende forreste Parti. Bagtil er Legemet tilspidset. I
. Fre |

180

Form ligner denne Art saaledes Vortex angulatus. Farven er hvid,
og påa Grund af en Mængde hule, stavformige Legemer, som mulig-
vis turde være Neldeorganer, faaer Dyret et ejendommeligt prikket
Udseende. Indenfor Indbugtningerne i Legemets forreste Deel ligge
temmelig nær ved hinanden to lindsebærende Ojne med Lindserné
vendende udefter. Omtrent i Legemets forreste Trediedeel ligger
et temmelig lille tøndeformigt Svælg. Fra lidt bag Øinene og
omtrent til Legemets Midte strækker sig paa hver Side lige inden- .
for Legemets Rand en langstrakt sækformet Testikel, som fører
over i en lille rund Sædblære (vs). Bag denne sees et lidt smållere
cylindrisk Kornreservojr (r), og i umiddelbar Fortsættelse af det
følger et kegleformigt Parringsorgan af Chitin (p), hvis større
forreste Halvdeel er længdestribet. Under disse - Længdestriber
sees en ringformig Udvidelse. De tilsyneladende Striber ere i Virke-
ligheden Randene af frie Spidser, som kunne bøjes tilbage og igjen
klappes sammen, hvilken Bevægelse jeg saa et Exemplar af denne
Art udføre gjentagne Gange efter hinanden. Blommestokkene ere
lange og smalle og strække sig fra Svælget næsten til Legemets
Ende, idet de dække Testiklernes bageste Deel. Mellem Blomme-
stokkenes bageste Deel sees Æggekiim.
Temmelig almindelig ved Egedesminde. .

Anoplodium(?) Mytili Lev. nov. sp. (fig. 12).

Corpus valde robustum, late coniforme, altitudine latitudinem
fere æqvante. Color flavo-albus vel viridi - albus. Pharynx coni-
formi-amphoræformis, minuta (decimam vel duodecimam partem lon- i
gitudinis corporis æqvans) in anteriore parte corporis (terminalis?). —
Ocelli duo reniformes, minutissimi. Ovaria longa, sacciformia, intra ;
margines laterales . sita. Organa vitelligena magna, ramoså.
Vesicula seminalis minuta, rotundata in penéem transit minutum
cylindrico-coniformem. Apertura genitalis ante medium corpus sit
Longit. 2—21/4mm, Lat. ?/3—]1m4, Exemplaria pauca ad Egedes- —
minde in branchiis Mytili discordis capta visa. g

Af denne Form har jeg kun undersøgt et Par Exemplarer,

181

tagne paa Gjællerne af Mytilus discors. Da de i flere Henseender
vise stor Lighed med den af Schneider i Holothuria tubulosa fundne"
Anoplodium parasita (Millers Archiv, 1858. S. 324, T. XII f. 1)
henfører jeg dem til denne Slægt. Længde 2—21/4mm. Bredde
"[4—1mm, Tegemet, der omtrent var ligesaa høit som bredt, var
af en overordentlig plump, bagtil afrundet Kegleform og naaéde
sin største Bredde i Legemets bagre Halvdeel. Farven var gul-
hvid eller grønlighvid og Legemet meget uigjennemsigtigt, navnlig
påa Grund af de store, stærkt forgrenede Blommestokke. I Lege-
mets forreste Deel (terminalt?) saaes et i Forhold til Legemets
Størrelse usædvanlig lille (!/10 til 1/12 af Legemets Længde) kegle-
tøndeformet Svælg og et Par meget smaa, nyreformede Øiepletter.
Om Testiklernes Form kan jeg Intet angive, derimod saaes en lille
rund Sædblære (vs), som førte over i et kort cylindrisk-kegleformet
Parringsorgan (p). Fra Bugsiden saaes Ovarierne som et Par
brede, bugtede Sække at strække sig langs Legemets Siderande
fra Øjnene og langt tilbage. Kjønsaabningen saaes foran Midten

af Legemet.

Gyrator Danielseni O.S. Jensen (fg. 13).
op. cit.:p. 48. Tab. IV, fig. 1—9.

Denne Art fandtes i stor Mængde ved Egedesminde, Godhavn
og Jakobshavn. Da O.S. Jensen har givet en udførlig Beskrivelse
af den, skal jeg kun fremkomme med nogle supplerende Bemærk-
ninger om Kjønsorganernes Bygning. Til Jensens Beskrivelse af aa
Parringsorganet (p) skal jeg føje, at den frie Deel ender med et
vidt, noget .kræmmerhusformet Afsnit, dannet af et uregelmæssig
Spiralformigt sammenlagt, tyndt Chitinblad. Mellem dette Afsnit og
den tragtformede, paa Kornreservoiret siddende Deel fandtes en

— Indsnevring, forsynet med to ringformede Udvidelser, mellem

hvilke Gangen fra Sædblæren bøjede ind. Ved Compression saaes
Sæden at strømme ud gjennem den vide af Chitinbladet omsluttede
" ÅAabning. I Henseende til Bygningen af de kvindelige Kjøns-
Organer afvige mine Iagttagelser noget fra Jensens. Vagina førte .

182

ind i en oval musculøs Sæk, som igjennem en Indsnøring, hvis
Peripheri var markeret med en Kreds af 18—20 smaa, runde,
glindsende Legemer, stod i Forbindelse med en anden lignende
- Sæk, i hvilken der fra hver Side indmundede to smaa ovale og
bagfra et større, rundt Ovarie, saa at der i det Hele saaes fem
Ovarier. Hos yngre Individer vare begge de ved Indsnøringen
adskilte Sække smaa; hos ældre var derimod snart den ene og
snart den anden overordentlig opsvulmet og fyldt med Sæd, medens
den anden kun var lille. I Vagina saaés en lille, langstilket Sæk

at indmunde.

Gyrator Steenstrupii O. Schmidt (fig. 14—15). .

Prostomum croceum Ørsted? O. Schmidt: Neue Beitråge p. 15,
Tab. 1,4.

Prostomum Steenstrupii O. Schmidt i ,,Sitzungsberichte d. kai-
serl. Akad. d. Wiss.", math.-nat. Cl. 9de B., 1852, pag. 494,

T745 f. 5;

Gyrator Steenstrupii O. 3. Jensen op. at. pag. 53.

Corpus robustum, antice acuminatum, postice late rotundatum.
Color croceus vel rubro-croceus. Testes elongati, intra margines
corporis siti. In medio fere corpore receptaculum secreti granulosi
elongato- ovatum, cui penis impositus chitineus coniformis, apice
paullo spiralitorto instructus. Juxta penem inter hunc et uterum vesi-
cula seminalis magna, postice bifida. Post medium corpus ovaria
dua approximata, rotundata, pigmento rubro vestita. Organa vitelli-
gena magna, ramosa.

Longit 2!/7—3mm, (Communis ad Egedesminde.

Denne Art, som fandtes i Mængde, er af en noget plumperé
" Form end de øvrige grønlandske Gyrator-Arter. Farven varierer E
fra guul til rødguul og teglsteensrød, hvilken sidste Farve næsten
er den almindeligste. Testiklerne, som ere langstrakte, temmelig
brede Sække, strække sig, en paa hver Side, indenfor Legemets
) Siderande fra Svælget og langt tilbage. Parringsorganet (fig. "SR
i og fig. 15) ligger lidt bag Svælget, omtrent i Legemets Midte og

183

staaer i Forbindelse med et ovalt Kornreservoir (r); det er et
kegleformet Chitinrør, som i Spidsen er udtrukket i en stribet, til-
syneladende af flere tæt sammenliggende Chitinflige dannet, spiral- .
formigt opstigende Krog. Naar O. Schmidt siger, at den i For-
bindelse med Penis staaende Sæk altid indeholder Zoospermier, er
dette aabenbart en Misforstaaelse. Kjønsaabningen sees i Midten
af Legemet og fører ind i en Skede, hvori jeg saa Parringsorgan,
Sædblære og en Uterus (u) indmunde. Sædblæren (vs) var stor og
bagtil udskaaret eller forsynet med to Udbugtninger. Disse Ud-
bugtninger kunde snart være smaa, snart meget store og pære-
formede, saa at det ofte kunde se ud, som om der fandtes to Sæd-
blærer. Betragter man med en Loupe Dyret fra Rygsiden, seer
man henimod den bageste Trediedel to ved Siden af hinanden
liggende røde, runde eller noget ovale Pletter, som vise sig at
være de to Ovarier, der altid ere overdækkede af et tyndt, rødt
Pigmentlag. De store forgrenede Vitellogener gjøre Legemet meget
uigjennemsigtigt. I Uterus saaes ofte et ovalt, rødt Æg, forsynet
med en i en Plade endende Chitintraad.

Gyrator gronlandicus Lev. nov. sp.
(fig. 16.)

Corpus antice acuminatum, postice rotundatum. Color sordide
griseo-viridis vel fusco-viridis. Ocelli duo irregulariter rotundati.
In medio corpore receptaculum secreti granulosi elongato-ovatum,
Cui penis impositus, antice in infundibulum margine subtiliter den-
ticulato dilatatus, e qvo apex tortilis prominet. Vesiculæ seminales
" duæ elongatæ per duetum longum juxta penem in vaginam intrant.
Organa vitelligena non ramosa. Ovaria dua parva, rotundata, post
Penem sita.

Longit c. 2mm Non communis ad Fgedesminde.

Dyret er af en ureen graagrøn, grønligsort eller brunliggrøn
Farve, fortil dog ofte noget lysere. Bag Snabelen to uregelmæssigt
afrundede Øiepletter. Parringsorganet (Fig. 16) ligger ligesom hos
foregaaende Art midt i Legemet og er forbundet med et atlangt

184 ; s

Kornreservoir. Det har ogsaa en noget lignende Bygning som hos
denne Art, idet det kegleformede Rør ogsaa her ender med en
Spids. Denne Spids er imidlertid ved sin Grund omgivet af en
tragtformet eller kraveformet Udvidning med en fiint tandet Rand,
og Spidsens Retning er ogsaa en anden. Ligesom hos G. Da-
nielseni Q. S. Jensen findes der to langstrakt pæreformede Sæd-
blærer, forenede ved en lang, smal, fælles Gang; men medens
denne hos den nævnte Art mundede ind i Parringsorganet, munder+
den her ind i Skeden ved Siden af dette, og. det Samme var
Tilfældet med den enkelte tolappede Sædblære hos G. Steenstrupii. -
Bag Parringsorganet sees to smaa, runde Ovarier og langs Legemets
Siderande de ikke forgrenede Blommestokke. Temmelig sjælden
ved Egedesminde.

Gyrator assimilis Lev. nov. sp.
(Fig. 17—18.)

Corpus antice acuminatum, postice rotundatum. Color griseo-
viridis. Ocelli duo. In medio circa corpore receptaculum secreti
granulosi ovato-rotundatum, cui penis impositus chitineus, curvatus,
acuminatus, basi in discum parvum margine lobato dilatatus. Juxta
penem vesiculæ seminales duæ elongate pyriformes per duetum
brevem , angustum in vagimam intrant. Testes elongati, intrå
margines laterales corporis siti. Ovaria post penem sita. Organa
vitelligena ramosa.

Longit 1!/2—2mm, Satis rarus ad Egedesminde.

"Denne Art kan have ganske samme Farve som den fore-
gaaende, hvorfor den uden en anatomisk Undersøgelse let kan for-
vexles med den; dog er den i Almindelighed lysere. To sorte
Øiepletter bag Snabelen. Testiklerne sees som to lange, smalle
Sække langs Legemets Siderande. Lidt bag Legemets Midte ligger
Parringsorganet (Fig. 17p, Fig. 18), der ligesom hos de tre tid-
ligere nævnte Arter staaer i Forbindelse med et Kornreservoir (7);
men som her har Form af en kort Oval. Parringsorganet er en É
tilspidset, af en Kanal gjennemboret Krog, som ved Grunden TT

3185

noget pladeformigt udvidet med rundtakket Rand. I Skeden, hvori
det mundede ind, saaes en mindre Krog med udvidet Basis, aaben-
bart et Reserveparringsorgan (174, 18,). To langstrakte pære-
"formede. Sædblærer (vs) munde ligesom hos foregaaende Art ind i
Skeden (v) ved Siden af Parringsorganet; men den fælles Gang er
kort. Ovarierne ses bag Parringsorganet, og Blommestokkene op-
fylde som forgrenede Sække en stor Deel af Legemet. I Skeden
indmunder tillige en Uterus, hvori ofte saaes et stort rødbrunt Æg
med en kort, i Enden pladeformigt udvidet Stilk. Temmelig sjelden
ved Egedesminde og Jakobshavn.

Plagiostomum caudatum Lev. nov. sp.
(Fig. 19.)

Corpus mølle, antice pentagono-rotundatum, subcapitiforme,
. Media parte latiore, postice valde acuminatum. Color albo-flavus
ob multitudinem corpusculorum flavorum vel croceorum. — Antice
ocelli duo magni, irregulares, ramificationibus plus minusve distinctis
Plerumqve conjuncti. In posteriore parte corporis vesicula semi-
nalis parva in penem transit mollem, cylindrico-coniformem, vagina
inelusum. Post medium corpus spermatozoa immobilia, brevia (in
” Vesiculig inclusa?) visa sunt. Ovaria in medio corpore sita, magna,
approximata. Organa vitelligena elongata, lateralia.

Longit 12/4mm, Non rarum ad Egedesminde.

Skjøndt der af denne 'Form udentvivl med Tiden vil blive -
dannet en ny Slægt, henfører jeg den paa Grund af flere Lacuner
i mine Optegnelser foreløbig til Slægten Plagiostomum O. Schmidt,
Saaledes som denne karakteriseres af Jensen. Med Arterne af
denne Slægt stemmer den i Svælgets Stilling og Form, i Besid-
delsen af en blød Penis samt rimeligvis i Testiklernes Bygning.
Sædfimene ere ogsaa her -afvigende fra den sædvanlige Form, men
ligne forøvrigt ikke dem hos Plagiostomum-Arterne.

Denne Art har en meget karakteristisk Form, idet Legemets
forreste og bageste Deel ere temmelig skarpt udhævede i Modsæt-
= ing til den bredere mellemliggende Deel. Den forreste Deel af

186

Legemet er noget hovedformet, femkantet-afrundet, den bageste .

Deel stærkt tilspidset, undertiden næsten traadformet. Denne hale-
lignende Deel er forsynet med de bekjendte Tilhæftningspapiller.
Legemet er meget blødt og elastisk. Fortil sees to store, noget
uregelmæssige Øjepletter, som hos de fleste Exemplarer ere for-
bundne med hinanden ved netformede Forgreninger. Ved Com-
pression sees Øinenes Pigment at være brunrødt. Grundfarven er
hvid, men påa Grund af en Mængde gule eller rødgule Hudlegemer
faaer Dyret en hvidgul Farve. De stavformede Legemer ere smaa
og lidet iøinefaldende. Bag Øinene ligger det lille halvkugle-
tøndeformede Svælg, som fremviser lignende, en kornet Masse inde-
holdende Muskelsække, som Svælget hos Mesostomum-Arterne. - Bag

Legemets Midte saaes en Mængde langagtige, i begge Ender af-.

rundede, gulagtig glindsende Legemer, som jeg maatte antage for
Spermatozoider (fig. 191), da jeg tillige fandt dem i en i For-
bindelse med Parringsorganet staaende Blære (vs). Jeg fik ikke
nogen klar Opfattelse af de dem omsluttende Testikler, men for-
moder, at disse have Form af Smaablærer. Det bløde, cylindrisk-
kegleformede, stærkt contractile Parringsorgan (pm), som ligger i
Legemets bageste Deel, staaer i Forbindelse med den nys omtalte
Sædblære og omsluttes af en muskuløs Penisskede (v). Midt i
Legemet sees udbredte over et temmelig stort Rum og nærmede
til hinanden i Midtlinien to Samlinger af store Æggekiim og på2
hver Side af Legemet sees en langstrakt Blommestok. — Mindre

almindelig ved Egedesminde.

Acmostomum gronlandicum Lev. nov. sp.

-. Corpus robustum, latum, antice rotundatum, postice paulle

acuminatum. Color albo-flavus vel flavo-griseus. Corpuscula bacil-
laria multa, acervatim (3—12) conjacentia. Phårynx protractilis,

parva, subglobosa, protracta autem subeylindrica. — Ocelli de

violaceo-rubri, qvorum peripheria e arcubus tribus valde convexis

formata est, massæ gangliorum rectangulæ, antice incisæ imposi :

187
Vesiculæ testiculares laterales. In parte posteriore corporis vesicula
seminalis magna. Penis mollis, cylindricus.

Longit 1!/2—2mm, Rarum ad Egedesminde.

Det temmelig plumpe Dyr er fortil afrundet, bagtil kun svagt
tilspidset. Farven gulhvid eller graagul. Dyret er meget uigjen-
nemsigtigt og Huden tæt opfyldt med stavformede Legemer, lig-
gende gruppevis sammen, 6—12 i hver Gruppe. Det lille tønde-
eller halvkugleformede Svælg bliver, naar det strækkes ud gjennem
den terminale Mundaabning, cylindrisk- kegleformet. Lidt bag
Svælget sees en meget tydelig, rectangulær, fortil indbugtet Ganglie-
masse, som udsender 6 tydelige Nervestammer, 3 fra hver Side-
halvdeel. Over Svælget ligge to temmelig store Øine af en usæd-
vanlig Form, idet deres Peripherie dannes af 3 stærkt convexe
Buer. Pigmentet er af en violetrød Farve, og Molekylernes Ord-
ning er en lignende som i Øinene hos Acmostomum Sarsii. —
0. 8. Jensen har hos Acmostomum Sarsii fundet ,,en linieformig
bleg Saale'' langs Midten af Dyrets Bugside. Hos et eneste Exemplar,
som kun ved Besiddelsen af uregelsmæssige nyreformede Øine afveg
fra de øvrige, har jeg langs Midten af Bugsiden bemærket et smalt
Indtryk, hvorfra der udstraalede Rynker til Siderne. Testikel-
blærerne sees langs Legemets Siderande, og Sædfimene have en
lignende Form som hos den norske Art. I Legemets bageste Deel
Sees en stor rund Sædblære (vs) og et blødt cylindrisk-sækformet
Parringsorgan. Kvindelige Kjønsorganer iagttoges ikke.

Årten var sjelden ved Egedesminde og Jakobshavn.

Cylindrostomum Ørsted.
Pseudostomum O. Schmidt. — Allostomum v. Ben. — Ente-

"Tostomum Clap. — Turbella Graff. — Rusalka Vlianin.

In speciebus hic descriptis pharynx in medio circa corpore sita

Postice extrusilis.

Det er gaaet denne af Ørsted opstillede Slægt påa samme

—… Maade som Slægten Aphanostomum, idet dens Arter af forskjellige
Ek Killers or blovEs beskrevne under andre Navne, indtil Jensen

188

igjen hår optaget det Ørstedske Slægtsnavn. I »Fortegnelse over
Dyr ved Drøbak" (Naturh. Tidsskrift 2den R. I1ste B. 1844—45)
beskrives denne Slægt paa følgende Maade: ,,Corpus oblongum vel
lineare teretiuseulum, anterior corporis pars constrictione parva et
linea transversali a posteriore discreta, oculi qvatuor, os cylindri-
cum in medio corpore situm.” Man faaer ikke at vide, om Mund-
aabningen ligger i Legemets forreste eller bageste Halvdeel, men
kun at Svælget (os) udgaaer fra Midten af Legemet, og denne Be-
skrivelse vil altsaa passe baade for den af Claparéde opstillede og
af Jensen bibeholdte Slægt Enterostomum, hvis Mundaabning ligger
i Legemets bageste Halvdeel, og for Jensens Cylindrostomum, som
har en Mundaabning langt fortil. Det er derfor fra Jensens Stand-
punkt ikke ganske korrekt at sige, at Ørsted tydelig nok har
karakteriseret denne Slægt. Forøvrigt bestaaer Forskjellen mellem
de to Slægter, saavidt' man kan dømme, kun i denne forskjellige
Beliggenhed af Mundaabningen, og jeg foretrækker derfor indtil
videre kun at beholde Slægten Cylindrostomum, saaledes som den
begrændses af Ørsted.

De af mig i Grønland fundne Arter have Mundaabningen i
Legemets bagre Halvdeel. De ved Fimregruber frembragte Tvær-
indtryk i Legemets forreste Deel vare undertiden vanskelige at
opdage og hos samme Art efter Udstrækningsforholdene mere eller
mindre tydelige. Jeg tvivler derfor ikke om, at de ogsaa findes
hos de to af Claparéde og Jensen under Slægtsnavnet Enterostomum
beskrevne Arter, skjøndt disse Forfattere tie herom. Ulianin hår
iagttaget dem hos den af ham beskrevne Art E. capitatum. Des-
værre er der store Lacuner i mine Optegnelser om disse Former,
da flere af dem vare meget sjeldne, og jeg det sidste Aar ikke fik
Tid til at supplere mine tidligere Iagttagelser.

Cylindrostomum flavibacillum O. S. Jensen.

? Cylindrostomum caudatum Ørsted op. cit. p. 416. Ea
" Enterostomum flavibacillum O.S. Jensen op. cit. p. 64, Tab. i
fig. 23—26. y

189

Denne Art var temmelig almindelig ved Egedesminde; men de
fleste af mig sete Exemplarer vare smaa og endnu ikke kjønsmodne.

Cylindrostomum album Lev. nov. sp.

Corpus robustum, ovatum, postice paullo acuminatum. Color
albus. Integumentum corpusculis subrotundis, albis sparsum. Vesi-
culæ testiculares in anteriore parte corporis et intra margines late-
Tales sitæ. Penis sacciformis, mollis, in posteriore parte corporis.
Organa vitelligena paria, lateralia. Justa aperturam pharyngis
utrimqve ovarium parvum, ovato-rotundatum.

Longit Im, 0Rårum ad Egedesminde.

Det ovale, temmelig plumpe Dyr ender bagtil med en lille,
but Spids. Farven er hvid, og Huden faåer et ejendommeligt
prikket Udseende paa Grund af en Mængde lignende, med en rund-
agtig, lappet Contour forsynede Hudlegemer, som Graff fandt hos
Turbella Klostermanni (Leitschr. f. wiss Zool. XXIV). Gangliemassen
med en tydelig Indbugtning fortil. Tværindtrykket i Legemets
forreste Deel er undertiden vanskeligt at faa Øie paa, undertiden
meget tydeligt. I Legemets forreste Deel samt langs Siderandene
Sees Testikelblærer og i Legemets bageste Deel et blødt, sækformet
Parringsorgan, som ikke syntes at staa i Forbindelse med nogen
Sædblære. Paa hver Side af Svælgets bageste Deel ligger et lille
noget ovalt Ovarie, og de store, parrede Blommestokke strække sig
langs Legemets Siderande. i

Sjelden ved Egedesminde,

Cylindrostomum discors Lev. nov. sp.
Corpus robustum, ovatum, postice paullo acuminatum. Color
flavo-albus vel albo-griseus.… Ad basin pharyngis testes, duo ovati,
Satis magni, approximati, postice divergentes. In posteriore parte

—… €Orporis penis mollis, vagina inclusus. Organa res paria,

lateralia. Ovaria non visa.
Longit Imm — Exemplaria tria ad Egedesminde, Godhavn et
E Jakobshavn examinavi. ;

190

Dyret har en lignende Form som foregaaende Art; men Fa
er hvidgul eller graagul. Gangliemassen er indbugtet fortil og bagtil |
og udsender sex tydelige Nervestammer, af hvilke de to bagtil-
løbende ere de stærkeste. Tværindtryk i Legemets forreste Deel. |
Testiklerne have her en ganske anden Form end hos de øvrige
Cylindrostomum- Arter og de øvrige til Afdelingen Monocelinea 9
Ulianin hørende Slægter (Plagiostomum, ÅAcmostomum.) Medens de É
hos disse nemlig bestaa af talrige smaa, runde Blærer, ere de her z
to temmelig store, ovale Sække, som fra Svælgets Grund, hvor de . i,
ligge nær ved hinanden, divergere bagtil og udadtil. I Legemets
bageste Del et blødt, af en Skede omsluttet Parringsorgan. - De |
parrede, langstrakte Blommestokke saaes indenfor Legemets Side- E
rande. Ovarier iagttoges ikke. : |

Af denne Art har jeg seet tre Exemplarer, et ved hver af |
de tre Colonier: Egedesminde, Jakobshavn og Godhavn. |

,
É
|
j

Cylidrostomum Ørstedi Lev. nov. sp.
Corpus elongato-ovatum, postice acuminatum. Color albus. RR
Vesiculæ testiculares in anteriore parte corporis et intra margines |
laterales sitæ. In parte tertia posteriore vesiculæ seminales pyri-
formes duæ in saccum transeunt secretum granulosum continentem,
in qvo penis elongatus, sinuosus conspicitur. Juxta penem utringve
ovarium ovatum.
Longit. ”/smm, Exemplar unicum ad Egedesminde visum
Kroppen mindre plump end hos dé to foregaaende Arter 08
bagtil noget mere tilspidset. Farven hvid. Indbugtningerne & LØ
Tværindtrykket i Legemets forreste Deel tydelige. . Gangliemassen i
havde en Indbugtning bagtil og tre tydelige Udbugtninger fortil.
Testikelblærerne sees fortil og paa Siderne af Legemet. I lege z
mets bageste Trediedeel sees to temmelig store, langstrakt-pære= å
formede Sædblærer, som staa i Forbindelse med et tønde-pæreformet
Kornreservoir, opfyldt med en kornet, glindsende Masse, ordnet i
noget kantede Klumper. Indenfor dem sees et langstrakt, krummet
Legeme, indeholdende en lignende kornet Masse, ordnet i mindet

191

Klumper. Jeg antager dette Legeme for et Parringsorgan. Paa
hver Side af den» dette indeholdende Sæk ligger et ovalt Ovarie.
Af denne Art har jeg kun seet ét Exemplar ved Egedesminde.

Cylindrostomum elongatum Lev. nov. sp.

Corpus elongatum, antice anguste coniforme, postice late ro-
tundato-acuminatum. Color albus. Impressio transversa in anteriore
parte corporis distinctissima. Ocelli posteriores reniformes. Pha-
rynx brevis in parte posteriore tertia corporis. Vesiculæ testiculares
in parte tertia anteriore corporis sitæ. Spermatozoa immobilia, for-
mam inusitatam præbentia. Post pharyngem vesicula seminalis
impar cum peni molli conjuncta.

Longit Im Exemplaria pauca ud Egedesminde visa.

Det temmelig langstrakte Dyr er fortil smalt kegleformet,
bagtil bredt afrundet, tilspidset. Farven hvid. Tværindtrykket er
Overordentlig tydeligt. De bageste Øiepletter ere langagtig nyre-
formede, medens de hos de øvrige Årter ere uregelmæssig afrun-
dede. Det korte, cylindriske Svælg ligger i Legemets bageste
Trediedeel, altsaa længere tilbage end hos de øvrige Arter. Te-
stikelblærerne sees udbredte over Legemets forreste Trediedeel, og
bag Svælget ligger en Sædblære, som staaer i Forbindelse med et
sækformet, blødt Parringsorgan. Sædfimene ere ubevægelige og
Vise tre forskjellige Afsnit: en forreste tilspidset, temmelig bred
Deel med vingeformig udbredte Siderande, en smallere midterste
Deel, hvis Axe synes at have en perlesnorformet Bygning, og en
bageste Haledeel. De forénede Kiim- og Blommestokke ligge i

Midten af Legemet. Af denne Art har jeg seet nogle faa Exem-

Plarer ved Egedesminde.

Monocelis subulata Fabr.
Planaria subulata Fabr. i Fauna grønl. ;
? Monocelis agilis Schultze: Beitråge, p. 37, Tab. I, Fig. 1.
Corpus antice angustatum, postice in discum dilatabile, papillis
instructum. Color supra, parte anteriore, disco et marginibus ex-

192

ceptis, rubro-fuscus vel fusco-violaceus, subtus albus. Otolithus
prominentiis duabus. Ocellus transverse linearis, otolitho antepositus.
Pharynx paullo post medium corpus sita. In posteriore parte cor-
poris penis mollis. Longit. 57”, Communis in ulvis littoralibus
ad Egedesminde. . g

Legemet fortil tilspidset, bagtil med en udvidelig. med Fast-
hæftningspapiller besat Deel. sFarven varierer fra rødbrun til
violetsort, dog er den foran Otolithen liggende Decl, Siderandene, ;
Skiven og Bugsiden hvide. Foran den med Biblærer forsynede
Otolith ligger en til Siderne udtrukket Øieplet af samme Farve ;
som Kroppen. Svælget lidt bag Legemets Midte. Kjønsorganerne E
havde en lignende Bygning som hos Monocelis agilis Schultze, dog E
saaes, ligesom M. Schultze fandt det hos M. Zlineata Ørsted, en Samling i
Blærer, hvoraf nogle indeholdt 'Spermatozoider, medens andre vare É
tomme. Denne Art var meget almindelig mellem Alger i Fjæren, ;
samt i Bassinerne langs Stranden ved Egedesminde. i

Monocelis alba Lev. nov. sp.
(Fig. 20.)

Corpus lineare, postice disco nullo instructum. Color albus.
Otolithus prominentiis duabus. Ocellus nullus. Pharynx parvå in
parte tertia posteriore corporis. Post pharyngem vesicula seminalis
magna, in inferiore parte secreto flavo-nitenti instructa. Post hane
receptaculum secreti granulosi rotundatum, multo minus, cui penis 2
impositus chitineus, formam naviculæ dimidiæ præbens, acuminatus ; .
et marginibus liberis .dente medio instructis. .

Longit. 37», &Exemplar unicum ad Jakobshavn visum.

Legemet smalt linieformigt, bagtil uden nogen udvidelig Deel.
Farven hvid. Otolithen med Biblærer, men ingen Øieplet foran
denne. Et lille Svælg i Legemets bageste Trediedeel. Som sæd-
vanligt hos Slægten Monocelis saaes Testiklerne ,som en Mængde
Blærer i Legemets forreste Deel. Bag Svælget laa en stor rund
'Sædblære, som i sin nedadvendte Deel indeholdt en gulagtig»
glindsende Masse, og noget bag denne laa et meget mindre rand

193

Kornreservoir (7), som endte med et tilspidset Parringsorgan af
"Chitin (Fig. 20 p, Fig. 20,), hvis Form kan lignes ved en paa
tværs overskaaren Baad. De frie Rande vare paa Midten udtrukne
"i en Tand. Af denne Art har jeg kun seet ét Exemplar ved
Jakobshavn.

Monocelis Hirudo Lev. nov. sp.
(Fig. 21—22,)

Corpus elongatum, postice in discum dilatabile late ovatum,
antice rotundate incisum, a corpore cetero valde constrictum. Pars
qvarta posterior valde extensilis, animali extenso filiformis, circa
. dimidiam partem longitudinis corporis æqvans. Color griseo-albus.
Otolithus prominentiis duabus. Ocellus nullus otolitho antepositus.
Pharynx paullo post otolithum sita. In parte tertia posteriore cor-
. Poris vesicula seminalis ovata, in inferiore parte secreto flavo-nitenti
instrueta. Sub hane receptaculum secreti granulosi rotundatum, cui
penis impositus chitineus, unciniformis, valde curvatus, apice tenu-
issimo. Ovaria parva, lateralia, in medio fere corporis sita. Organa
vitelligena lateralia, elongata.

Longit. 12 (extensa 2mm). Habitat in superficie pilosa Pa-
"Juri pubescentis.

Egedesminde.

Denne Art, som i sammentrukken Tilstand er noget bredere i
Forhold til Længden end andre Monocelis-Arter, er udstrakt meget
.… Smal og i denne Tilstand mere end dobbelt saa lang som ellers.
Denne Udstrækningsevne er dog ikke eensformig førdeelt, men til-
hører navnlig den bageste Fjerdedeel af Legemet, som i sammen-
trukken Tilstand viser tydelige Tværrynker. I udstrakt Tilstand
er Legemets bagre Deel (!/3—"/2) overordentlig tynd og traadformet
(c. "/4 af Legemets største Bredde) og ender med en Skive af en

hos Slægten Monocelis usædvanlig Form. Det er en bred Oval,
Som fortil oftest er bueformigt indskaaret og derfor af en noget

E hesteskåagtig Form. Den benyttes paa en anden Maade end

Skiven hos de øvrige Monocelis-Arter, som bruge dette Apparat

— Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1879—80. 13

194

under Bevægelsen påa en jævn Flade. Naar Dyret saaes at ud-
strække sig under Mikroskopet, var den bageste traadformede Deel
af Legemet altid hævet over. Objektglassets Plan, og de Exem-
plarer, jeg har iagttaget paa selve Paguren, vare gjærne fæstede
med Skiven til et Haar, medens de drejede den øvrige Krop rundt

med Forenden nedad ligesom søgende Bytte. Under denne Beé-
vægelse udstraktes af og til Svælget, som var beliggende i Lege-
mets forreste Trediedeel (i Dyrets sammentrukne Tilstand). Farven

graalighvid. En Otolith med to Biblærer og uden Øieplet.. Te-
stikelblærerne sees mellem Svælget og Legemets bageste Fjerde-
deel. Bag dem ligger en oval Sædblære (vs), der i sin nederste
Deel indeholder en rund, gulagtig og glindsende Masse. Et Stykke
under denne ligger det runde Kornreservoir, og til dette er Parrings-
organet (21 p, 22) fæstet. Dette er en stærkt.bøiet og tilspidset
Chitinkrog, hvis to Sidevægge, ligesom Tilfældet var hos fore-
gaaende Art, ere stillede under en spids Vinkel til hinanden og
omslutte en Halvkanal. Mellem de to omtalte Blærer sees den
mandlige Kjønsaabning (a), og fra denne synes en Gang at føre
til hver af dem. I Legemets Midte eller lidt bag denne ligger
påa hver Side et lille langstrakt Ovarie, og de smalle Blomme-
stokke strække sig langs Legemets Siderande fra Svælget til
Legemets bageste Fjerdedeel.

Denne Art syntes ikke at være sjelden hos Pagurus pubesens. 2

Microstomum gronlandicum Lev. nov. sp.

Corpus lineare. Ocelli nulli. Organa urticantia nulla. Corpu-

scula bacillaria multa in anteriore parte corporis et series duas

laterales formantia. Color albo-rubescens. Ante os massa gangliorum

transversa, angusta, aliqvanto arcuata. Cephalopori parvi, ovati.
Propagatio per partitionem spontaneam transversalem: individua

bina conjuncta, utrumqve dissepimento et incisura in articulos

duos (individua futura) divisum. In individuis paucis penem vidi

chitineum, in posteriore parte corporis situm, paullo spiralitor bs

apice laminå parva instructum.

195

Longit. 1—2mm, Non communis.

De fleste Exemplarer, jeg har seet af denne Art, vare Dobbelt-
individer, bestaaende af et større forreste og et mindre bageste,
begge med Svælg forsynede, Dyr, af hvilke hvert ved et Dissepiment
og en Indsnøring var deelt i 2 Led, et større forreste og et
mindre bageste (Individer af næste Generation). Mundaabningen
er en Længdespalte, og det runde Svælg omkring dets Aabning
forsynet med en Kreds af smaa, runde, glindsende Legemer. Tarm-
kanalen er tydelig afsat fra det øvrige Legeme og forsynet med
fine Dissepimenter. Foran Svælget sees en smal, til Siderne bue-
formig udtrukket Gangliemasse uden Indbugtning. Øiepletter
mangle, derimod sees i Legemets forreste Deel en rød Plet. Le-
gemets forreste Deel er noget kegleformet, og den midterste Deel,
Som er noget fremskydelig, er forsynet med et skarpt omskrevet
Bundt af stavformede Legemer. Saadanne sees desuden, indesluttede
i Celler, i en af og til afbrudt Længderække langs hver af Lege-
mets Siderande. I Legemets forreste Deel sees endelig paa hver
Side en lille oval Fimregrube. Farven rødlighvid. Af kjønnede
Individer har jeg kun seet nogle enkelte. Parringsorganet var et
Smalt, cylindrisk, med flere Snoninger forsynet Chitinlegeme, som
endte med en lille plade-skeformet Deel. Dets øverste Deel
Syntes gaffelgrenet. Testikler saaes ikke. Midt i Legemet saaes
en stor Blommemasse, indeholdende en Æggekiim. Kjønsaabningen
Yar en oval Tyværaabning i Legemets bagre Deel. Kun hos et
eneste Dobbelindivid, som dog manglede de secundære Indsnøringer,
fandtes det bageste Individ forsynet med Penis.

Ikke almindelig ved Egedesminde.

on
Ulianinia Lev. nov. gen.

Corpus mollissimum. Anterior pars corporis impressione trans-
Versa a corpore cetero distincta. Pharynx (num pharynx vera?)
; ” åmnuliformis vel mesostomiformis, valde extensilis, im medio corpore
g … Sita, Organa urticatoria eadem forma ac in Microstomo lineari.
: 18%

i (num pharynx vera?) vel valde exte

196

Vesiculæ testiculares in anteriore parte corporis sitæ. Penis mollis. E.
Ovaria et organa vitelligena conjuncta. SØ

”" Longit. 1—1!/orm, Exemplaria pauca ad Egedesminde et:
Godhavn visa.

Ulianinia mollissima Lev. nov. sp.

Corpus robustum, elongato-ovatum, antice rotundatum. Ocelli E
duo valde distantes, argenteo-nitentes. Sub impressione transverså
massa gangliorum rectangulare, distincta. Color albo-rubescens.

Det overordentlig bløde Legeme er af en temmelig plump
Form og fortil bredt afrundet. Legemets forreste Deel er ved et
Tværindtryk svagt hovedformigt afsat fra det øvrige Legeme og er
forsynet med to lige indenfor Legemets Siderande beliggende, øie-
lignende, ved paafaldende Lys sølvglindsende Pletter. Under Ind-
trykket sees en meget tydelig, rectangulær-sekskantet Ganglie-
masse uden Indbugtninger, og fra denne udgaaer tydelige Nerve-
stammer. Huden er rigt forsynet med Neldekapsler af samme
Bygning som hos Microstomum lineare. Svælget, som, ligger midt
paa Bugsiden, er ringformet og ligner i det Hele taget Svælget
hos Slægten Mesostomum; men det er ikke nær saa iøjnefaldende
og meget mere udvideligt. Testikelblærer, indesluttende korte,
ubevægelige Spermatozoer, saaes i Legemets forreste Deel, 0g
" bagtil saaes et blødt, sækformet, med trevleformede Papiller besat
Parringsorgan. De forenede Ovarier og Blommestokke såaes påå

Siderne af Legemet, og hos et Exemplar saaes midt i Legemet 5
store Æg i forskjellige Kløvningsstadier.

Af denne Art har jeg kun undersøgt nogle faa Exemplarer
ved Egedesminde og Godhavn.

Graffia Lev. nov. gen. .

Corpus molle. Anterior pars corporis propter impressionem trans ;
versam latam et profundam plane colliformem SIGBERERER Pharyms

Te - . 14 extensilis

197

in parte tertia posteriore corporis sita. Testes? Penis? Ovaria et
organa vitelligena conjunceta.

Graffia capitata Lev. nov. sp.
(Fig. 23.)

Corpus elongatum, postice acuminatum. Pars capitiformis ro-
tundata. Prope impressionem colliformem ocelli (?) duo approximati,
reniformes, flavi, metallico-nitentes. Integumentum corpusculis flavis
Sparsum. Color albus.

Longit. ec. 1/smm Exemplaria dua ad Egedesminde visa.

Denne Form afviger fra alle andre Rhadocéler ved den over-
ordentlig stærke, halsformige Indsnøring, hvorved Legemets forreste
afrundede Deel ganske faaer Udseende af et Hoved. Det langstrakte
Dyr er bagtil noget tilspidset. I Nærheden af den halsformige
Indtrykning sees nær ved hinanden to nyreformede, gule, ved paa-
faldende Lys metallisk glindsende, øielignende Pletter. I Huden
gule Legemer, men Farven er hvid. Svælget ligger omtrent i
Legemets bageste Trediedeel. Det er lille, ringformigt, noget
Mmesostomumagtigt og overordentlig udvideligt, men i ikke "udvidet
Tilstand noget utydeligt. Af Kjønsorganer har jeg kun seet de
forenede Ovarier og Blommestokke, samt i Legemets bageste Deel
en Blære med Spermatozoer af usædvanlig Form.

Af denne Form har jeg kun seet 2 Exemplarer ved Egedes-
minde. |

Dinophilus caudatus Fabr.
Planaria caudata Fabr., Fauna grønl.
>= — 0. F. Miller, 2001. danica Pl 1, Fig. 13—15.
Vårtør capitata Ørsted: Entwurf p. 65, Fig. 7.
Dinophilus vorticoides O. Schmidt: Neue Beitråge zur Nate
Besch. d. Wirmer p. 1, Tab.1, 1a, 1b,1c, A, B, GE
Din. vorticoides Van Beneden i ,,Mém. de TAcad. roy. de
Belgique". 1. sér. XVII (1851). $. 15—23, Fig. 1—12.
Vortex capitata Ørsted, M'Intosh: Annelids of St. Andrews
(Amnals of nat. hist. Vol. XIV, 1874, p. 151); The Marine Inverte-

198

brates and Fishes of St. Andrews (1875), pag. 108, Pl. VIII, Fig.
7—11. i

Denne Form, hvis ejendommelige indre Bygning først beskreves
af O. Schmidt, der fandt den i Havet ved Færøerne, fandt jeg
ligesom Fabricius i uhyre Masser mellem Alger nær ved Kysten .
samt i de flere Gange omtalte Smaabassiner langs denne. Her
forekom den i Selskab med Monocelis subulata, Vortex balticus,
Mesostomum marmoratum var. grønl. og sjeldnere Mesostomum
bifidum. Dens uhyre Talrighed, den røde Farve, den haleagtige
Forlængelse samt de ejendommelige bølgede Rande sætte det
udenfor al Tvivl, at vi have den af Fabricius fundne Art for os.
Ligesaa tydeligt gjenkjende vi i denne Art Ørsteds Vortex capi-
tatus. Ikke alene stemmer hele Beskrivelsen fuldstændig, men i
den tilhørende Figur se vi baade den skarpt afsatte Mave og den
for dette Dyr ejendommelige Endetarm, der næsten altid har en
mørk Farve paa Grund af de i den ophobede Diatomelevninger.

Da Dyret gjentagne Gange er gjort til”Gjenstand for en ud-
førlig Beskrivelse, skal jeg her kun fremkomme med enkelte sup-
plerende Bemærkninger. En Ejendommelighed for Arten er de
dybe Rynker, hvorved Legemet faaer Udseende af at være deelt i
Led. Ved en saadan dyb Rynke og Indbugtning i Legemets for-
reste Deel faaer det foranliggende Parti et hovedformigt Udseende.
De af 0. Schmidt omtalte stærkere, børstelignende Cilier, som
findes spredte hist og her over Legemet og navnlig sees i et Antal
af fire foran og mellem Øinene, ere i-Virkeligheden Duske af læn-
gere Cilier, men som ved svagere Forstørrelse tage sig ud som
stive Børster. De talrige stavformede Legemer, som O. Schmidt
omtaler, har jeg ikke kunnet finde, derimod var Huden forsynet
med nogle brombærlignende Legemer. Tarmkanalen bestaaer, Sååa-
"ledes som det alt er fremstillet af de tidligere Undersøgere, af ie ;
Afsnit og er forsynet med en Anus. Det ejendommelige muskuløse

…—… Legeme, som ligger inden i Spiserøret, og som Schmidt giver
— Navn af Tunge, kan jeg ingen nærmere Oplysning give om. Te.

—— stiklerne sees paa Siderne af Legemet, opfyldende Rummet mellem =

199

Maven og Legemets Siderande. I Legemets bageste Deel sees paa
hver Side en Sædblære, som fører ind i en blød, sækformet Penis,
som ingen af de tidligere Undersøgere omtaler. De forenede Ovarier
og Blommestokke indtage hos Hunnerne samme Plads som Testik-
lerne hos Hannerne. Æggene lægges mellem Laminarierødder,
indesluttede i klare, gjennemsigtige, aflange Ksyelr, der ligge
. mange ved Siden af hverandre.

Leptoplana tremellaris 0.F.Miiller (non Ørsted).

Fasciola tremellaris O.F. Miiller, Verm. terr. et fluv. hist. 1773,
Vat pars 2,932. 72,

Planaria tremellaris O. F. Miller, Zool. dan. 1, pag. 36—37,
Tål. 32 Fig. 1—2. j

Leptoplana tremellaris Keferst. ,,Abhandl. der kånigl. Gesellsch.
d. Wiss. zu Gåttingen" 14. Bd. pag. 6, Tab.1 Fig. 1—7, Tab. 2
Fig: 6 og 7, Tab. 3.

Polycelis levigatus. Quatref., Ann. sc. nat. 3, sér. IV, pag. 134,
Tab. 4 Fig. 11, Tab. 6 Fig. 11 og Tab. 8 Fig. 6.

Leptoplana levigata O. Schmidt, Zeitschr. f. wiss. Zoologie XI,
Pag, 8, "Tab: 1, Fig: 3—5.

Denne Art, som er temmelig almindelig mellem Laminarier og
Opnåaer en Størrelse af indtil 207", er den eneste dendrocøle
Turbellarie, som jeg har iagttaget i Grønland. Penis er tynd,
stiftformet, men i det mindste i en Deel af sin Udstrækning blød.

Amphiporus pulcher Johnst.

? Fasciola rosea O.F. Mill. Verm. terr. et fluv. hist. Vol. 1,
Pårs 2, pag. 58.

? Planaria rosea, O.F. Mill., Zool. dan. II, pag. 31, Tab. 64,
Fig. 1 og 2,

Amphiporus pulcher kend M'Intosh, Monograph of the
British Annelids, P. 1, the Nemerteans, pag. 158, Tab. 1, Fig. 3 og
Tab. XIV. Fig. 11.

Et Par Exemplarer mellem Laminarier ved Egedesminde.

200

Amphiporus Fabricii Lev. nov. sp.

? Planaria angulata Fabr., Fauna grønl. S. 323; ,,Skrifter af

Naturhistorie-Selskabet", Bd. 5, H. 2, S. 53, T.3I, Fig. 1—7.

Caput sulcis qvattuor instructum, qvorum anteriores, incisuram

parvam utrimqve efficjentes, introrsum et paullo antrorsum vergentes, .

posteriores multo longiores, postice convergentes, angulum fere rec-
tum formantes. Color supra obscure rubro-violaceus, sulcis, mar-
gine anteriore, macula trapezoidea utrimqve inter sulcos anteriores
et posteriores cum ventre albis. Ocellorum acervi qvattuor, qvorum
anteriores arcuati in margine albo, posteriores in maculis albis siti
rotundati.

Longit 30—60mm, Communis in laminariis.

Hovedet er afrundet, fortil svagt indbugtet og forsynet med
fire skarpt fremtrædende Furer, af hvilke de to forreste, som ikke
støde sammen, løbe lidt indad og fremad. De frembringe påa hver
Side en lille Indbugtning. Noget længere bag Indbugtningerne, end

disse ligge fra Snudespidsen, begynde to bagtil convergerende 08 -

sammenstødende Furer, som med hinanden næsten danne en ret
Vinkel. Farven er oventil mørk violetrød eller violetbrun med et
blødt, fløielsagtigt Skjær. Dog er de fire Furer, Hovedets forreste
Rand samt en trapezformet, udadtil bredere og indadtil smallere Plet

mellem den yderste Deel af den forreste og den bageste Fure på

hver Side hvid, hvorved der fremkommer en meget karakteristisk
Tegning. Bugsiden er ligeledes hvid. Af de fire Grupper af Øie-
pletter ere de to forreste bueformige og ligge i den hvide Rand,
"de to bageste runde og sees i eller i Nærheden af de hvide Pletter.

Skjøndt det neppe synes rimeligt, at Fabricius skulde hav?
overseet denne i Laminarierne meget. talrige og høist karakteristiske
Art, tør jeg dog ikke sikkert henføre den til Planaria angulata,

som; forøvrigt uden al Tvivl hører. til Slægten Ampsigore RE
uden at denne opnaaer en langt betydeligere Størrelse og af Fa- DE

201

bricius kun er fundet paa Sandbund, er Farven noget forskjellig,
og hverken i Fabricii temmelig udførlige Text eller i Figurerne
findes nogen Antydning af Hovedets af mig beskrevne Farve-
tegning. Derimod turde det af Fabricius omtalte violette Rudiment
være at henføre til den her beskrevne Art.

Det er med Urette, at M'Intosh henfører Planaria angulata
til Slægten Cerebratulus (M'Intosh op. cit. p. 195), da den ganske
mangler de hos denne Slægt optrædende Hovedspalter og derimod
har fire lignende Furer, som den her beskrevne Art.

Tetrastemma candidum 0. F. Miiller.

Fasciola candida O. F. Mill, Verm. terr. et fluv. hist. I, 2
b 71.

Planaria candida O. F. Mill., Zool. dan. Prodr. N. 2704.

Tetrastemma varicolor Ørsted (partim.), ,,Entw. einer syst. Ein-
theil." u. s. v. p. 85, f. 41—44.

Tetrastemma candida M'Intosh., Op. cit. p. 167, + IL, f. 2 og 3.

En rød Tetrastemma, som jeg henfører til denne Art, var al-

mindelig mellem Laminarier.

Cosmocephala () cordiceps M. Sars.

O. S. Jensen op: cit..p. 82, Tab. VHI, Fig. 13—16,

Ad charactera hujus animalis in manuscriptis M. Sarsii descripti
et a cl. 0. S. Jensen cum dubio ad genus Cosmocephalam Stimps. referti,
aåddenda sunt: proboscis pugione et burseolis aciculiferis qvattuor
instructa; caput pro acervis ocellorum maculis magnis diffusis
qvattuor ornatum.

Ad genus idem (Cosmocephala ?) eknrer hastatus M'Intosh
(Op. cit. p. 162 Pl. VII, f. 2) referri debet.

Af denne Art har jeg fundet nogle faa Exémplarer ved Hjælp
af Skraben.

Planaria fusca Fabr., Fauna, grønl. p. 324.
Planaria fuscescens Fabr., Skrifter af Naturh.-Selskabet 4de B.
H. 2 p. 58 +& XI f. 3—10.

202

Cerebratulus fuscescens Fabr.

Caput subacuminatum. Color supra obscure griseus, dorso i

medio fusco, ventre, marginibus lateralibus et fissuris cepha-
licis albis. ;
Long. 125077 fat. 109%, Grass. 737 Bxemplar unicuin vid

in superficie maris natans ad. Godhavn.

Overalt betyder:

|
allene

|
Hage w

. Parringsorganet af samme Art Så tillagehelede ”Spidsør.

Forklaring til Figurerne.

p — Parringsorgan.

vs — Sædblærerr).

vr — Kornreservoir.

v — Skede

a& — Kjønsaabning.
Sædblære og Parringsorgan af Convoluta grønlandica n. sp.
Sædblære, sabeer min 0. s. v. af Mesostomum marmoratwm
Schultze, var. gvønl.

d rap rn mellem Kornreservoiret og Peni

P sorganet af samme Årt, stærkere inn

Sædblære og Parringsorgan af Mesostomum violaceum n. bg
Sædblære, Parringsorgan 0.s.v. af Mesostomum agile n
Sædblære.... 0.s.v. af Mesostomum flabelliferu ERB
Parringsorganet af samme Art, stærkere rusker bestaaende af

rede.
eceptaculum seminis af Mesostomum flabelliferum O.S. Jensen
t. Den sammensnoede Chitintraad.
re søren stærkere forstørret t og for safe veg udstrakt.
Sædblære . ....0.8.v.

Sædblære, ....0.s.v. af Gyrator Steenstrupii.

erus.
Parringsorganet af samme Art, stærkere forstørret.

203

Fig. 16. Parringsorgan af Gyrator grønlandicus mn. sp.
— 17. Sædblære ....0.s.v. af Gyrator assimilis n. sp.
h Chibalron udentvivl bestemt til engang at erstatte Fatrings-
.organet
— 18: Parringsorgan af Gyrator assimalis, stærkere forstørret.
— 18,. Chitinkrogen stærkere forstørret.
— 19. Sædblære ....0.s.v. af Plagiostomum caudatum n. sp.

— 20. Kornreservoir og Parringsorgan af Monocelis alba n. sp.
sr 20. enes HR samme Årt, stærkere forstørret.
— 21. Sædblære .. s.v. af Monocelis Hørudo

== 22: Fre sgnet af arne Hirudo, akerkere forstørret.
— 23. Graffia capitata n.g. &n

Explicatio iconum.
Ubiqve significant:

—

ens.
— vesicula seminalis-vel vesiculæ seminales.

vs
r — NØDERER secreti granulosi.
v — vagin:

a — SE « genitalis.

Fig. 1. Vesicula seminalis et penis Convolutæ grønlandicæ n. sp

2, Vesicula seminalis, penis etc. Mesosostomi ikannorsk Selultes,
var. grøn

- d. Ductus angustus inter Ek FRE secreti granulosi et penem.

— 8. Penis ejusdem speciei, magis au

— 4. Vesicula sem. et penis Me are Slskelle ni. sp.

— 5, Vesiculæ”sem., penis etc. Mesostomi agilis n. sp.

6. Vescnlæ som... te. Mesostomi flabelliferi O.S. Jensen.

— 7. Penis Mesostomi fidkp O.S. Jensen, magis auctus, e partibus

tribus constans: æ, y, 2
— 8. Partes æ et y solæ.
— 9. Receptaculum seminis Mesostomi flabelliferi O.S. Jensen.

—

— 12. Vesicula sem. et penis Anoplodii Mytili n. sp.
— 13. Penis Gyratoris menes O. S. Jensen, valde auctus.
Er lå bred: RE REE c. Gyratoris Steenstrupi O. Schmidt.

ak Sag ind speciei, magis auctus.

n. sp.
Vadicnl Bo. ate: Gyratoris assimilis n. sp.

1
”… — 19. Vesicula sem. .. . . ete. Snskaltorns caudati n. sp.
— 19,. Spermatozoa ejusdem speciei.
20. Receptaculum secreti granulosi et RER Monoecelidis albæ n. sp A
— 20,. Penis Monocelidis albæ, magis a
Bov Øv Node sete Monocelidis Hirudinis m. sp.
22. Penis Monocelidis Hirudinis, magis au
— 23. Graffia capitata n. g. & n. sp.

Vingeprydelserne hos Konge-Ederfuglen
og Mandarin-Anden.
Af
J. Reinhardt.
(Meddelt i Mødet den 17de Oktober 1879.)

Det sidste Hefte af ,,naturhistorisk Tidsskrift" har bragt en Med-
delelse af J. C. H. Fischer om Konge-Ederfuglen!). Saaledes som
den er, levner den Plads for yderligere Oplysninger, og jeg vil
tage den til Udgangspunkt for nogle Bemærkninger baade om det
Forhold, hvorom den handler, og om lignende hos nogle andret
Mere eller mindre beslægtede Fugle.
Forfatteren begynder med at berette, hvorledes han for nogle
Åar siden (i November 1873) under Udstopningen af en i et
Fiskergarn fanget Han af Somateria spectabilis ikke kunde faa
dens Vingefjær til at ligge glat ned, saaledes som han trode, at
de burde ligge, og hvorledes han dernæst ved sine Forsøg paa at
komme efter hvad der var i Vejen, blev opmærksom paa to ejen-
dommelige, paa Overarmen siddende Fjær, som Meddelelsen kalder,
efter min Mening mindre rigtigt, Svingfjær af tredje Orden”).
enden DD EEE
") En gammel Han af Konge- Edderfuglen.” Naturh. Tidsskrift. 3. R.
11. Bd. 3. H. Kbhvn. 1878 (dog først udgivet i Juni 1879). S. 599
6082, Tab. XIE
Sa, Allerede Linné fraskrev, som bekjendt, Overarmen Svingfjær (

miges, nulli vero Brachii"), og der er nere Grund "til Ng BpRve
denne i det væsenlige rigtige Anskuelse. skal indrømmes, at

Medens han var saaledes beskæftiget, fik han Besøg af en anden
Fugleelsker, og begge Herrer overtydede sig nu i Forening om, at:
disse Fjær baade påa Grund af deres Form og paa Grund af den
Stilling, hvori de ere fæstede til Overarmen, slet ikke kunne ligge
glat ned, men hæve sig fra Ryggen og danne ejendommelige Pry-
delser"). Han trode først, at håns Opdagelse var ligesaa ny for
andre, som for ham selv, og bestyrkedes i sin Tro ,,ved ikke i
noget nyere Billedværk over Fuglene at finde de omtalte Fjær an-
givne", men blev senere gjort opmærksom paa, at de alligevel alle-
rede tidligere havde været beskrevne og Fuglen tillige afbildet med
dem af von Wright i andet Bind af acta soc. scient. fennicæ. Saa
vidt selve Forfatteren! Men hans Bemærkning om hvad der alle-
rede tidligere var oplyst om disse Vingeprydelser er rigtignok
meget ufuldstændig; thi selv om han ikke har fundet nogen ÅAf-
bildning af Fuglen med disse Prydelser, er der dog en saadan i
Sundevalls og Åkerlunds ,,Svenska Foglarna" (14. Hefte, 1864).
Man maa dernæst ikke tro, at von Wright er den eneste, som har

gjort opmærksom paa disse Fjær, og at hans Bemærkning derom ;
er gaaet upaaagtet i Forglemmelse; de ere tværtimod påaany om-
talte af Nilsson i hans velbekjendte Værk ,,Skandinavisk Fauna,

Brugen af Kunstordet ,,Svingfjær af tredje Orden", remiges tertiarie,
til en Tid har været vaklende, maaske til Dels paa Grund af mangel-
fuldt Kjendskab til den oprindelige Definition. Men efter at et
grundigt Studium af Vingens Fjærlag for længst har øvet sin Ind-
flydelse paa Terminologien, har man været temmelig enig om ved
Svingfjær af tredje Orden kun at forstaa de inderste af de til Under-
armens Bagrand fæstede Svingfjær, naar de afvige meget fra de øvrige
Armsvingfjær (remiges cubitales v. secundariæ). De Fjær, Forfatteren

giver Navn af ,,Deckfittich”, og som Nilsson (for ogsaa at henvise til ;
en nordisk Videnskabsmand) betegner som ,Skulderfjådrarne".
1) Det er for øvrigt besynderligt, at Forfatteren kunde (som han selv

omstændeligt beretter) vadske og tørre den friske Fugl, aftrekke

Skindet, kort sagt pusle med Fuglen paa forskjellig Maade i længere
Tid, uden at se noget til de omtalte Fjær og først faa Øje paa dem;
da han var halv færdig med Udstopningen. un

207

Foglarna" (3. uppl. 1858) og netop med Henvisning til von Wrights
Afhandling; fremdeles ere de naturligvis atter beskrevne i sidst-
nævntes eget, efter hans Død af Palmén fortsatte og afsluttede Ar-
bejde ,,Finlands Foglar" (senare afdelingen, Helsingfors, 1873).
Endelig skylder måf ganske vist von Wright den udførligste og
bedste Underretning om de oftnævnte Fjær; men man skylder ham
ikke den første; thi Fjærene ere allerede nævnte i en af de ældste
Beskrivelser og angivne paa en af de ældste Afbildninger, man
har af Konge-Ederfuglen, nemlig Sparrmans i ,,Museum Carlsonia-
num" (1787).

Det kan saaledes ikke nægtes, at man allerede længe førend
Offenliggjørelsen af Forfatterens Artikel i Grunden ofte nok var
blevet belært om Konge-Ederfuglens Vingeprydelser; da Forfatteren
imidlertid ikke er Fagmand, vilde det neppe være ganske billigt
at bebrejde ham, at dette ikke har været ham tilfulde bekjendt,
og da hans Artikel i alle Fald meddeler et ikke forhen i Litera-
turen optegnet Eksempel paa den omtalte Fugls Forekomst ved
vore Kyster, kan Offenliggjørelsen for saa vidt ogsaa kaldes en
Vinding; var den medgivne Afbildning virkelig god og von Wright's
Saa fejlfuld, som Forfatteren mener, vilde det endnu mere kunne
siges. Men det maa rigtignok under alle Omstændigheder beklages,
at Artiklen paa sine Steder bringer fejlagtige Angivelser, som tilmed
staa i Strid med allerede foreliggende rigtige. Naar Forfatteren
Saaledes kalder den understliggende af de to ejendommelige Skulder-
fjær »bruunlig", men den øverstliggende ,,blaa", vækkes derved

Forestilling om en stor og iøjnefaldende Forskjel i disse to Fjærs

Farve, som slet ikke er tilstede, og Ordet ,,blaa" er endog saa
langt fra at passe, at det er uforstaaeligt, at det overhovedet kan
Være brugt. Fremdeles turde Forklaringen af de titomtalte Fjærs
Stilling og Leje være noget uklart udtrykt, selv om den maatte
Være, rigtig ment. . Der siges nemlig, at Fjærene opnaa ,,deres
Meget iøjnefaldende Stilling" derved, ,,at de ere saaledes befæstede
i Huden, at de hvile paa Inderfanens Kant, støttede af det spidst

; tilløbende Skaft, og komme derved til at vende Yderfanens Spids

Pral

908

lige i Veiret". Skal dette forstaas efter Ordene, ligger det vel
nærmest at tro, at Fjærene i deres fulde Længde staa paa Kant,
og (da de skulle hvile påa Inderfanens Kant) vende den Flade,

som egenlig er Undersiden, lige udad, Oversiden lige indad; i

ethvert Tilfælde kan det neppe lægges Læserne til Last, om de

antage dette for Meningen. :
Imidlertid vilde en slig Stilling af Fjærene unægtelig være

paafaldende; jeg er derfor tilbøjelig til at formode, at Forfatteren

ikke vil have Ordene saaledes forstaaede, og i alle Tilfælde har

jeg ved i Anledning af hans Artikel at efterse Forholdet saavel

paa Fjærsiden som paa Kjødsiden af Skindene ikke fundet noget i.

den Grad usædvanligt i Fjærenes Stilling eller Leje. De ere fæstede
i Huden med deres Poser paa samme Maade som de øvrige Skulder-

fjær, og ganske tæt op til hinanden saaledes, at den ene af dem,

den største, med sin Underside dækker og rager lidt ud over Over-
siden af den anden, samt at begges rette Fjærspidser ligge fladt
"ind paa de inderste, segelformige Armsvingfjær, ganske som von
Wright siger, og saaledes at tillige den ejendommelige, af Yder-

fanen dannede Spids stikker skraat frem udad og opad, fordi dette

Stykke af Yderfanen er meget bredere end Nabofjærene og tillige,
påa Grund -af Skaftets Krumning noget hvælvet forfra bagtil, 08
fordi endelig Yderfanens enkelte Straaler i dette Stykke krumme
sig lidt opad, saa at man fra Siden af ser ind under den af Yder-
fanen dannede Spidse. Paa intet af de grønlandske Exemplarer,
som jeg har havt Lejlighed til at undersøge, har Yderfanens Spids
hævet sig højere i "Vejret end paa v. Wrights Figur, der jo eT
. tegnet efter et Exemplar, som maa antages at stamme fra østligere
Egne og navnlig fra saadanne, hvorfra vel snarest de enkelte
Konge-Ederfugle komme, som i Ny og Næ vise sig ved de danske

Kyster. Naturligvis maa det ved Spørgsmaalet om de omtalte Fjæs

Stilling ikke glemmes, at jeg aldrig har havt Lejlighed til at se 08
undersøge nogen nylig død Fugl; men paa Skind, som jeg bar
blødgjort eller opblødt, har jeg ikke formaat uden med Vold af

give de særegne Skulderfjær nogen anden Retning end den ovenfor |

|
E
DØ
E.
Q

Ha
i:
n
SÅ
É

"209

ER
ag

beskrevne; og det bør derhos heller ikke overses, at Meddelelsens
Forfatter ikke synes at have anstillet et i alle Henseender udtøm-
mende Eftersyn; thi han siger selv, at han først blev opmærksom
påa Fjærene, da han var mere end halv færdig med at udstoppe
Fuglen, og hvad han derefter foretog sig ses ikke at have været
en dybere gaaende Undersøgelse af Skindets Kjødside og Fjærenes
Befæstelse i Huden, men kun at løsne Vingerne fra de Jerntraade,
som holder dem i Stilling paa den udstoppede Fugl, og at forsøge
påa at rette paa de enkelte Fjærs indbyrdes Leje.
Forfatteren siger dernæst, at han ,,paa Skindet af een grøn-

s landsk Hun" har fundet en Fjær, af hvis Fanespidse han giver en

| Figur"), og ,,hvori viser sig en tydelig Tilnærmelse til Hannens
Form", men at der ,,i Regelen intet Spor" findes af denne Fjer-
dannelse ,,paa Hunnerne". Saaledes forholder det sig imidlertid
ikke; Fjær som den afbildede ere tværtimod ligesaa ejendomme-
lige for Hunnerne, som Hannernes mere udviklede Fjærpynt for
dem. Naar Forfatteren i flere eller færre Tilfælde (Tallet nævnes
ikke) alligevel ikke har fundet slige Fjær, kan det kun tilskrives
en tilfældig Mangel?), og eftersom han har benyttet v. Wrights
Afhandling i det finske Selskabs Skrifter, er det besynderligt, at
det er undgaat ham, at denne Ornitholog netop siger at have
fundet særegne Fjær, som svare til ,,hannens ofvanbeskrifna skulder-
fjådrar", hos de friske Hunner, han havde haft, altsaa hver Gang
fundet netop det selv samme, som Forfatteren i et enkelt Tilfælde;
og hertil kan endnu føjes, at von Wright fremdeles i sit posthume
Værk, ,,Finlands Foglar", i Følge gjentagne Erfaringer paany til-
skriver Hunnerne slige Fjær, samt at jeg selv ikke har savnet dem
Påa nogen af de fem eller seks Hunner, som jeg i den Anledning
har efterset. Derimod kan man af den Form, som disse Fjær have

> ER en SE

"Le, Tab. XII, Fig. 3, Spidsen af en Fjær af venstre Vinge; Fig. 2,

y som fremstiller en lignende Fjær af en grønlandsk Han, er af højre

inge.
d de kan være rigtigt at minde om, at v. Wright et Par Gange har
ogsaa Hannernes særegne Skulderfær at mangle.
idensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1879—80. 14

210

hos Hunnerne, let se, at de hos dette Kjøn ikke rage i Vejret op
over. den øvrige Fjærklædning; Spørgsmaalet lader sig med fuld
. Sikkerhed besvare ved Hjælp af Skind, og det er ikke nødvendigt,
saaledes som Forfatteren mener, at lade det henstaa ubesvaret,

indtil der en Gang byder sig en Lejlighed til at undersøge en .

frisk Fugl.

Endelig vil jeg bemærke, at alle de, som have havt Lejlighed
til at se Hannen af Konge-Ederfuglen levende eller umiddelbart efter,
at den var skudt, uden Undtagelse sige, at Næbpukkelen er orange-
gul, og saaledes afbilder von Wright den ogsaa. Naar Forfatteren
paa sin døde Fugl har fundet den ,,smukt blegrød”, maa det altsaa

i alle Fald have været en usædvanlig Afvigelse fra Reglen, og det "

er vel endog neppe saa ganske vist, at Farven har været saaledes,
medens Fuglen levede. Det maa erindres, at denne er død ved
Kvælning under Vandet, at den maaske har ligget timevis kvalt i
Fiskergarnet,. førend dette røgtedes, og at Forfatteren, da der i
1873 endnu ingen Jernbaneforbindelse var mellem Holbæk 08
Kjøbenhavn, vel nok kan have modtaget sin Fugl samme Dag som
den var fanget i Holbæk, men neppe kan have undersøgt den ved
Dagslys før Dagen efter.

Det har allerede i Forbigaaende været berørt, at Forfatteren
mener, at den Figur af Konge-Ederfuglens Han, som Magnus von
Wright har givet (saaledes hed nemlig denne Ornitholog, ikke H.
v. Wright, som Forfatteren kalder ham), lider af væsenlige Mangler.
Fejlene, af hvilke den første siges at gjentage sig ogsaa i Figuren
af Hunnen, skulle være, at Benene sidde meget for langt. fremme,
og at Skulderfjærene ere komne for langt tilbage paa Ryggen, 08
de formenes at: være en Følge af, at Figuren er tegnet efter et
udstoppet Eksemplar, hvis Krop har været gjort for lille eller i

alle Fald været forkert dannet. Men dette er slet ikke Tilfældet E

og den fremsatte Gisning er virkelig noget overraskende; thi von

Wright har i sin Tavleforklaring udtrykkelig fremhævet, at begge
Figurer, saavel Hannens som Hunnens, ere tegnede efter den friske

Fugl inden den blev udstoppet. Det kan indrømmes, at Benene

E FEE

911

sidde lidt for langt fortil; men i alle andre Henseender tør Fi-
gurerne vistnok kaldes ligesaa korrekte som smukke, og det er
maaske ikke af Vejen at minde om, at M. v. Wright ikke blot
var en grundig Kjender af Skandinaviens Fugle, men tillige, lige-
som sine Brødre Wilhelm og Julius, en naturhistorisk Tegner af
første Rang, og at Sverig og Finland i disse Brødre besad Konst-
nere, som fuldkommen kunde maale sig med de allerbedste sam-
tidige andetsteds. Vender man nu Øjet fra v. Wrights Figur til
den Afbildning, som ledsager Notitsen i ,,Naturh. Tidsskr.”, bliver
det neppe mange, som ville samstemme med Forfatteren i at kalde

& den god; .om den gjælder netop, hvad der med Urette er sagt om

i den anden, at.den bærer Præg.af at være tegnet efter en ud-
| stoppet Fugl, og aabenbart af en Tegner, som mangler Blik for
og Kjendskab til Fjærenes Stilling og Leje paa Fuglekroppen.
For at. nævne de væsenligste Fejl, saa sidde Fjærene ikke grup-
perede paa Fuglekroppen i Lokker og Bundter, saaledes som. det
ser ud paa Figuren; alle Enkelthederne i Vingens Fjærlag (Vinge-
prydelserne ikke undtagne) ere urigtigt og uforstaaeligt fremstillede,
og Hovedet med.Pukkelen og Næbet ere, ligesaa vel som Fødderne,
uheldigt gjengivne.
……… Naar man først er bleven- opmærksom paa Konge-Ederfuglens
mærkelige Skulderfjær, ligger Spørgsmaalet, hvorledes det da i
” samme Henseende forholder sig med de øvrige Ederfugl- Arter,
tnægtelig saa nær, at dét har undret mig slet ikke at finde det
berørt i den mig tilgængelige Literatur, end ikke for den alminde-
; lige Ederfugls Vedkommende. Det turde derfor være passende at
—…… benytte den Anledning, som her tilbyder sig, til at afhjælpe denne
Mangel. Tager man en Han af Somateria mollissima for sig, vil
Man let se, at der ogsaa blandt dennes Skulderfjær findes et Par,
Som kjendelig afvige fra Resten, og som aabenbart ere aldeles
homologe-med dem, der danne Vingeprydelserne hos Konge-Eder- dg
"fuglen; de ere, ligesom disse, to i Tallet i hver Vinge, sidde paa ig
det selvsamme Sted, den ene dækket af den anden, og ere større
og forsynede med tykkeré Poser end de øvrige Skulderfjær. Ogsaa
mæ

212

i deres Form vise de en umiskjendelig Lighed med de tilsvarende
Fjær hos Hannen af Somateria spectabilis; den væsenligste Forskjel,
de frembyde, er den, at deres Yderfane ikke løber ud i en ligesaa
lang Spids som hines, men kun danner et fremspringende, afrundet
Hjørne; de nærme sig altsaa i deres Form til de tilsvarende Fjær
hos Konge-Ederfuglens Hun, og de rage derfor ligesaa lidt som
disse frem iblandt og op over de øvrige Skulderfjær. At de natur-
ligvis ikke ere sorte som hos Hannen af Somateria spectabilis, men
hvide ligesom Resten af den almindelige Ederfugls Skulderfjær, be-
høver maaske neppe særlig at fremhæves. Ligesaa lidt, som det
var Tilfældet hos Konge-Ederfuglen, ere disse Fjær hos Somateria
mollissima indskrænkede til Hankjønnet; Hunnerne besidde dem
ligeledes, kun mindre udviklede og mindre afvigende fra de øvrige
Skulderfjær end Hannens, ligesom vi i det foregaaende have set
det ogsaa at være Tilfældet hos forrige Art"). Af Somateria v-ni-
grum besidder Museet kun Hunnen; men hos denne ere de omtalte
"Fjær tilstede og ligne i Størrelse og Omrids dem hos Hunnen til
den almindelige Ederfugl: der kan altsaa ingen Tvivl være om, af
Hannen ligeledes maa besidde dem, og da Somatéria v-nigrum i
det hele er meget nærmere beslægtet med den almindelige Eder-
fugl end med Konge-Ederfuglen, -er det højst sandsynligt, at de
ville findes mere at ligne dem hos den første end hos den sidste
af disse to Arter. Hos Somateria (Lampronetta) fischeri endelig har
jeg ligeledes fundet disse Fjær hos bégge Kjøn, i det væsenlige
stemmende med dem hos Somateria mollissima. Som mån sf;
besidde altsaa alle Somateria-Arterne disse to ejen-

dommelige Skulderfjær, og de forekomme ligesaa vel

hos Hunnerne som hos Hannerne, skjøndt rigtignok g
stedse mindre udviklede hos de første end hos de sidste, DE

1) Det forekommer mig ikke rimeligt, at Somateria dresseri vil kunne EH
opretholdes som en selvstændig, fra 5. mollissima forskjellig Art; da D

den under alle Omstændigheder stemmer aldeles overens med

at tage særligt Hensyn til den her.

i det Forhold, med hvilket vi beskæftige os, er det ikke nødvendigt '

som det jo ogsaa var at vente. En saa betydelig Udvikling, at
deres Yderfane i en Spids rager ud og skraat op over de øvrige
Vingefjær, opnaa de imidlertid vistnok kun hos Somateria spectabilis
og selv her kun hos Hannen. Hos Anas stelleri Pall., som jo af
nogle Ornithologer henregnes til Somateria-Slægten, findes der
blandt Skulderfjærene ingen, der i Form eller Snit stemmer med
dem, der udmærke Somateria, og heri kan man maaske se en
Grund mere til hellere at følge de Systematikere, som foretrække
åt betragte denne Dykand som Typus for en egen Slægt, Stelleria.

Det staar tilbage at tilføje nogle Ord om de besynderlige og
langt mere iøjnefaldende Vingeprydelser, som udmærke Hannen af
den saakaldte Mandarin-And (Aiæ galericulata) fra China, Amur-
landet og Japan. Allerede v. Wright har i sin ovennævnte Af-
handling, ,,Bidrag till Prakt-Eiderns Natural-Historia"", gjort den Be-
mærkning, at denne Fugl ved sine Vingeprydelser ,,påminnar om
Galer- eller Fjårilvingade Anden", og senere har Nilsson i ,,Skand.
Fn." været enig heri og udtrykt sig endnu bestemtere ved i Konge-
Ederfuglens ejendommelige Skulderfjær at finde ,,bårjan till samma
vingprydnad, som hos Anas galericulata år så utvecklad". Det
kan mu heller ikke nægtes, at den ene af disse Ænders Vinge-
Prydelser ganske naturligt vil kalde den andens frem for Tanken,
08 at, for saa vidt, i det mindste von Wrights Ord have deres Be-
rettigelse; men en nærmere Sammenligning mellem Forholdet hos
Mandarin-Anden og Konge-Ederfuglen vil straks lære en, at det i
Grunden dog kun er en overfladisk Lighed, der er tilstede, og at
man ikke vilde kunne forvandle Mandarin-Andens Vingeprydelse til
Konge-Ederfuglens ved at tænke sig den formindsket til denne
Sidsteg langt ringere Størrelse.

Der findes for det første hos Mandarin-Anden i hver Vinge
ikke, som hos Konge-Ederfuglen og Somateria-Slægten overhovedet,
fo, men kun én Fjær, som antager en særegen, fra Nabofjærenes
Sanske forskjellig Form, og denne ene Fjær sidder paa Underarmen
Og er den inderste Armsvingfjær. Om Mandarin-Andens Vinge-
Prydelse kan man altsaa, om man vil, med Rette bruge Benæv-

214

nelsen ,,Svingfjær af tredje Orden", som vi have set uegenlig an-
vendt paa Konge-Ederfuglens særegne Skulderfjær; det er altsaa
Fjær, som henhøre til forskjellige Kategorier, der danne Vinge-
prydelserne hos disse Ænder. Men ogsaa Maaden, paa hvilken de
paagjældende Fjær ere blevne uddannede for at kunne tjene til det
Brug, hvortil de ere bestemte hos de to Fugle, er en ganske for-
skjellig hos hver især. Medens det hos Somateria spectabilis
er Fjærenes Yderfane, som i et Stykke tiltager saa stærkt i Brede
og danner den Spids, som rager op og ud over de yderste Skulder-

fjær, er det hos Mandarin-Anden omvendt den paagjældende Fjærs

Inderfane, som naar en saa overordenlig Brede og rejser sig højt
i Vejret"), medens Fjæren iøvrigt med sit Skaft og sin Yderfane
krummer sig nedad omtrent paa samme Maade som de inderste
segelformige Armsvingfjær hos Somateria-Slægten. Endelig synes

denne Vingeprydelse hos Mandarin-Anden udelukkende at være et. Jog

Kjønsmærke, hvortil der end ikke er nogen Antydning hos Hun-
nerne; i det mindste har jeg ikke fundet Spor til noget afvigende
i Formen af dennes inderste Armsvingfjær; imidlertid bør jeg til-
føje, at, medens jeg har havt baade Skind og udstoppede Exem-
plarer af Hannen til min Raadighed, besidder Museet kun et gam-
melt udstoppet Eksemplar af Hunnen, og det kunde unægtelig være
ønskeligt for Sikkerheds Skyld at gjentage Eftersynet paa et Skind,
som kunde opblødes og saaledes tilstede en mere indtrængende
Undersøgelse end dette Eksemplar. :

1) Vieillot tager i ,,Galerie des oiseaux” fejl af Inder- og Yderfanen, og
beskriver denne sidste som dannet ,,des barbes d'une træs-grande 10n-
gueur, coloriées d'un beau rouge orange liseré de noir et de blanc
sur le bord", og besynderlig nok har senere ogsaa W. Swainson i
»Animals in menageries" gjort sig skyldig i den selvsamme, næsten

ubegribelige Forveksling.

ERE og

É
E:
Å

215

Rariora Codana.
Auctore
Hans Christian Lyngbye.

(Opusculi posthumi pars.)

Da Universitetet i 1836 vilde afholde en større Fest i Anledning .
af, at tre Hundrede Aar vare henrundne siden Reformationens Ind-
førelse i Danmark, blev der (se Selmers Akadem. Tidender, 4. Bd.
S, 127 ff.) dels udsendt en almindelig Indbydelse fra Universitetet
til Mænd, der paa Grund af literær Virksomhed eller Embedsstil-
ling maatte være kvalificerede til at attraa akademiske Grader, til
at benytte denne Lejlighed til at erhverve sig disse ved at ind-
Sende videnskabelige Arbejder til det paagjældende Fakultets Be-
dømmelse og senere paa sædvanlig Vis offentlig forsvare dem; —
dels rettet specielle Indbydelser til enkelte, fortjente Mænd, hvem
Man vilde bevidne sin Højagtelse, og af hvilke nogle formedelst
Alder, Levested eller andre Forhold fritoges for det mundtlige For-
Svar. Skjønt N.. Hofman Bang i sin Biografi") af H. Chr.
Lyngbye, Forfatteren til det berømte Værk ,,Hydrophytologia
danica«, siger, at han ,af det filosofiske Fakultet ved Kjøbenhavns
Universitet blev indbudt til at disputere for Doktorgraden%, finder
Jeg dog ikke dette anført i Selmers Akad. Tid. En Indbydelse har.
Lyngbye sikkerlig dog faaet paa en eller anden Maade, thi ellers

2 Yilde denne yderst beskedne (og derfor heller ikke af alle efter
Fortjeneste skattede), lidet skrivende Naturforsker, — som skyede

al Offentlighed, bestandig ,, trak sig tilbage i sit Sneglehus" og som
! mange Aar havde levet i saa trykkede.Kaar, at han ikke havde
an eee SER RE, v ”

” Krøyers Naturhist. Tidsskr., II Bd. S. 1—7, 1887.

216

Raad til at bestride den videnskabelige Korrespondance, som hans
Studier førte med sig, — næppe have indsendt nogen Afhandling
til Bedømmelse. Hofman Bang skriver, at han vel modtog
Indbydelsen og havde Disputatsen, som var af botanisk og (over-
vejende) af zoologisk Indhold, og som han gav Titel ,,Rariora Co-
dana", næsten færdig, men at Forretninger forhindrede ham i at
lægge den sidste Haand paa Arbejdet. Dette kan til Dels være
sandt, men der stødte dog vist nok andre, uheldige Omstændigheder
til. Da jeg i denne Sommer (1879) tilfældigvis blev bekjendt med,
at denne Afhandling tillige med en Del andre, zoologiske Op-
tegnelser og Afbildninger af Lyngbye opbevaredes i det 2z00-
logiske Musæum, til hvilket de i sin Tid ere komne fra Christian
VIIs ,,partikulære zoologiske Cabinet", gav Dr. Litken!) mig en

1) Relata refero. Da jeg ikke personlig har kjendt noget af de
daværende naturhistoriske Medlemmer af det filosofiske Fakultet,
har jeg selvfølgelig ikke Fortællingen fra første Haand og kan ikke
indestaa for dens Rigtighed i Enkelthederne, med Hensyn til hvilke
hverken min eller min Hjemmelsmands Hukommelse efter saa mange
Aars Forløb kan være fuldkommen sikker. Jeg skal kun her til-
føj Bemærkning, at ogsaa den zoologiske Del af ,,Rariora C0-
dana” indeholdt ikke faa lavere Dyreformer, som først langt senere
ved andres Undersøgelser af vor Kystfauna ere blevne bekjendte som
danske, saavelsom andre for deres Tid meget gode og værdifulde
Iagttagelser. Var L.s Arbejde bleven offentliggjort i 1836, vilde det,
ogsaa fra den zoologiske Side, have været et meget smukt Bidrag til
vor naturhistoriske Litteratur, som vilde have kunnet virke vækkende
og ansporende til vor Havfaunas Undersøgelse og Studium og frem-
kaldt en livligere Virksomhed paa dette Omraade paa et tidligere
Tidspunkt end det nu skete. Nu at offentliggjøre den zoologiske Del
af ,,Rariora Codana", vilde dog næppe være rigtigt og heller ikke
nødvendigt, da Lyngbyes Optegnelser efterhaanden ere blevne »€
nyttede af dem, der i senere Tider have gjort vort lavere Havdyrliv
til Gjenstand for monografiske Arbejder. Jeg skal tilføje, at der des-
uden foreligger et Kvart-Hefte med Afbildninger: ,,Delineationes 60

uratæ ad Rariora Codana illustranda" med vedføjede haandskrevn?
Notiser. Om de have været indsendte med Afhandlingen, véd Jeg

tatsen har vel næppe været paatænkt, hvor ønskeligt dette end æ
for sig kunde været. RE en

217

anden Fremstilling af det passerede, og da den fuldkomment stemmer
med, hvad Hr. Mentz i Gilleleje senere mundtlig meddelte mig,
maa jeg antage den for at være den rette.

Herefter gik Sagen saaledes til. Lyngbye var den Gang
Præst i Søborg og Gilleleje. Han indsendte virkelig efter Ind-
bydelse sin Afhandling, og da denne foreligger baade i dansk Ud-
kast og i latinsk, renskreven Oversættelse, maa jeg ogsaa anse
den for virkelig at være i alt væsentligt færdig). Befordrings-
midlerne mellem Søborg og Kjøbenhavn vare den Gang meget
tarvelige, man maatte benytte den Lejlighed, som tilbød sig med
Kulsvierne og de Bønder, der kjørte Tørv og Rør fra Søborg Sø
til Kjøbenhavn. Manuskriptet naaede ogsaa vel beholdent til sit
Bestemmelsessted ; Disputatsen blev antagen, og den blev da atter
afleveret paa det af L. opgivne Sted, hos- den Handlende, hos hvem
den Bonde tog ind, som havde det Hverv fra Præsten i Søborg at
tage Bud med ind og tilbage for ham; den Art Forsendelsesmaader
Vare jo indtil for faa Aar siden hyppige nok og ere det maaske
endnu paa sine Steder i Landet; men — Peer Kisserup glemte
ulykkeligvis at aflevere Pakken, den blev liggende i hans Kavaj
— som hån sagtens ikke benyttede, da den strænge Aarstid var
forbi — til ,,post festum". Det faldt vel næppe den beskedne
Lyngbye ind at forhøre sig om sit Manuskripts Skjæbne. Da
endelig, hen imod Festens Afholdelsestid, et af Fakultetets Med-
lemmer (formodentlig Hornemann eller Reinhardt) skrev til ham
08 spurgte, hvor den længe ventede Afhandling blev af, for-
anledigede dette L. til at forespørge sig hos Bonden, og Manu-
skriptet blev da bragt til Veje. Men Tiden var gaaet, og L. stod
da i Begreb med, som han svarede sin Ven, at ,,tage Doktorgraden
et andet Sted". Festen holdtes fra 30te Oktober til 1ste November
1836, og et halvt Aars Tid derefter (18de Maj 1837) døde
Yugbye, hvis Kræfter alleréde i Efteraaret 1836 vare
at tage stærkt af.

") Den Forteguelse over de iagttagne Fiske og lavere Dyr, som om-
fattede alle af L. iagttagne, ikke blot de af ham særligt omtalte
eller beskrevne Arter, og hvormed Afhandlingen skulde være sluttet,
synes dog ikke at. foreligge aldeles i sin endelige Form, men kan
dog gjærne være — f. Ex. paa Grund af Tidens Knaphed — indsendt
som den nu er. C.B: :

218

Den første Del af ,,Rariora Codana" handler om Algernes
Forekomst ved de danske Kyster. Naar man erindrer, at Lyngbye
i mange Aar havde dyrket Fykologi (,,Hydrophytologia. danica" ud-
kom allerede 1819), at han i 5 Aar havde været Huslærer påa
Hofmansgave paa Fyens Nordkyst, derefter i omtrent 10 Aar Sogne-
præst paa Sjællands Nordkyst, saa maa man slutte, at han har
haft mange Erfaringer til sin Raadighed, — jeg tør vel sige: såa
kunde ingen bedre end han udtale sig om Kattegattets Algevæst.
Naar jeg nu har troet at burde søge denne Del af Manuskriptet
udgivet, mere end 40 Aar efter, at det nedskreves, da trænger
dette ikke til nogen videre Forklaring, thi Lyngbyes Navn som
Algolog maa her være nok; men dertil. kommer endnu, at denne,
om man vil geografiske, Side af det fykologiske Studium hidtil hår
været meget forsømt hos os. Jeg kjender fra dette Omraade kun
J. Agardhs Anskuelser, der udtales i ,,Novitiæ floræ Sveciæ ex Ål-
garum familia", 1836, Ørsteds Undersøgelser ,,de regionibus ma-
rinis” i Øresund (fra 1844), nogle Studier af Kjellmann over Algernes.
Fordeling ved Bohuslens Kyst og de spredte Notiser, som Magnus
paa de preussiske, videnskabelige Expeditioner med ,,Pommerania” i
vore Farvande samt Krok, Areschoug 0.a. have meddelt... Derfor måå
jeg antage, at Lyngbyes Iagttagelser fremdeles have deres fulde
videnskabelige Betydning, og ikke en blot og bar historisk, og det er
da kun en simpel Pligt mod Forfatteren af ,,Hydrophytologia Danica"
at bevare dem for Videnskaben ved at offentliggjøre dem.

"I Høsten 1879. Eug. Warming.

Rariora Codana.

Ad imitationem Cel. viri Dom. Henrici Tonning, qvi disserta-
tionem, cui inscripserat Rariora Norveziæ, Upsaliæ 1768, d. 27;
Febr., præside ipso Linnæo, defendit, ego huic opusculo Rariora
Codana inscripsi, qvod qvidem non vastum regnum, sed particulam
modo sinus Codani, qvæ Euronotum spectat, complectitur. Ad qyod
me accingens in antecessum monendum est, me per hanc inscrip-
"tionem intelligere objecta qvædam naturalia, ad regnum vegetabile

va ks,

et animale pertinentia; sed nullo modo omnia enumerare valeo, sed
modo nonnulla, qvæ mihi occurrerunt, et qvodammodo notatu digna
É mihi videbantur, recensere in animo est. Antea ad algas animum
appuli; seriori tempore, cum domicilium non procul a mari situm
habui, etiam ad animalia, qvæ in sinu Codano habitant, respexi,
ita otia mea,-si qvæ aliqvando mihi fuerint, in naturæ studio sup-
i plens. Fateor egqvidem, haud multa in spatio tam angusto obser-
i vandi fuisse occasionem, neqve a me autodidacto exspectanda esse
. singularia et multa; attamen, cum qvædam alicujus momenti se

hoc opusculum in duas partes, aliam Vegetabilia , åliam Animalia

f mihi obtulerint, ea hic enumeråre et paucis describere statui, Sie
; complectentem, dispertiri lubet.

A. Vegetabilia, et heie loci solummodo Algæ.

2. Algæ septentrionales, ut etiam Danicæ, serioribus decen-
niis singulari cura et studio investigata fuerunt, nec minori dili-
Sentia descripta et in ordinem systematicum redacta. Qvis ignorat
nomina clarissima Agardhii, Hornemannii, Hofman-Bangii aliorumqve,
ut me ipsum taceam. Indefessis plurium conaminibus multæ inven-
tiones in hac Botanices arena jam factæ sunt, atqve si contendere
dusim, plurimas algarum in tractu maris boreali cognitas, vix mul-
tum fallor. Multa harum vegetabilium certe parva, nonnulla minuta,
i qgvim minutissima, qvod tamen non impedit, qvo minus rite discerni
.. 68 Cognosci mereantur, utpote qvæ et per se et ob alias rationes

Sunt memoratu dignissima. Unusqvisqve cui Botanice curæ et
"Studio est, Hydrophyta cognoscere debet, nec eorum familiam omit-
tere potest, sin minus articulum magnum in maxima regni vegeta-
bilis desideret catena.

3. Hæ algæ, ceu infantes vitæ vegetabilis vetustissimæ con-
siderari possunt; atqve ut historicus studium ætatis mythicæ negli-
… Bere non potest,” sie plantas .antiqvissimas intactas relinqvere haud
…… decet Botanico, qvippe qvæ inde ab ætate fabulosa eaqve primæva,
— 4Vamvis multæ earum sint minutissimæ, in longa tamen temporum

220

serie sese conservarunt, et etiamnum nostro tempore, tanqvam funda-
mentum, qvo plantæ et arbores ex qvorundam sententia compositæ
sunt, perhibentur.

4. Eas præterea sub lente considerare satis jucunda est occu-
patio; oculus, ad eas conversus facile in iis hæret lubenterque
cunctatur. Botanicus alga non antea visa gaudet, ut Antiqvarius
moneta vetusta, nuper detecta, delectatur. Et sane, si aut ad
organisationem internam elegantissimam eamque accuratissimam,
aut ad colores nitidos, aut ad tenuitatem constructionis respicimus,
omnia in iis tanta sunt admiratione digna, ut imaginatio, ne uber-
rima qvidem, formas elegantiores qvam qvas natura infantibus suis
primævis et qvidem tenuissimis induit, vix fingere possit.

5. Thalassiophyta, ut nomine algologico recepto utar, coloribus
suis puris nitidisqve, imprimis viridibus roseisqve, nonnihil com-
mune habent cum floribus, qvi in plantis alpinis exstant, roseis,
sed in ceteris sunt earum plantarum Antipodes, vere opposita,
siqvidem in profundo mari, ut illi in summo aere habitant, utrisqve
regni vegetabilis extremitatibus.

6. Plantas alpinas ek si altitudinem spectes, emetiendis
inservire posse constat; et licet algæ profunditati maris determi-
nandæ certas dare motas dici neqveant, neqve ad eas in hac ré
refugere opus sit, alias earum tamen altiorem, alias profundiorem
amare stationem marinam, usqvedum in profunditate maris, ut
musci et Lichenes in altitudine aeris tandem evanescunt, negari
non potest; sed gradationes, qvæ apud algas qvoad stationes locum
obtinent, sensim sensimqve, ut apud colores, aliæ in alias ita abeunt,
ut limites acutos inter zonas, qvas humana mens sibi fingere posset,
terminare, fieri neqveat.

7. Jam vero, ut statio plantarum in montibus superior se
inferior inde a tempore Tournefortii et Linnæi Botanicis curæ CO!"
diqve fuit, iisdemqve, imprimis tamen seriori tempore, mu
negotii facessivit, sic etiam exspeetari posset, ullum vel alium Bo-
— tanieum ad stationem algarum in mari profundiorem vel altiorem

j
i
å i
å

221

animum advertisse, periculi faciendi causa, an quicqvam certi de
earum statione elici posset.

8. Talem ingvisitionem de algis. marinis, qvas qvidem aqva
circumdat, instituere, difficilius videtur, qvam cum plantæ alpinæ
aguntur. Hæc tamen inqvisitio facilior evadit, siqvidem territorium,
qvod natura algis habitaculo dedit, angustius est, et arctioribus
circumscriptum lineis. Zona, qvå plantæ alpinæ fruuntur, ad 300
vel 400 orgyias in alpibus Helvetiæ, qvantum scio, adscendit. sci-
licet a limite arboreo aut initio floræ alpinæ ad lineam sic dictam
nivalem usqve; sed zona marina tota, qvæ algis superbit, inde a
Superficie maris ad stationem usqve algarum profundissimam, ad 15
vel 16 orgyias solummodo descendit. Me autem hoc loco nullo
modo ad Byssacea, id est Vegetabilia illa subterranea, qvæ in
fodinis interdum, et forsan profundius, inveniuntur, sed ad Thalas-
siophyta propria modo spectare, observandum est.

9. Vir summe Venerabilis Dr. Joh. Strømius, dum muneri
ecelesiastico Søndmøriensi præfuit, observator ille sui temporis egre-
gius, nec hanc rem omisit, sed inter nostrates primus est, gvi,
qvantum scio, hujus rei mentionem fecit, opinionemqve in medium
protulit; dicit nempe!): ,,Algæ ad littus, ubi fluctus marini maxime
æstuant, crescunt, tamen (secundum experientiam piscatorum Sønd-
Møriensium) non profundius qvam 16 orgyias.” Hæc opinio, ex-
Perientia et effato piscatorum Norvegicorum fulta, mihi qvidem recta
videtur; non tamen infitias ibo, piscatores nonnullos færøenses con-
tendere, qvasdam algarum, ex. gr. Laminariam digitatam, ad ma-
Jorem profunditatem descendere, nullum tamen hujus opinionis argu-
mentum, a me visum, proferentes; qvod qvidem assertum, cum
temperatura maris aliæqve circumstantiæ in locis qvibusdam marinis
profundioribus juxta insulas foeroenses vegetationem permittere
Posset, præfracte negare non audeo; sed qvod ad Sinum Codanum
attinet, saltim tractum ejus, qvem disi, ad Euronotum vergentem,
TT Meter seisbenrnintneteit een sn drei ie
7) Cfr. descriptionem ejus Præfeeturæ Såndmåriæ m dioecesi Bergensi.

Soræ 1762. Pars 1, pag. 25.

222

”ugvi qvatuor vel qvingqve milliaria e Sellandia ad insulam usqye .
avellanam (Hesseløen) et fundum sic dictum Lucernarium (Lysegrund)
extenditur, assertum Stroemianum mihi ritum videtur, et in effata

piscatorum nostrorum measqve ipsius observationes bene qvadrans.

10. Huic etiam opinioni observationes Cel. Orbignii conveniunt.
Diligentissimus ille naturæ scrutator, priusqvyam magnum suum im
Americam meridionalem anno 1826 aggressus est iter, Thalassio-
phyta sinus magni Cantabrici, imprimis' ad oppidum Rupellam, et
insulas Uliarium Rheamqve, ubi æstus måris magnam efficit diffe-
rentiam virginti pedum, sedule investigavit. Spectabilis ille m
maris superficie fluxus et refluxus observationes ibi reddidit faci-
liores, atqve, ut opinari licet, rimatorem sedulum ad profundiora
investiganda facile induxerit. Is igitur hane habet opinionem, ut
plantæ marinæ, qvemadmodum terrestres, certos habitent tractus, et
tales qvidem, in qvibus temperatura maris aliæqve circumstantiæ
ad eas producendas sint aptissimæ. In regione aptissima algå
vigore plena est, et semina in tempore opportuno profert; & Con"
trario in limite hujus regionis debilis est, imperfecta profert semina
et animalculis marinis parasiticis obsita. Credit etiam, qyvod 880
eqvidem in medio relinqvere melius duco, semina algarum in eadem
regione marina, qvam natura parentibus algis habitaculo destinavit,
juxta suam qvodqve gravitatem, huc illuc natantia vagari, usqvedum
ipsa affixa radices jam agere possint. Profundius qvam centum
pedes sub superficie maris algæ vivæ in Sinu Cantabrico raro jnve-
niuntur, et, si qvæ adsint, fragmenta sunt e scopulis altioribus dis-
rupta. Qvo profundius, eo rariora Thalassiophyta, in qvorum loco
succedunt polypi; sub pedibus 40 raro Ulvæ; ad pedes 60 desi-
nunt Ceramia; -sub pedibus 100 nulla Thalassiophyta amplius rep
riuntur. Hæc autem omnia Orbignius de Sinu modo Cantabrico
intelligenda esse voluit.

1l. Idem auctor profunditatem maris a superficie ad centul"
usqve pedes in sex zonas deinde ita distribuit. Denominationibus
” Orbigunii Gallicis in jam recepta, qvantum licuit, hic mutatis:

223

lm2 zona, a summo fluxus limite ad. refluxum infimum, id est, ab
uno pede supra 0 ad pedes viginta descendens. In hoc tractu
adsunt Algæ: Lichina pygmæa, BRhodomela scorpioides (Fuc.

g
KR

æg

amphibius), Ulva Lactuca, Solenia compressa, intestinalis etc.

2% zona,. a 5 ad 30 pedes. Hic adsunt: Chondria articulata,
Porphyra purpurea et Var. umbilicata, Solenia Linza etc.
Fucus vesiculosus, canaliculatus. Sphærococcus corneus, con-
Fervoides. Chondria pinnatifida, Sporochnus viridis, Halymenia
Opuntia. Conferva rupestris, Chorda filum. Callithamnium
corymbosum, Hutchinsia violacea. Ceramium diaphanum. Dia-
toma arcuatum, marinum etc. Å

Stå zona, a 15 ad 35 pedes: Halymenia palmata. Furcellaria

lumbricalis. Laminaria bulbosa, Cystoseira ericoides, barbata;

2 az æ

Chondria ovalis. Sphærococcus norvegicus.… Bonnemaisonia
asparagoides, Chorda filum, Callithamnion roseum, Hutchinsia
byssoides. Ceramium elongatum, ciliatum etc.

4 zona, a 20 ad 40 pedes. Laminaria saccharina, digitata. —

ES SET se seer ME Fer Tun Tr NA KAR
Mr STE in TEE > allee

É: Sphærococcus ciliatus, corneus, aculeatus, plicatus.. Halymenia
— edulis.. Fucus mnodosus. Pltilota plumosa. Chondria kali-
ag Formis.. Cladostephus myriophyllum. etc.

dte zona, a 30—60 pedes. Cystoseira . siliqvosa. Sphærococcus .

purpurascens, laciniatus, gigartinus etc.

6 zona, a 40—100 pedes. Delesseria sangvinea, Cystoseira fibrosa,
Sphærococcus cervicornis etc.
12. Jam vero, si ad littora Danica, ad qvæ ut attendatur
i hostra plus interest, oculos convertamus, nullus fluxus aut refluxus
Ek. Memorabilis ibi observatur. Littora illa in plurimis locis sunt.
Å Plana, sabulosa, argillosa vel saxosa, haud scopulosa aut prærupta ;
nonnullis modo locis præcipitia exstant cretacea aut argillacea. De
5 AÅlgis, qyæ ibi crescunt, earumqve stationibus, etiam ”observationes
…… Instituere licet. Primum qvæ ad superficiem maris, non rejectæ,
Sed affixsæ, habitant, inspiciantur; deinde illæ, qvæ retibus pisca-
foriis in diversis profunditatibus ejectis et in littus retractis impli=

224

citæ adhærent, observentur; sic etiam in fundo maris sabuloso aut
argillaceo Rasula qvædam, seu Ancorella, tribus vel qvatuor hamulis
instructa, adhiberi potest.

13. Cum limites inter zonas Orbignianas, ut vidimus, non
dentur exacti, neqve major exactitudo circa stationem algarum Dani-
carum exspectanda sit, tres modo gradationes, alias tamen in alias
multum abeuntes, proponere, satis et satius duco. Temperatura
maris in profunditate sinus Codani 14 vel 18 orgyiarum non ita
multo differre videtur, ut stationum differentium unica esset causa;
attamen, cum aliqvod discriminis in statione Thalassiophytorum
videamus, causa hujus phænomeni in aliis etiam qværenda. est,
qvemadmodum in cursu fluminis marini majori aut minori, in agita-
tione maris per ventos orta; tempestates enim in fundo minores, nm
superficie majores excitare fluctus et motiones, cuique patet. Sic
Algæ in fundo firmiores, ut Genus Laminariæ, evadunt, et in mag-
num volumen excrescunt. Huc etiam accedit ipsa Thalassiopby-
torum indoles, aeris contentum, et fundum maris,- an sit limosum,
argillaceum, cretaceum, saxosum, sabulosum etc. ut inter plantas
terrestres evenit.

14. Tres igitur zonæ aut regiones parallelæ, qvas proponam,
sunt, si desuper deorsum spectemus, seqventes:

lm3 zona, Ulvacearum, a superficie maris ad 30 pedes
descendens. In hac tractu adsunt: Lichina pygmæa, Ulva ter”
restris, furfuracea, Ectocarpus aureus, parum supra mare. Deinde:
Solenia intestinalis, compressa, clathrata, Linza, fulvescens, pp?"
cursa, fascia, plantaginifolia. — Zonaria deusta. — Chætophora

pellita, marina. — Zygnema compressum. — Conferva Linum,
centralis. — Fragilaria lineata, nummuloides. — Echinella sp
tata, fasciculata, paradoxa, cuneata. — Vaucheria clavata. ——

Bangia rutilans, micans. — Oscillatoria æstuarii, chthonoplastes,
scopulorum, majuscula, confervicola. — Halymenia filiformis, pal-
mata. — Seytosiphon foeniculaceus, hippuroides. — Linkia atrd-
— Fucus vesiculosus, serratus. — Cystoseira siligvosa. — Con-

225

ferva implexa, glomerata, fucicola, flaccida, ulothrix, lanosa, un-
cialis, rupestris. — Diatoma arcuatum. — Condria pinnatifida. —
Sphærococcus plicatus. — Chordaria flagelliformis. — Sporochnus
rhizodes. — BRhodomela subfusca. — BSecytosiphon filum. — Ecto-

carpus littoralis, siliculosus. — Ceramium diaphanum, rubrum,
elongatum. — Hutchinsia violacea, implicata, byssoides. — Spha-
celaria pennata. — Mesogloja multifida ete.

Præterea ad Færoas: Fucus ceranoides, canaliculatus, distichus,
nodosus, loreus. — Laminaria esculenta. — Conferva tortuosa,
obtusangula, ferruginea, ærea, Melagonium, flaccida, hormoides. —
Ulva umbilicalis, Lactuca etc. — Chondria articulata. — Vau-
cheria marina, pusilla. — Ceramium ciliatum. Hutchinsia fasti-
giata, nigrescens; Ectocarpus tomentosus. — Fragilaria striatula.
— Callithamnion corymbosum, roseum etc.

Item ad Norvegiam: Ulva rubescens, purpurea. — Sphæro-
coccus gigartinus. — Scytosiphon tomentosus. — Bangia crispa,
fusco-purpurea. — Hutchinsia Brodiæi. — Fragilaria unipunctata.

2da Z0na, Floridearum, a 30—60 pedes descendens. Hic
ådsunt: Fucus serratus, nodosus (Lysegrund) raro, ad Kullen fre-
quens. — Delesseria sinuosa, alata, sangvinea. — Sphærococeus
membranifolius, Brodiæi, crispus, Bangii, rubens, purpurascens. —
Sporochnus aculeatus (Lysegrund), viridis (ibid.). — Ptilota plu-
mosa (Lysegrund). — Rhodomela dentata (ibid.). — Furcellaria
lumbricalis, rotunda. — Chordaria scorpioides. — Sphacelaria
Pennata, plumosa. — Callithamnium corymbosum, repens etc.

Præterea ad Færoas: Delesseria sangvinea, sinuosa, alata. —
Rhodomela dentata. — Sphærococcus laciniatus, ciliatus, cristatus,
mamillosus. — Fucus loreus. — Ulva palmata. — Sporochnus
ligulatus. — Plocamium coccineum. — Valonia ovalis. — Scyto-
siphon. filum lomentarius. — Bryopsis plumosa. — Hutchinsia re-
Curva. — Callithamnium arbuscula, Dawiesii. — Conferva con-
torta, rupestriss — Diatoma marinum, obliqvatum etc.

Item ad Norvegiam: Chorda tomentosa, Mesogloja vermicularis.
— Gigartina lubrica (Mesogloja capillaris Ag-) etc.

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1879—800 000 15

226

gta 7ona, Laminariarum, a 50—90 pedes descendens.
Hic adsunt: Laminaria digitata , saccharina, Phyllitis. — Clado-
stephus verticillatus. — Sphacelaria plumosa. — Hutchinsia stric-
toides, stricta, lepadicola, abyssina (mihi). — Sphærococcus crispus,
rubens. — Furcellaria lumbricalis. — Halymenia edulis.

Præterea ad Færoas: Laminaria esculen'a, agarum, saccha-
rina, digitata (in cujus stipite parasitice habitat magna parasita-
rum copia, ut Halymenia palmata, Delesseria sangvinea etc.,
Plocam. coccineum, Ptilota plumosa, Sphærococcus cristatus, ciliatus,
laciniatus, Callithamnion arbuscula, plumula, roseum, corymbosum,
Rothii). — Hutchinsia Moestingii, recurva. — Bangia Laminariæ.
— Hutchinsia lepadicola. — Chondria clavellosa et Var. 7. Lyng-
byei Ag.

Item ad Norvegiam præter jam allatas multæ: Encoelium bul-
losum Ag. (Gastridium Opuntia mihi) etc.

Obs. Sphærococcus rubens et Furcellaria lumbricalis in sinu
Codano semper invicem asseclæ, et inter se implicatissimæ. —
Sphærococcus Bangii radices Zosteræ marinæ ad littus Fioniæ per
reptat. — Laminaria digitata in sinu Codan& modo ulnaris, parv&
staturæ, si cum indivuduis Færoensibus comparetur; ibi enim in
fundo sinuum - maximam attingit magnitudinem. Stipes interdum
brachium Crassus, tres ulnas longus, magnaqve algarum parasitarum
Copia obsitus; fortis athletæ instar vitam turbulentissimam in sinu-
bus, ubi fluctus maxime æstuant, mavult; diu impetum eorum st-
stinet, sed vi tempestatum e loco natali ruptus ad littora tandem
acervatim ejicitur.

15: Hic allatis; algas, qvæ maximam in sinu Codano habent
profunditatem, paucis afferam. Halymeniam edulem si exceperis,
omnes minoris et pygmææ sunt staturæ, et ut Varietates algaru”
plurimæ censendæ; qvarum cum nullam mentionem hucusqve publi-
cam vidi, eas hic memorare haud negligam. Omnes Mytilis, su
"Janis, Cancris, aliisqve marinis adhærent animalibus, qvæ ibi m
profundo maris abundantes habitant, qvæqve inde ad altiora, ubi

ESS BÅ

DE ESS IRENE sr Se SE Brødrenes ken sb as IDET SET ELSE LEDE

REE ERE ) FRE FEE SERENE 0 (Te SE SÆNSEE RER
Er En ENT AGE 2 BE,

an lee eger FEE deler es

227

semina algarum verosimiliter excipiunt, interdum ascendendi cupida,
postea ad profundiora descendunt et algis sibi affixis debilem tabi-
damqve trahere vitam modo permittunt. Qvo fit, ut algæ ad
14—15 orgyias infra superficiem maris extra suos solitos vegetandi
limites detractæ, non sua sponte, sed dura necessitate coactæ, de-
biles evadant, et pumilæ conditionis appareant.

16. Thalassiophyta, qvæ pumilam illam, qvam dixi, sustinent
vegetandi conditionem, qvantum hucusqve observavi, sunt seqventia:

1) Delesseria sinuosa, Var. pumila. Radix callus exiguus,
testis Balanorum et Cancrorum (imprimis tergo Hyadis aranei) ad-
hærens. Stipites repentes, flexuosi, teretes vel parum compressi,
pollicem et ultra longi. Folia ut solita, sed minora. Folia etiam
vidi, e stipite exeuntia, parva, germinantia, cuneata, apice rotun-
data, qvæ semina, solitis similia, continebant, eaqve semina ad
latera qvoqve foliorum aderant.

2) Delesseria sangvinea, Var. pumila. In testa Balani. Mi-
nuta. Stipes semilinearis, tria vel qvatuor folia rotunda, 1 lin.
longa-et lata, gerens.

3) Sphærococcus plicatus, Var. pygmæus. In testa Balani.
Ådmodum parva, bilinearis, ramosa. Ramuli capilliformes, divari-
Cati etc. Primum Tubulariam habui, sed sub lente Sphæroc. pli-
Catum adeo referebat, ut ejus Varietatem esse satis eluceret.

4) Sphærococcus crispus. In testa Mytili, solitæ staturæ.

3) Sphacelaria plumosa. In Mytilo et Buccinis, solitæ condi-
tionis. i

6) Callithamnion corymbosum. In testa Balani, solitæ staturæ
Sed minoris.

7) Hutchinsia lepadicola. Im tergo Hyadis aranei et testa
Balanorum, solitæ staturæ.

8) Hutchinsia abyssina (mihi) sp. nov.") In operculis testæ
Ree DSE

!) Professor Agardh har velvillig meddelt mig, at en sikker Bestemmelse
af denne som ny opstillede Art næppe kan gives, med mindre Original-
exemplarer af Planten bringes til Veje; den synes at staa nærmest

"Polysiphonia pulvinata Ag. Eug. Warming.
15"

228

Balani in profundo sinus Codani habitat. Hæc ad Hutchinsiam
strictam accedit, et cum 4 Junii 1834 eam primum observavi, Hut-
chinsiam strictam Var. fastigiatam appellavi; sed postea pro nova
specie aptius, ut credo, agnovi. Frondes ex eadem basi, qvæ punt-
tum nigrescens refert, plerumqve plures, tres qvatuorve, 3 lineas
ad pollicem longæ, pulchre roseæ, flaccidæ, apice ramosæ. Råmi
alterni distantes; Ramuli apice densi, adpressi, fastigiati, subdicho-
tomi. Articuli inferiores diametro 2plo longiores, striis vel sipho-
nibus binis ceruciatim dispositis, superiores unico siphone notati,
diametrum ægqvantes vel breviores. Color roseus. Differt igitur ab
Hutch. stricta ramulis summis adpressis, apice omnino fastigiatis,
et articulis diametrum ægqvantibus aut brevioribus, et apice den-
sioribus, qvod pressione aqvæ in profundo maris forsan efficitur.

9) Laminaria saccharina (Skrepper Gilleleje). Hæc in dedi-
vitate vallium in profundo sinus Codåni hic illic copiose; folia 3—4
ulnas longa, spithamam lata, apicem versus acuminata; exsiccata, si
crassitudinem spectes, admodum attenuantur.

10) Halymenia edulis Ag. Gillelejensibus, qvibus bene nota,
Røde Klude audiunt.. Habitat in Serpulis, Mytilis saxisqve gregåa-
tim, et nonnullis sinus Codani locis, præsertim argillosis, ut mn
freto inter Sellandiam et Sveciam medio copiose. == Rarissime in
littus ejicitur; nam ob substantiam carnosam aut facile dissolvitur
aut a pisvibus in antecessum devoratur. Modo semel inter rejecta-
menta maris inveni. Item Rev. Agardhius Episc. semel. Ad qvar-
tam zonam Orbignii, id est: ad profunditatem 20 vel 40 pedum
pertinet; sed alius est sinus Cantabricus, alius Codanus. In su
Codano profundum amat omnium Thalassiophytorum, qvantum hucusqy?
novimus, maximum, nonaginta pedum, sic agmen algarum sinus
Codani claudens. Eam rito suo loco hic inesse, summa ejus, qvar
ibi sæpe obtinet, magnitudo, folia ulnaria et ultra longa et semi- i
ulnaria lata interdum explicando, satis docet. Radix callosa, St" |
tata. Frondes aggregatæ, crassiores et tenuiores inter se, infra
brevi stipite, e radice exeunte, instructæ, deinde in folium SP

229

natæ, simplex, cuneatum vel rotundatum!), ulnam et ultra interdum
longum et dimidiam latum, integerrimum, apice et ad latera sæpe
fissum. Color obscure rubens, interdum maculis magnis albidis ad-
spersis, exsiccatæ intensior. Substantia ut plurimum carnosa,
crassa; qvo vero majus' folium, e0 tenuius et interdum ut in Haly-
menia palmata.

Retibus piscatoriis, gvæ tempore brumali et vernali prope in-
sulam avellanam aut 3 vel 4 milliaria a littore ejecta fuerant, haud
infreqventer adhæret. Nulla semina in ea hucusqve indagavi. Cel.
Agardh ad Genus Halymeniæ refert, sed ob stationem ejus infimam,
et colorem rubentem, opacum ad Genus Laminariæ eam referre
mallem. Propter. substantiam carnosam sine dubio est verum Saul
Islandorum; nam in Hibernia et Scotia, teste Agardhio, freqventer
comeditur. — Ad Færoensibus. comeditur, qvod hic afferre lubet,
Laminaria esculenta, cujus partes ideo diversa habent nomina; sic
stipes Tangbjødla, pinnæ Kraakur, costa et folium Mirkjadla, eorum
idiomate nuncupantur. Pars illa Zaminariæ digitatæ, qvæ interdum
Comeditur, sed parum æstimatur, dicitur Kjedlinga-Blrå.

17. Vegetatione aut vita Thalassiophytorum sinus Codani cum
Halymenia eduli, ut monuimus, jam exstincta, cum sic ad fundum
eorum perventum sit, facile qvis crederet, omnia jam esse absoluta,
causa et ad finem perducta;' hoc autem minime eredendum est.
Vita non desiit, sed nova, eaqve sublimior, animantium nempe, in
intermissu vegetantium orditur. Natura in profundioribus minime
Mmortua aut vita carens. Ut algæ excrescunt, sic animalia incre-
Scunt,: et qvidem abundanter; sic Naturæ Consultis etiamnum multa
facienda expiscanda et investiganda restare censendum est. Pro-
funditas sinus Codani orgyias 15, aut pedes 90, de qvibus jam
sermo fuit, excedit. Hic in profundioribus vastæ illæ animantium
Copiæ, qvæ Pisces, Crustacea, Annulata, Mollusca, Radiata, Polypi
audiunt, vivunt et generantur, eorumqve cohortes innumerabiles.
SR rn GS

') His foliis pulli Balanorum, de quibus infra, sæpe insident affixi.

230

Hic mundus, ceu novus, incipit, accessu qvidem difficilior, at non
omnino inaccessibilis. Multa, qvin plurima eorum, qvæ hic habi-
tant, animalia jampridem cognita sunt, et qvidem industria clarissi-
morum virorum nostratium Miilleri, O. Fabricii, Abildgaardii, Rathkii
aliorumqve; ideoqve lætari debemus, si ex magna illa, qva scatet
mare, animantium copia nonnulla, qvæ oculis eorum perspicassimis
se subduxerint, capere, et Naturæ Consultis exhibere possimus; sed
post eorum messem spicas qvasdam colligere modo exspectandum.
Qvædam animalia, jam capta, delineata et descripta, ut Symbolas
qvalescunqgve Faunæ Danicæ hic proponere audemus, eorumqgve, qvæ
hucusqve, ut Simus Codani incolæ incognitæ, aut minus cognitæ
fuerunt, imprimis hic meminisse juvabit. Hactenus igitur de Algis;
jam ad profundiora Codana descendemus, observationes qvalescunqve
de rarioribus animantium, qvæ ibi habitant, allaturi.

231

Om nogle mikroskopiske Planteorganismer.
Et morfologisk og kritisk Studie.
Af
V. A. Poulsen.
É (Meddelt i Mødet den 12te December 1879.)

Ved Studiet af forskellige til Bakteriernes og de lavere Algers
iuteressante og formrige Omraade henhørende Planter er min Op-
mærksomhed i særlig Grad blevet fængslet af enkelte, som jeg har
gjort til Genstand for mere indtrængende Undersøgelse. Heraf til-
lader jeg mig nu at forelægge Læserne et Par Former, med hvis
Iagttagelse jeg i det mindste foreløbig er kommen til Afslutning;
jeg mener langtfra, at disses Naturhistorie derved er bragt fuld-
stændig for Dagen, og naar jeg dog, trods Bevidstheden om mit
Arbejdes Mangelfuldhed, tillader mig en Offentliggårelse, sker dette
dels for at” henlede andres Opmærksomhed paa vedkommende Or-
Sanismer, dels for at forelægge det nye, jeg tror at have fundet.
Studiet af den nedenfor først omtalte Organisme er udført i mit
Hjem; Chlamydomonas uva har jeg derimod iagttaget i det botaniske
Laboratorium, hvis Leder, Dr. Warming, jeg herved takker for
mange værdifulde Vink. Da Litteraturen angaaende den sidst
nævnte Form er meget stor, uden Tvivl langt stårre, end jeg hidtil
har formaaet at udfinde, og tillige meget interessant, har jeg til-
ladt mig noget vidtløftig at gaa ind paa samme.

Rosenvænget i December 1879.

"232

Sarcinoglobulus punctum V. A.P.
Nov. gen. et spec.

I Januar 1878 samlede jeg uden for Rosenvænget her ved
København noget stivfrossent, raaddent Tangmudder. Efter at det
var optøet, viste den mikroskopiske Undersøgelse, at det indeholdt i
Mængder af de paa saadanne Lokaliteter sædvanlig forekommende
Organismer, saasom talrige Bacillariaceer, en Mængde af de Bak-
terieformer, som af Warming!) sammenfattes under Navnet" Bac-
terium sulfuratum, enkelte Beggiatoa-Traade, Clathrocystis roseo-
persicina Cohn, Merismopedium glaucum. Någ., Enteromorpha-Frag-
menter, foruden en Del Amøber, Rhizopoder og andre Skabninger,
med hvis Opregning jeg ikke vil trætte Læseren. — Imellem+ disse
Muddermassens brogede Elementer, som udbredte den bekendte,
men ikke yndede Svovlbrinte-Svovlammonium-Lugt i rigeligt Maal, -
fandt jeg desuden en lille Organisme, som jeg ikke har kunnet
finde omtalt nogen Steds, hvis Udvikling jeg i den siden da forløbne
"Tid har kunnet iagttage i mine Kulturer, hvor den nu er gaaet til
Grunde, og som jeg antager kan være værdig til neden staaende
Omtale. Jeg maa tillige bemærke, at det ikke har været mig
muligt senere at genfinde den paa det oprindelige Findested, lige
saa lidt som Mudderprøver fra andre af vore Kystegne, hvor jeg
har eftersøgt den, have vist mig denne Form paa ny. ”

Den foreliggende Organisme danner meget smaa Klumper, der
ved deres ejendommelige Form, skarpe og bestemte Konturer og
særegne Lysbrydningsevne- ojeblikkelig gåre sig bemærkéde fremfor
de andre Mudderets Bestanddele. I Begyndelsen, da jeg fk Oje
paa dem, var deres organiske Natur mig ikke klar; men de kemiske
Reaktioner anviste dem snart en Plads i de levende Væseners
"Række: de farves nemlig intensivt brune af endog temmelig for-
tyndede Jodopløsninger. og kunne ogsaa optage forskellige Farve-

1) Cfr. ,Om nogle ved de danske Kyster levende Bakterier". Nat. Foren.
vidsk. Medd. 1875, S. 332—45,

233

stoffer, hvorom mere senere. Klumperne ere afrundede, aldrig kant-
ede; de mindste iagttagne vare altid aldeles sfæriske, de stårre
vare ofte af samme Form, hyppigere. dog noget uregelmæssige,
enten ellipsoidiske eller med affladede Sider og stærkt afrundede
… Kanter og Hjårner (sé Fig. I, 1—6). Det er sjældent at træffe
middelstore og meget store Former, som ikke paa deres Yderflade
" vise Furer og Riller, der, anbragte aldeles uregelmæssig, lade flere
"Partier af Klumpernes Overflade springe frem som afrundede Lapper
eller Forhåjninger; undertiden træffer man endog stærkt nyreformede
eller næsten ringformede (sé Fig. 2) Klumper. Furerne kunne skære
sig saa dybt ind, at de derved afsnørede Dele kun med en ringe Del
af deres Overflade hænge fast ved hinanden, og da ogsaa omsider
Snøres aldeles af for selvstændig at fortsætte Væksten. — Den
Stårrelse, hvormed denne lille Organisme optræder, er naturligvis
meget forskellig; de mindste, jeg har kunnet finde, vare omtrent 1,5
å 20 4 (Fig. 55); Former paa 40 å 50 u synes mig at forekomme
hyppigst; meget store og mangelappede Legemer paa 190 å 200 4
ere atter sjældnere. I Almindelighed vil man altsaa næppe eller
akkurat kunne skælne Klumperne med blotte Ojne. Deres Iagt-
fagelse uden Mikroskopets Hjælp vanskeliggåres ogsaa af deres ejen-
dommelige, halvt gennemskinnende Beskaffenhed; i påafaldende Lys
Vise de sig hvidlige, mælkefarvede med svagt Anstrøg af gult; i
Sennemfaldende Lys ere de mere glasagtige og klare.

Betragter man de smaa Klumper ved stærk Forstårrelse uden
nogen Anvendelse af kemiske Reagenser, vil man (skånt langt fra
lige tydelig paa alle Eksemplarer) blive en ganske ejendommelig
Struktur var, som om de vare opbyggede af ganske overordenlig
Smaa Elementer (Fig. 1); og da dette først var blevet mig sandsynligt,
stræbte jeg at finde en Maade, paa hvilken disse Væseners indre
Organisation tydelig lod sig paavise. Efter nogle Forsøg viste følg-
ende Behandlingsmaade, at vi her uden al Tvivl have at gåre
Med et sammensat Væsen, man kalde det nu flercellet eller en
Koloni af éncellede. Lader man en Draabe af Muddervædsken ind-
—…… Wrre paa Objektglasset og behandler den dernæst med Kali-Alkohol,

234

der atter nevtraliseres med Eddikesyre, viser Præparatet efter Ud-
vadskning i destilleret Vand og Indlægning i Glycerin os et ganske
forandret Udseende; Gennemsigtigheden er nu gaaet tabt, Klump-
ernes jævne Overflader ere ved et fint Linjesystem opløste i en
Mængde yderst smaa Felter, som fremtræde med stor Skarphed og
Tydelighed —, kort sagt, man faar straks Indtrykket af en af
utallige, særdeles smaa Celler sammensat Organisme (Fig. 5,6). Om
dette Fænomen skyldes Protoplasmakroppenes stærke Sammentrækning
eller Væggenes Opsvulmning, fremkaldt ved Kemikaliernes hæftige
Indvirkning, kan jeg ikke sige; de af mig afbenyttede, stærkeste
Forstårrelser af Hartnack, Zeiss og især Seibert og Krafft (obj. å
imm. IX) give intet Fingerpeg i den Henseende; Cellerne ere såå
smaa, at de måa sammenlignes med de mindste Mikrokokkers, —
en Omstændighed, som just ikke letter Arbejdet.

Hvor hører nu denne Organisme hjemme i vore Systemer?
Mangelen af Klorofyl saa vel som Udseendet i Almindelighed og
Protoplasmaets Fasthed tillade os at henregne den til de bakteri e-
agtige Væseners Rige; i Følge neden staaende Betragtninger kan
jeg ikke antage den for en Micrococcus, om den end muligvis turde
komme saadanne Former (hvis de ere virkelige Arter) noget nær; den
danner altfor tætte; kompakte og skarpt konturerede Kolonier til at
kunne henføres hertil. Man har anført for mig, at vi muligvis
havde med Clathrocystis at gåre; men ogsaa dette vil man blive
nødt til at opgive; den af Cohn for Clathrocystis fastsatte Slægts-
diagnose tillader det paa ingen Maade. Betragter man en Micro-
coccus-Koloni (Zoogloea-Form), vil det være umuligt at finde nogen
bestemt Orden i den Maade, hvorpaa dens Celler ere anbragte. Men
hos min Organisme ligge Cellerne i Orden og synes at være dannede
ved regelmæssige Delinger af én oprindelig Celle. Paa mindre
Eksemplarer er dette let at paavise;: man kan dér følge visse
Hovedvægge igennem hele Legemet (omtrent som paa de yngste,
sfæriske Stadier af Dicotyledonernes Kim), ligesom om de første Vægge
havde delt Legemet i de fra saa mange Steder i Planteriget be
kendte Kvadranter, hvoraf saa den senere Cellemangfoldighed ved mm

235

fortsat Deling havde udviklet sig. De enkelte Celler ere derfor
heller ikke, som i en Micrococcus-Koloni, kuglerunde, men påa det
nærmeste firekantede, i al Fald begrænsede af rette Linjer.

De forskellige i den mikroskopiske Teknik brugelige Kemi-
kalier virke naturligvis forskellig paa denne lille Organisme. Dens
Protoplasmas særegne, faste Beskaffenhed viser sig navnlig, ved
dens stårre Modtagelighed for stærkt virkende Reagenser og giver
den i dette Punkt Lighed med Bakterierne, ligesom den ogsaa paa
Bakterievis kan taale Indtørring uden at miste sin Form. Det er
ogsaa Reagensernes Indvirkning, som væsenlig bliver afgårende ved
Sporgsmaalet om en Cellehindes Tilstedeværelse; jeg mener, at en
saadan findes; paa anden Maade kan jeg ikke forklare mig det
stærke Sammenhold imellem Cellerne eller den store Tydelighed,
hvormed de træde frem efter den oven angivne Kalibehandling.
Åt denne Membran skulde være af Cellulose, kan jeg ikke konsta-
tere, og tår intet angive derom.

Af de forskellige Farvningsmidler, jeg har anvendt, forekommer
en vandig, meget fortyndet (0,5 pro mille) Eosin-Opløsning mig
særlig interessant. Det er mærkværdigt, med hvilken Begærlighed
dette Stof optages af Cellerne; de blive stærkt mørkerøde, og det
er derfor et ganske fortrinligt Middel til hurtig at finde disse Or-
8ånismer mellem Muddermassens øvrige Bestanddele. Saadanne
eosinfarvede Præparater holde sig fortræffelig i Glycerin. Ogsaa
andre Tinktionsmidler, saasom Ranviers Pikrokarmin, Beales Karmin,
Pikrinsyre 0. a. har jeg forsøgt, men de staa i Virkning tilbage
for Eosinet.

Efter disse anførte Egenskaber tror jeg at burde henføre det
Omhandlede Væsen til samme Familie som Sareina ventriculi Goods.,
med hvilken den har mest Lighed og navnlig ogsaa deler den
kraftige Eosinreaktion, medens Sarcina rigtignok overgaar den i
de enkelte Cellers Stårrelse. Man vil hertil kunne bemærke, at
denne ejendommelige Plantes Celler ere ordnede i meget karak-
teristiske, terningformede Pakker, samt at dens Celler have Celle-
kærner, hvad jeg ikke kan finde hos min Form. Dette kan dog

236

ikke træde hindrende i Vejen for en Henførelse af begge Former
til samme, snævrere Slægtskabskreds, ti for det første ere de
enkelte Celler hos min Form saa smaa, at man med vore nu-
værende, optiske Hjælpemidler vanskelig skal kunne afgåre noget
om deres Indhold, og dernæst vil jeg heller ikke sé min Form
forenet med Sarcina i samme Slægt, men lade den danne en Slægt
for sig. Forsøger man at bestemme Planten efter Cohns System ng,
kommer man ogsaa Sarcina nærmest. I Begyndelsen, da jeg stu-
derede denne Form, kendte jeg endnu ikke Sarcina ventriculi af
Avtopsi, men havde maattet holde mig til Tekst og Billeder”);
da denne Art senere ved Hr. Prof. Reisz's velvillige Imøde-
kommen, som jeg mindes med« Taknemlighed, kom mig i Hænde,
blev Slægtskabet mellem denne og min Form mig klart. Cien-
kowski3) har afbildet Former, som kunde ligne min, navnlig hvis
Cellevæggene vare regelmæssigere og Forstårrelserne langt stærkere;
Udviklingen af hans Orgånismer er dog en ganske anden, Leve-
maade og Forekomst ligesaa, saa at der ikke kan være Pale om
en Sammenføring af min og Cienkowskis Form. É

Hvad nu min Forms Udviklingshistorie angaar, da synes den
at være yderst simpel, og ogsaa i dette Punkt er Ligheden med
Sarcina slaaende. Naar Klumperne have opnaaet en vis Stårrelse,
danner der sig, som vi allerede ovenfor have omtalt, mindre be
vækster paa dem, eller de ligesom snøres over i to eller flere Le-
gemer, der omsider løsnes fra hinanden og selvstændig fortsætte
Væksten. Jeg har aldrig kunnet iagttage nogen Dissociation af
Cellerne, nogen Sværmertilstand eller Udvoksen til Traade i det
Tidsrum af atten Maaneder, hvorover mine paa forskellig Maade
varierede Kulturforsøg strakte sig.

1) Beitråge zur Biologie der Pflanzen. Bd. I, Heft III. :
2) Cfr. navnlig Suringar: De Sarcina, Leuwarden, 1865. Sé Luerssens
ic.-pharm. Botanik, I, 1879, Pag. 21.
3) Vergleichende Untersuchungen iiber die Galtertbildungen des Zucker-
ii harkow 1878. Afhandlingen er russisk, men med tys
Résumé. Cfr. Tab. I, Fig. 34 og 49 med Forklaring. : j

237

Sarcina henregnes af Cohn til Bakterierne eller Schizophyt-
erne, og min Form maa føres samme Steds hen. Disse danne
imidlertid ikke nogen vel afgrænset Gruppe, men besidde mange
Lighedspunkter med de saakaldte Phycochromaceer; det er saaledes
utvivlsomt, at Beggiatoa er en ufarvet Oscillaria, at Spirochaete
" 0g Spirulina staa i lignende Forhold til hinanden, og Spirillum
vil rimeligvis vise sig at være en hermed beslægtet, med Cilier
udstyret Form. Sarcina maatte paa "denne Maade komme i Nær-
heden af Merismopedium og den nu beskrevne Form ligeledes.

Da jeg saaledes mener at have en ny, hidtil ubeskreven Slægt
for mig, vil jeg foreslaa at kalde den Sarcinoglobulus; heraf
har jeg hidtil kun fundet denne ene Art, der turde komme til at
hedde S. punctum sp. nov.

Diagnosen lyder da saaledes:

Sarcinoglobulus gen. nov.

Genus Schizophytarum corpora perparva hyalina e cellulis
incoloribus minimis composita formans. Cellulae plantae vivae vix
Conspicuae reagentibus chemicis additis apparent. Divisionis modus
ut in Sarcina, quacum maximam similitudinem habet. Ab hoc
genere eo differt, quod non fasciculos hexaédricos sed globulos vel
glebas subisodiametricas vel irregulares rotundatas format: Nucleum
cellularum non observavi. Species adhuc una cognita, scil.:

S. punctum mihi. Char. gén. Magn. 2—200 4. In limo
butido litoris freti Øresund prope Haunias legi.

Figurae omnes ad naturam

Fig.

ie åd E Adumbrationes glebarum. majorum.
ig. 5. Gleba perparva libera et tres

Explicatio figurarum.
(Fig. I 1—6.)

camera clara Oberhåuseri

cum microscoplo
Hartnack delineatae sunt.

1, 2. Glebae vel massulae Sarcinoglobuli. In 1 structura LLR
in rene massulae. Kalipraeparat. (1 ope obj. 7, 2 ope obj.
delir
(Obj. 5).

3) 8 glebae cohaerentes delin. Cellulae
colonias formantes perspicuae. Kalipraeparat. (Obj. 10 å

minimae
immers.).
Gleba vel colonia perparva valde augmentata. (Obj. 10 å imm.).

239

Chlamydomonas uva (O.F. Mill.) Cohn.
(Chlam. hyalina Cohn).

I det botaniske Laboratorium henstod i længere Tid nogle
Kopper med raadnende Saltvandsalger, navnlig Polysiphonier. I disse
viste der sig foruden Masser af Spirillum volutans, Bacterium Termo
og Lineola samt andre Bakterier en Mængde Amøber og Beggia-
toa'er. Imellem disse Organismer færdedes i rigelig Mængde den
lille, meget ejendommelige C/lamydomonas hyalina Cohn, med hvilket
Navn jeg foreløbig vil betegne denne Plante, som jeg derved fik
Lejlighed til at studere omhyggelig, og da nogle Punkter i denne
lille Skabnings Naturhistorie forekomme mig at være en nærmere
Omtale værdig, skal jeg tillade mig at meddele dem her.

En af de nåjagtigste Beskrivelser af denne Arter i'1853
givet af Cohn"), som har opstillet Arten, der allerede før den
Tid var kendt af Otto Friedrich Miller, Spallanzani, Ehrenberg,
Perty 0. a. ?).

Det er en éncellet, farveløs Plante, som med stor Livlighed
bevæger sig i Vandet ved Hjælp af to lange, meget tydelige Cilier
i den ene Ende af den ægformede, af en fin, tætsluttende Membran
omgivne Cellekrop. Protoplasmaet er. hyalint, men i Cellens Bag-
ende ses en stor Samling af noget uregelmæssige, langagtige Korn,
Som ikke sjældent tilnærmelsesvis ere ordnede i Længderader. De
enkelte Korn ere stærkt lysbrydende, aflange eller rundagtige og
Påa yngre Individer ikke sjældent noget jævnere fordelte over hele
Cellekroppen, dog med Undtagelse af den aller forreste Ende, som
altid er klar og kornfri. Disse Korn vise lige over for Jod-Jod-
kaliumopløsning og andre Reagenser, som indeholde frit Jod i Op-
løsning, samme Reaktion som Amylum: de farves stærkt blaa
Og tør vel derfor siges at være Stivelse. Dette Forhold er meget
SER Agner re rene manen En ENERET ERR

7) Sé Cohn: Untersuchungen ueber die Entwickelungsgeschichte der
mikroskopischen Algen und Pilze. Nova Asta Academ. Leop.-Carol.
Bd. 24. 1853. Pag. 134 ff.

”) Om Synonymien sé dette Afsnits Slutning.

240

interessant, men allerede forhen én Gang iagttaget, nemlig af Schneider
i 1854; vi finde altsaa her en klorofylfri Plante, en Svåmp, som
man i ældre Dage jo utvivlsomt vilde have kaldt den, der frem-
bringer, Stivelse; enestaaende er dette Forhold imidlertid ikke, selv
ikke indenfor Kryptogamerne (for ikke at tale om Lathraea 0. m. å.
Fanerogamer), hvor det saaledes skal forekomme i Saprolegniernes
Oosporer!) samt, hvad jeg ogsaa selv har haft Lejlighed til at
iagttage, i selve Cellekroppen hos Bacillus Amylobacter ?) Trecul
og i Følge Hansen hos en af ham som ny opstillet Art, Myco-
derma Pasteurianum?). Om det hos disse sidst nævnte Bacterie-
former imidlertid er Stivelse i samme Forstand som hos de håjere
Planter, er jo endnu meget tvivlsomt og vanskeligt at afgøre; vi
have hos disse lavere Former jo endnu ikke andet at holde os til
ved Afgørelsen af dette Spørgsmaal end den kemiske Reaktion med
Jod, og man véd jo, at der- gives andre Stoffer end selve Stivelsen,
som farves blaa med Jod, saasom visse Svampecelle-Membraner.

I den klare, kornfri Forende af CAlamydomonas-Cellen angiver
Cohn en (,,gennemsigtig”) Vakuole. Jeg har paa samtlige nåje
undersøgte Individer fundet tvende saadanne, begge meget svagt
rosenrøde samt pulserende; Pulsens Rytme er saaledes, at den
ene er i Systole, naar den anden er i Diastole; dog begynder den
ene at udvide sig, lidt førend den anden har trukket sig helt
sammen. Jeg har hyppigst talt 30, 40 og 45 Sekunder fra Sy-
stole til Systole af en og såmme Vakuole samt 23—25 fra den
enes Systole til den andens. Det er ikke let at blive opmærksom
paa denne Vakuolernes Kontraktilitet, saa længe Planten svømmer;
men har den løbet sig fast i en Bakterievrimmel, eller stanser den
af anden Aarsag i nogen Tid, kan man ikke undlade at bemærke
dette Fænomen, som jo ogsaa er iagttaget hos andre Chlamydo-
monas-AÅrter.

1) Sé Hofmeister: Lelire von d. Pflanzenzelle, Pag. 380.
2 Van Tieghem: Bulletin de la soc. botan. ds France. 1877.
3) Organismer i Øl og Ølurt. Afhandl. for Doktorgraden. 1879.

241

" Paa mange Individer er en Cellekærne omtrent i Midten af
Kroppen meget let at sé ved stærkere Forstårrelser uden nogen
Præparation; farves Cellerne med Béales Karmin eller med Ranviers
Pikrokarmin, træde Kærnerne over alt meget skarpt frem.

Cellehinden er næsten ikke til at sé paa levende Individer,
naar disse da ikke ere i Deling. Men påa saadanne, som efter
Døden have trukket deres Protoplasmakrop sammen, sés der meget "
tydelig en yderst tynd Membran; trods al anvendt Omhu har jeg
aldrig hverken ved Klorzinkjod eller Jod og Svovlsyre kunnet faa
denne til at vise Cellulosereaktionen, hvilket derimod i enkelte Til-
" fælde er lykkedes Dr. Warming, som lejlighedsvis ogsaa har under-
søgt denne Organisme og velvillig overladt mig sine Tegninger.

Cellerne angives af Cohn åt være ,,kuglige oder etwas eifår-
mige Kårperchen". Jeg har, som det vil sés af neden staaende
Maalinger"), altid fundet ægformige. Celler, hvis Længde Sterne
kan angives til det dobbelte af Bredden.

Med Hensyn til denne Arts Formering, ere to Maader mulige:
Formering ved Deling og ved Kopulation; saa vidt mig bekendt,
er denne sidste imidlertid endnu ikke iagttaget; den har heller
ikke vist sig i mine Kulturer, hvilket maa tilskrives den Omstænd-
ighed, at mine Individer ikke delte sig i flere end fire og saa-
. ledes ikke frembragte Gameter eller Mikrozoosporer. Den først
. nævnte Formeringsmaade har jeg derimod haft rig Lejlighed til at
iagttage; under selve Bevægelsen deles Protoplasmakroppen ved en
Tværindsnøring, hvorved Cellehinden meget tydelig træder frem;
hver af de to Halvdele, i hvilke Stivelsekornene ligelig have fordelt
sig uden at opløse sig, deles derpaa ved Vægge, som gaa parallelt
med Modercellens: Længdeakse, omen efter indbyrdes krydsende
Planer; de ny Celler afrunde sig indenfor Modercellehinden til

1) Tængde: — 1668 1280 17 15 loa Paaset Individ,
Største Bredde: 8,96 7 5327 89%” 7,68" 5,12
hvis Længde var 17,92 4 og havde en Bredde af 7,68 2, indtog Amy-
loidlegemerne en Plads af 8,% 7% af Længdeaksen, og Kærnens Dia-
meter var 2,56 2.
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1879—80. - : 16

242
aflange Individer, hver forsynet med en navnlig ved Farrenidlel
klart fremtrædende Kærne, og forskyde sig nu paa en egen Maade,
inden de sværme ud af Modercellens Membran. Disse unge, ny-
fødte Chlamydomonas-Celler ere noget slankere end de ældre, og
Stivelsekornene ere endnu ikke samlede i Bagenden.

Cohn angiver, at denne Art skal kunne danne ,,protococcus"-
agtige Hvilestadier; i mine Kulturer har jeg sét saadanne kugle-
runde, klorofylfri Celler med temmelig tyk, tydelig dobbelt kon-
tureret Membran; de vare uden Stivelseindhold og havde en Dia-
meter af omtrent samme Længde som CA/amydomonas-Cellens stårste
Tværmaal; jeg har imidlertid kun iagttaget disse Legemers Til-
stedeværelse i saadanne Kulturer, hvor der var Amøber, og da jeg
" ofte har sét disse (navnlig paa Vædskens Overflade) sammentrukne
til kugleformede, membranløse Cellekroppe af nåjagtig samme Ud-
seende i Henseende til Lysbrydning og Vakuolefordeling som den
frit krybende Amøbe og de med Membran omgivne Kugler og navnlig
af samme Diameter som disse, antager jeg dem for en Cystetil-
stand af Amøberne og ikke for et Hvilesporestadium af Chla-
mydomonas. Det har muligvis været lignende, som Cohn har haft
for sig; i alt øvrigt stemme nemlig hans Angivelser angaaende det
mikroskopiske Liv, som rørte sig i hans Menes SS
nåje overens med det, jeg fandt i mine.

Af de forskellige Reagenser, jeg har ladet indvirke paa denne
lille Organisme, skal jeg især nævne meget fortyndet Cyankalium.
Dette Stof virker dræbende paa Cellen, dog uden at dens proto-
plasmatiske Indhold trækker sig sammen derved; da endydermere
den af mig anvendte Fortynding af Opløsningen er ganske over-
ordenlig stor, kan Plantens Død næppe tilskrives en Formindskelse
i dens Vandholdighed fremkaldt ved Saltets Indvirkning, men måå
være en Følge af Stoffets kemiske Egenskaber. Døden indfinder
sig meget langsomt og gradvis; Vakuolernes Pulseringer blive efter”
haanden langsommere, Cilierne svinge med stedse voksende Mathed,
og omsider indtræde Dødssymptomerne, som ere meget karakter-
istiske; Ciliernes fri Ender svulme nemlig kugleformig op; dis%?

243

Protoplasmakugler blive stårre og større, samtidig med at Cilierne
forkortes, og omsider ere begge Fimrehaarene forvandlede til to
Protoplasmakugler, der som et Par smaa, chytridieagtige Parasiter
sidde fast paa Cellens Forende. En lignende Maade at trække
Cilierne ind er ogsaa iagttaget af Strasburger") hos Vaucheria-
Sværmsporen. Vi kunne maaské her tilfåje, at ikke altfor kon-
centrerede, vandige Opløsninger af Indigokarmin aldeles ingen Ind-
virkning have paa Chlamydomonaderne, der ikke engang optage
Farvestoffet i sig, men svømme ubeskadigede om i den blaa Vædske.
Derimod virker Kloroformdamp djeblikkelig dræbende. g

Fig. I. Chlamydomonas uva.
Udvoksen Celle med Kærne, Fimrehaar,
Amyloidkorn, Vakuoler 0.s.v. Sé Teksten.

Chlamydomonas hyalina har været kendt siden Mikroskopiens
graa Oldtid; den kan med fuld Fåje siges at have været Vidne til
den suksessive Udvikling gennem Tiderne af det Instrument, hvor-
med dens Struktur er bleven eftersporet, idet dens utvivlsomt første
Tagttagelse falder kort førend 1765, medens, som jeg haaber siden
at kunne vise, engelske Mikroskopikere i dette sidste Aarti have
studeret dens Bygning med alle de optiske Hjælpemidler, vor Tid
stiller til deres Raadighed. Det er ikke min Hensigt her at give
en Udsigt over den fuldstændige Litteratur om denne Organisme ;
dertil vilde bl. a. kræves en langt bedre Kundskab om den Del,
der falder inden for Zoologiens Omraade, end den, hvoraf jeg er i
. Besiddelse; ti ogsaa Zoologerne have taget sig af Chlamydomonas-
Årterne; disses Skrifter nødes jeg til for en Del at lade ude af
Betragtningen. Jeg kan ikke antage andet, end at Slægten Cxla-
Mydomonas i mange Forhold slutter sig saa nåje til utvivlsomme

") Studien ueber Protoplasma, Pag. 9.

244

Planter, at den kun med megen Uret endnu bestandig vedbliver
at figurere i adskillige zoologiske Værker").

Følge vi de forskellige Forfatteres Citater tilbage i Tiden,
finde vi vor Form omtalt i 1765 (ikke 1764, som Ehrenberg an-
giver) hos Wrisberg?); at hans Figurer, som såa mange andre
fra hine Tider, skulle ligne dem, vi nu til Dags levere, vilde
være for meget forlangt; man maa beklage, at Mikroskopets For-
storrelse ikke er angivet.

I Aåret 1777 træffe vi denne Organisme omtalt hos Spal-
lanzani?), som har fundet den i Infusioner. Hans Figurer ere.
efter vore Forestillinger lovlig tarvelige, men i endnu håjere Grad
maa dette. dog siges at være Tilfældet med-den følgende Forfatters,
nemlig Gleichen-Ruszworm 7). Man sammenligne blot hans
nedenfor angivne Figurer med dem, vi nu levere; han angiver For-
størrelsen til 500 Gange (diam.), men hvis ikke 0. F. Miiller netop
henviste til disse Billeder, vilde jeg ikke være falden paa at føre
dem herhen, og det er mig endnu ufatteligt, at de skulle forestille
den Millerske Monas uva, som vi ret nu skulle omtale. Gleichen
har fundet Formen i raadne Korninfusioner 0. a. og kalder den for
Chaos" og ,,Vorspiel', til visse temmelig besynderlige Artsnavne.

I den følgende Tid træffe vi den igen hos O. F. Miller?) i
1786, som baade afbilder den og benævner den. Hans Figurer
ere ikke gode, de kunne ligne andre ,,Monader", og det er jo
heller ikke urimeligt, at flere Former ere blandede sammen. Han
kalder den Monas uva og diagnosticerer den meget præcis saaledes:
Monas hyalina gregaria. For ham saa vel som for en Del af de
senere Forfattere ligger det karakteristiske deri, at Individerne er?

1) Dens Natur er i hvert Fald endnu saa lidt opklaret, at den kun med
Forsigtighed maa henføres til det ene eller det andet af Rigerne.

2) Observationum de animalculis infusoriis satura. Goettingen. 1765.

3) Opuscules de physique, animale et végétale. Genf. 1777. adult
franc. Tome I, pag. 209; Tab. II, fig. XV B, C, D.

;) Samen- und Infusionsthierehen. Nirnberg. 1778. Par 129. Tab. XIV; :
fg AL mv vB lus

5) Animalcula infusoriå. Tab. I, fig. 12—13.

245

ligesom sammenhobede i Drueklaseform; hvis hans JM. uva virkelig
er den samme, som vi nu kalde Ch/amydomonas hyalina (og vi maa
ansé dette som sandsynligst), maa han have sét Delingsstadier, og
det oven i Købet med 8 eller flere samlede, hvilket Tal i hans
Kulturer maa have været det normale, da han vel ellers ikke vilde
have afbildet det; i mine egne Kulturer er Firedelingen indtil
Dato eneraadende ").

At denne Millers Monas uva er Nutidens Chlamydomonas
hyalina, déri synes ogsaa alle senere Forfattere, der angive noget
om Synonymien, at være enige. Det er værd at lægge Mærke til,
at Miller ikke har sét nogen Vakuole eller synes at have bemærket
nogen Forskel mellem Cellekroppens tvende Halvdele; endog ved
meget svage Forstorrelser kunne Grynene i Bagenden tydelig
kendes, og ogsaa hos andre Former har Miller med sine optiske
Hjælpemidler kunnet sé slige Strukturforhold. [Eller skulde vor
Chlamydomonas hyalina være Miillers Volvox globulus? Cfr. Anim.
infus. Tab. TIT, Fig. 41.

Siden Millers Tid tror jeg ikke denne Form gåres til Gen-
stand for Omtale end sige for dybere gaaende Studium førend i
Åaret 1824, da Bory de St. Vincent opfører den i sin Behand-
ling af de mikroskopiske Organismer i ,,Encyelopédie méthodique" ?).
Han kender intet til Cilierne og benægter Tilstedeværelsen af en
Membran. Han har sét Individerne dele sig, hvorhos han be-
mærker, at de efter Delingen nylig løsslupne Celler indtil Forveks-
ling ligne Monas Bulla (= Cyelidium bulla O.F. Miller, Tab. XI,
Fig. I), hvad jeg dog efter Millers Figurer at domme ikke godt
kan indråmme. Han betegner Arten med Navnet Uvella Chamae-
" MOrUus, idet han paa denne og tvende andre opstiller en ny Slægt,
Som henføres til Pandorinernes Familie.
en le NE ES

") a: Mikrogonidiedannelsen er ikke indtraadt; Gameterne og dermed
den kønslige Formering ere endnu ikke i af mig.

8) Encycl. méthod. Histoire naturelle i FARERNE" Tome I, pag. 766.
Cfr, ogsaa samme Bind Pag. 52 De

246

Af senere Forfattere maa vi navnlig fremhæve Ehrenberg,
hvis store Infusorieværk!) ogsaa omfatter vor Monade. Han op-
stiller en ny Slægt Polytoma?), ,,Theilmonade", tillige med andre
dannet af Millers ved denne Lejlighed spaltede Slægt Monas.
Denne nye Slægt, opstillet paa Millers Monas uva og kun inde-
holdende én Art, P. Uvella, ,,zeichnet sich durch unvollkommene
Åbschnirung der Individuen bei der Selbsttheilung von den Trauben-
monaden aus". Ligesom Miller ansér han aabenbart den »Poly=
tome" Tilstand for den normale, da han lader den afgive et væsen-
ligt Bidrag til Diagnosen; da Individerne imidlertid ikke kunne
skilles fra hverandre, men bestandig leve sammen, mener han
ganske karakteristisk, at denne Form ,,fehlt ein groszer Theil der
Poesie des Lebens, den jene besitzen". Han synes at være mest
tilbøjelig til ingen Hinde at antage uden om de” sammenhobede
Individer; han kender kun én, kontraktil Vakuole, som han imid-
lertid antager for en Del af det mandlige Sexualsystem og afbilder
paa et-ganske urigtigt Sted, — muligt, at han har forvekslet den
med Kærnen. Hans Figur kunde for øvrigt være bedre.

I Dujardins Infusorieværk?”) (1841) nævnes Polytoma uvella
Ehrb., som væsenlig citeres med Ehrenbergs Ord. Ingen nye, selv-
stændige Iagttagelser angaaende denne Form foreligge fra den be-
romte, franske Naturforskers Haand.

I 1852 fremkom Schweizeren Perty med sit Værk!) om de i
Schweiz indtil da iagttagne lavere Organismer. Vi træffe paa hans
sytten Tavler en stor Masse indbyrdes yderst forskellige Væsener
afbildede, derimellem ogsaa vor Chlamydomonas, som han kalder
Polytoma uva, idet han restituerer det Millerske Artsnavn. Han

1) Die Infusorien als vollkommene Organismen. 1838. Tab. I, Fig. XXXI.

2?) Allerede 1830 har FEE under Navn af Monas polytoma omtalt
denne Form. (Berl. Akad.

2) Félix Dujardin: Histoires SMkatels des Zoophytes. — Infusoires. Paris.
1841. Pag.302. Ingen Afbil:

+) Maximilian Perty: Zur Kenntniss Klninster Lebensformen. Bern. 1852.
— Cfr. Pag. 175, Tab. XII, Fig. 3—5.

ES ENE ES TE:

NÅS FS SS RES ES Hs

EET ERE

247

har, skånt med en Del Besvær, kunnet iagttage Cellehinden. Hos
en Form, som han kalder 7?. ocellatum og altsaa holder for en
særlig Art, har han iagttaget en ,,blassroth" farvet ,,Ojeplet”
(mulig en af Vakuolerne). Han har sét Individer, som delte sig i
indtil ti andre, ligesom han er den første, der afbilder Cilierne.
De større, af mig som Amyloidlegemer betegnede Gryn i Celle-
kroppen har han iagttaget, men følgende sin ejendommelige Op-
fattelse af Infusoriernes Bygning mener han i disse Legemer at sé
»Blastier", o: en Slags Formeringsorganer, som ved Moderorganis-
mens Død skulle frigåres og vokse ud til nye Individer. Hans
Figurer maa for Resten siges endogsaa for hans Tid at være ual-
mindelig tarvelige.

I det paafølgende Aar blev Pertys Polytoma uva atter Gen-
stand for nåje Studium, idet nemlig F. Cohn, den senere saa be-
råmte Bakterieforsker, helligede den sin Opmærksomhed"). Han |
henfører denne Organisme til Slægten CAlamydomonas Ehrb., til
hvilken han ganske rigtig mener, at alle Karakterer nødvendigen
maa henføre den, Farven ålene undtagen. Den Beskrivelse, han
giver, staar langt over de tidligere Forskeres; han har sét Celle-
kærnen, dog kun paa Eksemplarer dræbte i Alkohol og endda med
nogen Tvivl; han kender kun én Vakuole, men omtaler ej dens
Kontraktilitet, ligesom han forgæves har søgt at godtgåre Mem-
branens »Holzfaserstoff'"- (Cellulose-) Natur. Hans Figurer lade os
straks genkende denne Form, og han går tydelig opmærksom paa,
at det er fra Delingsstadier i denne Plantes Liv, man tidligere
hentede Slægtskarakteren for Polytoma. Idet han udtager den af
Slægten Polytoma (og derved vel lader denne forsvinde), mener han
tillige, at den bør skifte Artsnavn, og kalder den derfor C/Alamydo-
monas hyalina.

BENE

7) F, Cohn: Untersuchungen iiber mikroskopische Algen und Pilze. Mit
6 Tafeln. Cfr. Pag. 134 ff. så pr når Fig. 1—9. (I Nova Acta Acad.
Leop. Carol., Vol. XXIV, P:

248

I 1854 træffe vi fremdeles et Arbejde, hvori den foreliggende
Form er beskreven, nemlig af Schneider"), som helliger den en
meget udførlig 'Skildring. Han har iagttaget en Cellehinde, men
siger om den, at den netop ikke bestaar af Cellulose; han har
anvendt Klorzinkjod samt Jod og Svovlsyre ved Undersøgelsen; han
kender fremdeles en Cellekærne og har iagttaget de to kontrak-
"tile Vakuoler i den forreste Ende.: Det interessanteste er frem-
deles, at han ogsaa mener, at de klare Korn i Protoplasmakroppens
Bagende reagere som Amylum med Jodjodkalium. Han søger at
bevise, at Polytoma uvella, som han kalder den, er et Dyr. Hans
Undersøgelser ere fuldkommen au niveau med Tiden, bære Præget
af udmærket Iagttagelsesevne og ere, hvad Beskrivelsen af den
udviklede Form angaar, saa fuldstændige, at vi endnu i vore Dage
næppe have noget af Betydning at tilføje. -

Fresenius”) omtaler denne Art og aftegner den. Han kender
»einen zarten, von einem hellen Hof umgebenen Blåschen" i Celle-
kroppens Midte; den ligner en kontraktil Vakuole, men er i Virke-
ligheden ikke kontraktil; jeg formoder, at han her har sét Kærnen;
derimod har han sét én kontraktil Vakuole i den smallere Ende.
Hans Figurer ere ret gode (Tab. X, Fig. 36—38).

Pritchard?) har i Aaret 1861 omtalt samme Art. Han hen-
regner den til Hydromorina, den anden Familie af hans Gruppe?
Phytozoa. " Saa fortræffeligt et Værk, som hans store Bog end er,
ere hans deri opførte Iagttagelser af Polytoma uvella dog kun faa,
og det forekommer mig, at hans Kritik af andres Angivelser lader
noget tilbage at ønske; man faar ikke noget Indtryk af, hvorledes

1) Schneider: Symbolae ad Infusoriorum historiam naturalem. Inaug-
Dissert. Berlin. 1854. (Pag. 5—21, Tab. I, Fig. 1—15).…. Findes ogsåå
paa Engelsk i Annals and Magazine of natural history. Vol. XIV,

nat. Gesellsch. II, Pag. 236)

2) Pritchard: Å history of infasoria including the Desmidiacese må
Diatomaceae, british and foréign. Fourth edition. 40 Tavler. Londo=
1861. Pag. 504, Tab. XX, Fig. 1—14. ,

Pag. 321. ;
2) Beitrige zur Kenntniss mikroskopischer Organismen. (Abh. d. Senkb.

249

han forholder sig over for Schneiders Iagttagelser, som han dog
citerer, endog med stårste Udførlighed. Han anfører selv om
Slægten Polytoma: ,,A large contractile vesicle and the trace of
a nucleus are sometimes visible”), Dette er, som vi have sét,
urigtigt; der findes to kontraktile Vakuoler, og Kærnen er altid
synlig og det ikke blot antydningsvis; Schneider har dette fuld-
kommen rigtigt, og Pritehards egne Figurer, som i håj Grad ligne
Kopier efter Schneiders, vise det meget godt. Han tegner Cilierne
for korte, og moget tilsvarende til hans Fig. 8 (,,external membrane
broken up into granules") kender jeg ikke. (Cfr. Schneider, Fig. 8,
samt Tekst Par SN

- Hos Rabenhorst?) findes denne Art ligeledes optaget, og
vi genfinde den fremdeles i det nye Arbejde af

Kirchner?) fra 1878, ,,Die Algen Schlesiens".

Det er vistnok ikke særdeles mange, specielt zoologiske Værker,

Som i den nyere Tid have sysselsat sig med den her omhandlede
Form. Det herhen hørende, nyeste Værk er Friedrich Steins
udmærkede og pragtfulde Skrift om Flagellaternes Naturhistorie").
Heri behandles Spørgsmaalet om disse Væseners dyriske eller vege-
tabilske Natur meget grundig, og Forfatteren kommer til det for
mange Algologer maaske -overraskende Resultat, at ikke alene CX/a-
Mmydomonas hyalina, der for Resten opretholdes som en Polytoma,
men alle Chlamydomonader , alle Volvociner samt Haematococcus
ére utvivlsomme Dyr, som dels ved deres Hjemmehøren i Rækken:
Chrysomonader — Monader — Dendromonader — Cryptomonader —
Dinobryer (hvor Forf. vil have dem indskudt imellem de to sidst
nævnte), — dels ved Besiddelsen åf Kærne og kontraktile Vakuoler
|

") Udhævet af mig.

7) Flora Europaea Algarum. III, Pag. 96. 1868.

”) Cohn: Kryptogamenfi. v. Schlesien. II, 1, Pag. 92. il

') Der Organismus der Infusionsthiere. II - Abtheilung. 1ste Hålfte.

1878. Leipzig. Med 24 Kobbertavler. Fol. — Jeg er Hr. O. Nord-

stedt i Lund taknemlig for Laanet af dette Værk, der for Tiden

ikke findes hér i Byen.

250

godtgøre deres dyriske Natur. Det er muligt, at Forfatteren kan
have Ret i at anføre den første Bevisgrund, men i den sidst
nævnte kan jeg ikke være enig med ham. Schmitz's nyeste
Undersøgelser over Cellekærner have vist os disse, hvor vi forhen
ikke havde anet dem,. og de have jo endda alt længst været kendte
hos utvivlsomme Planter (Ber. d. niederrheinischen Ges. Bonn.
4 Aug. 1879). Paa Sporgsmaalet: Plante eller Dyr? skal jeg for
Resten her ikke nærmere indlade mig, da det vist nok endnu kun
lader sig afgåre med Sandsynlighed og ikke med Vished.

De neden anførte, engelske Forskeres Afhandling omtaler
Stein ikke i det foreliggende Afsnit af sit Værk. Han afbilder
Arten og har iagttaget røde ,,0jepletter", endog Grupper af såa-
danne, hos flere Individer. Den udførlige, deskriptive Tekst er
endnu ikke udkommen. — (Cfr. hans Tab. XIV, Fig. 1—28)").

Efter at vi saaledes have fulgt vor lille Organismes Historie
i dens væsenligste Punkter, have vi, endnu tilbage at gore Rede for
ét, som jeg hidtil har ladet ude af Betragtning, og paa hvilket
min Opmærksomhed ogsaa først har fæstet sig adskillig Tid, efter
at mine egne, oven staaende Undersøgelser vare udførte. Chlamy-
domonas hyalina er nemlig omtalt i 1874 i en Afhandling af to
engelske Mikroskopikere, Dallinger og Drysdale, hvis Under-
søgelser over forskellige Monader og Bakterier ere bekendte”).
Disse Forskere undersøge Monader, Cercomonader, 0. a. til saadanne
Formkredse hørende, smaa Skabninger med saa stærke Forstørrelser,
at vi her paa Fastlandet kun yderst sjældent anvende noget lign-
ende og mest ere vante til at sé dem opførte i vore Optikeres
Kataloger, nemlig Forstårrelser paa over 2000, ikke sjældent 10000
Gange, — i det mindste efter Angivelserne.

I Infusioner af raadne Torskehoveder optraadte der imellem
forskellige Bakterier ogsaa en Form, som de afbilde i forskellige,

1) Stein afbilder Cilierne for korte.

2) Cfr. The monthly mieroscopical Journal, 1874, December, Vol. XI,
Pag. 261: Continued researches into the Life History of the Monads-
Med tre lith. Tavler. :

251

tildels saakaldte Udviklingsstadier, men hvilken de intet Navn til-
lægge, og som de overhovedet synes at mene her at iagttage for
første Gang; i det mindste angive de intet om, at andre have sét
den før. Efter Figurerne V at dåmme maa denne imidlertid være
vor Chlamydomonas hyalina; Stårrelse, Form, Udstyr, Farve og
Bevægelsesmaade passer komplet paa denne Art; de have ogsaa
sét den dele sig, ganske som vi ovenfor have beskrevet det. For-
fatterne mene nu hos forskellige andre ,,Monader" at have iagttaget
en hidtil ukendt Udviklingsgang, nemlig en Dannelse af ganske
overordenlig, man kunde næsten sige forunderlig smaa Kim, der
igen gradvis vokse ud til en Organisme af samme Art som den,
hvorfra de stamme. Ogsaa hos vor Form ville de have iagttaget
noget lignende; de Korn, som vi oven for have betegnet som amy-
loidagtige formedelst deres. Jodreaktion (hvilken Dallinger og Drysdale
ikke synes at have bemærket), skulde til en vis Tid træde ud af

"Cellen!) og inden i sig hver især atter danne en Mængde endnu

mindre ,,Kim”", som bevægede sig og ,rapidly increased in size so
that in from four and a half to five hours they were of normal
size", Noget lignende har jeg ikke kunnet iagttage, og at dåmme
efter de tvende engelske Forfatteres Figurer (Tab. LXXXIV, Fig. 14
og 15) skulde man snarere antage, at bemeldte ,,Moderkim" (Amy-
loidmasserne) vare blevne frigjorte ved et mekanisk Tryk paa C//a-
Mmydomonas-Cellen, hvilket ved den ringe Fokaldistance, de anvendte
Powell & Lealandske Objektiver frembyde ('/25 å 1/50 inch — 1,0
å.0,5mm) meget let maa kunne indtræffe; men herimod skulde man
Synes, at den omtalte successive Udvikling af de omsider frem-
bragte, næsten molekylære Kim bestemt taler; det går den ogsaa,
BE MRS ES rende
!) Det er mærkeligt og ganske uden Analogon, at disse ,,Kimf, som
altsaa skulde opfattes som særegne, morfologiske Dannelser, ere aldeles
uregelmæssige i Form. Dette går mig meget mistænksom med Hensyn
til den dem af Forfatterne tildelte Rolle. Læseren erindre sig for
øvrigt, at allerede Perty havde mént i disse Gryn at sé ,,Blastier”,
— rigtignok (for denne Arts Vedkommende) ikke støttet paa andet
end tvivlsomme Analogier med me tvivlsommere og delvis urigtige
elser hos andre Infusorie:

252

— hvis den er rigtig! Men Forfatterne skylde og nåjere Regn-
skab for disses Uvikling; ikke et eneste Moment af denne er tegnet
eller forklaret, og vi kunne kun holde os til de oven for citerede

Ord; dette forekommer mig meget uheldigt; man sér ikke, at

Forfatterne ikke have ladet sig skuffe af andre Væsener, som have
forurenet Kulturerne, og endelig synes den hele Udviklingshistorie
saa forbavsende, at den paa ingen Maade slutter sig til andre
Chlamydomonaders!). — Forfatterne have imidlertid iagttaget én
Formeringsmaade til, nemlig en Kopulation (Tab. LXXXIV, Fig. 21
og 22; Tab. LXXXV, Fig. 23—25); dette var at vente; men bygo=
sporen dannes rigtignok paa en håjst aparte Maade og forholder
sig ved sin ,,Spiring" dernæst ganske anderledes, end man i ÅAnå-
"logi med andre Arter af samme Slægt kunde vente”); den frem-
" bringer nemlig Myriader af lignende, molekylære Kim, som vi om-
talte oven for.

"Efter alt dette er det klart, at her enten, som Forfatterne
mene, foreligger noget aldeles nyt og hidtil ukendt, og Chlamydo-
monas hyalina maa i saa Fald ikke betegnes med dette Navn,
eller ogsaa have de tvende engelske Naturforskere ikke haft den
samme Organisme for sig, som jeg, — hvad jeg dog tror, der er
al Rimelighed til ikke at antage. Der gives dog endnu en Mulig-
hed, nemlig at Dallinger og Drysdale have ladet sig skuffe af for-
skellige Forhold, som navnlig Præparationen og saa stærke For-
" stårrelser let medføre, — jeg skulde være tilbøjelig til i al Fald
for en Del at antage dette.

De tvende ,,snapping eyespots", som jeg oven for har omtalt,
og som i 1854 bleve opdagede af Schneider, ere ikke undgaaede
Dallingers og Drysdales Opmærksomhed. Derimod kan jeg» trods

1) Endelig kan man ikke være sikker paa, at Tlttilførselen til Organis
merne har været tilstrækkelig, eller endog blot, at den overhovedet |
har fundet Sted. Man sammenligne Fo: rfatternes Beskrivelse af Ar- ;
bejdsmaaden (1. e. Vol. XI, Pag. 97). v

?) Smilgn. ME Pa) i; Cohns PR Neælkle Schlesiens, Bd. Im ;

i Iste Hålfte, P' . my

Sr enn ES nl

253

Seibert og Kraffts udmærkede System IX ()/32 inch — 0,8mm
ækvivalent Fokaldistance, omtr, svarende til Zeis's immergsion M
(as inch)) ikke sé den af dem. afbildede (Tab. LXXXILI, Fig. 1,
2, 3) Form af Ciliernes. Basalpartier og vilde ogsaa tildele Cilierne
en stirre Tykkelse, end de afbilde. Deres Figurer 26 A og B

. (Tab. LXXXV) kan jeg let forklare mig som Dødsfænomener (smlgn.

hermed min Tekst ovenfor) og Fig. 27 C som et lignende af en
abnorm, 4-ciliet Form.

Nyere Bearbejdelser af denne Plante ere mig ikke bekendte;
men maatte mine oven staaende Bemærkninger henlede andres Op-
mærksomhed derpaa, navnlig med særligt Hensyn til de nys om-
talte, engelske Forskeres Resultater, som jeg kun kan betragte
med mindre Tillid, er Hensigten med disse Linjer opnaaet.

Endnu til Slutningen blot et Par Ord om det rette Navn paa
den her behandlede Plante. Det vil af de ovenfor givne, historiske
Betragtninger være klart, at O. F. Millers Artsnavn er det op-
rindelige. Følgelig ere saa vel Ehrenberg som Cohn ikke beret-
tigede til at omdøbe den, i al Fald ikke efter de nu gældende
Love for Benævningen, Navnet Ayalina maa efter min Formening

"Tettes til uva; Planten skal da hedde:

Chlamydomonas uva (0. F. Mill.) Cohn.
" Syn.: Chlamydomonas hyalina Cohn, 1853,
Polytoma uvella Ehrenb., 1838,.
Uvella Chamaemorus Bory, 1824,
Monas uva O.F. Miller, 1786.

254

Sarcina litoralis sp. nov.

I det samme Tangmudder, hvori min oven omtalte Sarcino-
globulus forekom, har jeg truffet en Art af Slægten Sarcina Goods.

Medens $. ventriculi Goods. udmærker sig ved de regelmæssige,
kubiske Kolonier, dens Céller danne, fremtræder min Form i langt
uregelmæssigere ,,Pakker", og Gennemsnitsstårrelsen af de udvoksne
Celler er stårre end hos hin. Efter Findestedet har jeg benævnt
den S. litoralis. Diagnosen turde lyde saaledes:

S. massulas minimas irregulares formans. Nucleos cellularum
non vidi. Diam. cell. 2,66—3,99 un. Habitat in limo putido litoris.
— Prope Haunias ad litus freti Øresund legi 1878. Januar.

Explicatio. figurarum.
(Vid. fig. 1, A, B, C.)

Sarcina litoralis sp. nov. Camera clara ad naturam delineavi colo-
nias tres.

255 »

Bidrag til Opfattelsen af
Kløvning og Kimbladdannelse hos Echiniderne.
ig mel
R. 8. Bergh.

(Meddelt i Mødet den 19de November 1879).

Under et Ophold i Strib i August 1879 lededes jeg ind paa Under-
Søgelser over den embryonale Udvikling hos Echinodermerne og
særligt hos Echiniderne. Kunstig Befrugtning lykkes her over-
ordentlig let"); man kan uden Vandskifte holde Embryonerne 8
Dage og undertiden endnu længere i Glas, som kun indeholde lidt
Over 1/2 Pot Vand, naar samme blot ere fyldte næsten til Randen
og tildækkede med en Glasplade, og man faar ved at ryste nogle
faa Ovarier i Saltvandet en saa uhyre Masse Æg, at man kan for-
følge Udviklingen paa bestandigt i Overflødighed tilstedeværende
Materiale, saalænge Yngelen holder sig levende. Af denne Grund
behøver man her ikke at anstille saamange Forsøgsrækker, som det
ellers vilde være nødvendigt. Jeg har -derfor ialt ogsaa kun an-
stillet 6 saadanne Forsøgsrækker, mest i den Hensigt at faa alle
Stadierne at se, idet nemlig Befrugtningen foretoges paa helt for-
ME RE

") En enkelt Gang, da de Individer, som skulde bruges til Forsøg, havde
staaet 41/, Time i et Glas, bedækket med Glasplade, bleve kun de
færreste Æg befrugtede; de fleste udviklede sig slet ikke, uagtet

Dyrene tilsyneladende vare sundé. Noget lignende angives for Åsci-

diernes Vedkommende af Kowalewsky (Entwicklungsgeseh. der ein-

fachen Ascidien. Mém. de Vacad. des se. de St. Pétersbourg. VII Sér.

Tom. XIV. Nr.8. 1866. P. 3).

256

skjellige Tider af Døgnet. Æggene ere endydermere i den Grad
pellucide og fortrinlige Undersøgelsesobjecter, at man kan lade sig
nøje med Overfladebilleder og optiske Tversnit og ikke behøver at
gjøre virkelige Snit, idetmindste ikke, hvad de tidligere Stadier
angaar.

Mine Undersøgelser leverede paa de allerfleste Punkter en
fuldstændig Bekræftelse paa de Resultater, hvilke Selenka”) har
nedlagt i en nysudgiven foreløbig Meddelelse. Navnlig med Hensyn
til de forskjellige Organers (Skelettets, Tarmkanalens og Peritoneal-
blærernes) Dannelse kan jeg derfor fuldstændig se bort fra en
Publication. Der er dog imidlertid nogle faa Punkter, paa hvilke
mine Iagttagelser have givet mig Resultater, som afvige fra eller
supplere Selenkas. Dette gjælder især om den senere Del af Kløv-
" mingsprocessen og om Mesodermkimens Anlæg. Idet jeg saaledes
nødes til at gjøre Indsigelser mod en saa nøjagtig Iagttager som
Selenka, skal jeg ikke undlade at gjøre opmærksom paa, at jeg
har vist alle de væsentligere Udviklingsprocesser, som skulle om-
tales i det følgende, til en anden Zoolog, Hr. Cand. mag. Traustedt,
som delte mine Anskuelser fuldstændigt. Den Art, som- har været
Gjenstand for mine Undersøgelser, er en af de samme, som har
tjent Selenka til Materiale.

Befrugtningen hos EÆchinus miliaris har jeg allerede iagttaget
i August 1878 og har herom lejlighedsvis givet en kort Notits?)-
Jeg indlod mig dengang aldeles ikke påa udførligere Meddelelser,
fordi disse mine første Iagttagelser herover kun bekræftede allerede
velbekjendte Fakta, og jeg ikke dengang kunde forelægge noget
sikkert med Hensyn til det eneste Differentspunkt mellem de nyere
Undersøgere heraf, hvorvidt nemlig Æggets Membran er præexi-
sterende eller først dannes ved Befrugtningen. Jeg har iaar for-

2) Emil Selenka, Keimblitter- und Organanlage bei Echiniden. Aus den
Sitzungsber. der phys. med. Societåt zu Erlangen. 1879. 9 pp-
SR) & S. Berl; Studien iber die erste Entwicklung des Eies von Gono-
pers (Alm). Morpholog. Jahrbuch. Bd. V. Heft 1. P. 26
fn Særtrykk

257

fornyet disse Forsøg og er herved kommet til sikkrere Resultater,
hvilke her kortelig forelægges. Medens nemlig Fol") og Selenka5)
mene at have iagttaget, at der først ved Zoospermiets Indtrængen
i Ægget dannes en Membran om dette, nægter Hertwig?) dette og.
er af den Anskuelse, at Ægget allerede før Befrugtningen besidder
en fin Membran. Jeg maa her i ét og alt slutte mig til Fol og
Selenka.. Ægget hos Psammechinus miliaris besidder før Befrugt-
ningen aldeles.ingen Membran, men kun en geléagtig Omhylling;
men påa det Sted, hvor Zoospermiet trænger ind i Ægget, hæves
der strax en fin Membran af fra Protoplasmet, hvilken hurtigt
breder sig ud og snart omgiver hele Ægget. Jeg har iagttaget
dette aldeles saaledes, som det er gjengivet i de to nævnte For-
fatteres smukke og naturtro Tegninger.

Selenka sammenfatter sine Resultater om Siokikoen hos Echi-
niderne kortelig saaledes. Den kan snart kaldes, ,,regulær" (— pri-
mordial, Haeckel; aequal, Claus), snart inaequal; thi undertiden op-
træder en Størrelsesforskjel mellem Kløvningskuglerne meget tidligt,
undertiden først senere, senest naar deres Tal er 'steget til 16
eller 32. Den allerede paa dette Tidspunkt fortykkede Del af
Blastodermen svarer til den senere Entoderm + Mesoderm. Der
dannes aldeles ikke nogen Morula; dette Stadium existerer altsaa
ikke hos Echiniderne, idet Blastulaen fremgaar som directe Produkt
af Kløvningen.

Hvad det sidste af disse Punkter angaar, da kan jeg være
fuldstændig enig med Selenka. Der findes allerede mellem de første
4 Kløvningskugler en lille Hule, som senere bliver større og større,
idet Cellerne vige ud fra Centrum imod Peripherien, og Blastula-
dannelsen foregaar altsaa successive lige fra Kløvningens Begyndelse,
DE

") H. Fol, Sur le commencement de Vhénogénie chez divers animaux.
Arch. de zoologie exp. et gén. Tom. VI. 1877. P. 145—169.

”) Emil Selenka, Zoologische Studien. I. Befruchtung des Eies von
Kg eetee variegatus. Leipzig 1878.

) scar Hertwig, Beitr. z. Kenntn. der Bildung, Befruchtung und. Thei-
lung des thierischen Eies. Dritter Theil. Morpholog. Jahrb. Bd. IV.
1878. P. 156—175, 177—213. Taf. VI—XL

" Vidensk, Meddel. fra den naturh, Foren. 1879—80. 17

258

idet Morulastadiet fuldstændigt overspringes. Under hele Kløvnings-
processen er Ægget omgivet af den fine Membran, som dannedes
ved Befrugtningen; men naar den egentlige Kløvningsproces er til-
ende, omtrent 9/2 Time efter Befrugtningen, sprænges denne Mem-
bran 7), og samtidigt hermed udskyder hver af Blastodermens Celler
et Cilie. Dette iagttoges engang med overordentlig Tydelighed.
Et Æg var endnu omgivet af en meget tydelig Membran; men
Blastodermcellerne laa meget tæt op ad denne; det iagttoges først
uden Dækglas; ved Anbringelsen af et saadant brast Membranen
paa et enkelt Sted, medens den vedblev at ligge tæt hen over den
øvrige Del af Ægget; paa det Sted, hvor Bristningen havde fundet
Sted, udskøde Cellerne aldeles momentant Cilier, og en kraftig
Fimrebevægelse begyndte, medens paa alle andre Steder Cellerne
forbleve i fuldstændig Ro. Virker den umiddelbare mechanisk-
chemiske Berøring . med Saltvandet paa disse Blastodermceller som
et Pirringsmiddel til selvstændig Bevægelse Fr:

Medens jeg altsaa i denne Henseende, Morulaens Ikke-Existents
og den direkte Blastuladannelse kan slutte mig til Selenka, er dette
ikke Tilfældet med Hensyn til Kløvningens Modus. Ifølge mine
Iagttagelser har den Størrelsesforskjel imellem Kløvningskuglerne,
som undertiden optræder meget tidligt, undertiden meget sent, ikke
den Betydning, som' Selenka tilskriver den, og Kløvningen kan
efter min Opfattelse ikke kaldes inæqual, men er en ægte ,,regtu-
lær" (Selenka) eller ,,primordial" (Haeckel), hvad enten man nu
foretrækker det ene eller det andet af disse Udtryk Den Stør-
relsesforskjel. som man iagttager her, er nemlig (ifølge min Op-
fattelse) aldeles ikke identisk med den, som iagttages påa virkeligt
inæqualt kløvede Æg. Paa saadanne samle nemlig større 08
mindre Celler sig hver for sig og ere i Regelen tillige af for-
skjellig Structur, saaledes f. Ex. hos Mollusker, Spongier, Annelider
0.s.v. Her findes derimod større: og mindre Blastodermeeller

7) Sandsynligvis paa Grund af det stærke Tryk, der udøves paa den ind-
vendig fra af Blastodermeellerne.

259

imellem hverandre; Størrelsesforskjellen synes her (paa disse tid-
ligere Stadier, medens Ægget endnu ligger omgivet af Membranen)
at være af en mere tilfældig Art; der findes ved den egentlige
Kløvningsproces's Slutning endnu ingen constant Blastodermfor-
tykkelse; .en saadan optræder først, naar Larven allerede i nogen
Tid har været fritsvømmende, altsaa. længe efter den af Selenka
angivne Termin. Større og mindre Celler8) ligge under Kløvnings-
processen imellem hverandre (i de Tilfælde, hvor der overhovedet
findes nogen Størrelsesforskjel), og alle Kløvningskugler forholde sig
i Bygning fuldstændigt éns.

Selenka er paa Grund af sine ovennævnte formentlige Iagt-
tagelser kommet til det Resultat, at ,,en regulær Blommekløvning
i Ordets morphologiske Forstand overhovedet ikke existerer". De
Reflexioner, han kommer frem med i denne Anledning, synes mig
langtfra at levere virkelige Beviser herfor. Thi selv indrømmet,
at Echinidernes Kløvning var inæqual — hvad jeg iøvrigt slet ikke
er tilbøjelig til at antage — saa staar der dog en stor Mængde
Former tilbage, for hvilke Selenka endnu bliver os Beviset skyldig.
Jeg skal her ganske særligt fremhæve en Iagttagelse af A. Kowa-
lewsky?) over Campanulariernes Udvikling af Eucopeægget. Denne
for sin Paalidelighed saa velbekjendte Forfatter angiver her, at der
af den totale Kløvning fremgaar en af ét Lag Celler dannet Hul-
kugle (Ectodermens Anlæg), og at Entodermen danner sig af et
ikke tydeligt cellet Materiale, som udskilles af Ectodermen paa
Indersiden af Blæren og efterhaanden fylder hele Kløvningshulen.
Forløber heller ikke her Kløvningen regulært? — Men ogsåa påa
Roer neg REESE EED LE REE EERNEDE

'%) Man kunde maaske tro, at det var pathologiske Æg, jeg havde havt
for mig. Dette er dog ingenlunde Tilfældet. Størrelsesforskjellen var
ikke meget betydelig, undertiden aldeles forsvindende, medens den
ved pathologisk kløvede Æg, som jeg har set det mange Gange, er
aldeles paafaldende.

") A. Kowalewsky, Untersuch. iib. die Entwicklung der Coelenteraten.
Nachrichten der Kais. Gesellsch. der Freunde der Naturerk., d. Ån-
thropol. u. Ethnogr. Moskau 1873. Citeret efter Hoyers Referat i
Hofmann-Schwalbes Jahresberichte. II Bd. 1875 (Litteratur 1873).
Pi 74

| "17

260

mange "andre Omraader, f. Ex. med Hensyn til Kløvningen hos
Ascidierne og Amphioæxus, maa Selenka bringe Beviser, for at hans
Theori kan kaldes nogenlunde velbegrundet. Saalænge det ikke er
afgjort, at det i alle:Tilfælde er nogle bestemte af de aller-
første Kløvningskugler;”som producere Ectodermen, andre (ogsaa fra
Begyndelsen af aldeles -bestemte), som danne Entodermen, saalænge
vil Antagelsen af en regulær Kløvning være fuldstændigt tilladelig.
Theoretisk har denne Opfattelse ogsaa megen Sandsynlighed for sig.
Staar mån overhovedet paa det Standpunkt at søge Metazoernes
Udgangsform i et af to (primære) Kimblade sammensat Væsen, såa
maa Grunden til et saadant Væsens Fremkomst vel søges i den
med den forøgede Størrelse følgende Tendents til Fladeforstørrelse
og den derved fremkaldte successive Indkrængning; Cellerne (Ecto-
derm- og Entodermceller) have da oprindeligt været énsbyggede og
først senere, påa Grund af Overtagelsen af forskjelligartede Func-
tioner, differentieret sig videre. Saaledes vilde altsaa den inæquale
Kløvning være at opfatte som en Heterochroni.

Med Hensyn til Gastrula-Invaginationen stemme mine Iagt-
tagelser fuldstændigt med Selenkas, ligesaa med Hensyn til Meso-
dermkimens allerførste Anlæg; dog kunde jeg ikke forfølge Dan-
nelsen af ,,den tragtformede Rende" og Spalte med saa stor Nøj-
agtighed som Selenka. At Mesodermkimen opstaar bilateralt i sin
første Begyndelse (ligesom hos Holothurierne 7%) og mange andre
Former), anser jeg for utvivlsomt; den opstaar, før Gastrulationen
finder Sted. — Ogsaa med Hensyn til Tidsangivelser kan jeg her
fuldstændigt slutte mig til Selenka. Derimod tror jeg med Hensyn
til den fortsatte Udvikling af Mesodermkimen at kunne supplere S.
Jeg bemærkede paa Gastrulæ, hvor Mesodermceller vare ophobede
i meget talrig Mængde henne ved den entodermale Invagination 08
herfra vandrede omkring i ,,Gelékjernen", at nogle Eectodermceller
strakte Udløbere ind i denne. - Ved at forfølge disse i længer?

10) Smløn. Emil Selenka, Zur Entwicklung dér Holothurien. Zeitschr. E | d

wiss. Zool. Bd. XXVIL 1876. P. 155—178. Taf. O—XOE -

kug

Tid lykkedes det mig at iagttage Delinger og Afsnøringer paa saa-

danne Celler (se hosstaaende Figur), hvorpaa de saaledes nydannede

Er: sstaaende Figur fremstiller en Gastrula af Psammechinus miliaris
gyndende Invagination. Man bemærker, hvorledes flere Ec todermceller
ng Udløbere in ids tegnede
lue., iøvrigt lidt schematisk. Forstørrelse: "9%,

Mesodermceller (altsaa af ectodermal Oprindelse) vandrede ind i
Gelékjernen og ikke vare til at adskille fra de andre (af Entodermen

262

producerede) Mesodermceller; dette iagttoges dog kun tydeligt 5
Gange; langt flere Gange bemærkedes de indadvendte Ectoderm-
celleudløbere (se foranstaaende Figur). Nogle Gange blev jeg ved
Begyndelsen af Iagttagelsen skuffet af allerede færdigt dannede
Mesodermceller, der vare vandrede hen, havde lagt sig lige umiddel-
bart op ad Ectodermceller og nu igjen vandrede indad. Imidlertid
var der i de omtalte 5 Tilfælde ikke Tale om nogen saadan
Skuffelse. I alle Tilfælde foregaar dog Mesodermdannelsen (ialtfald
paa disse Stadier) langt mere paa Entodermens end paa Ectodermens
Bekostning. ; '

Disse Iagttagelser synes let at forklares derudaf, ifald det er
rigtigt, hvad jo endel nyere Forskere antage, at Tarmmuskulaturen
dannes af den af Entodermen, Hudmuskulaturen af den af Ecto-
dermen frembragte Mesodermkim"!). Tarmens Muskulatur udvikles
nu hos Echiniderne og Holothurierne (saaledes som det særdeles
smukt er paavist af Selenka) meget tidligt, idet amøboide Mesoderm-
celler lægge sig hen udenpaa Tarmen og uddannes til Muskel-
celler; Tarmen foretager jo ogsaa tydeligt nok stærke Contractioner
allerede i det toarmede Pluteusstadium, hvorimod Hudmuskulaturen
aldeles ikke eller saa godt som ikke udvikles i Larvestadiet. Det
vilde være interessant at undersøge, om ikke senere, naar Meta-
morphosen og Dannelsen af Hudmuskulaturen finder Sted, en større
Masse Ectodermceller vandrede ind eller delte sig, saaledes som

11) Jeg skal her ikke nærmere indlade mig paa en Drøftelse af de yderst
differente Anskuelser, som lige indtil den allernyeste Tid have gjort
sig gjældende angaaende.Mesodermens og Muskulaturens Oprindelse, ikke
alene i de forskjellige Klasser, men endogsaa indenfor én og samme
Klasses Vedkommende. Som et Faktum, der fra et sammenlignende
anatomisk Standpunkt lader sig tage til Indtægt for den her hævdede
Opfattelse, skal anføres, at der i nyeste Tid er paavist saavel ectoder-
male som entedermale Myoblaster hos- Coelenteraterne, baade hos
Anthozoerne af O. Kling (Muskelepithelien bei Anthozoen. Morpholog.-
Jabrb. Bd. IV. P. 327. 1878) og i Siphonophorernes Axe af C. Claus
(smlgn. Grundzige der Zoologie. 4te Aufl. Heft 1. 1879. P. 267.
Originalafhandlingen ,,Untersuehungen iiber Halistemma tergestinum"-
Arbeiten a. d. zool. vergl. anat. Inst. in Wien u. d. zool. Station Mm
Triest. Bd. I, 1878, er mig ikke tilgængelig). BØDE

263

— ovenfor beskrevet. Dette kåm jeg. imidlertid ikke til at undersøge,

da mine Plutei altid døde før Metamorphosens Begyndelse. At for-
følge de enkelte Mesodermcellers Skjæbne vilde ialtfald for Øje-
blikket være et uudførligt Arbejde.

Skulde jeg til Slutning kortelig sammenfatte min Opfattelse af
Kløvningen og Kimblåddannelsen hos Echiniderne, vilde den være.
følgende: ;
Kløvningen foregaar regulært; af denne fremgaar
som umiddelbart Resultat en Blastula, idet Morula-
stadiet overspringes. Den ved Befrugtningen dannede
Membran sprænges, og Cellerne udskyde hver ét Cilie.
Mesodermkimen anlægges oprindeligt bilateralt paa Si-
derne af en Blastodermfortykkelse (Entoderm- og Meso-
dermanlæget); kort derpaa foregaar Invaginationen til
Gastruladannelsen. Senere dannes der imidlertid ogsaa

Mesodermceller fra Ectodermen.

Kjøbenhavn, den 1ste September 1879.

Efterskrift.

Efterat ovenstaaende forlængst var nedskrevet, modtog jeg fra
Prof. Selenka hans udførligere Fremstilling, ,,Keimblitter und Organ-
anlage der Echiniden" (Særtryk af ,,Zeitschr. f. wiss. Zoologie".
XXXIII Bd. 1 Heft. 1879. P. 3954 Taf: V—VIT), hvilket

nødvendiggjør endnu nogle Bemærkninger. Forf. omtaler de Re-

Sultater, til hvilke R. Greeff 7”) i en Afhandling, publiceret i den

Sidstforløbne Sommer, er kommet med Hensyn til Mesodermens Op-

rindelse hos Asterias rubens, og disse falde omtrent sammen med

mine for Echinidernes Vedkommende. Han indrømmer, at disse An-

tesen emne eee SEE AENDRES,

W) R. Greeff, Ub. den Bau und die Entwicklung der Echinodermen.
Sechste Mittheilung. Sitzungsber. der Gesellsch. zur Beférderung der
Sesammt. Naturwissensch. zu Marburg. 1878. Nr. 4. P. 51—52.

264

givelser ikke bero paa fejlagtig Iagttagelse — Forf. har ofte selv
iagttaget lignende — men han paastaar, at en Afsnøring af Ecto-
dermceller indadtil kun finder Sted for pathologiske Empbryoners
Vedkommende. ,,Die Angabe Greeffs muss ich -demnach als un-
genau und unrichtig. zuriickweisen."

Jeg maa ligeoverfor disse Indvendinger absolut hævde Rigtig-
heden af Greeffs og mine Iagttagelser ogsaa for normalt udviklede
. Embryoners Vedkommende. Som ovenfor anført har jeg opdrættet
Larver (normale) hyppigt lige til det toarmede Pluteusstadium og
flere Gange lige til det firarmede i stort Antal og ligeledes havt
-abnormt udviklede Former, hvilke jeg godt kjender. Det vilde jo
være saare vanskeligt at forfølge Udviklingen paa et bestemt Individ
mere end en halv eller højst en hel Dag igjennem, og .kun ved
saa lange eller endnu længere fortsatte Iagttagelser kunde man jo
med Sikkerhed afgjøre, hvorvidt de tilsyneladende fuldstændigt n0r-
male Embryoner, paa hvilke Ectodermcellernes Afsnøring af meso-
dermale Elementer iagttages, senere hen udvikles abnormt. De Im-
divider, paa hvilke mine ovennævnte Iagttagelser ere anstillede,
vare tilsyneladende fuldstændigt normale, og da de andre, som op-
drættedes i samme Glas (Æg, tagne af samme Hun), udviklede sig
normalt videre, saa foreligger der aldeles ingen Grund til at an-
tage- nogen Abnormitet i disse Tilfælde. — Mesodermcellernes
Antal varierer iøvrigt meget hos forskjellige Embryoner, uden at
disse behøve at være abnormt udviklede.

Kjøbenhavn, den 1lte November 1879.

KNEE: end

265

Tiarina fusus (Clap., Lachm.).
Ved
RBR. S. Bergh.

(Meddelt i Mødet den 19de November 1879.)

I Aaret 1831 opstillede Nitsch") en ny Slægt af skelethavende
Ferskvandsinfusorier, Coleps, begrundet paa 3 Arter. Ehrenberg?)
definerer i sit store Infusorieværk 5 Arter af denne Slægt, af hvilke
dog én (C. amphacanthus) maaske vil vise sig ikke congenerisk
med de andre. Skelettet hos de typiske Coleps'er' er nemlig gittret,
bestaaende af Længde- og Tverribber, medens det hos ovennævnte
afvigende Form kun -skal bestaa af parallele Tverringe. Slægten
ér senere omtalt af Dujardin3) og af Perty!), som opstillede en ny
Årt og fremsatte en anden Tydning af Skelettet, idet han nemlig
mente, at dette bestod af enkelte, usammenhængende Korn. Cla-
baréde og Lachmann 5) berigtigede snart denne Opfattelse, som var
fremkommet. ved, at Perty havde antaget de skeletløse Mellemrum

for Skeletkorn. Sidstnævnte Forfattere opstille endnu en ny Art,

nen) Re REDE BØRSER

") Nitsch, Beitrag zur Infusorienkunde, oder Naturbeschreibung der Zer- e

karien. Neueste Schriften der naturf.. Gesellsch. in Halle. IO
1 Heft. 1881. P. 56 flg.

å Ehrenberg, Die Infusionsthierchen als spg: Organismen.
Leipzig 1838. P. 316—318. Taf. XXXIII, 35

i; £ Dujardin, Hist. natur. des Zoophytes. jers mine Paris 1841.

P. 565—567. PL XVE Fig: 10;

") M. Perty, Zur Kenntniss kleinster Lebensformen. Bern 1852. P. 158.
Taf. Fig. 1—4,

”) E. Claparåde et J. Lachmann, Études sur les Infusoires et les Rhizo-
podes. Mém. de Vinst. national Genevois. Tom. V—VIL 1858—1861.
P. 366—367. Pl. XII, Fig. 7—8.

266

C. fusus fra Nordsøen, altsaa i Modsætning til alle de tidligere
" beskrevne Arter en marin Form, iagttaget og som Skizze tegnet af |
J. Lachmann. Senere synes der i Litteraturen ikke at foreligge
nogen særlig Omtale af denne Slægt. Jeg kjénder af Autopsi
Coleps hirtus og kan for denne Form bekræfte Rigtigheden af
Ehrenbergs Beskrivelse.

Under et Ophold i Strib i August 1879 havde jeg Lejlighed
til at iagttage et Infusorie, som erholdtes i store Masser ved pela-
gisk Fiskeri lige i Vandets Overflade. Ved Fiskeri i Dybden ind-
fangedes aldrig nogen synderlig Mængde af det, og de faa, som
ogsaa herved fandtes, vare vel komne i Nettet ved dettes Vej
gjennem Overfladen; tæt inde ved Land fandtes Dyret ogsaa kun
yderst sjeldent. Det viste sig ved nøjere Eftersyn for det første,
at dette Infusorie aldeles utvivlsomt er identisk med det af Lach-
mann iagttagne,' og for det andet, at dennes (yderst korte) Be.
skrivelse og tilhørende Tegninger ere meget overfladiske, netop kun
"gjengivende det i den Skikkelse, som det frembyder ved den aller-
første, flygtige Betragtning og ved ganske svage Forstørrelser ”).

Nøjere betragtet viser Legemsformen sig symmetrisk, tilspidset
i den ene (aborale) Ende, hvorfra Diametren tiltager til henimod
" Midten, hvorpaa den atter aftager henimod den forreste (orale) Ende.
Formen varierer meget, hvilket vil fremgaa af Fig. 1 og 2 og af
følgende sammenlignende Maal af Legemsaxerné:

Individ Nr. 1. Længdeaxe 87 4; Diam. paa det bredeste Sted
24 nu, Diam. ved den orale Ende 12 4.

Individ Nr.2, Længdeaxe 87 x, Diam. paa det bredeste Sted
30 z, Diam. ved den orale Ende 20 pm.

Den nærmere Undersøgelse , vanskeliggjøres endel ved Dyrenes
overordentlige Livlighed; kun ved svage Forstørrelser var det

5) Lachmanns Diagnose lyder saaledes: ;
Corps formant un solidé de révolution, réguliårement dentelé au
bord antérieur, træs rétréci en avant et se terminant en cone pointu
en arriére.”'
Skelettet tegnes fuldstændigt ensartet gittret over hele Dyrs
Længde, undtagen et kort bageste Afsnit, hvor det ikke skal naa hen. z

SEER

267

muligt i længere Tid at følge dem under deres Bevægelse. Under-
søgelsen af Skelettets og af Bløddelenes Structur lader sig derfor
kun udføre paa døende og dræbte Dyr, og som hensigtsmæssige
Fremgangsmaader viste sig her: dels successiv Indtørring i en lille
Vanddraabe, dels Indvirkning af Overosmiumsyre; disse to Methoder -
supplere hinanden.

Skelettet synes ved en flygtig Betragtning og ved svag For-
størrelse at forholde sig ganske saaledes, som Lachmann har tegnet

Fig. 1. Skelettet af Trarina Fig. 2. Bløddelene, visende
fusus in toto. Zeiss Obj. D 4 homogene Blærer i Sdie
Qe: 1. Etage. Skelettet er ikke

fremstillet i denne Figur.
Samme Forstørrelse.

det. Til fuld Klarhed over det kommer man først ved Anvendelse
af Immersionssystemer (Zeiss, I); men engang klaret kan det baade
iagttages og tegnes ved svagere Forstørrelse. Det bestaar imidlertid
ikke, saaledes som man tror ved første Blik, af et Gitterværk, men
kun af enkelte, longitudinale Naale, anordnede kredsvis ude i
Peripherien, i 5 Etager, fra den aborale Ende (Spidsen) hen-
imod den orale; disse 5 Etager synes Lachmann ganske at have
street, Naalene i hver enkelt Etage ere af samme Længde; der-
Imod ere de forskjellige Etager af højst forskjellig Længde (se
Fig. 1). Iøvrigt varierer paa forskjellige Individer Forholdet. mellem

268

Etåagernes Længde noget. Paa et (meget stort) Individ var For-
holdet dette:

lste Etage (regnet fra den aborale Pol). .... 9,6 v.
2den — — SEE es Fe la sen FESoR 18,0 2.
3die — — — nr eee EU) 32,4 u.
4åde — — — mm . 28,8 u.
dte — — — le ASTANA TE 13,2 v.

Naalene vare altsaa længst i 3die, derpaa i 4de, saa i 2den, der-
paa i Ste, kortest i Iste Etage, hvor de convergere meget stærkt
henimod Spidsen. Lachmanns Angivelse
om, at denne tilspidsede Del skal være
skeletløs, er ikke rigtig; men Skelettet
er her virkeligt meget vanskeligt at er-
kjende; det diffluerer overordentligt hur-
tigt, og jeg har selv kun faa-Gange set
Naalene her med nogenlunde Tydelighed.
Lader man et saadant Dyr ligge hen i
en meget lille Vanddraabe, dør det efter
faa Øjeblikke, saaledes som jeg gjentagne
Gange har iagttaget, paa følgende Maade:
først ophører Fimrebevægelsen langs ned
ad Kroppen; derpaa sker der en Brist-

ning af det Skeletnaalene sammenheftende
Fig. 2. I Naalaf ist Blaze (protoplasmatiske) Kit, hvorved disse vige
II af 2den, III af 3die, ud fra hinanden, først mellem 2den 0g
IV af 4de, V af 5te Etage, 3die Etage, hvorefter Fimrebevægelsen
sete en face. VI ane af ved: Munden --hører : op; derpaa vige
visende en Protoplasmasøm ogsaa Naalene af 3die og 4de Etage og
paa. sin: Udside.; — one endelig mellem 4de og 5te ud fra hin-
Obj. I (å Imm.). ise

anden; lste Etages Naale blive 1 Regelen
utydelige strax fra Begyndelsen af Indtørringen. Paa denne Maade
faar man imidlertid Dyret fixeret og de enkelte Skeletnaale isolerede,
saaledes at Iagttagelse og Tegning derved lettes betydeligt. Naa-
lene ere, sete fra Overfladen, ganske lige, i Profil dog en lillé

269.

Smule "krummede i den Retning, som angives ved Dyrets ydre Form
(se Fig. 3, VI), og fra deres Siderande udsende de korte Tvergrene,
gjennem hvilke de dog ikke staa i Forbindelse med hverandre,
skjøndt de frembringe Udseendet af et Gitterværk. Naalene i
Etage III og IV havde 4 saadanne Tvergrene, i I og V 3, i I 2
(se Fig.3; I—V). De ligge (se Fig. 3, VI) lidt indenfor Proto-
plasmets Overflade, hvorfra Cilierne udgaa; disse gaa altsaa ikke
indenfra ud gjennem Mellemrummene mellem Skeletnaalene, men
sidde udenfor disse påa hele Overfladen. — Hvad Skelettets che-
miske Forhold angaar, da bestaar det sandsynligvis af en organisk
Substants. Det opløses fuldstændigt af concentreret SO, H, 0
(altsaa ikke S10,), og uden nogen Luftudvikling (altsaa ikke Ca C OJ
Protoplasmet synes at forholde sig i det væsentlige som ellers

hos Infusorierne. Det bestaar af en homogen Substants, i hvilken
større og mindre Korn ere indlejrede. Desuden findes der sæd-
vanligt i 3die—4de Etage et gult Farvestof i forskjellig rigelig
Mængde; undertiden kan" det ogsaa ganske mangle”). Nucleus
dækkes meget ofte af disse farvede Korn, saaledes at den ikke er
Synlig; den findes i 3die Etage som en lille rund, homogen Plet,
ikke dobbelt contoureret, af Diam. c. 15 m… Nogen Nucleolus
kunde ikke bemærkes. En enkelt Gang iagttoges 4 smaa, homogene
Blærer i Etage III (se Fig. 2), hvilke jeg ikke ser mig i Stand
til at tyde. — Ciliebeklædningen er allerede kortelig berørt; Dyret
bærer Fimrehaar over hele Legemet, men en særlig tæt Krands
ved den orale Ende. Denne Krands har sandsynligvis baade Fune-
tion som Bevægelses- og som Ernæringsredskab, hvorimod Cilierne
Påa den øvrige Del af Legemet kun have Betydning for. Bevægelsen.
larina — saaledes foreslaar jeg at benævne denne Slægt —
henhører altsaa (saavel som Coleps) til de Infusorier, som paa en
Vis Maade danne en Overgang fra Holotricha til Heterotricha,

idet der findes en særlig stærk Ciliebeklædning ved den orale

”) Jeg anser det for sandsynligt, at det hidrører fra Nydelsen af Cera-
tium tripos eller C. furca eller af nogle Diatomeer, hvilke fandtes i
rigelig Mængde sammen med dem.

270

Ende, uden at denne dog endnu er skarpt sondret fra Fimrehaarene
paa den øvrige Del af Legemet.

Bevægelsen finder hovedsageligt Sted med den orale Ende
fremad; undertiden løber Dyret et Stykke frem, derpaa aldeles den
samme Vej tilbage uden at vende, altsaa med den aborale Ende
(Spidsen) fremad, og kan blive ved i lang Tid at gjennemløbe disse
hinanden modsatte Veje |uden altsaa realiter at forandre sit Sted i
Rummet synderligt. Dets Levedygtighed synes ikke synderlig stor;
det holdt sig aldrig 24 Timer levende i Glassene. Som ovenfor
bemærket, er det et fuldstændigt Overfladedyr. i
—…… Denne Form forekommer mig paa Grund af Skelettets Forhold
at være generisk forskjellig fra Coleps, men henhørende til den
holotriche Familie Colepina Ehrbg. Den nye Slægts Diagnose vil
være følgende:

: Tiarina Bgh. nov. gen. É

Squelette composé d'aiguillettes simples, longitu-
dinales, rangées en direction tangentiale, distribuées
en plusieurs étages. Corps revétu de cils sur toute la
surface, lesquels sont pourtant principalement déve-
loppés au påle oral. 8)

Den eneste hidtil bekjendte Art er:

T. fusus (Clap., Lachm.).
Coleps fusus Clap., Lachm. ;

Les aiguillettes du squelette rangées en cinq
étages. Celles de 1l'étage I ont deux rameaux transvel-
saux, celles du II ont trois, celles du III et du IY
quatre, celles du V trois.

Hab. Nordsøen (Lachmann); Lille Bælt (Bergh).

8) Denne Form synes at repræsentere et primitivere Organisations
end Coleps, idet Skeletnaalene endnu ere enkelte og ikke have n
sammen og forbundet sig til et Gitterværk ved deres Tverudløbere.

Kjøbenhavn, den 3die September 1879.

bra:

De i de brasilianske Knoglehuler fundne
Navlesvin-Arter.
Af
J. Beinhardt.
(Meddelt i Mødet den 14de Januar 1880.)
(Hertil Tab. VIL.)

Saa godt som alle brasilianske Knoglehuler gjemme Navlesvin-
Knogler i større eller mindre Mængde. Den rige Samling af Dyre-
levninger fra disse Huler, som vort Museum skylder Dr. Lunds
patriotiske Gavmildhed, indeholder derfor ogsaa et stort Antal af
deslige Knogler; men det er kun overmaade lidt, der er sagt om
dem i hans forskjellige trykte Arbejder om Brasiliens uddøde Patte-
dyr-Fauna. Naar de imidlertid nævnes, sker det hver Gang for at
fremhæve, at der i Hulerne er fundet Levninger af flere, fra Nu-
tidens bestemt forskjellige Arter.

Den første Gang, de omtales, er i den anden af de Afhand-
linger, som bære den fælles Titel: ,,Blik paa Brasiliens Dyreverden
før sidste Jordomvæltning". I denne Afhandling, som er dateret:
»Lagoa Santa. . D. 16de Novbr. 1837", og som altsaa skriver sig
fra en Tid, da Lund endnu kun havde besøgt den mindste Del af
det meget store Antal Huler, som han fandt i Løbet af sine
Mangeaarige Efterforskninger, træffer man følgende Udtalelse:
»Blandt den store Mængde Levninger, som den sidstnævnte af
disse to Slægter" (9: Dicotyles) ,,har efterladt sig, skjelner jeg
idetmindste fire, meget bestemt fra hinanden forskjellige Arter, der
i alle ligesaa bestemt adskille sig fra de tvende nulevende Arter, og

272

af hvilke een opnåaaer næsten den dobbelte Størrelse af disse");
og i den sammenlignende ,,Fortegnelse paa Pattedyrene fra Rio das
Velhas's Floddal, nulevende og fossile", der slutter Afhandlingen,
ere disse fire Arter optagne som Nr. 13 til 16 i Rækken af de
uddøde Dyr, uden at der dog er tillagt nogen af dem noget Årts-
navn. Tre Aar senere skriver han i en følgende Afhandling:
»Tykhudernes Familie har tilbudt mig to nye Dyr; det ene, en
Art af Navlesvin, der i Størrelse endnu overtræffer betydelig den
største fossile Art, jeg hidtil besad” ?), og i den Afhandlingen led-
sagende ,,Fortegnelse" optager han nu fem navnløse Dicotyles-Arter.
Endelig træffer man i den ,,Fortegnelse", som er føjet til den
fjerde, den 30te Januar 1841 daterede Afhandling atter de samme
fem navnløse Arter anførte og saaledes stadfæstede, og i selve
Afhandlingen læser man, at Dr. Lund den Gang ikke havde noget
videre at lægge til, hvad han tidligere havde bemærket om ,,de
tykhudede Dyrs Familie", altsaa heller ikke til de tidligere An-
givelser om de uddøde Navlesvin 2).

Videre. gaar den Underretning, som Lund selv har meddelt, ikke;
den gik imidlertid straks over i de fleste af Datidens Hovedværker
om Forverdenens Faunaer), og den indeholder endnu den-Dag i Dag
i Grunden den hele Sum af, hvad Videnskaben véd om Fortidens

1) Blik paa Brasiliens Dyreverden ete. 2. Afh. Pattedyrene. Særtryk.

Afhandl. 8. D. Kjøbenhavn. 1841. S. 90. Se ogsaa 1. c. S.57 08
S. 117 og Lund, Coup d'æil sur les espéces we: de Mammiféres
du Brésil; extrait de quelques mémoires présentés å VAcadémie Royale
des Sciences de Copenhague, i Annales des gin nat. Seconde
série. Tom. XI. 1839. S. 214.

2) Fortsatte Bemærkn. over Brasiliens uddøde Dyreskabning. Lagoa Santa
åd: 27. Marts. 1840.. Særtryk. Kbhvn. 1842. 7, og kg D VE
Selsk. naturv. og mathem. Afh. 9. D. Kbhvn. 1842. S. 127.

3) Blik paa Brasiliens Dyreverden etc. 4. Afh. Fortsættelse af Patte-
— Særtryk. Kbhvn. 1842:-.8. 54; og Kgl: D. Vidsk: Selsk

. og mathem. Afh. 9. D. Kbhvn. 1842. S. 190. .

Ey mende FR rr élément. de Paléontologie. T. I. Paris. 1844.
Bronn, H. Index palæontologicus. Stuttgart. 1848.

Giebel, C. G. Fauna der Vorwelt. Leipzig. 1847.

273

brasilianske Navlesvin. Dog er der, foruden de ovennævnte fem navn-
løse Arter, i Literaturen ogsaa omtalt et fossilt brasiliansk Navlesvin
under Navn af Dicotyles major, som tilskrives Lund og om hvilket det
bliver nødvendigt at sige et Par Ord. I Leonhard's og Bronn's be-
kjendte Tidsskrift") har den senere afdøde P. Claussen, om hvis Forhold
til Dr. Lunds Opdagelser denne selv har givet al fornøden Oplysning %),
ladet optage et, Cachoeira do Campo Iste April 1843 dateret Brev, i
hvilket han blandt andet fortæller om Fundet af en til en spermacet-
agtig Masse. forvandlet Dicotyles-Krop, hvilken Lund skulde have er-
klæret at tilhøre ,,den fossile Art, D. major, som var større end den
levende D. labiatus". Cachoeira do Campo ligger nogle faa Dags-
rejser Syd for Lagoa Santa, og P. Claussen stod paa den Tid ikke
længere i nogen Forbindelse med Dr. Lund. Hvorledes han har
faat Underretning om det omtalte Fund og om Lunds Mening der-
om, véd jeg ikke; hans Meddelelse er imidlertid i Hovedsagen
rigtig, men da der blandt Dr. Lunds Opteguelser findes en af ham
selv nedskreven Beretning om Sagen, vil det maaske være bedst at
aftrykke den her; den er uden Dato og lyder saaledes: ,,Ved Ri-
beiråo de Giraé" (Biflod til Rio Tanque) ,,1 Mato dentro, ei langt
fra Itabira de Mato dentro, fandtes efter en stærk Oversvømmelse
af denne Bæk. ved dens Bred et Legeme, som man bragte mig.
Det viste sig at være af en Art Dicotyles.. Hovedet og Extremi-
teterne manglede, og det øvrige var forvandlet til en spermacetagtig
Masse af et hvidt, fedtagtigt glindsende Udseende, der brændte
som Spermacet og havde en svag, noget aromatisk Lugt; paa nogle
Steder. var det som bladformigt krystalliseret, saa det der. havde
den mest skuffende Lighed med Talkskifer. Det var af et ungt
Dyr, hvis Krydshvirvler ei vare sammenvoksne. Saavel Huden, som
de bløde og faste DeleZ) vare forvandlede til denne Masse. For at

ly Neues Jahrbuch f. Mineralogie, Geognosie ge Jahrgang 1843. S. 710.
ogsaa: Bronn, Index pålæonk enes %
") Neues Jahrbuch ete. 886
) Af det følgende vil det fremgaa, at "det i alle Fald kun kan have været
nogle af de faste Dele, som vare forvandlede til den omtalte Masse.

Widensk. Meddel. frå den naturk. Foren. 1879—80. 18

274

bestemme Størrelsen af Dyret, maalte jeg Længden af den Del af
Ryghvirvelsøilen fra næstsidste Ryghvirvel til 7 Ryghvirvler frem,
der var 6T.9L. Hos Dicotyles torquatus er dette Maal 5T.81L.,
altsaa den fossile "5/10 større end D. torgquatus, der er (Hovedet
fraregnet) 34 T. lang; D. labiatus skal være 41 T. efter Rengger.
Den fossile vilde maale 401/2." Som man ser, giver Lund ikke
det fundne Navlesvin noget Naryn i sin Notits, og det er klart efter
alt, hvad der siges, at der ikke her kan være Tale om nogen ud-
død Art, men kun om en til en Slags Adipocire forvandlet Krop
af en Dicotyles labiatus, og dette viser ogsaa en af Hvirvlerne,
som blev gjemt og indlemmet i hans Samling. |
Det lader sig ikke gjøre mellem de mangfoldige Navlesvin-

Levninger i Dr. Lunds Samling særlig at paavise dem, paa hvilke
de ovenfor omtalte fem uddøde Arter, hver især, bleve grundede.
Hverken hans egenhændige Katalog over Samlingen eller hans andre
Optegnelser give noget Vink derom, og det vil være indlysende, at
en skriftlig Henvendelse til Dr. Lund personlig nu, efter at hån
allerede for nogle og tredive Aar siden har lagt disse Undersøgelser
til Side og hjemsendt hertil ikke blot hele sin Samling, men ogsåå
alle sine Optegnelser, ikke vilde føre til noget"). Man kunde
maaske mene, at hans Angivelser om et Par af Arternes Størrelse
skulle forstaas, som om disse havde været dobbelt saa lange 0g
høje som de nulevende Navlésvin, altsaa omtrent af en Tapirs eller
Okses Størrelse?), og man kunde derfor ogsaa tro, at det i alle
Fald maatte lade sig gjøre at udpege Knoglerne af disse to Arter
blandt alle de andre. Men det har hverken været eller" kunnet
være Lunds Mening, at hans Ord skulde forstaas saaledes; thi
hans Samling indeholder ikke en eneste Knogle eller Knoglebrokke,

1) I Løbet af de sidste Aar have fremmede Palæontologer et Par Gange
omtalt Dr. Lund som død; det kan derfor, navnlig af Hensyn til Ud-
landet, være rigtigt her at bemærke, at dette er en Fejltagelse. Dr.
Lund lever, bor endnu stedse i Lagoa Santa og kan lykkeligvis glæde

se: Neues Jahrbuch f. Mineralogie etc. 1841, S. 498.

275

som paa langt nær kunde antyde noget i den Grad kæmpemæssigt
Navlesvin; ikke en eneste af de lange Lemmeknogler fra Hulerne
er dobbel saa lang som den tilsvarende hos Dicotyles torgquatus,
end sige hos den noget større Dicotyles labiatus, og ikke noget
blandt de der fundne Kranier er dobbel saa langt som disse Arters.
Hvad Lund har villet sige, er utvivlsomt kun, at to af de fem ;
Årter forekom ham at maatte have havt det dobbelte Volum eller
den dobbelte kubiske Størrelse af de nulevende, vel endog' nærmest
af den mindste, ham bedst bekjendte af disse, og det turde maaske
være rigtigt i Anledning heraf at. tilføje den til en rigtig For-
staaelse ikke uvigtige Oplysning, at medens han ved sin Under-

"søgelse af de fossile Dicotyles-Arter. havde havt et tilstrækkeligt

Forraad' af Skeletter og Skeletdele af D. torguatus til sin Raadighed, ;
havde han været mindre heldigt stillet med Hensyn til den anden
Nutidsart. Skjøndt nemlig begge Arter forekomme i Omegnen af
Lagoa Santa, er dog i Følge min egen Erfaring, Dicotyles labiatus
langt fra saa hyppig der som D. torguatus; Lund havde ikke i
Løbet af sine Undersøgelser kunnet skaffe sig noget frisk Skelet af
den førstnævnte!) til Sammenligning, men havde hjulpet sig med
de Angivelser, han kunde finde i Literaturen, og med Huleknogler
af uvis Ælde, som han antog at hidrøre fra denne. Art. Blandt
det Forraad af friske Skeletter, som han. havde tilvejebragt til

" Brug ved sine Studier over Fortidsdyrene, og som fulgte med hans

Samling af disse, da han skjænkede denne til sit Fædreland, er
der ikke noget Skelet af D. labiatus; der findes kun en fuldstændig
Hovedskal af en ganske spæd. Gris?) samt et voksent Kranie uden
Underkjæbe, og dette sidste var han til med først kommen i Be-
siddelse af; efter at alle hans Undersøgelser allerede vare afsluttede.

" Han fik det nemlig først i 1847, medens jeg opholdt mig i hans

Sjæstfri Hus i Lagoa Santa; den, som bragte det, angav at have
fundet det paa Jorden i en Skov et Par Mil fra denne By, og

1) Lige saa lidt som jeg selv under mine Ophold i Lagoa Santa.
7) Ganske vist et frisk Kranie, men dog rimeligvis et Hulefund.
18"

276

ikke blot dets Udseende, men ogsaa den Omstændighed, at et Par
Hagl sidde fast i det og til Dels ere dækkede af nydannet Ben-
masse, sætter det udenfor al Tvivl, at det virkelig 'er fra en
meget ny Tid, selv om det maaske”har ligget en Del Aar påa
det Sted, hvor det fandtes. ;
Men om det ogsaa maa opgives at udfinde Typerne for de
fem uddøde Arter, som Lund en Tid lang mente at kunne skjelne,
er dog derved intet tabt; thi ved Enden af sime Efterforskninger
havde han atter ganske opgivet disse Arter, og det er forstaaeligt,
at han paa Grund heraf ansaa det for overflødigt at give Oplys-
ninger, gjennem hvilke. de Knogler, paa hvilke de foreløbigt havde
været grundede, kunde eftervises1). Rigtignok har han aldrig i
sine trykte Skrifter ligefrem taget de tidligere antydede Arter til-
bage eller overhovedet offenliggjort noget om, hvorledes hans Ån-
skuelser om de i Hulerne fundne Navlesvin-Levninger havde for-

andret sig i Aarenes Løb, men Katalogen over hans Samling

viser, i hvilken Retning Ændringen gik, og den der fremtrædende
Opfattelse findes næsten uforandret igjen i hans haandskrevne No-
titser om de fossile Levninger "af denne Slægt, samt i en revideret,
hidtil utrykt Fortegnelse påa de af ham opdagede uddøde Dyre-
arter, som jeg i 1851 affattede i Lagoa Santa til Dels paa hans
Opfordring og efter hans Anvisning.

En Del af de Dicotyles-Knogler, som Samlingen indeholder, .

bære, skjøndt de utvivlsomt ere og af Lund ansaas for »fossile”,
ikke noget Nummer eller Mærke, og ere derfor heller ikke optagne
i hans Katalog. De nummererede og i Katalogen indførte Knogler
ere dels registrerede simpelhen som Knogler af ,,Dicotyles?, dels
ere de henførte til tre navngivne Arter. Den ene af disse har
han givet Navnet Blknbeebhalua tt; der findes ingen Hentydning

1) At det forholder sig saaledes kan desuden ligefrem godtgjøres; thi en
Knogle af Cervus simplicicornis i hans Samling fandtes indsvøbt i en
af hans egne kasserede Optegnelser om fire løse Kindtænder af en

»Dicotyles distans'; men de Nummere, hvormed disse Tænder her vare
mee, ere i Katiløgett: over hans Samling "givne til Knogler af
ium, Glyptodon og Smilodon.

277

,
til den i noget af hans trykte Arbejder, end ikke i det sidste =
og den vil blive beskreven i det. følgende; foreløbig vil det være
nok at bemærke, at det er en vel begrundet Art, men at de
temmelig faa Levninger, som haves af den, alle uden Und-
tagelse ere fundne i den allersidste Hule, i hvilken Lund over-
hovedet lod foretage Udgravninger, saa at den altsaa intet hår at
gjøre med nogensomhelst af de fem tidligere antydede Arter. Den
anden Art antages for en rigtignok uddød, men dog den nulevende
Dicotyles torquatus nærstaående Art og benævnes D. affinis tor-
quato; den tredje og sidste menes at staa i et lignende Forhold til
D. labiatus og kaldes derfor D. affinis labiato?). Med "Hensyn til
denne sidstnævnte Art blev der dog nogen Usikkerhed tilbage, eller
der rejste sig maaske snarere, saa at sige i sidste Øjeblik, paany en
Saadan; thi i Lunds Optegnelser om den og navnlig om de til den
henførte Kranier og Kraniefragmenter har han gjort- den Tilføjelse:
»Sandsynlig to Arter”, uden dog at sige, hvori Forskjellen mellem dem
skulde bestaa, og i min ovenfor omtalte, i Lagoa Santa nedskrevne
Liste er der ved Siden af D. labiato aff. spørgsmaalsvis anført en
uddød ,, Dicotyles sp., lig ,,affinis labiato", men større og med meget
bred Issekam", skjøndt de Kranier, til hvilke der utvivlsomt sigtes
med disse Ord, dog findes optagne i Katalogen under Benævnelsen
Dicotyles aff. labiato. Gjennemser man enkeltvis alle de mange,
kun som sluser Be rsl uden Tilføjelse af Artsnavn, regi-

1) I de Notater om Dr. Lunds palæontologiske Banlinger: søm afdøde
Prof. P. Gervais efter sit Besøg i Kjøbenhavn i 1869 optog i sin ,,Zoo-
logie et Paléontologie générales”, nævner han Dicotyles stenocephalus
men har (som hans Ord synes at vise) urigtigt antaget den for en
allerede i Literaturen omtalt og karakteriseret Art, se det ovennævnte
"Værk S. 252

. ?Y Disse to Bønvnelee vil man rigtignok foruden i Lunds Katalog

ogsaa træffe i hans sidste Afhandling: ,,Meddelelse af det Udbytte,
som de i 1844 undersøgte Knoglehuler hare givet etc. Kbhvn. 1845.”
S. 30 (Særtr.,). Men de forekomme kun i den der meddelte Lists paa
de Dyr, af hvilke der fandtes Levninger i Lapa de Escrivania Nr. 5,

og der tilføjes ikke nogen som helst Oplysning om Forholdet mellem
as her for første Gang ng ale ere og de i de ældre Af-
handlinger antydede fem uddøde Arter.

278

strerede Levningéer, ses det let, at Grunden til denne i en større
Almindelighed holdte Betegnelse er den, at Lund ikke, inden han
bortsendte sin Samling, har fundet Tid til at undersøge dem nøje
nok til at forvisse sig, om de tilhørte den ene eller den anden af
de med Navn betegnede Artér, eller maaske end ikke turde erklæres
for forskjellige fra Nutidsarternes. Der findes ingen mellem dem,
som kunde antyde flere uddøde Arter end de allerede anførte, og det
samme gjælder med Hensyn til de slet ikke registrerede Knogler,
hvoraf nogle vistnok ikke blot ere af de nulevende Arter, men
endog kun af forholdsvis ringe Ælde.

Det Omslag, der under Lunds fortsatte Studier gik for sig
i hans Anskuelser om de uddøde Navlesvin- Arter, er altsaa (da
man ved. dette Spørgsmaal helst maa se bort fra den sidst
fundne, de ældre Arter uvedkommende Dicotyles stenocephalus)
i Korthed, at de fem tidligere Arter bleve indskrænkede til
to eller højst tre, som derhos stode de nulevende meget nær.
Dicotyles-Slægten kom saaledes i Række med forskjellige andre
af de i de brasilianske Knoglehuler fundne Pattedyrslægter, om
hvilke han antog, at de i Fortiden havde været, i det mindste
til. Dels, repræsenterede af Arter, som vel nu vare uddøde,
men kunde siges ligesom at være komne igjen i Nutiden i
meget nærstaaende Stedfortrædere. Hvad denne Mening angaar, er
det maaske ikke overflødigt at minde om; at det var i fuld
Overensstemmelse med Datidens Opfattelse, naar Lund ved Begyn-
delsen af sine Forskninger gik ud fra den Forudsætning, at en
pludselig Katastrofe, en. almindelig Vandflod, havde fuldstændigt
gjort Ende paa den Dyreverden, hvis Levninger Hulerne gjemme;
han vedkjendte sig ogsaa udtrykkelig denne Anskuelse i den første
af sine Afhandlinger ,,0om Huler i Kalksteen" etc.), og allerede.
den fælles Titel, han gav sin anden Række Afhandlinger”), viser

7) ge Huler i Kalksteen i det Indre af Brasilien, der tildeels indeholde
ossile Knokler”. 1. Afh., i: Kgl. D. Vid. Bela naturv. og mathem.
eg 6. Deel. Kjøbenhavn. 1837. S. 229—
7?) Blik paa Brasiliens Dyreverden før .sidste rs SEE

279

at han i det mindste længe fastholdt den. Hans egne Iagttagelser
i de brasilianske Huler forekom ham at bekræfte Bucklands Hypo-
these om en almindelig Diluvion, og han følte en Tid lang ingen
Vanskelighed ved at drage en skarp Grændse mellem den. formentlig
ved Oversvømmelsen afsluttede Periode og Nutiden, hvis Fauna
han antog at være Produkt af en ny Skabelse"). Rigtignok fandt
han allerede temmelig tidligt i Løbet af sine Forskninger nogle
ægte ,,fossile", det vil sige: Tiden før Katastrofen tilhørende Arter,
hvilke de mere eller mindre betydelige Levninger, som han besad
af deres Skeletter, ikke tilode ham med Sikkerhed at skjelne fra
nulevende; men da det jo ikke lod sig nægte, at der muligvis
kunde være Forskjelligheder tilstede i de Dele af deres Skeletter,
Som manglede, lod han sig ikke» ved disse Fund bringe. fra sin
første Anskuelse, og .da han mente, at der ikke turde. tillægges et
enkelt Tilfælde nogen afgjørende Betydning, vedblev han at holde
fast ved den, selv efter at han havde fundet alle Skelettets Dele
af en af disse tvivlsomme Arter, en Pigrotte,: og. havde maattet
erkjende sig nude af Stand til at paavise nogen Forskjel mellem
den og den nulevende Echinomys cayennensis (Geoffr)?).. Imidlertid
kan der ingen Tvivl være om, at Lund havde faat et andet Syn
Påa disse Forhold ved Enden af sine Huleundersøgelser. … Man vil
vel næppe finde det udtalt i hans sidste. Afhandlinger i Viden-
Skabernes Selskabs Skrifter, da de paa Grund af de Emner, hvor-
Om de dreje sig, ikke. komme ind paa disse Spørgsmaal; men af
den Meddelelse om de i Sumidouro-Hulen fundne Menneskeknogler,
Som han har givet i det nordiske Oldskrift-Selskabs franske Me-

SÅBSA sens Ny
1) Blik paa Brasiliens Dyreverden etc. 2. 'Afh. Lagoa Santa 16. Novbr.
1887, i Kgl. D. Vid. Selsk. nat. og math: Afh, 8. Deel… Kbhvn. 1841.

Sune

ge påa Bra Dyrev. etc. 3. Afh. Lagoa Santa 12. Septbr. 1838, I. c.
8: 262:

Tillæg til de to sidste Afhandlinger over Brasiliens Dyrev. etc. Lagoa
Santa 4. April 1839, Il. c. S. 291.

7”) Blik paa Brasil. Dyrev. etc. 3. Afh. 1. e. S. 259 og 262. Hos Lund
omtales denne Pigrotte under Navn af Loncheres el

280

moirer ”) i Form af et den 28de Marts 1844 dateret Brev til Sel-

skabets Sekretær, fremgaar det klart nok, at han da havde op-
givet den Bucklandske Diluvion-Hypothese, og i et Brev til min

Fader af 16de November 1843 findes en Udtalelse, som endnu be-

stemtere viser den Forandring, hans Anskuelser vare undergaaede;

det hedder nemlig der: ,,Derimod skal jeg ikke nægte paa den

anden Side, at endeel Punkter, som jeg forhen troede afgjorte, ere

blevne indhyllede i nyt Mørke, og at flere Knuder, jeg troede løste,
vise sig ikkun at have været overhuggede. Dertil hører blandt
andet det vigtige Spørgsmaal om Forholdet af de tvende Perioders
Fauna til hinanden med Hensyn til Artsidentiteten, samt den ikke
mindre vigtige Fastsættelse af Grændsefinien imellem dem. Denne
sidste er bleven mig ganske utydelig; jeg seer flere uddøde Arter
rykke ned over denne Linie, saaledes som jeg hidtil havde trukket
den, imod Nutiden, og flere af Nutidens Arter rykke op over den
ind i Fortiden.”

Hvorvidt nu Lund henregnede ogsaa de ,,fossile” Dicotyles-
Arter til dem, om hvilke de i dette Brev berørte Vanskeligheder
gjaldt, lader sig vel ikke oplyse; men at han under alle Om-
stændigheder ikke følte sig vis paa, hvor mange Arter de fundne
Levninger antydede, og mente, at der til Besvarelsen ” af dette
Spørgsmaal krævedes en gjentagen Prøvelse af hans hele, ved de
allersidste Udgravninger stærkt forøgede Forraad af Navlesvin-
Knogler, have vi. allerede set i det foregaaende (S. 277).

Efter saaledes at have gjort Rede for den Anskuelse, som Dr.
Lund, den Gang han endelig ganske opgav al videre Granskning af
Brasiliens Fortids-Fauna, hyldede med Hensyn til Hulernes Navle-
svin-Levninger,. skulle vi nu gaa over til nærmere at betragte de
Arter, han var tilbøjelig til at anerkjende, og at prøve deres For-
hold til Nutidens. Vi ville begynde med den Art, "som i hans
Samling og hans Optegnelser benævnes Dicotyles affinis torquato-

7) Mémoires de la Société Royale des Antiquaires du Nord, 1845—1849.
S. 4077; a

281

De talrige Knogler, som foreligge af den, have et meget for-
skjelligt Udseende; ofte ere de særdeles lette og skjøre, rødgule eller
gulladne udvendig, kridhvide indvendig og klæbe stærkt til Tungen,
de besidde saaledes ofte alle de Egenskaber, som sædvanlig findes
hos Knoglerne af de aldeles utvivlsomt uddøde Dyr fra de brasi-
lianske Huler; andre Knogler ere vel ogsaa lette, hvide i Brudet
og næsten smulrende, men de klæbe kun svagt til Tungen og ere
udvendig sortebrune med gulbrune Pletter; endelig kunne Knoglerne
ogsaa undertiden med et gammelt Udseende forbinde en ikke ringe
Tyngde og være mere eller mindre. indesluttede i en stenhaard
Matrix, som ikke lader sig fjerne. Men mellem alle disse Slags
Levninger og andre, som i Udseende og Beskaffenhed nærme sig
friske Knogler, findes der talrige Overgange. For en Del er det
forskjellige Udseende ganske vist betinget af den forskjellige Ælde,
men det kan ogsaå være en Følge af, at Knoglerne i Hulerne have
været udsatte for forskjellige og vekslende Indvirkninger; - som
oftest have de forskjellige Dyrelevninger fra en og samme Hule
det samme Udseende, og flere af de ovennævnte Forskjelligheder
kan man ogsaa træffe hos Knogler af de aldeles forsvundne Typer,
de kæmpestore Glyptodonter og Megatherier, naar de hidrøre fra
forskjellige Huler.

Ligesom Udseendet er ogsaa Størrelsen af de til denne Form hen-
hørende Knogler noget forskjellig; men det synes ikke, at denne For-
skjel kan sættes i Forbindelse med deres formentlig større eller mindre
Ælde. Man kunde maåske føle sig fristet til at formode, at denne
Variation i Størrelsen antydede en Forskjel i Kjøn; men for ikke at
tale om, at R. Hensel mener at have faat ud af sine ret omfattende
Erfaringer, at der ikke er nogen Forskjel paa Kjønnenes Størrelse hos
Navlesvinene, men at Ornerne kun have lidt tykkere Hjørnetænder
end Søerne, saa afvises en slig Formodning desuden ganske derved,
at Huleknoglerne ikke efter Størrelsen falde i to Grupper, men at
Størrelsesforskjellen udvidskes ved talrige ganske jævne Overgange.

For ved et Par Eksempler at antyde de omtrentlige Grændser for
"den stedfindende Forskjel skal jeg anføre, at jeg blandt et betydeligt

282

Tal af den 3die og åde Bagtaas sammenvoksede Mellemfodknogler,
selvfølgelig alle af gamle udvoksne Individer, har fundet de længste
at være 66, de korteste kun 59 Millimetre lange, og fremdeles, at
Længden forfra bagtil af den bageste Underkjæbekindtands Krone
kan veksle fra 15 Millimetre til 19. Blandt 13 Underkjæbegrene,
hvoraf rigtignok ingen er registreret, men som i et og alt bære
Præg af høj Ælde, og som stemme saa nøje overens i Farve og
Bevaring, at de aabenbart alle maa hidrøre fra en og samme Hule,
finder jeg Længden af denne Tandkrone ganske jævnt at stige fra
15 /a til 18.

Ogsaa den nulevende Dicotyles torquatus varierer ikke ganske
lidt i Størrelse; der kan (efter Leidy) hos fuldvoksne Individer være
en Forskjel af mere end en Tomme i Kraniets Længde. Naar man
kun har faa Nutids-Kranier til Sammenligning med den nærstaaende
Fortids-Form fra de brasilianske Huler, kan man let faa det Ind-
tryk, at denne har været noget større end den nulevende. Men
tager man tillige de af Krauss og Hensel givne Udmaalinger af et
ret anseligt Antal Nutids-Kranier med i Betragtning, maa man op-
give denne Mening. Jeg skal paa næste Side give nogle Udmaa-
linger i Metermaal af syv Kranier af Dic. aff. torquato i Dr. Lunds
Samling, alle af udvoksne gamle Dyr, samt tilsvarende Maal af fem,
ligeledes "udvoksne Kranier af den nulevende Dicotyles torquatus
fra forskjellige Dele af Amerika. |

Naar der "til de ovenfor givne Udmaalinger føjes endnu den
Oplysning, at Hensel paa 19 fuldvoksne Kranier af begge Kjøn
har fundet Basallængden!") at veksle mellem 0.177 og 0.190, og at
Krauss angiver Totallængden?”) af; fire ligeledes udvoksne Kranier

1) Hensel angiver ikke Totallængden af de Kranier, han har samlet og
d

-… undersøgt. i
2) Krauss maaler Totallængden lidt anderledes end jeg, nemlig kun til
Enden af Næsebenene; den bliver derved lidt kortere, end naar den
maales saaledes, som jeg har maalt den. Paa den anden Side er hans
Basallængde lidt længere, end den vilde være, naar den var maalt
paa den Maade, -som Hensel og, efter ham, jeg har falgt. Krauss

maaler nemlig til de mellemste Fortænders forreste Rand; naar man —

283

& é s =
ne TER FE ME S E
æ == ur; 2! og zæ
Elle less sstssæes
Jæ SS |" S|/S2 (82%
= |a2 sr ss |ss sg
I, Kranier fra Huler,
a, Nr.817. Lapa dos Tatus.... 40.240 |. . - | 0.076 |:0.062 | 0.021
b. Nr.816. — 104 0,234 | 0.179 |. 0,073. | 0.061 | 0.021
c. Nr.818... —. —. — ..…… Br AR 0,063 | 0.018 | .0.019
d. Nr. 1934, Lapa de Bahu. . . . | 0.235 | 0.187 | 0.072 | 0.061 | 0.022
e." Nr. 1935. — —0— — ..%.4 0.235 "0.182 | 0.072' | 0.059 | 0.017 | 6.014
f. Nr, 19 mme ener sån es 0078, "| 0.065. | 0.012 | -0.016
8. Nr. 1949. Lapa da Cerca grande | 0.213 | 0.0173 . . . | 0.060 | 0.018 | 0.016

IL. Nutids-Kranier.

å. Fra ng SE RR 0.230 | 0.180 | 0,074 | 0.065 | 0.016 | 0.017
ke Frk Venezuela 2 22 ES 0.223 | 0.180 | 0.076 | 0.069 | 0.022 | 0,016
€. Fra Fra Lagoa Santa (Nr. 1). 0.224 | 0.172 | 0.075 | 0.060 | 0,014 | 0,017
d. (Nr. 3). 0.223 | 0.173 | 0.069 | 0.060 | 0.016 | 0.016
e. Nr. 6) jer

ddrhe rer stærkt slidte . . . | 0.213 | 0.170 | 0.067 | 0.057 | 0.019 | 0.016

stigende fra 0.220 til 0.250 og Basallængden fra 0.187 til 0.207,
vil det ses, at der gives fuldkommen ligesaa store Individer af den
nulevende Dic. torquatus som af dens beslægtede Forgænger, hvis
Knogler ligge gjemte i Brasiliens Huler, og at Størrelsen i Gjen-
nemsnit er. ganske ens hos begge.

Men hvad der gjælder med Hensyn til Størrelsen, gjælder til-
lige med Hensyn. til Kraniets Form. og. alle. de Nutids-Arten ud-
mærkende Særkjender. Kindkammens og Kindhullets Form og Stil-
ling, den fra hvert foramen supraorbitale fortil løbende Karfure,
Indsnittet mellem Næsebenet og Mellemkjæbebenet ere nøjagtigt .ens
Påa Hule- og Nutids-Kranierne; der lader sig ikke paavise nogen-

ROR

er opmærksom paa disse smaa. Afvigelser, kunne hans Maal imidlertid
godt benyttes til Sammenligning med de øvrige.
") Maalt fra Midten af den af Nakkebenet og mene dannede Kam
til Forranden af Mellemkjæbebenene i lige
… ). Maalt saaledes, som Hensel har foreslaaet, fra ” earenE af Nakke-
hullet til den bageste Rand af en af de midterste Fortænders Tand-
LES En

284

somhelst Forskjel mellem dem. Selv de Variationer, som Nutids-
Kranierne i visse Henseender vise indbyrdes, gjenfinder man hos
Hule-Kranierne; saaledes er Størrelsen af Diastemet mellem Kind-
tandrækken og Hjørnetanden i Overkjæben, som man vil se af de
ovenstaaende Maal, ikke saa lidt forskjellig hos forskjellige Indi-
vider af begge, og den Forskjel, der viser sig i Underkjæbens
bageste Kindtands Form hos D. torguatus, finder man ogsaa hos
Fortidsformen, idet Tandens bageste uparrede Knude eller Hæl ved
smaa Indkærvninger kan være tydelig delt i flere, indtil 5, mindre
Knuder, men undertiden ogsaa vise sig som en enkelt, ganske eller
saa godt som udelt Knude. Jeg tager- derfor ikke i Betænkning
at udtale det som min faste Overbevisning, at den i Hulerne be-
gravede Dicotyles affinis torquato i enhver Henseende er den selv-
samme Art som den nulevende D. forquatus, selv om man af den
Grund nødes til at føre denne Art tilbage til en fjærn Fortid.

Vi komme nu til den med den største nulevende Art beslæg-

tede Form, Dicotyles aff. labiato, og kunne, hvad de talrige Knoglers

Udseende og Bevaring angaar, ganske henvise til hvad der ovenfor
er sagt om Levningerne af Dicotyles torquatus; de vise nemlig den
selvsamme Forskjel indbyrdes som disse, kun er der maaske et for-
holdsvis større Tal af sortebrune, gulplettede Knogler end blandt
den lille Arts Levninger som en Følge af, at en Mængde af
Knoglerne hidrøre fra en enkelt Hule, i hvilken alle Levningerne
af de der begravede Dyr havde dette særegne Udseende, men som
ikke indeholdt Levninger af Dic. torquatus. |

Ligesom ved forrige Art viser der sig. ogsaa her nogen

Forskjel i Individernes Størrelse; Længden af de forskjellige
Overarmknogler veksler saaledes ganske jævnt mellem 0.172 08
0.188, Skinnebenets Længde fra 0.160 til 0.182, og Bagfodens
sammenvoksede Mellemfodsknogler kunne være fra 0.073 til 0.082
lange. Ogsaa de forskjellige - foreliggende Kranier og de tal-

rige Tænder vise en Del Forskjel i Størrelse, maaske endog 2

større end hos forrige Art, som det vil fremgaa af den neden
staaende Tabel over en Del Udmaalinger saavel af Kranier fra

285

Hulerne, som af et Par Kranier fra Nutiden. Men Forskjel alene
i Størrelse kan ikke begrunde nogen Artsforskjel; det er ikke
lykkedes mig at finde den ledsaget af Form-Forskjelligheder, og
den udviskes og forsvinder desuden gjennem talrige. aldeles jævne
Overgange. Dette maa navnlig fremhæves med særligt Hensyn til
Kraniet; såa vidt de foreliggende Kraniers nuværende Beskaffenhed
tillader at komme til Kundskab derom, frembyde de samtlige uden
Undtagelse alle de enkelte Særkjender, som især Krauss skarpt har
fremhævet som særegne for den nulevende Dicotyles labiatus, og
jeg har paa den anden Side ikke fundet noget som helst fra dennes
afvigende Bygningsforhold.

Som det allerede har været nævnt, er der (navnlig i den sidst
undersøgte Hule) fundet Kranier, der udmærkede sig ikke blot ved
en anselig Størrelse, men ogsaa ved, at Mellemrummet mellem
Tindingemusklernes Udspring eller den saakaldte Issekam har en
meget betydelig Brede, og holder man et af disse Kranier med
bred Issekam ved Siden af et, paa hvilket denne Kam kun er
Smal, kan man neppe undgaa at blive overrasket og betænkelig ved
Forskjellen. Men det maa erindres, at de fra Kamme og Muskelind-
tryk hentede Kjendetegn meget ofte ere upaalidelige og vildledende.
For blot at holde mig til beslægtede Dyreformer, saa finder jeg
Saaledes paa Kranierne af de i vore Moser begravede Vildsvin, at
den omtalte Kam kan veksle i Brede fra 22 Millimeter til 51, og
Kammens Brede kan slet ikke i alle Tilfælde sættes i.Forbindelse
med Dyrets Alder eller Kjøn; paa Kraniet af en meget. gammel
Orne fra Hørnested i Vendsyssel er Kammen saaledes 30 Millim.,
Men paa et andet, ganske vist fuldvoksent, men dog, som det synes,
Yngre Orne-Kranie fra Øen Mors er den ikke mindre end 51 Milli-
meter; paa et Kranie fra Langeland af en udvoksen So har Kammen
en Brede af 27 Millim., paa et tre Tommer kortere Kranie af
en anden So er den derimod 34 Millim. Hos Dicotyles torguatus,

Saavel paa. Kranier fra Hulerne som paa saadanne af nulevende
Dyr, finder man Kammens Brede variere fra 4 til 12 Millimeter;
Meget større er Forskjellen i Kammen forholdsvis ikke hos de talrige

286

Exemplarer, som ére. fundne i Hulerne af den med Dic. labratus
beslægtede Art, og denne Forskjel forsvinder eller udjævnes ganske
ved en Mængde Overgange; det vil allerede ses af den nedenstaaende
Tabel; den viser, at der ikke paa noget Sted vil kunne drages

nogen Grændse mellem to Former; en med bredere, en med smal-
lere Issekam, og tager mån de mange Kraniebrudstykker med i
Betragtning, som ere for smaa og ufuldstændige til, at der kunde
være Anledning til: at optage dem i Tabellen, vil man kunne" op-
stille en Række Maal, som aldeles jævnt, man kan næsten sige
Linje for Linje, vokse fra 6 til 24 Millimeter.

Dicotyles labiatus. i 2 SE E BE
Udmaaling i Metermaal. KH : TE z s E
1) Uden Nr. Lapa de Escrivania
"å SA TE ERE BESES BEES E KEE; 0.024
2) Uden Nr. L. de. Escr. Nr. 11. . 0.023 | 0.110 | 0.124
3) 8582. L. de Escr. Nr. 11.... 0.022 | 0,107 | 0.132
AA) 580. 1. de kar Nr 11... . +" 0.020 | 0.108 | 0.124 | +» +
5) Uden Nr. Hulen ikke angivet |... 0.017 | 0.094
6):Uden Nr. L. de Escr. Nr. 11 . 0.016 | 0.100 | 0.126 | - » -
7) 3203 1) da ser Neo SE 0.086
8) 3304. L.'de Eser: Nr. 11 4. ; bra arr eee
9) 8578:51. de Ken NE MH 5. 1 nen ns 0.081
10) Uden Nr. L..de Eee Nr ll. 0.012 | 0.096
11) Uden Nr. Hulen ikke angivet. . …| 0.011 | 0.093
12) 8577. L. de Eser. Nr. I1 0.245 | 0.010 0.106 | 0.129 | 0.074
13) 3298. Hule ved Escrivania » +| 0.010 | 0.092
714) 1939. Lapå'de Baha 2.5. 0.231 | 0.010 | 0.097 | 0.126 | 0.075
ISG Borde Bh 5 - +| 0.007 | 0.090
16) 1940. L. de Bahu....... + | 0:222 0.006 | 0.094 | 0.119 | 0.076
17) Nulevende, Brasilien... ..... 0.232 | 0.009 | 0.095 | 0.122 | 0.078
18) Nulevende, Brasilien?, død i
Fangenskab.….0.2+ . + + f 0.210 | 0.006 | 0.091 | 0.111 | 0.076

tænder samlede Længde

De tre bageste Kind-
i Overkjæben,

0.045

ESS

287

Jeg kan derfor i de til Dicotyles aff. labiato henhørende Lev-
ninger ikke se mere end én Art og kun den samme som den nu-
levende Dic. labiatus.

Paa denne Maade bliver altsaa Dicotyles stenocephalus det
eneste virkelig uddøde Navlesvin, af hvilket Dr. Lund har
fundet Levninger i Knoglehulerne i den Del af Brasilien, hvorover
hans Efterforskninger have strakt sig, og vi skulle nu vende os
til den nærmere Betragtning af denne Art.

Det er i det hele kun temmelig faa Levninger, som foreligge
af den; men heldigvis er der iblandt dem et næsten fuldstændigt
Kranie, der sætter Artens Gyldighed udenfor al Tvivl. Denne
Hovedskal iberegnet ere i Lunds egen Fortegnelse over hans Sam-
ling 19 Nummere henførte til den, og foruden disse har jeg mellem
den hele store Mængde af Dicotyles-Levninger i Samlingen kun
fundet tre Knogler, som jeg mener bør henføres til den, endskjøndt
de rigtignok i Fortegnelsen ere angivne at være af ,, Dicotyles af.
labiato". De foreliggende Levninger tilhøre mindst to, rimeligvis
tre Individer og ere uden Undtagelse alle fundne i Lapa de Escri-
Vania: Nr. 11, den allersidste Hule, i hvilken Lund lod foretage
Udgravninger, om hvis Udbytte han har givet en Beretning i
Slutningen af sin sidste Afhandling"). Rigtignok nævnes der paa
dette Sted blandt de Dyrearter, 'af hvilke der fandtes Levninger i
Hulen, kun én Navlesvin-Art: " Dicotyles labiatus, af hvilken der
fandtes en Mængde Knogler, hvoriblandt flere tildeels vel conser-
Verede Cranier", og det kan derfor maaske synes tvivlsomt, om denne
Hule ogsaa virkelig kan være den, som i Katalogen over Lunds
Samling er betegnet som ,,Lapa de Escrivania 11%, og fra hvilken
alle Levningerne af Dicotyles stenocephalus i Følge” denne Katalog
hidrøre, Det er imidlertid let at vise, at der ingen Grund er til
saadan Tvivl; thi dels findes der i Dr. Lunds Samling andre Dyre-
SR re SE Een

1) Meddelel. af det Udbytte de i 1844 undersøgte Knoglehuler have af-

givet etc. Særtr. Kbhvn. 1845. S. 31, og Kgl. D. Vid. Selsk. naturv.
og mathem. Afh. Tolvte Deel. Kbhvn. 1846. S. 87.

288

levninger, om hvilke det er givet, at de netop hidrøre fra den
… samme Hule, og som ligeledes i Fortegnelsen over Samlingen ere
betegnede som fundne i ,,Lapa de Escrivania 11"; dels ligger der
blandt Dr. Lunds haandskrevne Optegnelser en Liste paa de i
denne Hule fundne fossile Dyrearter, som iøvrigt stemmer med den
i den sidste Afhandling trykte, men paa hvilken Dicotyles stenoce-.
phalus og enkelte andre Arter ere tilføjede, saa at denne Liste
tæller 40 Nummere, medens den trykte kun har 33. Sammenhængen
er altsaa simpel væk den, at Dr. Lund endnu ikke var bleven ganske
færdig med at sigte og undersøge de i Lapa de Escrivania Nr. 11
fundne Dyrelevninger den Gang, han sendte Manuskriptet til-sin
sidste Afhandling til Kjøbenhavn for at. blive trykt.

Ligesom de øvrige i denne Hule fundne Knogler ere ogsaa de,
som tilhøre Dicotyles stenocephalus, sortebrune. eller brune med flere
eller færre gulagtige Pletter og hist og her besatte med tynde
Skorper og Smaaklumper af gulbrunt Ler, i hvilket der undertiden
har udskilt sig fine, naaleformige, hvide og halvklare Smaakrystaller,
som ikke bruse med Syrer og saaledes ikke kunne være Kalk. Knog-
lerne ere meget skjøre og sprøde, lette og hvide i Brudet; men
de klæbe dog kun lidet eller slet ikke til Tungen og ere, derfor
maaske ikke af nogen forholdsvis meget høj Ælde; men det bør
bemærkes, at betydelige Levninger af et Skelet af CAlamydotherium
humboldtii, som ligeledes opgravedes af denne Hule, ere i en ganske
lignende Tilstand og navnlig ikke klæbe mere til Tungen end
Dicotyles-Knoglerne.

Med Undtagelse af, at Forenden af Næsebenene har været af-
brækket og nogle Tænder udfaldne, har det fundne Kranie for
Resten vistnok ligget saa godt som ubeskadiget begravet i Hulen,
men dels maaske allerede ved Udgravningen, dels ved Forsendelsen
hertil ere andre Beskadigelser komne til, og ved Samlingens: Mod-
tagelse fandtes Kraniet, trods den Omhu, hvormed det kjendelig)
var indpakket, brækket tværs over et lille Stykke bagved Tand-
rækkerne. Det lod sig imidlertid gjøre for en Del at raade Bod
paa Skaden; der er et ovalt Hul i Hjernekassens Loft, et Stykke

289

af den højre Kindbue mangler og tillige med dette en stor Del af
den indenfor - liggende Øje- og Næseéhules Væg; men den venstre
Side af Kraniet har intet lidt, og som dette nu er, giver det en
fuldstændig tilstrækkelig Forestilling baade om dets Omrids og om
alle for Arten . ejendommelige Særkjender. For- og Hjørnetænderne
vare, som sagt, udfaldne allerede, inden Kraniet fandtes, men deres
Tandhuler ere aldeles. ubeskadigede. 2
Kraniet har tilhørt et: gammelt Dyr; Sømmene ere forsvundne,
da disse imidlertid lukkes meget tidligt hos Navlesvinene, de fleste
allerede førend det blivende Tandsæt er fuldt udviklet, vilde den
Omstændighed alene næppe bevise noget, hvis ikke tillige Kind-
tænderne allerede vare meget stærkt slidte, med Undtagelse af
netop den bageste, som kun viser et temmelig ringe Slid. Frem-
deles frembyder dets Tandsæt en ret mærkelig Afvigelse fra Slægtens
normale Tandformel; der findes nemlig paa hver Side 7 i Stedet
for 6 Kindtænder; men skjøndt begge Siders Tandrække ere fuld-
kommen ens og. symmetriske indbyrdes, og skjøndt det unægtelig
maa kaldes et paafaldende Træf, at det første og eneste Kranie,
der er fundet af dette Dyr, skal have et anomalt Tandsæt, viser
en nærmere Betragtning dog let, at det virkelig alligevel kun er
en tilfældig Uregelmæssighed, vi her have at gjøre med, eller med
andre Ord, at Kindtændernes Forøgelse ud over det sædvanlige
Tal alene skyldes en, hos dette Individ abnormt i Tandrækken ind-
skudt, overtallig Tand. Den saaledes paa hver Side indskudte Tand
er den femte i Rækken forfra talt; den er ikke. blot betydelig
Mindre end den foranstaaende fjerde og tredje, men neppe nok saa
stor som den anden; paa Grund af sin ringe Størrelse naar den
ud ad til ikke nær frem i Linje med de øvrige Tænder, derimod
Springer den, skjøndt rigtignok kun højst ubetydeligt, ud over
Tandlinjen ind ad til. Den har endelig en noget anden Form end

Nabo-Tænderne, hvis Kroner have et nogenlunde firkantet Omrids,

—… medens den overtallige Tands Gjennemsnit snarere kan lignes ved

en Trekant med afrundede Hjørner og har faaet denne Form der-
Ved, at den bageste af de to ydre Knuder, hvormed Dicotyles-
: Vidensk. Meddel. fra den naturh. Føren. 1879—80. 10

290:

Kindtænderne ellers ere forsynede, her ikke er kommen til fuld Ud-
vikling, hvad man trods Tandens Slid tydeligt kan skjønne. Alle
de øvrige Kindtænder ere i enhver Henseende normale, den lige
foran den her beskrevne siddende er langt mere slidt end denne og
nogen anden af Tænderne, ja endog saa stærkt, at dens Kamme
med deres Knuder ere fuldstændigt bortslidte, og at Kronens Over-
. flade er aldeles glat og noget udhulet; den. har aabenbart været
længere i Funktion end en hvilken som helst anden af Tænderne
og er allerede derved umiskjendeligt betegnet som den forreste
ægte Kindtand (mol. 1); den overtallige Tand tilhører saaledes det
andet Tandsæt og er en mellem den første og den anden abnormt
udviklet ægte Kindtand.

Kraniet er større, i alle Fald længere end det af Dicotyles
labiatus; dog er dette ikke en Følge af, at der er synderlig For-
skjel i Basallængden af disse Arters Kranier, men betinges dels
af Mellemkjæbebenene, som fortil springe et lille Stykke frem foran
de midterste Fortænder, dels og fornemlig af Nakkefladens stærke
Hældning bagover, der er saa betydelig, at naar begge Arters Kra-
nier stilles jævnsides paa en vandret Flade saaledes, at de hvile
paa Tandrækkerne, vil en lodret Linje, som tænkes fældet fra
Midten af Nakkekammen ned paa den vandrette Flade, falde meget
længere bagved det store Nakkehul hos Dicotyles stenocephalus end
hos Dicotyles labiatus; Baghovedet rækker altsaa længere frem
bagtil og er tillige lidt lavere end hos denne. Omtrent lige foran
Kindbuen indsnævres Kraniets Brede pludseligt til omtrent Halv-
delen af Breden tværs over Buens Udspring. Snudedelen er såa”
ledes paafaldende smal og skarpt afsat fra den bageste Del af
Kraniet, og det er aabenbart denne Ejendommelighed, som har be-
væget Dr. Lund til at kalde Arten stenocephalus; den tør vistnok
ogsaa siges at være Kraniets først og fremmest iøjnefaldende Sæ1-
kjende og er i og for sig tilstrækkelig til at skille Arten fra begge
de nulevende. Indsnævringen er en Følge af, at den Kam langs
Kindbenets nedre Rand, fra hvilken den udvendige Tyggemuskel
(nasseter) tager sit Udspring, ikke fortsætter sig ud over dene

ræs

SAM SON SESER

291

Muskels Tilhæftningssted, men pludselig hører op lige oven over
den næstbageste Kindtand, ubetydeligt foran Forranden af Kindbenet
(saa vidt dette trods de sporløst forsvundne Sømme efter Analogi lader
sig skjønne), hvorimod den hos begge de levende Arter forlænger
sig ud over den nysnævnte Grændse langt frem paa Overkjæbebenet
i skraa Retning fortil og opad. Skjøndt dénne Fortsættelse af
Kammen iøvrigt ikke forholder sig ganske ens hos begge disse
Arter, betinger den dog hos dem begge, og navnlig hos det ud-
voksne Dyr, en gradvis og jævn Afsmalning af Hovedskallen fortil.
Hos Dicotyles stenocephalus stiger der fra den omtalte Kams for-
reste Ende en ujævn og ru, ophøjet Linje lodret opad og bøjer sig
først i Højde med den Knub, som danner den øverste Ende af det
med de omgivende Knogler sammensmeltede Taareben, næsten under
en ret Vinkel fortil henimod N: æsebenets Karfure; i Dyrets Liv har
denne ru Linje rimeligvis tjent til Udspring for Trynens Muskler,
og den svarer til den stærke, skraatliggende Kam, i hvilken den
for Tyggemusklen bestemte Kam forlænger sig hos de nulevende
Årter.

Da Dicotyles-Slægtens Hovedskal tør antages at være Læserne
bekjendt i sine Hovedtræk, og da de Afhandlingen ledsagende Fi-
gurer give yderligere Oplysning, vil det, efter at der ovenfor er
gjort Rede for de for den her omhandlede Arts Kranie ejendomme-
lige Særkjender, være unødvendigt desuden at give en i alle Punkter
omstændelig Beskrivelse af Kraniet; det vil være nok at sige, at
det iøvrigt frembyder en Blanding af Kjendemærker, der udmærke
hver især af de to nulevende Arter, og i Korthed at fremhæve,
i hvilke Punkter det ligner den ene, i hvilke den anden af dem.

"1. Karfuren, som udgaar fra foramen supraorbitale, løber i
Hovedsagen paa samme Maade hos Dicotyles stenocephalus som hos
ii torquatus; det vil sige Renden løber hos begge disse Arter
først divergerende med den tilsvarende paa den anden Side fortil
og lidt nedad, danner dernæst en stump Vinkel og fortsætter sig,
stedse meget tydelig og skarpt begrændset, jævnløbende med sin
Mage påa den modsatte Side helt hen til Indsnittet mellem Næse-

292

benet og Mellemkjæbebenets opstigende Gren. Imidlertid er der
dog den Forskjel, at den Vinkel, som Furen danner, har sin Plads
betydelig bagved Kindhullet (foramen infraorbitale), men hos Dic.
torquatus derimod et lille Stykke foran dette Hul. Hos D. labiatus
løber Furen, som bekjendt, i Begyndelsen ligesom hos D. torguatus,
men standser i Reglen eller bliver i det mindste næsten ukjendelig
paa det Sted, hvor den hos denne Art danner den. omtalte Vinkel.

2. Næsebenene ere lidt hvælvede tværs over mellem foramina
supraorbitalia og fremdeles stærkt konvekse gjennem deres hele
øvrige Længde, ganske som de ogsaa ere hos D. torguatus, og i
Modsætning til hvad der er Tilfældet hos D. Zabiatus.

3. Indsnittet-mellem Næsebenene og Mellemkjæbebenenes op-
stigende Gren er meget dybt og naar bagtil næsten i Linje med
eller hen til Hjørnetand-Hulens Forrand ligesom hos D. labiatus,
hvorimod det er meget mindre dybt hos D. torguatus. Da Næse
benene ere beskadigede fortil, kan Indsnittets Form ikke nøje an-
gives, skjøndt det med fuld Sikkerhed kan ses, hvor det ender
bagtil; men det synes dog, at det har været snævert bagtil, og at
Næsebenenes fri Spidse har været forholdsvis lang, saa at der,
hvad dette Indsnit angaar, har været fuld Overensstemmelse med
D. labiatus.

4. Kindbenets Yderflade er plan ligesom hos D. labiatus,
medens den hos D. torquatus er mere eller mindre stærkt udhulet.

5. Bagved Hjørnetænderne er Snuden meget kjendelig ind-

snævret og sammenklemt paa selvsamme Maade som hos D. for

quatus og i stærk Modsætning til, hvad der er Tilfældet hos D.
labiatus, hos hvilken der fra Hjørnetanden løber en tyk, afrundet
Længdesvulst hen imod Kindhullet, som gjør Ganefladen bredere
og giver den en anden Form end hos de tvende andre Arter.

6. Endelig afviger den her beskrevne Art fra begge de andre
med Hensyn til Tandrækkens Stilling i Forhold til Øjehulen, men
synes i den Henseende dog ikke at staa ene, men at stemme overens
med et af de uddøde nordamerikanske Navlesvin, Dicotyles ( Platy-
sne compressus.. Naar man nemlig stiller Kraniet af Dicotyles

293

stenocephalus sååledes paa en vandret Flade, at det hviler paa Kind-
tandrækkerne, og naar man saa tænker sig en lodret Linje "draget
opad fra Bagranden af den bageste Kindtand, vil en slig Linje, i
alle Fald hos det gamle Dyr”), falde et godt Stykke (henimod tre
Centimetre) foran Øjehulens Forrand. Hos D. torquatus finder jeg
derimod efter Undersøgelse dels af Kranier fra de brasilianske
Knoglehuler, dels af saadanne fra meget forskjellige Lande i Amerika,
at en slig Linje "netop træffer sammen med Øjehuleranden eller
falder højst ubetydeligt bagved denne, og hos Dicotyles labiatus
falder den endog et godt Stykke bagved denne Rand inde i selve
Øjehulen, omtrent ved dennes forreste Tredjedel.

Blandt de øvrige Levninger, som Dr. Lund har henført til Dico-
tyles stenocephalus, er der ogsaa et, omtrent 95 Millim. langt Stykke
af en venstre Underkjæbegren, brækket af lige foran og lige bagved
Kindtandrækken. Jeg holder Lunds Bestemmelse af dette Brud-
stykke for rigtig, og da Tænderne, og særlig mol. 1, ere slidte
nøjagtig paa selvsamme Maade som de tilsvarende i Kraniet, da
fremdeles Stykkets Farve og øvrige Udseende ganske stemmer med

1) Da Kraniets Form og dets enkelte Deles indbyrdes Forhold og Plads
hos Navlesvinene forandres meget under Væksten, kan det befrygtes,
at dette Kjendemærke kun holder Stik i en vis Alder; jeg tror ”imid-
lertid, at det med et vist Forbehold vil kunne benyttes ogsaa hos det
meget unge Dyr, i det mindste fra den Tid af, at den forreste ægte ,

- Kindtand (mol. 1) er frembrudt. Paa Kraniet af en spæd Gris af D.
labiatus, som endnu har alle sine Mælketænder, og paa hvilket mol. 1
netop kun er kommen frem, falder den fra Bagranden »bageste'
Tand oprejste Linje ogsaa ganske lidt bagved Øjehuleranden eller i
alle Fald ikke foran denne Rand; men naturligvis m ikke
glemmes, at det ikke i begge Tilfælde er mr samme add. som er
»den bageste'-: hos Grisen er det naturligvis ikke mol. 3, men mol. 1,
og denne flytter sig under Væksten fortil og sten hos det voksne
Dyr neden under Kindhullet langt foran Øjehuleranden. Paa iet

(12

En åg d"

maaske ikke fuldt saa langt bagtil, som den bageste T hos det
voksne Dyr (mol. 3), men dog endnu stedse betydeligt Et fag Kind-
hullet; mol. 2 ligger en ven en ner 5 DRE Er

294

dettes, anser. jeg det endog for meget sandsynligt, at det netop er
en Stump af den til selve det her beskrevne Kranie hørende Under-
kjæbe. "Stykket er for øvrigt for lille til at give nogen Forestil-
ling om Underkjæbens Form; men da det indeholder den hele Tand-
række ubeskadiget med Undtagelse af den forreste Kindtand, af
hvilken kun Levninger af Rødderne ere tilbage, viser det (forudsat
at min Formodning er rigtig), at den Anomali, som Overkjæbens
Tandrækker frembyde, ikke har gjentaget sig i Underkjæben, men
at denne kun har havt det regelmæssige Antal Kindtænder. Naar
man forsøger at passe Brudstykkets Tænder til den venstre Tand-
række i Kraniet, slutte begge Tandrækker nøjagtigt til hinanden;
men paa Grund af Overkjæbens overtallige Tand naar den bageste
Tand i denne Kjæbe mod Reglen noget længere bagtil end den
bageste i Underkjæben; den har saaledes kun til Dels havt en
Tandkrone at virke imod under sig, og derved . forklares det, at
dens Krone er meget mindre slidt end Kronen af Underkjæbens
mol. 3, og mindre slidt end man efter Slidet af Overkjæbens øvrige
Tænder skulde ventet det.

" Udmaaling af Kraniet af Dicotyles stenocephalus. Metermaal.

REE non Gys 0.337
Basie ES re EN ES 0.247
Brede over Øjehule-Udvæksterne ............- 0.108
Brede: over Kindhuen- bagtil; 1. ut 0.128
Issekammens Brede paa det smalleste Sted......- 0.024
Ganefladens Længde, maalt fra Mellemkjæbebenenes For-

rand til Indsnittet i Ganefladens Bagrand ......- 0.207
Ganens Brede mellem de to forreste Kindtænder . . . . 0.023

SÅ —" bageste BE ea ro O-O
Afstand fra Kindhullet til Sangria af mer umgren Å

Fana EN: 0.060

Afstand mellem Øjehulens Forrand og Forranden af
Mellemkjæbebenene......... SB re ner rn. 026

295

Afstand mellem Øjehulens Forrand og Nakkebenets længst
fremspringende: Bågrånd 75044 0 EEN 2 EG 0.127

Afstand mellem Forranden af den Kam, hvorfra Tygge-
musklen udspringer, og Mellemkjæbebenenes Forende 0.163

Afstand mellem Forenden af ovennævnte Kam og Nakke-

kammens mest fremspringende Punkt. ........ 0.187
Afstand fra den forreste Kindtand til Mellemkjæbe-
benenos -Fortand 10500 SEE ER se ER ons enn 0.090
Afstand mellem den forreste Kindtand og Hjørnetanden 0.027
Kraniets Brede lige foran Kindtænderne ........ 0.013
Afstand mellem Hjørnetandhulerne ........... 0.041
Kihdtandrækkens Længde rs 400 JADE ret ara0 0.095
Den samlede Længde af de fire forreste Kindtænder . . 0.050
Længden af den bageste Kindtands Krone ....... 0.017
Breden af den bageste Kindtands Krone ........- 0.016
Længden af den næstbageste Kindtands Krone ..... 0.018
Breden sk rad seg Et ill 0.018
Længde af Underkjæbens Kindtandrække 1 ....... 0.090
Den samlede Længde af Underkjæbens to bageste Kind-
IRS 0.042
Den lange Diameter af Kronen af Underkjæbens bageste
Kndtand se ER NOR . 0.023.
Den korte Diameter af Kronen af ASSENS æe
Kindtand 0 KER 0.015

Den iøjnefaldende Forskjel mellem det ovenfor beskrevne Kranie
0& de tvende nulevende Arters Hovedskaller vil ikke kunne mis-
kjendes; men som bekjendt er der i Nordamerika fundet mange
fossile Navlesvin-Levninger, paa hvilke ikke faa Arter ere blevne
opstillede, og det kan derfor maaske forlanges, at der ogsaa gjøres

eee SE EN

") Maalt til Forkanten af den afbrækkede forreste Kindtands Tandhule.

296

Rede for, hvorledes Dicotyles. stenocephalus forholder sig til disse,
om der endog ikke i og for sig er Grund til at formode; at den
skulde falde sammen med nogen af dem. Hvad der hidtil er bleven
meddelt om disse Arter forekommer mig imidlertid ikke i alle TE
fælde tilstrækkeligt til at give et tydeligt Billede af dem, og då
de nulevende Navlesvin vise, at der hos Dicotyles-Slægten kan findes.
et endog stort Spillerum for Arternes individuelle Variationer,
kunde man nok ønske at se de uddøde nordamerikanske Arter stad-
fæstede ved Hjælp af rigeligere Fund, som tillode at stille deres
karakteristiske Ligheder og Uligheder i et klarere Lys. Saalænge
man kun har den foreligzende Literatur at holde sig til, kan

man for visse Arters Vedkommende næppe komme videre end til at.

vise Usandsynligheden af, at de skulde kunne falde sammen med

D. stenocephalus.

Nogle af de nordamerikanske Arter (Dirk lenis, Leidy, Dic.

pristinus, Leidy, Dic. hesperius, Marsh) ere imidlertid af Størrelse
som eller endnu mindre end Dicotyles torquatus og kunne saaledes
allerede af den Grund lades ude af Betragtning. Blandt de øvrige
Arter, som alle ere af samme Størrelse som den brasilianske eller
” endog noget større, er Dicotyles serus, Cope fra Loup-Fork-Lagene
i Kansas desværre kun grundet paa en ufuldstændig Underkjæbe,
saa at en Sammenligning med D. stenocephalus kun kan blive
højst ufuldstændig; men jeg finder ikke noget i Beskrivelsen af
Tænderne i dette Brudstykke, som kunde tale for en specifisk Over-
ensstemmelse. Kindtandrækken er 13 Millim. længere end hos D.
stenocephalus, og skjøndt denne Forskjel maaske ikke er meget større
end, at den kunde tænkes udjævnet ved Overgange, naar. der fandtes
Levninger af flere Individer, maa man dog i det mindste indtil videre
lægge fuld Vægt paa den. Fremdeles fremhæves det, at der er et tem-
melig pludseligt Spring i Størrelsen af-den forreste og den anden ægte
Kindtand /mol. 1 og mol. 2), hvorimod D. stenocephalus i den Henseende

ikke kan siges at vise nogen paafaldende Forskjel fra de nulevende

Arter. Hertil kommer desuden en anden Omstændighed; der er delte
"Meninger om den zoologiske Alder af de Lag, fra hvilke D. sø? sp

297

hidrører; man har for ikke længe siden villet flytte dem tilbage fra
Pliocenen til Miocentiden, og hvis denne Opfattelse er zigtig, har
man allerede i den der fundne Arts Alder en vægtig Grund til
at anse den for forskjellig fra et hvilketsomhelst i de brasilianske
Knoglehuler begravet Navlesvin. Med langt større Sikkerhed kan

man dømme om Leidys DD. nasutus; som er grundet pååa et Forstykke

af en Overkjæbe, bærende én Fortand, én Hjørnetand og to Præmo-
larer, og som antages at tilhøre den kvaternære Tid. - Afstanden
mellem den forreste Præmolar og Hjørnetand (det saakaldte dia-
stema) er halvtredje Gang saa stor som paa Kraniet af Dicotyles.
stenocephalus, hvoraf følger, at den forreste Del af Ansigtet har
været mere langstrakt end hos denne, og at der overhovedet
(selv om Diastemet påa det brasilianske Kranie paa Grund af

"den overtallige Tand maaske er lidt mindre end det vilde have

været, hvis Tandsættet havde været normalt) slet ikke kan være
være: Tale om, at disse to Arter nogeusinde skulde vise sig at
være én og den samme. Det bedst kjendte af alle de uddøde
nordamerikanske Navlesvin er den pleistocene Dicotyles compressus,
Le Conte"), af hvilken der foruden en stor Del andre Levninger haves
et kun ubetydeligt beskadiget Kranie af et yngre Dyr, hvis bageste
Kindtand netop er i-Frembrud, og som endnu ikke har skiftet sine
tre Præmolarer. Man har, som bekjendt, dannet en egen Slægt,
eller Underslægt, Platygonus, for denne Art, paa Grund af nogle
Særegenheder i Formen af Kindtændernes Kamme og Knuder; disse
Afvigelser ere dog ikke betydelige; de synes ikke at være lige
udprægede hos alle Individer, og det kan være tvivlsomt, om de
Overhovedet ville kunne erkjendes paa nogenlunde stærkt slidte Tænder.
Men selv uden Hensyn til Tænderne frembyder Kraniet af D. com-

RE en

7) Dette Navlesvin er, i Babies sagt, et godt Eksempel paa Vanske-
lighede: af rigtigt at bedømme enkelte eller faa Levninger; påa de
"ver Stykker, som nu henføres til Dicotyles compressus, har
der oprindelig været opstillet fem frites Arter og ligesaa mange
Slægter, til Dels af den selvsamme Forsker.

298

pressus") saa store og iøjnefaldende Afvigelser fra det brasilianske
Krånie, at Forveksling ikke vel kan finde Sted. Det nordameri-
kanske Kranie deler ganske vist med det brasilianske den i det
foregaaende fremhævede, fra Kindtandrækkens Stilling i Forhold til
Øjehulen hentede Karakter; fremdeles naar ogsaa, ligesom paa dette,
Indsnittet mellem Næse- og Mellemkjæbebenene hen i Linje med
Hjørnetændernes Forkant; men derimod sidder Øjehulen kjendelig
længere bagtil end paa dette, Nakkefladen er stejlere, Kraniet ikke
saa pludseligt sammenklemt foran Kindbuen, Diastemet er mindst
dobbelt saa langt, og Kindhullet har sin Plads meget længere bag
ved Hjørnetanden. Foruden D. compressus har senere Marsh”)
desuden henregnet til Platygonus-Slægten tre andre Arter, som dog
alle ere grundede paa altfor ubetydelige Brudstykker til at en
Sammenligning med den brasilianske Art med Nytte kan anstilles.
Jeg skal derfor ogsaa kun et Øjeblik standse ved den ene åf dem,
Platygonus? condoni, som Marsh angiver at være fra pliocene Lag
i Oregon, hvilke Lag Cope jo (som vi ovenfor have set) senere
har antaget for ældre, for miocene. Den sidstnævnte Palæontolog
har tillige i den nyeste Tid henført P.2 condoni (ligesom ogsåa
den samme Steds fra stammende Dicotyles pristinus) til Pomels
Slægt Palæochoerus%); hvis denne forandrede Slægtbestemmelse ikke
til Dels skyldes den ny Anskuelse om Lagets geologiske Alder, men
alene afgjørende zoologiske Grunde, saa er selvfølgelig med det
samme enhver Mulighed for Overensstemmelse med den brasilianske
Art bortfalden; men hvorledes det end forholder sig hermed, skjønner
jeg ikke, at der foreligger nogensomhelst Rimelighed for, at enten
denne eller de to andre af Marsh antydede Arter kunne falde sam-
men med den her beskrevne Art").

') Trans. Am. Phil. Soc. 2. Ser. Vol. 10. Pl. 35—87.
?) Amer. Journ. Sec. a. Arts. 3. S. Vol. HL (1871). $. 40—41.
>) Bulletin of the Un. St. Geol. & Geogr. Survey. Vol. V, Nr. 1. Wash-

paa disse
fessor Cope's forekommende Velvilje mg 31 af hans er netnegttdl
Bulletin,

hilad. Dec. 24. 1879", Heri oplyser han, at de Lenins

299

Blandt de i Lapa de Escrivania Nr. 11 fundne Dicotyles-Knogler,
hvilke der er Grund til at henføre til samme Art som det beskrevne
Kranie, findes der foruden en Stump af en Overkjæbe med tre
Kindtænder af et andet Individ og nogle mere eller mindre beska-
digede og maaske dog ikke ganske sikkert denne Art tilhørende
Hvirvler tillige en Del af Lemmernes Knogler, om hvilke der til
Slutning endnu maa siges nogle Ord.

Der haves to Overarmben") /humerus), begge efter al Sandsyn-
lighed af et og samme Individ, men efter Udseendet at dømme næppe
det samme, som Kraniet hører til. Paa det venstre mangler
Ledhovedet, men det højre er saa godt som ubeskadiget; det er
0.192 langt, lidt længere end det største, der findes i Samlingen af
Dicotyles labiatus (0.187), men tillige maaske ubetydelig spinklere.
Breden over Kondylerne ved den distale Ende er 0.040. Ledhovedet
er lidt bredere afrundet ved sin nederste fri Rand end det er Til-
fældet hos D. Zabiatus; men man tør vel næppe lægge større Vægt
Paa denne lille Forskjel, saalænge der kun foreligger denne ne
Knogle.

Af de til én Knogle sammenvoksede Underarmben /antibrachium)
er der kun fundet et, det venstre”), der synes at være af det samme
Individ som de tvende Overarmben. Der er gaaet en ubetydelig
lille Flise af Spolebenet ved dets distale Ende, og hele Albuhovedet
er brækket af; Totallængden kan saaledes ikke angives, men kun
Spolebenets Længde, og denne er 0.160, medens Spolebenet paa det
største af alle de andre i Hulerne fundne Underarmben kun er 0.135.
Her er altsaa en ikke ringe Forskjel tilstede, og hvad der giver
denne Forskjel en forøget Vægt er, at Underarmen trods sin betydelig
EEN Een ne en ger

i hvilke han tidligere havde ment, at erkjende den af Marsh opstillede
Platygonus condoni, ikke tilhøre dette Dyr og heller ikke kunne
henføres til Slægten Palæochoerus, men antyde en ny Art af Slægten
Thinohyus, som faar Navnet »trichænus". Men det ses let, at denne
Berigtigelse ikke forandrer noget i det Resultat, som vi ovenfor ere
komne til i det foreliggende Spørgs

maal.
"Skyen Nr. 5349 og Nr. 8416 i Lunds haandskrevne Katalog.

300

større Længde dog er iøjnefaldende spinklere end hos Dicotyles
labiatus; ved sin nederste Fjerdedel er den nemlig kun 0.024 bred,
hvorimod den kortere Underarmsknogle af D. labiatus maaler 0.028;
paa Midten af Knoglen er Breden 0.025 .hos D. stenocephalus, hos
D. labiatus 0.027; Tykkelsen endelig eller Knoglens Tværmaal for-
fra bagtil er hos førstnævnte 0.018, hos den sidste 0.021.
Et venstre Laarben (/femur)"!), som Dr. Lund rigtignok ved
” den foreløbige Undersøgelse har henfort til D. labiatus, maa vistnok
snarere antages at være af D. stenocephalus ; det er 0.205 langt og
20mm længere end selv et meget stort Laarben af D. labiatus; det
er derhos forholdsvis lidt spinklere, og de distale Ledruller ere lidt
kortere forfra bagtil, men tillige lidt bredere udenfra indad, end
det er Tilfældet hos den sidstnævnte Art, endelig er Randen for
Knæskallen (fossa intercondyloidea patellæ) lidt mindre dyb. Benets
Brede ved den distale Ende tværs over Ledrullerne er 0.042; dets :
Brede paa Midten af Mellemstykket 0.017 og dets Tykkelse forfra |
|

bagtil samme Steds €.020.

Af Fodrodens Knogler haves et Rulleben /astragalus/”) og et
Hælben /calcaneus)3), som i Farve stemme med Overarmbenene; de
ere ubetydeligt større end. de samme Ben af Dicotyles labiatus; men i
forekomme mig ellers ikke at frembyde nogen Forskjel fra disse. E

Endelig findes mellem de i Lapa de Escrivania Nr. 11 udgravede
Dicotyles-Knogler et fjerde Mellemhaandben /metacarpale 4) af højre
Forfod") og tvende Sæt af de sammenvoksede tredje og fjerde
Mellemfodben, begge af venstre Bagfod og saåledes hidrørende frå
to forskjellige Individer5). Alle disse Knogler ere i Katalodgen oe
Lunds Samling henførte til Dicotyles labiatus; men de ere ikke såå
lidt længere end selv de længste blandt de talrige tilsvarende Knogler
af denne Art og tillige ikke blot forholdsvis, men absolut spinklere

1) Nr. 8437. i
2) Nr. 8160. : åd
3) Nr. 8620. SD
JE NE 8118: i
5) Nr. 8123 og Nr. 8125.

301

og tyndere end de største af disse. Jeg nærer derfor ingen Tvivl
om, at de med større Ret kunne henføres til Dicotyles stenocephalus,
og de bestyrke saaledes den Anskuelse, som allerede denne Arts
øvrige Lemmeknogler maa fremkalde, at dette Navlesvin har havt
spinklere For- og Baglemmer end Dicotyles labiatus, men aabenbart
tillige været mere højbenet.
; De to Sæt Mellemfodben ere ikke ganske lige lange; om det

… enkelte Mellemhaandben hører til noget af de to Individer, som ere
repræsenterede ved Mellemfodbenene, er i alle Fald tvivlsomt, da
dets Farve er noget forskjellig fra disse sidstes; det forekommer
mig rimeligt, at det antyder et tredje Individ, og at dette Antal
overhovedet er det, af hvilket der efter de irer Knogler at slutte
har ligget Levninger i Hulen.

Mellemhaandknoglen er 0.086 lang; af de to Sæt Mellemfod-

knogler maaler det mindste 0.095, det største 0.099.

Forklaring over Tab. Vil.

Fig. 1. Kraniet af Dicotyles stenocephalus, Lund, set fra venstre Side.
Fig, 2. Omrids af samme Kranie, set ovenfra; den Beskadigelse, som
Kraniet har lidt, er ikke angivet paa denne Figur.

Begge Figurerne ere i halv naturlig Størrelse.

302 i

Om Ovo-vivipariteten hos Heliz Studeriana Fr.
En historisk Bemærkning,
meddelt den naturhist. Forening den 6te Februar 1880
af
Prof. J. Steenstrup.

Naar jeg i dette Møde fremlægger her i Foreningen nogle Exem-
plarer fra Museets Conchyliesamling af de to Seychellesske Land-

snegle, Helix unidentata chemn. og Helix Studeriana Fér., då er det ,

for at knytte nogle historiske Bemærkninger til den af Prof.
Lacaze-Duthiers for nogle Maaneder siden:(17de Novbr. 1879)
det franske Akademi forelagte Iagttagelse af Dr. Viguier om, at
Helix Studeriana var levende-fødende (ovo-vivipar). Cfr. »Compt.
Rendus" f. 1879, p. 866—68.

Den nævnte Iagttagelse havde Dr. Viguier gjort paa et Bør
Præparater: de af Dyrene udtagne Æggeledere med nogle vedhæn-
gende Dele, der fandtes opbevarede i Spiritus i den malakologiske Af-

delings Laboratorium i ,,Jardin des plantes" og fra Seychelles-Øerne

"vare blevne hjembragte af Naturforskeren de 1l'Isle, som led-
sagede den franske Expedition, der skulde iagttage Venus's Gang

forbi Solen i 1875. I Æggeledernes store Æg fandt Dr. V. nemlig
tydelige Spor af et Par mer eller mindre udviklede Snegle-Unget

Videre Oplysninger om flere Spørgsmaal, vedrørende Ungernes Ud-

… vikling og Fødsel, haabede Dr. V. senere engang at kunne blive

" istand til at give, da Prof. Perrier, Afdelingens Bestyrer, havde

SR mene MEE Fee mu ret

303

et Antal af disse Snegle opbevarede i Spiritus (,,ue série de ces
animaux dans Valcohol", p. 868). I denné Anledning vil jeg tillade
mig at bemærke, at det ganske vist er af en ikke ringe Interesse,
at levende-fødende Lungesnegle blive underkastede en langt nøiere
og mere omfattende Undersøgelse, end der hidtil er bleven dem
til Del, idet mange [Forhold kun ere blevne løselig og ufuldstændig
forfulgte. Selv vore smaa europæiske, levende-fødende. Arter, f. Ex.
af Pupa (P. umbilicatå Drpd., marginata Drpa.), Clausilia (Cl. ven-
tricosa), Balea (B. perversa) og Helix (H. rupestris) vilde ganske
vist give en omhyggelig Iagttager en god Mark for Undersøgelser.
Men af endnu høiere Interesse vilde det unægtelig blive, om An-
tallet af levende-fødende Former af selve Slægten Helix blev for-
øget — da der jo efter Dr. Viguiers egen Angivelse igrunden kun
var en enkelt saadan iforveien kjendt, den ovennævnte sydeuropæiske,
meget lille Helix rupestris?) — og især naar der i dette Antal
indtraadte en saa stor og iøjnefaldende Form, som Helix Studeriana,
og denne ovenikjøbet kun fødte ganske faa og meget store Unger,
et Forhold, der vil lette Undersøgelsen af flere af de Punkter, der
Særlig trængte til at oplyses.

Men den ovennævnte Fagttarelss: påa Spirituspræparaterne i
Laboratoriet i ,,Jardin des plantes" forøger ikke dette Antal. Den
"Biver kun Bekræftelse paa et ganske enkelt Led af en langt fuld-
stændigere Iagttagelsesrække, som allerede i 40 Aar har været i
Videnskabens Eie og som denne skylder de prisværdige Under-
Søgelser, hvilke Franskmanden Dufo under et fireaarigt Ophold
båa Seychelles- og Amirantes-Øerne med ligesaa megen natur-
historisk Takt som Utrættelighed udførte over Bløddyrformerne og
det hele Bløddyrliv ved disse Øer og i Havet omkring dem. En
BES a nens em ns neger rer AE NEREE ABS SEES

") Af de to andre Former, som Dr. Vigiier nævner, hører nemlig den
ene, Hel. inægvalis fra Ny Caledonien, ifølge Sempars og Fischers
anatomiske Undersøgelser ikke til Helix-Gruppen, men til Testacella-
Familien (Journ. Conchyol. 1873, p. 73 og fig.), og den anden, Hel.
gibba Q, & 6., hører jo, som bekjendt, til Partula-Slægten indenfor
imis, og ålene talrige Arsesmasten Eve Så See
OVo-vivipare.

304 ;

af Malakologer meget skattet Beretning om Undersøgelserne. fore-
ligger trykt i ,,Annales des Sciences Naturelles” for 18401).

Dufo belærer os i denne om, at begge de anselige Arter:
Helix unidentala cnemn. og Hel. Studeriana rr. (der foruden at have
Hjemsted paa samme Øgruppe ogsaa staa hinanden saa nær, at de
danne Typerne for vor afdøde Conchyliolog H. Becks Underslægt
Stylodon”)) bringe levende Unger til Verden, men kun ganske faa,
den første to eller høist tre, og af disse er da den sidste ganske
lile; den sidstnævnte Art derimod een eller to, saaledes som i
Virkeligheden ogsaa Dr. V. havde udfundet det paa Spirituspræpa-
raterne. "Men Dufo blev ikke staaende herved. .Han oplyser om
Hel. unidentata, at han har havt den levende hos sig i Mængde
og i lang Tid og gjentagne Gange; at ,,Foræidre"-Dyret er
drægtigt i 60 Dage; at det afmagres stedse mere og mere under
Drægtigheden, såa at det, naar det føder Ungerne, har tabt mere
end Halvparten af sin Fylde; at det ikke strækker sig udenfor sin
Skal, medens Ungerne fødes til Verden, samt at disse, efter at
have forladt Æggelederne, alene ved egen Bevægelse glide frem
imellem Dyrets Krop og Conchylien. Men hvad der er endnu væ-
sentligere at fremhæve, er den Deling af Individerne i to Grupper
indenfor Arten, som Dufo forsikkrer at han stadigen har bemærket,
nemlig at det kun var Individerne med de mindre stærke eller
"dybe Farver, der fødte levende Unger, de andre ikke:

»J”ai constamment remarqué, que les individus dont le tét est
le moins foneé en couleur, étaient les seuls, qui produisissent des
petits.'
og efter at han har nedlagt en bestemt Forvaring imod, at han
ikke skulde være vel .bekjendt med Lungesneglenes Hermaphrodi-

1) onen. sur les Mollusques marins, terrestres et fluviatiles des
Iles Séchelles et des Amirantes. Par M. H. Dufo. Ann. des Sciences
Naturelles. 24% Série. Zoolog. T. XIV. P. 45—80 og p. 166—221.

. mk ee p 1840. mr: T: kur P- 198—208: Rapporten over samme. af Blainville,

3) Inde Mollmisene dust Brselpis Cbrktisnt Frederic, 1837, p: 46.

305

tisme og gjensidige Befrugtning som vel bevist, fortsætter han med
følgende Linier, hvoraf jeg her med fremhævet "Tryk gjengiver

… enkelte Ord:

»je dois seulement me borner å consigner ici, sans en tirer .
aåucune conséquence, que certains individus de 1'Heliæ uni-
dentata donnent naissance å des petits vivans, tandis -
que d'autres n'en font point. C'est en conservant vivans,
"pendant long-temps et å plusieurs reprises, un grand nombre de
ces animaux, que j'ai pu constater ce fait avec certitude, et qwil
m'a été permis en méme temps de recueillir les diverses autres
observations, qui précédent." p. 200.

De samme Forhold og den samme Tvedeling af Individerne
med Hensyn til Farvning og Levende-Fødning, som her ovenfor er
anført om Hel. unidentata, har han ligeledes iagttaget hos He/.
Studeriana. Ordene ere:

»Toutes les particularités rélatives å 1'ovo-viviparité de I' Helix
unidentata sont également applicables å !'Hel. Studeriana: dans
cette dernidre éspæéce, les individus dont le tét est moins coloré
Sont aussi les seuls qui produisent des petits, mais un ou deux
seulement." p. 200.

Vore Kundskaber staae altsaa virkelig paa et helt andet og
solidere Standpunkt, end Meddelelsen i ,,Compt. Rendus" skulde lade
formode. En Del Exemplarer i Spiritus, hvis disse blive indsam-
lede uden Hensyn til de vigtige Data, jeg her har reproduceret,
ligesom jeg for nu et Trediedel- Aarhundrede siden (1846) gjentog
og hævdede Betydningen af disse i min Afhandling om Herma-
Phroditismen (p. 82; tydske Udgave p. 99), ville neppe give os
Synderlig bedre Indsigt i de væsentligste Punkter. Derfor vil det
være meget priseligt og. stille Videnskaben et vigtigt Udbytte i
… Udsigt, om Prof. Perrier vilde meget nøie instruere Pariser-Museets
—… Correspondenter med Hensyn til de Iagttagelser, Dufo har anstillet!),
— og lade dem indsamle Dyrene med disse for Øie.

7) Da Dufo's rige, planmæssig anlagte og lærerige Samling af Bløddyr
fra Seychelles- og Amirantes-Øerne blev indlemmet i Pariser-Museet,
5 Vidensk. Meddel. fra den naturh, Foren. 1879—80. 20

Mine her meddelte Bemærkninger have forresten ikke blot til
Maal, at supplere den ofte nævnte, et saa ufuldstændigt Billede
" givende, Meddelelse i ,,Compt. Rendus", men ogsaa at minde ind-
— trængende om, hvor lidet Iagttagelser af og i den levende Natur
"blive pleiede i de senere Decennier, i Forhold til den Tid og Kraft
…" der anvendes paa Undersøgelser i andre Retninger.

" kunne Momenterne til en saadan Instruering vist ogsaa tages fra
"denne. "Cfr. Ann. d. Se. nat. be kgn p. 203. N

307

Korte Bidrag til nordisk Ichthyographi.

III. Grønlands og Islands Lycoder.
Med Bemærkninger om andre nordiske Arter.
Af Dr. Chr. Liitken.
(Meddelt den 6te Februar 1880.)

Slægten Lycodes Rhdt. nævnes første Gang i ,,Oversigterne over
det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger" for 1830
—31, S. LXXIV; den omtales derefter nærmere i (den ældre) Pro-
fessor J. Reinhardts ,,Ichthyologiske Bidrag til den grønlandske
Fauna" (1837) S. 32—33 og 41—42 (Kgl. Danske Vidensk. Selsk.
Skrifter VIL, 1838) og optræder her med 2 Arter: 1) L. Vahlii R.,
Slægtens egentlige Typus, af hvilken Naturforskeren J. Vahl havde
fundet et meget beskadiget mandligt Exemplar i Maven af en ved
Julianehaab fanget Havkal, og hvoraf Missionæren Funch i 18834
havde nedsendt et mindre, men vel bevaret, ligeledes mandligt .
Exemplar fra Omenak; og 2) L. reticulatus R., af hvilken der i 1833
- Var'nedsendt en Hun fra Fiskenæsset ved Møller (ligeledes af en Haj-
Mave), og hvoraf Funch fremdeles i 1834 sendte en Han fra Omenak
— (Umanak). Begge Arter beskrives udførligt i det ,,Første Bidrag.
Slægten Lycodes og dens to grønlandske Arter" (1. c. S. 221 0.s.v.);
det ses heraf, at Forfatteren med Hensyn til L. reticulatus endnu var
henvist til de to ovennævnte Exemplarer af 10 og 14/2 Tommes
Længde, hvorimod det daværende kgl. naturhistoriske Museum alle-
rede besad flere Hanner og én Hun af L. Vahlii: to fra Julianehaabs
Distrikt, 4 fra Fiskenæsset (ved Kielsen) samt det Funch'ske fra
Omenak, altsaa 7 i alt, fra 10—181/» Tommes Længde, af hvilke
20

308

dog kun en eneste var en Hun. I ,,Tillægget til det første Bi-
drag til den grønlandske Fauna" (Vid. Selsk. Skr., VIL, 8. 223, 1838)
beskrives endnu en tredje Art: 3) L. seminudus R., opstillet paa
en 18 Tommer lang Han fra Omenak (ved Funch). — Til disse 3
grønlandske Lycodes-Arter føjede Krøyer i 1844 endnu to (Overs.
ov. Vid. Selsk. Forh., 1844, S. 140), som dog først karakteriseredes
nærmere i 1860 (Naturhist. Tidskrift, 3dje Række, i1ste Bind),
nemlig 4) L. perspicillum Kr., opstillet paa to af Kaptajn Holbøll
nedsendte Individer af 1!/2 og 2/2 Tommes Længde — aabenbart
meget unge — og 5) L. nebulosus Kr. Af denne sidste meddeles
der desværre kun en Diagnose, og det oplyses ikke, hvor stort
Original-Exemplaret var, men kun at det var ,,meget lille"; af L.
perspicillum meddeles derimod en udførlig Beskrivelse og desuden
Afbildninger i det Gaimard'ske Rejseværk (Voyage en Scandinavie
etc., pl. VII). Det kan her bemærkes, at begge disse nyere Arter
ligesom L. seminudus R., mucosus Rich. og polaris Autt. slutte
sig nærmest til L. reticulatus, saaledes at Slægtens Typus, L. Vahlii,
for saa vidt endnu indtager ligesom en mere isoleret Plads mellem
de andre Arter. : ;

Jeg vil senere komme til at berøre de andre Bidrag til Kund-
skab om de nordiske Lycoder, som fra forskjellige Sider ere frem-
komne i Aarenes Løb og navnlig i de senere Aar. Til det kgl.
naturhist. Museum er der i Aarene 1840—47 af Kjøbmand Kielsen
og Pastor Jørgensen nedsendt flere mere eller mindre gode Exem-
plarer baade af L. Vahlii og af L. reticulatus; til Universitets-
Museet nedsendte Direktør Olrik i 1860—64 ligeledes flere af
Maven påa Hajer eller andre Ichthyophager udtagne Exemplarer,
men til Dels i en såa medtagen Tilstand, at de ikke kunde yde
noget Bidrag til Artserkjendelsen, uden for saa vidt et Par af
dem egnede sig til Skelettering. Derimod har Museet fra Øfjord
(Nordlige Island) faaet 5 gode Exemplarer af en middelstor Lycodes-
Form, som synes at være forskjellig fra alle hidtil beskrevne
(L. lugubris m.), om den end kommer L. Vahlii nogenlunde nær.
Til at underkaste det foreliggende Materiale — hvis ældre Del jeg

EST ESTERE TREERE RE ED ES ES TEE ERE EET HEE ERE SEE ET TERE BE ER SEE Se NE ER]

i
REE HE REST SR Os

309

"hidtil havde ladet henstaa som det modtoges fra det kgl. naturhist.

kk Museum, i den Forudsætning, at alt var i den skjønneste Orden —

en Revision har jeg havt den særlige Anledning, at min Kollega
ved Museet i Christiania, Hr. R. Collett, gjentagne Gange havde
benyttet det, under kortere Ophold her, for at komme paa det rene
med de grønlandske (og islandske) Arters Forhold til de norske og
spitsbergenske, som han havde til Undersøgelse, navnlig fra de 3
norske Nord-Atlanterhavs Expeditioner, uden at han dog, under de
faa Dages Ophold og Studium, hvortil han hver Gang var ind-
skrænket, havde kunnet komme til aldeles klare og bestemte Re-
sultater. Han opfordrede mig derfor til at undersøge nærmere,
hvorledes det egentlig forholdt sig med de i vort Museum opbe-
varede, til Dels i mindre gode eller rent ud slette Exemplarer
repræsenterede Arter; og han havde den særdeles Godhed. at for-
anledige nedsendt til yderligere Sammenligning nogle Exemplarer af -
de fleste af ham beskrevne Arter. Hvilke Resultater denne Del af
Sammenligningen har givet, vil senere kortelig blive berørt. Først
vil jeg imidlertid gjøre Rede for, hvad jeg forefandt her i Museet
af hine 5 grønlandske Arter, og under hvilke Benævnelser, da
disse naturligvis vare det første Udgangspunkt for mine Studier af
dem, som de havde været det for Hr. Colletts.

Ved Foreningen af det kgl. naturhistoriske Museums zoologiske
Afdeling med Universitetets zoologiske Museum forefandt jeg i det
først nævnte 15 Individer af Lycodes-Slægten, alle bestemte og
etiketterede af Prof. Krøyer i 1851, for saa vidt enkelte af dem ikke
allerede vare opstillede i Aarene 1842—44, Af disse 15 Individer
var et etiketteret som L. seminudus Rhdt. og er Original-Exem-
plaret til denne Art; et som L. perspicillum og viste sig at være
det større af Original-Exemplarerne til denne formentlige Art; det
andet manglede derimod ligesom — hvad der er endnu beklage-
ligere — Original-Exemplaret af L. nebulosus, uagtet det af Prof.
Krøyets ovenfor citerede Afhandling kan ses, at disse Stykker ikke
vare hans Privat-Ejendom, men ,,en Gave til det kgl. naturhist.
Museum fra afgangne Kapt. Holbøll", Grunden til disse Exem-

REN

plarers Forsvinden kan vel næppe søges andet Steds end i Prof.
Krøyers langvarige Svaghedstilstand, der hindrede ham i at arbejde
i Museet i de sidste 10 eller 11 Aar af hans Funktionstid "). Af de
øvrige Lycoder forefandtes 8 Exemplarer etiketterede som L. Vahlii
og 5 som L. reticulatus; desuden to Skeletter, der allerede vare
præparerede i Reinhardts Tid, begge af L. Vahlii, det ene etiket-
teret som saadan af Krøyer, det andet i mindre god Tilstand og
uetiketteret. At finde Udredelsen af de nordiske Lycoder noget
vanskelig, derpaa var jeg forberedt ved, hvad der fra anden Side
var fremkommet i Sagen; derimod maa jeg tilstaa, at det over-

raskede mig noget at maatte gjøre den Erfaring, at det ikke var

lykkedes min Forgænger at holde de to Typer: L. Vahlii og L.
reticulatus, der tilhøre to forskjellige Arts-Grupper, rigtigt ude
fra hinanden. Foruden de 5 Exemplarer, som efter min Mening
vare bestemte rigtigt som L. reticulatus, maa endnu to af hans
»L. Vahlii" overføres til denne Art, nemlig et 14 Tommer langt
Exemplar (Nr. 18, Godthaab, "?/49, 42) og et fra Umanak (Nr. 17),
som uden Tvivl er selve det henved 15 Tommer lange, mandlige
Reinhardtske Original-Exemplar! Reinhardts andet Original-Exem-
plar (Nr. 21, Hunnen, 10/3 Tom.) af L. reticulatus foreligger lige-
ledes?).” Derimod har jeg ikke kunnet udpege noget af de forelig-
gende 6 Exemplarer af L. Vahlii som Artens egentlige Original-
Exemplarer; dog kan det Funchske fra Omenak (Nr. 7%)) udpeges som

1) Senere end 30te September 1858 er der ikke i Museets Protokoller
nogen Antydning af. Prof. Krøyers Virksomhed. Han entledigedes
under 19%de Oktober 1869.

7) De Exemplarer af L. reticulatus, Vahlii og seminudus, som havde
foreligget Reinhardt sen. og været Gjenstand for hans Undersøgelse,
vare aabnede i Bugen til Undersøgelse af Kjønnet, og Finnehuden

Med

fældet. Nu har jeg imidlertid mak aabne dem alle for at bestemme
"Kjønnet, saa vidt muligt, og ligeledes paa enkelte af dem maattet
borttage Finnehuden paa den ene Side Ps: at kunne angive Straale-
tallet i det mindste hos enkelte Exem

plare:
7”) Numerne referere sig dels til Museets nye Katalog. dels til den neden-
te Udmaalings-Tabel. :

for meddelte

S NEGER KDE KEDE
Lt egl Sa 6 4 Jan LENE Er de MS le SES TS

LE ERER ENE NEN EEN ERE EET REE SE ENE FYRES

SES HALS LE ss hoallusg & maret:

ENE PEGE ES EEN ERE RE EET SEE EEN EET AE IN EYES, SERENE REE Here RYE SARTE 7 NESS] BaREIDE TT TVER
BRS ENE DE PEN DTT & SEE ERE ed MAD SEE EE SØR TIE PRT

814

et af dem, der have foreligget, da Beskrivelsen udkom, ligeledes
et af de Kielsenské fra 1836 (en Hun, Nr. 3); det ene Skelet er af
en af de Vahlske Lycoder fra 1830 og det andet er i al Fald af en
af dem, som allerede vare nedsendte i 1837. At man ikke har bedre
Rede paa Original-Exemplarerne til Slægtens typiske Art, er ganske
vist ikke heldigt; men da den dog næppe vil kunne være Gjenstand
for Miskjendelse, har det maaske dog i dette Tilfælde mindre at
sige, Det er imidlertid nu let forklarligt, at den indtraadte Forvir-
ring maatte gjøre det næsten umuligt for en Fremmed at komme
efter den fulde Sammenhæng, og det lykkedes mig først —-… for
saa vidt det er lykkedes mig!) — efter at. jeg havde overbevist
mig om, at Hr. Colletts Formodning, som jeg først ikke ret vilde -
tro paa, at der maatte være indløbet Fejl i Bestemmelserne, var
vel begrundet.

L. Vahléii Rhdt. Jeg vil gaa ud fra en 15?/3 Tomme lang,
ret vel bevaret Hun (Nr. 2); Hovedets Længde er ikke fuldt en
Femtedel af Totallængden (1:5,1) og kortere end den øvrige Del
af Krop og Hoved tilsammen, hvis samlede Længde udgjør om-
trent to Femtedele af Totallængden (1 :2,4); Gattet ligger altsaa
langt foran. hele Legemets Midte. Højden (over Brystfinnerne) er
henved "/g af Totallængden. Overkjæven er knap saa lang som det
halve Hoved og naar til henimod Øjets Bagrand. Tænderne sidde
tæt, især i Overmunden, omtrent 20. i Række saavel i Mellem-
kjæven som i Underkjæven, lidt færre paa Ganebenene, men her i
dobbelt Række; de gruppere sig i flerdobbelt Række forrest i begge
Kjæver og paa Plovbenet. Den meget smalle Pandes Bredde er
kun 1/82 af Hovedets Længde; paa et skeletteret Hoved af en Fisk
af samme Størrelse ses det tydeligt, at det egentlige Hjærneskals-
Parti, bag Øjehulerne, set ovenfra, er kort, i Sammenligning med
hvad det er hos L. reticulatus, baade i Forhåld til Breden og

1) Jeg tager dette Forbehold, fordi der, som det vil ses, er enkelte Exem-
plarer, med Hensyn til hvilke det kan være tvivlsomt — ikke til
hvilken af de to Typer de høre — men om de fuldstændigt falde ind
under det Artsbegreb, hvorunder de ere blevne indregistrerede.

312

til det foran hint Punkt liggende Ansigtsparti, samt skarpt. afsat
fra dette, derved at Øjehulernes bagre-øvre Grænselinie danner en
meget større, sig mere til den rette nærmende Vinkel med deres
Mellembalk end hos hin Art; og medens Pandeprofilet hos denne
danner en jævn Fortsættelse af Issefladen og først fra Midten af
hin Mellembalk sænker sig mere eller mindre nedefter mod Snuden,
hæver Panden sig hos L. Vahlii derimod i en Knude eller Pukkel
påa Grænsen mellem Issefladen og Mellembjælken; Sænkningen ned
mod Snuden bliver derved brattere og begynder længere tilbage.
Brystfinnens Længde- er ikke "/o (1: 9,3) af Totallængden. Lege-…
mets Skælbeklædning naar paa Bugen lige til Bugfinnerne, påa
- Siderne lige til Brystfinnerne, i Nakken, som mindre Skæl, til en
uregelmæssig bugtet Tværlinie mellem Gjællespalterne. De uparrede
Finner ere ligeledes skælklædte indtil henimod deres Rand. Side-
linien er ikke meget tydelig, men lader sig dog forfølge, paa Halen
langs med Gatfinnen, i en Afstand fra denne, som ikke er en
Fjerdedel af Legemets Højde paa samme Sted; der er den altsaa
»Vventral" eller ,,inferolateral'; lidt foran Gattet begynder den at
stige til Vejrs, først langsomt, nærmere ved Brystfinnen mere brat,
for at nåa op over denne”). Hovedet viser ikke Spor til Afteg-

") Der er, som Hr. Collett har gjort mig opmærksom paa, et af de fore-
liggende Exemplarer (Nr. 7), hvor der maaske er Grund til at antage
en Sidelinie til, en mediolateral, der mmekel lidt bagved Bryst-

nnen og synes at kunne forfølges til over Gattet omtrent. Men Exz-
emplarets Tilstand. er ikke en saadan, at jeg tør udtale mig med
fuld Bestemthed derom, og det er i al Fald det eneste foreliggende
Exemplar af L. Vahlii, hvor der kan være Tale derom. Paa de bedst
bevarede er der ikke Spor til denne Sidelinie. Naturligvis maa man
ikke her gaa efter det linieformige Indtryk mellem Sidemusklerne,
men have en Række af virkelige Porer for sig, og de ere ofte mindre
kjendelige mellem Mærkerne af Skjællene. Det maa overhovedet be-
mærkes, at Sidelinierne hos disse Fiske saare let overses, naar man
ikke har særdeles vel bévarede Exemplarer for sig; man maa i Re-
ogelen se meget møje til for at blive dem var og faa Rede paa dem
og er endda ofte i Tvivl. Dø Tilfælde, som ikke efterlade nogen
3 la

ANER eller frakjende en Art den ene eller den anden af disse
inier. '

313

ning; paa Krop og Hale kan derimod forfølges 8 mørke, halvt i
runde eller ringformige Pletter opløste Tværbaand. Af Hvirvler
tæller jeg paa et Skelet af lignende Størrelse 24 + 92 — 116;
Reinhardt sen. angiver 25 + 87 — 112. Straaletallene viste sig
at være hos den her beskrevne Hun: D. 115, A. 90, P. 19—20;
hos et andet Individ finder jeg: .D. 113, A. 98, P. 19——20; Rein-
hardt angiver: D. 116—17, A. 91—95, P. 19—20.

Yngre Hunner (Nr. 3 og 4, 117/,—121/4 Tom.) afvige i
følgende Punkter fra den givne Beskrivelse: der er enten kun
svage Spor til Aftegning, eller en Antydning af c. 9 lodrette
Tværbaand; Legemsformen er smækrere (Højden "9 å "/10 af Total-
længden); Hovedet noget mindre, indeholdes 5,3 å-5,4 i- Total-
længden, kortere end eller næsten såa langt som Kroppen (9: end
Krop og Hoved tilsammen, med Fradrag af Hovedets Længde);
Krop og Hoved tilsammen indeholdes 2,5 å 2,6 Gang i Total-
længden; Overkjæven naar kun til midt under Øjet; der tælles 14—
16 Tænder i Række påa hver Mellemkjæve, 18—19 paa hver Under-
kjæve, 11—14 paa hvert Ganeben; Pandebreden er c. 7/39 (1732 å 1/28)
af Hovedets Længde; Brystfinnernes Længde indeholdes 8,6 å 7,7
Gang i Totallængden. En yngre Han (Nr. 5, 10 Tom.) har lige-
ledes Spor til Tværbaand; Højden indeholdes næsten 10/2 (10,4)
Gang i Totallængden; Hovedet er større, dets Længde knap en
Femtedel af Totallængden, men noget længere end Kroppen (dennes
Længde bestemt som ovenfor); denne og Hovedet i Forening inde-
holdes tilsammen 2,6 Gang i Totallængden: Overkjæven naar til
midt under Øjet og har ikke Hovedets halve Længde; Brystfinnens
Længde er lidt over ”/s af Totallængden.

En gammel Han (Nr.1, over 18 Tom.) er ensartet mørk,
uden Aftegning; Hovedet paafaldende stort; dets Længde inde-
holdes ikke 41/2 Gang (c. 4,3) i Totallængden og er betydelig
større end Kroppens (s. str.); Krop og Hoved tilsammen udgjøre
%/5 af Totallængden; Legemets Højde indeholdes 97/2 Gang i
samme; Overkjævens Længde er større end Hovedets halve Længde
og naar forbi Øjets Bagrand, Pandebreden !/28 af Hovedets Længde,
Brystfinnernes Længde lig Legemets Højde. Tænderne ere svage,
til Dels udfaldne. Dette sidste gjælder -dog ikke om en anden

314

stor Han!), tilhørende Berliner-Museet, til hvilket den i sin
Tid er afgivet herfra, og hvis Direktør, Hr. Prof. Peters, velvilligt
har laant mig den til Beskuelse; det har været c. 20 Tom. lang
(Halespidsen mangler) og er ligesom vor Samlings temmelig ensartet
mørk graabrun, men dog med Spor til (de tidligere vistnok tyde-
ligere) Tværbaand. I Henseende «til Hovedets, Kroppens, Pandens
og Overkjævens Proportioner og de øvrige ovenfor berørte Forhold
stemmer det i øvrigt med- vort Exemplar; Tænderne ere smaa og
svage, med afrundede Spidser, men savnes kun aldeles undtagel-
sesvis. j ;

Det fremgaar heraf, at Lycodes Vahlii har en langstrakt Legems-
form, hvis Højde (over Brystfinnerne) ligger mellem !/s og 1/10 af
Totallængden; at Hovedet er forholdsvis lille hos Hunnerne, kortere
end den egentlige Krop eller allerhøjst såa lang som denne, men
allerede hos unge Hanner noget længere end denne, hvilket hos de
gamle, forholdsvis storhovede Hanner i endnu højere Grad er Til-
fældet; Forholdet mellem Hovedets og hele Fiskens Længde varierer
i Overensstemmelse hermed fra 1:5,4 (hos unge Hunner) til 1 : 4,3
(hos gamle Hanner); gjennemsnitlig kan Hovedets Længde siges at
være 1/5 af Totallængden, og Krop og Hoved tilsammen 2/5 af
" samme. Pandeprofilet er buet, selve Panden mellem Øjnene meget
smal, dens Brede omtrent "/30 af Hovedets Længde. Overkjæven
er hos Hunnerne og de yngre Hanner altid kortere end det halve
Hoved og naar kun til midt under Øjet eller henimod dettes Bag-
rand; hos gamle Hanner er den derimod ikke lidt længere end
det halve Hoved og naar forbi Øjets Bagrand. Brystfinnernes
Længde indeholdes fra henved 8 til 97/2 Gang i Totallængden.
Tænderne sidde tæt, i dobbelt eller enkelt Række paa Ganebenene,
i flerdobbelt paa Plovbenet og paa hele den forreste Del af Mellem-
og Underkjævebenet. Ganetandrækken er i Regelen længere end
Mellemkjævens, i al Fald ikke eller kun lidet kortere end denne.

1) Exemplaret er exviscereret, men der kan eun Hovedets Størrelse ingen
Tvivl være om, at det er en Han.

SEE SE EET SEE SE, HE NEN PER == RTE SØ VT SAD Er ba sa SENE SENER SE isse es te okt
ØRET ret: ES DEERE RET ERE EET EET RE ER me ESTERE SEE FNV ENE

"815

Hele Kroppen er skælklædt i alle (foreliggende) Alderstrin til en
Linie fra Bugfinnerne, bag om Brystfinnerne og tværs over Nakken
mellem Gjællespalterne, samt til henimod Randen af de uparrede
Finner. Hvirveltallet kan sættes til: 112—-116 (24—25-- 87—92);
Straalernes til: D. 113—17; A. 90—98; P. 19—29. Hovedet er
i alle Aldere uden Aftegning; yngre Individer: have 6—9 mørke
Tværbaand over Krop, Hale og Finner, hvilke hos de større til
Dels opløse sig i Pletter og hos de gamle (i det mindste hos Han-
nerne) synes at tabe sig helt i en ensartet mørk Farve.

L. lugubris m. Af de fra Øfjord foreliggende Exemplarer
ere de 4 Hanner (c. 12/2 til c. 14 Tommer), den femte (c. 12
Tommer) en Hun. I Henseende til Legemsform, Skælbeklædning
0. 8. v. staar denne Form L. Vahlii nær, men kan aabenbart ikke
bringes ind under denne. Skjønt de jo ikke ere særdeles store"), er
Farven aldeles ensartet graålig eller graabrunlig, uden Baand, Reti-
kulation eller deslige, hverken paa Ryg eller Finner; den eneste
Aftegning, som falder i Øjnene, er at Bugens og Hovedets Under-
sider ere noget lysere; skjønt i noget forskjellig Grad hos de for-
skjellige Individer, og navnlig er. der et mere hvidligt Parti ved
Mundvigene, omfattende i Almindelighed Underkjævens Grene og
Overlæben, med en temmelig skarp Grænse mod det for øvrigt
mørkere Hoved. Sideliniens Leje og Løb er, for såa vidt den er
synlig, som hos £. Vahlii, Skælbeklædningens Udstrækning ligeledes,
d: den strækker sig indtil henimod Bugfinnerne, Brystfinnerne og
Nakken, og som hos denne Art gaar den paa Finnerne næsten til
Randen af de uparrede eller i al Fald til over Midten af disse;
den forreste Del af Rygfinnen er dog egentlig kun skælklædt ved
Grunden. Hos Hannerne varierer Legemets Højde mellem !/s og
Y1o af Totallængden; Hovedets Længde indeholdes knap halvfemte

1") Hunnen har, skjønt den nes store Æg i sig. Derimod ere Han-
nernes Sædstokke forholdsvis smaa, og det er derfor ikke umuligt, at
selv den største af dem br er udvoxen, men at Arten. (eller dens
smed opnaar en betydeligere Størrelse end den, hvormed den nu
er kjend

316

Gang (4,3 å 4,4) i samme, men er altid større end Kroppens (be-
stemt som ovenfor); Krop og Hoved tilsammen ere lidt over ”5 af
Totallængden (1:2,3å 2,4). Overkjæven er ikke lidt længere end
det halve Hoved og naar allerede hos disse maaske endnu temmelig
unge Individer ud over Øjets Bagrand. Pandens Brede indeholdes
omtrent 25 (24—27) Gange i Hovedets Længde, Brystfinnernes
Længde fra 8 til henved 9 (8,7) Gange i Totallængden. Tænderne
sidde som hos L. Vahlii i flerdobbelt Række paa Vomer og forrest
paa Under- og Mellemkjævebenet, ellers i enkelt; deres Antal er

10—15 i Række paa Mellemkjæven, 13—17 paa Underkjæven, .

7—10 paa Ganebenet; en Forskjel fra L. Vahlii finder jeg deri,
at Ganetandrækken her altid er en Del kortere end Mellemkjæve-
benets Tandrække. Hunnen afviger fra foranstaaende ved sit for-
holdsvis lille Hoved, der er kortere end Kroppen, og hvis Længde.
indeholdes over 5 Gange (5,3) i Totallængden; tilsammen ere
Krop og Hoved dog forholdsvis lige saa lange som hos Hannerne.
Overkjæven er ligeledes forholdsvis kortere: den naar her kun
til Øjets Bagrand og har paa det nærmeste Hovedets halve Længde.
Straaletal: D. 103; A. 90; P. 17—18. Brystfinnernes Straaler ere
talte hos alle fem Individer; der synes saaledes i dette mindre Tal
ogsaa at være en god Artskarakter til Forskjel fra L. Vahlii”).
Som forskjellig fra L. Vahlii maa jeg endvidere betragte den
ved Spitsbergen og Finmarken fundne Form, som til forskjellige
Tider er bleven omtalt, snart som L. Vahlii og snart som ZL. Es-
mæarkit?). Jeg har af denne havt Lejlighed til at se to vel-
bevarede Exemplarer, en yngre Han og en Hun med fuldmodne
Æg, paa e. 10 og 11 Tommers Længde, foruden et Par Unger og
et meget stort, men stærkt indtørret Exemplar fra Finmarken. Jeg
skal ikke her i det enkelte udvikle, hvilke Forskjelligheder og Lig-
heder jeg har trot at finde mellem denne Form og den ægte L.
"Vahlii, da jeg bør overlade min ærede Kollega i Christiania den

!) Christ. Vid. Selsk. Forh. 1878, Nr.4, 8.11.og Nr. 14, 8.157; 1879,
8.62,

FN SENDE FEDE SENE ENE E

317

endelige Redegjørelse for den norsk-spitsbergenske Form, i Overens-
stemmelse med det Resultat, hvortil han maatte være kommet. Efter
min Opfattelse er dens Selvstændighed særligt udtalt i den dob-
belte (mediolaterale og inferolaterale) Sidelinie, selv om dennes
"øvre Gren. hos enkelte Individer er utydelig (efter hvad Hr. Collett
meddeler mig) ogi de talrigere (22—23) Brystfinnestraaler").
Den saakaldte ,,£. Vahlii", som man i den senere Tid har faaet i
flere store Exemplarer (20?/3—24?/3 Tomme) ved Newfoundland?)
eller der i Nærheden, synes snarere at kunne henføres til £. Es-
markii end til den ægte L. Vahlii, i al Fald efter Brystfinnestraa-
lernes Antal (22—24 efter en privat Meddelelse fra Hr. Tarleton
Bean til. Hr. Collett) — hvis den overhovedet er nogen af dem.
Min Tvivl i denne Henseende (som jeg dog ikke vil videre betone)
støtter sig navnlig dertil, at Hr. Bean (efter samme Meddelelse)
ikke har kunnet se mere end én Sidelinie, den øvre (mediolate-
rale), medens det jo tværtimod er denne, som skal kunne blive
utydelig hos L£. Esmarkii.

I Gruppe med L. Vahlii R. kan fremdeles stilles L. frigidus
Coll.) fra Havet Nord for Spitsbergen, for saa vidt som denne Art
har et lignende Leje af Sidelinien (inferolateral); i andre Hen-
seender nærmer den sig mere til Forholdene hos L. reticulatus
eller staar midt mellem begge Typer. Jeg "har havt Lejlighed til
at studere et Exemplar, som af Christiania-Museet velvilligst er
overladt vor Samling; men jeg skal overlade den nærmere Karak-
teristik af denne udprægede Art til Hr. Collett, saa vel som ogsaa at
begrunde den meget nærstaaende Form (L. pallidus Coll.), som jeg,
efter det Bekjendtskab jeg ved Hr. Colletts Forekommenhed ogsaa

!) Hos den mindre af Ungerne fandt jeg kun 21, Hr. Collett endog kun 20.
Hvad enten nu den ene eller den anden Tælling er den rigtige, maå
man, mener jeg, i al Fald tillægge de hos de større Exemplarer
fandne- Tal. saå megen Overvægt, at man ikke paa denne Afvigelse
begrunder Arternes Gjenforening.

7) Proceed. Unit. States National Museum, 1879, p. 209—10.

?) Christiania Vid. Selsk. Forh. 1878, Nr. 14, S. 45,

318

har kunnet gjøre med den,. vilde være mest tilbøjelig til at be-
tragte som en Afart eller Form af L. frigidus.

Af Lycodes reticulatus Rhdt. har der foreligget mig, for-
uden de 3 nedenfor omtalte Hunner, fire Hanner (Nr. 16—19 paa.
den vedføjede Udmaalingstabel) af 133 til 14/5 Tommes Længde
samt to. større, maaske fuldt udvoxne, Hanner (Nr. 24 og 25) af
16—16"/» Tommes Længde, hos hvilke Farvetegningen slet ikke
og Skælbeklædningen kun til Dels vare erkjendelige, men om hvis
rigtige Henførelse til denne Art der dog ikke kan være Tvivl;
de ere senere blevne skeletterede. For saa vidt Arten og særligt
dens Hankjøn kan karakteriseres efter dette Materiale, ville dens
væsentligste Ejendommeligheder kunne angives paa følgende Maade:

Legemets Højde (over Brystfinnerne) er !/7—”/s af Total-
længden. Hovedets Længde indeholdes knap 4 Gange (3,8 å 3,9)
i sidstnævnte, hos de større endog kun 3!/2 Gang eller knap det
(3,4 å 3,5)... Hoved og Krop tilsammen ere paa det nærmeste Halv-
delen af Totallængden, og Gattet ligger derfor omtrent lige langt
fra Snudespidse og Halespidse eller lidt nærmere ved førstnævnte;
Hovedet er imidlertid ikke saa lidt længere end Kroppen, d. v. s.
Afstanden fra Snudespidsen til Gjællelaagets yderste Spidse er
altid en Del større end Resten af Hovedets og Kroppens samlede
Længde, til Gattet; ja hos de ældre, forholdsvis storhovede, Exem-
plarer er Misforholdet endog ganske betydeligt, idet Hovedet her
udgjør næsten %/5 af den samlede Længde, med Fradrag af Halen.
Pandebenets Form er ikke saa lidt forskjellig fra den, det har hos
L. Vahlii (jfr. ovenfor); bedst gives der maaske denne Forskjel et
Udtryk ved at maale dets Brede mellem Øjnene, hvor det er smal-
lest; denne er der !/13—"/19 af Hovedets Længde, hos yngre
Hanner rigtignok kun "/26. Overkjævens Længde -er i Regelen
større end det halve Hoveds, og den naar til Midten af Øjet eller,
" hos meget store Indiyider, endog til dets Bagrand. Ganetand-
rækken er lige saa lang som eller, hos de meget store, lidt længere
end Mellemkjævens Tandrække; jeg tæller 9—19 Tænder i Række
paa Mellemkjævebenet. 12—19 paa Underkjævebenet, 10—18 påa

319

Ganebenet; de sidde nogenlunde i en enkelt Række, med Undtagelse
af forrest i Underkjæven; paa Mellemkjævebenet kan der ogsaa
sidde en eller to Tænder bagved i anden Række"). Brystfinnerne
ere ikke saa lidt variable i Størrelse; deres Længde indeholdes i
Reglen fra 7 til henved 8 Gange i Totallængden, hos et enkelt
større Individ (Nr. 18) og hos de to meget store (Nr. 24 og 25)
hele 9 Gange. - Finnerne ere i Regelen nøgne; hos et Par Exem-
plarer iagttages der dog Smaaskæl paa en Del af Rygfinnen, nær-
mest ved dens Grund. - Kroppens Skælklædning naar midt paa dens
Sider i Regelen til et Punkt, der svarer til Rygfinnens Udspring;
undertiden naar den dog ikke en Gang saa langt, kun til Enden af
den tiltrykte Brystfinne, synes det; Hovedet og Bugen ere altsaa
nøgne, Ryggen ligeledes indtil et Punkt omtrent midt under Rygfinnen,
fra hvilket Legemets Skælklædning naar helt op til denne Finnes
Grund. Sidelinien har et ganske andet Leje end hos L. Vahlii og
L. lugubris: paa Halen midt paa Siden, lige langt fra Ryg- og Gat-
finne, paa Siderne af Bughulen først lidt nedenfor Midten, hæver.
sig derpaa lidt efter lidt for at naa op over Brystfinnen og Gjælle-
Spalten. I Straaletallene har jeg fundet følgende Variation hos de
Individer, som i denne Henseende ere blevne underkastede en

"skarpere Undersøgelse: P. 19—20, sjældnere 21; D. 91—95;

Å. 75—78 (70)?). Af Hvirvler finder jeg 95—97 (23—25 —-
72—73) hos Museets 2 Skeletter og hos en i dette Øjemed under-
søgt Han af c. 12 Tommers Længde (det sidste bruskede Ende-

") Reinhardts mandlige Original-Exemplar (Nr. 17) (af Krøyer jo bestemt
som L. Vahlii) udmærker sig mellem alle de andre derved, at Tæn-
derne ere faa i Tal og paafaldende store; i ingen anden Henseende
kan jeg finde, at det er væsentlig forskjelligt fra de andre Hanner af
L. reticulatus, som i Henseende til Tændernes Antal og Størrelse
ikke ere synderlig forskjellige fra L. Vahlir. Det er vistnok noget
renser at møde en saadan Abnormitet indenfor Arten, men jeg
kan ikke for Tiden anse den for andet. Modsætningen mellem L.
såre og andre Arter, f. Ex. L. seminudus, bliver derved mindre
-end hidtil. forudsat.

2?) Reinhardt talte hos sin Han (Nr. 17): D. 98, AÅ. 75. Jeg tæller:

3 70.

320

stykke af Rygraden er da regnet for en Hvirvel). —. Farve-
tegningen er i Almindelighed påa Krop og Hale netformig, d. v. s.
dannet af et uregelmæssigt Net af brune Baand og Linier af for-
skjellig Brede, som adskille større og mindre Pletter af en lysere
Bundfarve; men det er dog i Regelen tydeligt — og erkjendes
i al Fald, naar man har faaet Øjet opladt derfor hos yngre Exem-

" plaårer — at der til Grund for denne Retikulation ligger eller

har ligget et System af 7—9 mørke og navnlig mørkt indfattede
Tværbaand, som fra Kroppen og Halen fortsætte sig ud påa
Rygfinnen, hvor de sædvanligvis endog ere særligt tydelige; mellem
disse Baand, .der strække sig indtil omtrent midt ned paa Siderne,
er der lyse Partier eller Pletter (ofte med en mørkere Plet igjen
i det lyse). Særdeles konstant er en saadan mørkt indfattet lys
Plet eller Tværbaand tværs over Nakken fra den ene Gjælle-
spalte til den anden samt nogle lyse, mørkt indfattede Pletter eller
bugtede Tegninger bagved og over Øjnene samt paa Siderne af
Hovedet, under Øjnene indtil henimod Næseborene. - Men der er
dog mellem de foreliggende Hanner én (Nr. 18), hvor Hovedet er
aldeles ensfarvet uden disse lyse Pletter og Nakkebaand, og Kroppen
uden Retikulation, kun med temmelig utydelige mørke og lyse
Tværbaand paa Ryggen. :

" Efter hvad der foreligger, skulde man tro, at Hunnerne
baade vare mindre talrige end Hannerne og opnaaede en ringere
Størrelse. De'tre foreliggende Hunner — af hvilke de to (Nr. 20
og 22) kun indeholdt umodne Æg, den tredje derimod (Nr. 21),
som allerede har foreligget Reinhardt og af ham er beskrevet,
meget store Æg af næsten 5 Mm. i Tværmaal — have kun en

"Længde af 8/3 til 112 Tomme. Legemets Højde indeholdes

ogsaa her 71/2 til 8 Gange i Totallængden; men af denne falder
en forholdsvis mindre Del paa Hoved og Krop, en større paa Halen.
Gattet falder her stedse et godt Stykke foran Midten af det hele
Legeme, hvilket i det mindste er meget sjældent hos Hannerne;
medens Hovedet er lidt kortere end Kroppen eller omtrent saa

321

langt som denne (begges Grænser bestemte som ovenfor under Han-
nerne omtalt), indeholdes dets Længde over 4 eller 47/5 Gang
(4,3—4,5) i Totallængden. Overkjæven, der er kortere end Hovedets
halve Længde, naar kun til Øjets Midte. Af Tænder har jeg talt
13—14 i Række paa Mellemkjævebenet, 15—16 paa Underkjæve-
benet, 8—12 paa Ganebenet. Skælklædningen naar til et Punkt
under Rygfinnens Udspring. De to større Exemplarer have tydeligt
nok den for Arten i Almindelighed karakteristiske retikulerede Teg-
ning"), der fortsætter sig ud paa Rygfinnen og den bageste Del af
Gatfinnen som mere eller mindre udprægede Baand, og paa Hovedet
som de ovenfor under Beskrivelsen af Hannen omtalte Tegninger;
det mindste (Nr. 22) har ogsaa disse i det hele for Arten meget
karakteristiske Tegninger paa Hovedet, derimod paa Krop og Hale

… kun 8 mørkt indfattede Tværbaand paa Ryggen og Rygfimnen, i

Hovedsagen altsaa ganske samme Tegning som hos L. nen
Kr. og til Dels hos L. gracilis Sars.

Af de 2 Exemplarer, der ligge til Grund for L. perspi-
cillum Kr.?), foreligger, som tidligere anført, kun det ene, der
er halvtredje Tomme langt. Det vil —- under Henvisning til

… Krøyers detaljerede Beskrivelse — være tilstrækkeligt at anføre

om det, at Højden (over Brystfinnerne) indeholdes 8 Gange og
Hovedets Længde 4 Gange i Totallængden; det er dog længere end
den korte Krop (s. st.), og Hoved og Krop tilsammen forholde sig. til
Totallængden som 1:2,4, udgjøre altsaa omtrent to Femtedele
af denne, saa at Halen er forholdsvis lang. og Gattet beliggende
længere fortil end hos de ovenfor beskrevne Hunner af L. reticu-
latus. Overkjæven naar til Pupillens Forrand; Brystfinnernes Længde

—… indeholdes lidt over 7 Gange i Totallængden. Sidelinien er medio-

!) Ligeledes en c. 12. Tommer lang Hun, ualmindelig vel bevaret, med
smuk retikuleret Tegning, som det kgl. naturhistoriske Museum i
vig ng d har overladt Museet i Wien, og som Hr. Direktør Stein-

dachner velvilligst har meddelt mig til Undersøgelse.

i Sali Tidskr: III, I, S. 289; Voyage en Scandinavie etc. pl. VIL.
Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1879—80. Val

322

lateral"). Straaletallene (ifølge Krøyer): P. 19, D. 80, A. 65.
Skælbeklædningen er kun synlig paa Forkroppen (hvor den ender
kileformig paa samme Sted som hos L£. reticulatus) samt et Stykke
ud paa Halen, nærmest Sidelinien. Farvetegningen bestaar i 8
oventil brede, mørkt indfattede Tværbaand, som begynde med bred
Basis fra Rygfinnens øvre Rand; de forreste fortsætte sig, noget
afsmalnende, ned mod Bugen, men ophøre inden de naa denne, de
andre gaa ned over Siderne, de bageste endog ud over Gatfinnen.
Det forreste af" disse mørke Tværbaand ligger over Brystfinnerne
"og begrænser saaledes bagtil et smalt, lyst, mørkt-indfattet Tvær-
baand over Nakken, mellem Gjællespalterne. Der er desuden nogle
mørkt indfattede Pletter over og bag Øjnene samt Spor til nogle
Tegninger paa Siden af Snuden. Man kan ogsaa med Krøyer op-
fatte Hovedets Tegning som væsentlig dannet af et mørkt ind-
fattet Pandeskjold med nogle lyse Pletter i.

At denne ,,L. perspicillum" er en Unge, vil næppe betvivles, og
då det ligger saa saare nær at søge dens udvoxne Form i en af
de andre Arter, som kjendes fra Grønland, kan man ikke andet
end bifalde den af Hr. Collett?) udtalte Formodning, at ,,£. perspi-
cillum". er Ungen af L. reticulatus. At dens Farvetegning er saa
at sige identisk med den yngre Huns af denne Art (se ovenfor), vil
ikke være undgaaet Opmærksomheden. Paa Bugfinnernes forholds-

1) Jeg har ikke været i Tvivl om, at dette er den ægte Sidelinie, uden
at jeg derfor bestemt vil frakjende det øvre eller nedre longitudinale,
liniedannede Indtryk, der løber henholdsvis tæt ved Ryg- og Gat-
finnen, Karakteren af rudimentære, senere helt forsvindende Sidelinier.
Krøyer omtaler den øvre og den midterste af disse 3, Sars og Collett
(hos ,,L. gracilis”) kun den øvre. Man har, hvis jeg ikke Re ek
4 Kombinationer af Sidelinier indenfor Tycodes-Slægteh: n
alene, en midterste alene og en midterste og nedre samtidig (se ren
oversigten i det følgende) eller endelig en midterste med Spor til en
øverste. Det fundamentale (primitive) Forhold er vel, at de ere til-
stede alle 3, men komme mere eller mindre til Udvikling hos de
forskjellige Arter. Til at komme til fuld Klarhed om alle Sideliniens
Forhold hos Lycoderne hører der imidlertid et bedre og større Ma-
teriale end det, hvorover jeg har raadet

?) Christiania Vidensk. Selsk. Forh. 1878, Ni 14, 8. 61.

E
É

RE TEEN ER MESSE TET TU gT

323

a vis betydeligere Størrelse hos den unge Fisk vil man vel (paa
Grund af Analogien med mange andre lignende Tilfælde) næppe lægge
nogen Vægt. Hvad der kunde vække Betænkelighed mod denne
Henførelse, er paa den ene Side det opgivne mindre Straaletal!) i de
uparrede Finner, paa den anden Side Gattets noget forskjellige Be-
liggenhed, som dog vel kun er en Følge af, at Hoved og Krop endnu
ere forholdsvis mindre udviklede. Til dette sidste kan bemærkes,
at de ovenfor beskrevne Hunner af L. reticulatus i Henseende til
Proportionerne mellem Hoved, Krop og Hale staa midt imellem de
almindelige voxne Hanner og hin saakaldte ,,£. perspicillum", saa
at Udviklingsgangen med Grund kan antages at være den, at til en
vis Tid er Halen betydelig længere end det øvrige Legeme, saa voxer
Kroppen og til sidst (i det mindste hos Hannerne) Hovedet mere til.
Med z.: perspicillum" identificerer Collett fremdeles L. gra-
—… cilis Sars?) (15/8 Tomme lang, fra Drøbak, 50-—60 Favne); ogsaa
2 … dette er maaske rigtigt, skjønt den ægte L. reticulatus endnu ikke er
kjendt fra den norske Kyst. Det forekommer mig derfor at. være i
det mindste lige saa rimeligt, at ,,L. gracilis" kunde være Ungen af
en anden Art af reticulatus-Gruppen, som muligvis bebor det øst-
lige Ishav og de større Dybder ved Norges Sydkyst. Det samme
gjælder vel om ZL. Rossii Malmgr.?) fra Spitsbergen. Saa længe

—) Hertilkan endvidere bemærkes, at den nedenfor omtalte (spitsbergenske)
nge af L. seminudus ikke har et væsentlig mindre Straaletal end den
udvoxne, meget store. — Hos samme unge L. seminudus ligger Gattet
lige saa meget foran Midten som det hos den udvoxne ligger bagved
samme. Ifølge Krøyers Afbildning B maa det ogsaa antages, at hos
hans mindre (1'/, Tomme) Exemplar af ,,L. perspicillum" laa Gattet-
endnu længere fortil; Krop og Hoved tilsammen indtil Gatfinnens
Udspring er her netop ”/3 af Totallængden. Texten oplyser imidlertid
ikke noget om en saadan Forskjel, som dog vistnok er angivet rigtigt

B mellem 2det og 3dje Tværbaand. Jfr. ,,L. gracilis? S.
?) Christiania Vidensk. Selsk. Forh., 1866, S. 40, Pl. I, Fig. 1—3. Jfr.
Collett i Norges Fiske", 8. 100.
3) 32 Mm. (c. 1'/, Tom.); 8 Tværbaand; skælfri. P. 19; D. 87; A. 68;
Brystfinnerne 6,4 G. i Totallængden. Hr. Collett har (Chr. Vid. Selsk.
”Å feg

324

den ægte L. reticulatus endnu ikke er kjendt derfra, tør man
næppe identificere ,,£, Bossii" med selve denne Art. Skulde der
gives flere saadanne nærstaaende Arter i de samme Have, vil Un-
"gernes Artsadskillelse vistnok have sine Vanskeligheder og i al
Fald kræve Paavisningen af flere Mellemled i. Udviklingen.

Af Arter, der komme L. reticulatus Rhdt. nær, kjendes i nor-
diske Have tre: L. seminudus Rhdt., L. mucosus Rich. og den af
" Collett under foreløbig Betegnelse som ,,L. reticulatus" opførte Form
fra Spitsbergen !).

Forh. 1878, S. 63) ved Autopsi og umiddelbar Sammenligning over-
bevist sig om Identiteten af ,,L. Rossii" og ,,L. gracilis".

1) ,,Blennius polaris" Sabine gren to the appendix of Captain
Parrys Voyage, 1824, p. CCXII) bør stryges som. ubestemmeli

stand skælfri Art (L. mucosus), turde BD dog lige saa lidt lægge
Vægt paa denne Angivelse som paa de faa Brystfinnestraaler (15).
Begge Dele kan imidlertid naturligvis være rigtigt. Den paa Parrys
anden Rejse (Narrative of on attempt to el the North Pole, 1828,
p. 200) nord for Spitsbergen, paa 8196 n. Br. og 80 Favnes Dybde
erhvervede ,, Bl. polaris" havde 8 af hine mørke Pletter; D. 86;
A 0.10 BP 48 go Else og Skæl siges intet. Om den påd
Ross's Rejse i 1829—38 i Maven paa en Torsk paa Vestsiden af ,,Boo-
thia" fundne Form (Appendix to the narrative of a second voyage
in search of a northwest passage, 1835, p. LII) oplyses kun, at den,
saa vidt dens mutilerede Tilstand tillod nt dømme derom, stemte med
Sabines stigen

Krøye «£ (Naturh. Tidsskr., III, I, S. 298) bør vist-
nok ligeledes RR gaa ud af Artslisten, da Original-Exemplaret ikke
er tilstede og der næppe er Sands ynlighed for, at den vil kunne gjen-
kjendes med Sikkerhed af Diagnosen. Højden var Ya af Total-
længden; Hovedets Længde lidt over ”/, af Tota Den, Gattet laa
ubetydeligt foran Midten af samme; D. 87 ; A. 68; 9. Farveteg-
ningen bestod kun af fem brede, lyse Tværbaand; senere var
nøgen; derimod var der Skæl paa den. bageste Del af Rygfinnen
(hvor vi have set, at de ogsaa kunne optræde hos L. reticulatus) 0. 8. V-
Størrelse ubekjendt. Indtil en lignende Form bliver gjenfunden, maa
denne — af Prof. Krøyer selv som noget tvivlsom behandlede Art,
jfr. 1. c. 8.288 — sættes ,,å la suite",

FEER ERE ere ere
tår Si SAD Sa SE Se az

ED ege

325

L. seminudus Rhdt. Der foreligger fra Grønland endnu
stadig kun den ene 17 Tommer lange Han, som Reinhardt har be-
skrevet. Ved de senere Sendelser af L. reticulatus ere disse to Arter

imidlertid rykkede hinanden noget nærmere, adskillige formentlige ”

Årtsmærker bortfaldne og andre mere eller mindre udviskede. Exem-
plaret kan i Korthed karakteriseres saaledes : Aldeles ensfarvet,
uden Spor til Aftegning; Sidelinien mediolateral (med Antydning
til en med denne sammenstødende kort øvre Sidelinie); Skælbeklæd-
ningen naar fortil kun omtrent til et Punkt over Gatfinnens Udspring,
saa at altsaa den hele Forkrop er nøgen ligesom Hovedet og Finnerne.
Legemets Højde (over Brystfinnerne) er !/7 af Totallængden; Gattet

… ligger tilnærmelsesvis lige langt fra Snude- og Halespidse; Bryst-

finnens Længde er ikke !/g af Totallængden (1 : 9,3); Hovedet er

længere end den egentlige Krop; dets Længde indeholdes knap :

halvfjerde Gang (1:3,4) i Totallængden; det er altsaa en for-
holdsvis storhovedet Form. Overkjæven naar til over Midten af
Øjet; Ganetandrækken er saa lang som Mellemkjævens ; af Tænder
tælles henholdsvis 19—22, 23 og 22—23 i Række paa Mellem-
kjæve, Underkjæve og Ganeben; der er 2—4 Tænder i anden
Række bagved de forreste Mellemkjævetænder. Straaletal: D. 91,
AA 4b (Rhdt. 71); PP 2432 i

En Sammenligning med, hvad der i det foregaaende er sagt
om de større Hanner af L. reticulatus, vil vise, at der nu,

efter at man har lært disse at kjende, egentlig ikke bliver

andet tilbage, hvorpaa en Artsforskjel kan støttes, end Skæl-
klædningens betydelig mindre Udstrækning — et Forhold, som
Reinhardt i øvrigt tillagde mindre Vægt, og hvori man allerede
iagttager nogen, om end mindre, Forskjel hos L. reticulatus. Der
kunde derfor opstaa Tvivl, om L. seminudus Rhdt. ikke skulde

opfattes som en individuel Abnormitet — i de fleste andre Hen-

seender er den, som sagt, kun lidet forskjellig fra en ensfarvet,
gammel, storhovedet Han af L. reticulatus — dersom der ikke paa
den norske Nordhavs-Expedition, ved Spitsbergen paa 260 Favnes

326

Dybde, var opfisket en lille Lycodes, knap 5 Tommer lång, som.i
mange Punkter viser særlig Overensstemmelse med L. seminudus Rhdt.,
og som Hr. Collett derfor med god Grund har givet dette Navn.
Da jeg ved min Kollegas Velvillie har havt Lejlighed til at se dette
Exemplar, skal jeg her om det anføre — under Henvisning for
øvrigt til Hr. Colletts udførlige Beskrivelse”) — at det er ens-
farvet, uden Aftegning; at Skælkilen ender lidt foran Gattet (altsaa
dog lidt længere fremme end hos Typen for L. seminudus); Side-
linien er meget tydelig, mediolateral; den øvre Sidelinie, som Rein-
hardt omtaler, lader sig ogsaa paavise her, men kun dens første
Porer ere tydelige. Højden er kun c. ”/9 af Totallængden, Pande-
breden "/21 af Hovedets Længde; Gattet ligger noget foran Midten
(1: 2,2), altsaa forholdsvis længere fremme end hos den gamle Han;

Hovedet er lidt længere end Kroppen, dets Længde netop 4 af

Totallængden. De forholdsvis smaa Brystfinner indeholdes ogsåa
her lidt over 9 Gange (9,1) i denne. D. 92, A. 73, P. 19 (Collett).
" At Skælklædningen naar noget længere frem end. hos den typiske
L. seminudus, og at Brystfinnernes Straaletal er saa lavt, ere de
eneste væsentlige Betænkeligheder ved Identifikationen. Den Mu-
lighed er derfor maaske ikke udelukket, at det endelige Resultat
vil blive, at de tilhøre to nærstaaende, men distinkte Arter.
Indtil videre — indtil et større Materiale tilvejebringes — anser
jeg det dog for ganske berettiget at føre dem sammen, provisorisk.

For aldeles forskjellig fra L. reticulatus maa jeg derimod
anse den spitsbergenske Form, som Hr. Collett har beskrevet
under dette samme Navn?), og hvis 14 Tommer lange Original-
Exemplar jeg ligeledes ved hans Forekommenhed har havt Lejlighed
til at studere. Da jeg véd, at min ærede Kollega nu er af samme
Mening, skal jeg overlåde ham den nærmere Redegjørelse for denne
Form, der i alle andre Henseender hører til reticulatus-Gruppen,
men afviger fra dennes typiske Art bl. a. ved en mere robust

2) | "Garn Vid. Selsk. Forh. 1878, Nr. 14, $. 67 etc.
SR 59, É

TEE TR EISNER SEE ]

327

Form (1:6"/2) og ved paafaldende store og straalerige (P. 23)
Brystfinner. Den store geografiske Udbredning, som har været
tillagt L. reticulatus, falder hermed bort. Det synes overhovedet,
efter de Erfaringer, som hidtil haves, at Lycoderne ere forholdsvis
mere lokale end mange andre arktiske Dyreformer.

Lycodes mucosus Richardson") (som Bleeker har op-
højet til en egen Slægt, Lycodalepis) hører aabenbart ligeledes ind
under den samme Gruppe af Arter som L. reticulatus, men maa
allerede af den Grund anses for en egen Art, at dens fuldstæn-
dige Mangel paa Skæl ikke kan betvivles, eftersom dette
Punkt har været Gjenstand for en særlig Undersøgelse fra For-
fatterens Side. Den er opstillet paa 2 Exemplarer, 7 og 11
Tommer lange, fra Northumberland-Sund, af hvilke i det mindste
det ene var en Hun. Legemets Proportioner, Sidelinien, Straale-
tallene (P. 19, D. 89, A. 69, naar ,,C. 10% fordeles lige mellem
D. og A.), Hvirveltallet (26 + 66) frembyde ikke betydelige Af-
vigelser fra L. reticulatus. Angivelsen af to ,,mesial nostrils" beror

vistnok påa en Fejltagelse. Efter Afbildningen skulde Tandrækken

være dobbelt forrest i begge Kjæver og Mellemkjævens Tandrække
længere end Ganebenets. Af Nakkebaandet er der kun en Plet
tilbage paa hver Side og Hovedet for øvrigt uden Aftegning; paa
Krop og Hale ses 5 uregelmæssige, smalle, hvide, mørkt indfattede
Tværbaand eller Tværlinier samt en lille hvid Plet, et Par Steder
i Mellemrummene.

Jeg skal ikke her indlade mig paa en nærmere Omtale af de andre
fra norsk eller amerikansk Side i de senere Aar opstillede Lycodes-
Arter, som jeg — med en enkelt Undtagelse — kun kjender af
Beskrivelser, til Dels af Afbildninger. Jeg skal kun bemærke, at
medens L. paæxillus Goode og Bean”) og L. muræna Coll.?)
dels ved deres yderst smækre Legemsform, dels ved andre Karak-

… ferer, gjøre et fra alle andre (mig bekjendte) nordiske Arter meget

") The last of the arctic voyages. Vol. II. (1855). p. 362, pl.
) Frlgipønmrng of the United States National Museum 1879, p. 44.
hristiania Vid. Selsk. Forh. 1878, Nr.4, S. 15; Nr. 14, S, 74,

328

forskjelligt Indtryk, er dette, trods deres Smækkerhed, ikke i samme
Grad Tilfældet med andre, f. Ex. med L. Sarsié Coll.!) eller
med L. Verrilii Goode & Bean”), af hvilken sidste Hr. Collett
har havt den Godhed at sende mig en xylografisk Afbildning. Efter
denne alene vilde jeg ikke være utilbøjelig til at betragte ,,L. Ver-
rilii" som et yngre Trin af L. Vahlii eller af en anden nærstaaende
Form — i Betragtning af de faa Brystfinnestraaler (P. 15) og de
i det hele afvigende Straaletal (D. 92, A. 88) vel snarere det sidste.
Hvad ovenfor er bemærket om det under Væxten sig stadigt ændrende
Forhold mellem Legemets Proportioner, maa herved bringes i Erin-
dring. Den samme Tydning kunde finde Anvendelse paa ,,£. Sarsii"
som det meget spæde Udviklingstrin af en Art af samme Gruppe.
Det maa være fremtidige Bestræbelser forbeholdt, alt som Materialet
forøges, at bringe disse og mange andre lignende Spørgsmaal til
Afslutning. For Øjeblikket maa man nøjes med at faa den Er-
farings-Sætning slaaet fast, at Lycodes-Arterne overhovedet ikke
kunne karakteriseres efter umodne Alderstrin.
SE ERE Kj
—) Christiania Vid. Selsk. Forh. 1871, S. 62; Norges Fiske, $. 102.
?) American Journal of Arts and Science, Vol. XIV (1877), p. 474. Intet
Exemplar synes at have været over 5 Tommer langt.

- 829

I efterfølgende Oversigt over de grønlandske og islandske
Arter har jeg indsat paa deres -Plads i Rækken de mig bekjendte
norsk-spitsbergenske, men afholdt mig fra ethvert Forsøg paa at
karakterisere dem.

AÅ. Forma corporis zoarcina, plus minus elongata. Series den-
tium palatinorum linearis elongata.
2) Linea lateralis singula, infero-lateralis.
1. E. Vahlii Rhdt.!)
2. L. lugubris Ltk.
3. L. frigidus Coll,
b) Linea lateralis duplex, medio- et infero-lateralis.
4. L. Esmarkii Coll. (,, Vahlii" Coll., non Rhdt.).

c) Linea lateralis singula, medio-lateralis?).

5. L. reticulatus Rhdt. (< L. perspicillum Kr.).
6. L. sp. (,reticulatus" Coll., non Rhdt.).

7. L. seminudus Rhdt.

8. L. mucosus Rich.

[s…

.… Forma corporis longissima, anguilliformis. Series dentium pala-
tinorum brevissima. Linea lateralis singula, infero-lateralis.
9. L. muræna Coll.

De grønlandske og islandske Arter ville formentlig kunne
diagnosticeres saaledes:

Lycodes Vahlii Rhdt. Altitudo corporis decima vel octava
pars longitudinis totius; longitudo capitis, in maribus trunco major,
duas nonas partes superat longitudinis piscis, in feminis trunco
brevior, quintam partem æquat vel duas undecimas; pars præanaålis
corporis duæ quintæ circiter ejusdem, ano longe ante mediam partem
Corporis sito; maxilla superior marginem postorbitalem in maribus
adultis superat, in feminis haud attingit; latitudo frontis angu-

1) Lineæ medio-lateralis interdum vestigium?
?) Lineæ lateralis superioris in nonnullis vestigium.

330: >

stissimi tricesima fere pars longitudinis capitis; series dentium. pala-
tinæ seriebus intermaxillaribus vulgo løngibres; pinnæ -pectorales oc-
tava vel nona pars longitudinis totius; p. impares maxima pars saltem
squamatæ; truncus quoque squamatus, squamis usque ad pinnas pecto-
rales, ventrales et lineam irregularem transversam nuchalem, inter-
branchialem extensis; linea lateralis singula infero-lateralis (interdum
etiam lineæ medio-lateralis rudimentum ?); numeri radiorum: D. 1135
—117, A. 90—98, P. 19—20; vertebræ: 112—16 (24—25 +
87—92). Caput unicolor, maculis nullis; truncus caudaque fasciis
"transversis octo plus minus obsoletis, in maculas rotundas vel
annuliformes solutis, ornata. (Grønlandia). ;

Lycodes lugubris Ltk. Altitudo corporis decima vel nona pars
longitudinis totius; longitudo capitis, im maribus trunco major, quin-
tam partem ejusdem superat, in feminis trunco brevior illam haud
vero æquat; pars præanalis corporis duas quintas partes piscis totius
paullo superat, ano tamen longe ante mediam partem corporis sito;
maxilla superior marginem postorbitalem in feminis fere attingit,
in maribus superat; latitudo frontis angusti vicesima quinta pars
longitudinis capitis; series dentium palatinæ intermaxillaribus bre-
viores; pinnæ pectorales octava vel nona pars longitudinis totius;
squamatio corporis pinnarumque ut in LL. Vahlii fere; linea late-
ralis infero-lateralis; numeri radiorum: D. 103, A. 90, P.17—18.
Unicolor, fuscus vel fusco-griseus, fasciis vel maculis nullis, capite
subtus, labiis præcipue albescentibus. (Islandia borealis).

Lycodes reticulatus Rhdt. Altitudo corporis septima vel octava
pars longitudinis totius; capitis. longitudo quarta pars vel (in mari-
bus adultis) duæ septimæ partes, tres quintæ vero partis præ-
analis; anus marium inter apicem rostri caudæque fere intermedius,
im junioribus feminisque rostro propior; maxilla superior centrum
orbitæ, in maribus adultis marginem postorbitalem attingit; latitudo
frontis decima quinta pars longitudinis capitis; series dentium. pala-
tinæ intermaxillares æquantes, vel illis paullo longiores; pinnæ pecto-
Tales nonam vel septimam partem æquant longitudinis totius; p.im-

331

» pares vulgo nudæ, interdum squamulæ nonnullæ in parte basali
" pinnæ dorsalis; caput et pars anterior trunci cum ventre et dorso
nuda, squamis in lateribus corporis sub parte anteriori pinnæ dor-
salis vel prope apicem pinnarum pectoralium incipientibus; linea
lateralis singula medio-lateralis; numeri radiorum: D. 91—95,
A.70—78, P.19—20 (21); vertebræ 95—97 (23—25 —+ 72—73).
Juniores fasciati, fasciis transversis fuscis 7—9, triangularibus,
supra latioribus, obscure marginatis, in capitis lateribus fascia longitu-
dinalis; adulti reticulati fasciis plus minus obsoletis; mares veteres,
nonnunquam saltem, omnino unicolores, fusci. (Grønlandia).

L. seminudus Rhdt. Altitudo corporis septima pars longitu-
dinis totius; capitis longitudo, trunco major, duas septimas ejusdem
paullulo superat; anus inter apicem capitis caudæque fere intermedius;
maxilla superior centrum orbitæ superat; frontis latitudo decima
tertia pars longitudinis capitis; series dentium palatinæ intermaxil-
laribus longiores; pinnæ pectorales nonam partem longitudinis totius
vix æquant; pinnæ, truncus , caput nuda, cauda vero squamata,
squamis in lateribus corporis supra anum incipientibus; linea late-
ralis singula medio-lateralis cum rudimento superioris abbreviatæ;
radiorum numeri: D. 91, A. 75, P. 21—22. Mas adultus unicolor

fuscus. Grønlandia (Specimen unicum).

332

Maaltavle over de undersøgte grønlandske og islandske Lyceder”)

(i Millimetre).

| 3 S kcal
z 3 sE
se lg SS (BE |S Se
ES 38/1 .|od |gg
KØ bh JERES SR IRE
NDÅ S2
ASER ES ETIEE
2 ører
= 1! 81470) 111 | 187 | 50 | 57
= 2 | 2? 1410! 801170 | 50 | 4
za 8 FS | 85 62 138 | 83 | 39
ed sl 412 | 295 56 | 14 | 8038.
S=
88 || 5] 8 | 260 SL 99 | 25 | 29
g 6 985) 44] 857 90 og
== 1 Ta
É 10/8 18355! 80147) 37 | 41
Sar iartd kgl so [148 | 89 | 41
8, 241128 13361 75 141 | 88 | 39
SES Ilis|d |330| 72 189 1.35 | 41.
H Uk lg 140 59) 1804 88 | 87 |
T.. seminu- | | | øf Original-Exemplaret
dus Rhdt ) 15 | å | 445 | 127 "225 | 64 | 48 HR Eremitten RYÅ.
| |
16| å | 370! 98 | 184 | 45 | 50
= 1749 880 97 184 | 50 58 |
På 18 | å |367/ 971178| 46 | 41
Er '
2 /l/19| 81384! 90) 169) 51 | 45
E 2) 20|9 1286)! 64 | 132 | 86 | 40
z EH 21! 2 | 270. 62 | 128 | 85 | 86
87/22/19 1225! 58 108 80 | 82 frt at omginat-Exem-
Ss > Sd RRS 65 16 | 27 8 0 | I plarerne af.,,L. persp!-
i. | %4 | å | 432 | 128 205 | 56 | 49 send
2 8415 122 | 205 | 50 | 47
od

rtrinligt bevarede, aldrig -
t alle derpaa baserede

Angivelser af Delenes Proportioner mal Ta kunne have den ab-
solute Paalidelighed, som hos andre Former kan opnaas

i
å
i
E
É

at ry ar Eg ABER REE en

333

Om Conus arteriosus hos Butirinus og hos
andre Teleostier.
Af
J. E. V. Boas.
(Meddelt den 5te Marts 1880.)

Som det vil være bekendt fandt Stannius for en Del Aar siden
hos en med Sildene beslægtet Fisk, Butirinus (Albula), at der var
to Tværrækker af Klapper tilstede paa Grænsen mellem Ventrikel
og ”Bulbus arteriosus, medens der ellers hos Teleostierne kun
findes én Række. Siden den Tid synes Butirinus ikke i denne
Retning at være bleven undersøgt paany, omendskønt Gegenbaurs
vigtige Arbejde om Fiskenes ,,Bulbus" i Mellemtiden har set Lyset,
et Arbejde som nødvendig maatte opfordre til en fornyet Prøvelse
af Stannius' Angivelser, ligesom iøvrigt Gegenbaur i den nævnte
Afhandling directe betoner Vigtigheden af ,,at lære de nøjere For-
hold ved de to Klapperækker hos Butirinus at kende”.

De Undersøgelser, jeg har anstillet i Heidelberg over Conus
arteriosus hos Dipnoer og Ganoider, vakte ganske naturligt et Ønske
hos mig om at undersøge Forholdene hos Butirinus. Det var mig
derfor meget kært, da jeg fra Hr. Dr. phil. Litken uden Foranled-
ning fra min Side modtog et Tilbud om, at han vilde søge at
skaffe mig en Butirinus fra vort Museum, ifald jeg vilde studere
dens Hjærte i Continuation af hine Undersøgelser. Studiet af Bu-
tirinus førte det atter med sig, at jeg maatte ønske at undersøge

334

nogle” andre beslægtede Former, der med samme Liberalitet stilledes
til min Raadighed af Bestyrelsen for vort Museums anden Afdeling,
Etatsraad Steenstrup og Dr. Lutken, hvem jeg herved aflægger en
oprigtig Tak. Resultatet af min lille Undersøgelse, som endelig
ogsaa udvidedes til andre Teleostier og førte til en ny Opfattelse
af visse Forhold i deres Hjærte, vil jeg i efterfølgende Linjer til-
lade mig at meddele.

Hjærtet hos Butirinus er ligesom hos de fleste andre Fisk
(Dipnoerne undtagne) tilnærmelsesvis symmetrisk. Ventriklen har
endnu noget af den Rudeform, der er characteristisk for Amia's
Ventrikel, naar man ser den nedenfra, dog er den mere langågtig
end dennes. Set udvendigfra støder Ventriklen directe til Bulbus
arteriosus; paa den ventrale Side er der et dybt Indsnit mellem
dem, lateralt og dorsalt ser man paa Grænsen mellem dem et gul-
ligt Bælte. Bulbus fortsætter sig fortil uden Grænse i den øvrige
Del af Truncus arteriosus (Gællearteriestammen); Gællearterierne
afgaar paa en lignende Maade som hos Amia, det vil sige: noget
dorsalt").

Efter at have aabnet Hjærtet finder vi, at en Conus arte-
riosus, hvortil der udvendig ikke var noget at se, ingenlunde
mangler. Men den er meget kort, temmelig tyndvægget, og den
tykke Bulbus slaar sig kraveformig tilbage over den. Foroven og
lateralt vilde man dog udvendigfra kunne se Conus, naar ikke den
rendeformige Fordybning mellem den tykke Bulbus og Ventriklen,
i Bunden af hvilken Rende netop Conus ligger, her var udfyldt af
et løst, fedtrigt, elastisk Væv, som danner det ovenfor nævnte
gullige Bælte. Conus er iøvrigt skarpt afsat saavel imod Ven-
triklen som imod Bulbus; den. er ligesom det øvrige Hjærte for-
synet med tværstribede Muskelceller. — Bulbus arteriosus er for-

]) Sammenlign min Afhandling i ls Jahrb. VI, om Hjærtet og
Arteriebuerne hos Ceratodus ete

335

synet med et tykt Lag af glatte Muskelceller; udvendig er dette
dækket af et tyndere Lag af tæt og stærkt elastisk Væv. Det

E løse, fedtrige, elastiske Væv, som dækker Conus, er at betragte
E som et luxurieret Parti af dette Lag, der ogsaa, men fortyndet,
—… fortsætter sig paa Ventriklen.

Bulbus, Conus etc. af Butirinus aabnet ventralt i Medianlinjen

ke É:

tr Truncus arteriosus.

É bu Bulbus —

g co Conus

ve Ventriklens GAS Ende.

å rk rudimentær

bi Bindevæv om Date

i !
ø Fra Conus' Væg udspringer der to Tværrækker af Klapper.

Den bageste Række bestaar af to veludviklede, brede, korte Klapper,
hvis bagre (tilhæftede) Rand ikke er — som sædvanlig — afrundet,
men temmelig lige. Mellem disse to Klapper findes der Rudi-
menter af to andre. Den forreste Tværrække bestaar kun af to
Klapper, som sidder foran de to mere udviklede i bageste Række;
deres Bagrand er dækket af de to bageste Klappers Forrand.
…… Klapperne i forreste Række er, som man vil se af foranstaaende

336

Træsnit, temmelig lange; de udspringer — naturligvis — fra Conus,
det vil sige deres Bagrand er hæftet til denne; men den forreste
Del af deres Siderande hæfter sig til Bulbus' Væg, saaledes at de
halvt befinder sig i Bulbus. De er, ligesom de bageste, tynd-
væggede, uden Midtkøl, Sidepartierne er gennembrudte af nogle
faa Huller. Imellem Klapperne og Conus' Væg gaar der nogle
faa fine Traade.

Sammenligningen mellem Conus og Bulbus af Butirinus og de
tilsvarende Dele hos Amia er af betydelig Interesse. Hos Amia
findes der en Conus, der i Sammenligning med de andre Knokkel-
ganoiders maa betegnes som meget forkortet; hos Butirinus er
Forkortelsen gaaet endnu langt videre. Fra Væggen af Conus ud-
springer der hos Amia 3 Klappe-Tværrækker; i hver af disse er
der 4 Klapper, hvoraf de to er langt mindre end de .to andre.
Hos Butirimus er den ene — hvilken kan jeg ikke med Be-
stemthed sige — af de to bageste Tværrækker gaaet til Grunde;
det samme er Tilfældet med de to smaa Klapper i forreste Tvær-
række; og de to smaa Klapper i den tiloversblevne bageste Tvær-
række er fuldkommen rudimentære. Klapperne i den forreste
Tværrække er baade hos Amia og hos Butirinus hæftede til
Bulbus' Væg med den forreste, største, Del af deres Siderande
(ogsaa hos Lepidosteus hefter den forreste Del af de omtalte Klapper
sig til Bulbus' Væg). Disse Klapper er ogsaa hos Butirinus
temmelig lange, om end meget kortere end hos Amia. Alle vel
udviklede Conus-Klapper udmærker sig hos bægge Former ved deres
bageste lige afskaarne Rand, Klapperne i de bageste Rækker des-
uden ved deres Brede og Korthed; de forreste Klappers Sidedele
er hos bægge gennemhullede. — Bulbus' Væg, der hos Amia
endnu er temmelig tynd, om end ret besét tykkere end den øvrige
Del af Truncus' Væg er hos Butirinus fortykket i en betydelig Grad.

Saaledes er, som man ser, Forholdene hos Butirinus lette at
aflede fra dem vi finder hos Amia; paa den ene Side er Conus
stærkt reduceret, paa den anden Side Bulbus videre udviklet.

BES PETA SE terra seede ris SD ae ae SE mas se SEE DE ads

SENERE FØRER

337

Ogsaa i det øvrige Hjærte er der indtraadt et Par Forandringer,
som er værd at nævne. Hos Amia, ligesom hos de andre Knokkel-
Ganoider (og hos Dipnoerne), er den bageste Del af den dorsale

; Conus-Væg nøje forenet med den ventrale Atriums-Væg, og den for-

reste Rand af Atrioventricular-Aabningen er kun ved en yderst
kort Del af Ventriklen, skilt fra Conus' Bagende (smlgn. Fig. 1—3
i min ovenfor citerede Ceratodus-Afhandling i Morph. Jahrb. VD.
Her hos Butirinus er Conus' og Atriums Vægge ikke mer forenede,
og den Del af Ventriklen, som ligger mellem den bageste øvre
Rand af Conus og Atrioventricular- Aabningens Forrand, er bleven
mange Gange længere og stærkere.

Der findes kun to Atrioventricular-Klapper, en dorsal og en
ventral (smlgn. Amia og de andre Knokkel-Ganoider).

[Det er ikke uden Interesse at sammenligne ovenstaaende An-
givelser om Conus og Bulbus hos Butirinus med Stannius' An-
givelser!). Stannius udtaler sig (Pag. 12) paa følgende Maade:
»Der Bulbus arteriosus ist dinnwandig und. bei seinem Ursprunge
weit; åussere Muskelbelegung desselben wird vermisst. Bei Eråff-
nung des Bulbus sieht man in seine Håhle hinein das vorderste
Ende des muskulåsen Ventrikels einen schwachen Vorsprung bilden.
Und in diesem Vorsprunge finden sich im Ganzen vier halbmond-
formige Klappen in zwei iber einander liegenden Reihen befestigt.”
Disse Angivelser maa jeg forklare paa følgende Maade: Naar Stan-
nius siger, at Bulbus er tyndvægget, medens jeg har erklæret den
for meget tykvægget, kunde det synes, at der var en uopløselig
Modstrid mellem disse Angivelser; men jeg kan tilføje, at det
tykke Muskellag i Bulbus paa mit Exemplar, der i mange Aar
uaabnet havde ligget i almindelig Museums-Spiritus, var stærkt i
Færd med at falde fra hinanden; dette har aabenbart og maaske
i endnu højere Grad været Tilfældet med Stannius' Exemplarer,
Saaledes at han kun har set det yderste, elastiske Lag, som paa

") Bemerkungen iiber das Verhiltniss der Ganoiden zu den Clupeiden,
insbesondere zu Butirinus. Rostock 1846.
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Føren. 1879—80. 22

i . ag

mit Exemplar var ganske velbeholdent. Ved Hjælp af denne An-
tagelse faar vi ogsaa en let Forklaring påa en anden Angivelse af
Stannius, den nemlig, at Ventriklen skulde danne et svagt Frem-
spring i Bulbus' Lumen eller, som han et andet Sted udtrykker
sig, , rager frit ind i” samme. Det svage Fremspring er aabenbart
vor Conus, som den nøjagtige Forsker ikke har overset, men ikke
opfattet paa rette Maade; og naar hele Bulbus' Muskellag mangler,
naar man kun har det elastiske Lag tilovers, rager Conus virkelig
frit ind i Bulbus' Hule. — De to rudimentære Klapper i bageste
Række har Stannius overset eller de har manglet i hans Exem-

plaårer.]

Hos Osteoglossum") bicirrhosum findes en lignende, men dog
lidt. svagere, Conus som hos Butirinus; ligesom hos denne er den
vel afgrænset saa vel mod Ventrikel som mod Bulbus”). I Conus,
der udvendig er indhyllet i et lignende Bindevævslag som hos
Butirinus, udspringer én Tværrække med to Klapper som sæd-
vanlig hos Benfiskene; disse to Klapper hæfter sig foruden til Conus'
ogsaa til Bulbus' Væg, ligesom de to forreste Klapper i Butirinus'
Conus, til hvilke de uden Tvivl er homologe, og som de ogsaa i
Form har mest Lighed med. Her er altsaa indtraadt en endnu
større Reduction i Klappebesætningen. — Bulbus frembyder kun
lidet, der er værd at notere; dens Muskellag er tyndere end hos
Butirinus. — Der findes de samme to Atrioventricular-Klapper .
som hos denne.

Hos Notopterus (en anden Clupeide) fandt jeg lignende For-
hold som hos Osteoglossum. I den korte og svage musculøse Conus

1) En Clupeide, naar man, hvad jeg her tillader mig, udvider Begrebet

mee til nogle smaa Familjer, som af Ichthyologerne sættes
i Sildefamiljens Nærhed.

7?) Et Mediansnit gjennem Hjærtet viser, at Ventriklen oventil, foran
Atrioventricular-Aabningen, støder ulniddelbart til Bulbus; paa dette
Sted er altsaa Conus' Længde — 0, eller den Ring Conus danner er
paa dette Sted ufuldstændig. Paa samme Sted er Butirinus' Conus

"noget kortere end paa Undersiden.

339

…… udspringer der kun to Klapper, som strækker sig temmelig langt
ind i Bulbus; de er længere end hos Osteoglossum, er overhovedet
i Form noget mere overensstemmende med de tilsvarende hos Buti-
rinus end Osteoglossum's Klapper er det. ;

Hos Stamsilden, Ciupea Alosa, af hvilken jeg har haft Lej-
lighed til at undersøge et særdeles stort Exemplar, er Conus” Re-
duction skreden endnu videre. Hos Butirinus er — hvad jeg oven-

dækket med et temmelig tykt, fast Lag Bindevæv, som iøvrigt ogsaa
træffes hos Amia etc. Hos Clupea finder man af Conus kun dette
" Bindevævslag, idet Muskellaget, der endnu hos de ovenfor om-
talte sildeagtige Former dannede Hovedmassen af Conus' Væg, her
er fuldstændig forsvundet. Conus danner iøvrigt som sæd-
vanlig en Hals mellem Ventriklen og Bulbus og er udvendig om-
E hyllet af løst Bindevæv; den er udstyret med to Klapper, der hæfter
. sig baade til Væggen af Conus og af Bulbus, og som er for-
synede med meget faa Klaptraade ).

Af Clupeider har jeg endnu undersøgt Chirocentrus dorab og
Hyodon tergisus; bægge disse Former synes at forholde sig paa
en lignende Maade som C/upea; bestemtere tør jeg ikke udtale mig,
da de undersøgte Hjærter var temmelig daarlig conserverede.

De andre Benfisk af forskellige Grupper (Esox, Salmo,
Gadus, Xiphias?) etc.), som jeg har undersøgt påa Conus-Spørgs-
maalet, slutter sig alle nøje til CZupea. Sædvanligvis er
Bulbus' Bagende lejret tæt op til Ventriklens Forende og den
snævre Rende mellem dem er mer eller mindre fyldt med Bindevæv,

') Paa den dorsale Side i Medianlinjen, foran Mrs es NOD SEE
støder Ventriklen umiddelbart til Bulbus (smlgn. Osteoglossum).
Afstanden fra Bulbus” Bagende til sat bendere, Kr forreste

Begrænsning er hos Clupea temmelig k

7) Hos Xiphias findes i hvert af mand mellem é to sædvan-
lige, store Conus-Klapper en lille supplementær Lommeklap. — Hos
Salmo finder jeg to lignende supplementære Atrioventricular-Klapper.

227

for ikke særlig har fremhævet — Conus paa sin Inderflade be-

340

saaledes at man ved en Betragtning udvendigfra næppe vilde ane,
at der er en Conus tilstede; en saadan findes dog altid i Form af
et kort, halsformig, klapbærende Forbindelsesled mellem Bulhbus og
Ventrikel; Musculatur fattes bestandig. — Klapperne er korte

" Lommeklapper; Klaptraade fattes eller er kun tilstede i ringe

Antal.

Det Resultat, hvortil jeg saaledes er kommen, at Conus arte-
riosus kun er tilstede i en særdeles rudimentær Form hos det
store Flertal af Teleostier, staar i en vis Modsætning til en An-
givelse af min Lærer Gegenbaur i hans ypperlige Arbejde ,,Zur
vergleichenden Anatomie des Herzens""), Gegenbaur udtaler sig påa
følgende Maade: ,,Bei den Teleostiern entspringt von der Kammer
gleichfalls ein musculåses Rohr, an dessen Ende halbmondførmige
Klappen stehen. Dieses Rohr ist in der Regel viel kurzer als bei
den Ganoiden und Selachiern, so dass man es einfach zur Kammer
selbst gerechnet hat. Es kann aber auch eine ansehnliche Långe
erreichen, so z. B. beim Hecht, wo es das Muskelrohr mancher
Ganoiden und Selachier ibertrifft. In allen åusseren und inneren

Verhåltnissen kommt es mit dem Bulbus arteriosus der Selachier

. fiberein, nur der Mangel der hinteren Klappen bildet eine Ver-

schiedenheit. Man kann also sagen, dass bei Teleostiern wie bei
Selachiern und Ganoiden die Kammer sich in ein musculåses Rohr
verlångert, das bei den ersteren in der Regel nur kurz, bei den
allen letztgenannten Ordnungen långer gestreckt sich darstellt, bei
beiden jedoch durch Taschenklappen gegen das daraus hervorge-
hende Arterienrohr sich abgrenzt. Bei den Selachiern und Ga-
noiden besitzt die Wandung dieses Rohres einen sehr verschieden-
artigen Klappenbesatz, der den Teleostiern abgeht.” Det som
Gegenbaur her opfatter som Conus maa jeg efter foranstaaende

7) Jenaische Zeitschr. 2.

341

Undersøgelse erklære for den forreste Del af den egenlige Ven-

… trikel"). At Gegenbaur opstillede hin Tydning var dengang fuld-

kommen naturligt; ti han havde ikke selv undersøgt Butirinus og
vel heller ikke nogen anden Clupeide med tydelig Conus, og de
dengang over saadanne foreliggende Undersøgelser vare i denne
Henseende ubrugelige; og uden disse Mellemformer vilde det næppe
lykkes Nogen med Sikkerhed at komme til den rette Opfattelse af
Teleostiernes Conus. Hin forreste Del af Teleostiernes Ventrikel
— som vi altsaa ikke tør betegne som Conus — er iøvrigt aldeles
ikke sondret fra den øvrige Del af Ventriklen og har den sædvan-
lige spongiøse Ventrikel-Bygning, noget Conus aldrig har.

Sluttelig tillader jeg mig ganske kort at sammenstille min Op-
fattelse af Fiskenes Conus?).

Hos Selachierne og Ganoiderne (Dipnoerne med-
regnede) er Hjærtet sondret i tre Afsnit, Atrium, Ven-
trikel og Conus; sidstnævnte præsenterer sig som et
tydelig sondret, selvstændigt sidste Led af Hjærtet og
er udrustet med flere Tværrækker af Klapper; dens
Væg er forsynet med et tykt Lag tværstribede Muskel-
celler.

Hos Teleostierne er Conus i Reglen fuldkommen
rudimentær, mangler Musculatur, bærer kun én Tvær-
række af Klapper, svarende til den forreste Række
hos Ganoiderne. Kun hos nogle — ikke alle — Clupe-
ider er Conus endnu forsynet med Musculatur — som

1) Jeg vil tillade mig at stille det Forslag, at man betegner Conus ikke
som en Afdeling af Ventriklen, men som en Afdeling af Hjærtet,
ligesom Ventrikel og Atrium; hvad jeg ovenfor kalder .,,den egenlige
Ventrikel" vil da simpelhen komme til at hedde ,,Ventrikelf; over-
myter, va LE LED het vinde derved, ligesom det vist ogsaa

er det ri i
aL: Ce fælden one ingen Data i denne Retning.

is er tværstribet —; men

T Hjærtets Bygning danner Amia paa den ene Side, Salem
paa den anden de skønneste Forbindelsesled mellem Ganoider SAR

f:Sales dose HEE Shoe RENE 5" ns BE en" SNS SS AGES ERE va RE eres sm SE SE Bed nr

343

Om Ordenen Diploglossata.
Af
Fr. Meinert.
(Meddelt den 19de Marts 1880.)

H. åe Saussure har i det første Hefte af sine ,,Spicilegia ento-
mologica Genavensia" (1879) opstillet en ny Orden eller rettere
Underklasse af Insekter, grundet paa et enkelt Blatta-lignende Dyr,
Hemimerus talpoides, fra Sierra-Leone Kysten.

Francis Walker!) havde 1871 stillet denne af ham bekjendt-
gjorde nye og udmærkede Form i Slægtsgruppen Gryllotalpidæ og
Familien Grylli. Herfra. har nu de Saussure med Rette ført den
bort, men paa den anden Side har han stillet den altfor afsides
blandt Insekterne, idet han endogsaa har troet, at den ved sin
Mundbygning dannede en Modsætning til alle andre Insekter. Han
hår desaarsag for denne Form dannet en ny Orden, Diploglossata?),

eller som det, da den jo siges at danne en Modsætning til hele .

Klassen Insecta, maaske snarere burde hedde en ny Underklasse.
Det er Forekomsten af 4 Par Mundlemmer: 1 Pår Mandibler,
1' Pår Maxzillør op 2 Underlæber, som væsentligt har bevæget

1) Catal. Dermapt. Saltat. Brit. Mus. V. 1871. SypEk 2 r2

?) Navnet Diploglossata forekommer mig meget uheldigt dannet, især

da vi iforveien have et gammelt Ordensnavn a (Lepidoptera),
og der ikke kan være Tale om, at den nye Orden usBLER, slutte sig
til eller danne en Modsætning til hiin gamle eng

344"

"de Saussure til Opstilling af den nye Orden"); og det kan heller
ikke nægtes, at hvis den almindelige Opfattelse, at alle Insekter
tilkomme 3 Par Mundlemmer, og kun 3 Par, var rigtig, saa vilde
Eftervisningen af et fjerde Par Lemmer være fuldkomment til-
strækkelig til herpaa at danne en ny Orden. Men den almindelige
Opfattelse er ikke rigtig. É

I det Foredrag, som jeg havde den Ære at holde i denne
Forsamling i Begyndelsen af November forrige Aar, fremsatte jeg
det som min Anskuelse, at Orthopterernes saakaldte Underlæbe
ikke, saaledes som det almindeligt antoges, kunde betragtes som
Hovedets tredie Par Lemmer, men at den svarede til et fjerde
Par, at det var Hovedets fjerde Metamers Ventraldeel med Expo-
nenter. Det var Studiet af Munden hos Libellerne, fortrinsviis hos
disses Larver, og hos Mantis, som ledede mig til denne Antagelse,
idet jeg saae, at den saakaldte Underlæbe, eller Masken, hos disse
Dyr ikke i Lighed med Underlæben hos Biller, Sommerfuglelarver
og Vespelarver sammen med Maxillerne dannede en Plade, men
derimod laa i et andet Plan end disse og meer eller mindre dæk-
kede dem franeden. Den manglende tredie (egentligt første) Me-
tamer, som skulde svare til de øvrige Insekters Underlæbe, fandt
jeg dernæst i Orthopterernes saakaldte Tunge (lingua), som i Al-
mindelighed betragtes som en Deel åf eller hele Hypopharynx,
men som ved sin Selvstændighed, frie Bevægelighed og ved sin

1) Ordens-Diagnosen lyder i sin Heelhed saaledes:
»Corpus ovatum, depressum, crustaceum, blattiforme, apterum.
Cspat deplanatum, sutrorusk vergens. Instrumenta cibaria:
a) Labia 2 superposita, utrumque palpis 2. Lingula transversa bre-
vissima, vix ulla.
b) Maxillæ 2 palpi
€) Mandibulæ 2 artienlkte, renen
d) Labrum perspicuum, transversu
Pedes gressorii, plan tigradi, breves, mel articulatis, biungulatis.
Abdomen 9-articulatum, segmentis ventralibus åt & 6?) non appen-
diculatis; segmentum mediale absque parte ventrali.
Cerci 2, e segmento Site orientes.
Spiracula ?

ÅAntennæ setaceæ.

EEN ESS ESTERE ES REE RS ETA SR ENT ERE EET TE DE RENEE TE STN bleen —

345

tydelige Tilledning!) danner en skarp Modsætning til den bagved
liggende Deel af Mundhulens Beklædning. Dog den Omstændighed,
at jeg aldrig hos egentlige Insekter?) fandt Lemmer (Palper) paa
den saakaldte Tunge, gjorde naturligviis, at jeg kun udtalte mig
med Tvivl og Forbehold, og omend fortsatte Studier efterhaanden
bragte mig til at udtale mig med større Bestemthed i denne Ret-
ning, saaledes som jeg har gjort i de Forelæsninger, jeg holder i
dette Semester, saa savnede jeg dog altid Lemmer paa denne Me-
tamer, omend deres Bortfalden var mig saare forklarlig paa Grund
af Metamerernes dækkede Stilling 2).

Det var derfor med den højeste Interesse, at jeg af ovenfor
nævnte Afhandling, som Forfatteren gjorde mig den Ære at sende
mig, saae det formodede og forønskede Par Lemmer. virkeligt være
tilstede hos den omhyggeligt beskrevne og nøjagtigt om ikke pynte-
ligt tegnede Hemimerus talpoides.

Efter min Anskuelse var der altsaa efter det her Fremstillede
i Antallet af Mundlemmer Intet til Hinder for at stille Hemimerus
blandt Orthoptera omend paa Ordenens yderste Grændser. Men der
er et andet mærkeligt Bygningsforhold i dens Mund, som de Saus-
Sure vel tegner, men opfatter urigtigt, og som fortjener nærmere
Omtale, nemlig Mandiblernes Bygning og Befæstelse.

Om Mandiblerne hedder det i Ordens-Diagnosen, at de ere
»articulatæ”, hvilket p.9 nærmere forklares saaledes, at de ,,s'arti-

" 7) Ogsaa hos Tabaner, Culices (Hunnerne) og andre Fluer, hvor Spytte-

kjertlernes Udføringsrør skal bringes i Niveau med Munddelenes Spidser,

forlænges Hypopharynx til et langt frit Blad; men Tilledning til første
etamer finder ikke Sted, og Hypop pharynx bevæges særligt ved

Muskler, som gaae til Kjertelrørets knudeformigt opsvulmede Deel.

?) Hos Chilognatherne derimod ere Exponenterne til den tilsvarende
Metamer (9: efter Savignys og min gamle Tydning Maxillæ primi
atque secundi paris) meget tydelige.

Iøvrigt kan jeg fra Phryganeernes Familie anføre et Exempel paa,
hvorledes denne Metamers Lemmer let kunne svinde. Thi medens
jeg hos en Larve af Slægten Phryganea (i udvidet Forstand) har
fundet, sluttende sig til Spinderøret, tydelige vel udviklede Palper,
saa fandtes hos en malle af Slægten Ryacophilus (i udvidet Forstand)
intet Spor til Palpe:

346

culent sur le cadre inférieur du cråne"; og p. 16 siges om dem;
»Les organes manducateurs appartiennent au type mordeur ou
broyeur (1% type), les mandibules étant articulées par un condyle,
contrairement au type qui caractérise les” Thysanoures et conformé-
ment au contraire å celui des Ulonata.” Men see vi paa Afbild-
ningerne Fig. 5, 12 og 13, indsee vi snart, at den Deel (c påa
Fig. 5 og 12 og d paa Fig. 13), hvorpaa den egentlige Mandibel
insererer, ikke, saaledes som det hedder i Forklaringen og den
øvrige Text, kan være ,,pidces du cråne qui supportent les mandi-
bules et forment le cadre inférieur de la téte", men (jfr. navnlig
Fig. 5) er Mandiblens Grunddeel eller Stamme (stipes), som her, i
Lighed med hvad der er Tilfældet i Ordenen Thysanura, er for-
bleven fri, uden, som hos de øvrige Insekter, meer eller mindre
tydeligt at være forbundet eller sammensmeltet med Kraniet. Mund-
delene hos Hemimerus høre altsaa ikke, saaledes som de Saussure
mener det, til min første Hovedform (1% type) med indleddede
Mandibler, men netop til min tredie Form med indstukne bidende
Mandibler").

Efter sin Form og Habitus er Hemimerus nu nærmest en
— Orthopter, men efter sin Mundbygning en Thysanur; efter min Op-
fattelse staaer den som en Mellemform mellem disse to nærbeslæg-
tede Ordener, men til at danne en egen Orden, synes den mig for
lidet udmærket.

!) Jfr. min tidligere Afhandling: Campodeæ, en Familie af Thysamurernes
Orden. (Naturh. Tidsskr. 3. R. 3. B. p. 400).

347

Sepiella Gray. Stp.
Af
Professor Japetus Steenstrup.
(Meddelt i Mødet den 6te Februar 1880.)

Overskriften over denne korte Meddelelse er et Navn, som J. E.
Gray i 1849 i sin Katalog over Blæksprutterne i det britiske Mu-
seum ") henstillede ved en lille Gruppe af 3 Sepia-Arter, uden at
man ret kan skjønne, hvad han egentlig har ment dermed. For-
saavidt kan altsaa hverken han eller Navnet siges at have lidt
nogen Uskjæl derved, at man til Dato, efter hvad jeg veed, ikke i
de forløbne 30 Aar har tillagt det ligesom henkastede Navn nogen
Betydning. Om Nogen maatte have lagt Mærke til Navnet, veed jeg
dog ikke, at det er af Nogen bleven optaget som en Gruppebetegnelse,
endsige som Benævnelse for en Underslægt, eller lignende”). Dette
har ogsaa maattet ligge Tanken saameget fjernere, som Gray selv
ikke har disse 3 Arter uden som en Under-Undergruppe indenfor
en af de Sectioner, i hvilke han, ligesom D'Orbigny før ham,
efter Armenes Udstyr med Sugekopper, fordelte det Antal af Blæk-
sprutter, de opføre, og som Gray ellers ikke henstiller nogen Sær-

") Catalogue of the re leges in the British Museum. Pt, I. Cephalo-
poda antepedia.

?) I Tryon's Manual Fy Coach Structural and Systematic, Phila-
delphia 1879 — hvilket Værk først efter denne Meddelelse er an-
kommen hertil — er ,,Sepiella" nok bleven optaget i Registret, men
Grupperingerne og Texten ere simple Gjentagelser af Gray's.

348

benævnelse for de andre Grupper af noget forskjellig Rang, han har
i de nævnte Sectioner, ja ikke engang for selve disse.

Mine Studier af de sepiaagtige Blæksprutter have imidlertid
ført mig til den Erkjendelse, at netop de Sepia-Artér, hvortil her
hentydes, i ret væsenlige Forhold frembyde bestemte Tillempninger
af hvad der findes hos de øvrige Arter, og at de ovenikjøbet ere
udstyrede med et Organ, der ikke er kjendt hos nogen anden
Sepia-Art. Det er derfor en Selvfølge, at denne Gruppe, saa lille
den er, i mine Øjne maatte antage en større Betydning, der tvinger
mig til at stille den lige over for de samtlige andre Arter, altsaa
i det mindste som en Underslægt. Om jeg da til Betegnelsen for
Gruppen eller Underslægten bibeholder det af Gray henkastede
Navn — selv om dette er mindre heldigt ved sin Dannelse og ved
sin vel store Lighed med det andet Diminutivum: Sepiola, der
allerede saa længe har havt Borgerret i vort System — kan dette
vel nok forsvares, saafremt Navnet ikke andensteds maatte være
bragt i Anvendelse, det jeg ikke har erfaret.

De tre Arter, hvorom her Talen er, benævnes af Gray: Sepia
ornata Rang, Sep. sinensis Fr. og Sep. microchetrus Grav.

Den første af disse Arter kjendte Gray ikke uden af Litera-
turen, dels nemlig af Rangs originale Beskrivelse og Figurer af
denne vestafrikanske Art"), og dels efter Alc. D'”Orbignys yder-
ligere Oplysninger, givne efter de i Pariser-Museet opbevarede
Original-Exemplarer?”). De to andre Arter kjendte Gray derimod
ikke alene af de hos Férussac givne ældre Figurer og de senere
af D'Orbigny tilføjede nyere Figurer og Analyser, men ogsaa fra
Exemplarer, der vare fra forskjellige Punkter af de indiske Have
indkomne til det Britiske Museum og der opbevaredes dels i

1) 8. Rang: Documents p. Thistoire naturelle des Céphalopodes
Cryptodibranches. 1837. av. 16 på. (extr. du Magasin de Zoologie).
pE 105

2) I det store Hovedværk over Hieberetere: Férussac et Alec. D'Or-
bigny: Histoire naturelle des Céphalopodes Acétabuliféres. 4to. Paris
1834. av. Atlas. Cfr. tab, 22.

349

Spiritus, dels i tørret Tilstand. Med Hensyn til de Navne, Gray
har hævdet for disse to Arter, maa det dog strax bemærkes, at de
tilsammen kun omfatte den ene Art, som i det nævnte franske
Hovedværk er påa to forskjellige Tavler bleven fremstillet under
Navnet Sepia inermis van Hasselt, og at de to Grayske Arter i Virke-
ligheden kun udgjøre én Art, som bør beholde det van Hasselt'ske
Navn.
Efter van Hasselt's gode Tegning, der fra Leidener-Museet
med andre Cephalopod-Tegninger var tilstillet Férussac til Benyt-
telse og er fremstillet paa hans Pl. 6 bis med det af v. Hasselt
givne Navn, blev Arten nemlig først bekjendt. Denne Tavle giver
ogsaa en god Figur af det langagtige, rostrumløse Rygskjold,
der berettiger til Artsnavnet ,,inermis". Idet Alc. D'Orbigny senere
udarbeidede Texten til Værket og forsynede det efter det i Pariser-
Museet tilstedeværende rige Materiale med mange nye Figurer og
en Mængde Analyser, blev denne Art anden Gang fremstillet i hel
Figur, Pl. 20, og ligesaa, blandt Analyserne til denne, nye Figurer
af Rygskjoldet fra alle Sider. Her viser Skjoldet sig nu forholdsvis
meget bredere, især bagtil, og ligeledes i Løbet af visse af sine
indre Linier ikke saa lidet afvigende fra den ældre Figur. Det er
da efter de Forskjelligheder i det almindelige, som disse to Tavler
frembyde, men fremfor alt dog paa de i Rygskjoldet udtalte, og
særlig fordi de samme Forskjelligheder gjenfandtes i det i British
Museum opbevarede rige Materiale, at Gray henfører de to Tavler
til to forskjellige Arter. For ingen af disse to Arter har han be-
holdt Navnet Sepia inermis, skjøndt han erkjender, at den op-
rindelige van Hasseltske Figur kun repræsenterer den ene af dem,
.den han kalder Sep. sinensis rr. Med dette Navn havde nemlig
Férussac og D'Orbigny betegnet den efter et chinesisk Billedværk
Påa deres Tavle 9 givne Figur af en Sepia, der af dem selv an-
" saaes for omtrent ubestemmelig, men som vistnok ret vel kan ud-
tydes som en Fremstilling af Sepia inermis. Naar nu Gray endog vil
i Figuren se den Form, der har det længere og smallere Rygskjold,
da er det neppe selve Figuren, der har ledet ham, men den Om-

: 350

stændighed, at et Par saltede, paa Torvet i Canton indkjøbte Exem-
plarer af, Sepia netop frembød Rygskjoldet med denne længere Figur,
og med de dertil hørende Eiendommeligheder. Hvis Dr. Gray havde
havt et større Antal af saadanne Handelsvarer, vilde han upaa-
tvivlelig ogsaa faaet en' Del af de brede Rygskjolde. Men bortseet
aldeles herfra, maa det misbilliges, at Gray som Artsnavn har
fremtrukket en såa tvivlsom Betegnelse, påa et ældre og bestemt
Artsnavns Bekostning. At han under Forudsætning af, at D'Or-
bigny's nye Tavle, Pl. 20, fremstillede en ganske anden, om end
. nærstaaende Art, gav denne et nyt Navn, og det et, hvorunder han
allerede i 1830 havde opstillet den i British Museum, var derimod
aldeles rigtigt.

Men Forudsætningen, hvorfra han gik ud, har vist sig urigtig.
De Forskjelligheder, Tavlerne udvise og som tillige findes paa
samme Maade udprægede hos de i Museerne opbevarede Individer,
have en ganske anden Grund; de ere kun Udtryk for de to for-
skjellige Kjøn. É

Jeg har i vort Museum kunnet undersøge 13 Individer fra
meget forskjellige Punkter af det indiske Hav (Pondichery, Tran-
quebar, Singapuhra, Madurastrædet); af disse have de 7 Individer
svaret til Fremstillingen paa Pl. 20, alle havt det brede Rygskjold
0.8. v. og altsaa været S. microcheirus Gr., og de viste sig alle at
være Hunner. De 6 andre Exemplarer stemmede i Forholdene,
og navnlig i Rygskjoldets, aldeles overens med hinanden og med
van Hasselt's Figurer, saaledes som Pl. 6 bis gjengiver dem, og
alle vare de Hanner. Begge Kjønnene 'har jeg modtaget fra de
samme Lokaliteter og fangede sammen. Vore Individer ere tagne
" af Skibsførerne Andréa, Thomsen, Corneliussen og Prof. Reinhardt. +
Jeg har derfor ikke den ringeste Tvivl om, at de to Former
" repræsentere de to Kjøn af samme Art, og skal alene tilføje, at
Kjønsforskjellen her yttrer sig i selvsamme Retning, som hos andre
Arter, men den er kun lidt stærkere udtrykt!). Man er derfor

nn 3 Individer fra Museet i Kiel stemmede overens med vore, 2 å og 1 vÅ

eg ES EERSER

351

"berettiget til at formode, at aldeles jevnsidesløbende Forskjellig-
heder ville optræde hos den vestafrikanske Art, Sep. ornata, hvis
i Pariser-Museet opbevarede Individer ikke i denne Henseende ere
blevne undersøgte.

Efter at have saaledes udredet Kjønsforskjellene gaaer jeg

over til en kort Skildring af de Særforhold, der karakterisere

begge Arterne lige over for de .andre kjendte Arter af Sepia.
I Spidsen for disse bør jeg vistnok sætte den svagt udviklede,
noget ejendommelige Rygskal eller Sepium, der allerede havde

Hun (9).
Rygskallens Bagende.
Fig. 1 fra oven.
Fig. 2 fra neden.

Han (d).
Rygskallens Bagende.
Fig. 3 fra oven.
Fig. 4 fra neden.

givet v. Hasselt Anledning til at benævne den indiske Art: Sep.
inermis, Der er nemlig ikke alene ingen Spids eller rostrum ud-
viklet paa den, men selv det Spor heraf, som findes saa svagt hos
Sep. tuberculata og Sep. Lefebrei f. Ex., er ikke engang tilstede
hos nogen af Arterne; der er kun noget fra Bagenden a den ,,umbo",
hvorom Hornskjoldets Væxtstriber gaae. Paa Underfladen er der

… kun en meget svag Afleiring af den tættere Kalkmasse, der danner

Randlisten (Septallisten) om de porøse Udforingslag db og som bi:
drager saa meget til Dannelsen af Koppen eller Skaltragten hos de
Årter, der have en saadan. Det bør endelig ikke forties, at der

—… heller ikke er nogen ydre Kjøl paa Sepiet, som det vi have f. Ex.

352

hos Sepia elegans Dorb., hos hvilken vi heller ikke have noget
rostrum. Med faa Ord kan dets Eiendommelighed maaske ud-
trykkes som en Henpegning imod den rigtignok langt svagere og
ufuldstændigere Uddannelse af Rygskjoldet, som min nye Slægt
Hemisepius frembød. )
Dernæst maa jeg omtale en særegen Uddannelse eller Modi-

fication, som alle Individerne af Sepia inermis viste mig i det
Ophægtningsapparat, hvormed Kappens Vægge sættes i Forbindelse
med Tragtens Sider. Kappesidernes korte, kraftige, halvmaanefor-
mede Bruskliste bærer paa sin Ryg, men nærmest ved dens nederste
Ende, en temmelig stor, kegleformet Knude, der svarer til en For-,
dybning af tilsvarende Form, som findes i den Tragtgrube af samme
Omrids, hvori hele Listen optages. Kappens Forbindelse med
Tragten bliver altsaa langt fastere og bestemtere under alle Dyrets
Bevægelser end hos de andre Sepier, endog
hos dem, der have en lignende noget lang-

strakt Form og derfor sagtens ogsaa kunne
- bevæge sig saa meget hurtigere i Vandet.

j I hosstaaende Træsnit gjengiver: a. Listen
Sammenhægtningsapparatet hos med Keglen, b. Gruben med Fordybningen,
SR RESSR SKE BANE NS Keglen optages. Ved at sammen-
holde disse Omrids med den givne Specialfigur af Tragtgruben
hos Sep. inermis hos Férussac og D'Orbigny, T. 20, vil det skjønnes,
at Tegneren ikke har aldeles overseet Forholdet i denne, men
Sammenhængen er hverken hos ham eller D'Orbigny kommet til
Erkjendelse.

For at komme til Vished om, hvorvidt Sepia ornata frembød
den samme Eijendommelighed, har jeg henvendt mig til Hr. P.
Fischer, Aide-naturaliste ved Museet i Jardin des plantes, en
Mand, som selv har beskjæftiget sig meget med Frankrigs Cephalo-
poder, og bedet ham om velvilligen at eftersee paa de i Pariser-
"Museet opbevarede Original-Exemplarer af denne Art, om der var
nogen Fremstaaenhed paa Brusklisten paa dette Sted og en til-
svarende dybere Udhuling i Tragtens Bruskgrube. Hans Brev be-

353

kræftede dette med de Ord, at. den indre Kappevæg bar ,,une
saillie relativement plus élevée et plus conique que chez Sepia
officinalis par exemple. Cette saillie est recue dans une ouverture
oblongue, auriforme", der altsaa maa have den nødvendige Dybde
til Modtagelsen. Hverken Rang's Original-Figur eller D'Orbigny's
nye med Analyse ledsagede Figur paa Pl. 22 er ledsaget med
nogen Fremstilling af Ophægtningsapparatet.

Jeg kommer nu til den tredie Afvigelse fra de øvrige Sepier.
Denne er ikke blot en særegen Tillempning i et de andre Sepier
tilkommende Udstyr, men, saavidt vides, er det noget aldeles
særeget. ;

Næsten lige i Bagenden af Kroppen, i dennes Midtlinie og
lige i Kløften imellem de to Finner, dog lidt nærmere imod Bug-
fladen end Rygfladen, findes der hos alle Individer af den indiske
Sep. inermis v. Hass. af begge Kjøn, en skarpt begrændset, temmelig
stor Pore eller Aabning, med noget rynkede Rande, og navnlig er
dens nedre Rand tydelig rynket eller foldet. Denne Aabning
danner Indgangen til en temmelig rummelig Hule, -som ligger
ovenpaa Rygskallens bagerste Parti, imellem denne og Ryghuden.
Gjennemskjærer man det af Huden dannede Loft over Hulen, sees
denne at være ægdannet, eller bred oval, og at indtage en Stræk-
ning, der synes at modsvare den ejendommelige sol- eller gloria-
formede Farvefigur, som friskfangede og nylig i Spiritus nedlagte
Exemplarer vise paa Ryggens bagerste Ende, og som ogsaa D'Or-
bigny's Figur Pl. 20, Fig. 1, smukt "antyder, en Farvetegning, som
fremdeles ogsaa findes hos Figurer af Sep. ornata, og er gjengivet
baade paa Rangs Original-Figur og paa den nye Figur hos D'Or-
bigny, Pl. 22, Fig. 1, og som ogsaa har sin væsenlige Del i det
Dyret givne Artsnavn. Hulens Vægge vise sig i høj Grad rynkede
og foldede, og disse Folder forgrene sig indad, samle sig mere og
mere udad og staa der i Forbindelse med de paa Aabningens Rand
bemærkede Rynker; fra Hovedfolderne udgaa igjen Tverfolder og
Skraafolder, der danne ligesom et tæt Maskenet. Hos flere Indi-
vider vare Folderne stærkt brunt farvede, ellers mere eller mindre

Vidensk. Meddel. fra den naturh, Foren. 1879—-80. 93

354

rødlige. Hulen, der er lidt mindre hos Hannen end hos Hunnen,
ligner mest et stort Organ for en Afsondring ").

Paa min Begjæring til Hr. P. Fischer ved Muséum du Jardin
des Plantes ogsaa velvilligen at ville eftersee paa Museets Exem-
plarer af den afrikanske Sep. ornata, om ikke en tilsvarende Ind-
gang til en indre Sæk fandtes hos denne, kom der ligeledes det
bekræftende Svar: ,,chez les divers exemplaires de cette espæce,
conservés dans nos collections, il existe une ouverture træs nette å
T'extrémité postérieure du corps, entre les nageoires.” Foruden de

Sepia inermis.

un fra søegssend

æ 'oreskn ydre Aab Rygsiden med gjennem-

un fra
skaaret Kappehud; dennes Side-
dele lagte lidt ud fra hinanden;
æ" Hulen

Hulens indvendige Flade, udbredt, æ ydre Aabning; en Linie fra m til » betegner
omtrent Grændsen mellem Hulens Rygflade five og Bugflade (tilhøire).
buede langs Siderne gaaende øieformede Pletter, der findes hos
flere Sepia-Arter, har denne Art, som ovenfor allerede anført,
ogsaa en egen oval Farveplet over Gruben. Denne Plet har ikke

7) Dens hele System af Folder eller Blade med deres Tverblade og
Ilaskenet minder mig allermest om den store kjertelagtige Masse, der
findes i Kappevæggen hos Sø == aldækte Nautilus (2) og hvis ze
aabner sig paa Kappens Ind men som rigtignok af mange Åna-
tomer, uagtet den meget fofskjelkge Bygning, er bleven anseet for en
»Nidamentalkjertel”.

FEE este gs SE» BESELØRLE ERE
Te: =

HEKSE ts SS oe BSL TE so had FÅ og AMUR SR eee rs EA i 3 tabes nen ak] Advde FPS Bar SN ns SE) BESES de DE Tee
$ Eg j 3 g gg SER ERE. bali:
Sr:

Me mer ske sande UN RG ne so alers enn ] SE

355

særlig vakt D'Orbigny's Opmærksomhed, skjøndt hans Figur gjen-

giver den smukt, men derimod Rang's, saaledes som hans Udtryk

om den vidne: ,,å lV'extrémité postérieure et dans la ligne médiane
du dos une tache fort remarquable. provénant de la coquille. Cette
tache, en forme de disque oblong ou ovale, est d'un beau jaune

doré, et.est entourée d'une auréole blanche, ans laquelle on di-

stingue des rayons.”"

Paa Grund af de anførte Forhold, og saaledes som vore Kund-

skaber om de andre Sepia-Arter nu staa, tager jeg derfor ikke i

Betænkning at hæve den nævnte lille Undergruppe op til en meget

højere Betydning, foreløbigt idetmindste til en Underslægt, og at

indføre denne i Videnskaben under Navnet

Sepiella Gray, Stp.

og med følgende Indhold og. Karakteristik:

Sepier 1) med uvæbnet (rostrum-manglende), bagtil svagt udviklet
Rygskal (see Fig. 1—4)

2) med kegleformet Knude eller Fremstaaenhed paa Kappens
Sammenhægtningsliste, og en tilsvarende tragtformig
Fordybning i Bunden af Tragtens øreformede Grube
(Fig. 5), samt

3) med en større indre, foldet eller bladet Hudsæk i Krop-
pens Bagende, mellem Skallen og Ryghuden, i hvilken
Sæk en større Pore eller Aabning påa Dyrets Bugside
midt imellem Finnerne fører ind.

" Kun to Arter kjendte; begge med Tentakler, hvis Køller ere

besatte med yderst smaa Kopper, i talrige Rækker (10).

i " Sepiella inermis (von Hass... Fér. D'Orb. P1. 6 bis &, ibid. Pl. 20 så

Indiske Hav, meget udbredt.

Sepiella ornata (Rang). Rang. Documents etc. 1:c. pl 107 6 D'Orb. HT NG

Pl. 22. Afrikas Vestkyst.

"I Farvetegningen frembyde de to kjendte Arter en særegen
Oval, straalet Plet, over Sækken. Kjønsforskjellen er hos Sep.
inermis lidt større end hos andre Sepier, men gaaende forresten i

237

356.

samme Retning som hos disse"), og det Samme tør nok antages
for 5. ornata.
Hektocotyliseringen er kjendt hos Sep. inermis, men frem-
byder intet særegent; den er ikke undersøgt hos S. ornata.
Spermatophoranbringelsen paa Læberne hos Hunnerne af Sep.
" dnermis er vel kjendt; er som Exempel aftegnet i Afhandlingen om
Hemisepius, Pl. 2, Fig. 3.

Sepiella Gray, Stp.
novum subgenus generis Sepiæ (forsan potius genus proprium e tribu Se-
piæformium habendum) in utroque sexu hos caracteres essentiales præbet:
Sepium minus validum, inerme, neque rostro seu mucrone (ut im
plurimis Sepiis) neque carina (ut in Sep. elegante D'ors.) dorsali ornåa-
tum (vide figg.

—4).
Fibulam palliarem complicatam , conulo nempe elevato sm pro

g.5

er sepium et cutem dorsualem pallii

situm, valde plicatum, plicis pluries divisis et inter se connexis, aper-
sat conspicua in pagina inferiori abdominis inter radices pinna-

rum præditum (vide figg 6, 7,8). [Speciem et situm glandulæ magnæ
plicatæ Nautili feminei, pro glandula nidamentali sæpius habitæ,
quodam modo, ut mihi videtur, hic sacculus refert].
Ken enn sexuales sunt eædem ac in ceteris Sepiæformibus, sed

magis Sele
Duæ huc Sl species cognitæ elavos tentaculorum cupulis minimis,

multiseriatis et densissimis instructos habent, scilicet:

1. Sepia inermis ass.
Fér. D'Orb. "mr 6 bis = då.
En T. 20 = %, = Sep. microcheirus Grav.

(y5)
(75)
=
Q
(mm
==
(=|
mn
(==
eæ
=
gt

e mari dndien
2. Sepia ornata Ran
Rang: Mig de Zoologie 1837, pl. 101. i
Fér. D'Orb. T. 22.
e mari Africam occidentalem altuenti.

1) Ogsaa den ringere Uddannelse af Tragtens Klap (Tungen) hos de
… mandlige Individer, end hos de qvindelige, findes her, saaledes som
jeg har omtalt det i min Afhandling om Seviadarsue Kochii, der

— ganske PE ger Klappen hos det mandlige Kjøn.

Symbolæ ad floram Brasiliæ centralis
cognoscendam.
Edit. Eug. Warming.
Particula XXVI.
(Cum tab. IV—VI.)
Åraceæ; Celastraceæ; Ilicineæ; Rhamnaceæ; Gramineæ.

(Societati tradita diebus 14 Dec. 1877 et 9 April. 1880.)

Fam. Åraceæ.
(Cum tabula IV.)
Auct. Dr. Å. Engler,

Fam. AÅraceæ.

Engl. in Fl. Bras. Fasc. 76, t. 2—52 et in De Candolle Suites
au Prodromus, vol. IL.

Ånthurium Schott.

Engl. in Fl. Bras. 1. c. p.51; Suites au Prodr. 1. 103.
1. 4. scandens (Aubl.) Engl. 1. c. 78, 1061). — Serra da
Piedade, Jan. Febr. fl. (W.). In silvulis maritimis ad Rio de
Janeiro: (Lund).

2. A. coriaceum (Graham) Endl.; Engl. l. c. 83 t. 10, 1320.
— Rio de Janeiro, ad montem Tijuca (W.); Maio, Jun. fl.

3. A. Willdenowi Kunth; Engl. Il. c. 84, 122. — Rio de
Janeiro (Glaziou n. 9026, 9331)?). Serra da Piedade in alpe-
stribus saxosis, Febr. fl.: (Lund).

") Numerus primus Peginas Floræ brasiliensis, numerus secundus pagi-
nam alterius operis indica:
7) Specimina Glaziovii in SR Warming.

358

4. A. Harrisii Endl.; Engl. 1. c. 88, 127. — Rio'de Ja-
neiro (Glaziou n. 9034).

5. 4. Olfersianum Kunth; Engl. 1 c. 90, 129. — Rio de
Janeiro (Glaziou n. 9027, 9032).

Var. Luschnathianum (Kth.), Glaziou 9029.

6. 4. affine Schott; Engl. 1. c. 93, 145. — In rupibus
calcareis ad Lagoa Santa; fior. Sept. —Dec. (Baccæ puniceæ,
vertice atropurpureæ). Rio de Janeiro (Glaziou n. 9039, 9040).

7. A. microphyllum (Hook.) Endl. — Rio de Janeiro
(Glaziou n. 8046, 9037). É

8. A. trinervium Kunth; 2. Augustinum Engl. 1. c. 95, 154.
— Rio de Janeiro (Glaziou n. 9028).

9... A Laucheanum C. Koch; Engl. 1. c. 95, 155. — Rio
de Janeiro (Glaziou n. 11641).

10. 4. Regnellianum Engl. 1. c. 96,.157. — Rio de Ja-
neiro (Glaziou n. 9031, 11642, 11647).

11. 4. Lhotzkyanum Schott; Engl. 1. c. 97, 157. — Rio

"de Janeiro (Glaziou n. 11639).

12. 4. variabile Kunth; Engl. 1. c. 101 t. 15, 204. — Ad
" Lagoa Santa in silvis valde frequens, arbores adscendit; flor.
Nov.—Mart. Rio de Janeiro (Glaziou n. 9025, 9333, 11640).

Åcorus L.

1. 4. Calamus L. — E vicinia Rio de Janeiro (Glaziou
sine numero). Certe culta.

Spathiphyllum Schott.
Engl. 1. c. 82, 219.
1. .Sp. Glaziovii Engl. n. sp.
foliorum petiolo non ad geniculum usque vaginato, lamina oblongo-
lanceolata, utrinque subægqualiter angustata, inæquilatera, nervis
"L utrinque circ. 14—16; secundariis, tertiariis et quaternariis 7—9
inter primarios parallelis; pedunculo longo; spatha oblongo-lanceo-
" lata, longe cuspidata, basi acuta, pedunculo haud longe decurrente,

NS ENDELSE TS dn As bas

359

sed cum illo confluente; spadice quam spatha paullo breviore;
pedunculi parte stipitiformi ad ”/3 spathæ infimæ parti angustissimæ
cum stipite geniculum simulanti adnata; stylo crasso tepalis æqui-
longo; ovarii loculis 2-ovulatis.

Foliorum petiolus circ. ?, geniculo 1,5—2 cm. longo instrue-
tus, lamina 3,5 dm. longa, 1,3 dm. lata. Spatha cum infima
angustissima parte et cuspide 1 dm. longa, 4 cm. lata.… Stipitis
vix 3 cm. longi pars adnata 2 cm. metiens, cum spatha omnino
confluens. Spadix 6 cm. longus, 8—9 mm. erassus. Tepala 1 mm.
longa. Ovarium cum stylo 2 mm. longum. i

Affine Spathiphyllis lanceæfolio et kbyriifilig, a prioré spa-
dice multo longiore et foliis brevius vaginatis, ab altero foliis angu-
stioribus et stylis brevioribus, ab utroque spathæ infima parte pe- .
dunculo haud decurrente, sed cum illo confluente distinetum.

Brasiliæ, in vicinia Rio de Janeiro (Glaziou n. 10126).

Rhodospatha Poepp.
Engk L c. 404, "281.
1. Rh. obløngata Poepp.; Engl..1. c. 105. —' "Ad Lagoa
Santa in silvis, in præruptis viarum umbrosis humidiusculis sat
frequens, fl. Nov.—Jan. (W.).

Syngonium Schott.
Enel. I 6. 1297 292:
1. S. Vellozianum Schott; Engl. 1. c. 130, 296. — Rio de
Janeiro (Glaziou n. 9332).

Philodendron Schott.
Engl 1 ce. 131 355 3;
1. Ph. ochrostemon Schott; Engl. 1. c. 148 t. 28 et 29, 359.
— Ad Lagoa Santa in silvis frequens, in arborum truncis radi-
cibus suis alte adscendens: fl.. ab: Octobr. (W.).. Rio de Janeiro
(Glaziou n. 11644).

360.

2... Ph. crassinervium Lindl.; Engl. 1. c. 132, 371. — In
cacumine montis Gavia (Glaziou n. 11646).

3. Ph. rotundatum (Engl.) n. sp. caudice abbreviato; foliorum pe-
tiolis costa duplo longioribus, semiteretibus, supra planis ad quartam
partem usque vaginatis, lamina breviter cordiformi-ovata, laete
viridi, lobis posticis semiorbicularibus vel semiovatis antico triplo
brevioribus, leviter introrsis, sinu angusto profundo sejunctis, lobo
antico linea curvata apicem versus sensim angustato, cuspidulato,
nervis lateralibus I. inferne crassiusculis, superne tenuibus evane-
scentibus, utrinque 5—6 e basi nascentibus, duobus sursum versis,
reliquis 3—4 in costulas posticas haud denudatas breviter con-
junctis, nervis lateralibus I. costalibus utringque 5—6 patentibus
marginem versus leviter arcuatis; pedunculo subterete quam spatha
quadruplo breviore; spathæ. viridis, prope basin pubescentis tubo
semiaperto laminæ ovatæ acuminatæ expansæ ægquilongo; spadicis
breviter stipitati parte feminea quam mascula breviore.

Foliorum (adult.) petiolus usque 8.dm. longus, lamina usque
3,5 dm. longa, 2,6—2,8 dm. lata, lobis posticis 8—9 cm. longis,
11—12 cm. latis. Pedunculus c. 4 cm. longus, 17/2 cm. crassus.
Spathæ tubus circ. 9 cm. longus, lamina æquilonga, 6—7 cm. lata.
Spadix quam spatha paullo brevior. (Descriptio inflorescentiæ ex
icone Warmingii, qua de causa ovarii structuram describere non
possumus). ;

Ad Lagoa Santa in fossis profundis tempore pluvioso aquis
excavatis, in silvarum locis umbrosis etc.; fl. Nov.—Febr. (W.).

4. Ph. elongatum Engl. 1. c. 161, 406. — (Glaziou n. 11645).

5. Ph Imbe Schott; Engkel c.'161 £ 383; 409. — Ad
Lagoa Santa in silvis frequens, arbores adscendens; fl. tempore
pluvium (W.). i

6. Ph. laciniatum (Vell.) Engl. 1. c. 163, 415. — (Glaziou
n. 116453). i

"7. Ph. Selloum C. Koch, var. Lundii (Warmg.); Philodendron
" Lundii Warm. — Vide ,;Videnskab. Meddelelser", 1867, p. 129—
144; c. tabula. — Lagoa Santa in silvis.

361

Caladium Vent.
Boel: 16. 157, 452;

1: CC: striatipes Schott; Engl, 1. 'c. 178 't. 40, 454, Ad
Lagoa Santa in paludibus, juxta ripas lacuum sat frequens (W.);
flor. Oct.; rhizoma luteum, lactescens; folia usque ad 6 dm. longa.
Inflorescentiæ svaveolentes.

2. CL bicolor Vent.; Engl. 1: c. 180, 457) —-Ad Lagoa
Santa in hortis cultum et sec. Lund in silvis spontaneum; fl. medio
Octobr. — ,,Tanharåo" Lagoens:

Xanthosoma Schott.
Engl. 1 c.; 188, 468,

1. &Æ. Riedelianum Schott; Engl. Il. c. 195, 481. —' Ad
Lagoa Santa sub nomine ,,Mangarité" colitur (W.).

2. X. pentaphyllum Engl. 1. c. 197, 484). Ad Lagoa
Santa in silvis hinc illinc; flor. Dee.—Febr. (W.). [Rhizoma bul-
bosum, bulbo 1—4 cm. diam. Folia 1—5-pedalia. Spatha alba,
basi intus atropurpurea, lactescens. W.]

Colocasia.
1. C. antiquorum Schott; Engl. 1. c. 199.

Ad Lagoa Santa vulgo culta; flor. Mart. —Maio. ,,Inhame"
incol. :
Staurostigma Scheidw.

Engl. 1-c; 202; 513:

1. St. concinnum (Schott) C. Koch; Engl. 1. c. 204, 514. —
Rio de Janeiro (Glaziou n. 93530).

2. St. Luschnathianum C. Koch; Engl. 1. c. 205, tab. 48. —
Ad Lagoa Santa in silvis frequens; floret Ocet.—Mart. - [Inflore-
scentia suaveolens. Spadix pallide purpureus; stigma vulgo 4—5-
partitum, partitionibus in specim. Warmingianis non bilobis. W.]

362

Tacearum Brongn.
Engl: 1 6.207 49; 519 et 645.

T. Warmingii (Engl.) n.sp. (tab. IV); tubere subhemisphærico; folii
petiolo cylindrico, lamina adultæ tritomo-partita, partitione intermedia
bipinnatifida, laciniis latis inferne cohærentibus acutis, laciniis utrinque
3—4 subtriangularibus porrectis; partitionibus lateralibus pinnati-
fidis, laciniis superioribus 2 iis partitionis mediæ conformibus, infe-
rioribus 3 lanceolatis integris acutis, vel partitionibus omnibus bipin-
natifidis; pedunculo cylindrico; spatha ?; spadicis crassi cylindrici ses-
silis inflorescentia feminea multiflora masculå breviore eique contigua,
mascula floribus infimis 6—8-andris staminibus liberis conniventibus,
mediis atque superioribus synandris; synandriis 4—6-andris breviter
stipitatis, thecis ovalibus stipite 21/27—3-plo brevioribus, connectivo
communi ultra thecas producto, iis duplo longiore, stipiti aequi-
crasso; staminodiis "gynoecea circumdantibus plerumque 6 crassis,
apice- magis incrassatis stigma haud attingentibus; ovario depresse
globoso plerumque 6-lobato, 6-loculari, stylo tenui quam ovarium
1"/2-plo longiore, stigmate crasso radiato, 6-gibboso, vertice aper-
tura centrali instructo, ovario æquilato. — Tabula nostra IV.

Generis pulchri speciem pulcherrimam amicissimo et clarissimo
detectori dedicavi.

Folii solitarii (in stirpe adulta) petiolus 6—8 dm. longus,
4 cm. Crassus, glaucescenti-pruinosus, lamina 8 dm. longa, 7 dm.
lata,… partitio intermedia 4,5 dm. longa, laciniis primariis 3,5 dm.
longis, 1,5—1,8 dm. latis, laciniis secundariis 3—8 cm. longis,
2—3 cm. latis. Pedunculus fere 5—6 dm. longus. Spatha — — —.
Spadicis circ. 2 dm. longi, 4—5 cm. crassi pars feminea 7—8 cm.
longa, mascula c. 14 cm. longa.. Ovarium 4 mm. longum, 7 mm.
crassum; ovula in loculis solitaria angulo centrali prope basin funi-
culo brevissimo affixa, micropylen versus paullum dilatata; stylus |
tenuis 8 mm. longus; stigmatis 7 mm. lati lobi 1 mm. crassi,
i paullum deflexi. Staminodia 9—1,2 mm. longa infra et medio
1,5 mm., supra 2 mm. lata. Stamina in floribus inferioribus libera
cire. 12—13 mm. longa, 2—2,5 mm. lata, thecis 2 mm. longis,

ES ER BADE ESS ETTER TER RER ERE SEE EET NE TE TEE EN ERE SOVS NE

363

2 mm. infra apicem insertis. Synandria 14—15 mm. longa, circ.
6 mm. cråassa, connectivo communi 6 mm. longo.

Ad Lagoa Santa in silvis umbrosis planta rarissima; fl. tem=
pore pluvioso (Oct.—Jan.). Iuflorescentia ob baccas flavas dense
sitas inflorescentiam Maydis sat simulans, at crassior, edulis semi-
nibus acerrimis exceptis. (W.) BE

Pistia L.
Engl. Il 6. 2124. 52, 682,
l. P. Stratiotes L. %. obcordata Engl. — Rio de Janeiro
(Glaziou n. 3495); in palude quam perfluit rivulum prope Venda
grande in via ad Penha (Lund).

Fam. Celastraceæ.
(Reissek in Flora Bras. fasc. 38, p. 1.)
Expos. Eug. Warming.

Maytenus Juss.

1. M. Aquifolium Mart., Reiss. 1. c. 4. — Ad Lagoa Santa
in silvis et fruticetis silvestribus frequens, frutex 6—10-pedalis;
flor. Sept.— Nov. una cum frondescentia, foliis vetustioribus inflore-
scentias fulcientibus; capsula m. Febr.—Mart. matura, flaveseente-
rubra, bilocularis seminibus in quoque løculo duobus. Cotyledones
virides. ,,Cambota braba' incol.

Obs. Folia variant numero et forma dentium marginalium;
im ramulis sterilibus sæpe majores sunt dentes sinubus profundiori-
bus spinisque robustioribus quam in ramulis florentibus. Numerus
dentium in nonnullis utrinque c. 20—25, in aliis 8—9; petiolus
3—7 mm. lg. Ramuli novelli compressi nunc lineis elévatis a
marginibus foliorum decurrentibus præditi, nune sine his lineis.
Pedicelli florum nune petiolo æquantes, nunc minores.

Specimina Glazioviana (un. 4931, ad Andarahy m. Aug.

364

florentia lecta, vulgo Pao mamåo appellata) paullum differunt a
descriptione et iconibus Floræ Bras." Petiolus nempe quam in spe-
ciebus omnibus spinoso-dentatis longior, 15—18 mm. longus inflores-
centias fere duplo superans; lamina elongato-elliptica basi late
cuneata, dentibus solum 7—8 quam in typa majoribus munita.
"A M. oæyodonta petioli longitudine differunt. An spec. nova?

2... M. Boaria Molin., Reiss. Il. c. 9. — Glaziou n. 8619,

3. M. salicifolia Reiss. 1. c. 10. — Lagoa Santa in silvis
et fruticetis valde frequens; arbuscula v. frutex; ramuli subteretes
at hinc inde elevato-lineati. Lamina consistentia et forma variat,
at varietates inter se junctæ sunt formis intermediis; nunc tenuiter
membranacea est, nunc subcoriacea, margine nunc evidenter serrata,
nunc obsolete serrata, nunc fere integra, qua re ad MM. communem
valde accedit; sæpe obliqua et apice complicata, in maximis 12—13
cm. lg., 3 cm. lt. Flores in specimin. meis 4—5-meri; laciniæ
calycis margine ciliolato-denticulatæ. Inflorescentiæ nunc longiores
nunc breviores magisque densifloræ. — An a M. salicifolia Reiss.
diversa? Fructus maturus ad 1!/> cm. lg., pyriformi-ellipsoideus,
subglauco-pruinosus, bivalvis, 1—2-spermus. Embryo viridis. —
Floret Jun. Jul. et Sept. Oct.; mensibus vernalibus frondescentia
observata foliis vetustioribus persistentibus; fruet. Sept. Oct., Febr.
Mart., et Maio maturus visus. — ,,Lingua de tit" Lagoens.

Å M. salicifolia differt specim. mancum, a cl. Lund. m. Jun.
in silvis ad Capivary (prov. Rio de Janeiro) lectum, inprimis ramis
complanatis, lineis' elevatis in utroque internodio tribus ut in M.
subalata fere alatis; flores in pedunculo brevi dense collecti; folia
ut in M. salicifolia oblonga, utrinque inprimis apice acuminata,
dense et acute serrata, at magis nitida sunt; verisimiliter spec.
nova.

4... M. Pseudocasearia Reiss. 1. c. 11. — Lagoa Santa im
silvis, arbuscula elongata trunco tenui ramis elongatis (verisimiliter
quia in silvis umbrosis crescit), m. Junio cum alabastris lecta.
… Folia quam in icone et e descriptione Reissekii majora, lanceolata,

vad 8 cm. longa et 27/4 cm. lata.

365

5. M. euonymoides Reiss. 1. c. 11. — In silvis ad Lorena
juxta ripas fluvii Parabiba, Nov. fructif.: Lund. In specim. meis,
valde et regularissime distiche ramosis, lamina sæpius c. 2—21/9
1 Fem :

6. M. Lagoensis Warm., sp. nova (?), (Tab. VI, Fig. 1—4),
glaberrima, ramulis anmnotinis et biennibus carinato- vel fere alato-
quadrangulatis, foliis distichis, breviter petiolatis sæpe obliquis
oblongis v. obovato-oblongis v. subellipticis v. lanceolatis, basi
acutis, apice subabrupte in acumen breve obtusum productis, margine
evidentius v. obsoletius serratis interdum fere integris ima basi
fere integris, tenuiter coriaceis, nunc opacis nunc utrinque nitidis,
costis costulisque utrinque prominulis; inflorescentiis multifloris nune
densifloris, nunc longioribus floribus magis racemosis, petiolos super-
antibus.

M. Pseudocasearia Reiss. 1. c. 11 differt indumento; an ejus
varietas? /M. gonoclados Mart. fasciculis paucifloris inprimis differt.
Rami demum teretes fuscescentes. Folia interstitiis ad 3 lin.
(Cc. 18 mm.) longis dissita. Petiolus 2—3 mm. lg. Lamina 4—7
cm. lg., 1//2—21/2 cm. lt., 'costis: 10—13 utrinque. Pedicelli
c. 11172—2 mm. lg. pedunculo brevi v. longiore suffulti. Flos ex-
pånsus diam. 3 mm. Laciniæ calycis latissimæ rotundatæ sub-
ciliatæ. Stamina e petalorum dimidia longitudine. Capsula ellip-
soidea, 7—8 mm. Ig., subapiculata.

Lagoa Santa: in silvis, arbuscula et frutex 3-pedalis et
altior; flor. Oct. Nov. :

7... M. subalata Reiss. I. c. 12. — Rio de Janeiro: Gla-
ziou (2876 (?, sterile), 6121).

8. M. gonoclados Mart., Reiss. p. 12; var. Glaziovii W.
(Tab. VI, Fig. 5). — Specimina Glaziovii (n. 10472) e descriptione
cum hac specie congruere mihi videntur; folia tamen paullo latiora
(elliptica v. ovato-eiliptica) et minora (3 cm. longa, 1/2 cm. lata,
sed tam minora quam paullo majorå occurrunt), fasciculi multiflori
breviter pedunculati. Glaberrima est, ramis acute quadrangulis.

366

gg: MM floribunda Reiss. 1. c. 16. — In silvis ad Lagoa
Santa sat frequens; frutex, flor. Maio, fructif. Jul. Aug. " Petiolus
e descriptione Reissekii 5 lin. lg., ex iconibus suis autem ut in
specim. meis 21/9—3 lin. (c. 6 mm.) lg.

Var. parvifolia mihi, lamina elliptica v. obovata minus acumi-
naåta v. obtusa emarginata, 4—6 cm. lg., 2—3 cm. lt. Capsula
immatura pyriformis stylo apiculata. — Arbor interdum pedem
crassa, cortice fere glabro sordide fusco, foliis in vivo læte virenti-
bus crassis Coriaceis. Lagoa Santa; in silvis.

10. M. communis, var. grandifolia Reiss. l. c. 22. — Ad
Rio de Janeiro, Glaziou (1506, 4204, 8620); in monte Cor-
covado, Jun. fl.: Lund.

11.' M. ligustrina Reiss. 1. c. 25. — Glaziou n. 2511, 739.
Specimina ultima a descript. Fl. Bras. differunt petiolo paullum
breviore, lamina minore (vulgo 4—5/2 cm. lg., 21/2—2 cm. lt.),
fascienlis paucifloris (1—3-floris); cum icone Reissekii (tab. IV,
fig. 1) tamen optime congruunt.

12. M: obtusifolia Mart., Reiss. 1. c. 27. 2, ovata. Frutex
et arbuscula 8—12-pedalis in silvulis maritimis ad Copacabana
prope Rio de Janeiro; m. Julio fructif.: W. |

a, elliptica. Im humidioribus maritimis ad Carahy, Copaca-
bana, Praia grande: W., Glaziou (1550, 4933, 8312, 8313,
10465). Corolla (e Lund) virescenti-flava inodora; fi. Nov., Mart.,
fr. Jun: Jul

13.. Plenékea populnea Reiss. 1. c: 31. —- Lagoa Santa:
arbor campestris frequens, cortice glabro, griseo, intus obscure
rubro. Ramuli juniores flavicante-grisei, albo-lenticellati. Petala
” flavicantia vel virescentia. Flor. Sept.—Oct. cum frondescentia;
fr. Jan. Febr. =.

Var. 2, ovata, ét £, angustifolia. 1lbid. — ,,Marmelo do
campo", ,,Marmelinho do campo'"' Lag.; idem nomen attri-
buitur plantis aliis.

367

Fam. Ilicineæ.
(Reissek 1. c. p. 37.)

Expos. Eug. Warming.

1, …leæ -fertilss Rejsscl 0. 42. — Serra da Piedade in
Campestribus saxosis haud infrequens, frutex paucipedalis ramosissi-
mus foliis (in sicco) rigidissime coriaceis; flor. Nov. et Febr.:
Lund, W. — Specimina hæc ramulis sulcatis et acute angulatis nigri-
cantibus, demum cylindricis cinerascentibus, foliis parvis (lamina
nempe vulgo 3—5 cm. lg. et 2 cm. lt.) sæpe in sicco subrevolutis
punctulis nonnullis nigris instructis insignia sunt. Flores tetrameri,
nec ut dicit cl. Reissek 5—6-meri. Flores masculi pedicellis c. 5
mm. longis in fasciculos multifloros brevissime pedunculatos v. ses-
siles collecti, expansi c. 7 mm. diam. Fructus c. 6—7 mm. diam.,
globosus apice stylo conico mamillatus, fuscus, calyce appresso basi
cinctus.

Var. gracilior Warmg., foliis lanceolatis vel obovato-lanceolatis,
apice obtusis v. acutis v. acuminatis, mucronatis, apice interdum
obsolete tridentatis, supra vix nitidis. Lamina c. 3—4 cm. Ilg.,
1—1/2 cm. lt. Pedicelli 3—4 simplices v. cymose triflori ramulo
brevissimo axillari affixi, petioli fere longitudine; flores tetrameri ;
drupæ ovoideo-globosæ stylo brevissimo umbonatæ, bipyrenæ. —
Glaziou n. 10484.

2. Ilex scutiæformis Reiss. 1. c. p. 50, varietates. — Serra
do Itacolumi m. Jan. fl.: Lund; specimina microphylla laminis
Obovatis v. ellipticis, apice rotundatis mueronatis rarissime dente
una alterave versus apicem instructis 1—1//2 cm. lg., 8—12 cm. lt.,
petiolo quam e descriptione minus crasso. — Serra da Piedade (W.):
in campestribus saxosis fruticulus 2—3-pedalis, m. Jan. Febr. fl.
et fr.; specimina ut præcedentia microphylla indumento paullo lon-
giore, margine foliorum fortiter revoluto. Specimina fructifera
drupis c. 4 mm. diam., pedunculo et pedicelio in toto ad 6 mm. lg.,
laminæ maximæ fere 3 cm. lg. et 2!/2 cm. lt., ovales, apice utrinque
dentibus 1—2 sat magnis incurvis instructæ. |

368
Nr. 6194 et 7575 e coll. Glazioviana ex affinitate hujus spe-
Ciei videntur, at certe sp. novæ; specimina mea sat manca.

3. Ilex peduncularis Reiss. 1. c. 50. — In silvulis palustribus
ad Mugy, Nov. fl.: Lund.
4. Ilex acrodonta; a, angustifolia Reiss. 1. c. 51. — Glaziou

n. 7574. Specimina hæc a descriptione Reissekii differunt floribus
4- rårius 5-meris, calycibus (cum pedicellis, ramulis foliisque n0-
vellis) pilis sparsis brevibus appressis obsitis. Folia plurima obo-
vato-lanceolata, basi angustata, supra medium latiora, apice acuta,
obtusa v. fere rotundata integerrima v. rarius apice utrinque 1—2-
dentata v. serrata.

5. lex Lagoensis Warm. n. sp. (Tab. V, Fig. 3, 4), affinis
I. cerasifoliæ et I. pubifloræ, ramulis petiolis foliis inprimis sub-
tus, minus suprå pedicellisque pilis densiusculis brevibus patentibus
sordide fuscis scabriusculis; foliis petiolatis oblongo-lanceolatis lan-
ceolatis v. ellipticis, basi acutis apice longe acuminatis mucronatis
margine revoluto integris v. inprimis versus apicem parce et remote
acute serrulatis, pergamenis, suprå nitidulis demum subglabris, sub-
tus magis opacis epunctatis dense pilosis, costis lateralibus c. 5—8
fortioribus, subtus prominulis flavicantibus; pedunculis axillaribus
brevissimis fere nullis, flores plures tetrameros pedicellatos petiolo
"breviores gerentibus; floribus tetrameris; calycis pilosuli laciniis
acutis; fructu globoso flavicante v. rubescente.

AÅrbuscula elegans (12-pedalis et ultra) trunco tenui. Rami
tres annos nati cinerascentes, rugulosi, glabri. Ramuli annotini
pilis patentibus brevibus sordide fuscescentibus obsiti. Petiolus
eodem indumento ac ramuli vestitus, c. 8—10 mm. lg. Lamina
vulgo 7-—9 cm. Ig., 21/,7—31/2 cm. lt., margine revoluto, costæ et
costulæ suprå subimpressæ. Pedunculi 1—3 mm. lg. Pedicelli
5—6 mm. Ig., medio v. paullo infra medium bracteolis minimis
squamæformibus instructi. Fructus diam. c. 6 mm. stylo mammil-
lato 4-sulcata eoronatus, pyrenis quatuor.

— Lagoa Santa in silvis prope paludes, m. Maio Jun. fructi-
fera: W. :

369

6. "Ilex Glaziovii Warm. n. sp. (Tab. VI, Fig. 6—8). Ex affi-
nitate I. pubifloræ, ramulis petiolis pedunculis pedicellis et parcius
foliis supra pilis sparsis curvatis v. subflexuosis vix patentibus ob-
sitis, foliis longiuscule petiolatis lanceolatis v. oblongo-lanceolatis v.
elongato-ellipticis basi acutis apice longe acuminatis mucronatis
maårgine revoluto integerrimo v. rarissime dente unica v. perpaucis
et remotis instructa, supra nitidis subtus glaberrimis subopacis
epunctatis, costis lateralibus c. 5—8 fortioribus, pedunculis axilla-
ribus brevibus multifloris , floribus tetrameris pedicellatis, racemo
toto petiolum fere æquante, laciniis calycis adpresse pilosuli sub-
acutis, fructu ellipsoideo v. subgloboso in sicco flavicante.

Collect. Glazioviana n. 1284.

Valde affinis 1. Lagoensi a qua differt indumento parciore, petiolis
longioribus, laminis fere omnibus integerrimis supra nitidis subtus
glaberrimis costa media solum excepta, fructu magis ellipsoidea; veri-
similiter in eandem speciem referenda sunt. Ab 7. pubiflora (Reiss.
1. ec. 58) differt (e descript. Floræ Bras.) lamina maågis acuminata
longius petiolata, supra magis nitida, subtus glaberrima, floribus
non 5-meris, ramulis haud cinerascentibus, etc. — Ramuli fusces-
centes, secundo anno calvi fusci lenticellati. — Petiolus 10—15
mm. lg. Lamina vulgo 7—9 cm. lg., 2!/27—3 cm. It. in utraque
pagina fere glaberrima; costæ et costulæ supra subinconspicuæ.
Pedunculi måximi 4 mm. Ilg., ad 8-flori; pedicelli c. 4 mm., basi
bracteolis squamæformibus instructi. Diam. calycis c. 2 mm. Fructus
haud plane maturus 5 mm. Ig., 4 mm. It. :

7. Ilex Lundii Warm. n. sp. (Tab. V, Fig. 1, 2), ramulis anno-
tinis sulcatis cum petiolis et minore gradu pedicellis pilis patentibus
subsparsis obsitis; foliis mediocriter petiolatis, laminis obovatis v.
rTårius subellipticis, basi acutis in petiolos paullum decurrentibus,
apice acutis subacuminatis mucronatis, margine reflexis integerrimis,
subpergamehis, supra nitidulis, subtus opacis, glaberrimis præter
costam medianam subtus parcissime patenti-pilosam, costis lateralibus
9—12 fortioribus sub angulo c. 70—80” patentibus apice arcuatis
anastomosantibus; inflorescentiis petiolum vix æquantibus, umbellatis
Vidensk.' Meddel. fra den naturh. Foren. 1879—80. 24

370

pedunculo communi breévissimo fere sessilibus, pedicellis basi bi-
bracteolatis simplicibus, floris 4—5-meris, calycis lobis latis.
Arbuscula; rami cinerascenti-fusci rugulose substriati pulvinis
foliorum prominentibus, glabri; petiolus 8—-12 mm. lg. ob laminam
decurrentem utrinque subtus sulcatus; lamina 47 )0erd 421249
—5 cm. lt., in siceo glaucescenti-viridis; costa media supra im-
. pressa subtus prominens, laterales et costulæ subtus prominulæ.
Bracteolæ minimæ ovatæ. Pedicelli 4—6 mm. Ig. pilosi apicem
versus crassiores. Calyx diam. 2—3 mm. Fructus subglobosus c.
3 mm. diam. — Ad Lagoa Santa in silvis' (W.).

8. Ilex psaltorioides Reiss. 1. c. 61. — ,,Congonha". —
Serra da Piedade; in campestribus saxosis frutex paucipedalis
"+ fronde viridissima; fl. Nov., fr. Jan Febr. et Maio: Lund, W.

9. Hex dwurética Mart., Reiss, 1: c, 61..— Serra da Ita-
bira do campo, m. Febr. fi.: Lund. Specimina mea paullum a
descriptione Reissekii differunt. Lamina sæpius exacte elongato-
elliptica medio latissima, petiolo brevissimo in nonnullis ce. 2 mm.
longo, margine dentato-serrato haud serrulato-crenulato, subtus crebre
punctulata; pedunculus petiolum multo superans 6—7 mm. lg.,
cymam trifloram v. florem solitarium gerens. — Huc certe etiam
referenda sunt specimina in campis alpestribus Serra do Caraca
a Patre Dom. Musci collecta et mihi communicata.

10. Tlex Curitibenses Miers, in Ann. and Magazine of natural
history, 3 Ser., vol. VIII, 1861, p. 393 et. Contributions to botany,
vol. II, 1860—69, p. 103, tab. 63 (,,On the history of the Maté-
Plant and the different species of Ilex. employed in the Prepara-
tion of the Yerba de Maté or. Paraguay. Tea")... Ex Miers —
I. Paraguariensis St. Hil. (pro parte) Mém. Mus. IX, 351; Voy.
Diam. I, 273; DC. Prodr. II, 15. — Ilex Maté St. Hil. Pl. Re-
marq. I, 41. — In silvis prope Curitiba, Sorocaba (ex Miers).

j Var. Gardneriana Miers, ll. cc. Ilex Paraguayensis Hook.
(pro parte) Lond. -Journ. Bot. I, 35, tab.1. — ,,An species di-
stincta?” — In montibus Organensibus (Gardner n. 346)". — Huc

SÆGVE i

pertinere videntur specim. Glazioviana (no. 4000, 6123): Thereso-

polis in mont. Organensibus, Nov. Dec. fl.; ,,Maté", Congonha"
Bras. — Cum I. domestica, 2, glabra Reiss. 1. c. 57 maximam
similitudinem habent. Flores ad 5 in ramulum brevissimum brac-
teatum dense collecti. -

11. Tlex nigropunctata Miers, Annals etc. p. 397, no. 7, ,,Con-

tributions", p. 107, tab. 66. — Rio de Janeiro: Glaziou (7573);
specim. mea differunt a descript. Miersii foliis supra intense fuscis,
haud ,,superne pallide viridibus”, quod certe minimi ponderis esse
debet. Ex Miers — Chomelia amara Vell. in Fl. Flum. 42, Icon.
I, t. 106. — Ab I. ovalifolia vix diversa mihi videtur.
"12. TIlex ovalifolia Bonpl., Miers Contributions etc. p. 106,
tab. 65; Annals etc. p. 396, no. 6. — Hs Paraguariensis Reiss.
(non St. Hil.) in Mart. Fl. Bras. p. 638, var. dongifolia t. 13, fig. 16;
— I. Paraguarensis Spach. Phan. II, 430, p. 16" ex Miers.

Folia in vivo læte viridia, exsiccata supra fusca (W.).

Rio de Janeiro (ex. gr. Corcovado, Tijuca, in via ad
Macahé), Oct. fi.: Lund," Glaziou no. 3782 (?, sterilis) et 6122.
Vulgo ,,Congonha", Mate".

In provincia Rio grande ad Fraxinal et versus Rio Pardo:
Bonpland (ex Miers 1. c.).

13. Tlex Humboldtiana Bonpl., Miers 1. c.; Annals etc. p. 395 ;
Contributions etc. p. 105, tab. 65. — I. Paraguariensis, var. an-
gustifolia Reiss. 1. c. 63. — In silvulis ad Mugy et S. José,
prov. S. Paulo, Nov. fl.: Lund. — An huc specim. fructif. e Serrå
do Caraca, sub nomine ,,Congonha" a padre D. Musci allatum?

Specimina Glazioviana (no. 7576) forte huc referenda (inflores-
centiæ haud plane evolutæ); differunt lamina elongato-lanceolata,
apice longe acuminata, ad 10 cm. lg.

Præter species SE quatuor locis citatis clar. Miers species sequentes
descripsit et illustra

T. Pa Eolsgonmte st. Hil. — Paraguay; in Brasilia australi introducta ;
cum varietatibus Ø, idonea; 7 dentata; å, usitata (e "Prov. S. Paulo).

372

14. Ilex conocarpa Reiss. 1. c. 65. — ,,Catuaba do mato"
(ex Lund), Congonha.

Lagoa Santa: in silvis et virgultis, juxta margines silvarum
etc. frequens, arbuscula v. frutex, cortice cinerascente rimuloso in
laminas tenues soluto, frondescentia m. Aug. Sept. foliis vetustis
ultra annum persistentibus, novellis purpurascentibus; fl. Sept.—Oct.
floribus svaveolentibus, fr. m. Nov. Dec. Ad Caxueirinha, Con-
tagem (W.).

15. lex affinis Gardn., Reiss. 1. c. 70. — ,,Congonha'" Lag.

a, angustifolia Reiss. 1. c. — Ilex affinis Gardn. Lagoa
Santa in silvis et virgultis juxta ripas lacuum in ipsa aqua, frutex
v. arbuscula sat frequens; folia in vivo supra saturate viridia;
flor. Nov.—Dec. m. Oct. et Febr. fructif. lecta. — Specimina hæc
a descriptione Reissekii differunt ramulis petiolisque novellis subti-
lissime puberulis, foliis fere epunctatis, et racemis (femineis) simpli-
cibus, cylindricis ad 4 cm. longis, pedicellis 2—3 mm. longis.

Var. datifolia Reiss. Il. c. In paludibus ad S. Carlos, Aprili fl.,
et in silvulis ad Curvello, m. Mart. fructifera: Lund. — Sec. Miers
(1. c.) I. rivularis Gardn. et I. affinis Gardn. non in unam speciem
jungendæ sunt ut e Reissekio in Flora Bras.

16. 3. okemnædryfbha Bess. 0; 78. — Glaziom "1. 883.

Villaresia Ruiz et Pav.

Reissek in Flora Bras. Il. c. 75. Miergs, Contributions to bo-
tany, II, 1860—69, S. 111—121 et tab. 67—71.

1. V. Congonha Miers 1. c. V. mucronata Reiss. 1 RUDE
Gongonha Mart. Reise, cfr. Miers. — Ad rivulum inter Rio
Grande et Uberava, frutex biorgyalis: Lund.

Species Brasilienses Villaresiæ apud cl. Miers enumerantur (præter
præcedentem) :
" V. cuspidata Miers 1. c. 118, tab. 70. — Salgado ad Rio S. Francisco.

ss.

V. megaphylla Miers 1. c. 119, tab. 71. — Ad pedem montium Orga-
nensium. ” £
V. virescens Miers 1. c, 120. — Ad pedem montis Serra de Tingoå.
V. ramiflora Miers 1. c. 120. — In montibus Organensibus.
V. paniculata (Miers) 1. c. 121, — Prov. Rio de Janeiro.

Fam. Rhamnaceæ.
Reissek in Flora Bras., fase. 28, påg. 81.
Exposuit Eug. Warming.

1. Zizyphus Glaziovii n. sp., inermis v. interdum spinis axil-
laribus rectis instructa; ramulis rectis, angulatis, puberulis; foliis
petiolatis ovato-ellipticis v. anguste ovatis, basi sæpius obliquo
rotundatis, acuminatis acutis vel obtusiusculis, margine obtuse ser-
ratis, adultis glaberrimis lucidis, tri- v. rarius quinque-costatis,
costis subtus valde prominentibus, supra in adultioribus plicato-
immersis; cymæ repetito-dichotomæ petiolos duplo superantes, ex
toto ferrugineo-tomentellæ, pedunculo e longitudine petioli, ealyce
tomentello. — Ex affin. Z. platyphylli Reiss. 1. c. 87. Spinæ ad
2 cm. lg. Folia interstitiis c. 1//2—38 cm. dissita; lamina vulgo
7— 10 cm. lg., 31/2—5 cm. It. (quam in Z. platyphylla angustior),
novella sparse puberula, adultior glaberrima, pergamena, in sicco
supra brunnescens, subtus viridis, lucida; petiolus 1—1//2 cm. lg.,
puberulus; calyx pedicellum æquans, c. 2!/> mm. Ig., laciniis tri-
angularibus; petala apice concava unguiculata; stylus brevis bifidus.
Drupa in sicco obovoidea v. ellipsoidea, nigrescente-fusca, 18 mm. Ig.,
13 mm. 1t., pyrena ossea crassissima bilocularis.

Ad Rio de Janeiro (ex. gr. Corcovado), m. Jul. fructif.:
Glaziou (864, 1474).

2. Zizyphus undulata Reiss. 1. c. 88. — Glaziou n. 10479.

3. Frangula polymorpha Reiss. 1. c. 91. — a, glabra. Rio
"de Janeiro: Glaziou (844, 2097, 4927; — no. 844 differt pedun-
culis e longitudine petiolorum et pedicellis quam calyces longiori-

374

bus). — Serra da Piedade in cacumine montis, frutex; Lagoa
Santa: W.

ØB, pubescens et 7, tomentosa. Lagoa Santa in silvis inprimis
humidosis frequens. Arbuscula et frutex; fl. Nov.—Jan. corolla
albicante; drupæ depresso-globosæ, nigræ, nitidæ, m. Febr.—Apr.
maturæ; embryo viridis, albumine parco inclusus.

4. Scutia arenicola (Casaretto), Reiss. 1. c. 93. — In fruti-
cetis maritimis ad Carahy (Rio de Janeiro), frutex 5—6-pedalis,
foliis in utraque pagina unicoloria sordide virescentia; m. Jul. c.
fr. maturo (W., Glaziou 8314). ø

5. Rhamnidium clæocarpum Reiss. I. c. 94. — Lagoa
Santa in silvis; arbor foliis supra viridissimis, subtus glaucescen-
tibus; : lamina ad 8 poll. lg. et. 21/2 pol. lat.;. fl. Nov.; fr. Jan.
maturus, baccatus, ellipsoideus, c. 12 mm. lg., embryone viridi.

6. Colubrina rufa (Mart.) Reiss. 1. c. 98. — Rio de Ja-
neiro: Glaziou (665, 1307, 10474); ibid. ad Morro do Cavallåo,
m. Apr. Maio flor.: Lund. —— Lamina in no. 10474 basi singulariter
contracta acuta, haud rotundata. Inflorescentiæ quam e descriptione
et icone Floræ Bras. breviores, longitudinem petiolorum vix attin-
gentes.

7. Gouania milk Reiss. I. c. 104 (?).: Glaziou n. 2699. —
Lagoa Santa: in silvis frequens, frutex saårmentosus fere ,,cipé"",
ramis valde elongatis scandentibus; flor. Mart.—Apr. fi. albidis.
Fructus in specim., quæ huc pertinere eredo, dense tomentosi, cani,
triangulares, vix vel brevissime alati, c. 6 mm. lg. et totidem
inter angulorum margines lt. — Ypanema in silvis: Lund. —
(Determinatio . paullo incerta; dificillime est cui non adsunt herbaria
bene determinata plantas tropicas e descriptionibus solum rite
recteque determinare.) )

8. Gouania virgata Reiss. I. c. 104. — Lagoa -Santa:
in silvis et virgultis silvestribus frequens; flor. Nov.—Mart.; fr. m.

Maio erudus. 3
0.518, Gouania Blanchetiana Miq., Reiss. 1. c. 105. — Glaziou:
8311, 8621, 10476. — Fructus (immat.) glaber. — In coll. Lun-

375

diana adest specim. fructiferum certe huc referendum; racemi ad
13 cm. lg. (a basi ramuli); pediceli 3—4 mm. Ig.; fructus glaber--
rimi fusci brevissime alati, 4 mm. alti,/5 mm. lati inter margines
alarum, alæ ipsæ c. 1 mm. latæ. A forma typica differt foliis fere
integris et disco glabro (calvo?). Rio de Janeiro (Morro de
Viracåo, Såo Joåo de Taburahy) m. Martio fr. maturo, m. Jun. fr.
immat.:. Lund.

10. Gouania corylifolia Radd., Reiss. 1. c. 109. — Pirati-
ninga, m. Dec. Jan. fl.: Glaziou (5803). In sepibus viæ quæ ad
S, Christovåo ducit, Aug. fructif.: Lund.

11. Crumenaria erecta Reiss. 1. c. p. 114. — LagoaSanta:

in campis inprimis lapidosis frequens; post incendia camporum inter

primas veris plantas florentes apparet, sd Se in — Nor. ”corollis can- m

”didis; fructifera m. Nov. Dec.

Obs. Caules erecti stricti, acute åKolfolati nec ut in C. erecta
e descriptione Reissekii teretes v. subcompressi, nec ut in C. chore-
troide, valde compressi; ab ultima specie etiam differunt specimina
mea foliis sessilibus, ab illa floribus glaberrimis; stylus nunc ut
in CO. erecta inclusus, nunc ut in C. choretroide exsertus; medium
inter has species -quodammodo tenent, et dubito, nunc species hæ
bene distinctæ sint.

12. Reissekia cordifolia Steud., Reissek 1. c. 112. — In
vicinia urbis Rio de Janeiro, ex. gr. ad Tijuca, Praia grande,
Morro. de Viracåo, Corcovado etc., Jardin botanico in sepibus, vir-
gultis de frequens; m. Aprili, Jun. fl. et fr.: W., Glaziou (1109, ,
2112), Lund.

Gramineæ.

Inprimis a editore ad Lagoa Santa collectæ. In Flora Brasiliensi,
vol. II, Parte I (ann. 1871—1877) et in fasc. 79 (ann. 1878), a cl. Doell
determinatæ; annotationes hæ ab editore communicatæ.

Tribus I. Øryzeæ.

.… Oryza sativa L., Dåll p.7. — Sub nomine ,,AÅrroz" vulgo ad
SES Santa colitur; m. Febr.—Mart. fi. lecta. Ab incol. varietates
»branco" et Nora alker distinguuntur.

2, Pharus glaber H. B. K., Doll p. 21. —. Ad Lagoa Santa in
silvis umbrosis frequens; fl. Jan. ER

Tribus II. Phalarideæ.

Coix Lacrima Linné, Døll p.30. — Ad Lagoa Santa culta et
Sar ard im humidis paludosisque Ske habitationes humanas subspon-
tanea; florens Mart. et Jul. Aug. lecta. ,,Lagrimas da nossaSenhora"
rene

Zea Mais Linné, Dill p. 31. Lagoa Santa: frequenter culta.
Sie incol. —Varietates plures cognitæ sunt: "Milho vermelho,
M. branco, M. trigo, M. pipocea.

Tribus IM. Paniceæ.

z 1. Paspalum Gardnerianum N. ab Es. et var. oligostachyum Doll,
Dåll p.41. Ad Lagoa Santa in campis; fl. Dec.—Jan
.… Paspalum reduncum N. ab Es., Doll p. 42. Ad Lagoa Santa
in pascuis, in le silvarum cæduarum des etiam in campis prope silvas.
Flor. Mart
Pa debate arenartum Schrad., Doll p.46. In arenosis circa Rio
de Sanrekns frequens; Jun. fl.: Lund.
4... Paspalum conjugatum Berg, Dåll p. 55. — Ad Lagoa Santa
in FErARes væ rivulos sat frequens; fl. Oct.—Aprili.
aspalum paniculatum Linn., Dåll p.56. — Ad Lagoa Santa
SØE et rener in campis , nd in plantationibus valde frequens. -
Nov.—Maio fl. — In hortis et in locis humidiusculis umbrosis ad Curvello:

und.

RR meeen shenis Lam., Doll p. 59. — Ad Lagoa Santa in
silva umbrosa; fl. Febr. Mart.; ak im campis frequens.

7. Paspalum sabhense N. ab Es., Doll p. 68. — In campis ad
"Lagoa Santa.
. 8. Paspalum dilatatum Poir., Dill p. 64. — Glaziou n. 474, 477. —
Var. 2, parviflora. — Ad Lagoa Santa in paludibus, ad ripas Rio das
Velhas ete.; fl. Nov.—Febr. Cæspites 4—6-pedales maximas format.

å
É

377

9. Paspalum eucomum N. ab Es., Doll p. 65; var, pilosior. Ad
Lagoa Santa in campis valde eise fl. Mart.—Maio. — In campis
ad Curvello: Lund.

10. Paspalum BEER ED g H. B. K., Dåll p.65. — Ad Lagoa
Santa (ex Fl. Bras n herb. meo spesile væg non adest).

; Paspalum blepharophhøru Roem. et Schult., Doll p. 66. -—— In
alpestribus saxosis montis Serra da Piedade, m. Mio flå In campis
glareosis ad Lagoa SE frequens; fl. Mart rer

Paspalum erianthum N. ab Es., Dåll i 70. — Ad Lagoa
Santa in campis valde frequens, inprimis in campis ustis (,,queimadas"”)
post incendia apparet et floret; Aug.—Jan

13. Paspalum maculosum Trin., Dall p:72. — Ad Lagoa Santa
in campis, in solo campestri sicco Srade lacus ripas frequens; fl. Oct.—Dec.

14. Pas spalum plicatulum Michaux, Déll p. 76. — Ad Sorocaba et

cuis: Lund. Ad Lagoa Sant'a in campis, inprimis cerrados, ad rivulos
et im paludibus valde frequens fl. Oet. —Maio. Folia glauco-pruinosa.
Caulis 1—3-pedalis.

Ad Lagoa Santa obviæ sunt varietates sequente:

Var. &, oblongum Doll p.77; var. 2, eis Døll p.77 (ad
vias frequens); var. , intwmescens Dall p.77 (in lacu juxta ripas et in
ipsa aqua crescens); var. « mierosperma Doll p. 78; var. x, subpectinata
Dol p. 78.

15. Paspalum Mandioccanum Trin., Dåll p.80. — Lagoa Santa:
in paludibus ad rivulos, in uhvilstinibes juxta vias, in præruptis viarum
et fossis valde frequens; fl. Sept.—Apr.

Paspalum Neesii Kunth, Doll p. 83. — Sk Lagoa Santa in
campis siccis frequens ; canescente-viridis; fl. a Se

17. Paspalum laxcum Lam., var. £, rr skuden Dél, Doll p. 85.
Ad Lagoa Santa in plantationibus et pascuis artificialibus; fl. Been

-18.. Paspalum coryphæum Trin., Dåll p. 86. — Ad Lagoa Santa
in silvis; Dec.—Febr. fl. In monte ni da Piedade.

19. Paspalum dénsum Poir., var. ciliatum Doll, 1. c. p. 87. — Ad
Lagoa ere in paludibus virgultosis €e SNS, 5-—-Tupibdales: formans;
fl. Dec.—Febr, — ,,Capim da Colonia Lagoen

20. Paspalum virgatum Linné, Døll p. 88. — Ad Lagoa Santa in
pratis juxta rivulos, m. Oet. fl.: W. In ill ad Mugy das eruzes,

Nov. fl.: Lund. — Var. 7, conspersum (Schrad.) Doll p. 89, Lagoa

Santa.
… 21. Paspalum HANEOR Fliigge, Doll p. 92. — In campis ad Lagoa
Santa frequens; Mart.—Maio fl.

22. Paspalum harer Steudel, Dåll p. 94. — srt sige
in humidis virgultosis ad plantationes: Maydis ete.; etiam in is fre-
quens. Culmi usque ad 8 ped. longi; fi. Apr.—Jun.

… Paspalum eommutatum N. ab Es., Dåll p. 97. — Ad Lagoa
Santa in lacubus, in e MSDE 1—3 ped. prefindis fluitans; fl. Mart.—Apr:

378

24. Paspalum faleatum N. ab Es., Dåll p. 99. — Ad Cachoeira
o campo, Febr. flor.: Lund. Ad Lagoa Santa in campis interdum
inundatis et in campis juxta ripas lacuum; flor. Jan.

25. Paspalum. capillare Lam., Doll p.99. — Ad Lagoa Santa in
viis, ruderatis, cultis etc. frequens; f. Febr.—Apr.

Paspalum platycaulon Poir,., Doll p. 101. — Ad Lagoa Santa
juxta ripas lacus, , vias, in pisttstsnlbus. prope habitationes etc. valde
frequens; fl. Dec. å

27, Pa sale Bie Fliigge, Døll p 103. — Ad Beta Santa
in viis, ruderatis, cultis etc. valde frequens; fl. Jan.—Mart.

Paspalum scoparium Fligge, Doll p. 106, et var. 2, vestitum.
Ad Lagoa Santa in campis tam siccioribus quam humidioribus prope
ripas lacuum frequens; fl. Dee. åg ebr.

29; Paspalum berhe tum N. ab Es., Dåll p.107. — In silvis ad
radices et in alpestribus saxosis montis Serra da Piedade. Ad Lagoa
Santa in silvis et fruticetis, in campis ,,cerrados" frequens; fl. Jan.—Apr.

30. Paspalum dissitiflorum Trin., Dåll p. 112. — Ad Lagoa Santa
in' campis valde frequens; in ,,qu arimadaes" cito apparet; etiam in ripis
lacus; fl. Jul.-—Jan. — In paludibus prov. S. Paulo frequens: Lund.

31. Paspalum imme ks N. ab Es., DéH p. 113. — Ad Lagoa.
Santa in pascuis artificialibus, in virgultis et in solo Kan cæsarum
sat frequens. Fl. Mart.—Apr.

32. Paspalum RSS Dåll, p. 118. — In campis ad Soro-
caba, Febr. fl., ad Curvello, Mart udk mar Ad Lagoa Santa
ubique in campis fre | Dec.— Fr

.… Paspalum chrysoblephare Doll & 119. E.,,Flora Bras" ad La-
goa Santa in campis prope lacum (specimina in herb. meo haud adsunt).

34. Leptocoryphium lanatum N. ab Es., a, genwinum Doll, Doll
p. 120. — Ad Taubaté in paludibus (e schedula; culmi et folia tamen
in speciminibus meis ignis flagrantis vestigiis notata sunt), Nov fl.: Lund.
Ad Lagoa Santa in ripis paludosis et in paludibus, Jan.—Febr. fl.

35. Helopus punctatus Nees ab Es., Døll p. 125. — Ad Lagoa
Santa inprimis in plantationibus Maydis; gramen 3—4-pedale; fl. Jan.

Helopus brachystachys Trin., Dåll p. 126. — Lagoa Santa
in ompis fertilibus, m. Jan. Febr. fl. Ad margines rivuli Riacho fundo,
Mart. fl.: Lund.

87. Panicum filiforme Linné, Dåll p. 129. — Ad Lagoa Santa
(e Fl. ør= in herb. meo nune specimen mi adest).
nicum sanguinale Linné, Dill p. 131. — In arenosis mari-
timis ad Rio de Janeiro, Maio fl., in hortis et pascuis humidis ad
Curvello, Mart. fl. Ad Lagoa Santa in silvis juxta vias, in planta-
tionibus, in fruticetis supra rupes calcareas ete. frequens; fl. Dec.—Mart.
. Panicum adustum N. ab Es., Dåll p. 135. — Ad Lagoa Santa.
& pallescens Doll (in herbario meo). — Lagoa Santa, Dec.—Jan. f.
; Panicum leucophæum H.B.K., Dåll p. 136. Ad Lagoa Santa
Bl. antal rasen in ripis fluminis Rio das velhas etc. valde
— frequens; fil.

379

41. Panicum crus galli Linn., Doll p. 140, var. sabulicolum, p. 142.
— AdLagoaSanta in ripis lacus, in paludibus virgultosis etc. freguens;
5—6-pedale; fl. Nov.—Febr.

42. Panicuwum compositum Linn., Dall p. 146. — Ad Lagoa Santa
in silvis ad rupes calcareas frequens; fl. Mart.—Aprili.

Var. 2, firmwusculum Doll p. 147. — Lagoa Santa: in silvis cæsis
et plantationibus.

43. Panicum setarium Lam., Di ol .147. — Lagoa Santa: in
præruptis juxta vias, in silvarum Jons "tr NREN, ete. valde feguere,
caulibus protikbonkikne radicantibus. Flor. Fe art.

.” Panicum sulcatum Aublet, Doll p.1 SE —. Åd Lagoa Santa
in silvis et fruticetis; fl. Mari ie:

45. Panicum imberbe Beier Dol p. 156. Vide Observ. I, å 158. —
Ad Lagoa Santa in campis, Ka ripis lacus campestris graminosis, in
solo lacustri tempore pluvioso inundato etc. valde frequens. Folia supra
glaucescentia. — Varietas longisetum Doll in cåmpis ,,cerrados' non ustis
m. Nov. florens lecta. Fl. Dec.—Maio. Ad ripas fluminis Tieté prog
S, Paulo, Dec. fi. (Lund). ,,Rabo deé raposo'' Lagoensium.

46. Panicum penicillatum Willdenow, Doll p.160. — Ad bøgor
Santa in campis tam naturalibus quam artificialibus frequens, gramen læte
viride, foliis supra Eee e Res, fl. Jan.— Apr. — ,,Rabo de raposo"
i gns s—5 É
nmicum caudatum Lam., Doll p. 161. — Rio de dn ad
Praia aps: m. Maio fl.: W.

48. Panicum scabri sæde N. ab Es., Dåll p.164. — Ad Rio de
Janeiro in arenosis frequens, Jul. flor.: Lund. Ad S. Paulo in hortis,

ec. fl.: Bk fer

Ø, vestitum Dåll. — Ad Lagoa Santa in virgultis silvestribus super-
rupes here Jan.—Mart. fl

49... Panicwum macrostaclnpum Doll, var. £, Ppatens, 1. c. p. 166—67.
— Lagoa Santa be haud fregere: in solo silvæ cæsæ. Caules
c. 4—5-pedales. lok. Feb i

0. Panicum anus N. ab Es., Dåll p. 167. — Ad Lagoa
Santa: Dec.—Febr. fl.

51. Panicum sphærocarpum Salzmann, Doøll p. 169. — Ad Lågoa
Santa in solo silvæ cæsæ, in pascuis artificialibus sat frequens; fl. Oct.
.—Febr. Ad Rio de Janeiro, m. Maio f. ,,Rabo de raposo" Lagoens.

52. Panicum scandens Trin., Dåll p. 171. — Ad Lagoa Santa in
plantationibus Maydis, in solo silvarum cæsarum, Juni vias et in horti
valde frequens; fl. Jan.—Apr. — ,Rabo de raposo" ;

53. Panicum loliifornie Hochst. Dåll p. 174. — Ad Lagoa Santa
in campis; gramen ecaule repente radicante inter gramina camporum nota-
bile; fl. Jan.—Febr.

: 54, - Panicum eriochryseoides N. ab Es., Dall p. 177. — Ad Lagoa
Santa in campis glareosis apricis frequens; dat incendia camporum mox
Be apparet et floret. Culmi et folia glaucescentia. Fl. Aug.—Nov.

380

55... Panicum Fears N. ab Es., Dåll p. 178. — In campis ad
ripas lacus; fructif. Jul. leetum
6. Panicum schinoehlænd N. ab Es., Doll p. 179. — Ad Lagoa
Santa in campis valde frequens; fl. Die Anr Ad Curvello; ad Tau-
nd.

micum rant Trin., Dåll p. 180. —. Ad Lagoa Santa
migie in SR inprimis i skendne" valde frequens. Fl. Aug.
Febr.

Pål anicum monostachyum H.B. K., Dåll p. 181. — Ad Lagoa
Santa ad viags, in campis frequens; etiam all paludes. Fl. Sept.—Febr.
59. Panicum plantagineum "Link, Doll p. 186. — In plantationibus
juxta ripas fluminis Rio das Velhas al Lagoa Santa frequens; læte
viridis. FA Nov.—Jan. ,,Capim marmelada" Lagoens.
icum Numidianuwum Lam., Doll p. 188. — Glaziou n. 1167.
Sec. ned (m annotationibus) »Capim de Angola" dicitur; au ejipen
12 ped. attingit; fl. Apri
61. Panicum palibelheks Raddi, Doll p. 190. — In silvis prope flumen
: Parahybuna in via inter Petropolim et Juiz de fora; fl. Juni pe

62. Panicum uncinmatum Raddi, Dåll p. 193. — Ad Lagoa Santa
in paludosis virgultosis, in silvarum ladld apricis humidisque, in pinse:
viarum etec.; flor. Dec.—Mart.

63. Fan nmicum maximum Jacquin, Doll p. 202. — Ad Lagoa Santa
in silvis, fruticetis et pascuis fruticosis; fl. Dec.—Mart. ”— Ad Rio de
Janeiro sec. Lund colitur; 3—8 ped. altum; m. Aprili fructif. In monte

' rn m. Apr. Maio fl.: W. — In paludosis ad Caxoeira do
camp o
3 mme latifokum Linné, Doll p. 206. — Ad Lagoa Santa
in silvis et virgultis frequens ; gramen SE 2—12-pedale ramosum, culmis
rassis lignosis; fl. Dec.— Mart.; fruet. Mart.—Maio. — Ad Curvello in
silvis (Lund). Ad Rancbo do Mango. lbnr ln Petropolim, Si AW
virgultis montanis ad Tijuca prope Rio de Janeiro, Jul. fruct.: Lund.
Varietas a cl. Lund in silvis ad S. Carlos, Jan. fl. lecta. In silvis mon-
tanis ad Rio de Janeiro ex. gr. ad berorede: Jul. fl.: Lund; ibid. ad
Praia grande, Maio fr.: W.

65. Panicum rees Poiret, Dåll p. 209, — Ad Lagoa Santa

juxta ripas rivulorum umbrosas m. Nov.—Deec. fl. (W.). In palude ad
i aubaté: Lund, ;
: 66. Panicum pilosum Sw., Dall p. 210. — Ad Lagoa Santa in
silvis, in humidis juxta ripas fluvii Rio das Velhas et aliis in locis humidis
paludosis frequens; fl.” Nov. Mart. — In silvis ad Curvello: Lund.
Prope Petropolim, Maio—Jun. flor. (W.).

s VER HYErRENER see Dåll. — Lagoa Sa

Var. &, latifolium — Lagoa Santa in Sdreue humidis
umbrosis.
— 67. Panicum lazum Sw., Doll p.212. — Ad Lagoa Santa in pa-
ludibus virgultosis et in silvarum marginibus prope' ripas rivulorum; flor.
Oct.—Febr,

381
68. Panicum potamium Trin., Doll p.214. — sov ag Santa: ad
margines SØDE et in ÆRE D, fregieng; flor. Dec.—Fe
um Cayennense Lam., var., Doll p. 219. see Santa:
Frans ubi sete Yilgs 2— Sr rl sed etiam in campis
i Rank Føj es gå in paludibus; flor. Dec,—Apr. — In campis
et in locis cultis ad Cu

70. mcum Mazim HR Sehrad., Døll p. 221. — Ad Lagoa
Santa in plantationibus Maydis, in frotiostis silvestribus; fl. Nov.—Febr.,
fr, m. Mart.

71. Panda rude N. ab Es., Doll p. 223. — In silvis Er re
Serra da Piedade frequens, Jan: Febr. sy et ad Lagoa San

Pamnicum ovuliferum Trin., Doll p. 226. — Ad ha Hands
in iklg juxta viam (e Fl. Bras., nunc in herb. meo non adest specimen).
…… Pamicum glutinosum ran Dåll p.227., — Lagoa Santa (e Fl.
Bras. ; Jens nunc in herb. meo non adest).
nicum discolor Trin., Doll p. 227,.— In marginibus silvarum
montis Far da Piedade. — Ad Lagoa Santa in silvis, in BRET
culis prope næse silvarum sat frequens, m. Nov.—Febr. fl.; gram
er tyr 8 ped. alt.).

75. nicsin viraniøide HEN K., Dåll p. 228. — Ad DRE
Santa Ske ripas fluvii Rio das Velhas im solo silvæ cæsæ, m. Jan
Febr. fi

…… Panicum olyroides H. B. K., Dåll p. 229. — Ad Lagoa Santa
in campis, inprimis »cerrados'"' dictis valde harer fl. Jan.— :

77. Panicum Feer s Lam., Déll p.231. — Ad Lagoa Santa in
silva prope ripam lacus; Dec.—Febr.

78. Panicum vilfoides Trin., Dall p. 232. — Ad Lagoa Santa in
paludibus, juxta ripas lacuum fregudns; fl. Nov.—Febr.

79. Panicum devipiens Nees, Doll p. 237. — Ad Lagoa Santa in
campis humidis juxta ripas lacuum, Oct.—Maio fl.

0. Panicum caricoides N. ab Es., Doll p. 239. — Ad Lagoa
Santa in es . Sept. Oct

81. nicum hians Elliott, Dåll p.240. — In humidis et pratis ad
Lagoa Santa vulgaris; fl. ere,

2 um Melinis Trin., Doll p. 241. — Ad Lagoa Santa

(8 in

frequens; fl. Maio et Nov. — Multis in locis inter Lagoa Santa et Rio de
Janeiro a me skeer est species hæc. ,,Capim gordura v. Capim
mellado' incol.

Panicum macranthum Trin., Dåll p. 243. — Ad Lagoa Santa
in campis valde frequens; post incendia camporum cito apparet et flores
fert; folia sordide viridia; fl. Jun.—Jan ;
É 84. Panicum Sciwrotis Trin., Dåøll p.250 et variet. 2, molliusculum

Dåll. — Ad Lagoa Santa in sålvig: fl. Jan.—Febr.
85. Panicum rugulosum Trin., Dåll p. 258, var. gla abrescens et var.
ØB; pubescens Dill. — Ad Lagoa Santi in silvis, fruticetis, paludibus
virgultosis etc. valde frequens; fl. Nov.—Febr.

Melo frnetik

382

86. nicum. cyanescens N. ab Es., Doll p. 262. — Lagoa Santa.
in lacubus, in ipsa aqua et in ripis crescens, valde frequens; in paludibus
ad Sorocaba et Taubaté: Lund. Ad Serra da Piedade in alpe-
stribus saxosis,

Nar. DB, Fenertylbe: — Lagoa Santa; flor. Nov.— Apr.

1.… Pan N. ab Es., Dall p. 271. — Ad Lagoa
Santa in salt tam reven ere lacus quam sterilioribus argil-
losis. — In campis ad Curvello, et ad Mugy das Cruzes, ubi valde
| Fredusne: æe: Fl. Nov.—Mart.

anthus inconstans Doll, p. 284. — Ad Lagoa Santa;
fl. Jan. Febr. In alpestribus saxosis mont Serra da Piedade.

9. Ichnanthus. calvescens DGU, var. 2, scabrior Dall, p. 286, — Ad
Lagoa Sine: (e Fl. Bras.; in herb»x meo nunc non adest specimen).

90. Ichmanthus bambusiflorus Doll, p. 288. — bag Lagoa Santa
in silvis hine illine, ,,Capim KS drak appellatus; fl. Nov.—Febr.
Gramen prægrandis, ramosus, culmis multipedalibus dd Be 12, altis).

91. Ichnanthus pallens (Sw.) Dåll, 1. ec. p. 290. — Juiz de fora,
Jun. fl.: Ad Lagoa Santa in solo silvarum, in plantationibus
Maydis etc. de frequens; flor. Dec.—Aprili. — In ala ad Curvello:
Lun

92. Ichmanthus candieans (N. ab Es.) Dåll, var. 2, virescens mye
l. c. p.292, et var. <=, velutinus. — Ad Lapos Santa in silvis e
me Bek lacus et rivulos frequens; gramen 2—5-pedalis. Flor. ser
98. Tønnes Sen eng Dål,, 1. c. p. 298, var. 2, glabratus Doll.
— Ad Lagoa Santa in pascuis virgultesis humidiusculis; folia læte
viridia; fl. Frø
Te "sst Minarum Dåll, 1 c. p. 294, — Ad Lagoa Santa
in fraticetis et silvis, inprimis super rupes calcareas sitis; fl. Dec.—Mart.
95. Fylathræsya petrosa Dåll, 1. e. p. 296. — Åd Lagon Santa in
campis; fl. Febr k
96. Arundinella Brasiliensis Raddi, Dåll p. 298. — In campis inun-
datis ad Curvello et ad Lagoa Santa (e Fl. Bras., in herb. meo nune
non adest specimen).
Arundinella Martinicensis Trin., Doll p. 299, — Ad Lagoa
Santa in paludosis virgultosis; fl. Sept el ;

98, Cenchrus echinatus Linné, Dåll p. 310. — Ad Lagoa Santa
om enltis, m cempis prope habitationer humanas etc. frequens; fl. Ocet.—
Jan. Glaziou: 1238,

Cenchrus tribuloides Linné, Doll p. 311. — Botafogo ad vias,

100. dd latifolia Linné, Doll p. 316. — Ad Lagoa Santa in
silvis et virgultis sicciuseulis super rupes calcareas, in silvis et pascuis

DE tegnene; eulmis pluripedaålibus ramosis. Ad Juiz de fora, Jun.
di) Dal!

Var. f, Peers ed, i) Dåll — In monte Coreovado, Salg fl.
"Ad Lagoa Santa; ec.—Febr.; fructif. m. Febr.
101... Olyra ss Willdenew. Dal p- 37 — Åd Lagos; Santa

383

in silvis frequens, 3—4-pedalis; fl. Oct.—Jan. — ,,Capim tapeirada (?)"
Lagoens.

102. Olyra ciliatifolia Raddi, Dill p. 321. — Ad Lagoa Santa
in silvarum locis humidiusculis arabrosde frequens; bipedalis; fl. Dec.—Jan.

103. Olyra micrantha H.B. K., Doll p. 323, — Ad S. Carlos in
silvis, Jan. fl.: Lund. Ad Lagoa Santa in silvis, culmi erecti, haud
ramosi, ad decem ped. alti; re z4 — Febr. — In monte Tijuca, Jul. fl,:
Lund. ,,Cresciume" Lagoe

104. ae Ppaucifolia slige Doll 327. Ad Lagoa Santa, Dec, fl.
(sec. Fl. Bras.; in herb. meo nunc non adest specimen

105. Olyras sp. alia ad Lagoa Santa in solo altre lecta ob flores
fem. deficientes haud certe determinanda.

Manisuris granularis Sw., Doll .330. — Ad Lagoa Santa

in Semi artificialibus inter Prnicudk Melinis frequens, in ,,rogas', solo
silvarum cæsarum etc; culmi 2—4-pedales; flor. Jan.,—Mart.

(Species sequentes in Floræ Brasiliensis fase, 79, an. 1878, enume-
ratæ sunt.)
Trib. IV. Stipaceæ.

1. Aristida Dekne Gr Dåll p. 13. — Ad Taubaté hine illine
maxima gns et. fl: Lu
: .… AÅristida tincta PL et Rupr., Dåll p. 17. — Ad Lagoa Santa
in campis cerrados valde frequens, fl. Jan. — Mart

3. Aristida recurvata H. B.K., Déll p. 18. — Ad Lagoa Santa

ida Sanctæ Luziæ Trin., Dåll p.20. — Ad Lagoa Es
in bekraule viarum, in fossis argillosis ete. "En Fl. Jun —Nov.

Trib. V. Agrostideæ.

1. Vilfa aenea Trin., Doll p. 33. Ad Lagoa Santa in 'campis
valde eee ye in campis ustis post incendia cito apparens et
florens; fl. .—Nov.

2. fa tenacissima H. B.K., Doll p. 36. — Ad Lagoa Santa
juxta vias, in plantationibus ete.; fl. Mart.— Apr.

3. Vilfa rupestris Trin , Dall p. 36. — Prope cacumen montis Serra
da Piedade in altit. c. 6000 ped.; m. Jan. Febr. flore

4. Perieilema Brasilianum Trin., Dill p. 42. — rE Lagoa Santa
in fruticetis apricis super rupes ealesress sitis; fl. Febr.— Apr.

Trib. VI. Arundinaceæ.
0 Donax L., Doll p.47. — Ad Lagoa Santa in hortis;
»Canno nj kals appe
2. Gynerium snecherisker RH B. K., Dåll p. 50. — Ad Lagoa
Santa in ripis fluminis Rio das Velhas; gramen giganteum multipedale.
La

384

Trib. VII. Chlorideæ.

1. Chloris radiata Swartz, Dill p. 63. — Ad Lagoa Santa in
hortis, so yggentel ad vias ete. frequens; fl. Dec.—Apr. — In hortis
ad Cir yolde: Lund. — , Flor de gramma' Lågoens; ,,Pé de gal-
linhaff ad Curvello ex Lund.

Chloris polydactyla Sw., Dåll p.67. — Ad Lagoa Santa im
campis fertilioribus; fl. Jan.—Febr. ,,Pé de gallinhaf incol.

3. enig mera he Bys , Dåll p.70. — In pratis humidius-
culis ad Hyt

Å. "DEDSÅ cirrosum ge Dill p. 72. — Ad Lagoa Santa in
campis frequens; fl. boy MER —ÅApr. — In campis ad Curvello:
Lund

5. Ctenium Chapadense Doll, p. 73. — Ad Lagoa Santa in campis
segl frequens; fl. Febr.—Apr
Microchloa setacea R. Br Dåll p.75. — Ad Lagoa Santa in
VIS, Så habitationes humanas etc. fogusns; fl. Jan.—Febr. — Ad catar
rhactem fluvii Tieté prope Hytuå: Lund.
ymnopogon rigidus Dol, 1. c. p. 80. — Ad Lagoa Santa, m.
Febr. : in campis

ogon lævis Nees, varietas; Doll p. 80. — Ad Lagoa
Satita in nens flor. Mart.—Apr.

9, Dactyloctenium mucronatum Willd., Dåll p.87. — Glaziou no.
1245. — In via ad Engenho velho prope Bio de Janeiro, Maio—Jul. fl.:
Lund.

10. Eleusine indica Gårn, Doll p.86. — Ad Lagoa Santa LER

in viis, ruderatis, cultis ete. forts ntissima; fl. Nov.—Mart. bi
… circa Rio de Janeiro frequens; in hortis ad Curvello: BE — Pe
de gallinha' Lagoens.

11. Leptochloa Domingensis Trin., Dåll p. 92. — Ad Lagoa Santa
in plantationibus Maydis, in ripis fluminis Rio das Velhas, in silvis ete.;
fl. Nov.—Apr. i

Trib. IX. Avenaceæ.

1. Avena orientalis Schreber. — Ad Lagoa Santa in horto Lundii

observata; semina verisimiliter casu ex Europa introducta; fl. Sept.—
ristachya chwrysothrix Nees ab Es., Døll p. 105. — In campis

ad Hytu maxima copia; Febr. fl.- d.

3. Tristachya leiostachya Nees ab Es, "Døll p.106. — Ad Lagoa
Santa in campis fertilioribus (,,cerrados") ; freqindl vulgo 4—5-pedalis;
fl. Dec.[—Jan. — In campis S. Pauli Maio—Jul. f.: Lund.

Trib. X. Festucaceæ.
1. Eragrostis lugens Nees ab Es., Dåll p. 140; var. 2, glabrescens.
— Ad Lagoa Santa in campis, in solo sieco ad ripas lacus; fl. Nov.—
Febr. In campis paludosis ad Taubaté, Sorocaba et Mugy ubi magna
DE

. tolk in locis 'eultis ad Curtelles I

385

A. Fyligrostis articulata Nees ab Es., Doll p. 141. — Ad Curvello,
ad vias; ad Lagoa Santa in campis, cultis; fl. Jan.—

Kragrostis seminuda Trin., Døll p. 142. — In eampis ad Lagoa
Santa (sec. Fl. Bras. nune in bølle meo non adest specimen).

4. Eragrostis reptans Nees ab Es., Doll p. 148. — Ad:Lagoa
Santa in pascuorum locis humidiusculis, in ripis'laeuum graminosis, ad
vias, in præruptis et fossis etc. valde frequens; fl. ab Oct. In solo lacus
exsiccato in silva prope facenda de Santa Cruz (ad Rio de Janeiro):
Lund.

Eragrostis rufescens Schult., Dill p.151. — Ad Lagoa Santa
in solo sicco ad ripas lacu um, in dans »cerrados"" våde frequens; fl. Nov.
vello.

rt i:
6. Eragrostis Vahlii Nees ab Es., Doll p. 154. — Ad Lagoa Santa
in plantationibus Maydis (,xogas”), in ar ad vias frequens. Flor. Dec
, Maio, Jun

oefig ciliaris Link, Doll p. 155. — In arenosis circa Rio"
de jynsir fruer (Lund).

Hordeum vulgare Linné; sub nomine ,,Cevada' ad Lagoa Santa
interdum culta.

Sorghum sp. (sub nomine ,,Milho de Angola") ad Lagoa Santa
colitur, haud ke: coluntur T'riticum vulgare et Secale cereale.

E sectionibus Bambusearum, Rottboelliacearum et Biker, onearum
mihi adsunt species c. 30 quæ ad floram Lagoensem pertinent, sed adhue
haud determinatæ (Chusquea, Bambusa, Rottboellia, Andropogon, Erio-
clhrysis Cayennensis Beauvois (quæ species in paludibus froqnentissinn
est) et aliæ, inter quas gramen ab incolis ,,Sapé" appellatum). Hue per-

Taquaruct, døve Taquarilha, Canna brava etc. His speciebus
additis numerus graminum circa Lagoa Santa crescentium circa 170,
probabiliter nnbbtå altior est, quia species plures sine dubio a me haud
observatæ sunt.

amina pluria, nomine incolis cognita, sterilia solum mihi adsunt,
ex. gr. Capim puba.

Tabularum explicatio.

Tab. IV.
Taccarum Farsengssnne Engl.
Flynn cataphylla et folii bette, GE lg magnitudinis naturalis.

Folii lamina ”/s magnitudinis ;
Spadix, 7/3 magnitudinis naturalis, a inflotøcentis feminea, b inflores-
centia mascula.

4. Diagramma floris feminei.

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1879—80. 25

386

5. Flor femineus, staminodiis 4 remotis, seeded en,
6. Gynoeceum longitudinaliter sectum (?/,

re Ovulum (8/ 1

. Flor masculus,, e regione infima inflorescentiæ masculæ, staminibus 7

liberis, magnitudine naturali
9. 10. Sectiones transversales florum masculor
1. Flos masculus, e regione media BES masculæ,
synandrium formautibvs, magnitudine naturali,
12. Synandrii sectio transversalis dd
Analyses delin. A. Engler

Tab. V.
Il rmg., magn. nat.
Ejusdem rudbed a basi visus; geni auct.
llex Lagoensis Warmg., magn. n
Ejusdem fruetus; magn. auetus.

ent fad 2 M-re

Tab. VI.

1—4. Maytenus Lagoensis Warmg.

Flores magn. auet.

Ovarium et discus long. mg

Fructus maturus, magn. na

"ise lbikr gonoclados Var. se Warmg.
Tlex Glaziovico Warm. magn. nat.

Ejusdem es | En dne

Idem a bas

Po STE 9020

staminibus

387

Om Lanius major, Pall. og dens Forekomst her
s i' Landet.

.
Af
J. Reinhardt.
(Meddelt den 5te Marts 1880.)

Der "har i Løbet af de sidste Aar hyppig været Tale om en graa
Tornskade, som skal adskille sig fra den sædvanlige Lanius eæcubitor
ved kun at have et enkelt hvidt Vingespejl, og i hvilken man har
trot at gjenkjende den af Pallas i Zoographia Rosso-Asiatica beskrevne
", Lanius major. Men medens der er kommet mange Beretninger om
—… denne Tornskades Forekomst i Nabolandene baade nord og syd for
08, har man hidtil ikke set noget om, at den ogsaa er bleven iagt-
taget her i Landet. .

At denne saakaldte LZanius major dog virkelig ogsaa forekommer
| hos os, vise imidlertid to Stykker i Museets danske Fuglesamling,
E. som begge endnu have yderst svage mørke Bølgelinjer paa Brystet
og derfor ikke kunne være ganske udfarvede, og som begge ere
komne mig friske til Hænde, saa at jeg ved anatomisk Undersøgelse
har kunnet forvisse mig om deres Kjøn. Det ene Exemplar, en
Han, er skudt den 23de Januar 1874 i Lerchenborg-Have her paa
Sjælland og foræret af Hr. Kjøbmand O. Lund i Kallundborg; det
andet, en Hun, er skudt ved Katballegaard i Nærheden af Viborg
den 18de April 1875 og” åkjænket af Hr. Proprietær Knudsen.
" Hunnen har ikke mindste Spor til noget hvidt Spejl paa Armsving-

388

fjerene; men hos Hannen er der ligesom en Begyndelse dertil, idet
Yderfanerne af de første Armsvingfjer ved Roden have en ganske
lille hvid Plet, som dog saa aldeles skjules af Dækfjerene, at det
endog er vanskeligt nok at faa Øje paa den, naar man løfter de
sidstnævnte Fjer i Vejret paa den udstoppede Fugl. Begge Exemplarer
stemme ikke blot nøje med de nyere Beskrivelser af ,,Lanius major",
men en Sammenligning med en aldeles udfarvet Tornskade fra det
evropæiske Rusland, der ganske vist er den Form, som nu for Tiden
gaar under det nysnævnte Navn, viser afgjørende, at de tø danske
Exemplarer ere den selv samme Fugl og kun sandsynligvis lidt
yngre Individer, som endnu have svage Rester af Undersidens
mørke Bølgelinjer tilbage.

Til disse faktiske Oplysninger om de tvende Fund vil jeg
knytte nogle Bemærkninger om Pallas' Beskrivelse af hans Lanius
major og om den Tornskade, i hvilken man mener at se denne Art.
g Da den længe forsinkede Udgivelse af Zoographia Rosso-Asiatica")

endelig gjorde Ornithologerne bekjendt med Pallas” Beskrivelse af hans
Lanius major, vandt denne ny Art unægtelig ikke megen Tiltro, men
blev ganske almindelig slaaet sammen med Lanius excubitor. Naar
" enkelte Forfattere antoge den for at være forskjellig fra den store
" Tornskade, trode de enten, at den rimeligvis faldt sammen med Lanius

ny me Brno var, som bekjendt, allerede bleven trykt 1811,
men kom først 1831 i Boghandelen. Imidlertid havde Pallas, som
henlevede sine paven Dage i sin Fødeby Berlin og døde der den 8de
Septbr. 1811, kort før sin Død faaet Værkets første Del og nogle faa
Ark af kid tilsendt fra St. Petersborg, og dette Exemplar gik fra
ham over i K. A. Rudolphis Eje. Selv om slet ingen flere Exemplarer
skulde være komne ud blandt Folk inden 1831, behøvede Værket altsaa
ikke at have været aldeles ubekjendt lige indtil dette Aar, og man vili
Literaturen finde Spor af, at dette heller ikke i strængeste Forstand har
været Tilfældet; men Pallas' Lanius major synes dog selv i Tyskland
ikke at være bleve bekjendt førend ge Værket kom i Boghandelen;
thi C. L. Brehm vilde vistnok ikke i sin i 1831 udgivne ,,Handbuch
der Naturgeschichte aller Vågel Dbutschlan €£ have givet en der op-
stillet, men ikke holdbar Lanius-Art Navn af major, dersom han
havde vidst, at Pallas allerede en Snes Aar tidligere havde gjort Brug
af dette Artsnavn.

389

borealis, Vieill,”), eller at den vel maatte staa denne nær, men dog
snarest være en fra den forskjellig Art. Fuglen selv forelaa imid-
lertid ikke til Undersøgelse, man havde længe kun Beskrivelsen i
Zoographia Rosso-Asiatica at holde sig til, og denne blev ikke blot
.forstaaet paa forskjellig Maade af forskjellige Læsere, men der haves
Exempel paa, at endog samme Forfatter til én Tid har trot: at
maatte slutte af den, at Pallas' Fugl havde manglet et hvidt Spejl
paa Armsvingfjerene, og til en anden Tid har ment, at Beskrivelsen
… dog ikke udelukkede Tilstedeværelsen af et saadant Spejl.

Allerede heraf tør man formode, at Pallas' Beskrivelse maa
være vanskelig at tyde, og gjennemgaar man den i det enkelte,
forekommer det mig rigtignok ogsaa at være Tilfældet.

Det var derfor et væsenligt Skridt til Sagens Opklaring, da
først G. Radde paa sin Rejse i det sydlige Øst-Siberien traf en graa

Tornskade, hvis hvide Vingespejl var indskrænket til Haandsving-

fjerene,?) og da en halv Snes Aar senere ogsaa Cabanis kunde frem-
lægge siberiske Exemplarer af den samme Tornskade, samlede som
det synes i Omegnen af Baikal-Søens Sydende?). Begge vare enige
i at anse denne Tornskade for Pallas' Lanius major, altsaa enige
tat forstaa Pallas” Beskrivelse af denne Fugl saaledes, at den ind-
skrænker Vingespejlet til Haandsvingfjerene; men for Resten gik
deres Opfatning i modsat Retning. Raådde mente, at den hele
Forskjel mellem den af ham iagttagne og undersøgte Fugl og Lanius
excubitor indskrænkede sig til, at det hvide Vingespejl hos den

1) Den første, som (i alt Fald paa en Maade) har slaaet Lanius major,
Pall. sammen med L. borealis, Vieill., turde være Gloger i sin ,,V0!
Naturgesch. d. Vogel Europas" freden 1834). Men iubefg He dørolee
er kun en Følge af, at han betragter Lanius excubitor som en tem-
melig omskiftelig Art, til hvilken han henregner, foruden den typiske
Form, baade begge de ovennævnte Årter og desuden Lanius meridio-

nalis, Temm., og den er derfor sense taget det foreliggende Spørgs-

maal uvedkommende.
?) Reisen im Siden von Ost-Sibirien i. d. I 1855—1859. inel. Bd. H.
Die uger al Ornis d. stidåstlichen Sibiriens. St. Petersburg. 1863.

S.
By mrk mumlede XXI. Jabrg. Vierte Folge. 1. Bd. (1873). S. 77.

390

første i Reglen ikke naar ud over Haandsvingfjerene, saaledes som
den sidstes. Men da hån tillige fandt, at det hvide Spejl dog
undertiden fortsatte sig hen ogsaa paa den første Armsvingfjer, og
da han ansaa det for sandsynligt, at en større Række Exemplarer,
end der stod til hans Raadighed, vilde frembyde yderligere Overgange
til det hos L. eæcubitor stedfindende Forhold (en Formodning, som
senere andres Iagttagelser ogsaa have bekræftet), vilde han ikke er-
kjende Pallas' Lanius major som en fra førstnævnte forskjellig Art.
Professor Cabanis, som synes kun at have havt Exemplarer for sig,
påa hvilke Vingespejlet var indskrænket til Haandsvingfjerene alene,
hævdede meget bestemt, at Radde tog fejl heri, og at ,,L. major
hat mit eæcubitor nichts zu schaffen, sondern ist von diesem durch-
aus verschieden dureh den einfachen weissen Spiegel". !)

I at henføre deres énspejlede siberiske Ternskade til Pallas”
Fugl synes de to ovennævnte Ornithologer ganske almindelig at
have faaet Medhold, skjøndt visse Udtryk i Beskrivelsen i Zoographia
Rosso-Åsiatica (saasom: ,,uropygium crissumque alba") rigtignok
ikke synes at støtte Henførelsen, og denne derfor maaske heller
ikke kan siges at være hævet over enhver Tvivl. Derimod er der
neppe endnu opnaat Enighed med Hensyn til Fuglens Ret til at
gjælde for en selvstændig Art, skjøndt Prof. Cabanis' Anskuelse
gariske vist har vundet megen Tilslutning, især i Tyskland.

I sin i Journal f. Ornithologie meddelte Redegjørelse for Pallas'
og sin egen Lanius major oplyste Prof. Cabanis tillige, at Berliner-
museet besad en gammel fuldt udfarvet Han af denne Art, hvis
Underside var ganske hvid, uden Spor af Bølgelinjer, og som var
skudt ved Wolgafloden og saaledes afgav det første sikre Exempel
paa, at Fuglen havde vist sig i Europa. Den første af disse
Oplysninger forekommer mig at have megen Interesse, da der deraf
følger et let paaviseligt Skjelnemærke mellem den paagjældende
Fugl og den nordamerikanske Lanius borealis, der, som man véd,
beholder Bølgelinjerne hele Livet igjennem; den anden, som senere

DD) Jorn. f-Ormtk: £ 1878: S. 75;

a
É
j
Ø
3
E

391

er bleven gjentaget"), turde derimod dog kun i en noget uegenlig
Forstand være ganske rigtig. I det herværende Museums danske
Fuglesamling har der allerede. fra 1821 af været opstillet en for
nogle og tredsindstyve Aar siden i Holsten skudt Tornskade,
som er denne Pallas' og Cabanis' Lanius major. Den har ikke
mindste Spor til hvidt ved Roden af Armsvingfjerenes Yderfane;
Bølgelinjerne paa Undersiden ere meget iøjnefaldende; Kjønnet
kjendes desværre ikke. Dette Exemplar har imidlertid aldrig
været omtalt paa Tryk og kan maaske derfor ikke ved denne
Lejlighed komme i Betragtning. Men selv om saa er, omtaler jo
dog Radde allerede i sit Rejseværk udtrykkelig en Han af Formen
»major" fra Omegnen af St. Petersborg?); jeg ser slet ingen Grund
til at betvivle Rigtigheden af denne Angivelse eller befrygte em
Misforstaaelse, og her er altsaa i alt Fald et Tilfælde, som er ældre
end det, hvilket Prof. Cabanis antager for det første sikre.

Men adskillige flere kunne vistnok påavises. Efter at Prof.
Cabanis havde henledet Opmærksomheden paa Forekomsten af Lanius
major ,,som Gjæst”" i Evropa, er der i de følgende Aar kommet
flere og flere Meddelelser om, at den er bleven truffet påa
mange forskjellige Steder; de skudte Exemplarer løbe op til flere
Dusin. Der vil neppe kunne anføres noget, som kunde bringe en
til i den Anledning at tænke paa en i den nyeste Tid begyndt
Indvandring, og paa den anden Side maa det synes paafaldende, om
en Fugl, som nu mange Steder træffes ikke .saa sjelden, og som
derhos er let kjendelig, tidligere skulde være bleven overset i vor
i ornithologisk Henseende saa længe og saa ivrigt gjennemsøgte
Verdensdel. Det er imidlertid vistnok heller ikke Tilfældet. Fuglen
er, saa vidt jeg kan se, omtalt i flere Værker om den europæiske
Ormis, selv om man ikke har tænkt paa at søge Pallas' Lanius
major i den. Naar saaledes f. Ex. Degland og Gerbe i deres

1) Journ. f. Ornith. XXUIL Jabrg. Vierte Folge. 3. Bd. (1875). S. 345: ,,L.
major Pall. als europåischer Gast".
rl 8. 276,

392
Diagnose af Lanius eæcubitor skrive ,,un ou deux miroirs blåncs
sur Vaile" og i den udførlige Beskrivelse forklare disse Ord saa-
ledes ,,le plus ordinairement avec deux taches d'un blanc pur sur
les rémiges primaires et secondaires, quelquefois avec une seule
tache sur les primaires", naar de endelig spørge, ,,;ne pourrait-on
pas regarder comme un fait accidentel Vabsence d'une des deux
taches blanches de Vaile?"1), saa er det klart, at Forekomsten her
i Evropa af en énspejlet, men iøvrigt med Lanius eæcubitor
overensstemmende Tornskade har været dem vel bekjendt. Det
samme tør man for de engelske Ornithologers Vedkommende slutte
af.den i fjerde. Udgave af Yarrells britiske Ornithologi optagne Be-
mærkning af Hr. R. Gray, at næsten alle de skotske Exemplarer
af Lanius eæcubitor, som han havde set, kun havde et enkelt
Vingespejl og en med mørke Bølgelinjer forsynet Underside.”) Men
dels saa man, som Degland og Gerbe, tilfældige Varieteter i disse
énspejlede Exemplarer, dels betragtede man dem, og naturligvis såa
meget hellere, som allerede deres bølgestribede Underside tydede
paa, at de rimeligvis ikke vare helt udfarvede, som unge Fugle af
den typiske Lanius excubitor, og saaledes var ogsaa den i det
foregaaende omtalte, énspejlede holstenske Tornskade bestemt, da
Museet i sin Tid fik den. Man trode almindelig, at Armsving-
fjerepes Spejl kun fremkom gradvis, skjøndt i alt Fald Spor til det
»Som oftest" kunde paavises; og at dets Mangel eller rudimentære
Beskaffenhed betegnede de ganske unge Fugle; saaledes finder man

1) C. D. Degland & Z. Gerbe, Ornithologie européenne. 2. Ed. Tome I.
Paris, 1867, S. 221—222.

?). Yarrell, a History af British Birds. 4. Ed. revised by A. Newton. Part.
IM, Febr. 1872. S. 203:

I 3. Udgave af Nilssons Skand. Fauna, Foglarna, 1. Bd. (Lund

1858) læser man S. 276 i Diagnosen af i FRR excubitor ,,vingarna
svarta med enkelt eller dubbel hvit flick i Midten", men i selve Be-
skrivelsen hedder det rigtignok kun ,,vingarna svarta med en stor
dubbel hvit flåck i midten" uden at der tilføjes noget om, at Dobbel-
pletten kan indskrænkes til en enkelt; imidlertid synes dog Diagnosen
at vise, ad Nilsson maa have set Exemplarer uden bilig påa Arm-
svingfjeren

393
det allerede hos Naumann"), og den samme Anskuelse træffer man
hos Dresser og Sharpe?) og i den af Newton besørgede 4. Udgave
af Yarrells Værk 2).

Men jeg kan rigtignok ikke tro, at det forholder sig saa-
ledes; thi i den herværende Samling findes der en i sin Tid af
min afdøde Fader fra C. L. Brehm tilbyttet Unge af Lanius ex-
cubitor, som i det mindste gjør det meget usandsynligt, at den
større eller mindre Udvikling af Spejlet paa Armsvingfjerene har
noget med Fuglens Alder at gjøre. Det er en ved Renthendorf i
Juni 1822 fanget Unge i Rededragt, efter Indsenderens Angivelse
en Hun, hvis Halefjer endnu ikke ere voxede ud til deres fulde
Længde, men alligevel er Armspejlet allerede tilstede og ligesaa
udviklet som Pletten .paa Haandsvingfjerene. Det strækker sig
ligesom hos den gamle Fugi over de første fem Armsvingfjer, ind-
tager paa den foldede Vinge en Længde af henved 15 Millim., maalt
fra Udspringet af Fanernes Dunstraaler, og naar bag til et godt
Stykke forbi Alula omtrent hen i Linje med Midten af Haandsving-
fjerenes Spejl, ganske som hos mangen en udvoxen Lanius eæcubitor,
hos hvilken Vingeplettens Størrelse, som bekjendt, kan være noget
forskjellig.

Denne Unge synes altsaa at vise, at de to Spejl hos Lanius
eæcubitor ere tilstede fra den tidligste Alder af; en yderligere Be-
styrkelse heraf tør man vel se i en rigtignok kortfattet Underret-
ning, som Hr. R. Collett har modtaget af Hr. Meves i Stokholm
om, at denne -sidste besidder Redeunger saavel med to som med ét
Vingespejl!), og det forekommer mig efter disse Erfaringer at være
en tilladelig Slutning, at slige som unge Fugle af den typiske Lanius

1) Naturgesch. d. Vogel synger 2. Bd. Die jungen Vågel
TR 5: er weisse Fleck an den Wurzeln rr ends ist viel
kleiner und nur iber & Sala zehn Federn verbreitet"”.

?) Notes on Lanius exeubitor and its Allies i Proc. Z0ool. Soc. af London,
1870, S. 591. — A History of the Birds of Europe. Part I. London,
March, 1871.

"”1-L6 SB, SE

+) Archiv f. Mathem. og Naturvid. udg. af S. Lie, Worm-Miiller og G
O. Sars. 4. BE 3. H SB: 2/0

394

excubitor tydede Tornskader, som f. Ex. Naumann og R. Gray have
havt for sig, og som enten ganske have manglet Armspejl eller kun
havt en svag Antydning dertil, heller ikke faa et sligt ved senere
Fældninger.") Men hvis dette er rigtigt, hvad kunne de da vel
være uden netop den Form, man har kaldt Lanius major, og maa
denne ikke antages stedse at være forekommet paa mange Steder i
det centrale og nordlige Evropa ?

Medens det forekommer mig at fremgaa af alt, hvad der fore-
ligger, at Vingernes Farvetegning baade hos den typiske Lanius
major og de den nærstaaende, men hvad Armspejlet angaar mere
eller mindre afvigende Former allerede i Rededragten i alt væsen-
ligt er som den viser sig i den senere Alder, er det dog ikke
derfor med det samme afgjort, at man blandt disse. Tornskader
. skarpt kan skjelne to Arter, en Lanius eæxcubitor og en Lanius major,
eller overhovedet sikkert, hvorledes disse indbyrdes mere eller mindre
afvigende Former snarest skulle opfattes.

Mit eget Materiale tillader mig imidlertid ikke at give noget
væsenligt Bidrag til Spørgsmaalets Besvarelse; thi af de fire én-
spejlede Exemplarer, som staa til min Raadighed, ere de tre (og
deriblandt en aldeles udfarvet Fugl med ren hvid Underside) typiske
Repræsentanter for Cabanis' Lanius major uden Spor til hvid Arm-
plet, det fjerde har kun et højst ubetydeligt Spor til en slig, og
egenlige Overgangsformer har jeg ikke selv set. Madske er Sagen
heller ikke endnu moden til nogen endelig Dom. Men fra de fra
forskjellige Sider fremkomne Indlæg i Sagen at slutte (blandt hvilke
navnlig Hr. R. Colletts”) forekomme mig omhyggelige og paa Grund

7). Efter at denne Meddelelse var gjort i Foreningen, har Aprilheftet af
»Ibis' f. d. A. bragt Slutningen af Hr. H. Seébohms ,,Contributions to
e Ornithology af Siberia"", hvori Forfatteren værner t Hr. Dresser
besidder en Redeunge af Jrikår excubitor fra inn hos engene
»det hvide paa Armsvingfjerene er ligesaa udviklet som paa typisk
…… Skind af den gamle Lanius excubitor Lin.” (S. 185). Han Aner
… heraf ligesom jeg af det herværende Exemplar, at den hvide Armplets
Størrelse ikke er ,,a question af age”, (Senere Tilføjelse).
z) Feer Mathem. og Naturvid. 4. Bd. 3. Hefte. S. 271—279.

395

af det betydelige Materiale meget oplysende) synes det mig, at der
ikke er stor Udsigt til, at Cabanis' Lanius major vil kunne opret-
holdes som en egen, fra eæcubitor forskjellig Art.

Jeg deler Hr. Colletts Mening, at Halefjerenes, og navnlig
den yderstes, Tegning ikke kan afgive nøgen paalidelig Forskjel
mellem en Lanius eæcubitor og en Lanius major, men at den er
vexlende hos begge, og at der neppe er noget bestemt og stadigt
Forhold mellem den hvide Farves Udbredning paa den ydre Styre-
fjer og Forekomsten af 1 eller 2 Vingespejl. Jeg har i to Til-
fælde hos ,,Lanius major" set den yderste Styrer forskjellig paa
hver Side af Halen, og hos en typisk L. eæcubitor med ren hvid
Underside har jeg fundet den yderste Styrers sorte Farve mere
udbredt end hos en Lanius major fra Katballegaard , som endnu
havde mørke Bølgelinjer paa Undersiden.

Man vil saaledes vistnok i ethvert Tilfælde være indskrænket
til at søge Forskjellen mellem en Lanius major eg en Lanius ex-
cubitor i Vingespejlene. Men det er for det første klart, at der er
en ganske jævn Overgang fra den fuldkomne Mangel paa Armspejl
til en meget ubetydelig hvid Plet ved Roden af den første Arm-
svingfjers Udfane alene. Hr. L. Stejneger har beskrevet et sligt
Tilfælde hos en af ham nøje undersøgt gammel Fugl med ren hvid
Underside, medens han hos et andet Exemplar, en Hun med mørke
Bølgelinjer, ikke fandt ringeste Spor til nogen Plet, og hos et tredje
Exemplar, ligesom det førstnævnte med ren hvid Underside, paa de
tre første Armsvingfjer fandt ,,svage Spor til hvide Pletter i Ud-
fanen inde ved Roden".") Til disse Iagttagelser komme dernæst
Hr. Colletts, som har havt Exemplarer, hos hvilke de hvide Pletter
i Armsvingfjerenes Udfaner gradvis vare større og i Udbredning
nærmede sig de tilsvarende hos den typiske Lanius eæcubitor?).
At dømme efter de Afbildninger, han har givet til Oplysning af
Forholdet, synes det mig vanskeligt at tvivle paa, at man blandt

1) Arch. f. Mathem. og Natwrvid. 4. Bd. rigs S. 382—334,
”YLe £ Bd. 8. H. 1879. S. 274—279.

396 ; E

et tilstrækkelig stort Antal Skind vil kunne udsøge en uafbrudt
Overgang fra den første ganske lille hvide Plet paa Udfanen af
den første Armsvingfjer til det sædvanlige store Armspejl hos den
typiske Lanius excubitor!). Jeg tror derfor, at man heller ikke
i Armplettens Udvikling-og Størrelse vil kunne finde en tydelig og
skarp Grænse mellem begge Former. Snarere kunde man maaske
spørge, om ikke Plettens fuldstændige Forsvinden kunde afgive et
virkeligt Skjelnemærke. Men den Betydning det kan have, om der,
som paa Hr. L. Stejnegers ene Exemplar,- er et ubetydeligt Spor
til en Plet paa den første Armsvingfjer eller ikke, er aabenbart saa
forsvindende lille, at neppe nogen vil vove at lægge Vægt paa den, .
og man vil jo ogsaa se, at selv Ornithologer, som hævde Holdbar-
heden af en Larius major d: en Form uden Armspejl, ikke have
taget i Betænkning til den at henregne ogsaa Exemplarer, som viste
en ringe Begyndelse til et saadant i en lille Plet i Udfanen af den
. første eller de Par første Armsvingfjer.

Hvad angaar den geografiske Udbredning og Fordeling af For-
merne med ét og med to Vingespejl, samt den fremsatte Gisning,
at Mellemformerne kunne være fremkomne ved Parring mellem to
forskjellige Arter?), turde der behøves flere Erfaringer og Iagt-
tagelser, førend disse Forhold med synderlig Nytte kunne drøftes.

Efterskrift.

Efterat denne Meddelelse var trykt, hår Univers. peBROSSER ES modtaget
»Verhandlungen d. k..k. z00l.-botan. Geschellschaft in Wien", XXIX Bd.
Wien, 1880, i hvilket Dr. 0. Finsch har offenliggjort de videnskabelige
Restltate ter af sin siberiske Rejse i 1876. Han gjør der Lanius major til
Gjenstand for nogle Betragtninger, og skjøndt han ikke gaar udførligt ind
paa hvad der i de senere Aar er fremkommet om denne formentlige Art,

benægter ogsaa han dens Ret til at anses for forskjellig fra Laniius excubitor.

1) I det allerede citerede Aprilhefte af , Ibis" siger Hr. Seebohm at have
set en ,,almost complete series" fra L. major til L. excubitor. (Senere

Tilføjelse.)
")y "Tha This for 1878. S. 334.

ERE
PD

397

Oversigt over de fra Danmark og dets nordlige
| Bilande kjendte Ascidiæ simplices.

Af
M. Traustedt.
(Meddelt den 21lde Maj 1880.)

Da jeg for et Par Aar siden underkastede mig Magisterconferents
i Naturhistorie med Zoologi som Hovedfag, fik jeg som større
skriftlig Opgave ,,at gjøre Rede for de Forandringer, der ere fore-
gaaede i Naturforskernes Opfattelse af de Dyr, som vi benævne
Søpunge eller Tunicata" og derefter mere udførligt at skildre og.
drøfte de Forhold i Bygning og Udvikling, der have ledet flere af
Nutidens Naturforskere til at betragte disse Dyr som tilhørende
Hvirveldyrrækken. Jeg fik saaledes god Lejlighed til nærmere at
sætte mig ind i den Literatur, der angaar Tunicaternes Udviklings-
historie og Anatomi. Siden da jeg efter endt Examen arbejdede
påa Museet, fik jeg af d'Hrr. Professor Steenstrup og Dr. Litken .
det Hverv at gjennemgaa Museets Samlinger af enkelte Ascidier,
og det har samtidig været mig muligt i Løbet af et Par Somre
(1878—79) at iagttage de almindeligere danske Arter i levende
Live og ved særligt Studie af en enkelt Art (Ciona canina) at

" faa et mere selvstændigt Indblik i denne menes aen rapper

Udviklingshistorie.
Det er mig en kjær Pligt her at bringe d'Hrr. Professor
Steenstrup og Dr. Litken min Tak for den Beredvillighed, hvormed

; ; 398

de have ydet mig Hjælp saavel i den ene som i den anden Retning
under mit Studium af disse Dyr.

I det foreliggende Arbeide er der — som Overskriften ud-
taler — særlig taget Hensyn til de Ascidiæ simplices, der ere
fundne ved Kysterne af Danmark og dettes nordlige Bilande; des-
uden er her opført nogle faa Arter fra Middelhavet, England, Norge
og Nordamerika. Jeg har havt Lejlighed til at undersøge 11 Slægter
med 30 Arter. " Hist og her findes endvidere mer eller mindre om-
stændeligt omtalt nogle Arter, som jeg kun kjender gjennem Lite-
raturen, men som det syntes hensigtsmæssigt her at medtage for
Sammenligningens Skyld eller af andre Grunde; det er da enten
Arter, som kunne ventes fundne i vore Farvande og ere tilstræk-
kelig beskrevne andetsteds fra, eller saadanne, som kun opfylde
den sidstnævnte Betingelse. [Begge Kategorier af Arter ere gjort
kjendelige derved, at Diagnosen er trykt med mindre Typer.]

Hvad Betegnelserne Ryg og Bug angaar, da ere de her i denne
Afhandling anvendte saaledes, som det allerede for længe siden er
antydet af Milne Edwards, og som det i den seneste Tid bruges
f. Ex. af Kupffer, over hvis fortræffelige Arbejder saavel i udviklings-
historisk som i systematisk Retning jeg ikke noksom kan udtale min
Beundring. Nervecentret er det bestemmende Element, det har som
bekjendt sin Plads mellem de to Aabninger; denne Region siges da
at være Dyrets Rygside; med dette som Orienteringspunkt falde de
øvrige Betegnelser af sig selv. :

Af de ovennævnte 11 Slægter er G7andula, Stmps. i den fore-
liggende Afhandling for første Gang beskrevet saaledes, at den
nogenlunde tydeligt kan skjælnes, særlig fra Slægterne Cynthia,
Styela og Molgula. Denne mere indgaaende Beskrivelse af Slægten
Glandula skyldes et Par 'Exemplarer, der under Navnet ,, Glandula
mollis, Stmps.' ere sendte til Museet fra Stimpson selv. — Af nye
Arter forefindes 3, nemlig Styela lineata (Beck)") fra Spitsbergen,
Molgula psammodes, mihi fra Læsø Rende og Mo/gula grånlandica,

rags

399

mihi fra Grønland og Nordamerika. Følgende 5 Arter: Boltenia
Bolteni, L., Glandula mollis, Stmps., Molgula -chrystallina (H. P.
C. Møller), » Chelyosoma macleayanum, Brod. & Sow. og Phallusia
venosa (O. F. Miller) have længe trængt til Behandling fra et
nyere Standpunkt. Hvad den geografiske Udbredning angaar, da
vides der endnu alt for didt til at kunne uddrage noget mere alment
gjældende desangaaende. Nogle Former (Styela rustica og Phallusia
mentula) ere fundne ligefra Nordamerika, Grønland, Spitsbergen,
Norge, Danmark og de Brittiske Øer til langt ind i Middelhavet.
Andre Arter (Cynthia echinata) ere trufne paa alle de angivne
Steder undtagen Middelhavet. Endvidere findes .der ogsaa Former
(Boltenia Bolteni, Chelyosoma macleayanum, Molgula grønlandica),
der ere udpræget arktiske.

Dr. Litken har i sine ,,Bemærkninger om de ved de danske
Kyster iagttagne enkelte Søpunge” (Vid. Medd. nat. For. 1860) op-
ført 12 Species (deraf 3 uden Navn); efter det paa Museet nu
foreliggende Materiale ser jeg mig istand til at forøge dette Tal til
20 (trods nogle smaa Reductioner). Disse 20 danske Arter ere:

1. Cynthia echinata. 11. Molgula nana.

2. — tesselata. 12. —— occulta.

3. Styela aggregata. 13. Eugyra glutinans.

4. — rustica. 14. Corella parallelogramma.
5. — comata. 15. Ciona canina og intestinalis.
6. — pomaria. 16. Phallusia mentula.

og grossularia. iv ASE mg prunum.

8. Molgula ampulloides. 18. — virginea.

9.… — tubifera. 19. …— aspersa.
10. —" psammodes. 20. — patula.

Fra Færøerne kjendes følgende 7 Arter:

1. Cynthia echinata. 5. Pelonaia corrugata.

2. Styela rustica. 6. Eugyra glutinans»

3. — … pomaria. 7. Ciona canina.

4. — grossularia.

400

Fra Island kjendes følgende 7 Arter:

1. Cynthia echinata. 5. Pelonaia corrugata.
2... — papillosa. 6. Phallusia mentula.
3. Styela rustica. 1. —— patula.
4. Molgula chrystallina.
Fra Grønland kjendes følgende 14 Arter:
1. Boltenia Bolteni. 8. Molgula gronlandica.
2. Cynthia echinata. 9.…… — " occulta.
3... — papillosa. 10. Eugyra glutinans.
4. Styela rustica. 11. Chelyosoma macleayanum.
5. Pelonaia corrugata. 12. Ciona canina.
6. Molgula chrystallina. 13. Phallusia mentula.
Je — … ampulloides. 14. — patula.

Af de 8 Arter 0. Fabricius opfører i sin ,,Fauna Gronlandicaf
ere Åscidia rustica, echinata, mentula og clavata let gjenkjendelige,
hvorimod de øvrige 4 Arter: Ascidia quadridentata, complanata,
tuberculum og villosa endnu foreløbig maa henstaa uopklarede. —
H. P. C. Møller har i ,,Index Molluscorum Grånlandiæ. Hafniæ
1842" pag. 21—22, opregnet 14 grønlandske Arter. De 9 af disse
ere anførte i den foreliggende Afhandling som gjenkjendelige, hvor-
imod de øvrige, nemlig Ascidia villosa, Fabr., gquadridentata, L.,
conchilega, Mill., complanata, Fabr. og endelig den af ham selv
opstillede nye Art, Ascidia lurida, foreløbig maa henstaa som ugjen-
kjendte, skjønt hans efterladte Manuskripter have staaet til min
Disposition.

Anm. Det blotte Navn i Parenthesen efter Localiteten under
Betegnelsen ,,Findesteder" for de enkelte Arter betyder, at Dyr fra
vedkommende Localitet findes paa det herværende Museum; er der
derimod foran Personers Navn indskudt et ,,ifl.”, da antydes derved,
"at Localiteten kun er mig bekjendt gjennem Literaturen.

NS SNE SEE ET NEN >

401

Oversigt over Slægterne af Ascidiæ simplices.
I. Mundaabning 4-lappet; Kloakaabning 4-lappet eller 2-læbet.
”) Gjællespalternes Længdeaxer indbyrdes parallele:
a. Grenede Tentakler.

1) Kroppen langstilket 0.0 FR SG Boltenia.

aa) Kroppen siddende 0 EG Cynthia.
b. Udelte Tentakler.

1) Folder 3 Gjællesækken . .... Styela.

2) Ingen Folder i Gjællesækken . . Pelonaia.
”) Gjællespalterne danne mer eller mindre cirkel-
formede Grupper omkring Centra, der ligge i
Rækker, parallele med Foldernes Længdeaxe GZandula.
II. Mundaabning 6-lappet, Kloakaabning 4-lappet. |
as Folder 1 Gjællesekker 1. Molgula.
b. Uden Folder i Gjællesækken. ..... Eugyra.
III. Mundaabning 6-lappet, Kloakaabning 6-lappet . . Chelyosoma.
IV. Mundaabning 8- (ell. 7-) lappet, Kloakaabning 6-lappet.
F) Gjællespalterne i hvert Felt ordnede concen-
Frie or El MEE Corella.
”) Gjællespalternes Længdeaxer indbyrdes parallele :
a. Kropmuskulatur stærk, regelmæssig (12
—14 Længdestrænge). 7... 3 Ciona.
b. Kropmuskulatur svag, findes næsten
blot udviklet paa Kroppens højre Side Phallusia.

Boltenia, Savigny.
Boltenia Bolteni (L.)..
- Synonymi og Literatur.
Priapus peduneulo filiforme corpore ovato, Russel i Philos. Trans.
vol, 52, me IL. 1763, p. 554, med 1 Tavle.
nmeueé Thierpflanze, Bolten, Nachricht von ete. Hamburg 1770.
Fortid. Bolteni, L. Mant. plant. Holmiæ 1771, p. SE
Ascidia clavata, O. F. Mill., Podr. 1776, pag. 226, no. 2740. —
Fabricius, Fauna Gronl. 1780, pag. 333; non Aseidia 'clavata, "Pallas 1778,
der er en Clavellina, Sav.
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1379—80. 96

402

Ascidie massue, Bruguitre, Encycl. Méth. 1789; han konfunderer
Pallas” Asc. Sme med Russels og Linnés Dyr og angiver, at dette
lever ARE les cåtes du Danemarck"'.

Boltenia Faren gen, Savigny, anim. sans vert. II, pag. 141, 1316.

sann: pedunculata, Lamarck, anim. sans vert. III, pag. 127, 1816.

Boltenia fusiformis, Sav , Mac Leay. (Trans. Linn. Soc. Vol. XIV,
pag. 535, 1824).

Boltenia reniformis, Mac Leay, 1. c., p. 536, 1824. (Jeg kan ikke indse,
at denne Art, som Mac Leay danner af Fabricius' og O. F. Millers Åse.
clavata og af Kapt. Sabines Asc. globifera, er forskjellig fra Bolt. jenigg mis,

. C. Møller, Index Molluse. Gronl. Hafniæ 1842, pa

”Boltémia ciliata, H.P. C. Møller, ibid., er den unge Bolt. Band

Ascidia globifera, Kapt. Sabine i Parry Voyage to Melville Island,
pag. CCXXIV; han henviser til Fabricius' Aseidia clavat

Boltenia rubra, Stimpson, Marine Invert. of Grand Mann 1858, p. 20.

Boltenia reniformis, ibid.

oltenia oviformis, Sav., Packard, Animals dredged near Caribou Island
(South. Labrador) during 1860. 1863, pag. 12. (Canadian fhaturalist and
geologist. Dec. 1863). Der siges kun, at det er et ungt Exemplar, mere
haaret end de to fra Maine.
Beskrivelse.

Kroppen nyreformet, sammentrykt, fasthæftet ved en lang trind
Stilk, hvis nederste Ende griber rodformet omkring Stene eller andet.
Den typ. Form. Bolt. ciliata, Møll. Bolt. rubra,Stmps.

Totallængde ..... rr NE g90Qmm. 199mm.
Kroplængde ..... 95 - 46mm. 27mm. 84 -
Afstand fra Mund- til

Kloakaabning . .. 50 - 27 - 18 - 28 - 23 -

Kappen læderagtig, hos de større Exemplarer i Reglen fint
rynket og foldet, hos de mindre ofte bedækket med temmelig korte
bøjelige haarlignende Processer (Bolt. ciliata, Møll.). Farver paa
Spiritusexplr. stedse fra graalighvid til mørkbrunlig; hos de levende
Exemplarer stærk rød (Levinsen).

Mund- og Kloakaabningen 4-lappede; begge ere stillede tem-
melig nær ved hinanden i Randen af det nyreformet sammentrykte
Dyr; Mundaabningen sidder nærmest Stilken.

Tentaklerne dannede som Træer med en Krone paa en for-
holdsvis svær, noget sammentrykt Stamme; 8—12 i Tallet.

Gjællesæk af samme Længde som Kroppen; 15—16 Folder.

Rygfolden opløst i en Række tynde, traadformede Processer.

403

Tarmkanalen ligger paa Kroppens højre Side; Spiserøret er
kort og snevert; Maven rummelig, noget langstrakt, tyndvægget,
besat med Kirtelorganer, der især bagtil ere store og lappede, ind-
vendig forsynet med faa, men ret stærke Længdelister; den gaar
jævnt over i den lange Tarm, hvis yderste Del rager tudformet ud
i Kloakrummet. En meget stærk Liste løber gjennem hele Tar-
men og rager frem af Anus som en Knop; Ånus tandet.

Genitalia: et langstrakt stærkt lappet Genitalorgan paa hver
Side; det højre størst, beliggende mellem Tarmens op- og ned-
stigende Gren.

Findesteder.

rønland: Sydgrønland (Rink), Kikerteitsiak (H. P. C. Møller),
Godthaab (Holbøll), Sukkertoppen (Holbøll), Egedesminde (Levinsen), Nord-
grønland (Kielsen, Pfaff).

Ndfdamerika: Maine (Riise, Packard), Massachusetts (Smiths. Inst.),
New-Foundland (Expos. Paris). Casco Bay (ifl. Verrill, Am. J. Sc. a. Arts
1874, pag. 43.)

Cynthia, Savigny.
A. Dorsalfold helrandet. E
a. -Gjællesæk med 12 Folder . ... C. echinata (L.)
b. Gjællesæk med 14 Folder . . . . C. microcosmus, Sav.
c. Gjællesæk med 17—19 Folder. . . C. claudicans, Sav.
B. Dorsalfold tandet.
a. Gjællesæk med 12 Folder . ... C.squamulosa, Alder.
b. Gjællesæk med 14 Folder . ... C. scutellata, Heller.
c. Gjællesæk med 16 Folder . ... C. papillosa (L.)
C. Istedetfor Dorsalfold en Række tungeformede Processer.
(SÅ tesselata, Forb.

Anm. Verrill har i ,,Bulletin National Museum”, No. 15, p. 147,
1879 (citeret af ham selv i,,Proceed. U. St. National Museum”, p.197,
1879) foreslaaet Slægtnavnet Cynthia forandret til Halocynthia,
idet han gjør opmærksom paa, at J. C. Fabricius allerede i 1808
har brugt Betegnelsen Cynthia paa anden Maade. Verrills Ha/o-

— eynthia omfatter Cynthia- og Styela-Slægten i det Omfang, hvori de
"ere tagne i den foreliggende Afhandling.

96"

404

1. Cynthia echinata (L.).
Synonymi og Literatur.
Ascidia echinata, Linn. Syst. nat. XII. ed. Holmiæ 1767, tom I, pars DO,
p. 1087. — O. F. Miiller, Zool. Dan. Prodr. Hafniæ 1776, p. 224, no. 2722. —
O. Fabricius, Faun. Gronl. Hafn. et Lipsiæ 1780, p. 331, no. 3. — Bruguiére,
Encycl. Méthod. (hist. nat. d. Vers), Paris 1789, tom. VI, p. 147. — Rathke
i rer Dan. IV, p. 10, tab. CXXX, fig. 1, 1806. — Lamarck, hist. nat. d.
tom. III, Paris 1816, p. 123. — arrene: On sy me
if £ Ireland (ABA, of Nat. Hist., vol. V, Lond. 1840. pag. 94): —
Møller, Index Molluse. Gronl., p. 22, 1842. — M. Sars, Bereta; om en sne
Rejse i Lofoten og Finmarken (Nyt Mag. f. Naturv. 6. Bd., 7
Cynthia echinata, Stimpson, Synopsis of the marine invertebrata of
Grand Manan, p. 20, 1853, i Smiths. Contrib. to Knowledge, vol. VI, 1854. —
ars, i Christ. Vid. Selsk. f. 1858, Christ. 1859, p. 64. — Alder, On the
Prik Tunicata (Ann. a. Mag. N.H., II, 1868, p. 162). — Packard, On the
recent Invert. Fauna of Labrador (Mem. Bost. Soc., vol. I, p. II, 1867) p. 277.
— Gwyn Jeffreys, Dredging among the Shetland Isles (Rep. Brit. Ass. f.
Advance. of Sc, f. 1868 p. 303). — Gould, Report on the Invert. of Masgach. II
ed. 1870, p. 18, pl. XXII, fig. 326. — Verrill, Brief Contrib. to Zool. (Am.
Journ. of Sc. a. Arts, vol. I, Febr. 1871, p. 96). — Ehlers, i Sitzungsber. d.
phys.-med. Societåt zu Erlangen 1873, p.7 (en Meddelelse ,,zur Kenntniss d.
Fauna von Nowaja-Semlja". Dyrene ere indsamlede af Heuglin. Af Ascidier
omtales kun Cynthia echinata (O.F. M.), Cynthia prunum (Zool. Dan.)?
Finmarken, og en sammensat Ascidia (Didemnum roseum, Sars? Finmarken).
upffer, Tunicata, i Jahresber. d. Comm. z. wissensch. U. d. deutseh.
Meere in Kiel f. d, J. 1872, 1873, Kiel 1875, p.221. — Mac Intosh, Marine
Fauna af St. Andrews ik p. 52, giver et Billede (Træsnit) af dette Dyr,
men siger iøvrigt Intet om det

Beskrivelse. i

Kroppen fasthæftet med en større eller mindre Flade, halvkugle-
formet. Diameter (maalt efter store Explr. fra Spitsbergen) 4 cm.

Kappen temmelig tyk, bruskagtig, bedækket med vorteformede
. Processer, der hver for sig i Spidsen ere forsynede med 3—5 straale-
formet udgaaende Pigge. Farven rødlig.

Mund- og Kloakaabningen 4-lappede paa korte Siphoner, langt
fjernede fra hinanden.

Tentaklerne sammensatte, med træagtigt fre Sideskud,
12-i Tallet ø

Gjællesækken med 6 Folder paå hver Side. De 2 dorsale
Gjællesækfolder meget høje, berøre hinanden i Midtlinien. Gjælle-
i spalterne staa paatværs af Gjællesækkens Axe.

E
i
i
)

3 n,
i w
j
u:

Rygfolden helrandet.

Tarmkanalen ligger under Gjællesækken, fladt paa den plane
Fasthæftningsflade, dannende en stærkt krummet Slynge. Ingen Liste
i Tarmen.

Genitalia: et lappet Genitalorgan paa hver Side, hvoraf det
påa venstre er trukket langt ned, saa at det ligger omsluttet af
Tarmslyngen.

Findesteder.

Danmark: Store Belt, Nordkanten af Sen SSG (Winther), Romsø
(if. Kupffer), Samsø (Liitken), Seirø Bugt (Winth

Norge: ,lige til Havø-Sund" (ifl. M. Sars).

Storbrittanien: Cromarty (Steenstrup), paa Phall. mentula; Irland,
Strangford (ifl. Thompson); Shetlandsøerne, 5—50 Fv. (ifl. Dredg. Rep. 1868).

Færøerne: (Miiller).

Island: (Wiinstedt, Steenstrup).

Grønland: (Møller, Bang, Olrik, Zimmer).

Nordamerika: Eastport og Grand Manan 10—120 Fy. (ifl. Verrill);
Labrador (ifl. Packard); New Foundland (Expos. Paris.), paa Phall. mentula;
Casco Bay (ifl. Verrill, Am. J. of Se. a. Arts, 1874, p. 43).

Spitsbergen; Belsound (Krøyer).

Nowaja-Zembla: (ifl. Ehlers).

2. Cynthia microcosmus, Sav.

Savigny, Hist. nat. d. Anim. sans vert. I, I, p. 144, pl. I, fig. 1 og

fig. 2. Denne Art kløves af Heller i flere under Slægtsnavnet
Microcosmus. Efter mit Skjøn er det unødvendigt, i hvert Tilfælde fore-
løbig, at beholde denne Slægt, der saa overmaade godt lader sig indrangere
under Cynthia; naar jeg undtager Hellers benene claudicans”, der
er en særdeles vel differentieret Art, og som det forekommer mig ikke har
noget særdeles med selve C. microcosmus. SÅ gjøre, fortjene de andre Arter,
som Heller opfører, nærmere Undersøgelse.

3. Cynthia claudicans, Sav.
VW Synonymi og Literatur.

Cynthia c elaudicans, Savigny, anim. sans vert. 2 part., p. 90 og 150,
pl. II, fig. 1—2. — Thompson, On the Moll. af Ireland (Ann. of nat. hist.
V, 1840, p. 95). — Kupffer, Tunicata, i Jahresbericht etc. p. 216.

Miecrocosmus claudicans, Heller, Untersuch, ib. d. Tunic. d. Adriat.
u, Mittelm, II Abth., Wien 1877, p. 8, ta

Beskrivelse (efter Kage

Kilen i Reglen uregelmæssig ellipsoideformet.

406

Kappen læderagtig, besat med korte, krummede Processer, der oftest
tildels skjules af incrusterede Sandkorn.

Mund- og Kloakaabningen 4-lappede.

Tentaklerne fjerformede, 14—16 i Tallet.

Gjællesækken: Foldernes Antal varierer, enten 8 paa den ene og 9 påa
den anden Side eller henholdsvis 9 og 10; ofte fandt Kupffer paa begge
ned enten 8 eller 9.

mb helrandet (Savigny og Heller).
analen: talrige Kirtelvedhæng paa Maven og den nærmest denne
karen Del af Mellemtarmen; Anus helrandet (Sav

mee pen, symmetrisk liggende; den sunkkee Genitalkirtel i
Tarmslynge

Findesteder.

Brittiske Øer: N.Ø. f. Cromer i Nærh. af Kullerbanken (ifl. Kupffer) ;
Irlands Nordkyst paa Østers (ifl. Thompson).

Frankrigs Kyst (if. Savigny).

Middelhavet (ifl. Heller).

4. Cynthia squamulosa, Alder.
Synonymi og Literatur.
Cynthia squamulosa, Alder, Observations on the Brit. Tunicata (Ann.

1
Tunic. d. Adriat. u. Mittelm. IM Abth. Wien 1877, p. 13, tab. II, fig. 6.
Cynthia dura, Heller, ibid., p. 11, tab. M, fig. 1—5.

Beskrivelse.

ns se ægformet eller halvkugleformet, fasthæftet med bred Basis.
Længde 2 c
nisergg sk Overfladen afdelt i smaa knudeformede Plader, forsynede
med koncentriske Ringe.
Mund- og Kloakaabningen 4-lappede; temmelig langt imellem begge;
påa korte Siphoner
Tentaklerne Sochrmet grenede; af forskjellig Størrelse, 24—30 i Tallet.
Gjællesækken med 6 Folder paa hver Side, kun svagt krummet;
strækker sig gjennem hele Kroppen
Rygfolden meget lav, forsynet i hedde med traadformede, tætstillede
Processer.

semnknnslet Svælget ligger tæt under Loftet paa Gjællesækkens
Bernie: eee temmelig langt, tragtformet; fortsætter sig over i en
" e, hvis Vægge ere forsynede med meget store, stærkt lappede
"ferske teter, Ingen Liste i Tarmen. Anus helrandet. ;
Genitalia: en langstrakt, BEDE Genitalkirtel paa hver Side; den paa

venstre Side liggende i Tarmslyng

407

Findesteder.

Storbrittanien: Hastings (J. Alder); Guernsey paa Østers fra 15 Fv.
(ifl. Svlk Luleworth Cove (Gwyn Jeffreys ifl. Alder).

Ttali : Adriatiske Hav: Triest og Lesina (ifl. Heller), Neapel.

REE Heller skjælner som ovenfor antydet mellem 2 Arter, C. dura,
Heller og C. squamulosa, Alder; de Forskjelligheder, han angiver at der
finder Sted mellem dem, forekomme mig saa vage, at jeg ikke tager i Be-
tænkning foreløbig at slaa dem sammen til én

5. Cynthia scutellata, Heller.

Heller, Untersuch. iiber die Tunicaten d. Adriat. u. Mittelmeeres, TIT
Abth., Wien 1877, p. 10, tab. ITIL, fig. 10—12.

Beskrivelse (efter Heller).
n rund, riger retortformet, fasthæftet med en forholdsvis

; Kroppen
lille Flade. Længde 3

Kappen dale 2. eee tynd; ove afdelt i mer "eller
mindre regelmæssige Smaaskjolde. Farven gulagtig eller å
Mu my og Kloakaabningen sidde langt fra hinanden påa kegleformede
Process
rent Es grenede, 20 i Tallet.
Gjællesækken med 7 Folder paa hver Side.
Ree i Randen besat med lange, tynde Processe
analen: Maven lille med lappet Lever paa Dred Anus
me indskaaret i Randen
nitalia: 2 symmetrisk liggende Genitalkirtler, en paa hver Side.

Findesteder.

Adriatiske Hav (ifl. Heller
Frankrigs Kyst (ifl. Fallos: sendt ham af Giard).

6. Cynthia papillosa (L.)

Synonymi og Literatur.
Ascidia papillosa, Linné, Syst. nat. XM ed., tom. I, p. 287, no. 1, 1767.
telser pyriformis, Rathke i Zool. Dan. vol. IV, Hafn. 1806, tab.
deidis papillosa, Cuvier, Mém. du Mus. d'hist. nat., tom. 3, pl. II,

ret, papillata, Savigny, Ånim. sans vert. II, I, p. 148, pl. VI, fig. 4.
Ascidia pyriformis, H.P. C. Møller, Index Moll. Grønl, p. 22, 1842. —
M. Sars, Beretn. om en zool. Rejse i Lofoten og Finmarken Ryg Mag. for
ms in riformis, Stimpson, Invert. Grand Manan, p. 20, 1853. —

. me i
imalg imals dredged near Caribou Island (South. Labrador) during 1860, p. 12.

408

— Packard, Invert. of Låbr. ss Bost. S.N.H., 1, p. 277, 1867.) — Gould,
Invert. of Massach., 2 ed. , by Binney, p. 17, fe XXII. — Verrill, Brief
Contrib. to Zoology ete. (Americ. Journ., vol. I, sen 1872 9.97):

Cynthia papillosa, Heller, Unters. ib. d. Tunie. d. Adr. u. Mittelm.
IN Abth., Wien 1877; p. 9, tab. I.

Beskrivelse.

Kroppen valseformet til pæreformet, stundom fasthæftet med
bred, stundom med lille Basis; undertiden kortstilket. Højde 3—9 cm.

Kappen temmelig tynd, læderagtig, tæt besat med smaa koniske,
haarlignende, brunlige Processer paa lysere Grund. Farven i levende
Live stærk rød.

Mund- og Kloakaabningen stillede nær ved hinanden paa tem-
melig stærkt fremspringende Siphoner. Mundaabningen tydelig 4-
lappet; Kloakaabningen i Reglen som en Tværspalte, stærkt haaret
i Randen; ved nærmere Eftersyn vise de 2 krydsende Indskjæringer
sig ogsaa.

Tentaklerne fjerformede, 20—30 i Tallet, hveranden kort,
hveranden lang.

Gjællesækken med 8 mod Svælget konvergerende Folder paa"
hver Side.

Rygfolden meget lav, i. Randen besat med en Række traad-
formede, tætstillede Processer, der løbe ned paa venstre Side af
Svælget.

Tarmkanalen ligger paa venstre Side af Gjællesækken; Svælget
er tolæbet; den venstre Læbe er tynd og dækker hen over den
højre, der er tynd og noget nedtrykt. Maven temmelig stor; ind-
vendig forsynet med Længdefolder ; udvendig besat med , lappede
Kirtelorganer (Lever). Ingen Liste i Tarmen. Anus svagt tandet
med et Indsnit paa hver Side, saaledes at der fremkommer en
forreste og bageste Læbe,

Genitalia: En slyngeformet krummet Genitalkirtel paa hver
Side; den venstre i Tarmslyngen.

| Findesteder.
—… Grønland: Fiskenæsset (M.R.), Godhavn (Andersen), Iviktut (Havre-
— berg), Julianehaab (H. P.C. Møller), time (Olrik. » Levinsen), 603/4?
"N.B, 47'/,—48 V.L. (Bang).

NR SI UNE

409

Nordamerika: Grand Manan (Smiths. Instit.), Maine (Packard), New
Foundland (Expos. Paris), Massachusetts Bay (ifl. Verrill, Labrador (Packard,

Verrill), i Nærh. af Caribou Ø (Packard), Casco Bay (ifl. Verrill, Am.
J. of Sec. a. Arts 1874, p. 48).

Spitsbergen : Bolsottol (H. Krøyer).

Island: (Kapt. Meyer, Møller).

e: (H. Krøyer), Bergen (ifl. Rathke); ,,tem. alm. ved Tromsø paa

10—20 Favnes Dybde, paa de røde Nulliporer, sjældnere i Havøsund, hvor
jeg fandt'én mælkehvid Varietet" (ifl, M. Sars' Rejse); ,,;meget alm, i Laminarie-
bæltet, især paa Nulliporer, ved Lofoten og hele Finmarken; den gaar
sydlig til Bergen, hvor den dog er yderst sjælden, men naar ikke til de
brittiske Øer" (ifl. M. Sars, Christ. Vid. Selsk. f. 1858, Christ. 1859, p. 65).

Middelhavet: (M. Z. H.; meget hyppig ifl. Heller).

7. Cynthia tesselata, Forb.
Synonymi og Literatur. .

Cynthia tesselata, E. Forbes, Forbes and Hanley, Brit. Moll. I. 1858,
p. 38, pl. D. fig.

Cynthia forste Kupffer, Tunicata, i Jahresbericht etc. 1875, p. 222.

Beskrivelse.

Kroppen fladtrykt, fasthæftet med en særdeles bred Basis;
noget saddelformet fordybet mellem de to Aabninger. Længde 1!/2r-

Kappen læderagtig; påa den fri Overflade forsynet med talrige
3-, 6- eller 8-kantede Plader. Farven brunrød, mørkere paa Midten
af hver Plade.

Mund- og Kloakaabningen hver med 4 trekantede Plader, der
bøje deres Spids pyramideformet mod hinanden.

Tentaklerne: 12 lange alternere uregelmæssigt med særdeles
korte; de korte Tentakler ere udelte eller gaffelformet spaltede; de
lange regelmæssigt fjerede.

Gjællesækken strækker sig gjennem hele Kroppens Længde.
Paa højre Side 4, paa venstre Side'3 Folder (ifl. Kupffer) eller 4
Folder paa hver Side (hos de af mig undersøgte Exemplarer).

Rygfolden repræsenteret ved en Række tungeformede Processer
som hos Ciona; de strække sig hen til Svælget, blive længere bagtil
og bøje sig over mod venstre Side.

Tarmkanalen ligger f for Størstedel iddelbart paa Kappens
Fasthæftningsflade under Gjællesækken. Endetarmen løber op paa

410

" Gjællesækkens venstre Side; Anus fliget, ligger langt nærmere ved

Munden end ved Kloakaabningen.

Genitalia: Paa højre Side af Basis en lappet, langstrakt Geni-
talkirtel (Ovarie), en lignende, halv saa lang, ligeledes lappet, paa
venstre Side. Som Testikler skulle nogle af Endokarperne fungere.

Findesteder.
Danmark: Romsø, 18 Fy., et enkelt Expl. (ifl. Kupffer

er).
De Brittiske Øer: REN (J. Alder), Mounts Bay, Cornwall, 25 Fv.,
paa Stene (ifl. Forbes).

Styela, Savigny.
A. 4 Folder i Gjællesækken paa hver Side.
”) Folderne i Gjællesækken convergere ikke mod Svælget,
men mod Gjællesækkens Bagvæg.
1) Tarmkanalen stærkt S-bøjet; Krumningerne tætliggende;
Maven stor og stærkt afsat mod Tarmen. Anus 12—
eee RE eN St. aggregata (0. F. M.)
2) Tarmkanalen danner et svagt antydet, meget aabent S;
Maven lille og gaar ganske jævnt over i Tarmen.
a) ÅAnus 15—16-figet......... St. rustica (L.)
b) Anus helrandet, tolæbet ; Randen ombøjet. St. /ineata (Bk.)
+) Folderne i Gjællesækken convergere mod Svælget.
Dyret BE KR RA St. comata (Alder.)
Fr) Dyret fastsiddende 1. St. pomaria (Sav.)
B. Kun 1 tydelig Fold i Gjællesækken . . St. grossularia (v. Ben.)

1. Styela aggregata (O.F. M.).

Synonymi og Literatur.
reg aggregata, O.F, Miller, Zoologia Danica, Vol. LV, p. 11. Tab.
130, fi
SÅRE aggregata, Kupffer, Tunicata, i Jahresbericht etc. 1875, p. 218.
: Beskrivelse.
Kroppen opret, stump kegleformet til cylinderformet, fasthæftet

… med bred Basis. Længde 2—3 cm.

411

Kappen, som med Alderen bliver uigjennemsigtig og rynket,
er af en rødlig Farve, sejg, hos unge Individer glat og gjennem-
sigtig; stundom er den næsten helt bedækket af andre Ascidier.

Mund- og Kloakaabningen 4-lappede, siddende paa temmelig
lange Siphoner; Mundsiphonen længst og fremadbøjet…

Tentaklerne ugrenede, 24 lange og ligesåa mange smaa, alternere
med hinanden.

Gjællesækken med 4 Folder påa hver Side. Folderne kon-.
vergere ikke mod Sælget, men mod Gjællesækkens Bagvæg. Selve
Gjællesækken har den hos Slægten almindelige Bygning: Længde-
ribberne i Forening med de stærkere Tværribber danne rektangulære
Felter, der halveres af svagere Tværribber; som oftest gaa disse
broformet hen over Gjællespalterne uden at afbryde disse, stundom
dele de den enkelte Gjællespalte i 2 Halvdele; undertiden mangler
den svagere Tværribbe helt.

Rygfolden helrandet, noget kruset, løber ned paa Svælgets
venstre Side, taber sig i en Pude.

Tarmkanalen ligger under og tilvenstre for Gjællesækken.
Maven er særdeles stor og knæformigt bøjet; Endetarmen kort, fir-
kantet. Anus med 12—14 stumpe Tænder.

Genitalia: 1—2 Ovarier; som Testikler fungere en Del af de
talrige Endokarper. i
Findested.

Danmark: Øresund (Litken, Willumsen), Store Belt, mellem Fyen og
Vresen (Winther), ved Sprogø, 24 Fv. (ifl. Kupffer), Fakkebjerg, %/4 Mil af
Land, 8/2 Fv., Stenbd. (Mariboe), Samsø (Litken), Svendborg Sund (Steen-
strup og Låtken), Middelfart Sund (Luitken, Forf.), Sydøstlige Kattegat
MUREN De Fladstrands Østers (Hørring), N.V. for Refsnæs , 28 Fv.
(if. K

Anm. M. Sars anfører denne Art (Forh. i Christ. Vidensk.
Selsk. for 1858. Christ. 1859, pag. 64) som almindelig ved
Lofoten og Finmarken paa 20—40 Favnes Dyb; jeg formaaer endnu
ikke at afgjøre, hvorvidt vi her have med vor danske Sf. egen

at gjøre.

412

2. Styela rustica (L.).
Synonymi og Literatur.

Ascidia rustica, Linné, Syst. nat. XT ed., 1767, tom. I, pars II, p. 1087.
— O.F. Miller, Podromus, 1776, p. 224, no. 2720. — 0. Pabriktas Fauna
Grånl. 1780, p. 330, no. 316. — Lamarck, Hist. nat. des anim. s. vert
tom. III, Paris 1816, p. 123. — Bruguitre i Encycl. méthod. Hist. nat. des
Vers. tom. I, 1789, p. 140. — H.P. C. Møller, fader Moll. Gronl. 1842,
p. 22. — Thompson, On the Moll. of Ireland (Ann. Nat. Hist. V, ole p. 94).

Ascidia monoceros, H. P. C. Møller, Index Moll. Gronl . 22
— M. Sars, Beretn. om en zool. Rejse i Lofoten og Fell (Nyt Mag.
for Naturv. 6. Bd. p: 157).

Cynthia rustica, Alder, Catal. of the Moll. of Northumberland and
Durham (i enlmete of the Tyneside Naturalists Field Club, vol. I, part
II, 1848, p. 197). — Forbes and Hanley, Brit. Moll. I, 1858, p. 39. — M.
Sars i Forh. i Christ. Vid. Selsk. for 1858, Christ. 1859, p. 64. — Liitken
Nogle Bemærkn, om enlige Søpunge (Nat. For. Vid. Medd. 1860, p. 206.)
Kupffer, Tunicata, i Jahresbericht ete. 1875, p. 215. — Lenz, Die wirbell.
Thiere d. Traveminder Bucht, I, p. 24 (Anhang I z. d. Jahresber. 1874,
1875 d. Komm. z. wiss. mr, i deutsch. Meere in Kiel). — Heller, Die
Crust., Pyenogon. u. Tunicaten d. k. k. åst.-ung. Nordpol-Exp. (Denkschr.
d. Wien. Ac. d. Wissensch. math.-naturw. Cl. Bd. 35, 1878, p. 48, Taf. V,
fig. 8). — Leche, Ofversigt åfver de af Svenska Expedit. til Nowaja Semlja
och Jenissej 1875 och 1876 insaml. Hafs-Mollusker. 1878, p. 9 (Kgl. Svensk.
Vet. Akad. Handl. XVI, no. 2).

Cynthia nens ng Packard, On the recent Invert, Fauna of La-
brador (Mem. Bost. S. N. H. I, part I, 1867, p. 277). — Gould, Rep.
Invert. of Massach. edited by Binney, Bos: 1870, p. 19, pl. XXIII. fig. 324.

Styela canopoides, Heller, Untersuch. iber d. Tunic. d. Adriat. u.
Mittelm, III. Abth. 1877, p. 14, tab. VI, g

Cynthia monoceros, Verrill, Brief Contrike 1 to Zool. (Amerie. Journ. of
Science a, Årts, vol. I, Febr. 1871, p. 93).

Beskrivelse.

Kroppen cylindrisk til kegleformet, fastsiddende mod bred Basis.
Højde 5—6 cm.; Diam. 3 cm. : :

Kappen bliver med Alderen uigjennemsigtig og rynket; sejg;
hos ganske unge Individer glat og gjennemsigtig; lys rødlig af Farve.

Mund- og Kloakaabningen 4-lappede, siddende paa korte, fir-
kantede Siphoner. Mundsiphonen terminal; Kloaksiphonen rykket
… noget nedad og bagtil.
: "Tentaklerne ugrenede, 25—30, mel derimellem sidde alterne-

1 sole kød dn fange. ligvene BMMER be.

413

Gjællesækken strækker sig gjennem hele Kroppens Længde,
krummet; 4 Folder paa hver Side; disse konvergere ikke mod
Svælget, men mod Gjællesækkens Bagvæg. Gjællegitret bygget som
hos St. aggregata.

Rygfolden helrandet, uribbet, løber ned paa Svælgets venstre Side.

Tarmkanalen ligger nedenunder og tilvenstre for Gjællesækken ;
Maven langstrakt og snever; Endetarmen løber op paa Gjællesækkens
venstre Side; Anus forsynet med 15—16 stumpe Tænder. Fra
Pylorus til hen imod Anus løber en Liste i Tarmen.

Genitalia: et Ovarium paa hver Side; Testes dannes af flere
i Nærheden af hvert Ovarium liggende Endokarper.

Findesteder.
mark: Sine (Lutken), St. Belt ved Kallundborg (Lund), Nyborg
ne: Middelfart Sund (Litken), Strib (H, P. C. Møller, Forf.),- Hellebæk
(Litken), Seirø Bugt (G. Winther), Frederikshavn (Schmidt

Slsåve og Holsten: re: (i. Kupffer), Flensborg Fjord (ifl. Kupffer),
Indl. til Travemiinde (if. L

De RE Øer: Irland mm Thompson).

Norge: Tromsø (Krøyer); alm. i Havøsund, hyppig ved Bergen paa
Østers Ga. M.S ars).

Færøerne: (Miller, Steenstrup).

Island: Reikiavik (Wiinstedt).

Grønland: Godthaab (H. P. C. Møller), Julianehaab (H. P. C. Møller),
Egedesminde (Zimmer, Olrik), Godhavn (Brockdorff, Olrik), Omenak
(Fleischer).

Spitsbergen: Belsound (H. Krøy

Nowaja Semlja: Matotschkin kbaer 5—15 Fy. (ifl. Leche, op. cit.)

Nordamerika: Lulirader (Packard), New Foundland (Expos. Paris).

Anm. Paa det herværende Museum findes 2 Explr. fra
Hastings, sendte af Alder under Navnet ,, Cynthia mammillaris Pall.'' ;
de ere daarligt konserverede, saa Bestemmelsen er mig noget
vanskelig; dog tror jeg kun at have Styela rustica for mig, maaske
er det en Varietet med forholdsvis tyk og stærkt rynket Kappe.

3. Styela lineata, (Beck.).
Ascidia ne Beck (in sched.).
. Beskrivelse.
Kroppen mer eller mindre høj, fastsiddende. Højde 1—2 cm.
" Kappen læderagtig, tynd, tykkest foroven omkring Siphonerne

414

” og ved Basis. Langs ned ad den cylinderformede Krop løbe — i
Reglen 7 — temmelig brede, noget afrundede Lister, der ere af en
lysere Farve end den øvrige Overflade.

Mund- og Kloakaabningen 4-lappede, påa korte Siphoner.
Kloakaabningen omtrent terminal, Mundaabningen er rykket lidt
nedad og fremad.

Tentaklerne ugrenede.

Gjællesækken med 4 Folder paa hver Side. Første Gjællefold
med c. 8 Længderibber er den mest fremtrædende; anden Fold med
kun 2 Længderibber rager derimod kun meget lidt frem; tredje
" Fold har 4 Længderibber og fjerde Fold 3 Længderibber. Folderne
konvergere ikke mod Svælget, men mod Gjællesækkens Bagvæg
ligesom hos de foregaaende Arter.

Rygfolden helrandet, uribbet, noget bugtet.

Tarmkanalen: Svælget ligger paa Gjællesækkens Rygside, med
en fremspringende Læbe paa højre og venstre Side. Spiserøret
snevert, brat afsat mod en ret rummelig Mave, der er forsynet med
stærke Længdelister. En Liste løber i Tarmen til hen imod Anus.
Selve Anus uden Flige i Randen, tolæbet, en Læbe fortil og en
bagtil... Randen ombøjet.

Genitalia: En tydelig Genitalkirtel ned ad den højre Side.

Findested.

Spitsbergen: Belsound (Krøyer).

4. Styela comata (Alder).

Synonymi og Literatur.

? Ascidia conchilega, M.Sars, Beretn. om en Rejse i Lofoten og Fin-
marken, I. c. p. 157; han siger om dette Dyr, at dens Aabninger ere 4-
straalede, og omtaler det nedenfor anførte Forhold, at Kappen lukkes spalte-
formigt sammen om Siphonerne.

Cynthia comata, Alder, i Ann. a. Mag. nat. Hist. 3. ger K p. 163, 18653.

Cynthia ampulla, Forbes a. Hanley, Brit. Moll.

Cynthia comata, Kupffer, Tunicata, i Jahresber. AE me p. 217.

Beskrivelse (efter Kupffer).
i Kroppen fri, mer eller mindre kugleformet; minder i Udseende
om en Molgula. Længde 2 cm.

415

Kappen tynd, sejg, beklædt med talrige, lange Hæftetraade;
der oftest fæste Sand og deslige paa sig. i

Mund- og Kloakaabningen 4-lappede paa korte Siphoner, der
kunne trækkes helt tilbage; den omgivende Del af Kappen kan
lukkes spalteformigt sammen om Siphonerne.

Tentaklerne ugrenede, 60 i Tallet eller derover.

Gjællesækken nedad krummet, strækker sig gjennem hele
Kroppens Længde; 4 Folder paa hver Side. Længderibberne
staa paa Kant. Tværribberne ere af 3 forskjellige Tykkelser.
De stærkeste danne i Forening med Længderibberne kvadratiske
Felter, der halveres af Tværribberne af anden Grad; der dannes saa-
ledes mindre, rektangulære Felter, hvis Længdeaxer staa paatværs
af Gjællesækkens Længdeaxe. I disse rektangulære Felter ligge
Gjællespalterne. Tværs over dem løbe Tværribberne af tredje
Grad ligesom broformet hen.

Rygfolden helrandet, noget kruset, løber ned paa venstre Side
af Svælget.

Tarmkanalen ligger tilvenstre for Gjællesækken. Spiserøret
kort, firkantet. Maven cylindrisk; indvendig forsynet med longi-
tudinelle Lister; uden Kirtelvedhæng. En Liste i Tarmen løber
lige hen i den fligede Anus og rager frem her som en Knop.

Genitalia: Som Genitalkirtel fungere de talrige Endokarper.

; Findesteder..

Danmark: V. for Hanstholm, 93 Fv. (if. Kupffer).

England: N.Ø. f. Yarmouth, 12 Fy. (ifl. Kupffer).

…. Dersom den ovenfor anførte Formodning er rigtig, kan der

endnu føjes til: Norge.
5. Styela pomaria (Sav.).
Synonymi og Literatur.

Cynthia pomaria, Sav., Mém. sur les anim. s. vert. II, I, 1816, p. 156.

Cynthia coriacea, Alder, i Transact. Tyneside Nat. F. Club. vol. I,
E mirrmÉs fsberosd; Macgillivray, History of the Molluscous animak of
Åberdeen. Lond. 1843, p. 311. (Fra J. Alder forefindes her i Museet 3

Explr. fra Stark med Paategning ,,C. pomaria, Sav.”, og 2 Explr. fra
Cullercoats med Paategning ,,C. c Bosse, Ald.”; jeg ser efter nærmere

416

ene ingen kig paa disse 5 Explr. og maa erklære dem alle
for at være St. pomaria.)

Bla pomaria, Kupffer, Tunicata, i Jahresber. d. Comission etc.
1875, p. 216.

Polycarpa varians, Heller, Untersuch. iber d. Tunic. d. Adriat. und
Mittelmeeres, III. Abth. 1877, p. 19. (Heller anser Savignys og Kupffers

omaria for en Varietet af sin P. varians; denne har blot ,,eine etivas
diinnere Haut).

Beskrivelse.

Kroppen valseformet , kegleformet eller sammentrykt, fastsid-
dende med bred Basis. Store Explr. opnaa ifl. Kupffer følgende
Dimensioner: Længde 4 cm., Højde 3 cm. og Tykkelse 2 cm.

Kappen sejg, uigjennemsigtig, brun, rynket, ofte incrusteret
med Sand eller desl.

Mund- og Kloakaabningen 4-lappede, paa korte Siphoner, der
ere langt fjernede fra hinanden.

Tentaklerne ugrenede, tætstillede, 50—60 i Tallet.

Gjællesækken strækker sig gjennem hele Kroppens Længde;
bøjet; 4 Folder paa hver Side. Folderne convergere mod. Svælget.

Rygfolden helrandet, kruset, bøjet tilhøjre, naar ned til Svælget.

Tarmkanalen ligger tilvenstre; Maven lille, indvendig forsynet
med høje Længdelister; en lille kegleformet, kirtelagtig Udbugtning
paa den bageste Del. En Liste løber gjennem Tarmen og rager
frem af Anus, der er stumptandet og i sit nederste bagerte Parti
forsynet med en dyb Indskjæring.

Genitalia: Ovarier og Testikler danse samlede i "de ) falrige
Endokarper.

Findesteder.
" Danmark: V, for Hanstholm, 93 Fy. (ifl. Kupffer).

Norge: Hardangerfjord (v. Maltzan).

Færøerne: (Feilberg og Miller).

England: Stark (J. Alder), Cullercoats (J. Alder), Skotske Kyst, 50 Fv.
(ifl. Kupffer), i Nærh. af Kullerbanken, 15 Fv. (if. Kupffer), N. Ø. f. Yar-
mouth, 12 Ey. (ifl. Kupffer).

rankrig: (ifl. Savigny).

6. Styela grossularia (v. Ben.).
JE og Literatur.
van Ben., Recherch. s. 'embryog. etc. des Ascid.

Bur ne, Brollos 1846, se 61, tab. IV, fig. 7. — Alder, Catal. of the Moll.

417

of Northhumb. and Durham (Transact. of the Tyneside Nat. F. C. vol. I,
part II, 1848, p, 97). — Forbes a. Hanley, Brit. Moll. I, 1853, p. 40. —
Litken: Nogle Bem. om enlige Søpunge (Nat. For. Vid. Medd. 1860 p.208).
— Alder, On the Brit. Tuniec. vakt a. Mag. N. H. 1863, p. 165). — Dredging
among the Shetland Isles (Rep. Br. Ass. f. Adv. of Sec. 1868, p. 303). —
Kupffer, Tunicata, i Jahresbericht 53 (ag 1875, p. 220. — Mac Intosh,
Marine Fauna of St. Andrews 1875, p.55. — Lenz, Die wirhell. Thiere d.
Traveminder Bucht, I, pag. 24 Vare LAA Sabre: 1874. 1875. d.
Kommiss. 0. s. v.):
Cynthia glomerata, Alder, On the Brit. Tunicata. 1863. 1. c. p. 166.
Polycarpa glomerata, Heller, Unt. i. d. Tunice. HI. Abth. 1877, p. 23.
Cynthia gutta, Stimps. i Proc. Bost. S.N.H. 1852, p. 231.

Beskrivelse.

Kroppen kugleformet, flad ellipsoideformet eller kegleformet;
stundom fasthæftet med bred Basis, stundom med en meget lille
Fasthæftningsflade. Længde 1—1!/2 cm. |

Kappen tynd, sejg, i Reglen glat, ofte gjennemsigtig, teglrød.

Mund- og Kloakaabningen 4-lappede, siddende paa korte, næsten
fuldstændig retractile Siphoner. Kloaksiphonen omtrent central.

Tentaklerne ugrenede, trekantede, 50 og derover, afvexlende
lange og korte.

Gjællesækken uden egentlige "Folder; kun påa højre Side rykke
"Længderibberne foroven noget tættere sammen og danne ligesom et
Slags Tilløb til Dannelsen af en Fold. Gjællegitret er ofte temme-
lig uregelmæssigt, idet Længderibberne enten dele sig eller pludse-
lig høre op; ligeledes kunne Tværribberne afvige i Retning 0. s. v.
Længderibberne danne iøvrigt i Forening med de stærkere Tværribber
rektangulære Felter, der halveres af de svagere Tværribber.

Rygfolden helrandet, uribbet, løber ned og taber sig i en

, pudeformet Opsvulmning paa Svælgets venstre Side.

Tarmkanalen ligger paa venstre Side af Gjællesækken. Svælget
med en læbeformet Opsvulmning paa højre og venstre Side. En
svag Liste i Tarmen. Anus helrandet.

Genitalia: Paa højre Side af Gjællesækken ligger en langstrakt,

-uparret Genitalkirtel, der i sin Axedel rager som Ovarie, i sine
" periferiske Dele som Testikel.
— Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1879—80. 27

418

Findesteder.

Danmark: Øresund, Gilleleie (Lyngby), Hellebæk (Lorentzen, Litken),
paa Telegraftovet i Øresund (Litken), St. Belt, mellem Fyen og Vresen (G.
Winther), Nyborg (Hørring), mellem Thurø og Langeland (Luitken), Svend-
borg Sund (Steenstrup og Litken), Lille Belt, Middelfart Sund (Lttken),
Strib (Møller, Forf.), Kattegat, Hofmansgave (Steenstrup, Litken), Aarhus
(Møller, Lassen), Veile Fj. og Asvig (G. Winther), N. f. Staurhoved (Hørring),
Hjelm (Hørring), Samsø (Litken), V. f. Anholt, 10—12 Fv. (v. d. Recke),
Frederikshavn (Schmidt), Aalbæk og Klitlund (Schmidt ), Lodshusene ved
Mariager Fj. (Forf.), Læsø Rende (Hørring), SrRAeyRe (Lutken, Collin).

Nordtyskland: Indløb til Travemiinde (ifl. L

Belgi

Brittiske Øer: England, meget alm. (ifl. Forbes og er RENE
Cromarty (Steenstrup), Shetlandsøerne alm. (ifl. Dredg. Rep. 1

tiller).
Island: Rokkvik (Grøndal).
Grønland: Sukkertoppen (Holbøll).
Spitsbergen: Belsound (H. Krøyer).

Pelonaia, Forbes & Goodsir.
Pelonaia corrugata, Forb.
Synonymi og Literatur.

Pelonaia corrugata, Forb. a. Hanley, Brit. Moll. I, p. 49, pl. E, fig. 4,
p. 42—46 (Pelonaia glabra, der omtales sammesteds, er utvivlsomt kun
et Synonym til P. corrugata). — Alder, Catal. of Moll. of Northhumberl. a.
Durham. (Transact. Tyneside Nat. F, Club. vol. I, part I, 1848, p. 195).
(ingen Beskr.) — Dredging among the mme Isles Er Br. Ass. Adv.
af Sc. 1868, p. 302) (ingen Beskr., kun nævnt). — Mac Intosh., Marine
Fauna of St. Andrews, 1875; p. 56, PE fø. 10. — Hkehøne Tunicata, i
Jahresbericht etc, 1875, p. 227, Taf. IV, fig. 7. — Leche, Ofversigt åfver
de af Svenska Expedit. till Nowaja Semlja och Jenissei 1875 och 1876
insamlade Hafs-Mollusker, 1878, p. 9. (Kgl. Svenska Vet. Ak. Handl. XVI .
Nr. 2).
Pelonaia villosa, M. Sars, Christ. Vid. Selsk. f. 1858. Christ. 1859,
” p. 66. (Der siges blot, at den staar nærved P. eorrugata, Forb., men at
dens nederste tykkere Halvdel, med Undtagelse af den tilrundede nøgne
Ende, er besat med n FRR fine Trevler, ved Hjælp af hvilke den bedækker
sig med Dynd og Sandpartikler). — Sars, Om arktiske Dyreformer i Chri-
stianiafj. (Forh. i Via. Selsk. Aar 1865. Christ. 1866, p. 198). — Liitken,
Nogle Bemærkn. om de ved de danske Kyster iagttagne Arter af enlige
Søpunge (Naturh. Foren. vid. Medd. 1860, p. 208).

Pelonaia arenifera Stimps.? Packard, Observ. Glacial Phen. Labr.

& Maine 1867, p. 277. — Packard, An Anime dblged ke Orson Tali
(South. sure during 1860, p. 12, fra 15Fv.

i 419

Beskrivelse.

Kroppen lang, cylindrisk, ofte næsten kølleformet, sidder frit
i Sand og Dynd. Længde, 10—11 em.

Kappen tynd, men læderagtig og sejg, fint rynket, incrusteret
med Sand; fra den tykke Ende af Kroppen udgaa mer eller mindre
tætstillede Hæftetraade. , ;

Mund- og Kloakaabning 4-lappede, sidde tæt ved hinanden
paa den spidsere Kropende; temmelig lange, næsten fuldstændig
retraktile Siphoner.

Tentaklerne ugrenede, korte, trekantede, 20 —30 i Tallet.

Gjællesækken uden Folder, indtager ?”/3 af Kroppens Længde.
Tværribberne afvexle temmelig regelmæssig, stærkere og svagere
med hinanden. Længderibberne og de stærkere Tværribber danne
smaa kvadratiske Felter. Mellem to og to af de stærke Tvær-
ribber ligger en enkelt Række af de ovale eller nyreformede
Gjællespalter; tværs over disse løber en af de svage Tværribber.
Ingen Papiller. ;

Rygfolden uribbet, helråndet.

Tarmkanalen ligger for Størstedelen bag Gjællesækken i Krop-

pens kølleformede Parti. Oesophagus udgaar fra Midtlinien af

Gjællesækkens Rygside, løber et Stykke bagtil og falder sammen
med den fremadliggende Mave under en spids Vinkel. Tarmen

beskriver det sædvanlige S; Endetarmen løber derefter ud i Kloa-

krummet og strækker sig halvvejs op mod dettes Aabning. Anus
tandet; ingen Liste i Tarmen.
Genitalia ligge symetrisk paa hver Side af ijeltsækken.

Findesteder.

Holland: Mell. Borckum og Helgoland, 20 Fy. (ifl. Kupffer).

De Brittiske Øer: Balta (ifl. Dredg. Rep. 1868); Bass-Rock, 24 Fy.
(ifl. Kupffer), St. Andrews (ifl. Mac Intosh), Cullercoats, fra Fiskerbaade (if.
Alder), Skotlands Kyst i mudderfyldte Skaller fra dybt Vand, Berwick,
Kothesay Bay (ifl. Forbes a. Hanley).

Norge: Fra Vadsø og Tromsø til Bergen, sjæld. paa 40—100 Fy. (ifl.

.Sars), Arendal (ifl. mær,

Messe (Feilberg
d: Ofjord ke Steincke), uden nærmere Loc. tr dhiseti)
27

420

Grønland: sene (Pfaff), Claushavn af Hvidfiskemave (Fleischer),
Egedesminde (Levinsen).
Sibirien: TREE Bay, 6—10 Ev. (if. Leche op. cit.).

Glandula, Stimpson.

Glandula mollis, Stimpson.

Synonymi og Literatur.
Stimpson, i Proceed. Bost. S. N. H. Nov. 1852, p. 230.
Beskrivelse.

Kroppen fri, aflang kugleformet, mer eller mindre sammen-
trykt, bedækket med Sandkorn. Totallængde 1 cm.

Kappen tynd og tildels gjennemsigtig.

Mund- og Kloakaabningen 4-lappede.

Tentaklerne ugrenede; ca. 20; omtrent ens lange.

Gjællesækken med 4 Folder paa hver Side. Første Fold med
6 tætstillede Længderibber, anden med 4 fra hinanden fjernede do.,
tredie med 7 tætstillede do. og fjerde med 5 do. (iøvrigt ingen
andre Længderibber). Hveranden af Tværribberne er bred og be-
grænser Gjællespaltesystemerne; hveranden Tværribbe er ganske
smal og løber tværs hen over Gjællespalterne. Disse ere store
og danne ellipseformede Grupper omkring Centra, der ligge i den
Længdease, der kan tænkes nedlagt i hver Fold. Ingen Papiller.

Rygfolden helrandet, uribbet.

Tarmkanalen ligger påa venstre Side; det korte Spiserør gåar
snart over i en rummelig Mave, der atter paa sin Side jævnt fort-
sætter sig i den øvrige Tarm. Endetarmen noget indknebet hen-
imod Anus; denne fliget.

Genitalia dannes af 5 Længdesnore paa højre og 3 paa venstre
Side af Gjællesækken. z
Findested.

Nordamerika: Massachusetts (Stimpson) 10 Fv. Sand.

Anm. Fra Nordamerika opføres foruden G7. mollis, Stimps.,

" tvende andre Arter af denne Slægt: GYZ. fibrosa, Stimps. i ,,Proceed.

421

Bost. S. N. H.” 1852, p. 230, og GI. arenicola, Verrill i ,,Am. Journ.
of Sc. a. Arts”, TIT, 1872, p. 288; begge trænge imidlertid til
nærmere Undersøgelse.

Molgula, Forbes.

Å. Gjællesæk med 5 Folder paa hver Side (Pera).
| 8—12 store, grenede Tentakler M. chrystallina (H. P.C. Møller).
B. Gjællesæk med 6 Folder paa hver Side.
a. Gjællefolderne med 3 Længderibber.
"VK Ryetold plat re M. ampulloides (v. Ben.).
mr) Rygtold. tandet rs M. tubifera (Ørsted).
b. Gjællefolderne med 4£—5 Længderibber M. impura, Heller.
C. Gjællesæk med 7 Folder paa hver Side. |

E a& 6—8 Tentaklet: Br es M. psammodes, wihi.
; b 9-47 FRR. .…. M. grånlandica, mihi.
| c. 12—18 Tentakler.

É rt) Ryefold lat 15.70 SE MOSES M. nana, Kupffer.
: my Ryd tinget SEE ES M. occulta, Kupffer.
a d. 20—25 Tentakler . .. . . . M. appendiculata, Heller.

| 1. Molgula chrystallina (H. P.C. Møller).

; Synonymi og Literatur.
i Clavellina crystallina, H. P.C. Møller, Index Moll. Grånl. 1842, p. 22.
; Pera pellucida, Stimpson, Proceed. Bost. S. N. H. Nov. 1852, p. 232.
: Pera crystallina, Verrill, Recent additions to the Molluscan Fauna of -
New England (Am, Journ. Sc. a. Arts vol. IM. 1872, p. 290, tab. VII, fig. 9).
Beskrivelse.
Kroppen pæreformet, trukket ud i en kort, tilspidset Stilk,
hvormed Dyret er fasthæftet. 2—2!/2 cm. lang.
Kappen temmelig tyk; stundom næsten vandklar. Undertiden
er Overfladen forsynet med forholdsvis faa, men store Papiller.
Mundaabningen 6-lappet, Kloakaabningen 4-lappet.
Tentaklerne grenede, kostformede, 8 store, derimellem ganske
korte.

422

Gjællesækken med 5 Folder paa hver Side; hver Fold med
3 tætstillede Længderibber. Folderne convergere ikke mod Svælget,
men mod Gjællesækkens Bagvæg.

Rygfolden helrandet, kruset, højest i sit bageste Parti, løber
ned paa Svælgets venstre Side og synes at tabe sig mod den øverste
venstre Gjællefold.

Tarmkanalen: et meget ag Spiserør fører ind i en rummelig,
noget paatværs liggende, med Længdelister forsynet Mave; Anus fast-
liggende med ombøjet, hel Rand.

Genitalia: En langstrakt Genitalkirtel paa hver Side.

Findested.

Island: Berufjord, 12 Fy. (Caroc).

Grønland: Sukkertoppen (Holbøll), uden nærmere Localitet (H. BF,
C. Møller, Olrik).

Nordamerika: Murray Bay (ifl. Verrill).

2. Molqula ampulloides (v. Ben.).

Synonymi og Literatur.
a ampulloides, van Beneden, vakt les Ascidies simples (Mém. de
Vacad. de Belgique. tome XX, p. 59, pl. I og I]).

Molgula ampulloides, Konen. aniesti i Jahresber. d. Commiss. 2.
wissensch. Untersuch. d. deutsch. M. in Kiel fir die Jahre 1872, 1873.
Kiel 1875, p. SK Dara Duthier; Ascidies simples des cdtes de France
(Arch. de zool. exp. et gén. Vol. VI, 1877, p. 598, pl. 22

Beskrivelse.
Kroppen langagtig, tøndeformet, fastsiddende med en lille

Flade eller fri. Totallængde 2—3 cm.

Kappen tyk, bruskagtig, incrusteret med Sand.

Mundaabningen 6-lappet, Kloakaabningen 4-lappet, paa korte

Siphoner; Kloaksiphonen længst.

" Tentaklerne 12—15 i Tallet, grenede. i

Gjællesækken med 6 flade Folder paa hver Side, stærkt krum-

met, strækker sig gjennem hele Kroppens Længde. Folderne hver
med 3 flade Længderibber. "I Forbindelse med Tværribberne danne
de rektangulære Felter. Gjællespalterne ere ordnede concentrisk
omkring Centra, der ligge i Foldernes Længdeaxe.

4923

Rygfolden dobbelt; den til højre Side liggende stærkest.

Tarmkanalen ligger paa venstre Side og danner det sædvan-
lige S; Svælget har sin Plads i Ryggens Midtlinie; Maven er lille;
ingen Liste i Tarmen.

Genitalia dobbelte; den venstre Genitalkirtel ligger ovenover
Tarmens tilbageløbende' Gren.

Findesteder.
Danmark: Lille Belt, Middelfart Sund (Liitken).
Belgien: (ifl. van Beneden).
Storbrittanien: N. Ø. f. Yarmouth, 12 Fy. Sand (ifl. Kupffer).
Grønland: Egedesminde (Olrik).

3. Molgula tubifera (Ørsted).
Synonymi og Literatur.

Ascidia tubifera, Ørsted, De Regionibus marinis. Hauniæ 1844, p. 70.

Molgula macrosiphonica, Kupffer, Tunicata, op. cit. p. 224, Taf. V,
fig. 12. — Lenz, Die wirbell. Thiere d. Travem sug Bucht I, p. 24 (An-
hang I z. d. Jahresber. 1874. 1875 d. Kommiss. o

? Molgula siphonalis, M. Sars, i Christ. Vid. Selsk. X 1858. Christ. 1859,
p. 65 (der siges kun her, at den staar nærved M. produeta, Stimps., men
udmærker sig ved sine ulige Siphoner; den branchiale meget kort, den
anale af Kroppens Længde).

Beskrivelse.

Kroppen kugleformet, noget sammentrykt, fri eller fasthæftet
til andre Gjenstande. Totallængde 2—3 cm.
Kappen tynd, forsynet med Hæftetraade, ved Hjælp af hvilke

Dyret ofte bedækker sig med Zostera-Stumper eller desl.

Mundaabningen 6-lappet, Kloakaabningen 4-lappet; begge sid-
dende paa særdeles lange, ikke fuldstændig retraktile Siphoner.

Tentaklerne 12—15, buskformet grenede; Grenene modsatte.

Gjællesækken krummet, med 6 Folder paa hver Side, 3 liste-
formede Længderibber paa hver Fold. I Forbindelse med de lige-
ledes paa Kant stillede Tværribber danne de næsten kvadratiske
Felter; Gjællespalterne ere ordnede concentrisk omkring Centra, der
ligge i Foldernes Længdeaxe.

Rygfolden uribbet, tandet.

424

Tarmkanalen ligger påa venstre Side; Svælget i den bageste
Ende af Ryglinien; Maven glat udvendig; indvendig svagt og uregel-
mæssigt foldet; med 2—3 store Blindsække, der ere forsynede med
grønlige Kirtelvedhæng. Liste i Tarmen. Anus helrandet.

Genitalia: En Genitalkirtel paa hver Side; den venstre i
Tarmslyngen. 2
Findesteder.

Danmark: Øresund, Vedbæk (Mariboe), Store Belt, Nyborg (Hørring),
Svendborg Sund (Steenstrup og Litken), Lille Belt, Middelfart Sund
(Lutken), Strib (Forf.), Farvandet mellem Fyn og Langeland (G. Winther),
Kattegat, Veile Fjord og Asvig (G. Winther), forende ne SEE (Forf.).
Nordtyskland: Trawemiinde, Indløb til me (ifl. L
Storbrittanien: Cullercoats (J. Alder, 1 Em væg SN »Molgula
siphonata, Alder").

Anm. Dersom Molgula siphonalis, Sars, er et Synonym, da ogsaa ved
Finmarken, 40—100 Fy.

4. Molgula impura, Heller.

Literatar:;

: Heller, Uiaerenoli; uber die Tunicaten ye Adriat. u. Mittelmeeres. TI
AÅbth. Wien, 1877, p. 28, tab. VI, fig. 8—

Beskrivelse.
” Kroppen ellipsoidisk, svagt sammentrykt, fri. Længde 2—3 e

LAPPER meget tynd, gjennemsigtig, bedækket med talrige Sule
levninge:

van 6-lappet, Kloakaabningen 4-lappet, paa korte Siphoner.

Tentaklerne fjerformede, c. 10 i Tallet. (Hellers har 12—18).

Gjællesækken har 6 Folder paa hver Side, hver med 5—6 Længde-
ribber; de papilformede Processer paa Gjællespalternes Rande, som Heller
omtaler og tegner, finder jeg ikke her.

Rygfolden helrandet, uribbet, løber ned paa Svælgets venstre Side.

Tarmkanalen ligger bagved og paa venstre Side af Gjællesækken;
Maven langstrakt

Genitalia: En stor, bred, i SEG epet Genitalkirtel paa hver Side;

den venstre har sit Leje i Tarmslyn

Findested.
. Jeg troer, at det ved Fre Sammenligning mellem Hellers
Originalexemplarer og den norske Form vil vise sig, at vi have med to
forskjellige Arter at gjøre; skulde denne Formodning bekræfte sig, vil jeg
foreslaa Benævnelsen Molgula Koreni for den norske Art.

Norge: Bergen (Koren).

425

5. Molgula psammodes, mihi.
Synonymi og Literatur.
? Molgula sordida, Stimp., i Proc. Bost. S. N. H. Nov. 1852, p. 229.
Beskrivelse.

Kroppen ellipsoideformet, fri. "Længde 2 cm. ;

Kappen temmelig tyk, vandklar, sædvanlig aldeles bedækket
med Sand og Dynd, der holdes fast ved Hjælp af meget fine
Hæftetraade.

Mundaabningen 6-lappet, Kloakaabningen 4-lappet; stillede paa
temmelig korte, tæt ved hinanden siddende Siphoner; Kloaksiphonen
sidder midt paa Dyrets Overside.

Tentaklerne grenede, 6—8 i Tallet.

Gjællesækken med 7 Folder paa hver Side; disse Folder kon-
vergere mod Gjællesækkens Bagvæg.

Rygfolden helrandet, dobbelt; den tilvenstre liggende den
stærkeste, begynder ganske lavt i. sit forreste Parti, løber — alt
imens den stadig højner sig — ned paa Svælgets venstre Side; her
er den forsynet med et Par. stumpe Flige i Randen.

Tarmkanalen danner et meget langstrakt S.

Genitalia: en flad, oval Kirtel paa hver Side; den tilvenstre
ligger ovenover Tarmens tilbageløbende Del. ;

Findested.
Danmark: Læsø Rende, 12—13 Fv. ,,Sand og døde Skaller" (Hørring,
Collin).
6. Molgula frøninidisd, mihi.
Beskrivelse.

Kroppen mer -eller mindre kugleformet, noget sammentrykt,
stundom fastsiddende. Tværmaal 4—5 cm. p

Kappen temmelig tyk, uigjennemsigtig, hvidlig, hornagtig, ofte
bedækket med Bryozoer eller sligt. ,,Grundfarven er oprindelig
klar hvid med et rødligt Skjær, men bliver i Spiritus grønlig"
(Levinsen).

Mundaabningen 6-lappet, Kloakaabningen 4-lappet, påa temme-
lig lange, næsten fuldstændig retraktile Siphoner.

426

Tentaklerne grenede, 9—11 i Tallet.

Gjællesækken med 7 Folder paa hver Side.

Rygfolden helrandet, noget kruset, løber ned paa venstre Side
af Svælget.

Tarmkanalen ligger paa venstre Side; Anus tolæbet, helrandet.

Genitalia dannes for de større Exemplarers Vedkommende af
et stort- lappet Organ paa hver Side.

Findesteder.

Grønland: Egedesminde (Olrik, Levinsen), 40—50 Fv., Ler og Sten.
Nordamerika: (Packard).

7. Molgyula nana, Kupffer.

Literatur. :

Kupffer, Tunicata, i Jahresbericht etc. Kiel 1875, p. 225.

Kupffer, Ber. d. Exped. zur phys., chem u. biolog. Untersueh. der
Ostsee im Jahre 1871, p. 136.

" Beskrivelse.
Kroppen kugleformet, i Reglen fastsiddende. Totall. 1—2 cm.
Kappen tynd, gjennemsigtig, næsten glat.
Mundaabningen 6-lappet, Kloakaabningen 4-lappet, begge paa
korte, tæt ved hinanden siddende Siphoner.
Tentaklerne grenede, 12—14 i Tallet.

- Gjællesækken med 7 Folder paa hver Side; Gjællespalterne
ere ordnede koncentrisk omkring visse i Gjællesækkens Folder lig-
gende Centra.

Rygfolden helrandet.
Tarmkanalen ligger bagved og paa venstre Side af Gjælle-
sækken. Maven glat, ligger bagved Gjællesækken.
Genitalia: En Genitalkirtel paa hver Side.
Findesteder.

Danmark: Lille Belt, Middelfart Sund (Litken), Strib (Forf.), Store
Belt, Nyborg (Hørring), Farvandet mellem Fyn og Langeland, 2—8 Fv.
(G. Winther), Sydfynske Øgaards vestl. Del, 2—17 Fv. (G. Winther), sydvestl.
Kattegat, Veile Fjord, Asvig (G. Winther), Aarhus (Lassen), Lodshusene ved

| Fjord (Forf.).
Vore met Colberger Hee Gi. Kupffer).

427 AE

8. Molgula occulta, Kupffer.

Literatur.
Kupffer, Tunicata, i Jahresbericht etc, Kiel 1875, p "224,
Beskrivelse.

Kroppen ellipsoideformet, noget sammentrykt, fri. Totall. 3 cm.

Kappen tynd, men sejg, forsynet med enkelte eller grenede
Hæftetraade, ved Hjælp af hvilke Dyret bedækker sig med Sånd og
Skalstumper.

Mundaabningen 6-lappet, Kloakaabningen 4-lappet, siddende
påa korte, aldeles retraktile Siphoner.

Tentaklerne grenede, 24 i Tallet, 12 store og 12 smaa.

Gjællesækken: 7 Folder paa hver Side, 4—6 tætstillede Længde-
ribber paa hver Fold. Gjællespalterne som hos de øvrige Arter
ordnede koncentrisk omkring Centra i Foldernes Længdeaxe; hvert
af disse Gjællesystemer danner en kegleformet Fordybning i Gjælle-
sækkens Folder.

Rygfolden uregelmæssig tandet.

Tarmkanalen: Svælget ligger i den bageste Ende af Gjælle-
sækkens Rygside; Maven snever, ikke synderlig videre end Tarmen,
med en af cylindriske Rør sammensat, grøn Kirtel. Ingen Liste i Tarmen.

Genitalia: En Genitalkirtel paa hver Side, den venstre ovenover
Tarmens tilbageløbende Del.

Findesteder.
Danmark: N, V. f. Hanstholmen, 37 Fy. (ifl. Kupffer).

Norge: Arendal, 10—20 Fv. (ifl. Kupffer).
Grønland: Godthaab (H. P. C. Møller), Sukkertoppen (Holbøll).

9. Molgula appendiculata, Heller.
| Literatur.
Heller, Untersuch. ib. die Tunic. d. Adriat. u. Mittelmeeres, II Abth.
Wien 1871, p. 29, tab. VII, fig. 1—7.
Ctenicella appendiculata, Lacaze-Duthiers, 1. c. p. 633, pl. 25—26.
Beskrivelse (efter Heller, op. cit.).
oppen kugle- eller ægformet, hyppig noget sammentrykt, fritliggende
i Dynd eller fasthæftet til Havplanter. Længde 3 cem., største Br. 2'/, cm.

428

Kappen tyk, sejg, noget rynket; hele Overfladen med Hæftetraade, ved
Hjælp af hvilke Dyret hæfter forskjellige fremmede Legemer til sig. Brun-
lig af Farve.

Mundaabningen 6-lappet, Kloakaabningen 4- lappet, paa temmelig
lange Siphoner, der ikke ere aldeles retraktile. Kloaksiphonen paa Midten;
Mundsiphonen rykket noget fortil.

klerne grenede, 20—25 i Tallet.

Gjællesækken stærkt krummet, med 7 Folder paa hver Side. Længde-
og Tværribberne danne regelmæssige, rektangulære Felter. Gjællespalterne
løbe næsten aldeles parallelt med hinanden.

Rygfolden lav, i Randen, især længere bagtil, besat med tynde, svagt
kølleformede Processer; løber ned paa venstre Side af Svælget til Begyn-
delsen af den første Gjællesæksfold.

Tarmkanalen: Svælget er rykket temmelig langt fortil paa Gjælle-
sækkens Rygside; Spiserøret kort; Maven sækformet, bedækket af et lappet
- Kirtelorgan (Lever).

Genitalia: en Genitalkirtel påa hver Side.

Findesteder.

Adriatiske Hav og Middelhavet ved Lesina, Triest og Neapel eg Heller).
Golfe de Lion, Balearerne (ifl. Lacaze-Duthiers).

Eugyra, Alder & Hancock.
Eugyra glutinans (H. P. C. Møller).
Synonymi.og Literatur.

Cynthia glutimnans, H. P. C. Møller, Index Mol. Gronlandiæ. Hafniæ
1842, p. 21.

Molgula tubulosa, Forbes, Brit. Moll. I. 1853, p. 36 (pro parte).

Molgula arenosa, Ald. & Hanc., Alder, On the Brit. Tunic. (Ann. a.
Mag. of Nat. H. 3 Ser. vol. II, 1868, p. 160. — Dredging among the Shetland
Isles (Rep. Brit. Ass. f. Adv. of. Sc. f.: 1868. p. 302). — "Kupffer, Tunicata,
"i Jahresb. d. Comm. etc. 1875, p. 226. — ,,?” Lechie, Ofversigt åfver de
af Svenska Expedit. til Nowaja Semlja och Jenissey 1875 och 1876 insaml.
"Hafs-Molluska, p. 9 (Kgl. Svenska Vet.-Ak. Handl. 16 Nr. 2).

Eugyra arenosa, Hancock, On new Spøcies of Simple Åse. (Ann. a.
Mag. of Nat. H. 4 Ser. vol. VI, 1870, p. 367). — Lacaze-Duthiers, l. c. p-
648, pl. 27.

Beskrivelse.

Kroppen kugleformet, stundom noget sammentrykt; ofte be-
bedækket med Sand; frit i Sandet. Længde 1—1!/2> cm.

i " Kappen tynd, ret gjennnemsigtig, sejg; ved Bal af Hæfte-

me traade bindes Sandkornene til Kroppen.

429

Mund- og Kloakaabningen som hos Molgula, den første med
6, den sidste med 4 Lapper. ;

Tentaklerne grenede, store, 3—12 i Tallet.

Gjællesækken uden Folder, med 6—7 stærke Længderibber
påa hver Side. Tværribberne ere flade. Felterne gjennembrydes
af koncentrisk ordnede Gjællespalter; hvert Felt rager kegleformet
ud i Perithoracalrummet.

Rygfolden dobbelt; den tilhøjre liggende er den højeste.

. Tarmkanalen ligger bagved og tilvenstre for Gjællesækken;
Maven har Længdelister; iøvrigt uden Kirtelvedhæng. Ingen Liste
i Tarmen.

Genitalia: et enkelt Genitalorgan ligger paa venstre Side i
Tarmslyngen. i

Findesteder.

Danmark: Hellebæk (Litken, J. Collin).

Norge: Arendal, 8—20 Fy. (ifl. Kupffer).

Holland: Ter Schelling, 20 Fv. (ifl. Kupffer), Borkum, 21 Fv. (ifl. Kupffer).

Brittiske Øer: Cullercoats (J. Alder). — Alm. paa Kullergrundene mellem
Whalsey og Feltar, Ø. f. Balta; St. Magnus Bay (ifl. Dredg. Rep. 1868).

Frankrig: Roscoff (ifl. Lacaze-Duthiers).

Færøerne: (Miller).

Grønland: Sukkertoppen, 40—50 Fv. (Holbøll), Julianehaab (H. P. C.
Møller), Markat, Karmæt (H. P. C. Møller).

Sibiriens Nordkyst: Cap Grebeni, 8—10 Fy. (if. Leche op. cit.).

Chelyosoma, Broderip & Sowerby.
Chelyosoma macleayanum, Brod. & Sow.
& Synonymi og Literatur.

Broderip a. Sowerby, Zoological Journal Nr. 17. London 1829, p. 46,
Tab. III, fig. 4—6. — H.P. C. Møller, Index Moll. Gronl. 1842, p. 21.
Batlricht: Anat. Beskriv. af Chelyosoma UD gernes (Vid. senge naturv.
og math. Afh, IX). — Wagner, i Protoc. d. V Versamml. Russ. Naturfor-
scher (Z. w. Z. XXVIIL, p. 385, 1877). (Her nævnes blot HæRnre uden at
der angives noget om, at det foreligger en ny Art.) — M. Sars, i
Vid. Selsk. f. 1858. Christ. 1859, p. 66 (kun nævnt, ingen Beskrivelse).

Beskrivelse. i
Kroppen fladtrykt, af Form som en aflang rund Æske; fasthæftet
med bred Basis til Stene eller andre Gjenstande.” Længde 2—3 cm.

430

Kappen paa den opadvendende Flade afdelt i kantede Plader,
rødbrunlig af Farve.

Mund- og Kloakaabningen 6-lappede; de ligge som to Brænd-
punkter i den opadvendende elliptiske Flade. 6 trekantede Plader
støde pyramideformet sammen omkring hver Aaabning. (Smign.
Cynthia tesselata, Forb.).

Tentaklerne ugrenede, traadformede,” mange.

Gjællesækken uden Folder, med stærke Længderibber, hvorpaa
kegleformede Papiller. Gjællespalterne ordnede i Spiral. i de enkelte
smaa Felter; Bugfuren (Endostylen) løber langs Æskens venstre Side.
Rygfolden repræsenteres af en Række tungeformede Papiller, der
løbe langs Æskens højre Laagrand, noget indenfor denne.

Tarmkanalen. ligger under Gjællesækken paa Æskens Basis;
Svælget i den ene Ende; Spiserøret er krummet, tragtformet. Maven
er lille, ellipsoideformet, skarpt afsat saavel mod Spiserøret, som
mod den øvrige Tarm. Langs Mavens Underside ses udenpaa tre
tætstillede Længdestriber; spredt over hele Mavens Overflade ses
knudeformede Kirtelorganer.

Genitalia overspinde netformet den stærkest krummede Del af
Tarmen, der løber op foran Maven.

Findesteder.
; er Benkhorden ved Tromsø ,,fasthæftet til løse Stene paa 50 Fv.
Dyb. ti M, Sars, 1. c.).
Grønland: Sukkertoppen 50—60 Fv., Godthaab (Holbøll), Igaliko
(Olrik), Prøven ((Bolbroe), Egedesminde (ifl. H, P.C. Møller og Levinsen).
Nord-Rusland og Sibirien: Amurlandet, de Castri (Andréa); side Hav
(ifl. Wagner).
Anm. En Art ved Navn Ch. geometricum, Stimpson, er omtalt
i ,,Proceed. of the Amer. Association for the Adv. of Sc., 1873,
p. 363 (i Verrill, Expl. of Casco Bay), ligeledes i ,,Amer. Jour. of
Sc. a. Arts", 1874, p. 43 (i Verrills Udtog af de samme Resultater,
som ere omtalte i ,,Proc. of the Am. Ass.” etc.), men der er ikke
……… mogen Beskrivelse eller Afbildning at finde; det maa da følgelig
i " henstaa uafgjort, om vi her have med en fra Ok: macleayanum
" forskjellig Art at gjøre eller ej.

431
Corella, Alder & Hancock. .
Corella parallelogramma (0. F.M.)

Synonymi og Literatur.

Ascidia parallelogramma, O.F. Miller, Zool. Dan. Podr. Hafniæ 1776,
p. 226, no. 2737. — O.F. Miilller, Zoologia Danica, vol. II. Hafniæ 1788,
p. 11, tab. XLIX. — Thompson, On the Moll. of Ireland (Ann. of N. H.V,
1840, p. 94). — Forbes and Hanley, British Molluseca I. London 1853, p. 34,
— M. Sars, Beretn. om en zoolog. Rejse i Lofoten og Finmarken, p. 156.
(Nyt Mag. for Naturv. 6. Bd.). — M.Sars, i Forh. i Christ. Vid. Selsk. for
1858. Christ. 1859, p. 64. — Litken, Nogle Bemærkn. om de ved de danske
Kyster iagttagne Arter af enlige Søpunge (Ascidiæ simplices) Nat. Foren.
Vid. Medd. 1860. — Alder, On the British Tunicata (Ann. and Mag. of
Nat. Hist.Vol. II 1863 p. 157). — Dredging among the Shetland Isles est
Brit. Assoc. f. Adv. of Sc. 1868, p. 302). — Kupffer, Tunicata, i Jahres
ber. d. Commission etc. Kiel 1875, p. 214.

" Beskrivelse.

Kroppen sammentrykt, noget højere end lang, påralellopipe-
disk, fasthæftet med Bugsiden, stundom fri. Længde 2—3 cm.
Højde 4—5 cm.

Kappen temmelig tyk, gjennemsigtig, næsten hel glat.

Mund- og Kloakaabningen omgivne af Ringmuskler; iøvrigt er
Dyrets Muskulatur svag og næsten kun udviklet paa venstre Side
(i Modsætning 4il Slægten Phallusia, der har Muskulaturen udviklet
paa højre Side). Mundaabningen 7—8-lappet, Kloakaabningen 6-
lappet. Analsiphonen hos det levende Dyr meget længere end
Mundsiphonen.

Tentaklerne ugrenede, trekantede, ca. 30 i Tallet

Gjællesækken uden Folder, strækker sig gjennem hele Kroppen;
Længde- og Tværribber danne i Forening kvadratiske Felter. Længde-
ribberne svæve tilsyneladende frit over Felterne; men overalt hvor
Længderibberne krydse Tværribberne, kommunicere de med hinanden
ved Hjælp af lange Forbindelsesstrænge. Gjællespalterne ere bue-
formet eller vinkelformet bøjede og ordnede koncentrisk omkring
Midtpunktet af Feltet. ;

Rygfolden flad, paa begge Sider indfattet af lange Papiller.

Tarmkanalen ligger paa højre Side; Spiserøret kort; Maven

432

forsynet med Folder, der fjerformet udstraale fra en Midtlinie. Ende-
tarmen rager frit ud i Kloakrummet. Anus fliget. Ingen Liste i

; Tarmen.

Genitalia beklæde Maven og Tarmens forreste Parti.

Findesteder.

Danmark: Øresund, Hellebæk (Litken, Andersen, Bergh og Forf,.),
Gilleleie (Hørring), Kattegat, S. f. Hals, 2—3 Fy. (v. d. Recke), Samsø
(Luttken).

Norge: Laurvig (0. F. Miller), ike! 10—50 Fv. (Pommerania),
Arendal, 10—20 Fv. (Pommerania). ,,Ved Ure i Lofoten smaa Exemplarer
paa Laminarier; nordligere har jeg aldrig truffet den” (ifl. M. Sars)

Storbrittanien: Hebriderne og Shetland, Skotlands Kyst, Irske Kanal,
Irland, Strangford (ifl ar gevir Shetland, ,,sjæld., kun 5 Explr., 10 Mile
Ø. f. Balta"" (ifl. Dredg: Rep. 1868).

Ciona, Savigny.

……Rygfolden repræsenteret af en Række Papiller, der ved Basis
ere forbundne med hinanden ved en Længdeliste. 100 Tentakler
og derover satser sm ke fg her nsn s 7å - C. fascicularis (Hane.).
Ovennævnte Længdeliste mangler; 40—50 Tentakler.
a. Grønlig Testa, Længdemuskler hvidlige C. intestinalis (L.).
b. Brunlig Testa, Rødt Pigment . . C. canina (0. F. M.).

Anm. Disse 3 Arter opføres her for Fuldstændighedens
Skyld, hvad Ciona canina og intestinalis angaar, da er det mig
umuligt at opdage nogen Artsforskjellighed imellem dem. Kupffer
angiver, at Man har gjenfundet Hancocks C. fascicularis i Alssund
og andre Steder; jeg har forgjæves søgt' efter denne Form i Lille
Belt, i Farvandet mellem Fyn og Langeland og i Museets Magasiner.

Ciona canina (O.F. M.).

Synonymi og Literatur.
dia canina, O.F. Miller, Zool. Dan. tab. 55, fig. 5—6 (herefter
copieret i Encycl. Méth. pl. 64, fig. 1—3). — Forb. and Hanl. Brit. Moll.
I, p.51, 1853. — Lenz, die wirbell. Thiere d. Traveminde Bucht. I, p.24 .
(Anhang I. z. d. Jahresb. 1874, 1875 d. Kommiss. 0. s. v.).
”hallusia canina BARER PRES DRESS MERE RS

433
Ciona canina, Kupffer, Tunicata, i Jahresbericht etc. Kiel 1875,
206.
dedidiå intestinalis, Linné, Syst. Nat. 12 ed. 1767, tom. I. pars II. —
Cuv., Mém. du Mus. II, pl. 2, fig. 4—7. — Macgillivray, Moll. Aberdeen.
p. 313. — Forb. a. Hanl., Brit Moll. I, 1858, p. 31. — M. Sars, Beretn.
se en Zzo0l. Ban, i Loke og Finmarken (Nyt Mag. f. Naturv. 6. Bd., p.

56). — Dredging among the Shetland Isles EN Brit. Ass. f. Adv. of
HR 1868, p. SR

Ascidia corrugata, O. F. Miller, Zool. Dan, tab. 79, fig. 3—4. —
Litken, i Nat. Foren. Vid. Medd. 1860. i

Ascidia virescens, Bruguiére, i Enc. Méth. pl. 64, fig. 4—

Phallusia intestinalis, Sav., Mém. an. sans vert. II, p. min, 1 5
fig. 1. — Thompson, On the Mol. of Ireland (Ann. of Nat. Hist. V, 1840,
p. 95). — Uljanin, i en Afh. paa Russisk. Moskov 1872 (ifl. Zool. Rec.).

Ciona intestinalis, Fleming, Brit. An. p. 468. — Kupffer, Tunicata i
Jahresbericht etc. Kiel 1875, p. 207.

Beskrivelse.

Kroppen høj, valseformet, svagt sammentrykt, fasthæftet med
den nederste Del af Bugfladen.

Kappen hos yngre Dyr fuldstændig gjennemsigtig, hos de store
Individer undertiden brunlig, uigjennemsigtig, tyk. Længde 10—15 cm.

Mundaabningen 7—8-lappet, Kloakaabningen 6-lappet; begge
sidde paa lange, næsten helt retraktile Siphoner.

Tentaklerne ugrenede, 40—50 i Tallet.

Gjællesækken indtager omtrent den øverste ”/3 af den cylinder-
formede Krop. - Stærke og svage Tværribber afvexle med hinanden;
de stærke Tværribber danne i Forbindelse med Længderibberne
kvadratiske Felter; tværs over disse løbe de svage Tværribber; der
dannes saaledes rectangulære Smaafelter. Paa Krydsningspunkterne
mellem Længde- og Tværribberne sidde Papiller. I Baggrunden
af Gjællesækken ligge to symmetrisk stillede, halvmaaneformede
Aabninger. ;

Tarmkanalen ligger nedenunder. og tilvenstre for Gjællesækken ;
Endetarmen rager tudformigt ud i Kloakrummet; Anus helrandet.

.Genitalia: Ovariet ligger i den Slynge, der dannes af Mave
og Mellemtarm. Testes overtrække Maven og en Del af Tarmens
Overflade; Oviducten og Vas deferens løbe et Stykke ud langs
Endetarmen.

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1879—80. | 98

434

Findesteder.

Danmark: Øresund, Gilleleie (Lyngbye, E. Warming), Hellebæk brenkre
Helsingør (P. Heib ie Hveen (Friis), Vedbæk (Mariboe), Taarb
" (I. Koch), Issefjord (A. Smidt), Guldborg Sund (Litken, Boje), t al
Bandholm (Liitken), gs mellem Smaalandene (G. Winther), Farvandet
mellem Fyn og Langeland (G. Winther, Forf.), Sydfynske Øgaard (G.
Winther), Svendborg Sund (Litken), St. Belt, Nyborg (Hørring), mellem
Fyn og Vresen (G. Winter), Lille Belt, Middelfart Sund (Litken), Strib
(Møller, Forf.), Kattegat, Hofmansgave (Steenstrup og Liitken), DEER
(Conradsen, Holm og Lassen), Sydvestl. Kattegat (G. Winther), S. f. Sam
(Hørring), Fakkebjerg (Mariboe), Limfjorden, Aalborg (Juel), Sesletharet
(Gjørup).
Nordtyskland: Kieler Fjord (Panum, Kupffer), Indløbet til Travemiinde
Lenz

Nirge: Christiania (Conradsen), Gl. Hellesund zE v. Benzon), ,,ikke
sjælden paa Laminarier lige til Havøsund” (ifl. M. Sars).

Storbrittanien: Ørkenøerne, Irske Kyst maar. Shetland, West
Voe, Whalsey Skerries og Lerwick (ifl. Dredg. Rep. 1868).

Færøerne: (Miiller).

Grønland: (H.P. C. Møller).

Sorte Hav: (ifl. Uljanin).

Phallusia, Savigny.

A. Rygfolden ribbet påa begge Sider . . . Ph. mentula (O.F. M.).
B. Rygfolden ribbet paa venstre Side.
a. Rygfoldens Rand tandet .... Ph. prunum (O.F. M.).

b. Rygfolden helrandet.
a. Ingen større Aabninger paa Gjællesækken foruden
Gjællespalterne.
”) Tungeformede Processer paa højre Side af
Sule Ph: aspersa (0. F. X.). ;
FF) Ingen tungeformede Processer paa højre Side
af Svælget.
1. En secundær Rygfold mellem Svælget
og den egenlige' Rygfold
"Ph. venosa (0. F. M.).
2. Ingen saadan secundær Rygfold
Ph. virginea (O.F. M.).

ER: BEER er E ore SKA GE SENG SKER NS dslERS SRENESS SO NSE DS SS MG MEE sig: kg
É sr TS

SKETE søde BRL NE er dne aL SES PSR GSK ØE 5 SE

435

2. 2 symmetrisk stillede, kredsrunde, glatrandede Hyller
i Gjællesækken paa hver Side af Svælget

Ph. conchilega (O.F. M.).

r. Gjællesækken ufuldstændig paa højre Side af Svælget

Ph. patula (O.F. M.).

1. Phallusia mentula (O.F. Miller).
Synonymi og Literatur.

Åscidia mentula, O.F. M., Zool. Dan. Tab. 8, fig. 1—4. — O. Fabricius,
Fauna Gronl. 1780, p. 331. — Forbes a. Hanley, Brit. Mol. I 1853, p. 32,
pl. C, fig. 1. — M. Sars, Beretn. om en zool. Reise i Lofoten og Finmarken
p. 36 (Nyt Mag. f. Naturvid..6. Bd.). — Heller, sorger tb. d. Tnnic.
d. Adriat. u. Mittelmeeres I, Wien 1874, p. 2, Taf. . 1—2,

"Herr monachus, IDE Mém. du Mus. byd SÅR tom. "5 1815,
; SE VÆARES , Mém. anim. sans vert. IL, I, 1816, p. 167, pl. X, fi
mr montlå; Kupifer, Tunicata, i Jahresbericht ete. Kiel 1875,
FE Beskrivelse.

Kroppen fastsiddende med den nederste Del af venstre Side,
noget højere end lang, sammentrykt. Højde 15—16 cm., Længde
10—15 cm.

Kappen tyk, bruskagtig, skjør, gjennemskinnende, oftest be-
dækket af Bryozoer 0. lign.; Farven fra grønlig hvid til brunlig.

Mundaabningen terminal, siddende, 8-lappet; Kloakaabningen
sidder betydelig lavere end Munden, ligesom denne siddende; begge
Aabninger drejede mer eller mindre om paa høire Side.

Tentaklerne ugrenede, 25—30 i Tallet.

Gjællesækken strækker sig gjennem hele Dyret og rager ganske
lidt udover Maven; som hos de øvrige Phallusier findes ingen Folder
i Gjællesækken; Længde- og Tværribber danne i Forening et regel-
mæssigt Netværk; i hvert Felt ligge 2—6 Gjællespalter, alle med
indbyrdes parallele Længdeaxer; paa Længderibberne sidde kegle-
formede Papiller. Paa Gjællesækkens høire Side findes i Nærheden
af Svælget, tæt ved Rygfolden, en større Aabning (Kupffer). Fimre- E
gruben hesteskoformet; den ene Gren bøjet ind ad i Spidsen.

Rygfolden ribbet paa begge Sider; Randen fliget; løber ned
paa Svælgets venstre Side. ;

98"

436

» Tarmkanalen ligger paa venstre Side af Gjællesækken. Tilhøire
begrænses Svælget af en Række tungeformede Papiller. Anus hel-
randet, ikke ombøiet.

Genitalia omgive Tarmkanalens midterste Parti og forgrene
sig ligeledes paa den stærkt udviklede Nyre. Æggelederen ud-
munder i Nærheden af Anus og er omtrent af samme Vidde;
Aabningen for Sædlederen er snever.

Findesteder.

Norge: Arendal, 0—6 Fv., hyppig paa stenet Sandgrund med Fucoideer ;
Hvidingsø, 0—5 Fv., hyppig paa hvidt kornet Sand; Glæsvær (Korsfjord), 0—5

- Fv., paa stenet Bund med Fucusvegetation (ifl. Kupffer). ,,I uhyre Mængde paa

Klippegrund, 20—30 Fv., lige til Havøsund; sidder ofte sammen i Klynger
af et Menneskehoveds Størrelse” (if. M. Sars, Reise i Lof. ete.), ,,Forekommer
i stor Mængde overalt ved Finmarken paa stenet Grund i Laminariernes
og Corallinernes Bælte" (ifl. M. Sars, i Forh. i Vid. Selsk. t. 1858, p. 64).
Brittiske Øer: Belfast Bay, Roundstone Bay, alger Galway, den Stene
(if. Forb. og Hanl.), Clew Bay (ifl. Thomps., i Ann. N. H, 1844, p. 435),
Man, Shetland, Orkney, Øst- og Vestkyst af Skotland BR Forb. a. Ton. å;
Cromarty (Steenstrup), Hebriderne (Alder).
Island: Skagestrand, 60 Fy. (Steincke).
Grønland: Fiskenæsset (H. P, C. Møller), Sukkertoppen, 50 Fv. (Holbøll),
El De 30—50 Fv., paa Sten og Ler (Olrik, Levinsen), Umanak
(Collin), Upernivik, paa Skalgrus, 80—90 Fy. (Olrik).
Nordamerika: New Foundland (Expos. Paris).

2. Phallusia prunum (0. F. Miller).
Synonymi og Literatur.
ÅAscidia prunum, O.F. M., Zool. Dan. vol. I, p. 42, tab. 34, fig. 1—3.

— red Untersuch. ib. Tunic. d. Adriat. u. Mittelm. I one Wien
1875, p.

gerne prunum, Kupffer: Tunicata, i Sadunsbesndt etc. Kiel 1875,
Te Beskrivelse.

Kroppen ellipsoidisk; kun fasthæftet med et lille Parti af
Ventralfladen. Længde 2 cm., Høide 3 cm.
Kappen vandklar, temmelig tynd, seig, glat.
Mundaabningen terminal , ene er rykket halvveis

ned mod Fasthæftningsfladen.

” Tentaklerne ugrenede, ca. 35 i Tallet.
"…Gjællesækken rager noget ud over Maven:. Gjællegitret som

437

hos Ph. mentula ; Papillerne ere dog forholdsvis noget mindre.
Ingen større Aabninger påa Gjællesækken foruden de sædvanlige
Gjællespalter.

Rygfolden ribbet paa venstre Side; Randen tandet.

Tarmkanalen: en temmelig tyk Pude paa høire Side af Svælget;
Maven har Længdefolder; ingen Liste i Tarmen; Anus kredsrund,
skarpkantet.

Genitalia overspinde som hos de fleste Phallusier netformigt
den midterste Del af Tarmen.

Findesteder.
Danmark: V.f. Hanstholmen, N. f. Jylland, 49 Fv., melde paa Sand
uden Vegetation (if. Kupffer).
orge: Sølsvig ved Bergen, 10 Fv.,. sjælden (ifl. Kupffer).
Middelhavet: Adriatiske Hav (if. Heller), Neapel (Panceri).

3. Phallusia aspersa (0. F. Miller).

Synonymi og Literatur.
Ascidia aspersa, O.F. M., Se 1776, p. 225, No. 2728. — Zool.
Dån. tab, 65, 12. 2 VOL E
Ascidia pustulosa, Alder, sr a. Mag. N. H. 3 Ser. II, 1863, p. 154.
Phallusia pustulosa, Kupffer, Tunicata, i Jahresbericht ete. Kiel 1875,
p. 213.
Beskrivelse.

Kroppen oftest noget højere end lang, sammentrykt, fasthæftet
med et større eller mindre Parti af venstre Side. Længde 4 cm.
Høide 3 cm. i

Kappen tildels gjennemsigtig, noget mælkefarvet, mer eller
mindre bedækket med korte Papiller.

Mund- og Kloakaabningen paa korte Siphoner; den førstnævnte
terminal, dreiet lidt tilhøjire; den sidstnævnte er ikke rykket saa
stærkt om paa højre Side som hos de fleste andre Phallusier.

Tentaklerne ugrenede, ca. 50 i Tallet.

»… Gjællesækken rager ikke ud over Maven; forsynet med Papiller
paa de Steder, hvor Længde- og Tværribberne krydse hinanden.
"Foruden de sædvanlige Gjællespalter findes ingen særlige Huller i
Gjællesækken. Fimregruben hesteskoformet.

438

Rygfolden helrandet, ribbet paa venstre Side; paa høire Side i
Nærheden af Svælget er den forsynet med kegleformede Papiller.

Tarmkanalen ligger paa venstre Side. Svælget begrænses paa
venstre Side af Rygfolden, paa højre Side af en Række lange
tungeformede Papiller som hos Ph. mentula. Maven sammentrykt,
. indvendig forsynet med Længdefolder. Anus helrandet, uden til-
bagebøiet Rand.

Genitalia overtrække netformig den midterste Del af Tarmen.

Findesteder.

anmark: Ør! ne Hellebæk (Litken), Kattegat, den sydvestlige Del
(G. Winther), Frederikshavn (Smith), Læsø Rende (Hørring), Aalbæk-
— (Schmidt).
Norge: Glæsvær, 50 £- AR; stenet Bund (ifl. Kupffer), Arendal, 20
Fv., påa stenet Bund (if. K
England: Plymouth (Alder), "enioetl, 12 Fv., påa Sandbund uden
"Vegetation (ifl. Kupffer).

4. Phallusia venosa (0. F. Miller).

Bynonymi og Literatur.

Åseidia venosa, O.F.M., Zool. Dan. — Thompson, On the Moll. of
Ireland (Ann. Nat. Hist. NS 1840, p. 94). — Forb. a. Hanl., Brit. Moll. L
1853, p. 31. — Hancock, On the Physiol. a. Anat. of the Tanicsta (Linn.
Proc. Zool. IX p.. 306).

Beskrivelse.

Kroppen høi, cylinderformet, bred forneden, noget afsmalnende opad
mod Mundaabningen. Høide 6—7 cm. Længde 3 cm. Tykk. 1'//2—2 cm.
-…… Kappen brusket, gjennemsigtig, svagt mælkefarvet, i ethvert Tilfælde
påa Spiritusexemplarer.

Mundaabningen terminal, Kloakaabningen lateral; begge siddende.

Tentaklerne ugrenede, 20—30 i Tallet.

Gjællesækken strækker sig gjennem hele Kroppens Høide, rager endog
noget udover Maven. Fimreorganet sidder meget langt fortil.

Rygfolden helrandet, ribbet paa venstre Side. - Højre Side er som hos
de fleste andre Phallusier glat, ret ud for Svælget besat med korte Papiller,
og her findes en secundær, ganske lav, men AN tydelig Rygfold; den

paa høire Side af den egentlige Rygfold, langs denne helt ned til
den bageste Ende af Endostylen og taber sig her samtidig med denne.

Tarmkanalen ligger paa venstre Side; Anus helrandet.

Genitalia omspinde netformig den midterste Del af Tarmkanalen.

& 439

Findested.

Norge: Bergen (Koren).
e Brittiske Øer: Strangford, Belfast, Killerybugten (ifl. Thompson),
ibid (if. Forb. a. Hanl.), Shetland (Alder).

5. Phallusia virginea (0. F. Miller).
Synonymi og Literatur.

Ascidia virginea, O.F. M., Prodrom. 1776, p. 225, No. 2732. — Zool,
Dan: vol IL 1788, p. 12, tab: 49, fig. 4. — Mac Gillivray, Moll. HELER
p. 312. — Forb. a. Hanley, Brit. Moll. I, 1858, p. 33, pl. C, f

Ascidta sordida, Ald. & Hanc., Alder, i Transact. of aen) Nat.
F. Cl. vol. I, part H, 1848, p. 199. — Mac Intosh, Marine Fauna of St.
Andrews. 1875, p: 55, pl. 9, fig. 1—2.

isse virginea, Kupffer, Tunicata, i Jahresbericht etc. Kiel 1875,
Beskrivelse.

Kroppen ellipsoideformet, sammentrykt, fasthæftet med et større
eller mindre Parti af den venstre Side. Højde 6—8 cm. Længde 3 cm.

Kappen gjennemsigtig, især paa yngre Exemplarer; temmelig
tynd og skjør. Selve den indre Krop smuk rød. :

Mund- og Kloakaabningen paa korte Siphoner; den første
terminal; den sidste er rykket halvveis ned mod Basis og noget
om paa højre Side; begge dækkede med smaa Vorter.

Tentaklerne: ugrenede, ca. 56 og derover.

Gjællesækken naaer ikke ud over Maven; ingen Papiller paa
Længderibberne; kun hist og her knopformige Processer. Ingen
større Aabning i Gjællesækken foruden de sædvanlige ryg ge

Rygfolden helrandet, ribbet paa venstre Side.

Tarmkanalen ligger paa venstre Side. Svælget med en Læbe
paa højre og venstre Side; Anus med en flad Læbe for og bag,
helrandet, noget ombøiet.

Genitalia overtrække netformig Tarmens høire Side.

Findesteder. ;

Danmark: Agger (Østerboel), Struer (Smith), vestlige Del af Lim-

fjorden (Litken), V. f. Hanstholm, 49 Fv., paa Sandbund uden Vegetation,

hyppig, N. f. Jylland, i Slik (ifl. Kupffer
Norge: Staværn, paa Sten (ifl. O.F. Miiller).

440

Slesvig og Holsten: N.V.—N. f. Sild, 15 Fv., fint, paa graat Sand
med Muslingeskaller, uden Vegetation (ifl. Kupffe ar),

Holland: I Nærheden af Borkum Rev, 19 Fv., hyppig paa Sand og
Slik med Skaller uden Vegetation (ifl. Kupffer).

De Brittiske Øer: 552 40' NB. 49 50 VL. rene srleee (Alder,
6 Explr. sendte under Navnet ,,Ascidia sordida, Ald. a. Hanc.”); Man, 20 Fv.,
paa døde Skaller (ifl. Forb. og Hanl.); Hebriderne, cer (if. Forb. og
Hanl.); Aberdeen, hyppig paa dybt Vand (ifl. Mac Gillivray); Skotske Kyst,
50 Fv., paa fint Sand uden Vegetation, i Indløbet til Firth of Forth, hyppig,
30 Fv., Bass-Rock, 24 Fv., hyppig paa graat, slikagt. Sand, i Nærheden af
Kullerbanken, 13/2 Fv., hyppig paa en Bund af Sand, Smaasten og Muslinger
uden Vegetation, N.Ø. f. Yarmouth, 16 Fv., paa en Bund af Smaasten uden
Vegetation (ifl. Kupffer). ;

6. Phallusia conchilega (0. F. Miller).
Synonymi og Literatur.

Ascidia conchilegå, O.F. M., Prodrom. 1776, p. 225, No. 2727, — Zool.
Dan. vol. I, 1788, p. 42, tab. 34, ig: 4—6 [ikke H. P, C. Møller, Index Moll.
Grånl. 1842, p. 22]; ? Forb. a. Hanl., Brit. Moll. I, 1853, p. 35 [ikke M. Sars,
Beretn. om en zool. Reise i Lofoten og Finmarken, 1, c. p. 157].

Phallusia conchilega, Kupffer, Tunicata, i Jahresbericht etc. Kiel 1875,
P. B12;

Beskrivelse (efter Kupffer).
Kroppen aflang, sammentrykt, fastsiddende. L. 4 cm. Br.2—2,5 em.
Ty =
n tynd, seig, enke med smaa Sten og Skaldyrlevninger.
nderlgemet er brunligt eller
og Kloakaabningen ik Kørle Siphoner; den førstnævnte ter-
minal, se i Midtlinien.

Tentaklerne ugrenede, 50 og derover.

Gjællesækken rager noget ud over Maven. Længderibberne bære paa
Sammenstødspunkterne med Tværribberne lange Papiller; derimellem sidde
kortere. Tvende symmetrisk beliggende kredsrunde Aabninger af 1 mm.
Diameter findes i Gjællesækken, hver paa sin Side foran Svælget.

Rygfolden helrandet, ribbet paa venstre Side; henimod venstre Sides
Rand og paa hele høire Side bedækket vii smaa koniske Papiller. Tøvrigt
samme Forløb som hos de andre Phallus:

Tarmkanalen ligger paa venstre hide. dn Række tungeformede Papiller
paa høire Side af Svælget; disse Papiller ere Forlængelser af Tværribber
i Gjællesækken. Maven har Længdelister. En Liste i Tarmen; Anus med

to ombøiede Læber.

Genitalia overtrække det midterste Parti af Tarmen, især sammes
højre Side, ;
Findesteder.

Norge: Arendal, 8-—20 Fv., hyppig paa stenet Sandgrund uden Vege-

… tation ifl. Kupffer).

441

7... Phallusia patula (O.F, Miller).
Synonymi og Literatur.
Ascidia patula, O.F. M., Zool. Dan. vol. II, p. 32, tab. 55, fig. 1,
Phallusia patula, Kupffer, Tunicata, i Jahresber. etc. Kiel 1875, p. 213.
Beskrivelse. .

Kroppen højere end lang, sammentrykt, fasthæftet med et større
eller mindre Parti af venstre Side. Højde 29 mm.; Br. 19 mm.;
. Tykk. 10 mm.; Afstand imellem Åabningerne 10 mm.

Kappen gjennemsigtig, tynd, skjør; den fri Overflade fint
"rynket; enkelte tuberkelformede Processer, især paa den forreste
Halvdel. Inderkroppen stærkt rød.

Mund- og Kloakaabningen paa korte, stumpt' kegleformede
Siphoner; Mundaabningen ligger næsten i Midtlinien, hvorimod
Kloakaabningen er rykket langt om påa høire Side og ligger næsten
lodret under Mundaabningen.

Tentaklerne ugrenede, 18—20 i Tallet.

Gjællesækken: Ingen Papiller paa Længderibberne; paa Gjælle-
sækkens høire Side blive Længderibberne i Nærheden af Svælget
afbrudte, saa at de Forbindelsesstrænge, som Tværribberne sende i
Veiret, ende som Papiller. Fimregruben hesteskoformet.

Rygfolden helrandet, ribbet paa venstre Side, bliver bredere bagtil.

Tarmkanalen ligger paa venstre Side. Svælget med en Læbe
påa højre og venstre Side; ingen Papiller paa højre Side. En Liste
i Tarmen. Anus med ombøiet hel Rand.

Genitalia overtrække netformig højre Side af det mellemste

Parti af Tarmen.
Findesteder.
Norge: Arendal, 8—12 Fy., stenet Bund med Fucoideer, Glæsvær, 50
Fv., paa Sand (ifl. Kupffer).
Island: Skagestrand (Steincke
Grønland: uden nærmere Lokalitetsangivelse (Kielsen).

Tillæg.
Sluttelig opføres her en Repræsentant for den mærkelige Gruppe
af Tunicaterne, som benævnes Appendicularier, nemlig:

Oikopleura flabellum (J. Miller).

Synonymi og Literatur. .

Vewillaria flabellum, Joh. Miller, Berichte iber einige neue Thier-
formen d. Nordsee (Archiv fir Anat. u. Physiol. 1846, p. 106, Tab. VI,
fi... solens d. Berichts iiber einige Thierformen d. Nordsee (Ibid.
1847, p. 158).

brdådbadaria flabellum, Huxley, Observ. upon the anat. a. physiol.
of Salpa and Pyrosoma together with remarks upon Doliolum and Appen-
dicularia (Philosoph. Transact. part II f. 1851).

Findesteder. >

Danmark: Lille Belt gr mag. R. S. Berg og Forf.), Farvandet mell.
Fyn og Langeland (Forf.

De Brittiske Øer: SEE (if. J. Miller), England (if. Huxley),
Shetlandsøerne (ifl. Rep. Dredg. among the Shetland Isles 1868).

Anm. Dikorleieg Jlabellum er saavidt mig bekjendt ikke før
truffet i de danske Farvande. I Løbet af August Maaned 1879
var den almindelig i Lille Belt og i Farvandet mellem Fyn og
Langeland; jeg fik adskillige Exemplarer, der endnu sad i Mertens'
saakaldte ,,Hus". (Se Tab. II til Fols Afhandling ,,Etudes sur les
Appendiculaires" i ,,Mém. de la Soe. d. Phys. et d'hist. nat. de
Genéve.f Tome 21. Genéve 1872.) De vare meget sensible og døde
som oftest allerede efter 2—3 Timers Forløb, skjønt de strax bleve
tagne med en Pipette og sat over i et Glas med frisk Vand. Kun
en enkelt Gang lykkedes det mig at holde nogle Exemplarer levende
Natten over. De svømmede med megen Livlighed og holdt sig
—……… hammerformigt udstrakte; Halen i vandret Stilling, noget krummet;
…… Kroppen lodret med Genitalregionen nedad og Munden opad. Deres

443

Bevægelser vare afbrudte og tumlende, stundom hvirvlede de afsted
med stærk Fart, til andre Tider forholdt de sig ganske stille
og sank da langsomt ned mod Bunden. Kun hos de enkelte
Exemplarer, der sad i det saakaldte ,,Hus”, saaes Halen i en
temmelig jævn bølgende Bevægelse. Naar Døden nærmede sig,
brast Chordaen og Halen krummede sig hjælpeløst sammen; Be-
vægelserne bleve maåttere og mattere; det sidste Livstegn var den
" meget intensive Fimrebevægelse i Munden og den forreste Del af

Tarmkanalen.

åtd

Forgreningen og Bladstillingen
hos Slægten Nelumbo.”)
ÆT
Docent, Dr. Eug. Warming.
(Hertil Tav. VII.)

I sit Værk »Blithendiagramme", Bd. II, S. 178 beskriver Eichler
Forgreningen og Bladstillingen hos Slægten Welumbo påa følgende
Maade, i det han dog udelukkende støtter sig paa Casparys Teg-
ninger og Angivelser.

Hovedaxen er ubegrænset... Hos den udvoxede Plante er den
»ein horizontales, im Grunde des Wassers in oder auf dem Boden
kriechendes und an den Knoten wurzelndes Rhizom, an welchem
hiernach eine Ober- und eine Unterseite zu unterscheiden sind. An
diesem Stamme wechseln nun stets 2 kurze, nur 5—15 Mm. lange
Internodien mit einem sehr langen ab, das eine Ausdehnung von
1 Meter und dariber erreichen kann; die Blattorgane stehen somit
immer zu dreien dicht beisammen, die successiven Gruppen — wir
wollen sie Triaden nennen — aber weit von einander entfernt.”
(Dette og for største Delen ogsaa det i det følgende omtalte vil
kunne ses af omstaaende Træsnit, hvis Betegnelser ere de samme
som Eichlers; se ogsaa Tav. VIII, Fig. 11 og 12.) ,,Jede Triade
besteht aus 2 Niederblåttern und 1 Laubblatt, die såmmtlich in
die Mediane des Stammes, d. i. nach oben und unten fallen. Das
… erste Niederblatt n gehårt der Unterseite an, ist stengelumfassend,

1) Meddelt i Mødet den 9de April 1880.

BARE. eee
SEER MØN

445

liegt anfangs ganz in der Richtung der Axe und hillt die End-
knospe ein, wird aber sodann von dieser beim Austreiben am
Grunde durchbohrt und richtet sich senkrecht auf.” (Ikke frem-
stillet paa mit Træsnit.) ,,Das zweite und dritte Blatt der Triade
fallen beide auf die Oberseite,
ponirt;

sind also einander super-
das erste derselben, mn”, ist ebenfalls ein Niederblatt,
linger als das yorausgehende, aber nur halbumfassend" (Tav. VIII,
Fig. 11, 12), ,,das zweite jedoch, 2, stellt ein auf langem Stiele
iber das Wasser emporgehobenes, concav-schildfårmiges Laubblatt
dar, das mit einer stengelumfassenden 2-kieliegen Axillar- oder

Intrapetiolarstipel (st), versehen ist. Es folgt nun das verlångerte

sæ. SE des
TD I
NE 2 UN i GØ
Sk: NS 72 MA HE ; EX 7 1| : N Sa
7,P—ER 71 NYrSBn ne 0 Sy
E: DN NS NMN å mr SY/
nm MD) A N Å mw
AN | | E | |
A/ | 7 : i st å I Fr ;
i VAN Di! 2 i Å Ål, ig
ner SW i Å Eder PER
me SS NBy MM SUT )] OD) DDT PJ DD XY EN H

Internodium, dann wieder eine Blåttertriade von der nåmlichen Be-
schaffenheit, wie eben beschrieben, mit dem ersten Blatt n nach
unten, den beiden folgenden, n' und Z, wieder nach oben, und so
geht die Sache ins Unbegrenzte fort."

»Die Blithen erseheinen, søbald sie iiberhaupt auftreten, ein-
zeln in der Achsel des zweiten Niederblatts der Triaden" GI Ær
Axelen af x' paa Træsnittet), »und werden von diesem sammt dem
Stiele des benachbarten Laubblatts anfangs scheidig umhiillt. Sie
sind langgestielt, ohne Vorblåtter; ihr erstes Perianthblatt fållt
dem Tragblatt gegeniiber (median nach hinten), das zweite wieder
iiber dasselbe” (se Fig.; derpaa følge Blomstens øvrige Blade).

»Ging die Blithe aus der Achsel des obern Niederblatts n'
hervor, so bringt das superponirte Laubblatt 7 einen Bereicherungs-

446

zweig" (r paa mine Figurer). ,,Derselbe befindet sich urspriinglich
zwischen der Stipel st seines Tragblatts und der Axe... .:.; an
seinem Grunde befinden sich 2 Niederblåtter a und 6, beide der
Abstammungsaxe zugekehrt, also einander superponirt, das untere, a,
kurzer, 2kielig und 2spitzig, das obere, b, långer und Ispitzig; dann
folgt ein verlångertes Internodium, hierauf eine Blåttertriade von
der bekannten Beschaffenheit, und damit ist denn das Verhalten,
wie am Hauptstamme, eingeleitet, der Bereicherungszweig wåchst
nun in der gleichen Art wie dieser fort und bringt aus seinen
Blattachseln Blithen hervor und neue Bereicherungszweige, wieder-
… um von derselben Beschaffenheit wie am Hauptspross."

Dernæst omtales, hvorledes det Retningsforhold af Berignings- .
grenen og dens Blade, som fremkommer, naar de blive i den Stil-
ling, som er antydet paa Træsnittet, og som er den ved "Anlægget
oprindelig givne, ændres ved Drejninger, saa at ogsaa Berignings-
grenenes n-Blade komme til at ligge paa Undersiden, men n' og /
paa Oversiden, og deres Lighed med Hovedaxen bliver fuldkommen.

»Von dieser Drehung . .. . abstrahirt, sind in dem Wuchse
von Nelumbo, wie wir ihn vorstehend, ausschliesslich auf Casparys
briefliche, von schånen Åbbildungen begleitete Mittheilungen hin
beschrieben haben, hauptsåchlich zwei.Punkte von Interesse: die
Superposition des zweiten und dritten Blatts jeder Triade und die
Superposition der zwei ersten Blåtter a und b an den Bereicherungs-
zweigen. Letztere Erscheinung ist allerdings nicht ganz beispiellos
und wird z. B. auch bei Calla, Rhaphidophora pertusa, Tofieldia,
" Colchicum und Stenotaphrum glabrum beobachtet; doch sind dies
såmmtlich monocotyledonische Pflanzen, bei Dicotylen wiisste ich
kein Analogon "). Der Fall dagegen, dass mitten am Stengel, und

1) Eichler kunde her ogsaa have nævnt Gramineerne som Exempe!
paa, at der paa en monopodial Axe findes to efter hinanden igen
Blade stillede lige over hinanden, ganske vist ikke nederst paa et
Sideskud, men nederst paa selve Hovedaxen. Efter Kimbladet (scu-
tellum) følger der nemlig, som det allerede fra gammel Tid af er be-
"kjendt, hos de fleste Græs et skedeformet Lavblad (uden Plade), og dette

" "Lavblad staar konstant lige over Kimbladet, vender altsaa ind ad

nachdem voraufgehend schon Alternanz bestanden hatte, zwei suc-
cessive Blåtter sich iibereinander stellen und dass sich dies dann
in regelmåssigen Intervallen wiederholt, wie es hier bei Nelumbo

mod det spirende Frø. Efter dette Lavblad re det I1ste alrvs :
afvexlende med det, og den nu begyndte Y2-Stilling fortsætt

Tydning af denne Heer Ene ang som gl uke mig meeen nær-

mest liggende og den naturligste, er, at den er fremkommen ved Fejl-

slagning af et Blad, og jeg finder en Støtte for denne Mening deri,

at der hos nogle Gramineer (f. Ex. Triticum vulgare og Avena (se

Malpighis rneitlils Hordewm heæastichum, Lolium temulentum, Alo-

Ppecuru s pratenst 8, Agrostis racemøosa, Phala ris mee Mejiea
meer og altissima, Holcus lanat ”Phle
ma: a, Stipa] Juncea 0. a.) virkelig findes et lille Skæl i æren

ed "Kimbladet og liggende mellem dette og Lavbladet. Dette Skæl,
der ogsaa er vel bekjendt fra gammel Tid af, og som endog er afbildet,
om end ikke nærmere omtalt af Malpighi, altsaa for over 200 Åar
siden, kaldtes af Richard ,,épiblaste”, af Mirbel ,,lobule', og blev af
Pio Mirbel, Turpin, og vel ogsaa A. 1. Jussieu betragtet som et
2det Kimblad: Gramineerne fik saaledes ,,un grand cotylédon” og ,,un
petit cotyldddnt. Dette Legeme har forskjellig Form hos de forskjellige
Arter; hos nogle er det et lille Skæl eller Plade, hos andre en bend,
halvmaaneformet Valk, hos andre saa lille, at det næppe e i

ar ogsaa villet i frde det som Kinbisdets Skededel ark nær-
mest Richard, der dog ikke betragtede Scutellum som Kimblad, men
som en Boddkanele). men nogen tvingende Grund hertil ser jeg ikke,
om end disse to Blades basale Dele undertiden næsten forenes. Den
naturligste Tydning forekommer mig at være, at det er et selvstæn-

usædvanlig. At det Sek for hvilket den udad vendte Del af Kimen er
udsat, kunde tænkes at have fremkaldt denne Undertrykkelse, fore-
kommer mig at være den rimeligste Forklaring; vi se jo dog f. Ex.,
at den ene Yderavne hos Lolium undertrykkes vist netop af denne

Kimbladet er omskedende, saaledes at et Længdesnit ogsaa vil træffe
det paa Kimens Yderside; hertil hører sikkert f. Ex. Risens Kim (efter
Richards Figurer at dømme).

I Begyndelsen af dette Aarhundrede blev den monokotyledone
Kim gjort til Gjenstand for en Række Undersøgelser af især franske

448

mit dem zweiten Niederblatt und dem Laubblatt der Triaden vor-
liegt, ist geradezu einzig in seiner Art. Ob es måglich ist,
daftir eine Erklårung zu geben, welche mit den gewåhnlichen Re-
geln der Blattstellung iibereinstimmt, muss dahin gestellt bleiben.”

Jeg har i det foregaaende aftrykt Eichlers Ord angaaende
denne Sag for saa meget kortere at kunne udtale min egen Mening
om den.

T. ,Hovedaxen”, d. e. det ældre Rhizom. I Eichlers (d. e. Casparys)
Fremstilling af de faktiske Stillingsforhold er der intet urigtigt; se
Træsnittet. Kun én Iagttagelse synes ikke at være gjort, nemlig
den, at der i Axlen af 2det Lavblad, n', findes en ganske lille
Knop (I og II påa Træsnittet), naar der da imgen Blomst sidder
der (se III, 7/7). . Men en Tydning, hvorved disse mærkelige og
ganske vist som det synes ,,enestaaende" Stillingsforhold forklares
påa en meget simpel og naturlig Maade, forekommer det mig, at
.der kan gives.

Botanikere, der have skrevet gode Ting dero Ålene om Græs-
Kimen foreligger der en betydelig Literatur rn Vel ale
ere hentede herfra). Det vil være meget lønnende og interessant at
optage disse Undersøgelser igjen, men fra komparativ-embryogenetisk
Side; et gjennemført Studie af alle monokotyledone Kim, især af de,
der ingen Frøhvide har, vil være af stor Interesse med Hensyn til
rise itkeneger et Systematik og deres Slægtskab med Kryptogamerne.
Jeg har endog Grund til at tro, at det vil vise sig, at, saduled i
Kryptogam- Duane endnu findes hos visse Misiokotylsdohe

Denne mærkelige Stilling af Kimbladet og Lavbladet lige over
hinanden har ogsaa ført til den Theori, at ,,Scutellum" ikke skulde
være noget Kimblad, men f. Ex. en Roddannelse (hypoblaste, Richard)
eller et eget Organ, ,,Carnode”, som hverken er Stængel eller Blad
(Cassini); de nyere embryogenetiske Undersøgelser lade dog ingen Tvivl
tilbage i denne Henseende.

Mærkeligt nok synes den Anskuelse, at det nævnte første om-
skedende, men pladeløse Blad, der af Tyskerne ofte kaldes ,,Keim-
blattscheide", skulde være Kimiblsdsts Skededel, at holde sig endnu
hos fretaråsenis Embryogenetikere, som Heise og Hegelmaier;
man skulde tro, at den vel bekjendte Sag, at der kan ligge et langt

” Stængelstykke moller dette Blad og Kimbladet, var nok til at fjærne
…… denne Tanke. Hanstein betegner ogsaa Epiblastus som hørende med
Øg til ,,Keimblattscheide", men er for ketigt noget uklar.

449
" Rhizomet er et Sympodium.

Hvert af de sammenkjædede Skud afgiver tre Internodier til
det, af hvilke :

1) det I1ste Internodium bærer Løvbladet, 7, med dets
tilhørende Stipel; dette Internodium er ganske kort. Løvbladet
vender op ad; det støtter Berigningsskuddet r paa Figurerne.

2) Det 2Zdet Internodium er det forlængede, undertiden
meterlange og knoldformig fortykkede, fra hvis opsvulmede Ende
alle Rødder bryde frem (Træsnittet og Tav. VIII, Fig. 11, 12). Dette
Internodium bærer Lavbladet nm, som er helt omfattende, i Alter-
nation med Z vender ned ad, og som støtter en Knop, Hoved-
knoppen, der voxer ud til det kraftige, Moderaxen fortsættende
Skud.

3) Det 3die Internodium er meget kort; det bærer Lav-
bladet n', der i Alternation med n vender opad, og det støtter
ingen Axelknop; dette Blad er kun halvt omfattende, men naar
det ikke omfatter selve Rhizomaxen, paa hvilken det synes at staa,
er det, fordi det selvfølgelig ikke kan omfatte den kraftige Axel-
knop, der hører til det neden for staaende Lavblad n, og som fort-
sætter dets Moderaxes Væxtretning.

4) Derefter standser den relative Hovedaxe i sin Udvikling,
saa fremt Planten er i et rent Ernærings- eller Hvilestadium, og
der frembringes endnu kun ét eller maaske et Par skælformede
Blade af højst ubetydelig Størrelse og med højst ubetydelige Inter-
nodier. Denne fejlslagne Axe er den lille Knop, der synes at være
Axelknop for n', og som findes påa Træsnittet mærket I og U
(lige oven for n'). — Er Planten i Blomstrings-Stadiet, afslutter
Axen ikke sin Udvikling såa tidlig, men frembringer, ligeledes
med Fortsættelse af Alternationen, to Bægerblade (se Træsnittet, 7/7,
der afslutter Axen TIM), hvorefter Blomstens andre Blade med andre
Stillingsforhold optræde.

Blaådstillingen er saaledes en ganske regelmæssig "/2 Stilling ;
der er kun det ejendommelige, at det nederste Blad paa hver |
Hovedknop er et Løvblad, og de efterfølgende Lavblade, hvorpaa

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1879—80. 99

450

følger Blosterblade"). Men dette er dog ikke uden Analogi; hos
f. Ex. Anemone nemorosa er sædvanlig et Løvblad Skuddets I1ste
Blad, og alle følgende Blade indtil Blomsterstænglens Løvblade ere
Lavblade. (Om Vitis se nedenfor).

Grunden til, at alle Blade paa Rhizomet komme til at ligge
i kun 2 Planer, er den, at det Iiste Blad paa hver af-de
sammenkjædede Axer vender ind ad mod sin Moderaxe;
dette Forhold er ogsaa ganske vist usædvanligt hos de Tokim-
bladede, til hvilke Nelumbiaceerne jo efter deres Kim m. m. henføres,
men det findes dog f. Ex. i Aristolochia-Slægten og hos Asarum,
og er saa meget desto almindeligere hos de Enkimbladede. Der
bør dog særlig fremhæves en Tokimbladet, som viser samme Blad-
stilling, nemlig Vitis og beslægtede. Efter den St. Hilaireske, vist
nok rigtige Theori, ere Lang-Skuddene hos disse Planter Sympodier,
og de I1ste Blade paa alle sammenkjædede Skud vende ind ad mod
Moderaxen og ere Løvblade aldeles som hos Welumbo. Naar Vitis til
Trods for de andre Ligheder med denne alligevel intet Steds synes
at have to paa hinanden følgende Blade staaende lige over hinanden,
er Grunden den, at kun det Blad, der er Moderblad for den Sym-
podiet dannende Gren, og i det højeste et Blad til, der staar
neden for dette, findes staaende paa den sympodiale Axe, medens
derimod det næste, ovenfor staaende Blad paa den til Side kastede
Hovedaxe er fjærnet fra Sympodiet og staar ude paa Slyngtraaden.
Men hos /Welumbo bliver ogsaa det Blad paa Hovedaxen, n', der
følger efter n, Moderbladet for den Sympodiet dannende Gren, staaende
tæt ved Sympodiet og tilsyneladende paa det. Dette maa hidrøre
fra en svag Sammenvoxning mellem Hovedaxen og Grenen.

3) aner foreslaar jeg at anvende i Betydningen Blomsterdekke
ller ,,Perigon”. Det er et eee og endnu et provinsielt Ord,
ræs vel nærmest er brugt i Betydningen ,,Blomst”, men dog med
særlig Hensyn til Blomstens mest fremtrædende Dele, Blomsterdækkets -
de. Det vil meget godt kunne gaa ind i Sammensætninger, f. Ex
som -,,Blosterblade"”, medens ,,Blomsterdækblade” ikke saa godt lader
sig anvende; ligesaa: ,,enkelt Bloster", ,,dobbelt Bloster”.

p SE

Det følger af det foregaaende, at de Skud, der afgive Dele
til Rhizomet, ere ens byggede, at altsaa en hvilken som helst sym-
podiedannende Gren, der er Axelknop for Blad », har det samme
Bladtal og de samme Bladformer samt de samme Længdeforhold
af Internodierne, som dens Moderaxe. Dette maa særlig frem-
hæves, fordi Berigningsskuddene, hvorved Rhizomerne forgrene sig,
efter Caspary skulde begynde med en derfra forskjellig Bygning.

Det af Eichler som saa enestaaende fremhævede Stillingsforhold
hos Welumbo viser sig altsaa at være noget meget simpelt og na-
turligt; / staar over n', fordi den er sin Axes iste Blad, der vender
ind ad mod Moderaxen, som forefindes i rudimentær Tilstand
mellem / og n'.

IL. Berignings-Skuddet (Eichlers ,,Bereicherungszweig", 7), paa
Figurerne mærket r, udspringer altsaa fra Axelen af Løvbladet, i
og omfattes først af dettes Axelblad, st (Tav. VIIL,: Fig. 11, 12).

Bladene paa Berigningsskuddet ere følgende: | Å

1) Det første Blad, a paa Fig., vender efter Caspary ind a
mod. Moderaxen og staar langt nede ved Grenens Grund, hvilket
altsammen ogsaa stemmer med min Opfattelse; dog er jeg ikke
ganske vis paa, at det har nøjagtig den Form, som Caspary an-
giver (mit Materiale stammer næsten alene fra Vintertiden, da
Planten var i Hvile og alle Blade vare i Knoptilstand). Derimod
kan jeg aldeles ikke finde Casparys Lavblad b, der ogsaa skal være
stillet ved Grunden; påa intet af de Længdesnit gjennem unge
Knopper, som jeg har undersøgt, har jeg kunnet finde det, og
skjønt jeg ikke kan sige, at mit Materiale har været saa rigeligt,
som jeg havde ønsket, har jeg dog analyseret et ikke ringe Antal
Stængelspidser med deres Blade og Knopper, af hvilke nogle findes
afbildede paa Tavle VIII. Denne mærkelige Uoverensstemmelse
mellem Caspary og mig véd jeg aldeles ikke at forklare, og jeg
kan kun anbefale denne Sag til fornyet Undersøgelse, ligesom jeg
ogsaa selv, naar nyt Materiale staar til min Disposition, vil tage
Sagen op igjen. Har Caspary taget fejl, hvad jeg maa tro, falder

boy

452
altsaa det ene af de to mærkelige og ene staaende Stillingsfor-
hold bort. I

2) Grenens 2det Blad er ved et langt Internodium fjærnet
fra det Iste; jeg har kaldt det nm lige som Eichler, fordi det aaben-
bart svarer til 2det Blad paa Rhizomskuddene. Det vender, da
det staar i Skifte med a, ud ad mod Støttebladet Z, hvilket ogsaa
er den Stilling, som Caspary tildeler det. -

3) Grenens 3die Blad, n% staar i Alternation med n, og kommer
saaledes til at staa lodret over a. Det har et meget kort Inter-
nodium.

4) Efter Frembringelsen af endnu et højst ubetydeligt Skæl-
blad standser Grenens Væxtpunkt i sit Arbejde, og den hele Gren-
spids optræder ganske som paa de ældre Rhizomer som en yderst
lille Vorte. Grenen forholder sig fra nu af ganske som Hovedaxen.

Sammenligne vi nu Berigningsgrenen med Hovedskuddene, der
danne Sympodium, finde vi en fuldstændig Overensstemmelse, naar
undtages det ene Punkt, at disse Berigningsskud skulde have et
Lavblad, 6, mere paa deres allernederste Del. Lavbladet a stem-
mer nemlig fuldstændig med Løvbladet / deri, at det som dette er
Skuddets nederste Blad og har et meget kort Stængelstykke; nm med
det forlængede Stængelstykke svarer til n paa Rhizomerne, n' til disses
om!, og derpaa indtræder ganske den samme Sympodiedannelse som
hos disse. Det eneste, hvorved Berigningsgrenene afvige fra Hoved- |
skuddene, er, at deres absolut nederste Blad (a) er et Lavblad,
medens de nederste Blade paa hine ere Løvblade. ;

Det taler nu i høj Grad for en Fejltagelse fra Casparys Side
med Hensyn til det angivne Blad 6, at der er en saa gjennemgaaende
Lighed mellem alle Skuddene i alle andre Henseender; mærkeligt, -
om der paa dette ene Punkt skulde være en Afvigelse og det en
saa væsenlig.

Efter Løvbladet / med dets Berigningsgren følger altsaa Lav-
bladet n med dets axelstillede Hovedskud, som fortsætter Sympodiet.
—… Paa Grund af dette Skuds Mægtighed i Forhold til den kort derefter
ae undertrykte og til Siden kastede Hovedaxe, forekom det mig

rimeligt, at der i de ganske unge Knopper kunde findes interessante
Forhold, som navnlig kunde sammenstilles med Forholdene hos
Vitis, og en Undersøgelse, foretagen ved Længdesnit gjennem Knop-
perne, bekræftede dette. En Række af saadanne Længdesnit er
fremstillet paa Tav. VIII; der mangler nogle Mellemstadier, som
det vilde have været interessant at faa med, men mit Materiale
har ikke tilladt mig at faa flere.

Figurerne ville vise, at den Forskydning af Hovedaxen ud til
Siden, der finder Sted her, allerede forefindes i Anlægget, i de aller-
yngste Stadier, altsaa ganske som hos Vitis, om end ikke i saa
høj en Grad som hos denne").

End videre ville de vise, at, hvis vi her havde at gjøre med
Monopodier, saaledes som Caspary og Eichler antage, vilde vi have
et nyt ene staaende Forhold at optegne, nemlig Forekomsten af
terminale Løvblade; der kjendes terminale florale Blade, især
Frugtblade, men endnu ingen terminale vegetative. Det fore-
kommer mig, at man ikke kan andet end at betegne Blad / f. Ex.
i Fig. 1 eller Fig. 2, 5, 80. s. v: som terminalt 1 Forhold til det
neden for liggende Axepartis og hele Skuddets Retning, om det end
staar lidt ud til Siden for Midtlinien, der lægges gjennem germ
udgaaende fra Figurernes Grund.

En nøje Betragtning af Figurerne vil bekræfte det sagte.
I alle Figurer er der valgt de samme Betegnelser som paa Træ
snittet og hos Eichler: 2 er Løvbladet, st dets Axelblad, nm 1ste Lav-
blad, »' 2det Lavblad, n? 3die Lavblad paa en Axe, r Berignings-.
grenen i Axelen af /, a dets nederste Blad; Iv, Iv 0. s. v.. be-
tegnes Væxtpunkter af Iste, Ilden 0. s. v. Orden.

Fig.1. Nederst til højre er Grunden af et Løvblad med sit Axel-
blad, st, hvis ventrale Del ses til venstre; det har en stor axillær Berig-
ningsgren med Bladene a, nm, n' i regelmæssig Alternation; mellem n' og .

1 ses Hovedaxen; den store Hvælving mellem I og mn er Knoppen i Axelen
af mn, til hvilken 7 hører, og af hvilken nye n og n' 0. s. v. ville

1) Se f. Ex. mine Undersøgelser over Ampelideerne i ,,Forgreningsforhold
hos Fanerogamerne", Vidensk. Selsk. Skr., V R., Bd. 10.

A54
Derefter følger længst til venstre n, hvis ventrale Del ligeledes er re
af Snittet paa den modsatte Side; saa følger til højre n'; herpaa mn? paa
den derefter undertrykte Hovedaxe Iv. I Axelen af eg sidst mk n
staar hele det centrale Parti i Tegningen mellem m til venstre og m2 til
højre. Det største af de to helt tegnede Løvblade er Iste Blad paa denne
Axe, hvis Væxtpunkt er i IIv. Dele af 3 Axegenerationer ere synlige.

Fig. 2 er en Berigningsgren; dens Ilste Blad er til højre, a;. det næste
til venstre, n; det næste, mn”, til højre, hvorefter Axen ender i Iv. Det til
venstre liggende nm støtter Knoppen, hvis Væxtpunkt omtrent er beliggende
i lMv og som har. dannet det største 7, mn og et lille nm"; men her ses tyde-
lig, hvorledes m's Axelknop, hvis højeste. Punkt / formodentlig vil blive
Løvbladets højeste Punkt, allerede fuldstændig har skudt Hovedaxen til

ide. ammenligning med den lidt ældre Berigningsgren i Fig. 4 vi
gjøre alt dette mere forstaaeligt.

Fig. 3 er en noget yngre Rhizomspids end Fig. 1. Interessantest er
; den nederst til højre staaende Berigningsgren, fordi det er særdeles klart,

at Løvbladet staar lige paa dens Spids og endog synes at ile forud for
sit eget Skuds Hovedaxe, der senere vil gjøre.sig kjendelig mellem n'
og Il.

Fig. r af en ks der er noget ældre end den i Fig. 2
afbildede; a og nm ses paa begge Sider af Snittet; mellem dem ligger .et
Stængelstykke, den senere vil blive det meget lange, der bærer ». a's Ryg
er til højre, n's til venstre. Mellem n' og største I ses I1ste Axes Væst-
punkt, Iv. Det øvrige vil let forstaas.

Fig. 5 er en Berigningsgren, som jeg har afbildet, skjønt den ikke
er mig ganske klar; thi dels synes Internodiet mellem :a og n ikke at
. ville blive synderlig langt, dels synes det største Løvblad at mangle Axel-
knop. Det sidste kan dog finde sin Forklaring deri, at Snittet er noget
skjævt, og at Axelknoppen (eller Bolge ren hvilken jeg undertiden
har fundet ikke ganske at ligge i samme Plan som de andre Blades Median-
plan, ikke er truffet af Snittet. Bane Gren er noget ældre end den i
Fig. 4 afbildede, og i Overénsstemmelse hermed vil man finde Axelknoppen
for det 2det m (fra venstre) videre udviklet; dets Løvblad er allerede
kjendeligt og staar midt paa Knoppens Spids. Mindre rigtigt er det dog,
at et 3die nm er anført, fordi den dermed betegnede Vorte snarest maa
betragtes som den Masse, af hvilken ikke blot m men ogsaa dens Axel-
knop og mn! ville udformes.

"Fig. 6.: En Berigningsgren med et lille Stykke E sg tilstødende .
Moderaxe ig venstre); der ses af Blade paa Axe I: a, ; paa Axe Il.
; I, n og n'; paa Axe IM I, hvorpaa Axen ender med Saki ig:

Fig. 7. I Stilken af det ældste Løvblad 2 ses Lufthulerne antydede
3 Axespidser ere synlige (Iv, IIv og II]). Det øvrige omtrent som BE
Fig. 4, dog lidt fremmeligere.

Fig. 8. Et stærkere forstørret Parti af en Knop, der viser agra
i fitnen, v, og de to øverste Blade, » og n' paa den tilsvarende Åxe, sam

n's Axelknop, hvis Iste Blad 7 omtrent staar paa Spidsen .af det hele Axe-
komplex.

Fi. Et Stadium, der er lidt yngre -end JE 1, lidt ældre end
Fig. 3, men hvis Stængelspidser afsluttes af Blomst: fl.

n Blomst; til venstre et Løvblad, dl højre m': € er Blom-
stens ne d dens 2det Blad, derefter komme to transversale, af hvilke
e 808.

Fi Sidder. af et Skud; m og n' Ar af lste og Zdet Latblad;
neden fr dem den opsvulmede Del, fra hvilken Rødder bryde frem. Løv-
bladet er endnu ikke udfoldet; dets Axelblad omhyller de inden for lig-
Kende Dele. :

En Del af det samme Parti, forstørret, og efter at AÅxel-
bladet, hvis Plads er antydet ved en punkteret Linje, er fjærnet; r er
Løvbladets Axelknop (Berigningsgrenen), g den øvrige endnu i Kno
værende Del af den Axe, hvortil ? hører. Hovedaxens Spids ses ikke.

Fig 13. Diagram af Bladstillingen paa de successive Skud. Der er
ingen konstante Dækningsmaader for Randene af Løvbladets Axelblad og
af Lavbladene. I, II, UI betegne de ske) Hovedaxers Væxtpunkter;
1", 1?, 1%, I" de tilhørende Løvblade o

Sammenstiller man Udviklingstrinene efter deres Alder, vil
Rækkefølgen omtrent blive følgende (naår r tilføjes, menes Berig-
ningsgrenen, ellers menes Spidsen af det hele Rhizom).

Fig. 2, 3r, 5, i hvilke Løvbladet er tydelig anlagt, men
Moderaxen for det Skud, paa hvilket det sidder, ikke anlagt som
en bestemt fremtrædende " Vorte.

Fig. 3, 9r, 8, 4, 6, 9, 7, i hvilke denne Hovedaxe ses som
en halvkugleformet -Vorte, men uden at Blad n? er antydet. Delene
af Døtreaxen ere, naar / fradrages, en mere eller mindre stærkt
fremtrædende Hvælving. I Fig. 9 og 7 er Berigningsgrenens Iste
Blad tydelig anlagt.

Derefter føres vi atter til Fig. 2. Det viser sig altsaa, at der
desværre mangler en Del Mellemtrin; dog kan Uankinkesnetei
i det mellemliggende næppe være tvivlsom.

Post-script. I den S. 446 lejlighedsvis tilføjede Note om Græs-
kimen har jeg undladt Literaturhenvisninger. Jeg. vil dog tilføje, at de
fleste af disse findes sammenstillede i v. Tieghems Afhandling ,,Du co-
tylédon des Graminées" (Ann. d. scienc., V, 15, 1872).

Tab

| N.FN.M. 1879-80.

” 2879- 80.

ae ea ae. g

VERRRPRE ITD

HE sg ” EN
NE Æ få
ARR Pl NM
) '
Sav 2 F% «
po (G
Fre et
foo 029

bh PAY
EROS NS
SOÅG

anke

w
hk 7 > w
ae 0 0

i
hel al
= -

- -

s-
Fk
nd /

: £. 2 73
w sl
ie: 2,

3.48 e

af ve EQ
' Sene

Pris

- å
uke,

ser ERE

N.EVM. 1879-80. Tab. PI

Fag Warming de

UHA GYL

"PT snjeydoo0uøJs s9[A49091g

"008-628 WA UN

9 ES ET TSTrF CC RR 2

E: d naturarm ithogn

Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjo?benhavn."

See other formats