Modern moral eller kristelig moral?: pupulære foredrag

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover.

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the
publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.

We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web

at |http : //books . google . com/

Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.

Retningslinjer for anvendelse

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.

Vi beder dig også om følgende:

• Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.

• Bevar tilegnelse

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.

• Overhold reglerne

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.

Om Google Bogsøgning

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan

søge gennem hele teksten i denne bog på Internettet på http://books.google.com

1

-SMAASKRIFTER

TIL

OPLYSNING FOR KRISTNE.

UDGIVNE

AF

iM. FREDRIK NIELSEN,

PROFESSOR VED KJOBENHAV-NS L-SrVEKSirEl'.

1889.

KJØBENHAVN.

KARL SCHØNBERGS FORIiAa.

Tkykt H03 Kielsen &: Lydiche.

1890.

I ji d h o 1 d.

F. Petersen: Modern Moral eller kristelig Moral?
C.J.Brandt: Udsigt over vore danske Bibeloversættelsers Historie
Moderne Kristendom. En bekymret Mands Overvejelser.

F. Buhl: Gennesaret Sø og dens Omgivelser.
A. Kjølhede: Lord Shaftesbury.

G. Salmon: Apostlen Peters Stilling i Apostelkredsen.

MODEM MORAL

ELLER

KRISTELIG MORAL?

POPULÆRE FOREDRAG

AP

FREDRIK PETERSEN,

PROF. I THEOLOGI VED UNIVERSITETET I KRISTIANIA.

KJØBENHAVN.

KARL SCHØNBER<5S FORLAG.

TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE.
1889.

B/^

^5

SS 3

le^^^i

JL/ette lille skrift er foredrag, som blev holdte for en blandet
tilhørerkreds. Foredragsformen er uforandret, kun er de enkelte
foredrag ikke afgrænsede mod hverandre, da dette i den trykte
bog var uhensigtsmæssigt.

Modern moral eller kristelig moral?

Mine damer og herrer!

De

'et århundrede, hvori vi lever, som nu snart går
til ende, er fremfor mangt andet et forandringernes, re-
formernes, i mange stykker, kunde man fristes til at
sige, et omveltningernes århundrede. Sit krav paa at
indføre nyt og gjennemføre sine nye tanker har vor tid
ikke indskrænket til næringsveje og industri, til det
borgerlige og politiske; den har udstrakt det til, hvad
de ældre slegter ansaa for det fasteste og urokkeligste
af alt, til religion og moral. Man siger, at den kriste-
lige religion ikke længer kan stå sig mod videnskabens
kritik, meningen er: den kan ikke stå sig mod de kjends-
gjeminger, hvorpå videnskaben i vore dage efterhånden
er bleven opmerksom. Og det samme gjælder da den
kristelige moral, der jo i et og alt er afhængig af den
kristelige religion.

Kogle af den moderne videnskabs mænd har sagt,
at vi må sætte en ny, religionsløs moral i den kristehge
morals sted ; vi må have en moral, som ikke tager noget
hensyn til, hvad for religiøs tro menneskene måtte hylde.
Andre siger, at man vistnok bør fastholde den kristelige
moral, men ikke den kristelige religion. Og atter
andre udtrykker sig igjen anderledes. De siger, at både
religion og moral forandres med tiderne og kulturen, og

Smaaskrifter til Oplysning for Kristne IV, 1. 1*

4 Fredrik Petersen.

vi må derfor have i den kristelige religions og morals
sted en ny både religion og moral, der svarer til det
standpunkt, hvorpå dannede mennesker nu er komne.

Imidlertid er det dog så temmelig samme grundsyn
på religion og moral, som ligger bagenfor hos dem alle.
Uden atr dvæle nærmere ved de forskjellige afskygninger
skal vi se et øjeblik på det fælles grundsyn. De moderne
tror ikke, at nogen religion, således heller ikke vor
kristelige, skriver sig fra Gud gjennem åbenbaring. De
tror, at religionen er opkommen af menneskets eget
indre, ligesom f. eks. vore statsforfatninger, vor filosofi,
vore videnskaber, vor kunst er fremgåede af menneskets
medskabte åndsanlæg. De tror altså ikke længer, at
religionen er prestebedrag for at kunne herske over de
øvrige mennesker. Den tid, da man antog dette, er i
videnskaben nu forbi. Man indser, at således kunde det
ikke være gået til. Nu er den anskuelse rådende, at
religionen er bleven til gjennem en naturlig åndelig
vækst. Derfor antages det også gjerne, at både presterne
og alt folket er i god tro med hens3m til sin religion.

Religionen, dens oprindelse og dens betydning op-
fattes vistnok noget forskjelligt af de forskjellige ret-
ninger blandt de moderne. Deri er de imidlertid enige,
at vi ikke har fået vore religiøse anlæg for gjennem dem
at opfatte og leve vort liv med og for en virkelig
levende Gud, således som vi kristne tror på ham. De
religiøse anlæg har vi fået for at styrke tilstrækkeligt
vore ideale anlæg i det hele. Vor fantasi digter og
udmaler os noget, som vi kalder Gud, som vi frygter og
ærer. Det er ingen ting, Gud er ingen ting. Men det,
at vi frygter og ærer noget sådant, som vi kald er Gud,
har til følge, at vi med desto større iver og flid og
selvovervindelse stræber at gjøre i det hele taget det
gode, og følger den ideale, moralske sans, hvormed vi er
udrustede.

Dette er da, efter de moderne, religionens betyd-
ning: religionen er en hjælpekraft eller en

Modern moral eller kristelig moral? 5

hjælpevirksomhed for moral og idealitet i det
hele.

Men forholder det sig således med religionen, så
følger heraf tillige, at ikke nogen religion har gud-
dommelig autoritet. Ligesom menneskene vælger
den forfatning, de synes, er den bedste, og forbedrer
den, de har, for at den kan blive bedre, så står de også
til religion. Vi er fødte i en vis religion, og opdrages
i den. Men når vi er blevne voksne og modne, så kan
vi kanske finde en anden bedre eller have adskilligt at
forbedre på den religion, vi han Der er i den henseende
ingen væsentlig forskjel mellem vor stilling til religion
og til alle de øvrige store samfundsordninger eller fælles-
anskuelser, som den menneskelige ånd har frembragt.

Meningen er altså ikke den, at hver mand kan gjøre
med den religion, hvori han er født og opdraget, efter
personligt forgodtbefindende. Religionen har sin autori-
tet. Men den har dog heller ikke nogen højere eller
anden autoritet end den, som samfundet har overfor
den enkelte; den har ingen guddommelig, ingen
ubetinget autoritet.

For at forstå denne tankegang bedre, skal vi spørge,
hvorledes den har udviklet sig.

Den hænger sammen med det, som engang i kultur-
historien vil udgjøre vor tids særegne ejendommelighed
og særegne ros, men rigtignok også er dens svage punkt,
hvorfra den vil blive angrebet, og måtte vige for en ny
og bedre opfattelse. Vi kan kalde det med ét ord vor
tids realisme: dens tilbagevenden til naturen og virke-
ligheden.

De, som er kjendte med videnskabernes og kulturens
historie, vil vide, at denne bevægelse ikke er så ganske
ny; den er begyndt allerede for et par århundreder siden
hovedsagelig i England, dette land og dette folk med
særlig blik og sans for det praktiske liv. Den bar sine
frugter alletede i forrige århundrede. Og fornemmelig i
sidste halvdel af vort århundrede har den atter vundet

6 Fredrik Petersen.

aldeles afgjørende sejre i det almindelige tankesæt. I
de sidste årtier har den stået som den enerådige sejr-
herre efter at have lagt romantiken i digtning og kunst
og spekulationen i filosofi og videnskab til sine. fødder,
ganske sOm Napoleon^ I. før det ulykkelige russiske felt-
t6g stod med Europa ved sine fødder. Men vi véd, at
allerede nogle få år efter havde det underkuede Europa
frigjort sig. Og der er i videnskab og digtning også tegn
til det samme på åndslivets område.

Jeg kaldte vor tids realisme dens styrke og dens ros.
Thi det trængtes, at virkeligheden blev draget frem.
Man havde hidtil gjort en altfor unøjagtig og begrænset
brug af den som grundlag for den menneskelige er-
kj endelse. Man havde spekuleret og tænkt for meget,
man havde undersøgt for lidet. På den anden side und-
gik man dog heller ikke den ensidighed og overdrivelse,
som gjerne følger opdagelsen af nye, forsømte eller for-
glemte veje. Hvad der trængte til at komme til sin ret:
en lærvillig undersøgelse af virkeligheden i dens fulde
omfang, så langt menneskene rakte, blev gjort til det
hele. For dens skyld blev alt andet trængt til side og
overseet. Og som det altid går, blev virkeligheden for-
nemlig opfattet efter de sider, der hidtil havde været
mest glemte. I modsætning til romantikens rosenskjær
og digtede lykkelige situationer dvælede man ensidigt
ved det usle, elendige, smudsige, rådne, frastødende, ube-
hagelige, og kaldte dette virkelighed, som om virkelig-
heden ikke havde andet end sådant. Man dvælede en-
sidigt ved alle slags ulykker, gav alt en ulykkelig udgang,
og skabte derved håbløshed og trøstesløshed istedetfor
den forrige digtnings gode udgang, der havde vakt et
skuffende håb. Og i videnskaben satte man den på-
tagelige virkelighed istedetfor den antagne, og der-
efter stoffet istedetfor ånden. Den positive skole vilde
ikke antage anden ånd end den, som kunde bestemt
iagttages. Den materialistiske skole erklærede, at al

Modern moral eller kristelig moral? 7

denne ånd ikke var andet end virksomheder af legemerne,
^f stoffet.

Sådanne anskuelser måtte selvfølgelig også øve sin
indflydelse på opfatningen af religion og moral Også
disse måtte måles med „virkelighedens" målestok.
Og hvad man nu kaldte virkelighed, var, hvad der forelå
iil påtagelig iagttagelse. Lægger man den målestok på
religionen, så bliver for det første Gud til en indbildning.
Thi Gud har jo ingen nogensinde seet; af Gud har man
aldrig havt nogen videnskabelig iagttagelse. Eller om
man ikke . ligefrem vil påstå, at Gud selv er en indbild-
ning, hvad der var det eneste følgerigtige, $å er dog alle
vore religions begreb er om Gud indbildning. Men
dermed følger så også alt det øvrige. Er Gud ikke,
eller er der ingen adgang for menneskene til at danne
sig begreber om Gud, så skriver religionen sig selvfølge-
lig ikke, som vi kristne tror, fra en åbenbaring af Gud;
den må forklares på rent naturlig måde, som vi ovenfor
«å. Alle religioner bliver blot fantasier, mere eller
mindre barnlige, mere eller mindre fyldte af tanker.
Men mer end et menneskeåndens digterverk kan ingen
religion blive. Det gjælder kristendommen så godt som
den gammeltestanientlige religion og alle religioner over-
hovedet. Der findes ingen religion, som har nogensoni-
helst højere autoritet. Religionen har ikke mer autori-
tet og ikke mere sandhed end alt menneskeligt. En
religion betegner det blik i åndslivets dybder, hvortil på
den tid de ypperste var nåede frem. En senere tid vil
trænge en ny og bedre religion. Religionen er som alt
andet underlagt udviklingens lov, evolutionismen.

Således er denne moderne opfattelse af religionen
opstået. Dens kilde er nutidens „realisme", det vil sige
den ensidighed, hvormed man i vor tid har villet lære
menneskene, at intet andet tør ansees for virkeligt,
og at man følgelig heller ikke tør bygge på andet,
end hvad der lader sig iagttage med den sanselige iagt-
tagelses vished.

8 Fredrik Petersen.

Dette var de moderne anskuelser om religionen.
Dertil svarer også de forandrede anskuelser om mo-
ralen.

Vore moderne anerkjender ikke, som vi kristne, en
åbenbaret moral. De negter jo al åbenbaring; hvor
skulde der så være nogen åbenbaret moral? Moralen
har, efter deres mening, udviklet sig efterhånden af den
menneskelige naturs moralske anlæg alene. Ingen moral^
heller ikke den kristelige, har eller kan have nogen anden
end blot menneskelig autoritet. Og den trænger til at
udvikle sig fremdeles, den såvel som religionen; den er
evolutionismen underlagt ligesom religionen. Men mo-
ralen er det væsentlige. Det er på den, at det
menneskelige samfunds og alle menneskenes indbyrdes
forhold hviler, af den er det fremskridt eller tilbagegang
afhænger. Derfor er det på moralen al vegten må
lægges. Religionen har i forhold hertil blot underordnet
betydning; hvad det nemlig ved den kommer an på, er
om den støtter eller ikke støtter moralen. Herom er
det nu meningerne noget deler sig blandt vore moderne,
som jeg i begyndelsen omtalte.

Om ét er de imidlertid enige, at moralen er hoved-
sagen, og om ét til, at de religiøse forestillinger om
Grud, også de kristelige, kun er menneskedigt. Dette er
for os afgjørende. For dem er alt, religion og moral,
kun her nedenfra; vi tror på ^en åbenbaring herovenfra.
I sammenligning med denne modsætning mellem modem
og kristelig betragtning, er forskjellighederne mellem de
moderne indbyrdes forsvindende, ligesom også forskjellig-
hederne mellem os kristne indbyrdes.

Jeg har derfor i disse foredrag ikke anseet det på-
krævet, at tage nærmere hensyn til disse forskjelligheder,.
hverken på den ene eller på den anden side.

Modem moral eller kristelig moral? 9

Altså en ny moral, en religionsløs moral, eller om
man vil beholde „religiøs" moral, tør den i ethvert fald
ikke være den kristeligt religiøse moraL

Det er unegtelig spørgsmål af højeste interesse, foran
hvilke vi her er stillede. Hvorledes skal vi få et pålide-
ligt svar?

Det er en gammel gylden regel, at træet kj endes
på frugterne. Lad os holde os til den. Jeg skal,
om Gud vil, senere i et særeget skrift prøve den kritik,
som de moderne øver mod de kristelige anskuelser og
den kristelige tro, ligesom også deres egne anskuelser.
Her skal vi i al korthed blot måle den nye moral og
den kristelige moral efter den anførte regel: træet kjendes
på frugterne.

Det er nu, til at begynde med, en kjendsgjerning,
at det er kristendommen, som har båret den europæiske
menneskehed indtil denne dag. Og det har den gjort
ved to ting: på den ene side ved sin morals indhold,
på den anden side ved denne morals forbindelse med
religionen. Ved sit indhold har den kristelige moral vist
menneskene et højt og fortrinligt mål af sedelig fuld-
kommenhed, og fra sin sammenhæng med religionen har
den hentet kraften, hvormed den lærte menneskene at
stræbe mod det høje mål.

Svarer nu den nye moral ligeså godt til de krav,
der. ma stilles? Thi hvad vi skal have, er en moral,
hvorpå menneskelivet og menneskesamfundet
kan bygges. Den nye moral har vistnok ikke stået
hidtil længe nok til at komme til at bære menneskelivet.
Dels har den kristelige moral løbet ved siden og har i
det hele og store endnu været i overtaget, dels har selve
de kredse og lande, hvor den moderne har hersket,
endnu været vel meget bårne af arven fra den kriste-
lige morals indflydelse. Men der foreligger dog nok til,
at mennesker, som tænker, kan se, hvilke frugterne er
og må være.

Det er hovedsagenlig følgende træk, der karak-

10 Fredrik Petersen.

teriserer den moderne moral i dens forskjel fra den
kristelige:

1) Den drager moralbudets indhold helt ind i
verdensudviklingens proces, negter åbenbaring.

2) Den tager den religiøse baggrund bort.

3) Den kjender ikke noget andet liv end livet her
på jorden, har følgelig heller ingen højere mål end
dette liv.

Det er også fornemmelig disse tre punkter, som
kommer i betragtning, hvor det gjælder dens praktiske
virkninger i livet, dens evne til at bære livet, den
enkeltes som samfundets. Vi skal derfor anstille prøven
på dem.

I.

De moderne drager moralbudets indhold helt ind i
verdensudviklingen, de negter, at der nogetsomhelst i
moralen, skriver sig fra åbenbaring. Den første virkning,
som dette har, er at fratage moralbudet det væsentligste
af dets sikkerhed. Er moralen et led i den almindelige
verdensudvikling, så vil den også skifte som alt andet i
verden. Hvad der var godt igår, er det ikke længer
idag, hvad der er godt idag, vil ikke længer være det
imorgen. Hvad skal jeg så gjøre? •

Vore moderne siger vistnok, at det er slegtudvik-
lingen, som bestemmer moralen. Hver enkelt skal derfor
holde sig til, hvad der i hans samtid, i hans land ansees
for godt og ondt. — Men dersom jeg ikke kan være vis
på, at det, jeg skal gjøre, er godt, men blot ansees for
godt af mine samtidige og i mit fædreneland, da har jeg
tabt noget af det bedste: den sikre forvisning og glæden
i at tjene det gode. Det ser vi stadig i livet. Der er
en ganske anden glæde og lykke i en handling, hvorom
jeg er overbevist: dette er ret og godt, end når jeg står
der med tvivlende sind. Jeg kan være lige villig til at
gjøre det rette; men kan jeg ikke blive vis i min sag,
står jeg der med halvt brudt kraft.

Mine samtidige og mit fædreneland kunde jo des-

Modern moral eller kristelig moral? 11

uden ligge noget tilbage. Det [lyder jo vidt og bredt
over torve og gader, at den gjældende moral, samfunds-
moralen, er forældet. Hver yngling kan jo se overlegent
ned på samfundets moral. Hvor skal jeg få vide, hvad
der er godt og ondt? Hos fremskridtsmændene; det er
dem, som læser korrektur på den gamle moral og siger
menneskene, hvormeget der skal blive stående, og hvad
nyt der skal træde i stedet. — Hvem er disse mænd?
Hvor kan jeg vide det? Kan de ikke tage fejl? Den
Tiistoriske udvikling går jo gjerne så for sig, at der ved
det nye især i begyndelsen hænger en mængde fejl-
tagelser. Gjælder det ikke vor tid, ikke dem, som i
vor tid forestår fremskridtet? Altså, når man ikke er
så heldig at leve i en tid, hvor alting står fast, hvor
alle er enige; men man lever i en tid, da intet står fast,
da, nær sagt, alle er uenige, hvor skal jeg da få vide,
hvad der nu er godt og nu ondt? Det er jo netop en
sådan tid, den hvori vi lever. Nu læres der om en for-
ældet moral, som må ombyttes med en ny, altså at mo-
ralen er omskiftelig, en dag så, en anden dag så.

Hvad må virkningen blive og hvad — er den bleven?
Lad en gut få vide, at hvad forældre eller lærere byder
ham, det er kanske ikke så ganske rigtig, noget for-
ældet, det hele har kun forbigående værd for opdragelsens
skyld, men ikke i og for sig selv, — hvad vil det føre
til? Gutten kan nok kanske tvinges til at gjøre det, -—
skjønt allerede det skal falde hårdere og hårdere — men
selv får han ingen tillid og tro til det; han optager det
ikke i sin selvopdragelse; han vil istedet stadig spejde
efter det andet, som skal afløse det. Han vil anse
det for kjækt og vel gjort at sætte sig ud over disse
gammeldags bånd. — Det er aldeles ikke anderledes med
de voksne.

Den tanke, at moralbudet kanske ikke er så ganske
sikkert, hører til de farligste tanker. Næst efter at
røve det den guddommelige autoritet, er der intet, som
mere undergraver moralbudets inagt over sindet. Lad

12 Fredrik Petersen.

OS erindre: hvad er moralbudene? De er vore op-
tugtere. De betegner de offere, vi må pålægge os,
de skranker, hvori vi må holde vore behageligheder.
Således ialfald træder de os imøde til en begyndelse.
Og mange mennesker kommer aldrig synderlig længer.
Men kan vi ikke stole på, at disse bud også er ubetinget
rigtige, så taber de det bedste af sin kraft. Det bliver
da blot hensynet til andre, som står igjen. Men hen-
synet til andre er et åg, som vi benytter den første gun-
stige lejlighed til at afkaste.

Moralbudets kraft afhænger derfor af dets fasthed
og dets fasthed igjen af dets sandhed.

Idet den moderne evolutionisme har draget moral-
budet helt og holdent ind i verdensudviklingen og negtet
al åbenbaring, har den atter stillet slegten til spørgs-
målet om sandhed, ganske som Pilatus stod: Hvad er
sandhed? Derpå er det ingen mere kan svare; thi hvad
der var sandhed igår, er det ikke idag. Og hvad der er
sandhed idag, vil neppe være det imorgen.

Man kunde ville svare : Men du behøver ikke at be-
kymre dig hverken om, hvad der var sandhed igår, eller
hvad der vil blive det imorgen, - lad du dig nøje med,
hvad der er sandhed idag. — Ja hvis det var så ligetil.
Men det er just derom jeg aldrig kan få pålidelig besked
eller klarhed. Den verdenshistoriske udvikling er netop
denne stadige bevægelse mod det nye. Hvad der endnu
har gyldighed på ét sted, som ligger noget længer til-
bage, har det ikke mere på et andet sted, som ligger
længer fremme. Hvad der endnu har gyldighed blandt
den store masse, har det ikke mere blandt de ypperste,
de videst komne. Og hvem vil ikke gjerne være blandt
de ypperste eller dog sejle så nær som muligt i deres
kjølvand, hvem vil høre til den store masse? Hvad er
så sandhed? Sandhed, det er den erkjendelse, hvortil
menneskene for øjeblikket er komne, det vil sige, den
erkjendelse, hvortil de ypperste er komne, ikke massen.
Massen lever egentlig altid på usandheden, den lever

Modem moral eller kristelig moral? 13

nemlig på det, som er faldet ned i den fra de ypperstes
bord. Men når en erkjendelse er kommet ned i massen,
eå har de ypperste vundet nye erkjendelser, som nu er
sandhed. — Det er ikke min mening at negte, at dette
kan være meget rigtigt inden sine grænser. Men jeg
spørger: Hvad sikkerhed og hvad moral skal dette give?
Jeg mindes en historie, der skal være passeret ved en
af vore lærde skoler i vore fædres tid. Fremskridtet
gjorde ikke meget rabalder dengang. Men dog hændte
det også da, at der kom nye udgaver af lærebøgerne
med rettelser og forbedringer. Således benyttedes der i
de forskjellige klasser samtidigt udgaver af geografien,
der for samme stad angav forskjelligt indbyggerantal.
Hvad gjorde så læreren? „Hvormange indbyggere har
den by?" 4000. „Torsk, klodrian, gut, ikke i denne
klasse."

Det vil nu neppe gå i vore dage at holde så god
justits på klasserne i det moderne samfund. Og stort
vilde der vel heller ikke komme af det. Hvad ev så
god moral, som skal følges, hvad forældede krav, som
maa sætter sig ud over? Og lad os atter mindes: moralens
bud er optugtere, i mange tilfælde såre generende og
ubehagelige. Det er dog aldeles åbenbart, hvor dette
fører hen.

Vore moderne moralister vil ikke indrømme dette.
De vil påstå, at tilbagegangen i moral ligger deri, at
den gamle er så forældet. Desuden siger de, at man
ikke skal oplyse den umyndige før tiden om hverken
budenes eller opdragelsesmidlernes midlertidighed. Al
opdragelse må hvile på en hel del selvskuffelser hos den,
som bliver opdragen. Derom vilde det være den rene
tåbelighed at oplyse før tiden.

Nu hvem er det imidlertid, som har fyldt verden
med denne tale om, at al sandhed kun er midlertidig?
Og med hvilket afsperring^system vil de passe på, at de
„umyndige" ikke får noget at høre herom. Og — tillad

14 Fredrik Petersen.

mig 'at spørge — hvem er de „umyndige?" Blot børn
under tolv år?

Vore moderne vil hjælpe . på en anden måde. De
vil ikke blot lære, at al sandhed, også den moralske,
blot er midlertidig. Men de vil, at man samtidigt skal
oplyse menneskene om, at de bør følge de midlertidige
sandheder, sålænge de gjælder, ja at man skal betone
dette sterkt og med alt alvor.

Man undres rigtigt, hvad slags skabninger vore
moderne tror, at de har for sig. Mon de skulde huske,
at det er mennesker med sterke interesser, med vold-
somme tilbøjeligheder, med lidenskaber, som ingen for-
nuftovervejelse formår at overvinde? Mon de skulde
erindre, at de, trods alle theorier, i virkeligheden kommer
til at vende sig for en stor del til en blottende ungdom,
med hovederne fulde af alle slags idéer, men ald«les
blottede for erfaringer, i den alder, hvor man netop ikke
har fæstnet karakteren, hvor deres lærdomme derfor også
er allerskadehgst?

Det visse er, at denne tale om moralbudenes midler-
tidige sandhed i modsætning til en evig urokkelige sand-
hed, denne tale om den kristelige moral som en forældet
moral, har ikke holdt sig inden en indviet kreds af
videnskabsmænd, den er gået ud blandt den dannede
almenhed, den er derfra gået videre ned i samfundets
lag, ned til ynglingen, ned til gutten på skolebænken.
Og den har overalt havt samme virkning: det moralske
alvor er svækket, selvoptugtelsen er bleven slappere,
fordringerne til sig selv er blevne stedse mindre, og
usikkerheden om, hvad man skal fordre af sig selv, er
bleven stedse større. Man har fået en hidtil ukjendt
anledning til at frigjøre sig fra de ubehagelige bånd.
Man kan hengive sig til sine tilbøjeligheder og sam-
tidigt stå i sine egne øjne som en fremskridtets mand.
Allerede denne usikkerhed, aom ligger i selve den mo-
derne morals væsen, svækker den moralske kraft. Og

Modem moral eller kristelig moral? 15

selvfølgelig vil dette blive værre, jo længere den får
virke og jo mere udbredt den bliver.

II.

Det andet hovedpunkt, som karakteriserede den mo-
derne moral, var, at den tager den religiøse baggrund
bort.

Enhver véd, hvorledes det virker, at vi har med
Gud 'at gjøre. Samvittigheden er langt mere vågen, og
vi følger samvittigheden langt mere lydigt. Det kan ske
på to måder; det kan ske i frygt og lønsyge, og det kan,
således som hos sande kristne, ske i kjerlighed. Frygten
for Gud indjager skræk for at handle ilde, og håbet om
at få løn af Gud driver til at gjøre det gode. Allerede
dette er en drivfjeder, der ikke er let at erstatte. Det
har fritænkerne selv seet. Og kjerligheden til Gud,
kjerlighedens lyst til at gjøre, hvad der er ham
kjert, med kjerlighedens frygt for at gjøre ham imod,
er en steikere drivfjeder endog en selve den ideale lyst
til at blive og være god, og den har en større kraft.

Det højeste, som menneskelivet ellers ejer, er den
ideale lyst til det gode. Men sterkere endnu er den
personlige kjerlighed til Gud. For det første indeslutter
den personlige kjerlighed til Gud allerede i sig^ altid
den ideale lyst til det gode. Gud er jo den gode.
Men dernæst er den endnu meget mere. Den kristnes
kjerlighed til Gud er et i sin inderste rod grebet hjertes
dybt taknemlige gjenkjerlighed til ham, der elskede os
først og sendte sin Søn som en soning for vore synder.
Denne kjerlighed er en sterkere bevæggrund. Den er
det fordi de personlige bevæggrunde i sig allerede er
sterkere end de ideale, og den er det fordi hér person-
ligheden er grebet i sin ædleste og dybeste følelse: tak-
nemligheden mod sin redder, der for dens rednings skyld
bragte det højeste offer. Og denne kjerlighed har dertil
en større kraft: i denne kjerlighed til Gud bliver
mennesket delagtiggjort i Guds egen Ands kræfter. Der-

\Q Fredrik Petersen.

for siger jeg, at hvor kjerligheden til Gud er, dér er en
sterkere drivfjeder og en større kraft end selv i det
højeste menneskene ellers ejer, den ideale lyst til det
gode.

Det tør hænde, at denne tale forekommer fritænkerne
som fraser. Der er dog adskilligt, som kunde tyde på,
at den er mer. Vil man se efter, hvad de kjendte
kristelige troeshelte har bragt det til i kraft til at skabes
om efter det kristelige ideal, så kan man få øje herfor.
— Vi er nødte til at tale derom, fordi det er så. Men
forøvrigt er dette ganske vist en sag, som burde stå
tydeligere at læse i de kristnes liv til alle tider. Da
vilde det ikke tiltrænges, at det stadig påny måtte frem-
hæves af de kristne selv. Til vor dybe beskjæmmelse
må vi tilstå dette.

Altså det, at Gud står bag moralen, er den kraf-
tigste løftestang for lydigheden mod dens bud. Og det
er netop Gud, vore moderne tager bort.

De taler rigtignok om, at vi nu er skredne så langt
frem i civilisation og moralsk bevidsthed, at Gud kan
undværes. Menneskene opfylder moralen lige godt. De
opfylder den af egen drift; de skjønner, at det er det
bedste. Undres, hvor mange mennesker det er! Om vi
nogensinde kommer så langt, skal jeg lade være usagt.
Men som det for øjeblikket står, er vi neppe komne
så langt, at menneskene holder moralbudene ganske af
sig selv. Der må vist endnu være adskillige, som ikke.
skjønner, at det er det bedste!

Dette indser vore moderne selv; de er nødte til at
sætte en ny autoritet i Guds sted. Og da har de ingen
anden end samfundet. Men det er en autoritet, der på
langt nær ikke udretter, hvad den skal. Det tager sig
meget smukt ud som tanke. De moderne siger: det
enkelte menneske er ikke noget, sålænge han står alene;
det er først i samfundet, at han bliver fuldt sig selv.
Derfor står samfundet over de enkelte, under sam-
fundets autoritet skal de enkelte bøje sig; og vil de det

Modem moral eller kristelig moral? 17

ikke, så bruger samfundet magt. Og hvem vil negte, at
dette i og for sig er ganske rigtigt!

Men sagen er, at samfundet kan aldrig komme til
at bruge magt ved en mængde af de styggestie over-
trædelser af moralen. Samfundet kan blot bruge magt
mod lovovertrædelser. Men mod djævelsk ondskab, som
skjuler sig bag lovene og benytter dem, kan samfundet
ikke bruge magt. Dér kan det i det højeste straffe ved
den offentlige mening. Men den offentlige mening er
en højst skrøbelig autoritet. Den offentlige mening hører
til det foranderligste og usikreste. Den er ikke skikket
til at være moralens vogter.

For det første går det meget vel an at sætte sig ud
over den offentlige mening. Og det er mange i vore
dage, som meget ugenert gjør det. Og i en vis hen-
seende har den offentlige mening en meget kort hukom-
melse. Gjør en mand en skjændig fallit, får han ganske
vist den offentlige mening over sig. Men lader han blot
som ingenting og bliver ved sin skammelige færd f. eks.
millionær, skal der ikke gå mange år, før den offentlige
mening lader ham i fred med hans rov, ja kanske hæ-
drer ham med medborgerlige tillidshverv. Og dernæst:
den offentlige mening straffer blot det used vanlige, altså
de første voldsomme krænkelser, det tilvante lader den
passere; bliver det derfor først ret hyppigt, så kan der
øves nær sagt hvilken nederdrægtighed som helst, og den
offentlige mening rører sig ikke: „det er man så vant
til". Den offentlige mening er yderst lærvillig ligeover-
for udfaldet. Ser man, at der opnåes timelige fordele
ved umoralsk færd, så holder den offentlige mening ikke
stand, dens moralske begreber synker. Og snart kan
man åbenlyst forkaste som urimelige og upraktiske de
simpleste moralske grundbud, og den offentlige mening
giver sådan slaphed kanske endog medhold; i ethvert fald
optræder den på ingen måde derimod.

Dette er samfundets autoritet, samfundets

Smaaskrifter til Oplysning for Kristne IV, 1. 2

18 Fredrik Petersen.

midler til at hævde moralen, uimodsigelig en såre svag
erstatning for Gud.

Vore moderne vil endnu nævne den sunde moralske
sans, som ligger i selve menneskenaturen. Men det er
jo netop den, som mangler evne til at hævde sig og ud-
vikle sig; det er jo netop den, som sygner hen og for-
vanskes, fordi den ingen tilstrækkelig autoritet har at
støtte sig til. I bøger kan det tage sig ganske godt ud
at gjøre det gode for det godes egen skyld. Man gå
ud i livet og prøv, hvad kraft der ligger deri!

Nej den smule autoritet, hvormed samfundet er ud-
styret, rækker til ingen ting mod den autoritet, som er
i den levende Gud, himmelens og jordens ska-
ber, levendes og dødes dommer.

Der er nu også dem af de moderne, som har måttet
åbne sine øjne og se kjendsgjerningerne, som de er. De
har derfor — i sin fortvivlelse, må jeg sige — ment, at
det var bedst, at den store masse, den umodne, umo-
ralske masse, blev i sin overtro ; den får beholde sin til-
bedelse og dyrkelse af dette skræmmebillede. Gud.

Dette forekommer mig at være blandt de forunder-
ligste og, jeg tillod mig at sige, mest fortvivlede tanker.
Jeg har dog aldrig hørt, at det skulde være til verdens
frelse, at den overlades til overtro og selvbedrag.
Eller har man nogensinde antaget, at sandheden ikke
tør tales, fordi den vil opløse verden og styrte den ned
i ryggesløshed? Det har man hørt, at man ikke kan
sige børnene den hele sandhed på en gang. Men over-
tro er ikke en del af sandheden. Er der ingen Gud, så
kan ikke det være en del af sandheden at lade massen
tro på en Gud. Jeg har nok hørt, at en og anden
barnepige skræmmer den uskikkelige gut med fejeren.
Men jeg ved ikke, om vore moderne vil anbefale et så-
dant opdragelsesprincip. Hvorfor skræmmer de så selv
med fejeren, med hvad de anser for fejeren? Derfor
kalder jeg denne skræmmetanke en fortvivlet tanke.

Modem moral eller kristelig moral? I9

Lad os dog indrømme, hvad naturligt er. Er der
«n „overtro", som ikke tør opgives, så er det, fordi
„overtroen" indeholder en sandhed, som er større end
alt det, „oplysningen" vil sætte i stedet. Og det er
dette, som her er hændet vore moderne. Det er sand-
heden om den levende Gud.

Man mærker det på tonen i enkelte skrifter: Der
€r dem af vore moderne, som ser, at frugterne af den
„frigjorte*' moral svarer ikke til forventningerne. Usikker-
heden betræffende, hvad pligt er, den lette adgang til at
disputere herom, den tabte guddommelige autoritet har
ført til angreb på og til løsning af de faste grundvolde,
hvorpå samfundet er bygget. Derfor finder man adskil-
lige ytringer hos dem af meget konservativ karakter, de
indtager en mere tilbagetrukken holdning. Og dette
gjælder netop de ædleste af dem, med den sterkeste
moralske følelse, fornemmelig eftersom de bliver ældre
og får gået i erfaringernes skole. De føler jorden be-
gynde at gynge under fødderne på sig. Man hører dem
derfor vistnok fortsætte sit angreb på kristendommen og
dens moral. Men samtidig får man høre dem sterkt ad-
vare mod at J^aste kristendommen overbord, før man har
det, som er sterkere og bedre. Lad mig anføre følgende
ytring af prof. Høffding i hans ethik: „Kun dersom vor
tanke og vor følelse virkeUg er blevne udvidede, harfri-
gjørelsen fra den positive religions lærdomme nogen
ethisk betydning. Det ikke at tro noget, er så omtrent
det ringeste, der kan siges om et menneske, og kan ikke
i og for sig give ham nogen værdi. Hvis fritænkeren
ikke overgår den troende i sympathi og i historisk-
psychologisk forstaaelse af åndslivet, vil den blotte nega-
tive kritik ikke være tilstrækkelig til at give ham nogen
virkelig overlegenhed". Her hører man den virkelige
ethiker tale. Og den franske forfatter Taine har med
levende farver skildret, hvad den nye åndsretning har

2*

20 Fredrik Petersen.

ført til i hans fædreneland*). Det er Frankrig fra den
store revolution, han skildrer. Her virkede mange år«
sager sammen. Men en meget fremtrædende årsag var
den måde, hvorpå man gik frem mod den gamle religion
og dermed også rammede dens moral. Taine selv syne&
rigtignok at mene, at man med samme virkning kan tro
på den levende personlige Gud og på en absolut ret-
færdighed, der hviler på sig selv, som de mathematiske
sandheder. Dette er hans vildfarelse. Hans egen frem-
stilling, hvor liden hjælp der var i troen på et „højeste
væsen'', der blev dekreteret, kunde bragt til eftertanke
i denne henseende. Men han har lige kraftigt skildret,,
hvad følger hans fædreland har høstet af en åndsretning,
som har trængt troen på den levende Gud ud af mo-
ralen. Tugtløshedens og den rå volds ånd sporedes i
alle forhold, i de offentlige og de private, og førte over-
alt almindelig nedgang med sig. Vel var den franske
revolutions moral ikke den samme som den nuværende
evolutionistiske, den hvorpå vi nærmest tænker. Men
den var i hovedstykker dens forløber. Og de samme
årsager vil have de samme virkninger.

Hvad de moderne har vidst at sætte i Guds sted
som støtte for moralen, har således hidtil vist sig fuld-
kommen utilstrækkeligt. Dette gjælder både samfundet
og dets autoritet, det gjælder den moralske sans, og det
gjælder endog selve den ideale kjerlighed til det gode*
Når de derfor negter Gud og dermed tager den religiøse
baggrund bort fra moralen, kan virkningen ikke blive
nogen anden end afkræftelse af den moralske evne.
Hvad deres lære om den „forældede" moral har
grundlagt, har deres negtelse af Gud bragt til
modenhed.

*) H. Taine: Les origines de la France contemporaine, hvoraf
hidtil er udkommet 5 bind.

Modem moral eller kristelig moral? 21

III.

Endelig har vi at nævne det sidste; Kjender den
moderne ethik ikke Gud, så kjender den følgelig heller
ikke noget liv efter dette. Den kjender ikke nogen
bedre tilværelse, ikke noget højere mål end dette liv.
Den kan kun samle sig på sådanne formål, som lader
sig nå her på jorden. Den selv anser dette for sin
istørste ros. Det er dens største svaghed. Hvad kraft
i selvtugt og høje formål skal der komme af dette? Det
fuldender den moralske lammelse, som vi allerede har
fulgt punkt for punkt.

Blot dette Uv! Efter dette liv intet! Når mennesket
^r død, så er han ophørt. Som en røg, når den har
fordelt sig, er borte, så er og mennesket borte, når han
har lukket sit øje i døden. Er der noget, som er skikket
til at gjøre menneskene utålmodige og hastige og
voldsomme, så er det denne tro. Vore ethikere taler
, så vakkert om de kommende slegter: de skal nyde godt
af vort arbejde; vi skal blot følge den indre stemme,
der siger os, hvad der er ædelt og godt. — Vi, vi, vi
skal arbejde, vi skal lide, vi skal ingen frugter få, vi
skal glæde os over,, at ufødte slegter skal få det godt,
men vi selv skal have det ondt. Hvad er det ikke for
helte disse vi, som arbejder og lider, og skuffes og
røves alle frugterne, uden at det kuer eller lammer!

Vore moderne siger: Men idealet begejstrer, det er
skjønt at vie sit liv i de gode og nyttige formåls tje-
neste; vi følger dermed en drift i vor natur og det gjør
lykkelig; den udvidede sympathi for alle mennesker, for
de ufødte slegter, og i tanken at se, hvor godt de får
^©t, gjør os lykkelige; denne indre lykke det er salig-
heden, ikke udvortes goder, som en himmel skjæn-
ker os.

Jeg siger igjen, hvilken helteslegt, for hvem dette
^r nok! Jeg er begjærlig efter at se den, lære den at
kjende. Thi det er jo ikke nok, om der fandtes et
enkelt sådant menneske i en samtid, eller måske to så-

22 Fredrik Petersen.

danne mennesker. Det er jo moralen vi taler om. Og
det er altså en kraft, der er tale om, sterk nok til at
sætte menneskene, som de er, istand til ikke at gå
trætte, men holde ud i at gjennemføre den.

Det kan gå for nogle enkelte under gode kår. Men
livet har noget, som heder ikke blot modgang, men
ulykker, ikke blot miskjendelse, men mishandling, ikke
blot fejltagelse, men bedrag og skuffelse, svig; der er i
verden ikke blot „sympathi" og kjerlighed, men der er
ondskab og had. Der er noget, som heder nød, og med
nøden stiger fristelserne op, fangende, lokkende og lover
redning. Og der er noget, som heder sygdom og død,
ikke blot, at vi selv engang skal dø, men at sygdom og
død tager fra os, hvad der er vort livs lykke. Og vort
arbejde, det hvori vor sjel ligger — lammes, mislykkes,
styrter sammen. Livet har meget af denne slags. Dette
alt har en egen virkning, det styrter i — håbløshed;
det tager fremtiden fra mennesket og med den modet ^
og kraften.

Forsøg at komme til et menueske, som sidder
mellem ruinerne af sine forhåbninger. Hvad skal vi sige
til ham? At det imorgen vil blive .bedre, da får han alt
igjen? Sligt kan vore moderne af alle mindst sige til
ham. De tror det ikke, de kan ikke tro det, de som
kun tror på ét, på naturloven. Vil de være ærlige, kan
de kun stille de menneskelige beregninger. Og da er
alt håbløst: for dette liv er alt udspillet for en sådan
ulykkelig. Der er da altså ikke andet at sige til ham:
Tag dig sammen, vær dog mand! Dette er jo ikke
andet end livets sedvanlige gang. Men der er i dit
indre et krav på, at du skal gjøre ret, arbejde for dine
medmennesker, for slegtens fremgang i det uendelige.
Eå det frem. Opvarm din sympathi for dine med-
mennesker, og tænk ikke på dig selv.

Hvad kraft er der i den tale? Hvor mange vil den
trøste og gjengive mod, lyst, styrke? Hvor mange vil den^
give sejer over ulykkerne?

Modem moral eHer kristelig moral? 23

Det kan et øjeblik se ud som noget stort, når de
moderne skylder den kristelige moral for egenkjerlighed.
Det skal nemlig være egenkjerlighed at tænke således
på sig selv, at vi lader os kue, når ulykkerne bryder ind
og vort arbejde, vor livsgjerning styrter sammen overos.
Den sande kjerlighed skal vise sig deri, at vi ikke har
en tanke for os selv, at vor lykke er fremskridtet, og at
vi for vor person ikke forlanger andet end at have bi-
draget vor del til fremskridtet. Dette kan et øjeblik,
siger jeg, se ud som noget stort.

Men det er ikke noget stort, det er en fejltagelse;
det er den slags overdrivelser, som man let henfalder til,
når man konstruerer fuldkommenheder istedetfor at
lære dem af virkeligheden. Den hele fordring er simpelt
hen umenneskelig. Den krænker den dybeste følelse
i vor natur, retfærdighedsfølelsen. Og interessant skulde
det være at vide, hvor mange de er, som for alvor ind-
øver en sådan kjerlighed, holder livet ud deri og føler
sig lykkelige derved. Retfærdighedsfølelsen siger: Ar-
bejderen er sin løn værd; frugtesløst arbejde er bort-
kastet, og er ikke møjen værd. Det kan være i den
første begejstring, at nogle akademisk dannede mænd,
kunstnere, digtere, idealister af første klasse kan trøste
sig til, at de kommende slegter skal få godt af deres
arbejde, hvor ilde det går dem her i livet, og at deres
arbejde har uforgjængeligt værd, selv om samtiden kun
finder, at det har ringe værd. Men dette er dog vel
ikke flerheden af menneskene. Og selv disse mænd kan
kues og gribes af tvivl og usikkerhed, især når de på
siue gamle dage må se, at de kun havde fegtet for en
ensidighed, der i deres ungdom nok havde nogen ret, men
hvis nytte går i graven før dem. Det er især af vore
moderne med deres hele anskuelse om det rent stykke-
vise i den menneskelige erkjendelse og dens afhængighed
af erfaringen noget vel dristigt, noget vel lidet nøgternt
at udstede veksler på ukjendte kommende tider. Man
skal være sterk i troen på sig selv for ikke at få ube-

24 Fredrik Petersen.

hagelige besøg af tvivl, om disse veksler også vil blive
akcepterede af virkeligheden. Og med alt dette har ar-
bejderen dog ikke fået sin løn; thi arbejderens løn kan
ikke være, at han går tilgrunde og ukjendte slegter
lever godt på hans ruin. Er der tale om arbejdsklassen
og arbejdsgiverne, så véd vore moderne meget vel, at
sådant er blodig uretfærdighed. Men når det gjælder
grundlæggelsen af deres egen moral, så opstilles det som
den højeste idealitet!

Dette er kun forlegenhed.

Det er derimod fuldkommen sund sans: Ingen for-
nuftig mand slider sig ud på arbejde, for hvis frugter
han ikke har rimelig garanti; og arbejderen har ret til
sin løn, og siger man ham, at han ingen får, så indlader
han sig fornuftigvis ikke på det arbejde. Dette er ikke
egoisme, det er fornuft og har retfærdighedsfølelsen på
sin side. Efter denne grundsætning har også menneskene
handlet, netop de, som lyttede til vore moderne, og
således vil de komme til at handle.

Derfor har også den moderne moral vist tegn til en
virkning, hvorpå dens grundlæggere og bærere mindst
har tænkt, som de også mindst vil vedkjende sig. Den
har vist tegn til at rejse og nære — revolutionen. Man
ser det ikke, når man læser deres videnskabelige verker.
Der kan de nemlig håndtere virkeligheden, som de vil.
Men udenfor deres bøger, dér følger virkeligheden sine
egne love, og spørger slet ikke, om den får tilladelse.

Den, som intet andet har at håbe på og leve for
end dette liv, ham er det en velfærdssag, ja eneste
hovedsag, at han også får noget ud af dette liv. Det er,
hvad folk forstår, jeg havde nær sagt, det eneste de for-
står. Dette føder utålmodighed, brændende utålmodig-
hed. Man har selvfølgelig intet at tabe af den kostbare
tid; — man kan aldeles ikke vente til ufødte slegter.
Det er det, som føder og nærer revolutionen; thi det
har hast: „Værre end det er, kan det ikke blive; der

Modern moral eller kristelig moral? 25

er altid noget at vinde, og til at vente har vi ikke
tid."

Man kan holde filosofiske taler og belægge dem
beviser fra historien og livet ; man kan skrive smukke bøger
og skjende og vaske sine hænder, alt det går overhovederne.
Men hvad der går til hjertet, er dette ord: der findes
ikke noget efter dette liv. Oghjertet drager den slutning:
hvad du altså ikke får i livet, det får du ikke. Mod
denne fuldkomment logiske slutning preller al filosofi af.

Det er underligt, at vore moderne, som kjender så
godt lovene for naturkræfterne, kjender så lidet lovene
for de åndelige kræfter og for drivfjedrene.

Den lære: Der findes ikke noget liv efter dette,
hvor den evige retfærdighed giver enhver fuldt efter hans
moralske værd og efter, hvad han har lidt for sandheden,
denne lære sænker menneskene ned i en endeløs kamp
mod hverandre. Slår den igjennem, er det at frygte, at
den moderne moral med denne ene sætning har plantet
ikke fremskridtet, det havde slegten før, hovedsagelig
fra kristendommen, men revolutionen ind i samfundets
kjød og blod.

Dette var de tre hovedpunkter, som karakteriserede
den moderne moral til forskjel fra den kristelige. Vi
har fulgt dem i deres virkninger i livet, hvor de op-
, træder som de virkeligt bærende, bevægende kræfter.
Overalt samme virkning kun med stigende styrke: de
lammer den moralske kraft. Den moderne moral har
som al moral ved siden heraf meget, som indeholder
virkelige moralske tilskyndelser; dette har den fælles
også med den kristelige moral. Men alt dette, der så-
ledes skal drive menneskene til at leve og handle mo-
ralsk, bliver ved disse hovedtræk så svækket og afkræftet,
at det ikke vil være istand til holde moralen oppe mod

26 Fredrik Petersen.

de mange og sterke nedrivende magter. Den moderne
moral vil føre tilbage til de hedenske moralers alminde-
lige og uopholdelige synkning. Træet kjendes på frugterne.

Sådanne virkninger tyder på en dybt liggende fejl.
Fejlen kan naturligvis ikke være den, at de moderne
påpeger, at moralen har havt og har sin udvikling, den
som alt her på jorden. Det er meget mere deres for-
tjeneste. Men fejlen er, at de lægger udviklingen på et
urigtigt sted og derfor kan komme til at tale om udvik-
ling, hvor der, moralsk bedømt, er tilbagegang.

Vi kristne tror også på en udvikling af moralen.
Den kristelige moral er det højeste, mest udviklede trin
af al moral. Og vi. tror atter på en stadig udvikling
indenfor den kristelige morals idealitet. Men det er
en ' virkelig udvikling, det er en fuldkommen-
gj'ørelse. Vi skal til en sammenligning drage frem et
par træk af den gammeltestamentlig jødiske. Den står
den kristelige nærmest, ja indeholder alle de stykker,
som den kristelige moral senere stiller i forgrunden.
Men de stod ikke dengang i forgrunden, det gjorde
andre stykker, og dette giver de to moraler en så for-
skjellig karakter. Vi kan i denne sammenligning følge
Jesu egen anvisning. „I har hørt, siger han, at der er
sagt til de gamle: øje for øje og tand for tand. Men jeg
siger eder: I skal ikke sætte eder imod det onde, men
dersom nogen giver dig et slag på din højre kind, så
vend også den anden til. I har hørt, der er sagt til de ^
gamle: Du skal elske din næste og hade din fiende.
Men jeg siger eder: Elsker eders fiender, velsigner dem,
som forbander eder, gjører godt mod dem, som hader
eder, og beder for dem, som gjør eder skade og for-
følger eder". Eller lad mig nævne endnu et par
eksempler. Den jødiske moral forbød hor og egteskabs-
brud. Jesus siger: Hver den, som ser på en kvinde
for at begjære hende, har allerede bedrevet hor med

Modem moral eller kristelig moral? 27

hende i sit hjerte. I den jødiske moral hed det: Den,
som skiller sig fra sin hustru, skal give hende skilsmisse-
brev. I den kristelige: Den, som skiller sig fra sin hu-
stru uden for hors skyld, gjør, at hun bedriver hor, og
den, som tager en fraskilt til egte, bedriver hor.

Dette forstår man, er udvikling; thi det er f uld-
kommen gj øreise. Og at det er fuldkommengjørelse
kjendes derpå, at det stiller langt større krav til det
menneskelige hjerte og det menneskelige handlesæt.

Men vore moderne, hvad er det for højere eller
større krav de stiller end kristendommen? De siger
tvertimod, at de kristelige krav er ensidige og over-
drevne, og — slapper efter. De vil nok kræve engifte
som kristendommen, de vil kræve sedelig renhed og tro-
skab, men de vil dog give udvidet adgang til skilsmisse
og nyt egteskab, og at^øve kjerlighed som kristendommen
fordrer, anser de for upraktisk og tåbeligt. Dette er
ikke udvikling; thi det er ikke fuldkommengjørelse.
Det stiller ikke højere krav til den moralske kraft, men
ringere. Og derfor er det tilbagegang.

Men når tilbagegang i moral skal gjøres gjældende
som fremgang og udvikling, da virker den som en bræk-
stang, der bryder sønder den bedre moral for den ringere
morals skyld.

Og dette er de modernes fejl. De har seet fejl af,
hvori udviklingen består. Moralsk udvikling er alene
tilstede dér, hvor der stilles krav, som fordrer, at
mennesket har sin hele natur mere i sin magt end før.
Men dette er ved den moderne moral aldeles ikke til-
fældet.

Jeg siger altså, at vore moderne har taget fejl af.
hvori udvikling og fremskridt i moral består. Jeg har
sagt, at de er ikke uden sin fortjeneste: De har med
den nyere videnskabs midler eftervist, at der finder og
skal finde en indre sammenhæng sted mellem moralens
bud og selve den menneskelige natur. De har eftervist, at
heller ikke den kristelige morals bud er vilkårlige eller

28 Fredrik Petersen.

udvortes fra pålagte ; men også de er et udtryk for selve
naturens eget behov. De har herved udvidet det mo-
ralske syn og givet det en større dybde. Den store,
dybe, indre sammenhæng, som nutiden har opdaget i
hele tilværelsen forøvrigt, har de påvist også i det mo-
ralske og har derved godtgjort, hvorledes også det mo-
ralske står under den samme altomfattende lovmæssig-
hed, der råder overalt i verden. Og dette er en stor
fortjeneste, som ingen bør søge at forringe.

Men dette er et fremskridt i erkjendelse, af
intellektuel art. Men et fremskridt i erkjendelsen
er ikke enstydigt med fremskridt i moralen selv.
Fremskridt i moralen består i to ting: i højere
idealer for menneskelig fuldkommenhed, og i større
evne til at udføre idealet i sit liv; eller, som jeg sagde,
i et mål, som fordrer, at mennesket med større dygtig-
hed og større kraft har sin natur i sin magt, den hele
natur med lyster, tilbøjeligheder og evner. Dette er
fremskridt i moral. Kan det nu siges, at vore moderne
bar indført i verden højere idealer for menneskelig fuld-
kommenhed end kristendommen, eller givet menneskene
større magt over sig selv end kristendommen?

Det er netop omvendt.

Og dog anser de moderne sin moral for et frem-
skridt. Se det er deres fejl. Og i denne fejl er det de
uheldige virkninger, som jeg har ført frem for Dem, har
sin dybeste grund. I og for sig havde udviklingstanken
ikke behøvet at fremkalde usikkerhed og slappelse. Ud-
vortes seet var der langt større afstand mellem den
kristelige moral og den jødiske, end der er mellem den
moderne og den kristelige, når der sees hen alene til
budenes indhold. Thi det er ikke for meget sagt, at den
moderne moral har lånt alt væsentligt fra den kristelige.
Men ikke desto mindre fødte ikke den kristelige moral
nogen usikkerhed og føltes ikke som nogen slappelse.
Thi den var et virkeligt moralsk fremskridt. Dens
højere idealitet, dens strengere krav fyldte sindene og

Modern moral eller kristelig moral? 29

stillede dem opgaver, der fuldstændig optog i sig alt det
sande i den gamle moral. Derfor indtrådte der ikke
nogen vaklen eller usikkerhed, men udviklingen gik
fremad med den sunde væksts sikkerhed. Dersom for-
holdet nu havde været det samme mellem den moderne
moral og den kristelige, vilde den have virket ligedan.
Men det er netop omvendt. Den moderne moral stiller
ikke krav, som for det første optager i sig hele den
kristelige morals idealitet, og dernæst fører menneskene
videre til en fuldkommenhed, som er endnu langt vanske-
ligere at nå. Den er derfor kun et intellektuelt
fremskridt, et videnskabeligt fremskridt, men en
moralsk tilbagegang, en tilbagegang i liv.

Det er altså ikke i udviklingstanken i og for sig, at
fejlen ligger, deri, at man hævder, at' også moralen har
sin udvikling. Men fejlen ligger deri, at disse mænd
optræder mod kristendommen i udviklingens navn uden
dog selv at være i besiddelse af en højere udviklet mo-
ral, således som kristendommen var det ligeoverfor jøde-
dommen.

Til denne fejl vilde de neppe været hjemfaldne,
hvis de havde havt øje for, at den kristelige moral
ligger højere end den menneskelige udvikling, er åben-
baret.

Hvad der med størst styrke anføres som det store
fremskridt, der skyldes den moderne moral, er interessen
for al jordisk gjeming, særlig det offentlige liv. Man får
nemlig om den kristelige moral stadig høre, at den er
fiendtlig mod de jordiske opgaver. Og det skulde da
være de modernes ubestridelige fortjeneste at have ind-
forlivet også disse sider i moralen.

Selv om så var, kan jeg ikke uden videre aner-
kjende det for et fremskridt i moral, dersom det nemlig
var kjøbt for den pris, at vi slapper på tugten over vor
natur. Men jeg skal ikke opholde mig videre herved.

Thi det er lidt eget at høre denne påstand, efter
at man har seet kristendommen omskabe jordens og det

30 Fredrik Petersen.

ofientlige livs skikkelse nu snart i 2000 år. Man lade
sig dog ikke narre. Den kristelige moral, således som
den foreligger i det nye testamente, betoner sterkest den
personlige fuldkommenhed, især i brevene. Det er ganske
vist så. Til de jordiske opgaver, hvad vi kalder kultur-
opgaverne, og særlig det ofientlige liv står det nye testa-
mente meget tilbageholdent. Men det er ikke vanskeligt
at se grunden. Den er ikke, at det mangler blik på
samfundet, menneskeheden og idéen. Men det fore-
liggende jødiske og hedenske statsliv hverken løste eller
kunde løse opgaverne. De løses alene af og i et nyt
samfund, som' først måtte dannes, af og i Gruds rige.
Men i Guds rige kommer man kun ind gjennem om-
vendelse. Og omvendelsen er det rent personlige.
Dette har også af moderne moralister været anerkjendt
som en hovedfortjeneste hos kristendommen. Den hæ-
vede, siger de, personligheden op og indsatte den i sin
ret. Den gamle verdens offentlige liv kuede personlig-
heden, og det lige meget, enten man ser hen til øster-
landenes monarchiske eller grækernes og romernes repu-
blikanske statsformer. I begge tilfælde opslugte det
offentlige personligheden og dermed kuede den. Dette
bånd var det, kristendommen løste. Og den løste det
derved, at den satte et andet rige, et oversanseligt rige,
med et andet samfundsliv på første plads, og vejen til
dette rige gik gjennem omvendelse, d. e. den personlige
fuldkommengjørelse. Følgelig måtte det personlige træde
i forgrunden i den kristelige moral. Men heraf følger
ikke, at den ingen interesse har for samfundsopgaverne.
Sålænge samfundet stiller sig fiendtligt til den kristelige
fuldkommenhed, og der intet håb er om at gjennem-
trænge det med de kristelige formål, sålænge kan man vist-
nok ikke hverken vente eller med billighed forlange, at
de kristne skal vise nogen interesse for samme samfund
med dets offentlige liv. Derfor kom de førstne kristne
også ganske naturnødvendigt at stille sig til datidens
hele offentlige liv som noget, der ikke vedkom dem.

Modem moral eller kristelig moral? 31

Men kristendommen begyndte straks sin gjeming som
surdejgen. Og fra den tid, da det kunde nytte de
kristne, vendte de også både interesse og kraft på det
offentlige liv. Dette skede allerede få århundreder, efter
at kristendommens var indtrådt i verden. Og hele
middelalderen viser os det interessante skuespil af
kampen mellem de to store kræfter, der begge var satte
ind af kristendommen. Den viser os på den ene side
kampen for at lægge hele jorden under kirkens, d. e.
Kristi scepter, på den anden side kampen for at værge
kirken mod verdsliggjørelse, d. e. mod at glemme, at
Kristi rige er ikke af denne verden. De går ved siden
af hverandre gjennem hele middelalderen disse to
kræfter og støder stadig i kamp sammen: på den ene
side den kristelige interesse for det jordiske, båret af
den såkaldte verdensgejstlighed , d. v. s. de gejstlige,
som ikke tilhørte nogen munkeorden, kirkens oprindelige
gejstlighed, og på den anden side den uslukkelige be-
vidsthed om, at Eristi rige var ikke af denne verden,
båret af munkeordenerne, der stadig sank ned i verdslig-
gjørelse, men ligeså stadig reformeredes og fornyedes.
Den samme modsætning, som i middelalderen trådte frem
i modsætningen mellem verdensgejstligheden og munke-
væsenet, har forplantet sig ned til vore dage i modsæt-,
ningen mellem den kirkelige og den pietistiske kristen-
dom. Den kirkelige kristendom fattes ingenlunde interesse
for hverken kulturopgaveme eller det offentlige liv;
snarere har den vist sig stadig at trænge til at vækkes
op af den pietistiske for ikke at tabe af syne det over-
jordiske mål, ikke så meget i sin lære og theori som i
sit liv og færd. Og må det indrømmes, at kristen-
dommen har stået tilbage i vor tids store åndsomsving,
da tør ikke det forklares deraf, at den kristelige moral
står fremmed for de jordiske opgaver og det offentlige
liv. Det har sin grund i to ting af helt anden beskaffen-
hed. Atter i vore dage har nemlig det kristelige Uv
måttet samle sig overvejende på at kjæmpe mod kirkens

32 Fredrik Petersen.

verdsliggjørelse. Dette er det ene. Og det andet er, at
vor kirkelige kristendom hidtil har været noget kon-
servativ. Jeg tillader mig at henvise til biskop Mar-
tensens ethik. Dette for sin tid fortrinlige skrift viser,
hvorledes der neppe er nogen del af de jordiske opgaver,
uden at jo den kristelige ethik vil drage den ind under
sig, ganske som vore moderne fordrer, at en ethik skal
gjøre. At vore moderne forøvrigt ikke finder meget
at lære af den, ligger i dens sterkt konservative stand-
punkt.

Men begge disse grunde vil naturligvis rette sig.
Kampen mod verdsliggjørelsen, tør vi håbe, skal gjøre
sin gjerning, og en mindre frugtbar konservatisme vil
også rette sig ganske af sig selv, eftersom også de
kristne vinder klarhed over alle forhold. Og da skal
det atter i vor tid vise sig, som i alle svundne tider, at
kristendommen giver fuld både interesse og dygtighed
også for de jordiske opgaver, også for det offentlige liv.
Men den anser ikke dette for det vigtigste.

Det forholder sig altså ingenlunde så, at de jordiske
opgaver, særlig samfundsopgaverne, skulde være et nyt
stykke, der — ukjendt i den kristelige moral — skulde
være indført i den af vore moderne. At de moderne
imidlertid også på dette punkt har sin fortjeneste af
ethik og samfund, er noget, i det mindste jeg for min
del sterkt føler og derfor også ønsker at udtale. Deres
fortjeneste er nemlig den at have draget frem de store
samfundsopgavers ethiske betydning, der i den nu-
værende kirkelige ethik trådte tilbage, især i livet.

Det er derfor fjernt fra mig at ville frakjende de
moderne fortjenester af ethiken. Kun måtte jeg ønsket,
at de havde vist bedre forståelse af sig selv og betyd-
ningen af sin gjerning. De vilde derved have gavnet
den moralske udvikling mere. De kunde have påpeget
moralens indre natursammenhæng med det menneskelige
væsen, således som den nyere videnskab har draget den
frem i lyset. De kunde også have kjæmpet frem til sin

Modem moral eller kristelig moral? 33

ret de sider af moralen, der i den almindelige bevidst-
bed lå altfor meget tilbagetrængte. Men de skulde have
erkjendt, at de med alt dette endnu på langt nær havde
nået den høje idealitet, som ligger i Jesu Kristi moral,
og derfor opfattet sin hele virken blot som ét bidrag fra
vor tid*) til Jesu Kristi morals fulde udfoldelse i livet
og historien. Det havde været vel gjort.

Men nu står sagerne helt anderledes:

De har sat en ringere moral i en værdifulderes
sted og det i udviklingens navn, de har negtet den
værdifuldere moral dens guddommelige oprindelse, og de
har negtet Gud og derved revet moralen løs fra dens
sammenhæng med religionen og det religiøse evigheds-
håb. Med alt dette har de angrebet selve de moralske
hoveddrivfjedre.

Dette er deres fejl; og det er. en fejl så stor, at
hvad de forøvrigt har bragt frem, ikke opvejer den. Der
vil trænges et nyt moralsk opbyggerarbejde for at bøde
på deres moralske nedbryderarbejde.

Vore moderne påstår så sikkert, at den kristelige
moral ikke er åbenbaring. Er det virkelig så sikkert?
Ganske sikkert?

Hvoraf ved de det? Hvoraf de ved det! Natur-
ligvis deraf, at åbenbaring er en indbildning, over-
naturlige årsager findes ikke; alt kommer fra menneske-
naturen selv.

Hvoraf ved de det? Kanske tilsidst, fordi der
heller ingen Gud tindes? Ja, naturligvis, når der ingen
Gud er! Men er det også så ubetinget sikkert?

Fritænkerne har hidtil aldrig kunnet gjøre dette så
ubetinget sikkert. De har ikke engang kunnet gjøre det
videnskabeligt sandsynligt. Og hvis de nu tager fejl heri,
og hvis Gud er, da lader heller ikke det overnaturlige

*) Der foreligger nemlig også flere og andre bidrag.

Smaaskrifter til Oplysning for Kristne. IV, 1. 3

34 Fredrik Petersen.

sig på, forhånd negte. Og deraf følger end videre, at
dersom vi ikke kommer igjennem med det naturlige som
forklaring, da er det fuldt berettiget at antage det over-
naturlige. Thi lad os tænke sindigt og ikke skræmmes
af ord. „Naturligt" vil sige, hvad der frenokommer
af naturens sed vanlige virksomhed; „overnaturligt",
hvad der forudsætter en ny eller anden virksom-
hed fra Gud. Hvis Gud er, hvem kan da på for-
hånd negte, at sådanne forhold kan indtråde? Mine
tilhørere vil sikkert være enige med mig i at anse en
mand som John Stuart Mill for en nøgtern videnskabe-
lig tænker, kanske en altfor nøgtern, d. e. altfor for-
standsensidig. Og dog siger endog han i sit skrift
„Theismen" om muligheden af en åbenbaring: „Eftersom
vi i vor uvidenhed om grænserne for Guds magt hverken
kan vide, om han. ved skabelsen var istand til at skafife
os alle de goder, han vilde, eller vide, om han over-
hovedet var istand til at skafife os dem før i det øjeblik,
da vi virkelig modtog dem; — eftersom vi ved kristen-
dommens forkyndelse har fået en overordentlig kostbar
gave, der vel var forberedt ved, hvad der tidligere var
passeret, men ikke var nogen nødvendig følge deraf; —
tager vi alt dette i betragtning, og erindrer vi tillige, at
denne gave blev bragt os af en mand (Jesus Kristus),
der åbent erklærede, at han var sendt af Gud, — så er vi
berettigede til at sige, at der heri ikke er noget så
umuligt eller absolut utroligt, at vi ikke skulde kunne
håbe, at denne erklæring var sand". Mill bekj ender sig
ved denne ytring sålidt som ved skriftet i sin helhed til
troen på den kristelige Gud eller den kristelige åben-,
baring. Men han anseer dog en sådan åbenbaring al-
deles ikke for umulig. Han mener endog at være
fuldt i sin ret, når han håber, at den er åbenbaring og
er sandheden.

Det er denne mulighed, også viforlanger anerkjendt.
Spørgsmålet om åbenbaring lader sig aldeles ikke på
forhånd afvise som umuligt. På forhånd at negte, at

Modem moral eller kristelig moral? 35

der findes en Gud og negte, at han har givet en bestemt
positiv åbenbaring, dette er så langt fra videnskab og
indsigt. Det er tvertimod, hvad fritænkerne af alt mest
ivrer imod, det er „dogmatiske" forudsætninger, eller —
populært udtrykt — forudfattede meninger og fordom.

Naturligvis, det næste spørgsmål er så, om nu den
kristelige moral bærer sådanne kjendemerker, at den
også virkelig kan ansees for åbenbaring. Dette mener
vi unegtelig, at den gjør.

Jeg skal fæste deres opmerksomhed på et par
hovedpunkter. De hænger begge på det nøjeste sammen
og er begge betegnende. Det ene er den betydning,
som det usynlige, oversanselige Guds rige har i
den kristelige moral, og det personlige forhold til
Gud; det andet er den kraft, hvormed den kristelige
moral forstår at gjennemføre sine fordringer.

De hedenske moraler kjender også et hinsides, hvor
gode lønnes og slette straffes, de kjender guderne som
hævderne af moralens fordringer. Men disse fordringer
selv har sin fornuftgrund alene i dette livs krav, —
ganske som den moderne morals; heller ikke træder det
personlige forhold til den personlige Gud altbeherskende
i forgrunden. I den kristelige moral er det netop om-
vendt. Hér træder det personlige forhold til den per-
sonlige Gud ubetinget i forgrunden og hér er ikke dette
liv og dets krav grunden til de moralske bud, men det
oversanselige Guds rige og Guds rigets beskaffenhed.
Der findes efter den kristelige moral intet hensyn til
dette liv, som har selvstændigt værd og dermed skulde
have nogen ret til at stille ubetingede krav. Alt må
vige for Guds rige og alt må indrettes efter Guds rige.
For al anden menneskelig moral er de højeste ideal-
jo rdiske fordringer det højeste. Den kristelige moral
nedsætter også disse i anden række, og gjør gj ældende
som det ene gyldige det oversanselige, usynlige
Guds rige.

Det er dette, som så ofte mistydes, som var den

3*

36 Fredrik Petersen.

kristelige moral verdensfiendsk, ligegyldig ved det
jordiske. Vi har allerede peget på denne fejltagelse.

I den kristelige moral altså er det oversanselige^
usynlige Guds rige alt; al førkristelig moral samler sig
på det nærværende liv.

Heraf følger så atter et par andre træk, der er
ganske betegnende netop for den kristelige moral. Det
ene er den kristelige dom om ærgjerrighed. Hoa
grækerne var den ærelystne tragten efter statens højeste
stillinger og medborgernes hædersbevisninger en ædel
dyd. Fra græsk standpunkt var dette også fuldt be-
rettiget. Thi det var udtrykket for, at en mand tjente
det højeste, som grækerne kjendte, fædrelandet. Kristen-
dommen derimod underkjender ærgjerrigheden fuld-
stændig, ikke fordi den underkjender fædrelandskjerlig-
hed, men fordi den ikke anseer det jordiske fædreland for
det højeste. Ærgjerrighedens højeste mål er det
jordiske. Og for kristendommen gjaldt det kraftigt at
opdrage menn.eskene i det jordiskes værdiløshed i sammen-
ligning med det overjordiske. Derfor lægger apostelen
Paulus sine menigheder på hjerte, at de skal holde sig
fjerne fra den hele kappestrid, de så om sig, både efter
at vinde penge og efter at komme op i verden. Istedet
skulde enhver lade det forblive med det borgerlige trin»
han indehavde, da han blev kristen, ikke, engang træl-
lene skulde bryde sig om at blive frie. I den grad var
denne hele stræben opad på den jordiske trinstige lige-
gyldig.

Dette er en umiskjendelig og karakteristisk følge af
den vegt, som kristendommen lægger på det over-
sanselige Guds rige.

Det andet træk er den kristelige morals stilling -til
verdensnydelsen. Den kristelige moral vender sig
bestemt mod al verdensnydelse, i alle dens hovedformer,
den vender sig mod vellyst, mod begjær efter penge,
efter ære. De øvrige moraler har blot søgt at regulere
verdensnydelsen. Men hvor samfundshensynene ikke

Modern moral eller kristelig moral? 37

syntes tilbinder, har de givet den fri. De har heller
ikke nogen grund til mer. De kj ender ikke til, at det
er i Guds rige, at menneskenaturen når sin fuld-
kommenhed og sit sande væsen, de tror, det er i det
jordiske menneskerige. Anderledes kristendommen.
Mennesket har sit væsens sandhed og fuldkommenhed fra
det oversanselige, når den derfor alene ved at vende sig
"did hen. Den kristelige moral har derfor et langt højere
mål: at gjøre menneskene uafhængige af denne verden,
at rive dem løs fra den og hæve dem op over den.

Der kan nok forekomme her og der i andre moraler
forsøg på at stille mennesket uafhængigt af verden.
Men det er skufifelserne, der søger at trøste sig ved
resignation. Således både i stoicismen og i buddhismen.
Men resignationen er selv kun et andet udtryk for, at
man dog på hjertebunden anseer dette liv for det vig-
tigste. Den kristelige moral er ikke en sådan mis-
trøstighedens moral. Den hviler på et friskt levende
Mb; den opgiver med frejdigt mod. Thi når den op-
giver verdensgoderne, opgiver den blot det værdiløse,
og opgiver det for det langt, langt herligere, det evigt
Tærdifulde.

Dette er virkninger særegne for kristendommen og
følger af den betydning, som i den Guds oversanselige
Tige har.

Ved siden heraf nævnte jeg, at det personlige for-
hold til den personlige Gud træder ubetinget i for-
grunden. Det øver ikke blot de virkninger, vi allerede
har nævnt, i troskab og samvittighedsfuldhed. Men det
skaber dyder, der ikke findes udenfor kristendommen.
Jeg tænker hér på hele den idealitet, som samler sig om
ydmygheden.

Ydmyghed er en af kristendommens fortrinligste
"dyder. Den fremgår af den højeste, på en og samme
gang ideelle og selvløse selvbedømmelse. Og den er
umulig, hvor mennesket ikke står personligt ansigt til
ansigt med den personlige levende Gud.

38 Fredrik Petersen.

' Hedningerne kjendte også meget vel en ideel selv-
bedømmelse. Det er en egte og ædel menneskelig fuld-
kommenhed. Den fandt sit udtryk i dyder som beskeden-
hed og fordringsløshed. Men hedningerne kjendte ikke
Gud, derfor kjendte de heller ikke ydmyghed. De
kjendte overmægtige, højt ophøjede personer. Sådanne
var orientens konger, Gudernes sønner som de kaldtes.
Men de var mennesker. Derfor var der i undersåttens
følelse for fyrsten, selv i bedste fald, altid en rest af
noget trykkende. Når grækerne så dette hos sine øst-
lige og sydh'ge naboer, opfattede de det ikke som en
dyd. Thi for den frie mand sømmede sig: ikke at bøje
sig for et andet menneske. De så i dette hele sindelag
et udtryk for et lavt sind, der lod sig kujonere og krøb
i underkastelse for den mægtige. Og trolig har de ikke
seet 8å ganske fejl. Thi et menneske kan aldrig få
selve fuldkommenhedens ophøjethed over sine med-
mennesker. Det er denne fyrstens personlige ufuld-
kommenhed, som trykker, når den dog gjør fuldkommen-
hedens fordringer.

Derfor kunde heller aldrig østerlænderens følelse
for sin fyrste blive ydmyghed. Fra fyrstens person
kunde ikke nogen varigt føle, at selve fuldkommen-
hedens, selve idealets målestok udgik. Men først når
mennesket føler, at han står overfor den person, som
selv er den højeste fuldkommenhed, og føler, at fra
ham lægger den ubetingede målestok sig over ham,
over hans hele person og liv, først da fødes ydmyghed.
Ydmyghed fremkommer altså først da, når vi føler vort
liv knyttet til den højeste idealitet i en levende person.
Derfor føder barneforholdet til Gud Ydmyghed, men
intet andet. Ydmyghed har idealiteten fælles med be-
skedenheden. Derfor er den frigjørende som den.
Men den stiller mennesket til selvbedømmelse ikke blot
foran et ideal, som lever i hans tanker, men foran
det levende ideal, det virkelige ideal. Gud; det
giver den dobbelte følelse af ringhed; og på samme

Modem moral eller kristelig moral? 39

tid ophøjer det dobbelt; thi denne ophøjede fuld-
kommenhed er min Gud, med ham lever jeg, for ham
lever jeg mit liv.

Dette føder også en anden dyd, som ligger den
kristelige ydmyghed så nær, sagtmodigheden. Som
imidlertid ydmyghed blev taget for lavt sind, så blev
den kristelige sagtmodighed, der tåler uret, taget for
mangel på kraft eller for magtesløshed eller fejghed,
særlig når det var den svagere, der var sagtmodig. Den
blev opfattet så og den bliver opfattet så i det vanlige
livs bedømmelse den dag idag. Den kristelige ydmyg-
hed og sagtmodighed bliver netop blandt vore moderne
anseet for alt andet end dyder eller attråværdige for —
karakterer.

Hvor fejlagtig en sådan opfattelse ér , viser til-
strækkeligt Jesus Kristus selv. Han var ydmyg og sagt-
naodig af hjertet. Men man skal forgjæves pege på et
eneste punkt i hans liv, hvor han lod det fattes på selv-
agtelse eller holdning eller på uforfærdethed eller på
kraft; men man skal heller aldrig kunne pege på noget
punkt, hvor han overvurderede sig selv. Der er også en
anden mand, om hvem det heder, at han var sagtmodig,
det var Moses. Han var og en dådens mand, han var
ikke fej g og magtesløs. Han tør også nævnes her, fordi
de samme kræfter var virksomme i Israel.

Sådanne dyder er ejendommelige for kristendommen,
fordi den har et gudsforhold, som ikke findes
ellers blandt menneskene.

Dette altså var det ene hovedpunkt, hvorpå jeg
vilde pege: Den kristelige moral hviler på et oversanse-
ligt Guds rige og et forhold til Gud personlig, som begge
dele er enestående.

Det andet punkt var den kraft, hvormed den
kristelige moral formår at gjennemføre sine fordringer.

Der har i hedningeverdenen rørt sig tildels meget
høje moralske idealer. Det ansåes meget rosværdigt,
om en mand var sin hustru tro, og om ungdommen

40 Fredrik Petersen.

levede et kysk liv. Ærlighed og pålidelighed i handel
og vandel anerkjendtes som dyd blandt hedninger som
blandt kristne; uegennyttighed ligeså, endog det kan
man finde rost, at en mand foragter de jordiske goder.

Men hvorledes så det ud i virkeligheden?
Hvilken evne havde disse idealer til at sætte sine krav
igjennem? De har fra begyndelsen havt at kjæmpe med
alle de lavere, smudsige og egennyttige sider ved
menneskenaturen. Det tør måske antages, at ethvert
af oldtidens kulturfolk har havt en tid, da de nogen-
lunde efterlevede de moralske krav. Men den historiske
tid viser en stadig nedgang. Orientens mest dannede
folk havde endog optaget usedelighed i selve sin guds-
dyrkelse. Og i Grækenland og Rom steg usedeligheden
i alle former ustanseligt, og først kristendommen magtede
at hidføre bedre tilstande.

Ikke bedre stod det til med uegennyttigheden,
ærligheden og pålideligheden, særlig hvor det gjaldt at
vinde penge, eller kampen for at hæve sig, kampen
med medbejlere. Også i denne henseende ser vi en
stadig nedgang.

. Så var det før kristendommen. Og nu ser man
atter ganske lignende ting. Vi har seet en boheme-
moral erklære, at de kristelige fordringer til kyskhed
og til egteskabelig troskab er unaturlige. Og i en nyere
filosofi har man ment ganske åbent at måtte gå ud fra,
at egennytten er den egentlige eneste varige og pålide-
lige drivkraft hos menneskene. Og det er efterat
menneskene i mer end halvandet årtusinde har forsøgt
sig med den kristelige moral.

Ganske vist er atter det samme tilfældet indenfor
kristenheden, at virkeligheden står langt under idealet.
Fordringen er høj og stor, men efterlevelsen ynkelig.
Dette er kun altfor sandt.

Og dog nævner jeg kristendommens moralske kraft
som et vidnesbyrd om dens enestående forskjellighed fra
alt, hvad menneskelivet ellers ved at opvise.

Modern moral eller kristelig moral? 41

Her er nemlig for det første at merke, at kristen-
dommen ikke anerkjender alle kristenhedens lemmer for
kristne. Det er altså ikke uden videre på ethvert
menneske inden kristenheden, at dens kraft kan måles.
Den skjelner mellem virkelige kristne og navn-
kristne. Men ingen andre end de virkelige kristne til-
lægges Guds ånd. Altså er ingen andre berettigede re-
præsentanter for kristendommens moralske kræfter. Og
disse har aldrig været flertallet. Det samme har natur-
ligvis også været tilfældet indenfor de hedenske mo-
raler. Også de fordrer med rette, at man skjelner
mellem deres sande tilhængere, og deres trælle eller op-
rørerne.

Men her indtræder forskj ellen. Thi trods dette er
der dog fra de egte kristne udgået en sådan kraft, at
de har magtet at rjejse menneskeslegten, hvad de he-
denske moraler ikke magtede. Ved de egte kristne har
menneskets bedre moralske sider igjen fået en sejerrig
overvegt over de lavere. I hedenskabet, så vi, lå de
under og dér ligger de under". Derfra alle hedenske
folkeslags uhjælpelige tilbagegang.

Jeg har her fulgt den almindelige fremstilling af
hedenskabets moralske tilstand før kristendommen. Men
selv om det ved fornyede undersøgelser skulde vise sig,
at oldtidens folkeslag ikke frembyder den tilbagegang,
som vanligen antages, forandrer det ikke noget væsent-
ligt for vort spørgsmål. Kristendommen har under alle
omstændigheder vist sig at give det moralske liv en frem-
gang, som det udenfor den ikke besidder. —

Jeg har hermed henledet D,eres opmerksomhed på
nogle punkter ved kristendommens moral, der forekommer
mig merkelige. Gruds oversanselige rige har en ene-
stående betydning i den. Gud træder i et enestående
forhold til menneskene, hvilket skaber enestående dyder,
vi nævnte ydmyghed, sagtmodighed; og endelig har
den vist sig at have en enestående kraft. I alt dette

42 Fredrik Petersen.

rækker den ud over, hvad menneskenaturen, som den
nu er, viser sig at have.

Herom kan ethvert menneske skafife sig al ønskelig
klarhed. Gå blot hen og anstil prøven selv. Enhver af
Dem, mine tilhørere, tage f. eks. bjergprædikenen for sig
og gå hen og gjøre efter den, eller han tage Jesu
eget liv, for at handle ligedan, som Jesus handlede. Jeg
tænker, han skal ikke have tænkt længe over sagen og
ikke have forsøgt sig længe, før han føler, at der må en
fuldstændig „omvendelse" til fra inderste grund af. Det
har enhver følt, som for alvor har stillet sig ligeoverfor
den kristelige moral. Den kristelige moral fordrer om-
vendelse. Den fordrer omvendelse ikke blot, som
enhver moral fordrer det. Enhver moral fordrer, at
man ikke længer skal leve som hidtil for det lavere, men
skal vende sig mod det højere og bedre og leve for det.
Men den, som vil gå ind under den kristelige moral, vil
føle, at han må omvende sig endnu engang, om han så
står på den højeste ikke-kristelige moral. Og dette er
dog det klareste vidnesbyrd om, at kristendommen med
sin moral ligger højere end alt, hvad menneskenaturen
uden den har formået at danne.

Hertil kommer så historiens vidnesbyrd, hvorpå
vi netop kortelig har peget, at menneskeslegten udenfor
kristendommen heller ikke har dannet sig en nioral
som den kristelige, ja at mange endog atter opgiver
den, efterat slegten har været opdragen i den et par år-
tusinder.

Med disse kjendsgjerninger for øje kan man umuligt
anse vore modernes påstand for så aldeles sikker, at
den kristelige moral ikke skyldes åbenbaring. Og når
Jesus og hans forgjængere udtrykkelig beråber sig på
åbenbaring, da tør det sikkerlig mer end blot „håbes",
at han hår ret, det er meget mere det, som har sand-
synligheden for sig.

Hvad vore moderne anfører af virkelige grunde,
vejer ikke op herimod. De siger, at der er så meget,

Modem moral eller kristelig moral? 43

som er fælles for den kristelige moral og de højere kultur-
folks i oldtiden; de siger, at Jesus har sammensat sin
moral af jødernes og grækernes.

Hvad vil de hermed bevise? Eller hvad er det for
besynderlige begreber om åbenbaring, som her ligger til
grund? Moralen bringer jo kun til bevidsthed og udtryk
de love og de formål eller idealer, som ligger i menneske-
væsenet af naturen, og derfor har virket fra første be-
gyndelse, sålænge der har været mennesker. Vi kristne
har nu den overbevisning, at menneskenaturen straks
ved begyndelsen undergik en forstyrrelse. Og den havde
til følge, at naturen ikke længer formår klart og rigtigt
at finde disse love og idealer, og endnu mindre at
efterleve dem. Men deraf følger ikke, at den aldeles
ikke har kunnet frembringe nogetsomhelst rigtigt. Det
er tvertimod bibelsk antagelse, at hedningerne har havt
megen rigtig moralsk erkj endelse*). Vi finder det der-
for ganske naturligt, at den højere stående hedninge-
verden har mange gode og rigtige idealer. Menneske-
naturen bærer sin fuldkommenhedstrang uudslettelig i
sig. Den ligger i dens konstruktion, om jeg så tør sige.
Og med alt dette rigtige skal dog vel ikke åbenbaringen
optræde i strid. • Og hvis den ikke gjør det, ikke aner-
kjendes som åbenbaring! Tvertimod alt dette må den
selvfølgelig optage i. sig. Kun må den ved det, den føjer
til, give menneskene det hele og fuldkomne,' hvortil de
ikke længer magtede af sig selv at nå frem.

For min del tror jeg ikke, det lader sig eftervise,
at Jesus har lært noget stykke af sin moral af grækerne.
Men det er for spørgsmålet om åbenbaring fuldstændig
ligegyldigt. For åbenbaringsspørgsmålet gj ælder det
blot, om Jesus har bragt det højere og det fuldkomne,
som slegten af sig selv ikke har evnet. Det har vi seet,
at han har gjort. I sammenligning hermed er de mange
ligheder uden betydning. Og det har jo ingen kristen

*) F. eks.: Rom. 2, 14 flg.

44 Fredrik Petersen.

mindste interesse af at negte, at moralens udvikling
under den græske filosofi på mange måder har forberedt
menneskeslegten og gjort den skikket til at modtage det
kristelige.

Og endelig, at den kristelige moral måtte af den
gammeltestamentlige jødiske optage alt, hvad der var
brugbart, og at dette var såre meget, er jo aldeles selv-
sagt. Den gammeltestamentlig jødiske er jo åbenbarings-
moralens første trin.

Disse indvendinger betyder derfor ingen ting. Ikke
lighederne med hedenske moraler og endnu mindre med
den gammeltestamentlig jødiske kan anføres mod den
kristelige morals åbenbaringskarakter.

Og endnu ét. Hvad vi har anført som den kriste-
lige morals f orskj ellighed fra al ikke-kristelig, er
tillige dens fuldkommenhed. Kristendommen ligger
i alt dette højere, den har højere idéer. Gudsrigets
idé, den hele fuldkommenhed udgået fra Guds ubetinget
fuldkomne person, i hvem al fuldkommenhed og godhed
lever og virker i personlig virkelighed, båret af Guds
personlighed, af. et hjerte, der slår varmt i uendelig
kjerlighed, og gj en nemført i menneskenes, ' de skabte
personligheders, lad os hellere sige: hjerternes samfund
med ham, al kjerligheds og hjertevarmes ophav og mål,
dette er den højeste idé, som kan nedlaigges i et
menneskebfyst og besjele det. Og fra den udgår de
højere idealer og de højere kræfter, hvori menneskets
fuldkommenhedstrang er mættet. Også dette vidner om
åbenbaring.

Og nu forstår vi endnu bedre, hvorfor ethvert
forsøg på at sætte en anden moral i den kristeliges sted
må føre til usikkerhed og tilbagegang. Det er fordi
den er åbenbaring.

Derfor hverken har det lykkets eller kan det lykkes
at sætte nogen højere og bedre moral istedetfor den
kristelige. Men alt, som for alvor gjør forsøget på at

Modem moral eller kristelig moral? 45

fortrænge den kristelige moral, må ende med at drage
moralsk nedgang efter sig.

Den kristelige moral har stået sin prøve og det
under såre vanskelige forhold. Til sine tider har den
føltes som en livets kraft, der strømmede gjennem sleg-
tens årer. Til andre tider har det seet ud, som var
den udnyttet og uddøet. Men den har hidtil altid rejst
sig igjen af sin dvale og atter vist en evig ungdoms
kræfter. Vi kan også udtrykke dette således: den har
.altid påny vist sig at være sandheden. Og vi har alle-
rede bemerket, at den har gjort dette dels ved sit ind-
hold, dels ved netop de idéer, som vore dages fritænkere
vil have ud af moralen. Vi taler da her, hvad der blandt
lutherske- kristne er selvforst ået, om den moral, som Jesus
Kristus har bragt os, ikke om nogen af de mer eller
mindre fuldkomne skikkelser, den i historiens løb har
fået. Enhver tid har den opgave at øse af dette væld,
og samme væld har hidtil vist sig altid at indeholde både
tilskyndelsen og vejledningen til de opgaver, som hver
tid stiller for moralen.

Disse tanker vil vi dog ikke videre forfølge. Der-
imod skal vi dvæle endnu lidt ved netop de kristelige
idéer, som de moderne viser ud af moralen, og, idet vi
griber tilbage til, hvad vi allerede har udtalt, søge at
samle i ét billede de gavnlige virkninger, der udgår netop
fra dem.

Den kristelige moral er hævet over omskifteligheden,
som Gud selv er hævet over omskifteligheden. Dens
l)ud er faste og urokkelige og uforanderlige fra år-
hundrede til århundrede, — ikke fordi det skulde være
kristeligt at. negte udvikling og vækst. Men den kriste-
lige moral, udgået fra Gud selv, udtrykker den menneske-
lige naturs moralske forhold og love rigtigt og fuldkorn-

46 ' Fredrik Petersen.

ment. Deri ligger dens fasthed og evige uforanderlighed.
Menneskets moralske natur er uforanderlig som al natur.
Når loven er funden, forbliver også dens udtryk ufor-
andret. Medens den menneskelige moralerkj endelse
famler, har åbenbaringen vist os loven. Derfor er den
kristelige moral evigt uforanderlig, dens bud faste og
urokkelige.

Dette giver den kristelige moralopfattelse dens
fasthed og sikkerhed. Der bliver ikke plads for nogen
prutten.

Og skulde nogen forsøge sig på at prutte, så møder
han Gud, den aiseende og mægtige, som vil have budet
opfyldt.

Hvad var det, som gav de kristne magt til at stanse
den moralske afmagt i den gamle verden? Det var
netop deres levende tro på et Guds rige, der ikke var
af denne verden, et uforgjængeligt rige, der vilde afløse
dette liv og dets riger. Denne tro var deres uover-
vindelige kraft. De holdt sig til Gud, ubekymrede om,'
hvorledes man handlede med dem i. dette liv, om man
tog fra dem deres ejendom, om man til folkets for-
lystelse kastede dem for de vilde dyr, om man pinte dem
med udsøgte pinsler. Alt lod de gå over sig hellere
end at gjøre nogen synd. Må man ikke beundre en så-
dan moralsk kraft! Det er mennesker, med hvem der
lader sig udrette noget; det var ved dem verdens skik-
kelse blev fornyet. Hvad gav dem denne kraft? Det
var netop, at ikke dette liv var deres mål og med; de
havde et andet rige, for hvis skyld de ofrede alt, Det
var deres tro på den levende Gud, som elskede dem så
højt, hvem de atter tjente og havde givet elskende
hjerter; de tjente ikke blot en idé!

Det er underligt: vore moderne kaster alt over-
sanseligt overbord, Gud og hans rige; de vil samle hele
sin kraft på dette liv, og de — magter ikke dette liv;
de kristne spørger ikke efter dette liv, og de — magter
det. Der er evige love i åndens verden. Dem kan det

Modem moral eller kristelig moral? 47

ikke nytte at overse, hvad man end forsøger at sætte
istedet. En sådan lov har Frelseren udtrykt i disse
ord: Søger først Guds rige og hans retfærdighed, så
skal alle de øvrige ting gives eder i tilgift. Den, som
vil magte det ringere, han må tragte efter det højere.

Det har været anført som en mangel ved den
kristelige moral, at den var altfor høj. Den skulde væ^e
upraktisk, fordi den fordrer for meget; menneskenes
flertal vilde være meget bedre tjent med en moral med
„rimeligere" fordringer. — Det er en miskjendelse af
denne lov for åndens liv. Jo højere man stræber, jo
højere når man, jo lavere man stræber, desto mere bliver
man også hggende i det lave. Det forholder sig aldeles
ikke så i moralen, at den, som nøjer sig med små for-
dringer, bliver så meget dygtigere i at opfylde dem.
Ganske tvertimod. Det er netop det høje mål, kristen-
dommen stiller, der gjør dygtig også i de mindre moral-
bud. Derfor er den kristelige moral så langt fra uprak-
tisk, den er tvertimod den mest praktiske; thi den
udvikler og opøver den største moralske dygtighed,
det største moralske selvherredømme og de vanskeligste
dyder.

Det viser sig : Jo mere ubetinget og helt et menneske
har givet sig hen til Gud, som Jesus Kristus har åben-
baret, desto mere magter han dette liv fra den moralske
side. Det viste sig dengang, det må altid vise sig.

Det er ingen fejl, at kristendommen drager blikket
bort fra dette liv og knytter hjerte og hele livet til en
Gud, „om hvem dog dannede mennesker kan have meget
forskjellige meninger". Dette er ingen fejl. Det er just
kraften. Vi har seet, hvad der kom af at løse moralen
fra Gud, for ikke at træde de dannedes forskjellige
meninger om Gud for nær. Sandheden er: Der er én
Gud, levendes og dødes dommer. Han har et rige, et
herlighedens og fuldkommenhedens rige, hvor retfærdig-
heden bor. For hans aiseende øje lever hvert eneste
menneske. Gud følger enhver af os i alle vore hånd-

48 Fredrik Petersen.

linger, i al vor optræden og vor færd blandt vore med-
mennesker, i det offentlige, i vor familie, ligeoverfor
egtefælle, børn, tjenere, undergivne. Gud følger os i
vore overvejelser, når vi fatter vore beslutninger, i vore
lyster, tilbøjeligbeder, attråer^ tanker. Hans øje hviler
over os, når vi fristes og lokkes og når tankerne arbejder
for at få det til, at vi kan gjerne følge vor lyst. Han
har seet det, hvergang vi sveg, hvergang vi må foragte
os selv. Og alt, hvad han ser, det afgjør det store
spørgsn^ål, om jeg skal få del i hans evige retfærdige
rige, eller om jeg skal — udelukkes. Guds 'altseende
øje og Guds ubestikkelige retfærdighed lægger et ansvar
over hele mit liv, som intet andet, ingen idealitet kan
gjøre. Guds evige rige er et retfærdighedens rige ikke
blot i den forstand, at alle derinde i evigheden er ret-
færdige væsener. Men det er retfærdighedens rige også
i den forstand, at retfærdigheden er dørvogteren, at
ingen stedes adgang, der ikke hér har levet for ret-
færdigheden. Og i den anledning spørges der ikke os
selv, hvad vi finder, at vi har gjort. Retfærdigheden
afgiver ikke sin kjendelse efter den interesseredes eget
vidnesbyrd, den afgiver den efter uinteresserede pålidelige
vidners udsagn, den afgiver den efter Guds eget alt-
seende øjes udsagn, der ikke bliver sløvt eller glemmer^
fordi det er længe siden.

Derfor lægger det ansvar på menneskene, at leve
for Gud. Og jo mere levende de føler dette ansvar,
desto kraftigere trives moralen, jo mindre de føler det^
desto mere sygner den hen.

I Gud har moralen en vogter mere fin end den
ømmeste samvittighed, men og så retfærdig, at det ikke
er håbløs møje at ofre alt for at holde hans bud. Dette
gjælder både forholdet i frygt og forholdet i personlig
kjerlighed.

På denne måde opdrages karakter. Derpå er det
det kommer an, at man er karakter. Hvem er en ka-
rakter? Det er den, som er rodfæstet i det gode.

Modem moral eller kristelig moral? 49

„Ham kan man være sikker på, han handler altid ædelt,
han lader sig ikke kjøbe, han er en karakter". Så siger
vi og det er nogetsånær den højeste ras, vi kan give et
menneske. De moderne moralister lægger en hovedvegt
på karakteren. At danne til karakterer er hovedsagen
og hovedmålet for den moralske opdragelse, siger de. De
kristne plejer ikke at tale så meget derom. De siger hellere,
at det gjælder, at få Guds vilje skreven i sine hjerter.
Men sagen er den samme, kun at de moderne, som altid,
udtrykker sig abstrakt, de kristne personligt. Vi kan
derfor være fuldt enige med . de moderne deri, at det
gjælder at uddanne karakterer. Men spørgsmålet er,
hvorledes bliver vi karakterer. Man kan blive det
gjennem tugt og selvagtelse, man kan blive det
gjennem kjerlighed til idealet. Men sikrest og pålide-
ligst bliver man det ved at leve for og med Jesu
Kristi Gud. Thi her virker de sterkeste bevæggrunde
og de største kræfter. —

Den moderne betragtning hviler på evolutionis-
mens tanke, som den nu kaldes. Vi har eftervist det
ensidige ved den, at den nemlig negter Gud, åbenbaring
og troens oversanselige verden. Imidlertid har denne
tanke også sin sandhed. Men her gjælder det atter:
denne sandhed er det kristendommen som magter,
uden kristendommen er den menneskene for svær.
Evolutionismens sandhed er, at intet står færdigt med
ét slag, alt må forberedes og vokse, og vokser da med
en naturvæksts uimodståelighed; men denne vækst tager
lang tid, i sammenligning med et menneskelivs korte
varighed, .en uendelig tid. Det er sandheden om den
historiske udvikling og Guds verdensstyrelses uimodståe-
lige sejerstog. Og det er denne sandhed, som giver
evolutionismen dens dragende og idealiserende magt over
gemytterne. .

Menneskene har imidlertid kjendt denne sandhed
Isenge, før den under dette nye navn fik plads i den
videnskabelige bevidsthed. Det er på denne sandhed

Smaaskrifter til Oplysning for Kristne, IV, 1. 4

50 Fredrik Petersen.

hele den guddommelige åbenbaring er bygget ligefra for-
jættelsen om kvindens sæd, gjennem profeterne ned til
Kristus og fra Kristi første komme til hans andet komme
i verdens fuldendelse. Her har vi en mægtig evolutio-
nisme, eller, som vi tidligere kaldte det, en mægtig
historie. Og viserne på denne histories ur går i sand-
hed ikke hurtigere end på vore moderne evolutionisters.
Men den kristelige åbenbaring sætter også menneskene
istand til at tåle denne langsomhed. Den skjænker dem
den fornødne tålmodighed. Thi Gud er den, som holder
den hele historie i sin mægtige og trofaste hånd; han
er borgen for fremtiden. Derfor kan der kræves kjer-
lighed af os, derfor kan vi give kjerlighed. Kjerligheden
er vort arbejdes styrke og vort livs værd, og kjerlig-
hedens styrke ligger i den selvløshed og tålmodige
udholdenhed, hvormed vi arbejder og fører vort hele liv.
Men uden garanti for virkelig frugt er kjerligheden
meningsløs. I Gud ligger garantien. Det sætter
istand til at holde ud og til at arbejde også for kom-
mende, ukjendte slegter, det sætter istand til at give
afkald på .enhver frugt i dette liv, til at lide og ofres.
Vi véd, at vi ikke arbejder og ikke giver vort hjerte
hen forgjæves. Gud er borgen" for, at der forestår
en godhedens og fuldkommenhedens høst, .når hans rige
er fuldendet Gud er borgen for, at vi da skal glæde
os sammen både den, som sår, og den, som høster, at vi
alle skal være med og få sin lod enhver efter sit arbejde
og sin troskab.

Evolutionens idé indeholder ikke denne garanti.
D-en garanterer blot, at alt skal vokse efter åndslivets
naturlove. Men dette er altfor tomt. Hverken véd
man deraf, om vi også nu kjender det fjerneste til, hvad
der vil komme uti af denne vækst,* ej heller — og det
er det mest mistrøstige — kan vi da selv få noget godt
deraf; da er vi jo længst borte. Evolutionstanken er
derfor i sin ensidighed mest skikket til at slå modet
ned. Først heder det: „Der er intet liv efter dette";

Modern moral eller kristelig moral?. 51

det sætter i fart med utålmodighedens hast. Men ikke
før rejser den brusende bølge sig, så heder det: „Det
nytter ingen ting, det fører blot til forstyrrelse". Hvad
skal så et stakkels menneske gribe til?

Derfor sagde jeg: Alene kristendommen magter
evolutionstankens sandhed, evolutionisterne selv ^magter
den ikke; som de lærer den, er den menneskene for
tung. Det kan gå for dem, som lever i gode kår;"
menneskenes flerhed fører den til fortvivlelse. Derfor
vil evolutionisterne også i det praktiske liv stå afmægtige
med sit krav på sympathi og kjerlighed. Det er kristen-
dommen, som har forudsætningerne til at udvikle den
selvløse kjerlighed. t)en begynder med en Guds kjerlighed
mod os mennesker, som overgår hvad vi kan fatte, den
tager vor kjerlighed igjen, og Gud er borgen for etmål,
hvor kjerligheden får sin fulde tilfredsstillelse.

Vi har .nu stillet de to åndsretninger hver med sin
moral ved siden af hverandre, og målt dem efter dens
virkninger. Beviset for sandheden ligger i virkningerne.
Slette virkninger vidner om usandhed, gode virkninger
om sandhed. Thi den dybeste sandhed er personlig;
sandheden er de idéer, som gjør menneskene gode.

Men derfor kan jeg heller ikke slutte uden at hen-
vende endnu et ord til dem af mine tilhørere, dér be-
kj ender sig som kristne.

Beviset for sandheden af vor tro er altså dens virk-
ning, dens virkning på vor personlighed, på vort samfund.
Her gjælder det ikke en videnskabelig turnering mellem
os og fritænkerne, men en kamp i livet : at vort liv lyser
af hellighedens og renhedens dyder, af kjerlighédens og
ydmyghedens utrættelige, evigt unge kræfter. Gjør vi
det videnskabelige til hovedsag, har vi tabt. I)et gjælder
netop den ædle væddestrid, hvortil prof. Høfifdings tidligere

4*

52 Fredrik Petersen.

anførte ord opfordrer: væddestriden i al yde denselvløse
kjerlighed, der omfatter alle og ikke går træt. Det var
de modernes fejl, sagde vi, at de anså for fremskridt i
moral, hvad der kun var fremskridt i moralens videnskab,
og ligeledes, at de gav selve den kristelige moral skylden
for, hvad der i det højeste ér nogle slegtleds forsømmelse.
Lad os føre beviset herfor; det skal^føres i livet. Et-
hvert eneste menneske, som bekjender Kristi navn. og vil
anses for en Jesu Kristi discipel, lade sig det være magt-
påliggende, at hans liv, hans hele tilværelse og tænkesæt
vidner om Jesu Kristi godhed og kjerlighed. Da beviser
vi (or al verden sandheden af vor tro, og det bevis vil
være uimodståeligt. Da skal det også være let for dem,
som har at føre kampen i literaturen.

Den kristne kirkes dårlige forsvarsstilling i vore dage
ligger ikke i det videnskabelige; det retter sig af sig selv.
Den ligger heller ikke i „vantroens" magt; den er ikke
større eller farligere nu end, da Jesu apostle gik ud i en
„vantro" verden med det foragtede evangelium. Men den
ligger i dens medlemmers dårlige kristendom. Og her er
selvfølgehg ikke presterne de eneskyldige; om den skyld
er vi alle fælles og medansvarlige. Det .er det som
trænges, at de, som kalder sig kristne, også er kristne
helt og fuldt ud. Dette er vort forsvar og dette er be-
viset. Forsømmer vi dette bevis, bliver det virkelig
så, at fritænkerne overgår os i kjerlighed og alle dyder,
da har vi tabt sag, om vi så havde engletunger at tale
for os i literaturen. Træet kjendes på frugterne.

UDSIGT

OVER VORE

DANSKE 6IBEL0YERSÆTTELSERS

HISTORIE.

VED

C. J. BRANDT.

KJØBENHAVN.
KARL SCHØNBERGS FORLAG.

TRYKT HOS KIELSEN * LYDICHE.

1889.

I.

Før Reformationen.

N.

I aar den protestantiske Forherligelse af M. Luther
skrues saa højt, at han omtales som den første Mand i
Kristenheden, der betænkte, at Menighedens hellige
Skrifter burde oversættes paa Folkesprogene, da vinder
Papisterne en let Sejer, ved at opregne de forskellige
tidligere Forsøg, der er gjorte i denne Retning, ikke
alene paa de romanske Sprog, men ogsaa i Luthers eget
Fædreland. Paa Tysk kender man nu ikke færre end en
Snes trykte Udgaver af Bibelen (14 højtyske og 6 plat-
tyske), til Dels udkomne, før Luther blev født; men der-
ved er nu rigtignok at mærke, at samme Snes Udgaver
væsenlig gengiver en og samme Oversættelse af Vul-
gata, og dernæst, at Sproget i dem er saa uforstaae-
ligt, naar man ikke kan raadføre sig med Yulgata, at
der næppe var nogen Lægmand, som havde haft G-avn
eller Glæde af en saadan Oversættelse. Derfor kan det
alligevel med rette siges, at det blev Luthers Ære og
Fortjeneste at være en Førstemand paa dette Omraade.
Hos ham var det Nidkærhed for at skaffe Evangeliet
Indgang hos sine Landsmænd, der drev ham til, med
de Evner, som var ham betroede, at lade de hellige
Skribenter tale paa Folkemaalet, saa selv de enfoldige i
deres Salighedssag kunde forstaa, hvad Profeter og
Apostler, drevne af Guds Aand, derom havde talet.

Smaaskrifter til Oplysning for Kristne. IV. 2. 1*

4 O. J. Brandt.

Som Forholdet var i Tysklaud, saaledes var det ogsaa
i vort Fædreland. Der havde ikke manglet Forsøg paa
at oversætte vore hellige Skrifter, ja, Arild Huitfeld siger
jo endog ved at omtale Kristian IIX's Bibeloversættelse
fra 1550. at der „fands og mangesteds udiKlostemé det
Gamle Testamente og Profeterne udsæt paa Danske".
Det Udtryk er dog nok sikkert temmelig rundhaandet,
og i alt Fald maa det siges, at Resterne, der er beva-
rede af disse „mange '', er meget faa; men dé er til-
strækkelige til at vise, at hvad man havde, var lige saa
slaviske og tidt uforstaaelige Gengivelser af Vulgatas
Latin, som de tyske, saa de har aldrig været Folkelæs-
ning, eller kunnet tjene til Menigmands Opbyggelse; ikke
at tale om, at disse Oversættelser i Regelen ikke kom
udenfor det Klosters Mure, hvor de var blevne til. Det
bekræfter Huitfeld da ogsaa selv, naar han føjer til: „men
[de] vore ikke almindelige under Almuen, eller saa ret
og fuldkommelige udsagt efter den hebraiske Tekst som
denne Dolmetsking" *). Hermed kan sammenholdes, hvad
Kr. Pedersen skriver i Forordet til sin Postille (1515):
„det er nytteligt og vel tilbørligt at de [hellige Évangelia]
udsættes paa ret Danske for enfoldige Lægfolks Skyld,
som ikke forstaa Latine, og sagte ej heller fonge tidt
Prædiken. Hvad Nytte eller Gavn kunde simpel Almue
fonge af dem, om de aleneste læstes for dem paa Latine,
uden de og siden sagdes for dem paa deres eget Maal" ^).
Hans Ord synes at forudsætte , at han slet ikke kendte
nogen Oversættelse af de hellige Skrifter paa Dansk;
men den tilsyneladende Modsigelse mellem hans og Huit-
felds Udtalelser ligger maaske deri, at den sidste udtryk-
kelig taler om det Gamle Testamente, medens Kr. Pe-
dersen taler om det Ny, og de Levninger, der er os be-
varede, stemme da ogsaa dermed, idet de alle er af det
første, hvorimod intet har været kendt af det andet
udenfor et enkelt Klosters Mure, indtil han selv i sin
Postille gjorde det første Forsøg.

Vore danske Bibeloversættelser. (15. Hundredaar.) 5

I. Det gamle Testamente.
(15 de Hundredaar.)

Blandt de Prøver, der er os levnede af Bibelover-
sættelser paa Dansk fra Middelalderen, er Davids Salmer
sandsynligvis de ældste, da det var dem, man havde
Brug for, navnlig i Bønnebøgerne. Men da alle de
Bønnebøger, der er bevarede, stamme fra Tiden tæt før
fieformationen, og i alt Fald fra Slutningen af 15de
Hundredaar, vil det være i sin Orden at begynde med
den Oversættelse af de 12 første Bøger af det Gamle
Testamente, som er os bevaret i et Papir-Haand skrift,
der vist skriver sig fra Midten af det nævnte Hundred-
aar, eller kort derefter. Det er en lille Foliant paa 319
Blade, som er noget defekt i Begyndelsen, hvor 1 Moseb.
1, 1 — 2, 8 mangler, og maaske Hieronymi Fortale til
Mose Bøger. Den er formodenlig en Afskrift, som
kendelig er besørget af tre forskellige Hænder. I
Midten af forrige Hundredaar var Haandskriftet i den
berømte Bogsamler Otto Thotts Eje, og blev 1746 be-
skrevet af M. Wøldike ». C. Molbech udgav 1828 de første
otte Bøger (5 Mosebøger, Josva, Dommerne og Rut);
de andre fire (2 Samuels og 2 Kongernes) Kar endnu
ikke været trykte. . Bogen findes paa det store kgl.
Bibliotek blandt Thotts Haandskrifter (Nr. 8 folio). Det
er en slavisk Gengivelse af Vulgatas Latin og har en
Del Mærker af den jyske Mundart. Som en lille Prøve
hidsættes nogle Vers af Ruts Bog (1, 13-21). Det er
ikke af de ringeste Steder og, for at lette Læsningen,
gengives Versene med nyere Retskrivning.

[Noemi taler :] „Jeg beder mine Døtre, I skulle
ikke gøre det, fordi eder Trang eller Ængsel nedertryk-
ker mig mere, fordi Herrens Haand er udgangen mod
mig. Fordi, opløft Røsten, de begyndte igen at græde;
Orfa hun kysste Husbondens Moder og hun igenkom,
Rut tillagde eller tilføjede sig sin Husbondes Moder,
hvilken som Noemi sagde: se din Fænke igenkom til
sit Folk og til sin Gude, gak med hende ! hvilken som

6 C. J. Brandt.

svarede: du skal ikke genværdiges mig, at jeg skal for-
lade dig og skal bortgaa; hvort du gaar, jeg skal gaa,
og hvor du dvæl, jeg skal dvælje med dig, dit Folk
skal være mit Folk, din Gud min Gud, hvilken Jord
uptager dig døende, jeg skal dø i hende, og der skal
jeg tage Gravens Sted. Disse Ting skal Gud gøre mig
og disse skal [han] tillægge, om eneste Døden ikke ad-
skil dig og mig. Fordi Noemi seende, at Rut havde
skikket at gange med hende med haard Hu, hun vilde
ikke amod være og ikke framledes raade gen hende
Igengange til sine. Og de fore sammen og komme i Betle-
hem, hvilke som indgangne Staden, rask Frejd kund-
gjordes hos alle, og Kvinderne sagde: disse er denne
Noemi, hvilken som sagde: I skulle ikke kalde mig
Noemi, det er fager, uden kalder mig Mara, det er
besk, fordi Almægtig upfyldte mig ganzelige med
Beskhed. Jeg udgik fuld og Herren igenledte mig
tom, fordi hvorfore kalde I mig Noemi, hvilken som
Herren ydmygede og Almægtige plagede. Fordi kom
Noemi med E,ut, Moabitide, sin Sønnekvind, af sin Pile-
grimsfærds Land, og hun igenkom i Betlehem, nær
Bygget først tog til at skæres" *).

2. Søndags-Evangelier.
(1 5de Hundredaar.)
Kr. Pedersen synes ikke at have kendt nogen tid«
ligere Oversættelse af Søndags-Evangelierne end den,
ban selv udarbejdede til sin Postille. Imidlertid er der
dog bevaret os Vinterparten af en ældre Postil, hvori de,
som dér" høre til, er gengivne. Men dette Haandskrift
er sagtens ikke kommen uden for det Kloster, hvor det
blev til, og derhos kan denne Oversættelse kun til en
vis Grad regnes med til dansk Bibeloversættelse, da
den er en temmelig tvungen Gengivelse af en tilsvarende
svensk, og er skreven paa et Sprog, der maa kaldes
skandinavisk Blandingsmaal, som i det 15de Hundredaar

Vore danske Bibeloversættelser. (15. Hundredaar.) 7

var godt i Gang med at udvikle sig i Birgittiner-Klostrene.
Uden Tvivl er det en Nonne i Maribo-Kloster af denne
Orden, der i Midten af Aarhundredet har prøvet paa at
oversætte en svensk. Postil og er naaet fra Advent til
Langfredag. Som en lille Prøve hidsættes Evangeliet
paa anden Søndag „efter trettende Dag" (Hellig tre
Kongers) om Bryllupet i Kana:

„Jesus kaldedes til Bryllups, og hans Kendesvende
og Jesu Moder, og der vanskedes [fattedes] Vin, og da
sagde Jesu Moder til sin Søn: de have ej Vin. Jesus
svarede hende: o Kvinde, ej haver jeg det Magt af dig,
enddog at du est min Moder, af hvilket jag mue gøre
Jærtegne, og des er og ej end Tid, førend de grand-
lige vide sin Vanskeise. Nu fordi, at Jesu Moder vidste
hans Vilje til at gjøre Jærtegne, da sagde hun til dem,
som tjente: gører alt det, som han siger eder! Der vare
sat seks Vatnkar af Sten, i hvilke Jøderne plejede tvo sig,
Jesus bød at fylde dem med Vatn, og de fyldte dem
aistings fulde. Og Jesus sagde til dem: øsen nu og
skænken nu de fremste! Og den Tid han havde smaget
Vatnet, som .da var omvendt i Vin og vidste det ej,
at Vatnet var omvendt i Vin, end Tjenerne, som Vatnet
havde øst, vidste det, da kaldede han Brudgommen og
sagde til hannem : hver Mand plejer først give godt Vin
og, siden de vorde drukne, da gives dem det, som værre
er, end du gømte det gode Vin alt til nu sidst. Dette
Jærtegne gjorde vor Herre først og aabenbarede sin
Ære" 5).

3. Davids Salmer.
(Slutningen af det 15de Hundredaar.)
Som det ovenfor blev bemærket, var sikkert Davids
Salmer den Del af den hellige Skrift, der tidligst blev
oversat paa Dansk, og da navnlig „Syvsalmen", d. e. de
syv saakaldte Pønitensesalmer (6. 32. 38. 51. 102. 130.
143.). Det hørte med til Klostrenes Industri, som over-

c. J. Brandt.

'

hovedet at afskrive Bøger, saaledes særlig Bønnebøger
paa Modersmaalet, dels til Brug for Nonnerne til deres
Tide-Læsning, dels ogsaa til Privatfolks Tjeneste. Der
er bevaret os en Snes Stykker af saadanne fra Slut-
ningen af 15de og Begyndelsen af 16de Hundredaar.
En egen Klasse af dem danne „Tidebøgerne", der for-
uden andre Bønner indeholde en dansk Gengivelse af
Læsningen paa de syv „hellige Tider" (horæ canonicæ)^
hvorved Dagen deltes i sex Stykker, der begyndte med
„Morgensang" (laudes) og sluttede med „Aftensange
(completorium\ og det var da særlig ved dem, at der
blev Brug for David-Salmerne, som var fordelte paa de
syv „Tider", hvad enten disse var til Ære for vor Frue,
den Helligaand, eller en og anden Helgen ; og derved
har vi faaet en Tredjedel af de 150 Salmer i gammel !
Oversættelse. Som de findes i de forskellige Bønne-
bøger, er det kendeligt nok, at Oversættelsen stammer
fra samme Kilde, men da det er Afskrifters Afskrifter,
vist gennem flere Led, er de mer eller mindre fulde af
Fejl og Misforstaaelser. De faa derfor heller intet godt
Skudsmaal af Kr. Pedersen ; i Forordet til hans egen
„Tidebog" siger han, at de (Salmerne) „vore førre grove-
lige udsætte i de andre Tidebøger", og det er sikkert
ogsaa dem, han sigter til — og ingenlunde Fr. Wor-
mordsens nys udkomne Oversættelse, som han næppe
kendte, da han oversatte — naar han i Efterskriften til
sin Oversættelse af Davids Salter (1531) taler om Flens-
borges-Danske, som ingen ret forstaar, og „hverken havde
Hoved eller Hale".

Foruden Davids Salmer findes i disse Bønnebøger
ogsaa Oversættelser af „de tre Mænds Sang i Ovnen"
(Daniel 3.), samt Jomfru Marias, Sakarias og Simeons
Lovsange efter Lukas ^). Til en Prøve kan tjene Salme
19 (Vulgata 18.).

„Himlene kundgøre Guds Ære og Himmelens Fir-
mament kundgøre hans Hånde Gerninger. Dagen
kundgøre Dagen Ordet, og Natten kundgøre Natten

Vore danske Bibeloversættelser. (15. Hundredaar.) 9

Visheden. Ej er Tunge og ej ere Tale, i hvilke ej
skulde høres deres Røste. Deres Lyd gik i al Jorden,
og deres Ord ginge til Jordens Ende. Han satte sin
Bolig i Solen og gik som jen Brudgomme af sit Brud-
hus. Han glædes som jen Kæmpe, at løbe Vejen, af
øverste Himmel er hans Udgang, og hans Gengang er
til den højeste Himmel og ej er den, sig kan skjule for
hans Hede. Herrens usmittende Lov omvender Sjæle,
Herrens troskyldig Vidne giver de spæde Visdom, Her-
rens retvise Ære rette og glade gøre Hjærtene, Her-
rens skinnende Bud lyser Øjen, Herrens hellige Bædsle
bliver evindelig, Herrens sande Domme ere retfærdige
i sig sjelve. De ere attraaelige over Guld og meget
dyre Stene og ere søder end Honninge og Honningskage.
Fordi din Svend gømmer dem, i din Dømmeskullende
er myget Efterløsen. Hvo er den, der understaar Syn-
den ? Bense mig af mine hemmelig Synder, og spar
din Svend af de fremmede Synder. Om de fange ej
Herredom over mig, da vorder jeg usmittet og skal
renses af største Synde, og min Munds Tale vorde
takkelig, og mit Hjærtens Tanke er altid i dit Aasyn,
Herre, min Hjælpere og "min Løsere," ^)

4, Kr, Pedersens Tidebog og Fostille.
(1514-15.)
Da Kr. Pedersen i sine yngre Aar studerede ved
Paris's Højskole, fik han af Kong Kristiern II det Hverv
at lade en Tidebog trykke. Efter den strænge Dom,
han udtaler over de ældre, kunde det ikke falde ham
ind, ved Bogtrykkerkunstens Hjælp at mangfoldiggøre
en af dem, men han „udsatte selv Tiderne paa ret Danske,
at hver Mand dem forstonde kunde" og hans Tidebog
blev saa trykt i Paris og udkom 1514. Den indeholder:
vor Frue Tider, Helligaands Tider, Helligkorses Tider,
de hellige syv Salmer, Vigilies eller Sjælemesser, foruden
en Samling af andre gudelige og hellige Bønner. De

10 o. J. Brandt.

Dele af den hellige Skrift, som man her finder oversatte
er: 50 af Davids Salmer, samt de ovenfor nævnte Sange
efter Daniel 3 og Lukas 1 og 2 Kap., desuden forskellige
Stykker af Jobs Klagesang (af Kap.7. 10. 13. 14. 17. 19.) og
endelig Kong Esekias' Taksigelse (Esajas 38). Den slav-
iske Gengivelse af Latinen, som han med rette bebrejder
sine Forgængere, falder ikke ham selv til Last; men ved
Siden af den Ros, han fortjener, at han overalt fører et
Sprog, som hans Landsmænd med Lethed kunde forstaa
og faa Mening i, er han ikke fri for at forfalde til en
saa stor Vidtløftighed, at hans Oversættelse er nær-
ved at blive en Parafras. Dog gaar der i Regelen gen-
nem disse Gengivelser en Varme, som røber, at Over-
sætteren selv er med og ikke har behandlet sin Tekst paa
en haandværksmæssig Maade.

(Salme 130: „Af Dybsens Nød". — Vulgata 129:
De profundis): „O, Herre Gud, jeg råaber til dig. inder-
lige af alt mit Hjærte ; thi værdes til at høre min Bøn !
Lad dine Øren være velvillige til at annamme min Røst
og Begærelse! O evige Gud, er det saa, at du ikke
forlade vilt Synderne mildelige, da kan ingen taale^ din
Guddoms Retvished, du est mild og miskundelig til at
forlade Synderne, som den hellige Skrift beviser om dig.
thi haver jeg længe biet efter din Naade og Miskundhed.
Min Sjæl haabes stadelige til din Søn Jesum Kristum og den
Helligaand, som regnerer med dig evindelige. Alle kristne
Menneske skulle haabes til Gud deres Skabere fra deres
Barndom og til de dø, fordi al Naade og Menneskens
Salighed og Syndsens Forladelse er aleneste hos hannem«
Han frelser alle sine Tjenere fra den evige Pine og for-
lader dem alle deres Synder" ^).

Aaret efter at Kr. Pedersens Tidebog var trykt, ud-
kom ligeledes i Paris (1515) hans Postille eller som han
kalder den „Alle Epistler og Evangelia, som læses alle
Søndage om Aaret, sammeledes Juledag, Paaskedag og

Vore danske Bibeloversættelser. (Før Reformationen.) H

Pinsedag". Hvad der er sagt om den Frihed, som han
benyttede sig af ved Gengivelsen af Salmerne, gælder
næsten i endnu højere Grad om disse Søndagstekster,
hvor den hellige Skrifts Grd stundum er nær ved at
drukne i de indskudte Forklaringer og Fortolkninger.
Et Par Eksempler vil være tilstrækkelige til at oplyse
dette og gøre det i Øjne faldende, naar hans Indskud,
som nedenfor er sket, sættes i Klammer og Tekstens Ord
med fremhævet Skrift. Begyndelsen af Epistelen paa 2
Søndag i Advent (Rom. 15, 4-6) lyder saaledes:

„[Kære Brødre og Søstre] Alt det som skrevet
er [i det Gamle Testamente af de hellige Patriarker og
Profeter, og i det Ny Testamente af de hellige Apostler,
Martyres, Doktores og andre hellige Menneske om deres
Medliding og Taalmodighed], det er altsammen
skrevet os [kristne Menneske] til [en god] Lærdom,
at vi [stadelige] haabes skulle [paa den evige Salig-
hed] for den store Husvalelse [som vi have] af
den hellige Skrift, [thi at hun lover os den evige
Glæde efter dette Liv, som aldrig kommer Ende paa.
Den alsommægtigste] Gud, som giver [alle gode
kristne Menneske] Taalmodighed [i deres Modgang]
og [siden stor] Husvalelse [efter deres Sorg og Be-
drøvelse] han give og eder [alle og hver særdeles]
TJnderstaandelse [og Visdora] til at forstonde
disse Artikler] som Kristus Jesus [selv prædikede
og lærte aabenbarlige her i Verden] at de rette-
lig med ét Hjærte og Mundhov [hædre og] love
m a a [den alsommægtigste] Gud og [himmelske] H er re,
som er Gud Fader i Himmerig**^).
Af disse Linier er kun en Tredjedel indrømmet
Teksten, og paa samme Maade, undertiden med endnu
større Maal af Indskud, behandles Evangelierne. Man
læse f. E. Begyndelsen af Jule-Evangeliet efter Luk. 2. :
„[Udi Rom var en mægtig] Kejsere [hed Oktavia-
nus, som kaldedes og] Av gu s tus [for hans store Magt
og Mægtigheds Skyld. Han] gjorde [i Rom et menigt]

12 C. J. Brandt.

Bud ord [og lagde det strænge paa], at [i alle Land og
Rige over, al Verden skulde beskrives [alle de
Menneske, som der vaare udi, baade rige og fattige
store og smaa, hver af dem skulde give Kejseren en Sølv-
penning til Skat, som hans Billede og Navn var stemplet
paa]. Denne Skrivelse [og Mandtal] begyndtes
først udi [etLand, kaldes] Syria, af den Høvding
[som der vaar paa Kejserens Vegne og kaldedes] S i r i nus
[som var før Borger i Bom, og begyndte han hende
først i det Land, thi det ligger midt i Verden, og siden
f6r han paa alle Sider der omkring i Øster, Vester,
Sønder og Nør, at optage saadanne Penninge, og bød
fornævnte Oktavianus, at] alle [Udlændinge og frem-
mede og alle andre, ihvo de helst vaare] skulde fare
til de By, [Stæder og Torp, som] de vaare fødte
udi og [dér] lade [deres Navn] beskrive [og udgive
forskrevne Sølvpenning og dermed vederkendes, at de
vaare den romerske Kejsers Undersaatter]. Thi for nu
Josef af Nasaret op til Betlehem, for han
var af [Kong] Davids Slægt [som dér begyndtes],
at [han vilde dér] lade sig beskrive [og udgive sin
Penning"] ^).

Ligesom denne Udførlighed er udsprungen af Over-
sætterens inderlige Ønske, ret at kunne vække Læsernes
Opmærksomhed, saa er det i Forordet til denne sin Po-
stil, at han udtaler de bekendte og tidt anførte Ord,
som er dobbelt mærkelige, fordi de hidrøre fra en Tid,
da Kr. Pedersen vist aldrig havde hørt Luthers Navn
nævne, end sige kunde være befrugtet af den Bevægelse,
der snart med stærke Bølger rejste sig i Saksen og
derfra ogsaa naaede Danmark og ham. Men at han var
godt forberedt til at paavirkes deraf, fremgaar af den
Ytring, hvormed han slutter sit JPorord: „Havde nogen
af dem (Apostlerne) skrevet Evangelia til Danmarks
Rige, da havde han dem visselig skrevet paa ret Danske,
saa alle det forstondet havde, thi hvert lÆenneske bør at
kunde dem paa sit eget Maal. Ingen skal tro, at de

Vore danske Bibeloversættelser. (16. Hundredaar.) 13

ere helligere paa et Tungemaal end paa et andet; de
ere saa gode paa Danske og Tyske^ som de ere paa
Latine, naar de ellers ret udtydes."

Saadanne Tanker varsle om en ny Tid ogsaa med
Hensyn til Oversættelsen af vore hellige Skrifter, og den
lod ikke vente længe paa sig.

II.
Reformationen og dens Efterklang

i det 16de Hundredaar.

Rygtet om det Baal, som Avgustinermunken havde
tændt i Wittenberg, naaede hurtig ind til Danmark, og
det var to Aar efter, at Rigsdagen i Worms blev holdt,
da Eong Kristiern II i Poraaret 1523 forlod sine Riger,
for med sin Familie og nogle trofaste Venner at sejle
til Nederlandene. Der er kendelige Mærker paa, at
den Bevægelse, der udgik fra Saksen, alt her hjemme
gjorde stærkt Indtryk paa denne Konge, men der kan
jo være Tvivl om, hvad der fra Begyndelsen af laa ham
nærmest, om det ikke var, at den kunde benyttes i po-
litiske Øjemed. Det er bekendt, at han indkaldte den
tyske Mag. Reinhardt, for at virke i den Sags Tjeneste,
men ikke mindre, at Forsøget helt mislykkedes. I Ud-
landet og især paa sine Rejser i Tyskland, hvor Kongen
kom Brændpunktet nærmere, gik Sagens aandelige Betyd-
ning bedre op for ham, og navnlig synes hans fromme
Hustru oprigtig at være bleven greben af den ny.
evangeliske Forkyndelse. Kongen gæstede Wittenberg
et Par Maaneder og, at dømme efter hans Breve til
Dronningen, var han helt betagen af Luthers mægtige
Vidnesbyrd. Virkelysten som han var, varede det ikke
længe, før han blev betænkt paa at bane Reformationen
Vej i sine Riger; og det var jo helt efter Luthers Tanke-

14 O. J. Brandt.

gang og maaske efter hans Raad, at Kongen nu vilde
sørge for en dansk Bibeloversættelse, og da først og
fremmest af det Ny Testamente.

i. Kristiern irs Ny Testamente.

(1524.)

Det er ikke almindeligt^ at knytte denne Konges
Navn til den første Oversættelse af Ny Testamente; men
det sker med lige saa god Grund, som at hans Fætters
blev knyttet til den første hele Bibeloversættelse ; thi det
er tydeligt nok, at den landflygtige Konge satte Værket
i Gang og fulgte det med usvækket Deltagelse. Der-
imod er det en ren Tilfældighed, at Oversættelsen er
kommen til at bære Hans Mikkelsens Navn.

Det var to Mænd af Kongens Omgivelser, som
strags blev satte i Arbejde; den ene var lærd, godt
hjemme i den græske og romerske Literatur, Dr, juris
utrhisqiie (Kejser- og Kirkeloven) saa vel som medicinæ,
hans Navn var Kristian Winter; den anden var
Borgemesteren i Malmø, der af Hengivenhed for Kongen
havde forladt sin Stilling i Fædrelandet og var fulgt med
ham i Landflygtighed, Hans Mikkelsen, en læg Mand,
som var greben stærkt af den ny Lærdom og nidkær for
at faa den udbredt. Medens man tidligere antog, at
den sidste af de to besørgede hele Oversættelsen, er det
i nyere Tid bleven oplyst, at Kr. Winter har haft en
ikke uvæsenlig Del deri, og at navnlig Oversættelsen
af Evangelierne og Apostlernes Gerninger, der i Hoved-
sagen følger Erasmus's latinske Oversættelse, sikkert
skriver sig fra ham, medens Brevene og Aabenbaringen
er oversatte af H. Mikkelsen efter Luther, hvis Over-
sættelse af det Ny Testamente var udkommen 1522. At
Kongen havde sat Værket i Gang og med varm Del-
tagelse fulgte Arbejdet, fremgaar deraf, at Oversætterne
efterhaanden maatte sende ham deres Haandskrift til
Gennemsyn, som han da ogsaa stundum foretog Rettel-

Vore danske Bibeloversættelser. (16. Hundredaar. 15

ser i. Ja, han gav sig ogsaa i JPærd med, selv at over-
sætte en Del af det gamle Testamente, og lod sig ikke
skræmme, skønt Pavens Legat og Englands Afsending
paa et Møde i Hamborg i Aaret 1524 hæftig bebrejdede
ham, at han var gaaet over til Lutheranismen og udgav
Ny Testamente paa Folkemaalet.

Der er ingen Tvivl om, at Bogen hurtig blev ud-
bredt her i Landet, men medens den sagtens fandt
mange taknemmelige Læsere, vakte den tillige ikke ringe
Forargelse, hvortil H. Mikkelsen gav Anledningen. Kri-
tiken og Vreden vendte sig derfor ogsaa mod ham, medens
Kr. Winters Navn og Delagtighed i Arbejdet traadte
helt i Skygge. Grunden var nu den, dels at H. Mik-
kelsen havde optaget Luthers uforbeholdne Domme om
Jakobs og Juda's Breve i Portalen til den første Udgave
af hans Oversættelse, dels og især ved et Brev af ham
selv, der ledsagede Bogen og var saa skarpt og ud-
fordrende, at det senere maatte skæres ud. Da H. Mik-
kelsen derved havde indtaget en saa fremtrædende Stil-
ling, faldt Kritiken af selve Oversættelsen med al sin
Skarphed, for ikke at sige Bitterhed, over ham. Povl
Helgesen lagde ikke Fingrene imellem. Han skrev: „vi
finde nu mange her udi Riget, som mer tvile end de til-
forn nogertid gjorde, og særdeles siden de finge det Ny
Testamente udi Hænder, og det sker for tvende Sager
blandt mange. Først er det ikke udsæt paa forstande-
lig Danske, og dernæst haver du indført det Luthers
Kætteri, aabenbare og hemmelige, aabenbare i de For-
tal, som ere udsætte af de tyske Testament, der Luther
lod udgaa, og hemmelige udi de falske Glosser, som ere
blændede her og der udi samme Bog ... Du haver
det hverken udsæt af Latine eller Tyske, men somt af
det ene og somt af det andet, og fordi haver du stun-
dum sæt det Maal, der hverken er Tyske eller Danske . . .
Saa haver du forvandlet Teksten, at de som ere kloge,
forstode de ikke Latinen, af Dansken skulde de ikke
bUve vise" ^^).

16 O. J. Brandt.

Men det var dog ikke alene kirkelige Modstandere,
der var utilfredse med denne Oversættelse. Kr. Pe-
dersen skriver i Fortalen til sin Oversættelse af Ny
Testamente: „jeg haver nu udsat paa ny igen det Ny
Testamente paa ret Danske, at den menige Almue maa
des bedre forstaa det, thi mange kærde før, at de kunde
ikke forstaa Dansken i de Testamente, som først
vaare sætte i Lipsk," hvad der jo kun kan forstaas om
Winters og Mikkelsens Oversættelser. — En tredje Kri-
tiker, af hvem Oversætteren ogsaa maatte høre ilde, var vel
heller ikke nogen kirkelig Modstander, men rigtignok en
personlig Fjende af H. Mikkelsen. Det var en Mand,
som Kong Kristiem havde kastet sin Kærlighed paa,
Peter Povl Kempe, en noget storskrydende Kamp-
hane, fuld af Overbevisning om sin egen Dygtighed. Han
vilde selv levere en bedre Oversættelse og melder Kon-
gen i November 1526, at han er i fuldt Arbejde dermed,
men vidste kun ikke, hvor han skulde faa Penge fra til
at lade den trykke. Det maa have sysselsat ham et Par
Aar; thi Nytaarsdag 1528 sender han sidste Del af Mat-
tæos, i December næste Aar sidste Del af Lukas. Han
har sikkert været en Mand af mer end almindelig Lærd-
dom, der kunde oversætte efter begge Grundsprogene,
men han blev kun færdig med tre af Evangelierne, for-
uden de to nævnte ogsaa Johannes, samt med femte
Mosebog. Intet af det blev dog nogen Sinde trykt, og
den Skade var vist heller ikke stor, thi hvor stræng han
var i Dommen over H. Mikkelsens Danske, saa viser
hans egne Breve, at om han end kunde føre en elegant
Pen paa Latin, da var hans Behandling af Modersmaalet
endnu slettere end. hans Forgængers. løvrigt var samme
Kempe med Kong Kristiern paa hans Tog til Norge,
hvor han blev udnævnt til Provst i Oslo og formodenlig
kom han med Kongen ned til Danmark, hvor han endte
sine Dage som Skoleforstander i Viborg.

Som Prøve paa 'den ilde medtagne Oversættelse

Vore danske Bibeloversættelser (16, Hundredaar). 17

vil vi vælge et Stykke af Evangelierne og- et Stykke af

Brevene:

(Joh. Ev. 4, af Kr. Winter [?]): Da kom han til
en Stad udi Samaria, som kaldes Sikar, hos en Mark,
hvilken Jakob gav sin Søn Josef, og der var Jakobs
Kjelde. Fordi Jesus var trætter af Vejen, satte han
sig saa paa Kjelden og det var mussen [moxen?] paa
den sjette Stund. Da kom en samaritanske Kvinde,
paa det hun vilde upøse Vand« Jesus siger til hende:
giv mig at drikke, thi hans Discipeler vare bortgangne
til Staden at skulle købe Mad. Den samaritanske
Kvinde siger fordi hannem: hvi beder du Drikke af
mig, men du est en Jøde, og jeg er en samaritanske
Kvinde? Thi Jødern have ingen Handel med Sa-
maritaner« Jesus svarød og sagde hende: om du vidste
Guds Gave og hvo den var som taaled til dig: giv
mig at drikke! du havde bedet af hannom, og han
havde givet dig levendes Vand. Kvinden siger hannom:
Herre, du haver ikke, hvormed du kanst upøse og
Kjelden er dyub, hvoraf fordi kant du have det levendes
Vand? Est du større end vor Fader Jakob, hvilken gav
os denne Kjelde, og han selver drak af hannom og hans
Sønner og hans Kvæg? Jesus svared og sagde hende:
alle som drikker af dette Vand, han tørster *) igjen, hvo som
helst faar drukket af dét Vand, hvilket jeg giver hannom,
han skal ikke tørste*) evindeligen, men det Vand,
hvilket jeg giver hannom, skal vorde udi hannom et
springendes Vands Kjelde til det evige Liv. Kvinden
siger til hannom : Herre, giv mig det Vand, at jeg ikke
tørster**), og ikke eller tørf komme hid at upøse. Je-
sus siger hende: gak og kald din Mand og kom hid!
Kvinden svared og sagde hannom: jeg haver ikke Mand.
Jesus siger hende: du sagde vel: jeg haver ikke Mand,

♦) r. f. trøstir og trøste.
♦*) r. f. ørstir.

Smaaskrifter til Oplysning for Kristne. lY. 2.

18 C. J. Brandt.

thi du haver haft fem. Mænd, og hvilken du nu haver,
den er ikke din Mand. Det sagde du sandt !^

(Efeserbrevet Kap. 3, af H. Mikkelsen) : »Hvilketikke
er kundgjort udi Fortiden Menneskens Børn, som det
nu er aabenbaret hans hellige Apostole og Profeter
ved Aanden, at Hedningene ere og Medarvinge udi ét
Legeme og delagtige udi hans Forjætter udi Kristo ved
Evangelium, hvis jeg er vorden en Tjenere, efter den
Gave, som mig er given af Guds Naade og efter hans
kraftelige Gerninger. Mig (som er alsommindst ibland
Helgen) er given denne Naade, at . iporkynde ibland Hed-
ningene Kristi ubegribelige Bigdom og at opliuse hver
Mand, hvilken der er de Lønlighedes Menhed, som er
skjult udi Gud fran Yerdsens Begyndelse, som haver skabet
alting ved Jesum Kristum, at det nu skulde kundgøres
Pyrstendonimen og Herredommen udi Himmelen til M en-
heden , den mangfo Idelige Visdom, som Gud giver efter
Forsættene for Verdsens Begyndelse, hvilken han haver
bevist udi vor Herre Jesu Kristo, udi hvilken vi have
Fredsommelighed og Tilgang med Tryghed *) udi Troen
til hannom.^

Denne lille Mundsmag kan vel være tilstrækkelig
som Prøve paa H. Mikkelsens Sprog, og til at vise, at
de strænge Domme, der blev fældede over det, ikke var
helt uretfærdige. Bogen er en lille Kvart og delt i tre
Dele: Evangelierne samt Apostlenes Gerninger, Brevene,
og Aabenbaringen. Den fører Titelen : „Thette ere det
nøye testamenth paa danske ret efter latinen udsatte.
1524. Trøckt oc saat i Lijbs til Missen" (Leipsig og
Meissen) ^*).

Den landflygtige Konge gjorde sit Bedste for at
skaffe sit Folk en Oversættelse af, hvad han med rette
ansaa for den kosteligste Del af vore hellige Skrifter:
det Ny Testamente, Han satte sine Omgivelser i Ar-
bejde, saa det er næsten, som man hørte Lyden af de
mange Penne, der havde travlt med den samme Virk-

♦) r. f. Tilgand med Trighed.

Vore danske Bibeloversættelser (16. flundredaar). 19

somhed; han selv oversatte, hans juridiske Konsulent
(Kr. W.) oversatte, hans Skatmester (H. M.) oversatte,
hans erklærede Yndling, „hans egen Paulus'* (Kempe)
oversatte. Dog havde han ikke hidtil været heldig i
sine Bestræbelser, men snart fik han en Mand indlemmet
i den trofaste Kreds, der havde samme Nidkærhed,
men større Ævner til at løse Opgaven. Kr. Pedersen
havde holdt ud i Hjemmet tre Aar efter Kongens Flugt,
men nu kupde han ikke længer. Han var en mistænke-
lig Mand i Regeringens og Adelens Øjne, og Mistanken
var ikke ugrundet, at han pønsede Dag og Nat paa,
hvorledes hans elskede Herre atter kunde komme tilbage
til sine Riger og Lande. Til sidst, da han ingensteds
vidste sig sikker, lykkedes det ham at slippe bort, og
han mødte da i Sommeren 1526 sin Konge i Berlin,
drog siden til Nederlandene og hørte saa stadig til den
UUe Hofstat i Lier, indtil den tlev opløst ved Toget til
Norge. I de fem Aar, der forløb forinden, havde den
flittige Mand begge Hænder fulde af literære Arbejder,
og deriblandt var da ogsaa Oversættelser af de hellige
Skrifter; men inden noget deraf udkom, havde man og-
saa i Hjemmet begyndt at røre sig.

2. Frans Wormordsens Davids Salter.
(1528.)
Her havde Vækkelsen gaaet sin jævne Gang fremad.
Hvorvidt den fordrevne Konges Farbroder, der havde
skyndt sig med at tage sin Brodersøns Trone i Be-
siddelse, selv var greben af Bevægelsen, lader sig ikke
sige, men han holdt dog i alt Fald sin Haand over de
unge Prædikanter, og lod Malmø og Viborg blive Brænd-
punkter for det ny Lys. Selv havde de evangeliske
Prædikanter for fuldt op at gøre med deres Forkynd-
else, til at de endnu kunde tage fat paa at oversætte
de hellige Skrifter. Men en af dem, der stod dem nær,
fandtes villig til at gøre Begyndelsen med Davids Salmer.

2*

30 c. J. Brandt.

Det var ingen danskfødt Mand, der paatog sig den
Oyersættelse. Frans Wormordsen var en Hollænder
af Byrd, men kom i en ung Alder til Danmark og ind-
traadte som Munk i Helsingørs Karmeliterkloster. Siden
flyttede han til København, hvor han optoges i det 1517
stiftede Karmeliterkloster, og dér kom han i nær Forbind-
else med dets Prior Povl Helgesen. Efter Opfordring
af Hr. Anders Bille til Søholm og Frue paatog han sig
at oversætte Davids Salmer, og skønt han. beskedent
tilstaar, at han var „det danske Sprog ubevant, som et
vanvittigt Barn med Bogen, naar det først sættes i
Skole", udførte han Arbejdet godt og blev trolig hjulpen
af sin Lærer og Ven Lektor Povl. Man kunde undre
sig over, at denne, som allerede den Gang havde ført en
skarp Polemik mod det tyske Kætteri og havde gennem-
heglet H. Mikkelsen for hans Oversættelse iaf det Ny
Testamente, vilde være én Mand som Frans Wormord-
sen behjælpelig med at oversætte Davids Salmei:, da
denne dog ikke lagde Dølgsmaal paa, hvilken Side han
tilhørte; dét var endogsaa 1627 af Københavns Kan-
niker bleven ham forbudt at prædike der i Staden, og han
havde maattet drage til Malmø, • hvor han med Bifald
prædikede og blev Lærer ved den nys oprettede Skole.
Men P. Helgesen var ingenlunde blind for Kirkens Brøst
eller Ugegyldig for, om der blev raadet Bod paa Skaden ^
og han kan jo have ment, at om ogsaa det Ny Testa-
mente ikke yår en Læsning, som uden videre kunde
gives Lægfolk i Hænde, da det var udsat for alle Slags
kætterske Forklaringer, saa var det en anden Sag med
Salteren, • hvoraf njan var gammel vant til at have en
stpr Del oversat i de gængse Tidebøger. Saa kom ja
dertil, at Arbejdet her var i bedre Hænder end i en
saadan Fuskers som i den bortløbne Borgemesters fra
Malmø, der endogsaa vovede at træde bittert polemisk
op imod det gamle og bestaaende; og hvordan det nu
var eller ikke, saa ydede han sin Lærling en saadan
Hjælp, at Bogen blev god og modtagen med Tak.

Vore danske Bibeloversættelser (16. Handredaar). 21

Erans Wormordsen træder ikke polemisk op, men
roser tvært imod i Tilegnelsen til Anders Bille sin Lærer
og forsvarer ham mod hans Uvenners Beskyldning, at
han skulde være en Fjende og Modstander af det hel-
lige Evangelium. Han gør deri ogsaa Regnskab for
sine Kilder og Hjælpemidler. Uden at nævne Luthers
!Navn, taler han om de Oversættelser, han har benyttet
og nævner da foruden 5 latinske, 2 tyske, den ene paa
Østertysk, den anden paa Brabants Maal (Plattysk), som
da begge er Luthers. For øvrigt fremhæver han Vanske-
ligheden ved at oversætte fra Hebraisk paa nyere Sprog
og især paa Dansk, der „ikke er føjeligt med andre
Maal, at det kan sig altid vel befalde" og „saarehaarde-
lig udtrykker den hemmelige Kraft, som dén hebraiske
Tekst indeholder". Det fremgaar heraf, at han har
kunnet oversætte fra Grundsproget, og han. er ingen
slavisk Overi^ætter, skønt han i Beglen holder sig saa
nær til Originalen, at man tidt mærker den Møje, han
har ved at overvinde et Sprogs Mangler, som han ikke
selv ret havde i sin Magt. Helt fri for Germanismer er
hans Tale ikke, men C. Molbech har dogikkeuden Føje sagt
om hans Oversættelse, at „skønt den næsten altid er
uden Elegans, er den dog ikke uden en vis ejendomme-
lig Kraft i Udtrykket, der paa ikke faa Steder endog
hæver sig til nogen poetisk Skønhed, og skønt den ofte
falder haard og tvungen, er den jævnlig ikke uden Efter-
tryk og et Slags antik Simpelhed og Værdighed."

Bogen fører Titelen : Davids psaltere paa danske,
wdsat af B. Francisco Wormordo, Carmelita. Tryct i
Rostock 1528. Den ledsagedes af et kgl. aabent Brev
(dat. Nyborg, Onsdag efter set. Knuds Dag 1528), der
tillader, at den sælges her i Landet, og giver den 4 Aars
Privilegium imod Medbejlere ^^). Som Prøve hidsættes
nogle Vers af Salmerne 1 og 104.

(Salme 1, 1-3): „O, hvore vel lider den Mand,

som ej haver ganget til ugudelige Menneskers Raad,

og haver ej heller standet udi syndige Menneskers Vej^

c. J. Brandt.

og ej heller siddet udi Bespotteres Sæde; men hans
Vilje er udi Herrens Lov, og udi samme Lov øver han
sig baade Nat og Dag, og han skal være som et Træ,
plantet hos et rindendes Vand, der giver Frugt udi
sin Tid, og hans Løv skal aldrig udaf falde, og hvis
han gør, skal hannem vel bekomme."

(Salme 104, 1-8): „Herre min Gud, du est bleven
saare herlig, Lov og Smykke est du iført, du bedækkes med
Skin som med et Klædebon, du udstrækker Himmelen som
et Spærlagen, du hvælver hans Øverste med Vand, du
gør dig en Vogn af Skyerne og gaar paa Væderens
Vinger, du som gør dine Engle til Væder og dine
Tjenere til Liunild, du som befæster Jorden paa sin
Grund, at hun bliver altid og .evindelige. Du hende
bedækker med Diubhed som med et Klædebon, at
Vandet staar over Bjærgen, men det rømmer for din
Stjraf og for din Torduns Røst falder det bort, saa at
Bjærgen oprejses og Dalene nedersættes til det Sted,
du haver dennom befæst."

3. Kr. Pedersens Ny Testamente og Davids-Salmer.

(1529- og 1531.)
Medens Wormordsens Arbejde fuldførtes i Hjemmet^
sad Kr. Pedersen i fuld Virksomhed i Lier hos sin land-
flygtige Konge. Det var hans Bestemmelse at oversætte
hele Bibelen paa Modersmaalet, og først gav han sig da
i Færd med det Ny Testamente. • Han ønskede intet
hellere end at bane Vej for den ny Forkyndelse af
Evangeliet hos sine Landsmænd, til hvem han ikke
mindre regnede Svenskere og Normænd end de Danske,
og til at naa dette Maal havde han lært af Luther, at
intet Middel var mere tjenligt end at skafife dem Ad-
gang til selv at høre og læse Evangelierne paa deres
eget Tungemaal; derfor skulde Oversættelsen af de
hellige Skrifter ogsaa være paa ret Danske, hvad han
ikke fandt, var sket Fyldest ved den Oversættelse, som

Vore danske Bibeloversættelser (16. Hundredaar). 23

nylig var udkommen. Det var hans gamle Yndlings-
tanke, at Evangeliet skal lyde i det Maal, hvorudi vi
ere fødte, men nu, da han havde lært det at kende i
sin uforvanskede Renhed, blev hans patriotiske Yndlings-
tanke ham en kristelig Hjærtesag. Det laa ham varmt
paa Hjærte at gengive Evangeliet i et godt Sprog, men
dog hævder han sin Oversætterfrihed, at „Dansken ikke
alle Steder følger lige Ord fra Ord Latinen", dette sker
til Læserens egen Tarv, „thi (skriver han i sin Fortale)
den, som vil noget udsætte, bør endelig tale, digte og
skrive saaledes, at andre af samme Tungemaal kunne
det forstaa og vide." Og det gælder da især , hvor
Talen er saa dyb som st. Pavli, saa „skulde jeg skrevet
Ord fra Ord, ligesom det staar i Latinen, da havde
ingen Danske forstaandet Dansken rettelige." Heraf ser
man, at han betragter den latinske Oversættelse som sit
Grundskrift, og det forargede ingen paa hans Tid, da
man endnu var saa uvant med at have det Ny Testa-
mente paa Græsk, medens Kirkens Oversættelse havde
mange Hundredaars Hævd. Denne kendte han til
Bunds, thi han var jo ingen ung uforsøgt Mand, da han
gav sig i Færd med dette Arbejde, men fra Ungdommen
af uddannet til Kirkens Tjeneste og godt hjemme i sin
Bibel. Paa den anden Side havde han i de sidste Aar
lært saa meget og var selv bleven greben saa stærkt af
den ny Bevægelse, at han gærne lyttede til og lærte af
'dennes Ordførere. FJan følte sig ikke længer slavisk
bunden af Vulgatas Tekst, men fulgte, som han selv
siger, „de allerbedste og ypperste Klerke, som nu ere
til." og til dem regner han da fremfor alle Erasmus og
Luther. Hans Oversættelse er nu ikke som i hans Po-
stil en fortolkende Omskrivning, men han følger trolig
sin Grundtekst, skønt aldrig med den Ængstelighed, der
lod hans Forgængere og mange af hans Efterfølgere
glemme, at det dog fremfor alt gælder om at udtrykke
sig saaledes, at Læserne kan forstaa Meningen.

Denne Oversættelse af den ny Pagts hellige Skrifter

24 C. J. Brandt.

var en god Grave til den danske Menighed; thi om den
end ikke kan maale sig med Luthers, dens nærmeste
Forbillede, der var en Frugt af den enestaaende Aands-
kraft og Klarhed, som han var bleven udrustet med, i
Forening med grundig Lærddom og Fortrolighed med
Grundsprogene hos ham og hans Medarbejdere, saa af-
giver den dog et godt Bevis paa, hvor udmærkede Evner
Kr. Pedersen var i Besiddelse af, til at føre vort Moders-
maal rent og naturligt i Pennen.

Bogen blev trykt i Antverpen 1529 og har til Titel:
„Det ny Testamente, Jesu Kristi Ord og Evangelia,
som han selv prædikede og lærte her paa Jorden, hvilke
hans hellige Apostle og Evangelister siden beskreve. De
ere nu udsætte paa ret Danske, Gud til Lov og Ære
og den menige Almue til Tjeneste."

Den fandt saa god Modtagelse og hurtig Afsætning,
at han toAar efter maatte besørge en ny Udgave, hvori
han atter nøje har gennemgaaet Oversættelsen og rettet
en hel Del Enkeltheder, for at forbedre Sproget og gøre
Meningen tydeligere, hvor han frygtede for, at noget
kunde misforstaas. ^')

Til Sammenligning med dens Forgængere kan vælges
de samme to Stykker, som er anførte ovenfor af Kristiern
IPs Nytestamente.

(Joh. Ev. 4): „Jesus kom til en Stad, hed Sikar,
hos den Ager, som Jakob gav Josef sin Søn, og
der var Jakobs Brønd. Dér sætte Jesus sig hos, thi
han var træt af Gaangen, og Klokken vaar da ved seks.
Der kom en samaritans Kvinde at drage Vand. Jesus
sagde til hende : giv mig at drikke ! (hans Disciple
vaare gaangne i Byen at købe Mad). Kvinden sagde
til hannem: hvi beder du Drikke af mig, men du est
en Jøde og jeg er en samaritans Kvinde? thi Jøderne
biave ingen Omgængelse med Samaritaner. Jesus svar-
ede hende og sagde: vidste du Guds Gaver og hvo
han er, som siger til dig: giv mig Drikke! da bade
du hannem, at han gave dig det levende Vand. Kvinden

Vore danske Bibeloversættelser (16. Hundredaar). 25

sagde til hannem: Herre, du haver intet at drage Vand
op med, og Brønden er dyb, hveden haver du da det
levende Vand? Bst du yppermere end vor Fader Jakob
vaar, som gav os denne Brønd, og han og hans Sønner
og hans Kvæg drukke deraf? Jesus svarede hende og
sagde: hvo som drikker af dette Vand, han tørster
igen, men hvo som drikker af det Vand, som jeg giver
hannem, han skal ikke tørste til evig Tid, thi det Vand,
som jeg giver hannem, det bliver en springende Vands-
Kilde i hannem til det evige Liv. Kvinden sagde til
hannem: Herre, giv mig det Vand, at jeg ikke tørster,
og at jeg skal ikke heller gaa hid at drage det op!
Jesus sagde til hende : gak og kalde din Mand og kom
hid igen ! Kvinden svarede : jeg haver ikke Mand. Jesus
sagde til hende: du sagde ret: jeg haver ikke Mand, thi
du haver haft fem Mænd, og den, som du haver nu. han
er ikke heller din Mand; thi sagde du Sanden."

(Efes. 3.): „Hvilke Ting, som ikke vaare kund-
gjorte i forme Tid for Menneskens Børn. som de ere
nu aabenbarede ved hans hellige Apostle og Profeter
ved Aanden, at Hedningene skulle og være Medarvinge
og ét Legeme, og delagtige i hans Forjætter i Kristo
ved Evangelium, hvis Tjenere jeg er efter den G^ave,
som mig er given af GudsNaades kraftige Magt. Denne
Naade er mig given, som er den allerringeste Apostel,
at jeg skal forkynde Kristi ubegribelige Rigdom blandt
Hedningene, og opliuse hver Mand i de lønlige Ting,
som have været skjulte fra Verdens Begyndelse i Gud,
som alting skabte ved Jesum Kristum, og at der skulde
nu aabenbares Fyrstedømmet og Herredømmet, som er
i Himmelen, for Menigheden, og den mangfoldelige Vis-
dom, som Gud haver givet fra Verdens Begyndelse, af
sin Forsyn, hvilken han haver bevist i vor Herre Jesu
Kristo, ved hvilken vi have en dristig Tilgaang med*
Tryghed i Troen til hannem."

26 C. J. Brandt.

Dersom man ikke fra tidligere Dage kendte Kr.
Pedersens Jærnflid, maatte man undres over, at han i
et Par Aar inden Hjemrejsen fra Landflygtigheden kunde
naa at udarbejde og faa trykt den hele Boglade, som
han agtede at føre med sig, for i Fædrelandet at tjene
Keformationens Sag. Rigtignok var en Del deraf kun
Smaaskrifter, men adskillige dog af ret anseligt Omfang,
og der iblandt den anden Udgave af Ny Testamente og
en ny Oversættelse af Davids Salmer. Denne sidste
Perle maatte ikke savnes i hans Skat. Han elskede
Salmerne ikke mindre højt end Luther gjorde, og den
Kærlighed havde han ikke lært af ham; den var gam-
mel. Der var jo overhovedet ingen Del af vore hellige
Skrifter, som paa den Tid var bedre kendt og flittigere
benyttet end Salmerne, hvoraf en Del gennem Oversæt-
telse i Bønnebøgerne ogsaa var gjort tilgængelig for
Lægfolk, ^r. Pedersen havde selv i sin Tidebog oversat
en Tredjedel af Salteren, saa det var ham intet uvant
Arbejde at fordanske den. Dog havde hans Behandling
tidligere været meget fri, medens det nu blev ham magt-
paaliggende at fremlægge den i sin Helhed og at gen-
give den saa nøje efter Originalen, som han efter Om-
stændighederne fandt, det var muligt. At gaa lige til
Kilden formaaede han ikke, da han ikke kunde Hebraisk,
men saa søgte og ledte han i gode Bøger efter den rette
Mening af Ordene og blandt hans Vejledere var da sær-
lig Dr. Martinus (Luther) ved Siden af andre, der havde
udsat Bogen „efter den rette hebraiske Salter" ; og der-
hos stræbte han hei* som ellers at gengive den paa ren
og god Danske, saa hver Mand kunde den forstaa. Han
havde bedet Gud om Naade til at Værket maatte lykkes,
og der er heller intet af hans Skrifter, han kendelig har
anvendt saa stor Flid paa som paa denne Oversættelse.
Man kunde maaske anke over, at han stundum falder
ud i en vis Vidtløftighed, men den kommer ikke som i
gamle Dage af, at han indskyder sine egne til Dels vil-
kaarlige Forklaringer, men af at han gengiver det samme

Vore danske Bibeloversættelser (16. Hundredaar). 27

Ord paa forskellig Maade efter de forskellige Over-
sættere, han bar benyttet. Grunden dertil er vist en
dobbelt; dels hans store Omhyggelighed for at faa al
Ting med og Ordets Mening ligesom udtømt, dels den
Tanke, der stadig foresvævede ham, at Salmerne burde
gengives paa Vers og Rim, saa han for Velklangens
Skyld havde Brug for flere Ord til at udfylde Sætning
og Modsætning i hvert Vers. At han havde dette i
Sigte, fremgaar ogsaa af, at han har ladet Salmerne af-
trykke i Versform med brudte Linier, der hyppig, om
ingenlunde gennemført, har Rimstave. Man vil jo ogsaa
erindre, at disse Oversættelser af Davids Salmer i Be-
gyndelsen af Reformationstiden, da Porraadet paa Kirke-
sange ikke var stort og Kærligheden til dem endnu var
varm, anvendtes ved Gudstjenesten og blev sungne af
Menigheden. Flere af Kr. Pedersens Oversættelser op-
toges saaledes ved Siden af Fr. Worinordsens, i vore
ældste Kirkesalmebøger, og at de havde vundet Yndest
kendes deraf^ at selv efter at den fuldstændige Bibel-
oversættelse var udkommen og et halvt Hundredaar efter
Bogens første Fremkomst, blev den optrykt paa ny
(1582-1586).

Hans egen Udgave fører Titelen : „Davids Saltere,
hvilken den Helligaand selv gjorde gennem Davids Mund.
Han er alle kristne Menneskes rette Bog, thi man finder
i hannem, hvorledes man skal tro, tjene og elske Gud af
alt sit Hjærte og blive salig. Han maa vel kaldes en
liden Bibel, thi det staar i hannem med faa Ord, som
staar i Biblien.'-* Trykt i Andorp (Antwerpen) 1531. ^^)

(Salm. 23): „Herren skal regere mig,
thi skal mig intet fattes.

Han ledte mig til en Sted, som er god ^øde
og /"ørte min Sjæl til Vederkvægelses Vand.
Han ledte mig til Retfærdigheds Veje
fore sit eget hellige Navns Skyld.
End dog at jeg gaar i Dødens Dal,

28 C. J. Brandt.

d& ræddes jeg ikke for ondt.

Thi du est hos mig, og giver mig din St&y og Kæp,

som mig skulde husvale og trøste.

Du sætte et Bord fore mit Ansigte

mod alle dem, som mig bedrøve.

Du gjorde mit Hoved /edt med Olie

og skænkte mit Kar /uldt af Drikke.

Lad din Jfiskundhed og Barmhjærtighed

blive hos mig i alle mine Dage.

^t jeg maa bo i Herrens Hus

i alle Dage foruden J^Jnde evindelige!"

(Salme 103, l-ft): „Min Sjæl velsigne vor Berre,

og alt dét som er i mig, skal love hans hellige Navn.

Min Sjæl velsigne vor Herre,

forglem ikke alle hans store Velgerninger.

Han miskunder sig over alle dine Synder

og læger al din 5ot og Siugdomme.

Han frelste e^it Liv fra den evige Død

og kroner dig med Miskundhed og Naade.

Han mætter din iHfund med ^od Be^ærelse,

at din CTngdom fornyes som en Ørns.

Herren gør Miskundhed, Naade og ret Dom

for dem, som lide Z7ret og C/skel.

Han lod Moses «;ide sine Feje og Bud

og Israels Børn sin Filj.e og Mening.

Vor Herre er barmhjærtig og mild,
, taalmodig. naadig og meget miskundelig.

Han skal ikke «;ære t?red til evig Tid,

han fekal ikke true og høde evindelige.

4. Hans Tavsen og Feder Tidemand.
(1535 og 1539.)

Mau havde altsaa, endnu inden Reformationen blev
gennemført her i Landet, faaet to Oversættelser baade
af det Ny Testamente og Davids Salmer, og det mang-

Vore danske Bibeloversættelser (16. HundredaAr). 29

lede ikke paa Planer til ogsaa at fordanske den øvrige
Del af det Gamle Testamente, men det naaede kun at
komme til Udførelse med de 5 Mosebøger, og Manden
for dette dygtige Arbejde var da Hans Tavsen. Bonde-
sønnen fra Birkende ved Kærteminde var en velstuderet
Mand, saa godt hjemme i de gamle Sprog, at han kunde
oversætte fra Grundsproget; og han var desuden en
veltalende Mand, hvis glødende Ord greb Hjærterne,
da han, hjemkommen fra Wittenberg, følte sig drevet
til at optræde som det fornyede Vidnesbyrds nidkære
Tolk i sit Fædreland. Disse Egenskaber afspejle sig
ogsaa i haiis Skrift. Sin literære Virksomhed begyndte
han med Fejdeskrifter, blandt andet mod Biskop Jens
Bældenak og Lektor Povl Helgesen; men han fik dog
ogsaa Tid til, ved Siden af sin Virksomhed som Skribent
og Prædikant, at begynde et Værk, som han desværre
ikke fik fuldført. Han vilde efter sin M«sters Eksempel
skænke sit Folk en fuldstændig Oversættelse af hele det
Gamle Testamente, men naaede ikke længer end til de
fem Mosebøger. Disse blev trykte i Magdeburg 1535,
og deres Titel viser allerede, at han kun betragtede dem
som en Begyndelse, eftersom de kaldes: „Det gamle
Testamente med Tro og Flid fordansket af Mfag.JH.
Tavssen, Prædiker udi København". Dette var første
Gang at nogen af de historiske Bøger i det Gamle Testa-
mente blev gjort almentilgængelig for danske Læsere,
og med hvilken Begærlighed Bogen blev modtaget,
skønnes bedst deraf, at baade 1636 og 37 maatte der
skaflfes nye Oplag af den. Aaret efter at Tavsen 1642
var bleven Biskop i Ribe, skal Kong Kristian III have
besøgt ham der og gav ham da et Privilegium paa selv
at lade trykke og ajene udsælge : „Bibelen, som han haver
transfereret og udsat paa Danske", hvorhos det blev
ham tilsagt, at „ingen maa lade prente samme Bibler
udi fire samfulde Aar." Efter dette at dømme skulde
man jo tænke, at Tavsen maa have haft Oversættelsen
af hele det Gamle Testamente færdig, men imidlertid

30 C. J. Brandt.

udkom der aldrig mere end den nævnte Begyndelse. En
anden Mærkelighed ved samme Kongebrev bliver det,
at da det udstedtes, var der jo ikke blot fra Regeringens
Side tænkt paa at give en fuldstændig Bibeloversættelse,
men Kr. Pedersen havde allerede „udskrevet" den, saa
der stod kun tilbage at faa den revideret af „de Høj-
lærde".

Den af Tavsen udgivne Prøve var god, Sproget

falder let og naturligt med en ejendommelig troskyldig

Farve, der har Stænk af Forfatterens fynske Mundart,

hvad der ikke klæder hans jævne, folkelige Tale ilde.

Han har kendelig benyttet baade Kirkens latinske og

Luthers tyske Oversættelse, men ogsaa jævnlig forladt

dem begge og holdt sig nøjere til Ordene i den hebraiske

Grundtekst, saa han faar det Vidnesbyrd af en kyndig

Dommer (M. Wøldicke), at „han har brugt stor Flid og

et godt Judicium i at forfatte sin Oversættelse." Som

Prøve meddeles her nogle Vers af Genesis, 3 Kap.,

hvorom Molbech med rette har sagt, at „Oversættelsen

kan taale, uden Tab for Tavsen, at sammenholdes med

hvilken af vore senere Oversættelser, man vil vælge." ^^)

(1 Mosebog Kap. 3): „Men Slangen var træskere

end alle andre Dyr paa Marken, hvilke den Herre Gud

havde gjort. Og han sagde til Kvinden: maaske Gud

har sagt: I skulle ikke æde af hvert Træ udi Haven?

Da sagde Kvinden til Slangen: vi æde vel af Frugten

paa Træerne i Haven, men om Frugten paa det Træ,

som staar midt i Haven, har Gud saa sagt: I skulle

ikke æde deraf, ja, I skulle og ikke røre ved det, paa

det at I ikke maa dø. Da sagde Slangen' til Kvinden:

Nej, vist skulle I ikke dø, men Gud véd det vel, at

kvilken Dag I æde deraf, da blive eders Øjne aabnede,

at I blive Gud lige, og vide, hvad godt og ondt er.

Og Kvinden saa\ at det v?.r et kosteligt Træ til at æde

af og lysteligt til at se, og et skønt Træ, efterdi det

kunde gøre Folk saa vittige; saa tog hun af samme

Træs Frugt og aad. Hun gav ogsaa sin Mand med

Vore danske Bibeloversættelser (16. Hundredaar). 31

, sig ; saa aad han og, og der bleve begge deres Øjne '
aabnede og de fornam, at de vare nøgne; da plukkede
de Figenblade og gjorde sig Skørter. — Og de hørte
den Herre Guds E.øst, som han vandrede udi Haven,
der Bagen kølnede; men Adam stak sig i Skjul for
den Herre Guds Aasyn hen iblandt Træerne i Haven,
og hans Hustru med. Da kaldte den Herre Gud ad
Adam og sagde til. ham: hvor er du? Og han sagde:
din Røst hørte jeg udi Haven og blev ræd, fordi jeg
er nøgen og derfor stak jeg mig hen i Skjul. Og Gud
sagde: hvo gav dig det tilkende, at du var nøgen?
mon du har ædt af det Træ, der jeg gav dig Befaling
paa, at du ej skulde æde deraf? Da sagde Adam:
den Kvinde, som du haver ført her til mig, hun gav
mig af det Træ, saa aad jeg. Da sagde den Herre
Gud til Kvinden: hvi gjorde du det? Kvinden sagde:
Slangen skuffede mig dertil, at jeg aad.^'

Foruden de fem Mosebøger ved Tavsen blev endnu,
før den fuldstændige Bibeloversættelse kom i Stand,
oversat og udgivet et Par andre Bøger af* det Gamle
Testamente ved Præsten Peder Tidemand, der har
vundet sig et godt Navn i vor Literaturhistorie, fordi
han baade var en flittig og en dygtig Oversætter. Dette
sidste var vel Grunden til, at han, der som Præst i Her-
sted boede ikke ret langt fra København, fik Del i
Revisionen af Kristian III's Bibel ; ja, han blev endogsaa
i en ikke fjæm Efterslægt anset for, ved Siden af Biskop
Palladius, at have haft en Hovedlod i selve Oversættel-
sen. ^^) Og et endnu bedre Vidnesbyrd for hans Dyg-
tighed ligger i den Kendsgerning, at hans Oversættelse
af Luthers Postil endnu i vore Dage er bleven optrykt
paa ny, fordi den kristelige Almue sætter høj Pris paa
den og læser den gærne. Sin Flid i denne Gerning
har han efterladt sig Beviser paa i sine talrige Skrifter;
foruden Luthers Postil oversatte han Joh. Spangenbergs

32 C. J. Brandt

Og Vinterparten af Vitus Theodorus' (den Veit Dietrich,
hvem vi skylde vore Kirkekollekter) samt en stor. Del
større og mindre Opbyggelsesbøger; af Bibelen oversatte
han efter Luther Dommernes Bog, der blev trykt
1539, men hvoraf kun et Brudstykke er bleven os be-
varet. To Aar efter fulgte Jesus Sirak, i Forening
med „Salomonis Visdom til Tyranner", d. e. Visdom-
mens Bog. Den første af disse to forelaa allerede i
en ældre Oversættelse, men da „der er ingen Steds til-
fongs af dem, som tilforn prentede vaare", og det „er
en saare nyttelig Bog, saa at den menige Mand ikke kan
ombære hende", saa oversatte og udgav Tidemand Bogen
paa ny 1541, ligeledes efter Luther og ledsaget af hans
Fortale. Disse Bøger høre nu til de største Sjælden-
heder, og selve det er vel et Bevis for, at de har fundet
Yndest og er bleven opslidte. ^^)

5. Kristian IITs Bibel,
(1550.)

Reformationen blev her til Lands gennemført af
Kongemagten, og da man havde sagt sig løs fra den
romerske Biskop, der hidtil havde været Kirkens synlige
Overhoved, maatte Kongen i sin Egenskab af Suinmtis
Episcopiis træde i hans Sted og kom derved til at ud-
øve et Enevælde i den nys dannede Statskirke, som han
først længe efter kom i Besiddelse af paa det borgerlige
Omraade. Kongerne gav Statskirken dens Præg efter
deres forskellige Personligheder, og naar dertil kom, at
de første af dem efter Reformationen havde levende
Sans for alt, hvad der angik de kirkelige Forhold, faar
Statskirkens Historie et noget forskelligt Præg efter de
enkelte Kongers Personlighed, der paavirkede den.

Dette gælder nu ogsaa, naar Talen er om Bibel-
oversættelsen, som Kongerne, i det mindste i de tre
første Ætled efter Reformationen, fulgte med levende
Deltagelse og greb selv ind i Arbejdet, uden at det just

Vore danske Bibeloversættelser (16. Hundredaar). 33

dermed skal være sagt/ at deres Nidkærhed altid baadede
Sagen. Kristian III var, efter alt hvad man kan skønne,
en alvorlig og (Oprigtig troende Kristen, fyldt af Be-
undring og taknemmelig Kærlighed til Luther, hvis Bøger
var hans daglige Læsning og da fremfor alt hans Over-
sættelse af de hellige Skrifter. Da han havde besteget
den dansk-norske Trone og 1536 nogenlunde faaet de
kirkelige Forhold ordnede efter det nye Mønster, var
det sikkert en af hans første og kæreste Tanker at faa
denne herlige Skat, der for ham selv hørte med til det
daglige Brød, gjort tilgængelig for sine nye Undersaatter.
At Bugenhagen under sit Ophold i København for at
indvie de nye Superintendenter, som man har ment, skulde
have tilskyndet den unge Konge til at faa Bibelen over-
sat paa Dansk, kan være sandsynligt nok, men iøvrigt
behøvede denne vist ikke synderlig andres Tilskyndelse
til, hvad der sikkert laa ham selv varmt paa Hjærte^
Den Gætning, som er fremsat, at han først 1541, da
den svenske Oversættelse udkom, Bkulde have fattet
Flanen til ogsaa at faa en saadan paa Dansk, er greben
rent ud af Luften, thi da laa den danske Oversættelse
vel omtrent færdig fra Kr. Pedersens Haand. Saa meget
er nu historisk godtgjort, at det var denne Mand, der
først udskrev Bibelen paa Dansk, og at han* 1543 havde
fuldført Arbejdet; men hvor flittig han end var, maahan
dog sikkert have brugt længei'e Tid dertil end de to
knappe Aar. Langt rimeligere er det, at han, kort
efter at Reformationen var ført igennem, har faaet det
Hverv og taget fat paa Arbejdet; thi det staar 'sikkert
i Forbindelse hermed, at han allerede 15^6 solgte sit
Trykkeri og opgav den Levevej, han i nogle Aar havde
haft som Bogtrykker i Malmø. Har han fuldført hele
Bibeloverstettelsen i Løbet af 3-4 Åar omtrent, da er
det dog ret godt gjort, og det er ikke usandsynligt, at
han endda har overanstrængt sig, siden han, umiddelbart
efter at Oversættelsen var fuldført, faldt i den &vare
Sygdom, som han aldrig forvandt. Det første man hører

Smaaskrifter til Oplysning for Kristne, IV, 2. 3

34 O. J. Brandt.

om Arbejdet er, at Peter Litle i ét Skrift fra 1543 siger,
. at „den store danske Bibel har nu ærlig, fornumstig, vis
og vellærd Mand, Mester Kr. Pedersen, som var Kannik
i Lund, med stor Flid paa ret forstandeligt dansk Maal
udsæt, efter vor naadige Herres kgl. Ordinans, med vort
Universitets Fuldbyrd og Myndighed." Hvilken Instruks
den første Oversætter har modtaget med Hensyn til Ar-
bejdet, har vi just ingen Underrétniug om, men af hvad
der fulgte senere, kan man med Sikkerhed slutte, at
Ordren har lydt paa at følge Luthers Oversættelse saa
nøje som muligt var.

Der gik endnu syv Aar hen, inden den danske Bibel
udkom, og de fire eller fem af dem med den Revision,
Kongen havde befalet den skulde underkastes; som det
hedder i hans Brev foran Udgaven, at han har ladet
„den tilfome med Flid overse af lærde Mænd her udi
.vort Rige Danmark, og besynderlige af de Højlærde udi
vort Universitet her i vor Stad København." Kommis-
sionen bestod af Sællands Biskop, Peder Palladius og
de teologiske Professorer: Skotten Johan Macchabæus,
Ole Krysostomus og Jens Sinning; men da den næst-
sidste blev Biskop i, Vendsyssel og den sidste allerede
døde 1547, indtraadte i deres Sted den unge Professor
Niels Hemmingsen og Kanniken Jens Henriksen. Des-
uden deltog Præsten i Hersted, mellem København og
Roskilde, Peder Tidemand, i Arbejdet, som Kommis-
sionens Medlemmer fordelte imellem sig, saaledés at Bi-
skoppen havde Overtilsynet. Kongen fulgte Arbejdet
med levende Deltagelse, og hvad han især lagde Revi-
sorerne paa^ Hjærte var, at Luthers Oversættelse blev
gengivet saa nøje som muligt. I Aaret 1548 var man
naaet saa vidt, at der blev sluttet Akkord med en tysk
Bogtrykker, Ludvig Dietz. Manuskriptet, der sagtens
var bleven makuleret ved de mange Rettelser, blev nogle
Studenter betalte for at renskrive, og i December samme
Aar kunde der indsendes Prøveark til Kongen; men
disse vandt ikke hans Bifald. Han fandt, Typerne var

Vore danske Bibeloversættelser (16. Hundredaar). " 35

for smaa og utydelige, og det var nær ved, at hele
Yærket var gaaet i Staa, indtil han dog endelig gav sit
Samtykke, og Trykningen skred frem, saaledes at ved
Midsommertid 1550 kunde Bogen udgaa med Titel:

„Biblia, det er den ganske hellige Skrift,
udsæt paa Danske.** Prentet i København af Ludo-
wich 'Dietz 1550, Polio.

Paa Bagsiden af Titelbladet findes Kristian JII's
Portræt i et godt Træsnit, ligesom talrige Billeder er
indføjede i Teksten. Denne deles i 5 Parter: 1. Mose-
bøger, 2. De historiske Bøger samt Job og Salmerne,
3. Profeterne, 4. Apokryferne, 5. Det Ny Testamente.
Der blev trykt 3000 Exemplarer, og hver Kirke i begge
Rigerne blev det paalagt at købe et, til en Pris af 5
Daler, som i vore Penge vilde svare til omtr. 80 Kr.

Om Oversættelsen selv vil jeg her tillade mig at
gentage, hvad jeg for faa Aar siden derom andensteds
har skrevet. Kong Kristian fik i fuldeste Maade sit
Ønske opfyldt; saaledes som Oversættelsen 1550 udkom,
blev det en baade tro og dygtig Gengivelse af Luthers,
der selv med de Mærker, den bærer paa, hvilke snævre
Grænser der var afstukken for den, i sproglig Henseende
vidt overgaar sine Efterfølgere, i det mindste indtil J.
K. Lindberg i vore Dage gav en ny Oversættelse af det
Gamle Testamente. Uden at gøre Vold paa Moders-
maalet bøjer den gamle Oversættelse sig saa frit efter
den tyske Original, at det næppe er ubeføjet, naar C.
•Molbech udtaler som sin Dom, at „den forener Fortro-
lighed med Modersmaalets Aand og Sprogbrug, Herre-
dømme over dets Ordforraad og Dannelsesevne, Sans og
Øre for dets 'ejendommelige og nationale Udtryksmaade.
med en for sin Tid agtværdig og grundig Indsigt i det
tyske Sprog, dets Grammatik og Leksikografi." Ved denne
anerkendende Dom er det jo ikke udtalt, at Oversæt-
telsen skulde være fejlfri, og det vilde da ogsaa være
for meget sagt, da der ved Siden af enkelte ligefremme
Fejltagelser kan udpeges adskillige Ord, der endnu den

8*

36 ' <^. J- Brandt.

Dag idag ikke har vundet Borgerret i vort Sprog, men
er fremdeles, hvad de ogsaa den Gang var, tyske.

Men der er overhovedet her to Ting at lægge Mærke
til. For det første fik denne Bibeloversættelse, støttet
af en stor Del af Reformationstidens Literatur, en saa
stærk Indflydelse .paa' vort Bogsprog, at meget af hvad
der siden blev almindeligt, først gennem den vandt Ind-
gang, og vi, som selv nu i tre Hundreaar er paa-
virkede deraf, har næsten tabt Sansen for efter det
umiddelbare Indtryk at bedømme dens historiske Betyd-
ning, fordi vi let hente vor Maalestok ud af dens egen
Eftervirkning, i Steden for at maale den i Forhold til
sine Forudsætninger. Gør vi nemlig dette, saa maa det
vist indrømmes, at selv naar Molbech har Rét i, at
Oversættelsen viser Herredømme over Modersmaalets
Dannelses-Evne , saa har man fortrinsvis udøvet dette
' Herredømme i at vise Modersmaalets Evne til at forme
sig efter tysk Mønster. Det er ikke urimeligt, at en
gtor Del heraf netop falder paa Revisionens Regning,
men det kan ogsaa gærne være muligt, at Kr. Pedersen,
efter det Paalæg, der jo sikkert nok fra Begyndelsen af
er bleven ham givet, nøje at følge Luther, paa den
Maade kan have vist sit Mesterskab i at føre Pennen,
og at Revisorerne saa er gaaede videre i samme Spor.
I ak Fald faar man en Fornemmelse af Forskellen ved
at jævnføre denne Oversættelse med hans egne tidligere
Skrifter, hvor han ikke har skrevet med paaholden Pen.
Kr. Pedersen er. naar han maa raade sig selv, tilbøjelig
til en vis Bredhed i Stilen, som. her er vegen under
Paavirkning af Luthers kvikke, kæmefulde Sprog; men
paa den anden Side er der i hans egne Skrifter et hjem-
ligere Ordlag og Tonefald, saa han har paa en Maade
baade tabt og vundet ved at gøre Tjeneste som Bibel-
oversættei; efter den strængt tilmaalte Opgave at for-
danske Luthers Bog. ^^)

Vore danske Bibeloversættelser (16. Hondredaar). 37

Frederik irs Bibel.

(1589.)

Reformationen havde hos os haft sin folkelige Bryd-
nings- og i&æringstid, indtil Holstens Hertug som Kri-
stian III besteg Tronen og fik den Modstand knækket,
som var rejst imod hana. Bevægelsen havde væsenlig
ytret sig i Byerne, og de Mænd, der havde ført an, var
saadanne, der havde følt sig aandelig drevne til at være
dens Talsmænd. De malmøske Prædikanter, særlig Klavs
Mortensen og Oluf 8pandemager, og de viborggke,
Hans Tavsen og* Jørgen Sadolin, havde været Banner-
førere; men saa snart de udvortes Forhold nogenlunde
var komne i Bo, blev Kirke-Ordningen gennemført som
en Regerings-Foranstaltning, og da Kong Kristian kunde
lægge den store Foliant, hvori „Guds Ord" var beskrevet,
opslaget paa Altrene i begge Rigers Kirker, havde han
uden Tvivl Følelsen af, at nu var Kronen sat paa Værket.
Tysk dannet og tysk talende som han var, og en varm
Beundrer af Luther, ønskede han intet hellere end at
danne Kirken i sit nye Rige nøje efter de wittenbergske
Grrundsætninger. Et Held var det, at han fik Mænd
som Pedar Palladius og hans Broder til sine nærmeste
Medarbejdere; thi det var dog dem og navnlig den
første, der som Sællands Biskop gav Kirkeregimentet
sit Præg fra Begyndelsen af. Ud ad til var Opmærk-
somheden mest henvendt paa at udrydde Sporene af
det gamle Papisieri, og det var ikke saa let at faa Bugt
med de indgroede Vaner. For øvrigt fulgte man i de
Kredse, der var aandelig vakte, de tyske Spor og med
Opmærksomhed Udviklingen i Reformationens Hjemland.
De nordiske Studenter søgte deres Uddannelse særlig i
Wittenberg, hvor Melanchton udøvede en stor Indflydelse
paa dem, thi vel hyldede Brødrene Palladius afgjort den
bestemt lutherske Teologi, men uden at de og deres
Samtid tog noget Anstød af den mildere Form, hvori
denne fremtraadte hos Luthers . berømte Ven og Med-
arbejder, hvem de saa* op til med samme Kærlighed og

38 O. J. Brandt.

Ærbødighed som til Mesteren selv. Der gik endnu en
Foraarsluftning gennem Tiden, som slaar En i Møde
gennem Palladius's djærve, livsfriske Naturlighed og milde
Omgængelighed, naar det da ikke gjaldt Papisteriet og
dettes mange synlige Mærker. Med Kristian . III's Død.
Nytaarsdag 1 559 indtraadte en kendelig Forandring. De
fire Bisper, der havde yæret Slægtens Førere, fulgte
snart efter; i December 1559 døde Jørgen Sadolin som
Biskop i Fyn, i Januar 1560 Peder Palladius, Biskop i
Sælland; i September samme Aar Broderen Niels Pal-
ladius, Biskop i Skaane, og i- November 1561 Hans
Tavsen som Biskop i Ribe. I Tyskland var Filip Me-
lanchton død deri 19de April 1560.

Man kan .ikke sige, at just Frederik IPs Tron-
bestigelse danner et nyt Afsnit i den danske Kirkes
Historie; thi hans Regering er en Fortsættelse af Fader-
ens. Han havde lovet i sin Haandfæstning at opret-
holde Reformationen, hvortil han vist ogsaa havde god
Vilje; og dog faar Tiden efterhaanden et andet Mærke.
Slægten, der nu var kaldet til Arbejde, er Reforma-
tionens ægte Børn, dog det andet Kuld: en from, tros-
varm og daadkraftig Slægt, men den friske Foraarsluft,
den umiddelbare Tros-Glæde, er i Begreb med at for-
svinde og afløses paa den ene Side af Bestræbelsen for
at mildne og udjævne de skarpe Modsætninger imellem
de protestantiske Kirkekredse, o^ paa den anden Side
af en voksende, næsten blind Nidkærhed, for at bevare,
hvad man .ansaa for den rene lutherske Lære. Den
sidste Menneskealder af det 16de Aarhundrede er paa
det teologiske Omr^.ade præget af en Kamp imellem
Filipismen og Lutheranismen, der endte med den førstes
Nederlag. Selvfølgelig var det kun Efterdønninger, der
mærkedes hos os, af det Stridsbulder, som mere og mere .
satte hele Nordtyskland i stærk Bevægelse. Spiren til
denne Splid laa længere tilbage og lod sig allerede
mærke i Luthers Levetid; men hans mægtige Personlig-
hed holdt igen, da man vidste, hvor høj Pris han satte

Vore danske Bibeloversættelser (16. Hundredaar). . 39

paa sin lærde Ven, der „kunde træde saa sagte", men
efter Luthers Død briøfd Uviljen, som mange nærede mod-
. Melanchton, løs, og man beskyldte ham for, at han leflede
baade med. Rom og Genf. Da han træt var gaaet til
flvile^ gik det endnu skarpere ud over hans inange Dis-
ciple, som man gav Øgenavnet Filipister og beskyldte for
at nære kryptokalvinistiske Anskuelser. Hos os havde
den filipistiske Retning egenlig Overtaget i Frederik
II's Tid, medens det først var under hans Søn, at den
strænge Lutheranisme kom til Højbords, .og det første
skyldtes væsenlig, at Filipismen havde en saa udmærket
Ordfører i Niels Hemmingsen, der som Teolog blev
navnkundig i hele den protestantiske Verden, saa man
alle Vegne fra æskede hans Mening i Spørsmaal, der
blev bragt under Forhandling. Ja, hans Skrifter læstes
ikke alene med Begærlighed i deri protestantiske Verden,
men ansaas i den katolske for saa farlige, at Paven
satte dem paa Index over forbudne Bjerger. Denne Navn-
kundighed maatte han imidlertid betale. Han havde
under sin lange Lærervirksomhed ved Universitetet paa-
virket og saa at sige opdraget alle Landets Præster, og
hjemme havde han ingen jævnbyrdig; men de ivrige og
stridbare Teologer i Tyskland, som de særlig opfostre-
des ved Jenas og Magdeburgs Universiteter, fapdt ikke
Behag i hans Skrifter, og tik ham gennem Kongens
Svoger, Kurfyrst Avgust, mistænkeliggjort som Filipist
og Kryptokalvinist, saa det endte med, at den berømte
Teolog, efter at have været Præstelærer gennem en
hel Menneskealder, maatte nedlægge sit Embede 1579
og trække sig tilbage til sit Kannikedom i Roskilde,
hvor han 1600 døde, 87 Aar gammel.

Frederik II var, saa vidt han forstod sig paa Sagen,
ikke personlig stemt imod Filipismen, ja hældede endog,
mener man^ snarest til den Side; men han vilde fremfor
alt have Ro og frygtede intet saa meget som at han og
hans Præsteskab skulde i Tyskland blive mistænkt for
ikke at være ortodokse Lutheranere. Derfor fandt han

40 C. J. Brandt. .

sig i, for at faa Fred for Svogeren, at ofre Hemming-
'sen, men lagde sin Uvilje mod dé lutheranske Kamp-
haner for Dagen ved at afvise, ja man siger endogsaa
at brænde, Konkordieformlen. Denne Frederik IPs vak-
lende, man kunde sige ængstelige Holdning kommer klart
frem ved hans Forhold til Bibeloversættelsen, og For-
handlingerne desangaaende er meget lærerige, idet de
viser tydelig nok, hvor stærkt Teologerne var paavirkede
af deres gamle, elskede Lærer, saa at det synes som om
Adelsmændene, hvoraf en Del jo havde studeret ved de
tyske Universiteter, var mere luthersk -ortodokse end
Teologerne;* men de røbe tillige deii hemmelige Skræk,
som de sidstnævnte følte for, at de i Tyskland skulde
blive mistænkte for ikke at være rene i Læren.

Der var forløbet 27 Aar, siden den danske Bibel
var udkommen, og Oplaget var gaaet med. De fleste af
de 3000 Eksemplarer var fordelte til Kirkerne og dog
var der endnu mange af dem i begge Riger, som ikke
var bleven forsynede. Man maatte da være betænkt
paa et nyt Oplag, men Vanskeligheden var for det første
at skaffe Penge, thi Omkostningerne derved var ikke
ringe. Da tilbød den driftige Bogtrykker Lavr. Bene-
diktsen at overtage disse, og han fik saa en kgl. Til-
ladelse i Januar 1577 til paa egen Bekostning at besørge
et aldeles uforandret Oplag arf den danske Bibel. Imid-
lertid blev det Spørsmaal rejst, om det var ret at op-
trykke den uforandret, da der var Steder, hvqr Over-
sættelsen ikke var heldig og trængte til at retteS; Da
der var gaaet et Aar, henvendte Bogtrykkeren sig til
Universitetets Professorer med Forespørsel, om de ikke
ansaa det for gavnligt, at Luthers Marginaler blev satte
til i Randen, skønt det skulde være et ordret Optryk .af
den ældre Udgave. Syntes de det, vilde han se at faa
Kongens Mening at vide om det Punkt. Men Luften
var trykkende og tordensvanger; det var jo kun et Aars-
tid siden, at Universitetets Hoved, gamle Hemmingsen,
havde Inaattet gøre en ydmygende Tilbagekaldelse, fordi

Vore danske Bibeloversættélser (16. Hundredaar). '41

han anklagedes for vrang Lærdom, og da hans Ven og
Discipel Povl Madsen, der nu sad paa Sællandjs Bispe-
stol, forsigtig gjorde opmærksom paa, at Kongebrevet,
udtrykkelig sagde: „korrekt Ord for Ord", fandt hans
Kolleger, de andre Professorer, det klogest ikke at be-
fatte sig videre med denne Sag, og saaledes laa den
hen næsten en halv Snes Aar. Da imidlertid Lavr.
Benedikt var død, tog to andre Boghandlere den op paa
ny, og ved Nytaarstid 1586 fik Hans Aalborg og Hen-
rik Waldkirch kgl. Privilegium paa at besørge et nyt
Oplag af Bibelen, da „alle Eksemplarer af den forlængst
var bortsolgte og ingen mere at faa til Købs**, hvorhos
det blev dem paalagt at anvende den yderste Flid „for
at den kunde blive prentet korrekt, paa den sirligste og
og bedste Maade". Der var endnu ikke Tale om noget
Tilsyn fra Universitetets Side, endsige om noget Gen-
nemsyn af selve Oversættelsen; men Kongen maa ved
denne Tid være gjort opmærksom paa, at den første
Udgave ingenlunde var fejlfri eller „rettelig verteret og
oversat, som det sig burde", og et Fjerdingaar efter, at
Privilegiet var meddelt, udgik der Befaling til de teolog-
iske Professorer, at de i Forening med tre.danske Sogne-
præster skulde „overlæse den ganske Bibel og med Flid
konferere den med den hebraiske Tekst." Hvor der var
nogen Mangel skulde de „korrigere og rette" Oversættel-
sen. Det var en vanskelig, for ikke at sige uløselig Op-
gave, som derved blev sat de højlærde. . Kristian III's
Bibel holdt sig nøje til Luthers Oversættelse ; skulde der
rettes efter Grundteksten, blev man nødt til at afvige
fra Luther, og det turde man paa ingen Maade, især
nu da Tysklands Mistanke hang over Københavns Uni-
versitet som en truende Sky. Sagen trak ud, og Kongen
begyndte at blive utaalmodig, og da en af Professorerne
i Slutningen af 1587 kunde rejse . over .til Haderslev,
hvor Kongen opholdt sig, og vise ham de to første Kapitler
af første Mosebog, faldt de ingenlunde i Kongens Smag.
Man har et Brev fra hans^ Hofpræst Kristoffer Knoff til

42 C. J\ Brandt.

Povl Madsen, hvori det misbilliges, at man selv har sat
Indholdsangivelse over Kapitlerne (!). Kongen vilde ikke
have såadanne Nyheder indførte, men ønskede derimod,
at der i den danske Bibel skulde optages de Summarier
af Veit Dietrich, der var tilføjet sidste Udgave af
Luthers Bibel. Professor H. Aalborg, der havde været
Sendebudet, fik et Eksemplar af denne med tilbage, med
Ordre til ikke at vige et Haarsbred fra den. Kongen,
hed det, er nemlig mistænksom ved alt nyt, især i disse
Tider! Paa den anden Side var Kansleren Niels Kaas
og andre lærde Mænd ved Hofifet ikke tilfreds med, at
der var rettet saa lidt i den danske Tekst. „Alle, som
forstaa det danske Sprog", skriver Hofpræsten, „mener
nemlig, at den trænger til nogen Rettelse og Forbedring,
og det er dere& indstændige Begæring til eder og eders
Kolleger, saa vel de teologiske Professorer som Præsterne,
at disse Rettelser raaa foretages efter den hebraiske
Grundtekst med eders største Flid, Troskab og Omhu.
Kongen saa vel som Kansleren og alle Rigets ypperste,
samt hele Hofifet ser med Fortrøstning hen til eder, og
Kongen siger tidt: „Mein Bischof, der wird es wohlrecht
bestellen!" KnofiF gentager sin Opfordring til Biskoppen,
at Værket bliver besørget med al mulig „Omhu, Flid
og Møje", for at det kan blive ham selv til Berømmelse
i den sene Efterslægt. Kansleren mener, det bliver nød-
vendigt, at to af Teologerne, som er^ vel hjemme i
Sprogene, paatager sig det første Arbejde og sammen-
ligner omhyggelig de enkelte Ord og Vendinger i den
danske Tekst med dem i den hebraiske, graéske, latinske •
og tyske for at lægge Mærke til, hvad der i den danske
er mindre nøjagtigt eller ikke smagfuldt oversat. Derefter
skulde de forelægge deres Forslag til Rettelser for samt-
lige Professorer og Præster, som daglig skal samles paa
bekvemt et Sted, for at de i Forening kan overveje Sagen,
og Rettelserne blive foretagne efter fælles Samtykke.

Dette Brev fra Hofpræsten oplyser godt Stillingen
og Stemningen ved Hofifet; men det er mildest talt

Vore danske Bibeloversættelser (16. Hundredåar). 43

meget naivt, og man synes ikke selv at have haft Anelse
om, at det Arbejde, man vilde paalægge Revisorerne,
var aldeles uoverkommeligt. Enten de rettede lidt eller
meget, vilde de faa Utak for deres Gerning, og at bringe
Luthers Oversættelse i Overensstemmelse med Grund-
teksten og Vulgata uden at ændre den, skulde man
synes, at den ringeste Eftertanke maatte have vist
vedkommende, slet ikke lod sig gøre. Dette Brev
fra Kongens umiddelbare Nærhed var allerede en besk
Skaal for de stakkels Professorer, og den blev ikke
sødere, da der Dagen efter indløb en skarp Skrivelse
fra Siimmus Episcoptis selv. Efter at have omtalt det
Hverv, der var dem paalagt, skriver Majestæten: „Saa
forfare vi, at dermed fast lidet er ganget for sig, saa at
dersom man [ikke] samme Prent noget hastig kunde
foretage, da skulde vel være at befrygte, at for dens
Skyld skulde dermed forhales, enddog det er lang Tid
siden, vi eder derom have ladet tilsige, og vi vel havde
03 til eder forset, at I det anderledes skulde lade være
anhggende, thi bede vi eder, begære og ville" ...., at
I er saa gode at skynde eder noget mere.

Biskop Povl Madsen svarede uopholdelig paa begge
Breve. Svaret til Kongen er stilet til Niels Kaas. Den
Bebrejdelse, der var gjort dem. 'at de ikke havde med-
taget Luthers Summarier og Randbemærkninger i den
tyske Bibel, havde de ikke fortjent, da dette ikke tid-
hgere var forlangt af dem, men de skulde gærne lyde
Kongens Befaling. 1 Svaret ti) Hofpræsten viser han
ved Eksempler, at det var umuligt at opfylde saadanne
Krav, hvoraf det ene ophævede det andet. Forhand-
lingerne mellem Hoflfet og Bibelkommissionen fortsattes
endnu en Stund, indtil man fik fastslaaet nogenlunde
bestemte Grundsætninger, hvorefter Værket skulde frem-
mes. Kongen oplevede imidlertid ikke at se Frugterne
af disse Forhandlinger; han døde Skærtorsdag 1587 paa
sit Yndlingsslot Antvordskov, og dermed lettedes Arbejdet
for Kommlssionen^ Man vovede nu at benytte gamle

44 C, J. Brandt.

Niels Hemmingsens Hjælp, og han alene gjennemgik
og rettede* hele det ny Testamente, medens Biskop Povl
Madsen gennémsaa Mosebøgerne, den teologiske Pro-
fessor Anders Lavritsen Profeterne, Sognepræst ved Frue
Kirke Disiderius Foss Salmerne, Professor i Matematik
Jørgen Dybvad og Professor i Dialektik Peder Aagesen
de øvrige Bøger af det Gamle Testamente samt Apo-
kryferne, saa at den ny Bibeludgave kunde udkomme
1589, trykt af Mads Vingaard i stor tvespaltet Folio og
smukt udstyret, ligesom den første prydet med Billeder,
og deriblandt da ogsaa foran Portrætet af den hensovede
Konge, hvis Navn den kom til at bære, skønt ikke med
saa god Adkomst som Faderensved den forrige. Mærke-
ligt nok havde man optaget Luthers Fortale til Hebræer-
brevet, Jakobs og Judæ Breve, samt til Aabenbaringen,
der dog tidligere havde vakt saa meget Anstød. Man
kunde næsten tænke, det skulde tjene som Bevis paa,
hvor ren-luthersk det københavnske Universitet var.

De foretagne Rettelser i denne Udg^-ve er meget
læmpelige og indskrænke sig væsenlig til enkelte Ord
og Vendinger. Senere blev den beskyldt for at have
mange Fejl og Forseelser, og navnlig at være skødesløst
korrigeret, saa flere Steder hele Vers var sprungne over;
ja, den fik endogsaa Skyld for at bære Mærker af kal-
vinistiske Vildfarelser, uden at man fremlagde bestemte
Beviser derfor, og disse vil vist ogsaa være vanskelige
at finde, men Beskyldningen stammer vel ogsaa nærmest
fra, at i de strænge Ortodoksers Øjne hvilede der Mis-*
tanke paa de Professorer, der havde besørget den, fordi
de var N. Hemmingsens Disciple og Venner, ^^)

Vore danske BibeioVersættelser (17. Hundredaar). 45

III.

Den rene Læres Blomstring og Løvfaldstid

i det 17de Hundredaar.

• Kristian IV bar Kongenavn fra Barn af og næsten
gennem to Menneskealdere, men de Aar af denne lange
Række, som endnu faldt i det 16de Hundredaar, maa
betragtes som en umiddelbar Fortsættelse af Fa'derens
Regeringstid, og Formynder-Regeringen under hans Op-
vækst var jo ogsaa dannet af Frederik II's dygtigste
Mænd; men i det halve Hundredaar, da han selv førte
Kongespiret, faar Kirkeforholdene kendelig. et forandret
Præg; i én Henseende et mattere, i en anden et skrappere.
Den prude Adelskare, der omringede hans Faders Trone,
var efterhaanden kaldt bort, og fandtes der i næste Æt-
led end adskillige, der slægtede Fædrene paa, saa er
det som om Begærligheden efter at værge sine Særinter-
esser vokspr, og at Lysten til at sørge for sin egen For-
del hos mange viser sig at være større end Kærligheden
til det fælles Fædreland. Kongens personlige Dygtighed
har været stærkt fremhævet, og hans Trang til Virksom-
hed er i det mindste uomtvistelig, selv om man har
ondt ved at finde Træk, der modsige, at hans aandelige
Synskreds havde temmelig snævre Grænser, og at der
savnes berettiget Grund til at kalde Kristian IV en stor
Konge. Rager han frem i sin Tid — og ved Siden af
Gustav Adolf bliver han dog lille — . da maa Grunden
være, at Tiden i det hele er lavstammet. Det mærkes
ikke mindst paa det kirkelige Omraade. Den lutherske
Ortodoksi, der arbejder sig frem under hans Regerings-
tid, har nu givet Universitetet sit Præg og udbreder
derfra i det mindste sit Skin over Præsteskabet og hele
Statskirken; men den er kommen langt bort fra den

46 C. J. Brandt.

Mand,, efter hvem den kalder sig, den er trangbrystet
og aandsfattig, saa Bogstavvæsenet faar Lov til at trives
paa alle Kanter. Det kommer ogsaa til at sætte sit
Mærke paa det Arbejde, der i dette Tidsrum foretoges
med Bibeloversættelsen. Man havde travlt nok med at
tilvejebringe, hvad man selv ansaa for og kaldte en bedre
Oversættelse af vore hellige Skrifter og at gengive dem
saa nøje som muligt eA;er Grundteksten, men Bestræbel-
serne var ikke fri for at røbe en Bogstavdyrkelse,
hvor Hovedøjemedet ikke er at oplyse de troende,
men snarere at faa disse hellige Bogstaver kopierede
paa vort Modersmaal, selv om det, der i Oversættelsen
skulde, gælde derfor, ikke vat den Tale, som Folket førte
og havde faaet til at udtrykke sine Tanker med, men
var en knudret og kantet Lærdmands-Efterligning, som
Lægfolk havde . meget ondt ved at forstaa og tidt slet
ikke kunde forstaa,' saa Følgen efterhaanden maatte blive,
at de ikke læste Skrifterne paa dette Maal. Det var
ikke en saadan afgudisk Ærbødighed for Bogstaven, der
drev Luther til at oversætte Biblen. Nej, da hans Sjæl
i Munkecellen skreg efter Frelse „som Hjorten af Tørst
befangen" efter Kildevand, og da han fik Smag paa
Frelsen, der var ham skænket, fandt han en vidunderlig
Hjælp i de hellige Skrifter, som han kendte paa de frem-
mede Tungemaal. Det var hans egen og andres Salig-
hedssag, der først og sidst laa ham paa Hjærte, derfor
vilde han hjælpe Lægfolket til at finde, hvad den romerske
Kirke havde gemt i sin Mumiegrav. Og da han saa
skred til at gengive de hellige Skrifter paa Folkenes
Modersmaal, brugte han med al Flid de Kundskaber og
Evner, som han selv og hans. tro Medarbejdere sad inde
med, for at tolke, hvad de gamle Skribenter havde villet
udtrykke og betegnet med deres Bogstaver; men fremfor
alt var det ham om at gøre, at Folk kunde forstaa Me-
ningen og faa Lyst til at læse den Oversættelse, han
gav, for at finde Vejledning og Oplysning i deres Salig-
hedssag. I de Spor gik da ogsaa Bibeloversætterne hos

Vore danske Bibeloyersættelser. (17. flundredaar). 47

08 1 Reformationstiden, og da fremfor alle Kr; Pedersen,
ligesom Bibelen af 1550 satte sin Ære i at følge Luther,
• og Frugten deraf var da ogsaa, at de hellige Skrifter i
den Skikkelse blev læste, for ej at sige slugte, med Be-
gærligbed. Men Tiderne ændrede sig, og Forandringen
kom ret til Syne under Kristian IV's Regering i den
første Halvdel af det 17de Hundredaar, da Ortodoksien
havde sin BJomstringstid..

i. Besetis Bibeloversættelse.

(1607).
Under Frederik II's Regering havde, som ovenfor
bemærket, Universitetet og Præsteskabet hos os baaret det
Præg, som Melanchtons Discipel, den evropæisk berømte
Teolog Niels Hemmingsen, havde paatrykt det, og det
var kun fra Tysklands kamplystne lutheranske Ortodokser
den Beskyldning var udslynget, at de hældede til den
saakaldte Kry ptokal vin isme; men da N. Hemmingsen paa
Grænsen af de to Hundredaar var gaaet til Hvile, traadte
en ung, dygtig Mand frem og tilkæmpede sig Pladsen
som teologisk Bannerfører, og han var fra den modsatte
Lejr. Hans Povelsen Resen (f. 1561) blev, 36 Aar gam-
mel. Professor ved Universitetet og senere Sællands
Biskop efter Winstrup (1616), og han var en ivrig ortodoks
Lutheraner. Som teologisk Forfatter kunde han ikke
maale sig med Hemmingsen og vandt ingenlunde en saa
udbredt Anseelse som denne, men han var meget lærd
og paa sin Vis et klart og skarpt Hoved, som derhos havde
en fast og stærk Vilje, der ikke skyede Vanskelig-
heder eller veg tilbage, før de var overvundne; endelig
havde han vundet en høj Plads i den unge Konges Yn-
dest. Han havde skrevet forskellige, almindelig brugte
Skolebøger i flere Fag, før han blev teologisk Professor,
men fra nu af viede han siae Kræfter udelukkende til
Teologien i den strænge, ortodokse Skikkelse, som han
havde tilegnet sig, især ved et længere Studieophold i
Rostock, og længe varede det ikke, før han kom til at

48 C. J. Brandt.

gøre Tjeneste ved Bibelarbejdet, hvor ogsaa hans teolo-
giske Særretning kom til at sætte sit Mærke.

Der var ikke saa sjælden ført Klage over, at den
smukt udstyrede Kirkebibel til privat Brug var for stor
og uhandelig; og dertil saa ko3tbar, at kun formuende
Folk evnede at skaflFe sig den. Derfor ansøgte Bog-
handler Hans Aalborg og en* anden Mand oili Tilladelse
til paa egen Bekostning at besørge en mindre, , billigere
Udgave; den fik de da ogsaa i September 1603; men det
gik nu som. forrige Gang, Kongen blev gjort opmærksom
paa, at den ældre Oversættelse var fuld af store Fejl og
Forseelser, og det paalagdes derfor kort efter Universi-
tetets Professorer at revidere, korrigere og overse den,
saa den kunde udkomme fejlfri. Det vilde Professorerne
meget nødig til; dels var det et ikke ringe Arbejde, der
blev dem paalagt, . dels var det forbandet med Fare, da
de var overbeviste om, at hvis de foretog Kettelser, vilde
der strags, især af de ulærde, blive opløftet Raab om,
at de var Kalvinist^r, en Ytring, der er betegnende
for Stemningen, som den var. Paa den anden Side ind-
rømmede de, det var en Skam, at ' den danske Bibel
vrimlede af Fejl; Ord og hele Sætninger var deri over-
sprungne ved en skødesløs Korrektur. Man besluttede
da at udsætte Sagens Afgørelse, til Kansler Kr. Friis
kom hjem fra Rejse, og ham bad de da om at udvirke,
at begge Rigers Biskopper alle skulde deltage i Arbej-
det, saa at Ansvaret ikke alene kom til at hvile paa
Professorernes Skuldre. Der var nemlig atter nylig vakt
et stærkt Røre i Tyskland, i Anledning af en Bibelover-
sættelse, som dér var udgivet og blev beskyldt for at
være kalviniserende. Man havde desuden der ude et
skarpt Øje med Universitetet i København, og selv Biskop
Winstrup gik ikke fri for Mistanke om Kryptokalvinisme.
Blandt denne forknytte Skare var Resen den eneste, der
havde Mod paa Arbejdet; han følte sig sikker for Be-
. skyldniogen om Kalvinisme. grov eller fin, og efter at
der var ført en Del Snak frem og tilbage i Fakultetet,

Vore danske Bibeloversættelser, (17. flundredaar). 49

endte det med, at han fik et Kongebrev der paalagde ham,
at anvende alle sine Kræfter paa at fuldføre Værket.
Det vil altsaa sige, at han paatog sig Arbejdet ganske
alene uden at forlange Biskoppers eller Professorers
Hjælp; men dog skulde han lade det gennemse af sine
Kolleger. Han havde vist allerede begyndt derpaa, da
han fattede en anden Plan, som han tik sin Velynder
Kongen til at bifalde, nemlig at levere en hel ny Over-
sættelse af Grundteksterne. Resen berettede derefter i
Konsistoriet om sin Avdiens hos Kongen, hvem han
havde forestillet, hvor store Mangler den ældre Over-
sættelse led af, og faaet sin Plan om en ny bifaldt, men
da han ved den Lejlighed havde berørt Fakultetets Frygt
for at blive mistænkt for Kalvinisme, havde Kongen sagt :
det har intet paa sig, og det var sikkert ogsaa Resens
Mening.

Nu tog da denne fat paa Arbejdet og allerede 1605
udkom det Ny Testamente, 1606 de fem Mosebøger og
1607 hele Bibelen. Baade hjemme og i Udlandet fandt
man, at han fortjente Ros for Værket; men Efterslæg-
ten har just ikke stadfæstet denne Dom. Vist var Grund-
sprogene fulgte langt nøjere end i Luthers og vor Over-
sættelse efter ham, men Sproget var, navnlig i de poetiske
og profetiske Skrifter, saa forpint og skruet efter Origi-
nalerne, med ét Ord saa udansk, at den menige Mand
tidt slet ikke forstod det og tabte Lysten til at læse,
hvad han stundum ingen Mening kunde finde i. Det
vovede dog ingen strags at sige den mægtige og myn-
dige Mand, paa en eneste Undtagelse nær, Orientalisten
Ivar Stub, der dristede sig til at fremsætte en Kritik,
men ogsaa dyrt maatte betale sin Dristighed. Resen
repræsenterede jo nemlig Tidens teologiske Smag, der
var godt paa Veje til at synke ned til Bogstav-Afguderi
med Bibelen, medens Omsorgen for Menighedens kriste-
Uge Tarv stod paa Lavmaal ikke langt over Middel-
alderens. Og dog blev dette Resenake Arbejde Kil-
deskriftet til vore Bibeloversættelser i de iølgende

Smaaskrifter tU^Oplysning for Kristne, IV, 2. 4

60 C. J. Brandt.

to-tre Hundredaar, om end ikke just i helt uændret
Skikkelse. «<»)

Med et enkelt lille Eksempel at oplyse det ejen-
dommelige ved den stive fiesenske Bibeloversættelse lader
sig ikke let gøre, saa naar her hidsættes hans Oversættelse
af 23de Davids-Salme, da er det mere for at vise, at
det er Resens Oversættelse, der med meget faa Æn-
dringer gentages i de følgende reviderede Udgaver af
Bibelen.

(Salme 23): „Herren er min Hyrde, mig skal ikke
fattes. Han skal lade mig ligge i skønne Græsgange,
han skal drive mig sagtelig til stilrindendes Vand« Han
vil omvende min Sjæl", vil drive mig paa Retfærdigheds
Stier for sit Navns Skyld. Naar jeg end skal vandre
i Dødsens Skugges Dal, vil jeg ikke frygte for ondt,
thi du est med mig, din Kæp og din Stav de skulle
trøste mig. Du skalt berede et Bord tor mig mod
mine Fjender, du salvede mit Hoved med Olien, min
Kalk er oven fuld. Godt og Miskundhed skulle dog
forfølge mig alle mine Lives Dage, og jeg skal blive i
Herrens Hus mange Dage. ^

2, Kristian IV^s KirkebibeL
(1633).
Én Snes Aar efter at Resens Oversættelse var kom-
men ud, føltes der Trang til en ny Udgave eller dog et
nyt Oplag af Bibelen, saa meget mere som der var É[ir-
ker i begge Riger, der endnu ikke var bleven forsynede
med de hellige Skrifter. Forlæggerne søgte Kongen om
Tilladelse til at besørge en saadan, og denne tilskrev
1629 Professorerne, for at æske deres Erklæring om,
hvilken af de to Oversættelser, den Resenske eller den
ældre i Kristian III's og Frederik II's Folioudgaver, der
helst skulde oplægges paa ny. De højlærde stemte for
dem begge: „Den ny for det hebraiske og originaliske
Sprogs Egenskabs Skyld, som derudi Ord fra Ord

Vore danske Bibeloversættelser. (17. Hundredaar). 51

næsten fortolkes, og af dennem, som studeret haver med
Nytte bruges; men den gammel Bibel, efterdi den følger
Lutheri tyske Version og som en Parafrasis de hebraiske
Sprogs Art og Egenskab udi Talen saa vel som Ordene,
den gemene Mand til stor Efterretning udlægger . . .
naar der nogen faa Steder, som Interpres ikke haver det
tyske Sprog ret agtet, bliver forandret. " Skulde der kun tryk-
kes én af dem, foretrak de den gamle for Folkets Skyld,
naar den modtog de anførte Eettelser. Den maatte helst
trykkes i Kvart med en ren og større Skrift end Resens,
hvori der var anvendt saa smaa Typer, at gamle Folk
havde ondt ved at læse dem, og endelig skulde den lige-
som denne forsynes med Versinddeling. Forslaget blev
billiget, men da der var rejst Mistanke mod de Rettel-
ser, der var gjorte i Frederik ll's Oplag, blev det befalet,
at det ældre (Kristian III's) skulde lægges til Grutid,
hvad der dog siden igen blev frafaldet og Frederik II's
brugt. Der gik nogle Aars Tid hen og Forlæggerne
synes at have trukket sig tilbage. Men da Professorerne
ikke dristede sig til at overtage Trykningen, blev det
bestemt, at Rigernes Kirker, ligesom ved Kristian III's,
skulde yde Forskud, som de dog fik Løfte om at faa
tilbagebetalt. Endelig i Sommeren 1631 toges der kraf-
tig fat paa Arbejdet, og i Marts 1633 var Værket slut-
tet. Denne Udgave er i et endnu større Folioformat
end de to ældre, og ligesom disse smykket med Billeder
og Kongens Portræt. Den har til Titel:

„Biblia, det er denr ganske hellige Skrift
paa Danske, igen overset og prentet efter vor aller-
naadigste Herre og Konges, Kong Kristian IV's Befa-
ling. Med Register, alle Dr. Luthers Fortaler, hans
Udlægning i Bredden og Viti Theodori Summarier. Cum
gratia et privilegio. København 1633."^^)

Oplagets Størrelse blev bestemt til 2000 og Prisen
til 7 Rdl., der dog siden blev nedsat til 6 og tilsidst til
4. Gennemsynet, hvorved der blev foretaget enkelte
Rettelser i Frederik II's Udgave, blev besørget af Biskop

4*

52 C. J. Brandt.

Resen, der ved Siden af forberedede en ny Udgave af
sin egen Oversættelse, og det siges, at han havde sluttet
ogsaa dette Arbejde inden sin Død 1638.

5. Den Svaningske Biheludgave.

(1647).

Resen fik til Efterfølger paa Sællands Bispestol en
Mand, der vel endnu bedre end han fyldte Pladsen ud
ved Kristian IV *s Side som Kirkens Primas og Kongens
fortrolige Ven og Raadgiver; det var den djærve Jesper
Brochmand. Han var kiin en lille Mand, ^^) men der
var Kraft i det lille Legeme, saa han ligesom N. Hem-
mingsen erhvervede sig evropæisk Berømmelse, navnlig^
ved sit teologiske „Systema", der gennem lange Tider
hævdede sin Plads som den lutherske Ortodoksis bedste
Dogmatik, og dertil vandt han ved sin Huspostille en
Navnkundighed, der baade i Danmark og Norge har
holdt sig lige til vore Dage. Skønt der intet berettea
om hans umiddelbare Deltagelse i Bibelarbejdet, var det
dog sikkert efter Biskoppens Raad, at det ved et Konge-
brev 1639 blev overdraget Professoren i Hebraisk, Hans
Svane eller Svaning, at besørge det reviderede Oplag af
Resens Oversættelse trykt; derved blev hans Navn knyt-
tet til denne Udgave af Bibelen, men det er jo iøvrigt ble-
ven mest bekendt ved hans nidkære Virksomhed for
Enevældens Indførelse, der skaffede ham Titel af Ærke-
biskop. Efter faa Aars Forløb, og med to Meliem-
mjBend (H. H. Resen og L. M. Scavenius), som hurtig
døde, blev han 1656 Jesper Brochmands Efterfølger paa
Sællands Bispestol. Hvor liden eller megen Del Profes-
sor H. Svane havde i dette Arbejde er ikke tilstrække-
lig oplyst; som Medhjælpere nævnes hans to Kolleger H. H*
Resen og P. Winstrup, senere Biskopper i Sælland og
Skaane. Det er ikke mange og mest stilistiske Rettelser^
der er foretagne, skønt der gik otte Aar, inden Værket
udkom, og der endda blev ført Klage over den ringe Grad

Vore danske Bibelovenættelser. (17. Hondredaar). 53

af Omhu, hvormed det var besørget, trods de gode Løfter,
som Titelen gav; den hed nemlig:

„Biblia paa Dansk, det er den ganske hellige
Skrifts Bøger, paa ny igennemsete med Flid efter den
ebraiske og grækiske Tekst, det meste muligt var, og
forbedrede med ny Summarier, fuldkommeligere Konkor-
danser, og korte Antegnelser udi Bredden anlangendes
de mørke Ord og Maader at tale med osv." Køben-
havn 1647.

Bogen blev trykt baade i Kvart og Oktav, i fire
Bind med Kongens Portræt, og udkom altsaa Aaret før
hans Død. Ligesom den første Udgave af Resens Over-
sættelse holdtes særlig brugbar for lærde Folk, saa-
ledes ogsaa denne ånden reviderede. Det ser man
af. at den fynske Biskop, Lavr. Jacobsen, paalagde
Præsterne, at de ved deres Prædikener skulde bruge
den gamle danske Oversættelse, som fandtes i Kri-
«tian iV's store Bibel. Han føjede til. at den Befa-
ling havde han faaet af Kansler Kristen Th. Sehested,
den Gang han skulde holde Ligtale over Kristian IV og
hans Søn Prins Kristian; „thi den ny Oversættelse, der
gengiver Grundteksten, var for dem, der ikke ganske for-
stod denne".**)

4. Frederik lIVs og 'Kristian V^s Flaner.

Samtiden var godt opmærksom paa, hvilket Fortrin
hver af de to Bibler, man havde, var i Besiddelse af,'
at den ene var mere nøjagtig, men paa sine Steder ufor-
staaelig, den anden let læsehg men mindre nøjagtig, og
det stod som et godt Maal, om det maatte lykkes at
forene begges Dyder og undgaa defes Lyder. Frederik
lll's Regering havde været saa optaget af Politiken,
saa de aandelige Interesser og da navnlig de kir-
kelige, traadte mere i Baggrunden. Der var først Kri-
gen med Sverig, hvor det en Stund truede med Rigets

54 C. J. Brandt.

Undergang, saa kom Regeringsforandringen 1660, hvor
man havde alle Hænder fulde . for at faa Forholdene ord-
nede efter den nye Forfatning, og endelig stadig den
trykkende Pengenød for at skaffe de Midler tilveje der skulde
bøde paa, hvad Krigen havde kostet, saa det er intet
Under, at der i Frederik IIPs Tid kun er lidt at melde
om hvad der blev gjort for at faa det, der dog stadig
blev talt 6m, en ny og bedre Bibeloversættelse. Da det
lakkede ad Enden med denne Konges Regering, bestemte
ha-n sig dog til at foretage et Skridti den Retning. Om det
skulde staa i Forbindelse med, at Ærkebiskop Svane,
som havde besørget den sidste Udgave, mod hvilken man
nu havde rejst en hel Del Anker, var død i Sommeren
1668, det kan vel ikke siges med Sikkerhed; men i alt
Fald udgik der strags i Begyndelsen af næste Aar til
Rigets Biskopper følgende Brev: „Eftersom vi naadigst
eré til Sinds, at lade en dansk Bibel paa ny til Trykken
forfærdige, saaledes at Versionen rigtig og akkurat efter
jontes og dog paa god Dansk vorder forfattet med notis
marginalibus, og hvis heller til saadant berømmeligt
Værks Fuldkommelighed behøves, saasom til sligt vidt-
løftigt Arbejde mangens fljælp fornøden gøres: er vores
Vilje og Befaling, at du en rigtig Fortegnelse og Desig-
nation med det allerførste i vort Kancelli indskikker,
hvem udi Stiftet, Præster, Skolebetjente eller andre lærde
Personer kunne findes dygtige og bekvemme til noget
tilbørligt herudi at præstere, om saa skete at bemeldte
Værk mellem dem skulde deles, at det des snarere til
Endelighed kunde befordres." Men Planen fandt ikke
synderlig Grenklang; i det mindste fortæller J. Birkerod
i sine Dagbøger, at Biskoppen i Odense, Dr. Niels Bang,
kort efter at han havde modtaget Kongebrevet, forsam-
lede Byens Præster paa Konsistoriet og foreholdt dem
den kongelige Befaling .angaaende det store opus hiblicumy
som skulde udarbejdes, for at prøve om nogen af dem
vilde være med til at indlade sig paa det Arbejde.
Svarene, der faldt, var ikke meget opmuntrende. En

Vore danske Bibeloversættelser. (17. Hundredaar). 65

sagde: „denne Bibel kommer aldrig ud"; en anden cite-
rede det berømte Horatsiske Vers: partn^riunt montes
(Bjærgene komme i Barnsnød); en tredje bemærkede, at
denne store Bibeloversættelse vilde vist komme til at
ligne den trojanske Krig, ;. fordi nogle mener^ at den
varede ti Aar, men det sandsynligste er, at den aldrig
fandt Sted". Kongens Plan kom dog slet ikke til
Udførelse, da han døde Åaret efter; derimod udkom den
gamle Kirkebibel paa ny i en Oktavudgave og fik Navnet:
Frederik III's Hus- og Rejsebibel, efter Udgaverne
1589 og 1633, og nye Oplag af denne blev flere Gange
trykte inden Hundredaarets Udløb. ^*)

Imidlertid blev Faderens Plan optaget af Sønnen.
Lovgiveren Kristian Vs Regeringstid bærer det Mærke,
atman.paaalle Omraader søgte at slaa fast, hvad der var
kommet frem i de forløbne Tider. Det var som UdvikUngen
nu var afsluttet; man ventede ikke, der vilde komme mere,
men fik saa travlt med at indbjærge Høsten. Dette
gælder nu særlig paa det kirkelige Omraade. Dér havde
de to kraftige Biskopper, Resen og Brochmand, i den
første Halvdel af Hundredaaret . hævdet og udviklet den
lutherske Ortodoksi, og særlig havde den sidstnævnte i
sit berømte „Systema" lagt alting til rette og saa at
sige anvist hvert sin Plads baade i Himlen og paa Jor-
den. Nu gjaldt det om, at den rene Lære kunde sætte
sit Præg paa Gudstjenesten og det kirkelige Liv, og det
blev besluttet, at udarbejde og forordne et nyt Kirke-
ritual, en ny Salmebog og en ny Bibeloversættelse. Det
første kom i Stand ved Biskop Hans Bagger, den næste
efter en Del Bryderi ved Biskop Th. Kingo, men den
tredje kom aldrig, skønt der blev taget stærke Tilløb
dertil. Faa Dage efter at „Danske Lov** var udstedt
1683, udgik nemlig et i Tidens Smag affattet, temmelig
pompøst Kongebrev til Biskop Bagger og det teologiske
Fakultet, der begynder saaledes: „Vi tilskikke eder her-
hos- indlagt vores allernaadigste Privilegium paa en ny
Bibel at lade trykke, som skal kaldes Christtani Quinti

56 C. J. Brandt.

Bibel, og er det vores allernaadigste Vilje og Befaling,
at I samme Værk strags for eder tager, og efter hos-
følgende Specimen i alle Maader saaledes indretter, at
Versionen, saa vidt mest muligt er, efter Grundteksten
nøje forfattes, dog at Meningen klarlig udsættes, og den
danske idiotismus tilbørlig iagttages.'' Den Omhu, hvor-
med det i Kongebrevet strags slaas fast, at den ny Bi-
bel skal hedde Christiani Quinti er i høj Grad beteg-
nende for den forfængelige Samtid. I øvrigt befales det,
at forklarende og udfyldende Ord, som kunde behøves,
skulde sættes med mindre Bogstaver, men ikke som hos
Resen i Parentes. Korte Summarier og Paralelsteder
skulde tilføjes, men Marginen holdes aldeles ren og fri
for noget Tryk. Arbejdet overdroges Biskoppen og de
teologiske Professorer, Krist. Nold, der havde vundet et
Navn som Orientalist og Jens Birkerod (den ældre). ^*)
Disse tre Mænd, som altsaa blev stillede i Spidsen for den
ny^ Oversættelse, henvendte sig nu til forskellige Lærde
omkring i Landet med Anmodning om at staa dem bi.
Biskop J. Birkerod i Aalborg skriver i sin Dagbog, at.
H. Bagger i et Brev havde underrettet Dr. Jakob Bir-
kerod i Odense om, at „Hs. kgl. Majestæt havde be-
haget at gøre Anordning til en ny dansk Bibel at
oplægge efter en Metode som hosføjede Specimen ud-
viser, hvilket i en Hast blev saaledes udkastet i Fakul-
tetet**, og opfordrede nu Brevets Modtager til at tage
Del i Arbejdet. „Kongen saa' gærne den første Del
noget snart til Ende", uden Tvivl ogsaa for at se, hvor
kønt Christiani Quinti vilde tage sig ud paa Titelbladet.
Jakob Birkerod gik ind paa Forslaget, saa vidt Sygdom
og Svaghed og „denne græsselige, uformodenlige Vinters
store Ulejlighed" ikke skulde hindre ham. — En lignende
Opfordring havde G. Se er up faaet, som den Gang var
Hører og senere blev Rektor ved Ribe Skole; han var
ligeledes villig, men hans Ønske gik rigtignok i den Ret-
ning at gøre vor Bibel endnu mere hebraisk end Resen
havde gjort den. — Et tredje Brev er bevaret,*^) hvori

Vore danske Bibeloversættelser. (17. Hundredaar). 57

Bagger anviser Præsterne Niels Olivarius i Ørslev og
Bjerre og hans Nabo Mat. Drachart i Egesløvmagle
hver sit Stykke — nogle Kapitler af Genesis og Josva
Bog — til at oversætte.

Arbejdet var saaledes kommen i Gang og én af
Lederne, Prof. J. Birkerod skriver Aaret efter til sin
Broder i Odense: „vi sætter Teksten først ud paa det
pureste og reneste Danske vi kunne, saa at Originalens
idiotismi observeres mest mulig er og ingen Ord gaas
forbi, som jo med et dansk bekvemt Ord udføres; og
sættes intet i Parentes uden det, som er endelig for-
nødent".

Udgaven skulde være i stor Kvart og rigt udstyret
men samtidig udkomme i Eolio. Titel- og Prøveblade
af denne blev trykte og er bevarede i Hjelmstjernes
Bogsamling. Baade med Hensyn til Tryk og Kobbere
skulde det blive et Pragtværk, som ikke hidtil havde haft
sin Mage her i Jjandet. Oversættelsen slutter sig nær-
mest til Kesens og Noterne i Folioudgaven optager de
to Tredjedele af Siden, med historiske, dogmatiske og
eksegetiske Oplysninger og Vink. Papiret tiLVærket var
allerede forskrevet fra Udlandet, Penge var indkrævede
af Kirkerne, 5 Rdl. af hver i tre Aar, imod at faa ét
Eksemplar i Folio med Noter og ét i Kvart uden Noter.
Kort sagt, alt syntes at være rede, paa nær Oversættel-
sen selv, men paa denne blev der ogsaa med Iver ar-
bejdet. Da faldt pludselig Værket sammen; Prof. Kr.
Nold, som skulde have været Hovedmanden, var allerede
død 1693, og tre Aar eifter fulgte Prof. Jens Birkerod
ham i Gray en. Nogle faa Aar efter ansaas Værket som
opgivet og de indkomne Penge anvendtes i andre Øje-
med; og saaledes kom hverken Frederik III's eller Kri-
stian V's Planer til Udførelse.

58 C. J. Brandt.

Følelses-Kristendom og Forstands-Kristendom

i det 18de Hundredaar.

Statskirkedømmet havde gennem det 17de Hundred-
aar arbejdet sig frem og naaede under Kristian V at
sætte Slutstenen paa sin Bygning;* men den lutherske
Ortodoksi, som havde skabt det og været med til at ud-
forme det, havde nu ogsaa udtømt sine Kræfter og naar
Lovgivnings-Arbejderne under den nævnte Konges Rege-
ring kan betragtes som Frugter, den havde afsat, saa mang-
lede der heller ikke . paa gule Blade og vissent Løv,
som tydede paa, at det var sent i Høst. Samtidig der-
med sporedes det saa dog tillige, at der var et nyt Tidsaf-
snit i Frembrud. Man var saa inderlig ked af det stive
Lærddomsvæsen, hvori det kristelige Liv truede med at
størkne, og den nye kraftige Bevægelse i Tyskland, der
sattes i Gaiig af Filip Spener og hans Disciple H.
Francke og Brødrene Schade, var en berettiget Protest
mod den døde Ortodoksi; den fandt derfor ogsaa Genklang
i vide Kredse baade i Nordtyskland og Skandinavien.
Ind til os naaede den først i Slutningen af Frederik IV's
Regering og gjorde sig først ret gældende under hans
Søn. Som Virkning fra den Kant maa det dog vel alle-
rede betragtes, at man 1714 fik oprettet et Missions-
kollegium; mén især Stiftelsen af Vajsenhuset 1727, som
en Efterligning af det berømte i Halle. Begge disse
kom til at spille en ikke ubetydelig Rolle i vor Bibel-
oversættelses Historie.

1, Missionskollegiet og Vajsenhuset

Efter de under de to forrige Konger strandede For-
søg paa at skaffe en ny Oversættelse, der kunde afhjælpe

Vore danske Bibeloversættelser. (18. Hundredaar). 59

de to gamles Mangler, laa Sagen hen nogle Aar, indtil
Universitets-Bogtrykker Lavrentsen 1708 tilbød at trykke
Bibelen først i Folio, derefter i Kvart og Oktav imod at
der skulde tilstaas ham 30 Aars Eneret. Kongen ind-
hentede det teologiske Fakultets Betænkning om dette
Andragende og i denne fraraadede Fakultetet bestemt
at tænke paa en ny Oversættelse, som baade vilde være
et møjsomt Arbejde og let blive udsat for at vække For-
argelse. Man anbefalede derfor at optrykke den Sva-
ningske Redaktion (ogsaa kaldt Kristian IV's Bibel) af
1647, hvilken Udgave var helt udsolgt. Med dette Paa-
læg fik Boghandleren sit Privilegium, dog kun paa 20
Aar, og saa skulde Professorerne i Teologi og Hebraisk
rense Teksten for de Trykfejl og Udeladelser, som deri
fandtes, samt forbedre dens Noter, Summarier og Para-
lelsteder.

Da dette Monopol standsede al anden Virksomhed
med at udgive bibelske Bøger, blev det derved i Ger-
ningen slaaet fast, at den Svaningske Oversættelse skulde
gælde for den normale, der herefter skulde bruges baade
i Kirken og Hjemmet. Men Lavrentsen misligholdt sin
Forpligtelse, og da Arbejdet gik i Langdrag, gled det
over i andre Hænder. Det 1714 oprettede Missionskol-
legium, der var bestemt til at virke i Hedninge-
Missionens Tjeneste, udvidede sin Virksomhed ogsaa i
Retning af en indre Mission, og alle Vegne fra fik det
da Klager over, at det var ikke muligt at skafife sig en
Bibel, da de gamle Oplag var for længe siden opbrugte,
og ingen ny Udgaver blev besørgede. Kollegiet ansøgte
da Regeringen om og fik dens Tilladelse til at lade hele
Bibelen eller Dele af den trykke, og nu begyndte der
en Konkurrence imellem dette og den nævnte Bogtryk-
ker, der sad inde med sit Privilegium, saa at der i Tids-
rummet 1717-28 udkom ikke færre end 6 Udgaver af
Bibelen; men begge Konkurrenter lagde den Svaningske
Oversættelse til Grund for deres Udgaver. Da Vajsen-
huset 1727. var bleven stiftet og underlagt Missionskol-

60 C. J. Brandt.

legiet, overførtes snart Bibeltrykningen paa det, derefter
sit tyske Mønster blev udrustet med et Bogtrykker-,
Bogbinder- og Boghandler-Privilegium, og fra 1728 ud-
sendte det da det ene Oplag efter det andet. Dets Ud-
gaver blev imidlertid ikke altid uanfægtede, og navnlig
blev der i den skarpe Strid mellem Ortodokserne og Pie-
tisterne draget frem, at Præsten Enevold Ewald, som
var Sjælen i Vajsenhusets Virksomhed, havde 1732 be-
sørget en Udgave i Lighed med den Halleske af Francke,
hvor der var tilføjet Parallelsteder. Ewald maatte selv
indrømme, at der i den var indløbet mange Pejl, fordi
han ikke havde slaaet Parallelstederne efter; men hans
Modstandere paastod tillige, at de ikke blot var unøj-
agtige, men at han igennem dem havde villet indsmugle
Pietisternes Yndlingstanker. Dette gav Anledning til,
at det blev overdraget det teologiske Fakultet at gen-
nemse og rette Udgaven og det saaledes rettede Oplag
udkom da 1736.

Imidlertid havde Kristian VI 1731 besteget sin
Faders Trone, og nu kom Pietismen til Hoffet og til
Højbords. General-Kirke-Inspektions-KoUegiet blev op-
rettet, og det varede ikke længe, inden dette henvendte
sin Opmærksomhed paa Bibeloversættelsen. 1739 blev
der nedsat en Kommission, bestaaende af de teologiske
Professorer H. Stenbuch, Markus Wøldike og J. Fr.
Reuss, den lærde Græker og Historiker Hans Gram og
Professoren i østerlandske Spr6g J. Ch. Kali. Det meget
udførlige Kongebrev foreskrev i det enkelte, hvorledes
Kommissionen skulde arbejde. Til Grund skulde lægges
den sidst rettede Udgave, som nærmere skulde gennem-
gaas og om fornødent ændres. Enhver af Medlemmerne
maatte til Hjælp tage en Præst, inden eller uden Byen,
som han havde Tillid til, og en „habil Studiosus", der
til Løn ble\ lovet snarlig Befordring ; derhos skulde
Præsten ved Vajsenhuset Enevold Ewald alle Tider over-
være Kommissionens Fællesmøder, af Hensyn til hans
„med den trykte Version hafte Arbejde og om den

Vore danske Bibeloversættelser. (18. Hundredaar). 61

Grund havende Videnskab". General-Kirkeinspektions-
Kollegiet skulde have Overtilsynet med Arbejdet, for
,,at faa vor danske Bibelversion bragt til den Fuldkom-
menhed, at den paa godt og forstaaeligt Dansk udtryk-
ker Grundtekstens rette Mening og emphasis. Der blev
givet Kommissionen tre Aar til at fuldføre Værket, og
Hensigten var da, at denne Udgave skulde avtoriseres
til eneste Brug i Kirken og Skolen. Men det gik ikke
efter Ønske; efter at de tre Aar var forløbne, udkom
„de fire Evangelier og Apostlenes Historie" og mere af
Kommissionens Arbejde oplevede Kristian VI ikke at se
fuldført. Først 1748 kom den øvrige Del af det Ny
Testamente, og 1752 de fem Mosebøger, men dermed
gik Værket ogsaa i Ståa. Kommissionen havde bestaaet
af altfor mange Medlemmer, og H. Gram klager i sine
private Breve tidt over dens Langsomhed og de smaa-
hge Disputer, hvormed de spildte Tiden, naar de kom
sammen. Hvad der blev udgivet som Prøve, vandt heller
ikke Bifald; man fandt, der var forandret for meget i
det gamle, uden at det dog kunde kaldes en ny Støb-
ning, hvad der skulde erstatte det, og man ansaa det
ligefrem for et Held, at Kristian VI var bleven kaldt
bort, førend han havde faaet den ny Redaktion slaaet
fast som den avtoriserede. Kommissionens Medlemmer
var efterhaanden døde bort, og dens Arbejde fik i?igen
Betydning, Man vedblev at optrykke Bibelen efter den
en Gang gængse Svaningske Redaktion med de lempe-
lige Ændringer, der sidst var foretagne og Trykningen
af Bibelen var allerede gleden over i Vajsenhusets Hæn-
der, inden det. 1740 fik den Eneret, det til den Dag i
Dag er i Besiddelse af.

Ved kgl. Resolution fik det udelukkende Ret til at
trykke danske Bibeler og Ny Testamenter med alle Slags
Skrifter og i alle Slags Formater „saa at ingen anden
maa understaa sig, enten selv at eftertrykke eller anden
Steds eftertrykte at indføre og faldholde".

Skønt den Svaningske Tekst, som Vajsenhuset lagde

62 C. J. Brandt.

til Grund for sine Oplag, egenlig aldrig var bleven av-
toriseret, fik den i Tidens Løb et officielt Præg; men
Forkærligheden for den gamle Oversættelse var ingen-
lunde uddød i Folket. Ikke alene i Sønderjylland men
ogsaa anden Steds holdt man trofast ved den, og lige-
som flere Udgaver efter Kirkebibelen tidligere var ud-
komne, bestemte Vajsenhusets Bestyrelse sig ogsaa til
at optrykke den. Anledningen var uden Tvivl den, at
en Købmand i Hobro L. Kr. Stistrup og hans Hustru
i deres Testamente 1749 havde bestemt en Sum til An-
skaffelse af Bibler, som skulde skænkes til Fattigfolk
og havde gjort den udtrykkelige Bestemmelse, at Mis-
sions-Kollegiet til dette Brug først skulde besørge en ny
Udgave af Kristian IVs Kirkebibel, der senere flere
Gange var optrykt som Kongernes Hus- og Rejse-Bibel,
„fordi, hedder det, den er tydeligst og forstaaeligst for
den gemene Mand, og af dem hidtil mest brugt"; siden
blev denne optrykt flere Gange og benyttes endnu til
en aarlig Uddeling fra Vajsenhuset. 2^)

8, Private Bibeloversættelser,

Ved Kristian VI's Død (1746) kom ikke alene en
ny Konge, men ogsaa en ny Tidsaand paa Tronen. Den
sprang vel ingenlunde som Atene fuldt rustet ud den
Gang, men havde lidt efter lidt arbejdet sig frem og
blev kun holdt tilbage, da Pietismen sad ved Roret.
Det var den Forstandsretning, som havde sin navnkun-
digste Repræsentant i Holberg, og siden i Pagt med
Vantroen, der hos os ligesom i Udlandet mere og mere
gjorde sig gældende, paa det teologiske Omraade af-
fødte Rationalismen. Det var denne Forstands-Kristen-
dom, der i Slutningen af det 18de og et Stykke ind i
19de Hundredaar gav Tonen an, selv om baade den
ældre Ortodoksi og den yngre Pietisme vedblev at have
sine Talsmænd, og hvad den sidste angaar, i Almuen

Vore danske Bibeloversættelser. (18. Hundredaar). 63

sin ikke ubetydelige Virkekreds. Den kølige Tidsaande
satte ogsaa sit Mærke paa Bibelarbejdet og Bibellæs-
ningen, som en yngre Forfatter (J. Møller) skriver: „I
Frederik V's Tid begyndte Indifferentismen at udbrede sig
i Danmark, Bibelen fandt færre Læsere, og imod Slut-
ningen af det 18de Aarhundrede ophørte næsten ganske
Yaj senhusets Udsalg af Bibler. Da Bibelselskabet op-
rettedes 1814, erfarede man paa Bogladen, at der i flere
Aar næppe var solgt en Snes Bibeler."

Da Vajsenhuset havde faaet sit Monopol paa at lade
Bibelen trykke, ophørte al Udgivelse af enkelte Bøger,
der tidligere havde været temmelig hyppig. Med Und-
tagelse af et Par Udgaver af Davids Salmer holdt man
sig til hele Bibler og Nytestamenter. Og med samme
Monopol afsluttedes Regeringens Omsorg for Bibelover-
sættelsens Forbedring, der med større eller mindre Varme
under de foregaaende Konger havde lagt sig for Dagen.
Alle Forsøg i den Retning blev overladt private Bestræ-
belser, og det fattedes da heller ikke paa saadanne i
Slutningen af Hundredaaret. De mærkeligste bliver hver
paa sin Vis Bastholms og Høegh-Guldbergs Over*
sættelser af det Ny Testamente.

En Forgænger, kan man gæme sige, havde de haft
i Nik. Edinger Balle, der 1772, efter i flere Aar at
have studeret i Udlandet, blev kaldet til Universitetet
som teologisk Professor og udgav som saadan til Brug
ved sine Forelæsninger 1777 en Oversættelse af Pavli
Breve til Gaiater, Efeser og Filipenser-Menighederne, der
syv Aar senere udkom forøget med Kolossenser og
Tessaloniker-Brevene, under Titel „Pavli mindre Breve";
og hvad der her næsten har større Betydning, var, at
han udgav sine Bibellæsninger over Mattæos Evangelium
og Apostlenes Gerninger, hvor han vel lægger Vajsen-
husets reviderede Oversættelse til Grund, men i de For-
klaringer, han føjer til, giver ypperlige Anvisninger til
en bedre, der paa én Gang vidner om grundigt Kend-

^ c. J. Brandt

skab til de gamle Sprog og et godt Øre for Modersmaa-
lets Eenhed og Velklang.

Kristian Bastholm, hvem Grundtvig i sin lille
Verdenskrønike af 1812 kaldte én af „Øernes Fuldmæg-
tige", blev Tidens kirkelige Mærkesmand i Slutningen af
det 18de Hundredaar, Han var det klareste Udtryk for
Tidens Smag i denne Retning og fik som frugtbar Skri-
bent og gejstlig Taler stor Indflydelse paa at danne
denne Smag. Hans Formaal var at forsvare Kristendom-
men, men han vilde gøre sig dette Forsvar muligt ved
at fjærne alt det, der kunde støde den dannede og op-
lyste Samtid, saa hvad der blev tilbage, var rigtignok en
temmelig tør Moral og det er meget betegnende sagt om
ham, at han begyndte med en Lovtale over Messias, men
endte med en Anbefaling af den stoiske Visdom. Inden-
for hans omfattende Skribent- Virksomhed faldt da ogsaa
en Oversættelse af det Ny Testamente (1780) og et Ud-
valg af dét Gamle Testamentes Skrifter (1792). Begge
er rigelig forsynede med forklarende Anmærkninger, der
med overflødig Tydelighed viser hans og den dannede
. Samtids religiøse Standpunkt. Allerede Tilskriften i
det Ny Testamente „Til Kongen" er karakteristisk. Den
er stilet til den sløve, man maa vel sige vanvittige,
Kristian VII, og til ham skriver hans Konfessionarius:
„Stormægtigste, allernaadigste Arve-Herre og Konge.
Det er Deres Majestæt, som Forsynet satte til at være
ikke alene Statens men Religionens Beskytter; det er
under Deres Majestæts aarvaagne Varetægt, at begge
Dele opholdes og blomstre" osv. Da Religionen er Sta-
tens sikreste Grundvold, og det Ny Testamentes Bøger
igen er Religionens Grundvold, saa maa der skaffes en
forstaaelig Oversættelse af disse, og det er nu dette For-
fatteren vil bestræbe sig for, ved at levere en selvstæn-
dig Oversåettelse, uafhængig af alle tidligere danske og
fremmede." Det var altsaa Kr. Bastholm, der nu vilde
lægge den solide Grundvold, hvorpaa Religion og Stat
hvilede. Saadan Tale stødte ikke Samtiden, men man

Vore danske Bi])elover8ættel8er. (18. Hundrédaar). $5

kan forstaa den Forfærdelse, hvori Grundtvig vaagnede
op, da han fik Øje paa, hvilket Uføre den gængse Skrift-
teologi havde ført Tidens Tankegang ud i; og nu fristes
vi til at sige, det var ikke alene Kongen, der var van-
vittig, men hele Folket var det, eller i alt Fald dets
Ordførere.

Bastholm var jo en lærd Mand og hans Oversæt-
telse kan vel i adskillige Enkeltheder have sine Fortrin
for den gængse, hvorhos de fortløbende Anmærkninger
give flere gode, historiske Oplysninger, men om det end
ikke er Forfatteréns bevidste Hensigt, saa gaar det for
en stor Del ud paa at udvande og afmatte Teksteps
Mening. Næsten endnu mere karakteristiske er de „Ud-
valgte Stykker af det Gamle Testamente, oversatte
efter Grundsproget og oplyste med Anmærkninger", som
„ Dr. i Teologien, Hs. kgl. Majestæts Konfessionarius og første
Hofprædikant" tolv Aar efter lod følge. De indledes
med en udførlig Tilskrift til Læserne, der begynder:
„Nærværende Skrift viser, at jeg er ikke af deres Mening,
hvilke anse det GL Testamentes Bøger for overflødige
og unyttige for Kristne. Jeg vil gærne tilstaa, at den
kristne Religion tabte intet af sin guddommelige Anseelse,
intet af den Kraft, hvormed den virker til Forstandens
Oplysning, Viljens Forbedrelse og Hjærtets Roliggørelse,
om vi end ikke havde én eneste af Jødernes hellige
Bøger." Derefter fremhæves forskellige Grunde, hvor-
for disse dog ikke er helt overflødige, men kan være til
adskillig Gavn for <Je Kristne; dog er de ikke alle lige
vigtige og Forfatteren tror, at gøre kristne Læsere en
ikke ganske ubetydelig Tjeneste, ved at have udvalgt de
Steder, der har en frugtbar Indflydelse paa Forstanden
og Hjærtet. I Mosebøgerne og de øvrige historiske fin-
der han kun lidet, der kan være af Betydning for de
Kristne; det samme gælder om det „høje, gejstlige Digt"
Jobs Bog. Davids Salmer er vel helt igennem en for-
træffelig Samling, men de kan dog ikke alle synges med
Opbyggelse af Kristne og Forfatteren gør derfor et lille

Smaaskrifter til Oplysning for Kristne IV, 2. 5

66 C. J. Brandt.

Udvalg, med Undskyldning for, hvad der muligvis kunde
støde deri. I de profetiske Bøger angaar det meste alene
Jøderne, men han hævder dog, at der findes Messianske
Spaadomme, som har Betydning foros, og navnlig atten,
„flere kan jeg ikke finde**. Kan andre bevise, der er
flere, vil han med Fornøjelse antage dem, og kan nogen
vise, at der blandt de atten er uægte, vil han „med
samme Fornøjelse udslette dem" i en ny Udgave af sit
Værk. Af Salomons Skrifter har han forbigaaet Høj-
sangen, men optaget Ordsprogene og Prædikeren fuld-
stændig, saa de udgør en Tredjedel af hele Bogen,
fordi de er „helt igennem moralske af deres Indhold og
vigtige ikke mindre for Kristne end for Jøder". Den an-
tydede 2den Udgave blev der imidlertid ikke Brug for.
Bastholms Skrifter fandt vel altid en vid Læserkreds i
den dannede Samtid, men dennes Trang til at bruge vore
hellige Skrifter, var ikke stor, og hvem der følte den, følte
sig ikke tilfredsstillet ved hans Oversættelse.

Af en helt anden Betydning var Ove Høegh G-uld-
bergs Arbejde. Han var selv en troende Kristen, og naar
han stundum talte Tidens Tungemaal, (f. E. i Fortalen
til den „aabenbarede Teologi" : „jeg har søgt at vise den
yndige Overensstemmelse mellem Fornuft og Skrift'')
da betød en saadan Talemaade i hans saa vel som i
Balles Mund, hvor den ogsaa kan forekomme, ikke det
samme som i Bastholms eller deres, der tænkte som han ;
thi naar det kom til Stykket, vilde de første dog have,
at Fornuften skulde bøje sig under Troens Lydighed,
medens de sidste egenlig ikke undte Troen mere end
det afgnavede Ben, som Fornuften tilkastede den. G-uld-
bergs Oversættelse af det Ny Testamente var et modent
Arbejde, hvorpaa han havde anvendt en Menneskealder,
og da han var udtraadt af Statsstyreisen, fik han i Aar-
hus Lejlighed til at lægge sidste Haand paa Værket,
saa at det, efter at han i de tre sidste Aar aUne havde
rettet og filet paa Sproget, kunde udkomme 1794. Han
var nemlig ikke alene en lærd Teolog, der var godt

Vore danske Bibeloversættelser. (19. Bundredaar). 67

hjemme i Grundsproget og gjorde sig den største Flid
for at faa de græske Ord og Vendinger rettelig udtrykte,
men det laa ham ikke mindre paa Hjærte, at Moders-
maalet kom til sin Ret, saa det ikke slavisk fulgte det
fremmede, men paa sin ejendommelige Maade gengav
Meningen. Frugten af denne nidkære Flid er da ogsaa
bleven, at skønt Guldbergs Oversættelse af det Ny Te-
stamente, efter 100 Aars Forløb, ikke kan tilfredsstille
alle vore Krav, saa har den beholdt sin store Værdi og
vil til alle Tider i det enkelte kunne yde samvittigheds-
fulde Oversættere en god Vejledning.

V
Vækkelsen og Fornyeisen

i det 19de Hundredaar.

Det var kendeligt, at ved Overgangen til det 19de
Hundredaar var Vurderingen af vore hellige Skrifter
sunket til et meget lavt Standpunkt Den umiddelbare
Aarsag hertil var nu vel ikke just den Maade, hvorpaa
Rationalisterne omtalte og behandlede dem, da denne
snarere var Virkning end Aarsag; men den tjente dog
mere til at sænke' end til at løfte denne Vurdering. Den
smidige Bastholm var en god Repræsentant for den ratio-
nalistiske Brug af Skriften; men ved hans Side i samme
Lejr stod jo mere alvorlige Mænd, som f. E. den senere
Stiftsprovst H. G. Clausen, og den Del, de kunde bruge
af Bibelen, satte de ogsaa Pris paa. Men udenfor denne
snævrere teologiske Kreds havde i Forbindelse med den
store Omvæltning i Tidens Tankegang, som kom til Ud-
brud i den franske Revolution, Vantroen rejst en Storm
imod al Kristendom, og udsendt en Strøm af Had og
Forhaanelse imod de Kristnes hellige Skrifter, som
Grundtvig sang ved F. V. Reinhards Grav:

5*

68 G. J. Brandt.

To Hundredaar hinanden jog,
og daglig blev det værre;
de Bibelfjenders Tal tiltog
og Vennerne blev færre.

Imidlertid havde Revolutionens Rædselsgerninger
og de paafølgende blodige Krigsaar rystet mange op af
den sløve Ligegyldighed, og man begyndte at se sig om
efter Midler for at raade Bod paa de Dlykker, som man
følte, nærmest var udsprungne af Tidens Vantro og For-
nægtelse af alt aandeligt. Ligesom denne havde samlet
sig i fnysende Had og Spot mod Bibelen, er det ret be-
tegnende, at de, der vilde raade Bod paa Skaden. ogsaa
henvendte deres Opmærksomhed paa den, for at søge det
rette Lægemiddel, idet de stolede paa, at jo mere ud-
bredte og bekendte vore hellige Skrifter blev, des bedre
Bolværk vilde de danne imod Vantroens frembrydende
Strøm.

Det var i England, man i Begyndelsen af Hun-
dredaaret fattede den Tanke at stifte et Selskab, der
satte sig til Opgave at udbrede de hellige Skrifter, og
dette saakaldte Bibelselskab fandt hurtig Genklang og
havde i 10 Aar været i fuld Virksomhed trindt om paa
Fastlandet, inden det naaede her til os.

1. Bibelselskabet og Bevisionen af det iVy Testamente,

(1814—19).
Den der gav Stødet til, at der ogsaa blev oprettet
et dansk Bibelselskab, var en engelsk Præst Henderson,
der opholdt sig et Par Aar i København for at besørge
en islandsk Bibel, og hans Iver vandt Genklang hos for-
maaendeMænd; der udgik en Indbydelse til Københavns
Borgere underskreven af Biskop Munter og flere ansete
Mænd, hvoriblandt de teologiske Professorer og Præsten
J. P. Mynster, og i Foraaret 1814 blev Selskabet stiftet
og fik kongelig Stadfæstelse. Det blev strags vedtaget som
ufravigelig Regel, at Selskabet kun skulde uddele den

Vore danske Bibeloversættelser. (19. Hundredaar). 69

gængse Bibeloversættelse uden alle Anmærkninger eller
Forklaringer, for ikke at vække ^plid. Men nu rejste det
Spørgsmaal sig snart, om der dog ikke først maatte sørges for
en bedre Oversættelse, og man foreløbig maatte nøjesmed at
give et Udtog af det GI. Testamente. Hvad det første Punkt
angik, udvirkede man en Kommission nedsat, der fik
kgl. Bemyndigelse til at gennemse og foretage fornødne
Rettelser i den sædvanlige Tekst, hvor der fandtes aaben-
bare Fejl. Kommissionen kom til at bestaa af Biskop-
pen, den lærde Kirkehistoriker Fr. Munter, Gehejme-
arkivaren, Islænderen Thorkelin, de tre teologiske Pro-
fessorer, Peter Erasmus Muller, Mtinters Eftermand paa
Bispestolen, Filologen Børge Thorlacius, der nogle Aar
var optaget i det teologiske Fakultet, og den frugtbare
kirkehistoriske Forfatter Jens Møller, samt den berømte
Arkæolog P.O. Brøndsted, og den opgaaende Stjærne,
Præsten fra Spjellerup, Jakob Peter Mynster, der kort
i Forvejen var kaldt ind til København som Kapellan
ved Frue Kirke, men allerede indtog en anselig Stilling,
ligesom han ogsaa fik en overvejende Indflydelse paa
Revisionen af det Ny Testamente. Arbejdet blev fuld-
ført 1819 og approberet, saa fra nu af optoges denne
reviderede Oversættelse i Vajsenhusets Udgaver af Bi-
belen.

Det havde været Tanken, at det GI. Testamente
skulde underkastes et lignende Gennemsyn, men da dette
stødte paa for mange Vanskeligheder, blev Planen op-
givet, og det blev overladt private Mænds Arbejde.
Præsten i Købeløv, Dr. teol. Rasmus Møller, Digte-
ren Povl Møllers Fader, hidtil bekendt som en lærd og
smagfuld Oversætter af latinske Klassikere, og Professor
Jens Møller søgte i Forening at raade Bod paa det
Savn, der føltes ved den gængse Oversættelse af det GL
Testamente, og som gjorde, at dets Læsning næsten var
umulig iot Lægfolk. De udgav da det GI. Testamentes
poetiske og profetiske Skrifter, hvoraf de første (Jobs
Bog og Davids Salmer) blev besørgede af J. Møller,

70 C. J. Brandt.

(1828), Og de sidste af R. Møller (1829). De havde lagt
de Wette's Udgave af den hele tyske Bibel til Grund,
og man fandt, at om det end ikke var noget særdeles
udmærket Arbejde, saa var det dog brugbart, især for
Præster, men uden for deres Kreds fandt det vist heller
ikke megen Udbredelse.

8, Lindbergs Bibeloversættelse.
(1836.)
Større Opmærksomhed vakte det, da Mag. J. Kr.
Lindberg ved Reformationens Jubelaar 1836 anmeldte
og Aaret efter begyndte at udgive en ny Oversættelse
af hele Bibelen. Dette Foretagende hilstes med oprigtig
Glæde af hans Vennekreds, men denne var just ikke
meget stor. Lindberg havde fra ung af særlig lagt sig
efter de orientalske Sprog og vundet saa godt et Navn
paa dette Omraade, at ingen tvivlede om, han maatte
være Professor-Æmnet, naar Pladsen blev ledig ved Uni-
versitetet, men 1825 brød Kirkekampen løs, og da den
unge Adjunkt ved Metropolitanskolen med sin skarpe
Pen og sin sønderlemmende Kritik saa afgjort stillede
sig paa Grundtvigs Side, blev han en Umulighed
som kgl. Embedsmand. Som Privatmand fortsatte han
sin literære Polemik og sad i en stor Virksomhed som
trofast Ven og Vejleder for „de opvakte" trindt omkring
i Landet, der paa adskillige Steder var Genstand for
Embedsstandens Forfølgelse. Men derfor glemte Lind-
berg ikke sit Yndlingsstudium eller de Sidegrene, som
kunde knyttes dertil, og den modne Frugt af hans Flid
blev Oversættelsen af det Gamle Testamente. Det var
hans Plan at udgive hele Bibelen med udførlige Anmærk-
ninger og Oplysninger, og der er ingen Tvivl om, at det
rige Lærddomsfond, der stod til hans Raadighed, vilde
have givet disse en ganske særdeles Betydning. Saa
vidt naaede han imidlertid ikke. Det Gamle Testamente
fik han fuldført (1837 — 1853) og senere fulgte ogsaa det

Vore danske Bibeloversættelser. (19. Hundredaar). 71

Ny (1856), men paa en Tid, da hans Kræfter begyndte
at svækkes. Anmærkningerne og Oplysningerne udeblev
desto værre.

Denne Oversættelse, som var tilegnet „Herrens nid-
kære Tjener Nik. Fred. Sev. Grundtvig, Ordets frivillige
Forkynder, A andens Ypperstepræst i Norden, og med
ham alle mine Trosbrødre af den danske Tunge", ttev
modtaget med Tak i de kristelige Kredse, der ikke var
bange for Lindbergs Navn, saa at Sønnen, Niels Lind-
berg, allerede 1866 maatte besørge en ny Udgave. Efter-
haanden vandt denne Oversættelse ogsaa større og større
Anerkendelse i videre Kredse, og en lærd Orientalist udtalte
(1858) „at dette Værk vel lader en Del i Nøjagtighed tilbage
at ønske, men at det dog, hvad Stilens Kraft og Livlig-
hed angaar, er for Øjeblikket den bedste danske Bibel-
oversættelse, der vistnok vil bidrage meget til den hellige
Skrifts Udbredelse som Folkebog, og i al Fald fortjener
at lægges til Grund og i mange Henseender tages til
Mønster for en mulig tilkommende Oversættelse*'.^^)

Men Lindbergs Pen var kommen altfor stærkt paa
Kant med, hvad der var gængse og gældende i Stats-
kirken og den literære Verden, til at den ikke skulde
ægge Kritiken, og denne havde heller ikke vanskeligt
ved at finde forskellige Særheder i Stilen, som den
kunde kaste sig over, f. E. den berømte „Rødgrød", for
hvilken Esav solgte sin Førstefødselsret. Men man følte
ogsaa Trang til med mere positive Skridt at svække den
ny Oversættelses Betydning. Den livlige Biskop, Nik.
Faber, i Odense foreslog saaledes Regeringen at lade
foranstalte en ny Oversættelse af det Gamle Testamente,
der skulde udgaa fra hele den danske Gejstlighed, saa-
ledes at det blev delt i visse Afsnit, og hvert Stifts
Præsteskab fik sin Del at bearbejde. Forslaget var no-
get vindigt, og blev da ogsaa til Vind. Ligeledes stod
det vist ogsaa i umiddelbar Forbindelse med at Lind-
berg bebudede sin Oversættelse, da det teologiske
Fakultet indgav et Andragende til Regeringen, hvori

72 C. J. Brandt.

Hohlenberg og Engelstoft tilbød at besørge en Fevideret
Oversættelse af det Gamle Testamente, og 1837 blev der
ogsaa i det Øjemed nedsat en Kommission, som bestod af
Biskop Mynster og de fire teologiske Professorer, foruden
de to ovennævnte, tillige H. N. Clausen og C. E. Scharling.

3, Officielle og private Bidrag til en ny
Bibeloversættelse,

Den nedsatte Kommissions Virksomhed indskrænkede
sig til efter 8 Aars Forløb (1B45) at udgive „Prøver af
en ny dansk Oversættelse af det Ganile Testamente",
som indeholdt de første 14 Kapitler af Jobs Bog, et
Udvalg (27) af Davids Salmer og Profeten Amos over-
satte af Hohlenberg, Profeterne Joel, Mika og Haggai
af Engelstoft, og Visdommens Bog oversat af Scharling.

Samme Aar begyndte et privat Foretagende, der
gik raskere fra Ha anden end baade Lindbergs og Rege-
rings-Kommissionens, saa i Løbet af to Aar forelaa hele
Bibelen i ny Oversættelse. En jødisk Forlægger havde
nemlig opfordret Dn Chr. Kaikar til at besørge en
Pragtbibel, der skulde smykkes med Billeder. Denne
gik ind paa Forslaget og valgte til Medarbejdere: Præ-
sten Fr. Helveg, der oversatte det GI. Testamentes
historiske Bøger fra Dommerne, Salmerne, de 12 mindre
Profeter, Pavli Breve og Johannes' Aabenbaring; Pro-
fessor C. Hermansen, der oversatte de to Profeter Esekiel
og Daniel, og Kand. C. Levinsen, senere Præst ved
Trinitatis Kirke, som oversatte de fire Evangelier, Apost-
lemes Gerninger og Johannes' Breve. Resten besørgede
Udgiveren selv, og som sagt i Løbet af et* Par Aar var
Pragtbibelen færdig; men denne ny Oversættelse fandt
ikke megen Paaskønnelse og er gaaet temmelig sporløst
forbi. 29)

Regerings-Kommissionen hørte man intet videre til,
og da Bibelselskabet fandt, det trak i Langdrag med at

Vore duiske Bibeloversættelaer, (19. Hundredaar). 73

faa en ny Bibeloversættelae, foreslog det Kultusministe-
riet, at overdrage Arbejdet til en enkelt Mand, Professor
Hermansen, der som Prøve skulde udgive Salmerne
og Esaias. Ministeriet gik ind paa Forslaget og ophæ-
vede Regerings-Kommissionen 1850. De paatænkte Prø-
ver udkom ogsaa, Salmerne 1862 og Esaias 1865. Men
førend den sidste saa^ Lyset, havde en anden Orientalist
givet Prøver af det GI. Testamentes poetiske og profe-
tiske Skrifter.

Da det Monradske Ministerium 1864 var bleven op-
løst, fik dets Chef atter den lange Dag til Raadighed og
ved at gennemgaa sine Papirer, stødte han paa en Over-
sættelse af de første 100 Salmer, som han havde udar-
bejdet for 13-14 Aar siden i Nykøbing Bispegaard.
Dette Arbejde interesserede ham, og uden egenlig at
have besluttet det, sad han midt inde i den Oversættelse,
hvis Offentliggørelse begyndte med Profeten Esaias. Saa-
ledes beretter D. G. Monrad selv i Forordet til denne
Bog, og nævner derhos med Tak blandt tidligere Over-
sættelser „Biskop R. Møllers værdifulde Arbejde, samt
Lindbergs, der har vundet saa almindelig Anerkendelse",
og endelig Hermansens ny Oversættelse, hvoraf han havde
haft Korrektur- Arkene til Afbenyttelse. Inden Aarets
Slutning fulgte Job og Salmerne, men Forfatterens Haab
om, i det mindste at faa det GI. Testamentes poetiske
og profetiske Skrifter færdige, blev ikke opfyldt, da han
kort efter forlod sit Fædreland og ved sin Hjemkomst
savnede Lejlighed eller Lyst til at offentliggøre Fort-
sættelsen, der synes at have ligget færdig. Værket er
i alle Maader smukt udstyret og efter kyndiges Dom en
nøjagtig og smagfuld Oversættelse, der gengiver saa vel
Profeten som de to poetiske Skrifter i bunden Stil, d,
V. s. i rytmisk Recitativ, der kan tiltale et æstetisk dan-
net Øre, men uden Tvivl gør Bogen mindre skikket til op-
byggelig Læsning for jævne Lægfolk.

Den paatænkte Revision af det GI. Testamente blev
fortsat ved, at Arbejdet overdroges til Lic. C. Rothe

74 C. J. Brandt.

Og Dr. Kaikar, under Tilsyn af Biskop Martensen og
Professor Hermansen, og under de to nidkære og ihær-
dige Mænds Hænder skred det saa godt frem, at Revi-
sionen var fuldført 1871, og Vajsenhuset kunde fra den
Tid i sine Udgaver optage ogsaa det GL Testamente i
revideret Skikkelse. Om det Ny Testamente blev der
ikke Tale, da man fandt Revisionen fra 1819 tilfreds-
stillende, og Biskop Mynsters ansete Navn bidrog vel sit
til, at man her foreløbig ikke kunde tænke sig nogen
Forbedring.

Det var imidlertid dog ikke alle, der var tilfredse
med denne Revision, og der fremkom ikke sjælden ny
Anker over de Fejl og Unøjagtigheder, der findes i den.
Dette har ført til, at der atter sidder en Kommission,
under Biskop Fogs Forsæde, bestaaende af Stiftsprovst
Rothe, to teologiske Professorer P. Madsen og Sthyr,
senere Biskop, samt Filologen Professor J. L. Ussing,
som har faaet den Opgave at underkaste ogsaa det Ny
Testamente et omhyggeligt Gennemsyn.

Dr. Skat Rørdam har ikke villet oppebie Udbyt-
tet af Kommissionens Arbejde, men har foretrukket at
gaa sin egen Vej. Paa denne har han begyndt og næsten
fuldført sin Oversættelse af det Ny Testamente efter
Grundteksten, ledsaget af korte og klare Anmærkninger
til at oplyse samme, og der er sikkert mange, der glæde
sig til at se dette Værk fuldført.

Naar man har gennemgaaet vor Bibeloversættelses
Historie og lagt Mærke til de Bestræbelser, der til de
forskellige Tider har gjort sig gældende og som i det
mindste var dem, den enkelte Tidsalder særlig lagde Vind
paa, da ser man, at der kendelig har været tre Hoved-
formaal oppe, som har præget de forskellige Tider og
deres Tankegang. Først var det Oversætterne om at
gøre, fremfor alt, at Lægfolket ret skulde kunne forstaa

Vore danske Bibeloversættelser. (19. Hundredaar). 75^

Og drage Nytte af, hvad de hellige Skribenter havde sagt
paa de gamle, os fjærntliggende Sprog; derefter gjorde
Oversætterne sig særlig Flid for at gengive disse Sprogs
Ord og Vendinger saa nær som muligt, selv om de løb
Fare for at voldføre Modersmaalet og lade det blive dun-
kelt, stundum uforstaaeligt for Menigmand ; endelig kom
en Tid, hvor det syntes at være bleven Hovedbestræbel-
sen at faa de hellige Skrifter udbredte i det størst mu-
lige Antal Eksemplarer, enten saa Oversættelsen var god
eller daariig, læselig eller ulæselig. Denne Tid ligger
tæt op til vor og er ikke endnu afsluttet, men dog maa det
siges til dennes Ros, at de to første Formaal er med Styrke
vaagnet op, og med de i Sammenligning med Fortiden
rigere Midler der nu staa de Skriftlærde til Raadighed,
er der gjort værdifulde Forsøg paa at forene dem begge,
baade at give en tro Oversættelse af Grundteksterne, og
at give dem paa en Maade, der lader Modersmaalet
komme til sin Ret, saa det beholder sit hjemlige Tonefald.

Anmærkninger.

1) (S. 4) A. fluitfeld, Folioudg., Il, S. 1646.

2) (S. 4) Kr. Pedersens Danske Skrifter I, S. XIII.

3) (S. 5) Købh. Videnskab. Selskab. Skrifter II, S. 1-22; jf. Ny
danske Magasin IV, S. 317.

4) (S. 6) C. Molbech, Den ældste danske Bibeloversættelse^
1828, S. 573.

5) (S. 7) Kirkeaarets Søndags- Evangelier med Udlæggelse (i 0»
J. Brandt, Dansk Klosterlæsning fra Middelalderen I) S. 67.

6) (S. 8) sra. Bog, Forordet, S. IV ff.; jf. GI. dansk Læsebog,
S. 112 ff.

7) (S. 9) Karen Ludvigsdatter Rosenkrans's Tidebog (i Lunda
Univ. Bibliotek.)

8) (S. 10) Kr. Pedersen, Danske Skrifter II, S. 306.

9) (S. 11) sm. Bog I, S. 22 og S. 51.

10) (S. 15) P. Eliæ, Danske Skrifter I, S. 90.

11) (S. 18) O. Henderson, A dissertation on H. Mikkelsen'a
translation of the N. T. 1813; G. Molbech, De danske Bi-
beloversættelser fra det 16de Aarhundrede, 1840; Allen, De
rebus Christiani II exsulis commentatio I, 1844, samt „Brev©
og Aktstykker til Oplysning af Kristiern II og Frederik l's
Historie".

12) (S. 21) C. Molbech, De danske Bibeloversættelser fra 16de
Aarhundrede. S. 54 ff.

13) (S. 24) Kr. Pedersen, Danske Skrifter III, og O. J.
Brandt, Om Lundekanniken Kr. Pedersen og hans Skrifter^
1882, S. 188 ff.; jf. G. Molbech, De danske Bibeloversæt-
telser i 16de Aarh., 1840, S, 41 ff.

14) (S. 27) Kr. Pedersen, Danske Skrifter IV og O. J. Brandt,
Om Lundekanniken Ghr. Pedersen og hans Skrifter, S. 211,.
ff.; jf. C. Molbech, De danske Bibeloversættelser i 16de
Aarh., S. 59, ff.

15) (S. 30) M. "Wøldike: I Købh. Vidensk. Selsk. Skrifter I,
1745, S. 12 ff., G. Molbech, Danske Bibeloversættelser i 16de

. Aarb., S. 63 ff.

16) (S. 31) Ny kirkebist. Samlinger VI, S. 438.

17) (S. 32) C. Molbech, Danske Bibeloversættelser i 16de Aarb.,
S. 70.

18) (S. 36) C. J. Brandt, Om Lundekanniken Kr. Pedersen og
hans Skrifter, 1882, S. 324, ff., hvor flere Prøver til Sammen-
ligning er anførte; jf. C. Molbech, De danske Bibeloversæt-
telser i 16de Aarb. 1840, S. 71 ff.

19) (S. 44) Hol g. Kør dam, Københ. Universitets Hist. 1537—
1631, II S. 240 ff.; og Ny kirkebist. Saml., I, S. 202 ff, hvor
Aktstykkerne udførlig meddeles.

50) i^S. 50) P. W. Becker, De J. P. Kesenfi versione danica S.
S. 1831; C. T. Engelstoft, Nyt teol. Tidsskrift VII og A.
F. Mehren smsts IX, jf. H. Kørdam, Ny kirkebist. Saml.
VI og Universitetets Hist. III.

51) (S. 51) H. Rørdam, Ny kirkebist. Saml. VI, S. 417, ff.

22) (S. 52) Johan Monrads Selvbiografi udg. af Birket- Smidt
1888, S. 29.

23) (S. 53) Ny kirkebist. Saml. VI, S. 424, ff.

24) (S. 55) L. Helveg: Danmarks Kirkebist. efter Reform. I, (2.
Udg.) S. 470 ff.; jf. Birkerods Dagbøger, udg. af C. Mol-
bech, S. 122.

26) (S. 55) Jens Møller, Nyt teol. Bibliot., XVI, S. 259.

26) (S. 56) Giessing, Jubellærere III, S. 306.

27) (S. 62) J. Møller, Nyt teol. Bibi. XVI; O. T. Engelstoft,
Nyt teol. Tid'skr. VII; L. Helveg, Danm. Kirkebist. efter
Reform. II, (2. Udg.), S. 30; Dansk Kirketidende 1852 Sp.453.

28) (S. 71) Prof. A. F. Mehren, Nyt .teol. Tidsskrift af Scharling
og Engelstoft IX, S. 177.

29) (S. 72) L. Koch, Den danske Kirkes Hist. 1817— 1854., S. 205.

INDHOLD.

Side.
1. Før Reformationen 3—13

1. Det gamle Testamente ' 5—6

2. Søndags-Evangelier 6— 7

3. Davids Salmer 7— 9

4. Kr. Pedersens Tidebog og Postille (1514-1515) . 9—13
IL Reformationen og dens Efterklangi det 16de

Hundre da ar 13— 44

1. Kristian Il's Ny Testamente (1524) 14—19

2. Fr. Wormordsens Davids Salter (1528) 19—22

3. Kr. Pedersens Ny Test. og Davids Salmer (1529

og 1631) 22-28

4. Hans Tavsen og Ped. Tidemand (1535 og 1539). 28—32

5. Kristian IIl's Bibel (1550) 32—36

6. Frederik U's Bibel (1589) 37—44

m. Den rene Læres Blomstring og Løvfaldstid

i det 17de Hundredaar 45—57

1. Resens Bibeloversættelse (1607) 47—50

2. Kristian IV's Kirkebibel (1633) 50-52

3. Den Svaningske Bibeludgave (1647) 52— 5a

4. Frederik lH's og Kristian V's Planer 53—57

IV. Følelses- ogForstands-Kristendom i det 18de

Hundredaar 58—67

1. Missionskollegiet og Vajsenhuset 58—62

2. Private Bibeloversættelser 62—67

V. Vækkelsen og Fornyelsen i det 19de Hund-
redaar 67—75

1. Bibelselskabet ogRevision af detNyTestam.' 1814-19) 68—70

2. Lindbergs Oversættelse (1836) 70—72

3. Officielle og private Bidrag til en ny Bibelover-
sættelse 72—74

MODERNE

KRISTENDOM.

EN BEKYMRET MANDS OVERVEJELSER.

KJØBENHAVN.
KARL SCHØNBERGS RORLAG,

TRYKT HOS KIKLSEN & LYDICUE.

De her i forkortet Oversættelse meddelte Overvejelser af „en
bekymret" tysk Kristen have vakt stor Opmærksomhed baade i
Tyskland og Schweiz, og de fortjene ogsaa at prøves af danske
og norske Kristne, selv om Udviklingen hos os er gaaet noget
anderledes, og selv om vel de fleste nordiske Kristne, hvor de saa
for Resten høre hen, i meget ville være uenige med Forfatteren*

Da Bogen udkom, bar den intet Forfatternavn, men det
rygtedes snart, at den skyldtes Dr. H. Kiibel, en af Tiibinger-
Universitetets Teologer, J. T. Becks Efterfølger og Discipel.
Forf. af denne lille Bog deler sin Mesters Uvilje mod Forenings-
livet, og danske Læsere ville paa flere Punkter mærke, at Prof.
Kiibel hører til den Kreds af tyske Kristne, der har stiftet Be-
kendtskab med S. Kierkegaards Skrifter og er paavirket ogsaa
af ham. De Afsnit, som Oversætteren har udeladt, vedrøre For-
hold, der ere særlige for Tyskland.

Fr. N.

V ed moderne Kristendom forstaar jeg alt det, hvori
vor Tids Kristendom, i Overensstemmelse med Tidens Aand,
paa ejendommelig Maade adskiller sig fra tidligere Tiders
Kristendom. Og inden for det store Omraade, som
hermed er betegnet^ tager jeg væsentlig Sigte paa det,
som i Nutiden fra deres Side, som bekende sig til og
repræsentere den kristelige Verdensanskuelse, bliver
øvet offentlig eller „virket" med Eftertryk og med
Krav paa netop at være kristeligt. At virke, skabe, yde,
at bringe noget, ja noget stort, i Stand, eller i det mindste
at ville det, — det er moderne; at vise sig og at vidne,
at kæmpe og sejre, er moderne ogsaa paa Kristen-
dommens Omraade. Alt, hvad der træder frem under
Titlen: Arbejden for Guds Rige, kristelig Kultur,
kristeligt Folkeliv, Kristendommens Udbredelse, Mission,
i Særdeleshed indre, o. s. v. — alt dette danner da især
den væsentligste Genstand for vor Prøvelse.

Vi tale altsaa ikke om Kristendommen
selv, o: om det, som Jesus Kristus ved sin Aand,
sit Ord og sine Sakramenter virker i sine troendes
Hjerter og Liv. Gud bevare os for at røre ved denne
Helligdom og at kaste os over Jesu Kristi Virken med
Kritikens Kniv. Og med et dybt taknemmeligt Hjerte
stille vi udtrykkehg den Bekendelse i Spidsen for hele
vor Undersøgelse: en saadan ægte Kristendom, det Liv,
som Jesus har skabt, skorter det, Gud ske Lov, heller
ikke paa i vor Tid. I denne Henseende sammenligne

Smaaskrifter til Oplyining for KriBtne. IV. 3. 1*

4: Moderne Elristendom.

vi heller ikke vor Tid med de svundne Tider, men over-
lade det til Herren selv at afgøre, om det blandt os
staar bedre eller værre til end tidligere; i hvert Fald
har Han altid de syv Tusinde, der ikke bøje Knæ for
Baal. Og broderligt Haandtryk og Kys være givet dem,
i hvilken Lejr de saa end findes.

Nej, her drejer det sig for os om det, som vor Tids
Kristne, og blandt dem ogsaa ægte Kristne, dels føje
til Kristi eget Værk som deres egen menneskelige
Tilsætning, idet de desværre ofte anse denne sidste for
vigtigere end det første, — dels sætte i Steden for
dette. Vi fæste altsaa Blikket dels paa Sammen-
blandingen af det menneskelige og det guddommelige,
af det verdslige og det himmelske, dels paa de Forsøg,
som gøres paa at erstatte det guddommelige med det
menneskelige, og særlig ville vi undersøge den Maade,
hvorpaa bægge Dele foretages under Foregivende af, at
det netop sker i Kristendommens Interesse. Vi fæste
Blikket paa den Maade, hvorpaa saa mange moderne
Kristne mene at maatte lade deres Kristendom træde
for Dagen, og paa de Formaal, for hvilke de tro at
maatte virke. Det og kun det bede vi, at man altid vil
tænke paa, naar vi tale om moderne Kristendom; og
ligeledes mene vi, naar vi tale om moderne Kristne, ikke
Nutidens Kristne overhovedet eller som ægte Kristne
betragtede, men netop betragtede som Repræsentanter
for dette moderne Væsen.

Vort Spørgsmaal gaar nu ud paa følgende: Er
denne moderne Kristendom ogsaa af ægte kristelig Op-
rindelse? Ægte kristeligt er efter vor Overbevisning
kun det, som er i Overensstemmelse med det ny Testa-
ment. Alt, hvad der ikke kan bestaa en Prøve paa det
ny Testaments Prøvesten, kunne Kristne ikke anerkende
som i Sandhed kristeligt, om det end er nok saa godt
ment, og om det end er udsprunget af englelig Kærlig-
hed og Visdom.

Moderne Kristendom. 5

At blive en Verdensmagt, ja Verdensmagten, er
dog vel det egentlige Maal, hvorefter det, vi kalde
moderne Kristendom, stræber. Allerede det, at den
sætter sig dette Maal, er yderst betænkeligt; thi Kristi
Rige vil ikke være af denne Verden, og Verdensherre-
dømmet "i den nærværende Tidsold kan kun opnaas af
noget, som er af denne Verden. Men endnu mere be-
tænkelig end Maal et selv er den Vej, ad hvilken dette
søges naaet. Verdensherredømmet i vor Tidsold kan kun
vindes paa verdslig Vis, med verdslige Vaaben. Hvem
der vil føre Kristendommen til Herredømmet
over Verden, maa verdsliggøre den.

Verdenskristendom, verdsliggjort Kristen-
dom er ikke noget nyt, ikke noget ejendommeligt mo-
derne. Og alligevel! Tidligere fandtes der en Dualisme,
en Adskillelse mellem to Slags Kristendom: paa den
ene Side den, jeg kunde kalde den egentlige eller den
i snævrere Porstand kristelige Kristendom, og denne
skyede baade i Teori og Praksis denne Verden endog
alt for meget, og turde, ja skulde sky den*; netop Tals-
mændene for den anden Slags Kristendom krævede dette
af de fromme Kristne. — Paa den anden Side en
Kristendom i videre Forstand, netop den Verdens-
kristendom, som ikke blot af Talsmændene for den første
Slags, men næsten ogsaa af sig selv, i det mindste af-
sine ærligste Bekendere, slet ikke blev anerkendt som
„egentlig" eller „streng" Kristendom. Det har været
forbeholdt vor Tid at ophæve denne Dualisme, eller i
det mindste at forsøge paa at ophæve den og bane Vej
i vide Kredse for Ophævelsen af den. Dette er sket i
to Henseender. Hvad der før udelukkende var den
„snævrere" Kristendoms Omraade, har nu ogsaa
Kristendommen „i videre Forstand" lagt Beslag paa;
saaledes var det f. Eks. tidligere kun Pietisterne, siden
ogsaa de Ortodokse, der gav sig af med Mission; i vor
Tid kan man derimod være negativ Teolog og dog give

6 Moderne Kristendom.

sig af raed Mission *). — Ligeledes omréndt: Hvad der
tidligere var Omraade for Kristendommen „i videre
Porstand", har nu ogsaa den „snævrere" lagt Beslag
paa; jeg minder kun om Deltagelsen i politiske Parti-
kampe. For at bruge et mere omfattende Udtryk:
Verdensflugt er ikke mere Skik ogsaa hos mange,
maaske de fleste Kristne i snævrere Forstand.

Ja, der mangler ikke meget i, at den „snævrere"
Kristendom ogsaa er bleven „verdslig". Bestandig
mindre bliver Tallet paa dem, som virkelig fortjene
Navnet „de stille i Landet"; sjældnere og sjældnere
blive de, som finde deres Kristendom i — ved Siden af
tro Pligtopfyldelse i det jordiske — at leve et tilbage-
trukket Liv for deres Frelser og for Brødrene, at skue
opad mod det hinsidige Jerusalem og at holde sig saa
fjernt fra Verdens Larm som muligt. , Endogsaa blandt
dem, soni, man kalder Pietister, er der mange, som ere
meget lidet „stille"; mange ere lige saa højrøstede som
de andre, tit ogsaa endnu mere højrøstede end andre.
Ofte hører inan deres Raab paa Gader og i Stræder.
Verdslige, timelige Forhaabninger, verdslige Fremgangs-
maader, verdslige Manerer ere blevne raadende hos
mange af dem. Og de sige, at det netop er i Kraft af
deres Kristendom, at de saaledes ere opfyldte af „Verdens-
aand", — man tillade dette Udtryk her i ny Betydning,
— at det netop er deres Kristendom, der tilskynder
dem til en saadan ægte moderne Optræden. Ja, — og
det er netop derover, vi føre Klage, — der mangler
ikke meget i, at Kristendommen selv, o: det,
som ikke alene Verdensmennesker, ikke alene den
„verdslige" Kristendoms moderne, liberale Profeter, men
ogsaa gammeldags troende, fromme Folk anse for og
forkynde som Kristendom, — er bleven verdslig.

^) Forf. sigter herved til de tyske og schweiziske Nyrationa-
lister, der i den sidste Tid ogsaa have sat den ydre Mis-
sion paa deres Program.

Jtfodeme Kristendom. 7

En Mængde Mennesker, hvis Troslære endnu
stadig er saa lidet moderne som muligt, have
og følge en ægte moderne, af Tidsaanden
mere eller mindre behersket Sædelære.

Tidens glædeligste Tegn er den vidt udbredte
Hunger efter Guds Ord. Gud ske Lov og Tak
for den ! Paa mange Steder, i hele Egne og Lande, hvor
der tidligere raadede Ligegyldighed, finde Evangeliets
Forkyndere nu en modtagelig Jordbund og aabne
Hjerter. Imidlertid — et paafaldende Ord, ikke sandt?
— kan et kristent Menneske, der bedømmer alt ædrue-
lig efter den hellige Skrift, ikke under alle Omstændig-
heder hilse selv en saadan vidt udbredt Hunger efter
Guds Ord med glade Forhaabninger. 1 Følge Amos
8, 11 — 12 foreligger der muligvis i denne Hunger en
Form for religiøst Liv, om hvilken Herrens frygtelige
Ord gælder: I ville vel søge, men ikke finde. Men den
Dom, at dette Ord opfyldes her, paa vort Slægtled, til-
kommer det kun Gud og ikke noget Menneske at fælde.
Vi paa vor Side maa, skønt vi holde os fuldstændig fri
for begejstret Optimisme, dog kun takke, naar Hungeren
overhovedet er til Stede, naar vi overhovedet finde og
tør sige: Gud ske Lov, i vide Kredse er den religiøse
Ligegyldigheds Tid forbi; paa mange Marker, hvor Død
og Søvn hidtil raadede, røre Dødningebenene sig nu; de
fattige komme til, og Evangeliet prædikes for de
fattige.

Ja, det sker. Som Tallet er stort paa dem, der
hungre, saaledes ogsaa paa dem, der søge at stille
Hungeren. Heller ikke dette er uden videre en Grund
til at se forhaabningsfuldt paa Fremtiden. Naar op-
træder der i det gamle Testament Profeter i større Tal
samtidig eller snart efter hverandre? Ikke i Tider, naar
Folkets religiøse Liv var i Fremgang, men i saadanne.
i hvilke det var i Nedgang. Det sidste Tidsrum før
Gudsdommen havde de fleste Profeter at fremvise. Og
Jesus selv og Johannes vare for Israel Forbud paa Høsten.

s Moderne Kristendom.

Men paa den anden Side, Guds Sendebud vare der dog,
der lød dog Eøster, som forkyndte Bod og Tilbud om
Frelse; enhver kunde dog -endnu lade sig advare og
blive frelst. Derfor ville ogsaa vi glæde os over, at
der i vor Tid høres saa mange Eøster af saa mange
Slags, som bringe Livets Budskab til de mange, der hige
efter Frelse. Det er et herligt Syn, som skildres i hint
Ord, i hint ædle Kor: „Stor var Mængden af Guds
Sendebud."

Men kun alt for let frister den stærke Efterspørgsel
dem, som tilbyde eller tro at kunne tilbyde det, der
ønskes, til ikke altid at sætte Prisen paa det, de fal-
byde, tilstrækkelig højt. Især, naar Konkurrencen er
stærk, er der ogsaa stor Tilbøjelighed til at anse alle-
haande Midler og Veje for tilladte i Maaden at falbyde
paa. Naar Folk kun faa noget! Naar der blot bliver
prædiket, arbejdet, virket! Maaske hedder det endog:
Naar hlot Etiketten er kristelig! Og fremdeles: For-
nødenheder i Massevis føre let til Tilfredsstillelse i
Massevis. Naar der kun bliver budt og ydet meget,
virket og prædiket meget! Med Prøvelse af Indholdet,
med streng Sigten af Vareoplaget kan man ikke mere
tage det saa nøje, naar det gælder om Masseudførsel og
Massetilbud. „Det er sandt", — det tilstaar man, —
„der løber alle Slags med ind blandt det, som tilbydes
det kære Publikum af kristelig Føde; ja desværre," —
siger mangen en — „det sker ogsaa inden for min
Virkekreds, men dog maa jeg paa Grund af min Stilling
anbefale det o. s. v." Men paa den anden Side: „Der
udrettes dog for det meste noget godt!" Eller endog:
„Hjælper det ikke, saa gør det heller ingen Skade!"
Lad os tale alvorlig: gælder denne Talemaade paa
kristeligt Omraade?

Og fremdeles: hvad den store Mængde ønsker og
køber, er paa alle Omraader det mellemgode, Mellem-
varer, ja for det meste noget af endnu ringere Beskaffen-
hed, om ikke endog det, som er „billigt og slet". Overført

Moderne Blristendoin. 9

paa Kristendommens Omraade vil dette sige, at der
over for en saadan Masseefterspørgsel kun alt for let
bliver falbudt en Kristendom, saaledes som den netop
egner sig for Masserne, for Flertallet, og saa vidt muligt
svarende til dettes Smag. Det forstaar sig af sig selv,
at denne Kristendom maa være saa lidt „aandelig", som
muligt, o: dels saa lidt alvorlig og streng, som muligt,
dels gaaende saa lidet i Højden og Dybden, som muligt ;
den maa kræve den mindst mulige Anstrengelse og
Eftertanke, kort sagt den mindst mulige Selv- og Verdens-
fornægtelse. En Kristendom, som vil vinde
Masserne, maa være saa „sjælelig", ja sanse-
lig, som muligt, og tiltrækkende for det
naturlige Menneske. Hvorfor altsaa ikke afpasse
Kristendommen i Overensstemmelse med denne Fordring?
Jeg frygter for, at vi allerede have bragt det meget vidt
i denne Tilberedningskunst.

Snart vil Metodismen være den herskende Magt
i den evangeliske Kirke lige saa faktisk^) — om end
for mange ubevidst — , som Jesuitismen er det i Romer-
kirken. Hvad godt den rummer i sit Skød, og hvilken Vel-
signelse den har bragt ogsaa os i Tyskland, skal aabent
anerkendes. Vi række endogsaa gerne mange Metodister
Broderhaand, selv om vi i meget maa optræde som
Modstandere af Metodismen. Ogsaa vildfarende
Brødre ere dog endnu Brødre og staa vort Hjerte nær-
mere end saadanne, som udvortes tilhøre os, men ere os
fremmede*! Hovedsagen, i Troen. Men hin Metodismens
Velsignelse, om hvilken vi have talt, er ganske simpelt
given allerede dermed, at dens farlige Konkurrence har
tvunget vore Kirker og vore Præster paa en Maade som
næppe nogen Sinde før til at afryste den Søvn, der tyngede
mange, og til at røre sig kraftig. Respekt for al Nid-

*) Forf. betragter naturligvis Sagen nærmest fra sin Kreds,
Wiirtemberg, hvor Metodismen har vundet stor Ud-
bredelse.

10 Modorne Kristendom.

kærhed for det gode og for MedmenneBkenes Frelse!
Og at der for Tiden raader en saadan Nidkærhed, kunne
vi for en stor Del takke Metodismen for. Men netop
dens Konkurrence har nu allerede i mange Stykker ført
til, at der ogsaa fra vor Side bliver arbejdet paa me-
todistisk Maade, efter metodistisk Forbillede. Og
dette anser jeg i mange Henseender for et af den moderne
Kristendoms betænkeligste Tegn.

Alting vokser i Omfang. Hvilken Mængde Ar-
bejder, Foretagender, Gudstjenester, Forsamlinger af
alle Slags baade blandt unge og gamle. Der gives nu
i det mindste tre Gange saa megen Lejlighed til saakaldet
Opbyggelse som tidligere. Kan hænde, der tidligere
skete for lidet af det gode; men nu er der uomtvistelig
paa mange Steder meget for meget deraf. Nu om
Stunder veed man desværre, hvad det vil sige at blive
prædiket ihjel; og Nutidens Præster, i det mindste de
ædruelige, veed ogsaa, hvad det vil sige at prædike sig
selv ihjel, eller i hvert Fald ganske tom. Ikke alle ere
Genier som Luther, men man kunde næsten tro det,
naar man ser denne ofte fremtvungne Produktivitet.

Det er imidlertid ikke blot Tallet paa Lejligheder
til Opbyggelse, der vokser og metodisk forøges; det
gælder ogsaa om Forskelligartetheden af disse -Lejlig-
heder. Hvor jævne og ligefremme vare ikke vore For-
fædre saa vel i alt andet, som ogsaa i Beskaffenheden
af den saakaldte Gudstjeneste? Foruden Bøn pg Saug
bestandig Bibellæsning og Prædiken eller Kéftekisation.
Man troede, at ærlig, jævn og ren Forkyndelse
af Ordet var tilstrækkelig. Hvem tror endnu
dette i vore Dage? Man maa jo udrette noget sær-
ligt, og dertil hører ogsaa særlige Midler. Disse maa
være af saa forskellig Slags og saa pikante som muligt:
'Bøme- og Søndagsskoler med alle Slags Fester, Bønne-
møder, Sanggudstjenester og Opvækkelsesmøder med
Syndsbekendelser og Jubelscener, kristelige Sammen-
komster og Underholdninger af enhver Art, kristelige

Moderne KristendoBQ. 11

Teselskaber og Picknicks, kristelige Visiter, kristelige
Musikfester og Foreningsfester, ja e^idog Teaterfore-
stillinger ni. m. Maaske vil man endnu drive det til
kristelige Baller, kristelige Thés dansants, kristelige Faste-
lavnsløjer o. s. v.

Metodistisk bliver især ogsaa mere og mere
Virkemaaden, endog i Forsamlinger, som Kirkens
Mænd, ogsaa Rationalisterne, yde deres Støtte og maaske
lede, eller som de i hvert Fald besøge, og om hvilke de
fælde en gunstig Dom. Alt gaar ofte kun ud paa, at der
bliver gjort Indtryk paa saa mange som muligt, hurtigt
og overvældende Indtryk, enten nedbøjende eller be-
gejstret løftende, paa Sjæl, Følelse og Fantasi, at der
opnaas hurtige og store Resultater, at der vedtages
Resolutioner, grundes Foreninger, aflægges Afholdenheds-
løfter og gives Tilsagn, at der samles Underskrifter og
sværges Troskabsed til denne eller hin Fane. Hvor
mange Mænd, hvor mange kristelige Blade have endnu
Mod til at advare mod dette Uvæsen, at kristelige,
hellige og alvorlige Anliggender afgøres i en Haande-
vending, i Øjeblikkets Bevægelse, maaske i festlige For-
samlinger.

Vor Tids Nervøsitet er en af dens mest trøstes-
løse Sygdomme. Men den kristelige Nervøsitet er den
værste af alle Nervesygdomme, og den hersker paa
mange Maader i den moderne Kristendom. Der virkes
psykisk og æstetisk, ja ofte sanselig, mangen Gang
kunde man endog tænke paa Overvældelse og aandelig
Hypnotisering. For hvor mange betyder endnu rolig*
og ædruelig Belæring noget? Ja, hvad betyder endnu
den enkeltes fri Viljesbeslutriing, som er født af en
maaske gennem Tvivl tilkæmpet Overbevisning? Hvor
højt værdsættes endnu Samvittighedsskrupler og sædelige
Tvivl? Vi frygte for, at det Ord: Prøver alt! snart skal
staa i den hellige Skrift til aldeles ingen Nytte; nu om
Stunder gaar næsten alt efter Stemninger, og Stemning
kan man som bekendt frembringe i høj Grad, især hvor

12 Moderne Kristendom.

unge Mennesker og Kvindekønnet have Overvægten
eller give Tonen an i en Forsamling. Hvor hurtig rives
man ikke med, og hvor sjældent er det ikke, at der i en
saadan Forsamling træder en Mand frem, som vover
og mægter at sætte en Dæmning for den frembrusende
Strøm ?

Forkæmperne for vor moderne Kristendom veed kun
meget lidt om Menneskets Frihed. Som et Svøbelse-
barn blive deres Medmennesker behandlede af dem, ind-
byldtede, vogtede, plejede og røgtede. Ikke blot aflurer
man sit Medmenneske alle hans Fornødenheder, endog
saadanne, som han slet ikke har; ikke blot skaber og
vækker man dem først og bilder ham ind, at han har
dem; — men de ere tilfredsstillede, længe inden han
føler dem; og denHunger er allerede stillet, som
slet ikke findes. Ligesom saa mange moderne frivillige
Fattigplejere og endnu flere Fattigplejersker - af den
nymodens Slags paatvinge og paanøde sig de fattige, og
naar en engang bruger sin Ret og viser den paatrængende
Hjælper Døren, raabe ak og ve over denne ugudelige
Person; saaledes er det samme endnu mere Tilfældet
med moderne kristelige Sjælesørgere. Herren siger:
Giv den, som beder dig. Hvor mange give ikke nu til
Dags den. der ikke beder, ja som frabeder sig Gaven?
Veed man da ikke længer, at det ny Menneskes Fødsel
lige saa vel som det gamles er en Proces, der skal have
sit naturlige Forløb? Eller at uden klar, ædruelig Er-
kendelse og fri, i den inderste Helligdom tagen Beslut-
ning kommer der intet sundt, aandeligt Liv i Stand?
Kan man ikke længer vente og stole noget paa Aandens
og Guds Ords Arbejde? Ja, vil man tvinge den store,
hellige Gud, ligesom man tvinger Mennesker? Og er
det glemt, hvad der staar hos Markus 4, 28? Vil man
have Frugten, den modne Hvede, endnu før Sædekornet
er faldet i Jorden, o: i Menneskets inderste Midtpunkt,
og endnu før det der har slaaet Rødder og begyndt sit*
stille, alvorlige Arbejde?

Moderne Eriatendom. 13

Der findes ganske vist nu til Dags Folk, flegmatiske,
raadløse, ubehjælpsomme Folk, der vel ogsaa kristelig
maa ruskes og rystes. Og der gives forkomne Mennesker,
ja hele Masser, der ere døde for alt aandeligt, og som
man ikke kan faa i Tale uden at anvende eftertrykkelige
Midler. Men hvad der kan udrettes ved en saadan for-
beredende Gerning, maa man dog ikke forveksle med
Sagen selv. Endvidere overskride man aldrig de Grænser,
som Gud selv har sat ved sit Ord eller i Naturen.
Aldrig skal det aabenbart naturstridige, saaledes som
det utvivlsomt fremtræder i Af holdsbevægelsen, gælde som
særlig kristeligt. Og endelig maa man aldrig glemme
det, som er Hovedsagen: den egentlige Krise i et
Menneskehjerte, den inderste Afgørelse over for Gud og
den Herre Jesus maa ikke være fremgaaet af ydre
Tvang. Har Jesus Kristus arbejdet paa metodistisk
Maade eller maaske endog efter Frelseshærens Mønster?

I meget har Metodismen imidlertid Ret, og frem
for alt beror dens Styrke paa een Ting, men netop
denne ene Ting tilegnes ikke af en stor Mængde af
dem, der ville „virke" kristelig iblandt os. Dette ene er
kort sagt dens indtrængende Krav paa Omvendelse.
Dens Krav herpaa er for en stor Del af usund Natur,
og endnu usundere er det, at det ofte — desværre og-
saa ofte uden for Metodismen — er ganske umodne, i
aandelig Henseende halvvoksne Mennesker, nylig vundne,
ja uomvendte, der optræde som Omvendere af andre.
Ligeledes forstaar Metodismen ved Omvendelse for en
stor Del noget andet end det ny Testanient. Derom
siden mere. Men den siger dog uforblommet til Folk
lige i deres aabne Øjne: „I maa omvende eder, I maa
blive ganske ny Mennesker!" I hvilke Menigheder er
det, at Metodismen gør den sikreste Høst? Det
er der, hvor dette Hovedkrav ellers ikke bliver
gjort gældende, eller dog ikke med det rette Efter-
tryk; og endnu mere der, hvor Kristendommens Tals-
mænd ikke selv fremtræde og leve som omvendte

14 Moderne Kristendom.

Mennesker. En Kristendom med verdsligt Tilsnit^ der
har Kirkens Tjenere til sine Talsmænd først og frem-
mest i Gerning og maaske ogsaa paa Prædike-
stolen, den er det, som driver de Sjæle, der tørste
efter Frelse, i Armene paa Metodisterne. Hvor Folk
veed eller dog have Indtryk af, at Præsten ikke selv
tror paa Biblen som Guds Ord, men kun staar kritisk
til den og til Kirkens Grundsandheder, frem for alt til
Læren om Kristi Guddom, Forsoningen ved hans Blod
o. s. V., og ligeledes, hvor Ortodoksien vel opretholdes,
men hvor der ikke slaar Folk et levende Aandepust i
Møde fra et i Jesus Kristus genfødt Hjerte og fra et
Levned, der virkelig føres efter Jesu Ord, — der kunne
d e jo ikke føle sig tiltrukne, som sukke efter en Frelser
for Syndere, og som ønske at drages bort fra den verds-
lige Tilværelse til det evige Livs Samfund. Og hvem
kan fortænke dem i, at de da ile derhen, hvor
de finde Tilfredsstillelse for denne Trang?
Hvor taabeligt og syndigt, naar da mange af Kirkens
Mænd kun have Skældsord til overs herfor!

Men hvor bagvendt er det paa den anden Side ikke
ogsaa, naar man for at besejre denne Konkurrence an-
vender en metodistisk Fremgangsmaade iblandt den
store Mængde, men ikke gør nogen Forandring med
Sagen selv, med Kærnen, hvorom det hele drejer sig.
Kan der ydes nogen væsentlig Hjælp ved, at man for
at standse Metodisternes Fremtrængen opretter Bøme-
og Søndagsskoler, holder Møder med Bøn og Sang,
stifter Foreninger for Ynglinge, Jomfruer og Mænd o.
s. V., naar de Folk, som arbejde i denne Gerning, ikke
selv ere troende og ikke selv omvendte? Og især, naar
den Aand, der besjæler slige Indretninger, ikke er en
saadan, som de efter Frelse tørstende Sjæle kunne er-
kende for en virkelig Livsens Aand fra og i Gud og
hans Ord? Naar der i de paagældende Arbejdere
træder dem et Væsen i Møde, som de erkende for et
delt, halvt kristeligt, halvt verdsligt? Naar Præsten,

Moderne Kristendom. 15

fordi han ikke selv er omvendt, uden videre ogsaa be-
handler Tilhørerne, Mængden af Navnkristne, som ægte
Kristne, og iSteden for at ruske dem op af deres Dvale,
bibringer dem den behagelige Følelse, at de ere Kristne,
ja at de kunne virke kristelig, og altsaa kun befæster
dem i deres Søvn? Ganske vist øves der ogsaa megen
Uret med den fromme Talen om at være omvendt og at
omvende, og Ordet hos Matthæus 7, 16 maa indskærpes
mange Kristne. Men Metodismens Resultater skulde
dog være en alvorlig Paamindelse til alle dem, som ville
arbejde i Sandhedens Tjeneste; og den vigtigste Lære
er netop denne: Du, som vil indvirke paa andre, skal
se til, om du først har ladet Guds Ord virke paa dig
selv; og du, som modarbejder Metodismen med dens
egne Vaaben, skal se til, om det ikke skorter dig paa
det, som udgør Metodismens egentlige og berettigede
Hovedstyrke, at den gør Alvor af Omvendelsen.

I endnu et Stykke er Metodismen os fuldstændig
overlegen, det er i dens Forkynderes og Lederes Popu-
laritet. Metodistpræsterne ere Folk, som Mængden, trods
al den Respekt, den har for dem, dog endnu kan anse
for sine Ligemænd, Folk, der ikke som vore Præster
ved deres videnskabelige Dannelse og endnu mere ved
deres Levemaade og Væsen høre til „Herrerne og
Damerne", Folk, der virkelig blive forstaaede af deres
Tilhørere og forstaa disse. Vi ville siden komme til at
tale endnu mere om dette Punkt. Her blot dette. Det
er ganske vist kun faa af de højere Samfundsklasser,
som slutte sig til Metodisterne. Men er det derfor en
Hjertesag for disse Medlemmer af de højere Klasser at
slutte sig til os? Er den Omstændighed, at vi fastholde
de fornemme og dannede, skønt mest kun udvortes, ved
Kirken, saa meget værd, at vi af den Grund skulle
danne en saa meget des større Kløft mellem os og det;
som man kalder Folket?

Der er ogsaa et tredje Forhold, som drager alvor-
lige Mennesker til Metodismen ; det er det pietistiske

16 Moderne Kristendom.

ved den, o: at den tilbyder et kristeligt Samfund i
særlig Forstand, en Brødre- og Søsterkreds, i hvilken
man, saa vidt Mennesker kunne sige det, er sammen
med lutter ligesindede, ikke som i Kirken ogsaa med
aabenbare vantro, ja maaske med Spottere og ugudelige
Mennesker. Ogsaa om dette Punkt ville vi senere blive
nødte til at sige mere. Vi ville kalde detPietis^mens
Tilbagevenden i sin gamle Skikkelse, og vi anse
det for et af Tidens betænkeligste Tegn.

Metodismen er den reformerte Kristendoms
yderste Udløber. Det ligger os fjernt at ville yppe
Strid mellem de forskellige Konfessioner, men eet maa
det dog være os tilladt at spørge om. Mon alle de
moderne Kristne, der gerne ville vandre ad Luthers
Veje, ogsaa veed, at dette atter og atter gentagne, ind-
trængende Krav om kristelig „Virken" ikke er af
luthersk, men af reformert Oprindelse? Den Kristne af
reformert Konfession bliver sig sin Frelser, sin Tro og
sin Udvælgelse bevidst derved, at han undersøger sin
Gøren og Laden, og det er da en Selvfølge, at han og-
saa sætter al sin Viljekraft ind paa Handlen. Der til-
kommer denne Viljekraft al mulig Agtelse. Den lutherske
Kvietisme (Hvilesyge) og den reformerte Energisrae (rast-
løse Virketrang) skulle kun udfylde hinanden. Men vilde nu
blot den moderne Kristenhed, naar den hører om Pligten
til at gøre Guds og vor Herre Kristi Bud, ikke straks
tænke paa Virken! Som om det at opfylde
Guds Bud var det samme som at virke kriste-
lig! Heri ligger atter en af vore alvorligste Betænkelig-
heder, en af vore tungeste Sorger. Og saa kommer der
endda en anden mægtig Surdej for Dagen i den
moderne, særlig den moderne evangeliske Kristendom;
den stammer fra Eomerkirken.

Ja, ved Siden af Metodismen har Romerkirkens
Væsen indsneget sig langt mere, end mange tro, i vor
moderne evangeliske Kristendom. Og her er det, du
skal gribe Sagen an. du evangeliske Kristen og du,

Moderne Kristendom. 17

evangeliske Samfund, hvorledes du nu end vil kalde dig;
her skal du gribe til Yaaben, du Søn og Datter af
Luther; her skal du kæmpe og rydae ud! Ikke paa det
ydre Magtomraade, ikke i Tallet af Tilhængere, ikke en-
gang i den højere eller lavere Vurdering af Luther, i den
rette eller den falske Behandling af Reformationshistorien
o. s. V., — nej i det romerske Væsens Indtrængen
i selve vor evangeliske Kristendom er det Punkt
givet, hvor det skal afgøres, om den evangeliske Tro
endnu har en Fremtid eller ikke. Jeg nærer en dyb,
alvorlig Bekymring for, at vi i Virkeligheden alle-
rede ere langt mere romersk-katolske ind-
vendig, end vi selv veed af.

Den moderne Protestantisme har langt om længe
lært at forstaa, hvilkeuvMagt Romerkirken besidder i
sine Munkeordener, i sine mandlige og kvindelige
Tertiariere. Og Nutidsprotestanternes Øjne blendes af
alle de underlige Gerninger, som øves af alle Roms
underlige Helgener, lige fra Missionsmartyrerne og ned
til den tjenende Søster i Sygehuset og paa Valpladsen.
Endog Krige og Parsoter forkynde Roms Ry. Dette
tillader ikke den moderne Protestantisme at sove. !Nu
vel, lær.ogsaa af eders gamle Modstander, kappes med
ham i Kærlighedens Tjeneste, men vedbliv ved Siden
deraf at være fuldtro lutherske!

Ogsaa inden for den evangeliske Kirkeafdelings Om-
raade er der nu om Stunder en stor Skare af Mænd,
af gifte og ugifte Kvinder, der helt eller delvis have
ombyttet det jordiske Kald, som de havde eller efter
Naturens Orden vilde have faaet, med den herlige Op-
gave at arbejde for Guds Rige, som det hedder, og som
slutte sig til eller optræde ved Siden af Kirkens beskikkede
Tjenerhær. Endnu større er Tallet paa de Mænd, gifte
Kvinder og Jomfruer, der vel passe et jordisk Kald af
den sædvanUge Slags, men først mene ogsaa at gøre
Tjeneste i Guds Rige, derved at de ved Siden af dette

SmaMkrifter tU Oplysning for Kristne IV, 8. 2

18 Moderne Kristendom.

Kald tillige udøve særlige Gerninger, der gælde for
kristelige i egentlig Forstand.

Al kristelig Nidkærhed og ethvert kristeligt Arbejde
i Ære! Guds Velsignelse over alt, hvad der sker Ham
til Ære og Brødrene til Held! Men helt igennem
romersk-katolsk er den Anskuelse, som med stort Efter-
tryk er forkastet af alle Reformatorerne saa vel som i
vor Kirkes Bekendelsesskrifter, at den Mand eller
Kvinde, som udfører et særligt Arbejde paa aandeligt
Omraade med særlige Ofre og især med Opgivelse eller
Tilsidesættelse af sit egentlige jordiske Kald, ogsaa er
Herrens Tjener eller Tjenerinde i særlig Forstand. Ja
den Opfattelse er overhovedet forkastet af Protestan-
tismen, at disse særlige Tjenester ere Kristen-
dommens egentlige Kendemærker, at Arbejde i
Guds Rige eller i Herrens Tjeneste kun eller først da
finder Sted, naar man paa denne Maade yder noget
særligt. Og denne romersk-katolske Anskuelse er eller
bliver mere og mere, bevidst eller ubevidst, bortset fra
nogle faa, den herskende blandt de evangeliske i vor
Tid. Skreven i Glemmebogen er hos mange Tusinder
Luthers Lære, at enhver, der ret udfylder sit daglig-
dags, jordiske. Kald i Kristi Aand (dette maa
naturligvis ikke glemmes), behager Gud mere, end alle
selvkaarne Helgener med al deres nok saa priselige
Tjeneste. Tjenestepigen i Køkkenet, Karlen i Stalden,
Sønnen og Datteren i deres huslige Arbejde, Manden som
Husbond, som Haandværker, Embedsmand, eller hvad
det nu kan være. Hustruen som Ægtefælle eller Moder,
alle disse ere, naar de opfylde dette deres Kald i Kristi
Aand, samvittighedsfuldt, i Tugt og Ære, med Øjet
rettet mod Himlen, Herrens Tjenere og Tjenerinder og
tjene ham lige saa fuldt som Præsten eller Missionæren.
Gaverne, Opgaven, Stedet og Virkekredsen ere forskel-
lige, og det forstaar sig af sig selv, at nogle Opgaver
mere umiddelbart end andre have Hensyn paa det, som
tjener til evigt Liv, men den enkelte Tjeners Værd af-

Moderne Kristendom. 19

gøres af den Aand, som bor i ham, og af den Troskab,
hvormed han udfører sin Tjeneste.

Saaledes er den ægte evangeliske Lære, og vi
skrive kun, for at hjælpe til en rigtig Dom i Overens-
stemmelse med denne, ikke for at dømme nogen som
helst. Men det alvorlige Spørgsmaal maa være tilladt:
mon de fleste nu til Dags tænke saa ægte evangelisk?
Hvorledes dømme da alle de mange iblandt os, som løfte
den ydre eller den indre Missions Fane? Og endnu
mere: Hvorledes ser vel den store Mængde af vore
fromme Folk i Nutiden paa denne Sag? Ikke sandt?
En Missionær er i og for sig en Herrens Tjener, en
Arbejder i Guds Rige i helt anden Forstand end f. Eks.
en Fader, der giver sine Børn en kristelig Opdragelse,
ja end selv en Præst i Statskirken? Og en Diakonisse,
ja endog en Kvinde, som ægter en Missionær, er Herrens
Tjenerinde og følger „et aabenbart Kald fra Herren"
paa en ganske anden Maade end en Kvinde, som ægter
en Mand af den sædvanlige Slags. Respekt for Diako-
nisserne og Missionærernes Hustruer, men dybest Re-
spekt for vore Mødre! Dem skal ingen nedsætte i vore
Øjne. Den Kristendom, i hvilken en Moder, selv om
hun er en Bondes eller en Daglejers Hustru, ikke for-
maar at indtage Pladsen ved Siden af, ja over enhver
anden Kvinde, forudsat naturligvis, at de paagældende
ere kristne Kvinder, er en vrang Kristendom. Den
Kristendom, som dømmer etMenneskesKriste-
lighed efter hine særlige Tjenester, er en
vrang Kristendom.

Gerningstjeneste, Gerningshellighed staa
i fuld Blomst. Hvorledes dette hænger sammen med,
at i Nutiden Sædeligheden overhovedet trænger Reli-
gionen i Baggrunden, ville vi senere søge at paavise.
Det fremgaar allerede ogsaa tydelig af, hvad vi ovenfor
have omtalt, hvor langt den moderne Kristendom er fra
den, som man med et fra Pietismen, særlig fra Herrnhu-
tismen hentet Navn kalder „de stakkels Synderes Kristen-

2*

20 Moderne Kristendom.

dom" — et Udtryk, der vel minder om kristelige Karika-
turer, men som ret forstaaet er fuldstændig bibelsk be-
rettiget. I hvert Fald er en Kristendom, som i første
Bække søger Hvile for stakkels Syndere, bibelsk mere
berettiget end en saadan, som i første Kække vil virke.
Men hvad der er Hovedsagen: det man fremdrager, er
ikke Virken i al Almindelighed, men Virken i Nutidens
særlige Aand, ikke Gerningsretfærdighed overhovedet, mea
Retfærdighed ved de Gerninger, som vor Tids Ordførere
prise, og ved den Virkemaade, som svarer til Tidsaanden.

Denne Gerningernes Aand blomstrer ikke alene paa
de særlig kristelige, men ogsaa paa de almindelige
humane Enemærker. Det kommer ikke an paa, at du er
en Velgører mod de fattige; nej. kun naar du er det
paa den Maade, som det er Skik og Brug, vinder du
Ry derfor. Du maa yde dit Bidrag til de menneske-
kærlige, moderne Anstalter o. s. v.; alt andet har ingen
Gyldighed. Ligeledes kommer det heller ikke an paa,
at du er en Kristen, at du interesserer dig for Jesu
Sag og arbejder for den paa din Vis; nej, kun naar du
arbejder derfor paa den og den Maade, d. v. s. naar du
arbejder med paa de Anstalter, Foreninger o. s. v., som
stemme med Nutidskristendommens Aand, da Ifeld dig!
I modsat Fald, ve dig! Dommen over dig kommer i
det mindste til at lyde saaledes: en Særling af en Kristen !

En ejendommelig Fare, der er forbunden med den
saakaldte Tilvækst i det frivillige Lægmandsele-
ment i Kristendommens Tjeneste, er den Væddestrid,
som paa denne Maade føres med de forordnede Tjenere,
d. V. s. Præsterne, Lærerne, de Ældste o. s. v., og den
dermed følgende Tilbagetrængen eller dog Nedsæt-
telse af de ordentlige, kirkelig ansatte
Tjeneres Betydning og Nødvendighed. Intet
ligger os fjernere end Højkirkevæsen og hierarkisk
Aand. Men naar der een Gang er indstiftet et Embede
i Kirken, skal det ogsaa betyde noget, og naar det
kan udrette noget, maaske endnu mere, end der hidtil

Moderne Kristendom. 21

er blevet krævet af det, saa skal man give det det Ar-
bejde, der bører ind under dets Rækkevidde. Hin
Væddestrid træder vel intet Steds tydeligere frem end
paa det Omraade, som Søndagsskolerne arbejde paa.
Disse anse vi kun for en Nødvendigbed under ganske
særlig sørgelige Forhold, saaledes som de vel især findes
i de store Byer eller i Lande, hvor Skolerne enten helt
'have strøget Kristendomsundervisningen af deres Lære-
plan eller indskrænket den til et latterlig ringe Om-
fang, eller hvor de ere komne helt i Rationalismens
Vold. Der kunne Søndagsskolerne udrette noget godt
og skulle have Tak derfor, men rigtignok kun, naar de
holde den moderne, usunde Agitation borte, og naar de,
saa vidt muligt, underordne sig det kirkelige Embede.
Men Søndagsskolernes Venner i kirkelige Kredse skulle
passe godt paa; der slipper mangen Gang ogsaa usund
Surdej ind med, f. Eks. i Sange og Blade m. m., som
her bUve stukne i Hænderne paa vore Børn. Mangen
Eader og Moder vilde, dersom de saa paa disse Sager,
sikkert forbavses, naar de der læse Ord, stilede
til Børn paa 6 — 12 Aar og derunder, som f. Eks., at
ikke blot disse selv allerede ere omvendte, men at de
ogsaa skulle arbejde paa Forældres og Søskendes Om-
vendelse ved Bøn o. s. v. — Imidlertid, rent bortset
herfra skulle Søndagsskolerne kun være Undtagelser i
Nødstilfælde. Under sædvanlige Forhold, især i mindre,
velordnede Menigheder, ere de i Reglen unødvendige og
kunne endog være skadelige. Den almindelige
Skole og det kristeligeHjem skulde her — Und-
tagelser fraregnede, — frabede sig en saadan Kon-
kurrence. I bedste Tilfælde bliver Følgen Børnenes
Overlæsselse med religiøst Stof eller ensformig Gen-
tagelse af det samme Stof, og sUgt er af det onde.

Men Hovedsagen for Kristenslægten i Nutiden er,
at den ikke vænner sine Medlemmer, og først og frem-
mest Børnene, til det overordentlige, bestandig ny og
pikante, ikke til Konditorsager i Steden for det hjemme-

22 Moderne Kristendom.

bagte Brød. Dette er en af vore alleralvorb'gste Be-
tænkeligheder, som passer paa alt muligt i den moderne
Kristendom. Skal virkelig den slagne Vej forlades for
enhver Pris, og den Opfattelse, som maa opstaa af sig
selv, om ogsaa man fortæller Børnene det modsatte, faa
Lov til at brede sig, at Kirken og Skolen ikke længer
betyde noget eller dog kun lidet, og i hvert Fald ikke
nok? I disse Henseender som i saa meget andet er'
Romerkirken i Sandhed meget visere end den evangeliske
Kirke; i hin binder alting, ogsaa det, som dens sær-
lige Tjenere og Tjenerinder udrette, kun saa meget des
fastere til den. Hos os slaar man ved det alt sammen
Kirken mere og mere i Stykker. Og hvorfor vel? Har
man Følelsen af, at en Erstatning for den snart vil
blive nødvendig? Hører man allerede for Døren Fod-
trinene af dem, som skulle begrave den, naturligvis med
alle Æresbevisninger?

Vilde saa endda kun den moderne evangeliske
Kristenhed, der i saa meget bliver romersk-katolsk, og-
saa efterfølge Romerkirken i det, hvori denne i Sandhed
staar langt over os. Det vil ikke vare længe, førend
Romerkirken er den eneste, som i enhver Retning opret-
holder det klare apostoliske Ord: Muller taceat in
ecclesia (Kvinden skal tie i Forsamlingen), Snart vil det
kun være den, som vover at aflægge Vidnesbyrd mod
Dueller og at forkynde den guddommelige Lovs Alvor
over for dem, der falde i en saadan, ligesom over for
Selvmordere. Snart vil det kun være den romersk-
katolske Kristenhed, som indser, at det er en ube-
gribelig Modsigelse, et utaaleligt Misforhold, naar en
Kirkens Tjener i sit Embede, i sin Funktion som dens
Tjener angriber Kirkens Lære og Ordning. Og af den
Slags kunde der nævnes meget. I, der katolisere i den
evangeliske Lejr, hvorfor erel saa fuldstændig ukatolske
i slige Ting? —

Jeg er af den Mening, at Kvindespørgsmaalet
i Sandhed er et Spørgsmaal, der i vor Tid maa sætte

Moderne Kristendom. 23

Verden i Bevægelse. Den moderne Kristendom hænger
meget nøjere, end mange tro, sammen med dette Spørgs-
maal og især med alt, hvad der i snævrere og videre
Forstand hører ind under Kvindernes Frigørelse;
og der er mange, personlig ædle Talsmænd for den
kristelige Sandhed, som bøje sig langt mere, end det kan
forsvares efter det ny Testament, for den Tidsaand, som
arbejder paa Løsningen af dette Spørgsmaal. I mange
Henseender hersker Kvinden og Kvindeligheden i den
moderne Kulturverden, og det samme skal nu eller vil i hvert
Fald mere og mere have Lov til ogsaa at gælde . paa
Kristenlivets Omraade. Snart vil det være Kvinderne,
som ikke blot i Tal, men pgsaa i Betydning ere de vig-
tigste Bekendere og Bærere af Kristendommen. Til
alle Tider have, Gud ske Lov, fromme Kvinder haft og
øvet stor og ædel Indflydelse i kristelig Retning paa
deres nærmeste; men de have øvet den i Stilhed, saa-
ledes som det efter Skriften tilkommer Kvinden, og Gud
være lovet for mangen en Monika baade i fordums Dage
og nu. Saligt det Hus, hvor en ægte kristelig Moder
raader. Men i vor Tid skal efter mange Kristnes
Mening Kvindekønnet ogsaa tage Del, ja en frem-
ragende Del i den offentlige Virken. Jeg taler kun om
kristne Kvinder og om den Virksomhed, man nu paa
mange Steder overdrager dem paa det Omraade, som
den moderne Kristendom kalder Arbejdet for Guds
flige. Det verdslige Liv, og hvilken Virksomhed der i
dette skal tilkomme Kvinderne, vedrører os ikke her.

Allerede fra den ydre Missions Enemærker kunde
der nævnes meget, hvorved vi trods al den Agtelse og
broderlige Kærlighed, som forbinder os med mange af
Missionens Medlemmer, i det mindste maa spørge, om
man her virkelig har holdt sig til den Grænse, som
den hellige Skrift foreskriver Kvinden. Er den Maade,
hvorpaa mangen en Jomfru faar sig tildelt en Mand
uden at kende ham i Forvejen, virkelig uden al Be-
tænkelighed? Har den slet ikke noget unaturligt og

24 ^ Moderne Kristendom.

ukvindeligt ved sig? Kan Troen, o: den blot subjektive
Vished om „Herrens Kaldelse", helt retfærdiggøre noget,
som sikkert ikke stemmer ret godt med Naturens egent-
lige Orden? Og naar Missionens Venner ville prøve
Forholdet rolig efter Guds Ordning, kan det da ikke
skaffe dem noget at tænke paa, naar de se den unatur-
lige Skilsmisse mellem Missionærerne og deres smaa
Børn og disses Løsrivelse fra det Moderbryst, hvortil
Gud Herren har lagt dem? Man kan ikke godt an-
vende Steder som Matthæus 10, 35 paa dette Forhold ;
thi der drejer det sig jo om Tilfælde, hvor Slægtninge
ville hindre os i at blive Kristne o. 1. Skulde den, som
tror at have hørt et Kald fra Herren til Missionsger-
ningen, ikke ogsaa, naar det ikke kan ske paa anden
Maade, kunne bringe det Offer at vandre gennem Livet
i ugift Stand som en Efterfølger af Paulus? Er det
helt uden Betænkelighed at træde ind i Ægtestanden
med det forinden fattede Forsæt fra et vist Tidspunkt
af ikke at opfylde Forældrepligten eller dog det væsent-
ligste af den mod de Børn, der skænkes os i denne
Stand? Imidlertid have vi Sky for at tale vidtløftigere
paa en Maade, som maaske kunde gøre andre ondt, om
noget, som dog utvivlsomt allerede har været under-
kastet en moden Overvejelse i alvorlige Kristnes Sam-
vittighed. Men det er en Kristens Pligt og Ret at
opfordre Brødrene til bestandig ny, alvorlig Selv-
prøvelse.

Noget andet er det imidlertid med den Skik, som
nu er i Færd med at blive Mode, at udsende Jomfruer,
ikke blot som Ægtehustruer, — thi dette svarer dog i og
for sig til Guds Bestemmelse med dem, — men som
selvs-tændige Missionærer. Vi veed vel, hvorfor. Hvor-
ledes skal man faa Hedningekvinderne, særlig i
Indien, i Tale i deres Fruerbure o. s. v., naar det
ikke kan ske ved andre Kvinder? Ganske vist; imid-
lertid ere ikke alene gifte Kvinder og Jomfruer to
forskellige Ting, — men Hovedsagen er: Er dette

Moderne Kristendom. 25

Middel til at opnaa et ædelt Pormaal retfærdiggjort af
det ny Testament? Skal Apostlens Forbud mod Kvin-
dens Optræden som Lærerinde og hans Anvisning til
Hustruerne om at lære i Stilhed (1. Tim. 2, 11 ff.) træde
i Skyggen for det ædle Formaal og for den Nidkærhed,
der personlig i saa høj Grad maa anerkendes? Har
Paulus, naar han i Brevet til Titus 2, 3 kræver af de
gamle Hustruer, at de skulle være gode Lærerinder
(nemlig for Børn, Børnebørn o. s. v,) dermed gjort en
Lærervirksomhed af den ovennævnte Beskaffenhed be-
rettiget? Kender det ny Testament noget til kvindelige
Missionærer? Alt dette er kun Spørgsmaal fra vor Side;
det være fjernt fra os at dømme. Men Samvittighederne
vilde vi gerne skærpe.

Ogsaa i den indre Mission spille Kvinderne, baade
de gifte og de ugifte, en stor Rolle; og Gud være lovet
for alle Kvindernes Kærlighedsgerninger, for den Vel-
signelse, som deres Arbejde bringer for Legem sOm for
Sjæl. Men heller ikke her kunne vi holde allehaande
Spørgsmaal tilbage. Kan man med Bibelen helt ret-
færdiggøre den Løsrivelse fra det huslige Liv, der saa
ofte følger med Arbejdet i den indre Mission, og over-
hovedet det Omfang, hvori, og den Maade, hvorpaa
Kvindernes Arbejde tor den indre Mission nu saa al-
mindelig drives, og endelig den høje Lovprisning, som
denne Sag nu er Genstand for? Nu om Stunder kunde
man fristes til at tro, at det ikke var Maria, men Martha,
som Herren havde prist salig. Den moderne Kristen-
dom beundrer næsten kun Marthaerne. Den
har ogsaa Tusinder af Marthaer, men hvor mange
Marier har den? Gælder maaske i denne Henseende
Prædikeren 7,29? Man skriver gerne om Kvindernes
Gerning i Menigheden. Godt, ogsaa det ny Testa-
ment kender en saadan Tjeneste, men langt mere end
om denne taler det om Kvindernes Gerning i Hjemmet.
I Henseende til det første komme naturligvis især Dia-
konisserne i Betragtning. Maaske er der mange Nutids-

26 Moderne Kristendom.

kristne, som ikke veed, at disse kun forekomme under
dette Navn et eneste Sted i det ny Testament, Rom.
16, 1. Dog gaa ogsaa Steder som Rom. 16, 12 uden
Tvivl paa saadanne Tjenerinder i Menigheden. Dia-
konisser maa der være, og rig Tak fortjene de for
deres byrdefulde Gerning ; priset være ligeledes alt, hvad
vore Hustruer og Døtre gøre fra Hjemmet af og i
Hjemmet mod fattige og syge — særlig ogsaa uden
Diakonissernes Uniform, og uden at man veed noget af
det; men dog kun under den Forudsætning, at vore Hu-
struers og Døtres egentlige Opgave i Hjemmet ikke
lider derunder. Vi ville dog sikkert aldrig glemme, ' i
hvilket Kald Paulus (1. Tim. 2, 15) lader Kvinden blive
salig, og vi ville afsky, — dette Udtryk bruge vi uden
Betænkning — , de Kvinder, om der skulde gives saa-
danne ogsaa blandt de Kristne, der anse det for noget
alt for dagligdags at blive Ægtehustruer og Mødre, det
herligste, et Menneskebarn kan blive, og som forsømme
den dem af Gud givne Opgave som Hustru og Moder
for anden Virken uden for Hjemmet. Kun den kriste-
lige „Virken" af Hustruer og Jomfruer ville vi aner-
kende som kristelig, i hvilken Kvinden er og vedbliver
at være Kvinde. Jeg frygter for, at ikke blot de Ikke-
Kristne, hvad der jo ligger klart for Dagen, men ogsaa
mange Kristne i vor Tid bevidst eller ubevidst dømme
saaledes, at Paulus' og overhovedet Bibelens forældede,
halvt eller helt „orientalske" Anskuelse om Kvinden
staar dybt, dybt under den ædle, moderne Kultur-
anskuelse om hende. Og denne Mening er der Kristne,
som vedkende sig? Folk, der stadig tale om Bibelen
som Guds Ord? Det er visselig ikke det eneste Til-
fælde, i hvilket de rolig lade, som om Bibelen ikke var
til, fordi deres egne Yndlingstanker ikke ere dens.

Ogsaa paa andre Punkter fremtræder Kvindens
Herredømme, ja ofte rent ud sagt noget kvindagtigt i
den moderne Kristendom; frem for alt i vor saa-
kaldte kristelige opbyggelige Literatur og

Moderne Kristendom. 27

kristelige Skønliteratur* Hvilken Fylde af kriste-
lig Salonlæsning, kristelige Romaner og Levneds-
beskrivelser, Noveller og Traktater, Blade og Tids-
skrifter — alt for en stor Del stammende fra
Kvindehænder!. Vi ville kun spørge: Hvor vidt lader
overhovedet denne Slags Literatur, især naar den har
faaet et saadant Omfang og saa stor Betydning, sig ret-
færdiggøre ud fra nytestamentlige Grundsætninger, — en
Literatur, der for en stor Mængde samtidige maaske ud-
gør de to Tredjedele af deres kristelige Føde? Vi ville
til visse ikke slaa alting i Hartkorn sammen, og vi ville
med Glæde anerkende, at der ogsaa gives noget godt
og velsignelsesrigt i denne Literatur. Men vi ville æske
til streng Prøvelse, og i det hele og store tro vi, at en
alvodig og ædruelig dømmende Kristen kun kan beklage,
at denne Slags kristelige Forfattervirksomhed spiller saa
stor en Rolle. Vi ville slet ikke tale om, hvor lidt ægte
kristelig der mangen Gang virk«& i denne Slags Lite-
ratur derved, at f. Eks. Helten eller Heltinden i en For-
tælling eller Biografi udelukkende fremstilles som et
kristeligt Forbillede, idet der kun berettes om dem, hvad
der kan tjene til deres Ros og Ære, hvorimod man ikke
skildrer de Sider i deres Liv, som stille dem i et
mørkere Lys. Hvilke grundfalske Forestillinger faa ikke
kristne Læsere paa denne Maade om dem, som ere Kristne?
Ogsaa for mange Prædikeners Vedkommende turde den
Bemærkning være paa rette Sted, om den „idealistiske"
Skildring af Kristendommen ikke simpelthen er Usand-
hed. Som om f. Eks. de Kristnes Liv blot var Fred,
Glæde og Kærlighed m. m. Bibelen skildrer visselig
sine Helte anderledes.

Men ogsaa bortset fra dette ene Punkt forekommer .
det os, at den Grund, hvorpaa den moderne kristelige
Literatur for største Delen hviler, indeholder en usund
Blanding og Sammensmeltning af Kristendom og verds-
lig Dannelse, af kristelig Etik og Æstetik. Og hvor
unaturligt er det ikke ofte alt sammen? Jo mindre

28 Moderne Kristendom.

Heltene og Heltinderne ^ave haft med det daglige Liv
at gøre, jo mindre de have iræret Mennesker, der uden
opstyltet og forskruet Væsen gjorde deres jævne Pligt,
Manden som en tro Arbejder i sit Kald og som Husbond,
Kvinden som sin Mands underdanige Ægtehustru og
som den for sin Familie levende Moder, des mere for-
herliges de ofte i hine Skrifter og fremstilles som For-
billeder for de undrende Læsere af bægge Køn. Er
dette sund Føde i kristelig Forstand ? og maa sligt ikke
gøre vor kristelige Verden, især den kristelige „Dame-
verden" aandelig syg?

Denne kristelige Literatur skal fortrænge den ukriste-
lige Morskabslæsning og stræber i hvert Fald efter det. Til
visse et ædelt Formaal. Men optager ikke hin Literatur mere
eller mindre denne sidstes Grundsætning : Nydelsen, ja den
blotte Tidsfordriv, saaledes at den kun giver den en kristelig
Afpudsning. Se, tilraaber den Læseren, hvilken Under-
holdning de verdslige Romaner byde dig, og hvilken Ad-
spredelse og tillige Belæring de verdslige Blade skaife
dig; alt dette tilbyder ogsaa jeg dig, og endda oven i
Købet Kristendom. Skulde man ikke gerne paa een
Gang lade sig kristelig, opbygge og tillige underholde
paa en behagelig Maade? Ja, naar kun den aandelige
Føde, der saaledes bliver sat i Forbindelse med Under-
holdning, i det mindste ikke var kristelig i ganske særlig
Forstand og ofte ligefrem pietistisk. Naar man kun vilde
indskrænke sig til almindelige sædelige og religiøse Sand-
heder, var det snarere til at finde sig i. Maaske kan
man ogsaa paa den Maade lede andre ind i Kristen-
dommens Forgaard. Men det er det kristelige Liv i
særlig Forstand, man vil skildre, og tillige paa denne
Maade vække, virke, omvende, fremme Guds Rige. Som
om den høje, hellige Kristendom, Sandheden og dens
Tilegnelse ikke krævede den inderiigsté og strengeste
Alvor og ikke var for god til at være underholdende
Føde i ledige Timer. Kan man tilbringe sine Timer med
kristelig Syssel som med en Passiar? Er Kristendommen

Moderne Kristendom. 29

til for Morskabs Skyld? Er den til for at vække Latter
og give Stof til Vittigheder? Hvad har Korsets Reli-
gion med den pikante Underholdning at gøre, som hører
hjemme i Salonerne eller i Krigslejrene?

Ak, i hvilke Vildfarelser — jeg taler paa Daarernes
Vis — vare dog ikke Jesus og hans Apostle hildede!
De mente for ramme Alvor, at de Kristnes Lod vilde
blive Forfølgelse, Haan, Elendighed og blodig Martyr-
død. En Mand som Paulus finder det helt naturligt, at
han og hans lige komme til at gælde for Menneske-
hedens Afskum og Udskud. Ve eder, naar nogen taler
godt om eder; ve ydermere dem, som stræbe efter at
høste god Omtale hos nogen! Hvor forfærdelig dumme
— jeg taler atter som en Daare — vare dog ikke egent-
lig Martyrerne, og ligeledes endnu hine Mænd i den
evangeliske Kirke, som understod sig til uden Rygstød
at bekende den alvorlige bibelske Sandhed for høje og
lave og at svømme mod Strømmen, at lade sig brænde
for „Guds Ords" og „Luthers Læres" Skyld. Ikke
sandt, du kristne Nutidsbarn, hine Mennesker fik den
Løn, som de havde fortjent? Du forstaar i det mindste
meget godt at svømme med Strømmen og overalt at give
den rette Mand, Manden comme il faut. Hvor mange
Nutidskristne er der ikke, som først og sidst netop ville
være og gælde for dannede i moderne Porstand. Alt
andet lader man sig udskælde for, kun ikke for udannet.
En saadan Nutidskristen er alt, hvad man kan forlange,
Manden af de højere Klasser, der hører hjemme i Sa-
lonerne, saa vel som Folkets Mænd, naar det gøres
nødigt; han er det fine Selskabs Løve, men ogsaa Ar-
bejdernes Mand, Agitator, maaske ogsaa Gæst i
Ølhusene. Alle Vegne maa han være med, men ikke
som andre Mennesker ere det; nej, om alting maa han
hænge den kristelige Kaabe og over alt maa han lyse
den kristelige Velsignelse. Han virker kristelig ved
Folke-, Kriger- og Sangfester o. s. v. Han maa være
populær og indflydelsesrig hos høje og lave, hos Herrer

30 Moderne Kristendom.

og Damer, det koste, hvad det koste vil; han maa jo
dog for sin egen dyrebare Person, i sin Lære og i sin
Vandel vise, at Kristendommen er den Surdej, som kan
gennemtrænge alt. Porstaar sig, det Rige, som ikke er
af denne Verden, skal kunne optage Verden og Verdslig-
heden i sig!

Ja, og dette Rige og dets „Vækst", dets „Opbyg-
gelse", Kristendommen selv skal ogsaa afhænge af, om
det gennemtrænger alt, om Verden og denne Verdens
Magter anerkende det, lade det gælde og modtage
det. Er der snart noget, som Kristendommen efter den
moderne Anskuelse ikke skal afhænge af, og hvormed den
ikke skal staa og falde. Fyrsternes Yndest, et kristeligt-
konservativt Ministerium, et kristeligt eller dog mod
Kristendommen venligt Rigsdagsflertal, Kristendommens
størst niulige Herredømme i Pressen, i Videnskaben, i
Embedsstanden, i Skolen, i alting, — dette fremstilles
ikke alene som noget ønskeligt; nej, Sagen selvj selve
Guds Riges Trivsel skal efter den moderne Anskuelse af-
hænge af, at alt dette bliver naaet. Kristi Rige,
gyngende paa Tidsaandens Bølger, snart oppe, snart
nede, snart blomstrende, snart næsten begravet i Bølgernes
Skød, Guds Rige „bygget og fremmet", og saa naturlig-
vis ogsaa „skadet og ødelagt" ved Menneskehænder 1
Det Hus, som den Almægtige har bygget, som længe
har staaet fuldfærdigt i den usynlige Verden, og hvis
Goder og Kræfter have levet sig ind i de troendes Aand
og Hjerte, — det Rige, som Han, og kun Han, engang
uden vor Hjælp synlig skal genoprejse paa hele Verdens
Ruiner; — dette Hus, i hvilket vi kun have at gaa ind,
dette Rige skal bygges og fremmes ved os, skal afhænge
i sin Trivsel af uselige Mennesker! Er det den bi-
belske Anskuelse om Guds Rige?

Med Undtagelse af Konstantin den Stores Tidsalder
og Middelalderen veed jeg næppe noget Tidsrum, i
hvilket Jesu Ord: „Mit Rige er ikke af denne
Verden", er gaaet saa stærkt i Glemme som i vor Tid.

Moderne Kristendom. 31

Dette er ogsaa et af Beviserne for, at den romersk-katolske
Verdensanskuelse har sejret eller dog er i Færd med at
sejre. Hvor dybt rodfæstet den Porestilling er i Nu-
tidskristnes Bevidsthed, at Guds Rige ogsaa tilhører
denne Verden, beviser den ene Kendsgerning, at en af
vor Tids allerædleste og mest dybtfølende Teologer,
R. Rothe, af alle Kræfter gør sig til Talsmand for den.

Sygelig Længsel efter Korset ligger os fjern, men
endnu mindre kristelig end denne er Flugt for Korset;
det første er noget sygeligt kristeligt, det sidste er
ukristeligt. Men hvor mange Talsmænd og Ordførere
for den moderne Kristendom er der, som endnu ville
vide deraf at sige, at Kristendommen endnu altid er
trivedes bedst, naar den ikke var Verdensmagt, men
tværtimod, naar den var undertrykt og forfulgt; at
Korset er det Træ, paa hvilket dens ædleste Blomster
og Frugter vokse; at Kristendommens normale Skæbne
ifølge Jesu Ord er Verdens Had? Hvor mange er
der i hvert Fald ikke, som ville lige det modsatte, nem-
lig bejle til Verdens Yndest? Naar Ordet om Kristi
Kors engang igen bliver Sandhed, naar det virkelig
gælder om at lide for Kristi Skyld, naar den store
Trængsel kommer, hvor frygtelig vil da ikke denne den
moderne Kristendoms Hulhed og Tomhed træde for
Dagen? Ve den, som holder Kød for sin Arm, saaledes
lyder Bibelens Ord. Og hvad skrev Luther, da han
kom ned fra Wartburg? Der er mange, som føre saa-
danne ægte kristelige Ord i Munden, men som samtidig
med Velbehag sige til sig selv: „Gud ske Lov, med mig
har det ingen Nød; jeg er ikke udsat for nogen Fare
fra Mennesker og agter heller ikke nogen Sinde at ud-
sætte mig derfor, allermindst fra denne Verdens store".
Guds Rige er jo nu blevet Verdensrige, i det mindste
gøre vi Nutidskristne alt, hvad vi kunne, for at gøre det
dertil. Den Korsfæstedes Rige! Det Rige, som
bestaar, naar Himmel og Jord forgaar!

Masserne skulle vindes for Kristendommen.

32 Moderne Kristendom.

Men da den Kristendom, som forkyndes i det ny Testament,
saa vel i det, som den paalægger os at tro, som særlig
i det, den paalægger os at gøre, slet ikke passer for
Masserne, maa man tillæmpe og anbefale den netop saa-
ledes, at Masserne kunne tage imod den. Den maa
derfor frem for alt være det epeste Universalmiddel for
enhver Skade paa Legem og Sjæl, Verdenseliksiren.
Opad til lader den sig anbefale som det sikreste Middel
til at forebygge Revolution; nedad til som det ufejlbar-
lige Middel til at helbrede Samfundets Brøst. Kristen-
dommen maa bestandig forsyne med det, som enhver Tid
behøver mod sine egne Brøst. — Kristendommen skal
være god ikke alene for dem, som virkelig tage ved den
og underkaste sig dens haarde Kur, og det er og bliver
faa, — nej, den skal være god for alle og for alt, ogsaa
for den store Hob, som dog ifølge Jesu Ord aldrig
nogen Sinde vil blive kristelig. Det er ikke til at sige,
hvor mange Drømme der næres og udspredes i dette
Stykke, naturligvis i den bedste Mening. Naar alle
Mennesker blove Kristne, — men man veed, at dette
aldrig bliver Tilfældet; naar, som det hedder, Kristen-
dommens Princip gennemsyrede hele vort Folkeliv, naar
„vor Folkeaand blev kristelig", — det er endnu aldrig
sket og vil aldrig ske; naar Kirken blev den alt be-
herskende Magt, — det har den allerede været, men
hvad det var for en Kirke, veed vi; naar o. s. v. o. s. v.,
— da, hedder det, vilde alt blive godt, da vilde der
ingen Farer gives mere, som Socialdemokrati, Nihilisme
m. m. Ja, ikke sandt? til den Tid vilde der til sidst
heller ingen Fattigdom eller Sygdom være mere. Vor
Tid har i Virkeligheden ogsaa frembragt Sværmere, som
lære, at en ret Kristen aldrig mere bliver syg. — Til
den Tid vilde der ene og alene herske Fred og Glæde
og Grøde og Velsignelse i Mark og Skov, i Vingaard
og i Have, i Hus og Sogn, i Stat og Rige. — Ja, til
den Tid!

Det ny Testament veed intet om en saadan Herlig-

Moderne Kristendom. 33

gøreise af den jordiske Verden; det forventer først en
ny Verden, hvori der ikke mere skal være nogen
Elendighed eller nogen Synd, efter at alt det jordiske,
ja Himmel og Jord selv eregaaede til Grunde; ja, endnu
mere, det lader først den enkelte indgaa i det fremtidige
Paradis gennem haard Kamp, Nød og Elendighed, og
Kristenheden først gennem „den store Trængsel". Men
om alt dette bliver der enten tiet, eller Sagen i det
mindste vendt og drejet saaledes, at saa meget af dette
fremtidige Gudsrige som muligt ogsaa fremtræder som
opnaaeligt allerede paa den nærværende Jord, og at
Menneskene blive opsatte paa Tilstande, som dog aldrig
ville indtræde. Verdslige Profeter i vor Tid, som f. Eks.
E. V. Hartmann ^), se skarpere og udtale sig aabent om,
hvorhen efter deres Overbevisning Menneskehedens Dd-
vikling med Kæmpeskridt iler. De affærdiges med
Prædikatet „Pessimister", og dermed skal alt være
klaret.

Man burde dog være ædruelig og kun love det,
som man med god Samvittighed og efter rolig Prøvelse
kan love de Kristne paa Grundlag af den hellige Skrift.
Men især skulde man dog vogte sig for at sammenblande
Kristendommen og dens Fremtid, saaledes som det ny
Testament skildrer den, med den forventede og til-
stræbte Udvikling af Verdenskulturen. Denne kan gøre
store Fremskridt samtidig med, at der inden for hin
finder en stedse betænkeligere Tilbagegang Sted. Det
ny Testament venter dog tydelig nok lige fra Matthæus
24 og til Aabenbaringsbogen Antikristens Herredømme
som sidste Trin af Udviklingen i denne Tidsold. Ere
vi komne ud over Troen paa saadanhe Ord? I saa
Fald maa man ikke kalde sig bibeltroende Kristne.

Masserne maa vindes, de maa interesseres for
Kristendommen og kaldes til Deltagelse i Arbejdet paa
dens Opgaver. Man maa kaste Selvstyrets Madding for

*) Forf. af „die Philosophie des unbewussten".

Smaaskrifter til Oplysning for Kristne, IV, 3.

34 Moderne Kristendom.

dem. Almindeligt Præstedømme, — et ophøjet
Navn! Skade kun, at til Præstebegrebet, saaledes som det
desværre spøger i moderne Hoveder, væsentlig hører det at
regere. Præstekasten vil regere; Hoben^ som ogsaa har
Del i Præstedømmet, skal ogsaa have Lov at regere
med. Mon dette er det ny Testaments Præstebegreb? Uden
Synoder, uden kirkelige lovgivendeForsamlinger,
der saa meget som muligt ligne de politiske, skal efter
den moderne Anskuelse den evangeliske Kirke ikke
mere kunne eksistere. Lad saa være, men vent i hvert
Fald ikke Frelsen fra dem, og se overhovedet ikke i dem
blot saa meget som en sund Livsytring i Nutidens Kirke !
I de ny Synodeindretninger og Kirkeforfatninger m. m.
ligefrem — som man nu kan høre det sige — at se
det største Fremskridt i den evangeliske Kirke siden
Luthers Tid, er det evangelisk? Stemmer det med den
augsburgske Bekendelse eller, hvad værre er, med det
ny Testament?

Det Hovedspørgsmaal, hvorom det drejer sig ved
alle presbyterianske og synodale Ordninger, og over-
hovedet ved Bestræbelsen for at ophjælpe Kirken ved
Menigheden, bliver sædvanlig med stor Sindsro skudt
til Side. Dette Spørgsmaal lyder nemlig saaledes: Have
da vore Menigheder i snævrere og videre Betydning,
saaledes som de nu ere beskafne, overhovedet den gud-
dommelige Kaldelse til at tage Kristendom og Kirke i
Køgt? Egentlig af Hjertens Grund at svare ja paa
dette Spørgsmaal vove vel de færreste. Thi baade Ny-
rationalister og troende Kristne klage jo næsten alle
Vegne over den forfærdelige Sløvhed, Ligegyldighed,
Træghed, ja mangen Gang Dødhed for Kristendommens
og Kirkens Sag, der findes hos Hoben. Og til denne
samme Hob, der, som I sige, næsten ikke vil have med
Kristendommen at gøre og næsten intet forstaar af den,
til denne Hob, hvis Førere ofte ere Kirkens erklærede
Fjender, maaske aabenlyse Materialister, Ateister
o. s. v., overgiver man Varetagelsen af Kirkens og

Moderne Eristendoifi. 35

Kristendommecs Sag! Exempla sunt odiosa. Findes
der ikke Menigheder, i hvis Kirkekollegium der til Dels
sidder Mænd, som meget sjældent søge Kirken? Og er
ikke denne ene Kendsgerning faldkommen tilstrækkelig
og manende for ethvert ærligt Menneske, ja jeg tør sige
et Bevis, der maa gøre et dybt Indtryk paa hans Sam-
vittighed og kun kan styrke en ikke meget gunstig Dom
om de moderne Forestillinger om Menigheden.

Men, siger man, netop ved at overlade kirkelige
Opgaver ogsaa til Folk, der kun ere lidet kristelig og
kirkelig sindede, give vi dem den manglende kirkelige
Interesse. Jeg gad set den Regent eller Statsmand,
som vilde overgive Styrelsen af Statens Skib eller dog
en indflydelsesrig Post paa dette til en, der ikke for-
staar sig paa Statssager og ikke vil vide af Staten, ja maaske
til en Nihilist. Og en Materialist er en kristelig Nihilist.
Og kan man fremdeles skabe en kirkelig-kristelig Inter-
esse og skabe den paa slig Vis? Er det at vække en
kristelig-kirkelig Interesse, at man lærer Folk at tale
om kirkelige Sager? Og er det at vække et kristeligt-
kirkeligt Liv, naar man avler Partivæsen og Partiliden-
skab?

Jeg veed kun eet undvigende Svar, som man kan
give paa de skæbnesvangre Følgeslutninger fra hint
Spørgsmaal, om vore Menigheder, saaledes som de ere,
have den guddommelige Fuldmagt til at røgte Kirkens
og Kristendommens Tarv. Og det er det Spørgsmaal i
modsat Retning: Hvorfor skulle de ikke have den lige
saa godt som I Præster? Ere da alle Præster saaledes,
som de skulle være? Hvor mange iblandt dem ere ikke
alene mere eller mindre uskikkede, men endog helt eller
halvt vantro. Nogle af dem ere maaske Folk, der ikke
tro paa Kristi Guddom, Folk, der anse Bibelen for en
blot menneskelig Bog som alle andre Bøger, Folk. der
som videnskabelige Teologer til Dels næsten anse for
sandt det modsatte af det, de i Følge deres Embedsed
skalle lære. Og til saadanne Folk betro I jo ikke alene

8*

36 Moderne Kristendom.

den Pleje af det kristelige og kirkelige Liv, som anden-
steds varetages af Medlemmerne af Menighedsraadene og
Synoderne ; nej, til saadanne overgive I selve Helligdommen
og det allerhelligste, Guds Ord og Sakrament. Men os
Lægfolk ville I ikke engang indrømme Ket og Evne til
at tale med i kirkelige Forvaltnings- og Forfatnings-
spørgsmaal. Gud bedre det, denne Indvending kan ikke
fuldstændig gendrives. Men bortset fra, at alle vore
Præster dog nu een Gang i Kraft af deres Uddannelse
skulde og kunde være dygtige til deres Kald, gælder
Indvendingen dog sikkert kun, naar Meningen skal være
denne: Da der til Dels ogsaa hos Præsterne findes en
skrigende Modsigelse mellem den faktiske Tilstand og
det udtrykkelig af Kirken og af dem selv anerkendte
Ideal, saa tør den ogsaa bestaa hos de Lægmænd, der
arbejde med i Kirken, og det som retmæssig anerkendt
Tilstand. Og fremdeles, fordi dette sørgelige Misforhold
ikke kan hæves, saaledes som nu een Gang Præste-
standens uundværlige Indretning er, hvilken vi ikke først
skulle skabe, men allerede have og maa have, saa skulle,
ja maa vi ogsaa underkaste os det i en Indretning, som
vi frembringe af ny, og uden hvilken vor Kirke har
kunnet leve ret ordentlig, i hvert Fald meget længe!
Og endelig: hvad vi paa det ene Omraade dybt beklage,
det skulde vi paa det andet endog lovprise!

Man er i Nutiden udsat for fra visse Sider næsten
at blive moralsk stenet som Kætter, naar man vover at
udtale den Sætning, som jeg alligevel udtaler af min
fuldeste Overbevisning: Dersom I ville, at den
protestantiske Kirke overhovedet skal ved-
blive at være, hvad den hidtil har været, nem-
lig Kirke for et helt Folk (henholdsvis en af et
helt Folks Kirker), — om og hvor længe det endnu er
muligt, er et helt andet Spørgsmaal, og den, som over-
hovedet ikke ønsker det, rammes selvfølgelig ikke af
det, vi sige, — saa tør I ikke opgive Forbin-
delsen mellem den og det borgerlige Samfund,
særlig ikke dens Tilknytning til Statens og Samfundets

Moderne Kristendom. 37

Regering; og hvor et saadant Forhold ikke længer
bestaar, maa I søge at knytte Forbindelsen paa ny.
Ville eller kunne I ikke det, saa gaar eders evangeliske
Kirke i Stykker, thi den har nu een Gang som Kirke
ikke den Fasthed, som Romerkirken besidder; og den
Kirke, der har opgivet det Hold, som de gammel-
reformerte, i øvrigt kun mindre Samfund omfattende,
Kirker havde i deres strenge Bekendelse, den falder,
paastaar jeg, tidligere eller senere fra hinanden i en
Mængde Smaasamfund og Sekter. Den kirkelige Udvik-
ling, som har den fuldstændige Adskillelse mellem Kirke
og Stat, mellem det kirkelige og borgerlige Samfund til
Feltraab, fører med absolut Nødvendighed til amerikanske
Tilstande. Vort Slægtled har desværre for en stor Del
mistet Blikket for den historiske Udviklings højere Love
og Formaal og lader sig sin Dom foresige alene af det
i Øjeblikket foreliggende Fænomen. Og fordi de af os
forudsagte Følger af den for største Delen allerede fuld-
byrdede Løsning af Baandet mellem Stat og Kirke
endnu ikke foreligge i overvældende Klarhed for enhver
blind Bedsteborgers Øjne, saa spotter man Kassandra-
røsterne.

Har da Luther været saa helt indskrænket, eller —
hvad det ganske vist nu ogsaa er Mode at paastaa — ,
har han gjort sig skyldig i saa fuldstændigt et Frafald
fra sine egne Ideer, da han, til visse efter længere Tids
Tøven, Famlen og mangehaande Betænkeligheder og
Forsøg, men dog allerede temmelig tidlig (meget tidligere,
end mange vel mene — jfr. Menighedsordningen i
Leisznig 1523), lod den ny Kirke støtte sig til det
borgerlige Samfund, til Staten og dens Overhoved? Han
siger dog ganske tydelig, at han ikke kan tage Folk til
Grundlæggelsen af et kirkeligt Samfund ud af sig selv.
Man kunde maaske mene, at vi nu have dem i Fylde
og Overflod! Endvidere siger han, den største, beskedent
om sig selv og sine Medarbejdere, at de ikke ere kaldede
til det biskoppelige Embede, til Ledelse af Kirken efter
dens egne indre Love. Man kunde maaske mene, at vi

38 Moderne Kristendom.

nu have saadanne kaldede i Fylde og Overflod. Men
Aanden og Ordet have vi dog! Ja, Gud ske Lov. Men
at ordne og styre Masser, saadanne som udgøre vore
empiriske Kirkesamfund, og at holde et kristeligt Liv
ved lige i dem alene med Aand og Ord, er et rent
utopisk Haab. Saaledes bliver det ædleste kristelige til
en blot Talemaade!

Visselig grue vi ikke for en fri kirkelig Menigheds-
forfatning; men med vore store Kirker, saaledes som de
ere, vil den ikke kunne rime sig uden betænkelige
Konsekvenser. Vi grue visselig langt mere for den
Strømning, der i den nyeste Tid gør sig gældende, og
som vil gøre den evangeliske Kirke helt og holdent til
en Statsindretning, til en særlig Afdeling under Kultus-
ministeriet. Alt hellere end den blotte Statskirke; alt
hellere end en Styrelse i bureaukratisk Aand! Men
alligevel sige vi : Kun naar den evangeliske Kirke i sine
ydre Anliggender støtter sig saa nøje som muligt til
Staten og det borgerlige Samfund, kan den endnu opret-
holdes i sin hidtilværende Skikkelse. Kun saaledes kan
den ogsaa bevare sig selv for Drømme om, at den, denne
haandgribelige Statskirke, overhovedet skulde turde over-
føre den nytestamentlige Menigheds Billede paa sig. Det
være langt fra os at ringeagte vor Kirke eller at paa-
staa, at en anden af de eksisterende Kirker eller Sekter
virkelig indeholder Menighedens rene Helligdom, medens
vor Kirke maaske kun danner Forgaarden dertil. Det
Spørgsmaal, om Kristi Menighed overhovedet, saaledes
som Udviklingen i Kirkehistorien nu een Gang er fore-
gaaet, kan fremtræde som jordisk historisk Kirke med
udvortes Forfatning, lade vi ganske hvile i sig selv.
Ligeledes mene vi, at enhver udvortes Kirke, der, saa-
ledes som Sagerne nu een Gang staa, anser sig selv for
denne Kirke, er hildet i den allerfarligste Drøm, og de
praktiske Konsekvenser af denne ville enten blive Præste-
vælde og Pavedømme med al dets Tvang og blotte
Objektiveren af det indvortes, eller Demokrati og Fler-

Moderne Kristendom. 39

talsvælde i Kirken, for hvilket Gud i Naade bevare os
lige saa meget som for Præstevælde. Hr. Omnes gør
sig frygtelig bred i Nutidens evangeliske Kirke; skulde
dette ikke kunne aabne Øjnene paa ægte Lutheranere?
De ville, naar de moderne Drømme om Kirkens Ord-
ning udvikle sig konsekvent, i Længden lige saa lidt
kunne holde denne Herre borte fra Herredømmet i
Kirken, som han vil kunne holdes tilbage fra Herre-
dømmet i Staten, dersom man vil drage de fulde Konse-
kvenser af den almindelige Stemmeret.

En Kirke, der i Forfatning og Forvaltning saa
meget som muligt støtter sig til Staten og det borgerlige
Samfund, vil vistnok altid have det Fortrin, at de Or-
ganer, hvem dens Forvaltning og Lovgiv-
ningen for den ere betroede, blande sig
saa lidt som muligt i dens indre Anlig-
gender. I en vis Henseende er det rigtignok et
sørgeligt Fortrin, o: et Bevis paa, at netop denne
Kirke ikke er nogen nytestamentlig Menigbed ; men saa-
ledes skal det alligevel være, i Overensstemmelse med
den virkelige Tilstand i Kirken. Naar det er saaledes,
gør ogsaa en Synodeforfatning den mindst mulige Skade
og kan endog udrette noget godt, især som Modvægt
mod Præstevælde saa vel som mod Embedsmandsvælde.
Naar de Myndigheder, der forestaa Kirkens ydre Anlig-
gender, ikke udelukkende handle fra et kirkeligt og
kristeligt, men ogsaa mere eller mindre fra borgerlige og
politiske Synspunkter, som f. Eks. en Kultusminister, der
tillige styrer Kirken, eller en verdslig Kommune-
forstander, som ogsaa er Kirkeældste eller i sin verds-
lige Egenskab har Sæde og Stemme i Menighedsraadet,
da gøre disse i Reglen — Undtagelser fraregnede - -
mindre Skade end ret velmenende Lægfolk ofte gøre,
der kun i Egenskab af Folk med kirkelig og kristelig
Interesse faa indflydelsesrige Stillinger i Kirken, selv om
de maaske virkelig ere Folk med en levende Kristen-
dom. Disse mene, at de forstaa sig paa alt muligt.

40 Moderne Kristendom.

ogsaa paa Dogmatik og Pastoralteologi, og tale uden
videre med om alting. Især tro de at kunne virkelig-
gøre deres maaske af Pietismen paavirkede Kirke- og
Menighedsideal , maaske endog deres Drøm om en
kristelig' Stat, en Drøm, som ganske vist nu om Stunder
mange Tusinder drømme, Grud bedre det. Men herom
senere.

Naar kun Romerkirken ikke saa at sige i alle Hen-
seender i saa høj Grad imponerede vor Tids Protestanter!
Den har fuldbragt Værket uden Staten, i det mindste
efter hvad den selv paastaar, men vel at mærke rig-
tignok i Virkeligheden kun derved, at Staten ydede den
lydig Tjeneste og anvendte sine Tvangsmidler; den har
bragt en stor, strengt ordnet Folkekirke i Stand og har
lige til vore Dage forstaaet at holde den sammen. Prote-
stanterne, som undres over dette og gerne vilde gøre det
efter, lukke paa en ganske besynderlig Maade Øjnene
for denne Kirkebygnings store Brøst, saaledes som de
klart træde for Dagen i de romersk-katolske Lande,
som Frankrig, Spanien og Italien, medens de samme
Mennesker derimod have aabent Øje for deres egne
Brøst. Kun hvad der imponerer og fremtræder som en
Magt, har Gyldighed i Nutiden. Og at dette gælder om
vor evangeliske Kirke, kan ingen paastaa, i det mindste
ingen, der maaler med verdsligt Maal. Have vi da intet
andet? Og veed vi, der kalde os evangeliske, intet
højere end paa vor Grund og med vore Midler at op-
føre en lignende, ja om muligt endnu mere storartet
Bygning? Med vore Midler? Bygger man et Verdens-
rige med Ordet, med Korsets Evangelium? Kunne
evangelisk-troende Mennesker haabe med evangeliske
Midler og kun med saadanne at naa til Herredømmet
over Verden?

Kristendommen skal herske i Verden;
derfor hersker Verden, den moderne Ver-
densaand, i Kristendommen. Dette er des-
værre især ofte Tilfældet i den Sædelære, som nu
om Stunder giver sig ud for kristelig; vi tale ikke

Moderne Kristendom. 41

om Sædelæren som Videnskab, men om de Kristnes
Livsanskuelse og Livspraksis, som vi kalde de ægte
moderne, og om mange andres, hvis subjektivt ærlige
Stræben efter at være Kristne vi ingenlunde bestride.
Den Opfattelse ogsaa af Kristendom og overhovedet
af Religion, som man kan kalde „Dennesidighedens'S
hævder Marken, for en stor Del med fuld, bevidst For-
nægtelse af den anden Opfattelse, „Hinsidighedens".
Verdensflugt er ikke længer Skik og Brug. Skal da
derfor Attraa til Verden og verdslig Salighed blive Ret
og god Sæd hos de Kristne? Man fristes mangen Grang
til at frygte dette, naar man ser, hvor vigtige de verdslige
Goder, jordiske Bekvemmeligheder og Livsnydelse,
jordisk Ære og Penge ere for os Nutidskristne. Især
gælder dette om Ære og Penge; om Æren i saa høj Grad,
at der gives Kristne, Kristi Tjenere, som anse det for
tilladeligt, ja i visse Tilfælde for Pligt, at en Kristen
for sin krænkede Æres Skyld i Duel gør sin Næste
Skade paa Liv og Lemmer, ja sætter sit eget og en
andens Liv paa Spil^). Og naar Talen er om Gods og
Penge, spørge de, som helst se Kristendom og Velstand
Side om Side, om ikke Apostlen har sagt, at Gud-
frygtighed indeslutter Forjættelse ikke alene for det
evige Liv , men ogsaa for dette Liv. (1. Tim. 4, 8).
Visselig har Apostlen sagt dette, men skal han herved
have tænkt paa det, som Verden kalder jordisk Lykke,
Anseelse, Penge og Gods, — den Apostel, hvis hele
Levned og Lod paa Jorden vilde være den bitreste
Haan mod denne hans Mening? Den ægte Nutids-
kristen vil være bægge Dele paa een Gang, aandelig og
engang evig salig, men tillige jordisk lykkelig, rig i Gud
og rig i Verden; og det ikke blot i den Betydning, at
han med Taksigelse modtager, hvad Gud under ham af
jordisk Lykke; nej i den Betydning, at han ikke er i
Sandhed tilfreds uden et passende Maal af jordisk Gods.

^) Blandt tyske Kristne findes der endnu Forsvarere af
Duellen.

42 Moderne Kristendom.

Er dette Bibelens Kristendom ? — Lad os slaa os for
Brystet og gøre Bod, men Bod i Gerning.

De kærePenge! Deere Stormagten, desværre ogsaa
paa mange Omraader inden for den moderne Kristendom.
Dersom man vil bevise, hvor godt det paa et eller andet
Sted staar til med det kristelige Liv, hvilke Kendemærker
blive da ikke meget ofte stillede øverst i Rækken? Man
peger da paa Indsamlingen af Penge i kristelige Øjemed,
paa Fortegnelserne over de Pengebidrag, der ydes til alt
muligt. I saa Fald staar det godt til i England og
Amerika, og Kristendommen i disse Lande maa være
et Mønster for alle andre Lande, dersom Pengene af-
gøre Sagen. Jesu Ord ved Tempelkisten er gaaet fuld-
stændig i Glemme hos mange, eller rettere sagt, man
siger det efter og udbasuner det endogsaa, men handler
alligevel sjældent efter det, ligesom Jak. 2, 1. I verds-
lige Anliggender kan den Sætning, „naar man kun har
Penge, kan man udrette noget^, maaske have en, rigtig-
nok kun betinget Gyldighed ; men i kristelige Anliggender
Jburde Kristne dog vide og handle efter den Overbevisr
ning, at kun det har Værd, og kun det bringer virke-
lig Velsignelse, som gives med et kristeligt Sind. Men
nej, alting er godt, naar man kun faar den Sum, der
udkræves til dette og hint kristelige Værk. Slaa kun
paa AUarm trommen for at inddrive Penge til dit og dat,
og det baade hos troende og ikke-troende. Naar mangen
en kirkefjendtlig eller ligegyldig Mand maaske for at
føje sin Hustru giver et Pengebidrag, selv om det kun
sker under Eder og Forbandelser, saa indkasserer man
det dog og taler om den Guds Velsignelse, der er over
Opraabet til dette og hint Arbejde for Guds Rige. —
Difficile est satiram non scribere.

Penge maa der skaflfes for enhver Pris. Store
Kirker, Pragtbygninger opfører man ; dersom intet andet
hjælper, maa Pengene skaffes ved et Lotteri. Man
kan sige, hvad man vil; hos det langt overvejende Fler-
tal af dem, der spille i et Lotteri, er Guldtørst og Vinde-

Moderne Kristendom. 43

syge den stærkeste Bevæggrund. Og sligt hidse Kristi
Tjenere til i kristelig eller kirkelig Interesse? Ogsaa
andre Bevæggrunde ere paa Spil ved Lotterier og Bazarer
med allehaande Formaal — ikke at tale om Velgøren-
hedsballer; den kære Forfængelighed breder sig ofte
særdeles meget, crg endnu værre Ting. Skulle Kristne
række Haand dertil? Skulle de arbejde forÅanden ved
Kødets Hjælp? —

Skønne Kirker maa der være. Det er vistnok
mange Åarhundreder siden, man har hørt saa meget
som nu om herlige ny Kirkebygninger og om Istand-
sættelsen af gamle Domkirker o. s. v. Enhver Kunstens
Ven maa glæde sig derved; ogsaa vi glæde os derved
som Venner af Kunsten. Men mon dette Træk er et Tegn
paa særlig levende Kristendom? I saa Fald har Slut-
ningen af Middelalderen været den ægte Kristendoras
mest glimrende Tid. Det kunne nu vel Folk af Jans-
sens^) Slags paastaa, men Protestanterne burde vogte
sig for at drage Slutninger fra Kirkebygninger til et
ægte kirkeligt-kristeligt Sindelag. Man kunde endog i
en vis Betydning anvende Ordet om at bygge Grave for
Profeterne paa Slægtled, for hvilke skønne Kirke-
bygninger have saa ganske særdeles Vigtighed. Og hvor
ofte staar ikke Sagen maaske saaledes^ at man vel sørger
for, at der kommer en smuk Kirke, men næppe for, at
det ægte Evangelium bliver forkyndt i den. Hellere en
ægte Kristi Tjener prædikende i en Lade end en Præst,
der fører helt eller halvt falsk Lære i en pragtfuld Dom-
kirke. Ja, man bryder sig end ikke altid om, hvor vidt
den store, skønne Kirke, som man bygger eller restau-
rerer, har gode Lydforhold. Jeg veed vel, at Akustiken
er en stor Hemmelighed; men jeg veed ogsaa, at der

O Johannes Janssen, romersk-katolsk Prof. i Frankfurt,
er Forf. af et stort Værk, i hvis første Del der udkastes et
lysende Billede af Tiden før Reformationen. De andre Dele
gaa saa ud paa at vise, hvorledes Reformationen formentlig
har forstyrret den middelalderlige Guldalder.

44 Moderne Kristendom.

gives Stilarter og Bygninger og Størrelsesforhold, ved
hvilke man næsten forud kan sige sig selv, at vedkom-
mende Kirke vil faa slette Lydforhold; og dog bygger
man den. Man maa jo dog ogsaa have en saadan Byg-
ning, et Eksempel paa denne Stil i Byen! Og i
hundrede Tilfælde, hvor det drejer sig om Istandsættelse
af ældre Kirker, veed man, at Kirken tidligere havde
gode Lydforhold; men om den vil vedblive at have det.
naar man f. Eks. bygger en Kryshvælving i Steden for
det flade Loft, veed man ikke med' Sikkerhed ; og dog
sejrer Skønhedshensynet over Hensynet til Kirkens Be-
stemmelse. Kan sligt retfærdiggøres kristelig set?

For de samme Penge, som en eneste Kirke i fuld-
kommen korrekt Stil koster, kunde man bygge fem
andre beskedne og dog meget sømmelige Kirker. Og
saadanne Penge vilde i vore store Stæder være meget
vel anvendte. Man vilde da maaske vinde 5000 Sidde-
pladser i Steden for 1000; men nej, det skal være stor-
artet og skønt, det skal kunne daare Øjne og Sanser,
kunne kappes med Romerkirken. Er det ikke sandt, at
det i mange Tilfælde er det, som er det afgørende?
Hellere sørge glimrende for nogle faa Tilhørere, end
blot sømmelig for mange. Og de, der gaa i Spidsen
med saadanne Grundsætninger, ere evangeliske Kristne,
Folk, som kalde sig den Korsfæstedes Efterfølgere og
Tjenere. Skulle og tør vi evangelisk-troende kappes med
Kom paa denne Maade og paa dette Omraade, hvor det
gælder om udvortes at daare? Og ville vi oven i Købet
for Alvor bilde os ind, at vi kunne staa os i en saadan
Væddekamp?

Den moderne Kristendom har gjort den Opdagelse, at
æstetisk og religiøs Virken ere meget nær beslægtede,
og Fuldkommenheden skal bestaa i at lede bægge Slags
i een Strøm ud over de lykkelige Børn af vor Tid. I
en skøn gotisk Domkirke bliver man efter denne An-
skuelse mere opbygget end i en sædvanlig Landsbykirke.
En Gudstjeneste, der tillige er fuldendt i liturgisk og

Moderne Kristendom. 46

musikalsk Henseende, har i Følge denne Opfattelse en
højere, religiøs-sædelig Værd end en simpel Prædiken-
Gudstjeneste. Ogsaa paa dette Punkt har Romerkirken
fuldstændig besejret Protestantismen. Hvor langt vare
dog ikke Jesus og hans" Apostle tilbage! Og hvor langt
staar da ikke de første Kristnes Gudstjeneste, ja Jesu
og Apostlenes Taler i opbyggelig Kraft og Virkning til-
bage for vore musikalske Pester i Gudstjenesteform!

Derom ere alle fornuftige Mennesker enige, at det
ligefrem uskønne, det, der støder Menighedens Syn og
Øren, maa holdes borte, at alting i Gudstjenesten maa
gaa ordentlig, sømmelig og „ærlig" til. Men ved Siden
heraf burde der blandt evangelisk sindede Mennesker
ikke være nogen Strid om, at naar de kun havde Valget
mellem enten en Prædiken i Bibelens Aand og et uskønt
Lokale uden skøn Musik eller et pragtfuldt Lokale og
herlig Musik, men en ubibelsk Prædiken, da kunde der
kun være Tale om at vælge det første. Vilde det imid-
lertid dog ikke være bedst, om hægge Dele kunde for-
enes? Jo, men hvor ofte vil dette kunne være Tilfældet,
hvor ofte vil det skønne kunne spille en fremragende
Rolle uden at trænge det i kristelig Henseende gode i
Baggrunden? Hvor ofte vil ikke snarere den sanselige
eller dog blot sjælelige Virkning af det skønne være en
farlig Konkurrent for den aandelige Virkning af det
kristelig-gode? Og hvor mange vil der især ikke være,
som med Urette anse det æstetiske Indtryk for religiøs
Opbyggelse? Og til syvende og sidst, i hvor høj Grad
fremmer man ikke ved alle saadanne Anstalter den
Pordringsfuldhed, der er saa betegnende for den moderne
Kultur, idet man ogsaa paa kristeUgt Omraade bestandig
vækker og skaber ny Fornødenheder og lægger nyt til,
indtil Buen endelig er bleven spændt saa højt, at den
brister.

Den Grundsætning, at Skønhedsfølelsen i Guds-
tjenesten kun maa spille en tjenende Rolle, anerkendes
i Teorien af al praktisk Teologi. Men det skønne,

46 Moderne Kristendom.

det virkelig skønne, er en Magt, der slet ikke saa let
nedlader sig til Tjenestepigegerning, og mangen en har
allerede troet at drage Nytte af den for sig og sine
religiøse Formaal, men er saa i Steden for i en Haande-
vending bleven en lydig Tjener for denne bøje, stolte,
herlige Mø. Det mest beskedne Maal af det skønne og
af Kunsten — det er det rette for den Gudstjeneste,
som tjener det eviges Verden. I øvrigt maa man helst
skille bægge Dele ad: Kunsten for sig — at nedsætte
dens Ære falder os til visse ikke ind ->, men ogsaa det
aandelige, det religiøs-sædelige for sig. Kun faa paa
Jorden ere saa fuldkomne, saa rene og himmelske, at
de kunne gøre bægge Dele Fyldest paa een Gaug uden
at gøre Uret enten mod det ene eller mod det andet.
Det langt overvejende Flertal af Medlemmerne i vore
Menigheder er visselig ikke i Stand dertil. —

Sammenblanding af Ting, som alvorlige
Kristne ellers pleje at holde ude fra hinanden,
er overhovedet noget ejendommeligt for den moderne
Kristendom. Paa den mest betegnende Maade træder dette
frem ved de mange større og mindre kristelige Fester. Åt
holde Fest hører jo ret til vor Tids Særpræg. Om der
foreligger nogen særlig Anledning til Fest, er ofte ganske
ligegyldigt. Fester maa der holdes. Høstfester maa
f. Eks. fejres, selv om Høsten er falden ynkelig ud.
Hvilket Lys kastes der ikke ved saadanne Forhold over
den virkelige, indre Moralitet i vort Folk, over dets
Samvittighed og over Styrken af dets sædelig-religiøse
Stemning?

Skal det nu ogsaa være saaledes paa kristeligt Om-
raade? Efter al Sandsynlighed ja. Hvor broget gaar
det ikke til paa vore kristelige Fester, der ofte vare i
hele Uger. Hvilke aandelige Maver maa der ikke til
for at fordøje den Mangfoldighed af alle Slags, som her
tilbydes. Ofte den rene, aandelige Ragout, firød, der
bages af Bestanddele, hvis kemiske Blanding maa give
et ganske ejendommeligt Produkt og frembringe ganske

Moderne Kristendom. 47

ejendommelige Virkninger: til et ringe Gran af luthersk
Kristendom kommer en Mængde reformert, pietistisk,
metodistisk, romersk-katolsk, ja til Dels ogsaa socia-
listisk Mel. Og naar alt dette er blevet gennemsyret
med Tidsaandens og den. moderne Dannelses Surdej,
giver det den Føde, som man saa ofte paa slige Fest-
dage — Dndtagelser selvfølgelig fraregnede — fremsætter
for det lykkelige Publikum. Desuden aandelig og sjæle-
lig Næring af al Slags, Musik og ægte moderne Sel-
skabelighed af enhver Art; ogsaa ret god Næring for
det kødelige, udvortes Menneske, undertiden endog saa-
ledes, at ganske jævne Folk tag^ Forargelse deraf. I
Forbigaaende maa det Spørgsmaal være tilladt: hvor
meget Hensyn tage moderne Kristne med deres ofte
flotte Væsen til alvorlige Brødre, som forarges? Dog
tilbage til det aandelige. Hvor vidt vore Kristne kunne
fordøje al den aandelige Føde, der sættes frem for- dem,
det synes at være ligegyldigt for dem, der arrangere
Festerne, og overhovedet forekommer det mange nu om
Stunder, at det ikke ipere er nødvendigt paa aandeligt
Omraade at arbejde for, at det, der bydes, kan blive
Genstand for virkelig Tilegnelse.

Hvilken Opvaagnen vil der ikke finde Sted, naar
den Fester fejrende, fra een aandelig Adspredelse til en
anden ilende Kristenhed hører den Basun lyde, for
hvilken det vil være en ren UmuHghed at lukke Ørerne
til; og naar det Lys bryder frem, for hvilket det vil
være latterligt at prøve paa at lukke Øjnene og at
hjælpe sig selv og andre med Tilsløringer og allehaande
Blend værk og SelvskuflFelser? Pas paa, du som tænker
alvorlig og gerne vilde frelse dig selv og andre! Med
Fester forbereder man sig ikke paa Katastrofer!

Men selv bortset fra Festerne, hvilken broget
Blanding frembryder ikke det kristelige Liv i Nutiden?
I Dag Foredrag om eet Emne, i Morgen om et andet,
og det varer ikke længe, før der holdes Foredrag om alt
muligt og noget til. Hvor forvænte blive ikke de aande-

48 Moderne Kristendom.

lige Maver ved alt dette? Kan det hjemmebagte Brød
endnu smage saadanne? Og hvorledes ville saadanne
Mennesker kunne opholdes i Tørkens Tider? Og frem-
deles, hvilken Uro! hvilken Stræben efter bestandig at
holde i Aande! „Naar er du da stille for Herren?"
spurgte en Kvæker engang Klaus Harms. Dette vil i
denne Sammenhæng sige: hvad er der blevet af Freden,
Jævnheden og Enfoldigheden i bibelsk Betydning, af den
stille, endrægtige Stræben mod det ene fornødne^ af Be-
skedenheden og Nøjsomheden, og af Arbejdet frem for
alt paa sig selv? —

Kultur og Ki'istendom, Forsoning mellem
den kristelige og den moderne Verdens-
anskuelse. Saaledes lyder en af de moderne Ynd-
lingstalemaader. Den forudsætter, at der bestaar en
Modsætning mellem bægge disse Verdensanskuelser.
Saaledes er det ogsaa. man sige, hvad man vil,
og de Kristne skulle vogte sig for med en over-
fladisk Trøst at sætte sig ud over de betænkelige,
ja for ægte moderne Kristne meget skæbnesvangre
Sandheder, som ligge i denne Kendsgerning. Man
siger: Kristendommen er og skænker den sande Kul-
tur, den sande Dannelse; thi den og den alene ska-
ber den sande Frihed, Aandens virkelige Herredømme
over Naturen, og det er dog dette, vi fra den enkeltes
Synspunkt betragtet kalde Dannelse og fra hele Sam-
fundets Standpunkt betragtet. Kultur. Altsaa, siger
man, er der ingen Modsætning mellem Kristendom og
Dannelse, men tværtimod et Forhold som mellem Moder
og Datter, eller hvorledes man nu vil udtrykke det.
Godt, det er vor, de Kristnes, Overbevisning. Men det
drejer sig ved denne Lejlighed slet ikke om, hvorledes
Kristendom og Kultur i sig selv efter vor Anskuelse
iorholde sig til hinanden. Nej, det drejer sig om, hvor-
vidt Kristendommen, jeg mener den alvorlige, bibel-
troende Kristendom, giver det, som den moderne Kul-
turs Bærere kalde Kultur og Dannelse. Dertil hører

Moderne Kristendom. 49

nemlig først og fremmest det, at vedkommende er gennem-
trængt af den moderne Dannelses Verdensanskuelse.
Men er denne forenelig med den Verdensanskuelse, vi
troende Kristne kende som den bibelske og holde fast
ved indtil Døden?

Paa dette Spørgsmaal kan enhver, hvis Syn ikke er
forblindet, i alle Hovedpunkter ikke svare andet end
nej, og det bør man gøre aabent og ærlig. Den bibelske
og den moderne Kulturs Verdensanskuelse ere uforenelige.
Mange Kristne og dannede Mennesker ere i dette Stykke
utrolig overfladiske. Der gives Folk, som ved Ordene
Kultur og Dannelse egentlig kun tænke dels paa visse
Kundskaber (Realfag og Sprog), som man maa have for
ikke at gælde for udannet, dels endog blot paa ydre
Former, Elskværdighed og Anstand i Optræden, Evne
til at føre en Samtale o. s. v. Denne Dannelse kommer
naturligvis aldeles ikke i Strid med Kristendommen,
ganske simpelt fordi den intet har med denne at gøre.
En Kristen kan selvfølgelig lige saa vel som en Ikke-
Kristen have den fornødne naturvidenskabelige, literære
og sproglige Kundskab og tale fornuftig derom ; han kan
lige saa vel som den anden føre en elskværdig Samtale,
spise og drikke paa en sømmelig Maade, gøre høviske
Buk og klæde sig efter Modens Fordringer, skønt
dette sidste Punkt muligvis allerede kan berede nogen
Vanskelighed. Og dermed er den moderne Kristen til-
freds og siger: „Gud ske Lov, jeg behøver ikke at være
udannet, fordi jeg er en Kristen.**

Men lad os se, hvorledes det staar til med den
Verdensanskuelse, som kalder sig moderne Kultur-
anskuelse, og endnu mere med den Aand, som maa
besjæle dem, der ville have Ret til at kaldes dannede
i Ordets fulde, moderne Betydning. Den moderne
Kulturanskuelse støtter sig paa Aander, der med
Rette have betegnet sig selv som Ikke-Kristne; og en
af de mest moderne blandt disse, Strauss, har endt sitDag-

Smaaskrifter til Oplysning for Kristne, IV, 3. 4

50 Moderne Kristendom.

værk ^) med den ærlige Bekendelse, at de, hvis Talsmand
han er, ikke længer ere Kristne og i Grunden ikke
have nogen Religion. Gaa hen i vore højtdannedes
Kredse, gaa til de høje Skoler baade af den gamle og
den ny Slags: de humanistiske, realistiske, tekniske eller
hvilke som^ helst andre højere Læreanstalter, og under-
søg, hvor mange af disses Lærere der endnu af Hjerte
og Overbevisning slutte sig til Kirken og — vel at
mærke — til Kirkens Tro. At der kun er faa, er ned-
trykkende nok; men det mest nedbøjende er den Foragt
for Kirken, som lægger sig for Dagen deri, at mange,
som ere helt færdige med den, ikke engang anse det for
Umagen værd offentlig at træde ud af den. Ingen
Gymnastik- eller Sangforening, end mindre nogen politisk
Forening, vilde man behandle saaledes.

Den . moderne Verdensanskuelse hviler i det væsentlige
paa Realismens Sejr over Idealismen, Realviden-
skabernes over de ideale Videnskabers. Den ene af
disse sidste. Filosofien* har allerede underkastet sig for
Flertallet af sine Ordføreres Vedkommende; den anden,
Religionsvidenskaben, er for en stor Del ogsaa allerede
inde paa den Vej, der fører til Underkastelse. I de
fleste af vore dannede samtidiges Hoveder og Hjerter
har det 'dennesidige sejret over det hinsidige, Jorden
over Himlen. Ved denne Kendsgerning kan der ikke
rokkes. Men Kristendommen, i det mindste den ægte,
er Himmeriges Religion, og det vil ikke sige det samme
som Religionen i et sædeligt Ideals Tjeneste, saaledes
som det opstilles hos Kant eller hos de moderne Hu-
manister; den, der, saaledes som desværre saa mange
Teologer, gør Kristendom til eet med Sædelighed, skulde
først lære Ord som f. Eks. Matthæus 9, 13 og Grund-
trækkene af den pauUnske og lutherske Lære. Nej,
Kristendommen er netop i første Linje Religion, det hin-
sidige, evige Gudslivs Religion, meddelt os ved Jesu

^) Herved sigtes til Strauss^s Bog: Den gamle og den ny Tro.

Moderne Kristendom. 51

Kristi Naade, af ren Barmhjertighed skænket os stak-
kels fortabte Syndere, os usædelige, elendige Mennesker,
os fattige i Aanden; den er den hinsidige og tilkom-
mende Verdens Religion og er for Jordelivets Vedkom-
mende Korsets Beligion. Det, som den moderne Kulturs
Bærere kalde Kultur, kan Korsets Religion ikke give.
Et Kors, en Skampæl for Forbrydere og for Menneske-
hedens Udskud kan aldrig nogen Sinde blive Verdens og
Verdensmenneskers Schibboleth. Naar et Menneske tror
paa den treenige Gud, paa.Guds enbaarne Søns Fødsel
af Jomfruen og paa hans Forsoningsdød, paa Bibelen og
paa dens Undere, naar det haaber paa det ny Jerusa-
lem, har sit Hjem oventil og er og lever som en frem-
med og en Pilgrim paa Jorden, da vil den moderne
dannede Verdens haute-volée, hvis den taler rent ud,
aldrig i fuldt Maal tilkende et saadant Menneske Prædi-
katet dannet, særlig ikke videnskabelig dannet i moderne
Forstand. I Virkeligheden kan den det heller ikke.
Vore Modstandere have i flere Henseender en finere
Følelse for den fuldstændige Modsætning imellem os, end
mange af os selv have eller ville have. Det er den
Aand, som besjæler et Menneske, og ikke hans Maal af
Kundskaber eller lign., som gør Forskellen; og for-
haabentlig besjæles vi Kristne af en anden Aand end
denne Verdens Børn. Derfor bør alle I, som holde fast
ved den gamle Bibel- og Kirketro og ved Livet i Over-
ensstemmelse med Bibelen, ikke jage efter Skygge-
billeder og ikke hengive eder til Selvskuffelser eller for-
fængelig Indbildning, som om I med eders Kristendom
ogsaa kunde anbefale eder hos dem, som ere bevidst
moderne Kulturmennesker. Nej, der er og bliver kun
faa af dem, som finde og gaa ad den snævre Vej, men
derfor veed den lille Hjord alligevel, paa hvem den tror,
og hos den findes de helliges Taalmodighed og Tro,

Og fremdeles, du som vil gøre Alvor af den gamle
ægte Kristendom, bør ogsaa vove for din Person og i din
beskedne Stilling at svømme mod Strømmen, saaledes

4*

52 Moderne Kristendom.

som du maa, og i Guds og Jesu Kristi Navn tage din
Del af Korset paa dig. Lad enhver kaste et Blik paa
sit selskabelige og Familieliv og se, hvor meget vi lade
komme ind især i vore Hustruers og Døtres Hoveder
og Hjerter af den moderne Dannelses Surdej og af den
Verdensanskuelse, der selv om den ikke allerede nu er
antikristelig, dog til sidst maa føre til Antikristendom.
Som Menneskebørn, der ville gaa og gælde for dannede,
følge de den moderne Afgud, den Afgud, som jeg kunde
fristes til at kalde „Man^. Man har det saadan ogsaa-
dan, man bærer sig saadan ad, man forlanger o. s. v.
Hvem kender ikke denne Tyran „man"? Har ikke ogsaa
du allerede underkastet dig ham der, hvor det utvivl-
somt var din Kristenpligt at gøre Modstand mod hans
Ukas?

Kirkens og Præsteembedets høje Betydning for
en sund Ordning af hele vort Liv er — Gud ske Lov
— i vore Dage anerkendt i vide og toneangivende Kredse.
Et meget godt Tegn for dette Embede og dets Inde-
havere er omvendt ogsaa det bitre Had, som visse Folk
nære imod det. Heller ikke vil nogen, der dømmer
uhildet, nægte, at vor Præstestand i det hele og store
gør sin høje Opgave Ære. Uden at jeg vil nedsætte
Agtelsen for Præstestanden i tidligere Tider, forekommer
det mig dog, at det i al Almindelighed tør siges, at der
ligesom paa alle mulige Omraader saaledes ogsaa paa
dette arbejdes mere nu end tidligere. Man tænke kun
paa, hvad der nu om Stunder kræves af vore Præster i
Skolen, i Religionsundervisningen, i Sjæleplejen og i den
saakaldte indre Missions Foretagender, medens der
endnu for nogle Tiaar siden i disse Henseender — na-
turligvis med nogen Forskel paa de forskellige Steder —
var forholdsvis lidet at gøre. Maaske tør man ogsaa
vove den Paastand, at Prædikenerne i Gennemsnit ere
bedre nu end tidligere. 1 det mindste forekommer det
mig, at de ere udarbejdede med større Flid, at de hvile
^aa en mere alsidig videnskabelig Dannelse, og at de

Moderne Kristendom. 53

røbe en bedre Smag end de, som ere holdte af ældre,
selv bøjtpriste kirkelige Talere. Denne Dom er dog
meget subjektiv. Men i hvert Fald skal det anerkendes
med Tak til Gud og Mennesker, som i vor Tid er Aner-
kendelse værd. ' .

Med alt dette have vi dog endnu ikke ramt
Sømmet paa Hovedet; men her drejer det sig ogsaa om
et Punkt, som unddrager sig offentlig Kontrol, og i
hvilket en Sammenligning mellem før og nu næppe heller
er mulig. Men hvem der vil dømme aandelig og aande-
lig vil forstaa vor Tids Tegn, — og det har Herren gjort
til en hellig Pligt for os — , han maa ogsaa berøre dette
flovedpunkt. Naar han ikke er Profet, tør han imidler-
tid kun gøre det i Spørgsmaalsform, i hjertelige og al-
vorlige Spørgsmaal, der først og fremmest ere rettede
til hans egen Samvittighed. Naar der for Tiden for en
stor Del arbejdes mere af Præsterne end før, er da Ar-
bejdet indad til. Arbejdet paa det indre Menneske lige
saa stort, som Arbejdet udad til og paa det ydre
Menneske? Bliver der især bedet saa meget hos os —
jeg taler her om de troende — som tidligere? For
hvor mange er det mere end enTalemaade, at- man skal
udarbejde sine Prædikener paa Knæ. Luther har kun i
. een Henseende tillagt sig selv apostolske Gaver, medens
hans Gaver efter hans egen Mening ellers vare forringe
at regne. „Dersom det er en apostolsk Gave bestandig
at kæmpe med Djævelen og ofte at være dødsens, da
kan jeg være en Peter og en Paulus". Hvor mange ere
i vor Tid Apostle, Kristi Sendebud hjemme og ude, og
have og lægge denne apostolske Gave for Dagen?

Ære være enhver flittig Arbejder, enhver trofast
Opfyldelse af Kaldet. Men naar der er Tale om et
Kald som dette, er ikke Arbejde, Yden og Virken udad
til, men Arbejde indad til den første Embedspligt, der
følger med Kaldet. I mange Klasser af Statsembeder
kan Indehaveren virkelig til en vis Grad gøre Fyldest i
sit Embede, uden at hans Aand er opfyldt deraf; men

54 Moderne Kristendom.

hos en Jesu Kristi Tjener afhænger alt af Aanden og
af, at Aanden i Jesu Kristi Ord er bleven vor egen
under hed, alvorlig Kamp, under Sønderknuselse og Yd-
mygelse og i en Tro, der gør os glade og store i Kri-
stus, men smaa, ganske smaa i os selv, og at den stedse
paa ny bliver vor Ejendom paa samme Maade. Her i
det mindste naar Maria langt forud for Martha. Og* om
dette er Tilfældet, mærker Menigheden ogsaa snart. Den
forstaar ligeledes, selv om den ikke altid kan give det
Udtryk, at gøre Forskel mellem den Aand, som fylder
Prædikanten under Prædikenen, og den, som ellers
fylder Prædikanten Hr. A eller Hr. B. Lad os give Agt
paa, at ikke denne Aand bliver alt for forskellig fra hin.
Hvor megen Tale er der ikke i Nutiden om „at
virke", „at aflægge Vidnesbyrd". I Følge Bibelen og
Sagens Natur kan kun den virke, som er en moden,
vidnefør Mand, og kun den kan aflægge Vidnesbyrd, der
har set og hørt vedkommende Sag. Ved at vidne for-
staas i Bibelen det at meddele Liv til andre, at give
Livsytringer fra sig endog i Døden. Ere vi Præster i
Stand dertil? Staa vi her i Verden som slige „Vidner"?
Jeg er bange for, at der i Nutiden er Hundreder, som
træde frem med et kristeligt Vidnesbyrd, inden de for
Gud og deres Samvittighed kunne sige : „Jeg er en Mand i
Kristus." For saa vidt de maa fremtræde i Kraft af
deres Kald og Embedspligt, kunne deres Samvittigheder
være rolige; men de ville da ogsaa være nøjsomme og
tilfredse, naar de gøre deres simple Pligt, og de ville
hverken lade sig selv eller andre høre meget om at
„virke" og „vidne". Lykkelig den, der blot kan sige:
„Jeg har gjort, hvad jeg var skyldig at gøre." Allerede
dette er saare meget. Men der er Hundreder, der ikke
eref tilfredse med det, som de skulle gøre paa Em-
beds Vegne; det er alt for lidet for dem. Frivillig,
uden Paalæg, yde de alt muligt ved Siden af ejeres Em-
bede; og jo mere unyttigt og ukaldet det Arbejde er,
^m bliver udført, des større er næsten altid Fordrings-

Moderne Kristendom. 55

fuldheden og den Indbildning, at man paa denne Maade
„virker" og „vidner".

Vi maa naturligvis overlade det til den enkeltes
Samvittighed at afgøre, hvad og hvor meget han skal og
bør virke o: arbejde i sit Kald og uden for dette. Men
ikke sandt? naar vi have Fritid, ville vi allerførst og
frem for alt andet arbejde paa os selv, for at vi
kunne blive modnere og mere vidneføre; arbejde derpaa
i Bøn og Kamp med Tvivl og med Djævelen og søge ret
at trænge ind i Guds Ord. Hvem der alvorlig, frorat
og flittig fordyber sig i Bibelen, og hvem der vil blive og
være en i og af Bibelen levende og talende Kristen og
Kristi Tjener, han har allerede af den Grund ikke Tid
til ret meget af det, som Nutidens gejstlige Stundesløs-
hed og Rastløshed kræver. Og, vel at mærke, en eneste
Tale, som er født af et saadant Samliv med Bibelen, udretter
mere end halvtredsindstyve Taler i den moderne kriste-
lige Stil. Endnu mere udrettes ved trofast Bøn; men
Bøn i Lønkammeret skorter det desværre vistnok ofte
paa; dertil er der ikke mange, som have eller give sig
Tid, skønt de ellers give sig Tid til alt muligt.

Det er ogsaa et Tidens Tegn, at man vistnok oftere
end før ved Præstemøder o. 1. drøfter Emner som dette :
Hvorfor Præster og Prædiken udrette saa lidt, eller:
Midler til at skaffe Kirken og dens Embede den tilbør-
lige Indflydelse o. s. v. Med al Respekt for denne Iver
kan jeg næppe tænke mig, at Luther vilde have for-
muleret og drøftet et saadant Emne. Skimter man ikke
ogsaa herigennem hin moderne Tilbøjelighed til netop
at virke og atter at virke for enhver Pris? Et saadant
Emne gaar jo ikke ud paa Spørgsmaalet om, hvilken
Prædikemaade eller hvilken Form for Sjælerøgt der
efter Bibelen er den bedste, — dette fortjente i høj
Grad at blive undersøgt, — men det gaar ud paa at under-
søge, hvorledes det Resultat, man vil have frem,
Virkningen, sikrest opnaas. Prædiken og Sjælerøgt
ere kun Midler til at naa Maalet.

56 Moderne Kristendom.

At nøjes med Opfyldelsen af sin Pligt og
overlade Virkningen deraf til Gud, er desværre
vistnok næppe kristeligt i moderne Forstand; og at
bære sit Kors i Stilhed, at sidde rolig og bie
paa sin Gud er det vel endnu mindre. Guds Tjener
siger med Klage: jeg tænkte, at jeg arbejdede forgæves,
og at jeg spildte min Kraft til ingen Nytte; hvor har
Luther ikke sukket over manglende „Virkning", i hvor
høj Grad bærer ikke hans Bmbedsliv og til Dels ogsaa
hans personlige Kristenliv Præget af at være hjemsøgt
af Anfægtelser? Her kan man lære at glemme sin Til-
bøjelighed til at „virke". Man gør sin Pligt; „ve mig,
om jeg ikke prædikede Evangelium"; men Ønsket om at
„virke" overlader man til umodne og halvvoksne. Der-
imod maa de ægte moderne blandt Guds Tjenere til
visse kunne sige: saa og saa mange omvendte eller dog
paavirkede, saa og saa mange Foreninger stiftede med
saa og saa mange Medlemmer, saa meget Bifald fra
Herrer og Damer især af de højere Klasser, saa megen
Beskyttelse fra højere Sted! J. V. Andreæ, hvis Minde-
fest vi have fejret for ikke saa lang Tid siden, siger:

Weh euch, so euch jedermann lobt,
wohl euch, so die Welt heftig tobt,
weh euch, so euch das Amt wird siiss,
wohl euch, findet Ihr viei Verdriess! *)

Det er visselig ikke ret moderne, men er det ikke
ægte kristeligt?

Den personlige Erfaring er næsten et og alt
i mange Nutidskristnes Liv. At stole alene paa Er-
faringer er jo det ægte moderne. Heller ikke Guds
Ord tror man uden Stadfæstelse gennem^ Erfaringen.

*) Ve eder, dersom enhver roser eder; — vel eder, dersom
Verden raser heftig imod eder; — ve eder, om eders Em-
bede falder eder let; — vel eder, om I faa mange
Bryderier !

Moderne Kristendom. 57

Heri falder den moderne kristelige Liberalisme, der i
denne Henseende har Schleiermacher til Fader, paa en
mærkelig Maade sammen med den moderne metodistiske
eller endog af Sværmeri paavirkede Positivisme. Man-
gen Gang er hin i dette Stykke endog mere ædrue-
lig end denne. Hvor mange Nutidskristne, især Kvinder,
er der ikke, som mene, at naar „Hjertet" tilskynder dem
til noget, og naar „den indre Glæde" over noget er til
Stede eller mangler, saa veed de, hvad de skulle gøre
eller undlade? Ret som om Hjertet og den indre Glæde
ikke ogsaa havde godkendt det rene Vanvid, ja den
aabenbare Ugudelighed; og ret som om det Ord af
Salomo ikke længer var sandt: Hvem, der forlader sig
paa sit Hjerte, er enDaare! Som om vi havde vor For-
nuft og vor Samvittighed, men især Guds Ord i Bibelen
til ingen Ting. Hvilken Vandringsmand tænder Lyset
i sin Lygte, saa længe Solen skinner for ham? Indre
Erfaringer er noget meget smukt. Men allerede deres
fuldstændig individuelle Beskaffenhed burde advare imod
at gøre et almindeligt kristeligt Princip ud af dem, og
paa noget blot subjektivt kan jeg dog ikke bygge mit
Liv; jeg har allerede alt for ofte lidt Skuffelser med Er-
faringer. Jeg haaber, at ogsaa jeg ejer kristelige Er-
faringer, jeg takker Gud for dem og anser dem aldeles
ikke for noget blot subjektivt, men for den objektive
Herres objektive Indvirkninger paa mig. Jeg skal og kan
imidlertid gøre Forskel mellem det subjektive og det ob-
jektive i dem. Og dette sidste maa, skønt det er paa
mig. det indvirker, være noget i og for sig selv uden
for mig bestaaende, noget, som jeg kan betragte,
med den koldeste og ædrueligste Prøvelse, og hvor-
ved jeg kan undersøge, sigte og dømme mig selv og
min Erfaring, og hvortil jeg endelig kan støtte mig
lige over for Verden og mig selv, særlig i Anfæg-
telsens Dage, da ingen „Erfaring" yder et tilstrækkelig
fast Værn.

58 Moderne Kristendom.

Hvad andet er der nu, som kan danne den objek-
tive, sikre Frelsesgrund, end Guds Ord i Bibelen?
„Det staar skrevet", var Jesu Vaaben mod Fristeren:
„det staar skrevet", „Ordet og intet andet end Ordet",
— det var Luthers Klippegrund. Ikke fordi jeg har
erfaret dette og hint, men fordi det staar skrevet, tror
jeg, at Gud ikke støder Synderen bort. Ved dette:
„det staar skrevet", stødes næsten hele den
moderne Teologi omkuld. Hvor mange Nutids-
kristne af dem, som endnu kalde sig Lutheranere, er
der, som endnu kende noget til dette ene Grundlag for
Frelsesvisheden? Naturligvis ikke ret mange, thi Bibel-
kritiken har jo lært dem kun at anse Bibelen for en Bog
af samme Slags som alle andre Bøger. Her fremtræder
atter aldeles soleklart den dybe, indre Skilsmisse mellem
de troende af den ny Slags og dem af den gamle Slags
(i sand Betydning), og hines principielle Frafald fra den
ægte Lutherdom. I. A. Bengel har udtalt det i Sandhed
profetiske Ord: „Læren om det indre Ord vil endnu
gøre megen Fortræd; man vil kræve at faa Kærnen
uden Bælgen eller Skallen o: Kristendom uden Bibel,
og man vil saaledes fra det mest ophøjede gaa videre
til det allergroveste uden at vide, hvorledes det gaar en."
Her er Sømmet truflfet paa Hovedet, og naar man kun
sætter „Erfaring" i Steden for »det indre Ord", har
man en Skildring af den moderne Kristendom, som ikke
kunde være mere træffende. Naar der kan gives en
Kristendom, sopi stiller egen Erfaring i første Række,
og det objektive Gudsord i Bibelen og i Kirken først i
anden eller tredje, — at Sakramentet ogsaa er et Gudsord,
det synlige Ord, behøver jeg ikke at sige, — og dersom
en saadan Kristendom, — der, fordi Erfaringen og
Nyttehensynet kræver det, i aabenbar Modsigelse med
tydelige Bibelord, saaledes som Ordet mulier taceat
(Kvinden skal tie), udgiver sin Fremgangsmaade som
kristelig, — endnu er berettiget til at kalde sig evangelisk-
luthersk, da er det ude med Luther og Lutherdom.

Moderne Kristendom. 59

Da have Sværmeraanderne vundet Sejr over
Luther,

Meget i vor Tids kristelige Virken gør det Indiaryk,

— det skulde glæde os, om vi tage fejl, — at den
umiddelbart personlige, egne Staaen-inde-for,
hvad man gør, træder for meget tilbage bag den
Dækning, som Samarbejdet med mange frembyder. Det
forholder sig jo saaledes, at Kristenslægten i vore
Dage, — ædle Undtagelser selvfølgelig altid fraregnede,

— snart ikke mere kan gøre noget, uden den er
forenetiMasser. Den ægte Nutidskristen maa bag ved
sig have saa mange og saa store — i Verdens Øjne store —
Folk som muligt, før han vover at sige og gøre endog blot
det allermindste. Jeg vil ikke tale om Verden og dens
Liv, men paa Guds Enemærker har denne Metode visselig
ikke været Sæd. For ikke at tale om Jesus selv, —
hvad vilde saa Luther have udrettet, dersom han først
havde stiftet en Forening? Men, siger man, vi ere netop
ikke Folk som Luther. Nej til visse, det behøver man
slet ikke at forsikre. Intet Menneske forlanger af os,
at vi skulle være Reformatorer. I øvrigt ville vel ogsaa
Reformatorer i vor Tid være Folk, der kun arbejde med
Foreninger. Dog derom ikke mere. Det drejer sig ikke
om, hvad Luther gjorde, men om, hvorledes han
gjorde det, som han maatte gøre, og det drejer sig her
ganske simpelt om en almengyldig Guds Lov, som du
forstaar lige saa godt som Luther, og den lyder saaledes :
Du skal ikke forlade dig paa Mennesker, men paa Gud,
og naar Gud befaler noget, skal du straks gøre det uden
at se til højre og venstre og uden at spørge: hvor
mange gøre det med, hvor mange ikke, og hvor megen
Understøttelse finder mit Forslag? Og endelig lyder
den saaledes: Du skal ikke frygte for Mennesker, ej
heller være hovmodig, selvbevidst og overgribende, men
du skal være af Hjertet ydmyg og beskeden, og du skal
baade være et Menneske, der staar, taler og handler
med Frygt og Bæven, og et Menneske, der gør disse

60 Moderne Kristendom.

samme Ting med Troens uforfærdede Mod. Rigtignok
er det netop et Spørgsmaal, om det Mod, som stammer
fra den Helligaand og er parret med dyb Ydmyghed og
Beskedenhed, er saa almindeligt blandt os Nutidskristne,
som det Mod, der stammer fra det blotte, naturlige Jég
og maaske er parret med falsk Beskedenhed, ja med en
vis Frygt for Mennesker.

Men, siger man, det er dog Kærligheden, som
kalder alle disse Foreninger til Live. Ja, Gud ske Lov
og Tak, Kærligheden er en Magt i vor Tid, og naar
kun denne Solstraaler og udbreder Liv, naar den lindrer
Nød og læger Saar, da ville vi, saa godt vi kunne,
overse de Pletter, som heller ikke fattes i denne Sol,
selv om det tit ikke er saa let. Men hvorfor maa Kærlig-
heden kun eller næsten kun ytre sig i Foreningsvirksom-
hed? Er det virkelig udelukkende, altid eller først og
fremmest Kærligheden, som frembringer disse Former
af Kærlighedsgeminger? Er det maaske ikke ogsaa, i
mange Tilfælde endog fortrinsvis, andre Bevæggrunde
end Kærlighed o: Selvfornægtelse og Selvhengivelse,
som tilskynde til, eller i det mindste medvirke til, at vi
ikke øve Kærlighed anderledes end med en stor Forening
bag 08? Skulde Forfængelighed og Higen efter Ære og
Ry slet ikke have noget at gøre hermed? Maaske ogsaa
en vis Karaktersvaghed, som ikke tør staa alene eller
træde alene frem? Naturiigvis, naar man staar alene,
udsætter man sig jo for at blive betragtet som en Særling,
skudt til Side og stillet blot, og da er det efter det moderne
Menneskes Mening ude med al Virken. Mon ogsaa
Troen paa Kristus mener det?

Er det fremdeles Kærlighed, som tvungent gør
dette eller hint, tvungen af indflydelsesrige Folk, for
hvis Skyld man maa være med baade til det ene og
det andet; og tvungen af Bensyn til højre og venstre?
Fremtvungen Kærlighed er efter mine logiske og sæde-
lige Begreber en Selvmodsigelse. Alligevel er den
maaske endog Reglen hos ikke saa faa, der ere med i

Moderne Kristendom. 61

vore moderne Kærlighedsgeminger. Og er det Kær-
lighed, som med Nødvendighed fører til i Steden for
den naturlige, jævne, umiddelbart personlige Ytring af
Deltagelse for andre (Jakob 1, 27) at sætte mere og
mere kunstig frembragte Former for Virken og Hjælp,
særlig kun middelbar Hjælp paa anden eller tredje Haand
ved Tjenere, der maaske endog blive betalte derfor og
i hvert Fald ere faglig uddannede dertil? Er det kun
Kærlighed, som tilskynder til f. Eks. ikke selv at give
den, som beder, men at lade give ham noget, eller til
at lade vore egne syge pleje af andre i Steden for af
os selv? Med al Agtelse for den moderne Diakonisse-
gerning er det en skæbnesvanger, men ikke sjælden
Følge af denne, at den gør alting saa bekvemt for Folk,
og at uden Skyld fra dens Side ogsaa Egenkærligheden,
den kolde, lavsindede, hjerteløse Egenkærlighed, kan
gøre sig det mageligt med den som Hovedpude og endda
desuden binde Menneskekærlighedens Straalekrans om
3it Hoved.

Vi have, — og det sige vi for ramme Alvor, —
den største Agtelse for det moderne Foreningsliv, selv
om vi gerne vilde skærpe Samvittighederne med Hensyn
til, om det altid er ædle, kristelige Bevæggrunde, som
føre de enkelte til at slutte sig til Foreningerne. Og
endnu eet. Naar der kun ikke var saa meget Væsen
med Love, Flertalsherredømme, Forenings- og
Partidisciplin. Med Disciplin sejrer man, det veed
Romerkirken og Militarismen. Men skal altid en ved
saadanne Midler vunden Sejr gælde paa det kristelige
Livs Enemærker? Se herom Lukas 22,25 ff., Matthæus
23,8 ff. — Hvor megen fri Sammenslutning mellem Kristne,
der vedblive at være fri og forbundne ved den Hellig-
aand og ved Broderkærlighed, gives der nu om Stunder?
Det er jo næsten saa, at man endnu kun tør øve Vel-
gørenhed i Foreninger, ja endog kun i saadanne, som
ere ordnede ved Statens og Politiets Medvirken. Det
varer vel heller ikke længe, inden man forbyder den

62 Jd oderne Kristendom.

enkelte at give en bedende noget. Og Gud siger:
„Griv den, som beder dig!"

Har Jesus sejret ved Hjælp af Disciplin, d. v. s. det,
som vi kalde saaledes? Have Apostlene og Luther be-
gyndt med at gøre Udkast til Love? ;, Ordet, Ordet"
har alene gjort alting. Har Vorherre i det ny Testa-
ment bundet os til alle mulige Former, Formularer,
Pligter og Ydelser? Slige Ordninger med den tilhørende
Disciplin maa der jo være paa det menneskelige, jordiske
Omraade, thi ellers kan den store Hob ikke holdes sammen,
og ellers vil alting opløses. Ja, vor Kristendom er netop
ogsaa bleven meget menneskelig og jordisk; heller ikke
i Nutidens Kristenliv kan noget som helst snart holdes
sammen uden Statuter, Love, Formler o. s. v. Jo stram-
mere, des bedre; jo større og dog mere fastsluttet, jo
mere hærlignende Kredsen og Forbundet er, des mere
imponerende ere de ogsaa, og des mere tror man de
virke i kristelig Henseende. Har Jesus baaret sig saa-
ledes ad? Hvor er Aanden og Troen, og hvad fører
dette Væsen til?

Er det for en kristelig Individualisme eller
Subjektivisme som S. Kierkegaards, jeg fører
Ordet? Hertil kan jeg svare baade ja og ■ nej. Af
Hjertet ja med Hensyn til alt, hvad der virkelig hører
ind under den personlige, inderste Overbevisnings Om-
raade, og under dette hører der under alle Omstændig-
heder efter min Anskuelse meget mere, end den moderne
Eetning synes at ville lade det beholde — baade i det
borgerlige og særlig i det religiøse Liv. Alt, hvad
der er ligefrem Embedspligt, — Ordet Embede ta^et i
den videst mulige Betydning, — alt, hvad der umiddel-
bart hører til den Tjeneste, som jeg har paataget mig,
alt det, hvori mine foresatte have den officielle Ret til
at give mig Befalinger, alt det, hvori jeg udøver min
klare, simple Borgerpligt, f. Eks. i at undgaa enhver
som helst Deltagelse i revolutionære Bestræbelser o.s.v., —
alt dette ligger for mig i min Egenskab af Statstjener og

Moderne Kristendom. 63

Borger fuldstændig uden for mit subjektive Skøn. Der-
til hører ogsaa paa kirkeligt Omraade meget, rent bort-
set fra, om man beklæder visse Embeder. Naar jeg til-
hører et Kirkesamfund, til hvis Ordninger f. Eks.
Bamedaaben, Konfirmationen og den kirkelige Vielse
høre, er dét simpel Pligt og aldeles ikke afhængigt af
subjektiv Overvejelse at efterleve denne Ordning. Vil
jeg ikke dette, da maa jeg træde ud; men for Resten
kan der i alt dette slet ikke være Tale om Individualisme
i Henseende til, hvad jeg har at gøre; kun den
Maade, hvorpaa jeg gør det, vil selvfølgelig bestan-
dig blive bestemt af min Individualitet. Og endnu mere;
rent bortset fra saadanne umiddelbart offentlige Pligter,
forstaar en S. Kierkegaards Subjektivisme og Individua-
lisme overhovedet ikke Samfundets høje Betydning. Et
sædeligt Liv, der i og for sig er bygget paa den enkeltes
Isolering, er hverken normalt efter den filosofiske eller
efter den bibelske Sædelære. Mennesket, den Kristne
maa anerkende det Samfund, hvorved han lever, og maa
søge et Samfund, hvori han kan leve. Deri ligger da
med Nødvendighed, at han ogsaa maa begrænse sin
Individualitet og til en vis Grad underkaste sig Sam-
fundet.

Men der er paa den anden Side heller intet
Menneske, som i og for sig nægter, at denne Under-
kastelse under Samfundet har og maa have sin Grænse.
Jo mere naturligt Samfundet er, jo mere det som af sig
selv er udsprunget af Guds naturlige og historiske
Verdensorden, des mere vil det være min Pligt at ind-
ordne mig under det; men i jo højere Grad det er
dannet ad kunstig Vej, og i jo højere Grad det tun
tjener Døgnets flygtige Formaal, des friere skal jeg
stille mig til det. Altid og alle Vegne skal og maa der
være en Helhgdom, i hvilken kun det individuelle kate-
goriske Imperativ har den afgørende Stemme, og denne
Helligdom er netop den inderligste, personlige Over-
bevisnings Sæde. Den kan have et større eller et

54 Moderne Kristendom.

mindre Omfang; men hvem der slet ikke har en saadan
Helligdom, han fortjener ikke Navn af Menneske, end
mindre af Kristen. Og den sædelige Opgave gaar
ikke ud paa at gøre denne fredlyste Hellig-
doms Indhold saa lidet som muligt og bestan-
dig mindre, — derpaa er det, den moderne Stræben
efter min Mening gaar ud, — men omvendt paa at
indoptage saa meget som muligt, ja til sidst i
en vis Forstand alting inden for den. Detvilsige:
ogsaa ' det, som jeg giør i Overensstemmelse med Sam-
fundet, skal jeg, naar jeg ikke længer er et Barn, gøre
som den, jeg er, i Kraft af min inderste Overbevisning
om dets Værd og Nødvendighed, ikke blot fordi jeg nu
een.fxang hører til Samfundet.

Saaledes som Menneskene nu een Gang ere, ogsaa-
ledes som ogsaa jeg er, vil der bestandig blive snart en
større, snart en mindre inkommensurabel Rest tilbage,
hvor jeg, netop kun som den, jeg er, dømmer, handler
og lider ud fra mit Væsens inderste Dybder, maaske i
den mest skrigende Modsætning til andre, ja til den hele
Verden. Man kan ikke i al Almindelighed sætte en
ydre Grænse, hvor Individualitetens Ret begynder, og
hvor den hører op, bortset fra hine Pligter, som jeg har
paataget mig sammen med mit Embede og i min Egen-
skab af Statsborger. Men det maa efter min Mening
ethvert Menneske og enhver Kristen med Karakter^ af
al Magt holde fast ved: der er en Grænse, min Hellig-
dom beholder jeg for mig selv; og fordi det er min
største Helligdom, indlader jeg mig ikke paa saadanne
Forhold eller med saadanne Samfund og Partier, om
hvilke jeg maa frygte, ja temmelig sikkert kan forudse,
at jeg maa lade min Individualitet lægge i saadanne
Baaad, at min Helligdom ikke længer vedbliver at være
ukrænket. Naar og hvorledes dette sker, maa enhver
selv bestemme. Men du maa træffe en saadan Bestem-
melse, dersom du vil være en sædelig kristelig Karakter,
og* især den højeste, indre Afgørelse med Hensyn til det

Moderne Kristendom. g 5

ene fornødne, dit Kristenliv, har kun du at træffe i
din Grud og for hans Aasyn. Dersom du ikke har be-
svaret dette Spørgsmaal, om du vil være en Kristen, og
hvad Slags Kristen du vil være, i dit Hjertes inderste
Helligdom, og dersom du ikke i Kraft af din egen, in-
derste Beslutning har omsat det i Handling, men [
Steden herfor lader dig lede af andre, af skabte Væsener,
da er da visselig ingen Kristen eller i det mindste ingen
kristen Mand, men i det højeste et Barn i samme Be-
tydning som Ef. 4,14. — r

Kristendom og Partivæsen. Dette Emne er
maaske det vanskeligste og mest kildne i den strengt
kristelige Sædelære at skrive om for Tiden. I eet Stykke
ville vel alle alvorlige Mennesker være enige, nemlig i
at klage over alt det ophidsende, onde, adsplittende og
alle Lidenskaber fremeggende, som Partivæsenet har i
Følge med sig især under Valgkampe. At høre til „de
stille i Landet^^ er næsten umuligt for en Partimand og
aldeles umuligt for en Partihøvding og en Agitator. I
det mindste maa det Menneske besidde i Sandhed for-
underlige Anlæg, som kan tage virksom Del i Parti-
kampe og Valgagitation og dog bevare den Samling, Bo,
Sindighed, Stilfærdighed, den Lyst og Kraft til Bøn, den
strenge Sanddruhed og Overvejelse af ethvert Ord, som
sømmer sig for et Guds Barn, og især det, som Bibelen
kalder Enfold: en Stræben, som udelukkende er rettet
mod Kristus og det evige Liv.

Især er det mig en Graade, hvorledes man kan være
en TjjBner af Kristus, den stille og taalmodige, og en For-
kynder af det Fredens og Kærlighedens Evangelium, der
gælder alle i lige Grad, en Præst, der skal vise det
samme Hjertelag og den samme Aabenhed mod alle
Medlemmer af Menigheden, — og dog virke offentlig og
højlydt for et Parti ved Lejligheder, hvor inan visselig
ofte træder Kærligheden til alle for nær. Dømme vil
jeg til visse ingen, og jeg vil ikke gøre Indgreb i nogens
Frihed, men begribe det kan jeg ikke. At en Præst,

Smaaskrifter til Oplysning for Kristne. IV, 3. 5 *

66 Moderne Kristendom.

en Gruds Tjener, der aabent bekender kristelig Kulør,
bliver hadet og angrebet, det forstaar jeg, ja det er
endog en selvfølgelig Sag ; og naar han, som det er hans
Skyldighed, med Alvor tager til Orde for Lydigheds-
pligten mod Øvrigheden o. s. v., da vil han jo sikkert
nok blive forhadt af de revolutionære Elementer. Men
at han vil vække sin Menigheds Had imod sig ved en
ofitentlig agitatorisk Virksomhed, som ikke er hans egent-
lige, umiddelbare Kald, ved Arbejden og Optræden for
et enkelt Parti og for en Sag, der ikke vedkommer
hans Embede som Evangeliets Talsmand, det begriber
jeg ikke.'

Har Luther været politisk Agitator? Det kan
gerne være, at der i den moderne Verden ikke længer
kan skabes noget godt i Folke- og Statslivet udeii Parti-
kamp og Agitation, — hvilket rigtignok er en meget
betænkelig Sag, — men hvorfor skulle Agitatorerne netop
være Præster, Forkynderne af Budskabet om Himmerige,
som tjene den „Guds Tjener", hvis Røst man ikke hørte
paa Gader og Stræder, og hvorfor skulle disse Præster
lade deres Røst høre lydelig paa Gader og Stræder, i
larmende Forhandlinger og i Ølstuer? Maa da ikke
ogsaa det, jeg siden gør, siger og virker som Præst, af
mange blive betragtet som udsprunget af Partihensyn i
Partiformaals Tjeneste? Og da det nu er umuligt, at
alle Præster nogen Sinde skulde give sig til at arbejde
for et og samme Parti, vil Følgen saa ikke blive, at
det ædleste og herligste Embede, som alene er i Stand
til og. kaldet til at staa højt over al jordisk Strid og
Splid, maaske med Rette kommer i slet Ry hos mange?
Ja, faar til sidst ikke ogsaa Kristendommen selv, hvis
Talsmand Præsten er, et daarligt Ry paa sig hos mange
Mennesker? Den er jo allerede ofte i Historien kommen
i daarligt Ry af slige Grunde. Hvilken Skade har ikke
Partivæsenet gjort Kristendommen i Byzanz? Skulde vi
da ikke vaere blevne forsigtige? Man maa her ikke
komme med den i Sandhed fortærskede Indvending,

Moderne Kristendom. 67

at Præsten dog ogsaa skal og bør vise sin Fædrelands-
kærlighed. Naturligvis skal han det, men Spørgsmaalet
er jo netop, hvorledes han skal og bør vise den. Og
heller ikke den Indvending maa man komme med, at
det i Partikampe og Valgagitation ikke ér Præsten, men
Borgeren, der optræder. Det vilde være meget slemt,
dersom der hermed blev proklameret en Dualisme
mellem en og samme Mands to Jeg'er. Folket godkender
i hvert Fald ikke denne Dualisme, i det mindste ikke
ved de Lejligheder, naar Borgeren A, der ellers hedder
Pastor A, træder op og lader sig offentlig høre. Vi
tale kun om denne sidste Slags Virken som Partimand;
hvorledes Præsten ellers privat stiller sig til tartimod-
^ætningen, bliver hans egen Sag. Lige saa lidt angribe
vi selvfølgelig Præstens Ret og Pligt til privat eller i
en mindre Kreds ogsaa at belyse Tidens politiske
•Spørgsmaal Endnu mindre ville vi røre ved den hellige
Pligt, som er umiddelbar Embedspligt, offentlig, d. v. s.
i Prædiken og Katekisation at advare mod Oprør og
Omvæltning af enhver Art.

Men lad det saa ogsaa gælde, at enhver skal passe
sin Dont ; lad Præsten være Præst og intet andet. Eller
er det ogsaa her den skinsyge Efterligning af Romer-
kirken, som ytrer sig? Ville vi være Præster af samme
Slags som de romersk-katolske, der ogsaa i saadanne
Ting ere Førere for deres Menigheder? Ja, viere jogodt
paa Veje til at blive romersk-katolske.

Heller ikke de læge Kristne maa man paa-
lægge uoverkommelige Byrder, idet man i politisk, til
Dels ogsaa i kirkelig Henseende gør alt muligt, hvad
der vedrører offentligt Liv og Virken, til Pligt for dem.
Hvad det ny Testament kræver af Borgerpligter, er
ganske simpelt, og her gælder, mutatis mutandis (med
de fornødne Ændringer), Luthers Ord: „Kære, forbyd
ikke, hvad Gud ikke har forbudt, og paabyd ikke, hvor
Gud ikke har givet noget Paabud." Naturligvis maa
den Anvendelse, der i det enkelte Tilfælde skal gøres

6*

68 Moderne Kristendom.

af de nytestamentlige Fordringer, være forskellig bestemt
efter de forskellige Tider; der indeholdes i dem, rigtig-
nok kun indirekte, langt mere af Betydning for Bor-
geren i en konstitutionel Stat, end for en enevældig
Fyrstes Undersaat. Det er ogsaa en selvfølgelig Sag,
at Magelighedshensyn, — og der gives ogsaa en kristelig
Magelighed, — • ikke maa være Aarsag til, at en Kristen
holder sig borte fra alt det i det politiske Liv, som han
ikke absolut er forpligtet til. I saadanne bibelske Ud-
sagn som disse, at man skal give Kejseren, hvad Kejserens
er, at man skal søge den Stads bedste, i hvilken man bor
o. s» V,, og frem for alt i Fordringen om den alminde-
lige Kærlighed ligger der til visse langt mere, end hvad
Strauss har bebrejdet den strenge Kristendom, at
den kun kender den passive, den lidende Ly-
dighed over for Øvrigheden. Men lige saa vist
som den Kristnes Samvittighed maa skærpes med Hen-
syn til hans Forpligtelse til at tage Stilling over for Nu-
tidens politiske Spørgsmaal, lige saa vist maa man dog
ogsaa med Nødvendighed holde fast ved, at den enkelte
Kristen frit og efter sin egen samvittighedsfulde Prø-
velse skal kunne afgøre, hvorledes og indtil hvilken
Grænse han vil tage Del i alt det, som Nutidens
politiske Liv og især Partivæsenet fører med sig. Det
vigtigste, som enhver Kristen i jordiske Forhold har at
gøre, et den simple Opfyldelse af sit Kalds
første Pligter, i Lydighed mod Lov og Øvrighed, og
en alvorlig kristelig Vandel. Man bør endelig ikke
haabe alt for meget af politiske Bestræbelser, Agita-
tioner og Intriger, i hvilke det ofte er vanskeligt at be-
vare den kristelige Sædelære ren. Ret at bede for
Konge og Fædreland er i ethvert Tilfælde vigtigere end
det meste andet.

Man sætter ogsaa alt for megen Lid til Opdra-
gelsens Magt. Tidligere, især saa længe de alminde-
lige Lærermøder endnu havde Nyhedens Interesse og
Magt, i/lejede Lærerne at lovprise sig selv og deres Op-

Moderne Kristendom. 69

dragerkald som Universallægemiddel. Nu ere de,
Gud ske Lov, blevne mere beskedne og tillade endog
Drøftelse af Emner som følgende: „Om Fremskridtet i
den pædagogiske og den didaktiske Videnskab og Kunst
gaar Haand i Haand med et sædeligt-religiøst Frem*>
skridt eller ikke." Derimod vedbliver det store Publi-
kum, især af dem, der ville gælde for at besidde den
moderne Dannelse, og endnu mere af de halvdannede,
at sætte alt sit Haab til Opdragerkunsten, oven i Købet
for det meste ikke Hjemmets, Faderens og Moderens,
men den, der øves af fremmede Lærere og Lærerinder,
der gøre Opdragelsen til deres Kald.

Den rette Lærer og Lærerinde i Ære! Men den
Sætning, der, saa vidt jeg husker, engang er opstillet af
Klaus Harms, at Skolen i første Bække netop er en
Læreanstalt, men ikke eller dog kun indirekte en Op-
dragelsesanstalt, er efter min Anskuelse endnu ikke
bleven gendreven med gyldige Grunde. I Hjemmet
medvirker Familieaanden, Forældrenes Aand, som af
Naturen findes og virker i Børnene; men den Opdra-
gelse, som fremmede ved menneskelig Kraft og Kunst
formaa at give fremmede Børn, kan i Reglen kun be-
staa i at lære og vænne disse til saadanne Ting, Færdig-
heder og Dyder, som overhovedet kunne læres ved Ind-
øvelse i dem. Ordenssans, Renlighed, Nøjagtighed,
Artighed o. s. v. have jo ogsaa deres Værd; men her-
med er endnu intet afgjort med Hensyn til det „vel-
opdragne Menneskes" sædelige og særlig dets reli-
giøse Væren. Eksempler herpaa ere hine velunder-
viste og maaske i kristelige Læreanstalter godt op-
dragne Herrer og Damer, der ville gælde for at være
fint dannede, og som ikke blot indvortes intet ville vide
af Kristendommen at sige, men maaske endog lade ad-
skilligt tilbage at ønske i de sædelige Grunddyder, Yd-
myghed, Troskab, Kyskhed og Selvfornægtelse. I det,
som man nu om Stunder kalder Velopdragenhed og
Dannelse, og i disse Tings Frugter er der i Sandhed

70 Moderne Kristendom.

ikke givet nogen almengyldig Borgen for sand Dyd og
'Fromhed.

Naturligvis have vi ikke villet tage Ordet mod
Skole- og Institutopdragelse overhovedet; vi have endog
8et mange velsignelsesrige Frugter af en saadan, og vi
yeed, at heller ikke Opdragelsen i Hjemmet giver nogen
ttkker Borgen for et godt Resultat. Men vi advare mod
alt for store Forventninger, og vi vilde gerne skærpe
vore egne Samvittigheder og spørge, om det er rigtigt
at sende Børnene saa tidlig og for saa lang Tid som
muligt bort fra Hjemmet ogsaa der, hvor Forholdene
ikke gøre det nødvendigt, men snarere maaske
forbyde . det. Skal vort Valgsprog virkelig være dette:
„Kun bort med vort eget Ansvar, med vort eget
direkte Arbejde, som kan paadrage os sædeligt Ansvar;
det gælder kun om at vælte over paa andre alt, hvad
der muUgvis kan paadrage sædelig Skyld ?'^

Har det moderne Hjem saa liden Tiltro til sig
selv, og have Forældrene ingen Tid tilovers til Bør-
nene, men snarere til alt andet? Er det ikke den for
Børnene sundeste Luft, der indaandes i Hjemmet?
Hvilken Jammer! Anklag ikke Lærere og Lærerinder,
naar I finde, at den opvoksende Slægt i bestandig sti-
gende Mon bliver mere blottet for Idealer og Pietet,
koldere, for tidlig moden, mere nydelsessyg, indbildsk
og ubehagelig, — nej, Skylden er Forældrenes, de
vænne selv Børnene af med at finde Glæde ved Hjem-
met og ved den højeste Glæde, som Jorden byder,
Familielivets stille Fred. For det meste er det ogsaa
Forældrene og disses Forfængelighed, som ere Skyld i
den saakaldte „Overlæsselse". Lad Verdensmenneskene
ligge, som de have redet; men de Kristne!

Den saakaldte moderne Dannelse er det, som har
frembragt den gabende Kløft mellem de eneste
to Stænder, der endnu findes, de ejendomsløse
og de besiddende. Før der er lagt en lægende
Haand paa dette Sted, — og vil det nogen Sinde

Moderne Kristendom. 71

ske? — ville ingen forebyggende Forholdsregler mod
Socialisme og Nihilisme yde nogen endelig Hjælp* Den.
moderne Dannelse er næsten bleven enstydig nied
Evnen til at udfolde Luksus, Beviset herfor er
den Kendsgerning, at alt, hvad der vil gælde for dannet^
kun tror at kunne vise sin Dannelse ved Hjælp at
Luksus. Enhver dannet Mand maa Aar for Aar skruø
sine Fordringer til Livsnydelse højere op, han maa over-
byde sig selv i sin selskabelige Optræden, i sin Klæde-
dragt, i Indretningen af sit Hjem, i Ferie- og Bade-
rejser o. s. V. Der er jo kun een Mening om, hvor
langt vi ere komne bort fra den Jævnhed i Selskabs-
livet, der endnu raadede for en Snes Aar siden. En
skammelig Fejghed i Forbindelse med en latterlig For-
fængelighed hindrer ofte ogsaa Folk, som ganske simpelt
ere nødte til at indskrænke sig, i at gøre det.'

Jeg gentager: Lad Verdensmenneskene ligge, som
de have redet; imidlertid burde de dog indse, at de
ved en saadan Levevis kun nære et bestandig stærkere
og stærkere Had hos de lavere Klasser, de ejendoms-
løse, og at kunne vinde disses Kærlighed med Almisser,
selv om de ere nok saa store, kan kun en ægte moderne
Naivetet haabe. Endnu større er den Naivetet, som
mener at kunne tæmme de lavere Klasser ved en stedse
mere udvidet Skoleundervisning. Snarere er det mod-
satte Tilfældet; ved at meddele denne Dannelse
skaber man kun større Krav. Ogsaa de Ikke-
Kristne burde dog være saa ædruelige, at de kunde sige
sig selv, at hvis der ikke snart sker noget uventet,
maa de lavere Klassers Had og indgroede Bitterhed
mod de højere engang føre til et voldsomt Udbrud. Og
naar et saadant Udbrud engang finder Sted med Na-
turens Nødvendighed, da er der ikke længer noget, der
hjælper imod det, saaledes som vi have set i den første
franske Revolution. Da fuldbyrdes der en verdens-
historisk Dom, mod hvilken menneskelige Midler ere af-
mægtige.

72 M6derne Kristendom.

Men det er for døve Øren, man prædiker, ogsaa
for mange Kristnes Vedkommende. Den modbydeligste
Overdaadighed er under alle Omstændigheder den, der
udfoldes af Folk, som kalde sig, den Korsfæstedes Be-
kendere, ja endog Tjenere. I vor Tid vokser ogsaa
Tallet paa Præster, om hvem dette gælder. Hvilken
Skillevæg denne Præstegaardenes Dannelse o: „Fornem-
hed" rejser mellem Præst og Menighed, er ikke let at
beskrive, og hvorledes en saadan stolt og fjern Hold-
ning over for Menigheden kan stemme med Kristendom-
men, derom spørge endog Bønder med Rette. Derom
spørge ligeledes de øvrige Folk af de lavere Stænder
lige over for de højere, og derom spørge alle ejendoms-
løse lige over for de besiddende. Intet forstyrrer i
den Grad Indtrykket af Kærligheden, som
den Dannelse, der giver sig ud for at være
Dannelse, men hvis virkelige Væsen erLuksus.
Selv om et Menneske virkelig ejer et kærligheds-
fuldt Sind, vil man ikke tro, at han ejer det, naar han
befæster en saadan Skillevæg mellem sig og det menige
Folk. Her skal den Kristenmand, Embedsmand eller
Fabrikherre, og særlig den Præst tage fat, som vil bi-
drage til at hele den Rift, der gaber mellem de for-
skellige Klasser i Folket. Vær af Hjertet kærUgheds-
fuld og lad det taabelige Hovmod fare. Indret dit Liv
og Livet i dit Hus, din Gøren og Laden saa simpelt
som muligt, og lad det ogsaa i dette Stykke skimtes en
lille Smule, at du er en Kristen og intet Verdens-
menneske. Begynd endvidere med dig selv og lad saa
andre gøre, som de ville. Vær den jævneste blandt
dine lige. Denne praktiske Regel er den mest nær-
liggende for saadanne, som maaske ville imødegaa det
ovenfor sagte med Henvisning til Standsære, Stands-
hensyn o. s. V. Og bryd dig saa endelig ikke om, at
nogen rynker paa Næsen ad dig eller spotter dig.

„Naar hver sin Dont ret gøre vil,
da staar det vel i Huset til.^^

Moderne Kristendom. 73

Dette gælder ogsaa om Kirkens og Statens Hus.
Men ak, Nutidsmennesket har aldrig nok i sin egen
Dont, men maa ogsaa lære alle andres, og naar det har
lært dem, maa det dog ogsaa vise, hvad det duer til.
Derimod burde et sædeligt Menneske, og særlig en
Kristen, trods alle- de Krav, der stilles til ham, kun have
en eneste Hoveddont; det er den, som Luther mener,
og vi kalde den det umiddelbare, egentlige Kald. Et
Folks hele Velfærd afhænger af, at enhver
udfylder sit Kald og (ret forstaaet) kun, dette;
alt, hvad andet han gør, har sædeligVærd nøj-
agtig i samme Mon, som det hænger sammen
med hans Kald. Gaar din Virken, dit egentlige Ar-
bejde, ud paa noget, som slet ikke hænger sammen, med
dit Kald, men endog virker forstyrrende paa dette, saa
maa du enten se at blive klar paa, at du fra Gru d
netop har faaet et nyt Kald, og du maa da lade det
gamle fare, eller dersom dette ikke sker, handler du
ikke sædelig. Alt dette hører til Moralens ABC; men
den, som har gjort store Fremskridt i Læren, har ofte
glemt ABC'en eller anser den i det mindste ikke
længer for værd at paaagte. Ogsaa Kristendommen
godkender denne den almindelige Morals ABC. Kristen-
dommen selv er ganske vist ikke allerede given med
denne Moral eller endog med dens ABC — som der
atter er moderne Teologer, der lære; — den giver os
et nyt, det himmelske Livskald, men lige saa lidt som
jeg bliver en Kristen uden dette sidste og dets Op-
fyldelse, lige saa lidt er jeg det uden Opfyldelsen ogsaa
af det jordiske Kald.

Af særlig Vigtighed er det i Nutiden, at der
netop er det retteForhold mellem det jordiske
og det himmelske Kald, mellem det, jeg har at
gøre som Haandværker, Embedsmand, Ægtefælle, Fader,
Moder o. s. v., og det, jeg har at gøre som Kristen og
Ledemod, uden eller med et særhgt Hverv, af Kristi
Menighed, eller som man nu siger, af Gruds Rige.

74 Moderne Kristendom.

Bortset fra dem, dér kunne godtgøre, at den sidst-
nævnte Virksomhed (et særligt Hverv i Kristi Menighed)
er anvist dem af Herren som deres særlige Kald, maa
den Grundsætning gælde: din Egenskab af Kristen be-
viser du ikke derved, at du ved Siden af dit jordiske
Kald, f. Eks. som Hustru, ogsaa udfolder denne eller
hin særlige kristelige Virksomhed, men derved, at du i
første Bække opfylder dit jordiske Kald i Kristi
Aand, og desuden af det i særlig Forstand kristelige
øver netop det, som hører med til det almindelige
kristelige Liv, som at bede, høre og læse Guds Ord,
elske Jesus og Brødrene og forberede dig paa Evig-
heden ved Helliggørelsens Alvor. Hic Bhodus, Mc salta
(Her er Bhodus, her skal du danse o: her har du din
egentlige Opgave). Ægte Kristne ere paa JPorhaand
mistroiske imod enhver, som ikke følger denne Bette-
snor. Selvfølgelig kunne de vel i og for sig ikke nægte,
at der ogsaa gives en særlig Kaldelse, at der f. Eks.
muligvis af Herren er udvalgt og sendt Evangelister i
stor Stil til den moderne Verden; dette er Herrens Sag.
Men de ere meget forsigtige og snarere tilbøjelige til at
betvivle en slig særlig Kaldelse, navnhg der, hvor det
ligefremme Kald bliver krænket ved en saadan, end til
forud at beundre den Slags foregivne særlige Udsendinge
fra Gud og til at løbe i Hælene paa dem, saaledes, som
den store Hob af moderne Kristne er tilbøjelig til.
Især hvor der foreligger en aldeles aabenbar Over-
trædelse eller Krænkelse af det nærmeste Kald og den
nærmeste Virkekreds, i hvilken Gud har sat vedkom-
mende, der maatte der næsten, — og det har Luther
simpelthen ogsaa krævet af saadanne Profeter, — først
foreligge et Under fra disses Side, inden vi fuldt ud
kunne godkende dem.

Eor mit eget Vedkommende er Hovedsagen endelig
denne: det er min ligefremme Pligt at blive i mit Kald,
dersom det ikke gaar mig som Jeremias, at Herren
bliver mig for mægtig og tvinger mig til noget andet.

Moderne Kristendom. 75

Noget saadant sker imidlertid vel at mærke ikke ved
indre, subjektive Oplevelser o. desl., men kun ved noget,
som jeg ' efter den ædrueligste Prøve maa erkende for
Guds virkelige Aabenbaring. Ganske vist har jo den
nymodens Teologi lært os, at profetisk Aabenbaring ikke
er væsentlig forskellig fra, hvad ethvert fromt Menneske
kan erfare gennem stærke, indre Rørelser o. desl.; og
ifølge denne Betragtning ere de moderne Profeter alt-
saa berettigede til at stille deres foregivne Aaben-
baringer lige med de bibelske Profeters. Men have og-
saa Guds Sendemænd i Bibelen denne Anskuelse?

Naar nu imidlertid Resultatet viser, at „Herren
aabenbart vedkender sig denne Sag] og denne Per-
son", hvad saa? Ærlig talt er dette en af de moderne
kristelige Talemaader, som ere os allermest imod.
Bibelens Profeter og Apostle stille den Kendsgerning
øverst og fremmest, at de ere kaldede aabenbart af Gud
paa særlig Maade, og kun under denne Forudsætning,
hvis Rigtighed de selv ikke først bevise ved Hjælp af
Resultaterne, men som de hævde ganske bortset fra
disse, henvise de, — og i det mindste Pavlus gør det
hvert Øjeblik — til Resultaterne og til, at deres Ar-
bejde „ikke er forgæves i Herren", o. s. v. Nu for-
langer man derimod af os, at vi, uden at Rigtigheden
af hin Forudsætning og hint Udgangspunkt kan bevises,
ene og alene af Resultaterne skulle slutte til en aaben-
bar Sendelse fra Gud. Imidlertid kan overhovedet
paa kristeligeEnemærkerResultatet i og for sig
slet intet bevise med Hensyn til Spørgsmaalet
om ægte Kristelighed. Jeg har allerede henvist til
Guds Tjenere i Bibelen, til Luther o. a. med deres
Klager over Manglen paa Resultater; og selv naar
Resultatet viser sig, beviser dette i og for sig slet intet.
Ikke engang paa det verdslige Omraade kan man fra
Resultatet slutte til vedkommende Sags Retfærdighed
eller Uretfærdighed. Paa den franske Revolutions og
Napoleon I's Tid maa der, som Menkens Skrift om „de

76 Moderne Elristendom.

ugudeliges Lykke og Sejr" viser, have været Kristne,
der af Revolutionens storartede Resultater vare tilbøje-
lige til at tro, at Gud gav denne Ret. Naturligvis har
Gud været med en Mand som Napoleon, men kun i den
Forstand, at Han brugte denne som Redskab til Fuld-
byrdelse af sine Domme, lige saq. vel som Han engang
brugte Nebukadnezar mod Jøderne eller Muhammed og
hans Efterfølgere mod Kristenheden. Hvad fulgte
imidlertid deraf med Hensyn til Napoleons Ret?
Hvis det er Resultatet, som er det afgørende, da bort
med al kristelig Venten, Prøven, Taalen og Haaben.
Da kan man lige saa gerne straks kaste sig i Armene
paa den, som har vundet Sejren.

At der fremdeles ofte først efter meget lang Tids
Forløb kan fældes en afgørende Dom om et Resultats
Virkelighed o: dets vedvarende, velsignelsesrige Virk-
ninger, bliver heller ikke ret betænkt af mange Kristne
i vor Tid. Allerede efter et Par Dages eller Aars For-
løb dømmer man om en Sags Guddommelighed efter
dens „velsignelsesrige Følger". En Straaild lyser ogsaa
klart; har den derfor nogen Værd? Mange kunne lade
sig indskrive som „omvendte" og kunne ligeledes aflægge
enkelte Synder og Laster, som f. Eks. Drikkeri, men om
Omvendelsen har noget Hold paa sig, lader sig dog
visselig ikke afgøre saa snart. Man kan ogsaa lade den
ene Herre fare og i Steden for tjene andre Herrer, der
i ingen Henseende staa Kristus nærmere, end de Herrer
staa, hvem man har opsagt Huldskab og Troskab.

Men skal overhovedet Resultatet være det af-
gørende paa kristelige Enemærker? Romerkirken og
Jesuitismen have i det mindste tre Gange saa
store Resultater at fremvise i Verden som
Protestantismen; ville vi da af den Grund vende
os bort fra denne sidste? I saa Fald skulde ogsaa
Østerledens, Afrikas og til Dels Spaniens Kristne i sin
Tid have været hjemfaldne til Muhammedanismen. Har
man da aldeles glemt Matthæus 7, 22— -23 ? Vor moderne

Moderne Kristendom. 77

Kristendom bøjer sig for en stor Del for moderne kriste*
lige Poretagender uden at prøve disse, eller vover i det
mindste ikke at angribe dem, fordi de have „Resultater"
at fremvise.. Fordi f. Eks. Frelsens Hær og Afholds-
mændene allerede hist og her have faaet aabenbare,
grove Syndere til at bedre sig, ere de derfor fra et
kristeligt Synspunkt berettigede? Af det altsammen
fremgaar dog kun, — og hvem vil ikke give Gud Æren
derfor — , at Vorherre kan virke ved allehaande Red-
skaber. Men er dermed ogsaa selve Redskabet og
Maaden, hvorpaa det virker, retfærdiggjort? Ja, selv
om virkelig, — hvad der jo til visse ofte er uimodsige-
ligt — vedkommende Persons Sindelag er fuldtud kriste-
ligt, og selv om han mener det godt, ere dermed saa
ogsaa den Sag, hvis Talsmand han er, det Parti, som
han tilhører, og den Fremgangsmaade, han anvender,
retfærdiggjorte? Da maa vi Medlemmer af den evang-
eliske Kirke anerkende Romerkirken, Jesuitismen,
Metodismen o. s. v., og da hat Luther med hele sin
Gerning været en Daare. At der gives romerske Kato-
liker, Jesuiter (f. Eks. Spee ^), Metodister o. s. v. af den
rette Tro, kan dog ingen bestride; og at Gud ogsaa har
vedkendt sig mange af disse, kan heller ingen bestride.
Er deres Sag altsaa den rette ? Eller har den moderne
Ligegyldighed Ret, naar den erklærer alle Forskelle i
Opfattelsen af Frelsessandheden for uvæsentlige? Da
have Mænd som Pavlus og Johannes taget storlig Fejl,
ja begaaet en svar Synd, naar de ivrede mod Vrang-
lærere, og naar hin udtalte det haarde Ord: „Hvem
der prædiker et andet Evangelium end jeg, være for-
bandet, om det end var en Himlens Engel.** Men ægte
evangeliske Kristne kunne af saadanne Ord lære ikke
at dømme om en kristelig Sag efter Resultatet, og
heller ikke efter dens Talsmænds subjektive Standpunkt,

*) Er. Spee von Langenfeld (f 1636), bekendt som Modstander
af Hekseprocesserne.

78 Moderne Kristendom.

men efter deres Overensstemmelse med Guds
Ord i Bibelen og ikke efter noget som helst andet.

Man skulde tro, at alle Kristne i d^ mindste i eet
Stykke kunde hav^ det samme Sind og de samtne Grund-
sætninger; der er eet Yirkeomraade, som man burde
kunne haabe ikke alene var os alle helligt og dyrebart,
men ogsaa anerkendt af os alle som deif^ der næst efter
vort eget personlige Liv er det vigtigste og særlig det,
hvis kristelige Indretning ogsaa har den* største Ind-
flydelse paa Kristeligheden i videre Kredse. Jeg mener
Familielivet. Dersom vi kunde bidrage noget til, at
Kristi Aand og Ord kommer til at raade i Familierne,
udrettes der sikkert langt mere herved end ved direkte
kristelig Indvirkning paa Politik og Stat og paa de store
Samfundskredse. Hvor sjældent forholdsvis strejfer ikke
det ny Testament ind paa Politikens og det større Sam-
fundslivs Enemærker, hvor ofte derimod paa Familie-
livets?

Gud give, at jeg maa tage fejl, thi noget af det
sørgeligste er dette: Det moderne kristelige Liv, den
moderne Forkyndelse af Evangeliet og den indre Mission
have alligevel efter min Mening netop i dette Stykke
paa mange Maader snarere modvirket end understøttet
en Indflydelse paa Familielivet i ægte kristelig Aand*
Det mest yderliggaaende Standpunkt indtager ogsaa heri
Frelsens Hær, der, som et Sidestykke til Jesuitismen,
næsten kun binder sine Medlemmer til Hæren og dens
General og løsriver dem saa meget som muligt fra Fa-
milien; og den møder Anerkendelse blandt evangeliske
Kristne! Ak, Gud sender kraftige Vildfarelser! Men
drager ikke ogsaa ellers — allerede udvortes
og kvantitativt set — den moderne Kristen-
dom paa mange Maader og i stort Omfang
Manden, Hustruen, Sønnen og Datteren bort
fra Familien? Naar Dagen næsten helt er optagen
af Forretninger og Embedsgerning, burde i det mindste
Aftenen tilhøre FamiUen. Men nej, vi regne visselig

Moderne Kristendom. 79

ikke for højt, naar vi sige, at Porsaialinger og Komité-
møder af alle Slags, kristelige Poreninger for Mænd,
Ægtehustruer, Ynglinge og Jomfruer i' Forvejen hos
mange samtidige have lagt Beslag paa Halvdelen af
Aftenerne. Føje vi hertil endnu de øvrige Foranled-
ninger til ved andre LejKgheder, som Foredrag, Bibel-
læsninger og Koncerter at tilbringe Tiden borte fra
Hjemmet, saa vil man ikke overdrive, naar man siger:
Der gives kristelige Mænd og Kvinder, som gennem-
snitlig af syv Aftener ikke ere hjemme de fire eller fem,
eller i hvert Fald ikke tilgængelige for deres nærmeste.
Er dette rigtigt, og ere slige Tilstande sunde? En
eneste Aften, som tilbringes i Kærlighed i Familiens
Skød, og som baade for Forældre og Børn gør Huset
til det sande og kæreste Hjem, har muligvis større
blivende Værd end seks Missionsaftenmøder uden for
Huset. Hvorfor? Fordi der det første Sted dannes
tilfredse og fordringsløse Mennesker, som blive i
deres egen Kreds, medens der paa det sidste Sted, — i
fuldkommen Overensstemmelse med den moderne Kul-
tur, men under kristeligt Skilt, — vækkes og næres
mangehaande Krav og Fornødenheder, som tilfreds-
stilles paa en saadan Maade, at man bestandig forlanger
noget mere, noget nyt og noget højere, og at Folk, især
ofte af de lavere Stænder, endogsaa Tjenestepiger og
Haandværkssvende, ved meget af det, som foregaar paa
saadanne Foreningsmøder og Foredragsaftener^ drages
ud af deres egen Kreds og blive førte ind i og
vante til Interesser, Anskuelser, Fornøden-
heder, Sysler, Læsning og Underholdning,
som ikke passe for deres Stand. Følgen heraf
bliver da ogsaa, at Manglen af alt dette i disse Menne-
skers sædvanlige Omgang og paa deres sædvanlige Til-
holdssteder, særlig i deres Hjem, let bevirker, at de fatte
Lede til dette, og i det mindste, at de hellere dvæle
uden for Hjemmet end i det. Naar hertil kommer,
at ^^r gives meget faa Mennesker, især yngre og af de

80 * Moderne Kristendom.

ringere Stænder, hvem ikke saa mange „Herrers og
Damers" velvillige Opmuntringer stige til Hovedet, og
som ikke blive indbildske af de samme Herrers og Da-
mers paatrængende Omsorg for dem, saa frygter jeg, at
Resultatet vil blive,'' at den nuværende Slægt bliver mere
og mere forvænt ogsaa i kristelig Henseende og be-
standig mindre tilfreds med Livets sædvanlige Kaar, at
den bestandig vil kede sig mere, naar der ikke „er noget
særligt paa Færde", og at den bestandig mindre vil
være i Stand til at føle sig vel tilpas inden for
smaa og snævre Grænser og til at arbejde
stille, trøstig og ufortrødent i den enhver af
Natur, Historie og Kald anviste Stilling. Og
hvad maa Enden herpaa blive? Hvad er det, som
kristelige Ivrere her til syvende og sidst række Haand til?
Heller ikke her ville vi imidlertid helde Barnet ud
tillige med Badevandet. Vore moderne Forhold gøre det
nu een Gang umuligt saaledes som i fordums Dage ude-
lukkende at henvise Folk, især de enligstaaende, til
Hjemmet. Men den kristelige overdrevne Syslen med
alt for mange Ting, og den moderne overdrevne Nidkapr-
hed vil nu ogsaa forplante det, som* er nødvendigt især
i store Fabriksbyer o. lign. St., til smaa, endogsaa til
landlige Menigheder. Og desuden, naar det under sær-
lige Forhold er nødvendigt ved særlige Foranstaltninger
at tage sig f. Eks. af den enligstaaende Ungdom, kunde
da ikke ofte Hjemmet træde til, og kunde Kristne ikke
mangen Gang hjælpe derved, at de aabnede deres Huse
mere for Gæster, end de nu gøre? Gaar Matthæus 26,
35 kun paa det, som vi nu kalde „kristehge Herberger" ?
I det mindste saadanne Folk, for hvem deres eget eller
en Vens Hus staar aabent, skulde vi visselig frem for alt
henvise til dette Hus og holde fast ved denne Henvisning; det
skulde staa klart, at hvad der sker uden for Hjem-
met, er Nødhjælp. En kristelig Forretningsmand
eller Haandværker havde sikkert ti Gange snarere den
Pligt at aabne sit Hus for sine Lærlinge og M^d-

Moderne Kristendom. 81

hjælpere end at bidrage nogle Kroner til de Poreninger,
i hvilke de samle sig uden for Huset. Men det sidste
er rigtignok det mageligste og fttt-st og fremmest det
mest storladne.. — Med Hjemmet skal du begynde,
du moderne Kristenhed, ellers er alt, hvad du bygger,
bygget paa Sand og fremkalder til visse ikke et „kriste-
ligt Folk". Og lad enhver begynde med sit Hus og
med uforstyrret af Folkesnak at blive en ret Husbond
og Husmoder, og dertil hører ogsaa, at enhver selv
bliver saa meget hjemme som muligt og holder sine
nærmeste til det samme.

Ogsaa naar der er Tale om den indre Aand i
det huslige Liv, maa man atter — til alvorlig Prø-
velse for os alle — i det mindste have Lov til at spørge,
om den heUige Skrifts Grundfordringer til Ægtefæller
og Børn endnu blive almindelig anerkendte og især
efterlevede blandt de Kristne. Den nymodens An-
skuelse og Praksis sideordner Kvinden og Man-
den, medens Bibelen tydelig nok giver den første en
underordnet Stilling. Ifølge Ef. 5, 23 £f, har Kvin-
den ganske simpelt at adlyde Manden — selvfølgelig „i
Herren". Er dette endnu den moderne kristelige Op-
fattelse? Ofte er det desværre i det højeste endnu en
from Talemaade. Man kan endog i Kirken høre mange
Vielsestaler, i hvilke Præsten end ikke vover endog blot
at nævne, end mindre at indskærpe Bibelordet: „Kvin-
derne skulle være deres Mænd underdanige som Herren."
Det vilde jo være en ganske udannet Tale, i det mindste
over for „Herrer og Damer". Verden vedkommer mig
imidlertid her slet ikke, og hvem der vil være en Ver-
denspræst, maa klare sig, som han bedst kan. Men for
Kristne maa det staa fast: en kristelig Ægtehustru, der
ikke virkelig underordner sig sin Mand, har overtraadt
den øverste Gudslov for sin Stand; selv om huii har
omvendt en Million Hedninger og forsørget Tusinder af
trængende paa Legem og Sjæl, maa, mutatis mutandis,
Matthæus 7, 22—23 og Markus 7, 11 finde Anvendelse

82 Moderne Kristendom.

paa hende, saa længe hun ikke gør Bod. -Tag fat her,
du kristelige Ægtemand og Ægtehustru!

Riv først Bjælken ud af dit eget Øje. Om Børnene
og Børneopdragelsen have' vi allerede talt paa flere
Steder. Ungdommens skrækkelige Emancipation fore-
bygges ikke ved skønne Taler og Skrifter eller ved
Foreninger, men derved, at Forældrene, især Faderen
— denne er ifølge det ny Testament Husets Hoved og
Herre ogsaa med Hensyn til Børneopdragelse — gør
sin Myndighed gældende over for næsvise og ulydige
Sønner, der alt for tidlig ville være modne, og over for
Døtre, som ville lege „Dame". En kraftig Optræden og
Indskriden gør langt mindre Skade end blødagtig Efter-
givenhed. Børn skulle være Børn, og det lydige Børn,
og ere dé ikke det, hjælper det ikke, om de ere nok
saa „kristelige". Thi en Kristendom, der hænger
sammen med Ulydighed hos Børnene, er lige
saa vel Hykleri som en Kristendom, der for-
liges med Krænkelse af den ægteskabe-
lige Pligt og af Forældrepligten. Altsaa endnu
engang: tag fat her, moderne Kristenhed! Lad Hjem-
met — foruden det umiddelbart personlige kristelige
Liv — være den første Genstand for enhver Kristens
„Virken". Men jeg beder om, at man endelig ikke og-
saa her vil virke med Foreninger, men lade enhver øve
og gøre sin Dont, og selv om alle andre bære sig
anderledes ad, gør saa du kun, saaledes som du skal og
maa! Kun maa du vogte dig for at gøre det paa eu
Maade, som vækker Opsigt!

GENNESÅRET SØ

OG DENS OMGIVELSER.

AF

FRANTS BUHL,

PROF. THEOL.

MED ET KORT OVER GENNESÅRET S9.

KJØBENHAVN.
KARL SCHØNBERGS FORLAG.

TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE.

1889.

x/e evangeliske Beretninger om Jesu Liv samle sig,
i stedlig Henseende, om to Midtpunkter. I Egnen om-
kring Gennesaret Sø forkynder han omgivet af Disciple,
der selv for største Delen vare fra Piskerbyerne ved
Søens Bred, sin Lære og udfører sine Undergjerninger,
idet han stedse vender tilbage dertil fra sine Vandringer
til Jerusalem, til Middelhavskysten eller Egnen ved Her-
mons Fod — i Jerusalem fuldbyrder han sit Værk gjen-
nem sin Død og sin Opstandelse. Derfor nærmer den
B,ej8ende i det hellige Land sig til Tiberias Søen med en
stemningsfuld Forventning, der ikke er ringere end den,
hvormed han ser Oliebjerget og Jerusalems Mure dukke
op foran sig, og derfor har man fra tidlig Tid med
samme Iver som ved Jerusalem søgt at paavise de en-
kelte Punkter af Søens Omgivelser, der omtales i de
evangeliske Beretninger.

Den vanlige Rute fra Nazaret til Tiberias fører
gjennem en østhg Arm af den frugtbare Slette, hvor i
gammel Tid Zebuions Stamme havde sit Hjem, og der-
efter op over de Højder, der hæve sig paa Vestsiden af
Tiberias. Vejen løber her hen over et noget ujevnt
Højplateau med delvis dyrkede Marker; paa dens Sider
vokse i talløs Mængde de høje, kraftige røde Tidsler,
der overalt omgive den Rejsende i denne Del af Galilæa.
Til venstre, imod Nord, hæve sig to mørke Bjergtoppe,
hvis Navn „Hattins Horn" {Qurun Hattin) træffende be-

Smaaekrifter til Oplysning for Kristne IV, 4. 1*

4 Frants Buhl.

tegne deres Form. Naar de saa stærkt tildrage sig den
Vejfarendes Opmærksomhed, er det ikke saa meget,
fordi en latinsk Overlevering fra Korsfarertiden betegner
dem som Stedet, hvor Kristus holdt sin Bjergprædiken,
som fordi Mindet om den skæbnesvangre Kamp knytter
sig til dem, i hvilken Sultan Salaheddin saa fuldstændig
tilintetgjorde Korsriddernes Hær, at Palæstina fra det
Øjeblik ikke mere kom i de Kristnes Besiddelse (4. Juli
1187). Den glødende Midsommersol og Vandmangel
havde i den Grad svækket de kristne Krigere, at de
hurtig bukkede under for Salaheddins vilde, sejerssikre
Skarer, der angreb dem paa den Højslette, over hvilken
Vejen fører. Levningerne af den søgte hen til Qurun
Hattins Top, hvor de gjorde en heltemodig Modstand
men til sidst stormede Muhammedanerne Højen og ned-
styrtede de fleste af de Kristne ad Bjergets bratte Nord-
skrænt. Endnu i det følgende Aar var Højsletten be-
dækket af Skeletter og forvirrede Dynger af Ben; og
Beboerne af Landsbyen Hattin berettede den franske
Forsker Guérin, at de endnu bestandig ved Pløjningen
af Markerne træflfe paa Levninger af Menneskeknokler,
der uden Tvivl hidrøre fra hint frygtelige Blodbad.

Efter nogen Tids Ridt henover Højsletten ser den Rej-
sende den nordlige Del af Gennesaret Søen dukke frem
neden for'sig som en bred, lyseblaa Flade. Paa dens mod-
satte Side hæve Djolan's matgrønne Bjerge sig, der sete i
denne Afstand synes at danne en jevnt skraan ende Væg,
hvis Fod beskylles af Vandet, medens det Spejlbillede,
som Vandet gj engiver, viser de virkelige Former af Høj-
derne nærmest Bredden. Mod Nord begrænses Søen
af den brede gule Lavning, gjennem hvilken Jordan
flyder, og derover rejser sig det majestætiske, altid sne-
dækte Hermon sig i al sin Pragt. Endelig kommer
Tiberias til Syne med sine hvidkalkede Huse, hvorover
enkelte Palmer hæve deres sirlige Kroner, og nu fører
Vejen hastig og brat ned ad Skrænten mellem mørke
Basaltblokke til Porten paa Byens Vestside.

Gennesaret Sø. 5

Gennesaret Sø^), hvis Bred den Rejsende hermed
har naaet, har Form af en Oval, hvis Længdeside er
rettet fra Nord til Syd. Dens Fladeindhold angives til
170.7 Kvadratkilometer*). Længden er noget over 20
Kilometer, Breden omtrent 8V2 Kilometer. Den største
Dybde, nemlig 250 M., fandt Lortet i Søens nordlige
Halvdel. Medens Spejlet af Hulesøen, som Jordan gjen-
nemløber længere mod Nord, ligger omtrent 2 Met. over
Middelhavet, befinder Tiberias Søen sig allerede 208,03
Met. derunder. Dog varierer Vandstanden noget efter
Aarstiden, idet Søen om Sommeren kun forsynes med
Vand fra Jordan og nogle Kilder paa Vestsiden, medens
om Vinteren og Foraaret ikke blot Jordanfloden stiger,
men ogsaa en Række Bjergstrømme udgyde sig langs
Søens østlige Bred.

De omgivende Bredder frembyde temmelig forskjel-
lige Højdeforhold. Allerede Indløbet og Udløbet af
Jordan, der flyder gjennem Søen, ere forskjellig formede.
Mod Nord ved Flodens Indløb er Kysten flad og sum-
pet; mod Syd derimod ender Søen i en afrundet Bugt,
der omfattes af 5—10 Fod høje Skrænter. I den vest-
lige Del af denne Bugt flyder Jordan ud gjennem et

^) 1 det gamle Testamente kaldes Søen kinnérefs eller kinnarofs
Sø. Mulig sigter denne Benævnelse til Søens Form, der min-
dede om en Zither (kinnor); dog er dette ikke meget sand-
synligt, da der i Søens Nærhed omtales en By kinnéret, efter
hvilken den vel har faaet sit Navn. 1 første Makkabæerbog
(11, 67) møde vi istedetfor det ældre Navn Benævnelsen
„Gennesars Sø", der ogsaa findes Luk. Ev. 5, 1, i Targumerne
og sædvanlig hos Josefus; den er uden Tvivl taget fra „Gen-
nesarsletten" ved Søens Nordvesthjøme, som i det følgende
vil blive nærmere omtalt. I Evangelierne forekommer des-
uden Navnet „den galilæiske Sø", hvortil Joh. 6, 1 endnu
føjer „Tiberias' Sø", efter Hovedbyen, der var mest kjendt
for fremmede Læsere. I Talmud er „Tiberias' Sø" det sæd-
vanlige Navn.

«) Til Sammenligning kan tjene, at Bodensøen er 539,14 Kva-
dratkil. Det døde Hav er 915,1 Kvadratkil.

6 Frants Buhl.

Sving mod Vest. Søens østlige Bred bestaar nærmest
ved Vandet af et Belte af Smaasten med talrige fint
formede Conchylier; indenfor dette følger et frugtbar
Lavning paa omtrent 800 Meters Bredde, bag ved hvil-
ken Yestskrænten af Djolans Højslette hæver sig som en
stejl Væg. Paa den stenede og klippefulde Vestkyst
træde derimod Bjergene flere Steder helt ud til Bred-
den, medens de andetsteds give Plads for større eller
mindre Strandsletter.

Søens Vand er temmelig klart og ret velsmagende.
Det yder Kystbeboeme næsten alt deres Drikkevand og
omtales i denne Henseende allerede af Josefus som et
stort Grode for Omegnen. Derfor findes der i Tiberias
ingen Cisterner, der ellers ere uundværlige i de fleste
palæstinensiske Byer, og kun én Brønd, nemlig i Fran-
siskanerklostret. Et andet Gode, som Josefus ligeledes
omtaler, og hvortil baade Evangelierne og Talmud ofte
hentyde, er den overordenlige Rigdom paa forskjellige
Arter velsmagende Fisk, som navnlig den nordlige (dy-
beste) Del af Søen indeslutter^). Man kjender allerede
omtrent 40 Arter Gennesaretfisk. mest forskjellige Af-
arter af Brasen, Aborrer og Karper; enkelte af dem
høre, som allerede Josefus bemærker, til de for Nildel-
taet ejendommelige Fiskearter. I Oldtiden var denne
Fiskerigdom en velbenyttet Indtægtskilde for de talrige
Fiskerbyer ved Søens vestlige og nordlige Bred, og Fisk
et Hovednæringsmiddel af samme Betydning som Kjød
andetsteds, hvorom vi ogsaa have et Vidnesbyrd i Evan-
gelierne, hvor „Brød og Fisk" spiller en saa fremtræ-
dende Rolle baade i Begivenhederne (Math. 14, 16. Joh.
21, 13) og i Jesu Billedsprog (Math. 7, 9—10). Ogsaa
nu drive navnlig Beboerne af Egnen om det nedenfor
omtalte Ajn tabigha^) en ret livlig Fiskefangst ved

^) Erei beretter, at hans arabiske Ledsager ved et eneste Kast

med et lille Haandnet fangede 28 store Fisk.
^) Ved gh betegnes en stærkt raslende Strubelyd, for hvilken vi

intet særligt Tegn have.

Gennesaret Sø. 7

Hjælp af Medesnor, Haandnet eller Vod, men den kan
dog aldeles ikke maale sig med Oldtidens og den ældste
Middelalders ^).

Medens Vinteren ofte er følelig streng ved Genne-
saret Sø og ikke sjelden bringer Sne, er som Følge af
Søens dybe Beliggenhed Varmen om Sommeren frygtelig
trykkende. Den Vederkvægelse, som i de palæstinensiske
Bjergegne de svale Sommernætter bringe, er her nægtet
Beboerne, særlig i det indelukket liggende Tiberias, hvorfor
Indbyggerne af denne Stad ved Sommertid undertiden i
fortvivlelse ile med deres Tæpper op paa Bjergskrænterne
for at tilbringe Nætterne der. Overhovedet er, som alle-
rede en arabisk Forfatter fra 985 udtrykker det, Ti-
berias „yderst trykkende og usundt om Sommeren"*), og
man kan derfor undres over, at Herodes Antipas netop
valgte dette Sted til Opførelsen af sin prægtige Resi-
dens. Imidlertid maa man erindre, at Herodes uden
Tvivl har boet paa det højeste og frieste Punkt af Byen
(s. nedenf. S. 14), og desuden, at Klimaet omkring Søen
sikkert har været mindre ubehageligt og usundt, dengang
næsten hele Kysten var opdyrket og træbevokset, og de

^) For en Del hidrører dette fra Manglen paa gode og sikre
Baade. Tidligere fandtes der kun en eneste ved hele Søen,
som brugtes til at hente Træ fra Østkysten, og som ikke
sjelden var helt ubrugelig. Nutildags er der dog ni, rigtig-
nok temmelig skrøbelige Sejlbaade, hvis hvide Sejl man af
og til ser glide hen over Søens Spejl. Dertil kommer den
engelske Lægemissions smukke og rummelige E,obaad.

^) Den samme Forf. anfører en satirisk Oversigt over de mange
Ulemper, hvorunder Beboerne af det hede, for sit Utøj be-
rygtede Tiberias led: to af AaretsMaaneder hoppe og springe
de (d, e. Utøjet lade dem ikke have Ro), to Maaneder gnaske
de (nemlig Bær af den nedenfor omtalte Nebqplante), to
Maaneder fægte de (d. e. jage de Fluer fra Ejødet og Frug-
terne), to Maaneder gaa de nøgne (paa Grund af Heden), to
Maaneder blæse de paa Fløjte (d. e. de tygge Sukkerrør), to
Maaneder synke de tilbunds (i Dyndet, som Regntiden frem-
bringer). Hyppig finder man Arabernes Udsagn citeret, at
Loppernes Konge residerer i Tiberias.

8 Frants Buhl.

skadelige Sumpe bortskaffede ved Dræning og Kanaler.
Paa Søens Østside er Temperaturen ogsaa nutildags
ulige mildere, da her de friske Vest- og Nordvinde, der
i Keglen blæse hver Eftermiddag, have friere Spillerum ;
men til Gjengjæld er man i disse Egne, navnlig om
Eftersommeren og ved Vintertid, udsat for de pludselig
frembrydende Storme, der i et Nu fremkalde saa vold-
somme Bølgeslag, at en Sejlads let kan blive livsfarlig.
Endnu bestandig kræve disse uberegnelige Storme, hvortil
Evangelierne ofte sigte (Mth. 8, 24 £f. 14, 24 fif. Luk. 8,
23 ff. Joh 6, 18), deres Ofre — saaledes for ganske
nylig (Sommeren 1889), da en ved den engelske Medical
mission ansat arabisk Læge omkom paa en Rotur med
Missionens Baad.

Paa noget Ry for storartet landskabelig Skjønhed
kan Gennesaret Sø ikke gjøre Krav, og de Rejsende, der
have besøgt den i Forventning om at finde et Sidestykke
til Alpernes eller Norges Bjergsøer, have følt sig bittert
skuffede. De omgivende Bjerge have delvis fint afrun-
dede, men dog i det Hele temmelig interesseløse For-
mer, navnlig mod Øst, hvor kun nogle enkelte dybt ud-
skaarne Flodkløfter frembringe Afveksling i Billedet;
dertil ere de næsten helt skovløse eller dækkede med et
lavt og tyndt Krat, der ved Foraarstid i Forening med
Græsset giver dem en matgrøn Farve, som lader den
graasorte eller hvidgule Klippegrund skinne igjennem. '
Men alligevel er Søen ikke uden en ejendommelig Skjøn-
hed, naar man ved Formiddagstid fra en af de nordlige
Højder ser det vidtstrakte hvidblaa Vandspejl ligge ube-
vægelig indhyllet i det stærke Sollys, medens Kystens
fint dragne Linier forsvinde i en lys Taage — eller ved
Solnedgang, naar de omgivende Bjerge et flygtigt Øje-
blik dækkes af et rødlig-violet Slør, samtidig med at et
prægtigt Farvespil glider hen over Søens Flade — eller
om Natten, naar Stjernerne paa den mørke Himmel
med forunderlig Tydelighed spejle sig i det stille Vand-
spejl.

Uennesaret Sø. 9

Til at forringe Søens Skjønhed bidrager nutildags
Breddernes sørgelig tomme og øde Karakter. Kun de
mørke Basaltmure, de hvidkalkede Huse og de fine
Palmekroner i Tiberias yde et Hvilepunkt for Øjet, me-
dens de faa elendige Landsbyer, der ellers endnu friste
Livet ved Søens Bred, først opdages af den vejfarende,
naar han staar tæt foran dem. Ligeledes er det sjeldent,
at man ser Baadenes hvide Sejl oplive Søens Flade. Tid-
ligere var det anderledes. Endnu den omtalt^ arabiske
Forfatter fra 985 og senere Idrisi fra 1154 tale om de
mange Landsbyer og Palmetræer rundt om Søen, og
om de talrige Sejlbaade, der before den for at bringe
Produkter fra Landet hinsides Søen til Tiberias. Og
endnu mere gjælder dette om Kristi Tid, da de frugt-
bare Strandsletter vare dyrkede med den yderste Omhu,
da Tiberias straalede i al sin rige Pragt, da folkerige
og velstaaende Landsbyer og Fiskerlejer eller stærkt
befæstede Borge dannede en hel Krans rundt om
Søen^), medens talrige Fiskerbaade og Transportskibe
krydsede hverandre paa dens Spejl*). Paa den anden
Side gjør den nuværende Tomhed og den velgjørende,
hemmelighedsfulde Stilhed og Fred, der omgiver Søen,
det lettere for Indbildningskraften at levendegjøre sig
Billedet af den svundne Fortid. „Den tidligere larmende
Travlhed har givet Plads for en ved store Erindringer
helliget Kirkegaardsstilhed". 1 Jerusalem og andetsteds
maa først den nuværende, ejendommelige og derfor for-
styrrende Virkelighed tænkes borte, før den gamle By
kan rejse sig for Beskuerens Øjne; her derimod er det
nærværende ligesom en tabula rasa^ som Indbildnings-
kraften uhindret kan udfylde, medens der dog lykkeligvis
er bevaret saa meget af Ruiner og Navne, at man ialt-

^) I den babylonske Talmud hedder det etsteds om Tiberiassøen:
den er omkranset af Byer, Landsbyer og Borge.

^) Josefus kunde engang, da han vilde angribe Tiberias, samle
ikke mindre end 230 Baade ved Tarichæa, hver med 4 Mand.

10 Frants Buhl.

fald kan stedfæste en Del af de i Oldtidsskrifterne
nævnte Punkter. Et Forsøg paa ogsaa at gjøre et saa-
dant Billede synligt for andre skulle de følgende Blade
indeholde, idet vi ved en Vandring om Søens Bred ville
standse ikke blot ved de i Evangelierne omtalte Steder,
men ogsaa ved ethvert andet Punkt, hvortil der knytter
sig en historisk Erindring; thi først paa denne Maade
vinder man et fyldigt Billede af, hvorledes Søen og dens
Omgivelser viste sig for dem, der paa Kristi Tid be-
tragtede den. Paa de ofte temmelig forviklede Stridig-
heder, der knytte sig til enkelte af de topografiske Un-
dersøgelser, ville vi derved kun indlade os i det Omfang,
som Begrundelsen af den givne Fremstilling nødvendig
kræver. En mere udtømmende Behandling af dem for-
drer en Behandlingsmaade, der ligger udover disse Smaa--
skrifters Karakter og Omfang.

Noget sydlig for Midten af Søens Vestbred vige
Bjergene tilbage fra Stranden og give Plads for en lang-
strakt, halvmaaneformet Slette, der skraaner opad mod
Vest og derved faar Form af et Amfitheater, hvis Scene
befinder sig ved Søens Bred. Mod Nord træde de be-
grænsende Bjerge næsten helt ud til Vandet, medens
de mod Syd give Plads for en smal Strand. Ved Slet-
tens Sydvesthjørne hæver sig et Slags Forbjerg, der
fører Navnet „Herodesbjerget". Paa den nordlige Del
af denne Slette ligger langs Søen Byen Tabarije, det
berømte gamle Tiberias. Den langstrakte, som et Pa-
ralellogram formede Stad er paa Landsiden omgivet af
en tyk, med runde eller firkantede Taarne forsynet Mur
af mørke Basaltsten, hvis store Revner endnu bære
Spor af det frygtehge Jordskjælv, der den 1. Jan. 1837

Gennesaret Sø. 11

ødelagde Byen og kostede mange af dens Indbyggere
Livet ^). Mod Nordvest ligger det uregelmæssige, lige-
ledes af Basaltsten opførte Kastel, der ogsaa ødelagdes ved
Jordskjælvet og siden den Tid har staaet forladt. Baade
det og Muren hvile paa Grundlag, der rimeligvis stamme
fra Korsfarertiden. Byens Gader ere snævre og laby-
rintiske, Husene smaa og lave. Den anseligste Bygning
er det latinske Kloster, hos hvis venlige Munke de Rej-
sende finde Husly.

Paa Oldtidsminder er Byen selv — vel navnlig
som Følge af de gjentagne Jordskjælv — meget fattig.
Foruden nogle med Billedværk udhuggede Sten i Klo-
steret og et Par Sten med græske Indskrifter, hvoraf
den ene er indføjet i en Synagoges Mur, findes der i
Muren af en Bygning, der indtil for nylig benyttedes
som Postkontor, et Par mærkværdige Stendøre af Basalt.
Deres Flader ere prydede med udhuggede firkantede
Lister og symmetrisk ordnede flade Halvkugler, mellem
hvilke der findes Spor af Haandgreb til at skyde Døren
op og i. Denne Ornamentik er det sikre Kj endetegn
paa den saakaldte „hauranitiske Kunst'S ^^^^ Hjemsted
ere de mærkelige, delvis bevarede gamle Byer i Djolan
og det østlig derfor liggende Håuran. Dørene i Tiberias
ere de vestligste Udløbere, der hidtil ere fundne af
denne Kunst ^).

^) Ogsaa d. 30. Oktbr. 1759 lagde et Jordskjælv Tiberias næsten
fuldstændig i Ruiner.

*) En lignende, endnu ikke beskrevet Stendør viste min Eører i
Tiberias, en Jøde i Lægemissionens Tjeneste, mi^ paa en
Mark sydvestlig for Byen tæt ved en Sti, der imellem høje
Tisler og Græs fører op ad Hero desbjerget. Kun den ene
Halvdel af den ragede op over Jorden, men fremviste tydelige
Spor af Hængsler og et Haandtag. — I det for en stor Del
træløse Hauran vare ikke blot Lofterne, men ogsaa Dørpla-
derne af Sten; de sidste anbragtes s aa behændig paa Hængsler,
at de trods deres Tyngde uden Vanskelighed kunde aabnes
og lukkes. Da man ogsaa finder slige Døre i Indgangene til
de i Klipperne og i Jorden udhulede Boliger, vise de uden

12 Frants Buhl.

Derimod indeholder Byens nærmeste Omegn ikke
faa Mindesmærker, der vidne om Tiberias' historiske
Betydning i Oldtiden. Det mærkeligste af dem er
Resterne af den gamle Bymur, der findes østlig og
sydlig for den nuværende Stad lige hen til Herodes-
bjerget og op ad dettes Skraaning. Ingenieur Schu-
macher i Haifa, der har forfulgt Murens Spor i hele
dens Udstrækning, angiver dens Længde til 3 engelske
Mil. Paa dens Vestside ses endnu Sporene af en stor
Port, der førte ind til Byen. Den sydligste Del af det
Terræn, som den indesluttede, er paa sine Steder be-
dækket af et tæt Lag af sammenstyrtede Bygningssten;
etsteds ser man syv Søjler af graa Granit. Paa Skræn-
ten af Herodesbjerget forener Muren sig med en anden,
der omkransede Bjergets Top og endnu indeslutter
forskjellige Ruiner, med Spor af Mosaiks og nogle
tildels murede Vandbeholdere. Ogsaa Syd for det af
Bymuren begrænsede Omraade, ved Siden af den brede,
og for palæstinensiske Forhold ypperlige. Vej, der fører
fra Byen langs Stranden ned til de berømte varme Kil-
der, findes der Levninger af Mure og Søjler.

Ved at følge denne Strandvej til dens Slutning naar
man selve de varme Kilder. Vandet vælder frem paa
flere Punkter nede ved Søen; dets højeste Temperatur
er 63 Gr. R., og dets kemiske Bestanddele nær beslæg-
tede med dem, der findes i Havvandet. De ere endnu
bestandig meget besøgte af syge fra omtrent hele Syrien.
Uden for de tre Badebygninger — den „gamle" meget
forfaldne, og den senere, som Ibrahim Pasha lod opføre

Tvivl tilbage til de ældste Perioder af Civilisationen i Hau-
ran, der er meget gammel, da allerede 5. Moseb. 3, 5 omtaler
„60 Byer, befæstede med høje Mure, Portfløje og Portstænger"
i disse Egne. Det er derfor ikke umuligt, at de i Tiberiaa
fundne Døre kunne hidrøre fra Tiden før Herodes Antipas'
By; maaske lukkede de oprindelig for Gravkamrene, der
hørte til den i det følgende (p. 13) omtalte ældre By, hvis
Plads Tiberias kom til at indtage.

Gennesaret Sø. , 13

lidt nordligere, et stateligt hvidt Hus med Kappel, og ende-
lig en fornylig opført — ser man brogede Grupper af Bade-
gjæster, der sidde sammen i livlig Samtale eller nydende
<Jeres Maaltid, medens Vogne og Baade bringe Gjæster
ira og til Tiberias*).

Ved Hjælp af den fundne Bymur kan man nu danne
sig en Forestilling om Størrelsen af det Tiberias, som
Herodes Antipas lod opføre, og som det væsenlig stod fær-
digt, da Kristus begyndte at træde frem blandt Folket.
Allerede tidligere laa der en By paa dette Sted^), men
Herodes udvidede og forskjønnede den og gav den til
Ære for Kejser Tiberius Navnet „Tiberias". I Begyn-
delsen havde han Vanskelighed ved at faa sin ny Ho-
vedstad befolket. Ved Udvidelsen af den tidligere By
var man nemlig truffet paa nogle gamle Grave 3), og
følgelig var Tiberias i de strænge Jøders Øjne uren og
gjorde dem urene, der boede dér. Herodes befolkede
derfor den nybyggede Stad med forskjellige galilæiske
Familier, som han for en Del tvang til at tage Ophold
deri; tillige søgte han at lokke Folk derhen, ved selv at
opføre Huse for dem og ved at skjenke dem betydelige
Privilegier og Friheder. Ja, han aabnede endog Byen
for alleslags tvivlsomme Personer uden nøjere at under-
søge, om de vare frie Borgere eller Slaver. I Staden
lod han opføre et prægtigt Palads med tildels forgyldte
Tage og prydet med Billedværk, der forestillede Dyre-
skikkelser; navnlig dette sidste var Jøderne en stor For-
argelse, hvorfor noget af det første, som man gjorde
efter Oprørets Udbrud, var at stikke Ild paa denne Byg-

^) For et lille, tomt Værelse betales i disse Bygninger daglig
en Medjidi ^omtrent 47« Francs), et Tegn paa at Badene ere
stærkt besøgte.

^) Efter den jerusalem^ke Talmuds gjentagne Angivelser var den
ældre By „Rakkat«, der nævnes Jos. 19, 35. Hieronymus
derimod beretter, at den tidligere By var „Kinnéret".

*) Nogle Huler, der synes at være Gravhuler, ere i Virkelig-
heden fundne paa Herodesbjergets Skrænt.

14 Frants Buhl.

ning. Hvor Paladset var beliggende, siger Josefus ikke^
men en ikke ringe Sandsynlighed taler for, at det laa paa
Byens Akropolis, altsaa paa Herodesbjerget ved Tiberias*
Sydvesthjørne, da denne Højde bedst lod sig befæste.
Dets gyldne Tage har da funklet højt over Søen og paa
fremtrædende Maade tildraget sig alles Opmærksomhed,
der paa Kristi Tid kastede et Blik over Landskabet.
Ogsaa en Væddeløbsbane til Brug ved Kamplegene
indeholdt Byen. Da Josefus fortæller, hvorledes han
ved Oprørets Begyndelse lod opføre en Mur omkring
Tiberias, faar man det Indtryk, at Byen — med Und-
tagelse af dens Akropolis — ikke har været befæstet
tidligere. I saa Fald stamme de fundne Murlevninger vel
netop fra Josefus's Arbejder; men muligt er det dog, at
Byen allerede af Herodes forsynedes med Mure, men
at de i Mellemtiden ere forsømte og forfaldne. Uagtet
nu Tiberias stod i sin fulde Glans paa Kristi Tid, om-
tales Byen dog kun rent i Forbigaaende i det nye Te-
stamente (Joh. 6, 1. 23. 21, 1). Denne Tavshed er i
højeste Grad betegnende. Kristus, der stadig færdedes
i Fiskerbyerne om Søens nordlige Halvdel, satte aldrig
sin Fod i Herodes' halvhedenske, for en Del af Grækere
beboede Residensstad, fordi en saadan uægte Blanding
af jødisk og hedensk Væsen ganske laa udenfor den
Virkekreds, i hvilken han skulde fuldføre sit Værk^).
Derfor var Kristus, uagtet Herodes Antipas havde ønsket
at se ham, ukjendt for ham indtil kort før Korsfæstelsen
(Mt. 14, 1 f. Le. 23, 8).

Naar Herodes valgte Tiberias til sin Hovedstad,
skyldtes dette sikkert ikke blot Egnens Frugtbarhed og
Skjønhed, men ogsaa Nærheden af de berømte lægende
Kilder syd for Staden. Allerede det gamle Testamente

^) Det tyder paa en ufattelig Miskjendelse af Kristendommens
Væsen, naar en moderne jødisk Forfatter, Neubauer, i sit
iøvrig værdifulde Skrift om den talmudiske Geografi, tror, at
det var Frygten for den fra de gamle Grave stammende
Urenhed, der bevægede Kristus til ikke at besøge Tiberias.

Gennesaret 8ø. 15

(Jos. 19, 35) kjender i disse Egne et „Hamat", der be-
tyder varme Kilder eller Bade, og rimeligvis netop er
at søge i Kilderne sydlig for Tiberias. Og naar Johan-
nes fra Gischala for at faa Adgang til Byen, benytter
sig af en foregiven Sygdom, der gjorde Brugen af varme
Bade nødvendig, viser Josefus' Beredvillighed i at op-
fylde hans Ønske, at Brugen af Kilderne dengang var
saa almindelig, at Johannes' Ønske intet paafaldende
indeholdt. Josefus selv omtaler disse Kilder under Nav-
net Ammaus som liggende nær ved Tiberias^). Naar
han andetsteds taler, som om Kilderne hørte med til
selve Byen, kan det enten forklares ved, at Strækningen
mellem Byens Sydmur og Badene var bebygget med
Villaer og andre Bygninger, saa at Byen i videre Por-
stand kunde siges at strække sig ligetil Kilderne*), eller
ved, at man — ligesom det senere berettes af en arabisk
Forfatter fra det 10. Hundredaar — har ledet de varme
Væld ind i selve Byen.

Senere skjænkede Nero Tiberias, ligesom ogsaa Ta-
richæa, med det omliggende Distrikt til Kong Agrippa
den yngre. Denne gjorde imidlertid Sepphoris — det
nuværende Sefuriji nordlig for Nazaret — til sin Ho-
vedstad. Herover bleve Tiberienserne misfornøjede, hvad
der bidrog meget til, at det oprørske Parti ogsaa fik
Overhaand hos dem. Nu blev Byen befæstet af Josefus,

^) Josefus siger, at Ordet „Ammaus" betyder varme Kilder.
Dette er noget paafaldende, da „Ammaus" (Emmaus) er tem-
melig forskjelligt fira det hebraiske „Hamat". Alligevel maa
man efter den Maade, hvorpaa Josefas udtrykker sig, nød-
vendig fastholde, at han kun kan sigte til de berømte Kilder
sydlig for Byen.

^) I den jerusalemske Talmud hedder det ved Omtalen af de
paa Sabbaten tilladte Handlinger: „Beboerne af en stor By
tør paa Sabbaten begive sig til en lille By. Derfor havde
tidligere Beboerne af Tiberias Tilladelse til om Sabbaten at
gaa omkring i Hamata^ medens Beboerne af dette sidste Sted
ikke kunde gaa udenfor det; men nu tildags danne Tiberias
og Hamat kun en eneste Stad".

16 Frants Buhl.

der yed denne Lejlighed omtaler en meget stor Syna-
goge deri, der kunde rumme et betydeligt Antal Men-
nesker. Stemningen i Tiberias var imidlertid temmelig
vaklende, og da Vespasian nærmede sig med sin Hær,
gik de indflydelsesrigeste Borgere ham imøde og lovede
ham Byens Overgivelse, imod at der gaves Indbyggerne
Amnesti. Ikke blot denne blev tilstaaet dem, men Sta-
den fik til Løn for sin Eftergivenhed forskjellige Gunst-
bevisninger og. Frihed for Afgifter.

I den følgende Tid blev Tiberias et Fristed for
Jøderne, selv under de haardeste Trængsler. Den tid-
ligere Uvilje hos de strængere Jøder mod Byen ombyt-
tedes nu med en stor Beundring for den, hvad blandt
andet giver sig Udtryk i Talmud ved et Ordspil mellem
Navnet „Tiberias" og toba retjathah „Synet deraf er
skjønt", og ved en Række Forjættelser om, at Jødernes
kommende Frigjørelse skal udgaa fra denne Stad, hvor
det gamle Synedrium skal gjenoprettes, og hvor de
dødes Opstandelse skal foregaa 40 Aar tidligere end
andetsteds. Efter Legenden var det den berømte jødiske
Mystiker fra Midten af 2. Hundredaar Simon ben Jo-
chai^), der erklærede Tiberias for ren til Tak for, at
han gjenvandt sit Helbred, der var ødelagt ved hans
mangeaarige Ophold i en ensom Bjerghule, ved Brugen
af de tiberiensiske varme Kilder. Forskjellige berømte
Lærere, deriblandt Rabbi Me'ir, virkede i Byen, og i
den første Halvdel af det 3. Hundredaar tog Jødernes
daværende Overhoved Juda II Ophold i Tiberias, der
derved blev Midtpunktet for den store palæstinensiske
Skole, til hvis Medlemmer ogsaa hin jødiske Lærer hørte,
som gav Hieronymus Undervisning i det hebraiske Sprog.
Her samledes i det 4. Hundredaar den Samling For-
tolkninger af Mishna, der føre Navnet den palæstinen-

^) Det er denne Simon, hvem Overleveringen — med Urette —
gjør til Forfatter af det navnkundige kabbalistiske Værk
Zohar.

Gennesaret Sø. 17

dske Talmud (Jerushalmi), og ogsaa senere, da den
tiberiensiske Skoles Ry var blegnet for den babyloniskes
og dennes Efterfølgere, blev Byen Midtpunktet for de
Arbejder til Renselse og Bevarelse af Bibelteksten, der
ere kjendte under Navnet „den tiberiensiske (palæstinen-
siske) Massora^.

Et Mindesmærke om dette Afsnit af Byens Historie
indeholde de mange Rabbinergrave, som Overleveringen
— med Rette eller Urette — paapeger i Tiberias' Om-
egn. En af de betydningsfuldeste af dem findes paa
Bjergskraaningen vestlig for Byen. Den er bygget af
o?erkalkede Sten i Form af en paa langs overskaaret
Cylinder, hvis flade Side ligger paa et lavt firkantet
Fundament. Her hviler den berømte jødiske Filosof
Maimonides (af Jøderne kaldet RaMBaM d. e. Rabbi
Mose ben Maimon), der virkede til sin Død 1204 i
Ægypten, men hvis Lig førtes til Tiberias for at begra-
ves der. Hos Jøderne er det endnu Skik, at syge ind-
skrive deres Navn paa hans (xravmæle for at vinde Hel-
bredelse; Fodstykket af det er bedækket af Smaasten,
som de besøgende lægge derpaa til Tegn paa deres
Nærværelse*). I Nærheden hviler hans Fader, Maimon,
og forskjellige fremragende lovlærde som Jochanan ben
Zakkai, en Discipel af den berømte Hillel, Ame og Asse,
der høre til den palæstinensiske Skoles første Navne o. a.
Højere oppe paa Skrænten mod Sydvest findes et lig-
nende (xravmæle, som den jødiske Overlevering tillægger
den berømte Rabbi Akiba, der levede i Begyndelsen af
det 2. Hundredaar efter Kr., og som mere end nogen
ianden bidrog til at give Jødedommen det uudslettelige
aandelige Særpræg, som den endnu bestandig frembyder.
Langt sydligere ovenover de varme Kilder findes lige-

') Den samme Skik hersker ogsaa andetsteds i Palæstina. Saa-
ledes lægge Beduinerne i Forbigaaende Stene paa forskjel-
lige hellige Steder f. Eks. Nebi Harun og Nébi Davåire (ved
Engeddi); ligesaa de kristne Filgrimme, naar de fra Skopos
se Jerusalem foran dem.

Smaaskrifter til Oplysning for Kristne IV, 4. 2

18 Frants Buhl.

ledes nogle Grave, hvortil Overleveringen véd at knytte
forskjellige Navne paa betydelige Lærere. Den interes-
santeste er den, der indesluttes af en Synagoge tæt ved
den gamle Badebygning, og som skal tilhøre den hos
Jøderne højt ansete JElabbi Meir „Undergjemingsmanden^.
Der findes i denne Synagoge to Gravmæler for ham;
det ene tilhører de tyske, det andet de spanske Jøder,
der lige ivrigt paastaa at besidde den berømte Mands
Levninger. Ligeledes have de tyske og spanske Jøder^
hver i sin Del af Bygningen, opreist et Alter, ved hvilket
de paa Meirs Dødsdag fejre en ejendommelig Offerfest^
som vi ville beskrive med den schweizerske Pastor Frei's
Ord, der var saa heldig under sit Ophold i Tiberias at
overvære denne Højtid. ;,Fra langt bortliggende Egne
samlede Deltagerne sig; selv Jerusalem stillede sit Kon-
tingent. Om Aftenen begyndte Festen. Sefardim (d. e.
de spanske Jøder) fyldte Gaarden, der ligger foran Byg-
ningen. En Danser, der tillige fungerede som Forsanger^
samlede en tæt Kreds af Tilskuere og Tilhørere om sig.
Hans halvt deklamerede, halvt sungne Ord, der ledsage-
des af snurrige Arm- og Benbevægelser, gjentoges under-
tiden flere Gange af det hele Kor. Enhver Deltager
svang den højre Arm op og ned, snart hurtigere snart
langsommere, alt efter Forsangerens Tempo. Af og til
slog man sig paa Benene eller klappede i Hænderne og
nikkede med Hovedet. Ogsaa en Gruppe jødiske Be-
duiner, der siges at strejfe om i Jordandalen, havde
indfundet sig til Skuespillet og tog levende Del deri. I
den øvre Gaard, der tilhører Ashkenazim (de tyske Jøder),
klang Violiner og Sang. Solodansere bevægede sig om-
kring Altret. Forberedelser til et Brændoffer bleve
trufne. Gamle Klæder og Pjalter lagdes paa Altrets
bækkenformede Hoved og overheldtes med hele Spande
af Olivenolie. En Udraaber satte nu Æren af at an-
tænde Ofret til Avktion. Endelig, efter at Natten
længst var brudt frem, antændte han, der havde budt
højest. Ofret ved Hjælp af oliede Klude, og snart om-

Gennesaret 8ø. 19

spændte Luerne Altret og kastede et grelt Skjær over
den larmende, brogede Mængde*)**. —

Vi forlade nu Tiberias og tiltræde vor Vandring
omkring Søen, idet vi begive os ud af Byens Nordport
og derpaa langs Søens Sred. Klipperne træde hei^, som
allerede berørt, tæt ud til Vandet, saa at Ridevejen
gaar hen over deres Fod, lidt oppe paa den stejle, kun
sparsomt bevoksede Skrænt, i hvilken af og til sorte
fiasaltblokke rage frem. Et enkelt Sted (20 Min. fra
Byen) har man under sig til højre en lille, med et Par
smaa Kilder og en bugnende Plantefylde prydet Plads
umiddelbart nede ved Søen. Her vokse Figentræer,
Granatæbler, Aprikoser og Sidrbuske^), medens Siv og
prægtige røde Nerier (Oleander, arabisk diflé) bedække
selve Bredden Noget videre nordpaa (40 Min. fra Ti-
berias) give Bjergene Plads for en lille trekantet Strand -
slette, der danner Mundingen for en fra Vesten kom-
mende Fjeldkløft. Den er for en Del dyrket og beplantet
med Kjøkkenurter, og ellers bedækket tæt af Cactusfigen,
Sidr, Granat- og Figentrær. Her findes to varme Kil-
der. Deres klare blaalige Vand, der med stor Kraft
vælder frem af Sandet, omsluttes af cirkelrundt Mur-
værk; Vandets Temperatur er 30 Grad. C, men skal
i forrige Hundredaar have været højere. laltfald den
ene fører Navnet ajn fulije. Ved det nordlige Hjørne

^) Ligneade Ofringer af Klude finde Sted ved den omtalte My-
stiker Simon ben Jochais Grav i Meron (paa Skrænten af
Djermakbjerget, vestlig for Safed), i hvis Nærhed ogsaa den
berømte Hillel ligger begravet.

*) Sidrbusken, ogsaa kaldet Nebq (myjp^MS lotua)^ vokser i talrig
Mængde omkring Jericho og ligeledes ved Gennesaret Søens
Bred. Den aromatiske Blomst er hvid: den velsmagende,
søde Frugt, et gulligt Bær af et Stikkelsbærs Størrelse, er
en meget yndet, forfriskende Spise for Befolkningen (smlgn.
ovenf. S. 7). Bladene ere smaa, smalle og lysegrønne, og
hele Planten besat med farlige Torne, der ved den mindste
Berøring haardnakket hage sig fast i Klæderne eller Huden,

2*

20 Frants Buhl.

af den lille Slette fandtes tidligere endnu et Væld, der
til Forskjel fra de to andre kaldtes el-bdride, det kolde
Væld. Uheldigvis hersker der hos de Indfødte og som
Følge deraf i de Rejsendes Beskrivelser en stærk Vaklen
i Angjvelsen af denne lille Slettes Navn. Man træffer,
foruden „Tiberiasdalen", „Pulijedalen", Navnene Vadi-
él-amis, Vadi-el-hamts^ Vadi ammds og Vadi hammese;
kun en Enkelt (Frei) angiver at have hørt Vadi amvås.
Allerede af denne Grund er en Sammenstilling deraf
med de varme Kilder Ammaus hos Josefus (ovenfor .8
5) meget betænkelig. Men selv om Benævnelsen amvås
virkelig er den ægte og paalidelige, kan dog, som vi
allerede have omtalt, Josefus ved sin Bemærkning „der
er i Nærheden af Tiberias varme Kilder i en Flække
ved Navn Ammaus" ikke tænke paa andet end de langt
betydeligere og berømtere hede Væld syd for Tiberias,
de samme, hvortil ogsaa de talmudiske Efterretninger om
Hamata sigte. I det allerhøjeste kunde man antage, at
Josefus ved en Hukommelsesfejl havde overført Navnet
„Ammaus'* fra de varme Kilderr nordfor Tiberias til
Kilderne sydlig for Byen, hvis egentlige Navn var Ha-
mat^). At imidlertid den frugtbare lille Plet i Oldtiden

') Det er af ikke ringe Betydning at underkaste Sammenstil-
lingen af Josefus* Ammaus med den lille Dal, vi her ere
stansede ved, en skarp Prøvelse, da Henlæggelsen af Fæst-
ningen Tarichæa til et Sted nordlig for Tiberias, som en
Række af de dygtigste moderne Forskere hævde, for en Del
støtter sig hertil. Josefus beretter nemlig, at Vespasian slog
Lejr mellem Tiberias og Tarichæa og noget senere siger han,
at Vespasians Lejr var ved Ammaus. Idet man nu gaar ud
fra, at Lejren i Mellemtiden er forblevet paa samme Sted,
slutter man af Sammenstillingen mellem Ammans og den her
omtalte Slette, at Tarichæa har ligget noget længere mod
Nord. Er imidlertid, som man vistnok maa fastholde, Jose-
fus* Ammaus at søge sydlig for Tiberias ved de bekjendte
varme Kilder, saa bliver hans Beretning om Vespasians Lejr
meget mere et Bevis for Tarichæas Beliggenhed ved Søens
sydlige Bred, idet den Forudsætning, at Josefus paa de to

Gennesaret Sø. 21

har været beboet, er utvivlsomt, saameget mere som jø-
diske Beretninger fra det 16. Hundredaar omtale en
Landsby „Ras ben Amis^' paa dette Sted.

Gjennem Kløften, der udmunder i den her beskrevne
lille Slette, fører en ret god Karavanevej fra det vest-
lige Højland ned til Søen og derpaa langs denne mod
Nord. Med den forener sig nu den Ridesti, vi hidtil
have fulgt. Det næste Stykke Vej er derfor ikke saa
ensomt, som hidindtil, idet man hyppig møder belæssede
Kameler eller Muldyr, der bringe Varer fra Landet
østlig for Jordan, eller fra Damaskus til Middelhavets
Kystland. I Begyndelsen løber Vejen hen over Skrænten
af Klipperne, der atter ere traadte ud til Søen, men
efter omtrent 40 Minutters Forløb aabner der sig en
større Strandslette for den Rejsende, og hermed nærmer
han, sig de Egne, hvor en stor Del af de evangeliske
Begivenheder ere foregaaede, og som Frelseren Gang
efter Gang har gjennemvandret. Umiddelbart efterat
man har betraadt denne Slette, staar man ved en ussel
lille Landsby, over hvilken der hæver sig en enkelt Palme.
Ved dens Udkant i Nærheden af Søen ligger en lille,
af talrige Frøer beboet Dam ain gharichdne, der beskyg-
ges af tvende Figentræer, og ved hvis Side der staar et
gammelt lavt Taarn af graagule Kalksten. Landsbyens
Huse frembyde et ejendommeligt Udseende ved de fir-
kantede Rum, der ere opførte ovénpaa de flade Tage af
opretstaaende Grene; her søge Beboerne Friskhed om
Natten i den varmeste Sommertid.

Ved Spørgsmaalet om denne Landsbys Fortid have
vi kun den Vejledning, der ligger i dens Navn: Medjdel.
Da nemlig dj er den nuværende Udtale af et oprindeligt
g, viser Navnet tilbage til et ældre Migdal eller Mag-
dala. Det er derfor en fra gammel Tid udbredt og
ikke usandsynlig Formodning, at vi her staa ved den By,

Steder, hvor han omtaler Yespasiåns Lejr, tænker paa samme
Sted, vistnok er aldeles rigtig.

22 Frants Buhl.

der er blevet berømt ved den evangeliske Beretning om
Maria fra Magdala (Magdalene) Mtth. 27, 56. Luk. 8, 2*),
Muligvis kunne vi her tillige søge det i det gamle Testa-
mente (Jos. 19, 38) omtalte MigdaUel, naar blot ikke
den hyppige Forekomst af Ordet Migddl (Taarn) i
palæstinensiske Stednavne gjorde en saadan Sammen-
stilling noget mindre paalidelig. Ogsaa er der i de
ældre jødiske Skrifter oftere Tale om et Magdala^ som
man i Almindelighed henlægger til dette Sted. Naar
der i et Midrashværk berettes om denne By, at den blev
ødelagt til Straf for Indbyggernes store Fordærvelse,
saa er dette et Træk, der naturlig lader sig forene med,
hvad Evangelierne berette om Maria Magdalenes tid-
ligere Liv. Ligeledes kunde man betragte de i Talmud
omtalte Steder „Fiske-Magdala" og „Farvernes Mag-
dala" som særlige Betegnelser for den her omhandlede
By eller for enkelte Dele deraf, idet den første Benæv-
nelse forklares ved Byens Beliggenhed ved Vandet, me-
dens den anden stadfæstes ved, at der tidhgere voksede
.Indigoplanter i Landsbyens Nærhed. Endelig er der
i den jerusalemske Talmud Tale om Magdalas store
Velstand, og om de rige Gaver, som derfra sendtes til
Templet, hvad der finder sin Forklaring i den overor-
denlige Frugtbarhed, der udmærker den Slette, i hvis
sydligste Del Byen er beliggende^).

*) Derimod er der Matth. 15, 39 efter den rette Læsemaade, Tale
om et Sted Magadan, hvis Beliggenhed er os ligesaa ukjendt
som Beliggenheden af det Dalmanuta^ der nævnes Mr. 8, 10,

^) Den eneste Vanskelighed ved Sammenstillingen af det talmu-
diske Magdala med Medjdel volde Angivelserne af Stedets
Afstand fra Tiberias. Denne bestemmes nemlig i den jerusa-
lemske Talmud til en Sabbatsvej (2000 Alen), medens efter
den babylonske Talmud „Fiske Magdala" laa en romersk Mil
fra Tiberias — altsaa i h^^ge Tilfælde betydeligt mindre end
den virkelige Afstand mellem Tiberias og Medjdel. Vare
Talmuds Længdeangivelser fuldt paalidelige, kunde man hen-
lægge dets Magdala til den omtalte lille Slette Vadi avnis og

Gennesaret Sø. 23

Slettens nuværende Navn er el-ghuvair eller „d^t
lille ghor" ; i Oldtiden kaldtes den Oennesar, som Josefus
skriver, eller Oinnosar, som Navnet lyder i Talmud.
Den strækker sig i en Længde af omtrent 3 engelske
Mil langs den svagt buede Kyst, medens Breden omtrent
udgjør 20 Minuters Gang; dens Form minder nærmest
om Halvmaanens. Mod Syd ovenover Medjdel er den
indesluttende Bjergvæg høj og stejl, medens Højderne,
der omgive Sletten mod Vest, ere lavere og gjennem-
brudte af flere Kløfter; mod Nord træde Klipperne
atter ud til Vandet som et stejlt Forbjerg. Sletten er,
navnlig i sin sydlige Del, overordenlig rig paaVand, der
dels kommer fra de vestlige Bjerge, dels fra Kildevæld
i selve Sletten. I dens sydøstlige Hjørne udmunder en
Kløft „Duedalen", som vi i det følgende ville blive nær-
mere kjendte med; gjennem denne løber en ikke ube-
tydelig, fiskerig Bjergbæk, der baner sig Vej gjennem
Sletten og umiddelbart nordlig for Landsbyen Medjdel
udmunder i Søen. Dog er den nederste Del af dens
Leje tørt, idet Landsbyens Beboere lede Vandet ud over
deres Q-ræskarmarker. Et Kvarters Gang i nordlig Ret-
ning henimod Foden af Slettens vestlige Randbjerge
fører os til en kraftig Kilde, der efter den runde Mur-
indfatning, hvori Vandet samles, kaldes „den runde
Kilde** (atw mudduvara). Bassinet, der er omgivet af
et Mylr af Siv, Nerier, Sidrbuske og Figentræer, er 26
m. i Gjennemsnit og 2 m. dybt med en Vandstand paa
1,20 m. I det krystalklare, 28 Gr. C. varme Vand
tumler en Mængde smaaFisk sig. To Huller i Bassinet
føre Vandet ud i tvende Afløb, der bugte sig gjennem
Sletten og ligeledes benyttes til Vanding af Markerne.
Følger man de vestlige Randbjerge videre nordpaa, pas-
serer man Udmundingen af to nye Kløfter, Vadi er-ror-
badije og Vadi el-amicdy gjennem hvilke ligeledes Bjerg-

saaledes faa et dobbelt Magdala ved Kysten Dordlig for Ti-
berias.

24 Frants Buhl.

bække flyde ud i Sletten og ned til Søen; den sidste af dem
udtørres dog hurtig om Foraaret. Endelig- findes der i
Slettens nordøstlige Hjørne ved Klippevæggens Fod og
ikke langt fra Søen endnu en prægtig Kilde, der over-
skygges af et gammelt Figentræ og derfor fører Navnet
„Figenkilden" (ain et-tin). Den ligger for nær ved
Søen, til at kunne benyttes til Vanding af Sletten, men
dens frugtbare Omgivelser ere i Forsommeren Samlings-
stedet for store Flokke af Hornkvæg. Vandets Udløb i
Søen danner nutildags en temmelig bred Sump.

Al denne Rigdom paa Vand forlener Sletten med
en overordenlig Frugtbarhed. Endnu bestandig slynger
Vejen sig mellem Græskarmarker og yppige Kornmarker,
der imidlertid ere behandlede med saa liden Omhu, at
de uden bestemt Skjel gaa over i det tætte Vildnis af
røde Tisler, Sidrbuske og andre Planter, der bedække
den ikke opdyrkede Jord. Desuden er Vandets Afled-
ning saa mangelfuld, at det flere Steder samler sig i
Pytter og Sumpe, der i det hede Klima fremkalde
Febersygdomme. I Oldtiden forstod man bedre at ud-
nytte den rigt begunstigede Plet, som vi se af den be-
gejstrede Skildring, som Josefus i sit søgte og skruede
Sprog giver af Gennesaret Sletten. „Denne Egn, siger han,
tillader Menneskene at plante deri alt, hvad de ville, da
Luftens Temperatur er en saadan, at den egner sig for
enhver Planteart. Saaledes vokse her talrige Valdnødde-
træer, der ynde Kjølighed, men ved Siden af dem Pal-
mer, der kræve stærk Varme, og dertil Figen- og Oli-
ventræer, der forudsætte en Middeltemperatur. Naturen
sætter her en Ære i at forene det uforenelige, eller
man kunde kalde det en ædel Kappestrid mellem Aars-
tiderne, der hver især søge at lægge Beslag paa dette
Sted. Thi ikke blot vokse her forbavsende mange Slags
Frugter, men Planterne bære her meget længere end
ellers, idet f. Eks. i Løbet af 10 Maaneder Kongerne
mellem Frugterne, Druer og Figen, ere modne, og lige-
saa alle andre Slags Frugter**. Ogsaa i Talmud findes

Gennesaret Sø. 25

Hentydninger til denne Slettes Frugtbarhed^). Ved et
Ordspil hentet fra Stedets ældre Navn Kinneret hedder
det, at dets Frugter ere søde som Klangen af en Kinnor
(Cither), og til Svar paa det Spørgsmaal, hvorfor Jeru-
salem ikke frembringer saa herlige Frugter som Ginno-
sar, siges der: forat det ikke skal faa Udseende af, at
vi valfarte til Jerusalem for dets Frugters Skyld. Lige-
ledes hentydes der til Slettens Rigdom, naar en gammel
Midrash udleder dens Navn „Grennesar^ af gan, en
Have, og sar, en Fyrste, saa at Ordet kommer til at
betyde: den fyrstelige Have. I Evangelierne nævnes
Stedet derimod kun flygtigt Matth. 14, 34, hvor det hed-
der, at Kristus og Disciplene gik i Land ved Gennesar.
Paa historiske Mindesmærker er Gennesar-Sletten
fattig. I Medjdel findes der med Undtagelse af det omtalte
Taam, der neppe naar længere tilbage end til Middel-
alderen, ikke det ringeste Spor af gamle Bygninger eller
Bymure, hvad man vanskelig vilde kunde forklare sig,
hvis virkelig den moderne Henførelse af Fæstningen
Tarichæa til dette Sted var rigtig. Den murede Indfat-
ning af den „runde Kilde" er muligvis antik, men i
Ealdens Nærhed søgte den berømte Palæstinaforsker
Robinson paa sin ivrige Jagt efter Levninger af det
gamle Kapemaum forgjæves Spor af Mure eller Byg-
ninger. Længere mod Nordvest ved Udmundingen af
den omtalte Kløft Vadi er-rabadije findes der en Høj,

*) Man kan neppe tvivle om, at det talmudiske Ginnosar betegner
samme Sted som Josefus^ Gennesar. Paa det Sted i den
jerusalemske Talmud, hvoraf Neubauer slutter, at Ginnosar
er at søge ved Søens sydvestlige Hjørne, synes der snarere
at være Tale om Søens Omgivelser i det Hele. — Til de tal-
mudiske Erindringer om Ginnosar hører ogsaa, at det var paa
dette Sted, at den berygtede Apostat Elisa ben-Abuja, Jøde-
dommens Faustskikkelse, henfaldt i Tvivl om den jødiske
Religions Sandhed. Han saa nemlig her, hedder det, en
Mand, der overtraadte et mosaisk Bud (5. Mos. 22, 6 f.),
slippe uskadt derfra, medens en anden, der ængstelig over-
holdt det, blev bidt af en Slange og døde.

26 Frants Buhl.

paa hvis Top en mubammedansk Gravhelligdom Abti'
shushe er beliggende; rundt om denne og ned ad Højens
Sider er Jorden bedækket med tilhugne Sted, der vise,
at der tidligere har ligget Bygninger her. Da Stedets rent
moderne Navn ingensomhelst Vejledning giver, er man
henvist til rene Formodninger; men alligevel er det ikke
helt blottet for Sandsynlighed, at vi her staa ved Lev-
ningerne af det saakaldte „Kastel Qennesaret^, der om-
tales i Begyndelsen af det 12. Hundredaar, og da Nav-
nene „Gennesar" og „Kinneret" regelmæssig dække
hinanden, kan man uden Tvivl formode, at den i det
gamle Testamente (Jos. 19, 35) omtalte befæstede By
„Kinneret", der synes at have give Søen Navn, ogsaa
har ligget her. Dog ere Ruinerne ikke af den Art, at
de med Sikkerhed vise tilbage til Oldtiden. Endelig
findes der paa Sydsiden af det Forbjerg, der skyder sig
Tid mod Søen nordlig for Sletten, ikke langt fra Figen-
Kilden en Samling Kuiner og tæt derved en forfalden
Chan (Herberg og Vareoplagssted), der fører Navnet
Chan Minje^). Selve Ruinerne, som ere forstyrrede og
omvæltede ved Pløjning, og hvorfra der tidligere er
blevet hentet Sten til Opførelse af Bygninger, ere for
Øjeblikket lidet betydelige. Alligevel kan man paa et
Sted, hvor der er gravet Render i Jorden, skjelne
Grundmurene af en Bygning, der ialtfald delvis har
været opført af bugne Sten, og fiere af de Smaahøjder,
som nu ere dækkede med Buske og Planter synes at
være opstaaede ved Sammenhoben af Murgrus; desuden
ere de omliggende Marker oversaaede med Potteskaar.

*) Navnet Minje eller rettere MunjCy hvoraf man har ndledet
forskjellige, aldeles forfejlede Slutninger, er den arabiske
Gjengivelse af det græske Mone og betyder: Ejendom, Land-
besiddelse. Oprindelig maa det derfor have været fulgt af
Ejerens Navn (N. N/s Landsted), men dette sidste er i Tidens
Løb blevet udeladt. Man har formodet, at den udeladte
Genetiv oprindelig har været Chalifen Hishåm (723 — 42), der
besad flere Landejendomme i disse Egne.

Gennesaret Sø. 27

Intet af dette viser imidlertid tydelig tilbage til særlig
gamle Tider, og vi have derfor intetsomhelst Holdepunkt,
der kunde berettige os til at søge et historisk mærkeligt
Sted her*). Derimod havde i Middelalderen Stedet en
fremragende Betydning som Hovedstation paa den store
Karavanevej mellem Middelhavskysten og Damaskus, en
Betydning, som endog lod det fordunkle Tiberias, der
laa længere borte fra Vejen. Ved Aar 1430 skildres
det som en stor bylignende Landsby, og man finder
endog paa denne Tid Tiberiassøen omtalt under Navn
af „Søen ved el-munje^.

Medens saaledes Gennesaret Sletten selv kun frem-
byder faa Spor af historisk Betydning, findes der i dens
nærmeste Omgivelser enkelte Oldtidslevninger af frem-
ragende Interesse. I Slettens sydvestlige Hjørne ud-
munder, som allerede omtalt, en Dalkløft, der paa Grund
af den Mængde Duer, der bygge i den, fører Navnet
„Duedalen" {Vadi el-hamåm). Den nederste Del af
Kløften nærmest Sletten er dyrket, men følger man den
videre mod Vest, hører snart al Kultur op, og man van-
drer med Besvær op ad et med Tisler bevokset og med
løse Sten oversaaet Jordsmon. Den sydlige Klippevæg
er stejl, navnlig foroven, hvor den nøgne Kalksten dan-
ner en næsten lodret Væg. Her findes et stort Antal
Klippehuler, til hvilke man naar op ved Trappetrin og
slyngede Stier, der ere udhuggede i selve Klippen; for-
neden ved Bjergvæggens Fod, hvor Stien begynder, findes
en soHd Portbygning af randfugede Kvadersten med
mægtige Portstolper og Overligger. Mellem Hulerne,
der ud imod Dalen ere beskyttede ved Murværk, findes

') laltfald taler Ruinernes Beliggenhed paa selve Sletten ikke
for at henføre det omtalte ^GennesaretkasteP' til dette Sted.
Derimod have flere af de Forskere, der antage et vestligt
Betsaida, forskjelligt fra Betsaida Julias østlig for Jordan,
ment at kunne finde hint i Ruinerne ved Æhan minje, Men
at denne Sondring mellem et dobbelt Betsaida ikke er tvin-
gende nødvendig, ville vi senere komme til at se (S. 45).

28 Frants Buhl.

Levninger af murede Befæstninger og indenfor disse
hvælvede Gange, der føre fra Grotte til Grotte. I en-
kelte af dem findes Cisterner, der tyde paa, at de tjente
til stadigt Opholdssted. Nutildags ere de imidlertid for-
ladte af Menneskene og kun beboede af talrige Duer,
hvis Gjødning ophober sig i store Dynger. I Kløften
nedenfor dem udspringer en kraftig Kilde, hvis Afløb
bugter sig mellem Siv, Figencactus og Mastixtræer.
Ved fra dette Sted at vandre omtrent et Kvarters Gang
videre op gjennem Kløften, træffer man, ligeledes paa
dens sydlige Skrænt, en Samling Ruiner, der benævnes
Irbid, og endnu fremvise tydelige Spor af omgivende
Mure, byggede af Basaltblokke, og af en Synagoge af
smukt tilhuggede Kalksten med Levninger af korintiske
og joniske Søjler og en med Gesimsværk prydet Port.
Imellem Grusdyngeme vælder en vandrig Kilde frem,
og desforuden .findes der Cisterner og to Bassiner, hvad
der tyder hen paa, at Byen har været stærkt befolket.
En Times Vandring fra dette Sted i sydvestlig Retning
fører endelig til den allerede (p. 4) omtalte Landsby
Hattin (i Talmud kefdr hattija) ved Foden aiQurun hattin.
Den her beskrevne Vandring har ført os forbi histo-
risk mindeværdige Steder. Hvorvidt Ruinerne ved Irbid
ere at sammenstille med det af Profeten Hosea (10, 14)
omtalte Bet Arbeel, kunne vi lade staa hen, omend
meget taler til Gunst for denne Formodning. Derimod
have vi sikkert her det i Jødernes senere Historie gjen-
tagne Gange omtalte Arbela^). Da den syriske Konge
Demetrius i Aaret 160 f. K. sendte sin Feltherre Bac-
chides mod Judæeme, slog denne undervejs Lejr i den
galilæiske By Arbela, for derfra at angribe de mange
Mennesker, der havde søgt Tilflugt i de nærliggende
talrige Huler. Saaledes beretter Josefus, medens den
første Makkabæerbog (9, 2) kalder Stedet ved Arbela,

*) Overgangen fra Arbel til Irbid er som f. Eks. mellem Odys-
seus og Dlysses.

Gennesaret Sø. 29

hvor Bacchides opslog sin Lejr, Messalot, et hebraisk
Ord, der betyder Trapper eller Stiger og derfor passer
slaaende til den ovenfor meddelte fieskrivelse af Klippe-
trappen op til Hulerne. Senere bleve disse næsten util-
gængelige Grotter Tilflugtstedet for en Røverbande, der
kæmpede for sin Uafhængighed, men tillige i den G-rad
terroriserede Omegnens Beboere, at Herodes den store
til sidst besluttede sig til at drage derhen med en Hær
for at kue dem I lang Tid vare Soldaternes Anstræn-
gelser frugtesløse, indtil endelig den energiske Fyrste
anvendte et dristigt Middel til at komme Røverne tillivs.
Han lod de modigste blandt Tropperne hejse ned fra
Klippevæggens øverste Rand i Kasser, der hang i stærke
Kjæder, indtil de befandt sig udenfor Klippehulerne, og
nu ved Hjælp af lange Jernhager kunde hale Røverne
ud af Hulerne, hvorfra de styrtede dem ned ad den
bratte Klippevæg. Modstanden var fortvivlet. Forgjæves
lod Herodes dem ved en Herold opfordre til at overgive
sig til ham; ikke en eneste fulgte Opfordringen, idet de
foretrak Døden for Trældom. En Olding dræbte endog
for Herodes Øjne sine 7 Sønner og sin Hustru med sine
egne Hænder og styrtede deres Lig ned ad Klippevæg-
gen, hvorpaa han selv sprang efter dem ned i Afgrunden
og fandt Døden. Da senere Opstanden mod Romerne
brød ud, lod Josefus selv disse Huler befæste. Det er
derfor muligt, at noget af fiefæstningsværkerne om dem
hidrører fra hans Tid, omend de flere Gange forekom-
mende Spidsbuer vise, at de i deres nuværende Omfang
ikke ere ældre end Middelalderen.

Synagogen i Arbel laa allerede ved Begyndelsen af
det 12. Hundredaar i Ruiner. Den samme jødiske Rej-
sende, der meddeler os dette, beretter tillige, at den var
opført af den ansete jødiske Lærer Nittaj fra Arbel,
hvis Grav paavises i Byen.

Et andet Punkt af mulig historisk Interesse findes
paa Højden af det Forbjerg, der mod Nord begrænser
Gennesar. Her træffer man en Samling Ruiner, blandt

30 Frants Buhl.

hvilke Guérin mener at kunae paavise Sporene af en
kristen Kirke. Ruinernes Navne ere Kefr kuk. Muligvis
have vi her det Sted, der hos de ældre Pilgrimme oftere
omtales under Navnet „Syvkilden" (hebraisk Bersaba,
græsk Heptapegon). Allerede Josefus taler om et Sted
„Bersaba" i denne Egn, der betegnede et af Grænse-
punkterne mellem Nord- og Sydgalilæa; det hørte med
til de Steder, "som han befæstede. I det 6. Hundredaar
efter Kr. laa i denne Omegn et Kloster „Heptapegon"
og en Kirke „Dodekathronon" til Minde om de tolv
Apostle, der sad her med Jesus. Til dette Sted hen-
lagde man Bespisningen af de 5000 — rigtignok ganske
med Urette, da denne Begivenhed efter Evangeliernes
tydelige Beretning foregik paa den østlige Side af
Søen^) — og her viste man i det 9. Hundredaar „Kristi
Bord" {mensa Christi), ved hvilket han havde siddet
med Apostlene. Hvis der virkelig mellem Ruinerne ved
Kefr kuk findes Levningerne af en Kirke, passer dette
godt til den middelalderlige Beretning om „Dodekathro-
non". At der i Nærheden af Kirken og Klostret skal
have ligget et Kastel, staar ligeledes i Samklang med
Terrænforholdene. —

Vi forlade nu Gennesar Sletten, idet vi ikke følge
Karavanevejen, der gaar i nordlig Rstning forbi Chan
minje^), men holde os mod Øst langs Søens Bred.
Vejen fører nordlig for „Figenkilden" op paa Forbjerget

^) Snarere kunde Bespisningen af de 4000 (Matth. 15. 32 ff.) være
foregaaet paa Vestsiden at* Søen, saafremt nemlig Magadan
(s. S. 22) har ligget paa den østlige Side.

^) Karavanevejen fører videre farbi „Josefbrøndens Chan", der-
efter mod Øst ned til el-ghor og over Jordan ad „Jakobs
Døtres Bro"j herfra opad gjennem Djolan forbi Tcherkess-Byen
JEl-kanétra og endelig til Damask. Da denne Vej mod Vest
fører ud til Middelhavets Kyst hed den i Middelalderen
„Vejen til Havet" (via maris), og at denne Benævnelse alle-
rede var kjendt i de ældste Tider, viser Jes. 8, 23, hvor „Ha-
vets Vej" uden Tvivl betegner denne store Forbindelse mellem
Middelhavet og de østlige Egne.

(rennesaret Sø. SI

Og derpaa rundt om dettes sydøstlige Hjørne. Et Stykke
af Stien er ejendommelig formet, idet man har benyttet
Levningerne af en gammel, i Klippen udhugget aaben
Vandledning, der førte rundt om Bjerget, til Ridesti.
Som Følge deraf er Vejen paa sine Steder saa smal,
at de belæssede Lastdyr have Møje med at tvinge sig
igjennem. Naar man er naaet om Hjørnet, fører Stien
atter nedad mod Søens Bred, vestlig for hvilken Landet
nu hæver sig med en jevn Skraaning uden betydelig
Højde. Efter et Kvarters Gang passerer man forskjellige
Arme af en rivende, vandrig Strøm, ved hvilke der
ligger en af mørke Basaltsten opført, romantisk udseende
Vandmølle. Vandet, der syder og bruser i Møllebækken,
kommer fra et lille rundt Taam, i hvis Bund det vælder
frem. Omtrent 70 Eod længere mod Vest træffer man
en ny Kilde, der omsluttes af et stort ottekantet Mur-
værk. Vandstanden er nu kun 2 Met. høj, idet Vandet
har fundet Afløb i Bassinets Bund og derfra videre
under Jorden. Tidligere derimod maa den have
været betydelig højere, hvad man kan se af to Huller
i Murværket, gjennem hvilke Vandet har haft sit Ud-
løb, men som det nu langtfra naar. I Bassinet vokse
en Del Siv, hvis Blade svømme paa Vandet, medens
Fisk og Krabber i Mængde tumle sig deri. Begge Kil-
derne føre Navnet Ajn tahigha; dog kaldes undertiden
den østlige af dem „Ijobs-Ovnen". Vandet i dem begge
er 28 Gr. O. varmt, blaaligklart, men af en temmelig
salt Smag, saa at det ikke kan bruges til Drikkevand.
Ogsaa udenfor disse to egenlige Kilder vælder Vand
frem af Jorden og danner et sumpet, tæt bevokset og
derfor vanskelig tilgængeligt Terræn.

Hvorhen Vandpt oprindelig lededes fra det ottekan-
tede Bassin, lader sig endnu med Sikkerhed paavise.
Det er blevet ført i en sydlig fletning og derpaa gjen-
nem den som Ridesti benyttede Ledning omkring For-
bjerget ned til den nordlige Del af Gennesar Sletten, der,
saaledes som vi allerede have set, ikke er saa rigt for-

32 Frants Buhl.

synet med Vand til Overrisling af Markerne som den
sydlige Del deraf. Dette er et Hovedpunkt af afgjørende
Betydning for Bestemmelsen af de Byers Beliggenhed,
der i Oldtiden fandtes ved Søens nordøstlige Side, da
det hjælper os til at paapege Stedet, hvor den saakaldte
„Kapernaumkilde'S og dermed Kapernaum selv ere at
søge.

I den begejstrede Beskrivelse af Gennesar Sletten,
hvoraf vi ovenfor meddelte et Brudstykke, beretter Josefus
nemlig videre, at „Sletten vandes af en meget kraftig
Kilde, som Beboerne kalde Kafarnaum^ og som nogle
betragte som en Gren af Nilen, da den indeholder en
Fisk, der er beslægtet med Korakinusfisken i Sumpene
ved Alexandria". Ved første Øjekast er man ubetinget
tilbøjelig til at tro, at Josefus ved disse Ord sigter til
den saakaldte „runde Kilde" i den vestlige Del af Gen-
nesar Sletten (ovenf. S. 23). Fra denne Forudsætning gik
ogsaa den bekj endte Palæstinaforsker Robinson ud, og
det med saa meget større Grund, som den omtalte Nil-
fisk (Clarias macracanthus) virkelig er fundet i den
runde Kildes Bassin. Imidlertid opgav han igjen denne
Sammenstilling, da det var ham umuligt at paavise
nogetsomhelst Spor i den runde Kildes Nærhed af Byen
Kapernaum, efter hvilken Kilden dog aabenbart maa
have faaet sit Navn^), Han endte derfor med at sam-
menstille Josefus' Kapernaumskilde med „Figenkilden"
i Slettens nordøstlige Hjørne, idet han antog, at Rui-
nerne ved Ohan minje vare Levningerne af det gamle
Kapernaum. Men denne Formodning er sikkert uholdbar,
da Figenkilden, som vi saa', udspringer tæt nede ved
Søen og derfor ikke kan siges at vande Sletten. Der-
imod taler stor Sandsynlighed for, at Josefus ved sine
Bemærkninger om Kapernaumkilden hentyder til den

*) Den første Halvdel af Navnet Kapernaum (kefår) betyder:
Flække eller Landsby, saa at det oprindelig ikke kan have
betegnet Kilden, men kun Byen i dens Nærhed.

Gennesaret Sø. 33

vandrige Ajn tabigha, ved hvilken vi nu ere standsede.
At han særlig omtaler denne mellem de Rigdomme, der
udmærkede Gennesar-Sletten, kan nemlig forklares ved,
at den i Vandrigdom betydelig overgaar de Kilder, der
vælde frem i denne selv, ligesom ogsaa den kunstfulde
Ledning, der førte Vandet fra den ned til den nordlige
Del af Sletten, gjorde den mere værdig til Omtale end
de naturlige Væld, der foruden Bjergbækkene gjennem-
løbe el-ghuvair. Hvad endelig den Milfisk angaar, som
Josefus omtaler, saa har Mac Gregor ialtfald paavist
den i Søen umiddelbart ved Tabighakildens Udløb deri,
hvorfra den i Oldtiden kan være svømmet op til selve
Kilden, ligesom Tilfældet nu er med den runde Kilde i
Gennesarsletten.

Da nu Kapernaumkilden utvivlsomt har været op-
kaldt efter Byen Kapernaum, tør den Kejsende, der
staar ved Tabighakilden, med Sikkerhed formode, at han
befinder sig i Nærheden af det Sted, hvor Kapernaum,
„Jesu egen By", har ligget. Denne Forventning bliver
heller ikke skuffet. En halv Times Vandring gjennem
et højst besværligt Vildnis af høje Tisler, der klamre
sig om Vandrerens Fødder og hage sig fast i Kytterens
Saddeltøj, og over sammenhobede Sten, der tjene som
Markskjel, fører den Rejsende til de berømte Ruiner
TeU hum nede ved Søens Bred. De bedække en Flade,
der langs med Vandet omtrent udgjør 800 Meter, me-
dens de strække sig omtrent 400 Meter opad den skraa-
nende Kyst — altsaa et temmelig beskedent Omfang.
Den omgivende Mur er næsten helt udslettet. Ruinerne
selv bestaa væsenlig af et Virvar af firkantede Basalt-
sten, der næsten skjules af de talrige Tisler og Tjørne,
der vokse mellem dem*). Den Rejsendes Opmærksom-
hed tiltrækkes først af en firkantet, af store hugne Sten

^) Her mere end noget andet Sted mindes man om det jesal-
anske Tndlingsndtryk: Landet skal dækkes med Tjørn og
Tisel, som Tegn paa, at al Kultur hører op.
Smaaskrifter til Oplysnisg for Kristne. IV. 4. g

34 Frants Buhl.

opført Bygning nede ved Stranden, der rager op over
den øvrige stensaaede Mark. En nærmere Undersøgelse
viser imidlertid hurtig, at den ikke er nogen gammel
Bygning, men er opført senere til Magasin ell. lign. af
antikt Materiale. Vestlig derfor findes de ofte omtalte,
pragtfulde Levninger af en Bygning, opført af smukt til-
hugne Kalkmarmorsten, hvis lyse Farve virker højst
oplivende efter alle de dunkle Basaltruiner, Øjet har
dvælet ved. Desværre have disse herlige Ruiner, der
1866 udgravedes af Wilson, senere været Ofre for en
sørgelig Vandalisme. Beboerne af Tiberias have bort-
ført en Del deraf til Brug ved deres Byggeforetagender,
men langt værre have de i disse Egne omstrejfende
Beduiner handlet med dem. Da de iagttog den Iver,
hvormed de Rejsende betragtede dem, formodede de, at
de skjulte store Skatte, og dermed var straks deres Be-
gjærlighed vakt. Da de intet fandt mellem eller under
Ruinerne, sønderhuggede de de herlige Capitæler og
Friser for mulig at finde Skatte skjulte i deres Indre.
Som Følge deraf maa vi beskrive disse Levninger, ikke
efter Selvsyn, men saaledes som de skildres af besø-
gende, der saa dem, medens de endnu vare delvis be-
varede.

Bygningen var rettet fra Syd til Nord og 30 Skridt
lang, 22 Skridt bred. Paa den udvendige Side vare
Murene smykkede med Pilastre, der brød Fladernes
Ensformighed og Nøgenhed. Fagaden paa Sydsiden
havde en stor Port og, paa begge Sider af denne, to
mindre, der alle bestode af Portstolper af prægtige
Blokke, der bare kolossale Overliggere. Blandt det Bil-
ledværk, der dækkede dem, traadte særlig Rosetter,
Drueklaser, Frugter og Blomsterguirlander frem. Ind-
vendig var Bygningen delt i fem Skibe, der adskiltes
ved fire Søjlerækker, hver paa syv Søjler med korintiske
Kapitæler. Ved den nordligste Ende af dén østligste
og vestligste Søjlegang, fandtes der, istedetfor simple
Søjler, Halvsøjler, der lænede sig til en firkantet Pille.

Gennesaret Sø. 35

I Reglen ser man i disse Levninger Ruinerne af en
Synagoge, hvorfor Ligheden med andre gamle Synagoger
f. Eks. i Meron, Keraze og Irbid taler, medens Retningen
fra Nord til Syd vidner imod, at Bygningen oprindelig
kan have været en Elirke. Denne Antagelse vilde
ganske vist blive tvivlsom, hvis den Tronstol af rødgul
Kalksten, som man har fundet mellem Levningerne, og
som Prei beskriver, virkelig oprindelig har haft sin Plads
i Bygningen selv. Ryggen af den bærer nemlig paa
begge Sider en Udsmykning bestaaende af et menneske-
ligt Ansigt, og selv om disse Ansigter ikke, som Erei
mener, skulde være Apollohoveder, svarende til dem,
der findes i Gadara, saa tale de dog afgjørende mod,
at den Bygning, hvortil de hørte, skulde være af jødisk
Oprindelse. Dog kan man vel uden Vanskelighed antage,
at Tronstolen først senere er kommet ind i Bygningen
eller i dens Ruiner.

Til den østlige Væg af denne Bygning slutter sig
en anden, der ligeledes er opført af smukke, omhyggelig
tilhuggede Kalksten. Den havde tre Forte paa Nord-
siden og en enkelt mod Øst. Længden er 30 Skridt,
Breden 16, og Murene udvendig smykkede med Pilastre
ligesom den ovenfor skildrede Bygning, med hvilken
den dog oprindelig ikke har staaet i direkte Forbin-
delse.

Endelig findes der nordvestlig for den første Byg-
ning Levningerne af en gammel Grav, der oprindelig
synes at have været udstyret med en vis Pragt. For-
neden bestaar den af et kjælderagtigt Rum med tre Af-
delinger, i hvilke der er flere Grave ; oventil er det dæk-
ket med en firkantet Plade, paa hvilken der har hævet
sig et Murværk, hvis Former nu ikke mere lade sig
bestemme. Det hele minder noget om de bekjendte
Gravmæler i Kedrons Dal ved Oliebjergets Fod.

At nu de her beskrevne Ruiner tilhøre det gamle
Kapemaum, er en Formodning, der vinder flere og flere
Tilhængere, og det sikkert med fuld Føje. Det væsen-

8*

36 Frants BuhL

ligste Bevis derfor ligger i selve Navnet Tell hum, hvis
sidste Stavelse er den samme som i Navnet Kefarnahum,
og hvis første Del først ved denne Sammenstilling bliver
forklarlig. Tell betyder nemlig en kegleformet Høj,
navnlig en af Ruiner bedækket, men en saadan findes
netop ikke ved Tell hum, hvis Stene dække en jævn
skraanende Flade. Derimod finder man i den jerusalemske
Talmud og ligeledes senere i et Skrift fra det 16. Hun-
dredaar istedetfor Kefarnahum Formen Kefar tanhum
eller Kefar tanhumim, og af dette tanhum, der betyder
Trøst ^), kan tellhum let være opstaaet under Indflydelse
af de mange palæstinensiske Stednavne, der begynde
med tell. Tillige taler, trods nogen Forvirring og ind-
byrdes Modsigelse, den gamle Overlevering i en af sine
betydeligste Repræsentanter for Rigtigheden af Sammenstil-
lingen mellem Kapernaum og tellhum, idet Hieronymus
beretter, at Ohorazin laa 2 romerske Mil fra Kapernaum ;
ti dette stemmer nøje med, at tellhum er iQernet en
tre Kvarters Vej fra Keraze, hvor Ruinerne af Chorazin
utvivlsomt er at søge. Endelig passer Josefus' Beret-
ning om Kefarnome, der dog sikkert er identisk med
Kapernaum, fortræffelig til Beliggenheden af tellhum.
Han kæmpede nemlig med Kong Agrippas "Tropper ved
den vestlige Bred af Jordan overfor Betsaida-Julias.
Sejren syntes ham allerede vis, da han ved at styrte
med Hesten fik en farlig Kontusion af Haandleddet, der
fremkaldte Saarfeber og gjorde ham ukampdygtig. Han
blev derfor bragt til Kefarnome, hvorfra han først i
Nattens Kølighed (formodenlig tilsøs) førtes til den
sikre Fæstning Tarichæa. Da man kan gaa ud fra, at
han er bragt til den nærmeste Stad, taler dette for, at
Kefarnome er at søge i tellhum, den første By, som man
traf ved Kysten vestlig for Jordan^).

') Origenes oversatte netop Kapernaum ved „Trøstens By".
^) Robinson, der er den berømteste Forfægter af den Anskuelse,
at Kapernaum maa søges i de ovenfor beskrevne Buiner ved

Gemiesaret Sø. 37

Tør vi saaledes med stor Sikkerhed fastholde/ at vi
nu ere naaede til Levningerne af det gamle Kapernaum,
er der Anledning til, inden vi fortsætte Vandringen om
Søen, at standse et Øjeblik ved tellhtims mærkværdige
Ruiner for at mindes, hvad Evangelierne berette om
Byen Kapernaum. Stedet, der af Josefus benævnes en
Flække eller Landsby, var stor nok til, at Evangelierne
omtale den som en „Stad^. Den kaldes Jesu „egen
By" (Matth. 9, 1), fordi han paa et senere Stadium af
sin Virksomhed fortrinsvis boede her^). Derfor drager
Mængden, der forgjæves havde søgt Kristus paa den
nordøstlige Kyst af Søen, straks til Kapernaum i den
sikre Forventning at finde ham der, hvad ogsaa skete
(Joh. 6, 24 f.). 1 denne By boede Peter og hans Sviger-
moder (Luk. 4, 38), og man griber, navnlig i Betragtning

Chan minje^ støtter sig hovedsagelig til den evangeliske Be-
retning om Bespisningen af de 5000. Det hedder nemlig Mattb.
14, 34. Mark. 6, 53, at Jesus og Disciplene gaa i Land ved Gen-
nesar-Sletten, medens de efter Johannes (6, 17) sejle til Kaper-
naum. Altsaa, slutter han, maa Kapernaum have ligget paa
Gennesar-Sletten. Men Joh. 6, 21 udtrykker sig ikke anderledes,
end at man simpelthen kan fuldstændiggjøre Beretningen
med, at Jesus og Disciplene ere landede ved Kysten af Gen-
nesar-Sletten og derfra gaaede og sejlede den en knap Time
lange Vej til Tellhum. Kun den lidet betydende Ulighed
mellem Beretningerne bliver tilbage, at Disciplene efter Markus
(6, 45) oprindelig havde til Hensigt at sejle til Betsaida, efter
Johannes derimod til Kapernaum. — Hvis derimod Betsaida,
som man maa antage, er at søge umiddelbart ved Jordan,
kommer man ved at henlægge Kapernaum til Chan minje i
den Forlegenhed, aldeles ikke kunne angive, af hvilken By
de dog ulige betydeligere Ruiner ved Tell hum ere Levnin-
gerne.
^) Matthæus (4, 13) lader ved en sammendragende Fremstillings-
maade Jesus straks tage blivende Ophold i Kapernaum, men vi
se af Joh. 2, 12, smlgn. 4, 46, hvormed Luk. 4, 23. 31 stemmer,
at han i den første Tid kun gjorde kortere Besøg i denne
By ligesom i andre galilæiske Stæder. I Begyndelsen synes
han efter Johannes-Evangeliet snarere at have taget sit jevn-
ligste Ophold i Kana.

. 38 Frants Buhl.

af Beretningen om Tempelskatten, som Kristus og Peter
betale (Matth. 17, 24 ff.), neppe Pejl ved at formode, at
Kristus har haft sin Bolig i Apostlens Hus. Da Byen
laa umiddelbart ved Stranden, kunde Peter fra den drive
sit Piskerhaandværk paa Søen. Fremdeles var Kaper-
naum den første Stad, som man traf paa, naar man fra
de østlige Egne havde overskredet Jordan, og da nu
Floden dannede Grænsen mellem Herodes Antipas' og
Filips Besiddelse, er det forklarligt, at der i Nærheden
af Kapemaum var en Toldgrænse med en Tolbod^),
som man efter den evangeliske Beretning naaede ved
fra Byen at gaa langs Stranden — uden Tvivl mod Øst
(Mr. 2, 13 f.). Her var det, at Tolderen Matthæus
(Levi), den senere Apostel, havde sit Sæde; sit Hjem har
han formodenlig haft i et Hus i Kapemaum, hvor da
den Scene, der berettes Mark. 2, 15 f., er foregaaet

I Kapemaum levede den i Herodes Antipas' Tje-
neste staaende Mand, der drog op til Jesus i det gali-
læiske Kana forat bede ham helbrede hans Søn (Joh. 4,
46 ff.). Her opholdt endvidere den romerske Krigshøv-
ding sig, hvis Tjener blev karsk paa Jesu Bud. I Lukas-
Evangeliets Fremstilling af denne Begivenhed tilføjes der,
at Centurionen yndede det jødiske Folk og i Kapemaum
havde ladet en Synagoge opføre — eller, hvad Ordet
ogsaa kan betyde, udsmykke. Hvis derfor den ovenfor
beskrevne pragtfulde Bygning af Kalkmarmor virkelig er
en Synagoge, er det ingenlunde for dristigt at antage,

^) Det er muligt, at Bornerne selv have forbeholdt sig den
Told, der indkrævedes ved Grænserne af de palæstinensiske
Tetrarchier. Men snarere synes dog Forholdet at have været
det, at Filip og Herodes Antipas have efterlignet Eomeme
og forpagtet Toldopkrævningen i deres Lande til de højst-
bydende. I ethvert Tilfælde vare de Embedsmænd, som
Toldforpagteme indsatte i disse Tetrarkier, ikke mindre
foragtede og forhadte end dem, der fandtes i de egenlige
romerske Provinser, og som Talmud nævner som jævnbyrdige
med Eøvere og Mordere.

Gennesaret Sø. 39

at vi her have Levningerne af det Forsamlingshus, som
den romerske Officer skjænkede Byen, og i hvilken uden
Tvivl den Mark. 1, 21 fif. Luk. 4, 31 S. berettede Dæmon-
uddrivelse er foregaaet. Men rigtignok er det nu ved
Freis ovenfor (S. 35) beskrevne Fund blevet tvivlsomt, hvor-
vidt „det hvide Hus" oprindelig har tjent som jødisk Syna-
goge, omend overvejende Sandsynlighed vedblivende
taler derfor.

Kapernaum hørte ligesom Betsaida og Chorazin til
de Byer, der saa de fleste af Jesu Undergjerninger, men
dog efter Indbyggei^nes Flerhed forholdt sig vantro
overfor ham, og over hvilke han derfor udtaler sin For-
bandelse (Matth. 11, 20 fif.). Netop over Kapernaum, hvor
han havde sit Hjem, lyder Forbandelsen haardest.

I de paa Jerusalems Undergang følgende Tider var
Kapernaum en af de Byen, der udelukkende beboedes
af Jøder. Først Kejser Konstantin d. st. gav Kristne
Tilladelse til at tage Ophold i disse Stæder og overdrog
en til Kristendommen omvendt Jøde, ved Navn Josef,
at opføre Kirkebygninger deri. Antoninus Martyr, der
i Tiden ned mod Aar 600 besøgte Palæstina, fandt i
Kapernaum en Basilika, der omsluttede det Hus, hvori
Overleveringen paapegede Simon Peters Hus^). Man har
ment at kunne paavise Spor af denne Kirke i den Byg-
ning, der støtter sig til Østmuren af det store „hvide
Hus", men uden dog at kunne give slaaende Grunde
for denne Sammenstilling.

Det omtalte Gravmæle endelig nordvestlig for det
hvide Hus tilskriver en jødisk Rejsende fra det 14.
Hundredaar, der allerede fandt Kapernaum liggende i
Ruiner, en i Talmud omtalt Lærer, Nahum den gamle.

Tæt nordlig for Ruinerne af Kapernaum udmunder
et næsten altid tørt Bækleje, Vadi tellhum. Forfølger

^) Ogsaa ellers i Palæstina finder man Kirker, der omslutte
mindre Bygninger, som Traditionen sætter i Forbindelse med
den hellige Historie, f. Eks. i Kubebe, det foregivne Emmaus,
hvor Korsfarerkirken er bygget udenom „Kleopas' Hus".

40 Frants Buhl.

man dette Leje dp i Landet ad en meget slet og stejl
Vej, naar man efter en Times Vandring Ruinerne af
Kerdze, der syare til det i Evangelierne omtalte Cho-
razin. Paa de frugtbare Marker, der omgive Byens
Levninger, voksede i Oldtiden en fortrinlig Hvede, der
efter den babylonske Talmuds Sigende fortjente at have
været benyttet i Templet i Jerusalem. Blandt Ruinerne
fæster Opmærksomheden sig ogsaa her paa Levningerne
af en Synagoge, der paafaldende minder om det hvide
Hus i Kapernaum. Den er dirigeret fra Syd til Nord
og opført af regelmæssig tilhuggede mørke Basaltsten.
Længden er 29 Skridt, Breden 19. Porten paa Syd-
siden bar oprindelig en prægtig Overligger, der prydedes
af en fremspringende Gesims. Til Portens videre Ud-
smykning tjente formodenlig nogle nu paa Jorden lig-
gende Blokke, der ere udhulede som Muslingeskaller og
bedækkede med Billedværk, forestillende Drueklaser,
Blomster og Frugter. Det Indre er et Kaos af Søjle-
stykker, der bære ejendommelig formede joniske Kapi-
tæler. Den nordligste Søjle i en af Søjlerækkerne bestod
ogsaa her af en til en firkantet Pille støttet Halvsøjle.
Imellem de øvrige Stenhobe, der bedække Byens Grund
finder man Cisterner og Persekar udhuggede i Klippen.
Tæt ved Udkanten af Staden vælder en righoldig Kilde
frem, hvis Vand paa sædvanlig Maade omfattes af et
rundt Bassin. Nutildags benyttes den af de Hyrder, der
lade deres Hjorder græsse i denne øde Egn.

Chorazin nævnes i Evangeliet kun paa det Sted,
hvor Kristus udtaler Forbandelsen over de vantro Byer.
Men det fremgaar af hans Ord, at han ofte har opholdt
sig indenfor dens Mure og der udført flere Undergjer-
ninger. Uden Tvivl har han da, efter sin vanlige Skik
at tale i Synagogerne (Matth. 4, 23), talt i den Basaltsten*
synagoge, hvis Levninger vi have beskrevet, og som kun
ved sit ringere Materiale skiller sig fra den pragtfulde
Bygning i Kapernaum.

Allerede paa Eusebius' Tid (første Halvdel af 4.

Gennesaret Sø. 41

Hundredaar) laa Chorazin øde og forladt, og saaledes
kunne vi forklare os, at Byen i den følgende Tid enten
ikke omtales af de Rejsende eller henføres til urigtige
Steder. —

Vi vende nu tilbage til Tellhum for derfra at fort-
sætte vor Vandring rundt om Søens Bred. Vejen fører
langs den med Oleandre tæt bevoksede Bred, medena
det til venstre opadskraanende Land dækkes af Durra-
marker eller er stenet og oversaaet med Tisler. En halv
Times Vandring fører den Vejfarende til Abu zaine^ en
elendig Landsby umiddelbart vestlig for Jordans Udløb
i Søen. Ruinerne af et stærkt Taarn ved Landsbyen
synes at tyde paa, at Stedet engang har været en Vagt-
station. Et tæt Buskads af Siv, Oleandre^ Tamarisker
og Sidrtræer bedække Flodens Bred. Efter Arabernes
Paastand skal man med lav Vandstand kunne se Mur-
levninger i Flodens Bund, der vise, at der tidligere
førte en Bro over den paa dette Sted. Strømmen er
rivende, og udenfor Flodmundingen har der lejret sig
en Sandbanke, som Vandet hvirvlende og brusende sætter
over.

Paa Kristi Tid dannede Jordan Grænsen mellem
Galilæa, der tilhørte Herodes Antipas og Qaulanitis,
hvor Philip herskede, og som efter hans Død (34 e. Kr.)
blev forenet med den romerske Provins Syrien. Dog
synes det, som om en Del af Søens Østkyst, ialtfald
undertiden, er blevet henregnet til Galilæa, saaat Jordan
ikke altid dannede den politiske Grænse mellem de to
Provinser^). Befolkningen i Landet østlig for Søen var

') Saaledes havde Herodes Antipas Stridigheder med Nabatæer-
Fyrsten Aretas angaaende Grænseskjellene i Gaulanitis, der
ikke vilde have været mulige, hvis Jordan havde dannet Øst-
grænsen af Galilæa. Tillige siger Josefus, at Gtililæa paa hans-
Tid mod Øst ikke blot begrænsedes af Gaulanitis (nordl. for
Søen) og Gadaris (sydlig for Søen), men ogsaa af Bippene,
der laa østlig for Søen og kun kunde blive Grænse for Gali-
læa, naar dette strakte sig over paa den anden Side af Flo>

42 Frants Buhl.

temmelig blandet. 1 en Række Byer, der førte Navnet
Dekapolis (de ti Byer) havde indvandrede Grækere sat
sig fast. De dannede et Slags Forbund under republi-
kanske Former, men havde ikke nogen Magt udenfor
deres egne Bydistrikter med de dertil hørende Lands-
byer. Dog kaldtes undertiden det hele Landskab, hvori
Byerne fandtes, „Dekapolis'', og i denne Betydning
bruges det vel i det ny Testamente, naar det hedder,
at Kristus drog midt igjennem Dekapolis' Distrikt (Mark.
7, 31; smlgn. 6, 20). Om nogle af de dertil hørende
Byer, som man iøvrig allerede paa Flinius' Tid ikke
vidste at angive med absolut Sikkerhed, ville vi i det
følgende komme til at tale. Ved Siden af Hellenerne
fandtes der paa Kristi Tid et meget betydeligt Antal
Jøder bosatte i den til Gennesaret-Søen grænsende Del af
Gaulanitis, hvad vi baade erfare af Josefus^ Beretninger
og af Evangeliernes Omtale af de Tilhængere, der slut-
tede sig til Jesus fra Dekapolis (Matth. 4, 25), og hvad nu
er blevet stadfæstet ved de Afbildninger af den jødiske
niarmede Lysestage og Jubelaiarbasunen, der saa hyppig
findes indhuggede i Ruinerne i det vestlige og mellemste
Djolån (Gaulanitis). .

Efterat man er gaaet over Jordan, befinder man
sig paa en frugtbar, men næsten træløs Slette, hvis
Navn er El-ébtéha eller batéha. Dens Form er tre-
kantet, saaledes at Trekantens Grundlinie dannes af den
svagtbuede Kyst, medens det modsatte Hjørne ligger
mod Nordøst. Dens Udstrækning langs Kysten er 7

den. Derfor henregner han undertiden, ligesom senere Talmud,
Fæstningen G-amala ved Søens østlige Bred til Galilæa,
istedetfor til Gaulanitis. Ligesaa henfører Geografen Ptole-
mæus (ned mod 150 e. Er.) Betsaida- Julias til Gtililæa, uagtet
det laa østlig for Jordan. — Noget lignende finder Sted
nutildags, idet Djolan i sin Helhed staar under Damaskus og
El-kanetra, medens Batehasletten ved Søens Nordøsthjøme
og den hele Kyststrimmel ned til dens Sydende i retslig
Henseende er underkastet Tiberias.

Gennesaret Sø. 43

Kilémeter, medens der fra det nordøstlige Hjørne til
Midten af Kystlinien er 5 Kilometer. Jordbunden, der
sandsynlig oprindelig har været dækket af Søen, er dyn-
det, men sej, og har efterhaanden hævet sig ved Aflag-
ringeme af, hvad de i Sletten udmundende Bjergbække
have ført med sig. Mod Nord begrænses Sletten af
Højder, som ere bevoksede med kraftige Ege, Terebin-
ter og vilde Mandelbuske, og som gjennembrydes af
tre Bjergbække, Vadi es-safa, ed-dalije og es-senam^ af
hvilke dog de to sidste om Sommeren udtørres ved deres
Udløb i Sletten, inden de naa Søen. De østlige Højder
gjennemskæres kun af en enkelt Flodkløft, Vadi djora-
maje. Tillige findes i den nordlige Del af Sletten flere
kraftige, af Figentræer omgivne Kilder, hvis Afløb tjene
til at vande Jorden. Bateha-sletten benyttes dels som
Græsgang for store Bøflfelhj order, dels dyrkes den af de
saakaldte Tellavije-Beduiner, der opslaa deres Telte paa
den, men i Regntiden trække sig tilbage til deres Vin-
terlandsbyer paa Sletten selv eller nordlig derfor ved
Jordan. Den frugtbare Jord tillader en tredobbelt
Høst aarlig. Efter Kornhøsten i Juni, vande Beduinerne
Sletten ved at lede Kildernes Afløb derover, og saa' da
Mais deri. Naar denne er høstet, plantes Meloner og
Grønsager i dens Sted. Alle tre Indhøstninger give et
rigt Udbytte. Men Varmen er om Sommeren næsten
glødende, navnlig ved sydlige Vinde, og Sumpene langs
Bredden og omkring Bækkene fremkalde en Mængde
Febersygdomme.

Batehasletten indeholder enkelte Ruiner, der dog i
Betydning ikke kunne maale sig med dem, der findes
nordvestlig for Søen. Paa en Høj ved Slettens Nbrd-
vestrand, der hæver sig til en Højde af 30 Meter, ligger
mellem nogle Akasietræer, Sykomorer og Brødfrugt-
træer en Samling Ruiner, der kaldes Et-tell. Stenhobene,
hvoraf Tellavij e-Beduinerne have benyttet nogle til de
ynkelige Hytter i deres Vinterlandsby, frembyde meget
liden Interesse, men Stedets dominerende Beliggenhed

44 Frants Buhl.

synes dog at tyde paa, at der engang har ligget en' By
af Betydning her. En Kilde vælder frem ved Poden af
Højen. Længere mod Syd, 10 Minuter østlig for Jor-
dans Udløb i Søen, træffer man en ny Samling, temmelig
omfattende, men fuldstændig ruinerede Levninger, El-
aradj, over hvilke der paa den sydlige Side hæver sig
en Gruppe Palmer. De ødelagde Bygningers Grund-
mure ere af usædvanlig store Basaltblokke, der ere for-
bundne med Kalk. Over dem rager et stort Korn-
magasin op, som en velstaaende Fører for Mekka-Kara-
vanerne har bygget sig. Paa den nære Strand ser man
ikke sjelden Fiskere fra Tiberias, der ere landede for
at bøde deres Net. Omtrent 1300 Meter øst-sydøstlig
for disse Ruiner træffer man en tredie Samling, paa en
ganske lav, kunstig dannet Høj midt i et sumpet Terræn
mellem Udmundingen af Vadi es-safa og Vadi ed-delije
i Søen. De ubetydelige, af nogle Palmer overskyggede
Ruiner kaldes El-mes^adije, Foruden disse tre Ruinhobe
findes der endnu en lille Samling Bygningslevninger i
den østlige Del af Sletten, samt i dens nordlige Del
en Ruinhob af betydelig Udstrækning, der fører Navnet
El'Ohsenije. Her have Beduinerne ved deres Udgrav-
ninger fundet Sten med højst interessante, om den hau-
ranitiske Kunst mindende Ornamenter, og Levningerne
af en Bygning, hvori Schumacher mente at finde en
gammel Badeanstalt.

Mellem de her omtalte Ruiner er det gamle Bet-
saida at søge, da det efter Plinius laa østlig for Søen
og efter Josefus i Nærheden af Jordans Udløb deri.
Oprindelig var det en lille Flække, vel væsenlig beboet
af Fiskere, da Navnet betyder „Fiskerbyen**. Men He-
rodes den Stores Søn, Tetrarken Filip, udvidede og
ophjalp den, saa at den fik Rang af en Stad. Til Ære
for Kejser Augustus' Datter kaldte han den Julias, og
her begravedes han med stor Pragt i et Mausolæum,
som han allerede tidligere havde ladet opføre. Fra
denne By var, som vi erfare det af Joh. 1, 45. 12, 21,

Gennesaret Sø. 45

Filip samt Peter og Andreas, af hvilke dog ialtfald
Peter senere tog Ophold i Kapemaum; her helbredede
Kristus en Blind, efterat have ført ham udenfor Lands-
byen (Mark. 8, 22 AF.), og her havde han, som vi se det
af Forbandelsen, der rammede Betsaida ligesom Chorazin
og Kapernaum, udførte en Række Undergjerninger, der
imidlertid ikke bøjede Indbyggernes haarde Sind«

Man har nu ganske vist meget hyppig opstillet den
Formodning, at de evangeliske Beretninger om Betsaida
gjælde en anden By end Tetrarken Filips Betsaida
Julias, nemlig en By vestlig for Jordan. Men denne
Antagelse er dog, navnlig i Betragtning af, at baade
Josefus og gjennemgaaende ogsaa Evangelierne tale om
Betsaida uden nærmere Tilføjelse og uden at sondre det
fra en anden By af samme Navn, lidet naturlig og
•nappe heller nødvendig. Man henviser til, at Johannes
(12, 21) kalder Filips Hjemsted ,.Betsaida i Galilæa".
Men denne Tilføjelse er aabenbart beregnet paa at
orientere Evangeliets fremmede Læsere og indeholder
derfor intet Bevis for Tilstedeværelsen af et andet Bet-
saida, og at Evangelisten har kunnet henregne det østlig
for Jordan liggende Betsaida- Julias til Galilæa, forklares
ved, hvad vi ovenfor (S. 41) have sagt om Forskydningen
af Gralilæas østlige Grænse efter Tetrarken Filips Død.
Netop denne selvsamme Stad omtalte jo Geografen
Ptolemæus som en galilæisk By, Heller ikke ligger der
i Udtrykket Mark. 6, 45 et tvingende Bevis for Tilstede-
værelsen af et vestligt Betsaida. Det hedder vel, at
Disciplene, der vare paa Østsiden af Søen, vilde sejle
„over til Betsaida", men denne Udtryksmaade kunde
ogsaa bruges, naar Talen var om en Fart fra et Punkt
sydlig for Batehasletten over til dennes vestligste Hjørne.
Meget mere indeholder Beretningen hos Lukas om Be-
spisningen af de 5000 et Vidnesbyrd om, at det evan-
geliske Betsaida laa østlig for Søen, idet denne Evan-
gelist lader Bespisnings-Underet, der efter de andre tre
Evangeliers samstemmende Vidnesbyrd foregik østlig for

46 Frants Buhl.

Søen, finde Sted i Nærheden af Betsaida, saa at man
ved ogsaa der at tænke paa det vestlige Betsaida tvinges
til at statuere en ganske unødig Uoverensstemmelse
mellem de evangeliske Beretninger.

Derimod er det ret sandsynligt, at det af Tetrarken
Philip opførte Betsaida-Julias og Evangeliernes Betsaida
ikke faldt umiddelbart sammen, men at de laa tæt ved
hinanden som en By med dens Forstad. Herom vidne
flere Spor. I det med græsk-romersk Kunst smykkede
Julias er Frelseren vel ligesaa lidt vandret ind som i
Tiberias. Og medens Tetrarken Filip efter Josefus*
Vidnesbyrd gjorde Betsaida-Julias til en Stad, omtales
Peters og Andreas' Fødested i Evangelierne (Mark. 8, 23.
26) som en home eller Landsby (Fiskerby). Endelig
udtrykker Josefus sig, som om Jordan flød ud i Søen
„i Nærheden af" Julias, medens en Fiskerby dog naturlig*
maa antages at have ligget umiddelbart ved Søbredden.
Nu egner blandt Ruinerne paa Batehasletten det højt-
liggende Et'tell, der dominerer de nærmeste Omgivelser,
sig ubetinget bedst til at være Levningerne af Tetrarken
Filips By; og da disse Ruiner ved en gammel Romervej
ere forbundne med Ruinstedet El-ar adj, der ligger nede
ved Søen, saa tør man maaske antage, at dette sidste
viser os Levningerne af det i Evangelierne omtalte Bet-
saida. Men da de gamle Navne her ere forsvundne,
lader der sig intet sige med fuld Sikkerhed, idet egenlig
kun saameget staar urokkelig fast, at Betsaida-Julias
har ligget paa Batehasletten, ikke ret langt fra Jordans
Udløb i Søen*).

Ved Batehasle ttens Sydhjørne nærme Bjergene sig

*) Hermed stemmer ogsaa de ældste Rejsebeskrivelser overens.
Theodosius (c. 530) lader Betsaida ligge tre romerske Mil
nordøstlig for Kapemaum, og Willibald (ned mod 750) kom-
mer fra Tiberias til Kapemaum og derfra til Betsaida. Først
den russiske Abbed Daniel, der i Begyndelsen af det 12.
Hundredaar besøgte det hellige Land, søgte Betsaida paa
Q-ennesarsletten (smlgn. ovenf. S. 27).

Gennesaret Sø. 47

atter Søens Bred, der nu igjen efter en længere Af-
brydelse iførter sin prægtige Prydelse, de blomstrende
Nerien Her begynder ogsaa flermons snedækkede
Hoved paany at vise sig over de nordlige Højder for
derefter at vokse i Majestæt for hver Gang den vej-
farende standser og vender sit Blik mod Nord. En
taalelig god Vej fører fra nu af gjennem det lave, frugt-
bare Kystbelte, som ligger mellem Bredden og de østlige
Bjerge. Ad disse sidstes mest stejle Skrænter naar man
op til jævne Plateauer, der lidt efter lidt gaa over i
Djolans store Højslette. Den Del af Bjergene man
først træffer paa efterat være passeret Batehasletten,
afbrydes snart mod Syd af en Flodkløft, den saakaldte
Vadi eUbarbutije, og faar derved Formen af et frem-
springende Forbjerg. Øverst oppe paa Plateauet i
prægtig fri Beliggenhed træffer man en lille Beduin-
Landsby Kanef^ ved hvilken der findes enkelte Levninger
af gamle Bygninger. Paa dette Forbjergs nordvestlige
Skraaninger tør man vel søge det „øde Sted", som
Kristus trak sig tilbage til for at undgaa Herodes An-
tipas' Efterstræbelser, og hvorhen en Menneskesværm
fulgte ham, idet de gik langs Søens Bred gjennem Ba-
tehasletten (Mt. 14, 13). Ved Nattetid, efterat Mængden
var bespist med fem Brød og to Fisk, sendte han
Disciplene med Baaden over Søen, medens han selv
steg op paa Bjerget for at bede; men henad Morgen-
stunden er han hos Disciplene paa Søen og ledsager
dem fra Gennesar-Sletten, hvor de lande, til Kapemaum
(smlgn. ovenfor S. 37). Da derfor Menneskesværmen
den næste Morgen mærker, at Kristus havde forladt
Stedet, tage de en Del Sejlbaade fra Tiberias, der til-
fældig vare landede paa dette Sted af Stranden, og
sejle med dem til Kapemaum, hvor de træffe Jesus
(Joh. 6, 22 f.).

Vi passere nu Mundingen af den omtalte Barbutije-
kløft, hvis Udløb i Søen udmærker sig ved sin over-
ordenlige Fiskerigdom. Sydlig derfor mellem denne Bæk

48 Frants Buhl.

Og Samakkløften, der afbryder Bjergene videre mod Syd,
naar Bjerglandet ned mod Kysten sin betydeligste Højde.
Paa den øverste Rand af Skrænten over Samakkløften
ligger en fattig Vinterlandsby EHavije mellem smukke
Egetræer og med Spor af gammelt Bygningsværk, og
tæt derved en anden Landsby af ganske samme Beskaf-
fenhed El-mushrifavi. Længere vestlig, henimod Ud-
mundingen af Samakkløften, ere Skrænterne stejlere end
nogetsteds ellers paa Søens Østkyst. Selve Samakdalen
er en af de vigtigste Forbindelsesveje mellem Søens
Kystbred og det indre Djolan, og er derfor allerede
udpeget som en Linje af den allerstørste Betydning,
naar engang farbare Veje eller Jernbaner skulle sætte
Egnene østlig for Jordan i Forbindelse med Kulturen*
Hoveddalen har, regnet mod Øst fra Søen, en Længde
af 8 Kilometer, hvorefter den deler sig i to Arme, der
er bredere og mere jevnt skraanende end de øvrige
Flodkløfter i disse Egne. Skrænterne bestaa af B^alk-
sten, der imidlertid flere Steder dækkes af Basaltlag.
De sydlige Skraaninger have Vand i Overflod og ere
meget frugtbare. Om tidligere Skowækst vidne forskjel-
lige Buske og Egetræer, medens de mange Buinstæder,
der findes gjennem hele Dalen, vise, at dens Betydning
i gammel Tid har været kjendt og benyttet. Nutildags
er den i Hænderne paa Beqebat-Beduineme, en fattig
Stamme med omtrent 80 Telte, hvis Tilbøjelighed til
at plyndre fremmede har gjort Søens Østkyst til en
noget berygtet Egn.

Af Samakdalens mange Euiner ville vi kun omtale
den, der findes ved Sydsiden af dens Munding, et Par
hundrede Skridt fra Søens Bred. Den bestaar af Lev-
ningerne af et rundt Taarn og længere nede ved Søen af
temmelig udstrakte Buiner med Grundmure af Bygninger
og Spor af Vandledninger. Taarnet, der hviler paa et i
Klippen udhugget Fundament, fører Navnet Kursi eller
Kersa, medens Ruinerne nedenfor det enten kaldes
Kursi-ruinerne eller Es-sur. Den første af disse Benæv-

Gennesaret Sø 49

nélser indeholder det eneste Middel, der sætter os i Stand
til at stedfæste Beretningen om de Dæmonbesatte Matth.
8. 28 f. Mark. 5, 1 fl. Luk. 8, 26 f. Som bekjendt vakler
Teksten her noget vied Angivelsen af det Sted paa Øst-
kysten, hvor Jesus gik i Land. Ved Siden af „Q-adara"
forekommer baade „Q-erasa" og „Gergesa". Af disse passer
imidlertid det i det følgende (S. 56) omtalte „Gadara",
der ligger omtrent 2 Timers Gang fra Søens Bred aldeles
ikke, og er formodentlig først senere indkommet i
Teksten ved en Afskriver, hvem alene denne By var
bekjendt. Derimod kunne baade „Gerasa", der natur-
ligvis intet har at gjøre med den langt sydligere By af
dette Navn i Gilead, og ^^Gergesa" sammenstilles med
det her omtalte Kursi, hvis Ruiner delvis pege tilbage
paa en høj Alder. Endnu Eusebius kjender „Gergesa"
som en Landsby paa Bjergene ved Gennesaret Sø, og paa
samme Maade havde de middelalderlige Pilgrimme en
rigtig forestilling om Stedets Beliggenhed, kun at de
forveksle Navnet Gerasa med Chorazin. Et Støtte har
den hele Formodning deri, at der et Kvarters Gang
sydlig for Kursi findes et Sted, hvor Bjergene nærme
sig Søen og danne en meget brat Skrænt, og hvor der
tillige i Nærheden ligge nogle Klippehuler, der kunne
have tjent som Grave. Dette passer nemlig til den
nævnte evangeliske Beretning om de Dæmonbesatte, der
opholdt sig mellem Gravene, og om Svineflokken, der
styrtede sig ned over Skrænten i Søen, hvor de druknede.
Ogsaa liærmere ved Ruinerne, ved Nordskrænten af
Samakdalen er Klippevæggen, som allerede omtalt, ual-
mindelig stejl.

Den videre Vej langs Stranden sydlig for Kursi
fører forbi nogle varme mineralske Kilder, der ved deres
Udløb i Søen farve dennes Vand mælkehvidt. Det sum-
pede Terræn, hvori de udspringer, er opfyldt af en
gjennemtrængende Svovliugt. Bjergskrænterne derom-
kring dyrkes for en Del af Bønderne fra en Landsby
Bir ed'djqum^ som man skimter oppe paa Højsletten

Smaaskrifter til OplysDing for Kristne, IV, 4. 4

50 Frants Buhl.

Sydlig for denne elendige Landsby hæver der sig en
, skaldet Bjergkegle, Qwrun djerådi, der naar en Højde
af 345 Meter over Søens Overflade. Ikke meget videre
mod Syd afbrydes Bjergene af en ny Kløft, gjennem
hvilken der flyder en svag Bæk ud i Søen. Den kaldes
Vadi fiq efter Byen Fiq ved dens østlige Udspring oppe
paa Højsletten, en vigtig Station paa den Karavanevej,
der fra Søens Sydspids fører mod Nordøst gjennem
Djolans Højland til Damaskus. Blandt de udstrakte
• Ruiner, der omgive Byen, findes ogsaa nogle, som ved
deres Ornamentik pege tilbage paa jødisk Oprindelse.

Den med historisk-topograflske Kundskaber udrustede
Rejsende, der færdes i de her beskrevne Egne, vil alle-
rede, inden han er naaet til Fiq-dalen, ivrig have be-
skjeftiget sig med et meget omtvistet Spørgsmaal, hvis
Løsning ogsaa faar Betydning for den, der vil danne sig
et fuldstændigt Billede af Gennesaretsøens Omgivelser
paa Jesu Tid. Josefus omtaler meget hyppig en Fæst-
ning Oamala, hvis Beliggenhed han angiver ved at sige.
at den laa „ovenfor Tarichæa paa den anden Side Søen".
Allerede paa Kong Alexander Jannais Tid var G-amala
et stærk befæstet Sted. Senere forfaldt det, men gjen-
opførtes af Gabinius. Efter Udbruddet af den store
jødiske Opstand sluttede det sig, efter temmelig længe
at have holdt sig tilbage, til Frihedskampen og befæstedes
nu yderligere paa Josefus' Foranstaltning. Støttet til
sin naturlige Beliggenhed, der gjorde det til en Fæst-
ning af første Rang, modstod det sejrrigt Kong Agrippas
Belejring, saaat Vespasian selv, efter Tarichæas Erobring
begav sig derhen med sine Tropper for at betvinge det.
Modstanden var haardnakket, og Romerne bleve endog,
da de vare trængte ind i Byen, atter drevne tilbage
med stort Tab; men de Belejrede lede saa meget af
Sult, at de tilsidst ikke formaaede at holde Romerne
tilbage, der bemægtigede sig Byen og Borgen og ned-
huggede Indbyggerne i et forfærdeligt Blodbad,

At nu Josefus ved de anførte Ord skildrer Gamala

Gennesaret Sø. 51

som liggende i Søens umiddelbare Nærhed, betragte vi
som den ene holdbare Opfattelse, hvor ofte den end er
blevet modsagt. Derimod bør man neppe bygge for
meget paa hans Udtryk, at Fæstningen laa overfor
Tarichæa, thi da han i det foregaaende har berettet om
denne Bys Erobring, var det naturlig, at han angav Be-
liggenheden af Gamala, der nu stod for Tur, ved at
stille det i Forhold til Tarichæa, uden at man derfor
bør slutte, at de to Fæstninger laa i absolut lige Linje
ovenfor hinanden. Til videre at bestemme Gamalas
Beliggenhed synes man at have et godt Hjælpemiddel i
den usædvanlig udførlige Beskrivelse af Fæstningen,
som Josefus giver. Den laa paa et Bjerg, der havde
Form af en Kamelpukkel, hvorfra ogsaa Stedets Navn
„Gamala^ hidrørte, idet gamal paa hebraisk betyder en
Kamel. Bjerget var omgivet af dybe Kløfter, undtagen
bagtil, hvor det fortsattes ved en Udløber, gjennem
hvilken der imidlertid var gravet en Tværgrav. Paa
denne Side overragedes Byen af et endnu højere Bjerg,
der altsaa har staaet i Forbindelse med Fæstningens
Klippe ved den omtalte Udløber eller Saddel. Paa
Østsiden fandtes et Taarn, medens den egenlige Borg
laa paa Sydsiden paa en ved sine lodrette Vægge util-
gængelig Høj. Overhovedet var Bjerget mod Syd saa
stejlt, at Husene her ligesom vare byggede ovenover
hverandre. I det af Byen bedækkede Terræn fandtes
der en Del underjordiske Gange, ligeledes var der
indenfor Murene en Kilde, der leverede Beboerne
Drikkevand.

Uden at miskjende de Vanskeligheder, som enkelte
Punkter i denne Beskrivelse frembyde, mene vi dog, at
det Sted, hvortil vi nu paa vor Vandring ere naaede,
fremviser saa væsenlige Ligheder med den jødiske
Historieskrivers Skildring, at der kun kan være Tale om
at søge det ivrig efterspurgte Gamala paa dette Sted.
Ved Sydranden af Vadi fiqs Udmunding skyder der sig
en Udløber af Bjergene frem i nordvestlig Retning, idet

4*

52 Frants Buhl.

den ved en ny Kløft adskilles fra Bjergenes Fortsættelse
mod Syd. Paa de tre Sider er den isoleret, medens
den kun mod Sydøst ved en smal, mod Syd løbende
Ryg staar i Forbindelse med det høje Bjerg Mukatt
edj'djamitsije. Den øverste Flade er omkrandset af et
stejlt Basaltbelte, der gjør det allerede ved de omgi-
vende dybe Kløfter vanskelig tilgængelige Bjerg endnu
ubestigeligere. Nærmer man sig, som Forf. gjorde det,
denne Højde fra Søsiden, er Ligbeden med en Kamel-
pukkel i Virkeligheden overraskende, og Het samme er
efter de Rejsendes Sigende, der have set Bjerget fra
de øvre Dele af Vadi fiq, i ikke mindre Grad Tilfældet,
naar man betragter Stedet fra denne Side.

Bjergets øvre Flade er bedækket med talrige Rui-
ner, der af Araberne benævnes QaVat el-Jiosn (d. e.
Fæstningsborgen). Allerede paa den mod Syd løbende
Saddel findes baade mod Øst og Vest Mure af ikke
mindre end 3,75 Meters Tykkelse; udenfor den østlige
Mur har der ligget et Mausolæum, hvoraf endnu en
Del Sarkofager ere bevarede. Omtrent midtvejs er
Bjergryggen gjennemskaaret af en Tværgrav, bagved
hvilken der hæver sig en stærk Portbygning, En anden
Port findes længere mod Nord ved Overgangen fra
Bjergryggen til selve Fæstningsklippen; tæt ved stod der
et mægtigt Taarn, der ragede op over Byens østlige
Mur. Omkring hele det 548 m. lange Plateau løber en
Fæstningsmur, hvis Styrke varierer noget efter Skræn-
ternes lettere eller vanskeligere Bestigelighed. Paa Syd-
siden, der kunde beskydes fra de ligeoverfor liggende
Højder, forstærkes den ved to Taarne. Gjennem hele
Plateauets Længde fra Sydøst til Nordvest strækker sig
en næsten lige, med Basaltfliser brolagt Gade, medens
Terrænet paa begge Sider af den er dækket af et tæt
Lag af Ruiner, Grundmure, Søjler, Gesimser o. lign.
for største Delen af Basaltsten. Enkelte fremtrædende
Bygninger lade sig endnu paavise, deriblandt, som det
synes, en kristen Kirke. I Jorden findes talrige Cisterner

Gknnesaret Sø. 53

og Huler. En Kilde er endnu ikke paavist; derimod
synes et Bassin omtrent midtvejs i Byen at have været
Udløbet af en Ledning, der bragte Vand fra de øvrige
Dele af Fiq-dalen.

Alt dette stemmer, som man ser, for en Del end-
ogsaa fuldkomment med Josefus' Beskrivelse. Ogsaa
danner den sydlige Del af det Terræn, som Muren
omgav, en Skraaning, saa at man her kan søge de oven-
over hverandre byggede Huse, af hvilke de øverste
styrtede sammen, da Porsvarerne samlede sig paa deres
Tage, og derpaa rev de nederste med sig i Faldet.
Derimod er det umuligt at paavise den ligeledes mod
Syd liggende Forhøjning, hvorpaa, den egenlige Borg
laa, og som var saa høj, at Angribernes Pile ikke kunde
naa den. Men Josefus' Skildring synes paa dette Punkt
at lide af en hos ham ikke sjelden Overdrivelse, og
ialtfald er det næppe forsvarligt paa Grund af denne
ene Uoverensstemmelse, at lukke Øjnene for det over-
vældende Indtryk, som Ligheden mellem hans Skildring og
Qal'at el-hosns Terrænforhold og Bygningslevninger gjør.
Vil man ikke henlægge Gamala til dette Sted, saa
bereder man sig den dobbelte VanskeUghed, ikke at
kunne angive, hvilket historisk Sted der svarer til disse,
i ethvert Fald storartede Ruiner, og ikke at kunne
paavise noget Punkt østlig for Gennesaretsøen, der frem-
byder blot halv saa mange Ligheder med Josefus' Be-
skrivelse som Qal'at el-h5sn.

Vandrer man fra det her beskrevne Sted mod Øst
langs den øverste Rand af Fiq-Dalens Sydskrænt, kommer
man omtrent midtvejs mellem Qal'at el-hosn og Fiq, paa
et Sted, der ligger 340 Meter over Søens Overflade, til
en Samling Ruiner, der imidlertid ved Pløjning og Hak-
ning nu næsten ere blevne ukj endelige. Desto større
Betydning har deres Navn, der fuldstændig løser et
andet gammelt topografisk Tvistepunkt. Allerede 1875
havde Clermont-Ganneau udtalt den Forvisning, at man
i denne Omegn vilde finde det af arabiske Geografer

54 Frants Buh].

omtalte Susije, og denne Forvenimng er nu gaaet i
Opfyldelse, idet Schumacher, Djolans fortjenstfulde
Undersøger, har meddelt, at Navnet paa de her liggende
Ruiner netop lyder saaledes. Dermed er Stedet fundet
for det Stmta, der -oftere omtales i de talmudiske Skrifter;
og da det hebraiske sus betyder det samme som det
græske hippos (Hest), erfare vi paa denne Maade tillige
Beliggenheden af Byen Hippos, der spiller en ikke ringe
Rolle i Josefus' Beretninger, og efter hvilken endog et
helt Landskab, Hippene, fik Navn*).

Hippos hørte til Dekapolis (s. S. 42), og var. derfor
beboet af Q-rækere — af Hedninger, som den jerusalemske
Talmud udtrykker det. Augustus skjenkede det ligesom
Gradara, der ogsaa hørte til Dekapolis, til Herodes den
Store, men efter dennes Død bleve de to Byer som
væsenlig græske føjede til den romerske Provins Syrien.
Ved Opstandens Begyndelse foranstaltede Jøderne et vildt
Blodbad i en stor Mængde af de Byer, der beboedes af
Fremmede, deriblandt i Hippos; men her ligesom andet-
steds varede det ikke længe, inden Indbyggerne toge en
blodig Hævn over det Mindretal Jøder, der boede hos dem.
Om denne Strid indeholde de gamle jødiske Skrifter en
Erindring, idet der dog ogsaa tales om fredelige Forbin-
delser mellem Hippos og Tiberias, mellem hvilke Kjøb-
mændene drog frem og tilbage. Endnu i det 8. Hun-
dredaar var Hippos til som den eneste betydelige By
paa Søens Østkyst.

Den videre Vandring langs Søens Bred fra Foden
af QaFat el hosn frembyder ringere historisk Interesse.
Man passerer et nyt fremspringende Forbjerg hvis øvre
Flade bedækkes af nogle Ruiner El-kuvajir, men som
sikkert ikke kunne gjøre Fordring paa at være det gamle
Gamala. Dog har her uden Tvivl ligget en af de Borge,
som efter Talmuds Sigende omgav Søen. Højere oppe

*) Eusebius angiver, at flippos laa nærved Fiq, hvilket nøje
stemmer med det her fremstillede.

Gennesaret Sø. 55

over Skrænten af Højsletten, ligger en Landsby Kefr
harih med enkelte gamle Levninger, deriblandt Brud-
stykker af en græsk Indskrift. Den befinder sig i Frem-
vækst, da Indbyggerne dyrke det yderst frugtbare, sten-
løse Plateau Syd for Landsbyen ligened til Jarmukdalen,
og Stedet desuden er benyttet som Hvilepunkt paa den
omtalte Karavanevej fra Fiq ned til Jordandalen ved
Søens Sydspids. Udsigten derfra beskrives som oyer-
ordenlig pragtfuld; Søens Flade udfolder sig i hele sin
Udstrækning, og derover hæver sig Tabors skjønne runde
Kuppel, medens mod Nordvest ikke blot flermons men
ogsaa Libanons snedækkede Tinder straale i Sollyset.

Vejen langs Stranden fører videre mellem Nerier og
Sidrbuske forbi en formløs Ruinhob Duverban og et
Stykke videre mod Syd til Landsbyen Es-samra, i hvis
Nærhed der findes et Par interesseløse Ruiner. De
østlige Bjerge fjerne sig nu stedse mere fra Søens Bred,
der begynder at bøje sig mod Vest. Den hidindtil flade
Strand, hvis Smaasten beskylledes af Søens Bølger, give
Plads for de for Jordandalen ejendommelige Formationer,
en skarpt afskaaret, omtrent tre Meter høj Vold af
rødlig-gul Jord, der kun lader en ganske smal Strand-
strimmel tilbage mellem sig og Vandet. Et langstrakt
Bakkedrag, de saakaldte „Rævebakker", løbe i sydlig
Retning fra Es-samra parallelt med de østlige Rand-
bjerge. Ogsaa de synes, efter de bevarede Levninger at
dømme, at have været bebyggede i gammel Tid.

Nøjagtig ved Søens Sydspids ligger der en stor
Landsby Samach, hvis 65 Hytter ere opførte af luft-
tørrede Lersten. De fleste af de 330 Indbyggere ere
' for ikke ret længe siden indvandrede fra Algier og tale
Fransk^). De beskæftige sig med Dyrkning af Tobak

^) Ogsaa i det nordlige Galilæa, ved DedjuUj overraskes den
Kejsende, der søger Hvile ved den smukke Kilde og hengiver
sig til hjemlige Stemninger ved Synet af Landsbyens straa-
tækte Tage, ved at tiltales paa Fransk af de venlige Indbyg-

56 FnutM BahL

Og Grøntsager og udmærke sig fordelagtig fremfor de
omliggende Landsbyers Beboere Ted deres Benlighed og
Orden, hTorfor Stedet, trods det ringe Materiale, hyoraf
det er opført, gjør Indtryk af Velstand. Kun nogle faa
Basaltsøjleskafter tyde muligyis hen paa, at der her
ogsaa tidligere har ligget et beboet Sted.

Torinden vi fortsætte vor Vandring mod Vest til
Jordans Udløb, ville vi endnu gjøre en sidste Udflugt
fra Søens Bred, nemlig i sydøstlig Retning til det gamle
Gadara. Forbi Samach løber den omtalte Karavanevej
fra Fiq, der fra Højsletten har ført ned til El-ghor
(Jordansletten) sydlig om „Bævebakkeme'*. Vi vælge
imidlertid en mere sydøstlig Linie, der fører os hen
over den flade Jordanslette til Foden af de djolanske
Bandbjerge, netop der, hvor disse afbrydes af den store
Kløft, gjennem hvilken Jarmuk. Grækernes Hieromax,
løber ud i £l-ghor. Denne Biflod til Jordan er her
ligesaa stor og vandrig som Jordan selv. Vejen fører
over Floden, der paa dette Sted ikke er mere end en
Meter dyb, og derefter ad en stejl Sti op paa de sydlige
Højder. Efter en Vandring hen over frugtbare Skraa-
ninger naar man de omfattende Ruiner Mqeis, det gamle
Gadara. De ligge paa en Højde sydlig for Jarmuks
Kløft, 370 Meter over Havets Overflade. En bred, lige
Gade, der har været prydet paa begge Sider med Rækker
af Monolithsøjler, gjennemskærer Byens Terræn fra Vest
til Øst; dens Fliser bære endnu Spor af Vognenes
Hjul. Til begge Sider er Jorden bedækket med Ruiner
af Huse, Templer, Kirker osv., for største Delen smyk-
kede med korinthiske eller joniske Søjler af Basalt eller
Kalksten. Alt er overvokset med Tisler og andre Plan-
ter. Mod Nord findes forholdsvis velbevarede Levninger
af et stort Amfitheater, der ikke som ellers hyppig er
bygget opad en Skrænt, men — ligesom f. Eks. i Bosra —

gere. Det var Ulyst til at staa under fransk Herredømme,
der bragte disse Mennesker til at forlade Algier.

Grennesaret Sø. 57

hæver sig over kunstige Underbygninger, der bestaa af
hvælvede Gallerier. Paa Theatrets Nordside findes en
ophøjet flisebelagt Plads, der hviler paa parallele Rækker
af hvælvede Magasiner; ogsaa den var smykket med
korinthiske Basaltsøjler. I den østUge Del af Byen
fandtes endnu et Theater, til hvis Anlæggelse man har
benyttet Skraaningeme af en Høj. Læi^gere mod Øst
træffer man et stort Antal Grave, udhulede i Klipper.
Udefra føre nogle Trin ned til Porte, hvis svære, rigt orna-
menterede Dørplader af Basaltsten i flere af Gravene
endnu lade sig skyde frem og tilbage; derigjennem naar
man ind i selve Gravkamret, der flere Steder er fyldt af
Brudstykker af Sarkofager, smykkede med Apollo- eller
Geniusbuster. Nutildags benyttes de for en Del som
Opholdssted for Stedets Beboere eller som Kommagasiner.
Det gamle Gadara, der, saaledes som vi allerede
have berørt det, hørte til Dekapolis, og hvis Befolkning
derfor væsenlig var græsk, omtales af Josefus som Ho-
vedstaden i Peræa. Den jødiske Konge Alexander
Jannai erobrede og ødelagde det i Aaret 198, men
senere gjenoprettedes det af Pompeius, hvilken Begiven-
hed benyttedes som Udgangspunkt for Tidsregningen paa
de talrige i Omegnen fundne Gadara-Mønter. Kejser
Augustus skjænkede det som Tegn paa sin Gunst til
Herodes den Store, efter hvis Død det imidlertid blev
forenet med Provinsen Syrien. I det ny Testamente
findes det ikke omtalt, da man, som vi allerede saa. i
Beretningen om de to Dæmonbesatte vistnok maa læse
Gerasa eller Gergesa istedetfor Gadara. Da den store
Opstand mod Romerne var brudt ud, sluttede et Min-
dretal i Byen sig til Oprørerne; men de fleste af Bor-
gerne, deriblandt de rigeste og mægtigste vare stemte
for Fred og sendte derfor liemmelig Bud til Vespasian,
der straks nærmede sig med sine Tropper. De Oprørske,
der saa, at alt var tabt, dræbte den mægtigste Mand i
Staden, Dolesus, der var Hovedet for Fredspartiet, og
flygtede derefter ud af Byen, hvorpaa de tilbageblevne

58 Frants BuhL

somTegn paa Underkastelse nedrev en Del af Bymuren
og med Jubelraab gik Yespasian imøde, der holdt sit
Indtog i Staden den 4. Marts 68 e. Kr. Senere blev
Gadara Sædet for en Række kristne Biskopper, hvis
Navne oftere møde os i Concilbeslutningemes Under-
skrifter. I. den følgende Tid forfaldt det mere og mere,
indtil det blev en Samling Ruiner, der efter lange Tiders
Forløb atter blev opdagede af den berømte Rejsende
Seetzen.

Forlader man Gadara og vandrer i nordlig Retning,
naar man efter en Times Forløb den vilde Yarmukdal
med dens Basaltlag over de hvide Kalksten og derimel-
lem et grønt Plantedække. Paa den modsatte Side af
Floden, i en lille Slette, der omsluttes af en Bugtning,
som Floden gjør, ligge de varme Kilder, Hamatha^ der
i Oldtiden vare berømte for deres lægende Kraft og
endnu bestandig benyttes af Omegnens Beduiner, som
tillige betragte dem som et Asylsted, hvor man er be-
skyttet mod Blodhevn. Tætte Sumpplanter og flere
Steder Figentræer, Oleandre og Hindbær omgive de
mærkværdige Kilder, der fylde Luften med en stærk
Svovllugt. Den højeste Temperatur — 48,75 Gr. C. —
findes i en Kilde, der udgyder l^j^ Kubikmeter Vand i
Sekundet. Ghor-Beduinerne, hvis Hud den tropiske Sol
har brændt til Læder, bade sig med Behag i det dam-
pende Vand, hvori ingen Evropæer tør vove sig, før det
er noget afkjølet. Endnu mærkeligere er det, at der
mellem og tæt ved disse varme Kilder findes kolde Væld,
der yde godt Drikkevand. Den vestlige Del af Kilde-
distriktet, der nu kaldes El-hammi, er bedækket med
Ruiner, deriblandt Levninger af romerske Bade, Templer
og et Amfitheater med 1 2 Tilskuerrækker af Sten. Mod
Nord begrænses det af "en stejl omtrent 30 m. høj Klip-
pevæg, over hvilken der ligger en smuk Slette, der
strækker sig lige hen til Bjergene. I den stejle Væg
umiddelbart ved El-hammi findes en Del naturlige^ Klip-
pehuler. Deres Bund er bedækket med Kvæggjødning.

Cfennesaret Sø. 59

under hvilken der findes en talrig Mængde forvitrede
Knokler at Mennesker og Dyr, dækkede af et tyndt Lag
Levninger af Kul, hvad der tyder paa, at Hulerne have
været beboede i de ældste Tider. Ogsaa vestlig for Di-
striktet findes Huler i Kalkklipperne og udenfor dem
Levninger af Murværk.

Fra alle Egne i Palæstina strømme endnu bestandig
lidende, navnlig barnløse Kvinder, til disse lægende
Kilder. Om Dagen hvile de i Reglen paa Grund af
den stærke Solhede i den dybe Dal, men om Aftenen
begynder der at røre sig et broget Liv, ledsaget af en
øredøvende Larm. Med Bøsseskud modtages de nyan-
kommende Gjæster, medens Grupper af Kvinder under
Haandtrommers og Fløjters Klang begive sig til Badene.
Natten igjennem spise og danse de under Latter og
Spøg i Teltene, eller de sidde omkring Personer, der
fortælle og recitere; om Morgenen bades der atter, og
derpaa begiver man sig til Ro. Ved Sommertid, naar
Varmen bliver uudholdelig, drage Gjæsteme bort og
overlade, som Guérin udtrykker det. Stedet til Ensom-
heden og til de talløse Moskitoer, der husere her.

En Vej ned gjennem den vilde Jarmukdal fører os
til Jordansletten, ad hvilken vi naa tilbage til Samach,
hvorfra vi atter følge Gennesaret Søens Strand for at
afslutte vor Vandring om dens Bred. Noget vesthg for
Landsbyen naar man Jordans Udløb af Søen. Dens
Retning er i Begyndelsen vesthg, næsten nordvesthg;
først senere drejer den sig mod Syd. Et Stykke fra
selve Udløbet udsender den en Slags sumpet Bugt mod
Nordnordvest, hvorved der dannes en Halvø, der mod
Vest og Syd begrændses af Floden, mod Øst af Søen.
Ogsaa mod Nord findes der en Sænkning i Terrænet,
saa at Søen ved Højvande trænger sig ind her og for-
vandler Halvøen til en virkelig 0. Paa Halvøens Nord-
side findes nogle Ruiner af Basaltsten. Af en Ringmur
er der endnu Spor tilbage, ligeledes af Bygninger indenfor
den, men det meste er blevet ukj endeligt ved Markernes

60 Frants Buhl.

Pløjning. Ruinernes Navn er Kerak. Videre mod Nord-
vest, paa den anden Side af den omtalte Sænkning, over
hvilken der i gamle Dage førte en paa Buer hvilende
Vej, ligger der en Høj, hvis Navn af Araberne angives
som Sinn-en-nabra eller Nabra, medens ældre arabiske
Geografer her omtale et Es^sinabri^). Her nærme de
vestlige Randbjerge sig atter Søen. Vandrer man mod
Nordvest op paa Skraaningen, træfifer man en lille Gruppe
Huse, der føre Navnet Qadish ; de ere omgivne af nogle
Basaltruiner, der overskygges af et Sidrtræ. En sparsom
Kilde udspringer i Nærheden deraf.

Ved Hjælp af disse fattige Levninger maa vi nu
søge at løse et af de mest omtvistede Problemer, der
knytter sig til Gennesaret Søs Omgivelser, Spørgsmaalet
om Beliggenheden af Fæstningen Tarichæa.

Vi have allerede i det foregaaende paa vor Van-
dring langs Kysten nordlig for Tiberias omtalt, at en
Række af de betydeligste Forskere i den nyere Tid med
stor Bestemthed ville henlægge Tarichæa til et Sted paa
hin Strækning, fortrinsvis til Magdala. Men vi have til-
lige berørt, at denne Formodning ikke støttes ved, hvad
Josefus siger om Ammans, der meget mere maa sammen-
stilles med de varme Kilder sydlig for Tiberias, og har '
den Omstændighed imod sig, at der ved M^-gdala aldeles
ingen gamle Levninger fandtes. Dertil kommer nu det
dog altid vægtfulde Moment, at Plinius udtrykkelig siger,
at Tarichæa laa ved Søens Sydende. Det staar derfor
tilbage at betragte Josefus Beretninger om denne By
for at se, om de virkelig, som man paastaar, med Nød-
vendighed tvinge os til at henføre Byen til et Sted
nordlig for Tiberias, eller om de ikke kunne lade sig
opfatte saaledes, at en Beliggenhed ved den sydvestlige
Del af Kysten bliver mulig. I sidste Tilfælde træder

^) Ikke alle Omegnens Beboere ville vedkjende sig den her an-
førte Benævnelse; for Guérin angav man som Højens Navn
„Ruinerne Mdlåha^,

Genneaaret Sø. 61

da Plinius^ Angivelse til og forvandler Muligheden til
Sikkerhed.

Josefus angiver intetsteds Tarichæas Beliggenhed
paa utvetydig Maade. Han siger kun, at det laa umid-
delbart ved Søen og i en Afstand af 30 Stadier fra
Tiberias. Paa slige Tal hos Josefus tør man imidlertid
ikke lægge altfor stor Vægt, da de ofte vise sig falske;
derimod fremgaar det af hans Beretning om, hvorledes
han allerede i den første Morgentime naar fra Tiberias
til Tarichæa, at Afstanden mellem de to Byer ikke kan
have været betydelig.

Man finder imidlertid paa middelbar Maade et Bevis
mod Tarichæas Beliggenhed sydlig for Tiberias i det,
som Josefus beretter om et Sted Sennabris ved Søens
sydvestlige Hjørne. Han meddeler nemlig lejlighedsvis,
at Jordansletten syd for Gennesaret Sø strakte sig fra
et Punkt, der kaldtes Oennabris, ned til det døde Hav.
Endvidere fortæller han, at Vespasian paa sin Marsch
fra Skytopolis (sydlig for Gennesaret Sø ved Jordans
vestlige Bred) imod Tiberias slog Lejr ved et Sted, der
kaldtes Sennabris. Ved nu at sammenholde disse to
Angivelser, faar man ud for det første — og dette er
utvivlsomt rigtigt — at Oennabris er en Skrivefejl for
Sennabris, og for det andet, at Vespasian er draget
langs med Søens Vestkyst umiddelbart ved Stranden paa
sin Vej til Tiberias. Men isaafald maatte, mener man, Jo-
sefus have omtalt Tarichæa, hvis det havde ligget ved Søens
Sydvestbjøme, ligesom man i det Hele ikke forstaar, at
Vespasian drager forbi denne Fæstning og først efter
Tiberias' Overgivelse vender tilbage for at angribe den.

At der nu ved Søens Sydvesthjørne har ligget et
Punkt, der hed Sennabris, er utvivlsomt rigtigt, da Jo-
sefus' Beretning her stadfæstes ved en Angivelse i de
ældre jødiske Skrifter. Efter den babylonske Talmu^
førte Jordanfloden først sit Navn „Jordan" paa Stræk-
ningen fra Sennabri og syd paa til det døde Hav. Og
her har, som vi have hørt, det gamle Navn holdt sig

62 Frants Buhl.

indtil vore Dage, i det ^abra eller Sinn ennabra ikke
er andet end lette Ændringer af det ældre Sinnabri.
Naar tillige Talmud videre meddeler, at Sennnabri var
forenet med en anden By ved Navn Bet Jerach, saa
stemmer dette ganske med de bevarede Levninger af
Kerak, der ligge tæt op til Ruinhøjen Nabra. De For-
søg inan har gjort paa at sammenstille Josefus' Senna-
bris med Ruinerne ved Qadish oppe paa Bjerget, ere
derfor sikkert uholdbare.

Men alligevel kan man fra denne rigtige Erkjendelse
ikke drage nogen Slutning, der umuliggjør Tarichæas Be-
liggenhed ved Søens sydvestlige Bred. Betragter man
nemlig Josefus' Beretning om Vespasians Marsch nøjere,
saa viser den sig at indeholde en haandgribelig Urigtig-
hed. Det hedder paa det omtalte Sted, at Vespasian
slog Lejr „ved et beboet Punkt, der var synligt for de
Revolutionære i Tiberias^), og som førte Navnet Senna-
bris'*. Men nu er den Del af Kysten, paa hvilken Nabra
ligger, aldeles usynlig fra Tiberias, da Søens Bred og
med den de indenfor liggende Højder gjør en stor
Svingning ud mod Øst noget sydlig for de varme Bade.
Meget mere maa man, ogsaa i Følge den videre Skil-
dring af Vespasians Marsch mod Tiberias, antage, at
Hæren er draget hen over de vestlige Randbjerges Høj-
der og har slaaet Lejr oppe paa disse ved et Sted læn-
gere mod Nord, der var synligt fra Tiberias, idet man
enten maa antage^ at der ogsaa her har ligget et Sted,
der førte Navnet Sennabris, eller at Josefus har for-
vekslet to forskjellige Navne. Følgelig kan der meget
godt have ligget en Fæstning nede ved Stranden under
Bjergene, som Vespasian foreløbig ikke behøvede at tage
Hensyn til, og som det ogsaa vilde have været uklogt
at give sig til at belejre, da den herskende Uenighed
og Vaklen i Hovedstaden gjorde det ønskeligt snarest

*) Dette „i Tiberias" findes ikke i Josefus' Beretning, men følger
med tvingende Nødvendighed af den hele Sammenhæng.

Gennesaret Sø. 63

mulig at naa denne By, inden det krigslystne Parti der
fik Overhaand, medens Tarichæa allerede var fast be-
stemt paa at gjøre Modstand.

Vinde vi saaledes Plads for Tarichæa ved Søens
sydvestlige Strand, saa vil man paa Forhaand være til-
bøjelig til at henlægge det til det Punkt, hror Ruin-
hoben Kerdk nu findes, da denne ligger umiddelbart
ved Søen og efter de bevarede Levninger har været en
med Mure omgivet By. Det vilde dog være mærkeligt,
om dette, efter Ruinerne at dømme, ikke ubetydelige
Sted, der ved sin Beliggenhed beherskede Indgangen til
Jordandalen og til Landet østlig for Søen^), slet ikke
skulde være omtalt i Beretningerne om de uafbrudte
Kampe ved Gennesaret Søens Bred. Ja man har maaske
et positivt Bevis for denne Formodnings Rigtighed i det
af Talmud bevarede Navn Bet Jerach, der saaledes som
vi saa, netop maa søges ved Kerak, og som frembyder
en ikke ringe Lighed med Navnet „Tarichæa".

Med Keraks Behggenhed paa Strandsletten, der her
begynder at brede sig mod Syd, stemmer det ogsaa, at
der efter Josefus Beretning var Plads udenfor Byen til,
at en stor Mængde jødiske Krigere kunde samle sig,
ligesom ogsaa, naar det ikke kommer an paa et altfor
præcist Udtryk, hans Angivelse, at Tarichæ overragedes
af et Bjerg ligesom Tiberias. Noget mindre let har
man ved at danne sig et klart Billede af Kampen uden-
for Byen, naar det hedder, at Titus opstillede 2000 Bue-
skytter paa Bjerget i dens Nærhed, der skulde holde
Forsvarerne af Murene tilbage og hindre dem i at
komme deres Kammerater ude paa Sletten til Hjælp.
Men en Dunkelhed i Josefus' Skildring af et Slag er
endnu ingen tilstrækkelig Grund til at forkaste en Række
andre samstemmende Vidnesbyrd.

*) Lidt sydlig for Kerak, dér, hvor Jordan allerede bøjer inod
Syd, findes i Floden Levninger af en Bro, der nu ikke mere
kan benyttes, men som oftere omtales i Korsfarertiden.

64 Frants BnkL

Idet Ti altsaa holde fast Yød. at Tarichæa ka der.
bror Da Kerak-BoiDeme findes, skulle vi sluttelig give
en kort Orersigt OTer, hvad Josefas ellers beretter om
denne Stad

Oprindelig havde den kan været en Landsby, men
den omtales dog allerede som befiaestet et halvt Hundred
Aar før Kristas. Senere skjenkede Kejseren Tarichæa
ligesom Tiberias og de derander hørende Distrikter til
Kong Agrippa II (omtrent 54 e. Kr.). Man ser af Jo-
sefas^ lejlighedsvise Bemærkninger, at der i Byen fandtes
en Hippodrom og et offentligt Fængsel; desuden ejede
Beboerne et stort Antal Smaaskibe ude paaSøen. £fier
den store Frihedskamps Udbrud blev Tarichæa i Mod-
sætning til det vaklende og partiskiftende Tiberias et
Hovedamested for Oprøret Her fandt Josefus altid
Tilhold, naar hans Modstandere i Tiberias tvang ham
til at rømme fra Tiberias. Han lod Byen stærkt be-
fæste, dog kun paa Landsiden, medens Søsiden forblev
aaben. Da Tiberias overgav sig til Romerne, flygtede
de uforsonlige deri til Tarichæa — formodentlig tilsøs,
hvad Josefus' Udtryk „de løb derfra" efter hans øvrige
Sprogbrug meget vel kan betyde. Vespasian slaar nu
Lejr ved de varme Kilder mellem Tiberias og Tarichæa
(s. S. 20), medens Søfolkene fra denne sidste By kastede
Anker i en lille Afstand fra Stranden og søgte at hindre
Skansearbejdeme ved Pileskud. Samtidig samlede der
sig en betydelig Krigsstyrke paa Sletten udenfor Tari-
chæa. Derfor bliver Titus sendt imod dem med 100(>
Ryttere og 2000 Bueskytter. Medens de sidste holde
Murens Forsvarere tilbage og hindre dem i at yde
Tropperne udenfor Byen Hjælp, hugger Titus med sine
Ryttere saa voldsomt ind paa disse, at de i vild Flugt
redde sig indenfor Fæstningens Mure. I Tarichæa op-
stod der en stor Forvirring, idet de fredelskende blandt
Beboerne stemte for, at Byen skulde overgive sig, me-
dens de Andre for enhver Pris vilde fortsætte Kampen.
Heraf benyttede Titus sig. Fulgt af sine Ryttere rider

G-ennesaret Sø. 65

han ud i Søen og trænger derfra ind i Byen, hvor en
stor Mængde jødiske Krigere blive nedhuggede under
deres Forsøg paa at redde sig ud til Skibene, indtil
endelig Titus af Medlidenhed med Indbyggerne bød
sine Soldater at holde inde med Myrderiet. Efter Tari-
chæas Erobring' brød Vespasian op med hele sin Lejr
og drog mod det stærkt befæstede Gamala paa Søens
Østside, der endnu ikke havde fulgt de fleste andre
Byers Eksempel og overgivet sig frivillig til Romerne.

Det sidste Stykke Vej fører os endelig fra Kerak
nordpaa mellem Stranden og de stenede, sparsomt be-
voksede Bjerge tilvenstre, hvis højeste Punkt fører Navnet
Chirbet ehmenåre. Først i en Afstand af 17 Minuter
sydlig for de varme Kilder tillade de tilbagevigende
Bjerge den Vejfarende at se Tiberias, der endog har
været usynligt for den, der med Baad sejler fra Kerak
op langs Kysten. Efter lidt over tre Kvarter naar man
de varme Bade og tikidst Tiberias, hvis støjende og
nysgjerrige Befolkning, der stimler sammen under Latter
og Snakken ved den mindste usædvanlige Begivenhed,
fører den Rejsende tilbage til Virkeligheden fra de store
Minder, i hvilke han har levet under sin Vandring rundt
om Gennesaret Søens Bred.

Til ovenstaaende Fremstilling er ved Beskrivelsen af de
Steder, som Porf. selv ikke har kunnet besøge (Duedalen, Keraze
og det meste af Søens Østside), benyttet Purrers, Freis, v. Kaste-
rens og særlig Ghiérins og Schumachers Arbejder. Det medføl-
gende Kort vil kun tjene til Orientering ved Omtalen af de for-
skjellige Stednavne.

LORD SHÅFTESBDRY.

EN HISTORISK SKILDBING

AF

AXEL KJeLHEDE,

PBOVST Oa SOONBPBÆST 1 KARLSLUNDE.

KJØBENHAVN.

KARL SCHØNBERGS FORLAG.

TRYKT HOS NIELSEN & LTDIOHE.

1890.

Til Udarbejdelsen er navnlig benyttet: The Life and Work of
the seventh Earl of Shaftesbury. By Edwin Hodder. Popular
Edition, 1888. Edinburgh Review, April Kvartal 1887. S. 354
—388. Quarterly Review, Juni Kvartal 1887. S. 1-33. Deut-
sche Rundschau, * Decbr. Heft. 1888, S. 460-480 og Jan. Heft.
1889, S. 69—88. L. Bramsen: Englands og Tysklands Lovgivning
for Arbejdere i Industri og Haandværk. Kbhvn. 1889. S. 77—99.
— Lejlighedsvis: F. Nielsen: Charles Kingsley og »den kristelige
Socialisme" i England. Kbhvn. 1888. Vahls Almindelig Kirke-
tidende. 1886. S. 19—20 m. fl.

I.

1 dette Aarhundredes første Aartier vaagnede paa
ny i England Lysten til, efter en større Maalestok, at
øve kristelige Kj^erlighedsgjeminger mod de mange nød-
lidende i Samfundet, efterat den i lange Tider havde
slumret. Hverken under Ortodoksiens Kamp for den
rene Lære eller under Pietismens i og for sig saa be-
rettigede Arbejde for Inderliggjørelse og personlig Til-
egnelse af Kristendommen eller under Rationalismens
lange Dødssøvn havde der været tilstrækkelig Interesse,
Tid eller Energi hos Menigheden til at tage denne Sag
op som en Opgave, der med uafviselig Nødvendighed
krævede sin Løsning, hvis da Kirken med Ret og Skjel
vilde bære hans Navn, der med utrættelig Omhu antog
sig „alle, der arbejdede og vare besværede." Selv-
følgelig har den virksomme Kjærlighed overfor Næsten
aldrig ganske været uddød i Menigheden; tværtimod er
der lysende Undtagelser selv fra kirkelig-døde Tider;
men den har dog i tidligere Tider fremfor alt været den
enkeltes Sag, medens det er vort Aarhundredes Ære
tillige at have gjort den til en Menighedssag i et Om-
fang, som neppe nogen foregaaende Tid har kjendt med
Undtagelse af Aposteltiden. Vor Tids store Nødstande
krævede nye Midler; den uhyre Elendighed ' blandt vort
Aarhundredes talrige Fattigbefolkning krævede en til-

1*

4 Axel Kjølhede.

svarende Udfoldelse af den kristelige Kjærlighed fra
Menighedens Side, og den krævede endelig ogsaa, at
Regeringerne bleve sig deres Pligter bevidste overfor
de arbejdende og økonomisk ringere stillede Klasser i
Samfundet og ved Beskyttelseslove tilvejebragte bedre
Livsvilkaar for dem. Af alle kristne Lande tilkommer
England Æren for først at have gjenoplivet og „organi-
seret" den kristelige Kjærlighed i de Former, der
passede for det 19de Aarhundredes forandrede For-
hold, og for først at have tilvejebragt den fornødne Lov-
beskyttelse for de arbejdende Klasser; og den Mand,,
hvis Navn fremfor noget andet er knyttet uadskilleligt
til dette Arbejde, er Lord Shaftesbury.

Anthony Ashley Cooper (senere Jarl af Shaftesbury),.
der fødtes i loøndon d. 28de April 1801 ^ tilhørte fra
Fødselen det høje engelske Aristokrati. Paa mødrene
Side stammede han ned fra Hertugerne af Mariborough;
hans Fader var Cropsley Ashley, som nogle Aar efter
Sønnens Fødsel arvede Herresædet Wimborne St. Giles
(i Dorsetshire) tillige med Jarletitlen efter sin barnløse
Broders Død. Hans Slægt talte berømte Repræsen-
tanter, navnlig under Karl II og Vilhelm af Oranien.^
Faderen var en Adelsmand af den gamle ^kole, i Be-
siddelse af en skarp og hurtig Dømmekraft og ikke
ringe Dygtighed, men altfor optagen af det offentlige
Livs mangehaande Sysler og navnlig af de Pligter, hans
Stilling i Overhuset paalagde ham, til paa nogen virk-
som Maade at kunne tage sig af sine Børns Opdragelse.
Det forholdt sig i Virkeligheden paa samme Maade med
Shaftesburys^) Moder. Hendes Liv var først og fremmest
den fornemme Verdensdames Liv, hvis Dag er optagen
af talløse „fashionable" Adspredelser; hendes Moder-
pligter kom først i anden Række. Der blev derfor kun

^) Vi nævne ham allerede her med dette Navn, hvorunder han
er bleven Efterverdenen bedst kjendt, skjønt han først i
1851 arvede Jarletitlen.

Lord Shaftesbury. 5

ringe Tid for begge Forældre til at lede deres Børns
Opdragelse ind i et fast og sikkert Spor, og allermindst
•evnede de at hjælpe dem frem til en inderlig og levende
Tro. De ejede den ikke selv; opdragne i Tidens kolde
og livløse Ortodoksi betragtede de Kristendommen mere
«om en „fashionabel" Nødvendighed for et Medlem af
det aristokratiske Samfund end som et Menneskes Hjærte-
^nliggende med Gud.

Shaftesbury skulde modtage sine første religiøse
Indtryk fra en ganske anden Side. Et gammelt kvinde-
ligt Tyende, ^Maria Millis, der i sine unge Dage var
fulgt med hans Moder fra Blenheim Castle (Marl-
boroughernes Herresæde) ved hendes Giftermaal, og som
nu var bleven „gammel i Gaarde" som Husholderske i
hendes og hendes Ægtefælles Hjem, — en enfoldig
troende, mild og kjærlig, kristelig Kvinde, trofast i Op-
fyldelsen af sine Pligter imod sit Herskab og imod sin
<Tud, — blev den, der først ledte Barnets Tanker til Gud.
Hun følte sig tiltrukken af den til sig selv overladte
Dreng og blev som en Auden Moder for ham; hun tog
ham paa sit Skjød og fortalte ham det bedste, hun selv
vidste, — om Herren i Bethlehems Krybbe pg paa Golga-
tas Kors, — og hendes Ord, der lød med kristelig Varme
og Inderlighed, sænkede sig dybt i Barnets Hjerte. Der
var i ham et rigt Følelsesliv, der kun trængte til en Im-
puls udenfra for at komme i Bevægelse ; og takket være
dette gode og trofaste gamle Tyende blev han i det for
Kristendom i dybere og inderiigere Forstand blottede
Hjem tidhg ført ind paa den Vej, der siden ledte ham
til en fast og oplyst Tro. Hun lærte ham ogsaa at
bede den første Bøn, han nogensinde lærte, og som han
blev ved at bede til sine sidste Dage.

Kun , syv Aar gammel blev han sendt til en Skole
i Chiswick, som dengang søgtes af mange Børn fra
aristokratiske Hjem, — en „fashionabel" Skole, der
havde et stort Ry for „Respektabilitet". Efter Shaftes-
burys, indtil hans Alderdom uforandret fastholdte, An-

6 Axel Kjølhede.

skuelse var dette Ry ganske ufortjent. Rektoren var
vel en god Lærer i Klassikerne, men dermed var ogsaa
Alt sagt. Opdragelse i videre Forstand — i Betydning
af en Uddannelse af Børnenes gode Naturanlæg og hele
Karakter og en Bestræbelse for at grundlægge faste og
gode Principer hos dem, — var ganske ukjendt eller
blev aldeles forsømt. løvrigt led Skolen af de engelske
Latinskolers sædvanlige Skrøbeligheder; meget ondt gik
i Svang mellem Eleverne og blev stiltiende taalt af
Lærerne, om de end ikke ligefrem opmuntrede dertil.
Indbyrdes mellem Eleverne bleve dé svage grusomt
tyranniserede, og Retten var altid paa de stærkestes
Side; Tilsynet var mangelfuldt. Kosten daarlig oghaarde
Straffe almindelige for de ubetydeligste Forseelser,
medens Slagsmaal, skiden Tale og alle Slags Slyngel-
streger bleve ladte upaaagtede. For Børn af et stille
og indadvendt Sind, af et følelsesfuldt og lidt forsagt
Naturel og dertil med svage Legemskræfter (og alt
dette passer paa Shaftesbury i hans Barndom) blev
det daglige Liv i en saadan Skole en hel Tortur. Han
gik i en stadig Rædsel, og ejidnu i sene Aar bragte
Mindet heronjt ham til at gyse.

Kort Tid efterat han var sat i denne Skole, ^jide
hans gamle moderlige Veninde, Maria Millis, og hans
Barnehjærte fik derved den første store Sorg at kæmpe
med; det var for ham, som havde han mistet sin eneste
Ven i Verden. I sin Sorg tyede det syvaarige Barn til
Bibelens Trøst og bad, som hun havde lært ham det,
og blev ved med at bede og læse i Bibelen i alle de
fem Aar, han var i Chiswick — trods Kammeraternes
Spydigheder. Det vidner højt om, at der var bleven
lagt „den gode Grund" i det Barnesind. Vår det tunge
Aar, han tilbragte paa dette Sted, saa bragte Opholdet
i Hjemmet i Ferierne ham ikke heller synderlig Glæde*
Forældrene vare kjølige Naturer og forstode sig, som
sagt, ikke paa en fornuftig og kristelig Børneopdragelse;
Børnene vare som oftest overladte til Tyendets Om-

^ Lord Shaftesbury. 7

sorg, og skjønt Shaftesbury og hans Søskende levede
i et rigt og fornemt Hjem, fik de tidlig Lejlighed
til at blive kj endte oxed Livets Nød og Lidelser^^ Han
kunde siden fortælle om mange Dage, paa hvilke han
som Barn havde maattet savne den nødtørftigste Føde,
og om mange Nætter, hvor han, ligeledes i Barneaarene,
paa Grund af Tyendets Ligegyldighed eller Hensynsløshed
havde ligget rystende af Kulde i sin Seng. Af egen bitter
Erfaring lærte han saaledes at faa Medlidenhed med
alle nødlidende, og fra dette tidlige Bekjendtskab med
Sorg, Angst og legemlig Lidelse, fra hele denne glæde-
løse Barndom, stammede ogsaa det dybe Alvor, den|
ham egne Sørgmodighed, som gjennemtrængte hele hans.
Væsen allerede fra Ungdommen af og efterhaanden af-*
prægede sig i hans Ansigtstræk med dybe Furer.

Om han nu end paa Grund af sin frygtsomme
Karakter som Barn og sit sensible, følelsesfulde Naturel
har set vel mørkt paa Skolelivet i Chiswick, — Skolen
har neppe været ringere, snarere bedre, end mange sam-
tidige og har neppe fortjent (som han siden gjorde det)
at sammenlignes med „Dotheboys Hall" i Dickens' be-
kj endte Roman „Nicholas Nickleby", — var det dog en
stor og lykkelig Forandring for ham i^l2-A.ars Alderen
at blive overflyttet til den bekjendte Latinskole i Har-
row. Her vare Forholdene langt bedre, skjønt Harrow
langtfra dengang var, hvad det er i vore Dage; men
heller ikke der modtog han nogen egenlig kristelig
Paavirkning, og naar Troen dog blev holdt i Live i
hans Hjærte, skyldtes dette mere et „kristeligt Instinkt"!

— iordi han uvilkaarligt følte sig draget til denne Side,!;

— end en paa kristelige Principer grundet Opdragelse.
Først lidt efter lidt aabnedes hans Øje og Hjærte,
saa han „begreb med Hjærtef* (El 1, 18), at Sandheden
alene var at finde i Kristendommen; men maaske blev
han netop derfor paa de kristelige Kjærlighedsgjemingers
Omraade saa „selfmade" en Mand, fordi hans Kristendom <
var vokset i Barneaarene som Sæden „af sig selv" (Mark.

8 Axel Kjølhede.

4, 28). Thi hans Omgivelser vare — om ikke ligefrem
ligegyldige for alt kristeligt, saa dog — stivnede i en
død og kold Ortodoksi, der stillede sig fjendtlig overfor
^ enhver Aandens Luftning, der drog hen over England,
. og vrangvillig overfor ethvert Udslag af levende, person-
lig Kristendom ; saaledes erindrede han ofte at have hørt
Bibelselskabet af 1804 — det nu saa vel kjendte,, briti-
ske og udenlandske Bibelselskab", hvis overordentlig store
Betydning forlængst er bleven anerkjendt, — omtale ikke
blot som en „Novitet", der ikke faldt i Tidens Smag, men
tillige som et halvt revolutionært Selskab, der umuHg
kunde udrette noget godt. Den gamle Ortodoksi saa'
ligeledes skjævt til „det evangeliske Parti," som man
under ét benævnede alle dem, der ved Aarhundredets
Begyndelse stræbte at tilføre den anglikanske Kirke nyt
Liv og virkede for Inderliggjørelse af Troen hos de
enkelte og for praktisk Kristendom, ved Opmuntring til
Kjærlighedsgjeminger. Det var noget nyt, — detnye Aar-
hundredes Luftning mærkedes derigjennem, og følgelig
var denne „evangeliske Bevægelse" den gamle Tid en
Vederstyggelighed; navnlig kunde den aldeles ikke for-
staa eller bekvemme sig til at deltage i et Samarbejde
paa Troens Grund med de forskjellige kirkelige Deno-
minationer. „Jeg blev opdragen," siger Shaftesbury, „i
den gamle „high-and-dry" Skole og troede, at det var
noget godt at hade Dissentere; det forekom mig ube-
gribeligt, at de kunde gjøre nogensomhelst Gavn!" —
Engang, fortæller han, læste han en Kommentar til en
Bog i Biblen, og med ét slog det ham, at Forfatteren
maatte være en „stiv Dissenter"; saa holdt han straks
op at læse og slap Bogen, som 5m den havde været en
giftig Slange. Han, der siden var saa villig som nogen
til enhver Samvirken til Guds Riges Gavn med andre
kristelige Partier, begyndte først ved at læse om Non-
konformisten Doddridge (mod hvem den angUkanske
Gejstlighed i forrige Aarhundrede rejste en svær Storm,
men om hvem han godt forsto.d, — siger han, — at en

Lord Shaftesbury. 9

saadan Mand umulig engang ved Dommen for Guds
Trone kunde faa samme Skæbne som Pave Alexander
den sjette !) at faa en Anelse om, at ikke alle Dissenters
vare Djævelens Børn; og ved senere at læse Værker af
ansete Dissenters lærte han at se paa dem med andre
Øjne.

Da hans Fader i 1811 var kommen i Besiddelse af
Familiens gamle Herresæde tillige med Jarletitelen, faldt
det af sig selv, at Sommerferierne tilbragtes paa
Wimborne St. Giles. Det var lykkelige Dage i Sammen- j
ligning med de tidligere Ferier i Hjemmet i London. |
Han elskede Livet paa Landet og holdt af at vandre i
Timevis i Skovegnene. Allerede i Harrows smukke
Omegn havde han kunnet faa sin Lyst til Skov-
vandringer tilfredsstillet; paa St. Giles var han lige i
Midten af en af Englands skjønneste og skovrigeste
Egne. I Nærheden af Herresædet laa en uhyre Park,
Cranborne Chase, der engang havde været 18 (engl.)
Kvadratmile stor, og som, til Trods for den ikke ube-
tydelige Formindskelse, den i Tidens Løb var under-
gaaet, endnu i 1826 husede en Vildtbestand af 19,000
Dyr indenfor sine Hegn. Her kunde han derfor ret for-
dybe sig i Naturen og læse, som han siden kaldte det,
i „Guds uskrevne Bøger" og, naar han var træt, søge
Hvile paa det rigt udstyrede, med store Skatte i Lite-
ratur og Kunst forsynede Herresæde, nu hans Faders
Bolig og engang hans eget Hjem.

En Gang, da han efter Ferien vendte tilbage til
Harrow, blev han paa Harrow Bys Gader Vidne til et j.)
Optrin, der fik Betydning for hans senere Liv. Idet han j^
gik ned ad en Gade, lød der ham en stærk Larm og
en vild, uordentlig Sang i Møde, og da han drejede om
Hjørnet af Gaden, saa' han, hvad der gav Anledning
hertil: 4 — 5 i høj Grad berusede Mænd af de laveste
Klasser bar under Drikkesange et Lig af en af deres
Kammerater i en daarligt forarbejdet Kiste hen til Be-
grav elsesstedet; de ravede og snublede. Kisten faldt ned

10 Axel Kjølhede.

Og gik i Stykker, og under Vanskelighederne med at faa
den udbedret, løftet op og bragt videre opstod et heftigt
Klammeri. Den fuldstændige Mangel paa Sorg eller
nogensomhelst Højtidelighed ved denne Jordefærd og
det forargelige i det hele Optrin greb ham med Magt,
og han udbrød: „Gode Gud, kan dette ogsaa blive til-
ladt, blot fordi den afdøde var fattig og venneløs!" — og
endnu inden dette ejendommelige Ligtog var ham af
I Syne, havde han lovet sig selv, at han i Fremtiden ved
jenhver Lejlighed vilde arbejde paa at hjælpe de
^fattige og venneløse. Lad være, at han dengang
endnu kun var et Barn; der ligger dog i denne Beslut-
ning et Bevis paa, hvilket Sind der boede i ham, og et
Varsel om hans senere Manddomsgjerning, og han har
. siden selv erklæret, at han allerede i dette Øjeblik modtog
I det „Stød", den Tilskyndelse til at staa alle hjælpeløse
\ og forladte bi, som , da Tiden kom , drev ham frem til
Handling.

I en Alder af omtrent 16 Aar forlod han Harrow
og tilbragte de følgende to Aar i Huset hos en med
ham beslægtet, anglikansk Gejstlig i Derbyshire. Om
disse to Aar har han siden i sine Dagbøger fældet den
strænge Dom, at han ganske „ødte" dem. „Jeg red og
gik paa Jagt; sjelden aabnede jeg en Bog og sjelden
hørte jeg noget, der var værd at høre," skriver han,
hvad der kunde tyde paa, at hans Slægtning var en af
de, i tidligere Tid ikke sjeldne, ^rdsligsindede angli-
kanske Præster. Da han imidlertid, efter i 1819 at
være kommen til Christ-Church Kollegiet i Oxford, saa'
sig i Stand til allerede i 1822 med Ære at tage en
Første-Grad i Klassikerue, har han vistnok alligevel
brugt Aarene fra 1816 — 18 til at lægge en god Grund
for Universitetsstudierne, og hans strænge Dom over sig
selv hidrører formodentlig mest fra en Tilbøjelighed til
vel skarp Selvkritik og til at se mørkt paa sit eget Liv
og de Eesultater, han naaede til.

Der var en Tid, baade da og senere, hvor det

Lord Shaftesbury. 11

nærmest saa' ud til, at Videnskaben kunde komme til at
tælle ham blandt sine Dyrkere; men efter at.han i 1825
l^v indtraadt i UnderWet^ (valgt ind som Repræsentant
for Woodstock, Marlborough-Slægtens gamle Valgflække),
viste det sig forholdsvis snart, • at det var paa Paria- ;
mentets og ikke paa Videnskabens Arena, at han som

• kristelig-filantropisk Politiker skulde tjene sine Sporer.
I Parlamentet sluttede han sig, sin Slægts Tra-
ditioner tro, til 4§i konservative Parti, uden dog at
binde sig til slavisk at følge Partiets Afstemninger i alle
Sager; saaledes stemte han f. Ex. imod Tilbagekaldelsen af
Habeas Corpus- og Test-Akten, men for Katolikernes
Emancipation, da han mente, at Tiden krævede Reli-
gionsfrihed i fuldt Maal. — Hans Ideal af en Statsmand;
og Politiker -var dengang og længe efter „ Jærnhertugen"^
(Hertugen af Wellington). Allerede som Dreng havde
Shaftesbury set op til ham baade som Menneske og
som Soldat og beundret hans Tapperhed og Fasthed.
Sit Sværmeri for Englands betydeligste dalevende Feltherre

/ delte han iøvrigt med den største Del af Englands
Ungdom, og da han i det politiske Liv lærte Hertugen
at kjende paa nært Hold, udviklede der sig snart et
Venskabsforhold imellem dem trods Aldersforskjellen.

Skjønt han i de første Aar efter sin Indtrædelse i
Underhuset ikke deltog i Parlaments-Debatterne, kastede
han sig dog med hele Ungdommens Fyrighed ind i det
politiske Liv. Mange Optegnelser i de Dagbøger, han
allerede dengang var begyndt at nedskrive, og som han
fortsatte hele Livet igjennem, vidne om hans aristo-
kratiske Bitterhed overfor det radikale Parti i Under-
huset, men tillige om, at han havde et aabent Øje for
de Farer, hans altfor store, ungdommelige Heftighed
medførte for hans fremtidige Virksomhed som Politiker.
„Jeg er af et altfor kolerisk Temperament for det
politiske Liv," skrev han dengang i sin Dagbog, „jeg
egner mig ikke til Livet i Underhuset." Han skulde
snart komme til at mærke, at han just egnede sig for-

12 Axel Kjølhede.

trinlig dertil, og dei* skulde siden komme en Tid, da
han følte dyb Smerte over at maatte forlade Under-
huset for at tage Sæde i ^Lordernes Kammer". I Par-
lamentet kom han i Berøring med den bekjendte
Canning, hvem han beundrede som Taler, men med hvis
Politik han ikke sympatiserede. Canning, der som
Medlem af Regeringen (og især en kort Tid i 1827 som
Førsteminister) spillede en stor Rolle i Englands
politiske Liv, tilbød ham et Embede under Admini-
strationen; men af Hensyn til det Parti, han tilhørte, og
som i høj Grad afskyede Cannings Politik, mente han
at burde afslaa det hædrende Tilbud.

• Hans Livsgjerning stod ikke dengang tegnet for
ham i bestemte Træk, — den kunde blive Politiken,
S tatstj enesten, den kunde ogsaa blive Videnskaben; thi
ogsaa af denne følte han sig stærkt dragen, særlig inter-
esserede han sig for Kemi og Botanik; og da han i
1829 lærte den ansete Astronom James Southey at
kjende, følte han sig en Tid lang saa tiltrukken af Astrono-
mien, at han hver Dag en hel Maaned igjennem syslede
med astronomiske Værker, medens han tilbragte Nætterne
paa Observatoriet. Paa samme Tid forsømte han dog ikke
at være nærværende ved Underhusets Debatter, naar en
virkelig „stor" Sag stod paa Dagsordenen. En Blanding
af ungdommelig Ængstelighed og Beskedenhed og til-
lige af Forfængelighed og Ærgjerrighed afholdt ham
imidlertid, som før nævnt, i længere Tid fra at optræde
som Taler; han vilde „slaa igjennem" lige straks, naar
han holdt sin „Jomfrutale^^ i Parlamentet, og i rigtig
Følelse af, at han endnu ikke var fuldt moden hertil,
opsatte han sin Deltagelse i Debatten fra det ene Aar
til det andet; i Kraft af sin dybe Religiøsitet vilde han
desuden kun kæmpe for en Sag, der var fuldkommen

i god og kristelig berettiget.

* Da Wellington, kort efter Cannings Død i 1827,
blev Førsteminister i et Tory-Kabinet, fik Shaftesbury
Ansættelse i „India Board of Control" og beklædte

Lord Shaftesbury. 13

dette Embede i 2 Aar, til Lord Grey blev Minister*
Fra denne sin korte Embedstid tog han med sig en
aldrig svækket Interesse for alt, hvad der vedrørte In-
diens Anliggender. Han havde en levende Pølelse af
sit kristelige Ansvar i denne Stilling og erklærede altid,
at den bedste Ledelse af det store Kolonialrige var at ^
styre det efter kristelige Principer, „i kristelig Aand
mod et kristeligt Maal**, — Grundsætninger, som desværre
altfor lidt ere blevne fulgte fra Englands Side; ikke
kristelige, men finansielle Hensyn have sædvanlig været
Hovedprincip^t i Englands Styrelse af Indien. Shaftes-
bury havde en anden Opfattelse: »Gjør Ret, hvad
saa end Følgen bliver deraf," var altid hans Grund-
sætning under hele hans Liv, og han kom aldrig til at
fortryde den.

Det ligger udenfor vort Øjemed nøjere at forfølge
hans Virksomhed paa dette Omraade; derimod skulle vi
pege paa, at der netop paa denne Tid i Parlamentet blev
ført en anden Sag frem, der fuldt ud tog hans Interesse
fangen, — ^et var_8pørg8maalet om de sindssyges Be-
J iandling. Dreven af den Kjærlighed til alle nødlidende,
der allerede tidlig havde givet sig Vidnesbyrd i hans
Liv, og som blev Drivkraften i hele hans senere Virk-
somhed, gav han sig af sit ganske Hjærte hen til denne
Sag og satte al Kraft ind paa at løse dette Spørgsmaal
paa en Maade, der i lige Grad kunde være til de sinds-
syges sande Gavn og det kristne Englands Ære.

TI.

Som bekjendt vare de sindssyge indtil et Stykke
ind i vort Aarhundrede Gjenstand for den usleste og
mest nedværdigende Behandling. I Middelalderen havde
man snart set op til dem som halve Helgener og snart

14 Axel Kjølhede.

atter brændt dem som Kættere eller hængt dem som
Forbrydere, — alt efter den Grad af Aandsforstyrrelse,
hvoraf de led: Senere havde de faaet Lov til tildele at
skjøtte sig selv, og det var ganske almindeligt i England
at se hele Flokke af saadanne sindssyge, hos hvem
i Sygdommen fremtraadte i en mildere Form, gjennem-
\strejfe Landet og optræde som Gøglere ved Markederne
o. s. f. Til daglig Brug fik de, som sagt. Lov til at
skjøtte sig selv; men viste der sig blot den mindste
Fare for, at Samfundets Fred kunde blive forstyrret af
dem, opskræmmedes Øvrigheden af sin sædvanlige Lige-
gyldighed og tog ofte de grusomste Forholdsregler for
at haandhæve Ro og Orden, uden at tage mindste
Hensyn til de ulykkeliges Forhold eller Muligheden for
at vinde dem tilbage for Samfundet. Endnu i Slut-
ningen af forrige Aarhundrede og Begyndelsen af dette
var det saaledes en yndet Fornøjelse for mangen Lon-
donner at tage ud til „Bedlam" og give sin To-Pence
for at vandre frem og tilbage i „Galehuset" og „more
sig" over dets ulykkelige Beboeres vilde Skrig og sære
Fagter; til andre Tider var saa atter hele London som
lamslaaet af Skræk, naar der udbredte sig Rygter om, at
det var lykkedes de sindssyge at slippe ud af „Bedlam",
som f. Ex. under Lord Gordons Oprør i 1780.

I Begyndelsen af vort Aarhundrede — fortæller
en Forfatter, der har været en fremragende Tals-
mand for Indførelsen af en bedre Behandling af de
sindssyge, — ble ve disse uafbrudt holdt .beabede tiL
Væggen i deres mørke Celler; de havde kun Straa at
ligge paa, og Opsynsmændene tilsaa' dem, forsynede med
Piske, og tvang dem til Lydighed med Slag. Overfor
særlig gjenstridige sindssyge tyede man til forskjellige
grusomme Straflfemidler , hvorved de bleve enten halv-
kvalte eller, som f. Ex. ved de saakaldte „Overraskelses-
bade", halvt druknede; disse sidste vare saaledes indrettede,
at de ulykkelige, ved at træde paa en Falddør, pludselig
styrtede ned i et nedenfor værende Bassin. Andre

Lord Shaftesbury. 15

lænkedes fast til Indersiden af Kar, i hvilke Vandet
bragtes til at stige ganske langsomt, indtil det naaede
dem til Hagen. En tredie forfærdelig Opfindelse var en
Stol, som var indrettet til at drejes rundt, og som, efterat
den stakkels Delinkvent var bragt til Sæde derpaa, blev
snurret rundt med en umaadelig Hastighed. Piskning
saavel af Kvinder som af Mænd fandt hyppigt Sted, ja
enkelte bleve endog indesluttede i „Jærnbure", hvor der
kun var ganske lidt Spillerum til Lemmernes frie Be-
vægelse.

Hvorledes var nu den daværende Lovgivning an-
gaaende de sindssyges Behandling? Der fandtes en Par-
laments-Akt af 1744, — den eneste vedrørende dette For-
hold, — der hjemlede Fredsdommerne Ret til at lade
arrestere, indespærre og lænke saadanne fattige sinds-
syge, hvis Adfærd var for faretruende for Samfundets
Fred, til at man turde lade dem gaa frit omkring.
Samfundets Beskyttelse var denne Lovs eneste Øjemed.
Selvfølgelig foregik der i Praxis mange Misligheder ved
Anvendelsen af den. I Følelsen af dens Utilstrækkelig-
hed nedsatte Parlamentet derfor i 1764 en Kommission
(i hvilken der kom til at sidde Mænd som den ældre Pitt,
Fox, Lord North m. FL) for at tage de herhen hørende
Forhold under Overvejelse ; men Resultatet af denne Kom-
missions Arbejde blev dog kun — efterat den havde siddet
i 10 Aar, og efterat frygtelige Misligheder vare blevne
konstaterede i de talrige Privat- Anstalter for sindssyge
rundt om i England, — en meget tarvelig Parlament s- Akt
(i 1774) med en Del (i Virkeligheden saa godt som intet-
sigende) Kontrolbestemmelser m. H. t. disse Anstalter.
Enhver kunde ogsaa for Fremtiden med stor Lethed
erholde Tilladelse til at oprette en Sindssyge-Anstalt,
og det Lægekollegium, der efter Bestemmelserne
skulde modtage Meddelelser om stedfindende Misbrug,
fik faktisk aldrig mindste Betydning.

I 1808 tog Parlamentet sig igjen lidt af de ulykkelige
sindssyge ; én Bill om Oprettelsen af Grevskabs- Anstalter

16 Axel Ejølhede.

blev gjennemført, men i de følgende 20 Aar bleve
Anstalter af denne Slags dog kun opfSørte i 9 af Eng-
lands Grevskaber. Imidlertid blev efterhaanden i vort
Aarhundrede saavel den offentlige Menings som Lovgiv-
ningsmagtens Stilling til denne Sag en anden. Kvæ-
kerne havde nemlig i York faaet indrettet en An-
stalt for sindssyg« Medlemmer af deres eget Tros-
samfund, og denne Institution, der var baseret paa
humane Grundsætninger, virkede til megen Velsignelse.
Offentlighedens Opmærksomhed blev gjennem Pressen
henledet saavel herpaa som paa de skjændige Misbrug,
der samtidig gik i Svang i en stor Grevskabsanstalt i
samme By. En ny Undersøgelseskommission blev ud-
nævnt af Parlamentet, ,og den skaffede i Løbet af 1814
og 1815 saa mange graverende Oplysninger til Veje, at
der kunde forelægges Underhuset en detailleret og nøje
dokumenteret Beretning om hele den brutale Behandling,
for hvilken de sindssyge vare Gjenstand i „Galehusene".
Paa samme Tid fremdrog den bekj endte Publicist Sidney
Smith i det af ham selv grundlagte Tidskrift „Edinburgh
Review", der hurtig havde vundet sig en stor Læsekreds,
disse mange sørgelige Enkeltheder, der vare saa skanda-
løse, at f. Ex. snart efter samtlige ved Anstalten i York
ansatte Funktionærer bleve afskedigede. Igjennem dette
Indlæg i Sagen faldt klart Lys over al Elendigheden og
Smudset og Raaheden i Anstalterne og over alle de der
benyttede barbariske Straffemidler, og en kraftig Op-
fordring lød de dannede Klasser i England i Møde om
at virke for Afskaffelsen af alt dette, der hidtil dels kun
havde været kjendt indenfor en snævrere Kreds, dels
var bleven betragtet som en sørgelig Nødvendighed.
Alligevel forkastede Overhuset i 1816 et Lovforslag
om strængere Øvrighedstilsyn med Anstalterne paa
visse bestemte Tider hvert Aar; en Parlaments Akt af
1819 „om bedre Omsorg for de sindssyge" fik ingen
nævneværdig Betydning, og i Hovedsagen blev intet gjort,
før Shaftesbury i 1828 tog Del i den da paany rejste

Lord Shaftesbury. 17

Bevægelse for Tilvej ebriDgelsen af bedre Forhold paa
dette Omraade. Den uheldige og forældede Bill af
1774 var endnu dengang den eneste existerende Sinds-
sygelov i England.

Naar man fra vor Tid med alle dens storartede
Bestræbelser for at afhjælpe eller dog mildne dette Sam-
fundsonde ser tilbage paa denne kun et halvt A århun-
drede tilbage liggende Tid, kan man ikke andet end
undre sig over de tidligere Slægters Sorgløshed og
„Laisser-aller" Princip overfor Misbrug af den mest
skrigende Art; men Humanitets-Hensynene vare ikke den-
gang som i vore Dage satte i Højsædet; dybt rodfæstede
Onder udryddes kun langsomt, og den gamle Overtro,
der satte Sindssygdom i en vis Forbindelse med onde
Aander, var dengang endnu ikke helt besejret; og ud
herfra maatte ganske vist Samfundets Vel blive, om ikke
det eneste Hensyn, saa dog Hovedhensynet, der maatte
tages. Sundere Anskuelser trængte kun langsomt frem.
De sindssyge betragtedes som haabløst syge, og det
blev anset for umuligt at paavirke dem og fremkalde en
Bedring i deres Tilstand ved rationelle Midler. Der
var derfor intet andet at gjøre end at indespærre dem
og holde Sluttere til at bevogte dem; og da disse be-
tragtede det som en Hovedopgave at beskytte sig selv
mod Angreb fra de sindssyges Side, førte Systemet
ganske naturlig med sig en høj Grad af Brutalitet overfor
de stakkels Ofre.

Shaftesbury nærede en inderlig Medlidenhed med
de ulykkelige og støttede derfor varmt Robert Gordon,
da denne i 1828 gav Parlamentet en Skildring af fattige
sindssyges sørgelige Stilling i London og paa Underhusets
Bord fremlagde et „Lovforslag om at forbedre Loven
angaaende Kontrol med Sindssyge- Anstalterne." Ved denne kf
Lejlighed holdt han sin første større Tale i Underhuset,
saa hans egenlige parlamentariske Løbebane altsaa blev be-
gyndt med at værne om „de ulykkeligste af alle ulykkelige."
Hans hele Liv med dets talrige Bestræbelser for at yde '

Smaaskrifter til Oplyssing for Kristne. IV, 5. 2

18 Axel Ejølhede.

Hjælp til alle hjælpeløse er afbildet heri. — Han var
meget ængstelig ved dette første Forsøg som Taler, og
hans Stemme lød svagt, saa kun de nærmeste ret kunde
opfatte hans Ord, men den Varme og Begejstring, der
besjælede ham, kunde ikke miskjendes; og da i 1828 en
Kontrollov, der betegnede et betydeligt Fremskridt, blev
heldig ført igjennem begge Parlamentets Huse, havde
vhan ingen ringe Del i Sagens heldige Udfald og tik
\ ogsaa Sæde i den Kommission, der for Fremtiden skulde
( have det øverste Tilsyn med Sindssygevæsenet i det
? britiske Rige. Lige til sin Død (i alt i c. 57 Aar) virkede
han med utrættelig Iver som denne Kommissions ulønnede
Formand, og ham tilkommer derfor en stor Del af Æren
; for, at Sindssygevæsenet i England efterhaanden kom til
i at staa paa et ligesaa højt Standpunkt s om , i det^firige
l^yropa. Den vedtagne Lov var naturligvis kun en
Begyndelse; siden fulgte en Eække „TiUægslove", der for-
bedrede de sindssyges Behandling. Til at virke med
usvækket Nidkjærhed for denne Sag fik han Kraft ved
personlig at undersøge alle herhen hørende Forhold. Det
Syn, der mødte ham ved hans hyppige Besøg paa An-
stalter i London og i Provinserne, — den nedværdigende
Behandling, han saa' anvendt overfor de ulykkelige, der
mange Steder lænkedes, til deres Senge fra Lørdag
Eftermiddag til Mandag Morgen uden Pleje og Betje-
ning (for at det opsynshavende Personale kunde have Fri-
hed paa Helligdagene), blot med Vand og Brød staaende
indenfor deres Rækkevidde, — den hele forældede og
barbariske Fremgangsmaade, der gav sig til Kjende i en
aldeles kritikløs Sammenblanding af sindssyge af alle Syg-
domsgrader. Dannelsestrin, Aldersklasser og af begge Kjøn
i afskyehge, usunde og mørke Celler, — alt dette bragte
ham vistnok til at gyse, naar han tænkte paa, at det
kristne England bød sine egne Sønner og Døtre en saadan
Behandling, men det vakte tillige 4yb Harme hos ham,
og Harmen gav ham Kraft til at raabe saa højt om de

Lord Shaftesbury. 19

mangfoldige Misbrug, der fandt Sted, at han efterhaanden
opnaaede at faa de værste af dem afskaffede.

Om de nærmest paafølgende Aar af hans Liv er deri
mindre at fortælle. Han deltog i det parlamentariske Livs'
Kampe, studerede endel og begyndte efterhaanden (især
fordi der heller ikke nu blev vist ham eller hans Sødskende
nogen rigtig Fortrolighed og Kjærlighed fra Forældrenes
Side, — snarere mangen Gang Kulde og Uvenlighed, —
„Fortællingen om vore Forældres Sind over for os,"
skrev han engang i sin Dagbog, „vil være de fleste lidet
trolig, og maaske det ikke vilde være heldigt, om saa-
danne Ting bleve erindrede") at længes efter at faa eget
Hjem og lære det ægteskabelige Livs Hygge og Fred
at kjende. I 1830 fik han dette Ønske opfyldt, idet hanf*
ægtede Emily Cowper, en Datter af Jarl Cowper; deii
var et fuldstændigt Inklinationsparti, og han havde truffet!
det rette Valg; i de mere end 40 Aar, deres Ægteskab 1
varede, stod hun trofast ved hans Side og delte med en*
kristelig Hustrus Kjærlighed og Taalmodighed alle hans
Kampe og Anstrængelser. „Hun var en saa god og
trofast og højt elsket Hustru, som Gud nogensinde
gav en Mand," lod han siden indhugge paa hendes
Ligsten.

Aarene omkring 1830 vare meget bevægede i politisk
Henseende. I 1830 blev Underhuset opløst, men i det ny-
valgte Underhus mødte Shaftesbury igjen, denne Gang som
Medlem for Dorchester, der lige fra Dronning Elisabets
Tid var bleven repræsenteret af hans Forfædre. Allerede
i 1831 blev imidlertid Underhuset paa ny hjemsendt
efter at have forkastet „Reformbillen", og under den haarde
Valgkamp, der nu fulgte paa hele Landet over, og i
hvilken Shaftesbury anden Gang vandt sin Plads tilbage,
om end med Møje, fik han paa en yderst ubehagelig
Maade Lejlighed til at lære Skyggesiderne ved det
engelske Valgvæsen at kjende ; thi da han, paa Grund
af en Række Misforstaaelser, ikke blev tilstrækkelig

2*

20 Axel Kjølhede.

støttet i pekuniær Henseende af sit Parti, maatte han
selv udrede den største Del af de uhyre Valgudgifter og
blev derved for lange Tider indviklet i en trykkende
Gjæld.

m.

Et Par Aar efter begyndte han paa det Arbejde,
som ^ae}:e_end noget andet har bragt hans Navn til
Efterverdenen, — Arbejdet .for at skaflfe bedre Vilkaajr
iojL Åe,A Fabrikeme sysselsatte Børn og Kvinder og
-imge Mennesker, — og hvorved han i Aarenes Løb erhver-
vede sig det smukke Tilnavn ,iArbejdemes Yen." Det
var ikke Landarbejderne^), han gjorde sig til Talsmand
for, men jFabrikarbeiderne ; de engelske Landarbej-
dere ere som Regel lidet modtagelige for politisk Ind-
virkning og yderst sene til at optage Tidens nye
Ideer i sig. Anderledes forholder det sig med Fabrik-
arbejderne fra de store Midtpunkter for Industrien i
Yorkshire og Lancashire; ved deres Intelligens og prak-
tiske Dygtighed ere de som selvskrevne til at være Repræ-
j sentanter for den store arbejdende Klasse i hele Landet.

Netop ved den Tid, da Shaftesbury begyndte sin
politiske Løbebane, var Arbejderstanden traadt frem fca
4en sociale Umyndighedstilatand, hvori den hidtil havde
staaet, og begyndt at blive en Faktor af Betydning i
det politiske Liv. Kun langsomt var den vokset frem
til at indtage den Stilling, den efter sine Medlemmers
Antal kunde gjøre Fordring paa. Uheldige Love havde
i lang Tid forhindret den fra at gjøre sine retmæssige
Krav gjældende ; men Huskinsons Reformforslag (i 1826),
der første Gang udtalte de Grundsætninger, der senere

^) Til Qjennemførelsen af en senere vedtagen Lov, der tilsigtede
at skaffe Lovbeskyttelse for de ved Agerbruget sysselsatte
Børn, har han dog været medvirkende.

Lord Shaftesbury. 21

skulde blive saa velkj endte under Navn af „Frihandels-
systemet", —Joseph Humes ihærdige Bestræbelser for at
faa indført gjennemgribende liberale Reformer i hele
Civilforvaltningen, — Ophævelsen af den Lov, der for-
bød Haandværkere at rejse til fremmede Lande (saa-
ledes at altsaa nu for Fremtiden Udvandring blev muUg-
gjort, naar Markedet hjemme var overfyldt af arbejdssø-
gende), — og endelig Ophævelsen af „Combinations-Lov-
ene," (hvorefter en Sammenslutning af alle Arbejdere for
at kæmpe for deres Stands Rettigheder, søge at opnaa
højere Løn, kortere Arbejdstid osv. ikke mere opfattedes
som en Forbrydelse mod Samfundsordenen, medens hidtil
Foreninger af denne Art havde været kriminelle), — alt
dette tilsammen bidrog til, at fjerde Stand i England
begyn dte at komme til Bevidsthed om sin store Betyd-
ning og den Magt, den i Virkeligheden kunde raade
over. Der trængtes i høj Grad til Reformer for at for-
bedre Arbejdernes Livsvilkaar. De bedre stillede Klasser
havde endnu ikke dengang faaet Øjnene op for den store
Nød, der herskede blandt de ringere stillede; Arbejderne
savnede ligeledes endnu dengang Talsmænd i Parla-
mentet, der kunde bringe deres Anliggender frem for
Nationens Forum, og de kjendte endnu ingen anden
Maade at gjøre deres Krav overfor Samfundet gjældende
end yed Optøjer og Voldshandlinger, hver (rang der
indtraadte en Krise i Forretningsverdenen eller Stands-
ning i Handelen ; saaledes opstod f. Ex. straks, da Fabrik-
ejerne i 1829 foreslog en Nedsættelse af Lønnen, i
mange Egne af England Optøjer, hvorved Arbejderne
begik store Udskejelser, knuste Maskinerne, ødelagde Væ-
vene og stak Dd paa Fabrikeme.

Regeringen havde saa godt som aldeles forsømt at
tage sig af Arbejderbefolkningens Tarv, og navnlig stod
Undervisningen paa et usigeligt lavt Trin. Skoler,
existerede de fleste Steder slet ikke. Endnu i 1843,
da ,, Overarbejde" dog til en vis Grad var forhindret,
var der i saa store Fabrikbyer som Ashton og Oldham,

22 Axel Kjølhede.

(der dengang rummede en Befolkning paa c. 105,000
Mennesker) ikke en eneste ofientlig Skole — med
daglig Skolegang — for fattige Børn. De af Loven
krævede „Fabrikskoler" vare kun „en Spot og en
Snare", — og Søndagsskolerne kunde, hvor værdifulde
de end vare paa deres særlige Omraade, selvfølgelig ikke
virke synderligt i den almindelige Oplysnings Tjeneste.
Overalt i Arbejderdistrikterne vare de sædelige For-
vildelser frygtelig almindelige. Drukkenskab uhyre ud-
bredt, og Befolkningen i sin Fritid hengiven til Adspred-
elser af den allerlaveste Art.

Betingelserne for at kunne løfte Arbejderstanden
op til et højere Trin i intellektuel og moralsk Hen-
seende vare yderst smaa og begrænsede. Selve „Fabrik-
systemet" dannede en stærk Hindring. I Fabriker, saa
vel som i Kulminer og Bjærgværker, bleve nem lig Børn
pg Kvinder — af Hensyn til den lavere Løn — anvendte
efter en stor Maalestok, hvad dels i høj Grad var til
Skade for Arbejdernes Familieliv, dels medførte, at
Børnene voksede op uden Undervisning. Paa saa at
sige alle Omraader vare Arbejdernes Forhold sørgelige:
deres faa Spareskillinger gik til Pantelaanere eller pri-
vate Sparekasser, — ikke just af den sikreste Slags ; „Post-
Sparebanker" vare dengang endnu ikke oprettede; Under-
visningen var ikke en lovhjemlet Ret ; „Pjalteskoler", tekni-
skeSkoler,mekani8keInstituter, Arbejderklubber vare endnu
ikke begyndte at existere; Pressen var ikke fri, men paa
flere Maader lænkebunden, saa den ikke med tilstrække-
Hg Energi kunde træde i Skranken for Arbejdernes
Interesser; Skatteansættelserne ofte uretfærdige; Fattig-
lovgivningen elendig; Love om Erstatning til Arbejdere
eller deres Efterladte ved Ulykkestilfælde vare aldeles
ikke givne; Stempelafgiften (ved alle Retssager) hindrede
i mange Tilfælde den fattige Arbejder fra at gjøre sin
utvivlsomme Ret gjældende, og Kirken endelig, der burde
have været den naturlige Talsmand for de undertrykte
og hjælpeløse, var dengang — og længe efter — i en

Lord Shaftesbury. 23

aandelig Sløvhedstilstand, hvorom man vanskelig nu gjør
sig et klart Begreb. Muligheden af en „kristelig
Socialisme" va^ endnu ikke gaaet op for nogen af dens
Tjenere, og til den anglikanske Kirkes og Dissenters-
Samfundenes ihærdige og nidkjære Arbejde i vore Dage
for at læge Samfundets Saar eller dog lindre vor Tids
sociale Nødstande kjendtes dengang ikke det mindste.

Under disse Forhold voksede Forbrydelsernes Antal
i en foruroligende Grad, medens paa den anden Side
Midlerne til at efterspore Ophavsmændene dertil, straffe
Lovovertrædelser og i det hele haandhæve Retsordenen
i Samfundet vare yderst smaa og utilstrækkelige. Sam-
tidig voksede Befolkningen baade i London og i Fabrik-
distrikterne efter en uhyre, aldrig anet Maalestok. Ro-
bert Peels Lov af 1829, hvorved det nu bestaaende
engelske Politi dannedes, var derfor i Virkeligheden en
overordentlig stor Velgjerning imod Samfundet, skjønt
dette i Begyndelsen manglede Syn herfor og betragtede
det halvt militært ordnede Politi som et Indgreb i sin
Frihed. Ingen har mere følt og erkjendt denne Insti-
tutions uhyre Betydning for Samfundet end netop Shaf-
tesbury, der mange Gange har udtalt, at det uden Polir
tiets Avtoritet vilde have været ham moralsk og fysisk!
umuligt, i London og de andre store Byer, at trænge^
ind i og undersøge de Forbrydelsens og Elendighedens
Arnesteder, som han maatte se og kj ende til Bunds, før
han kunde finde Lægemidlerne mod den overvældende
store Nød eller Fordærvelse, og før han kunde male
det alt med saa levende Farver for Nationens Øjne i
sine Taler i Parlamentet og ellers, at det tilsidst gik op
for alle, at her maatte skaffes Hjælp.

Før vi gaa over til nøjere at se hele den Virksom-
hed, Shaftesbury udfoldede for at fremkalde en Bedring
af de arbejdende Klassers Vilkaar, — en Virksomhed,
der har sat sig varige og velsignelsesrige Spor i en lang
Række af „Fabriklove'* (Factory Acts), — bør vi først
kaste et Blik paa de samvirkende Omstændigheder, der

24 Axel Kjølhede.

Ahavde ført til den Ordning af Arbejdet og af Forholdet
Imellem Arbejdsgiver og Arbejder, som man med ét Navn
jhar kaldt „Pabriksystemet". Textil-Industrien i England
I (og det var paa Forholdene i denne Industrigren, at
Shaftesbury først rettede sin Opmærksomhed) var i Be-
gyndelsen af dette Aarhundrede undergaaet store For-
andringer; medens Maskinerne uafbrudt bleve gjorte
fuldkomnere, gik denne Industri mere og mere over til
at blive Storindustri, og Haandværksarbejdet ophørte
efterhaanden ganske. I Løbet af forrige Aarhundredes
sidste Halvdel var Indførselen fra Indien til England af
færdige Bomuldsvarer, Musselin og Calico Aar for Aar
tiltagen og naaede i 1806 Højdepunktet, medens den
hjemlige Produktion af Bomuldstøjer var forholdsvis
ubetydelig; men i de nærmest følgende Aar forandredes
Forholdet fuldstændig. Indførselen af færdige Bomulds-
tøjer formindskedes for hvert Aar, medens Indførselen
af raa Bomuld tiltog med rivende Hastighed, indtil Eng-
land selv tilsidst blev Exportør af Bomuldsstofferne
og Produktionsstedet for den overvejende Del af Ver-
densforbruget i disse Artikler ; det blev i Stand til, ikke
blot fuldt ud at tilfredsstille det hjemlige Behov, men
at udføre uhyre Mængder til de fjerneste Egne, og „lægge
Varerne", som man har sagt, „udenfor Forbrugerens Dør
og sælge ham dem billigere, end han selv kunde produ-
cere dem med egne Hænder og af Bomuld, groet paa
hans egen Jord". Hvad var Aarsagen hertil? Dels de
mange nye Opfindelser paa Teknikens Omraade og For-
;bedringer ved de benyttede Maskiner, dels den Omstæn-
^dighed, at Industrien efterhaanden tog Dampkraften i
sin Tjeneste. Endnu indtil 1738 var den engelske Haand-
værker ikke bedre stillet, hvad Værktøj angaar, end den
indiske Arbejder; men just i 1738 blev Haandskytten
erstattet med Flyveskytten, hvorved Produktionen straks
voksede til det tredobbelte. 1 1767 tog en fattig Haand-
værker, James Hargraves, Patent paa en Bomulds-
spindemaskine, — ftSliind.e-Jenny" kaldte han den efter sin

Lord Shaftesbury. 25

Datter, og det blev senere dens staaende Navn saavel i
Folkemunde som i Teknikens Historie. Ved Hjælp af
den bevirkedes en saa betydelig Besparelse af Arbejds-
kraft, at de herover forbitrede Arbejdere trængte ind i
hans Hus og ødelagde Maskinen. Naturligvis bleve snart
nye Maskiner konstruerede efter Hargraves Plan i Stedet
for den ødelagte; men selv var han dog bleven lagt
saaledes for Had, at han maatte flygte bort fra sit Hjem
i Lancashire. Snart efter (i 1769) blev Hargraves Ma-
skine forbedret af den udmærket (iygtige Arkwright,
der med stort praktisk Snille forstod at udnytte sin
Opfindelse saa fortrinlig, at han blev en meget rig Mand.
Senere blev Spindemaskinen yderligere fuldkommengjort
ved nye Opfindelser af Samuel Gro mp ton, af Cart-
wright (Præst i den anglikanske Kirke) og Robert
Mi 11 ar (en Kattuntrykker fra Glasgow), og herved
opnaaedes dels en overordentlig Besparelse af Arbejds-
kraft, dels et betydelig forbedret og samtidig dog langt
biUigere Produkt end tidligere, saaledes at virkelig nu
Forholdene, hvad denne Industrigren angaar, vare vidt
forskjellige fra tidligere Tiders. Følgelig blev ogsaa
Arbejdernes Stilling og Vilkaar helt forandret; i Stedet-
for at arbejde hver i sit Hjem paa Haandvæve, bleve.
de nu nødte til at arbejde mange i Forening paa Bom-j
uldsspinderier, „Bomuldsmøller", og i Stedet for, at hver
Arbejder tidligere sammenlignelsesvis havde været sin
egen Herre, kom han nu til at staa under Mestre, der
nødte ham til at arbejde for den Løn og i det Antal
Timer, de bestemte. Det var forgjæves, at Arbejderne
prøvede paa at gjøre Modstand herimod; thi Vandkraft
kunde nu benyttes i Stedet for Haandkraft til den svæ-
reste Del af Arbejdet, og desuden bleve nye Maskiner
opfundne, der arbejdede saa let og sikkert, at de ligesaa ^
godt kunde betjenes af Børn (og Kvinder) som af voksne'
Mænd. Paa den Maade blev der skabt et Marked i
Fabrikdistrikterne for Børnearbejde, og dette blev paa
skjændig Vis exploiteret af samvittighedsløse Sognefor-

26 Axel Kjølhede.

standerskaber, der gjerne vilde slippe for (ja endog gav
Penge til for at slippe for) at underholde Børnene i
Fattighusene rundt om i Landet, og — af lige saa sam-
vittighedsløse Forældre, der for en usel Vindings Skyld
saa godt som solgte deres Børn til et Liv, som kun i
, ringe Grad adskilte sig fra en Negerslaves. Store Flokke
.^f Børn bleve drevne sammen fra Londons, Edinburghs
og andre større Byers Fattig- og Arbejdshuse og an-
^ bragte som „Lærlinge" i Fabrikerne, hvor de, uden at
der toges mindste Hensyn til deres Alder, Kræfter eller
Sundhedstilstand, sattes til et ensformigt og trættende
Arbejde og som oftest behandledes med den skjændigste
Brutalitet af de raa Opsynsmænd, der skulde have det
daglige Tilsyn med dem.

Allerede i 1796 havde advarende Røster hævet sig
mod denne Misbrug af Børn; men paa Grund af de
bevægede politiske Forhold i England og hele Evropa
overhørtes disse Røster næsten ganske, medens Misbrug-
ene ved dette „Lærlinge-System", der nu var indført i
alle Bomuldsm øller, bleve skjændigere for hvert Aar, som
gik. EruMdstæiidig Menneskehandel udviklede sig efter.-
haanden. Agenter rejste bestandig rundt i Landet for
at skaffe ny Tilgang jif Børn til BomuldsmøUerne ; der
krævedes nemlig en meget betydelig aarlig Bekrutering,
eftersom ^gaitaomme Sygdomme ofte decimerede hele Ska-
rer af dem. En Kontrakt blev gjerne for en Forms Skyld
oprettet mellem Kirkeværger, Sogneforstanderskaber eiier
Forældrene paa den ene Side og Mølleejerne paa den
anden, i Kraft af hvilken Lærlingene, — der undertiden
\mi vprfi fi Aar gamle! — bleve bundne til at arbejde i
BomuldsmøUerne indtil deres ^ 21de (!) Aar; som oftest
blev det saa tillige fortalt Børnene, at de vilde faa for-
trinlig Kost, udmærkede Klæder og en god Løn samt
lære et Haandværk, — alt for at bringe dem til at gaa
med Lyst til Arbejdet og give det hele Lærlingeforhold
Udseende af at være en fuldt ud frivillig Arbejdskon-
trakt. I Virkeligheden vare derimod de stakkels Børn,

Lord Shafteabury. 27

fra det Øjeblik „Lærlingehusets" Døre aabnede sig for
dem, viede til det elendigste * Liv i mange Aar. Maski-
nerne gik Dag og Nat, og Børnene maatte som Regel
arbejde skiftevis i to Hold; men ofte bleve ogsaa de
samme Børn paa særlig travle Tider af samvittigheds-.!
løse Arbejdsherrer holdte i Arbejde baade Dag og Nat.|

Det første Arbejde, de bleve satte til, bestod i at
pille løs Bomuld op fra Gulvet i Fabriken, midt under
Maskineriets voldsomme Larm, i en Hede af 16 — 24^ R.
og i en Atmosfære, der var mættet med Dampen og
Stanken fra al den Olie, hvormed de mange tusind
større og mindre Hjul og Aksler og Tene paa Maskinerne
vare smurte; med brændende hede Kinder, med Knæene
og Anklerne anstrængte af de uafbrudte Bøjninger ned
mod Gulvet og med Fingrene saarede af Splinter fra de
ujævne Gulvbrædder, halvt forkomne og kvalte af det
omkringflyvende Støv og Bomuldsfnuggene maatte de
ulykkelige Børn arbejde fra Morgen til Aften uden
anden Standsning i Arbejdet end en kort Middagshvile
til at indtage deres yderst tarvelige og lidet kraftige
Maaltid, bestaaende af Rugbrød, en daarlig Suppe og af
og til en Smule sejt irsk Flæsk. Om Natten fik de
anvist smudsige Sovesteder, der stank af den samme
harske Olie, hvormed deres Klæder efterhaanden bleve
gjennemtrukne, og hvor „Sengklædeme aldrig bleve
kolde", som man sagde; det ene Hold Børn afløste jo
det andet, og den ene Generation af Børn den anden.

Efterhaanden som de voksede til, blev der anvist
dem andet Arbejde, der krævede længere Tid og stræng-
ere Slid; og var blot den mindste Del af noget Arbejde
ikke udført i den fastsatte Tid, blev der straks paalagt
dem „Overarbejde"; selv i den korte Middagshvile paa
40 Minuter vare de ikke helt fri. Den ringeste For-
sømmelse blev haardt straffet med Spark eller Slag af
de raa Opsynsmænd, der skulde indestaa Bomuldsmøl-
lens Ejer for Udførelsen af et vist Kvantum Arbejde

28 Axel Kjølhede.

hver Dag. Deres eneste virkelige Hviledage vare Søn-,^
dagene, som de for en stor Del tilbragte med at sove. j
Bde medhandlede af Opsynet, svækkede og udmattede af
det uafbrudte Arbejde, af Mangel paa tilstrækkelig kraf-
tig Næring og af den forpestede Atmosfære, hvori de
maatte arbejde, døde, som før nævnt, et meget stort Antal
af dem efter faa Aars Forløb af hidsige Febre og andre
smitsomme Sygdomme, der med korte Mellemrum hjem*
søgte „Lærlingehusene" og udbredte sig i hele Omegnen
og af og til ogsaa hærgede de hensynsløse Fabrikejeres egne
Familier. Af dem, der naaede frem til den voksne Alder,
bare mange hele Livet igjennem Spor af deres haarde
Barndomstid og det strænge Arbejde; deres kraftesløse
Legemer og de større eller mindre Lemlæstelser, som
Maskinerne havde tilføjet dem, vidnede derom. Og al
denne Grusomhed, som i Bomuldsspinderierne udøvedes
amod „Lærlingene'', kunde saa meget lettere gaa ube-
mærket eller upaatalt for sig, som Møllernes Beliggen-
hed var isoleret, ude paa Landet, — i Derby-, Notting-
ham- og Lancashire, — ofte langt fjæmet fra den stedlige
Øvrighed. Ved dennes aariige Eftersyn, efter forud sket
Anmældelse, tog alt sig naturligvis ganske anderledes
ud end til daglig Brug! Klager turde de smaa Lærlinge
ikke vove at fremkomme med af Frygt for den ubarm-
hjærtige Straf, der vilde ramme dem; Flugt var heller
ikke at tænke paa, da der var udsat Belønninger for
Paagribelsen af saadanne Flygtninge, som derfor bleve
ivrig eftersøgte. — Blev en Lærling beskadiget af Ma-
skineriet eller omkom ved et Ulykkestilfælde eller Ufor-
sigtighed fra Opsynets Side, endtes Sagen som oftest med
en almindelig Rets-Erklæring fra Øvrigheden; yderst sjel-
den anlagdes der Søgsmaal imod eller rettedes der Erstat-
ningskrav til Mesteren. Naar saa endelig den kontraktmæs-
sig fastsatte Tid hørte op, — efter Aar, tilbragte i det
strængeste Slid og under de største Savn, med en gjennem-
snitlig Arbejdstid af 14 Timer, — havde LærUngene i en
Alder af 21 Aar i Virkeligheden intet lært, og de

Lord Shaftesbury, 29

havde som oftest ingen anden Udvej til at skaffe sig
Livsopholdet end paany at fæste sig til det samme
Arbejde; vare de iAarenes Løb blevne Krøblinger, blev
deres daglige Løn nedsat til det mindst mulige Beløb.

— Synderlig bedre stillede vare ikke heller de andre
Børn og unge Mennesker, som arbejdede i Fabrikeme og
ikke vare „Lærlinge"; og der blev efterhaanden snarere
for rigeligt end for knapt et Tilbud om Børnearbejde;
thi under den store Tilvækst i Befolkningen i Aarhundre-
dets første Aartier, — medens Maskinerne udrettede det
samme Arbejde som tidligere mange Mennesker tilsammen,

— medens Tilbudet om Arbejde fra Arbejdsgivernes Side
blev mindre og Efterspørgslen fra Arbejdernes Side bestan-
dig større, især da efter Napoleons Krige Soldaterne vendte
tilbage fra Frankrig, og atter skulde sysselsættes i borger-
lige Stillinger ^), sank Lønnen ned til et Minimum, og Kam-
pen for Tilværelsen blev saa haard, at Forældrene mang-
foldige Steder tilbød Fabrikejerne deres Børn til Arbejde
ganske paa samme Vilkaar som de før nævnte Lærlinge.

— I det Hele var Overgangen fra Haandværket til
Storindustrien en Ulykke for de arbejdende Klasser; de
tidligere lange Kontrakter afløstes af det kortvarige Ko n-
traktsforhold, og enhver Nedgang i Forretningsverdenen
medførte derfor Afiskedigelse af Arbejderne og Nedsæt-
telse i Lønnen; Arbejdet blev strængere, Arbejdstiden
længere, og Arbejderen selv uselvstændigere end før^).

Den første, der søgte at fremkalde en Forbedring
i de ulykkelige Lærlinges og hgestilledes Vilkaar, var
Ministeren Robert Peel (den ældre), som selv havde
været Fabrikejer. Det lykkedes ham i 1802 at faa
gjennemført en Lov „om Bevarelse af Sundhed og Sæde-
lighed hos Lærlinge og andre, som arbejde i Bom-
ulds- og andre Fabriker"; den indeholdt endel gavn-

^) Fr. Nielsen: Charles Kingsley og „den kristelige Socialisme".
2) Se L. Bramsens „Englands og Tysklands Lovgivning for Ar-
bejdere osv."

30 Axel Kjølhede.

lige Bestemmelser, f. Ex. om bedre Føde. Klæder og
Eenlighed, om Ventilation i Arbejds- og Soverummene,
om Adskillelse af Kjønnene, om Deltagelse i Guds-
tjeneste og Undervisning, om Ophør af Natarbejde og
Begrænsning af Dagarbejdet til 12 Timer (heri ogsaa
iberegnet Tid til Undervisning), om Ansættelse af Ar-
bejdsinspektører osv. Af en „Første-Lov** at være paa
dette Omraade var der opnaaet ikke saa lidt; men
Arbejdstiden var dog endnu for lang for Børn, og Loven
indeholdt ingen Bestemmelse om Minimums-Alderen for
de Børn, der arbejdede i Fabrikerne, og dette var
aabenbart dens største Mangel. Den fik forresten kun
ringe Betydning; thi snart efter kom man helt bort fra
„Lærlinge-Systemet". Saa længe nemlig BomuldsmøUerne
dreves ved Vandkraft og vare beliggende i ofte tyndt
befolkede Egne, havde dette System været en Nødven-
dighed; men efterhaanden som Dampen blev tagen i
Brug til Drivkraft, bleve Fabrikerne lagte ind i Byerne
og hentede deres Arbejdskraft derfra; saa slap Fabrik-
ejerne for at sørge for Klæder, Føde og Undervisning,
som under Lærlinge-Systemet, og kunde nøjes med at
I give en ubetydelig Dagløn til d^ hos dem arbejdende
i Børn, der nu hver Aften gik tilbage til deres Hjem.

Under disse forandrede Forhold fik Peel paany gjen-
nemført en Lov (i 1819), der fastslog, at intet Barn
under 9 Aar maatte arbejde i nogen Bo muld s fabrik,
og i det Hele taget ingen Person under 16 Aar mere
end 12 Timer daglig. Det var den første Lov, der satte
en Aldersgrænse for de i Fabriker sysselsatte Børn
og unge Mennesker (der her under ét sammenfattedes
imellem 9 — 16 Aar); — iøvrigt en ægte engelsk Lov,
der hjalp paa et enkelt Omraade og ganske saa' bort
^fra, at de samme Misbrug fandt Sted ogsaa i Uld-,
Silke- og Lærredsfabrikationen ; herpaa blev der i lange
Tider ikke tænkt! — En Lov af samme ringe Række-
vidde (o: ligeledes kun omfattende Bomulds-Industrien)
fik John Hobhouse (den senere Lord Broughton) sat

Lord Shal'tesbury. 31

igjennem i 1825; efter den maatte en Person under 18
Aar i det højeste anvendes 69 Timer ugenlig (eller 12
Timer i de første 5 Dage, 9 Timer om Lørdagen) til
Arbejde i Fabrikerne. — Begge Love vare vel mente
og velsignelsesrige, saa vidt de naaede; men de afhjalp
kun en ringe Del af det store Onde, og deres Betydning
ligger derfor nærmest deri, at de gav Stødet til fortsat
Lovgivning paa dette Omraade.

Det var først i 1830, at de store og om-»
fattende Bestræbelser for at tilvejebringe bedre Vilkaarlj
for den til Fabrikerne knyttede Arbejderbefolkning rig-/»
tig begyndte, — og især efterat Shaftesbury havdej/
stillet sig i Spidsen for Bevægelsen. Ved 1830 greb
nemlig endel for Fabrikarbejdernes Interesser varmt-
følende Mænd — John Wood, Richard Oastler (en
utrættelig nidkjær, men ofte altfor lidenskabelig heftig
Mandj, Walker, Philip Grant og Præsten Bull — med
Begejstring Ideen om at tilvejebringe en Formindskelse
af Arbejdstiden for Børn og unge Mennesker og udvi-
dede den til at gjælde ikke blot for Bomulds-, men for
alle Textilfabriker hele Landet over. Der blev holdt
talrige Møder, og Stemning for Sagen blev oparbejdet,
især blandt Yorkshires og Lancashires talrige Arbejder-
befolkning; Agitationen antog snart et saadant Omfang,
at en levende Opposition blev fremkaldt fra Fabrike jerne,
og fra begge Sider bleve Petitioner indsendte til Parla-
mentet.

Imidlertid blev i 1831 et nyt Forslag indbragt i
Underhuset om yderligere Begrænsning af Arbejdstiden
for Børn (66 Timer ugentlig, IIV2 Timer de 5 Ugedage,
8V2 Timer om Lørdagen, der saaledes skulde være „halv
Helligdag"), om Forbud mod Natarbejde af alle Per-
soner under 21 Aar og mod alt Arbejde af Børn under
9 Aarm. m., gjældende alle Textilfabriker. Det var
atter Hobhouse, som her var Forslagsstiller; desværre
blev dette Lovforslag paa dets Vej gjennem Parlamentet
saa væsenlig beskaaret, at den vedtagne Lov egentlig ingen

32 Axel Kjølhede,

Betydning fik, og alt i Grunden blev ved det gamle.
En kraftig Understøttelse fik Hobhouse fra Parlaments-
medlemmet Thomas Sadler, der talte Arbejdernes Sag
med saa stor Varme og Dygtighed, at han af Komiteerne
i York- og Lancashire blev valgt til Bevægelsens frem-
tidige Leder i Underhuset.

Skjønt Hobhouse stadig havde hævdet, at en For-
mindskelse af Arbejdstiden til 10 Timer paa Ugens fem
første Dage og til 8 Timer om Lørdagen vilde være
aldeles uopnaaelig, indbragte Sadler dog, ligeledes i 1831,
sinbekjendte „Ti-TimersLov" og støttede den med stor
Energi o^ Veltalenhed. Da han imidlertid under de
paafølgende Valg, — fremkaldte ved en Opløsning af
Parlamentet paa Spørgsmaalet om en Reform af Valg-
maaden til Underhuset, — ikke opnaaede Gjenvalg, saa'
det et Øjeblik ud, som om hele Sagen skulde falde
sammen, indtil en af de før nævnte Ledere af Bevægelsen,
Bull, fik den dengang kun 32-aarige Lord Shaftesbury
til at interessere sig varmtr for den og indbringe (i 1833)
et Lovforslag af lignende Indhold som Sadlers.

Den hele Sag forekom Shaftesbury ^nMSJ:§^.at -*«w^
Qi religiøs end af jaolitisk NMur. „Jeg tror", sagde han
til Bull, „at det er min Pligt overfor Gud og de fat-
tige at paatage mig Ledelsen deraf, og jeg stoler sikkert
paa, at han vil hjælpe mig. Tal ikke om Vanskelig-
heder og Besværligheder! Hvorfor ere vi ellers i Parla-
mentet?" — I Grunden kj endte han fra Begyndelsen af
meget lidt til det hele Spørgsmaal, der under det store
politiske Røre i Landet neppe straks har vakt manges
Opmærksomhed, — og han blev baade forundret og for-
skrækket, da han blev opfordret til at tage Sagen op som
I sin egen. Men da Bull trængte ind paa ham, bad han
^om én Dags Betænkningstid og tilbragte den under Bøn
og Overvejelse og traf derefter sit Valg, dog ikke uden.
;Kamp. Han stod nu, hvor Vejene delte sig; paa den
ene Side førte de til timeligt Velvære, politisk Indfly-
delse, høje Embedsposter og en Skare af Venner; paa

Lord Shaftesbury. 33

den anden Side til et uophørligt, trættende Arbejde for en
upopulær Sag, under stærk Opposition fra mange oplyste
og rettænkende Mænd, der vare imod ethvert Indgreb i
Fabrikejemes Ret. Et Liv laa for ham, hvor han saa*
mange af sine nuværende Venner skille sig fra ham, et
Liv for og — tildels — blandt de fattige! Han var
desuden ikke rig, havde stor Gjæld, Kone og Børn, —
hvad skulde han vælge? Han vilde ikke se tilbage, han
mindedes Ordet: „Ingen, som lægger sin Haand paa
Ploven og ser tilbage, er skikket til Guds Rige", og da^
hans prægtige, trofaste Hustru, efterat han havde fore-*
lagt hende Sagen og ingenlunde malet den med lyseL
Farver, indgød ham Mod og sagde: „Det er din Pligt ;i|
Konsekvenserne maa vi overlade til Gud! Gaa blotji
fremad og til Sejr!" var hans Beslutning tagen med det\\
samme.

Som han siden udtalte i en af sine Taler, var Spørgs-
maalet om en kortere Arbejdstid for Børn (og unge
Mennesker og Kvinder) i Fabrikeme efter hans Opfat-
telse paa én Gang et xfiJi^i^ajst Spørgsmaal, idet det
drejede sig om at tilvejebringe de fornødne Betingelser
for Hundredetusinders Undervisning og Opdragelse i
Tro og Gudsfrygt, — et ^jiliti sk Spørgsmaal, for saa vidt
som det drejede sig om, hvorvidt Tusinder og atter .
Tusinder skulde vokse op med Utilfredshed og Had (eller ,
ej) imod det Land og den Regering, der rolig saa' paa
saa store Misbrug uden at sørge for deres Afhjælpning,
— og endelig et j[i o ral sk Spørgsmaal, eftersom det gik
ud paa at løfte den kommende Slægt op af den da-
levende Arbejderbefolknings dybe Fornedrelse. — Han
lovede Arbejdernes ovennævnte ivrige Talsmænd, at '.
Sagen skulde være ham en Hjærte- og Samvittighedssag, \
og at han aldrig vilde slippe den af Syne, men i den \
ene Session efter den anden lægge Beviserne for de i
mange skjændige Misbrug frem for sit Folks Repræsen- '
tanter, for at de kunde være „uden Undskyldning", hvis
de ikke afhjalp dem.

Smaaskrifter til Oplysning for Kristne. IV, 5. 3

34 Axel Kjølhede.

Til Gjengjæld for hvad han paatog sig, forlangte
han af Arbejderne, at Sagen skulde tages op i en
ftfr»ft^)^g Aflnd overfor de bedre stillede Samfundsklasser
jog begrænses til kun at omfatte Børns og ungeMennesker
log Kvinders Arbejdstid; kun i denne Beg:rænsning (mente
han) laa Styrke og Haab om Sejr! Altsaa intet Krav
paa en Normal- Arbejdsdag (for voksne mandlige
Arbejdere) eller Indblanding af Spørgsmaalene om Løn-
nen, om Kapitalens og Arbejdernes gjensidige i Stilling
osv., og fremfor alt ingen Striker, ingen Voldshandlinger
og ingen „Brandtaler" i eller udenfor Parlamentet! —

Foranlediget ved Shaftesburys Lovforslag blev snart
efter en kongelig Undersøgelseskommission nedsat. Dens
Udnævnelse var nærmest en Krigslist fra Oppositionen,
der paa denne Maade haabede at trække Sagen i Lang-
drag. Kommissionen fik forøvrigt et surt Arbejde paa
Grund af Arbejderbefolkningens uvillige Stemning over-
for den og kunde, som Udbytte af sine Undersøgelser,
dog tilsidst kun konstatere, hvad allerede var ført frem
af Arbejdernes Venner, at Børn benyttedes til Arbejde
hele England over i alle Manufaktur -Brancher i det
samme Antal Timer daglig som Voksne, at den derved
bevirkede Overanstrængelse i mange Tilfælde medførte
vedvarende Sygelighed og delvis eller fuldstændig Ude-
lukkelse fra IFndervisning (paa Grund af Træthed), at
Sædelighedstilstanden blandt Arbejderbefolkningen stod
paa et overordentlig lavt Trin, samt endelig, at Børnene
i Virkeligheden oftest bleve tingede i Arbejde af For-
ældrene selv, der tillige indkasserede Lønnen for deres
Arbejde og alene saa^ hen til det økonomiske Udbytte,
uden at bekymre sig om Børnenes Sundhed eller Oplys-
ning, — hvorfor ogsaa Kommissionen sluttede sin Ind-
beretning med at udtale, at Lovgivningsmagten burde
træde til og tilvejebringe bedre Tilstande i endog den
foreslaaede Arbejdstid for Børn paa 10 Timer fandt den
for lang.

Dette skete ogsaa ved en Lov af 1833, der

Lord Shaftesbury. 35

ordnede disse Forhold, skjønt ikke ganske efter Shaf-
tesbury« Ønsker. For nemlig at undgaa Vedtagelsen af
hans „Ti-Timers Lov** fik det daværende Whig-
Ministerium gjennemført en anden Bill: „Lord Althor-
pes Lov for Textilfabrikeme", der ikke blot var af rin-
gere Værdi, men tillige først skulde træde i Kraft i
1836; alligevel indeholdt den adskillige gode Bestem-
melser og betegnede et betydeligt Fremskridt; den fast-
slog for første Gang det Princip, at Arbejde og Under-
visning skulde forenes, ligesom der ogsaa heri første
Gang skjelnedes mellem Børn (9—13 Aar) og unge
Mennesker (13 — 18 Aar). Alt Natarbejde blev nu for-
budt, ikke blot i Bomuldsfabrikeme, men ogsaa i Uld-,
Hør-, Hamp- og Linnedspinderier (Natten regnedes fra
8 V2 Aften — 5Va Morgen); Børn maatte i det højeste
holdes 9 Timer daglig og 48 Timer ugentlig til Arbejde ;
unge Mennesker højst 12 Timer daglig og 69 Timer
ugentlig; der var fastsat 2 Timers daglig Undervisning
for Børn, Lørdagen blev fremdeles „halv Helligdag";
nye Fabrikinspektører ansattes; Aldersgrænsen for Børn og
unge Mennesker skulde afgjøres ved — Læge-Erklæringer !
Dette sidste var, som det snart skulde vise sig, et af
den nye Lovs svageste Punkter.

Efter den anstrængende Session i 1833 foretog Shaf-
tesbury i Forening med sin Hustru og sine Svigerfor-
ældre en Rejse gjennem Frankrig og Svejts til Italien.
Efter sin Hjemkomst var han en kort Tid — under
Peels Ministerium (fra 1833 — 34) — Medlem af Kabinettet,
og man lagde allerede den Gang Mærke til hans for-
trinlige Evner til paa samme Tid at have Opmærksom-
heden fæstet paa mange forskjellige Ting, denne
Egenskab, der siden skulde blive ham til saa uvurderlig
Nytte. Trods alle Embedsforretninger fik han Tid til
at deltage i mange filantropiske og kristelige Fore-
tagender, samtidig med at han mere og mere satte sig
ind i de arbejdende Klassers Vilkaar og Stilling; saa-
ledes deltog han i 1836 i Stiftelsen af „det kirkelige

B*

36 Axel Kjølhede,

Præste-Hjælpe-Selskab", (hvis Ledeke han forestod i c.
50 Aar), et Slags Indre-Missionsselskab indenfor den
anglikanske Kirke med det Formaal at forsyne døde
Egne eller altfor store Sogne med fyldigere præstelig
Betjening eller med Lssgprædikanter og saaledes yirke
til en rigere Forkyndelse af Ordet.

Imidlertid voksede Utilfredsheden med I^egeringens
ovenfor omtalte Lov rundt omkring i Arbejderdistrik-
teme. Der var mange Onder, imod hvilke den aldeles
ikke kunde hjælpe, og navnlig voldte den Bestemmelse,
at Aldersgrænsen for Børn og unge Mennesker skulde
afgjøres ved Læge-Erklæringer mangehaande Vanskelig-
heder, — saaledes blev Alderen f. Ex. ofte bestemt
efter Højden (!). Overtrædelserne af den tog til i en
foruroligende Grad i Landets c. 2000 Textilfabriker, og
endnu langt flere Overtrædelser vilde være komne offent-
lig frem, hvis ikke den lokale Øvrighed alle Vegne havde
været lidet venlig stemt mod Loven og derfor tilbøje-
lig til at se igjennem Fingre med Fabrikejerne, som
paa deres Side søgte at omgaa Loven ved at lade Børn
og unge Mennesker arbejde i „Hold", hvorved den lov-
befalede Kontrol næsten blev umuliggjort.

Under disse Forhold fik Shaftesbury i de nærmest

t paafølgende Aar nok at gjøre med at „holde igjen" over-

ifor Arbejdernes velmenende, men ikke altid besindige

'Talsmænd, (af hvilke især Richard Oastler, som før

nævnt, var af en lidenskabelig og excentrisk Natur, og

han havde en betydelig Indflydelse paa Arbejderne).

Navnlig i 1835 og 1836 voksede Bevægelsen i Lanca-

shire og Yorkshire ved Rygterne om, at Regeringen

agtede at indbringe et Lovforslag, der ganske vilde til-

intetgjøre Betydningen af den gjældende Fabriklov, endnu

før denne fuldt ud var traadt i Kraft. Dette blev dog ikke

til noget; Sagen blev nemlig opgivet af Regeringen, da

den kun fandt ringe Tilslutning hos Undeiiiusets Flertal.

Imidlertid bragte Shaftesbury „TiTimers Loven"

frem igjen i hver ny Session; og faldt den end G-ang

Lord Shaftesbury. 3i7

efter Gang, blev den dog „vist tilbage" af en bestandig
mindre Majoritet, saa disse Nederlag lod dens Venner
ane, at den tilsidst vilde naa at blive vedtagen. Ved
hver ny Forelæggelse af Lovforslaget fremdrog Shaftes-
bury nye sørgelige Kjendsgjeminger. „Han maatte tale,"
sagde han, „hvis han tav, vilde Stenene raabe!" „Naar
dette Hus," sagde han en anden Q-ang i en Tale i Un-.
derhuset, „har bestemt, at 45 ugenlige Arbejdstimer vare
nok for en voksen Neger, vare saa ikke 69 for mange
for Børn i det britiske Rige!?" Han bad Regeringen
om „enten at forbedre eller ophæve den nu gjældende
Lov eller i al Eald kraftig haandhæve den; ellers vilde
han ikke svare for noget!" Alligevel vare Ministrene i
lang Tid aldeles døve for alle Opfordringer af denne Art.
Shaftesbury stod dengang i sin kraftigste Alder. I
en Skildring af ham fra 1838 hedder det: „Lord Shaf-
tesbury er en statelig Skikkelse, et smukt Ideal af en
engelsk Adelsmand; han ser ud som en Mand paa 26
Aar, men han er 36. Hans Haar er mørkt og vælder
frem i tykke Masser; Trækkene ere bestemte og faste,
Øjenbrynene fine. Næsen lidt for fremtrædende til at
være fuldt ud smuk. Øjnene lyseblaa og dybtliggende,
nær ved hinanden, med synkende Øjenlaag, Munden
lille og tilbagetrukken. — Jeg tror, at hans Karakter
svarer til hans Udseende. Han synes at være sen til at
bestemme sig til noget; men har han først en Gang
besluttet noget, kan intet ændre hans Beslutning. Naar
han taler, er hver Sætning i hans Tale fuldendt og kor-
rekt; han taler flydende, men ikke hurtig [herom var der
dog forskjeUige Meninger; Andre kaldte ham „den hur-
tigste Taler i det engelske Parlament"]; Stemmen er
ikke stærk og derfor vanskelig at høre, men den er
smukt moduleret; hans Foredrag er kort, roligt og
alvorligt."

38 Axel Kjølhede.

IV.

Vi gaa hurtig hen over de følgende Aar, 1838 og
1839 ; thi Fabriklovgivningen, som Shaftesbury dog fremfor
alt andet havde viet sin Opmærksomhed, blev i disse Aar
ikke ført noget Skridt videre. løvrigt er navnlig Aaret
\18 38 mærkeligt i Englands Historie, fordi det paa en
iMaade kom til at danne Skjellet imellem den gamle Tid
I og den nye med alle dens mangfoldige Opfindelser og
I Forbedringer, især paa Samfærdselsvæsenets Om-
I raade; det var nemlig i. 1838, at Jærnvejen til Bir-
mingham, den første Hovedbane i det Net af Jærnveje,
der nu omspænder England, blev anlagt, og ligeledes i
1838, ^t den første transatlantiske Damper tilbagelagde
Vejen til Amerika, rigtignok i henved 4 Gange saa
mange Dage, som nu udkræves; endelig blev samme Aar
Begyndelsen gjort, ikke blot med Nutidens hurtige og
billige Postvæsen, men ogsaa med de ^rste elej^triske
lelegraflinier. I Shaftesburys og hans Families pri-
vate Forhold blev derimod Aaret 1839 et Mærkeaar,
ikke blot ved at hans Svigermoder, der var Enke efter
Jarl Cowper, giftede sig paany med Viscount Palmerr
^on, hvorved Shaftesbury kom i nær Forbindelse med
den siden saa mægtige Premierminister, men ogsaa ved
det Tilbud, der blev gjort ham af Ministeren Robert
jPeel om en Stilling ved den unge Dronning Viktorias
/Hof, et Tilbud, som han dog afslog, dels af Antipati
. mod et ørkesløst Hofliv, dels i Følelsen af, at han da
let kunde blive en maalbunden Mand, der maatte lade
sine kjære Arbejderes Sag falde. — Endelig blev dette
Aar ham ogsaa af en anden Grund et mindeværdigt
Aar. Virkelig Fortrolighed og Sympati havde der, som
før nævnt, aldrig været mellem hans Fader og ham, —
dog uden Skyld fra hans Side; men efterhaanden var
Forholdet blevet helt kjøligt. Tænkesæt, Levevis, Idea-
ler. — alt var højst forskjelligt hos dem, og Faderen

Lord Shaftesbury. 39

havde fra Begyndelsen af været i høj Grad utilfreds medj
den Vej, Sønnen var slaaet ind paa, da han gjorde sigB
til en af Arbejderbefolkningens ivrigste Talsmænd; paa!
den anden Side kunde Shaftesbury, hvor meget det end
smertede ham at se sin Fader staa saa usympatetisk
overfor det, der fyldte hans hele Sjæl, dog ikke af den
Grund vige det mindste Skridt ud fra den Vej, der
efter hans Opfattelse var Guds Vej og Villie med ham.
Som Pavlus „spurgte han ikke Kjød og Blod tilraads,"
og Kløften mellem ham og Faderen var derfor stadig
bleven større; men i 1839 blev til hans store Glæde en
Forsoning bragt i Stand imellem dem, og efter 10 Aars
Forløb tilbragte han igjen Julen paa siji Faders Herre-

I 1840 saa' det et Øjeblik ud, som om Regeringen
vilde gjøre noget for Arbejderne; den følte aabenbart,
at det var en Nødvendighed, hvis den vilde undgaa at
komme i Mindretal ved eventuelle Lovforslag fra Shaf-
tesburys Side. Et Forslag angaaende disse Forhold blev
da ogsaa indbragt af Ministeren Russell af det liberale
Whigministerium, der sad ved Roret dengang; men det
blev snart taget tilbage, og da netop nu den chartistiske
Bevægelses Bølgegang gik højt, fik Regeringen andet
at tænke paa. Imidlertid blev dog paa Forslag af Shaf-
tesbury en Undersøgelseskommission nedsat („Children
Employment Commission"), dels for at tilvejebringe Op-
lysninger om, hvorledes den gjældende Kontrollov (angaa-
ende Børns og unge Menneskers Arbejde i Textilfabri-
ker) virkede ude i Befolkningen, dels for at undersøge,
hvorledes det forholdt sig med Anvendelsen af Børn af
de fattige Klasser i Bjærgværker og Kulminer og i for-
skjellige ikke-textile (og derfor „ubeskyttede") Indu-
strigrene (saasom Lervare- og Porcellænsfabriker, Strømpe-
væverier, Knappenaalsfabriker, Jæmværker, Smedeværk-
steder, Jærnstøberier, Glaspusterier, Vaabenfabriker, Kat-
tuntrykkerier, Tobaksfabriker, Blegerier, Knapfabriker,
Papirmøller, Kniplingsvæverier m. m.). Det var nemlig

40 Axel Kjølhede.

vitterligt nok, at Børn i meget stort Antal arbejdede i
disse Fag i mange Timer daglig; Kommissionen skulde
nu skaffe Oplysning om Følgerne heraf i sanitær Hen-
seende, om hvorledes Børnene behandledes, og hvorledes
der var sørget for deres Undervisning.

Det Antal Børn, Shaftesbury her agtede at søge
Lovbeskyttelse for, overgik ti Gange Antallet af dem, der
vare sysselsatte i de Industrigrene, som Kontrolloven
omfattede. Af mange Grunde var der tidligere ikke
bleven lagt tilstrækkelig Mærke til deres Lidelser og
den Uret, der af Samfundet tilføjedes dem; de arbejdede
nemlig ikke i store Bygninger i enkelte bestemte Distrikter
af Landet, men ofte i mindre Brug hele Landet over; men
dog vare i disse Fag mangfoldige Tusinder af Børn be-
skjæftigede med uafbrudt Arbejde 15 — 16—17 Timer dag-
lig; ja, enkelte Kniplings væverier i Nottingham vare i
Gang baade Nat og Dag, og Børnene bleve holdte til-
bage i Fabrikerne for at være rede, naar deres Arbejde
gjordes fornødent; de tilbragte saa Natten liggende paa
Gulvet, trætte og udasede, og bleve efterhaanden helt
fremmede for deres Hjem. Lignende skjændige Misbrug
fandt Sted i andre Industrigrene. I Silkevæverieme
holdtes f. Ex, smaa Piger paa 8, 7, ja 6 Aar i uafbrudt
Arbejde i 10 Timer; og nogle af Børnene vare saa smaa,
at de først maatte anbringes paa høje Stole, før de
kunde naa til at udføre deres Arbejde.

Paa alt dette og meget mere gjorde Shaftesbury
de oplyste og dannede Klasser i England opmærksomme
ved en fortrinlig Artikel om „Infant Labour" i „Quarterly
Review" for 1840. Han pegede her paa, hvorledes man
overalt iEvropa og Amerika efter Storbritanniens Exem-
pel arbejdede hen til en Ophævelse af dette „Arbejds-
Slaveri" (af Børn, unge Mennesker og Kvinder), der kun
stod lidt tilbage for det afskaffede Negerslaveri; des-
værre stod i England selv meget tilbage! Han skildrede
„Kapitalens^ sædvanlige Fremgangsmaade: hvorledes hver
enkelt Fabrikejer ofte kun en kort Tid styrede sin

Lord Shaftesbury. 41

Fabrik, for derpaa, efter at have høstet rigt Udbytte, at
overlade det til en ny Ejer at fortsætte det samme
System: at erholde det størst mulige Arbejde udført for
den mindst mulige Løn, uden at tage nogetsomhelst
moralsk eller kristeligt Hensyn til Arbejdernes Vel. Selv-
følgelig fandtes der hæderlige Undtagelser blandt Fabrik-
ejerne, dog ikke mange; de færreste tog saaledes det mind-
ste Hensyn til Sygdom i Arbejdernes Hjem, — én Dags
Fraværelse fra Fabriken var ufravigelig én Dags Tab
af Arbejdsløn ! — og ligesaa lidt vilde Fabrikejerne ind-
rømme Arbejderne nogensomhelst Ret til at erholde
enten en varig Godtgjørelse eller blot en midlertidig
Hjælp ved de mangfoldige Ulykkestilfælde, der havde deres
Oprindelse fra Forsømmelse af Maskineriet i Fabrikeme ;
hverken i Principet eller i Praxis anerkj endtes denne Ret.
Som en Følge af alle disse Forhold var den sociale
Modsætning mellem rige og fattige, og Bitterheden og
Hadet fra de sidstes Side intetsteds større end i Fabrik-
distrikterne, og efter alle Solemærker at dømme var en
Revolution nær forestaaende.

Ikke blot Shaftesbury, men mange varmhjærtede,
menneskekj ærlige og dybttænkende Mænd vare af denne
Mening. Ingen kunde nægte, at de anførte Kjendsgjer-
ninger aabenbarede en frygtelig Elendighed blandt de
arbejdende Klasser, og at de raabte højt om Hjælp;
4men hvorfra skulde Hjælpen komme? Regeringen stil-
llede sig kjølig for ikke at sige helt uvillig overfor Ar-
■ bejderklassens berettigede Krav. og, som før nævnt,
.havde Kirken endnu dengang kun i meget ringe Grad
*Syn for, hvilke uhyre Krav den sociale Nød stillede til
den. „Til hvem," siger Shaftesbury i sine Optegnelser,
„skulde jeg snarest set hen, og fra hvem skulde jeg have
ventet den væsentlige Støtte i mine Bestræbelser? Utvivl-
somt fra Gejstligheden, især i Fabrikdistrikteme ! Men
det er gaaet ganske anderledes! Fra dem har jeg ingen
eller næsten ingen Hjælp faaet. En eller to have ydet
mig Anerkjendelse og opmuntret mig til at fortsætte

42 Axel Kjølhede.

mine Bestræbelser og ønsket mig Guds Velsignelse der-
til; men, som Korporation, har Gejstligheden intet
gjort, gjør den intet og vil den intet gjøre ! Ikke heller
have Præster i større Antal privat, hver for sig, under-
støttet mig; — og saaledes har det været hele mit Liv
igjennem, om der end har været store og velsignede
Undtagelser. Det eneste offentlige Skridt fra Gejstlig-
hedens Side til Gavn for disse stakkels Børn, var en af
50 (!) Præster underskreven Petition til Parlamentet;
— og dog have vi i vor Kirke (foruden Prælaterne)
16,000 ordinerede Tjenere for Evangeliet!" Der falder ved
disse Ord et skarpt og beskæmmende Lys over den
anglikanske Kirke, saaledes som den for en stor Del
var, før Puseyismen fik pustet Liv i den, og før Kings-
ley, Maurice m. Fl. tog „den kristelige Socialismens
Sag op! Forunderlig nok synes det, som om Shaftes-
bury slet ikke har kjendt til den kristelige Socialisme i
England eller til dennes Forkæmpere, og det er saa
meget mærkeligere, som han ellers havde Opmærksom-
heden fæstet paa ethvert Forsøg paa at udjævne den
skarpe Modsætning mellem Kapitalen og Arbejderne,
mellem rige og fattige. De fattige vare altid i hans
Tanker; og Herrens Ord: „de fattige have I altid
hos eder" finder ganske særlig sin Anvendelse paa
/ hans Liv; thi det blev levet for de fattige og nødli-
dende. Ved alle det daglige Livs smaa eller store
Begivenheder kom han dem i Hu ; saaledes bragte f. Bx.
Vejrliget, daarlige Tider for Handel og Omsætning eller
blot hans egen Fraværelse nu og da fra Hustru og
Børn ham til at tænke paa, hvor meget tungere
alt dette var for de fattige og venneløse; men han
nøjedes ikke med at tænke derpaa, han ansaa' sig ikke
for god til at besøge de fattige og personlig gjøre sig
bekjendt med deres Nød og Trang og derpaa efter
Evne at afhjælpe den eller lindre den. Hans Kristen-
dom var i det Hele taget udpræget praktisk; i en Tale
senere ved et Ynglingeforenings-Møde udtalte han sig

Lord Shaftesbury. 43

saa bestemt som mulig i denne Retning: ^Kristendom-
men,^ sagde ban, „er ikke Meninger eller Spekulationer,
den er vsesentlig af praktisk Natur; og praktisk Kristen- i|
dom er dén bedste Læge for en af Spekulation fordærvet {>
Kristendom !"

Aaret efter (1841) blev Parlamentet opløst, væsent-
lig paa Spørgsmaalet om Frihandel eller Komtold, og
under de ved Valgkampen fremkaldte bevægede Forhold
opkom der hos Arbejderne i York- og Lancashire
Frygt for, at Shaftesbury mulig kunde lade sig be-
væge til at træde ind i Peels Kabinet og saaledes
maaske tabe den Sag af Syne, hvis ivrige Forkæmper
ban saa længe havde været. En Deputation blev sendt
til ham for at erfare hans Standpunkt; men ban for-
sikrede Arbejderne om sin uforandrede Hengivenhed for
deres Sag, der var ham en hellig Sag, og om „at han
aldrig vilde bringe sig selv i nogensombelst Stilling,
hvori han ikke var saa fri som Fuglen i Luften, saa at
han kunde gjøre, hvad ban maatte anse for tjenligt for
den Del af de arbejdende Klasser, som saa længe og
saa tillidsfuldt havde betroet ham Omsorgen for deres
Forbaabninger og Interesser." I Overensstemmelse her-
med svarede han ogsaa siden Førsteministeren (Peel),
da denne i 1845 paany rettede en Opfordring til ham
om at indtræde i Kabinettet: „Endnu ere 1,600,000 1
Arbejdere udelukkede fra at drage Gavn af de for Fa- J
brikarbejdere givne Love; saa længe de endnu ikke/
ere under Lovbeskyttelse, kan jeg ikke tage imod nogen
Statstjeneste." At det Standpunkt, som er udtalt i
disse Ord og i det anførte Svar til Arbejderne i Tork-
og Lancashire, og ved hvilket han boldt urokkelig fast

44 Axel Kjølhede. '

hele sit Liv, i Virkeligheden var et stort Offer fra den
ædelttænkende Mands Side, især naar hans pekuniære
Forhold tages tilbørligt i Betragtning, har Philip Grant
stærkt fremhævet i sin „History of Factory Legislation".
Shaftesbury havde jo dog dels en stor og stadig voksende
Familie at sørge for, dels ogsaa en Stilling at hævde som
Repræsentant for en gammel og anset Adelsslægt og
med Tiden Arving til Jarletitlen, og han havde baade
da og senere en (efter hans Rang og Stilling) meget
ringe aarlig Indtægt.

Kort efter at han var bleven valgt ind — som Re-
præsentant for Dorchester — i det nye Parlament,
hvis Flertal bestod af Toriere, foretog han en

'Rejse til Lancashire for at se Forholdene i Arbejder-
distrikterne paa nært Hold. Han fik straks et stærkt
Indtryk af, at der i høj Grad trængtes til „Ti-Timers
Loven," og at Spændingen mellem Arbejderne og Kapi-

^ talen havde naaet en betænkelig Højde; som sædvanlig
— klager han, — saa' han Gejstligheden staa paa Ka-
pitalisternes Side; der var ingen, „som raabte af
Struben og ikke sparede, som opløftede deres Røst som
en Basune og kundgjorde deres Folk dets Overtrædelse"
(Jesaja 58,1); Gejstligheden var frygtsom og „tjente Tiden
mere end Herren"; „jeg erindrer neppe nogen Lejlighed,
hvor jeg har set en Præst hævde Arbejdernes Ret over-
for dem, der sidde i Kirkestolene"; — og overalt viste
Fabrikejerne den samme Uvillighed til at yde Arbejderne
endog den ubetydeligste Understøttelse i Ulykkestilfælde.
Saaledes blev f. Ex. i Stockport en ung Kvinde greben
af Maskineriet i en Fabrik, hvirvlet rundt og kastet til
Jorden med kvæstede Lemmer; hendes Arbejdsherrer
trak straks — 18 Pence fra hendes Løn for Resten
af den Uge, hvori Ulykken skete. Dette fik
dog ikke Lov at gaa upaatalt hen; Shaftesbury an-
lagde Sag mod dem og fik dem dømte til at betale
Pigen 100 L* St. i Skadeserstatning og desuden 200 L.
St. i Procesomkostninger, og han opnaaede derved tillige

Lord Shaftesbury. 45

at vise Arbejderne, at de bestaaende Love vare i Stand
til at yde dem den fornødne Beskyttelse.

VI.

I Aarene 1841 og 1842 skred Fabriklovgivningen
ikke det mindste Skridt fremad, og Shaftesbury maatte 1
ofte dæmpe Uroen og Utilfredsheden herover hos sinel
Venner blandt Arbejderne^ Saaledes skrev han i Februar!
1842 til Komiteerne i Lancaster-, York- og Chestershire,
efterat han havde erfaret, at der ikke var mindste Haab
om Imødekommenhed fra Begjeringens Side: „Jeg skal
holde ud til min sidste Time, og det maa I ogsaa gjøre!
Yi maa udtømme alle lovlige Midler, som Forfatningen
yder os, og søge at opnaa, hvad vi ønske, ved Peti-
tioner til Parlamentet, ved offentlige Møder, ved ven-
skabelige Underhandlinger med eders Arbejdsherrer, osv.
— men I maa ikke bryde nogen Lov eller ødelægge
nogen Ejendom. Yi maa alle arbejde sammen som an-
svarlige Mænd, der engang kunne gjøre Regnskab for
vore Bevæggrunde og for vor Handlemaade. Bifalde I dette
mit Standpunkt, skal intet Hensyn skille mig fra eders
Sag; men hvis ikke, — maa I udvælge eder en anden
Talsmand!"

Saa rolig og saa sikker i Tillid til den gode Sag,
han kæmpede for, saa modig og fortrøstningsfuld var
han naturligvis ikke altid; ofte sukkede han: „Jeg føler
mig saa sørgelig alene; der er ingen, hos hvem jeg kan
søge Raad, ingen til at hjælpe mig, ingen til at byde
mig velkommen!" Mangfoldige af Parlamentets Med-
lemmer stillede sig yderst ligegyldige overfor hans Be-
stræbelser; man lod ham forstaa, at han lige saa gjerne
kunde lade den hele Sag &lde, thi om ogsaa Loven om
kortere Arbejdstid for Børn osv. i Fabriker gik igjen-

46 Axel Kjølhede.

nem, vilde dog megen Nød hos de fattige Klasser frem-
deles være uaf hjulpen! Han var ofte Gjenstand for
hefdge og nærgaaende Angreb i Pressen, og han gyste
desuden for, at Sagen i den Grad skulde trække i Lang-
drag, saa den Tid kunde komme, inden endnu nogen
Afgjørelse var sket, da han efter sin Faders Død skulde
tage Sæde i Overhuset; hvem skulde saa tale Arbej-
dernes Sag i Underhuset? Imod Overhuset nærede han
en lønlig Antipati; han mistvivlede om at kunne op-
ildne og begejstre de „rolige Peerer" til noget Arbejde
i Menneskekjærlighedens Tjeneste. „Overhuset," skrev
han i sin Dagbog, „har en stærk Følelse for personlige
og politiske Interesser, men kun faa Glimt af Ædelmo-
dighed;" -- „Peererne ere Bølgebrydere, — det er
deres Pligt, — men ud herover naa de aldrig!"

Imidlertid skulde netop Aaret 1842 bringe ham en
^stor Glæde og lade ham vinde en Sejr i Parlamentet
[med saa vidtrækkende Følger, at han deri turde se et
Varsel om, at tilsidst kom vel ogsaa den Tid, da han
heldig kunde føre sin „Ti-Timers Lov" gjennem begge
Parlamentets Huse. I Maj 1842 fremlagde nemlig den
i 1840 efter Forslag af Shaftesbury nedsatte „Children
Employment Commission" en Beretning paa Parla-
mentets Bord om Anvendelsen af Børn til Arbejde i
Bjergværker og Kulminer, og sjelden har nogen „Blaa-
bog" naaet at blive saa vidt bekjendt som denne Beret*
ning; saavel i England som i Evropas øvrige Lande
studerede Filantroperne med spændt Interesse dens
gruopvækkende Afsløringer. Det var tilvisse ogsaa
frygtelig sørgelige Kjendsgjeminger, her konstateredes,
og hvis ikke Beretningen helt igjennem havde bestaaet
af saa uimodsigelig sikre Vidnesbyrd, vilde man have
fundet det utroligt, at alt det, her omtaltes, kunde finde
Sted i et af Kristendommens Aand gjennemtrængt Folk,
midt i det oplyste nittende Aarhundrede.

Det fremgik nemlig af Beretningen, at en meget
stor Del af de i Bjærgværker og Kulminer sysselsatte

Lord Shaftesbury. 47

Personer, vare Børn under 13 Aar; adskillige Børn
begyndte allerede at arbejde i Skakterne ved 4 — 5
Aars Alderen, mange ved 6 — 7 Aars Alderen, og
de allerfleste vare ikke ved den Tid, hvor de begyndte
at tage Del i Arbejdet i Minerne, over 8—9 Aar; Piger
benyttedes lige saa vel som Drenge. Der kræves alle-
rede hos en voksen stærke Nerver, for at han ikke første
Gang, han stiger ned i en Kulmine, skal blive betagen
af ubehagelige Fornemmelser; for et lille Barn maatte
denne Nedfart blive en hel Tortur; og efterat det vel
var kommet ned til Arbejdspladsen i Gruberne, maatte
det nødvendigvis finde Opholdet der saa ubehageligt og
afskyeligt som vel muligt. Mørket, Fugtigheden, den
trange Plads at bevæge sig paa, Stilheden, der kun blev
afbrudt af Lyden af det fra Lofter og. Vægge uafbrudt
neddryppende og nedsivende Vand, af den fjærne, dumpe
Elang af de arbejdende Bjærgmænds Hakker eller at
Lyden af de med Kul fyldte Karrer, der rullede gjennem
Gangene i Minerne, — endelig det dybe Mudder, hvori
Fødderne sank ned til Anklerne, — alt dette var nok
i Stand til at fylde et Barns Indbildningskraft med
skrækindjagende Billeder; men selv efterat et Barn ved
Vanen var blevet mere fortrolig hermed, vedblev dog
Arbejdet, der forlangtes udført af det, at være det samme
ensformige, trættende Slid, der efterhaanden nedbrød
mangfoldige Børns Sundhed og Kræfter aldeles.

Den Maade, hvorpaa et Barn først blev sysselsat i
Minerne, var som „a trapper" (af „trap," en Falddør);
for at nemlig den fornødne Ventilation i Skakterne kunde
vedligeholdes, maatte det nøje paases, at Dørene eller
Lemmene rundt om i Minernes Gange holdtes lukkede;
hvis en Dør blev staaende aaben, efterat en Kulkarre
havde passeret den, vilde Følgerne deraf for de i Minerne
sysselsatte ALrbejdere kunne blive meget alvorlige, og Man-
gelen paa Ventilation fremkalde stor Hede og indeklemt
Luft, der til sidst kunde blive i høj Grad farlig for Arbej-

48 Asel Kjølhede.

emes Sundhed, — ja i visse Tilfælde medføre Fare for Ex-
plosioner. Bag hver Dør stilledes derfor et lille Barn („a
trapper"), hvis Arbejde bestod i at aabne Døren, hver
Gang det hørte en Karre eller Hjulbør nærme sig, og
atter hurtigst muligt tillukke den, naar Karren var pas-
seret; krævede nu end dette Arbejde kun en ringe
Kjraftanstrængelse fra Børnenes Side, blev det dog i
højeste Grad trættende og aandssløvende ved sin uhyre
Ensformighed. Fra den aarle Morgen til Aften silde sad
Barnet paa sin Plads (o: 12 — 14 Timer), ganske over-
ladt til sig selv, i det skumle, uhyggelige Mørke og den
gyselige Stilhed, udsat for Fugtigheden fra det nedsiv-
ende Vand, og ude af Stand til — for at røre Lem-
merne — at flytte sig mere end en halv Snes Skridt fra
sin Plads, af Frygt for at blive greben i Forsømmelig-
hed og blive straffet; for at falde i Søvn var Straffen
en frygtelig stræng Piskning. Der vrimlede i Gangene
med Rotter og Mus og al Slags Kryb, og Børnenes Fan-
tasi blev tidlig fyldt med „Bjærgværkshistorier" — om
Rotter saa glubske, at de gik lige løs paa de for Kar-
rerne spændte Heste, og saa graadige, at de vare løbne
bort med Bjærgmændenes Lys i deres Gab og derved
havde foraarsaget Antændelse af Gas og Explosioner
osv. Var der end en meget betydelig Overdrivelse i
disse Historier, saa vare de i al Fald nok i Stand til at sætte
Skræk i mange ængstelige og svage Børn; der var dem,
som bleve halvt idiotiske af Skræk! Dagslyset saa' disse
stakkels Børn aldrig undtagen om Søndagen, — de gik
ned i Gruberne før Dag og kom op deraf efter Sol-
nedgang! — I deres Hjem kjendte de lidet eller intet
til Kjærlighed fra Forældrene; detjvarjo Forældrene selv,
som for at skaffe et uselt Tillæg til Familiens Indtægter
ofrede deres Børn til det tunge Arbejde under Jorden.
Efterhaaanden som Børnene bleve ældre, fik de
andet Arbejde anvist, hvorved der aldeles intet Hensyn
blev taget til deres forskjellige Kræfter eller deres
Kjøn. Drenge og Piger fik samme Arbejde, samme

Lord Shaftesbury. 49

Byrder at bære, samme Løn og samme Klæder: en
pjaltet Skjorte eller et Par lasede Bukser udgjorde hele
deres Klædning! Snart maatte de skyde foran sig smaa
Karrer, belæssede med Kul, gjennem lange, smalle
Gange, — et yderst anstrængende Arbejde, der udeluk-
kende blev udført af Børn eller yngre og ældre Kvin-
der! — snart, hvor Gangene vare for lave til at tilstede
denne Premgangsmaade, krybe paa Hænder og- Knæ gjen-
nem snævre Aabninger i Bjærgmassen, saa vaade som
Kloaker, og med Tove fastgjorte til et Bælte om det
nøgne Legeme for at drage efter sig tungtbelæssede Kurve ;
der var Gange, som ikke vare mere end 18—24 Tommer
høje, hvor dette Arbejde daglig blev udført af smaa
Drenge og Piger, — et afskyeligt Arbejde, hvorved
Hovedet blev stødt og skrabet af Klippemassens skarpe
Kanter, Anklerne overanstrængte og Ryggen saaret, og
det maatte udføres i en kvælende Hede. At bære
store Kulstykker eller Kurve med Kul (af en Vægt fra
50—160 Pd.) op ad stejle Trapper eller Stiger udførtes
ligeledes næsten altid af Kvinder og Børn. Frugtsom-
melige Kvinder holdtes sysselsatte dermed indtil de
sidste Dage før Fødslen; der var Børn paa 6—7 Aar,
der daglig maatte bære Byrder paa c. 50 Pd. (i Kurve
afpassede efter Ryggen og fastgjorte med en Rem om
Panden) op ad Trapper, hvis samlede Længde svarede
til Længden af en Vandring 14 Gange op til Toppen
af St. Pavls Kirkens Kuppel i London. Baade paa
Grund af Vægten og for at forhindre de højt opstab-
lede Kulstykker fra at rulle ned maatte de gaa stærkt
krumbøjede, og Ulykkestilfælde, foraarsagede ved at
Remmene, der holdt Kurvene, brast, og ved at Kulstykker
styrtede ned og ramte dem, der firigte efter paa Vejen
op ad Stigerne, skete hyppig. Børn (fra 8 Aars Alde-
ren af) bleve ligeledes ofte brugte til at pumpe
Vand op fra Skakterne; de stod da, Time efter Time, i
Vand op over Anklerne, sysselsatte med dette ens-
formige og trættende Arbejde. Som Regel arbejdede

Smaaskrifter til Oplysning for Kristne IV, 6. 4

50 Axel Kjølhede.

Børnene skiftevis i to Hold, men undertiden blev det
dobbelte Arbejde paalagt dem, saa de uden Hvile
bleve holdte til Tjeneste i c. 30 Timer og, vel at mærke,
en Tjeneste af den tungeste Art, imod hvilken Børne-
arbejdet i Fabrikkerne forholdsvis var som en Leg; det
bestod jo dog for den største Del i at lede et i det væ-
sentlige selvvirkende Maskineri! Naar hertil kommer,
at de i Gruberne sysselsatte Børn maatte taale en
frygtelig raa Behandling af Opsynsmændene, der tugtede
dem strængt for de ubetydeligste Forseelser, og at deres
Føcie næsten altid var utilstrækkelig i Kvantitet og til-
lige af den simpleste Art og blev indtagen paa uregel-
mæssige Tider, maa det erkjendes, at deres Liv var
saa sørgeligt som vel muligt.

Naturligvis var deres Helbredstilstand elendig;
Lunge- og Hjærtesygdomme vare meget almindelige, og
mange døde i en ganske ung Alder; de, der naaede
igjennem Barndomsalderen og den første Ungdomstid,
bleve gjerne astmatiske og gigtsvage i en Alder af 30
Aar. Desuden vare særlige Parer forbundne med Ar-
bejdet i Gruberne; det var et gængs Ord: „en Mine-
arbejder er aldrig sikker paa sit Liv, efter at han har
svunget sig ud over Nedgangsbrønden for at hisses ned
i Dybet," og mange Ulykkestilfælde, som en skarpere
Kontrol og et mere udviklet og bedre passet Maskineri
nu næsten har umuliggjort, vare dengang dagligdags
Begivenheder, saasom at styrte ned gjennem Nedgangs-
brønden, drukne af pludselig frembrydende Vand, kvæ-
les af opstigende Gasarter m. m.

De i Minerne og Bjærgværkerne sysselsatte Børns
og unge Menneskers Opdragelse blev fuldstændig forsømt,
og deres Sædelighed stod paa det lavest mulige Trin,
hvad let forstaas, naar det erindres, at en stor Del
Mænd arbejdede aldeles nøgne i Gruberne, og i denne
Tilstand bleve hjulpne med Arbejdet ikke blot af Drenge,
men ogsaa af Kvinder (fra Børn paa 6 Aar til unge
Piger paa 21 Aar), der selv ofte vare helt nøgne indtil

Lord Shaftesbury. 51

Bæltestedet, og hvis eneste Klædningsstykke hyppig,
som før nævnt, bestod af et Par lasede Bukser.

Lønnen for Børnenes og Kvindernes Arbejde var
urimelig lav og blev mange Steder ikke udbetalt i rede
Penge, men med Anvisninger (Truck-Systemet) paa Ar-
bejdernes forskjellige Fornødenheder, der kunde erhol-
des fra Forretninger i Nabolaget, i hvilke alle Varer
vare 25 pCt. dyrere end paa længere borte liggende
Steder.

Den eneste Undskyldning, som anførtes for alle disse
skammelige Misbruge bestod gjerne i, at Minerne ikke
med Fordel kunde drives, hvis ikke Børn benyttedes til
Arbejdet, at efter en vis Alder bleve Ryghvirvlerne ude
af Stand til at bøje sig i den Stilling, som krævedes til
Arbejdet i de lave Minegange, at der derfor maatte be-
gyndes med ganske smaa Børn, og at i det hele taget
ingen blev en god Minearbejder, naar han ikke meget
tidlig var bleven fortrolig med dette Arbejde og alle dets
Rædsler.

Da alt dette, efter Beretningens Offentliggjørelse, .
blev almindelig bekjendt i England, rejste der sig en!
saa godt som eenstemmig Indignation^, kun meget faa
havde anet, hvor fortvivlede Forholdene i Virkeligheden I
vare. Pressen stillede sig, med „Morning Chronicle" i
Spidsen, paa de undertryktes Side. Regeringen derimod
var, som sædvanlig, ligegyldig (eller dog kjølig stemt) for
alle Bestræbelser, der havde Arbejdernes Vel til Maal;
den var derfor alt andet end glad over de fremkomne
Oplysninger og over det Lovforslag, den i den nærmeste
Fremtid kunde vente indbragt af Shaftesbury, medens
den paa den anden Side dog ikke dristede sig til at gaa
stik imod den offentlige Mening i denne Sag.

Efter flere Forhindringer bragte Shaftesbury Sagen'
frem for Underhuset den 7de Juni 1842 og støttede
den i en mægtig, gribende Tale, der gjorde det dybeste
Indtryk paa alle Medlemmerne og klart paaviste de
mange Misbrug. Han var selv i stor Spænding før sin

4*

52 X Axel Kjølhede.

Tale, da han ventede at blive imødegaaet af en hade-
fuld og skjult Opposition; men han maatte bagefter
bekjende, at han aldrig før i *den Grad havde faaet
Held til at sige — og paa den mest indtrængende
Maade, — hvad der laa ham paa Hjærte, og hvad der
skulde siges: „I to Timer lyttede Medlemmerne til
mig med den største Opmæi'ksomhed; man kunde have
hørt en Knappenaal falde; ofte blev jeg afbrudt af lyd-
elige Bifaldsytringer, og efter at jeg havde endt min
Tale, støttede et Dusin Medlemmer den Sag, jeg havde
bragt frem, idet de paa samme Tid rettede en Tak til
mig." „Da jeg stod ved Bordet, — lige før jeg aabnede
min Mund, -— faldt disse Ord mig med Vægt paa Sinde :
„Vær ikkun frimodig og stærk!" (Josv. 1. 18) og — lovet
være Herrens hellige Navn! — fra det Øjeblik af var
jeg saa let og saa glad til Mode, som om jeg havde sid-
det i en Lænestol. Mange (hører jeg) skulle have ud-
gydt Taarer. En fortalte mig, at han hellere vilde have holdt
den Tale end nogen anden, han nogensinde havde hørt;
andre Medlemmer toge mig til Side og udtalte deres Be-
undring for mig og takkede mig paa den oprigtigste og
hjærteligste Maade. Men jeg vil og maa altid synge:
„Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give Du Ære
for din Miskundheds, for din Sandheds Skyld!" (Salme
115,1) — ;,Har ikke dette," skrev han i sin Dagbog, „i
Virkeligheden ogsaa ført „Ti-Timers Loven" et Skridt
frem?! — Dog to saadanne Gaver i eet Aar vilde —
vel ikke overgaa Guds Barmhjærtighed, men — være
mere, end et Menneske kunde bære!"

I sin mesterlige Tale havde han givet et Resumé af
Undersøgelseskommissionens Beretning. Han mente,
sagde han, at det maatte være nok ligefrem at meddele
disse Ting for en Forsamling af Kristne og britiske
Gentlemen. „For 20 Millioner Pund kjøbte I Negre-
nes Frigivelse, — og det var en velsignet Gjeming! I
Nat kunne I ved en „billig" Afstemning, der ikke for-
trædiger nogen, styrke Tusinders Hjærter blandt eders

Lord Shaftesbury. 53

Landsmænd, dygtiggjøre dem til et helt nyt Liv og
hjælpe dem til at føle Glæden over deres arvede Frihed!"

Shaftesburys Forslag blev modtaget med en i en
politisk Forsamling sjelden Enstemmighed. Hele Lan-
dets Sympati fulgte ham desuden fra først til sidst;
og blev end Lovforslaget ikke uvæsentlig beskaaret i Over-
huset, — og maatte han her^ som saa ofte, gjøre den
Erfaring, at han i Virkeligheden fik kraftigere Støtte fra
de Liberale end fra sit eget Parti, de Konservative, —
det var dog brugeligt og bragte betydelige Fordele, ja
betegnede en saa stor Fremgang, at han ansaa det for
politisk klogt at tage imod det, saaledes som det blev
budt ham, hellere end at udsætte Sagen til en efterføl-
gende Sessions Afgjørelse.

Trods Regeringens kjølige Holdning — ikke een af
Ministrene støttede Sagen; „i det hele taget gjælder det,"
fekrev Shaftesbury, „at de, som havde lovet at støtte For-
slaget, vare. fraværende ved Møderne, og de, som intet
Løfte havde givet, vare nærværende!" — gik Loven dogjj
igjennem. Glæden herover var stor i hele Landet, allermest .
dog i Kuldistrikterne. Ved denne Lov ophævedes een Gang }
for alle alt Arbejde i Gruberne af Drenge under 10
Aar og alt Kvindearbejde ; der blev ansat Kontrol-In-
spektører ved Kulminerne og Bjærgværkerne, og flere held-
bringende Bestemmelser bleve vedtagne, om end denne Lov
kun kan betragtes som en Begyndelse paa dette Om-
raade. Det var den første engelske Lov, som til Gavn
for Hjemmene greb ind i den voksne Kvindes Arbejds-
frihed ^). — Et Forsøg et Aars Tid efter fra Kulmine-
ejernes Side paa at tilvejebringe en Forandring i Loven,
saa de gamle Forhold i det væsentlige vendte tilbage,
strandede fuldstændig paa Parlamentets faste Holdning.

^) L. Bramsen : Englands og Tysklands Lovgivning for Arbejdere
osv. S. 90.

54 Axel Kjølhede.

VIL

Medens Shaftesbury var beskjæftiget med denne Lov,
udbrød der yyoli gh eder i Fabrikdistrikterne. Det var daar-
lige Tider for Handelen, og navnlig var Nøden stor
iblandt den Del af Befolkningen, som arbejdede i Mana-
fakturfabjikkerne. Pattigskatten steg overalt betydelig;
i Leeds fik henved Vo ^f Indbyggerne Hjælp af Fattig-
væsenet, i Sheffield led 10,000 Mennesker i højeste Grad
Nød, i Manchester holdtes næsten daglig Møder mellem
de Handlende og Arbejderne for at søge Midler til
Afhjælpning af den almindelige Elendighed. Allerede
tidligere paa Aaret (1842) vare Uroligheder udbrudte i
Skotland og Irland, og i Avgust begyndte den længe
herskende Gjæring blandt Arbejderne i Englands
Manufakturdistrikter, i Manchester, Stolybridge, Stock-
port, Macclestield, Dudley, Boston, Huddersfield og fl.
St. at gaa over til Optøjer og Angreb paa de mere vel-
stillede Klassers Ejendom; chartistiske Demagoger pustede
til Ilden. Da Regeringen imidlertid sendte Artilleri og
Grenaderer til de af Oprørsaanden grebne Egne og
gjorde kort Proces med Tumultuanterne , lykkedes
det inden lang Tid at faa Ordenen gjenoprettet; men
fra 18 — 25 Avgust havde der dog hersket et fuldstæn-
digt Rædselsregimente i Manchester: oprørske Plakater
opsloges daglig paa Gadehjørnerne, ophidsede Pøbel-
hobe larmede om Dagen i Gaderne, og om Nætterne
saas talrige skrækindjagende Ildebrande, — alt som et
Forvarsel om den Storm, der i 1848 skulde gaa over
en stor Del af Evropa.

Det smertede Shaftesbury at se den Vej, Udvik-
lingen tog, og at se, hvorledes efterhaanden alle de rolige
Midler til en Forbedring af Samfundsforholdene (saa-
som Gjennemf øreisen af en bedre Fattiglov, bedre
Fabriklove, Afskaffelsen af Truck - Systemet) bleve
vragede, medens Chartismen, der var villig til at drage
Fordel af Oprørsaanden iblandt Folket, overalt vandt

Lord Shaftesbury. 55

Terræn og blev anset for det store Lægemiddel imod
alle den arbejdende Klasses Lidelser. Han foretog der-
for, sammen med sin Hustru, i September 1842 en Rejse
gjennem Manufakturdistrikterne, færdedes baade offent-i
lig og privat blandt Arbejderne og opfordrede dem\
alvorlig til at tage sig i Agt for den overhaandtagende
Lovløsheds-Aand. — Ligesom han tidligere i London
havde vandret gjennem mange af de mest berygtede
Kvarterer (Whitechapel, Bethnal Green o. fl.) for med
egne Øjne at overbevise sig om al Elendigheden, fordi
han følte, at intet i den Grad gav ham Kraft til utræt-
telig at tale de ulykkeliges Sag, saaledes gik han nu
ogsaa i Manchester sammen med to Politikonstabler en
Lørdag gjennem Arbejderkvartererne med deres „Gin-
paladser", Ølknejper, Bordeller, Spillehuse og Huler for
enhver Last og Skjændsel. Han fik derved et levende Ind-
tryk af Elendighedens uhyre Størrelse; „disse Ting",
skrev han i sin Dagbog, „kunne umulig blive ved at gaa
endnu i 10 Aar blandt en Befolkning paa snart 3 Mil-
lioner." — Bittert smertede det ham at lægge Mærke
til, hvorledes Mandsarbejde alle Vegne blev stærkt for-
trængt af Kvindearbejde ; han saa', hvor ødelæggende
dette var for Familielivet og al Hygge i Hjemmet, og
hvorledes den tidlige og næsten uafbrudte Adskillelse
af Mand og Hustru, af Børn og Forældre, paa Grund
af det mange Timer varende Arbejde, lod befrygte, at
Samfundet til sidst ikke mere vilde gruppere sig efter
Familier, men komme til at bestaa af en Mængde uor-
dentlig samlevende Individer!

Skjønt det følgende Aar (1843) var en i politisk
Henseende yderst bevæsgetTid for det britiske Rige, —
Irland var i saa godt som aabent Oprør mod Unionen,
og O'Connell holdt i alle Egne af Øen Massemøder, paa
hvilke han opfordrede sine Landsmænd til „hellere at
dø som frie Mænd end leve som Slaver", saa Regeringen
til sidst maatte træde til og undertrykke Bevægelsen,
— var Shaftesbury utrættelig sysselsat med Arbejdet

56 Axel Ejølhede.

for de fattige Klassers Vel; han fik endogsaa mere
travlt i dette Åar end i noget tidligere.

Den i 18é3 offentliggjorte — 2d«n — Beretning fra
„Children Employment Commission" om Anvendelsen af
Børnearbejde i endel forskjellige Industrigrene, — de
; saakaldte „frie Industrigrene", for hvilke de gjældende
( Fabriklove vare uden Betydning, — dokumenterede nemlig
til Overmaal, at de samme sørgelige Forhold hei^skede
her somiBomuldsfabrikkerne: Forældre, der satte deres
Børn til Arbejde i 7, 6, 5, ja é Aars-Alderen (og der-
paa senere, fra 9AarsAlderen, i Bomuldsfabrikerne)
for derved at afbetale deres Gjæld til Mestrene (eller Fa-
brikejerne); — en sørgelig Uvidenhed, overfor hvilken Søn-
dag s skolerne kun kunde udrette lidet (ligesom Aften-
skolerne vare uden nogensomhelst reel Betydning for de
overanstrængte Børn); — en almindelig udbredt moralsk
Fordærvelse; — stor Fattigdom og usel Forplejning —
vare de almindelige Træk i Billedet.

Shaftesbury gjorde store Anstrængelser for ogsaa

her at yde Hjælp, men kun i et Par Industrigrene bleve

Foranstaltninger trufne til en Forbedring af Forholdene,

'indtil endelig „the Factory Extension Aet" af 1864 gav

' lignende Regler for Børnearbejdet i de „frie" Industrifag

' som i- Bomuldsfabrikkeme.

En anden Sag, hvormed Shaftesbury samme Aar
kom til at staa i nøjeste Forbindelse, var Arbejdet for
f de fattigste og mest forkomne Børns Undervisning i de
* saakaldte „Ragged Schools** („Pjalteskoler"), —Fattigsko-
ler, oprettede ad Frivillighedens Vej og ved privat Initiativ
og derfor uden Skoletvang, som dengang i øvrigt saa
godt som ikke eksisterede i England. Allerede i fiere
Aar havde de forældreløse, forladte (eller dog til sig
selv overladte) Børns — „Gadeungdommens" — sørge-
lige Stilling ligget ham paa Sinde; de vare aldeles for-
sømte, og det saa' ud til, at de maatte gaa aandelig og
legemlig til Grunde. Han saa', hvorledes der i London
opvoksede ikke blot et Proletariat, men ogsaa en bestan-

Lord Shaftesbury. 57

dig større Befolkning af Tyve og Vagabonder, og, saa-
vidt han kunde skjønne, skete ingen Bestræbelser af nogen
Betydning fra de mere oplyste Klassers Side for at vinde
dem tilbage for Samfundet eller for i det hele at forhin-
dre, at der dannede sig en Klasse af Tyve og Vagabonder,
ved i Tide at sørge for de forsømte Børns Undervis-
ning og religiøse Opdragelse. De levede i de usleste og smud-
sigste Boliger eller søgte sig et Nattely under Brobuerne
vedThemsen, tiggede eller stjal, eftersom Lejligheden tilbød
sig, og voksede op i fuldkommen Uvidenhed om alt Godt,
men med en gruopvækkende Kundskab om alt Ondt;
før eller senere gjorde de fleste af dem Bekjendtskab
med Slutteren eller Bødlen. — Shaftesbury følte, at
noget maatte her gjøres; og Tanken herom — tillige-
med Uvisheden om, hvorledes man skulde faa Hold
i denne Del af Befolkningen og blive ved at have'
Hold i den, — forfulgte ham og pinte ham Dag og Natj
under Travlheden med andre Ting. Da faldt hans Øjne
engang i Februar 18é3 paa en Annonce i en af „Times"
store Spalter med Overskriften: „Ragged Schools: Field
Lane Sabbath School 65, West Street, Saflfron Hill",
hvori Lærerne ved denne Søndagsskole (og „Pjalteskole"),
der var beliggende i et af Londons usleste Kvarterer,
opfordrede Venner af Sagen til at yde den personlig og
pekuniær Støtte.

nJeg har aldrig læst", sagde Shaftesbury siden, „et
Avertissement, der fyldte mig med større Glæde; det
svarede saa nøjagtig til det, jeg havde haft for Øje og
haabet, at jeg ikke kunde betragte denne Annonce ander- .
ledes end som et direkte Svar paa mine hyppige Bønner."
Han var blandt de første, der satte sig i Forbindelse med
Søndagsskolens Lærere, og han blev af dem sat ind i
deres Planer, deres Syn paa det Arbejde, der skjilde
gjøres, og deres Forhaabninger. Han følte sig tiltalt af
alt, hvad han hér hørte og saa', og begyndte snart selv
med Liv og Lyst at virke for denne Sag, ligesom han
fra dette Tidspunkt af hele sit Liv igjennem blev den

58 Axel Kjølhede.

bedste Støtte og den nidkjæreste Talsmand i hele Eng-
land for Søndagsskolens (og „Ragged Schools") Gjerning.

Den nævnte Søndagsskole laa, som anført, i et
af Londons mest berygtede Kvarterer, Field Lane;
og West Street var igjen en af de værst berygtede
Gader i hele Kvarteret, lige i Hjærtet af „Jack
Ketch Have** (Bøddelens Have) , saaledes kaldet i
Folkemunde, fordi et stort Antal af de Forbrydere,
der bleve hængte i Newgate, stammede herfra. De
fortvivlede Forhold skildres maaske bedst ved den
Kjendsgjerning, at Politikonstablerne altid maatte møde
her i et Antal af 40— 50, for at kunne udrette
noget. Allerede et Aarhundrede i Forvejen havde
dette Kvarter været berygtet som Tilholdssted for de
værste Forbrydere. En Del af Husene i Gaden laa
umiddelbart op til Fleet Ditch (Grav eller Dam) og
vare forsynede med mørke Aflukker, Falddøre, Paneler
til at skyde til Side og andre Midler til at unddrage
sig Øvrighedens Efterforskninger, medens vidtløftige
Kældere tjente til Gjemmesteder for Tyvekosterne. I
andre Huse fandtes Smelteovne for Falskmøntnere og
Brænderier til Tilvirkning af toldpligtige spirituøse Varer.
Paa Gadens Nordside laa en Række yderst berygtede
Logishuse, hvor de uerfarne lokkedes ind ved Hjælp af
offentlige Fruentimmer, livorpaa de bleve kneblede og
slæbte til et af de skjulte Rum i Husene og, efter at
være plyndrede og myrdede, hemmelig kastede ud i den
bagved værende Dam. Dette Uvæsen tog saaledes til,
at der engang paa een Dag bleve ikke mindre end 19
Forbrydere henrettede i Newgate fra dette Kvarter, der
lige til 1843 havde bevaret sit daarlige By fra gamle
Dage.

Netop paa et saadantSted havde Shaftesbury ønsket
at se religiøse og filantropiske Foretagender iværk-
satte. Hvor elendige Forholdene vare', og hvor meget
en Søndagsskole havde at kæmpe med paa et saadant
Sted, har Charles Dickens i et af sine Værker skildret

Lord Shaftesbury. 59

paa sin malende og drastiske Maade: „Jeg fandt min
første ;, Bagged School" paa et ilde berygtet Sted, ved
Navn West Street, Saffiron Hill, ynkelig kæmpende
for Livet med Gjenvordigheder af enhver Art. Den
ejede ingen Midler, savnede passende Lokaler og frem-
traadte ikke med den Avtoritet, som følger med
Anerkjendelse fra Øvrighedens Side. Den samlede
indenfor sine Mure en skiftende Skare af de forskjelligst
muligt udseende Individer, unge i Aar, men ellers ikke
unge i nogetsomhelst. Den blev holdt i et Rum, der
var lavt til Loftet, og hvor der var en kvælende Atmo-
stære, — midt imellem al Slags Smitte,. Smuds og Pesti-
lens, med alle Dødssynder slupne løs, hylende og skrig-
ende udenfor Dørene. Lærerne vare nidkjære nok,
men langt fra kyndige nok til at have det rette Greb
paa at lære fra sig; de vidste kun ringe Besked om
deres Gjerning, — og Eleverne! — de udfandt med
Ondskabens Skarpsindighed alle deres Læreres svage
Punkter, lo dem ud, gav gudsbespottelige Svar paa
Spørgsmaal af den hellige Skrift, sang, fægtede, dansede,
røvede fra hverandre og syntes besatte af en Legion
Djævle. Stedet blev stormet Gang efter Gang, Lysene
blæste ud. Bøgerne kastede i Rendestenen, og de
kvindeUge Elever i Triumf førte bort til deres vante
Elendighed." — „Men", føjer han til, „uden at hente
Styrke fra andet end sit gode Formaal udholdt Skolen
alt dette og fortsatte sin Gjerning; det gik bestandig
fremad, og to Aar efter fandt jeg Ro og Orden paa
det samme Sted, Skolen oplyst med Gas, holdt fortrin-
lig ren, talrig besøgt, og alt bragt igjen paa ret Kjøl!"

Heri havde Shaftesbury en væsentlig Del, og ti Aar ^
efter hin Tid, Dickens skildrer, kunde Bestyrelsen i !,
Aarsberetningen give Meddelelse om den mangeartede f
Virksomhed af kristelig og human Natur, for hvilken
Skolen var bleven det faste Centrum: der blev i den
meddelt daglig og gratis Skoleundervisning; holdt Aften-
skole for unge Mennesker og voksne, der vare syssel-

60 Axel Kjølhede.

satte om Dagen; — fremdeles Aftenskole for Kvinder,
for at virke forædlende ind paa deres Karakter og gjøre
dem bedre skikkede til at gjøre Nytte i deres Hjem.
tilføre det større Hygge og bringe dem til bedre at kunne
udfylde en Moders Plads i Familien ; Haandværkerklasser
vare indrettede for at bibringe unge Mennesker Fær-
dighed i Skræddersyning, Skomagerarbejde, Træudskjæring
m, m.; et Børnehjem var bleven oprettet, hvor de Børn,
der allerede vare ansatte ved et eller andet Haandværk.
kunde ty hen og være, i al Fald for en Stund, værn-
ede imod deres moralsk usunde Omgivelser; der blev
ydet de allermest forkomne Nattely; en Forening var
stiftet for „at klæde de nøgne^; Brød uddeltes til de
hungrende; Renlighed bødes i Form af gratis Bade og
„Tørrestuer^, hvor det i Dagens Løb af Regnen gjen-
nemvædede Tøj kunde tørres; Bibelklasser vare opret-
tede med frivillige Lærere, hvori over 10,000 Mennesker
af alle Aldere og begge Køn, forskjellige i alt undtagen
i fysisk og aandelig Elendighed, undervistes m. m.

Shaftesbury var utrættelig i at vandre rundt til de
faa Skoler, som dengang vare i Gang i London, og
opmuntre Lærerne; han satte sig iblandt dem og ud-
lagde hyppig selv et eller andet Skriftord for de tilste-
deværende Børn og voksne, og jo mere han maatte
sukke over den Elendighed, der overalt kom til Syne.
desto varmere slog hans Hjærte for alle Bestræbelser,
der tilsigtede at skaffe Hjælp; men stadig fremhævede
han, at Søndagsskolen og i det Hele „Ragged Schools^
— som det da ogsaa laa i Navnet, — skulde holde sig til
de lavest stillede Klasser og aldrig maatte faa noget
„fint" Præg; „den skulde bestandig holde sig," som han
sagde, „til Rendestenen!'' Han holdt sig heller ikke for
god til paa dette Omraade at virke sammen med Dis-
senters; „det er paa høje Tid," sagde han, „at tænke
paa det. hvori vi stemme overens med dem og — for-
glemme, hvad der skiller os fra dem; ja, skulde end mit
Forhold til dem bringe mig i Strid med Stuts-

vm.

Lord Shaftesbury. 61

kirken, saa vil jeg hellere opgive Samfundet med
Kirken [o: den anglikanske] end prisgive disse stakkels
Børn til Vantro, Forbrydelse og Undertrykkelse". —
Dengang derfor de forskjellige „Pjalteskoler" (allerede
i 1844) bleve forenede til en „Ragged School Union",
tog han med Glæde imod Præsidentposten i delte Sel-
skab, og han har, som før nævnt, overordentlig store
Fortjenester af — i Løbet af de følgende 40 Aar —
at have udviklet denne Institution til sit nuværende
betydningsfulde Standpunkt og deraf, at nu et tæt Net i
af Søndagsskoler og i det hele taget af „Ragged School s" .
(med mange dermed forbundne Virksomheder i Filan-
tropiens og Kristenkjærligh edens Tjeneste) spænder
over hele det britiske Rige. Ved disse Skoler hængte
hans Hjærte med inderlig Kjærlighed; „jeg vil hellere",
sagde han engang, „være Præsident over „Ragged
School Union" end kommandere en Hær eller raade
over Rigers Skæbne!"

Aaret efter (1844) blev han kaldt tilbage til sit Ar-
bejde for de i Fabrikkerne sysselsatte Børn i Anled-
ning af et af Regeringen indbragt Lovforslag, der gan-
ske vist reducerede Arbejdstiden for „Børn" til 8 Timer
daglig (hvoraf IV2 Time til JVlaaltider), men samtidig dels
tillod Benyttelse af Børn fra 8 Aars Alderen, dels fastsatte

12 Timers daglig Arbejde for „unge Mennesker" (mellem

13 og 18 Aar), hvori ogsaa alle Kvinder over 13 Aar
skulde indbefattes. Da der fra Manufakturdistrikterne
lød et eenstemmigt Raab paa „Ti -Tim er s Arbejde"
og imod ethvert Kompromis, der kunde blive til Skade for
dette Standpunkt, benyttede Shaftesbury Lejligheden til i
en indtrængende Tale at paavise, hvor lidet Forslaget vilde

62 Axel Kjølhede.

gavne Arbejderne, dersom det blev Lov, og stærkt at be-
tone, hvor ødelæggende dette forcerede Arbejde i Fabrik-
^ kerne var baade i fysisk og moralsk Henseende og for
Arbejderstandens huslige Liv. Alt, hvad Arbejderne be-
gjære, sagde han, er en ubetydelig Lettelse i Arbejdet
o: Forkortelse af Arbejdstiden, „en Tid til at leve og
en Tid til at dø!" Han stillede derpaa sit Modforslag,
som efter en temmelig skarp Debat, hvor navnlig John
Bright angreb ham, fik Majoritet for sig ved flere paa-
følgende Afstemninger, uden at det dog lykkedes ham at
gjennemføre det, da Regeringen til sidst ved List forstod at
splitte Majoriteten, under Afstemningerne over de enkelte
Paragrafer. Men under Debatten herom følte han inder-
lig Glæde over at bemærke, hvorledes et stadig større
Antal Parlamentsmedlemmer (saaledes den bekjendte
Historieskriver Macaulay, — ligeledes Palmerston og
Russel o. fl.) stillede sig sympatetisk overfor de af ham
forfægtede Anskuelser. Da saaledes Premierministeren
under Debatten udtalte, at han ingen Grund saa' til at
begrænse Lovbeskyttelseft til Textilfabrikkeme, naar der
dog var mange „ubeskyttede" Industrigrene i Landet,
og ironisk spurgte, om det da var Husets Mening og saa
at bevilge Lovbeskyttelse for dem, lød der ham et
mangestemmigt „Ja" i Møde; og da han, noget forvirret
herover, fremdeles ironiserende, mente, at det saa vel
ikke kunde skade ogsaa at „beskytte" de ved Landbru-
get sysselsatte Børn, lød der paa ny en Bifaldsstorm
fra mange Medlemmer. Et endnu tydeligere Vidnesbyrd
herom fik Shaftesbury omtrent paa samme Tid, dengang
et af Underhusets Medlemmer (under nogle Forhandlin-
ger om en Del nye Kontrolbestemmelser vedrørende Sinds-
sygevæsenet) takkede ham for hansj utrættelige filantro-
piske Bestræbelser og, under Husets lydelige Bifalds-
ytringer, tilføjede: „Man plejer at sige om mange Men-
nesker, at det gjør Ens Øjne godt at se dem; jeg kunde
paa samme Maade sige om andre, at det gjør Hjærtet
godt at høre dem; den ædle Lord er en af denne

Lord Shaftesbury. (33

sidste Slags: der klinger et „Sursum corda" (Hjærternel
opad!) igjennem alt, hvad han siger!" Shaftesbury sagdel
siden om disse Ord, at det var den skjønneste Ros, der ^
nogensinde var ydet ham.

Senere hen paa Aaret blev en Regerings -Lov an-
gaaende Fabrikvæsenet gjennemført, hvorved Loven af
1833 blev i høj Grad forandret. Den bragte dog i al
Fald den Vinding, at den indførte et nyt Princip, idet
nemlig, i Følge den, den voksne Kvindes Arbejdstid
begrænsedes til 12 Timer daglig; ligeledes blev der
paabudt længere ugentlig Skoletid for Børnene ; Arbejds-
inspektøremes Myndighed udvidedes, og Bøder fastsattes
saavel for ulovlig Sysselsættelse af Arbejdere ud over
den bestemte Maximalarbejdstid, som for Ulykkestilfælde,
fremkaldte ved Undladelse af Beskyttelsesmidler eller
Forsømmelighed med Maskineriet.

Ps(Si en Rejse til Lancashire samme Aar overbeviste
Shaftesbury sig paa ny om den der herskende uhyre
Elendighed; han saa' Arbejdernes smudsige og usunde
Boliger og deres blege og sygelige Udseende, og overalt
fornam han Modløshed og Utilfredshed med, at „Ti-
Timers Loven** lod vente saa længe paa sig; overfor
disse uophørlige Klager henviste han til, at der dog ved
Loven (af 1844) var opnaaet ikke lidt: Indskrænkning
af Børns Arbejdstid til 6V2 Timer daglig. Beskyttelses-
paragrafer, der tilsikrede Arbejderne Erstatning ved
Ulykkestilfælde og endelig Indskrænkning af alle voksne
Kvinders Arbejdstid.

IX.

I 1846 bragte han en ny Sag frem. Hans Opmærk-
somhed var bleven rettet paa Børnearbejdet i Kat-
tuntrykkerierne; her sysselsattes Børn ofte allerede i

64 Axel Kjølhede.

7—9 Aars Alderen, — ja, enkelte vare endog kun 3—4
Aar gamle, — og der krævedes hyppig af dem en Arbejds-
tid paa 16, ja undertiden 18 Timer. Arbejdet foregik
under de for Sundheden ugunstigste Forhold, i ophedede
Rum, og navnlig i det saakaldte „Svidningsrum" var
Luften utaalelig hed og fyldt med smaa forbrændte Far-
tikler, der irriterede Øjnene, hvorfor ogsaa næsten alk
Børn i Kattuntrykkerierne led af Øjen-Inflammation.
Da desuden Arbejdet i disse Fabriker krævede ufravendt
Opmærksomhed fra Arbejdstidens Begyndelse, til dens
Slutning og ligeledes paa anden Maade var fysisk
trættende i allerhøjeste Grad, eftersom Børnene dels
maatte staa op saa godt som hele Tiden, dels uafbrudt
foretage omdrejende Bevægelser med Armene, og da ende-
lig Opdragelsen naturligvis blev totalt forsømt, var her
unægtelig Grund nok for Shaftesburj' til at forsøge at
fremkalde en Forbedring af disse sørgelige Forhold.
Han fremlagde derfor i Februar 1845 et hertil sigtende
Lovforslag paa Underhusets Bord og støttede det varmt
under de forskjellige Behandlinger. Han havde forberedt
sig dertil ved inderlig Bøn; han følte, at han, hvis han
fik Held i denne Sag (der ganske vist, relativt set, var
en Bisag, men som dog drejede sig om at tilvejebringe
en højst fornøden Beskyttelse for Tusinder af Børn),
vilde faa frejdigere Haab om ogsaa til sidst at gjennem-
føre „Ti-Timers Loven" til Gavn for Børn i Bomulds-
\ fabrikkerne. I flere Uger, før Sagen kom for i Underhuset,
f bad han Gud om Held og mindedes ofte i Bønnen Lots
^ Ord, da denne (1 Moseb. 19, 20 — efter den engelske
Bibeloversættelse) bad Englene om at blive frelst i Zoar
fra Ødelæggelsen, der ramte Sodoma og Gomorra; med
Henblik paa det ringe Held, der hidtil havde fulgt ham
med „Ti-Timers Loven", og med Allusion til Betydnin-
gen af Navnet Zoar (liden) bad han: „Giv mig dette
Zoar, — er det ikke lidet?" — og da saa netop paa en
af nærmeste Dage hint Kapitel af I.Mosebog lød ham i
Møde iblandt Læsestykkerne i den anglikanske Kirkes

Lord Shaftesbury. ()5

„lectio continua", tog han Englens Ord til Lot: „Se, jeg
haver og bønhørt dig i dette Stykke!" som et Segl fra
Q-ud paa Bønnen. „Jeg bøjede mit Hoved og bad,"
skriver han, og han fik ogsaa Held; i Sommerens Løb
blev en Lov vedtagen, som i høj Grad bidrog til at
mildne disse stakkels Børns sørgelige Skæbne. Det var
under Forhandlingerne om dette Lovforslag, at en Taler
rettede det Spørgsmaal til ham: hvor han dog vilde
standse? „Litetsteds," lød hans stolte Svar, „saa længe
endnu nogen Del af det uhyre Onde er uaf hjulpen."

Som bekjendt ble ve 1845 og de nærmest følgende
Aar i høj Grad skæbnesvangre for Irland paa Grund
af den fuldstændig mislykkede Kartoflfelhøst, og denne
Nationalulykke fik stor Betydning for Udviklingen af de
politiske Forhold i Storbritannien og derved indirekte for
Shaftesbury selv. Ministeriet Peel foretog nemlig —
foranlediget dertil af den uhyre Nød, der krævede ekstra-
ordinære Forholdsregler, — sin bekjendte Frontforandring
fra Protektionisme til Frihandel. Ministeriets nye Stand-
punkt bekjendtgjordes ved Parlamentsamlingens Aab-
ning i Januar 1846 og vakte et umaadeligt Røre i hele
Landet. Da Shaftesbury, som var valgt paa et protek-
tionistisk Program, saa'. at Landets Stilling med Nød-
vendighed krævede Indførelsen af Frihandelssystemet,
ansaa han det for sin Pligt overfor den Valgkreds,' der
havde sendt ham til Parlamentet, at nedlægge sit Man-
dat, skjønt det smertede ham dybt at opgive sin Virk-
somhed som parlamentarisk Politiker: „Jeg vil opgive
mit Sæde i Parlamentet," skrev han, „og dermed opgive
alle mine, mig saa dyrebare, Planer, for hvilke jeg har
hengivet alt, hvad en Mand sætter Pris paa i det offent-
lige Liv, — alt, hvad jeg har paabegyndt og plantet."
For dog ikke at forsømme noget, der kunde fremme
hans Planer, indbragte han to Dage før sin Mandat-
nedlæggelse paa ny „Ti-Timers Loven" i Underhuset og
denne Gang under særdeles gode Avspicier; i sin Tale
ved denne Lejlighed fremførte han en Mængde nye

Smaaskrifter til Oplysning for Kristne. IV. 6. 5

\

66 Axel Kjølhede.

Kjendsgjerninger og Oplysninger vedrørende Arbejds-
forholdene i Fabrikkerne og betonede, stærkt, at der alle-
rede var opnaaet heldige Resultater ved den foretagne
Begrænsning af Kvindearbejdet, hvorfor han ogsaa opfor-
drede Underhuset til, af Hensyn til Hjemmenes og hele
Efterslægtens Vel, at skride videre ad den betraadte
Vej, og mindede til Slutning om Mad. de Staéls Ord,
11 da Napoleon spurgte hende: „Hvad skal jeg gjøre for
H Frankrigs Vel?" »Sire, giv os en Generation af Mødre!"
Sagens videre Ledelse overgav han til Dnderhusmedlem-
met for Oldham, Mr. Fielden, der selv var Fabrikejer
og derfor til Bunds kjendte alle herhen hørende For-
hold. Tiden for Lovens Gjennemførelse var dog endnu
ikke dengang moden, og Forslaget faldt paa ny, om end
Regeringsmajoriteten var meget lille.

Det opnaaede Otium benyttede han dels til med
større Kiaft at tage sig af de bestaaende „^agged
Schools" i London, — han følte levende, at Skolerne
vare det første Skridt paa den Vej, der førte til for-
bedrede Forhold blandt Londons Titusinder af hjemløse
Børn, disse „City Arabere", som de betegnende kaldtes,
— dels til at træde i nærmere Forbindelse med den
allerede i 1835 af David Nasmith stiftede „London Oity
Mission", og han bidrog, ved at overtage Præsidenturen i
det dengang endnu kun lidet kjendte Selskab til efterhaan-
den at hæve det til dets senere store Betydning; dels
endelig var han utrættelig virksom, især igjennem det
under hans Medvirkning stiftede „Labourers Friend
Society" (siden „Selskabet for Forbedring af de arbej-
dende Klassers Vilkaar"), for at bringe Spørgsmaalet om
sunde Arbejderboliger under Debat og tilvejebringe bil-
lige Mønsterboliger, der i alle Henseender kunde tilfreds-
stille Nutidens Krav.
I Det kan imidlertid ikke nægtes, at han i høj Grad

I savnede sin Virksomhed i Underhuset. Han følte ingen
^Interesse ved at „studere^ al den sociale Elendighed,
naar han var ude af Stand til, ad Lovgivningens Vej, at

Lord Shaftesbury. 67

bidrage til at fjerne den. Derfor voldte det ham ogsaa
inderlig Glæde, da han ved Hjemkomsten fra en Rejse
til Svejts (hvor han ikke havde forglemt at besøge Basel;
„Svejts' hellige By", kalder han den!), forefandt Opfor-
dringer liggende paa sit Bord, saa vel fra Bath som fra
Oxford, om at stille sig for disse Kredse, der for Tiden
vare uden Repræsentanter i Underhuset.

Imidlertid blev „Ti - Timers Loven" gjennemført, \\
inden han paa ny kom til at tage Sæde i Parlamentet. i\
Efter at Agitationen herfor var bleven fortsat i Vinteren
1846—47 med talrige Møder i enhver større By i Lan-
cashire o. fl. St. — hvorved baade Shaftesbury selv og
den tidligere nævnte utrættelige Arbejder-Agitator Richard
Oastler m. fl. vare virksomme, ligesom ogsaa et Uge-
blad „Ti-Timers Advokaten" (redigeret af Philip Grant,
der senere skrev Fabriklovgivningens Historie), ydede
god Nytte, — gik Lovforslaget i Begyndelsen af 1847
gjennem Underhuset, medens den Mand, der i 13 — 14
Aar havde været Sjælen i hele Bevægelsen, med æng-
stelige Tanker afventede Afgjørelsen i Husets Forhal;
det fik ligeledes en god Modtagelse i Overhuset og
støttedes især af Biskoppecu^e^ . der vare mødte talrigere
ved denne Lejlighed end ved nogen tidligere (Shaftes-
bury plejede ellers ofte at sige med Allusion til den
forholdsvis ringe Tilslutning, han fandt i Gejstlighedens
Rækker: „Syndere" holde med mig, „de Hellige" ere
imod mig). Ud paa Sommeren 1847 var Lovens Ved-
tagelse sikret. Budskabet herom blev modtaget med
Glæde hele Landet over, allermest naturligvis i Fabrik-
distrikterne, og store Ovationer beredtes Shaftesbury og
Fielden; endog mange af Lovens tidligere Modstandere
(saaledes f. Eks. Indenrigsministeren i Peels Kabinet, J.
Graham, og Gladstone) sloge nu eller senere om og bød
den velkommen. Dens store Betydning fremgaar af
følgende Tal: af c. 544,000 Personer, sysselsatte i de
textile Industrigrene, vare ikke mindre end 364,000 unge
Mennesker (fra 13—18 Aar) og Kvinder; disses Arbejds-

5*

68 Axel Kjølhede.

tid blev nu, i Henhold til Loven, fra 1. Juli s. A. redu-
ceret til 10 Timer daglig eller højst 58 Timer ugenHg
(Lørdagen var „halv Helligdag").

Shaftesbury var fuld af Tak til Gud for det Resul-
tat, der endelig var vundet, efter at Sagen i alt, med
Afbrydelser, havde staaet paa Dagsordenen i c. 40Aar.
Han fik imidlertid snart at mærke, at Kampens Tid ikke
var endt endnu. Da Loven vedtoges, vare nemlig de
elendige Handelsforhold Skyld i, at Fabrikkerne kun
arbejdede den halve Dag, — hvilket naturligvis frem-
kaldte en betydelig Forringelse af Arbejdslønnen; men
da snart efter forbedrede Konjunkturer foraarsagede en
livligere Produktion, benyttede Fabrikejerne sig af en
Uklarhed i Loven til at holde Maskinerne i Gang i en
betydelig længere Tid end 10 Timer, nemlig i alt fra
5 Vs Morgen til 8 V^ Aften. Saa længe varede nemlig den
engelske Arbejdsdag (o: for voksne, mandlige Arbejdere,
i hvis Arbejdstid Lovgivningen hverken før eller senere
har gjort nogen Indskrænkning), medens ved Loven af
1847 („Ti-Timers Loven") kun unge Personers og
Kvinders Arbejdstid var begrænset til 10 Timer
daglig; disse bleve nu holdte tilhage i Fabrikkerne ud
over 10 Timer, idet de inddeltes i fbrskjellige Hold, der
sattes til Arbejde til forskjellige Tider, hvorved et virk-
somt Tilsyn fra Arbejdsinspektørernes Side blev umulig-
gjort. Herved fremkaldtes stor Uro blandt Arbejder-
befolkningen; og da Domstolene, efter at Spørgsmaalet
var indanket for dem, ikke mente at kunne dømme
Fabrikejeme for Lovbrud, maatte Shaftesbury, der imid-
^ lertid var bleven valgt ind i Underhuset for Bath, paa ny
;| træde i Skranken for Arbejdernes Interesser. Det
lykkedes ham da ogsaa til sidst efter langvarige Forhand-
linger, ved Loven af 26. Juli 1850, at faa Arbejdsdagen
for unge Mennesker og Kvinder fastslaaet til de 12 Timer
fra 6 Morgen til 6 Aften (med Fradrag af IV2 Time til
Maaltider), saaledes at 10 V2 Timers Arbejde tillodes
de 5 første Dage i Ugen, medens om Lørdagen intet

Lord Shaftesbury. 69

ungt Menneske (mellem 13-18 Aar) og ingen Kvinde
maatte arbejde efter Kl 2, og dette har siden 1850
været den faste Regel i alle Englands Textilfabrikker.
Loven af 1850 fremtræder som - en Kompromis -Lov;
Pabrikejerne vandt 2 Timers Arbejde ugenlig (60 Timer
i Stedet for 58) og Arbejderne fandt sig, — skjønt der
fra enkelte straks blev rejst Beskyldning mod Shaftes-
bury for Forræderi mod Sagen, — i den med Vs Time
forøgede Arbejdstid paa Ugens 5 første Dage mod en
lille Forhøjelse af Lønnen. I Virkeligheden førte denne
Lov indirekte ogsaa til en Forkortelse af den voksne
Arbejders Arbejdstid, da det ofte blev umuligt for ham
at arbejde, naar de i Fabrikkerne sysselsatte Kvinder
og unge Mennesker forlode Arbejdsstedet.

Betydningen af „Ti- Timers Loven" ladex Jig-iaiiskfi? \
Jig^ overvurder^; den blev den første store Grundsten i A
Fabriklovgivningen, hvorpaa der siden er bleven lagt
Sten paa Sten, saaledes at der nu i England eksisterer
en paa mangfoldige Punkter gjennemført Beskyttelse for
Arbejderne, hvortil den første Halvdel af dette Aar-
hundrede aldeles ikke kjendte; men denne Lovbeskyt-
telse opnaaedes dog først efterhaanden igjennem forskj el-
lige „Extension-Acts", — saaledes vare f. Eks. i Loven
af 1850 (om Textil- Industrien) „Børn" o: Personer mel-
lem 8—13 Aar ikke indesluttede, og de maatte indtil
1853, da Lord Palmerston fik Bestemmelsen om en
Arbejdsdag fra 6 — 6 til ogsaa at omfatte dem, ofte
arbejde enten før 6 Morgen eller efter 6 Aften, delte
i „Hold," om end intet Barn iTextilfabrikkerne arbej-
dede ud over 8 Timer daglig (incl. Maaltiderne) ; uden-
for Textilfagene maatte derimod Børn, i mange Aar endnu,
ofte arbejde indtil 15 Timer daglig.^)

^) Om hvorledes efterhaanden de „frie" Industrigrene m. m. ind-
droges under Lovbeskyttelse, se Bramsens Bog S. 94—99.

70 Axel Kjølhede.

X.

Tilstanden i Irland vedblev i Løbet af 1846 og
1847 at være yderst fortvivlet; Titusinder vare ligefrem
truede med Hungersdøden, og langt flere led Mangel
paa tilstrækkelig nærende Føde. Trods alle Anstræng-
elser fra privates Side (og i saa Henseende var Shaf-
tesbury utrættelig; han sparede selv og gav selv efter
Evne og opfordrede ivrigt andre til det samme), trods
Ophævelsen af Korn-Lovene og den engelske Regerings
uhyre Kontributioner til den irske Befolkning var Elendig-
heden overvældende stor, og Pauperismen i frygtelig Erem-
gabg. Folketællingen af 1851 udviste en Formindskelse
paa IV2 Million af Befolkningen, hvilken Forringelse dels
var en Følge af Hungersnøden, dels af smitsomme Syg-
domme, dels endelig af Udvandring til Amerika; saa
godt som hvert eneste Hjem var paa den ene eller anden
Maade ramt af denne Kalamitet. Shaftesbury betragtede
de store Ofre, der derved paalagdes det britiske Rige,
som en retfærdig Straf for Englands Forsyndelser i
Tidernes Løb overfor Irland.

Foruden dette var der Uro i England selv; Ghar-
tist-Bevægelsen (ledet af O'Connor) var paa sit Højde-
punkt. Vel mærkedes Februarrevolutionen og dens Efter-
dønninger i mange af Evropas Lande forholdsvis langt
mere end i England ; men rundt om rejste dog revolutionære
Arbejderbevægelser Hovedet, og de maatte undertrykkes
med Vaabenmagt. Trykkede Handelsforhold med ringe
Omsætning bidrog sit dertil. „United Irel and", et radikalt
irsk Blad, opfordrede aabenlyst alle til at sælge, hvad
de ejede, og kjøbe Bøsser. Der fandt Optøjer Sted i
Glasgow, Edinburgh og Liverpool; derinlod var der for-
holdsvis roligt i Arbejderdistrikterne. I London skete
store Optøjer paa Trafalgar Square i Marts 1848, Butik-
kerne plyndredes osv. Under de truende Forhold blev
en meget stor Del (c. V4 Mill.) af Londons rolige Bor-

Lord Shaftesbnry. 71

gere indrullerede som „frivilfige Konstabler". Navnlig
den 10de April, der af Arbejdernes Ledere var betegnet
som den Dag, paa hvilken de vilde forsøge et Hoved-
slag, blev afventet med stor Bekymring ; men paa Grund
af Uenighed mellem Lederne faldt den projekterede stor-
artede Demonstration helt ynkelig ud: Arbejderskarerne
fra Southv^rark standsedes ved Themsen af Militær og
Konstabler, og med denne mislykkede Anstrængelse vare
Optøjerne i det væsentlige kvalte; „Herren havde beva-
ret Staden," som Shaftesbury skrev i sin Dagbog.

Under alt dette fik Shaftesbury dog Tid til at sørge
for engelske Arbejdere, der vare udjagne af Frankrig
efter Februarrevolutionen, og til at arbejde for filantropiske
og hygiejniske Formaal (det afgjørende Stød til en Gj en-
nemførelse af vor Tids hygiejniske Forholdsregler blev
her, som næsten alle Vegne, givet af Koleraen, der i 1848
og 1849 hærgede London). Han virkede saaledes i disse
Aar ivrigt til Gavn for sine kjære „Ragged Schools*'
(der allerede i 1849, i London selv, fandtes i et Antal af
82 med c. 8000 Børn, 124 lønnede og 929 ikke lønnede
Lærere); han talte deres Sag i Pressen og i Parlamen-
tet, hvorved de bleve mere kj endte af alle Lag i Befolk-
ningen, og baade mundtlig og paa Prent fremhævede
han, hvor fornødent det var, at Staten tog sig af den
dybt sunkne Klasse Børn, som „Ragged Schools" netop
stræbte at naa ned til, og som for største Delen ernæ-
rede sig ved Lommetyverier. Han fortalte lejlighedsvis
flere betegnende Træk af deres Liv. — En Aften (for-
talte han) lagde saaledes" en Lærer blandt sine Elever
Mærke til en Dreng, han i nogen Tid ikke havde set,
og spurgte ham: „Hvor har Du været henne, min
Dreng?" Drengen svarede nok saa uforknyt: „Det gjør
mig ondt, Sir, at jeg ikke har kunnet komme før; men
jeg har været 3 Uger i Bridewell" (et bekjendt londonsk
Fængsel). — En Søndagaften mærkede en Lærer i en
„Ragged School", at Eleverne ved et bestemt Klokke-
slet næsten alle forlod Lokalet; han holdt en af dem

72 Axel Kjølhede.

tilbage: „Du maa blive, "Timen er ikke forbi;'* — men
fik det Svar: „Vi maa gaa til vor Forretning!** ^Hvil-
ken Forretning?" „Hvorledes? Ser De ikke, Klokken
er otte? Vi maa „snappe Folk op", naar de komme
ud fra Kirkerne!" — En tredie Lærer gik en Aften
gjennem en berygtet Gade; han havde en ny Overfrakke
paa. Den blev tømt for sit Indhold, uden at han mær-
kede det; men idet den lille Lommetyv listede sig bort,
opdagede han, ved at dreje em et Hjørne, at det var
hans Lærer, han havde bestjaalet. „Halløj, Sir, er det
Dem? Jeg kjendte Dem ikke i Deres nye Frakke; her
har De Deres Lommetørklæde igjen!" — For at raade
Bod paa disse fortvivlede Forhold virkede Shaftesbury
for Emigration (til Kolonierne) af Elever fra „Ragged
Schools", for at de kunde komme ind i nye og heldigere
Forhold, og han erholdt ogsaa i nogen Tid en lille
Understøttelse hertil af Regeringen.

Under_Kolej|i-Epidemien var han, der var Medlem
af Londons da bestaaende SundhedskoUegium (Board of
Health), utrættelig virksom, tillige med andre Menneske-
venner, for at yde Hjælp. - Medens mangfoldige blandt
de bedre stillede Klasser forlod London, vedblev han,
trods al Modstand og Avisernes Spot, at træffe de For-
holdsregler, han ansaa for formaalstjenlige. Han gik
dristig ind i de mest forpestede Huler, idet han stolede
paa den Gud, der kan beskytte imod „Pesten, der farer
frem i Mørket". I September 1849 naaede Dødelig-
heden det tredobbelte af det normale efter Londons
Forhold; d^r døde c. 1900 i een Uge; henimod Midten
af Oktober aftog Epidemien ijgen, men den havde dog
i eet Aar bortrevet c. 14,500 Mennesker. Under al
denne Elendighed sukkede han allermest over, at der
ikke klang et „Sursum corda" igjennem Befolkningen,
at i lange Tider ingen tænkte paa fælles, offentlig Bøn,
og at først langt om længe — ingen Bods- og Bededag,
men kun — en særlig Kirkebøn blev anordnet paa en
bestemt Søndag i September 1849.

Lord Shaftesbury. 73

Al den Elendighed, han var Vidne til under Epi-
demien, og de usunde, sørgelige Eorhold, hvorunder han
saa* Titusinder af Londons Befolkning leve, tilskyndede
ham til nye filantropiske Bestræbelser; saaledes paa-
tænkte han at indbringe et Lovforslag omKirkegaarde
udenfor Byen; men da Regeringen selv tog Initia-
tivet i denne Sag, begyndte han at arbejde for en
bedre Vandforsyning i London, ligesom han fort-
satte sine Bestræbelser for at faa opført billige og sunde
Arbejderboliger.

XL

To Aar efter skete der en betydningsfuld Foran-
dring i Shaftesburys ydre Forhold. Hans Fader døde
nemlig den Iste Juni 1857, hvorved han arvede Herre-
sædet i Dorsetshire og Jarletitlen og samtidig rykkede
op i Overhuset. Han havde længe gyst for den Dag,
da han skulde forlade Underhuset. Dette forekom ham
— og jo ikke med Urette! — at være det Kammer,
hvori Englands politiske Liv pulserede, medens han var
tilbøjelig til at betragte Lordernes Hus „med al dets
Hjælpeløshed og Indolens" som „et Sovekammer'^ —
et „Novaja-Zemlia", hvor Hjærterne vare stivfrosne, et
„Billedgalleri" med smukke, men — livløse Figurer;
„der er man helt rykket bort fra det politiske Røre,
hører og ser intet; alt af Betydning drejer sig om
Underhuset!" Han kom alligevel til at finde sig bedre
til Rette i Overhuset, end han nogensinde havde turdet
haabe, og skjønt ganske vist det Arbejde, der fremfor
alt giver ham Adkomst til at regnes med blandt Eng-
lands betydelige Mænd i vort Aarhundrede, falder i
hans Underhus-Tid, fik han dog i de c. 30 Aar, han
sad i Overhuset, „det Kammer, hvor alt skulde gjøres

74 Axel Kjølhede.

mellem 5 og SVa, hvis man da ønskede Tilhørere", Lej-
lighed til at udrette betydelige Ting. — Sit Gods fore-
fandt han i en elendig, forsømt Tilstand, og der kræ-
vedes i mange Aar store Opofrelser fra hans Side for
at faa blot de allermest fornødne Byggearbejder fore-
tagne (især Boliger for Forpagtere og Arbejdere) og
afviklet den store Gjæld, hvormed det var behæftet.-
I de følgende Aar fik han gjennemført Love, der
\ ordnede Forholdene i Londons talrige Logishuse (hvor
' ikke mindre end 80,000 af Londons Befolkning fandt
Nattely) og sikrede Øvrigheden et nøjagtigt Tilsyn med
disse Arnesteder for Lovløshed og Forbrydelser. For
at afværge de overhaandtagende Forbrydelser af ganske
unge Mennesker og det ulidelige Tiggeri af Børn, der
udsendtes i dette Øjemed af deres Forældre eller af
Logishusværter, — og som færdedes i saa stort Antal
paa Londons Gader, at man plejede at sige, at „man
traf flere Tiggere paa en Ttpr fra Westminster- Abbediet
til Oxford-Street end paa en hel Rejse fra London til
Svejts", — indbragte han i Overhuset et Forslag, der
gik ud paa, at „Politiet skulde have Ret til at optage
tiggende Børn og paa Forældrenes eller Statens Bekost-
ning anbringe dem paa Fattighusene, for at de der
kunde opdrages". Det vandt dog ikke tilstrækkeligt Bifald,
hvorimod det lykkedes Palmerston kort efter at gjen-
nemføre 'en Straffelov for ungdommelige Forbrydere
(„Youthful Offenders Bill"), i hvis Redaktion Shaftes-
bury havde en meget betydelig Del. Han vedblev frem-
deles at virke, som før nævnt, for Tilvejebringelsen af
en tidsvarende Vandforsyning i London, for Vaccina-
tionstvang m. m.; og ved alle Bestræbelser for „at lufte
ud" i Londons værste og tættest bebyggede . Kvarterer
og erstatte de elendige gamle Rønner med nye Huse.
— Bestræbelser, som naturligvis i og for sig vare visse
paa hans fuldkomne Bifald! — traadte han i Skranken
for de fattige og hævdede, at der ved den nye Bebyg-
gelse ogsaa maatte sørges for de ubemidlede Klasser,

Lord Shaftesbury, 75

saa at disse ikke skulde drives ud til Byens fjerneste
Udkanter og faa en altfor lang daglig Vej til deres
Arbejdssteder. For i øvrigt tydelig at vise, under hvilke
elendige Forhold den fattige Befolkning i London levede,
indbød han engang i 1854 en Del højtstaående Personer,
Repræsentanter for Pressen m. m, til et saa kaldet „Fri-
Lufts-Møde" i Wild Court (i fljærtet af London), et
Bygningskompleks af 14 Ejendomme med en Befolkning
paa over 1000 Individer; om Natten Jaa endog alle Trap-
per fulde af husvilde Personer. — Næste Dag vare
naturligvis Aviserne fulde af Meddelelser herom, og
dette var netop, hvad han ønskede; han vilde vække
Almenhedens Interesse for . de store sociale Opgaver,
der laa, saa at sige, lige udenfor dens Døre.

Under alt dette fik han Tid til tillige at tænke paa
fjernere liggende Forhold baade i Hjemmet og i Ud-
landet Da saaledes Anti-Slaveri Agitationen var i fuld
Gang i England, tog han ivrig Del deri, hvorved han
opvakte stor Uvilje imod sig i en Del af den amerikan-
ske Presse og blev bl. A. endog engang Gjenstand for
følgende pudsige Angreb fra en mindre vel underrettet
amerikansk Redaktør: „Hvor var denne Lord Shaftes-
bury, dengang Lord Ashley (Shaftesburys Titel, inden
han arvede Jarletitlen) saa tappert kæmpede for Fabrik-
lovene og forsvarede de engelske Slavers Sag"? skrev
det amerikanske Blad, „vi have aldrig nogensinde da
hørt Lord Shaftesburys Navn nævne!" — Og da der
under Sebastopol-Krigen rejste sig en almindelig Indig-
nation i England over den elendig ordnede Intendantur
og Naturalforplejning m. m. i den engelske Hær paa
Krim, var det atter ham, der var den ledende Sjæl i
Organisationen af den med stor Fuldmagt udrustede
Undersøgelseskommission, der blev sendt til Krim, og
som, efter Miss Nightingales senere Ytring til ham,
„reddede den engelske Hær."

76 Axel Kjølhede.

XII.

Hvis Shaftesbury havde sat Pris paa en Plads i
Kabinettet, vilde intet have været lettere for ham at
opnaa, idet hans Svigermoders Ægtefælle (af andet
Ægteskab) jo, som tidligere omtalt, var den bekjendte
Lord Palmerston, der fra 1855 — 65 var Englands Pre-
mierminister. Det var i Virkeligheden ogsaa kun med
Nød og næppe, at han undgik at blive Minister; men
om han end slap fri derfor, blev han dog Palmerstons
Raadgiver i alle kirkelige Sager. Imellem de to nær
beslægtede Mænd bestod et inderligt Venskab trods den
store Karakterforskjel og det forskjellige religiøse Sjm.
Skjønt Palmerstons lyse og lykkelige. • Temperament og
hele optimistiske Syn paa Forholdene stod i stor Mod-
sætning til Shaftesburys ofte tungsindig-møtke og noget
puritansk anlagte Natur, og skjønt Palmerston var
uden dybere kirkelige Interesser, — „i Theologien",
sagde Shaftesbury^ „kj ender Palmerston ikke Porskjel
paa Moses og Sidney Smith", — følte de sig dog begge
dragne stærkt til hinanden. Shaftesbury, der ellers var
tilbøjelig til at dømme strengt om Mænd, som hele det
engelske Folk har højagtet, f. Eks. om Robert Peel
(den yngre), Bussel, Pusey o. fl,, og som i sin Heftig-
hed kunde lade sig forlede til de stærkeste Udtryk
(hvilke han dog heldigvis hyppigst kun betroede sin
Dagbog), bar hos Palmerston over med meget, han vist-
nok ikke havde ladet hengaa upaatalt hos andre. Deri-
mod kan dette næppe ubetinget roses, at han benyttede
) sin Indflydelse i kirkelige Sager under det Palmerston-
• ske Regimente til udelukkende at faa udnævnt Tilhæn-
' gere af „Lavkirkepartiet", som han selv tilhørte, til de
, mange Bispeembeder, der just bleve ledige i de Aar;
han opvakte derved ikke blot stor Bitterhed imod sig hos
den Del af Q-ejstligheden, som tilhørte „the High-Church**,
og fik Øgenavnet „the Bishopmaker" at bære paa, men

Lord Shaftesbury. 77

lagde ogsaa sit noget traDgsynede kirkelige Standpunkt
for Dagen paa en mindre heldig Maade.

Efter hans Tilskyndelse paabegyndtes i 1857 en
fiække „populære" Gudstjenester i den mægtige „Exeter
Hall" i London. Hensigten med disse Gudstjenester,
hvis Form var betydelig friere end de stærkt liturgiske
Tjenester i Kirkerne, var at kalde paa den store Mængde
Mennesker, der sjelden eller aldrig satte deres Fødder
i nogen Kirke -og i det , hele at bringe Lægfolket og
Gejstligheden nærmere sammen og fjerne den gængse
Anskuelse, at „Præsterne vare ikke andet end Gentlemen,
der, hBxe sorte Frakker og toge mod høje Honorarer".
Tjenesterne sloge overordentlig godt an; næsten 5000
Mennesker lyttede paa 12 Søndagaftener efter hin-
anden til den friske Forkyndelse fra forskjellige Præster
og Lægmænd (hvoriblandt Shaftesbury selv), og halvt
saa mange maatte hver Gang gaa bort med uforrettet
Sag af Mangel paa Plads. Efter at disse Aftentjenester
i nogen Tid havde maattet stilles i JBero paa Grund af
forskjellige Forhold, bleve de optagne paa ny i Jan. 1860
dels i St. Pavls Katedral, navnlig for de højere stil-
lede Klasser, dels i 5 af Hovedstadens store Teatre,
især for de arbejdende Klasser, ja i Februar endog i 7
Teatre hver Søndag Aften flere Maaneder igjennem;
det gjennem snitlige Besøg ansloges til c. 21.000 Menne-
sker, og skjønt dette Antal naturligvis kun udgjorde
en lille Brøkdel af den store ukirkelige Befolkning,
gjorde disse Gudstjenester dog overordentlig Gavn.
Shaitesbury tog paa ny levende Del deri, især i Møderne
i Victoria-Teatret, og forsvarede dem ivrig mod alle
Angreb i Pressen og Parlamentet.

Over Arbejdet for at kalde de lavere stillede Klas-
ser i Befolkningen tilbage under Kirkens og Evangeliets
Paavirkning glemte han ikke sine gamle Formaal, at
sørge for alle forladte, hjælpeløse og nødlidende, sær-
lig da for forældreløse og forladte Børn; han følte, at
Tiden uafbrudt stillede nye Krav, da Befolkningen især

78 Axel Kjølhede.

i London og de øvrige større Byer voksede efter en

uhyre Maalestok, og han fandt altid paa nye Udveje til

at skaffe Hjælp. Det var saaledes ham, der efter et

Møde i Februar 1866 for hjemløse Børn (hvis Sag han

varmt antog sig i Forening med en Lægmand William

Williams , der i mere end 50 Aar virkede i denne Gljer-

ning) fik af Regeringen overladt de to udrangerede

. Fregatter „Chichester" og „Arethusa", der derefter om-

I dannedes til „Lærlingeskibe".^hvorpaa siden Tusinder af

forladte, hjemløse Drenge ere blevne uddannede til

^ Matroser. For hjemløse Smaapiger fik han oprettet for-

skjellige „Refuges" (Asyler, Internater, Anstalter for

forsømte Børns Opdragelse eto.) og atter andre for

Drenge, der søgtes anbragte ved Landvæsenet osv.

Endnu saa sent som i 1866, da han fyldte 66 Aar,
fik han paa ny Tilbud — af Lord Derby — om at ind-
træde i Kabinettet. Han afslog det paa samme Maade
som tidligere; han havde, sagde han, ikke Stunder til
at leve for rent politiske Øjemed; der var endnu i Eng-
land 1,400,000 Børn, Kvinder og unge Mennesker, som
ikke nød godt af Fabriklovene.

At han virkelig ikke betragtede denne Sag som
endt, kan ses af 2 Love (2 „Extension-Acts"), han i
1867 fikgjennemført, hvorved til sidst saa godt som alle
I Børn og unge Mennesker, sysselsatte i, industrielle
[ Fag, opnaaede Lovbeskyttelse, — just de 1,400,000 han
»havde nævnt overfor Premierministeren. Allerede i
1864 var Kniplings-Industrien bleven bragt ind under
Kontrollovene af 1844, 1847, 1850 og 1853 for Textilfa-
hrikkerne ; ligeledes de Børn, Kvinder og unge Mennesker,
der sysselsattes i Tændstiks-, Lervare-, Tapet-, Patron-
og Fænghættefabrikker; i 1867 bleve de, der sysselsat-
tes i Smelteovne, Kobberværker, Jærnværker, Støberier,
Maskinfabrikker, Bogbinderier m. fl. Fag inddragne under
Kontrolloven og den korte Arbejdstid; — ligesom og-
saa, allerede i 1864, ved den store „Værkstedslov" alle
ved Haandværket beskjæftigede Børn og Kvinder vare

Lord Shaftesbury. 79

bragte ind under Lovbeskyttelsen. I 1871 fik han der-
næst, efter at han var bleven opmærksom paa lignende
sørgelige Forhold udenfor de egenhge industrielle Fag
og havde erfaret, at der i Englands c. 3000 Teglværker
holdtes a 30,000 Børn (fra 3V2~17 Aar, deriblandt
især en Mængde Smaapiger) til strengt Arbejde i 14 —
16 Timer daglig, denne urimelig lange Arbejdstid ind-^
skrænket og Arbejdet nærmere reguleret ad Lovgivnin-
gens Vej. Da saa i 1874 en ny Lov angaaende Textil-
fabrikkeme — efter hvis Vedtagelse omtrent 2V2 Million
Mennesker kunde antages at nyde Gavn af Lovbeskyt-
telsen o : et 4 Gange større Antal end det Antal Slaver,
der i 1833 erholdt Friheden i de britiske Kolonier, —
satte Minimums-Alderen for „Børn" op fra 8 til 10 Aar
og for „unge Mennesker" fra 13 til 14 Aar og endelig
fastsatte Arbejdstiden til nøjagtig 10 Timer daglig, og
til sidst den store Lov af 1878 (om Fabrikker og Værk-
steder) samlede alle de enkelte Love, „Extension Acts" ||
osv. — og der var i alt 19! — til en Helhed, kunde han I
betragte sit Livs store Arbejde som helt gjennemført *). '

Det var imidlertid ikke blot paa disse bestemte
Omraader, at han var utrættelig virksom for at raade
Bod paa alle bestaaende Misforhold; han var ligesaa
utrættelig, naar det gjaldt andre Klasser af Befolknin-
gen og Spørgsmaal, som ikke var rejste af ham, men af
andre; her skal blot peges paa, at han f. Eks. i 1873
varmt støttede PlimsoU under dennes Kamp mod „de
svømmende Ligkister", om han end ikke kunde billige
PlimsoUs uhyre Heftighed, der forledte ham til mange
uretfærdige Angreb og Udsagn, — og Shaftesbury bidrog
ikke uvæsentligt til, at Loven om usødygtige Skibe gik
igjennem i Overhuset i 1876.

Imidlertid var han bleven gammel, og Aarene vare
ikke gaaede sporløst hen over ham. Hele Tidsretningen

*) Bramsen: Englands og Tysklands Lovgivning for Arbejdere
eto. S. 95-99.

80 Axel Kjølhede.

var ogsaa bleven en anden, og han følte ofte med
Smerte, at han ikke passede til de nye Forhold* Den
overhaandtagende politiske Radikalisme var hans inder-
ste Væsen imod, og han sympatiserede . lige lidt med
Føreren for det liberale Parti (Gladstone) og for det
konservative (Disraeli); „det er to Tigre, der kaste sig
over et Aadsel", skrev han i sin Dagbog, „den ene
under ikke den anden Byttet", — Aadslet var England,
der efter hans Anskuelse var i dyb politisk Dekadence.
Han havde oftere en Følelse af at være ganske „til-
* overs'* og at have lidet mere at udrette; — „jeg er
som et gammelt Træ i Skoven", skrev han, „halvt over-
skyllet af en mægtig Flod. Jeg bliver, hvor jeg var,,
medens ellers alt, nye Tanker og Ideer, en ny Tids
Syn og Følelser skride mig forbi. Jeg kan ikke gaa
med Strømmen, og hvis jeg lever, vente to Ting mig:
enten vil jeg blive aldeles overvældet, og alt vil være ude
med mig, eller Vandene ville paa deres Vej være strøm-
mede mig forbi og have ladt mig tilbage paa Strand-
bredden som en skibbrudden Mand". Den Tungsindig-
hed, der altid havde ligget paa Bunden af hans Væsen,
hvor meget han end atter og atter overvandt den og
tvang sig selv frem i al Slags praktisk filantropisk og
kristeligt Arbejde, kom stærkere frem i Alderdommen;
dertil bidrog de mange Sorger, der ramte ham ved
Dødsfald i hans Familie, dertil bidrog ogsaa den tryk-
kende Gjæld, han uafbrudt maatte drages med. „Folk
mene, at jeg er rig", — skrev han allerede i 1846, —
„og dog er mere end Halvdelen af mine Indtægter
laante mod Tilbagebetaling engang med høje Renter.
Otte Børn har jeg, hvoraf de to ældste hver koste mig
mere end 200 P. St. aarlig (3600 Kr.), et niende er i
Vente, og det aarlige Beløb, min Fader yder mig, er
kun 100 Pund mere, end han gav mig under min Studen-
tertid i Oxford!" Han maatte efterhaanden se omtrent
Halvdelen af sin store Børneflok og tillige sin trofaste
Hustru gaa forud for ham i Graven; allerede i 1849-

Lord Shaftesbury. 81

havde han mistet en meget lovende, inderlig from, halv-
voksen. Søn, Francis, under dennes Ophold i Harrow
Skole; en anden, svagelig Søn, Maurice, døde et Par
Aar senere. I 1861 maatte han tage Afsked fra en
Datter, Mary, der døde af Tæring efter lang Tids
Svagelighed, og den samme Sygdom bortrev i 1872 hans
fromme, elskelige Datter Constance, hvem han forgjæves
flere Gange havde bragt ned til Syden; saavel hun som
Francis døde med fuldkommen Ro og Hengivelse i Guds
Vilje og med Tak til Forældrene, fordi disse havde
lært dem at finde Hvile i Kristendommen. Kort i For-
vejen var ogsaa hans Hustru død af en Sygdom, hun
havde paadraget sig ved den med Datterens Pleje for-
bundne Overanstrængelse. — Sligt sætter dybe Mærker
i et Menneskes Liv, og naar dertil kommer den før
nævnte store Gjæld, der blev større efter Overtagelsen
af Godset i 1861, og som antog meget store Dimensio-
ner i hans senere Aar, efter at han var bleven bedraget
for meget betydelige Summer (det hed sig over 60,000
Pd. St.) af en utro Forvalter, kan det ikke forundre os,
om hans Sind mangen Gang blev tungt og hans Ansku-
elser mørke og noget pessimistiske. Hans Dagbøger
vrimle af Optegnelser, der vise, hvorledes denne Penge-
nød pinte ham, der dog var selvskreven til at stille sig
i Spidsen for alle kristelige eller blot filantropiske
Foretagender og Indsamlinger, og som ogsaa inderlig
gjerne gav indtil sin sidste Skilling, men som i Virke-
ligheden havde saa lidt at give af. Rørende er det at
læse hans Bemærkning i Dagbogen om, at „Kristus
prøvede alle denne Verdens Sorger med Undtagelse af
Gjæld". Naar vi saa tillige mindes, at ved Siden af
denne Pengenød, der i mange Aar „laa som en død
Vægt paa hans Ryg", kjendte faa Mennesker i den
Grad til „det daglige Overløb'' som han, der dels fik
uhyre mange Breve, der skulde besvares (og han havde
aldrig Raad til at holde Sekretær), dels flittig deltog
i det politiske Arbejde under Parlamentssessionerne,

Smaaskrifter til Oplysning for Kristne IV, 6. 6

82 Axel Kjølhede.

dels endelig efterhaanden blev valgt til Præsident
for en Masse religiøse og filantropiske Selskaber, som
han alle omfattede med stor Kjærlighed og Interesse,
lige fra det store „Britiske og Udenlandske Bibel-
selskab", hvis Præsident han allerede blev i 1851, til de
mindste religiøse og humane og velgjørende Associatio-
ner, og naar vi se hen til de utallige Aarsmøder, ved
hvilke han skulde præsidere og holde Taler, — og der
kom bestandig flere Selskaber, flere Aarsmøder og flere
Præsidenturer til i AarenesLøb! — kan det ikke undre
os, om han mange Gange følte sig i høj Grad træt og
udmattet (især i Maj hvert Aar, da de fleste velgjørende
Samfund havde deres Aarsmøder), ej heller, at Nervø-
sitet og Søvnløshed efterhaanden bleve hyppige Gjæster
hos ham ; snarere maa det forbavse os, at han indtil
den seneste Alderdom, efter ethvert Tidsrum, hvor Ned-
trykthed og dyb Modfaldenhed havde havt Magt i hans
Sind, var i Stand til at „tage sig sammen" og med
frejdigt Mod ikke blot paa ny støtte alle de gamle Fore-
tagender, men stadig udtænke nye Planer til at afhjæl-
pe den sociale Nød i dens mangehaande Skikkelser.
Dertil hjalp alene hans stærke Gudsfrygt og inderlige
Bøn ham ; den var Kildevældet, hvoraf han altid paa ny
øste Kraft og Mod; det erkjendte han ogsaa selv. Da
han saaledes kort før sin Død blev spurgt om, hvorfra
han havde hentet Kraften til sit Livs Gjerning, ytrede

f han: „Naar jeg skal forklare, hvad der drev mig til at
vie mit Liv til Gud og mine Medmennesker, da er det
dette: Han elskede mig og gav sit Liv hen for mig.

, Jeg hører en Køst herinde, som siger: hvad har du,

I i som du ej har annammet?"

I een Henseende vedblev han at være den samme
til det sidste: den samme utrættelige Stridsmand imod
al Rationalisme og Ritualisme. Hvor han sporede
Bestræbelser for at tage Troen fangen under Forstan-

f/dens Lydighed, traadte han dristig i Skranken for den

f enfoldige Kristentro, og ethvert Forsøg paa at forflygtige

Lord Shaftesbury. 83

Forsoningslæren, Kristi Guddom, TreenigKeden, Skrift-
ens Inspiration og Avtoritet fandt i ham en bestemt
Modstander; han kunde da bruge de haardeste Ord,
der skaffede ham mange bitre Fjender. Ritualismen
(Englands „Colorado-Bille", som han kaldte den, fordi
den syntes lige saa vanskelig at fordrive som dette
Insekt) var han ikke mindre gram; han forargedes over
de ritualistiske Præsters „selvopfundne" Gudstjenester,
de vare i hans jø^ne et „Skuespil" og lidet mere, lige-
som Romerkirkens, og han mindede overfor dem stadig
om Ordet: „Gud er enAand, og dem, som ham tilbede,
bør det at tilbede i Aand og Sandhed". - Selv delte
han imidlertid i mange Henseender „Lavkirkens" trange
Syn, saaledes f. Eks. med Hensyn til Søndagens Hellig-
holdelse; han stred indtil sin Død af al Magt imod
Aabningen om Søndagen af Musæerne og Krystalpalad-
set og ligeledes imod Musikfester og Theaterforestillinger
om Søndagen. Han elskede den engelske Søndag med
dens Stilhed, og den .„kontinentale^ Søndag (som i Tysk-
land og Frankrig) med al dens Larm var og blev ham
en Gru. Dette igjennem et langt Liv ofte meget en-
sidig hævdede Standpunkt forklarer, at ikke faa af den
anglikanske Kirkes Gejstlige vare tilbøjelige til at holde
sig noget tilbage fra Samvirken med ham, hvad han
bestandig klagede over; dog savnede han ingenlunde
Venner iblandt Præsterne, om end de fleste af disse,
som naturligt var, vare fra „the Law-Church"; navnlig
var Præsten Bickersteth hans trofaste Ven, med hvem
han i eet og alt delte Anskuelser.

Hans Stilling indenfor „the Law-Church*' var ham paa
den anden Side til stort Gavn ved mange kristelige Foretag-
ender; han havde derved lettere ved at samvirke med de
forskjellige kristelige Denominationer og ved at indrømme
en vis Frihed i Gudstjenestens ydre Form, naar blot Men-
nesker ved Ordet kaldtes fra Vantro eller Sløvhed til
Tro; derfor havde han virket for de før nævnte friere
Søndagaften-Gudstjenester i Theatrene, og derfor hævdede

6*

84 Axel Kjølhede.

han ogsaa overfor den anglikanske Kirkes ("især „the
High Church'") Stivhed, „at det ikke var nok at staa
stille i fuld Rustning, i Plade og Pansersærk, og fægte
. alene efter alle Kunstens Regler." „Vi maa slaa til,
' naar, hvor og saaledes som vi kunne, og se hen til
Evangeliet og ikke til Metoden! De store Masser ville
aldrig blive vundne i disse imponerende Kirker og ved
disse klassisk-kolde Prædikanter." Ud fra dette Stand-
punkt kunde han derfor ogsaa af Hjærtet byde Moody
og Sankey, de to amerikanske Evangelister, velkommen,
da de i 1875 kom til England og begyndte at holde en
Række stærkt besøgte Opvækkelsesmøder i „Agricultural
Hall" ilslington, uden at han dog selv offentlig støttede
dem ; men han hilste dem som „de rette Mænd paa det
rette Sted," ja og paa den rette Tid, da de store Mas-
ser vistnok vare indifferente, men ikke desto mindre
modtagelige for religiøs Paavirkning, og han stillede sig
afventende overfor dem som Gamaliel overfor Apostlene ;
med hvilket Udfald deres Bestræbelser skulde krones,
fik staa hen ! Han beskriver sit Indtryk af dem saaledes :
„Langfredag var jeg henne at høre Moody og Sankey
og følte mig dybt greben og særlig dybt greben paa
Grund af den hele -Sags Ufuldkommenhed, — jeg taler
som en Daare, naar jeg siger ufuldkommen! De Ting,
som ere højt agtede iblandt Mennesker, ere jo en Veder-
styggelighed for Herren! Hele Musiken var een Sangers
Røst, Melodien den jævneste og simpleste af Verden,
Ordene afpassede efter den tarveligst udstyrede, mindst
uddannede Forstand, — og dog gik de mig til inderste
Hjærte og syntes at udtømme Hjærtet for alt, undtagen
for Tankerne om den gode, milde, elskelige Sjælehyrde.
Instrumentet, der brugtes, var kun et Accordion, og
den, der spillede det, den samme Person som Sangeren.
Prædikanten var klædt i almindelig Klædedragt, hans
Sprog faldt frit og let som daglig Tale; Stemmen var
Hdet heldig, og han forstod kun daarlig at regulere den ;
hans Foredrag var fuldt af Billeder — meget virknings-

Lord Shaftesbury. 85

fulde Billeder! — af Fortællinger og Anekdoter, der
vare meget godt afpassede efter Forholdene, og mangen
Gang kom de lige paa Grænsen af det humoristiske
og vare nær ved at fremkalde Latter ; forøvrigt var Fore-
draget flydende, dog uden egentlig Veltalenhed. Kort
sagt: der var ingen udvortes Midler til at slaa igjennem
med, men alligevel vare Resultaterne overvældende, i høj
Grad betagende og i Stand til at sætte mange Tanker
i Bevægelse. St. Pavlus siger om sig selv som Prædi-
kant, at hans „legemlige Nærværelse var svag og Talen
kraftesløs** (2 Kor. 10, 10), i al Fald sagde hans Fjen-
der det, og alligevel viser Apostl. Gjern. Kap. 17 og 20,
hvilke Resultater den Helligaand kan bevirke med svage
Redskaber. Er ikke det samme Tilfældet her? Vi ere
just i Færd for Tiden med at danne Foreninger for at
lære „Kunsten at prædike''; Biskopper og andre have
travlt med at holde Foredrag over Homiletik osv. Saa
komme to enfoldige, ulærde Mænd fra hin Side Atlan-
terhavet; — de have ingen theologisk Uddannelse og have
aldrig læst Kirkefædrene, de nægte at høre til nogen
bestemt Sekt og mangle fuldstændig al særlig Dygtig-
hed i Foredraget; de ere rolige, der er intet Tilløb i
deres Foredrag enten til Fanatisme eller blot til høj
Begejstring; de søge hverken at forfærde eller at opblæse
noget Menneske, afsky Stridigheder og smigre ingen
Lidenskaber, — og ikke desto mindre bøje Tusinder af
Mennesker i de forskjelligste Livsstillinger og paa de
forskjelligste Dannelsestrin sig for dem! Have vi saa
ikke Ret til at tro — Tiden vil vise det! — at „Gud
har udvalgt det daarlige for Verden for at beskæmme
de vise?" Moody vil i een Time virke mere end Canoni-
cus Liddon [højkirkelig Præst i London] i et helt Aar-
hundrede!"

Det samme Standpunkt, i Kraft af hvilket han med
Glæde anerkj endte enhver fuldt ud kristelig Bestræbelse,
hvor han saa mødte den, havde ogsaa ladet ham følge
Spurgeons Løbebane lige fra Begyndelsen med den

86 Axel Kjølhede.

største Intesesse. Han saa' bort fra endel Excentrici-
teter hos ham og erkj endte saa, at der hos ham var et
mægtigt Talent og sjeldne Gaver, der kunde blive (og
ere blevne) til stort Gavn for Kristi Kirke. Han hørte
ham oftere prædike i „Tabernaklet*, især under sine
store Pamiliesorger i 1872, og følte sig i høj Grad op-
Dygget deral „Han er et i Sandhed godt Menneske**,
skrev han om ham, „og alle maa indrømme, at han er
en vidunderlig Prædikant. Jeg vil fremdeles pege paa,
at han har oplært en Skare Prædikanter, som vise, ved
deres Maade at prædike paa, at de i rigt Maal ere i
Besiddelse af hans store Hemmelighed: at kunne gaa
lige løs paa sine Tilhøreres Hjærter! Og hvad er saa
hans store Hemmelighed? — Det er simpelt hen og ene
og alene, at han af Hjærtens Grund prædiker Jesus Kri-
stus og ham korsfæstet!"

Men hvor villig Shaftesbury end var til at aner-
kjende Frihedens Ret i alle aandelige Anliggender og
til at hævde med Apostelen, at ^,Herren hr Aanden, og
hvor Herrens Aand er, der er Frihed" (2. Kor. 3, 17),
— dér har et Menneske skuet ind i „Frihedens fuld-
komne Lov", og dér bør derfor heller ikke Gudstjene-
stens ydre Form bindes af altfor stramme Baand, og.
hvor ivrig han end havde kæmpet for Frihed i den For-
stand, — f. Eks. da han en Del Aar i Forvejen indbragte
i Parlamentet og fik gjennemført en „Religions Worship
Bill", — fandt han dog, at der var Grænser for al Fri-
hed, og som han paa den ene Side ansaa Grænsen
for naaet, ja overskreden af Ritualismen, Protestantis-
mens alleryderste Fraktion til højre, saaledes fandt han
den paa den anden Side paa den forargeligste Maade
overskreden af „Frelsens Hær", Protestantismens aller-
yderste Fløj til venstre. Et Forslag, der rettedes til
ham, om at slutte sig til „Hæren", afslog han derfor
straks, hvorved han blev indviklet i en længere, foreløbig
dog privat, Kontrovers med „General" Booth og hans
energiske Hustru. Men da han i 1882 hørte en angli-

Lord Shaftesbury. 87

kansk Præst forsvare „Frelseshærens" Optræden og saa'
Ærkebiskoppen af Canterbury holde sin Haand over den,
udraabte han smertelig: „Disse ere altsaa vore Hyrder,
der skulle føre os ud paa de skjønne Græsgange og til
de stille rindende Vande!" og samtidig optraadte han
ogsaa offentlig og skarpt imod den, skjønt han den-
gang var 81 Aar gammel. Hvis det, sagde han, skulde
anføres (som det ofte blev) til Forsvar for disse Menne-
sker (o: Frelsens Hær), at de handlede „i Alvor" —
o: ud af en inderlig Overbevisning og i god Tro, — nu
vel, var saa ikke ogsaa Mr. Bradlaugh , Nihilisterne,
Fenierne, ja Djævlen selv „i Alvor" ? Handlede ikke og-
saa de ud fra deres Overbevisning? Paa denMaade lod
til sidst alt, ogsaa enhver Forbrydelse, sig besmykke!
For ham stod det fast, at „Frelsens Hær"* havde gjort
Kristendommen ubodelig Skade ved at gjøre den til en
„Komedie", med sin „Platform", sine „Halleluja-Piger"
og „Bekjendelser", sin hele militære Organisation, sine
„Kampraab" o. lign. Hvor fandtes Skriftavtoriteten for
alt dette? Kristendommen trængte ikke til „Gymnastik-
ere" for at skride sejrrig frem gjennem Tiderne! „Frel-
seshærens" Avtoritet var ene og alene „Generalen", og
hans Avtoritet var ikke gammel! Den yderste Fana-
tisme herskede i „Frelseshæren" ; i den gik ingenlunde
alt for sig „sømmelig og med Orden", — nej, der var
vrimlende fuldt af de mest ekstravagante Handlinger!
Hvis Generalen virkelig var utilfreds hermed, burde han
skille sig bestemt fra sine mange daarlige Tilhængere!
— Overfor den hyppig til Forsvar for „Hæren" anforte
Bemærkning, at det dog var et mærkeligt Held, der
fulgte den, hævdede Shaftesbury bestemt, at man umu-
lig af den Grund kunde give den Medhold i dens
mange Misgreb: det gik ikke an at gjøre ondt, for at
der skulde komme godt ud deraf! — og overfor den
Sammenligning mellem Herrens Disciple paa den første
Pinse i Jerusalem og „Frelseshæren", som dennes Med-
lemmer saa gjerne vilde gjøre gjældende, gjorde han

88 Axel Kjølhede.

opmærksom paa, at den var lige saa urigtig som origi-
nal ; den, der gjennemlæst^ Peters Tale paa Pinsefesten,
maatte faa et ganske andetindtryk: — han havde vist-
nok drukket af den „nye Vin", men var ikke bleven
„drukken" deraf, som „Prelseshæren" ! Evangeliets Grund-
sætning var og blev: „Alt ske sømmelig og med Orden!"
Alligevel var han villig til ogsaa overfor „Hæren" at stille
sig, som Gamaliel overfor Apostlene. — Shaftesbury vidste,
at mange med Utaalmodighed ventede paa at høre hans
Udtalelser om „Hæren", og ansaa det derfor for sin
Pligt at optræde ofifentlig imod den; paa den anden Side
smertede det ham imidlertid meget, at han derved kom
til at staa i Opposition til mange Mænd, som han højagtede.
For øvrigt ansaa han det slet ikke for usandsynligt, at
de to Ekstremer, Ritualismen og „Frelsens Hær", engang
kunde mødes i en aabenlys Alliance; l^egge Retninger
fandt jo Behag i al Slags udvortes Væsen, i . „at stille
Kristendommen til Skue", og begge vare aldeles afhæn-
gige af deres Ledere ! „Tag Mr. Booth bort," sagde han,
„saa styrter Frelsens Hær sammen; tag de ritualistiske
Præster bort, saa falder Ritualismen!" Det eneste stærke
(„vitale") Punkt i „Frelseshæren" fandt han i dens For-
hold til Afholdsbevægelsen (selv var Shaftesbury ikke
Afholdsmand, om han end stillede sig i høj Grad sym-
patetisk overfor Afholdssagen), dens yderlig svage Punkt
derimod i dens forargelige Travesteren af Religionen.
\ Ethvert Angreb paa Kristendommen og ganske sær-

} lig paa Bibelen var ham en Gru; han kjendte og elskede
i den over alle Bøger og læste fremfor alt i de sidste Aar
' af sit Liv meget flittig i den; den laa altid fremme paa
Bordet i hans Biblioteksværelse og ingenlunde blot „til
Stads"; han kunde citere Skriftord i Mængde med An-
givelse af Kapitel og Vers. Navnlig elskede han Romer-
brevet, og overfor de mange vanskeligere Partier heraf
trøstede han sig med, at Apostlen Peter jo havde været
glad over og tilfreds med Pavli Breve, „skjønt der-
iblandt er noget svært at forstaa" (2 Pet. 3, 16). Af

Lord Shaftesbury. 89

Omhu for sin kjære Bibel var han ogsaa stærkt imod
en for øvrigt højst paatrængende Revision af Bibel-Over-
sættelsen; da denne imidlertid var bleven udført, maatte
han tilstaa, at hans Frygt havde savnet tilstrækkelig
Grrund. Hans Kjærlighed til Bibelen er udtrykt i disse y
Ord: „Under alle de Stridigheder mellem Nationernes
som skulle komme over Jorden, skal denne Bog være vort \
Liv og vort Lys, vor Sikkerhed, vor Glæde, vor Sky- j
støtte om Dagen, vor Ildstøtte om Natten, vor Vejled- ^
ning under alle Farer!" Derfor jublede han ogsaa, naar
han som „Bibelselskabets" Præsident kunde hjælpe til
at skafife Bibelen en stadig større Udbredelse; saaledes
f. Eks. da han i 1884 kunde meddele, at Bibelselskabet
vilde lade en Penny-Udgave udkomme af det Nye Testa-
ment — med læselige Typer! — paa 1 Million Eksem-
plarer.

Endnu igjennem Aarene fra 1870—1880 holdt han
sig i det hele rask; om han end ikke sjelden plagedes
af Nervøsitet, Søvnløshed og Susen for Ørerne, var hans
Udseende dog kraftfuldt, hans Skikkelse rank og hans
Aandsevner usvækkede. Han kunde deltage i mange
forskjellige Indre-Missionsforetagender (f. Eks. i Missio-
nen blandt „Costermongers", — Grønthandlerne paa
Londons Gader, — en talrig og hidtil i kristelig Hen-
seende yderst forsømt Korporation, som han varigt antog
sig og i høj Grad bidrog til at hæve, — og i Missionen
blandt Blomsterpigerne i London o. fl.) og arbejde for
Fremme af andre kristelige Formaal (f. Eks. Aftenkom-
munion i Londons Kirker); han kunde desuden med sin
Avtoritet og sit Navn støtte de nu alle Vegne i Byerne
opstaaende „Ynglingeforeninger'* (Christian Young Men
Associations), til hvilke han fattede inderlig Kjæriighed
og ved hvis „Kongresser'* han plejede at præsidere, —
„den nye Tids økumeniske Koncilier" kaldte han dem,
om hvilke han dog vilde haabe, at de ikke maatte ligne
Oldtidens Koncilier; thi om dem var han nødt til at
sige: „der var intet, som gjorde godt, end ikke eet!"

90 Axel Kjølhede.

Han kunde ligeledes endnu paa mangfoldige Maader
antage sig de fattige og nødlidende; de vare, som før
nævnt, aldrig ude af hans Tanker, og det blev derfor
med Rette sagt engang om ham i Parlamentet, at hans
Liv var helliget „Christo in pauperibus". Hans Kjær-
lighed til dem virkede, som naturligt, Gjenkjærlighed
fra deres Side, og „den gode Jarl" var kjendt af alle
Londons fattige. Beviserne paa deres Kjærlighed havde
han altid om sig; saaledes var f. Eks. en Navneklud over
hans Seng foræret ham af Fabrikspiger, der havde for-
færdiget den i deres Fritid, Klokken i Spisestuen var
skjænket ham af en Del af Londons Blomsterpiger, og
Sengetæppet, under hvilket han sov paa St. Giles, sam-
mensyet som det var af en Mængde Smaastumper, var
et Værk af mange af „Ragged Schools" Smaapigers
flittige Hænder. Et Vidnesbyrd iblandt mange om den
Kjærlighed, han havde forstaaet at vinde hos „desmaa"
i Samfundet, er ogsaa følgende karakteristiske Fortæl-
ling: en Mand, der vilde prøve, om Shaftesbury virkeUg
var saa afholdt af de fattige Klasser, som det i Almin-
delighed hed sig, lod et Par nedsættende Ord om „den
gode Jarl" falde til en Skopudser (Medlem af den store
londonske „Skopudserbrigade", — ogsaa en Institution, i
hvis Oprettelse Shaftesbury havde stor Del), medens
denne blankede hans Støvler; men han fik ikke Lov at
fortsætte sine Bemærkninger, thi der lød ham straks det
/alvoriige og hjærtelige Svar i Møde: „Sir, De maa ikke
I tale ilde om Lord Shaftesbury, saa vil den almægtige
\Gud aldrig velsigne Dem!"

I disse sidste Aar følte han rigtig Velsignelsen ved
at have mange kristelige Venner at støtte sig til. Bicker-
steth var vistnok død, ligeledes den, der derefter
havde staaet ham allernærmest, Haldane, Redaktøren af
,,the Record", det kirkelige Organ for det „evangeliske
Parti", — en frisk og jovial Natur og paa samme Tid et
inderlig gudfrygtigt Menneske — ; men der var nok til-
bage endda: Wilham Williams (Hovedmanden i Arbejdet

Lord Shaftesbury. 91

for de hjemløse Børn), George Holland (fra George
Yard, Whitechapel, ivrig for Arbejdet i „Ragged
Schools"), Orsman (Ophavsmanden til Missionen blandt
„Costermongers"), Weyland (virksom i „London City
Mission") og mange flere. Naar han maatte sukke over
den stadige Mangel paa Interesse for hans kristelige
Foretagender hos den anglikanske Kirkes talrige Præste-
stand, trøstede han sig ved at se hen til den Venne-
kreds, der efterhaanden havde dannet sig om ham; han
mindedes da Fortællingen om Elias' Tjener og saa' som
han, at „Bjærget var fuldt", —var dog fuldt, og takkede
Gud derfor.

Han havde længe tænkt paa „at lægge Arbejds-
stavenned", og hans stadige Bøn til Gud gik ud paa, at .
han maatte faa en bestemt Tilkjendegivelse fra Gud om, at i
nu var Timen dertil kommen, og at der maatte lyde ham \
et „Stands!" i Møde, som da Mose tilraabte Israel:
„Drager ikke op; thi Herren er ikke midt iblandt eder!"
(4 Mos. 14, 42). Men det begjærede og ventede Tegn
kom ikke ! Saa blev han ved med sin Virksomhed, skjønt
han forstod, at Enden snart maatte komme. Det for-
stod ogsaa hans Landsmænd; derfor blev han i Slutnin-
gen af sit Liv Gjenstand for mange nationale Hæders-
bevisninger, udnævntes til Æresborger i City osv.; en Del
Aar i Forvejen var han bleven udnævnt til Ridder af
Hosebaandsordenen.

• Hans sidste Leveaar forbitredes ved en af Rege-
ringen foreslaaet ny Sindssygelov, hvorved hans store
Fortjenester af denne Sag i en lang Aarrække ikke til-
strækkeligt vurderedes; desuden ved alt det Besvær,
der var forbunden med den samvittighedsfulde Fordeling
af 60,000 Lst. , som ved testamentarisk Bestemmelse
vare skjænkede af en Dame til Indre-Missions Anstalter
i London med særlig Anmodning til ham om at fore-
staa Uddelingen.

Den sidste Sag, han sysselsatte sig med, var Ar-
bejdet for at beskytte unge Piger (af de fattige Klasser)

92 Axel Kjølhede.

mod at falde i Hænderne paa de Koblere, der ligefrem
drev Handel med disse „hvide Slavinder". Allerede i
1881 havde han haft travlt med at søge Forebyggelses-
midler mod den skjændige Handel med unge engelske
og irske Piger, der solgtes til Utugtshuse i Bryssel, og
just med Hensyn til den store Opgave, som her forelaa,
havde han sagt: „Naar jeg mærker, at Alderen kommer
bag paa mig, og veed, at jeg snart maa dø, saa (ja jeg
haaber, at det ikke er urigtigt at sige det!) forekommer
det mig ikke at være til at udholde, at jeg skal forlade
Verden — og lade al den Elendighed blive tilbage deri!"
Dengang saa i 1885 de bekjendte forfærdelige Afslø-
ringer i „Pall-Mall Gazette" vakte en saa pinlig Opsigt i
England og hele Evropa, gik der ham et Stik igjennem
Hj ærtet. Han søgte straks at faa Indenrigsministeren,
Richard Cross, og Premierministeren, Salisbury, i Tale
angaaende denne Sag og trængte ind paa dem med ind-
stændige Bønner om at træffe Foranstaltninger til at
forhindre denne skjændige Handel. Men dette blev
ogsaa hans sidste Gjeming. -

En stærk legemlig Mathed nødte ham til midt paa
Sommeren 1886 at søge Lindring og muUg friske
Kræfter i Folkstone ved Kanalen, og her blev det snart
tydeligt saa vel for ham selv som for alle andre, at Enden
nærmede sig. Den forfærdede ham ikke. Fri for store
Smerter, med fuldkommen klar Bevidsthed indtil det
sidste, omgiven af sine Sønner og Døtre, urokket i Troen
og fuld af Haab ventede han Dødens Komme. Hans
Seng var bleven stillet i et Værelse, hvorfra han gjen-
nem de aabne Balkondøre kunde se ud over Kanalens
Bølgerækker og i klart Vejr skimte Normandiets hvide
Klinter. Han lod jævnlig Stykker af Bibelen oplæse for
sig; hver Morgen bad han om at faa den 23de Salme
at høre: „Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes!"
og hans stadige Bøn var: „Kom, Herre Jesus, kom
'snart!" Den 1ste Oktober 1886 ved Middagstid opfyldte
\Herren hans Bøn, og han sov stille hen.

Lord Shaftesbary. 93

En Uge efter blev han bisat i Westminster-Abbe-l
diet; i den tæt fyldte Kirke saas Repræsentanter forj
Kongehuset, Parlamentet, Gejstligheden og i det hele
for alle Samfundskredse, men fremfor alt for de talrige
kristelige Institutioner, som i ham mistede en altid nid-
kjær og virksom Støtte ; en Forsamling var det, har man
sagt, som ellers ingen anden Mand i England havde I
kunnet samle om sin Kiste. Under Suk og Taa^rer og \
Sang fra de Tusinder, der dybt grebne omringede Kisten,
blev han baaren ud. Den næste Dag jordfæstedes han
efter eget Ønske (Westminster- Abbediet var blevet ham
tilbudt!) i 8t. Giles Sognekirke, ved Siden af sin Hustrus
jordiske Levninger, og over Graven blev siden indsat
en simpel Tavle med en af ham selv forfattet Indskrift,
der foruden hans Navn og Stilling, Fødsels- og Dødsdag
kun indeholdt de tre Skriftsteder:

„Hvad haver Du, som Du ikke haver annammet?"
„Hvo, som tykkes at staa, se til, at han ikke falder!"
„Ja, jeg kommer snart! — Ja kom. Herre Jesus!"

Med ham gik en af Stormændene paa de kristelige
Kjærlighedsgjerningers Omraade bort. Men hans Stor-
hed og Fortjeneste ligger ikke fornemmelig i, hvad han
kaldte til Live af kristelige Foretagender. Det er I
forholdsvis faa saadanne, der skylde ham deres O pr in- 1
delse: til mange af de tidligere nævnte Love f. Eks.,
som han fik gjennemført i Parlamentet, var Id een und-
fangen af andre, — saaledes var „Ti-Timers Loven"
først indbragt af Sadler, Sindssygeloven af Gordon osv.
og mange af de kristelige og filantropiske Foretagen-
der, vi i det Foregaaende have omtalt, vare paa-i
begyndte af andre; men ingen forstod som han atV'
føre en Sag frem og skafife den Popularitet i god For- jf
stand, eller udholdende at støtte et Foretagende og '

94 Axel Kjølhede.

vække Interesse derfor. Naturligvis bidrog hans høje
Rang og Stilling sin Del dertil; men uden hans Utrætte-
lighed og Begejstring, kristelige Varme og Nidkjærhed,
faste Tro og frejdige Haab vilde mangen en Sag og
mangt et Foretagende, var det end nok saa godt, være
faldet til Jorden efter en kort Tids Forløb. Han for-
stod at indgyde andre den samme Iver, som besjælede
ham selv; Hemmeligheden ved det Held, der fulgte ham,
var 'just hans faste Tro paa den Sags Godhed og ende-
lige Sejr, som han forfægtede; og altid vare hans Be-
stræbelser yderst praktisk anlagte, saa at han ikke blot
søgte at lindre den forhaandenværende Nød, men ogsaa
efter Evne at bidrage til, at Aarsageme dertil ophæve-
des, for derved at forhindre den fra at indtræde paa ny.
\ Skyggesiden ved en Natur som hans var dens store
[Ensidighed; det faldt ham vanskelig at forstaa oganer-
Vkjende, at ogsaa hans Modstandere kunde ledes af gode
og rosværdige Bevæggrunde. Mange bitre Ord ere faldne
fra ham i Kampens Hede, — Ord, som han for største
Delen næppe vilde have brugt, hvis han havde givet sig
Tid til rolig Overvejelse; — han var tilbøjelig til hurtige
og skarpe Domme over Folk og Forhold og „brugte**,
som der engang blev sagt, „ofte en Forhammer til at

1 knække en Nød". „Derfor skal han erindres, ikke for
hvad han sagde eller tænkte, men for hvad han
gjorde. Vare hans Anskuelser noget trangsynede, mere
end vor Tids i Almindelighed ere det, saa vare hans
Sympatier til Gjengjæld mere vidtrækkende end selv
de bedste Mænds i vor Tid"^). Dybt religiøs som faa,
villig til at sætte al sin Kraft ind paa at opnaa deFor-
maal, han havde sat sig, uskaansom mod sig selv, naar
det gjaldt Kjærlighedens Gjerninger overfor andre, og
utilbøjelig til at tage nogetsomhelst Hensyn til sin egen
Fordel eller sin Magelighed, — haard og kold mangen Gang
at se til i det Ydre, men i Hjærtet fyldt af den inder-

*) Quarterly fteview.

Lord Shaftesbury. 95

ligste Medlidenhed overfor alle nødlidende i Samfundet
blev han indtil det sidste sin Families gamle Motto
tro: „Love, serve" („Vis Kjærlighed og tjen" o: udøv
den tjenende Kjærlighed!), og ikke mindre tro blev han
Ået Valgspifog, han selv havde valgt sig:

„Never ending^ still beginning^y.

APOSTLEN PETERS STILLING

I APOSTEL-KREDSEN.

AF

Dr. G. SAL MON.

KJØBENHAVN.
KARL SCHØNBERGS FORLAG.

TRYKT HOS NIELSEN A L Y D I C H E».

1890.

De efterfølgende Blades Iixdhold er en fri Gjengivelse af et
Foredrag, der udgjør et Led i en større Række polemiske
Foredrag om Romerkirkens Kirkebegreb, som udkom under
Titlen: The infallibility of the Church (London 1888). For-
fatteren, Dr. Gr. Salmon (f. 1819), er Forstander for Trinity
College i Dublin og en af det protestantiske Irlands betydeligste
Theologer. Han er tillige en fremragende Mathematiker og som
saadan Medlem af det danske Videnskabernes Selskab og mange

andre lærde Selskaber.

Fr. N.

Xiomerkirken søger at støtte sin Lære om Apostlen
Peters Primat paa den hellige Skrift: 1) paa Herrens
Ord til Peter om, at Han vilde bygge sin Kirke paa
denne Klippe (Matth. 16, 18 flg.) ; 2) paa Herrens Ord
(Luk. 22, 31 flg.): „Jeg har bedet for dig, at din Tro
ikke skal svigte; og du, naar du engang har vendt om,
da styrk dine Brødre" ; 3) paa Herrens Bud : „Vogt mine
Faar!" i det sidste Kapitel af Johannes-Evangeliet.

Førend jeg i det enkelte undersøger disse tre Bibel-
ord, vil jeg gjøre en Bemærkning om den Gjendrivelse
af den romersk-katholske Theori, der fremgaar af hele den
nytestamentlige Historie. Af denne Historie maa vi slutte,
at skjønt Peter blev i høj Grad hædret, fik han dog ingen-
lunde Rettigheder over de andre Apostle. Apostel-
Embedet bliver altid omtalt som den højeste Gjerning i
den kristne Kirke, I 1 Kor. 12, 28 hedder det: „Gud
har i Menigheden sat nogle først til Apostle, for det
andet til Profeter". Hvis den romerske Theori var sand,
maatte dette Ord have lydt]: først Peter, dernæst Apostle.
Den historiske Portælling i Apostlenes Gjerninger inde-
holder heller ikke Spor af, at Peter har udøvet de For-
rettigheder, som nu tillægges ham. Lad os se paa et
eneste Sted! Da Peter gjorde det afgjørende Skridt, at
spise med en uomskaaren, satte Menigheden i Jerusalem

1*

4 Gr. Salmon.

(Åp. Gjern. 11) ham alvorlig i Rette for hans Fremgangs-
maade, der i saa høj Grad stred mod de jødiske Over-
leveringer. Peter retfærdiggjorde sig nu ikke ved at
henvise til, at han var i Besiddelse af nogen overordnet
Myndighed til at afgjøre, hvilken Vej Kirken skulde gaa
i slige Sager, men han fortalte om en særlig Aaben-
baring, der indeholdt Hjemmel for det omtalte Skridt.
De apostolske Breve afgive heller ikke nogen som helst
Støtte for Theorien om Peters Supremati. Fortællingen
om Pavlus' Optræden over for Peter i Antiokia (Gal. 2)
indeholder tværtimod en alvorlig Gjendrivelse af denne
Theori.

Der er heller ikke Spor af, at Peter har overdraget
sin Gjerning til en Efterfølger. Vi faa ikke engang at
vide, at Peter nogen Sinde har været i Bom. Det ny
Testament indeholder to Breve fra ham. Det ene af
dem skal være skrevet umiddelbart før hans Død, med
det udtrykkelige Formaal, at de, hvem han forlader,
skulle kunne være i Stand til at fastholde Mindet om de
Ting, som det var nødvendigt for dem at vide (2 Pet.
1, 15). Vi kunne være sikre paa, at dersom Peter havde
nogle Særrettigheder at testamentere bort, vilde han
have gjort dette i sin sidste Vilje; og at, dersom der
var noget synligt Hoved for Kirken, til hvilket alle
Kristne skulde se op som til deres aandelige Leder,
saa vilde Peter i sine Breve have anbefalet en saadan
til dem, han havde omvendt til Troen, og paalagt disse
Lydighed mod denne Mand.

Lad os nu se noget nøjere paa de anførte Bibelord.
Ordene hos Matthæos (16, 17 flg) lyde saaledes: „Og
Jesus svarede og sagde til ham: Salig er du, Simon
Jonas' Søn, thi Kjød og Blod har ikke aabenbaret dig
det, men min Fader, som er i Himlene. Men ogsaa jeg
siger dig, at du er Peter [KlippemandenJ, og paa denne
Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Dødsrigets Porte
skulle ^ikke faa Overhaand over den. Jeg vil give dig
Himmeriges Nøgler, og hvad som helst du binder paa

Apostlen Peters Stilling i Apostelkredsen. 5

Jorden, skal være bundet i Himlene, og hvad som helst
du løser paa Jorden, skal være løst i Himlene." Efter
at have læst disse Ord ville vi se, hvad Dr. Murray,
en af de lærdeste Professorer ved det romersk-katholske
Maynooth-KoUegium, mener, at denne Tekst indeholder.
Han siger: „Peter blev derved af vor Herre indsat iil
at være den, der skulde gjøre Kirken ufejlbar og for
bestandig betrygge dens Ufejlbarhed og Enhed. Peter
fik den højeste aandelige Myndighed til at give Love
for hele Kirken, til at lære, øve Tilsynsembede, dømme,
forbyde vildfarende Lære og alt, hvad der kunde tjene
til at nedbryde Kirken; Myndighed til at indsætte og
afsætte dens Tjenere, begrænse og udvide disses Rettig-
heder, eftersom Kirkens Sikkerhed og Velfærd krævede,
med ét Ord: til som øverste Hoved, Styrer, Lærer og
Hyrde at udøve de aandehge Punktioner, der vare nød-
vendige for Kirkens Velfærd og Existens'* ^). Man taber
Vejret, naar man læser en Fortolkning, der finder saa
meget mere i Teksten, end hvad der er synligt for alle.
Det ligger nær at spørge: Hvis vor Herre virkelig mente
alt dette, hvorfor sagde han det saa ikke ? Hvem har ud-
fundet, at han har ment alt dette ? Det var ikke Apost-
lene, som saa' det; thi de stredes lige til Aftenen før
hans Død om, hvem af dem der var den største. Da
Jakob og Johannes bad om, at de maatte komme til at
sidde paa højre og venstre Side af ham i hans Hige, synes
de ikke at have anet, og deres Mester gav dein da heller
intet Vink om, at den første Plads i hans Kige allerede
var skjænket bort. Der er, som jeg nys sagde, i det
ny Testament ikke en eneste Antydning af, at den apo-
stolske Menighed forstod vor Herres Ord hos Matthæos
paa den Maade.

Men det kan jo være, at denne Fortolkning stam-
mer fra den uskrevne Overlevering. Man bliver nys-
gjerrig efter at undersøge denne Overlevering. Her,

O Irish Annual Miscellany III, S. 300.

6 Gr. Salraon.

hvis ellers nogensteds, maa vi da vente at finde den en-
drægtige Samstemning hos Fædrene, som Kirkemødet i
Trient taler om. Jeg er ikke utilbøjelig til at tillægge
Overleveringen en vis Vægt med JBCensyn til Skriftens
Fortolkning. Jeg tilstaar, at en Fortolkning af et eller
andet Sted i Skriften har noget imod sig, dersom den
vitterlig er et nytPaafund, dersom den udleder en Lær-
dom af Teksten, som den ældste Kirke ikke fandt i
Ordene. Jo vigtigere Lærdommen er, des større For-
modning er der om, at hvis den var sand, vilde den
have været kjendt fra Begyndelsen. Her er nu til-
visse et Tilfælde, i hvilket Fædrene maatte være enige,
hvis den romerske Theori var sand, om de da ellers
skulde være enige paa noget Punkt. Det er ikke en
ubetydelig Tekst; det er ikke en Bemærkning i Forbi-
gaaende af en inspireret Taler. Det er det store Grundord,
som for alle Tider skal have fastslaaet Kirkens Forfatning.
Hvis vor Herre ved disse Ord fra Begyndelsen af satte
en vedvarende Styrer over sin Kirke, vilde denne fra
første Færd af have taget sin Tilflugt til den omtalte
Myndighed, naar den trængte til en Vejleder og til én.
der kunde bringe alle Trætter til Ophør. Saa vilde der
aldrig have været nogen Tvivl med Hensyn til For-
staaelsen af den Grundlov, paa hvilken Avtoriteten skulde
hvile. Men saaledes er det ikke. Jeg paastaar, at der
ikke er noget Sted i det ny Testament, om hvilket
Fædrene have saa fo.rskjellige Meninger, og vi maa
gaa langt ned i Tiden, før nogen finder, at der her er
Tale om Biskoppen af Rom.

Den udførligste Undersøgelse om Fædrenes For-
staaelse af dette Sted skyldes en romersk Katholik i
Frankrig, den lærde Launoy. I et Brev, som han
skrev 1731, godtgjør han, at der var 17 Fædre, som
forstod Klippen om Peter; 44, som forstod den om
Peters Tro; 16, som mente, at Klippen var Kristus, og
8, som hævdede, at Kirken var bygget paa alle Apostlene.
Men Launoy var en Gallikaner; derfor vil man maaske

Apostlen Peters Stilling i Apostelkredsen. 7

ikke i vore Dage regne ham for at være en god romersk
Katholik. Jeg foretrækker da at anføre Jesuiten Mal-
donatus, hvis Romanisme er saa ægte som muligt, og
som — hvad jeg ogsaa vil fremhæve — alle Vegne,
hvor Fordomme fra Kirkelæren ikke paavirker hans
Skjøn, er en saa skarpsindig Fortolker, at det nok løn-
ner sig at spørge ham til Baads. Han begynder sin
Fortolkning af Stedet med at sige: „Blandt de gamle
er der nogle, der fortolke Ordene: paa denne Klippe,
som: paa denne Tro, eller: paa denne Bekjendelse, ved
hvilken du kaldte mig den levende Guds Søn. Det er
Tilfældet med Hilarius, Gregorios fra Nyssa, Krysostomos
og Kyrillos fra Alexandria. St. Avgustinus gaar endnu
længere bort fra den virkelige Betydning, idet han for-
tolker: paa denne Klippe, som: paa mig selv, Kristus;
thi Kristus var jo Klippen. Origenes tager derimod
Ordene som: paa alle Mennesker, der have den samme
Tro." Derpaa gaar Maldonatus med sand protestantisk
Frihed over til at drøfte hver af disse sidste Fortolkninger,
der efter hans Skjøn ere saa langt som vel muligt fra
Kristi Mening, og til sidst beviser han, ikke ved Hjælp
af Avtoriteter, men ved Fornuftgrunde, at hans egen
Fortolkning er den rigtige.

Jeg bør ogsaa gjøre opmærksom paa, at Avgustinus
ikke altid fastholder den samme Fortolkning. I et af hans
sidste Værker, hans RetractationeSj der egentlig ikke er,
hvad vi kalde Retraktationer, men ny Behandlinger af
tidligere behandlede Æmner, siger han, at han under-
tiden har udtrykt sig som Ambrosius i en Hymne, i
hvilken Peter betegnes som Kirkens Klippe; men som
oftest har han udlagt Stedet om Kristus selv, fordi
Skriften siger: „Kristus var Klippen", og: „Ingen kan
lægge en anden Grundvold end den, som er lagt." Han
overlader sine Læsere frit Valg mellem de forskjellige
Fortolkninger, men hans sunde Dom hælder tydelig nok
til den sidste Forstaaelse. Han lægger mere Vægt, end
jeg kan finde det rigtigt, paa Adskillelsen mellem Petra

8 Gr. Salmon.

(Klippen) og Petros (Klippemanden), idet han betragter
det sidste Ord som afledet af det første paa samme
Maade som Christianus af Christus. „Du er Petrus,"
siger han, „og paa den Klippe, som du har bekjendt,
da du sagde: du er Kristus, den levende Guds Søn, vil
jeg bygge min Menighed, det vil sige: paa mig selv.
Jeg vil bygge dig paa mig, ikke mig paa dig. De,
der vilde bygge paa Mennesker, sagde: Jeg er Pavlus',
jeg er Apollos', og jeg er Peters! Men andre, som ikke
vilde bygge paa Petros, men paa Klippen, sagde: Jeg
er Kristus'!" Dette er Avgustinus' Fortolkning, som jeg
i Kraft af min Frihed som Protestant uden Skrupler
kan forkaste. Andre Fædre fortolke ogsaa Stedet paa
forskjellig- Maade; og det er ikke underligt. I én For-
stand maa nemlig, som vi nu skulle se, Kirken siges at
være grundet paa Kristus alene, i en anden Forstand
paa Peters Bekjendelse, og atter i en anden paa Peter
og alle Apostlene. Man kan let bringe de Lærdomme,
som de forskjellige Fædre udlede af Herrens Ord, i
indbyrdes Overensstemmelse, men ingen af disse kunne
forliges med den Fortolkning, der i Teksten ser en
Grundlov for Kirkens Ordning. En Grundlov vilde
være værdiløs, hvis man ikke vidste, til hvem den var
given, og hvilken Magt den meddelte. Den Kjendsgjer-
ning, at Fædrene forstod Ordene: „denne Klippe" paa
forskjellig Maade, og at lejlighedsvis den enkelte Kirke-
fader vaklede med Hensyn til Opfattelsen af disse Ord,
beviser, at ingen af dem i vor Tekst saa' en Grundlov
for den kristne Kirkes Forfatning. Det Citat af St.
Avgustinus, som er anført ovenfor, viser tydelig nok, at
det endnu i Begyndelsen af det femte Hundredaar ikke
var opdaget, at det omtalte Sted skulde indeholde
Grundloven for Kirkens Ordning og en Aabenbaring med
Hensyn til de Midler, der gav Kirken Ufejlbarhed og
Enhed. Hvis det nogen Sinde tidligere i Kirken havde
været erkjendt, at det var Hensigten med Kristi Ord,
kunde denne Erkjendelse ikke være gaaet tabt. Den

Apostlen Peters Stilling i Apostelkredsen. 9

stadige Vane, at ty til denne Avtoritet, vilde have holdt
Herrens Bud i frisk Minde.

Vi kunne derfor med Sikkerhed slutte, at vor Herre
ikke ved denne Henvendelse til Peter gav sin Kirke
en vedvarende Forfatning. Men hvad det historiske
Spørgsmaal angaar, om han ikke med disse Ord over-
førte nogen personlig Forrettighed til Peter, har jeg
ingen Skrupler ved at afvige fra de udmærkede Kirke-
fædre, der, som jeg ovenfor oplyste, have en modsat
Mening. Det forekommer mig, at de have fejlet ved at
se hen til Skriftens almindelige Lære i Steden for til
det, som Sammenhængen paa dette enkelte Sted kræver.
Det er uden Tvivl Skriftens Lære, at Kristus er den
eneste Grundvold. „Ingen kan lægge en anden Grund-
vold end den, som lagt er, nemlig Jesus Kristus," hedder
det ganske vist i 1 Kor. 3, 11. Men dog maa vi huske, at
det samme Billede kan bruges til at oplyse forskjellige
Sandheder. Den samme Pavlus, som kaldte Kristus den
eneste Grundvold, skriver til de Kristne i Ef esos (2, 20) :
„I ere opbygte paa Apostlenes og Profeternes Grund-
vold, saa Jesus Kristus selv er Hovedhjørnestenen." Og
paa samme Maade læse vi i Johannes' Aabenbaring
(21,14): „Stadens Mur havde tolv Grundvolde, og paa
dem Lammets tolv Apostles Navne." Hvorledes kan
det rime sig sammen, at der ikke er nogen anden
Grundvold end Kristus, og at der tales om Apostlene
som Grundvolde? Meget godt; thi Billedet er brugt med
forskjellig Anvendelse. Kristus alene er den Grund-
vold, som giver Kirken Enhed og Fasthed og Styrke til
at modstaa alle Helvedes Angreb. Men paa samme
Maade, som en eller anden menneskelig Institution siges
at være grundlagt ved de Mennesker, hvem den skylder
sin Oprindelse, kunne vi kalde alle de Redskaber, som
Gud viste den Ære at bruge som sine Redskaber til
Kirkens Grundlæggelse, Kirkens Grundvold. De bleve
selv lagte som de første levende Stene i det heUige
Tempel, og paa dem bleve Templets andre levende Stene

10 G. Salmon.

siden lagte. Thi det var ved deres Vidnesbyrd, at andre
modtog Sandheden, saa at vor Tro hviler paa deres.
Og — menneskelig talt — vi tro, fordi de troede. Paa
lignende Maade faa vi et Forbud mod at kalde nogen
paa Jorden vor Fader; thi „én er vor Fader, og han er
i Himlen." Og alligevel har Pavlus ingen Betænkelig-
hed ved at kalde sig selv en aandelig Fader til dem,
som han har avlet ved Evangeliet. Følgelig er den
Kjendsgjerning, at Kristus er kaldet Klippen, og at
Kirken er bygget paa ham, ingen Hindring for, at ogsaa
Peter, i en anden Betydning af Ordet, kan kaldes
Klippen og Kirkens Grundvold. Derfor kan jeg ikke
se, at der er Aarsag til den Ængstelse, som mange
baade nu og i Fortiden have haft for at tage Ordene
om Peters Person, som Oin man derved kom til at krænke
den Ære, der alene skyldes Kristus.

Hvis man ikke har en saadan Ængstelse, maa Sammen-
hængen gjør^ os tilbøjelige til at se paa Herrens Ord
som en Udtalelse, der tilkjender Peter en særlig Belønning
for hans Bekjendelse. Denne Bekjendelse var nemlig
i Virkeligheden den kristne Kirkes Fødselstime. Vor
Herre var vokset op til Trediveaars-Alderen uden, som
det synes, at være bleven Gjenstand for Opmærksomhed
hos sine Landsmænd, sikkert ogsaa uden at gjøre Forsøg
paa at samle Disciple. Da saa Hellig-Aanden har vakt
Opmærksomhed for ham ved hans Daab, og da Johannes
har udraabt, at han er Gudslammet, saa faar han Følge-
svende. De hørte de Naadens Ord, som udgik af hans
Mund; de saa* hans kraftige Gjeminger; de kom til at
betragte ham som en Profet og fik en Anelse om, at han
var endnu mere. Var det ikke muligt, at han kunde
være den længe forjættede Messias? I denne Krise falder
Peters Bekjendelse. Vor Herre saa', at Troen hos Dis-
ciplene kæmpede for at komme frem for Dagens^Lys, og
han fandt, at det nu var den rette Time til at give dem
Forsikring om, at de havde dømt rigtig. Ved sine Spørgs-
maal opmuntrede han dem til at udtale den Tro, der

Apostlen Peters Stilling i Apostelkredsen. H

var i Færd med at paatrænge sig dem alle, men som Peter
først havde Mod til at sætte frem i Bekjendelsens Form. I
denne Bekjendelse udtaler han den Lærdom, som er den
kristne Kirkes Kjendetegn. Før den Tid havde Apost-
lene prædiket Omvendelse. De havde faaet det Hverv
at prædike, at Himmeriget var nær. Men herefter blev
Hovedleddet i den Religion, de forkyndte, Troen paa,
at Jesus var Messias, Guds Søn, Frelseren.

Naar De ret har faaet Øjet op for Vigtigheden af
denne Bekjendelse, vil De forstaa, hvorfor Herren med
saa megen Varme tog imod de Ord, der kun forekomme
os at være en simpel Bekjendelse af enhver Kristens
Tro. Vi ere tilbøjelige til at glemme, hvilken Møje det
kostede en Jøde, i det Øjeblik, da Folket var optaget
af Forventning om en eller anden Opfyldelse af den pro-
fetiske Forjættelse om den kommende Befrier, da at
opgive sit Ideal om den sejrende Messias og at sætte sit
Haab til en Mand af ringe Byrd, som ikke gjorde Krav
paa verdslig Højhed, og at tro paa, at Profetierne ikke
kunde faa nogen bedre Opfyldelse end i Tømmermandens
Søn. Naar man roser noget, ser man ikke blot hen til
Vigtigheden af det, der er udført, men ogsaa til de
Vanskeligheder, som ved Udførelsen ere overvundne. Det
fortjener ikke Ros og Opmuntring, at et voksent Men-
neske kan gaa nogle Skridt alene eller sige nogle arti-
kulerede Ord; men hvor opmuntre ikke Forældre et Barns
første Forsøg paa at gaa alene, og hvor glæde de sig
ikke over de første Ord, som Barnet kan udtale! Det
kommer ikke alene deraf, at et Barns første Skridt ere
lige saa vanskelige for det, som langt mere anstrængende
Øvelser for os voksne; men ogsaa deraf, at den første
Sejr er et Pant paa mange senere Sejre. De første Ord,
et Barn udtaler, give hans Forældre den Vished, at dette
Barn hverken ved Mangel paa Forstand eller Taleevne
er dømt til at leve uden Forbindelse med andre Men-
nesker. Opfattelsen af disse to, tre Ord er en Borgen
for, at Barnet senere vil kunne magte andre sproglige

}2 ^^' SalmoTu

Vanskeligheder og vil Uive i Stand til at nyde alle de
Gkeder. som Samtale kan bringe. Hror nfdldkommen
denne første Belgendelse af Tro paa Kri^os end Tar.
og hror ^deKgt det end snart efter bier. at der endnu
var meget for dem at lære med Hensyn til Messias' sande
Karakter, indeholdt den dog et Pant paa hele den Tro.
som Kiri^en siden skulde bekjende. Derfor forstaa vi
den glade Opmuntring, med hvilken vor Herre modtog
denne Bekjendelse. Jeg tilstaar. at det er mig natur-
ligst at forstaa Herrens Ord, som .om han ved dem vilde
tilkjende Peter en personlig Ære til Løn for den gode Be-
kjendelse. „Jeg har givet dig Navnet „Klippe", og paa
dig og denne din Bekjendelse vil jeg bygge min Menig-
hed**. Denne Bekjendelse var jo nemlig i Virkeligheden
Kirkens Grundlæggelse. Men lige som i visse musikalske
Værker den Tone, som en enkelt Stemme har udsonget,
bliver besvaret ved et fuldt Kors Stemmer, saaledes er
denne Lovprisning, som Peter først kom frem med, bleven
optagen og gjengiven af forløste Røster til alle Tider.
Ja, denne Takkesang til Jesus, Guds Søn, som har fyldt
og fylder den stridende Kirke paa Jorden, skal ogsaa
blive Omkvædet paa Sangen i Himlen, naar det lyder:
Velsignelse, Hæder, Ære og Magt være ham, som sidder
paa Tronen, og Lammet!

Det var ikke blot ved denne første Erkjendelse af
vor Herres sande Karakter, at Peter var fremmeligst.
Jesus opfyldte sit Løfte til ham, idet han gav ham den
første Plads under hvert af de følgende Skridt, ved hvilke
Kirken udfoldede sig. Det var ved St. Peters Tale paa
Pintsedagen, at de første ny Disciple bleve lagte til den
Flok, som Herren selv havde dannet; og det var ved
Peters Sendelse til Cornelius, at der blev gjort det første
Skridt til at lukke Hedningerne ind i Kirken, hvorved
Kristendommen gik over Jødedommens snævre Grænser
for at omfatte alle Jordens Slægter. Da bleve Herrens
Ord opfyldte, for saa vidt som Peter blev hædret ved
at være den fremmeligste blandt de Mænd, ved hvis

Apostlen Peters Stilling i Apostelkredsen. 13

Virksomhed Kirken blev grundlagt ^). Men det er over-
flødigt at sige, at det var en Hæder, med Hensyn til hvilken
det var umuligt at have en Efterfølger. Vi kunne lige saa
godt tale om, at Adam havde en Efterfølger i sin Egenskab
som det første Menneske* som derom, at Peter havde en
Efterfølger paa den Plads, han indtog som den kristne
Kirkes Grundlægger.

Jeg har allerede gjort opmærksom paa, at den ro-
merske Fortolkning af det Sted, vi betragte, er gjendreven
ved den Kjendsgjerning, at mange udmærkede Fædre
ikke forstod Klippen om Peter. De vil nu se, at selv
om de havde forstaaet den saaledes, som jeg, vilde de
romerske Konsekvenser ingenlunde følge heraf. Hvis
Peter havde været Kirkens Grundvold i en anden For-
stand end den, jeg her har udviklet, vilde denne Grund-
vold være bleven rystet umiddelbart efter, da vor Herre
sagde til ham: „Gaa bag mig Satan" (Matth. 16, 23); og
den vilde have ravet, da han fornægtede sin Herre. Umid-
delbart efter at Peter havde faaet Ros, fordi han havde
erkjendt, at Jesus var Messias, blev nemlig Læren om den
korsfæstede Messias fremsat for ham, og han forkastede
den. Hvis derfor Apostlene havde troet, at Ordene : „Paa
denne Klippe vil jeg bygge min Menighed" gjorde Peter
til deres ufejlbare Vejleder, vilde de, den første Gang de
fulgte hans Vejledning, være faldne i en sørgelig Vild-
farelse. De vilde ved ham være blevne ledede til at
fornægte Korset, til hvilket Forsoningen er knyttet, og
paa hvilket vi grunde hele vort Haab om Frelse. Jeg
vil ikke dvæle ved den sidste Del af det anførte Sted,
Ordene om at binde og løse; det er jo nemlig klart, at
de Forrettigheder, hvorom der her tales, ikke ere sær-
egne for Peter. Vi se, at Herren lidt senere (Matth. 18,
18) bruger ganske lignende Ord i en Henvendelse til
alle Apostlene.

Men jeg kommer nu til de Ord hos Lukas (22, 31 — 32),

^) Dette gjælder ogsaa med Hensyn til Herrens Overdragelse
af Himmerrigets Nøgler til Peter.

14 G. Salmon.

paa hvilke de romerske Katholiker lægge saa stor Vægt.
Naar det nemlig er bevist, som jeg mener, det kan be-
vises, at Ordene hosMatthæos ikke gjorde Peter til en
Vejleder for Apostlene, maa dette, hvis det nogen Sinde
er sket, være sket senere. Naar det er bleven godtgjort,
at Apostlenes indbyrdes Strid om Forrangen viser, at de
ikke vidste, at Peter var bleven gjort til deres Leder,
har man hertil svaret, at vor Herre afgjorde denne
Rangstrid i den Nat, da han blev forraadt, ved nogle
Ord, som han rettede til Peter. Herrens Ord føre ganske
vist Tanken hen paa en særlig Gave til Peter: „Simon,
Simon, se Satan udbad sig eder til at sigte eder ligesom
Hvede; men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte,
og naar du engang har vendt om, styrk da du dine Brødre ! "
Ingen som fortolker Skriften efter dens klare Mening,
vil dog vist kunne komme paa den Tanke, at dette Ord
indeholder en Aabenbaring om én, der er sat til at være
Kirkens Vejleder til Sandhed alle Dage. Disse Ord
hentyde til den Fare, i hvilken Apostlenes Tro kom ved
de Prøvelser, der bragte dem alle til at forlade deres
Herre. Det var en særlig Bøn for Peter, fordi han særlig
var i Fare. Vi se da ogsaa, at denne Bøn ikke afværgede et
sørgeligt Fald. Dersom den ikke bragte Peter urokket
Standhaftighed i Troen, skjønt den var gjort direkte for
ham, have vi vel heller ingen Grund til at formode, at den
vilde have større Virkning for hans Efterfølgere, som
den i ethvert Tilfælde kun kunde gjælde indirekte. Man
bør ogsaa lægge Mærke til, at „Styrkelsen" af Brødrene,
som blev overdragen til Peter — et Arbejde, til hvilket
han var særlig forpligtet, fordi hans Fald havde udsat
Menneskers Tro for Fare, — ikke var et Prærogativ
for Peter alene. Det samme Ord Grr^Qi'Qeiv er brugt tre, fire
Gange i Apostlenes Gjerninger (14, 22; 15, 32. 41; 18,
23) om Pavlus, der styrkede Kirkerne i Syrien og Kilikien,
om Judas og Silas, der styrkede Brødrene i Antiokia,
og omTimotheos, som styrkede den thessaloniske Menighed.
Og allermærkeligst er det, at da Pavlus vil besøge Rom,

Apostlen Peters Stilling i Apostelkredsen. 15

som siges at have været Peters særlige Arbejdsmark,
venter han, at det er ved hans egen Hjælp, denne Velgjer-
ning skal meddeles Menigheden der. „Jeg længes efter
at se eder", skriver han til Romerne (Rombr. 1, 11), for
at jeg kunde meddele eder nogen aandelig Naadegave
til eders Styrkelse {elg rå az7]Qcx^fJvac vfxdg),^

Jeg maa her i Eorbigaaende omtale et andet Sted
(2 Kor. 11, 28), hvor Pavlus viser, at han selv paa en
mærkelig Maade er uvidende om Peters Forrettigheder.
Efter at han nemlig har opregnet nogle af sine Arbejder
og Lidelser for Evangeliets Sag, føjer han til: „Desuden,
hvad hertil kommer, mit daglige Overløb, Omsorgen
for alle Menigheder.** Hvis, som Romerkirken vil det,
Omsorgen for alle Menigheder var Peters Provins, har
Pavlus ingen Grund til at klage over den Møje, han har
paadraget sig ved paa egen Haand at blande sig i en
anden Mands Gjerning. Derved vilde han bogstavelig
blive, hvad Peter selv kalder „en, der trænger sig ind i
Andenmands Syssel" (1 Pet. 4, 15). Men Pavlus be-
grænser andensteds (Gal. 2, 8) udtrykkelig Peters Omraade til
at være Apostel for Omskærelsen, det vil sige til at vaage
over de jødiske Menigheder. Derimod er Evangelisations-
arbejdet blandt Hedningerne, efter hans Udsagn, i Følge
Aftalen med de tre Hovedapostle, særlig betroet ham selv
og Bamabas.

Denne Bøn for Peter er i den Grad personlig, at endog
mange romersk-katholsk Forfattere slet ikke lægge Vægt
paa dette Sted. De kunne heller ikke paavise en eneste
gammel Forfatter^ der af det udleder noget med Hensyn
til den romerske Stols Stilling. Bellarmin kan ikke ci-
tere noget Vidne, der er ældre end det Ilte Hundredaar,
undtagen enkelte Paver; den ældste af de Paver, der
bruge Stedet paa den Maade, er dog Agatho, som
anfører det omtrent 680 i sin Henvendelse til det 6te
almindelige Kirkemøde. Hvorledes de gamle Kirkefædre
forstod Stedet, kan man se af Krysostomos' Kommentar,
dér hvor han svarer paa det Spørgsmaal, hvorfor der

16 G. Salmon.

særlig* er sket en Henvendelse til Peter: „Han sagde
dette med en skarp Bebrejdelse til Peter og for at vise,
at hans Fald var mere smerteligt end de andres og kræ-
vede større Hjælp. Peter havde nemlig gjort sig skyldig
i to Fejl: for det første havde han modsagt Herren, da
denne sagde, at alle skulde blive forargede, ved at paa-
staa, at om ogsaa alle andre bleve forargede, vilde han
dog ikke blive det; dernæst havde han sat sig selv over
de andre, og vi kunne ogsaa som en tredje Fejl nævne,
at han tilskrev sig selv alt. For at helbrede ham for
disse Skader lod vor Herre ham falde. Derfor gik] Kri-
stus forbi de andre og vendte sig til ham og sagde;
Simon, Satan ønsker at faa fat paa eder for at sigte
eder som Hvede (det vil sige forvirre eder, plage eder
og friste eder), men jeg har bedet for dig, at din Tro
ikke skal svigte. Hvorfor siger vor Herre ikke: jeg har
bedet for alle, dersom Satan ønskede at have dem alle?
Er det ikke af den Grund, jeg har sagt? For at irette-
sætte Peter og vise ham, at hans Fald var værre end
de andres, henvender han Ordet til ham.'' En lignende
Udlæggelse finde vi hos Beda den ærværdige, en langt
senere Fortolker. Det er tydeligt, at Kirkens store Lærere
i Aarhundreder vare uvidende om, at dette Sted indeholdt
mere end et personligt Tilsagn til Apostlen om, at han
skulde blive prøvet ved en særlig Fristelse; og de fandt
ikke i dette Sted en Udtalelse, der aabenbarede noget
med Hensyn til Kirkens Forfatning.

Nu kommer jeg til det tredje Sted: „Vogt mine Faar",
hos Johannes. Her er der ganske sikkert heller ikke
i Teksten nogen Angivelse af, at det drejer sig om en
Udnævnelse til nogen som helst særlig Stilling. Det
Hverv, at vogte Kristi Faar, er til visse ikke noget, som
er ejendommeligt for Peter. Det samme Hverv er af
Pavlus overdraget til de ældste i Efesos: „Tager vare paa
eder selv og paa Hjorden, i hvilken den Hellig- Aand har
sat eder til Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed,
som han vandt sig med sit eget Blod (Ap. Gjern. 20, 28).

Apostlen Peters Stilling i Apostelkredsen. . 17

Og Peter siger selv til sine Medældste: „Vogt'efGuds
Hjord, som er iblandt eder!" (1 Pet. 5, 1).. Den følgende
Historie er en bestemt Modsigelse af den Formening,
at vor Herre har givet Peter Overtilsyn over hans Med-
apostle. Da Peter spurgte med Hensyn til Johannes:
„Hvad skal han?" (Joh. 21, 21), fik han en Slags
Bebrejdelse, idet Herren svarede : „Hvad vedkommer det
dig? følg du mig!" Jeg kjender ikke nogen betydelig
Kirkefader, der har forstaaet Stedet anderledes end
Kyrillos fra Alexandria, med hvis Fortolkning vi vist
bør slaa os til Ro: „Hvis nogen spørger, hvorfor Kristns
spurgte Simon alene, skjønt de andre Disciple vare til
Stede, og hvad han mente med Ordene: vogt mine Lam!
og det følgende, saa svare vi, at St. Peter og de andre
Disciple allerede vare valgte til Apostolatet, men fordi
Peter siden var faMen (han havde jo tre Gange af Frygt
fornægtet sin Herre), helbreder Herren nu det paa ham,
som var sygt, og faar ham til tre Gange at bekjende,
som Modstykke til den tredobbelte Fornægtelse, saa at han
kan gjøre Faldet godt igjen." Og endvidere: „Ved den
trebobbelte Bekjendelse tilintetgjør Peter den Synd, der
var paadraget ved hans tredobbelte Fornægtelse. Thi med
Herrens Ord : vogt mine Lam! fulgte en Fornyelss af Apo-
stolatet, der allerede tidligere var overdraget til ham, og
derved fik han Forladelse for sin Synd og Udslettelse af
Følgerne af sin menneskeUge Skrøbelighed.'' Jeg skal
ikke dvæle længer ved Romanisternes Skriftbevis, t. B. ved
den Mærkværdighed, at de ville gjøre Valget af Matthias
til en Handling af Peter alene. Hele Apostlenes Gjer-
ninger — husk alene paa Valget af de 7 Diakoner og
paa Samarias Omvendelse, hvorom der ikke staar: „Peter
tog Johannes med sig", men: „Apostlene udsendte
Peter og Johannes" (Ap. Gjern. 8, 14) — viser, at Kirk-
ens oprindelige Forfatning ikke var monarkisk, og at,
da Jerusalems Menighed fik én Leder, blev ikke Peter,
men Jakob denne Leder. I Klementinerne, denne
Roman fra Kirkens ældste Tid, som bidrog saa meget til

Smaaakriftev til Oplysning for Kristne. IV, G. ^

18 (^. Salmon.

at øge den Myndighed, Peter senere fik, er det endnu
Jakob, som er Bispernes Bisp og den øverste Leder, og Peter
maa næsten gjøre Jakob Regnskab for sine Handlinger. *)
Enhver fordomsfri Bibellæser maa indrømme, at vi
ikke i Skriften kunne finde Hjemmel for andet, end at
Peter har været et fremragende, om De vil: det mest
fremragende, Medlem af Apostelkredsen. Denne Stilling
skyldte han sin Dygtighed og Energi. Der er heller ikke
det ringeste Spor af, at han har haft en Stilling som
Høvding, i hvilken han efter Herrens Vilje skulde have
en Efterfølger.

*) I et senere Falskneri, de saakaldte falske Dekretaler, er dette
derimod rettet. Blandt disse uægte Pavebreve er der ét, som
Klemens efter Peters Død skal have skrevet til Jakob, skjønt
Jakob, hvis vi tør tro Eysebios, døde før Peter. I dette Brev
teer Klemens sig, i sin Egenskab af Peters Efterfølger, som
Jakobs Herre og Lærer, men det er jo et vitterligt Falskneri.

I

■''JT^''- V^j

;;%s:iC

: -^S: ^V -^