Skip to main content

Full text of "Morgenstjernen : et historisk-biografisk maanedsskrift"

See other formats 


HAROlO  8.  LEe  LfPRARY 

BRJGHAM  YOUNG  UNJVERSfF* 

PROVO.  UTAH 


vol .  i 


MORGENSTJERNEN 


Et  histoiisk-b-ogcafisk  Tidsskrift. 


TREDIE   AARGANG. 
1 43??1 


Og  Bøgerne  bleve  opladte    *    *    *  ;  oq  de  Dode  bleJ3  domte  cjter 
det,  sovi  var  skrevet  i  Bagerne  efter  deres  Gjerninger.     Aab.  20,   12. 


Redigeret  og  udgivet  af  Andrew  Jenson. 


SALT  LAKE  CITY,  UTAH. 

TRYKT      HOS     »DESERET     NEWS     COMPAN'i' 


1884. 
'      HAROLD  6.  LEE  LIPRARY 

BRIGHAM  YOUNG  i;MVERSir> 
PROVO.  U I  AH 


CARL  WIDERBORG. 

Fodt  d.  Ilte  Maj  1814. 
Dodd.  12te  Marts  1809. 
{Se  SkkQX,  183  osr.) 


C.  G.  LARSEN. 

Fedtd.  ITdeDecbr.  1828. 
{Se  Side  274  osv.) 


N.   R    LINDAHL. 

Fodt  d.   I8de  Maj  1837. 

( Se  Side  245  ) 


F.  E.  BORDING. 


Fodt  d.    18de  Septbr.    J8r 

DCd  d.  3die  April  1884. 

iSe  Side\04.) 


WiLLARD   SNOW. 

Bom  Mav  fith,  1811.     Died  Aug.  "ilst,  im\ 


INDHOLD 


Anbefaling 


SIDE 

..     Gi 


Biografiske  Skizzcr: 

AVm.  Andersen  (med  Billede) 4,  9 

C.  O.  Folkmann  (med  Billede)38, 42, 57,  73 

Jesse  N.  Smith  (med  Billede) 105 

Christian  A.  Madsen 120 

J.  C.  A.  Weibve  (med  Billede) 147 

Hans  Jensen  Hals  (med  Billede) 217 

X.  C.  Flygare  (med  Billede) 231 

Wm,  W.  Cluff  (medBillede) 247 

II.  F.  Petersen  (med  Billede) 267 

r.  N.  Anderson  (medBillede) 313 

P.  O.  Hansen 330 

Blandinger 32,  48 

De  første  Hellige  i  Sverige 27 

Den  ædelmodige  Tyrk 14 

Dødsfald 32,  47,  128,  192,  224 


160, 


Emigranters  Ankomst 

Emigi-ation  fra  Skandinavien 

En  Kamp  i  en  Luftballon 

En  mærkelig  Statistik 

EnZionsrejse....  253,  262,  299,  314,  364, 
Erindringer  fraMissionen  i  Skandinavien: 

Det  sjette  Emigrantselskab  (1855) .... 

Syvende  Generalkonference 

John  Van  Cotts  Hjemrejse  (1856) 

Forfølgelse  paa  de  danske  Oer 

Arrestation,     Ansøgning    til    Kong 
Oscar  osv 

Missionens  almindelige  Tilstand 

Det  syvende  Emigrantselskab 

Præs.  Haights  første  Beretning 

C.  C.  A.  Christensen  i  Norge 

Keligionstvang  i  Sverige 

Haight  arresteres  i  Malmø 

Udgivelse  af  Bøger 

Benson  og  Kays  Besøg 

Tiendelovens  Indførelse 

Det  ottende  Emigrantselskab  (1857) . . 

Det  niende  do.  

Aarhus  og  Skive  Konferencer  oprettes 

Daabstvang  afskaffes  i  Danmark  osv. 

Reformation '. 

Flere  Missionærers  Ankomst 

Generalraad  i  Kjøbenhavn 

Haights  og  Youngs  Hjemrejse  (1858) 

Det  tiende  Emigrantselskab 

Generalraad  i  Kjøbenhavn 

C.  Widerborg  præsiderer 


SIDE 

Asa  Calkins  Besøg 69 

C.  Widerborgs  Beretning  (1859) 69 

Det  ellevte  Emigrantselskab 81 

Sunds walls  Konf e  rcnce  osv 83 

Eaad  til  de  Hellige 84 

Missionskontoret  i  Kjøbenhavn 84 

Van  Cotts  og  Liljencjvists  Ankomst..    85 

Et  andet  Generalraad 85 

John  Van  Cott  præsiderer  (1860) 85 

Det  tolvte  Eraigrantselskab ; 86 

Den   svenske  Salmebog 97 

Ti  Missionærers  Ankomst 97 

Besøg  af  Ly  man  og  Kich 97 

Tiendens  Anvendelse 98 

Katekismus  for  Børn 98 

Aarets  Arbejde 99 

Zionsældsters  Ankomst  (1861) 113 

En  Gren  paa  Gotland 113 

Det  trettende  Emigrantselskab 113 

Lynian  og  Ilich'  andet  Besøg 115 

Ældste  Anders  Christensen 130 

Missionen  i  Hamborg 131 

En  forbedret  Salmebog 133 

Pasloven.  Finland,  Samsø  osv 133 

Missionens  største  Emigration  (1862)  133 

Det  fjortende  Emigrautselskab 135 

Det  femtende  do.  145 

Det  sextende  do .  162 

Det  syttende  do.  162 

John  Van  Cotts  Hjemrejse 163 

Forvisning  fra  Hamborg 163 

Geo.  (J.  Cannnons  Besøg 103 

Flere  Ældsters  Ankomst 166 

Missionens  Blomstringstid 166 

Det  attende  Emigrantselskab   (1863)  177 

Det  nittende  do.  180 

Det  tyvende  do.  180 

Amerikanske  -Eldster 181 

Geo.  (^ .  Cannons  andet  Besøg 181 

Forfølgelse,  Krig  osv 181 

Konferencers  Opløsning  (1864) 182 

Det  21de  Emigrantselskab 182 

S.  L.  Sprague  præsiderer 183 

Ældste  Widerborg  som  Præsident 183 

Ældste  Thomas  Taylor 193 

Brødre  i  Hamborg  (1805) 193 

Det  22de  Emigrantselskab 193 

Nitten  Missionærers  Ankomst 190 

Norrlands  Konference 196 

Erfaringer  i  Missionslivet 196 

Ældsters  Atløsn.  og    Beskik.    (1866)  197 
Præs.  Widerborg  som  Arrestant 197 


Indhold. 


SIDE    I 

Det  23de  Emigrantselskab 199 

Det  24clc  do 210 

Det  25de  do,  211 

Brødrene  Youngs  Besøg 212 

Generalraad  osv 213 

Besøg  af  F.  D.  Richards  (18G7) 214 

Det  20de  Emigrantselskab 214 

Ti  Jlissionærers  Ankomst 215 

Emigration  i  1868  (18(i8) 215 

Det  27de  Emigrantsclskab 215 

Det  28de  do.  225 

Præsident  Widerborgs  Hjemrejse....  227 

Jesse  N".  Smiths  Ankomst 228 

Hungersnød  i  Sverige  (1869) 241 

Dot  29de  Emigrantselskab 242 

Ni  Missionærers  Ankomst 243 

Præsident  Carringtous  Besøg  (1870)  243 

Ti  Missionærers  Ankomst 243 

Konferencer  ophæves 243 

Det  30te  Emigrantselskal) 243 

W.  W.  Cluff  bliver  Præsident 244 

Søndagsskoler  oprettes 244 

Det  31te  Emigrantselskab 244 

Fremgang  i  Svei-ige 244 

Odense  Konference  (1871) 257 

Besøg  af  Eldredge  og  Farr 257 

Knud  Peterson  l^liver  Præsident 257 

Det  32te  Emigrantselskal) 258 

Et  Forsamlingshus  i  Norge 258 

Det  33te  Emigrantselskab 259 

Det34te  do.  259 

Norge,  Vand  og  Brød  osv 260 

Syv  Missionærers  Ankomst  (1872) ....  260 

Det  35te  Emigrautselskab 260 

Det  30te  do.  261 

En  Missionærs  Lidelser 261 

Erastus  Snows  Besøg  (1873) 273 

Sytten  Missionærers  Ankomst 275 

Det  37te  Emigrantselskab 275 

Det38te  do,  275 

Den  islandske  Mission  (1874) 276 

G.  Gudmundsons  Beretning 278 

Th.  Didriksens  Beretning 282 

Joseph  F.  Smiths  Besøg 285 

Det  39te  Emigrantselskab 286 

Syv  Missionærers  Ankomst 286 

Det  40de  Emigrantselskab 287 

Kjendelse  af  Rigsdagen 289 

Præsident  Smiths  Besøg  (1875) 290 

Femten  Misionærers  Ankomst 291 

Det  41de  Emigrantselskab 291 

N.  C.  Flygare  præsiderer 292 

Det  42de  Emigrantselskab 292 

Forsamlingslokale  i  Aarhus  (1876)...  292 

De  første  Missionæ'rer  i  Finland ,  293 

Albert  Carringtons  Besøg 294 

Sexten  Missionærers  Ankomst 294 

Det  43de  Emigrantselskab 294 

Det  44de  do,  295 

Aarhus  Konference 295 

,  ,Nordstjenian"  (1877) 305 


SI1>K 

Atten  Missionærers  Ankomst 306 

Det  45de  Emigrantselskab 307 

Det  40de  do.  307 

A,  AV.  Carlson  præsiderer 307 

Lyse  LTdsigter  i  Sverige 307 

Uskyldige  Fornøjelser 308 

Flygares   og  Andres  Ankomst  (1878)  309 

Mormons  Bog  paa  Svensk 309 

Det  47de  Emigrantselskab 311 

Det  48de  do.  311 

Det  49de  do.  311 

Wm.  Budges  Besøg 321 

Forfølgelse  og  Fattigdom 321 

Arrestationer  og  Forfølgelse  (1879)..  322 

Missionærers  Ankomst 323 

Det  50de  Emigrantselskab 323 

Det  51de  do 324 

N.  Wilhelmsen  præsiderer 324 

Bibelske  Henvisninger 324 

Kvindelige  Hjælpeforeninger 325 

Unge  Mænds  Foreninger 326 

,,Ungd(mimens  Raadgiver'-  (1880)..  327 

Missionen  i  Finland 327 

Jubilæum 329 

Missionærers  Ankomst 329 

Det  52de  Emigrantselskab 329 

Wm .  Budges  andet  Besøg 337 

Det  53de  Emigrantselskab 344 

Det  54de  do.  344 

Missionen  paa  Island  (1881 ) 345 

Gustaf  Petterssons  Død 347 

Den  tyske  Mission 348 

Missionæi-ers  Ankomst 356 

Ny  Udgave  af  Mormons  Bog 356 

Det  55de  Emigrantselskab 356 

Præsident  Wilhelmsens  Død 357 

Generalraad  i  Kjøbenhavn 357 

Det  56de  Emigrantselskab 358 

CD.  Fjcldsted  præsiderer 358 

Det  57dc  Kiuisrantselskab 358 

Ældstcnies  Lidelser  i  Norge 358 

Andrew  Jensons  Beretning 359 

Kronologi  1882—1884 363,  369 

Et  Mindesmærke 80 

Evas  Drøm  (Poesi) 144 

Indianeren  og  Tyven 320 

Jorden 221,  228 

Korrespondance ; 

O.  A.  Ek  (Stockholm^ 89 

Jacob  Christensen  (Deseret) 90 

Søren  Jensen  (St.  John) 207 

Mindefulde  Tanker  (Poesi) 288 

Missionærer  udsendte  fra  Zion  til  Skan- 
dinavien    245,  351 

Notitser  32,  80,  96,  112,  128,  144,  160,  176, 

192,  208,  224,  256,  272,  288,  303,  336 

Nyheder  16,  31,  47,  64,  79,  95,  111,  128,  143, 

154, 191,  223,  240,  272,  287,  303,  320, 352,  376 


Alfabetisk  Missionæuliste. 


SIDE 

Planeterne 94 

Planeterne  Merkur  og  Venus 109 

Planeterne  Mars  og  Planetoiderne  (med 

Billede)  118 

Planeterne  Jupiter,   Saturn,  Uranus  og 

Neptun  (med  Billeder) 138 

Poesi 144,  288 

Prospektus 304 

Præsten  og  Kamelen 319 

Præsidenter     over    den     skandinaviske 

Mission 376 

Eedaktionsbemærkuinger : 

Et  nyt  Korstog 8 

Indbydelse  til  Alle 24 

De  tre  Nephiter 24 

Om  Missionens  Historie 40 

Begavelser 40 

Agenter  for  Morgexstjernex 41 

Arbejdsløsheden 56 

Vor  Rejse  nordpaa 72 

Venner  og  Fjender 88 

Bogtrykker  F.  E.  Bording 104 

Kirkens  Aarskonf eronce 1 20 

Misundelse 136 

Logan  Tempels  Indvielse 168 


SIDE 

Herrens  Templer 184 

Værkets  Afslutning 200 

Ilhøtlighed  i  Hjemmet 216 

Myrderiet  i  Tennessee 264 

Besøg  til  Emery  County 296 

Halvaarskonferencen 312 

Slutningsbemærkninger 370 

Skarpsindig  Iagttagelse 310 

Solsystemet 12,  45 

Staternes  Oprindelse 80 

Statistisk 64 

Statistisk  Oversigt  osv:  Danmark 350 

do.  Sverige 367 

do.  Norge 368 

Tempelblokken  i  Salt  Lake  City   (med 

Billede) 93 

Templet  i  Logan 174 

Universitetet    i    Salt    Lake    City    (med 
Billede)  201 

Ældste  C.  C.  A.  Christensens  Beretning 

186,   203 

do.      Carl  Fjelds  Beretning 90 

do.      Lars  Poulsens  Død 95 


ALFABETISK  MISSIONÆRLISTE. 


SIDE 

Amundsen,  Andrew  (249)  .  .  245 
Andersen,  A.  L.  (278)  .  .  351 
Anderson,  Niels  O.  (228),  er  fttdtd. 
20de  Septbr.  1846  i  Slemminge, 
Skaane,  Sverige,  emigrerede  med 
sine  Forældre  til  Utah  i  1856  og 
blev  dobt  i  Ephraim  af  Joseph 
Clemmens  i  1857.        .        .        .     245 


Berntzon,  Ras.  (236)     . 
BOrresen,  Niels  H.  (271) 
Budge,  Wm.    (Efter  234) 


245 
245 
245 


Christensen,  Chr.  (272)  .         ,         .     245 

Christensen,  John  (227),  er  fodt  d. 
4de  J  uli  1 846  i  Aalborg,  Danmark, 
blev  dobt  af  A.  Andersen  d.  29de 
Decbr.  1861  og  emigrerede  til 
Utah   i    1862 245 

Christensen,  J.  M.  (256),  blev  fOdt 
d.  8de  Jan.  1846  i  Hornstrup 
Sogn,  Vejle  Amt,  Danmark,  dCbt 
d.  31te  Maj  1863  og  emigrerede 
til  Utah  i  1867 245 

Christensen,    Lars   Peler  (260),  er 


j  fodtd.  17de  Jan.  1837  i  Gunnerup, 
Vrejlev  Sogn,  Hjfirring  Amt,  Dan- 

;  mark,  blev  dfibt  af  Jens  Chr. 
Ostenkjær  d.  8de  Septbr.  1858, 
virkede  i  omtrent  et  Aar  som  Mis- 
sionær i  Vendsyssels  Konference 

t       og  emigrerede  til  Ut«h  i  1861.     .     245 

i  Christensen,  Simon  (230),  er  fOdt  d. 
13de  Aug.  1846  i  NOrre-Bindslev, 
Hj'rring  Amt,  Danmark,  blev 
dobt  af  Hans  Jensen  Hals  d.  28de 
Juni  1867,  virkede  i  omtrent  4  Aar 
som  Missionær  i  Aalborg  Konfe- 
rence, og  emigrerede  til  Utah  i 
1 87 1.  For  Nærværende  fungerer 
han  som  Raadgiver  til  Biskop 
Horne  i  Richfield,  Sevier  County, 

Utah 245 

Christensen,  Thomas  C.  (280),  er 
fodt  d.  17de  Juni  1825  i  Torslev 
Sogn,  HjOrring  Amt,  Danmark, 
blev  debt  af  N.  C.  Tollestrup  d. 
6te  Marts  1857  ved  Strandby,  vir- 
kede som  Forstander  for  Elling 
Gren,  Vendsyssels  Konference,  i 


Alfabetisk  Missionærliste. 


et  Aar  og  emigrerede  til  Utah  i 

1859 

Christiansen,  Hans  Jacob  (224),  er 
fadt  d.  9de  Jan.  1848  i  Roeskilde, 
Danmark,  blev  dttbt  af  M.  Wil- 
lumsen i  Kjfibenhavn  d.  26de 
Decbr.  1871  og  emigrerede  til 
Utah  i    1872 

Christoffersen,  Rasmus  (259) 

Dahle,  John  (234),  er  fOdt  d.  i6de 
Novbr.  1837  i  Kvindherreds  Præ- 
stegjæld,  Bergens  Stift,  Norge, 
blev  dObt  af  O.  Orstad  i  Trond- 
hjem  d.  12te  Oktbr.  1858,  virkede 
som  Missionær  i  Norge  omtrent 
to  Aar,  i  hvilket  Tidsrum  han  var 
tre  Gange  fængslet  for  Evange- 
liets Skyld,  og  emigrerede  til 
Utah  i  1862 

Eliason,  Andrew  (274),  er  fOdt  d. 
14de  Marts  1838  i  Alingsås,  Els- 
borgs Læn,  Sverige,  blev  dobt  af 
Christoffer  Holberg  i  GOteborgd. 
13de  April  1863  og  emigrerede  til 
Utah   i    1865 

Erikson,  Sven  (241) 

Fjeldsted,  Christian  Daniel  (Efter 
265),  er  fedt  d.  20de  Febr.  1829  i 
K  jObenhavn,  Danmark,  blev  dttbt 
af  Samuel  S.  Hansen  d.  20de 
Febr.  1852,  virkede  som  Missio- 
nær i  omt.  4  Aar,  en  Del  af  Tiden 
som  Præsident  forAalborg  Konfe- 
rence, og  emigrerede  til  Utah  i 
1858.  I  April-Konferencen  1884 
blev  han  valgt  til  en  af  de  syv 
Præsidenter  over  alle  de  Halv- 
fjerds  

Frost,  Jens  Christian   (276) 

Hammer,  Pauli  Edmund  Balthazer 
(240),  er  fedt  d.  28de  Juli  1839  i 
Faaborg  paa  Fyen,  Danmark,  blev 
dobt  d.  20de  Novbr.  1860  og  emi- 
grerede til  Utah  i  1861.  Han  er 
nylig  kommen  tilbage  fra  en  anden 
Mission  til  Europa. 

Hansen,  Andreas  (281),  blev  fodt  d. 
iste  Aug.  18441  Topheden,  Skjæ- 
ve  Sogn,  HjOrring  Amt,  Dan- 
mark, blev  debtafO.  C.Ovesen 


351 


245 
245 


245 


351 

245 


245 
351 


245 


d.  28de  Marts  1864,  virkede  som 
Missionær  i  Vendsyssels  Konfe- 
rence omt.  3  Aar  og  emigrerede 
til  Utah  i  1867.  Han  virker  for 
Nærværende  som  Raadgiver  til 
Biskop  Johnson  i  Redmund,  Se- 
vier  Co.,  Utah 

Hansen,  Christian  (287). 

Hansen,  Hans  A.  (286)    . 

Hansen,  H.  C.  (282)     . 

Hansen,  H.  O.  (Se   efter   286J 

Hansen,  Jens  (257),  er  fCdt  d.  15de 
Marts  1837  i  Gjerslov,  Holbæks 
Amt,  Sjælland,  Danmark,  blev 
dobt  af  J.  P.  Thyggesen  d.  5te 
April  1857,  virkede  som  Missio- 
nær paa  Sjælland  i  omt.  4  Aar  og 
emigrerede  til  Utah  i  1862.  Han 
virker  nu  som  Raadgiver  til  Bi- 
skoppen i  Mill  Creek,  Salt  Lake 
Co.,  Utah 

Hansen,  John  (251) 

Hansen,  James  J.  (250),  er  fodt  d. 
8de  Novbr.  1844  i  Kajerttd,  Birke- 
rod Sogn,  Frederiksborg  Amt, 
Sjælland,  Danmark,  emigrerede 
fra  Danmark  i  1S55,  blev  dobt  i 
St.  Louis,  Missouri,  i  Marts  1856, 
og  ankom  til  Utah  s.  A. 

Hansen,  James  H.  (246),  er  fodt  d. 
14de  Maj  1848  i  Nærheden  af  Vor- 
dingborg paa  Sjælland,  Danmark, 
emigrerede  med  sine  Forældre  til 
Utah  i  1853— 1854,  og  blev  dobt  i 
Ephraim  i  1856 

Hansen,  Peter  O.  (Efter  240) 

Hejlesen, Niels  (269),  er  fodt  d.  19de 
Febr.  1849  i  Nærheden  af  Hjor- 
ring,  Vendsyssel,  Danmark,  emi- 
grerede med  sine  Forældre  til 
Ulah  i  1864  og  blev  dcibtafH. 
Jensen  Hals  d.  27de  Oktbr.  1870 
i   Manti 

Henrikson,  Nils  (237),  er  fodt  d. 
15de  Septbr.  1824  i  Nærheden  af 
Landscrona,Skaane,  Sverige,  blev 
dobt  af  O.  A.  Andelin  d.  27de 
Febr.  1864  og  emigrerede  til  Utah 
i  1866 

Hogensen,Chr.  (233),  er  fodt  d.  9de 
Febr.  1830  i  Lier  Sogn,  Buskeruds 
Amt,  Norge,  blev  dObt  af  O.  C. 
Larsen  d.  24de  April  1838  og  emi- 
grerede til  Utah  i  1859. 


351 

351 
351 
351 
351 


245 
245 


245 


245 
245 


245 


245 


245 


Alfabetisk  Missionærliste. 


vn 


SIDE 

Israelsen,  Tellef  (265),  er  ffidt  d. 
i8de  Febr.  1826  i  Trondenæs, 
TromsC  Amt,  Norge,  blev  dObt  af 
Niels  Johan  Hartvigsen  d.  3die 
Jan.  j86i,  og  emigrerede  til  Utah 
i  1864 245 

Jacobsen,  Jens  (255),  blev  fadt  d. 
15de  Aug.  1838  i  Burlof  Sogn, 
Malmahus  Læn,  Sverige,  og  dobt 
d.  2den  Juni  1861,  virkede  som 
Missionær  paa  Fyen,  Falster  og 
Meen  i  omtrent  to  Aar  og  emigre- 
rede til  Utah  i  1866.      .         .         .     245 

Jakobson,  Martin  (238),  er  fOdt  d. 
Ilte  April  1834,  blev  dobt  af  N. 
C.  Flygare  d.  27de  Juni  1861  og 
emigrerede  til  Utah  i  1862.        .     245 

Jensen,  Henrik  C.  (289)        .         .        351 

Jensen,  James  S.  (253),  er  fOdt  d. 
2den  Oktbr.  185 1  i  Sporring,  Aar- 
hus Amt,  Jylland,  Danmark,  blev 
dobt  af  N.  JOrgensen  i  1862  og 
emigrerede  til  Utah   i  1863.         .     245 

Jenson,  Jens  (245),  er  fedt  d.  12te 
Febr.  1829  i  Felestad,  Malmahus 
Læn,  Sverige,  blev  dObt  af  Poul 
Dehlin  d.  8de  Jan.  1859,  virkede 
som  Missionær  nogle  Maaneder 
og  emigrerede  til  Utah  i  1860.      .     245 

Jensen,  Jens  Iver  (231),  er  fddt  d. 
8de  Aug.  1846  i  Jerslev,  HjOrring 
Amt,  Danmark,  blev  dobt  af  N. 
Mortensen  (Petersen)  d.  5te  Juni 
1861,  virkede  som  Missionær  i 
Vendsyssels  Konference  i  omt. 
to  Aar  og  emigrerede  til  Utah  i 
1867.  Nu  fungerer  han  som  2den 
Raadgiver  til  Biskoppen  i  Elsi- 
nore,  Sevier  County,  Utah.        ,     245 

Jensen,  Jens  P.  (262)    .        .        .        245 

Johnson,  A.  G.  (229),  blev  fodt  d. 
17de  Novbr.  1 831  i  Kirkafalla, 
Skaraborgs  Læn,  Sverige,  dCbt 
af  John  Bjork  d.  2den  Oktbr.  1856 
og  emigrerede  til  Utah  i  1861. 
Han  er  for  Nærværende  Medlem 
af  HojraadetiTooele  StavofZion.     245 

JOrgensen,  Hans  (254),  er  fCdt  d. 
25de  Septbr.  1845  i  Lille  Kappen- 
drup,  Odense  Amt,  paa  Fyen, 
Danmark,  blev  dobt  af  Ældste 
Peter  Nielsen  d.  21de  Jan.  1863, 
virkede  som  Missionær  i  fire  Aar, 


de  tre  fyrste  Aar  i  Vendsyssels  og 
det  sidste  Aar  i  Aalborg  Konfe- 
rence,  og   emigrerede  til  Utah  i 

1868 245 

jOrgensen,  JOrgen  (258),  er  fOdt  d. 
iSde  Novbr.  1820  i  Kjobenhavn, 
Danmark,  blev  dobt  af  Hans  Han- 
sen i  IshOj  d.  2ide  Jan.  1856,  vir- 
kede som  Forstander  for  Ishej  og 
Helsingors  Menigheder  i  flereAar 
og  emigrerede  til  Utah  i  1862. 
Han  virker  for  Nærværende  som 
iste  Raadgiver  til  Biskop  P.  Jen- 
sen i  Ovid,  Bear  Lake  County, 
Idaho 245 

Larsson,  Anders(27o),  erfOdtd.22de 
Maj  1830  i  MalmO,  Sverige,  blev 
debt  af  Hans  Lundblad  d.  20de 
Maj  1S54  og  emigrerede  samme 
Aar  til  de  Forenede  Stater.  Han 
rejste  til  Utah  i  1860  og  bosatte 
sig  i  Ephraim,  Sanpete  County. 
I  1 861  blev  han  kaldet  til  at  gaa 
som  Missionær  og  Nybygger  til 
det  sydlige  Utah,  og  bosatte  sig  i 
Washington,  Washington  Coun- 
ty, hvor  han  fremdeles  bor.         .     245 

Larsen,  Bent  (283),  er  fodt  d.  24de 
Septbr.  1825  i  Osterrisoer,  Norge, 
blev  dobt  af  Ole  JCrgensen  d.  lode 
Septbr.  1864,  emigrerede  til  Ame- 
rika i  1865  og  kom  til  Utah  i  1868.     351 

Larsen,  James  P.  (247),  er  fedt  d. 
Ilte  Marts  1842  i  Vendsyssel, 
Danmark,  blev  dobt  af  F.  Jensen 
d.  iSde  Novbr.  1855  og  emigre- 
rede til  Utah  i  1859.      .        .         .     245 

Larsen,  Lars  K.  (221),  er  fodt  d.  5te 
Novbr.  1847  i  Hadeland,  Kristi- 
ans Amt,  Norge,  blev  dObt  af  Ole 
Petersen  Belte  d.6te  Septbr.  1866 
og  emigrerede  til  Utah  i  1868.      .    245 

Larson,  Lars  N.  (244),  er  fOdt  d.  8de 
Juni  1826  i  Skaane,  Sverige,  blev 
debt  af  N.  Nilson  d.  2den  April 
1853  ogemigrerede  til  Utah  i  1857.     245 

Larsen,    O.  C.  (263)        .         .         .     245 

Lindahl,  Nils  Rasmussen  (243),  er 
fodt  d.  1 8de  Maj  1837  i  Stora  S  ve- 
dale,  Malmahus  Læn,  Sverige, 
blev  dobt  af  Johan  Halmsted  d. 
16  Septbr.  1857,  virkede  som  Mis- 
sionær i  Skaane  Konference  i  4 


Alfabetisk  Missionæuliste. 


Aar  og  3  Maaneder,  og  emigre- 
rede til  Utah  i  1862.  .  .  .245 
Linvall,  Joseph  R.  (261)  .  .  245 
Lundberg,  Carl  Hendrik  (225),  er 
fodt  d.  lode  Oktbr.  1836  i  Dals- 
land,  Sverige,  blev  dttbt  af  Jens 
Petersen  d.  15de  Novbr.  1861  i 
Frederikshald,  Norge,  virkede  i 
flere  Aar  som  Forstander  for  Fre- 
derikshalds Gren   og  emigrerede 

til  Utah  i  1866 245 

Lofgren,  P.  A.  (232)      .        .         .        245 

Madsen,  Hans  (226),  er  fCdt  d.  30te 
Januar  1840  i  Rostrup,  Aalborg 
Amt,  Danmark,  blev  debt  af  Æld- 
ste Klingbeck  d.  17de  Jan.  1856 
og  emigrerede  til  Utah  i  1857. 
For  Nærværende  fungerer  han 
som  Præsident  for  de  unge  Mænds 
Forening  i  Marrotts  Ward,  We- 
ber County,  Utah.         .        .        .245 

Magleby,  Hans  Olsen  (273),  er  fOdt 
d.  14de  April  1835  i  Dragor  paa 
Amager,  Danmark,  blev  dObt  af 
Nils  Thuesen  i  Kjobenhavn  d. 
24de  Oktbr.  1855,  virkede  som 
Missionær  i  3  Maaneder  paa  Ama- 
ger og  derefter  1  omtrent  2i-  Aar 
som  omrejsende  Ældste  i  Norge, 
hvor  han  flere  Gange  var  arreste- 
ret og  fængslet  for  Evangeliets 
Skyld.  Han  emigrerede  til  Utah 
i  1859  og  rejste  over  Sletterne 
med  Haandkarrer.        .        .         -351 

Martineau,  L.  R.  (Efter  234)        .        245 

Mortensen,  Lars  (288)      .         .        -351 

Nielsen,  A.  C.  (277)  .  .  .  35i 
Nielsen,  Hans  Enock  (248),  er  fOdt 
d.  3die  Jan.  1833  i  HSsterkjob, 
Sjælland,  Danmark,  blev  dobt  af 
Jeppe  Jessen  om  Foraaret  1853  og 
emigrerede  til  Utah  i  1853— 1854.  245 
Nielsen,  Lars  (239),  er  fodt  d.  3die 
Maj  18491  Jylland,  Danmark,  blev 
debt  i  Maj  1837  og  emigrerede  til 
Utah   i    1859 245 


SIDE 

Olsen,  Jens  Christian  (252),  er  ffldt 
d.  25de  Jan.  1841  i  Eskildsdrup 
paa  Falster,  Danmark,  blev  dobt 
af  Mads  jOrgensen  d.  3die  Maj 
1857,  virkede  som  Missionær  paa 
Lolland  i  omtrent  4  Aar  og  præ- 
siderede derefter  et  Aar  over  Fre- 
dericia   Konference;    emigrerede 

til  Utah  i  1864 241; 

Olsen,  J.  P.  (242)  ...  245 
Olson,  John  N.  (285)  .  .  .351 
Olsen,   Ras.   (264)        .         .         .        245 

Petersen,  Frederik  (284)  .  -351 
Peterson,  Salomon  (267),  er  fOdt  d. 
7de  Novbr.  1845  i  Urryd  Sogn, 
jOnkflpings  Læn,  Sverige,  blev 
debt  af  C.  Andersen  d.  29de 
Decbr.    1866    og   emigrerede    til 

Utah  i  1868 245 

Petersen,    SOren  Chr.  (268)        .         245 


Rasmussen,  Morten  (279) 


351 


Samuelsen,  Chas.(235),  er  fedt  d.  8de 
Jan.  1830  i  Lomarod  Sogn,  J6n- 
kOpings  Læn,  Sverige,  blev  dobt 
af  Chr.  L.  Hansen  d.  i8de  Maj 
1857,  virkede  som  Missionær  i 
Danmark  og  Sverige  i  omtrent  2V 
Aar  og  emigrerede  til  Utah  i  1 862.  245 
Snow,  Moroni  (Efter  234)  .  .  245 
Sundwall,   Peter    (266)        .        .         245 

Tellefsen,  Ole  Chr.  (223),  er  fedt  d. 
25de  Decbr.  1836  i  Kristiansand, 
Norge,  blev  dobt  af  H.  Thoresen 
d.  30te  Septbr.  1860  i  Kristiania 
og  emigrerede  til  Utah  i  1864.      .     245 

Warnick,  Carl  Peter  (222),  er  fedt  d. 
5te  April  1850  i  Nærheden  af 
Sk6fde,  Vestergotlandj  Sverige, 
blev  debt  af  A.  F.  Warnick  i 
April  1866  og  emigrerede  til  Utah 
i  1866 245 


Yorgason,  James  (274) 


245 


MOfiGENSTJBfiNBN. 

Et  Historisk-Bioo-rafisk  Tidsskrift. 


■rmili't  han  er  diid,  taler  han  f?o</."— Parlky  P.  Pkatt. 


Nr.   1. 


DEN  IsTK  JANLTAR  1884. 


8die  Aaug. 


ERINDRINGER  FRA  MISSIONEN  I  SKANDINAVIEN. 

(Kortsat  l'ra  2(U'ii  Aargan^'.   Side  J;!;i.) 


(l,sr)5— Fortsat.) 
Den  2!)de  Xovbr.  afrejste  4;)7  skan- 
dinaviske Hellige  fra  Kjobenhavn 
med  Dampskibet  ,, Loven",  under 
Ledelse  af  Ældste  Knud  Petersen, 
der  nu  efter  en  lang  og  trofast  Mis- 
sionsvirksomhed  i  Norge  vendte  til- 
bage til  sit  Hjem  i  Zion.  Efter  en 
heldig  Rejse  ankom  Selskabet  til  Kiel, 
hvor  fra  det  tog  med  Jær ubanen  til 
Gluekstadt,  der  fra  med  Dampskib 
til  Grimsby  i  England  og  videre  med 
Jærnbanen  til  Liverpool.  Her  bleve 
Skandinaverne  forenede  med  omtrent 
7o  britiske  og  italienske  Hellige  og 
gik  ombord  paa  Sejlskibet  ,,John  J. 
Boyd".  Angaaende  Rejsen  over  At- 
lanterhavet giver  Ældste  C.  R.  Sa- 
vage folgende  Beretning: 

,,Vi  afsejlede  fra  Liverpool  Ons- 
dag d.  12te  December  (IHo.")),  Kl.  7 
Form.,  og  havde  en  behagelig  Sej- 
lads ned  ad  den  irske  Kanal.  Den 
folgende  F'redag  Morgen  saa'  vi  Kap 
Clear,  og  i  tre  Dage  derefter  var  Vej- 
ret smukt  og  ^'indeu  fojelig,  livilket 
gav  os  Lejlighed  til  at  gjore  Forbere- 
delser for  Ordenens  og  Renlighedens 
Vedligeholdi'l^c  under Sorcjst-u.  Uag- 


tet vort  Selska]>  l)estod  af  Danske, 
Svenske,  Norske,  Islændere,  Italie- 
nere, Engelske,  Irske  og  Skotske  har 
de  antagne  Regler  vist  sig  vii-ksomme 
nok  til  at  vedligeholde  en  god  ind- 
byrdes Forstaaelse  iblandt  os.  De 
Hellige  bleve  ved  Trompet-Signal 
kaldede  til  Bon  hver  ^Morgen  og  Af- 
ten. Ligeledes  afholdtes  der  For- 
samlinger ombord,  i  hvilke  der  tal- 
tes paa  Dansk,  Engelsk  og  Italiensk. 
I  det  hele  taget  node  vi  Livet  for- 
træffeligt, uagtet  de  mange  Storme 
og  Orkaner,  som  vi  bleve  under- 
kastede næsten  under  hele  Overrej- 
sen. Omtrent  midtvejs  paa  Atlan- 
terhavet traf  vi  Klipperskibet ,, Louis 
Napoleon",  som  var  paa  Rejse  fra 
Baltimore  til  Liverpool  med  Mel.  Da 
vi  nærmede  os  Skibet  (d.  12te  Jan.) 
var  det  i  en  synkefærdig  Tilstand, 
eftersom  det  havde  mistet  alle  Ma- 
ster og  Sparrer  samt  faaet  en  Del  af 
Skanseklædningen  slaaet  ind.  Kap- 
tejnen og  Mandskabet  onskede  at  for- 
lade Vraget,  hvorfor  de  (o6  Mand 
ialt)  toges  ombord  paa  vort  Skib. 
Denne  Forstærkning  var  til  stor  For- 
del for  os,  eftersom  det  strænge  Vejr. 


EUINDKINGER    FRA    MiSSIONEX    I    SKANDINAVIEN. 


del  for  os,  eftersom  det  strænge  Vejr, 
Sygdom  og  Overanstrængelse  havde 
gjort  et  betydeligt  Skaar  i  vore  So- 
mænds  Rækker. 

Vi  havde  megen  Sygdom  ombord, 
thi  Meslingerne   udbrode  iblandt   os 
og  krævede  mange  Ofre  iblandt  de 
Skandinaviske ;      dog     hovedsagelig 
Born.     Vi   mistede   tre  Born   i  den 
engelske  og  italienske  Af  deling.  Vej- 
ret blev  værre  efter  at  vi  vare  komne 
over  New  Foundlands  Banker,  saa  at 
vi  tre  Gange  dreves  tilbage  til  Gulf- 
strommen,    og  mange  af  Somændene 
fik  Frost  i  Lemmerne.     Vor  Kaptejn 
blev  overtroisk  paa  Grund  af  Rej- 
sens Langvarighed  og  befalede,    at 
ingen  Sang  maatte   finde  Sted   om- 
bord.      Styrmanden    sagde,    at   alle 
Skibe,  som  havde  Præster  med,  vare 
altid  sikre  paa  at  faa  en  ubehagelig 
Rejse.     Herren  horte  imidlertid  vore 
Bonner,  og  i  hans  egen  belejlige  Tid 
naaede  vi  vort  Rejses  Maal,   thi  om 
Aftenen  d.  15de  Februar  laa  vi  sikre 
til  Ankers  i  Nærheden  af  New  York, 
efter  GG  Dages  Sejlads  fra  Liverpool. 
Vort  Vandforraad   var  næsten  forbi, 
da   vi   ved  vor  Ankomst  kun  havde 
Vand   nok  ombord  til  en  Dag.     Pro- 
vianten, hvora  der  var  tilstrækkelig, 
var  temmelig  god.  Da  vi  toge  Lodsen 
ombord   fortalte  han  os,    at   mange 
Ulykker  havde  fundet  Sted,  og  at  en 
Mængde  Skil)e  vare  forliste  i  Januar 
og  Februar  Maaneder.  Vi  havde  gjort 
Rejsen    uden    at   forlise    en   eneste 
Sparre.     Vi  kunne  derfor  med  Sand- 
hed sige,  at  vi  have  været  velsignede, 
og  at  vor  lange  Sorejse  har  tjent  til 
vort  Gavn  paa  forskjellige  Maader." 
Den  IGde  Februar  (IHoG)  gik  Emi- 
granterne iland  i  New  York,  og  efter 
nogle  faa   Dages  Ophold  paa  Castle 
Garden   fortsatte   de    (d.   21de  eller 
22de  Febr.)  Rejsen   med  Jærnbanen 
ver  Dunkirk  og  Cleveland   til  Chi- 


cago. I  sidstnævnte  By  fordelte  Sel- 
skabet sig,  ifolge  Forudbestemmelse, 
saaledes,  at  en  Afdeling,  bestaaende 
af  omtrent  150  Sjæle,  rejste  til  Bur- 
lington i  Iowa,  en  anden  til  Alton  i  Illi- 
nois, og  en  tredie  til  St.  Louis.  De 
fleste  af  dem,  som  rejste  til  Burling- 
ton og  Alton  maatte  formedelst  Man- 
gel paa  Midler  forblive  der  til  det  f  51- 
gende  Aar,  og  Nogle  endnu  længere. 

Ældste  Chr.  Christiansen,  som  var 
udsendt  ^som  Missionær  fra  Utah  for 
at  præsidere  over  de  skandinaviske 
Hellige  i  Grænsestaterne,  giver  fol- 
gende  Beretning  om  den  Afdeling, 
som  forblev  i  Burlington : 

,,Den  2'Jde  Februar  ankom  om- 
trent 150  skandinaviske  Emigranter 
til  Burlington,  Iowa,  for  at  stilles 
under  min  Varetæ'gt,  da  de  ikke  havde 
Midler  til  at  kunne  fortsætte  Rejsen 
til  Utah  dette  Aar.  Jeg  hjalp  dem 
med  at  faa  deres  Toj  over  Missis- 
sippi-Floden paa  Isen  og  bragte  dem 
til  et  Hus,  der  tilhorte  en  Apostat 
ved  Navn  Thomas  Arthur, af  hvem  jeg 
havde  lejet  et  Værelse  til  Emigran- 
ternes Afbenj^ttelse  —  det  eneste  jeg 
kunde  faa  i  hele  B^'en.  Samme  Dag 
opvartede  Burlingtons  Avisredakto- 
rer  Publikum  med  den  Nyhed,  at 
Byen  var  bleven  indtaget  af  ,, Mor- 
monerne*' I  Uden  Venner  og  Penge 
stod  jeg  nu  midt  iblandt  mine  fattige 
Soskende,  og  gode  Raad  vare  visse- 
lig dyre.  Det  lykkedes  mig  dog  at 
skaffe  en  Del  af  Brodrene  Arbejde 
som  Brændehuggere  paa  Landet,  hvor 
jeg  ligeledes  lejede  tomme  Huse  til 
Beboelse  for  de  Hellige,  der  under- 
tiden fik  Majsmel,  Flæsk  og  andre 
Fodevarer  i  Betaling  for  deres  Ar- 
bejde forud.  De  unge  Karle  og  Piger 
skaffede  jeg  Konditioner,  og  alene  i 
Burlington  fik  50  af  dem  Plads.  Jeg 
lejede  ogsaa  Vogne  og  kjorte  Nogle 
til  Montrose    og  Keokuk  for  at  soge 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien 


3 


om  Arbejde,  og  i  miudre  end  en  Uge 
fra  Emigranternes  Ankomst  til  Bur- 
lington havde  alle  de  Arbejdsdygtige 
faaet  Beskjæftigelse.  Men  der  fand- 
tes en  Del  Syge,  for  hvis  Forplejning 
der  skulde  sorges,  og  dertil  mang- 
lede jeg  Midler.  En  af  Emigran- 
terne havde  nok  20  Dollars  i  Guld, 
men  da  han  var  Vantro  nægtede  han 
at  laane  mig  eller  nogen  Anden  Pen- 
gene til  Brug  for  de  Syge  ;  han  dode 
imidlertid  faa  Dage  derefter,  hvor- 
paa  hans  Enke  laante  mig  Pengene, 
og  saaledes  fik  vi  forelobig  Hjælp  til 
de  Lidende.  Jeg  skred  strax  til  at 
organisere  de  Hellige  til  Grene,  over 
hvilke  jeg  beskikkede  Forstandere. 
Alt  Ij^kkedes  fortræffeligt,  og  i  Lobet 
af  en  kort  Tid  fortjente  P^migranterne 
tilstrækkelige  Midler  til  at  kunne 
fortsætte  Rejsen  til  Zion.  Jeg  kj en- 
der Ingen,  som  blev  tilbage,  und- 
tagen en  Familie,  somapostaserede." 
Den  Del  af  Selskabet,  som  rejste 
til  St.  Louis,  ankom  til  nævnte  Stad 
d.  10de  Marts  og  fortsatte  efter  en 
Tids  Forlob  Rejsen  op  ad  Missouri- 
Floden  til  Florence,  hvor  fra  over 
250  skandinaviske  Hellige,  under 
Knud  Petersons  Ledelse,  tiltraadte 
Rejsen  over  Sletterne  med  Oxer  og 
Vogne  i  Juni  Maaued,  i  Forening  med 
nogle  engelske  Emigranter,  og  ankom 
til  Store  Saltsodal  lykkelig  og  vel 
d.   20de  September. 

Syvende  Generalkonference. 

Den  27de,  28de,  29de  og  30te  De- 
cember afholdtes  atter  en  General- 
konference i  Kjobenhavn.  Den  over- 
væredes af  Præsident  J.  \'an  Cott  og 
hans  Eftertræder  Hector  C.  Haight, 
Konferencepræsidenterne  C.  C.  A, 
Christensen  (Norge),  Aake  Jonson 
(Stockholm),  N.  Nilson  (Skaane), 
Lauritz  Larsen  (Vendsyssel)  og  Jo- 
hannes Larsen  (Aalborg)  samt  mange 


andre  Ældster  og   en    stor  Forsam- 
ling af  Hellige. 

Rapporterne,  som  bleve  aflagte  ved 
denne  Lejlighed,  udviste,  at  Værket 
gjorde  god  Fremgang  i  de  forskjel- 
lige  Dele  af  Missionen,  og  at  Mange 
vare  tillagte  Menigheden  ved  Daab 
i  det  forlobne  Aar.  Der  havde  ogsaa 
været  en  Del  Forfolgelse.  Ovrig- 
heden  havde  arresteret  nogle  af  Bro- 
drene paa  Sjælland  under  det  Paa- 
skud, at  de  ikke  havde  Pas.  Saa- 
ledes havde  Ældste  Gudmundsen  sat 
fængslet  i  en  længere  Tid,  og  det  var 
ham  ikke  tilladt  at  tale  med  Nogen 
uden  Fangevogteren  ;  tilsidst  blev  han 
domt  til  at  skulle  tjene  som  Soldat  i 
fire  Aar,  hvilken  lange  Tjeneste  han 
nylig  havde  begyndt  i  Kjobenhavn. 
En  Broder  Jens  Madsen  var  af 
Politiet  bleven  sendt  til  Jylland, 
hans  Hjemstavn,  og  Broder  Lin- 
delof  til  Sverige.  Ældste  Christian 
A.  Madsen  var  formedelst  Pobel- 
oplob  bleven  nodsaget  til  at  forlade 
Præsto  og  drage  til  Store  Heddinge, 
i  hvilken  Egn  han  havde  begyndt  at 
vinde  Indgang.  Ligeledes  havde 
man  vundet  Indgang  paa  Sejero, 
hvor  Ældste  Lund  og  flere  Brodre 
havde  været.  Paa  Lolland,  især  paa 
den  vestlige  Del,  herskede  en  god 
Aand.  Dog  havde  to  Brodre  sat 
arresterede  en  Tid,  hvilket  imidler- 
tid fik  et  godt  Udfald,  idet  de  havde 
faaet  Lejlighed  til  at  vidne  om  Evan- 
geliets Sandheder  for  deres  Bevog- 
tere,  hvoraf  en  tilligemed  sin  Kone 
kort  efter  blev  dobt.  Ældste  J.  Jen- 
sen var  for  en  kort  Tid  siden  bleven 
livsfarlig  mishandlet  paa  Lolland, 
men  Voldsmændene  vare  blevne 
dragne  til  lovligt  Ansvar.  To  an- 
dre Overfaldssager  vare  ogsaa  under 
Politiets  Behandling,  thi  Stiftamt- 
manden havde  givet  Brodrenes  bil- 
lige  og   retfærdige  Klager  Gehor  og 


William  Andkkskn. 


paalagt  Ovrighederne  at  drage  Volds- 
mændene til  Ansvar.  Paa  Born- 
holm, hvor  Ældste  C.  G.  Larsen  præ- 
siderede, gjorde  Værket  god  Frem- 
gang. Ogsaa  paa  Fyen  syntes  Evan- 
geliet at  sprede  sig ;  der  var  organi- 
seret en  ny  Gren,  saa  at  der  nu  fand- 
tes tre  Grene  dersteds,  Langeland 
iberegnet.  En  Forsamlingssal  var 
lejet  i  Odense,  hvor  en  Broder  Mol- 
ler var  bleven  beskikket  til  at  ar- 
bejde. I  Jylland  havde  3Iissionæ- 
rerne  vundet  Indgang  i  de  Heste 
Kjobstæder  langs  Ostkysten,  og 
Evangeliet  begyndte  ogsaa  at  ud- 
brede sig  ad  .Slesvig  til.  Næsten 
overalt  i  Missionen  træMigte  man  til 
flere  trofaste  Arbejdere.  \'ed  Af- 
stemningen for  de  præsiderende  Bro- 
dres Anerkj  endelse  ble  ve  folgende 
Brodre  opholdte  med  enstemmigt 
Votum:   Hector  C".  Ilaiolit  som  Præ- 


j  sident  over  Missionen  efter  John  Van 
I  Cotts  Hjemrejse.    J.    A.   Ahmanson 
I  som   omrejsende  Ældste   i  hele  Mis- 
'  sionen.  C.  Widerl)org  som  Oversæt- 
1  ter  paa  Kontoret,   O.  N.   Liljenqvist 
■   som  Præsident  for  Kjobenhavus,  Jo- 
hannes Larsen  for  Aalborg.    Lauritz 
Larsen  for  Vendsyssels.    J.  Jorgen- 
'   sen   for  Fredericia.    J.    Svenson    for 
;  Lollands,    C    (t.    Larsen   for  Born- 
;  holms,  C.  C.  A.  Christensen  for  Bre- 
vigs.  Aake  Jonson  for  Stockholms  og 
Nils  Nilson  for   Skaane  Konference. 
Desforuden   bleve  mange  Forandrin- 
ger   gjorte  med  det  arbejdende  Præ- 
stedomme.    Fredericia    Konference, 
der    var    for   stor.    deltes  i  to  Dele, 
idet  Fyen  og  Langeland  blev  organi- 
seret til  en  særskilt  Konference  under 
Navn  af  F^-ens  Konference,  og  Æld- 
ste  Peder   Nielsen    beskikkedes    til 
samme-;  Pra^sidcnt.       (Fortsættes.) 


WILLIAM  ANDERSEN. 


Jeg  er  fodt  d.  2;5de  Decbr.  ls20  i 
Kjobenhavn,  Danmark.  Mine  For- 
ældre tilhorte  den  lutherske  Kirke, 
og  min  Fader,  hvis  Navn  var  Hans 
Andersen,  dode  da  jeg  var  sex  Aar 
gammel,  hvisaarsag  Moder  maatte 
sorge  for  min  og  tre  Soskeudes  Op- 
dragelse. Hun  fortjente  Opholdet  til 
os  ved  Spinding  og  andet  Arbejde. 
Da  jeg  var  omtrent  15  Aar  gammel 
blev  jeg  ved  Daab  indlemmet  i  Bap- 
tistmenighedeu  i  Kjobenhavn,  for 
hvilken  P.  C.  Monster  var  Forstan- 
der. Baptisterne  vare  meget  forsig- 
tige med  Hensyn  til  hvem  de  optoge 
i  deres  Menighed,  og  jeg  maatte  tre 
Gange  sidde  paa  en  Stol  for  en  stor 
Forsamling  forend  man  vilde  antage 
mig  som  Medlem.  Jeg  var  ung  og 
ikke  meget  bekjendt   ined  Bibelens 


Indhold,  men  jeg  var  oprigtig  og 
onskede  at  blive  frelst,  hvilket  var 
Aarsag  til  at  jeg  henvendte  mig  til 
Hr.  Monster  om  Raad  desangaaende. 
Paa  den  Tid  var  der  ikke  Religions- 
frihed i  Danmark,  og  hvis  Nogen 
dobte  i  den  aabne  So  var  man  tem- 
melig sikker  paa  at  komme  i  Politiets 
Hænder.  Derfor  havde  Baptisterne 
anskaffet  sig  et  stort  Dobekar  af 
Blik,  hvori  jeg  tilligemed  Flere  blev 
dobt,  efter  at  jeg  i  Forvejen  havde 
været  med  til  at  fylde  det  med  Vand, 
som  vi  bar  op  paa  •2den  Sal.  Forend 
vi  bleve  dobte  afklædte  vi  os,  og 
ifortes  derpaa  en  lang  hvid  Kjole, 
hvorpaa  vi  nedknælede  og  bleve  der- 
efter dobte  af  J.  P.  Lorenzen,  der  se- 
nere annammede  Evangeliets  Fylde 
og  rejste  til  Utah.   men  vendte  strax 


Wll.l.lAM     AnDKKSKN. 


efter  tilbage  til  Danmark,  hvor  han 
fremdeles  bor.  \i  fik  ikke  Ilaands- 
paalæggelse,  thi  den  Gang  brugte 
Baptisterne  ikke  denne  Ordinance. 
Efter  at  vi  vare  blevne  dobte  ind- 
fandt Politiet  sig  og  vilde  have  vore 
Navne.  Mig  kunde  de  imidlertid 
ikke  finde,  men  strax  efter  gik  jeg 
frivilligt  op  paa  Politikammeret  og 
spurgte  Betjentene,  om  de  havde 
sogt  efter  en  15  Aar  gammel  Dreng 


And( 


De 


'^^ 


ved  Navn  William 
svarede  ja.  hvor- 
paa  jeg  sagde : 
,,Det  er  mig.'' 
Formodentlig  i)aa 
Grund  af  min  Al- 
der lod  de  mig 
gaa,  men  nogle 
af  de  andre  Bap- 
tister bleve  ka- 
stede i  Fængsel 
og  fratagne  nogle 
af  deres  Ejende- 
le. Vi  bleve  for- 
budte at  afholde 
Forsamling  i  Sta- 
den, hvorfor  vi 
gik  udenfor  Byen 
og  samlede  os 
til  Andagt  paa  Fælleden,  men  og- 
saa  der  kom  Politiet  efter  os  og  for- 
bod os  at  prædike.  Jeg  tilligemed 
tre  Andre  blev  siden  valgt  til  at  gaa 
omkring  i  Kjobenhavn  og  uddele 
Traktater  samt  lade  Folket  vide, 
hvor  vi  afholdt  vore  Forsamlinger. 
Herved  bleve  vi  ofte  udsatte  for  raa 
Behandling,  men  vi  folte  os  glade  og 
lykkelige  over  at  lide  P^^rfolgelse  for 
hvad  vi  troede  var  ret.  Da  imidler- 
tid Forfolgelsen  omsider  lagde  sig  til- 
dels opstod  der  Uenighed  iblandt  os 
med  Hensyn  til  visse  Lserdomspunk- 
ter,  og  vi  adskilte  os  i  tre  Partier, 
idet  vi  med  Flid  ransagede  og  læste 
i  Bibelen  hver  for  sig.     Jeg  sluttede 


mig  til  det  mindre  Parti,  der  senere 
blev  bekjendt  under  Navn  af  ,,De 
Fuldkomne''.  Dette  Parti  troede 
iblandt  Andet,  :it  det  var  Synd  at 
fore  Krig  og  gribe  til  Vaaben  mod 
Fjender,  stottende  sig  til  folgende 
Skriftsted:  .,De,  som  gribe  til  Sværd, 
skulle  omkomme  ved  Sværd.  '\Matth. 
•20,  0-2.)  Og  atter:  ,, Elsker  Eders 
Fjender,  gjorer  dem  godt,  som  Eder 
hade''  osv.  (Matth.  5,44.)  Vi  troede 
ogsaa,  at  det  var  Synd  at  sværge,  da 
der  staar  skre- 
^^^  vet:  ,,I  skulle  al- 

deles Intet  svær- 
ge" (Matth.  5, 
o4. )  Derimod 
troede  vi,  at  det 
var  ret  at  lægge 
ILender  pa.i  de 
Syge,  at  vaske 
hverandres  Fod- 
der  og  nyde  KJ  ær- 
ligheds Maaltider 
tilsammen  for- 
end vi  deltoge  i 
Nadveren.  Dog 
erkj endte  vi,  at 
vi  manglede  No- 
get, hvorfor  vi 
fastede  og  bade  til  Herren  om  at 
aabenbare  os  sin  Villie,  thi  vi  6n- 
skede  at  forene  os  med  hans  sande 
Kirke,  hvis  en  saadan  fandtes  paa 
Jorden.  Havde  vi  den  Gang  hort 
Tale  om  de  Sidste-Dages  Hellige  i 
Amerika,  vilde  vi  vist  have  skrevet 
til  dem  for  at  komme  til  Kundskab 
om  deres  Læres  Beskaffenhed. 

Der  udbrod  imidlertid  Krig  imel- 
lem Danmark  og  Tyskland,  og  jeg 
blev  i  Lighed  med  mine  Jævnal- 
drende udskreven  til  Soldat,  men  jeg 
fik  Edward  Schvaneveldt,  som  nu  bor 
i  Weston,  Oneida  County,  Idaho,  til 
at  skrive  en  Ansogning  til  Ministe- 
riet om  at  blive  fritagen  fra  at  gaa  i 


I  I  \M     \M)I  K 


William  Andeuskn. 


Krig,  da  det  var  iinod  niiii  Tro  og 
Overbevisning  baade  at  krige  oggjore 
Ed.  Medens  jeg  ventede  paa  Svar 
fra  Ministeriet  blev  jeg  indkaldt  til 
Tjeneste  og  kom  paa  Militærskolen. 
Omsider  indlob  det  Svar,  at  jeg 
kunde  blive  fri  for  Eden,  da  man 
vilde  tage  mit  Ja  i  Stedet.  Men 
dette  var  netop  hvad  jeg  ikke  kunde 
give  dem.  I  min  religiose  Iver  præ- 
dikede jeg  for  Soldaterne  og  raabte 
Omvendelse  til  dem,  indtil  de  bleve 
forhærdede  og  lagde  voldsom  Ilaand 
paa  mig,  thi  ingen  af  dem  vilde  mod- 
tage mit  Vidnesbyrd.  En  Aften,  da 
vi  netop  vare  i  Færd  med  at  begive 
os  til  Hvile,  aflaasede  de  saaledes 
Doren,  toge  fat  paa  mig  og  begyndte 
at  rive  og  slide  i  mine  Arme  og  Ben 
paa  en  brutal  Maade.  Derpaa  lagde 
de  mig  paa  et  Bord  og  sloge  mig 
med  Sabelskederne  ;  da  de  omsider 
lod  mig  gaa,  kunde  jeg  næsten  ikke 
staa  paa  mine  Ben.  Herover  tabte 
jeg  dog  slet  ikke  Modet,  thi  jeg  satte 
min  Lid  til  Herren,  og  eftersom  jeg 
nu  havde  vidnet  for  de  menige  Sol- 
dater troede  jeg  ogsaa,  det  var  min 
Pligt  at  prædike  for  Officererne, 
hvorfor  jeg  en  Dag,  da  vi  vare  ude 
paa  Fælleden  for  at  exercere,  tog 
nogle  Traktater  med  mig  og  uddelte 
dem  iblandt  Soldaterne  og  samtidig 
gav  jeg  en  til  en  Officer.  Denne 
blev  imidlertid  rasende,  trak  sin  Sa- 
bel og  svang  den  over  mit  Hoved 
som  om  han  vilde  hugge  mig  ned, 
medens  jeg  hele  Tiden  stod  og  saa' 
ham  stivt  ind  i  Ojnene.  Tilsidst  blev 
han  træt  af  at  holde  Sabelen  og  sagde 
til  mig:  ,,Gaa  din  Vej,"  hvilket  jeg 
selvfolgelig  gjorde.  Jeg  folte  mig 
meget  bedrovet  over  mine  Medmen- 
neskers Ugudelighed,  og  en  kort  Tid 
derefter  gjorde  jegForsog  paa  atfaa 
Kong  Frederik  den  Syvende  i  Tale, 
men    det  l3^kkedes  mig  ikke  at   f aa . 


Audiens.  Ved  en  vis  Lejlighed,  da 
vi  exercerede  paa  Norrefælled,  stodte 
jeg  min  ene  Haand  paa  et  Gevær. 
Haanden  opsvulmede  betydeligt,  og 
jeg  kom  paa  Hospitalet.  Da  jeg 
atter  blev  vel  nægtede  jeg  at  tage 
mit  Gevæ'r  igjen  —  ikke  paa  Grund 
af  Stodet,  jeg  tidligere  havde  faaet, 
men  jeg  benyttede  Lejligheden  paa 
Grund  af  min  religiose  Overbevis- 
ning. Jeg  betydede  min  Lojtnant, 
at  jeg  hverken  kunde  eller  vilde  gaa 
i  Krig  eller  udgyde  Blod.  Dette 
havde  til  Folge,  at  jeg  blev  bragt  i 
Hovedvagten  paa  Kongens  Nytorv, 
hvor  jeg  sad  indespærret  i  omtrent 
fem  Uger.  Uagtet  jeg  kun  fik  16 
Skilling  om  Dagen  til  at  leve  af,  spa- 
rede jeg  dog  to  Skilling  daglig  til  at 
kjobe  mig  en  Bibel  for.  Det  var 
Ingen  tilladt  at  besoge  mig,  men  jeg 
kunde  se  ud  af  Vinduet  gjennem 
Jærngitteret,  at  min  gamle  Moder 
gik  paa  Gaden  og  græd  samt  vred 
sine  Hænder  i  halv  Fortvivlelse  for 
min  Skjid.  Dette  gjorde  mig  meget 
ondt;  jeg  var  saa  hojt  oppe  i  Huset, 
at  jeg  ikke  kunde  tale  til  hende,  ej- 
heller  havde  jeg  nogen  Pen  eller  Pa- 
pir hos  mig.  Det  lykkedes  hende 
dog  at  sende  mig  en  Skjorte,  ved 
hvis  Haandled  hun  havde  indsyet  en 
Stump  Blyant  og  lidt  Papir,  som  jeg 
siden  benyttede  til  stor  Tilfredshed 
for  os  begge.  Naar  Moder  derefter 
kom  paa  Gaden  udenfor  skrev  jeg 
paa  en  lille  Lap  Papir,  bandt  en 
Traad  derom  og  kastede  det  ud  til 
hende  paa  Gaden.  Saaledes  under- 
rettede jeg  hende  om  mit  Befindende. 
Jeg  benyttede  forovrigt  min  Tid  til 
at  læse  i  Bibelen,  hvilket  blev  mig 
til  stor  Nytte,  da  jeg  senere  blev 
sendt  paa  Mission. 

Efter  at  jeg  havde  sat  indespærret 
i  henved  fem  Uger  blev  jeg  domt  til 
fem  Dages  mork  Arrest,    oo-  morkt 


William  Andersen. 


var  det  visseligt ;  thi  jeg  kunde  ikke 
se  en  Haand  for  Ojet.  Medens  jeg 
sad  der  fik  Moder  Tilladelse  til  at 
komme  og  besoge  mig.  Hun  sagde 
med  Taarer  i  Ojnene,  at  hun  hellere 
vilde  se  mig  gaa  i  Krig  end  sidde  i 
dette  morke  Hul.  Men  dette  var 
ikke  min  Mening.  Jeg  vilde  hellere 
lide  Doden  end  udg3^de  Blod.  Min 
Moder  var  en  god  Kvinde,  men  havde 
ingen  Kundskab  om  Religion. 

Efter  min  morke  Arrest  blev  jeg 
tilligemed  en  anden  Baptist  ved  Navn 
Peter  Nielsen,  der  ogsaa  var  indkaldt 
til  Tjenesten,  fort  til  Tojhuset,  hvor 
vi  tilbragte  14  Dage  i  Vagten  uden 
Sengklæder  eller  Noget,  hvorpaa  vi 
kunde  hvile  vort  Hoved.  Min  Bibel, 
som  jeg  stedse  bragte  med  mig,  var 
den  eneste  Hovedpude,  vi  havde. 
Dernæst  bleve  vi  domte  til  at  skulle 
ligge  krum  i  24  Timer,  under  hvilken 
Tortur  vore  Hænder  og  Fodder  bleve 
bundne  tilsammen.  Siden  domtes  vi 
til  5  Dages  Vand  og  Brod,  og  der- 
efter til  20  Dages  Vand  og  Brod. 
Peter  Nielsen,  der  var  ældre  end 
jeg,  blev  tilsidst  permitteret  og  rejste 
hjem,  hvorefter  jeg  igjen  var  alene 
Strax  derpaa  blev  jeg  domt  til  12 
Rottenslag,  fordi  jeg  ikke  Aålde  ar- 
bejde paa  Sabbaten.  Jeg  bar  ogsaa 
denne  Lidelse  med  Taalmodighed, 
og  jeg  blev  siden  fritagen  fra  Sab- 
batsarbejde  og  tilladt  at  gjore  Vagt- 
tjeneste paa  Kasernen  i  Stedet,  dog 
uden  Gevær,  som  jeg  fremdeles  be- 
stemt nægtede  at  bære.  Efter  al  den 
Mishandling,  jeg  nu  var  bleven  under- 
kastet, vare  Officererne  blevne  over- 
beviste om,  at  jeg  ikke  lod  mig  tvinge 
til  at  gjore  Noget  imod  min  Tro  og 
Overbevisning,  men  at  jeg  foretrak 
Doden  fremfor  at  gaa  i  Krig.  Jeg 
havde  ogsaa  to  Sostre,  som  gjorde 
alt  muligt  for  at  formilde  Officererne 
imod  mig,  og  man  sogte  saaledes  hel- 


ler ikke  at  tvinge  mig  mere,  men  til- 
lod mig  at  arbejde  paa  Sadelmager- 
værkstedet indtil  min  Tjenestetid 
var  forbi.  Fra  den  Tid  af  kunde  jeg 
i  Lighed  med  andre  Værnepligtige 
anvende  mine  Fritimer  efter  eget 
Behag.  Strax  derefter  giftede  jeg 
mig  med  Marie  Larsen,  som  jeg 
havde  været  bekjendt  med  i  flere 
Aar,  men  da  vi  ingen  Tro  havde  til 
de  lutherske  Præsters  Myndighed 
toge  vi  ud  paa  Landet  til  Ishoj,  hvor 
vi  bleve  ægteviede  a*'  en  Hans  Han- 
sen, der  var  Forstander  ^br  en  Me- 
nighed af  de  saakaldte  Fuldkomne. 
Hele  Ceremonien  bestod  af  en  Bon 
for  mig  og  Forlovede,  hvilket  var  al 
den  Ægtevielse  vi  fik  indtil  vi  bleve 
gifte  'or  Tid  og  Evighed  efter  vor 
Ankomst  til  Salt  Lake  City. 

I  Juni  Maaned  1850  horte  jeg,  at 
nogle  fremmede  Missionærer  vare  an- 
komne 'ra  Amerika,  og  jeg  besluttede 
strax  at  komme  dem  i  Tale.  Det 
lykkedes  mig  ogsaa  strax  at  finde 
dem  i  Bredgade,  hvor  de  havde  lejet 
et  Værelse  af  Hr.  Malling,  og  her 
havde  jeg  en  længere  Samtale  med 
Apostel  Erastus  Snow.  Han  kunde 
den  Gang  ikke  tale  meget  Dansk, 
men  han  rakte  mig  et  dansk  Testa- 
mente, hvori  han  ved  Hjælp  af  sit 
engelske  Testamente  viste  mig  en 
Mængde  Skriftsteder,  som  han  bad 
mig  at  læse.  Medens  vi  saaledes 
vare  beskjæftigede  traadte  en  Sko- 
mager ved  Navn  Nielsen  og  en  Ba- 
gersvend, som  hedte  Snecker,  ind  i 
Værelset.  De  vare  begge  blevne 
dobte  et  Par  Dage  i  Forvejen  og  bad 
nu  Broder  Snow,  at  han  ikke  skulde 
have  Noget  med  mig  at  bestille,  da 
jeg  ikke  var  hans  eller  deres  Selskab 
værdig.  Snow  svarede  dem  ikke  i 
Begyndelsen,  men  saa'  alvorsfuldt 
paa  dem  ;  siden  bebrejdede  han  dem 
(Fortsættes  paa  Side  9.) 


R  KDA  KIK  >n>bi:mæukmn<  :  I 


Morgenstjernen 

redigeres  og  udgives  af 

ANDREW    J  EN  SON, 

Nr.  154  N.   Serond   M'est  Stn^et, 
SaJt  Lak(^   Cit;/.    J'tah. 

udkommer  d.  1ste  og  16de  i  hver  Maaned  og  hoster 
To  DoLLAi;:<  OM  Aaiikt  i  Fouskud. 


Salt  Lake  City,  d.  1ste  Januar  1884 


ET  NYT  KORSTOG. 

Atter  synes  et  Uvejr  at  trække  op 
over  Zion  og  dens  Ind])yggere.  Paany 
synes  vor  Saligheds  Fjende  og  hans 
aandelige  Hærskarer  at  være  travlt 
beskjæftigede  med  at  Inspirere  de- 
res Medarbejdere  i  Kjodet  til  at  fore- 
tage et  nyt  Korstog  mod  de  Hellige  i 
disse  Bjærge.  Endnu  en  Gang  sj^- 
nes  et  lejet  Præsteskab  og  samvittig- 
hedslose  Politikere  at  have  gjort 
,, Mormon' ' -Sporgsmaalet  til  deres 
Hovedopgave  og  svoret,  at  der  ,,ikke 
længere  skal  gives  Tid-",  men  at  de 
Hellige  maa  .  .fornivgte  Gud  eller  do' '. 
Thi  saaledes  stiller  Forholdet  sig  fra 
vort  Standpunkt  betragtet.  I  de  For- 
enede Staters  Kongres,  som  sammen- 
traadte  d.  3die  Deebr.  sidstleden,  er 
der  allerede  fremlagt  adskillige  Lov- 
forslag imod  Utah,  der  hovedsagelig 
gaar  ud  paa  at  bcrove  Territoriet  sin 
Legislatur  og  i  Stedet  derfor  indsætte 
et  Kaad.bestaaende  af  nogle  afUnions- 
præ'sidenten  beskikkede  ]Mænd,  der 
skal  vende  op  og  ned  i)aa  alle 
Territoriets  Anliggender,  vedtage  en 
Mængde  ny  Love.  og  samtidig  for- 
kaste de  gamle  —  kort  sagt,  indfore 
et  nj^t  Regjeringssystem,  der,  hvad 
Undertrj'kkelse  og  Strænghed  angaar, 
maaske  kunde  stille  selv  den  russiske 
Enevoldsmagt  i  Skyggen.     Det  er  i 


det   mindste    Iberegnet    paa  at  skulle 
bringe  vort  Samfunds  bedste  og  dyg- 
tigste Mænd  i   Landflygtighed  eller 
!  Fængsel.       Selv   Præsident   Arthur, 
••  der  ellers  har  været  anset  for  en  kold- 
blodig og  fornuftig  Mand,    har  ladet 
sig  forlede  af  Mormonhadernes  Klage- 
skrig i  den  Grad,    at  han  i  sit  aar- 
lige  Budskab   til  Kongressen    netop 
har  foreslaaet  Oprettelsen  af  et  saa- 
I  dant  Raad,   i   den  foregivne  Hensigt 
I  at  undertrykke  Flerkoneriet  i  Utah. 
I  Ligeledes  har  en  hemmelig  Forening, 
j  som  organiseredes  i  Cleveland.  Ohio. 
j  d.  27de  Oktober,  og  som  allerede  har 
I  talrige    Forgreninger     i    forskjelligc^ 
Dele  af  Staterne,  holdt  et  Antal  Mo- 
;  der,    i   hvilke   man   har  sogt  at  und- 
fange nye  Midler  til  Behandlingen  af 
,,Mormon"-Sporgsmaalet.    Mange  af 
Landets  Præster,  iblandt  hvilke  tæl- 
les den  navnkundige  Prædikant  Tal- 
madge,   have  udtalt  sig  til  Gunst  for 
en   hurtig  og   kraftig  Anvendelse  af 
Ild  og  Sværd,  og  dette,  mærkelig  nok, 
synes  at  vinde  almindelig  Gjenklang 
hos  en   storre  Del    af   de   Forenede 
Staters  Befolkning,  medens  kun  en 
Mindrepart   er  gunstig  stemt  for  en 
blidere  Fremgangsmaade. 

Det  er  bedroveligt,  at  vort  Adop- 
tivlands  ledende  og  indflydelsesrige 
Mænd,  der  i  mange  andre  Henseende 
sjaies  at  have  temmelig  klare  Be- 
greber om  hvad  der  tjener  til  Repu- 
blikkens Gavn,  skulle  henrives  af  saa- 
danne  vanvittige  Ideer,  og  at  de  i 
deres  blinde  Iver  for  at  undertrykke 
en  Sag,  som  er  dem  modbydelig, 
saaledes  skulle  onske  at  træde  Lov 
og  Ret  under  F'odder.  Tror  man 
endnu,  efter  saa  mange  forgjæves 
Forsog  i  de  forlobne  Aartusinder,  at 
Nogens  religiose  Overbevisning  kan 
tilintetgjores  ved  Vaabenmagt?  Mon 
ikke  en  dybere  Overvejelse  vil  aabne 
F'olkets  F^orstand  til   en  bedre  Op- 


Wl  .LIAM     AnIMOUSEN. 


fattelse  af  Sagen  og  bringe  dem  paa 
samme  Tanke  som  Vel.  Henry  Warcl 
Beecher,  der  nylig  besogte  vort  Terri- 
torium, at  de  bedste  Vaaben,  som 
kunne  anvendes  mod  ..Mormonerne" 
og  Polygamiet,  er  Guds  Ords  Sværd. 
Thi  kan  man  ikke  med  Beviser  fra 
den  hellige  Skrift,  eller  sunde  og 
fornuftige  Argumenter,  grundede 
paa  Naturens  Love  og  sande  Kjends- 
gjerninger,  overbevise  os  om,  at  vore 
religiose  Anskuelser  ere  forkerte,  og- 
saa  i  Henseende  til  Ægteskab,  vil  An- 
vendelse af  Vaabenmagt  eller  under- 
trykkende Love  visselig  kun  tjene  til 
at  bestyrke  de  Hellige  i  deres  Tro, 
og  det  vil  vise  sig,  at  der  i  Utah  fin- 
des Tusinder,  ja  Titusinder,  som  hel- 
lere ville  do  for  deres  Overbevisning, 
end  fornægte  deres  Tro  eller  forraade 
deres  ^'^enner  og  Troesfæller. 

Imidlertid  frygte  vi  ikke  for  Ud- 
faldet. Menneskene  kunne  ikke 
maale  Arm  med  den  Almægtige,  og 
vi  ere  derfor  forvissede  om,  at  de 
Hellige  i  Længden  ikke  ville  tabe 
Noget,  hvad  der  saa  end  bliver  gjort. 
Hvis  vi  efterleve  vor  hellige  Relio-ion, 


ere  tro  til  Gud  og  hans  Gjerning  samt 
til  hverandre  indbyrdes,  vil  Herren 
kæmi^e  for  sin  Sag  paa  sin  egen 
Maade,  og  tilsidst  vil  Guds  Rige, 
hvis  Fremgang  man  nu  saa  flittigt 
soger  at  hemme,  udstrække  sin  R(^- 
gjering  til  Jordens  yderste  Pander, 
og  de  nærværende  Besværligheder 
ville  da  være  at  regne  som  en  Droin, 
der  minder  om  vore  Provelses  Dage 
— •  den  Gang  Guds  Rige  i  sin  Barn- 
dom kæmpede  for  Tilværelsen  midt 
i  en  sjaidig  og  ugudelig  Verden. 


Lordag  d.  17de  sidstleden  kom  vi 
tilbage  fra  en  kort  Rejse  sydpaa. 
under  hvilken  vi  overværede  skandi- 
naviske Forsamlinger  i  Draper,  Spa- 
nish  Fork,  Salem,  Santaquin  og 
Goshen.  Til  vore  Brodre  og  Sostre, 
hvis  Gjæstfrihed  og  kjærlige  Folelser 
gjorde  Rejsen  saa  behagelig,  sender 
vi  vort  Hjærtes  Tak,  og  ligeledes  til 
alle  dem,  som  ved  deres  Tillid  og 
Understottelse  har  gjort  Udgivelsen 
af  MORGENSTJERNEN  til  en  Mu- 
lighed indtil  Nærværende.  Vi  for- 
A'ente  fremdeles  deres  Medvirken. 


WILLIAM  ANDERSEN. 


(Fortsat 
paa  en  venlig  ^laade  fordi  de  havde 
iornærmet  mig  og  lod  dem  lorstaa, 
at  jeg  var  kommen  for  at  soge  Op- 
lysning. Aarsagen  til  deres  Fjend- 
skab mod  mig  var,  at  vi  tidligere 
som  Baptister  ikke  stemmede  over- 
ens i  vore  religiose  Anskuelser.  P^iter 
at  de  havde  jjærnet  sig  spurgte  Bro- 
der Snow  mig,  om  jeg  kunde  ,'orstaa, 
hvad  Aand  de  vare  drevne  af.  At 
han  derjjaa  betydede  mig,  at  de  vare 
besjælede  af  den  Ondes  Aand  tjente 
mig  som  Aldnesbj^rd  I  or,  at  han  var 
i  Besiddelse  a!'  Guds  Aand.    En  kort 


iSid.'T.) 

Tid  efter  bleve  disse  to  Personer  ude- 
lukkede a"'  Menigheden.  Fra  den 
Tid  af  besogte  jeg  flittigt  de  Helliges 
Forsamlinger  og  læste  Sandheds- 
rosten,  som  Broder  Snow  udgav, 
samt  subskriberede  paa  Mormons 
Bog  og  undersogte  Lærdommen  grun- 
digt. Imidlertid  blev  jeg  syg,  kom 
paa  Hospitalet  og  var  Doden  nær,  da 
Brodrene  Snow  og  P.  O.  Hansen, 
ifolge  min  Hustrues  Anmodning,  kom 
og  besogte  mig.  Broder  Snow  spurgtt; 
mig,  om  jeg  troede  hvad  der  stod  i 
Bibelen  angaaende  de  Sv2;es  Helbre- 


10 


William  A>t)eesex-. 


delse  ved  Salvelse  og  Bon.  Jeg  sva- 
rede, at  jeg  troede  det  altsammen, 
og  jeg  bad  dem  lægge  deres  Hænder 
paa  mig  og  bede  til  Gud  i  Jesu  Kristi 
Navn  for  mig,  at  jeg  maatte  blive 
rask  igjen.  De  gjorde  saa,  og  jeg 
blev  strax  bedre.  Faa  Dage  derefter 
tog  jeg  bort  fra  Hospitalet.  Efter 
den  Tid  besogte  jeg  flittigt  de  Hel- 
liges Forsamlinger  og  bad  meget  til 
Herren  samt  ransagede  uafladeligt  i 
Skri;  terne.  Den  2Gde  Januar  1851 
blev  jeg  dobt  af  Ældste  Chr.  Chri- 
stiansen, og  strax  elter  blev  jeg  ordi- 
neret til  Lærer  og  beskikket  til  at 
besoge  Menighedens  Medlemmer  i 
Kjobenhavn.  Da  vore  offentlige  For- 
samlinger bleve  hyppigt  forstyi'rede 
af  Pobelen,  og  Politiet  ikke  gjorde  sin 
Pligt,  blev  jeg  tilligemed  John  E. 
Forsgren  sendt  til  Kongen  for  al  ham 
at  soge  Beskyttelse  mod  Pobelvold. 
Men  vi  bleve  ikke  tilstedte  Audiens. 
Da  jeg  var  den  Eneste  af  det  tid- 
ligere nævnte  Baptistsamfunds  Min- 
drepart, som  havde  annammet  Evan- 
geliet, tog  Broder  Snow  mig  med  til 
Landsbyen  Ishoj,  hvor  Forstanderen 
boede.  Vi  bleve  vel  modtagne  af 
Samfundet,  og  en  kort  Tid  derefter 
bleve  de  alle  dobte.  I  Juni  1851  led- 
sagede jeg  Ældste  P.  O.  Hansen  paa 
en  Missionstur  til  Jj-lland,  og  i  Fre- 
dericia fandt  vi  en  lille  Menighed  af 
det  Baptistsamfund,  som  jeg  kort  i 
Forvejen  havde  tilhort.  De  vare  for- 
medelst Foriolgelse  indsamlede  til 
Fredericia  fra  forskjellige  Steder  i 
Landet  og  levede  i  en  Slags  forenet 
Orden,  da  de  havde  deres  timelige 
Ejendele  til  ælles  og  spiste  alle  ved 
et  og  samme  Bord.  De  vare  imid- 
lertid ikke  meget  modtagelige  for 
Evangeliet.  Vi  besogte  ogsaa  K.  H. 
Bruun,  som  var  bleven  ordineret  til 
Præst  i  Kjobenhavn  og  nu  tjente  paa 
et  Beværtningssted  i  Fredericia.     I 


Begyndelsen  af  Juli  Maaned  rejste 
jeg  over  til  Fy  en  :'or  at  besoge  nogle 
Venner,  og  jeg  blev  saaledes  den 
forste  af  de  Sidste-Dages  Helliges 
Missionærer,  som  gjæstede  nævnte 
O.  Mit  lorste  Missionsf oretagende 
dersteds  var  at  uddele  Skrifter  og 
tale  med  adskillige  Folk  om  Evange- 
liet paa  en  Markedsdag  i  Kjobstaden 
Middelfart.  Derefter  gik  jeg  Ira  Hus 
til  Hus  og  fra  By  til  By,  vidnende 
allevegne  om  Evangeliets  Fylde. 
Efter  at  Hansen  var  rejst  til  Aalborg 
bestemte  jeg  en  Forsamling  til  den 
folgende  Sondag,  og  jeg  fik  Broder 
Bruun  til  at  skrive  Forsamlingsstedet 
paa  nogle  Sedler,  som  jeg  spredte 
iblandt  Folket.  Sondag  Morgen  kom, 
og  jeg  modte  med  min  Bibel,  men 
strax  traadte  en  Mand  frem  og  for- 
bod mig  at  holde  Forsamling,  da  han 
ejede  Stedet,  og  Manden,  som  jeg 
havde  faaet  Tilladelse  af,  kun  var 
Lejer.  Jeg  fortalte  den  allerede 
forsamlede  Menneskemasse,  hvad  der 
var  ha'udt,  men  da  de  vare  uvillige 
til  at  adsprede  sig  fulgte  de  mig  til 
Broder  Ebbe  Jessens  Hus,  som  blev 
aldeles  omringet  af  Mennesker.  Efter 
et  Postbuds  Op  ordring  var  jeg  ved 
at  ville  tale  til  dem,  da  Politiet  ind- 
fandt sig  og  betjxlede  mig,  at  de  ikke 
kunde  forsvare  mig  mod  Mængden, 
der  havde  Ondt  isiude  mod  mig.  Jeg 
tog  derfor  en  Haandfuld  Smaaskrit- 
ter,  som  jeg  kastede  ud  over  Folke- 
mængden, og  medens  man  var  i  Færd 
med  at  samle  dem  op  benyttede  jeg 
Lejligheden  til  at  slippe  ud  af  Bag- 
doren,  og  ved  Hjælp  af  en  Smed,  som 
viste  sig  venlig  mod  mig,  skjulte  jeg 
mig  i  et  lille  Værelse  ovenpaa  et 
Klædeskab,  ved  Siden  af  en  Side 
Flæsk.  Der  laa  jeg  i  god  Behold, 
medens  Pobelen  f  orgjæves  sogte  efter 
mig  og  truede  endog  med  at  ville  rive 
Huset  ned,    hvis  ikke  Ejeren  aaben- 


William  Andersex. 


11 


barede  mit  Gjemmestecl.  Tilsidst 
fjærnede  Voldsmændene  sig,  og  jeg 
selviolgelig  ogsaa,  efter  at  den  flinke 
Smed  havde  givet  mig  jMiddagsmad. 
Dagen  efter  begav  jeg  mig,  efter 
mine  A'enners  Opfordring,  paa  Rejsen 
til  Kjobenhavn,  hvor  jeg  overværede 
Generaikon' erencen  i  August  1851, 
og  strax  derefter  blev  jeg  sendt  med 
Ældste  Chr.  Larsen  tilbage  til  Jyl- 
land. I  Grejs  og  Omegn,  hvor  Bro- 
der Larsens  Slægtninge  boede,  fik  vi 
temmelig  godt  Fod'æste  og  dobte  et 
betydeligt  Antal.  De  to  Forste,  som 
bleve  dobte  paa  Fyen,  vare  Helene 
Thomsen  og  Lars  Nielsen.  De  bleve 
begge  dobte  af  K.  H.  Bruun  d.  5te 
Oktbr.  (1851)  ;  dog  vare  enkelte  fra 
Fyen  tidligere  blevne  dobte  i  Frederi- 
cia. Efter  at  have  overværet  General- 
konferencen i  Kjobenhavn  i  Novbr. 
1851,  hvor  jeg  blev  ordineret  til 
Ældste,  gjorde  jeg  i  Forening  med 
Præst  Jens  Hansen,  der  nu  bor  i 
Spanish  Fork,  en  Missionsrejse  til 
Fyen  og  andre  af  de  danske  Oer. 
Trods  den  store  Forfolgelse  udforte 
vi  et  godt  Arbejde.  Medens  andre 
af  Brodrene  ofte  bleve  mishandlede 
undgik  jeg  nu  altid  denne  Skjæbne 
ved  gjentagne  Gange  at  blive  ad- 
varet af  Herren  mod  overhængende 
Farer.  Ved  et  Tilfælde  skulde  jeg 
saaledes  en  Sondag  Morgen  forlade 
Svendborg  for  at  afholde  Forsamling 
hos  en  Soster  Gjertrud,  der  boede  en 
Mils  Vej  fra  Nyborg,  men  skjondt 
jeg  flere  Gange  tog  min  Bylt  under 
Armen  for  at  gaa,  forbod  Herrens 
Aand  mig  at  tage  afsted  indtil  om 
Mandagen,  og  da  opdagede  jeg,  at 
en  rasende  Pobelhob  havde  omringet 
Soster  Gjertruds  Hus  Aftenen  forud 
for  at  ville  have  mig  fat,  eftersom  de 
vidste,  at  jeg  skulde  komme  dertil ; 
de  mishandlede  et  Par  andre  tilstede- 
værende Brodre. 


Jeg  overværede  ogsaa  Generalkon- 
ferencen i  Kjobenhavn  d.  12te  Aug. 
1852,  hvorefter  jeg  blev  sendt  som 
den  forste  Missionær  til  Langeland, 
for  der  at  aabne  Evangeliets  Dor. 
Efter  min  Ankomst  til  Oen  besogte 
jeg  de  lutherske  Kirketroende,  der 
modtoge  mig  venligt  og  aabncde  de- 
res Huse  til  Af  holdelse  af  Forsamlin- 
ger ;  dog  vare  de  sene  til  at  annamme 
Evangeliet.  Jeg  saaede  imidlertid 
Sæden,  medens  andre  af  Brodrene 
siden  efter  hostede  Frugterne  ved  at 
dobe  adskillige  af  dem,  som  jeg  havde 
prædiket  for.  Jeg  blev  lost  fra  denne 
Mission  med  Tilladelse  til  at  rejse  til 
Zion,  hvorfor  jeg  tilligemed  Hustru 
og  et  Barn  emigrerede  med  Forsgrens 
Kompagni,  som  forlod  Kjobenhavn  d. 
20de  Decbr.  1852.  Med  Glæde  for- 
lod jeg  det  Land,  hvor  jeg  for  Religio- 
nens Skyld  havde  været  hadet,  spot- 
tet og  mishandlet  siden  jeg  var  15 
Aar  gammel.  Under  Rejsen  gjenaem 
Orkeuen  blev  jeg  overkjort  af  en 
tunglæsset  Vogn,  men  blev  helbredet 
formedelst  Salvelse  og  Bon.  Efter 
Ankomsten  til  Salt  Lake  City  bleve 
alle  vi  Emigranter  dobte  til  Fornyelse 
af  vor  Pagt  i  City  Creek,  og  de  fleste 
af  Selskabet  rejste  til  Sanpete,  me- 
dens jeg  fik  Arbejde  en  Tid  hos  en 
Mand  i  Mill  Creek.  Siden  virkede  jeg 
som  Professionist  i  Staden,  hvor  jeg 
blev  ordineret  til  en  af  de  Halvfjerds, 
og  horte  for  forste  Gang  en  Mand  tale 
i  Tungemaal.  Forsamlingen,  i  hvil- 
ken dette  fandt  Sted,  afholdtes  i 
Ilde  Wards  Skolehus. 

Imidlertid  dode  min  Kone  efter  to 
Aars  Sygeleje.  Saa  kom  den  Tid,  da 
Græshopperne  odelagde  Af  groden  i 
Dalene,  og  jeg  maatte  ligesom  de 
Ovrige  spise  Tidselrodder  og  andre 
Urter  for  at  bevare  Livet.  Da  Flyt- 
ningen sj-dpaa  fandt  Sted  i  1858,  paa 
Grund  af  Johnstons  Armé,    blev  jeg 


J 


12 


sat  til  at  hokU'  \'agt  i  Staden.  Jeg 
skulde  have  deltaget  i  Expeditionen 
til  Ecbo  Canyon,  raen  da  Jeg  led  af 
en  styg  Gevæxt  paa  den  ene  Arm, 
ansaas  jeg  for  uskikket  dertil.  Ved 
en  heldig  Operation  af  to  dygtige 
Læger  blev  jeg  senere  befriet  fra 
denne  Ubehagelighed. 

Strax  derefter  forlod  jeg  Salt  Lake 
City  i  Forening  med  ,, Fader"  Rhodes 
og  omtrent  20  vVndre  og  rejste,  ifolge 
Præsident  Youngs  Raad,  40  engelske 
Mile  ostpaa  til  en  lille  Dal,  der  gjen- 
nemstrommes  af  Weber-  og  Provo- 
Floden  samt  Beaver  Creek,  og  her 
grundlagde  vi  det  nuværende  Kamas 
Prairie.  Indianerne,  der  benj^tede 
Daleji  til  Græsning  for  deres  Krea- 
turer, nodte  os  senere  til  at  forlade 
Stedet,  men  nogle  af  os  vendte  atter 
tilbage  og  fortsatte  vort  Nybj^gger- 
arbejde.  Dog  maatte  vi  i  mange  Aar 
kæmpe  haardt  for  at  bringe  Landet 
ind  under  Kulturens  Omraade.  Fro- 
sten odelagdc  gjentagne  Gange  vor 
Sæd,  og  voreKreature  dode  af  Kulde. 
Den  Smule  Hvede,  som  vi  avlede  eller 
kunde  forskaffe  os,  maatte  vi  som 
oftest  male  paa  Haandkværne,  da  der 
ingen  Moller  fandtes  i  40  Miles  Af- 


stand. Vor  Afgrode  blev  ligeledes 
opædt  af  ,, Crickets'-,  og  Indianerne 
dreve  os  endnu  en  Gang  fra  vore  Be- 
siddelser. Tilsidst  flyttede  jeg  min 
Familie  til  Parle3's  Park,  hvor  jeg- 
fortjente  Opholdet  ved  at  kjore 
Brænde  til  Salt  Lake  City,  men  da 
Krigen  med  de  Rode  endelig  var 
forbi.  Hyttede  jeg  tildels  tilbage  til 
Kamas. 

For  nogle  Aar  siden  fristede  jeg 
den  haarde  Skjicbne  at  fryse  mine 
Fodder  under  et  Forsog  paa  at  gaa 
over  Bjærgene  tilfods.  Efter  frygte- 
lige Lidelser  slap  jeg  med  at  miste 
alle  mine  Tæer  og  Hælene  paa  begge 
Fodder.  Læ^nge  derefter  maatte  jeg 
bruge  Krykker,  men  nu  kan  jeg  med 
Forsigtighed  gaa  foruden  Kjæp  eller 
Stotte. 

Mit  Liv  har  saaledes  hidindtil 
været  tornefuldt  og  skjæbnesvan- 
gert,  men  jeg  har,  takket  været  Her- 
ren, bevaret  Troen,  saa  at  min  At- 
traa  og  Higen  fremdeles  staar  til  at 
opbygge  Guds  Rige  paa  Jorden. 
Herren  forunde,  at  jeg  maa  blive  tro- 
fast indtil  Enden,  for  da  at  arve  Liv- 
sens Krone. 

AVxi.LiA.M   Andeusen. 


SOLSYSTEMET. 


Til  vort  Solsystem  horer  foruden 
Solen,  som  er  Centrallegemet :  Pla- 
neter, Maaner,  Kometer  og  forskjel- 
ligt  formede  Samlinger  af  Ver- 
densstof. 

Planeter  ere  kugleformede,  faste 
Legemer,  ligesom  Jorden,  der  ogsaa 
er  en  Planet,  af  forskjellig  Storrelse. 
Man  skjelner  mellem  ,, store  Plane- 
ter" og  ,,smaa  Planeter",  eller  slet 
og  ret  mellem  ,, Planeter"  og  ,,Pla- 
netoidcr"  eller  ., Asteroider". 


J)e  store  l'laneter  ere  kjeudelige 
ved  deres  rolige  Lys,  ved  at  de  vise 
sig  i  Form  af  en  Skive,  naar  de  be- 
tragtes gjennem  Kikkerter,  og  ved 
deres  t3'delige  Bevægelse  mellem  Fix- 
stjernerne.  l'lanetoiderne  derimod 
se  aldeles  ud  som  meget  smaa  Fix- 
stjerner,  ere  kun  sj^nlige  med  Tele- 
skoper og  adskille  sig  kun  fra  Fix- 
stjernerne  ved  deres  paafaldende 
Pladsfoi-a  udringer. 

Man    kjender    nu    H  store  Planeter 


80LSV>TKMKT. 


13 


og  omtrent  220  rianetoider.  riaue- 
terne  ere  sands3ailigvis  fremstaaede 
af  Dunstringe,  som  have  losrevet  sig 
fra  den  oprindelig  gasformige  Sol- 
kugle paa  Grund  af  dennes  Rotation. 
De  vandre  nu  omkring  Solen  som 
deres  Centrallegeme,  hvor  fra  de  faa 
deres  Lj's  og  Varme,  og  hvorved  de 
efterhaanden  blive  skikkede  til  at 
tjene  til  Opholdssted  for  Livet  i  sine 
forskjellige  Skikkelser. 

Maanerne  ere  ligesom  Planeterne 
kugleformede,  faste  Legemer  af  for- 
skjellig  Storrelse.  Man  kalder  dem 
ogsaa  undertiden  Biplaneter,  i  Mod- 
sætning til  Planeterne,  som  man  da 
betegner  som  Hovedplaneter  ;  ende- 
lig benævnes  de  ogsaa  ..Drabanter-' 
eller  ,, Satelliter*-. 

Maanerne  adskille  sig  derved  fra 
Planeterne,  at  de  ikke  som  disse  van- 
tlre  omkring  Solen,  men  derimod 
omkring  Planeterne  og  bevæge  sig 
med  disse,  altsaa  indirekte  omkring 
Solen. 

Man  kjender  nu  sikert  18  Maaner. 
til  hvilke  ogsaa  Jordens  Maane  hen- 
regnes. Der  nævnes  ogsaa  under- 
tiden nogle  andre  Maaner,  men  med 
Hens3ni  til  disse  er  det  usikkert,  om 
de  ere  virkelige  ^Maaner  eller  meget 
smaa  Fixstjerner. 

Maanerne  vise  sig,  med  L  udtagelse 
af  den  os  n-æw  Jordmaane,  som  smaa 
Fixstjerner ;  de  Heste  af  disse  ere 
kun  synlige  ved  Hjadp  af  overor- 
dentlig stærke  Kikkerter,  og  kun 
kjendelige  som  Drabanter  derved,  at 
de  folge  med  Planeterne  paa  disses 
Fremi-ykning  mellem  Fixstjernerne 
og  samtidig  dermed  rotere  omkring 
Planeterne. 

Kometerne  bestaa  sandsynligvis  af 
utallige  meget  smaa  Legemer,  som 
ere  loselig  forenede  og  som  et  sam- 
let Hele  beva'ge  sig  om  Solen.  Disse 
smaa  Legemer,    der    nærmest  kunne 


betegnes  som  Verdensstov,  foraar- 
sage  ved  deres  Bevæ^gelse  mellem 
hverandre  uophorlige  Forandringer  i 
deres  Sammenstillinger,  ligesom  an- 
dre Himmellegemer,  frembringe  for- 
skjellige Modifikationer  i  de  enkelte 
Smaadeles  Stillinger  mod  hverandre. 
Det  er  ogsaa  muligt,  at  der  ved 
mange  Kometer  finder  en  storre  gjen- 
sidig  Tilnæ'rmelse  Sted  af  de  for- 
skjellige sammenhorende  Smaadele, 
hvorved  der  opstaar  en  virkelig  eller 
ogsaa  kun  en  optisk,  tilsyneladendt- 
Fortættelse. 

Kometerne  vise  sig  enten  som  en 
rund.  mer  eller  mindre  klar,  ensfor- 
mig, hvidlig  Taage,  eller  som  en 
Taage  metl  et  lysere  Sted  nær  ved 
Midtpunktet,  hvilket  betegnes  som 
Kometens  Kjærne,  eller  endelig  som 
en  Taage  med  Kjærne  og  Hale. 
Taagen  tindes  altid  ved  Kometerne, 
Kjærnen  er  som  oftest  ikke  nojagtig 
i  Centrum.  Halen  har  undertiden 
Forgreninger,  og  i  nogle  Tilfædde 
findes  der  tiere  Haler.  De  fleste  Ko- 
meter ere  usynlige  for  det  blotte 
Oje,  og  kunne  kun  ses  gjennem  Tele- 
skoper ;  i  sidste  Tilfælde  kaldes  de 
teleskopiske  Kometer. 

Man  kan  antage,  at  de  fleste  af 
Kometerne  have  deres  Oprindelse  fra 
Solen,  og  at  de  ovrige  ere  vandrede 
fra  andre  Sols\^stemer  ind  i  vort.  De 
sidstnæ'vnte  komme  fra  det  yderste 
FjæM-ne,  bevæge  sig  omkring  Solen 
og  vende  derpaa  tilbage  til  det  fæl- 
les \'erdensrum  for  at  finde  et  bli- 
vende eller  ogsaa  et  kun  forelobigt 
Opholdssted  i  et  andet  Solsystem. 
Det  kan  ogsaa  hændes,  at  disse  frem- 
mede Himmellegemer  ved  særegne 
Attraktionsforhold  indlemmes  i  vort 
Solsystem,  og  derpaa  vedblive  at  bv- 
væge  sig  i  afsluttede  Baner  omkring 
Solen  indenfor  Solsystemets  Græn- 
ser.     De    Komoter.    der    kredse    om 


14 


De.\  ælel:iodigz  Tyiik. 


Solen,  have  for  det  meste  meget 
lange  Omlob sticler ;  de  bruge  Aar- 
hundreder,  ja  Aartusinder  til  Fuld- 
endelse af  et  Omlob.  Kun  ved  nogle 
enkelte  Kometer  har  man  været  i 
Stand  til  at  beregne  deres  Omlob  ved 
Iagttagelser,  idet  de  en  eller  flere 
Gange  have  fuldendt  tieres  Omlob, 
svarende  til  Beregningerne,  hvilket 
er  blevet  konstateret  ved  Iagttagel- 
ser. De  Kometer,  hvis  Tilbagekomst 
er  bleven  beregnet  eller  allerede  paa- 
vist  ved  Iagttagelser,  kaldes  ,, perio- 
diske Kometer". 

Kometerne  belyses  af  Solstraa- 
1erne,  og  idet  de  kaste  disse  Straaler 
tilbage  til  os,  vise  de  sig  mer  eller 
mindre  l^^sende.  Hvor  vidt  Kome- 
terne forovrigt  ogsaa  ere  selvlysende 
Legemer,  er  endnu  ikke  bleven  paa- 
vist ;  men  da  Kometerne  ere  saa  lys- 
svage, at  de  ikke  mere  ere  synlige  i 
en  Afstand  af  over  90  Millioner  dan- 
ske Mile,  saa  er  man  vel  berettiget 
til  at  antage,  at  de  ikke  have  noget 
eget  L3's,   men  udstraale  reflekteret. 

Antallet  af  Kometer  kan  ikke  be- 
stemt angives  ;  de  fleste  Kometer  ere 
teleskopiske,  og  mange  af  dem  nærme 
sig  formodentlig  ikke  nok  til  Jorden 
til  ovei;hovedet  at  kunne  iagttages, 
selv  ikke  ved  Anvendelse  af  de  stær- 
keste Kikkerter.  Forst  i  de  sidste 
270  Aar,  siden  Kikkertens  Opfindelse 
(1608),  har  man  kunnet  iagttage  de 
teleskopiske  Kometer,  og  siden  den 
Tid  har  man  set  omtrent  GOO  Kome- 
ter. Omtrent  250  Kometbaner  ere 
blevne  mer  eller  mindre  nojagtig  be- 


stemte, Omlobstiderne  af  omtrent  30 
Kometer  beregnede,  og  8  ere  blevne 
sete  ved  deres  Tilbagekomst. 

Kometerne  staa  ikke  i  nogen  di- 
rekte Forbindelse  med  Planeterne  og 
Maanerne  ;  de  næ^rme  sig  undertiden 
tilfældigvis  til  disse  og  komme  der- 
ved ud  af  deres  Bane,  medens  de  selv 
ikke  have  den  ringeste  Indflj^delse 
paa  Planeterne  og  Maanernes  Baner. 

Verden sgrundstoff et  ses  enten  ved 
dets  Indtrædelse  i  Jordens  Atmos- 
fære, hvorved  det  bliver  glodende, 
forbrænder  og  lyser,  og  viser  sig 
dels  som  enkelte  Stjerneskud,  dels 
som  store  Stjerneskudsværme,  eller 
ogsaa  i  Form  af  l3^sende  Striber,  idet 
de  kaste  Solstraalerne  tilbage,  som 
for  Exempel  i  Zodiakallyset,  Man 
antager,  at  disse  Stofsamlinger  be- 
væge sig  omkring  Solen  og  have 
Form  af  Ringe,  eller  Ringdele,  eller 
ogsaa  skA'agtige  Former. 

Ringene,  som  have  losnet  sig  fra 
den  oprindelige  gasformige,  meget 
store,  roterende  Solkugle,  og  som 
ovenfor  bemærket  indeholdt  Grund- 
stoffet til  Planeternes  Dannelse, 
kunde  ogsaa  vedblive  at  beholde 
Ringformen,  eller  de  kunde  have  ad- 
skilt sig  i  flere  Ringdele  eller  ende- 
lig i  uendelig  mange,  meget  smaa 
Partier.  De  fuldstændige  Ringe  give 
nu  Anledning  til  Fænomener  som 
Zodiakallyset,  Ringdelene  foraarsage 
Stjerneskudsværme,  og  de  smaa  ad- 
spredte Stofsk^-er  afgive  Materialet 
til  de  enkelte  sporadiske  Stjerne- 
skud. 


DEN  ÆDELMODIGE  TYRK. 


En  dodsdomt  Forbryder  i  Dama- 
skus blev  fort  til  Rotterstedet  for  at 
skulle  behandles  efter  Loven.  Me- 
dens Doden  saaledes   stirrede  ham  i 


Ansigtet  blev  han  overvældet  af  den 
dybeste  Sorg  ved  Tanken  om,  at  han 
ikke  havde  talt  med  sin  Hustru  og 
sine  Born,  siden  han  blev  domt  til 


Den  ædelmodige  Tyrk. 


15 


Doden,  og  altsaa  slet  ikke  havde  taget 
nogen  Afsked  med  dem.  I  sin  Sjæle- 
angst oploftede  han  derfor  sine  Hæn- 
der og  ndbrod:  ,,Men  er  der  da  ikke 
iblandt  de  mange,  der  her  ere  til- 
stede, en  Pæneste,  som  har  et  saa 
ædelt  Hjærte,  at  han  vil  give  Sik- 
kerhed for  mig,  medens  jeg  gaar  og 
besoger  min  Hustru  og  mine  Born 
endnu  en  Gang  forend  jeg  dor?" 

Vognen,  hvorpaa  Forbryderen  sad, 
standsede,  og  den  storste  Stilhed 
herskede  iblandt  den  forsamlede 
Mængde,  thi  den  ulykkelige  Mands 
indstændige  Bon  og  inderlige  Begjæ- 
ring  havde  gjort  et  dybt  Indtr3^k  paa 
Alles  Hjærter. 

Pludselig  traadte  en  adelig  Tyrk 
ud  af  Mængden  og  spurgte  Forbro- 
deren :   ,,Hvor  er  din  Familie?" 

,,I  Salahije,"  svarede  han. 

,,Hvor  lang  Tid  tror  Du,  at  Du  be- 
hover til  at  besoge  din  Familie  for 
sidste  Gang  ?•  'spurgte  Tyrken  videre. 

,, Allerlængst  en  Time,"  udbrod 
den  Dodsdomte. 

,,0g  vil  Du  komme  tilbage  her  til 
om  en  Time." 

, ,  Ja,  jeg  vil,  "svarede  Forbrænderen. 

,,0g  vil  De,"  sagde  Tyrken,  hen- 
vendende sig  til  Skarpretteren,  ,, op- 
sætte Dodsdommens  Fuldbyrdelse 
en  Time?" 

,,Det  er  mig  tilladt  at  gjore  saa," 
svarede  han,  ,,men,-'  tilfojede  han  i 
en  bestemt  Tone,  ,, overvej  grundigt 
hvad  De  er  i  Ftvrd  med  at  gjore,  thi 
dersom  han  ikke  kommer  tilbage,  no- 
des jeg  til  at  afhugge  Deres  Hoved  i 
Stedet  for  hans." 

,,Jeg  tror  ham  paa  hans  Ord," 
sagde  den  godmodige  Tyrk.  ,,Lad 
ham  kun  gaa  og  bind  mig !  Jeg 
underkaster  mig  den  Betingelse,  som 
De  har  nævnt." 

Med  stor  Bestyrtelse,  og  dog  med 
inderlig  Sympathi,  betragtede  Folke- 
mængden den  Mand,  som  udviste  en 
saa  sjælden  Ædelmodighed.  For- 
brj^derens  Lænker  bleve  strax  los- 
nede  og  paalagte  Tj^rken.  Den  fri- 
slupne Fange  var  snart  langt  borte, 
og  de  hosstaaende  Mennesker  fyld- 
tes med  Angst  og  Frygt,  hvilken 
blev  mere  og  mere  pinlig  eftersom 
Timen   hurtig  henrandt.     ,,Vil  han 


holde  sit]  Ord?"  hviskede  Nogle. 
Andre  bade  til  Gud  for  den  uskyl- 
dige Mand,  hvis  Hoved  maatte  falde, 
dersom  Forbryderen  viste  sig  trolos. 

Den  domte  Mand  lob  hurtigt  til 
Salahije.  Grædende  trykkede  han 
endnu  en  Gang  sin  Hustru  og  sine 
Born  til  sit  Bryst ;  derpaa  sled  han 
sig  los  fra  dem,  og  begav  sig  skjmd- 
somt  paa  Vejen  tilbage  til  Stedet, 
hvor  Processionen  havde  gjort  Holdt 
og  ventede  paa  ham.  Men  under- 
vejs bemægtigedes  han  af  onde  Tan- 
ker. Skulde  han  ikke  frelse  sit  Liv 
ved  at  fly  til  Bjærgene?  Han  stod 
stille  nogle  jMinutter,  indtil  hans  be- 
dre Folelser  endelig  vandt  Sejr. 
,,Han  har  taget  min  Plads,  stolende 
paa  mit  Ord  !  Nej !"  udbrod  han  da, 
,, han  har  udvisten  saa  sjælden  Ædel- 
modighed ;  jeg  tor  ikke  handle  tro- 
lost  mod  ham." 

Afskeden  med  hans  Familie  havde 
været  meget  liaard  og  bedrovelig  for 
ham,  og  havde  medtaget  længere 
Tid  end  han  havde  gjort  Regning 
paa,  og  hans  Tvivlraadighed  paa 
Vejen,  under  hans  Hjærtes  Kamp 
mellem  Sandhed  og  Troloshed,  havde 
ligeledes  optaget  nogle  faa  af  de 
kostbare  3Iinutter. 

,, Timen  er  forbi,"  sagde  den 
strænge  Skarpretter  til  den  ædel- 
modige Tyrk.  De  har  givet  Deres 
Liv  til  Pris  for  en  uværdig  Mand, 
og  De  maa  do  i  hans  Sted." 

Processionen  bevægede  sig  uu  sagte 
hen  til  Retterstedet, midt  under  Folke- 
mængdens Graad  og  Bedrovelse. 
Selv  Skarpretterens  Hjærte  bevæge- 
des til  Medynk ;  men  Dommen  var 
jo  bleven  erklæret,  Dodsordren  given 
ham,  og  han  turde  derfor  ikke  give 
Fangen  sin  Frihed. 

Meget  sagtere  end  sædvanlig  nær- 
mede Processionen  sig  Retterstedet, 
og  mange  vare  de  Ojne,  som  med 
den  storste  Ængstelse  spejdede  til- 
bage ;  men  han,  som  de  forventede, 
kom  ikke.  Den  usko'ldige  Mand,  der 
havde  troet  paa  Forbryderens  Æres- 
og  Sandhedsord,  syntes  ikke  længere 
at  have  nogen  L'dsigt  til  Befrielse. 

Man  var  nu  ankommen  til  Retter- 
stedet. Den  ædelmodige  Tyrk  var 
bleven   afklædt   til   Livet,    og  hans 


16 


Nyukdki!. 


Hals  var  allerede  gjort  bar.  da  et 
gjenneiiitrængende  Skrig  hortes  et 
Stj'kke  Vej  borte.  ..Stop!  stop  I" 
raabte  Folket,  og  Skarpretteren  lod 
sit  Sværd  glide  tilbage  i  Skeden. 

,,Ja,  det  er  haml  det  er  haml" 
raabte  Folket  med  Glæde,  og  næsten 
i  samme  Ojeblik  styrtede  den  dods- 
domte  Mand  sig  næsten  aandelos 
midt  ind  i))landt  Folket. 

., Lad  ham  los  I"  raabte  han,  me- 
dens han  endnu  var  langt  borte ; 
..her  er  jeg,  henret  mig." 

Men  Skarpretteren  var  nu  bleven 
ligesaa  stærkt  bevæget  i  sit  Sind  som 
den  omkring  ham  staaende  Folke- 
mængde, lian  losnede  den  ædel- 
modige Tyrks  Ilænder,  for  hvis  Fod- 
der  Forbryderen  kastede  sig  og  tak- 
kede ham  for  sin  udviste  Ædelmodig- 
hed. Skarpretteren  bandt  imidlertid 
ikke  Forbryderen,  men  sagde:  ,,F61g 
mig  til  Pasehaen,"  og  de  fulgte  ham 
tilligemed  den  hele  Folkemæ^ngde  til 
Pasehaen,  til  hvem  Skarpretteren  nu 
fortalte  Alt.  hvad  der  var  hændt. 


Pasehaen  vendte  sig  til  den  Domte 
og  sagde:  ..Tal:  sig  os  hvorfor  Du 
ikke  benyttede  den  gode  Lejlighed, 
som  Du  havde,  til  at  erholde  din 
Frihed?'- 

Forbrænderen  kastede  sig  ned  foran 
Pasehaen  og  bekjendte,  at  han  havde 
nolet,  at  han  havde  gjennemgaaet  en 
haard  Kamj)  med  sig  selv.  ..Men." 
sagde  han.  .,jeg  kunde  ikke  og  turde 
ikke  gjengjadde  denne  gode  Mands 
Ædelmodighed  med  saadan  skjæn- 
dig  Utaknemmelighed,  og  saaledes 
l)erove  alle  ^Muselmænd  deres  Tillid 
til  Sandhed  og  Ære." 

..Du  har  talt  ligesaa  jedelt  som  Du 
har  handlet,"  sagde  Pasiiaen.  ,,og 
nu  vil  ogsaa  jeg  vise  .Kdelmodighed. 
Gaa  hjeml  Du  er  fri!  -Din  Forbr}'- 
delse  er  Dig  tilgivet." 

Denne  Beretning  om  en  muhame- 
dansk Tyrk.  der  udviste  en  saa  stor 
og  selvopofrende  Ædelmodighed,  er 
meddelt  af  en  sandhedselskende 
Mand.  som  var  tilstede  da  det  Hele 
fandt  Sted. 


NYHEDER. 


Utah.  Kn  ung  Mand  ved  Navn 
Piehard  Bybee  skjod  sig  selv  ved  en 
uforsigtig  Behandling  af  et  ladet 
(jevær  cl.  1ste  Deebr.  i  Slaterville. 
"Weber  Co.  —  En  gammel  3Lind  ved 
Xavn  Benjamin  Bartlett  Itlev  over- 
kjort  a'  en  Sporvogn  tæt  ved  Theatret 
i  Salt  Lake  City  d.  1ste  Deebr.  Han 
dode Dagen  elter.  — Den  l."5de  Deebr. 
rapporterede  Marskal  AVm. G. Phillips 
til  Postmester  John  T.  Lyneh,  at  alle 
Husene  i  Salt  Lake  City  vare  numere- 
rede  som  Forberedelse  'or  den  frie 
Postomlevering.  —  Fragtkrigen  mel- 
lem Union  Pacifik  og  Denver  og  Rio 
Grande  Jærnbaneselskaberne  har 
bragt  Priserne  paa  Fragt  mellem 
Omaha  og  Salt  Lake  City  ned  til  25 
Cents  pr.  100  Pund. — Lars  Johan- 
sen af  Spring  City,  Sanpete  Co., 
dode  d.  I»de  Dee])r.  188:^.  omtrent  1)2 
Aar  gammel. 

Washington,  D.  C.  De  Forenede 
Staters    l'^de    Kongres    aabnedes    d. 


;idie  Deehr.  Itahs  Delegerede.  John 
T.  Caine.  modtog  Kden  og  fik  sit 
Sæde  d.  4de. 

IO"wa.  Cedar  Kapids  blev  d.  7de 
Deebr.  hjemsogt  alen  I  dsvaade,  der 
ode  agde  Ejendom  til  en  \'ærdi  at 
100,000   Dollars. 

Indiana.  I  Omegnen  al  Laurel. 
hvor  to  ..Mormon"-Missionierer  or 
en  kort  Tid  siden  bleve  tjæM-ede  og 
fjærede,  har  Evangeliet  siden  gjort 
god  Fremgang. 

Irland.  Tilstanden  i  Irland  bliver 
bestandig  værre  og  Striden  mellem 
den  katholske  og  protestantiske  Be- 
folkning samt  de  ;orskjeliige  politiske 
Partier  hæltigere  og  li:eltigere.  Hen- 
rettelsen at  en  amerikansk  Ir!;ender 
ved  Navn  Patriek  O'Donnell  d.  17de 
Deebr.  i  London,  ,or  at  have  skudt 
en  Englu'uder  Carey,  har  tjent  til 
endmere  at  forbitre  Irlands  kutho  ske 
Be!blkning. 


MORGBNSTJSfiNEN. 

Ht  Historisk-Biografisk  Tidsskrift. 


^'■Uagtet  han  er  dod,  taler  han  cZo{/."— Parlky  P.  Pratt. 


Nr.  2. 


Ben  fode  Januar  /884. 


3die  Aarg. 


ERINDRINGER  FRA  MISSIONEN  I  SKANDINAVIEN. 

(Forts;at  fni  Side  4.) 


1856. 
JoHX  Van  Cotts  Hjemkejj^e. 

Den  29de  Januar  tog  Præsident 
John  Van  Cott  en  rorende  Afsked 
med  Brodrene  og  de  Hellige  i  Kjø- 
beuhavn  og  tiltraadte  sin  Hjemrejse. 
Han  ankom  til  Liverpool  d.  4de  Fe- 
bruar, og  under  hans  Ophold  der- 
steds indgav  han  en  temmelig  udfør- 
lig Beretning  om  den  skandinaviske 
Mission  til  Franklin  D.  Richards. 
Følgende  er  et  Udtog  af  samme : 

,,Paa  Grund  af  vor  elskelige  Bro- 
der Willard  Snows  Død  blev  det  nød- 
vendigt, at  Nogen  skulde  beskikkes 
til  at  præsidere  i  hans  Sted.  Præ- 
sident S.  AV.  Richards  og  hans  Raad- 
giver  Daniel  Spencer  toge  strax  Sagen 
under  Overvejelse,  hvilket  havde  til 
Følge,  at  jeg  blev  beskikket  til  mid- 
lertidig Præsident,  eller  indtil  de  Tolv 
eller  det  Første  Præsidentskab  i  Zion 
skulde  bestemme  det  anderledes.  Jeg 
tog  strax  afsted  til  min  Arbejdsmark 
og  ankom  til  Kjobenhavn  d.  4de 
September  185;3.  Imod  min  Forvent- 
ning og  for  visse  Grunde,  som  jeg 
endnu  er  ubekjendt  med,  lod  man 
miff  forblive  i  denne   Stillino;  til  d. 


1ste  Januar  ISoG,  saa  at  jeg  opholdt 
mig  der  i  over  to  Aar  og  iire  Maa- 
neder,  i  Stedet  for  en  kort  Tid,  som 
først  var  Bestemmelsen. 

Uagtet  dette  tilsj'neladende  er  en 
lang  Tid  har  den  sj^ntes  kort  til  mig, 
hvilket  maaske  kan  tilskrives  mine 
mange  Forretninger  og  mit  store  An- 
svar. Skjønclt  min  Lod  blev  kastet 
i  et  fremmed  Land  og  iblandt  et 
Folk,  hvis  Sprog  jeg  i  Begyndelsen 
var  ubekjendt  med,  har  jeg  dog  vir- 
ket med  betj'delig  Tilfredshed,  thi 
jeg  har  bevidnet  Herrens  Gjernings 
stadige  Fremgang.  Den  Helligaand 
har  ledsaget  Værket  og  baaret  Vid- 
nesbyrd om  Sandheden.  Den  har  styr- 
ket og  opholdt  Herrens  Tjenere  un- 
der prøvende  Omstændigheder,  samt 
dj^gtiggjort  dem  til  at  kæmpe  med 
de  modstridende  Magter  og  sejre.  ** 

FoUFØLGELSE  l'AA  DE  DANSKE  ØER  OSV. 

I  Danmark  har  man  gjort  et  al- 
mindeligt (og  næsten  samtidigt  paa 
de  forskjellige  Steder)  Forsøg  paa 
at  forhindre  vore  Ældster  fra  at  præ- 
dike og  rejse  omkring  for  at  sjDrede 
det  trj^kte  Ord.    Planen  var,  at  arre- 


18 


Ei;iNi)iiiNGKi;   HA  Missionen   i  Skam  inavikn. 


stere  (lem  under  Paaskud  af  Los- 
gængeri  eller  andre  formodede  Over- 
trædelser, saasora  Fejler  i  deres  Rejse- 
pas osv.  I  adskillige  Tilfælde  skred 
0\Tigheden  ogsaa  til  at  foretage  Arre- 
stationer ,  skjøndt  Brødrene  ikke 
havde  overtraadt  Loven,  men  vare 
udgangne  som  det  evige  Evangeliums 
Budbærere  og  den  levende  Guds  Tje- 
nere, ifølge  hans  Befalinger.  De  sto- 
lede paa  Landets  Grundlov,  som  lover 
dem  Beskvttelse  i  deres  religiøse  Ret- 
tigheder, og  giver  dem  Frihed  til  at 
dyrke  Gud  ifølge  deres  Samvittigheds 
Bydende,  og  naturligvis  ogsaa  til  at 
prædike  Rigets  Evangelium  uden 
Pung  og  Taske. 

Sidste  Efteraar  arresterede  Øvrig- 
heden Ældste  Jens  Madsen  og  sendte 
ham  til  Jj^Uand.  hvor  han  siden  blev 
beskikket  til  at  arbejde  i  Vendsyssels 
Konference.  Ældste  X.  P.  Lindelof 
blev  ligeledes  arresteret,  mishandlet 
og  sendt  til  Sverige.  I  vor  General- 
konference, som  strax  efter  afhold- 
tes, blev  han  beskikket  til  at  arbejde 
i  Goteborg  i  Stockholms  Konference. 
Jeg  havde  tidligere  besluttet  at  sende 
ham  did  og  kom  siden  til  Kundskab 
om,  at  han  længe  havde  ønsket  at 
gaa  der  til  og  arbejde.  Følgelig  har 
det.  som  Øvrighederne  tiltænkte  os 
som  Ondt.  havt  Godt  til  Følge.  *** 

I  Lollands  Konference  har  der 
været  betydelig  Forfølgelse.  Nogle 
af  Indbj'ggerne  ere  saa  stj'gge,  at 
ile  synes  ikke  at  have  nogen  Agtelse 
for  hverken  Gud  eller  Landets  Au- 
thoriteter  :  følgelig  ere  Herrens  Tje- 
nere ofte  blevne  ilde  behandlede. 
En  omrejsende  Ældste  ved  Xavn  J. 
Jensen  blev  overfalden  af  en  Pøbel- 
hob og  slagen  indtil  de  antoge,  at 
han  var  død.  Medens  han  laa  i  en 
hjælpeløs  Tilstand  (dog  ved  sin  fulde 
Bevidsthed),  holdt  Yoldsm'ændene 
Raad  om   hvorledes   de  bedst  kunde 


blive  af  med  ham.   men  hans  Venner 
kom    da   tilstede    og   reddede   ham. 
Personerne,    som   havde   mishandlet 
ham,    bleve  arresterede,   og  Jensen 
I  blev  besøgt  af  en  Læge.   som  under- 
I  søgte  hans  Saar  og  erklærede,  at  han 
I  A'ar  dødelig  saaret  og  indgav  en  Læge- 
i  attest   til  Øvrigheden  til  den  Effekt. 
j  Lægen  ordrede  Medicin  til  ham,  som 
han  dog  nægtede  at  tage,  thi  han  be- 
nj'ttede  sig  af  Evangeliets  Ordinan- 
cer,  hvorved  han  tik  øjeblikkelig  Lin- 
dring,  og  tilsidst  gjenvandt  han  sin 
Helsen  og  Styrke,   men  bærer  frem- 
deles sine  Ar. 

Ved  at  undersøge  SageA  blev  Øv- 
righedspersonerne helt  forbitrede  paa 
Forbryderne  og  forsikrede  dem,  at 
de  skulde  lide  den  fulde  Straf,  som 
Loven  foreskrev,  hvilket  uden  Tvivl 
(at  domme  efter  de  sidste  Efterret- 
ninger) ogsaa  vil  blive  Tilfældet. 

Flere  andre  Ældster  dersteds  have 
med  Nød  og  næppe  sluppet  bort  fra 
dem,  som  have  søgt  at  mishandle 
dem.  Døre  og  Vinduer  ere  blevne 
indbrudte,  og  Brødrene  efterjagede 
lig  vilde  Dyr.  En  omrejsende  Ældste 
ved  Navn  Guhl  er  gjentagne  Gange 
bleven  truet  paa  Livet.  Pøbelen  søgte 
at  overfalde  ham  om  Natten  naar  han 
rejste  fra  en  Gren  til  en  anden,  og  en 
Nat,  da  de  troede  sikkert,  at  de  havde 
ham  fat,  mishandlede  de  en  Mand. 
der  ikke  var  i  Menigheden,  og  havde 
nær  dræbt  ham.  Jeg  nævner  dette 
Tilfælde  som  et  af  de  mange,  hvori 
Herrens  Tjenere  have  været  beskyt- 
tede fra  deres  Fjenders  3Iagt,  og 
hvorved  det  paatænkte  Onde  er  fal- 
det paa  deres  Hoveder,  som  maaske 
have  fortjent  det.  Siden  disse  Ting 
fandt  Sted  paa  Øerne  ere  Ældsterne 
gaaede  frem  med  fornj'et  Kraft  og 
Styrke,  stolende  mere  tillidsfuldt  paa 
den  Almægtiges  Arm,  som  saaledes 
har  befriet  dem.    De  fremtræde  med 


Eh'lNl>l{IXGEI!     KliA     MlSSIONKN    I    SkANDINAVIKN. 


19 


3Iod  og  bæiH'  Vidnesbyrd  om  Sand- 
heden ;  Herrens  Aand  ledsager  Ordet 
til  Mange  Oprigtiges  Overbevisning. 

Akkestatiox,    AxsøciNixc;    Tir, 
K<^>X(i   OscAK   osv. 

I  August  Maaned  sidstleden  blev 
Ældste  Nils  Nilson,  Præsidenten  for 
Skaane  Konference,  Sverige,  arre- 
steret, da  ban  var  ude  i  Konferencen 
en  Dags  Rejse  fra  Malmø.  Han  blev 
lænket  paa  Hænder  og  Fødder,  sat 
paa  en  tohjulet  Kærre  ved  Siden  af 
en  Tyv  og  bragt  til  Malmø.  Paa  et- 
hvert Stoppested  undervejs  bekjendt- 
gjordes  det,  at  han  var  en,,Mormon"- 
Ældste ;  følgelig  blev  han  gjort  til 
Gjenstand  for  Spot  og  Fornærmelser. 
Politiet  lod  hans  Ilaar  afklippe  og 
kastede  ham  i  Fængsel,  hvorfra  han 
dog  efter  faa  Dages  Forløb  slap  fri. 

Da  Authoriteterne  bleve  strængere 
i  Løbet  af  Sommeren  tillod  man  ikke 
de  Hellige  at  afholde  offentlige  For- 
samlinger, saaledes  som  de  tidligere 
havde  gjort,  men  uagtet  alt  dette 
kunde  de  ikke  forbyde  Herrens  Aand 
at  virke  paa  de  Oprigtige,  som  søgte 
efter  Sandheden.  Ældsterne  gjorde 
Alt,  hvad  de  under  deres  indskræn- 
kede Omstændigheder  kunde,  for  at 
oplyse  Folket,  og  tilsidst  blødgjorde 
Herren  Authoriteternes  Hjærter,  saa 
at  de  Hellige  atter  kunde  begynde  at 
holde  offentlige  Møder  uden  Forstyr- 
relse. Mange  Fremmede  kom  tilstede, 
og  Herrens  Værk  fik  fornyet  Styrke. 
I  Løbet  af  det  sidste  Halvaar  bleve 
78  døbte  i  Skaane  Konference,  og 
Udsigterne  for  Værkets  videre  Frem- 
gang vare  overordentlig  lovende. 

Ogsaa  i  Stockholm  har  Værket  lyse 
Udsigter;  Mange  undersøge  ,, Mor- 
monismen", og  Fiere  ere  venligsin- 
dede. To  Ældster  bleve  beskikkede 
til  Gøteborg,  og  ifølge  de  sidste 
Efterretninger  der  fra  synes  Værket 
snart  at  ville  faa  Fodfæste  dersteds. 


Paa  de  norske  og  svenske  Helliges 
Vegne  sendte  jeg  en  Ansøgning  til 
deres  Konge,  Oscar  den  Første.  Hen- 
sigten dermed  var  at  ansøge'  om 
Religionsfrihed,  bedende  hans  Maje- 
stæt om  at  skjænkedeaf  hansUnder- 
saatter,  som  tilhørte  Jesu  Kristi  Kirke 
af  Sidste-Dages  Hellige,  Ret  til  at 
administrere  i  Evangeliets  Ordinan- 
cer,  i  Overensstemmelse  med  det  nye 
Testamente.  Dersom  blot  de  Hel- 
lige kunde  faa  denne  Frihed,  vilde 
Herrens  Værk  udbrede  sig  til  højre 
og  venstre,  thi  der  findes  Oprigtige 
af  Hjærtet  der  i  Tusindvis. 

MiSSIOXEXS    ALMIXDELKJK    TiLSTAND. 

I  Norge  har  Værket  blomstret  og 
gjort  stadig  Fremgang  under  Ældste 
Knud  Petersons  vise  Raad  ;  han  har 
arbejdet  trofast  der  i  Landet  i  om- 
trent tre  Aar.  Han  blev  løst  fra  sin 
Mission  for  at  vende  tilbage  til  sin 
Familie  i  Zion  og  for  at  overtage  Le- 
delsen af  de  Hellige,  som  emigre- 
rede i  November  sidstleden.  Han 
havde  vundet  de  Helliges  Tro,  Tillid 
og  Velsignelser.  Ældste  C.  C.  A. 
Christensen  blev  beskikket  til  hans 
Eftertræder  i  Præsidiet  over  den 
norske  Mission. 

Efter  tidligere  Bekjendtgjørelse 
forsamledes  vi  i  Kjøbenhavn  og  af- 
holdt en  Generalkonference  d.  27de. 
28de,  2i»de  og  30te  Decbr.  (1855)  for 
at  vi  kunde  faa  fuldstændige  Rap- 
porter fra  Konferencepræsidenterue 
og  for  at  min  Eftertræder,  Ældste 
Hector  C.  Haight,  kunde  faa  bedre 
Lejlighed  til  at  blive  personlig  be- 
kjendt  med  disse  samt  med  de  om- 
rejsende Ældster,  samt  blive  fortro- 
lig med  Missionens  Tilstand.  Mange 
af  de  omrejsende  Ældster  vare  nær- 
værende og  ligeledes  alle  Konference- 
præsidenterne, undtagen  dem.  som 
prjesiderede    i    Sverige     og    Norge. 


20 


Ekikdkixger  fha  Missionen  i  Skandinavien-. 


hvilke  Brodre  formedelst  det  ugun- 
stige Yejrligt  og  andre  Omstændig- 
heder fandt  det  umuligt  at  afgive 
Mødfe.  Vi  modtoge  imidlertid  skrevne 
Rapporter  fra  dem. 

Præsidenternes  og  de  omrejsende 
Ældsters  Beretninger  vare  i  det  Hele 
taget  gunstige.  Fred  og  Enighed 
herskede  iblandt  de  Hellige,  de  vare 
i  Almindelighed  villige  til  at  give  Agt 
paa  deres  Undervisninger,  som  vare 
beskikkede  til  at  præsidere  over  dem. 
De  voxede  i  Tro  og  Kundskab,  og 
benyttede  ethvert  Middel  i  deres 
Magt  til  at  f aa  Oplysning  om  de  Ting, 
som  henhorer  til  deres  Frelse,  samt 
vare  i  Almindelighed  villige  til  at 
gjore  alt  muligt  for  baade  i  timelig 
og  aandelig  Henseende  at  f remrulle 
Herrens  Gjerning. 

Brødrene  af  Præstedommet  vare 
forenede  og  havde  et  godt  Begreb  om 
det  dem  paahvilende  Ansvar  ;  følge- 
lig virkede  de  med  stor  Iver  og  Ud- 
holdenhed. Den  villige  og  lydige 
Aand,  som  de  udviste,  tilkjendegav 
tydeligt,  at  Zions  Aand  var  hos  dem. 
Formedelst  Herrens  Velsignelser  og 
Præstedømmets  trofaste  Arbejde  har 
den  skandinaviske  Mission  blomstret, 
og  jeg  føler  Trang  til  at  udtrykke 
mit  Hj ærtes  Taknemmelighed  til  Brø- 
drene og  alle  de  Hellige  for  deres 
Tillid  og  forenede  Bestræbelser  i  at 
opbygge  Guds  Eige  der  i  Landet. 

De  Hellige  modtoge  med  Glæde 
Ældste  Haight  som  deres  Præsident 
02:  lovede  at  opholde  ham  som  saa- 
dan.  Han  udtrykte  sin  store  Til- 
fredshed over  at  finde  Missionens 
tinancielle  Affærer  i  en  trivelig  For- 
fatning, og  han  vilde  tage  fat  paa 
sit  Arbejde  med  Glæde.  Han  gjorde 
trod  Fremgang  med  Hens^yn  til  at 
lære  Sproget,  og  uden  Tvivl  vil  han 
snart  blive  i  Stand  til  at  kunne  belære 
de  Hellige  i  deres  eget  Tungemaal. 


Under  mit  Ophold  i  Skandinavien 
ere  to  Konferencer  og  31  Grene  af 
Kirken  blevne  oprettede.  Den  0te 
Oktbr.  1853  talte  Kirken  dersteds 
2003  Medlemmer,  og  d.  3 1te  Decbr. 
1855  2692  ;  1050  Sjæle  ere  emigre- 
rede i  dette  Tidsrum. 

Udsigterne  for  Herrens  Værks 
Fremme  i  Skandinavien  ere  saaledes 
gode,  trods  de  mange  Hindringer. 
Vore  Skrifter  have  vundet  stor  Udbre- 
delse, været  meget  eftersøgte  og  l^live 
læste  med  stor  Interesse ;  de  ville 
ganske  vist  blive  Midlet  til  at  bringe 
Mange   til  Sandhedens  Erkjendelse. 

Ældste  C.  "Widerborg  har  arbejdet 
trofast  paa  Kontoret  i  Kjobenhavn 
siden  September  1854.  Han  har  gi- 
vet fuldkommen  Tilfredshed,  og  Her- 
ren har  velsignet  ham  i  Udforeisen 
af  sine  Pligter  og  vil  fremdeles  gjøre 
det.  ***  John  Van  Cott." 

Det  syvende  Emigkantselskab. 

Under  Anførsel  af  Ældste  J.  A. 
Ahmanson  afrejste  101  emigrerende 
Hellige  fra  Kjobenhavn  d.  23de  April 
med  Dampskibet  ,,Rhoda".  Rejse- 
ruten gik  over  Kiel,  Hamborg  og 
Grimsby  i  England  til  Liverpool, 
hvor  til  Selskabet  ankom  lykkelig  og 
vel  d.  29de  s.  M.  Søndag  d.  4de 
Maj  afsejlede  103  skandinaviske  Emi- 
granter fra  Liverpool  med  Skibet 
,, Thornton",  tilligemed  omtrent  000 
Hellige  fra  Storbritannien.  Hele  Sel- 
skabet stod  under  Bestj'relse  af  Æld- 
sterne  James  G.  "Willie  med  Millen 
Atwood,  J.  A.  Ahmanson  og  Moses 
Clough  som  Medhjælpere.  Under 
Sørejsen  viste  Kaptejn  Collins  sig 
som  en  betænksom  og  venlig  Mand, 
idet  han  tilstod  Emigranterne  al  den 
Frihed  og  alle  de  Privilegier,  som 
kunde  forlanges,  og  roste  dem  meget 
for  deres  Renlighed  og  gode  Orden, 
samt   deres  Villighed   til    at    efter- 


ErilNDUINiiKU    FKA    i\flS8IOM;N    I    SKANDINAVIEN. 


21 


komme  hans  Forlangende.  lian  gav 
ogsaa  Brodrene  uindskrænket  Frihed 
til  at  prædike  og  holde  Forsamlinger 
ombord,  og  i  Forening  med  Lægen  og 
Officererne  Ivttede  han  mange  Gange 
opmærksomt  til  Brodrenes  Prædiken 
-<arat  istemte  olte  Zions  Sange. 

Der  herskede  betydelig  Sygdom 
iblandt  Emigranterne ,  af  hvilke 
mange  vare  gamie  og  svagelige  Folk. 
Syv  Dodsfald  (af  hvilke  to  skandi- 
naviske Børn),  tre  Fødsler  og  to 
Ægtevielser  fandt  Sted  ombord. 

Den  14de  Juni  ankom  det  smakke 
Skib  ..Thornton- •  til  New  York,  og 
en  lille  Dampbaad  bragte  Emigran- 
terne iland  til  Castle  Garden,  hvor 
de  ble  ve  hj  ærteligt  modtagne  af  John 
Taylor  og  N.  H.  Felt.  Den  17de 
Juni  forlode  de  New  York  og  ankom 
d.  19de  til  Dunkirk,  hvor  de  gik  om- 
bord paa  Dampskibet  ,, Jersey  City" 
og  sejlede  til  Toledo,  hvor  de  ankom 
d.  21de  ;  den  følgende  Dag  vare  de  i 
Chicago.  I  Toledo  bleve  Emigran- 
terne meget  uvenligt  behandlede  af 
Jærnbanearbejderne  og  underkastede 
mange  Ubehageligheder  som  Folge 
deraf.  Den  23de  forlod  Selskabet 
Chicago  i  to  Afdelinger.  (Den  ene 
Afdeling  afgik  nogle  Timer  senere 
end  den  anden. )  Ved  Pond  Creek 
kom  man  til  Kundskab  om,  at  Broen 
ved  Rock  Island  var  stj-rtet  ned,  me- 
dens et  forudgaaende  Tog  kjørte  der- 
over. Erastus  Snow  og  andre  Brødre 
fra  Utah  befandt  sig  paa  Toget  da 
Ulj^kken  skete,  men  slap  uskadte  der- 
fra. Emigranterne  forlode  Pond 
Creek  d.  26de  og  ankom  samme  Dag 
til  Iowa  City,  en  By  med  omtrent 
r.OOO  Indbyggere,  der  den  Gang  var 
Jærnbanens  vestlige  Endepunkt  og 
var  samme  Aar  bleven  valgt  af  Kir- 
kens Agenter  til  Udrustningssted  for 
de  Hellige,  som  skulde  over  Sletterne. 

For  at  saa  mange  af  de  fattige  Hel- 


lige som  muligt  kunde  faa  Lejlighed 
til  at  emigrere  paa  billige  Vilkaar, 
foreslog  Kirkens  første  Præsident- 
skab i  sin  13de  almindelige  Epistel, 
som  blev  underskreven  i  Salt  Lake 
City  d.  29deOktbr.  1855,  at  de  Emi- 
granter, som  i  1H5G  bleve  hjulpne 
af  det  vedvarende  Emigrationsfund, 
skulde  gaa  over  Sletterne  med  Haaud- 
karrer.  Følgelig  blev  denne  billige, 
men  højst  besværlige  Rejsemethode, 
dette  Aar  prøvet  !or  første  Gang.  Det 
første  Haandkarre-Kompagni  under 
Anførsel  af  Ældste  Edmund  Ells- 
worth  afrejste  saaledes  fra  Iowa  Cit^- 
d.  9de  Juni.  Omtrent  100  skandi- 
naviske Emigranter  udgjorde  5te  Af- 
deling af  det  4de  Kompagni,  som 
under  J.  G.  Willies  Anførsel  forlod 
Iowa  City  d.  IGde  Juli.  J.  A.  Ah- 
manson  var  Leder  for  den  skandina- 
viske Afdeling.  Af  en  interessant 
og  udførlig  Beretning,  som  Ældste 
John  Jaques  i  1878  skrev  for  ,,Salt 
Lake  Herald"  •  angaaende  Haand- 
karre-Kompagniernes  Rejse  overSlet- 
ternei  1850,  gjør  vi  følgende  Udtog : 
,  ,Fem  Haandkarre-Kompagnier(alle 
,, Mormon"  -  Emigranter  og  hoved- 
sagelig fraEuropa)  gik  over  Sletterne 
i  1856.  De  første  tre  anførtes  af  Kap- 
tejnerne Edmund  Ellsworth,  D.  D. 
Mc  Arthur  og  Edmund  Bunker.  Da 
de  tiltraadte  Rejsen  tidligt  paa  Aaret 
bleve  disse  tre  Kompagnier  ikke 
underkastede  noget  strængt  Vinter- 
vejr, hvorfor  de  ankom  til  Salt  Lake 
City  efter  forholdsvis  ubetydelige 
Lidelser  og  i  en  temmelig  god  Sund- 
hedstilstand. Kaptejn  EUsworths 
Kompagni  forlod  loAva  City  d.  9de 
Juni  og  Florence  d.  19de  Juli,  og 
ankom  til  Store  Saltsostad  d.  26de 
Septbr.  Kaptejn  Mc  Arthurs  Kom- 
pagni, som  forlod  Iowa  Citj'-  d.  Ilte 
Juni  og  Florence  d.  24de  Juli,  ankom 
til  Salt  Lake  Citj'  samtidig  med  Kap- 


22 


Erindkixc.ei;   h;.\   Mi.ssiunex  i  Skanuinavikn. 


tejn  Ellsworths  Selskab.  Ved  Af- 
rejsen sagdes  nævnte  Kompagnier  at 
bestaa  af  omtrent  497  Sjæle.  100 
Haandkarrer,  5  Vogne,  24  Oxer,  4 
Muler  og  25  Telte.  Bankers  Kom- 
pagni, bestaaeude  af  omtrent  ;300 
Sjæle,  forlod  Iowa  Citj  d.  23de  Juni 
og  Florence  d.  30te  Juli :  det  ankom 
til  Salt  Lake  Citj^  d.  2den  Oktbr. 

Ellsworths  og  McAi'thurs  Kompag- 
nier, der  bestode  af  de  første  Emi- 
granter fra  noget  Samfund  eller  Na- 
tion, som  gik  over  Sletterne  med 
Haandkarrer,  nød  en  højtidelig  Mod- 
tagelse ved  deres  Ankomst  til  Salt 
Lake  City  d.  2Gde  Septbr.  (is5(5). 
Guvernør  Young,  H.  C.  Kimball,  D. 
H.  Wells  og  mange  andre  Borgere  i 
Kareter,  adskillige  Herrer  og  Damer 
tilhest  tilligemed  en  Del  af  Kaptejn 
H.  B.  Clawsons  Landsedrager-Kom- 
pagni  samt  Hornmusiken  under  VTm. 
Pitts  Ledelse  droge  dem  imøde,  men 
gjorde  Holdt  da  de  vare  komne  Foden 
af  det  lille  Bjærg  paa  II  eng.  Mil 
nær.  Guvernør  Young  og  H.  C. 
Kimball  kjorte  videre  for  at  møde 
Ellsworths  Kompagni.  Saa  snart 
Emigranterne  ankom  bleve  de  be- 
værtede med  3Ieloner.  og  medens 
dette  gik  for  sig  ankom  ogsaa  Mc  Ar- 
thurs Kompagni.  Fra  dette  Sted  til 
den  aabne  Plads  i  Staden  iagttoges 
følgende  Processions-Orden:  Landse- 
dragerne,  Damer  tilhest.  Guvernør 
Youngs,  Heber  C.  Kimballs  og  D. 
H.  AVells'  Kareter,  Musikkorpsene, 
Ellsworths  og  Mc  Arthurs  Kompag- 
nier, Borgere  i  Kareter  og  tilhest. 
Forend  Processionen  naaede  Staden 
blev  den  storligen  forøget  af  Mivnd, 
Kvinder  og  Børn  tilfods  og  tilhest. 
Processionen  ankcmi  til  den  aabne 
Plads  ved  Solnedgang,  og  Guvernør 
Young  holdt  en  Tale  til  Emigranterne. 
Det  fjerde  Haandkarre-Kompagni 
anførtes    af   James    G.    AVillie    med 


Millen  Atwood  som  Medhjælper. 
Dette  Kompagni  tiltraadte  Rejsen 
temmelig  sildig  paa  Aaret,  og  led 
som  Følge  deraf  betydeligt ;  dog  ikke 
i  den  Grad  som  det  femte  eller  sidste 
Kompagni ;  thi  det  fjerde  Kompagni 
ankom  til  Salt  Lake  Citv  forend  det 
femte  havde  forladt  Devils  Gate. 
**  Kaptejn  AVillies  Haandkarre-Kom- 
pagni forlod  Lejrpladsen  i  Nærheden 
af  Iowa  City  d.  1.5de  Juli  og  bestod 
af  omtrent  500  Sjæle,  5  Muler,  12 
Par  Oxer,  120  Haandkarrer,  25  Telte 
og  5  Vogne.  Hver  Passager  var  til- 
ladt at  medtage  17  Punds  Bagage, 
indbefattende  Sengetøj.  Under  deres 
Ophold  i  Lejren  A^ed  Iowa  City  havde 
Mændene  beskjæftiget  sig  med  at 
fabrikere  Haandkarrer  og  Oxeaag. 
og  Kvinderne  med  at  lave  Telte.  I 
Fort  Des  Moines  forærede  en  Hr. 
Chas.  Good  Kompagniet  1 5  Par  Børne- 
støvler. Paa  forskjellige  Steder  un- 
der Rejsen  gjennem  Iowa  udviste  Be- 
folkningen betydelig  Fjendskab  mod 
Kompagniet,  der  gjentagne  Gange 
truedes  med  personlig  Vold.  De  Rej- 
sende bleve  ogsaa  fortrædigede  af  en 
Posse  med  enUndersøgelsesskrivelse. 
der  var  udstedt  paa  Grund  af  nogle 
opdigtede  Beskyldninger.  Flere  Per- 
soner forlode  Kompagniet  under  Rej- 
sen gjennem  Iowa.  llaandkarrerne 
vare  ikke  meget  gode,  og  nogle  af 
Axlerne  vare  næsten  helt  overslidte 
da  Kompagniet  d.  Ilte  .Vugust  ankom 
til  Florence. 

Efter  at  have  repareret  llaandkar- 
rerne og  gjort  andre  Forberedelser 
forlod  Emigranterne,  der  nu  talte  425 
Sjæle.  Florence  d.  10de,  efter  at  fire 
,, uafhængige"  Vogne  havde  sluttet 
sig  til  dem.  og  samlede  sig  vedPapil- 
lion-Floden.  hvor  fra  de  droge  mod 
Vest  d.  18de.  Den  28de  blev  en  æl- 
dre Mand  ved  Xavn  "VVm.  Haley  borte 
fra  Kompagniet,  og  fandtes  ikke  før- 


ERTM)i;iN<iKI{     KUA    MiSSIONEN     I    SkANU.XAVIKN. 


2;{ 


end  den  næste  Dags  Morgen,  lian 
havde  været  ude  hele  Natten,  udsat 
for  den  gjennemblodende  Regn,  men 
han  kom  sig  snart  igjen.  Den  29de 
naaede  Kompagniet  et  Sted,  hvor  et 
stort  Antal  Omaha-Indianere  vare  lej- 
rede ;  de  vare  meget  venlige,  solgte 
en  Del  Bøffelkjød  til  Emigranterne, 
indbød  Lejrens  Embedsmænd  til  at 
besøge  deres  Lejr  og  behandlede  dem 
gjæstfrit.  Da  de  kom  til  Stedet,  hvor 
de  Mænd,  som  tilhørte  A.  ^V.  Babbits 
Vogntog,  vare  blevne  dræbte,  tildæk- 
kede Kompagniet  deres  Grave. 

Om  Morgenen  d.  4de  Septln-.  op- 
dagede man,  at  tredive  eller  flere  end 
de  halve  af  Oxerne  vare  bortløbne  den 
foregaaende  Nat  i  en  ,,Sty,mpede", 
og  Kompagniet  gjorde  to  Dages  Op- 
hold for  at  søge  efter  dem,  men  for- 
gjæves.  Under  dette  Ophold  besøgte 
A.  W.  Babbitt,  A.  O.  SmootogO.  P. 
Rockwell  Lejren  og  trøstede  Emi- 
granterne saa  godt  de  kunde.  Den  Hte 
lagde  man  Aag  paa  nogle  vilde  Ar- 
kansas-Køer,  som  skulde  hjælpe  de 
levnede  Oxer  at  trække  Vognene, 
medens  Joseph  Elder  og  Andrew 
Smith  toge  ud  for  at  søge  efter  de 
bortløbne  Trækdyr.  Den  8de  mødte 
Selskabet  llenr}'^  Banichter,  en  afske- 
diget Soldat  fra  Eort  La  ram  ie,  som  for- 
talte, at  Cheyenne-Indianerne  havde 
dræ^bt  Thomas  Margetts  og  James 
Cowdy  tilligemed  Hustru  og  Barn 
omtrent  70  JMile  længere  vest,  medens 
han  (Banichter)  var  gaaet  bort  for  at 
hente  noget  Bøffelkjød,  som  han  og 
Margetts  havde  skudt  et  Par  Mile 
borte.  Det  antoges,  at  Fru  Margetts 
var  bleven  bortført  som  Fange  af  In- 
dianerne. Den  ]  2te  indhentedes  Kom- 
pagniet af  F.  D.  Richards  og  Selskab 
i  tre  Kareter  tilligemed  de  to  Mænd, 
Elder  ogSmith,ved  North  Bluff  Creek. 
Samme  Aften  og  den  følgende  Dags 
Morgen  talte  Richards   og   andre  af 


Brødrene  opmuntrende  til  Selskabet, 
og  Wm.  C.  Dunbar  sang  adskillige 
Sange  for  at  trøste  og  oplive  dem. 
Samme  Dags  Morgen  satte  Kompag- 
niet over  Platte  Floden, idet  Richards' 
Selskab  gik  foran.  Den  lode  mødte 
man  adskillige  Arapahoe-Indianere, 
som  holdt  \'agt  over  Emigranterne 
den  Nat,  da  de  havde  fortalt  dem,  at 
Sioux-og  Cheyenne-Indianerne  havde 
angrebet  et  stort  Emigranttog  og 
dræbt  mange  af  Emigranterne.  Den 
første  Frost,  som  var  meget  haard. 
indtraf  Natten  efter  d.  7de  Septbr. 
Samme  Dag  blev  Ellen  Cantwell  bidt 
af  en  Klapperslange,  som  havde  ti 
Klapper  og  blev  senere  dræbt,  men 
Biddet  havde  ikke  Døden  til  Følge 
for  Pigen.  Den  18de  savnedes  en 
Kvinde  ved  Navn  Stewart.  Flere  af 
Mændene  gik  ud  for  at  søge  efter 
hende,  men  hiin  indfandt  sig  i  Lejren 
førend  de  kom  tilbage,  skjøndt  i  en 
meget  forkommen  Tilstand,  efter  at 
have  været  ude  hele  Natten  og  været 
underholdt  med  en  kraftigUlvemusik. 
Den  28de  mødtes  Jonathan  Grims- 
haws Kompagni,  bestaaende  af  om- 
trent 100  Sjæle.  Ved  forskjellige 
Lejligheder  anvendtes  betydelig  Tid 
til  at  reparere  Haandkarrerne. 

Kompagniet  ankojn  til  Fort  Lara- 
mie  d.  30te,  hvor  de  fire  ,, uafhæn- 
gige'- Vogne  lodes  tilbage  for  at  for- 
ene sig  med  et  efterfølgende  Vogn- 
tog, og  hvor  Emigranterne  ligeledes 
erholdt  et  lille  Oi)lag  af  Fødemidler. 
To  Kvinder,  af  hvilke  den  ene  strax 
efter  blev  gift,  forbleve  i  Fortet.  Ved 
dette  Fort  og  ligeledes  ved  Platte 
Bridge  (Platte-Broen)  havde  F.  D. 
Richards  kjøbt  nogle  Bøffelhuder  til 
AVillies  og  Martins  Kompagnier.  Sel- 
skal)et  forlod  Fortet  d.  Istc  Oktbr.  og 
mødte  samme  Dag  Parley  P.  Pratt  s 
Selskab  af  Missionærer. 

(Fortsa?ttes  paa  Side  o3.) 


24 


Kki)Aktioxsbkmæi{kxin(;ki{. 


Morgenstjernen 

redigeres  og  uc/giues  af 

ANDREW    JENSON, 

Nr.  154  N.  Second  WeM  Street, 

Salt  Lakc  Citij.    Utah, 

udkommer  d.  1ste  og  16de  i  huer  Maaned  og  hoster 

To  Dollars  om  Aaket  i  Fouskid. 
Adresse:    T.  O.  Box  500. 


Salt  Lake  City,  d.  Idde  Januar  1884. 


INDBYDELSE  TIL  ALLE. 

Da  nu  Bladet  har  begyndt  at  ud- 
komme to  Gange  om  Maaneden  fin- 
der Udgiveren  det  umuligt  at  faa 
Tid  til  at  foretage  Rundrejser  til 
Settlementerne,  som  tilforn.  Ikke 
heller  finder  vi  det  raadeligt  at  inga- 
gere nogen  omrejsende  Agent,  efter- 
som der  allerede  er  beskikket  dyg- 
tige og  indflydelsesrige  lokale  Agen- 
ter i  de  allerfleste  Byer  og  Settle- 
menter i  Territoriet.  Til  disse  samt 
til  alle  ledende  og  vise  Mænd  iblandt 
Skandinaverne  er  det,  at  vi  henven- 
der os  ved  denne  Lejlighed,  bedende 
dem  venligt  om  deres  Medvirken. 
MORGENSTJERNEN  burde  findes 
i  enhver  eneste  Familie,  hvor  vort 
Sprog  tales,  og  i  Betragtning  af  Bla- 
dets kostbare  Udstyr  —  nye  Typer, 
den  bedste  Slags  Papir,  et  særdeles 
smukt  Staalstik,  24  Træsnit,  foruden 
den  ikke  alene  interessante,  men  nj^t- 
tige  og  værdi  fulde  Læsning  ;  ,  Alt  til 
en  Pris,  der  mer  end  maaler  sig  med 
Territoriets  engelske  Blade  af  samme 
Størrelse  og  Udstyr  —  tror  vi  at  kunne 
forvente  en  almindelig  Tilslutning. 
Hvis  ikke  dette  sker,  har  vi  over- 
vurderet Skandinavernes  Intelligence 
og  Smag  for  god  Literatur  og  Op- 
lysning. Vi  haaber,  at  Agenterne, 
uden  Undtagelse,  ville  aflægge  et  nyt 
hos   enhver   eneste  skandina- 


visk Familie  i  deres  respektive  Di- 
strikter, oggjøre'S.lt  muligt  'or  at  for- 
øge Subskriptionslisten.  For  at  kunne 
gjennem'øre  alle  vore  Planer  for  nær- 
værende Aars  Vedkommende  maa  vi 
have  i  det  mindste  300  flere  Abon- 
nenter end  vi  havde  ifjor.  Vi  tør 
love,  at  vi  til  Punkt  og  Prikke  skal 
opfylde  vore  Forpligtelser  overfor 
Abonnenterne,  hvis  blot  disse  ville 
gjennem'øre  deres  Del  af  Program- 
met. Landsmænd  og  Landsmænd- 
inder  !  Lad  os  for  en  Gangs  Skyld 
vise,  hvad  Eniiihed  kan  udrette. 


DE  TRE  NEPHITER. 

Da  Jesus  efter  sin  Opstandelse  be- 
søgte Nephiterne  paa  det  amerikan- 
ske Fastland,  udvalgte  han  tolv  Dis- 
ciple eller  Apostle  iblandt  dem,  lige- 
som han  gjorde  før  sin  Korsfæstelse 
i  Jødeland.  Strax  førend  han  opfoer 
til  Himmelen  tredie  Gang  kaldte  han 
disse  tolv  Diciple  til  sig  og  spurgte 
dem:  ,,Hvad  begjære  I  af  mig,  efter 
at  jeg  er  gaaet  til  Faderen?"  Med 
Undtagelse  af  Tre  svarede  de:  ,,Vi 
ønske,  at  vor  Tjeneste,  hvortil  Du 
har  kaldet  os,  maa  have  en  Ende, 
efter  at  vi  have  levet  et  Menneskes 
Alder,  saa  at  vi  maa  snarlig  komme 
til  Dig  i  dit  Rige."  Jesus  svarede: 
,, Salige  ere  I,  fordi  I  ønske  dette  af 
mig ;  derfor  skulle  I,  efter  at  I  ere 
to  og  halvf jerdssindstyve  Aar  gamle, 
komme  til  mig  i  mit  Rige."  Derpaa 
vendte  han  sig  til  de  Tre  og  sagde : 
,,Hvad  ville  I,  at  jeg  skal  gjore  for 
Eder,  naar  jeg  er  gaaet  til  Faderen?" 
Men  da  disse  ikke  vovede  at  sige 
ham,  hvad  de  ønskede,  sagde  Jesus 
til  dem  :  ,  ,Se,  jeg  kjender  Eders  Tan- 
ker, og  I  have  ønsket  det  samme 
som  Johannes,  min  Elskede,  begjæ- 
rede  af  mig,  han.  som  var  med  mig  i 
min  Tjeneste  førend  jeg  l»lev  ophøjet 


RKDAKTIONSBEMÆIlKNINfiElJ 


25 


af  Joderne.  Derfor  ere  I  saligere, 
thi  I  skulle  aldrig  smage  Doden,  men 
I  skulle  leve  og  se  alle  F'adereus 
Gjerninger  for  Menneskenes  Børn, 
ja,  indtil  Alt  skal  blive  fuldkommet 
efter  Faderens  Villie,  naar  jeg  skal 
komme  i  min  Herlighed  med  Him- 
melens Kræfter.  ••  (Tredie  Nephis 
Bog,  28de  K..  1—7  V.  Læs  hele 
Kapitlet. ) 

Historieskriveren  i  Mormons  Bog 
vedbliver  sin  Beretning  med  at  sige, 
at  disse  tre  Nephiter  bleve  optagne  til 
Himmelen ,  hvor  de  saa'  og  hørte 
uudsigelige  Ting,  og  at  de  derefter 
fortsatte  deres  Missionsvirksomhed 
iblandt  Folket  paa  Jorden.  End- 
videre berettes  der,  ..at  de  bleA^e  ka- 
stede i  Fængsel  af  dem.  som  ikke  til- 
hørte Kirken.  Men  Fængslerne  kunde 
ikke  holde  dem,  thi  de  revnede.  De 
bleve  nedkastede  i  Jorden,  men  de 
sloge  Jorden  med  Guds  Ord,  saa  at 
de  formedelst  hans  Magt  bleve  ud- 
friede af  Jordens  T>yh  ;  derfor  kunde 
de  ikke  grave  Grave  dybe  nok  til  at 
holde  dem.  Og  tre  Gange  bleve  de 
kastede  ind  i  en  brændende  Ovn,  men 
toge  ingen  Skade.  Og  to  Gange 
bleve  de  kastede  ind  i  vilde  Dyrs 
Huler,  og  se,  de  legede  med  Dyrene, 
ligesom  et  Barn  leger  med  et  diende 
Lam,  og  toge  ingen  Skade.'' 

Mormon,  som  levede  fire  hundrede 
Aar  efter,  beretter,  at  han  saa'  dem, 
og  at  de  havde  tjent  ham.  Ligeledes 
siger  han,  at  de  skulde  være  iblandt 
Hedningerne  i  de  sidste  Dage,  men 
at  disse  ikke  skulde  kjende  dem. 

Efter  det  store  og  forfærdelige 
Slag  ved  Højen  Cumurah  skriver 
Moroni,  Mormons  Søn,  at  der  var 
Ingen  i  hele  Landet,  som  kjendte  den 
sande  Gud,  uden  de  tre  Diciple,  som 
Herren  paa  Grund  af  Ugudeligheden 
ikke  vilde  tilstede  at  forblive  hos  Fol- 
ket.   ,.0°:,"  skriver  Moroni,  ,.om  de 


ere  i  Landet,  véd  intet  Menneske, 
men  se,  min  Fader  og  jeg  have  set 
dem,  og  de  have  undervist  os." 

At  disse  tre  nephitiske  Apostle 
endnu  findes  paa  Jorden,  er  der  ingen 
Tvivl  om.  Mange  baade  i  og  uden- 
for Kirken  have  baaret  Vidnesbyrd 
om,  at  de  have  set  og  talt  med  Mænd, 
der  i  mange  Henseende  synes  at  svare 
til  vore  Ideer  og  Forestillinger  om 
dem,  og  af  de  talrige  Beretninger, 
som  vi  have  læst  og  hørt  fortælle 
desangaaende,  synes  Følgende,  som 
nylig  har  været  offentliggjoi't  i ,, Dese- 
ret News"  efter  et  brasiliansk  Blad, 
kaldet  ,,Anglo  Brazilian  Times",  at 
fortjene  en  Plads  i  Moiigexstjeknen. 
Beretningen  er  nogle  Aar  gammel : 

,,Et  Brev,  som  er  modtaget  i  San- 
tos, S.  Paulo  (Brasilien),  fra  en  Søn. 
som  bor  i  Batataes,  indeholder  efter- 
følgende Beretning :  ,  ,En  Mand,  som 
vogtede  Kvæg  paa  Prærien,  omtrent 
25  Mile  her  fra  (Batataes),  kom  til 
en  Klippe,  hvori  der  fandtes  en  Aab- 
ning.  Han  gik  ind  i  denne  og  be- 
fandt sig  strax  i  en  overordentlig 
Hule,  der  med  Lethed  kunde  rumme 
et  tusinde  Mennesker.  I  en  tilstø- 
dende Hule,  som  aabnede  sig  fra  den 
første,  opdagede  han  en  stor  Dam, 
og  i  Nærheden  af  sammes  Bund  skin- 
nede Noget,  der  lignede  en  Diamant. 
I  samme  Øjeblik  hørte  han  en  yndig 
Musik,  men  betaget  af  Frygt  flygtede 
han  i  Hast.  Ifølge  Hyrdens  Fortæl- 
ling begave  flere  Personer  sig  til 
Hulen  i  den  Hensigt  at  ville  øse  Van- 
det op  af  Dammen  for  at  sikre  sig 
Diamanten :  og  efter  en  Del  Arbejde 
lykkedes  det  dem  ogsaa  at  sænke 
Vandet  til  Stedet,  hvor  det  Klare 
saas,  men  da  fandt  man  i  Siden  af 
Klippemuren  en  Dør,  som  de  skøde 
aaben.  Derpaa  saa'  de  en  mørk 
Gang,  men  da  de  samtidig  fik  Øje 
paa   en  Mand    i    blaa  Klæder,   turde 


Jii;L).\KTl()N>14EM,KKKMN(.Kl!. 


ingen  af  dem  begive  ^sig  derind.  Per- 
sonerne, som  saa'  og  fortæller  dette, 
ere  ])aalidelige  Mænd.  1  Morgen  (d. 
18de  Marts)  agter  omtrent  20  vel  be- 
væbnede Mænd,  forsynede  med  Lyg- 
ter og  Blus,  at  begive  sig  til  Stedet. 
Jeg  tager  Del  i  Expeditionen,  og  vil 
sende  Dig  en  Beretning  om  hvad  der 
indtræffer  med  næste  Post." 

Resultatet  af  Expeditionen  fortæl- 
les i  et  følgende  Brev,  dateret  Bata- 
taes  d.  1ste  April  18C7:  ,, Jeg  skulde, 
ifølge  mit  Løfte,  have  skrevet  Dig 
til  strax  efter  min  Tilbagekomst,  for 
at  underrette  Dig  om  LMfaldet  af  vor 
Exjjedition,  men  jeg  har  væ'ret  i  en 
saadan  forvirret  Sindstilstand  hele 
Tiden  siden,  at  jeg  næppe  nu  kan 
begynde  at  fortæ'lle  Dig,  hvad  der 
skete.  y\  begave  os  paa  Pejsen  ved 
Solopgang  anden  Dagen  efter  at  jeg 
liavde  skrevet  til  Dig.  Vort  Selskab 
bestod  af  21  Personer,  alle  vel  be- 
væbnede med  Geværer,  I*istoler  og 
Sværd,  samt  medforende  et  Bæ^re- 
muldyr,  læsset  med  Fødemidler  og 
et  godt  Oplag  af  Rum  til  Forfrisk- 
ninger. Efter  en  lang  Dags  Ridt 
ankom  vi  til  Klippens  Nærhed,  hvor 
Indgangen  til  Hulen  snart  fandtes, 
og  skjondt  Solen  v:»r  ved  at  gaa  ned 
og  vi  vare  temmelig  trætte,  beslut- 
tede vi  dog  at  vove  en  Undersøgelse 
efter  at  have  spist  Aftensmad.  Følge- 
lig toge  i  vi  en  Hast  Sadlerne  af  vore 
Muldyr,  som  vi  slap  ud  i)aa  Græs, 
medens  vi  derpaa  satte  os  ned  at 
spise  og  samtale  ved  Lejrilden.  De 
medl)ragte  Drikkevarer  bidroge  Sit 
til  at  oplive  Humøret,  og  vi  tilbragte 
Tiden  i  interessante  Samtaler  og  med 
at  fortæ'lle  Historier  indtil  Maanen 
stod  0]j,  hvorpaa  vi  begave  os  hen  til 
den  store  Klippe  i  Nærheden,  i  hvil- 
ken vor  Vejviser  strax  udpegede  os 
Hulens  Indgang ;  denne  var  lille  og 
tæt  ved  Jorden.    Efter  at  have  ta'ndt 


vore  Blus  gik  vi  ganske  forsigtigt  ind, 
og  jeg  tilstaar,  at  jeg  følte  mig  be- 
S3'nderlig  tilmode,  da  jeg  skulde  ned 
i  den  dybe  Hule.  som  Blussene  kun 
tildels  opl3'ste.  \i  holdt  os  tæt  til 
hverandre,  tildels  af  Frygt  for  Noget, 
som  vi  ikke  vidste  hvad  var,  og  til- 
dels fordi  vi  anede,  at  vi  muligvis 
kunde  træffe  vilde  Rovdyr ;  vi  holdt 
ogsaa  stadig  vore  \^iaben  foran  os. 
Men  med  l^ndtagelse  af  en  Mængde 
Flaggermus,  der,  forstyrrede  ved  vor 
Indtræden,  fa'rdedes  omkring  os. 
saa'  vi  intet  Levende.  Hulen,  der 
var  aflang  i  Form,  syntes  at  væ^re 
omtrent  40  Fod  høj,  og  Gulvet  skraa- 
nede  nedad  fra  Indgangen  til  den 
modsatte  P^nde,  hvor  vi  fandt  Aab- 
ningen  til  den  anden  Hule,  der  var 
meget  større  end  den  lørste,  og  vor 
Belysning  tabte  sig  i  dens  uhj-re  Ud- 
strækning. Vi  toge  ikke  Tid  til  nær- 
mere at  undersøge  den,  eftersom 
Dammen  laa  foran  os  med  dens  vid- 
underlige Dør,  der  strax  fængslede 
Alles  Opmærksomhed,  thi  der  var 
den,  trods  den  virkelige  eller  fore- 
givne Mistro,  som  nogle  af  Selskabet 
havde  ytret  om  dens  TilvæM'else.  Med 
Forsigtighed,  og  ikke  uden  Frj'gt. 
aabnede  vi  den,  og  foran  os  saa'  vi 
dernæ\st  den  lange  Gang,  svagt  op- 
lyst af  et  stjerneligt  Skin  ved  den 
modsatte  Ende,  hvilket  tilkjendegav. 
at  Gangen  var  omtrent  en  Braka* 
høj  og  omtrent  ligesaa  bred.  Begej- 
strede al  Ilaabet  om  videre  Opdagel- 
ser lorglemte  vi  nu  al  Frygt,  idet 
vi  med  Hanerne  spændte  paa  vore 
Skydevaabeu  træ'ngte  videre  frem. 
Efter  at  vi  havde  gaaet  omtrent  50 
Brakaer  aaltnede  Gangen  sig  pludse- 
lig til  en  lille  Hule,  der  lignede  et 
Kammer,  ojdyst  af  Noget,  der  saa" 
ud  som  en  uhyre  Diamant,  hvis  Lys 

*  Ointn-iit  7  .luiiskc  Kod. 


De    første    llELl-KiK    I    .SVEKIOE 


27 


viste  os  et  lille  Stenbord,  omkring 
livilket  paa  Klippestole  sad  tre  mid- 
delaldrende Mænd  med  ædle  Ansig- 
ter, iførte  lange  blaa  Dragter,  der 
vare  fastbundne  om  Bærernes  Liv 
med  hvide  Belter,  som  j^rangede  med 
Guldstjerner  samt  med  store,  blod- 
røde Karbunkler.  De  vidunderlige 
Individer  vare  tilsyneladende  fordy- 
bede i  Indholdet  a^' Ruller,  som  laa 
udfoldede  ibran  dem,  og  de  syntes 
ikke  ved  Tilkjendegi velsen  a'"  noget 
udvortes  Tegn  at  være  vidende  om 
vor  Nærværelse.  Vi  betænkte  os  paa 
at  tiltale  dem.  thi  uagtet  de  tilsyne- 
ladende vare  levende  Væsener,  var 
der  Noget  saa  udtryksfuldt  i  deres 
Udseende,  at  vi  følte  os  fyldte  med 
Ærefrygt  og  Beundring.  Tilsidst 
kunde  Jose  Luiz  de  Paula  Silva  (som 
man  almindelig  kalder  Mata-Diabo, 
iordi  han  sj'nes  hverken  at  frygte 
Himmelen.  Jorden  eller  Helvede) 
ikke  modstaa  Fristelsen  til  at  nærme 
sig  Bordet  (or  at  undersøge  den  præg- 
tige Skat,  som  laa  glimrende  i  en 
smuk  Glans  a^  mange  Farver  paa  et 
lavt   oo-  tvndt  Fodstykke,    staaende 


midt  paa  Bordet.  Da  de  besynder- 
lige Væsener  endnu  ingen  Bevægelse 
gjorde,  blev  han  mere  modig,  saa  at 
han  vovede  at  række  Haanden  over 
Bordet  og  røre  ved  den  glimrende 
Skat.  Øjeblikkelig  og  samtidig  hæ- 
vede de  tre  Læsere  deres  Hoveder 
og  — ,  men  jeg  kan  ikke  sige,  hvad 
der  virkelig  landt  Sted.  Det  fore- 
kom mig  som  om  en  frygtelig,  uimod- 
staaelig  Vind  indhyllede  os  og  forte 
os  afsted  ;  jeg  husker  ikke  Mere  !  Da 
min  Bevidsthed  kom  tilbage  fandt  jeg 
mig  selv  og  mine  Kammerater  liggen- 
de paa  Jorden,  hvor  vi  havde  spist 
Aftensmad ;  vi  vare  uskadte,  men  al- 
deles forvirrede  i  Sindet.  Den  føl- 
gende Morgen  undersøgte  vi  atter 
Omegnen.  Den  uhyre  Klippe  var 
endnu  der,  men  Indgangen  til  Hulen 
var  forsvunden.  Vi  undersøgte  Klip- 
pen rundt  omkring,  og  bankede  for- 
gjæves  paa  alle  Steder  for  at  opdage 
en  hul  Lyd.  Efter  en  hel  Dags  frug- 
tesløs Undersøgelse  vendte  vi,  i  en 
forvirret  og  underlig  Sindsstemning, 
tilbage  til  Batataes.  Dette,  Fader, 
var  Udfaldet  afvoi'  Expedition.'^ 


DE  FORSTE  HELLIGE  I  SVERIGE. 

fabrik,  hvor  han  arbejdede  som  For- 
mand, da  hans  Broder  John  om  Som- 
meren 1850  kom  til  Landet  som  Mis- 
sionær fra  Amerika  og  begyndte  at 
prædike  Evangeliets  Fylde.  John 
havde  omtrent  20  Aar  i  Forvejen  for- 
ladt Hjemmet  som  Sømand,  og  uag- 
tet hans  Slægtninge  vare  overordent- 
lig glade  over  hans  Tilbagekomst, 
bleve  de  dog  alle  forbausede  over  at 
se  ham  optræde  iblandt  dem  som 
Prædikant.  Han  havde  nemlig  paa 
sine  Rejser  truffet  sammen  med  de 
Sidste-Dages  Hellige  i  Amerika,  hvor 


Petei-  Adolf  Forsgren,  en  Søn  af 
Johan  Olaf  og  Anna  Christina  Fors- 
gren, er  født  d.  20de  Juli  1H2(;  i 
Gefle,  Sverige.  Hans  Moder  døde  i 
1832,  da  han  var  omtrent  ('»  Aar  gam- 
mel, og  da  Faderen,  der  var  Sømand, 
sjælden  var  hjemme,  bleve  Børnene 
hovedsagelig  opdragne  hos  Frem- 
mede, og  Peter  fik  kun  en  tarvelig 
Skoleundervisning.  Da  han  var  ti 
Aar  gammel  begyndte  han  at  arbejde 
paa  et  Linnedfabrik  i  Gefle,  hvor  han 
forblev  i  omtrent  fire  Aar.  Derpaa 
fik   han  Ansættelse  ])aa  et  Sejldugs- 


De  fcrste  ITf,llk;e  i  Sverige. 


han  i  Aaret  1843  var  bleven  dobt  og 
derefter  rejst  til  Nauvoo  osv.  Nu 
var  han  tilligemed  Apostel  Erastus 
Snow  og  to  andre  Brodre  kommen 
tilbage  for  at  paabegynde  en  Mis- 
sionsvirksomhed  i  sit  Fodeland.  Han 
begyndte  strax  at  prædike  for  sine 
Slægtninge  og  Andre,  og  det  varede 
ikke  længe  forend  han  allevegne  blev 
omtalt  som  en  falsk  Profet,  der  var 
kommen  fra  Amerika  for  at  bedrage 
Folk.  Hans  Broder  Peter,  der  blev 
paavirket  af  de  imod  Broderen  cirku- 
lerende Eygter,  lod  sig  derfor  bort- 
skræmme  en  Tid  fra  at  lade  sig  dobe, 
uagtet  han  virkelig  troede,  at  Evan- 
geliet, saaledes  som  Broderen  for- 
kyndte det,  var  sandt.  Men  medens 
han  saaledes  vaklede  og  ikke  vidste, 
enten  han  skulde  gaa  i  Daaben  eller 
ikke,  blev  han  en  Dag,  medens  han 
stod  og  arbejdede  ved  en  Væv  i 
Fabrikken ,  pludselig  angrebet  af 
voldsomme  Smerter  og  Krampe  i 
Maven,  saa  at  han  blev  aldeles  hjælpe- 
los. Hans  Lunger  bleve  dernæst  an- 
grebne i  den  Grad,  at  Alle,  som  saa' 
og  horte  ham,  erklærede  paa  det  Be- 
stemteste, at  han  umulig  kunde  leve. 
I  en  næsten  livlos  Tilstand  blev  han 
1  »aaret  op  til  sin  Broder  John,  der 
havde  lejet  sig  et  Værelse  i  Staden. 
Denne  ovede  sig  i  stor  Tro  til  Her- 
ren, paa  sin  døende  Broders  Vegne, 
og  i)aa  en  mirakulos  Maade  blev  han 
formedelst  Salvelse  og  Bon  strax  hel- 
Ijredet  fra  sin  Sj'gdom  ;  thi  faa  Dage 
senere  var  han  stærk  nok  til  at  kunne 
gaa  1  svensk  Mil  til  Havnen  udenfor 
Byen  og  der  blive  dobt  til  sine  Syn- 
ders Forladelse.  Dette  skete  d.  19de 
Juli  1850,  og  Broder  Peter  Adolf 
Forsgren  blev  altsaa  den  Første,  som 
blev  dobt  ved  guddommelig  Myndig- 
hed i  de  skandinaviske  Lande  i  denne 
Uddeling;  thi  det  var  over  tre  Uger 
senere,    at  Erastus  Snow    døbte   de 


første  12  Personer  i  Kjobenhavn. 
Samme  Aften  fik  han  Haandspaalæg- 
gelse.  Denne  Daabshandling  blev 
snart  vidt  og  bredt  bekjendt ;  Peter 
Forsgren  blev  Gjenstand  for  Folkets 
Kuriositet  og  Samtaler,  og  den  al- 
mindelige Mening  var,  at  han  var 
bleven  vanvittig,  thi  man  troede  ikke, 
at  Nogen  med  sund  Forstand  kunde 
lade  sig  døbe  med  Xeddj'ppelsens 
Daab  i  vore  Dage.  Iblandt  hans  iv- 
rigste Modstandere  var  ogsaa  hans 
egen  Søster  Erikka,  som  dog  strax 
efter  selv  blev  døbt.  Da  hans  Bro- 
der blev  arresteret  og  bragt  i  Forhør 
fremkaldte  man  ogsaa  Peter  for  Ret- 
ten, for  at  han  skulde  afgive  sit  Vid- 
nesbj^rd  med  Hensyn  til  sin  Helbre- 
delse, thi  iblandt  de  mange  Beskyld- 
ninger, som  bleve  fremførte  imod 
John  E.  Forsgren,  var  ogsaa  dette, 
at  han  havde  helbredet  Syge.  Da 
Peter  bar  frimodigt  Vidnesbyrd  om, 
at  han  virkelig  var  bleven  helbredet 
formedels  Guds  Kraft  ved  sin  Bro- 
ders Administration,  blev  en  tilstede- 
værende Læge,  hvis  Xavn  var  Xord- 
blad,  anmodet  om  at  skulle  under- 
søge ham,  hvilket  han  ogsaa  gjorde 
ved-Hjælp  af  sine  Instrumenter,  og 
erklærede  derpaa,  at  han  var  aldeles 
rask.  Peter  vedblev  at  bære  Vid- 
nesbj^rd  om  Evangeliets  Fylde  til 
Mange,  og  i  Særdeleshed  til  sine  Med- 
arbejdere paa  Fabrikken,  men  da  det 
var  imod  Loven  at  prædike,  kastede 
han  blot  op  i  Testamentet  og  lod  dem 
selv  læse  de  af  ham  fundne  Skrift- 
steder. Han  vandt  snart  en  Del  Ven- 
ner. Imidlertid  kom  hans  Fader, 
som  havde  været  i  Amerika  for  at 
søge  efter  sin  Søn  John.  tilbage  fra 
sin  Tur,  og  om  Sommeren  1851  rejste 
han  til  Kjobenhavn,  hvor  han  strax 
blev  døbt.  Derpaa  rejste  han  tilbage 
til  Gefle,  og  der  blev  stor  Glæde  i 
Familien.     Ingen  uden  Forsgren  og 


De  føuste  IIellkjk  i  Sverige 


29 


hans  Søster  samt  to  Andre  bleve  dobte 
der  i  P^gnen  forend  Ældste  Mikael 
Johnson  i  1852  kom  der  til  som  Mis- 
sionær fra  Danmark.  Denne  dobte 
en  ældre  Kone  og  et  Par  Andre  i 
Helsingland,  hans  Fodeegn.  Men  da 
Broder  Johnson  efter  en  kort  Tids 
Forlob  blev  landsforvist  og  sendt  i 
Lænker  til  Malmø,  blev  P>angeliets 
videre  Udbredelse  foreløbig  standset 
i  den  Del  af  Landet.  Det  var  for- 
beholdt Skaane  og  de  andre  sydlige 
svenske  Provinser  at  blive  „Mormo- 
nismens" Vugge  for  Sveriges  Ved- 
kommende, og  ikke  forend  flere  Aar 
derefter  fik  Missionærerne  Fodfæste 
i  de  nordlige  Provinser.  I  Septem- 
ber Maaned  1852  forlod  Peter  Adolf 
og  hans  Søster  Erikka  deres  Fodeegn 
og  rejste  til  Kjobenhavn,  hvor  fra  de 
i  December  s.  A.  emigrerede  til  Utah 
i  John  E.  Forsgrens  Kompagni. 
Peter  nedsatte  sig  i  Brigham  City, 
hvor  han  fremdeles  bor  og  er  en  af 
Byens  agtede  og  paalidelige  Mænd. 
Han  fungerer  dersteds  for  Nærvæ- 
rende som  1ste  Raadgiver  til  Biskop- 
pen i  1ste  Ward  samt  beklæder  flere 
andre  Tillidsposter. 

Christina  Erikka  Forsgren  er  født 
d.  26de  April  1820  i  Gefle,  Sverige. 
Da  hun  var  ti  Aar  gammel  begyndte 
hun  at  tjene  ude  hos  Fremmede,  og 
da  hendes  Broder  John  kom  tilbage 
fra  Amerika  i  1850  tjente  hun  hos  en 
Grosserer  i  Gefle.  Hun  blev  meget 
forbauset  over  at  se  ham,  thi  Alle 
havde  troet,  at  han  var  død,  efter- 
som de  i  mange  Aar  ikke  havde  hørt 
fra  ham.  Noget  af  det  Første,  han 
fortalte  sin  Søster  var,  at  han  var 
sendt  af  Gud  for  at  skulle  frelse  sin 
Familie  og  Slægtninge,  og  at  han  ikke 
havde  forglemt  hvad  hans  Moder 
havde  forlangt  af  ham  paa  sit  Døds- 
leje, nemlig  at  han  skulde  sørge  for, 
at    hans    j^ngre  Søskende  ikke  hen- 


faldt til  Ugudelighed.  Nu  kom  han 
for  at  opfylde  denne  Formaning. 
Glæden  over  at  se  sin  Broder,  efter 
saa  mange  Aars  Fraværelse,  var  ube- 
skrivelig, og  hun  var  paa  en  mærk- 
værdig Maade  bleven  forberedt  for 
hans  Komme.  I  Januar  Maaned  1850, 
eller  omtrent  sex  Maaneder  før  hans 
Ankomst,  var  hun  nemlig  en  Dag, 
medens  hun  sad  i  Kirken,  bleven 
paavirket  af  en  alvorlig  Bekymring 
med  Hensyn  til  sin  Sjæls  Frelse,  og 
i  det  Øjeblik  Præsten  betraadte  Præ- 
dikestolen blev  hun  overvældet  af 
en  besynderlig  Fornemmelse  —  en 
Slags  Mathed,  der  begyndte  i  Hove- 
det og  trængte  sig  gjennem  hele 
Legemet  til  Fødderne.  Hendes  le- 
gemlige Kræfter  forlod  hende  alde- 
les, og  hun  blev  henrykt  i  et  Syn,  i 
hvilket  hun  tre  Gange  saa'  en  stor 
sort  Hund,  som  hun  troede  skulde 
forestille  Djævelen,  og  dette  fik  hende 
til  at  tage  den  Beslutning,  at  hun  al- 
drig mere  vilde  gaa  ind  i  den  luther- 
ske Kirke.  Derefter  hørte  hun  en 
Røst,  som  sagde,  at  den  mierværende 
Kristendom  var  forkert,  men  at  der 
d.  26de  Juni  næstkommende  skulde 
komme  en  Mand  med  tre  Bøger,  og 
Alle,  som  vilde  frelses,  maatte  tro 
den  Lære,  han  forkyndte.  Røsten 
sagde  endvidere,  at  Enhver,  som  blev 
frelst,  maatte  rejse  langt  bort  over 
Havet.  Forst  da  man  sang  den  sidste 
Salme  i  Kirken  vendte  hendes  natur- 
lige Kræfter  tilbage  igjen. 

Da  hendes  Broder  John  paa  den  i 
Synet  nævnte  Dag  ankom  til  Egnen 
anerkj endte  hun  strax,  at  han  var 
Manden,  og  at  Bibelen,  Mormons 
Bog  og  Pagtens  Bog,  som  han  bragte 
med  sig,  vare  de  tre  Bøger,  hun  havde 
set  i  S3'net.  Desuagtet  gjorde  hun 
betydelig  Modstand  en  kort  Tid,  men 
det  varede  ikke  længe  førend  hun 
under  sine  Samtaler  med  Broderen 


Dk    KØlJSTK    IlEf.r.H.E    I    SVKKK.K. 


blev  gjennemtrængt  af  en  besynder- 
lig Glæde  og  Tilfredshed,  og  hun  øn- 
skede at  overgive  sig  aldeles  i  Her- 
rens og  sin  Broders  Hænder  samt 
vise  L3^dighed  til  Evangeliet,  hvorfor 
hun  d.  4de  August  1850  lod  sig  døbe. 
I  samme  Øjeblik  som  hender  Broder 
nedlod  hende  under  \'andet  saa'  hun 
et  klart  Lys  oven  over  sig.  og  en  ube- 
<krivelig  Glæde  fyldte  hendes  Sjæl. 
Da  hun  samme  Aften  fik  Haandspaa- 
læggelse  blev  hendes  Forstands  Øjne 
opladte,  saa  at  hun  forstod  Evange- 
liets Prineiper  tydeligt  og  klart,  og 
naar  hun  derefter  læste  i  den  hellige 
Skrift  var  der  Noget,  der  ligesom 
hviskede  hende  i  Øret  og  udlagde 
Skrifterne  for  hende. 

Efter  Mikael  Johnsons  Ankomst 
blev  hun  ved  en  vis  Lejlighed  opfor- 
dret til  at  komme  op  og  tale  med 
Provsten,  der  vilde  overtale  hende 
til  at  forlade  ..Mormonismen".  For 
at  ydmyge  og  chikanere  hende  tvang 
man  hende  til  at  marschere  mellem 
to  Politibetjente  til  Provstens  Bolig, 
hvor  hun  dog  forsvarede  sig  med  stor 
Frimodighed  og  bar  et  kraftigt  Vid- 
nesbyrd for  Provsten  og  andre  Til- 
stedeværende,hvoraf  Resultatet  blev, 
at  Provsten,  som  mente  at  kunde 
have  overbevist  hende  om  Falsk- 
heden af  ..Mormonismen",  blev  al- 
deles beskæmmet  af  hende,  og  han 
var  meget  glad  over.  at  hun  endelig 
vilde  gaa  sin  Vej. 

Da  hendes  Fader  om  Høsten  1851 
var  i  Kjøbenhavn  havde  John  givet 
ham  et  Vink  om  Flerkoneriet,  som 
blev  udøvet  iblandt  de  Hellige  i  Zion, 
og  efter  at  han  var  kommen  tilbage 
til  sit  Hjem  underrettede  han  Dat- 
teren derom.  Hun  havde  den  Gang 
bestemt  sig  til  aldrig  at  ville  gifte 
sig  og  havde  en  sand  Modbydelighed 
for  Ægtestanden.  Det  var  derfor 
ikke  saa  underligt,    at  Lærdommen 


om  celestialt  Ægteskab  gjorde  et  be- 
synderligt Indtryk  paa  hendes  Sind. 
Den  følgende  Nat  laa  hun  vaagen 
hele  Tiden  og  grublede  over  den  nj^e 
Lærdom,  og  den  følgende  Dag  kunde 
hun  heller  ikke  tænke  paa  noget 
Andet,  men  om  Aftenen  forend  hun 
begav  sig  til  Hvile  bad  hun  inderligt 
til  Herren  om  at  tilkjendegive  hende, 
om  Lærdommen  var  fra  ham,  saa  at 
hun  atter  kunde  faa  Sindsro  og  blive 
tilfreds.  Medens  hun  endnu  sad  paa 
sine  Knæ  saa'  hun  to  Personer,  if  orte 
lange  hvide  Klæder,  staaende  i  Skik- 
kelse af  hvide  Skyer  foran  sig  ;  den 
ene  var  en  Kvinde,  medens  den  an- 
den sjmtes  at  være  en  ældre  Mand 
med  et  skaldet  Hoved.  I  samme  Øje- 
blik hørte  hun  en  Røst,  som  sagde, 
at  den  ældre  Personlighed  skulde 
blive  hendes  tilkoramendeÆgtemage. 
Hun  foer  forfærdet  op  og  trak  sig 
tilbage  i  Værelset,  hvorpaa  Kvinde- 
skikkelsen gik  forbi  hende  og  syntes 
at  forsvinde  i  et  tilstødende  Værelse, 
medens  den  mandlige  Skikkelse  nær- 
mede sig  hende  mere  og  mere,  indtil 
en  Medtjenerinde  aabnede  Døren,  og 
Sj'net  forsvandt.  Hun  blev  saaledes 
efterladt  til  at  gruble  over  det  Be- 
synderlige, som  hun  just  havde  set. 
og  Tanken  om,  at  hun,  som  var  en 
dydig  og  moralsk  Pige,  nogensinde 
skulde  ægte  en  Mand,  der  allerede 
havde  en  Hustru  i  Forvejen,  var 
hende  aldeles  modb^'delig,  ihvorvel 
hun  af  Synet  kom  til  den  Slutning, 
at  Flerkoneriet  var  rigtigt.  Efter  sin 
Ankomst  til  Utah  i  185o  gik  hendes 
Syn  bogstavelig  i  Opfyldelse,  thi  hun 
blev  netop  anden  Hustru  til  en  ældre 
Mand,  med  hvem  hun  endnu  lever  som 
et  trofast  Medlem  af  Kirken  i  Brig- 
ham City,  Box  Eider  County,  Utah. 
Søster  Erikka  er  den  første  Kvinde, 
som  annammede  Evangeliets  Fjdde 
i  Skandinavien    i    denne  Uddeling. 


Nyh.  d::i;. 


31 


Efter  at  Faderen  Johan  Olaf  Fors- 
gren var  bleven  dobt  i  Kjobenhavn  d. 
29de  August  1851,  rejste  han  tilbage 
til  Gefle  i  det  Ilaab  at  kunne  vinde 
nogle  af  sine  Slægtninge  for  Evange- 
liet, men  da  dette  mislykkedes  ham 
paa  C4rund  af  Forfølgelse,  tog  han 
atter  tilsøs  og  vedblev  at  rejse  i  for- 
skjellige  Farvande  af  og  til  i  flere 
Aar    om    Sommeren .     medens    han 


holdt  Skole  om  Vinteren.  I  18<>> 
emigrerede  han  til  Utah  ved  sine 
Børns  Hja'lp.  og  boede  nu  hos 
sin  Son  l'eter  i  Brigham  City  til 
sin  Død,  hvilken  indtraf  i  Februar 
1880.  Han  var  født  d.  17de  Oktbr. 
179;^  i  Gefle,  Sverige,  og  begyndte 
sit  Sømandsliv  i  en  ung  Alder.  Tre 
af  hans  fire  Born  annammede  Fvan- 
geliet. 


NYHEDER. 


Utah.  William  Uull  af  Syd  .Moi-an  Ix-iiik 
Selvmord  d.  liHlo  l>rcl)r.  \od  Foruil'tnini;:.  — 
To  unge  Mænd  Ira  M<nintaiii  (iiccn,  Morgan 
Cc,  omk(nn  i  et  Snesl^red  d.  ISde  eller  19de 
Decbr. — Broder  Jens  Hendriksen  fra  llunts- 
\ille  kom  afdage  ved  at  l>li\e  overkjort  af  en 
tiinglæsset  Yogn  i  Ogden  Kanyon  d.  19de 
Decbr. — Lorenzo  M.  Riehards,  (>n  Son  af 
Apostel  r.  D.  Riehards  og  en  af  <  »gdens  dyg- 
tige Mænd,  dcide  i  Ogden  d.  21de  Decbr.  — 
Elisabeth  Thompson  (iroesl^eek,  X.  Groes- 
becks Iliistrn,  dode  i  Salt  Lake  City  d.  28de 
Decbr. — Den  1ste  .Januar  aiitu'ndtes  Tom- 
meret i  l'tah  Central  Ktdniine  i  Pleasant 
Valley  af  et  Kakkelovnsror.  Ilden  forplan- 
tede sig  hurtigt  igjennem  den  lange  Tunnel, 
og  af  5  Mænd,  som  arbejdede  i  Minen,  om- 
kom de  to,  nemlig  .John  Me  Lean  og  hans 
Son,  medens  de  andre  tre  med  Xod  og  næppe 
undkom  med  Livet.  —  Medens  Vejret  i  Ctah 
d.  5te  .Taniuir  var  særdeles  mildt  og  behage- 
ligt, stod  Thermoinetret  i  <)maha  84  Grader 
F.  under  Nul.  I  andre  Dele  af  de  nordvest- 
lige Stater  var  det  onUrent  ligesaa  koldt. — 
Det  20de  Wards  nye  Forsamlingshns  (Salt 
Lake  City)  blev  indviet  om  Aftenen  d.  6te 
Januar  med  Bon  af  Præs.  Geo.  Q.  Cannon. 
Samme  Dags  Aften  blev  ogsaa  Forsamlings- 
huset i  10de  Ward  indviet.  —  Peter  C.  Chri- 
stoffersen af  Pleasantville,  Weber  Co.,  blev 
skiult  og  dræbt,  da  lian  d.  9(le  Jan.  var  i 
Færd  med  at  lade]  sit  Gevær.  —  Tidlig  om 
Morgenen  d.  l.Sde  .Januar  blev  en  .Tærnbane- 
arbejder  Aed  Navn  Alfred  Coop  oveiicjort  og 
frygtelig  lemlæstet  af  en  -Ja'nibanevogn  i 
Ogden.  lian  dode  forst  Dagen  efter.— Utahs 
Legislatur  sannnentraadte  i  Salt  Lake  City 
d.  14de  .Januar.  Dag<'n  efter  oplæste  Guvcr- 
noren  sit  Budskab,  der  hovedsagelig  tiliaadte 
Forkastelsen  af  Territoriets  nu\  arrende  Luve 
og  Vedtagelsen  af  ny.',  hvis  llovrdloniiaal 
skidde  være  at  afskaffe  Polygami  i  Itali. 


Washiii^tou  I>.  C.  l'ræsident  Arthur 
har  henaadet  Sergeant  .John  A.  Mason,  der 
ved  Krigsretsdom  var  idonU  «  Aars  Fængsel- 
sti'af.  for  at  ha^'e  gjort  Forsog  paa  at  skyd«' 
Præsidentmorderen  (iuitean  d.  Ilte  Septbr. 
1881. 

Idaho.  Kn  ung  Mand  Acd  Navn  Thomas 
G.  Parker.  Sun  af  Hiskop  Parker  af  Egin, 
blev  d.  1ste  Jan.  skudt  og  dræbt  af  sin  10 
Aar  gamle  Svoger,  Moroni Smith,  der  haand- 
terede  en  IMstol  uforsigtigt.  Den  Afdode  var 
samme  Dags  Formiddag  bleven  gift  og  op- 
holdt sig,  da  Ulykken  skete,  hos  sin  llu- 
stnu's  Forældre  et  Par  Timers  Tid  forend  de 
skulde  begive  sig  til  Bryllupsdansen. 

Colorado.  Den  21de  Decbr.  styrtede  et 
stort  Sneskred  ned  over  et  Spisehus  i  Nær- 
heden afOiu-ay.  Ilu«iet  blev  aldeles  begra- 
vet tilligemed  alle  dets  Hel)oere,  ialt  11  Mand. 
Da  tililende  Folk  kom  til  Iljælp  vare  ti  af  (!.• 
Ulykkelig.'  allerede  diide. 

Peiiusylvaiiieii.  Thomas  L.  Ivane,  en  af 
de  Helliges  Ix'dstc  Venner  og  Forsvarere,  og 
særlig  iK'kjendt  i  Kii-kens  Historie  fra  sit  hi- 
storiske Foredrag,  betitlet  ,, Mormonernes 
Tog  i  Orkenen  efter  deres  Uddrivelse  fra 
Nauvoo  •  • ,  dode  i  PhiladeliJhia  d.  26de  Decbr. 

Sverige.  Forskjellige  i  Sverige  oprettede 
Foreninger  arbejde  flittigt  paa  at  forbedre 
Arbejdsklassens  financielle  Kaar. 

Norge.  Ved  et  frygteligt  Jordskred,  som 
d.  lOde  Novl.r.  fandt  Sted  i  Ullensaker,  mi- 
stedr  tiere  Mennesker  Livet. 

Danmark.  Den  lOdr  Decbr.  ankom 
Dymphna-Lxpcditionen  til  Kjobenhavn  fra 
sin  lange  Togt  til  l'olarhavet.  Det  var  d. 
2.")(lc   .iuli     1SSl>    at    Lxix'ditioiieii    tiltraadti- 

1{.'JS,.M. 

Svejts.  Vetl  et  Sammenstod  mellem  to 
Dampskil.r  paa  (iciilVrsfien  omkom  onUrent 
:!0  MrnnrsUrr  i  Slulniiigi'ii  af  Decl.r. 


.•'.2 


Blandis(;e:{. 


Italien.  I  en  i  Kom  livlig  afholdt  viden- 
-kabcliir  Koiiffi-ence,  der  bivaanedcs  af  Rc- 
pnexiitantcr  fra  næsten  alle  civiliserede 
Laiiilc,  Idev  man  enij?  om  visse  Forandringer 
i  ll.iisrcnde  til  den  geografiske  Beregning  af 
J^ængdegrader.  Det  Itlev  saaledes  bestemt 
at  forkaste  Benævnelsen  ,, ostlig  og  vestlig 
Længde",  som  hidindtil  har  været  brugelig, 
og  simpelhen  regne  fra  (Jreenwich,  England, 
ost  rundt  om  Jorden  til  Begyndelsespunktet 
— .'5(iO  (irader.  Man  blev  ogsaa  enig  om  at 
begynde  den  astronomiske  I)agfra(Tr(M'nwich 
Kl.  12  Midnat  i  Stedet  for  Kl.  12  Middag. 

Rusland.  Da  Kejseren  af  Rusland  for- 
leden med  et  stort  Folge  vendle  tilbage  fra 
en  Jagtudtlugt  til  .Slottet  CJateeliina,  l)lcv  han 
skudt  paa  af  formodede  Nihilister.  .'!  Kug- 
ler traf  Kejserens  Slæde,  h\ oraf  den  ene  blev 
siddende  i  Selvherskerens  Skvdder.  Forbry- 
d(!rne  flygtede  til  en  luerliggende  Skov,  og 
trods  den  skarpeste  Forfolgning  undkom  de. 

Kina.  Siden  Krigen  blev  erklæret  mel- 
lem Frankrig  og  Kina  har  flere  'J'ræfninger 
liMHlet  Sted  med  afvexlende  ll<'ld.  De 
Kraiisk(!  have  indtag<'t  den|  befæstede  By 
Soutay. 


dOdsfald. 

.Kldste  Tliomas  Soirnsen  afgik  ved  Doden 
paa  sin  Bopa-1  i  Nephi,  JuabCo.,  Utah,  d. 
;!()te  Deebr.  1888,  efter  tre  Dages  Sygeleje. 

Afdode  l)lev  lodt  d.  ICde  Decbr.  1840  i 
'l'ranberg,  Aarhus  Amt,  Danmark,  af  for- 
nuiende  Forældre.  Han  tik  en  almindelig 
Skoleundervisning    og    var    af    en     religios 


Tænkemaade  fra  sin  tidligste  Ungdom  af, 
deltog  i  Krigen  mellem  Danmark  og  Preussen 
i  18()4,  giftede  sig  i  en  Alder  af  26  Aar  ined 
Ane  ;>rarie  Jvniulsen,  og  ai-vede  strax  efter 
sin  afdode  Faders  Gaard,  der  var  beliggende 
1  dansk  Mil  syd  for  Aarhus  og  var  værd 
20,000  Rigsdaler.  Han  nedbrod  strax  Gaar- 
dens  gamle  Bygninger  og  opforte  nye  i  Ste- 
dtit, var  i  det  Hele  taget  en  fremadskridende 
^Fand,  og  fungerede  i  flere  Aar  som  Sogne- 
foged i  Tranberg  Sogn.  I  1875  stiftede  han 
sit  forste  Hekjendtskab  med  de  Sidste-Dages 
Helliges  Missionærer,  og  blev  3^  Aar  senere, 
eller  d.  20de  Juni  1875,  dobt  af  Ældste  P.  C. 
fJeertseii.  Omtrent  to  Aar  derefter  solgte 
han  (iaarden  for  48.000  Kroner  og  flyttede  til 
Aarhus,  hvor  han  boede  indtil  han  emign^- 
rede  til  l'tah  1}X  Aar  senere.  Da  der  i  1870 
gjordes  Forberedelser  for  Opforeisen  af  en 
Forsanilingsbygning  til  Menighedens  Brug 
i  Aarhus,  laaiite  han  5200  Kroner  til  Aktie- 
selskabet, som  byggede  den,  foruden  500 
Kroner,  som  han  tog  Aktier  for.  Forend 
han  emigrerede  fra  Danmark  tilligemed  Hu- 
stru og  5  Borii  i  Juni  1879  betalte  han  3900 
Kroner  i  Kjendomstiende,foi'uden400  Kroner 
i  Indtægtstiende.  og  han  hjalp  omtrent  40 
P(!rsoner  til  at  emigrere  til  Zion.  Ffter  An- 
komsten til  Utah  bosatte  han  sig  forst  i  Lehi 
og  senere  i  Nephi,  hvor  han  boede  og  drev 
Forretning  som  Kjobmand,  indtil  han  hen- 
so\-  blidt  og  i-oligt  i  Haabet  om  en  herlig  Op- 
standelse. Han  efterlader  sig  Hustru  og  6 
Born.  Vi  er  Bioder  Thomas  G.  Sehriider  af 
Neplii  foi-bunden  for  en  Del  af  ovenstaaende 
Beretning. 


BLANDINGER. 


F()LKKM,KXGI>KN  I  ITAII.  IfOlge  (1(11  sid- 
ste Folketælling  i  1880  fandtes  der  i  Utah 
l4:S,9(>{Mennesk(;r,  hvoraf  74,509  Mænd  og 
(i9,454  Kvinder.  AI  den  sandede  Folke- 
mængde vare  99,969  fcidte  i  de  Forenede  Sta- 
ter og  43,994  i  fremmede  Latide.  Atter  del- 
tes Folkemængdeni  142,423 Hvide,  232  Sc^rte, 
.-)01  Kinesere  og  807  Indianere.  Af  den  fra 
frennnede  J.ande  indvandrede  Befolkning  i 
Territoriet  vare  100  fodte  i  Afrika,  1  i  Asien, 
40  paa  Oer  i  Atlanterhavet,  133  i  Australien, 
1040  i  Svejts,  22  i  det  egentlige  Oslerig,  5  i 
Belgien,  3  i  Bohmen,  1030  i  britisk  Amerika, 
1  i  Central  Amerika,  502  i  Kina,  92  paa  Oen 
Kuba,  7791  i  Daiunark,  22  paa  uangivne  Ste- 
der i  Europa,  129  i  Frankrig,  885  i  det  tyske 
KejsenUJnune,  20,579  i  Storbritannien  (10,054 
i  England,  1321  i  Irland.  320]  i  Skotland, 
2390  [wales  og  13  paa  uangivne  Steder),   2  i 


(inekeiihind,  141  i  Holland,  7  i  Ungarn, 
138  i  Italien,  5  i  Luxembin-g,  1  paa  Oen 
Malta,  HiMexiko,  1214  i  Norge,  7  paa  det 
stille  Havs  Oer,  10  i  Poland,  4  i  Portugal, 
54  i  Rusland,  30  paa  Sandwieh-Oerne,  12  i 
Syd- Amerika,  7<)  i  Spanien,  3750  i  Sverige, 
17  i  Indien,  80  i  Tyrkiet,  T  i  Vestindien  og 
23  paa  Havet. 

Raad  vil  Iehkakxk.  Man  siger,  at  Maj 
er  den  uheldigste  Maaned  til  at  indgaa  Ægte- 
skab i.  De  andre  uheldige  Maaneder  ere: 
Juni,  Juli,  August,  September,  Oktober, 
Novemb(!r,  Deeember,  Jaiuiar,  Februar, 
Marts  og  April. 

, ,  Du  er  en  rigtig  (iris,  Karl . ' ' 

,. Moder,  hvad  hedder  (irisens  Moder?'' 


Øi"  Hermed   folger 
dent  Willard  Snow. 


■t  Billede  af  Præsi- 


MORGENSTJERNEN 

Et  Historisk-Biosjrafisk  Tidsskrift. 


■Uagtet  han  er  duel,  taler  han  f^of/."— Parley  P.  Pratt. 


Nr.  3. 


Den  Ute  Februar  188A. 


3die  Aarg. 


ERINDRINGER  FRA  MISSIONEN  I  SKANDINAVIEN. 


(Fortsiit  fi- 
(1856— Fortsat.) 
Fra  Iowa  City  til  Florence  var 
Kompagniets  daglige  Ration  ti  Unzer 
Mel  tilligemed  lidt  Urtekramvarer 
til  hver  Person.  Da  det  forlod  Flo- 
rence var  det  provianteret  for  næsten 
60  Dage  med  1  Pund  Mel  om  Dagen 
til  hver  Voxen  og  det  halve  til  Børn. 
Omtrent  otte  Mile  vest  for  Laramie 
bleve  Rationerne  nedsatte  til  14  Un- 
zer til  en  Mand,  12  Unzer  til  en 
Kvinde,  8  Unzer  til  et  Barn  og  4 
Unzer  til  et  Patteharn.  Den  12te 
Oktober  bleve  Rationerne  endvidere 
formindskede  til  10  i  Unze  til  Mænd, 
!)  til  Kvinder,  6  til  Børn  og  3  til 
Pattebørn.  Paa  den  Tid  begyndte 
mange  af  Mændene  at  blive  udmat- 
tede. Den  sidste  Ration  Fødemidler, 
som  Kompagniet  havde,  blev  uddelt 
d.  IDde  ved  Sweet  Waters  femte 
Overgangssted.  Samme  Dag  faldt 
der  betydelig  Sne.  Den  20de  mødte 
Kompagniet  C.  II.  Wheelock,  Jo- 
seph Young  og  to  andre  Mænd  med 
den  glade  Nyhed,  at  Geo.  D.  Grant 
med  Hjælpe  vogne  vare  i  Nærheden, 
og  d.  21de,  medens  de  Smaa  græd 
for  Brød,  mødtes  14  Vogne  med  Mel, 

3 


8idc  lio.) 

Løg,  samt  Klæder,  Sengetøj,  Sko  osv. 
Her  var  Sneen  fra  6  til  10  Tommer 
dyb.  ***  Den  1ste  Novbr.  mødtes 
mere  Hjælp,  og  den  2den  rejste  Kom- 
pagniet forbi  Fort  Bridger  (et  ,,Mor- 
mon"-Fort  eller  Settlement),  og  Da- 
gen efter  mødte  det  Hjælpe  vogne, 
som  vare  bestemte  for  de  sidste  Kom- 
pagnier. ***  Den  Ude  ankom  Kom- 
pagniet til  Salt  Lake  City,  og  Emi- 
granterne bleve  strax  forsørgede  og 
bragte  i  bekvemme  Huse.  Nogle  af 
dem  havde  frosne  Ilænder  og  Fød- 
der, men  alt  muligt  blev  gjort  for  at 
lindre  deres  Lidelser.  Efter  at  have 
forladt  Fort  Bridger  blev  Kompag- 
niet hjulpet  fremad  af  omtrent  50 
Vogne. 

Under  meget  af  Rejsen  lede  Emi- 
granterne af  Diarrhoe.  Følgelig  vare 
Mange  Syge  og  maatte  kjøre  førend 
Hjælp  erholdtes.  Mange  Andre, 
som  ogsaa  vare  udmattede,  maatte 
nægtes  det  I'rivilegium  at  kjøre.  Et 
stærkt  Snevejr,  ledsaget  af  en  bi- 
dende Nordenvind,  overfaldt  Kom- 
pagniet medens  det  rejste  over  RockA' 
Ridge  og  gjennera  South  Pass ;  des- 
uaotet  rejste  man  den  Dag  16  Mile 


34 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


og  trak  fremdeles  Haandkarrerne. 
Dette  var  den  skrækkeligste  Dag  af 
hele  Rejsen,  thi  15  Personer  døde 
som  Følge  af  Udmattelse,  Mangel  og 
Udsættelse  for  Kulden  og  Uvejret. 
Undertiden  døde  Saadanne  om  Nat- 
ten, som  havde  trukket  deres  Haand- 
karrer  hele  Dagen.  Antallet  af  Døds- 
fald i  Kompagniet  under  Rejsen  fra 
Liverpool  til  Salt  Lake  City  ansloges 
til  77,  hvoraf  (36  døde  mellem  Iowa 
City  og  Salt  Lake  City.  Ogsaa  tre 
Fødsler  og  tre  Ægtevielser  fandt 
Sted." 

Foruden  Kaptejnerne  Ilunts  og 
Hodgetts  Kompagnier,  var  der  mange 
andre  Vogntog,  som  dette  Aar  gik 
over  Sletterne  med  Emigranter,  og 
de  fleste  af  disse  Tog  behøvede  mer 
eller  mindre  Hjælp  fra  Dalene  førend 
de  naaede  deres  Rejses  Maal.  Nogle 
af  de  mere  bemidlede  Emigranter, 
som  kom  over  Havet  med  ,, Thorn- 
ton", rejste  over  Sletterne  med  de 
bageste  A^ogntog  og  udstøde  skrække- 
lige Lidelser  førend  de  naaede  deres 
Bestemmelsessted. 

Præs.   Haights    første   BEiiKTNiN<i. 

I  Juli  Maaned  aflagde  Præsident 
Hector  C.  Haight  et  Besøg  til  England 
for  at  overvære  en  stor  Raadsforsam- 
ling,  som  blev  afholdt  i  Birmingham 
d.  21de,  22de  og  23de  Juli  1856  og 
overværedes  af  de  fleste  præsiderende 
Ældster  i  hele  den  europæiske  Mis- 
sion. Broder  Haight  var  ved  denne 
Lejlighed  i  Stand  til  at  kunne  afgive 
en  meget  gunstig  Rapport  over  den 
skandinaviske  Mission.  Under  hans 
Ophold  i  England  skrev  han  under 
Dato  af  10de  Juli  et  langt  Brev  til 
Udgiveren  af  ,,Millennial  Star", 
hvoraf  vi  hidsætte  Følgende  : 

,,Den  skandinaviske  Mission  var  i 
en  blomstrende  Forfatning,  da  jeg 
d.  1ste  Januar    1856   afløste  Ældste 


John  Van  Cott,  hvis  trofaste  Arbejde 
de  Hellige  her  paaskjønne ;  og  jeg 
har  bestræbt  mig  for  at  vedligeholde 
den  gode  Orden,  som  jeg  fandt  op- 
rettet, og  videre  søgt  at  fremme  Sa- 
gen, hvormed  jeg  er  forbunden.  Jeg 
kan  med  Sandhed  sige,  at  Herren 
har  velsignet  mine  svage  Bestræbel- 
ser i  enhver  Henseende,  og  det  glæ- 
der mig  ligeledes  at  kunne  berette, 
at  Præstedømmet,  med  kun  lidt  Und- 
tagelse, trofast  har  sat  de  givne  In- 
struxer  i  Udførelse,  og  de  Hellige  i 
Almindelighed  have  været  lydige  og 
med  Beredvillighed  udført  det,  som 
har  været  dem  paalagt,  hvorved  de 
have  lettet  mit  Arbejde  meget.  Det 
omrejsende  Præstedømme  har  i  Sær- 
deleshed meget  at  kæmpe  med  for- 
medelst den  Modstand,  der  paa  for- 
skjellige  Steder  undertiden  viser  sig 
i  Skikkelse  af  Forfølgelse,  Fængs- 
ling, Pøbelvold  osv,  som  Følge  af  de 
bindende  Love,  eller  rettere  et  snæ- 
verhjærtet  Præsteskab,  som  tilskyn- 
der de  civile  Authoriteter  og  Folket 
til  Udøvelsen  af  næsten  umenneske- 
lige Handlinger  imod  de  Hellige,  i 
Særdeleshed  i  Sverige. 

Skandinavien  bestaar  af  tre  for- 
skjellige  Riger ,  hvis  Befolkning, 
skjøndt  nær  beslægtet,  leve  under  for- 
skjellige  Regjeringsformer  og  frem- 
byder tre  forskjellige  Nationaltræk, 
som  Herrens  Tjenere  maa  gjøre  sig 
fortrolige  med,  og  i  hver  af  de  tre 
Lande  maa  de  gaa  frem  med  al  den 
Forsigtighed  og  Visdom,  som  Erfa- 
ring, Trofasthed  og  Guds  Aands 
Vejledning  kan  lære  dem. 

Danmark,  som  har  en  frisindet 
Grundlov,  har  hidindtil  vedligeholdt 
sin  Forrang  i  den  skandinaviske  Mis- 
sion, og  sender  Missionærer  til  de 
andre  Lande,  i  Sæ^rdeleshed  Kjøben- 
havns Gren,  som  tæller  800  Medlem- 
mer og  er  Hovedkvarteret,  hvor  Æld- 


Erinduinger  fra  Missionen  i  S 


KANUINAVIEN. 


35 


sterne  kunne  søge  Tilflugt  i  Tilfælde 
af  Besværligheder    og   Forfølgelse. 
Der  nyde  de  Hellige    større  Frihed 
end  paa   Landet,    hvor   Øvrigheden 
prøver  paa  at  hindre  Ældsterne  fra 
at  sprede  Sandheden  ved  at  anvende 
en  Lov,  som  forbyder  Enhver  at  rejse 
uden  Pas    eller  at   opholde  sig  paa 
noget  Sted,    uden  at  være  Embeds- 
mænd af  en  eller  anden  Slags  eller  at 
drive  Forretning  eller  Handel,  An- 
vendelsen af  denne  Lov  har  under- 
tiden til  Følge,    at  Ældsterne  blive 
fængslede  eller  sendte  tilbage  til  de- 
res respektive  Hjem.    De  søge  natur- 
ligvis at  undgaa  saadanne  Ubehage- 
ligheder ved  at  sikre  sig  Pas,  naarde 
kunne  faa  dem,  hvilket  dog  ikke  altid 
er  Tilfældet,  eller  ved  at  tage  Tje- 
neste,  da  de  derved  faa  Beskyttelse. 
Et  andet  Slags  Forsøg  paa  at  hin- 
dre eller  standse  Guds  Riges  Frem- 
gang i  Danmark  er  l)levet  gjort  i  Lol- 
land- og  Falsters  Stift  af  en  vis  Hr. 
Wickfeldt,  som  indsendte  en  Ansøg- 
ning til  Kongen,  bedende  om,  at  For- 
holdsregler maatte  blive  tagne  for  at 
standse  det  skrækkelige   Bedrageri, 
,, Mormonismen".      Nævnte  Ansøg- 
ning tik  flere  hundrede  Underskrifter 
iblandt  Almuen,  og  da  den  blev  over- 
rakt   Hs.   Majestæt    Kongen    af    en 
Deputation,   svarede  Kongen  paa  en 
høflig  Maade,  ,,at  han  vilde  tage  Sa- 
gen under  Overvejelse,   da  Spørgs- 
maalet    desangaaende    længe   havde 
lagt  ham  paa  Sindet."     Dette  Fore- 
tagende har  givet  Anledning  til  en 
interessant  Afhandling  i  det   demo- 
kratiske (?)  Partis    ledende    Blad, 
hvis  Redaktør  imødegik  Ophavsman- 
den til  den  mod  Grundloven  stridende 
Ansøgning,    visende    ham  og    dens 
Underskrivere  deres  Uvidenhed  med 
Hensyn  til  visse  Paragrafer  i  Grund- 
loven, og  latterliggjorde  dem  for  at 
tage  .Skridt  imod  deres  egne  Inter- 


esser og  Religionsfrihed,  vildledte  af 
nævnte  Wickfeldts  Indflydelse.  Re- 
daktøren raadte  dem  til  at  holde  sig 
Grundloven  hellig  og  ukrænket  og 
lade  det  læ.rde  og  vel  lønnede  Præste- 
skab fortsætte  Krigen  mod  ,, Mor- 
monerne" med  aandelige  Vaaben. 
,,Thi,"  sagde  han,  ,, dersom  Præste- 
broderskabet ikke  kan  forsvare  Stats- 
kirken og  dens  Principer  uden  Øvrig- 
hedens Hjælp,  saa  lad  den  gaa  til 
Grunde." 

I  Fredericia  Konference,  Jylland, 
have  nogle  Gejstlige  faaet  Politiet  til 
at  bringe  Ældsterne  for  Retten  under 
den  Beskyldning,  at  de,  som  vore 
Skrifter  beviser,  lære,  at  Polygami 
er  et  ret  og  moralsk  Princip.  Yore 
Ældster  forsvarede  sig  meget  godt 
og  sagde,  at  de  anerkj endte  den  pa- 
triarkalske Ægteskabsorden  som  en 
Guds  Forordning,  at  de  Hellige  i 
Utah  udøvede  denne  Lov,  hvorimod 
de  i  Adspredelsen  hverken  udøvede 
den,  ej  heller  havde  Ret  til  at  gjøre 
det,  men  underkastede  sig  de  Skikke 
og  Ægteskabslove,  som  vare  gj æl- 
dende i  de  Lande,  hvori  de  leve.  Brø- 
drene forlangte,  at  deres  Anklager 
skulde  bevise,  at  Læren  om  Fler- 
koneri var  umoralsk  og  stridende 
mod  det  gamle  og  nye  Testamente. 
Det  vil  blive  interessant  at  erfare, 
hvad  Rettens  Kjendelse  vil  blive  i 
Sagen.  Jeg  er  overbevist  om,  at  det 
vil  have  Godt  til  Følge.  Trods  al 
Slags  Modstand  er  Kirken  i  Danmark 
bleven  forøget  med  04;)  Medlemmer 
i  det  forløbne  Halvaar. 

C.  C.  A.   Christensen  i  Norge. 

Med  Hensyn  til  Missionen  i  Norge 
kan  jeg  sige  med  megen  Tilfredshed, 
at  Ældsterne,  som  virke  der,  gjøre  et 
udmærket  godt  Arbejde.  Ældste  C. 
C.  A.  Christensen,  der  blev  beskik- 
ket til  Ældste  Knud  Petersons  Efter-  . 


3G 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


træder  som  Præsident,  har  styret 
Konferencen  paa  en  meget  vis  Maade.  , 
Evangeliet  træuger  sig  frem,  og  be- 
gynder at  faa  Indpas  paaforskjellige 
nye  Steder  formedelst  Brødrenes  Tro- 
fasthed og  Udholdenhed,  hvilke  med 
Beredvillighed  og  Glæde  lide  Fæng- 
selstraf fra  Tid  til  anden,  hellere  end 
at  opgive  deres  Prædiken  og  Døben. 
Øvrigheden  er  nogenlunde  taalsom, 
især  i  Kristiania  ;  og  selv  naar  Lovene 
sættes  i  Kraft,  behandles  Ældsterne 
med  en  vis  Grad  af  Agtelse  og  Hu- 
manitet. 56  Medlemmer  ere  blevne 
tillagte  Menigheden  i  Norge  i  det 
sidste  Halvaar. 

Eeligionstvan(;   i  Sverige. 

I  Sverige  har  Statskirken  og  Præste- 
skabet saa  stor  Indflydelse,  under- 
støttet af  de  gamle  f rihedskrænkende 
Love  og  sammes  strænge  og  nøjag- 
tige G jennemf øreise,  at  Folket  leve 
under  Frygt  og  Undertrykkelse  og 
have  ingen  Religionsfrihed,  hvilket 
gjør  det  meget  besværligt  at  sprede 
Evangeliet.  Ældsterne  der  i  Lan- 
det have  i  Sandhed  en  stræng  Mis- 
sion. Desuagtet  synes  det,  at  Her- 
ren i  sin  Barmhjærtighed  mod  det 
adspredte  Israel  dersteds  har  virket 
paa  Folkets  Sind,  saa  at  en  Attraa 
for  Religionsfrihed  er  opvaagnet  i 
fuld  Kraft.  Forskjellige  Sekter  og 
Partier  ere  opkomne,  i  Sæ^rdeleshed 
i  Stockholm,  og  sammes  Medlemmer 
ansøge  Regjeringen  om  fri  Religions- 
øvelse.  Iblandt  de  Sekter,  som  have 
gjort  mest  Fremgang,  ere  Baptister- 
ne ;  de  synes  at  bryde  Vejen  for  an- 
dre Dissentere,  og  jeg  tror,  at  den 
lovgivende  Forsamling  i  dens  næste 
Rigsdag  bliver  nødsaget  til  at  drøfte 
Sagen  om  Religionsfriheden.  Under 
disse  Bevægelser  have  vore  Ældster 
virket  i  Stockholm,  Skaane  og  paa 
andre  Steder  med  mer  eller  mindre 


Held,  og  Grenen  i  Hovedstaden 
voxer.  Politiet,  som  kom  til  Kund- 
skab om  Værkets  Fremgang,  bragte 
Ældsterne  for  Retten,  og  da  det  op- 
dagedes, at  Præsidenten  for  Stock- 
holms Konference ,  Ældste  C.  A. 
Madsen,  var  en  Dansker,  og  havde 
ingen  anden  Beskjæ>ftigelse  end  at 
prædike  Evangeliet,  landsforviste  de 
ham  og  sendte  ham  til  Kjøbenhavn  i 
Maj  Maaned.  Jeg  beskikkede  øje- 
blikkelig et  Antal  Ældster,  som  ere 
Haandværkere  og  Svenske  af  Fødsel, 
til  at  rejse  til  Stockholm  og  andre 
Steder,  og  jeg  raadte  dem  til  aller- 
først at  sikre  sig  Rettighed  til  stadigt 
Ophold  ved  at  tage  Arbejde  eller 
Tjeneste  hos  Saadanne,  som  drive 
en  eller  anden  Slags  Forretning,  og 
saaledes  beskyttede  arbejde  i  Evan- 
geliets Tjeneste,  eftersom  Omstæn- 
dighederne vilde  tillade.  Ved  at 
virke  paa  denne  Maade  og  ved  at 
sprede  det  trykte  Ord,  haaber  jeg, 
at  Evangeliets  Dør  om  en  kort  Tid 
vil  blive  aabnet  paa  forskjellige  Ste- 
der der  i  Landet,  thi  Folket  i  Almin- 
delighed ere  meget  begjæ'rlige  efter 
at  høre  og  læse.  Trods  de  ugunstige 
Omstændigheder  bleve  -35  Personer 
i  det  sidste  Halvaar  døbte  i  Sverige. 

HaIGIIT    ARRESTEliES    I    MaLMØ. 

Som  et  temmelig  godt  Exempel  paa 
den  næ^rværende  Tilstand  i  Sverige 
vil  jeg  berette,  at  jeg  i  Selskab  med 
Ældste  C.  Widerborg  gjorde  en  Tur 
over  Øresund  til  Malmø  i  Skaane, 
for  at  overvæn-e  et  Konferencemøde 
d.  28de  Marts,  og  vi  forsømte  ikke 
at  sikre  os  Rejsepas.  Politiet,  som 
af  nogle  af  vore  Fjender  var  bleven 
underrettet  om,  at  de  Hellige  vare 
forsamlede  til  Møde,  kom  strax  ind 
og"  opbrød  Forsamlingen,  hvorfor  de 
Hellige  nødsagedes  til  at  adsprede  sig. 
Politiet  tog  vore  Navne  og  gik  deres 


EKiNDuiN(iEi;  vnx  Missionen'  i  Skandixavikn. 


37 


Vej,  men  kom  snart  tilbage  for  at 
søge  efter  os ;  desuagtet  undgik  vi 
dem.  Om  Eftermiddagen  fik  Broder 
Widerborg  vore  Pas  paategnede  for 
den  følgende  Dag  at  vende  tilbage  til 
Kjøbenhavn.  og  han  rejste  om  Afte- 
nen Kl.  8  med  Præsidenten  for  Skaane 
Konference,  Ældste  N.  Nilson,  til  et 
Sted  udenfor  Byen  for  at  fuldføre 
Konferencens  Forretninger.  Da  vi 
havde  faaet  vore  Pas  paategnede, 
troede  jeg  mig  fuldkommen  sikker 
og  forblev  derfor  paa  Konferencens 
Kontor,  men  faa  Minutter  efter  at 
Brødrene  vare  tagne  afsted,  kom 
Politiet  og  førte  mig  som  Arrestant 
til  Politistationen,  og  eftersom  Bro- 
der Widerborg  havde  vore  Pas  med 
sig,  maatte  jeg  forblive  under  Be- 
vogtning indtil  han  kom  mig  til 
Hjælp,  hvilket  skete  efter  et  Par 
Timers  Forlob.  Det  blev  os  tilladt 
at  forlade  Byen  Dagen  efter  uden 
videre  Forhindring. 

Udgivelsen  af  BøGEii  osv. 

Ved  at  kaste  et  Blik  tilbage  paa 
det  sidste  Ilalvaars  Arbejde  i  Mis- 
sionen og  overveje  Værkets  Frem- 
gang paa  de  forskjellige  Steder,  samt 
de  gode  Fremtids  Udsigter,  kan  jeg 
ikke  undlade  at  udtrykke  min  Tak- 
nemmelighed til  vor  himmelske  Fader 
for  hans  Barmhjærtighed  og  Godhed, 
og  jeg  er  ligeledes  Tak  skyldig  til 
Herrens  Tjenere,  som  ere  stillede 
over  mig,  for  de  nj^ttige  Instruxer, 
jeg  har  modtaget  fra  dem.  Vore 
ærede  Blade,  ,, Deseret  News",  ,,The 
Mormon"  og  .;Millennial  Star"  have 
været  uvurderlige  Kilder,  hvorfra 
jeg  har  valgt  Afhandlinger  til  Over- 
sættelse for  ,, Skandinaviens  Sjerne", 
der  tilligemed  alle  vore  andre  danske 
Skrifter .  læses  med  stor  Interesse  af 
de  Hellige.  Jeg  har  udgivet  en  an- 
den Udgave  af  Advarselsrøsten  paa 


Dansk  ;  ligeledes  Pagtens  Bog,  hvor- 
til jeg  har  føjet  Forelæsningerne  over 
Troen  og  det  alfabetiske  Register,  saa 
den  danske  Udgave  nu  indeholder 
det  samme  som  den  engelske.  I 
dette  saa  vel  som  andet  Arbejde  paa 
,  Kontoret  har  jeg  havt  en  trofast 
Støtte  i  Ældste  C.  Widerborg,  som 
har  arbejdet  til  min  Tilfredshed.  Da 
Arbejdet  har  forøget  sig  betydeligt, 
fandt  jeg  det  nødvendigt  i  April 
Maaned  at  kalde  en  ung,  norsk  Bro- 
der ved  Navn  P.  O.  Thomassen  til  at 
hjælpe  os  paa  Kontoret ;  og  dersom 
han  bliver  ved  som  han  har  begjmdt, 
synes  han  at  ville  blive  en  duelig 
Medhjælper.  Jeg  kan  ligeledes  sige, 
at  Ældste  O.  N.  Liljenqvist  og  de 
forskjellige  Konferencepræsidenter 
have  været  trofaste  og  forenede  med 
mig  i  vore  Bestræbelser  for  at  frera- 
rulle  Guds  Rige.  Jeg  betragter  det 
som  en  stor  Velsignelse  og  et  Privi- 
legium at  præsidere  over  saa  godt  et 
Folk,  og  mit  største  Ønske  er,  at  vel- 
signe og  gjøre  dem  godt  ved  Hjælp 
af  Herrens  Aand. 

De  skandinaviske  Hellige  nære  stor 
Attraa  for  at  emigrere  og  blive  ind- 
samlede med  deres  Søskende  i  Zion, 
hvor  de  mere  fuldstændigt  kunne 
blive  underviste  om  Livets  og  Salig- 
gjørelsens  Vej.  De  glæde  sig  over 
den  ny  antagne  Rejsemethode  med 
Haandkarrer,  eftersom  saa  mange 
flere  derved  hvert  Aar  kunne  blive 
udfriede  fra  Undertrykkelsens  Land, 
og  de  frygte  slet  ikke  for  Turen  over 
Sletterne. 

Den  gunstigste  Aarstid  for  vore 
Emigranter  at  forlade  Kjøbenhavn 
paa,  synes  at  være  om  Foraaret  i 
Stedet  for  Efteraaret,  saa  vidt  jeg 
kan  forstaa,  naar  Alting  tages  i  Be- 
tragtning, saasom  den  lange  og  mere 
farefulde  Rejse  over  Havet  om  Vin- 
teren, Omkostningerne  ved  Emigran- 


ClIKISTOFFER    O.    FoLKMANXS    BlOGUAFI. 


ternes  Ophold  i  de  vestlige  Stater, 
hvis  de  ikke  skulde  faa  Arbejde,  og 
den  skadelige  Indvirkning  paa  deres 
Helbred  i  et  fremmed  Klimat,  der- 
som nogle  jNIaaneders  Ophold  i  Sta- 
terne skulde  blive  nødvendigt  førend 
de  kunne  fortsætte  deres  Rejse.  *** 

Jeg  vil  til  Slutning  nævne,  at  de 
Hellige  ere  meget  nidkjære  for  at 
lære  det  engelske  Sprog.  Flere  Sko- 
ler ere  allerede  oprettede  i  dette  Øje- 


med, og  jeg  har  prøvet  paa  at  efter- 
komme Deres  Instruxer  desangaaen- 
de,  hvilket  vil  blive  til  stor  Gavn  for 
de  Hellige. 

Fra  indlagte  statistiske  Rapporter  vil 
De  se,  at  484  Medlemmer  ere  blevne 
døbte  i  det  forløbne  Halvaar.  I  Mel- 
lemtiden fra  d.  30te  Juni  1854  til  d. 
30te  Juni  18.50  er  der  bleven  døbt 
ialt  2183  Sjæle." 

(Fortsættes  paa  Side  49.) 


CHRISTOFFER  O.  FOLKMANNS  BIOGRAFI. 


Christoffer  Olsen  Folkmann  blev 
født  d.  8de  Febr.  18271  Aaker  Sogn, 
paa  Bornholm,  af  Forældrene  Jørgen 
Christoffersen  og  Gjertrud  Kristine 
Folkmann.  Hans  Fader  var  Smed  af 
Profession  og  ernærede  sin  Familie 
ved  sine  Hænders  Arbejde.  Chri- 
stoffer var  den  femte  af  sine  For- 
ældres syv  Børn,  og  Forældrene,  som 
tilhørte  den  lutherske  Kirke,  vare 
gudsfrygtige  Folk ,  hvisaarsag  de 
gave  deres  Børn  en  god  religiøs  Op- 
dragelse og  foregik  dem  med  et  godt 
kristeligt  Exempel.  Christoffer  selv 
var  i  sin  Barndom  af  en  religiøs 
Tænkemaade  og  læste  med  stor  Inter- 
esse i  Bibelen.  Han  fik  ogsaa  en  al- 
mindelig god  Skoleuddannelse,  uag- 
tet Undervisningen  i  Almueskolerne 
paa  Bornholm  den  Gang  stod  paa  et 
temmelig  lavt  Udviklingstrin. 

Efter  at  Christoffer,  ifølge  den  lu- 
therske Kirkes  Skik,  var  bleven  kon- 
firmeret, kom  han  i  Januar  1845  i 
Smedelære  hos  Jens  Nielsen  i  Rønne, 
hvor  han  forblev  i  to  Aar  og  lærte 
Professionen ;  siden  arbejdede  han 
for  Smedemester  J.  Sanne  i  Kjøb- 
staden  Allinge,  indtil  han  blev  syg 
og  kom  i  December  Maaned  1847 
hjem  til  Foræ'ldrene  og  ])estyrede  fra 


den  Tid  af  sin  Faders  Værksted.  Den 
20de  Novbr.  1848  døde  hans  Moder 
i  en  Alder  af  omtrent  59  Aar.  Vi 
ville  nu  kopiere  fra  Broder  Folk- 
manns  egen  Beretning.    Han  skriver  : 

,,Jeg  gjorde  gode  Fremskridt  i  min 
Profession  og  havde  mange  Arbejds- 
kunder,  som  elskede  mig  højt,  og  jeg 
glædede  mig  iblandt  mine  Venner, 
men  mit  Hjærte  søgte  bestandigt 
efter  Noget,  som  var  bedre. 

Om  Sommeren  1851  hørte  jeg,  at 
nogle  Religionslærere,  som  man  kaldte 
,, Mormoner",  vare  komne  til  vor  0, 
og  de  holdt  Forsamling  i  Nærheden 
af  min  Faders  Hus.  Jeg  fik  strax  en 
inderlig  Længsel  efter  at  ville  høre 
dem,  og  d.  12te  Oktbr.  1851  over- 
værede jeg  første  Gang  en  af  deres 
Forsamlinger,  som  afholdtes  hos  lir. 
Didriksen  i  Aakirkeby ;  Ældsterne 
II.  P.  Jensen  og  A.  Aagren  prædi- 
kede. Jeg  kan  ikke  beskrive  den 
Virkning,  som  disse  Mænds  Vidnes- 
byrd havde  paa  mig,  men  jeg  syntes 
dog,  at  Ældste  Jensen  var  for  haard 
i  sine  Udtalelser,  da  han  ligefrem 
erklærede,  at  man  lærte  et  falskt 
Evangelium  i  de  lutherske  Kirker ; 
dog  besluttede  jeg  og  min  Broder 
Peter,  da  vi  gik  hjem  fra  Forsamlin- 


Chkistoffer  o.  Folkmanns  Biografi. 


39 


gen,  at  vi  vilde  omvende  os  fra  vore 
Synder,  uden  derfor  at  blive  ,, Mor- 
moner". 

Min  ældre  Broder  Jeppe,  som  og- 
saa  havde  faaet  Attraa  til  at  ville 
høre  de  Hellige,  indbød  Missionæ- 
rerne til  at  afholde  Forsamling  i  sit 
Hus,  ved  hvilken  Lejlighed  han  sam- 
menkaldte sine  Naboer  og  Slægtninge. 
Ældste  II.  P.  Jensen  og  Lærer  Jens 
Jørgensen  prædikede.  Jeg  havde 
Lyst  til  at  protestere  imod  dem,  men 
jeg  blev  bestan- 
dig slaget  af  Mar- 
ken med  bibelske 
Beviser,  hvilket 
tjente  til  at  over- 
bevise mig  om 
,, Mormonismens" 
Sandhed  og  hav- 
de den  Virkning, 
at  jeg  nu  mere 
end  nogensinde 
før  ransagede  i 
den  hellige  Skrift. 
Den  7de  Novbr. 
var  der  atter 
Forsamling  ho'5 
min  Broder  Jep- 
pe, hvor  min  Fa- 
der, BroderPeter, 
Svoger  P.  M.  Piil 
Slægtninge  vare  tilstede.  Ældste  H. 
P.  Jensen  talte  med  stor  Kraft  og  hav- 
de stor  Indflydelse  over  Folket,  efter 
hvilket  min  Broder  Jeppe,  hans  Hu- 
stru, min  Fætter  Anders  Ibsen  og 
Hustru,  samt  Trine  Johnson  begjæ- 
rede  Daab.  Disse  fem  gik  ned  til 
Stranden  og  bleve  døbte  af  H.  P. 
Jensen  i  Nærværelse  af  mange  af 
dem,  som  havde  overværet  Forsam- 
lingen. Ved  at  se  Daabshandlingen 
saaledes  blive  forrettet  paa  den  op- 
rindelige Maade  gjennemtrængtes  jeg 
af  forunderlige  Følelser, ogstor  Glæde 
fyldte  min  Sjæl,   men  jeg  frygtede 


og 


flere  af   mine 


for,  at  min  Broders  Kone  ikke  kunde 
taale  det  kolde  Vand,  thi  hun  havde 
længe  været  plaget  af  en  uren  Aand 
og  en  Slags  Krampe,  som  ingen  Læge 
havde  kunnet  befrie  hende  for.  Men 
til  min  store  Forundring  blev  hun  nu 
ved  Daaben  helbredet  for  denne  Syg- 
dom. En  kort  Tid  derefter  blev  min 
Svogers  Forældre,  Henning  P.  Piil, 
tilligemed  Hustru  og  Datter  døbte. 

Ældste  Jensen  rejste  derefter  til 
Kjobenhavnfor  at  overvære  en  Gene- 
ralkonference, og 
der  begyndte  at 
blive  et  stort  Røre 
blandt  Folket  paa 
Bornholm.  Jeg 
blev  bespottet  af 
jMange  fordi  jeg 
vilde  høre  paa 
,.Morinonerne", 
og  fordi  jeg  talte 
vel  om  dem  samt 
læste  deres  Skrif- 
ter. Sognefog- 
den og  Andre  gik 
endog  saa  vidt, 
at  de  truede  mig 
med  at  ville  fra- 
tage mig  deres 
Søgning,  hvis  jeg 
Mormon". 
Broder  J.  Jørgensen,  som  Ældste 
Jensen  før  sin  Bortrejse  havde  ordi- 
neret til  Præst,  vedblev  at  holde  For- 
samlinger, hvilke  jeg  stadig  besøgte 
og  fik  derved  mere  og  mere  Tro.  Den 
24de  Novbr.  holdt  han  saaledes  FQr- 
samling  hos  Broder  Didriksen  i  Aa- 
kirkeby, men  her  blev  han  forstyrret 
af  en  Pøbelhob,  som  trak  ham  ud  af 
Huset,  rykkede  ham  i  Haaret  og  rev 
hans  Frakke  itu.  Omsider  lykkedes 
det  ham  i  Forening  med  min  Broder 
Jeppe  at  løbe  bort  fra  Forfølgerne  og 
komme  i  god  Behold  til  min  Faders 
(Fortsættes  paa  Side  42.) 


lod  mig  døbe  til 


40 


Redaktionsbkmæiikningkk  . 


Morgenstjernen 

redigeres  og  udgives  af 

ANDREW    JENSON, 

Nr.  154  N.  Second  West  Street, 

Salt  Lake  City,  Utah, 

udkommer  d.  1ste  og  16de  i  hver  Maaned  og  lioster 

To  Dollars  om  Aaret  i  Forskud. 
Adresse:   P.  O.  Box  500. 


Salt  Lake  Gity,  d.  1ste  Februar  1884 

OM  MISSIONENS  HISTORIE. 
Flere  af  vore  Abonnenter  have  ved 
forskjeUige  Lejligheder  rettet  det 
Spørgsmaal  til  os,  om  hvor  naar  vi 
venter  at  blive  færdig  med  den  skan- 
dinaviske Missions  Historie.  Vi  sva- 
rer, at  hvad  Afliandlingen  ,, Erin- 
dringer fra  Missionen  i  Skandinavien" 
angaar,  vil  den  blive  fuldendt  i  nær- 
værende Aargang,  medens  vi  ved- 
blivende agter  at  offentliggjore  bio- 
grafiske Skizzer  af  vore  ledende  Mænd 
samt  indrykke  saadanne  historiske 
Artikler  fra  Tid  til  anden,  som  kan 
have  almindelig  Interesse.  Men  vi 
har  en  Mængde  særdeles  vigtige  fær- 
digskrevne Beretninger,  som  vil  vise 
sig  i  3die  Aargang,  nogle  med  og 
andre  uden  BiUeder,  og  'da  nærvæ- 
rende Aargangs  Indhold  er  en  Fort- 
sættelse og  Fuldendelse  af  hvad  der 
har  været  trykt  i  de  to  foregaaende 
Aargange,  burde  alle  de  gamle  Abon- 
nenter fortsætte  deres  Subskription  i 
det  mindste  et  Aar  længere,  saa  at 
de  kunne  faa  hele  Historien  samlet. 
Endvidere  bør  en  Del  af  de  her- 
efter udkommende  BiUeder  for  Ind- 
holdets Skyld  sammenbindes  med  1ste 
og  2den  Aargang.  Vi  gjentage  vor 
Opfordring  til  vore  ledende  og  ind- 
flydelsesrige Mænd  om  deres  Med- 
virken.   Vore  Udgifter  for  dette  Aars 


Vedkommende  ere"meget  store,  i  Be- 
tragtning af  de  omfattende  Forbe- 
dringer, og  vi  behøver  mere  Tilslut- 
ning end  vi  hidindtil  har  havt.  Lad 
Eders  skandinaviske  Naboer  læse  et 
Expl.  af  Eders  Blad,  for  at  blive  be- 
kj endte  med  dets  Indhold,  Opgave 
og  Udstyr.  Morgenstjernen  er  nu 
for  Tiden  det  billigste  og  bedst  ud- 
styrede Blad  af  sit  Slags,  som  ud- 
kommer i  Territoriet.  Abonnenterne 
betale  kun  en  Ubetydelighed  for  det 
literære  Arbejde,  da  Subskriptions- 
prisen  nemlig  er  nøjagtig  beregnet 
efter  Udgilterne.  Redaktøren  ofrer 
sig  udelukkende  for  sin  historiske 
Yndlings-Opgave,  og  med  særlig  In- 
teresse for  sine  Landsmænds  Oplys- 
ning arbejder  han  trofast  og  uafbrudt 
med  forholdsvis  meget  smaa  Indtæg- 
ter, medens  han  har  de  allerbedste 
Lejligheder  til  at  kunne  tage  fat  paa 
andet  Arbejde,  der  i  financiel  Hen- 
seende vilde  være  meget  mere  løn- 
nende. 


BEGAVELSER. 

Medlemmerne  af  den  saakaldte  om- 
organiserede Jesu  Kristi  Kirke  af 
Sidste-Dages  Hellige,  almindelig  kal- 
det Josephiter,  foregive  at  tro,  at 
Begavelser  af  den  Beskaffenhed,  som 
nu  meddeles  i  Herrens  Hus  i  Salt 
Lake  City  og  Templet  i  St.  George, 
ikke  bleve  givne  i  Joseph  Smiths 
Dage,  uagtet  der  endnu  findes  mange 
ældre  Mænd  og  Kvinder  iblandt  os, 
som  stadig  bære  Vidnesbj^rd  om  det 
modsatte  og  erklære,  at  de  have 
modtaget  deres  Begavelser  tilligemed 
Præstedømmets  Nøgler  ved  Joseph 
Smiths  egen  Administration,  eller  un- 
under  hans  umiddelbare  Bestyrelse. 
Skulde  der  findes  Nogen,  som  allige- 
vel tvivle  om  Sandheden  heraf,  hen- 
vise vi  dem  til  følgende  Uddi-ag  af 
Joseph  Smiths  Levnetsløl): 


Rkdaktionsbemærkninger. 


41 


, .Onsdag  cl.   4cle  Maj   (1842)    til- 
bragte jeg  i  mit  Privatkontor   (saa- 
ledes  kaldet,  fordi  jeg  her  opbevarer 
mine  hellige  Skrifter  og  Oversættel- 
ser   af    gamle    Oltidsoptegnelser)    i 
Eaad   med   James   Adams ,    Hj^um 
Smith,  Newel  K.  Whitney,    George 
Miller,   Brigham  Young,    Heber   C. 
Kimball   og  Willard  Richards.     Jeg 
belærte  disse  Brodre  om  Præstedøm- 
mets Orden,   forrettede  Tvætninger, 
Salvninger  og  Begavelser,   og  med- 
delte Nogler,  henhørende  til  det  aaron- 
ske Præstedømme,  og  derefter  igj en- 
nem  alle  Grader  til  den  højeste  Orden 
i  det  melkisedekske   Præstedømme, 
samt  belærte  dem  om  de  Grundsæt- 
ninger,   hvorved   ethvert   Menneske 
kan   sikre  sig  en  Fylde  af  de  Velsig- 
nelser, der  ere  beredte  for  den  Første- 
fødtes  Menighed,     og   naa   en    evig 
Plads  i  Elohims  Nærværelse.    I  dette 
Raad  blev  den  gamle  Orden  indført 
for  første  Gang  i  disse  sidste  Dage. 
Disse   Belærelser    vare    af   aandelig 
Natur   og   ville   i  Tidens  Løb  blive 
meddelte  alle  de  Hellige  i  denne  Hus- 
holdning, saa  snart  de  ere  beredte  til 
at  annamme  samme  og  et  passende 
Sted    er   anskaffet   i   dette  Øjemed. 
Lad  derfor  de  Hellige  være  nidkjære 
for  at  faa  Templet  (Nauvoo  Tempel) 
opført   saa  vel   som   andre  Templer, 
naar    Gud     derom    giver    Befaling. 
Lev  i  Ydmyghed,  Taalmodighed  og 
Tro,  saa  Gud  kan  aabenbare  sin  Vil- 
lie  til  os  i  sin  rette  Orden."     (Mill. 
Star,  lyde  Aarg.,  Side  391.     Joseph 
Smiths  Levnetsløb,  Side  322.) 

,, Fredag  d.  26de  Maj  (1843),  Kl. 
5  P2ftm.  mødte  jeg  paa  Overværelset 
i  Raad  med  min  Broder  Hy rum,  Brig- 
ham Young,  Heber  C.  Kimball,  Wil- 
lard Richards,  Dommer  James  Adams, 
Biskop  N.  K.  Whitney  og  William 
Law  ;  jeg  gav  disse  Brødre  deres  Be- 
ofavelser,  samt  underviste    dem   om 


Præstedømmet,  den  ny  og  evige 
Pagtosv."  (Mill.  Star,  21de  Aarg., 
Side  170.) 


AGENTER  FOR  ,  .MOKGENSTJERNEX' ' 

Følgende  Brodre  ere  bemyndigede  Agen- 
ter for  ^MoiUiEXST.TKUNKN  i  deres  respek- 
tive Byer: 

X.  Xielsen,  American  F'ork. 
Chr.  Beck,   Alpine. 
Christoffer  Hansen,    Alma. 
And.  Poulsen,    Alta. 
N.  P.  Hansen,  Brigham  City. 
Jacob  Hansen,    Bear  River  City. 
X.  C.  Xielsen,    Bloomington. 
A.  Hintze,    Big  Cottonwood. 
Jonas  Johansen,         do. 
Jasper  Petersen,    Castle  Dale. 
J.  Jensen,  Colorado. 
Jacob  Christensen,  Deseret. 
P.  A.  Xielsen.    Draper. 
M.  Jensen,  Ephraim. 
J.  I.  Jensen,  Elsinore. 
J.  P.  Andreasen,  Eden. 
A.  M.  Berntsen,    Fouutain  (xreen. 
Chr.  Andersen,   Fillmore. 
C.  A.  Svalberg,  Gunnison. 
X.  Thomsen,  Glenwood. 
J.  C.  Stenhaven,  Goshen. 
Sven  Erickson,  Grantsvillc. 
And.  Hansen,  Granite. 
X.  Christensen,   Hyde  Park. 

I.  C.  Thoresen,    Hyrum. 
P.  C.  Geertsen,  Huntsvillc. 
R.  Andersen,    Heber. 

J.  G.  Jørgensen,  Koosharem. 

II.  C.  Kofod,  Levan. 
A.  A.  Petersen,  Lehi. 
R.  Xielsen,  Logan. 

R.  Christoffersen,   Lynne. 

J.  C.  A.  Weibye,  Manti. 

J.  Jensen,  Weaver,  Moroni. 

A.  Rasmussen,  Monroe. 

C.  X.  Limd,  Mount  Pleasant. 

F.  Christiansen,  Mantua. 

Ola  Olson,  Millville. 

I.  Sørensen,  Mendon. 

C.  Hogensen,  Montpelier,  Idaho. 

P.  H.  Hansen,  Maytieid. 

M.  C.  Hansen,   MiukCreek,  Idaho. 

A.  Jensen,     Mill  Creek. 

T.  G.  Schrøder,  Xephi. 

L.  X.  Christiansen,  Newton. 

P.  Andersen,    Ogden, 

J.  Johnson,  Ovid,  Idaho. 

R.  Petersen,  Pleasant  Grove. 

Geo.  Gronemau,  Provo. 

L.  A.  Thustrup,  Payson. 

C.  O.  Folkmann,  Plain  City. 


42 


Christoffeij  o.  Folkmanns  Biografi. 


Daniel  Jensen,  Trestou  AVard,    Idaho. 

J. 

N.  Skovsen,  Springerville 

Arizona. 

H.  P.  Miller,  Kichfield. 

A 

Petersen,  Summit  County 

J.  Johnson,  Redniund. 

O. 

Petersen.  Snowville. 

S.  P.  Nielsen,  Richmond. 

II 

F.F.  Thorup, Salt  Lake  City  (1ste  Ward). 

P.  X.  j^^derson,    Santaquin. 

J. 

C.  Petersen,             do. 

(2det  AVard) 

N.  Frederiksen,   Salem. 

R. 

Borgqvist,                do. 

(10de  Ward) 

P.  IMikkelsen,  Spring  City. 

A 

Frantzen,                do. 

(13de  Ward) 

J.  P.  Olsen,  Scipio. 

J. 

P.  Sørensen,             do. 

(14de  Ward) 

Jonas  Mattson,  Salina. 

J. 

A.  Ekman,               do. 

(18de  A\'ard) 

Jens  Hansen,    Spanish  Fork. 

P. 

Christensen,             do. 

(Iflde  Ward) 

H.  J.  Petersen,    Smithfield. 

A 

Johnson,   Union  Fort. 

A.  0.  Gelte,  Sandy. 

S. 

Jensen,   Weston,  Idaho 

M.  Jacobson,  St.  Charles,  Idaho. 

P. 

X.Pehrson,  AVest  Jordan. 

T.  C.  Steffensen,    South  Cottomvood. 

" 

P.  Iversen.  AVashington. 

0.  Aakeson,  South  Jordan. 

L. 

M.  Lursen.    Willard. 

Erik  Larsen,    St.  John,  Arizona. 

A 

Mortensen,    Wales. 

CHRISTOFFER  O.  FOLKMANNS  BIOGRAFI. 


(Fortsat  fr 
Hus,  hvor  de  skjulte  sig;  men  Pøbe- 
len omringede   strax  Huset  og  vilde 
have  Brødrene  fat,  hvilket  min  Fader  { 
dog   ikke    vilde  tilstede.     Af  Fiygt 
for,  at  min  Fader  ikke  skulde  formaa 
at  holde  Voldsmændene  ude,  flygtede  i 
Brødrene  ud  af  en  Bagdør  og  løbe  til  j 
min  Broder  Jeppes  Hus.     Saadanne 
Forfølgelser  gjorde   mig  stærkere  i  ■ 
Troen,   thi  jeg  bragte  derved  Sand- 
heden af  Apostlen  Pauli  Ord  i  Erfa- 
ring,  naar  han  siger,   at  ,,Alle,  som 
ville   leve  gudeligen  i  Kristo  Jesu, 
skulle    forfølges"  ;    dog    havde   jeg 
endnu   ikke  Mod  nok  til  at  lade  mig 
døbe. 

Jeg  blev  imidlertid  raadet  til  at 
nedbøje  mig  for  Gud  og  bede  med 
egne  Ord,  hvilket  jeg  aldrig  tidligere 
havde  gjort.  I  Lydighed  til  denne 
Formaning  begyndte  jeg  en  Aften 
paa  mine  bøjede  Knæ*  at  paakalde 
Herren  i  mæ-gtig  Bøn,  hvorved  Mør- 
kets Magt  forlod  mig,  og  jeg  blev 
fyldt  med  uudsigelig  Ghvde  samt  en 
inderlig  Attraa  efter  at  blive  døbt. 
Herren  velsignede  mig  ligeledes  med 
gode  og  mærkværdige  Drømme, 
hvilke  tjente  mig  til  stor  Trøst  under 


iSide:«».) 

Forfølgelserne,  som  stadig  tiltoge, 
indtil  Pøbelen  ligefrem  tragtede  de 
Hellige  efter  Livet. 

Ældste  O.  C.  Nielsen  ankom  paa 
den  Tid  til  Øen  for  at  skulle  hjælpe 
Præst  Jørgensen  i  Evangeliets  Tje- 
neste. Disse  to  Brødre  besøgte  mig 
i  min  Faders  Hus  d.  27de  November 
og  talte  en  hel  Del  med  mig  om  Reli- 
gion. Om  Aftenen  begave  de  sig 
paa  Vejen  til  Aaker,  hvor  de  havde 
bestemt  Forsamling  hos  en  Mand 
ved  Navn  Ole  Peterson.  Medens  de 
spadserede  ad  Landevejen  forbi  Carl 
Thorsens  Hus  bleve  de  anholdte  af 
nogle  Mænd,  som  vare  paa  Spor  efter 
dem,  og  strax  forsamledes  en  Skare 
af  omtrent  .50  Mand,  som  derpaa 
under  Sognefogdens  Bestj^relse  trans- 
porterede Brødrene  ud  af  Sognet  og 
truede  dem  paa  Livet,  hvis  de  nogen- 
sinde kom  tilbage.  Broder  Nielsen 
fik  ogsaa  et  Slag  paa  den  ene  Kind 
med  en  Stok. 

Da  jeg  saa',  at  Pøbelen  havde  gre- 
bet Brødrene,  fik  jeg  min  Læredreng 
(Morten  Engel)  og  Broder  Didriksen 
til  at  gaa  med  mig  ud  for  at  søge 
efter  dem.  i  den  Hensigt  at  3'de  dem 


Christoffer  O.  Folkmanns  Biografi. 


43 


Hjælp,  hvis  de  vare  blevne  mishand- 
lede. Men  idet  vi  gik  henad  Vejen 
kom  to  Bonder  ved  Navn  Jørgen 
Kæmpe  og  Peder  Nielsen  kjørende 
imod  os  ;  de  slap  øjeblikkelig  deres 
Heste  og  grebe  fat  paa  os,  men  da 
vi  siede  os  løse  fra  dem  slog  Jørgen 
Kæmpe  mig  med  sit  Piskeskaft  og 
raabte  af  fuld  Hals:  ,,Her  er  Mor- 
moner.'" ,,Hvor!  hvor!"  lød  det  fra 
en  Pøbelhob,  som  kom  os  imøde  paa 
Vejen,  medens  vi  i  samme  Øjeblik 
begyndte  at  løbe  nordpaa  for  at 
komme  bort  fra  dem.  ,,De  løbe 
nordpaa,"  svarede  Jørgen  Kæmpe,  og 
strax  saa'  vi  en  stor  Skare  forfølge 
os.  Pludselig  fik  vi  en  Ide  ;  da  Raa- 
bet  ,,de  løbe  nordpaa"  gjentoges 
fra  Mund  til  Mund,  istemmede  vi  og- 
saa:  ,,De  løbe  nordpaa;"  og  vi  kom 
saaledes  forbi  dem,  uden  at  de  gjen- 
kjendte  os.  Efter  at  vi  havde  gaaet 
1-2  Mil  fandt  vi  til  vor  store  Glæde 
baade  Nielsen  og  Jørgensen  hos  Jeppe 
Bentsen  i  Sose  Kl.  4  om  Morgenen  ; 
de  vare  begge  vel  samt  glade  og  tak- 
nemmelige til  Herren  for  deres  Be- 
frielse af  Fjendernes  Hænder. 

Den  29de  Novbr.  gik  jeg  tillige- 
med min  elskelige  Broder  Jens  Peter 
Folkmann  til  Arnager,  hvor  vi  begge 
bleve  døbte  af  Jens  Jørgensen  ved 
Arnager  Strand.  Det  var  en  smuk, 
klar  Aften,  som  jeg  aldrig  kan  glem- 
me. Samme  Nat  gik  vi  tilbage  til 
Faders  Hus.  Tidligt  den  følgende 
Dags  Morgen,  d.  30te  Novbr. ,  havde 
jeg  Besøg  af  mine  Arbejdskunder, 
som  opsagde  mig  deres  Arbejde  for 
Fremtiden  og  betalte  deres  Regnin- 
ger, idet  de  betydede  mig,  at  ingen 
,, Mormon"  skulde  have  Noget  at  be- 
stille for  dem ;  de  havde  allerede 
hørt,  at  jeg  var  bleven  døbt.  Hen 
paa  Formiddagen  gik  jeg  og  min 
Broder  Peter  atter  til  Arnager  og 
overværede  en  Forsamling  samt  fik 


Haandspaalæggelse  for  Annammel- 
sen  af  den  Helligaands  Gave.  Bro- 
der Nielsen  prædikede  med  stor 
Kraft,  og  min  Sjæl  var  glad.  Ved 
samme  Lejlighed  blev  min  Broder 
Jeppe  ordineret  til  Præst  og  beskik- 
ket til  Forstander  for  Menigheden. 

Min  Fætter  Anders  Ibsen  ordine- 
redes samtidig  til  Præst  og  Ole  Pe- 
tersen til  Lærer  ;  de  beskikkedes  til  at 
være  Forstanderen  behjælpelig.  Da 
vi  gik  hjem  vrimlede  det  med  Folk 
paa  Markerne ,  som ,  bevæbnede 
med  store  Knipler,  lurede  paa  Brø- 
drene for  at  ville  prygle  dem  naar  de 
forlode  B3^en,  men  til  Held  og  Lykke 
vare  de  forblevne  i  Arnager,  hvor 
fra  de  paa  Grund  af  den  stedse  til- 
tagende Forfølgelse  agtede  ved  første 
Lejlighed  at  begive  sig  paa  Rejsen 
til  Kjobenhavn.  Saa  snart  jeg  var' 
kommen  hjem  blev  jeg  underrettet 
om,  at  jeg  var  indstævnet  til  at  skulle 
møde  for  Retten  paa  Raadstuen  i 
Nexø  Dagen  efter. 

Den  1ste  Decbr.  gik  jeg  derfor  til 
Nexø  og  mødte  paa  Raadstuen,  hvor 
Klagen,  der  lød  paa,  at  jeg  havde 
slaget  Jørgen  Kæmpe,  da  jeg  d.  27de 
Novbr.  mødte  ham  og  Peder  Nielsen 
paa  Vejen,  blev  oplæst  for  mig.  Jør- 
gen Kæmpe  fremviste  ogsaa  en  Dok- 
tor-Attest paa  en  Knude,  som  han 
havde  i  Hovedet,  og  som  han  foregav, 
at  jeg  havde  bibragt  ham  med  et 
Slag  af  en  Stok.  Peder  Nielsen  vid- 
nede, at  han  hørte  Slaget,  men  kunde 
ikke  sige,  hvem  af  os  det  var,  som 
slog.  Byfogden  tiltalte  mig  derpaa 
i  en  stræng  Tone,  idet  han  troede 
mig  skyldig  ifølge  de  afgivne  Vid- 
nesbyrd. Men  jeg  fik  nu  Lejlighed 
til  at  forklare  min  Side  af  Sagen  og 
beviste  ved  Hjælp  af  Jens  Didrik- 
sen og  M.  Engel,  at  det  var  Jørgen 
Kæmpe  og  Peder  Nielsen,  der  over- 
faldt os,  og  at  Førstnævnte  slog  mig 


C'lIltlSTOKFEl!     O.     FOLKMANNS    lili)(;RAKI. 


med  sit  Piskeskaft,  men  at  jeg  ikke 
slog  igjen  osv.  Bj'fogden  forstod  da 
strax  hele  Sammenhængen  og  be- 
gj'ndte  at  revse  Jørgen  Kærnjje,  der 
dog  ikke  vilde  tilstaa,  at  han  havde 
slaget  mig,  hvorimod  han  tilbod  at 
vMle  gjore  Ed  paa.  at  jeg  havde  sla- 
get ham.  Han  fremviste  ogsaa  sin 
iturevne  Vest  som  Bevis  for,  at  jeg 
havde  gjort  Forsøg  paa  at  ville  be- 
røve ham  sine  Penge.  Denne  højst 
urimelige  Forklaring  kunde  By  fog- 
den dog  let  gjennemskue,  og  han  gav 
ham  en  A^el  fortjent  Irettesættelse, 
medens  han  frikjendte  mig.  De, 
som  kj endte  Jørgen  Kæmpe,  forsik- 
rede, at  han  altid  havde  den  omtalte 
Knude  i  Hovedet,  og  at  han  havde 
taget  Doktor-Attest  alene  for  at  faa 
Vidnesbyrd  imod  mig. 

Den  2den  Decbr.  stormede  en  stor 
Pøbelhob,  bestaaende  hovedsagelig 
af  Bønder,  ned  i  Fiskerbyen  Ama- 
ger, i  den  Hensigt  at  ville  gribe  Brø- 
drene Nielsen  og  Jørgensen,  som 
endnu  opholdt  sig  dersteds  i  Broder 
Jens  Nielsens  Hus.  Pøbelen,  der  var 
bevæbnet  med  Knipler,  omringede 
Huset  og  forlangte  Missionærerne 
udleverede  :  men  herover  bleve  nogle 
af  Fiskerne  højlig  fornærmede  og 
sagde :  ,,Nej,  det  skal  ikke  ske  ;  lad 
os  bevæbne  os  og  drive  Bønderne 
bort,  holde  Fred  1  vor  By  og  forsvare 
INIormonerne,  thi  de  lære  os  jo  ikke 
noget  Galt."  I  en  Hast  bevæbnede 
et  betydeligt  Antal  af  dem  sig  med 
Øxer,  Knipler,  Jærnstænger  osv.,  og 
En  affj-rede  et  Skud  af  sit  gamle 
Gevær.  Bønderne,  som  ikke  havde 
gjort  Kegning  paa  en  saadan  Mod- 
stand, bleve  snart  enige  om  at  for- 
føje sig  bort  snarest  mulig,  medens 
de  havde  Lemmerne  i  Behold ,  og 
saaledes  bleve  Brødrene  befriede  for 
Mishandling.  Iblandt  dem.  som  ved 
denne  Lejlighed  optraadte  til   deres 


Forsvar,  kunne  nævnes  Didrik  Funk 
(Lund);  Mons  P.  Ibsen  og  P.  Poul- 
sen, som  alle  bo  i  Plain  City,  samt 
Jens  Kofod,  Lars  Thorsen,  Hammer 
og  Andre.  De  fleste  af  dem  annam- 
mede senere  Evangeliets  Fj'lde. 

Strax  efter  Affæren  i  Amager, 
rejste  Missionærerne  tilKjøbenhavn, 
hvorover  vi  følte  os  bedrøvede,  thi 
vi  vare  endnu  alle  ,, spæde  Kviste", 
og  min  Broder  Jeppe,  som  var  ble- 
ven beskikket  til  A'or  Forstander,  var 
den  Eingeste  af  os  med  Hensyn  til 
Skolekundskaber,  hvisaarsag  nogle  af 
Brødrene  ogsaa  fristedes  over,  at  han 
skulde  være  vor  Lærer,  men  Herren 
styrkede  og  dueliggjorde  ham  til  sin 
Kaldelse,  saa  at  han  snart  vandt  de 
Helliges  Tillid  og  Kjærlighed,  og  vi 
bleve  meget  velsignede.  Paa  den 
Tid  talte  Menigheden  paa  Bornholm 
omtrent  30  døbte  Medlemmer  for- 
uden Børn.  Familierne  vare  føl- 
gende: Jens  Nielsen  (den  Første, 
som  blev  døbt  paa  Øen)  og  Hustru, 
Jeppe  Bentsen  med  Hustru  samt  en 
Søn  og  to  Døtre,  Jørgen  Hansen  til- 
ligemed Kone  og  Konesøster,  Jens 
Didriksen  og  Kone  samt  en  anden  Sø- 
ster i  hans  Hus,  min  Broder  Jeppe, 
som  var  Forstander,  hvis  Kone  var 
rejst  til  Kjobenhavn  (hvor  hun  troede 
bedre  at  kunne  ernære  sig,  da  hen- 
des Mand  for  Fremtiden  skulde  ofre 
sig  for  Evangeliets  Tjeneste),  H.  P. 
Piil  med  Kone  og  Datter,  H.  P.  Pe- 
dersen og  Kone,  Trine  Johnson,  Ni- 
kolaj Bejer  og  Hustru  samt  en  ældre 
Kone  ved  Navn  Karen,  min  Broder 
Peter  og  jeg  samt  min  Fætter  Anders 
Ibsen  og  Kone,  Ole  Petersen  og  Kone 
og  min  Faders  Tjenestepige  Cecilia. 

Vore  Forfølgere  levede  nu  i  det 
Haab.  at  de  havde  gjort  Ende  paa 
,, Mormonismen",  hvad  Bornholm  an- 
gik, thi  Lærerne,  som  de  havde  jaget 
bort,  troede  de  ikke  vovede  at  vende 


SoLSYSTEJlET. 


45 


tilbage  mere,  og  de  besluttede,  at 
ingen  af  de  Døbte  skulde  faa  Noget 
at  bestille  ;  ej  heller  vilde  de  sælge  os 
Nogenting,  medmindre  vi  lovede  at 
forkaste  ,, Mormonismen".  Da  de 
fleste  .af  os  vare  fattige  og  saaledes 
afhængige  af  vore  Ilænders  Arbejde 
for  vort  timelige  Ophold,  troede  de 
at  kunne  tvinge  os  paa  den  Maade. 
Men  deres  Forhaabning  slog  Fejl. 
Kun  H.  r.  Pedersen  og  Kone  for- 
nægtede Troen  fordi  Præsten  lovede 
dem  Understøttelse,  og  de  henfaldt 
atter  til  deres  gamle  Last,  Drukken- 
skab. 

Iblandt  de  øvrige  af  os  var  Kjær- 
ligheden stor.  Vi  mødte  ofte  sam- 
men til  Bøn,  og  afholdt  smaa  For- 
samlinger ,  i  hvilke  vi  nøde  stor 
Glæde.  Vi  hjalp  ogsaa  hverandre  i 
timelig  Henseende  saa  godt  vi  kunde, 
og  desforuden  oprejste  Herren  os 
A''enner,  som  lode  os  faa  Fødemidler 
enten  for  eller  uden  Betaling.  Selv 
anvendte  jeg  en  Del  af  min  Tid  til 
at  vidne  for  mine  Venner,  og  smedede 
forresten. 

Jeg  bad  meget  til  Herren  om  for- 
øget Kundskab  angaaende  Evange- 
liet, da  der  var  flere  Ting,  jeg  ikke 
kunde  forstaa.  Saaledes  tænkte  jeg 
meget  paa  de  Dødes  Opstandelse,  thi 


jeg  kunde  ikke  begribe,  hvorledes  vi 
atter  kunde  erholde  de  Legemer,  som 
Ormene  fortærede.  Men  saa  drømte 
jeg  en  Nat,  at  jeg  saa'  min  afdøde 
Moder  træde  frem  med  samme  Ud- 
seende som  hun  havde,  da  hun  døde, 
og  idet  jeg  betragtede  hende,  blev 
hun  iført  hele  sin  Ungdoms  Skjønhed. 
Samtidig  hørte  jeg  en  Røst,  sigende  : 
Saaledes  er  de  Dødes  Opstandelse. 
Derpaa  vaagnede  jeg  med  stor  Glæde 
i  Hj ærtet,  og  fra  den  Tid  af  nærede 
jeg  ikke  længere  Tvivl  med  Hensyn 
til  dette  Æmne. 

Den  2ode  Decbr.  (Juledag)  havde 
vi  Forsamling  i  min  Faders  Hus,  ved 
hvilken  Lejlighed  jeg  talte  offentligt 
for  første  Gang.  Herrens  Aand  stod 
mig  bi  i  den  Grad,  at  baade  jeg  selv 
og  Tilhørerne  ble  ve  højlig  forbausede 
over  min  Prædiken.  En  Del  Frem- 
mede vare  tilstede  og  iblandt  dem 
nogle  af  mine  tidligere  Ungdomsven- 
ner. Endnu  var  jeg  ikke  bleven  or- 
dineret til  Præstedømmet.  Den  føl- 
gende Dag  havde  vi  ogsaa  Forsam- 
ling, og  saaledes  tilbragte  vi  Julen, 
uagtet  vore  forrige  Venner  gjorde 
Nar  af  os  fordi  vi  ikke,  som  sædvan- 
lig, højtideligholdt  Julen  med  Gil- 
der, Dans,  Svir  og  Kortspil. 

(Fortsættes.) 


SOLSYSTEMET. 


TiLTKÆKXIXGSKKAFT,   SviNCiKUAFT    OO 
C  ENTK  ALBE  VÆG  E  LS  E . 

De  Legemer,  som  befinde  sig  i  Sol- 
systemet, enten  for  bestandigt  eller 
kun  for  en  Tid,  tiltrækkes  af  Solen, 
ifølge  visse  Love.  Den  Kraft,  som 
udøver  denne  Tiltrækning,  kaldes 
Tiltrækningskraft  eller  Attraktions- 
kraft. Tager  man  hovedsagelig  Heu- 
S3'n  til  den  derved  frembragte  Stræ- 


ben paa  de  tiltrukne  Legemer,  saa  kal- 
des denne  Kraft:  Centripetalkraft. 
Tj'ngde,  Gravitation. 

Foruden  Centripetalkraften  blive 
Legemerne  ogsaa  paavirkede  af  en 
anden  Kraft,  hvis  Stræben  gaar  ud 
paa  at  f  jærne  dem  fra  Solen ;  denne 
Kraft  kaldes  Svingkraft,  Centrifugal- 
kraft og  Tangentialkraft.  Disse  for- 
skjellige   Betingelser    svare    til  for- 


46 


SOLSTSTKMET. 


skjellige  Anskuelser  af  Virkningerne 
af  en  og  samme  Kraft. 

Centripetal-  og  Centrifugalkraften 
i  Forening  bevirke  Legemets  Central- 
bevægelse,  og  naar  deres  Styrke  staar 
i  et  bestemt  Forhold  til  hinanden. 
maa  vedkommende  Legeme  uophor- 
lig  beskrive  en  krumlinet  Bane  om 
Tyngdepunktet,  Systemets  Centrum  : 
disse  Kræfter  kaldes  derfor  ogsaa 
Centralkræfter. 

Vi  kjende  ikke  Tiltrækningskraf- 
tens Natur,  kun  saa  meget  vide  vi : 
overalt  hvor  der  er  Masse,  der  er 
ogsaa  Tiltrækningskraft,  og  denne 
Kraft  stiger  i  samme  Forhold  som 
Massens  Storrelse  tiltager.  Paa 
Grund  af  Tiltrækningskraften  nærme 
to  Legemer  sig  hinanden,  og  hvis  f. 
Ex.  det  ene  af  disse  Legemer  er  1000 
Gange  tungere,  eller  indeholder  1000 
Gange  mere  Masse  end  det  andet,  og 
Afstanden  mellem  de  to  Legemer  er 
1001  Mil.  saa  nærmer  det  letteste  af 
de  to  Legemer  sig  1000  Mile  henimod 
det  tungeste,  medens  dette  kun  nær- 
mer sig  1  Mil  henimod  hint.  Man 
forudsætter  imidlertid,  at  intet  tredie 
Legeme  paa  nogen  Maade  indvirker 
paa  begge  Legemerne,  og  at  der  kun 
er  taget  Hensyn  til  Virkningen  af 
Massens  Storrelse. 

Foruden  Massen  har  ogsaa  Afstan- 
den Indflydelse  paa  Tiltræknings- 
kraften. Antage  vi,  at  et  Legeme 
er  saa  overordentligt  tungt,  at  alle 
de  andre  Legemer,  som  ere  under 
dets  Indflydelse,  i  Forhold  til  det 
kunde  kaldes  uendelig  lette,  som  f. 
Ex.  Jorden  og  en  Sten,  saa  behover 
man  kun  at  tage  Hensyn  til  det  lettere 
Legemes  Afstand  fra  det  tungere.  I 
dette  Tilfælde  danner  man  sig  den 
Forestilling,  at  Kraften  saa  at  sige 
udstrommer  fi-a  Centralpunktet,  ud- 
breder sig  over  storre  og  storre  Eum 
oo-  taber  i  Stj-rke  i  Forhold  til  som 


den  fjærner  sig  fra  Kilden.  I  Virke- 
ligheden formindskes  Tiltræknings- 
kraftens Styrke  i  kvadratisk  Forhold 
til  Afstanden  fra  Centralpunktet ; 
saaledes  har  den  i  dobbelt  Afstand 
kun  en  Fjerdedel,  i  tredobbelt  Af- 
stand en  Niendedel,  i  firdobbelt  Af- 
stand en  Sextendedel  osv.  af  den 
oprindelige  Styrke. 

Oprindelsen  til  Svingkraften  er  os 
ubekjendt ;  vi  vide  f.  Ex.  ikke,  naar 
og  hvorledes  Jorden  fik  den  f  orste  Im- 
puls til  sin  fremskridende  Bevægelse. 
Men  idet  vi  se  Svingkraften  midt  i 
dens  Virksomhed,  f orstaa  vi  vel  dens 
Forhold  til  Tiltrækningskraften.  Et 
Legeme,  som  en  Gang  var  sat  i  Be- 
vægelse, vilde,  hvis  ingen  Hindring 
var  tilstede,  vedblive  at  bevæge  sig 
retlinet  fremad,  uden  nogensinde  at 
standse.  Ved  Centralbevægelsen 
ytrer  Tangentialkraften  sig  i  Lege- 
mets Stræben  efter  at  antage  en  ret- 
linet Bevægelse,  medens  Tyngden  be- 
virker Legemets  stedsevarende  Fald. 
Resultatet  af  denne  Samvirken  er: 
Legemets  Lob  i  en  krumlinet  Bane. 
KJrumningens  Storrelse  eller  Form  er 
afhængig  af  de  respektive  Forhold 
mellem  Tangentialhastigheden  og 
Faldhastigheden.  I  hvert  Sekund  ryk- 
ker Jorden  omtrent  4  danske  Mil  frem- 
ad i  sin  Bane  og  falder  en  U betj^de- 
lighed  mer  eller  mindre  end  1:}  Linie 
mod  Solen.  Herefter  bestemmes 
Krumningen  af  Jordbanen,  som  ikke 
er  ens  paa  alle  Punkter,  men  forholds- 
vis af-  og  tiltagende  :  med  andre  Ord : 
Jordbanen  er  ingen  Cirkelbue,  men 
en  Ellipse. 

Den.  som  uforbeholdent  roser  det, 
han  agter  at  kjobe,  og  den,  som  op- 
regner Fejlerne  ved  det,  han  onsker 
at  sælge,  bor  grundlægge  en  ær- 
lig Handelsforretning  tilsammen. — 
Lavater. 


Nyheder. 


47 


NYHEDER. 


Utah.  Omfattende  Forberedelser  lilivc 
gjorte  for  Nærværende  i  Iron  County  til  i  en 
nær  Fremtid  at  fabrikere  Jærn\arer  efter  en 
.stor  Maaleistok.  Biskob  'J'homas  Taylor  lun- 
for  nylig  kjobt  en  2()  :Mile  lang  Jærnbane  af 
et  Selskab  i  Nevada  med  tilsvarende  Lokomo- 
tiver og  Vogne,  som  skal  nedlægges  mellem 
Jæmværkerne  og  Kidmineu  i  Cedar  City 
Kanyon.  —  En  lille  skandina\  isk  Pige  ved 
Navn  Wahliiiiist  forbrændte  sig  forleden  ved 
Væltningen  af  en  Kidolielampe  saa  slemt,  at 
hun  d.  1-tde  afgik  ved  Doden.  —  En  85  Aar 
gammel  Mand  ved  Navn  Thomas  Morris  i 
Farmers  Ward  l)egik  Selvmord  ved  Hæng- 
ning d.  17de  Januar.— Et  i  Salt  Lake  City 
nylig  oprettet  lokalt  Telegrafsystem  paabe- 
gyndte sin  Virksomhed  d.  21de  Januar. — Den 
21de  Jansar  var  Sostcn-  Eliza  R.  Snow  Snnth 
80  Aar  ganunel.  Et  udvalgt  Selskab,  be- 
staaende  af  omtrent  200  Personer,  hojtidelig- 
holdt  hendes  Fodselsdag  med  en  passende 
Underholdning  i  Social  Hall. — Jærnbanekri- 
gen  mellem  l'^nion  Paeitik  og  Denver  og  Rio 
Grande  Ranen  er  endelig  forbi.  De  gamle 
Fragtpriser  ere  atter  indforte.— Beskyldnin- 
ger af  den  mest  ondartede  Slags  ere  frem- 
komne imod  Utahs  (xuvernor,  Eli  H.  Mur- 
ray. I  Stedet  for  at  blive  gjenvalgt  til  Gu- 
veruor,  som  han  har  haAt  Haab  om,  synes 
Udsigterne  derimod  at  tyde  paa,  at  han  snart 
vil  faa  sin  Afsked  paa  ,  ,graat  Papir'  '.—Liget 
af  en  ung  Svensker  fandtes  forleden  i  Nær- 
heden af  Ogden.  Ved  nærmere  Underso- 
gelse  viste  det  sig,  at  den  Afdude  havde  skudt 
sig selv.-Difteritis  grasserer  i  Pleasant  Grove, 
Utah  County,  og  har  allerede  krævet  adskil- 
lige Ofi'e.  Alle  offentlige  Moder  ere  forelobig 
standsede  og  alle  mulige  Forholdsregler  tagne 
for  at  hindre  den  snutsonuae  Sygdoms  videre 
Udbredelse.— De  fleste  Medlemmer  af  l^tah- 
Kommissionen  er  kommen  tilbage  til  Ter- 
ritoriet.—Brigham  Youngs  Akademi  i  Provo 
nedbrændte  om  Aftenen  d.  27de  Jan.  Tabet 
er  15,000  Dollars.    Ilden  antages  paasat. 

Washington  D.  C.  Senator  Cullom  af 
Illinois  holdt  d.  Ilte  Jan.  en  lang  Tale  i  Se- 
natet til  Fordel  for  Vedtagelsen  af  sit  nye 
Lovforslag,  der  gaar  ud  paa  at  tiliutetgjore 
Utahs  næi-værende  Regjeringog  i  Stedet  der- 
for organisere  et  lovgivende  Raad,  l)estaaen- 
de  af  Guvernoren  og  lu  Andre.  Senator 
Brown  af  Georgia  imodegik  Cullom  og  hans 
Udkast  paa  en  særdeles  duelig  og  kraftig 
Maade . 

Massachusetts.  Dampskibet  ,, Colum- 
bus" lob  d.  18de  Januar,  under  sin  Rejse 
fra  Boston  til  Savannah,  paa  et  Klippeskjær 


ved  ,,Devils  Bridge"  ud  for  Gay  Fyrtaarn. 
100  Mennesker  druknede. 

Danmark.  Et  nyt  Telefonanlæg  melleut 
.Varhus  og  Skanderborg  er  nu  i  fuld  Gang.— 
En  orkanagtig  Storm  hjemsogte  Hanherred, 
Jylland,  d.  25de  Decbr.  f.  A. 

Sverige.  Et  stærkt  Jordstod  foltes  d.  15de 
Decbr.  ved  Carlsværk  og  Gustafsberg  paa 
Aloen. 

Norge.  Paa  (Jaarden  Skomarken  paa 
Tyristranden  blev  en  Tjenestepige  mistænkt 
for  Barnefodsel  i  Dolgsmaal  og  Ombringelse 
af  Barnet .  Uagtet  Pigen  paastod  sin  L  skyldig- 
hed, idet  hun  fastholdt,  at  hun  frenuleles 
var  frugtsonnnelig,  blev  hun,  efter  at  have 
væi-et  undersogt  af  et  Par  ukyndige  Læger, 
kastet  i  Fæmgsel,  hvor  hun  sad  stemplet  som 
Barnemorderske  i  en  lang  Tid  indtil  hun  om- 
sider nedkom  med  et  Barn,  der  dude  strax 
efter  Fodselen.  Saa  blevhiui  da  endelig  fri- 
kjendtudeunogensomhelst Erstatning.  Hvil- 
ken Skjænsel !  Naar  vil  saadanue  Love  blive 
satte  i  Kraft  i  civiliserede  Lande,  som  straf- 
fer mandlige  Forforere  1  Stedet  for  deres 
forholdsvis  uskyldige  kvindelige  Ofre  ? 


DODSFALD. 
Andreas  Aagren,  en  af  de  forste  15,  som 
bleve  dobte  af  Erastus  Snow  i  Kjobenhavn, 
afgik  ved  Doden  paa  sin  Bopæl  i  Nephi,  Juab 
Co.,  d.  14de  Jamuu-,  efter  en  langvarig  Syg- 
dom. Broder  Aagren  var  fodt  d.  19de  Juni 
1820  ved  Sæbyholm,  i  Nærheden  af  Lands- 
crona,  Sverige  og  blev  oiJdraget  i  Helsing- 
borg, hvor  hans  Fader  bosatte  sig  som 
Smedemester.  I  en  Alder  af  16  Aar  rejste 
han  til  Kjobenhavn  og  gav  sig  i  Skonniger- 
lære .  Efter  at  han  var  bleven  Mester  i  Faget 
giftede  han  sig  og  forenede  sig  med  Bap- 
tisternes Samfund.  I  ly.V)  stiftede  han  Be- 
kjendtskab  méd  Erastus  Snow,  af  hvem  han, 
tilligemed  14  Andre,  blev  dobt  d.  12te  August 
s.  A.  Om  Sonnneren  1851  blev  han  sendt 
som  den  forste  Missionær  til  Bornholm,  hvor 
han  afholdt  adskillige  Forsamlinger  og 
dobte  nogle  faa.  Senere  virkede  han  betyde- 
ligt som  Missionær  i  Kjobenhavn  og  paa 
Sjælland;  ligeledes  var  han  den  Forste,  som 
forkyndte  Evangeliets  Fylde  paa  Moen.  I 
December  1852  enugrerede  han  med  Fors- 
grens Kompagni  til  Utah.  Han  forste  Ægte- 
skab var  barnelost,  men  med  hans  anden 
Hustru  avlede  han  syvBorn,  af  hvilke  de  tire 
endnu  lever.  Han  havde  i  flere  Aar  væi-et 
svagelig  og  næsten  blind,  men  han  forblev 
urokkelig  i  Troen  og  dode  som  en  trofast 
Sidste -Dages  Hellig. 


48 


Blaxdixgek. 


BLANDINGER. 


Det  engelske  Spkog   bestaar  af 
40,000  Ord,    foruden   de   talrige  Af-  j 
ledniDgsord,      Sammensætninger     og 
grammatikalske  Bojelser,  hvilke  ikke  . 
findes    i     de    almindelige  Ordboger.   | 
Storstedelen  af  Ordene  i  det  engels*ke  | 
Sprog,   indbefattende   de  simpleste  og 
mest  bekjendte  Udtryk,   ere  tagne  fra 
det  angelsaxiske  Tungemaal,  medens 
de   andre  hovedsagelig  ere  tagne  fra 
det   latinske   eller   de  gamle  Romeres 
Sprog.     Nogle  Ord   ere  ogsaa   tagne 
fra  de  franske,  celtiske,  græske,  tyske 
og  danske  Tungemaal.     De  alminde- 
lige Navne  paa  Steder  og  Gjenstande 
ere  tagne  fra  det  Britiske  og  Saxiske; 
Benævnelse  for  Kunst   og    Literatur 
samt  de  skjonne  Videnskaber  fra  La- 
tinen samt   fra   Fransk  og  Italiensk,  i 
og  videnskabelige  Udtryk  fra  Græsk.  | 
Sproget,   som  paa  Chancers  og  Spen-  ; 
cers  Tid,   var   overmaade  fattigt  paa 
Ord,  overgaar  nu  det  franske,  spanske 
og  italienske  Sprog  med   Hensyn    til 
Ordforraad,  da  det  Franske  kun  inde- 
holder omtrent  .So,000,    det  Spanske 
30,000    og  det  Italienske  .35,000  Ord.  | 
Det  Engelske    har    faaet  sin  Ordrig-  i 
dom  fra  næsten  alle  forskjellige  Sprog,   | 
eftersom  Handelsforbindelsen  med  an- 
dre Lande  og  Tungemaal  har  udvidet 
sio-  og  den   menneskelige  Civilisation 
har  vunden  Fremgang.    Latinske  Ord 
bleve    meget   frit  indfdrte  af  Præste- 
skabet, etter  at  Kristendomme«  var 
bleven  grundfæstet  i  Storbritannien, 
ogligeledes  af  andre  lærde  Mænd,  efier 
den  Opvækkelse  i  Studiet  af  det  græ- 
ske  og   romerske   Sprog,   som    fandt 
Sted  i  det  15de  og  16de  Aarhundrede. 
Franske   Ord  tilfojedes  hovedsagelig 
af  Normannerne,  efter  at  disse  havde 
erobret  England,  og    omtrent   i  Be- 
gyndelsen  af  det  17de  Aarhundrede 


begyndte  Sproget  at  paatage  sig  sin 
nuværende  Skikkelse,  siden  hvilken 
Tid  det  ikke  har  været  underkastet 
nogen  væsentlig  Forandring,  uagtet 
mange  græske  og  latinske  Ord  ere 
blevne  indforte,  hovedsagelig  i  Lobet 
af  det  nærværende  Aarhundrede,  for 
at  afhjælpe  Trangen  til  nye  Udtryk, 
som  Kunstens  og  Videnskabernes  hur- 
tige Udbredelse  har  gjort  uodvendigt. 

Det  engelske  Sprog,  som  er  et  Side- 
skud af  det  Angelsaxiske,  er  en  af  de 
plattyske  Dialekter,  hvilken  udgjor 
den  gerraaniske  (tyske)  Klasse  af  den 
teutoniske  (garameltyske)  Gren  af  det 
japetiske*  eller  indo-europæiske  Sprog. 

Det  japetiske  Sprog  kan  inddeles 
i  sex  Hovedgrene,  nemlig: 

1.  Indiansk.  2.  Persisk.  3.  Cel- 
tisk.  4.  Græsk-Latin.  5.  Teutonisk. 
6.  Slavisk. 

Det  teutoniske  eller  gammeltyske 
Sprog  deles  i  to  Klasser,  nemlig  ger- 
manisk og  skandinavisk. 

Plaxeten  Jupiter  er  1255  Gange 
storre  end  Jorden. 

Assessoren:  ,,Har  den  Anklagede 
tidligere  været  straffet?" 

Dex  Anklagede:  ,,.Ja,  jeg  har  to 
Gange  været  gift. 

Læreren:  ,,Naa,  min  Dreng,  hvor- 

meget   gjor   25    m  i  n  u  s  25 

Ved  Du  det  ikke  ?  Hvis  Du  havde 
25  Ore  i  Lommen  og  tabte  dem,  hvad 
havde  Du  saa?" 

Drexgen:  „Et  Hul." 

*  Japftisk  Sprog,  ogsaa  japhetisk  Sprog, 
cu  fælles  Beuævnolse  for  de  fleste  europæi- 
ske Sprog.  Benævnelsen  er  efter  Xoas  Son, 
Japhet,  som  man  har  troet  at  gjeutinde  i 
Orækernes  Japetos,  hvoraf  kommer  Formen 
japetisk;  japetisk  Æt  kaldes  ogsaa  iransk 
eller  kaukasisk  eller  indo-europæisk  .Et. 


MORGENSTJERNEN 

Et  Historisk-BiooTafisk  Tidsskrift. 


Uagtet  han  er  dud,  tater  han  do^r. "—Parlky  P.  Prati 


Nr.  4. 


Den  15de  Fehruar  188A. 


3die  Aarg. 


ERINDRINGER  FRA  MISSIONEN  I  SKANDINAVIEN. 

(Fortsat  fra  Side  ;5S.) 


(1856— Fortsat.) 
Bensons  0(i  Kays  Besøc;. 

Den  10de  Septbr.  ankom  Apostel 
Ezra  T.  Benson  og  Ældste  John  Kay 
til  Kjøbenhavn  paa  et  Besøg  fra  Eng- 
land. En  kortfattet  Beretning  an- 
gaaende  deres  Rejser  i  Missionen 
findes  i  ,, Skandinaviens  Stjerne", 
()te  Aargang,  Side  40  og  41,  men 
vi  ville  her  gjøre  et  Udtog  af  deres 
egne  Meddelelser  desangaaende.  let 
Brev,  som  de  skrev  til  Præs.  Orson 
Pratt  strax  efter  Ankomsten  til  Kjø- 
benhavn, hedder  det  iblandt  Andet : 

,, Efter  3 i  Timers  Jærnbanerejse fra 
Korsoer  ankom  vi  til  Stationen  i  Kjø- 
benhavn. Broder  Haight  og  adskil- 
lige andre  af  Brødrene  ventede  der 
paa  os,  og  vi  kjørte  i  en  Drosche  til 
Broder  Haights  Bopæl,  hvor  vi  mod- 
toges med  Glæde  og  have  hele  Tiden 
siden  følt  os  ligesaa  meget  hjemme 
som  vi  have  paa  noget  Sted  siden 
vi  forlode  vort  Bjærghjem.  Vor  An- 
komst blev  ved  Ældsternes  Virksom- 
hed snart  bekjendtgjort  i  Staden,  og 
Kl.  8  om  Aftenen  bleve  vi  forestil- 
lede for  600  eller  700  Sidste-Dages 
Hellige.  Broder  Benson  prædikede 
til    dem    paa    sin    vanlige    aandrige 


Maade,  hvilket  bragte  deres  Hjærter 
til  at  fryde  sig,  og  det  syntes  som  om 
de  forstode  ethvert  Ord,  vi  sagde  til 
dem.  Broder  Haight  har  Aanden  af 
sin  Mission  og  er  elsket  af  alle  de 
Hellige.  Broder  AViderborg  nyder 
ogsaa  Herrens  Aand  og  er  en  god 
Tolk.  Ældste  Benson  tror,  at  vi 
kunne  udføre  omtrent  ligesaa  meget 
godt  som  hvis  vi  kunde  forstaa  deres 
eget  Sprog.-' 

Efter  Tilbagekomsten  til  Liverpool 
indgave  Benson  ogKa}^  til  Præsident 
Pratt  følgende  Beretning  om  deres 
Besøg  til  Skandinavien : 

,,Den  14de  Septbr.  overværede  vi 
Forsamling  i  Kjøbenhavn  i  en  stor 
og  rummelig  Sal  og  prædikede  til 
omtrent  1000  Mennesker.  Herrens 
Aand  var  rigelig  udgydt.  Vi  mødte 
ogsaa  med  de  Hellige  og  talte  til 
dem  d.  15de.  Den  17de  forlode  vi 
Kjøbenhavn  i  Forening  med  Æld- 
sterne  Haight  og  Widerborg,  og  efter 
en  meget  stormfuld  Sørejse  ***  an- 
kom vi  til  Gøteborg  Kl.  51  om  Mor- 
genen d.  18de.  Vi  gik  til  Ældste 
Frantz  T.  Grønbergs  Hus,  hvor  vi 
spiste  Middagsmad.  Om  Eftermid- 
dagen lod  han  alle  de  Hellige  i  Gre- 


50 


P2k1NDKIN(.EE    IKA    3Il>>I<'NEN    I    Sk.VM»IXAVIKX. 


nen,  bestaaende  af  syv  Sjæle,  tillige- 
med  omtrent   fem  Fremmede,    som 
vare  fredelige,  forsamle  sig  i  sit  Hus. 
Medens  vi  vare  beskjæftigede  i  Bon  i 
tilsammen  horte  vi  Fodtrin  af  ]Srogen. 
som   kom    ind    i    Værelset,    men   vi 
skjænkede    ingen    videre    Opmærk- 
somhed dertil,  forend   vi  bleve  fær- 
dige med  Bønnen,  og  da  fandt  vi  tre 
store  Politibetjente  i  vort   Selskab, 
af  hvilke    den    forreste   talte    nogle 
Ord  til  Gronberg,  hvorpaa  han  satte 
sig   ned  ved   Bordet,    nedskrev   alle 
vore  Xavne  og  forlangte  at  se  vore 
Rejsepas.      En  Broder,    som   boede 
nogle  faa  Mile    borte  og  havde  intet 
Pas,   toge  de  til  Politistationen,   og 
befalede,  at  alle  vi  Andre  skulde  ad- 
sprede  os.      Efter    deres   Bortgang 
tovede  vi  en  lille  Stund,  trøstede  de 
Hellige,  medens  vi  bøde  dem  Farvel, 
og  lagde  Hænder  paa  et  sygt  Barn. 
efter  Forlangende  af  dets  Moder,  som 
dog  ikke  var  i  Kirken.     Avisredak- 
torerne    omtalte  vor  Forsamling  og 
bemærkede,  at  den  unge  Mand.  som 
fortes  til  Stationen,   var  saa  fuld  af 
..Mormonismen' S   at  han  prædikede 
for  Rettens  Embedsmænd.     Forend 
vi  f orlode  Goteborg  lagde  vi  Hænder 
paa  Broder  Gronberg.   som  var  For- 
stander  for  Grenen,    og  velsignede 
ham.     Han  har  været  fremkaldt  for 
Politiet  mange  Gange,  fordi  han  præ- 
diker Evangeliet,  men   han  foler  sig 
stærkere  nu  end  nogensinde  for. 

Den  lJ»de  tiltraadte  vi  Rejsen  op 
ad  Gotaelven  for  at  tage  gjennem 
Landet  til  Stockholm.  En  saadan 
Sørejse  mellem  Gøteborg  og  Sveriges 
Hovedstad  frembyder  de  skjønneste 
og  mest  storartede  Udsigter.  Man 
passerer  igjennem  75  Sluser  og  over 
syv  Indsøer,  og  naaer  en  Højde  af 
308'.  Fod  over  Havets  Overflade.  Der 
findes  adskillige  interessante  Steder 
paa  Vejen,  saasom  Vandfald,   store 


Indsøer,  stadselige  Bygninger  og  den 
prægtige  Fæstning  Carlsborg.  der 
har  Bekvemmeligheder  til  30.000  Sol- 
dater. Vi  ankom  til  Stockholm  ved 
Midnatstid  d.  22de. 

Stockholm  er  en  smuk  Stad ;  den 
er  bygget  paa  syv  Øer  og  er  bleven 
endmere  interessant  ved  dens  præg- 
tige Bygninger,    skjonne  Anlæg  og 
de  talrige  Øer  i   den   smukke  Bugt. 
Vi  besøgte  Slottet  og  saa'  en  Mængde 
smukke  Værelser,  kunstige  3Ialerier 
og  Statuer.     Vi  overværede  Forsam- 
ling d.   24de  og  talte  ved  Hjælp  af 
Broder  Widerborg  som  Tolk  til  de 
omtrent  30  forsamlede  Hellige.    Den 
følgende  Dag  afsejlede  vi  fra  Stock- 
holm med  Dampskibet   ,,Ganthiod". 
og   ankom    d.  28de  tidligt  om  Mor- 
genen til  Ystad,  efter  en  ubehagelig 
Rejse.     Paa  Landingsstedet  fandt  vi 
Kvinder,    som    ventede    paa  Damp- 
skibet for  at  gjore  Tjeneste  som  Bæ- 
rere og  Portnere.     To   af  dem  bare 
vor  Bagage  paa  en  Bærebør  til  Ho- 
tellet.    Samme  Dag  fortsatte  vi  Rej- 
sen tilvogns  igjennem  et  Agerdj'rk- 
ningsdistrikt  til  Malmo,    hvor  vi  be- 
søgte Konferencepræsidenten  og  gave 
ham  saadanne  Instruxer,  som  vi  an- 
saa  for  passende.     Dagen  efter.   d. 
29de,   rejste  vi  til  Kjøbenhavn.     Vi 
ville  her  bemærke,   at  Værket   er  i 
Færd  med  at  faa  et  godt  Fodfa^ste  i 
Sverige.      Uagtet  de   strænge  Love 
mod    Religionsfriheden    og  Politiets 
Aarvaagenhed     spredes    Evangeliet 
hurtigt  i  Landet,  thi  der  findes  alle- 
rede 21  Grene  og  omtrent  440  Med- 
lemmer i  Sverige. 

Om  Aftenen  d.  3()te  prædikede  vi 
til  en  stor  Forsamling  i  Kjøbenhavn  ; 
et  betydeligt  Antal  Fremmede  vare 
tilstede.  Pøbelen  prøvede  af  alle 
Kræfter  paa  at  afstedkomme  For- 
styrrelse uden  for.  men  med  liden 
Held.     Vi    prædikede   der   igjen  d. 


Kl{IXI)l{IN(iEl{    FI{A    MiSSIOXKK    I    SkANDIKAVIEX. 


ol 


Iste  Oktober,  og  den  følgende  Dag 
havde  vi  i  Selskab  med  omtrent  20 
Hellige  eu  førnojelig  Tid  med  at  be- 
søge Sorgenfri  Slot  og  det  hoslig- 
gende Anlæg.  Den  4de  Kl.  7  om 
Morgenen  forlode  vi  Kjobenhavn  for 
at  gjøre  en  Tur  til  Jjdland.  Vi  rejste 
med  Jærnbane  til  Korsøer  og  videre 
der  fra  med  Dampskib,***  men  vi 
havde  ikke  sejlet  langt  førend  Ma- 
skineriet gik  i  Stykker,  hvorfor  vi 
maatte  gaa  ombord  paa  en  anden 
Damper,  der  førte  os  til  Aarhus, 
hvor  til  vi  ankom  Kl.  G  Eftm.  Samme 
Aften  fortsatte  vi  Rejsen  i  eu  Karet 
til  Horsens,  hvor  vi  indtraf  tidligt 
den  følgende  Dags  Morgen.  Den 
5te  rejste  vi  til  Vejle,  hvor  vi  mødte 
med  de  Hellige  fra  to  Konferencer 
(Fredericia  og  Fy  ens)  og  prædikede 
til  dem.  Omtrent  .'300  Personer  vare 
tilstede.  To  eller  tre  Urostiftere 
prøvede  paa  at  opl)ryde  vor  Forsam- 
ling, men  det  lykkedes  dem  ikke. 

Den  ()te  var  det  Broder  Kays  Fød- 
selsdag. Han  er  ;39  Aar  gammel,  o 
Fod  9'.  Tommer  høj,  vejer  23S  Pund 
og  føler  udmærket  godt. 

Vi  forlode  Vejle  d.  7de  og  ankom 
til  Aalborg  d.  8de,  efter  at  have  rejst 
100  Mile  (eng.)  med  Postvogn.  Den 
9de  mødte  vi  med  omtrent  400  Hel- 
lige, da  Medlemmerne  fra  to  Kon- 
ferencer, nemlig  Aalborg  og  Vend- 
syssels, vare  forsamlede  her.  Mø- 
derne fortsattes  d.  10de,  og  en  Del 
Fremmede  vare  tilstede.  Aftenen 
tilbragte  vi  i  Præsidentens  Bolig  med 
at  undervise  de  Hellige.  Den  føl- 
gende Dag  afrejste  vi  med  Dampskib 
til  Kjøbenhavn,  hvor  vi  indtraf  d. 
12te  Kl.  11  Form.  Undervejs  be- 
mærkede Kaptejnen  til  Broder  Ben- 
son,  at  ,, Mormonerne"  førte  de 
bedste  Mænd  og  Kvinder  ud  af 
Landet.  Vi  overværede  Forsamling 
samme  Aften  og  talte  til  de  Hellige. 


Den  l;5de  ved  Middagstid  forlode 
vi  atter  Kjøbenhavn  i  Forening  med 
Brødrene  Haight,  Liljenqvist  og  Lar- 
sen og  rejste  til  Sorø,  hvor  fra  vi 
kjørte  med  Karet  til  Haugerup.  Her 
havde  vi  atter  Forsamling  og  talte  til 
de  Hellige. 

Den  Ulde  Kl.  10  Form.  forsam- 
ledes de  Hellige  og  Naboerne  i  et 
stort  Hus,  som  tidligere  havde  til- 
hørt en  Broder  Nielsen,  men  da  han 
solgte  samme  forbeholdt  han  sig  Ret 
til  at  holde  tre  ,, Mormon  "-Forsam- 
linger deri.  Vi  prædikede  for  Fol- 
ket, og  de  glædede  sig  meget  over 
hvad  de  hørte.  Her  sagde  vi  Farvel 
til  Brødrene  Haight  og  Widerborg 
samt  de  Hellige  og  rejste  med  Jærn- 
banen  til  Korsøer.  Kl.  lOi  Eftm.  for- 
lode vi  nævnte  By,  efter  at  have 
taget  en  hj ærtelig  Afsked  med  Bro- 
der Liljenqvist,  som  ledsagede  os 
der  til.  Vi  ankom  den  følgende  Dags 
Morgen  til  Vejle,  hvor  fra  vi  fort- 
satte Rejsen  med  Jærnbane  til  Ham- 
borg. ***  Der  fra  afsejlede  vi  d. 
16de  med  Dampskibet  ,,Brittannia" 
og  ankom  til  Hull  d.  isde.  *** 

De  Hellige  i  Skandinavien  ere  et 
godt  Folk,  fulde  af  Tro  og  Guds 
Aand.  Værket  er  i  en  trivelig  og 
sund  Forfatning.  At  det  maa  rulle 
fremad  indtil  enhver  ærlig  Sjæl  i 
hele  Skandinavien  er  udsamlet  af 
Babylon,  beder  Pxlers  Medarbejdere 
i  Evangeliet 

Ezra  T.  Benson,  John  Kay.'-'' 

TiENDHLl  »VENS    IXDEOKELSE. 

^  I  de  sidste  tre  Maaneder  af  Aaret 
1.S5G  blev  Tiendeloven  almindelig 
indført  iblandt  de  Hellige  i  Skandi- 
navien. Flere  Afhandlinger  om  dens 
Hensigt  og  Beskaffenhed  offentlig- 
gjordes i  ,, Skandinaviens  Stjerne", 
og  det  omrejsende  Præstedømme 
gave   de  nødvendige  L^ndervisninger 


52 


Ekixdkingek  fka  Mi>:?iokex  i  .Skandixavikn. 


desangaaencle  i  Konferencemoderne  i 
og  Forsamlingerne  samt  privat.  De  i 
Hellige  i  Almindeligbed  modtoge  j 
denne  Lov  med  Beredvillighed,  og  I 
Skandinaverne  som  et  Hele  have  ; 
siden  den  Tid.  baade  i  de  gamle  j 
Lande  og  efter  Ankomsten  til  vort  j 
Bjærgland,  været  at  regne  iblandt  de  \ 
mest  Punktlige  med  Hensyn  til  sam-  i 
mes  nojagtige  Overholdelse.  j 

1857.  I 

Det       »JTTEXDE      E>nGRAXTSELSKAB.        I 

Den  18de  April  Kl.  2  Eftm.  afsej- 
lede 536  Sjæle  fra  Kjobenhavn  med  I 
Dampskibet   ,,L.  X.  Hvidt",   under  j 
Ledelse   af  Hector  C.   Haight,    som  i 
ledsagede   dem  til  England.      Efter  j 
en  heldig  Sejlads  ankom  Skibet  til 
Grimsby  i  England  d.  21de  om  Efter- 
middagen.    Der  fra  fortsattes  Rej- 
sen   den  folgende   Dag  med  Jærn- 
banen  til  Liverpool,   hvor  Emigran-  | 
terne,    tilligemed   fire   fra   England 
hjemvendende  Utah-Ældster,  gik  om- 
bord paa  Skibet  ,,Westmoreland'-  og 
afsejlede  fra  Liverpool  d.  25de  April. 
Om  Aftenen  d.  24de.  medens  Skibet 
laa  for  Anker  ude  paa  Eheden.  bleve 
fem  Par  ægteviede,  nemlig  C.  C.  A. 
Christensen  og  Elisa  Haarbye,   John 
F.  F.  Dorius  og  Karen  Frantzen,   C. 
C.  N.  Dorius  og  Elen  G.  Eolfsen,   ' 
Lauritz  Larsen  og  Anne  M.  Thom- 
sen, Jacob  Bastian  og  Gjertrud  Pe- 
tersen.     Mathias   Cowley     blev    af  ' 
Præsidentskabet  i  Liverpool  beskik-  ! 
ket  til  Leder  for  Selskabet  med  Henr}" 
Lunt  og  O.  X.  Liljenqvist  som  Raad- 
givere.     De  Hellige  inddeltes  i  fire 
Distrikter  under  BestjTelse  af  JEld- 
sterne  G.  W.  Thurston,  Lorenzo  D. 
Kudd,    C.    G.  Larsen   og  C.   C.   X. 
Dorius.      Folgende  Orden  iagttoges 
under  Overrejsen:  Emigranterne  gik 
tilsengs  mellem  Kl.  !>  og  10  om  Afte- 
nen og  stode  op  omtrent  Kl.  5  om 


Morgenen.  Der  afholdtes  Bon  hver 
Morgen  og  Aften,  og.  for  saa  vidt  det 
lod  sig  gjore,  ogsaa  om  Middagen. 
Søndagene  anvendtes  til  Faste,  Bon 
og  Prædiken.  Skoler  bleve  ligeledes 
organiserede  i  hvert  Distrikt  for  at 
undervise  de  Hellige  om  det  engelske 
Sprog.  Et  Musikselskab  dannedes, 
og  de  Hellige  deltoge  ofte  i  Dans  og 
andre  uskyldige  Fornøjelser.  Sund- 
hedstilstanden iblandt  Emigranterne 
var  god,  og  kun  to  smaa  Børn  samt 
en  82  Aar  gammel  Mand  døde  under 
Overrejsen.  Et  Barn  blev  født  d. 
3die  Maj,  som  fik  Navnet  Decan 
Westm oreland  efter  Kaptejnen  og 
Skibet.  Efter  en  særdeles  heldig 
Rejse,  der  varede  i  36  Dage,  ankom 
Selskabet  d.  31te  Maj  til  Philadelphia, 
hvor  det  modtoges  af  Ældste  Angus 
M.  Cannon,  der  under  John  Taylors 
Fraværelse  fungerede  som  Emigra- 
tionsagent,  og  gjorde  de  nødvendige 
Foranstaltninger  til  Selskabets  Rejse 
gjennem  Staterne.  Den  2den  Juni 
fortsattes  derfor  Rejsen  med  Jærn- 
banen  via  Baltimore  og  AVheeling  til 
Iowa  City,  som  ogsaa  i  1857  var  Ud- 
rustningssted  for  de  Hellige,  der 
rejste  over  Sletterne.  Her  til  ankom 
de  d.  9de.  Paa  Jærnbaneturen  døde 
en  Broder  Hammer  fra  Bornholm  og 
tre  Børn.  Omtrent  d.  15de  Juni  be- 
gyndte en  Del  af  Selskabet  Rejsen 
over  Sletterne  fra  Iowa  Cit}-  med  et 
Oxetog,  under  Ældste  Mathias  Cow- 
leys  Ledelse,  medens  en  anden  Af- 
deling omtrent  samtidig  tiltraadte 
Rejsen  med  Haandkarrer ,  under 
Ældste  James  P.  Parks  Anførsel. 
Flere  af  Emigranterne  ,  som  ikke 
havde  Midler  nok  til  at  kunne  rejse 
til  Dalen  dette  Aar,  forbleve  i  Sta- 
terne for  at  fortjene  Penge  til  Rej- 
sens videre  Fortsættelse  senere.  Oxe- 
toget,  der  bestod  af  1!)8  Sjæle,  31 
Vogne,  122  Oxer  og  28  Køer.  ankom 


Ekinukingeu  kka  Missionen  i  Skaxdinavikx. 


53 


til  Florence  d.  2den  Juli  i  en  temme- 
lig god  Sundhedstilstand,  men  da 
Haandkarre-Kompagniet  naaede  der 
til  Dagen  efter,  vare  flere  af  de  der- 
med følgende  Emigranter  syge  for- 
medelst Forandring  af  Kost  og  Klima 
samt  Anstrængelse,  hvorfor  et  Kaad 
blev  sammenkaldt  d.  4de  for  at  tage 
deres  Stilling  i  Overvejelse.  Det  blev 
tilsidst  enstemmigt  vedtaget,  at  Kom- 
pagniet strax  skulde  fortsætte  Kej- 
sen,  og  at  Alle,  som  ikke  vare  i  Stand 
til  at  kunne  marschere,  skulde  for- 
blive tilbage  for  ikke  at  blive  Selska- 
bet til  Byrde.  Oxetoget  rullede  af- 
sted fra  Florence  d.  (5tc  Juli,  og 
Haandkarre-Kompagniet,  der  bestod 
af  830  Sjæle,  68  Haandkarrer,  tre 
Vogne  og  10  Muler,  fortsatte  Rejsen 
d.  7de  under  Ledelse  af  Ældste  C'hr. 
Christiansen,  der  vendte  hjem  fra  en 
Mission  til  de  vestlige  Stater.  Den 
13de  Septbr.  ankom  begge  Kompag- 
nier lykkelig  og  vel  til  Salt  Lake  City. 

Det    MEXDE    EMIGIiAXXSELSKAlS. 

Aarets  anden  Emigrationsafdeling, 
bestaaende  af  28()  Sjæle,  afrejste  fra 
Kjøbenhavn  d.  20de  Maj,  og  ankom 
til  Liverpool  d.  24de.  II.  C.  Ilaight 
ledsagede  Selskabet  til  England.  I 
Forening  med  et  stort  Antal  emigre- 
rende Hellige  fra  den  britiske  Mis- 
sion afsejlede  Selskabet  fra  Liver- 
pool med  vSkibet  ,,Tuscarora"  tidligt 
om  Morgenen  d.  30te  Maj,  under 
Ledelse  af  Eichard  Harper,  der  assi- 
steredes af  Joseph  Stapleton  og  C. 
M.  Funck  som  Raadgivere.  Efter  en 
behagelig  Rejse  paa  omtrent  fem 
Uger  ankom  ,,Tuscarora"  til  Phila- 
delphia d.  3die  Juli.  Der  fra  fort- 
sattes Rejsen  med  Jærnbanen  mod 
Vest  til  Burlington  i  Iowa,  hvor  fra 
Emigranterne  spredte  sig  for  at  søge 
Beskjæftigelse  og  fortjene  Penge  til 
Rejsens  videre  Fortsættelse  til  Dalen. 


I  A})ril-Konferencen,  afholdt  i  St. 
Louis,  Missouri,  blev  det  vedtaget, 
at  de  skandinaviske  Hellige  skulde 
flytte  fra  St.  Louis  og  Alton  (Illi- 
nois) til  Omaha  og  Florence,  hvilke 
Steder  den  Gang  vare  i  stærk  Op- 
komst, og  de  Hellige  kunde  faa  god 
Arbejdsfortjeneste  dersteds ,  indtil 
de  kunde  drage  længere  vestover. 
Denne  Flj^tning  blev  strax  iværksat, 
og  efter  en  kort  Tids  Forløb  havde 
næsten  alle  Skandinaverne  forladt 
Missouri.  Omtrent  samtidig  anlag- 
des en  Del  midlertidige  Settlementer 
paa  Vejen  til  Utah,  vest  for  Florence, 
efter  Præsident  Youngs  Anvisning. 

Aaimus  <)(;  Skive  Koni-ekexoek 
oim.'ettes. 

I  Juni  og  Juli  Maaneder  gjorde 
Præsident  Hector  C.  Haight  en  Tur 
til  Fyen  og  Jylland.  Under  hans  Be- 
søg til  sidstnævnte  Sted  bleve  to  nye 
Konferencer  oprettede  dersteds,  af 
hvilke  den  ene  kaldtes  Aarhus  Kon- 
ference og  fik  Lars  Chr.  Geertsen 
til  Præsident,  og  den  anden,  som 
gaves  Navnet  Skive  Konference, 
overlodes  til  L.  Jakobsens  Varetægt. 

Daabstvaxc;    afskaffes  i  Dav- 

MAHK    OSV. 

Af  et  Brev,  som  Hector  C.  Ilaioht 
d.  IGde  Juli  18')7  skrev  til  Præsident 
Orson  Pratt  i  England,  hidsa^tte  vi 
Følgende : 

,,I  Danmark  nyde  vi  nu  større 
Frihed  end  tidligere,  baade  med  Hen- 
syn til  Prædiken  og  Udspredelsen  af 
det  trykte  Ord.  Da  jeg  først  kom 
her  til  for  omtrent  Ij  Aar  siden  skete 
det  ofte ,  at  Ældsterne  bleve  pi- 
skede, pryglede  og  drevne  fra  deres 
Arbejdsmarker,  men  jeg  opdagede 
snart,  at  Brødrene  selv  paadroge  sig 
meget  af  denne  Forfølgelse  ved  deres 
haarde  Prædiken,  Irettesættelser  og 
skarpe  Hentydninger  til  baade  Præ- 


54 


EuiNDiuN(.];n  fka  Missionkn  i  Skaxdinaviicn. 


»ter  og  Folket  angaaondc  deres  Reli- 
gion. Jeg  raadte  dem  til  at  gaa  frem 
i  Kjærligliedens  og  Sagtmodighedens 
Aand  og  forkynde  Evangeliets  simple 
Sandbeder  samt  gjøre  Folket  be- 
kjendt  med  de  Principer  og  jNIateria- 
lier,  liA'ormed  de  kunde  opføre  en 
bedre  Bygning,  førend  de  begyndte 
at  nedrive  den  gamle.  De  have 
været  lydige  til  mit  Raad,  og  kunne 
nu  besøge  mange  StiXider  og  Lands- 
byer, hvor  de  tidligere  vare  bange 
for  at  komme.  Ved  at  bruge  denne 
forsigtige  Fremgangsmaade  ere  Æld- 
sterne  blevne  i  Stand  til  at  tilintet- 
gjøre  meget  af  den  imod  os  existe- 
rende  Fordom,  og  vore  Fjender  have 
ytret  sig  gjennem  Bladene,  at  ., Mor- 
monismen''  var  i  Aftagende,  og  at 
der  var  Intet  mere  at  frygte  for,  da 
den  snart  vilde  uddø,  medens  vi  paa 
samme  Tid  døbte  to  for  hver  en  vi 
tidligere  havde  døbt.  Jeg  vil  lige- 
ledes omtale,  at  et  Lovforslag*  blev 


*  Dette  Lovfoi-sliig 
gen  i  foljicndc  Foi-in : 


wlri-skn'Vcs 


K<ni 


,,Yi  FrcdiTik  dcii  Syvciidc,  :tf  (iudsXandc 
Konge  til  Danmark  ete.  cte.,  .yjorc  vitlcv- 
ligt,  ilt  liigsdagen  harvedtaget  og  \\  vfd  X'oi-t 
Samtykke  stadfæstet  foigendc  Lc)^•: 

Par.  1.  De  i  Forordiiiiigeii  af  ."Ole  ]\laj 
1828,  Par.  5  og  G,  anordnede  Tvangsmidler 
for  Foraddre,  der  ikke  inden  den  i  Itemeldte 
Forordnings  Par,  I  foi-cski-evnc  Krlsl  efter- 
komme den  dem  paahs  ilende  kirkelige  Ji'or- 
pligtelse  til  aflade  der.'s  nyiodte  l'.orn  doh.', 
skulle  for  Fremtiden  bortfalde. 

Par.  2.  De  i  Par.  1  omlalle  Tvangsmidler 
ville  derimod  fremdeles  konnne  til  Anven- 
delse i^aa  saadamie  I'^ojaldre.  naar  de  ikke  i 
det  Seneste  et  Aar  eller  P>arnets  Fodsel  for 
Sognets  Præst  og  Kirkebetjent  o](give  det 
Navn,  de  ville  have  Hårnet  tillagt,  til  Ind- 
fiarelse  i  Kirkebogei-ne,  og  skal  da  en  Afskrift 
af  diss(%  for  saa  vidt  Harnet  ikke  senere 
maatte  blive  doht,  i  alle  borgerlige  Foi-liold 
ti-æde  i  .Stedet  for  Daabsattest . 

Hvorefter  alh^  A'edkommende  sig  liave 
»t  rette. 

Under  N'or  Kongelige   Ilaand    og  Segl. 
Frcih'rik  R. 
(L.   S.) 

Hall. 


vedtaget  i  Rigsdagen  sidste  Vinter, 
som  gav  Forældre  Frihed  til  at  lade 
deres  Børn  døbe  eller  lade  være, 
efter  eget  Behag ;  tidligere  var  Daa- 
ben  en  Tvangssag.  Vi  tro,  at  dette 
vil  tjene  til  Gavn  for  Evangeliets 
Udbredelse  i  Danmark,  hvor  Alting, 
under  de  nærværende  Omstændig- 
heder, er  i  en  tilfredsstillende  For- 
fatning, og  hvor  700  Sjæle  ere  blevne 
døbte  i  det  forløbne  Halvaar. 

I  Sverige  ere  Omstændighederne 
anderledes.  Ældsterne  blive  endnu 
ofte  arresterede  og  fremførte  for 
baade  civile  og  præstelige  Myndig- 
heder, samt  blive  mulkterede  og 
fængslede  paa  Vand  og  Brød,  og 
mishandlede  jjaa  Grund  af  de  strænge 
Love.  Et  kongeligt  Forslag  om  en 
Slags  begrænset  Religionsfrihed  er 
for  nylig  blevet  forelagt  Rigsdagen  i 
Stockholm,  men  det  er  tvivlsomt,  at 
det  vil  blive  vedtaget  i  nærværende 
Session,  da  Lovgiverne  ikke  ere  til- 
fredse med  de  mange  Indskrænknin- 
ger, som  det  indeholder.  *t  Det 
svenske  Folk  i  Almindelighed  længes 
efter  Samvittigheds-  og  Gudsdyrkel- 
sesfrihed,  da  der  findes  mange  Fra- 
faldne fra  Statskirken,  men  Præste- 
skabet er  bange  for,  at  for  megen 
Frihed  skal  gives  Folket,  der,  efter 
deres  Mening,  ere  udsatte  for  at  blive 
])cdragne  af  fremmede  Omvendelses- 
priedikanter.  Trods  hele  den  for- 
enede Modstand  spredes  Evangeliet 
og  finder  Vej  til  mange  Oprigtiges 
Hjærter,  og  Udsigterne  ere  opmun- 
trende i  de  to  Konferencer  (Skaane 
og  Stockholms),  der  nylig  ere  blevne 
besøgte  af  Broder  C.  Widerborg, 
soin  jeg  sendte  der  til  for  at  assistere 
de  indfødte  Ældster  i  Gjennemførel- 
sen  af  mine  Instruxer  i  Henseende  til 

*t  Forslaget  blev  forkastet  af  tre  Stænder, 
nemlig  Adelen,  Præsterne  og  JJonderne,  og 
blot  antaget  af  en  Stand  (Horgerne). 


El!INI>KIN(IKK    mv    MiSSIONKN     I    SkANDINAVIKN. 


55 


Væi'kets  videre  Udbredelse.  Han 
fandt,  at  Brødrene  gjorde  det  godt 
under  Omstændighederne,  og  Herren 
havde  velsignet  deres  Arbejde,  da 
216   vare  døbte  i  det  sidste  Halvaar. 

Norge  er  et  Klippeland,  og  de  Hel- 
lige der  maa,  lignelsesvis  talt,  ud- 
hugges af  Klipperne.  Det  koster 
Ældsterne  meget  Arbejde,  og  næsten 
ethvert  nyt  Medlem  maa  kjøbes  med 
Mulkt  og  Fængsling.  Den  eneste 
Forskjel  mellem  Sverige  og  Norge 
er,  at  Authoriteterne  i  Norge  ere 
mere  humane  og  tillade  aldrig  Brø- 
drene at  blive  mishandlede,  uagtet 
de  ere  nøje  med  Hensyn  til  at  sætte 
Lovene  i  Kraft.  82  Medlemmer  ere 
tillagte  Menigheden  i  den  Del  af  Mis- 
sionen, hvilket  forøger  Antallet  af 
Døbte  i  hele  Skandinavien  til  9!)8  i 
det  forløbne  Halvaar.  To  nye  Kon- 
ferencer (Aarhus  og  Skive)  og  29 
Grene  ere  for  nylig  blevne  organi- 
serede. Disse  Tillæg  tilligemed  Aa- 
rets  Emigration,  bestaaende  af  829 
Sjæle ,  viser,  at  Herrens  Gjerning 
gaar  fremad  i  disse  nordlige  Lande. 

Ældsterne  og  de  Hellige  i  Almin- 
delighed ere  nidkjære  i  at  bære  Vid- 
nesbja-d  og  udsprede  det  tr3'kte  Ord  ; 
de  ere  ogsaa  lydige  med  Hens^^n  til  | 
at  efterkomme  ethvert  Forlangende 
og  give  Agt  i)aa  Herrens  Profeters 
Raad.  Ligeledes  ere  de  villige  til  at 
lære  det  engelske  Sprog,  og  Skoler 
ere  oprettede  i  dette  Øjemed,  hvor 
Omstændighederne  vil  tillade  det. 
Næsten  allevegne  i  Missionen  findes 
der  allerede  Nogle,  som  kunne  læse, 
forstaa  og  tale  lidt  Engelsk. 

Vore  Skrifter  læses  med  stor  Inter- 
esse af  baade  Hellige  og  ,,S3'ndere''', 
og  ,, Skandinaviens  Stjerne"  holdes 
af  mange  indflydelsesrige  Mænd  uden 
for  Kirken. 

Vi  have  oversat  Deres  nylig  ud- 
givne  Skrifter    (Evangeliets    sande 


Grundsætninger)  paa  Dansk,  og  de 
ere  allerede  trykte.  Vi  haabe,  at  de 
viiie  tjene  til  videre  Udbredelse  af 
de  store  og  herlige  Principer,  som 
De  saa  omstændelig  fremstiller  og 
forklarer. ' ' 

REFOIiMATION". 

Den  vel  bekjendte  Reformation, 
som  paabegyndtes  i  Zion  i  1856  og 
fortsattes  det  følgende  Aar  indtil 
alle  de  trofaste  Hellige  havde  fornyet 
deres  Pagt  ved  Daab,  blev  ogsaa  ind- 
ført iblandt  de  Hellige  i  Adspredel- 
sen. Efter  at  et  Brev  fra  Præsident 
Brigham  Young  til  Orson  Pratt  (der 
præsiderede  over  den  britiske  Mis- 
sion) angaaende  Reformation  og  en 
længere  Redaktionsartikel  om  samme 
Æmne  var  bleven  offentliggjort  i 
,,  Skandinavien  s  Stjerne"  af  d.  Istc 
Marts  1857,  lagde  Ældsterne  alvor- 
ligt Haand  paa  Reformations  værk  et. 
De  i)ræsiderende  Brødre  viste  selv 
P^xemplet  ved  at  fornye  deres  Pagt 
ved  Daab,  hvorefter  de  Hellige  i  Al- 
mindelighed bleve  gjendøbte.  Det 
havde  n3^t  Liv  og  forøget  Nidkjær- 
hed  til  Følge  overalt  i  Missionen ;  de 
Hellige,  hvoraf  mange  vare  blevne 
sløve  og  ligegyldige  for  Efterlevelsen 
af  deres  Religion,  omvendte  sig  nu 
fra  deres  Synder  og  toge  fat  med 
fornyede  Bestræbelser,  medens  og- 
saa en  Del  ,, visne  Grene"  bleve  af- 
skaarne  fra  ,, Træet".  Ældsterne 
vare  fra  den  Tid  af  fyldte  med  større 
Kraft,  Visdom  og  Nidkjærhed,  og 
ved  deres  forøgede  Indfl^^delse  og 
endrægtige  Si'-mvirken  tik  Værket  et 
kraftigt  Stød  fremad,  hvilket  iblandt 
Andet  bevistes  derved,  at  998  nye 
Medlemmer  bleve  tillagte  Kirken  ved 
Daab  i  de  første  sex  Maaneder  af 
Aaret  (1857),  et  større  Antal  end  der 
nogensinde  tilforn  var  bleven  døbt 
i  Missionen  i  et  lignende  Tidsrum. 
(Fortsættes  paa  Side  65.) 


56 


Kki)aktioksbk.mæj{knin(;ei: 


Morgenstjernen 

redigeres  og  udgives  af  | 

ANDREW    JENSON,  ! 

Nr.  154  N.  Second  West  Street,      j 
Salt  Lake  City,   Utah, 

udhommer  d.  Ists  og  15de  i  huer  Maaned  og  lioster     j 
To  DOLLAKS  OM  AaUET  I  FOIISKUD.         ' 
Adresse:    P.  O.  Box  500. 


Salt  Lake  City,  d.  15de  Februar  1884 


ARBE  JDSLØSI  lEl)  EX. 

For  Tiden  hersker  der  betydelig 
Arbejdsløshed  i  Salt  Lake  City. 
Skjøndt  dette  mer  eller  mindre  er 
Tilfældet  hvert  Aar  i  Løbet  af  Vin- 
termaanederne,  føles  Trykket  deraf 
maaske  haardere  i  Aar  end  tidlige- 
re, paa  Grund  af  de  flaue  Tider  og 
den  stadig  tiltagende  Folkemængde. 
Iblandt  de  Arbejdsløse  findes  et  be- 
tydeligt Antal  af  vore  skandinaviske 
Brødre,  som  nylig  ere  ankomne  til 
vort  Bjærghjem,  og  vi  indrømme,  at 
det  er  en  højst  ubehagelig  Skuffelse, 
at  de  ved  deres  Ankomst  ikke  kunne 
finde  nogen  Beskjæftigelse,  da  de 
derved  let  kunne  faa  det  Indtryk,  at 
der  er  ingen  Plads  til  dem  og  at  deres 
Nærværelse  her  ikke  er  nødvendig. 
Vi  forstaar  tildels  at  sympathisere 
med  disse  vore  n3'^komne  Søskende, 
og  var  det  muligt  for  os  at  skaffe  dem 
Arbejde,  skulde  det  være  os  en  sand 
Fornøjelse  at  gjøre  saa.  Men  dette 
er  ikke  muligt  her  i  Staden  eller  Ter- 
ritoriets større  Byer.  Hjælpemidlet 
maa  altsaa  komme  fra  en  anden 
Kilde. 

Utah  er  omtrent  .S:5,000  eng.  Kva- 
dratmile stort,  og  skjøndt  Største- 
parten af  dette  Areal  beda^kkes  af 
høje  Bjærge,  findes  der  ikke  saa  faa 
frugtbare  Dale,  i  hvilke  man  antager, 


at  der  er  Plads  til  flere  Gange  saa 
mange  Indbyggere,  som  for  Tiden 
findes  i  Territoriet.  Der  er  nemlig 
store  Strækninger  af  disse  Dale,  som 
endnu  enten  ere  aldeles  ubeboede 
eller  meget  tyndt  befolkede,  og  til 
saadanne  Steder  ønske  vi  at  hendrage 
vore  arbejdsløse  Søskendes  fremti- 
dige Opmærksomhed.  Uden  nøjere 
Overvejelse  tør  vi  frit  sige  til  Mange : 
Rejs  paa  Landet,  faa  Eder  et  Stykke 
Jord,  byg  en  Kjælder  eller  en  lille 
Træhytte  derpaa,  ligesom  saa  mange 
af  Eders  Brødre  tidligere  har  gjort, 
saa  slippe  I  fri  for  at  betale  Husleje 
og  I  kunne  arbejde  for  Eder  selv. 
uden  at  være  udsatte  for  Fornærmel- 
ser af  strænge  Formænd  eller  uføl- 
somme Arljejdsherrer.  Ved  Arbej- 
de, Flid  og  Sparsommelighed  ville 
I  voxe  med  Nj'bygden,  og  naar  denne 
saa  om  faa  Aar  bliver  til  en  anseelig 
By  ville  I  eje  Eders  Andel  af  dens 
gode  Jorder,  dens  smukke  Huse  og 
skjønne  Haver,  og  desuden  tilkomme 
den  Ære,  at  I  vare  med  til  at  gjøre 
alle  disse  Forbedringer,  Alt  dette 
kan  opnaas  af  enhver  flittig  Person 
med  almindelige  Evner,  som  tør  vove 
Forsøget  og  har  Taalmodighed  nok 
til  at  kunne  vente  en  kort  Tid  paa 
Frugterne  af  sit  Arbejde. 

Vi  fordrister  os  til  at  nævne 
Emery,  Sevier,  Piute  og  andre  Coun- 
tier  som  passende  Egne.  hvor  der 
endnu  findes  enten  aldeles  uoptagne 
Jorder  eller  Ejendomme,  som  kunne 
j  erholdes  paa  meget  billige  Vilkaar. 
Der  er  ligeledes  Bear  Lake  Valley 
og  andre  Steder  i  det  sydlige  Idaho, 
som  frembyder  mange  Fordele  for 
Emigranter.  Overvej  Sagen,  Lands- 
mænd og  Landsmamdinder !  og  vær 
ikke  bange  for  at  rejse  paa  Landet, 
selv  om  Eders  hele  Fortid  har  været 
tilbragt  i  Europas  eller  Amerikas 
større  Stæder. 


ChUISTOFFER    o.     FoLKMANNS    BlOCillAFI. 


57 


CHRISTOFFER  O.   FOLKMANNS  BIOGRAFI. 


(Fortsat  fr 
De  faa  Hellige  paa  Bornholm  be- 
gyndte det  nye  Aar  (1852)  med 
Glæde.  Vi  vidnede  for  Naboer, Slægt- 
ninge og  Venner,  og  vi  begyndte  saa 
smaat  at  afholde  Forsamlinger  blandt 
Fremmede,  medens  de  Ugudelige  be- 
standig hadede  og  forfulgte  os.  Den 
IHde  Januar  afholdt  mine  Brodre 
Jeppe  og  Peter  samt  min  Fætter  Ib- 
sen Forsamling  hos  C.  Munk  i  Val- 
lensgaardshusene  ;  men  en  Del  Pøbel 
forsamlede  sig  og  truede  dem  til  at 
forlade  Huset  samt  slog  dem  med 
Knipler  og  drev  dem  som  Kreaturer 
omtrent  }  IMil.  Min  Broder  Jeppe 
og  Fætter  Ibsen  bleve  haardt  mis- 
iiaudlede,  og  min  Broder  Peter  mi- 
stede meget  Blod  som  Folge  af  et 
Slag,  der  tilføjedes  ham  i  Hovedet 
med  en  Knippel  af  en  Mand  ved 
Navn  Mikkel  Brogaard.  Denne  Mand 
(Brogaard),  som  var  en  af  de  værste 
Mormonhadere  paa  Øen,  henfaldt 
senere  til  Drukkenskab,  gik  fra  For- 
standen og  hanigte  sig.  Brødrene 
glædede  sig  over,  at  de  vare  vær- 
dige til  at  lide  for  Kristi  Navns 
Skyld,  og  de  bleve  meget  styrkede  i 
Troen  derved.  De  klagede  ogsaa 
til  Byfoged  Smith  i  Nexø  over  den 
dem  tilføjede  Mishandling ;  denne 
Embedsmand  advarede  Forfølgerne 
imod  at  gjøre  Saadant  mere. 

Jeg  var  bestandig  Brødrene  1)6- 
hjælpelig  med  Afholdelsen  af  For- 
samlinger, og  vi  vandt  mange  Ven- 
ner. Min  Broder  Jeppe  døbte  ogsaa 
lire  Personer,  men  Andre,  som  vare 
Troende,  foretrak  at  opsætte  deres 
Daal)  indtil  der  ankom  Brødre  fra 
Kjøbenhavn. 

Den  20de,  2  Ide  og  22de  Febr.  af- 
iioldtes  Generalkonference  i  Kjøben- 


II  Side  4.").) 

havn,  hvor  til  min  Broder  var  rejst 
for  at  afgive  Beretning  om  Missionen 
paa  Bornholm.  Ved  denne  Lejlig- 
hed blev  Ældste  Ole  Svendsen  be- 
skikket til  at  rejse  til  Bornholm  for 
at  virke  dersteds  i  Forening  med  min 
Broder  Jeppe  og  A.  Ibsen.  Vi  hil- 
sede  Broder  Svendsens  Ankomst 
med  Glæde,  og  strax  derefter  døbtes 
et  betydeligt  Antal  paa  Øen.  Saa- 
ledes  bleve  ikke  mindre  end  ti  Per- 
soner indlemmede  i  Menigheden  ved 
Daab  om  Aftenen  d.  13de  Marts  og 
sex  den  følgende  Dags  Aften.  I 
Juni  Maaned  rejste  min  Broder  Jeppe 
til  Kjøbenhavn,  hvor  han  blev  be- 
skikket til  at  gaa  paa  Mission  til 
Norge. 

Den  10de  Juli  afholdt  vi  en  stor 
Forsamling  hos  Broder  II.  P.  Piil 
for  at  fejre  Menighedens  Fødselsdag 
paa  Bornholm,  thi  det  var  netop  et 
Aar  siden,  at  de  første  fire  Personer 
bleve  døbte  paa  Øen.  Ved  denne 
Lejlighed  var  Ældste  John  E.  Fors- 
gren hos  os.  Han  var  kommen  over 
paa  et  Besøg  fra  Kjøbenhavn  og  var 
den  første  Zions-Ældste,  som  gjæ- 
stede  Øen.  Den  følgende  Dag  af- 
holdtes Forsamling  hos  J.  Bentsen, 
hvor  Anders  Ibsen  ordineredes  til 
Ældste  og  beskikkedes  til  Forstander 
for  Menigheden.  Jeg  blev  ordineret 
til  Præst  og  beskikket  til  Grenens 
Skriver  og  Bogagent  samt  til  at  gaa 
lidt  paa  Mission.  Min  Broder  Peter 
ordineredes  til  Lærer  ;  ligeledes  bleve 
Andre  ordinerede  til  forskjellige 
Grader  af  Præstedømmet.  Samme 
Aften  afholdtes  en  stor  Forsamling 
under  aaben  Himmel  hos  Anders 
Møller  i  Vestermarie,  hvor  Brødrene 
Forsarren  02:  Svendsen  vare  blevne 


C'ilUI>T«»FFKi;    O.     FOLKMANN.S    iiloGRAFI. 


opfordrede  til  at  afgive  3Iode  for  at 
forsvare  deres  Lære  mod  Luther- 
anerne. Grundtviganerne  og  Bap- 
tisterne. Flere  hundrede  Mennesker 
vare  tilstede.  Medens  Forsgren  talte 
med  stor  Kraft  blev  han  afbrudt  af 
en  Hr.  Brant,'  som  raabte :  ..Nu  har 
han  ikke  Guds  Aand."  Ældste  Svend- 
sen fik  Lejlighed  til  at  tale  og  frem- 
stille vor  Lære  i  et  klart  Lys.  Vore 
sekteriske  Modstandere,  som  ved 
dette  Tilfælde  vare  blevne  enige  om 
at  stride  mod  os,  bleve  tilsidst  ind- 
bjTdes  uenige  og  talte  imod  'hver- 
andre. En  Baptistpræst  ved  Navn 
Nielsen  blev  ved  at  prædike  saa 
længe  der  var  et  Menneske  tilbage 
paa  Pladsen. 

Folket  havde  besluttet  at  drive 
..Mormonerne"  ud  i  en  Dam,  som 
var  beliggende  tæt  ved  Forsamlings- 
stedet, og  der  rigtig  dykke  os,  men 
det  lykkedes  os  at  slippe  bort  fra 
vore  Forfølgere,  hvorpaa  vi  gik  til 
Broder  Bentsen  Hus  og  fortsatte  vor 
Crudstj eneste.  Ældste  Forsgren  af- 
holdt flere  andre  Forsamlinger  og 
forblev  hos  os  til  d.  17de  Jiili,  da 
lian  rejste  tilbage  til  Kjobenhavn. 

Indtil  den  Tid  havde  jeg  anvendt 
det  meste  af  min  Tid  med  at  arbejde 
som  Smed,  og  mine  Kunder  begyndte 
gradvis  at  komme  tilbage  til  mig, 
men  fra  nu  af  rejste  jeg  betydeligt 
omkring  med  Broder  Svendsen  for  at 
præ'dike  Evangeliet.  Den  22de  Juli 
forrettede  jeg  min  forste  Daabshand- 
ling,  idet  jeg  dobte  lians  l^eter  Holm. 
Samme  Dag  ankom  min  Fætter  O.  C. 
Olsen,  som  havde  annammet  Evan- 
geliet i  Kjobenhavn,  paa  et  Besøg  til 
Øen,  og  i  hans  Selskab  tilbragte  jeg 
da  flere  Dage  med  at  besøge  vore 
Slægtninge.  Den  30te  befandt  vi  os 
saaledes  hos  hans  Svoger  H.  P.  Han- 
sen i  Rønne,  og  vi  begyndte  at  vidne 
for  ham  og  Familie  om  Sandheden, 


da  det  strax  rj'gtedes  i  Byen,  at 
,, Mormonerne"  vare  der.  hvisaarsag 
en  stor  Mængde  Mennesker  forsam- 
ledes i  og  uden  for  Huset,  og  en  Gar- 
versvend Bruun  begyndte  at  mis- 
handle Broder  Olsen  og  mig.  Da 
optraadte  en  Garver  Wolff  til  vort 
Forsvar,  idet  han  ryddede  Stuen  og 
drev  Folket  ud,  hvorpaa  Værten  til- 
laasede  Døren,  og  saaledes  bleve  vi 
befriede  for  videre  Mishandling.  Den 
følgende  Dag  rejste  Broder  Olsen  til- 
bage til  Kjo!)enhavn. 

Ældste  Svendsen  og  jeg  besluttede 
at  gaa  tilTindstad  den  Aften  (d.  31tc 
Juli),  og  undervejs  besøgte  vi  Hr.  J. 
West,  som  havde  forlangt  at  have 
Forsamling,  men  ved  Ankomsten  der 
til  opdagede  vi.  at  Hensigten  dermed 
var  at  faa  Lejlighed  til  at  mishandle 
os,  hvorfor  vi  afsloge  Tilbudet.  Vi 
spurgte  nu  om  Vejen  til  Tindstad,  og 
en  Mand  ved  Navn  Holst  var  meget 
flink  til  at  vise  os  denne,  men  aldrig 
saa  snart  havde  han  gjort  det,  førend 
han  løb  omkring  som  et  Djævelens 
Sendebud  og  underrettede  Naboerne, 
der  havde  besluttet  at  mishandle  os, 
om  vor  Nærværelse,  Vi  kom  snart 
til  Tindstad  og  gik  ind  til  en  Gaard- 
mand  ved  Navn  Wallentin  Wallen- 
tinsen,  hos  hvem  vi  tidligere  havde 
afholdt  to  store  Forsamlinger,  og 
Manden  havde  den  Aften  besluttet 
at  lade  sig  døbe.  Henimod  Aften 
indfandt  en  Del  Fremmede  sig,  som 
gik  og  saa'  paa  Kreaturerne,  under 
det  Foregivende,  at  de  ønskede  at 
kjøbe.  Imidlertid  gik  vi  ind  i  Dag- 
ligstuen og  samtalede  med  min  Bro- 
ders Kone,  Søster  Folkmann,  som 
havde  bragt  os  noget  rent  Tøj,  men 
vi  forstode  strax,  at  de  Fremmede 
havde  Ondt  isinde  imod  os  og  be- 
gyndte at  lægge  Planer  for  at  ville 
mishandle  os.  Vi  bade  til  Herren  i  vort 
stille  Sind  om  at  beskytte  os,  thi  der 


C'l.UI^TOKKhK    O.    FOLKMANXS    ElOCiUAFI, 


5U 


var  intet  Haab  om  at  kunne  unclfl}^, 
da  man  allerede  havde  sat  Vagt  om 
Gaarden,  og  Mængden  blev  bestan- 
dig større.  Omsider  kom  nogle  af 
Voldsmændene  ind  og  bade  os  at 
komme  uden  for,  da  der  vare  nogle 
,, Mormoner",  som  ønskede  at  tale 
med  os,  men  vi  nægtede  at  efter- 
komme deres  Opfordring,  da  vi  tyde- 
ligt nok  indsaa,  hvad  Hensigten  var. 
I  næste  Øjeblik  stormede  Draban- 
terne ind,  og  en  Smed  ved  Navn 
Hans  Ibsen  (Wallentinsens  Svoger) 
greb  fat  paa  Broder  Svendsen  for  at 
ville  trække  ham  ud.  Flere  af  de 
Andre  kom  Smeden  til  Hjælp,  og 
man  trak  Svendsen  i  Haaret,  hvoraf 
meget  rykkedes  af,  rev  hans  Klæder 
(baade  Frak,  Benklæder  og  Vest)  itu 
samt  slog  ham  med  Knipler ;  men 
de  kunde  ikke  trivkkc  ham  ud  af 
Døren. 

Paa  samme  Tid  tog  "Wævest  Peter 
Holm  fat  paa  mig  og  vilde  føre  mig 
ud.  Han  trak  min  Frakke,  Vest  og 
Krave  i  Stykker,  og  Peter  Wævest 
traadte  frem  og  begyndte  at  slaa  mig 
paa  en  umenneskelig  Maade  med  en 
Tyrepisk.  Wævest  Peter  Holm  hen- 
tede sig  ogsaa  et  Stykke  Brænde, 
hvormed  han  slog  mig  flere  Huller  i 
Hovedet,  af  hvilke  Blodet  strømmede 
i  Mængde.  Andre  gjorde  kraftige 
Forsøg  paa  at  ville  trække  mig  uden 
for,  men  det  lykkedes  dem  ikke, 
uagtet  Mange  havde  fat  paa  mig. 

Wallentinsen,  der  var  bleven  helt 
forvirret  over  det  Forefaldne,  ved- 
blev at  raabe  om  Fred  og  Orden, 
indtil  der  endelig  blev  et  Øjebliks 
Stilstand,  hvilken  vi  benyttede  til  at 
liste  os  ud  af  Værelset  for  at  skjule 
os.  Broder  Svendsen  kom  ind  i  et 
Mælkekammer,  og  jeg  skjulte  mig 
paa  Loftet.  Men  aldrig  saa  snart 
kom  Voldsmændene  til  Kundskab  om, 
at  vi  havde  skjult  os  førend  de  be- 


gyndte at  søge  efter  os.  Strax  kom 
ogsaa  nogle  af  dem  op  paa  Loftet, 
hvor  jeg  laa,  og  skjøndt  de  søgte  for- 
gjæves  to  Gange  fandt  de  mig  den 
tredie  Gang,  og  i  samme  Øjeblik  som 
de  fik  mig  fat  gave  de  sig  til  at  skrige 
og  raabe  af  Glæde,  ligesom  naar  et 
Rovdyr  glæder  sig  over  at  have  fun- 
det et  B3'tte.  De  trak  mig  nu  ned  ad 
Trappen  og  ud  i  Gaarden,  hvor  de 
øjeblikkelig  kastede  sig  over  mig  og 
sloge  mig  med  Knipler  paa  en  gru- 
som Maade,  indtil  jeg  faldt  om  og 
besvimede  samt  var  nær  ved  at  op- 
give Aanden.  Da  jeg  atter  kom  til 
Bevidstheden  og  oplod  mine  Øjne, 
fandt  jeg  mig  liggende  uden  for  Por- 
ten, og  jeg  kunde  i  det  klare  Maane- 
skin  se  mit  Blod  flyde  henad  Jorden. 
Jeg  fik  Kraft  til  at  bede  omtrent  som 
følger:  ,.0  Gud,  Du  evige  Fader, 
jeg  beder  Dig  i  Jesu  Kristi  Navn  at 
være  naadig  mod  mig  og  annamme 
min  Sjæl  i  dit  Rige,  samt  forbarme 
Dig  over  mine  Fjender,  thi  de  vide 
ikke,  hvad  de  gjøre."  Her  blev  jeg 
afbrudt  af  en  i  Nærheden  staaende 
Dralmnt,  som  raabte :  ,,Vær  nu  ikke 
for  hellig,  ellers  skal  jeg  gi'e  Dig," 
og  saa  ytrede  han  en  frygtelig  Ed. 
Andre  toge  imidlertid  mit  Parti,  og 
en  Mand  ved  Navn  Christoffersen 
sagde:  ,,Betæ^nk  dog,  hvad  I  gjøre 
og  spar  hans  Liv ;  han  er  dog  vor 
Landsmand."  Flere  bleve  derover 
forbitrede  paa  ham,  og  han  undgik 
kun  Mishandling  ved  at  løbe  fra  dem 
og  skjule  sig  bag  en  Busk.  Wallen- 
tinsen og  en  af  Drabanterne  bare  mig 
nu  ind  i  Huset,  hvor  de  vaskede  Blo- 
det af  mig  og  standsede  dets  videre 
Udstrømning  ved  at  hælde  Eddike  i 
Saarene.  Efter  at  de  havde  forbun- 
det mig,  begyndte  en  af  Forfølgerne 
at  rose  mig  og  mine  Forældre,  idet 
han  hentj'dede  til,  hvor  skikkelige  vi 
havde  været,  og  først  nu  vare  blevne 


60 


CnKIfiTOKFKK    O.    F()LKMANN8    BkmJUAFI. 


saa  forvildede.  Han  sagde,  at  Alt. 
hvad  der  behøvedes  for  Frelse,  var 
at  holde  de  ti  Bud.  Jeg  spurgte,  om 
de  ti  Bud  da  gav  ham  Tilladelse  til 
slaa  Folk  ihjel.  Jeg  kom  derefter 
tilsengs,  men  jeg  kunde  ikke  ligge 
paa  mit  Hoved  formedelst  Saar  og 
Ømhed. 

Man  begyndte  atter  at  søge  efter 
Svendsen,  som  de  endnu  ikke 
havde  fundet,  men  han  laa  godt  be- 
varet i  Mælkekammeret,  thi  Konen 
havde  lukket  Døren  og  taget  Nøglen 
i  Lommen.  I  et  tilstødende  Kam- 
mer fandt  de  imidlertid  Søster  Folk- 
mann,  som  ogsaa  havde  skjult  sig. 
Over  at  finde  hende  udstødte  Pøbe-  j 
len  et  højt  Glædesskrig,  thi  de  troede  ! 
først,  at  det  var  Svendsen  ;  men  da  | 
de  saa',  at  det  var  en  Kvinde,  bemær-  j 
kede  en  af  dem,  at  hun  ikke  var 
værd  at  slaa  paa,  men  en  Anden 
bandte  paa,  at  hun  skulde  have  lidt 
med,  fordi  hun  var  saa  kjælc,  og  saa 
gav  han  hende  et  Slag  paa  Panden, 
saa  at  der  blev  en  stor  Knude  der- 
efter. Drabanterne  styrkede  sig  nu 
ved  at  nyde  Brændevin,  hvorpaa  de 
gave  sig  til  at  synge  og  drikke,  men 
de  vare  dog  slet  ikke  tilfredse  fordi 
de  ikke  kunde  finde  Svendsen.  En 
af  dem  kom  til  mig,  som  laa  i  Sen- 
gen, og  vilde  true  mig  til  at  sige, 
hvor  han  var.  Da  jeg  ikke  kunde 
gjøre  dette,  vilde  han  slaa  mig,  men 
en  Anden  traadte  til  og  sagde,  at  jeg 
havde  faaet  Prygl  nok.  Dernæst 
vilde  de  true  mig  til  at  love,  at  jeg 
ikke  mere  vilde  komme  til  Tindstad  ; 
men  jeg  sagde:  ,,Lad  mig  først 
komme  her  fra." 

Omsider  fjærnede  Pøbelen  sig  uden 
at  finde  Broder  Svendsen,  hvorpaa 
Wallentinsen  aflaasede  Dørene  og 
gik  tilsengs,  men  Fjenden  bevogtede 
Gaarden  til  Kl.  1  om  Morgenen.  Da 
Alt  var  bleven  stille  kom  Svendsen 


ud  fra  sit  Skjulested  og  gik  bort. 
Medens  Voldsmændene  vare  i  Færd 
med  at  mishandle  mig,  sendte  Wal- 
lentinsen Bud  efter  Sognefoged  Lars 
Peter  Dahl  med  sin  Søn,  der  med- 
bragte to  Heste  for  at  denne  Em- 
bedsmand kunde  indfinde  sig  saa 
hurtigt  som  muligt ;  men  han  næg- 
tede paa  det  Bestemteste  at  komme. 
Da  Wallentinsen  ræsonerede  med 
Drabanterne  og  tr3'glede  om  Fred, 
angave  de,  at  Politimester  Garde, 
Amtmanden  og  Kammerherre  Wage- 
ner  havde  givet  dem  Tilladelse  til  at 
prj''gle  ., Mormonerne"  saa  meget  de 
vilde,  ja  endog  slaa  dem  ihjel. 

Om  Morgenen  (d.  1ste  August) 
prøvede  jeg  paa  at  staa  op,  men  jeg 
kunde  ikke  gjøre  det  uden  at  be- 
svime. Henved  Middagstid  var  jeg 
dog  bleven  saa  stærk,  at  jeg  kunde 
forlade  Sengen  og  gaa  til  Kønne, 
hvor  jeg  tog  Doktor- Attest  samt  med- 
bragte en  Klage,  som  Wallentinsen 
havde  skrevet  til  Politimester  Garde 
angaaende  det  Forefaldne.  I  denne 
Klage  navngav  han  Voldsmændene- 
og  gav  en  tydelig  og  sandfa^rdig  Be- 
retning om  hele  Affæren.  Klagen 
var  underskrevet  af  Vallentin  sen. 
Svendsen  og  mig,  og  d.  2den  August 
overrakte  jeg  samme  til  Politimester 
Garde,  der  strax  overøste  mig  med 
en  Mængde  Skjældsord  og  vilde  ikke 
have  Noget  med  Sagen  at  gjøre.  Jeg 
sendte  derfor  Bud  efter  Wallentin- 
sen, og  da  han  kom  maatte  Politi- 
mesteren endelig  love  at  indstævne 
Forbryderne. 

Den  3die  August  døbte  Broder 
Svendsen  min  Svoger  P.  M.  Piil, 
som  nu  bor  i  ]\rount  Pleasaut,  San- 
pete  Count}'-,  og  min  Søster  Chri- 
stiane. Jeg  vedblev  at  rejse  omkring 
i  Forening  med  Broder  Svendsen  for 
at  prædike,  og  vi  afholdt  flere  sraaa 
Forsamlinger,   medens  Forfølgelsen 


ChKLSTOFFEK    o.    FoLKMANNS    Bl(tfrl{AFI. 


GI 


vedblev  at  rase  uafbrudt.  Den  Ote 
omringedes  Broder  N.  Pedersens  ITus 
i  Rønne  af  en  Pøbelhob,  som  troede, 
at  vi  vare  der.  Man  stormede  Huset, 
sprængte  Døren  og  søgte  i  enhver 
Krog  for  at  finde  os,  men  heldigvis 
var  der  ikke  andre  Fremmede  til- 
stede end  Søster  Folkmann,  som  laa 
skjult  i  Sengen.  Broder  Pedersen 
sendte  Bud  efter  Politiet,  der,  for  at 
tilfredsstille  Pøbelen,  hjalp  til  med 
at  ransage. 

Den  7de  rejste  Brødrene  Svendsen 
og  Ibsen  til  Kjøbenhavn  for  at  over- 
være Konferencemodet  dersteds  d. 
12te  August.  Jeg  havde  besluttet  at 
rejse  med,  men  maatte  blive  tilbage 
for  at  overvære  Forhøret,  som  skulde 
holdes  over  P'orbryderue,  der  mis- 
handlede os  i  Tindstad.  Følgelig- 
mødte  jeg  d.  9de  August  for  Retten 
i  Rønne  imod  de  Indstævnte,  der 
forinden  personlig  havde  opirret  Fol- 
ket i  Byen,  saa  at  en  stor  Mængde 
Mennesker  forsamlede  sig  omkring 
Raadstuen.  Forhøret  tog  sin  Begyn- 
delse under  Forsæde  af  Politimester 
Garde,  men  strax  efter  traadte  Pøbe- 
lens Formand  ind  og  forbød  ham  at 
fortsætte  Forhandlingerne.  Samtidig 
blev  Mængden  rasende  uden  for  og 
gjorde  sig  færdig  til  at  ville  storme 
Raadhuset,  hvorfor  Forhøret  blev 
hævet.  Wallentinsen  kom  ud  og  blev 
forfulgt  paa  Gaderne,  indtil  det  om- 
sider lykkedes  ham  ved  sine  Venners 
Hjælp  at  skjule  sig  hos  Kjøbmand 
Madsen. 

Jeg  forlangte  at  blive  paa  Raad- 
stuen som  Arrestant  Natten  over  og 
bad  Øvrigheden  om  Beskyttelse,  men 
da  de  helst  vilde  være  af  med  mig, 
førte  man  mig  ud  af  en  Bagdør  og 
gjennem  Gaarden ;  da  jeg  kom  ud 
paa  Gaden  blev  jeg  opdaget  og  gre- 
bet af  Pøbelen,  der  slog  mig  saa  at 
Blodet  strømmede   mig  ned  ad  An- 


sigtet. Det  Ij'kkedes  mig  dog  at  slide 
mig  løs  fra 'dem,  hvorpaa  jeg  løb 
gjennem  hele  Folkemængden  tilbage 
til  Raadstuen  og  bad  atter  Politiet 
om  Beskyttelse,  hvilket  de  ogsaa 
endelig  lovede  mig.    Men  efter  nogle 

1  Minutters  Forløb  raabte  Pøbelen 
uden  for,  at  de  vilde  visitere  Raad- 
stuen, og  hvis  der  fandtes  nogen 
,, Mormon"  der,  skulde  han  ud  og 
slaas  ihjel.  Tilsidst  fandt  Politiet 
sig   nødsaget  til  at  hjælpe  mig  over 

i  en  høj  Mur  ind  i  et  Gjemme,  hvor  til 
der  fandtes  ingen  Indgang.  Der, 
omgivet  af  Mure  og  under  aaben 
Himmel,  laa  jeg  til  Midnat  og  tak- 
kede Herren  for  min  Befrielse,  me- 
dens Pøbelen  ransagede  Raadstuen 
samt  hujede  og  skrege  udenfor,  men 
de  fandt  ingen  ,, Mormon".  Da  Alt 
var  bleven  stille  og  roligt  Kl.  12  om 
Natten  kom  jeg  ud  fra  mit  Skjule- 
sted, og  en  Politibetjent  fulgte  mig 
uden  for  Byen.  Min  Redning  hin 
skjæbnesvangre  Nat  skylder  jeg  i 
Særdeleshed  Arrestforvarer  Petersen, 
som  var  den,  der  skjulte  mig  i  det 
lille  Gjemme.  Efter  at  Politibetjen- 
ten havde  forladt  mig  gik  jeg  vildt,  og 
først  om  Morgenen  naaede  jeg  Je^e 
Bentsens  Hus  i  Sose  i  en  hungrig  og 

I  udmattet  Tilstand.  Men  her  fandt 
jeg  Hvile  og  Vederkvægelse,  hvor- 
for jeg  takkede  og.  prisede  Herrens 
Navn. 

Jeg  kom  siden  til  Kundskab  om, 
at  samme  Nat  som  jeg  blev  efter- 
stræbt i  Rønne  bleve  de  Hellige  i 
Tindstad  og  i  Øster  Larsker  tvungne 
af  Fjenden  til  at  forlade  deres  Huse 
og  skjule  sig  i  Skoven(Almindingen). 
thi  Fjenderne  havde  besluttet  at  gaa 
fra  Hus  til  Hus  og  dræbe  ,, Mormo- 
nerne", i  hvilken  Hensigt  de  havde 
udrustet  sig  med  Geværer  og  andre 
dødbringende  Vaaben.  Men  Herren 
bevarede    os   alle,    hvorfor   han    til- 


112 


Chki^toffki;   O.   F<>lkmann>  Bkm.u.vfi 


kommer  Ære  i  al  P^vighed.  Jeg  gik 
derefter  omkring  og  l)esogte  de  Hel- 
lige i  al  Stilhed,  og  d.  22de  havde  vi 
en  god  lille  P'orsamling  hos  min  Svo- 
ger P.  M.  Piil.  hvor  en  Del  Frem- 
mede vare  tilstede,  og  Herrens  Kraft 
var  over  os. 

Den  28de  August  rejste  jeg  med 
Dampskib  til  Kjobenhavn,  hvor  jeg 
derpaa  tilbragte  nogle  Dage  paa  en 
særdeles  glad  og  behagelig  Maade 
iblandt  Brodrene  og  de  derværende 
Hellige.  Jeg  rejste  tilbage  til  Born- 
holm d.  12te  September. 

Den  14de  vare  omtrent  alle  de  born- 
holmske Hellige  forsamlede  i  Pavillo- 
nen (Prinsehuset)  i  Skoven  Almin- 
dingen, hvor  vi  havde  en  sand 
Glædesfest  med  Faste.  Bøn  og  Præ- 
diken. De  Hellige  bleve  her  under- 
rettede om.  at  de  i  den  nylig  af- 
holdte Generalkonference  i  Kjoben- 
havn vare  blevne  organiserede  til  en 
Konference  under  Navn  af  Born- 
holms Konference  med  Ole  Svendsen 
som  Præsident. 

Den  4de  Oktbr.  afholdtes  den  for- 
ste  Kaadsforsamling  siden  Konfe- 
rencens Oprettelse  under  Svendsens 
Præsidium.  Flere  Sager  bleve  be- 
handlede, og  det  blev  bestemt  at 
afholde  Kaadsforsamling  den  første 
Mandag  i  hver  ^Maaned.  Den  Gte 
kom  Wallentin  Wallentinsen  til  os  og 
bad  os  om  at  komme  og  døbe  ham 
og  Familie :  han  havde  ikke  havt 
nogen  Sindsro  siden  Overfaldet  hos 
ham  fandt  Sted.  og  han  var  bange 
for,  at  hans  Nal)oer  skulde  slaa  ham 
ihjel  førend  han  h\ev  døl)t.  Vi  efter- 
kom strax  hans  Begjæring.  og  Kl.  2 
den  følgende  Nat  blev  han  tillige- 
med Hustru  og  Søn  døbt  af  O.  Svend- 
sen, uhindret  af  vore  Fjender,  der 
dog  hele  Tiden  lurede  paa  os.  Vi 
liavde  Fred  hele  den  Maaned.  og  vi 
virkede  med  Flid  for  Evangeliets  Ud- 


bredelse, afholdt  flere  Forsamlinger 
og  døbte  Adskillige. 

Den  Gte  Novbr.  begyndte  det  før- 
ste Konferencemøde  paa  Bornholm 
hos  AValientinsen  i  Tindstad.  O. 
Svendsen  præsiderede.  Efter  at  nogle 
Taler  vare  holdte  af  Svendsen,  Ibsen 
og  Andre  blev  Ældste  A.  Ibsen  løst 
fra  at  være  Forstander  og  tilladt  at 
emigr^-e,  hvorpaa  jeg  blev  ordineret 
til  Ældste  og  beskikket  til  Forstan- 
der i  hans  Sted  ;  min  Broder  Peter 
blev  ordineret  til  Præst. og  Flere  bleve 
ordinerede  til  forskjellige  Embeder. 
Da  vi  vare  omtrent  færdige  med  vore 
Forhandlinger  kom  en  af  vore  Ven- 
ner ved  Navn  J.  Jørgensen  og  under- 
rettede os  om,  at  vore  Fjender  vare 
ved  at  gjore  Forberedelser  til  at 
overfalde  os.  Vi  gjorde  os  derfor 
færdige  i  en  Hast  og  forlode  Gaar- 
den,  efter  at  have  bestemt  den  næste 
Forsamling  hos  Broder  J.  Nielsen  i 
Arnager.  Vi  gik  ind  i  Skoven  og 
sang  Lovsange  for  Herren.  Den  føl- 
gende Dag  mødte  en  talrig  Forsam- 
ling af  Hellige  og  fredelige  Frem- 
mede hos  Broder  J.  Nielsen.  Huset 
var  overfyldt  af  Tilhørere,  men  vi 
havde  Fred  og  god  Orden  medens  vi 
udførte  Resten  af  Konferencens  For- 
handlinger. Gode  Vidnesbyrd  bleve 
ogsaa  givne,  og  Nadveren  admini- 
streredes. Jeg  var  Skriver  i  Konfe- 
rencen. 

Paa  den  Tid  gjorde  nogle  af  de 
Hellige  Forberedelser  til  at  emigrere 
til  Zion,  og  iblandt  dem,  som  skulde 
rejse,  var  ogsaa  Præsident  O.  Svend- 
sen, med  hvem  jeg  tog  en  hjærtelig 
Afsked  i  Slutningen  af  November 
Maaned,  tilligemed  følgende  Fami- 
lier, som  vare  de  første  Hellige,  der 
emigrerede  fra  Bornholm :  Anders 
Ibsen  (min  Fæ*tter)  med  Hustru  og 
tre  Børn.  Christian  Munk  med  Hu- 
stru 0"f  Børn.    Hennino-  P.  Piil   med 


Ciuti- 


:i!   O.    F()rj\.:\rANN.s  BuxiitAi-i. 


Hustru  og  Datter,  Hans  Piil  med  Hu- 
stru og  to  Born,  Hans  Pedersen  med 
Hustru  og  to  Born,    Jens  Pedersen 
Marker    med   Hustru    og   to    Born, 
Jeppe  Bentsen  med  Hustru,  Son  og  j 
Datter,  Niels  Pedersen  med  Hustru 
og  Born,   Peter  Petersen  og  Johan  ! 
Pedersen,  ialt  25  Voxne  og  1 1  Born. 
Efter  Emigranternes  Afrejse  blev 
jeg  sj-g  og  maatte   liolde  Sengen   i  j 
nogle  Dage,   men   saa  snart  jeg  blev  | 
rask  igjen  fortsatte  jeg  min  Missions- 
virksomhed  med  godt  Held.     Den  (')te 
Deebr.   havde  jeg  Raadsforsamling  i 
min  Faders  Hus,  ved  hvilken  Lejlig- 
hed jeg  inddelte  Menigheden   i  Di- 
strikter   og    gave   de   i  Konference- 
modet ordinerede  Brodre  Anvisning 
til  at  vaage  over  de  Hellige  og  holde 
Bonforsamlinger  i  de  forskjellige  Di- 
strikter.    Den   2()de   s.  M.  traf  jeg 
min   elskelige  Broder  C.  G.  Larsen  i 
min   Faders  Hus.     Han  var  beskik- 
ket til  at  præsidere  over  Konferen-  . 
een  og  var  ankommen  til  Øen  d.  24de.   | 
I  Forening  med  ham   tog  jeg  nu  fat  : 
med  fornyet  Anstrængelse  for  videre  ' 
at  fremskynde  Herrens  Gjerning  paa 
Bornholm.      Held  og  Lykke  fulgte 
vore  Bestra^belser,  og  vi  bleve  Red- 
skaber i  Herrens  Haand  til  at  bringe 
Mange  til   Sandhedens  Erkjendelse, 
saa  at  Menigheden  stadig  forogedes 
med  nye  Medlemmer,   trods  Forfol- 
gelsen,  der  næsten  uafbrudt  rasede 
imod  os.    Herrens  Kraft  lagdes  ogsaa 
for  Dagen   ved   forskjellige   Lej  lig-  ' 
heder   under  vore  Administrationer, 
hvilket  tjente   til   at  bestyrke  baade  j 
vor   egen  og  de  Helliges  Tro.     Jeg 
vil  nævne  et  Tilfælde  med  en  70  Aar 
gammel   Kvinde.     Anders   Madsens 
Konemoder     i     Clemmensker   Sogn, 
som  blev  dobt  i  Begyndelsen  af  Aaret 
1853.     Denne  Kone  havde  ligget  syg 
i   en   lang  Tid  og  lidt  af  Krampe  og 
Smerter,    indtil  hendes  ILænder    og 


Fodder  vare  blevne  saa  fortrukne,  at 
hun  hverken  kunde  gaa  eller  staa, 
ej  heller  udføre  nogetsomhelst  Slags 
Arbejde.  Men  da  hun  horte  Brodre- 
nes Vidnesbyrd,  troede  hun  strax 
P^vangeliet  og  begjæ-rede  Daab,  hvor- 
for man  bar  hende  til  Vandet,  og 
Præst  P.  Pedersen  døbte  hende.  Da 
Broder  C.  G.  Larsen  og  jeg,  der 
begge  kjendte  hende  i  Forvejen,  d. 
7de  Januar  kom  for  at  give  hende 
HaandspaahKggelse,  bleve  vi  derfor 
meget  forundrede  over  at  finde  hende 
siddende  oppe,  beskjæftiget  med  at 
spinde,  medens  hun  stadig  prisede 
Herren  for  hans  store  Naade  mod 
hende  ;  thi  hun  var  bleven  fuldkom- 
men befriet  fra  sine  Smerter,  og 
hendes  Lemmer  vare  ikke  længere 
stive  som  tilforn.  Som  Bevis  herpaa 
viste  hun  os,  hvorledes  hun  nu  kunde 
lægge  Hænderne  paa  sin  Nakke,  me- 
dens hun  tidligere  ikke  kunde  føre 
dem  til  Munden,  naar  hun  skulde 
spise.  Husets  øvrige  Beboere  troede 
og  gave  Gud  Æren.  Vi  gave  hende 
Haandspaalæggelse  og  glædede  os 
over,  at  Herren  stadfæstede  Ordet 
med  ledsagende  Tegn,  ligesom  i 
gamle  Dage. 

Det  rygtedes  snart  i  Sognet,  at  den 
gamle  Kone  var  bleven  rask,  og  Præ- 
sten, saa  snart  han  fik  det  at  vide, 
aflagde  hende  personlig  et  Besøg  for 
at  forhøre,  hvorledes  det  hængte 
sammen.  Paa  haus  Spørgsmaal  om 
Maaden,  hvorpaa  hun  var  bleven  rask, 
svarede  hun,  idet  hun  samtidig  pri- 
sede Herren  :  ,,Jeg  er  bleven  dobt 
med  Kristi  Daab,  og  derfor  er  jeg 
rask."  Præsten  forundrede  sig  og 
overvejede  Sagen  en  Stund,  medens 
han  gik  frem  og  tilliage  paa  Gulvet, 
men  tilsidst  ytrede  han,  at  det  ikke 
var  Guds  Kraft,  som  havde  helbredet 
hende,  men  det  kolde  Bad. 

(Sluttes  i  næste  Nr. ) 


64 


Nyhkdek. 


NYHEDER. 


Utah.  Deu  28de  Januar  fivnilairck'  Sena- 
tor Hoar  et  nyt  anti-niornion.sk  Lovforslag  i 
Kongressen,  der  i  Strænghed  overgaarAlt, 
hvad  der  endnu  i  Skikkelse  af  ukonstitiitio- 
nel  og  frihedskrienkende  Lovgivning  har  væ- 
ret vedtaget  imod  Utah.— Omtrent  Kl.  5  om 
Altenen  d.  2den  Fel)r.  opdagedes  Ild  1  As- 
serably  Hall,  Salt  Lake City.  Den  blev  strax 
slukket  uden  at  anrette  nogen  videre  Skade. 
Ilden  hidroite  fra  en  af  Skorstenene. —Et 
Passagertog paa  Denver  og  Eio  Grande  Jærn- 
banen  lob  af  Skinnei-ne  d.  3die  Febr.  om- 
trent fire  Mile  vest  for  Ogden.  Lokomotivet 
styrtede  ned  i  et  omtrent  80  Fod  dybt  Hul, 
som  var  dannet  ved  Bortskyllingen  af  Jorden 
under  Skinnerne.  Postvognen  splintredes 
aldeles.  Ingen  dræbtes,  men  flere  af  Tog- 
personalet  bleve  slemt  kvæstede. — Peter 
Carlson  og  Son  af  Logan  bleve  levende  be- 
gravne i  et  Sneskred  i  en  Bjærgkloft  i  Nær- 
heden af  Logan  d.  CteFebr.  Deres  Lig  fand- 
tes den  folgende  Dag.  —  Frivillige  Bidrag  tii 
Opforeisen  af  en  ny  Akademibygning  i  Provo 
stromme  ind  fra  alle  Kanter.  Forelobig  be- 
nyttes Bankbygningen  og  Tabernaklets  Kjæl- 
dei-etage  til  Skolebrug. 

Colorado .  En  skrækkelig  Explosion  fandt 
Sted  om  Morgenen  d.  24de  Januar  i  Crested 
Butte  Kulmine,  Gunnison  County,  hvorved 
omtrent  60  Mennesker  mistede  Livet. 

Ohio  og  Vest  Virginia.  Paa  Grund  af 
det  stadige  Regnvejr  er  Vandet  i  Ohio-Flo- 
den samt  dens  Bifloder  steget  til  en  ualmin- 
delig Hojde,  og  forfærdelige  Ulykker  ere  an- 
rettede i  Pittsburg,  "VVheeling  og  paa  andre 
Steder.  I  Wheeling  alene  ere  15,000  Men- 
nesker hus^ilde,  da  en  stor  Del  af  Staden 
staarimder  Vand. 

Norge.  Telegi-afen  melder,  at  en  frygte- 
lig Ildebrand  har  hjemsogt  Laiu-vig. 

Sverige.  Det  verdensberomte  Tænd- 
stikkerfabrik  i  Jonkoping,  som  netop  havde 
tao'et  et  nyt  Sæt  forbedrede  Maskinerier  i 
Brug,  sattes  atter  i  Gang  d.  27dc  November 
sidstleden .  Den  f cirste  Dag  fabrikeredes  der 
en  Million  Æsker  Tændstikker,  og  de  fol- 
gende Dage  naaede  man  gjennemsnitlig 
994,000  Æsker  daglig.  Det  var  et  interessant 
Svn  at  se  de  store  Tommerlijælker  gaa  ind 
ad  den  ene  Ende  af  Fabrikken  og  en  ved- 
varende- Kække  af  vel  indpakkede  Æsker 
komme  ud  ad  den  anden. 

Danmark.  Et  dansk  Dampskibsselskab 
er  i  Færd  med  at  bygge  syv  nye  Dampskibe, 
som  skulle  fare  regelmæssigt  mellem  Dan- 
mark og  Italien. 


Rusland.  ;!;!,0()()  Dodsfald  fra  Difteritis 
fandt  Sted  i  Kusland  i  Aarene  1878  til  1882. 

Afrika.  De  ægyptiske  Tropper,  som 
forfulgte  ( )pr6rerne  ind  i  Sudan,  have  lidt  et 
skrækkeligt  Nederlag  i  Nærheden  af  Trin- 
kitat.  Deres  Tab  angives  til  2000  Dode  og 
Saarede. 


STATISTISK. 
Den  statistiske  Rapport  over  Missionen  i 
Skandinavien  udviser,  at  851  Sjæle  i  Aaret 
1883  1)leve  tillagte  Menigheden  ved  Daab, 
hvoraf  370  i  Sverige,  .338  i  Danmark,  127  i 
Norge  og  16  paa  Island.  C.  1).  Fjeldsted 
præsiderer  fremdeles  over  Missionen  med 
Anton  H.  Lund,  Peter  Sundwall  samt  en  ung 
svensk  Broder  som  Medhjælpei'e  paa  Kon- 
toret i  Kjobenhavn.  Emil  Andersen  præsi- 
derer over  Kjobenhavns,  J.  B.  Hesse  over 
Aarhus,  Soren  Sorensen  over  Aalborg,  N.  C. 
Skougaard  over  Kristiania,  C.  A.  Ek  over 
Stockholms,  B.  Eavsten  over  Goteborgs  og 
C.  A.  Tietjen  over  SkaaneKouferenee.  Der 
findes  for  Nærværende  83  Mis.sionærer  fra 
Zion  i  Missionen,  hvoraf  41  i  Danmark,  30  i 
Sverige  og  12  i  Norge  —  det  selvsamme  Antal 
Utah-Ældster,  som  fandtes  i  Skandinavien 
ved  Slutningen  af  Aaret  1882. 


ANBEFALING. 

Ifolge  Anmodning  af  Hr.  Anton  Pedersen 
har  jeg  gjennemset  fiJrste  Hefte  af  hans 
,, Salmer  med  Melodier'',  og  som  mange- 
aarig  Sanglærer  blandt  Skandinavei-ne,  tror 
jeg  mig  i  Stand  til  at  kunne  bedomme  dette 
hans  Værk.  Jeg  kan  derfor  med  Sandhed 
sige,  at  hvis  Enden  bliver  Begjaidelsen  lig, 
ville  Skandinaverne  her  faa  en  Samling  af  Me- 
lodier, dels  kjendtc  dels  nye,  som  ere  let  og 
smagfuldt  hai'monisercde,  saa  at  Sangkor  nu 
lettelig  kan  opi-ettes  i  alle  Settlementer  uden 
at  afskrækkes  af  den  evindelige  og  ofte  fejl- 
agtige Nodeskrivning.  Hr.  Pedersen  er  en 
fremragende  Musiker  med  betydelige  prak- 
tiske Evner,  hvad  de  fleste  af  Skandinaverne 
allerede  véd,  og  er  derfor  denne  sin  Opgave 
fuldkommen  voxen.  Alle  de  gamle  Melo- 
dier ville  blive  benyttede,  og  til  Salmer,  som 
hidindtil  ikke  har  kunnet  .synges  i  Kor,  er 
Musik  dels  bleven  samlet,  dels  komponeret. 
Naar  Værket  er  kengere  fremskredet,  haaber 
jeg  at  kunne  stadfæste  det  ovenfor  Anforte, 
og  haaber  tillige,  at  mine  Landsmænd  ville 
villigt  iinderstotte  et  saa  stort  og  fortjenst- 
fuldt Foretagende. 

Salt  Lake  City,  d.  odie  Febr.  1884. 

P.    O.    TlI«»MA.S,SKN. 


MORGENSTJERNEN. 

Et  Historisk-BioQ-rafisk  Tidsskrift. 


'■'■JJagtct  han  er  dod,  taler  han  cZop'."— Parley  P.  Pratt. 


Nr.   5. 


De/l  iste  Marts  /884. 


3die  Aarg. 


ERINDRINGER  FRA  MISSIONEN  I  SKANDINAVIEN. 

(Fortsat  fra  Side  ;")-).) 


( 1857 — Fortsat. ) 
Flere  Missionærers  Ankomst. 
Den  16de  August  ankom  Ældsterne 
Joseph  W.  Young,  John  Y.  Green  og 
Iver  N.  Iversen  til  Kjøbenhavn  som 
Missionærer  fra  Dalen.  De,  havde 
tilligemed  andre  Missionærer  forladt 
Salt  Lake  City  d.  23de  April  og  til- 
bagelagt Rejsen  over  Sletterne  i  48 
Dage  uden  Heste,  Muler  eller  Køer, 
idet  de  selv  trak  deres  Proviant, 
Sengetøj,  Telte,  Kogetøj  osv.  paa 
Haandkarrer.  En  udførlig  Beret- 
ning om  denne  interessante,  eventyr- 
lige Eejse  findes  i  ,, Skandinaviens 
Stjerne",  7de  Aargang,  under  Over- 
skriften ,, Uddrag  af  Ældste  Joseph 
W.  Youngs  Dagbog." 

Generalraad  i  Kjøbenhavn. 

Den  4de  og  5te  Septbr.  afholdtes 
et  Generalraad  i  Kjøbenhavn,  som 
overværedes  af  Præsident  Hector  C. 
Haight  og  Ældste  C.  Widerborg,  tre 
fra  Zion  nylig  ankomne  Missionærer 
(Joseph  W.  Young,  John  Y.  Green 
og  Iver  N.  Iversen),  og  omtrent  200 
Medlemmer  af  Præstedømmet,  hvor- 
iblandt følgende  præsiderende  Æld- 


ster  :  C.  A.  Madsen,  Pastor  over  Jyl- 
lands Distrikt,  og  Konferencepræsi- 
denterne L.  Eriksen  (Kjøbenhavn), 
P.  A.  Fjeldsted  (Vendsyssel),  C.  D. 
Fjeldsted  (Aalborg),  L.  C.  Geertsen 
(Aarhus),  L.  Jakobsen  (Skive),  C. 
O.  Folkmann  (Fredericia),  S.  P. 
Guhl  (Fyeu),  M.  Jørgensen  (Lol- 
land), H.  Jensen  (Bornholm),  H.  P. 
Lund  (Brevig  i  Norge),  N.  B.  Adler 
(Skaane)  og  L.  Nilsson  (Stock- 
holm). 

Iblandt  de  mange  Forretninger, 
som  bleve  udførte  i  dette  Raad  til 
Gavn  for  Værkets  videre  Fremgang  i 
Skandinavien,  kan  nævnes  Oprettel- 
sen af  en  ny  Konference  i  Sverige 
under  Navn  af  Gøteborgs  Konference, 
for  hvilken  Ældste  Mathias  Nilson 
beskikkedes  til  Præsident.  Adskil- 
lige Brødre  bleve  kaldede  og  beskik- 
kede til  Tjenesten,  og  gode  Raad  og 
Undervisninger  bleve  givne  det  ar- 
bejdende Præstedømme. 

1858. 
Haights    og    Youngs  Hjemrejse. 
Hector  C.  Haight,   der   nu  havde 
præsideret   over   den  skandinaviske 


G6 


Erixdkixger  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


Mission  i  omtrent  to  Aar  og  en  Maa- 
ned,  og  Joseph  W.  Young,  som  i 
Løbet  af  de  faa  Maaneder,  han  til- 
bragte i  Skandinavien,  hovedsagelig 
havde  arbejdet  paa  Missionskontoret, 
og  egentlig  var  bestemt  til  Haights 
Afløser  som  Præsident,  forlode  Kjø- 
benhavn  d.  4de  Februar  for  at  rejse 
tilbage  til  deres  Bjærghjem.  Ældste 
John  Y.  Green,  der  virkeke  en  kort 
Tid  som  Missionær  i  Jj^lland,  havde 
allerede  begivet  sig  paa  Hjemrejsen 
i  den  foregaaende  December  Maaned. 
Efter  Opfordring  ydede  de  skandina- 
viske Hellige  meget  gavmildt  af  deres 
Midler  til  at  bestride  Omkostnin- 
gerne ved  Brodrenes  Hjemrejse.  Paa 
Grund  af  Fjendtlighederne,  som  vare 
udbrudte  mellem  Utah  og  de  For- 
enede Stater,  bleve  næsten  alle  Mis- 
sionærerne i  Udlandet  hjemkaldede, 
og  Missionsarbejdet  overlodes  til  de 
indfødte  Ældster.  I  Overensstem- 
melse med  en  fra  Præsident  S.  W. 
Richards  i  Liverpool  indløben  Be- 
skikkelse overlod  Haight  derfor  Præ- 
sidiet af  den  skandinaviske  Mission 
til  Ældste  Carl  Widerborg.  der  alle- 
rede havde  arbejdet  i  flere  Aar  som 
Oversætter  paa  Kontoret  i  Kjøben- 
havn.  Han  tiltraadte  sin  Stilling  som 
Præsident  d.  1ste  Febr.  med  Æld- 
ster ne  Niels  Wilhelmsen  og  P.  O. 
Thomassen  som  Raadgivere. 

Det  tiende  Emiguantselskab. 

Omtrent  75  Emigranter  samledes 
i  Korsoer  d.  •20de  Februar  i  den  Hen- 
sigt der  fra  at  tiltræde  Rejsen  til 
Zion  over  Kiel  og  Hamborg  ;  men  da 
Isen  havde  standset  Dampskibsfarten 
mellem  Korsøer  og  Kiel  maatte  Emi- 
granterne tage  over  Storebelt  til 
Fyen  og  rejse  gjennem  X^'borg, 
Odense,  Assens,  over  Lillebelt,  gjen- 
nem Haderslev  og  Apenrade  til  Flens- 
borg, hvor  de  bleve  uretfærdigt  be- 


handlede af  en  Vært,  der  tog  over 
I  65  Rigsdaler  for  at  opvarte  de  Emi- 
grerende med  en  Kop  Kaffe  og  Tve- 
bakker samt  en  Pot  01  hver.  Fra 
Flensborg  fortsattes  Rejsen  med 
Jærnbane  til  Hamborg,  hvor  til  Sel- 
skabet ankom  d.  23de  og  fandt  Elben 
tilfrossen,  saa  at  L^dsigterne  til  strax 
at  kunne  fortsætte  Rejsen  vare  meget 
I  daarlige.  Det  lykkedes  imidlertid 
Emigrationsagenten,  som  mødte  dem 
i  Flensborg,  at  træffe  Foranstaltnin- 
ger for  deres  Udskibning  fra  Bremer- 
hafen,  hvisaarsag  de  afrejste  fra 
Hamborg  d.  3die  Marts  og  kjørte 
paa  Vogne  til  Bremerhafen,  hvor  de 
indtraf  den  følgende  Dag,  og  afsej- 
lede strax  med  Dampskib  for  at  rejse 
til  England.  Selskabets  Fører  var 
Ældste  Iver  N.  Iversen,  som  paa 
Grund  af  Utah-Krigen  allerede  nu 
A'endte  tilbage  til  sit  Bjærghjem,  efter 
at  have  virket  det  meste  af  sin  Mis- 
sionstid  blandt  sine  Slægtninge  paa 
Øen  Als,  hvor  han  døbte  tre  Per- 
soner.. C.  A.  Madsen  og  C.  O.  Folk- 
mann  bleve  beskikkede  til  hans  Med- 
hjælpere og  Raadgivere.  Præsident 
C.  "Widerborg  ledsagede.  Selskabet 
til  Hamborg.  Iblandt  de  Emigre- 
!  rende  vare  ogsaa  følgende  Brødre, 
'  der  havde  virket  som  Missionærer  i 
forskjelligeDele  af  Missionen:  C.  D. 
I  Fjeldsted,  H.  P.  Lund,  N.  B.  Adler, 
I  N.  C.  Poulsen,  L.  Gøranson,  A.  P. 
I  Øman,  A.  Andersen,  H.  P.  Olsen. 
I  P.  P.  Mejlhede,  A.  Nielsen,  O.  C. 
Sonne,  M.  C.  Gregersen,  Knud  Svend- 
sen, R.  Olsen,  Niels  Petersen  og  L. 
Svendsen.  De  tre  førstnævnte  havde 
tilligemed  C.  A.  Madsen  og  C.  O. 
Folkmann  præsideret  over  Konfe- 
rencer. 

Formedelst  Storm,  Modvind  og  Is 
bleve  Emigranterne,  efter  4'>  Dages 
Omtumlen  paa  Nordsøen  samt  efter 
at  have  lidt  betydelig  Søsj'ge,   nød- 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


67 


sagede  til  at  vende  tilbage  til  Bre- 
merhafen  for  at  indlade  mere  Kul. 
Under  dette  Ophold  i  Bremerhafen 
døde  Søster  Anna  Louise  Madsen, 
der  i  en  længere  Tid  havde  lidt  af 
daarlig  Helbred.  Hun  døde  d.  10de 
Marts,  og  d.  Ilte  gjorde  man  Forsøg 
paa  at  komme  gjennem  Isen,  men 
dette  lykkedes  ikke  førend  d.  12te, 
da  Skibet  endelig  slap  ud  i  rum  Sø, 
og  nu  gik  Rejsen  heldig  til  Hull, 
hvor  til  Emigranterne  ankom  d.  l-lde. 
Den  følgende  Dag  fortsattes  Rejsen 
med  Jærnbane  til  Liverpool,  hvor  de 
Emigrerende  laa  indkvarterede  paa 
et  Emigranthotel  indtil  d.  18de,  da 
de  gik  ombord  paa  Sejlskibet  ,,John 
Bright"  og  afsejlede  fra  Liverpool 
d.  22de.  Efter  32  Dages  heldig 
Rejse  ankrede  de  i  New  York  d.  2ode 
April.  Foruden  Skandinaverne  (der 
nu  talte  80  Sjæle)  og  9  engelske  Hel- 
lige, var  der  omtrent  GOO  irske  Emi- 
granter, som  ikke  tilhørte  Kirken, 
med  samme  Skib.  Paa  Søen  døde  en 
ung  Pige  fra  Jylland  og  et  lidet 
Barn.  Landgangen  fandt  Sted  d. 
24de. 

Fra  New  York  fortsatte  Selskabet 
Rejsen  d.  2Gde  April  og  tog  med 
Jærnbanen  via  Dunkirk,  Buffalo, 
Cleveland  og  Chicago  til  Iowa  City, 
hvor  det  indtraf  d.  1ste  Maj.  Her 
blev  Kompagniet  opløst,  og  de  unge, 
ugifte  Brødre,  14  i  Antal,  begyndte 
deres  Rejse  vestpaa  d.  Ode  Maj  med 
4  Vogne,  forspændte  med  Muler, 
under  Anførsel  af  Hector  C.  Haight. 
I  Florence  bleve  de  sammensmeltede 
med  et  Antal  hjemvendende  Missio- 
nærer og  Andre,  efter  hvilket  Kom- 
pagniet bestod  af  40  Brødre  med  13 
Vogne  og  47  Muler  og  Heste  under 
Ledelse  af  H.  S.  Eldredge.  Efter  39 
Dages  Rejse  fra  Florence  ankom  de 
til  Salt  Lake  City  d.  9de  Juli. 

De  andre  af  Emigranterne  ventede 


en  Tid  i  Iowa  City  og  Omegn ;  en 
Del  af  dem  begyndte  dog  omtrent 
midt  i  Juni  Maaned  deres  Rejse  til 
Bjærgene  und^r  I.  N.  Iversens  Le- 
delse og  ankom  til  Dalen  d.  20de 
Septbr. ,  medens  de  Øvrige  (to  Fa- 
milier undtaget)  under  Ledelse  af 
Kaptejn  Homer,  C.  O.  Folkmann 
og  Andre  begave  sig  paa  Rejsen  lidt 
senere  i  Forening  med  nogle  engelske 
Emigranter  og  ankom  til  Dalen  d.  6te 
Oktober. 

Gp:neralraad  i  Kjøbenhavn. 

Den  Ilte,  12te  og  13de  Maj  1858 
afholdtes  et  Generalraad  i  Kjøben- 
havn under  Præsident  Widerborgs 
Bestyrelse.  De  fleste  Konference- 
præsidenter  vare  tilstede  samt  mange 
af  de  andre  ledende  Brødre  i  Missio- 
nen, men  ingen  Utah-Ældstcr  vare 
nærværende,  da  disse  vare  alle  hjem- 
rejste.  Ved  denne  Lejlighed  bestod 
Missionen  af  13  Konferencer,  nemlig 
9  i  Danmark  (Kjøbenhavns,  Aalborg, 
Vendsyssels  ,  Fredericia  ,  Lollands, 
Bornholms,  Fj' ens,  Aarhus  og  Skive), 
3  i  Sverige  (Skaane,  Stockholms  og 
Gøteborgs)  og  en  i  Norge  (Brevig). 
Men  førend  Raadet  sluttedes  d.  13de 
Maj,  blev  en  ny  Konference  oprettet 
i  Sverige  under  Navn  af  Norrkøpings 
Konference.  Den  blev  organiseret 
af  en  Del  af  Stockholms  Konference 
og  bestod  af  Linkøpings,  Calmars  og 
Wexjø  Læn  samt  Vestgotland  mel- 
lem Wenern  og  Wettern.  Ældste 
Ola  Nilson  beskikkedes  til  Præsi- 
dent. Iblandt  de  mange  Brødre,  som 
bleve  kaldede  til  Evangeliets  Tje- 
neste i  Raadet,  vare  ogsaa  to  unge 
norske  Skippere,  som  nylig  vare 
blevne  døbte ;  de  bleve,  ifølge  deres 
eget  Ønske,  kaldede  til  at  paabegynde 
en  Missionsvirksomhed  i  det  nordlige 
Norge.  De  i  Raadet  afgivne  Rap- 
porter udviste,  at  Værket  var  i  en 


68 


Ekindkikger  fka  Missionen  i  SKANDINAVI^:N. 


trivelig  Forfatning  og  gjorde  stadig 
Fremgang. 

C.    WiDERBORG    PRÆSIDERER. 

Under  Præsident  <C.  Widerborgs 
vise  og  faderlige  Ledelse  virkede 
Missionærerne  i  1858  med  stor  Nid- 
kjærhed,  og  da  de  stadig  vandt  mere 
og  mere  Erfaring  samt  brugte  en 
visere Fremgangsmaade  end  tidligere, 
bar  deres  Arbejde  sine  gode  Frugter. 
Nj^e  Arbejdsmarker  bleve  ogsaa  aab- 
nede  paa  mange  forskjellige  Steder 
og  flere  Grene  oprettede.  Konfe- 
rencerne deltes  ligeledes  i  Distrikter, 
og  en  omrejsende  Ældste  beskikke- 
des i  ethvert  af  disse  til  at  hjælpe 
det  lokale  Præstedømme  i  Grenene. 
Paa  Grund  af  Arbejdsløsheden  vare 
mange  af  de  fattige  Hellige  stedte  i 
stor  Nød  for  Livets  daglige  Ophold, 
og  Ældsterne  lede  under  deres  lange 
Fodrejser  ofte  Mangel,  da  de  Hellige 
vare  for  fattige  til  at  opholde  dem, 
og  de  fleste  Fremmede  vare  for  haard- 
hjærtede  til  at  gjøre  en  Herrens  Tje- 
ner godt.  De  mere  bemidlede  Hel- 
lige vare  imidlertid  meget  gavmilde  ; 
<Je  betalte  deres  Tiende  og  ydede 
meget  liberalt  af  deres  Midler  til 
Missionens  Ophold,  samt  til  Afbe- 
taling af  den  Gjæld,  som  flere  af 
Konferencerne  havde  paadraget  sig, 
tildels  paa  Grund  af  de  haarde  Tider 
Og  tildels  formedelst  nogle  af  de 
præsiderende  Brødres  mindre  hen- 
sigtsmæ'ssige  Anvendelse  af  de  Mid- 
ler, som  de  havde  til  deres  Raadig- 
hed.  I  Juli  Maaned  aflagde  Præsi- 
dent Widerborg  et  Besøg  til  England 
for  at  indhente  de  nødvendige  Kaad 
af  Præ^sidentskabet  i  Liverpool,  hvor- 
paa  han  foretog  en  Rundrejse  til  de 
forskjellige  Konferencer  i  Missionen 
i  den  Hensigt  at  give  de  præsiderende 
Brødre  de  nødvendige  Instruxer  og 
Undervisninger. 


I  Danmark  havde  Forfølgelserne 
nu  for  det  meste  ophørt,  især  paa 
saadanne  Steder,  hvor  Evangeliet 
allerede  havde  været  prædiket  i  en 
længere  Tid.  Dog  hændte  det  en 
Gang  imellem,  at  de  løgnagtige  Hi- 
storier, som  cirkuleredes  om  de  Hel- 
lige, ophidsede  Folket  til  at  anvende 
Pøbelvold  imod  Brødrene,  især  i  Be- 
gyndelsen af  Aaret,  medens  den  saa- 
kaldte  Utah-Krig  gik  for  sig,  og  Avi- 
serne vare  fulde  af  alle  Slags  Beret- 
ninger, der  vare  beregnede  paa  at 
vildlede  de  Uvidende  med  Hensyn  til 
,, Mormonernes"  Hensigter  og  Mo- 
tiver. 

I  Sverige  bleve  Missionærerne  sta- 
dig væk  arresterede  og  fængslede. 
Baade  Mænd  og  Kvinder,  som  til- 
hørte Menigheden,  bleve  ofte  mulk- 
terede for  kun  at  have  været  nær- 
værende i  de  Helliges  Forsamlinger. 
Konferencemøder  og  alle  større  For- 
samlinger, som  kunde  vække  Opsigt, 
maatte  holdes  om  Natten,  og  den 
største  Forsigtighed  bruges  for  ikke 
at  tiltrække  sig  Politiets  Opmærksom- 
hed. Et  saadant  hemmeligt  Konfe- 
rencemøde  blev  afholdt  i  Malmø  d. 
1 6de  Juni.  De  Hellige  forsamledes  Kl. 
12  om  Natten,  udførte  Konferencens 
Forretninger  og  adspredte  sig  i  al 
Stilhed  Kl.  5  om  Morgenen.  I  Stock- 
holm lykkedes  det  Politiembedsmæn- 
dene at  opdage  de  Helliges  Forsam- 
lingssted. Strax  blev  de  faa  Hellige, 
som  vare  forsamlede  til  Gudsdyr- 
kelse, adspredte,  hvorpaa  Politiet 
laasede  Døren,  tog  Nøglen  i  Besid- 
delse, fremkaldte  Konferencepræsi- 
denten for  Retten  og  forbød  ham  at 
holde  flere  Forsamlinger,  samt  truede 
ham  med  Landsforvisning  osv. 

,,Den  Fremgangsmaade,  som  i  Al- 
mindelighed bruges  imod  de  Hel- 
lige", skriver  Præsident  Widerborg, 
.,er  denne:  Saa  snart  det  bliver  be- 


EuiNDKixaER  FRv.  MissiONEx  I  Skandinaviex. 


69 


kjendt,  at  en  Person  har  annammet 
vor  Tro,  bliver  han  eller  hun  strax 
fremkaldt  for  Præsteskabet,  forhørt, 
advaret  og  truet.  Dersom  Paagjæl- 
dende  saa  ikke  vender  tilbage  til 
Statskirkens  Skjød,  bliver  Politiet 
anmodet  om  at  holde  Øje  med  den 
for  at  benytte  den  første  Lejlighed 
til  at  fængsle  den  eller  faa  den  dømt 
og  mulkteret.  De  skinhellige  Præ- 
ster have  begyndt  den  tilsyneladende 
kristelige  Fremgangsmaade ,  ikke 
alene  at  besøge  de ,  ,f  orvildede  Faar  " , 
men  ogsaa  bede  for  dem  i  Kirkerne, 
ligesom  de  gjøre  for  de  Syge, og  saa  of- 
f entliggjør  man  deres  Navne  fra  Præ- 
dikestolen, for  at  andre  af  deres  gode 
Medskabninger  ogsaa  kunne  bede 
for  dem.  *  Som  et  slaaende  Exem- 
pel  paa  den  religiøse  Intolerance  i 
Sverige  vil  jeg  næVne,  at  sex  Kvin- 
der, som  for  nylig  udtraadte  af  den 
lutherske  Kirke  og  antoge  Katholicis- 
men,  bleve  landsforviste  fra  deres 
Fædreland.  Dersom  det  nu  var  hændt 
,, Mormonerne",  vilde  sandsynligvis 
Intet  have  blevet  sagt  derom,  men 
fordi  det  var  ,,Moderskjøgens"  Børn, 
som  bleve  saaledes  behandlede,  har 
det  foraarsaget  et  almindeligt  Røre  i 
hele  Kristenheden,  og  man  proteste- 
rer ivrigt  imod  en  saadan  Handle- 
maade  af  Kristne  imod  Kristne. 
Pengebidrag  indsamles  til  de  For- 
viste.*** Dette  vil  uden  Tvivl  aabne 
en  varm  Debat  om  Religionsfrihedens 
Nødvendighed,  og  en  eller  anden 
modig  Mand  vil  forhaabentlig,  under 
Guds  Aands  Inspiration,  optræde  til 
Forsvar  for  Folkets  naturlige  Rettig- 

*  Den  virkelige  Hensigt  med  denne  offent- 
lige Beden  var  at  gjøre  de  Hellige  mere  al- 
mindelig kjendte,  afskjede  og  forhadte.  I 
enkelte  Egne  indgik  Sognenes  formuende 
Mænd  det  Forbund  med  hverandre,  at  de 
hverken  vilde  sælge  Noget  til  dem,  som  gik 
over  til  ,,Mormonismeu"  eller  give  dem 
Arbejde. 


heder  og  Privilegier.  Jeg  kan  tyde- 
ligt se  Herrens  Plaand  i  disse  Be- 
vægelser. *** 

I  Norge  gjør  Værket  sagte,  men 
sikre  Fremskridt.  Ældsterne  blive 
ofte  arresterede,  men  saa  snart  de 
blive  udladte  af  Arresten,  prædike  de 
af  alle  Kræfter  og  med  større  Iver 
end  nogensinde  før." 

AsA  Calkixs  Bbsøg. 

I  Begyndelsen  af  Oktober  ankom 
Asa  Calkin,  Præsident  for  den  euro- 
pæiske Mission,  til  Kjøbenhavn,  hvor 
han  overværede  en  Forsamling  af 
Hellige  d.  3die  Oktober.  Derefter 
gjorde  han  i  Selskab  med  Præsident 
Widerborg  en  Rundrejse  i  Missionen 
og  overværede  Forsamlinger  i  Gøte- 
borg, Stockholm  og  Kristiania ;  de 
kom  tilbage  til  Kjøbenhavn  d.  24de, 
og  d.  29de  begav  Calkin  sig  paa  Rej- 
sen tilbage  til  England  via  Belgien 
og  Frankrig. 

1859. 

C.    WlDERBOKClS    BeRETXIXG. 

Et  specielt  Raad,  som  overvære- 
des af  de  præsiderende  Brødre  af  den 
europæiske  Mission,  afholdtes  i  Bir- 
mingham, England,  d.  1ste  og  3die 
Januar.  Præsident  C.  Widerborg, 
som  ogsaa  var  nærværende,  gav  ved 
denne  Lejlighed  en  interessant  Be- 
retning om  den  skandinaviske  Mis- 
sion, hvoraf  det  Følgende  er  et  LMtog : 

,,Den  skandinaviske  Mission  ind- 
befatter tre  Kongeriger :  Danmark, 
Sverige  og  Norge.  Uagtet  Indbyg- 
gerne i  disse  tre  Riger  tilhøre  en  og 
samme  Folkestamme,  have  de  dog 
fordelt  sig  i  flere  mindre  Stammer, 
hvis  Sæder,  Skikke,  Love  og  Sprog 
ere  meget  forskjellige.  Desaarsag 
udfordres  der  stor  Forsigtighed  og 
Visdom  i  alle  vore  Bevægelser  for  at 
kunne  gjøre  Fremgang  med  Evan- 


70 


Erikdringer  fra  Missioxen  i  Skanuikaviex. 


geliet  Forkj'ndelse.  I  Danmark  er 
Folket  storligen  velsignet  med  baade 
politisk  og  religiøs  Frihed,  sammen- 
lignet med  Fortiden.  I  Løbet  af  det 
sidste  Halvaar  ere  vi  næsten  slet  ikke 
blevne  forstj^rrede.  Det  Eneste,  som 
kunde  bemærkes  er,  at  Øvrigheden 
undertiden  paa  et  eller  andet  Sted 
soger  at  hindre  Brodrene  i  at  prædike. 
Naar  en  Ældste  Hytter  fra  et  Sted  til 
et  andet  maa  han  have  sin  Skuds- 
maalsbog  paategnet  af  Præsten  i  det 
Sogn,  hvor  han  sidst  har  boet,  og 
naar  han  saa  ankommer  til  et  andet 
Sogn,  maa  han  ogsaa  melde  sig  hos 
den  derværende  Præst  og  faa  siu  Bog 
retmæssig  paategnet,  thi  ellers  har 
han  ingen  Ret  til  at  opholde  sig  i 
Egnen.  Naar  han  melder  sig  og  Præ- 
sten faar  hans  Forretning  at  vide, 
nyder  han  alt  andet  end  en  venlig 
Modtagelse,  men  Præsten  kan  dog 
ikke  forhindre  ham  fra  at  prædike 
Evangeliet,  da  Danmarks  Grundlov 
tillader  Enhver  at  vælge  sin  egen 
Religion.  Loven,  som  forbyder  fri 
Religionsovelse,  er  nemlig  tilbage- 
kaldt, og  Enhver  kan  nu  døbe  deres 
Børn  eller  lade  være  efter  eget  Behag. 
Jeg  kan  sige,  at  Herren  har  storligen 
velsignet  Danmarks  Indvaanere,  og 
naar  jeg  skal  bære  et  sandt  Vidnes- 
byrd om  dem,  maa  jeg  sige,  at  de  i 
Almindelighed  ere  et  godt,  uskyldigt 
og  ærligt  Folk.  I  Sverige  har  man 
meget  mere  at  kæmpe  med,  og  Æld- 
sterne  ere  underkastede  mange  Li- 
delser, uagtet  Forfølgelsen  i  det  for- 
løbne Halvaar  ikke  har  været  saa 
haard  som  tidligere.  Jeg  vil  her 
nævne,  at  Biskoppen  i  Skaane,  hvor 
vor  største  Konference  i  Sverige  er 
organiseret,  har  udstedt  et  Budskab 
til  Præsterne,  hvilket  forbyder  disse 
at  forfølge  vore  Ældster  med  Politiet. 
Derimod  raader  han  dem  til  at  besøge 
de  stakkels  bedragne  Folk,  som  have 


annammet  ,,Mormonismen",  tale  til 
dem,  prædike  for  dem  i  Kirkerne  og 
prøve  paa  at  drage  dem  tilbage  til 
den  ,, hellige  evangeliske  Religion". 
Jeg  er  visselig  glad  over,  at  de  ville 
bede  for  os,  hvilket  er  meget  bedre 
end  at  sende  en  Politibetjent  efter  os 
og  kaste  os  i  Fængsel.  I  Norge,  der 
kan  betragtes  som  en  besynderlig 
Nation,  er  vor  Stilling  anderledes. 
Folket  dersteds  have  en  vis  Agtelse 
for  deres  Medmennesker,  og  de  be- 
handle i  Almindelighed  vore  Ældster 
paa  en  artig  Maade,  medens  de  sam- 
tidig sige  :  .,Vi  kunne  ikke  lade  Eder 
prædike  som  I  behage."  Den  Gang 
vort  Missionsarbejde  paabegyndtes  i 
Norge,  havde  jeg  den  Ære  at  arbejde 
der  i  to  Aar,  i  hvilket  Tidsrum  jeg 
blev  arresteret  tre  Gange.  Men  jeg 
enedes  altid  særd.eles  godt  med  Dom- 
merne, thi  naar  jeg  blev  fremført  for 
Skranken  spurgte  de  mig:  ,,Har  De 
prædiket?"  ,, Ja,  jeg  har."  ,,HarDe 
døbt  Nogen?"  ,,  Ja,  jeg  har."  ,,Men 
De  ved  jo  nok,  at  dette  er  imod  Lan- 
dets Love."  ,,Ja,  jeg  vtd  det,  men 
det  er  i  Overensstemmelse  med  Guds 
Love."  ,,Ja,  men  vi  maa  dømme  Dem 
efter  Landets  Love. ' '  , , Meget  godt ; 
gjør  De  blot  Deres  Pligt,  og  jeg  vil 
gjøre  min."  Vi  vare  meget  artige 
og  høflige  mod  hverandre.  Jeg  ærede 
dem  i  deres  Stilling,  og  til  en  vis  Grad 
agtede  de  mig  i  min.  De  gave  mig 
de  bedste  Værelser,  de  havde  i  deres 
Fængsler,  samt  rene  Lagener,  og  de 
besøgte  mig  flittigt  for  at  se,  om  jeg 
havde  Vand  og  Brød  nok.  Jeg  erin- 
drer, at  jeg  i  Løbet  af  de  første  fire 
Dage,  som  jeg  tilbragte  i  Fængsel, 
var  saa  interesseret  i  at  læse  vor  Kir- 
kes Skrifter,  at  jeg  næppe  vidste,  om 
det  var  fire  Dage  eller  fire  Minutter. 
Jeg  var  den  Gang  forholdsvis  et 
Barn  i  Kirken,  og  Herrens  Aand 
aabnede  min   Forstands  Øjne   samt 


EuiNDKIN<iEK    FKA    MiSSIONEX    I    SkaNDINAVIKN. 


71 


viste  mig  Ting  heiiliørende  til  dette 
Værk.  Min  Glæde  derover  var  saa 
stor,  at  jeg  ænsede  ikke  Fængslet. 
Tiden  hengled  særdeles  behageligt, 
og  uagtet  min  Kost  var  Vand  og  Brød, 
blev  jeg  fed  i  Fængslet  —  aandelig 
fed,  mener  jeg.  Stillingen  i  Norge 
er  endnu  omtrent  den  samme.  Bro- 
drene døbe  og  faa  Vand  og  Brød  i 
Betaling.  Men  dersom  man  fængs- 
ler en  Ældste,  sende  vi  dem  strax 
en  anden.  Dette  forstaar  Folket  ikke. 
De  vide  ikke,  at  vi  kunne  meddele 
Præstedømmet  til  Mænd  og  udsende 
dem  eftersom  Nødvendigheden  for- 
drer det.  Naar  Alt  tages  i  Betragt- 
ning gjøre  Ældsterne  et  særdeles 
godt  Arbejde.  De  ere  villige  til  at 
lide  Meget  for  Evangeliets  Skyld,  og 
de  Hellige  glæde  sig  i  Sandheden. 
Udsigterne  for  Emigration  fra  Norge 
ere  ikke  gode.  Der  findes  næppe 
mere  end  en  eller  to  Personer,  som 
have  mere  Midler  end  de  behøve  til 
deres  daglige  Ophold.  Men  uagtet 
deres  Fattigdom  kan  jeg  bære  det 
Vidnesbyrd  om  dem,  at  de  ere  gode, 
ærlige  og  oprigtige.  Værket  be- 
gyndte først  i  Danmark,  dernæst  i 
Sverige  og  sidst  i  Norge.  I  hele 
Missionen  have  vi  i  Løbet  af  Aaret 
1858  døbt  1038  Sjæle,  nemlig  G 19  i 
Danmark,  184  i  Norge  og  235  i  Sve- 
rige. For  Nærværende  er  der  2492 
Medlemmer  af  Kirken  i  Danmark, 
4G1  i  Norge,  75G  i  Sverige  —  ialt 
3709.  Omtrent  5400  Rigsdaler  blev 
betalt  i  Tiende  og  Tempeloffer  if jor, 
og  henved  550  Rigsdaler  indkom  for 
Bøger.  ***  Sektismen  er  den  store 
Hindring  for  Evangeliets  Fremgang 
i  Skandinavien.  Der  findes  mange 
Sekter  og  Partier,  og  Folket  er  meget 
religiøst ;  man  er  nemlig  gaaet  fra 
en  Yderlighed  til  en  anden ;  thi  selv 
Bjærgbeboerne,  hos  hvem  en  offent- 
lig    Sammenkomst    i    gamle    Dage 


næppe  kunde  blive  tilendebragt  uden 
Vold,  Blodsudgydelse  og  Mord,  ere 
nu  saa  hellige  og  fulde  af  ,, Kristen- 
dom", at  de  næppe  tør  se  op  med 
Øjnene.  Dog  findes  der  mange  Op- 
rigtige iblandt  dem,  og  min  Sjæl  be- 
drøves ofte  over  dem,  fordi  de  ikke 
annamme  Evangeliet.  Under  mine 
Samtaler  med  dem  have  de  Intet  at 
indvende  mod  de  Lærdomme,  vi  for- 
kynde, men  de  høre  saa  meget  Ondt 
om  os,  at  de  tro,  at  vi  ere  et  slet 
Folk.  Desuagtet  samle  vi  bestandig 
nogle  Oprigtige  fra  deres  Rækker. 
Min  Mission  er  omtrent  2100  eng. 
Mile  lang,  med  forskjellig  Bredde  ;  thi 
Landet  gjennemskjæres  af  Bjærge, 
Have  og  Indsøer.  Af  den  Grund  er 
det  meget  kostbart  at  sprede  Evan- 
geliet, thi  det  er  ikke  paa  ethvert 
Sted,  at  Folket  ere  gjæstfrie  nok  til 
at  ville  huse  og  bespise  vore  Ældster. 
Undertiden  maa  Brødrene  give  Skrif- 
ter og  Bøger  i  Vederlag  for  Logis 
og  Mad. 

Tiendeloven  vinder  mer  og  mer 
Antagelse  af  de  trofaste  Hellige,  som 
adlyder  den  med  Glæ^de,  men  den 
har  ogsaa  været  Midlet  til  at  rense 
Kirken  fra  nogle  visne  Grene.***  Vi 
begj^nde  at  tro,  at  vi  have  faaet  et 
godt  Fodfæste.  Vanskelighederne 
ryddes  mere  og  mere  af  Vejen,  og 
vore  Ældster  ville  snart  blive  erfarne 
Mænd.  Jeg  er  slet  ikke  mismodig, 
thi  naar  Alt  overvejes  ere  Udsigterne 
for  Herrens  Værks  Fremme  i  Skan- 
dinavien bedre  end  nogensinde  før. 
Landets  Øvrigheder  ere  ikke  saa  for- 
bitrede paa  os  som  de  tidligere  vare, 
da  de  begynde  at  forstaa,  at  vi  ikke 
ere  saa  slette,  som  de  havde  forestil- 
let sig.  Kirkens  Bøger  og  Skrifter 
læses  med  Interesse  af  Fremmede, 
og  selv  om  de  ikke  gjøre  andet  Gavn, 
give  de  Folket  Vaaben  i  Hænde  mod 
Statskirken.  (Fortsættes.) 


72 


Redaktionsbemærkninge  R . 


Morgenstjernen 

redigeres  og  udgives  af 

ANDREW    JENSON, 

Nr.  154  N.  Seconcl  West  Street, 

Salt  Lake  City,   Utah, 

udkommer  d.  1ste  og  IBde  i  huer  Maaned  og  lioster 

To  Dollars  om  Aabet  i  Forskud. 
Adresse:   P.  O.  Box  500. 


Salt  Lake  City,   d.   1ste  Marts  1884 

VOR  REJSE  NORDPAA. 

Fredag  d.  lode  Febr.  forlod  vi  Salt 
Lake  City  for  at  gjøre  en  Rundrejse 
gjennem  Territoriets  nordlige  Settle- 
menter i  MoRGENSTjERXExs  Interes- 
ser. Vi  tog  med  Denver  og  Rio 
Grande  Jærnbanen  til  Ogden,  hvor  vi 
om  Aftenen  talte  i  en  skandinavisk 
Forsamling.  Den  følgende  Dag  be- 
søgte vi  i  Forening  med  Ældste  C. 
F.  Diesen  en  Del  af  vore  Lands- 
mænd i  Ogden,  og  Søndag  d.  17de 
tilbragte  vi  i  Lynne,  hvor  vi  talte  i 
to  Forsamlinger  og  blev  behandlet 
meget  venligt  og  gjæstfrit  af  Broder 
R.  Christoffersen  og  hans  godhjær- 
tede  Hustru.  Om  Mandagen  skulde 
vi  have  reist  til  Caehe  Dalen,  hvor  vi 
havde  bestemt  en  Række  Forsamlin- 
ger, men  da  den  nyfaldne  Sne  paa 
Højdepunktet  mellem  Cache  og  Box 
Elder  Countier  havde  standset  al 
Jærnbanefærsel  paa  Utah-  og  Nord- 
banen, kunde  vi  ikke  komme  frem, 
hvorfor  vi  tilbragte  et  Par  Dage  med 
at  besøge  de  skandinaviske  Hellige  i 
Hooperville  og  West  Weber.  Om 
Natten  meHem  d.  20de  og  21de  Fe- 
bruar naaede  vi  endelig  Richmond  i 
Cache  Dalen,  hvor  vi  Torsdag  d.  21de 
talte  i  en  velbesøgt  skandinavisk  For- 
samling, og  havde  en  behagelig  Tid. 
I  denne  By   bor  omtrent  .50  skandi- 


naviske Familier.  Et  ypperligt  Sang- 
kor, under  Ledelse  af  Broder  August 
S.  Schou,  er  her  i  fuld  Virksomhed 
og  bidrager  Meget  tii  at  gjøre  de 
skandinaviske  Forsamlinger  i  Rich- 
mond gode  og  interessante.  Næsten 
alle  Skandinaverne  der  i  Byen  subskri- 
bere paa  MoRGENSTjERXEx,  hvilkct  vi 
villigt  tilskriver  Ældste  S.  C.  Niel- 
sens utrættelige  Virksomhed  i  Bla- 
dets Interesser  og  den  betj'delige 
Grad  af  Intelligence  og  surd  Dømme- 
kraft, som  synes  at  udmærke  vore 
Landsmænd  i  nævnte  Bj.  Efter  en 
venlig  og  gjæstfri  Modtagelse  i  Æld- 
ste Nielsens  Hus,  kjørte  han  os  om 
Fredagen  til  Smithfieid,  hvor  vi  i 
Forening  med  Broder  H.  J.  Petersen 
besøgte  Skandinaverne  og  tog  den 
følgende  Dag  til  Hyåe  Park.  Søndag 
d.  24de  kjorte  Broder  N.  Christensen 
os  til  Logan,  hvor  vi  talte  i  en  stor 
Forsamling  om  Formiddagen  og  lyt- 
tede til  en  udmærket  Tale  af  Apostel 
Moses  Thatcher  om  Eftermiddagen. 
De  følgende  to  Dage  tilbragte  vi  i 
Logan  med  at  aflægge  Besøg  fra  Hus 
til  Hus  i  Forening  med  Ældste  R. 
Nielsen,  og  da  vi  endelig  forlod  Bj^en 
for  at  rejse  hjem,  kunde  vi  rose  os 
af  124  Abonnenter  paa  Morgenstjer- 
nen i  denne  smukke  Stad.  der  tæller 
over  150  skandinaviske  Familier 
iblandt  sine  bedste  og  flittigste  Bor- 
gere. Vi  fik  her  Lejlighed  til  at  tage 
det  saa  meget  omtalte  Logan  Tempel 
i  Øjesyn,  og  vi  skal  senere  give  vore 
Læsere  en  Beskrivelse  over  denne 
prægtige  Bj^gning,  der  nu  er  næsten 
fuldført  og  færdig  til  Indvielse.  Om 
Eftermiddagen  d.  26de  kjørte  vi  til- 
ligemed Brødrene  R.  Nielsen  og  C. 
L.  Olsen  til  Hyrum,  hvor  vi  over- 
værede en  skandinavisk  Forsamling, 
besøgte  en  Del  af  Folket,  fik  45  Abon- 
nenter paa  Mor(;enstjernen  og  rejste 
derpaa  tilbage  til  Hovedstaden  d.  28de. 


Christoffer  O.  Folkmanns  Biografi. 


73 


CHRISTOFFER  O.  FOLKMANNS  BIOGRAFI. 


(Fortsat  fn 
Den  23de  Januar  1853  afholdt  vi 
Forsamling  hos  Gaardmand  Svend 
Monsen.  Manden  var  troende,  men 
Konen  og  Børnene  vare  meget  vrede 
og  vilde  ikke  være  i  den  Stue,  hvor 
Forsamlingen  holdtes.  Strax  for- 
samledes der  en  Del  Slægtninge  og 
Naboer,  bevæbnede  med  Knipler,  for 
at  ville  mishandle  os,  men  vi  holdt 
vor  Forsamling  i  Korthed  og  kom 
bort  førend  Nabolagets  værste  Dra- 
banter kom  tilstede.  Idet  vi  sagde 
Farvel  til  Manden  raabte  en  gammel 
Matrone  af  fuld  Hals  :  ,, Forfør  ham 
ikke !  forfør  ham  ikke  ! "  Vi  kom 
lykkelig  og  vel  fra  Stedet,  endskjøndt 
de  skrege  og  raabte  efter  os  af  alle 
Kræfter. 

Den  30te  s.  M.  holdt  vi  Forsam- 
ling hos  A.  Madsen  i  Klemmensker 
Sogn,  hvor  den  syge  Kone  var  bleven 
helbredet.  Der  var  Djævelen  ble- 
ven vred,  thi  da  vi  havde  aabnet  vor 
Forsamling  og  Broder  Larsen  be- 
gyndte at  prædike  for  de  mange  til- 
stedeværende Søskende  og  Venner, 
blev  han  pludselig  afbrudt  af  en 
Pøbelhob,  som  havde  samlet  sig  i  en 
nærliggende  Dal  i  Lyngen  og  nu  stor- 
mede frem  mod  Huset  lig  Stimamd 
og  Røvere.  Den  tidligere  omtalte  P. 
Wævesten  viste  sig  strax  som  An- 
fører og  bød  Larsen  med  en  frygte- 
lig Ed  at  holde  sin  Mund,  hvilket  han 
ogsaa  gjorde.  Wævesten  begyndte 
da  uden  videre  at  slaa,  og  den  efter- 
følgende Skare  fulgte  hans  Exem- 
pel,  medens  de  skrege:  ,, Ville  I  gaa 
tilbage  til  vor  Tro  ?"  osv.  Uden  For- 
skjel  sloge  de  løs  med  deres  Knipler 
paa  hvem  som  helst  de  kunde  f aa  fat 
paa.  Det  lykkedes  mig  at  komme  ud, 
efter  at  jeg  havde  faaet  nogle  Slag  i 


aSidoGS.) 

Hovedet,  men  Broder  Larsen  blev 
frygtelig  mishandlet  og  fik  et  stort 
Hul  slaget  i  Hovedet,  saa  at  Blodet 
randt  ham  ned  i  Ansigtet.  Omsider 
slap  han  dog  ogsaa  ud,  og  det  lyk- 
kedes os  tilsidst  med  megen  Anstræn- 
gelse  at  løbe  bort  fra  vore  Fjender. 
Vi  gik  ind  i  Skoven  og  skjulte  os  en 
Tid,  hvorefter  vi  gik  til  Broder  P. 
Pedersen  og  fik  vore  Saar  forbundne. 
Vi  salvede  Saarene  med  Olie,  og  de 
lægtes  snart.  Foruden  Larsen  og  jeg 
bleve  følgende  Brødre  mishandlede  : 
P.  Pedersen,  Jørgen  Hansen,  Frede- 
rik Øman,  Johan  Øman,  W.  Wallen- 
tinsen,  A.  Bech  og  Søster  Wallentin- 
sen.  Flere  Andre  bleve  ogsaa  pryg- 
lede i  en  mindre  Grad. 

Trods  disse  Mishandlinger  fortsatte 
vi  vort  Arbejde  iblandt  P'olket,  men 
vi  lærte  at  gaa  forsigtigt  tilværks, 
hvorfor  Herren  holdt  sin  beskyttende 
Haandover  os,  uagtet  de  mange  Pla- 
ner, som  lagdes  for  at  tilføje  os  Ondt. 

Den  l(3de  April  rejste  jeg  i  For- 
ening med  Broder  Larsen  til  Kjøben- 
havn,  hvor  vi  indgave  Beretning  om 
den  bornholmske  Mission.  Is  i  Far- 
vandene hindrede  os  fra  at  overvære 
Generalkonferencen,  som  afholdtes  en 
kort  Tid  i  Forvejen.  Under  vort  Op- 
hold i  Kjøbenhavn  nøde  vi  stor  Glæde 
iblandt  de  Hellige  og  Brødrene  der- 
steds. Broder  Larsen  døbte  ogsaa 
Rigsdagsmand  Sonnes  Søster.  Bro- 
der H.  P.  Olsen  fra  Zion  og  min  Fæt- 
ter O.  C.  Olsen  ledsagede  os  tilbage 
til  Bornholm,  hvor  til  vi  ankom  d- 
29de  April.  '  De  nævnte  to  Brødre 
vare  i  Generalkonferencen  blevne  be- 
skikkede til  at  virke  som  Missionærer 
paa  Bornholm.  Jeg  rejste  nu  be- 
tydeligt omkring  i  Forening  med  min 


74 


Cheistoffkr  o.  Folkmaxxs  Biografi. 


Fætter  Olsen  og  døbte  Mange.  Iblandt 
dem  kunne  nævnes  to  Gaardmænd, 
nemlig  J.  Jorgensen  og  Jens  Ibsen, 
der  nu  bor  i  Box  Elder  C'ounty.  som 
vi  døbte  tilligemed  deres  Familier 
Kl.  12  om  Natten  mellem  d.  8de  og 
9de  Juni  1853.  Saa  snart  vi  havde 
forladt  dem  og  det  rygtedes,  at  de 
vare  blevne  døbte,  bleve  alle  Vin- 
duerne paa  deres  Gaarde  ituslagne 
og  de  underkastedes  stor  Forføl- 
gelse. 

Den  14de  og  15de  August  afholdtes 
Konferencemøde  hos  Broder  Beck  i 
Østermarie,  ved  hvilken  Lejlighed 
Konferencen  deltes  i  tre  Grene,  nem- 
lig Aaker  Gren,  for  hvilken  jeg  blev 
beskikket  til  Forstander,  Rønne  Gren 
med  Broder  Bistrup  som  Forstander, 
og  Svanike  Gren,  som  fik  TV".  Wal- 
lentinsen  til  Forstander.  Efter  den 
Tid  gjorde  Værket  glimrende  Frem- 
skridt. Forfølgelsen  lagde  sig  lidt. 
Forsamlinger  afholdtes  allevegne,  og 
Mange  bleve  døbte.  Undertiden 
mødte  vi  Modstand  fra  Præsterne  og 
Skolelærerne,  der  ofte  indfandt  sig  i 
vore  Forsamlinger  for  at  gjøre  Mod- 
stand, men  Herren  stod  sine  svage 
Tjenere  bi,  saa  at  de  Lærde  altid 
bleve  beskæmmede. 

Den  27de  August  traf  jeg  min 
kjære  Broder  Jeppe,  der  havde  vir- 
ket som  Missionær  i  Xorge  i  I4  Aar 
og  sat  i  Fængsel  paa  Elverhøj  om- 
trent 6  Maaneder  af  nævnte  Tid,  fordi 
han  havde  døbt  nogle  Faa  til  Sj'nder- 
nes  Forladelse.  Han  havde  visselig 
lidt  meget  for  Evangeliets  Skyld,  og 
Gjensynet  mellem  ham  og  os  var 
meget  glædeligt. 

Medens  jeg  i  Forening  med  min 
Broder  Peter  d.  10de  September  var 
paa  Vejen  til  Rønne,  kom  en  Mand  os 
imøde  med  en  Knippel  i  Haanden  for 
at  ville  mishandle  os,  *men  vi  kom 
lykkeligt  bort  fra  ham.    Denne  Mand 


brak    strax  efter    sin  Arm  under  et 
Forsøg  paa  at  stjæle  Pærer. 

Den  1ste  Oktbr.  afsejlede  jeg  i 
Forening  med  II.  P.  Olsen,  C.  G. 
Larsen  og  andre  Brødre  fra  Born- 
holm, og  efter  en  stormfuld  Sejlads 
ankom  vi  om  Aftenen  til  Kjøbenhavn, 
hvor  vi  overværede  Generalkonfe- 
rencen d.  6te.  I  et  Raad,  som  af- 
holdtes d.  10de  s.  M.,  blev  jeg  be- 
skikket til  at  arbejde  i  Lollands  Kon- 
ference under  Johan  Svensons  Be- 
styrelse, og  d.  lode  begav  jeg  mig 
paa  Rejsen  til  min  nye  Arbejdsmark  i 
Selskab  med  Johan  Svenson  og  andre 
Missionærer.  Vi  gjorde  Landgang 
I  ved  Koster  paa  Møen,  hvor  der  fand- 
\  tes  fire  Medlemmer  af  Kirken  i  Spejls- 
I  b}'.  Tre  Andre  bleve  døbte  i  Raal)y- 
lille  af  Svenson  d.  15de,  og  Dagen 
efter  organiseredes  en  Gren  af  Kir- 
ken paa  Møen  med  de  syv  Medlem- 
mer. Et  Par  Dage  senere  maatte  vi 
paa  Grund  af  Bøndernes  Trusler  for- 
lade Øen  og  rejse  over  til  Falster, 
men  vi  vendte  snart  tilbage  igjen  og 
fortsatte  vor  Virksomhed  med  godt 
Held.  Omtrent  midt  i  December 
Maaned  gjorde  jeg  en  Tur  til  Kjø- 
i  benhavn  for  at  tage  Afsked  med  mine 
bornholmske  Søskende  og  Venner, 
som  skulde  emigrere  til  Zion.  Iblandt 
dem  var  min  Broder  Jeppe  og  Hu- 
stru, min  Svoger  P.  M.  Piil  og  hans 
Hustru  (min  Søster  Christiane),  W. 
AVallentinsen  med  Familie,  Jens  Niel- 
sen og  Familie,  Jørgen  K.  Riis  samt 
mange  Andre,  som  jeg  var  meget 
godt  bekjendt  med.  Emigranterne 
afrejste  fra  Kjøbenhavn  d.  22de 
Decbr.,  og  nogle  Dage  senere  rejste 
jeg  tilbage  til  min  Arbejdsmark  paa 
Møen.  Jeg  fortsatte  derpaa  min 
Virksomhed  paa  de  tre  Øer,  Lolland, 
Falster  og  Møen,  indtil  jeg  i  Slutnin- 
gen af  April  1854  blev  løst  fra  at 
arbejde  dersteds  og  beskikket  til  atter 


Chri!ST()ffki{  o.   Folkmanns  Bioguaki. 


at  virke  som  Missionær  ])aa  Born- 
holm. Vi  gik  bestandig  fra  By  til 
By,  holdt  store  Forsamlinger,  vandt 
mange  Venner  samt  underkastedes 
en  Del  Forfølgelse  og  mødte  en  Del 
Modstand  fra  Præsternes  Side.  Den 
1ste  Marts  besøgte  vi  saaledes  en 
Gaardmand  ved  Navn  A.  Kryld,  hvor 
Præsten  Vollike  og  en  Skolelærer 
Klausen  netop  vare  i  Færd  med  at 
overtale  Manden  til  ikke  at  tro  ,, Mor- 
monismen". Kryld  havde  en  kort 
Tid  i  Forvejen  kjøbt  et  af  vore  Skrif- 
ter, og  ved  Læsningen  deraf  var  han 
kommen  til  at  hj-lde  vor  Lære.  Da 
vi  uventet  traadte  ind,  blev  Præsten 
helt  forskrækket,  men  Kryld  bemær- 
kede: ,,Tab  ikke  Modet,  lir.  Pastor ! 
fordi  disse  gode  Mænd  kommer  ind. ' ' 
5, Nej,"  gjenmælede  Præsten  i  en 
meget  sagtmodig  Tone,  ,,jeg  frj-gter 
ikke  for  dem,  som  blot  kunne  slaa 
Legemet  ihjel."  Efter  en  lille  Pause 
indlod  jeg  mig,  ifølge  Værtens  Ønske, 
i  Samtale  med  Præsten,  og  en  hel 
Del  af  Naboerne  forsamlede  sig  for 
at  høre  Diskussionen.  Vi  holdt  os  til 
Evangeliets  første  Principer,  og  jeg 
beviste  min  Tro  af  Bibelen,  hvilket 
jeg  ogsaa  forlangte,  at  han  skulde 
gjøre,  men  da  han  Intet  kunde  hente 
derfra  til  Bevis  for  Barnedaabens 
Rigtighed  blev  Folket  utaalmodigt, 
og  eftersom  jeg  vidnede  for  Præsten 
til  Omvendelse  blev  han  meget  vred, 
hvorfor  han  i  sin  Ivrighed  kjobte 
Skrifter  af  mig  for  4  Mark  8  Skil- 
ling, hvilke  han  derpaa  opbrændte, 
sigende :  ,,Nu  fik  jeg  da  den  Djævel 
brændt."  Derpaa  forlod  han  Huset 
med  megen  Harme.  Folket,  som  be- 
vidnede dette,  tabte  Tilliden  til  deres 
Præst,  og  en  tilstedeværende  Gaard- 
mand ved  Navn  C.  Brodersen,  som 
blev  Troende  derved,  blev  døbt  et 
Par  Dage  derefter. 

Den  28de  Marts   døbte  jeg  en  80 


Aar  gammel  Kone,  Moder  til  N.  Pe- 
dersen, som  formedelst  Alderdoms- 
svaghed  stadig  havde  holdt  Sengen  et 
Aar  og  havde  mistet  baade  Synet  og 
Hørelsen.  Hun  glædede  sig  meget, 
sagde  hun,  ved  at  have  oplevet  den 
Tid,  som  hendes  Fader  havde  talt 
saa  meget  om,  da  Guds  Tjenere 
skulde  vandre  om  for  at  prædike  lige- 
som i  gamle  Dage.  Uagtet  hun  var 
blind,  saa'  hun  mange  Ting,  thi  hun 
kunde  bestandig  se  Aanderne,  der 
sang  og  læste  for  hende. 

Ifølge  min  nye  Beskikkelse  begav 
jeg  mig  strax  paa  Rejsen  til  Bornholm, 
hvor  til  jeg  ankom  d.  ote  Maj  1854, 
og  den  følgende  Dag  blev  jeg  venligt 
modtaget  af  min  Fader,  som  endnu 
boede  paa  Limensgade,  men  han 
havde  solgt  sit  Hus  i  den  Hensigt  at 
emigrere  til  Zion,  uagtet  han  endnu 
ikke  var  døbt. 

Som  omrejsende  Ældste  paa  hele 
Øen,  derefter  som  Forstander  for 
Svanike  Gren  og  senere  som  Forstan- 
der for  Rønne  Gren  rejste  jeg  stadig 
omkring  i  Forening  med  Præsident 
C.  G.  Larsen,  H.  P.  Møller  samt 
Andre  og  prædikede  Evangeliet  i 
omtrent  2  Aar  og  9  Maaneder  uaf- 
brudt, med  Undtagelse  af  en  kort 
Tid  om  Høsten  1854  og  1855,  da  jeg 
arbejdede  i  det  Timelige.  I  dette 
Tidsrum  gjorde  Herrens  Gjerning 
stadig  Fremgang,  og  jeg  følte  mig 
meget  lykkelig  og  glad  under  mit 
Arbejde.  Herrens  Kraft  fulgte  sta- 
dig vor  Virksomhed,  de  Syge  bleve 
helbredede.  Djævle  uddrevne  og 
Guds  Aand  udgydt  over  de  Troende 
i  en  stor  Fylde.  Jeg  vil  kun  omtale 
et  Tilfælde.  Den  17de  Juni  1855  be- 
søgte jeg  og  min  Broder  Peter  en 
Broder  A.  Andersen,  hvis  Hustru  var 
haardt  plaget  af  en  uren  Aand ;  hen- 
des Ansigt  var  helt  fordrejet  og  Sin- 
det forvirret.     Vi  bleve  enige  om,  at 


76 


Christoffer  O.  Folk-Maxns  Biografi. 


jeg  tilligemed  min  Broder  Peter 
skulde  lægge  Hænder  paa  hende, 
hvilket  vi  ogsaa  gjorde.  Vi  truede 
den  onde  Aand  i  Jesu  Navn  og  bod 
den  at  forlade  hende  samt  lovede 
hende  en  rolig  Nats  Hvile,  thi  hun 
havde  i  en  længere  Tid  ikke  kunnet 
sove.  Herren  viste  visselig  sin  Kraft 
ved  denne  Lejlighed,  thi  Alt  skete 
ifølge  mine  Ord.  Den  onde  Aand 
forlod  strax  Soster  Andersen,  som 
blev  fuldkommen  rask  og  sov  roligt 
hele  Natten. 

I  Juli  1855  arbejdede  jeg  tillige- 
med Præsident  C.  G.  Larsen  paa 
Soldatergaard  en  Ugestid  med  at 
høste.  Her  vandt  vi  en  saadan  Ind- 
^delse  over  Husets  Beboere,  at  vi 
fik  dem  til  at  bøje  sig  og  bede  i  For- 
ening med  os,  samt  afstaa  fra  Ban- 
den, Brænde vinsdrik  osv.  Manden 
behandlede  os  mere  lig  Herrer  end 
Arbejdsfolk  og  overlod  aldeles  Høst- 
arbejdet til  os  og  Broder  Hans  Munk, 
som  nu  bor  i  Logan,  idet  han  tillod 
os  at  gjore  som  vi  vilde.  Vi  arbej- 
dede temmelig  haardt  og  ble  ve  snart, 
til  Husbondens  store  Tilfredshed,  fær- 
dige med  Hosten,  hvorpaa  han  for- 
anstaltede et  passende  Gjæstebudfor 
os  samt  lod  os  f  aa  to  Kareter  og  Pro- 
viant til  at  kjøre  i  Skoven  med  for  at 
more  os.  Da  alle  Arbejdsfolkene 
vare  ,, Mormoner*'  havde  vi  en  for- 
nøjelig Udflugt  med  Sang,  Dans,  Leg 
og  Bon.  Tilsidst  gav  Manden,  der 
egentlig  var  Fritænker,  os  dobbelt 
saa  stor  Dagløn  som  Andre  fik. 

I  en  Raadsforsamling,  som  afhold- 
tes hos  Hans  Kofod  i  Arnager  d.  7de 
Septbr.  1856,  blev  Tiendeloven  ind- 
ført iblandt  de  Hellige  i  Bornholms 
Konference.  Den  24de  Decbr.  s.  A. 
blev  min  Fader  døbt. 

Uagtet  jeg  havde  faaet  Tilladelse 
af  min  Præsident  til  at  emigrere  og 
havde  allerede  indsendt  Haandkarre- 


penge  osv.,  modtog  jeg  i  Begyndel- 
sen af  1857  en  Skrivelse  fra  Præsi- 
dent Hector  C.  Haight,  hvori  jeg 
underrettedes  om,  at  jeg  var  bleven 
beskikket  til  at  præsidere  over  Frede- 
ricia Konference. 

Den  28de  Januar  1857  tog  jeg  der- 
for Afsked  med  min  Familie  og  Ven- 
ner og  begav  mig  paa  Rejsen  til  min 
nye  Arbejdsmark.  Den  7de  Febr. 
ankom  jeg  til  Vejle  i  Jylland,  hvor 
jeg  traf  Ældste  Jens  Jørgensen,  som 
jeg  skulde  afløse.  I  hans  Selskab 
rejste  jeg  betydelig  omkring  og  blev 
bekjendt  med  de  Hellige  i  Konferen- 
cen. Den  Gte  Marts  havde  vi  en  Yd- 
mygelses- og  Bekjendelsesdag,  og 
d.  7de  begyndte  vi  den  bekjendte 
Reformation.     Broder  J.  Jørgensen 

I  døbte  mig,  og  senere  døbte  vi  Æld- 
sterne  og  alle  de  Hellige  til  Forn3'else 

;  af  deres  Pagt.  Herved  fremkom  der 
nj't  Liv  iblandt  de  Hellige,  og  Evan- 
geliet gjorde  stor  Fremgang.  Her- 
rens Kraft  hvilede  over  mig  i  en  stor 
Grad  under  min  Virksomhed  iblandt 
de  Hellige   og  Sandhedens  Venner  i 

I  Fredericia  Konference. 

I  Begyndelsen  af  Februar  Maaned 
1858  modtog  jeg  et  Telegram  fra 
Præsident  Hector  C.  Haight,  der  gav 
mig  Frihed  til  at  emigrere,  hvis  jeg 
kunde  tilvejebringe  de  nødvendige 
Midler.  Uagtet  jeg  ikke  havde  en 
eneste  Rigsdaler  svarede  jeg  pr.  Tele- 
gram, at  han  nok  maatte  nedskrive 
mit  Navn  paa  Listen.  Broder  H.  P. 
Olsen,  der  nu  bor  i  Fountain  Green, 
laante  mig  senere  Penge  til  min  Rejse. 
Den  14de  Februar  tog  jeg  Afsked 
med  de  Hellige  og  mine  Venner  i  Jyl- 
land for  at  rejse  til  Zion,  og  den  føl- 
gende Dag  ankom  jeg  til  Kjobenhavn. 
hvor  fra  jeg  tilligemed  andre  Emi- 
granter afrejste  d.  20de  med  Jærn- 
banen  til  Korsøer,  der  var  Samlings- 
stedet for  det  lille  Emigrantselskab, 


Chkistokfkr  o.  Folkmanxs  Bi()(;kaki. 


som  dette  Aar  drog  fra  Skandinavien 
til  Zion.  Ældste  Iver  N.  Iversen 
beskikkedes  til  Leder  for  »Selskabet 
med  C.  A,  Madsen  og  jeg  som  Raad- 
givere.  Efter  en  haard  Rejse  ankom 
vi  den  15de  Marts  til  Liverpool,  hvor 
vi  opholdt  os  i  nogle  Dage.  Den 
18de  Marts  blev  jeg  gift  med  Elia 
Meeella  Funk,  med  hvem  jeg  i  en 
længere  Tid  havde  været  forlovet. 
Samme  Dag  gik  vi  ombord  paa  Sejl- 
skibet ,,John  Bright'"  og  afsejlede 
fra  Liverpool  d.  22de.  Vi  ankom  til 
New  York  d.  24de  April,  hvor  fra 
vi  fortsatte  Rejsen  med  Jærnbanen 
til  Iowa  City.  Her  traf  vi  H.  C. 
Haight  og  andre  Brodre  fra  Zion. 

Eftersom  en  Hær  Soldater  var  gaaet 
op  for  at  føre  Krig  mod  Utah  blev 
det  ikke  anset  for  raadeligt,  at  Kom- 
pagniet skulde  rejse  videre  førend 
der  blev  sluttet  Fred.  Kun  de  unge, 
ugifte  Brødre  fik  Lejlighed  til  at 
rejse  op  sammen  med  Missionærerne. 
Jeg  blev  kaldet  til  at  præsidere  over 
Familierne  og  Søstrene,  som  ble  ve 
tilbage.  Vi  lejede  strax  en  Land- 
ejendom og  havde  allerede  begyndt 
at  dyrke  Jorden  paa  amerikansk  Vis, 
da  der  pludselig  indtraadte  en  For- 
andring. Fred  var  nemlig  bleven 
sluttet  imellem  de  Forenede  Stater 
og  Utah,  og  vi  fik  Ordre  til  strax  at 
udruste  os  for  Rejsen  over  Sletterne. 
Emigrationsagent  Joseph  W.  Young 
sendte  en  Broder  Homer  fra  Cres- 
cent  City  til  os  for  at  skulle  være  os 
behjælpelig  med  Indkjøb  af  Oxer 
og  Vogne.  Efter  faa  Dages  Forløb 
vare  vi  færdige  og  begave  os  paa 
Rejsen  over  Iowas  Sletter  med  vore 
uvante  Kjorebefordringer.  Vi  havde 
stor  Besvær  med  at  kjøre  de  vilde 
Oxer,  og  flere  Gange,  naar  de  vare 
ude  at  græsse,  løbe  de  fra  os  og 
skjulte  sig  i  Skovene,  men  jeg  havde 
den  særdeles  Gave,    at   naar   ingen 


Anden  kunde  finde  dem,  kunde  jeg 
gaa  lige  til  Stedet,  hvor  de  vare.  Paa 
Grund  af  det  stærke  Regnvejr  vare 
alle  Aaer  og  Bække  meget  opsvul- 
mede, hvisaarsag  vi  paa  mange  Ste- 
der døjede  meget  med  at  komme  over, 
thi  Broerne  vare  bortsk3dlede  over- 
alt. Flere  Gange  maatte  vi  benytte 
nogle  af  vore  bedste  Vognkasser  som 
Færgebaade  og  dermed  bringe  vor 
Bagage  over.  Paa  flere  Steder  svøm- 
mede Oxerne  over,  og  vi  trak  Vog- 
nene bagefter  ved  Hjælp  af  lange 
Reb.  Paa  et  Sted  kom  vi  til  en  falde- 
færdig Bro,  men  vi  lagde  nogle  af 
Plankerne  tilrette  og  trak  Vognene 
over  med  Haandkraft.  Aldrig  saa 
snart  havde  vi  faaet  den  sidste  Vogn 
over  førend  Broen  flød  væk  med 
Strømmen. 

Endelig  naaede  vi  Florence,  hvor 
vore  sex  Vogne  bleve  forenede  med 
fem  andre.  Broder  Homer  blev 
anerkjendt  som  vor  Kaptejn,  og  jeg 
beskikkedes  til  Kappelan  og  Præsi- 
dent for  de  Danske  med  C.  D.  Fjeld- 
sted som  min  Raadgiver  og  Medhjæl- 
per. Strax  efter  at  vi  havde  forladt 
Florence  bleve  vi  overfaldne  af  et 
voldsomt  Tordenvejr,  medens  vi  laa 
lejrede  til  Middag.  Lynet  slog  ned 
i  Kaptejnens  Telt  og  strakte  flere 
derværende  Personer  til  Jorden.  I 
Særdeleshed  blev  en  ung  Pige  ramt 
af  den  elektriske  Kraft,  saa  at  hun 
faldt  om  som  en  Død.  Broder  Ho- 
mer raabte  paa  mig  og  bad  mig 
komme  for  at  salve  hende,  hvilket 
jeg  ogsaa  gjorde.  Hun  kom  snart 
til  sin  Bevidsthed  igjen,  men  var  en 
Del  forbrændt,  saa  at  hun  i  flere 
Dage  maatte  holde  Sengen.  Efter 
faa  Øjeblikkes  ForløJ)  kaldte  Ho- 
mer atter  paa  mig  og  anmodede  mig 
om  at  salve  sin  lille  Søn,  der  endnu 
laa  som  om  han  var  død.  Jeg  lagde 
Hænder  paa  ham  samt  bad  for  ham, 


78 


Christoffer  O.  J'olkmanns  Biografi. 


og  Livstegn  begyndte  strax  at  vise 
sig.  Efter  at  jeg  havde  aandet  ham 
i  Munden  kom  han  tillive,  og  den 
følgende  Dag  drev  han  Køer.  Mange 
af  Brødrene  bleve  efter  en  Tids  P'or- 
løb  syge,  men  jeg  og  Broder  Fjeld- 
sted administrerede  til  dem,  og  de 
bleve  snart  raske.  Tilsidst  blev  jeg 
selv  syg  af  Koldfeber,  som  rystede 
mig  i  en  længere  Tid. 

Under  Rejsen  gjennem  Black  Hills 
fik  jeg  en  Dag  Øje  paa  et  stort  tørt 
Træ,  som  stod  ved  Siden  af  Vejen, 
hvorpaa  jeg  fandt  Følgende  ned- 
skrevet : 

,, Jørgen  C.  Folkmann  blev  borte 
her  i  disse  Bakker,  og  Undertegnede 
gik  tilbage  og  ledte  efter  ham  i  to 
Dage  :  men  vi  fandt  ham  ikke,  hvor- 
for vi  føle  stor  Sorg. 

J.  P.  Folkmann,  N.  Krar/eru]).^'- 

Min  Fader  havde  emigreret  fra 
Danmark  om  Foraaret  1857,  og  da 
han  brugte  sine  Midler  til  Missionæ- 
rernes Ophold  samt  til  min  Broder 
Peters  Emigration,  havde  han  ikke 
Mere  tilovers,  end  at  han  nødsagedes 
til  at  rejse  over  Sletterne  med  Ilaand- 
karrer.  Jeg  følte  mig,  som  rimeligt 
var,  overmaade  bedrøvet  over  den 
sørgelige  Meddelelse  om  hans  for- 
modede Død,  men  ved  Ankomsten  til 
Zion  fandt  jeg  til  min  store  Glæde 
Fader  i  bedste  Velgaaende,  og  han 
fortalte  mig  da  Følgende  om  sin 
Bortebliven  i  Ørken:  En  Dag  me- 
dens Kompagniet,  som  han  rejste 
med,  kjørte  gjennem  Black  Hills  og 
hans  Søn  Peter  samt  Hustru  kjørte 
deres  Haandkarre,  følte  Fader  sig  lidt 
upasselig  og  kunde  saaledes  ikke  gaa 
saa  hurtigt  som  Kompagniet  kjørte, 
hvorfor  han  blev  en  Del  bagefter  og 
tog  tilsidst  en  fejl  Vej,  saa  at  han 
forvildede  sig  i  Ørken.  Han  van- 
drede derefter  om  i  de  sorte  Bakker 
i  tre  Dage  og  fandt  intet  Andet  at 


spise  end  nogle  faa  Bær,  som  han 
plukkede.  Den  anden  Dags  Aften 
følte  han  sig  meget  syg  og  udmattet, 
hvorfor  han  lavede  sig  en  Seng  af 
tørt  Græs  og  lagde  sig  ned  for  at  dø. 
Den  næste  Morgen  følte  han  sig  imid- 
lertid udhvilet  og  bedre  tilpas,  hvis- 
aarsag  han  fortsatte  sin  Marsch  og 
kom  omsider  til  Platte-Floden,  som 
han  vadede  over.  Paa  den  anden 
Side  mødte  han  en  ,,Mountaineer", 
en  hvid  Mand,  der  kom  kjørende  med 
sin  Indianerkone.  Denne  Mand  tog 
strax  min  Fader  op  i  sin  Vogn,  bragte 
ham  til  sit  Telt  og  plejede  ham  saa 
godt  som  muligt ;  den  følgende  Dag 
bragte  han  ham  til  Eejsekompagniet, 
hvor  man  havde  opgivet  alt  Haab  om 
at  finde  ham. 

Den  Gte  Oktober  ankom  vi  lykkelig 
og  vel  til  Salt  Lake  City,  hvor  vi 
nøde  en  kjærlig  Modtagelse  af  vore 
Venner.  Den  følgende  Vinter  boede 
jeg  og  Hustru  i  Lehi,  og  om  Foraaret 
1859  flyttede  vi  til  ,, Weber  Bottom", 
hvor  jeg  hjalp  til  med  at  lave  en  7 
engelske  Mile  lang  Vandkanal  samt 
lagde  i  Forening  med  Andre  Grund- 
volden til  Plain  City." 

Dersom  Pladsen  kunde  tillade  det 
skulde  vi  ønske  at  fortsætte  Broder 
Folkmanns  interessante  Levnetsbe- 
skrivelse  og  følge  ham  gjennem  dens 
mangesidige  Enkeltheder  indtil  Nær- 
værende, men  paa  Grund  af  de  mange 
Beretninger,  som  ere  indsendte  af 
Andre  for  Optagelse  i  Bladet,  maa 
vi  afslutte  vor  Beretning  om  ham 
med  at  tilføje  Følgende  : 

I  INIarts  Maaned  1851)  lejrede  Brø 
drene  Jeppe,  Peter  og  Christoffer 
P'olkmann  sig  tilligemed  andre  Ny- 
byggere paa  et  Sted  omtrent  8  Mile 
nordvest  for  Ogden,  hvor  de  op- 
maalte  en  By,  der  strax  efter  organi- 
seredes under  Navn  af  Plain  City 
med  W.  Raymond  som  Præsident  og 


Nyheder. 


79 


Collet  og  J.  G.  Folkmann  som  Eaad- 
givere,  men  eftersom  det  ikke  lykke- 
des de  driftige  Nybyggere  at  faa 
deres  Kanal  færdig  i  rette  Tid,  blev 
deres  nedlagte  Sæd  opbrændt  af  Sol- 
varmen, og  da  Høsttiden  kom,  var 
der  Intet  at  hoste.  For  at  tjene  Noget 
til  Føden  maatte  Christoffer  og  Peter 
lave  10,000  Adobis  for  Biskop  West 
i  Ogden.  I  Oktober  Maaned  s.  A. 
flyttede  Christoffer  Folkmann  til  Og- 
den, hvor  han  arbejdede  som  Smed 
indtil  April  1863.  da  han  flyttede  til- 
bage til  Plain  City.  Imidlertid  havde 
han  mistet  sin  elskede  Hustru,  som 
døde  i  Ogden  d.  4de  Decbr.  1860, 
efterladende  sig  en  Søn,  George  D. 
Folkmann,  der  var  født  d.  22de 
April  s.  A.  og  nu  bor  i  Plain  City. 
Efter  at  have  henlevet  omtrent  16 
Maaneder  som  Enkemand  giftede  han 
sig  d.  15de  Marts  1862  med  en  norsk 
Pige  ved  Navn  Caroline  Ugland,  med 
hvem  han  siden  har  avlet  8  Børn, 
hvoraf  kun  3  ere  ilive.  Paa  samme 
Tid  som  han  ægtede  hende  fik  han 
sin  afdøde  Hustru  Elia  beseglet  til 
sig  for  Tid  og  Flvighed  samt  erholdt 
sine  Begavelser. 

Den  10de  Septbr.  1864  døde  hans 
Fader  i  Plain  City  paa  sin  72aarige 
Fødselsdag  som  Følge  af  en  Kvæ- 
stelse, han  Dagen  i  Forvejen  havde 
faaet   ved  at  falde  ned  af  en  Vosfn, 


medens  Oxerne  vare   i  Færd  med  at 
løbe  løbsk. 

I  Generalkonferencen,  som  afhold- 
tes i  Salt  Lake  City  i  April  1865, 
blev  Broder  Folkmann  tilligemed 
mange  Andre  kaldede  til  at  gaa  til- 
bage til  Skandinavien  paa  Mission, 
og  efter  at  have  gjort  de  nødvendige 
Forberedelser  for  Rejsen  tog  han  d. 
20de  Maj  en  rørende  Afsked  med  sin 
Familie  og  tiltraadte  Rejsen.  Efter 
Ankomsten  til  Kjøbenhavn  d.  2den 
August  blev  han  af  Præsident  C. 
Widerborg  beskikket  til  at  virke  i 
Norge,  hvor  han  derpaa,  efter  at 
have  besøgt  sin  Fødeø  Bornholm,  ar- 
bejdede som  omrejsende  Ældste  ind- 
til Maj  1867,  da  han  blev  beskikket 
til  at  præsidere  over  Gøteborgs  Konfe- 
rence. Under  sin  Virksomhed  i  Norge 
døbte  han  48  i  det  nordenfjeldske 
Distrikt,  indbefattende  Trondhjem, 
og  oprettede  en  Gren  af  Kirken  i 
Namsos,  der  ved  hans  Bortrejse  talte 
26  Medlemmer.  Hele  Distriktet 
havde  i  Maj  1867,  da  han  rejste  der 
fra,  102  Hellige,  organiserede  i  tre 
Grene.  Efter  at  have  præsideret 
over  Gøteborgs  Konference  i  omtrent 
et  Aar  blev  han  løst  med  Tilladelse 
til  at  vende  tilbage  til  sin  Familie  i 
Zion,  hvorfor  han  i  Maj  Maaned  1868 
tiltraadte  Hjemrejsen  som  Leder  for 
et  større  Selskab  emigrerende  Hellige. 


NYHEDER. 


Utah.  Vod  Talg-  lor  Byciul)t'd.siiucud  i 
Siilt  Lake  City  d.  Ilte  Febr.  blev  James 
Sharp  valgt  til  Stadens  Borgmester  med  over- 
vældende Majoritet.  5  Raadsherrer  (Alder- 
men),  9  Raadmænd  (Councelors),  1  Byskri- 
ver  (Recorder) ,  1  Kasserer,  1  Marskal  og  1 
Skatteligner  og  Indkræver  valgtes  samtidigt. 
Det  liberale  Parti  viste  sig  temmelig  søvnigt. 
—  Medlemmerne  af  Naboterritoriet  Wyo- 
mings Legislatur  tilligemed  et  betydeligt 
Antal  andre  frcnn-agende  Herrer  og  Damer 


fra  Cheyenuc,  Laramie  og  andre  Steder  an- 
kom til  Salt  Lake  City  paa  Besøg  d.  1-tde 
Febr.  om  Aftenen.  De  bleve  paa  Territo- 
riets og  Stadens  Bekostning  indkvarterede  paa 
flere  Hoteller  og  tilbragte  to  Dage  paa  en 
behagelig  Maade  i  vor  Hovedstad  og  Fort 
Douglas.  Den  16de  begave  de  sig  paa  Til- 
bagerejsen til  Wyoming.  —  Fred.  Holst,  en 
25  Aar  gammel  Dansker,  blev  funden  døende 
paa  en  af  Gaderne  i  Salt  Lake  City  d.  18de 
Febr.    Haus  Død  foraarsagedes  ved  at  drikke 


80 


Ntheder. 


Alkohol.  — Den  24de  Febr.  blev  Grauger  or- 
ganiseret til  et  Ward  af  Salt  Lake  Stav  af 
Zion  med  Daniel  McRay  som  Biskop  og  A. 
Sørensen  og  John  Bawden  som  Raadgivere . 
—Ældste  Henry  C.  Fowler  døde  paa  sin  Bo- 
pæl i  20de  Ward,  Salt  Lake  City,  d.  25de 
Febr.  Henry  G.  Xevrman  fra  Pleasant 
Grove  døde  i  Salt  Lake  City  d.  15de  Febr. 

Ohio.  Den  14de  Febr.  var  Ohio-Floden 
ved  Cincinnati  omtrent  72  Fod  dyb.  Der- 
efter begyndte  Vandet  at  falde,  men  de  over- 
svømmede Distrikter  bleve  da  hjemsøgte  af 
Storme  og  Urejr,  hvon  ed  en  Mængde  af  de 
allerede  næsten  faldefærdige  Bygninger  jæv- 
nedes med. Jorden,  og  et  betydelig  Antal  Men- 
nesker omkom. 

Washington,  D.  C.  En  Del  retslige 
Dokumenter,  som  indeholdt  Be\iserne  for 
Guvernør  EliH.  Murrays  lovløse  Handlinger 
paa  den  Tid,  da  han  fungerede  som  Mar- 
,skal  for  Kentucky,  ere  blevne  stjaalne  fra 
Hr.  Springers  Komiteværelse.  Man  tror, 
at  en  eller  anden  af  Guvernørens  Venner  har 
begaaet  Tvseriet  som  et  sidste  Forsøg  paa  at 
frelse  denne  Embedsmand  fra  Skandale  og 
Ruin. 

Airika .  Oprørerne  under  El  Mahdis  Ind- 
flydelse indtoge  Sinkat  i  Begyndelsen  af  Fe- 
bruar og  ødelagde  aldeles  den  hele  Besætning 
af  Soldater.  Dette  synes  at  have  bragt  den 
engelske  og  ægyptiske  Regjering  til  en  fuld- 
komnere Be^isthed  om  Stillingen.  En  Af- 
deling britiske  Tropper  har  nu  gjort  Land- 
gang i  Trinkitat  og  liereder  sig  til  at  angribe 
Osman  Digma,  der  er  Anfører  for  omtrent 
10,000  af  ,,den  falske  Profets"  bevæbnede 
Tilhængere. 

Forskjelligt .  Et  meget  stort  Antal  Mord 
ere  ble^-ne  forøvede  i  de  Forenede  Stater  i 
Løbet  af  de  sidste  faa  Maaneder.— Præste- 
skabet er  for  Tiden  meget  ophidset  over 
, ,  Mormon-Spørgsmaalet ' ' . 

STATERXES  y AV>T:0PRINDELSE . 

Maine  har  faaet  sit  Na^  af  Provinsen 
Maine  i  Frankrig.  New  Hampshire  efter 
Hampshire  i  England.  Vermont  efter  grønne 
Bjærg  ( paa  Fransk:  verd  monts) .  Massaschu- 
setts,  indiansk  Xa\-n,  betyder:  Landet  om- 
kring de  store  Haver.  Rhode  Island  kald- 
tes saa,  fordi  man  indbildte  sig,  at  det  lig- 
nede Rhodos.  Connecticut  er  indiansk  og 
betyder  en  lang  Tid.  Delaware  har  faaet  sit 
>ra\-n  efter  Floden  Delaware.  New  York 
kaldtes  saa  til  Ære  for  Hertugen  af  York, 
h\is  Broder  Karl  II  gav  ham  det  Land.  2s^ew 
Jersey  er  opkaldt  efter  Oen  Jersey  i  den  en- 
gelske Kanal.  Pennsylvanien  har  sit  Na^•n 
efter  William  Penn,  og  Sylvanien  stammer 
fra  det  latinske,,  sylva"  eller  ,,silva,"  Skov. 
Virginia  har  Na^Tiet  efter  Dronning  Elisa- 


beth, ugift  (^^rgin)  Dronning  (\irgo:  Jom- 
fru). Carolina  har  sit  Navn  efter  Karl  I, 
Georgia  efter  Georg  IT.  Florida  kommer 
af  det  latinske  ,,flos"  (flor),  en  Blomst.  Ala- 
bama kommer  af  et  gi-æsk  Ord :  Hvilens  Land . 
Louisiana  er  opkaldt  efter  Liuhig  (Louis) 
XIV.  Mississippi  har  NaATi  efter  Floden, 
det  er  indiansk  og  betyder  Vandets  Fader. 
Ai'kansas  er  dannet  efter  Ordet  Kansas,  ry- 
gende Vand,  med  den  franske  Forstavelse 
,,ark",  en  Bue.  Tennessee  erindiansk:  Flo- 
den med  en  stor  Bøining.  Kentucky-  ogsaa 
indiansk:  ved  Hovedet  af  Floden.  Ohio  er 
Schawmet-Indiauernes  Navn  for:  den  smukke 
Flod.  ;Michigan  er  opkaldt  efter  Søen  Michi- 
gan, indiansk:  en  Line  til  at  fange  Fisk  i. 
Indiana  er  opkaldt  efter  Indianerne.  Illinois 
kommer  af  det  indianske  Ord,  ,illini'  •  (Mænd) 
med  det  franske  Tillægsord  , ,  ois '  * :  en  Mand- 
stok. Wisconsin  siges  at  være  den  indianske 
BenæA-nelse  paa  en  brusende  Storm.  Mis- 
souri er  ogsaa  et  indiansk  Ord  og  betyder 
urent  efterMissouri-FlodensgrumsedeFane. 
Kansas,  som  nævnt:  rj- gen  de  Vand.  Iowa, 
indiansk:  de  Sø%'nige.  Minnesota  et  sky- 
dækt  Vand. 


ET  :*nNDESMÆRKE. 

Den  24de  December  1883  rejstes  der  paa 
Assistents  Kirkegaard  i  Kjøbenhavn  et  Momi- 
ment  paa  Præsident  N.  AVilhelmsens  Grav. 
Udgifterne  dened  bares  af  de  i  Skandinavien 
nu  arbejdende  Missionærer  fra  Utah.  Ældste 
A.  J.  Anderson  udførte  Arbejdet.  Det  Føl- 
gende er  fra  , , .Skaudina\-ieus  Stjerne' * : 

,. Monumentet  er  lavet  af  lys  Bremersten. 
Paa  Sokkelen  er  udhuggen  en  fritstaaende 
Egestamme.  hvor  fra  to  Grene  med  smukt 
udhugne  Blade  slynge  sig  til  Toppen  paa 
Overstykket.  Nederst  paa  Overstykket  er 
anbragt  Deserets  Symbol:  en  Bikube,  ud- 
huggen i  hvidt  Marmor:  paa  Midten  er  ind- 
fattet en  Marmon^lade,  hvorpaa  findes  i 
store,  smukke  Bogstaver  følgende  Indskrift: 
,, Niels  Wilhelmsen,  født  d.  21de  April  1824, 
død  d.  1ste  August  1881.  Et  Minde  rejst 
ham  af  mange  Venner.''  Højere  oppe  paa 
Overstykket  er  anbragt  to  foldede  Hænder 
ogsaa  udhugne  i  h\'idt  Marmor. ' ' 

^'  I  Tilfælde,  hvor  biografiske  Skizzer 
fortsættes  gjennem  flere  Numre  af  MOKGEX- 
STJERN'EX,  og  der  altsaa  ingen  Lejlighed  gi- 
ves til  Indførelse  af  nye  Billeder,  ville  saa- 
danne  senere  blive  tilsendte  Abonnenterne 
paa  løse  Blade.  Der  \i\  udkomme  ialt  25 
Billeder  i  Aarets  Løb,  Erastus  Snows  Por- 
træ't  iberegnet.  ,=g3!) 

Intet  som  helst  Hensyn  tages  til  Opsigelse 
af  Bladet,  naar  ikke  den  skyldige  Kontingent 
for  den  henrundne  Tid  medfølger. 


MORGENSTJERNEN. 

Et  Historisk-Bioo-rafisk  Tidsskrift. 


'■'Uagtet  han  er  dijd,  taler  han  dog. ''^—Taui.ky  P.  Tkatt. 


Nr.   6. 


De/l  15de  Marts  1884. 


3die  Aarg. 


ERINDRINGER  FRA  MISSIONEN  I  SKANDINAVIEN. 

(Fortsat  fra  Side  71.) 


( 1 85  U— Fortsat.) 
Statskirken  har,  efter  min  fuld- 
komne Overbevisning,  ikke  saa  stor 
Magt  som  den  havde  da  vi  forst  kom 
til  Landet.  I  Sverige  har  man  for 
nylig  vedtaget  en  Lov,  der  til  en  vis 
Grad  vil  berøre  vore  Forsamlinger. 
Skjøndt  den  ikke  forbyder  os  at  have 
privat  Gudsdyrkelse,  giver  den  Præ- 
sten og  Øvrigheden  Ret  til  at  være 
nærværende  og  til  at  mulktere  os, 
dersom  de  høre  Noget  sagt  imod  hvad 
de  kalde  den  rene  evangeliske  Reli- 
gion —  det  vil  sige  imod  Statskirken. 
Men  jeg  haaber,  at  vi  maa  have  Vis- 
dom nok  til  at  kunne  undgaa  slige 
Vanskeligheder.  Dersom  de  lægge 
Planer  og  anvende  Midler  til  at  op- 
holde deres  Sj^stemer,  ville  vi  ogsaa 
lægge  Planer  til  vort  Gavn.'- 

Det  kllevte  Emi<;kant6elsk.\b. 

Til  de  skandinaviske  Helliges  store 
Glæde  indløb  der  i  Slutningen  af 
Aaret  1858  en  Skrivelse  fra  Præsi- 
dent Young,  der  meldte,  at  Emigra- 
tionen, som  paa  Grund  af  Utah- 
Krigen  havde  været  standset,  atter 
kunde    begynde,    og   at   de  Hellige 


havde  Frihed  til  at  gaa  over  Sletterne 
enten  med  Haandkarrer  eller  Oxer 
og  Vogne.  Præsident  Widerborg  og 
hans  Medarbejdere  gjorde  strax  de 
nødvendige  Forberedelser  for  et 
større  Selskabs  Udvandring,  og  da 
de  bemidlede  Hellige  paa  en  særde- 
les gavmild  Maade  hjalp  de  Fattige, 
blev  man  i  Stand  til  at  kunne  udruste 
et  Selskab,  bestaaende  af  355  Sjæle, 
nemlig  224  Danske,  1  lo  Svenske  og 
18  Norske,  som  afsejlede  fra  Kjøben- 
havn  med  Dampskibet  ,,L.  N.  Hvidt" 
d.  1ste  April.  Vejret  var  meget 
uroligt  og  stormende,  især  de  to  før- 
ste Døgn,  men  da  Kaptejnen  kastede 
Anker  de  to  første  Nætter  og  var  i 
andre  Henseender  forsigtig  i  sin 
Fremgangsmaade ,  forefaldt  ingen 
anden  Ulempe  for  Passagererne  end 
den  almindelige  Søsyge.  Præsident 
C.  Widerborg  og  Ældste  N.  Williolm- 
sen  ledsagede  Selskabet  til  England. 
Den  5te  April  om  Aftenen  naaede 
Fartøjet  Mundingen  af  Humber- 
Floden,  hvor  der  kastedes  Anker  til 
den  følgende  Dags  Morgen  Kl.  6,  da 
Skibet  gik  ind  i  Dokken  ved  Grimsby. 
Emigranterne  gjorde  strax  Landgang, 


82 


Ekindkin<;er  kra  Missionen  i  Skandinavien. 


og   samme  Dag  Kl.  12  Middag  fort- 
satte de  Rejsen  med  Jærnbanen  til 
Liverpool,    hvor  til   de  ankom  Kl.  8 
om  Aftenen.    Den  7de  April  førte  en 
liden  Dampbaad  de  Hellige  ud  til  det 
store  todækkede  Paketskib  „AVilliam 
Tapseott,"  ført  af  Kaptejn  Bell.  Her 
bleve  Emigranterne  ordnede  og  or- 
ganiserede i  forskjellige  Afdelinger 
samt  anviste  deres  Pladser  og  Køjer. 
De  skandinaviske  Hellige  indtoge  den 
ene  Side   af  Skibet  og  omtrent   300 
engelske  og   svejtsiske  Hellige    den 
anden  Side.    Alle  bleve  organiserede 
og  ordnede  i  10  Kvarterer,  5  engelske 
og  5   skandinaviske,    hver    med    sin 
præsiderende  Ældste,  hvis  Pligt  var 
at   paase  Renlighed   og  Orden  osv. 
Som  Præsident  over  det  Hele  beskik- 
kedes Ældste  Robert  F.  Xeslen,  og 
hans    Raadgivere     vare    Ældsterne 
Henry  H.  Harris  og  (Jeorge  Rowley. 
Under   dem   præsiderede  Ældsterne 
S.  P.  Guhl,  J.  F.  Klingbeck,  P.  A. 
Fjeldsted,    Anders    Petersen,    Lars 
Nilsson    og   Morten   Petersen    over 
Skandinaverne.  SomTolke  fungerede 
C.  Jeppesen    og   Niels  Jacobsen  og 
som  Kokke  H.  O.  Magleby  og  Anton 
Petersen.    Mandag  d.  Ilte  April  let- 
tede Skibet  Anker  og   blev    bugse- 
ret ud  tilsøs  med  sin  kostbare  Lad- 
ning  af   726  Sjæle.     Zions  (Uædes- 
sange  løde  overalt  i  Skibet,  da  det 
stak  i  Søen,   men  disse  efterfulgtes 
siden  af  et  Kor  af  den  i  de  første 
Dage  saa  almindelige  Søsyge,  hvori 
næsten  alle  af  ganske  Hjærte  deltoge. 
Forøvrigt  var  Overrejsen  meget  be- 
hagelig ;  kun  en  Person  døde,  og  dette 
var  en  ()2  Aar  gammel  svensk  Søster 
(Inger  Olson),  som  havde  været  syg 
og  svagelig  i  fire  Aar.  Derimod  fødtes 
to  Børn  af  engelsko  Mødre,  og  lU  Par 
bleve   ægteviede  ombord,    nemlig  5 
engelske,    1   svejtsisk  og   13  skandi- 
naviske   Par.      Under    hele    Rejsen 


kaldtes  Emigranterne  til  Bøn  hver 
Morgen  og  Aften  Kl.  8,  og  hver  Søn- 
dag afholdtes  tre  Forsamlinger  paa 
Dækket  samt  to  Aftener  om  Ugen 
Forsamlinger  i  hvert  Kvarter.  Rej- 
sens Ensformighed  blev  ogsaa  oplivet 
ved  Sang,  Musik,  Dans,  Lege  osv., 
hvori  de  Yngre  naturligvis  toge  den 
fornemste  Del ,  medens  de  Ældre 
morede  sig  med  at  være  Tilhørere  og 
Tilskuere.  Føreren  for  Selskabet, 
Ældste  R.  F.  Neslen,  skriver:  ,, Rej- 
sen i  det  Hele  taget  var  en  af  de  be- 
hageligste af  de  fem,  som  jeg  har 
gjort  over  Atlanterhavet,  paa  Grund 
af  det  gunstige  Vejr,  den  ypperlige, 
gode  Orden,  og  de  almindelig  gode 
Følelser,  som  uafbrudt  herskede 
under  hele  Rejsen.  ***  Jeg  følte, 
at  det  i  Sandhed  var  et  ansvarsfuldt 
Hverv  at  have  Varetægten  over  et 
Selskab,  sammensat  af  Folk  fra  saa 
mange  Lande,  talende  ni  forskjellige 
Tungemaal  og  med  ejendommelige 
Sæder  og  Skikke ;  men  formedelst 
den  Trofasthed  og  Agtpaagi venhed, 
som  de  Hellige  lagde  for  Dagen, 
fandt  jeg  snart,  at  Bj^-den  var  langt 
lettere,  end  jeg  havde  ventet ;  og 
ved  vor  Ankomst  hid  (New  York) 
erklærede  Lægerne  og  Embedsmæn- 
dene, at  vi  vare  den  bedst  ordnede 
og  pynteligste  Emigration,  som  no- 
gensinde var  landet  i  denne  Havn.'" 
Efter  31  Dages  Rejse  ankom  Sel- 
skabet til  New  York  og  landsattes  i 
Castle  (Jarden  den  lide  Maj.  Alle- 
rede samme  Dag  fortsatte  de  fleste  af 
Emigranterne  Rejsen  med  en  Damp- 
baad op  ad  Hudson-Floden  til  Al- 
bany, hvor  de  ankom  den  følgende 
Dags  Morgen.  Der  fra  gik  de  samme 
Dag  med  Jærnbanen  cia  Niagara 
til  Windsor  i  Kanada,  hvor  de  d. 
16de  satte  over  Floden  til  Detroit, 
og  fortsatte  strax  Rejsen  med  en 
anden  Jærnbane  til  Quinej^,   hvor  de 


EuiXDRIN(tER    FRA    MiSSIONEN    I    SkANDINAVIEX. 


83 


ankom  den  følgende  Dugs  Formiddag 
og  gik  ombord  paa  en  Dampbaad,  der 
førte  dem  til  Hannibal.  Her  over- 
nattede de  i  Banegaarden  og  afgik 
med  Toget  d.  l'Jde  om  Morgenen  til 
St.  Joseph,  hvor  de  ankom  d.  21de. 
Om  Eftermiddagen  gik  de  ombord 
paa  Dampbaaden  ,,St.  Mary",  som 
bragte  dem  til  Florence.  Her  til 
ankom  de  d.  2ode  om  Morgenen. 
Hele  Rejsen  gjennem  Staterne  var 
ad  en  Vej,  som  ingen  af  de  tidligere 
Emigrationsselskaber  var  gaaet.  Ved 
Ankomsten  til  Florence  inddeltes  de 
Hellige  i  Distrikter  og  Grene,  og  Præ- 
sidenter ansattes  til  at  vaage  over 
dem ;  under  deres  midlertidige  Op- 
hold dersteds  afholdtesBønforsamlin- 
ger  to  Gange  ugentlig  i  hvert  Distrikt. 
Den  1ste  Juni  inddeltes  de  skandi- 
naviske Haandkarre-Emigranter  i  tre 
Kompagnier  med  H.  O.  Magleby, 
Jens  Jensen  og  Mathias  Nilson  som 
Kaptejner,  og  i  Forening  med  en- 
gelske Hellige  tiltraadte  de  Rejsen 
fra  Florence  d.  9de  Juni.  Hele  Sel- 
skabet bestod  af  235  Sjæle  med  60 
Karrer  og  stod  under  Geo.  Rowleys 
Ledelse.  Til  hver  Karre  var  der  fra 
lire  til  sex  Personer,  20  Pund  Tøj  og 
haiv  Proviant  til  hver.  Otte  Vogne, 
forspændte  med  Oxer,  fulgte  efter 
med  den  øvrige  Proviant  og  for  at 
give  de  Trætte  eller  Syge  Lejlighed 
til  at  kjøre.  Efter  en  heldig  Rejse 
naaede  Kompagniet  Salt  Lake  City 
Søndag  d.  4de  Septbr.  Saa  snart 
det  blev  bekjendt,  at  det  nærmede 
sig,  strømmede  Tusinder  af  Stadens  i 
Indvaanere  Emigranterne  i  Møde,  og 
ledsagede  af  to  Musikkorpse  droge  de 
modige  Vandrere  gjennem  de  med 
Tilskuere  opfyldte  Gader  til  Union 
Square,  hvor  de  bleve  budte  hjærte- 
lig  velkommen  af  de  jublende  Skarer, 
og  Apostel  E.  T.  Benson  holdt  en 
Tale  til  dem.     Rigelige  Forsyninger 


af  alle  Slags  Levnetsmidler  bleve 
bragte  Emigranterne  paa  Foranstalt- 
ning af  Biskopperne  fra  de  forskjel- 
lige  Wards.  Modtagelsen  var  meget 
rørende,  og  de  ankomne  Hellige  bleve 
snart  adspredte  og  gjæstfrit  behand- 
lede i  deres  Beslægtede,  Venners  og 
Bekjendtes  Boliger. 

Et  Oxetog,  bestaaende  af  omtrent 
56  Vogne,  organiseredes  af  heuved 
380  skandinaviske  og  engelske  Hel- 
lige og  inddeltes  i  fem  Afdelinger,  der 
hver  fik  sin  Kaptejn,  medens  Ældste 
Robert  F.  Neslen  blev  beskikket  til 
Fører  for  det  Hele.  De  fem  Kap- 
tejner over  10  Vogne  hver  vare :  (t. 
D.  Keaton,  C.  Kidgell,  S.  P.  Guhl, 
L.  Nilsson  og  C.  Jeppesen.  Selska- 
bet forlod  Florence  d.  26de  Juni  og 
ankom,  efter  heldig  Rejse,  til  Salt 
Lake  City  d.  lode  Septbr.  Sex 
Dødsfald  og  tre  Fødsler  fandt  Sted 
undervejs,  og  24  af  Trækdyrene  døde 
paa  Rejsen  af  Sygdom  og  Forgift- 
ning. Iblandt  de  Døde  var  Ældste 
P.  A.  Fjeldsted,  som  havde  præside- 
ret over  Vendsyssels  Konference. 

SlNDSVALL    KOXFEREXCE    OSV. 

Intet  af  særdeles  Vigtighed  foregik 
i  Aaret  1X5!).  Evangeliet  gjorde  sta- 
dig Fremgang,  og  i  Aarets  Lob  tillag- 
des 921)  Personer  Menigheden  ved 
Daab  i  de  tre  nordiske  Riger,  nemlig 
541  i  Danmark,  2.']5  i  Sverige  og  lo;3 
i  Norge,  medens  ogsaa  et  betydeligt 
Antal  bleve  udelukkede.  Saa  flittige 
vare  de  gode  Hellige  til  at  opfylde 
deres  Pligter,  at  Præsident  Wider- 
borg  i  Aarets  Løb  kunde  sende  om- 
trent 11,000  Rigsdaler  i  Tiende  og 
omtrent  900  Rigsdaler  i  Bogpenge  til 
Kontoret  i  Liverpool.  Præs.  Wider- 
borg  tilligemed  Ældste  N.  Wilhelm- 
sen rejste  betydeligt  omkring  i  Mis- 
sionen og  besøgte  de  forskjellige 
Konferencer,  medens  P.  O.  Thomas- 


84 


Erindringer  fra  Mi:?sionex  i  Skaxdixaviek. 


sen  næsten  uafbrudt  arbejdede  paa 
Kontoret  i  Kjøbeuhavn.  Gode  og 
trofaste  Ældster  præsiderede  over  de 
forskjellige  Konferencer.  I  Dan- 
mark borte  Forfølgelse  nu  til  Sjæl- 
denheder, medens  Brodrene  i  Norge 
stadig  væk  bleve  arresterede  og 
fængslede  paa  Vand  og  Brød.  Kri- 
stiania  var  dog  en  Undtagelse  fra 
denne  Regel,  thi  der  havde  Øvrig- 
heden lært  de  Hellige  nøjere  at  kjende 
som  Mænd  og  Kvinder,  der  vare 
exemplariske  og  dj^dige  i  al  deres 
Opførsel,  og  man  lod  dem  derfor  saa 
nogenlunde  være  i  Fred. 

Formedelst  Politiets  Efterstræbel- 
ser maatte  de  Hellige  i  Sverige  frem- 
deles holde  deres  Forsamlinger  i 
Hemmelighed ,  men  Arrestationer 
vare  langtfra  saa  hyppige  som  før, 
og  i  Skaane  havde  Forfølgelsen  næ- 
sten ophørt  ligesom  i  Danmark.  I 
Gøteborg  gjorde  en  Provst  Wiesel- 
gren  alt  muligt  for  at  ophidse  Be- 
folkningen mod  Brødrene  ved  sine 
Foredrag  og  forvendte  Fremstil- 
linger af  ,, Mormonismen".  Prai- 
sident  Widerborg  besøgte  alle  de 
svenske  Konferencer  i  Sommerens 
Løb,  og  Konferencemøder  afholdtes 
i  Malmø,  Norrkøping,  Stockholm  og 
Gøteborg.  Under  Modet  i  Stockholm 
d.  12te  Juni  organiserede  Præsident 
Widerborg  Sundsvall  Konference  i 
det  nordlige  Sverige  og  beskikkede 
Ældste  Carl  E.  Lindholm  til  Præsi- 
dent for  samme.  Den  nye  Konfe- 
rence, der  ved  dens  Oprettelse  kun 
talte  26  Medlemmer ,  indbefattede 
Norrland  helt  op  til  den  russiske 
Grænse,  og  dermed  var  det  Hele  af 
de  tre  skandinaviske  Riger  inddelte 
i  Grene  og  Konferencer. 

Raad  til  de  Hellige. 

De  Hellige  bleve  i  1859  belærte  om 
det  Hensigtsmæssige  i,  at  de  selv  efter 


bedste  Evne  sammensparede  Penge 
til  deres  Rejse  til  Zion,  hvilket  Eaad 
blev  efterfulgt  med  saa  stor  Bered- 
villighed, at  Præsident  Widerborg 
allerede  d.  30te  Juni  i  sin  Rapport  til 
Præsidentskabet  i  Liverpool  kunde 
bemærke,  at  han  af  saadanne  sam- 
mensparede Midler  allerede  havde 
indsat  i  Banken  3029  Rigsdaler. 
Siden  den  Tid  ere  de  fattige  Hellige 
i  Skandinavien  stadig  blevne  paa- 
mindede om  at  bruge  en  økonomisk 
og  forstandig  Fremgangsmaade  ved 
Brugen  af  deres  Fortjenester,  og 
Hundreder,  som  ingen  Udsigter  havde 
til  at  kunne  emigrere  paa  anden 
Maade,  ere  derved  blevne  i  Stand  til 
at  hjælpe  sig  selv,  uagtet  Saadant 
syntes  at  være  umuligt  førend  de 
prøvede  derpaa. 

MiSSIOXSKONTOKET    I    KjØBEXHAVX. 

I  Oktober  Maaned  (1859)  flyttedes 
Missionskontoret  eller  ,, Skandinavi- 
ens Stjernes"  Kontor  ind  i  den  vel 
bekj endte  Lejlighed  i  Lorentzens- 
gade  Nr.  14,  1ste  Sal,  der  nu  uaf- 
brudt har  været  benyttet  af  de  Sidste- 
Dages  Hellige  for  et  og  samme  Brug 
i  omtrent  25  Aar. 

Strax  efter  Erastus  Snows  og  Med- 
brødres Ankomst  til  Kjøbenhavn  i 
Juni  1850  lejede  de  et  Værelse  af 
Karetmager  J.  B.  Malling  i  Bredgade 
(tidligere  Norgesgade  Bredgade)  Nr. 
196,  hvor  de  boede  indtil  August 
1851,  da  de  efter  Snows  Tilbagekomst 
fra  England  fandt  et  Hjem  hos  Bro- 
der Rasmus  Petersen  paa  Gammel- 
torv Nr.  37.  Siden  fl^'ttcde  de  med 
Broder  Petersen  (der  tik  Opsigelse 
fordi  han  var  ,, Mormon")  til  Bro- 
læggerstræde Nr.  80,  hvor  de  boede 
indtil  Petersen  i  Slutningen  af  Januar 
1852  emigrerede  til  Zion.  Imidlertid 
var  Ældste  P.  O.  Hansen  bleven  gift, 
i  hvorfor  man  sikrede  sig  en  Lejlighed, 


Erindkinger  fra  Missionen  i  .Skandinavien. 


85 


der  var  stor  nok  baade  til  Kontor  og 
Familiebrug,  i  Kompagnistræde  Nr. 
54,  4de  Sal.  Iler  boede  Brødrene  til 
April  1853,  da  de  fly ttede  til  Gothers- 
gade Nr.  28,  2den  Sal,  hvor  der  og- 
saa  lejedes  Forsamlingslokale.  Efter 
John  Van  Cotts  Ankomst  flyttede  de 
til  en  bedre  Lejlighed  i  Forbygnin- 
gen  af  samme  Gaard,  og  Kontorets 
Adresse  blev  nu  Gothersgade  Nr.  29, 
;Mie  Sal,  indtil  Nytaar  1856,  da  Præ- 
sidentskabet atter  skiftede  Hoved- 
kvarter og  tog  en  Lejlighed  i  Store 
Strandstræde  Nr.  78,  Stuen  tilhøjre. 
Omtrent  tre  Maaneder  senere  eller 
til  April  Flyttedag  (185r.)  flyttedes 
Kontoret  til  Lorentzensgade  Nr.  504 
A  5,  Stuen  til  venstre,  hvilken  Lejlig- 
hed benyttedes  i  Ij  Aar.  Til  Ok- 
tober Flyttedag  (1857)  anskaffede 
H.  C.  Haight  en  ny  Lejlighed  i  Nr. 
504  D  5,  i  Stuen,  samme  Gade,  hvor 
de  boede  i  to  Aar,  indtil  Præsident 
Widerborg  i  Oktober  1859  flyttede 
Missionskontoret  op  paa  1ste  Sal  af 
samme  Bygning,  eller  ind  i  den  nu 
benyttede  Lejlighed,  hvor  til  Adres- 
sen den  Gang  var  Lorentzensgade 
504  D  5,  1ste  Sal  tilvenstre.  Ved 
Husenes  Omnumerering  i  Kjøben- 
havn  ved  Nytaarstid  LSGO  blev  Adres- 
sen forandret  fra  504  I)  5  til  det 
nærværende  Nr.    14. 

Van  Cotts  o<;  Liljenqvists  Ankojist. 
Ældste  John  Van  Cott  og  O.  N. 
Liljenqvist  ankom  til  Kjøbenhavn  d. 
23de  Novbr.  som  Missionærer  fra 
Zion.  Van  Cott  kom  for  anden  Gang 
at  overtage  Bestyrelsen  af  Missionen. 
Liljenqvist  var  den  første  af  dem, 
som  havde  annammet  Evangeliet  i 
Skandinavien,  der  vendte  tilbage  til 
sit  Fødeland  som  Missionær  fra  Zion. 

Et  andet  Generaluaad. 
Den  22de,  23de  og  24de  Decbr.  af- 
holdtes et  Generalraad  i  Kjøbenhavn, 


ved  hvilken  Lejlighed  gode  Rappor- 
ter om  Værkets  Udbredelse  i  Skan- 
dinavien gaves  af  Konferencepræsi- 
denterne J.  C.  A.  Weibye  (Vendsys- 
sel), H.  Jensen  (Aalborg),  Gustaf 
A.  Olson  (Stockholm),  L.  C.  Geert- 
sen (Aarhus),  Rasmus  Nielsen  (Skive), 
P.  Nielsen  (Fredericia),  O.  Nilson 
(Norrkøping),  R.  Berntson  (Gøte- 
borg), J.  Fagergren  (Skaane,  C.  P. 
Rønnow  (Fyen),  H.  M.  Nissen  (Lol- 
land), M.  Andersen  (Bornholm)  og 
L.Eriksen  (Kjøbenhavn).  Disse  Rap- 
porter udviste,  at  Missionen  var  i  en 
trivelig  Forfatning.  Et  Par  Brødre 
i  Stockholms  Konference  maatte  til- 
bringe Julen  i  Fængsel, fordi  de  havde 
prædiket  Evangeliet.  Siden  nævnte 
Konference  blev  organiseret,  havde 
den  afgivet  tre  Skud,  nemlig  Gøte- 
borgs, Norrkøpings  og  Sundsvalls 
Konferencer.  John  Van  Cott  talte 
paa  Dansk  i  Raadet,  og  gode  og  be- 
lærende Taler  holdtes  af  Præsident 
C.  Widerborg,  Ældsterne  O.  N. 
Liljenqvist,  N.  Wilhelmsen,  P.  O. 
Thomassen  og  Andre.  En  Del  Brø- 
dre bleve  løste  fra  deres  Missioner 
med  Tilladelse  til  at  emigrere  til  For- 
aaret.  (Se  forøvrigt ,, Skan.  Stjerne", 
9deAarg.,  Side  138.) 

18G0. 
John  Van  Cott  præsiderer. 
Den  1ste  Januar  1860  overtog  John 
Van  Cott  paany  Bestyrelsen  af  den 
skandinaviske  Mission,  idet  han  afløste 
C.  Widerborg,  der  fik  Lejlighed  til  at 
hvile  sig  lidt  og  besøge  sine  Slægtnin- 
ge, førend  han  tiltraadte  sin  Rejse  til 
Zion.  I  henved  syv  Aar  havde  han 
arbejdet  trofast  og  uafbrudt  i  Evan- 
geliets Tjeneste,  og  de  to  sidste  Aar 
præsideret  over  Missionen.  Saa  el- 
sket og  afholdt  var  han  af  sine  Med- 
arbejdere i  Præstedømmet  og  de 
Hellige  i  Almindelighed,  at  man  følte 


86 


Erindkixger  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


det  som  et  tungt  Slag,  da  han  skulde 
forlade  dem.  I  hans  sidste  Beret- 
ning til  Liverpool  talte  han  til  stor 
Berømmelse  for  Brødrene  N.  Wil- 
helmsen og  P.  O.  Thomassen,  der 
havde  fungeret  som  hans  Raadgivere 
og  tilligemed  Konferencepræsiden- 
terne været  hans  fornemste  Støtter 
samt  havde  udvist  den  største  Nid- 
kjærlied  og  Trofasthed  i  deres  for- 
skjellige  Arbejder.  John  Yan  Cott 
valgte  ingen  Raadgivere,  men  beskik- 
kede O.  N.  Liljenqvist  til  omrejsende 
Ældste  i  hele  Missionen,  samt  Æld- 
sterne  P.  O.  Thomassen  og  Carl  Lar- 
sen til  sine  Medhjælpere  paa  Kon- 
toret. Carl  Larsen  havde  allerede 
arbejdet  paa  Kontoret  siden  d.  1ste 
Juli  1859.  N.  Wilhelmsen  var  ble- 
ven beskikket  til  Præsident  for  Kjø- 
benhavns Konference. 

Det  tolvte  Emigrantselskab. 

Den  2den  Maj  Kl.  IJ  Eftermiddag 
afsejlede  182  danske,  80  svenske  og 
39  norske  Hellige,  ialt  301  Sjæle,  fra 
Kjobenliavn  med  det  nye  preussiske 
Skruedampskib,, Pauline",  under  Le- 
delse af  Præs.  C.  Widerborg,  der  nu 
selv  emigrerede.  Efter  tre  Dages 
heldig  Rejse,  under  hvilken  kun  faa 
af  Emigranterne  bleve  søsyge,  ankom 
Selskabet  til  Grimsby  d.  5te.  Fra 
denne  By  rejste  de  med  Jærnbanen 
til  Liverpool,  hvor  de  indtraf  Søndag 
Eftermiddag  d.  0te  og  toge  ind  i  et 
Hotel  i  Paradise  Street.  Mandag  d. 
7de  gik  de  ombord  paa  det  store 
Paketskib  ,, William  Tapscott",  Kap- 
tejn Bell  —  samme  Fartøj  og  Kaj)- 
tejn,  som  Aaret  forud  bragte  Emi- 
granterne over  Atlanterhavet.  For- 
uden de  skandinaviske  var  der  85 
svejtsiske  Hellige  samt  et  stort  Sel- 
skab walesiske  og  engelske  Søskende 
ombord,  iblandt  hvilke  sidstnævnte 
Brodrene  A.  Calkin  og  Thomas  AVil- 


saa  at  det  samlede  Antal  Emigranter 
udgjorde  omtrent  730  Sjæle.  Asa 
Calkin  blev  beskikket  til  Præsident 
for  Selskabet  med  Wm.  Budge  og  C. 
Widerborg  som  Raadgivere.  Desfor- 
uden deltes  Kompagniet  i  9  Distrik- 
ter eller  Kvarterer.  Som  Distrikts- 
præsidenter  over  Kvarterer  i  den 
skandinaviske  Afdeling  fungerede  L. 
Eriksen,  assisteret  af  H.  Jensen, 
Mads  Poulsen  fra  Kjøbenhavn,  assi- 
steret af  Carl  Fjeld  fra  Norge,  Æld- 
ste Christensen ,  Dannebrogsmand, 
assisteret  af  Poul  Stærk  fra  Lands- 
crona,  Jons  Jonsson  fra  Malmø,  assi- 
steret af  Søren  Møller,  og  Ingvardt 
Hansen  fra  Aarhus,  assisteret  af  Nis- 
sen fra  Lolland.  S.  M.  Løvendahl 
blev  beskikket  til  Vagtkaptejn  og 
Nils  Larson  fra  Skaane  til  Kok. 

Fredag  d.  Ilte  Maj  stak  ,,Wm. Taps- 
cott", der  var  en  udmærket  Sejler, 
i  Søen,  men  paa  Grund  af  en  Del 
Modvind  varede  Overrejsen  i  35 Dage. 
Der  herskede  god  Enighed  og  Or- 
den ombord  ;  hver  Morgen  og  Aften 
holdtes  der  Bøn,  og  hver  Søndag 
Gudsdyrkelses-Forsamling  paa  Dæk- 
ket. Paa  Grund  af  Søen,  Forkjølelse 
o«  forandret  Diæt  herskede  der  be- 
t3'delig  Sygdom  iblandt  de  Emigre- 
rende, og  10  Dødsfald  indtraf,  af 
hvilke  de  fleste  vare  iblandt  Skandi- 
naverne. Fire  Børn  bleve  fødte  om- 
bord og  ni  Par  ægteviede,  iblandt 
hvilke  H.  C.  Heiselt  og  Larsine  Lar- 
sen fra  Vendsyssels  Konference.  Den 
3die  Juni  begyndte  Kopperne  at  vise 
sig  iblandt  Emigranterne,  uagtet  alle 
Børn,  som  ikke  havde  været  vaccine- 
rede i  deres  respektive  Lande,  vare 
blevne  vaccinerede  ombord  d.  19de 
Maj .  Syv  Tilfælde  indtraf,  men  Ingen 
var  livsfarlig  angrebet.  Den  15de 
Juni  ankom  ,,Wm.  Tapseott"  til  Kva- 
rantænepladsen  udenfor  New  York. 


Erindringer  vrx  Missionkn  i  Skandinavikk. 


87 


Lægen  kom  strax  ombord  og  erklæ- 
rede, at  Skibet  maattc  ligge  i  fire 
Dages  Kvarantæne  for  at  se,  om 
nogle  nye  Tilfælde  skulde  vise  sig. 
Dagen  efter  (d.  16de)  bleve  næsten 
alle  Emigranterne  samt  Skibets  Be- 
sætning vaccinerede  af  to  LægeV,  me- 
dens Koppepatienterne  bragtes  iland 
paa  en  Dampbaad  og  indlagdes  paa 
Hospitalet.  Den  20de  landsattes 
Emigranterne  i  Castle  Garden,  og  den 
følgende  Dags  Aften  fortsatte  de 
Rejsen  med  Dampbaaden  ,, Isaac 
Newton"  op  ad  Hudson-Floden  til 
Albany,  hvor  til  de  ankom  d.  22de. 
Der  fra  fortsattes  Rejsen  r/a Roches- 
ter til  Niagara,  hvor  der  gjordes  syv 
Timers  Ophold,  saa  at  Emigranterne 
fik  Lejlighed  til  at  ])eskue  det  store 
Vandfald  samt  den  prægtige  Hænge- 
bro over  Floden.  Nu  fortsattes  Rej- 
sen langs  Erie-Soens  nordre  Bred  til 
AVindsor,  over  Floden  til  Detroit,  og 
videre  med  Jærnbane  til  Chicago, 
som  naaedes  d.  2ode  Juni.  Fra  Chi- 
cago rejste  Emigranterne  med  Jærn- 
bane til  Quinc}'',  der  fra  med  Damp- 
baad ned  ad  Mississippi -Floden  til 
Hannibal,  der  fra  med  Jærnbane  til 
St.  Joseph,  hvor  13  Personer  bleve 
indlagte  paa  Hospitalet,  men  bleve 
helbredede  og  stærke  nok  til  at  kunne 
rejse  med  Kompagniet  den  følgende 
Dag  op  ad  Missouri-Floden  til  Flo- 
rence, hvor  man  indtraf  om  Natten 
mellem  d.  oOte  Juni  og  1ste  Juli. 

George  Q.  Cannon,  som  var  Emi- 
grationsagent  dette  Aar,  ordnede  Al- 
ting fortræffeligt  for  Rejsen  gjennem 
Ørken.  Der  fandtes  i  Florence  en 
Del  tomme  Huse,  hvori  de  Emigre- 
rende fik  midlertidigt  Ly  mod  den 
brændende  Sol,  medens  de  nødven- 
dige Forberedelser  gjordes  for  Rej- 
sen over  Sletterne.  Et  Haandkarre- 
kompagni,  bestaaende  af  120  Sjæle 
med  22  Karrer  og  C  Vogne,  tiltraadte 


Rejsen  vestpaa  fra  Florence  d.  Ote 
Juli  under  Ledelse  af  Kaptejn  Oscar 
O.  Stoddard.  Forøvrigt  var  Kom- 
pagniet delt  i  tre  Afdelinger  under 
Ældsterne  D.Fishers  (?),  A.  Christen- 
sens og  Carl  Fjelds  umiddelbare  Be- 
styrelse. Efter  81  Dages  Rejse,  der 
udmærkede  sig  ved  de  for  ethvert 
Haandkarrekompagni  uundgaaelige 
Prøver,  Besværligheder  og  Anstræn- 
gelser,  ankom  Selskabet  til  Salt  Lake 
City  i  god  Behold  d.  24de  Septbr. 
En  Del  Sygdom  herskede  undervejs, 
og  man  mistede  en  Del  af  Træk- 
dyrene, hvilket  gjorde  den  sidste  Del 
af  Rejsen  temmelig  besværlig.  Aarets 
sidste  Oxekompagni,  hvormed  en  Del 
af  de  skandinaviske  Emigranter  rej- 
ste over  Sletterne,  forlod  Florence 
lidt  senere  end  Haandkarrekompag- 
niet  og  ankom  til  Salt  Lake  City  d. 
5te  Oktbr.  Det  bestod  af  omtrent 
400  Sjæle  med  5o  Vogne,  215  Oxer 
og  77  Køer  og  stod  under  Ledelse  af 
Wm.  Budge,  men  den  skandinaviske 
og  svejtsiske  Afdeling  stod  under  C. 
Widerborgs  Bestyrelse  og  rejste  en 
Del  af  Vejen  fraskilt  det  øvrige  af 
Selskabet.  Fire  Dødsfald  og  fire  Føds- 
ler indtraf  paa  Rejsen  fra  Florence. 

Et  Selskab  af  engelske  og  skandi- 
naviske Hellige,  som  havde  været 
midlei'tidigt  bosatte  paa  forskjellige 
Steder  i  de  Forenede  Stater,  hoved- 
sagelig Iowa  og  Nebraska,  afrejste 
fra  Florence  den  3die  Juli.  Kom- 
pagniet, der  bestod  af  123  Sjæle,  stod 
under  en  Ældste  John  Taylors  Le- 
delse, medens  den  skandinaviske  Af- 
deling anførtes  af  Ældste  Jens  Peter 
Christensen,  der  i  omtrent  fem  Aar 
havde  opholdt  sig  i  Staterne  og  præ- 
sideret et  Aar  over  en  dansk  Gren  af 
Kirken  i  Alton,  Illinois.  J^fter  en 
meget  heldig  Rejse  over  Sletterne 
ankom  Selskabet  til  Salt  Lake  City 
d.  17de  Septbr.  (Fortsættes.) 


88 


Redaktionsbkmækkxixgek. 


Morgenstjernen 

redigeres  og  udgives  af 

ANDREW    JENSON, 

Nr.  154  N.  Second  West  Street, 

Salt  LaJce  City,  Utah, 

udkommer  d.  1ste  og  16de  i  huer  Maaned  og  hoster 

To  Dollars  om  Aaret  i  Forskud. 
Adresse:   P.  O.  Box  500. 


Salt  Lake  City,   d.  15de  Marts  1884. 


VENNER  OG  FJENDER. 

„Eftersom  vi  have  Lejlighed  lader 
os  gjøre  det  Gode  mod  Ane,  men 
mest  mod  Troens  Egne"  (Gal.  6,  10. ) 
Denne  Formaning  blev  given  af 
Apostlen  Paulus  til  Gaiaterne  i  for- 
dums Dage,  men  den  er  ligesaa  an- 
vendelig paa  Guds  Hellige  i  vor  Tid. 
Skjøndt  Kristi  Religion  endvidere 
lærer  os  at  elske  vore  Fjender,  at 
velsigne  dem,  som  os  forbande,  gjøre 
dem  godt,  som  os  hade  osv. ,  er  der 
intet  Bud,  som  byder  os  at  elske 
vore  Fjender  med  den  Hengivenhed, 
som  vi  elske  prøvede  Venner,  eller 
skjænke  samme  Tillid  og  Opmærk- 
somhed til  Forrædere  og  Syndere, 
som  vi  beredvilligt  skjænke  vore 
egne  l'roesfæller  og  Bundsforvandte 
i  Kristo.  Paulus  skriver  til  Korin- 
thierne:  ,, Drager  ikke  i  et  fremmed 
Aag  med  Vantro,  thi  hvad  Fælles- 
skab haver  Retfærdighed  med  Uret? 
og  hvad  Samfund  haver  Lys  med 
Mørke?***  eller  hvad  Delagtighed 
haver  en  Troende  med  en  Vantro?" 
(2  Kor.  2,  14.  15.)  Selve  Læren  om 
Indsamlingen  er  tildels  grundet  paa 
dette  Princip,  naar  det  hedder :  ,,Gaar 
bort  fra  hende,  I  mit  Folk  !  at  I  ikke 
skulle  blive  delagtige  i  hendes  Synder, 
og  at  1  ikke  skulle  rammes  af  hendes 
Plager."     I  Lydighed  til  denne  Be- 


faling rejste  vi  til  Zion.  Pifter  at  de 
Hellige  havde  været  fordrevne,  mis- 
handlede, slagne  og  nogle  af  dem 
myrdede  i  Ohio,  Missouri,  Illinois  og 
andre  Stater  fandt  de  tilsidst  et  Asyl 
i  disse  Bjærge  i  en  aldeles  ubeboet 
Ørken,  hvor  ingen  Anden  den  Gang 
tænkte  paa  at  nedsætte  sig.  Aar 
hengik.  Ved  haardt  Arbejde,  Spar- 
sommelighed og  Flid  samt  Herrens 
Velsignelser  blev  Utah  et  behageligt 
Land  at  bo  i,  hvorfor  det  ogsaa  til- 
trak sig  Andres  Opmærksomhed,  og 
Flere,  som  ikke  vare  Medlemmer  af 
Kirken,  søgte  hid,  ikke  for  at  tjene 
Herren,  men  for  at  tjene  Penge. 
De  Hellige  undede  beredvilligt  disse 
Kjøbmænd  deres  Søgning  og  gjorde 
i  Begyndelsen,  hvad  Handel  angik, 
kun  ringe  Forskjel  mellem  dem  og 
deres  egne  Brødre ;  men  i  Tidens 
Længde  begjmdte  de  fremmede  Her- 
rer, som  imidlertid  vare  blevne  rige 
paa  de  Helliges  Bekostning,  at  lægge 
ondskabsfulde  Planer  imod  deres 
Velgjørere,  indtil  Folket,  for  at  be- 
skytte sig  selv  mod  deres  Overgreb, 
fandt  det  raadeligt  at  oprette  en  Slags 
Handelshuse,  som  vare  deres  egne, 
og  det  blev  anset  for  Visdom  at 
trække  deres  Søgning  tilbage  fra  dem, 
der  begyndte  at  vise  sig  som  For- 
ræ'dere  mod  Folkets  almene  Vel. 
Denne  Bevægelse  forbitrede  de 
Fremmede,  der  hele  Tiden  siden 
have  undfanget  og  lagt  allehaande 
Planer  og  Snarer  imod  Kirkens  Au- 
thoriteter  og  den  Del  af  Utahs  Ind- 
byggere, som  tilhører  Jesu  Kristi 
Kirke  af  Sidste-Dages  Hellige,  og  det 
er  en  Kjendsgjerning,  som  Ingen  tør 
nægte,  at  disse  selvsamme  Kjøbmænd 
og  Handlende,  som  skylde  vort  Folk 
næsten  Alt  hvad  de  ere,  samt  afdan- 
kede Politikere ,  samvittighedsløse 
Embedsjægere  og  Andre  have,  for- 
medelst deres  Løgne  og  Bagvaskelser, 


K(  )RRESr<  )XDANCE. 


89 


været  den  indirekte  Aarsag  til  næsten 
alle  de  politiske  Besværligheder,  som 
vi  have  lidt  under  i  de  senere  Aar. 
Saadanne  Individer  burde  vi  efter 
den  vundne  Erfaring,  som  forstan- 
dige Mænd  og  Kvinder,  ikke  under- 
støtte blandt  os  eller  give  vore  Penge, 
som  de  bruge  til  Skade  for  vore  In- 
teresser. Yi  have  fuldkommen  Ret 
til  at  kjøbe  hvad  vi  behøve  af  vore 
Brødre,  der  sælge  Varer  ligesaa  bil- 
ligt som  de  Andre  og  behandle  os  i 
Almindelighed  mere  ærligt.  Vi  for- 
drister os  til  at  sige,  at  hvis  alle  de 
Sidste -Dages  Hellige  i  Utah  vilde 
gjøre  dette  fra  nu  af,  skulde  det  ikke 
vare  længe  førend  mange  af  vore 
bitreste  og  maaske  mest  indflydelses- 
rige Fjender  vilde  pakke  sammen  og 
forlade  os,  thi  naar  de  ikke  længere 
kunne  tjene  Penge  her,  ville  de  be- 
give sig  andre  Steder  hen.  Den  nu- 
værende Krisis  i  Forretningsgangen 
yder  en  gunstig  Lejlighed  til  Gjen- 
nemførelsen  af  denne  Plan.  Paa 
Grund  af  de  lave  Fragtpriser  er  der 
nemlig    bleven    indført   tiere   Kjøb- 


mandsvarer  til  Territoriet,  end  der 
for  Nærværende  er  Penge  til  at  kjøbe 
for,  og  man  venter,  som  en  naturlig 
Følge  deraf,  at  flere  Forretningshuse 
ville  gaa  fallit  inden  lang  Tid.  Vort 
Motto  er :  Lad  os  understøtte  vore 
Venner  og  Brødre  ved  at  kjøbe  vore 
Varer  af  dem,  og  lad  vore  Fjender 
passe  sig  selv.  Gaa  de  fallit,  vil 
Samfundet  Intet  lide  derved ;  selv 
have  de,  efter  vor  Mening,  fortjent 
en  saadan  Skjæbne.  Mor(;knstjeu- 
NEx  har  fra  først  af  indtaget  en  be- 
stemt Holdning  i  denne  Retning, 
hvisaarsag  de  Avertissementer,  som 
forefindes  i  Bladet,  kunne  tjene  vore 
Landsmænd  til  Vejledning  ved  deres 
Handel  her  i  Staden.  _  Med  Benæv- 
nelsen ,, Fjender"  mener  vi  dem, 
som  arbejde  imod  Majoriteten  af 
Utah-Folkets  Vel,  understøtte  ukon- 
stitutionelle Love  samt  bruge  deres 
Midler  og  Indflydelse  for  at  under- 
trykke et  allerede  haardt  prøvet  og 
uskyldigt  Folk.  Muligvis  have  vi 
nogle  Venner  iblandt  dem,  som  ikke 
ere  Medlemmer  af  Kirken. 


KORRESPONDANCE. 


Stockholm,  d.  Ude  Febr.  1884. 

Kjære  Broder  Andrew  Jenson ! 

Da  det  maaske  kan  interessere  Dem 
at  høre  Lidt  fra  os  i  denne  Del  af 
Herrens  Vingaard,  vil  jeg  meddele, 
at  Stockholms  Konference  bestaar  af 
8  Grene  og  117G  Medlemmer.  13 
Zionsældster  tilligemed  15  af  Lan- 
dets egne  Sønner  arbejde  uafbrudt  i 
Evangeliets  Tjeneste.  De  ere  alle 
gode  og  trofaste  Mænd,  fulde  af  Tro 
og  Haab.  De  fleste  af  dem  holde 
Visdomsordet,  hvad  Drikkevarer  an- 
gaar,  og  Gud  har  storligen  velsignet 


vort  Arbejde,  hvilket  det  Efterføl- 
gende udviser:  I  Aaret  1883  og  1} 
Maaned  af  indeværende  Aar  have  vi 
solgt  Bøger,  Skrifter  og  Stjerner  til 
en  Værdi  af  3980  Kroner  samt  af- 
holdt 800  a  900  Forsamlinger,  for- 
uden dem,  der  afholdes  regelmæssigt 
i  de  5  Forsamlingslokaler,  som  lejes 
i  Konferencen,  og  for  hvilke  der  aar- 
lig  betales  3519  Kroner  i  Leje.  I 
samme  Tidsrum  ere  249  Personer 
blevne  døbte  og  97  emigrerede.  Vi 
have  ogsaa  gode  Forhaabninger  om 
Værkets  videre  Fremgang,  da  Folket 
er  fredeligt  og  Mange  have  Tro  paa 


90 


Ældste  CAitr,  Fjelds  Beretning 


Evangeliet.  .Sandt  nok,  ere  vi  paa 
forskjellige  Steder  blevne  forbudte 
at  prædike  eller  Folket  er  blevet  ad- 
varet imod  os,  men  dette  har  kun 
havt  til  Følge,  at  Brødrene  have 
spredt  sig  videre  omkring  og  fundet 
mange  nye  Arbejdsmarker,  hvor  Be- 
folkningen har  modtaget  dem  med 
Glæde.  Her  i  Hovedstaden  have  vi 
al  den  Frihed,  vi  kunne  ønske,  og  vi 
afholde  Forsamlinger  saa  ofte  vi  ville. 
Hver  Søndag  er  Salen  fj'ldt  til  Træng- 
sel af  opmærksomme  og  fredelige 
Tilhørere.  Nj'e  Medlemmer  blive  be- 
standigt indlemmede  ved  Daab,  og  vi 
haabe,  at  Mange  endnu  ville  komme 
og  glæde  sig  i  Guds  Søns  Evangelium. 
For  min  egen  Del  er  jeg  Herren 
meget  taknemmelig  fordi  jeg  er  reg- 
net værdig  til  at  arbejde  for  Forfrem- 
melsen af  det  store  Sidste -Dages 
Værk.       Deres  Ven  og  Broder, 

C.  A.  Ek. 


Deseret,  d.  24de  Febr.  1884. 

Ældste  Andrew  Jenson. 

Kjære  Broder  I 
Deres  Eaad  til  vore  nylig  ankomne 
Landsmænd  i  Morgenstjeknens  Nr. 
4  er  meget  godt.    Hvis  vore  arbejds- 
løse   Søskende,    som    opholde    sig   i 


Salt  Lake  City  og  andre  større  Byer, 
ville  rejse  til  nyere  Settlementer, 
kunne  de  strax  forbedre  deres  Stil- 
ling betydeligt.  Her  er  for  Exempel 
Deseret,  en  Nybygd,  hvor  der  findes 
en  Overflødighed  af  godt  Agerdyrk- 
ningsland ;  meget  af  dette  er  endnu 
uoptaget,  og  en  Del  kan  kjøbes  paa 
meget  rimelige  Vilkaar.  Yi  have  her 
havt  en  Del  Vanskeligheder  at  kæmpe 
med  ligesom  paa  andre  Steder,  og  i 
Særdeleshed  har  vor  Dæmning  over 
Sevier-Floden,  hvor  vi  udtager  Vand 
til  at  vande  vore  Marker  med,  for- 
voldt os  meget  Besvær,  men  vi  tror 
nu  at  have  overvundet  det  Værste. 
Vi  avlede  meget  godt  ifjor.  Befolk- 
ningen i  vor  By  bestaar  hovedsagelig 
af  gode  og  længe  prøvede  Sidste- 
Dages  Hellige,  og  vi  have  Plads  til 
mange  flere  af  samme  Slags.  \i 
trænge  saaledes  haardt  til  en  Smed. 
en  Skomager,  en  Murer  og  andre 
Haand værker e, som  visselig  ville  finde 
det  fordelagtigt  at  nedsætte  sig  her. 
Morgenst.iernex  giver  almindeligTil- 
fredshed,  og  jeg  ønsker  den  Held  og 
Lykke  i  Fremtiden.  Den  burde  vis- 
selig holdes  og  læses  af  alle  vore 
skandinaviske  Søskende. 

Deres  Broder  i  Pagten, 

Jacob  Chkistensex. 


ÆLDSTE  CARL  FJELDS  BERETNING. 


Jeg  er  født  d.  2Gde  Januar  1825  i 
Drammen,  Norge,  af  fattige  For- 
ældre. Da  min  Fader  var  hengiven 
til  Drik  maatte  min  Moder  sørge  for 
Familiens  Ophold.  I  en  Alder  af  ni 
Aar  forlod  jeg  mit  Hjem  og  fik  Ar- 
bejde hos  en  Skibskaptejn  ved  Navn 
Ankersen,  hos  hvem  jeg  opholdt  mig 
indtil  jeg  var  15  Aar  gammel,  da  jeg 
blev  konfirmeret  ifølge  den  lutherske 


Kirkes  Skik.  P^ftersom  jeg  fra  min 
tidligste  Ungdom  af  maatte  tjene  mit 
Brød  hos  Fremmede,  var  jeg  hoved- 
sagelig min  egen  Skolelærer ;  des- 
uagtet syntes  jeg  at  lære  ligesaa 
meget  som  mine  Jævnbyrdige,  der 
gik  i  Skole  hele  Tiden.  Dette  bragte 
i  det  mindste  en  stakkels  Skolelærer 
(hos  hvem  jeg  havde  faaet  nogle  faa 
Dages     Undervisning)     i     Erfaring 


Æl.D-iTK    C'aUL    F.IKLDS    Bk1!KTMN( 


mange  Aar  derefter,  da  jeg  aflagde 
ham  et  Besøg  paa  en  Tid,  da  Folk 
begyndte  at  kalde  mig  ,, Mormon- 
Kaptejnen'".  Idet  jeg  forklarede 
ham  Forskjellen  mellem  ..Mormonis- 
men" og  Lutheranismen  fik  han  ondt 
og  kunde  kun  svare  mig  med  nogle 
dybe  Sukke.  Omsider  sagde  han 
dog:  ,,0  Carl!  jeg  véd  ikke,  hvor 
Du  har  lært  det  altsammen." 

Efter  min  Konfirmation  rejste  jeg 
tilsøs  i  omtrent  tre  Aar,  hvorpaa  jeg 
kom  i  Lære  paa  Eidsfos  Jærnværk 
og  blev  Jærnstober  i  1844.  To  Aar 
senere  blev  jeg  gift,  og  i  1851  rejste 
jeg  til  Drammens  Jærnstøberi.  Aaret 
efter  (1852)  læste  jeg  først  i  Avi- 
serne om  ,, Mormonerne"  i  Frederiks- 
stad, hvorledes  Missionærerne  bleve 
indkaldte  for  Retten  og  forsvarede 
sig  saa  frimodigt,  samt  beviste  Ugyl- 
digheden af  Barnedaaben  og  andre 
Lærepunkter  i  den  lutherske  Reli- 
gion. I  Særdeleshed  fængsledes  min 
Opmærksomhed  ved  Beretningen  om 
Jærnstober  II.  P.  Jensens  kraftige 
Vidnesbyrd  om  ,, Mormonismens" 
Sandhed.  At  en  Jærnstober  kunde 
tilintetgjøre  Præsters  og  Politiem- 
bedsmænds Argumenter,  følte  jeg 
som  Fagmand  mig  stolt  af,  og  jeg 
syntes  nu,  at  Jærnstøberne  vare 
blevne  til  Noget.  Jeg  fortalte  mine 
Arbejdskammerater,  hvad  jeg  havde 
læst  i  Avisen,  og  ytrede  til  dem,  at 
vi  jo  slet  ikke  vare  døbte.  Herover 
bleve  de  næsten  helt  rasende,  og  dette 
ere  de  endnu,  saa  vidt  jeg  véd. 

Men  nu  vilde  jeg  til  Danmark. 
Efter  at  jeg  havde  korresponderet 
med  en  Jærnstober  Christensen  i  Aar- 
hus angaaende  Arbejde  forlod  jeg 
min  Fødeby  Drammen  samt  min  Fa- 
milie og  begav  mig  paa  Rejsen  til 
Danmark.  Vi  frøs  imidlertid  fast  i 
Kristiania  Fjord,  hvisaarsag  vi  ikke 
naaede   den  lille  Kjøbstad  Ebeltoft  i 


Jylland  førend  d.  20de  Decbr.  To 
Dage  senere  kom  vi  til  Aarhus,  men 
da  der  paa  Grund  af  den  haarde 
Frost  intet  Arbejde  fandtes,  beslut- 
tede jeg  tilligemed  en  Rejsekamme- 
rat at  tage  sydpaa  for  at  forsøge  min 
Lykke.  Vore  Penge  vare  slupne  op 
og  vi  vare  i  et  fremmed  Land,  men 
jeg  maa  sige,  at  et  bedre  Folk  end 
dem,  jeg  traf  i  Jylland,  har  jeg  al- 
drig fundet.  Vi  gik  igjennem  Skan- 
derborg, Horsens  og  Vejle  til  Kol- 
ding, hvor  jeg  arbejdede  nogle  Uger, 
og  fortsatte  derpaa  Rejsen  over  Bel- 
terne samt  Fyen  og  Sjælland  til  Kjø- 
benhavn,  hvor  vi  ankom  d.  OteFebr. 
1853.  Her  fik  jeg,  efter  betydelig 
Søgen,  Arbejde  hos  O.  M.  Bock,  en 
Jærnstøber  paa  Kristianshavn,  hos 
hvem  CD.  Fjeldsted,  der  for  Tiden 
præsiderer  over  den  skandinaviske 
Mission,  havde  taget  Arbejde  en 
Ugestid  i  Forvejen.  Som  Skjæbnen 
vilde  have  det,  bleve  vi  to  —  Fjeld- 
sted og  Fjeld — ^Arbejdskammerater, 
og  da  jeg  erfarede,  at  han  var  ,, Mor- 
mon", blev  jeg  inderlig  glad,  thi  jeg 
havde  saa  længe  ønsket  at  tale  med 
en  Saadan.  Vi  kom  derfor  snart  i 
en  fortrolig  Samtale,  og  det  varede 
ikke  længe  førend  jeg  blev  overbevist 
om,  at  ,, Læren"  var  Sandhed,  tak- 
ket være  min  kjære  Broder  Fjeld- 
steds Vidnesbyrd.  Denne  Mand, 
som  jeg  med  Rette  kan  kalde  min 
Fader  i  ,, Mormonismen",  kan  jeg 
aldrig  glemme. 

Den  Gte  April  185:)  blev  jeg  af 
Sandgraver  Hansen  ved  Daab  ind- 
lemmet i  Jesu  Kristi  Kirke  af  Sidste- 
Dages  Hellige  og  fik  Ilaandspaalæg- 
gelse  den  følgende  Søndag  (d.  Ode 
April)  af  P.  O.  Hansen.  Jeg  havde 
i  Forvejen  gaaet  flittig  til  Forsamlin- 
gerne, hvor  jeg  iblandt  Andre  stif- 
tede Bekjendtskab  med  Jærnstøber 
Jensen,  som  jeg  havde  hørt  saa  megen 


92 


Æi.DSTK  Cakl  Fjelds  Beketmnc;. 


Tale  om  i  Norge  samt  med  Zionsbro- 
drene  E.  G.  M.  Hogan  og  Knud  Pe- 
terson,  der  nu  præsiderer  over  San- 
pete  Stav  of  Zion.  Jeg  havde  stor 
Interesse  for  at  tale  med  disse  to 
Mænd,  da  de  begge  vare  ægte  Nord- 
mænd og  havde  været  i  Zion.  Dog 
tænkte  jeg  den  Gang  ikke  paa,  at 
jeg  siden  skulde  blive  saa  fortrolig 
og  godt  bekjendt  med  dem.  Imid- 
lertid fik  jeg  Brev  fra  min  Hustru, 
som  anmodede  mig  om  at  komme 
hjem  til  Norge,  hvilket  Begjær  jeg 
opfjddte,  og  d.  17de  Maj  blev  jeg 
atter  forenet  med  min  Familie,  der 
under  min  Fraværelse  var  flyttet  til 
Eidsfos.  Strax  efter  rejste  jeg  dog 
til  Kristiania,  hvor  jeg  d.  2den  Juni 
1853  begyndte  at  arbejde  paa  Åkers 
mekaniske  Værksted.  Her  traf  jeg 
mange  gamle  Bekj endte,  og  jeg  lod 
nogle  Smaaskrif  ter  og  min  lille  Salme- 
bog, som  jeg  havde  bragt  med  mig 
fra  Danmark,  samt  det  nye  Testa- 
mente gaa  rundt  iblandt  Støberne  og 
Smedene,  indtil  disse  Bøger  vare 
ligesaa  sorte  som  vi  selv  vare.  Des- 
foruden bar  jeg  efter  bedste  Evne 
Vidnesbyrd  for  Alle,  som  jeg  kom  i 
Berørelse  med,  og  jeg  fik  mange  Ven- 
ner. Den  Første,  som  jeg  havde  en 
fortrolig  Samtale  med  om  Religion, 
var  P.  O.  Thomassen  af  Salt  Lake 
City,  der  er  saa  godt  bekjendt  iblandt 
de  skandinaviske  Hellige.  Han  sagde 
strax:  ,, Mormonerne"  have  Ret,  thi 
saasom  de  lære,  staar  det  i  Bibelen." 
Imidlertid  hengik  Sommeren,  og 
jeg  modtog  et  Brev  fra  Broder  C.  D. 
Fjeldsted  i  Kjøbenhavn,  hvori  han 
underrettede  mig  om  Præsident  Wil- 
lard  Snows  og  Forstander  Hansens 
Død.  I  Oktober  Maaned  ankom 
Ældste  Knud  Peterson  til  Kristiania, 
ledsaget  af  en  ung  Ældste  A^ed  Navn 
Mathias  Olsen.  Han  vidste  ikke,  hvor 
jeg   var,    og  heller  ikke  vidste  jeg. 


hvor  han  var,  men  han  fandt  mig 
alligevel ;  hvorledes  dette  gik  til,  skal 
jeg  dog  lade  Peterson  selv  forklare. 
Han  fulgte  imidlertid  med  mig  hjem, 
og  samme  Aften  holdt  han  Forsam- 
ling i  mit  Hus,  og  prædikede  for  mine 
Kammerater  —  Støberne  og  Sme- 
dene —  der  efter  Forsamlingen  alle 
toge  ham  i  Haanden  og  takkede  ham 
for  Talen.  Om  Morgenen  bandte  de 
paa,  at  det  var  den  bedste  Prædiken, 
de  nogensinde  havde  hørt.  En  Uges- 
tid  derefter  kom  Ældste  C.  C.  A. 
Christensen  til  Kristiania,  og  nu  gik 
vi  for  Alvor  løs  paa  Norges  Hoved- 
stad. Forsamlinger  bleve  afholdte 
paa  forskjellige  Steder  i  Byens  Ud- 
kanter, og  den  Første,  som  blev  døbt, 
var  min  gamle  Arbejdskammerat  Jo- 
hannes Olsen,  der  nu  bor  i  Salt  Lake 
City.  Strax  efter  bleve  Flere  døbte 
af  Broder  C.  C.  A.  Christensen,  og 
da  Knud  Peterson  var  fraværende 
paa  en  Tur  til  Danmark  med  nogle 
Emigranter,  blev  Kristiania  Gren  af 
Jesu  Kristi  Kirke  af  Sidste-Dages 
Hellige  organiseret  af  Ældste  C.  C. 
A.  Christensen  sildig  om  Aftenen  d. 
8de  December  1853  med  ni  Medlem- 
mer, og  Carl  Joh.  E.  Fjeld  blev  or- 
dineret til  Præst  samt  beskikket  til 
Forstander  for  samme  ;  denne  Stil- 
ling indehavde  jeg  indtil  jeg  d.  24de 
April  1860  forlod  Kristiania  for  at 
emigrere  til  Zion. 

Samme  Aften  som  Grenen  blev  op- 
rettet bleve  min  Hustru  og  Madame 
Granholm  døbte  og  konfirmerede  og 
mine  tre  Børn  velsignede.  Det  Hele 
udførtes  af  C.  C.  A.  Christensen,  der 
hin  mindeværdige  Aften  fortalte  os, 
at  et  stort  Værk  vilde  blive  udført  i 
Kristiania.  Denne  Forudsigelse  er 
ogsaa  gaaet  i  Opfyldelse,  thi  Guds 
Gjeruing  har,  som  allerede  er  vel  be- 
kjendt, havt  god  Fremgang  der  i 
Staden,  som  siden  har  været  Hoved- 


2     X         ^ 


n  ^    7^ 


=  i    S 


Ti;  Ml 


.HI.OKKEN    1    SALT    I.AKK 


y;j 


sædet  for  den  norske  Mission.  Uag- 
tet vi  vare  velsignede  med  en  god 
Øvrighed  bleve  vi  dog,  formedelst 
Præsternes  Tilskyndelse,  satte  paa 
Vand  og  Brød  en  Gang  imellem,  da 
Landets  Love  vare  imod  os.  Saa- 
ledes  nod  ogsaa  jeg  et  Par  Gange 
den  Ære  at  have  fri  Kost  og  Logis 
indenfor  Fængselsmurene.  De  Brø- 
dre, som  under  mit  Ophold  dersteds 
præsiderede  over  Konferencen,  vare 
Erik  G.  M.  Hogan,  Knud  Peterson, 
C.  C.  A.  Christensen,  Hans  P.  Lund 
og  S.  Gudmundsen.  Desforuden  vare 
vi  velsignede  med  mange  udmærkede 


Missionærer  fra  Dnnmark,  iblandt 
hvilke  kunne  nævnes  Brødrene  Carl 
C.  N.  og  John  F.  F.  Dorius,  H.  O. 
Magleby,  A.  Frantzen,  N.  C.  Poulsen 
og  Andre.  Flere  af  dem  spiste  ogsaa 
en  Del  Vand  og  Brød.  Dette  tænker 
jeg  kan  være  Nok  fra  mig,  og  her- 
med sendes  en  venlig  Hilsen  til  alle 
MoRGENSTJEKNKNS  Læsere  og  Redak- 
tør, om  ikke  at  foi'glemme 

CaKL    J.    E.    F.IKLD. 

[Ældste  Fjeld  emigrerede  til  Utah 
i  18G0  og  bosatte  sig,  strax  efter  An- 
komsten her  til,  i  Lehi,  Utah  Count}', 
hvor  han  fremdeles  bor.     i;eu.] 


TEMPELBLOKKEN  I  SALT  LAKE  CITY. 

Tfxt  til  dot  medfølgende  Billede. 


Den  3die  August  1847,  faa  Dage 
efter  Pionerernes  Ankomst  til  Saltsø- 
dalen, begyndte  man  at  opmaale  Store 
Saltsøstad,  og  Udgangspunktet  var 
Tempelblokken,  der  blev  opmaalt 
allerførst  og  indeholder,  ligesom  de 
fleste  andre  Kvarterer  eller  Blokker 
i  Staden,  10  Akres  Land.  Den  høje 
Mur,  som  endnu  indeslutter  Pladsen, 
blev  bj^gget  i  185L  Indenfor  denne 
ligger  Templet,  der  er  under  Op- 
førelse, Tabernaklet,  Assembly  Hall 
og  Begavelseshuset.  Dette  sidst- 
nævnte, der  blev  indviet  d.  5te  Maj 
1855,  ligger  paa  Blokkens  nordvest- 
lige Hjørne  og  ses  ikke  paa  Billedet. 
Den  første  Bygning,  der  opførtes  paa 
Tempelblokken,  var  det  gamle  Taber- 
nakel, som  blev  indviet  d.  (Ite  April 
1852.  Det  var  en  af  raa  Mursten  op- 
ført Bygning,  12G  Fod  lang  og  (U 
Fod  bred,  der  kunde  rumme  omtrent 
2500  Mennesker.  I  1877  maatte  den 
vige  Pladsen  for  den  nuværende 
Assembly  Hall,  der  opførtes  paa  det 
Sted,  hvor  det  gamle  Tabernakel  stod. 


Det  nærværende  store  Tabernakel, 
der  er  250  Fod  langt  og  150  Fod 
bredt,  blev  først  benyttet  til  Forsara- 
lingsbrug  i  18G7.  Dets  uhyre  Tag, 
der  er  hvælvet  uden  en  eneste  Pille, 
hviler  paa  40  Sandstenssøjler.  Det 
har  Siddepladser  til  12,000  Personer, 
men  kan  rumme  omtrent  15,000. 
Templet  er  186  Fod  langt  fra  Øst  til 
Vest  og  i) 9  Fod  bredt  fra  Nord  til 
Syd.  Grunden  til  samme  blev  ind- 
viet og  Arbejdet  paabegyndt  d.  14de 
Februar  1853.  Hjørnestenen  lagdes 
under  stor  Højtidelighed  d.  Gte  April 
s.  A.  Murene  ere  for  Nærværende 
højere  end  Billedet  udviser.  Der  vil 
blive  tre  Taarne  paa  hver  Ende  af 
Bygningen.  Stenhuggerarbejdet  gaar 
rask  for  Haanden,  og  det  antages,  at 
kun  faa  Aar  ville  hengaa  førend 
Templet  vil  blive  færdigt  og  indviet; 
vi  tør  ogsaa  haabe,  at  de  Hellige  da 
ville  blive  tilladte  at  modtage  deres 
Velsignelser  og  Begavelser  indenfor 
dets  JMure  i  Fred,  uforstyrrede  af 
deres  Fjender. 


94 


Planeteune. 


Raadhuset,  en  af  Sandsten  og  Ado- 
bis  solid  opført  Bj-gning,  der  ogsaa 
ses  paa  Billedet,  var  beliggende  paa 
den  modsatte  Side  af  Gaden  fra  Tem- 
pelblokkens sj'dostlige  Hjorne.  Den 
blev  opført  i  Aarene  1849  og  1850, 
og  benyttedes  til  Afholdelse  af  min- 


dre Præstedømsmøder  indtil  den  blev 
odelagt  ved  Branden  d.  21de  Juni 
f.  A.  Murene  af  denne  historiske 
Bygning  staa  endnu,  men  forhaabent- 
lig  vil  der  med  det  Første  blive  op- 
ført en  stor  og  anseelig  Bj'gning  paa 
Pladsen. 


PLANETERNE. 


Den  nærmeste  Planet  ved  Solen  er 
Merkur,  og,  ordnet  efter  deres  Af- 
stand fra  Centrallegemet,  følge  der- 
næst: Venus,  Jorden,  Mars,  Planet- 
oiderne,  Jupiter,  Saturn,  Uranus  og 
Neptun.  Planeterne  deles  enten  i  de 
øvre  og  nedre  Planeter,  eller  i  indre, 
mellemste  og  ydre  Grupper. 

Nedre  Planeter  kaldes  de,  hvis 
Baner  ligge  indenfor  Jordens,  nemlig 
Merkur  og  Venus.  Øvre  Planeter 
ere  de,  hvis  Baner  omslutte  Jordens, 
nemlig  Mars,  Planetoiderne,  Jupiter, 
Saturn,  Uranus  og  Neptun. 

Til  den  indre  Gruppe  hore  Mer- 
kur, Venus,  Jorden  og  Mars;  den 
mellemste  Gruppe  bestaar  af  samt- 
lige Planetoider ;  den  ydre  Gruppe 
indeholder :  Jupiter,  Saturn,  Uranus 
og  Neptun. 

Man  skjelner  mellem  de  ovre  og 
de  nedre  Planeter,  fordi  visse  Fæno- 
mener finde  Sted  enten  udelukkende 
ved  disse  eller  ved  hine.  Indre  Kon- 
junktion, Gjennemgang  over  Solski- 
ven, Morgen-  og  Aftenstjerne  og 
største  Elongation  ere  Fænomener, 
som  kun  finde  Sted  ved  de  nederste 
Planeter. 

For  at  gjore  sig  et  Begreb  om  in- 
dre Konjunktion  tænker  man  sig,  at 
,S'  (Fig.  1)  er  Solens  Plads,  E  Jor- 
dens Plads  og  Cirklen  udenom  *S'  en 
nedre  Planets  Bane.  Naar  nu  Pla- 
neten,  set  fra  Jorden,  staar  i  samme 


Retning  som  Solen,  saa  befinder  den 
sig  enten  i  U  (mellem  Jorden  og  So- 
len), eller  i  O  (hinsides  Solen)  ;  hint 
kaldes  nedre  Konjunktion,  dette  øvre 
Konjunktion.  Ved  disse  Lejlighe- 
der gaar  Planeten  sædvanligvis  forbi 
Solen  ovenforel- 
ler  nedenfor  Sol- 
skiven, og  kun  i 
sjældne  Tilfæl- 
de hænder  det, 
at  Planeten  ved 
sin  nedre  Kon- 
junktion lige- 
som bevæger  sig 
over  Solskiven, 
eller  at  Plane- 
tens Gjennem- 
gang finder  Sted. 

De  nedre  Planeter  vise  sig  aldrig 
i  stor  Afstand  fra  Solen ;  staar  en 
saadan  op  for  Solen,  kaldes  den  Mor- 
genstjerne, og  gaar  den  ned  efter 
Solen ,  hedder  den  Aftenstjerne. 
Denne  Betegnelse  anvendes  imidler- 
tid fortrinsvis  paa  Venus.  E  i  Fig.  1 
er  et  Punkt  i  Jordbanen.  Betragter 
man  en  nedre  Planet  fra  E,  saa  er 
det  klart,  at  den  ikke  kan  ses  i  større 
Afstand  fra  Solen  end  Bei-øringslinien 
EA  eller  EM  antj^der,  og  befinder 
Planeten  sig  i  A,  saa  er  den  i  største 
østlige  Elongation.  I  første  Tilfælde 
er  den  Aftenstjerne,  i  andet  Tilfælde 
Morgenstjerne.       Medens    Planeten 


Nyhkdkk. 


95 


bevæger  sig  fra  A  til  3/gjennem  T', 
synes  dens  Bevægelse  tilbageløbende 

En  Planets  Bevægelse  efter  llim- 
meltegnenes  Rækkefølge,  altsaa  fra 
Vest  til  Øst,  kaldes  retløbende  (di- 
rekte). Bevægelsen  i  modsat  Ret- 
ning, altsaa  fra  Øst  til  Vest,  tilbage- 
løbende (retrograd).  Enhver  Pla- 
netbevægelse vilde,  hvis  den  kunde 
iagttages  fra  Solen  (helioeentrisk), 
ske  efter  Himmeltegnenes  Række- 
følge, altsaa  retløbende,  men  betrag- 
tet fra  Jorden  (geocentrisk),  kunne 
Planetbevægelserne  i  visse  Tilfælde 
være  retrograde.  Ja,  det  Tilfælde 
kan  endog  indtræffe ,  at  Planeten, 
paa  Grund  af  Jordens  Stilling  til  den, 
synes  at  staa  stille,  at  den  er  statio- 
nær. Dette  sidste  Tilfælde  indtræf- 
fer, naar  Retningen  af  Planetens 
Bevægelse  falder  sammen  med  Iagt- 
tagerens Synslinie.  I  N:erheden  af 
Punkterne  A  og  31  er  Planeten  sta- 
tionær, den  synes  at  staa  stille  ;  ved 
.1  nærmer  den  sig  Jorden ;  ved  M 
fjærner  den  sig  fra  den,  i  begge  Til- 
fælde næsten  i  samme  Retning  som 
Synslinien.  I  sin  Bevægelse  fra  .1 
til  3/  gjennem  U  er  Planeten  tilbage- 
løbende, den  bevæger  sig,  betragtet 
fra  Jorden,  fra  Øst  til  Vest,  imod 
Ilimmeltegnenes  Rækkefølge. 

Iblandt  de  Fænomener,  som  de  øvre 


Planeter  frembyde,  er  dette,  at  kun 
disse  komme  i  Opposition  til  Solen  og 
i  Kvadratur.  Man  forestille  sig  nem- 
lig, at  S  er  Solens  Plads  (Fig.  2), 
Cirklen  gjennem  E  Jordbanen,  A  O 
M  C  en  øvre  Planets  Bane.  Naar 
Jorden  er  i  jEJ  og  Planeten  i  C,  saa 
er  Planeten  i  Konjunktion,  staar  Pla- 
neten i  O,  saa  er  den  i  Opposition  til 
Solen,  da  Jorden 
befinder  sig  mel- 
lem Planeten  og 
Solen.  Naar 
Jorden  er  i  E 
og  Planeten  i  .1 
eller  3f,  saa  er 
Planeten  i  Kva- 
dratur, ved  A  i 
østlig,  ved  3/  i  vestlig  Kvadratur,  og 
kulminerer  i  første  Tilfælde  om  Afte- 
nen, i  sidste  om  Morgenen.  Disse 
Konstellationer  af  Sol  og  Planeter 
findes  i  Reglen  angivne  i  Almanak- 
erne  ved  særegne  Tegn.  Planeter- 
nes Inddeling  i  Gru^jper  er  begrun- 
det paa  virkelige  Overensstemmelser 
mellem  Planeter  hørende  til  samme 
Gruppe,  som  f.  Ex.  med  Hensyn  til 
Størrelse,Tæthed,  Fladtrj^kthed,  Om- 
løbshurtiglied  og  Ækvators  Hældning 
mod  Ekliptika.  Disse  Overensstem- 
melser erkjendes  let  af  Meddelel- 
serne om  de  enkelte  Planeter. 


Fig.  2.     Jordbanoii 
ojiJvipitcrbanen. 


NYHEDER. 


Utah .  Ved  ot  frygteligt  Sneskred  ved  den 
nye  Emiiui  Mine  i  Nærheden  af  Alta  d.  Tdr 
Febr.,  bleve  12  Personer  dræbte. 

Virginia.  Ved  en  Explnsion  i  Pocahon- 
tas  d.  18de  Marts  (Iriebtes  150  Minearbejdere. 

Danmark.  ]?iskoi)pen  over  Sjællands 
Stift.  lians  Lassen  Martensen,  døde  i  Kjø- 
l)enliavn  d.  3die  Febr.  Han  vui-fodt  d.  liklc 
Aug.  1808  i  Flensborg. 

Norge.  Storthinget  sanmieiitraadte  iKri- 
stiania  d.  1ste  Febr.  Minister  Sehner  er  af 
Rigsretten  bleven  dømt  uværdig  sin  Post  som 
Minister  og  Medlem  af  det  k()iigclig<'  fJaad. 


Afrika.  De  britiske  Tropper  vandt  d. 
l.'ide  Fel)i-.  en  anden  Sejr  over  de  arabisk*' 
Oprørere  i  Nærheden  af  Suakiii,  Nedre  Nii- 
bien. 


ÆLDS'IE  LARS  PCJULSENS  DOD. 

Broder  J^ars  Poulsen  afgik  ved  Døden  paa 
siii  Bopæl  i  Ephraim,  Sanpete  Co.,  Utah, 
(1.  ITde  Fel)r.  1884  efter  7  Dgers  Sygeleje. 

Den  Afdøde  var  født  paa  Jegindø,  Thisted 
Amt,  Danmark,  d.  l{)de  Maj  1819  af  for- 
muende Forældre  og  ble\-  i  en  .Vider  af  27 
Aar  gift  med  Kai-en  Olsen.     Paa  (inind  af 


Xyhedek. 


Sygelighed  søgte  hau  Gud  i  eu  ung  Alder, 
og  var  altid  af  en  religiøs  Tænkeniaade.  Om 
Efteraaret  1851  blev  Jegindø  besøgt  af  Ældste 
A.  Andersen  fra  Fi-ederieia,  den  føi'ste  af  de 
Sidste-Dages  Helliges  Missionærer,  som  gjæ- 
stede  Oen;  denne  kom  strax  til  Poulsens 
Hus  og  forblev  der  om  Xatteu.  Næsten  ved 
den  allerførste  Samtale  lik  baade  Poulsen  og 
Hustru  Tro  paa  E^a^geliets  Fylde.  Ander- 
sen holdt  en  Del  Forsamlinger  i  Poulsens 
Hus,  og  da  Oen  det  følgende  Foraar  blev 
besøgt  af  Here  Missionærer  blev  han  tillige- 
med sin  Hustni  og  Svigermoder  døbt  d.  7de 
April  1852  af  Ældste  Chr.  Christiansen  som 
de  første  Frugter  af  Evangeliets  Forkyn- 
delse paa  Jegindø.  En  kort  Tid  derefter 
bleve  fem  eller  sex  Andre  døbte,  saa  at  der 
var  ialt  ni  Hellige  paa  Oen.  En  heftig  For- 
følgelse opstod,  og  hele  Befolkningen  kom  i 
et  saadant  Røre  over , ,  Mormonernes ' '  Frem- 
gang, at  Missionærerne,  som  vovede  at  be- 
søge Oen  en  (iang  imellem,  ligefrem  svævede 
i  Livsfare  og  bleve  ikke  sjælden  mishandlede. 
Saaledes  blev  Ældste  A.  Andersen  en  Nat 
overfaldet  i  Chr.  Olsens  Hus  af  en  Pøbelhob, 
der  forst  slog  ham  paa  eu  brutal  Maade, 
h^orpaa  man  roede  ham  ud  til  en  i  Xæ-r- 
heden  liggende  lille  6  kaldet  Hensilts  Fugle- 
holm, hvor  der  ingen  menneskelig  Bolig 
fandtes,  men  derimod  en  stor  Mængde  Fugle . 
Der  maatte  han  vandre  omkring  i  tiere  Ti- 
mer, indtil  det  endelig  lykkedes  ham  at 
linde  et  Sted,  hvor  hau  kunde  vade  iland  til 
Thyholm.  Imidlertid  var  eu  nærliggende 
Herregaards  Tjenestefolk  blevet  underrettet 
om  hans  Nærmelse,  hvorfor  de  satte  efter 
ham  i  et  Morads  for  at  ^ille  tilføje  ham  videre 
ZVDshaudling,  meu  uagtet  han  allerede  var 
betydelig  medtaget  af  Kulde  og  Austræn- 
gelse,  lob  han  bort  fra  dem  og  skjulte  sig  i  et 
Krat.  Omsider  listede  han  sig  fi-em  fra  sit 
Skjulested  og  naaede  endelig  en  simpel  Hytte, 
hvor  han  nød  Yederkrv  ivgelse  og  bar  Vidnes- 
byrd om  Evangeliet,  h\ilket  havde  til  Følge. 
at  en  ung  Pige,  som  Poulsen  senere  tog  med 
til  Amerika,  blev  døbt  en  kort  Tid  derefter. 
En  anden  Gang  bleve  Brodrene  Niels  Peder- 
sen og  Chr.  Villadsen  arresterede  paa  Oen 
og  førte  til  Nykjøbing  paa  Mors,  den  na^r- 
meste  Kjøbstad.  Her  l)leve  de  forhørte  og 
løsladte,  hvorpaa  de  øjeblikkelig  rejste  til- 
bage til  Jegindø  og  prædikede  igjen.  For  at 
forhindre  Missionærernes  Besøg  blev  hele 
Oens  Befolkning  omsider  enig  om,  at  Ingen 
maatte  lade  deres  Baade  blive  brugte  til  at 
færge  dem  over  Fjorden.  Denne  Plan  lyk- 
kedes saa  ^idt,  at  i  hele  to  3Iaaneder  var  det 
ikke  muligt  for  nogen  Missionær  at  konune 
til  Jegindø,  ikke  heller  kunde  Poulsen  og  de 
andi"e  af  5ens  Hellige  komme  over  til  deres 
Troesfæller  paa   Salling.      Præsten,   Skole- 


I  læreren  og  andre  indflydelsesrige  Mænd  paa 
Oen  søgte  imidlertid  baade  ved  Trusler  og 
gode  Ord  at  drage  de  nydøbte  Hellige  tilbage 
til  Lutheranismen,  og  det  lykkedes  dem  og- 
saa  at  overvinde  lire  af  dem,  men  Poulsen 
og  Familie  forbleve  urokkelige  i  Troen,  hvor- 
ved næsten  alle  deres  Slægtninge  bleve  deres 
bitreste  Fjender.  Ved  en  vis  Lejlighed  ble\ 
Potlisen  indkaldt  for  Sognets  Forstauderskab 
for  at  skulle  forklare  sin  Tro.  Han  bar  da 
et  trofast  Vidnesbyrd  om  Evangeliets  Sand- 
hed for  dem  alle.  Hans  Ord  gjorde  et  saa 
alvorligt  Indtryk  paa  Præsten,  at  denne  ble\ 
angrel)et  af  eu  Slags  Rørelse  i  den  ene  Side. 
der  senere  l)lev  Aarsag  til  hans  Død.  Skjøndt 
Missionærerne  senere  hen  kom  til  at  besøge 
Oen,  blev  Forfølgelsen  tilsidst  saa  gi-usom, 
at  Broder  Poulsen  saa'  sig  nødsaget  til  at 
sælge  sin  Gaard,  der  var  va'rd  .5000  Rigsdaler, 
for  halv  Pris  og  rejse  bort.  Den  1ste  August 
1852  forlod  han  derfor  sin  Fødeø  som  eu 
Flygtning  for  Evangeliets  Skyld  tilligemed 
sin  Familie  og  rejste  i  aaben  Baad  omtrent 
20  danske  Mile  ned  ad  Limfjorden  til  Aal- 
borg, hvor  de  indtraf  efter  en  stormfuld 
Rejse.  Paa  Grund  af  Koleraen  maatte  de 
tage  Ophold  i  en  simpel  Hytte  udenfor  Byen. 
Hele  Familien  bestod  af  Poulsen  og  Hustru 
samt  hendes  Moder  og  fire  Børn.  Efter  eu 
Tids  Forløb  aflagde  han  tilligemed  eu  Broder 
Jeus  Pedersen  fra  Hals  et  Besøg  til  Jegindo 
som  Missiona'r,  ved  h\ilken  Lejlighed  han> 
Fader  tilbød  ham  en  hel  Gaard  med  fuld  Be- 
sætning som  en  Gave,  dersom  han  blot  Ailde 
forlade  ,,Mormonismen''',  bringe  sin  Fami- 
lie tilbage  og  forblive  paa  Oen.  men  i  Stedet 
for  at  modtage  dette  Tilbud  bod  han  Farvel 
til  sine  Slægtninge  for  sidste  Gang,  thi  i  No- 
vember Maaned  s.  A.  rejste  han  til  Kjøben- 
haATi  og  emigrerede  til  Zion  med  Forsgrens 
Kompagni,  medtagende  en  Del  Fattige  for 
sine  Midler.  Paa  Rejseu  døde  hans  Kone- 
moder samt  Pigen  og  to  Born.  Med  Hustru 
og  to  Børn  aukom  han  til  Utah  aldeles  blot- 
tet for  Midler  og  bosatte  sig  straxi  Ephraim, 
hvor  han  boede  indtil  han  døde  som  en  tro- 
fast Sidste-Dages  Hellig,  agtet  og  elsket  af 
Alle,  som  kjeudte  ham. 

Vi  have  til  Anmeldelse  modtaget  et  Expl . 
af  ,, Directory  of  Ogdeu  City  and  "Weber 
County'S  samlet  og  udgivet  af  Leo  Hæfeli 
og  Frank  J.  Cannon.  Det  er  et  meget  anl)e- 
befalelsesværdigt  lille  Værk  og  indeholde)- 
mange  Aigtige  historiske  Oplysninger  samt  er 
en  fuldstændig  Vejviser  for  Fo}-retniugsver- 
deneu. 

1113=  Det  medfølgende  Billede  af  Jens  Han- 
sen bør  indl)indes  med  Mokgkx.stjkkxkxs 
1ste  Aargang,  paa  Side  120,  hvor  hans  Bio- 
grafi begjnder. 


MORGBNSTJBfiN]JN. 

Et  Historisk-BioQfrafisk  Tidsskrift. 


"Uagtet  han  er  docl,  taler  han  f?oj7."— Paeley  P.  Pratt. 


Nr.  7. 


De/l  1ste  :^pril 


3die  Aarg. 


ERINDRINGER  FRA  MISSIONEN  I  SKANDINAVIEN. 

(Fortsat  fni  Side  ST.) 


( 18G0— Fortsat. ) 
Dex  svexske  Saoiebocw 
I  den  første  Halvdel  af  1860  blev 
en  Salmebog  til  Brug  for  de  Hellige 
i  Sverige  udgivet  paa  Svensk.  Den 
udarbejdedes  af  en  Ældste  Jonas 
Engberg  under  Missionspræ sidentens 
umiddelbare  Opsj-n  og  Bestyrelse. 
Første  Udgave,  bestaaende  af  2000 
Expl.,  indeholdt  120  Salmer.  Tre 
andre  Udgaver  af  Bogen  ere  siden 
blevne  trykte,  nemlig  2den  Udgave, 
bestaaende  af  4000  PLxpl.,  i  1863  af 
Jesse  N.  Smitli,  3die  Udgave  (3000 
Expl.)  i  1873  af  Knud  Peterson,  og 
4de  Udgave  (3000  Expl.)  i  1881  af 
N.  Wilhelmsen.  De  tre  sidste  Ud- 
gaver indeholder  252  Salmer  —  dob- 
belt saa  mange  som  første  Udgave. 

Ti  Missioxækers  Axkojist. 

Den  3 die  Septbr.  ankom  følgende 
Brødre  til  Kjøbenbavn  som  Missio- 
nærer udsendte  fra  Zion  til  de  skan- 
dinaviske Lande :  C.  A.  Madsen,  C. 
C.  N.  Dorius,  S.  Christoffersen,  P. 
Beekstrøm,  K.  II.  Bruun  og  H.  P. 
Lund.  John  F.  F.  Dorius  og  H.  O. 
Hansen  rejste  direkte  fra  England  til 


Norge,  hvor  de  vare  kaldede  til  at 
virke,  og  ankom  til  Kristiania  d.  4de 
Septbr.  Ældsterne  A.  Christensen 
og  H.  C.  Hansen,  der  formedelst 
Mangel  paa  Midler  havde  opholdt  sig 
længere  paa  Pejsen  end  de  Andre, 
ankom  til  Kjøbenhavn  d.24de  Septbr. , 
efter  en  ganske  eventja-lig  Rejse. 
Alle  disse  Brødre  havde  tidligere 
(førend  de  emigrerede  til  Zion)  vir- 
ket som  Missionærer  i  Skandinavien, 
og  deres  Tilbagekomst  til  deres  Føde- 
land som  Vidner  om  Zion  hilsedes 
med  Glæde  af  de  Hellige  i  Missionen. 

BESø(i  AF  Lyman  og  Ricii. 

Den  10de  Oktbr.  ankom  Apostlene 
Amasa  M.  Lyman  og  Charles  C.  Rich, 
der  præsiderede  over  den  europæiske 
Mission,  til  Kjøbenhavn  paa  et  Besøg 
til  Skandinavien.  Efter  at  have  over- 
været Forsamlinger  paa  Nørrebro  og 
Enighedsværn  (Kjøbenhavn)  rejste 
de  tilligemed  Præ^sident  Van  Cott  til 
Kristiania  i  Norge,  hvor  Brødrene 
C.  C.  N.  og  J.  F.  F.  Dorius  virkede 
og  hvor  de  overværede  Konference- 
møde  d.  19de  og  21de  Oktbr.  Der 
fra  rejste  man  til  Gøteborg,  hvor  de 


98 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


holdt  Forsamling,  og  rejste  da  til 
Stockholm.  Her  overværede  de  et 
Konferencemøde  d.  28de  og  kom  d. 
2den  Novbr.  tilbage  til  Kjøbenhavn, 
hvor  de  Søndag  d.  4de  atter  talte  til 
en  stor  Forsamling  af  Hellige  og 
Fremmede  paa  Enighedsværn,  og  be- 
gav sig  samme  Dags  Aften  paa  Til- 
bagerejsen til  England.  Disse  to 
Apostles  Besøg  i  Missionen  oplivede 
de  Hellige  meget.  (Se  ,,Skan.  Stj.", 
10de  Aarg.,  Side  56.) 

Tiendens  Anvp:ndelse. 

Indtil  Slutningen  af  Aaret  1860 
blev  en  Del  af  den  i  den  europæiske 
Mission  indkomne  Tiende  anvendt  til 
Missionærernes  Ophold,  Rejseom- 
kostninger, Grenes  og  Konferencers 
Udgifter  osv.,  men  ifølge  en  Skri- 
velse fra  Præsident  Brigham  Young, 
dateret  Salt  Lake  City,  d.  1  ^^de  Septbr. 
1860,  til  Præsidenterne  Amasa  M. 
Lyman  og  Charles  C.  Rich,  blev  det 
Ældsterne  forbudt  at  anvende  Tien- 
den i  nævnte  Øjemed.  Det  hedder 
i  Brevet:  ,, Tienden  skal  krediteres 
dem,  som  betale  samme,  til  den  sid- 
ste Hvid,  og  Ældsterne  maa  ikke 
elske  Penge,  men  maa  paa  det  Nøj- 
agtigste altid  underkaste  hver  Skil- 
ling af  Tienden  de  Instruxer,  som 
udgaaher  fra  (Zion),  og  under  ingen 
Omstændigheder  benytte  den  uden 
saadanne  Instruxer.  Ældsterne  by- 
des uden  Undtagelse  at  rejse  omkring 
og  prædike  uden  Pung  eller  Taske, 
ligesom  de  Ældste  fordum,  og  skulle 
derfor  i  alle  Tilfælde  underholde  sig 
selv  saa  vidt  muligt  og  paa  ingen 
som  helst  Maade  være  de  Hellige 
eller  Guds  Værk  til  Byrde."  Denne 
Skrivelse  blev  offentliggjort  i ,, Skan- 
dinaviens Stjerne"  af  1ste  Decbr., 
og  den  nye  Tingenes  Orden  blev 
strax  indført  i  den  skandinaviske 
Mission.     Fra  den  Tid  af  maatte  det 


arbejdende  Præstedømme  underholde 
sig  selv  ved  timeligt  Arbejde  eller 
ved  frivillige  Gaver  fra  de  Hellige. 
De  forskjellige  Grenes  og  Konferen- 
cers Udgifter  maatte  bæres  paa  lig- 
nende Maade,  hvilket  ofte  ikke  var 
nogen  let  Sag,  da  de  allerfleste  Hel- 
lige vare  fattige.  Det  satte  ogsaa 
Missionærernes  Tro  alvorligt  paa 
Prøve,  og  Flere,  som  ikke  havde  Tro 
nok  til  at  rejse  omkring  uden  ,,Pung 
og  Taske",  ble  ve  ifølge  deres  eget 
Forlangende  løste  fra  Missionsarbej- 
det, medens  de  mere  indflydelsesrige 
og  nidkjære  Ældster  fortsatte  deres 
Virksomhed  ligesaa  ihæ,rdigt  fom  tid- 
ligere, og  Herren  aabnede  altid  Vejen 
for  dem,  saa  at  de  yderst  sjælden 
manglede  det  Nødvendige  til  deres 
timelige  Ophold.  Efter  Indførelsen 
af  denne  Orden  blev  det  umuligt  for 
Nogen  at  arbejde  uden  den  rette 
Aands  Indflydelse ,  thi  Brødrene 
maatte  gaa  frem  paa  en  saadan 
Maade,  at  deres  Arbejde  kunde  for- 
skaffe dem  Guds  og  hans  Helliges 
Yndest.  En  stor  Del  af  den  derefter 
indkomne  Tiende  blev  anvendt  til  de 
Fattiges  Udfrielse,  medens  ligeledes 
betydelige  Summer  bleve  sendte  til 
Zion  og  der  brugte  til  Templets  Op- 
førelse og  andre  Ting,  som  tjente  til 
Rigets  Fremme. 

Katekismi  s  FOR  Børn. 

I  Begyndelsen  af  December  Maa- 
ned  udkom  en  dansk  Oversættelse  af 
John  Jaques  fortrinlige  lille  Værk 
, , Katekismus  for  Børn' ' .  Bogen  over- 
sattes af  Ældste  P.  O.  Thomassen, 
og  det  første  Oplag  bestod  af  8000 
Expl.  ;  et  andet,  der  ligeledes  bestod 
af  8000  Expl,,  udgaves  af  Knud  Pe- 
terson  i  1872.  Denne  Bog  har  været 
brugt  betj^deligt  i  de  i  den  skandi- 
naviske Mission  oprettede  Søndags- 
skoler for  de  Helliges  Børn. 


Jesse  Natiianiel  Smiths  BiociRAFi. 


99 


A ÅRETS  Arbejde. 
I  Aaret  1860  bleve  1107  Personer 
døbte  i  den  skandinaviske  Mission, 
hvilket  var  et  større  Antal  end  der 
var  bleven  døbt  i  noget  foregaaende 
Aar    siden    Missionens   Begyndelse. 


Ved  Slutningen  af  Aaret  vare  12  Brø- 
dre fra  Zion  beskjæftigede  i  Evan- 
geliets Tjeneste,  foruden  et  stort 
Antal  andre  trofaste  og  duelige  Æld- 
ster  af  Landets  egne  Sønner. 

(Fortsættes  paa  Side  113.) 


JESSE  NATHANIEL  SMITHS  BIOGRAFI. 


Jeg  er  født  af  gode  Forældre  d. 
2den  Decbr.  1834  i  Stockholm,  St. 
Lawrence  County,  New  York.  Mine 
Stammeforældre  paa  Faders  Side 
vare :  Silas  Smith  og  Mary  Aikins, 
Asahel  Smith  og  Mary  Duty,  Samuel 
Smith  og  Priscella  Gould,  Samuel 
Smith  og  Rebecca  Curtis,  og  endelig 
Robert  Smith,  der  tilligemed  sin  Hu- 
stru, kom  fra  England  i  1666  og  bo- 
satte sig  i  Topsfield,  Massachusetts. 
(Se  Joseph  Smiths  Levnetsløb,  Side  1.) 
Paa  mødrene  Siden  vare  mine  Bedste- 
forældre Nathaniel  Aikins  og  Mary 
Tupper,  hvis  Forældre  vare  Solomon 
Aikins  og  Dorcas  Whitcomb ;  deres 
Forældre  kom  fra  Englaud.  Begge 
mine  Bedstefædre  deltoge  i  Revolu- 
tionskrigen, og  Nathaniel  Aikins 
tjente  under  General  Washingtons 
umiddelbare  Kommando.  Asahel 
Smith  var  en  gudfrygtig  Mand,  der 
havde  Syner ;  han  profeterede,  at  i 
Noget  skulde  udkomme  af  hans  Slægt, 
som  vilde  gjøre  hans  Navn  bekjendt 
med  Ære  for  Efterslægten.  Da  hans 
Søn  Joseph  (Profetens  Fader)  og 
Sønnesøn  Don  Carlos  besøgte  ham  i 
min  Faders  Hus  kort  før  sin  Død  i 
1830,  medbringende  Mormons  Bog, 
og  forkyndte  ham  Evangeliets  F3dde, 
modtog  han  Vidnesbyrdet  med  Glæde 
og  bemærkede,  at  han  altid  havde 
ventet,  at  det  sande  Evangelium  vilde 
fremkomme  i  sin  Tid.  Han  døde 
faa  Dage  derefter,   86  Aar  gammel. 


Hans  Hustru  flyttede  til  Kirtland 
med  min  Fader  i  183G,  og  døde  strax 
efter  sin  Ankomst  der  til  i  en  Alder 
af  93  Aar.  Paa  Grund  af  hendes 
Alderdomssvaghed  blev  hun  ikke 
døbt,  uagtet  hun  troede. 

Min  Fader  Silas  troede  Evangeliet 
i  næsten  fem  Aar  førend  han  blev  et 
Medlem  af  Kirken,  men  formedelst 
den  Modstand,  som  Moder  samt  hans 
ældre  Børn  og  andre  Slægtninge  ud- 
viste, opsatte  han  sin  Daab  indtil 
om  Sommeren  183.5,  da  han  blev 
døbt  af  Hyrum  Smith.  Ved  Fami- 
liens Flytning  til  Kirtland  var  Moder 
et  Medlem  af  Presbyterianernes  Sam- 
fund, men  blev  døbt  af  Hyrum  Smith 
d.  18de  Juli  1837. 

Den  13de  April  1838  forlod  min 
Fader  Kirtland  med  sin  Familie  for 
at  rejse  til  Far  West,  Missouri,  men 
tog  midlertidigt  Ophold  i  Nærheden 
af  Mount  Vernon,  Knox  Co.,  Ohio. 
Om  P^fteraaret  fortsattes  Rejsen,  men 
ved  Ankomsten  til  Huntsville,  Mis- 
souri, mødte  vi  en  Mand,  der  havde 
en  Gjenpart  af  Guvernør  Boggs'  Ud- 
ryddelsesordre,  som  han  læste  for  os. 
Den  lød  paa,  at  alle  ,, Mormonerne" 
i  Far  West  skulde  forlade  Staten,  og 
at  Alle,  som  vare  paa  Vejen  der  til, 
skulde  vende  tilbage  under  Døds- 
straf. Nogle,  som  alligevel  fortsatte 
Rejsen,  bleve  fratagne  deres  Kjøre- 
befordringer  og  piskede  med  Vald- 
nød stokke.    Da  vi  efter  et  Par  Dages 


100 


Jesse  Nathaxiel  Smiths  Beogkafi. 


Ophold  erfarede,  at  en  Pobelhob  be- 
redte sig  til  at  angribe  os,  vendte  vi 
om  og  bleve  snart  indhentede  af  An- 
dre, der  i  Lighed  med  os  selv  flyg- 
tede for  deres  Liv. 

En  ]Mand  ved  Navn  Isaac  Russell, 
der  gjorde  Fordring  paa  at  have 
Myndighed  fra  Kirkens  Authoriteter 
i  Far  AVest,  samlede  et  betydeligt 
Antal  af  disse  Flygtninge  omkring 
sig,  og  bosatte  dem  paa  Mississippi- 
Flodens  vestre  Bred  i  Staten  Mis- 
souri, hvor  de  bj^ggede  Træhytter  og 
gjorde  Forberedelser  for  Vinteren. 
Da  vi  ikke  kunde  faa  vort  Korn  ma- 
let, maatte  vi  i  flere  Uger  opholde 
Livet  ved  hovedsagelig  at  spise  kogt 
Majs.  Paa  dette  Sted  dode  min  sex 
Aar  gamle  Broder  John  Aikins  Smith 
formedelst  Udsættelse  for  Slud  og 
Kulde.  Vi  opdagede  imidlertid,  at 
Russell  handlede  uden  retmæssig 
Myndighed,  hvorfor  Lejren  opbrudes 
i  Februar  1830  og  satte  over  Floden. 
I  Pittsfield,  Illinois,  hvor  vi  gjorde 
Ophold,  tilbod  en  vis  Thomas  Ed- 
wards Brodrene  Jorder  paa  billige 
Vilkaar,  hvorfor  de  besluttede  at  ned- 
sætte sig  der  foreløbigt.  Da  Andre 
forenede  sig  med  os  blev  en  Gren  af 
Kirken  organiseret  dersteds.  En 
kort  Tid  derefter  overværede  Fader 
en  Konference  i  Commerce  (senere 
Nauvoo),  Hancock  County,  Illinois, 
hvor  han  traf  sammen  med  Profeten 
Joseph  og  mange  andre  af  de  Hellige. 
Han  vendte  tilbage  med  den  Bestem- 
melse at  ville  flytte  sin  Familie  til 
Nauvoo,  men  blev  syg  og  døde  d. 
13de  Septbr.  1839,  næsten  60  Aar 
gammel.  Han  havde  været  ordine- 
ret til  Ældste  og  senere  til  Højpræst. 

Efter  Faders  Død  flyttede  Moder 
til  Xauvoo,  hvor  vi  bleve  venligt 
modtagne  af  vore  Slægtninge,  og 
Moder,  som  var  Lærerinde,  aabnede 
strax  en  Skole,  hvorved  ogsaa  jeg  fik 


en  Del  L'ndervisning ;  hun  belærte 
mig  ligeledes  om  Evangeliets  Prin- 
ciper samt  om  at  øve  Tro  paa  Gud  og 
bede  til  ham.  Den  13de  August  1843 
blev  jeg  døbt  af  John  Smith,  som 
ogsaa  gav  mig  Haandspaalæggelse. 
Jeg  var  i  Nauvoo  da  Joseph  og  Hyrum 
rejste  til  Carthage,  hørte  Guvernør 
Fords  Tale  til  Folket  i  Nauvoo  paa 
hin  skjæbnesvangre  Dag,  da  Profeten 
og  hans  Broder  bleve  myrdede,  samt 
saa'  Martyrernes  Lig  efter  at  de  vare 
henklædte  til  Begravelse. 

I  Februar  1840  begj-ndte  den  store 
Udvandring,  idet  Kirkens  Ledere 
droge  vestpaa,  ledsagede  af  saadanne 
af  de  Hellige,  som  kunde  udruste  sig 
selv  for  Rejsen.  Moder  tilbragte 
Sommeren  tilligemed  sine  Børn  om- 
trent sex  Mile  vest  for  Nauvoo  i  Lee 
County,  Iowa.  Medens  vi  opholdt 
os  dersteds  angreb  Pøbelen  de  sidste 
Hellige  i  Nauvoo  og  drev  dem  over 
Floden.  Kirkens  Kjørebefordringer, 
som  kom  fra  Council  Bluffs  for  at 
hente  dem,  medtog  ogsaa  Moders 
Familie.  Vi  ankom  til  AVinter  Quar- 
ters  (senere  Florence)  d.  30teNovbr. 
1846,  og  i  Vinterens  Løb  gjorde  jeg 
en  Tur  til  Missouri  efter  Korn. 

Førend  Græsset  spirede  om  For- 
aaret  var  jeg  i  flere  Uger  beskjæf- 
tiget  med  at  nedhugge  Ælrnetræer, 
saa  at  Kvæget  kunde  friste  Livet  ved 
at  æde  Knopperne.  Pionererne  til- 
traadte  Rejsen  mod  Vest  i  April  1847, 
og  i  Juni  Maaned  bleve  de  efterføl- 
gende Kompagnier  organiserede  i 
Nærheden  af  Elk  Horn  Floden,  hvor 
Jacob  Wetherb}^  blev  dræbt  af  India- 
nerne. Vi  rejste  i  flere  Kompagnier 
med  50  Vogne  i  hvert.  Perregrine 
Sessions  var  Kaptejn  for  vort  Kom- 
pagni, der  egentlig  var  kjendt  under 
Navn  af  Parleys  Lejr.  Jeg  kjørte 
Onkel  John  Smiths  Oxebefordring. 
Interessen  blev  stor  iblandt  os,  da  vi 


JeSSK    NaTIIANIKL    S.AriTH.S    Bl(i(;UAKl 


101 


naaede  Boffellandet,  og  en  Dagmaatte 
vort  Tog  vente  over  en  Time,  medens 
en  stor  Bøffelhjord  passerede  over 
Vejen  foran  os.  Vi  fulgte  i  Pione- 
rernes Spor  langs  Platte-Flodens  nor- 
dre Bred.  I  Blaek  Hills  mødte  vi 
nogle  Brødre,  som  havde  været  Med- 
lemmer af  Mormonbatallionen  og  nu 
vendte  tilbage  til  deres  Familier. 
Efter  at  vi  vare  gaaede  gjennem 
South  Pass  mødte  vi  Pionererne  ved 
Little  Sandy  paa  deres  Tilbagerejse 
til  Winter  Quarters.  En  Forsamling 
blev  afholdt,  og  oplivende  Beretnin- 
ger givne  om  Dalen  og  omliggende 
Egne.  John  Smith  blev  f  oreslaaet  til 
Præsident  for  Staven,  som  skulde  op- 
rettes dersteds ;  ligeledes  blev  det 
nævnt,  hvem  der  skulde  være  Med- 
lemmer af  Højraadet.  Willard  Ri- 
chards erklærede,  at  de  havde  fun- 
det Stedet,  hvor  de  Hellige  skulde 
samles,  at  de  havde  opmaalt  en  Stad 
og  givet  den  Navnet  Great  Salt  Lake 
City  (Store  Saltsøstad).  Pionererne 
tøvede  hos  os  en  Dag. 

Den  25de  Septbr.  (1847)  ankom  vi 
til  Dalen,  hvor  vi  fandt  en  Afdeling 
af  Mormonbatallionen,  som  havde 
overvintret  i  Pueblo  ;  ligeledes  nogle 
faa  Hellige  fra  Staten  Mississippi, 
som  havde  forenet  sig  med  oven- 
nævnte Afdeling  Soldater  ved  Arkan- 
sas-Floden.  Settlementet  bestod  af 
et  Fort,  bygget  af  Adobis,  som  om- 
sluttede 10  Akres  Land.  Der  fand- 
tes en  Port  paa  hver  af  Fortets  fire 
Sider,  men  ellers  ingen  andre  Aab- 
ninger  end  Skydehuller.  Fortet  blev 
senere  udvidet  med  10  Akres  Land 
mod  Syd  og  ligeledes  10  Akres  mod 
Nord  ;  Husene  vendte  Facaden  til  de 
saaledes  dannede  Firkanter. 

Det  blev  snart  indlysende,  at  der 
vilde  blive  stor  Mangel  paa  Føde- 
midler førend  man  kunde  gjøre  sig 
Haab  om  nogen  Høst,  og  næsten  Alle 


maatte  derfor  leve  paa  knappe  Ratio- 
ner ;  dette  var  i  Særdeleshed  Tilfæl- 
det i  vor  lille  Familie,  da  vi  ikke  fik 
halv  saa  megen  Føde  som  vor  Natur 
krævede.  Der  fandtes  kun  meget 
faa  Køer  hos  os,  og  da  de  fleste  af 
disse  havde  hjulpet  til  at  trække 
Vogne  over  Sletterne,  gave  de  os  kun 
meget  liden  Mælk.  Heldigvis  var 
Vinteren  1847 — 48  særdeles  mild,  og 
Arbejdsoxerne  fandt  Græs  nok  ude. 
Vore  Huse  bestod  hovedsagelig  af 
Træhytter  uden  Gulv  ;  Tagene  vare 
flade  og  bestod  af  runde  Træstykker 
og  Jord.  En  stor  Mark  blev  ind- 
hegnet og  Sæd  udsaaet.  Det  første 
Forsøg  paa  at  vande  Jorderne  mis- 
lykkedes, men  ved  Øvelse  gik  det 
omsider  ganske  heldigt.  Derefter 
kom  de  bekj endte  ,, Crickets",  som 
begyndte  at  opæde  Afgrøden,  og 
uden  Tvivl  vilde  de  have  ødelagt  det 
Hele,  hvis  ikke  store  Flokke  af  smukke 
Maager  vare  komme  fra  hinsides 
Saltsøen  og  slugt  dem. 

De  første  Møller  i  Dalen  vare  af 
den  simpleste  Slags  og  manglede 
Sigtemaskinerier ;  da  Hveden  des- 
uden var  fuld  af  Brand,  blev  Melet 
alt  andet  end  godt.  Meget  af  Majsen 
var  frossen  og  Melet  daarligt  i  For- 
hold. Kun  ganske  ubetydeligt  Grønt- 
sager kunde  erholdes,  og  at  faa  Kar- 
tofler hørte  næsten  til  Umulighederne, 
paa  Grund  af  det  Vanskelige  i  at  er- 
holde Sæd.  Frugt  var  ukjendt  hos 
os,  med  Undtagelse  af  Rønnebær, 
som  vi  undertiden  kjobte  af  India- 
nerne. Flæsk  havde  man  ikke  i  no- 
gen Slags  Skikkelse,  og  kun  meget 
lidt  andet  Kjød.  Man  fangede  nok 
lidt  Fisk  i  Utah-Søen,  men  det  var 
langt  fra  tilstrækkeligt  til  at  tilfreds- 
stille Mangelen. 

Saa  lille  var  det  tilsyneladende 
Forraad  af  Tommer  i  Bjærgene,  at 
Ingen  blev  tilladt  at  nedhugge  noget 


102 


Jesse  Nathaniel  Smiths  Biografi. 


grønt  Træ,  medmindre  den  største 
Nødvendighed  fordrede  det,  men  med 
Præsident  Youngs  Ankomst  til  Dalen 
om  J^fteraaret  1848  skete  en  Foran- 
dring i  denne  Henseende.  lian  hæve- 
de Forbudet  mod  Tømmerhugningen, 
idet  han  erklærede,  at  der  vilde  blive 
mere  end  nok  til  Alle  —  en  Forud- 
sigelse, som  den  Gang  syntes  højst 
urimelig.  Han  profeterede  ogsaa, 
at  de  saa  forhadte  ,, Crickets"  vilde 
om  faa  Aars  Forløb  aldeles  forsvinde, 
saa  at  der  næppe  skulde  blive  et 
Exemplar  af  dem  tilbage.  Jeg  kan 
bevidne  Sandheden  af  hans  Ord,  uag- 
tet en  saadan  Profeties  Opfyldelse 
den  Gang  stred  mod  al  menneskelig 
Sandsynlighed. 

Kirken  blev  nu  mere  fuldstændig 
organiseret  og  Udsigterne  for  Frem- 
tiden lysere.  Tilladelse  blev  givet 
Folket  til  at  forlade  Fortet,  og  man 
begyndte  at  bygge  paa  Bylodderne. 
Brownsville  (det  nuværende  Ogden) 
og  Provo  anlagdes,  og  Jordbrugerne 
begyndte  at  sprede  sig.  Min  Broder 
Silas  og  jeg  prøvede  vor  Lykke  der, 
hvor  Davis  County  senere  blev  or- 
ganiseret. 

Den  Gte  Juli  1851  blev  jeg  ordine- 
ret til  en  Ældste  af  Patriark  John 
Smith,  og  det  følgende  Efteraar  blev 
jeg  tilligemed  min  Broder  kaldet  af 
Præsident  Young  til  at  gaa  til  Paro- 
wan  for  at  være  Nybyggerne  dersteds 
behjælpelig  med  Landets  Opdyrk- 
ning. I  Maj  Maaned  1852  ægtede 
jeg  Emma  S.  West,  I  185:5  udbrød 
en  Indianerkrig,  og  vort  Settlement 
var  under  Belejringstilstand  i  flere 
Maaneder ;  jeg  deltog  selvfølgelig 
tilligemed  andre  Borgere  i  Krigens 
Besværligheder.  I  Begyndelsen  af 
Marts  1854  modtog  jeg  mine  Bega- 
velser i  Salt  Lake  City,  og  d.  12te 
s.  M.  blev  jeg  ordineret  til  en  af  de 
Halvfjerds  af  Joseph  Young;  jeg  fik 


Plads  i  det  9de  Kvorum.  Omtrent 
samtidig  udnævnte  Utahs  Legislatur 
mig  til  Distriktsadvokat,  og  jeg  gjorde 
samtidig  Tjeneste  som  County  Skri- 
ver for  Iron  County.  Om  Vinteren 
1854—55  holdt  jeg  Skole.  Det  føl- 
gende Foraar  organiserede  Præsident 
Young  en  Stav  af  Zion  i  Parowan 
med  John  C.  L.  Smith  som  Præsident 
og  James  II.  Martineau  og  jeg  som 
Raadgivere,  Ved  August  -  Valget 
blev  jeg  udkaaret  til  Repræsentant  i 
den  lovgivende  Forsamling,  som  sam- 
mentraadte  i  Fillmore.  Samme  Aar 
blev  min  Afgrøde  aldeles  ødelagt  af 
Græshopper.  Da  Præsident  John 
C.  L.  Smith  var  afgaaet  ved  Døden, 
blev  Staven  omorganiseret  af  Apostel 
Geo.  A.  Smith  med  Wm.  H.  Dame 
som  Præsident  og  Calvin  C.  Pendle- 
ton  og  jeg  som  Raadgivere.  Jeg 
blev  ogsaa  beskikket  til  at  præsidere 
over  Højpræsterne  i  Parowan. 

1  Begyndelsen  af  1856,  medens  jeg 
opholdt  mig  i  Salt  Lake  City,  udbrød 
en  anden  Krig  med  Utah-Indianerne. 
Præsident  Young  gav  Ordre  til  at  op- 
bryde alle  mindre  Nybygder  i  det 
sydlige  Utah  og  lade  sammes  Ind- 
byggere slutte  sig  til  de  større  Settle- 
menter. Jeg  var  hans  Sendebud  ved 
denne  Lejlighed,  og  kom  hjem  efter 
en  meget  kold  og  farlig  Rejse,  under 
hvilken  Rygtet  havde  ladet  mig  dræbe 
af  Indianerne. 

Den  følgende  Vinter  holdt  jeg  atter 
Skole  og  udførte  Missionsarbejde  i 
Settlementerne.  Jeg  var  behjælpe- 
lig ved  Flytningen  af  det  offentlige 
Maskinværksted  fra  Salt  Lake  City 
til  Parowan,  da  den  saakaldte  Flyt- 
ning paa  Grund  af  Soldaternes  An- 
komst fandt  Sted  i  1858.  Fra  d. 
21de  Maj  1858  til  Selskabet  kom  til- 
bage var  jeg  med  White  Mountain 
Expeditionen,  og  ved  en  vis  Lejlig- 
hed   var  jeg   stedt  i   stor  Livsfare, 


J»sK  Nathaniel  Smiths  Biografi, 


103 


idet  jeg  og  en  Kammerat  blev  om- 
ringet af  16  Indianere,  der  vilde  plyn- 
dre os.  Vi  viste  imidlertid  Tegn  til 
at  ville  slaas,  hvilket  blev  vor  Frelse. 
Ifølge  Beskikkelse  undersøgte  jeg  de 
øvre  Dale,  som  findes  ved  Sevier- 
Flodens  og  Rio  Virgins  Udspring  og 
indgav  en  Rapport  desangaaende  til 
Kirkens  Historieskriver.  I  Febr. 
1859  blev  jeg  valgt  til  Borgmester  i 
Parowan  og  det  følgende  Foraar  hjalp 
jeg  til  med  Anlæggelsen  af  Miners- 
ville  i  Beaver  County. 

Medens  jeg  d.  12te  Septbr.  1860 
var  beskjæftiget  med  Høstarbejde  i 
Miner  s  ville  Marker  modtog  jeg  et 
Brev  fra  Geo.  A.  Smith,  der  under- 
rettede mig  om,  at  jeg  var  kaldet  til 
at  gaa  paa  en  Mission  til  Europa,  og 
at  Missionærerne  skulde  forlade  Salt 
Lake  City  d.  25de  s.  M.  I  en  Hast 
ordnede  jeg  mine  Affærer  og  begav 
mig  den  følgende  Dags  Morgen  paa 
Vejen  til  Parowan.  Jeg  overlod  mine 
Forretninger  i  min  Broders  Hænder 
og  forlod  Hjemmet  d.  17de.  Ved 
Ankomsten  til  Salt  Lake  City  blev 
jeg  underrettet  om,  at  min  Arbejds- 
mark skulde  være  Skandinavien. 
Efter  at  have  modtaget  min  Beskik- 
kelse og  Velsignelser  rejste  jeg  over 
Sletterne  tilligemed  50  andre  Æld- 
ster,  som  skulde  paa  Mission  til  for- 
skjellige  Dele  af  Verden.  Iblandt 
disse  vare  Apostlene  Orson  Pratt, 
Erastus  Snow  og  Geo.  Q.  Cannon. 
Vi  ankom  til  Florence  efter  en  stræng 
Rejse,  der  varede  i  40  Dage.  Der 
solgte  vi  vore  Kjørebefordringer  og 
toge  med  den  sidste  Dampbaad,  som 
gik  ned  ad  Missouri-Floden  dette 
Aar,  til  St.  Joseph,  hvor  fra  vi  rejste 
med  Jærnbanen  til  New  York.  Efter 
at  have  besøgt  nogle  Slægtninge  paa 
Vejen,  afrejste  jeg  tilligemed  14  an- 
dre Ældster  fra  New  York  d.  1ste 
Deebr.    med   Dampskibet   j,City   of 


Baltimore"  som  Mellemdækspassa- 
gerer,  og  efter  12  Dages  stormfuld 
Rejse  a.ikom  vi  til  Liverpool,  hvor  vi 
meldte  os  hos  Præsidenterne  Lyman 
og  Rich.  Da  jeg  ikke  ønskede  at 
forlade  England  førend  Præsident 
Cannon  ankom,  gjorde  jeg  en  Tur 
ind  i  Landet,  hvor  Joseph  F.  og  S. 
H.  B.  Smith  arbejdede  som  Missio- 
nærer. Hos  det  amerikanske  Ge- 
sandtskab i  London  erholdt  jeg  Rejse- 
pas, og  da  jeg  ligeledes  var  forsynet 
med  min  Beskikkelse  fra  Præsident- 
skabet i  Liverpool  til  at  skulle  ar- 
bejde i  den  skandinaviske  Mission, 
afsejlede  jeg  fra  London  d.  1ste  Jan. 
1861  i  Selskab  med  W.  W.  Cluff  og 
J.  P.  R.  Johansen.  Sørejsen  gjaldt 
Rotterdam,  den  nordligste  Havn  paa 
Kontinentet,  som  den  Gang  var  fri 
for  Is.  Formedelst  det  daarlige  Vejr 
varede  det  fire  Dage  førend  vi  kom 
over,  og  saa  løb  Damperen  paa  Grund 
i  Mundingen  af  Floden  Meuse  (Maas), 
uagtet  en  ombordværende  Lods  havde 
Skibet  under  sin  Kommando  hele  Ti- 
den. Eftersom  vi  havde  betalt  Rej- 
sen 20  Mile  længere,  ventede  vi  paa 
Højvande,  men  da  der  ingen  Udsig- 
ter vare  for  Skibet  at  komme  flot  saa 
snart,  gik  vi  iland  med  Baaden,  som 
skulde  hente  Proviant.  Vi  ankom  til 
Brielle,  en  befæstet  Stad  i  Holland, 
fra  Landsiden.  Her  talte  Folket 
Fransk,  og  vi  havde  en  Del  Besvær 
med  at  gjøre  os  forstaaelige  for  Ind- 
byggerne. I  det  frygtelig  kolde 
Vejr  satte  vi  over  Rhinens  Flodmun- 
dinger i  en  Isbaad.  Paa  den  nordre 
Side  af  nævnte  Flod  var  Tysk  (egent- 
lig Hollandsk)  Landets  Hovedsprog. 
Vi  lejede  en  Karet  og  kjørte  til  Ley- 
den  ad  en  meget  smal  Vej,  der  var 
omtrent  10  Fod  højere  end  det  om- 
liggende flade  Land  og  bevoxet  paa 
begge  Sider  med  Træer.  I  Leyden 
(Fortsættes  paa  Side  105.) 


104 


Eedaktioxsbkmækkxingek. 


Morgenstjernen 

redigeres  og  udgives  af 

ANDREW    JENSON, 

Nr.  154  N.  Second  West  Street, 

Salt  Lake  City,  Utah, 

udkommer  d.  1ste  og  15de  i  huer  Maaned  og  koster 

To  DOLLAKS  OM  AaHET  I  FOHSKUD. 

Adresse:   P.  O.  Box  500. 


Salt  Lake  City,   d.   1ste  April   1884. 

BOGTEYKKEE  F.  E.  BOBDING. 

■  Den  3die  Februar  sidstleden  dode 
Hr.  Bogtrykker  F.  E.  Bording  paa 
sin  Bopæl  i  Kjobenhavn.  Danmark,  i 
en  Alder  af  66  Aar.  Siden  1850,  da 
Erastus  Suow  og  hans  Medbrødre 
forst  stiftede  Bekjendtskab  med  den 
Afdode.  har  han.  paa  nogle  enkelte 
Undtagelser  nær,  trykt  alle  de  Bøger 
og  Skrifter,  som  have  været  udgivne 
af  de  Sidste-Dages  Hellige  i  Skandi- 
navien, og  de  forskjellige  Missions- 
præsidenter,  som  have  gjort  Forret- 
ning med  ham,  give  ham  alle  det 
Vidnesbyrd,  at  han  var  en  særdeles 
behagelig  Mand  at  omgaas  med,  samt 
at  han  gjorde  sit  Arbejde  godt  og 
samvittighedsfuldt.  Under  vor  Mis- 
sionsvirksomhed  i  Kjobenhavn  for 
noget  over  to  Aar  siden  gav  han  os 
en  Afskrift  af  den  Del  af  sine  Eegn- 
skabsboger,  som  vedgik  hans  Arbejde 
for  Kirken,  hvoraf  fremgik,  at  han 
indtil  d.  30te  Juni  1881  havde  trj'kt 
omtrent  l,8-i0,7o0  Boger  og  Skrifter 
paa  Dansk  og  275,600  ditto  paa 
Svensk  —  ialt  2,122,350,  for  hvilket 
han  havde  modtaget  i  Betaling  om- 
trent 100.000  Kroner.  Dette  var 
iberegnet  de  udgivne  Tidsskrifter, 
,; Skandinaviens  Stjerne-',  ,,Nord- 
stjernan"  og  ,, Ungdommens  Eaad- 
giver •  • .    Xaar  man  nu  tillægger,  hvad 


der  sandsj^nligvis  har  været  trykt 
siden  Juli  1881  kan  man  med  et  rundt 
Tal  anslaa,  at  Hr.  Bording  i  sin  Leve- 
tid har  leveret  omtrent  21  Millioner 
Boger  og  Skrifter  til  Missionskon- 
toret  i  Kjobenhavn,  hvilket  samtidig 
kan  give  Læseren  et  Begreb  om,  hvad 
vore  Missionærer  i  Skandinavien  have 
udfort  med  Hensj^n  til  at  sprede  det 
trj-kte  Ord  iblandt  Folket,  thi  næsten 
alle  disse  Boger  og  Skrifter,  der  handle 
om  Evangeliets  Principer,  ere  blevne 
solgte  eller  bortgivne  til  Folket  i  de 
tre  nordiske  Eiger.  Hvem  er  der, 
som  har  gjort  mere  for  deres  Læres 
Udbredelse,  og  hvilket  Samfund  læg- 
j  ger  storre  Iver  og  Oprigtighed  for 
Dagen  end  de  Sidste-Dages  Hellige? 
Til  nærmere  Oplysning  hidsættes 
Følgende : 

Boger  og  Skrifter  trykte   hos  Hr.  F. 

E.  Bording  fra  Septhr.  1830 

til  Juni  1881. 

DANSKE : 

Mormons  Bog.     .     .     .  8,000  Expl. 

Pagtens  Bog     .     .     .     .6,800  - 

En  Advarsels  Eost    .     .   7,000  - 

Salmebog      ....     28,500  - 

Evang.  sande  Grunds.   .  5,000  - 

Katekismus  for  Born  .     .   6,000  - 

Engelsk  Læsebog      .     .   3,000  - 

Det  ceiestiale  Ægteskab  3,000  - 

Smaaskrifter,  omt.     .   436,700  - 

,,Skan.   Stjerne-'    .     1.312,750  - 

,,Ungd.  Eaadgiver'-   .     24,000  - 


1,840,750  Expl. 

SVENSKE : 

Mormons  Bok.     .     .     .   3,000  Expl. 
En  Varnande  Rost  .     .  5,500     - 
En  Eost  f  ran  Landet  Zion  7,000     - 


Evang.  sanna 

Grunds. 

.   2.000     - 

Kateehes  for 

Barn    . 

.   3.000     - 

Sangbocker  . 

. 

12,000     - 

Smaaskrifter, 

omtrent 

137.100     - 

,,Nordstjernan",  omt. 

106.000     - 

275.600  Expl 

Jlv-SK    NaTMANIEL    tSMITHS    BliXiUAKI. 


105 


JESSE  NATHANIELl  SMITHS  BIOGRAFI. 

(Fortsat  fra  Sido  103.) 


naaede  vi  Jærnbanen.  Kulden  var 
saa  stræng,  at  Togene  gik  meget 
uregelmæssigt,  og  paa  et  Sted  maatte 
vi  vente  i  hele  otte  Timer  paa  Togets 
Afgang.  Vi  frøs  en  hel  Del  og  mang- 
lede passende  Forplejning,  da  vi  nem- 
lig rejste  i  ;3die  Klasses  Vogne  for- 
medelst Mangel  paa  Penge.  Om  Af- 
tenen d.  Ilte  Jan.  1861  ankom  vi  til 
Kjobenhavn  og  meldte  os  strax  til 
Præsident  John  Van  Cott.     Jeg  blev 

først  udsendt  til  

at  rejse  sammen 
medO.  N.  Liljen- 
qvist,som  var  om- 
rejsende Ældste 
i  hele  Missionen ; 
siden  blev  jeg  l)e- 
skikket  til  at  ar- 
bejde i  C.  A.Mad- 
sens Pastorat,  der 
bestod  af  Aal- 
borg og  \'endsys- 
sels  Konferencer. 
Jeg  blev  meget 
venligt  og  kjær- 
lighedsfuldt  be- 
handlet af  Alle, 

som  jeg  kom  i  Berørelse  med,  dog 
i  Særdeleshed  af  Ældste  Anthon 
H.  Lund ,  som  hjalp  mig  i  mine 
Bestræbelser  for  at  lære  det  danske 
Sprog.  Jeg  forblev  i  denne  ¥.gn  i 
omtrent  tre  Maanedcr,  og  stiftede 
behageligt  Bekjendtskab  med  mange 
Hellige.  Derefter  tilbragte  jeg  en 
Tid  i  Broder  K.  IL  Bruuns  Pastorat, 
der  bestod  af  Fredericia  og  Fyens 
Konferencer.  Medens  jeg  arbejdede 
dersteds  focr  Nyhederne  om  Expedi- 
tionen  mod  Morrisiterne  over  Landet, 
hvilket  foraarsagede  betydeligt  Fra- 
fald iblandt  de  danske  Hellige. 
Jeg  havde  visselig  stor  Glæde  under 


mit  Arbejde  iblandt  Folket,  og  det 
var  med  taknemmelige  Følelser,  at 
jeg  kom  til  Kundskab  om,  at  min 
Nærværelse  gav  de  lokale  Ældster 
forøget  Styrke  og  Trøst  til  de  riellige. 
Hele  syv  Maaneder  hengik,  efter 
at  jeg  havde  forladt  Hjemmet,  inden 
jeg  modtog  noget  Brev  fra  min  Fa- 
milie, der  syntes  at  tro,  at  jeg  var 
rejst  saa  langt  bort,  at  det  ikke  nyt- 
tede at  skrive  til  mig. 

At  Rigdom  og 
Fattigdom  skulde 
dele  Danmarks 
Indvaanere  i  to 
særskilte  Klas- 
ser, var  jeg  for- 
beredt paa ;  men 
den  ejendomme- 
lige Klassefor- 
skjel,  som  existe- 
rer  mellem  Bor- 
gerne, der  bebo 
Kjobstæderne,  og 
Bønderne  paa 
Landet,  forekom 
mig  mere  besyn- 
derlig.  Borgerne 
vare  fiijde  af  Stolthed  og  Vantro, 
skjøndt  overordentlig  høflige  ;  Bøn- 
derne vare  et  enfoldigt,  gudfrygtigt 
Folk,  som  forstod  den  hellige  Skrift 
og  troede  den.  Jeg  behøver  næppe 
at  tilføje,  at  99  Hundrededele  af  dom, 
som  annammede  vort  Vidnesbyrd, 
tilhørte  Bondestanden. 

Da  jeg  ved  Juletid  18G1  befandt 
mig  i  Aarhus  Konference,  over  hvil- 
ken Ældste  P.  C.  Geertsen  præside- 
rede, blev  jeg  af  Præsident  Van 
Cott  kaldet  til  Missionskontoret  i  Kjø- 
benhavn.  Jeg  gjorde  her  Studerin- 
gen af  det  danske  Sprog  til  min  sær- 
lige Opgave  og  ledsagede  Van  Cott 


106 


Jesse  Nathaxiel  Smiths  Bkj« 


paa  sine  Rejser  i  Emigrationens  Inter- 
esser samt  overværede  regelmæssigt  , 
vore  Forsamlinger  i  Kjobenhavn.hvor 
der  ofte  vare  400  Personer  tilstede. 

Sondag  d.  16de  Marts  1SG2  for-  ' 
klarede  Præsident  Van  Cott  i  et  Kon- 
ferencemode, der  overværedes  af 
næsten  1000  Hellige,  at  jeg  var  ble- 
ven beskikket  af  Præsident  Young  til 
at  skulle  være  hans  (Van  Cotts) 
Eftertræder  ;  dette  vandt  Forsamlin- 
gens Bifald,  da  et  enstemmigt  Votum 
blev  givet.  Paa  den  Tid  fandtes  der 
5157  Embedsmænd  og  Medlemmer  i  ^ 
Missionen,  indbefattende  9  Ældster 
fra  Zion.  Næsten  Alle,  som  havde 
Midler  dertil,  vare  emigrerede.  "W. 
W.  Cluff  og  H.  P.  Lund  bleve  be- 
skikkede til  omrejsende  Ældster  i 
Missionen.  I  Lobet  af  Sommeren 
bleve  vi  besøgte  af  Præsident  Can- 
non  og  Hustru,  samt  Ældsterne  Jo- 
seph F.  og  S.  H.  B.  Smith,  ledsaget 
af  Patriark  John  Smith,  der  kom  for 
at  arbejde  i  Missionen.  I  Selskab 
med  disse  Brodre  overværede  jeg 
Konferencemoder  i  Aalborg,  Aarhus 
og  Kjobenhavn.  Jeg  ledsagede  og- 
saa  Præsident  Cannon  og  Hustru  paa 
en  Tur  gjennem  Tyskland,  Holland 
og  Svejts.  Ved  min  Tilljagekomst 
fandt  jeg.  at  der  under  min  Fravæ- 
relse havde  været  en  Del  Pobeloplob 
ved  Forsamlingerne  i  Kjobenhavn. 

I  Aaret  1862  emigrerede  1177 
Medlemmer  af  Kirken,  indbefattende 
8  Ældster  fra  Zion,  foruden  Born 
under  8  Aars  Alderen,  men  vore  Ar- 
bejdskræfter bleve  atter  styrkede  ved 
Ankomsten  af  4  Ældster  fra  Dalene 
i  Septbr.  Maaned. 

Ved  Hjælp  af  Ældste  Jonas  Eng- 
berg reviderede  jeg  den  svenske 
Salmebog  og  lod  en  n}'  Udgave  ud- 
gaa  fra  Trykken.  Ligeledes  revide- 
rede jeg  den  danske  Lærdommens 
og  Pagtens  Bog  og  lod  trykke  en  ny 


Udgave  af  samme.  ., Skandinaviens 
Stjerne"',  for  hvilken  Ældste  P.  O. 
Thomassen  var  Oversætter,  havde 
den  Gang  omtrent  2400  Abonnenter. 

I  18G:^  udvandrede  over  1000  Med- 
lemmer af  Kirken  foruden  Born. 
Hele  Grenen  i  Hamborg  emigrerede 
for  Kirkens  Midler,  og  jeg  ledsagede 
Udvandrerne  til  Liverpool. 

I  Selskab  med  AV.  TV.  Cluff  besogte 
jeg  de  Hellige  i  Norge,  hvor  Æld- 
sterne C.  C.  N.  og  J.  F.  F.  Dorius 
præsiderede  over  Konferencen.  Føl- 
gende Raad.  som  Geo.  A.  Smith  gav 
mig  i  et  Brev.  fandt  jeg  meget  nyt- 
tigt :  ,  .Hold  korte  Taler  og  korte  Bon- 
ner ;  vær  fuld  af  Bonnens  Aand  naar 
Du  prædiker,  saa  vil  Du  altid  have 
Held  med  Dig.-' 

Jeg  arbejdede  for  Alvor  paa  at  faa 
det  arbejdende  Præstedomme  i  Mis- 
sionen til  at  afholde  sig  fra  Nj^delsen 
af  stærke  Drikke  og  Tobak.  Brugen 
af  Tobak  var  i  Særdeleshed  fremher- 
skende i  Landet.  Jeg  var  ogsaa 
meget  heldig  med  at  indkassere  Arv 
og  andre  Midler  for  Personer  i  Utah, 
fra  hvem  jeg  havde  Fuldmagt.  Da 
vor  Sag  blev  angrebet  paa  en  haanlig 
Maade  af  en  anonym  Korrespondent 
i  Stadens  Dagblade,  lod  jegindrj^kke 
flere  Forsvarsskrivelser .  fremsæt- 
tende vor  Side  af  Sagen.  Under- 
tiden blev  jeg  forfulgt  paa  Gaderne 
af  Drenge,  som  raabte  efter  mig  og 
skrege:    ., Mormonpræsten". 

Ældsterne  C.  W.  West  og  Brig- 
ham Young  jun.  besøgte  Kjobenhavn 
om  Sommeren  1863,  og  i  August 
Maaned  s.  A.,  da  Præsident  Geo.  Q. 
Cannon  atter  aflagde  os  et  Besøg,  led- 
•sagede  jeg  ham  til  Sverige  og  Norge. 
Ved  vor  Tilbagekomst  afholdtes  et 
Generalraad  i  Kjobenhavn. 

Jeg  underhandlede  med  flere  Skibs- 
redere om  at  føre  vore  Emigranter 
til  England ;   og    det   lykkedes   mig 


Jesse  Nathaxiel  Smiths  Biografi. 


107 


tilsidst,  med  Morris  og  Ko.,  at  slutte 
en  bedre  Akkort  end  der  nogen- 
sinde tidligere  var  bleven  gjort.. 
Ældste  Carl  Larsen  oversatte  for 
Stjernen  efter  at  P.  O.  Thomassen 
var  emigreret  i  April  1HG3  ;  senere 
kom  Broder  Mons  Peterson  over  fra 
Norge  og  arbejdede  paa  Kontoret.  I 
August  Maaned  ankom  ogsaa  fire 
unge  Ældster  fra  Zion.  Paa  Grund 
af  Medlemmernes  Aftagende  i  Antal 
paa  forskjellige  Steder  fandt  vi  det 
raadeligt  at  reducere  de  danske  Kon- 
ferencer fra  9  til  6. 

Staden  Kjøbenhavn  beviste  mig 
gjennem  dens  bemyndigede  Embeds- 
mænd den  Ære  at  give  mig  Stemme- 
ret, et  Privilegium,  som  jeg  ikke 
havde  eftertragtet.  Skjondt  Staden 
paa  den  Tid  talte  over  150,000  Ind- 
byggere, var  der  kun  9138  stemme- 
berettigede Borgere.  Denne  Ret  ord- 
nedes formodentlig  efter  Ejendoms- 
besiddelsen, og  Aarsagen,  hvorfor 
man  gav  mig  Stemmeret,  var  sand- 
synligvis den,  at  jeg  betalte  Skat  af 
noget  Kirken  tilhorende  Ejendom. 
Jeg  stemmede  imidlertid  ikke. 

I  Begyndelsen  af  18()4  udbrod  der 
Krig  mellem  Danmark  og  Preussen 
angaaende  Slesvig-Holstein  Sporgs- 
maalet.  Flere  af  vore  unge  Ældster 
maatte  paa  Grund  heraf  give  Afkald 
paa  Evangeliets  Tjeneste  og  gaa  i 
Kongens.  Jeg  hjalp  dog  flere  af  de 
Værnepligtige  til  at  emigrere  forend 
de  bleve  indkaldede.  Krigen  gjorde 
den  almindelige  Rejserute  over  Kiel 
og  Hamborg  umulig,  hvorfor  vi  i 
1864  sendte  vore  Emigranter  via  Lii- 
beck  til  Hamborg,  efter  atter  at  have 
sluttet  Akkort  med  Morris  og  Ko. 
om  at  befordre  dem.  (JOl  Medlem- 
mer foruden  Børn  emigrerede  dette 
Aar,  og  dog  var  der  ifolge  Rappor- 
terne 5454  Medlemmer  tilbage  i  Mis- 
sionen, hvilket  udviste,  at  Tilgangen 


ved  Daab  holdt  Skridt  med  Emigra- 
tionen. 

Præsident  Cannon  underrettede 
mig  om  ved  Brev,  at  jeg  ved  min 
Hjemrejse  skulde  overlevere  Missio- 
nen til  Samuel  L.  Sprague,  hvilket 
jeg  derfor  gjorde.  Ældste  Thomas 
Taylor  blev  sendt  over  fra  England 
for  at  være  mig  behjælpelig  med 
Emigrationen.  Da  jeg  modtog  Mis- 
sionen var  der  en  Underbalance  af 
874  Rigsdaler,  men  ved  Indtægterne 
fra  Salget  af  Boger  og  Skrifter  blev 
jeg  i  Stand  til  at  betale  denne  Gjæld 
og  overlade  Missionen  gjældfri  til 
min  Eftertræder. 

Den  13de  April  1864  forlod  jeg 
Kjøbenhavn  med  Aarets  sidste  Emi- 
grantselskab, for  at  rejse  hjem,  men 
da  jeg  under  Opholdet  i  Liverpool 
modtog  Brev  angaaende  visse  Over- 
trædelser, sendte  Præsident  Cannon 
mig  tilbage  til  Danmark  for  at  under- 
rette Brødrene  om  det  Forefaldne  og 
lade  dem  undersøge,  hvor  vidt  det 
Onde  havde  spredt  sig.  Ældste  John 
W.  Young  ledsagede  mig  paa  denne 
Tur.  Jeg  forlod  atter  Kjøbenhavn 
d.  24de  Maj  og  gjorde  derefter  i  Sel- 
skab med  Geo.  Q.  Cannon,  John  "W. 
Young,  "VY.  W.  Riter  og  John  Sharp 
jun.  en  Lysttur  gjennem  Holland, 
Tyskland.  Svejts  og  Frankrig. 

Pifter  Tilbagekomsten  til  Liverpool 
l)egav  jeg  mig  strax  paa  Hjemrejsen, 
idet  jeg  sejlede  over  Atlanterhavet 
med  Dampskibet  ,,Australasian''.  I 
Wyoming  hjalp  jeg  Brødrene  med  at 
udruste  Aarets  sidste  Vogntog  ;  selv 
rejste  jeg  over  Sletterne  i  Joseph  W. 
Youngs  Kompagni.  Indianerne  vare 
fjendtlige  dette  Aar,  og  vi  saa'  flere 
Steder,  hvor  de  havde  angrebet  Rej- 
sende og  brændt  Stationerne.  Ved 
Ankomsten  til  Salt  Lake  City  afgav 
jeg  en  Beretning  om  min  Mission  til 
Præsidentskabet,    og   ankom  til  mit 


108 


Je^ 


Nathaniel  Smiths  BnxiUAEi. 


Hjem  i  Parowan  d.  22de  Oktbr.  1804. 
Jeg  fandt  min  Familie  i  stor  Fattig- 
dom. Brugen  af  Alt  hvad  jeg  ejede 
havde  næppe  kunnet  forskaffe  dem 
Opholdet,  men  jeg  lejede  senere  en 
Landejendom  og  avlede  godt. 

Af  de  offentlige  Stillinger,  som  jeg 
indehavde  i  de  følgende  Aar,  vil  jeg 
nævne,  at  jeg  blev  talgt  til  Regi- 
ments-Adjutant  for  Iron  Militær- 
distrikt samt  fungerede  som  County- 
skriver,  og  i  Januar  1806  blev  jeg 
valgt  til  Dommer  i  Countiet.  I  dette 
Aar  havde  vi  atter  Krig  med  Utah- 
Indianerne.  Sevier  Landet,  indbe- 
fattende hele  P^gnen  syd  for  Gunni- 
son,  blev  organiseret  til  Piute  Militær- 
distrikt, for  hvilket  jeg  udnævntes 
til  Oberst,  og  det  blev  min  Pligt  at 
organisere  sammes  Milits,  hvilket  jeg 
gjorde  og  indgav  Rapport  desan- 
gaaende  til  Hovedkvarteret  i  Salt 
Lake  City.  I  Aarets  Løb  deltog  jeg 
i  sex  Krigsexpeditioner,  for  hvilke 
jeg  udrustede  mig  selv  med  Hest, 
Vaaben  og  andet  Udstj'^r,  uden  nogen- 
sinde at  erholde  den  mindste  Beta- 
ling derfor.  Det  følgende  Foraar 
bleve  de  sidste  Settlementer  i  Piute 
Militærdistrikt  forladte  af  Indbyg- 
gerne. 

I  1868  forlod  jeg  Hjemmet  for  at 
gjøre  en  anden  Missionstur  til  Skan- 
dinavien og  blev  i  Salt  Lake  City  be- 
skikket til  at  skulle  præsidere  over 
den  skandinaviske  Mission.  Jeg 
rejste  i  Forening  med  Albert  Car- 
rington  med  Postvogn  fra  Salt  Lake 
City  til  Laramie,  hvor  fra  vi  rejste 
med  Jærnbane  til  New  York.  Efter 
en  usædvanlig  heldig  Sørejse  ankom 
vi  til  Liverpool,  hvor  vi  traf  Præsi- 
dent F.  D.  Richards,  Ældste  C.  Wi- 
derborg  og  Andre.  Et  Raad  blev 
afholdt,  og  under  Drøftelsen  af  Emi- 
grationsspørgsmaalet  udtalte  jeg  den 
Mening,  at  vi  ikke  burde  sende  flere 


af  vore  Emigranter  over  Havet  med 
Sejlskibe,  men  udelukkende  befordre 
dem  med  Dampskibe,  hvorved  Døde- 
ligheden som  Følge  af  smitsom  Syg- 
dom, Søsyge  og  andre  Lidelser  kunne 
forventes  at  ville  ophøre.  Fra  Liver- 
pool rejste  jeg  via  London,  Hamborg, 
Kiel  og  Korsøer  til  Kjøbenhavn,  hvor 
jeg  ankom  d.  19de  Septbr.  Jeg  blev 
venligt  modtaget  af  C.  D.  Fjeldsted, 
der  var  omrejsende  Ældste  i  Missio- 
nen, samt  af  andre  Bekj endte  og  Ven- 
ner. Rapporterne  udviste,  at  der  nu 
fandtes  1 2  Ældster  fra  Zion  og  4808 
Medlemmer  af  Kirken  i  Missionen, 
over  hvilken  jeg  derefter  præside- 
rede i  to  Aar.  I  dette  Tidsrum  gjorde 
Værket  god  Fremgang.  Mange  bleve 
døbte,  og  næsten  1100  ISIedlemmer 
emigrerede  til  Zion  foruden  Børn. 
Jeg  indførte  Kvartalsopgjørelse  med 
alle  Bogagenter  og  foretog  adskillige 
andre  Forandringer  i  Missionens  An- 
liggender. Broder  J.  S.  Peterson 
arbejdede  paa  Kontoret  og  Ældste 
Carl  Larsen  hjalp  til  med  Emigra- 
tionsvæsenet.  C.  D.  Fjeldsted  blev 
PrjBsident  for  Konferencen  i  Norge, 
og  Lauritz  Larsen  var  omrejsende 
Ældste  i  hele  Missionen.  Præsident 
Carrington  og  Ældste  L.  W.  Shurt- 
liff  besøgte  Skandinavien  om  For- 
aaret  1870,  og  jeg  ledsagede  dem 
paa  et  Besøg  til  de  vigtigste  Konfe- 
rencer. 

Den  21de  Juni  s.  A.  ankom  Ældste 
W.  W.  Cluff  for  at  blive  min  Afløser, 
og  JGg  overleverede  ham  jMissionen 
uden  Gjæld,  uagtet  der  ved  min  An- 
komst var  1343  Rigsdaler  Under- 
balance. Den  lode  Juli  forlod  jeg 
Kjøbenhavn  tilligemed  !>  andre  Æld- 
ster og  et  Selskab  Emigranter,  for 
hvilket  jeg  var  Leder.  Vi  rejste  over 
Havet  med  Dampskibet , , Minnesota' ' 
og  havde  en  behagelig  Rejse  baade 
over  Land  og  Vand.  ^Da  vi  nærmede 


rLANKTEKNK    MeI  Kl 


Vknu! 


lOU 


09  Salt  Lake  City  mødte  vi  det  Første 
Præsidentskab ,  den  præsiderende 
Biskop  og  andre  fremragende  Bor- 
gere, som  kom  ud  for  at  byde  os  vel- 
kommen og  ledsage  os  ind  i  Staden. 
Jeg  gav  en  Beretning  om  min  Mis- 
sion i  det  gamle  Tabernakel,  hvor 
jeg  talte  i  baade  det  engelske  og 
danske  Sprog. 

En  kort  Tid  efter  min  Hjemkomst 
ledsagede  jeg,  ifølge  Indb3^delse, Præ- 
sident Young  paa  en  Undersøgelses- 
expedition  til  Pahreab-Floden.  Jeg 
gjorde  senere  Tjeneste  som  County- 
skriver  og  Fredsdommer,  organi- 
serede en  Forening  for  Kreaturtillæg 
og  gjorde  i  Selskab  med  Erastus  Snow 
og  Andre  en  Undersøgelsestur  gj en- 
nem  Territoriet  Arizona. 

Da  jeg  blev  kaldet  til  at  præsidere 
over  Øst  Arizona  Stav  af  Zion,  flyt- 
tede jeg  en  Del  af  min  Familie  til 
Snowtlake,  Apache  County,  hvor  jeg 
sikrede  mig  Agerdja'kningsland.  Jeg 
var  behjælpelig  med  Stavens  Organi- 
sation, ogLorenzoII.  TIatch  og  Oscar 
Mann  beskikkedes  til  mine  Raad- 
givere.  Jeg  vendte  tilbage  til^Utah 
oo-  var  Medlem  af  Utahs  lovgivende 


Forsamling  om  Vinteren  1882,  efter 
hvilket  jeg  solgte  min  Ejendom  i 
Parowan  og  flyttede  til  Arizona.  Ved 
min  Ankomst  her  til  var  der  en  saa- 
dan  Mangel  paa  Levnetsmidler,  at 
jeg  fandt  det  nødvendigt  at  tage 
Akkort  paa  et  Stykke  Jordarbejde 
paa  Atlantik  og  Pacifik  Jærnbanen  i 
Nærheden  af  Kontinentets  højeste 
Punkt  i  New  Mexiko.  Siden  blev 
jeg  af  Arizonas  Guvernør  beskikket 
til  Countydommer.  I  Oktober-Kon- 
ferencen ISH'd  blev  jeg  kaldet  til  Mis- 
sionær iblandt  Lamaniterne,  og  da 
Apostlene  B.  Young  og  II.  J.  Grant 
besøgte  Arizona  i  Indianermissionens 
Interesser,  ledsagede  jeg  dem  paa 
deres  Rejser  samt  under  deres  senere 
Besøg  til  Stavens  forskjellige  Settle- 
menter. I  andre  Henseender  har  jeg 
taget  virksom  Del  i  alle  de  Forbedrin- 
ger, som  ere  blevne  gjorte  i  dette 
Nybyggerland,  saasom  Oprettelsen 
af  Handelshuse,  Opførelsen  af  Møller 
osv.  Af  organiserede  Grene  eller 
Wards  i  Øst  Arizona  Stav  af  Zion 
kunne  nævnes :  Snowflake,  Woodruff, 
Taylor,  Erastus,  St.  John,  Omer, 
Amity,  Bush  Walley  og  andre. 


PLANETERNE  MERKUR  OG  VENUS. 


Merkur  er  af  alle  Planeter  den, 
som  er  Solen  nærmest ;  dens  Middel- 
afstand der  fra  er  kun  omtrent  71 
Millioner  geografiske  Mil.  Dens 
Afstand  i  Perihil  er  G,  i  Aphel  di 
Millioner  Mil ;  følgelig  afviger  dens 
elleptiske  Bane  meget  fra  Cirkelfor- 
men. Ved  den  øvre  Konjunktion 
fjærner  den  sig  omtrent  29}  Millio- 
ner Mil  fra  Jorden  og  nærmer  sig 
ved  den  nedre  Konjunktion  til  en  Af- 
stand af  omtrent  10 i  Millioner  Mil. 
Banens    Beliggenhed    afviger    ikke 


ubetydelig  fra  Jordbanens  ;  Merkur- 
banens Hældningsvinkel  mod  Eklip- 
tika  er  omtrent  7  Grader.  Den 
Strækning,  som  tilbagelægges  af  Pla- 
neten i  hvert  Omlob,  udgjør  omtrent 
50  Millioner  Mil,  og  da  dette  sker  i 
88  Dage,  saa  gjennemløber  den  næ- 
sten 7  Mil  i  hvert  Sekund.  Den 
sideriske  Omløbstid  er  87  Dage  23 
Timer  15  Minutter  og  46  Sekunder. 
Merkur  er  sjælden  synlig  og  van- 
skelig at  se,  fordi  den  altid  gaar  ned 
kort  efter   Solnedgang  og  staar  op 


110 


Planetekne  Mekkur  og  Venus. 


kort  for  Solopgang  ;l^den  f jærner  sig 
aldrig  mere  end  27f  Grader  fra  So- 
len ;  dette  er  dens  største  Eloiigation. 
Den  kan  altsaa  ikke  komme  i  Oppo- 
sition til  Solen,  aldrig  gaa  gjennem 
Meridanen  ved  Midnat,  og  kan  al- 
drig gaa  ned  eller  staa  op  mere  end 
2  Timer  efter  eller  for  Solnedgang  og 
Solopgang.  I  nedre  Konjunktion  \ 
har  den  en  tilsyneladende  Storrelse 
af  13  Sekunder,  i  øvre  af  4i  Sekun- 
der. Naar  den  er  synlig,  lyser  den 
med  en  stærk,  hvid  Glans. 

Merkurs  Diameter  er  640  Mil.  19 
Merkurkugler  ere  saa  store  og  13^ 
Merkurkugler  saa  tunge  som  Jord- 
kuglen. Merkur  er  altsaa  næsten 
1  4-10  Gange  saa  tæt  som  Jorden. 
Gjenstande  paa  Merkurs  Overflade 
tiltrækkes  kun  halvt  saa  meget  som 
paa  Jordens  Overflade.  Nogle  af  de 
yderst  sjældne  og  vanskelige  Iagt- 
tagelser af  Merkurpletterne  gav  An- 
ledning til  den  Antagelse,  at  der  er 
store  Bjærgkjæder  paa  denne  Pla- 
nets Overflade,  som  indhylles  i  en 
Atmosfære,  og  til  Bestemmelsen  af 
Rotationstiden  til  24  Timer  5  Minut- 
ter. Lysvexlinger,  analoge  med 
Maanens,  kunne  tydelig  paavises  paa 
Merkur,  om  end  ikke  skarpt  afgræn- 
sede. Ved  sin  største  P^longation 
viser  den  sig  næsten  halvt  oplyst ;  i 
den  ovre  Konjunktion  (svarende  til 
Fuldmaanens  Stilling)  kan  den  ikke 
ses  paa  Grund  af  Sollyset;  i  den 
nedre  Konjunktion  er  den  undertiden 
synlig  som  en  cirkelrund  lille,  sort 
Skive  paa  Solskiven  :  dette  Fænomen 
benævnes  Merkurgjennemgang. 

Efter  hvert  Forløb  af  115  Dage  21 
Timer  (synodisk  Omløbstid)  træder 
Merkur  i  nedre  Konjunktion  med 
Solen.  Denne  Konjunktion  maa  ske 
i  Nærheden  af  en  Knude  i  Merkur- 
banen,  naar  Planeten  skal  gaa  tværs 
over   Solskiven,  hverken  over   eller 


under  samme.  I  de  første  Dage  af 
Maj  og  November  befinder  Jorden 
sig  i  sin  Bane  i  3Ierkurbanens  Knude- 
linie. Naar  nu  Merkur  paa  samme 
Tid  træder  i  nedre  Konjunktion  med 
Solen,  saa  finder  en  Gjennemgang 
Sted.  Gjennemsnitsvarigheden  af  en 
saadan  Gjennemgang  er  .5  Timer.  I 
hvert  Aarhundrede  finde  omtrent  13 
Merkurgjennemgange  Sted.  I  dette 
Aarhundrede  ville  endnu  to  Gjen- 
nemgange  indtræffe,  nemlig  d.  10de 
Maj  1891  og  d.  10de  Novbr.  1894. 
Da  Venus  er  større  end  Merkur  og 
kommer  Jorden  nærmere,  naar  den 
er  i  nedre  Konjunktion,  saa  kunne 
Iagttagelser  af  Venus  i  Almindelig- 
hed foretages  med  Instrumenter  af 
ringere  Styrke  end  de,  som  anvendes 
ved  3Ierkurgjennemgange,  og  de  Re- 
sultater, som  kunne  udledes  af  Venus- 
gjennemgange,  have  mere  virkeligt 
Værd  for  astronomiske  Beregninger, 
end  Maalinger  af  Merkurgjennem- 
gange. 

Venus,  hvis  Middelafstand  fra 
Solen  er  14}  Millioner  Mil  (danske 
eller  geografiske),  har  en  kun  lidet 
fra  Cirkelformen  afvigende  Bane, 
som  hælder  3  Grader  24  Minut- 
ter imod  Ekliptika  og  gjennemløber 
denne  Bane  i  224  Dage  16  Timer  49 
Minutter  7  Sekunder.  I  nedre'  Kon- 
I  junktion  nærmer  den  sig  Jorden  ind- 
til en  Afstand  af  o  Millioner  Mil, 
medens  dens  Afstand  fra  Jorden  i 
øvre  Konjunktion  er  34}  Millioner 
Mil.  Venus'  Lysvexlinger  ere  sær- 
deles tydelige.  I  sin  øvre  Kon- 
junktion (Fuld-Venus)  er  den  me- 
get nær  ved  Solen  og  derfor  usyn- 
lig i  omtrent  14  Dage.  I  sin  nedre 
Konjunktion  (Ny- Venus)  bliver  den 
kun  synlig  naar  en  Gjennemgang  fin- 
der Sted,  da  den  gaar  forbi  Solskiven 
og  ses  som  en  lille,  mørk  Cirkelskive 
paa   Solskiven.     Dette    finder  Sted, 


Nyhedkk 


111 


medens  Planeten  er  i  sin  retrograde 
Bevægelse  (som  varer  41 — 43  Dage) 
fra  Øst  til  Vest.  I  hvert  Aarhun- 
drede  finde  næppe  to  Venusgjennem- 
gange  Sted.  I  dette  Aarhundrede 
indtraf  disse  d.  Dde  Decbr.  1874  og 
6te  Decbr.  1882.  For  at  en  Gjen- 
nemgang  kan  finde  Sted  er  det  nød- 
vendigt, at  den  nedre  Konjunktion 
sker  i  Nærheden  af  en  af  Banens 
Knuder,  i  et  Punkt  i  P^kliptika,  som 
ligger  hojst  1  Grad  41)  Minutter  før 
eller  efter  Knuden.  I  Nærheden  af 
dens  største  Elongation  (48  Grader 
vest  eller  øst  for  Solen),  i  Nærheden 
af  ,, første'-  eller  ,, sidste  Kvarter", 
vender  Venus  under  meget  gunstige 
Lysforhold  sin  oplyste  Side  imod  os  ; 
den  skinner  da  i  sin  største  Glans  og 
er  undertiden  endog  synlig  ved  høj- 
lys Dag.  Dette  indtræffer  omtrent 
36  Dage  før  og  efter  den  nedre  Kon- 
junktion, og  en  saadan  indtræffer 
altid  efter  hvert  Forlob  af  583  Dage 
22  Timer  (synodisk  Omlobstid).  Før 
denne  er  Venus  Aftenstjerne  (Hespe- 
rus),  og  efter  samme  Morgenstjerne 
(Lucifer)  ;  Aftenstjerne  fra  øvre  til 
nedre  Konjunktion,  og  Morgenstjerne 
fra  nedre  til  øvre  Konjunktion.  I 
øvre  Konjunktion  viser  Venus  sig 
meget  lille  (indtil  92  Sekunder),  i 
nedre  meget  stor  (indtil  65  Se- 
kunder). 

Venus'  Diameter  er  1670  Mil ;  føl- 
gelig er  den  næsten  ligesaa  stor  som 
Jorden.  Med  Hensyn  til  den  fysiske 
Beskaffenhed  synes  der  at  være  en 
stor  Lighed  mellem  Jorden  og  Venus. 
Jordens  Tæthed  er  i  Almindelighed 


saa  stor,  at  5  Kubikfod  Vand  veje 
ligesaa  meget  som  1  Kubikfod  Jord 
af  Middeltæthed  ;  Vægtfylden  af  Ve- 
nus' Masse  er  4>  Gang  større  end 
Vandets.  Tiltrækningskraften  (Le- 
gemets Vægt)  er  paa  Venus'  Over- 
flade 85-100  saa  stor  som  paa  Jordens 
Overflade,  og  et  Legeme  paa  Venus 
falder  i  første  Sekund  13 2  Fod,  paa 
Jorden  15  Fod.  129  Venuskugler 
veje  saa  meget  som  100  Jordkugler, 
og  115  Venuskugler  optage  det  samme 
Eum  som  100  Jordkugler.  Paa  Over- 
fladen af  Venus  er  der  store  Bjærg- 
kjæder  og  høje  Bjærge  ;  denne  Pla- 
net er  ligesom  Jorden  omgiven  af  en 
Atmosfære  og  har,  som  Følge  deraf, 
ogsaa  Morgen  og  Aftendæmring.  En 
Omdrejning,  et  Døgn,  varer  paa  Ve- 
nus 23  Timer  2 1  Minutter.  Det  er  for- 
bundet med  store  Vanskeligheder  at 
undersøge  disse  Forhold,  da  de  Plet- 
ter, der  tjene  som  Ledepunkter  ved 
disse  Iagttagelser,  ikke  ere  skarpt 
begrænsede  paa  Venusskiven.  Iagt- 
tagelser paa  Mars  ere  paalideligere 
og  lettere  at  foretage. 

Jordens  Middelafstand  fra  Solen 
er,  ifølge  de  anstillede  Iagttagelser 
af  Venusgjennemgangene  i  1761  og 
1769  og  de  paa  disse  støttede  Bereg- 
ninger, omtrent  20  Millioner  Mil. 
Men  Iagttagelser,  foretagne  til  andre 
Tider,  have  udvist  en  mindre  Af- 
stand. Forskjellige  Iagttagelser  af 
Mars  udvise  en  Middelafstaud  af 
19,778,300  Mil.  Jordens  fysiske  Be- 
skaffenhed og  Ejendommeligheder 
skulle  vi  udførligt  omhandle  senere  i 
en  særlie  Afhandling. 


NYHEDER. 


Utah.  Den  lovgivende  Forsamling  endte 
sin  Session  sildig  om  Aftenen  d.  1-ide  Marts, 
efter  at  have  arbejdet  med  Flid  og  Duelighed 
for  Territoriets  Interesser  og  vedtaget  en 


-Ma'ngde  nyttige  Love,  af  hvilke  nogle  nnder- 
skreves  og  andre  forkastedes  af  Guvernøren. 
Denne  Embedsmand  nægtede  iblandt  Andet 
at  underskrive  Appropriatiousbillen  førend 


112 


Xyhkdzk. 


Legislanirens  Medlemmer  strøg  et  Beløb  paa 
50,000  Dollars,  som  man  havde  bevilget  til 
Fuldførelsen  af  Deserets  Universitet.  —Den 
17de,  18de,  10de  og  20de  Marts  afholdtes 
Forhør  i  3die  Distriktsret  (Salt  Lake  City) 
over  Broder  Andrew  Petersen,  af  Wanship, 
Summit  County,  der  var  beskyldt  for  ulov- 
lig Stemmeafgivning.  Da  Sagen  blev  over- 
ladt til  Jurymændene  kunde  disse  ikke  blive 
enige  om  at  afgive  nogen  Kj endelse.— Det 
store  Tabernakel  i  Salt  Lake  City  har  faaet 
Gasbelysning,  og  vil  i  en  nær  Fremtid  ogsaa 
blive  forsynet  med  Varmeapparater,  saa  at 
Forsamlinger  vil  kimue  afholdes  dersteds  om 
A'interen  lige  saa  vel  som  om  Sommeren.- 
.TamesH.  Spiking  begik  Selvmord  ved  Hæng- 
ning 1  Cedar  City  d.  lOde  Marts. 

England.  Man  har  fundet  Dynamit  un- 
der Posthuset  i  Birmingham  og  andre  offent- 
lige Bygninger.  Det  er  en  Selvfølge,  at  Mis- 
tanken henledes  paa  Irlænderne  og  tilskri- 
ves politiske  Ojemed. 


Slags  Bøger  og  Skrifter,  som  forefindes,  nu 
ville  blive  solgte  til  Indkjøbspris  og  derunder. 
Vore  Landsmænd  og  Landsmændinder  burde 
benytte  sig  af  dette  højst  gunstige  Tilbud  og 
forskaffe  sig  saadanne  Bøger,  som  kiume 
tjene  dem  til  Oplysning  og  L'nder\isning. 
Stedet  er,  som  allerede  er  de  Fleste  bekjendt, 
Main  Street  Xr.  76  S. 


XAYLOR  &  PIKES  A'OG^'FOREET^I^G. 

Xaylor  og  Pike  er  det  eneste  i  Salt  Lake    j 
City  "værende  Firma  af  sit  Slags,  h\is  Med- 
lemmer alle  tilhøre  Kirken,  og  vore  skandi- 
naviske Brødre  og  Søstre,  som  komme  ind   j 
til  Konference,  ville  ikke  kunne  finde  noget   ! 
bedre  Sted  til  at  foretage  deres  Indkjob  af  j 
Vogne,   Plove  og  alle  Slags  Avisredskaber   { 
i-nd  hos  dem.    De  ere  Eneagenter  for  de  be-   | 
rømte  Cooper-Vogne,  der  ved  Udstillingen  i 
Oktober  1879  fik  følgende  Auerkjendelse  af 
eu  Komite,  bestaaende  af  F.  Armstrong,  J. 
K.  Miller  og  fem  andre  af  Territoriets  dyg- 
tigs*  Landmænd:  ,, Deres  Komite,  beskik- 
ket til  at  skulle  undersøge  indførte  Maskine- 
rier, A^ogue.  Kareter  og  alle  Slags  Avisred- 
skaber paa  Instillingen,  beretter,  at  Cooper- 
A^ognene  iblandt  alle  andre  Vogne  ere,  ifølge 
vor  Dømmekraft,  de,  som  egne  sig  bedst  til 
Brug  i  vort  Bjærgland  og  Klimat,  hAisaarsag 
vi  anbefale  dem  som  saadanne  til  det  ærede 
Publikum . ' '    Brodrene  Naylor  og  Pike  for- 
handle ogsaa  Vogntømmer  af  det  allerbedste 
Slags,  og  Ai  tør  dristigt  anbefale  dem  til  vore 
Ivundsmænds  Erindring. 


FIKM.VET  L.  D.  &  A.  YOl^NG. 
Iblaudt  Salt  Lake  Citys  blomstrende  For- 
retningsluise,  h\is  udstrakte  Virksomhed  og 
^•el  grundede  Ry  berettiger  dem  til  vor  bedste 
Omtale,  nævne  \i  med  Fornøjelse  det  vel 
bekjeudte  Firma  L.  D.  it  A.  YouNG,  der 
driver  en  af  de  fuldstændigste  og  smukkest 
udstyrede  Sko-  og  Støvleforretninger  i  Ve- 
sten. Lorenzo  D.  og  Alonzo  Young,  Fir- 
maets Medlemmer  ere  to  af  afdøde  Præsident 
Brighuiu  Youngs  Sønner,  og  i  Samtale  med 
de  unge  Herrer  forleden  kom  vi  til  Kund- 
skab om,  at  de  i  Juni  1881  begjndte  deres 
Forretning  paa  deres  nuværende  Sted  i  Main 
Street  Nr.  44,  overfor  Hooper  og  Eldredges 
Blok.  at  de  kjobe  deres  Varer  direkte  fra 
Falmkkerne  og  i  saa  store  Oplag,  at  de  kiuuie 
sæ'lge  til  de  allerlaveste  Priser,  at  deres  Varer 
ere  \  el  assorterede  og  af  de  mest  forskjellige 
Slags,  indbefattende  Mænds,  Drenges,  Da- 
mers og  Børns  Skotøj ,  fra  de  stærkeste  og 
tungeste  til  de  letteste  og  fineste  Udgaver; 
de  have,  kort  sagt.  Alt,  hvad  der  tilhører  en 
fuldstænidig  Forretning  af  sit  Slags.  Kun- 
der ere  altid  sikre  paa  at  f aa  den  fulde  Værdi 
for  deres  Penge,  og  naar  der  indestaas  for 
Ægtheden  af  Varerne,  er  Firmaet  altid  an- 
svarligt for  hvad  der  loves.  Det  er  os  des- 
aarsag  en  Fornøjelse  at  kunne  anbefale  Brø- 
drene Young  til  det  skaudina\iske  Publi- 
kums velvillige  Erindring. 


BOGHA^'DLEK  JAMES  DAVYER 
er  gaaet  fallit  og  har  udnævnt  Horace  G. 
AVhitnev  til  sin  Kommissær  til  at  forestaa 
Fallitboets  Udsalg.  Paa  Grund  af  dette  for 
Broder  Dwver  beklagelige  Tilfælde,  der 
hovedsagelig  kan  tilskrives  det  foraylig  sted- 
fundne Salg  af  Boger  fra  Pierces  Fallitbo  td 
overordentlig  lave  Priser,  har  Publikum  nu 
den  allerbedste  Lejlighed  til  at  kunne  sikre 
si-  gode  og  nyttige  Bøger,  da  det  store  Op- 
la°  al  religiøse,  videnskabelige,  historiske 
o-  underholdende  Værker  samt  alle  andre 


SANDBERG  &  BURTOX. 
Et  nyt  og  paalideligt  Firma,  bestaaende 
af  vor  bekjendte  Landsmand  J.  C.  Sandberg, 
en  af  Territoriets  første  og  mest  erfarne  Mø- 
belhandlere, samt  AVillardC.  Burton  og  W. S. 
Burton,  to  af  Biskop  R.  T.  Burtons  Sønner, 
har  nylig  begyndt  en  stor  Møbelforretning 
paa  South  Temple  Street  Xr.  108  AV.  De  ere 
Alænd,  som  altid  have  va^-et  interesserede  i 
Hjenuneindustri,  og  deres  nærvæ-rende  For- 
maal  er  at  understøtte  samme  saa  meget  som 
nuiligt.  Det  er  os  derfor  en  sand  Fornøjelse 
at  anbefale  Firmaet  Sandberg  og  Burton  til 
vore  skandinaviske  Søskende. 

Til  Anmeldelse  have  \i  modtaget : 
..The  Herald  Pietorial  Annual  for  1884", 
indehf>ldendc  en  hel  Del  ^^gtige  politiske, 
historiske  og  videnskabelige  Oplysninger  med 
en  Mængde  smukke  Illustrationer.  Til  Salgs 
paa  , , Herald  Office  "  for  .50  Cents . 


MOSGBNSTJBfiNBN. 

Et  Historisk- Bioo-rafisk  Tidsskrift. 


^"■Uaotet  han  er  dod,  taler  han  (Jofi'."— Paulfa'  P.  Pratt. 


Nr.  8. 


Den  15 de  :åpril  1884. 


3die  Aarg. 


ERINDRINGER  FRA  MISSIONEN  I  SKANDINAVIEN. 


(Fortsat  fr 
[Rettelse  :  Efter  Ordet  „hvilket"  i 
forrige  Numer,  Side  99,   1ste  Spalte, 
4de  Linie  fra  oven,  læs  :  ,,paa  et  Par 
Undtagelser    nær".] 
18G1. 

ZlONSÆLDSTERS    AxKO-^IST. 

Den  Ilte  Januar  ankom  Ældsterne 
Jesse  N.  Smith,  Wm.  W.  Cliiff  og  J. 
P.  R.  Johansen  til  Kjobenhavn  som 
Missionærer  fra  Zion,  efter  en  meget 
ubehagelig  Rejse  fra  England.  (Se 
Jesse  N.  Smiths  Biografi  i  Numer  7.) 

Ex  Gren  paa  Gotland. 

I  Begyndelsen  af  Aaret  lykkedes 
det  to  Ældster,  som  under  Apost- 
lene Lyman  og  Rich'  Besøg  til  Stock- 
holm i  den  foregaaende  Oktober 
Maaned  vare  blevne  beskikkede  til 
at  gaa  som  Missionærer  til  Øen  Got- 
land, at  aabne  Evangeliets  Dør  der- 
steds ;  de  døbte  først  fire  Personer 
og  derefter  flere.  Om  Sommeren 
1861  blev  en  Gren  af  Kirken  oprettet 
paa  Øen. 

Gotland  er  den  største  af  de  til 
Sverige  hørende  Øer  og  ligger  8 
svenske  Mil  fra  Sveriges  Østkyst  i 
den  dybeste  Del  af  Østersøen.     Den 


1  Side  !)!».) 

har  en  Størrelse  af  omt.  2G  svenske 
Kvadratmil  og  cirka  52,500  Ind- 
byggere. 

Det  trettende  Ejiigrantselskab. 

Den  9de  3Iaj  Kl.  8  om  Morgenen 
afgik  565  skandinaviske  Hellige,  be- 
staaende  af  oT-'j  Danske,  64  Norske 
og  128  Svenske,  f ra  Kjøbenhavn  med 
Dampskibet  ,,  Waldemar",  under  Le- 
delse af  John  Van  Cott,  som  led- 
sagede Selskabet  til  F]ngland.  H. 
Olin  Hansen  rejste  ogsaa  hjem  med 
dette  Kompagni  tilligemed  Ældsterne 
Niels  Wilhelmsen,  Jens  Nielsen,  Gu- 
staf A.  Olson,  Saamund  Gudmund- 
sen, C.  W.  J.  Hecker,  A.  Frantzen 
og  Andre,  der  havde  virket  i  længere 
Tid  som  duelige  og  nidkjære  Missio- 
nærer i  den  skandinaviske  Mission. 
Efter  heldig  Rejse  ankom  Emigran- 
terne d.  10de  om  Morgenen  til  Kiel. 
l[er  fra  gik  de  med  Extratog  til  Al- 
tona,  hvor  de  indtraf  ved  Middags- 
tid. I  Altona  bleve  de  delte  i  to 
Selskaber,  af  hvilke  det  ene,  bestaa- 
ende  af  400  Hellige,  strax  indskibede 
sig  paa  Dampskibet  ,,Britannia"  og 
afsejlede  Kl.  ;>  Eftm.  til  Hull,   hvor 


lU 


EUIXDKIXGER    YllX    3IlSSI0NEX    I    SkAXDINAVIEX. 


det  ankom  d.  12te.     Det  andet  Sel- 
skab blev  indkvarteret  i  en  stor  Sal 
til   næste    Dag.    da    det   afgik   med 
Dampskibet  ..Eugenia"  Kl.  3  Eftm., 
og   efter  en  særdeles  hurtig    og  be- 
hagelig  Kejse   ankom    det    d.    13de 
om  Morgenen  til  Grimsbj'.     Kaptejn 
Wharton.  Foreren  af  ,, Eugenia'-,  ud- 
viste al  den  Omhu  for  Passagererne,   ; 
som    de   kunde   onske,    medens    det 
Modsatte  var  Tilfældet  med  Kaptej- 
nen paa  ,,Britannia''.      Begge  Af- 
delinger stodte  atter  sammen  i  Grims- 
b}'.  hvor  de  indlogeredes  godt  og  be- 
kvemt til  d.  14de  om  Morgenen,   da 
de  med  Extratog  afgik  til  Liverpool, 
hvor  de   ankom  Ivl.  2   samme  Dags 
Eftermiddag,  og  Kl.  4  bleve  de  til- 
ligemed  450  engelske  og  tyske  Emi- 
granter  bragte  ombord  paa  Sejlski- 
bet    ,,The   Monarch    of   the   Sea", 
det  største  Skib  Emigranterne  endnu 
havde  rejst  med.     Det  var  ligeledes 
det  storste  Selskab  emigrerende  Hel- 
lige, som  nogensinde  rejste  over  At- 
lanterhavet paa  et  og  samme  Skib. 
Den  16de  om  Morgenen  blev  Kom- 
pagniet organiseret  af  Præsidenterne 
A.  M.  Ly  man,  CC.  Rich  og  Geo. 
•Q.  Cannon,  som  beskikkede  Ældste 
Jabez  Woodard  fra  Svejts  til  Præsi- 
dent  og   H.   Olin  Hansen   og  Niels 
Wilhelmsen  til  hans  Raadgivere.    Kl. 
11  om  Formiddagen  lettede  Skibet 
Anker,   og   under  tordnende  Hurra- 
raab  toges  der  Afsked  med  Brodre 
og  Venner,   som  bleve  tilbage.     Sel- 
skabet blev  senere  inddelt  i  ti  eller 
elleve  Distrikter  —  de  Skandinaviske 
17  og  de  Engelse  og  Tyske  i  3  eller 
4,  der  hver  blev  beskikket  en  Præ- 
sident.    De  ti  Distriktspræsidenter 
vare  Edward  Read,  John  J.  W.  Wal- 
lace, Horace  Pegg,    P.  Nielsen,    S. 
Gudmundsen,    G.  A.  Olson,   A.  G. 
Ømann,  L.  C.  Geertsen,  J.  Fager- 
berg og  R.  Nielsen ;   den  sidste  var 


tillige  Marskal  for  de  Skandinaviske. 
E.  L.  T.   Harrison  var  Hovedsekre- 
tær, medens  L.  C.  Geertsen  funge- 
rede   som    Skriver   for   de   Danske. 
Under   Overrejsen    bleve   Emigran- 
terne venligt  behandlede  af  Skibets 
Officerer  og  Mandskab.     Provianten 
var    rigelig   og   af  fortrinlig  Kvali- 
tet,   men   Emigranterne   havde  stor 
Besvær  med  at  faa  Maden  tillavet, 
thi  der  fandtes  kun  et  Kjokken  til 
dem  alle,  og  Turen  til  Madlavning 
kom  kun  omtrent  o  Gange  om  L^gen 
til  hver  Familie.     De  Syge  bleve  op- 
vartede med  Vin  og  01.    Til  de  Voxne 
blev  der  kogt  Sago,  og  de  smaa  Børn 
fik  Mælk.     Ni  Dodsfald  indtraf  paa 
Rejsen  f  ra  Kjobenhavn  til  New  York, 
de  fleste  af  disse  vare  Børn.     14  Par 
bleve  ægteviede  og  fire  Børn  fødtes. 
Af  de  Gifte  vare  1 1  Par  Skandinavi- 
ske,  og  iblandt  dem  kunne  nævnes 
A.   Frantzen  af  Aarhus  Konference 
og  Maren  Mortensen  af  Kjøbenhavns 
Konference,  Saamund  Gudmundsen 
og   Ellen  Marie   Mørch    af   Brevigs 
Konference  samt  C.  W.  J.  Hecker  og 
Karen  Marie  Madsen  af  Vendsj'ssels 
Konference.     Vejret   var  under  hele 
Sejladsen    temmelig    gunstigt :    dog 
maatte  Fartøjet  kæmpe  med  betyde- 
lig Modvind  og  to  Dage  med  Storm. 
Man  kom  ogsaa  tæt  forbi  to    store 
Isbjærge,  hvoraf  det  ene  var  omtrent 
200  Fod  højt.    Paa  New  Foundlands 
Banker  var  Skibet  nær  ved  at  over- 
sejle  en  stor  Fiskerbaad  (en  Skon- 
nert), men  Taagen  lettede,  saa  at  den 
blev  reddet.     Den  19de  Juni  ankom 
,,The  Monarch  of  the  Sea"  til  New 
York,  hvor  Emigranterne  bleve  mod- 
tagne af  Brødrene  Jones  og  Williams 
og  strax  indlogerede  paa  Castle  Gar- 
den.   Apostel  Erastus  Snow,  som  og- 
saa var   der  for  Tilfældet,   talte  til 
Skandinaverne  i  det   danske  Sprog. 
I  Fra  New  York  rejste  Kompagniet  i 


Erixdkin(;ek  fua  Missionen  i  »Skandinavien. 


115 


to  Selskaber,  hvoraf  det  første  ankom 
til  Florence  d.  1ste  Juli  og  det  andet 
lidt  senere.  Rejseruten  var  omtrent 
den  samme  som  Aaret  forud. 

Forberedelser  for  Rejsen  gjennem 
Ørken  bleve  strax  gjorte,  og  Alle, 
som  ikke  havde  Midler  til  at  kunne 
rejse  over  Sletterne  med  egen  Befor- 
dring, kom  med  Kirkens  Vogne,  der 
i  1861  for  første  Gang  i  noget  større 
Antal  bleve  udsendte  fra  Dalen  til 
Missouri-Floden  for  at  hjælpe  de  fat- 
tige Hellige  hjem.  De  fleste  af  de 
skandinaviske  Emigranter,  der  bleve 
saaledes  hjulpne,  rejste  i  Kaptejn 
John  R.  Murdoeks  Kompagni,  som 
forlod  Florence  i  Begyndelsen  af  Juli 
og  ankom  til  Salt  Lake  City  cl.  12te 
Septbr.  De  mere  bemidlede  Emi- 
granter forlode  Florence  nogle  Dage 
senere  end  Murdoeks  Kompagni  med 
omtrent  60  Vogne  forspændte  med 
Oxer.  Efter  at  have  rejst  nogen  Tid 
deltes  Kompagniet  i  to  Afdelinger, 
og  en  Ældste  Porter  beskikkedes  til 
Kaptejn  for  det  ene.  Søndag  Af- 
ten d.  22de  Septbr.  ankom  Selskabet 
lykkelig  og  vel  til  Salt  Lake  City. 

Mellem  4000  og  5000  Emigranter 
rejste  over  Sletterne  til  Utah  i  nævnte 
Aar.  Kirken  udsendte  til  de  Fat- 
tiges Hjælp  200  Vogne  med  fire  Par 
Oxer  for  hver,  medbringende  150,000 
Pund  Mel  og  anden  Proviant.  Der- 
ved bleve  omtrent  1900  Hellige,  som 
ikke  havde  Raad  til  atkjøbeOxer  og 
Vogne  selv,  hjulpne  frem,  og  Flo- 
rence blev  rømmet  af  alle  dem,  som 
ønskede  at  komme  til  Dalen. 

Ly:MAN  OG  Rich'  andet  Besøg. 

Den  20de  August  ankom  Apost- 
lene Amasa  M.  Lyman  og  C.  C.  Rich 
til  Hamborg  for  at  gjøre  en  længere 
Rundrejse  i  den  skandinaviske  Mis- 
sion. Præsident  Van  Cott  mødte 
dem   i  Hamborg,    hvor   de   besøgte 


nogle  faa  Hellige,  og  rejste  derpaa 
via  Kiel  og  Korsøer  til  Kjøbenhavn, 
hvor  til  de  ankom  d.  21de  om  Mor- 
genen. Broder  Lyman  led  af  en 
Slags  Inflammation  i  Ansigtet,  men 
blev  snart  befriet  derfra  ved  Ældste 
P.  W.  Poulsens  betimelige  Hjælp. 
Den  22de  forlode  Apostlene  (ledsaget 
af  Præs.  Van  Cott)  Kjøbenhavn  med 
Dampskibet  ,, Dania"  og  ankom  den 
følgende  Dag  til  Aalborg.  Vi  ko- 
piere nu  fra  Lyman  og  Rich'  Breve 
til  ,,Millennial  Star": 

,,0m  vor  Rejse  fra  Kjøbenhavn  til 
Aalborg  behøve  vi  kun  at  sige,  at 
Broder  Van  Cott  var  med  os,  og  at 
vi  tilbragte  Natten  meget  behageligt 
i  uforstyrret  Søvn.  Omtrent  Kl.  7 
om  Morgenen  (d.  23de)  ankom  vi  til 
Aalborg,  hvor  Ældsterne  C.  A.  Mad- 
sen og  L,  Larsen  mødte  os  og  bøde 
os  velkommen  samt  ledsagede  os  til 
Sidstnævntes  Bopæl.  Her  traf  vi 
Ældsterne  Jesse  N.  Smith  og  H.  C. 
Hansen.  I  Dagens  Løb  havde  vi  Be- 
søg af  flere  Hellige,  som  hilsede  os 
velkommen  med  et  godt  dansk  Haand- 
tryk,  hvilket,  i  Parentheses  bemær- 
ket, er  ingen  betydningsløs  eller  lige- 
gyldig Handling  ;  thi  disse  Nordens 
ædle  Folk  med  varme  Hjærter  og 
mandige  Skikkelser  kunde  blot  give 
deres  Sjæls  ømmeste  Følelser  Luft  i 
et  kraftigt  Haandtryk,  der  paa  en 
umiskj endelig  Maade  tolkede  deres 
ærlige  og  oprigtige  Venskab.  Spro- 
get tillod  dem  ikke  at  udtrykke  deres 
Følelser  for  os  paa  anden  Maade. 

Dagen  efter  vor  Ankomst  til  Aal- 
borg bleve  vi  forsynede  med  en  Ka- 
ret, hvormed  vi  skulde  rejse  ud  paa 
Landet,  og  Kl.  4  om  Eftermiddagen 
satte  vi  over  Limfjorden  i  en  liden 
Baad,  medens  vor  Karet  og  Heste 
færgedes  over  i  en  større.  Derefter 
kjørte  vi  til  Hjørring  ad  en  meget 
god  Landevej,   gjennem   et  fladt  og 


EkINIJKINGKK    Fi!A    JMlSr^IONEX    I    Sk ANDINAVIKN. 


paa  sine  Steder  noget  bølgeformigt 
Landskab,  der  har  en  Del  Lighed 
med  det  store  Vestens  Prærier.  Lig 
disse  mangler  det  Tommer ;  kun  hist 
og  her  findes  der  mindre  Klynger  af 
Landets  Bogeskove  i  Modsætning  til 
det  grønne  Løvværk,  som  omgiver  et 
betydeligtAntal  af  de  hvide  Vaanings- 
huse,  der  beboes  af  den  fornemmere 
Klasse  Agerdyrkere.  Denne  For- 
skjellighed  var  meget  behagelig  og 
tjente  til  at  bryde  den  Ensformighed, 
som  ellers  vilde  mode  den  Rejsendes 
Øje.  Paa  flere  Steder,  hvor  Landets 
bølgeform ige  Besfaff enhed  danner 
Højdepunkter,  findes  talrige  runde 
og  atiange  Høje,  der  ligner  dem,  som 
ere  saa  almindelige  paa  visse  Dele  af 
det  amerikanske  Kontinent ;  deres 
Udgravning  aabenbarer  ogsaa  lig- 
nende historiske  Beviser  for  deres 
Oprindelse  og  Brug.  De  vigtigste 
Steder  i  Landet  staa  i  Telegraffor- 
bindelse med  hverandre. 

Jordsmonnets  Beskaffenhed  er  ma- 
gert, naar  det  sammenlignes  med 
Jorderne  i  Utahs  Dale,  og  Sand  ud- 
gjør  en  væsentlig  Bestanddel  af  sam- 
me, hvisaarsag  den  Afgrøde,  som  det 
afgiver,  kun  tildels  gjengjælder  den 
ihæ^rdige  Jordbruger  for  sit  haarde 
Arbejde  og  giver  ham  blot  Midler 
ihænde  til  det  Allernødvendigste. 
Efter  en  Kjøretur  paa  29  engelske 
Mile  ankom  vi  til  Hjørring,  hvor  vi 
bleve  budte  velkommen  af  Præsi- 
denten for  Vendsyssels  Konference, 
Ældste  Weibye,  hos  hvem  vi  fik 
Kvarter. 

Søndag  d.  25dc  rejste  vi  omtrent 
11  Mile  til  en  Gaard,  der  bestyredes 
af  en  Hr.  Petersen :  denne  havde 
godhedsf  uldt  overladt  sin  Lade  til  de 
Hellige  for  Afholdelse  af  et  Konfe- 
reneemøde.  Kl.  10  Form.  vare  om- 
trent oOO  Hellige  forsamlede.  Der 
fandtes  ialt  omtrent    GdO  Hellige    i 


Konferencen.  Broder  Rich,  jeg  selv, 
Broder  Van  C'ott  og  adskillige  Med- 
lemmer af  det  lokale  og  omrejsende 
Præstedømme  prædikede.  En  god 
Aand  var  fremherskende,  og  Udsig- 
terne for  store  Tillæg  til  Kirken  i 
denne  Landsdel  vare  meget  gode.  * 
Da  Konferencen  var  forbi,  vendte  vi 
tilbage  til  Hjørring.  Tidligt  om  Mor- 
genen d.  2Gde  toge  vi  en  kort  Spad- 
sertur  for  at  indaande  den  friske 
Morgenluft,  og  fra  et  Højdepunkt  i 
Nærheden  af  Byen  havde  vi  en  be- 
hagelig Udsigt  over  det  omliggende 
Land,  der  syntes  at  bestaa  af  en  ud- 
strakt Slette,  som  kun  afbrødes  lidt 
hist  og  her  af  Højder  eller  Bakker, 
der  laa  udfoldede  for  vort  Blik  rundt 
om  os,  indtil  det  Hele  tabte  sig  for 
Øjet  imod  den  klare  blaa  Horizont  i 
det  Fjærne.  Fra  vor  behagelige 
Siddeplads  paa  Hjørring  Bakke  kunde 
vi  ogsaa  se  Nordsøens  blaa  Over- 
flade mod  Nordvest.  Vi  kom  tilbage 
fra  vor  Spadsertur  forfrisket  og  i 
passende  Orden  til  at  kunne  nyde 
Frokosten,  som  vor  venlige  Vært 
havde  beredt  os.  Paa  vor  Rejse  til- 
bage til  Aalborg  tilbragte  vi  to  Næt- 
ter hos  nogle  Gaardmænd  paa  Lan- 
det, hvilket  ikke  var  uden  Interesse 


*  Dette  Kouferencemøde  afholdtes  i  For- 
pagter Petersens  Lade  paa  Tidemansholm, 
en  Ilerregaard  i  Taars  Sof^n.  Syv  Zions- 
brødre,  ncnilij<  Apostlene  Ly  man  og  Itich, 
Jlissionspræsklont  John  Van  C'ott  samt  .Eld- 
sterne  Jesse  IS'.  Smith,  C.  A.  Madsen,  A. 
Christensen  og  II.  C.  Hansen,  vare  tilstede, 
foruden  4  omrejsende  .Eldster,  20  Forstan- 
dere, omtrent  4r)0  Hellige  og  50  Fremmede. 
Man  havde  en  sand  Festdag.  Apostlenes 
Taler  paa  Kngelsk  oversattes  af  Ældste  A. 
Christensi-n  paa  Dansk,  og  vigtige  l'nder- 
visninger  gaves  de  [Hellige  samt  det  arbej- 
dende iPræstedømnie.  Paa  den  Tid  havde 
Vendsyssels  Konference  [sin  Blomstrings- 
ix'i-iode.  Alene  lli 'det  foregaaeudc  Kvartal 
havde  man  døbt  108  Sjæle,  og  Alting  holdtes 
i  den  fortiinligste  Orden  under  Præsident 
'/.  c.  A.  \Vei])yes  vise  og  duelige  Ledelse. 


Ekindrin<;ek  fka  Missionen  i  Skandinavien. 


117 


for  os,  da  det  gav  os  Lejlighed  til  at 
faa  et  Indblik  i  Bøndernes  Leve- 
maade,  og  gjøre  os  bekjendte  med 
nogle  af  de  Ejendommeligheder,  som 
udmærker  Indbyggerne  i  den  nord- 
lige Del  af  de  Danskes  Rige.  * 

Bøndernes  Huse  ere  meget  lige- 
frem og  simple  ;  i  Almindelighed  ere 
de  ikke  besværede  med  noget  over- 
flødigt Møblement,  ikke  en  Gang  med 
Trægulv.  Men  i  mange  af  disse  Hyt- 
ter (hvis  lave  Loft  bestandig  paa- 
minder den  Besøgende  om,  at  det 
ikke  er  godt  at  holde  Hovedet  for 
højt),  med  deres  smudsige  og  fattige 
Udseende,  udgyder  en  munter  og 
glad  Venskabsaand  sit  oplivende  Lys, 
og  naar  Senge  redtes  paa  Jordgulvet 
(naar  undtages  et  rigeligt  Kvantum 
rent  Halm)  i  Husets  bedste  Værelse, 
gav  det  den  Rejsende  Lejlighed  til 
at  tænke  paa  den  simple  Modtagelse, 
som  bliver  Syndernes  Ven  tildelt, 
men  i  Søvn  kunde  man  snart  for- 
glemme det  simple  Leje,  hvorpaa 
han  finder  Hvile.  Straatag  bedække 
de  fleste  af  Agerdyrkernes  Huse ; 
nogle  af  de  mere  Bemidlede  have 
Tegl  paa  deres  Vaaninger.  Det  er 
iblandt  denne  haardføre  og  fattige 
Klasse  at  Evangeliet  for  Nærværende 

*  Den  førsto  af  de  to  Nætter  tilbragte  de 
amerikauske  Brødre  hos  Søren  Bidstrup,  i 
Aasted  Sogn,  og  den  anden  Nat  hos  Chri- 
stoffer Thomsen  i  Gaardsholt,  Voer  Sogn.  • 
Det  var  første  Gang,  at  Folket  i  det  indre 
Vendsyssel  havde  Lejlighed  til  at  se  levende 
Apostle,  og  det  er  en  Selvfølge,  at  etsaadant 
Besøg  tiltrak  sig  betydelig  Opmærksomhed. 
Tndvaanerne  beskuede  Brødi-enc  Rich  og 
Lynian  med  den  største  Interesse  og  For- 
undring. Mon  ogsaa  de  virkelig  vare 
Apostle?  tænkte  man.  Dog  var  deres  Nær- 
værelse isx'r  en  sand  Glædestid  for  de  Hel- 
lige og  deres  Venner.  Avisredaktørerne 
glemte  ikke  at  underrette  Publikiun  om  den 
,, vigtige  Begivenhed"',  og  da  Bi'ødrene  se- 
nere ankom  til  Aalborg,  h\ov  det  Rygte  cir- 
kuleret og  troet  af  Mange,  at  ]}righam  Young 
seiv  var  i  Staden . 


vinder  sine  Disciple  —  et  standhaftigt 
og  paalideligt  Element,  der  er  vel 
skikket  til  at  fremskynde  det  store 
Vestens  Udvikling,  og  vil  trives  i  det 
verdensberømte  Land,  under  hvis 
Skygger  Jordens  Frelste  skulle  hvile 
i  fuldkommen  Nydelse  af  den  Fri- 
hed, som  Evangeliet  lover  Sand- 
hedens oprigtige  Tilbedere. 

Vi  vendte  tilbage  til  Aalborg,  hvor 
vi  forbleve  til  Søndag  d.  1ste  Septbr., 
da  vi  afholdt  Konferencemode  med 
de  Hellige  af  Aalborg  Konference, 
der  tæller  462  Medlemmer.  Vi  havde 
en  god  Tid,  og  Mødet  afholdtes  ude 
paa  Landet,  omtrent  4  Mile  (eng. ) 
fra  Aalborg  hos  Broder  P.  C.  Chri- 
stensen i  Nørre  Uttrup. 

Vi  tøvede  hos  de  Hellige  i  Aalborg 
til  d.  ;klie  Kl.  o  Eftm.,  da  vi  (Lyman, 
Rich,  Van  Cott,  Jesse  N.  Smith  og 
H.  C.  Hansen)  bøde  Farvel  til  vore 
kjære  Venner  paa  Limfjordens  Bred 
og  rejste  med  Dampskibet  ,, Dania" 
til  Kjøbenhavn,  hvor  til  vi  lykkelig 
og  vel  ankom  d.  4de  om  Morgenen, 
Her  forbleve  vi  til  d.  7de,  da  vi 
(Lyman,  Rich  og  Van  Cott)  toge 
over  Øresund  til  Malmø  i  Sverige, 
og  afholdt  Dagen  efter  et  meget 
interessant  Konferencemøde  med  de 
Hellige  af  Skaane  Konference,  der 
tæller  (i  10  Medlemmer.  Den  9de 
rejste  vi  tilbage  til  Kjøbenhavn,  og 
d.  14de  og  15de  havde  vi  dersteds  et 
meget  behageligt  og  tilfredsstillende 
Konferencemøde.  Omtrent  900  af 
Konferencens  113()  Hellige  vare  til- 
stede. Efter  at  Møderne  vare  slut- 
tede forlængede  vi  vort  Ophold  i 
Kjøbenhavn  til  d.  21de,  da  vi  (Ly- 
man og  Rich)  i  Forening  med  Præs. 
Van  Cott  og  Jesse  N,  Smith  rejste  med 
Jærnbane  til  Korsøer,  der  fra  med 
Dampskib  til  Nyborg  paa  Fyen  og 
videre  med  Karet  til  Odense,  omtrent 
(Fortsættes  paa  Side  129.) 


118 


PI.AXETKN    MaKS    OG    PlAXET<  UDEliXE, 


PLANETEN  MARS  OG  PLANETOIDERNE. 


Mars,  der  næsten  altid  ses  som 
en  oplyst  cirkelrund  Skive  og  kun 
sjælden  viser  en  ubetydelig  Afvi- 
gelse fra  Cirkelformen,  saaledes  som 
Merkurs  og  Venus'  Faser,  er  den 
Planet  af  den  indre  Gruppe,  hvis  Af- 
stand fra  Solen  er  størst.  Mars'  Af- 
stand fra  Solen  er  i  Perihil  27:|,  i 
Aphel  33^  og  dens  Middelafstand 
30}  Millioner  Mil.  Den  nærmer  sig 
Jorden  indtil  7}  Millioner  Mil,  og 
dens  største  Afstand  fra  os  er  6Si 
Millioner  Mil. 

Marsbanen  afviger  i  Form  betyde- 
ligt fra  Cirklen,  af  hvilken  Grund 
Kepler  benyttede  den  til  sine  Under- 
søgelser af  Planeternes  Lob,  og  op- 
dagede derved  Planeternes  Ellipse- 
form. Marsbanens  Hældning  mod 
Ekliptika  er  1  Grad  51  Minutter,  og 
den  fuldender  hvert  Omlob  i  686 
Dage  22  Timer,  tilbagelægger  altsaa 
næsten  3h  Mil  hvert  Sekund,  og 
drejer  sig  om  sig  selv  i  24  Timer  37 
Minutter  30  Sekunder.  Den  bruger 
779}  Dage  for  at  naa  fra  en  Opposi- 
tion til  den  næste,  og  er  tilbage- 
lobende  fra  62  til  81  Dage.  Mars- 
ækvatorens  Hældning  mod  Planetens 
Bane  er  28  Grader,  hvorved  For- 
skj ellen  paa  Mars'  Aarstider  bliver 
noget  større  end  Tilfældet  er  paa 
Jorden.  I  fysisk  Henseende  er  Mars 
rimeligvis  den  af  alle  Planeterne,  som 
ligner  Jorden  mest. 

Mars'  Diameter  er  882  Mil,  og 
dens  Maal  paa  Himmelen  er  mellem 
25}  og  3}  Buesekunder,  i  Forhold  til 
dens  større  eller  mindre  Afstand  fra 
Jorden.  I  Sammenligning  med  Jor- 
den er  dens  Overflade  omtrent  ii, 
dens  Kubikindhold  næsten  J,  dens 
Tæthed  næsten  I,  dens  Tiltræknings- 
kraft  }    af  Jordens.     Mars   skinner 


altid  med  en  rødlig  Glands,  hvoraf 
man  slutter  sig  til  Tilstedeværelsen 
af  en  Atmosfære.  Under  gunstige 
Omstændigheder  er  den  den  klareste 
af  alle  Stjerner  paa  Venus  nær,  kla- 
rere end  Jupiter  og  langt  klarere  end 
Sirius.  De  mørke  Pletter  paa  Mars' 
Overflade,  som  kun  ere  lidet  forander- 
lige, vise  tydelig  Omdrejningstiden, 
Ækvators,  Aksens  og  Polernes  Belig- 
genhed.  (Fig.  3.)     Ved  Polerne  fin- 


des der  tydelig  fremtrædende  hvide 
Pletter,  svarende  til  vore  Polaregnes 
Sne-  og  Ismarker.  Naar  Mars'  nord- 
lige Halvdel  har  Sommer,  bliver  den 
hvide  Plet  ved  Nordpolen  mindre  og 
atter  større  om  Vinteren.  Det  samme 
Fænomen  kan  iagttages  paa  den  syd- 
lige Halvdel.  Ved  Polerne  er  Mars 
lidt  fladtrykt  som  Jorden.  Poldia- 
meteren er  omtrent  4  Mil  kortere  end 
Ækvatordiameteren. 

Mars  afslutter  altsaa  Planeternes 
indre  Gruppe,  og  i  længere  Afstand 
fra  Solen  træffe  vi  paa  den  anden 
Gruppe,'  kaldet  den  mellemste  Grup- 
pe, der^bestaar  af  et  stort  Antal  sraaa 
Himmellegemer,  som  bevæge  sig  om- 
kring Solen.  De  kaldes  ,,Planet- 
oider",  ogsaa  ,,smaa  Planeter"  eller 
,, Asteroider".  Den  første  af  disse 
blev  opdaget  af  den  italienske  Astro- 
nom Piazze  d.  1ste  Januar  1801,    og 


Planeten  Mars  og  Planetoidekn 


110 


indtil  Nærværende  har  man  opdaget 
mellem  2  a  .')00.  I  Begj'ndelsen  gav 
man  Planetoiderne  et  Tegn  ;  men  da 
Antallet  af  nyopdagede  Planetoider 
tiltog  stærkt,  blev  man  enig  om,  ikke 
fremtidig  at  anvende  noget  særegent 
Tegn,  men  kun  at  numerere  Planet- 
oiderne i  den  Rækkefølge,  som  de 
bleve  opdagede. 

Beregnet  efter  deres  Middelafstand 
fra  vSolen  er  Flora,  den  8de  af  Pla- 
netoiderne, som  blev  opdaget.  Solen 
nærmest  og  C  a  m  i  1 1  a  længst  borte 
derfra.  Hins  Middelafstand  er  43}, 
dennes  70  Millioner  Mil.  Flora  kan 
nærme  sig  Mars  indtil  næsten  4  Mil- 
lioner Mil,  og  Camilla  kan  komme 
Jupiter  nær  paa  omtrent  15  Millio- 
ner Mil. 

Planetoidernes  Baner  afvige  i  Al- 
mindelighed betydeligt  fra  Cirkel- 
formen, og  de  ere  alle,  ligesom  de 
større  Planeter,  retlobende,  for  saa 
vidt  man  kun  tager  Hensyn  til  deres 
virkelige  og  ikke  til  deres  tilsyne- 
ladende Bevægelse ;  og  hvis  man 
tænkte  sig  henflyttet  til  Solen,  vilde 
man  bemærke  en  uafbrudt  Bevægelse 
fra  Vest  til  Øst  saavel  af  Planet- 
oiderne som  af  Planeterne.  De  have 
en  Middelhastighed  af  2  a  3  Mil  i 
Sekundet,  i  Forhold  til  deres  større 
eller  mindre  Afstand  fra  Solen.  De- 
res Omløbstider  variere  mellem  3  og 
7  Aar. 

Planetoiderne  ere  meget  smaa,  den 
størstes,  nemlig  Vestas  Diameter 
er  50  Mil,  Hestias  kun  3^  Mil. 
Bestemmelse  af  Planetoidernes  Stør- 
relse sker  ikke  ved  Udmaaling  af 
Vinkler,  men  ved  at  maale  Lysstj^r- 
ken  i  Forhold  til  Afstanden  fra  Jor- 
den. Selv  i  de  stærkeste  Kikkerter 
vise  Planetoiderne  sig  kun  som  Lys- 
punkter, ikke  som  Skiver,  med  Und- 
tagelse af  Vesta,  Ceres  og  Pallas, 
som    under    overordentlig   gunstige 


Omstændigheder  vise  en  meget  lille 
Skive. 

Planetoiderne  kjendes  ikke  paa  de- 
des  Form  eller  Lysstyrke,  men  kun 
paa  deres  Bevægelser  mellem  Fix- 
stjernerne.  Naar  de  nærme  sig  Mars 
eller  Jupiter,  saa  afvige  de  fra  deres 
Bane,  men  have  selv  ikke  nogen 
kjendelig  Indvirkning  paa  de  større 
Planeters  Løb.  Man  antager,  at  Mas- 
sen af  samtlige  Planetoider  næppe 
udgjør  en  Hundrededel  af  vor  Maa- 
nes  Masse. 

Man  har  ikke  noget  sikkert  Kjend- 
skab  til  Planetoidernes  fysiske  Be- 
skaffenhed, men  rimeligvis  ere  de 
dannede  af  lignende  Stoffer,  som  de. 
der  findes  i  Solen.  Nogle  Planetoider 
vise  Foranderlighed  i  deres  Ljs- 
styrke,  hvoraf  man  kan  slutte  sig  til 
Tilstedeværelsen  af  en  Atmosfære. 

Planetoiderne  ligge  ikke  alene  hver- 
andre meget  nær,  men  ere  ogsaa  sam- 
menslj'ngede  i  hverandre  som  Ringe, 
der  ikke  kunne  adskilles,  saaledes  at 
flere  Baner  have  Form  af  en  Kjæde 
af  Ringe,  som  dog  ikke  ere  ordnede 
Side  om  Side,  men  have  et  fælles 
Centralpunkt.  Dette  Centralpunkt, 
som  ligger  i  Solen,  indlemmer  Pla- 
netoiderne i  Solsystemet  og  hentyder 
til  deres  Oprindelse. 

Efter  en  vis  Forklaring  ere  Planet- 
oiderne Resterne  af  en  sprængt  Pla- 
net ;  efter  en  anden  Antagelse  ere  de 
opstaaede  af  en  af  de  Dunstringe, 
som  for  Myriader  af  Aar  siden  løste 
sig  fra  Solens  Kugle,  der  den  Gang 
var  i  en  Tilstand  af  ophedet  Dunst- 
form, og  at  denne  Ring  atter  har 
delt  sig  i  mange  Smaadele,  som  i 
Tidens  Løb  da  have  fortættet  sig  til 
faste  Legemer.  Den  første  Opfat- 
telse staar  iModstrid  med  denKjends- 
gjerning,  at  man  ikke  er  i  Stand  til 
ved  Beregninger  at  aflede  Planet- 
oidernes Baner  af  en  fælles  Bane. 


120 


CnniSTiAX  A.  Madsens  Biografi. 


Morgenstjernen 

redigeres  og  udgives  af 

ANDREW    JENSON, 

Nr.  154  N.  Second  West  Street, 

Salt  Lake  City,   Utah, 

udkommer  d.  1ste  og  16de  i  huer  Maaned  og  koster 

To  Dollars  om  Aaret  i  Forskud. 
Adresse:   P.  O.  Box  500. 


Salt  Lake  City,   d.  15de  AprU   1884. 

KIRKENS  AARSKONFERENCE 

tog  sin  Begyndelse  i  Tabernaklet  i 
Salt  Lake  City  Fredag  d.  4de  April 
Kl.  10  Form.  og  varede  i  tre  Dage. 
Kraftige  og  belærende  Taler  bleve 
holdte  af  Apostlene  Geo.  Teasdale, 
F.  M.  Lyman,  Moses  Thatcher,  Al- 
bert Carrington,  F.  D.  Richards,  Lo- 
renzo  Snow,  Brigham  Young,  Era- 
stus  Snow  og  W.  Woodruff  samt 
Præsidenterne  Geo.  Q.  Cannon,  Jo- 
seph F.  Smith  og  John  Taylor.  Da 
Kirkens  Authoriteter  bleve  fore- 
»laaede  til  Opholdelse  Søndag  Efter- 
middag   blev  John  W.   Tajdor   med 


enstemmigt  ^'otum  anerkjendt  som 
en  Apostel  til  at  indtage  den  ledige 
Plads  i  de  Tolvs  Kvorum.  C.  D. 
Fjeldsted  blev  opholdt  som  en  af  de 
første  syv  Præsidenter  over  alle  de 
Halvfjerds  i  Stedet  for  afdøde  John 
Van  Cott,  og  Wm.  B.  Preston  blev 
udnævnt  til  at  indtage  afdøde  Ed- 
ward Hunters  Plads  som  Kirkens 
præsiderende  Biskop.  'J4  Ældster 
bleve  kaldede  til  at  gaa  paa  Mission 
tii  forskjellige  Dele  af  Verden.  Af 
disse  skulde  29  gaa  til  Storbritan- 
nien, 7  til  Skandinavien,  nemlig  Chri- 
stian F.  Olsen  fra  Hj'rum,  AValdemar 
Petersen  fra  Salt  Lake  City,  Peder 
Mikkelsen  og  Peter  P.  Dyring  fra 
Manti,  James  Nilson  fra  Brigham 
City,  James  Olson  fra  Logan  og  Niels 
Petersen  Clove  fra  Hillsdale,  41  til 
de  Forenede  Stater,  3  til  Svejts  og 
Tyskland,  6  til  New  Zealand,  5  til 
Sandwich-Øerne  og  3  til  Indianer- 
Territoriet.  Vejret  i  Konference- 
dagene A^ar  særdeles  godt  og  behage- 
ligt, og  alle  Moderne  vare  godt  be- 
søgte. De  i  Tabernaklet  nylig  an- 
bragte Varmerør  vedligeholdt  en  pas- 
sende Temperatur  hele  Tiden. 


CHRISTIAN  AUGUST 

Ældste  Andrew  Jenson. 

Min  kjære  Broder!  De  hellige 
Gaver,  hvormed  Herren  har  velsig- 
net og  beredt  Mange,  og  næsten  uden 
Undtagelse  for  at  lette  Modtagelsen 
af  Evangeliets  Vidnesbyrd,  forbliver 
i  de  Helliges  Hjærter  en  vedvarende 
Paaraindelse  om,  at  det  var  Herren, 
som  satte  os  i  Stand  til  at  kunne 
modtage  Evangeliet,  og  at  naar  det 
kom  til  os  ved  hans  Tjenere,  vare  vi 
forberedte  derpaa  og  hilste  det  med 
Glæde.  Herren  tilkommer  Taksigel- 
sen og  Æren.     Amen. 


MADSENS  BIOGRAFI. 

Derfor,  hvad  som  helst  jeg  ihu- 
kommer eller  har  nedskrevet  af  mit 
Livs  Historie,  som  indeholder  et  Vid- 
nesbja-d  om  Herrens  kjærlige  Forsyn, 
vil  jeg  efter  min  bedste  Evne  med- 
dele i  denne  Skrivelse. 

Den  23de  Juli  1822  blev  jeg  født 
paa  Højgaard,  to  danske  Mil  nord  for 
Kjøbeuhavn  i  Danmark.  Da  jeg  var 
fire  Aar  gammel  lærte  min  INIoder 
mig  at  bede  til  Herren.  Jeg  erin- 
drer en  Aften,  da  hun  bøjede  sig  ved 
mit  Leje  for  at  bede  med  mig,  at 
jeg  havde  en  meget  stor  Glæde  for- 


C'hkistiax  A.  Madsens  BkxtKafi. 


121 


bundet  med  Bønnen,  og  Erindringen 
derom  er  endnu  vel  bevaret  i  mit 
Sind.  Hvad  eller  hvordan  det  var, 
véd  jeg  ikke  bestemt,  men  den  over- 
ordentlige (ilæde  vedblev  i  min  Erin- 
dring som  et  Lys  paa  min  Sti,  og  op- 
muntrede mig  fra  den  Tid  af  til  at 
søge  Herren  i  Bøn. 

1  min  Skoletid  førte  jeg  en  Dagbog, 
som  begyndte  med  en  Bøn  til  Abra- 
hams, Isaks  og  Jakobs  Gud.  Jeg 
erindrer,  at  paa  den  Tid  gjorde  Læs- 
ningen om  ,, Joseph  og  hans  Brødre" 
et  varigt  Indtryk  paa  mig ;  ja  det 
blev  til  mig  en  udvalgt  Læsning,  som 
jeg  ofte  tyede  til  for  Opbyggelse. 

Omtrent  15  Aar  gammel  sendte 
min  Fader  mig  til  et  større  Landbrug 
for  bedre  at  lære  Jorddyrkning  og 
Avlsbrug.  Paa  den  Tid  begyndte 
jeg  at  tørste  efter  Kundskab  om  Her- 
rens Veje.  Usikkerhed  derom  be- 
kymrede mig  og  gav  mig  vSkrupler, 
under  hvilke  ikke  sjælden  endog 
Frj'gt  for  Fortabelse  tog  mig  i  Be- 
siddelse med  en  Magt,  som  om  den 
skulde  ødelægge  mig.  Men  afvex- 
lende  blev  jeg  styrket  ved  Indfly- 
delse fra  den  gode  Kilde.  En  Nat 
vaagnede  jeg  og  saa'  en  Person  staa- 
ende  i  en  bøjet  Stilling  over  mig, 
hvorved  jeg  følte  mig  meget  trøstet 
og  opmuntret.  Jeg  troede,  at  det 
var  en  god  Aand,  som  vaagede  over 
mig.  Men  mine  religiøse  Skrupler 
vedbleve,  og  en  vis  Aften  da  jeg 
alene  paa  mit  Værelse  led  af  større 
Sindsbevægelser  end  nogensinde  før 
og  syntes,  at  det  var  mere  end  jeg 
kunde  udholde,  bad  jeg  oprigtigt  til 
Herren  om  at  befrie  mig  fra  Byrden, 
som  plagede  mig.  llenimod  Midnat 
faldt  jeg  i  Søvn,  træt  paa  Legeme  og 
Sjæl ;  da  jeg  atter  vaagnede,  følte  jeg 
stor  Glæde. 

Paa  den  Tid,  eller  noget  efter, 
læste  jeg  Benjamin  Franklins  Liv  og 


Levnet  samt  andre  Værker  om  de 
nordamerikanske  Nybyggere.  Ikke 
skal  jeg  forsøge  paa  at  beskrive  de 
Sjælsgaver,  som  bleve  mig  givne  i 
Forbindelse  med  Læsningen  af  disse 
Værker.  Jeg  blev  paavirket  af  en 
profetisk  Sindsstemning,  som  alt 
imellem  lyder  i  min  Sjæl  —  en  Gjen- 
klang  af  Glædens  Nydelser,  som 
sprudler  i  Inderlighedens  ubeskrive- 
lige Lyksalighed  fra  de  evige  Boli- 
ger. Det  var  dog  ikke  alene  Læs- 
ningen af  disse  Værker,  som  bragte 
denne  lykkelige  Sindsstemning,  men, 
som  jeg  nu  forstaar  det,  var  det  Ga- 
ver fra  Herren,  forbundet  med  Læs- 
ningen, for  at  berede  mig  for  det 
Tilkommende,  samt  for  at  give  mig 
et  Vidnesbyrd  om  Herrens  kjærlige 
Forsyn. 

For  en  Tid  indtil  jeg  blev  omtrent 
20  Aar  gammel  havde  jeg  stor  Ag- 
telse for  denne  Verdens  Storhed  og 
Herlighed  ;  og  jeg  begyndte  alvorligt 
at  tænke  paa,  hvorledes  jeg  kunde 
vinde  Indflydelse  iblandt  Menne- 
skene ;  til  at  begynde  med,  i  min 
Omgangskreds.  Forskjellige  poli- 
tiske Ledere,  som  paa  den  Tid  op- 
traadte  i  Skandinavien,  vare  mig 
Mønstre  til  Efterfølgelse.  Paa  den 
Tid  var  jeg  Forvalter  paa  General- 
adjutant  Kammerherre  Fensmarks 
Landejendom  (Faruragaard).  Denne 
Mand  inspirerede  mig  ikke  aleue  med 
denne  Verdens  Ambition,  men  ind- 
trængende overbeviste  han  mig  om,  at 
Storhed  og  Verdens  Anerkjendelse  gik 
Haand  i  Haand  med  Moralitet  og  en 
ædel  og  højsindet  Fremgangsmaade. 
Han  begejstrede  mi^  med  hvad  en 
kortsynet  Verden  kalder  ædel  Stolt- 
hed. Jeg  studerede  Agerbrug,  In- 
dustri, Statsøkonomi  og  Politik  af  de 
bedste  skandinaviske  og  tyske  Vær- 
ker med  megen  Flid,  og  da  jeg  havde 
megen  Fremgang  i  næsten  Alt  hvad 


122 


Chkistiax  A.  Madsens  Biografi. 


jeg  foretog  mig,  sj'ntes  jeg  i  mine 
Ungdomsforhaabninger  at  kunne  se 
Verden  aabne  sig  for  mig.  Jeg  bad 
sjældnere  til  Herren,  tænkte  mindre 
paa  ham  og  mere  paa  Verden  og  blev 
indsnæret  i  D^'rkelsen  af  denne  Ver- 
dens Gud,  samt  higede  efter  dens 
glimrende  Herlighed.  Jeg  boj  ede 
mig  med  megen  Ærefrygt  for  Alt, 
hvad  der  havde  denne  Verdens  An- 
erkjendelse.  I  Sandhed  I  jeg  kan 
sige,  at  jeg  allerede  i  denne  unge 
Alder  tilnærmelsesvis  vidste  hvad  det 
var  at  tilbede  Verdens  Afguder. 

Men  Herren  i  sin  Naade  kaldte  paa 
mig  igjen.  Det  mærkeligste  Tids- 
punkt i  min  Levetid,  for  jeg  annam- 
mede Fredens  Evangelium,  indtraf 
just  efter  nævnte  Tid,  da  jeg  næsten 
var  tabt  i  Verdens  Dyrkelse.  Det  er 
vanskeligt  for  mig  at  beskrive,  hvor- 
ledes Herren  nu  begyndte  at  haand- 
tere  mig :  men  at  jeg  var  en  Gj en- 
stand  for  hans  kjærlige  Opmærksom- 
hed, ydmyger  og  inspirerer  mig  med 
Taknemmelighed  indtil  denne  Dag. 
Ligesom  jeg  hidtil  syntes  at  have 
været  i  Stand  til  at  kunne  udfore 
næsten  Alt,  hvad  jeg  foretog  mig, 
saaledes  syntes  jeg  nu  at  være  kraf- 
tesløs til  at  udfore  Xogenting.  Jeg 
véd,  at  denne  min  nye  Prøvetid  lae- 
gjmdte  med  Træthed  paa  Sjæl  ogLege- 
me  samt  L^yst  til  Alt ;  jeg  var  klagmo- 
dig,  forsagt  og  tilnærmelsesvis  tilin- 
tetgjort. Paa  den  Tid  faldt  Søren  Kir- 
kegaards Skrifter  ,, Enten  —  Eller" 
og  ,, Stadier  paa  Livets  Vej"  i  mine 
Hænder.  Det  Forste  bragte  mig  dy- 
bere ind  i  Sorgens  og  Fortabelsens 
Nat;  det  Andet* gav  mig  maaske  Ad- 
spredelse. Men  i  dette  Fortabelsens 
glædeløse,  mørke  og  trættende  Ens- 
formighedens Øde, 'da  Haablosheden 
sj'^ntes  at  tage  mig  i  fuld  Besiddelse, 
blev  jeg  saa  at  sige  overrasket  af 
andre  Beviser  paa  Herrens  Miskund- 


hed, ved  ganske  nye  og  uventede 
Paavirkninger.  Men,  som  sagt,  det 
er  vanskeligt  for  mig  at  beskrive 
hvorledes  disse  kom  :  og  medens  jeg 
oplevede  dem,  kj endte  jeg  dem  ikke  ; 
kun  Pagtens  Børn,  som  have  oplevet 
dem,  kunne  forstaa  det.  Jeg  saa' 
Verdens  Herligheds  Fald  og  ,Under- 
gang  samt  Babj^lons  Forvirring,  der 
næsten  satte  alle  menneskelige  Ind- 
retninger i  Staa  :  Menneskenes  Fore- 
tagsomhed blev  umuliggjort ;  Jærn- 
baner,  Søfart  og  Industri  standsede  ; 
L^orden,  Kaos,  Anarki,  Vold,  Plj^n- 
dring  og  Grusomhed  herskede.  Jeg 
saa'  denne  Verdens  Regjeringers 
Storhed  og  Magt  tilintetgjort  samt 
Verdens  endelige  Undergang.  Alt 
dette  var  ikke  Syner  saaledes  som 
man  læser  dem  ud  af  en  Bog :  thi 
med  dem  fulgte  ikke  alene  en  Virk- 
ning af  Sorg  og  Angest,  men  ogsaa 
legemlige  og  aandelige  Smerter,  i 
hvilke  jeg  oplevede  profeti- 
ske, kommende  Begivenheder.  Un- 
der dette  blev  jeg  paa  en  eftertryk- 
kelig Maade  helbredet  i  en  høj  Grad, 
om  ikke  aldeles,  fra  Verdens  Afguds- 
dj-rkelse. 

Kammerherre  Fensmark  troede,  at 
jeg  havde  en  sammensat  Legems-  og 
Sjælssj'gdom  og  foreslog  mig,  at  jeg 
skulde  rejse  udenlands,  hvorfor  jeg 
den  Sommer  gjorde  en  Tur  til  TA'sk- 
land  og  Belgien.  Det  var  nu  klart 
og  tydeligt  for  mig,  at  min  Agtelse 
for  og  Dyrkelse  af  denne  Verdens 
Storhed  var  omtrent  forbi ;  mit  Sind 
fængsledes  af  et  misantropisk  Blik 
paa  Tilværelsen.  Politisk  var  jeg 
bleven  Demokrat  og  var  overbevist 
om,  at  Profeten  Samuel  havde  Ret, 
da  han  disrekommanderede  Konge- 
magten til  Israels  Børn.  Jeg  lyttede 
ofte  med  stor  Interesse  til  min  Fa- 
ders Udlæggelser  af  Johannes  Aaben- 
baringer,   og  hans  Forventninger  om 


Chri!?tian  A.  Madsens  Bioukafi. 


123 


deres  Opfyldelse  i  en  nær  Fremtid, 
endogsaa  i  hans  Levedage.  Jeg 
tænkte  nu  oftere  paa  Herren  og  be- 
kymrede mig  mindre  om  Verden. 

I  184G  rejste  jeg  til  Sverige,  og  i 
1848  og  49  deltog  jeg  som  Frivillig  i 
den  dansk-tyske  Krig,  hvorfra  jeg 
kom  tilbage  til  Sverige,  og  Verden 
begyndte  da  igjen  at  friste  mig.  Jeg 
bad  i  Regelen  til  Herren  paa  et  der- 
til bestemt  Sted  hver  Aften  for  jeg 
gik  til  Hvile.  Jeg  bad  højt  og  inder- 
ligt, at  han  vilde  bevare  mig  fra  Ver- 
dens Tillokkelser,  som  nu  baade  po- 
litisk og  socialt  dog  fristede  mig  min- 
dre end  tidligere.  Saaledes  levede 
jeg  i  Stilhed  (som  Bestyrer  af  et  af 
Kammerherre  Hallenborgs  Godser  i 
Skaane)  indtil  Efteraaret  1853,  da 
min  Fader  besøgte  mig,  hvilket  blev 
det  vigtigste  Vendepunkt  i  min  Livs- 
historie. 

I  1852  og  1853  underrettede  min 
Moder  mig  forskjellige  Gange  om,  at 
Fader  havde  antaget  en  ny  Religion, 
kaldet  ,, Mormonismen".  I  Somme- 
rens Lob  blev  jeg  besøgt  af  en  Mand 
(Ældste  Winberg),  som  ønskede 
Underretning  om  min  Fader  —  om 
jeg  havde  hørt  fra  ham,  og  om  jeg 
vidste,  naar  han  vilde  komme  over 
fra  Kjobenhavn  for  at  besøge  mig. 
Jeg  lovede  at  lade  ham  vide,  naar 
min  Fader  kom,  dersom  han  vilde 
give  mig  sin  Adresse.  Hertil  gav 
han  mig  intet  Svar,  men  tog  Afsked. 
Jeg  erindrer,  at  jeg  betragtede  Bro- 
der Winberg  nøje,  fordi  jeg  formo- 
dede, at  han  var  et  Medlem  af  det 
samme  nye  Religionssamfund  som 
Fader. 

Min  Fader  besøgte  mig  i  Oktober 
1853,  og  jeg  var  meget  glad  ved  hans 
Ankomst;  jeg  liavde  en  profetisk 
Forudfølelse  af,  at  han  havde  noget 
Godt  og  af  stor  Vigtighed  at  bringe 
mig.     Jeg  gav  nøje   Agt    paa    hans 


Udseende  og  Adfærd.  Hans  Blik 
var  klart  og  mere  bestemt  end  tid- 
ligere, og  der  var  en  stor  og  tiltræk- 
kende Forandring  i  hans  Ansigtsud- 
tryk. Der  hvilede  over  samme  et 
stille,  tilfreds  og  lykkeligt  Smil,  som 
var  meget  indtagende  og  gjorde  mig 
videbegj ærlig  efter  at  kjende  Aar- 
sagen  til  Forandringen.  Under  de 
første  Dage  af  hans  Besøg  rejste  vi 
omkring  og  besøgte  Naboer  og  besaa' 
Godset.  Der  var  ingen  Tale  om  Reli- 
gion. ]Miu  Faders  forandrede  Ud- 
seende og  Adfærd  gjorde  mig  meget 
begjærlig  efter  at  vide  og  forstaa, 
hvordan  denne  Forandring  var  af- 
stedkommet. Den  anden  Morgen 
efter  hajjs  Ankomst  kom  jeg  ind  paa 
hans  Værelse  og  fandt  ham  læsende 
i  religiøse  Skrifter  og  Traktater,  hvor- 
med Bordet  var  bedækket.  Jeg  læste 
Titlen  paa  nogle  af  dem  og  saa',  at 
det  var  Mormonskrifter.  Jeg  bad 
ham  at  bevare  dem  godt,  saa  at  Ingen 
skulde  se  dem  her,  fordi  der  fand- 
tes nogle  ,, Mormoner"  i  Nærheden 
(Sjonabacks  Gren),  som  vare  an- 
sete for  meget  foragtelige  Menne- 
sker. Fader  pakkede  strax  Skrif- 
terne ned  i  sin  Kuffert,  og  vi  gik  til 
Frokost.  Men  min  Videbegjærlighed 
tiltog,  og  efter  ethvert  besvaret 
Spørgsmaal  forøgedes  Begjærlig- 
heden  efter  at  vide  mere. 

Efter  at  have  været  med  Fader  ude 
i  Besøg  den  følgende  Dag,  spurgte  jeg 
ham  om  Aftenen,  om  han  var  optaget 
i  Mormonsamfundet.  Da  han  havde 
besvaret  mit  Spørgsmaal,  vil  det  være 
vanskeligt  for  mig  at  beskrive,  hvad 
der  foregik  i  mit  Sind.  Som  jeg  nu 
forstaar  det,  saa  var  der  en  Strid  i 
mit  Indre  mellem  Løgn  og  Sandhed ; 
der  var  en  Modsigelse  imellem  Vid- 
nesbyrdet i  min  Faders  Udseende  og 
hvad  jeg  havde  hørt  af  Andre  om  de 
Sidste-Dages  Hellige  —  de  berj^gtede. 


124 


Chi:i>tian  A.   Madsens  Biografi. 


uværdige  og  fordærvede  „Mormoner". 
Var  min  Fader  blevet  bedraget  ?  Var 
han  paa  sin  gamle  Alder  blevet  en 
Lettroens  Bolt?  Men  hvordan  kom 
da  det  ophøjede  Sjælsudtryk  i  hans 
Aasyn?  Kunde  Saadant  være  en 
Frugt  af  bedragerisk  Indflydelse? 
Umuligt.  Jeg  kjendte  Intet  i  min 
Tilværelse  af  et  saa  uensartet  Resul- 
tat mellem  Aarsag  og  Virkning.  Efter 
en  lang  Taushed,  under  hvilken  Fa- 
der betragtede  mig  med  en  venlig, 
selvbesiddende  Sikkerhed,  der  var 
baade  meget  veltalende  og  overbevi- 
sende, var  mit  første  Spørgsmaal  til 
ham :  ,,Har  Du  i ,, Mormonismen"  er- 
faret ,,den  Guds  Kraft  til  Salighed", 
som  Bibelen  vidner  om,  at  Kristi 
Evangelium  besidder?"  Fader  be- 
svarede dette  Spørgsmaal  meget  til- 
fredsstillende. I  mine  Bønner  havde 
jeg  ofte  adspurgt  Herren  om,  at  hvis 
noget  dødeligt  Menneske  kunde  op- 
naa  det  ,, Højeste",  kunde  dajegop- 
naa  det  ?  Og  mit  Sind  hvilede  dun- 
kelt paa  det  Skriftsted:  ,, Evangeliet 
er  en  Guds  Kraft  til  Salighed  for 
alle  dem,  som  tro"  ;  fordi  jeg  i 
min  Erfaring  havde  lært,  at  om  jeg 
skulde  kunne  opnaa  hvad  jeg  dunkelt 
tænkte  var  det  ,, Højeste",  behøvede 
jeg  Kræfter,  som  jeg  endnu  ikke  var 
i  Besiddelse  af.  Efter  at  Fader  til- 
fredsstillende havde  udlagt  dette 
Skriftsted  for  mig  og  baaret  Vidnes- 
byrd til  dets  Sandhed,  vedbleve  vi 
indtil  Klokken  var  fire  om  Morgenen 
at  tale  om  Evangeliet  og  Guds  Riges 
Oprettelse  paa  Jorden  i  disse  sidste 
Dage.  Førend  jeg  gik  til  Hvile  er- 
klærede jeg  til  Fader,  at  jeg  troede 
hans  Vidnesbyrd  og  vilde  indgaa  i 
Pagten  ved  Daab  til  Syndernes  For- 
ladelse. Fader  græd  af  Glæde  og 
meddelte  mig,  at  Herren  havde  forud 
givet  ham  den  Forvisning,  at  jeg  vilde 
annamme  Evangeliet. 


Den  følgende  Vinter  var  mig  en 
Glædens  Tid.  Jeg  drak  af  Sand- 
hedens rene  Kilder.  Aabenbaringens 
Lys  skinnede  i  min  Sjæl  med  den 
ubeskrivelige  Tilfredshed,  som  kun 
kj endes  ved  Nydelsen  deraf.  Jeg 
blev  døbt  i  Kjøbenhavn  d.  16de  April 
1854  af  Ældste  O.  N.  Liljenqvist. 
og  modtog  Haandspaalæggelse  Dagen 
efter  af  Præsident  John  Van  Cott 
og  Fader. 

Mit  første  Embede  i  Kirken  var 
Skriver  i  Sjonabacks  Gren.  I  Maj 
Maaned  1854  blev  jeg  ordineret  til 
Præst,  og  i  den  følgende  Oktober  til 
Ældste.  Jeg  forblev  i  min  Stilling 
paa  Kammerherre  Hallenborgs  Gods 
(Rydgaard)  til  Oktober  1855.  Ind- 
til den  Tid  prædikede  jeg  Evange- 
liet i  Omegnen  hemmeligt  og  døbte 
Mange.  Vi  holdt  Forsamlinger  om 
Natten  i  Huse  og  i  Skove,  som  vi 
bedst  kunde,  og  havde  mange  glæde- 
lige Timer.  I  November  1855  blev 
jeg  kaldet  til  omrejsende  Ældste  paa 
Sydsjælland,  og  i  Februar  185G  blev 
jeg  beskikkeftil  Præsident  for  Stock- 
holms Konference,  men  blev  lands- 
forvist i  Maj  samme  Aar.  De  Om- 
stændigheder, som  syntes  at  have 
foranlediget  min  Landsforvisning,  vil 
jeg  nævne  i  Korthed.  De  første 
Troende,  som  bleve  døbte  efter  min 
Ankomst,  vare  iblandt  Kongens  Hof- 
folk ;foruden  de  Døbte  var  der  Andre, 
som  troede,  hvilke  foraarsagede  ikke 
liden  Opvækkelse  paa  Slottet.  Jeg 
følte  advaret  og  blev  paamindet  om 
at  være  forsigtig,  men  Flere,  som 
vare  ansatte  paa  Slottet,  bleve  til- 
lagte Minigheden,  og  det  hemmelige 
Politi  begyndte  at  vise  os  særdeles 
Opmærksomhed.  De  overværede 
vore  Forsamlinger  og  vogtede  mine 
Foretagender,  men  vare  høflige  og 
artige  i  deres  Adfivrd.  Jeg  tillige- 
med Ældsterne  Cederstrøm  og  Ømann 


Christian  A.  Mad.><ens  Biogkafi. 


125 


bleve  kaldede  til  et  privat  Møde  med 
Statholderen,  og  vi  bleve  hver  for  sig 
adspurgte  om  vor  Tro  og  vore  Eeligi- 
onsovelser.  I  det  sidste  Mode  blev 
der  givet  mig  10  Dage  til  at  gjøre 
mig  rejsefærdig  i,  men  ved  Anmod- 
ning blev  det  forlænget  til  IG  Dage. 
Jeg  blev  affordret  mit  Æresord  paa, 
at  jeg  frivilligt  vilde  adlyde  min 
Dom,  uden  at  iioget  Politi  behøvede 
at  følge  med  mig  fra  Stockholm  til 
Kjobenhavn,  hvor  til  jeg  ankom  d. 
18de  Maj.  Jeg  vedblev  at  præsidere 
over  Stockholms  Konference  indtil  d. 
20de  Aug.  1856. 

Den  14de  Septbr.  blev  jeg  af  Præ- 
sident H.  C.  Ilaight  beskikket  til  at 
arbejde  som  Pastor  i  Fyens,  Frede- 
ricia, Aalborg  og  Vendsyssels  Konfe- 
rencer. I  denne  Mission  tilbragte 
jeg  nogle  af  de  glædeligste  Dage  af 
min  Levetid.  Herrens  Aancl  arbej- 
dede meget  iblandt  Folket.  Evan- 
geliet blev  prædiket  med  Nidkjær- 
hed  ;  de  omrejsende  og  præsiderende 
Ældster  arbejdede  med  Trofasthed  i 
Herrens  Vingaard.  Høsten  var  stor, 
og  mange  gode  Sja'le  bleve  indlem- 
mede i  Kirken.  Allerede  min  Rap- 
port af  28de  Maj  1857  udviste,  at 
siden  d.  14de  September  185G  vare 
over  500  »Sjæle  blevne  tillagte  Menig- 
heden, og  24  nye  Grene  blevne  or- 
ganiserede i  Pastoratet.  Fra  den 
Tid  og  indtil  jeg  blev  løst  fra  min 
Mission  d.  2(;de  Jan.  1858,  med  Til- 
ladelse til  at  emigrere  til  Zion,  var 
der  fremdeles  en  rig  Høst  af  Sjæle, 
uden  at  jeg  bestemt  kan  angive  An- 
tallet af  Indlemmede  i  Kirken  ved 
Daab.  Under  vor  Hjemrejse  vare 
vi  paa  Overfarten  fra  Bremerhafen  i 
en  Orkan  paa  Nordsøen  i  3:V  Dage  og 
Nætter,  og  paa  Orund  af  Kulmangel 
raaatte  vi  gaa  tilbage  til  Bremer- 
hafen, hvor  min  elskede  Hustru  Anna 
Louise   døde  og  blev  begravet.     Vi 


vare  ialt  75  Hellige  i  Kompagniet 
fra  Skandinavien,  under  Anførsel  af 
Ældste  Iversen  fra  Pleasant  Grove. 
Den  Ilte  Marts  forsøgte  vi  atter  at 
gaa  ud,  men  maatte  vende  tilbage 
igjen  formedelst  Is.  Den  næste  Dag 
kom  vi  igjennem  Isen  og  naaede  Hull 
d.  14de  og  Liverpool  d.  15de.  Den 
18dc  gik  vi  ombord  paa  Skibet  ,,John 
Bright",  d.  22de  løftede  vi  Anker, 
og  d.  24de  April  ankom  vi  til  New 
York.  Iowa  City  naaedes  d.  1ste 
Maj.  Jeg  tilligemed  13  andre  Brø- 
dre gik  over  Sletterne  med  General 
II.  S.  Eldredges  Kompagni ;  han 
førte  os  igjennem  med  Duelighed  og 
Forsigtighed  i  37  Dage.  De  fleste  af 
de  andre  Emigranter  gik  med  Kap- 
tejn Homers  Kompagni  nogen  Tid 
efter.  Vi,  som  rejste  med  Eldredges 
Kompagni,  arriverede  i  Salt  Lake 
City  d.  9de  Juli  1858.  Homers  Kom- 
pagni ankom  til  Staden  d.  6te  Oktbr. 
Efter  vor  Hjemkomst  bleve  Anna 
Maria  Sørensen  og  Maria  Christen- 
sen beseglede  til  mig.  Maria  Chri- 
stensen døde  samme  Efteraar  af 
Bjærgfeber.  Min  Hustru  Anna  blev 
ogsaa  angrebet  af  samme  Sygdom  og 
var  Døden  nær,  men  blev  oprejst  i 
nogle  faa  Minutter  ved  Herrens  Kraft. 
Præsident  Young  forpagtede  mig  et 
Stykke  Land  paa  Kirkens  Landejen- 
dom i  Nærheden  af  Salt  Lake  City. 
Den  22de  Januar  1859  blev  jeg  ordi- 
neret til  en  af  de  Halvfjerdsindstyve 
og  fik  Plads  i  det  57de  Kvorum.  Jeg 
arbejdede  som  J^ærer  i  det  10de  Ward, 
under  Biskop  Pettegrew,  fra  d.  18de 
Decbr.  185«  indtil  jeg  blev  kaldet  i 
Konferencen  den  6te  April  1860  til  at 
gaa  paa  Mission  til  Europa.  I  For- 
ening med  andre  Ældster  begyndte 
jeg  Rejsen  fra  Mill  Creek  d.  26de 
April.  Joseph  W.  Young  var  Kap- 
tejn, Joseph  Woolley  Vognmester, 
og  jeg  blev  kaldet  til  Kapellan  for 


126 


Christian  A.  Madsens  Biogi.a; 


Selskabet,   der  bestod  af  omtrent  40 
Missionærer  og  22  Vogne  med  fire 
Par  Oxer  for  hA-er  Vogn.     Dette  var 
det  første  Forsøg  paa  at  sende  Emi- 
grationsvogne  her  fra  til  Florence  og 
tilbage  igjen  samme  Sommer,   med- 
bringende Emigranter.      Vi  naaede 
Florence,   efter  en  heldig  Eejse,    d. 
1ste  Juli  og  St.  Louis  d.  Gte.     I  Sel-  , 
skab  med  Brødrene  Dorius  og  Lund  | 
ankom  jeg  til  New  York  d.  18de  Juli.   ^ 
Vi  forlode  New  York  d.  odie  August,   j 
ankom  til  Liverpool  d.  26de  s.  M.  og  ■ 
til  Kjobenhavn  d.   3die  September.   | 
I  den  irske  Kanal  bleve  vi  d.  2ode  j 
August  overfaldne  af  en  Orkan,  som  j 
truede  med  at  ville  kaste  os  paa  Klip- 
perne  ved  den  walesike  Kyst ;    men 
efter  at  nogle  Ældster  havde  bedet 
til  Herren,   lagde  Stormen  sig.     Det 
samme  Skib  (,,Middlesex")  forliste  i 
under    dets    næste    Overrejse    paa  I 
samme  Sted ;  men  da  var  der  ingen  ! 
af  Israels  Ældster  ombord.  , 

Den  2Gde  August  blev  jeg  tillige-  I 
med  Brødrene  Dorius  af  Ephraim, 
S.  Christoffersen  af  Manti,  IL  P. 
Lund  af  Salt  Lake  City,  H.  C.  Han- 
sen af  Plain  City  og  K.  H.  Bruun  af 
Nephi  beskikket  af  Præsidenterne  Ly- 
man  og  Rich  til  at  gaa  til  Skandinavien, 
hvor  vor  elskede  Broder  John  Van 
Cott  præsiderede  anden  Gang.  Han 
beskikkede  mig  igjen  til  at  arljejde 
som  Pastor  i  Aalborg  og  Vendsj'ssels 
Konferencer,  og  d.  Ilte  September 
var  jeg  i  min  Ar])ejdsmark,  hvor  jeg 
fandt  Brødrene  J.  C.  A.  Weibye  og 
Easmus  Nielsen  som  Konference- 
præsidenter samt  et  Antal  andre  Æld- 
ster, som  visselig  ikke  sov  paa  deres 
Post ;  her  tilbragte  jeg  atter  en  kort 
Tid  af  mit  Liv  i  den  glædeligste  Be- 
skjæftigelse,  som  en  Israels  Ældste 
kan  have,  nemlig  at  prædike  Sand- 
hedens Evangelium  og  bringe  Sjæle 
ind  i  dets  Net.     Afdøde  Ældste  A. 


Christensen  fra  Brigham  City  assi- 
sterede mig  i  denne  Mission,  Her- 
rens Aand  arbejdede  meget  paa  Fol- 
ket dersteds,  hvor  jeg  blev  igjen  hil- 
set og  budt  velkommen  af  mange 
gamle  Venner  fra  min  tidligere  Mis- 
sion i  samme  Arbejdsmark.  En  god. 
flittig,  virksom,  venlig,  ydmj'g  og 
nidkjær  Aand  existerede  iblandt  de 
Hellige,  og  Interessen  for  Herrens 
Værks  Fremme  og  Udbredelse  var 
stor.  Præstedømmet  fra  Konference- 
præsidenterne til  Diakonerne  udviste 
en  overordentlig  Virksomhed  og  In- 
teresse for  Guds  Riges  Fremme,  ved 
hvilken  de  sikrede  dem  et  Forraad  af 
Velsignelser,  der  vil  blive  ihukommet 
af  ham,  som  uddeler  til  Enhver  efter 
sine  Gjerninger ;  ja  endog  Søstrene 
gik  igjennem  Byerne  paa  Landet,  fra 
Hus  til  Hus,  og  udspredte  Kirkens 
Skrifter  i  stor  Mængde.  Den  vel- 
villige og  kjærlighedsf  ulde  Aand,  der 
herskede  iblandt  de  Hellige,  var  en 
sand  Afspejling  af  den  Aand,  som 
besjælede  vor  elskede  og  nu  heden- 
gangne Præsident  John  Van  Cott. 
Jeg  véd,  at  de  Hellige,  som  kj endte 
denne  Mand,  bevarer  ham  i  glædelig 
Ihukommelse.  Det  var  i  Sandhed 
en  Glædens  Tid,  en  Herrens  Besøgel- 
se sdag  for  den  skandinaviske  Mis- 
sion, som  til  mig  ere  Glanspunkter 
i  mit  Livs  Erindringer,  paa  hvilke 
jeg  skuer  tilbage  med  megen  Tak- 
nemmelighed til  Herren. 

Den  ualmindelige  Fremgang,  som 
Herrens  Værk  havde  i  disse  Aar,  kan 
ses  af  de  statistiske  Rapporter.  I 
Tidsrummet  mellem  d.  Ilte  Septem- 
ber 1860  og  d.  5te  April  1862  bleve 
alene  814  Sjæle  tillagte  Aalborg  og 
Vendsyssels  Konferencer,  og  der  emi- 
grerede 652.  Den  5te  April  blev  jeg 
af  Præsident  John  Van  Cott  beskik- 
ket til  at  samle  de  udvandrende  Hel- 
lige fra  Jylland,  og  bringe  dem  pr. 


Christian  A.  Madsens  Biggrafi. 


127 


Dampskib  over  Kiel  til  Hamborg. 
Den  8cie  April  aukom  jeg  til  Ham- 
borg med  732  Emigranter.  Præsi- 
dent Van  Cott  havde  her  samlet  dette 
Aars  skandinaviske  Emigration,  be- 
staaende  af  155G  Sjæle.  Han  lejede 
i  Hamborg  fire  store  Sejlskibe,  som 
bleve  bekvemt  indrettede,  og  de  vare 
forsynede  med  udmærket  god  Pro- 
viant til  at  bringe  vore  Emigran- 
ter til  New  York.  Det  mislykke- 
des imidlertid  Præsident  Van  Cott 
at  leje  et  engelsk  Dampskib,  som 
skulde  have  modt  os  til  den  Tid  i 
Hamborg.  Om  det  havde  ankommet 
i  rette  Tid,  vilde  det  have  blevet  det 
forste  Dampskib  til  at  bringe  et  større 
Kompagni  af  de  Hellige  over  Havet. 
Vi  traf  Præsident  Van  Cott  i  Ham- 
borg ved  vor  Ankomst  d.  8de  April, 
og  samme  Dag  blev  jeg  beskikket  til 
at  gaa  ombord  paa  Skibet ,, Franklin" 
med  omt.  400  af  vore  Emigranter  og 
blive  deres  Leder  til  Florence.  Ældste 
O.  N.  Liljenqvist  blev  beskikket  til 
Anforer  paa  et  andet  Skib,  H.  C. 
Hansen  fra  Plain  City  paa  et  tredie, 
og  S.  Christoffersen  fra  Manti  paa  et 
fjerde  Skib.  Vi  lettede  Anker  d. 
15de  April.  Under  Overrejsen  bort- 
reves en  Del  smaa  Børn  af  Meslin- 
gerne,  som  vare  blevne  bragte  om- 
bord uden  Ældsternes  Vidende,  Vi 
ankom  til  New  York  d.  29de  Maj, 
forlod  denne  Stad  d.  31te  og  ankom 
til  Florence  d.  9de  Juni.  General 
Eldredge  var  dette  Aars  Emigrations- 
agent.  Vi  nød  en  udmærket  Behand- 
ling af  Jærnbaneembedsmændene, 
som  maatte  l)ruge  megen  Forsigtig- 
hed og  Omhu,  for  at  føre  os  sikkert 
gjennem  den  Del  af  de  vestlige  Sta- 
ter, hvor  Oprørskrigen  den  Gang 
hær j ede  Landet. 

I  Florence  assisterede  jeg  vor  el- 
skede og  nu  hedengangne  Broder 
Joseph  W.   Young  med   at   udstyre 


Emigrant  -  Kompagnierne  for  Slet- 
terne. Paa  den  Tid  var  der  omtrent 
6000  P^migranter  i  Florence.  Ældste 
Joseph  W.  Young  beskikkede  mig 
d.  13de  Juli  til  Kaptejn  for  45  Emi- 
grantvogne.ÆldsteLiljenqvists  Kom- 
pagni, saa  vel  som  mit  eget,  bleve 
hædrede  med  at  have  Ældste  John 
Van  Cott  til  vor  Overopsynsmand, 
saa  vi  igjen  havde  den  Glæde  at  blive 
under  hans  ædle  og  vise  Ledelse. 
Vi  forlode  Florence  d.  15de  Juli,  og 
efter  en  meget  heldig  Rejse  arrive- 
rede vi  d.  23de  September  i  Salt 
Lake  Cit}^ 

I  Overensstemmelse  med  Præsi- 
dent Youngs  Raad  rejste  jeg,  efter 
at  have  gaaet  gjennem  Herrens  Hus 
med  Helene  Einarsen,  til  Gunnison. 
Her  begyndte  jeg  strax  at  opdja-ke 
mig  en  Landejendom,  og  under  mit 
Ophold  her  har  jeg  været  hædret  med 
mine  Brødres  Tillid,  idet  jeg  har  be- 
klædt næsten  alle  saadanne  civile  og 
militære  Tillidsposter,  som  et  County 
har  at  give  til  sine  Medborgere.  .Jeg 
har  saaledes  fungeret  som  Fredsdom- 
mer,NotariusPublikus,Udvalgsmand, 
Postkommandant  og  Stabschef  for 
Brigaden  ;  og  i  kirkelig  Henseende 
har  jeg  været  Medlem  af  Højraadet 
og  territorial  Hjemmemissionæ>r,  ind- 
til jeg  i  Maj  1877  blev  indsat  som 
Biskop  her  i  Gunnison.  I  alle  disse 
Stillinger  har  jeg  lært  Noget  om  Nød- 
vendigheden af  at  holde  sig  nær  til 
Herren,  og  jeg  haaber  at  have  er- 
hvervet mig  de  Helliges  og  Herrens 
Tjeneres  Tillid  og  gode  Villie. 

Nu  er  Tiden  kommen,  da  vor  Be- 
kjendelse  skal  prøves,  og  vi  have  nu 
Lejlighed  til  at  vise,  om  vi  ville  holde 
alle  Zions  Love,  om  vi  frygte  Gud 
mere  end  Mennesker,  om  vi  ville 
gaa  fremad  til  Fuldkommenhed  og 
gjøre  vor  Udvælgelse  sikker.  I  Alt 
glæde  vi  os  i  alle  Tings  Gjenopret- 


128 


Nyhkdek. 


teisesti  cl,  og  se  i  længselsfuld  For- 
ventning fremad  til  Herrens  anden 
Tilkommelse,  vidende,  at  han  ikke 
forhaler  sin  Gjenkomst,  men  til  den 


bestemte  Tid  vil  han  komme,   fulgt 
af  sine  mange  Tusinde  Hellige. 
Deres  ydmyge  Broder 

C.  A.  Madsen. 


NYHEDER. 


Utah .  DiMi  verdensberømte  Adeliiiii  Patti 
tilligemed  det  hende  ledsagende  Opera-Sel- 
skab sang  i  Tabernaklet  i  Salt  Lake  City  d. 
1ste  April. — Patriark  John  Rowberry  døde 
af  Hjærtesygdom  d.  -tde  April  paa  sin  Bopæl 
i  Tooele,  Tooele  Co. 

Washington,  D,  C.  En  Ansøgning  fra 
Utahs  lovgivende  Forsamling,  i  hvilken  Terri- 
toriets sande  Tilstand  og  Guvernørens  slette 
Ilandlemaade forklaredes,  blevd.  2Tde3Iarts 
forelagt  Senatet . 

Ohio.  Forbitrelsen  over  en  Mordsag  i 
Cincinnati  udartede  sig  d. '2Sde  Marts  til  en 
almindelig  Opstand  mod  Politiembedsmæn- 
dene og  Militæret,  hvis  Hjælp  tilkaldtes.  I 
tlei-e  Dage  var  Staden  i  en  fuldkommen  Op- 
rørstilstand, og  tiere  Skjærmysler  fandt  Sted, 
under  hvilke  omtrent  oO  Mennesker  bleve 
dræbte  og  flere  hundrede  saarede.  Raad- 
huset  nedbrændtes  af  Pøltelen. 

Kentucky.  En  ("yklon  anrettede  stor 
Skade  i  Kentuclcv',  Tennessee  og  Ohio  d. 
■IMc  Marts. 

New  York.  Madame  Anna  Bishop  Sehultz, 
den  i  sin  Tid  verdensberømte  Sangerinde, 
døde  i  Xew  Yorlc  d.  2.jde  ^Jlarts.  For  nogle 
Aar  siden  besøgte  hun  Salt  Lake  City. 

Sverige.  I  Skaane  er  der  for  nylig  gjort 
et  meget  interessant  Fund  af  Oldsager  ved 
Udgravningen  af  et  Yaiidliasin  i  Il^ærheden 
af  Esløf.  En  overurdciitliu-  stor  Mængde 
Gjenstande  forarbejdet  al  Sten  —saa mange, 
at  der  er  nok  til  at  rumme  et  ret  anseligt 
Museum  —  er  opdaget.  Man  antager,  at  den 
Folkestamme,  der  boede  omkring  Esløf  for 
tre  a  fire  Aartusinder  tilbage,  har  dreveten 
Industri  med  at  fabrikere  A''ærktøj,  Vaaben, 
Ornamenter  osv.  af  Sten.  Fundet  er  saa 
meget  mere  mærkeligt,  som  Flertallet  er 
lavet  af  en  næsten  gjennemsigtig  Flinte- 
stens Art,  der  ikke  længer  tindes  der  jjaa 
Egnen. 

Danmark.  C.  1).  Fjeldsted  er  lost  fra 
Præsidiet  over  den  skandinaviske  Mission, 
med  Tilladelse  til  at  rejse  hjem,  og  Anthon 
H.  Lund  er  beskikket  til  hans  Eftertræder. 


HER  ER  VERDENS  LOB. 

Redeligheden  er  rejst  ud  af  Vei-den,    og 
Oprigtigheden  er  gaaet  tilsengs.  Fromheden 


har  forstukket  sig,  og  Retfærdigheden  kan 
ikke  finde  Vej.  Hja'lpereu  er  ikke  hjemme, 
og  Menneskekjærligheden  ligger  sj-g.  God- 
hjærtigheden  sidder  i  Arrest,  og  Troen  er 
temmelig  svag.  Dyden  gaar  omkring  og 
betler,  og  Sandheden  er  for  længe  siden  be- 
gravet. Kreditten  er  bleven  latterlig,  og 
Samvittigheden  hænger  jiaa  Væggen. — Taal- 
modigheden  overvinder  Alt.  (Efter  et  dansk 
Blad.)  Indsendt  af  H.  F.  F.  Tiiokup. 


FIRMAET  J.  W.  SUMMERHAYS  &  Co. 
bestaar  af  Brødrene  Summerhays  og  Morris, 
begge  gode  Mænd  i  Kirken,  som  drive  en 
betydelig  Forretning  med  Huder,  Læder, 
Peltse,  Uld  osv.  De  eje  ogsaa  et  Faareskins- 
garveri  i  det  19de  Ward,  hvor  omtrent  (iOO 
Huder  garves  hver  Uge.  Ved  at  understøtte 
dette  Firma,  hvis  Hovedopgave  er  at  fremme 
Iljemmeindustri  og  give  Beskjæftigelse  til 
deres  Brodre,  ville  vore  Landsmænd  netop 
gjøre  hvad  Ret  er.  De  betale  de  højeste  Pri- 
ser for  Huder,  Uld  og  Alt  dertil  henhørende, 
som  bringes  til  Staden.  Deres  Kontor  er  lidt 
syd  for  Utah  Central  Jærnbanestation. 


DODSFALD. 
Oliane  Hansen,  en  Datter  af  Ole  Svendsen, 
døde  i  Manti,  Sanpete  Co.,  Utah,  d.  22de 
Marts  1884,  efterladende  sig  fire  smaa  Børn. 
Hun  var  født  d.  10de  Juni  1858  i  Spanish 
Fork. 

Til  Anmeldelse  have  vi  modtaget : 
,, Deseret  Sunday  Sehool  Union  Musie 
Book",  indeholdende  et  stort  Udvalg  af  for- 
trinlige Sang(!  med  Musik  til  Brug  i  Søndags- 
skolerne. For  Salg  paa  ,, Juvenile  Instnie- 
tors"  Kontor  for  35  Cents. 

,, Salmer  med  Melodier'',  2det  Hefte,  ud- 
givet af  Anton  Pedersen,  P.  O.  Box  721, 
Salt  Lalce  City.  Alle  vore  musikelskende 
Skandiuavere  i  Utah  og  omliggende  Terri- 
torier bvu-de  subskribere  paa  nævnte  Va'rk, 
der  anl)efaies  jtaa  det  Varmeste  af  Fagkyn- 
dige, og  lover  at  ville  gjøre  en  stor  Foran- 
dring til  det  Biidre  i  Henseende  til  Indførelse 
af  Musikharmoni  i  de  skandinaviske  For- 
sanalinger. 


MORGENSTJEfiN^N. 

Et  Historisk-Biografisk  Tidsskrift. 


"Uagtet  han  er  dod,  taler  han  cZofif."— Pakley  P.  Pratt. 


Nr.  9. 


De/l  1ste  Maj  1884. 


3die  Aarg. 


ERINDRINGER  FRA  MISSIONEN  I  SKANDINAVIEN. 


(Fortsat  fni 
(1861— Fortsat.) 
18  Mile  (eng.),  gjennem  et  særdeles 
smukt  og  veldyrket  Land,  fuldt  af 
Rigdommens  sande  Elementer  ;  alle- 
vegne stirrede  det  blide  Landskab 
os  venligt  imøde.  De  veldyrkede 
Gaarde,  med  deres  skjønne  Skov-  og 
Plantevæxter,  erindrede  os  om  Eng- 
lands og  Skotlands  rigeste  Distrikter. 

Ved  vor  Ankomst  til  Odense  bleve 
vi  modtagne  af  Konferencepræsiden- 
ten, Ældste  Rønnow,  som  kjærlig- 
hedsfuldt  afhjalp  vore  Fornøden- 
heder. Her  mødte  vi  ogsaa  Distrikts- 
præsident  K.  H.  Bruun.  De  Hel- 
lige vare  glade  over  at  se  os,  og  Alle 
kappedes  om  at  gjøre  os  deres  Følel- 
ser begribelige  ved  at  gjøre  alt  mu- 
ligt for  Befordringen  af  vort  Vel 
under  vort  Ophold  iblandt  dem. 

Den  22de  mødte  vi  i  Konference 
med  de  fyenske  Hellige,  som  talte 
170  i  hele  Konferencen,  og  d.  27de 
f orlode  vi  i  Forening  med  Ældsterne 
Bruun  og  Rønnow  vore  Venner  i 
Odense  og  kjørte  i  en  aaben  Karet 
samt  ad  en  god  Landevej  til  Brastrup. 
Dette  var  den  behageligste  og  inte- 
ressanteste Kjøretur,    vi  have   havt 


Side  117.) 

paa  denne  Side  af  Atlanterhavet. 
Det  hele  Land,  som  vi  rejste  igjen- 
nem,  fremviste  et  smukt  Kystbillede 
af  landlig  ^elskværdighed  og  Skjøn- 
hed.  Da  vi  ankom  til  vort  Bestem- 
melsessted bleve  vi  budte  hjærtelig 
velkommen  af  Broder  Andersen  og 
Familie,  og  vi  tøvede  hos  dem  til  den 
følgende  Dags  Morgen,  da  vi,  ved 
vor  Værts  Godgjørenhed,  bragtes  til 
Middelfart,  hvor  vi  forlode  Øen  og 
rejste  til  Jylland.  I  Middelfart  op- 
vartedes vi  med  Middagsmad  af  en 
Søster  og  en  troende  Familie,  der 
siden  efter  blev  døbt.  Værket  gjør 
god  Fremgang  paa  Fyen.  Der  synes 
at  være  en  god  Høst  i  Vente,  og  flit- 
tige Arbejdere,  som  ere  den  gode  Sag 
hengivne,  virke  dersteds  uafbrudt. 

Efter  vor  Landstigning  paa  Jyl- 
lands Kyst  bragte  en  anden  Kjøretur 
os  til  Vejle,  beliggende  ved  en  Fjord 
af  samme  Navn.  Der  bleve  vi  ven- 
ligt modtagne  af  Broder  Johansen, 
Præsidenten  for  Fredericia  Konfe- 
rence, og  d.  20de  overværede  vi  et 
behageligt  og  interessant  Konference- 
møde  i  Vejle.  Arbejdet  i  den  Egn 
gaar  godt  fremad."  *** 


130 


Erinduingkr  fra  Missioxex  i  Skandixavikx. 


Fra  Vejle  rejste  Brødrene  til  Aar- 
hus, hvor  der  afholdtes  Konference- 
møde  d.  5te  og  0te  Oktbr.  Derefter 
toge  de  til  Kjøbenhavn,  hvor  fra  de 
afrejste  d.  9de  til  Norge.  Et  Kon- 
ferencemøde  begj'ndtes  i  Kristiania 
Fredag  d.  Ilte  og  fortsattes  Søndag 
d.  i:Ule.  Efter  at  have  tilbragt  otte 
Dage  i  Norge,  i  hvilket  Tidsrum  Brø- 
drene modtoge  de  uomstødeligste  Be- 
viser for  de  norske  Helliges  Gjæst- 
frihed  ogBroderkjærlighed,  rejste  de 
tilbage  til  Kjøbenhavn,  hvor  fra  Ly- 
man  og  Eich  d.  2ode  begave  sig  paa 
Rejsen  tilbage  til  England.  De  an- 
kom til  Liverpool  d.  29de  Oktbr. 
Apostlene  ])esøgte  ialt  otte  af  Mis- 
sionens femten  Konferencer  og  vare 
særdeles  vel  tilfredse  med  deres  Be- 
søg iblandt  de  Hellige  i  Skandi- 
navien. 

Ældste  Axders  Ciiristexsex 

arbejdede  trofast  og  flittigt  samt  med 
godt  Held  i  Aalborg  og  Vendsj-ssels 
Konferencer,  under  Bestj^relse  af 
Ældste  C.  A.  Madsen,  Senere  af- 
løste han  denne  som  Pastor  for  de 
nævnte  to  Konferencer.  Medens  de 
allerfleste  af  vore  Missionærer  i  Skan- 
dinavien som  oftest  have  været  me- 
get sendrægtige  og  ligegyldige  med 
Hensyn  til  at  indgive  Beretninger  om 
hvad  Herren  brugte  dem  som  ydmyge 
Redskaber  i  sin  Haand  til  at  udføre, 
saa  var  Broder  Christensen  i  denne 
Henseende  en  exemplarisk  Mand. 
Han  skrev  nemlig  en  Række  interes- 
sante Breve  og  Meddelelser  til  Ud- 
giveren af  ,.Millennial  Star",  i  hvilke 
han  gav  nøjagtige  Underretninger 
om  hvad  der  fandt  Sted  i  hans  Ar- 
bejdsmark ;  men  da  disse  Breve  alle- 
rede ere  i  Trykken  og  sandsjmligvis 
i  sin  Tid  ville  finde  en  Plads  i  Kir- 
kens Historie,  ville  vi  ikke  her  gj en- 
give  nogen  Oversættelse  deraf,  men 


kun  anføre  Følgende  af  en  Skrivelse, 
som  han  d.  4de  Januar  1861  skrev 
til  Præsident  C.  C.  Rich : 

,, Vendsyssel  er  et  mærkværdigt 
Sted  ;  det  grænser  mod  Vest  til  Nord- 
søen, mod  Nord  til  Skagerak  og  mod 
Øst  til  Kattegattet ;  mod  Syd  adskil- 
ler Limfjorden  det  fra  det  øvrige  Jyl- 
land. Paa  den  Tid,  da  de  Romersk- 
Katholske  gjorde  deres  Erobringer  i 
Tyskland  og  disse  nordlige  Lande, 
Ij^kkedes  det  dem  aldrig  at  indtage 
denne  Landsdel,  som  nu  kun  har  en 
Befolkning  af  omtrent  90,000,  men 
paa  den  Tid  ikke  nær  saa  mange. 
Det  modige  Folk  frvgtede  ikke  for 
de  truende  Tyranner,  men  grebe  til 
Vaabeu  imod  deres  Fjender,  hvorved 
de  omsider  bleve  i  Stand  til  at  befrie 
deres  lille  Vendsyssel  fra  de  ubudne 
Gjæster ;  følgelig  fik  Katholicismen 
aldrig  Fodfæste  her,  og  det  gamle 
Sagn  siger  derfor  ogsaa,  at  den  nor- 
dre Side  af  Limfjorden  var  Retfær- 
dighedens nordre  Grænse.  Naar 
man  betragter  Folkets  Stilling  og  ser 
deres  Gjæstfrihed,  Venlighed  og  Fri- 
sindethed  synes  man  t3'delig  at  kunne 
se  de  gode  Frugter  af.  at  de  aldrig 
have  været  under  Moderkirkens  Ind- 
flydelse. Et  større  Antal  har  i  For- 
hold til  Folkemængden  været  døbte 
her  end  paa  noget  andet  Sted,  som 
jeg  kjender,  og  der  findes  endnu 
Mange,  som  tro  Evangeliet.  Mange 
af  de,  som  blive  døbte,  have  været 
bemidlede  og  vist  sig  meget  gav- 
milde med  Hensyn  til  at  hjælpe  Æld- 
sterne  at  sende  de  Fattige  til  Zion.*** 
Jeg  har  visselig  aldrig  fundet  bedre 
Hellige  end  dem.  der  bo  her.  Kon- 
ferencepræsidenten, Broder  AVeibye, 
som  er  født  i  Vendsj'ssel,  er  en  nid- 
kjær IMand  og  har  stor  Indflydelse 
iblandt  sine  Landsmænd." 

De  fleste  af  Broder  Christensens 
andre  Breve  til    ,,Millennial  Star" 


Ekindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


131 


findes  i  nævnte  Blads   23de  og  24de 
Aargang. 

MissiONEX  I  Hamborg. 

Den  22de  Maj  kom  Præsident  John 
Van  Cott  tilbage  fra  sin  Tur  til  Eng- 
land, hvor  til  han  havde  ledsaget 
Emigranterne.  Under  hans  Ophold 
i  Liverpool  blev  det  bestemt,  at  Ham- 
borg, som  tidligere  havde  tilhort  den 
tyske,  skulde  indlemmes  i  den  skan- 
dinaviske Mission.  I  Juni  Maaned 
sendte  Van  Cott  derfor  Ældste  P.  V. 
Poulsen  fra  Kjobenhavn  til  Hamborg 
for  at  underrette  de  faa  derværende 
Hellige  om  ovennævnte  Foraudring, 
og  han  ordinerede  en  af  Brodrene  til 
Ældste.  En  Maaneds  Tid  senere 
blev  Ældste  George  Petersen  fra 
Kjobenhavn  beskikket  til  Forstander 
for  Hamborg  Gren,  om  hvis  tidligere 
Historie  Ældste  G.  Pegau  giver  føl- 
gende interessante  Beretning : 

,, Apostlen  John  Taylor  kom  i 
Sommeren  1851  fra  Paris  til  Ham- 
borg, for  at  indfore  Evangeliet  i 
Tyskland,  og  Ældste  George  P.  By- 
kes  sendtes  fra  Kjobenhavn  her  til 
for  at  være  ham  behjælpelig.  De 
liegyndte  strax  at  udgive  Maaneds- 
skriftet  ,,Zions  Panier",  af  hvilket 
der  dog  kun  udkom  fire  Numre,  dels 
som  Følge  af  de  civile  Authoriteters 
Modstand,  dels  af  Mangel  paa  de 
fornodne  Midler. 

Efter  at  Brødrene  Taylor  og  Dykes 
havde  maattet  forlade  Hamborg,  an- 
kom Ældste  Daniel  Garn  fra  Zion 
her  til  i  Foraaret  1852,  og  denne  Bro- 
der var,  ifølge  sit  Kaldsbrev,  den 
første  Præsident  for  den  hamborgske 
Mission.  I  Forening  med  nogle 
Sprogkyndige  oversatte  han  Mor- 
mons Bog  og  Advarsels-Røsten  paa 
Tysk.  I  Sommerens  Løb  bleve  de 
første  Menigheder  oprettede  i  Ham- 
borg, Flensborg,  Slesvig  og  flere  Ste- 


der, og  Udsigterne  for  Guds  Rige 
vare  meget  lovende.  Otte  til  ti  Æld- 
ster  sendtes  Br.  Carn  til  Hjælp,  hvilke 
alle  vare  af  de  Halvfjerdsindstyves 
Kvorum. 

Nu  blev  der  ogsaa  oprettet  en 
preusisk  Mission,  med  Ældste  Orson 
Spencer  som  Præsident,  Forfatteren 
af  ,, Patriarkalsk  Orden",  hvilket 
Skrift  udgaves  paa  Tysk  i  1854.  Orson 
Spencer  tog  sin  Residents  i  Berlin, 
men  blev  efter  et  Par  Dages  Forløb 
landsforvist  og  rejste  derfor  tilbage 
til  Liverpool,  hvor  han  skrev  en  Peti- 
tion til  Kong  Frederik  Wilhelm  den 
Fjerde  i  Januar  1853, 

I  Hamborg  bleve  de  første  Hellige 
tidlig  plagede  af  Politiet,  og  Ældste 
D.  Carn  blev  i  Efteraaret  1852  næg- 
tet at  opholde  sig  der  længere  i  Mis- 
sionsanliggender  ;  hans  Pas  blev  ud- 
færdiget, og  det  blev  ham  betydet 
øjeblikkelig  at  forlade  Staden.  Han 
protesterede  mod  denne  vilkaarlige 
Behandling  og  paaberaabte  sig  andre 
Sekters  uforstyrrede  Virksomhed  i 
Hamborg,  men  da  Intet  hjalp,  sagde 
han,  at  han  ikke  vilde  rejse  paa  Poli- 
tiets Forlangende,  men  ønskede  sit 
Pas  udfærdiget  af  den  højeste  Au- 
thoritet  i  Hamborg.  Resultatet  af 
denne  Vægring  var,  at  Broder  Carn 
blev  kastet  i  Fængsel,  men  ved  den 
amerikanske  Konsuls  Hjælp,  til  hvem 
han  havde  henvendt  sig,  kom  han 
atter  paa  fri  Fod.  Han  vedblev  frem- 
deles at  paastaa,  at  kun  ifølge  Sena- 
tets Beslutning  vilde  han  forlade 
Bj^en,  og  heri  blev  han  kraftig  under- 
støttet af  Konsulen.  Efter  nogle 
Maaneders  Forløb  opfyldte  Senatet 
hans  Ønske,  og  han  begav  sig  derfor 
til  Altona,  hvor  han  nedsatte  sig,  og 
fra  dette  Sted  besørgede  han  Missio- 
nens Affærer  i  Hamborg  og  Omegn. 

Den  første  Emigration  her  fra  fandt 
Sted  i  1853.     Paa  en  Missionstur  til 


132 


Erindkingek  fka  Missionen  i  Skandinavien. 


Slesvig  kom  Broder  Carn  atter  i  Kol- 
lission  med  Politiet.  lian  blev  arre- 
steret under  Paaskud  af,  at  hans  Pas 
ikke  var  i  tilbørlig  Orden,  og  blev  i 
det  Hele  taget  behandlet  paa  en  højst 
inhuman  og  brutal  Maade.  Man  var 
imidlertid  saa  naadig  at  give  ham 
Valget  mellem  16  Edlr.  Mulkt,  8 
Dages  Fængsel  eller  50  Rottingslag. 
Senere  rejste  han  til  Boitzenburg  i 
Mecklenburg-Schwerin,  men  da  han 
vilde  stige  ud  af  Jærnbanevognen, 
blev  han  modtaget  af  en  Politiem- 
bedsmand, der  lod  ham  sætte  ind  i 
en  anden  Vogn  og  under  Bevogtning 
af  nogle  Gendarmer  transportere 
over  Grænsen  til  Lauenburg.  Her 
slap  de  ham,  og  hans  Opfordring  at 
føre  ham  til  nærmeste  By  eller  Gjæst- 
givergaard  blev  upaaagtet.  Han 
maatte  altsaa  paa  egen  Haand  løbe 
om  ved  Nattetid  i  en  ukjendt  Egn, 
indtil  han  fandt  Husly. 

Saaledes  endte  Br.  Garns  Mission 
i  Aaret  1853  ;  i  paafølgende  Januar 
Maaned  forlod  han  Hamborg.  I  disse 
to  Aar  var  Menigheden  voxct  til  30  a 
40  Medlemmer,  af  hvilke  Nogle,  som 
allerede  bemærket,  emigrerede,  An- 
dre faldt  fra.  Paa  Grund  af  Opposi- 
tionens Styrke  blev  Arbejdet  tildels 
standset,  men  nogle  faa  Hellige  stode 
endnu  i  Hamborg  By,  hvilke  havde 
været  trofaste  under  alle  Omskiftel- 
ser i  Aarenes  Løb. 

I  Februar  1854  kom  Ældste  George 
C.  Riser  fra  Zion  og  indtog  Br.  Carns 
Plads,  men  hans  Mission  var  af  kort 
Varighed,  da  en  Del  Apostater  baade 
offentlig  og  hemmelig  virkede  imod 
ham,  og  da  der  paa  denne  Tid  til- 
lige ankom  et  skandaløst  Brev  fra  en 
Apostat  ved  Navn  Binder  i  St.  Louis, 
som  var  blandt  de  første  Emigranter, 
brød  Oppositionen  ud  i  aaben  For- 
følgelse og  Vold,  som  bevirkede  15 
Individers   Udelukkelse   af   Kirken. 


Disse  fik  Politiet  paa  deres  Side,  og 
Søndag  Formiddag  d.  13de  August 
1854  blev  Forsamlingen  afbrudt  af 
10  a  12  Politibetjente,  der  erklærede 
Brødrene  G.  C.  Riser  og  Jens  Chr. 
Nielsen  for  Arrestanter  og  optegnede 
alle  de  Tilstedeværendes  Navne. 
Nævnte  to  Brødre  bleve  efter  tre 
LTgers  Arrest  landsforviste,  medens 
tre  fire  andreBrødre  idømtes  en  Mulkt 
af  200  Mark  Kurant,  fordi  de  havde 
tilladt  Forsamlinger  i  deres  Huse. 
Ved  Ansøgning  til  Senatet  bleve  de 
imidlertid  fritagne  for  Mulkten,  men 
forbødes  under  Tugthusstraf  at  fort- 
sætte med  Forsamlingerne.  Præsi- 
dent Riser  tog  alle  Bøger,  Skrifter 
og  Protokoller  med  sig  til  Liverpool, 
og  indsatte  en  Forstander  til  at  vaage 
over  Menigheden  (der  den  Gang  be- 
stod af  29  Medlemmer)  med  den  In- 
strux,  hverken  at  afholde  Forsamlin- 
ger, døbe  eller  forrette  andre  af  Kir- 
kens Ordinancer. 

I  Slutningen  af  September  s.  A. 
besøgte  Apostlen  Franklin  D.  Ri- 
chards de  Hellige  i  Hamborg  og  op- 
muntrede og  formanede  dem  paa  det 
Bedste,  samt  lovede  dem  Udfrielse 
fra  Babylon.  To  Familier  paa  fjor- 
ten Personer  emigrerede  ved  egen 
Hjælp.  I  1855  blev  den  hamborgske 
Mission  henlagt  til  den  svejtsiske, 
over  hvilken  Ældste  Daniel  Tyler 
den  Gang  præsiderede.  Samme  Aar 
faldt  atter  Nogle  fra  i  Hamborg, 
hvoriblandt  den  af  Præsident  Riser 
indsatte  Forstander.  Nu  var  der 
kun  Faa  tilbage  af  den  af  Br.  Carn 
oprettede  Gren  og  Ingen  af  det  mel- 
kisedekske  Præstedømme.  I  Slut- 
ningen af  1855  blev  Præsidenten  i 
Svejts,  Daniel  Tyler,  afløst  af  Ældste 
John  L.  Smith  fra  Zion.  I  Somme- 
ren 185G  blev  Hamborg  med  Omegn 
atter  en  selvstændig  Mission  under 
Bestyrelse  af  Ældste  Carl  G.  Maeser, 


ERINDRIN(iER    FRA    MiSSIONEN    I    SkANDINAVIKN. 


133 


der  havde  sit  Ophold  i  London,  men 
blev  det  følgende  Aar  paany  under- 
lagt Svejts,  hvor  imidlertid  Præsi- 
John  L.  Smith  var  bleven  -afløst  af 
Ældste  Jabez  Woodard.  I  Februar 
1858  besøgtes  de  Hellige  i  Hamborg 
af  Præsidenten  for  den  skandina- 
viske Mission,  C.  Widerborg,  som  or- 
dinerede en  af  Brødrene  til  Ældste. 
I  Maj  1859  fik  de  Besøg  af  Præsi- 
dent Jabez  Woodard,  og  i  Sommeren 
18G0  kom  Ældste  J.  Willi  fra  Svejts 
herop  for  at  reformere  de  Hellige 
ved  Daab." 

En  forbedret  SALryiEBOG. 

I  August  Maaned  udkom  en  for- 
størret og  forbedret  Udgave  af  den 
danske  Salmebog.  30  af  de  ældre 
Salmer  bleve  forkastede  og  erstat- 
tede med  nye,  og  næsten  alle  de  af 
de  ældre  Salmer,  som  man  beholdt  i 
Bogen,  bleve  betydeligt  omarbejdede 
af  Ældste  P.  V.  Poulsen.  Endvidere 
indførtes  der  71  flere  Salmer  end  i 
den  forrige  (5te)  Udgave.  Disse 
bleve  tildels  oversatte  fra  Engelsk  og 
tildels  omarbejdede  efter  danske  og 
svenske  lutherske  Salmebøger.  Man 
indrykkede  ligeledes  en  delvis  For- 
tegnelse over  Salmernes  P'orfattere. 

Paslovex,  Fixlaxd,  Samsø  osv. 

I  1861  bleve  1054  Personer  tillagte 
Kirken  ved  Daab  i  den  skandinaviske 
Mission.  Omtrent  2000  Forsamlin- 
ger bleve  afholdte  hos  Fremmede  og 
en  Mængde  Bøger  og  Skrifter  solgte. 
,, Skandinaviens  Stjerne"  havde  hen- 
ved 500  Abonnenter  udenfor  Kirken. 
Næsten  allevegne  havde  Ældsterne 
god  Fremgang  og  mange  nye  Ar- 
bejdsmarker bleve  aabnede.  Endog 
til  Finland,  som  hører  under  Rus- 
land, sendte  man  en  Ældste,  der 
rejste  omkring  som  Forretningsmand 
og  prædikede  eftersom  der  gaves  Lej- 
lighed.     I  Sverige  og  Norge,   hvor 


Pasloven  var  bleventilbagekaldt,  syn- 
tes Friheden  at  vinde  mere  og  mere 
Indgang,  og  Kongen  selv  var  efter  en 
Udenlandsrejse  tilsyneladende  ble- 
ven mere  frisindet  end  tidligere.  I 
Danmark  var  der  paa  sine  Steder  op- 
staaet  lidt  Forfølgelse  igjen.  Saa- 
ledes  var  det  i  en  længere  Tid  næsten 
umuligt  at  afholde  Forsamlinger  i 
Aalborg  paa  de  Helliges  derværende 
Lokale,  paa  Grund  af  Pøbeloptøjer. 
Intetsteds  i  hele  Missionen  spredtes 
Evangeliet  bedre  end  i  Vendsyssel, 
hvor  næsten  ethvert  Sogn  og  hver 
Landsby  afgav  sin  Kontingent  til 
Medlemsantallets  Forøgelse.  Om 
Sommeren  1861  sendte  P.  V.  Poul- 
sen, Præsident  for  Kjøbenhavns  Kon- 
ference, Ældste  Østerlin  og  Præst 
Lars  Petersen  til  Samsø  for  at  aabne 
Evangeliets  Dør  dersteds.  I  Løbet 
af  den  følgende  Vinter  bleve  mange 
Skrifter  solgte,  et  betydeligt  Antal 
Forsamlinger  afholdte  og  tre  Per- 
soner døbte  paa  Øen.  En  alminde- 
lig Længsel  efter  at  emigrere  til  Zion 
gjorde  sig  gjældende  iblandt  Med- 
lemmerne af  de  forskjellige  Grene  og 
Konferencer,  og  Forberedelser  bleve 
gjorte  om  Vinteren  1861-62  for  en 
usædvanlig  stor  Udvandring. 
1862. 

Missionens  største  Emigration. 

Antallet  af  de  udvandrende  Hellige 
fra  Skandinavien  var  i  1862  større 
end  i  noget  foregaaende  eller  senere 
Aar,  idet  ikke  mindre  end  1556  Sjæle 
rejste  hjem  til  Zion  i  fire  forskjellige 
Selskaber,  som  udskibedes  fra  Ham- 
borg. Emigranterne  bleve  dette  Aar 
befordrede  af  Hr.  Robert  M.  Sloman 
i  Hamborg,  som  lod  de  Hellige  fra 
Aalborg,  Aarhus,  Fredericia,  Skive 
og  Fyens  Konferencer  afhente  med 
Dampskibet  ,,Albion"  d.  6te  og  7de 
April,  og  paa  samme  Tid  afgik  Damp- 
skibet ,, Aurora"  med  cirka  100  Emi- 


134 


EkixdrixctER  fka  Missionen  i  Skandinavien. 


granter  fra  Kjobenhavn  til  Kiel,  fra  i 
hvilket  Sted  de  i  Forening  med  de 
allerede  ankomne  Jyder  toge  med 
Jærnbanen  til  Altona,  hvor  de  strax 
gik  ombord  paa  Sejlskibene  „Frank- 
lin'' og  „Humboldt".  Den  14de  April 
afgik  omtrent  500  Hellige  fra  Kjo- 
benhavn til  Kiel  med  Dampskibet 
,.Albion"  og  Resten,  cirka  250  Sjæle, 
med  Dampskibet  ,, Aurora"  d.  17de. 
Strax  efter  Ankomsten  til  Altona  gik 
de  ombord  paa  Sejlskibene  ,, Elec- 
tric" og  ,,Athenia". 

Emigranterne,  som  saaledes  rejste 
over  Atlanterhavet  med  de  fire  oven- 
nævnte Skibe,  stodte  atter  sammen  i 
Florence,  hvor  fra  de  mindre  Bemid- 
lede fortsatte  Rejsen  til  Dalen  med 
Kirkens  Vogne,  medens  de  Andre, 
som  vare  i  Stand  til  at  kunne  gaa  op 
med  egne  Befordringer,  bleve  or- 
ganiserede i  to  uafhængige  Kompag- 
nier. Det  ene  af  disse  anførtes  af 
Ældste  C.  A.  Madsen  og  bestod  af 
264  Personer,  40  Vogne,  14  Heste, 
174  Oxer,  99  Koer,  37  Kvier,  7  Kalve, 
6  Hunde  og  10  Hons,  samt  med- 
bragte 22  Telte,  32  Komfurer,  5  Re- 
volvere og  37  Rifler.  H.  C.  Hansen 
var  Vagtkaptejn  og  J.  C.  A.  Weibye 
Sekretær  for  dette  Kompagni,  der 
inddeltes  i  G  Afdelinger,  over  hvilke 
Søren  Larsen,  J.  C.  A.  Weibye,  N. 
Mortensen  (Ljmge),  Thomas  Lund, 
Lauritz  Larsen  og  Chr.  H.  Grøn  fun- 
gerede »som  Kaptejner;  den  Først- 
nævnte havde  o  Hestebefordringer 
under  sin  Varetægt,  medens  de  andre 
fem  havde  8  Oxe vogne  hver. 

Det  andet  Kompagni,  der  ligeledes 
bestod  af  omtrent  40  Vogne  med  til- 
svarende Trækdj^r,  Køer  osv.,  an- 
førtes af  O.  X.  Liljenqvist,  og  John 
Van  Cott  blev  ansat  til  Overopsyns- 
mand for  begge  Kompagnier,  som 
brøde  op  fra  Florence  d.  14de  Juli. 
De  første  Dage  var  det  noget  be- 


sværligt, da  Oxerne,  der  ikke  altid 
vilde  Ij^stre  de  uvante  Kuskes  Kom- 
mando, løbe  fra  Vejen  adskillige 
Gange,  men  ved  lidt  Øvelse  gik  det 
snart  bedre.  Rejseruten  fra  Florence 
var  via  Elkhorn  River,  Loup  Fork, 
Wood  River,  Willow  Lake,  Rattle- 
suake  Creek,  Fort  Laramie,  Lapper 
Platte  Bridge,  Devils  Gate,  South 
Pass,  Green  River  osv.  til  Salt  Lake 
City,  hvor  til  Selskabet  lykkelig  og  vel 
ankom  d.  23de  Septbr.  Forøvrigt 
giver  Ældste  J.  C.  A.  Weibye,  fra 
hvis  Dagbøger  vi  egentlig  have  er- 
holdt det  meste  af  vor  Underretning 
om  Emigrationen  i  18G2,  følgende 
Forklaring  om  Rejsen  over  Sletterne: 
,, Kaptejn  C.  A.  Madsen  raadte  os 
til  at  medtage  flere  Xødvendigheds- 
gjenstande,  hvilket  vi  ogsaa  gjorde, 
og  vi  vare  vel  organiserede  da  vi  be- 
gyndte Rejsen  fra  Florence.  I  Be- 
grundelsen tilbagelagde  vi  kun  faa 
Mile  om  Dagen,  hvilket  var  godt  for 
os,  som  vare  uvante  til  at  drive  Oxer. 
Vi  havde  i  Almindelighed  gode  Lejr- 
pladser ;  kun  enkelte  Gange  maatte 
vi  overnatte  paa  Steder,  hvor  der  ikke 
fandtes  Vand.  Paa  de  fleste  Steder 
var  der  Græs  i  Overflødighed  til 
vore  Kreaturer,  og  undertiden  ogsaa 
Brænde  nok,  men  en  stor  Del  af 
Vejen  maatte  Søstrene  nøjes  med  at 
koge  og  stege  Maden  ved  tørrede 
Solsikker  og  Kreaturgjodning.  De 
fleste  af  os  maatte  gaa  hele  Vejen, 
og  nogle  af  Søstrene  kjørte  kun  over 
de  større  Floder ;  over  de  mindre 
Vandløb  maatte  mange  af  dem  vade 
ligesom  Mændene.  Ikke  sjælden  bare 
vi  Brødre  Søstrene  og  Børnene  over 
Floderne  og  Bækkene  i  vore  Arme 
eller  paa  Rj^ggen,  naar  man  fr3'gtede 
for,  at  Oxerne  ikke  kunde  trække 
Vognene  over.  Vi  fulgte  vore  Lede- 
res Raad  nøjagtigt,  og  derfor  gik  det 
os  godt,    thi   vi  kunde  ikke  læse  i 


Ekinduingeu  fua  Missionen  i  Skaxdinavikn. 


135 


nogen  Bog  om  hvorledes  vi  skulde 
bære  os  ad,  hverken  paa  Sørejsen, 
der  varede  i  51  Dage,  eller  under 
Rejsen  gjennein  Ørken,  som  varede 
i  71  Dage.  Vejret  var  temmelig  godt 
medens  vi  rejste  over  Sletterne,  og 
en  god  Aand  herskede  iblandt  os. 
Kompagniets  Sundhedstilstand  var 
ogsaa  god,  og  kun  et  Dødsfald  ind- 
traf i  Ørken.  Vi  holdt  altid  god 
Vagt  og  mistede  kun  faa  Kreaturer." 

Om  Ankomsten  til  Salt  Lake  City 
skrives  der  Følgende  i  ,, Deseret 
News"  af  24de  Septbr.  18(52: 

,, Kaptejnerne  Madsens  og  Liljen- 
qvists  uafhængige  Kompagnier  af 
skandinaviske  Hellige,  bestaaende  af 
omtrent  500  Personer  med  80  Vogne 
og  cirka  600  Kreaturer,  ankom  fra 
Sletterne  i  Gaar  Eftermiddags.  Emi- 
granterne ere  i  en  god  Sundhedstil- 
stand, og  deres  Kreaturer  i  fortrin- 
lig Orden.  Ifølge  Ældste  Van  Cotts 
og  Kaptejn  Madsens  Beretninger  have 
disse  to  Kompagnier,  som  rejste  til- 
sammen det  meste  af  Vejen  fra  Mis- 
souri-Floden, havt  en  særdeles  hel- 
dig Rejse ;  de  mistede  kun  7  eller  8 
Trækdyr,  og  det  eneste  Uheld,  som 
indtraf  var,  at  en  Vognstang  brødes 
ved  Overstigningen  af  Bjærgene  nær 
Rejsens  J]nde.  Dette  taler  til  Ros 
ikke  alene  for  Kaptejnerne,  men  og- 
saa for  Kuskene,  af  hvilke  kun  to 
eller  tre  havde  kjørt  Oxer  førend  de 
tiltraadte  den  lange,  møjsommelige 
Rejse,  som  de  nu  saa  lykkelig  have 
tilendebragt. ' ' 

Af  de  skandinaviske  Emigranter, 
som  gik  over  Sletterne  med  Kirkens 
Vogne,  rejste  384  Personer  med 
Kaptejn  John  R.  Murdocks  Kom- 
pagni, som  forlod  Florence  d.  24de 
Juli  og  ankom  til  Salt  Lake  City  d. 
27de  Septbr.  Hele  Kompagniet  be- 
stod af  G5  Vogne  og  omt.  700  Sjæle. 
14  Dødsfald,  2  Giftermaal  og  2  Føds- 


ler fandt  Sted  paa  Rejsen.  En  anden 
AfdelingSkandinaver  rejste  overSlet- 
terne  med  Kaptejn  Joseph  Hornes 
Kompagni  (Kirkens  tredie  Oxetog), 
bestaaende  af  omt.  570  Sjæle  med  52 
Vogne,  som  forlod  Florence  d.  2S»de 
Juli  og  ankom  til  Salt  Lake  City  d. 
1ste  Oktbr.  En  tredie  Afdeling  rejste 
over  Sletterne  med  Kirkens  fjerde 
Oxetog  (Kaptejn  Ansel  P.  Harmans 
Kompagni),  som  ankom  til  Salt  Lake 
City  d.  5te  Oktbr.  Dette  Kompagni 
havde  Meslinger  med,  og  led  betyde- 
ligt af  denne  Sj^gdom  under  den 
første  Del  af  Rejsen.  Omtrent  15 
Børn  døde.  To  Børn  bleve  ligeledes 
dræbte  ved  en  A-^ogns  Væltning. 

Kirken  sendte  ialt  6  Kompagnier 
(der  tilsammen  bestod  af  262  Vogne, 
293  Mænd  og  2880  Oxer  samt  med- 
bragte 143,315  Pund  Mel)  til  Mis- 
souri-Floden efter  fattige  Emigranter 
i  1862. 

Som  Tillæg  til  Ovenstaaende  ville 
vi  nu  give  en  kort  Beretning  om  de 
enkelte  Kompagniers  Rejse  fra  Ham- 
borg til  Florence.  De  udgjorde  den 
14de,  15de,  16de  og  17de  Skibslad- 
ning Hellige  fra  Skandinavien,  eller 

1)  Det  fjortende  Emigi;antsei.skab. 

Sejlskibet,  ,Humboldt' ' , Kaptejn  H. 
D.  Boysen,  afsejlede  fra  Hamborg  d. 
9de  April  med  323  Emigranter,  under 
Bestyrelse  af  Ældste  H.  C.  Hansen, 
der  nu  efter  omtrent  1-1  Aars  Mis- 
sionsvirksomhed  vendte  tilbage  til  sit 
Hjem  i  Zion.  Efter  heldig  Sørejse 
ankom  Selskabet  d.  20de  IMaj  til 
New  Yorks  Havn,  hvor  fra  Rejsen 
fortsattes  med  Jærnbane  og  Damp- 
skib til  Florence,  der  var  Udrust- 
ningssted  for  Rejsen  over  Sletterne. 
Selskabet  naaede  Florence  i  Begyn- 
delsen af  Juni  Maaned.  14  Personer 
døde  paa  Havet  og  paa  Jærnbanen. 
(Fortsættes  paa  Side  145.) 


136 


Redaktionsbemækkxixger. 


Morgenstjernen 

redigeres  og  udgives  af 

ANDREW    JENSON, 

Nr.  154  N.  Second  West  Street, 

Salt  Lake  City,   Utah, 

udliommer  d.  1ste  og  15de  i  huer  Maaned  og  koster 

To  DOLLAHS  OM  AaRET  I  FORSKUD. 

Adresse:   P.  O.  Box  500. 


Salt  Lake  City,    d.  1ste  Maj   1884. 

MISUNDELSE. 

Dersom  vi  skulde  foretage  os  at 
udpege  nogen  almindelig  Fejl  hos  det 
skandinaviske  Folk  i  Amerika,  saa 
tror  vi  at  kunne  nævne  Misundelse 
som  en  medfødt  Svaghed  hos  Mange, 
der  have  bibeholdt  visse  af  deres 
Traditioner  og  Fordomme  fra  de 
gamle  Lande.  I  hele  Europa  har 
Befolkningen  fra  Arilds  Tid  været 
inddelt  i  Klasser,  idet  man  har  skj el- 
net mellem  Adel,  Gejstlighed,  Bor- 
gere, Bønder  osv.,  og  hvis  en  Mand 
var  født  Bonde,  maatte  han  nødven- 
digvis forblive  Bonde  saa  længe  han 
levede,  uden  at  turde  gjøre  sig  noget 
Haab  om  at  svinge  sig  op  til  en  Plads 
iblandt  de  saakaldte  højere  Stænder ; 
i  det  mindste  hørte  en  saadan  Over- 
gang til  Sjældenhederne,  og  skete 
det  en  Gang  imellem,  at  en  Person 
fra  de  underordnede  Samfundsklas- 
ser blev  hævet  til  Anseelse  og  Vær- 
dighed iblandt  Folket,  saa  maatte 
enten  Paagjældende  lægge  ualmin- 
delige Evner  for  Dagen,  eller  og- 
saa  af  særskilte  Grunde  blive  fore- 
trukket og  fremhævet  af  en  eller 
anden  af  de  Store.  Anderledes  er 
det  i  de  amerikanske  Fristater,  som 
kan  rose  sig  af  flere  ,, selvgjorte" 
(selfmade)  Mænd  end  nogen  anden 
Nation  paa  Jorden.    Iler  findes  ingen 


Adel.  Gejstligheden,  skjøndt  den 
udøver  sin  mægtige  Indflydelse,  er 
ikke  tilbedt  saaledes  som  Tilfældet 
var  i  de  gamle  Lande  ;  her  er  ingen 
Forskjel  mellem  Borger  og  Bonde ; 
Alle  ere  lige.  Konstitutionen  kjen- 
der  ingen  Rangforskjel,  og  endnu 
har  Folkeaanden  i  denne  Henseende 
ikke  krænket  Grundloven  i  nogen 
væsentlig  Grad.  Man  lægger  her 
ingen  videre  Vægt  paa  hvad  en  Mand 
har  været,  under  hvilke  Omstændig- 
heder han  er  født,  om  han  er  af  ade- 
lig eller  simpel  Herkomst,  om  hans 
Forældre  vare  rige  eller  fattige  ;  men 
Spørgsmaalet  er :  Hvad  er  han  i  Dag  ? 
Hvad  ere  hans  Evner?  og  hvad  er 
han  skikket  for?  Den  frie  ameri- 
kanske Aand  tillader  Enhver  med 
lige  Evner  at  have  lige  Rettigheder 
paa  Livets  store  Skueplads,  og  hvis 
en  Mand  ved  sin  Flid  og  Duelighed 
kan  hæve  sig  fra  en  lavere  Stilling  i 
Samfundet  til  en  højere,  saa  lyk- 
ønsker den  ægte  Amerikaner  ham 
desto  mere  og  føler  stolt  af  sit  Land, 
der  saaledes  formedelst  sine  fortrin- 
lige Institutioner  gjør  Sligt  muligt, 
og  man  er  tilbøjelig  til  at  give  en 
Saadan  Fortrinet  fremfor  Andre,  der 
ere  fødte  under  gunstigere  Omstæn- 
digher.  Men  saa  er  det  ikke  med 
mange  af  Europæerne ,  Skandina- 
verne iberegnet,  der  ofte  uden  mind- 
ste Grund  ere  misundelige  paa  hver- 
andre ;  og  naar  en  eller  anden  iblandt 
dem  tager  lovlig  Fordel  af  Omstæn- 
hederne  og  begynder  at  gjøre  Frem- 
gang, har  Nogle  tilsj^neladende  den 
største  Interesse  for  at  holde  ham  til- 
bage ;  de  bagtale  ham  undertiden, 
fremhæve  alle  hans  virkelige  og  ind- 
bildte Fejler,  tilskrive  hans  Hand- 
linger de  allersletteste  Motiver  og  vil 
ham  i  næsten  enhver  Henseende  til- 
livs. ,, Skomager  bliv  ved  din  Læst" 
er  et  gammelt  Ordsprog,  som  nok  er 


Redaktionsbemærkningeu. 


137 


sandt  til  en  vis  Grad,  men  kan  let 
blive  raisforstaaet.  En  Mand,  der 
som  Haandværker,  Landmand  eller 
Lignende  allerede  er  i  sit  naturlige 
Element,  skulde  ikke  forlade  dette 
og  tage  fat  paa  Noget,  han  ikke  er 
og  aldrig  kan  blive  skikket  for,  men 
en  Person,  der  ved  at  aabne  sine 
Øjne  i  et  frit  Land  opdager,  at  han 
henslæber  sin  Tilværelse  med  et  Fag, 
som  er  ham  trist  og  uskikket,  gjør 
fuldkommen  Eet,  om  han  lægger  sig 
efter  noget  Andet,  som  er  mere  over- 
ensstemmende med  hans  naturlige 
P>ner  og  Lj^st,  og  naar  han  saa  gjør 
Fremgang  og  vinder  sine  Laurbær, 
skulde  vi  ikke  være  snæverhj ærtede 
og  ondskabsfulde  nok  til  at  misunde 
ham  sin  Lj^kke,  fordi  vi  kj endte  ham 
som  fattig,  og  kjende  hans  Her- 
komst, eller  af  nogen  anden  lignende 
Grund.  Slig  Misundelse  er  ikke  fra 
Gud.  Misundelse  er  en  hæslig  Last, 
en  Slags  Vanvittighed,  der  har  ledt 
Mange  til  Fordærvelse  —  en  Udyd, 
som  burde  være  aldeles  ukjendt 
iblandt  de  Sidste-Dages  Hellige. 

Den  skandinaviske  Befolkning  i 
Utah  og  omliggende  Territorier  voxer, 
hvert  Aar  bringer  nj^e  Sværme  her 
til  fra  de  nordiske  Eiger,  og  allerede 
udgjør  vi  en  væsentlig  Del  af  Ind- 
byggerantallet. Tiden  er  saaledes 
ogsaa  for  Haanden,  da  flere  af  vore 
Brødre  ville  blive  valgte  til  frem- 
staaende  Stillinger  i  Samfundet,  og 
dersom  vi  ville  vort  eget  Vel  og 
handle  som  fornuftige  Mænd  og  Kvin- 
der, bør  vi,  i  Stedet  for  at  være  mis- 
undelige derover,  understøtte  dem, 
skjænke  dem  vor  Tillid  og  gode  Fø- 
lelser og  arbejde  i  Forening  med  dem 
for  Guds  Eiges  Fremme  og  Folkets 
Vel.  Kirkens  Authoriteter  have,  saa 
vidt  vi  forstaa,  slet  ingen  Tilbøjelig- 
hed til  at  ville  overse  eller  nedsætte 
vor  Nationalitet,   men  snarere  hæve 


den.  Det  er  os  selv  som  ere  vore 
værste  Fjender  i  den  Henseende,  thi 
formedelst  den  iblandt  Skandinaverne 
existerende  indb3a-des  Misundelse  og 
Jalousi  ere  flere  gode  Mænd,  som 
kunde  have  blevet  Guds  Gjerning  og 
hans  Folk  til  Ære  og  Nytte,  blevne 
holdte  tilbage,  og  den  idelige  Mod- 
stand, de  have  mødt  af  dem,  som 
burde  været  deres  Venner  og  under- 
støttet dem,  have  bevirket,  at  de 
svigtede  deres  ædle  Hensigter  og 
skjænkede  Opmærksomhed  til  noget 
Andet. 

Landsmænd !  lad  os  drikke  dybere 
af  den  frie  Aand,  som  karakteriserer 
Guds  sande  Folk  og  som  besjæler  en 
stor  Del  af  Indbyggerne  i  dette  Fri- 
hedsland,  der  er  stort  nok  til  at  vi 
alle  kunne  leve  inden  dets  Grænser. 
Lad  os  bestandig  erindre,  at  Andres 
Lykke  ikke  hindrer  os  i  at  gjøre 
Fremgang,  men  vi  behøve  ikke  at  ind- 
bilde os,  at  vi  ved  at  lægge  Hindrin- 
ger i  Vejen  for  Andres  Lykke,  be- 
fordrer vor  egen.  Ingensinde  har 
Nogen  i  denne  Kirke  vedvarende  kun- 
net opbygge  sig  selv  paa  Andres 
Euin.  Kun  ved  at  leve  og  lade  leve 
og  tilstaa  Andre  de  samme  Eettig- 
heder,  som  vi  selv  fordre,  kunne  vi 
have  Haab  om  Fremgang.  Lad  os 
Skaudinavere,  der  som  direkte  Efter- 
kommere af  gamle  Israel  besidde  en 
Mængde  gode  Egenskaber  og  smukke 
Karaktertræk,  lægge  til  Side  alt  det 
Onde,  som  vi  have  nedarvet  fra  et 
fordomsfuldt  og  egennyttigt  Heden- 
skab, og  lad  os  være  frisindede,  varm- 
hjærtede  og  vore  Venner  hengivne, 
lette  hverandres  Byrder  ved  gjen- 
sidigt  Venskab  og  Hjælp,  samt  gaa 
Haand  i  Haand  med  hverandre  ad 
Livets  tornebestrøede  Vej,  indtil  vi 
som  Sejrhei'rer  over  Kjødet  og  det 
Onde  og  som  frelste  Væsener  faa  en 
Plads  i  vor  himmelske  Faders  Eige. 


138 


Plaxktkrxe  Jli'iter,  Saturn,  Uranls  og  Nei'Tin. 


PLANETERNE  JUPITER,  SATURN,  URANUS  OG  NEPTUN. 


Jupiter  er,  uagtet  dens  store 
Afstand,  næsten  ligesaa  klar  som 
Mars,  og  overtræffes  kun  af  Venus, 
naar  denne  straaler  allerklarest.  Dette 
forklares  derved,  at  man  antager,  at 
Jupiters  Masse  reflekterer  Lyset  be- 
dre end  Mars. 

Jupiter  har  fire  Maaner,  hvilke, 
paa  Grund  af  Jupiters  store  Afstand 
fra  os,  og  da  de  staa  meget  nær  ved 
den  Ij^se  Planet,  ikke  ere  synlige  for 
det  blotte  Øje. 

Jupiters  Middelafstand  fra  Solen 
er  lOy  Millioner  Mil,  i  Perihel  108,  i 
Aphel  98  Millioner  Mil.  Dens  Af- 
stand fra  Jorden  varierer  mellem  78 
og  128  Millioner  Mil. 

Jupiters  tilsyneladende  Diameter 
(Jorden  nærmest)  er  .51  Sekunder, 
den  mindste  (Jorden  fjærnest)  .30  Se- 
kunder. Jupiter  er  meget  fladtr3'kt, 
og  som  Følge  deraf  er  Poldiamete- 
ren mindre  end  Ækvatordiameteren ; 
dennes  Middellæugde  er  40  Sekun- 
der, Poldiameteren  kun  37  Sekunder. 

Jupiters  virkelige  Diameter  er  ved 
Ækvator  11), 2 00  og  fra  Pol  til  Pol 
17,900  Mil.  Middeldiameteren  er 
saaledes  18,.o.50  Mil.  Jupiter  er  12.55 
Gange  større  end  Jorden,  og  Solen 
er  980  Gange  større  end  Jupiter. 
Jupiter  er  den  største  af  alle  Plane- 
terne, men  er  ikke  saa  tæt  som  Jor- 
den, dens  gjennemsnitlige  Tæthed  er 
kun  omtrent  1  af  Jordens ;  den  har 
saaledes,  trods  s"in  Størrelse,  kun  305 
Gange  saa  stor  en  Masse  som  Jor- 
den, medens  Solens  Masse  er  1047 
Gange  stprre  end  Jupiters.  Jupiter 
indeholder  i;  af  samtlige  andre  Pla- 
neters Masse.  Legemernes  Vægt  og 
Faldhastighed  paa  Planetens  Over- 
flade, afhænge  af  vedkommende  Pla- 
nets Masse  og  Størrelse,  men  blive 
ogsaa  paavirkede  af  Kotationsha stig- 


heden. En  Gjenstand,  som  vejer  1 
Pund  paa  Jorden,  vilde  paa  Jupiter 
veje  2  Pund  ved  Ækvator  og  2}  Pund 
ved  Polerne,  og  Faldhastigheden  er 
32  ?  Fod  under  Ækvator  og  ved  Po- 
lerne 40  Fod  i  det  første  Sekund, 
medens  Faldhastigheden  paa  Jorden 
kun  er  15  Fod. 

En  Omdrejning  af  Jupiter  om  sin 
Akse  varer  9  Timer  55  Minutter  26 
Sekunder.  Den  tilbagelægger  hvert 
Sekund  1|  Mil  i  sin  Bane,  og  den 
bruger  11  Aar  313  Dage  til  et  Omløb, 
i  hvilken  Tid  den  drejer  sig  10,472 
Gange  om  sin  egen  Akse.  Jupiter- 
aaret  har  følgelig  10.472  Dage. 

Paa  Grund  af  Stillingen  af  Ækva- 
tors Akse  til  Banen  maa  der  være 
mindre  Forsk j el  paa  Aarstiderne  paa 
Jupiter  end  paa  Jorden,  og  den  hur- 
tige Omdrejning  har  desuden  den 
Virkning,  at  Dagens  Varme  og  Nat- 
tens Kjølighed  ikke  kunne  stige  i  den 
Grad  som  paa  Jorden,  hvor  Læng- 
den af  Nat  og  Dag  er  meget  større. 
Tilstanden  der  vil  vel  tilnærmelses- 
vis ligne  et  evigt  Foraar. 

Ved  Hjælp  af  de  stærkeste  Kikker- 
ter ser  man  paa  Jupiters  Skive  dels 
mørke,   dels  lyse  Stril)er  og  Pletter 


(Fig.  4.)  Striberne  ligge  næsten  pa- 
rallele  med  Ækvator  og  have  udva- 
skede Rande.     I  Nærheden   af  Pc- 


Pjlaneteuxe  JuriTEU,  Satuun,  Urancs  oh  NkI'TUN. 


139 


lerne  og  ved  Planetens  ostlige  og 
vestlige  IJand  blive  Striberne  utyde- 
ligere, hvoraf  man  slutter,  at  Jupi- 
ter er  omgivet  af  en  tæt  Atmosfære. 
Striberne  og  Pletterne  antager  man 
at  være  skyformede  Legemer  i  en 
elastisk  flydende  Tilstand,  men  at 
disse  Skyer  ere  af  en  tættere  Beskaf- 
fenhed end  Jordens  Skymasser.  Ju- 
piters S3^dlige  Halvdel  har  under- 
tiden et  graat  Skjær,  til  andre  Tider 
bedækket  med  hvide  Skyer  og  skin- 
ner saa  atter  senere  med  klar  Glans. 
Af  dette  fremgaar,  at  Jupiters  At- 
mosfære maa  være  i  en  idelig  Bevæ- 
gelse, da  disse  foranderlige  Fæno- 
mener ere  sj'nlige  i  saa  betydelig 
Afstand. 

Saturns  Middelafstand  fra  So- 
len er  188 '.  Millioner  Mil,  i  Perihel 
178  og  i  Aphel  199  Millioner  Mil; 
dens  største  Afstand  fra  Jorden  er 
219,  dens  mindste  159  Millioner  Mil. 

Saturns  sideriske  Omlob  er  29  Aar 
167  Dage,  og  det  S3'nodiske  Omløb 
varer  1  Aar  12  Dage  20  Timer.  I 
hvert  Sekund  gjennemiler  Saturn  om- 
trent 1}  Mil. 

Saturns  tilsj^neladende  Ækvatore- 
aldiameter  er  mellem  15 i  og  21}  Se- 
kunder, i  Forhold  til  Afstanden  fra 
Jorden.  Polardiameteren  mellem  14 
og  20  Sekunder.  Den  virkelige  Dia- 
meter er  15,000  Mil  under  Ækvator 
og  14,050  Mil  fra  Pol  til  Pol.  Saturn 
er  700  Gange  større  og  95  Gange 
tungere  end  Jorden. 

Saturns  gjennemsnitlige  Tæthed  er 
kun  i  af  Jordens  eller  4  af  Vandets 
Vægtfy Ide  (  svar e  ude  til  Fy rre veddets 
Vægt).  Uagtet  Saturns  betydelige 
Størrelse  blive  Gjenstaudene  paa  dens 
Overflade  dog  ikke  meget  stærkt  til- 
trukne, ere  altsaa  ikke  meget  tunge. 
Den  gjennemsnitlige  Vægt  af  en 
Gjeustand,  som  paa  Jorden  vejer  100 
Pund, vilde  paa  Saturn  veje  110  Pund, 


under  Ækvator  kun  90  Pund,  ved 
Polerne  derimod  125  Pund.  Følgelig 
er  der  ogsaa  en  storForskjel  mellem 
Faldhastigheden  under  Ækvator  og 
ved  Polerne :  under  Ækvator  er  den 
14  Fod  og  ved  Polerne  19  Fod  i  det 
første  Sekund.  Grunden  til  denne 
Forskjel  er  Planetens  stærke  Flad- 
trykthed  og  hurtige  Rotation. 

Saturn  fuldender  en  Omdrejning 
om  sin  Akse  i  10  Timer  29  Minutter 
17  Sekunder,  hvilket  er  Længden  af 
dens  Dag. 

Udenom  Saturnkuglen  svæve  frit 
3  Binge,  som  ligge  i  et  og  samme 
Plan.  Nærmest  om  Saturnkuglen  er 
der  et  tomt  Rum,  og  i  en  Afstand  af 
omtrent  2000  Mil  fra  Saturns  Over- 
flade svæver  den  første,  temmelig 
mørke  Ring,  til  hvilken  en  anden  og 
meget  Ij^sere  Ring  slutter  sig,  uden 
kjendeligt  Mellemrum.  Denne  Ring 
er  3000  Mil  bred  og  omt.  50  Mil  tyk. 


Fig.  o.     riiuieteu  Saturn. 

Uden  om  denne  Ring  svæver  en  tre- 
die,  i  en  Afstand  af  400  Mil  fra  den 
anden.  Denne  tredic  Ring  er  2000 
Mil  bred  og  omt.  40  Mil  tyk,  og  har 
flere  koncentriske  mørke  Striber, 
hvoraf  man  slutter,  at  den  bestaar  af 
flere  smalle  Ringe.  Iagttagelserne 
af  disse  Ringe  og  Mellemrummene 
ere  kun  mulige  med  de  allerstærkeste 
Teleskoper.  Disse  Ringe  synes  at 
bestaa  af  en  fast  Masse  og  lyse  der- 
ved, at  de  tilbagekaste  Solstraalerne  ; 


140 


PpANKTKUNK   JlPITKH,    SaTIUN,    URA-NIS    0(;    NEI'TrN. 


hvor  de  ikke  beskinnes  af  Solen  ere 
de  usynlige,  og  de  kaste  Skygger  paa 
Saturnkuglen,  ligesom  den  ogsaa  ka- 
ster sin  Skygge  paa  Kingene.  Paa 
det  Sted,  hvor  Skyggen  er,  finder 
der  en  Solformørkelse  Sted.  For- 
øvrigt reflektere  Pingene  Sollyset 
bedre  end  selve  Saturnkuglen,  det 
vil  sige,  de  ere  lysere  end  Kuglen. 
Saturn  har  otte  Maaner. 

Uranus,  opdaget  af  W.  Herschel 
d.  13de  Marts  1781,  og  først  benævnt 
,, Georgstjerne",  ,, Herschel",  ,,Cy- 
bele",  og  senere  paa  Bodes'  For- 
slag kaldet  ,, Uranus",  er  i  Aphel 
400,  i  Perihel  3G0  Millioner  Mil,  alt- 
saa  i  Middelafstand  380  Millioner  Mil 
fra  Solen. 

Uranusbanen,  der  er  næsten  2400 
Millioner  Mile  lang,  afviger  ubetyde- 
ligt fra  Cirkclformen.  Dens  Hæld- 
ning mod  Fkliptika  er  kun  4GV  Mi- 
nut ;  Uranus  viser  sig  derfor  altid  i 
Nærheden  af  den  tilsyneladende  Sol- 
bane. Den  bevæger  sig  med  en 
Hastighed  af  omtrent  1  Mil  i  Se- 
kundet. 

Uranus'  mindste  Afstand  fra  Jor- 
den er  340,  dens  største  420  Millio- 
ner Mil.  Dens  tilsyneladende  Dia- 
meter varierer  fra  omt.  4  til  5  Sekun- 
der, i  Forhold  til  Planetens  Afstand 
fra  Jorden ;  Uranus  er  derfor  kun 
synlig  som  en  Stjerne  af  sjette  Stør- 
relse i  meget  klart  Vejr.  Uranus' 
virkelige  Diameter  er  7500  Mil,  den 
er  saaledes  ligesaa  stor  som  83  Jord- 
kugler, men  15  af  disse  have  ligesaa 
megen  Masse  som  hin. 

Uranus'  gjenncmsnitlige  Vægtfylde 
er  kun  \  af  Jordens.  Fai  Gjenstand, 
som  vejer  100  Pund  paa  Jorden, 
vilde  paa  Uranus  veje  75  Pund.  Fald- 
hastigheden paa  Uranus  i  det  første 
Sekund  er  11  Fod. 

Paa  Uranus  kan  man  ikke  opdage 
Pletter,   hvorved  man   kan  beregne 


Omdrejningstiden  og  Rotationsha- 
stigheden, men  af  Beliggenheden  af 
Uranusmaanernes  Baner  slutter  man 
sig  til  Ækvators  Beliggenhed.  Ifølge 
denne  Antagelse  er  Uranusækvato- 
rens  Hældning  mod  Ekliptika  99 1 
Grader  og  følgelig  omtrent  99  Gra- 
der mod  Uranusbanen. 

Uranus,  hvis  sideriske  Omløbstid 
er  84  Aar  5  Dage  19  Timer  41  Mi- 
nutter 36  Sekunder,  har,  paa,Grund 
af,  at  Ækvators  Akse  næsten  ligger 
i  Banens  Plan,  en  skarp  Modsætning 
mellem  Aarstiderne.  Solen  skinner 
i  42  af  Jordens  Aar  uafbrudt  ved 
Uranus'  Nordpol,  og  i  de  derpaa  føl- 
gende 42  Aar,  da  den  bestandigt  skin- 
ner ved  Sydpolen ,  ses  den  slet  ikke  ved 
Nordpolen,  og  omvendt  ses  den  ikke 
ved  Sydpolen  i  de  42  Aar,  den  skin- 
ner ved  Nordpolen.  Solen  staar  alt- 
saa  omtrent  i  Nærheden  af  Zenith 
vexelvis  baade  ved  Nordpolen  og  Syd- 
polen saa  længe  Sommeren  varer  paa 
et  af  disse  Steder.  Følgelig  hersker 
der  paa  Uranus  en  varm  Sommer- 
temperatur i  en  Hække  af  Aar,  og 
dernæst  i  mange  Aar  en  Kulde,  som 
vilde  tilintetgjøre  alt  jordisk  Liv,  i 
Forening  med  et  Mørke,  som  Plane- 
tens Maaner  kun  formaa  at  formind- 
ske i  meget  ringe  Grad.  Uranus  har 
fire  Maaner,  som  ere  blevne  sete  flere 
Gange. 

Forudsat  at  Uranus  er  beboet  af 
levende  og  tænkende  Væsener,  vil 
Solen  for  disse  Beboere  vise  sig  om- 
trent saa  stor  som  Venus  ses  af  os, 
naar  den  er  i  sin  stærkeste  Glans  ; 
men  da  Lysstraalerne  ere  direkte  og 
ikke  reflekterede,  saa  er  deres  Virk- 
ning kun  omtrent  3(i0  Gange  svagere 
end  paa  Jorden.  Forøvrigt  er  Virk- 
ningen afhængig  af  Uranusmateriens 
Modtagelighed  for  Lys  og  Varme, 
saa  at  man  ikke  behøver  at  betragte 
det  som  afgjort,  at  der  paa  Grund  af 


En  Kamp  i  en  Luftballon. 


141 


den  lange  Nat  og  Kulde  hersker  en 
evig  Dod  paa  Planeten.  Organisk 
Liv  er  i  Stand  til  at  udvikle  sig  under 
de  mest  forskjellige  Forhold.  Man 
kan  efter  al  Rimelighed  slutte,  at  der 
ogsaa  er  levende  Væsener  paa  den 
yderste  af  denne  Gruppe,  nemlig  paa 
Neptun. 

Neptun,  som  først  blev  bemær- 
ket af  Galle  d.  2 Ode  Septbr.  1846, 
efter  at  Leverrier,  paa  Grund  af  Af- 
vigelser i  Uranus'  Lob,  havde  bereg- 
net Pladsen  for  den  hidtil  ukj endte 
Planet  og  meddelt  Galle  Resultatet, 
har  en  Afstand  fra  Solen  af  G06  Mil- 
lioner Mil  i  Aphel,  i  Perihel  594  Mil- 
lioner Mil.  Dens  Middelafstand  er 
600  Millioner  Mil.  Neptuns  største 
Afstand  fra  Jorden  er  62(),  dens 
mindste  574  Millioner  Mil. 

Neptuns  tilsyneladende  Diameter 
er  omt.  2J  Sekunder,  dens  virkelige 
Diameter  er  omt.  7000  Mil.  Den  er 
68  Gange  større  end  Jorden,  og  dens 
Masse  er  omtrent  lig  220  Jordkloder  ; 
dens  gjennemsnitlige  Vægtfylde  er  } 
af  Jordens,  og  et  Legeme,  som  paa 
Jorden   vejer    100    Pand,   vilde  paa 


Neptun  veje  80  Pund.  Sollyset  er 
paa  Neptun  900  Gange  svagere  end 
paa  Jorden,  men  desuagtet  dog  stær- 
kere end  Fuldmaanens  Skin. 

I  hvert  Sekund  gjennemløber  Nep- 
tun en  Strækning  af  omtrent  f  Mil, 
og  fuldender  et  Omløb  om  Solen  i 
164  Aar  188  Dage.  Dens  Banes 
Hældning  mod  J^kliptika  er  1  Grad 
47  Minutter.  Man  har  ikke  været  i 
Stand  til  at  paavise  Ækvators  Belig- 
genhed, ligeledes  fattes  alt  Kjend- 
skab  til  Rotationshastigheden  og  Pla- 
netoverfladens fysiske  Beskaffenhed. 
Nogle  Astronomer  tro  at  have  be- 
mærket en  Ring  udenom  den,  men 
dette  har  endnu  ikke  bekræftet  sig. 
Saa  meget  er  derimod  sikkert,  at  den 
i  det  mindste  har  e  n  Maane. 

Det  er  muligt,  at  endnu  andre  Pla- 
neter i  større  Afstand  end  Neptun 
styres  af  Solen  i  deres  Bane,  og  man 
kan  med  Sikkerhed  antage,  at  Rum- 
met mellem  Neptuns  og  Solsystemets 
yderste  Grænse  gjennem vandres  af 
Kometer,  af  hvilke  nogle  undertiden 
komme  i  Jordens  Nærhed  og  blive 
synlige  for  os. 


ElSr  KAMP  I  EN  LUFTBALLON. 


Den  berømte,  i  1879  afdøde  Luft- 
skipperske  Madame  Godards  Mand 
fortæller  en  interessant  Luftfart  — 
den  næstsidste,  han  gjorde  —  sam- 
men med  en  Partikulier,  som  var 
Passager.  Vejret  var  gunstigt  og 
Ballonen  steg  hurtigt  og  meget 
højt. 

Da  de  vare  komne  et  godt  Stykke 
op,  spurgte  Godard  Passageren,  der 
havde  betalt  1000  Franks,  hvilket 
Indtryk  Sejladsen  gjorde  paa  ham. 

,,Slet  Intet,"  svarede  denne  la- 
konisk. 


,,Jeg  beundrer  Dem,  De  er  den 
Første,  som  i  en  saadan  Højde  ikke 
har  følt  Ildebefindende." 

,.Lad  os  stige  endnu  højere,"  sva- 
rede den  Anden  med  beundringsvær- 
dig Flegma. 

Godard  udkastede  Ballast  og  Bal- 
lonen steg  endnu  højere. 

,,Hvad  føler  De  nu?" 

,, Intet,  slet  Intet,  ingen  Frygt, 
intet  Ildebefindende,"  svarede  den 
Rejsende  i  en  saa  utilfreds  Tone,  som 
om  han  var  bleven  meget  skuffet. 

,,Saa  meget  desto  værre,"  saa-de 


142 


En  Kamp  i  en  Li  ktballox. 


Godard  smilende,  „jeg  kan  ikke  mere 
indjage  Dem  nogen  Frygt.  Vi  ere 
stegne  højt  nok  og  maa  tænke  paa 
Tilbagerejsen. 

,,Paa  Tilbagerejsen?" 
,,Ja  vist,   det  vilde  være  farligt  at 
stige  endnu  bojere." 

,, Faren  skrækker  mig  ikke,  jeg 
vil  endnu  ikke  stige  ned." 

,,Hvad  siger  De?"  spurgte  Godard 
noget  forbauset. 

,,Jeg  vil  højere,  bestandig  højere  ; 
jeg  har  betalt  tusind  Franks,  for  at 
fremkalde  en  Følelse  hos  mig,  og  jeg 
vil  have  den.  Vi  ville  ikke  stige  ned, 
før  jeg  føler  et  Indtryk." 

Godard  smilede,  thi  han  ansaa  det 
Hele  for  en  Spøg ;   men  hans  Led- 
sager greb  ham  i  Struben  og  sagde : 
,,Vil  De  stige  højere  eller  ikke? 
jeg  vil  have  et  Indtrj^k." 

Godard  ansaa  sig  i  dette  Øjeblik 
for  fortabt. 

Han  betragtede  sin  Ledsager,  og 
dennes  stive,  vildt  opspilede  Øjne 
overbeviste  ham  om,  at  hans  Led- 
sager var  en  —  Vanvittig. 

Hvorledes  skal  man  bringe  en  Van- 
vittig til  Fornuft?  Hvem  skal  hjælpe 
En  højt  oppe  i  Luften?  Dersom  den 
uh'kkelige  Luftskipper  endda  havde 
havt  Vaaben  ;  men  til  en  Rejse  gj en- 
nem  Luften  medtager  man  ingen 
skarpladte  Pistoler  ;  man  frj^gter  in- 
tet røverisk  Overfald  mellem  Him- 
mel og  Jord.  Jorden  var  loOO  Me- 
tres under  deiu,  Tanken  om  en  Ud- 
styrtning  skrækkelig,  og  dog  kunde 
en  Bevægelse  af  den  Basende  for- 
anledige dette.  Hr.  Godard  over- 
vejede et  Øjeblik  sin  Stilling. 

,,0,  Kjæltring,"  sagde  den  Van- 
vittige, ,,Du  vil  gjøre  Dig  lystig  over 
mig?  Du  har  modtaget  1000  Franks 
af  mig,  og  jeg  skulde  ikke  føle  noget 
Indtryk  ?  Men  nu  skal  Du  danse  og 
jeg  vil  le." 


Den  Vanvittige  havde  stor  Muskel- 
kraft og  Godard  tænkte  derfor  slet 
ikke  paa  at  forsvare  sig. 

,,IIvad  forlanger  De  af  mig?" 
sagde  han  i  en  rolig,  underdanig 
Tone. 

,,Jeg  vil  more  mig,  altsaa  se, 
hvorledes  Du  støder  Kulbøtter,  naar 
Du  styrter  ned,"  sagde  Manden  med 
raa  Latter.  ,,Men  først  vil  jeg  have 
den  omtalte  Pirring.  Jeg  vil  ride 
paa  Eebkransen." 

,, Ulykkelige  ! "  raabte  Godard,  „De 
vil  stj'rte  ned.  En  Svimmelhed  vil 
gribe  Dem!" 

,,Ikke  et  Ord!"  raabte  den  Van- 
vittige,  ,, eller  jeg  kaster  Dig  ned." 

,,Bind  i  det  mindste  et  Tov  om  Li- 
vet, for  at  De  kan  staa  i  Forbindelse 
med  Ballonen." 

Denne  Forholdsregel  forekom  den 
Vanvittige  indlysende  og  han  sam- 
tykkede. Da  han  var  befæstet  til 
Tovet  klatrede  han  som  et  Egern  op 
ad  Strikkerne,  og  ankommen  til  Bal- 
lonen satte  han  sig  rolig  overskrævs 
paa  Kransen,  som  han  havde  sagt. 
Derpaa  udstødte  han  et  Triumfskrig 
og  trak  en  Kniv  op  af  Lommen. 

,,Hvad  har  De  i  Sinde?"  udbrød 
Godard,  der  frygtede,  at  han  vilde 
beskadige  Ballonen. 

,,Jeg  vil  gjøre  mig  det  bekvemt," 
raabte  den  Vanvittige,  medens  han 
overskar  det  Tov,  som  Godard  havde 
bundet  ham  om  Livet.  Et  Vindstød 
maatte  styrte  den  Ulykkelige  i  Af- 
grunden. Godard  lukkede  Øjnene 
for  ikke  at  se  Noget.  Den  Vanvit- 
tige klappede  i  Hænderne  af  Hen- 
rykkelse og  stødte  med  Hælene  mod 
Ballonen,  som  om  han  havde  havt 
Sporer  til  at  fremskynde  Farten. 

,  ,0g  nu, ' '  skreg  han,  , , ville  vi  more 
os.  Du  vilde  stige  ned,  godt,  Du 
skal  komme  ned,  og  det  hurtigere  end 
Du  tror." 


Nyheder. 


143 


Godard  havde  ikke  havt  Tid  til  at 
gjøre  en  Bevægelse  eller  sige  et  Ord. 
Endnu  før  han  kunde  gjætte  den  For- 
ryktes djævelske  Hensigt  havde  den 
Vanvittige  overskaaret  tre  .  .  .  fire  af 
de  sex  Strikker,  i  hvilke  Gondolen 
hang  ved  Ballonen. 

Den  lille  Baad  hang  allerede  helt 
til  den  ene  Side,  thi  den  hang  kun 
ved  to  Strikker,  man  kan  sige  ved 
en  Traad. 

Godard  vilde  have  været  fortabt, 
dersom  han  ikke  med  alle  sine  Kræf- 
ter havde  holdt  sig  fast  ved  denne. 
Den  Vanvittiges  Kniv  nærmede  sig 
den  sidste  Strikke ;  endnu  et  Øjeblik 
og  Alt  vilde  have  været  forbi. 

,, Tillad  mig  blot  et  Ord,"  raabte 
Godard. 

,,Nej,  der  er  ingen  Naade,"  hylede 
den  Vanvittige. 

,,Jeg  forlanger  ingen  Naade,  tvært- 
imod." 

,,Hvad  vil  Du  da?" 

,,Vi  ere  i  dette  Øjeblik  kun  1500 
Metres  i  Højden." 

,,Naa,  det  vil  være  rask,  naar  Du 
falder  saa  dj^bt." 

,,Men  det  er  ikke  dybt  nok." 

,, Hvorledes?"  sagde  den  Vanvit- 
tige forbauset. 


,, Min  Erfaring  har  lært  mig,  at  en 
saadan  Højde  ikke  er  tilstrækkelig  til 
at  dræbe  et  Menneske,  og  jeg  vil  hel- 
lere dø  end  være  en  Krøbling.  Jeg 
forlanger  kun,  at  de  viser  mig  den 
Naade,  at  styrte  mig  ned  fra  en 
Højde  af  3000  Metres." 

,,TiIstaaet,"  udbrød  den  Vanvit- 
tige smilende. 

Godard  holdt  heltemodigt  sit  Ord. 
Han  udkastede  en  stor  Mængde  Bal- 
last ;  Ballonen  steg  i  en  eneste  Se- 
kund 200  Metres. 

Medens  den  Vanvittige  med  tru- 
ende Mine  vaagede  over  denne  Ope- 
ration, tænkte  Luft  skipper  en  paa  at 
udfore  en  anden  Bevægelse.  Blandt 
de  Strikker,  som  vare  konserverede, 
bemærkede  Godard  den,  hvormed 
man  aabner  Ventilen ;  han  trak  deri 
og  Gassen  strømmede  ud.  Virknin- 
gen indfandt  sig  snart ;  lidt  efter  lidt 
blev  den  Vanvittige  bedøvet. 

Ballonen  dadlede  langsomt ;  Dra- 
maet var  forbi. 

Da  Godard  havde  faaet  sikkert 
Fodfæste,  hævnede  han  sig  ikke,  men 
kaldte  den  Vanvittige  tillive  og  bragte 
ham  med  bundne  Hænder  og  Fødder 
til  den  nærmeste  Galeanstalt. 

(Af  Kj.  Av.) 


NYHEDER. 


Utah.  Daniel  Mathiesou,  en  af  Parowaus 
gamle  og  agtværdige  Borgere  døde,  d.  22de 
Marts  paa  sin  Bopæl  i  Parowan,  Iron  Co.^ 
Den  15de  April  afrejste  et  stort  Selskab  Mis- 
sionærer fra  Salt  Lake  Citj'  til  forskjellige 
Dele  af  Europa  og  de  Forenede  Stater. 
Iblandt  dem  vare  de  fleste  af  de  i  Konferen- 
cen kaldte  Brødre  til  Skandinavien.  Selska- 
bet ankom  til  ;New  York  d.  21de  om  Morge- 
nen.—  Præsidenterne  John  Taylor  og  Geo. 
Q.  Cannon  og  andre  af  Kirkens  ledende 
Mænd  forlode  Salt  Lake  City  d.  17de  April  for 
at  besøge  Jærnværkerne  i  Iron  Connty  og 
gjøre  enEundrejse  gjennem  Territoriets  syd- 
lige Del. — Medens  nogle  Skoledrenge  d.  18de 
April  legede  under  et  gammelt  Bowery    i 


Manti,  Sanpete  Co.,  styrtede  noget  af  Træ- 
værket ned  paa  liere  af  Drengene,  som  alle 
bleve  mere  eller  mindre  kvæstede.— Lørdag 
d.  19de  April  sildig  om  Aftenen  blev  en 
K^inde  i  Ogden  dødelig  saaret  af  en  Japane- 
ser,  der  strax  blev  grebet  af  Politiet  og  ka- 
stet i  Fængsel.  Kl.  3  den  følgende  Dags  Mor- 
gen blev  Fængslet  omringet  af  en  organise- 
ret Pøbel,  som  brød  ind  i  Cellen,  tog  For- 
bryderen ud  og  hængte  ham  i  Fængselsgaar- 
den.  Den  saarede  Kone,  hvis  Xavn  var 
Eliza])eth  Gudgell,  døde  om  Mandagen.— En 
døvstum  Mand  blev  overlcjørt  og  dræbt  af  et 
Tog  paa  D.  og  It.  G.  Banen  d.  22de  April.— 
E.  R.  S.  Smith  har  ft-atraadt  sin  Stilling  som 
Præsident  for  D(j^eret  Hospital. 


144 


Evas  Deøm. 


England.  Den  22de  April  Kl.  914  Form. 
fandt  et  Jordskjælv  Sted  i  det  sydlige  Eng- 
land. Et  Kirketaarn  og  en  Mængde  Fabrik- 
skorstene >ityrtede  ned,  Husene  ravede, 
Kogekar  og  Glasvarer  sønderb rødes,  og  be- 
tydelig Skade  anrettedes.  Forskrækkelsen 
iblandt  Befolkningen  var  stor. 


AMERIKANSKE  AVISER  I  1884. 
Af  D'Herr  Geo.  P.  Rowell&Co.s  ,, Ame- 
rican Xewspaper  Directory",  nu  i  Pressen, 
ses  det,  at  Antallet  af  AAlser  og  Tidsskrifter 
af  alle  Slags,  som  for  Tiden  tidgives  i  de 
For.  Stater  og  Kanada,  løber  op  til  13,402. 
Dette  er  en  Forøgelse  af  1600  for  de  sidste  12 
Maaneder,  og  viser  for  et  Tidsrum  af  10  Aar 
en  Forøgelse  af  5618.  Tilvæxten  i  1874  over 
det  foregaaende  Aars  samlede  Antal  var  493. 
Under  sid'it  afvigte  Aar  har  de  daglige  Blade 
formeret  sig  fra  1138  til  1254;  de  ugentlige 
Blade  fra  9062  til  10,028,  og  de  maanedlige 
Blade  fra  1091  til  1499.  Den  største  Forøgelse 
har  fundet  Sted  i  de  vestlige  Stater.  Illinois 
f .  Ex.  opviser  nu  et  Antal  af  1009  imod  904 
ifjor,  medens  Missouri  underholder  604  imod 


523  i  1883.  Andre  ledende  vestlige  Stater 
\ise  ligeledes  en  stor  Forøgelse  i  Bladlitera- 
turen.  Det  samlede  Antal  A\iser  i  Staten 
New  York  er  1523  imod  1399  i  1883.  Kanada 
har  bidraget  betydeligt  til  den  almindelige 
Forøgelse. 


^^  TIL  abonnenternt:.  .æm 

Alle,  som  endnu  restere  med  Betalingen 
for  Bladet,  bedes  ufortøvet  at  indsende  sam- 
me, hvis  mviligt.  Hensigten  er  atgjøre  mor- 

GEXST.JERNEX      TIL     ET     UGEBEAD     I    1885, 

uden  at  forhøje  Subskriptionsprisen,  hvis 
Omstændighederne  \ille  tillade  det,  og  ved 
at  komme  i  Besiddelse  af  de  udestaaende 
Midler  strax,  kunne  vi  itide  gjøre  de  nødven- 
dige Forberedelser.  Der  tindes  endnu  Nogle, 
som  skylde  for  2den  Aargang  og  Kirkens 
Historie,  og  disse  i  Særdeleshed  burde  be- 
tragte det  som  en  ligefi-em  Pligt, ufortøvet  at 
opgjøre  med  vore  Agenter  eller  sende  Beta- 
lingen direkte  til  Bladets  Kontor.  Vi  gjør 
Fordring  paa,  at  ^■i  trofast  opfylder  vor  Del 
af  Programmet;  Ailde  blot  alle  Abonnenterne 
paa  deres  Side  gjøre  ligesaa. 


EVAS  DROM. 


(Et  Idyl.) 


Fra  Himlen  udstødt  —  Mørkets  Fyrste 
svæver 

Mod  don  for  Adam  nylig  skabte  Jord; 

Hvor  —  fra  Guds  Paradis  —  mod  Himlen 
hæver 

Naturens  Lovsang  sig  i  saligt  Kor. 

Snart  hendør  Fuglesangens  sidste  Toner, 
Og  Solen  Afsked  tager  med  et  Kys ; 
Den  fulde  Maane  over  Skovens  Kroner 
Sig  Aiser  blid,  som  Nattevagt  og  Lys. 

Og  sidst,  to  rene  Sjæle  Herren  prise; 
Thi  Eva  ved  sin  Adams  Side  stod; 
Med  Tak  til  ham  af  Livsens  Træ  de  spise 
( )g  spejle  sig  i  Livsens  klare  Flod. 

Lovprisende  Guds  underfulde  Veje, 
Hans  Kjærlighed  opfylder  Begges  Sind, 
Tii  ogsaa  de  paa  bløde  Blomsterleje 
I  søde  Drømme  saligt  slumre  ind. 

Da  nærmed'  Satan  sig;  Hans  Ojne  lued' . 

I  disse  To  han  Hævnens  Ofre  saa' ; 

I    Disses     Fald     en    Verdens    Fald     han 

skued', 
I 'skyldige  som  her  for  ham  de  laa. 

Forsigtig  tog  han  Plads  ved  Kvindens  Side  — 
Men  hun  i  Drømme  Ly  se^s  Engel  ser  — 


Haus  sleske  Ord  i  hendes  Oren  glide, 

Og  Smigrens  Gift  hun  drikker  med  Begjær. 

, ,  O  Eva  \"  —  kvad  han  —  , ,  Himlens  skjønne 

Datter !  — 
Du  Jordens  Dromiing !  —  Adams  ædle  Brud ! 
Din  store  Fremtid  Du  vist  næppe  fatter; 
Thi  Du  skal  en  Gang  blive  lig  en  Gud. 

Nu  er  Du  vistnok  hele  Jordens  Glæde, 
Men  dog,  med  al  din  Ynde,  kun  et  Lam  — 
Af  Kuukskabs-Træets  Frugt  Du  burde  æde. 
Da   Allde    Du    ophøje   Dig    og  ham. 

I  Havens  Midte  Herren  derfor   satte 
Det  skjønne  Træ-,  hvoraf  man  Visdom  faar— 
Hvoraf  man  samler  Kundskabs  rige  Skatte 
Og  G  o  d  t  og  O  n  d  t,  som  Herren  selv  f  orstaar . 

Hvad  er  vel  Herren  selv  paa  Himlens  Trone, 
Om  ikke  u  i  n  d  s  k  r  æ'  n  k  e  t  var  hans  :Magt  ?— 
Hvad  Værd  for  ham  en  himmelsk  Konge- 
krone, 
Som  ikke  Kundskal)s  Sejre  ham  har  bragt?" 

Saa  talte  Lucifer  med  Englestemme, 
Og  (lerpaa  skyndsomt  Stedet  han  forlod; 
Men  Eva  kunde  ikke  Drømmen  glemme. 
Da  aarle  him  om  Morgenen  opstod. 

C.  C.  A.  Christexsen. 


MORGBNSTJEfiNm. 

Et  Historisk-Bioo^rafisk  Tidsskrift. 


^Uagtet  han  er  dod,  taler  han  cZog'. "—Parley  P.  Pratt. 


Nr.  10. 


Den  /ode  Maj  /884. 


3die  Aarg. 


ERINDRINGER  FRA  MISSIONEN  I  SKANDINAVIEN. 


(Fortsat  fra 
(1862— Fortsat.) 
2)  Det  femtende  Emigkantselskab. 

Den  15de  April  afsejlede  Skibet 
, , Franklin' ' ,  Kaptejn  Robert  Murray, 
fra  Hamborg  med  413  emigrerende 
Hellige,  der  næsten  alle  vare  fra  Aal- 
borg og  Vendsyssels  Konferencer  og 
anførtes  af  Ældste  C.  A.  Madsen, 
der  nu  vendte  hjem  fra  sin  Mission 
til  Skandinavien.  Han  valgte  J.  C. 
A.  Weibye  til  sin  første  og  L.  Lar- 
sen til  sin  anden  Raadgiver.  Kom- 
pagniet deltes  i  otte  Distrikter,  over 
hvilke  Brødrene  J.  C.  Therpe,  J.  C. 
Kornum,  N.  Mortensen,  L.  P.  Fjeld- 
sted, C.  P.  Borregaard,  J.  C.  S. 
Frost,  T.  Larsen  og  J.  Andersen 
præsiderede.  J.  F.  Mortensen  blev 
beskikket  til  Tøjmester,  A.  H.  Lund 
til  engelsk  Tolk  og  C.  Andersen  til 
Vagtmester. 

Ældste  J.  C.  A.  Weibye  giver  føl- 
gende nøjagtige  Beskrivelse  over  Sø- 
rejsen : 

,,Vi  gik  ombord  paa  ,, Franklin" 
Tirsdag  d.  8de  April  om  Aftenen,  og 
C.  A.  Madsen  beskikkede  mig  til  at 
uddele  Køjerne  til  Emigranterne. 
Disse  Køjer,  hvoraf  der  fandtes  160, 


Side  135.) 

vare  saa  brede,  at  tre  Personer  mage- 
ligt kunde  ligge  i  hver.  Side  om  Side. 
Efter  at  have  ordnet  vort  Tøj  fik  vi 
Proviant  udleveret ;  denne  bestod  af 
Kjød,  Flæsk,  Ærter,  Bønner,  Kar- 
tofler, Byggryn,  Risengryn,  Svesker, 
Sirup,  Æddike,  Peber,  Kaffebønner, 
The,  Sukker,  Smør,  Rugbi-ød  og  Bi- 
skøjter,  Vand,  Hvedemel  til  Pande- 
kager, Sild,  Salt  og  Olie  til  Lam- 
perne. Vi  brændte  11  Lamper  hver 
Aften ;  sex  af  disse  tilhørte  Skibet 
og  fem  Emigranterne.  Vi  hyrede  en 
extra  Kok  (Christensen)  i  Hamborg 
for  90  Rdl.,  og  desforuden  gjorde 
to  af  vore  egne  Brødre  (Stærk  og 
Skouby)  Tjeneste  som  Kokke.  Af 
vor  Proviant  fik  vi  lavet  god  Mad, 
saasom  Ærter,  Sødsuppe,  Risengrød 
og  Byggrynsgrød.  Vi  fik  saaledes 
Sødsuppe  om  Søndagen,  Ærter  om 
Mandagen,  Risengrød  om  Tirsdagen 
og  Onsdagen,  Ærter  om  Torsdagen, 
Byggrynsgrød  om  Fredagen  og  Sild 
og  Kartofler  om  Lørdagen. 

Nogle  af  Emigranterne  havde  Mes- 
lingerne  med  hjemmefra,  og  disse 
spredte  sig  snart  over  hele  Skibet, 
saa  at  ikke  mindre  end  40  Personer, 


146 


Ekixdkinger  fra  Missionen"  i  Skandinavien. 


mest  Bom.  vare  angrebne  paa  en 
Gang.  Desforuden  lede  de  fleste  Emi- 
granter i  kortere  eller  længere  Tid 
af  Diarhoe ,  hvilket  udmattede  os 
meget.  Yi  tabte  ogsaa  Smagen  for 
Biskojterne.  men  omsider  lærte  vi  at 
lægge  dem  i  Vand  eller  The  i  8  eller 
12  Timer,  hvorved  de  bleve  blod^ 
som  dansk  Sigtebrød.  Til  de  Syge 
blev  der  to  Gange  om  Dagen  kogt 
enten  Havresuppe.  Rissuppe,  eller 
Sagosuppe,  og  næsten  hver  Dag  blev 
der  bagt  Pandekager  i  Hundredevis 
til  de  Syge  og  dem,  som  ikke  fandt 
Behag  i  Biskojter.  Ligeledes  blev 
der  ofte  bagt  Hvedebrod  til  de  Gamle, 
som  ikke  kunde  tygge  det  haarde 
Skibsbrod.  Vi  holdt  Raad  hver  Af- 
ten, og  god  Renlighed  vedligeholdtes. 
Tre  Gange  om  Ugen  vaskede  vi  Dæk, 
og  to  Gange  under  Overrejsen  blev 
der  roget  med  Tjære. 

P'redens  Aand  regjerede  iblandt  os, 
■og  kun  meget  faa  Udestaaelser  fandt 
Sted.  Kaptejnen  og  Mandskabet  (3 
.Styrmænd,  1  Tomrer  og  16  Matroser) 
Tåre  meget  humane  mod  os,  hvilket 
ogsaa  kan  siges  om  Kaptejnens  Tje- 
ner, den  sorte  Opvarter  (Steward), 
den  sorte  Kok,  som  stegte  for  os  i 
hans  Fritid  tilligemed  vor  egen  Kok. 
Christensen. 

A"i  holdt  undertiden  Forsamlinger 
paa  Dækket  og  undertiden  paa  Mel- 
lemdækket. Næsten  hver  Morgen 
Kl.  o  blev  der  blæst  i  Klarinet  eller 
spillet  paa  Hamonika  som  Signal  til 
at  staa  op,  og  der  blæstes  ogsaa  Kl. 
7  om  Morgenen  og  Kl.  8?  om  Afte- 
nen til  Bon.  Vi  dansede  næsten  dag- 
lig paa  Dækket  til  Musik  af  nogle  af 
vore  Brodre  og  flere  af  Skibets  Be- 
sætning, som  kunde  spille.  Vi  havde 
det  saaledes  ganske  fornøjeligt,  naar 
fraregnes  den  Sorg,  der  nedtyngede 
os  paa  Grund  af  de  Mange,  som  døde 
af  Meslingerne.     Indtil  Dato  (27de 


Maj)  er  der  død  3  Voxne  og  43  Bø^n, 
næsten  alle  af  Meslingerne,  og  i  disse 
Dage  ere  Skulderkopperne  udbrudte 
iblandt  os ;  fire  Tilfælde  have  alle- 
rede vist  sig.  Vi  have  omtrent  havt 
Modvind  hele  Tiden,  ellers  kunde  vi 
allerede  have  været  i  New  York,  thi 
., Franklin"  er  en  udmærket  Sejler. 
Vi  have  kun  havt  megen  lidt  Sosyge 
iblandt  os." 

Torsdag  d.  29de  Maj  om  Formid- 
dagen ankom  ,, Franklin"  til  New 
Yorks  Havn.  Immigranterne  kom 
snart  ombord  paa  en  Transportbaad, 
for  at  skulle  gaa  iland,  men  ved  An- 
komsten til  Skibsbroen  ved  Castle 
Garden  blev  det  forbudt  dem  at 
komme  ind.  fordi  Flere  endnu  vare 
sj^ge  af  Meslingerne.  tafter  at  18  af 
de  Syge  vare  blevne  indlagte  paa  et 
Sj'gehus,  maatte  de  derfor  gaa  om- 
bord paa  ,, Franklin"  igjen,  og  for- 
blive der  i  to  Nætter  og  en  Dag. 
Endelig  blev  det  dem  d.  31te  Maj  om 
Eftermiddagen  tilladt  at  gjøre  Land- 
gang i  Castle  Garden,  hvor  de  bleve 
modtagne  af  C.  C.  Rich,  John  Van 
Cott  og  andre  Brødre. 

En  Del  af  de  fattige  Emigranter 
havde  ikke  Penge  nok  til  at  kunne 
rejse  længere,  men  ved  de  formuende 
Søskendes  Gavmildhed  indkom  der 
ved  Sammenskud  Midler  nok  til  at 
Alle  kunne  fortsætte  Rejsen  fra  New 
York  d.  31te  Maj  Kl.  9  om  Aftenen 
med  et  extra  Jærnbanetog.  Selska- 
bet ankom  den  følgende  Dags  Morgen 
(1ste  Juni)  til  Albany.  Der  fra  gik 
Rejsen  videre  med  Jærnbane  via  Sy- 
racuse,  Rochester,  Niagara  Vandfald, 
"Windsor ,  Detroit  og  Chicago  til 
Qaincy,hvor  fråde  rejste  med  Damp- 
baad  til  Hannibal,  og  videre  der  fra 
med  Jærnbane  til  St.  Joseph,  hvor 
de  indtraf  d.  6te  Juni.  Den  følgende 
Dag  gik  de  ombord  paa  Dampbaaden 
(Fortsættes  paa  Side  161.) 


J.   c.  A.   Weibyes  Biogrv 


147 


J.  C.  A.  WEIBYES  BIOGRAFI. 


Jens  Christian jl  AndersenjJWeibye 
er  født  Sondag'^ld.  2Gde  Septbr.  1824 
i  Vejby  Sogn,  Børglum  Herred,  Hjør- 
ring Amt,  Danmark,  af  P'orældrene 
Anders  Pedersen  Weibye  og  Maren 
Nielsdatter.  Han  var  det  sjette  eller 
yngste  Barn  af  sin  Faders  andet 
Ægteskab.  Forældrene  bekjendte  sig 
til  den  lutherske  Kirke,  og  Faderen, 
der  af  Profession  var  Skrædder, 
Eokkedrejer  og  Hjulmand  samt  en 
god  Landmand,  var  af  en  gudfrygtig 
Tænkemaade  og 
levede  et  moralsk 
Liv.  Han  var  til- 
lige en  oplyst 
Mand,  der  for- 
stod at  skatte  Un- 
dervisning, hvor- 
for han  holdt 
sine  Børn  flittigt 
i  Skole,  og  for- 
manede dem  be- 
standigt til  det 
Gode.  Hans  eget 
værdige  Exempel 
havde  tillige  den 
bedste  Virkning 
paa  Børnene,  der  '  ^ 

havde  Ord  for  at  j.  c.  a 

være  de  bedste  i  Byen.  Broder  Wei- 
bye var  i  fire  Aar  øverst  i  Skolen  og 
udmærkede  sig  i  Særdeleshed  frem- 
for sine  Jævnbyrdige  i  Regnekun- 
sten, hvilket  var  hans  Yndlingsstu- 
dium. Forældrene  besluttede  derfor 
ogsaa  at  sende  ham  paa  et  Kontor 
eller  i  Handelslære,  men  da  Faderen, 
efter  flere  Aars  Sygelighed,  afgik  ved 
Døden  d.  31te  Maj  1837,  blev  denne 
Plan  ikke  gjennemført,  og  Weibye 
maatte  altsaa  nøjes  med  den  Under- 
visning, som  Almueskolerne  formaae- 
de.  I  Oktober  1838  blev  han  ud- 
skrevet af  Skolen,    gik   derefter   til 


Præsten,  som  det  hedder,  og  blev 
ifølge  den  lutherske  Kirkes  Skik  kon- 
firmeret i  Vejby  Kirke  d.  7de  April 
1839.  Faa  Dage  derefter,  nemlig  d. 
1ste  Maj  183!),  døde  hans  Moder  i  en 
Alder  af  561  Aar,  og  Weibye  kom 
strax  derefter,  ifølge  hans  ældre 
Søskendes  Ønske,  i  Skrædderlære, 
skjøndt  han  selv  aldrig  havde  nogen 
rigtig  Lyst  dertil.  Desuagtet  lærte 
han  Skrædderprofessionen  i  Tids- 
rummet mellem  November  1839  og 
November  1841, 
hvorpaa  han 

brugte  Professio- 
nen i  6  Aar  og 
havde  bestandig 
to  eller  tre  Lær- 
linge i  Arbejde. 

I  1847  gjorde 
han  en  Tur  til 
Kjøbenhavn  for 
at  bese  Hovedsta- 
dens Seværdig- 
heder og  indhen- 
te nogle  Oplys- 
ninger i  Henseen- 
de til  Tilskjæring 
'^  -        '  af  Klædedragter 

WEIBYE.  Qgy^         jjjgjj      Jj^jj 

vendte  efter  tre  Ugers  Forløb  atter 
tilbage  til  Jylland,  hvor  han  med  to 
Drenge  til  Hjælp  siden  rejste  om- 
kring fra  Sted  til  Sted  og  syede  for 
j  baade  Fornemme  og  Bønder.  I  1848 
j  gjorde  han  en  Tur  til  Odense  paa 
Fyen  og  besøgte  en  af  sine  Brødre, 
der  laa  syg  efter  Slaget  ved  Isted. 
Han  besøgte  ligeledes  en  anden  Bro- 
der, som  var  Soldat  i  Randers.  Den 
16de  Marts  1849  mødte  han  selv  i 
I  Aalborg  for  at  tjene  Kongen  som 
Trajnkusk.  Efter  to  Ugers  Øvelse 
kom  han  til  Fyen  og  var  beskjæf- 
tiget  i  nogen  Tid  med  at  lave  Patro- 


148 


J.    C.    A.    WeIBVES    BlOtiKAEI. 


ner  paa  Arsenalet  i  Nyborg;  der- 
efter  var  han  Oppasser  for  Doktor 
P.  Blickert  i  Middelfart  i  fire  Maane- 
der,  siden  kom  han  til  Reserve  Mun- 
deringsdepotet i  Odense,  hvor  han 
var  beskjæftiget  som  Skriver  og 
Skrædder  i  omtrent  15  Maaneder.  I 
Januar  1851  sendtes  han  paa  et 
Ærinde  til  Grevskabet  Lærkenborg 
paa  Sjælland,  og  i  den  følgende  Maj 
Maaned  blev  han  hjempermitteret  fra 
Flensborg,  efter  at  have  tjent  Kon- 
gen i  to  Aar  og  to  Maaneder. 

Efter  sin  Hjemkomst  til  Vejby  d. 
15de  Maj   1851  tog  han  atter  fat  paa 
Skrædderprofessionen    og   fik    snart 
fuldt  op  at  bestille,  men  han  folte  sig 
ikke  tilfreds ;   den  Ondes  Magt  syn- 
tes allevegne  at  friste  ham,   og  han 
tænkte  en  hel  Del  paa  at  ville  rejse 
til  Amerika,  hvilken  Tanke  dog  først 
skulde  realiseres  mange  Aar  derefter. 
I  Juli   1851    hørte   han  for   første 
Gang  Tale   om   ,, Mormonerne",   da 
Beretningen  om  Forfølgelserne  i  Aal- 
borg nemlig  paa  den  Tid   spredtes 
omkring  i  Landet,   men  han  tænkte 
da  ikke  paa  at  undersøge  deres  Lære. 
Den     15de    Juni     1852     syede    han 
Svendstykke     hos     Skræddermester 
Winther  i  Aalborg  og  blev  tilkjendt 
Karakteren  ,,Godt".     Den  Wte  Juni 
forlod  han  AaU>orgi  som   Svend  og 
rejste   til  Randers,   hvor  han  arbej- 
dede i  en  Maaneds  Tid  ;   derpaa  tog 
han  til  Kjøbenhavn  og  arbejdede  der- 
steds   paa    forskjellige   Værksteder, 
hvor  han  saa'  en  hel  Del  Ugudelig- 
hed.  Han  søgte  ogsaa  efter  ,, Mormo- 
nerne", men  fandt  Baptisterne  i  Ste- 
det, hvis  Lære  han  ikke  syntes  om. 
Under  sit  Ophold  i  Hovedstaden  blev 
han  ligesom  inspireret  til  at  forfatte 
en  meget  forbedret  Tilskjæringsme- 
thode,  og  lod  trykke  500  Reduktions- 
Skemaer   til   Skræddermaal,    hvoraf 
han  solgte  mange  til  andre  Skræd- 


dere i  Kjøbenhavn  og  i  Jylland  og 
senere  i  Salt  Lake  City.  Ofte,  naar 
Andre  om  Aftenen  turede  i  Vell3'ster, 
lagde  han  sig  tankefuld  paa  sin  Sofa 
i  sit  Logis  og  overvejede  Menneskets 
elendige  og  faldne  Tilstand,  og  under 
disse  dybe  Betragtninger  tog  han 
iblandt  Andet  des  Beslutning  at  for- 
lade Hovedstadens  Larm  og  Bulder 
og  rejse  tilbage  til  Jylland,  hvilket 
han  ogsaa  gjorde  og  ankom  til  Vejby 
d.  30te  Novbr.  1852. 

Han  begyndte  nu  atter  at  sy  for 
Bønder  og  Fornemme,  idet  han  brugte 
den  hurtige  og  sikre  Tilskjærings- 
maade  og  fik  saa  meget  at  bestille, 
at  han  holdt  to  Svende  og  en  Lære- 
dreng. Saaledes  vedblev  han  indtil 
d.  5te  Febr.  1854,  da  han  første  Gang 
gik  til  Mormonforsamling  hos  Chr. 
Sørensen  paa  Sejlstrup  Mark  og  hørte 
Konferencepræsident  Lauritz  Larsen 
samt  Forstander  Jens  Peter  Jensen 
prædike.  Han  troede  strax  deres 
Vidnesbyrd  og  begyndte  at  kjøbe 
Bøger  af  dem  samt  subskriberede 
paa  ,, Skandinaviens  Stjerne"  ;  dog 
tilbragte  han  10  Uger  med  grundigt 
at  studere  alle  de  af  ,, Mormonerne" 
udgivne  Skrifter,  hvis  Indhold  han 
nøje  sammenlignede  med  Bibelen, 
indtil  han  d.  16de  April  1854,  efter 
at  have  overværet  et  Konf  erencemøde 
i  Villestrup,  hvor  Ældste  J.  A.  Ah- 
manson  og  Andre  prædikede,  lod  sig 
døbe  af  Ældste  Jens  Peter  Jensen. 
]  Den  følgende  Dag  fik  han  Haands- 
paalæggelse  af  Lauritz  Larsen  i  Kon- 
ferencemødet i  Villestrup. 

Saa  snart  han  fortalte  sine  Slægt- 
ninge og  Venner,  at  han  var  bleven 
døbt,  begyndte  en  stor  Strid  imod 
ham,  men  han  stod  fast  i  Troen  og 
kunde  altid  forsvare  sig  mod  ethvert 
Angreb.  Den  15de  August  1854 
blev  han  ordineret  til  Lærer  af  Præ- 
sident Lauritz  Larsen  og  beskikket 


J.    c.    A.    WeIBYES    BlO(iRAFI. 


149 


til  Distriktspræsiclent  og  Skriver  i 
Harritslev  Gren  samt  til  at  gaa  lidt 
paa  Mission.  I  den  følgende  Okto- 
ber Maaned  fik  han  en  mere  udstrakt 
Mission,  og  d.  31te  Jan.  1855  blev 
han  ordineret  til  Præst  af  Ældste  P. 
C.  Jensen  og  beskikket  til  at  gaa  paa 
Mission  i  Forening  med  Diakon  Lars 
Andersen  fra  Vraa.  Den  oOte  April  be- 
skikkede Lauritz  Larsen  ham  en  Mis- 
sion i  Hjørring  Gren  under  Forstan- 
der J-  P.  Christensen,  og  d.  6te  Maj 
udførte  han  sin  første  Daabshand- 
ling,  idet  han  døbte  Else  Marie  Chri- 
stensen. Den  29de  Juli  blev  han 
ordineret  til  Ældste  af  J.  A.  Ahman- 
son ;  d.  2den  Aug.  blev  han  beskik- 
ket til  omrejsende  Ældste  i  Hjørring 
og  Harritslev  Grene,  og  d.  14de 
Oktbr.  til  Forstander  for  Napstjert 
Gren,  der  talte  48  3Iedlemmer.  Denne 
sidstnævnte  Stilling  beklædte  han  i 
9  Maaneder,  i  hvilken  Tid  han  døbte 
17  og  havde  et  godt  Hjem  hos  Thos. 
C.  Jensen  i  Napstjert.  Den  9de  Juli 
1856  blev  han  i  et  Konferencemøde, 
som  afholdtes  i  Anders  Krats  Hus  i 
Hjørring,  løst  fra  at  være  Forstander 
for  Napstjert  Gren  og  beskikket  til 
omrejsende  Ældste  i  Nap  stjert,  Fre- 
derikshavns, Mosberg  og  Hørme- 
sted Grene.  Under  Eftermiddags- 
mødet  samme  Dag  begyndte  den  for- 
samlede Pøbel  at  sprøjte  Vand  paa 
de  Hellige  og  rykke  dem  i  Klæderne, 
naar  de  gik  ind  og  ud  af  Dørene,  og 
om  Aftenen  blev  Huset  aldeles  omrin- 
get af  Pøbel,  som  nedlod  sig  til  at  ud- 
øve Voldshandlinger  imod  Brødrene, 
indtil  Præsident  Larsen  sendte  Wei- 
bye  og  N.  C.  Heiselt  efter  Politiet. 
De  bleve  forfulgte,  spottede  og  haa- 
nede  af  den  ugudelige  Hob,  baade 
før  og  efter  at  de  havde  fundet  Be- 
tjenten, som  vel  gik  med  dem,  men 
udrettede  Intet,  thi  efter  at  han  var 
gaaet   bleve    17    Vinduesruder   itu- 


slagne  med  21  Stene,  som  Brødrene 
fandt  i  Værelset  om  Morgenen.  30 
af  de  Hellige  tilbragte  Natten  i  Hu- 
set, og  den  følgende  Dag  fortsattes 
Konfereneemødet  for  de  aabne  Vin- 
duer. 

Den  9de  Oktbr.  overværede  Wei- 
bye  et  Konferencemøde  i  Gjddsdorffs 
store  Dansesal  i  Aalborg,  hvor  han 
første  Gang  saa'  en  Herrens  Apostel. 
Ezra  T.  Benson  var  nemlig  tilstede 
tilligemed  Ældste  John  Kay,  Mis- 
sionspræsident  H.  C.  Haight  og  an- 
dre Brødre  samt  omt.  400  Hellige. 
Den  Ilte  Oktbr.  præsiderede  Apo- 
stel Benson  i  et  Raad,  som  afholdtes 
i  Nissens  Gaard  i  Aalborg  og  varede 
i  fire  Timer.  Her  bleve  mange  vig- 
tige Lærdomme  givne.  Ældste  C. 
Widerborg  gjengav  paa  en  meget 
duelig  Maade  Apostlens  Tale  paa 
Dansk.  Han  var  meget  rørt  og  ta- 
lede undertiden  Engelsk,  idet  han 
vendte  sig  til  Apostlen,  og  under- 
tiden Dansk,  vendende  sig  mod  For- 
samlingen. Herrens  Aand  var  til- 
stede i  en  stor  Fylde,  og  saa  udtryks- 
fulde vare  Widerborgs  Ord,  at  næsten 
hele  Forsamlingen,  Benson  og  Kay 
iberegnet,  græd  af  Glæde  over  den 
store  Naade,  som  var  blevet  dem 
vederfaret.  Omtrent  50  Hellige  vare 
tilstede  ved  denne  Lejlighed. 

I  et  Konferencemøde,  som  d.  14de 
og  lode  Decbr.  afholdtes  hos  Søren 
Christensen  Thura  i  Harritslev,  blev 
Weibye  beskikket  til  omrejsende 
Ældste  i  hele  Konferencen,  der  den 
Gang  bestod  af  15  Grene  fordelte 
paa  4  Distrikter.  Ifølge  Præsident 
L.  Larsens  Ønske  flyttede  han  da  til 
Hjørring,  som  var  beliggende  mere 
midt  i  Konferencen,  for  at  han  der 
kunde  hjælpe  til  med  Konferencens 
Bogregnskab.  Præs.  Larsen  beskik- 
kede ham  ogsaa  til  at  forestaa  Emi- 
grationens   financielle    Anliggender, 


150 


J.  C.  A.  Wj:ibyes  BiOfiRAVi 


medens  Larsen,  som  skulde  emigrere 
til  Foraaret,  var  fraværende  paa  et 
Afskedsbesog  til  sine  Slægtninge  i 
Grejs  og  Vejle. 

Den  17de  Jan.  1857  kom  Præs. 
Larsen  tilbage,  ledsaget  af  Ældste 
Peter  A.  Fjeldsted.  som  skulde  være 
hans  Eftertræder  som  Præsident  for 
Vendsyssels  Konference  ;  han  modtog 
samme  efter  Larsen  d.  IGde  Febr. 
Faa  Dage  i  Forvejen  (d.  12te  Febr.) 
var  Weibye  bleven  beskikket  til  Bog- 
agent for  hele  Konferencen. 

Den  17de  Marts  blev  Reformatio- 
nen paabegyndt  i  Vendsyssels  Kon- 
ference, idet  et  Mode  under  Pastor 
C.  A.  Madsens  Præsidium  blev  af- 
holdt i  Hjørring,  og  L.  Larsen,  P.  A. 
Fjeldsted,  J.  C.  A.  Weibye,  L.  C. 
Geertsen,  C.  W.  J.  Hecker,  N.  C. 
Heiselt,  Chr.  Hansen  og  P.  C.  Geert- 
sen ,  som  vare  tilstede .  bekj endte 
deres  Fejler  og  fornyede  deres  Pagt 
ved  Daab.  Siden  bleve  omtrent  alle 
de  Hellige  i  Konferencen  døbte  til 
Fornyelse  af  deres  Pagt. 

Den  16de  Juli  1851  blev  Weibye 
beskikket  til  omrejsende  Ældste  i 
1ste  Distrikt,  som  bestod  af  Harrits- 
lev,  Hjørring,  Mj-gdal,  Sindal,  Taars 
og  Særritslev  Grene,  da  en  Omrej- 
sende i  hele  Konferencen  for  Øje- 
blikket ansaas  for  overflødig,  og  han 
fortsatte  sinMissionsvirksomhed  uaf- 
brudt. Paa  den  Tid  fastede  og  bade 
Brødrene  meget  for  at  erholde  mere 
Kraft  fra  Herren  til  at  stride  mod 
den  betydelige  Modstand,  og  Weibye 
fastede  ved  enkelte  Lejligheder  flere 
Dage  ad  Gangen.  Forsamlingerne 
bleve  i  de  Dage  jævnlig  forstyrrede 
af  Pøbel,  der  dog  sjælden  brugte 
Vold.  men  bespottede  og  haanede  de 
Hellige.  Ved  en  Lejlighed,  da  Wei- 
bye  prædikede  til  omt.  150  Menne- 
sker i  Mygdal,  toge  nogle  Fredsfor- 
stj'-rrere  et  Vindue  ud,  der  hvor  Brø- 


drene vare,  og  kastede  en  Eiskost 
samt  noget  Sne  ind  paa  Bordet  foran 
dem.  Ved  en  anden  Lejlighed  ka- 
stede man  en  Hund  paa  Bordet  til 
Ældsterne,  medens  de  prædikede. 
Flere  Præster  og  Skolelærere,  der 
endnu  ikke  vare  blevne  fortrolige 
med  Umuligheden  af  at  modbevise 
,, Mormonismen",  indfandt  sig  fra 
Tid  til  anden  i  Forsamlingerne  som 
Opponenter,  men  de  bleve  altid  be- 
skæmmede. Alt  hvad  de  nogensinde 
formaaede  at  gjøre  var  at  ophidse 
Folket  til  Voldshandlinger  eller  For- 
nærmelser imod  Brodrene.  Ikke  sjæl- 
den raabte  man  efter  Missionærerne, 
naar  de  gik  ad  Landevejene,  og  det 
traf  ogsaa  nok,  at  deres  Hujen  og 
Skrigen  ledsagedes  af  Stene  eller  an- 
dre haarde  Gjenstande,  som  vare  be- 
regnede paa  at  skulle  tilføje  dem 
legemlig  Skade.  Adskillige  Gange 
blev  Weibye  tituleret  med  de  smukke 
Navne:  Tyv,  Kjæltring.  Sjælemorder 
osv.,  og  ved  et  Par  Lejligheder  af- 
fj-rede  man  Geværskud  efter  ham. 

I  Begrundelsen  af  Marts  1859  mod- 
tog Weibye  en  Skrivelse  fra  Præsi- 
dent Widerborg,  i  hvilken  han  blev 
beskikket  til  at  overtage  Bestyrelsen 
af  Vendsyssels  Konference  efter  P. 
A.  Fjeldsted,  der  blev  tilladt  at  emi- 
grere, og  d.  7de  Marts,  da  Broder 
Fjeldsted  tog  Afsked,  tiltraadte  han 
sit  nye  Embede.  Paa  den  Tid  be- 
stod Konferencen  af  fire  Distrikter, 
inddelte  i  19  Grene,  med  66  Ældster, 
8  Præster,  17  Lærere,  8  Diakoner  og 
296  Medlemmer,  ialt  395  Sjæle.  Der 
fandtes  et  Konference-Bogfond  paa 
omt.  400  Rdl. ,  og  Intet  skj^ldtes  for 
Bøger  eller  Skrifter  til  Kontoret  i 
Kjobenhavn.  I  Slutningen  af  Marts 
Maaned  ledsagede  han  Emigranterne 
fra  Vendsj'ssels  Konference  til  Kjo- 
benhavn, og  i  den  efterfølgende  Juni 
Maaned  rejste  han  atter  til  Hoved- 


J.  c.  A.  Weibyks  Biografi. 


151 


staden  og  overværede  Generalraadet 
dersteds  d.  24de  og  2.5de  Juni.  Lige- 
ledes overværede  han  Generalraadet 
i  Kjøbenhavn  d.  22de  og  23de  Decbr. 
s.  A.,  ved  hvilken  Lejlighed  13  Kon- 
ferencepræsidenter vare  tilstede  og 
John  Van  Cott  overtog  Bestyrelsen 
af  Missionen  efter  C.  Widerborg. 

Fra  den  Tid  af  gjorde  Evangeliet 
i  Vendsyssel  bedre  Fremgang  end 
nogensinde  før.  Mange  hundrede 
Forsamlinger  bleve  afholdte,  flere 
nye  Grene  oprettede  og  Mange  døbte. 
De  Tegn,  som  skulle  følge  de  Tro- 
ende, ledsagede  Brødrenes  Virksom- 
hed allevegne,  og  en  Mængde  Syge 
bleve  helbredede  ved  Herrens  Kraft 
fra  Tid  til  anden ;  ja  disse  herlige 
Tilkjendegivelser  af  Guds  Godhed 
indtraf  saa  ofte,  at  man  tilsidst  ingen 
videre  Mærke  lagde  dertil,  men  gav 
Gud  Æren  og  lovpriste  hans  hellige 
Navn  for  hans  store  Naade  imod  dem. 
Ældste  C.  A.  Madsen,  der  præside- 
rede over  Aalborg  og  Vendsyssels 
Konferencer  som  Pastor,  tilbragte 
meget  af  sin  Tid  i  Vendsyssel  og  gave 
Brødrene  og  de  Hellige  mange  j'pper- 
lige  Raad  og  Undervisninger.  Lige- 
ledes var  Ældste  A.  Christensen  fra 
Zion  til  stor  Velsignelse  der  i  Egnen. 
De  omrejsende  Ældster  og  Forstan- 
derne arbejdede  ogsaa  trofast  og  med 
Iver,  og  de  Hellige  som  et  Hele 
gjorde  Meget  for  at  fremme  Værket. 
De  Formuende  ydede  beredvilligt  af 
deres  Midler  til  Missionærernes  Op- 
hold og  Konferencens  Udgifter.  Saa- 
ledes  gav  en  Broder  Niels  Morten 
Pedersen  (Lyngets)  i  store  Bjørn- 
lund flere  hundrede  Eigsdaler  i  dette 
Øjemed. 

,,Indb3'ggerne  i  Vendsyssel,"  skri- 
ver Ældste  AVeibye  videre,  ,,er  et 
godt  Folk,  de  gjorde  Missionærerne 
meget  Godt.  I  de  mange  Aar,  jeg 
virkede  som  Missionær  iblandt  dem. 


betalte  jeg  yderst  sjælden  for  Logis 
eller  Spise,  og  hos  de  Hellige  betalte 
jeg  aldrig,  skjøndt  de  fleste  af  dem 
vare  ubemidlede,  men  de  havde  et 
varmt  Hjærte  og  gjorde  alt  muligt 
for  at  afhjælpe  Brødrenes  Fornøden- 
heder. Da  der  saaledes  om  Foraaret 
18G2  blev  gjort  Opfordring  om  Hjælp 
til  nogle  af  Brødrenes  Hjemrejse,  jeg 
selv  iberegnet,  ydede  de  Hellige  i 
Vendsyssel  saa  gavmildt  af  deres 
Midler,  at  der  indkom  næsten  flere 
Penge  end  der  behøvedes." 

Ifølge  Præsident  John  Van  Cotts 
Raad  giftede  Weibye  sig  d.  IGde 
April  1860  med  Søster  Sisilie  Marie 
Pedersen  fra  Rakkeby.  De  bleve 
ægteviede  af  Byfoged  Uttenreiter  paa 
Raadstuen  i  Hjørring.  Som  Frugt 
af  dette  Ægteskab  blev  deres  Datter 
Anemine  født   d.  10de  Febr.  18G1. 

I  Maj  18()1  ledsagede  Weibye 
Emigranterne  fra  Vendsj^ssels  Kon- 
ference til  Kjøbenhavn  og  Hamborg, 
og  i  August  afholdtes  et  udmærket 
godt  Konferencemøde  i  Tidemans- 
holms  Lade,  Taars  Sogn,  hvor  Apost- 
lene L3anan  og  Rich  samt  fem  andre 
Zionsbrødre  vare  tilstede.  Man  havde 
ogsaa  et  Aftrædelsesværelse  for  Brø- 
drene, og  Forpagter  Petersen  og 
Hustru,  der  vare  særdeles  gavmilde 
og  gave  Brødrene  gratis  al  den  Mælk 
de  vilde  drikke,  tog  ingen  Betaling 
for  Brugen  af  Laden  til  Konference- 
mødets Afholdelse. 

Ved  Slutningen  af  Aaret  18(51  fand- 
tes der  602  Medlemmer  af  Kirken  i 
Konferencen.  Af  disse  var  der  115 
Par  eller  230  Sjæle  af  gifte  Folk,  9 
Enkemænd,  36  Enker,  18  Mænd,  som 
havde  vantro  Hustruer,  62  Koner, 
som  havde  vantro  Mænd,  2  Mænd, 
som  vare  fraskilte  deres  Koner,  8 
Koner,  som  vare  fraskilte  deres 
Mænd.  58  Karle.  131  Piger,  46 
•Drenge  mellem   8  og    15  Aar  og  62 


152 


J.   C.  A.   Weibyes  Bi<)<a{AFi. 


Piger  mellem  H  og  15  Aar.  ^io5  Per- 
soner vare  blevne  døbte  i  Aarets  Løb. 

Den  2den  April  18()2  overleverede 
"Weibye  Vends3^ssels  Konference  til 
sin  af  Præsident  Van  Cott  beskik- 
kede Eftertræder  H.  C.  Høgsted,  der 
havde  arbejdet  som  omrejsende  Æld- 
ste under  C.  A.  Madsens  Bestyrelse. 

„Jeg  havde,'-  hedder  det  i  Broder 
Weibyes  Dagbog,  ,, arbejdet  i  Vend- 
syssels Konference  i  7  Aar,  uden  at 
være  lost  for  at  tage  timeligt  Arbejde. 
Jeg  havde  missionæret  og  solgt  Skrif- 
ter fra  IIus  til  Hus,  været  Distrikts- 
præsident  i  en  Gren,  Forstander  for 
en  Gren,  omrejsende  Ældste  j  et  Di- 
strikt, omrejsende  Ældste  i  hele  Kon- 
ferencen, Bogagent  for  hele  Konfe- 
rencen i  5  Aar  (fra  1857-02)  og  fun- 
geret som  Konferencepræsident  i  3 
Aar.  Jeg  havde  i  min  Missionstid 
solgt  Boger  og  Skrifter  i  Konferencen 
for  1400  Rdl.,  holdt  mange  hundrede 
Forsamlinger  og  udført  følgende  Or- 
dinancer:  Døbt  92,  konfirmeret  ved 
Haandspaalæggelse  i)G,  ordineret  til 
forskjellige  Grader  af  Præstedømmet 
103,  reformeret  ved  Daab  14G  og 
velsignet  4H  Børn  samt  salvet  mange 
Syge,  hvoraf  flere  bleve  øjeblikkelig 
helbredede.  Under  min  lange  Mis- 
sionsvirksomhed  erfarede  jeg  meget, 
Og  mine  Prøver  vare  mange  og  for- 
skjellige. Jeg  var  ofte  hungrig,  men 
led  aldrig  Nød,  blev  ofte  haanet,  be- 
spottet, udskjældt  og  truet  paa  Livet 
samt  jaget  ud  af  Husene,  men  fik 
aldrig  Prygl. 

I  de  tre  Aar  jeg  var  Præsident 
gjorde  jeg  en  Rundrejse  i  Konferen- 
cen hver  Maaned,  og  da  der  fandtes 
4  a  5  Distrikter  og  fra  19  til  22 
Grene,  havde  vi  Distriktsmøde  hver 
Søndag  i  et  af  Distrikterne  og  i  Al- 
mindelighed 4  eller  5  Forsamlinger 
hver  Uge.  Jeg  var  tilstede  i  næsten 
alle  Distriktsmøderne  og  mange  For- 


samlinger i  Grenene,  og  overværede 
saaledes  omt.  600  Forsamlinger  i  de 
nævnte  tre  Aar,  og  jeg  prædikede 
næsten  i  dem  alle.  I  samme  Tids- 
rum blev  der  i  Konferencen  døbt  G28 
og  udelukt  133  ;  323  emigrerede.  Af 
disse  udvandrede  13  i  1800,  100  i 
1801  og  210  i  1802.  Da  jeg  emigre- 
rede var  der  744  Medlemmer  i  Konfe- 
rencen. 

Jeg  var  meget  velsignet  med  gode 
omrejsende  Ældster  og  Forstandere 
samt  andre  Brødre  i  Præstedømmet. 
Endog  flere  af  Søstrene  bleve  ud- 
sendte to  og  to  for  at  sælge  Skrifter. 
En  Gang  havde  vi  ikke  mindre  end 
14  saadanne  Søstre  ude,  iblandt  hvilke 
var  min  Hustru  Marie,  og  de  gjorde 
et  godt  Arbejde.  Æren  for  den  store 
Fremgang,  som  Guds  Værk  havde 
paa  den  Tid,  tilkommer  derfor  ikke 
En  eller  Faa,  men  de  Hundreder  af 
Hellige,  som  bare  Vidnesbyrd  til  Tu- 
sinder, og  vi  opf^^ldte  visselig  den 
Del  af  Skriften,  som  siger:  ,,Den, 
som  bliver  overbevist,  advarer  sin 
Næste."  I  Vendsyssel  er  der  visse- 
lig et  godt  Folk,  og  Flere  have  adlydt 
Evangeliet  dersteds  end  paa  nogen 
anden  Plet  af  Jorden  af  samme  Stør- 
relse og  Folkemængde." 

Da  AYeibj^e  annammede  Evangeliet 
havde  han  400  Rdl.  i  Sparekassen 
foruden  en  Del  Haandpenge  og  gode 
Klæder,  men  efter  sin  Daab  betalte 
han  først  sin  Ejendomstiende  (40 
Rdl.)  ;  derefter  gav  han  100  Rdl.  til 
Emigrationens  Sparefond,  og  det  Øv- 
rige gik  til  Missionærerne ;  da  han 
efter  et  Aars  Forløb  blev  kaldet  til 
Missionær,  vare  saaledes  alle  hans 
Midler  brugte,  hvorfor  han  ligesom 
de  andre  Ældster  maatte  vandre  om- 
kring uden  Penge,  stolende  paa  Gud 
og  gode  Mennesker  for  sit  Ophold. 

Den  5te  April  1862  forlod  Broder 
Weibye  Hjørring  med  sin  Familie  og 


J.   c.   A.  Weibyes  Biookafi. 


153 


begav  sig  paa  Rejsen  til  Zion.  Samme 
Dag  ankom  de  til  Aalborg,  hvor  de 
stødte  sammen  med  de  andre  Emi- 
granter fra  Vendsyssels  og  Aalborg 
Konference  (omt.  460  i  Antal)  ;  den 
følgende  Dag  gik  alle  ombord  paa 
Dampskibet  ,,Albion"  og  afsejlede 
fra  Aalborg  KL  4  Eftm.,  medens 
Skibsbroen  var  fuld  af  Tilskuere. 
Skibet  anløb  Aarhus  og  Fredericia, 
hvor  det  optog  flere  Emigranter.  Ved 
Ankomsten  til  Kielerfjord  d.  7de  om 
Aftenen  løb  Skibet  paa  Grund  med 
den  ene  Ende,  og  for  at  faa  det  flot 
igjen  maatte  de  omt.  700  ombord- 
værende Emigrater  gaa  over  i  den  ene 
Side  af  Skibet  og  siden  til  Agters. 
Man  gjorde  Landgang  Kl.  9  om  Af- 
tenen og  den  følgende  Dag  (8de 
April)  afrejste  immigranterne  med 
extra  Jærnbauetog  til  Altona.  Samme 
Dags  Aften  gik  de  ombord  paa  Sejl- 
skibet ,, Franklin". 

Da  en  fuldstændig  Beretning  om 
dette  Selskabs  Rejse  findes  anden- 
steds i  Bladet,  vil  det  her  kun  være  nød- 
vendigt at  bemærke,  at  Broder  Wei- 
bye  under  hele  Rejsen  lagde  en  sær- 
deles Omhu  og  Nidkjærhed  for  Dagen 
til  Emigranternes  Bedste.  Han  var 
deres  nøjagtige  Regnskabsfører  og 
Kasserer,  saa  det  var  ikke  uden 
Grund,  at  Kaptejn  C.  A.  Madsen  i  et 
Raad,  som  afholdtes"  i  Florence  d. 
12te  Juli,  erklærede,  at  Weibye  var 
hans  bedste  Støtte  og  Ven  i  hele 
Lejren.  Den  haardeste  Prøve,  som 
ramte  ham  og  Hustru  paa  Rejsen, 
var  Tabet  af  deres  kjære  Barn,  Ane- 
mine,  IJ  Aar  gammel,  som  døde  d. 
5te  Juni  i  Prairie  City,  i  Nærheden 
af  Quincy,  Illinois,  og  blev  begravet 
i  Hannibal,  Missouri.  Hun  havde 
været  syg  siden  Afrejsen  fra  Ham- 
borg. 

Den  første  Nat  efter  Ankomsten 
til  Salt  Lake  City  tilbragte  Weibye 


og  Familie  i  deres  Telt  paa  8de  Wards 
aabne  Plads ;  derefter  gjorde  de  en 
Tur  til  Plain  City,  paa  hvilken  Rejse 
de  besøgte  en  Del  Bekjendte  og  Ven- 
ner. Efter  at  de  vare  komne  tilbage 
til  Staden  boede  de  atter  i  deres  Telt, 
som  de  opsloge  i  A.  P.  Kroghs  Have 
i  2det  Ward,  og  siden  i  Erik  Peter- 
sons  Have  i  10de  "VVard.  Den  4de 
Oktbr.  fornyede  de  deres  Pagt  ved 
Daab,  og  d.  lode  Novbr.  blev  Wei- 
bye, ifølge  John  Van  Cotts  Anbe- 
faling, ordineret  til  en  af  Præsiden- 
terne over  det  65de  Kvorum  af  Halv- 
fjerds. 

I  Løbet  af  Efteraaret  arbejdede 
Weibye  i  otte  Dage  ved  Biskop  A. 
O.  Smoots  Sirupsmølle,  og  siden  gra- 
vede han  Gullerødder  for  Præsident 
Brigham  Young.  Forøvrigt  brugte 
han  sin  Skrædderprofession  om  Vin- 
teren og  boede  i  A.  P.  Jespersens 
Hus  i  10de  Ward.  Om  Sommeren 
1863  var  hans  Beskjæftigelse  af  en 
meget  f  or  sk  jellig  Beskaffenhed.  Saa- 
ledes  arbejdede  han  18  Dage  paa 
Vejen  i  Big  Cottonwood  Canyon,  pil- 
lede Bark  for  Garveriet,  arbejdede  i 
Præsident  Youngs  Have  og  ved  Bi- 
skop Smoots  Sirupsmølle,  samt  grov 
Huller  til  Stensøjlerne  af  det  store 
Tabernakel.  Den  13de  Juni  modtog 
han  tilligemed  sin  Hustru  sine  Be- 
gavelser i  Herrens  Hus,  og  i  Løbet 
af  den  følgende  Vinter  ordinerede 
han  19  Brodre  til  Medlemmer  af  det 
65de  Kvorum  af  Halvfjerds. 

Den  17de  Oktbr.  1863  forlod  Wei- 
bye Salt  Lake   City    tilligemed   sin 
Familie  og  rejste  til  Gunnison,  San- 
pete  County,  hvor  han  boede  hos  sin 
Søster  i  en  lille  Jordhytte,   medens 
han  gravede  en  Kjælder,    som  var 
hans  egen  ;    denne   var   16  Fod  lang 
j  og   12  Fod  bred;   men  da  de  havde 
j  boet  i  den  en  Maaneds  Tid  flyttede 
'  de  d.  3die  Decbr.  til  Manti,  hvor  de 


lo4 


J.  c.  A.  Weibyk.s  Biogkaki. 


boede  hos  Marcus  Troulsen  til  d.  5te 
April  ISCA.  I  Løbet  af  Vinteren 
prøvede  AVeibye  paa  at  lære  Sko- 
magerprofessionen. Han  kjobte  og- 
saa  et  gammelt  Adobis-Hus  (i  hvilket 
der  kun  fandtes  to  Vindiiesruder)  samt 
10  Akres  Land.  For  Huset  skulde 
han  betale  100  Dollars  i  Hvede  og 
Kreaturer,  og  for  Landet  gav  han  sit 
Rejsetelt.  Han  kjobte  ligeledes  et 
Faar  og  et  Lam  for  et  Uhr,  som  en 
Broder  A.  P.  Krogh  havde  foræret 
ham.  I  Løbet  af  Sommeren  (1804) 
reparerede  han  sitganile  Hus,  plan- 
tede en  Del  Træer,  dyrkede  sin  Jord, 
hvorpaa  han  avlede  44  Bushels  Hvede 
og  30  Bushels  Havre,  og  brugte  des- 
foruden sin  Skrædderprofession. 

Den  lode  Januar  ISGo  blev  et  Brev 
fra  Præsident  Young  oplæst  i  en  of- 
fentlig Forsamling  i  Manti.  Man  øn- 
skede Frivillige  til  at  gaa  til  Colorado- 
Floden  som  Nybyggere.  Weibye  be- 
stemte sig  strax  til  at  rejse  did, 
solgte  sit  Plus  og  Agerdyrkningsland, 
forskaffede  sig  2  Par  Oxer,  1  Vogn, 
2  Køer  og  Proviant  til  •]  Aar  og  var 
færdig  til  Afrejsen,  da  Indianerkri- 
gen, som  netop  udbrød  paa  den  Tid, 
gjorde  Foretagendet  umufigt.  Han 
kjøbte  derfor  den  følgende  Sommer 
1  Bjdod,  20  Akres  Agerdyrknings- 
land  og  2]  Akres  Høland  i  Richfield, 
hvor  til  han  flyttede  sin  Familie  om 
Kfteraaret  (18(io).  En  lille  uanse- 
lig Kjælder  tjente  Familien  til  Be- 
boelse i  dens  nye  Hjem. 

Den  1ste  Jan.  1H(M]  blev  AVeibye  af 
Biskop  Higgins  beskikket  til  Tiende- 
skriver i  Richfield.  Han  var  tidligere 
bleven  valgt  til  Skriver  for  de  70tyves 
Massekvorum  dersteds,  og  senere 
valgtes  han  til  Kvorumets  Præsident. 
Af  andre  offentlige  Stillinger,  som 
han  indtog  under  sit  Ophold  i  Rich- 
field, kunne  nævnes,  at  han  funge- 
rede   som   C'ounty-Skriver   og  Skat- 


mester, var  Vandmester  i  Richfield 
samt  Medlem  af  Komiteer  osv.  Han 
gjorde  ogsaa  Forsøg  paa  at  drive  For- 
retning som  Kjobmand,  men  da  In- 
dianerkrigen forhindrede  Ind-  og  Ud- 
førsel af  Gods  og  et  Par  Oversvøm- 
melser ligeledes  ødelagde  en  stor  Del 
af  hans  Varer,  tabte  han  i  Stedet  for 
at  tjene  ved  Handelen. 

I  1860  bleve  de  mindre  Settlemen- 
ter Monroe,  Glenwood,  Salina  og  an- 
dre Nybygder  langs  Sevier-Floden, 
formedelst  Indianerurolighederne, 
opbrudte,  og  Indbyggerne  flyttede  til 
de  større  Byer  mod  Nord,  saa  at 
Richfield  om  Sommeren  var  det  eneste 
beboede  Settlement  i  Sevier  County. 
Omtrent  100  Mænd  bleve  sendte  fra 
Utah  og  Salt  Lake  Countier  tii  at 
hjælpe  Nybyggerne,  og  20  bevæb- 
nede Mænd  maatte  hver  Dag  ledsage 
Byens  Kreaturer  paa  deres  Græs- 
gange. 

Imidlertid  bleve  Indianerne  mere 
og  mere  nærgaaende  ;  de  havde  alle- 
rede dræbt  flere  Personer  og  røvet 
en  Del  Kreaturer.  Hver  Gang  en 
Nj'bygger  i  Richfield  vovede  sig  uden- 
for Byen  var  han  i  Fare  for  at  blive 
skudt,  og  naar  man  uundgaaelig 
maatte  gjøre  Forbindelser  med  Settle- 
menterne mod  Nord,  skete  det  ved  at 
rejse  tilsammen  i  store  bevæbnede 
Kompagnier.  Men  en  saadan  pinlig 
Belejringstilstand  blev  naturligvis  alt 
for  besværlig  i  Længden  for  de  for- 
holdsvis fattige  Nybyggere,  og  det 
blev  derfor  anset  for  klogest  at  rømme 
Settlementerne  i  Sevier  Dalen  indtil 
Indianerkrigen  fik  Ende.  Om  For- 
aaret  1HG7  gjorde  man  altsaa,  i  Over- 
ensstemmelse med  Præsident  Youngs 
Raad,  Forberedelser  for  at  forlade 
Richfield.  Et  stort  Antal  Vogne  fra 
Sanpete  og  andre  Steder  sendtes  ud 
for  at  hjælpe  Folket  bort,  og  „d.  20de 
April,"  skriver  Broder  Weibye,  „Kl. 


J.    c.    A.    WeIBYKS    BlOdKAFI. 


155 


11  Form.  forlode  vi  Kichtield  med 
130  Vogne,  medbringende  vore  Krea- 
turer og  det  meste  af  vore  andre  rør- 
lige Ejendele.  Det  var  i  Sandhed  et 
besynderligt  Skue  at  se  disse  mange 
Vogne  med  Flokke  af  Køer,  Kalve, 
Faar,  Lam,  Svin  og  Hunde  drage  hen 
ad  Landevejen,  og  samtidig  betragte 
vore  tomme  Huse,  som  vi  havde  for- 
ladt alene  for  Indianernes  Sk3'ld.  En 
Del  af  Folket  var  bortrejst  med  00 
Vogne  nogle  Dage  i  Forvejen." 

De  fleste  af  dem,  der  saaledes 
maatte  forlade  deres  Hjem,  rejste  til 
Sanpete  County,  hvor  de  forenede 
deres  Kræfter  med  de  derværende 
Indbyggere,  som  ogsaa  vare  udsatte 
for  Indianernes  Angreb.  Weibye  tog 
til  Manti,  hvor  hans  Familie  allerede 
i  Forvejen  havde  nydt  en  venlig  Mod- 
tagelse i  L.  C.  Kjærs  Hus.  Siden 
kjøbte  han  en  By  lod  i  Mount  Plea- 
sant  i  den  Tanke  at  opslaa  sin  Bopæl 
dersteds.  Han  lavede  nogle  Adobis, 
lagde  Grundvolden  til  et  Hus,  og 
arbejdede  i  Hostens  Tid  for  Andre. 
Imidlertid  døde  F.  C.  Kobinson , 
Tiendeskriveren  i  Manti.  og  Broder 
Weibye,  der  havde  indlagt  sig  stor 
Berømmelse  af  Broder  A.  M.  Mus- 
ser  for  sin  Duelighed  som  Tiende- 
skriver i  Richfield,  blev  nu  tilbudt 
den  ledige  Plads  i  Manti.  Han  mod- 
tog beredvilligt  dette  Tilbud,  og  da 
han  ved  Indianerbesværlighederne  i 
Sevier  County  havde  mistet  næsten 
hele  sin  Formue,  kjøbte  Biskop  A.  J. 
Moffltt  ham  den  Byggeplads  i  Manti, 
som  han  endnu  bebor.  Den  kostede 
den  Gang  kun  150  Bushels  Hvede, 
som  Weibye  afbetalte  med  Arbejde. 
Den  15de  Novbr.  flyttede  han  sin  Fa- 
milie ind  i  et  gammelt  Stenhus,  der 
tildels  stod  paa  Gaden  og  tildels  paa 
Lodden,  som  var  i  en  meget  forsømt 
Tilstand,  men  den  nye  Ejer  begyndte 
strax  at  ordne   det  Nødvendige,    og 


Enhver,  som  besøger  Broder  Wei- 
bye i  sit  nuværende  Hjem  i  Manti, 
kan  selv  bedømme,  hvor  vidt  det  har 
lykkedes  ham  at  opbygge  sig  et 
smukt  og  behageligt  Hjem  paa 
Pladsen. 

Weibye  var  snart  i  fuld  Beskjæf- 
tigelse  som  Tiendeskriver,  og  i  den 
paafølgende  Vinter  blev  han  af  Post- 
departementet i  Washington  beskik- 
ket til  Postmester  i  Manti ;  dette  skete 
ved  Ansøgning  gjennem  Utahs  Dele- 
gerede W.  H.  Hooper.  Ifølge  Æld- 
ste A.  M.  Mussers  Ønske  lærte  han 
ligeledes  tildels  den  Kunst  at  tele- 
grafere. Af  og  til,  naar  hans  offent- 
lige Forretninger  tillod  det,  brugte 
han  sin  Skrædderprofession  samt  ud- 
førte andet  Arbejde  af  forskjellig 
Beskaffenhed. 

Den  23de  Septbr.  organiserede 
Præsident  Young  en  Gren  af  Pro- 
feternes Skole  for  den  sydlige  Ende 
af  Sanpete  County,  og  Weibye  blev 
optaget  som  Medlem  af  samme.  Et 
Par  Maaneder  senere  valgte  H.  Jen- 
sen ham  til  sin  2den  Raadgiver  i 
Præsidiet  over  de  skandinaviske  For- 
samlinger i  Manti.  Det  følgende  Aar 
byggede  han  sig  et  Stenhus,  26}  Fod 
langt  og  24  Fod  bredt  samt  viste  Ly- 
dighed til  Aabenbaringen,  som  blev 
given  ved  Profeten  Joseph  Smith  d. 
12te  Juli  1843.  Om  Sommeren  1870 
udførte  han  tilligemed  sin  Hustru 
Marie  en  Del  Ordinaneer  for  afdøde 
Slægtninge  i  Begavelseshuset  i  Salt 
Lake  City.  Under  samme  Besøg  til 
Staden  mødte  han  med  det  65  Kvo- 
rum  af  Halvfjerds,  for  hvilket  han 
nu  var  den  ældste  Præsident,  da  John 
L.  Dunyon  og  Thos.  C.  Armstrong 
vare  blevne  forkastede  for  Overtræ- 
delse og  Apostasi.  Ældsterne  Sa- 
muel Johnson  og  A.  W.  Brown  bleve 
d.  7de  Maj  1870  beskikkede  til  at  ind- 
tage de  ledige  Pladser. 


ir)6 


J.   c.  A.   Weibyes  Biografi. 


Den  3die  Marts  1871  modtog  AVei- 
bye  et  Brev  fra  Biskop  KnudPeterson 
iEphraim,  der  underrettede  ham  om, 
at  han  var  kaldet  til  at  gaa  paa  Mis- 
sion til  Skandinavien,  og  at  han  burde 
være  færdig  til  Afrejse  fra  Salt  Lake 
Citj-  i  Begyndelsen  af  April.  I  Ly- 
dighed til  denne  Kaldelse  gjorde  han 
strax  de  fornodne  Forberedelser  og 
velsignede  sin  Familie,  med  hvem  han 
tog  en  rorende  Afsked  d.  30te  Marts. 
Folket  i  Manti  gav  ham  75  Dollars 
til  sin  Eejse.  Efter  at  have  mod- 
taget sin  Beskikkelse  og  sine  Velsig- 
nelser i  Salt  Lake  City  forlod  han 
nævnte  Stad  i  Forening  med  Knud 
Peterson,  A.  H.  Lund,  P.  Dehlin,  C. 
Madsen,  C.  Willadsen  og  P.  Poulsen, 
og  efter  heldig  Rejse  over  Land  og 
Vand  ankom  de  til  Kjobenhavn  d. 
Gte  Maj ;  her  bleve  de  venligt  mod- 
tagne af  Præsident  W.  W.  Cluff  og 
Ældste  P.  O.  Thomassen.  Weibye 
blev  beskikket  til  at  arbejde  i  Xorge, 
men  forinden  blev  det  ham  tilladt  at 
besoge  sine  Slægtninge  og  Venner  i 
Jylland,  hvisaarsag  han  tilbragte  om- 
trent 9  Uger  i  Aalborg  Konference 
og  rejste  da  tilbage  til  Kjobenhavn, 
hvor  han  modtog  de  nødvendige  In- 
struxer  fra  Præsident  Peterson. 

,,Den  19de  Juli  1871,"  skriver 
Ældste  TVeibye,  ,, fulgte  Brodrene 
Knud  Peterson,  P.  O.  Thomassen  og 
A.  H.  Lund  mig  til  Dampskibet 
,, Aarhus'',  som  forte  mig  til  Kristia- 
nia.  Det  var  med  rorte  Folelser,  at 
jeg  tog  Afsked  med  mine  kjære  Brø- 
dre i  Kjobenhavn  for  at  rejse  til  et 
fremmed  Land  og  virke  iblandt  et 
Folk,  som  jeg  ikke  kjendte.  Den 
20de  om  Aftenen  Kl.  11  ankom  jeg 
til  Kristiania.  og  da  Ingen  modte  mig 
fra  Kontoret,  fik  jeg  en  ung  Mand 
til  at  ledsage  mig  til  T.  Gerners  i 
Tomtegade  Nr.  7,  hvor  jeg  fik  et  al- 
mindeligt godt  Logis,  men  da  jeg  kun 


ejede  10  Sk.  i  danske  Penge,  maatte 
jeg  om  Morgenen  lade  mit  Tøj  staa 
hos  Hr.  Gerners  medens  jeg  opsøgte 
Østerhausgade  Nr.  27,  hvor  Præs. 
Peter  Brown  bød  mig  velkommen  og 
sendte  en  Mand  efter  mit  Tøj  samt 
betalte  for  mit  Logis.  Jeg  var  saa 
blottet  for  Midler,  at  jeg  maatte 
laane  10  Dollars  af  Præsident  Peter- 
son i  Kjobenhavn  til  at  betale  min 
Rejse  til  Kristiania  og  kjøbe  et  Par 
Støvler  for.  Tre  Dage  efter  min  An- 
komst eller  Søndag  d.  23de  Juli  for- 
samledes omtrent  400  Personer  i  de 
Helliges  nye  Forsamlingssal  i  Kri- 
stiania, som  ved  denne  Lejlighed  var 
smukt  dekoreret  med  Blomster  og 
Grønt  og  blev  indviet  med  Bøn  af 
Konferencepræsident  Peter  Brown. 
Hundreder  af  de  gode  norske  Hellige 
hilsede  mig  nu  velkommen  paa  det 
Hjærteligste,  og  jeg  fik  talrige  Ind- 
bydelser til  at  besøge  dem  i  deres 
Huse. 

Den  31te  Juli  forlod  jeg  Kristiania 
i  Forening  med  II.  H.  Berg,  Forstan- 
der for  Trondhjems  Gren,  for  at  be- 
soge de  Hellige  i  denne  langt  mod 
Nord  liggende  Stad.  Vi  rejste  med 
Jærnbanen  til  Ej ds vold,  der  fra  med 
Dampskib  op  ad  Mjøsen  til  Lille 
Hammer  og  videre  tilfods  op  ad 
Guldbrandsdalen  og  over  Dovrefjeld, 
hvor  vi  vare  omgivne  af  evig  bedæk- 
kede Snebjærge  ;  ja  der  fandtes  end- 
og Sne  i  Vejgrøfterne,  hvor  vi  van- 
drede. Fra  Støren  rejste  vi  med 
Jærnbane  til  Trondhjem,  hvor  vi  be- 
søgte de  Hellige  og  afholdt  mange 
gode  Forsamli]iger  i  Staden  og  sam- 
mes Omegn  til  d.  21de  Aug.,  da  jeg 
over  Østerdalen  begav  mig  paa  Rej- 
sen tilbage  til  Kristiania,  hvor  jeg 
indtraf  d.  27de  August.  Fra  Kri- 
stiania til  Trondhjem  er  der  72  dan- 
ske Mil. 

Den    1ste  Septbr.  rejste  jeg  med 


J.   c.   A.  Wkibyes  Biografi. 


157 


Dampskib  til  Frederiksstads  Gren,  og 
besøgte  i  Forening  med  Forstander 
Emil  Nøkleby  de  Hellige  i  Frederiks- 
stad og  Omegn.  Jeg  gjorde  ogsaa 
en  Tur  til  Sarpsborg  og  senere  til 
Frederikshald,  havde  flere  Forsam- 
linger med  de  Hellige  og  besøgte 
Fortet  Frederikssten,  hvor  Karl  den 
Tolvte  af  Sverige  blev  dræbt  af  de 
Norske  i  1718.  Her  har  man  en  her- 
lig Udsigt  over  en  Del  af  Sverige  og 
Norge.  Jeg  rejste  nu  tilbage  til 
Sarpsborg  og  gik  over  Glommen  paa 
Hængebroen,  den  storste  Bro  i  Norge, 
og  videre  til  Frederiksstad.  Den  18de 
Septbr.  rejste  jeg  med  Dampskibet 
,,Oslo"  tilbage  til  Kristiania,  og  faa 
Dage  senere  modtog  jeg  fra  Præsi- 
dent K.  Peterson  i  Kjøbenhavn  min 
Beskikkelse  som  Præsident  for  Kri- 
stiania Konference.  Efter  at  have 
aflagt  et  Besøg  til  Drammen,  hvor 
jeg  besøgte  de  Hellige,  overværede 
jeg  Konferencemødet  i  Kristiania  d. 
8de  Oktbr.  og  overtog  samme  Dag 
Bestyrelsen  af  Konferencen  efter  Pe- 
ter Brown,  som  begav  sig  paa  Hjem- 
rejsen fra  Kristiania  d.  10de  med  24 
Emigranter. 

Kristiania  Konference  bestod  den 
Gang  af  fl  Grene,  med  et  samlet 
Medlemsantal  af  omt.  750  Sjæle.  N. 
C.  Skougaard  præsiderede  over  Kri- 
stiania Gren,  Jonas  Johansen  over 
Frederiksstads,  Olaf  J.Andersen  over 
Drammens,  Anton  Olsen  over  Hade- 
lands, Guldbrand  Torgesen  over  Sta- 
vanger og  II.  H.  Berg  over  Trond- 
hjems  Gren. 

Da  jeg  selv  var  Bogagent  for  Kon- 
ferencen og  tillige  forestod  Kristiania 
Grens  Regnskaber,  eftersom  Forstan- 
deren boede  langt  udenfor  Byen,  og 
jeg  desuden  havde  meget  at  varetage 
med  Gaarden,  hvor  der  boede  11  Fa- 
milier, maatte  jeg,  efter  at  have  til- 
traadt  min  nye  Stilling,  opholde  mig 


det  meste  af  Tiden  i  Kristiania ;  dog 
foretog  jeg  kortere  Rejser  en  Gang 
imellem  til  de  nærmest  liggende 
Grene.  Den  13de  April  rejste  jeg 
saaledes  med  Jærnbanen  til  Skarnæs 
Station,  hvor  Broder  Anton  Olsen 
mødte  mig,  og  vi  gik  over  Glommen 
paa  Isen,  holdt  flere  Forsamlinger  i 
Odalen  og  besøgte  mange  Hellige. 
Albert  Durre,  Lensmandens  første 
Hjælper,  var  paa  vort  Spor  for  at 
ville  arrestere  os  fordi  vi  havde  for- 
rettet Evangeliets  Ordinancer,  men 
det  lykkedes  ham  ikke  at  finde  os. 
Strax  derefter  aflagde  jeg  ogsaa  et 
Besøg  til  Frederiksstad  og  Drammen. 

Den  25de  og  26de  Maj  afholdtes 
Konferencemøde  i  Kristiania,  ved 
hvilken  Lejlighed  Præsident  K.  Pe- 
terson og  Ældste  A.  H.  Lund  be- 
søgte os.  Omtrent  paa  den  Tid  blev 
H.  H.  Berg  arresteret  i  Trondhjem 
og  sad  fængslet  paa  Vand  og  Brød  i 
fem  Dage,  fordi  han  havde  udført 
nogle  af  Evangeliets  Ordinancer. 
Ligeledes  fik  Broder  Emil  Nøkleby 
Vand  og  Brød  i  Drammen  fra  d.  IGde 
til  d.  23de  Maj  for  at  have  forrettet 
Daab. 

Den  18de  Juni  1872  afrejste  26 
Emigranter  fra  Kristiania  for  at  rejse 
til  Zion,  og  i  den  følgende  Maaned 
besøgte  jeg  de  Hellige  paa  Hedemar- 
ken og  i  Odalen.  I  August  ledsagede 
jeg  16  Emigranter  til  Kjøbenhavn, 
og  efter  min  Tilbagekomst  til  Kri- 
stiania d.  3die  Septbr.  besøgte  jeg 
flere  af  Grenene  og  hjalp  Brødrene 
med  at  afholde  Forsamlinger  i  Frede- 
riksstad, Sarpsborg,  Drammen,  Aren- 
dal,  Brevig,  Frederikshald,  Thisted- 
dalen, Hadeland  og  paa  mange  andre 
Steder.  Saaledes  hengik  Vinteren 
og  Foraaret. 

Den  22de  Maj  1873  ankom  Apostel 
Erastus  Snow  tilligemed  sin  Søn  E. 
W.  Snow  og  Præsident  Knud  Peter- 


158 


J.  C.  A.  Weibyes  Biografi. 


son  til  Kristiania ;  de  overværede 
Konferencen  d.  24de  og  25de,  ved 
hvilken  Lejlighed  Odalens  Gren  blev 
oprettet  og  gode  Lærdomme  gaves. 
Den  26de  rejste  de  besøgende  Brødre 
til  Kjøbenhavn,  og  i  Slutningen  af 
Juni  rejste  jeg  selv  til  Kjøbenhavn 
med  ;^3  norske  Emigranter,  som  til- 
ligemed et  større  Selskab  emigre- 
rende Hellige  fra  de  andre  Konfe- 
rencer afsejlede  fra  Kjøbenhavn  d. 
27de  Juni  under  Ledelse  af  Erastus 
Snow  og  K.  Peterson  med  to  Damp- 
skibe. Derefter  rejste  jeg  til  Jyl- 
land og  besøgte  i  Forening  med  Æld- 
ste Andrew  Jenson,  der  nylig  var 
ankommen  som  Missionær  fra  Zion, 
en  Del  af  mine  Slægtninge  i  Vend- 
sj^ssel.  Den  7de  Juli  kom  jeg  til- 
bage til  Kristiania  med  Dampskib 
fra  Frederikshavn. 

Den  17de  Juli  ankom  Brødrene 
Lars  S.  Andersen  og  John  Frantzen 
til  Kristiania.  Førstnævnte  Broder 
var  bestemt  til  min  Afløser,  og  efter 
at  have  besøgt  nogle  af  Grenene  i 
hans  Selskab  og  ordnet  Konferencens 
Affærer,  overleverede  jeg  samme  til 
ham  og  forlod  Kristiania  d.  26de 
August  med  Dampskibet  ,, Excellen- 
cen Toll",  tilligemed  2«  Emigranter, 
for  at  begive  mig  paa  Hjemrejsen. 
Aftenen  førend  min  Afrejse  vare  om- 
trent 70  Hellige  forsamlede  for  at 
byde  mig  Fai'vel.  Sangkoret  fore- 
drog ved  denne  Lejlighed  nogle  af 
deres  smukke  Numre,  og  jeg  havde 
den  Ære  at  blive  Modtageren  af  flere 
Erindringsgaver,  der  tilkjendegav  de 
Helliges  gode  Følelser  for  mig.  Jeg 
ankom  med  mine  Emigranter  til  Kjø- 
benhavn d.  27de  August." 

Som  Leder  for  det  38te  Emigrant- 
selskab af  Sidste-Dages  Hellige  fra 
Skandinavien,  om  hvis  farefulde  Rejse 
Læseren  senere  vil  blive  bekjendt, 
forlod  Broder  Weibye  Kjøbenhavn  d. 


29de  August  og  ankom  til  Salt  Lake 
City  d.  29de  Septbr.  Kl.  11  om  For- 
middagen. Her  modtoges  han  af  sin 
Hustru  Marie  og  sin  Datter  Grethe 
samt  hendes  Mand,  og  efter  at  have 
overværet  Halvaarskonferencen  fort- 
satte han  Rejsen  til  vSanpete  i  For- 
ening med  sin  Hustru  og  ankom  til 
Manti  d.  12te  Oktbr.  Her  blev  han 
paa  det  Hjærteligste  budt  ,, Velkom- 
men hjem"  af  Slægtninge  og  Venner, 
og  Manti  Musikkorps  gav  ham  en 
Serenade  om  Aftenen.  Han  havde 
været  fraværende  Hjemmet  i  2  Aar 
6  Maaneder  og  12  Dage  og  havde 
hele  Tiden  nydt  en  god  Helbred. 
Derimod  havde  P'amilien  været  hjem- 
søgt af  en  Del  S3^gdom.  Medens 
han  var  borte  havde  hans  Hustru 
Marie  og  Datter  Grethe  bestyret 
Postkontoret  i  6  Maaneder,  og  ved 
Flid  og  haardt  Arbejde  lykkedes  det 
hans  Hustru  at  holde  Hus,  Have  og 
Agerdyrkningsland  i  god  Orden  ;  hun 
havde  ogsaa  forskaffet  flere  Husgj en- 
stande  samt  havde  Penge  tilovers  at 
overlevere  sin  Mand,  da  hun  mødte 
ham,  blottet  for  Midler,  i  Salt  Lake 
City.  Siden  sin  Hjemkomst  fra  Missio- 
nen har  Weibye  beklædt  mange  vig- 
tige Embeder  og  Tillidsposter.  For 
Nærværende  er  han  saaledes  Tiende- 
skriver i  Manti,  assisterende  Sekre- 
tær for  Templet,  første  Præsident  for 
det  65de  Kvorum  af  Halvfjerds,  der 
siden  den  nye  Oraorganisation  er  lo- 
kaliseret i  Gunnison,  Mayfield,  Petty- 
ville  og  Fayette,  Kasserer  for  adskil- 
lige Bygningsforetagender ,  Raad- 
giver  til  Biskop  H.  Jensen  i  Præsi- 
diet over  de  skandinaviske  Forsam- 
linger i  Manti,  Agent  for  næsten  alle 
Blade  og  Tidsskrifter,  som  udgives 
af  Brødre  i  Kirken  osv.  Han  er 
ganske  vist  en  af  Countiets  vigtigste 
Mænd,  og  gjør  Guds  Rige  og  sin  Na- 
tion Ære. 


Nyhbder. 


15!) 


NYHEDER. 


Utah.  Ebenezer  Hanks, tidligere  Medlem 
af  Moi-mon-Batallionen,  døde  paa  sin  Bopæl 
i  Graves'  Village,  Pinte  County,  d.  4de 
April,  69  Aar  gammel. — En  god  og  frem- 
ragende Indianer,  kaldet  ,,Little  Soldier", 
som  i  mange  Aar  har  været  vel  kjendt  iblandt 
de  Hellige,  samt  har  tilhørt  Kirken  siden 
1874  og  modtaget  sine  Begavelser,  døde  i  sit 
Telt  i  Nærheden  af  Ogden  d.  22de  April  og 
blev  under  stor  Højtidelighed  begravet  d. 
24de. — Ældste  Kudger  C'lawson  blev  arreste- 
ret af  Marskal  Ireland  i  Salt  Lake  City  d.24de 
April  beskyldt  for  rolygami.  Han  stillede 
strax  den  forlangte  Kaution  (.3000  Dollars) 
og  kom  atter  paa  fri  Fod.— Pater  Hyacinthe, 
den  berømte  franske  Taler,  aflagde  Utahs 
Hovedstad  et  Besøg  i  Slutningen  af  April 
Maaned.  Han  holdt  Foredrag  i  Episkopal- 
kirken  om  Aftenen  d.  25de  April  og  atter 
Søndag  Aften  (d.  27de)  angaaende  Poly- 
gami samt  overværede  Gudstjenesten  i  Taber- 
naklet Søndag  d.  27de  og  forlod  Staden  d. 
28de.  I  en  Samtale  med  Ældste  John  Nichol- 
son  indrømmede  han,  at  der  fra  Bibelen  in- 
gen Beviser  kunde  hentes  imod  Flerkoneriet, 
men  at  det  stred  mod  en  dannet  Kristenheds 
Begreber.— Broder  Wm.H.Whim,  Eaadgiver 
til  Biskoppen  i  Lehi,  døde  pludselig  d.  26de 
April  af  Underlivs-Inflammation. — Den  27de 
April  om  Morgenen  gjorde  nogle  Soldaler  en 
hel  Del  Optøjer  i  Ilte  Ward,  Salt  Lake  City. 
— Den  27de  April  blev  en  Gren  af  Kirken 
organiseret  i  Eureka,  Juab  County,  af  Apo- 
stel Geo.  Teasdale,  Præsident  Wm.  Paxman 
og  andre  ledende  Mænd,  som  vare  nærvæ- 
rende.— Et  nyt  Forhør  over  Hopt  eller  Wel- 
come,  som  for  nogle  Aar  siden  dræbte  den 
imge  John  Turner  fra  Provo,  begyndte  i  3die 
Distriktsret,  Salt  Lake  City,  d.  .30te  April  og 
fortsattes  de  følgende  Dage .  Betydelig  For- 
bitrelse herskede  iblandten  Del  af  Befolknin- 
gen over  Rettens  Forhaling  i  Henseende  til 
at  faa  Morderen  afstraffet,  thi  der  synes  ikke 
at  være  nogen  Tvivl  om,  at  han  er  skyldig. — 
Salt  Lake  Stavs  Kvartalskonference  afholdtes 
i  Salt  Lake  City  d.  2den,  3die  og  4de  Maj. 
Der  er  nu  39  Wards  i  nævnte  Stav  af  Zion, 
nemlig  21  i  Staden  og  18  paa  Landet. — Man 
tænker  snart  paa  at  anlægge  en  Jærnbane  fra 
Milford,  Beaver  County,  til  Jærnværkerne  i 
Iron  County,  en  Vejlængde  af  omtrent  .50 
Mile.— B.  B.  Bitner,  som  blev  alvorlig  kvæ- 
stet og  fik  sin  Kj ørebefordring  splintret  ved 
at  komme  i  Kollission  med  et  Utah  Central 
Jærnbanetog  d.  20de  Decbr.  sidstledcn,  har 
anlagt  Sag  imod  Jærnbaneselskabet  for  10,000 
Dollars  i  Skadeserstatning. 

Washington,  D.  C.  Utah-Kommissio- 
nen havde  en  Sanunenkomst  med  Pri'jsidcnt 


Arthur  d.  29de  April.  Iblandt  de  Forslag, 
som  forelagdes,  var,  at  en  Del  af  de  Embeds- 
mænd, som  nu  vælges  af  Folket  i  LTtah, 
skulde  beskikkes  af  Federal  -  Regjeringen 
eller  Territoriets  Guvernør.— Adskillige  Lov- 
forslag imod  Utah  ere  blevne  forelagte  baadc 
i  Senatet  og  Repræsentanternes  Hus,  men 
endnu  er  ingen  af  dem  bleven  vedtaget. 

Ohio.  En  skrækkelig  Cyklon  hjemsøgte 
Montgomery  og  Greene  Coiuitier  d.  27de 
April . 

New  York.  En  Ildebrand  i  Staden  New 
York  ødelagde  Ejendom  til  en  Værdi  af  2o0, 
000  Dollars  d.  29de  April. 

Vestindien.  En  Explosion  af  nogle  Krudt - 
magasiner,  hvorved  mange  Mennesker  mi- 
stede Livet  og  megen  Ejendom  ødelagdes, 
fandt  Sted  i  Antonio,  tiet  ved  Havana,  d. 
29de  April. 

Kina.  Krigen  mellem  Frankrige  og  Kina 
synes  nu  foreløbig  at  være  endt,  da  Freds- 
betingelser, der  gjør  Frankiige  til  Protektor 
over  Tongking  ogAnam,  ere  blevne  under- 
skrevne af  begge  Nationers  Repræsentanter. 

Forskjelligt.  I  det  sidste  Aarstid  har 
Konventioner  været  afholdte  i  de  Foi'enede 
Stater  med  Hensyn  til  Tiden.  Ifølge  en  vis 
Inddeling  af  Landet  i  o  Distrikter  skulde 
Salt  Lake  City  antage  hvad  nævnte  Konven- 
tion kalder  , ,  Mountain  or  Standard  Time ' ' . 
hvilken  er  28  Minutter  foran  vor  nuværende 
Tid .  Vi  skulle  altsaa  have  Middag  naar  vore 
efter  Solen  regulerede  Uhre  viser  11.32. 
Byraadet  i  Salt  Lake  City  blev  strax  enig  om 
i  Forening  med  Jærnbanekompagnierne  at 
antage  denne  Forandring,  og  Klokken  i 
,  ,City  Hall' '  blev  Natten  før  d.  1ste  Maj  sat 
28  Minutter  fremad. — Et  stort  Antal  Mord. 
Selvmord,  Røverier,  Ildspaasættelser,  Ex- 
plosioner.  Storme,  Cykloner  osv.  osv.  have 
fimdet  Sted  paa  forskjellige  Steder  af  de 
Forenede  Stater  i  den  forløbne  Maaned.  — 
Delegerede  ere  blevne  valgte  i  de  forskjellige 
Stater  og  Territorier  til  at  deltage  i  den  re- 
publikanske Konvention  i  Chicago  for  Præ- 
sidentvalg.—  Dampskibet  ,, State  of  Flo- 
rida" kolliderede  d.  18de  April  med  et  Bark- 
skib midt  paa  Atlanterhavet.  Begge  Far- 
tøjerne sank,  og  af  167  paa  Damperen 
ombordværende  Mennesker  bleve  kun  44 
reddede.  Desforuden  gik  12  under  med 
Barkskibet. — Dampskibet  ,, Nevada",  som 
bragte  vore  Emigranter  fra  Liverpool  til  Ne\\ 
Y<n-k,  stødte  d.  4de  Maj  paa  Tilbagerejsen 
sammen  med  Dampskibet  ,,Romano'',  der 
sank  efter  en  Times  Forløb;  men  Passage- 
rerne og  Mandskal)et  kom  lykkelig  ombord 
p.ia  ,,Nevada'*,  som  ogsaa  blev  betydelig 
l)eskudiget    og   maatte   tage  til  St.   Johns 


ir.o 


Nyhkdkk. 


Xc'W  Foundliind,  for  JJoparation .—Den  plud- 
selige Ovcrgaiig  fra  koldt  til  varmt  Vejr  har 
foraar«aget,  at  Sneen  i  Bjærgene  ^nielti-r  i  en 
Hast,  saa  at  Floderne  og  alle  Vandløb  sti- 
ger i  en  betænkelig  (Jrad.  Stor  Skade  er 
saaledes  anrettet  paa  forskjellige  Steder  i 
l'tah  ved  Oversvømmelser. 


IMMIGRANTERS  ANKOMST. 

Aarets  første  Emigrantselskab  fra  Europa , 
der  indbefattede  95  skandinaviske  Emigran- 
ter (hvilke  i  historisk  Orden  udgjør  det  GOde 
Selskab  af  emigrerende  Hellige  fra  Skandi- 
navien siden  Missionens  Oprettelse),  ankom 
til  Ogden  d.  27de  April,  og  85  af  dem  arri- 
verede i  Sult  Lake  City  om  Morgenen  d.  28de, 
efter  en  hurtig  og  heldig  Rejse.  Det  eneste 
Uheld,  som  indtraf  paa  Rejsen,  var,  at  en 
4  Aar  gammel  engelsk  Dreng  ombord  paa 
, , Nevada' '  tik  fat  paa  en  Flaske  Brændevin, 
som  han  di-ak,  og  fik  derved  Hjærnebetæn- 
(lelse,  hvoraf  han  døde. 

Af  Kompagniets  skandinaviske  Afdeling 
forlode  82  Sjiele  Kjøbenhavn  Fredag  d.  4de 
April  under  O.  D.  Fjeldsteds  Ledelse  med 
Dampskibet,, Milo".  Følgende  andre Zions- 
;eldster  rejste  hjem  med  dette  Selskab:  P. 
Sundwall,  som  i  2  Aar  og  7  Maaneder  havde 
arbejdet  fom  Forretningsfører  paa  Kontoret 
i  Kjøbenhavn,  John  Andersen,  der  havde 
rirket  som  Forstander  for  Bornholms  Gren  i 
henimod  2  Aar,  S.  Madsen,  der  havde  ar- 
licjdi-t  i  Aarhus  Konferenee,  og  W.Ander- 
son, som  blev  løst  af  det  Første  Præsident- 
skab paa  Grund  af  sin  Hustrus  Sygdom. 
Samme  Dag  (d.  4de  April)  forlod  et  lille  Sel- 
skab norske  Hellige  Kristiania,  under  Le- 
delse af  Ældste  A.  Anuuidsen  (som  vendte 
tilbage  fra  sin  2den  Mission  til  Norge)  og 
rejste  direkte  til  England,  hvor  det  stødte 
sammen  med  den  øvrige  Emigration.  ,  ,Milo' ' 
ankom  til  Hull  d.  7de  om  Morgenen,  og 
samme  Dag  fortsattes  Rejsen  til  Liverpool, 
hvor  Skandinaverne,  der  nu  bestod  af  il5 
Sjæle,  bleve  forenede  med  207  britiske  Hel- 
lige samt  11  hjemv(!ndende  Missionærer  og 
afsejlede  fra  Liverpool  d.  !»de  med  Damp- 
skibet , , Nevada' ' ,  der  ankom  til  New  York 
d.  19de  om  Aftenen.  Den  følgende  Dag  bleve 
Emigrant crnc  landsatte  i  Castle  Garden  og 
lortsattc  Itcjscn  Mandag  d.  21de  med  Jærn- 
lianen  vestpaa.  Hele  Kompagniet  bestod, 
\  ed  Afrejsen  fra  Liverpool,  af  319  Emigran- 
ter og  17  hjemvendende  Missionærer. 


S.  W.  DAKKE  &  KO. 

Det  er  kun  en  kort  Tid  siden  Sidney  W. 

Darke    lejede  et  Værelse  i  Svaner  og  Ko's 

.luveleerbutik  i  Salt  Lake  City,  hvor  han  l)e- 


gyndte  en  Handelsforretning  med  faste  Ejen- 
domme samt  satte  sig  ind  i  Landva^senet,  efter 
i  Forvejen  at  have  studeret  og  gjort  For- 
beredelser for  en  saadan  Stilling.  Omtrent 
tre  Maaneder  senere  indgik  Wm.  Fuller  i 
Kompagniskab  med  Darke  og  Forretningen 
begyndte  at  udvidde  sig  hurtigt.  Hr.  Darke 
har  bestaaet  sin  Examen  som  Advokat  og 
kan  føre  Sager  for  alle  de  Forenede  Staters 
Domstole.  Kob.  T.  M.  Ewan  er  nu  ogsaa 
et  Medlem  af  Firmaet,  hvis  specielle  Opgave 
er  Lov-  og  Landvæsens  Anliggender,  ind- 
befattende Kjøb  og  Salg  af  faste  Ejendomme. 
Formedelst  deres  æ>rlige  Behandling  over  for 
deres  Kunder  have  de  sikret  sig  Folkets  Til- 
lid, og  Skandinaverne  kunne  trygt  betro  dem 
deres  Anliggender.  Uhrmager  J.  S.  Jensen 
i  samme  Butik  vil  gjøre  Tjeneste  som  Tolk 
for  dem,  som  ikke  kunne  tale  Engelsk. 


MIDDEL  MOD  FORFANGENHED. 

Broder  A.  J.  Erickson  af  Spring  City  anbe- 
faler, efter  egen  praktisk  Erfaring,  følgende 
Middel  mod  Forfangenhed  (Bloating) :  Saa 
snart  man  opdager  at  et  Kreatur  er  bleven 
forfangen  fastbinder  man  en  Kjæp  i  sammes 
Mund,  saa  at  denne  kan  holdes  aaben,  hvor- 
IJaa  man  slaar  et  Reb  om  Dyrets  Hoved  og 
binder  det  fast  til  en  Stolpe.  Tag  derpaa  en 
Spandfuld  iskoldt  Vand,  øs  deraf  med  en 
Kop  og  hæld  langsomt  paa  Dyrets  Rj^g  over 
Nyrerne ;  gnid  det  samtidig  ind  i  Skindet  med 
Haanden.  Tag  derpaa  en  Thekopfuld  fint 
Salt  og  gnid  det  godt  ind  paa  sanune  Sted, 
hvor  der  tidligere  hældtes  Vand.  Hvis  der 
saa  ikke,  efter  et  Par  Minutters  Forløb,  ind- 
træffer en  Forandring  til  det  Bedre,  gjen- 
tager  man  Behandlingsmaaden,  først  med 
Vandet  og  siden  med  det  andet  Halve  af  Sal- 
tet, og  man  bliv(!r  tilsidst  ved  med  Vandet 
indtil  Dyret  er  blevet  rask.  Broder  Erickson 
forsikrer,  at  dette  Middel  er  ufejlbarligt,  og 
han  har  personlig  reddet  Dyr,  som  næsten 
vare  døde  førend  han  begyndte  med  sin  Be- 
handling. 


Til  Anmeldelse  have  vi  modtaget 
Nr.  2  af  ,,Tulledge's  Quarterly Magazine", 
som  er  fyldt  med  meget  interessant  Læsestof, 
iblandt  hvilket  kunne  nævnes:  Daniel  II. 
Wells  med  Staalstik,  Wilford  Woodruffs 
Autobiografi,  Spanish  Forks  Historie  (hvori 
findes  en  særdeles  smuk  Afhandling  om  Skan- 
dinaverne i  Utah),  Slaget  ved  Nauvoo,  Raads- 
herre  Raleigh  med  Staalstik,  Regnbuens 
Fænomener,  Salt  Lake  Citys  Historie  med 
Staalstik  af  Borgmester  Jedediah  M.  Grant 
osv.  Von;  engelsklæsende  Søskende  ville 
finde  Nr.  2,  som  bestaar  af  224  Sider  Læse- 
slof og  koster  en  Dollar,  \ierd  Pengene. 


MOfiGBNSTJERN]^N. 

Kt  Histori  sk- Biografisk  Tidsskrift. 


Uagtet  han  er  clod,  taler  han  doc/."— Pariæy  P.  Pijat' 


Nr.  11. 


Den  1ste  Juni 


3die  Aarg. 


ERINDRINGER  FRA  MISSIONEN  I  SKANDINAVIEN. 

(Fortsat  fra  Side  14G.) 


( 1862— Fortsat. ) 
„Westwind"  og  afsejlede  fra  St. 
Joseph  om  Aftenen  Kl.  10.  Efter  at 
have  tilbragt  Pintsen  ombord  paa  en 
alt  andet  end  behagelig  Maade,  da 
der  kun  var  meget  daarlig  Plads  til 
saa  mange  Folk  paa  det  forholdsvis 
lille  Fartoj,  ankom  Selskabet  til  Flo- 
rence Mandag  d.  9de  Kl.  10  om  Af- 
tenen. H.  C.  Hansens  Kompagni, 
som  kom  over  Havet  med  ,,Hum- 
boldt",  var  allerede  ankommen  der- 
til en  Uge  i  Forvejen.  Iblandt' de 
48  Personer  (3  Voxne  og  45  Børn) 
af  Madsens  Kompagni,  som  døde  paa 
Sørejsen,  var  Broder  Jens  Andersen 
fra  Veddum  i  Aalborg  Konference, 
som  med  sine  Midler  havde  hjulpet 
mellem  60  og  70  Fattige  til  at  emi- 
grere. Han  døde  paa  Nordsøen  d. 
25de  April ,  strax  efter  at  Skibet 
havde  forladt  Cuxhaven.  Paa  Rej- 
sen fra  New  York  til  Florence  døde 
to  Børn,  hvoraf  det  ene  var  J.  C.  A. 
Weibyes  11  Aar  gamle  Pigebarn;  11 
Personer  (4  Voxne  og  7  Børn)  døde 
endvidere  under  Opholdet  i  Florence, 
og  en  ung  Pige  i  Ørken,  hvilket  ud- 
gjorde 62  Døde  af  dette  ene  Kom- 


pagni    mellem    Hamborg     og    Salt 
Lake  City. 

Tirsdag  d.  10de  Juni  opsloge  Emi- 
granterne deres  Telte  lidt  nord  for 
Florence,  de  nødvendige  Indkjøb  af 
Oxer,  Vogne,  Køer  osv.  foretoges, 
og  andre  nødvendige  Forberedelser 
gjordes  for  Rejsen  over  Sletterne. 
De,  som  skulde  rejse  med  Kirkens 
Vogne,  bleve  organiserede  i  Messer 
for  at  modtage  Proviant  fra  Kirken, 
og  Nogle,  som  vare  blevne  Apostater 
og  havde  været  opsætsige  under  Sø- 
rejsen, forlode  Selskabet  for  at  for- 
blive i  Staterne.  Iblandt  disse  vare 
Smed  J.  P.  Jakobsen,  Lauritz  Larsen 
fra  Højen,  Christoffer  Thomsen  fra 
Gaardsholt  og  Andre  med  deres  Fa- 
milier. De  øvrige  af  Emigranterne 
bleve  liggende  i  Lejr  i  tiere  Uger 
førend  de  tiltraadte  Rejsen  over  Slet- 
terne. Faa  Dage  førend  de  brøde  op 
fra  Florence  blev  denne  By  (d.  7de 
Juli)  hjemsøgt  af  en  frygtelig  Orkan, 
ledsaget  af  Regn,  Torden  og  Lynild, 
hvorved  to  Brødre  bleve  dræbte,  og 
Ældste  Joseph  W.  Young  blev  saa 
forslaaet  i  Hovedet  og  Ansigtet  af 
en  Vognkasse,   som  blæste  ned  paa 


162 


Erindringer  fra  Missic^nen  i  Skandinavien. 


ham,  at  man  bar  ham  bort  i  en  ube- 
vidst Tilstand,  men  han  blev  rask 
igjen  efter  en  Tids  Forlob.  Emi- 
granternes Telte  og  Vogntage  fik  en 
slem  Medfart  ved  denne  Lejlighed. 

3)  Det  sextende  Emigrantselskab. 
Under  Ledelse  af  Søren  Christof- 
fersen afsejlede  336  Emigranter  fra 
Hamborg  d.  18de  April  med  Sejl- 
skibet ,, Electric",  Kaptejn  H.  C. 
Johansen.  Efter  heldig  Overrejse 
ankom  de  d.  5te  Juni  til  New  York, 
hvor  de  Dagen  efter  stødte  sammen 
med  Liljenqvists  Kompagni,  i  For- 
ening med  hvilket  de  d.  9de  fortsatte 
Rejsen  til  Florence.  Der  til  ankom 
begge  Selskaber  d.  19de  Juni. 

4)  Det  syttende  Emigkantselskab. 
Den  21de  April  afsejlede  484  emi- 
grerende Hellige  fra  Hamborg  med 
Skibet,, Athenia",  Kaptejn D.  Schel- 
ling,  under  Ældste  O.  N.  Liljenqvists 
Ledelse.  Følgende  Uddrag  af  en 
Skrivelse,  som  Broder  Liljenqvist 
skrev  til  Præs.  Jesse  N.  Smith  i  Kjø- 
benhavn,  ombord  paa  ,, Athenia"  d. 
4de  Juni  18G2,  omtaler  de  nærmere 
Omstændigheder  forbundne  med 
Overrejsen : 

,,I  Dag  er  det  den  40de  Dag  siden 
vi  forlode  Gliickstadt,  og  vi  vide 
endnu  ikke,  naar  vi  komme  til  Land  ; 
men  jeg  haaber.  Tiden  vil  blive  kor- 
tere i  jSIew  York,  end  den  er  her,  og 
vil  derfor  begynde  min  Beretning  nu; 
kun  vilde  jeg  ønske,  at  jeg  havde 
noget  Glædeligt  at  meddele  Dem. 

Den  25de  April  Kl.  5  om  Morge- 
nen forlode  vi  Gliickstadt  og  befandt 
os  inden  Middag  i  Nordsøen.  Vi 
styrede  nord  om  Skotland,  havde 
smukt  og  behageligt  Vejr  over  Nord- 
søen, naaede  Skotland  d.  29de  om 
Eftermiddagen  og  passerede  Fyr- 
taarnene  om  Aftenen.  Inden  Mid- 
nat vare  vi  paa  Atlanterhavet.     Vi 


havde  den  Gang  føjelig  Vind  i  flere 
Dage,  med  temmelig  stærk  Søgang, 
og  Søsygen  var  almindelig.  14  Dage 
efter  vor  Af  re  j  se  fra  Gliickstadt  havde 
vi  sejlet  Halvvejen,  men  her  be- 
gyndte Lykkens  Hjul  at  dreje  sig. 
Havde  vi  hidtil  havt  god  Vind,  fik  vi 
nu  Modvind  eller  slet  ingen.  Kap- 
tejnen styrede  stadig  sydpaa,  indtil 
vi  naaede  Golfstrømmen,  300  eng. 
Mile  syd  for  New  Foundlands  Ban- 
ker, det  vil  sige  for  fire  Uger  siden. 
Her  fik  vi  saadant  Blikstille  næsten 
en  hel  Uge,  at  knapt  en  Fjær  rørte 
sig,  og  Vandets  og  Luftens  Tempe- 
ratur varierede  mellem  17  til  20  Gra- 
der R.  Denne  pludselige  Overgang 
fra  det  kjølige  Nord,  tilligemed  det 
daarlige  Vand,  som  fordærvedes  Dag 
for  Dag  i  Varmen,  gjorde,  at  Syg- 
dommen, som  allerede  fandtes  iblamlt 
os,  greb  voldsomt  omkring  sig.  Mes- 
lingerne,  som  vare  blevne  førte  om- 
bord og  allerede  havde  krævet  nogle 
Ofre  blandt  Børnene,  bortrev  33  af 
de  Smaa,  og  selv  flere  af  de  Voxne 
lede  af  Mavepine  og  Diarrhoe.  Den 
første  Vind,  vi  fik,  benyttede  Kap- 
tejnen til  at  uaa  et  koldere  Klima. 
Nu  ere  vi  alle  raske,  baade  Store  og 
Smaa,  takket  være  ham,  som  holder 
Alt  i  sin  Haand.  Fem  Voxne  døde, 
nemlig  Ole  Nielsen,  37  Aar  gammel, 
Kirstine  Poulsen,  29  Aar,  Hans  Niel- 
sen fra  Amager,  52  Aar,  Ane  Niel- 
sen, 70  Aar,  og  Kaisa  Janson,  65  Aar. 
Kaptejnen  har  ladet  Havresuppe  koge 
til  de  Syge  om  Morgenen,  Risengrød 
om  Formiddagen  og  undertiden  Sago- 
suppe om  Eftermiddagen." 

Den  6te  Juni  ankom  ,, Athenia" 
til  New  York,  hvor  man  traf  S.  Chri- 
stoffersens Kompagni,  som  var  an- 
kommen Dagen  i  Forvejen.  Begge 
Selskaber  fortsatte  d.  9de  Rejsen 
med  Jærnbanen  til  Florence,  hvor  de 
indtraf  lykkelig  og  vel  d.  19de  Juni. 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


163 


John  Van  Cotts  H.iemuej.se. 
Efter  at  have  besørget  den  store 
Emigration  afsted  fra  Hamborg,  rej- 
ste Præsident  John  Van  Cott  tilbage 
til  Kjøbenhavn  og  gjorde  Forberedel- 
ser for  sin  egen  Rejse.  Ifølge  In- 
struxer  fra  Præsident  Brigham  Young 
overlod  han  Bestyrelsen  af  Missionen 
til  Ældste  Jesse  N.  Smith  (der  alle- 
rede havde  virket  som  Missionær  i 
Missionen  omtrent  16  Maaneder),  og 
d.  *Jde  Maj  tog  han  en  kjærlig  Af- 
sked med  Brodrene  og  de  Hellige  i 
Kjøbenhavn  og  begav  sig  paa  Hjem- 
rejsen. Han  havde  denne  Gang  præ- 
sideret over  den  skandinaviske  Mis- 
sion i  omt.  2  Aar  og  4  Maaneder  eller 
siden  d.  1ste  Januar  1860  ;  han  var 
meget  afholdt  af  de  skandinaviske 
Hellige,  hvis  Karaktertræk  han  nøje 
havde  lært  at  kjende,  og  han  forstod 
at  vinde  Folkets  Venskab.  Den  13de 
s.  M.  ankom  han  til  Liverpool,  hvor 
fra  han  den  følgende  Dag  i  Forening 
med  Apostlene  A.  M.  Lyman,  C.  C. 
Rich,  Geo.  Q.  Cannon  og  Andre  af- 
sejlede med  Dampskibet ,  ,Kangaroo' ' 
til  New  York.  Her  stødte  de  sam- 
men med  ]en  Del  af  den  skandina- 
viske Emigration  ;  fra  Florence  rejste 
Van  Cott  med  Madsens  og  Liljen- 
qvists  Kompagnier  til  Green  River, 
hvor  de  indhentedes  af  Lyman,  Rich, 
W.  H.  Hooper,  Jos.  W.  Y'oung  og 
Andre,  som  kjørte  med  Hestebefor- 
dringer. Med  disse  Brødre  rejste 
Van  Cott  den  øvrige  Del  af  Vejen  til 
Salt  Lake  City,  hvor  til  han  ankom 
d.  16de  Septbr. 

Forvisning  fra  Hamborg. 

I  September  Maaned  maatte  G.  Pe- 
tersen, som  tidligere  omtalt,  forlade 
Hamborg  af  Mangel  paa  timeligt  Ar- 
bejde, uden  hvilket  ingen  Udlænding 
maatte  opholde  sig  i'^Staden,  hvorfor 
Præs.  Jesse  N.  Smith  i  Oktober  be- 


skikkede G.  Pegua  til  Petersens 
Ef tertræder  som  Forstander  for  Ham- 
borg Gren,  der  nu  kun  talte  G  Med- 
lemmer. Pegua  holdt  en  offentlig 
Forsamling  d.  2den  Novbr.  og  vir- 
kede saa  godt  han  kunde  til  d.  19de 
Decbr. ,  da  han  blev  arresteret  for  at 
have  prædiket ,, Mormonismen".  Den 
følgende  Dag  blev  han  fremført  for 
det  høje  Senat,  hvor  han,  efter  at 
Sagen  var  drøftet,  fik  Ordre  til  øje- 
blikkelig at  skulle  forlade  Hamborg 
og  aldrig  sætte  sin  Fod  der  mere  ;  i 
modsat  Tilfælde  blev  der  lovet  ham 
stor  Straf.  Broder  Pegua  maatte  føl- 
gelig forlade  Staden  og  søge  Tilflugt 
i  Altona,  men  da  Øvrigheden  der- 
steds forenede  sig  med  Politiet  i  Ham- 
borg, blev  han  ogsaa  efter  faa  Dages 
Forløb  bortvist  fra  Altona.  Derpaa 
rejste  han  til  Jylland.  Det  følgende 
Foraar  ( 1863)  emigrerede  de  faa  Hel- 
lige i  Hamborg  til  Zion  for  Kirkens 
Midler. 

Geo.   Q.   Cannons  Besø(;. 

Torsdag  d.  ide  Septbr.  ankom  Geo. 
Q.  Cannon,  Præsident  for  den  euro- 
pæiske Mission,  og  Hustru  samt  Æld- 
sterne  John  Smith,  Samuel  H.  B. 
Smith  og  Joseph  F.  Smith  til  Ham- 
borg fra  England.  De  to  Sidstnævnte 
ledsagede  Præsident  Cannon  paa  et 
Besøg  til  Skandinavien,  medens  John 
Smith  kom  for  at  arbejde  i  Missionen. 
En  kort  Beskrivelse  over  deres  Rej- 
ser findes  i  ,, Skandinaviens  Stjerne" 
12te  Aarg.,  Side  8  og  9,  men  det  Føl- 
gende er  Præs.  Cannons  egen  Beret- 
ning, oversat  fra  ,,Millennial  Star": 

,,I  Hamborg,  hvor  vi  mødte  Æld- 
ste Jesse  N.  Smith,  Præsident  for 
den  skandinaviske  Mission,  som  var 
kommen  fra  Kjøbenhavn  for  at  mod- 
tage os,  fandt  vi  Ældste  Petersen, 
en  Dansker,  som  var  bekjendt  med 
det  tyske  Sprog  og  var  derfor  bleven 


164 


EuiXDKINGKR    FRA    MfSSIONEN    I    SkANDII 


sendt  her  til  som  Missionær  fra  Dan- 
mark. Der  fandtes  kun  faa  Med- 
lemmer af  Kirken  i  denne  Stad,  og 
disse  vare  meget  fattige,  hvorfor  han 
havde  fundet  det  nødvendigt  at  ar- 
bejde i  det  Timelige  for  at  faa  Op- 
holdet. Hans  Beskjæftigelse  havde 
slaaet  ham  Fejl  faa  Dage  førend  vor 
Ankomst,  og  han  ventede  næsten 
hvert  Øjeblik  paa  Ordre  fra  Stadens 
Authoriteter  til  at  skulle  forlade  dens 
Grænser,  thi  en  Mand  ,,uden  Pung 
og  Taske"  kan  ikke  opholde  sig  ret 
længe  i  Hamborg.  Øvrigheden  for- 
langer nemlig,  at  Enhver,  som  op- 
holder sig  dersteds,  skal  have  en 
eller  anden  regelmæssig  Beskjæf- 
tigelse, hvorved  han  kan  ernære  sig, 
eller  et  tilstrækkeligt  Beløb  Penge  til 
et  Aars  Ophold.  Dersom  han  hver- 
ken har  Beskjæftigelse  eller  Penge, 
tager  Politiet  ham  strax  under  Be- 
handling og  raarscherer  ham  udenfor 
Stadsmurene.  Ingen  Herrens  Tje- 
ner, som  strængt  vilde  adlyde  Guds 
Befalinger,  kunde  opholde  sig  i  Ham- 
borg ;  selv  Jesus  og  de  Tolv,  som  han 
Talgte  i  Jerusalem,  vilde  have  faaet 
en  slem  Medfart,  dersom  Hamborg  i 
dens  nærværende  Orden  havde  exi- 
steret  i  deres  Dage,  og  de  havde  vo-  i 
vet  at  prædike  dersteds.  Det  for- 
bausede  os  derfor  ikke,  da  vi  siden 
hørte,  at  Ældste  Petersen  blev  nød- 
saget til  at  rejse  fra  Staden  kort  efter 
at  vi  havde  forladt  ham. 

Fra  Hamborg  rejste  vi  ikke  lige  til 
Kjobenhavn,  Missionens  Hovedkvar- 
ter, thi  Præsident  Smith  havde  be- 
stemt et  Konferencemøde  i  Aalborg 
til  Søndag  d.  7de  Septbr.,  hvorfor  vi 
(om  Aftenen  d.  5te)  toge  med  Jærn- 
banen  til  Kiel,  der  fra  med  Damp- 
skib'til  Korsøer,  hvor  vi  traf  Broder 
W.  W.  Cluff  om  Morgenen  d.  6te, 
og  vi  rejste  strax  med  et  andet  Damp- 
skib til  Aarhus.     (Her  blev  Selska- 


bet paa  det  Hjærteligste  modtaget  af 
Præs.  P.  C.  Geertsen  og  mange  Hel-  . 
lige. )  Samme  Dags  Eftm.  forlode  vi 
Aarhus  og  kjørte  med  Deligencen  til 
Aalborg  *,  hvor  vi  arriverede  Søndag 
d.  7de  om  Morgenen  Kl.  5.  Vore 
Forsamlinger  med  de  Hellige  og  Ven- 
ner den  Dag  vare  meget  interessante. 
Alle  vare  meget  glade  over  at  se  os, 
og  det  Pæneste,  som  gjorde  Skaar  i 
vor  Fornøjelse,  var  vor  Uformuenhed 
til  at  kunne  tale  med  dem  i  deres 
eget  Sprog,  men  da  Ældsterne  Smith, 
Cluff  og  Christensen,  som  vare  hos 
os,  kunde  tale  meget  godt  Dansk, 
gik  det  ganske  godt.  Ældste  A. 
Christensen  oversatte  i  alle  vore  Mø- 
der og  var  meget  velsignet  i  dette 
hans  Arbejde.  Paa  Tilbageturen 
overværede  vi  et  Konferencemøde  i 
Aarhus  d.  10de  Septbr.  Det  var  en 
Glædens  Tid  for  de  Hellige,  og  at  de 
nøde  vort  Besøg  bevistes  tydeligt  af 
deres  glade  Ansigter  og  deres  Kjær- 
lighed mod  os.  Fra  Aarhus  rejste  vi 
med  Dampskib  til  Korsøer  og  der  fra 
med  Jærnbane  over  Øen  Sjælland  til 
Kjøbenhavn,  hvor  til  vi  ankom  d. 
Ilte,  og  d.  14de  Septbr.  overværede 
vi  et  Konferencemøde  i  en  stor  Sal, 
som  var  lejet  for  Tilfældet  og  hvor 

*  Brødrene  vare  ved  Ankomsten  til  Aal- 
borg meget  trætte  af  den  anstrængeude  Kejse, 
men  Ældsterne  A.  Christensen  og  X.  C. 
Edlefsen  gjorde  Alting  saa  behageligt  for 
dem,  at  de  snart  følte  sig  hvilte  og  talte  ud- 
mærket godt  i  Konferencemødet  om  Søn- 
dagen. Den  følgende  Dag  tilbragtes  med  at 
besøge  flere  af  de  Hellige  samt  med  at  gjøre 
en  Tur  op  paa  Skovbakken  og  bese  Byen. 
Tirsdag  Morgen  d.  9de  forlode  Brødrene 
Aalborg  og  ankom  til  Aarhus  den  følgende 
XatKl.l.  300  Hellige  og  Fremmede  over- 
værede Konferencemødet  dersteds  Onsdag  d. 
10de .  Da  Brødrene  om  Torsdagen  afgik  med 
Dampskibet , ,  Stjernen ' ' ,  for  at  rejse  til  Kor- 
søer, var  Strandbredden  fyldt  af  de  kjærlig- 
hedsfulde  Hellige,  som  kom  tilstede  for  at 
vinke  de  Besøgende  Farvel.  Generalraadet 
i  Kjøbenhavn  overværedes  af  12Zionsældster 
og  over  hundrede  indfødte  Ældster. 


PiluiNDUINGER    FKA    MisSIONEn|i    SKANDINAVIEN. 


165 


omtrent  1000  Hellige  og  Fremmede 
vare  tilstede.  Den  lode  og  16de 
mødte  vi  med  Præstedommet  i  Gene- 
ralraad.  Brodrene  fra  Missionens 
forskjellige  Dele,  som  udelukkende 
vare  beskjæftigede  i  Evangeliets  Tje- 
neste, vare  tilstede,  med  Undtagelse 
af  En  eller  To,  hvis  Arbejdsmarker 
vare  saa  langt  borte,  at  Indbj'delsen 
til  Raadet  ikke  kunde  naa  dem  itide. 
Saa  gavnligt  var  dette  Konfereuce- 
raad  til  Alle,  os  selv  iberegnet,  at  de 
to  Dages  Forsamlinger  alene  var  rige- 
lig Erstatning  for  vor  Rejse.  Æld- 
sterne  behøvede  Undervisninger  om 
mange  Ting,  og  Guds  Aand  var  ud- 
gydt over  os,  saa  at  vore  Hj ærter 
inspireredes  til  at  give  og  modtage 
Herrens  Villie  angaaende  dem.  Vi 
mødte  atter  med  de  Hellige  i  Kjøben- 
havn  d.  21de,  og  samme  Dags  Aften 
begave  vi  os  paa  Rejsen  til  Holland 
og  Svejts  over  Hamborg. 

Under  vort  Ophold  i  Danmark  ud- 
vistes os  den  størst  mulige  Venlighed 
af  Alle,  som  vi  kom  i  Berørelse  med. 
De  Hellige  syntes  at  kappes  med 
hverandre  om  at  gjøre  det  behageligt 
for  deres  besøgende  Brødre.  Alle 
Ældsterne,  som  talte  offentlig,  nøde 
Frihedsaanden  i  stor  Fylde.  Vi  kunne 
visselig  ikke  erindre,  at  vi  nogensinde 
have  følt  større  Frihed  til  at  tale 
eller  havt  mere  af  Belærelsesaanden 
end  vi  havde  ved  adskillige  Lejlig- 
heder under  vort  Ophold  i  Danmark. 
Folket  syntes  at  lytte  med  den  stør- 
ste Opmærksomhed  til  Alt,  hvad  der 
blev  sagt ;  deres  Attraa  efter  at  høre 
og  den  Tro,  de  udøvede,  satte  Æld- 
sterne i  Stand  til  at  forklare  dem 
Sandhedens  Principer.  Missionærer- 
nes Arbejde  har  god  Fremgang  i  den 
skandinaviske  Mission,  thi  Folket  an- 
nammer Ordet  med  Glæde,  naar  det 
bliver  prædiket  til  dem.  Der  findes 
imidlertid  mange  Steder  i  Sverige  og 


Norge,  hvor  Ældsterne  ikke  kunne 
prædike  eller  forrette  nogen  af  Evan- 
geliets Ordinancer  uden  at  udsætte 
sig  for  Fare,  og  de  blive  ikke  sjælden 
kastede  i  Fængsel.  Desuagtet  spre- 
des Værket,  og  eftersom  mere  fri- 
sindede Ideer  og  Anskuelser  gradvis 
bane  sig  Vej  og  der  ere  Udsigter  for, 
at  Regjeringerne  ville  skjænke  Fol- 
ket større  Frihed,  tør  det  haabes,  at 
Tiden  er  ikke  fjærn,  da  Ældsterne 
ville  blive  i  Stand  til  uhindret  at  præ- 
dike Evangeliets  Principer  i  disse 
Nationer.  Dersom  den  Dag  kommer, 
ville  Tusinder  træde  frem  og  an- 
uamme  Sandheden  med  Redebonhed 
og  Taknemmelighed.  I  Danmark  er 
der  betydelig  Frihed,  hvilket  har 
været  Tilfældet  siden  Erastus  Snow 
først  bragte  Evangeliet  der  til.  Fol- 
ket i  Almindelighed  have  kun  liden 
Agtelse  for  eller  Tillid  til  deres  gamle 
religiøse  Vejledere,  og  de  have  ikke 
præstelige  Traditioner  og  Indflydel- 
ser at  kæmpe  med  i  saa  stor  en  Grad 
som  Folket  har  i  de  Lande,  hvor 
Præstelist  raader.  Imidlertid  ere  de 
ikke  fri  for  onde  Indfl3'delser.  Satan 
er  paa  ingen  Maade  bunden  der  i 
Landet,  hvilket  Folket  nok  saa  tyde- 
ligt beviser  ved  den  Medfart,  de  give 
de  Hellige  en  Gang  imellem.  Naar 
Indvaanerne  organisere  sig  til  Pøbel- 
hobe, ere  de  meget  grusomme  og  be- 
tænke sig  ikke  paa  at  overøse  deres 
Ofre  med  de  største  Fornærmelser. 
Som  en  Almindelighed  ere  de  ved 
saadanne  Lejligheder  tilbøjelige  til 
at  blive  meget  ondskabsfulde  og  ra- 
sende ;  de  tale  kun  lidet  og  ere  al- 
deles døve  for  Bevisførelse  eller 
Fornuft. 

Æ.ldsterne  dersteds  have  mange 
Vanskeligheder  at  kæmpe  med  naar 
de  prædike  Evangeliet.  Det  er  et 
meget  koldt  Laud  om  Vinteren,  og  at 
rejse  fra  Sted  til  Sted  —  ofte  i  Sne  — 


166 


EKIXDiaXGER    FRA    MiSSIONEN    I    SkANDINAVIEK. 


for  at  besøge  de  Hellige  uden  noget 
andet  Befordringsmiddel ,  end  det, 
Naturen  har  givet,  fordrer  et  fast  og 
taalniodigt  Sindelag,  en  stærk  Natur 
og  et  raskt  og  kraftigt  Legeme.  Den 
Slags  Fode.  som  den  fattigere  Klasse 
i  Almindelighed  nyder,  er  meget  grov. 
Det  vilde  vistnok  forskrække  mange 
af  vore  Ældster  og  de  Hellige  i  Eng- 
land, dersom  saadan  Føde,  som 
Mange  spiser  i  Danmark,  blev  frem- 
sat for  dem  i  den  Hensigt,  at  de 
skulde  nyde  et  Maaltid  deraf.  Evan- 
geliet Ail  ikke  alene  gavne  mange  af 
de  skandinaviske  Hellige  aandeligt. 
men  ogsaa  timeligt.  Det  samme  kan 
imidlertid  siges  om  andre  Lande  end 
Skandinavien.  Men  under  vore  Eej- 
ser  i  Danmark  bleve  vi  stærkt  paa- 
virkede af  hvad  vi  saa'  og  hørte  for- 
tælle om  den  almindelige  Levemaade 
dersteds.  Folket  maa  lære  meget  før- 
end de  kunne  forstaa  at  paaskjonne 
de  Velsignelser,  som  Gud  har  givet 
dem,  og  anvende  dem  rettelig.  I 
denne  Henseende  vil  Indsamlingen 
blive  gavnlig  for  de  Hellige.  Hjem- 
førelsen til  Zion  vil  gavne  dem  i  en- 
hver Henseende,  dersom  de  ville 
handle  ret.  Iblandt  Andet  vil  deres 
legemlige  Skjønhed  forøges :  de  ere 
allerede  sunde  og  kraftigo,  men  en 
kjøn  Legemsbygning  og  smukke  An- 
sigter vil  blive  almindeligt  iblandt  de 
'Hellige,  som  indsamles  til  Zion.  Her- 
rens Aands  himmelske  Indflydelse, 
forenet  med  gunstigere  Omstændig- 
heder og  en  bedre  Kost, "  vil  netop 
have  denne  Virkning.  Det  er  der 
ligesom  i  andre  Lande,  at  Herren  ud- 
samler det  bedste  og  reneste  Element 
til  sit  eget  Brug :  hans  Aand  virker 
paa  de  Oprigtige  og  Rene  af  Hjær- 
tet,  og  det  er  dem,  som  annamme 
Sasdheden.  ^Med  disse  vil  han  bygge 
sig  et  Folk  og  et  Navn  paa  Jorden. 
Ud  af  alle  Nationer,  hvor  Evangeliet 


prædikes,  vil  Herren  samle  et  Folk, 
som  skal  blive  den  stærkeste  Magt, 
der  nogensinde  har  havt  Tilværelse 
paa  Jorden.  Skandinavien  vil  uden 
Tvivl  afgive  sin  Del  af  det  Element, 
hvoraf  hint  mægtige  Rige  skalbestaa." 
Flere  Ældsters  Ankomst. 
Den  17de  Septbr.  ankom  Ældsterne 
A.  W.  Winberg,  Johan  Svenson,  Chri- 
stoffer Holberg  og  Hans  C.  Hansen 
til  Kjobenhavn  som  Missionærer  fra 
Zion,  medens  Præs.  Cannon  og  Sel- 

i  skab  endnu  opholdt  sig  i  Hovedstaden. 

'  Missionens  Blomstringstid. 

j  Dersom  det  med  Sandhed  kan  siges, 
at  den  skandinaviske  Mission  nogen- 
sinde har  havt  hvad  man  med  et 
figurligt  Udtryk  kunde  kalde  en 
Blomstringsperiode,  saa  var  denne  i 
Aarene  1861  og  1862,  hvilket  kan  ses 
af  den  statistiske  Oversigt,  som  fin- 
des i  Morgenstjernens  1ste  Aarg., 
Side  15.  I  Aaret  1861  bleve,  som  tid- 
ligere anført,  1954  Personer  tillagte 
Kirken  ved  Daab,  og  i  1862  bleve 
1977  døbte.  I  Missionens  Historie 
har  man  hverken  før  eller  senere  op- 
naaet  en  saa  rig  Høst  af  Sjæle.  Ved 
Slutningen  af  Aaret  1862  havde  Mis- 
sionens 15  Konferencer  eller  155 
Grene  *  (trods  den  store  Emigration 
om  Foraaret)  et  samlet  Antal  af  5800 
Medlemmer,  af  hvilke  595  vare  Æld- 
ster, 216  Præster,  215  Lærere  og  97 
Diakoner.     Af  Zionsbrødre  var  der 

i  14  i  Missionen,  nemlig  Jesse  N.Smith, 
Missionens  Præsident.  W.  W.  Cluff 
og  H.  P.  Lund,  omrejsende  Ældster 
i  hele  Missionen,  A.  Christensen,  Pa- 
stor for  Aalborg  og  Vendsyssels  Kon- 
ferencer, C.  C.  N.  og  J.  F.  F.  Dorius, 
Missionærer  i  Norge,  K.  H.  Bruun, 
Pastor  for  Fredericia  og  Fyens  Kon- 

*  1 1861  var  der  l(i(j  Grene,  det  højeste  An- 
tal i  Missionens  Historie,  men  der  var  dog 
ikke  saa  mange  Medlemmer  som  i  18G2  paa 
215  nær.' 


Ekindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


167 


ferencer,  P.  Beckstrøm,  Missionær  i 
de  svenske  Konferencer,  J.  P.  R. 
Johansen,  Præsident  for  Fredericia 
Konference,  A.  W.  Winberg,  omrej- 
sende Ældste  i  Jylland,  Johan  Sven- 
son  og  Christoffer  Holberg,  omrej- 
sende Ældster  i  Sverige,  Hans  C. 
Hansen,Missionær  i  Aalborg  og  Vend- 
syssels Konferencer,  og  John  Smith, 
Medhjælper  paa  Kontoret  i  Kjøben- 
havn.  Ældste  P.  V.  Poulsen  præsi- 
derede over  KjobenhavnsKonference, 
der  havde  1202  Medlemmer,  N.  C. 
Edlef  sen  over  Aalborg  Konf .  med  350 
Medl.,  H.  C.  Høgsted  over  Vendsys- 
sels Konf.  med  685  Medl.,  J.  P.  R. 
Johansen  over  Fredericia  Konf.  med 
278  Medl.,  J.  Hansen  over  Lollands 
Konf.  med  182  Medl.,  P.  C.  Nielsen 
over  Bornholms  Konf.  med  87  Medl., 
P.  C.  Carstensen  over  Fyens  Konf. 
nied  185  Medl.,  P.  C.  Geertsen  over 
Aarhus  Konf.  med  296  Medl.,  C.  S. 
Winge  over  Skive  Konf.  med  82  Medl. , 
C.  C.  N.  Dorius  over  Kristiania  Konf. 
med  908  Medl.,  N.  Rosengren  over 
Skaane  Konf.  med  757  Medl.,  N.  C. 
Flygare  over  Stockholms  Konf.  med 
220  Medl. ,  A.  P.  Søderborg  over  Gøte- 
borgs Konf.  med  214  Medl.,  L.  Nils- 
son over  Norrkøpings  Konf.  med  299 
Medl.,  A.  Svedlund  over  Sundsvalls 
Konf.  med  47  Medl.  og  G.  Pegau 
som  Forstander  for  Hamborg  Gren 
med  8  Medl.  Foruden  de  nævnte 
præsiderende  Brødre  fandtes  der  i 
alle  Konferencerne  en  Mængde  om- 
rejsende Ældster,  Forstandere  og  an- 
dre Missionærer,  der  arbejdede  med 
en  Flid  og  Udholdenhed,  som  gjorde 
dem  og  Guds  Gjerning  Ære. 

I  Gøteborg,  Sverige,  hvor  ingen 
videre  Fremgang  havde  været  gjort 
i  nogen  Tid,  Ij^kkedes  det  Præsident 
A.  P.  Søderborg  om  Sommeren  1862 
at  leje  et  nyt  Forsamlingslokale  og 
begynde  at  prædike  igjen,  trods  Po- 


litiets Efterstrædelser.  Broder  An- 
ders Børjeson  blev  omtrent  paa 
samme  Tid  dømt  til  300  Rdls.  Mulkt 
eller  28  Døgns  Vand  og  Brød  for  at 
have  prædiket  Evangeliet,  og  en  an- 
den Broder  blev  dømt  til  25  Rdls. 
Mulkt  eller  14  Dages  Fængsel  for 
samme  ,, Forbrydelse". 

1  Norge  maatte  ogsaa  lire  Brødre  i 
Juli  Maaned  sidde  i  Fængsel  paa  Vand 
og  Brød,  for  at  udsone  Mulkter,  som 
bleve  dem  idømte  den  foregaaende 
Vinter  for  Prædiken  og  Daab.  Præ- 
sident C.  C.  N.  Dorius  foretog  i  Som- 
merens og  Efteraarets  Løb  en  Rund- 
tur i  Konferencen,  og  rejste  saa  langt 
nord  som  til  Hadseløerne.  I  Konfe- 
rencemødet, som  afholdtes  i  Kristia- 
nia d.  18de  Oktbr. ,  blev  det  vedtaget, 
at  den  norske  Mission  ikke  længere 
skulde  kaldes  Brevigs  Konference, 
eftersom  Missionens  Hovedsæde  var 
Kristiania,  men  at  den  for  Fremtiden 
skulde  kaldes  ,, Kristiania  Konfe- 
rence".   (Fortsættes  paa  Side  177.) 


En  3IÆRKELIC}  Statistik. 
Da  man  undersøgte  de  efterladte 
Papirer  hos  en  i  Regjeringskontorerne 
i  Berlin  ansat  Skriver,  der  nylig  af- 
gik ved  Døden  i  en  Alder  af  74  Aar, 
fandt  man  en  statistisk  Opgjorelse 
over  Alt,  hvad  han  havde  skrevet  i 
sit  40-aarige  Kontorliv.  Han  maatte 
daglig  skrive  40  Sider,  hver  paa  24 
Linier;  det  giver,  i  de  15,000  Dage, 
han  ofrede  i  Statens  Tjeneste,  600,000 
Sider  eller  over  14  Millioner  Linier  og 
omtrent*  en  halv  Milliard  Bogstaver. 
Naar  Bogstaverne  bleve  ordnede  efter 
hinanden  vilde  de  kunne  udgjøre  en 
Linie,  der  kunde  trækkes  tre  hun- 
drede Gange  rundt  om  Berlin.  Til 
Udførelsen  af  dette  Arbejde  havde 
han  kun  brugt  en  Spand  Blæk.  Hans 
Bevægelse  for  at  dyppe  Pennen  havde 
optaget  to  Maaneder  af  hans  Liv. 


168 


Redaktioxsbemærkxixgek. 


Morgenstjernen 

redigeres  eg  udgiuea  af 

ANDREW    JENSON, 

Nr.  154  N.  Second  West  Street, 

Salt  Lake  City,   Utah, 

Mlkommer  d.  1ste  og  15de  i  huer  Maaned  og  hoster 

To  Dollars  oji  Aaret  i  Forskud. 
Adresse:    P.  O.  Box  500, 

Salt  Lake  City,   d.  1ste  Juni  1884. 

LOGA^'  TEMPELS  INDVIELSE. 

Lordag  d.  17de  Maj  1684  oprandt 
yndig  og  behagelig  i  Logan,  der  netop 
skulde  opleve  en  af  sine  betydnings- 
fulde og  vigtige  Mærkedage.  Na- 
turen smilede  med  tilsyneladende 
Velbehag  paa  den  smukke  Dal,  der 
netop  paa  denne  Aarstid  var  iklædt 
sin  skjonneste  Foraarsdragt  og  frem- 
bød et  Skue,  som  visselig  maatte  be- 
hage enhver  lagttageis  Øje.  Alle- 
rede tidligt  paa  Morgenstunden  var 
der  et  almindeligt  Rore  iblandt  de 
mange  Tusinder,  som  havde  forsam- 
let sig  fra  næsten  alle  Territoriets 
Dele  for  at  være  nærværende  ved 
Indvielsen  af  et  Tempel,  der  nu 
skulde  finde  Sted  for  fjerde  Gang  i 
de  Sidste -Dages  Helliges  Historie. 
Alles  Fjed  var  rettet  mod  Bakken, 
paa  hvis  Top  den  hvide  Tempelb^'g- 
ning  knejsede  i  majestætisk  Stolthed 
og  fyldte  enhver  trofast  Zions  Ven 
med  Ærefrygt  og  Beundring.  Et 
forenet  Musikkorps,  som  havde  sta- 
tioneret sig  lidt  syd  for  Bygningen. 
lod  sine  smukke  Toner  blande  sig 
med  den  friske  Morgenluft,  og  der 
var  snart  en  meget  stor  Folkemængde 
forsamlet.  Desværre  havde  kun  et 
mindre  Antal  af  de  mange  Tilstede- 
værende været  heldige  nok  til  at  sikre 
sig  Adgangskort,  uden  hvilken  Ingen 


blev  tilladt  at  komme  ind  i  Templet. 
Præeis  Kl.  10  aabnedes  Dorene  paa 
den  østre  Ende  af  Bygningen,  og  f 
Time  senere  havde  det  præsiderende 
Præstedomme  indtaget  deres  Pladser 
paa  Forhøjningerne  i  den  østre  og 
vestre  Ende  af  den  store  Sal,  medens 
Tilhørerpladsen  var  fyldt  med  om- 
trent 1200  Personer.  Iblandt  de  cirka 
200  Brodre,  som  havde  Plads  paa 
Forhøjningerne,  var  det  Første  Præ- 
sidentskab, 9  af  de  Tolv  (W.  Wood- 
ruff,  Lorenzo  Snow,  Erastus  Snow, 
F.  D.  Richards,  A.  Carrington,  M. 
Thatcher,  Geo.  Teasdale,  H.  J.  Grant 
og  J.  W.  Taylor)  samt  andre  af 
Kirkens  højere  Authoriteter  tillige- 
med mange  Stavspræsidenter ,  Bi- 
skopper. Raadgivere  osv.  Kl.  10. 45 
kaldtes  Forsamlingen  til  Orden  af 
Præsident  John  Taylor,  der,  efter 
Afsj^ngningen  af  en  Hymne  af  Logain 
Sangkor,  opsendte  følgende  Indviel- 
sesbøn : 

„O  Gud.  Du  evige  Fader,  alle  Tings 
Skaber,  baade  synligt  og  usynligt, 
vor  Tilværelses  Ophav,  Livets  Herre 
og  Giver,  vi  anraabe  Dig,  saasom  Du 
har  lært  os,  i  din  elskelige  Søns  Jesu 
Kristi  Navn,  vor  Frelser  og  Forløser, 
og  sige:  ,, Vor  Fader,  Du  som  er  i 
Himlene  I  Helliget  vorde  dit  Navn ; 
Komme  dit  Rige;  Ske  dinVillie,  som 
i  Himmelen,  saa  og  paa  Jorden."  Vi 
anerkjende  din  Magt ;  vi  bøje  os  for 
din  Myndighed  og  ære  dit  hellige 
Navn. 

Vi,  nogle  faa  af  dine  Skabninger, 
have,  ifølge  dine  Befalinger  og  i  Ly- 
dighed til  dine  Love  og  dit  Ord,  byg- 
get dette  Hus  til  Dig,  o  Gud,  efter 
din  Tjener  Brighams  Beslutning  og 
Plan,  for  at  det  kunde  blive  ,.et  Or- 
dens Hus,  et  Bedehus"  og  et  an- 
tageligt Sted  for  Dig,  hvori  vi  kunne 
tilbede  Dig  i  Overensstemmelse  med 
din  Villie,  dine  Love  og  de  Principer, 


Red.vktionsbejiærknixgek. 


169 


som  Du  h:ii'  aabenbaret,  og  blive 
nøjere  bekjendte  med  din  Villie  samt 
blive  belærte  om  hellige  Ordinancer 
og  udfore  samme,  og  ligeledes  for  at 
dit  Folk  kunde  blive  underviste  om 
alle  de  Videnskalier  og  Oplysninger, 
som  tilhore  baade  dette  og  det  til- 
kommende Liv. 

Det  har  behaget  Dig,  o  Herre  Gud, 
vor  himmelske  Fader,  at  aabenbare 
Dig  i  vore  Dage,  og  ved  at  vise 
Dig  og  din  elskelige  Søn  Jesus  Kri- 
stus, vor  Frelser  og  Forloser,  til  din 
Tjener  Joseph,  har  Du  tilkjendegivet, 
at  Du  lever.  Ved  at  aabue  Himlene, 
ved  din  Herlighed  og  ved  din  egen 
Røst  aabenbarede  Du  Dig  for  ham, 
og  idet  Du  pegede  paa  vor  herlige 
Forløser,  som  var  hos  Dig,  erklærede 
Du,  at  han  var  din  elskelige  Søn,  i 
hvem  Du  havde  Velbehagelighed,  og 
Du  befalede  din  Tjener  Joseph  at 
høre  ham. 

Det  har  ogsaa  behaget  Dig  gjen- 
nem  ham  og  dit  hellige  Præstedømme, 
som  har  levet  paa  Jorden  og  endnu 
existerer  i  Himlene,  at  gjengive  det 
evige  Evangelium  i  sin  Fylde,  Rig- 
dom, Magt  og  Herlighed,  med  det 
hellige  Præ'stedomme  og  sammes 
Nøgler,  tilligemed  Tidernes  Fyldes 
Husholdning,  som  har  været  om- 
talt af  alle  de  hellige  Profeter  siden 
Verdens  Begrundelse,  paa  hvis  Op- 
rettelse vore  Forfædre  have  ventet 
med  Længsel,  for  at  vi,  saa  vel  som 
din  Tjener  Joseph,  kunde  komme  i 
Besiddelse  af  Kundskab  om  Dig  og 
dine  Love,  gjennem  det  hellige  Præ- 
stedømmes Kraft  og  det  evige  Elvau- 
gelium,  som  frembringer  Liv  og 
Udødelighed  samt  aabner  Forbindelse 
mellem  Himmelen  og  Jorden,  og  gjen- 
nem hvilket,  som  Du  har  sagt,  ,,Gud 
skal  give  P^der  (de  Hellige)  Kund- 
skab ved  sin  Helligaand,  ja  ved  den 
Helligaands  Gave  skal  han  give  Eder 


Kundskab,  som  ikke  htii  været  aaben- 
baret siden  Verdens  Begyndelse." 

Du  befalede  din  Tjener  Joseph  i 
Landet  Ohio  at  bygge  et  Hus  til  Dig, 
sigende:  ,, Organiserer  Eder,  bereder 
Alt,  hvad  nødvendigt  er,  og  indretter 
et  Hus,  ja  et  Bedehus,  et  Fastehus, 
et  Troens  Hus,  et  Hus  til  Lærdom, 
et  Hus  til  LIerlighed,  et  Ordens  Hus, 
ja  et  Guds  Hus."  Og  da  dette  Hus 
var  færdigt,  viste  Du  Dig  for  dine 
Tjenere  Joseph  Smith  og  Oliver  Cow- 
dery  samt  andre  af  det  hellige  Præste- 
dømme, og  i  din  Herligheds  Klarhed 
aabenbarede  Du  ham  overordentlig 
store  og  ædle  Principer,  Du  sendte 
ogsaa  din  Tjener  Moses,  som  fordum 
indsamlede  dit  Folk  Israel  fra  Ægypti 
Land,  for  at  overgive  Nøglerne  til 
Indsamlingen  af  de  sidste  Dages  Is- 
rael, og  ligeledes  sendte  Du  Elias, 
som  overleverede  I2vangeliets  Hus- 
holdning fra  Abrahams  Dage,  og  lige- 
ledes Profeten  I^lias,  som  havde  Nøg- 
lerne til  den  Husholdning,  som  om- 
tales af  Malakias  og  som  skal ,,  vende 
Fædrenes    Hjærter    til   Børnene,   og 

i  Børnenes  Hjærter  til  deres  Fædre." 
Og  Du  indførte  den  Gang  et  Begyn- 

1  delsesarbejde  i  Forbindelse  med  dit 
Folks  Tvætning  og  Salvelse.  Lige- 
ledes befalede  Du  din  Tjener  Joseph 
at  bygge  et  Hus  i  Nauvoo,  hvori 
større  Kundskab  om  dit  hellige  Præ- 
stedømme kunde  blive  meddelt,  si- 
gende: ,,Thi  der  findes  ikke  noget 
Sted  paa  Jorden,  hvor  han  kan  komme 
og  gjengive  Pkler  det,  som  var  tabt 
eller  som  han  har  taget  bort,  nemlig 
Præstedømmets  Fylde,  thi  der  er 
ingen  Døbefont  paa  Jorden,  hvori 
mine  Hellige  kunne  døbes  for  dem, 
som  ere  døde."  Som  det  er  skrevet: 
,, Sandelig,  derfor  siger  jeg  Eder,  at 
Eders  Salvelser,  Eders  Tvætninger, 
Eders  Daab  for  de  Døde,  Eders  høj- 
tidelige Forsamlinger,  Eders  Ihukom- 


170 


Redaktionsbemærkkixgek. 


melser  om  Eders  Ofringer  ved  Levi 
Sonner,  Eders  Orakler  i  Eders  hel- 
lige Steder,  hvori  I  erholde  Tilsagn, 
Eders  Skikke  og  Rette  til  Begyndel- 
sen af  Aabenbaringerne  og  Zions 
Grundlæggelse,  og  alle  hendes  Myn- 
digheders Ære,  Herlighed  og  Bega- 
velser ere  beskikkede  formedelst  mit 
hellige  Huses  Anordninger,  hvilket 
Hus  mit  Folk  befales  altid  at  bygge 
til  mit  hellige  Xavn.'-  Hint  Hus 
blev  paal3eg3'ndt  af  din  Tjener  Jo- 
seph og  fuldfort  af  din  Tjener  Brig- 
ham og  de  Tolv,  og  i  dette  aaben- 
baredes  mange  store  og  herlige  Prin- 
ciper og  Ordinancer,  som  tidligere 
vare  blevne  meddelte  nogle  udvalgte 
Faa,  forend  din  Tjener  Josephs  Død. 
Og  da  Du  gav  en  staaende  Befaling 
til  dit  Folk,  at  de  altid  skulde  bygge 
Huse  til  dit  hellige  Navn,  lod  din 
Tjener  Brigham  (efter  at  dit  Folk 
vare  komne  til  dette  Land,  ja  Zions 
Land),  i  Overensstemmelse  med 
denne  Befaling  og  dine  Meddelelser 
til  ham.  et  Hus  opfore  i  St.  George 
i  dette  Territorium,  hvori  mange  her- 
lige Principer  ere  blevne  udviklede 
og  meget  Arbejde  udfort  baade  for 
de  Levende  og  de  Dode.  Vi  have 
saaledes  ogsaa  nu  fuldfort  dette  et 
andet  Hus,  som  vi  i  Dag  hellige  og 
indvie  til  Dig,  for  at  vi  kunne  blive 
bedre  beredte  til  at  gjore  din  Villie, 
administrere  dine  Ordinancer,  rense 
og  undervise  din  Kirke  samt  opbygge 
og  grundfæste  dit  Zion  paa  Jorden, 
hvilket  Du  har  bestemt  skal  udfores 
i  Tidernes  Fyldes  Husholdning.  Vi 
erkjende,  o  Herre  Gud,  vor  Svaghed 
og  Uværdighed  for  Dig,  samt  vor 
Uduelighed  til  at  kunne  gjøre  Noget 
uden  din  Vejledning  og  Hjælp  ;  men 
da  Du  har  givet  os  en  Befaling,  til- 
ligemed Andre,  have  vi  bygget  dette 
Hus  og  overgiver  det  til  Dig,  idet  vi 
bede.  at  Du  vil  antage  det  i  din  Søns 


Jesu  Kristi  Navn,  vor  Herre  og  For- 
:  løser.  Vi  indvie  Grunden,  hvorpaa 
I  det  er  bygget,  samt  den  omkring 
\  samme  liggende  Grund,  der  er  kjendt 
under  Navn  af  Tempelblokken ;  vi 
indvie  Grundvolden,  hvorpaa  Byg- 
ningen hviler,  samt  Stenene,  Kalken, 
Dørene,  Trapperne,  Vinduerne,  Gul- 
vene, Hængslerne  og  Laasene,  Loftet 
I  og  Taget,  Malingen  og  Prydelserne, 
Forhøjningerne  til  det  hellige  Præste- 
dommes Brug,  Døbefonten  og  de  der- 
med forbundne  ^'ærelser,  og  ligeledes 
alle  Værelserne,  som  ere  bestemte  til 
Udførelsen  af  Ordinancer  og  andre 
Ting,  Varmeapparaterne  og  Møble- 
mentet og  enhver  Gjenstand  i  Huset 
fra  Grundvolden  til  Taarnene  deraf. 
Vi  indvie  det  Hele  til  Dig,  Herre 
Gud,  og  bede,  at  det  maa  være  et 
helligt  Sted,  hvori  dine  Ordinancer 
kunne  udføres  og  dit  Præstedømme 
arbejde  i  Overensstemmelse  med  din 
hellige  Lov  samt  din  Villie  og  dine 
Hensigter  med  Menneskenes  Børn. 
Thi  Du,  o  Gud,  er  Ophav  til  de 
Principer,  som  ere  blevne  udviklede 
til  Menneskeslægtens  Velsignelse, 
Frelse  og  Ophøjelse,  og  Du  har  ind- 
stiftet dine  hellige  Ordinancer  til  dit 
hellige  Præstedømmes  Begavelse,  og 
til  Gavn  for  de  Levende  og  de  Døde, 
paa  det  at  dine  Tjenere  kunne  udgaa 
til  Jordens  Nationer,  udrustede  med 
Kraft  fra  det  Høje ,  og  som  dine 
Sendebud  bære  Vidnesbj'rd  om  P>else 
til  hele  Adams  Familie,  ifølge  dine 
Ord.  Og  for  at  dit  Folk  ved  dit 
,  Huses  Ordinancer  maa  kunne  blive 
beredt  til  at  arve  Troner,  Herredøm- 
{  mer.  Magt,  Fyrstendømmer  og  Op- 
højelse i  de  evige  Verdener.  Og  lige- 
ledes for  at  dine  Hensigter  angaaende 
de  Dødes  Forlosning  kunne  blive 
nøjagtigt  fuldbj-rdede  efter  din  Lov, 
saa  at  dine  Ordinancer  i  dette  dit 
hellige   Hus    maa   blive    udførte    til 


Reda  ktionsbkmærkmngek  . 


171 


Frelse  for  dem,  som  ere  dode  uden 
Kundskab  om  Evangeliet,  og  at  dine 
Tjenere  og  Tjenerinder,  som  skulle 
administrere  i  dine  hellige  Ordinan- 
cer,  saaledes  kunne  blive  Frelsere 
paa  Zions  Bjærg,  i  Overensstemmelse 
med  din  Tjener  Malakiæ  Ord,  naar 
han  siger,  at  det  er  nødvendigt,  at 
Fædrenes  Hjærter  skulle  vendes  til 
Børnene  og  Børnenes  Hjærter  til  Fæ- 
drene, og  at  et  sammenbindende,  for- 
enende Led,  i  Overensstemmelse  med 
nyere  Aabenbaring,  maa  sammen- 
knytte de  Levende  og  de  Dode  i  bro- 
derlig og  patriarkalsk  Forhold  efter 
den  hellige  Orden,  som  existerer  hos 
Guderne.  Maa  et  Enigheds-  og  Fæl- 
lesskabs-Baand  blive  knj'ttet  mellem 
Himmelen  og  Jorden :  thi  Du  har 
sagt,  at  Fædrene  uden  os  ikke  kunne 
blive  fuldkomne,  og  at  vi  ikke  heller 
kunne  blive  fuldkomne  uden  dem. 
Vi  bede  Dig  derfor,  o  Gud,  at  de, 
som  administrere  her,  maa  arbejde 
med  Forsigtighed,  Visdom  og  For- 
stand, samt  med  Renhed,  T>yd  og 
Ære  for  Dig  og  udfore  deres  Pligter 
paa  en  antagelig  Maade  i  dette  dit 
Tempel  paa  Jorden. 

Og  vi  bede  Dig  ogsaa.  vor  Fader, 
at  dit  hellige  Præstedømme  i  Himme- 
len maa  hjælpe  dit  Præstedomme  paa 
Jorden,  ja  det  Præstedømme,  som  er 
efter  Guds  Søns  Orden,  efter  Mel- 
kisedeks  Orden  og  efter  et  evigt  Livs 
Kraft,  som  administrerer  i  Tid  og 
Evighed.  Maa  det  efter  din  Vejled- 
ning og  efter  din  Villie  meddele  os 
sand  Kundskab  om  alle  Love,  Skikke 
og  Ordinancer,  samt  aabenbare  os, 
hvorledes  og  til  hvem  vi  skulle  ad- 
ministrere, saa  at  en  fuldkommen 
Enighed  og  Harmoni  maa  blive  til- 
vejebragt mellem  Præstedømmet  paa 
Jorden  og  Præstedømmet  i  Himme- 
len, hvis  vi  ere  værdige  dertil.  Og 
vil  Du  oplære  os  mere  fuldkomment 


om  din  Villie,  dine  Love  og  dine  Or- 
dinancer samt  aabenbare  os  Sand- 
hedens og  Kundskabens  Skatte  an- 
gaaende  de  Levende  og  de  Dode,  saa 
at  vi,  kjendende  din  Villie,  maa  kunne 
udføre  den  paa  Jorden  som  den  bli- 
ver udfort  i  Himmelen. 

Og  da  Du  iblandt  Andet  har  sagt 
angaaende  dit  Hus,  at  vi  deri  skulle 
søge  flittigt  og  lære  hverandre  Vis- 
doms Ord,  ,,ja  udsøger  Visdoms  Ord 
af  de  bedste  Boger,  søger  Lærdom 
ved  Læsning  og  ved  Tro."  og  Du 
har  indvidere  befalet,  at  ri  skulle 
gjore  os  bekjendte  med  ,.alle  gode 
Boger,  med  Sprog  og  Tungemaal  og 
Folk,"  samt  komme  i  Besiddelse  af 
Kundskab  om  Nationer,  Riger.  Re- 
gjeringer  og  Love,  og  Du  har  erklæ- 
ret, at  der  skal  komme  en  Tid.  ,,da 
Intet  skal  skjules  for  dit  Folk,  da  de 
skulle  se,  enten  der  er  en  eller  flere 
Guder,  da  alle  Troner  og  Herre- 
dommer, Fyrstendommer  og  Magter 
skulle  aabenbares  og  forlenes  alle 
dem,  som  have  været  trofaste  i  Jesu 
Kristi  Evangelium.  Og  om  der  er 
Grænser  for  Himlene,  Havene,  det 
tørre  Land,  Solen,  Maanen  og  Stjer- 
nerne, skal  det  aabenbares  i  Tider- 
nes Fyldes  Husholdning,  saavel  som 
Tiden  for  deres  Omdrejning,  alle 
beskikkede  Dage.  Maaneder  og  Aar 
og  disses  Længde  samt  Lovene  for 
deres  Tilværelse  og  deres  forskjel- 
lige  Grader  af  Herlighed.  Alt  skal 
aabenbares,  ifolge  den  Bestemmelse, 
som  toges  i  Evighedens  Raad  af  alle 
Guders  Gud  før  denne  Verden  skab- 
tes —  Alt,  som  holdtes  tilbage  indtil 
Jordens  Fuldkommeise,  da  enhver 
Trofast  skal  indgaa  til  Guds  evige 
Hvile  og  udødelige  Nærværelse." 
Og  da  al  Visdom  er  hos  Dig.  og  al 
Lys,  Sandhed  og  Forstand  udgaar 
fra  Dig,  anraabe  vi  Dig  ydmygeligt 
om   at  lade  dine  Velsignelser  hvile 


172 


REDAKTIONSBE>rÆRK\IN(;KI{. 


paa  dette  Hus,  saa  at  det  i  Sandhed 
maa  blive  et  Hus  til  Lærdom  under 
din  Vejledning,  Anvisning  og  Inspi- 
ration, Og  da  Du  gav  Universet 
dets  Love  og  er  Verdens  Skaber  og 
Styrer  samt  maaler  disses  Tider  og 
Omdrejninger,  saa  bede  vi  Dig,  at 
en  større  Kundskab  om  Dig  og  dine 
Love  maa  blive  givet  i  dette  Hus,  og 
at  en  Begyndelse  til  Tilkjendegivel- 
sen  af  det,  som  din  Tjener  Joseph 
taler  om,  maa  finde  Sted.  Derfor 
bede  vi  Dig,  at  naar  dit  Folk  drage 
nær  til  Dig  efter  den  hellige  Orden, 
som  Du  har  beskikket  og  aabenbaret, 
Du  da  vil  hore  deres  Bonner  og  smile 
med  Velbehag  paa  deres  Begjærin- 
ger,  som  blive  fremforte  i  Overens- 
stemmelse med  dine  Ord,  din  Villie 
og  din  Lov.  Og  dersom  vi  ere  reg- 
nede værdige  dertil,  og  det  er  i  Over- 
ensstemmelse med  din  Villie  og  Hen- 
sigt og  ikke  uforeneligt  med  den 
hellige  Orden,  som  existerer  iblandt 
Guderne  eller  som  Du  har  beskikket, 
saa  bede  vi  Dig,  at  din  Nærværelse 
maa  være  hos  os.  Vi  bede  Dig  ogsaa, 
at  din  Sons  Jesu  Kristi,  vor  Frelsers, 
Nærværelse  maa  være  her,  og  at  den 
Helligaand,  Trøsteren,  maa  stedse 
være  vor  Vejleder  og  Læremester, 
samt  at  dine  hellige  P^ngle  maa  faa 
Tilladelse  til  at  besøge  denne  hellige 
Bolig,  og  have  Samkvem  med  dit 
Præstedømme  til  Bedste  for  de  Le- 
vende og  de  Døde. 

Vi  bede  Dig  ogsaa,  eftersom  Du 
har  aabenbaret  mange  Ting,  at  Du 
ogsaa  vil  give  os  større  og  fuldkom- 
nere Kundskab  om  de  telestiale,  ter- 
restriale  og  eelestiale  Herligheder, 
samt  de  Love,  Regler  og  Grænser, 
som  rcgjere  dem,  og  de  Pligter  og 
Ansvarligheder,  der  tilhøre  hver  af 
dem,  for  at  vi  kunne  blive  i  Stand  til 
bedre  at  forstaa  vore  Pligter,  An- 
svarligheder   og    Forpligtelser    mod 


alle  Mennesker  i  deres  forskjellige 
Livsstillinger  og  Forbindelser,  og 
ligeledes  mod  denne  Nation  og  andre 
Nationer  paa  Jorden,  saa  at  vi  kunne 
handle  retfærdigt,  forsigtigt  og  for- 
standigt i  alle  de  forskjellige  For- 
bindelser i  Livet,  henhørende  til  so- 
ciale, religiøse,  politiske  og  andre 
Pligter,  som  paahvile  os.  Maa  vi 
altid  tilfulde  forstaa  den  Stilling,  vi 
indtage  overfor  denne  Nation  og  an- 
dre Nationer  samt  Verden  i  Almin- 
delighed ;  og  maa  vi  mere  fuldkom- 
ment forstaa  vore  Pligter  mod  de 
Levende  og  Døde,  de  Ugudelige  og 
Fordærvede,  samt  de  Hæderlige  og 
Oprigtige  iblandt  Menneskene  :  lige- 
ledes mod  Dig,  vor  himmelske  Fader, 
Jesus,  den  ny  Pagts  Midler,  den 
Gamle  af  Dage  og  det  hellige  Præste- 
dømmes forskjellige  Ordener,  KVo- 
rumer  og  Organisationer  samt  mod 
vore  Brødre  i  Almindelighed  her  i 
Zions  Land. 

Vi  bede  Dig  at  velsigne  den  Na- 
tion, i  hvilken  vi  leve,  og  sammes 
Styrere,  thi  vi  ere  overbeviste  om,  o 
Herre,  at  medens  stor  Ugudelighed 
og  Fordærvelse  hersker  i  alle  Sel- 
skabskredse,  findes  der  Hundreder  og 
Tusinder  af  hæderlige  Mennesker, 
som  ønske  at  gjøre  hvad  ret  er  og 
ville  forsvare  Frihedens  Principer 
samt  Menneskenes  Rettigheder,  og 
som  ikke  ville  eller  kunne  bifalde 
den  Fremgangsmaade,  som  bruges  af 
de  Tankeløse  og  Uvidende,  der  synes 
at  have  saa  stor  Lyst  til  at  ville  skade 
dit  Folk,  skjøndt  mange  af  dem,  for- 
medelst de  cirkulerende  Løgne  og 
falske  Fremstillinger,  ikke  forstaa 
den  Stilling,  dine  Børn  indtage,  ej 
heller  de  Principer,  som  styre  dem. 
Opl3'S  Du  deres  Forstand,  vi  bede 
Dig,  og  led  dem  paa  Livets  Vej. 
Velsign  alle  de  Oprigtige,  de  Rene 
og  Dydige,   som  søge  at  forsvare  og 


ReDAKTK  >NSBEMÆRKNlN(iEli . 


173 


opholde  de  herlige  Frihedsprinciper, 
som  indeholdes  i  de  Forenede  Staters 
Konstitution,  og  som  stride  imod 
Tyranni,  slet  Eegjering  og  Under- 
trykkelse, og  befri  denne  Nation,  o 
Gud,  fra  den  Vanære  at  plyndre  og 
røve  et  dydigt,  uskyldigt  og  guds- 
frygtigt  Folk,  under  Lovens  Dække, 
i  aabenbar  Krænkelse  af  deres  kon- 
stitutionelle Rettigheder ,  fordi  vi 
frygte  og  ære  Dig  og  dine  Love  ;  men 
maa  dette  Hus  blive  bevaret  til  os 
som  et  helligt  Sted,  hvor  vi  kunne  til- 
bede Dig  og  administrere  dine  Ordi- 
nancer,  blive  belærte  om  dine  Love 
samt  Universets  Love,  indbefattende 
denne  Verden  og  andre  Verdener, 
saa  at  dine  Børn  kunne  blive  uddan- 
nede i  de  højere  Undervisningsgrene, 
baade  i  filosofisk,  sproglig,  natur- 
videnskabelig og  theologisk  Hen- 
seende. 

Velsign  de  Ærlige  og  Oprigtige  i 
hele  Verden,  og  led  de  Vildfarende  ind 
paa  Retfærdighedens  Vej,  og  efterdi 
Du  har  besluttet,  at  skrækkelige 
Straffedomme  skulle  ramme  de  Ugu- 
delige, overlade  vi  dem  i  din  Haand, 
o  Gud,  og  ønske  at  rette  os  efter 
din  Villie. 

Bevar  os,  o  Gud,  i  disse  Bjærges 
Dale,  og  lad  ikke  vore  Fjender  og 
dine  Fjender  triumfere  over  dit  Folk, 
og  tillad  dem  ikke  at  bringe  os  i 
Trældom,  thi  Du,  o  Herre,  kj ender, 
at  vi  bestræbe  os  for  at  gjøre  din 
Villie  og  efterleve  dine  Love  ;  bevar 
os  derfor  i  Nydelsen  af  vore  Fri- 
heder og  Rettigheder,  og  befri  os  for 
Tyranniets  og  Undertrykkelsens  tru- 
ende Magt,  thi  vor  Tillid,  o  Gud,  er 
til  Dig. 

Vi  bede  Dig  at  velsigne  din  Kirkes 
Raad  og  Authoriteter :  Det  Første 
Præsidentskab,  de  Tolv  med  deres 
Raad,  Patriarkerne,  Stavspræsiden- 
terne,   Højraadene  og  Biskopperne, 


tilligemed  de  Halvfjerds,  Højpræ- 
sterne,  Ældsterne,  Præsterne,  Læ- 
rerne, Diakonerne  og  alle  din  Kirkes 
Kvorumer  og  Authoriteter  med  deres 
Hjælpere  og  tilhørende  Organisatio- 
ner, saasom  de  kvindelige  Hjælpe- 
foreninger, Søndagsskolerne,  Børne- 
og  Uddannelsesforeningerne  og  alle 
Mænd  og  Kvinder,  som  virke  for 
Zions  Velfærd.  Velsign  alle  vore 
Venner,  som  ikke  ere  af  os,  men  hvis 
Attraa  er  at  opholde  Dyd,  Retskaf- 
fenhed, Ære  og  Frihed.  Vi  bede 
Dig  ogsaa  at  velsigne  dem,  som  have 
hjulpet  til  at  opføre  dette  Hus: 
Byggekomiteen,  Arkitekterne,  Super- 
intendenterne og  Arbejdsmændene  i 
alle  deres  forskjellige  Fag,  som  med 
deres  Virksomhed  og  Talenter  have 
bidraget  til  Opførelsen  af  denne  Byg- 
ning som  en  Bolig  for  Dig,  o  Gud. 
Velsign  Staverne  i  dette  Tempel- 
distrikt, og  Enhver,  som  har  ydet  af 
sine  Midler  til  Templets  Opførelse, 
eller  som  paa  nogen  Maade  har  støt- 
tet Foretagendet.  Lad  Guds  Frygt 
hvile  over  dit  ganske  Folk.  Bevar 
dem  i  Efterlevelsen  af  Ærens,  Dy- 
dens, Sandhedens  og  Retskaffen- 
hedens Principer  samt  i  Guds  Kjær- 
lighed, at  de  maa  være  dine  Velsig- 
nelser værdige.  Lad  Folket  prise 
Dig,  o  Gud,  lad  hele  Folket  prise 
Dig.  O  Herre,  vor  Gud,  hør  os  i 
Himlene  og  svar  os  paa  Jorden,  at 
Zion  maa  gjøre  sig  rede  og  blive  op- 
lyst, og  at  Guds  Herlighed  maa  hvile 
over  den.  Maa  dit  Folk  være  be- 
varet fra  Verdens  Vildfarelser,  Stolt- 
hed, Daarskaber  og  Fordærvelse,  saa 
at  de  maa  gjøre  Fremgang  og  ud- 
mærke sig  i  ethvert  Princip,  hen- 
hørende til  Oplysning,  Dyd,  Ære, 
Retskaffenhed  og  Renhed,  indtil  Zion 
bliver  hele  Jordens  Pris  og  Herlighed, 
og  en  Begyndelse  bliver  gjort  til  din 
Villies  Fuldbyrdelse  paa  Jorden  som 


174 


Tp:MrLET    I    LOGAN. 


den  sker  i  Himmelen.  Vi  bede  Dig 
om  alt  dette  og  indvie  dette  Hus  til 
Dig,  tilligemed  os  selv,  vore  Hu- 
struer, vore  Børn,  vore  Huse,  vore 
Jorder,  vore  Flokke  og  Hjorder  samt 
vore  Besiddelser  for  Tid  og  al  Evighed 
i  din  Søns  Jesu  Kristi  Navn.  Amen." 
Koret  sang  dernæst  en  anden  Salme, 
og  Præsidenterne  Geo.  Q.  Cannon  og 
Joseph  F.  Smith  holdt  Taler,  hvorpaa 
Koret  sang  en  Hymne,  som  var  ble- 
ven forfattet  for  Lejligheden  af  Evan 
Stephens.  Præsident  Wilford  Wood- 
ruff  og  Apostel  Lorenzo  Snow  talte 
i  Korthed,  efter  hvilket  hele  Forsam- 
lingen,   ledt   af   Præsident  Taylor, 


raabte  ,, Hosianna  for  Gud  og  Lam- 
met." Slutningshymnen  blev  nu  af- 
sungen,  og  Patriark  John  Smith  slut- 
tede med  Bøn. 

De  Tilstedeværende  bleve  derpaa 
tilladte  at  passere  to  og  to  i  fuld- 
kommen Orden  gjennem  forskjellige 
Dele  af  Templet,  under  umiddelbar 
Vejledning  af  Præsident  Taylor  (som 
gik  foran),  hans  Eaadgivere  og  de 
Tolv. 

Indvielsesceremonierne  bleve  gjen- 
tagne  Søndag  d.  ISde  og  Mandag  d. 
19de,  og  de  fleste  af  dem,  som  øn- 
skede det,  fik  saaledes  Lejlighed  til 
at  være  tilstede  ved  et  af  Møderne. 


TEMPLET  I  LOGAN. 


Denne  smukke  og  prægtige  Byg- 
ning, som  netop  er  fuldført  og  ind- 
viet, har  en  yndig  Beliggenhed  i  den 
østre  Del    af  Logan    paa  et  Stykke 
Højland,     hvis   jævne   Overflade   er 
omtrent   90  Fod  højere  end  Taber- 
nakelblokken og  4,G50  Fod  over  Ha- 
vets Overflade,  samt   overskuer  det 
omliggende  Land  fra  Paradis-Bjær- 
gene  mod  Syd  til  Marsh-Dalen  i  Idaho 
mod  Nord,   en  Distance  af  60  Mile. 
Fra  Templets  Taarne   kan   man   se 
Byerne  Providence,  Millville,Hyrum, 
Paradise,   Wellsville,  Mendon,  New- 
ton,    Weston,     Oxford,     Lewiston, 
Smithfield,   Hyde  Park  og  Ben  son. 
Clarkston,    Franklin    og   Richmond 
ses  ikke  formedelst  mellemliggende 
Bjærge.      Da  Præsident   B.   Young 
valgte  Pladsen  bemærkede  han,   at 
det  var  det  smukkeste  Sted  for  Op- 
førelsen    af    et   Tempel,     som   han 
kjendte  eller  nogensinde  havde   set 
paa  alle  sine  Eejser.     Denne  Mening 
er  siden  bleven  godkjendt  af  næsten 
Alle,   som  have  besøgt  Stedet.     Ud- 


sigten fra  Taarnene  er  ubeskrivelig 
skjøn  og  elskværdig.  Ikke  alene 
møder  Iagttagerens  Blik  det  dejligste 
Billede  af  Byer  og  Marker  i  en  af 
Utahs  frugtbareste  Dale,  men  ogsaa 
de  stolte  og  majestætiske  Bjærge, 
som  paa  alle  Kanter  omgive  denne. 
Mod  Øst  hæver  saaledes  Wasatch- 
bjærgenes  kæmpemæssige  Tinder  sig 
til  en  Højde  af  fra  8000  til  12,000  Fod 
over  Havets  Overflade.  Begrænsende 
Synskredsen  mod  Syd  staar  Bjærget 
James,  12,000  Fod  højt ;  mod  Sydvest 
taarner  den  96(50  Fod  høje  ,, Logan 
Peak"  over  Mendon  og  Wellsville, 
og  længere  borte,  bag  ved  Willard 
City,  hæver  ,,Ogden  Peak"  sig  til 
en  Højde  af  12,600  Fod  over  Havet. 
I  Maj  1877  aflagde  Præsident  Brig- 
ham Young,  hans  Raadgivere  og  flere 
af  de  Tolv  et  Besøg  til  Logan  for  at 
bestemme  og  indvie  Tempelgrunden. 
Den  16de  og  17de  Maj  blev  derfor 
Tempelblokken  opmaalt  af  Jesse  W. 
Fox  og  J.  H.  Martineau,  og  Fredag 
d.    18de   Maj    Kl.    12   Middag   blev 


Teimi'LET  i  L<)(;ax. 


175 


Grunden  indviet  ved  Bøn  af  Apostel  \ 
Orsou    Pratt,  i    Nærværelse    af   det  ' 
Første  Præsidentskab  og  en  stor  For- 
samling af  Hellige.   Samme  Dag  blev  j 
Grunden   brudt.       C.  O.   Card   blev  j 
senere   udnævnt    til    Superintendent  \ 
for  Bygningens  Opførelse  til  at  virke 
under  Vejledning  af  Apostlene,  som 
boede  i  Tempeldistriktet,  bestaaende 
af  Cache,  Box  Elder  og  Kicli  Coun- 
tier   i  Utah  samt  Bear  Lake  County 
i  Idaho. 

Udgravningen  til  Grundvolden  paa- 
begyndtes d.  28de  Maj  1877.  og  d. 
20de  Juli  begyndte  man  Murarbejdet 
paa  den  ved  Templets  Nordside  lig- 
gende Sidebygning,  der  er  bestemt 
til  Maskinerier,  Kjøkken,  Kontor  og 
Modtagelsesværelser,  og  er  80  Fod 
lang,  36  Fod  bred  og  23  Fod  høj. 

Nedlægningen  af  Templets  Hjørne- 
stene betragtedes  som  en  betydnings- 
fuld og  vigtig  Begivenhed,  og  Tusin- 
der af  Sidste-Dages  Hellige  indfandt 
sig  paa  Tempelpladsen  d.  17de  Septbr. 
1877  for  at  overvære  de  dermed  for- 
bundne Ceremonier.  Den  sydøstre 
Hjørnesten  blev  lagt  af  Præsident 
John  Taylor,  og  Apostel  F.  D.  Rich- 
ards opsendte  Indvielsesbønnen ;  den 
sydvestre  Hjørnesten  lagdes  af  den 
præsiderende  Biskop  Edward  Hunter, 
med  Bøn  af  hans  første  Raadgiver  L. 
W.  Hardy  ;  den  nordvestre  Hjørne- 
sten blev  lagt  af  Geo.  L.  Farrell, 
Præsident  for  Højpræsternes  Kvo- 
rum  af  Cache  Stav,  med  Indviel- 
sesbøn  af  Stavspræsidenten  Moses 
Thatcher,  og  den  nordostre  Hjørne- 
sten blev  lagt  af  A.  P.  Rockwood, 
en  af  de  syv  Præsidenter  over  de 
Halvfjerds,  med  Bøn  af  H.  S.  Eld- 
redge,  ligeledes  en  af  de  syv  Præsi- 
denter over  de  Halvfjerds.  Pas- 
sende Bemærkninger  bleve  gjorte 
over  hver  Sten. 

Templet  er  171  Fod  langt,  1)5  Fod 


bredt  og  86  Fod  højt  til  Taget,  med 
et  100  Fod  højt  ottekantet  Taarn  paa 
hvert  Hjørne  og  et  stort  firkantet 
Taarn  paa  hver  Ende,  hvoraf  det 
vestre  er  165  Fod  og  det  østre  170 
Fod  højt  til  Toppen  af  Vindfløjen. 
Massive  Skraapiller  ere  sammenbyg- 
gede med  Murene,  og  det  Hele  er  en 
smuk  Prøve  paa  godt  og  solidt  Ar- 
bejde. Det  vil  maaske  være  vanske- 
ligt at  sige,  til  hvilken  Slags  Arki- 
tektur Templet  henhører.  Dog  i 
Betragtning  af  Taarnene  og  Tinderne 
paa  Murene  kan  det  passende  hen- 
i'egnes  til  den  saakaldte  Fæstnings 
Stil.  Det  har  et  rent,  frit  og  tiltræk- 
kende Udseende  og  forener  Ynde  og 
Storhed  i  skjøn  Harmoni. 

Stenene,  som  anvendtes  til  Byg- 
ningen, er  en  meget  haard  og  mørk 
Slags  Sandsten.  En  Del  Kalksten 
fra  Hyde  Parks  Nabolag  brugtes  til 
Buerne  over  og  Siderne  af  Døre  og 
Vinduer,  og  en  stor  Mængde  lyse 
Sandsten  fra  Bjærgene  ved  Franklin 
i  Idaho  bleve  benyttede  til  Sokler, 
Strækkelag  og  Kapstene  paa  Mure 
og  Taarne.  Al  Sten-,  Sand-  og  Kalk- 
kjørsel  betaltes  efter  Vægt  ved  Mod- 
tagelsen, hvorved  Enhver  fik  nøj- 
agtigt hvad  han  tilkom  for  sit  Ar- 
bejde —  en  Plan,  som  tidligere  var 
bleven  prøvet  ved  Logan  Tabernak- 
lets Bygning,  og  fandtes  at  være 
meget  besparende  ogtilfredsstillende. 

Stenbrudene,  hvor  fra  man  erholdt 
Størsteparten  af  Stenene,  ere  belig- 
gende omtrent  fem  Mile  nordøst  for 
Logan  i  hvad  der  kaldes  ,, Green 
Canyon".  Det  er  en  meget  haard  og 
stærk  Slags  Sten,  som  vil  vare  i  Aar- 
hundreder.  Da  de  vare  for  haarde 
til  at  kunne  tilhugges  med  glatte 
Sider,  bestaar  Tempelraurene  kun  af 
almindeligt  Kampstens  Murarbejde, 
med  Undtagelse  af  Hjørnerne,  Bu- 
erne osv. 


176 


Templkt  i  Log/ 


Kalken,  som  brugtes  til  Bygnin- 
gen, blev  brændt  i  Templets  Kalkovn 
i  Logan  Canyon,  omtrent  fire  Mile 
fra  Byen,  og  er  af  fortrinlig  Kvalitet. 
Murene  ere  pudsede  og  malede  med 
hvid  Maling,  med  en  lille  Tilsætning 
af  Kødt,  og  Bygningens  Ydre  frem- 
viser saaledes  en  smuk  lys,  blegrød 
Farve. 

Arbejdet  paa  Bygningens  Indre  er 
særdeles  godt  udført.  En  Arkitekt 
fra  Østen,  som  for  en  kort  Tid  siden 
tog  det  i  Øjesyn,  erklærede,  at  en 
Del  af  det  gjorte  Snedkerarbejde 
kunde  sammenlignes  med  noget  af 
det  Bedste,  han  nogensinde  havde  set. 

Gulvene  ere  hvidmalede,  og  næsten 
alle  belagte  med  hjemmelavede  Gulv- 
tæpper. Nogle  af  Værelserne  ere 
rigt  udstyrede  med  Forgyldninger, 
og  Dekorationerne  i  enkelte  af  dem 
ere  i  Sandhed  beundringsværdige  for 
deres  Renhed,  Skjønhed  og  Smag. 
Vor  Landsmand  Broder  Weggeland 
samt  Armitage  og  Kirkham  fortjene 
visselig  stor  Ros  for  det  af  dem  ud- 
førte Arbejde.  Der  er  med  Rette 
fem  Etager  i  Bygningen,  skjøndt 
dens  Ydre  kun  udviser  tre.  Trappe- 
gangene findes  i  de  ottekantede 
Taarne  paa  Blegningens  fire  Hjørner. 
Varmerør  ere  anbragte  i  næsten  alle 
Værelserne. 

Templets  største  Hal,  der  almin- 
delig kaldes  Forsamlingshallen,  er 
104  Fod  lang  og  80  P'od  bred, og  kan 
rumme  1500  Personer ;  dog  er  der 
næppe  Siddepladser  til  saa  mange. 

Af  det  store  Antal  Værelser,  i  hvil- 
ket Bjrgningens  Indre  er  inddelt,  vil 
en  Del  blive  benyttet  til  Skolebrug 
for  Studerende  og  Klasser,  som  efter- 
tragte en  højere  Uddannelse  i  de  for- 
skjellige  Kunst-  og  Videnskabsgrene. 
Ved  Siden  af  sit  religiøse  Brug  vil 
Templet  altsaa  være  at  betragte  som 
et  Universitet  af^den_højeste  Orden. 


De  Kvadrater,  hvoraf  Logan  be- 
!  staar,  ere  inddelte  i  otte  Lodder  med 
en  Åker  Land  i  hver,  og  Tempel- 
grunden bestaar  af  en  hel  Kvadrat 
eller  Blok,  med  Undtagelse  af  det 
sydvestre  Hjørne,  der  ejes  af  en 
Udenforstaaende.  Pladsen  er  plan- 
mæssigt udlagt  i  Gange,  Græsplæ- 
ner, Blomsterbeder  osv.  og  vil  i  sin 
Tid  blive  smuk,  eftersom  Træerne 
og  den  nu  spæde  PJantevæxt  faar 
Tid  til  at  voxje  til. 

To  eller  tre  vigtige  Industrifore- 
tagender udartede  sig  fra  Templets 
Bygning.  En  af  disse  er  en  Sav- 
mølle,  beliggende  ved  den  øverste 
Ende  af  Logan  Canyon,  hvor  næsten 
alt  Tømmeret,  som  bragtes  til  Byg- 
ningen, blev  skaaret,  foruden  en  stor 
Mængde  Brædder  og  Planker,  som 
solgtes  for  Penge,  der  saa  anvendtes 
tilTemplet.  Ogsaa  det  tidligere  om- 
talte Kalkbrænderi  beskjæftigede  i 
flere  Aar  et  betydeligt  Antal  Arbej- 
dere og  brændte  ikke  alene  den  Kalk, 
som  brugtes  til  Templet,  men  mange 
tusinde  Læs,  som  solgtes  for  rede 
Penge  til  Templets  Fordel. 

Mange  af  Arbejderne  ydede  fri- 
villigt Uger  og  Maaneder  af  deres 
Tid  gratis,  men  de  fleste  fik  en  al- 
mindelig Dagløn.  Nogle  af  dem 
bleve  lønnede  af  de  respektive  Byer, 
som  de  repræsenterede,  medens  An- 
dre betaltes  fra  Tempelbestyrelsen 
med  saadan  Betaling,  som  kunde  til- 
vejebringes eller  som  indkom  i  fri- 
villige Gaver.  John  Parry  var  Me- 
ster-Murer indtil  Murarbejdet  var 
omtrent  færdigt,  da  han  døde,  og 
blev  efterfulgt  af  Wm.  Williams. 
Jas.  Quayle  var  Mester-Snedker,  T. 
O.  Angell  jr.  Arkitekt  og  C.  O.  Card 
Superintendent  over  det  Hele. 

Ill^"  Borotningeii  om  Tempclindvielseu  har 
denne  Gang  fortrængt  Nyhederne,  som  vil 
vise  sig  i  næste  Nu  nier.  „^^ 


MORGENSTJERNEN. 

Et  Historisk-Bioorrafisk  Tidsskrift. 


^'l'ar/lct  han  er  dod,  taler  han  rfo^."— Parley  V.  Pkatt. 


Nr.  12. 


Be/f  /ode  Juni  1884. 


3die  Aarg. 


ERINDRINGER  FRA  MISSIONEN  I  SKANDINAVIEN. 

(Fortsat  fra  Side  167.) 


1868. 

Det  attende  Emk; kantselskab. 

Dette  Emigrantselskab,  der  bestod 
af  633  Sjæle,  afrejste  fra  Kjøben- 
havn  i  to  Afdelinger ;  den  første  af 
disse  forlod  nævnte  Stad  d.  20de 
April  og  rejste  over  Kiel  til  Altona, 
hvor  fra  en  Del  af  Emigranterne 
rejste  med  Dampskibet  „Tiger"  til 
Hull  og  en  anden  Del  med  Damp- 
skibet ,,Lord  Cardigan"  til  Grimsby. 
Fra  disse  to  Stæder  fortsattes  Rej- 
sen med  Jærnbanen  til  Liverpool. 
Den  anden  Afdeling  forlod  Kjøben- 
havn  d.  23de  April  og  ankom  til  Kiel 
den  følgende  Dags  Morgen,  afrejste 
samme  Dag  med  et  P^xtratog  til  Ham- 
borg, hvor  Emigranterne  bleve  ind- 
logerede paa  et  stort  Udvandrings- 
hus,  indtil  Baggagen  blev  bragt  om- 
bord paa  det  store  og  smukke  Damp- 
skib ,, Grimsby".  paa  hvilket  de 
samme  Dags  Aften  gik  ombord.  Den 
25de  om  Morgenen  fortsattes  Rejsen, 
og  efter  to  Dages  heldig  Sejlads  over 
Nordsøen  ankom  Selskabet  til  Grims- 
b)'  d.  27de.  Dagen  efter  fortsattes 
Rejsen  med  Jærnbanen  til  Liverpool, 
hvor   de    skandinaviske    Emigranter 


tilligemed  113  engelske  Hellige  gik 
omboi'd  paa  Paketskibet  ,,John  J. 
Boyd".  Med  de  633  skandinaviske 
Emigranter  udgjorde  det  samlede 
Antal  766  Sjæle.  Selskabet  blev  or- 
ganiseret af  Præsident  Geo.  Q.  Can- 
non,  og  Wm.  W.  Cluff  beslsikkedes 
til  Kompagniets  Leder  med  Æld- 
sterne  K.  H.  Bruun  og  W.  S.  Baxter 
som  Raadgivere.  Senere  deltes  Sel- 
skabet i  syv  Distrikter.  Skibet  af- 
sejlede fra  Liverpool  om  Aftenen  d. 
30te  April,  men  lagde  til  Ankers  ude 
paa  Strømmen  indtil  den  følgende 
Dags  Morgen  (d.  1ste  Maj),  da  Rej- 
sen over  Atlanterhavet  begyndte. 
Sørejsen  var  behagelig  og  varede  kun 
29  Dage.  Immigranterne  fik  god  og 
rigelig  Proviant.  Hver  syvende  Dag 
blev  der  uddelt  til  hver  Person  :  1 1 
Pund  Risengryn,  2  Pund  Ærter,  1 
Pund  Flæsk,  2  Pund  Kjod,  3  Pund 
Kartofler,  3  Pund  Havremel,  i  Pund 
The,  2  Lod  Peber,  2  Lod  Sennep,  \ 
Pot  Æddike  og  engelske  Hvedebiskøj- 
ter.  Desforuden  fik  de  Syge  samt 
de  (Jamle  og  Børnene  Mælk,  Sago, 
Vin,  Melis  og  Bullion  fra  Kaptejnens 
Kjøkken.     ,, Broder  Cluff,"   skriver 


178 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


Ældste  P.  O.  Thomassen,  „skilte  sig 
fra  sit  vanskelige  Hverv  som  Fører 
til  Alles  ensstemmige  Tilfredshed. 
Sundhedstilstanden  var  fortræffelig, 
kun  4  a  5  Personer  døde  paa  Havet. 
Det  Ensformige  paa  Rejsen  blev  en 
Dag  behagelig  afbrudt  ved  Synet  af 
otte  mægtige  Isbjærge,  som  vuggede 
sig  i  majestætisk  Storhed  paa  den 
spejlklare  Flade,  straalende  i  det  op- 
livende Solskin  som  Krystal.  Der 
fulgte  en  næsten  vinterlig  Kulde  med 
dem,  og  for  at  gjøre  Illusionen  om 
Nord-Ishavet  end  mere  skuffende, 
saa'  man  fem  Hvalfiske  tumle  sig 
omkring  Skibet ,  kastende  Vandet 
som  sprudlende  Fontæner  højt  i 
Vejret." 

'  Den  29de  Maj  ankom  ,,John  J. 
Boyd"  lykkelig  og  vel  med  sin  kost- 
bare Ladning  til  New  Yorks  Havn,  og 
Søndag  d.  1ste  Juni  gik  Emigranterne 
iland  til  Castle  Garden  ;  samme  Dags 
Aften  fortsattes  Rejsen  til  Albany 
og  videre  til  Florence.  Rejseruten 
var  den  samme  som  de  foregaaende 
Aar. 

P.  O.  Thomassen  skriver:  ,,.Tærn- 
baneturen  var  langt  behageligere  end 
vi  havde  tænkt  os,  thi  vi  standsede 
ofte  og  længe  i  de  større  Byer  vi 
passerede,  saa  vi  baade  fik  røre  Be- 
nene, bese  Landet  og  tilfredsstille 
vor  altid  voxende  Appetit.  En  gam- 
mel Konduktør,  som  havde  kjendt 
Joseph,  var  galant  nok  til  at  standse 
Toget,  da  vi  ankom  til  Palmyra  i 
Staten  New  York,  hvor  Joseph  først 
optraadte.  Han  viste  os  Huset,  hvor 
vor  uforglemmelige  Profet  boede,  og 
Skoven,  hvori  I^nglen  aabenbarede 
sig  for  ham,  samt  Højen  Cumorah, 
hvor  han  fandt  Mormons  Bogs  Pla- 
der. Som  en  Løbeild  foer  denne 
Meddelelse  fra  Vogn  til  Vogn,  og 
Enhver,  som  paa  nogen  Maade  kunde 
komme  ud   af  Vognene,   maatte  ud 


for  at  tage  disse  for  os  saa  dyrebare 
Minder  i  Øjesyn  og  plukke  Blomster 
og  Straa  til  Erindring  om  denne  glade 
Stund.  Atter  lød  Lokomotivpiben, 
og  strax  efter  suste  vi  videre  mod 
Maalet  for  vor  Rejse." 

Den  12te  Juni  ankom  Selskabet 
lykkelig  og  vel  til  Florence,  hvor  det 
stødte  sammen  med  det  efterfølgende 
Selskab  af  Emigranter,  og  de  fleste  af 
dem  rejste  i  Forening  med  disse  over 
Sletterne  med  tre  af  Kirkens  Oxe- 
kompagnier,  hvoraf  det  første  under 
Kaptejn  John  B.  Murdocks  Anførsel 
tiltraadte  Rejsen  fra  Florence  d.  29de 
Juni  og  ankom  til  Salt  Lake  City  d. 
29de  August.  Det  andet,  under  An- 
førsel af  Kaptejn  J.  M.  Sanders, 
afrejste  fra  Florence  d.  6te  Juli  og 
ankomtil  Salt  Lake  City  d.  5te  Septbr. 
Det  tredie,  under  Kaptejn  W.  B. 
Prestons  Ledelse,  afrejste  fra  Flo- 
rence d.  10de  Juli  og  ankom  til  Salt 
Lake  City  d.  9de  Septbr.  Kirken 
sendte  ialt  ti  Kompagnier  fra  Dalene 
til  Florence  dette  Aar  for  at  bringe 
de  fattige  Hellige  hjem  og  hente 
Fragt.  De  skandinaviske  Emigran- 
ter, som  gik  over  Sletterne  med  egne 
Befordringer,  forlode  Florence  i  J.  R. 
Youngs  Kompagni  d.  7de  Juli  og  an- 
kom til  Salt  Lake  City  d.  12te  Septbr. 
Dette  Kompagni  havde  d.  28de  Juli 
en  frygtelig  ,, Stampede",  under  hvil- 
ken alle  deres  Oxer  satte  af  sted  med 
Vognene  over  Prærien  i  fuld  Fart. 
Nogle  af  Emigranterne  dræbtes  og 
Flere  bleve  slemt  saarede. 

Ældste  A.  Christensen  giver  i  et 
Brev  til  Jesse  N.  Smith  følgende 
Beretning  om  Prestons  Kompagni: 
,,Af  Kompagniet,  som  bestod  af  300 
Personer  foruden  Kuskene,  døde  kun 
tre  Børn,  som  vare  sygelige  førend 
vi  begyndte  Rejsen  over  Sletterne. 
Flere  bleve  overkjørte  fordi  de  ikke 
vare  forsigtige  nok,   og  deres  Død 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


179 


syntes  at  være  vis,  men  ved  Tro  og 
Bøn  ere  de  alle  blevne  helbredede, 
med  Undtagelse  af  en  svensk  Pige, 
der  brækkede  sit  ene  Ben  nogle  Dage 
forend  vi  ankom  her  til  (Salt  Lake 
City).  Den  varme  og  tørre  Aarstid 
bevirkede,  at  Vandet  i  Platte-Floden 
og  ligeledes  i  Sweet  Water  blev  næ- 
sten opbrændt  paa  mange  Steder. 
Vore  Kreaturer  bleve  holdte  i  god 
Orden  hele  Vejen,  men  en  pludselig 
Sygdom  dræbte  omtrent  25  af  dem. 
da  vi  kom  til  Sweet  Water.  Med 
disse  faa  Undtagelser  gik  Rejsen  over 
Sletterne  heldig  af.  Foruden  vore 
55  Vogne,  der  vare  vel  belæssede 
med  Maskinerier  og  Passagerer,  var 
der  12  Vogne,  der  ejedes  af  Brødre, 
som  fulgte  med  vort  Selskab.*** 
Enighed  og  broderlig  Kjærlighed  her- 
skede, og  det  især  blandt  Brødrene 
fra  Skandinavien.  Kuskene  vare 
venlige  og  beredvillige  til  at  afhjælpe 
ethvert  Savn,  de  kunde,  for  de 
Hellige." 

Ældste  P.  O.  Thomassen,  som, 
efter  at  have  ligget  i  Florence  sex 
Uger,  begav  sig  paa  Pejsen  over  Slet- 
terne med  Kapt.  Nebekers  Kompagni 
d.  25de  Juli,  tilligemed  andre  skan- 
dinaviske og  engelske  Emigranter, 
giverf  ølgende  interessante  Beretning: 

,,Det  Kompagni,  jeg  gik  med,  talte 
ikke  mindre  end  70  Vogne,  næsten 
alle  forspændte  med  8  Oxer.  Det 
er  mærkværdigt  at  se,  med  hvilken 
Lethed  Kuskene  styre  deres  tunge 
Læs  og  lange  Eække  af  Trækdyr 
uden  Tømme  eller  Seletøj,  kun  ved 
Hjælp  af  en  lang  Pisk. 

Rejsen  over  Sletterne  var  heldig, 
men  ensformig,  og  med  Glæde  saa' 
de  Fleste  hen  til  Aftenen  for  at  faa 
udhvilt  sine  trætte  Lemmer,  men 
Ungdommen  maatte  først  have  sig  en 
munter  Svingom,  som  ikke  afbrødes 
før  Hornets  Toner  kaldte  til  Aften- 


bøn ;  da  forstummede  al  Sang  og 
Musik,  Dansen  ophørte  og  den  dybe- 
ste Stilhed  herskede,  medens  en  af 
de  Ældste  opsendte  sin  Tak  til  den 
Algode  for  hans  naadige  Stj^relse. 

Der  indtraf  Intet  af  Særdeleshed 
paa  Sletterne  i  vort  Kompagni,  men 
d.  ICde  August  fandt  vi  et  Bøffel- 
ben (det  eneste  Skrivematerial  i  Ør- 
kenen), hvoraf  meddeltes  os,  at  et 
foregaaende  Kompagni,  bestaaende 
af  over  50  Vogne,  kjørte  løbsk  d. 
28de  Juli,  ved  hvilken  Lejlighed  tre 
Personer  dræbtes  og  flere  bleve  al- 
vorlig kvæstede.  Navnene  paa  disse 
—  alle  fra  Skandinavien  —  har  jeg 
ikke  ku  .net  erfare. 

Samme  Dag,  vi  fandt  Benet,   blev 
der  en  storartet  Slettebrand,  som  ud- 
bredte sig  fra  en  af  Lejrildene  i  vort 
Kompagni  til  det  yppige,  mandshøje 
Græs.    Det  var  et  imponerende  Skue 
at   se  det  mægtige  Flammehav  bølge 
afsted    for    den    stærke  Vind   opad 
'  Højene   og  nedad  Dalene   i  en  Ud- 
:  strækning  af  mange  Mile,  medens  en 
I  Mængde  Antiloper,    skræmmede  af 
j  Ilden,     søgte    Tilflugt    iblandt   vort 
i  Kvæg,   hvor  de  ikke  saa  snart  bleve 
1  opdagede,  før  Enhver,  der  havde  en 
Bøsse  eller  Revolver,  kom  paa  Fød- 
derne for  at  nedlægge  de  stolte  Dyr  ; 
I  de  fleste  undslap  imidlertid,  takket 
være  deres  rappe  Ben. 

Den  21de  Aug.  blev  en  tysk  Søster 
ramt  af  Lynilden  og  faldt  død  om ; 
et  lille  Nogleknippe,  som  hun  bar  om 
Halsen,  var  sporløst  forsvundet,  og 
dette  har  rimeligvis  ledt  Straalen  til 
hende.  Naar  undtages  et  lille  Hul  i 
Hovedet  og  et  lille  Mærke  under  den 
ene  Fod,  fandtes  der  ingen  Beska- 
digelse paa  hendes  Legeme,  saa  man 
maa  antage,  at  Lynet  er  gaaet  lige 
igjennem  hende.  Det  samme  Lj^n 
slog  syv  Oxer  til  Jorden,  men  ska- 
dede dem  ikke. 


180 


Erinduinqku  fea  Missionen  i  .Skandinavien. 


Endelig  cl.  24de  Septbr.  ankom  vi  i 
til  de  Helliges  trygge  Hjem  med 
glade  Hjærter  og  trætte  Fødder  efter 
den  lange  Vandring  i  Amerikas  Ud- 
ørkener. Det  var  et  behageligt  og 
velgjørende  Sj'n,  at  se  den  smukke 
Stad  ligge  udbredt  for  vor  Fod,  da 
vi  slap  ud  af  ,,Parleys  Kanyon"  — 
et  vildt  Bjærgpas,  l'i  eng.  Mile  langt. 
Staden  overtraf  langt  mine  Forvent- 
ninger i  Udstrækning  og  Skjønhed  ; 
Gaderne  ere  meget  l)rede  og  beplan- 
tede med  Træer,  der  have  naaet  en 
anselig  Størrelse  ;  Husene  ere  natur- 
ligvis alle  nye  og  byggede  i  en  net, 
ja  mange  endog  i  elegant  Stil." 

Det    nittende    EMIiiUAXTSEI.SKAB. 

Dette  Selskab  af  emigrerende  Hel- 
lige  fra  Skandinavien    forlod  Dan- 
mark i  to  Selskaber  ;  det  ene  af  disse, 
som  bestod  af  Emigranterne  fra  Kri- 
stiania,  Lollands  og  Bornholms  Kon- 
ferencer, forlod  Kjøbenhavn  d.  30te 
April.     Samme  Dag  optog  en  Dam- 
per    de    Hellige    fra    Vendsyssels, 
Aalborg,   Skive,   Aarhus,  Fredericia 
og  Fyens  Konferencer  ved  Stæderne 
Aalborg,  Aarhus  og  Fredericia ;  disse 
to  Hold  samledes   i  Hamborg,   hvor 
de  bleve  indskibede  paa  Dampskibet 
,,Roland-',  og  rejste   til  Grimsby   i 
England,   hvor  til   de  ankom  d.  3die 
Maj  efter  en  ualmindelig  heldig  Rejse. 
Den  Gte  Maj   ankom  681   af  Emi- 
granterne   til  Liverpool,    hvor    644 
skandinaviske  og  13  engelske  Hellige 
gik  ombord  paa  Faketskibet  ,,B.  S. 
Kimball'-.  Kaptejn  H.  Dearborn,  og 
37    Skandinavere     paa    Paketskibet 
,,Consignment".     Ældste   A.    Chri- 
stensen blev  beskikket  til  at  præsi- 
dere over  det  sidstnævnte  lille  Hold. 
Præs.  Geo.  Q.  Cannon  organiserede 
Selskabet    paa     ,,B.     S.    Kimball-'. 
Ældste  H.  P.  Lund  blev  beskikket 
til  Præsident  over  Kompagniet  med 


Ældsterne  P.  Beckstrøm  og  C.  S. 
Winge  som  Raadgivere.  Ældste  P. 
V.  Poulsen  blev  valgt  til  Selskabets 
Skriver.  Kompagniet  deltes  i  7  Di- 
strikter med  en  Præsident  og  en 
Vagtkaptejn  og  andre  Medhjælpere 
i  hvert  af  disse.  Begge  Skibe  afsej- 
lede fra  Liverpool  d.  9de  Maj.  Fire 
Dødsfald  indtraf  paa  Overrejsen,  to 
Børn  bleve  fødte  og  følgende  Par 
ægteviede :  C.  8.  Winge  og  Ane  Ma- 
rie Salvesen,  Joh.  Næss  og  Kristine 
Andersen,  Jørgen  Dinesen  og  Kristine 
Christensen,  Søren  Petersen  og  Ane 
Nielsen,  L.  M.  Poulsen  og  Kristine 
Wejbel,  J.  H.  Hendriksen  og  Maren 
Rasmussen,  R.  Nielsen  og  Maren  Sø- 
rensen, S.  G.  Bergstrøm  og  Johanna 
Engstrøm.  P.  C.  Steffensen  og  Ma- 
riane Berthelsen.  S.  J.  Christensen 
og  Ane  M.  Nielsen,  Niels  Larsen  og 
Wilhelmine  Høvinghoff. 

Lørdag  d.  13de  Juni  om  Aftenen 
kastede  Skibet  ,,B.  S.  Kimball"  An- 
ker i  New  Yorks  Havn,  og  d.  15de 
kom  Emigranterne  i  Land.  Samme 
Dags  Aften  fortsattes  Rejsen  med 
Jærnbanen  til  Albany  (hvor  en  Sø- 
ster Westenskov  nedkom  med  et  vel- 
skabt Drengebarn)  og  videre  til  Flo- 
rence, hvor  fra  Rejsen  over  Sletterne 
begyndtes  i  Forening  med  det  fore- 
gaaende  Selskab  fra  Skandinavien. 
Skibet  ,,Consignment"  med  de  37 
skandinaviske  Hellige  ombord  ankom 
efter  heldig  Sørejse,  som  varede  en 
Maaned  og  12  Dage,  til  New  York  d. 
20de  Juni.  Der  fra  fortsattes  Rejsen 
strax  med  Jærnbane  til  Florence. 

l^ET    TYVENDE    EmIGRANTSELSKAB. 

144  skandinaviske  Hellige  (mest 
Norske),  som  ikke  vare  færdige  til 
at  rejse  med  ,,B.  8.  Kimball"  og 
,,Consignment",  afsejlede  fra  Liver- 
pool d.  23de  Maj  paa  Paketskibet 
,,Antarctic"    tilligemed    342    andre 


EKTNDUIXCiEK    KUA    MiSSIONEN    I    8kanI>1NA VIIiN. 


IHl 


Emigranter  fra  England,  Skotland, 
Irland,  Wales,  P>ankrig.  Holland, 
Svejts,  Tyskland  og  Italien.  Ældste 
John  Needham  blev  beskikket  til 
Præsident  for  Kompagniet  med  Æld- 
sterne  Philip  de  la  Mare  og  Samuel 
H.  B.  Smith  som  Raadgivere.  Æld- 
sterne  C.  C.  N.  og  J.  F.  F.  Uorius,  som 
nu  vendte  tilbage  fra  deres  Mission 
i  Norge,  præsiderede  over  den  norske 
Afdeling.  Nogle  døde  paa  Overrej- 
sen, iblandt  hvilke  fire  norske  Børn. 
Den  10de  Juli  kom  Emigranterne 
iland  til  Castle  Garden,  New  York,  og 
fortsatte  samme  Dag  Rejsen  til  Al- 
bany og  der  fra  videre  til  Florence. 
Antallet  af  de  Hellige,  som  emi- 
grerede fra  Skandinavien  i  1863,  ud- 
gjorde 1458  Sjæle,  foruden  8  hjem- 
vende  Missionærer,  nemlig  Wm.  W. 
Cluff,  H.  P.  Lund,  P.  Beckstrøm,  K. 
H.  Bruun,  A.  Christensen,  C.  C.  N. 
Dorius,  J.  F.  F.  Dorius  og  H.  C. 
Hansen,  der  alle  i  kortere  eller  læn- 
gere Tid  havde  virket  trofast  i  Mis- 
sionen. Endvidere  emigrerede  P.  O. 
Thomassen,  som  havde  arbejdet  i  flere 
Aar  paa  ,, Skandinaviens  Stjernes'' 
Kontor,  tilligemed  Familie,  samt  P. 
V.  Poulsen,  N.  Rosengren  og  C.  S. 
Winge,  der  havde  virket  som  Konfe- 
rencepræsidenter. 

A.MEKIKANSKK    Æl.DSTKR. 

I  Juli  Maaned  aflagde  C.  W.  West 
og  Brigham  Young  jun.  et  Besøg  til 
Kjøbenhavn  paa  en  Tur  fra  England 
til  Fastlandet  (Se  ,,Skan.  Stj.".  12te 
Aarg.,  Side  346),  og  d.  8de  Aug. 
ankom  fire  unge  amerikanske  Missio- 
nærer, nemlig  Samuel  L.  Sprague, 
John  Gray,  George  M.  Brown  og 
John  E.  Evans.  Sprague  blev  be- 
skikket til  at  arbejde  i  Kjøbenhavns, 
P>ans  i  Skaane,  Brown  i  Kristiania 
og  Gray  i  Fredericia  Konference.  Brø- 
drene Sprague   og  Brown   lagde  sig 


efter  og  lærte  Sproget  samt  udførte 
et  godt  Arbejde,  men  de  andre  to 
bleve  efter  en  kort  Tids  Forlob  hjem- 
sendte for  Overtrædelses  Skyld. 

Gko.  (}.   Cannons  2df:t  Besøg. 

Apostel  George  Q.  Cannon,  Præ- 
sident for  den  europæiske  Mission, 
ankom  til  Kjøbenhavn  d.  19de  Aug. 
paa  sit  andet  Besøg  til  Skandinavien. 
I  Forening  med  Præsident  Jesse  N. 
Smith  besøgte  han  Gøteborg,  Stock- 
holm og  Kristiania,  hvor  han  over- 
værede Forsamlinger  og  talte  til  de 
Hellige,  og  d.  18de  og  U»de  Septbr. 
overværede  han  et  Generalraad  i  Kjø- 
benhavn, der  overværedes  af  de  fleste 
præsiderende  Brødre  i  Missionen. 
(Se  ,,Skt',n.  Stj.'-.  13de  Aarg.,  Nr.  1.) 

F<»I{F01>(iELSE,    KkIO    OSV. 

Nogle  af  dem,  soni  emigrerede  fra 
Danmark  det  foregaaende  Aar  og 
havde  endt  Rejsen  i  Omaha  og  Om- 
egn som  Apostater,  skreve  løgn- 
agtige Breve  tilbage  til  deres  Be- 
kjendte.  hvilket  ophidsede  Folket  til 
Forfølgelse  imod  Missionærerne,  der 
ved  adskillige  Lejligheder  udsattes 
for  slem  Behandling,  thi  Præsterne 
og  andre  .,Nidkjære"  lode  flere  af 
disse  Breve,  med  deres  egne  Forkla- 
ringer tilføjede,  trykke  i  Aviser  og 
Smaaskrifter,  som  uddeltes  gratis 
iblandt  Folket. 

Den  lode  Novbr.  1863  døde  Kong 
Frederik  den  Syvende  af  Danmark, 
hvilket  gav  Anledning  til  fornyede 
Tvistigheder  angaaende  Slesvig-Hol- 
stein Spørgsmaalet,  og  tilsidst  endte 
det  med  en  blodig  Krig.  Iblandt  de 
danske  Værnepligtige,  som  indkald- 
tes til  Krigstjenesten,  var  en  Del 
unge  Missionærer,  der  saaledes  bleve 
tvungne  til  foreløbig  at  give  Afkald 
paa  Evangeliordets  Forkyndelse  og 
tage  Vaaben  i  Haand  for  at  værge 
om  Fædrelandet.      Enkelte  af  Brø- 


182 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


drene  bleve  ogsaa  hjulpne  til  at  emi- 
grere forend  de  indkaldtes.  Alt  dette 
standsede  tildels  Værkets  Fremgang 
i  Danmark  for  en  lille  Tid,  hvorimod 
Brodrene  havde  god  Held  med  sig 
paa  mange  Steder  i  Sverige,  hvor 
flere  interessante  Tildragelser  indtraf 
i  Missionærernes  Erfaring.  I  Sodra 
Rorum.  Skaane,  fik  en  luthersk  Præst 
saaledes  det  Indfald,  at  ,, Mormo- 
nerne" gjærne  kunde  prædike  i  hans 
Kirke.  Da  en  talrig  Mængde  havde 
forsamlet  sig  i  Kirken  og  Brodrene 
vilde  tale  til  dem,  slog  Præsten  i  et 
Bord  med  en  Hammer,  hvorved  han 
overdovede  Taleren  ;  derpaa  tog  han 
en  græsk  Bibel  frem  og  bad  Bro- 
drene at  læse  i  den ;  men  da  Bro- 
drene ikke  forstode  Græsk  og  vist 
heller  ingen  af  de  Tilstedeværende, 
hævedes  Modet,  og  Hver  gik  til  Sit ; 
mange  af  de  Forsamlede  vare  dog 
kede  af  at  blive  holdte  for  Nar  af 
Præsten,  hvis  Hensigt  kun  var  at  faa 
storre  Offer  end  sædvanligt,  da  han 
vidste,  at  Mange  vilde  indfinde  sig 
for  at  hore  ,, Mormonerne-'  prædike 
i  en  luthersk  Kirke.  I  Aarets  Lob 
bleve  177  Sjæle  dobte  i  Norge.  621  i 
Sverige  og  789  i  Danmark. 

Den  17de  Decbr.  begav  Præsident 
Jesse  N.  Smith  sig  paa  en  Rejse  til 
Liverpool,  England,  hvor  han  d.  31te 
Decbr.  og  de  efterfolgende  Dage. 
overværede  et  stort  Generalraad  af 
Præstedømmet  i  den  europæiske 
Mission.  Præsident  Geo.  Q.  Can- 
non,  4  Missionspræsidenter,  11  Di- 
striktspræsidenter ,  2G  Konference- 
præsidenter,  72  omrejsende  Ældster 
og  4  Brodre  fra  Kontoret  i  Liverpool 
vare  tilstede  ved  denne  Lejlighed. 
1864. 

KONFEREXCKUS    OrL0SNIN(;. 

Ved  Nytaarstid  blev  Skive  Konfe- 
rence oplost  og  delt  saaledes,  at  den 
Del  af  samme,  som  laa  nord  for  Lim- 


fjorden, de  smaa  Øer  i  Fjorden  ibe 
regnede,  kom  til  at  tilhore  Aalborg 
Konference,  og  den  Del,  som  laa  sj'd 
for  Fjorden,  tillagdes  Aarhus  Konfe- 
rence. Endvidere  bleve  Fyens  og 
Lollands  Konferencer  slaaede  sam- 
men til  en,  under  Navn  af  Øernes 
Konference  med  Ældste  S.  J.  Jonas- 
sen som  Præsident.  Lidt  senere  blev 
Øen  Bornholm,  som  tidligere  havde 
udgjort  en  Konference  for  sig  selv, 
underlagt  Kjøbenhavns  Konference. 

Det  2 Ide  E.migrantseslkab. 

Den  10de  April  Kl.  5  Eftm.  afgik 
det  svenske  Dampskib  ,,L.  J.  Bager" 
fra  Kjobenhavn  med  350  Emigranter, 
der  vare  fra  Sverige  og  Norge  samt 
Nogle  fra  Fredericia  Konference,  og 
d.  13de  om  Morgenen  Kl.  7  afgik  det 
engelske  Dampskib  ,, Sultana"  med 
353  Personer  fra  det  ovrige  Dan- 
mark, med  Undtagelse  af  Nogle  fra 
Fredericia  Konference. der  paa  Grund 
af  Krigen  maatte  tage  direkte  til 
Hamborg.  Det  første  Selskab  var 
under  Ældste  J.  P.  R.  Johansens 
Bestyrelse  og  det  sidste  under  umid- 
delbar Ledelse  af  Præsident  Jesse  N. 
Smith.  Ældste  John  Smith,  der  paa 
Grund  af  mindre  god  Helbred  havde 
arbejdet  paa  Missionskontoret,  og 
Christoffer  Holberg,  som  havde  ar- 
bejdet i  Sverige,  vendte  ogsaa  tilbage 
til  deres  Bjærghjem  med  dette  Kom- 
pagni, og  følgende  Konferencepræsi- 
denter emigrerede :  N.  C.  Edlefsen. 
P.  C.  Geertsen.  P.  C.  Carstensen,  N. 
C.  Flygare,  A.  Svedlund,  J.  Hansen. 
L.  Nilsson,  A.  P.  Søderborg  og  J.  C. 
Olsen.  Desforuden  udvandrede  flere 
omrejsende  Ældster,  som  havde  ar- 
bejdet med  Nidkjærhed  for  at  ud- 
sprede Sandheden.  Rejseruten  var 
rk(  Liibæk.  Hamborg,  Grimsby  til 
Liverpool. 

Tirsdag  d.  26de  April   klareredes 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


183 


Sejlskibet  „Monareb  of  the  Sea", 
Kaptejn  Kirkaldi,  og  d.  28de  afsej- 
lede det  fra  Liverpool  med  973  Sjæle 
ombord.  Patriark  John  Smith  blev 
beskikket  til  Kompagniets  Præsident 
med  Ældsterne  John  D.  Chase,  J.  P. 
R.  Johansen  og  Parley  P.  Pratt  som 
Raadgivere.  Ældster  beskikkedes 
ligeledes  til  at  præsidere  over  de  for- 
skjellige  Kvarterer,  i  hvilke  p]migran- 
terne  bleve  inddelte.  Under  Over- 
rejsen herskede  betydelig  Sygdom, 
og  en  Del  Dødsfald  indtraf,  hvoraf  de 
fleste  dog  vare  Børn.  Om  Morgenen 
d.  3die  Juni  ankom  Skibet  ,,Monarch 
of  the  Sea*'  til  New  York,  og  Emi- 
granterne bleve  strax  landsatte  i 
Castle  Garden.  Samme  Dags  Aften 
befordredes  de  med  Dampskib  til  Al- 
hanj,  der  fra  med  Jærnbane  til  St. 
Joseph  og  videre  med  Dampbaad  til 
Wyoming,  hvor  fra  de  fleste  skandi- 
naviske Hellige  rejste  til  Dalen  med 
Kirkens  Vogne,  der  i  18G3  sendtes  til 
et  Antal  af  170  til  Missouri-Floden 
efter  Fattige.  Omtrent  400  Skandi- 
navere  rejste  saaledes  over  Sletterne 
med  Wm.  B.  Prestons  Kompagni,  be- 
staaende  af  omt.  50  Kirkevogne,  som 
forlod  Wyoming  forst  i  Juli  og  ankom 
til  Salt  Lake  City  d.  15de  Septbr. 

Wj^oming,  der  blev  valgt  af  Emi- 
grationsagcnterne  Joseph  A.  og  John 
W.  Young  til  Udrustningsplads  i  Ste- 
det for  Florence,  A^ar  en  Landsby,  be- 
liggende ved  den  vestre  Bred  af  Mis- 
souri-Floden paa  en  hoj  Bakke,  omt.  6 
engelske  Mile  ovenfor  Nebraska  City 
og  henved  50  engelske  Mile  nedenfor 
Florence.  Den  havde  en  sund  Belig- 
genhed, og  Indbyggerne  i  dens  Nær- 
hed vare  meget  ordentlige  Menne- 
sker. Der  fandtes  et  godt  Landings- 
sted, som  bestod  af  Grus  og  Sten, 
hvilket  er  sjældent  at  finde  ved  Mis- 
souri-Floden. Vejlængden  fra  Wyo- 
ming til  Salt  Lake  City  var  20  eng. 


Mile  kortere  end  fra  Florence,  og 
ved  de  Helleges  Landstigning  der- 
steds sparedes  en  Flodrejse  af  80  til 
90  eng.  Mile. 

S.   L.   Sl'RAGUE    PRÆSIDERER. 

Ældste  Jesse  N.  Smith,  der  rejste 
tilbage  til  sit  Hjem  i  Zion  dette  Aar, 
havde  arbejdet  trofast  i  Skandinavien 
i  tre  Aar  og  tre  Maaneder,  og  i  de  to 
sidste  Aar  præsideret  over  Missionen. 
Ifølge  Instruxer  fra  Præs.  B.  Young 
overlod  han  Præsidiet  af  Missionen  til 
Ældste  Samuel  L.  Sprague,  som  der- 
efter bestyrede  samme  i  omtrent  fire 
Maaneder  indtil  Ældste  Widerborgs 
Ankomst. 

Onsdag  d.  Ilte  Maj  ankom  Ældste 
Jesse  N.  Smith  ganske  uventet  til- 
bage til  Kjøbenhavn,  ledsaget  af  John 
W.  Young.  Nogle  af  Missionærerne 
i  Skandinavien  vare  faldne  i  Hors 
Overtrædelse,  og  Broder  Smith  blev 
sendt  over  fra  England  for  at  erfare, 
hvor  vidt  det  Onde  havde  spredt  sig 
og  foretage  den  nødvendige  Ordning 
førend  han  rejste  hjem  til  Zion.  Den 
24de  Maj  forlod  han  atter  Kjøben- 
havn. 
Ældste  Widerbor<j  som  Præsident. 

Den  31te  Juli  ankom  Ældste  Carl 
Widerborg  til  Kjøbenhavn,  udsendt 
af  det  Første  Præsidentskab  i  Zion 
til  at  gaa  til  Skandinavien  og  over- 
tage Bestyrelsen  af  Missionen  anden 
Gang.  Det  var  kun  omtrent  fire  Aar 
og  to  Maaneder  siden  han  havde  for- 
ladt Kjøbenhavn  for  at  emigrere  til 
Zion.  Han  tiltraadte  sin  Stilling  som 
Præsident  d.  1ste  Aug.  med  S.  L. 
Sprague  og  A.  W.  Winberg  som 
Raadgivere.  Geo.  W.  Gee,  som  kom 
med  Widerborg,  og  John  Sharp  jun., 
som  ankom  til  Kjøbenhavn  d.  2den 
Novbr. ,  vare  de  eneste  Missionærer, 
foruden  Widerborg,  som  kom  fra 
Zion  i  1864.  (Fortsættes.) 


184 


Redaktionsbkmærkningek. 


Morgenstjernen 

redigeres  og  udgiues  af 

ANDREW    JENSON, 

Nr.  154  N.  Second  West  Street, 

Salt  Lake  City,   Utah, 

udkommer  d.  1ste  og  16de  i  huer  Maaned  og  koster 

To  Dollars  om  Aaret  i  Forskud. 
Adresse:   P.  O.  Box  500. 


Salt  Lake  City,   d.  15de  Juni   1884. 


HERRENS  TEMPLER. 

Siden  Kirkens  Oprettelse  have  de  { 
Sidste-Dages  HeHige  paabeg3mdt  otte 
Templer.  Fire  af  disse  ere  blevne 
fuldførte  og  indviede,  to  ere  for  Ti- 
den under  Bygning  og  to,  nemlig 
Templet  i  Independence  og  Templet 
i  Far  West,  Missouri,  bleve  foreløbig 
opgivne  paa  Grund  af  Forfølgelsen 
mod  de  Hellige. 

TEMPLET    I    IN1)E1'ENDEN<  K. 

Det  første  Tempel,  som  de  Hellige 
fik  Befaling  af  Herren  til  at  bygge. 
var  i  Independence,  Jackson  County, 
Missouri.  Grunden  til  samme  blev 
indviet  d.  odie  Aug.  1831  med  Bon 
af  Profeten  Joseph  Smith,  efter  at 
Landet  Dagen  i  Forvejen  var  blevet 
helliget  og  indviet  til  de  Helliges  Ind- 
samling. Paa  Grund  af  Forfølgel- 
serne, som  strax  efter  udbrøde  imod 
Menigheden  i  Jackson  County,  blev 
ikke  en  Gang  Grundvolden  lagt  til 
dette  Tempel,  men  i  sin  Tid  vil  det 
blive  opført  paa  det  af  Herren  selv 
betegnede  Sted  i  Zions  C'enterstav. 

TEMPLET    I    KIRTLANP. 

Den  2;3de  Juli  1833  blev  Hjørne- 
stenen lagt  til  et  Herrens  Hus  i  Kirt- 
land,  Ohio,  og  d.  27de  Marts  1836 
blev  det  højtidelig  indviet  ved  Bøn 
af    Profeten  Joseph   Smith.      Dette 


Tempel  er  en  Stenbygning,  80  Fod 
lang  og  60  Fod  bred  med  50  Fod 
høje  Mure  og  et  110  Fod  højt  Taarn. 
Indvendigt  bestod  det  oprindelig  af 
to  Hovedhaller,  hvoraf  hver  var  65 
Fod  lang  og  55  Fod  bred  med  fire 
Forværelser,  og  i  øverste  Etage  fem 
Skoleværelser.  I  dette  Tempel  aaben- 
barede  Frelseren,  Moses,  Profeten 
Elias  og  mange  Engle  sig  for  Præ- 
stedømmet, og  vigtige  Nøgler  bleve 
overantvortede  Profeten  Joseph.  Brø- 
drene bleve  ogsaa  i  Hundredevis  be- 
tjente af  Engle.  Kirtlands  Tempel 
staar  endnu,  men  er  i  en  forfalden  Til- 
stand og  i  Hænderne  paa  ,,Joseph- 
iteine",  der  gjøre  Fordring  paa  Ejen- 
domsret. 

TEMPLET    I    EAH    WEST. 

Den  3die  Juli  1837  blev  Grunden 
brudt  til  et  Tempel  i  Far  West, 
Missouri,  og  d.  4de  Juli  1838  blev 
Hjørnestenen  til  samme  lagt.  Det 
skulde  være  110  Fod  langt  og  80  Fod 
bredt,  men  blev  ikke  bygget,  da  de 
Hellige  strax  efter  bleve  uddrevne 
fra  Missouri. 

TEMPLET    I    XAUVOO. 

Efter  Kirkens  Bosættelse  i  Illinois 
blev  Hjørnestenen  lagt  til  et  Tempel 
i  Nauvoo  d.  6te  April  1841.  Den 
30te  April  1846  var  det  saa  vidt  fair- 
digt, at  det  blev  privat  indviet  ved 
Bøn  af  Joseph  Young  ;  den  følgende 
Dag  blev  det  offentlig  indviet  ved 
Bøn  af  Orsou  Hyde.  En  stor  Del  af 
de  Hellige  havde  den  Gang  allerede 
forladt  Nauvoo  og  draget  vestpaa. 
men  forinden  havde  mange  af  dem 
modtaget  deres  Begavelser  i  Temp- 
lets øverste  Etage,  der  var  bleven 
indviet  d.  30te  Novbr.  1845. 

Dette  Tempel  var  beliggende  paa 
den  højeste  og  mest  imponerende 
Stilling  i  Nauvoo  og  var  bygget  af 
fin  Kalksten.    Det  havde  30  Søjler,  ni 


Redvktionsbkmærkninger. 


185 


l)aa  hver  Side  og  sex  ved  hver  Ende  ; 
hver  af  disse  var  paa  Toppen  prydet 
med  en  Kapitæl,  paa  hvilken  var  ud- 
hugget c't  Menneskeansigt,  omgivet 
af  Straaler,  samt  to  Hænder,  hol- 
dende en  Trompet.  Det  var  128  Fod 
langt  og  88  Fod  bredt ;  fra  Gulvet 
til  Taget  var  det  fio  Fod,  og  hele 
Højden  fra  Grunden  til  Toppen  af 
Spiret  var  165  Fod.  Døbefonten  var 
i  Grundetagen  og  understøttedes  af 
12  Oxer. 

Den  lyde  Novbr.  1848  satte  en 
ondskabsfuld  Person  Ild  ])aa  dette 
Tempel,  hvorved  Træværket  ned- 
brændte ;  d.  27de  Maj  1850  ned- 
blæste  Murene  under  et  frygteligt 
Uvejr, og  Stenene  bleve  derefter  bort- 
kjørte  og  brugte  til  andre  Bygninger. 
Der  er  nu  aldeles  intet  Spor  tilbage 
af  den  prægtige  Bygning,  hvis  Op- 
førelse kostede  de  Hellige  omtrent  ] 
Million  Dollars. 

TEMl'LET    I    SAT/r    l,AKE    (  riY. 

Den  14de  Febr.  1853  blev  Tempel- 
pladsen i  Salt  Lake  City  indviet,  og 
d.  6te  April  s.  A.  blev  Hjørnestenen 
lagt  til  Templet,  der  er  186}  Fod 
langt  og  i»9  Fod  bredt.  Der  vil  blive 
tre  Taame  paa  den  østre  og  ligeledes 
tre  paa  den  vestre  Ende  af  Bygnin- 
gen foruden  en  JNIængde  mindre 
Taarne.  Da  denne  Bygning  har 
været  beskrevet  saa  ofte,  ville  vi 
ikke  her  indlade  os  i)aa  ICnkeltheder 
desangaaende.  Det  er  det  største  af 
alle  de  Templer,  som  endnu  have 
været  paabegyndte  af  de  Hellige  i 
denne  Uddeling. 

TEMPLET    I    ST.    (JKOKGE. 

Torsdag  d.  Ude  Novbr.  1871  blev 
Tempel  blokken  i  St.  George  indviet 
ved  Bøn  af  Præsident  Geo.  A.  Smith, 
og  samme  Dag  blev  Grunden  brudt 
af  Præsident  Brigham  Young.  Dette 
Tempel,  hvis  nedre  Del  indviedes  d. 


1ste  Jan.  1877,  er  omt.  141  Fod  langt 
og  93  Fod  bredt.  Murene  84  Fod 
høje  fra  Grunden  til  Toppen  af  Bryst- 
værnet, og  Taarnet  er  135  Fod  højt. 
Grundvolden  er  bygget  af  vulkanske 
Sten,  medens  selve  Bygningen  er  op- 
ført af  en  Slags  rød  Sandsten.  Det 
Hele  har  kostet  omt.  800,000  Dollars. 
Den  virkelige  Indvielse  af  hele  Byg- 
ningen fandt  Sted  d.  6te  April  1877  : 
Præsident  Daniel  H.  Wells  opsendte 
Indvielsesbønneu.  I  dette  Tempel 
har  allerede  et  stort  Arbejde  været 
udført  for  baade  Levende  og  Døde. 

TEMl'LET    I    JIANTI. 

Den  25de  April  1877  blev  Tempel- 
pladsen i  Manti  indviet  ved  Bøn  af 
Præsident  Brigham  Young,  og  d.  30te 
s.  M.  blev  Grunden  brudt.  Hjørne- 
stenen lagdes  d.  14de  April  1879, 
men  forinden  var  meget  Arbejde  ble- 
vet udført  med  at  tilberede  Pladsen 
og  bygge  Terrassemure  omkring  For- 
siden af  Højen,  hvorpaa  Templet  har 
en  særdeles  skjøn  og  romantisk  Be- 
liggenhed. Dette  Tempel  er  omtrent 
171  Fod  langt  og  i)5  Fod  bredt,  Mu 
rene  ere  omtrent  82  Fod  høje  til 
Taget.  Det  østre  Taarn  vil  blive 
179  Fod  og  det  vestre  169  Fod  højt. 
Bygningen  er  allerede  under  Tag  og 
ventes  at  blive  færdig  om  et  Par  Aar. 

TEMPLET    I    EOGAX. 

Grunden  til  dette  Tempel  blev  ind- 
viet d.  18de  Maj  1877  og  Hjørneste- 
nen lagt  d.  17de  Septbr.  s,  A.  Byg- 
ningen, der  er  171  Fod  lang,  95  Fod 
bred  med  86  Fod  høje  Mure  og  to 
Taarne,  170  og  165  Fod  høje,  blev 
indviet  Lørdag  d.  17de  Maj  1884, 
hvilket,  paa  en  Dag  nær,  var  syv  Aar 
siden  Grunden  blev  indviet.  Dets 
Opførelse  har  kostet  omtrent  V  Mil- 
lion Dollars.  (Læs  Beskrivelsen  i 
forrige  Numer  af  Mokoen^t.jekxen, 
Side   174—176.) 


186 


C.  C.  A.  Christensens  Beretnixf. 


ÆLDSTE  C.  C.  A.  CHRISTENSENS  BERETNING. 


i,"  Jeg  er  fodt  d.  28de  Xovember  1831 
i  Kjobenhavn.  Min  Fader  Mads 
Christensen  kom  fra  sit  Hjemsted 
(Durup  paa  Salling  i  Jylland)  til 
Hovedstaden  for  at  udtjene  sin  Værne-  , 
pligt  som  Infanterist,  og  efter  at 
Tjenestetiden  var  forbi  tog  han  pri- 
vat Tjeneste,  hvorved  han  blev  be- 
kjendt  med  min  Moder  Dorthea  Kri- 
stiane Christensen  og  giftede  hende 
i  Begyndelsen  af  Aaret  1831.  De 
begyndte  en  lille  Handel,  som  dog 
ikke  lykkedes.  Mine  Brodre  (Niels 
August,  fodt  d.  10de  Juni  1834,  Mads 
Frederik  Teobald,  fodt  d.  10de  Marts 
1837,  og  Otto  Edward  Wilhelm  Thor- 
wald.  fodt  d.  13de  Februar  1841)  ud- 
gjorde, tilligemed  mig,  min  Faders 
Afkom  :  thi  vi  havde  ingen  Soster, 
hvilket  jeg  ofte  hørte  min  Moder 
beklage  sig  over.  Eftersom  jeg  der- 
for voxede  op,  maatte  jeg  saa  godt 
jeg  kunde,  hjælpe  hende  med  man- 
gen kvindelig  Husgjerning.  og  hun 
havde  denne  Hjælp  nodig,  da  Fattig- 
dom ofte  gjorde  det  nødvendigt  for 
hende  at  være  ude  for  at  tjene  Xoget 
til  Hjælp  for  os  der  hjemme.  Fader 
var  en  meget  ulærd  Mand,  og  hans 
Arbejde  bragte  ham  i  Selskab  med 
den  laveste  Klasse  af  Arbejdsstan- 
den.  Han  havde  ingen  moralsk 
Grundvold  at  holde  sig  paa,  og  gav 
derfor  efter  for  sine  Omgivelser  samt 
begyndte  at  nyde  berusende  Drikke, 
hvisaarsag  Armod  med  dets  Folger 
tog  Bolig  hos  os  meget  tidlig.  Under  ^ 
disse  provende  Omstændigheder  dro-  i 
ges  vore  barnlige  Folelser  stedse  i 
nærmere  til  vor  lidende  Moder,  som 
i  alle  Henseender  var  et  Exempel 
paa  Gudsfrygt  og  Hengivenhed  i  et  i 
altsty rende  Forsj'^n.  Hun  sogte  og  j 
fandt  sin  Trost  i  Religionen  og  sine 
Borns  og  Medmenneskers  Medfølelse; 


ved  sin  Taalmodighed  og  Hengiven- 
hed lagde  hun  i  sin  sørgelige  Skjæbne 
Grundvolden  til  sine  Børns  væsen- 
ligste  Karaktertræk.  Hun  var  selv 
af  meget  fattige  Forældre  født  i  Kjø- 
benhavn  1806,  og  saaledes  opvoxet 
medens  Krigen,  Bombardementet  og 
Hungeren  hærjede  Danmarks  gamle 
Hovedstad,  og  dertil  blev  hun  alle- 
rede fader-  og  moderløs  da  hun  kun 
var  otte  Aar  gammel,  og  fik  derfor 
slet  ingen  Skolegang  ;  ikke  destomin- 
dre  lærte  hun  sig  selv  baade  at  læse 
og  skrive  ;  thi  hun  var  af  Naturen 
begavet  med  gode  Anlæg,  endog  for 
Musik  og  især  for  Afbildning,  hvil- 
ket hun  meddelte  os.  Vort  Legetøj 
forfærdigedes  hjemme  af  hende,  idet 
hun  med  Sax  og  Papir  frembragte 
næsten  Alt,  hvad  vi  forlangte  til 
Tidsfordriv,  medens  vi  vare  Smaa, 
og  vi  holdtes  derfor  fra  at  lege  paa 
Gaderne,  som  ofte  har  saa  daarlige 
Følger.  Derved  udvikledes  tillige 
vore  egne  Anlæg,  og  vi  kunde  snart 
overgaa  vor  moderlige  Læremester. 
Mine  Brodre  bleve  alle  mere  eller 
mindre  musikalske.  Selv  tog  jeg 
mere  Interesse  i  det,  som  frydede 
Øjet,  og  blev  tilsidst  Maler,  efter 
forst  at  have  udstaaet  to  Aar  som 
Snedkerlærling  under  stræng,  ofte 
grusom  Behandling. 

Jeg  mindes  min  Moder  fortælle  en 
Drøm,  som  hun  havde  da  jeg  var  mel- 
lem to  og  tre  Aar  gammel,  og  som 
siden  altid  sj'ntes  at  være  hende  en 
Kilde  til  Trost  i  hendes  Modgangs- 
dage.  Hun  drømte,  at  hun  var  i  et 
elegant  Værelse,  hvor,  iblandt  andre 
Gjenstande.  et  tilsløret  Maleri 
tildrog  sig  hendes  Opmærksomhed. 
Nysgjærrig  drog  hun  Sløret  tilside, 
da  hun  forskrækkedes  ved  at  føle  en 
Haand  paa  sin  Skulder,  og  idet  hun 


c.  c.  A.  Christen.sexs  Beretning. 


187 


vendte  sig  om,  saa'  hun  en  Herre  af 
høj  Rang  staaende  bag  sig.  Han 
sagde  til  hende  i  en  beroligende 
Tone:  ,,Bliv  ikke  forskrækket,  gode 
Kone !  Véd  De,  hvis  Billede  det  er, 
De  betragter?"  Hun  svarede  nej, 
og  ventede  en  Irettesættelse  fordi 
hun  havde  taget  Sløret  tilside,  men  i 
Stedet  for  lagde  han  venligt  sin  Ilaand 
paa  hendes  lille  Drengs  Hoved,  som 
stod  ved  hendes  Side,  og  sagde : 
,, Dette  er  min  Datter,  og  jeg  er  kom- 
men for  at  gjøre  Dem  og  deres  Barn 
lykkelige  i  Fremtiden."  ,, Lykkelig 
i  Fremtiden,"  lød  bestandig  i  hendes 
Sjæl  som  en  velsignet  Stemme  fra 
det  Høje  og  fandt  Gjenklang  i  vort 
Barnehjærte  hver  Gang  hun  fortalte 
os  Drømmen  i  Nødens  Dage.  Da  det 
syntes  allermørkest  for  hende,  drømte 
hun,  at  hun  bragte  mig  ind  paa  en 
velgjørende  Stiftelse,  som  kaldes  Op- 
fostringshuset,  og  hvor  god  Skole- 
undervisning, saavel  som  alt  andet 
Nødvendigt  gives  fattige,  velrekom- 
menderede  Børn  paa  det  Offentliges 
Bekostning.  Drømmen  var  inspi- 
reret, thi  skjøndt  hendes  Broder 
havde  været  opdraget  paa  samme 
Stiftelse  for  40  Aar  siden,  havde  det 
aldrig  faldet  i  hendes  Tanker  at  søge 
der  hen  for  sine  Børn,  da  Stiftelsen 
var  for  ,,F  or  æ  1  dr  elø  s  e".  Hun 
tænkte  paa  den  ,, lykkelige  Fremtid", 
som  var  lovet  hendes  Barn,  indgav 
en  vel  anbefalet  Ansøgning  og  fandt 
ingen  Hindringer  i  Vejen,  hvorfor  jeg 
blev  optaget  der  d.  4de  Decbr.  1842, 
og  blev  der  til  April  1846.  Mine 
Brødre  fulgte  alle  i  mit  Fodspor 
gjennem  denne  Opdragelsesanstalt. 
Da  jeg  var  omtrent  14  Aar  gam- 
mel, og  medens  jeg  endnu  var  paa 
Opfostringshuset,  tildrog  sig  en  Be- 
givenhed, som  havde  betj'delig  Ind- 
flydelse paa  min  Fremtid.  En  Dame, 
Frøken  Sylling,  kom  en  Dag  ind  paa 


Skolen  med  Forstanderen  for  at  finde 
en  Dreng,  som  kunde  udklippe  Pro- 
fil-Billeder af  Papir,  uden  at  tegne. 
Jeg  blev  fremført  for  hende,  og  med 
en  lang  Papirsax  (den  eneste  i  Sko- 
len) aflagde  jeg  Prøven  paa  min 
Identitet.  Jeg  blev  anmodet  om  at 
komme  til  hendes  Bopæl,  saa  snart 
jeg  havde  Fritid,  hvilket  jeg  ogsaa 
gjorde  den  følgende  Søndag,  og  blev 
da  paa  det  Venligste  modtaget  af 
ICnke-Admiralinde  Brown  og  hendes 
Selskabsdamer,  Frøkenerne  Sylling 
og  Harbo.  De  betydede  mig,  at  de 
ønskede  at  se  mig  uddannet  som 
Kunstner,  og  vilde  hjælpe  mig  med 
deres  Indflydelse  og  Midler,  hvilket 
Tilbud  jeg  modtog  med  Glæde.  Ved 
deres  Hjælp  fik  jeg  Plads  paa  Kunst- 
akademiet, hvor  jeg  gjorde  gode 
Fremskridt  indtil  P>angeliets  Ind- 
førelse i  Danmark,  som  da  lagde  Be- 
slag paa  min  hele  sjælelige  Kraft,  og 
,, Kunsten  gik  i  Glemme"  i  mange 
Aar,  uden  Tvivl  til  Bedrøvelse  for 
mine  Velgjørere. 

Om  Sommeren  1850  ankom  Brø- 
drene E.  Snow,  P.  O.  Hansen,  J.  E. 
Forsgren  og  G.  P.  Dykes  til  Kjøben- 
havn.  Som  bekjendt  fandt  de  deres 
første  Venner  blandt  Baptisterne. 
Min  Moder  havde  tilhørt  dette  Sam- 
fund maaske  et  Par  Aar,  og  var 
blandt  de  Første,  som  troede  og  ad- 
løde  Evangeliet.  Jeg  havde  den 
Gang  ingen  Tro  paa  nogen  Religion, 
dog  lærte  min  Kjærlighed  for  min 
Moder  mig  at  agte  oprigtige  Men- 
nesker af  alle  Religionssamfund : 
Hyklere  afskyede  jeg.  For  at  føje 
hende  gik  jeg  derfor  med  hende  til 
Forsamling.  Dette  Skridt  var  af- 
gjørende  ;  thi  jeg  annammede  Evan- 
geliet og  blev  døbt  af  Geo.  P.  Dykes 
d.  26de  Septbr.  1850. 

Skjøndt  jeg  brændte  af  Begjær- 
lighed   efter   at   blive    udsendt   som 


\H8 


C.  C.  A.  Chkist.:n>evs  Bkkktnin<; 


Missionær,  lig  mange  andre  Brodre. 
som  vare  blevne  indlemmede  i  Kir- 
ken senere  end  jeg,  maatte  jeg  dog 
lade  mig  noje  med  at  virke  som  Dia- 
kon i  Kjøbenhavns  Menighed,  indtil 
min  Læretid  var  udløben.  I  Januar 
1853  bestod  jeg  min  Svendeprøve 
med  Udmærkelse,  og  blev  strax  efter 
ordineret  til  Præst  og  beskikket  til 
at  arbejde  som  Missionær  sammen 
med  Ældste  K.  H.  Bruun.  Vor  Ar- 
bejdsmark var  det  sydvestlige  Sjæl- 
land, med  Hovedkvarter  i  ]S'ærheden 
af  Slagelse,  i  den  saakaldte  ,, Sondre 
Overdrevs  Gren".  Vi  fandt  snart 
vor  vigtigste  Arbejdsmark  i  Nær- 
heden af  Korsøer,  hvor  en  Gren  paa 
omtrent  30  livlige  Medlemmer  blev 
organiseret  i  Løbet  af  nogle  L'ger ; 
jeg  blev  foreløbig  indsat  som  For- 
stander. Dog  rejste  jeg  alligevel  om 
blandt  Folket  og  tilbod  dem  Evan- 
geliet ;  jeg  saa'  ogsaa  Frugter  af  mit 
Arbejde. 

Jeg  var  den  Gang  21  Aar  gammel ; 
min  Ungdom  syntes  at  gjore  et  gun- 
stigt Indtr3'k  paa  Folket,  og  jeg  blev 
i  Almindelighed  vel  modtaget.  I  Juli 
eller  August  fik  jeg  Tilladelse  til  at 
forblive  i  Kjøbenhavn,  tildels  for  at 
forskaffe  mig  nogle  nødvendige  Klæ- 
der. Jeg  hjalp  da  Broder  J.  M.  , 
Bohn  med  at  revidere  en  ny  Udgave  ; 
af  Salmebogen,  og  forfattede  ved 
samme  Lejlighed  nogle  nye  Sange. 
Mit  allerførste  Forsøg  i  Poesi  var 
Sangen  :  ,, Lovpriser  vor  Frelser  med 
Jubel  og  Sang.'- 

Imidlertid  indtraf  en  sørgelig  Be- 
givenhed i  den  skandinaviske  Mis- 
sions Historie,  nemlig  Præs.  Willard 
Snows  Død.  Jeg  var  nærværende  i 
Raadsforsamlingen,  da  han  fik  det 
første  Anfald  af  det  Slag,  som  endte 
med  hans  Død.  og  aldrig  har  jeg  før 
eller  senere  hørt  eller  følt  Satans 
Magt  give  sig  tilkjende  i  den  Grad, 


som  hin  sørgelige  Aften.  Han  faldt 
med  de  Ord:  ., Djævelen  har  begjæ- 
ret  "Willard".  Han  var  en  ædel  Sjæl, 
overbærende  med  Andres  Fejl,  og 
opofrede  uden  Tvivl  sit  Liv  som 
Følge  deraf. 

Med  Præsident  John  Van  Cott  be- 
gyndte et  nyt  Liv  i  Missionen,  og 
mange  Brødre  bleve  kaldede  og  sendte 
ud  i  Vingaarden  i  Oktober-Konfe- 
rensen 1853.  Jeg  blev  ordineret  til 
Ældste  og  beskikket  til  at  gaa  til 
Norge,  skjøndt  jeg  havde  gjort  Reg- 
ning paa  at  emigrere  i  Følge  med 
min  Moder  og  Broder  Frederik.  Jeg 
gjorde  mig  færdig  saa  hurtig  som 
muligt,  tog  Afsked  med  min  Moder 
d.  19de  Oktbr.  1853  og  gik  ombord  i 
Dampskibet ., Nordkap".  (Jeg  saa' 
aldrig  min  Moder  siden,  thi  hun  døde 
i  Salt  Lake  City  i  Septbr.  1855.) 
Om  Morgenen  d.  21de  Oktbr.  saa' 
jeg  første  Gang  Norges  Klippekyst. 
Indtrykket  var  ikke  indbydende,  og 
da  jeg  steg  iland  søgte  jeg  strax  hen 
i  en  lille  Skov,  som  laa  i  kort  Afstand 
fra  Kysten,  hvor  jeg  i  ydmyg  Bøn 
indviede  mig  til  Herrens  og  det  Folks 
Tjeneste,  som  jeg  nu  var  kommet 
iblandt.  Dette  foregik  ved  den  lille 
By  Moss,  hvor  jeg  skulde  oppebie  en 
anden  Damper,  der  bragte  mig  til 
Frederiksstad,  den  Gang  Missionens 
Hovedkvarter.  Jeg  blev  paa  det 
Hjærteligste  modtaget  i  Broder  Wi- 
derborgs  Hus,  hvor  jeg  ogsaa  traf 
Præsident  E.  G.  M.  Hogan  og  Ældste 
C".  C.  N.  Dorius.  Samme  Aften  hold- 
tes en  Raadsforsamling.  og  jeg  blev 
anvist  Arbejdsmark  i  Kristiania,  Nor- 
ges Hovedstad,  for  der  at  være  Æld- 
ste Knud  Peterson  behjælpelig  ;  han 
var  nemlig  rejst  dertil  nogle  Dage  før 
min  Ankomst.  Da  Broder  Dorius  og 
en  vis  Hans  Larsen  vare  beskikkede 
til  at  gaa  til  Drammen,  en  anden  stor 
By.    og   deres  Vej   faldt  ligesaa  let 


c.    c.   A.   (i  RISIKNSKNS    BkWKTNIN  i. 


IHi) 


igjennem  Kristiania,  blev  det  bestemt, 
at  vi  skulde  følges  ad,  da  denne  Lar- 
sen en  karrig  Pebersvend ,  havde 
lidt  Penge  og  nogle  Bekj endte  langs 
Vejen,  som  vi  agtede  at  drage  Fordel 
af,  men  vi  fandt  siden,  at  hans  Be- 
kjendte  ikke  gav  os  Andet  end  en 
ondartet,  væmmelig  Sygdom  til  at 
begynde  med.  Efter  en  møjsomme- 
lig Fodrejse  ankom  vi  alle  tre  til  Kri- 
stiania Søndag  Aften  d.  3die  Novbr. 
VI  opsøgte  og  fandt  Ældste  Knud 
Peterson,  og  indlogerede  os  den  Nat 
paa  samme  Sted,  som  han  boede. 
Mine  Penge  vare  næsten  alle  for- 
brugte. Peterson  havde  det  kun  lidt 
bedre  og  syntes  modløs,  skjøndt  en 
en  Mand  var  bleven  døbt  Aftenen 
før  vor  Ankomst,  som  Frugt  af  Carl 
Fjelds  Vidnesbyrd.  Øvrigheden  syn- 
tes at  være  meget  mistroisk  mod  de 
Sidste-Dages  Hellige,  og  især  mod 
Missionærerne,  og  uden  Penge  og 
tilsyneladende  uden  Venner  forekom 
det  os  umuligt  at  kunne  opholde  os 
paa  Stedet. 

Imidlertid  fortsatte  Broder  Dorius 
sin  Rejse  til  Drammen,  og  jeg  i 
Følge  med  en  Broder  Mathias  Olsen 
(som  havde  Slægtninge  ogBekjendte 
i  og  omkring  Kristiania,  og  derfor 
var  bleven  sendt  for  at  være  Peter- 
son behjælpelig)  rejste  ud  paa  Lan- 
det for  at  finde  Ophold  og  muligvis 
bringe  Evangeliets  sande  Principer 
til  Folkets  Kundskab  ;  men  vi  fandt 
kun  liden  Opmuntring  ved  dette  For- 
søg. Jeg  solgte  mit  l^hr  for  sex  Spe- 
cier, og  ved  Hjælp  af  disse  Midler 
og  nogle  faa  meget  fattige  Venners 
Godgjorenhed  existerede  jeg  omtrent 
en  Maaned.  Vi  nøjedes  ofte  med  kun 
et  Maaltid  om  Dagen  og  tyggede  Nel- 
liker i  Mellemtiden  for  at  bedrage 
INIavcn.  Ved  et  Vandspring,  hvor 
der  fandtes  et  Billede  af  Rebekka, 
tilfredsstillede  vi  vor  Tørst.    Næppe 


drømte  hin  venlige  Oldtids-Rebekka 
om,  at  hendes  Billede  skulde  med  sin 
Krukke  endnu  i  de  sidste  Dage  hu- 
svale smægtende  Herrens  Tjenere. 
Ved  Bøn  i  en  lille  Skov  søgte  vi 
ofte  Herren  om  at  hjælpe  os  til  at  faa 
Fodfæste,  men  i  Begyndelsen  syntes 
Alt  at  gaa  imod  os.  Den  første  Dag 
efter  min  Ankomst  (medens  jeg  ind- 
leverede mit  Pas  paa  Politikamme- 
ret) fulgte  saaledes  mit  Kaldsbrev 
som  Ældste  uforvarendes  med,  og 
røbede  vore  Hensigter,  som  vi  havde 
tænkt  at  holde  hemmelige.  Samme 
Dag  afgjorde  Landets  ,, Højeste  Ret", 
at  ,, Mormonerne"  vare  at  anse  som 
,,Ikke-Kristelige",  og  stilledes  der- 
for udenfor  Lovenes  Beskyttelse.  Vi 
(Peterson  og  jeg)  ble  ve  strax  ind- 
kaldte for  Politimesteren,  Hr.  Mor- 
genstjerne, som  lod  os  vide  vor  Stil- 
ling lige  over  for  Lovene,  og  truede 
os  med  stræng  Straf,  dersom  vi  efter 
denne  Advarsel  foretog  os  Noget, 
som  kunde  kaldes  ,, ulovlig  Religi- 
onsøvelse".  Han  lod  os  ogsaa  vide, 
at  hans  Betjente  vilde  holde  et  vaa- 
gent  Øje  med  os.  Saaledes  stode 
Sagerne  da  Tiden  nærmede  sig  for 
Emigrationens  Afgang,  og  Brødrene 
Peterson  og  Olsen  rejste  bort  mod 
Slutningen  af  November,  og  jeg  blev 
ene  tilbage.  Aftenen  før  disse  Brø- 
dres Afrejse  døbte  M.  Olsen  to  eller 
tre  Individer,  ligesom  han  ogsaa 
havde  døbt  Andre  før.  De  faa  Hel- 
lige vare  yderst  fattige  Smede  og 
Jærnstøbere  —  Broder  Fjelds  Med- 
arbejdere, og  hans  Nidkjærhed  bar 
sin  Frugt.  Om  Natten  mellem  d. 
8de  og  !»de  December  døbte  jeg  to 
Kvinder  og  konfirmerede  dem,  samt 
velsignede  nogle  Børn,  ordinerede  C. 
Fjeld  til  Præst  og  beskikkede  ham 
til  Forstander  for  Kristiania  Gren, 
som  jeg  samtidig  organiserede  med 
ni  Medlemmer.     Ved  denne  Lejlig- 


190 


C.  C.  A.  Christensens  Beketning, 


hed  var  Herrens  Aand  rigelig  udgydt 
over  os,  og  jeg  profeterede  Noget  om 
denne  Grens  Fremtid,  som  siden  er 
bogstaveligt  opfyldt.  Den  Gang  un- 
drede jeg  mig  over  mine  egne  Ord. 
og  tvivlede  næsten  paa  deres  Opfyl- 
delse, thi  kun  paa  faa  Steder  i  den 
skandinaviske  Mission  har  saa  mange 
Hindringer  stillet  sig  i  Vejen  for 
Evangeliets  Indforelse  som  der,  men 
næst  Kjobenhavn  har  Kristiania  Gren 
dog  siden  været  den  mest  begunsti- 
gede i  de  tre  nordlige  Lande. 

Efter  at  denne  vigtige  Part  af  Pro- 
grammet var  tilende  forlod  jeg  Sta- 
den ved  Daggry,  og  rejste  tilfods  til 
Frederiksstad,  eftersom  mine  Penge 
vare  slupne  op.  og  jeg  troede  det 
bedst  at  unddrage  mig  Politiets  Op- 
mærksomhed. Jeg  vendte  tilbage  de 
forste  Dage  af  Januar  1854,  og  mod- 
tog den  forste  Sondag  et  Besog  af 
Broder  Dorius  fra  Drammen.  Vi 
vare  overmaade  glade  ved  at  se  hin- 
anden, og  bestemte  os  til  at  afholde 
en  lille  Forsamling  for  vore  Søskende 
og  nogle  faa  indbudne  Venner,  men 
saa  hemmeligt  som  muligt.  Dette 
var  i  en  Udkant  af  Byen,  hvor  vi 
troede  os  nogenlunde  sikre  for  For- 
følgelse. Den  lille  Stue  var  fuld  af 
vore  Venner,  og  jeg  var  ved  at  ville 
opgive  Numeret  paa  en  Salme  for  at 
begynde  vor  Forsamling  paa  sædvan- 
lig Maade,  da  tre  Politibetjente  plud- 
selig viste  sig  i  Døren,  fulgt  af  en 
Flok  Nysgjerrige.  Vi  vare  i  Fælden, 
og  ingen  Udvej  syntes  mulig,  men  i 
mit  stille  Sind  bad  jeg  Herren  at 
hjælpe  mig  Den  fornemste  Betjent 
henvendte  sig  til  mig  med  de  Ord : 
,.Hr.  Christensen  I  vi  ere  udsendte 
fra  Politimesteren  for  at  overvære 
Deres  Forsamling.'-  Jeg  svarede,  at 
vi  ikke  havde  nogen  Forsamling,  men 
at  vi  vare  her  blot  for  at  tale  sammen 
om  Religion  eller  andre  Æmner, efter- 


som Samtalen  maatte  føre  det  med 
sig.  og  jeg  bad  høfligt  de  uvelkomne 
Herrer  at  sidde  ned,  hvor  de  kunde 
finde  Plads.  Medens  denne  lille  For- 
styrrelse holdt  paa  at  lægge  sig,  fik 
jeg  en  Tanke.  —  Inspireret?  Ja!  Thi 
den  samme  Tanke  meddeltes  Broder 
Dorius,  og  vi  forstode  begge  øjeblik- 
kelig vor  Part.  Han  paatog  sig  en 
sandhedssøgende  Lutheraners  Rolle, 
og  jeg,  som  var  kjendt,  beholdt  min 
egen.  En  livlig  Debat  begvndte, 
hvori  jeg  naturligvis  altid  sejrede 
over  min  formentlige  Modstander,  til 
stor  Forundring  for  alle  de  Tilstede- 
værende. Ingen  uden  jeg  kjendte 
Broder  Dorius,  thi  Politiet  ankom 
saa  tidligt,  at  jeg  ikke  havde  faaet 
Tid  til  at  introducere  ham.  Efter  om- 
trent et  Par  Timers  Diskussion,  under 
hvilken  næsten  alle  Evangeliets  Prin- 
ciper vare  blevne  drøftede  og  stad- 
fæstede af  Bibelen,  erklærede  jeg 
mig  træt  og  upasselig  formedelst  den 
kvalme  Luft  i  det  lille  overfyldte 
Værelse,  og  Politiet  bød  mig  venligst 
Godnat.  Atter  ansaa  jeg  det  rigtigst 
at  blive  usynlig  for  Politiet  og  fulgte 
derfor  den  følgende  Dag  med  Dorius 
til  Drammen.  Da  Brodrene  Knud 
Peterson  og  Widerborg  kort  efter 
ankom  til  Kristiania,  ble  ve  de  frem- 
kaldte for  Politimesteren  og  ad- 
spurgte, om  de  vidste  Noget  om  mit 
Opholdssted,  men  de  vare  i  saa  Hen- 
seende ,,enfoldige  som  Duer",  ,,thi", 
sagde  Br.  Peterson,  ,, Christensen 
rejser  hele  Landet  rundt,  som  De 
selv  véd,  og  det  er  ikke  godt  at  holde 
Øje  med  ham. "  Br.  Peterson  maatte 
dog  love  Hr.  Morgenstjerne  at  an- 
mode mig  om  at  opgive  Navnet  paa 
den  unge  Herre,  som  disputerede 
med  mig  hin  Sondag,  men  jeg  op- 
fyldte aldrig  denne  Begjæring. 

Broder  Dorius  havde  vundet  nogle 
varmhjærtede  Venner   i   Drammen, 


Nyheder. 


191 


og  i  Forening  afholdt  vi  mange  vel- 
besøgte Forsamlinger.  Vi  gjorde  og- 
saa  flere  Nætter  Forsøg  paa  at  for- 
rette Daab,  men  kunde  ikke  finde 
Vand.  Alt  var  Is,  uden  den  dybe 
Flod,  der  løber  gjennem  Byen.  I 
Midten  af  Februar  bleve  vi  begge 
arresterede,  og  da  vi  ikke  vilde  love 
at  ophøre  med  vor  Virksomhed  som 
Missionærer,  indsattes  vi  i  Fængsel ; 
dog  vil  jeg  sige  til  Politimesterens 
Eos,  at  han  behandlede  os  med  Ag- 
telse og  gav  03  den  bedste  Celle,  der 
var,  og  tillige  gav  han  vore  Venner 
Frihed  til  at  besøge  os  og  afhjælpe 
vore  Fornødenheder.  Vi  tilbragte 
her  omtrent  tre  Uger ;  studerede  flit- 
tig Kirkehistorie  og  Bibelen,  og  disse 
Dage  henrandt  hurtigt  og  behageligt 
for  os.  Vore  Venner  Dahle  og  John- 
son vare  især  opofrende  og  lode  os 
Intet  tilbage  at  ønske  uden  Friheden 


til  at  fortsætte  vort  Arbejde.     Jeg 
skrev  paa  Væggen  i  vor  Celle  :^ 

,,Her  i  Arresten 
Vi    sidder    næsten 
Som  Fugl  i  Bur. 
I  Ro  vi  sidder. 
Mens  Tiden  glider 
Sin  vante  Tur. 
Den  Nyt  ej-  bringer. 
Men  kuns  forringer 
Vor  Appetit 
For   slige  Bure, 
Med  nøgne  Mure 
Og  Jærnstakit." 

Omsider  faldt  vor  Dom,  som  lød 
paa  10  Specier  i  Mulkt  og  paalagde 
os  at  betale  Sagens  Omkostninger. 
Dommen  udsonede  vi  siden  med  fem 
Dages  Fængsel  paa  Vand  og  Brød, 
og  Omkostningerne  paafaldt  det  Of- 
fentlige, da  vi  ingen  Ejendom  be- 
sadde. 

(Sluttes    i    næste   Numer. ) 


NYHEDER. 


Utah.  David  Gallifaut,  som  d.  -ISde  Maj 
f.  A.  Skjød  Kicbard  Fowler,  blev  d.  13de 
Maj  kjendt  skyldig  af  Grand  Jurien  i  3die 
Distriktsret,  og  d.  17de  s.  M.  blev  han  af 
Overdommer  Hvuiter  dømt  til  5  Aars  Tugt- 
husstraf .—Et  Tog  paa  Denver  &  Rio  Grande 
Jærnbauen  styrtede  ned  i  et  Gab ,  foranlediget 
ved  Bortskyllingen  af  en  Bro,  i  Nærheden  af 
Thistle  Station  d.  12te  Maj.  Lokomotiv- 
føreren dræbtes  og  andre  af  Togpersonalet 
saaredes. — Et  mindre  Selskab  Nybygger- 
Missionærer  til  St.  Johns,  Arizona,  iblandt 
h^^lke  var  vor  Landsmand  Søren  Jensen  af 
Farmers  "VTard,  forlod  Salt  Lake  City  med 
D.  &  II.  G.  Jærnbanen  d.  20de  Maj.— De 
første  Ægtevielser,  som  foretoges  i  Logan 
Tempel,  fandt  Sted  d.  21de  Maj.  Tre  Par 
bleve  viede,  nemlig  E.  Y.  Taylor  og  Rida 
Colebrook,  F.  Y.  Taylor  og  Elisabeth  Camp- 
bell, M.  E.  Cowlcy  og  Abbie  Hyde.  De  to 
førstnævnte  Brudgomme  ere  Sønner  af  Pra'- 
sident  John  Taylor.— Nellie  White  fra  Wan- 
ship,  Summit  County,  som  var  indstævnet 
som  Vidne  i  en  Polygamisag,  nægtede  d. 
22de  Maj  at  svare  paa  visse  Spørgsmaal,  som 
bleve  rettede  til  hende  i  3die  Distriktsret,  og 
blev  derfor  indespærret  i  Tugthuset. — -John 
B.  Gough,  den  verdensberømte  Maadeholds- 


Prædikant,  holdt  Foredrag  i  Theatret  i  Salt 
Lake  City  om  Aftenen  d.  2.3de  Maj.  ILan 
skulde  ogsaa  have  talt  i  Tabernaklet  i  Ogden, 
men  formedelst  hans  spydige  Udtalelser  mod 
,, Mormonerne"  blev  hans  Engagement  der- 
steds ikke  opfyldt .  —  Kirkens  Authoriteter 
have  besluttet  at  gjøre  et  nyt  Forsøg  paa  at 
aabne  en  Missionsvirksomhed  i  Ostindien. 
Ældste  Wm.  Willis,  som  i  1851— 1855  var  paa 
Mission  i  dette  fjærne  Land,  er  bleven  kaldet 
til  atter  at  gaa  did,  ledsaget  af  andre  Æld- 
ster.  En  Dr.  Geo.  H.  Booth,  et  Medlem  af 
Kirken,  som  er  her  paa  Besøg  fra  Ostindien, 
vil  ledsage  Missionærerne  til  deres  Arbejds- 
mark.—Broder  P.  O.  Thomassen,  af  Salt 
Lake  City,  mødte  med  et  Uheld  under  en 
Kjøretur  i  Liberty  Park  d.  1ste  Juni,  hvor- 
ved hans  ene  Skulder  kom  af  Led.  Nogle 
Dage  senere  underkastede  han  sig  Dr.  W. 
F.  Andersons  Behandling  og  er  nu  i  god  Be- 
dring.—Vandet  i  Utahs  større  Floder  er  i 
Aar  højere  end  det  har  været  i  mange  fore- 
gaaende  Aar.  Betydelig  Skade  er  allerede 
anrettet,  og  der  er  Udsigter  for,  at  Vandet 
vil  stige  endnu  højere.  Den  5te  Juni  af- 
holdtes et  speeielt  Biskopsmøde  i  Salt  Lake 
City  for  at  raadslaa  om  Forholdsregler  til  at 
beskytte  Byens  lavere  Kvarterer,   der  trues 


192 


Nyhkdei:. 


med  Over^ivøminelse  fra  Floden  Jordan.  Det 
blev  vedtaget,  at  h\ert  Ward  slailde  sende 
alle  de*  Arljejdsmænd  og  Kjoretøjer,  som 
kiinde  opdrives,  til  at  opkaste  Dæmninger  og 
Diger  langs  Flodbredden.— Morderen  Fred. 
Welcome,  .som  d.  5te  Maj  ble^  erklæret  skyl- 
dig af  Grand  Juryen  og  d.  »de  s.  M.  dømt 
af  Overdommer  Hunter  til  at  skydes  d.  13de 
Juni.  har  appelleret  sin  Sag  til  Territoriets 
Overret. — En  saadan  Masse.Orme  (Caterpil- 
lars)j  som  for  Tiden  lindes  i  Salt  Lake  City. 
har  man  aldrig  set  :Magen  til  i  Utah .  Landet 
er  bogstavelig  skjult  af  disse  væmmelige  In- 
sekter, der  u\ilkaarlig  faar  En  til  at  tænke 
paa  Plagerne  i  Ægjpteu. 

Arizona.  Vore  Nybyggere  i  St.  Johns 
have  havt  en  Del  Besværligheder  med  Ko- 
hyrderne (Cowboys)  i  Byens  Nabolag.  Disse 
have  nemlig  flere  Gange  angrebet  Byen  og 
skudt  paa  Indbyggerne. 

New  York.  En  Del  Bankfalliter  have 
fundet  Sted  i  New  -York,  h^^lket  har  havt 
temmelig  alvorlige  Følger  i  Forretningsver- 
denen. Marine  Bank  var  den  første,  som 
lukkede  sine  Døre.  og  den  efterfulgtes  strax 
af  Grant  og  Wards  Bankhus.  h^^s  fornemste 
Mand  var  ingen  Anden  end  forhenværende 
Præsident  U.  S.  Grant. 

Norge.  Forslaget  om  at  give  Kvinden 
Adgang  til  alle  Examiner  ved  l'niversitetet 
og  Ligeberettigelse  til  alle  Universitetets  Sti- 
pendier og  Legater,  er  vedtaget  i  r)dels- 
thinget . 

England.  En  stærk  Afdeling  Marinesol- 
dater lulrustes  for  at  sendes  til  Ægypten, 
hvor  Oprørskrigen  endnu  langtfra  s>-nes  at 
være  endt. 

Osterrig.  Broder  August  Besinger  fra 
Providenee,  Caehe  County.  siddt-r  famgslet 
i  Prag,  Bøhmen,  for  at  have  prædiket  Evan- 
geliet . 

Sicilien.  Politiet  paa  Oen  .Sieilien  har 
nylig  opdaget  en  nuerkværdig  Morderklub  i 
Nærheden  af  Palermo,  der  bestod  af  .50 Med- 
lemmer, som  med  Ed  havde  forpligtet  sig  til 
at  myrde  og  pljnidre  til  egen  Fordel.  De 
paatoge  sig  ligeledes  mod  Betaling  at  udføre 
Mord  for  andre  Personer.  En  Afdeling  af 
Klubben,  der  bestod  af  45  Medlemmer  og 
havde  sit  Hovedsæde  i  Saearazzi.  har  i 
nogle  Maaneder  dræbt  30  Personer.  Med- 
lemmerne af  begge  Klubber  ere  arresterede, 
og  deres  Forhor  skulde  finde  .Sted  d.  Ole  Maj . 

Spanien.  En  JæmUmebro  over  en  P'lod 
i  Spanien  brast  og  Toget  faldt  i  Elven.  Om- 
trent   1(K)    Mennesker    dræbtes    og    Manffe 

saaredes.  

PROFESSOR  O.  S.  FOWLER, 
den  verdensberømte  Frenolog    og  Filosof, 
holdt  Foredrag   i  Walkers  Operahus,   Salt 
Lake  City.  d.  :Mie,-kle,  6te,  7de  og  8de .Juni. 


Denne  agtværdige  gamle  Mand,  der  kan  be- 
tragtes som  C)phavsmand  til  Frenologien> 
praktiske  Anvendelse,  er  født  d.  Ilte  Oktbr. 
1809  i  Cohoeten.  SteubbenCo.,  New  York, 
og  er  altsaa  henimod  75  Aar  gammel.  Han 
virker  for  Nærværende  for  Oversættelsen  af 
sine  Værker  i  flere  udenlandske  Sprog  — 
iblandt  disse  Svensk  og  Dansk.  Trods  hans 
fremrykkende  Alder  synes  hans  Aandsevner 
at  være  ligesaa  friske  som  nogensinde  før,  og 

t  gjennem  alie  hans  Foredrag  spores  sinid 
Dømmekraft.  Han  er  en  modig  Forsvarer 
af  sine  Theorier.   om  ogsaa  disse  komme  i 

I   Modstrid   til   de  almindelig  antagne  Ideer. 

I  Fra  Salt  Lake  City  rejser  han  til  Denver. 

I  DODSFALD. 

Ole  Ulrik  Christian  Mønster,  den  Første, 

j   som  ved  Daab  blev  indlemmet  i  Jesu  Kristi 

I   Kirke  af  Sidste-Dages  Hellige  i  Danmark, 

i  afgik  ved  Døden  i  Pettyville,  .Sanpete  Co.. 
Utah,   d.  lode  Maj  188i,  efter  et  langvarigt 

j  og  smeltefuldt  Sygeleje.  Han  blev  begravet 
under  .stor  Højtidelighed  i  Manti  d.  14de  Maj . 

\   Byens  Musikkorps,  der  hovedsagelig  bestaar 

af  Skandinavere.  spillede,  og  Brødrene  H. 

Jensen,  A.  J.  Moffitt.  J.  C.  A.  Weibye  og 

Andre  talte  ved  hans  Baare. 

Den  Afdøde  var  født  d.  2den  Maj  1808  paa 

i  Gammel  Estrup  ved  Grenaa.  Jylland.  Dan- 
mark, rejste  tilsøs  da  han  var  14  Aar  gammel . 
tog  Styrmandsexamen  i  1833  og  giftede  sig 
s.  A.  med  Marie  Kristine  Amthin  og  bosatte 
sig  i  Kjøbenhavn.  Han  vedblev  at  fare  tilsøs 
i  flere  Aar  derefter  og  var  ligesom  andre  Sø- 

j  mænd  meget  ugudelig,  men  bl^v  omvendt 
paa  en  næsten  mirakuløs  Maade  i  1840  paa  en 

!  Rejse  til  Brasilien.  To  Aar  senere  føjede 
han  sig  til  Hr.  :\Iønsters  Baptistmenighed  i 
Kjøbenhavn,  og  forblev  et  Medlem  af  samme 
til  d.  12te  Aug.  1850,  da  han  tilligemed  14 
Andre  blev  døbt  af  Erastus  Snow  som  den 
første  Frugt  af  Evangeliets  Forkyndelse  i 

I   Danmark.     Han  blev  strax  efter  ordineret 

■  til  Præstedømmet  og  virkede  en  kort  Tid 
I   som  Missionær  i  Hirschholm.  men  emigrerede 

til  Utah  i  1852  som  Leder  for  det  første  Sel- 
skab af  Hellige  fra  Skandinavien.     Han  l)o- 
:   satte  sig  i  Salt  Lake  City,  hvor  han  præside- 
'   rede  i  den  skandinaviske  Forsamling.  1 1858, 
i   da  Soldaterne  kom  ind.  flyttede  han  til  Manti. 
Han  var  blind  og  døv  i  flere  Aar  før  sin  Død 
og    manglede    ogsaa    lidt   paa   Forstanden. 
Hans  Hustru,  der  blev  døbt  samtidig  nu-d 
ham  selv.   var  født  d.  22de  >Lij  1810  i  Kjø- 
benhavn og  døde  i  Manti  d.   13de  Septl»r. 

■  187(i.     Mønster  og  Hustru  avlede  7  P>øi-n  til- 
.   sammen,    hvilke  alle  ere  døde.   med   Und- 
tagelse af  en  Son  (Adolf  Valdemar),  di-r  nu 
bor  i  Pettyville  og  i  hvis  Hvis  Broder  Mon- 
ster døde. 


MORGENSTJERNEN. 

Et  Historisk-Bioerafisk  Tidsskrift. 


^Uagtet  han  er  dod,  taler  Jian  dogy — Parley  P.  Pratt. 


Nr.  13. 


De/l  1ste  Juli  1884. 


3die  Aarg. 


ERINDRINGER  FRA  MISSIONEN  I  SKANDINAVIEN. 

(Fortsat  fra  Side  18?..) 


( 186i— Fortsat. ) 
Ældste  Thomas  Taylor, 
der  af  Præsidentskabet  i  P^ngland 
blev  sendt  til  Skandinavien  i  den  Hen- 
sigt, at  han  skulde  aflose  Jesse  N. 
Smith  som  Præsident  for  Missionen, 
ankom  til  Kjobenhavn  i  Marts  Maaned 
men  da  Instruxer  strax  efter  indløb 
direkte  fra  Præsident  Young  til  den 
Effekt,  at  S.  L.  Sprague  skulde  præ- 
sidere, begav  Ældste  Taylor  sig  paa 
Tilbagerejsen  til  England  d.  13de 
April, efter  at  have  været  til  storHjæli 


I  Marts  Maaned  rejste  Præsident 
Widerborg  til  Hamborg,  hvor  han 
mødte  Ældste  Geo.  Reynolds,  der 
var  sendt  fra  Kontoret  i  Liverpool 
for  at  skulle  være  Præs.  Widerborg 
behjælpelig  med  at  gjøre  Forbere- 
delser for  et  skandinavisk  Emigrant- 
selskabs Afrejse  fra  Hamborg  dette 
Foraar.  Broder  Reynolds  ledsage- 
des af  Ældste  Joseph  H.  Felt,  der 
var  udsendt  som  Missionær  fra  Zion 
og  beskikket  til  at  arbejde  i  den 
skandinaviske  Mission.     I  Forenine; 


ved  Udrustningen  af  Aarets  Emigra-      med  Widerborg  ankom  han  til  Kjo 


tion  samt  havde  assisteret  Præsident 
Smith  betydeligt  paa  forskjellige 
Maader. 

I8G0. 
Brødre  i  Hamboim.. 
Ældste  G.  Pegau  aflagde  i  Begyn- 
delsen af  Aaret  et  Besøg  til  Holstein 
og  Hamborg  og  døbte  to  af  Broder 
Everets   Familie    i   Herrnfeldt    ved 
Gliickstadt,   hvor  han  ligeledes    af- 
holdt en  Del  Forsamlinger.    Da  imid- 
lertid Politiet  begyndte  at  skjænke 
ham  mer  end  ønskelig  Opmærksom- 
hed,  maatte  han  snart  fjærne  sig  og 
rejse  til  Jylland  igjen. 
'3 


benhavn    d.  20de  Marts  og   blev  be- 
skikket til  at  arbejde  i  Danmark. 

Det  22de  Emigrantselskab. 

Torsdag  d.  4de  Maj  Kl.  1  Eftm. 
afrejste  557  Sjæle  fra  Kjobenhavn 
med  Dampskibet  ,, Aurora"  og  an- 
kom den  paafølgende  Morgen  Kl.  11 
til  Kiel,  hvor  fra  Rejsen  samme  Dags 
Eftermiddag  fortsattes  med  Jærn- 
banen  til  Hamborg.  Der  bleve  de 
strax  indskibede  paa  det  amerikanske 
todækkede  Paketskib  ,,B.  S.  Kim- 
ball'  ■ ,  ført  af  Kaptejn  Dearborn.  Ved 
Ankomsten  til  Hamborg  mødtes  Sel- 


194 


Ekindkinger  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


skabet  af  Præsident  Daniel  H.  AVells 
og  Ældste  Geo.  Reynolds  fra  Eng- 
land :    de    vare    begge   tilstede   ved 
Emigranternes  Indskibning.    Sondag 
d.  7de  afholdtes  Forsamling  ombord 
paa   Skibets   rummelige   Dæk,    ved 
hvilken   Lejlighed  Præsident   Wells 
ved  Bon  helligede  Skibet,  dets  Kay- 
tejn. Mandskab  og  Passagerer  til  Her- 
ren   samt   gav    gode  Eaad  og  Lær- 
domme til  de  Hellige.     Ældste  A. 
W.  Winberg  beskikkedes  til  Leder 
for  Selskabet  med  John  Svenson  og 
H.  C.  Høgsted  som  Raadgivere.  Ski- 
bet blev  inddelt  i  otte  Kvarterer  og 
Forstandere  indsatte  over  hvert  af 
disse.    Iblandt  de  Emigrerende  vare 
følgende  Konferencepræsidenter :  H. 
C.  Hogsted  fra  Kjøbenhavns,  S.  Jen- 
sen fra  Aalborg,    G.  Pegau  fra  Fre- 
dericia, P.  O.  Holmgren  fra   Stock- 
holms, J.  C.  Sandberg  fra  Gøteborgs 
og  S.  IS'ilson  fra  Skaane  Konference. 
Mandag  d.  8de  Kl.  111  Form.  let- 
tede ,,B.  S.  Kimball"  Anker  og  blev 
bugseret   af    en   Dampbaad    ned  ad 
Elben  til  Gliickstadt,  hvor  Præsident 
Widerborg  samt  Ældsterne  Sprague 
og  Brown,    som  havde   ledsaget  de 
Emigrerende  fra  Kjøbenhavn,   toge 
Afsked  og  rejste  tilbage  til  nævnte 
Stad,     tilligemed   Præsident    D.    H. 
Wells  og  Ældste  Reynolds. 
^      Onsdag  d.  10de  afsejlede  Emigran- 
terne fra  Gliickstadt,   og  da  Kaptej- 
nen troede,   at  det  kolde  Klima  vilde 
være  gavnligt  for  Sundheden,  tog  han 
Ruten  nord  om  Skotland.    Med  Und- 
tagelse af  en  eneste  Dags  Storm  var 
Vejret    særdeles    behageligt    under 
Overrejsen.       Kaptejnen     var    flink 
mod  Emigranterne,   og   de  S5'ge  fik 
god    Forplejning.       Der    serveredes 
kogt   Mad   til   Alle   tre   Gange    om 
Dagen.     Tre  Voxne  døde  paa  Søen 
tilligemed  omtrent  25  Børn  af  Mes- 
linger  og  SkarlagensfeV)er.     Foruden 


de  Plellige  rejste  en  Del  tyske  Emi- 
granter med  samme  Skib.  Medens 
der  blandt  hine  existerede  Enighed 
og  Kjærlighed  hele  Tiden,  levede 
disse,  der  bestode  af  Lutheraner,  Bap- 
tister og  Methodister,  sammen  som 
,, Hunde  og  Katte",  skriver  Chri- 
stoffer J.  Kempe :  ,, Nogle  trættedes 
med  hverandre  eller  sloges,  Andre 
spillede  og  bandede,  og  atter  Andre 
prædikede,  saa  der  var  en  fuldkom- 
men Forvirring  iblandt  dem." 

Den  14de  Juni  ankom  Skibet  til 
New  Yorks  Red,  og  d.  15de  gik 
Emigranterne  i  Land  til  Castle  Gar- 
I  den.  Samme  Dags  Eftermiddag  fort- 
satte de  fleste  af  dem  Rejsen  med 
Jærnbanen  ri((  Albanj-,  Niagara,  De- 
troit og  Chicago  til  Quincy,  hvor  til 
de  ankom  d.  20de.  Her  bleve  de,  lige- 
som de  foregaaende  Selskaber,  fær- 
gede over  Floden,  og  maatte  da  til- 
bringe to  Dage  og  Nætter  i  en  Skov 
l>aa  Missourisiden  uden  Telte  elier 
andet  Ly,  medens  Regnen  næsten 
uafbrudt  styrtede  ned  i  Strømme. 
De  havde  nok  i  en  Hast  opført  nogle 
Rishj'tter,  men  disse  ydede  dem  kun 
liden  Beskyttelse.  Aarsagen  til  dette 
Ophold  var,  at  Broerne  vare  bort- 
skyllede  paa  Jærnbanen,  livorpaa  de 
skulde  rejse  videre.  Endelig  fort- 
sattes Rejsen  d.  22de  med  nogle 
meget  simple  og  urene  Jærnbane- 
vogne  til  St.  Joseph,  hvor  Selskabet 
indtraf  den  følgende  Dag.  Den  25de 
afgik  de  med  Dampbaad  op  ad  Mis- 
souri-Floden og  ankom  til  W3-oming 
d.  2Gde,  medbringende  Ligene  af  tre 
Personer,  som  vare  døde  under  Flod- 
rejsen. Fire  døde  paa  Rejsen  mel- 
lem New  York  og  St.  Joseph. 

Flere  af  Emigranterne  havde  kun 
betalt  deres  Rejse  til  New  York,  og 
maatte  foreløbig  forblive  der,  indtil 
Ældste  Thomas  Taylor,  der  funge- 
rede som  Kirkens  Emigrationsagent 


EniNDKINGEK    FUA    MiSSIONEN    I    SKANDINAVIEN. 


195 


i  1865,  med  stor  Selvopofrelse  tik 
gjort  Udveje  for  at  Alle  kom  til  Wyo- 
ming. Men  da  Kirken  i  dette  Aar 
ingen  Vogne  sendte  til  Missouri- 
Floden  efter  de  Fattige,  og  Trækdyr 
vare  meget  dj'rere  end  tidligere, 
maatte  nogle  af  Emigranterne  for- 
blive i  Wyoming  og  Omegn  til  det 
følgende  Aar.  Ældste  Taylor  arran- 
gerede det  imidlertid  saa  godt  som 
muligt,  ved  at  opkjøbe  Oxer  og  læsse 
hver  Vogn  (der  blev  forspændt  med 
tre  Par  Oxer)  med  1000  Pund  Fragt 
og  2000  Pund  for  de  Hellige.  Saa- 
ledes  kom  omtrent  150  Personer  op, 
som  ellers  havde  maattet  blive  til- 
bage. En  Vogn  paa  Udrustnings- 
stedet  kostede  200  Dollars  og  et  Par 
Oxer  150  Dollars  i  18(55.  Der  hen- 
gik omtrent  fem  Uger  førend  Alting 
var  ordnet,  saa  at  Rejsen  over  Slet- 
terne kunde  begynde.  I  dette  Tids- 
rum lede  Emigranterne  meget  af  den 
trykkende  Varme,  og  Flere  døde.  En 
dansk  Broder  ved  Navn  Lars  Peter- 
sen, omtrent  30  Aar  gammel,  som 
havde  hjulpet  henimod  20  fattige 
Hellige  til  at  emigrere,  druknede  i 
Weeping  Water,  en  Flod  i_Nærheden 
af  Wyoming,  hvor  han  tilligemed 
Flere  gik  hen  for  at  bade.  Han  blev 
begravet  under  stor  Deltagelse  d. 
29de  Juni. 

Den  31te  Juli  afrejste  de  fleste 
skandinaviske  Emigranter  fra  Wyo- 
ming i  et  Kompagni,  bestaaende  af 
45  Vogne,  trukne  af  Oxer,  der  or- 
ganiseredes d.  1ste  Aug.  1865  ved  at 
beskikke  Miner  G.  Atwood  til  Kap- 
tejn, C.  B.  Taylor  til  assisterende 
Kaptejn,  A.  W.  Winberg  til  Kapel- 
lan og  Tolk,  John  Svenson  til  Kom- 
missær og  Medhjælper  til  Winberg, 
og  John  Gendrup  til  Skriver.  H.  C. 
Høgsted,  H.  Hansen,  C.  J.  Kempe 
og  John  Everet  beskikkedes  til  Kap- 
tejner over  Ti.  I  Begyndelsen  kjørte 


man  sagte,  da  Vejene  vare  meget 
daarlige  formedelst  den  megen  Regn, 
som  var  falden. 

Den  19de  Septbr.  passerede  Kom. 
pagniet  forbi  Fort  Laramie,  og  tre 
Dage  senere  (d.  22de),  da  man  netop 
var  i  Færd  med  at  lejre  til  Middag, 
og  nogle  af  Brødrene  vare  beskjæf- 
tigede  med  at  drive  Trækdyrene  ned 
i  en  Skov  for  at  vande  dem,  styrtede 
pludselig  14  eller  16  vel  bevæbnede 
Indianere  ned  ad  Banken  bag  om 
Skoven  og  gjorde  Forsøg  paa  at  røve 
Kreaturerne,  men  da  Brødrene  øje- 
blikkelig aabnede  en  kraftig  Ild  paa 
dem,  og  de  forskrækkede  Kreaturer 
løtte  tilbage  til  Lejren,  opnaaede  de 
ikke  deres  Hensigt.  Derimod  bleve 
syv  af  Brødrene  saarede  med  Kugler 
og  Pile,  og  en  Kvinde  fra  Kjøben- 
havn  ved  Navn  Grundtvig,  som  nø- 
lede noget  bag  efter  Kompagniet, 
blev  bortført  af  de  Røde.  Hvad  hen- 
des Skjæbne  siden  er  bleven,  vides 
ikke.  De  saarede  Brødre  kom  sig 
alle  igjen.  Allerede  nogle  Dage  i 
Forvejen  havde  Indianerne,  der  dette 
Aar  vare  meget  fjendtlige  og  dræbte 
mange  Rejsende,  overfaldet  Kom- 
pagniets Kreaturer  medens  de  græs- 
sede om  Natten  og  faaet  dem  til  at 
gjøre  ,, Stampede".  Men  efter  to 
Dages  Søgen  fandt  man  alle  Træk- 
dyrene igjen,  med  Undtagelse  af  tre. 

Imidlertid  var  Ældste  Taj'lor  ble- 
ven færdig  med  Emigrationens  Ud- 
rustning i  Wyoming  og  passerede 
forbi  alle  Kompagnierne  paa  sin 
Rejse  til  Dalen,  hvor  han  tilveje- 
bragte 44  Vogne,  forspændre  med 
Muler,  og  rejste  tilbage  med  disse  for 
at  hjælpe  Emigranterne  ind.  Atwoods 
Kompagni,  der  lykkelig  og  vel  an- 
kom til  Salt  Lake  City  d.  8de  Novbr. . 
fik  dog  ingen  anden  Assistance  fra 
disse  Iljælpebefordringer  end  noget 
Proviant. 


196 


Ertndrixger  fra  Missiunen  i  Skandinavien. 


Nitten  Missionærers  Ankomst.        • 
Den   2den   Aug.    ankom    følgende  , 
Brodre  (10  i  Antal)  til  Kjøbenliavn 
som  Missionærer  fra  Zion.     De  vare 
kaldede  i  April-Konferencen  og  havde  ; 
forladt  Salt  Lake  City  d.  24de  Maj : 
Niels  Wilhelmsen,  Chr.  Christiansen,   j 
Søren  Iversen.  Peter  Hansen,   Niels  j 
Nielsen,  Morten  Lund,  Hans  Jensen 
Hals,  Anders  Nielsen,  Frederik  Chri-   i 
stian  Sørensen,  Anders  Larsen,  Svend 
Larsen,  Hans  Hansen,  Christoffer  O. 
Folkmann,  John  Fagerberg,   Gustaf 
A.  Olson  og  Lars  Peter  Edholm. 

Den  20de  s.  M.  ankom  ligeledes 
Ældsterne  C.  C.  A.  Christensen  og 
Jens  Hansen  fra  Zion,  og  d.  23de 
Frederik  C.  Andersen.  Alle  disse 
Zionsbrødres  Ankomst  gav  Værket 
i  Skandinavien  et  godt  Stød  fremad. 
(Om  deres  Beskikkelser  og  Missions- 
virksomhed  se  dette  Blads  2den 
Aarg.,   Side   57—60.) 

NOKRI-ANUS    K( )NFEUENCE. 

I  et  Konferencemøde,  som  afhold- 
tes i  Stockholm  d.  28de  og  29de 
Oktbr.  og  overværedes  af  Præsident 
Widerborg  samt  Ældsterne  Sprague, 
J.  H.  Felt.  John  Sharp  jun.,  G.  A. 
Olson,  Geo.  W.  Gee  og  Andre,  blev 
den  nordlige  Del  af  Sverige  organi- 
seret under  Navn  af  Norrlands  Kon- 
ference, og  Ældste  L.  P.  Edholm 
beskikket  til  sammes  Præsident. 
Sundsvalls  Konference  var  nogle 
Maaneder  i  Forvejen  bleven  opløst 
og  tillagt  Stockholms  Konference. 
Den  nj^e  Konference  blev  ogsaa  se- 
nere tillagt  Stockholm. 

ERKAltlNiiEK    I    MiSSION.sLIA'ET. 

I  Sverige  kom  Missionærerne  jævn- 
lig i  Kontakt  med  de  saakaldte  Læ- 
sere, som  gjorde  Fordring  paa  at 
være  mere  hellige  og  staa  Kristus 
nærmere  end  andre  af  Statskirkens 
Medlemmer.     De  paatage  sig  meget 


alvorlige  Ansigter  og  fornægtede  Nød- 
vendigheden af  Evangeliets  Ordinan- 
cer.  kun  bekjendende,  at  de  vare  store 
Sjmdere  og  maatte  frelses  formedelst 
Kristi  Forsoning  og  Guds  Naade 
alene,  uden  nogensomhelst  Anstræn- 
gelse  eller  Fortjeneste  fra  deres  Side. 
Det  var  og  er  fremdeles  næsten  umu- 
ligt at  samtale  med  denne  Slags 
Mennesker  om  Religion,  da  de  be- 
standig aandeliggjøre  Skriftens  Ord 
og  ere  uimodtagelige  for  al  fornuftig 
Bevisfølelse. 

I  Norge  gjorde  Værket  temmelig 
god  Fremgang,  især  i  Kristiania,  hvor 
en  Ældste  Isaksen  havde  en  Sam- 
tale med  Storthingets  Formand,  som 
raadte  de  Hellige  til  at  indsende  en 
Ansøgning  til  det  i  Session  værende 
Storthing  om  at  erholde  samme  Fri- 
heder som  andre  kristelige  Dissen- 
tere.  Ifølge  dette  Raad  indsendte 
de  norske  Hellige  en  jiassende  Peti- 
tion, vel  forsj^net  med  Underskrifter 
og  ledsaget  af  et  Expl.  af  alle  Kir- 
kens Bøger,  men  iptet  Resultat  op- 
naaedes  derved.  Politiembedsmæn- 
dene vare  imidlertid  meget  ,, over- 
bærende" med  Brødrene  og  saa' 
gjærne  gjennem  Fingre  med  deres 
Daabshandlinger  og  Forrettelsen  af 
andre  Evangeli-Ordinancer,  som  de 
meget  godt  vidste  bleve  udførte  sta- 
dig væk.  Kun  en  Gang  imellem 
maatte  Øvrigheden,  næsten  tvungen 
dertil  af  Præsterne,  fængsle  Missio- 
nærerne og  traktere  dem  med  Vand 
og  Brød. 

Samuel  L.  Sprague  og  Broder  O. 
H.  Berg  atlagde  om  Sommeren  et 
Besøg  til  Askø,  en  lille  0  ved  Lol- 
lands Nordkyst,  der  har  omtrent  250 
!  Indbyggere.  De  lejede  en  Mand  til 
at  ro  dem  over.  Paa  Rejsen  maatte 
!  de  forbi  en  ubeboet  0,  der  benytte- 
des til  Græsgang,  og  tilfældigvis  var 
det  samme  Dag,  som  Kvæget  skulde 


KuiNDUINUER    FUA    MlfiSIONEN    I    SkANDINAVIKN. 


197 


gue,  G.  M.  Brown,  John  Sharp  jun. 
og  Joseph  H.  Felt  løste  fra  at  ar- 
bejde i  den  skandinaviske  Mission 
med  Tilladelse  til  at  rejse  hjem. 
Ældste  Geo.  W.  Gee,  som  havde  ar- 
bejdet i  Sverige,  blev  kaldet  til  at 
præsidere  over  Norwich  Konference 
i  England.  Den  IGde  Jan.  kom  Præ- 
sident Widerborg  tilbage  til  Kjo- 
benhavn. 

I  Begyndelsen  af  Aaret  1860  blev 
det  anset  for  Visdom  at  indsætte 
Zionsbrødre  til  Præsidenter  for  de 
forskjellige  Konferencer.  Tidligere 
havde  de  fleste  af  disse  Pladser  været 
fyldte  af  andre  indfødte  Ældster,  og 
Brødrene  fra  Utah  havde  derved  havt 
bedre  Lejlighed  til  at  kunne  rejse 
omkring  og  prædike.  Ved  denne 
Forandring  beskikkedes  Niels  Niel- 


flyttes  der  fra,  hvorfor  der  var  sam- 
let en  stor  Hob  Mennesker.  Da  de 
hørte,  at  der  var  En,  som  skulde  ro 
to  ,, Mormonpræster"  over  til  Askø, 
tilbøde  de  ham  tre  Mark,  dersom  han 
vilde  landsætte  dem  paa  den  lille  0, 
men  han  var  retskaffen  nok  til  at 
afslaa  deres  Begjæring.  De  sejlede 
dem  derfor  imøde  og  prøvede  paa  at 
faa  Baaden  under,  hvilket  dog  ikke 
lykkedes  dem.  Brødrene  bare  Vid- 
nesbyrd til  Flere  paa  Askø,  men  af- 
holdt ingen  Forsamling.  Paa  Lol- 
land og  Falster  afholdt  Missionæ-  ! 
rerne  flere  Forsamlinger  paa  Steder,  j 
hvor  der  en  kort  Tid  i  Forvejen  havde 
været  en  Del  Forfølgelse. 

1866. 
Ældsteks  Afløsxin(K)(;  Beskikkelse. 
Den  ote  Januar  overværede  Præ- 
sident Widerborg  et  Generalraad  af 
de  præsiderende  Ældster  i  den  euro- 
pæiske Mission.  Raadet  begyndtes 
i  Birmingham,  England,  d.  5te  Jan. 
og  varede  fire  Dage.  Ved  denne 
Lejlighed  bleve  Brødrene  S.  L.  Spra- 


sen  til  at  præsidere  over  Kjøben- 
havns, Peter  Hansen  over  Øernes, 
F.  C.  Sørensen  over  Fredericia,  An- 
ders Nielsen  over  Aarhus,  H.  Jensen 
Hals  over  Aalborg,  M.  Lund  over 
Vendsyssels,  John  Fagerberg  over 
Skaane,  G.  A.  Olson  over  Norr- 
køpings,  F.  C.  Andersen  over  Gøte- 
borgs, L.  P.  P^dholm  over  Stockholms 
og  Norrlands  og  C.  C.  A.  Christen- 
sen over  Kristiania  Konference. 

Pr.es.  Widehboku    sojr    Aukestant. 

I  en  Skrivelse  fra  C.  Widerborg  til 
Præsident  B.  Young  jun.  i  P^ngland 
af  17de  Marts  hedder  det : 

,,Her  i  Kjøbenhavn  have  vi  havt  et 
Angreb  af  Modstanderens  Haandlan- 
gere,  der  troede  at  kunne  slaa  et 
vældigt  Slag  mod  vor  Menighed.  En 
eller  anden  ondskabsfuld  Person, 
maaske  en  gammel  Apostat,  fik  Politi- 
øvrigheden  til  at  lade  mig  arrestere 
d.  8de  ds.  paa  den  falske  og  lave  Be- 
skyldning, ,,at  jeg  sidste  Sommer 
havde  gjort  Forsøg  paa  at  forføre  en 
ung  Pige,  samt  havde  gjort  mit  Bedste 
for  at  overtale  hende  til  at  antage 
,, Mormonismen".  (Nævnte  Pige  var 
paa  mit  Kontor  to  Gange  for  at  høre 
om  Brev  fra  hendes  Moder,  der  emi- 
grerede afvigte  Foraar.) 

Under  Forhøret  fortalte  jeg  Dom- 
meren, ,,at  Beskyldningen  var  en 
nederdrægtig  Plan,  lagt  af  en  eller 
anden  hemmelig  Fjende  i  den  Hen- 
sigt at  skade  mit  Rygte  og  min  Ind- 
flydelse, samt  for  at  kaste  en  Skygge 
over  os  som  et  religiøst  Samfund ; 
men  at  denne  Fjende  vilde  forfejle 
sit  Maal,  da  hverken  han  eller  nogen 
Anden  kunde  bevise,  at  jeg  havde 
gjort  mig  skyldig  i  nogen  Slags 
Usædelighed  i  Løbet  af  de  otte  Aar, 
jeg  havde  boet  i  Kjøbenhavn."  Her- 
rens Aand  dygtiggjorde  mig  ved 
denne  Lejlighed  til  at  forsvare  baade 


198 


Erindkingek  fra  MI^^sIo^E^'  i  Skandinavien. 


mig  selv  og  ..Mormonismens"  Prin- 
ciper paa  en  duelig  Maade. 

Iblandt  andre  Ting  forespurgte  de 
sig  om  vor  Organisation  hersteds : 
hvor  talrige  vi  vare,  hvor  mange  der 
havde  emigreret  siden  Indførelsen  af 
de  Sidste-Dages  Helliges  Principer  i 
Danmark  osv.  Jeg  gav  dem  en  sand- 
færdig Underretning  desangaaende 
og  sagde,  at  vi  arbejdede  ikke  i  Mør- 
ket, men  at  Folket  var  vel  bekjendt 
med  alle  vore  Handlinger. 

Mine  Skrivere,  Brødrene  M.  Pe- 
tersen og  A.  W.  Carlson,  bleve  for- 
hørte, og  da  deres  Vidnesbyrd  stem- 
mede aldeles  med  mit  eget,  endog 
med  Hensyn  til  det  vigtige  Punkt,  at 
jeg  aldrig  var  alene  paa  Kontoret, 
men  at  en  af  dem  idetmindste  altid 
var  tilstede  ad  Gangen,  og  intet  Ondt 
kunde  bevises  imod  mig.  blev  jeg 
løsladt  d.  13de  ds. 

Under  videre  Samtale  med  Øvrig- 
hedspersonerne, spurgte  jeg  dem, 
hvorledes  de  kunde  tro  mig  skyldig 
i  en  saadan  nederdrægtig  Handling? 
Deres  Svar  var:  ,, Fordi  Rygtet  for- 
tæller om  I  Mormoner,  at  I  ere  efter 
Kvinderne,  og  have  den  besynderlige 
Institution  Polygami  iblandt  Eder." 
Efter  at  have  udbedt  mig  Tilladelse 
til  at  give  min  Forklaring  desangaa- 
ende, fremstillede  jeg  dem  Sagen  i 
Evangeliets  Lys,  idet  jeg  henviste 
dem  til  Bibelen  og  forklarede,  hvad 
Guds  Lov  var  iblandt  hans  udvalgte 
Folk,  Patriarkerne  og  Profeterne  for- 
dum. Jeg  fortalte  dem,  at  vi  af- 
skyede den  ejendommelige  Institution 
i  Kristenheden  kaldet  ,, bevilget  Pro- 
stitution", og  at  vi  betragtede  ulovlig 
Omgang  mellem  Kjønnene  som  en 
stor  Forbrydelse,  der  alene  kunde 
bødes  for  med  Udgydelsen  af  Blod. 
Jeg  spurgte  dem,  om  det  ikke  vilde 
være  bedre  for  Samfundet,  dersom 
en  Mand  havde  Rettighed  til  hæder- 


ligt at  opholde  mere  end  en  Kone  i 
ægteskabeligt  Forhold  tilligemed 
deres  Afkom,  i  Stedet  for  at  prosti- 
tuere Tusinder  og  atter  Tusinder  af 
Kvinder,  saaledes  som  nu  er  Tilfæl- 
det i  Kjobenhavn  og  andre  civilise- 
rede Lande,  hvilket  ledte  til  Fordær- 
velse, Vanære,  Sygdom  og  mange 
Slags  Forbrydelser?  Jeg  bemærkede, 
at  jeg  hellere  vilde  se  min  Datter 
som  fjerde  eller  femte  Kone  til  en 
hæderlig  Mand,  eller  ogsaa  død  og 
begravet,  end  se  hende  som  en  pri- 
viligeret  Hore  iblandt  de  Kristne. 
Ligeledes  fortalte  jeg  dem,  at  jeg 
aldrig  havde  kjendt  et  bedre  Sam- 
fund end  ,, Mormonerne"  i  Utah  og 
var  glad  ved  at  have  Lejlighed  til  at 
vende  tilbage  til  et  saadant  Folk. 
naar  jeg  havde  udført  det  Arbejde, 
som  fordredes  af  mig  her  i  Landet. 
De  lyttede  raedTaalmodighed  til  Alt, 
hvad  jeg  sagde,  og  bemærkede  kun, 
at  de  foretrak  deres  egne  Institu- 
tioner. 

Siden  min  Frifindelse  er  jeg  ofte 
bleven  bevæget  til  Taarer  ved  de 
mange  Beviser  paa  Venskab,  Hen- 
givenhed og  Agtelse,  som  er  bleven 
udvist  mod  mig,  ikke  alene  af  de 
Hellige,  men  ogsaa  af  Udenforstaa- 
ende,  som  have  kjendt  mig  i  flere 
Aar  og  som  sagde,  at  de  troede  det 
Hele  var  Æreskjænderi.  I  Aftes 
havde  vi  en  stor  Forsamling  af  Frem- 
mede og  Hellige  paa  vor  Sal  hersteds. 
Jeg  gav  en  kort  Beretning  om  mit 
Forhør  og  prædikede  for  de  Tilstede- 
værende om  Evangeliets  Principer. 
saaledes  som  de  ere  blevne  aaben- 
barede  til  Joseph  Smith,  hentydende 
til  de  Forfølgelser,  som  Guds  Folk 
havde  lidt  og  fremdeles  vilde  lide 
indtil  Guds    Rige  skulde  faa  Over- 

j  herredømmet.  Medens  jeg  talte,  stode 
Taarerne  i  Manges  Øjne.  og  jeg  haa- 

!  ber,  at  de  Sandheder,    som  udtaltes 


Ekindrin(;ek  fra  Missionen  i  Skandinavikn. 


199 


den  Aften  under  Guds  Aands  Over- 
bevisning, gjennemtrængte  mangt  et  | 
Hjærte  og  vil  have  gode  Følger.  Jeg  \ 
takker  (xud,   min  himmelske  Fader,   i 
for    hans    beskyttende   Ilaand   over  ! 
mig,  thi  han  har  visselig  udfriet  mig 
af  mine  Fjenders  Hænder  og  givet 
mig  Lejlighed  til  at  bære  et  trofast 
Vidnesbyrd    om   hans  Værk   og  om 
hans   Folk    for    Politiembedsmænd, 
Dommere  og  mange  Andre.    Herrens 
Tjenere   have  maattet  gaa  og  præ- 
dike til  Aanderne  i  Fængsel,  hvorfor 
saa    ikke    prædike    i    Menneskenes 
Fængsler  paa  Jorden? 

Jeg  har  nu  fuldstændig  gjenvun- 
den  min  Helbred  og  Styrke,  efter  at 
have  været  noget  syg  og  svækket  for- 
medelst min  Indespærring  i  en  Celle 
i  fem  og  en  halv  Dag.  Jeg  er  fuld 
af  Haab  om  vor  herlige  Sag,  og  ved 
den  Almægtiges  Hjælp  er  jeg  fast 
bestemt  paa  at  fortsætte  Kampen  mod 
Mørkets  Magter  som  en  god  Krigs- 
mand under  Kristi  Banner,  indtil 
Riget  vinder  Sejr." 

Den  20de  Febr.  blev  Præsident 
Widerborg  tilligemed  begge  hans 
Skrivere  (M.  Petersen  og  A.  W. 
Carlson)  anmodede  om  at  mode  i 
Retten,  hvilket  de  gjorde,  og  Dom- 
meren afgav  sin  Kjendelse  som  følger: 
,,Hr.  Widerborg!  Det  er  mig  en  stor 
Fornøjelse,  her  i  Nærværelse  af  Ret- 
tens Embedsmænd  og  disse  to  Vidner 
af  Deres  eget  Samfund,  at  erklære 
Dem  fri  for  den  mod  Dem  anførte 
Beskyldning.  Deres  Anklager  be- 
kjendte  her  i  Retten  i  Gaar,  at  hen- 
des Beskyldning  var  aldeles  falsk  og 
kun  beregnet  paa  Æreskjænderi. 
Dette  var  netop  hvad  jeg  troede  fra 
Begyndelsen  af,  og  skjøndt  jeg  ikke 
sympathiserer  med  ,, Mormonismen", 
er  det  mig  en  Glæde  at  frikjende 
Dem  fra  den  falske  Beskyldning  og 
gjenoprejse  Deres  Karakter  i  Publi- 


kums Øjne".  Denne  Affære,  skjøndt 
ubehagelig,  tjente  til  at  befordre 
Værkets  Fremgang  i  Kjøbenhavn. 
Fra  den  Tid  af  vare  Forsamlingerne 
bedre  besøgte  end  tidligere ,  og 
Mange,  som  aldrig  forhen  havde 
skjænket ,, Mormonismen"  nogen  Op- 
mærksomhed ,  begyndte  flittigt  at 
undersøge  Evangeliets  Principer. 

Det  23de  Eimiguantselskaij. 

Da  Udskibningen  af  Emigranterne 
i  1865  gik  saa  heldigt  af,  besluttede 
Præsidentskabet  i  Liverpool  og  Kjø- 
benhavn, at  den  større  skandinaviske 
Emigration  ogsaa  i  1860  skulde  af- 
gaa  fra  Hamborg  direkte  til  New 
York,  i  hvilket  Øjemed  Præsident  B. 
Young  jun.  og  Ældste  John  W.Young 
personlig  gjorde  en  Rejse  til  Ham- 
borg i  Maj  Maaned,  for  i  Forening 
med  Præsident  Widerborg  at  oidne 
det  Nødvendige  desangaaende.  Den 
første  Afdeling  af  Aarets  Emigran- 
ter afsejlede  saaledes  fra  Kjøben- 
havn d.  17de  Maj  med  Dampskibet 
,, Aurora"  og  ankom  den  følgende 
Dags  Morgen  til  Kiel,  hvor  fra  de 
rejste  med  Jærnbanen  til  Altona. 
Der  fra  bleve  Kvinderne  og  Børnene 
bragte  i  en  lille  Dampbaad  til  Ham- 
borg, medens  Mændene  spadserede 
tilfods,  og  de  Rejsende  tilbragte  Nat- 
ten paa  et  stort  Emigrationslius  i 
Hamborg.  Dagen  efter  (d.  19de) 
gik  de  ombord  paa  det  todækkede 
Paketskib  ,,Kenilworth",  Kaptejn 
Brown.  Tirsdag  d.  22de  kom  flere 
Emigranter  ombord,  som  havde  for- 
ladt Kjøbenhavn  Dagen  forud,  og  d. 
23de  sejlede  Skibet  nogle  Mile  ned 
ad  Elben,  hvor  der  atter  kastedes 
Anker.  Den  24de  kom  Præsident 
Widerborg  samt  Ældsterne  N.  Wil- 
helmsen og  C.  Christiansen  ombord 
og  organiserede  Selskabet  ved  at 
(Fortsættes  paa  Side  209.) 


200 


Redaktionsbemæricxingek. 


Morgenstjernen 

redigeres  og  udgiues  af 

ANDREW    JENSON, 

Nr.  154  N.  Second  West  Street, 

Salt  Lake  City,   Utah, 

udhommer  d.  1ste  og  16de  I  hver  Maaned  og  hoster 

To  Dollars  om  Aaret  i  Forskud. 
Adresse:   P.  O.  Box  500. 


Salt  Lake  City,    d.   1ste    Juli   1884. 


VÆRKETS  AFSLUTNING. 

Om  sex  Maaneder  eller  med  Ud- 
givelsen af  12  Numre  mere,  dette 
iberegnet,  vilMouoEN.sT.iEitNEx,  ifølge 
den  nuværende  Bestemmelse,  have 
fuldendt  sin  historiske  Lobebane. 
For  sidste  Gang  vil  vi  derfor  aller- 
venligt anmode  vore  skandinaviske 
Søskende  om  at  støtte  Foretagendet 
til  dets  Afslutning,  baade  ved  finan- 
ciel  Hjælp  og  literære  Bidrag.  Vi 
har  arbejdet  trofast  hele  Tiden,  siden 
vor  Hjemkomst  fra  vor  sidste  Mis- 
sion til  Skandinavien,  paa  at  samle 
de  historiske  ^Vfhandlinger,  som  have 
vist  sig  i  Bladet  fra  Tid  til  anden, 
og  uagtet  vi  langtfra  hos  Folket  i 
Almindelighed  har  fundet  den  Inter- 
esse, som  vi  forventede,  eller  den  Op- 
muntring, som  et  saa  møjsommeligt 
og  mangesidigt  Foretagende  kunde 
behøve,  føler  vi  os  ganske  godt  til- 
freds med  Udfaldet.  Saa  meget  er 
allerede  samlet  og  tildels  tr^^kt,  som 
i  P^emtiden  vil  give  den  skandina- 
viske Mission  sin  Plads  i  Kirkens  Hi- 
storie, skjøndt  mange  af  Brødrene, 
der  have  havt  Erfaring  og  kunde  give 
vigtige  og  interessante  Bidrag,  have 
forsømt  at  lade  hore  fra  sig.  I  sin 
Tid  vil  Hovedindholdet  af  hvad  der 
er  samlet,  blive  oversat  i)aa  Engelsk 
og  vise  sig  i  den  almindelige  Kirke- 


historie, der  forhaabentlig  snart  vil 
udkomme  i  Trykken.  Dersom  der 
imidlertid  ere  flere  af  vore  Brødre 
og  Søstre,  som  ville  være  med,  have 
de  endnu  en  Lejlighed  til  at  indsende 
deres  Bidrag,  men  de  maa  i  saa  Til- 
fælde ikke  forhale  Tiden  længere. 
Vi  har  Plads  til  en  Del  Mere,  end  det 
vi  allerede  har  modtaget  til  Indryk- 
ning i  Bladet. 

Vi  tillader  os  at  hendrage  Opmærk- 
somheden paa  mirakuløse  Tilkjende- 
givelser  af  Guds  Kraft  i  de  skandi- 
naviske Helliges  Erfaring,  hvorom 
de  hidindtil  indsendte  Meddelelser 
have  indeholdt  for  Lidet.  Det  skulde 
glæde  os.  hvis  vi  inden  Aarets  Ud- 
gang kunde  erholde  Enkelthederni; 
ved  flere  saadanne  Tilfælde  til  Ud- 
arbejdelsen af  en  særskilt  Afhand- 
ling, som  vi  har  paabegyndt  og  som 
vil  blive  trykt,  hvis  .,Nok"  bliver  os 
meddelt  til  at  berettige  sammes  Of- 
fentliggjørelse. 

MoHciKNST.JEHNExs  Iste,  2den  og 
3die  Aargang  vil  blive  at  betragte 
som  en  Bog  eller  som  et  Reference- 
værk, der  vil  tjene  som  en  Lede- 
traad  gjennem  den  skandinaviske 
Missions  Historie  fra  1850  til  1884. 
Ingen  enkelt  Aargang  vil  have  sin 
fulde  Værdi,  men  naar  de  tre  ere 
samlede,  vil  det  Hele  indeholde  flere 
paalidelige  og  nøjagtige  Datum,  sta- 
tistiske Oplysninger  og  historiske 
Meddelelser  end  noget  andet  Værk, 
der  hidindtil  har  været  udgivet  af 
Nogen  i  denne  Kirke.  Det  vil  der- 
for være  ønskeligt  baade  for  Udgive- 
ren og  Abonnenterne,  at  Alle,  som 
have  1ste  og  2den  Aargang,  tage  3die 
Aargang  med,  men  hvis  de  ikke  ønske 
dette  eller  have  tilstrækkelig  Inter- 
esse for  Værket  til  at  bære  den  der- 
med forbundne  Udgift,  ville  de  gjøre 
os  og  de  nye  tiltrædende  Abonnenter 
en  Tjeneste  ved  at  sælge  os  deres  1ste 


Univki;sitetkt  i  Salt  Lakk  Ci 


201 


Aargang.  hvoraf  vi  mangle  mellem 
200  og  300  Expl.  Vi  betaler  fuld 
Pris  derfor,  enten  i  Subskription  paa 
;5die  Aarg.  eller  med  Bøger,  som  vi 
liave  til  Salgs.  Enhver,  som  har  1ste 
Aargang  at  undvære,  kan  for  samme 
erholde  Morokxst.ternkx  fra  nu  af 
til  Aargangens  Slutning,  men  saa 
maa  alle  Numrene  være  tilstede,  og 


I  enten  leveres  til  vore  respektive  Agen- 
ter eller  indsendes  til  vort  Kontor. 
I       Og  tilsidst  maa  vi  allervenligst  an- 
j  mode  Enhver,  som  resterer  med  Be- 
t  talingen    for    Bladet,     at    indsende 
samme  ved  allerførste  Lejlighed,  saa 
at    vi   kunne    betale    vor   Gjæld  og 
gjøre   de  nødvendige  Forberedelser 
for  næste  Aars  Virksomhed. 


UNIVERSITETET  I  SALT  LAKE  CITY. 


Den  28de  Febr.  1850,  omtrent  21 
Aar  efter  Territoriets  første  Bebyg- 
gelse, vedtog  den  provisoriske  Regje- 
ring  et  Lovforslag,  som  dannede 
,, Staten  Deserets  Universitet",  og 
samme  Lov  blev  stadfæstet  af  Terri- 
toriet Utahs  lovgivende  Forsamling 
d.  4de  Oktbr.  1851.  Direktionen, 
bestaaende  af  en  Kansler  (Chancel- 
lor)  og  12  Direktører  (Regents), 
holdt  sit  første  Møde  d.  Lide  Marts 
1850  under  Kansler  Orson  Spencers 
Præsidium,  og  i  Novbr.  s.  A.  blev 
Universitetet  først  aabnet  for  Stude- 
rende. Formedelst  Pengemangel  og 
andre  Aarsager  blev  Undervisningen 
imidlertid  strax  nedlagt,  og  Univer- 
sitetet existerede  kun  af  Navn  til 
Novbr.  1867,  da  det  under  D.  O. 
Galders  Bestyrelse  aabnedes  som  et 
Handelskollegium,  men  d.  8de  Marts 
1869  blev  det  under  Dr.  John  R. 
Parks  Præsidium  mere  fuldstændig 
organiseret  i  sin  nuværende  Form,  j 
som  en  videnskabelig,  seminarisk  og 
klassisk  l'ndervisningsanstalt.  i 

Indtil  Nærværende  har  Universite- 
tet ingen  passende  B^'gning  liavt  til 
Undervisning,  men  for  omtrent  fire 
Aar  siden  bevilgede  Territoriets  Le- 
gislatur  20,000  Dollars  til  Opførelsen  j 
af  en  saadan,  og  Salt  Lake  City  gav 
Institutionen  den  vel  bekjendte  16de  ' 


Wards  aabne  Plads,  hvorpaa  den 
smukke  Bygning,  som  vort  Billede 
fremstiller,  nu  er  opført.  Skjøndt 
de  20,000  Dollars,  som  Territoriet 
gav,  kun  forslog  til  at  bygge  Grund- 
etagen for,  og  Guvernøren  tvende 
Gange  har  nægtet  at  anerkjende  de 
af  Legislaturen  senere  bevilgede  Be- 
løb til  Bygningens  Fuldførelse,  er 
denne  dog  bleven  bj^gget  ved  frivil- 
lige Bidrag  af  formuende  Mænd  samt 
ved  Laan,  indtil  den  nu  er  saa  vidt 
færdig,  at  den  kan  tages  i  Brug  ved 
Begyndelsen  af  det  næste  Skoleaar 
til  førstkommende  August. 

Den  nye  Universitetsbygning,  der 
er  at  regne  iblandt  Utahs  største  og 
kostbareste  Bygninger,  er  130  Fod 
lang  og  94  P'od  bred.  Murene  erv 
53  Fod  høje  til  Taget,  og  det  flade 
Tag  ovenpaa  Hovedbygningen  er  6'2 
Fod  over  Grunden.  Det  største  Taarn 
er  106  Fod  højt  til  Toppen  af  Vind- 
fløjen, og  Observatoriets  Dæk  er  80 
Fod  fra  Grunden.  Hovedindgangen 
er  paa  Bygningens  Østside,  og  det 
over  samme  fremskydende  Taarn  er 
100  Fod  højt.  J.  H.  Burton  er  at 
nævne  som  Arkitekt.  Der  findes  17 
Van-eiser  i  Grundetagen,  11  i  Stue- 
etagen, 10  paa  første  Sal  og  7  i  øver- 
ste Etage.  Desforuden  er  der  flere 
Taarnkamre    —   altsaa   omtrent    5(> 


202 


l'NIVKK-UKTKr    I    Sai.t    Lak'.-:    Ci'I 


c.  c.  A.  C'huistkxsens  Bi:ketnin(^. 


203 


Værelser  i  hele  Bygningen,  og  disse 
ville  paa  faa  Undtagelser  nær  alle 
blive  anvendte  til  Undervisningsbrug 
i  dens  mange  forskjellige  Grene. 

Universitetets  nærværende  Kansler 
er  Præsident  Geo.  Q.  Cannon,  og  føl- 
gende Brodre  fungere  som  Direk- 
tører: Wm.  Jennings,  James  Sharp, 
Robert  T.  Burton,  D.  O.  Galder, 
John  T.  Gaine,  Horace  S.  Eldredge, 
Geo.  J.  Taylor,  JohnR.  Park,  Joseph 

F.  Smith,  Feramorz  Little,  Henry 
Dinwoodey  og  L.  J.  Nuttall.  Under- 
visningsfakultetet  bestaar  af  John  R. 
Park,  Joseph  B.  Toronto,  Joseph  T. 
Kingsbury,  O.  Howard,  J.  H.  Paul, 

G.  M.  Ottinger,  Evan  Stephens,  J. 
L.  Rawlins,  D.  C.  Young  og  A.  Andre. 

fliden  187G  ere  175  Seminarister 
udgaaede  fra  Universitetet,  nemlig 
36  i  1876,  22  i  1877,  30  i  1878,  14  i 
1879,  14  i  1880,  18  i  1881,  16  i  1882, 
5  i  1883  og  20  i  1884.  Ikke  saa  faa  af 
disse  ere  af  skandinavisk  Herkomst. 

Vi  have  givet  Ovenstaaende  Plads 
i  MouGKNST.TEKXEN  for  at  hendrage 
vore    Landsmænds    Opmærksomhed 


paa  de  gode  Lejligheder,  Territoriet 
nu  har  at  opbyde,  til  vore  Sønners 
og  Døtres  Undervisning.  Forældre, 
som  ikke  havde  Lejlighed  eller  Mid- 
ler i  deres  Ungdom  til  at  kunne  er- 
holde en  god  Uddannelse  i  lærde 
Skoler,  burde  have  desto  større  Inter- 
esse for,  at  deres  Børn  kunne  blive 
sendte  til  saadanne  nu,  for  at  disse 
kunne  blive  i  Stand  til  at  hæve  deres 
Fædres  Ry ;  og  lad  os  her  bemærke, 
at  Tiden  snart  vil  komme,  da  mange 
af  Samfundets  viseste,  lærdeste  og 
bedst  uddannede  Mænd  og  Kvinder 
ville  blive  at  tælle  iblandt  de,  som 
ere  fødte  af  skandinaviske  Forældre. 
Landsmænd!  som  have  Midler  til 
Eders  Raadighed,  send  Eders  Søn- 
ner og  Døtre  til  Universitetet  i  Salt 
Lake  City  eller  andre  af  Territoriets 
lærde  Undervisningsanstalter,  saa 
snart  de  have  gjort  de  nødvendige 
Fremskridt  i  de  almindelige  Skoler, 
saa  at  de  kunne  faa  en  Uddannelse, 
der  vil  gjøre  dem  selv,  deres  For- 
ældre, deres  Nationalitet  og  Guds 
Riffe  Ære. 


ÆLDSTE  C.  C.  A.   CHRISTENSENS  BERETNING. 

(Fortsat  fra  Side  VM.) 


I  Maj   1854  blev  jeg  sendt  til  Fre- 
derikshald, hvor  der  var  en  Broder 
.samt  to  eller  tre  Venner,   men  jeg 
fandt  det  nødvendigt  at  tage  Arbejde 
med  min  Profession  for  at  kunne  op- 
holde mig  i  Byen,  da  dette  tillige  gav 
mig  god  Anledning  til  at  komme  i  | 
Berørelse    med  Folket  og  tale  med  i 
dem.     Blandt  de  faa  Venner  var  Fa- 
milien Haarbye,  hvis  eneste  Datter 
Elisa  jeg  senere  giftede.     Da  Brø- 
drene ansaa  min  Nærværelse   mere  | 
nyttig  i  Kristiania,   blev  jeg  samme  ' 
Efteraar  paany  indsat  i  mit  forrige 


Element  dersteds,  og  jeg  fandt  en 
livlig  Interesse  for  Sandheden,  me- 
dens vore  Forhor  havde  givet  Politi- 
øvrigheden  bedre  Begreber  om  os 
og  vor  Religion.  Flere  af  vore  Brø- 
dre havde  forandret  sin  tidligere 
Levemaade  i  den  Grad,  at  Politiet 
nødtes  til  at  anerkjende  Omvendel- 
sens værdige  Frugter  hos  disse  Mænd. 
Skjondt  Lovens  Bogstav  var  imod  os, 
vare  Øvrighedspersonerne  nu  blevne 
vore  Venner  og  gjorde  os  ingen  Ulej- 
lighed, uden  naar  Præster  eller  andre 
Egoister  nødte  dem  dertil,    ligesom 


204 


C.  C.  A.  C'hkisten>en>  Beretxin(;. 


Joderne  fordum  gjorde  Pilatus.  Poli- 
tiet tirrede  Præsterne  til  Gjengjæld, 
og  om  Vinteren  1854 — 55  kom  saa- 
ledes  en  Række  offentlige  Debatter  i 
Stand,  i  hvilke  Præsterne  bleve  meget 
medtagne.  Ældste  Knud  Peterson 
og  jeg  vare  Evangeliets  Repræsen- 
tanter, og  Eilert  Sundt,  Ole  Vig  og 
Jensenius,  understøttede  af  flere  Præ- 
ster, vare  vore  Modstandere.  Hin 
Søndags  Kamp  gjentoges  i  stor 
Maalestok,  og  Byens  fornemste  Em- 
bedsmænd, indbefattende  Hr.  Mor- 
genstjerne, vare  tilstede.  Cæsars 
Ord:  Veni,  vidL  rir/'  kunne  her  an- 
vendes, kun  med  den  Forskjel,  at 
Herren  tilkommer  Æren.  Sandheden 
triumferede. 

Et  af  vore  Emigrantselskaber  blev 
under  en  Storm  tvunget  til  at  søge 
ind  i  Mandals  Havn,  hvor  de  opholdt 
sig  en  Uge.  Dette  sj-ntes  at  bebude 
en  Lejlighed  til  Evangeliets  Indfø- 
relse dersteds.  Knud  Peterson,  som 
nu  var  Konferencepræsident,  beskik- 
kede derfor  mig  til  denne  Mission, 
samt  lod  mig  medtage  en  indfødt 
Broder.  Lars  Petersen,  tildels  for  at 
kunne  arbejde  i  det  Timelige  for  min 
Understøttelse,  om  nødvendigt.  Da 
jeg  gik  for  at  udtage  mit  Pas,  spurgte 
en  Betjent  mig,  halvt  i  Spøg,  om  jeg 
havde  døbt  Mange,  og.  Sandheden 
tro.  svarede  jeg  uforbeholdent:  Jal 
Han  sagde  da,  at  han  kunde  ikke  give 
mig  Pas  for  han  havde  talt  med  Po- 
litimesteren, og  efter  nogle  Minutters 
Forløb  kom  han  tilbage  og  lod  mig 
vide,  at  jeg  var  arresteret.  Jeg  inde- 
spærredes den  Kat  sammen  med  en 
Tj'v.  Han  var  dog  et  uskadeligt 
Væsen  og  lystrede  mig,  da  jeg  op- 
fordrede ham  til  at  knæle  ned  i  Bøn, 
hvilket  han  vist  næppe  nogensinde 
før  havde  gjort.  Jeg  sammenlignede 
min  Stilling  med  en  Herrens  Tjeners 
i  de  Fordømtes  Fængsel.      Alt  var 


,  Ij^st  for  mig  —  jeg  var  selv  lys.     For 
ham    derimod    var    det    anderledes, 
Frygt  og  Bevidstheden  om  sin  Skyl- 
dighed   gjorde  Alt   mørkt.       Under 
Forhøret  den  næste  Dag  indstævne- 
des en  nydøbt  Familie,   som  jeg  selv 
havde  opgivet.     Vort  Møde   i  denne 
I  Stilling  for  Retten  var  meget  inter- 
'  essant    og    rorende.       Konen     greb 
I  begge  mine  Hænder,  og  med  Taarer 
i  bad  hun  Gud  velsigne  mig  for  hvad 
j  jeg  nu  syntes  at  skulle  lide.     Man- 
;  dens  Følelser  udtryktes  mere  mode- 
rat,  men  i  samme  Retning  og  gjorde 
,  et  dj'bt  Indtryk.    Mandens  Navn  var 

Mikael  Petersen. 
I       Strax  efter  at  Forhoret  var  sluttet, 
I   blev   jeg   tilbudt    min    Frihed    mod 
i  Kaution,  hvilket  jeg  modtog  og  havde 
,  saaledes  Anledning  til   at   fortsætte 
I  min  Virksomhed  uden  Indskrænknin- 
1  ger,  indtil  min  Dom  faldt  for  denne 
,  Overtrædelse.    Ti  Speciers  Mulkt  var 
Straffen.    Jeg  udsonede  ogsaa  denne 
Dom    med   Fængsel    paa   Vand   og 
Brød,  og  ved  en  venlig  Tjenestepiges 
Mellemkomst,   fik    jeg   noget    Smør, 
Ost  og  Hvedebrød    til  Forandring. 
j  Hun  havde  været  paa  vore  Forsam- 
linger, og  blev  i  høj  Grad  forundret 
ved  at  finde  mig  i  Arrest  (thi  hun 
tjente  hos  Arrestforvareren),  og  gav 
sig  derfor  til  at  græde,  men  da  hun 
saa'  mit  gode  Humør,  blev  hun  ogsaa 
bedre    tilmode    og    forstod,     at    lidt 
bedre   Fødemidler    vilde    gjore   mig 
mere  godt  end  hendes  Taarer. 

Omsider  blev  jeg,  mod  Slutningen 
af  Marts  Maaned,  færdig  til  at  be- 
gynde Rejsen  til  Mandal.  Endnu  vare 
Vandene  tilfrosne,  og  jeg  satte  af  sted 
tilfods  med  en  Slæde,  som  en  Dreng 
forærede  mig  til  at  befordre  min 
temmelig  tunge  Vadsæk  paa.  Solens 
Straaler  begyndte  nu  at  smelte  Sneen, 
i  som  atter  fros  om  Natten  og  gjorde 
Vejene  glatte  som  Glas  paa  mange 


c.  c.  A.  Christknsens  Beretnin( 


205 


Steder,  og  paa  andre  Steder  tørre 
eller  sølede  om  Dagen.  Træt  som 
jog  blev  ved  at  slæbe  mig  og  mit  Læs 
op  ad  de  lange,  stejle  Bjærgveje,  for- 
søgte jeg  at  age  nedad,  men  endte 
mange  Gange  med  en  ufrivillig  Kol- 
bøtte, naar  min  Slæde  pludselig  stop- 
pede i  sin  lynsnare  Fart  paa  et  bart 
Sted  i  Vejen.  Rejsen  var  eventyrlig, 
men  ikke  morsom. 

Da  jeg  endelig  naaede  Øster- 
risør,  omtrent  30  danske  Mile  fra 
Kristiania,  var  jeg  glad  ved  at  finde 
en  lille  Menighed  af  varmhjærtede 
Hellige,  som  snart  bragte  mig  til  at 
glemme  mine  Besværligheder, og  efter 
et  Par  Ugers  Hvile  fortsatte  jeg  Rej- 
sen videre  med  Dampskib  til  Mandal, 
hvor  man  ventede  saa  store  Ting. 
Med  store  Forventninger  følger  næ- 
sten alletider  store  Skuffelser  !  Saa- 
ledes  ogsaa  der  ;  thi  det  var  os  næppe 
muligt  at  finde  Tag  over  Hovedet  for 
Betaling,  og  det  viste  sig,  at  det  kun 
var  ,, Mormonernes''  Penge  og  ikke 
deres  Tro,  som  Mandaliterne  vare 
interesserede  for.  Broder  Lars  Pe- 
tersen, der  var  Hjulmager,  fandt  Be- 
skjæftigelse  i  Nærheden  af  Byen  og 
holdt  sig  saaledes  fast,  medens  jeg 
vendte  tilbage  nogle  Mil  til  den  store 
By  Kristiansand  og  tog  atter  Maler- 
arbejde for  at  faa  Fodfæste.  Begge 
disse  Stæder  vare  ufrugtbare,  og  efter 
en  Sommers  Arbejde  saa'  vi  kuns 
nogle  Faa  adlyde  Evangeliet  i  Kri- 
stiansand og  Ingen  i  Mandal.  Dette 
var  i  18o5,  og  da  Præs.  Knud  Pe- 
terson  vendte  sine  Fjed  mod  Zion, 
som  Forer  for  et  Kompagni  Emi- 
granter, blev  jeg  beskikket  som  hans 
Efterfølger,  hvilken  Stilling  jeg  be- 
holdt indtil  Foraaret  1857,  da  jeg 
emigrerede.  I  Liverpool  bleve  fem 
af  Missionærerne  gifte  med  deres 
udkaarede  Ledsagere.  Min  Hustru 
Elisa  og  jeg  var  det  ene  Par.     Saa- 


ledes begyndte  to  vigtige  Epoker  i 
mit  Liv  samtidigt  —  Rejsen  og  Ægte- 
skabet. Om  denne  Tid  skrev  jeg  en 
Gang: 

,,Vi  var  paa  Havet  i  Uger  fem. 
i  Hvor  det  bruste  ! 
Og  saa  paa  Jærnbanen  kom  vi  frem, 
Saa  det  suste. 
Til  Iowa  gik  det  i  Galop, 
Og  der  vi  gjorde  et  lille  Stop  ; 
Thi  vi  lejrede." 

Her  fra  (Iowa)  fortsattes  Rejsen 
med  Haandkarrer.  Selskabet  talte 
omtrent  600  Sjæle  da  vi  begyndte. 
Mange  bukkede  under  for  denne  Rej- 
ses Besværligheder,  men  vi  naaede 
omsider  vort  Maal,  Salt  Lake  City, 
d.  13de  Septbr.  1857,  med  det  dan- 
ske Flag  vajende  fra  min  Haand- 
karre.  Maalet  var  nu  naaet ;  men 
hvilket  Maal  den  Gang !  Med  bund- 
løse Sko  og  pjaltede  Klæder  paa  et 
levende  Skelet  befandt  jeg  mig  i  et 
Land,  hvor  Lidet  uden  Brødet  pro- 
duceredes, og  som  den  Gang  var  i 
Belejringstilstand.  Gaderne  vare 
næsten  tomme.  Hylderne  i  de  faa 
Butikker  ligesaa.  Der  fandtes  ingen 
Penge  og  intet  Arbejde.  Regjerin- 
gens  Tropper  vare  paa  Territoriets 
Grænser  og  næsten  Enhver  i  Begreb 
med  at  gaa  til  en  Kamp  paa  Liv  og 
Død.  Jeg  tilstaar,  at  jeg  følte  mod- 
løs, men  dog  ikke  ganske  uden  Haab. 
Jeg  søgte  Arbejde  hos  Malerne,  men 
deres  Potter  vare  tørre  og  tomme. 
Omsider  fik  jeg  Arbejde  som  Mur- 
haandtlanger.  Jeg  syntes,  at  Kalke- 
truget vilde  knuse  baade  Aand  og 
Legeme  paa  en  Gang,  og  sank  i 
Knæerne,  til  stor  Morskab  for  nogle 
mindre  fintfølende  Arbejdskammera- 
ter ;  men  jeg  kom  op  igjen  I  Ar- 
bejde vanærer  Ingen ! 

Efter  nogle  Ugers  Ophold  i  Hoved- 

j  staden,  besluttede  jeg  at  opsøge  mine 

Brødre  ;   thi  to  af  dem  vare  paa  et 


206 


C.  C.  A.  Chkistensens  Beretmnf. 


eller  andet  Sted  i  Territoriet,  men  i 
hvilken  Retning,  vidste  jeg  ikke.  Jeg 
opsøgte  forst  Knud  Peterson  i  Lehi 
og  lærte  af  ham,  at  min  Broder  Fre- 
derik var  i  Cedar  Dalen,  kun  18 
engelske  Mile  fra  Lehi.  Jeg  gik 
strax  did  og  fandt  min  Broder  i  Færd 
med  at  tærske  Hvede  med  et  Par 
unge  Oxer,  som  han  netop  skulde  til 
at  vænne  til  Aaget.  Vort  Mode  var 
overraskende  og  Gjensynet  tn'de- 
fuldt.  Jeg  følte  mig  igjen  lykkelig. 
Samme  Efteraar  hentede  han  mig  og 
min  Hustru  derud,  og  saaledes  kom 
jeg  til  at  faa  mit  Hjem  i  det  senere 
saa  bekj endte  Camp  Floyd.  Min 
Broder  tog  mig  med  til  at  brænde 
Trækul  —  atter  en  ny  Skole  for  en 
Maleri  Med  meget  Arbejde  fik  vi 
et  Læs  af  denne  Vare  færdig  og 
kjørte  den  til  Salt  Lake  City :  et 
Dusin  Smede  vilde  kjøbe,  men  Ingen 
havde  Penge  eller  Kjøbmandsgods  at 
betale  for  den.  Tilsidst  fik  vi  et 
Oxeaag  og  en  Ordre  paa  Læder  hos 
en  Garver  i  19de  Ward.  Men  jeg 
maatte  gjøre  fem  eller  sex  Eejser  fra 
Cedar  Dalen  til  Staden  førend  jeg 
fik  Læderet.  Tilsammen  vilde  dette 
have  udgjort  en  Vejlængde  af  hen- 
ved 600  Mile,  eller  mere  end  Halv- 
vejen over  Ørkenen.  Med  Foraaret 
kom  Flyttetiden  for  Itahfolket.  De 
nordlige  Settlementers  Beboere  flyt- 
tede alle  mod  Syd,  og  vi  i  Cedar 
Dalen  flyttede  til  Lehi.  Vi  vare 
saaledes  atter  hjemløse.  Mange  even- 
tyrlige Næringsveje  forsøgte  jeg  me- 
dens jeg  opholdt  mig  i  Lehi,  men  en 
af  dem  var  uheldig  for  mig.  I  For- 
ening med  en  anden  Broder  havde 
jeg  nemlig  paataget  mig  at  skrælle 
Garverbark  oppe  i  Bjærgene,  om- 
trent 2;')  Mile  borte.  Jeg  huggede 
Øxen  i  Foden  og  blev  arbejdsudj'gtig 
i  o  a  6  Uger,  medens  min  hele  For- 
tjeneste beløb  sig  til  et  Par  Un  d  e  r- 


b  e  n  k  1  æ  d  e  r,  thi  Manden  havde  ikke 
andre  S  m  a  a  p  e  n  g  e.  Mine  ydre 
Benklæder  havde  jeg  maattet  binde 
fast  om  Benene,  da  de  vare  flagrende 
Laser,  og  mit  næste  Kostume  var  et 
Par  stribede  ditto,  forfærdigede  af 
Vaaret  af  vor  eneste  Dyne.  Jeg  blev 
næsten  en  Gjenstand  for  Misundelse 
da  jeg  viste  mig  i  mine  Striber. 

Med  Armeens  Ankomst  og  det  For- 
lig, som  kom  i  Stand  mellem  Regje- 
ringen  og  vort  Folk,  kom  Penge  og 
Arbejde  for  Alle,  som  vilde  arbejde, 
og  bedre  Tider  for  mig.  Jeg  flyttede 
atter  tilbage  til  Cedar  Dalen,  hvor 
jeg  saa'  mange  Exempler  paa  Men- 
neskets Svaghed  formedelst  Penge- 
nes Magt.  Jeg  saa'  forhen  gode 
Sidste-Dages  Hellige  blive  hengivne 
til  forskjellige  Laster  som  Følge  af 
denne  pludselige  Forandring.  ,,Slet 
Selskab  fordærver  gode  Sæder*' I 
Min  Længsel  efter  atter  at  slippe  ud 
af  Babylon  var  saa  stor  som  nogen- 
sinde :  thi  der  var  visselig  et  ugude- 
ligt Babel.  Saa  snart  jeg  derfor 
havde  sammensparet  Penge  nok  til 
at  forskaffe  mig  et  Par  Oxer  og  en 
gammel  Vogn,  pakkede  vi  op  og  flyt- 
tede til  Sanpete  Dalen,  hvor  netop 
flere  nye  Settlementer  paabegyndtes, 
og  jeg  slog  mig  ned  paa  det  Sted, 
hvor  Mount  Pleasant  nu  staar.  Vi 
medbragte  en  sex  l'ger  gammel  Pige. 
vort  første  Barn.  I  denne  Dal  har 
jeg  boet  hele  Tiden  siden,  og  har 
bevidnet  dens  Opkomst,  Udvikling, 
Prøvelser,  Indianerkrig,  Græshop- 
per, Tørke  osv.,  men  jeg  er  lykkelig 
ved  at  have  mit  Hjem  blandt  de  Hel- 
lige og  se  mig  omgivet  af  en  stor 
Familie  i  Nydelsen  af  Livets  almin- 
delige Goder,  som  Frugten  af  mit 
Arbejde. 

I  18Go  blev  jeg  tilligemed  flere 
andre  Brødre  kaldet  til  at  tage  en 
Mission  til  Skandinavien,  fra  hvilken 


KoHItKSPONUANrK. 


20^ 


jeg  vendte  tilbage  i  18(18,  efter  02 
Aars  Fraværelse.  Jeg  præsiderede 
de  to  sidst!  Aar  over  Kristiania  Kon- 
ference. Jeg  havde  den  Glæde  at 
bringe  mine  gamle  Svigerforældre  og 
min  ældste  Broder  August  med  mig 
hjem ;  jeg  fandt  Alt  vel  ved  min 
Hjemkomst,  uden  mit  gamle  Hus, 
som    stod   faldefærdigt.      Den  store 


Pacifik  Jærnbane,  som  netop  da  an- 
lagdes, skaffede  mig  dog  snart  Mid- 
ler til  at  bøde  paa  nogle  af  de  føle- 
ligste Mangler,  og  saaledes  kan  jeg 
sige,  at  Taalmodighed  og  Nidkjær- 
hed  ere  u  skatterlige  Egenskaber  hos 
Menneskene,  og  at  Herren  vil  altid 
hjælpe,  naar  man  selv  gjør  hvad 
man  kan.         C.  C  A.  Christensen. 


KORRESPONDANCE. 


St.  Johns,  Arizona,  d.  '.»cie  Juni  1884, 

Andrew  Jenson, 

Kjære  Broder ! 
Ifølge  Aftale  vil  jeg  i  Dag  give  Dig 
en  kort  Beskrivelse  over  Rejsen  her 
til,  samt  om  Byen,  Klimaet  osv.  her- 
steds. Vi  havde  en  meget  behagelig 
Rejse  ;  det  mest  Beundringsværdige 
i  mine  Øjne  var  D.  &  R.  G.  Jærn- 
banens  slangeformige  Bøjninger  op 
ad  et  højt  Bjærg  i  Colorada,  hvor 
man  kunde  sidde  i  Banevognenes  Vin- 
duer og  se  tre  Tog  foruden  vort  eget ; 
det  ene  af  disse  var  maaske  150  og 
det  andet  300  Fod  nedenfor  og  det 
tredie  et  godt  Stykke  ovenfor  os. 
Alle  tre  Tog  stode  paa  et  og  samme 
Banespor.  Aarsagen  var  denne,  at 
vi  stoppede  et  Par  Dage  i  Price  Ca- 
nyon fordi  to  Broer  vare  upasserlige 
formedelst  Højvande.  Jeg  vil  her 
bemærke,  at  der  paa  Bjærget,  hvor- 
over Banen  gaar,  laa  Sne  og  Is  flere 
Fod  dyb.  Det  højeste  Punkt  paa 
Banen  kaldes  Marshalls  Pass  og  er 
10,852  Fod  over  Havets  Overflade. 
Egnen,  som  vi  passerede  igjennem 
paa  en  Strækning  af  lo  a  1400  Mile 
igjennem  Utah, Colorado, New  Mexiko 
og  Arizona,  er  næsten  aldeles  øde  og 
ubeboet,  og  meget  deraf  er  ogsaa 
uskikket  til  Beboelse.  For  flere  hun- 
drede Mile  findes  flade  Strækninger 
uden  Vand   og  Græ^s ;    <log  maaske 


noget  deraf  i  Fremtiden  kan  blive 
vandet,  hvis  man  graver  Kanaler. 
Allevegne,  hvor  der  findes  Vand,  er 
der  Settlementer ,  ja  ethvert  lille 
Stykke  Jord,  som  paa  nogen  Maade 
kan  vandes,  er  optaget,  tildels  af 
Hvide  og  tildels  af  Indianere  ;  sidst- 
nævnte florere  hovedsagelig  i  Arizona, 
hvor  de  have  store  Gedde-  og  Faare- 
flokke  samt  dyrke  Jorden,  om  end 
paa  en  meget  møjsommelig  Maade. 
De  ere  tildels  civiliserede.  St.  Johns 
er  beliggende  omtrent  15  eng.  Mile 
vest  for  New  Mexikos  østlige  Grænse, 
og  er  omtrent  2000  Fod  højere  end 
Salt  Lake  City  ;  dette  forklarer  Aar- 
sagen til  det  tempererede  Klima  her- 
steds, uagtet  vi  ere  G  a  700  Mile  læn- 
gere mod  Syd  end  Utahs  Hovedstad. 
Al  Sæd  hos  os  er  fra  4  til  5  Uger 
sildigere  end  hos  Eder.  Endnu  har 
jeg  ikke  følt  nogen  synderlig  Hede, 
hvilket  kan  tilskrives  det  Faktum, 
at  en  behagelig,  kjølig  Vind  rejser 
sig  omtrent  midt  paa  Formiddagen 
og  blæser  fra  Sydvest  indtil  henimod 

[  Aften,  da  den  gradvis  aftager.  Denne 
Vind  vedbliver  indtil  Regntiden  (der 

i  varer  i   to  eller  tre  Maaneder)  ind- 

]  træffer  i  Juli,  I  dette  Tidsrum,  som 
er  i  den  varmeste  Aarstid,  regner  det 

;  imidlertid  ikke  uafbrudt.  Vinteren 
siges  at  være  mild  og  behagelig,  og 

,  det  fryser  sjælden  Is  til  en  Tommes 


208 


KORRESrONDANCE. 


Tykkelse.  Jeg  har  fundet  mange 
gode,  varrahjærtede  Hellige  hersteds, 
og  til  Ære  for  Skandinaverne  vil  jeg 
sige,  at  af  de  herværende  20  Lærere 
ere  omtrent  de  halve  Skandinavere. 

Sæden  i  Almindelighed  staar  godt 
her.  Jordbunden  er  af  en  rødlig  eller 
brunagtig  Farve,  noget  lig  Jordsmon- 
net i  Morgan  County,  Utah,  men  er 
ikke  aldeles  fri  for  Mineral.  Hvad  vi 
mangler  mest  er  Føde  til  Kreaturerne 
i  den  tørre  Aarstid.  Man  siger,  at 
der  er  tilstrækkeligt  naar  Regntiden 
begynder,  og  at  der  findes  gode  Græs- 
gange omtrent  10  Mile  fra  Byen,  men 
det  er  for  langt  borte  for  Malkekøer 
og  Arbejdsheste.  Man  har  begyndt 
at  plante  Lucerne,  som  voxer  temme- 
lig godt.  Der  er  ogsaa  Tømmer  i 
Overflødighed  og  af  bedste  Slags  hen- 
imod  25  Mile  fra  Byen.  Brænde 
findes  mellem  o  og  10  Mile  her  fra ; 
det  er  mest  Ceder,  hvoraf  jeg  har  set 
fiere  tusinde  Akres.  Vandet  er  ikke 
af  den  bedste  Slags  til  Husbrug,  men 
det  kan  maaske  blive  bedre  med 
'JMden.  Vi  tælle  nu  omtrent  100  Fa- 
milier. Det  værste  Element,  som 
existerer  hersteds,  er  vel  det  Mexi- 
kanske.  St.  Johns  har  saaledes  om- 
trent 150  Mexikanere  og  maaske  50 
Hvide,  som  ikke  tilhøre  Kirken. 
Iblandt  disse  sidste,  hvis  mørkeste 
Side  sandsynligvis  er  den  indvendige, 
findes  to  eller  tre  Prokuratorer,  en 
katholsk  Præst,  en  Postmester,  nogle 
Billiard-  og  Salonholdere  samt  en 
Del  andre  meget  ryggesløse  Menne- 
sker, iblandt  hvilke  kunne  nævnes  de 
berygtede  ,, Cowboys".  Det  er  gan- 
ske almindeligt  her,  naar  man  kom- 
mer op  i  Byen,  at  se  Personer  baade 
tilfods  og  tilhest  med  skarpladte  Pi- 
stoler ved  Siden  samt  et  Belte  om 
Livet,  fuldt  besat  med  Kobberpatro- 
ner. De  gamle  Slags  Skydevaaben, 
hvor  til  man  bruger  Knaldhætter,  ere 


ansete  for  ubrugelige  her,  hvor  Alle 
ere  bevæbnede  til  Tænderne  med  den 
bedste  Slags  Vaaben.  Der  udgives 
to  Aviser  i  St.  Johns; 'den  ene  redi- 
geres af  vore  Folk,  og  den  anden  er 
ikke  ulig  ,,Salt  Lake  Tribune",  men 
gaar  dog  mere  aaben  tilværks,  idet 
den  i  forrige  Uge  ligefrem  erklæ- 
rede, at  den  eneste  Maade,  hvorpaa 
man  kunde  blive  fri  for  ,, Mormon- 
erne", vilde  være  at  hænge  vor  Bi- 
skop og  Avisredaktør  tilligemed  alle 
Polygamister.  Jeg  maa  nu  slutte. 
Af  det  Skrevne  kan  Du  gjøre  Dig  et 
Slags  Begreb  om  Tilsta'nden  her.  Med 
venlig  Hilsen  fra  mig  selv  og  Hustru 
tegner  jeg  mig 

Din  Broder  i  P>angeliet, 

SøREx  Jensen. 


TAALIDELKiE    FIliMAER. 

Mod  Fornøjelse  lieiidrage  vi  vore  Læseros 
Opmærksomhed  paa  Firmaet  Bockholt  »t 
Cummings,  hvis  Avertissement  fandtes  før- 
ste Gang  i  Nr.  11  af  Mokgenstjkuxen. 
Vore  Landsmænd  ville  hos  dem  være  sikre 
paa  ærlig  og  reel  Behandling. 

Hardy  Brothers  &  Burton  er  et  andet 
paalideligt  Firma,  hvis  Medlemmer  bestaar 
af  to  af  Biskop  L.  W.  Hardys  og  en  af  Bi- 
skop J{.  T.  Bvirtons  Sønncu-.  Dv  ere  unge, 
haabcfulde  Mænd,  som  ere  bestemte  paa  at 
ville  vinde  Publikums  Tillid  vod  en  aniig 
og  oprigtig  Fremgangsmaado. 

Firmaet  II.  J.  Grant  A  Ko.  bestaar  af 
Apostel  II.  J.  Grant  samt  hans  Broder  og 
Svoger.  1  Stedet  for  at  kjøbe  Maskinerier, 
Vogne  ellor  Avisredskaber  hos  Fremmede, 
burde  vore  Laudsmæmd  handle  med  dette 
nye  Firma,  der  lover  at  gjore  Ret  mod  alle 
dei-es  Kiuider. 


BOGNYT. 
,,  Gospel  Philosophy"',  en  af  Ældste  J.  H. 
Ward  skrevet  Bog  paa  21(1  SidiT,  er  netop 
Ildkommen  fra  ,, Juvenile  Instnictor"  Office. 
Den  fremhæver  Gudsfornægtelsens  Urime- 
ligheder paa  en  særdeles  duelig  Maade,  og 
forklarer  den  smukke  Harmoni,  som  exi- 
sterer mellem  Evangeliet,  Videnskab  og  Hi- 
storie. Bogen,  der  koster  75  Cents  og  kan 
faas  i  alle  Boglader  i  Salt  Lake  Gity,  burde 
læses  med  grundig  Eftertanke  af  alle  sand- 
hedselskende  Mennesker,  og  isa'r  af  de  l^nge. 


MORGENSTJERNEN. 

Et  Historisk-Bioo-rafisk  Tidsskrift. 


'■Uagtet  han  er  dod,  taler  han  dojr. "—Pari-ey  P.  Phatt. 


Nr.  14. 


DeN  fdde  Juli  /884. 


3die  Aarg. 


ERINDRINGER  FRA  lÆISSIONEN  I  SKANDINAVIEN. 


(Fortsat  fra 
(18G6— Fortsat.)  j 

beskikke  Samuel  L.  Sprague  til  Præ- 
sident, med  Morten  Lund  som  Med- 
hjælper. F.  Berthelsen  valgtes  til 
Skriver  og  O.  H.  Berg  til  Vagtkap- 
tejn.  Emigranterne  bleve  endvidere 
delte  i  42  Messer,  der  hver  blev  be- 
skikket sin  Præsident.  Den  2ode 
Maj  afsejlede  Skibet  med  684  Sjæle 
ombord,  hvoraf  583  vare  fra  Dan- 
mark, 23  fra  Norge,  73  fra  Sverige 
og  5  fra  Tyskland.  Rejseruten  nord 
om  Skotland  valgtes,  og  en  Dag  var 
man  saa  nær  Norge,  at  Emigranterne 
kunde  se  dette  Lands  Klipper.  Shet- 
land-  og  Orkneyøerne  passeredes,  og 
Vinden  var  god  de  første  tre  Uger ; 
siden  blev  der  idelig  Modvind  og 
Taage  i  hele  fem  Uger,  hvilket  gjorde 
Rejsen  kedelig  og  langvarig.  Kap- 
tejn Brown  og  det  øvrige  Skibsmand- 
skab behandlede  de  Hellige  venligt 
og  gav  dem  al  den  Frihed,  som  kunde 
forlanges.  Provianten  var  upaaklage- 
lig,  og  de  Syge  fik  en  temmelig  god 
Forplejning.  Elleve  eller  tolv  Per- 
soner døde  under  Overrejsen.  Iblandt 
disse  var  en  yngre  Mand,  der  med 
Frivillie  og  Forsæt  sprang  overbord 


Side  199.) 

d.  lode  Juli,  netop  som  man  be- 
gyndte at  kunne  se  Land.  Et  For- 
søg paa  at  redde  ham  ved  at  kappe 
en  Baad  mislykkedes.  Den  følgende 
Nat  kastede  Skibet  Anker  ved  Staten 
Island,  og  d.  17de  gik  Emigranterne 
under  den  frygtelige  Varme  i  Land. 
til  Castle  Garden. 

Ældste  Thomas  Taylor,  der  atter 
fungerede  som  Kirkens  Emigrations- 
agent  i  1866,  havde  havt  meget  Be- 
svær med  at  træffe  de  nødvendige 
Forberedelser  for  Emigranternes  Be- 
fordring fra  New  York  til  Wyoming, 
thi  de  forskjellige  Jærnbanekompag- 
niers  Agenter,  hvis  Baner  udgik  fra 
New  York,  vare  blevne  enige  om  at 
ville  spekulere  paa  ,, Mormonernes" 
Bekostning,  og  forlangte  derfor  en 
meget  høj  Pris  for  Emigranternes 
Transportation.  Tilsidst  l3^kkede3 
det  dog  Ældste  Taylor,  efter  en  Rejse 
til  Boston,  at  slutte  en  fordelagtig 
Akkort  for  deres  Befordring  ad  en 
aldeles  ny  Rute,  der  var  flere  hun- 
drede Mile  længere,  men  betydelig 
billigere  end  den  tidligere  mere  di- 
rekte Rute.  Samme  Dags  Aften  som 
,,Kenilworths"  Kompagni  var  gaaet 


210 


Erixdkinger  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


i  Land  til  Castle  Garden  fortsatte 
Emigranterne  derfor  Rejsen  med  et 
stort  Fragtdampskib  til  New  Haven 
i  Staten  Connecticut,  hvor  til  de  an- 
kom om  Morgenen  d.  18de.  Efter 
nogle  faa  Timers  Ophold  dersteds 
begj'ndte  Jærnbanerejsen  mod  Nord 
gjennem  Staterne  Connecticut,  Mas- 
sachusetts og  Vermont  til  Montreal  i 
Kanada.  Her  maatte  Selskabet  lade 
sig  nøje  med  at  tage  Plads  i  nogle 
meget  simple  Fragt-  ogKreaturvogne, 
i  hvilke  de  kjorte  gjennem  Kanada 
langs  St.  Lawrence-Floden  samt  Sø- 
erne Ontario  og  Erie  til  St.  Clair- 
Floden.  Om  Aftenen  d.  20de  Juli 
løb  Toget  af  Skinnerne  i  Nærheden 
af  Port  Hope  paa  Bredden  af  Ontario- 
Søen,  men  formedelst  et  kjærligt 
Forsyns  mirakuløse  Styrelse  kom 
Ingen  til  Skade.  Emigranterne  bleve 
færgede  over  St.  Clair-Floden  til 
Port  Huron  i  Michigan,  hvor  de  fik 
bedre  Vogne  og  kjorte  derpaa  via 
Chicago  til  Quincy.  Her  forte  en 
Damper  dem  over  Floden  til  Mis- 
sourisiden, hvor  de  fandt  midlertidig 
Ly  for  den  brændende  Sol  i  en  hos- 
liggende Skov.  Under  Opholdet  der- 
steds druknede  en  ung  Dreng  ved 
Badning  i  Floden.  Efter  en  ube- 
hagelig Kjorsel  gjennem  Missouri, 
hvor  Befolkningen  ved  Stationerne 
gjorde  alt  muligt  for  at  fornærme 
Emigranterne,  ankom  Selskabet  til 
St.  Joseph  d.  27de.  Her  gik  de  om- 
bord paa  en  Dampbaad  og  sejlede  i 
to  Dage  op  ad  Missouri-Floden.  Paa 
denne  højst  ubehagelige  Flodrejse 
bleve  de  tilføjede  næsten  alle  mulige 
Slags  F'ornærmelser  af  den  ondskabs- 
fulde Besætning.  Endelig  naaede 
Selskabet  Wyoming  Søndag  d.  29de 
Juli  om  Formiddagen,  og  samme  Dag 
lejrede  de  Rejsende  sig  paa  Høj- 
derne i  og  omkring  Bj'en. 

Kirkens  Vogne,   som  i   18G6  bleve 


sendte  i  et  Antal  af  omt,  450  til  Mis- 
souri-Floden efter  Fattige,  havde 
allerede  ventet  en  Tid  paa  Emigran- 
terne i  Wj'oming,  hvisaarsag  de  nød- 
vendige Forberedelser  bleve  gjorte  i 
en  Hast  for  Rejsen  over  Sletterne. 
En  Del  af  Aarets  tre  skandinaviske 
Emigrantselskaber,  som  kom  over 
Havet  med  ,,Kenilworth",  ,,Hum- 
boldt"  og  ,,Cavour",  rejste  over 
Sletterne  med  Kapt.Rawlings  Oxetog, 
som  forlod  Wyoming  d.  2den  August, 
og  ankom  til  Salt  Lake  City  d.  1ste 
Oktbr.,  en  anden  Del  med  Kapt.  P. 
Nebekers  Tog,  som  forlod  Wyoming 
d.  4de  Aug.  og  ankom  til  Salt  Lake 
City  d.  29de  Septbr.,  en  tredie  Del 
med  Kapt.  Scotts  Tog,  som  forlod 
AVyoming  d.  8de  Aug.  og  ankom  til 
Salt  Lake  City  d.  8de  Oktbr.,  og  den 
fjerde  eller  sidste  Afdeling  med  Kapt. 
Åbner  Lowrj^s  Tog,  som  afrejste  fra 
Wj'oming  d.  13de  Aug.  og  ankom  til 
Salt  Lake  City  d.  22de  Oktbr.  Kun 
meget  faa  af  de  skandinaviske  Emi- 
granter rejste  over  Sletterne  med 
egen  Befordring.  Dødeligheden 
iblandt  Kompagnierne  paa  Sletterne 
var  temmelig  betj^delig  dette  Aar, 
især  i  det  sidste  Tog,  der  hjemsøgtes 
af  Kolera,  som  bortrev  omtrent  70 
af  Emigranterne.  Omtrent  10  døde 
i  Rawlings',  30  i  Nebekers  og  30  i 
Scotts  Kompagni.  Det  var  det  sidste 
Aar,  at  Emigranterne  rejste  hele 
Vejen  fra  Missouri -Floden  til  Salt 
Lake  City  med  Oxer  og  Vogne,  thi 
Union  Pacifik  Banen  var  allerede 
under  Bygning  og  blev  det  følgende 
Aar  aabnet  flere  hundrede  Mile  mod 
Vest. 

Det  24de  Emiurantselskab. 

Den  28de  Maj  afrejste  et  stort  Sel- 
skab Hellige  fra  Kjøbenhavn,  og  201 
Sjæle  af  disse  bleve  i  Hamborg  em- 
barkerede  paa  det  norske  Skib  ,,Ca- 


ERI^DR^N<iEll  FUA  Missionen  i  Skajvdinavikn. 


211 


vour",  Kapteju  Floyn,  under  Præ- 
sidium af  Ældsterne  Niels  Nielsen, 
Jens  Gregersen  og  C.  F.  Rundqvist. 
De  afsejlede  d.  1ste  Juni  og  havde 
paa  Grund  af  Modvind,  Vindstille  og 
Taage  en  meget  lang  Overrejse,  uag- 
tet Skibet  gik  den  kortere  Vej  gjeu- 
nem  Kanalen  mellem  England  og 
Frankrig.  Emigranterne  vare  ind- 
delte i  fire  Distrikter  under  Brødrene 
Gregersens,  Rundqvists,  Jacobsens 
og  Ole  Nielsens  Præsidium.  To 
gamle  Søstre,  der  havde  været  syge 
i  flere  Aar,  samt  to  Børn  døde  paa 
Overrejsen.  ,,Cavour"  ankom  til 
New  York  i  Slutningen  af  Juli  Maa- 
ned,  og  Emigranterne  fortsatte  strax 
Rejsen  ad  samme  Rute  som  ,,Kenil- 
worths"  Kompagni  havde  taget  og  an- 
kom til  Wyoming  d.  Ilte  August. 

Allerede  ombord  paa  ,,Cavour"  ud- 
brød Kolera  iblandt  Emigranterne. 
Den  viste  sig  først  i  en  Broder  L. 
Larsens  Familie,  hvoraf  de  fleste  Med- 
lemmer senere  døde,  men  først  under 
Jærnbanerejsen  udbrød  den  for  Al- 
vor og  krævede  det  ene  Offer  efter 
det  andet.  Den  stygge  Behandling, 
som  de  Rejsende  node,  bidrog  ogsaa 
en  hel  Del  til  den  store  Dødelighed. 
Strax  førend  Togets  Ankomst  til  St. 
Joseph  gik  der  tillige  Ild  i  en  Jærn- 
banevogn,  og  det  var  med  Nød  og 
næppe,  at  man  kunde  faa  de  Syge  ud 
forend  de  bleve  brændte.  Ved  An- 
komsten til  sidstnævnte  By  maatte 
et  Antal  Syge  og  Døende  efterlades 
i  de  ondskabsfulde  Indbyggeres  Hæn- 
der, uden  at  deres  Venner  vidste, 
enten  man  begrov  dem  levende  eller 
toge  dem  af  Dage  med  Vold,  thi  Fol- 
ket dersteds  vare  saa  hadefulde  paa 
de  Hellige,  at  de  ligefrem  syntes  at 
tørste  efter  deres  Blod.  Under  Rej- 
sen op  ad  Missouri-Floden  døde  ni 
Personer,  af  hvilke  fire  bleve  be- 
gravne den  ene  Nat  og  fem  den  an- 


den, og  da  Selskabet  ankom  til  Wyo- 
ming blev  der  ingen  Tid  til  Hvile, 
thi  det  sidste  Tog  af  Kirkens  Vogne 
havde  allerede  ventet  længe  paa  Kom- 
pagniets Ankomst,  og  det  var  saa 
sildig  paa  Aaret,  at  man  ikke  turde 
opsætte  Rejsen  over  Sletterne  læn- 
gere, hvis  man  skulde  gjøre  sig  Haab 
om  at  komme  over  Bjærgene  dette 
Aar.  Altsaa  maatte  det  med  Kolera 
befængte  Emigrantselskab  i  den  stør- 
ste Hast  gjøre  sig  færdig  for  den  be- 
sværlige Ørkenrejse,  og  Kompagniet 
under  Kaptejn  Lowry  forlod  Wyo- 
ming, som  allerede  bemærket,  d. 
13de  Aug.  med  60  Vogne. 

Skulde  dette  Selskabs  Rejse  gjen- 
nem  Ørkenen  beskrives  og  skildres 
i  sine  Enkeltheder,  vilde  det  maaske 
udgjøre  et  af  de  sørgeligste  Kapitler 
af  Kirkens  Historie,  men  det  er  be- 
dre at  tillukke  Synet  og  ikke  opfriske 
Mindet  om  Noget,  der  er  saa  bedrø- 
veligt og  hjærteskjærende.  I  sin 
Tid  vil  imidlertid  Meget  blive  offent- 
liggjort,  som  hidindtil  har  været 
skjult;  dog  først  naar  de  Mange, 
som  bukkede  under  paa  Rejsen,  faar 
Lejlighed  til  selv  at  indgive  Beret- 
ning om  deres  Gjenvordigheder  og 
Lidelser,  ville  vi  faa  en  fuldstændig 
Historie  om  Rejsen  gjennem  Ørken. 

Det  2ode  Emigkant.selskab. 

Aarets  tredie  Emigrationsafdeling, 
bestaaende  af  328  Sjæle,  blev  ind- 
skibet paa  Sejlskibet  ,,Humboldt", 
Kaptejn  Boysen,  og  organiseredes 
under  Ældsterne  George  M.  Brown, 
Sven  S.  Jonassen  og  Christian  Han- 
sen. Det  afsejlede  fra  Hamborg  Kl. 
4  Eftm.  d.  2den  Juni.  Ogsaa  dette 
Skib  gik  nord  om  Skotland,  og  d.  Gte 
Juni  passerede  det  Shetland-Øerne 
med  Kap  Tetsit  tilhøjre  og  den  lille 
0  Fair  tilvenstre.  I  Begyndelsen 
vare  de  Fleste  søsyge.      Ved  New 


212  . 


ElUNDUINliKU    KltA    MiSSIONEX    I    SKANDINAVIEN. 


Foundlands  Banker  vare  de  omgivne 
af  en  uigjennemtrængelig  Taage,  og 
ined  Undtagelse  af  de  første  10  Dage 
havde  de  Modvind  det  meste  af  Tiden. 
Kompagniet  var  inddelt  i  fire  Distrik- 
ter, der  igjen  deltes  i  ni  mindre  Af- 
delinger eller  Kvarterer  med  hver 
sin  Præsident.  Foruden  de  Hellige 
var  der  60  til  70  andre  Emigranter 
ombord.  Kaptejnen,  der  var  meget 
venlig  mod  de  Hellige,  tilstod,  at  han 
aldrig  havde  set  et  saagodt  Emigran- 
selskab  før,  og  han  var  meget  god 
mod  de  Sj'^ge,  som  han  sendte  Mad 
fra  sin  egen  Kahyt.  Fem  Personer, 
nemlig  to  Yoxne  og  tre  Børn,  døde 
ombord.  Den  18de  Juli  ankom 
,,Humboldt"  lykkelig  og  vel  til  New 
York,  og  Emigranterne  fortsatte  strax 
efter  Rejsen  med  Dampskib  og  Jærn- 
bane  til  Wyoming,  hvor  de  ankom 
d.  1ste  August. 

Brødrene  Youn(;s  Besøc. 
,  ,Ef ter  Emigrations-Forretninger- 
nes Afslutning,"   skriver  Præsident 
Widerborg,  ,, havde  vi  den  Glæde  at 
møde  Præsidenten  for  den  europæi- 
ske Mission,  B.  Young  jun.,  og  hans 
Broder  John  W.  Young  i  Hamborg 
d.  15de  Juni  sidstleden  for  tilsammen 
med  dem   at  gjøre   en  Tur  gjennem 
den    skandinaviske   Mission.      Over 
Liibæ,k  og  Kor  søer  begave  vi  os  til 
Kjøbenhavn,  hvor  vi  ankom  d.  17de 
om  Formiddagen  og  besøgte  om  Efter- 
middagen  de   Helliges   Forsamling, 
hvor  Ældste  F.  C.  Sørensen  bød  os 
Velkommen.     Brødrene  Young  gave 
gode  Lærdomme  og  Raad  til  den  tal- 
rigt forsamlede  Menighed  og  opmun- 
trede den  til  trofast  at  opfylde  sine 
Pligter  som  Herrens  Tjenere  og  Tje- 
nerinder.    De  paafølgende  Dage  be- 
saas    Stadens  Mærkværdigheder   og 
smukke  Omegn,   og  d.  2.'kle   toge  vi 
med  Dampskib  til  Kristiania  i  Norge 


og  landede  der  den  paafølgende  Dag 
Kl.  8  om  Aftenen,  og  bleve  modtagne 
af  Ældsterne  N.  Wilhelmsen  og  C. 
C.  A.  Christensen,  der  søgte  at  gjøre 
os  Opholdet  saa  behageligt  som 
muligt. 

Et  Par  gode  Forsamlinger  med  de 
Hellige  afholdtes  og  flere  behagelige 
Udflugter  foretoges  for  at  beskue 
nogle  af  de  pittoreske  Egne,  hvorpaa 
Norges  Klippeland  er  saa  rigt,  hvor- 
iblandt vi  ville  nævne  ,,Krogkleven" 
og  ,, Hønefossen"  paa  Ringerige,  det 
snedæ'kte  ,,Goustafjeld"  og  den  be- 
rømte ,,Rjukanfos"  i  Thelemarken. 
Den  5te  Juli  afgik  vi  med  Dampbaad 
til  Frederikshald,  besaa  Frederiks- 
stens Fæstning  og  Stedet,  hvor  Karl 
den  Tolvte  endte  sin  krigeriske  Løbe- 
bane, fortsatte  Rejsen  der  fra  til 
Strømstad  og  videre  til  Gøteborg, 
hvor  vi  stege  i  Land  Kl.  8  om  Afte- 
nen d.  6te  og  traf  sammen  med  Æld- 
ste F.  C.  Andersen,  der  foranstaltede 
en  Forsamling  med  de  Hellige  der- 
steds den  paafølgende  Dags  Aften. 
Efter  endt  Forsamling  gik  vi  ombord 
paa  Dampbaaden  ,,Wadstena",  for 
at  rejse  den  yndige  Kanalrute  til 
Stockholm.  Dampbaaden  afgik  Kl. 
3  om  Morgenen  d.  8de,  og  begunsti- 
gede af  et  smukt  og  stille  Vejr  havde 
vi  rig  Anledning  til  at  bese  Troll- 
hiittan  og  Gotaelvens  Vandfald  og  at 
nyde  Passagen  over  de  prægtige  Ind- 
søer Wenern  og  Wettern,  hvis  spejl- 
blanke Flade  reflekterede  den  azur- 
blaa  Himmel  og  det  glimrende  Sol- 
lys. Vi  forsømte  heller  ikke  at  bese 
Motalas  mekaniske  Værksted,  der  ved 
sine  mangfoldige  Maskinerier  og 
travle  Virksomhed  vidnede  om,  til 
hvilken  Højde  Industrien  har  udvik- 
let sig  i  Sverige.  Efter  at  have  pas- 
seret igjennem  Sødertelje  -  Kanalen 
giede  vi  ind  i  den  smukke  Miilaren, 
besaaet    raed   sine  utallige   skovbe- 


ElilNDUINGEU    FKA    MiSSIONEN    I    SlvANDIXAVIKN. 


213 


voxede  Øer  og  Holme,  og  fik   snart 
Øje  paa  Stockholm,  der  har  en  male- 
risk Beliggenhed  og  gjør  et  godt  Ind- 
tryk paa  Beskueren.     Vi  landede  d. 
10de  Kl.  9  om  Formiddagen,  og  efter 
at  have  sikret  os  Logis,  toge  vi  i  Sel- 
skab med  Ældste  L.  P.  Edholm  en 
Tur  omkring  i  Staden.     Den  paaføl- 
gende Dag  besaa  vi  ludustriudstil- 
lingen,     som    var   meget   smagfuldt 
arangeret,  og  hvor  der  fandtes  mange 
udmærkede    Produkter     baade    fra 
Danmark,  Sverige,  Norge  og  Finland. 
Den  12te  afholdt  vi  et  Mode  med  de 
Hellige,  ligeledes  d.    15de.     I  Mel- 
lemtiden gjorde  vi  Udflugter  til  Djur-  [ 
gaarden,   Ulriksdal,  Haga  og  Drott-  I 
ningholm,  aflagde  Visit  hos  den  ameri-  I 
kanske  Minister  for  at  f aa  vore  Passe  { 
viserede  til  Rusland,  ligeledes  hos  den  I 
russiske  General-Konsul,  og  d.  17de  | 
om  Morgenen  afsejlede  vi  med  Damp-   ' 
skibet  ,,Aura"  til  St.  Petersborg  og  I 
ankom  der  d.  20de  Kl.  5   om  Efter- 
middagen,  efter  undervejs  at  have 
berørt  Stederne  Abo,  Helsingfors  og 
Wiborg  i  Finland.      St.   Petersborg  i 
er  en  smuk  Stad,  vel  anlagt  ved  Flo-  j 
den  Newa  med  brede  C4ader,   aabne  1 
Pladser  og  paladslignende  Huse.    Vi  ' 
besaa     Stadens     Mærkværdigheder, 
hvoriblandt    det    kejserlige    Vinter- 
pallads,  Eremitagen,  Kasan-Kirken, 
Isaaks-Kirken  med  sin  ægte  forgyldte 
Kuppel,   hvis  Top  vi  naaede  efter  at 
have  steget  op  ad  530  Trappetrin,  og 
hvor  fra  man  har  en  henrivende  Ud- 
sigt over  den  vidtløftige  Stad  og  dens 
Omegn.      Store  Skatte   af  Guld  og 
Ædelstene     ere   ophobede    i   Palad- 
serne,  Museerne   og  Kirkerne,    me- 
dens man  næppe  faar  se  enSølvmynt 
cirkulere  iblandt  Folket,  men  Papir- 
og  Kobberpenge.     Russerne   ere  et 
hofligt   og   omgjængeligt    Folk ;     de 
højere  Stænder  ere  meget  dannede, 
men  den  simj^le  Russer  synes  endnu 


at  staa  paa  et  meget  lavt  Kulturtrin  ; 
dog  har  den  nuværende  Kejser  Alex- 
ander den  Anden  gjort  et  stort  Skridt 
til  Folkets  Fremme,  idet  han  har 
gjennemfort  Livegenskabets  Op- 
hævelse. 

Fra  St.  Petersborg  gjorde  vi  en  Tur 
til  det  gamle  Moskov,  Czarernes  Ho- 
vedstad indtil  Peter  den  Store.  Her 
er  ogsaa  meget  Seværdigt,  især  Krim- 
lin med  Czarernes  gamle  Palads,  som 
det  ikke  lykkedes  Napoleon  den  Før- 
ste at  sprænge  i  Luften.  Staden  har 
en  Overflod  af  Kirker,  hvis  Kupler, 
Taarne  og  Minaretter,  hvoraf  vi  talte 
over  300,  tildels  ere  ægte  forgyldte  og 
give  et  storartet  Skue.  Fra  Moskov 
vendte  vi  tilbage  til  St.  Petersborg  og 
afgik  der  fra  d.  27de  med  Expres- 
toget  paa  Jærnbanen  direkte  til  Ber- 
lin, Hovedstaden  i  Preussen,  hvilken 
vi  naaede  d.  29de  Kl. 6  om  Morgenen. 
Samme  Dags  Eftermiddag  toge  vi  pr. 
Jærnbane  til  Potsdam,  besaa  den 
kongelige  Families  Sommerpaladser, 
og  returnerede  om  Aftenen  til  Berlin, 
hvis  Slotte  og  Museer  vi  gjennemgik 
den  paafølgende  Dag.  Kl.  11  om 
Aftenen  afgik  vi  pr.  Exprestog  til 
Hamborg,  hvilken  Stad  Bi'ødrene 
Young  forlode  d.  1ste  dennes  for 
med  Dampskib  at  afrejse  til  England, 
og  d.  2den  ankom  vi  tilbage  til  Kjo- 
benhavn  vel  tilfreds  med  vor  Tur. 
styrket  paa  Aand  og  Legeme  og  rede 
til  at  fortsætte  vort  Arbejde  i  den 
skandinaviske  Mission. ' ' 

Gexekalhaad  osv. 

Den  6te  og  7de  Oktbr.  afholdtes 
et  Generalraad  i  Kjøbenhavn,  som 
overværedes  af  2  Hojpræster  og  14 
af  de  Halvfjerds  samt  et  stort  Antal 
Ældster  og  Hellige  fra  Kjøbenhavns 
Konference.  De  ved  denne  Lejlig- 
hed afgivne  Rapporter  udviste,  at 
Værket  gjorde   god    Fremgang.      I 


■2li 


Kr;iNDRIXGEK    FKA    MlSSIONEN"    I    SkaNDIN; 


Xorge  var  der  nu  omtrent  1000  Hel- 
lige. Ældste  L.  P.  P2dholm  havde 
sendt  en  Ældste  til  Sveriges  nord- 
ligste Stad.  Haparanda  (113  Mile 
nord  for  Stockholm),  hvor  En  alle- 
rede var  bleven  dobt.  Værket  havde 
god  Fremgang  i  Norrkoping,  Lin- 
koping  og  paa  andre  Stejler  i  Sve- 
rige. En  Broder  havde  nylig  besøgt 
de  faa  i  Slesvig-Holstein  værende 
Hellige,  men  var  bleven  uddreven  af 
Gendarmerne,  efter  at  tre  nj'e  Med- 
lemmer vare  blevne  tillagte  Menig- 
heden. En  Broder  J.  T.  Pytcher 
beskikkedes  til  at  arbejde  som  Mis- 
sionær dersteds. 

Den  eneste  Ældste,  som  i  Aarets 
Løb  udsendtes  fra  Zion  til  Skandina- 
vien, var  Ældste  Johan  P.Wretberg, 
der  ankom  til  Kjobenhavn  d.  18de 
Juli  og  beskikkedes  til  Præsident  for 
Gøteborgs  Konference. 

1867. 
Besøg  af  F.  D.  Richards. 

Den  12te  Januar  ankom  Præsident 
F.  D.  Richards   til  Kjøbenhavn  paa 
Besog  fra  England.    I  Forening  med 
Broder  Widerborg,   som  mødte  ham 
i  Hamborg,  gjorde  han  en  Rundrejse 
gjennem  Sverige  og  besøgte  alle  de 
derværende   Konferencer,  samt    af-  j 
holdt  Forsamlinger   i  Malmø,    Jøn-  ! 
køping,   Norrkøping.    Stockholm  og  ' 
Kjøbenhavn.     Da  Vejret  ikke  tillod  i 
dem  at  besøge  de  danske  Konferen-  | 
cer  eller  Norge,  afrejste  Richards  fra  ! 
Kjøbenhavn  d.   12te   Febr.     Wider- 
borg  ledsagede  ham  til  Hamborg. 
Det  26de  Emighaxtselskab. 

Da  Kirken  i  1867  ingen  Vogne 
sendte  for  at  hente  de  fattige  Emi- 
granter, blev  der  kun  Lejlighed  for 
Saadanne  at  emigrere,  som  havde 
Midler  til  at  kunne  hjælpe  sig  selv 
helt  op.  Hele  Aarets  Emigration 
fra  Skandinavien  talte  derfor  ogsaa 


kun  290  Sjæle,  som  forlode  Kjøben- 
havn d.  13de  Juni  med  Dampskibet 
,,  Waldemar"  tilligemed  følgende 
hjemvendende  Zionsældster :  X.  Wil- 
helmsen, Chr.  Christiansen,  L.  P. 
Edholm,  Anders  Nielsen,  Hans  Han- 
sen, Søren  Iversen,  Jens  Hansen,  F, 
C.  Sørensen,  Gustaf  A.  Olsen  og 
Svend  Larsen,  hvilke  Brødre  havde 
arbejdet  i  Missionen  siden  deres  An- 
komst i  August  1865.  Efter  heldig 
Rejse  ankom  ,, Waldemar"  til  Hull  i 
England  d.  16de.  Der  fra  fortsattes 
Rejsen  den  følgende  Dag  med  Jærn- 
banen  til  Liverpool,  hvor  fra  de  skan- 
dinaviske Emigranter  tilligemed  190 
engelske  Hellige  afsejlede  d.  21de 
med  det  prægtige  Dampskib  ,, Man- 
hatten" af  2000  eng.  Tons  Drægtig- 
hed og  udrustet  til  at  føre  1000  Passa- 
gerer. Ældste  Archibald  N.  Hill 
beskikkedes  til  Præsident  for  Sel- 
skabet med  Ældsterne  N.  Wilhelm- 
sen, James  Ure  og  Francis  Platt  som 
Medhjælpere.  De  Hellige  fik  Plads 
fra  Agterenden  indtil  Midtskibs  for 
sig  selv  og  inddeltes  i  7  Kvarterer, 
over  hvilke  Ældsterne  C.  Christian- 
sen,  A.  Nielsen,  L.  P.  Edholm, 
Stephen  Hales,  Gustaf  A.  Olson, 
Jens  Hansen  og  Henry  Cooper  præsi- 
derede. R.  R.  Anderson  fra  Kon- 
toret i  Liverpool  beskikkedes  til  Skri- 
ver. Omtrent  700  andre  Emigranter 
vare  med.  Det  var  det  første  skan- 
dinaviske Emigrantselskab,  som  rej- 
ste over  AtlanterhaA'et  med  Damp- 
skib. Efter  12}  Dages  Rejse  ankom 
,. Manhatten"  til  New  York  d.  4de 
Juli.  Den  følgende  Dag  (5te  Juli) 
gik  Emigranterne  i  Land  til  Castle 
Garden,  og  fortsatte  Rejsen  med 
Dampbaad  op  ad  Hudson-Floden  til 
Albany  ;  der  fra  rejste  de  med  Jærn- 
bane  via  Niagara  (hvor  de  overnat- 
tede og  fik  saaledes  en  ypperlig  Lej- 
lighed til  at  se  det  store  Vandfald), 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


215 


Detroit  og  Chicago  til  St.  Joseph, 
hvor  fra  de  rejste  med  Dampbaad  til 
Omaha.  Der  døde  tre  skandinaviske 
Børn.  Fra  Omaha  rejste  Emigran- 
terne med  Union  Paeifik  Banen,  der 
nu  var  under  Bygning ,  til  North 
Platte,  291  Mile  vest  for  Omaha,  hvor 
fra  Rejsen  efter  fire  Ugers  Forløb 
begyndtes  over  Sletterne  med  et  Oxe- 
tog  under  Kaptejn  Leonard  G.  Rices 
Ledelse.  Kompagniet  ankom  l^'^kke- 
lig  og  vel  til  Salt  Lake  City  d.  ote 
Oktbr. 

Ti  Missionærers  Ankomst. 

Den  27de  Juli  ankom  Ældsterne 
Lauritz  Larsen  og  S.  Gudmundsen 
til  Kjøbenhavn  som  Missionærer  fra 
Zion,  og  d.  31te  s.  M.  ankom  otte 
andre,  nemlig  C.  D.  Fjeldsted,  O.  C. 
Olsen,  M.  Mortensen,  Jens  Johan- 
sen, George  K.  Riis,  Samuel  Peter- 
sen, Jens  Jensen  og  A.  C.  Grue. 
(Om  deres  Beskikkelser  og  Missions- 
virksomhed  se  dette  Blads  2den  Aar- 
gang,  Side  57,  60  og  GI.) 
1868. 
Emkirationen  i   1868. 

I  1868  gjordes  der  en  almindelig 
Kraftanstrængelse  i  Zion  for  at  ind- 
samle Midler  til  de  Fattiges  Ud- 
frielse, og  store  Summer  bleve  sendte 
til  Storbritannien  for  at  hjælpe  tro- 
faste Hellige  hjem,  især  Saadanne, 
som  havde  staaet  længe  i  Menig- 
heden. Desforuden  sendtes  Kirkens 
Vogne  for  sidste  Gang  til  Panden  af 
Jærnbanen  for  at  hjælpe  de  Fattige 
gjennem  Ørken.  Skjøndt  næsten 
ingen  af  de  i  Zion  indsamlede  Penge 
kom  de  Hellige  i  Skandinavien  til- 
gode, blev  dog  et  Antal  af  820  Sjæle 
i  Stand  til  at  emigrere  i  1868,  nemlig 
omt.  544  Danske,  209  Svenske,  63 
Norske  og  4  Tyske. 

Det  27de  Emicrantselskab. 

Af  ovennævnte  Antal  forlode  104 


svenske  Hellige  Gøteborg  d.  29de 
Maj  med  Dampskibet  ,,Hero",  under 
Ældste  C.  O.  F'olkmanns  Ledelse, 
og  ankom  d.  31te  s.  M.  til  Hull,  hvor 
de  ved  Landstigningen  den  følgende 
Dag  traf  sammen  med  et  lille  Antal 
danske  Hellige  under  Præsident 
Widerborgs  Anførsel  og  fortsatte 
Rejsen  med  Jærnbanen  til  Liverpool. 
Samme  Dags  Aften  (1ste  Juni)  an- 
kom Ældste  C.  C.  A.  Christensen 
fra  Norge  til  Liverpool  med  nogle 
norske  Hellige,  og  d.  3die  Juni  gik 
Alle  ombord  paa  Sejlskibet  ,,John 
Bright".  Kap tejn  John Towart.  Æld- 
ste James  McGaw  blev  af  Præsident 
Richards  beskikket  til  Præsident  for 
Selskabet,  der  bestod  af  176  skandi- 
naviske og  flere  hundrede  britiske 
Hellige,  med  C.  O.  Folkmann  og  F. 
C.  Andersen  til  Raadgivere.  De 
skandinaviske  Hellige,  der  fik  Plads 
paa  det  nedre  Dæk,  bleve  endvidere 
stillede  under  Ældste  C.  C.  A.  Chri- 
stensens umiddelbare  Ledelse.  Den 
4de  Juni  afsejlede  Selskabet  fra 
Liverpool. 

Bestemmelsen  var,  at  Emigran- 
terne dette  Aar  skulde  have  rejst 
over  Atlanterhavet  med  Dampskibe, 
men  paa  Grund  af  de  høje  Priser, 
som  forlangtes  for  disse,  maatte  man 
tage  tiltakke  med  Sejlskibe  for  at  de 
mindre  Bemidlede  kunde  Fomme  med. 
Under  Overrejsen  herskede  ubetj'^de- 
lig  Sygdom,  og  kun  en  gammel  Sø- 
ster fra  England,  som  kom  syg  om- 
bord, døde.  Et  svensk  Par  blev 
ægteviet.  Kaptejnen  var  særdeles 
venlig  og  forekommen  mod  de  Hel- 
lige. Den  13de  Juli  ankom  Selska- 
bet lykkelig  og  vel  til  New  York,  og 
den  følgende  Dags  Aften  fortsattes 
Rejsen  videre  med  Jærnbane  via 
Chicago  til  Omaha,  og  der  fra  med 
Union  Paeifik  Banen  til  Laramie. 
(Fortsættes  paa  Side  225.) 


216 


Redaktioxsbe.mækkxixger. 


Morgenstjernen 

redigeres  og  udgives  af 

ANDREW    JENSON, 

Nr.  154  N.  Second  West  Street, 

Salt  LaJce  City,   Utah, 

udkommer  d.  1ste  og  16de  I  huer  Maaned  og  hosfer 

To  Dollars  om  Aaket  i  Fobskud. 
Adresse:   P.  O.  Box  500. 


Salt  Lake  City,   d.  15de  Juli   1884. 

UHØFLIGHED  I  HJEMMET. 

Der  gives  næppe  noget  styggere 
eller  større  Onde  i  et  Hus,  end  den 
uhøflige  Maade.  hvorpaa  Medlem- 
merne i  mange  Familier  saa  ofte  op- 
træde imod  hverandre  i  Tale  og 
Manerer.  Det  saa  ofte  knurrende, 
uhøflige  ,,Ja"  eller  ,, Nej",  hvormed 
Manden  besvarer  et  af  hans  Hustru 
i  en  venlig  Tone  fremsat  Sporgsmaal, 
har,  især  hvor  det  er  bleven  til  en 
Vane,  mange  sorgelige  Følger.  Det 
fører  først  og  fremmest  til  en  kold 
Udtryksmaade  hos  begge  Parter, 
som  naturligvis  ikke  tjener  til  at 
fremme  Kjærlighed  og  Husfred  :  der- 
som der  desuden  findes  Børn  i  Fami- 
lien, ville  disse  enten  tidligere  eller 
sildigere  ^Ige  det  givne  Exempel. 
og  den  Kjærlighed  og  Hengivenhed, 
som  skulde  findes  i  enhver  Familie, 
vil  da  omsider  aldeles  forsvinde. 

Den  Ligegyldighed,  som  ofte  ud- 
vises, naar  det  drejer  sig  om  Ud- 
førelsen af  Smaapligter,  og  Maaden, 
hvorpaa  disse  altfor  ofte  udføres, 
taler  tj'deligt  nok  uden  Ord.  Man- 
den gaar  uvasket  og  med  uredt  Haar, 
Konen  sjokker  om  uden  Sko  paa, 
iført  en  smudsig  Kjole.  Det  er  alt- 
sammen godt  nok  hjemme,  hvor 
ingen  Fremmede  ere  tilstede,  mener 
man,  men  netop  paa  den  Maade  næ- 


res Husfredens  værste  Fjende  ogsaa 
Dag  for  Dag.  ilanden  kommer  træt 
og  sulten  hjem  fra  sit  Arbejde ;  men 
Hustruen,  der  har  havt  Hjemmet  og 
Børnene  at  tage  Vare  paa,  har  ingen 
Aftensmad  og  Intet  færdigt.  Han 
bliver  derover  gnaven  og  begynder 
at  omtale  sit  strænge  Dagsarbejde. 
Hustruen  foler  sig  bebrejdet  herover, 
optager  det  som  Beskyldning  imod 
hende  for  Ladhed  og  bliver  vred. 
Et  Skjænderi  kommer  i  Gang.  Fre- 
den bliver  forstyrret  og  Hjemmets 
Hygge  forsvinder  fra  alle  Sider. 

Mange  Hjem  ere  fulde  af  Solskin, 
naar  der  ere  Fremmede  tilstede,  men 
uhyggelige  og  kolde  naar  Familien  er 
alene  tilsammen.  Dette  er  en  meget 
sørgelig  Tilstand.  For  at  gjøre  Hjem- 
met rigtig  tillokkende  bør  Husmode- 
ren fremfor  alt  vise  sig  fra  den  mest 
tiltrækkende  Side  ;  det  vil  falde  hende 
let,  dersom  hun  for  Alvor  vil  forsøge 
derpaa,  og  det  vil  ogsaa  snart  gjøre 
Hjemmet  tiltrækkende.  Et  venligt 
Ord  eller  to  fra  hende  naar  Manden 
kommer  hjem  om  Aftenen,  træt  af 
Dagens  Besvær,  maaske  oven  i  Kjø- 
bet  plaget  af  Bekj^m ringer  for  deres 
fælles  Vel,  vil  ofte  bevirke,  at  Braa- 
den  uddrages  af  hans  Sind  og  op- 
vække blidere  Følelser,  saa  at  han 
ogsaa  vil  bestræbe  sig  for  at  vise  en 
Venlighed  og  Hensynsfuldhed,  der 
mere  end  noget  Andet  vil  best3^rke 
Ægteskabsbaandet.  Dette  gjælder 
ikke  alene  Talen,  men  Opførelsen  i 
det  Hele  taget.  Utaalmodighed. 
daarlig  Opførsel  og  Raahed  i  Hjem- 
met leder  snart  til  gjensidig  Foragt, 
og  naar  det  kommer  saa  vidt,  da  er 
der  lidet  eller  intet  Ha  ab  om  Red- 
ning. Et  venligt  Ord  finder  altid 
et  godt  Sted.  og  Familiekredsen  er 
visselig  ingen  Undtagelse  fra  denne 
Regel.  (Indsendt  af  H.  Jørgensen, 
Pleasant  Grove.) 


IIaxs  Jknskns  Hals. 


217 


HANS    JENSEN"    HALS. 


Jeg,  Hans  Jensen  Hals,  en  Son  af 
Peder  og  Margrethe  Jensen,  er  foclt 
i  Hals,  en  Flække  ved  Mundingen  af 
Limfjorden  i  Jylland,  Danmark,  d. 
•24de  Juni  1829.  Jeg  blev,  som  de 
Fleste  i  Danmark,  oplært  til  et  Med- 
lem af  den  Lutherske  Kirke,  og  i 
mine  Drengeaai  arbejdede  jeg  til- 
dels hjemme  hos  mine  Forældre  med 
Avlsbruget,  da  min  Fader  havde 
Jord  og  Kreaturer,  og  jeg  gjorde 
ogsaa  nogle  Sørejser  paa  Kysten. 

Da  jeg  var  syt- 
ten Aar  gammel 
udbrød  Krigen 
mellem  Danmark 
og  Hertugdom- 
merne. Jeg  blev 
taget  til  Orlogs 
og  udkommande- 
ret med  Fregat- 
ten ,,Bellona". 
som  havde  DG  Ka- 
noner og  en  Be- 
sætning af  355 
Mand.  Vi  afsej- 
lede fra  Kjoben- 
havn  fH(  Helsing- 
ør ,  Skagen  og 
Vestkysten  til  de  tyske  Havne,  Cux- 
hafen  og  Bremerhafen,  og  krydsede 
nær  Helgoland,  i  Forening  med  sex 
Fregatter,  to  Dampskibe,  en  Korvet 
og  en  Skonnert.  Fregatten  ,,Bel- 
lona"  var  Kommandørskib  og  havde 
følgelig  Kommandør  Steen  A.  Bille 
ombord. 

Vor  Forretning  bestod  i  at  fange 
tyske  Skibe,  af  hvilke  vi  toge  i  hun- 
dredevis. Et  lidet  Søslag  gik  for  sig 
mellem  tre  tyske  Dampskibe,  som 
kom  ud  af  Elben,  og  Korvetten  ,,Val- 
k5Tien".  Jeg  stod  netop  da  paa 
Udkig  og  var  den  Første,  der  saa' 
Kanonernes  Røg  og  hørte  deres  Tor- 


IIAXS  .JKXSKX 


den.  Strax  gav  jeg  Rapport  til  Offi- 
cererne. Dampskibet ,, Gejser"  kom 
øjeblikkelig  ,, Valkyrien"  til  Hjælp, 
og  Tyskerne  retirerede  op  ad  Elben. 
IMine  tolv  Maaneders  Erfaring  om- 
bord i  Fregatten  lærte  mig  meget 
med  Hensyn  til  Lydighed  og  Orden. 
Der  A^ar  i  Begyndelsen  af  Aaret 
1852  en  Del  Røre  i  Hals  angaaende 
Religionen.  Baade  Baptisterne  og 
,,]Mormonerne"  lede  Forfølgelse, 
livilket  flk  mig  til  at  tænke:  Er  det 
det  ret  for  os 
Kristne  at  for- 
følge de  Vild- 
farende, i  Stedet 
for  at  oplyse  dem? 
Eller  ere  vi  vild- 
farende og  de 
Andre  have  Sand- 
heden? Disse 
Ting  beskjæfti- 
gede  mit  Sind  i 
længere  Tid.  Jeg 
havde  ikke  Lej- 
lighed til  at  høre 
Nogen  af  Missio- 
nærerne prædike, 
men  kom  endelig 
i  Samtale  med  en  vis  Jakobsen, 
som  gav  mig  det  Raad,  at  jeg  skulde 
ransage  Bibelen  og  bede  til  Gud  i 
Løndom,  hvilket  jeg  ogsaa  gjorde, 
og  da  kom  jeg  til  Overbevisning 
om,  at  Luthers  Lære  ikke  A'-ar  i 
Overensstemmelse  med  Kristi  sande 
Evangelium.  Jeg  forstod  da  Fra- 
faldet og  Oprejsningen  af  Israels 
Hus  i  de  sidste  Dage,  og  ventede 
med  Længsel  efter  at  se  en  af  Guds 
Tjenere.  Efter  omtrent  to  Maane- 
ders Forløb  blev  jeg  tilsagt  at  møde 
til  Søsessionen  i  Aalborg,  hvor  jeg- 
led  den  første  Forfølgelse  for  Sand- 
heden,   da  jeg   nægtede    at    drikke 


218 


Han3  Jensen  IIai.s. 


Snapser  med    mine    gamle   Venner. 
Otte  til  tolv  Stykker  grebe  fat  paa 
mig  og  bare  mig  henimod  Aaen  for 
at  kaste  mig  i    Vandet,   og  en  fem  j 
hundrede  Matroser  fulgte  efter.   Ved  j 
Randen  af  Aaen  fik  jeg  et  Ben  løst,  ; 
og  de  erfarede  da,   at  der  ikke  var 
Noget  i  min  Religion,    som  forhin- 
drede mig  fra  at  forsvare  mit  Liv. 

Den   18de  Febr.  1853  kom  to  Mis- 
sionærer til  Hals,  nemlig  Carl  C.  X.   I 
Dorius  og  J.  P.  Bentsen,   og  afholdt  \ 
Forsamling.      Efter    dens    Slutning 
blev  jeg  indlemmet  i  Jesu  Kristi  Kirke 
af   Sidste-Dages  Hellige  ved  Daab, 
for  hvilket  jeg  var  meget  taknemme- 
lig.    Omtrent  sex  Uger  derefter  blev 
mine  Forældre  indlemmede  i  Kirken 
af  Broder  Dorius.     Jeg  blev  da  kal-  i 
det  til   at  gaa  paa  Mission  i  den  øst-  ' 
lige  Del  af  Vends3'ssel,  og  blev  siden- 
efter  sendt  med  Jens  Andersen  fra  ' 
Aalborg  til  Thyland,  Mors  og  Salling.   ; 
Vi  udspredte  Skrifter  og  holdt  For- 
samlinger hvor  Lejlighed  gaves.  Jeg  , 
døbte  fire  Personer   i  en  Landsbj^  i 
Himmerland,  hvilket  var  mit  første 
Foretagende  af  den  Slags. 

Faders  Ejendom  blev  solgt  samme 
Aar,  og  vi  emigrerede  i  December 
Maaned.  Min  Fader  døde  i  Hulls  ! 
Havn  og  blev  taget  i  Land  og  begra- 
ven  paa  Kirkegaarden  dersteds.  Da  | 
vi  kom  nær  Øen  Cuba  blev  jeg  gift 
med  Maren  Eriksen  fra  Hals. 

Efter  at  vi  havde  forladt  New  Or- 
leans blev  Baaden  smittet  med  Ko- 
lera, og  mange  af  de  Hellige  bleve 
angrebne.  I  Forening  med  Ældste 
Niels  C.  Skou  fra  Aalborg  salvede  og 
velsignede  jeg  mange  af  de  Syge,  og 
Flere  bleve  helbredede  ;  men  Dødens 
Engel  krævede  sine  Ofre  iblandt  os 
indtil  vi  naaede  langt  ud  i  Ørken, 
hvor  vi  mødte  et  Missionærselskab. 
Deriblandt  var  Apostel  Erastus  Snow. 
Idet   han   talede  til  os  sagde   han: 


,,Det  bedrøver  mig  at  erfare,  at  der 
er  saa  mange  døde  iblandt  Eder,  og 
at  saa  mange  endnu  ere  syge,  men 
jeg  byder,  som  en  Jesu  Kristi  Apo- 
stel, Kolerasygen  at  forlade  dette 
Kompagni,  og  om  I  ville  øve  Tro. 
skal  ingen  flere  dø  iblandt  Eder  af 
denne  Sygdom  fra  denne  Stund  af.'' 
Det  skete  som  han  havde  sagt. 

Under  vort  Ophold  af  en  Maaned 
i  St.  Louis  gjorde  jeg  Bekjendtskab 
med  to  Matroser  og  forkyndte  dem 
Evangeliet  i  en  Tid  af  tre  Dage. 
hvorpaa  jeg  døbte  dem  begge  i  Flo- 
den om  Aftenen.  Disse  to  Personer 
havde  været  i  Amerika  i  tre  eller  fire 
Aar  og  talte  godt  Engelsk ;  de  bleve 
derfor  vort  Selskab  til  megen  Nytte. 
da  vi  ellers  kun  havde  to,  som  for- 
stode Engelsk. 

Min  Moder  døde  i  Kansas  af  Ko- 
lera, og  jeg  havde  en  yngre  Broder. 
Lauritz,  omtrent  10  Aar  gammel, 
som  kom  fra  os  i  Begyndelsen  af 
Rejsen  i  Ørken  og  blev  optaget  af  et 
mexikansk  Kompagni,  som  førte  ham 
til  New  Mexiko.  Sytten  Aar  der- 
efter skrev  han  et  Brev  til  alle 
Countj'skriverne  i  Utah,  hvilket  vor 
Skriver  i  Manti,  Broder  Reid,  læste 
i  Profeternes  Skole.  Derved  kom 
jeg  til  at  korrespondere  med  min 
Broder  og  erfarede,  at  han  var  en 
oplyst  Mand,  som  havde  beklædt  et 
Embede  som  Countj-skriver  i  Las 
Animas  County,  Colorado,  men  havde 
anvendt  det  meste  af  sin  Tid  som 
Kjøbmand.  Siden  kona  han  tillige- 
med sin  Kone  og  en  Tjener  til  Utah 
i  Besøg.  De  annammede  Evange- 
liet og  bleve  alle  tre  døbte  af  Apostel 
Erastus  Snow.  Min  Broder  blev 
ogsaa  strax  ordineret  til  Ældste  og 
rejste  tilbage  til  sit  Hjem  i  Trinidad. 
Colorado ,  prædikede  Evangeliet, 
døbte  Nogle,  organiserede  en  Gren 
af  Kirken  og  emigrerede  til  Arizona. 


Ians  Jknskx  Hai 


21;) 


Derefter  blev  han  sendt  paa  Mission 
iblandt  Indianerne  og  siden  til  St. 
Luis  Dalen  samt  deltog  i  Anlæggel- 
sen af  Settlementer  dersteds.  Han 
har  siden  prædiket  meget  og  dobt 
Flere  samt  anvendt  mange  Midler  i 
Kirkens  Tjeneste  blandt  de  der- 
værende Mexikanere  og  Andre. 

Efter  at  jeg  havde  boet  i  Manti, 
Sanpete  County,  en  Del  Aar  blev  jeg 
om  Foraaret  180.5  kaldet  til  at  gaa 
til  Danmark  som  Missionær  og  af- 
rejste fra  Salt  Lake  City  i  Forening 
med  23  andre  Skandinavere  d.  24de 
Maj  i  Kaptejn  W.  B.  Prestons  Kom- 
pagni. Da  vi  ankom  til  New  York 
begyndte  vi  at  se  Verdens  Bedrage- 
rier i  en  stor  Grad.  Vi  maatte  saa- 
ledes  betale  to  Dollars  Personen  for 
at  blive  kjorte  til  et  Hotel,  hvilket 
ellers  kun  kostede  10  Cents.  Næste 
Dag  bleve  vi  barberede  for  60  Cents 
Personen,  og  en  af  Brødrene  betalte 
endda  10  Dollars  extra  for  hans  Bar- 
bering. En  anden  af  Brodrene  blev 
narret  alle  sine  Penge  fra.  Flere 
kjobte  Vin  for  at  klare  sig  mod  Sø- 
sygen, men  fandt  senere  urent  Vand 
i  Flaskerne.  Under  vort  to  Dages 
Ophold  i  New  York  saa'  vi  mere  Be- 
drageri og  Ondskab  end  jeg  havde 
bevidnet  i  de  tolv  Aar,  jeg  havde 
boet  i  Utah. 

Vi  bleve  kjærligt  modtagne  paa 
Kontoret  i  Liverpool  af  Præsident 
Daniel  H.  Wells,  som  gav  os  god 
Underretning  om  vor  Rejse  videre 
samt  gav  os  mange  gode  Raad. 

Den  2den  August  ankom  vi  til 
Kjøbenhavn,  hvor  Præsident  C.  Wi- 
derborg  gav  enhver  af  os  sin  Arbejds- 
mark i  Skandinavien.  Jeg  blev  be- 
skikket til  at  virke  i  Aalborg  Konfe- 
rence som  omrejsende  Ældste,  hvil- 
ken Stilling  jeg  indtog  for  en  Tid  af 
to  Maaneder,  da  jeg  blev  kaldet  til 
at  præsidere  over  Konferencen.    Jeg 


fandt  den  dybt  nedsunken  i  Gjæld, 
men  i  Løbet  af  de  to  Aar,  jeg  var 
der,  fik  vi  Gjælden  betair,  og  gjorde 
almindelig  god  Fremgang.  Ved 
Emigrationens  Afgang  i  1867  blev 
jeg  ogsaa  kaldet  til  at  være  Præsi- 
dent i  Aarhus  Konference  og  modtog 
Konferencen  efter  Ældste  Anders 
Nielsen  i  en  god  Stilling.  Da  flere 
Brødre  ankom  fra  Zion  i  August 
Maaned,  blev  jeg  afløst  i  Aalborg  af 
Ældste  C.  D.  Fjeldsted  og  i  Aarhus 
af  Ældste  Lauritz  Larsen,  og  jeg 
blev  da  beskikket  til  omrejsende  Pa- 
stor for  alle  de  danske  Konferencer. 
Dette  var  mig  en  interessant  Mission. 
Jeg  havde  mit  Hovedkvarter  paa 
Kontoret  i  Kjøbenhavn,  rejste  og 
overværede  alle  Konferencemoder  og 
regulerede  Præstedømmet.  Jeg  lagde 
Vendsyssels  Konference  under  Aal- 
borg, og  Fredericia  under  Aarhus,  for 
at  lette  Byrden  for  de  Hellige. 

Paa  den  Tid  ankom  en  vis  Fru 
Ingerød,  en  Apostat,  fra  Utah  til 
Kjøbenhavn.  Hun  var  en  snedig 
,, Djævel",  der  begyndte  at  holde 
Foredrag  der  i  Staden,  og  publise- 
rede  falske  Historier  om  Folket  i 
Utah.  Broder  Halvorsen  og  jeg  gik 
og  besøgte  hende,  og  vi  gjorde  hende 
mange  Spørgsmaal.  Hun  havde  Me- 
get at  sige  angaaend^  Morderengle 
og  Mishandlinger  i  Utah.  Hendes 
Indflydelse  bragte  Pøbel  og  Forføl- 
gelse til  vore  Forsamlinger,  hvorfor 
jeg  gik  til  den  amerikanske  Minister, 
Mr.  Jemmings,  og  forlangte  Hjælp 
og  Beskyttelse.  Jeg  foreviste  mit 
Borgerbrev  som  Borger  i  de  For- 
enede Stater,  og  min  Bestalling  fra 
Guvernøren  som  Oldermand  i  Manti 
City.  Han  lovede  mig  den  forøn- 
skede Bistand,  gav  mig  Rejsepas  og 
et  Anbefalingsbrev  til  Kjøbenhavns 
Bestyrelse  som  en  amerikansk  Bor- 
ger, der  var  i  Landet  i  lovlig  Forret- 


220 


Hans  Jkxsen  Hals. 


ning.  Jeg  tog  Broder  Carl  C  As- 
mussen med  til  Politikammeret  til 
Assessor  Hertz.  Under  Samtalen 
lovede  han  os  Hjælp,  og  berammede 
et  Bja'aadsmøde  til  om  Aftenen,  hvor 
bemeldte  Frue  da  skulde  give  hendes 
Foredrag.  Jeg  skulde  være  hemme- 
ligt tilstede.  Hun  mødte  med  Provst 
Rohde  som  sin  Ven  og  talte  en  Time. 
Provsten  blev  nægtet  Lejlighed  til 
at  tale,  men  fik  en  kort  Skrivelse 
læst,  som  var  til  hendes  Forsvar. 
De  bleve  da  ledte  ud  af  Salen,  og  jeg 
blev  fremstillet  som  en  ,, Ypperste- 
præst" fra  Utah,  og  fik  Lejlighed  til 
at  tale  1  |  Time,  som  jeg  benyttede 
til  at  forklare  de  virkelige  Forhold  i 
vort  Territorium,  og  beviste  Falsk- 
heden af  hendes  Foredrag  ifølge 
naturlige  Principer.  Hun  havde 
iblandt  Andet  sagt,  at  Folket  i  LItah 
levede  af  Kliddet,  medens  Brigham 
Young  og  hans  Familie  spiste  alt 
Melet,  at  Folket  var  uhyre  fattigt, 
men  at  Kjøbmændene  havde  lige  saa 
pæne  Butikker,  som  der  fandtes  i 
Kjøbenhavn,  at  naar  Nogen  sendte 
et  Brev,  som  ikke  var  efterset  bleve 
de  haardt  straffede,  og  om  Nogen 
vilde  rejse  bort,  saa  blev  han  strax 
taget  og  fik  Halsen  overskaaret ; 
siden  bleve  Saadanne  traadte  ihjel 
osv.  osv.         • 

Mit  Arbejde  i  Danmark  var  nu  til- 
ende, efter  at  jeg  havde  holdt  eller 
overværet  518  Forsamlinger  og  ud- 
ført mange  af  Evangeliets  Ordinan- 
cer.  Jeg  blev  da  beskikket  til  at 
føre  den  forestaaende  Emigration, 
som  afgik  fra  Kjøbenhavn  d.  L3de 
Juni  1868.  Men  ved  Afgangen  bleve 
vi,  formedelst  en  i  Rigsdagen  ved- 
taget Lov,  stoppede,  og  Præsident 
Widerborg,  Lauritz  Larsen  og  jeg 
bleve  arresterede.  Dagen  efter  fik 
vi  imidlertid  Hjælp  fra  Emigrations- 
agent  Bølle  og  bleve  frikjendte  for 


Overtrædelse  af  Loven,  samt  bleve 
meget  honet  behandlede  af  Politiet 
og  Øvrigheden. 

Rejsen  gik  heldigt  til  Liverpool, 
hvor  300  Engelske  bleve  tillagte  Emi- 
grationen, som  da  udgjorde  omtrent 
1000  Sjæle.  Jeg  blev  givet  en  en- 
gelsk Broder,  James  Smith, som  første 
og  en  svensk  ved  Navn  J.  F.  Fager- 
berg som  anden  Raadgiver.  Vi  af- 
rejste med  Sejlskibet  „Emerald  Isle' ' , 
og  havde  et  Apparat  ombord  til  at 
destillere  salt  Vand  til  ferskt,  men  da 
Maskineriet  gik  i  Stykker  den  første 
Gang  det  blev  brugt,  overtalede  jeg 
Kaptejnen  til  at  sejle  tilbage  til 
Queenstown  i  Irland  for  at  blive  for- 
synet med  Vand.  Jeg  rejste  med 
Kaptejnen  paa  Jærnbanen  til  Cork 
for  at  erholde  Fade,  eftersom  vi  ikke 
kunde  faa  nok  i  Queenstown.  I  disse 
Fade  blev  Vandet  fordærvet,  hvilket 
foraarsagede  megen  Sygdom  i  Sel- 
skabet. To  Voxne  og  35  Børn  døde 
under  Rejsen  over  Atlanterhavet,  og 
flere  Syge  bleve  indlagte  paa  Hospi- 
talet ved  vor  Ankomst  til  New  York. 

Vi  rejste  paa  Jærnbanen  til  Ben- 
ton City  i  Nebraska,  hvor  vi  bleve 
modtagne  af  Kirkens  Vogne.  Kom- 
pagniet blev  delt.  De  engelske  Hel- 
lige rejste  med  et  Muletog  og  de 
skandinaviske  med  et  Oxetog.  Vi 
naaede  Salt  Lake  City  d.2ode  Septbr., 
hvor  jeg  afleverede  Emigrationen,  og 
d.  3die  Oktbr.  naaede  jeg  mit  Hjem 
i  Manti.  Haxs  Jenskx  Hals. 

Som  Tillæg  til  Ovenstaaende  kunne 
vi  ikke  undlade  at  gjøre  nogle  Be- 
mærkninger om  en  Mand,  der  besid- 
der saa  mange  for  det  skandinaviske 
Folk  ejendommelige  P^genskaber  og 
Karaktertræk.  Broder  Hans  Jensen 
Hals,  der  nu  fungerer  som  Biskop  for 
Mantis  søndre  Ward,  kan  betragtes 
som  en  af  de  bedste  Repræsentanter 


JOUDEN. 


221 


i  Utah  af  den  Klasse  Nordboer,  som 
har  afgivet  det  meste  skandinaviske 
Element  til  Guds  Rige.  Uden  nogen 
fin  Uddannelse  eller  ualmindelige 
Evner  optræder  han  paa  sin  egen 
naturlige  Maade,  hvor  som  helst  man 
ser  ham,  og  udtaler  sin  Mening  fri- 
modigt og  uden  Hykleri,  naar  Om- 
stændighederne fordrer  det.  Paa- 
lidelig  og  ærlig  som  han  er  i  alle  sine 
Forretninger,  er  det  derfor  ganske 
naturligt,  at  hans  Medborgere  have 
betroet  ham  en  Mængde  Tillidsposter, 
hvilke  han  aldrig  har  forraadt  eller 
vanæret.  Han  besidder  det  varme 
og  ædle  skandinaviske  Hjærte,  som 
altid  vil  forsvare  de  Uskyldige  og 
Svage  og  kæmpe  mod  Undertryk- 
kelse og  Tyranni  af  enhver  Skik- 
kelse. Som  en  Biskop  i  Zion  kjen- 
der  han  kun  til  Brugen  af  det  hellige 
Præstedomme,  ifolge  ,, Retfærdig- 
hedens Principer",  og  det  vilde  vist 
være  haardt  for  ham  at  indtage  en 
underordnet  Stilling  til  Nogen,  som 
ikke  holdt  sig  samme  Regel  nogen- 
lunde efterrettelig.  Fortrolig  med 
den  skandinaviske  Tilbageholdenhed 
er  han  ikke  den,  som  søger  efter 
Embede,  men  naar  Embedet  søger 
Manden,  er  han  altid  paa  Pladsen, 
og  han  er  ikke  at  regne  iblandt  dem, 
som  ere  bange  for  at  afgive  sinKjen- 
delse  uafhængig  af  nogen  Anden  — 


en  Dyd,  som  Enhver  med  alminde- 
lige Evner  og  sund  Dømmekraft 
burde  eftertragte.  Der  er  allerede 
for  mange  Hyklere  i  Kristi  Kirke, 
som  tror  at  kunne  svinge  sig  op  til 
høje  og  anselige  Stillinger  ved  at 
smigre  for  deres  Foresatte  og  lade 
Munden  løbe  over  med  Lovprisnin- 
ger og  Ros,  medens  Hjærtet  er  fuldt 
af  Ondskab  og  Hykleri  samt  slette 
Hensigter.  Men  Tiden  vil  komme, 
da  Hyklerne  i  Zion  ville  blive  for- 
skrækkede og  drage  andensteds  hen, 
og  der  vU  en  Gajig  blive  Efterspørg- 
sel efter  karakterfaste  og  sandru 
Mænd  og  Kvinder  —  Personer,  som 
aldrig  have  forraadt  deres  Brødre 
eller  Venner,  og  som  aldrig  have 
brudt  deres  hellige  Pagter  med  Gud, 
men  som  stedse,  efter  deres  bedste 
Kundskab,  have  staaet  paa  Sand- 
hedens og  Retfærdighedens  Side,  og 
som  i  Medgang  og  Modgang,  Fattig- 
dom og  Rigdom,  Forfølgelse  og  Fred, 
hjemme  og  ude,  altid  ere  de  samme. 
Det  vilde  være  for  meget  at  tillægge 
Broder  Jensen  eller  nogen  anden 
dødelig  Mand  disse  Egenskaber  til 
Fuldkommenhed,  men  han  er  en  af 
dem,  der  visselig  er  berettiget  til 
vor  bedste  Tillid  og  Venskab  som  en 
ægte  varmhjærtet  Skandinav,  en  tro- 
fast Ven  og  et  exemplarisk  Medlem 
af  Guds  Rige. 


JORDEN. 


Jorden  har  Form  af  en  Kugle,  som 
er  lidt  fladtrykt  paa  to  ligeoverfor 
hinanden  liggende  Steder. 

Det  ser  i  Virkeligheden  ud,  som 
om  Jorden  var  en  noget  ujævn  rund 
Flade,  omgiven  af  et  uendeligt  Hav, 
i  hvilket  Himmelhvælvingens  Rand 
sænker    sig.      Denne    barnlige   An- 


skuelse havde  allerede  i  Oldtiden  ind- 
præget sig  dybt  i  Folkeaanden  ;  den 
dannede  Grundlaget  for  Verdens- 
betragtningen,  indtil  det  senere  blev 
bevist,  at  Jorden  var  en  Planet,  hø- 
rende til  Solsystemet.  I  Begyndel- 
sen var  denne  Sandhed  kun  nogle 
faa  PMlosofers  og  deres  Venners  Ejen- 


222 


JOKDEX. 


dom,  men  lidt  efter  lidt  blev  den 
tilgjængelig  for  Alle.  Nufortiden 
ved  saa  godt  som  Enhver,  at  Solen 
er  Centrallegemet,  om  hvilket  alle  j 
Planeterne  bevæge  sig,  at  Jorden 
ogsaa  er  en  Planet,  og  at  den  i  Al- 
mindelighed ligner  de  andre.  Til 
Planeternes  almindelige  f^genskaber 
hører  da  ogsaa  Kuglefoimen.  Man 
søgte  efter  Beviser  for  denne  Lære 
og  fandt  dem  paa  forskjellig  Maade, 
Den  Sk3^gge,  som  Jorden  kaster  paa 
Maanen  og  hvorved  Maaneformør- 
kelser  opstaa,  er  altid  rund  :  man  har 
omsejlet  Jorden  i  mange  forskjellige 
Retninger  (den  første  Jordomsejling 
udførtes  af  Magelhaens  i  Aaret  1519) ; 
ved  at  rejse  fra  Nord  mod  Syd,  vil  , 
man  efterhaanden  se  Stjernerne  paa 
den  sydlige  Horisont  hæve  sig,  og 
atter  sænke  sig  naar  man  rejser  i 
mod  Nord.  j 

Jordens  Ækvatorealdiameter  er 
1719  Mil,  Polardiameteren  derimod 
kun  1713  Mil.  Dens  Areal  er 
9,280,000  Kvadratmil,  og  dens  Ku- 
bikindhold 2,659,120,000  Kubikmil.  I 
Jordens  Omkreds  under  Ækvator  er 
5400  geografiske  Mil.  Da  Ækvator, 
som  enhver  anden  Cirkel,  indeholder 
360  Grader,  saa  har  en  Grad  under 
Ækvator  en  Længde  af  15  Mil. 

De  med  Ækvator  parallelløbende 
Bredecirkler  blive  mindre,  jo  læn- 
gere de  ligge  fra  Ækvator,  indtil  de 
tilsidst  smelte  sammen  i  et  Punkt  i 
hver  af  Polerne.  Medens  saaledes  1 
Grad  under  Ækvator  indeholder  15 
Mil,  har  1  Grad  paa  20  Graders  geo- 
grafisk Bredde  kun  U  Mil,  paa  60 
G.  7^  Mil  og  paa  89  G.  kun  en  Femte- 
del Mil,  saa  at  hele  Bredecirklen  her 
ikke  indeholder  mere  end  72  Mil. 

Bjærgenes  Højder  og  Fordybnin-  ! 
gerne    i  Havet,    af   omtrent    1  Mils 
Størrelse,   ere  aldeles  forsvindende  i 
Sammenligning   med  Jordens    Stør- 


relse. Paa  en  Model  af  Jorden  af 
omtrent  J  Meters  Størrelse  eller  af 
næsten  1  Fod  i  Diameter,  vilde  selv 
de  højeste  Bjærge  kun  være  gjen- 
givne  en  Femtedel  Millimeter  høje, 
altsaa  se  ud  som  Støvgran,  der  vare 
faldne  paa  Modellen. 

Enten  drejer  Himlen  sig  i  2-4  Timer 
fra  Øst  til  Vest  omkring  Jorden,  eller 
ogsaa  drejer  Jorden  sig  i  samme  Tid 
om  sig  selv.  Den  første  Bevægelse 
er  kun  tilsyneladende,  den  sidste 
derimod  virkelig,  og  Beviserne  der- 
for ere:  Jordens  Fladtrykthed  ved 
Polerne,  at  frit  faldende  Kugler 
træffe  Jordens  Overflade  øst  for  den 
lodrette  Linies  Fodpunkt,  Norden- 
vindens Overgang  til  Nordostvind 
(paa  den  nordlige  Hemisfære)  og 
Søndenvindens  Forandring  til  Syd- 
vestvind, de  Foucaultske  Pendulfor- 
søg osv.  Desuden  er  det  usandsyn- 
ligt, at  alle  de  utallige  Himmellege- 
mer i  det  umaadelige  Verdensrum 
skulde  dreje  sig  om  den  forholdsvis 
lille  Jord  med  en  Hastighed,  hvorom 
vi  næppe  kunne  gjøre  os  nogen  til- 
nærmelsesvis Forestilling,  medens 
ved  Antagelsen  af  Jordens  daglige 
Omdrejning,  den  deraf  følgende  Ha- 
stighed falder  indenfor  Grænserne  af 
de  i  Astronomien  hyppigt  forekom- 
mende Bevægelseshastigheder.  Naar 
man  betragter  et  vist  Punkt  paa  Him- 
melen, en  Fixstjerne,  som  Udgangs- 
punkt for  Bestemmelsen  af  Dagens 
Længde,  og  antager  at  et  Døgn  varer 
fra  Fixstjernens  Gjennemgang  i  Me- 
ridianen til  den  næste  Gjennemgang, 
saa  er  Døgnets  Længde  kun  23  T. 
56  M.  -I  S.  Dette  Tidsrum  kaldes  en 
Stjernedag.  At  Soldagen  er  noget 
længere,  kommer  deraf,  at  Solen  til- 
syneladende rykker  frem  mod  Øst 
mellem  Stjernerne  og  saaledes,  naar 
den  f .  Ex.  i  Dag  gaar  igjennem  Meri- 
dianen samtidig  med  en  Stjerne,  viL 


Nyheder. 


223 


den  i    Morgen    først    gaa    gjennem 
Meridianen  3  M.  56  S.  senere. 

Ethvert  Punkt  under  Ækvator 
gjennemløber  ved  Jordens  daglige 
Omdrejning  1500  Fod  i  Sekundet, 
naar  man  regner  24,000  Fod  paa  en 
geografisk  Mil ;  jo  større  et  Punkts 
Afstand  er  fra  Ækvator,  desto  lang- 
sommere er  dette  Punkts  Bevægelse 
ved  den  daglige  Omdrejning,  saa- 
ledes  at  under  50  Graders  Bredde  et 
Punkt  kun  gjennemløber  9G0  Fod  i 
Sekundet.  Betegnes  derimod  Be- 
vægelsen i  Grader,  saa  er  Bevægel- 
sen ens  for  alle  Steder  paa  Jorden. 
I  4  Minuter  tilbagelægges  1  Grad, 
altsaa  Cirklens  360  Grader  i  24 
Timer. 

For  hver  Grad  længere  mod  Øst 
viser  Uret  4  Minuter  senere.  Be- 
gyndelsen af   en   hvilken  som   helst 


Dag   eller  Dato  regnes  fra  Østkap  i 
Behringsstrædet. 

I  hvert  Sekund  bevæger  Jorden  sig 
omtrent  4  Mil  fra  Vest  til  Øst ;  i 
Løbet  af  en  Dag  meget  nær  1  Grad ; 
den  fuldender  et  Omløb,  altsaa  360 
Grader,  i  365  D.  6  T.  9  M.  9^  S. 
Dette  Omløb  kaldes  det  sideriske  Aar ; 
det  tropiske  eller  Solaaret  varer  365 
D.  5  T.  48  M.  46  S.  I  sin  elliptiske 
Bane  er  Jorden  om  Vinteren  nær- 
mere Solen  end  om  Sommeren,  og 
Solskiven  ser  større  ud  om  Vinte- 
ren end  om  Sommeren  ;  den  tilsyne- 
ladende Diameter  er  32  M.  361  S.  i 
Perihel  og  31  M.  32  S.  i  Aphel. 
Dette  er  et  tydeligt  Bevis  paa,  at 
Jorden  er  Solen  nærmest  ved  Vinter- 
tid, og  heraf  følger  nødvendigvis  en 
hurtigere  Fremskriden  af  Jorden  i 
sin  Bane.  (Fortsættes.) 


NYHEDER. 


Utah.  Den  21cle  Maj  blev  (Trvuiden  brudt 
for  deu  nye  Akademibygning  i  Provo. — Den 
5te  Juni  bleve  to  nye  Wivrds  organiserede  i 
Logan  af  det  for  en  stor  Del  af  Skandinavere 
beboede  Distrikt,  kjcndt  under  Navn  af 
Logan  Island,  nemlig  Logans  6te  Ward  med 
A.  L.  Skanehy  som  Biskop  og  J.  E.  Fogg  og 
H.  A.  Hansen  som  Raadgivere,  samt  7de 
Ward  med  Isaac  Smith  som  Biskop  og  N.  P. 
Lindeløf  og  Ephraim  Mikkelsen  som  Raad- 
givere.—  Joseph  Biddlecome,  som  d.  2Gde 
Novbr.  1879  dræbte  Charles  Jensen  i  Nær- 
heden af  Rush  Lake,  Tooele  Co.,  blev  d. 
7de  Juni  i  .Sdie  Distriktsret  dømt  til  Tugt- 
husstraf paa  Livstid. — Ældsterne  Wm.  Wil- 
lis,  Henry  McCune  og  Milson  Pratt,  Missio- 
nærer til  Ostindien,  afrejste  fra  Salt  Lake 
City  d.  10de  Juni,  ledsagede  af  Dr.  Geo.  II. 
Booth.  —  Mordei-en  Fred.  Welcome,  som 
skulde  have  været  skudt  d.  13de  Juni,  blev 
næsten  i  sidste  Ojeblik  foreløbig  frelst  fra 
Henrettelse  ved  en  Opsættelses-Skrivelse  fra 
Sekretær  Thomas,  og  hans  Sag  gaar  nu  til 
Landets  højeste  Ret.— Martin  H.  Peck,  en 
af  Kirkens  ældste  Medlemmer  og  trofaste 
Mænd,  døde  paa  sin  Bopæl  i  17de  Ward,  Salt 
Lake  City,  d.  17de  Juni. — Major Chritchlow, 
en  vel  kjendt  Borger  af  10de  Ward,  Salt  Lake 
City,  blev  overkjørt  og  frygtelig  lemlæstet  i 


Nærheden  af  D.  &  R.  G.  Jærnbanestation 
d.  21de  Juni;  han  døde  efter  svære  Lidelser 
d.  28de  s.  M.— Lars  Petersen,  en  Skandinav, 
blev  funden  død  i  en  Mine  i  Tintic  d.  23de 
Juni.— Nicholas  Groesbeck,  en  af  Territori- 
ets rigeste  Mænd,  døde  paa  sin  Søn  Johns 
Bopæl  i  Salt  Lake  City  d.  2t)de  Juni.  Broder 
Groesbeck  var  født  d.  5te  Septbr.  1819  i  Sta- 
ten New  York  og  kom  til  ITtah  i  185(5.— David 
Orson  Calder,  Raadgiver  til  Angus  M.  Can- 
non,  Præsident  for  Salt  Lake  Stav  af  Zion, 
døde  ved  Lake  Point  d.  3die  Juli,  efter  en 
længere  Tids  Sygdom,  og  blev  begravet  fra 
Tabernaklet  i  Salt  Lake  City  Søndag  d.  Cte. 
Broder  Calder  var  født  d.  18de  Juni  1823  i 
Thurso,  Nord-Skotland,  annammede  Evan- 
geliet i  1840  og  emigrerede  til  Utah  i  1853. 
Han  havde  i  mange  Aar  været  en  virksom  og 
fremragende  Mand  i  Kirken.— Bortskyllingen 
af  en  hel  Del  Jord  i  Price  River  Canyon  har 
standset  al  gjennemgaacnde  Trafik  paa  D.  & 
R.  G.  Jærnl>anen. 

Washiugton,  D.  C.  En  Lov,  kjendt 
under  Navn  af  Hoar  Billen,  der  gjør  store 
Indgreb  i  Utah-Folkets  Rettigheder,  blev 
d.  18de  Juni  vedtaget  i  de  Forenede  Sta- 
tex's  Senat. 

Illinois.  Den  republikanske  Konvention, 
der  sannnentraadte  i  Chicago  d.  31te  3Iaj  og 


224 


Nyiikdek. 


fuldendte  sit  Arbejde  d.  Gte  Juni,  munine- 
rede  Jas.  G.  Blaine  fra  Maine  til  rræsident 
og  John  A.  Logan  fra  Kansas  til  Yice -Præsi- 
dent for  de  Forenede  Stater. 

England,  ,/rhe  Cock  Titt",  den  Byg- 
ning, hvori  deførste  Missionærer  til  P]ngland 
afholdt  deres  Forsamlinger  i  Preston  i  1837, 
styrtede  sammen  d.  9de  Juni.  Bygningen 
havde  længe  været  i  en  forsømt  og  faldefær- 
dig 1'ilstand. 

Tyskland.  Ældste  Wm.  C.  A.  Smoot, 
der  virkede  som  Missionær  i  Bajern,  ble\ 
fængslet  og  derefter  landsforvist  i  Maj 
Maaned. 

Forskjelligt.  Koloi'aen  raser  i  Syd- 
Frankrig,  Spanien,  Kina  og  Japan.— En 
Komplot  skal  være  stiftet  i  Berlin,  Preussen, 
med  den  Opgave  at  stikke  Ild  paa  offentlige 
Bygninger. —  Kongen  af  Holland  ligger  for 
Døden.— Den  belgiske  Regjering  har  nylig 
sendt  en  officiel  Indbydelse  til  alle  Landes 
Regjei-inger  om  at  deltage  i  Verdensudstil- 
lingen, der  skal  aabnes  i  Antwerpen  d.  2den 
Maj  1885. 


EMIGRANTERS  ANKOMST. 

Aarets  andet  europæiske  Emigrantselskab 
ankom  til  Salt  Lake  City  Søndag  d.  1ste  Juni. 
Selskabet,  der  bestod  af  1.39  britiske  og  KSf) 
svejtsiske  og  tyske  Hellige  samt  13  hjemven- 
dende Missionærer,  afsejlede  fra  Liverpool 
med  Dampskibet  ,, Arizona"  d.  ITde  Maj 
og  ankom  til  New  York  d.  Kide  s.  M.  ,Eld- 
ste  E.  H.  Williams  var  Leder  for  Kompag- 
niet, der  havde  en  meget  hurtig  og  heldig 
Rejse. 

Aarets  tredie  Emigrantselskab  fra  Europa 
ankom  til  Ogden  og  Salt  Lake  City  Søndag 
d.  29de  Juni.  Den  skandinaviske  Afdeling, 
der  udgjorde  det  OTde  I^migrantselskab  fra 
Skandinavien, forlod  Kjøbenhavn  med  Damp- 
skibene ,, Panther"  og  ,,Milo"  Fredag  d. 
0te  og  Mandag  d.  9de  Juni,  medens  den 
norske  Afdeling  (47  Sjæle)  rejste  direkte  til 
England .  , ,  Milo ' '  ankom  til  Hull  Torsdag  d . 
1 2te .  Samme  Dagfortsatte  Emigranterne  Rej  - 
sen  til  Liverpool,  hvor  de  tilligemed  en  De! 
britiske  Hellige  gik  ombord  paa  Dampskiljet 
,, Arizona"  og  afsejlede  Søndag  d.  15de  um 
Morgenen .  Efter  en  meget  hurtig  og  ganske 
behagelig  Overrejse  ankom  det  prægtige  Skib 
til  New  York  Mandag  d.  23de.  Landgangen 
til  Castle  Garden  fandt  Sted  samme  Dag,  og 
om  Aftenen  fortsattes  Rejsen  med  Jærn- 
banen  vestpaa.  Hele  Selskabet  bestod  af 
,531  Sjæle,  nemlig  406  skandinaviske  og  100 
britiske  Emigranter  samt  25  hjemvendende 
Missionærer,  iblandt  hvilke  vare  følgende 
skandinaviske  Brødre:  J.  P.  Jensen,  Niels 
Rasmussen,  John  Capson,  Jeppe  Nilson, 
Niels  Johnson,  Peter  Miklvelsen,  Halver  Ol- 


sen, J.  B.  llesse,  N.  P.  Petersen,  L.  H. 
C)iitzei),  C.  J.  Christiansen,  Hans  Poulsen, 
Jaeob  J.  H.  Jensen,  N.  C.  Sehougaard, 
Peter  Andersen,  Mons  Rosenlund,  Jeppe 
Monson,  Chas.  E.  .Anderson.  A.  H.  Ander- 
son, Thomas  S.  Lund,  P.  Christensen  og 
Wm.  Petersen.  Ephraini  II.  Nye  var  Præ- 
sident for  Kompagniet. 

DODSFALD. 

Broder  A.  C.  Petersen  døde  i  Manti,  San- 
pete  Co. ,  Utah,  d.  9de  Juni  1884.  Han  var 
født  paa  Oen  Mors,  Nørre-Jyllaud,  Dan- 
mark, d.  25de  Maj  1819,  annammede  Evan- 
geliet om  Efteraaret  1858  og  blev  strax  der- 
efter kaldet  til  Missionstjenesten  og  tilbragte 
meget  af  sin  Tid  i  de  tre  følgende  Aar  med 
at  prædike  Evangeliet.  Eftersom  han  var 
en  Mand,  der  var  almindelig  æret  og  agtet  i 
Samfundet  samt  havde  tidligere  taget  en 
virksom  Del  i  Datidens  ledende  Spørgsmaal, 
havde  han  ikke  liden  Indflydelse  iblandt 
Folket  og  blev  derfor  et  Redskab  i  Herrens 
Haand  til  at  bringe  mange  af  sine  Slægtninge 
og  Venner  til  Sandhedens  Erkjendelse.  Han 
forlod  Danmark  tilligemed  sin  Familie  (Kone 
og  tre  Børn)  om  Foraaret  18(12;  to  af  Bør- 
nene døde  paa  Søen  af  Meslinger.  Ved  hans 
blide  og  ædle  Karakter  samt  nedladende  og 
venlige  Vx'sen  vandt  han  ogsaa  mange  Ven- 
ner i  I^tah,og  han  døde,  som  han  altid  havde 
levet,  en  god  og  trofast  Sidste-Dages  Hellig. 
Syv  Børn  og  to  Børnebørn  modtage  ham  i 
Evigheden,  og  Hustru,  to  Børn  og  fire 
Børnebørn,  hvis  Trøst  og  Glæde  han  altid 
havde  været,  begræde  hans  Bortgang. 

J.  H.  Hougaard. 

Mette  Marie  Petersen  (Skjellet)  døde  paa 
sin  Bopæl  i  Elsinore,  Sevier  Co.,  Utah,  d. 
9de  Juni  1884,  efter  to  Ugers  haardt  Sygeleje . 
Den  Afdøde,  der  var  et  trofast  og  elsket 
Medlem  af  Kirken,  og  var  kjendt  af  Hundre- 
der af  de  Hellige  for  sin  Nidkjærhedi  at  bære 
Vidnesbyrd  om  Sandheden,  hendes  Godhed 
til  Mission.'ererne  i  Danmark  og  hendes 
exemplariske  Vandel,  var  født  d.  27de  Juni 
1829  i  Solholt,  Skjæve  Sogn,  Vendsyssel, 
Danmark,  blev  døbt  d.  20de  Juni  1861  og 
emigrerede  til  Utah  i  1873  i  Forening  med 
hendes  Mand  Niels  Petersen  Skjellet,  med 
hvem  hini  avlede  fire  Børn:  en  Søn,  som 
døde  for  nogle  Aar  siden,  og  tre  Døtre. 
Hun  var  Præsident  for  den  kvindelige 
Iljæ'lpeforening  i  I^lsinore  omt.2  Aar  og  var 
højlig  agtet  og  elsket  af  Alle,  som  kjendte 
hende.  J.  I.  Jknsen. 


S!^  Vor(!  skandinaviske  Venners  Opmærk- 
somhed henledes  specielt  til  Avertissemen- 
tet om  Udtiugten  til  Provo  og  Nephi  paa 
Omslaget  af  nærværende  Numer. 


MOfiG^NSTJBfiN^N. 

Et  Historisk-Bioofrafisk  Tidsskrift. 


"Uagtet  han  er  dod,  taler  han  dogr."— Parlky  P.  Pratt. 


Nr.  15. 


Den  1ste  :^ugust  1884. 


3die  Aarg. 


ERINDRINGER  FRA  MISSIONEN  I  SKANDINAVIEN. 

(Fortsat  fra  Side  215.) 

Det  28de  Emigrantselskab. 


(1868— Fortsat.) 

Jærnbanerejsen  fra  New  York  til 
Omaha  kostede  14  Dollars,  og  til 
Enden  af  Jærnbanen  paa  Sletterne 
35  Dollars,  men  de,  som*  vilde  ar- 
bejde paa  Union  Pacific  Banen,  bleve 
befordrede  den  hele  Vej  for  14 
Dollars, 

Den  23de  Juli  ankom  Selskabet  til 
Lararaie,  573  Mile  vest  for  Omaha, 
som  den  Gang  var  Udrustningsplads 
for  Rejsen  over  Bjærgene.  Her  mødte 
Kirkens  Vogne  Emigranterne,  og  de 
fleste  af  Skandinaverne  rejste  op  med 
Kapt.  H.  Haights  Kompagni,  som  for- 
lod Laramie  d.  27de  Juli  og  ankom 
til  ^alt  Lake  City  d.  24de  August. 
To  Dødsfald  indtraf  iblandt  de  sven- 
ske Hellige  under  Rejsen  over  Bjær- 
gene. Ældste  Folkmann  fungerede 
som  Præsident  for  Skandinaverne  og 
Kapellan  for  hele  Selskabet.  C.  C. 
A.  Christensen  tilligemed  nogle  nor- 
ske Hellige  rejste  op  med  Kaptejn 
Murdocks  Kompagni,  der  forlod  La- 
ramie lidt  før  Haight  og  ankom  til 
Salt  Lake  City  d.  IDde  Aug.  Vogn- 
lejen fra  Enden  af  Jærnbanen  til  Salt 
Lake  City  var  29  Dollars. 


Lørdag  d.  13de  Juni  afrejste  om- 
trent 630  Emigranter  fra  Kjøbea- 
havn  med  Dampskibet  ,,Hansia", 
efter  at  Brødrene  havde  havt  en  Del 
Besvær  med  Politiet  i  Kjøbenhavn 
angaaende  Udvandringen.  Tirsdag 
d.  16de  ankom  Selskabet  til  Hull, 
hvor  fra  de  samme  Dags  Aften  fort- 
satte Rejsen  med  Jærnbanen  til  Li- 
verpool. Her  indlogeredes  Emigran- 
terne paa  syv  forskjellige  Hoteller, 
hvor  de,  paa  en  eneste  Undtagelse 
nær,  fik  alt  andet  end  en  pæn  Be- 
handling, og  da  man  d.  19de  gik  om- 
bord paa  Sejlskibet  ,,Emerald  Isle", 
bleve  de  fornærmede  paa  næsten  alle 
mulige  Maader.  Den  20de  Juni  af- 
sejlede Selskabet,  der  talte  627  Skan- 
dinavere  og  omtrent  250  engelske 
Hellige,  fra  Liverpool,  under  Besty- 
relse af  Ældsterne  Hans  Jensen  Hals 
som  Præsident,  med  J.  Smith  og  John 
Fagerberg  som  Raadgivere.  Æld- 
ste Peter  Hansen  blev  beskikket  til 
Proviantforvalter  for  Skandinaverne, 
og  Ældste  Mons  Petersen,  der  nu 
emigrerede  efter  en  fire  Aars  trofast 
Missionsvirksomhed  paa  Kontoret  i 


226 


Erindiungkh  kka   ]\Ii.s>h»nkn   1  .Skandinavikn. 


Kjøbenhavn,  til  Skriver  og  Kegn- 
skabsfører.  (Atten  andre  skandina- 
viske Emigranter  afsejlede  dette  Aar 
med  andre  Skibe,  dels  fra  Hamborg 
og  dels  fra  Norge). 

Den  26de  Juni  sejlede  Skibet  ind  i 
Havnen   ved  Queenstown  for  at  ind- 
tage  Vand,     eftersom    en   ombord- 
værende Maskine,  der  skulde  destil- 
lere salt  Vand  til  ferskt,  ikke  duede. 
Medens  Skibet   laa   her   fik  Broder 
Hans  Jensen  og  James  Smith  Lejlig- 
hed til  i  Forening  med  Kaptejnen  og 
Skibslægen    at   gjøre    en   Tur    med 
Jærnbanen  til  Cork.    Den  2*Jde  fort- 
sattes Sejladsen  fra  Queenstown,  men 
Overrejsen   blev   alt   andet  end  be- 
hagelig.    Emigranterne  bleve  meget 
raadt  behandlede  af  Skibets  Othcerer 
og  Mandskab,    og  kun  ved  Broder 
Hans  Jensens  kraftige  Optræden  lyk- 
kedes  det  dem  at  erholde  en  Del  af 
den  Ret,  som  tilkom  dem  ifølge  den 
indgaaede  Kontrakt.  Ved  en  vis  Lej- 
lighed, da  første  Styrmand  ondskabs- 
fuldt   overfaldt   en    Søster    Sander, 
greb  Jensen  fat  paa  ham  og  sled  ham 
bort  samt  tiltalte  ham  skarpt  for  sin 
Daarskab,   hvorved  Søfolkene  stim- 
lede  kampfærdige  til,    men  Enden 
blev  dog,  at  Styrmanden  fik  en  dyg- 
tig Irettesættelse  af  Kaptejnen,  hvem 
Broder  Jensen  mindede  om  sine  Løf- 
ter i  Liverpool.    Næppe  havde  noget 
tidligere  Emigrantselskab  af  Hellige 
fra  Skandinavien  lidt  saa  meget  som 
dette,   der  ogsaa  blev  det  sidste  Sel- 
skab,   som   rejste    over  Havet   med 
Sejlskib,  thi  fra  den  Tid  af  have  kun 
Dampfartøjer  været  benyttede  til  de 
Helliges   Transportation        Det   var 
ikke  alene  den   stygge  Behandling, 
som   de  Hellige  ombord  paa  ,,Eme- 
rald  Isle"   bleve    tildelte   af  OlKce- 
rerne  og  Mandskabet,  der  gjorde  Rej- 
sen saa  ubehagelig  og  sørgelig,    men 
Vandforraadet,  som  man  havde  ind- 


taget i  Queenstown,  blev  snart  raad- 
dent,  saa  at  et  stort  Antal  af  Emi- 
granterne bleve  syge,  og  ikke  min- 
dre end  37  Dødsfald  indtraf  paa 
Søen.  Vel  var  det  Meslinger,  som 
bortrev  de  fleste  af  Børnene,  men  det 
raadne  Vand,  som  alle  maatte  drikke, 
var  dog  den  virkelige  Aarsag  til  den 
store  Dødelighed. 

Den  Ilte  August  ankom  Skibet  til 
Mundingen  af  New  Yorks  Havn,  og 
3(3  af  de  Syge  bragtes  i  Land  til  Sta- 
ten Island  ;  den  følgende  Dag  bleve  8 
andre  Syge  landsatte,  og  endelig  kom 
de  øvrige  af  Selskabet,  efter  tre  Da- 
ges Kvarantæne,  i  Land  til  Castle  Gar- 
den d.  14de.     Samme  Dag  førte  en 
Dami)baad  Emigranterne  nogle  Mile 
op  ad  Hudson-Floden,    hvor  de  fik 
Plads  under  et  Skur  ved  Jærnbane- 
stationen,  og  opholdt  sig  der  et  Par 
Dage  medens  Tøjet  blev  vejet.  Under 
dette  Ophold  døde  en  Dreng.     Den 
17de  begyndtes  Jærnbanerejsen  fra 
New  York,  og  Ruten  var  via  Niagara 
Vandfald,    Detroit     og   Chicago    til 
Council  Bluffs,  hvor  til  de  ankom  d. 
21de.      Dagen    efter    satte    de  over 
Floden  med  Dampbaad  og  fortsatte 
derpaa    Rejsen   med   Union    Pacitik 
Banen  til  Benton,  omt.  700  Mile  vest 
for  Omaha,  hvor  de  ankom  d.  2r)de 
om  Morgenen.     Her  mødte  Kirkens 
Vogne  de  Emigrerende  og  kjørte  dem 
til  deres  Lejrplads  ved  Platte-Floden, 
omt.  G  Mile  fra' Benton,  hvor  de  for- 
bleve  til  d.  31te  Aug.,  da  de  skandi- 
naviske Hellige  tiltraadte  Rejsen  over 
Bjærgene  med  et  Oxetog  under  Kap- 
tejn  J.  G.  Holmans  Anførsel,  medens 
de  engelske  Emigranter  omtrent  sam- 
tidig toge  af  sted    med    et  Muletog. 
H.  B.  Claw^on  fungerede  dette  Aar 
som    Kirkens  P^migratioiisagent,   og 
den    Partiskhed,    som    saa   ofte  har 
været  lagt  for  Dagen  paa  Grund  af 
Nationalitet,   endog  iblandt  de  Hel- 


EuiNDRINliKK    FRA    MlSSlOXEN    I    SKANDINAVIEN. 


227 


lige.  gav  sig  ogsaa  tilkjende  ved 
denne  Lejlighed,  thi  ikke  alene  kom 
de  britiske  Hellige  med  et  Muletog, 
der  rejste  hurtigt  og  gav  Emigran- 
terne Lejlighed  til  at  kjøre,  medens 
Skandinaverne  maatte  tage  tiltakke 
med  de  kj edelige  Oxebef ordringer, 
samt  gaa  tilfods  det  meste  af  Vejen, 
men  de  britiske  Hellige  fik  ogsaa 
meget  bedre  Proviant  end  Skandi- 
naverne. Sygdommen  vedblev  des- 
uden at  grassere  iblandt  de  fra  Søen 
af  saa  medtagne  Udlændinge,  og  Dø- 
den krævede  omtrent  80  Ofre  paa 
Rejsen  mellem  New  York  og  Salt 
Lake  Cit}^  hvor  til  den  efterlevende 
Rest  af  det  28de  Eraigrantselskab 
fra  Skandinavien  endelig  ankom  d. 
25de  Septbr. 

Dette  Kompagni  afsluttede  Emi- 
grationen fra  Europa  med  Sejlskibe, 
Oxer  og  Vogne.  Den  besværlige 
Zionsrejse,  under  hvilken  saa  mange 
ædle  og  brave  Nordens  Sønner  og 
Døtre  bukkede  under,  hørte  nu  til 
det  Forbigangne,  og  det  var  heller 
ikke  for  tidligt,  at  en  Forandring 
fandt  Sted,  thi  Hundreder  og  Tusin- 
der af  det  19de  Aarhundredes  bedste 
Mænd  og  Kvinder,  som  forlode  deres 
Fædreland,  Slægt  og  Venner  alene  i 
den  Hensigt  at  drage  til  Zion,  ifølge 
Guds  Befaling,  vare  i  de  henrundne 
Aar  faldne  som  Ofre  for  den  besvær- 
lige Rejses  Overanstrængelser  og 
Strabadser,  og  deres  udmagrede  Le- 
gemer bleve  enten  sænkede  i  Havets 
Dyb  eller  stedte  til  Hvile  paa  de  øde 
Sletter,  hvor  deres  enlige  Grave  be- 
vogtedes af  tudende  Ulve  i  Stedet  for 
elskende  Venner.  Hvor  ofte  have 
ikke  ømme  Forældre  med  bristende 
Hjærter  lukket  Øjnene  paa  deres 
Kjære,  naar  de,  martrede  af  Smerter, 
tilsidst  maatte  opgive  Aanden  !  Og 
hvor  mangen  en  graahaaret  Olding, 
hvis  Hu  og  Længsel  stod  til  Zion, 


maatte  ikke,  med  Øjet  rettet  did.  til- 
sidst opgive  sit  Yndlingshaab  om 
nogensinde  at  komme  der  til  i  dette 
Liv,  og  træt  og  udmattet  lægge  sig 
ned  for  at  dø  I  De  Efterlevende  ville 
aldrig  forglemme  hine  Sorgens  Dage. 
Vi,  som  slap  igjennem  med  Livet, 
mindes  endnu  stedse  de  mørke  Timer, 
da  vi  uden  Ligkister  maatte  begrave 
vore  Fædre  og  Mødre,  vore  Brødre 
og  Søstre,  vore  Hustruer  og  Børn 
samt  vore  Elskere  og  trofaste  Ven- 
ner i  den  vilde  Ørken,  medens  vi  selv 
ofte  vare  saa  afkræftede,  at  vi  næppe 
paa  en  passende  Maade  kunde  ud- 
føre denne  vor  sidste  Pligt  mod  de 
kjære  Hedengangne,  thi  undentiden 
havde  vi  næppe  Kræfter  nok  til  at 
kunne  gjøre  Gravene  saa  dybe,  at  Li- 
gene kunde  blive  bevarede  fra  de 
graadige  Ulve  og  andre  af  Ørkenens 
Rovdyr.  Mange  af  os  kunne  ogsaa 
erindre  Tider,  da  vi,  syge  og  mod- 
løse, selv  svævede  mellem  Liv  og 
Død  og  ikke  vidste,  om  vi  skulde 
blive  det  næste  Offer.  Lad  Læse- 
ren, som  en  Slutningsscene,  forestille 
sig  en  otte  Aar  gammel  Pige  med 
hule  Øjne,  blege  Kinder  og  slank 
Form,  staaende  ved  Lejrilden  paa 
Bredden  af  den  ensomme  Platte-Flod. 
spejdende  i  Tusmørket  ud  over  de 
udstrakte  Sletter,  idet  hun  nonner : 

Ved  Orkenens  Floder  jeg  grædende  staar, 
ThiTaaren  den  rinder  ved  Tanken  om  Mo 'er, 
Som  døde  paa  Havet,  mens  jeg  var  saa  syg. 
Og  Fader,  der  altid  var  kjærlig  og  god, 
Han  segnede  om  ved  den  ensomme  Flod, 
Hvor  over  han  ofte  mig  bar  paa  sin  Ryg, 
Og  Anna,  inin  Søster,  samt  Peter,  min  IJro'r 
Blev'  begge  begravet  paa  Sletten  i  Gaar. 
O,  hvor  det  er  ensomt !  jeg  længes  af  Dage, 
Thi  nu  er  jeg  ene  tilbage. 

Præsident  Widerborgs  Hjemrejse. 
Præsident  Widerborg,  som  led- 
sagede Emigrationen  til  England, 
kom  tilbage  til  Kjøbenhavn  d.  29de 
Juni  og  var  derefter  syg  i  nogen  Tid. 


»28 


Jokden. 


Siden  blev  han  indkaldt  for  Retten 
fordi  han  havde  fungeret  som  Emi- 
grationsagent,  uden  at  have  rettet  sig 
efter  en  ny  Lov,  der  en  kort  Tid  i 
Forvejen  var  traadt  i  Kraft,  men  vi 
véd  ikke,  om  han  kom  til  at  betale 
Mulkt. 

I  Begyndelsen  af  September  Maaned 
modtog  han  en  Skrivelse  fra  Præsi- 
dent Brigham  Young,  i  hvilken  han 
blev  løst  fra  sin  lange  Mission,  med 
Tilladelse  til  at  rejse  hjem,  og  det 
blev  ham  endvidere  tilladt  at  begive 
sig  paa  Hjemrejsen  strax,  dersom  han 
overlod  Missionens  Forretninger  mid- 
lertidigt i  en  paalidelig  Broders  Hæn- 
der, indtil  hans  beskikkede  Eftertræ- 
der  Jesse  N.  Smith  ankom.  I  Lydig- 
hed til  disse  Instruxer  opgjorde  Wi- 
derborg  alle  Kontorets  Regnskaber, 
indsatte  Ældste  C.  D.  Fjeldsted  til 
midlertidig  Bestyrer,  og  begav  sig 
paa  Hjemrejsen  fra  Kjobenhavn  i 
Begyndelsen  af  September.     Et  Par 

Dage  efter  hans  Ankomst  til  Liver- 


pool arriverede  Jesse  N.  Smith  fra 
Araerika,  i  hvis  Selskab  han  tilbragte 
tre  Dage ,  hvorpaa  han  tilligemed 
Præsident  Franklin  D.  Richards  af- 
sejlede til  Amerika  d.  12te  med 
Dampskibet  ,,China"  og  ankom  til 
Salt  Lake  City  d.  1ste  Oktbr.  Æld- 
ste Widerborg  havde  denne  Gang 
præsideret  over  den  skandinaviske 
Mission  i  omtrent  fire  Aar  og  en  Maa- 
ned. 

Jesse  N.  Smiths  Ankomst. 

Den  19de  Septbr.  ankom  Jesse  N. 
Smith  anden  Gang  fra  Zion  som  Mis- 
sionær til  Skandinavien,  denne  Gang 
for  at  afløse  C.  Widerborg  som  Præsi- 
dent for  Missionen.  Ældste  Hans 
Petersen  fra  Hyrum  var  ankommen 
en  Maanedstid  tidligere  som  jMissio- 
nær  fra  Zion. 

I  1868  blev  Fredericia  Konference 
ophævet   og    tillagt  Aarhus   Konfe- 
rence,   og  Vendsyssels   Konference 
blev  tillagt  Aalborg  Konference. 
(Fortsættes  paa  Side  241.) 


JORDEN. 

(Fortsat  fra  Side  223.) 


Solstraalerne  have  tilvisse  mere 
Kraft  paa  et  Legeme,  naar  det  er  i 
Solens  Nærhed,  end  naar  det  samme 
Legeme  befinder  sig  i  en  stor  Afstand 
der  fra ;  men  en  langt  større  Virk- 
ning udøver  den  større  Tilnærmelse 
til  Solstraalernes  lodrette  Fald  paa 
Horisontplanet;  Solens  høje  Stand 
om  Sommeren  bevirker  den  større  og 
dens  lave  Stand  om  Vinteren  den 
ringere  Varmeudvikling  paa  Jorden. 


Omlob  omkring  Solen.  Paa  Grund 
af  denne  uforandrede  Stilling  af  Jord- 
axen  er  Nordpolen  og  den  nordlige 
Halvkugle,  paa  den  Tid,  vi  have 
Sommer  (Jordens  længste  Afstand 
fra  Solen),  vendt  mod  Solen,  medens 
naar  vi  have  Vinter  (Jordens  korteste 
Afstand  fra  Solen)  Nordpolen  og  den 
nordlige  Halvkugle  er  vendt  fra  So- 
len. Ved  denne  Nordpolens  Hæld- 
ning mod  Solen  foraarsages  ikke  alene 


Men  denne  Solens  højere  eller  lavere  j  Solens  højere  Stand  over  Horisonten, 

Stand  paa  Horisonten  er  afhængig  af 

Jordens  Plads  i  sin  Bane,   da  Jord- 

axen  uforandret  vedligeholder  en  og 

Sf.mme  Stilling,  den  samme  Retning 

mod  en  bestemt  Fixstjerne  under  sit 


men  ogsaa,  at  Solen  daglig  staar  en 
længere  Tid  over  samme.  Om  Somme- 
ren varer  Dagen  i  Danmark  17]  Time, 
om  Vinteren  kun  omtrent  G'.  Time, 
og   dertil   kommer   endnu,     at    Sol- 


Jokden. 


229 


straalerne  skinne  med  mere  Kraft  om 
Sommeren  end  om  Vinteren.  Det  er 
imidlertid  kun  tilfældigt,  at  Perihel 
og  Vinteren,  Apliel  og  Sommeren 
træffe  sammen,  og  i  Tidernes  Løb 
vil  der  ske  en  Forandring  deri. 
Periheliets  Plads  rykker  nemlig  om- 
trent 1  Grad  frem  i  Jordbanen  hvert 
58  Aar;  nu  staar  Jorden  den  1ste 
Januar  i  Perihel,  men  om  10,500  Aar 
vil  Jorden  staa  i  Perihel  den  1ste 
Juli,  til  hvilken  Tid  Perihel  og  So- 
lens højeste  Stand  paa  Himlen  ville 
træffe  sammen. 

Jordaxens  Endepunkter  ere  Nord- 
polen og  Sydpolen.  Midt  imellem 
disse  tænker  man  sig  dragen  Ækva- 
tor-Linien, som  deler  Jordens  Over- 
flade i  to  lige  store  Halvdele.  Paral- 
lel med  Ækvator  ligge  de  saakaldte 
Bredecirkler,  og  baade  paa  den  nord- 
lige og  den  sydlige  Halvkugle  er  en 
af  disse  ,, Vendekredsen",  en  anden 
,, Polarkredsen".  Vendekredsens 

Afstand  fra  Ækvator  og  Palarkred- 
sens  Afstand  fra  Polen  er  lig  med 
Ekliptikens  Hældning.  Indenfor 
Vendekredsene  ligger  den  ,,hede 
Zone",  mellem  Vendekredsen  og  Po- 
larkredsen den  ,, tempererede  Zone", 
mellem  Polerne  og  Polarkredsen  den 
,, kolde  Zone".  Den  ene  Halvdel  af 
den  hede  Zone  ligger  paa  den  nord- 
lige, den  anden  Halvdel  paa  den  syd- 
lige Halvkugle,  og  paa  hver  af  de 
to  Hemisfærer  ligger  der  en  tempe- 
reret og  en  kold  Zone.  Fra  Vinte- 
rens (astronomiske)  Begyndelse,  da 
Solen  har  sin  laveste  Middagshøjde 
paa  Horisonten,  tiltager  Solens  dag- 
lige Middagshøjde  bestandig  indtil 
Sommerens  (astronomiske)  Begyn- 
delse, til  hvilken  Tid  den  har  sin 
største  Middagshøjde.  Paa  dette 
Tidspunkt  vender  Solen  sig  mod  Syd 
(paa  den  nordlige  Halvkugle)  og  sti- 
ger ned  til  den  sydlige  Vendekreds. 


I  Løbet  af  Aaret  staar  Solen  om 
Middagen  i  Zenith  over  de  Steder, 
som  ligge  mellem  Vendekredsene, 
ved  vor  Sommers  Begyndelse  staar 
Solen  i  Zenith  over  alle  de  Steder, 
som  ligge  under  den  nordlige  Vende- 
kreds, altsaa  under  23  Grader  27 
Minutter  22  Sekunder  nordlig  geo- 
grafisk Brede.  Solen  staar  aldrig  i 
Zenith  over  de  Steder,  som  ligge  i 
den  tempererede  Zone,  men  den  staar 
op  og  gaar  ned  hver  Dag  (o:  i  min- 
dre end  24  Timer  eller  i  Løbet  af 
en  Jordomdrejning).  Polarkredsene 
danne  i  saa  Henseende  en  Grænse. 
Indenfor  denne  ligge  nemlig  Steder, 
for  hvilke  Solen  i  Løbet  af  flere  Jord- 
omdrejninger  ikke  gaar  ned  om  Som- 
meren og  ikke  staar  op  om  Vinteren. 
Jo  længere  et  Sted  ligger  fra  Polar- 
kredsen benimod  Polen,  desto  flere 
Jordomdrejninger  kunne  følge  paa 
hverandre,  for  Solen  staar  op  og  gaar 
ned  for  dette  Sted.  Ved  selve  Po- 
lerne er  Solen,  naar  man  ikke  tager 
Hensyn  til  Refraktionen,  uafbrudt  6 
Maaneder  over  og  6  Maaneder  under 
Horisonten. 

Luften,  som  omgiver  Jorden,  bar 
den  Egenskab  at  bryde  Lysstraa- 
1erne,  o:  at  aflede  dem  fra  deres  ret- 
linede Vej,  saaledes  at  Solen  viser 
sig  over  Horisonten,  omendskjøndt 
den  i  Virkeligheden  endnu  staar 
under  den.  Refraktionen  bevirker^ 
at  den  øverste  Solrand  bliver  synlig 
paa  Horisonten,  naar  den  staar  j 
Grad  under  den.  Ved  den  forenede 
Virkning  af  Refraktionen  og  Dæm- 
ringen (Solstraalernes  Reflex  fra 
Atmosfæren)  forkortes  den  lange 
Nat  ved  Polerne,  som  ellers  vilde 
vare  6  Maaneder,  til  2't  Maaned*. 
Ved  Nordpolen  begynder  Dæmrin- 
gen  omt.  den  29de  Januar;  den  19de 
Marts  staar  Solen  op  og  skinner  til 
den  24de    September,  derpaa  varer 


230 


JoKUEN. 


Dæmringen  til  omtrent  d.  12te  No- 
vember, og  derefter  følger  Natten, 
som  imidlertid  hyppig  afbrydes  ved 
Nordlys  og  tildels  ved  Maaneskin. 

Ved  Sydpolen  er  der  det  samme 
Forhold  i  Dag-  og  Natlængden  som 
ved  Nordpolen,  kun  at  dette  finder 
Sted  paa  den  modsatte  Tid  af  Aaret, 
o:  med  en  Tidsforskjel  af  et  halvt 
Aar.  Naar  den  nordlige  Halvkugle 
har  den  længste  Dag,  saa  er  det  den 
længste  Nat  paa  den  sydlige,  og  om- 
vendt, naar  den  nordlige  Hemisfære 
har  den  længste  Nat,  saa  har  den 
sydlige  den  længste  Dag.  Paa  samme 
Maade  finder  der  en  Modsætning 
Sted  med  Hensyn  til  Aarstiderne. 

Paa  den  nordlige  Plalvkugle  be- 
gynder det  astronomiske  Foraar  den 
20de  Marts,  naar  Solen  i  sin  opsti- 
gende Gang  staar  i  Ækvator,  Som- 
meren den  22de  Juni,  naar  Solen 
staar  over  den  nordlige  Vendekreds, 
Efteraaret  den  2ode  September,  naar 
Solen  paa  sin  nedstigende  Gang  er 
naaet  tilbage  til  Ækvator,  og  Vin- 
teren den  22de  December,  ved  Solens 
Stand  over  den  sydlige  Vendekreds. 
Som  Følge  af  Periheliets  Stilling  til 
Vædderpuuktet  ere  Aarstiderne  paa 
Jordens  nordlige  Halvkugle  saaledes 
fordelte:  Foraar  92  Dage  22  Timer, 
Sommer  1)3  Dage  14  Timer,  Efteraar 
89  Dage  17  Timer,  Vinter  89  Dage 
1  Time. 

Ved  Begyndelsen  af  enhver  Aars- 
tid  træder  Solen  ind  i  et  bestemt 
Himmeltegn  ;  ved  Foraarets  Begyn- 
delse i  Vædderens  Tegn,  ved  Som- 
merens Begyndelse  i  Krebsens,  ved 
Efteraarets  Begyndelse  i  Vægtens, 
og  ved  Vinterens  Begyndelse  i  Sten- 
bukkens Tegn.  Disse  Tegn  træffe 
imidlertid  ikke  nu  sammen  med 
Stjernebillederne  af  samme  Navn, 
men  ethvert  Himnieltegn  falder  om- 
trent sammen  med  det  næ.rmest  mod 


Vest  liggende  Stjernebillede.  For 
omtrent  2100  Aar  siden  traf  Himmel- 
tegnene sammen  med  Stjernebille- 
derne af  samme  Navn  ;  men  Foraars- 
punktet  eller  Vædderpunktet  rykker 
hvert  Aar  omtrent  51  Buesekunder 
frem  i  Ekliptika ;  dette  udgjør  30 
Grader  (et  Tegns  Udstrækning)  i 
2150  Aar,  og  i  25,800  Aar  et  helt 
Omløb  i  Ekliptika. 

Paa  Grund  af  den  Indvirkning 
Solsystemets  Legemer  udøve  paa  den 
ikke  aldeles  kuglerunde,  men  ved  Po- 
lerne fladtrykte  Jord,  foraar sages  en 
uafbrudt  Tilnærmelse  af  Ækvator- 
planet mod  Banens  Plan,  hvorved 
begge  disse  Planers  fælles  Diameter 
drejer  sig  mod  Vest,  idet  hele  Jord- 
kuglen og  med  den  dens  Axe  vender 
sig.  En  Følge  deraf  er,  at  Polar- 
stjernen ikke  vedblivende  er  nogen 
bestemt  Stjerne ;  nu  er  Kynosura  i 
den  lille  Bjørn  Polarstjerne,  men  om 
10,000  Aar  vil  Jordaxen  næsten  være 
rettet  mod  Vega  i  Lyren,  og  Vega 
vil  da  være  Polarstjerne.  En  anden 
Følge  af  denne  Jordaxens  Svingning 
er,  at  Stjerner  paa  den  sydlige  Hori- 
sont, som  nu  ere  usynlige  paa  vor 
Bredegrad,  efterhaanden  ville  blive 
synlige  paa  vor  Horisont,  f.  Ex.  det 
sydlige  Kors,  men  tillige,  at  Stjerner, 
som  nu  ere  synlige,  efterhaanden  ville 
forsvinde,  f.  Ex.  den  store  Hund. 

Elt  Steds  geografiske  Brede  er  den 
mellem  vedkommende  Sted  og  Æk- 
vator liggende  Del  af  dette  Steds 
Meridian.  Breden  varierer  mellem 
O  og  90  Grader  S3'dlig  eller  nordlig, 
fra  Ækvator  henimod  Polerne.  Skjæ- 
ringspunktet  af  Meridianen  og  Æk- 
vator tjener  til  Bestemmelse  af  den 
geografiske  Længde. 

Et  Steds  geografiske  Længde  er 
Afstanden  af  dette  Steds  Meridian 
fra  Meridianen  paa  Øen  Ferro,  20 
Grader  vest  for  Paris.     Den  geogra- 


N.   C.   Fl.YciARKS    AlTOBIOGUAFI. 


231 


fiske  Længde,  som  maales  ved  Jor- 
dens Ækvator,  med  Ferro-Meridia- 
nen,    den    store  Meridian   som  Ud- 


gangspunkt, regnes  indtil  360  ostlig, 
eller  180  Grader  østlig  og  180  Gra- 
der vestlig. 


N.  C    FLYGARES  AUTOBIOGRAFI. 


Idet  jeg  nedskriver  disse  Linier, 
har  jeg  ikke  til  Hensigt  at  omtale 
Enkelthederne  i  mit  Livs  offentlige 
eller  private  Erfaring,  men  kun  i 
Korthed  berore  nogle  af  de  vigtigere 
Begivenheder.  Jeg  skal  heller  ikke 
sige  Andet,  end  hvad  der  er  fuld- 
kommen sandt,  ej  heller  tilskrive  mig 
selv  eller  Andre  Ære  for  Noget,  som 
vi  ikke  have  udfort. 

Jeg  blev  født  i  Ruthsbo  i  Nær- 
heden af  Ystad,  Sverige,  d.  3die 
Febr.  1841  og  var  den  anden  Son  af 
Christian  og  Anna  Nilsson  Flygare. 
Paa  min  Faders  Side  nedstammer 
jeg  fra  en  Militærfamilie,  og  min 
Bedstefader  Johan  Lorents  Flj^gare 
kæmpede  iblandt  de  Allierede  mod 
den  store  Napoleon,  men  paa  mo- 
drene Siden  er  jeg  Efterkommer  af  en 
sund,  stærk  og  dydig  Bondefamilie. 
Min  Fader  dode  d.  25de  Jan.  1843 
i  en  Alder  af  28  Aar,  da  jeg  kun  var 
to  Aar  gammel,  og  min  eneste  Bro- 
der Carl  fem  Aar  gammel.  Ved 
haardt  Arbejde,  Flid  og  Udholden- 
hed lykkedes  det  vor  Moder  at  for- 
tjene Opholdet  til  os  samt  at  give  os 
en  god  Almueskoleundervisning.  I 
14  Aars  Alderen  blev  jeg  konfirmeret 
som  et  Medlem  af  den  Lutherske 
Kirke.  Jeg  var  ifølge  nævnte  Kir- 
kes Skik  bleven  bestænket  som  et 
otte  Dages  gammelt  Barn. 

Efter  min  Konfirmation  maatte  jeg 
forsørge  mig  selv,  og  jeg  arbejdede 
on  Del  som  Agerdyrker  samt  lærte 
Snedkerhaandværket  i  Kjøbstaden 
Lund.     Under  mit  Ophold  dersteds 


havde  jeg  i  August  Maaned  1858  An- 
ledning til  at  gjore  en  Tur  til  Malmø 
for  at  besøge  nogle  af  mine  Slægt- 
ninge, og  fik  derved  Lejlighed  til 
første  Gang  at  høre  en  ,,Moi-raon- 
ældste"  prædike.  Hans  Tale  gjorde 
et  dybt  Indtryk  paa  mig.  Jeg  sik- 
rede mig  samtidig  nogle  af  de  Sidste- 
Dages  Helliges  Boger,  som  jeg  gjen- 
nemlæste  meget  grundigt  efter  min 
Tilbagekomst  til  Lund,  og  da  jeg  var 
vel  bekjendt  med  Bibelens  Indhold, 
blev  jeg  strax  overbevist  om  Evan- 
geliets Sandhed.  Jeg  bad  ogsaa 
meget  oprigtigt  til  Gud,  som  horte 
mine  Bønner  og  gav  mig  et  Vidnes- 
byrd, der  har  været  stærkt  og  urok- 
keligt indtil  Nærværende.  Der  fand- 
tes en  liden  Gren  af  Kirken  i  Lund, 
og  jeg  opdagede  snart  Stedet,  hvor 
den  afholdt  sine  Forsamlinger.  Jeg 
overværede  adskillige  af  disse  og  blev 
tilsidst  d.  5te  Septbr.  1858  ved  Daab 
indlemmet  i  Jesu  Kristi  Kirke  af 
Sidste-Dages  Hellige  af  C.  Nilsson, 
der  ogsaa  gav  mig  Haandspaalæg- 
gelse  samme  Dag.  Jeg  følte  stor 
Glæde  og  Tilfredshed  ved  min  nye 
Religion,  thi  jeg  vidste,  at  den  var 
den  eneste  sande  Religion  paa  Jor- 
den. Forfølgelse  begyndte  imidler- 
tid snart,  først  fra  mine  Medarbej- 
dere paa  Værkstedet  og  siden  fra 
min  Mester,  der  gjorde  alt  muligt 
for  at  faa  mig  til  at  forlade  ,, Mor- 
monismen"',  men  hans  Forsøg  vare 
frugtesløse.  Man  gav  mig  derpaa 
Valget  mellem  ,, Mormonismen"  og 
min  Arbejdsplads,  ,,thi".  sagde  Me- 


232 


N.  C.  Flygares  Autobiografi. 


steren,  „dersom  jeg  beholder  Dig 
længere,  bliver  alle  mine  Arbejdere 
Mormoner."  Adskillige  af  dem  havde 
nemlig  allerede  begyndt  at  overvære 
vore  Forsamlinger.  Jeg  forlod  følge- 
lig Pladsen,  men  paa  mit  Afskeds- 
brev skrev  Mesteren,  at  jeg  havde 
været  ærlig,  flittig  og  paalidelig.  og 
blev  afskediget  fordi  jeg  var  gaaet 
over  til  ,, Mormonerne".  Dette  skrev 
han  i  den  Hensigt  at  forhindre  mig 
fra  at  faaBeskjæftigelse  andensteds, 
thi  Ingen  vilde  med  sit  Vidende  give 
nogen  ., Mormon"  Arbejde. 

Jeg  gjorde  nu  den  Opdagelse,  at 
jeg  kun  havde  faa  Venner  undtagen 
mine  Troesfæller,  der  afskyedes  og 
hadedes  af  Alle.  Ved  min  Opsigelse 
var  jeg  næsten  blottet  for  Alt,  og 
Udsigterne  for  mig  vare  alt  andet 
end  lyse,  men  Israels  Gud,  til  hvis 
Tjeneste  jeg  havde  viet  mig,  for- 
glemte mig  ikke. 

I  Oktober  1858  blev  jeg  ordineret 
til  Diakon  og  i  Konferencemodet, 
som  afholdtes  i  Malmo  den  næstføl- 
gende 28de  November,  blev  jeg  kal- 
det til  at  arbejde  som  Missionær  i 
Ystad  Gren.  I  tre  Maaneder  fra  den 
Tid  af  var  jeg  hovedsagelig  beskjæf- 
tiget  med  at  sprede  Traktater  og 
Skrifter  i  nævnte  Gren,  hvor  Folket 
var  meget  haardt  og  ugjæstfrit.  Jeg 
led  derfor  ofte  meget  af  Hunger  og 
Kulde.  En  Del  af  Tiden  rejste  jeg 
i  Selskab  med  Ældste  X.  Larsson,  og 
ved  en  vis  Lejlighed  blev  Huset, 
hvori  vi  overnattede,  omringet  af  en 
Pøbelhob,  som  truede  med  at  ville 
dræbe  os,  dersom  vi  ikke  øjeblikke- 
lig forlode  Byen.  Vi  slap  uskadte 
bort  derfra. 

I  et  Konferencemøde,  som  afhold- 
tes i  Malmø  d.  22de  Febr.  1859,  blev 
jeg  ordineret  til  Ældste  af  J.  Fager- 
berg, som  den  Gang  præsiderede  over 
Skaane  Konference,    og    jeg  Ucv  I 


I  skikket   til   Forstander    for    Svedala 
'  Gren,  der  var  kjendt  under  Navn  af 
:   ,, Søster-Grenen"  ;  thi   af  dens  cirka 
I  40  Medlemmer  vare   kun  fem   eller 
j  sex  Mænd.    Medens  jeg  præsiderede 
I  dersteds    gjenneragik  jeg   først  den 
j  ejendommelige  Erfaring    at  afholde 
I  offentlige  Forsamlinger  og  prædike 
I  Kristi  Evangelium   for  blandede  Til- 
I  hørere.      Naar  det  tages  i   Betragt- 
I  ning,  at  jeg  kun  var  en  18  Aars  gam- 
I  mel  Dreng,  der  af  Naturen  var  und- 
1  seelig   og  tilbageholdende,    var    det 
j  visselig  ingen  let  Opgave,  men  Guds 
i  Aand  hvilede  mægtigt  paa  mig,  saa 
I  at  jeg  kunde  tale  i  Timevis  om  Evan- 
I  geliets  Principer.      Jeg  arbejdede  i 
Svedala  Gren  i  tre  Maaneder  og  blev 
derefter  (d.   25de  Maj   1859)   sendt 
som  Missionær    til    Provinsen    Ble- 
kinge,   hvor  jeg   skulde  virke  i  For- 
ening med  P.  Eskilson,    men  da  det 
var  i  den  travle  Sommertid,    kunde 
vi    kun   Lidet   udrette.       Efter   tre 
Maaneders  Ophold  i  Carlshamn  blev 
jeg  lost  fra  min  Mission,  hvorpaa  jeg 
arbejdede  som  Snedker  i  tre  Maane- 
der for  at  tjene  mig  Noget  til  Klæ- 
der,  thi  jeg   havde  omtrent  opslidt 
disse  jeg  havde.     En  Broder  N.  Ro- 
senløf  i   Karleby,  Svaluf  Gren,   gav 
mig  Arbejde,  og  under  Opholdet  der- 
steds  fungerede  jeg  som   Lærer  og 
Grenens  Skriver.     Den   26de  Febr. 
1860   overværede  jeg  tilligemed  N. 
Larson  og  N.  Rosengren  et  Distrikts- 
møde   i  Billeberga.      Efter  Forsam- 
lingen mødte  vi  med  nogle  faa  Hel- 
lige i  Landsbyen  Anneløf .    Sildig  om 
Aftenen  blev  Huset,  hvori  vi  vare, 
omringet  af  en  Pøbel,  bestaaende  af 
stærke  og  desperate  Mænd,  bevæb- 
nede med  store  Knipler.     Det  lyk- 
kedes  dem    at   bane   sig  Vej   ind   i 
Huset,   og  for  at  frelse  Stedets  Be- 
boere og  de  forsamlede  Hellige  fra 
Pøbelvold  besluttede  vi  Missionærer 


N.  C.  FiA(.AKKs  Autobiografi. 


233 


at  forlade  Huset  og  tage  Følgerne.  | 
I  samme  Øjeblik  som  vi  naacde  Lande-  ! 
vejen  horte  vi  en  skarp  Fløjten,  hvil- 
ket var  Signalet  til  øjeblikkeligt  An- 
greb.    Jeg  lik  et  Slag  over  Hovedet 
med   en   stor  Stok,   hvilket  fældede 
mig  til  Jorden  og  berøvede  mig  Be-  ! 
vidstheden  for  et  Øjeblik.     Mine  to 
Ledsagere  slap  uskadte  bort  og  løbe  i 
tilbage  til  Huset.     Jeg  kom  imidler-  j 
tid   snart  til   mig  selv  igjen  og  var  i  , 
Færd  med  at  ville  rejse  mig  op,  da 
en  anden  Mand  traadte  frem  for  at  1 
prygle  mig,  men 
en  Søster  løb  ham 
i  Armene  og  for- 
hindrede ham  fra 
at  slaa  til.     Der- 
ved flk  jeg  Tid  til 
at  komme  bort  og 
løbe    tilbage     til 
Huset,   hvor  Pø- 
belen   bevogtede 
os  til  i\Iidnat,  da 
det  lykkedes    os 
at  slippe  bort,  og 
vi  gik  derpaa  tre 
svenske   Mile   til 
K  jøbstadenLund . 
Ved  Ankomsten  der  til  vare  vi  meget 
trætte  og  udmattede,  thi  det  var  en 
meget  stormfuld  Nat. 

Den  29de  Febr.  18G()  blev  jeg  kal- 
det til  at  virke  som  Missionær  i  Nev- 
linge  og  Wiggarums  Grene,  hvor  jeg 
arbejdede  i  Forening  med  P.  Lund- 
gren i  omtrent  tre  Maaneder.  Den 
31te  Maj  18G0  blev  jeg  kaldet  til  at 
præsidere  over  Wiggarums  Gren,  og 
d.  30te  Novbr.  s.  A.  blev  jeg  For- 
stander for  Hørby  Gren,  hvor  jeg 
arbejdede  indtil  d.  8de  Marts  186L 
Meget  af  Tiden  rejste  jeg  i  Selskab 
med  C.  G.  Bjelke,  en  meget  trofast 
og  virksom  Missionær.  Vi  afholdt 
mange  Forsamlinger  og  døbte  nogle 
faa  Personer. 


Jeg  havde  nu  besluttet  at  emigrere 
til  Utah,  eftersom  jeg  havde  mod- 
taget en  Arv  efter  min  Fader,  men 
ifølge  Præs.  Fagerbergs  Forlangende 
bestemte  jeg  mig  til  at  forblive  læn- 
gere og  arbejde  i  Evangeliets  Tje- 
neste. Jeg  blev  derfor  d.  8de  Marts 
1861  kaldet  til  at  virke  som  omrej- 
sende Ældste  i  Landskrona  og  Sval  uf 
Grene  samt  til  at  præsidere  over 
førstnævnte  Gren,  hvor  \  ærket  i  en 
længere  Tid  ikke  havde  gjort  nogen 
videre  Fremgang,  og  de  Hellige  havde 
heller  ikke  noget 
Forsamlingsloka- 
le. Samme  For- 
aar  lejede  vi  en 
smuk  Sal.  Jeg 
udstyrede  den 
med  Bænke  og 
andetMøblement, 
som  jeg  selv  la- 
vede, og  vi  be- 
gyndte strax  at 
afholde  Forsam- 
linger. Disse 
bleve  godt  be- 
søgte, og  Mænd, 
som  havde  været 
de  Helliges  værste  Fjender,  kom  n" 
til  vore  Forsamlinger  og  tilbød  at 
ville  beskj^tte  os,  dersom  vi  skulde 
blive  forulempede.  Vi  begyndte  og- 
saa  at  døbe,  og  vor  lille  Flok  voxede 
med  hver  Uge.  Dette  forbitrede 
Byens  Præsteskab,  og  jeg  fik  Besøg 
af  Kirkeraadet  og  Politiet,  som  for- 
bød mig  at  holde  Forsamlinger  me- 
dens Tjenesten  i  Kirkerne  gik  for  sig. 
Ligeledes  blev  jeg  fremkaldt  for 
Pastor  Brodin,  med  hvem  jeg  havde 
en  lang  Samtale.  Da  han  erfarede, 
at  han  ikke  kunde  forsvare  sig  mod 
Evangeliets  Principer,  blev  han  meget 
forbitret  og  sagde,  idet  han  lukkede 
Døren  efter  mig:  ,,Herr  Flygare  er 
sjelve   Satan."      Jeg  fortsatte  med 


234 


N.   C.   Fl.TGARES    Al  T.  Bio;!  AKI. 


at  afholde  Forsamlinger  næsten  dag- 
lig, og  var  meget  velsignet  i  mit  Ar- 
bejde. Ligeledes  afholdt  jeg  en  Del 
Forsamlinger  i  Annelof,  hvor  jeg 
nogle  Maaneder  i  Forvejen  var  ble- 
ven saa  brutalt  behandlet,  og  Mange 
bleve  døbte  der  i  Byen  og  Omegn. 
En  Del  af  Tiden  virkede  jeg  i  For- 
ening med  P.  Beckstrom,  den  anden 
Utahældste,  som  besøgte  Sverige.  J. 
E.  Forsgren  var  den  første. 

O.  X.  Liljenqvist,  omrejsende  Æld- 
ste i  hele  Missionen,  kom  til  Lands- 
krona d.  18de  Aug,  1861  og  forblev 
hos  os  et  Par  Dage.  Vi  afholdt  en 
Forsamling  og  havde  en  udmærket 
god  Tid  under  hans  Besøg,  hvorom 
han  skriver  saaledes  i  sin  Biografi : 
,,Paa  mine  Eejser  i  Skaane,  Sverige, 
traf  jeg  en  ung  Ældste  ved  Xavn 
X.  C.  Flygare,  som  tiltrak  sig  min 
Opmærksomhed.  Jeg  skrev  til  Van 
Cott,  at  jeg  havde  fundet  den  rette 
Mand  til  at  præsidere  over  Stock- 
holms Konference.  Hans  Beskik- 
kelse til  denne  Stilling  indtraf  faa 
Dage  derefter.  Flygare  præsiderede 
med  Ære  over  nævnte  Konference  i 
tre  Aar,  og  siden  har  han  tvende 
Gange  præsideret  over  hele  Missio- 
nen. For  Xærværende  er  han  en  af 
Ogdens  ledende  Mænd  samt  fungerer 
som  Raadgiver  til  Præsidenten  for 
Weber  Stav  af  Zion." 

En  ung  Mand  ved  Xavn  A.  Hagel- 
qvist  blev  sendt  for  at  skulle  hjælpe 
mig  med  Missionsarbejdet,  men  han 
faldt  i  Overtrædelse  med  en  ung 
Søster,  for  hvilket  han  blev  udelukt 
af  Kirken.  Han  blev  meget  fjendt- 
ligsindet mod  mig  og  truede  med  at 
berøve  mig  Livet.  Kort  efter  døde 
han  af  Børnekopperne. 

Den  ITdeSeptbr.  1861  modtog  jeg 
Brev  fra  Præs.  John  Van  Cott,  da- 
teret Kjøbenhavn  d.  12te  Septbr. . 
tilligemed  en  Beskikkelse,    der   lod 


paa,  at  jeg  skulde  gaa  til  Stockholm 
og  præsidere  over  den  derværende 
Konference.  Mit  næste  Skridt  blev 
derfor  at  tage  Afsked  med  de  Hel- 
lige i  min  frugtbare  Arbejdsmark, 
hvor  jeg  havde  tilbragt  saa  mange 
behagelige  Timer,  og  begive  mig  til 
en  ny  og  ukjendt  Virkekreds.  Jeg 
rejste  først  til  Malmø,  hvor  jeg  mødte 
min  gode  Ven,  Præsident  X.  Rosen- 
gren, en  ung,  duelig  og  haabefuld 
Mand,  med  hvem  jeg  i  flere  Aar 
havde  været  forbundet  i  Evangeliets 
Tjeneste.  Efter,  at  have  budt  ham 
Farvel  afsejlede  jeg  fra  Malmø  med 
Dampskibet  ..Dana'-  d.  23de  Septbr. 
og  ankom  til  Stockholm  d.  26de  s.  M. 
Ældste  P.  Beckstrom  modtog  mig 
meget  venligt  og  overleverede  mig 
Konferencens  Bøger  og  Ejendele, 
som  var  efterladt  i  hans  Varetægt  af 
C.  J.  Sundback,  der  havde  præside- 
ret over  Konferencen  en  kort  Tid, 
men  var  bleven  løst.  Efter  faa 
Dages  Forløb  tog  Broder  Beckstrøm 
bort  for  at  besøge  Xorrlands  Konfe- 
rence, og  jeg  prøvede  paa  at  gjøre 
mig  fortrolig  med  det  ansvarsfulde 
Arbejde,  som  nu  paahvilede  mig. 
Jeg  fandt  mange  gode  og  trofaste 
Ældster,  som  arbejdede  meget  nid- 
kjært  som  Missionærer  i  Konferen- 
cen, og  jeg  vil  nævne  Følgende :  T. 
A.  Hallgren  og  M.  Cederstrøm  som 
virkede  paa  Gotland,  X.  P.  Lund- 
blad i  Xerike,  E.  F.  Brantingi  Søder- 
raanland,  P.  O.  Holmgren  i  Gestrik- 
land ,  L.  J.  Henstrøm  i  Dalarne, 
Augustson  i  Vermland  og  A.  J.  Xy- 
len  i  Stockholm  samt  mange  andre 
Brødre,  som  arbejdede  trofast  for 
Evangeliets  Udbredelse  i  mere  lokale 
Kredse.  Jeg  fandt  ogsaa  nogle  af 
en  anden  Slags,  iblandt  hvilke  jeg 
vil  omtale  C.  E.  Malmstrøm,  der  var 
bleven  sendt  som  Missionær  til  Øre- 
bro.     Han   havde    beskjæftiget    sig 


N.   C.   FLY<iAKKS    Al  rOBIOGRAKI. 


235 


med  at  skrive  en  Bog  imod  Kirken 
og  havde  allerede  overtalt  Enkelte 
til  at  tro  paa  sine  falske  Ideer.  Jeg 
rejste  til  Ørebro  d.  10de  Oktbr.  og 
holdt  et  Raad  med  Menighedens  Med- 
lemmer, ved  hvilken  Lejlighed  Malm- 
strøm og  to  Andre  bleve  udelukkede 
af  Kirken.  Dette  tilintetgjorde  hans 
Indflydelse,  og  man  hørte  ikke  mere 
Tale  om  hans  Bog. 

I  Forening  med  Broder  N.  P.  Lund- 
blad gjorde  jeg  en  lang  Missionstur 
gjenuem  Nerike  og  en  Del  af  Vester- 
gøtland.  Vi  afholdt  et  stort  Antal 
Forsamlinger  og  vandt  mange  Ven- 
ner. Efter  min  Tilbagekomst  til 
Stockholm  virkede  jeg  meget  ivrigt 
for  at  sprede  P^vangeliet  der  i  Sta- 
den, og  vort  Antal  forøgedes  bestan- 
digt. Det  lykkedes  mig  ogsaa  at 
leje  en  bedre  Sal  til  Forsamlingsbrug  ; 
hidindtil  havde  vi  holdt  vore  Møder 
i  et  større  Beboelsesværelse,  hvor 
kun  faa  F'remmede  kunde  faa  Plads 
naar  de  Hellige  mødte  tilsammen. 

I  November  1861  gjorde  jeg  en  Tur 
til  Gotland,  hvor  nogle  faa  allerede 
vare  blevne  døbte  af  Broder  Hallgren 
i  Visbys  Nabolag.  Den  12te  Novbr. 
afholdt  vi  den  første  ,, Mormonfor- 
samling' '  i  Visby,  siden  hvilken  Tid 
Mange  have  annammet  Evangeliet  i 
nævnte  Stad.  Jeg  foretog  i  Januar 
1862  en  betydningsfuld  jMissionstur 
gjennem  Sødermanland ,  Vestman- 
land,  Dalarne  og  Gestrikland,  og 
aflagde  regelmæssige  Besøg  til  de 
forskjellige  Grene,  medens'  jeg  til- 
bragte Mellemtiden  i  Stockholm, 
hvor  vi  gjorde  god  Fremgang.  Jeg 
indehavde  Stillingen  som  Præsident 
for  Stockholms  Konference  indtil 
Foraaret  1864,  da  jeg  blev  hæderligt 
løst  af  Præs  Jesse  N.  Smith  med  Til- 
ladelse til  at  emigrere  til  Utah.  Me- 
dens jeg  præsiderede  i  Stockholm 
ledsagede  jeg  tre  Emigrantselskaber 


til  Kjøbenhavn,  samt  overværede 
tvende  Generalkonferencer  dersteds. 
Da  jeg  forlod  Stockholm  d.  28de 
Marts  1864  havde  de  Hellige  et  rum- 
meligt Forsamlingslokale  at  møde  i, 
og  de  havde  ogsaa  et  godt  Sangkor. 
C.  L.  Eriksson  blev  min  Eftertræder. 
Medens  jeg  præsiderede  i  Stock- 
holm indtraf  en  lille  Omstændighed, 
!  som  jeg  vil  omtale  for  at  vise  ,,Mor- 
j  monældsternes"  Trofasthed  og  Hen- 
I  givenhed  for  Guds  Sag.  Ifølge  Sve- 
riges Love  maatte  enhver  ung  Mand, 
som  havde  opnaaet  21  Aars  Alderen, 
møde  til  at  „exera  bevaring".  Da  jeg 
ikke  ønskede  at  undgaa  dette,  repor- 
terede jeg  min  Nærværelse  til  de 
retmæssige  Officerer,  og  om  Foraaret 
1862  og  1863  gjorde  jeg  Tjeneste  i 
Militsen,  i  hvilket  jeg  fandt  stort 
Behag  samt  vandt  en  Del  Udmær- 
kelse. Ved  en  vis  Lejlighed,  da  vi 
gjorde  Parade  for  Kong  Karl  den 
Femtende  og  Følge, hendrog  Løjtnant 
Lowen  Hans  Majestæts  Opmærksom- 
hed til  mig,  og  efter  Kongens  Ordre 
blev  jeg  kaldt  frem  fra  Gelederne,  og 
Hans  Majestæt  tilbød  mig  det  Privi- 
legium at  gaa  i  Militærskolen  for  at 
blive  uddannet  til  Officer  i  Militsen. 
Jeg  gav  ham  intet  bestemt  Svar,  men 
gjorde  Honør  og  vendte  tilbage  til 
min  Plads.  Faa  Minutter  senere 
kom  Kongen  personlig  hen  til  mig 
og  gjentog  sit  Tilbud.  Han  kaldte 
mig  atter  frem  af  Geledet,  spadse- 
rede lidt  med  mig  og  søgte  at  over- 
tale mig  til  at  modtage  Tilbudet,  idet 
han  bemærkede,  at  jeg  begik  en  Synd 
mod  mig  selv,  hvis  jeg  afslog  samme. 
Da  jeg  ikke  ønskede  at  afslaa  Kon- 
gens Gunst  Ansigt  til  Ansigt  med 
ham  svarede  jeg,  at  jeg  vilde  over- 
veje Sagen  og  efterlade  Svar  hos 
Regimentets  Major. 

Alle  I,   som  kjende  ,,Mormonæld 
sterne",   ville  uden  videre  Betænk- 


236 


N.  C.  Fi,Y(;akes  AuroBKXTKAKr. 


ning  sige,  at  jeg  afslog  et  Tilbud, 
som  kunde  have  blevet  Midlet  til 
8tor  Udmærkelse  og  Anseelse  for  mig 
i  Armeen,  men  aldeles  have  forandret 
mit  Livs  Løbebane.  Det  er  maaske 
et  slaaende  Exempel  paa  Tusinder 
af  lignende  Tilfælde  i  unge  Ældsters 
Erfaring.  De  have  ofte  afslaaet  de 
mest  fristende  Tilbud  om  Opnaael- 
sen  af  verdslig  Ære  og  Berømmelse, 
idet  de  have  foretrukket  at  prædike 
Evangeliet  uden  Pung  og  Taske. 
Nutidens  populære  Prædikanter  tale 
foragteligt  om  ,,Mormonældsterne", 
men  de,  som  kjende  disse  unge 
Mænd,  ere  ikke  bange  for  at  sam- 
menligne deres  Hengivenhed  og  kri- 
stelige Selvopofrelse  med  et  hvilket 
Bom  helst  Præsteskab  i  Verden. 

Jeg  forlod  Kjøbenhavn  d.  13de 
April  1864  med  et  stort  Selskab  Emi- 
granter. Vi  rejste  via  Liibæk,  Ham- 
borg og  Grimsby  til  Liverpool,  hvor 
vi  indtraf  d.  21de  s.  M,  og  gik  om- 
bord paa  det  store  Paketskib  ,,Mon- 
arch  of  the  Sea",  som  ha;  Je  973  af 
vore  Emigranter  ombord.  Vi  afsej- 
lede fra  Liverpool  d.  28de  April  og 
ankom  til  New  York  d.  3die  Juni. 
Vi  havde  en  temmelig  gunstig  Over- 
rejse, men  der  herskede  betydelig 
Sygdom  iblandt  Børnene,  af  hvilke 
34  eller  35  døde  ombord,  og  deres 
døde  Legemer  sænkedes  i  Havets 
Dyb.  Patriark  John  Smith  var  vor 
Fører,  og  jeg  havde  Bestyrelsen  af  et 
af  Distrikterne  samt  gjorde  mit  Bed- 
ste for  at  hjælpe  de  Syge  og  Døende. 
Det  prægtige  Skib  forliste  det  føl- 
gende Aar  med  omtrent  1000  irske 
Emigranter  ombord,  hvilke  alle  om- 
kom. Fra  New  York  rejste  vi  op  ad 
Hudson-Floden  til  Albany, der  fra  med 
Jærnbane  via  Buffalo,  Detroit,  Chi- 
cago og  Quincy  til  St.  Joseph  og  vi- 
dere med  Dampbaad  op  ad  Missouri- 
Floden  til  Wyoming,  hvilken  By  jeg 


forlod  d.  4de  Juli  i  Kaptejn  W.  B. 
Prestons  Oxetog.  Da  Vognene  vare 
haardt  læssede,  maatte  Emigranterne 
gaa  tilfods  næsten  hele  Vejen.  Vi 
ankom  til  Salt  Lake  City  d.  lode 
Septbr. ,  meget  trætte  og  udmattede, 
efter  en  1000  Miles  møjsommelig 
Ørkenrejse. 

Den  23de  Septbr.  1864  ægtede  jeg 
Julia  Wetterlind,  og  efter  omtrent 
en  Maaneds  Ophold  i  Salt  Lake  City 
flyttede  jeg  til  Ogden,  hvor  jeg  har 
boet  hele  Tiden  siden,  med  Und- 
tagelse af  tre  Aar,  som  jeg  tilbragte 
i  Plain  City.  Jeg  tog  Beskjæftigelse 
som  Kontrahent  og  Bygmester,  hvil- 
ken Forretning  jeg  har  fulgt  det 
meste  af  den  Tid,  jeg  har  tilbragt  i 
Utah. 

Den  17de  Aug.  1874  modtog  jeg 
en  Skrivelse  fra  Præsident  Brigham 
Y''oung,  der  meddelte,  at  jeg  var  ble- 
ven valgt  til  at  gaa  paa  en  Mission 
til  Skandinavien,  samt  at  det  forven- 
tedes, at  jeg  kunde  begive  mig  paa 
Rejsen  strax  efter  Oktober  -  Konfe- 
rencen. Jeg  blev  derfor  ordineret 
til  et  Medlem  af  det  4de  Kvorum  af 
Halvfjerds  d.  6te  Oktbr.  og  modtog 
min  Velsignelse  og  Beskikkelse  under 
Orson  Pratts  Hænder  d.  10de  s.  M. 

Den  28de  Oktbr.  forlod  jeg  Ogden 
i  Selskab  med  ti  andre  Missionærer, 
af  hvilke  sj^v  skulde  gaa  til  Skandi- 
navien og  tre  til  Storbritannien.  Vi 
havde  en  ganske  behagelig  Overrejse 
og  ankom  til  Kjøbenhavn  d.  22de 
Novbr. , '  hvor  jeg  for  første  Gang 
traf  sammen  med  min  agtede  Ven 
C.  G.  Larsen,  som  den  Gang  præsi- 
derede over  Missionen.  Jeg  blev 
beskikket  til  at  præsidere  over  Stock- 
holms Konference  med  Anmodning 
om  strax  at  begive  mig  did,  da  Præ- 
sident J.  F.  Oblad  var  bleven  løst 
med  Tilladelse  til  at  rejse  hjem  for- 
medelst daarlig  Helbred.      Jeg  til- 


N.  C.  Flvgakes  AuTomocjiiAFi. 


287 


bragte  en  Dag  ved  Øveds  Kloster, 
Skaane,  hos  min  Moder,  som  var 
meget  glad  over  at  se  mig  efter  ti 
Aar  og  otte  Maaneders  Fraværelse. 
Den  28de  Novbr.  ankom  jeg  til  Stock- 
holm, hvor  jeg  derpaa  virkede  i  syv 
Maaneder,  indtil  jeg  d.  15dc  Juni 
1875  blev  kaldet  af  Præsident  Joseph 
F.  Smith  til  at  præsidere  over  den 
skandinaviske  Mission.  John  Ander- 
son fra  Grantsville  blev  min  Afløser 
i  Stockholm,  og  jeg  begav  mig  strax 
paa  Rejsen  til  Kjobenhavn,  hvor  jeg 
ankom  fire  Dage  før  C.  G.  Larsens 
Afrejse.  Jeg  følte  tilfulde  det  store 
Ansvar,  som  paalagdes  mig,  men  tog 
med  Ydmyghed  fat  paa  mine  Plig- 
ters Udførelse,  og  Herren  velsignede 
mig  og  dueliggjorde  mig  for  min 
Stilling.  Det  følgende  Efteraar  led- 
sagede jeg  168  Emigranter  til  Liver- 
pool, England,  og  returnerede  til 
Kjøbenhavn  via  London,  Rotterdam 
og  Hamborg.  Jeg  tilbragte  nogle 
Dage  i  London  og  besaa  denne  store 
Verdensstads  Seværdigheder.  Lige- 
ledes tilbragte  jeg  nogle  faa  Dage  i 
Hamborg  hos  min  Broder  Carl,  som 
jeg  ikke  havde  set  i  11  i  Aar.  Han 
var  Formand  for  Hanse  -  Bj'ggesel- 
skabets  meget  omfattende  Værkste- 
der. Jeg  ankom  til  Kjøbenhavn  i 
Begyndelsen  af  Oktober  og  besøgte 
kort  derefter  alle  Konferencerne  i 
Missionen  samt  overværede  Konfe- 
rencemøder i  Stockholm,  Gøteborg, 
Kristiania,  Malmø,  Aalborg,  Aarhus 
og  Kjøbenhavn.  Den  20de  Oktbr. 
blcve  to  svenske  Ældstcr  (C.  A.  og 
J.  E.  Sundstrøm)  sendte  til  P'inland 
for  der  at  aabnc  Evangeliets  Dør. 
Det  lykkedes  dem  ogsaa  at  døbe 
nogle  faa  i  dette  fjærne  Land. 

Størstedelen  af  Vinteren  1875  og 
1870  tilbragte  jeg  i  Kjøbenhavn,  hvor 
jeg  skjænkede  særlig  Opmærksom- 
hed til  Udgivelsen  af  Bøger  og  Skrif- 


ter. Jeg  udgav  saaledes  ,,Evange- 
lii  sanna  Grundsatser"  paa  Svensk 
samt  lod  nye  Oplag  trykke  af  flere 
Smaaskrifter  i  det  danske  og  svenske 
Sprog.  I  Maj  Maaned  1876  aflagde 
jeg  et  andet  Besøg  til  de  svenske 
Konferencer  og  Norge  i  Selskab  med 
Præsident  A.  Carrington  og  andre 
Ældster  fra  den  britiske  Mission. 
Derefter  besøgte  jeg  de  danske  Kon- 
ferencer alene.  Den  21de  Juni  1876 
blev  jeg  løst  for  at  skulle  rejse  hjem, 
efter  at  have  præsideret  over  Missio- 
nen omtrent  et  Aar.  O.  N.  Liljen- 
qvist,  som  nylig  var  ankommen  til 
Kjøbenhavn,  blev  min  Eftertræder. 
Da  jeg  gav  ham  Haanden  til  Afsked, 
sagde  han  til  mig:  ,, Farvel,  Broder 
Flygare,  Du  vil  blive  min  Afløser." 
Jeg  lagde  ingen  videre  Vægt  paa 
denne  Bemærkning,  men  18  Maane- 
der senere  var  jeg  ganske  rigtigt  til- 
bage igjen  for  at  afløse  ham.  I  sine 
Afskedsbemærkninger  i  ,, Stjernen" 
sagde  Broder  Liljenqvist:  ,,Min  ag- 
tede Forgænger,  Præsident  Flygare, 
har  bestyret  denneMission  med  meget 
Held  ;  Herrens  Velsignelse  har  hvilet 
over  ham  og  alle  hans  Bestræbelser, 
og  han  vender  nu  tilbage  til  sit  Hjem 
med  Herrens  Velsignelser,  hans  Brø- 
dres Tilfredshed  og  de  Helliges  Kjær- 
lighed som  Løn  for  hans  Arbejde, 
og  efterlader  Missionen  i  en  god  og 
sund  Tilstand.  Gid  Guds  Velsignel- 
ser fremdeles  maa  ledsage  ham." 

Jeg  forlod  Kjøbenhavn  d.22de  Juni 
1876  som  Fører  for  omt.  400  Emi- 
granter og  ankom  til  Liverpool  d. 
26de.  Den  28de  gik  jeg  ombord  paa 
Dampskibet  ,, Idaho",  som  skulde 
bringe  Qo{^  af  vort  Folk  over  de  store 
Vande.  Præsident  Carrington  be- 
skikkede mig  til  Præsident  for  Kom- 
pagniet med  George  L.  Farrell  og 
J.  U.  Stucki  som  Eaadgivere.  Vi 
havde  en   særdeles  heldig  Rejse  og 


238 


N.  C.  Flygakks  AuTOBiaauAFi. 


ankom     til    Ogden,    Ululi.    d.     l^de 
Juli   1H7G. 

Den  28de  Maj  1877  blev  jeg  ordi- 
neret til  en  Højpræst  og  beskikket 
til  Biskop  for  Ogden  fjerde  Ward 
med  Edwin  Stratford  og  Winthrop 
Farley  som  Raadgivere.  I  Oktober 
s.  A.  gjorde  jeg  en  Tur  til  St.  George, 
hvor  jeg  havde  Lejlighed  til  at  ud- 
føre hellige  Ordinancer  i  Herrens 
Tempel.  Jeg  kom  tilbage  til  Ogden 
i  November,  og  Dagen  efter  min 
Hjemkomst  modtog  jeg  Brev  fra 
Præsident  John  Taylor,  som  ønskede 
at  tale  med  mig.  Jeg  rejste  til  Salt 
Lake  City  d.  14de  Novbr.,  og  Præ- 
sident Taylor  spurgte  mig  strax,  om 
jeg  var  villig  til  atter  at  gaa  til  Skan- 
dinavien for  at  præsidere  over  Mis- 
sionen og  udgive  Mormons  Bog  paa 
Svensk  samt  redigere  ,,Nordstjer- 
nan".  Jeg  svarede  bekræftende  og 
sagde,  at  jeg  til  enhver  Tid  var  vil- 
lig og  færdig  til  at  gjøre  det,  som 
jeg  blev  kaldet  til  at  udføre.  Den 
Ide  Decbr.  blev  jeg  velsignet  til  min 
]\rission  under  Hænders  Paalæggelse 
af  Præs.  John  Taylor  samt  Apost- 
lene Orson  Pratt  og  Joseph  F.  Smith. 
Jeg  opgjorde  mine  Forretningsaffæ- 
rer  i  en  Hast,  og  forlod  mit  Hjem  og 
min  Familie  i  Ogden  d.  Ilte  Decbr. 
1877  og  rejste  via  New  York,  Liver- 
pool, London,  Eotterdam  og  Ham- 
borg til  Kjobenhavn,  hvor  jeg  ankom 
d.  yde  Jan.  1878.  Her  mødte  jeg 
min  gamle  Ven  O.  N.  Liljenqvist 
samt  Ældste  A.  W.  Carlson,  som  be- 
handlede mig  meget  venligt.  Jeg 
overtog  strax  Bestyrelsen  af  Missio- 
nen, og  Broder  Carlson  begyndte  at 
oversætte  Mormons  Bog.  Hidindtil 
havde  han  været  beskjæ-ftiget  med 
,, Stjernernes"  Udgivelse  og  havde 
tillige  bestyret  Missionen  en  kort  Tid 
under  Liljenqvists  Fraværelse.  I 
Marts  Maaned   1878  begyndte  vi  at 


udgive  Mormons  Bog  i  Pamfletform, 
og  vi  fuldendte  vort  Arbejde,  saa  at 
Broder  Carlson  kunde  begive  sig  paa 
Hjemrejsen  i  September.  Jeg  udgav 
ogsaa  et  nyt  Oplag  af  den  danske 
Salmebog  samt  en  Mængde  Smaa- 
skrifter.  V.  Rohde  oversatte  for 
,. Skandinaviens  Stjerne"  og  C.  G. 
Pettersson  tildels  for  ,,Nordstjer- 
nan".  Jeg  gjorde  tre  Rundture  til 
de  forskjellige  Konferencer  og  led- 
sagede 381  Emigranter  til  Liverpool 
i  Juni  1879.  Den  2den  Septbr.  blev 
jeg  løst  af  Præsident  Wra.  Budge 
med  Tilladelse  til  at  rejse  hjem.  Min 
Afløser  var  den  gode  og  ædle  Mand 
N.  Wilhelmsen,  som  efter  Guds  al- 
vise Styrelse  maatte  lægges  til  Hvile 
i  Danmarks  Jordbund,  efter  henimod 
to  Aars  trofast  Arbejde.  Ved  min 
Afrejse  fra  Liverpool  som  Fører  for 
et  Emigrantselskab,  bestaaende  af 
3G1  Sjæle,  skreves  Følgende  i  ,,Mil- 
lennial  Star": 

,, Ældste  Flygare  ,  Kompagniets 
Præsident,  har  under  denne  sin  Mis- 
sionsvirksomhed,  der  varede  omtrent 
et  Aar  og  otte  Maaneder,  præsideret 
over  den  skandinaviske  Mission.  Han 
har  virket  med  stor  Flid  og  Visdom 
og  udført  et  godt  Arbejde.  Med 
exemplarisk  Forsigtighed  og  Omhu 
har  han  bestyret  alle  Missionens  An- 
liggender og  efterlader  den  i  den  for- 
trinligste Tilstand.  Vi  ere  forvis- 
sede om,  at  de  Hellige  under  hans 
Bestyrelse  ville,  paa  deres  lange  og 
besværlige  Rejse,  finde  i  ham  e  i  tro- 
fast Ven  og  Raadgiver,  af  hvem  de 
kunne  erholde  al  nødvendig  Vejled- 
ning, Raad  og  Bistand,  thi  under  sit 
Arbejde  i  Udlandet  har  han  lagt  saa- 
danne  udmærkede  Egenskaber  for 
Dagen,  som  berettiger  os  til  at  for- 
vente dette  af  ham." 

Efter  en  meget  heldig  Rejse  ankom 
vi  til  Ogden  d.  28de  Septbr.  1879. 


X.  c.  FhYi 


AiT(»;'.i()(;uAKi. 


239 


Jeg  indtog  atter  luiii  Stilling  som 
Biskop  for  fjerde  Ward,  over  hvilket 
mine  to  Raadgivere  havde  præsideret 
under  min  Fraværelse.  Om  Vinte- 
ren 1871) — 1S80  arbejdede  jeg  i  Zions 
ko-operative  Handelshus  (Z.C.  M.I. ) 
som  Udsalgsmand,  og  den  følgende 
Sommer  byggede  jeg  den  store  og 
smukke  Z.  C.  M.  I.  Bygning  i  Ogden. 
Jeg  fuldførte  det  indvendige  Arbejde 
af  samme,  saa  at  Bygningen  kunde 
tages  i  Brug  i  Februar  bSSl.  Super- 
intendent S.  W.  Sears  lejede  mig 
derefter  til  at  bestyre  Husets  Detail- 
Departement,  hvilken  Beskjæftigelse 
jeg  fulgte  i  nogle  Maaneder. 

Ved  Valget  i  Februar  1881  blev 
jeg  indsteramet  til  et  Medlem  af 
Ogdens  Byraad,  og  blev  ligeledes  be- 
skikket til  Bj'gningsinspektor.  Om 
Spmmeren  1881  byggede  jeg  i  For- 
ening med  Watson  Brødrene  i  Salt 
Lake  City  den  saakaldte  ,, Hooper 
and  Eldredge  Block' '  paa  MainStreet. 
Ligeledes  byggede  jeg  Peerys  Byg- 
ning paa  Main  Street  i  Ogden.  Ved 
Grundlæggelsen  af  Nationalbanken  i 
Ogden  d.  2den  Decbr.  1S81  blev  jeg 
valgt  som  en  af  dens  Direktører  og 
er  senere  bleven  gjenvalgt  til  samme 
Stilling  tre  Gange.  Om  Vinteren 
1881— 18S2  havde  jeg  Bestyrelsen 
af  Z.  C.  M.  I.  Urtekram-  og  Jærn- 
vare-Departement  i  Ogden,  og  da  D. 
H.  Peery  nedlagde  sit  Embede  som 
Præsident  for  Weber  Stav  af  Zion, 
og  L.  W.  Shurtliff  blev  indsat  i  hans 
Sted,  blev  C.  F.  Middleton  og  jeg 
valgte  til  dennes  Kaadgivere.  Om 
Sommeren  188:3  blev  jeg  udnævnt  til 
Direktør  for  Ogden  Jærnbaneselskab, 
i  Febr.  1884  til  Direktør  og  Kasserer 
for  ,, Ogden  Herald  Publishing  Com- 
pagny",  og  d.  1ste  Marts  til  Medlem 
af  en  Komite,  bestaaende  af  Syv,  til 
at  bygge  et  nyt  Tabernakel  i  Ogden.- 
Jeg  blev  ogsaa  beskikket  til  Arkitekt 


og  Superintendent  for  nævnte  Byg- 
ning, der  antages  at  ville  koste  om- 
trent 100,000  Dollars. 

Hermed  slutter  jeg  denne  Forkor- 
telse af  mit  Livs  Historie  og  vil  sige, 
at  jeg  føler  mig  taknemmelig  til  Gud, 
min  himmelske  Fader,  for  alle  hans 
Velsignelser  mod  mig.  Priset  være 
hans  hellige  Navn.     Amen. 

N.  C.  Flygake. 

K.  AV.  TuUedge,  der  for  nogle  Aar 
siden  gjorde  en  Beskrivelse  over  Og- 
dens ledende  Mænd,  skriver  saaledes 
om  Præsident  N.  C.  Flygare :  ,, Bi- 
skop Flygares  Forretningsforbindel- 
ser sætter  ham  i  Stand  til  at  være  til 
Nytte  for  sine  Landsmænd,  der  alle- 
vegne ere  kj  endte  for  deres  Flittig- 
hed og  Duelighed  i  deres  forskjellige 
Arbejdsforetagender.  Han  tager  en 
dyb  Interesse  i  deres  Velfærd,  giver 
dem  gode  Raad,  skaffer  dem  Ar- 
bejde, naar  det  er  ham  muligt,  og 
bringer  dem  saaledes,  efter  deres 
Ankomst  til  Utah,  ind  paa  en  Bane, 
hvorved  de  kunne  fortjene  Opholdet. 

Biskop  Flygare  er  en  smuk  Mand 
af  Udseende,  er  næsten  sex  Fod  høj. 
med  en  kraftig  Legemsbygning  og  et 
fast,  mandigt  Ansigt.  Han  er  til- 
visse et  fortrinligt  Exemplar  af  den 
svenske  Race.  Af  Karakter  og  Sinde- 
lag er  han  en  solid  og  oprigtig  Mand, 
gavmild  i  sin  Omgang  med  Andre 
og  overbærende  som  en  Biskop  i  Kir- 
ken. Vi  samstemme  fuldkommen 
med  Fader  Liljenqvists  Mening,  naar 
han  siger,  at  Biskop  Flygare  er  en 
af  de  bedste  Repræsentanter  af  det 
skandinaviske  Folk  i  Utah."- 


Det  dybesre  Sted  i  Atlanterhavet 
er,  ifølge  de  indtil  Dato  gjorte 
Undersøgelser,  omtrent  100  Mile  øst 
for  Øen  St.  Thomas,  hvor  Vandet  er 
45 GI  Favne   dybt. 


240 


Nyhedkk. 


NYHEDt'R. 


Utah.  Den  4de  Juli  blev  mindet  med 
passende  Højtideligheder  i  flere  af  Utah?; 
Settlementer,  dog  ikke  førend  man  tilbage- 
kalder nogle  af  de  uretfærdige  Love,  som  | 
har  berøvet  Territoriets  Indbyggeie  en  Del 
af  sine  Rettigheder,  vil  Begejstringen  hos  os  , 
naa  nogen  stor  Højde.  Vi  kunne  nemlig  i 
ikke  højtideligholde  Amerikas  Frihedsdag  j 
som  ,, bundne",  men  som  frie  Mænd  og 
Kvinder.  Giv  os  blot  Religionsfrihed!— En 
Tornado  hjemsøgte  en  Del  af  Summit  Couuty 
d.  6te  Juli.  En  lille  syv  Aar  gammel  Pige, 
tilhørende  et  Exkursions-Selskab,  blev  dræbt 
af  et  nedstyrtende  Træ.  Andre  kom  mer 
eller  mindre  til  Skade. — Nelly  White  tikd. 
7de  Juli  atter  sin  Frihed  samtidig  med 
Grand-Jurieus  Afskedigelse.  Hun  har  sid- 
det indespærret  i  Tugthuset  siden  d.  22de 
Maj.— En  Savmølle,  tilhørende  ,, United 
Order  Manufacturing  and  Building  Com- 
pany" i  Logan,  CacheCounty,  nedbrændte 
d.  8de  Juli.  Tabet  anslaas  til  12,000  Dol- 
lars.—Et  Shigsmaal  mellem  Politiet  og  nogle 
Fredsforstyrrere  fandt  Sted  udenfor  ,, Tri- 
bune" Trykkeriet  i  Salt  Luke  City  om  Afte- 
nen d.  Ilte  Juli.  Flere  af  Politiembedsmæn- 
dene bleve  slemt  mishandlede,  men  sejrede 
dog  tilsidst,  saa  at  fem  af  Oprørerne  bleve 
arresterede  og  »enere  mulkterede.— Guver- 
nør Murray,  som  under  sin  lange  Fraværelse 
fra  Territoriet  er  bleven  beskikket  paany  til 
Utahs  Guvernør,  ankom  til  Salt  Lake  City 
d.  Ude  Juli.— Misforstaatlsen  mellem  D.  & 
R.  G.  Jærubanes  Ejere  og  Embedsmænd 
er  tildels  bilagt,  saa  at  gjennemgaaeude 
Tog  atter  have  begyndt  at  gaa,  og  det  op- 
revne Banespor  ved  Grand  Junction  er  ned- 
lagt igjen.  Det  første  Tog  vest  fra  ankom 
under  Folkemængdens  store  Jubel  til  Grand 
Junction  d.  15de  Juli. —Deseret  Hospital 
flyttede  d.  ITde  Juli  fra  Campbell  Bygningen 
i  "l2tc  Ward  til  den  gamle  Universitetsbyg-  j 
uini:  i  ITde  Wai-d,  Salt  Lake  City.— Broder 
A.  J.  Allen,  en  agtet  Borger  af  Draperville, 
Salt  Lake  County,  blev  d.  17de  Juli  stanget 
tildøde  af  en  rasende  Tyr. —Indbrudstyverier 
have  væ'ret  meget  hyppige  i  Salt  Lake  City  i 
den  senere  Tid.— Omtrent  500  Gamle,  over 
70  Aars  Alderen,  samt  en  Del  yngre  Led- 
sagende, havde  d.  22de  Juli  en  behagelig 
Udflugt  til  American  Fork,  Utah  County. 

Washington,  D.  C.  De  Forenede  Sta- 
ters -ISde  Kongres  sluttede  sin  første  Session 
d.  Tdc  Juli. 

Illinois.  Den  demokratiske  Konvention, 
som  •<ammentraadtc  i  Chicago  d.  7de  Juli, 
valgte  d.  Ilte  s.  M.  Guvernør  Grover  Cleve- 
land af  >'ew  York  til  Kandidat  for  Præsi- 
dent og  Thos.  A.  Heudi-icks  af  Indiana  til 


Vice-Præsideut  for  de  Forenede  Stater.  Der 
er  al  Udsigt  for  en  haard  og  alvorlig  Valg- 
kamp i  November. 

Iowa.  Den  nye  Prohlbitionslov  i  Iowa 
traadte  i  Kraft  d.  4dc  Juli.  Nogle  Salooner 
lukkedes  om  Aftenen  d.  .3die;  enkelte  vilde 
slet  ikke  lukke.  Der  træffes  allerede  For- 
beredelser for  at  indsmugle  berusende 
Drikke.  I  nogle  Byer  have  Saloonerne  ud- 
hængt Skilte  med  forskjellige  Indskrifter, 
saasom :  , ,  Farvet  Regnvand ' ' ,  , ,  Mumm '  * , 
,,Søskum",  ,, Lemonade",  ,, Mineralvand", 
,,Kjærnemælk"  ,  ,, Ormedræber "  ,  ,,St. 
Frohms  Olie* '  og  lignende  Navne.  Brygge- 
rierne og  Saloonholderne  have  subskriberet 
et  betydeligt  Pengebeløb  for  at  bekæmpe 
Prohibitiousloven . 

Brittisk-Coliimbia.  Ved  en  Explosion 
i  Wellington  Minen  ved  Nauaimo  d.  1ste 
Juli  mistede  24  Minearbejdere  Livet,  og 
Mange  bleve  haardt  kvæstede. 

Danmark.  Resultatet  af  Folkethings- 
valgene  i  Danmark  d.  25de  Juni  antyde  en 
stadig  Fremgang  i  frisindet  Retning,  idet 
Venstrepai-tiet  har  faaet  flere  Rigsdags- 
mænd valgte  end  nogensinde  før.  Ministe- 
riet Estrup  reddede  kun  19  Tilhængere  og 
maa  nu  optage  Kampen  mod  82  Oppositions- 
mænd. Iblandt  Andet  ere  to  Socialdemokra- 
ter blevne  valgte,  hvilket  maa  betragtes  som 
en  stor  Sejr  for  Arbejdsklassen. 

Norge.  N.  C.  Schougaard,  Præsident 
for  Kristiania  Konference,  og  Ældste  P.  O. 
Olsen  bleve  i  Slutningen  af  Maj  Maaned  hver 
idømte  65  Kroners  Mulkt,  iberegnet  Sagens 
Omkostninger,  for ,, ulovlig  Religionsøvelse" . 
Broder  Olsen  havde  nemlig  døbt  et  Par  Per- 
soner til  Syndsforladelse,  medens  Præsident 
Schougaard  kun  havde  prædiket  Evangeliet. 
Var  det  for  JOO  Aar  siden  kunde  der  vel  være 
Tale^m  Forsvar  for  en  saadau  iutollerant  og 
frihedskrænkende  Kjendelse  fra  de  norske 
Myndigheders  Side,  men  det  er  visselig  nu 
en  Skamplet  paa  det  ellers  frihcdselskende 
Norge,  at  det  straffer  Herrens  Tjenere  for 
at  handle  bogstaveligt  efter  Skriftens  Ord. 

Frankrig.  Koleraen  vedbliver  at  ud- 
brede sig  i  Frankrig.  Dødeligheden  har  hid- 
indtil været  størst  i  Toulon  og  Marseille. 

^Egypten.  Port  Said  er  for  nylig  bleven 
hjemsøgt  af  en  Ildsvaade,  hvorved  omtrent 
1.500  Huse  nedbrændte. 

ForskjeUigt.  Antallet  af  Regjerings- 
embedsmænid  af  alle  Slags  i  de  Forenede 
Stater  var  ved  sidste  Folketæ-lling  07,081. 
Deraf  vare  55,772  fødte  i  Amerika,  5133  i  Ir- 
land, 2667  i  Tyskland,  1696  i  England,  745  i 
Bi-ittisk-Amerika  og  Resten  i  andre  Lande— 
deraf  274  i  Danmark,  Sverige  og  Noi-ge, 


MORG^NSTJSRNrø. 

Et  Historisk-BioQfrafisk  Tidsskrift. 


Uagtet  han  er  dod,  taler  han  doj?."— Parley  P.  Pratt. 


Nr.  16. 


Den  Ib  de  .august  1884. 


3die  Aarg. 


ERINDRINGER  FRA  MISSIONEN  I 

(Fortsat  fra  Side  228.-) 


SKANDINAVIEN. 


186!». 

HrXGKRSNØD    I    SvElIKii:. 

En  Broder  S.  J.  Larsson,  der  vir- 
kede som  Missionær  i  vSmaaland,  Sve- 
rige, skriver  i  et  Brev  til  Præsident 
Jesse  N.  Smith,  dateret  Daadesjø, 
Smaaland.  d.  lode  April  1861>,  Føl- 
gende : 

,,Da  jeg  i  1863  var  paa  Mission  i 
Dalarne,  tænkte  jeg,  at  der  ingen 
Steder  kunde  være  daarligere  end  der. 
Men  Dalfolket  havde  Mælk  til  deres 
Barkbrod,  og  her  faar  Folket  paa 
mange  Steder  kun  Vand  til  deres 
Mosbrød.  I  Gaar  Aftes  blev  der  næg- 
tet mig  Logis  paa  Grund  af,  at  de 
ikke  kunde  sælge  mig  noget  Mad. 
Jeg  sagde,  at  jeg  vilde  være  foruden 
Mad,  naar  jeg  blot  fik  Logis  for  Nat- 
ten. ,,Ja,  da  kan  det  gaa  an  at  for- 
blive her,"  var  Svaret.  I  Dag  gik 
jeg  til  et  andet  Sted  og  bad  om  at 
faa  lidt  Mad  at  kjøbe.  Madmoderen 
svarede:  ,,Vi  have  ikke  Andet  at  spise 
end  fem  smaa  Brødkager,  som  vi  have 
bagt  af  Hasselknopper  og  lidt  Rug- 
mel." Jeg  bad  om  at  faa  en  Kage 
at  kjøbe,  men  de  sagde:  ,,Vi  have 
kun  dette  Lidet,  og  vi  kunne   ikke 

i6 


sælge  Noget. '  •  Jeg  gik  da  til  et  andet 
Sted,  og  her  har  jeg  faaet  to  Slags 
Brød,  det  ene  Slags  er  bagt  af  Byg- 
avner og  lidt  Rugmel,  og  det  andet 
af  Lyng  og  Rugmel.  Folkene  sagde, 
at  de  havde  bagt  Brød  af  Lav  (en 
Slags  Mos),  men  det  havde  de  maatte 
holde  op  med,  thi  de  bleve  syge  af 
at  spise  det.  Hasselknopper  er  det 
Bedste,  thi  dem  koge  de  Grød  og 
Velling  af,  og  det  blive  de  ikke  syge 
af  at  spise.  Her  knuses  og  males 
Ben  for  at  lave  Brød  deraf,  men  kun 
Hungeren  kan  formaa  Menneskene 
til  at  spise  saadant  Brød,  som  de  have 
her  paa  mange  Steder.  Her  dør 
mange  Kreaturer :  her,  hvor  jeg  sid- 
der og  skriver,  ere  tre  Kreaturer 
døde  paa  en  Maaned.  Her  er  stor 
Jammer  iblandt  Folket.  Der  er  vel 
kommen  Penge,  som  ere  skjænkede  til 
de  Nødlidende,  men  paa  mange  Ste- 
der er  det  bleven  mere  til  Forban- 
delse end  Velsignelse,  paa  Grund  af, 
at  de,  som  ere  blevne  anbetroede  til 
at  modtage  og  uddele  Gaverne  til  de 
Nødlidende,  have  ikke  givet  dem 
Noget,  uden  at  de  arbejdede  forst  og 
siden  fik  Betaling.     Hos   de  Fattige 


242 


ERIXDKIXGEn    FRA    MiSSIONEX    1    SkANDIXAVIKN. 


er  opstaaet  Vrede  over  denne  Frem-  , 
gangsmaade. 

Megen    Besværlighed    og   Trætte 
er  opkommen    angaaende    Gaverne, 
Mange  have  sagt:  ,,Ak,  om  vi  kunde  | 
skrive  og  sætte  det  i  Aviserne,  saa  ■ 
at  Publikum  kunde  se,   hvor  haardt 
der  handles  mod  os  fattige  Stakler." 
Midt  i  Fattigdommen  skal  Folket  be-  ; 
tale  Skat  til  Statskassen,   og  have  de  | 
ikke  Penge  til  at  betale  med  den  be-  ' 
stemte  Dag,  saa  skriver  Politiembeds-  i 
manden  deres  Kreaturer,   Mobler  og  \ 
hvad  de  have.    En  Ko,  som  er  fyrre-  ' 
tj'^ve  Rigsdaler  værd,   bliver  skreven  J 
til  otte  Rigsdaler  ;  kan  Stakkelen  ikke 
betale  til  den  bestemte  Dag,  saa  sæl- 
ges Koen,  om  det  saa  er  den  eneste  : 

han  har."  I 

I 
Det  2yDE  Emigraxtselskab. 

Da  Jærnbanen  nu  var  fæ-rdig  helt 
op  til  Utah  og  Rejsen  over  Sletterne 
med   Trækdyr    borte   til   det  Forbi- 
gangne,    og    da   Præsidentskabet   i 
Liverpool  endvidere    blev   enig  om, 
ikke  at  sende  flere  Emigranter  over 
Havet   med  Sejlskibe,    begyndte    et 
nyt    Afsnit    af    Emigrationens    Hi- 
storie.    Det  drejede  sig  ikke  længere 
om  en  besværlig  Rejse  af  5  a  6  Maa- 
neders  Varighed  for   at  komme   fra 
Europa  til  de  Helliges  Forsamlings- 
sted mellem  Bjærgene,  men  derimod 
fordredes   der  flere  Midler  end  tid- 
ligere, da  Rejsen  maatte  betales  helt 
op  af  Emigranterne  selv.    Dette  blev 
naturligvis    til   Hinder   for   Mange. 
Desuagtet  gjordes  der  i  den  første 
Halvdel  af  Aaret  Forberedelser  for 
et  større  Selskabs  Udvandring,  og  et 
Kompagni,  bestaaende  af  507  Sjæle, 
foruden  fem  hjemvendende  Missio- 
nærer,  nemlig  O.  C.  Olsen,  S.  Oud- 
mundsen,  J.  Johansen,  Geo.  K.  *Riis 
og  Hans  Petersen,  afrejste  fra  Kjo- 
benhavn   d.    10de  Juli.      En  heftig 


Storm,    som    overfaldt  Skibet  i  Nær- 
heden af  Skagen,  gjorde  det  nødven- 
digt at  vende  om  og  kaste  Anker  i 
Læ  af  Land,  men  den  12te  fortsattes 
Sejladsen,  og  d.  14de  om  Eftermid- 
dagen   ankom    Selskabet   til   Hull    i 
England.    Kl.  10^  samme  Dags  Aften 
fortsattes  Rejsen  med  Jærnbanen  til 
Liverpool,  hvor  til  Emigranterne  an- 
kom  d     lode  om   Morgenen  Kl.   C. 
De  gik  strax  ombord  paa  Dampskibet 
,, Minnesota"  og  afsejlede  fra  Liver- 
pool  samme  Dag  Kl.    ll^.      O.    C. 
Olsen  var  Selskabets  Leder  med  S. 
Gudmundsen   og   J.    Johansen    som 
Raadgivere.   C.  Halvorsen  fungerede 
som  Kompagniets  Vagtkaptejn  og  J. 
B.  Hesse  som  hans  Assistent.     P2nd- 
videre  inddeltes  Emigranterne  i  fire 
Distrikter,   over   hvilke  G.  K.  Riis, 
H.  Petersen,  P.  T.  Nystrøm,  der  og- 
saa  var  Kompagniets  Skriver,  og  L. 
Johansen   præsiderede.      Den  halve 
Del  af  Skibet,   fra  Midten  til  For- 
stavnen, blev  overladt  til  de  Helliges 
Afbenyttelse,  den  anden  Halvdel  var 
optaget  af  omtrent  600  andre  Emi- 
granter, saa  der  var  ialt  henved  1200 
Passagerer  ombord,  foruden  en  Be- 
sætning  af   125  Mand.      De   ugifte 
Brødre  bleve  anviste  Plads  forude, 
Familierne    i  Midten   og   de    ugifte 
Søstre  midtskibs.    Der  afholdtes  Bøn 
i  de  forskjellige  Distrikter  Kl.  7  om 
Morgenen    og   Kl.    8    om   Aftenen. 
Under  Overrejsen  bleve  fire  Par  ægte- 
viede.   Ubetydelig  Sygdom  herskede 
og  Ingen  døde.     Efter  13  Døgns  hel- 
liig   Rejse    ankom    ,, Minnesota"    til 
New  York  Onsdag  d.  28de  Juli.  Den 
følgende   Dag     (d.    29de)    fortsatte 
Emigranterne  Rejsen  med  Jærnbanen 
fra  New  York,   og  d.  Gte  August  an- 
kom de  lykkelig  og  vel  til  ,, Taylors 
I  Switch"  ved  Ogden.     To  Børn  døde 
I  paa  Jærnbanerejsen.      Det  var  det 
'  første    skandinaviske    Selskab,    som 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


243 


rejste  helt  op  med  Jærnbane.  Rej- 
sen fra  Kjøbenhavn  til  Ogden  varede 
kun  27  Dage.  Fra  Ogden  befordre- 
des Emigranterne  syd  og  nord  med 
Kjørebefordringer,  da  Banen  endnu 
ikke  var  færdig  til  Salt  Lake  City. 

Ni  Missionærers  Ankomst. 

1  1869  ankom  ni  Missionærer  fra 
Zion  til  Skandinavien.  Den  første  af 
disse  var  Carl  Larsen,  som  ankom  til 
Kjøbenhavn  d.  18de  Maj ;  derefter 
(d.  29de  Juni)  ankom  John  Holm- 
berg, John  Ehrngren,  Eric  Peterson 
og  Eric  Johan  Pehrson  ;  d.  10de  Juli 
ankom  John  H.  Hougaard  og  Jacob 
H.  Jensen,  d.  2den  Aug.  L.  P.  Borg- 
og  d.  19de  Decbr..  Hans  P.  Olsen. 
(Om  deres  Missionsvirksomhed  se 
dette  Blads  2den  Aarg.,  Side  57,  GI 
og  62). 

1870. 
Præsident  Carhingtons  Besøg. 

Mandag  d.  25de  April  ankom  Præ- 
sident A.  Carrington,  ledsaget  af 
Ældste  L.  W.  Shurtliff  til  Kjøben- 
havn. I  Forening  med  Præsident 
Jesse  N.  Smith  besøgte  de  Malmø, 
Norrkøping,  Stockholm,  Gøteborg  og 
Kristiania,  paa  hvilke  Steder  der  af- 
holdtes gode  og  opbyggelige  For- 
samlinger. Efter  Tilbagekomsten  til 
Kjøbenhavn  afholdtes  dersteds  d. 
15de  Maj  en  stor  Forsamling,  hvor 
til  de  ledende  Brødre  i  de  danske 
Konferencer  samt  Skaane  vare  ind- 
budte, og  man  havde  en  behagelig 
Tid  Den  16de  Maj  begave  Brø- 
drene Carrington  og  Shurtliff  sig  paa 
Tilbagerejsen  til  England. 

Ti  Missionærers  Ankomst. 

Den  5te  Juni  ankom  Ældsterne  Pe- 
ter Madsen,  Mons  Andersen,  Søren 
Chr.  Thure  og  M.  C.  Christensen  til 
Kjøbenhavn  som  Missionærer  fra 
Zion.     P.   O.   Thomassen  ankom  d. 


12te  Juni,  Wm.  W.  Cluff  d.  21de  s. 
M.,  N.  C.  Edlefsen  d.  2den  Juli  samt 
Peter  Brown  og  Peter  F.  Madsen  d. 
5te  Juli.     Med  Undtagelse  af  Erik 
Magnus  Caste,   som  ankom   d.   4de 
{  Decbr.,    vare  disse    alle   de  Missio- 
nærer, som  i  1870  udsendtes  fra  Zion 
I  til  de   skandinaviske   Lande.      (Om 
I  disse  Brodres  Missionsvirksomhed  se 
j  dette  Blads  2den  Aarg.,  Side  57,  62, 
74  og  75.) 

KoNFERKNCEI!    OPHÆVES. 

Omtrent  d.  1ste  Juli  blev  Øernes 
i  Konference  ophævet,  idet  den  Del  af 
!  samme,    som   indbefattede  F3æn  og 
Langeland,   tillagdes  Aarhus  Konfe- 
rence,  og  det  Øvrige,    nemlig  Lol- 
{  land,    Falster  og  Møen,   blev  tillagt 
Kjøbenhavns  Konference.     Omtrent 
I  samtidig   bleve  Gøteborgs   og  Norr- 
{  køpings  Konferencer  sammenlagte  til 
I  En  under  Navn    af  Jønkøpings  Kon- 
j  ference.     Et   Par   Aar    senere   blev 
!  imidlertid  Navnet  forandret  til  den 
nuværende    Gøteborgs   Konference. 
Efter  denne  Forandring  fandtes  der 
kun  syv  Konferencer  i  hele  Missio- 
nen, nemlig  Stockholms,  Jønkøpings 
og  Skaane  i  Sverige,  Kjøbenhavns, 
Aarhus   og  Aalborg   i  Danmark    og  • 
Kristiania  Konference  i  Norge. 
Det  ;)Ote  Emigrantselskab. 
Under  Anførsel  af  Præsident  Jesse 
N.    Smith,   der  nu   efter  en  trofast 
Missionsvirksomhed,  atter  vendte  til- 
bage til  sit  Hjem  i  Zion,  afrejste  348 
emigrerende  Hellige  fra  Kjøbenhavn 
d.  15de  Juli,  tilligemed  følgende  an- 
dre Zionsældster:   C.  D.   Fjeldsted, 
Jens  Jensen,  M.  Mortensen,  Samuel 
Petersen,  Carl  Larsen,  E.  J.  Pehrson, 
John  H.  Hougaard  og  L.   P.   Borg. 
Ældste  Lauritz  Larsen  afrejste  noo-ie 
Dage  tidligere,  da  han  havde  Forret- 
ninger at  varetage  i  England.     Emi- 
granterne ankom  til  Hull  om  Aftenen 


2'U 


EiaNDUINGEK    FUA    MiSSIDNEN    I    SkvNDIN.VVIKN. 


(i.  18de  Juli,  og  Kl.  1  samme  Nat  af- 
gik de  med  Toget  til  Liverpool,  hvor 
de  ankom  Tirsdag   d.  ll»de  om  Mor-  I 
genen  Kl.  8.     Ida  Kirstine  Outzen, 
7  Aar  gammel,   døde  paa  Jærnbanen  | 
og  blev  begravet  i  Liverpool.     Ons-  I 
dag  Morgen  (d.    20de)  indskibedes  j 
Selskabet  tilligemed  7  engelske  Hel-  i 
lige  og  to  hjemvendende  Missionærer  i 
paa  Dampskibet    ,, Minnesota",   der 
afsejlede  samme  Dags  p:ftermiddag.   j 
Foruden  de  Hellige  var  der  ooO  irske  I 
og  tyske  Emigranter  ombord,  hvilke 
dog   vare   helt    fraskilte    de  Andre,  j 
Efter  heldig  Rejse  ankom  ,,Minne-  ! 
sota"   d.  1ste  August  til  New  York,  | 
hvor  fra  Rejsen  fortsattes  med  Jærn-  ! 
banen  den  følgende  Dag,  og  Onsdag 
d.  10de  August  naaede  man  lykkelig 
og  vel  Salt  Lake  City.      Præsiden- 
terne Young,   Wells  og  Smith   samt 
andre  fremragende  Mænd  mødte  dem 
mellem  Ogden  og  Salt  Lake  City,  og 
ved  Ankomsten  til  Staden   bleve  de 
modtagne  af  Biskop  Hunter  ogAndre. 
W.  W.  Cliff  bliver  Puæsident. 
Ældste  W.  W.  Cluff,  der  tidligere 
(■1861 — 1863)  havde  arbejdet  i  Mis- 
sionen og  nu  atter  var  bleven  udsendt 
til  Skandinavien,  denne  Gang  for  at 
præsidere    over    Missionen,    afløste 
Jesse  N.  Smith  som  Præ^sident  ved 
dennes  Hjemrejse  d.  lode  Juli.    (Se 
hans  Biografi  i  indeværende  Numer). 

SøNDA<;S<K<>LKi;    Ol-UETTICS. 

Om  Efteraaret  grundedes  i  Kjø- 
benhavn  den  første  Jt^øndagsskole  i 
den  skandinaviske  Mission ;  den  or- 
ganiseredes paa  samme  Maade  som 
lignende  Skoler  i  Zion  med  en  Besty- 
rer og  to  Medhjælpere  eller  Raad- 
givere.  Skolen  inddeltes  i  Klasser, 
hver  bestaaende  af  sex  eller  otte  Ele- 
ver med  sin  egen  Lærer  eller  Lærer- 
inde. Lignende  Skoler,  der  siden 
den  Tid  have  gjort  meget  godt  i  Mis- 


sionen og  fremdeles  ere  i  fuld  Virk- 
somhed, oprettedes  strax  derefter  i 
alle  Missionens  større  Grene.  • 

Det  3  1te  P^miguaxtselskab. 

E^t  lille  Selskab,  bestaaende  af  19 
Sjæde,  under  en  Ældste  Walters  Le- 
delse, afgik  fra  Kjøbenhavn  d.  3die 
Septbr.  og  ankom  til  Liverpool  om 
Aftenen  d.  8de.  Det  engelske  Sel- 
skab, som  de  skulde  have  rejst  sam- 
men med,  var  allerede  afsejlet,  hvis- 
aarsag  de  maatte  vente  i  nævnte 
Stad  til  d.  14de,  da  de  tilligemed 
nogle  faa  britiske  Hellige  afsejlede 
med  Dampskibet  ,, Nevada".  En 
hjemvendende  Missionær  fra  Eng- 
land ved  Navn  Richard  Smith  led- 
sagede Selskabet  fra  P^ngland. 

Paa  Grund  af  Midlernes  Knaphed 
baade  i  Skandinavien  og  Utah  var 
Emigrationen  fra  Europa  i  1870  for- 
holdsvis lille.  Et  stort  Antal  af  de, 
som  emigrerede,  bleve  dog  hjulpne 
hjem  af  Venner  i  Zion. 

FuEMiiANG  I  Sverige. 

Evangeliet    havde    i    1870   meget 
I  bedre  Udbredelse  i  Sverige  end  i  de 
andre  skandinaviske  Lande,   thi  me- 
dens   438   Individer    bleve    tillagte 
'  Menigheden  i  førstnævnte  Land,  døb- 
i  tes   kun   299    i    Danmark  og   116    i 
I  Norge.     Der  aabnedes  ogsaa  bestan- 
'.  digt  nye  Arbejdsmarker  i  Sverige. 
:  Kun  i  "N'estmanland  var  der  en  Del 
!  Forfølgelse, og  Forstanderen  i  Vester- 
\  aas  blev  tvende  Gange  idømt  Mulkt 
—  første  Gang   75  og  anden  Gang 
!   100  Rdl.  Rigsmynt.     I  Danmark  var 
i  Folket  næsten  overalt  meget  sløvt  og 
ligegyldigt   for   Evangeliets   Prædi- 
1  ken,   medens  der  i  Norge  ikke  fand- 
I  tes  et  tilstrækkeligt  Antal  Ældster 
1  til  at  fremskynde  Værket  saa  hur- 
'  tigt,  som  kunde  være  ønskeligt. 

(Fortsæ'ttes  paa  Side  2.57.) 


MlSSIO.KRER    IKSKNDTK    1  KA    ZlDX    TrL    SkANIUXAVIE 


245 


MISSIONÆRER   UDSENDTE    FRA   ZION  TIL    SKANDINAVIEN. 

(Fortsættelse   fra  2den  Aarg.,    Side    186.) 


Tiltraadte     j 

Nr. 

Å'avne. 

Præste- 
domme. 

Bfl/>csl  i  Zion.       Ankom  til 
KJobenhavn. 

Hjemrejsen 
fra  Kjobhn. 

Arbejdstid. 

221 

Lars  K.  Larsen 

Ældste 

Hyrum                4  Maj    1880 

16  Juni  1882 

2  A.  I  M. 

22-'C.  P.  Warnick 

Halvfjerds 

Pleas't  Grove   "     ''       " 

i6Juni  1882I2  A.  I  M. 

223!01e  C.  Tellefsen 

Hejpræst 

Hyrum                 "     *•'        " 

16  Juni  188212  A.  I  M. 

224IH.  J.  Christiansen 

Ældste 

Logan                  "     "        " 

28  Aug.  18822  A.  -?  M. 

225  C.  H.  Lundberg 

Ældste 

Logan                 "     "       " 

28Aug.  1882 

2  A.  3  M. 

226Hans  Madsen 

Ældste 

Ogden                 '•     "       '*' 

i40kt.  1881 

I  A.  5  M. 

227  John  Christensen 
228N.  0.  Anderson 

Æ.ldste 

Biigham  Cit}    "     "       '' 

April  1881 

Omt.  11  M. 

Halvfjerds 

Ephraim             "     "       '' 

16  Juni   1882 

2  A.  I  M. 

229  A.  G.  Johnson 
23o!Simon  Christensen 

Hoj  præst 

Grantsville         "     "        " 

28  Aug.  1882 

2  A.  3  M. 

Httj  præst 

Richfield             "     "        " 

16  Juni    1882 

2  A.  I  M. 

231  Jens  I.  Jensen 

232  Peter  A.  LCfgren 

233  Chr.  Hogensen 
234John  Dahle 

«-k2)\Villiam  Badge 

HttJ  præst 

Elsinore              "     "       " 

16  Juni   i882!2  A.  I  M. 

Ældste 

Huntsville        '21     " 

16  Juni   18822  A.  I  M. 

Halvfjerds 

Monipelier         "     "       " 

16  Juni   i882'2  A.  I  M. 

Ældste 

Logan                 "     "       '•' 

29  Aug.  1 881  ti  A.  3  M. 

Hojpræst 

Paiis                  17   Juli     " 

12  Aug.  1880I26  Dage 

?  Moroni  Snow 

Ældste 

St.  George         "     " 

12  Aug.  188026  Uage 

*!L.  R.  Martineau 

Ældste        Lo2:an               '  "     "       " 

12  Aug.  i88o'26  Dage 

235^Chas.  Samuelsen 

Ældste 

Sanlaquin         14  Sept.   " 

28  Aug.  1882  (  A.  11  AL 

236  Rasmus  Berntzon 

Halvfjerds 

Logan               '  "     ''       " 

28Aug.  18821  A.  11  M. 

237  Nils  Henrikson 

Hojpræst 

Richt^eld            "     "       " 

16  Juni   i882!r  A.  9  M. 

238;Martin  Jakobsen 

Halvfjerds 

St.  Charles         "     "       " 

r6  Juni  1882  I  A.  9  M. 

239  Lars  Mielsen 

Ældste 

Feunt.  Green     "     "       " 

16  Juni  1882  I  A.  9  M. 

240IP.  E.  R.  Hammer 

Halvfjerds 

Salt  Lake  City    "     "       ''• 

ti80kt.  1881  I  A.  I  M. 

(3)  iPeter  O.  Hansen 

Halvfjerds 

Manti                   6  0kt.     " 

n  Okt.  1882  Omt.  2  A, 

24ilSven  Erikson 

Halvfjerds 

Grantsville       1  "     "        " 

16  Juni   1882I1  A.  8  M. 

242J.  P.  Olsen 

.Eldste 

Salt  LakeCityl  "     "        '^ 

16  Juni   1882!!  A.  8I\L 

243N.  R.  Lindahl 

Halvfjerds 

Union  Fort      !  6  Nev.    '•' 

6Aprili883[2  A.  5  ^L 

244L,  N.  Larson 

Halvfjerds 

Moreni             j  '•     "       " 

13  Okt.  1882  J  A.  II  M. 

245  Jens  Jensen 

Halvfjerds 

Monroe             l  "     "        " 

13  Okt.  18821  A.  II  M. 
16  Juni   1882  I  A.  7  M. 

246 

James  H.  Hansen 

Ældste 

Ephraim          ;  "     "       " 

247 

James  P.  Larsen 

Ældste 

Ephraim          ;  "     "       '•' 

16  Juni  18821  A.  7  M. 

248 

Hans  E.  Nielsen 

Hojpræst 

Hyrum                 "     "        " 

16  Juni   1882  I  A.  7  M. 

249 

And.  Amundsen 

Ældste 

South  Jordan  i  "     "       " 

20  Juni   1 881  Omt.  7  M. 

250 

James  J.  Hansen 

Halvfjerds 

Hyrum             !  "     "       " 

16  Juni  1882  I  A.  7  M. 

251 

fehn  Hansen 

Halvfjerds 

South  Jordan     "     ''       " 

13  Maj    i88iOmt.  6M. 

252jens  C.  Olsen 
253  James  S.  Jensen 
254'Hans  JOrgensen 

Halvfjerds 

Salina                 13     "        " 

14  Okt.  1881  Omt.  II  M. 

Hejpræst 

Redmund         t24Dec.  " 

16  Juni   1882  Omt.  \\  A. 

Ældste 

Pleas't  Grove  16  Maj    1881 

19  Okt.  18832  A,  5  M. 

255  Jens  Jacobsen 

ÆJdste 

Fount.  Green    "     "       " 

II  Maj    i8S3  0mt.  2  A. 

256IJ.  M.  Christensen 

Hejpræst 

Moreni                "     "        " 

15  Juni  1883^2  A.  I  M. 

257  Jens  Hansen 

Halvfjerds 

Mill  Creek         "     "       ■' 

16  Juni   1S82  I  A.  I  AL 

258Jorgen  Jørgensen 

Hojpræst 

Ovid                 j  "     " 

29  Aug.  i88i;0mt.3M. 

259R.  Christoffersen 
200L.  P.  Christensen 

Hej  præst 

Lynne                 "     "       " 

11  M^ij    1883  Omt.  2  A. 

H  ej  præst 

Richfield          ;  "     "       " 

15  Juni  i883'2  A.  i  M. 

261  Joseph  R.  Linvall 

262  Jens  P.  Jensen 

Halvfjerds 

Paris                   "     "       " 

6Aprili883i  A.  11  M. 

Halvfjerds 

Hyrum             '  "     "       " 

6  April  1 883  I  A.  II  M. 
6Aprili883'i  A.  ii  M. 

26310.  C.  Larsen 

Æ^ldste 

Ephraim             "     "       " 

264Rasmus  Olsen 

Hej  præst 
Hojpræst 

Draperville        "     "       " 

16  Juni   1882  i  A.  I  M. 

265  Tellef  Israelsen 

Hyrum             i^Maj       " 

15  Juni  18832  A.  I  i\L 

(2)  C.  D.  Fjeldsted 

Halvfjerds 

Logan               !  'i  Sept.   " 

4  April  18842  A.  7  M. 

266  Peter  Sundwall 

Ældste 

Fairview          1  "     "       " 

4  April  18842  A.  7  M. 

267iSalomon  Petersen 

Ældste 

Santaquin        ,  "     "        " 

IC  Juni  1883  I  A.  9  M. 

278S.  Chr.  Petersen 

Ældste 

Elsinore             "     «       " 

15  Juni   i883;i  A.  9M. 

269lNiels  Hejlesen 

Ældste 

Glenweod        !  ''     "       " 

15  Juni  1883'!  A.  9M. 

270  Anders  Larsson 

Hej  præst 

Washington       "     "       " 

16  Juni  i882pmt.  9  M. 

271  Niels  H.  Borresen 

Halvfjerds 

Spring  City        '•     " 

II  Maj    1883  I  A.8M. 

272 

Chr.  Christensen 

Halvfjerds 

BigCottonw'd|  '      "       " 

16  Juni  18S2 

Omt.  9  M. 

^Besijgende. 


j-'l'il  Aarlius.         i  Fra    Hamborg. 


Til  Norge. 


24G 


MlSSIUNÆUER    ID^ENDTE    FIJA    ZluX    Til.    SKANDINAVIEN. 


221.  Han  virkede  i  Kristiania  Kon- 
ference, hovedsagelig  i  Drammen. 

222.  Han  virkede  i  Skaane  Konfe- 
rence, fornemmelig  i  Helsingborgs 
og  Kristianstads  Grene. 

223.  Han  virkede  i  Norge  som 
Forstander  for  Arendals  Gren,  led 
en  Del  Forfolgelse  og  sad  fire  Dage 
fængslet  paa  Vand  og  Brod  for  at 
have  afholdt  Forsamling. 

224.  Han  virkede  i  og  præsiderede 
senere  over  Kjøbenhavns  Konference. 

225.  Han  virkede  i  Gøteborgs  Kon- 
ference. 

22G.  Han  virkede  i  Aarhus  Kon- 
ference, hovedsagelig  i  Kanders  Gren. 

227.  Han  virkede  i  Aalborg  Kon- 
ference. 

228.  Han  virkede  i  Skaane  Kon- 
ference. 

229.  Han  virkede  i  Gøteborgs  Kon- 
ference, en  Del  af  Tiden  som  Præsi- 
dent over  samme. 

230.  Han  præsiderede  over  Aal- 
borg Konference. 

231.  Han  virkede  først  i  Aalborg 
og  derefter  i  Aarhus  Konference ; 
siden  præsiderede  han  over  sidst- 
nævnte Konference. 

232.  Han  arbejdede  i  Stockholms 
Konference. 

233.  Han  præsiderede  det  meste 
af  Tiden  over  Kristiania  Konference. 

234.  Han  virkede  i  Norge,  hoved- 
sagelig i  Stavangers,  Drammens  og 
Frederiksstads  Grene. 

*(2).  William  -Budge  (Se  foran 
Nr.  177),  Moroni  Snow,  en  Søn  af 
Erastus  Snow,  og  Lyman  R.  Mar- 
tineau,  som  arbejdede  paa  Kontoret 
i  Liverpool,  kom  fra  England  paa  et 
Besøg  til  Skandinavien.  De  over- 
værede Forsamlinger  i  Kristiania, 
Stockholm,  Gøteborg,  Malmø,  Kjø- 
benhavn  og  andre  Steder. 

235.  Han  arbejdede  i  Gøteborgs 
Konference. 


236.  Han  arbejdede  først  i  Gøte- 
borgs og  præsiderede  senere  over 
Stockholms  Konference. 

237.  Han  virkede  i  Skaane  Konfe- 
rence. 

238.  Han  virkede  en  Tid  som  om- 
rejsende Ældste  i  og  senere  som 
Præsident  for  Skaane  Konference. 

239.  Han  virkede  som  Forstander 
for  Vejle  Gren  af  Aarhus  Konference. 

240.  Han  arbejdede  først  i  Kjø- 
benhavns Konference  og  senere  i  den 
tyske  Del  af  Missionen,  fornemmelig 
i  Hamborg. 

(3).  Peter  O.  Hansen  (Se  Nr.  1 
og  foran  Nr.  115)  arbejdede  tildels 
paa  Kontoret  i  Kjobenhavn  og  tildels 
som  omrejsende  Ældste  i  Kjøben- 
havns Konference. 

241.  Han  virkede  i  Gøteborgs  Kon- 
ference. 

242.  Han  virkede  i  Aalborg  Kon- 
ference. 

243.  Han  arbejdede  først  som  Mis- 
sionær i  Ørebro,  senere  som  For- 
stander for  Eskildstuna  Gren,  og  til- 
sidst  præsiderede  han  i  otte  Maane- 
der  over  Stockholms  Konference. 

244.  Han  arbejdede  i  Skaane  Kon- 
ference. 

245.  Han  virkede  i  Gøteborgs  Kon- 
ference. 

246.  Han  virkede  i  Kjøbenhavns 
Konference,  fornemmelig  paa  Syd- 
og  Vest-Sjælland  og  Bornholm. 

247.  Han  virkede  i  Aalborg  Kon- 
ference, fornemmelig  i  Vendsyssel. 

248.  Han  virkede  i  Aalborg  Kon- 
ference, hovedsagelig  paa  Thj^Iand. 

249.  Han  virkede  i  Norge. 

250.  Han  virkede  en  Tid  som  For- 
stander for  Aarhus  Gren  af  Aarhus 
Konference,  og  senere  præsiderede 
han  over  Nordøst-Sjællands  Gren  af 
Kjøbenhavns  Konference. 

251.  Han  virkede  i  Aarhus  Kon- 
ference, 


Wii.MAM  W.  Cluffs  Autubiog 


247 


•2o2.  Han  virkede  forst  som  For- 
stander for  Stavanger  Gren  i  Norge 
og  senere  præsiderede  han  over  Lol- 
land-Falster Gren  af  Kjøbenhavns 
Konference. 

253.  Han  arbejdede  i  Aarhus  Kon- 
ference, og  virkede  en  Del  af  Tiden 
som  Forstander  for  Randers  Gren. 

254.  Han  arbejdede  tildels  som 
Missionær  paa  Fyen  og  tildels  som 
Oversætter  paa  Missionskontoret  i 
Kjobenhavn  ;  rejste  hjem  som  Leder 
for  det  65de  Emigrantselskab. 

255.  Han  arbejdede  i  Aarhus  Kon- 
ference. 

25G.  Han  virkede  først  som  Mis- 
sionær i  Aarhus  Konference  og  fun- 
gerede senere  som  sammes  Præsident. 

257.  Han  virkede  i  Kjøbenhavns 
Konference,  fornemmelig  paa  Syd- 
og  Vest-Sjælland.  (Han  havde  vir- 
ket som  Missionær  et  Aar  i  de  For- 
enede Stater  førend  han  kom  til 
Danmark). 

258.  Han  virkede  i  Kjøbenhavns 
Konference  og  rejste  hjem  paa  Grund 
af  Sygdom. 

259.  Han  arbejdede  i  Kjøbenhavns 
Konference,  hovedsagelig  paa  Nord- 
vest-Sjælland. 


260.  Han  arbejdede  i  Aalborg  Kon- 
ference, Størstedelen  af  Tiden  som 
sammes  Præsident. 

261.  Han  arbejdede  i  Stockholms 
Konference,  hovedsagelig  i  Fin- 
land. 

262.  Han  arbejdede  i  Aalborg  Kon- 
ference. 

263.  Han  virkede  i  Norge. 

264.  Han  virkede  i  Kjøbenhavns 
Konference. 

265.  Han  arbejdede  i  Nordland, 
Norge. 

(2).  Christian  Daniel  Fjeldsted 
(Se  Nr.  ()3)  præsidedede  over  Mis- 
sionen. 

266.  Han  virkede  som  Forretnings- 
fører i)aa  Kontoret  i  Kjøbenhavn. 

267.  Han  virkede  i  Gøteborgs  Kon- 
ference, en  Del  af  Tiden  som  For- 
stander for  Norrkøpings  Gren. 

268.  Han  virkede  i  Aalborg  Kon- 
ference. 

269.  Han  virkede  i  Aalborg  Kon- 
ference. 

270.  Han  arbejdede  i  Skaane  Kon- 
ference. 

271.  Han  virkede  i  Norge. 

272.  Han  virkede  i  Kjøbenhavns 
Konference. 


WILLIAM  W.  CLUFFS  AUTOBIOGRAFI. 


Jeg  blev  født  i  Willoughby,  tre 
Mile  fra  Kirtland,  Ohio,  d.  8de  Marts 
1832,  som  det  femte  af  min  Faders 
tretten  Børn.  Jeg  havde  nemlig  en 
Søster  og  ti  Brødre,  samt  en  Halv- 
broder efter  min  Faders  andet  Ægte- 
skab. Mine  Forældre  vare  fra  Sta- 
ten New  Hampshire  og  nedstammede 
fra  Pilgrim  fædrene,  der  først  an- 
lagde Boston.  Vore  Forfædre  kom 
tildels  fra  Tyskland  og  tildels  fra 
Engrland. 


Mine  Forældre  forenede  sig  med 
Jesu  Kristi  Kirke  af  Sidste-Dages 
Hellige  omtrent  paa  den  Tid  jeg  blev 
født,  og  da  jeg  var  hen  ved  tre  Aar 
gammel  flyttede  de  til  Kirtland,  hvor 
de  Hellige  den  Gang  var  i  Færd  med 
at  bygge  det  første  Tempel  i  denne 
Uddeling.  Hint  Tempel  samt  Pro- 
feten Joseph  Smith  staar  endnu  saa 
klart  i  min  Erindring,  som  om  det 
kun  var  et  Aar  siden  jeg  saa'  det. 

Da  de  Hellige  i  1838  forlode  Kirt- 


2  i« 


Wll.l.lAAr    \N  .    (IJ  Ki-    Al  Tol'.Ioi.K.Vl-l. 


land  for  at  udvandre  til  Missouri  l)e- 
gav  mine  Forældre  sigogsaa  paa  Kej- 
sen  did.  men  da  vi  naaede  Spring- 
field, Illinois,  blev  hele  Familien  syg, 
med  Undtagelse  af  Fader  og  Moder 
samt  min  ældre  Broder  David,  hvor- 
for vi  maatte  forblive  i  Springfield 
indtil  det  følgende  Foraar,  da  vi 
hørte  om  de  Helliges  Uddrivelse  af 
Missouri  samt  deres  Nedsættelse  i 
Illinois.  Vi  flyttede  derfor  til  Com- 
merce  (senere  Nauvoo)  i  Aaret  1839. 

Jeg  var  tolv  Aar  gammel  da  Pro- 
feten Joseph  og  hans  Broder  Hyrum 
bleve  myrdede  i  Carthage  Fængsel. 
Uagtet  jeg  var  saa  ung,  gjorde  denne 
sørgelige  Begivenhed  et  dybt  og  va- 
rigt Indtryk  paa  mit  Sind.  Jeg  saa" 
ogsaa  deres  Lig  samme  Dag  som  de 
bleve  bragte  til  Nauvoo  og  medens 
de  laa  til  Skue  i  Mansion  Huset,  og 
jeg  følte  mig  gjennemtrængt  af  den 
overordentlige  Sorg  og  Bedrøvelse, 
som  bemægtigede  sig  hele  Folket  ved 
hin  Lejlighed. 

Tidlig  om  Foraaret  1840  forlod 
mine  Forældre  deres  behagelige  Hjem 
i  Nauvoo  og  begav  sig  paa  deres 
lange  og  besværlige  Rejse  mod  Vest. 
De  gjorde  flere  Gange  Ophold  under- 
vejs og  byggede  sig  midlertidige 
Hytter,  men  flyttede  stadig  læugere 
vestpaa  indtil  de  endelig  naaede  Salt- 
sødalen d.  5te  Oktbr.  1850.  Vi  ned- 
satte os  i  Provo  strax  efter  denne  Bys 
Anlæggelse. 

Da  Ute-Indianerne  paaførte  Ny- 
byggerne i  vore  sydlige  Settlementer 
Krig,  rejste  jeg  til  Sanpete  Dalen 
som  Frivillig  under  Oberst  Conover 
og  deltog  i  en  Træfning  med  India- 
nerne tæt  ved  Udspringet  af  den 
Bjærgstrøm,  som  løber  gjennem 
Manti. 

I  April-Konferencen  1854  blev  jeg 
kaldet  til  at  gaa  paa  en  Mission  til 
Sandwich-Øerne   i  Forening  med   17 


andre  Ældster.  iblandt  hvilke  vare- 
Joseph  F.  Smith,  John  T.  Caine. 
Wm.  E.  Pack  og  Edward  Partridge. 
Jeg  forlod  mit  Hjem  i  Provo  d.  lOde^ 
Maj  og  rejste  i  Selskab  med  Præsi- 
dent Brigham  Young  og  omtrent  50 
Andre  til  Cedar  City,  Iron  County, 
som  paa  den  Tid  var  det  sydligste 
Settlement  i  Utah.  Det  var  paa  denne 
Tur  at  Præsident  Young  sluttede 
Forbund  med  den  navnkundige  Indi- 
anerhøvding Walker.  hvilket  endte- 
Krigen  med  Ute-Indianerne.  Freden 
blev  sluttet  i  Indianernes  Lejr  ved 
Chicken  Creek,  Juab  County. 

Vort  Missionærselskab  rejste  gjen- 
nem Ørken  ad  den  sydlige  Vej  til. 
San  Bernardino  i  Syd-Kalif ornien,  og 
videre  der  fra  tilsøs  til  San  Francisco, 
hvor  vi  traf  Ældste  Geo.  Q.  Cannon- 
samt  tre  andre  Brødre,  der  netop 
vendte  tilbage  fra  deres  Mission  til 
Sandwich-Øerne.  Vi  naaede  Hono- 
lulu i  Slutningen  af  August  Maaned.. 
Ældste  Philip  B.  Lewis,  som  præsi- 
derede over  Missionen,  fordelte  os 
paa  de  forskjellige  Øer.  Det  blev 
saaledes  min  Lod  at  forblive  paa  Øen 
Oahu,  og  jeg  gik  til  Landsbyen  Wai- 
kana  og  tog  Ophold  hos  en  indfødt 
Ældste  ved  Navn  Kanaka,  medens 
jeg  herte  Sproget.  Jeg  studerede- 
og  læste  meget  for  at  blive  bekjendt 
med  denne  besynderlige  Folkeraces 
Sprog,  Sæder  og  Skikke,  thi  jeg  er- 
kj endte,  at  jeg  var  bleven  udsendt 
for  at  prædike  Livets  og  Frelsens 
P>angelium  til  dem.  Formedelst  Her- 
rens Velsignelser  var  jeg  efter  tre 
Maaneders  Forløb  i  Stand  til  at  kunne 
begynde  at  tale  offentlig  i  deres  For- 
samlinger. 

I  de  omtrent  fire  Aar.  som  jeg  til- 
bragte i  Missionen,  arbejdede  jeg  paa 
Øerne  Oahu.  Maui  og  Hawaii,  hoved- 
sagelig under  John  T.  Caines  og 
Joseph  F.  Smiths  Præsidium,  og  vi 


William  "NV.  Clikks  Ai  xoBiociHAKi. 


240 


havde  den  Glæde  at  indlemme  mange 
Hundreder  i  Kirken  ved  Daab. 

Medens  jeg  arbejdede  paa  Øen 
Oahn  døde  Kamehameha  den  Tredie, 
Kongen  af  Sandwich-Øerne,  og  jeg 
var  nærværende  ved  hans  Begravelse. 
Ligeledes  bevidnede  je?  Ceremoni- 
erne ved  hans  Eftertræder  Leholeho 
Kamehameha  den  Fjerdes  Kroning. 
I  1858  blev  jeg  løst  fra  min  Mission 
med  Tilladelse  til  at  rejse  tilbage  til 
mit  Hjem  i  Zion,  hvor  til  jeg  ankom 
d.  Ilte  Juni  1858. 

Om  Efteraaret  180(1  blev  jeg  kal- 
det til  i  Forening 
med  Ældsterne 
Jesse  N.  Smith 
og  J.  P.  R.  Jo- 
hansen at  gaa  paa 
Mission  til  Dan- 
mark, og  d.  27de 
September  for- 
lede vi  Salt  Lake 
Cit}^  tilligemed 
omtrent  50  andre 
Missionærer  ***. 
I  Leeds ,  Eng- 
land ,  tilbragte 
jeg   nogle    Dage 

paa      en      meget  AMiirxM 

behagelig  Maade  hos  Brødrene  Jo- 
seph F.  og  S.  H.  B.  Smith,  der  ar- 
bejdede dersteds  som  Missionærer. 
Fra  London  rejste  vi  via  Rotterdam, 
Hamborg, Flensborg, Odense  og  Kors- 
oer til  Kjøbenhavu,  hvor  vi  ankom  d. 
Ilte  Jan.  1861,  efter  en  lang,  kold 
og  besværlig  Rejse  fra  England. 
Præsident  John  Van  Cott  modtog  os 
venligt  og  kjærlighedsfiildt  paa  sit 
behagelige  Kontor  i  Lorentzensgade 
Nr.  14. 

Dagen  efter  vor  Ankomst,  som  var 
en  Søndag,  gik  vi  til  Forsamling,  og 
for  første  Gang  i  vort  Liv  hørte  Jesse 
N.  Smith  og  jeg  en  Evangeli-Prædi- 
ken  i  det  danske  Sprog.     Vort  Haab 


om  nogensinde  at  kunne  blive  i  Stand 
til    at    prædike    Evangeliet    i     dette 
!  Sprog  var  visselig   svagt  den  Gang. 
I  Den  store  Sal,   hvori  Mødet  afhold- 
I  tes,   var  fuld   af  opmærksomme   og 
intelligente   Tilhørere.       Efter    For- 
'  samlingen  kom  de  Hellige  frem,  den 
Ene  efter  den  Anden,  og  hilsede  os 
,, Velkommen  til  Danmark''  med  det 
betydningsfulde  og  varme  skandina- 
viske Haandtryk,  som  ikke  lader  sig 
misforstaa,   og  vi  følte  os  da  forvis- 
sede om.  at  vi  vare  iblandt  Venner. 
Jeg    blev    beskikket  til   at    arbej- 
de i  Kjøbenhavns 
Konference     paa 
Øen  Sjælland,  og 
Mandag  d.    14de 
Jan.     rejste    jeg 
med  Toget  til  Sla- 
gelse,   hvor    jeg- 
ved        Stationen 
blev  modtaget  af 
en  Ældste  Mad- 
sen.     Jeg   fandt 
et  Hjem  i  Slagel- 
se hos  Broder  og 
Søster      Berthel- 
sen,    som     vare 
.  cuTFF.  meget  gode  mod 

mig  og  gjorde  alt  muligt  for  min 
Bekvemmelighed  og  Hygge.  Med 
den  største  Flid  og  Alvor  lagde  jeg 
mig  efter  Sproget,  hvormed  de  Hel- 
lige ogsaa  vare  mig  behjælpelige  i 
enhver  Henseende,  og  formedelst 
Herrens  Velsignelser  blev  jeg  i  Stand 
til  at  gjore  det  første  Forsøg  paa  at 
bære  mit  Vidnesbyrd  paa  Dansk  i  en 
Bønforsamling ,  omtrent  sex  Uger 
efter  min  Ankomst  til  Landet.  Fra 
den  Tid  af  ben3rttede  jeg  enhver  Lej- 
lighed jeg  havde  til  at  tale  i  Møderne. 
Der  indtraf  imidlertid  hyppigt 
mange  morsomme  Tildragelser  som 
Følge  af  min  Ufuldkommenhed  i 
Sproget,   og  jeg  erindrer  i  Særdeles- 


250 


WlI.I.IAM    W.   Cl.UFKs;    ALTOBIO(il{AFI. 


hed  et  Tilfælde,  som  fandt  Sted  i  en 
Forsamling,  der  afholdtes  i  Skjelsk- 
ør,  ved  hvilken  Lejlighed  Stedets 
Provst,  Byens  Borgmester  og  et  An- 
tal andre  Embedsmænd  vare  nær- 
værende. Efter  at  Broder  Madsen 
havde  sluttet  sin  Tale  bad  Provsten 
om  Tilladelse  til  at  sige  Noget,  hvil- 
ket med  Beredvillighed  tilstedtes 
ham,  men  i  Stedet  for  at  prøve  paa 
at  modbevise  de  Lærdomme,  som 
Ældste  Madsen  havde  omtali,  be- 
gyndte han  omtrent  som  følger : 
,,Hyad  denne  unge  Mand  har  sagt, 
er  altsammen  gode  bibelske  Lær- 
domme, men  dette  er  ikke  den  virke- 
lige Mormonisme  ;  det  er  derimod  den 
underfundige  Fremgangsmaade,  som 
disse  Mormonpræster  bruge  for  at 
bedrage  deres  Tilhørere.  Mormonis- 
men her  i  Danmark  og  Mormonismen 
i  Utah  ere  nemlig  to  meget  forskjel- 
lige  Ting."  Efter  derpaa  at  have 
gjort  et  meget  usselt  Forsøg  paa  at 
skildre  den  gamle  forslidte  Spauld- 
ings  Historie  vedblev  han,  henven- 
dende sig  til  Folket:  ,,Naar  I  en 
Gang  komme  til  Utah,  kunne  I  aldrig 
komme  der  fra  igjen ;  I  kunne  ikke 
saa  meget  som  skrive  tilbage  ti' 
Eders  Venner,  uden  Eders  Breve 
først  skulle  undersøges  af  Brigham 
Young.  Man  gjør  Eder  ogsaa  lige- 
frem til  Slaver.  I  Utah  findes  saa- 
ledes  kun  meget  faa  Trækdyr,  hvor- 
for man  pløjer  ved  Menneskekraft. 
Baade  Mænd  og  Kvinder  iføres  Sele- 
tøj og  maa  trække  Ploven  i  Stedet 
for  Dyr."  Mange  andre  lignende 
usle  og  urimelige  Forklaringer  op- 
vartede han  Tilhørerne  med,  indtil 
min  Taalmodighed  tilsidst  blev  ud- 
tømt, og  jeg  afbrød  ham  med  at 
spørge:  ,, Hvorledes  véd  Du  det?" 
Deiover  blev  Provsten  overmaade 
forbitret  og  sagde  i  en  opbragt  Tone: 
,, Hvorledes  tør  De   være  saa  neder- 


drægtig at  sige  D  u  til  mig?"  Bro- 
der Madsen  prøvede  paa  at  gjøre  en 
Undskyldning  for  mig,  idet  han  for- 
klarede, at  jeg  var  en  Amerikaner 
og  havde  blot  været  i  Danmark  en 
kort  Tid,  og  desforuden  gjorde  man 
i  Amerika  ingen  Forskjel  mellem 
Klasser.  Provsten  benægtede  imid- 
lertid Sandheden  heraf  og  sagde,  at 
min  Tiltale  var  ment  som  en  Fornær- 
melse. Borgmesteren  begyndte  da  at 
tale  med  og  sagde,  at  det  var  sandt, 
at  der  i  Amerika  ingen  saadan  Klasse- 
forskjel  existerede,  og  han  troede 
ikke,  at  nogen  Fornærmelse  var  til- 
tænkt af  den  amerikanske  Herre.  Der- 
paa fulgte  en  længere  Debat  mellem 
Provsten  og  Borgmesteren,  hvorefter 
jeg,  saa  godt  jeg  kunde,  forklarede 
det  Urimelige  i  Provstens  naragtige 
Angivelser,  i  Særdeleshed  med  Hen- 
syn til  Pløjningen.  Jeg  sagde,  at 
der  behøvedes  i  det  mindste  tolv 
Mænd  til  at  kunne  trække  saa  meget 
som  en  Hest,  og  da  der  i  Alminde- 
lighed behøvedes  to  Heste  til  at  pløje, 
skulde  der  følgelig  lire  og  tyve  Mænd 
til  at  trække  en  Plov.  I  Utah,  hvor 
den  almindelige  Dagløn  for  en  Ar- 
bejdsmand var  to  Dollars,  vilde  det 
altsaa  koste  48  Dollars  for  en  Dags 
Pløjning,  ikke  at  tale  om  Mændenes 
Kost  og  andre  Udgifter,  medens  paa 
samme  Tid  almindelige  Arbejdsheste 
kunde  kjøbes  for  50  a  GO  Dollars 
Stykket.  En  Landbruger  maatte  der- 
for, hvis  Provstens  Beretning  var 
sand,  betale  ligesaa  meget  for  tre 
Dages  Pløjning  med  Mænd,  som  han 
kunde  kjobe  et  godt  Spænd  Heste 
for !  Uagtet  jeg  maa  have  udtalt 
mig  med  stor  Ufuldkommenhed  i 
Sproget,  syntes  Folket  tilfulde  at 
forstaa  mig  og  gottede  sig  fortræffe- 
ligt over  min  Forklaring,  thi  mange 
af  dem  raabte  uvilkaarligt  af  fuld 
Hals:  ,, Bravo"   og  klappede  i  Hæn- 


^^  ii.i.iA>:  W.  C'mkfs   Ar 


2;")! 


derne,  hvilket  forbitrede  Provsten  i 
den  Grad,  at  lian  tog  sin  Hat  og  foer 
ud  af  Værelset  som  en  Besat. 

Efter  at  Orden  var  bleven  tilveje- 
bragt fortsatte  vi  vor  Forsamling. 
Tilhørerne,  der  hovedsagelig  bestode 
af  Fremmede,  indbefattende  Borg- 
mesteren og  de  andre  Embedsmænd, 
forble  ve  indtil  vi  vare  færdige. 

Det  følgende  Foraar  blev  Jesse  N. 
Smith  beskikket  til  John  Van  Cotts 
Eftertræder  som  Præsident  over  Mis- 
sionen og  jeg  blev  beskikket  til  om- 
rejsende Ældste  i  alle  Konferencerne, 
i  hvilken  Stilling  jeg  virkede  indtil 
jeg  blev  lost  med  Tilladelse  til  at 
rejse  hjem  om  J'oraaret  1863.  Da 
jeg  var  bleven  tilstrækkelig  mægtig  i 
Sproget  til  at  kunne  fremsætte  mine 
Idér  for  Folket  havde  jeg  stor  Glæde 
under  mit  Missionsarbejde;  ja  jeg 
kan  sige,  at  jeg  aldrig  i  mit  Liv  har 
været  mere  glad  og  fornøjet  end  da 
jeg  rejste  omkring  som  et  Jesu  Kristi 
Sendebud  iblandt  det  skandinaviske 
Folk.  De  Hellige  vare  saa  gode, 
kjærlige  og  gjæstfrie  mod  mig,  at 
Erindringen  om  dem  og  deres  Gjer- 
ninger er  Noget  af  det  Kjæreste, 
som  jeg  indtil  Nærværende  kan  lade 
mine  Tanker  dvæle  ved. 

Om  Sommeren  1861  besøgte  Apost- 
lene Amasa  M.  Lyman  og  C.  C.  Rich 
Skandinavien  og  gjorde  en  Rundrejse 
i  Missionen.  De  vare  meget  vel  til- 
fredse med  den  blomstende  Tdstand, 
hvori  de  fandt  de  forskjellige  Konfe- 
rencer. Det  følgende  Efteraar  kom 
Apostel  Geo.  Q.  Cannon,  ledsaget  af 
sin  Hustru  samt  Ældsterne  Joseph 
F.  Smith  og  S.  H.  B.  Smith,  over  fra 
England  for  at  besøge  de  Hellige  i 
Skandinavien.  Overalt  hvor  de  kom 
frem  bleve  de  modtagne  af  de  Hel- 
lige med  stor  Glæde,  og  de  Besøgende 
gave  mange  gode  Raad  til  det  arbej- 
dende Præstedømme. 


Da  jeg  rejste  hjem  i  186.')  var  jeg 
Leder  for  Aarets  skandinaviske  Emi- 
granter, der  afsejlede  fra  Liverpool 
med  Sejlskibet  ,,John  J.  Boyd"  d, 
30te  April.  Ved  Ankomsten  til  Flo- 
rence fandt  vi  Feramorz  Little  og 
Louis  S.  Hill  som  Kirkens  Emigra- 
tionsagenter  travlt  beskjæftigede  med 
at  udruste  Kompagnierne  for  Rejsen 
over  Sletterne.  Jeg  blev  kaldet  til 
at  hjælpe  dem  og  forblev  derfor  paa 
Udrustningsstedet  indtil  det  sidste 
Tog  var  taget  afsted.  Brødrene 
Little  og  Hill  samt  jeg  og  tre  Andre 
forlode  tilsidst  Florence  med  to  lette 
Vogne,  hver  forspændte  med  fire 
Muler,  samt  en  lille  Fjæddervogn, 
trukket  af  to  Heste.  Vi  kjørte  forbi 
flere  af  Emigranterne  og  ankom  til 
Salt  Lake  City  i  Slutningen  af  Au- 
gust Maaned,  efter  at  have  tilbage- 
lagt Vejen  mellem  Florence  og  Salt 
Lake  City  i  24  Dage  uden  at  skifte 
Trækdyr  ;  det  var  den  næst  hurtigste 
Tur,  som  indtil  den  Tid  havde  været 
gjort  over  Sletterne. 

Strax  efter  Oktober-Konferencen 
rejste  jeg  til  Pine-Dalen,  Washing- 
ton County,  og  ægtede  Ann  Whipple, 
Eli  Whipples  Datter,  en  ung  Dame, 
med  hvem  jeg  var  forlovet  førend 
jeg  rejste  paa  min  Mission. 

I  Løbet  af  den  følgende  Vinter  blev 
Ældste  Knud  Peter  son  og  jeg  be- 
skikket til  at  arbejde  som  Hjemme- 
missionærer  iblandt  de  skandinaviske 
Hellige  i  Utah,  Juab  og  Sanpete 
Countier.  Vi  besøgte  alle  de  større 
Byer  i  nævnte  Countier,  afholdt  en 
Mængde  Forsamlinger,  traf  mange 
af  vore  gamle  Venner  og  havde  i  det 
Hele  taget  en  meget  behagelig  Tid 
iblandt  de  skandinaviske  Hellige, 
som  vi  i  Almindelighed  fandt  i  Be- 
siddelsen af  Evangeliets  Aand  og  i 
Færd  med  at  bygge  sig  hyggelige  og 
gode  Hjem  i  deres  Adoptivland.    Alle 


2o2 


AVlU.IA.M    W.    Cr,l  Kh>    ArinBK 


indrommede,  at  de  vare  at  regne 
iblandt  Landets  bedste  Borgere. 

Strax  efter  min  Tilbagekomst  fra 
denne  Tur  blev  jeg  atter  kaldet  til 
at  gaa  til  Sandwich-Øerne,  ogd.  10de 
Marts  l«6i  forlod  jeg  Salt  Lake  City 
i  Forening  med  Apostlene  Ezra  T. 
Benson  og  Lorenzo  Snow  samt  Æld- 
sterne  Joseph  F.  Smith  og  Alma  L. 
Smith.  Vi  rejste  med  Posten  til  San 
Francisco  og  videre  med  Dampskib 
til  vort  Bestemmelsessted.  Hensig- 
ten med  vor  Mission  var  at  ordne  en 
Del  Vanskeligheder  og  Forretnings- 
anliggender, som  en  vis  Walter  M. 
Gibson  havde  indviklet  de  indfødte 
Hellige  i.  Efter  at  det  var  Ij^kkedes 
os  at  ordne  Alting  tilfredsstillende, 
og  vi  havde  gjort  en  Tur  til  alle 
Øerne  samt  omorganiseret  Grenene 
og  Konferencerne,  blev  Broder  J.  F. 
Smith  og  jeg  løste  for  at  rejse  hjem. 
eftersom  vi  saa  n3'^lig  havde  været 
paa  Mission  i  Europa.  Apostlene 
Benson  og  Snow  forbleve  kun  en 
Maanedstid  paa  Øerne  hos  os.  Vi 
naaede  Hjemmet  i  December,  efter 
omtrent  ni  Maaneders  Fraværelse, 
under  hvilken  min  ældste  Søn  Wil- 
liam Wallace  blev  født. 

Den  følgende  Februar  (1865)  blev 
jeg  af  Præsident  Brigham  Young  be- 
skikket til  præsiderende  Biskop  i 
Morgan,  Summit  og  AVasatch  Coun- 
tier,  og  i  Maj  1865  flj'ttede  jeg  min 
Familie  til  Coalville,  Summit  County. 
hvor  jeg  fremdeles  bor. 

I  Maj  1871  blev  jeg  atter  kaldet 
til  at  gaa  paa  Mission  til  Danmark, 
og  til  at  gjøre  mig  rejsefærdig  blev 
der  kun  givet  mig  sex  Dage.  Jeg 
ankom  til  Kjobenhavn  d.  21de  Juni 
og  fandt  Præsident  Jesse  N.  Smith 
paa  Kontoret  i  vort  gamle  og  vel- 
bekj endte  Hovedkvarter  Lorentzens- 
gade  Xr.  11.  Missionen  var  i  en 
fortrinlig  og    blomstrende  Tilstand. 


Præsident  Smith  begav  sig  paa  Hjem- 
rejsen strax  efter  min  Ankomst,  og 
jeg  blev  hans  Eftertræder  i  Præsi- 
diet over  den  skandinaviske  Mission. 
':  Ældste   P.   O.  Thomassen   var   min 
Medhjælper     som     Oversætter     for 
,, Stjernen'-.    Al  den  Tid,  jeg  mulig- 
vis kunde  faa  tilovers    fra   mit  Ar- 
bejde paa  Kontoret,  anvendte  jeg  til 
at  besøge  Konferencerne  i  Danmark, 
Sverige  og  Norge,   og  jeg  fandt  alle- 
vegne nidkjære  og  duelige  Ældster, 
som  vare  fulde  af  Tro  og  gode  Gjer- 
ninger.   Som  en  naturlig  Følge  deraf 
:  glædede  de  Hellige  sig  i  Evangeliet, 
og  Værket  havde    god   Fremgang  i 
1  alle  Missionens  forskjellige  Dele. 
Om  Foraaret  1871  havde  vi  Besøg 
af  H.  S.  Eldredge,  Præsident  for  den 
europæiske  Mission.     Han  var  led- 
saget   af   sin   Hustru    samt   Ældste 
Lorin  Farr.  Under  deres  Ophold  be- 
I  søgte  vi  mange  af  Konferencerne  og 
I  havde  en  meget  behagelig  Tid. 
I       Efter  omtrent  et  Aars  Virksomhed 
'  blev  jeg  afløst  af  Ældste  Knud  Pe- 
terson,  og  jeg  rejste  hjem  med  Aarets 
Emigrantselskab. 

Da  Organisationen  af  Zions  Staver 

fandt  Sted  en  kort  Tid  før  Præsident 

Youngs  Død,    blev  jeg   beskikket  til 

I  at    præsidere    over    Sum  mit    Stav. 

Mens  jeg  har  boet  i  Coalville  har  jeg 

repræsenteret  Summit  County  i  Utahs 

lovgivende  Forsamling  i  otte  Sessio- 

:  ner;  de  tre  Gange   var  jeg  Medlem 

af  det  lovgivende  Raad  (Council).  og 

sidste  Gang  valgtes  jeg  til  Præsident 

for  samme. 

I       I    begge    Territoriets    konstitutio- 

'  nelle  Konventioner,   afholdte  i  Utah 

i  i  den  Hensigt  at  antage  en  Konstitu- 

;  tion  eller  Grundlov,    som    Forbere- 

,  delse  for  Utahs  Optagelse  i  Unionen 

som  Stat.  havde  jeg  den  Ære  at  være 

en  af  de  Delegerede.     Jeg  har  altid 

taget    en  virksom   og   vigtig    Del   i 


En  ZioNi-iUK.rsK 


253 


alle  Countiets  vigtigere  Industrifure- 
tagender.  Iblandt  Andet  var  jeg 
Præsident  for  Coal ville  og  Echo  Jærn- 
baneselskab  samt  Vice-Præsident  og 
Superintendent  for  Summit  County 
Jærnbanekompagni. 

Ved  Paabegj-ndelsen  og  Udviklin- 
gen af  Countiets  Kulminer  samt  i 
vore    ko-operative     Handelsforenin- 


gers  Virksomhed  har  jeg  altid  taget 
stor  Interesse.  At  fremme  og  udvikle 
Countiets  Hjælpekilder  og  opmuntre 
Folket  til  at  forskaffe  sig  behagelige, 
hyggelige  og  lykkelige  Hjem  har 
været  min  særlige  Opgave,  og  jeg 
har  havt  den  Glæde  at  se  betydelig 
Held  følge  de  fleste  af  mine  Bestræ- 
belser. Wm.  W.   Cl-IFF. 


EN  ZIONSREJSE. 


Naturen  smilede  venligt  paa  en 
lille  dansk  K  jobstad  *  en  smuk  og  be- 
hagelig Maj-Morgen  i  Aaret  1866. 
Solen  spejlede  sig  venligt  i  Katte- 
gattets blaa  Vover ;  den  grønne 
Skov,  der  netop  havde  iført  sig  sin 
smukke  Foraarsdragt,  dannede  et 
dejligt  Billede  med  den  lyngbegroede 
Bakke  i  Baggrunden,  og  fra  de  løv- 
rige  Bogetoppe  kvidrede  Tusinder  af 
Fugle,  der  med  deres  forskjellige  og 
ejendommelige  Melodier  hilsede  den 
varme  Aarstids  Tilbagekomst.  I 
Kjobstaden  var  der  betydeligt  Liv 
og  Røre.  De  faa  derværende  Butik- 
ker vare  fulde  af  Folk,  og  de  handels- 
lystne  Kjobmænd  snakkede  op  og 
ned  med  de  formuende  Bønder,  der 
netop  vare  komne  til  Staden  for  at 
faldbyde  deres  Varer.    ^^ 

,, Der  rejser  MormoL'Gii,"  lød  det 
pludselig,  som  en  Afvexling  fra  den 
almindelige  Samtale,  fra  en  i  en  Bu- 
tiksdør  staaende  Gadedreng,  der,  at 
dømme  efter  hans  slebne  Udtale, 
havde  hjemme  i  Kjøbstaden,  og  strax 
vender  en  halv  Snes  Bønder  sig  om 
og  ser  en  almindelig  Bondevogn,  be- 
læsset med  fire  eller  fem  Mennesker 
og  et  Par  simple  Rejsekufferter  ;  den 


*  Sæby  i  Vendsyssel. 


kjørte  i  modsat  Retning  til  alle   de 
andre  Vogne.     ,, Mormonen,"  spør- 
ges der,    ,,hvem    er  han?"      ,,Jo," 
siger   Drengen    nok    saa    beskeden, 
,,det  er   en  Mormon,   som   har  boet 
her  i  Byen  et  Par  Aarstid,   der  nu 
tilligemed  sin  Familie  rejser  til  Ame- 
rika,  hvor  Mormonernes  Himmerige 
I  jo  er."     ,,Javel!   saa  Ij^k  paa  Rej- 
j  sen,"    skriger  en  af  Bønderne  efter 
de  Forbikjorende.      .,IIils  Brigham 
'  Young,"   istemmer  en  Anden.      ,,I 
drukner  allesammen  paa  Havet,"   ,,I 
gaar  lige  til  Helvede,"  og  andet  Lig- 
nende lød  det  fra  forskjellige  Munde, 
medens    en   mere   besindig   og  god- 
hjærtet  Landsmand   udbryder,   idet 
han  sukkende  tilkaster  Bondevognen 
et  medlidende  Blik:  ,,0,  de  Stakler! 
det   er   Synd,   de   skal  der  over  og 
trække  Ploven.  • '     ,  ,Til  Helvede  med 
;  de  Gamle,  de  burde  have  bedre  For- 
I  stand,"      bemærker      K jobmanden, 
,,men   de    stakkels  Børn    er  at  be- 
\  klage."     ,,Ja,   det  har   Du  Ret  i," 
istemmer  Husets  Frue,  der  netop  var 
traadt  ind  i  Butikken,   ,, de  stakkels 
Børn,  de  skal  derover  at  være  Trælle 
for  Brigham  Young." 

Imidlertid  var  A^ognen  naaet  Ud- 
kanten af  Byen  og  rullede  ganske 
sagte  op  ad  den  lille  Bakke,  der  ad- 
skiller Byen  fra  Landet.     De  Rej- 


Kn  Zionskk. 


sende  ænclsede  ikke  de  forskende 
Blikke,  som  tilkastedes  dem  og  sva- 
rede ikke  paa  de  Raab,  hvormed  de 
iiilsedes  af  den  udenfor  Butikken 
samlede  Folkemængde,  thi  det  var 
ikke  forste  Gang.  at  de  havde  været 
haanede  og  bespottede  for  deres  Roli- 
gions Sk3'ld. 

Den  lille  Familie,  som  netop  var  i 
Færd  med  at  forlade  Fædrelandet  og 
begive  sig  paa  Rejsen  til  Zion,  be- 
stod af  en  middelaldrende  Mand  og 
hans  Hustru,  samt  to  Børn,  af  hvilke 
den  ene  var  en  15  Aar  gammel 
Dreng  med  lyst  Ilaar,  der,  medens 
Vognen  kjørte  ud  af  Byen,  vendte 
og  drejede  sig  til  alle  Sider  og  syntes 
at  nyde  Livet  fortræffeligt,  og  den 
anden  hans  fire  Aar  gamle  Broder, 
der  sad  og  lænede  sig  op  til  sin  i 
]\Ioder.  Befordringen  tilhørte  en  med 
Vadmelsklæder  og  tyTc  Vinterhue 
pyntet  Bondemand,  der  havde  Plads 
paa  Vognens  første  Sæde,  og  syntes 
at  tage  større  Hensyn  til  sine  Heste 
end  til  Tiden,  thi  Kjørselen  gik  me- 
get langsomt  for  sig. 

I  tolv  lange  Aar  havde  den  ud- 
vandrende Familie  havt  Øjet  rettet 
mod  Vesten,  thi  saa  længe  havde  de 
tilhørt  de  Helliges  Samfund,  og  disse 
Aar  havde  ikke  udmærket  sig  ude- 
lukkende med  Solskinsdage,  thi  Fa- 
milien var  fattig  ;  men  dette  var  ikke 
det  Værste  ;  andre  Gjenvordigheder 
og  Prøver  havde  ofte  gjort  dem  Livet 
trist  og  ubehageligt,  og  deres  Glæde 
var  ikke  liden  over  at  kunne  komme 
bort  fra  et  Sted,  hvor  de  havde  set 
saa  mange  kummerfulde  Dage.  Den 
yndige  Natur,  som  frydede  sig  i  Maj- 
solens varme  Straaler,  gjorde  derfor 
heller  intet  Indtryk  paa  dem,  thi 
Byen,  som  de  netop  havde  forladt, 
gjemmede  Intet,  som  de  kunde  læn- 
ges efter.  I  de  to  Aar,  de  havde 
boet  der,  havde  de  saa  at  sige  været 


ganske  alene,  thi  ingen  Andre  der- 
steds delte  deres  Troesanskuelser. 
Deres  Slægtninge  og  tidligere  Nabor, 
som  boede  ude  paa  Landet,  havde 
alle  været  kolde  og  frastødende  lige 
siden  de  sluttede  sig  til  ,, Mormonis- 
men", og  kun  faa  Taarer  vare  blevne 
fældede  paa  nogen  af  Siderne  da  der 
toges  Afsked. 

Hele  Dagen  lang  gled  Bondevog- 
nen sagte  hen  ad  den  haarde  Lande- 
vej. Kun  Kusken  tog  sig  en  Snaps 
eller  to  ved  de  mellemliggende  Kroer, 
medens  Emigrantfamilien  nøjedes 
med  de  tarvelige  P'ødemidler,  de  med  - 
bragte  i  deres  simple  Madkasse.  Sex 
danske  Mile  vare  tilbagelagte  da  Af- 
tenen kom,  og  man  rullede  i  Tus- 
mørket gjennem  Flækken  Nørre- 
sundby samt  paa  Pontonbroen  over 
Limfjorden  til  Aalborg,  hvor  Rejsen 
endtes  foran  et  gammelt  IIus  i  Bi- 
spensgade.  Bondemanden  var  den 
følgende  Dag  glad  ved  at  kunne  be- 
give sig  tilbage  til  sit  Hjem  i  gamle 
Vendsyssel. 

Aalborg  er  en  gammeldags  By  med 
snævre  og  krogede  Gader  og  havde 
i  18GG  omtrent  12,000  Indbyggere. 
Nu  er  Indvaanerantallet  betydelig 
større.  I  de  Sidste-Dages  Helliges 
Historie  har  denne  By  fra  først  af 
været  af  stor  Betydning ;  det  var 
saaledes  her,  at  Ældste  Geo.P.Dykes 
i  LSoO  grundlagde  den  anden  Gren 
af  Jesu  Krisii  Kirke  af  Sidste-Dages 
Hellige  i  Skandinavien,  et  Par  Maa- 
neder  efter  at  den  første  var  bleven 
oprettet  i  Kjøbenhavn,  og  det  var 
ogsaa  her,  at  de  i  dette  Blad  omtalte 
grusomme  Forfølgelser  imod  de  Hel- 
lige fandt  Sted.  Men  efter  faa  Aars 
Forløb  forandrede  Folkestemningen 
sig  til  det  Bedre.  Ældsterne  gik  og- 
saa frem  med  mere  Forsigtighed  og 
Visdom,  og  Forfølgelsen  ophørte  næ- 
sten   aldeles.      Den    lille  Menighed 


En  Zionshk.isk. 


255 


voxede  indtil  den  talte  flere  hun- 
drede Medlemmer,  og  hele  Tiden 
siden  har  den  hævdet  sit  Ky  som  en 
af  de  største  Grene  af  Kirken  i  Jyl- 
land. Paa  Grund  af  Bj^ens  centrale 
Beliggenhed  og  dens  regelmæssige 
Dampskibsforbindelse  med  Kjoben- 
havn  har  Aalborg  fra  Begj'ndelsen 
af  været  det  Sted,  hvor  de  udvan- 
drende Hellige  fra  Aalborg  og  Vend- 
syssels Konferencer  har  begyndt 
deres  første  Søtur  paa  deres  lange 
Pilgrimsrejse  til  Zion,  og  her  har 
Mange,  som  næppe  nogensinde 
tidligere  havde  været  længere  fra 
Hjemmet  end  til  nærmeste  Kjøb- 
stad,  først  stiftet  Bekjendtskab  med 
Rejselivets  Besværligheder  og  væn- 
net sig  til  Omstændigheder,  som  de 
ikke  paa  Forhaand  kunde  gjøre  sig 
noget  Begreb  om.  Den  første  Ud- 
skibning af  Hellige  fra  Aalborg  fandt 
Sted  sildig  om  Efteraaret  1852,  og 
næsten  hvert  efterfølgende  Aar  har 
bevidnet  et  eller  flere  Selskabers  Af- 
rejse der  fra  ;  ved  et  Tilfælde  (1862) 
naaede  Udvandrernes  Antal  omtrent 
500  Sjæle.  I  1866  var  Emigratio- 
nen fra  det  nordlige  Jylland  ogsaa 
temmelig  stor. 

Da  den  omtalte  Familie  fra  Vend- 
syssel indtraf , var  der  allerede  et  stort 
Antal  andre  Emigranter  ankomne 
fra  de  to  Konferencers  forskjellige 
Grene,  og  de  vedbleve  at  arrivere. 
Familie  efter  F'amilie,  indtil  omtrent 
200  udvandrende  Hellige  vare  for- 
samlede, og  den  rummelige  Sal  i  Bi- 
spensgade,  der  var  lejet  for  Tilfæl- 
det, blev  besat  fra  Ende  til  Ende 
med  Kasser,  Kufferter,  Vadsække, 
Sengetøj,  Madkurve,  Bliktøj  og  andet 
Rejseudstyr.  Om  Natten  laa  de  Emi- 
grerende udstrakte  paa  det  haarde 
Gulv  og  nøde  saadan  Hvile,  som  var 
muligt  under  de  uvante  Omstændig- 
heder.   Imidlertid  herskede  der  tem- 


melig god  Orden,  og  de  bedste  Fø- 
lelser lagdes  for  Dagen.  Man  havde 
nemlig  tidligere  været  belærte  om 
Nødvendigheden  af  at  øve  sig  i  Taal- 
modighed,  hvilket  Raad  snart  fandt 
passende  Anvendelse,  thi  Barneskrig, 
Sang,  Musik,  højrøstet  Tale,  Omflyt- 
ning af  Kasser,  Bliktøj  og  deslige 
foraarsagede  en  Støj  og  Tumult,  som 
var  nok  til  at  irritere  almindelige 
Mennesker.  Allerede  der  paa  Salen 
holdtes  regelmæssige  Aften-  og  Mor- 
genbønner under  Bestyrelse  af  dertil 
beskikkede  Brødre,  og  den  bekj endte 
,, Mormon-Disciplin"  indførtes  i  sin 
Helhed. 

Saaledes  hengik  en  Ugestid ;  den 
til  Afrejsen  bestemte  Dag  ankom, 
og  fra  den  tidlige  Morgenstund  af 
gjordes  der  Forberedelser  for  at  gaa 
ombord  paa  det  smukke  Dampskib 
,, Dania",  der  laa  ved  Bryggen.  Det 
var  den  16de  Maj  1866.  Mange  af 
de  200  Udvandrere  skulde  for  første 
Gang  sætte  deres  Fod  paa  et  Damp- 
skib, og  Flere  havde  aldrig  set  et 
saadant  før.  Stemningen  var  derfor 
livlig.  Glæden  spejlede  sig  i  Alles 
Ansigter,  og  man  lagde  ikke  videre 
Mærke  til  de  haauende  Udtryk  eller 
ligefremme  Skjældsord,  som  udsend- 
tes af  Mængden,  der  havde  forsam- 
let sig  paa  Skibsbroen  for  at  bevidne 
Bortrejsen  af  de  stakkels  Mormoner, 
som  man  sagde  lidet  anede  den 
skrækkelige  Skjæbne,  der  ventede 
dem  i  det  fjærne  Utah. 

Klokken  er  halv  fem  om  Eftermid- 
dagen. Dampskibsfløjten  lyder  første 
Gang.  Der  bliver  Travlhed  paa  Ski- 
bet, thi  en  stor  Mængde  Venner, 
Slægtninge  og  varmhjærtede  Troes- 
fæller,  som  ere  med  ombord  for  der 
at  tage  den  endelige  Afsked,  begive 
sig  i  Land.  En  saadan  ,,Mormon"- 
Afsked  er  baade  romantisk  og  inter- 
essant.     Der   er   som    oftest   ingen 


io6 


Kn   Zi(>nm;e.i 


Graad,  skjøndt  der  fældes  Taarer. 
Der  er  udvortes  Sorg  men  indvortes 
Glæde.  Kun  er  der  virkelig  Bedro- 
velse  tilstede,  naar  Forældre  efter- 
lader Born,  og  Mænd  efterlader  Hu- 
struer, eller  omvendt,  men  igjennem 
det  Hele  Ij^ser  der  et  sikkert  Haab 
om  snarlig  Gjeus^'u.  I  de  fleste  Til- 
fælde, hvor  Skilsmisse  mellem  Fa- 
miliemedlemmer finder  Sted,  trøster 
man  sig  med  Gjenforening  ..til  næste 
Aar-%  thi  de  Udvandrende  lover  med 
Haand  og  Mund.  at  deres  første  Be- 
stræbelse, efter  Ankomsten  til  Zion. 
skal  blive  at  samle  Midler  til  de  Efter- 
ladtes Udfrielse.  Dampskibsfløjten 
blæser  anden  Gang.  Nu  følger  en 
hurtig  Afsked  mellem  dem,  som 
nødig  forlader  deres  Venner.  ,, Far- 
vel Broder  ! "  , , Farvel  Søster  1 "  ,  ,Hils 
mine  Venner  i  Zion  1 ' '  ,  ,Gud  velsigne 
Dig!"  ,, En  lykkelig  Rejse!"  ,,Glem 
ikke  03  i  Babylon."  ,, Skriv  endelig 
saa  snart  1  kommer  derover,"  er 
iblandt  de  mange  Ytringer,  som  ud- 
tales med  det  sidste  Haandtryk,  me- 
dens Skibsofiicererne  utaalmodigt  ud- 
bryder :  ,,Nu  Folk,  i  Land  med  Jer  : 
Alle,  som  ikke  skulle  med,  thi  nu 
skal  Skibet  sejle."  Dampen  er  oppe, 
og  man  har  allerede  ladet  de  store 
Hjul  dreje  sig  et  Par  Gange  rundt 
for  at  erfare,  om  Maskineriet  er  i 
Orden.  Tredie  Gang  lyder  Damp- 
skibsfløjten. I  en  Hast  gaar  de  sid- 
ste Ikke-Passagerere  i  Land  ;  Skibs- 
broen tages  ind.  den  prægtige  Dam- 
per lægger  fra  Land,  en  Klynge  unge 
Søskende  begynder  at  istemme  ,. Far- 
vel, Farvel,  vort  Fødeland  vi  byde"  ; 
Hatte  og  Huer  hæves  mekanisk  i  Vej- 
ret, medens  Farvel  endnu  en  Gang 
lyder  fra  Skib  og  Brygge  ;  en  uaf- 
brudt Viften  med  hvide  Tørklæder 
vedligeholdes,  indtil  det  stolte  Fartøj 
med  sin  kostbare  Ladning  ved  en  Bøj- 
ning af  Fjorden  har  lagt  en  Bakke 


jnellem  sig  og  A'ennerne  paa  Bryg- 
gen. Sejladsen  ned  ad  Limfjorden 
er  meget  behagelig,  Vejret  smukt  og 
Luften  klar.  Emigranterne  der  ere 
ved  Perlehumør,  samtale. synge, spad- 
sere, klatre  tilvejrs  og  betragte  Lands- 
bj^erne  i  Vendsyssel  og  Himmerland, 
indtil  man  naar  Hals,  en  liden  Flække 
ved  Fjordens  Udmunding  i  Katte- 
gattet, hvor  en  liden  Baad  landsæt- 
ter et  Par  præsiderende  Brødre,  som 
have  ledsaget  Selskabet  fra  Aalborg. 
vStrax  efter  betinder  man  sig  paa  det 
aabne  Kattegat,  Solen  sænker  sig  bag 
den  vestlige  Horizont,  de  lave  Bak- 
ker ved  Jyllands  Østkyst  blive  snart 
usj-nlige  og  Tusmørket  falder  paa. 
Vinden  rejser  sig  lidt  efter  lidt,  og 
Damperen  begj^nder  saa  smaat  at  an- 
tage urolige  Bevægelser.  Nogle  af 
Familierne  søge  ned  i  Holdet  for  at 
stede  Børnene  til  Hvile,  medens  de 
Yngre  prøve  paa  at  foretage  Spad- 
sereture paa  Dækket ;  men  dette  vil 
ikke  rigtig  lykkes,  thi  som  Dækspas- 
sagerer  har  man  jo  ingen  Adgang  til 
Skibets  Agterende  eller  Promenade- 
dækket, og  Forstavnen  er  fuld  af 
Stude,  Svin  og  Faar,  der  slet  ikke 
synes  at  nj'de  Sejlturen  i  deres 
bundne  Stilling.  En  uh^^ggelig  Stank 
udgaar  desuden  fra  deres  Kvarter, 
medens  den  opvarmede  Luft  fra  Ma- 
skineriet gjor  et  sygeligt  Indtr3'k  paa 
Emigranterne.  (Fortsættes.) 


XoTiTSKU.  Vi  tilhide  os  at  heiidrage  vore 
Læseres  specielle  Opnia-rksomhed  paa  det 
lille  Avertisseiueut  i  indeværende  Xunior  om 
hjemmefabrikerede  S\ovlstikker.  Broder L. 
Dahlquist  it  (o.  fortjene  vor  Søgning,  og  da 
deres  Varer  ere  ligesaa  gode,  om  ikke  bedre, 
end  de  indførte,  burde  Enhver,  som  har 
Onske  for  at  ville  iiiulerstotte  Hjemmeindu- 
stri,  altid  kjolje  af  disse hjenimelavede  Svovl- 
stikker, der  tindes  til  Salgs  i  de  fleste  Han- 
delsboer. 

,, Nyheder"  vil  udkomme  i  næste  Xumer. 
A'ore  Agenter  bedes  allervenligst  at  indsende 
Opgjørelse  og  Penge  snarest  nuiligt. 


MORGSNSTJBRNrø. 

Et  Historisk-Biografisk  Tidsskrift. 


'*  Uagtet  han  er  dod,  taler  han  dogr. "—Parley  P.  Pr.\tt. 


Nr.  17. 


Den  1ste  September  1884. 


3die  Aarg. 


ERINDRINGER  FRA  MISSIONEN  I  SKANDINAVIEN. 

(Fortsat  fru  Side  244.) 


1871. 
Odense  Konference  osv. 

Ved  Nytaarstid  organiseredes  Di- 
strikterne Fyen,  Slesvig  og  Holstein 
til  en  ny  Konference  under  Navn  af 
Odense  Konference,  og  Ældste  N.  C. 
Edlefsen,  der  tidligere  virkede  som 
omrejsende  Ældste  i  hele  Missionen, 
beskikkedes  til  sammes  Præsident. 
Efter  omtrent  W  Aars  Forløb  blev 
den  nye  Konference  imidlertid  op- 
hævet og  tillagt  Aarhus  Konference. 

Vinteren  i  Begyndelsen  af  Aaret 
var  temmelig  stræng  i  Skandinavien. 
Paa  Grund  af  Is  og  Sne  var  saaledes 
baade  Dampskibs-  og  Jærnbanefart 
standset  i  en  længere  Tid,  og  selv 
Isbaadene  kunde  undertiden  ikke 
komme  over  Belterne  mellem  Sjæl 
land,  Fyen  og  Jylland.  Under  den 
store  Arbejdsloshed,  som  Vinterens 
Strænghed  afstedkom,  lede  mange 
af  de  fattige  Hellige  stor  Mangel 
og  Nød. 


BESØ(i    AK    El>Dl{EDGE 


Fakk. 


Præsident  Horace  S.  Eldredge  med 
Hustru  samt  Ældste  Lorin  Farr  an- 
kom til  Kjøbenhavn  d.  7de  April  fra 
'7 


en  Rejse  gjennem  Italien  og  Svejts. 
De  overværede  et  Konferencemøde 
paa  Enighedsværn  d.  9de  og  10de 
s.  M.,  og  d.  IGde  bivaanede  Eldredge 
en  Forsamling  i  Malmø,  medens  Farr 
gjorde  en  Tur  til  Norge  og  besøgte 
nogle  af  sin  Hustrues  Slægtninge  i 
Frederiksstad,  samt  afholdt  i  For- 
ening med  Konferencepræsident  Pe- 
ter Brown  en  Forsamling  dersteds. 
Den  22de  kom  han  tilbage  til  Kjø- 
benhavn og  afrejste  samme  Dags 
Aften  til  Hamborg.  Præsident  El- 
dredge havde  allerede  forladt  Kjø- 
benhavn to  Dage  i  Forvejen. 

Knud  Peteksox  bi.ivek  Præsident. 

Den  6te  Maj  ankom  Ældsterne 
Knud  Peterson,  J.  C.  A.  Weibye, 
Chr.  Willadsen,  Chr.  Madsen,  Poul 
Dehlin,  Poul  Poulsen  og  Anthon  H. 
Lund  til  Kjøbenhavn  som  Missionæ- 
rer fra  Zion.  Den  28de  s.  M.  ankom 
ogsaa  Niels  P.  Jensen,  og  d.  4de 
Decbr.  Ældste  A.  P.  Søderborg. 
(Om  disse  Missionærers  Virksomhed 
se  dette  Blads  2den  Aarg.,  Side  74, 
75  og  76. )  Ved  W.  W.  Cluffs  Hjem- 
rejse d.  23de  Juni  blev  Knud  Peter- 


258 


EllINDUrNGEK    FIJA    MiSSIONEN    I    SkAKDINAVI 


son  hans  Afløser  som  Præsident  for 
den  skandinaviske  Mission. 

Det  32tk  Emigrantselskab. 

Fredag  d.  23de  Juni  Kl.  GI  Aften 
afsejlede    det    første   Kompagni   af  | 
Aarets  Emigranter,  bestaaende  af  387  , 
Sjæle,    under  Ledelse  af  Præsident  i 
W.W.Cluff,  med  Dampskibet  ,,Hum-  , 
ber"  fra  Kjøbenhavns  Toldbod.  For-  j 
uden  Cluff  rejste  følgende  hjemven- 
dende Zionsældster  med  Selskabet: 
Peter  Madsen,  Mikkel  C.Christensen, 
John  Holmberg  og  John  Ehrngren. 
Selskabet   ankom   d.    2Cde   til  Hull,   j 
hvor  fra  Rejsen  fortsattes  med  Jærn-  j 
banen  til  Liverpool  den  følgende  Nat.   1 
Efter    Ankomsten     til     sidstnævnte 
Stad  d.  27de  om  Morgenen  gik  Emi- 
granterne (3!)7  Sjæle,  indbefattende 
en  skotsk  Familie)  strax  ombord  paa  | 
Dampskibet  ,, Minnesota",  som  Ons-  j 
dag  d.  28de  afsejlede  til  New  York, 
hvor  Selskabet  efter  14  Dages  heldig  ; 
Sejlads  .landsattes  i  Castle  Garden  d.   j 
12te  Juli.     De  ankom  til  Havnen  Af-  j 
tenen   forud       En    oG   Aar  gammel  j 
Søster  døde  af  Tæring  d.  5te  Juli  og 
blev  begravet  i  Søen.     Foruden  de 
Hellige  rejste  omt.  400  tyske,   irske 
og  engelske  Eniigranter  over  Havet 
med  samme  Skib.    Dagen  efter  Emi- 
granternes  Ankomst   til   New   York 
udbrøden  skrækkelig  Kamp  dersteds 
mellem    Orang&mændene  og   Irlæn- 
derne,    hvorved    mange   Mennesker 
dræbtes,  og  et  stort  Antal  saaredes, 
men  de  Emigrerende  lede  ingen  Over- 
last derved.     Fra  New  York  fortsat- 
tes Rejsen   d.  13de  med  Jærnbanen 
til  Ogden,  hvor  til  Kompagniet  ankom 
d.  21de  Juli.     Her  opløstes  Selska- 
bet,idet  nogle  af  Emigranterne  samme 
Aften  rejste  lil  Salt  Lake  City.    An- 
dre toge  nordi)aa;  Nogle  forbleve  i 
Ogden  og  Omegn.  Rejsen  fra  Kjøben- 
havn  til  Utah  varede  altsaa  fire  Uger. 


Et  Fousamlinoshl's  i  Nor<;e. 

Den  Iste  Novbr.  1870  besluttede 
Peter  Brown,  som  den  Gang  præsi- 
derede over  Kristiania  Konference,  i 
Forening  med  Brødrene  i  Kristiania 
Gren  at  lade  opføre  et  Hus  ved  Hjælp 
af  Ældste  Engebregt  Olsen  som  B3'g- 
mester.  Husets  øverste  Etage  skulde 
indrettes  til  Forsamlingslokale  for  de 
Hellige  i  Kristiania,  medens  første 
og  anden  Etage  skulde  indrettes  til 
Familielejligheder  og  udlejes,  forsaa- 
ledes  at  udrede  Renter,  Afdrag,  Skat- 
ter og  øvrige  Udgifter.  Der  begynd- 
tes paa  Grundvolden  d.  Ode  s.  M., 
og  med  Undtagelse  af  de  to  koldeste 
Vintermaaneder  gik  Arbejdet  rask 
for  Ilaanden  indtil  det  blev  fuldført 
i  Juli  1871.  Ældste  Olsen,  der  var 
en  dygtig  Bygmester,  gjorde  Alt, 
hvad  han  formaaede,  for  at  faa  Huset 
saa  solidt  og  smukt  samt  saa  indbrin- 
gende som  muligt. 

Den  23de  Juli  (1871)  blev  For- 
samlingslokalet i  Husets  øverste 
Etage  indviet  under  stor  Højtidelig- 
hed, ved  hvilken  Lejlighed  omtrent 
400  Hellige  og  Fremmede  vare  for- 
samlede. Iblandt  Andre  vare  75  af 
P'rederiksstads  Grens  Medlemmer  til- 
stede ;  de  vare  ankomne  til  Hoved- 
staden med  et  dertil  lejet  Dampskib. 
Nogle  faa  fra  Drammen  vare  ogsaa. 
nærværende.  Salen'  var  festlig  smyk- 
ket med  Blomster,  Løv  og  Kranse, 
hvilket  i  Forening  med  det  gode 
Sangkor  og  det  nye  Fys-Harmonika 
gjorde  et  højtideligt  Indtryk  paa  de 
Forsamlede.  Pifter  at  Forsamlingen 
var  kaldet  til  Orden  og  Salmen 
„Morgenen  saa  dejlig  oprinder  paany" 
var  afsungen,  blev  Indvielsesbønnen 
opsendt  af  Præsident  P.  Brown.  Paa 
Opfordring  oplæste  Forstanderen 
Navnene  paa  alle  dem,  der  havde 
bidraget  til  Lokalets  Udstyr.  De  fri- 
villige Gaver  til  samme  beløb  sig  til 


Ekixdkingeii  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


259 


omtrent  125  Specier.  Under  Tjene- 
sten afholdtes  passende  Taler  af  Præ- 
sident P.  Brown,  J.  C.  A.  Weibye, 
M.  Andersen,  C.  Andersen,  H.  H. 
Berg,  M.  Christoffersen,  C.  Grønbæk, 
E.  Hartvigsen,  E.  Nøkleby  og  A. 
Olsen.  Bygmester  Olsen  blev  over- 
rakt en  smuk  Bibel  som  Erkjendtlig- 
hed  for  sit  Arbejde,  og  man  havde 
en  sand  Festdag,  der  aldrig  forglem- 
mes af  dem,  som  vare  tilstede. 

Dette  var  det  første  Forsamlings- 
hus, som  er  bleven  bygget  af  de  Hel- 
lige i  den  skandinaviske  Mission.    De 
tleste  af  Pengene,  som  anvendtes  til 
dets  Opførelse,  laantes  paa  forskjel- 
lige  Steder ;  saaledes  et  større  Beløb 
af  H^^pothek-Banken  i  Kristiania.  De 
forskjellige    Konferencepræsidenter,   i 
som  siden  dea  Tid  have  præsideret  i  j 
Norge,   have  havt  Bygningen  under  i 
deres  Bestyrelse,  men  der  var  af  for-  | 
skjellige   Grunde   flere    Gange  Fare  | 
for,  at  den  skulde  komme  ud  af  de  j 
Helliges  Hænder,    indtil    Præsident  ; 
John  Taylor    skred  til  Hjælp  med  ! 
Kirkens  Midler,   saa  at  Gaarden  nu 
er   sikret.     Den  paa   samme   endnu 
hvilende    Gjæld  afbetales    i   aarlige 
Afdrag,   og  om  nogle  Aar  vil  Ejen- 
dommen forhaabentlig  blive  befriet 
fra  enhver  financiel  Byrde.    Bygnin- 
gen er  60  Fod  lang  og  33  Fod  bred, 
og  bestaar  af  en  Kjælderetage,  Stue- 
etage samt  1ste  og  2den  Sal.     For- 
uden Forsamlingslokalet,  der  er  stort 
og  rummeligt,  og  har  12  Fag  Vinduer 
(6  paa  hver  Side),  har  2den  Sal  i,3die 
Etage)   Kontor  og  Soveværelse  for 
Konfereucepræsidenten.     I  Forsam- 
lingslokalet, som  er  43  Fod  langt  og 
30  Fod  bredt,  er  der  en  Forhøjning  for 
en  Del  af  Præstedømmet  og  en  præg- 
tig Talerstol  samt  et  Galleri  for  Sang- 
koret, der  paa  den  Tid  Lokalet  ind- 
viedes bestod  af  omtrent  40  Medlem- 
mer. Byggegrunden  kjøbtes  af  Gros- 


serer N.  O.  Young  d.  7de  Novbr. 
1870  for  850  norske  Specier.  Hele 
Ejendommen  er  værd  omtrent  30,000 
Kroner;  den  var  i  1881  assureret 
for  over  26,000  Kroner. 

Det  33te  Eaiiguantselskab. 

Den  1ste  Septbr.  Kl.  31  Eftm.  af- 
sejlede Aarets  2det  Emigrantselskab 
fra  Kjøbenhavns  Toldbod  med  Damp- 
skibet ,,Humber",  tilligemed  tre 
hjemvendende  Zionsældster,  nemlig 
Chr.  Willadsen,  Søren  C.  Thure  og 
E.  M.  Caste.  Ældste  Anthon  H. 
Lund  ledsagede  Selskabet  til  Liver- 
pool, hvor  fra  Emigranterne,  tillige- 
med flere  engelske  Hellige,  afsejlede 
med  Dampskibet  ,, Nevada"  under 
John  I.  Harts  Ledelse.  Mandag  d. 
18de  September  ankom  Selskabet  til 
New  York  og  fortsatte  strax  Rejsen 
vestpaa  med  Jærnbane  til  Ogden, 
hvor  det  indtraf  om  Aftenen  d.  27de 
Septbr.  De  af  Emigranterne,  som 
skulde  sydpaa,  toge  samme  Aften 
med  Utah  Central  Jærnbanen  til  Salt 
Lake  City. 

Det  34te  Emiorantselskab. 

Aarets  tredie  Emigrationsaf deling, 
bestaaende  af  71  Sjæle,  afrejste  fra 
Kjøbenhavn  d.  13de  Oktbr.  med 
Dampskibet  ,, Najaden",  under  Le- 
delse af  Ældsterne  Peter  Brown,  N. 
C.  Edlefsen  samt  Ældste  N.  P.  Jen- 
sen, hvilken  Sidstnævnte  havde  be- 
søgt sine  Slægtninge  i  Skaane.  I 
Liverpool  blev  Selskabet  forenet  med 
omt.  230  britiske  Hellige,  og  afsej- 
lede, under  Ledelse  af  Geo.  H.  Pe- 
terson,  fra  Liverpool  Onsdag  d.  18de 
med  Dampskibet ,, Nevada".  Ældste 
Peter  Brown  havde  Bestyrelsen  af 
den  skandinaviske  Afdeling.  Efter 
en  temmelig  stormfuld  Rejse  ankom 
Selskabet  d.  1ste  Novbr.  Ij^kkelig  og 
vel  til  New  York,  hvor  fra  Rejsen 
fortsattes  d.  3die  med  Jærnbane  cia 


260 


Ekixdkinger  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


Pittsburg,  Chicago  og  Omaha  til  Og- 
den.  Ude  paa  Sletterne  ved  Lodge 
Pole  Station  sad  Toget  fast  i  Sneen  i 
tolv  Timer.  Tilsidt  Ij^kkedes  det  ved 
Hjælp  af  fire  Lokomotiver  med  Sne- 
plove at  faa  Banen  rj^ddet,  saa  at 
Toget  kunde  komme  igjennem.  Kom- 
pagniet ankom  til  Ogden  og  Salt  Lake 
City  d.  Ilte  Novbr. 

Norge  — ,  Vand  og  Brod  osv. 

I  1871  bleve  1021  Personer  tillagte 
Menigheden  ved  Daab  i  Skandina- 
vien, af  hvilke  435  i  Danmark,  464 
i  Sverige  og  122  i  Norge.  I  sidst- 
nævnte Land  bleve  flere  af  Brødrene 
fængslede  og  idømte  Vand  og  Brod 
for  Prædiken  og  Daab.  Saaledes  sad 
Ældste  M.  Christoffersen  paa  Vand 
og  Brød  i  tre  Dage  i  Frederiksstad 
for  at  have  døbt  en  Pige,  hvis  Moder, 
der  ikke  var  i  Menigheden,  fik  Poli- 
tiet ved  Skolelærerens  og  Præstens 
Hjælp  til  at  arrestere  ham.  Broder 
J.  Johansen  var  ogsaa  Arrestant  i 
Hadeland. 

1872. 
Syv  Missionærers  Ankomst. 

Den  28de  Maj  ankom  til  Kjøben- 
havn  følgende  Missionærer  fra  Zion 
for  at  arbejde  i  den  skandinaviske 
Mission:  C.  F.  Schade,  P.  C.  Chri- 
stensen, J.  Mikkelsen,  Mathias  Nil- 
son,  Søren  Christiansen,  P.  C.  Car- 
stensen og  N.  P.  Lindeløf.  (Om 
deres  A^irksomhed  se  dette  Blads 
2den  Aarg.,  Side  74  og  76.) 

Det  35te  Emigrantselskab. 

Fredag  d.  21de  Juni  Kl.  4  Eftm. 
afsejlede  Aarets  første  Emigrations- 
kompagni,  bestaaende  af  397  vSjæle, 
under  Ældste  Eric  Petersons  Le- 
delse, fra  Kjøbenhavn  med  Damp- 
skibet ,,Otto".  Brodrene  Anthon  H. 
Lund,  Poul  Poulsen  og  S.  Christian- 
sen rejste  ligeledes  hjem  med  dette 
Selskab,  der,  efter  heldig  Eejse,  an- 


kom til  Liverpool  d.  2ode.  Skandi- 
naverne (396  i  Antal)  tilligemed  28 
britiske  og  22  hollandske  Hellige  gik 
strax  ombord  paa  Dampskibet  ,, Ne- 
vada" og  afsejlede  fra  Liverpool  d. 
26de  Juni.  Den  10de  Juli  ankom  de 
til  New  York,  hvor  fi-a  de  fortsatte 
!  Rejsen  med  Jærnbanen  den  følgende 
1  Dag  og  ankom  til  Salt  Lake  City  d. 
27de  Juli  Kl.  11  Aften.  De  bleve 
midlertidig  indkvarterede  i  Musik- 
hallen, hvor  Aftensmad  var  beredt 
for  dem  af  deres  skandinaviske  Ven- 
ner. Fire  Børn  døde  paa  Jærn-^ 
banerejsen. 

Som  et  Exempel  paa  hvorledes  Emi- 
grantselskaberne undertiden  bleve 
behandlede  af  de  mod  de  Hellige 
fjendtligsindede  Indbj^ggere  i  Sta- 
terne kopiere  vi  P'ølgende  af  en  Skri- 
velse fra  Broder  A.  H.  Lund : 

,,1  Chicago  opholdt  vi  os  nogle  faa 
Timer.  Pøbelen  dersteds  var  meget 
bitter.  Broder  Peterson  gik  med 
nogle  af  de  unge  Brødre  ned  til  Ba- 
gage-Vognene for  at  passe  paa  Tøjet, 
thi  det  skulde  overføres  paa  andre 
Vogne  ;medens  han  overlod  mig  Vare- 
tægten over  Emigranterne.  Jeg  sagde 
til  en  Fyr,  som  vilde  trænge  sig  ind 
i  Vognene,  at  han  havde  Ingenting 
der  at  bestille,  hvorfor  han  truede 
mig  paa  Livet,  sværgende,  at  jeg  ikke 
skulde  slippe  levende  fra  Chicago. 
Det  var  en  Samling  af  det  værste 
Pak,  jeg  har  været  iblandt,  og  en 
Mængde  Lommetyve  sværmede  om- 
kring os.  En  Broder  blev  frastjaalet 
28  Dollars,  og  flere  Andre  mistede 
Et  og  Andet.  Provianthandlere  og 
Frugtsælgere  gjorde  deres  Forret- 
ning saa  indbringende  som  mulig, 
idet  de  ikke  toge  det  saa  nøje  med 
Vexelpengene.  Saaledes  havde  en  af 
vore  Folk  kjøbt  Noget,  men  fik  ingen 
Penge  tilbage.  Sælgeren  sagde,  han 
havde  givet  tilbage,  men  da  vor  Bro- 


Eriitokinger  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


261 


der  paastod  det  Modsatte,  og  jeg 
havde  ingen  Grund  til  at  antage,  at 
han  sagde  Usandhed,  khippede  jeg  i 
Hænderne  og  bad  alle  P^migranterne 
ikke  at  kjøbe  Mere,  før  Manden 
havde  faaet  rigtig  tilbage,  hvad  de 
strax  efterkom.  De  kan  tro,  at  Op- 
trækkeren blev  slukøret,  da  al  Han- 
del pludselig  ophørte.  Han  fandt 
det  bedst  at  betale  Manden  sine 
Penge,  og  jeg  hørte  Ingen  klage  over 
ham  senere. 

Vi  havde  ikke  Vogne  nok  i  Chicago, 
saa  vi  vare  ved  at  skulle  blive  der  til 
næste  Morgen,  men  vi  foretrak  at  be- 
nytte et  Par  Godsvogne  for  at  slippe 
bort  fra  denne  Røverrede,  cndskjøndt 
det  havde  sine  Vanskeligheder  at 
stille  dem  tilfreds,  som  maatte  ind  i 
nævnte  Vogne,  men  Alle  indsaa  dog 
Nødvendigheden  af  at  slippe  væk  jo 
før  jo  heller.  Vi  standsede  fem  en- 
gelske Mil  udenfor  Byen,  hvor  Bro- 
der Peterson  naaede  os  næste  Dag. 

I  Omaha  bleve  vi  omringede  af  en 
Flok  Apostater,  som  søgte  at  opvække 
Forstyrrelse.  Bageren, som  jeg  havde 
telegraferet  til,  havde  ikke  skaffet  os 
Brød  nok,  saa  vi  havde  kun  et  halvt 
Brød  til  Mands,  og  da  det  var  Søn- 
dag, var  der  heller  ikke  Meget  at  faa 
hos  de  andre  Bagere.  I  Cheyenne  fik 
vi  dog  ny  Forsyning  af  frisk  Brød." 

Det  oGte  Emiokantselskab. 

Den  30te  August  Kl.  1  Eftm.  af- 
rejste 260  Sjæle  fra  Kjøbenhavn  med 
Dampskibet  ,,Cato",  tilligemed  føl- 
gende hjemvende  Zionsældster :  P. 
O.  Thomassen,  Chr.  Madsen,  A.  C. 
Grue  og  Mons  Andersen.  Den  2den 
Septbr.  ankom  Selskabet  i  det  dej- 
ligste Solskin  til  Hull,  hvor  der  spi- 
stes Aftensmad  paa  Hr.  Lararus' 
Hotel,  og  den  paafølgende  Dag  kjørte 
de  med  Jærnbanen  til  Liverpool,  hvor 
de  ankom  d.  3die  omt.  Kl.  11  Form. 


Søstrene  kjørte  strax  i  Omnibusser 
til  Dampskibet  ,, Minnesota",  me- 
dens Brødrene  arbejdede  med  Los- 
ning og  Ladning  af  Godset.  Om 
Aftenen  Kl.  "J  gik  Alle  ombord,  og 
den  følgende  Dag  (Onsdag  d.  4de) 
afsejlede  Skibet  fra  Liverpool.  Geo. 
W.  Wilkins  beskikkedes  til  Kompag- 
niets Leder.  Ingen  Dødsfald  fandt 
Sted  under  Overrejsen,  men  derimod 
to  Fødsler.  Den  16de  ankrede  Ski- 
bet udenfor  Castle  Garden  og  d.  17de 
gik  Emigranterne  i  Land.  Onsdag 
d.  18de  afrejste  de  med  Jærnbanen 
vestpaa  via  Pittsburg,  Chicago  og 
Omaha  og  ankom  til  Salt  Lake  City 
d.  26de  om  Aftenen.  Et  Barn  døde 
paa  Jærnbanerejsen  og  blev  begra- 
vet i  Chicago. 

Midtvejs  mellem  Salt  Lake  City  og 
Ogden  modtes  Selskabet  af  Præsi- 
denterne B.  Young  og  D.  H.  Wells 
og  andre  ledende  Mænd,  som  strax 
gjorde  en  Tur  gjennem  alle  Vognene 
og  hilsede  paa  deres  fremmede  Sø- 
skende fra  hinsides  Havet.  Ved  An- 
komsten til  Staden  førtes  Emigran- 
terne til  Musikhallen,  hvor  et  godt 
Aftensmaaltid  var  beredt  for  dem.  I 
Løbet  af  de  to  følgende  Dage  op- 
løstes Kompagniet,  idet  Venner  og 
Slægtninge  førte  Emigranterne  til 
midlertidige  Hjem. 

Omtrent  20,000  Rigsdaler  sendtes 
fra  private  Individer  i  Zion  til  fat- 
tige Slægtninges  og  Venners  Ud- 
frielse i  1872. 

En  Missionærs  Lidelser. 

Evangeliet  vedblev  at  gjøre  god 
Fremgang  i  Sverige,  i  Særdeleshed  i 
Stockholms  Konference,  hvor  165 
bleve  døbte  i  Aarets  Løb.  Men  en 
Del  af  Brødrene  bleve  strængt  for- 
fulgte og  Nogle  fængslede.  En  Mis- 
sionær i  Stockholms  Konference  blev 
saaledes   idømt    en    Mulkt    paa    175 


262 


Ex    ZlONSKE.ISE. 


Rdl.  for  at  have  bevidnet,  at  Joseph 
Smith  var  en  sand  Profet.  Da  han 
ikke  havde  Midler  til  at  kunne  be- 
tale dette  Belob,  maatte  han  udsone 
det  med  14  Dages  Vand  og  Brød. 
Dette  var  en  haard  Straf,  og  Fange- 
vogteren spurgte  ham  flere  Gange, 
om  han  ikke  følte  sig  for  svag  til  at 
udholde  det  paa  en  Gang,  da  han  i 
saa  Fald  kunde  hvile  sig  et  Par  Dage, 
men  dertil  havde  den  nidkjære  Mis- 
sionær ikke  Tid :  han  vilde  skynde 
sig  at  blive  færdig  med  sin  Straf,  saa 
at  han  atter  kunde  gaa  ud  og  præ- 
dike Kristus  og  ham  korsfæstet,  samt 
Brigham  Young,  hans  Profet.  Han 
bad  derfor  Gud  at  velsigne  sit  Vand 
og  Brod,  og  hans  Bøn  blev  hørt,  saa 
at  han  følte  sig  stærkere  da  han  for- 
lod Fængslet,  end  da  han  kom  dertil, 
hvilket  forbausede  Fangevogteren  og 
Andre,  som  fulgte  med  ham  op  ad 
Gaden.   Øvrigheden  følte  siden  skam- 


fuld over  Behandlingen  og  beskyldte 
Præsterne  for  at  være  Aarsag  dertil, 
medens  disse  viste  Beskyldningen  til- 
bage paa  Øvrigheden  ;  begge  Parter 
syntes  at  forstaa,  at  det  var  en  daar- 
lig  Plan  at  forsvare  deres  Lærdomme 
paa  en  saadan  Maade,  men  deres 
Had  mod  ,, Mormonerne"  overvandt 
deres  bedre  Dømmekraft.  Det  var 
et  af  de  mange  Beviser  for,  at  Øvrig- 
hedens Trusler  ikke  kunne  afholde 
en  Herrens  Tjener  fra  at  lyde  Gud 
mere  end  Menneskene. 

I  Danmark  gjorde  man  flere  hel- 
dige Forsøg  paa  at  missionære  paany 
i  de  gamle  Arbejdsmarker,  hvoraf 
flere  i  en  længere  Tid  kun  havde 
baaret  meget  liden  Frugt,  og  det  lyk- 
kedes at  bringe  nyt  Liv  i  flere  af  de 
ældre  Grene,  medens  man  ogsaa 
fandt  det  nødvendigt  at  udelukke  en 
Del  kolde  og  ligegyldige  Medlem- 
mer.      (Fortsættes  paa  Side  271.) 


,,0:  jeg  faar  Ondt 
ung  Søster  fra  Aalborg.  Næsten 
i  samme  Øjeblik  aabner  hun  uvil- 
kaarligt  Munden,  og  det  gode  Mid- 
dagsmaaltid,  som  hun  spiste  til  Af- 
sked, er  i  næste  Øjeblik  Havets  og 
Fiskenes  Ejendom.  En  ung  Broder, 
maaske  hendes  Forlovede,  iler  hende 
til  Hjælp,  men  det  Hele  er  over- 
staaet,  siger  hun  ;  hun  føler  meget 
bedre  samt  ler  hjærtelig  ad  hele  Af- 
færen ;  dog  kun  for  nogle  Minutter, 
thi  Scenen  gjentager  sig,  og  denne 
Gang  er  det  værre  end  første  Gang. 
,,Lad  mig  gaa  ned  i  Holdet,"  siger 
hun,  og  ledsaget  af  sin  Velynder  be- 
giver hun  sig  hen  til  Nedgangen. 
Men  o !  hvilket  Syn !  Der  nede 
iblandt  Familierne  har  Søsygen  be- 


EN  ZIONSREJSE. 

(Fortsat  fra  Side  2.J6.) 
udbryder  en  gyndt  for  Alvor.  Opkastning,  Støn- 
nen, Klagen  og  Jamren  høres  i  alle 
Hjørner.  Luften  er  formelig  for- 
pester, og  det  unge  Par  vender  øje- 
blikkelig om  i  Forskrækkelse.  Nej, 
derned  vilde  den  unge  Pige  da  ikke  ; 
altsaa  synker  hun  halv  afmægtig 
ned  paa  en  Bænk  foran  den  store 
Dampkjedel,  hvor  hun  gjærne  kunde 
have  slumret,  hvis  det  ikke  var  for 
de  utaalmodige  Studes  Nærhed. 

Den  unge  ,, Mormon"  fra  Sæb}' 
vankede  omkring  ganske  alene.  Un- 
der Rejsen  fra  Aalborg  til  Hals  holdt 
han  stadig  Udkig  baade  til  Luvard 
og  Læ,  og  han  holdt  sig  heller  ikke 
Skibsregelen  saa  nøje  efterrettelig, 
eftersom  han  vovede  sig  op  paa 
Agterdækket  iblandt  Kahytspassage- 


En    ZlONSKEJt^K 


263 


rerne,  der  strax  antastede  ham  og 
gjorde  ham  det  ene  Sporgsraaal  efter 
det  andet  angaaende  sit  Rejseselskab. 
Han  besvarede  disse  saa  godt  han 
kunde,  indtil  man  begyndte  at  ville 
holde  ham  tilgode,  saa  trak  han  sig 
fornærmet  tilbage  og  svarede  dem 
med  den  dybeste  Taushed.  Han  ind- 
tog derefter  en  Slags  ophøjet  Stilling 
til  Luvart,  hvor  han  kunde  indaande 
den  friske  Soluft  og  kigede  efter  Land 
saa  længe  han  kunde  øjne  det;  der- 
paa  gjorde  han  en  Tur  ned  i  Holdet 
for  at  spørge  til  Forældrenes  Befin- 
dende, og  tilbragte  siden  hele  Nat- 
ten paa  Dækket,  hvor  han  stiftede 
Bekjendtskab  med  en  Jævnaldrende, 
der  ligesom  han  selv  var  interesseret 
i  at  gjøre  Iagttagelser,  og  der  var 
ikke^  Tale  om  Søvn.  Anholts  Fyr 
var  næsten  den  eneste  Afvexling, 
som  Natten  frembød.  Omsider  be- 
gyndte Morgendæmringen  at  vise  sig, 
og  man  kunde  se  den  sjællandske 
Kyst  tilhøjre.  Endelig  stod  Solen 
ogsaa  op,  men  umuligt!  den  stod  jo 
op  i  Vester.  Vor  unge  Jyde  stude- 
rede længe  derpaa,  men  efter  at  have 
bragt  alle  sine  filosofiske  Evner  og 
sin  geografiske  Kundskab  til  prak- 
tisk Anvendelse  fattede  han,  at  det 
var  Skibet,  som  nu  sejlede  mod  Syd 
ind  mod  Helsingør,  medens  man  ved 
Solnedgang  Aftenen  forud  sejlede 
mod  Øst.  Det  varede  imidlertid 
længe  inden  Kompasset  rigtig  vilde 
ordne  sig  efter  hans  Indbildnings- 
kraft, thi  han  syntes  immer,  at  Ski- 
bet sejlede  østpaa. 

,,Nu  ere  vi  ved  Helsingør,  og  vi 
kunne  se  Sverige,"  raabtes  der  ned 
i  Holdet.  Dette  havde  et  alminde- 
ligt Røre  iblandt  Familierne  til  Følge. 
Der  nede  havde  man  havt  alt  andet 
end  en  behagelig  Nat,  thi  uagtet  Vej- 
ret havde  været  ganske  godt,  var  der 
lidt  Luftning,  og  Skibet  havde  gyn- 


get en  Del  i  Nattens  Løb,  saa  at  Sø- 
sygen var  temmelig  almindelig,  men 
nu  gled  ,, Dania"  jævnt  hen  over 
Øresunds  blanke  Flade,  og  P^n  efter 
En  kom  Emigranterne  ud  af  Holdet. 
Den  yndige  Kyst  tog  sig  fordelagtig 
ud  mod  den  opgaaende  Sol,  og  den 
forsvundne  Nats  Ubehageligheder 
vare  snart  forglemte.  Øen  Hveen 
passeredes,  og  en  Mængde  Taarne, 
Møller  og  store  Bygninger  viste  sig 
i  det  Fjærne  forude.  ,,Der  har  vi 
Kjøbenhavn."  udbrød  en  af  Emi- 
granterne, som  havde  været  i  Dan- 
marks Hovedstad  før.  ,,Kjol)en- 
havn!  Kjøbenhavn!"  gjentoges  der 
fra  Mund  til  Mund,  og  der  blev  en 
almindelig  Klatren  og  Udstrækning 
af  Halse  for  at  tage  denne  historiske 
By  i  Øjesyn,  thi  de  allerfleste  af  de 
Emigrerende  kjcndte  kun  deres  Lands 
Hovedstad  af  Navn.  Skibet  kom 
nærmere  og  nærmere,  Klampenborg 
til  højre.  Tre  Kroner  tilvenstre  samt 
en  Mængde  Fartøjer  og  flere  Gjen- 
stande,  som  Emigranterne  slet  ikke 
vidste  Navne  paa,  passeredes.  Om- 
sider aabnedes  en  Bro  foran  Skibet. 
Der  var  en  Del  Tale  om  Toldboden, 
store  Pakhuse,  gamle  Orlogsskibe 
osv.,  og  faa  Minutter  senere  lagde 
,, Dania"  til  ved  Qvæsthusbroen. 
Landgaugen  fandt  Sted  strax,  og 
Emigranterne  fik  midlertidig  Ly  un- 
der en  Del  Skyggetræer  paa  St.  Annæ 
Plads,  indtil  en  Broder  viste  dem  op 
i  en  af  Byens  sn;evre  Gader,  hvor 
Brødrene  fra  Kontoret  havde  lejet 
en  rummelig  Bagsal  til  Emigranter- 
nes Afbenyttelse  under  deres  korte 
Ophold  i  Hovedstaden.  Kl.  7  om 
Morgenen  d.  17de  Maj  vare  de  alle 
komne  til  Ro  paa  dette  temmelig 
fredelige  Sted,  hvor  mange  af  de 
Rejsende  søgte  den  Hvile,  som  den 
foregaaen  de  Nat  havde  nægtet 
dem. 


264 


Redaktionsbemærkxixger. 


Morgenstjernen 

redigeres  og  udgives  af 

ANDREW    JENSON, 

Nr.  154  N.  Second  West  Street, 

Salt  Lake  City,   Utah, 

inthommer  d.  1ste  og  16de  I  huer  Maaned  og  koster 

To  Dollars  om  Aaret  i  Forskud. 
Adresse:    P.  O.  Box  500. 


Salt  Lake  City,  d.  1ste  September  1884. 


MYEDERIET  I  TENNESSEE. 

Siden  Joseph  Smiths  Dage  har  Be- 
folkningen i  de  Forenede  Stater  til- 
syneladende ikke  været  saa  for- 
bitrede paa  de  Hellige  som  for  Nær- 
værende. Næsten  overalt  i  Unionen, 
hvor  vore  Missionærer  have  virket, 
have  de  i  den  senere  Tid  været  tru- 
ede med  Vold,  INIishandling  og  Ud- 
ryddelse, dersom  de  ikke  strax  op- 
hørte med  at  forkynde  deres  Lære, 
og  paa  mange  Steder  ere  disse  Trus- 
ler blevne  satte  i  virkelig  Udførelse 
paa  flere  forskjellige  Maader ;  men 
ingen  Steder  har  Raseriet  naaet  en 
saudan  Højde  som  i  Tennessee,  hvor 
Søndag  d.  10de  August  bevidnede  et 
af  de  blodigste  Optrin,  som  nogen- 
sinde har  fundet  Sted  i  den  ameri- 
kanske Nations  Historie  i  Skikkelse 
af  religiøs  Forfølgelse.  Paa  den 
nævnte  Dag  var  en  liden  Gren  af  Kir- 
ken fredelig  forsamlet  til  Gudstje- 
neste i  James  Condors  Hus  ved  Cane 
Creek,  Lewis  County,  Tennessee,  da 
13  Personer  af  en  maskeret  Pøbel- 
hob,  bestaaende  af  omtrent  40  Men- 
nesker, omringede  Huset,  og  dræbte 
fire  af  Brødrene,  samt  saarede  en 
Kvinde.  Det  Følgende  er  frit  over- 
sat fra  ,, Deseret  News"  : 

,,Wm.  S.  Berry  fra  Kanarra,  Iron 
County,    og   Henry   Thompson   fra 


Scipio,  Millard  County,  virkede  som 
Missionærer  i  Lewis  County, og  havde 
bestemt  Forsamlingen  i  Condors  Hus, 
da  de  uforventet  bleve  besøgte  af 
I  John  H.  Gibbs  fra  Paradise,   Cache 

■  County,   og  Wm.  H.  Jones  fra  Brig- 
'<  ham  City,    Box  Elder  County,    saa 
'  der  var  ialt  fire  Utahældster  forsam- 
lede ved  Cane  Creek  paa  den  sørge- 
lige Dag.  Tre  af  disse,  nemlig  Gibbs, 
Thompson  og  Beriy  mødte  i  Condors 

,  Hus  kort  før  Forsamlingen  skulde 
begj^nde,  og  da  flere  Venner  kom  ind, 
gave  de  sig  til  at  synge  Salmer  og 
tale  med  de  Besøgende. 

Ældst*^  Jones  havde  taget  ind  i  en 

Hr.  Thomas  Garrotts  Hus,   omtrent 

en  Mil  fra  Condors,  for  at  læse   en 

.  trykt  Tale  for  ham  og  Familien.  Lidt 

før  Forsamlingstiden  begav  han  sig 

paa  Vejen  til  Condors  Hus,  men  var 

j  ikke  kommen  ret  langt,  førend  han 

I  blev  omringet  af  en  maskeret  Pøbel- 

i  hob,  bevæbnet  med  Geværer  og  Pi- 

I  stoler,   som   tvang  ham   til   at  stige 

i  over  et  Gjærde  ind  i  en  Majsmark, 

'  gjennem  hvilken  de  dreve  ham  foran 

dem,  idet  de  gjentagne  Gange  stødte 

■  ham  i  Ryggen  med  deres  Bøssepiber. 
Da  de  vare  komne  til  Udkanten  af 
Skoven  efterlode  de   en  Mand  til  at 

I  bevogte  ham,  og  med  Ordre  til  at 
I  skyde  ham  ned,  hvis  han  gjorde  For- 
søg  paa  at  undvige.  Men  Ældste 
Jones  indlod  sig  strax  i  Samtale  med 
sin  Bevogter,  der  tillod  ham  at  løbe 
.  bort  saa  snart  Skydningen  hørtes  fra 
Condors  Hus,  hvor  til  Pøbelen  strax 

■  begav  sig  efter  at  have  forladt  Jones. 
j  Idet  de  omringede  Stedet  grebe  nogle 
,  af  Banditterne  Ejeren  James  Conder, 

som  stod  ved  Gjærdeporten,  og  holdt 
ham  fast,  medens  de  Øvrige  stor- 
mede frem  mod  Huset.  Condor 
raabte  til  sine  Sønner,  som  vare  ude 
i  Haven,  at  de  skulde  tage  deres  Ge- 
værer frem.  En  af  Mændene,  David 


Rkdaktionsbkmækkmngek. 


265 


Hinson,  traadte  foran  tie  Andre  ind 
i  Huset,  gik  tværs  over  Værelset  og 
var  i  Færd  med  at  nedtage  et  Gevær, 
som  hang  over  Bagdoren,  da  unge 
Martin  Condor  traadte  til,  men  Hin- 
son  var  ham  saa  meget  i  Forkjobet, 
at  han  fik  Yaabnet  ned  og  skød  Æld- 
ste Gibbs,  som  faldt  død  om.  Medens 
Martin  Condor  nu  prøvede  paa  at 
vriste  Bøssen  fra  Hinson  blev  en  Ge- 
værpibe  rettet  mod  Ældste  Thomp- 
son, men  da  Ældste  Berry  greb  fat 
paa  samme  med  begge  sine  Hænder 
og  holdt  den  fast,  fik  Ældste  Thomp- 
son Lejlighed  til  at  løbe  ud  af  Bag- 
døren og  undfly  til  Skoven,  medens 
en  anden  Bandit  skod  Ældste  Berry, 
der  døde  uden  et  Suk.  Medens  alt 
dette  foregik  kæmpede  Martin  Con- 
dor og  Hinson  uafbrudt  om  Geværet. 
Hinson  drog  en  Revolver  paa  Condor, 
men  Skuddet  gik  ikke  af,  hvorfor  en 
anden  Morder  dræbte  Condor  med  et 
velrettet  Skud,  og  Hinson  traadte  da 
ud  af  Frontdøren.  Netop  i  dette 
Øjeblik  kom  J.  R.  Hudson,  Martin 
Condors  Halvbroder,  ned  fra  Loftet, 
hvor  han  havde  været  efter  sit  Gevær. 
To  Mænd  grebe  fat  paa  ham  og  prø- 
vede paa  at  holde  ham  fast,  men  det 
lykkedes  ham  at  slide  sig  tilstrække- 
lig løs  til  at  han  kunde  skyde  David 
Hinson.  Da  denne  faldt  raabte  P^n  : 
,,Jeg  vil  have  Hævn,"  og  skød  øje- 
blikkelig Hudson,  der  døde  en  Time 
senere.  Efter  at  Hudson  var  skudt 
løb  en  Del  af  Pøbelen  udenfor  hen 
til  Vinduet  og  affyrede  en  Salve  ind 
i  Værelset.  Nogle  af  Skuddene  saa- 
rede  Søster  Condor  i  det  ene  Ben,  og 
andre  bleve  siddende  fast  i  Ældste 
Berrys  afsjælede  Legeme.  Pøbelen 
trak  sig  derpaa  tilbage,  medtagende 
Hinsons  Lig. 

De  fleste  af  Morderne  havde 
gjort  sig  aldeles  ukjendelige  ved 
Masker,   fantastiske  Hatte  samt  lyse 


Frakker  og  Benklæder,  og  vare  mere 
eller  mindre  berusede  af  stærke 
Drikke." 

Ældste  W.  S.  Berry,  den  ene  af 
Martyrerne,  blev  født  d.  3die  Febr. 
18.38  i  Dresden,  Weakley  County, 
Tennessee,  og  mødte  altsaa  sin  Mar- 
tyrdød i  sin  Fødestat.  Som  ung 
Dreng  flyttede  han  med  sine  Foræl- 
dre til  Nauvoo,  hvor  han  gjennemgik 
de  skrækkelige  Forfølgelser,  som 
fandt  Sted  mod  de  Hellige  i  Illinois, 
og  kom  til  Utah  i  1848.  Han  boede 
en  Tid  i  Cottonwood  og  siden  i 
Spanish  Fork.  For  15  Aar  siden 
flyttede  han  til  Kanarra,  Iron  County, 
hvor  han  var  anset  for  en  af  Stedets 
bedste,  paalideligste  og  dygtigste 
Borgere,  og  var  i  flere  Aar  Raadgiver 
til  Biskoppen.  Han  efterlader  sig  to 
Hustruer  og  13  Børn,  hvoraf  den  æld- 
ste er  21  Aar,  og  den  yngste,  der 
er  født  siden  Faderen  rejste  paa  sin 
Mission,  er  tre  Maaneder  gammel. 
Begge  Berrys  Bedsteforældre  kæm- 
pede i  Uafhængighedskrigen,  og  hans 
Fader  deltog  i  Krigen  i  1812.  Mode- 
ren, der  er  81  Aar  gammel,  lever 
endnu  i  Kanarra.  To  af  Berrys  Brø- 
dre bleve  dræbte  af  Indianerne  i 
"Washington  County  for  18  Aar  siden. 
Familien  Berry  var  iblandt  Staten 
Tennessees  Grundlæggere. 

John  II.  Gibbs,  den  anden  af  de 
myrdede  Utahældster,  var  omtrent  29 
Aar  gammel  og  boede  i  Paradise, 
Cache  County,  hvor  han  efterlader 
sig  Hustru  og  Ire  Børn.  Han  var 
født  1  Wales  d.  28de  Juli  1853. 

James  Condor  er  Ejer  af  en  Avls- 
gaard,  bestaaende  af  omtrent  300 
Akres  Land,  beliggende  ved  Cane 
Creek,  og  anses  for  en  formuende 
Mand.  Hans  Hustru,  hvis  Pigenavn 
var  Melinda  Carroll,  har  tidligere 
været  gift  med  en  Mr.  Hudson,  med 
hvem  hun  avlede  en  Søn,James  Riley, 


260 


Rkdaktionsbemæi{Kmn(;er. 


den  ene  af  de  Dræbte.  Efter  hen- 
des første  Mands  Død  giftede  hun 
sig  paanj^  med  James  Condor,  med 
hvem  hun  havde  Sønnen  Martin,  en 
anden  af  IMartj-rerne,  og  to  Døtre, 
nemlig  Rachel  Ann  og  Lovisa  Jane. 
Countysheriffen  John  Carroll  er  Sø- 
ster Condors  kjodelige  Broder. 

I  Begyndelsen  af  nærværende  Aar 
blev  en  blomstrende  Gren  af  Kirken 
grundlagt  ved  Cane  Creek,  hoved- 
sagelig ved  Ældste  Gibbs'  Virksom- 
hed, og  et  Forsamlingshus  af  Træ 
blev  bygget  af  de  Hellige  dersteds, 
men  hele  Tiden  siden  Evangeliet  fik 
Fodfæste  i  Egnen  have  Ældsterne 
hyppigt  været  truede  med  Mishand- 
ling og  Død  af  Nabolagets  pøbel- 
agtige Indbyggere,  og  d.  Ilte  Maj 
sidstleden  afbrændte  en  bevæbnet 
Pøbelhob  saaledes  ogsaa  Forsam- 
lingshuset. Det  var  den  Gang  Be- 
stemmelsen, at  Ældsterne,  som  vir- 
kede i  Countiet,  skulde  dræbes  eller 
uddrives,  men  da  de  Hellige  havde 
for  mange  Venner,  iblandt  hvilke  var 
Countiets  Sheriff,  lod  det  sig  ikke 
gjøre  den  Gang. 

David  Hinson,  den  af  Pøbelens 
Parti,  som  blev  dræbt,  var  en  om- 
trent 30  Aar  gammel  lokal  Prædi- 
kant, tilhørende  Methodisternes  Sam- 
fund. Han  boede  ved  Brushy  Fork, 
omtrent  S3^v  engelske  Mile  fra  Con- 
dors Hus,  og  var  sandsynligvis  Pøbe- 
lens Anfører. 

Den  ældre  Condor  blev  døbt  for 
flere  Aar  siden,  og  nele  Familien  var 
venligsindet  mod  Ældsterne,  men 
ingen  andre  af  dem  bleve  døbte  før- 
end d.  31te  Jan.  sidstleden,  da  Me- 
linda  Condor  samt  hendes  ældste 
Datter  Rachel  Ann,  18  Aar  gammel, 
og  Søster  Condors  ældste  Søn  John 
Riley,  27  Aar  gammel,  bleve  indlem- 
mede i  Meniglieden  ved  Daab.  Mar- 
tin Condor  blev  døbt  paa  sin  20aarige 


Fødselsdag  tilligemed  sin  yngre  Sø- 
ster Lovisa  Jane. 

Broder  Condors  Søn  Martin  og 
Halvbroderen  John  Riley  Hudson 
havde  altid  været  Ældsternes  hen- 
givne Venner  :  de  havde  saaledes  ofte 
bevæbnet  sig  og  rejst  omkring  med 
Missionærerne  for  at  beskytte  dem. 
Pøbelen,  der  jævnlig  truede  Æld- 
sterne, vare  bange  for  disse  to  unge 
Mænd,  som  altid  holdt  et  ladet  Ge- 
vær hængende  over  hver  af  Condor- 
husets  tvende  Yderdøre.  Den  paa 
Stedet  oprettede  Gren  talte  31  Med- 
lemmer førend  Blodbadet  fandt  Sted. 
Af  disse  havde  Ældste  Gibbs  døbt 
de  22  siden  Januar  Maaned.  Hele 
Settlementet  ved  Cane  Creek,  hvis 
Indbyggere. paa  faa  Undtagelser  nær, 
alle  ere  Medlemmer  af  Kirken,  har 
hen  ved  20  Huse  og  er  beliggende  om- 
trent 16  Mile  syd  for  Centreville,  en 
Station  ved  Nashville  og  Tuscaloosa 
Jærnbanen.  Det  er  et  ujævnt  og 
skovrigt  Landskab. 

De  mart^a'ede  Brødre  bleve  alle 
begravne  af  Grenens  efterlevende 
Hellige  Dagen  efter  at  Mordet  fandt 
Sted,  og  forst  en  Uge  senere  lykke- 
des det  Ældste  B.  H.  Roberts,  Præ- 
sidenten for  Tennessee  Konference, 
tilligemed  Andre  at  naa  til  Conders 
Hus  i  forklædt  Tilstand  og  opgrave 
Ældsterne  Berrys  og  Gibbs'  Lig, 
med  hvilke  de  strax  begave  sig  paa 
Rejsen  til  Utah.  Det  er  en  Selvfølge, 
at  de  maatte  udføre  denne  sørgelige 
Pligt  om  Natten,  og  dog  vilde  det 
sandsynligvis  have  kostet  dem  Livet, 
hvis  de  ikke  vare  gaaede  vildt  og  var 
kommen  fra  Stedet  ad  en  forkert  Vej, 
thi  en  Pøbelhob,  der  havde  faaet  Nys 
om  deres  Nærværelse,  havde  lagt  sig 
paa  Lur  ved  Vejen  for  at  ville 
dræbe  dem. 

Fredag  d.  22de  August  ankom 
Ligene  med  Denver  og  Rio  Grande 


M.  F.  Petkkskns  BuxiUAFi. 


267 


Jærnbanen  til  l'tah.  I  Provo  blev 
Kisten,  som  indeholdt  Brodei- Berrys 
Lig,  transporteret  til  et  Utah  Central 
Tog  og  sendt  syd  paa  til  Kanarra, 
medens  Ældste  Gibbs'  jordiske  Lev- 
ninger befordredes  mod  Nord  til 
Paradise  i  Cache  Countv-     Ved  alle 


Jærnbanestationerne  vare  storeFolke- 
masser  forsamlede  for  at  vise  deres 
Deltagelse,  og  samtidig  med  Begra- 
velseseereraonierne  Søndag  d.  24de 
Aug.  Kl.  2  Eftm.  i  Kanarra  og  Para- 
dise afholdtes  Memorialmoder  i  alle 
de  Hellisfes  Settlementer. 


H.  F    PETERSENS  BIOGRAFI. 


Hans  Frederik  Petersen  blev  født 
d.  7de  Febr.  1821  i  Landsbyen  Svend- 
strup  pr.  Aalborg  i  Jylland,  Dan- 
mark. Den  25de  Juni  184;")  blev  ban 
gift  med  Helene  Mathilde  (Schmidt) 
Denke,  som  var  født  d.  22de  Novbr. 
1821.  Hans  Forældre  vare  Peder 
Nielsen  og  Maren  Pedersdatter,  og 
hans  Kones  Forældre  Rudolph  Denke 
og  Ane  Kirstine  Mylendorph. 

Broder  Petersen  og  Kone  bleve  ved 
Daab  indlemmede  i  Jesu  Kristi  Kirke 
af  Sidste  -  Dages  Hellige  d.  27de 
Oktbr.  1850  i  Aalborg  af  Ældste 
George  P.  Dj^kes,  og  d.  20de  Jan. 
1851  blev  Petersen  ordineret  til  Læ- 
rer. Kort  derefter  opsagde  han, 
ifølge  Brødrenes  Raad,  sin  Plads  som 
Skriver  paa  Konsul  Herskens  Kontor 
i  Aalborg,  og  blev  da  beskikket  til 
at  vaage  over  de  Hellige  i  Aalborg 
samt  til  at  holde  Skole  for  deres 
Børn,  thi  Forfølgelsen  mod  Menig- 
heden var  allerede  bleven  saa  stræng, 
at  Medlemmernes  Børn  ikke  længere 
kunde  gaa  til  Bj-ens  Skoler,  hvor  de 
bleve  haanede  og  mishandlede  af  de 
andre  Børn  og  undertiden  af  Læ- 
rerne selv. 

Den  Ilte  April  1851  blev  Petersen 
tilli_,emed  Ældsterne  Geo.  P.  Dykes 
og  H.  P.  Jensen  førte  for  Politiretten 
angaaende  Skolesagen.  Øvrigheden 
var  meget  forbitret  ved  Tanken  om, 
at   de  Hellige  vilde  holde  deres  egen 


Skole.  Flere  Spørgsmaal  bleve  ret- 
tede til  Broder  Petersen  med  Hens3^n 
til  hans  Dygtighed  som  Lærer  osv., 
men  han  besvarede  dem  paa  en  saa 
mesterlig  Maade,  at  de  høje  Herrer 
snart  fandt  det  klogest  at  sige  saa 
lidet  desangaaende  som  muligt. 

Andre  Planer  maatte  nu  undfanges 
for  at  forhindre  de  Hellige  fra  selv 
at  undervise  deres  Børn,  og  disse  lod 
heller  ikke  længe  vente  paa  sig. 
Allerede  d.  20de  Maj  næstfølgende 
modtog  Broder  Petersen  et  Brev  fra 
Politimesteren,  hvori  han  af  Skole- 
bestyrelsen blev  forbudt  at  holde 
Skole,  fordi  han  ikke  havde  faaet 
deres  Tilladelse,  samt  fordi  det  var 
stridende  mod  en  gammel  Lovforord- 
ning. Uagtet  dette  Forbud  stred 
mod  Grundloven,  der  tillod  privat 
Religionsundervisning ,  maatte  de 
Hellige  dog  ophøre  med  deres  Skole. 

Den  25de  s.  M.  blev  Petersens 
Datter  Georgine  Dorcas  født.  Hun 
var  en  Glæde  og  Trøst  til  ham  saa 
længe  han  levede,  og  modtog  hans 
sidste  Velsignelse  her  i  Livet  nogle 
faa  Timer  før  hans  Død. 

Evangeliet  blev  nu  prædiket  med 
megen  Flid  i  Aalborg  og  Omegn,  og 
den  gode  Sæd  begyndte  mere  og  mere 
at  fæste  Rod.  Til  samme  Tid  bleve 
Mørkets  Magter  mere  ophidsede  mod 
de  Hellige,  og  forsøgte  paa  alle  Maa- 
der    at    hindre    Værkets  Fremgang. 


268 


H.  F.  Pktkuskns  Bi()<;kaki. 


Det  Følgende  finder  jeg  optegnet  i 
en  liden  Lommebog,  hvori  Broder 
Petersen  beskrev  mange  interessante 
Begivenheder,  som  foregik  iblandt 
de  Hellige  paa  den  Tid  : 

,,Den  22de  Juni  havde  vi  General- 
forsamling hele  Dagen,  og  mange  Sø- 
skende vare  tilstede.  Omtrent  Kl.  6 
om  Eftermiddagen  gik  Menigheden 
ud  til  Fjorden,  næsten  i  Mil  øst  for 
Byen  (Aalborg),  for  at  døbe  tre  Per- 
soner, som  begjærede  Optagelse  i 
Menigheden.  Efter  at  vi  vare  ud- 
gangne,  fulgte  en  stor  Mængde  Men- 
nesker efter  os 
t:i  Stedet,  hvor 
Daabshandlingen 
skulde  udføres, 
og  da  vi  vare  an- 
komne der  til 
kom  en  uhyre 
Menneskemasse 
tilstede,  og  der 
blev  sti'ax  Uor- 
den, Bespottelse, 
Trængsel,  Stød 
og  Skubben,  saa 
at  vi  formedelst 
Mængdens  Rase- 
ri maatte  opgive 
at  forrette  Daab. 
Brødrene  C.  Larsen  og  IL  P.  Jensen 
talte  lidt  til  de  Forsamlede,  bare  Vid- 
nesbyrd om  Guds  Ord  og  Saliggjø- 
relsens  Evangelium,  medens  Mæng- 
den støjede,  bespottede  og  gjorde 
Spetakkel  med  korte  Mellemrum,  i 
hvilke  de  lyttede  til  hvad  der  blev 
sagt.  Omsider  forlode  vi  Pladsen 
under  megen  Trængsel ;  nogle  af  os 
bleve  trukne  afsted  og  ui.der  Mæng- 
dens Forhaanelser,  Slag  og  Stød 
førte  ind  i  Byen,  hen  til  Prov- 
stens Bolig,  hvor  man  vilde,  at  vi 
skulde  forsvare  vor  Sag  og  bevise 
hvad  vi  havde  sagt  om  Statskirken, 
nemlig,  at  den  ikke  var  Kristi  Kirke, 


hvilket  forresten  tydeligt  viste  sig 
paa  dens  Medlemmers  Frugter  ;  men 
der  blev  intet  Synderligt  udrettet 
hos  Præsterne.  Strax  derefter  for- 
samlede sig  en  uhyre  stor  Menneske- 
mængde i  Slotsgaden  og  udenfor  For- 
samlingslokalet, dels  som  Tilskuere 
og  Be spottere  og  dels  som  virkelige 
Banditter,  der  skrede  til  Voldsom- 
heder. Efter  megen  Bespottelse  og 
Trængen  ind  og  ud  af  Værelserne 
bleve  mange  af  dem  oppustede  af 
Satans  Aand  til  at  gribe  fat  paa  flere 
tilstedeværende  Brødre,  som  bleve 
slagne  og  haardt 
mishandlede.Man 
traadte  ogsaa  paa 
Halsen  af  Broder 
J.  Thomsen,  og 
jeg  blev gjennem- 
pryglet,  stødt  og 
rykket  i  Haaret 
samt  voldsomt 
forslaaet  paa  Le- 
gemet. Idet  jeg 
holdt  mig  tilbage 
det  bedste  jeg 
kunde  for  ej  at 
blive  slæbt  ud  i- 
blandt  dem,  vare 
de  nær  ved  at 
brække  min  ene  Arm  paa  Dørkarmen, 
medens  Broder  Thomsen  havde  fat  i 
den  anden  Arm  og  holdt  mig  tilbage 
af  alle  Kræfter  ;  men  han  var  nær  ved 
at  give  Slip,  da  min  Svigermoder 
kom  løbende  og  vilde  befrie  mig; 
hun  blev  strax  greben  af  nogle  andre 
og  slæbt  bort  ved  Haar  og  Arme. 
Derpaa  ilede  min  Kone  til  og  befriede 
sin  Moder,  og  da  hun  samtidig  blev 
vaer,  at  jeg  var  i  Pøbelens  Hænder, 
prøvede  hun  ogsaa  paa  at  befrie  mig, 
idet  hun  raabte,  at  jeg  var  hendes 
Mand,  men  da  de  intet  Hensyn  toge 
dertil,  strøg  hun  en  af  Voldsmæn- 
dene paa  Kinden,   nemlig  den,   som 


>/'*': 


n.  F.  PETERSEN, 


H.  F.  Pktkkskns  Biografi, 


269 


hun  syntes  var  den  grusomste.  For- 
modentlig havde  hendes  syge  Ud- 
seende (thi  hun  var  endnu  ikke  rask 
efter  Barselsengen)  slaaet  eller  be- 
væget ham  til  Medlidenhed,  thi  han 
gav  efter,  og  jeg  fik  derved  Magt  til 
at  rive  mig  los  fra  de  Øvrige  og  løbe 
ind  i  Sovekammeret  tilligemed  min 
Kone  og  flere  Søskende.  Broder 
Thomsen  rev  sig  ogsaa  los  og  kom 
med  stor  Hast  ind  til  os.  Med  Magt 
holdt  vi  nu  Døren  lukket  indtil  de 
sprængte  den  itu.  Min  Kone  raabte 
bestandig  paa  mig,  at  jeg  skulde 
frelse  mig  ved  at  springe  ud  af  Vin- 
duet, men  jeg  kunde  ikke  bekvemme 
mig  til  at  lade  hende  og  vort  spæde 
Barn  i  Faren,  og  selv  løbe  væk.  Til- 
sidst  fandt  jeg  det  imidlertid  raade- 
ligt  at  gjøre  saa,  som  den  eneste  Ud- 
vej, thi  jeg  saa'  tydeligt,  at  jeg  hver- 
ken kunde  forsvare  hende  eller  mig 
selv,  hvorfor  jeg  overlod  min  Fami- 
lie i  Guds  Haand,  og  sprang  ud  paa 
Gaden  gjennem  et  Vindue.  Jeg  flyg- 
tede gjennem  Gaden  og  ind  i  en 
Have  bag  ved  samme  Hus,  hvor  jeg 
skjulte  mig  under  en  Stikkelsbærhæk 
Der  kunde  jeg  høre  temmelig  tyde- 
ligt, hvad  der  foregik  inde  i  Huset. 
Min  Kone  forblev  i  Værelset  en  lang 
Tid,  og  Ingen  rørte  hende,  indtil  et 
Par  Stene  bleve  kastede  ind  ad  Vin- 
duerne ;  da  maatte  hun  flygte  med 
Barnet  op  til  Betjent  Frandsens  Bo- 
lig. I  al  den  Tid  sad  jeg  i  Haven 
og  hørte  paa  Ødelæggelsens  Værk, 
thi  Pøbelen  i-ev.  splintrede  og  slog  itu 
Vinduer,  Døre,  Borde,  Bænke,  Kjøk- 
kentøj  &c.  Men  jeg  blev  trøstet  og 
glædet  i  Trængslens  Time.  Medens 
jeg  sad  i  Haven,  bekymret  for  min 
Kones  og  mit  Barns  Sikkerhed,  hørte 
jeg  min  Svigermoder  sige,  at  hun 
kunde  ikke  vide,  hvor  jeg  var  bleven 
af.  Deraf  sluttede  jeg,  at  min  Kone 
og  Barn  vare  frelste. 


Pøbelen  fortsatte  Ødelæggelsens 
Værk  indtil  Klokken  var  imellem  11 
og  12  om  Natten,  da  et  stærkt  Uvejr 
trak  op,  ledsaget  af  Lyn,  Torden 
og  Regn.  Omtrent  samtidig  blev  der 
blæst  Appel  og  Soldaterne  rykkede 
ud,  men  de  kom  først  tilstede  efter 
at  Ødelæggelsen  var  tilendebragt ;  en 
Vagt  blev  sat  til  at  bevogte  det  de- 
molerede Hus  indtil  Dagens  Frem- 
brud. Da  Alt  blev  roligt  klatrede 
jeg  imidlertid  Kl.  imellem  12  og  1 
over  Plankeværket  til  Gaarden  og 
søgte  op  til  Frandsens,  hvor  jeg  til 
vor  store  Glæde  fandt  min  Kone  og 
Barn.  Jeg  var  fuld  af  Taknemme- 
lighed til  vor  himmelske  Fader,  der 
saa  naadig  bevarede  os,  i  en  saa  fare- 
fuld Tid,  fra  alt  Ondt,  saa  at  vi  ikke 
toge  mindste  Skade  paa  noget  Lem. 
Den  følgende  Dags  Aften  bleve  flere 
Steder  spolerede  af  de  ugudelige 
Mennesker ,  iblandt  hvilke  var  J. 
Thomsens  Hus  paa  Gravensgade,  og 
saaledes  vedblev  man  omtrent  hver 
Aften  indtil  d.  29de  at  ødelægge 
Ejendele,  saa  at  de  fleste  af  Menig- 
hedens Medlemmer  havde  faaet  deres 
Vinduer  ituslaaede  og  paa  mange 
forskjellige  Maader  vare  blevne  for- 
urettede." 

Den  13de  Juli  blev  Broder  Peter- 
sen ordineret  til  Ældste  af  P.  O. 
Hansen  og  beskikket  til  Forstander 
for  Menigheden  i  Aalborg.  Den  odie 
Septbr.  gik  han  i  Forening  med  Apo- 
stel Erastus  Snovv  til  Nørre-Sundby 
for  at  tale  med  H.  P.  Jensen.  Det 
var  her,  at  den*  norske  Skipper,  Svend 
Larsen,  først  opsøgte  Broder  Snow 
for  at  tale  med  ham  angaaende  Evan- 
geliet. Skipperen  blev  snart  over- 
bevist om  Sandheden  og  spurgte,  om 
Snow  ikke  ogsaa  vilde  besøge  Norge? 
,,Strax  derpaa,"  skriver  Broder  Pe- 
tersen, ,,blev  den  Beslutning  taget, 
—  formedelst  Aandens  Vidnesbyrd 


270 


H.  F.  Petehsens  Biograki. 


til  Broder  Snow  og  tillige  i  mit  eget 
Hjærte  —  at  jeg  skulde  rejse  til 
Norge  for  at  gjore  en  Begyndelse  til 
Evangeliets  Forkyndelse  og  Kristi 
Kirkes  Opbyggelse  i  dette  Land.'- 

Næste  Dag  gik  Petersen  derfor 
ombord  paa  Skipperens  lille  P'artøj, 
og  efter  en  noget  ubehagelig  og  lang- 
varig Rejse  ankom  de  til  Østerrisor  i 
Norge.  Svend  Larsen  tilbod  Broder 
Petersen  at  bo  hos  sig  saa  længe  han 
var  der  i  Byen.  Den  folgende  Dag 
begyndte  han  at  besøge  Folket  og 
sælge  eller  bortgive  Smaaskrifter. 
Den  lode  gik  Skipperen  til  Provsten 
og  begj ærede  ligefrem,  om  det  ikke 
var  tilladt  at  holde  Forsamling  i 
Byens  Borgerskole  om  Søndagen. 
Provsten  blev  helt  forbauset  over 
dette  uventede  Forlangende  og 
spurgte,  om  der  virkelig  var  kom- 
men Mormoner  tilBj^en?  ,, Forme- 
delst min  hastige  Bortrejse  fra  Aal- 
borg," skriver  Broder  Petersen,  ,,fik 
jeg  intet  Rejsepas  med  mig,  hvorfor 
jeg  blev  bragt  for  By  fogden  og  ad- 
spurgt om,  hvorledes  jeg  turde 
komme  til  Norge  uden  Pas  ?  Jeg  for- 
klarede dem  Aarsagen,  men  nu  vilde 
de  vide  Hensigten  med  mit  Komme 
—  om  det  var  for  at  holde  offentlige 
Taler?  Jeg  svarede,  at  om  det  ikke 
var  mod  Landets  Love,  ønskede  jeg 
det  gjærne,  men  jeg  vilde  holde  mig 
Lovene  efterrettelig,  og  hvis  jeg  ikke 
maatte  holde  offentlige  Forsamlinger, 
vilde  jeg  samtale  privat  med  Saa- 
danne,  som  vilde  høre  Noget  om  den 
Tro  og  det  Haab,  jeg -havde  annam- 
met. Formedelst  Svend  Larsens  gode 
Kaution  blev  det  mig  tilladt  at  for- 
blive der  for  Nærværende,  men  om 
jeg  ikke  snart  kunde  skaffe  Pas, 
skulde  jeg  rejse  tilbage  ved  første 
Lejlighed.  Jeg  fortsatte  derpaa  med 
at  udsprede  Skrifter  iblandt  Folket, 
samt  at  forkynde  Evangeliets  Sand- 


heder for  dem.  Jeg  var  ogsaa  hos 
den  danske  Konsul  og  vidnede  om 
Sandheden  for  ham  og  flere  andre 
Herrer.  Ligeledes  aflagte  jeg  en 
Visit  hos  Provst  "VVittergren  og  vid- 
nede for  ham. 

Tiden  var  nu  kommen,  at  jeg  skulde 
skaffe  mit  Pas,  og  da  jeg  ingen  havde 
modtaget,  maatte  jeg  d.  20de  Septbr. 
rejse  med  Skipper  Larsen  tilbage  til 
Danmark  for  at  hente  det.  Efter  en 
heldig  Rejse  ankom  vi  d.  23de  til 
Aalborg,  og  samme  Aften  blev  Skip- 
per Svend  Larsen  døbt  af  Ældste 
Ole  Christian  Nielsen. 

Den  5te  Oktbr.  forlode  vi  atter 
Aalborg.  Da  vi  ankom  til  Hals  gik 
vi  i  Land  og  logerede  hos  Broder 
Domgaard  om  Natten.  Den  paa- 
følgeude  Morgen,  da  vi  fortsatte  Rej- 
sen, fik  vi  temmelig  stærk  Søgang, 
men  d.  7de  ankom  vi  i  god  Behold 
til  Øslerrisør." 

Efter  Petersens  Tilbagekomst  til 
Norge,  forsynet  med  Rejsepas,  be- 
gyndte han  strax  at  holde  offentlige 
Forsamlinger,  Mange  kom  for  at  høre 
ham  og  undersøge  Evangeliets  Prin- 
ciper, og  eftersom  Værket  gjorde 
Fremgang,  blev  ^lorkets  Magter  op- 
hidsede og  søgte  at  forstyrre  Herrens 
Tjenere,  men  desto  mere  Præsterne 
advarede  Folket  mod  Brødrene,  desto 
flere  kom  der  for  at  høre  og  tale  med 
dem.  Folgende  finder  jeg  i  den  lille 
Dagbog : 

,, Onsdag  d.  26de  Novbr.  1851 
havde  jeg  den  Glæde  at  døbe  to 
Mænd,  nemlig  Peter  Adamsen  og 
John  Olsen.  Sidstnævntes  Kone  var 
tilstede  ved  Daaben  og  ligeledes 
Svend  Larsens  Kone.  Larsen  selv 
var  fraværende  paa  en  Rejse  til  Dan- 
mark. Den  følgende  Aften  begyndte 
Forfølgelsen  for  Alvor.  De  Onde 
syntes  ligefrem  at  kunne  lugte,  at 
der  havde  været  Daab.     J]n  Pøbel- 


II.  F.  Petkksfxs  Bi()(;i:aki. 


271 


komplot  kom  paa  Benene,  anført  af 
et  ungt  Menneske  ved  Navn  Knud 
Olsen,  en  Broder  til  en  anden  Olsen, 
som  troede  vor  Lære  ;  han  var  meget 
opbragt  fordi  jeg  forforte  hans  Bro- 
der, som  han  sagde  ;  men  Ondskabet 
kom,  efter  Sigende,  egentlig  fra  hans 
Moder,  som  af  al  Magt  sogte  at  op- 
irre ham.  Angriberne  havde  beruset 
sig  ved  stærke  Drikke.  Den  29de 
blev  jeg  kaldt  i  Forhor  fordi  jeg 
havde  dobt  uden  forst  at  være  aner- 
kjendt  af  Øvrigheden  i  Landet,  og 
jeg  blev  nu  forbudt  at  dobe  og  af- 
holde Forsamlinger. 

Søndag  d.  7de  Decbr.  forsamledes 
vi,  nemlig :  Brødrene  S.  Larsen,  Peter 
Adamsen,  John  Olsen  og  jeg  paa  et 
Overværelse  hos  Broder  Larsen. 
Adamsen  og  Olsen  fik  Haandspaa- 
læggelse,  efter  at  jeg  først  havde 
forklaret  dem  hvad  der  angaar  Kristi 
Kirke ;  derpaa  node  vi  alle  Fire  i 
Forening  Sakramentet  for  forste  Gang 
i  Norge,  og  jeg  takkede  og  prisede 
min  himmelske  Fader  for  denne  Dag 
og  denne  velsignelsesrige  Time.  Her- 
ren være  lovet !  thi  han  har  hørt  og 
bønhørt  min  Bøn." 

Den  12te  Decbr.  omtrent  Kl.  9  om 
Aftenen  blev  Svend  Larsens  Hus, 
hvor  Petersen  opholdt  sig,  omringet 
af  raa  og  støjende  Folk.  Døren  blev 
sprængt,  Pøbelen  stormede  ind  i 
Huset  og  fordrede  Broder  Petersen 
udleveret.  De  fik  Lyset  tændt  og 
sogte  at  opdage  hans  Gjemmested. 
De  ledte  overalt  i  Huset,  uudtagen  i 
den  snevre  Skorsten,  hvor  Broder 
Petersen  sad  nok  saa  trygt,  indtil 
Faren  var  overstaaet.  Pøbelen 
sprængte  Døren  to  Gange  i  Nattens 
Løb,  men  de  fandt  ikke  ham,  de  søgte. 

Petersen  besluttede  nu  at  rejse  til 
Bergen,  og  d.  16de  Decbr.  afsejlede 
han  med  en  Svend  P.  Larsen,  som 
havde  opsøgt  ham  i  Østerrisør  for 


at  tale  med  ham  om  Evangeliet.  Han 
aflagde  Vidnesbyrd  angaaende  Evan- 
geliets Sandheder  i  Bergen,  Aren- 
dal,  Mandal  og  paa  andre  Steder, 
indtil  han  i  Begyndelsen  af  1852 
rejste  tilbage  til  Danmark,  hvor  han 
blev  kaldet  til  at  arbejde  paa  Vest- 
Sjælland.  Der  virkede  han  til  d. 
20de  Decbr.  s.  A.,  da  han  i  Forening 
med  mange  Andre  sagde  Farvel  til 
Danmark  og  rejste  til  Zion  under  J. 
E.  Forsgrens  Ledelse. 

Kort  efter  hans  Ankomst  til  Dalene 
flyttede  han  til  Ephraim,  Sanpete 
County,  hvor  han  boede  til  sin  Død. 
Han  var  en  af  Byens  ledende  Mænd, 
og  beklædte  flere  Embeder.  Han 
var  saaledes  Byens  Postmester  i  om- 
trent 18  Aar,  Tiendeskriver  i  25  Aar 
og  Præsident  for  Ældsternes  Kvo- 
rum  i  17  Aar.  I  1877  blev  han  valgt 
som  1ste  Raadgiver  til  Biskop  L.  S. 
Andersen. 

De  efterfølgende  Sange,  som  findes 
i  den  danske  Salmebog,   ore   forfat- 
tede af  Broder  Petersen,  nemlig: 
yr.  27.     O,  hører,  1  Slægter  paa  Jordoii,  et 
Ord. 

,,    oO.     Opløft  dit  Hoved,  Jesu  Brud. 

,,     78.     Zion,  naar  paa  Dig  jeg  tænker. 

,,     70.     Zion  er  vor  Rejses  Maal. 

,,  iU.     Kom,   lad  os  nu,  Venner,  i  Kjær- 
ligheds Aand. 

,,  144.     Kom  Alle,  som  elske  Immanuels 
Navn. 

,,  14S.  Horns,  Immanuel,  vi  Dig anraabe. 
I  Fortegnelsen  over  Forfatternes 
Navne  i  Salmebogen  siges  der,  at 
Marie  J.  Sordrup  har  forfattet  Nr. 
59,  men  det  er  en  Fejltagelse.  Æld- 
ste J.  M.  Bohn  nævnes  som  Forfatter 
af  148,  hvilket  ogsaa  er  forkert,  da 
Broder  Petersen  netop  forfattede 
denne  til  at  bruge  ved  Ilaandspaa- 
læggelsen  af  de  første  to,  han  havde 
døbt  i  Norge.  Nr.  59  var  den  første 
Sang  som  han  forfattede  efter  at  han 
var  kommen  i  Kirken. 

Til  Slutning  kan  det  med  Sandhed 


272 


NYHtOEU. 


siges,  at  Ældste  Hans  Frederik  Pe- 
tersen var  en  exemplarisk  Mand  i 
alle  sine  Foretagender ;  han  var  en 
Ven  af  de  Fattige  og  Trængende, 
samt  en  nidkjær  Arbejder  for  Guds 
Riges  Fremme  :  og  Herren  velsignede 


ham  rigelig  baade  aandelig  og  time- 
lig for  hans  Trofasthed.  Efter  om- 
trent tre  Ugers  Sygeleje  hensov  han 
roligt  og  uden  Smerte  paa  sin  Bopæl 
i  Ephraim  d.  Ode  Jan.  1882. 

John  E.  Chuistiansex. 


NYHEDUR. 


Utah.  En  liden  otte  Aar  gauiuiel  Pij^^e 
forbrændte  «ig  saa  s^lemt  ved  en  Ildebrand  i 
Ogden  d.  19de  Juli,  at  hun  døde  den  føl- 
gende Nat. — Pionerernes  Ankomst  til  Store 
Saltsødal  (nu  37  Aar  siden)  blev  mindet  med 
passende  Højtideligheder  i  de  forslijellige 
Settlementer  d.  24de  Juli.  —  Leonard  W. 
Hardy,  første  Raadgiver  til  Kirkens  præsi- 
derende Biskop,  døde  paa  sin  Bopæl  i  Sugar 
House  Ward  d.  31te  Juli.  Han  blev  født  d. 
31te  Decbr.  1805  i  Bradford,  Essex  County, 
Massachusetts,  døbt  af  Orson  Hyde  d.  2den 
Decbr.  1832  og  havde  i  mange  Aar  været  en 
af  Kirkens  dygtige  og  ledende  Mænd.  Hans 
og  Præsident  W.  W.  Taylors  Begravc^lse 
fandt  Sted  Søndag  d.  -Sdie  Aug.  fra  Taber- 
naklet i  Salt  Lake  Oty.— Orson  K.  Whitney, 
en  af  ,,Mormon"-Pionererne  fra  1847,  døde 
paa  Deseret  Hosjntal  d.  31te  Juli.  Uhu  var 
en  Søn  af  Biskop  Newel  K.  Whitnex'  og  blev 
født  d.  30te  Jan.  1830  i  Kiilland,  Ohio.— 
Wm.  W.  Taylor,  en  af  de  syv  Præsidenter 
over  alle  de  Halvfjerds,  døde  paa  sin  Bopæl 
i  Salt  Lake  City  d.  1ste  Aug.,  efter  faa  Dages 
Sygeleje.  Den  Afdøde,  der  var  en  Son  af 
Præsident  John  Taylor  og  blev  født  d.  Ilte 
Septbr.  18.73  i  Salt  Lake  City,  var  en  meget 
duelig  og  retskaffen  ung  Mand,  agtet  og  el- 
sket af  Alle,  som  kjendte  ham.— John  D. 
'IMlford  af  Lewiston,  Cache  County,  kom  af 
Dage  paa  en  sørgelig  Maade  d.  2den  Aug. 
ved  sine  Hestes  Ustyrlighed.  —I  Eureka, 
Tintic,  faldt  Martin  Schweigert,  en  til  Terri- 
toriet nylig  ankommen  tysk  Broder,  d.  7de 
Aug.  60  Fod  ned  i  en  Mine,  hvor  han  var 
beskjæftiget  som  Minearbejder,  uden  at 
brække  et  eneste  Ben.  Han  blev  bragt  til 
Deseret  Hospital  i  Salt  Lake  City,  hvor  han 
nu  er  i  god  Bedring.— En  12  Aar  gammel 
Dreng  ved  Navn  Luke  Preece  af  17de  Ward, 
Salt  Lake  f.'ity,  druknede  ved  Badning  i  Elo- 
den Jordan  d.  13de  Aug.  Hans  Lig  blev 
fundet  d.  17de  s.  M.  flere  Mile  nedenfor 
hvor  Ulykken  fandt  Sted.— James  Coult  af 
Ilte  Ward,  Salt  Lake  City,  druknede  for- 
medelst Kæntringen  af  en  Baad  paa  Søen  i 
(Jalders  Lysthave  tæt  ved  Salt  J^akc;  City  d. 
l.')de  Aug.— Biskop  Wm.  ii.  Danje  af  Iron 
County  døde  pludselig  paa  sin  Bopæl  i  Para- 


goonah  d.  10de  Aug. — En  Spanier  ved  Navn 
'  Antoine  jog  en  Dolk  i  Livet  paa  en  Mr.  Ran- 
dall, under  en  Trætte  i  en  Saloon  i  Salt  Lake 
City,  d.  18de  A\ig.  Forbryderen  blev  arre- 
,  steret.— Et  lille  Emigrantselskab  af  Hellige 
fra  Europa  ankom  til  Salt  Lake  City  d.  18de 
Aug.  under  Ledelse  af  to  hjemvendende 
Ældster,  nemlig  H.  W.  Attley  og  Samuel 
Milton. — Martin  Rasmussen,  en  Skandinav, 
blev  dødelig  saaret  af  Joseph  Curtis  med  en 
Lommekniv  i  Lemmington,  Millard  County, 
d.  19de  Aug.  Ea.smussen  døde  strax  efter; 
Curtis  blev  arresteret  og  ført  til  Provo.— 
Omtrent  600  forældreløse  Børn  fra  Salt  Lak(! 
City  havde  en  behagelig  Ldflugt  til  Black 
Rock  ved  Saltsøen  d.  23de  Aug.,  under  Be- 
styrelse af  de  Gamles  Komite. 


SEARS  &  LIDDLE,  First  South  Street 
Nr.  22,  Salt  Lake  City,  er  et  Firma,  som  vi 
trygt  kunne  anbefale  til  vore  Landsmænd, 
som  komme  til  Staden  for  at  handle.  Intet- 
steds i  Byen  haves  bedre  Maling,  Vindue- 
glas og  andet  Lignende,  end  hos  dem.  Des- 
foruden betales  der  den  højeste  Pris  for  de 
forskjellige  Landmandsprodukter. 

Brødrene  L.  D.  og  A.  YOL'NG,  som  vi  tid- 
ligere have  omtalt,  er  nu  bedre  end  nogen- 
sinde før  i  Stand  til  at  kunne  imødekomme 
deres  Kunder  cg  sælge  alle  Slags  Støvler  og 
Sko  til  de  billigste  Priser.  Pifter  egen  Er- 
faring tør  dette  Blads  Udgiver  dristigt  hen- 
lede Publikums  Opmærksomhed  paa  dette 
Firma,  hvis  Butik  er  i  Main  Street  Nr.  44. 
De,  der  en  Gang  blive  bekjendte  med  de 
fortrinlige  Varer,  som  falbydes  dersteds, 
ville  handle  der  bestandigt. 
I  JA3IES  DWVI<:R  er  ogsaa  i  Forretning 
igjen,  og  har  allerede  sin  forrige  Butik,  der 
er  bleven  restaureret  og  betydelig  udvidet, 
temmelig  godt  fyldt  med  alle  til  Bog-  og 
l'ajjirhandelen  henhørende  ^'arer.  Ved  at 
unde  ham  vor  Søgning  ville  vi  kunne  hjælpe 
ham  til  Kræfter  igjen  og  give  ham  Lejlighed 
til  atter  at  vise  sin  Forretningsduelighed. 
De  haarde  Tider  samt  hans  fornemste  Han- 
delsbetjents Bedrageri  var  Grunden  til,  at 
han  gik  fallit. 


MORGENSTJERNEN. 

Et  Histori  sk- Bioorrafisk  Tidsskrift. 


Uagtet  han  er  dod,  taler  han  dogr. "—Parley  P.  Pratt. 


Nr.  18. 


De/l  15de  Septemher  188^ 


3die  Aarg. 


ERINDRINGER  FRA  MISSIONEN  I  SKANDINAVIEN. 

(Fortsat  fra  Side  202.) 


1873. 
Erastus  Snows  Besøg. 

Den  lode  Maj  ankom  Apostel  Era- 
stus Snow  tilligemed  sin  Son  Era- 
stus W.  Snow  til  Kjobenhavn  paa  et 
Besøg,  angaaende  hvilket  Broder  E. 
Snow  giver  følgende  Beretning ; 

„Samme  Dags  Eftermiddag  som  vi 
forlode  Præsident  A.  Carrington  i 
Berlin  mødte  vi  Ældste  C.  H.  Wil- 
cken  og  hans  Broder  ved  Liibæk  Sta- 
tion ;  vi  nøde  deres  Selskab  til  den 
følgende  Dags  Eftermiddag,  da  vi 
rejste  med  Dampskib  til  Kjøbenhavn, 
hvor  vi  indtraf  den  følgende  Dags 
Morgen.  Vi  ble  ve  budte  Velkom- 
men paa  ,, Skandinaviens  Stjernes" 
Kontor  af  Ældste  P.  F.  Madsen  fra 
Brigham  City,  men  Præsident  Knud 
Peterson  var  rejst  til  Stockholm.  Vi 
hvilede  os  en  Dagstid,  hvorpaa  vi 
toge  med  Damper  over  Øresund  til 
Malmø  og  rejste  der  fra  med  Jærn- 
bane  til  Stockholm,  hvor  vi  traf  Præ- 
sident K.  Peterson  og  Ældste  Ma- 
thias Nilson,  der  præsiderede  over 
Stockholms  Konference,  samt  et  Par 
andre  Ældster  fra  Amerika,  og  lige- 
ledes et  stort  Antal  Hellige,  forsam- 


lede til  Konference.  Præsident  Pe- 
terson havde  netop  sluttet  sin  Bøn, 
i  hvilken  han  bad  for  vor  lykkelige 
Ankomst,  da  vi  viste  os  i  Døren.  Vi 
havde  tre  Forsamlinger  om  Lørdagen 
(d.  17de  Maj),  to  om  Søndagen  og 
to  om  Mandagen.  En  udmærket 
Aand  herskede.  Der  vare  Repræ- 
sentanter tilstede  fra  de  nordligste 
Grene  i  Sverige  samt  nogle  faa  Per- 
soner fra  Finland.  Møderne  afhold- 
tes i  en  smuk  Sal  midt  i  Byen.  De 
Hellige  syntes  at  være  den  gode  Sag 
meget  tro  og  hengivne,  samt  vare 
fulde  af  Glæde  og  den  Helligaand. 
Otte  eller  ti  Personer  bleve  døbte 
under  vort  Ophold  i  Staden. 

Det  er  over  21  Aar  siden  jeg  tid- 
ligere var  i  Skandinavien,  og  da  jeg 
den  Gang  hovedsagelig  studerede  det 
danske  Sprog,  følte  jeg  mig  noget 
fremmed  iblandt  dem,  som  talte 
Svensk ;  dog  kunne  de  fleste  af  de 
svenske  Hellige  forstaa  en  religiøs 
Prædiken  i  det  danske  Sprog.  Jeg 
har  allerede  flere  Gange  talt  til  de 
svenske  Hellige  paa  Dansk,  og  en 
Del  af  dem  have  forstaaet  mig.  Selv 
forstaar  jeg  ikke  det  svenske  Sprog 


274 


Erindringer  fra  Missioxen  i  Skandixavikn. 


tydeligt,  men  tilstrækkeligt  til,  at  jeg 
nogenlunde  kan  folge  med  Talerne. 
Vi  ankom  til  Stockholm  midt  under 
de  Højtideligheder,  som  afholdtes  i 
Forbindelse  med  Oscar  den  Andens 
Kroning,  og  Byen  var  ved  denne 
Lejlighed  fuld  af  fremmede  Gjæster. 
Vejlængden  fra  Malmø  til  Stockholm 
er  omtrent  450  engelske  Mile,  og 
Jærnbanen  gaar  igjennem  et  koldt 
og  ufrugtbart  Landskab,  hvor  der 
hist  og  her  findes  lidt  Granskov  samt 
Klipper  og  Indsøer ;  kun  nogle  faa 
Landsbyer,  omgivne  af  Agerland, 
passeredes  paa  denne  Tur.  Sæden 
begyndte  netop  at  spire  frem  da  vi 
rejste  der  igjennem,  skjondt  Jorden 
var  bedækket  med  nyfalden  Sne. 

Onsdag  Morgen  d.  21de  forlode 
vi  Stockholm  med  Exprestog.  Vi 
sov  om  Natten  i  Karlstad  og  ankom 
til  Kristiania  den  følgende  Dag  ved 
Middagstid.  Grenen  dersteds  tæller 
omt.  350  Medlemmer,  og  Konferen- 
cen er  den  næststørste  i  Missionen. 
Her  findes  ogsaa  den  bedste  Forsam- 
lingssal og  et  udmærket  Sangkor. 
Konferencekontoret  er  i  samme  Hus 
som  Salen,  og  hele  Bygningen,  der 
er  opført  af  de  Hellige,  er  Kirkens 
Ejendom.  Konferencemøderne  vare 
vel  besøgte  om  Lørdagen  (d.  24de 
Maj),  Søndagen  og  Mandagen,  og 
Alle  syntes  glade  og  lykkelige.  Jeg 
finder  hele  Missonen  i  en  trivelig  For- 
fatning, og  medens  jeg  daglig  gjør 
Fremskridt  i  Sproget,  udretter  jeg 
hvad  Godt  jeg  kan,  medens  jeg  prø- 
ver paa  at  gjenvinde  min  Helbred." 

Efter  Konferencemødet  i  Kristia- 
nia rejste  Brødrene  Snow  i  Forening 
med  Præsident  K.  Peterson  tilbage 
til  Kjobenhavn,  hvor  fra  Erastus  W. 
Snow  d.  28de  Maj  begav  sig  paa 
Eejsen  tilbage  til  England. 

Den  30te  Maj  ankom  følgende  Brø- 
dre fra  Zion  til  Kjøbeuhavn :  C.  G. 


'  Larsen  og  John  Frantzen  fra  Spring 


City,  L.  S.  Andersen,  N.  Anderson, 
E.  Torgesen  og  A.  S.  Nielsen  fra 
Ephraim,  Andrew  Jenson  fra  Plea- 
sant  Grove,  samt  Magnus  Byarnason 
og  Loptur  Johnson  fra  Spanish  Fork. 
Samme  Dags  Eftermiddag  (d.  30te 
Maj)  afholdtes  der  et  Generalraad 
paa  Kontoret  i  Kjøbenhavn,  i  hvilket 
C.  G.  Larsen,  efter  E.  Snows  For- 
slag, beskikkedes  til  K.  Petersons 
Eftertræder  som  Præsident  for  Mis- 
sionen ved  dennes  Hjemrejse.  Det 
blev  ogsaa  foreslaaet  og  vedtaget,  at 
Ældste  L.  S.  Andersen  skulde  afløse 
J.  C.  A.  Weibye  som  Præsident  for 
Kristiania  Konference,  og  at  N.  An- 
derson skulde  blive  P.  Dehlins  Efter- 
træder som  Præsident  for  Skaane 
Konference.  Ældste  John  Frantzen 
beskikkedes  til  P.  F.  Madsens  Af- 
løser som  Medhjælper  paa  Kontoret 
i  Kjøbeuhavn.  Ældsterne  Loptur 
Johnson  og  Magnus  Byarnason  be- 
skikkedes til  Missionærer  paa  Island, 
Ældste  Andrew  Jenson  til  Missionær 
i  Aalborg  Konference  under  Konfe- 
rencepræsident P.  C.  Christensens 
Ledelse,  Ældste  A.  S.  Nielsen  til 
Missionær  i  Aarhus  Konference  un- 
der C.  F.  Schades  Bestyrelse,  Æld- 
ste E.  Torgesen  til  Missionær  i  Norge 
under  Weibyes  Ledelse,  og  omrej- 
sende Ældste  i  Kjøbenhavns  Konfe- 
rence P.  C.  Carstensen  til  P.  F.  Mad- 
sens Afløser  som  Præsident  for 
I  nævnte  Konference.  Det  blev  end- 
videre bestemt,  at  Ældsterne  P.  F. 
Madsen  og  P.  Dehlin  skulde  have 
Tilladelse  til  at  rejse  hjem  med 
Aarets  første  Emigration,  og  at  Æld- 
ste J.  C.  A.  Weibye  skulde  rejse 
hjem  som  Leder  for  den  anden  Emi- 
gration, tilligemed  omrejsende  Æld- 
ste i  Stockholms  Konference,  A.  P. 
Søderborg. 

Søndag    d.    1ste  Juni  overværede 


Ekindiunger  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


275 


Erastus  Snow  Konferencemødet  i 
Malmø,  hvorpaa  han  i  Forening  med 
Ældsterne  C.  G.  Larsen  og  L.  S. 
Andersen  aflagde  et  Besøg  til  Jyl- 
land, hvor  de  afholdt  Forsamlinger  i 
Aalborg.  Hjørring,  Randers,  Aarhus, 
samt  i  Odense  og  Slagelse.  Derefter 
tilbragte  Broder  Snow  nogle  Dage  i 
Kjøbenhavn,  indtil  han  d.  27de  Juni 
tiltraadte  Tilbagerejsen  til  England 
med  Emigrantselskabet.  Hans  Besøg 
i  Skandinavien  var  meget  opmun- 
trende til  de  Hellige,  der  alle  tid- 
ligere kjendte  ham  af  Navn  som  Mis- 
sionens Grundlægger,  men  kun  meget 
faa  af  dem  havde  nogensinde  set  ham 
personlig.  Han  gav  gode  Eaad  og 
Undervisninger  til  det  arbejdende 
Præstedomme  og  de  Hellige  i  Al- 
mindelighed overalt,  hvor  han  af- 
lagde Besøg. 

Sytten  Missionærers  Anko^ist. 

Foruden  C.  G.  Larsens  ovennævnte 
Selskab  af  Zionsbrødre  (ni  i  Antal), 
ankom  følgende  Ældster  i  1873  til 
Skandinavien  som  Missionærer  fra 
Zion:  Peter  O.  Hansen,  som  ankom 
til  Kjøbenhavn  d.  10de  Juni,  P.  C. 
Geertsen,  Jens  Hansen  fra  Brigham 
City,  C.  S.  Winge  og  John  Ander- 
son d.  lode  Novbr.,  og  Knud  Peter- 
sen, Samuel  Johnson  og  John  F. 
Oblad  d.  29de  Novbr.  (Om  deres 
Missionsvirksomhed  se  dette  Blads 
2den  Aarg.,  Side  74,  76,  77  og  78.) 

Det  37te  Emigrantselskab. 

Den  27de  Juni  afrejste  870  emi- 
grerende Hellige  fra  Kjøbenhavn 
med  Dampskibene  ,, Pacific"  og 
,,Milo".  Apostel  Erastus  Snow 
samt  Præsident  Knud  Peterson  og 
Ældsterne  P.  F.  Madsen  og  Poul 
Dehlin,  hjemvendende  Missionærer, 
rejste  med  dette  Selskab.  Det  først- 
nævnte Skib,   som   dampede   ud  af 


Havnen  Kl.  12',  Eftm.  og  hvor  paa 
de  Hellige  stode  under  Apostel  Snows 
Ledelse,  ankom  til  Hull  d.  30te  om 
Morgenen  Kl.  81.  Et  Barn  fødtes 
under  Overrejsen.  Samme  Dag  fort- 
sattes Rejsen  med  Jærnbanen  til 
Liverpool,  hvor  de  strax  gik  om- 
bord paa  Dampskibet  ,, Wisconsin". 
,,Milo",  som  afsejlede  fra  Kjøben- 
havn tre  Timer  senere  end  ,, Pacific", 
og  hvorpaa  Præsident  K.  Peterson 
selv  havde  Varetægten  over  de  Hel- 
lige, ankom  til  Hull  Tirsdag  d.  1ste 
Juli,  24  Timer  senere  end  det  andet 
Skib.  Samme  Dags  Aften  Kl.  9 
naaede  Emigranterne  Liverpool,  hvor 
de  ogsaa  gik  ombord  paa  ,, Wiscon- 
sin", som  d.  2den  Juli  af  sejlede  med 
97G  Sjæle,  under  Ledelse  af  David 
O.  Calder,  med  Assistanse  af  Knud 
Peterson,  P.  F.  Madsen,  S.  S.  Jones 
og  P.  Dehlin.  Der  var  nemlig  104 
engelske  Hellige  med.  Efter  heldig 
Overrejse  ankom  Selskabet  til  Xew 
York  d.  15de  Juli.  Passagerernes 
Antal  var  bleven  forøget  med  endnu 
et  Barn ,  som  fødtes  ombord  paa 
,, Wisconsin",  samt  formindsket  med 
to,  idet  en  Broder  Knud  Mortensen 
bortkom  i  Liverpool  og  et  Barn  kom 
af  Dage  ved  Uforsigtighed.  Fra 
New  York  fortsattes  Rejsen  strax 
med  Jærnbane  vestpaa,  og  Selskabet 
ankom  til  Salt  Lake  City  d.  24dc  Juli. 

Det  38te  Emigrantselskab. 

Den  29de  August  afrejste  Aarets 
2den  Emigration,  bestaaende  af  219 
Sjæle,  fra  Kjøbenhavn,  tilligemed  to 
hjemvendende  Zionsældster,  nemlig 
J.  C.  A.  Weibye,  Selskabets  Leder, 
og  A.  P.  Søderborg,  med  Dampski- 
bet ,, Pacific",  som  ankom  til  Hull 
d.  1ste  Septbr.  ved  Middagstid.  Den 
paafølgende  Nat  fortsattes  Rejsen 
med  Jærnbanen  til  Liverpool,  hvor 
man  indtraf  d.  2den  om  Morgenen 


276 


Ekixdringer  fra  Missionen'  i  Skandinavien. 


Kl.  6  og  gik  strax  ombord  paa  Damp- 
skibet ,. Wyoming",  tilligemed  et 
stort  Antal  britiske  Hellige.  Hele 
Selskabet  fik  Biskop  J.  B.  Fairbanks 
til  Præsident,  og  J.  C.  A.  Weibye, 
A.  P.  Soderborg  og  E.  W.  Snow  be- 
skikkedes til  hans  Medhjælpere.  Af- 
rejsen fra  Liverpool  skete  d.  3die 
Septbr.  Kl.  5  Eftm.,  men  et  Par  Ti- 
mer senere  gik  en  Del  af  Maskineriet 
i  Stykker,  hvilket  sinkede  Rejsens 
Fortsættelse  to  Dage.  Derpaa  gik 
Alting  godt  indtil  d.  15de,  da  Skibet 
omtrent  Kl.  6  Eftm.  lob  fast  i  en  Sand- 
banke i  Nærheden  af  Sable  Island, 
700  eng.  Mile  fra  New  York.  Kap- 
tejnen sendte  strax  odie  Styrmand 
med  fem  andre  af  Skibets  Besæt- 
ning i  Land  efter  Hjælp,  og  affyrede 
flere  Nødskud  og  14  Raketter.  Man 
kastede  derpaa  Jærn,  Telegraf traad 
og  andre  tunge  Varer  overbord, 
hvormed  Skibet  var  ladet,  til  en 
Værdi  af  40,000  Dollars,  hvilket  i 
Forening  med  det  indtrædende  Høj- 
vande loftede  Skibet  ved  Midnatstid, 
efter  at  det  havde  siddet  fast  i  om- 
trent sex  Timer.  Den  udsendte 
Baad  kom  ikke  tilbage,  men  da  Vej- 
ret var  gunstigt  og  Soen  rolig,  troede 
man,  at  de  sex  Mand  vare  komne  vel- 
beholdne i  Land  eller  ombord  paa  et 
andet  Fartoj.  Den  16de  fortsattes 
Sejladsen,  og  Skibet  passerede  Sable 
Island  i  omtrent  to  engelske  Miles 
Afstand  med  Øen  tilvenstre.  Efter 
at  Faren  var  overstaaet  samledes 
Zionsbrødrene  til  Taksigelse  og  Bøn 
i  Salonen.  De  fleste  af  Emigranterne 
fattede  næppe,  hvor  stor  Faren  havde 
været. 

Den  19de  ankom  Skibet  til  Kva- 
rantænepladsen  ved  New  York,  og 
d.  20de  kom  Emigranterne  i  Land  til 
Castle  Garden.  Samme  Dags  Efter- 
middag Kl.  5  fortsattes  Rejsen  med 
Jærnbanen  via   Philadelphia,   Pitts- 


burg,  Chicago  og  Omaha  til  Ogden, 
hvor  Selskabet  ankom  Søndag  d.  28de 
Septbr.  om  Aftenen  Kl.  8.  Den  paa- 
følgende Dag  rejste  den  Del  af  Emi- 
granterne, som  skulde  sydpaa,  til 
Salt  Lake  City.  Et  lille  Barn  døde 
paa  Jærnbanerejsen  og  blev  begra- 
vet i  Altoona,  Pennsylvanien. 

1874. 
Den  islandske  Mission. 
I  1853,  da  Ældste  J.  P.  Lorenzen 
fra  Kjobenhavn  besøgte  Island,  or- 
ganiserede han  en  Gren  af  Kirken 
paa  Vestmanøen  d.  19de  Juni  med 
sex  Medlemmer,  men  siden  den  Tid 
havde  intet  videre  Missionsarbejde 
været  udført  paa  denne  fjærntlig- 
gende  0.  lait  bleve  omtrent  tolv  Per- 
soner døbte,  og  elleve  af  disse  emigre- 
rede fra  Island  i  1857.  To  af  dem  apo- 
staserede  paa  Vejen,  men  de  andre  ni 
ankom,  efter  et  og  et  halvt  Aars  Op- 
hold i  Staterne,  til  Utah  i  1859  og 
bosatte  sig  i  Spanish  Fork,  Utah 
County,  hvor  fra  de  tidligere  omtalte 
Brødre,  Loptur  Johnson  og  Magnus 
Byarnason,  bleve  kaldede  som  de 
første  Zionsældster  til  deres  Fødeø. 
Den  7de  Juli  1873  forlode  disse  to 
Brødre  Kjobenhavn  og  ankom  d. 
17de  s.  M.  til  Vestmanøen,  deres  Be- 
stemmelsessted, hvor  de  strax  be- 
gyndte at  besøge  Folket  og  vidne 
for  dem  i  deres  Huse.  I  Begyndel- 
sen bleve  de  temmelig  vel  modtagne 
af  deres  forrige  Bekjendte  og  Slægt- 
ninge, men  det  varede  ikke  længe 
førend  Præsternes  Nidkjærhed  blev 
vækket  imod  dem.  En  af  Pastorerne 
advarede  saaledes  sin  Menighed  of- 
:  fentlig  fra  Prædikestolen  mod  ,,Mor- 
1  monerne",  samt  afholdt  to  Forsam- 
1  linger,  i  hvilke  han  fortalte  alle  de 
Løgnhistorier,  han  havde  hørt  om 
Joseph  Smith  og  de  Hellige.  I  De- 
cember Maaned  gik  han  endog  saa 


EuiNDKINGER    FRA    MiSSIONEN    I    SkANDINAVIKN. 


277 


vidt,  at  ban  indgav  Ansøgning  til 
Dommeren  om  at  undersøge,  hvor 
Ældsterne  havde  været  i  Husene  for 
at  tale  med  Folk  om  deres  Lær- 
domme, for  paa  denne  Maade  at  faa 
Missionærerne  belagte  med  Arrest. 

,,De  maa  iklve  tro,"  skriver  saa- 
ledes  Ældste  Loptur  Johnson  til  Præ- 
sident C.  G.  Larsen  i  Kjobenhavn, 
,,at  der  her  hersker  fuldkommen 
Religionsfrihed ;  thi  allerede  tre 
Gange  have  vi  været  indstævnede 
for  Retten  tilligemed  fem  Vidner, 
som  alle  maatte  aflægge  Ed,  uagtet 
de  ikke  kunde  anklage  os  for  nogen 
Overtrædelse  af  Landets  Love. 
Næste  Gang  skulde  vi  stævnes  til 
Doms,  men  da  det  nu  er  over  to 
Maaneder  siden,  nære  vi  det  for- 
trøstningsfulde Haab,  at  det  Hele  vil 
dø  hen.  De  gode  Herrer  tænkte  vist 
at  komme  os  tillivs,  men  da  vi  have 
gaaet  forsigtigt  frem  og  ikke  over- 
traadt  nogen  Lov,  haabe  vi,  at  deres 
Rænker  ville  være  uskadelige  for  vort 
Vedkommende.  Deres  Hensigt  var 
at  forbyde  os  at  besøge  Folkene  i 
deres  Huse  og  undervise  dem  i 
Evangeliets  Principer  ;  men  de  have 
til  deres  Skuffelse  ei faret,  at  dette 
vil  være  forgjæves,  da  Lovene  ikke 
forbyde  noget  Saadant ;  derimod  for- 
byde de  Afholdelse  af  offentlige  For- 
samlinger, hvilket  vi  heller  ikke  have 
gjort.  Vi  have  alligevel  ikke  sparet 
paa  at  bære  vort  Vidnesbyrd,  naar 
og  hvor  der  har  været  Anledning  der- 
til ;  og  Mange  ere  efter  vor  Indkal- 
delse for  Retten  blevne  mere  ivrige 
efter  at  hore  vore  Lærdomme.  Ingen 
er  endnu  bleven  døbt,  men  vi  haabe, 
at  Flere  ville  komme,  naar  Foraaret 
indtræder,  saa  en  Gren  kan  blive  op- 
rettet her,  inden  vi  drage  her  fra. 

Hvis  vi  kunde  give  dem  Haab  om 
snarlig  Udfrielse,  er  der  Mange  her, 
som  vilde  annamme  Evangeliet.  Paa 


Fastlandet  har  vor  Virksomhed  til 
Dato  kun  været  lidet  udbredt,  men 
til  Foraaret  agter  jeg  at  tage  derover 
igjen  for  at  forkynde  Kristi  I>an- 
gelium. 

lOfter  al  Sands^^ilighed  vil  der  i 
Fremtiden  blive  Arbejdsmark  aaben 
for  flere  Missionærer  paa  disse  Øer. 
Landet  er  udstrakt,  og  de  fleste  af 
Indvaanerne  ere  af  de  Fattige,  som 
altid  have  vist  sig  mest  villige  til  at 
annamme  Frelsningsplanen. 

Jeg  kan  med  Sandhed  sige,  at  jeg 
føler  glad  og  tilfreds  paa  min  Mis- 
sion. Herrens  Aand  har  assisteret  os 
til  paany  at  aabue  Evangeliets  Dør 
paa  vor  Fædrenejord  ;  og  vort  Haab 
er,  at  vi  skulle  se  en  Del  Frugter  af 
vort  Arbejde,  naar  vi  atter  vende  til- 
bage til  vort  Hjem  i  Zions  Dale. 
Vort  Ønske  er  ikke  at  skulle  opleve 
en  anden  saa  slræng  Vinter  i  dette 
Land.  Vi  kunne  ikke  sige  Andet, 
end  at  de  fleste  af  vore  Medmenne- 
sker have  bevist  os  meget  Godt. 

Da  vore  Midler  ere  opslupne,  have 
vi  taget  ud  paa  Fiskeri  for  at  for- 
tjene Noget  til  Husly  og  Livsophold. 
Vi  behøve  Penge,  da  vi  selv  maa  an- 
skaffe os  vore  Fornødenheder.  De, 
som  have  Tro  paa  Evangeliet,  ere 
saa  fattige,  at  vi  ingen  Understøt- 
telse kunne  vente  fra  denne  Kant  — 
derfor  lad  os  arbejde  den  ene  Time 
og  undervise  den  anden ;  thi  dette 
var  jo  Kristi  Lærdomme." 

Vinteren  1873 — 1874  var  meget 
stræng  paa  Island,  saa  at  gamle  Folk 
paa  Vestmanøon  ikke  kunde  erindre 
sig  en  saadan  tidligere,  og  paa  Fast- 
landet var  den  endnu  strængere.  I 
Loptur  Johnsons  Soveværelse  var  der 
ofte  syv  Graders  Frost,  da  der  ingen 
Kakkelovn  fandtes  i  hele  Huset. 
Efter  mange  Lidelser  og  stor  Taal- 
modighed  lykkedes  det  dog  tilsidst 
Johnson   og  Byarnason   at  døbe  syv 


278 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


Personer  paa  Vestmanøen  (Island), 
og  de  oprettede  en  lille  Gren  af  Me- 
nigheden dersteds  d.  20de  Maj  1874, 
over  hvilken  de  beskikkede  Ejnar 
Ejrikson,  en  af  de  Nydøbte,  til  For- 
stander, efter  i  Forvejen  at  have 
ordineret  ham  og  en  anden  Broder 
(p]jnar  Johnson)  til  Ældste.  Der- 
paa  begave  de  to  Missionærer  sig 
paa  Tilbagerejsen  til  deres  Hjem  i 
Zion.  De  forlode  Vestmanøen  d. 
27de  Juni  tilligemed  11  Personer, 
hvoraf  kun  en  var  Medlem  af  Kir- 
ken. De  andre  ti  bleve  døbte  efter 
Ankomsten  til  Spanish  Fork.  Det 
lille  Selskab  rejste  til  England  med 
Sejlskibet  ,,Herraina",  og  i  Liverpool 
bleve  de  forenede  rhed  en  Del  bri- 
tiske Hellige  og  rejste  over  Atlanter- 
havet med  Dampskibet  ,, Nevada". 
Efter  Johnsons  og  Byarnasons  Hjem- 
rejse døbte  Forstander  Ejrikson  tre 
Kvinder  af  sine  egne  Slægtninge, 
hvilket  forøgede  Medlemmernes  An- 
tal i  den  islandske  Mission  til  10,  og 
senere  bleve  Flere  døbte.  Der  af- 
holdtes nu  Forsamlinger  regelmæs- 
sigt hver  Søndag  i  Forstanderens 
lille  Hus,  men  det  var  knapt  saa 
stort,  at  de  ti  Personer  kunde  staa 
derinde.  Det  var  imidlertid  ikke 
muligt  at  faa  noget  andet  Sted  til 
Forsamlingsbrug,  thi  de  Hellige  vare 
alle  fattige,  og  Nogle  havde  næppe 
den  daglige  Føde.  Fattigforstande- 
ren nægtede  ogsaa  at  yde  dem  Hjælp, 
som  tilhørte  ,, Mormonerne". 

Det  følgende  Aar  (1875)  ankom 
Brødrene  Theodor  Didrikson  og  Sa- 
muel Byarnason  til  Island.  Efter  at 
have  besøgt  Grenen  paa  Vestmanøen 
og  ordineret  tre  Brødre  til  Præste- 
dømmet dersteds,  henvendte  de  deres 
Opmærksomhed  til  Fastlandet,  hvor 
de  tidligere  Missionærer  endnu  ikke 
havde  virket,  naar  undtages  Æld- 
sterne  M.  Byarnason  og  L.  Johnson 


som  aflagde  et  kort  Besøg  der  til  1 
1873.  Efter  flere  Maaneders  haardt 
Missionsarbejde  lykkedes  det  Brø- 
drene Didrikson  og  Byarnason  at 
vinde  fire  Personer,  som  dog  ikke 
bleve  døbte  førend  efter  deres  An- 
komst til  Utah.  Om  Efteraaret  1876 
rejste  Missionærerne  tilbage  til  deres 
Hjem  i  Zion,  og  over  tre  Aar  hengik 
førend  to  andre  Ældster  sendtes  der 
til.  Som  Bidrag  til  den  islandske  Mis- 
sions Historie  hidsættes  Følgende : 

G.   GUDMUNDSONS    BeRETNING. 

,,Jeg  Gudmund  Gudmundson  blev 
født  d.  23de  Marts  1825  i  Artumen, 
Odda  Sogn,  Rangarvattnsysla,  Is- 
lands Sønderamt.  Vi  vare  ialt  elleve 
Søskende,  af  hvilke  to  døde  i  en  ung 
Alder ;  jeg  var  den  yngste  Søn.  Mine 
Forældre  vare  ærlige  og  gudfr3'^gtige 
Mennesker,  gjæstfrie  og  godhjærtede 
mod  Alle  efter  deres  bedste  Evne, 
uagtet  de  ikke  vare  rige.  Omtrent 
otte  Aar  gammel  kom  jeg  i  Gjørtler- 
lære,  og  da  jeg  havde  lært  denne 
Profession  samt  var  bleven  gjort  til 
Lutheran  ved  Konfirmation,  blev  jeg 
paa  en  besynderlig  Maade  tilskyndet 
til  at  rejse  til  Staden  Kjøbenhavn  for 
at  lære  Guldsmedprofessionen.  Jeg 
forlod  saaledes  min  Fødeø  samt  Slægt 
og  Venner  og  rejste  til  Danmark,  da 
jeg  var  omtrent  15  Aar  gammel. 
Mine  Forældre  vare  allerede  begge 
døde,  og  jeg  følte  mig  ene  og  forladt 
i  Verden.  Kun  faa  Bekjendte  havde 
jeg  og  næsten  ingen  Venner ;  ikke 
heller  var  jeg  i  Besiddelse  af  Midler, 
men  det  lykkedes  mig  endelig  at 
komme  i  Guldsmedlære  for  fem  Aar 
med  det  Løfte,  at  hvis  jeg  opførte 
mig  til  min  Mesters  Tilfredshed, 
skulde  jeg  faa  et  halvt  Aars  Afslag, 
hvilket  jeg  ogsaa  ærligt  fik,  og  blev 
udskrevet  med  god  Anbefaling  efter 
at  have  gjort  mit  Svendstykke. 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


279 


Omtrent  et  Aar  hengik,  og  jeg  tog 
Arbejde  som  Guldsmiedsvend.  Jeg 
kom  imidlertid  til  at  logere  sammen 
med  en  god  Ven  ved  Navn  Thorarin 
Haflidason,  som  nylig  var  bleven 
Snedkersvend.  Hans  Faders  Broder 
var  min  ældste  Søsters  Mand.  Han 
var  den  Første,  som  talte  til  mig  om 
den  vidunderlige  Sekt,  kaldet,, Mor- 
monerne", idet  han  fortalte  mig, 
at  han  havde  været  i  deres  Forsam- 
linger og  hørt  dem  prædike,  og  han 
ønskede  nu,  at  jeg  ogsaa  skulde  gaa 
og  høre  dem.  Men  jeg  bandte  og 
sværgede  paa,  at  jeg  vidste,  at  det 
Hele  var  Vrøvl  og  Fantasi,  og  at  alle 
disse  forstyrrede  Gjendøbere  kun 
vare  religiøse  Sværmere  osv.  Om- 
sider lod  jeg  mig  dog  overtale  til  at 
lytte  til  min  Vens  sagtmodige  Be- 
mærkninger, da  jeg  vel  vidste,  at 
hvad  jeg  havde  sagt  angaaende  disse 
Mennesker  var  ugrundet,  eftersom 
jeg  aldrig  havde  set  en  eneste  Sjæl 
af  dem  eller  hørt  deres  Lærdomme. 
Jeg  lovede  altsaa  min  Ven,  at  jeg 
vilde  komme  og  høre  dem,  hvilket 
jeg  ogsaa  gjorde  den  følgende  Sab- 
bat. De  Helliges  Forsamlinger  af- 
holdtes den  Gang  i  Lille  Kongengade, 
paa  NemsSal,  og  jeg  stjal  mig  op  ad 
Trappen  med  ,, Livet  i  Hænderne", 
frygtende  for,  at  nogle  af  mine  Be- 
kjendte  skulde  se  mig  hos  disse  for- 
skrækkelige Mennesker.  Endelig 
kom  jeg  da  l3^kkelig  og  vel  op  paa 
Salen,  og  jeg  lyttede  med  spændt 
Opmærksomhed  til  hvert  Ord,  som 
kom  fra  Talerens  Mund  under  For- 
samlingen. Vor  dyrebare  og  ædle 
Ven,  Broder  Erastus  Snow,  talte,  og 
skjøndt  hans  Prædiken  den  Gang  var 
meget  vanskelig  at  fatte,  eftersom 
han  endnu  var  ufuldkommen  i  det 
danske  Sprog,  gjorde  hans  ærlige  og 
fromme  Ansigt,  der  straalede  af  fa- 
derlig Kjærlighed,  et  dybt  Indtryk 


paa  mig.  Der  var  Noget  saa  behage- 
ligt ved  hans  Udseende,  som  indgød 
Tillid  og  Ærbødighed  for  hans  Per- 
son. Jeg  kunde  den  Gang  have  taget 
ham  hjærtelig  ved  Haanden  og  ud- 
brudt af  mit  ganske  Hjærte :  Gud 
velsigne  Dig!  Du  ædle  Gudsmand! 
Ligeledes  fandt  jeg  overmaade  stor 
Behag  i  at  se  den  Forekommenhed 
og  Kjærlighed,  som  lagdes  for  Da- 
gen, og  naar  jeg  saa'  disse  Menne- 
sker hilse  paa  hverandre  med  den 
Varme  og  Hengivenhed,  som  jeg  se- 
nere nøjere  lærte  at  kjende,  saa  blev 
jeg  storligen  forundret,  thi  det  var 
uligt  hvad  jeg  havde  bevidnet  hos 
alle  andre  Sekter,  saa  vidt  jeg  var 
bekjendt  med  dem.  Tilmed  vare  de 
saa  venlige  mod  Fremmede,  som  kom 
for  at  høre  dem.  Jeg  bestemte  mig 
strax  til  at  ville  ransage  deres  Lære, 
og  efter  deres  Raad  og  Undervisning 
bad  jeg  i  Hjærtets  Oprigtighed  til 
Gud  om  at  give  mig  sin  Aand,  saa 
at  jeg  kunde  fatte  og  forstaa  hvad 
jeg  skulde  gjøre.  Følgen  deraf  var, 
at  jeg  snart  blev  overbevist  om  Sand- 
heden, og  jeg  begjærede  Daab.  Dette 
var  om  Vinteren,  og  der  var  tyk  Is 
paa  Vandet.  Broder  C.  Christian- 
sen udførte  Daabsordinancen  i  Nær- 
værelse af  John  E.  Forsgren,  O.  C. 
Olsen  og  Andre,  og  da  jeg  kom  op 
af  Vandet  følte  jeg  i  Aand  og  Sand- 
hed som  et  nyt  Væsen.  En  ubeskri- 
velig Lyksalighed  gjennemtrængte 
min  hele  Sjæl.  Jeg  blev  konfirmeret 
under  Hænders  Paalæggelse  af  Era- 
stus Snow,  P.  O.  Hansen  og  Andre. 

En  kort  Tid  derefter  blev  jeg  be- 
skikket til  at  gaa  som  Missionær  til 
mit  Fædreland  (Island)  tilligemed 
min  Ven  Thorarin  Haflidason.  Han 
blev  ordineret  til  Præst  og  jeg  til 
Lærer  ;  dette  skete  om  Vinteren  1851, 
om  jeg  erindrer  ret.  Broder  Tho- 
rarin tog  ikke  med  samme  Skib  som 


280 


Ehindkin<;kr  fka  Missionen  i  Skandinavikn. 


jeg.  men  rejste  nogle  Uger  i  For- 
vejen. Efter  fire  eller  fem  Ugers 
Sejlads  landede  vi  i  Vestmanøens 
Havn,  der  er  omtrent  12  hundrede 
engelske  Mile  fra  Kjøbenhavn.  Paa 
Øen,  der  er  beliggende  omtrent  12 
eng.  Mile  fra  Fastlaudet,  var  der 
den  Gang  tre  Kjøbmandsbutikker 
samt  en  udmærket  god  Havn,  der  er 
indesluttet  rundt  omkring,  saa  at  der 
kun  er  en  smal  Munding,  hvor  Ski- 
bene gaa  ind  og  lægge  fast  tæt  un- 
der de  lodrette  Klippebjærge,  som 
danne  en  høj  Mur  paa  Havnens  Nord- 
side, og  hvori  Myriader  af  Søfugle 
bygge  deres  Reder.  Vestmanøerne 
udgjør  et  eget  Kirkesogn  og  har  om 
trent  400  Indbyggere. 

Strax  efter  at  vi  havde  sat  vore 
Fødder  paa  Land,  kunde  vi  mærke, 
at  vi  ikke  vare  saa  hjærteligt  vel- 
komne som  vi  uvilkaarlig  vilde  have 
været,  dersom  vi  ikke  havde  været 
,, Mormoner",  thi  vor  Ankomst  var 
allerede  bebudet  over  hele  Landet, 
og  den  gamle  Spauldings  Historie 
samt  andre  Løgne  vare  offentliggjorte 
i  Landets  Aviser,  med  Advarsel  og 
Proklamation  fra  Landets  Biskop  og 
højeste  Embedsmænd,  advarende 
Folket  imod  os,  idet  man  kaldte  os 
de  falske  Profeter,  der  nu,  i  Over- 
ensstemmelse med  Profeternes  For- 
udsigelse, vare  komne  for  at  vildlede 
og  forføre  Folket  osv.  Folket  blev 
paa  det  Strængeste  forbudt  at  mod- 
tage os  eller  lytte  til  vor  Tale.  En 
af  disse  Proklamationer  var  særlig 
sendt  til  Præsterne  og  Øvrigheden 
paa  Vestmanøen.  Følgelig  bleve  vi 
strax  indstævnede  og  paa  det  Alvor- 
ligste forbudte  at  udbrede  vor  Læ,re, 
og  da  der  i  de  Dage  ingen  Lov  var 
vedtaget  om  Religionsfrihed  paa  Is- 
land, bleve  vi  nødsagede  til  at  være 
meget  forsigtige,  for  at  vi  ikke  skulde 
styrte  os  selv   eller  Andre  i   nogen 


Ulykke  ved  at  handle  imod  Landets 
Love.     I  al  Stilhed   besøgte  vi  vore 
Venner    i   deres  Huse       Nogle  be- 
gyndte snart  åt  undersøge  vor  Lære 
:  og   Flere   troede    vort   Vidnesbyrd. 
!  De  Første,  som  bleve  døbte  paa  Øen, 
var  vor  Ven  Bendikt  Hansen  og  Hu- 
stru Ragnhild  Hansen,  som  nu  begge 
I  ere  døde.  Dernæst  blev  Søster  Helga 
j  Johnsdatter  (nu  Søster  Didrikson  i 
'  Spanish  Fork)  døbt,   og  andre  Tro- 
!  ende  bleve  døbte  efter  en  kort  Tids 
I  Forløl).    Imidlertid  druknede  Broder 
Thorarin    tilligemed    fire    eller    fem 
Andre,    som  vare   ude  at   fiske  i  en 
lille  Fiskebaad,   som  vi  paa  Islandsk 
kalde  ..Jul".     En  heftig  Storm    op- 
stod,  og  den  lille  Baad  blev  opslugt 
af  Søens   rædsomme  Kæmpebølger, 
saa  at  hver  Sjæl  i  den  omkom. 

Broder  Thorarin  havde  giftet  sig 
I  med  en  ung  og  dj^gtig  Pige,  som 
blev  en  bitter  Fjende  af  ,, Mormon- 
ismen", og  udøvede  mange  Trusler 
mod  hendes  Mand.  Iblandt  Andet 
erindrer  jeg.  at  hun  havde  faaet  fat 
paa  Broder  Erastus  Snows  Portræt, 
som  Broder  Thorarin  havde  faaet  i 
Kjøbenhavn,  og  i  sit  Raseri  tog  hun 
1  og  kastede  det  ud  i  Søen,  idet  hun 
indbildte  sig,  at  det  var  et  Afguds- 
billede, som  hendes  Mand  tilbad. 
Det  er  en  Misforstaaelse  naar  man 
fortæller,  at  vor  Ven  Thorarin  døde 
som  Apostat.  Nej,  til  vor  heden- 
gangne Broders  Ære  vil  jeg  be- 
kjendtgjøre,  at  han  ingenlunde  døde 
som  Apostat,  men  tværtimod  døde 
standhaftig  i  Troen  paa  alle  de  Lær- 
domme, Ordinancer  og  Aabenbarin- 
ger,  som  vi  kjendte  til  i  hine  tidlige 
Dage.  Men  han  havde  en  haard 
Kamp  at  stride,  thi  hans  unge  Kone, 
som  han  elskede  meget  højt,  stred 
imod  og  bebrejdede  ham  paa  det 
Haardeste,  i  Forening  med  Præsten 
og  Svigermoderen,  som  var  en  bitter 


Ekindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


2fil 


Hader  af  vor  Lære.  Vor  stakkels 
Broder  vidste  derfor  næppe  hvad  han 
skulde  gjøre ;  han  bad,  græd  og  fa- 
stede ofte,  haabende  at  overvinde 
den  stærke  Modstand,  og  med  Sagt- 
modighed overvinde  det  Onde  med 
dot  Gode.  Men  ak !  han  blev  kaldet 
fra  Skuepladsen,  og  om  Nogen  sør- 
gede bitterlig  og  græd  over  Tabet  af 
en  ædel  og  godmodig  Sjæl,  da  gjorde 
jeg.  Det  er  derfor  en  hellig  Pligt 
overfor  vor  hedengangne  Ven,  at  den 
Misforstaaelse  med  Hensyn  til  hans 
foregivne  Apostasi  bliver  opklaret. 

Med  Hensyn  til  at  beskrive  Guds 
vidunderlige  Styrelse  med  mig  paa 
Missionen,  da  vilde  det  tage  mange 
Numre  af  vor  Stjerne,  om  jeg  skulde 
forklare  det  Hele,  og  det  vilde  maaske 
ikke  være  interessant  for  Folket  i  Al- 
mindelighed, skjøndt  det  sikkert  vilde 
være  det  for  Mange.  Jeg  kan  ikke 
give  Dato  af  mit  Missionsliv,  da  jeg 
har  mistet  mine  Dagbøger,  der  inde- 
holdt en  kortfattet  Beskrivelse  der- 
om ;  men  maaske  nogle  af  vore  gode 
Brødre  i  Spauish  Fork  kunne  ind- 
sende det  Manglende  til  Stjernens 
Redaktør. 

Da  Broder  Johan  P.  Lorenzen  kom 
til  vor  0  i  1853  modtog  jeg  ham  med 
aabent  Hjærte  og  gjorde  Alt,  hvad 
der  stod  i  min  Magt,  for  at  gjøre  ham 
Livet  saa  behageligt  som  muligt,  men 
han  kunde  ikke  udrette  Meget  med 
Hensyn  til  at  undervise  om  noget 
Lærdomsprincip  iblandt  de  Indfødte, 
hvoraf  de  Fleste,  især  i  disse  enlige 
Dage,  ikke  kunde  forstaa  det  danske 
Sprog ;  dog  gjorde  han  det  bedste, 
han  formaaede,  og  Ingen  kunde  for- 
lange Mere.  Strax  efter  hans  An- 
komst til  Øen  samlede  vi  vore  Ven- 
ner tilsammen  i  al  Stilhed,  og  vi 
bleve  enige  om  at  begive  os  ad  for- 
skjellige  Veje  til  at  vist  bestemt  Sted, 
som  vi  havde  valgt, fordi  vi  betragtede 


det  som  den  fortræffeligste  Plads  for 
et  Mode  under  Omstændighederne. 
Det  var  i  en  yndig,  rundagtig  Dal, 
som  Naturen  havde  omringet  med 
høje  Bjærgmure.  Midt  i  denne  na- 
turskjønne  Dal  fandtes  en  lille  græs- 
begroet  Slette,  saa  jævn  som  et 
Bræddegulv,  indeholdende  omtrent 
20  Akres  Land  eller  maaske  mere, 
hvor  vi  forsamlede  os,  idet  vi  kom 
tilstede  En  ad  Gangen,  for  ikke  at 
vække  Ojisigt  iblandt  vore  Modstan- 
dere og  Forfølgere.  Her  i  det  Frie, 
med  den  blaa  Himmel  over  vore  Ho- 
veder, oprækkede  vi  vore  Hænder 
mod  det  Høje  og  bade  til  Faderen  i 
Jesu  Navn,  at  han  vilde  velsigne  og 
helliggjore  den  yndige  Plet  Jord, 
indenfor  disse  skjønne  Bjærgvægge, 
for  vor  Gudsdja-kelse.  Derpaa  blev 
jeg  ordineret  til  Ældste  under  Bro- 
der Johan  P.  Lorenzens  Hænder,  som 
var  bemyndiget  af  den  skandinaviske 
Missions  Præsidentskab  til  at  udføre 
denne  Handling.  Vi  sang  Salmer 
og  bade  Bønner,  og  jeg  oversatte 
Broder  Lorenzens  Tale  paa  Islandsk. 
Hvor  mange  der  ved  'hin  højtide- 
lige Lejlighed  vare  forsamlede  i 
denne  mindeværdige  Dal  kan  jeg  ikke 
med  Bestemthed  erindre,  men  dette 
véd  jeg,  at  Alle,  som  der  vare  til- 
stede, senere  bleve  døbte,  og  de 
fleste  af  dem  ere  den  Dag  i  Dag  tro- 
faste Medlemmer  af  Kirken,  bosatte 
i  Spanish  Fork,  Utah  County.  Mit 
Opholdsted  paa  Øen  var  hos  en  vis 
Mand  ved  Navn  Loptur  Johnson ; 
han  var  nidkjær  og  ivrig  i  at  forsvare 
vor  Lære,  hvilket  tjente  til  ubeskri- 
velig Forbausclse  for  Øens  Indbyg- 
gere, da  denne  Mand  var  i  stor  Ære 
og  navnkundig  iblandt  Landets  Ind- 
byggere baade  fjærn  og  nær.  Han 
havde  saaledes  flere  Gange  været 
valgt  som  Althingsmand  fra  Vestman- 
øen,  hvilket  er  det  samme  som  en  af 


282 


EinxiJRIKGEU    FKA    ^IlSSIONEX    I    SkaXDIXAVIEX. 


vore  Eepræsentanter  til  Legislaturen. 
Han  havde  ogsaa  fungeret  som  Degn 
og  Forligskommissær,  samt  indebavt 
mange  andre  Tillidsposter,  og  det  kan 
med  Sandhed  siges  om  ham,  at  han 
var  .det  værdigt,  thi  han  var  en  ret- 
skaffen, oprigtig  og  troværdig  Mand. 
Hans  Familie  annammede  ogsaa  Vid- 
nesbyrdet, og  ere  bosiddende  i  Utah, 
men  Broder  Loptiir  dode  efter  at  han 
var  kommen  tilbage  fra  sin  Mission 
til  Island,  hvilken  Mission  han  ud- 
førte med  Ære  og  Værdighed,  til- 
ligemed Broder  Magnus  Byarnason. 
Fra  denne  lille  Begyndelse  ere  vi 
(Hellige  fra  Island)  allerede  voxede 
til  maaske  noget  over  et  hundrede 
Sjæle,  iberegnet  Unge  og  Gamle, 
hvilke  ere  bosiddende  i  Spanisk  Fork. 
Iblandt  disse  kan  nævnes  vor  ædle 
Broder  Theodor  Didrikson,  som  med 
stor  Xidkjærhed  forsvarede  Herrens 
Sag  længe  forend  han  blev  døbt,  og 
var  alletider  redebond  til  at  tage 
vort  Parti,  hvilket  vi  aldrig  kan 
glemme. 

Efter  min  Mission  paa  Island  vir- 
kede jeg  i  flere  Aar  som  Missionær  i 
Danmark,  og  jeg  har  erfaret  og  gjen- 
nemgaaet  adskillige  Ting  for  Evan- 
geliets Skjald,  samt  maaske  tildels 
for  min  egen  uvise  Fremgangs- 
maades  Skyld,  men  jeg  vil  Intet 
skrive  derom.  Hvad  jeg  har  oplevet 
og  prøvet  er  maaske  til  større  Gavn 
eller  Skade  for  mig  selv  end  nogen 
Anden.  Men  jeg  glemmer  aldrig 
mine  Brødre,  som  jeg  først  prædikede 
Evangeliet  for  paa  Island,  ej  heller 
hine  lykkelige  Dage, som  jeg  tilbragte 
der  for  30  Aar  siden,  uagtet  de  vare 
blandede  med  Sorg  og  Besvær  samt 
en  Del  Lidelser  og  Prøvelser.  Men 
Evangeliet  er  det  samme  velsignede 
Sandhedsord,  som  det  altid  har  væ- 
ret, og  altid  vil  blive  fra  P^vighed  til 
Evighed.     Amen. ' ' 


Ovenstaaende  Beretning  blev  ind- 
sendt af  Broder  Gudmundson  kort 
førend  hans  Død. 

Th.  Didriksoxs  Beretxixg. 

,,Jeg  Theodor  Didrikson  blev  født 
af  fattige  Forældre  d.  25de  Marts 
1828  i  Øst-LandeyjuD,  Rangarvattn- 
sysla,  Island.  Min  Moder  havde  tolv 
Sønner  og  en  Datter  med  sin  første 
Mand,  som  døde  da  de  fleste  af  Bør- 
nene vare  meget  unge,  men  saa  ind- 
gik hun  Ægteskab  paa  ny  og  fik  en 
Søn,  da  hun  var  over  50  Aar  gam- 
mel. Dette  hendes  yngste  Barn  an- 
nammede Evangeliet  paa  Island  og 
emigrerede  til  Utah  i  1882  tilligemed 
sin  Kone  og  fem  Børn,  men  døde 
kort  efter  at  have  naaet  sit  Bestem- 
melsessted, Spanish  Fork. 

Da  jeg  var  fire  Aar  gammel  fik  jeg 
et  nj-t  Hjem  hos  en  Bonde  ved  Navn 
Olaf  Johnson,  hos  hvem  jeg  tilbragte 
fire  Aar.  Siden  var  jeg  hos  H.  John- 
son, en  anden  Bonde,  indtil  jeg  var 
22  Aar  gammel.  Paa  den  Tid  da 
Brødrene  G.  Gudmundson  og  Tho- 
rarin  Haflidason  kom  til  Island  i 
18ol  tjente  jeg  hos  en  Præst.  Disse 
Brødre  døbte  nogle  Faa  og  lagde 
Grundvolden  til  Missionsarbejdet 
paa  Vestmanøen.  Da  jeg  først  hørte 
disse  to  Sidste-Dages  Hellige  præ- 
dike det  evige  Evangelium,  syntes 
jeg,  at  de  havde  overnaturlig  Fri- 
modighed, og  de  fremførte  saa  mange 
Beviser  til  Stadfæstelse  af  deres  Tro 
og  Grundsætninger,  at  Ingen  kunde 
modsige  dem  af  Bibelen,  hvilken  Bog 
jegansaa  for  det  eneste  rette  Vaaben, 
som  burde  anvendes  imod  dem.  Der- 
for tænkte  jeg  det  var  Umagen  værd 
at  ransage  deres  Lære,  og  bruge  det 
Lj-SjSom  Herren  havde  skjænketmig, 
samt  gjøre  som  Apostlen  siger :  ,, Prø- 
ver Alt,  beholder  det  Gode."  Jeg  gik 
derfor  tre  Gange  til  deres  Forsam- 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


283 


linger,  hvorved  der  lagdes  en  Grund- 
vold i  mig  for  min  Tro.  Men  til 
samme  Tid  blev  jeg  bekymret,  og 
frygtede  for,  at  hvis  jeg  antog  den 
nye  Lære,  kunde  jeg  maaske  ikke 
udstaa  det  Had  og  de  Løgne,  som 
den  overalt  mødte.  Ikke  destomin- 
dre  ydmygede  jeg  mig  i  Bøn  til  Her- 
ren, og  bad  oprigtig  til  ham  om  at 
give  mig  et  Vidnesbyrd  for  mig  selv, 
hvis  det  var  den  ene  rette  Religion. 
Min  Tro  var  meget  svag,  og  jeg  for- 
ventede næppe,  at  Herren  vilde  høre 
min  Bøn ;  dog  forekom  det  mig,  at 
dersom  han  saa'  og  hørte  alt  det 
Onde,  som  Menneskene  gjorde,  saa 
kunde  han  vel  ogsaa  se  og  høre  det 
Gode.  Hver  Gang  jeg  bad  fik  jeg 
mere  og  mere  Vidnesbyrd  om  ,, Mor- 
monismens" Sandhed,  hvorfor  jeg 
en  Aften  bestemte  mig  til  at  lade 
mig  døbe  den  næste  Morgen,  thi  jeg 
troede,  at  jeg  vilde  blive  ulykkelig, 
hvis  jeg  skulde  træffe  at  dø  førend 
jeg  blev  døbt.  Dette  var  midt  i  Fe- 
bruar Maaned  1855,  og  det  var  en 
haard  Frost.  Om  Natten  drømte 
jeg,  at  jeg  var  ude  i  en  vild  Ørken, 
hvor  der  herskede  et  stort  Mørke, 
der  syntes  at  blive  tættere  og  tæt- 
tere, indtil  jeg  fik  Øje  paa  en  styg, 
sort  Oxe,  som  løb  mod  mig  og  gjen- 
nemborede  mig  med  sine  Horn,  samt 
rystede  mig  paa  disse,  saa  at  jeg 
syntes  at  gjennemgaa  en  stræng  Død. 
Da  jeg  vaagnede,  vidste  jeg  ikke  om 
Drømmen  var  fra  Herren  til  at  ad- 
vare mig  mod  at  lade  mig  døbe,  eller 
fra  Djævelen  til  at  skrække  mig. 
Jeg  bad  derfor  til  Herren,  at  jeg 
maatte  faa  at  vide  hvad  jeg  burde 
gjøre,  men  jeg  følte  ligesom  før,  at 
jeg  skulde  gaa  i  Daaben,  hvorfor  jeg 
bestemte  mig  til  at  blive  døbt  Dagen 
efter.  Senere  paa  Natten  fik  jeg 
atter  en  Drøm,  i  hvilken  jeg  syntes 
at  befinde  mig  i  en  lille  Indsø,  der 


var  fuld  af  Skorpioner,  Slanger  og 
flere  Indsekter,  der  vild#  stikke  og 
bide  mig.  Jeg  kunde  hverken  svøm- 
me eller  gaa  under,  hverken  leve 
eller  dø,  og  jeg  syntes  at  kunne  for- 
staa,  at  dette  var  de  P''ordømtes  Pine- 
sted. Foran  mig  var  der  et  højt 
Bjærg,  der  naaede  op  til  Skyerne, 
saa  at  Ingen  kunde  se  eller  høre  mig. 
Jeg  gav  mig  til  at  græde  og  bede,  og 
i  det  samme  fik  jeg  Øje  paa  en  Mand, 
der  kom  i  Himmelens  Skyer,  iført 
hvide  Klæder,  hvilke  jeg  kjender 
bedre  nu  end  den  Gang ;  han  kom 
frem  paa  Bjærgranden  foran  Stedet, 
hvor  jeg  laa,  og  rakte  mig  sin  Haand, 
hvorpaa  han  løftede  mig  op  til  sig, 
og  efter  at  have  tilkastet  mig  et  ven- 
ligt Smil,  gik  han  bort  uden  at  sige 
et  Ord.  Jeg  vaagnede  og  var  meget 
bekymret  over  denne  Drøm.  Endnu 
var  jeg  ikke  kommen  i  Pagten,  men 
havde  bestemt  mig  til  at  annamme 
Daab.  Hvad  mon  da  Hensigten  kunde 
være  med  disse  Drømme,  der  fyldte 
mig  med  Frygt  og  Rædsel?  Jeg  bad 
atter  til  Herren  om  at  vejlede  mig, 
og  tredie  Gang  bestemte  jeg  mij 
Daab  til  den  følgende  Dag.  Jeg  gik 
tilsengs  meget  tankefuld.  Jeg  véd 
ikke,  om  jeg  var  falden  i  Søvn  eller 
ikke,  da  jeg  fornam  Noget,  som  kom 
paa  mine  Fødder,  og  bevægede  sig 
op  over  mit  Legeme  indtil  jeg  blev 
aldeles  magtesløs.  Det  greb  mig  om 
Struben,  og  jeg  vidste,  at  det  kunde 
og  vilde  kvæle  mig.  Jeg  bad  til 
Herren  om  at  blive  befriet  fra  det 
Onde,  som  plagede  mig,  og  da  jeg 
kom  til  Bevidsthed,  eller  maaske 
vaagnede,  saa'  jeg  en  sort  Skygge 
løbe  fra  min  Seng,  ud  igjennem  Dø- 
ren. Jeg  rystede  af  Frygt,  og  var 
helt  vaad  af  Sved,  som  om  jeg  havde 
været  neddyppet  i  Vand.  Aldrig, 
hverken  før  eller  senere,  har  jeg  er- 
faret noget  Lignende  i  Søvne. 


284 


Ekixdkingek  fra  Mis?i(»nex  i  Ska> 


NDINAVIEX. 


Over  denne  sidste  Drøm  blev  jeg 
meget  glad,  fordi  jeg  af  den  for- 
stod, at  det  var  Satan,  der  søgte  at 
skræmme  mig  fra  at  lade  mig  døbe, 
og  nu  gjorde  jeg  Alvor  af  Sagen. 
Trods  det  ublide  Vejr  og  andre  Ube- 
hageligbeder gik  jeg  samme  Nat  i 
Snevejret  og  den  haarde  Frost  ud  og 
blev  dobt  af  Loptur  Johnson  d.  17de 
Februar  1855. 

Jeg  mærkede  snart,  at  der  var 
foregaaet  en  stor  Forandring  med 
mig.  Jeg  holdt  saaledes  op  med  at 
bande,  og  skjøndt  Alle  skjændte  paa 
mig,  blev  jeg  ikke  vred  som  tidligere. 
Jeg  adskiltes  nu  fra  mine  Slægtninge 
og  Venner  og  rejste  til  Kjøbenhavn, 
hvor  jeg  opholdt  mig  i  fire  Maane- 
der.  Derefter  rejste  jeg  med  et  stort 
Selskab  af  Hellige  til  Liverpool. 

Da   Skibet   ,,John  J.   Boyd"    var 
færdigt  til  Afsejling  over  Atlanter- 
havet, kom  Apostlene  John  Taylor  og 
F.    D.  Richards   ombord ;    de    holdt 
Taler,  som  jeg  ikke  forstod,  men  jeg  I 
saa'  mange   af   de  Tilstedeværende  ■ 
græde.     Sidenefter  blev  det  oversat  | 
af  Knud  Peterson.     Talens  Hoved-  ; 
indhold  var,  at  vi  vilde  have  en  lang  \ 
og   stræng   Rejse,    og   nogle    af   os  j 
maatte  dø,   men  hvis  vi  forbleve  flit-  ' 
tige  til  Bon,  samt  taalmodige.  l3"dige 
og  fredsommelige,  skulde  vi  erkjende  ! 
Herrens  hjælpende  Haand,    naar   vi 
kom  i  Land.    Overrejsen  varede  om-  ! 
trent  10  Uger   eller  70  Dage.     Hen- 
ved 50  Mennesker  døde  paa  Skibet.  . 
"\  i  reddede  Besætningen  af  et  F'artøj, 
som  var  ved  at  synke.     Vort  Oplag 
af  Vand  og  Kul  slap  næsten  op,  og 
Provianten  var  saa  utilstrækkelig,  at 
vi  fik   kun  halv  Portion   Mad   eller  i 
mindre  en  Del  af  Tiden.     Jeg  blev  | 
syg  og  maatte  holde  Sengen  i  mange  1 
Dage,   og  flere  Gange  troede  jeg,  at 
mit  jordiske  Livs  Ende  var  for  Haan-  | 
den.     Da  vi  kom  til  New  York  var 


Isen  netop  drevet  væk  for  en  eller  to 
Dage  siden.  Havnen  havde  været 
blokeret  længe,  saa  at  Ingen  havde 
kunnet  komme  i  Land  dersteds. 
Nogle  af  Emigranterne  toge  midler- 
tidigt Ophold  i  de  vestlige  Stater, 
men  jeg  rejste  samme  Aar  til  Utah 
med  et  Haandkarre-Kompagni,  som 
jeg  undlader  nærmere  at  omtale. 
Det  følgende  Aar  bosatte  jeg  mig  i 
Spanish  Fork,  hvor  jeg  har  havt  mit 
Ophold  hele  Tiden  siden. 

I  April-Konferencen  1875  blev  jeg 
i  Forening  med  Broder  S.  Byarnason 
kaldt  til  at  gaa  paa  Mission  til  Island. 
Vi  afrejste  her  fra  i  Slutuingen  af 
April  og  kom  til  Island  d.  2den  Juni 
med  Postdampskibet  ,, Diana".  Paa 
Vestmanøen,  hvor  der  var  en  liden 
Gren  af  Hellige,  under  Broder  E.  Ej- 
riksons  Præsidium,  tilbragte  vi  fem 
Uger.  Vi  ordinerede  tre  Brødre  til 
Præstedømmet,  og  opmuntrede  de 
Hellige  til  Trofasthed,  Flittighed  i 
Bønnen  osv.  Derefter  toge  vi  over 
til  Fastlandet  og  bare  Vidnesbyrd  om 
Evangeliet  hvor  hen  vi  kom.  Men 
Størstedelen  af  Indbyggerne  havde 
ikke  hørt  Andet  om  de  Hellige  end 
de  modbydeligste  Løgne  om  Joseph 
Smith  og  ..Mormonerne",  og  vare 
altsaa  meget  fordomsfulde  imod  os. 
John  D.  Lees  Sag  var  desuden  under 
Behandling  den  Gang,  og  Redaktø- 
rerne havde  i  Forbindelse  dermed 
mange  Ting  at  fortælle  Folket  gjen- 
nem  Aviserne.  Vi  bade  dem  om  at 
indrykke  Gjensvar  fra  os,  men  det 
vilde  de  ikke.  Ikke  heller  var  der 
Nogen,  som  vilde  trykke  et  lille 
Skrift  (Indbydelse  til  Guds  Rige), 
som  vi  havde  oversat  paa  Islandsk, 
hvorfor  jeg  sendte  Manuskriptet  til 
Kjøbenhavn  tilligemed  30  Kroner  til 
Trj'kkeløn,  hvilket  Beløb  jeg  maatte 
tage  af  den  lille  Sum,  jeg  havde  til 
at  leve  af.  Præsident  Flygare  sendte 


EUINDUIXGEU    1  KA    MiSSIONEN    I    SKANDINAVIEN. 


285 


mig  1000  Exemplarer  af  det  tiykte 
Skrift,  men  der  var  saa  mange  Tryk- 
fejl deri,  at  jeg  ikke  kunde  sælge 
det,  hvisaarsag  jeg  maatte  give  det 
bort  til  Saadanne,  som  vilde  have  det. 

Der  findes  kun  en  Roligionssekt 
paa  Island ,  nemlig  Lutheranerne, 
og  Folket,  der  har  eu  fast  Karakter, 
hænger  meget  haardt  ved  deres  gamle 
Tro.  Flere  uheldige  Forsøg  have 
været  gjorte  af  andre  Sekter  paa  at 
faa  Fodfæste  paa  Øen.  Selv  Katho- 
likerne,  som  have  bygget  en  præg- 
tig Kirke  paa  det  smukkeste  Sted 
i  Hovedstaden  Reykjavik,  have  ind- 
til Nærværende  ikke  kunnet  gjøre 
nogen  Fremgang.  Vi  rejste  gj en- 
nem  en  stor  Del  af  Landet  og  bare 
Vidnesbyrd  for  Mange  samt  talte 
med  20  Præster,  af  hvilke  flere  vare 
meget  bitre  og  uhøflige  imod  os  og 
vor  Religion.  To  Studenter  fulgte, 
ved  en  vis  Lejlighed,  med  os  flere 
engelske  Mile  og  udskjældte  os  for 
Alt,  hvad  de  kunde ;  den  ene  af  dem 
slog  endog  Hatten  af  Broder  Bj'arna- 
son  og  bankede  hans  Hest  samt  bad 
os  at  hilse  Djævelen.  Nogle  Maane- 
der  derefter  døde  den  ene  af  disse 
Studenter  i  den  By,  hvor  vi  opholdt 
os  om  Vinteren  ;  den  Anden  huggede 
sig  med  en  Le,  og  blev  sengeliggende 
i  lang  Tid. 

Iblandt  de  Mange,  som  kom  til  os 
for  at  høre  om  vor  Tro,  var  der  Flere, 
som  forundrede  sig  storligen  ved  at 
erfare,  at  vi  virkelig  troede  paa  Fade- 
ren, Sønnen  og  den  Helligaand  ;  thi 
de  havde  hørt  saa  mange  slette  og 
hæslige  Fortællinger  om  ,, Mormo- 
nerne", at  de  troede  intet  Saadant 
muligt.  Mange  erkjendte,  efter  at 
have  hørt  vor  Forklaring,  at  vor  Lære 
var  bedre  og  rigtigere  end  deres, 
samt  indsaa,  at  den  lutherske  Reli- 
gion ikke  var  rigtig,  men  kun  fire 
Personer  annammede  vort  Vidnebyrd 


og  emigrerede  til  Utah.  To  af  disse, 
nemlig  J.  B.  Johnson  og  P.  Valgard- 
son,  have  senere  været  udsendte  som 
Missionærer  til  Island. 

Vi  sendte  Ældste  John  Eyvindson 
paa  Nordkanten  af  Øen  for  at  mis- 
sionære dersteds,  men  der  var  Ingen, 
som  vilde  annamme  hans  Vidnes- 
byrd. Da  vi  fik  Tilladelse  til  at  vende 
tilbage  til  Utah  den  næste  Sommer, 
forlode  vi  Island  d.  lOde  August  187G 
og  naaede  vort  Hjem  d.  IGdeSeptbr. 
Efter  min  Hjemkomst  forfattede  jeg 
i  Løbet  af  to  Vintre  eu  Bog  paa  160 
Sider,  eller  omtrent  saa  stor  som 
Parley  P.  Pratts  Advarsels  -  Røst. 
Denne  lille  Bog,  der  indeholder  alle 
vore  Hovedlærdomme,  undtagenPoly- 
gami  og  Tiende,  blev  trykt  i  Kjøben- 
havu  og  bragt  til  Island  i  1879  af 
Ældsterne  John  Eyvindson  og  Jacob 
B.  Johnson.  Med  Undtagelse  af  det 
ovenfor  omtalte  lille  Skrift,  er  denne 
Bog  den  eneste,  som  vore  Ældster 
have  udgivet  paa  Islandsk.  *  Mange 
have  senere  erkjendt,  at  de  ved  dens 
Hjælp  ere  blevne  i  Stand  til  at  kunne 
forstaa  Sandheden. 

De  Islandske,  som  have  annammet 
Evangeliet,  ere  indtil  Nærværende 
(Febr.  1883)  80  Voxne,  og  af  disse 
ere  henved  ti  blevne  Apostater.  lait 
er  der  kommen  omtrent  110  Personer 
fra  Island  til  Utah  tilligemed  deres 
Børn." 

JosEi'n  F.  S-MiTHs  Besøg. 

Fredag  d.  22de  Maj  ankom  Joseph 
F.  Smith,  Præsident  for  den  euro- 
pæiske Mission,  ledsaget  af  Æld- 
sterne Junius  F.  Wells  og  George 
F.  Gibbs,  til  Kjobenhavn  paa  et  kort 
Besøg.  De  overværede  Konference- 
mødet  for  Kjøbenhavns  Konference 
d.  23de  og  24de  Maj,  havde  selv  en 
fornøjelig  Tid  samt  glædede  de  Hel- 
lige og  det  arbejdende  Præstedømme 


286 


Erini>ringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


med  deres  Besog.  Allerede  d.  29de 
s.  M.  begave  de  sig.paa  Tilbagerej- 
sen til  England. 

Det  39te  Emigrantselskab. 

Den  18de  Juni  afrejste  fra  Kjo- 
benbavn  Aarets  første  Emigration, 
bestaaende  af  703  Sjæle,  foruden  føl- 
gende hjemvendende  Missionærer: 
P.  C.  Carstensen,  C.  F.  Schade,  P. 
C.  Christensen,  M.  Nilson  og  Jens 
Hansen.  Emigranterne  afgik  i  to 
Kompagnier,  hvoraf  det  første,  be- 
staaende af  517  Sjæle  under  Ledelse 
af  P.  C.  Carstensen,  afsejlede  med 
Dampskibet  ,,Milo",  og  det  a  ,det 
(186  Sjæle  under  C.  F.  Schades  Be- 
styrelse) med  Dampskibet  ,,Hum- 
ber".  ,,Milo"  ankom  til  Hull  Man- 
dag Formiddag  d.  22de,  og  Emi- 
granterne fortsatte  samme  Dag  Rej- 
sen til  Liverpool.  ,,Humber"  havde 
en  saa  stormfuld  Rejse  over  Nord- 
søen, at  man  maatte  kaste  en  Del 
Kreaturer  overbord,  men  ankom  dog 
lykkelig  og  vel  til  Hull  d.  22de  om 
Aftenen,  og  den  følgende  Dag  naaede 
Emigranterne  Liverpool,  hvor  alle  de 
skandinaviske  Hellige  tilligemed  en 
Del  andre  Emigranter  gik  ombord 
paa  Dampskibet  ,, Idaho",  som  af- 
sejlede fra  Liverpool  Onsdag  d.  24de 
om  Eftermiddagen.  Der  var  ialt 
omtrent  810  Hellige  ombord,  medens 
henved  300  Fremmede  havde  Plads 
forude.  P.  C.  Carstensen  beskikke- 
des til  Leder  med  Assistanse  af  Brø- 
drene John  Clark  og  Geo.  F.  Gibbs. 

Man  havde  smukt  Vejr  paa  hele 
Overrejsen,  med  Undtagelse  af  en 
Dag  (30te  Juni),  da  det  stormede 
temmelig  stærkt.  Bølgerne  rullede 
som  store  Bjærge,  og  en  mægtig  Sø 
slog  over  Skibet,  hvis  Mellemdæks- 
luge  hændelsesvis  stod  aaben.  Van- 
det strømmede  derfor  ned  under 
Mellemdækket  i  saadan  Mængde,  at 


man  tilsidst  havde  det  særegne  Syn 
at  se  Madkasser  og  Kurve  frit  og 
uhindret  flyde  omkring.  Man  maatte 
tage  sin  Tilflugt  til  Køjerne  indtil 
Rummet  var  øst  læns.  En  beun- 
dringsværdig Ro  var  udbredt  over 
de  Hellige  ved  denne  Lejlighed,  men 
anderledes  var  det  med  de  fremmede 
Emigranter,  der  betoges  af  stum  For- 
tvivlelse og  Modløshed.  Kaptejn 
Forsyth  bemærkede  saaledes  ogsaa 
den  følgende  Dags  Morgen  ved  Fro- 
kostbordet, at  han  om  Natten  havde 
maatte  gaa  ned  til  de  Fremmede  og 
berolige  dem,  eftersom  de  af  fuld 
Hals  skrege  ograabte: ,, Fortabt,  for- 
tabt." Men  han  havde  koldblodigt 
forestillet  dem,  at  der  var  slet  ingen 
Fare,  thi  der  var  for  mange  ,, Mor- 
moner" ombord  til  at  Skibet  skulde 
gaa  under.  P^n  katholsk  Præst,  der 
var  tilstede,  følte  sig  fornærmet  over 
Kaptejnens  Forklaring  og  gjorde  Ind- 
vendinger, men  Kaptejnen  bemær- 
kede, at  han  nu  havde  ført  ,, Mor- 
monerne" sikkert  over  Atlanterhavet 
i  18  Aar,  og  han  havde  aldrig  hørt,  at 
noget  Fartøj  var  gaaet  under  med 
dem 

Den  6te  Juli  ankom  Selskabet  til 
New  York,  og  den  følgende  Dag  fort- 
satte de  Rejsen  fra  Jersey  City.  Den 
lode  naaede  de  Ogden  og  Salt  Lake 
City  i  god  Behold.  To  Børn  døde 
paa  Rejsen  af  Mæslinger. 

Sex  Missionærers  Ankomst. 

Kun  sex  Ældster  ankom  til  Skan- 
dinavien i  1874  som  Missionærer  fra 
Zion.  Af  disse  arriverede  P.  Han- 
sen til  Kjøbenhavn  d.  20de  Juni, 
og  C.  J.  Gustafson,  S.  Christoffer- 
sen, Søren  Petersen,  N.  C.  Flygare 
og  John  M.  Larsen  d.  22de  Novbr. 
(Om  deres  Missionsvirksomhed  se 
dette  Blads  2den  Aarg.,  Side  74 
og  78.) 


Nyheder. 


287 


Det  40de  Emigrantselskab. 
Aarets  2den  Emigrationsafdeling, 
bestaaende  af  214  Sjæle,  foruden  4 
hjemvendende  Missionærer,  nemlig 
N.  P.  Lindeløf,  Kompagniets  Leder, 
And.  S.  Nielsen,  John  F.  Oblad  og 
C.  S.  Winge,  afrejste  fra  Kjøben- 
havn  med  Dampskibet  ,,Cato"  d. 
27de  August.  De  ankom  til  Hull  d. 
31te  Kl.  11  Form.  og  rejste  samme 
Dag  med  Jærnbanen  til  Liverpool, 
hvor  de  tilligemed  o20  britiske  og 
nogle  faa  tyske,  svejtsiske  og  hol- 
landske Hellige,  ialt  553  Sjæle,  gik 
ombord  paa  Dampskibet  ,, Wyo- 
ming", der  afsejlede  fra  Liverpool 
Onsdag  d.  2den  Septbr.  og  ankom  til 
New  York  d.  14de.    Ældste  John  C. 


Graham  var  Leder  for  hele  Selskabet, 
med  Assistanse  af  N.  P.  Lindeløf,  R. 
W.  Heyborne  og  ni  andre  Zionsbrø- 
dre.  Chr.  Glæde  fra  Aalborg  maatte 
med  Kone  og  et  Barn  efterlades  i 
Liverpool  formedelst  Sj'gdom.  Den 
15de  fortsatte  Selskabet  Rejsen  med 
Jærnbanen  fra  New  York  vestpaa  og 
ankom  til  Salt  Lake  City  Onsdag  d. 
23de  Septbr. 

I  Aaret  1874  emigrerede  ialt  915 
Sjæle  fra  Skandinavien,  af  hvilke  515 
vare  fra  Danmark,  302  fra  Sverige 
og  98  fra  Norge,  foruden  ni  hjem- 
vendende Missionærer  og  et  Antal  af 
11  Personer  fra -Island,  som  toge  di- 
rekte over  til  Liverpool. 

(Fortsættes  paa  Side  289.) 


NYHEDER. 


Utah.  Xathanial  A.  Woodl)ury,  der  havde 
virket  .som  Skolelærer  i  2det  Ward,  Salt  Lake 
City,  l)lcv  fundet  dod  i  Nærheden  af  Park 
City  d.  26de  August.  Hans  Lig  blev  Ijragt 
til  Salt  Lake  City,  og  der  begi-avet  nogle 
Dage  senere. —  Madam  Eva  Wahlstrøm  af 
17de  Ward,  Salt  Lake  City,  fandt  et  lille, 
nyfødt  Pigebarn  udenfor  sin  Dor  om  Afte- 
nen d.  27de  August.  En  lignende  Foræring 
fandtes  foran  Wm.  Hennefers  Hus  i  13de 
Ward  den  følgende  Dags  Aften.  I  begge 
Tilfælde  medfulgte  Skrivelser,  hvori  de  ulyk- 
kelige Mødre  bade  de  respektive  Kvinder  at 
modtage  og  opdrage  dei-es  Uskyldige.  Saa- 
danne  uhyggelige  Omstændigheder  vare 
ukjeudte  i  vort  Territorium,  indtil  for  nogle 
faa  Aar  siden. — Geo.  Stevans,  en  Fremmed 
fra  Texas,  blev  dræbt  og  frygtelig  lemlæstet 
af  en  Bjørn  ved  Weber-Floden,  i  Nærheden 
af  Coalville,  om  Aftenen  d.  30te  Aug.— Det 
nye  Forsamlingshus  i  3die  Ward,  Salt  liake 
City,  blev  indviet  om  Aftenen  d.  31te  Aug.— 
I  Stavskonferencen,  som  afholdtes  i  Castle 
Dale,  Emery  Couuty,  d.  31te  Aug.,  blev  et 
nyt  Ward  organiseret  ved  Ferron  Creek, 
under  Navn  af  Molen  Ward,  med  Lyinan  S. 
Beach  som  Biskop  og  H .  P .  Rasmussen  og 
J.  D.  Killpack  som  Raadgivere. —Søster 
Margaret T.Smoot,  Præsident  A.  O.  Smoots 
Hustru,  døde  paa  sin  Bopæl  i  Provo,  d.  1ste 
Septbr.,  efter  en  længere  Tids  Sygdom. — 
Overdommer  Hunter  er  bleven  afløst  af  C. 
S.  Zane. — James  Roskelley,  en  luig  Missio- 


nær, som  arbejder  i  de  sydlige  Stater,  blev 
skudt  paa  og  saaret  i  den  ene  Arm  i  Lee 
Valley,  Tennessee,  d.  8de  Aug.  Ugjernings- 
manden,  en  Neger,  blev  strax  greben  og 
kastet  i  Fængsel.  Lidt  tidligere  var  unge 
Roskelley  tilligemed  en  Medarbejder  lileven 
bombarderet  med  Stene  medens  de  gik  igjen- 
nem  en  Skov. 

Ohio.  En  Iklebraud  ødelagde  Ejendom 
for  •I]^  Million  Dollars  i  Cleveland  d.  7de 
Septbr. 

New  York.  Charles  J.  Folger  af  Præsi- 
dent Arthurs  Kabinet  døde  i  Geneva,  New 
York,  d.  4de  Septbr. 

Tennessee.  Auti  -  Mormonerne  i  Lewis 
County  have  advaret  Alle,  som  tilhøre  de 
Sidste-Dages  Helliges  Samfund,  om  at  for- 
lade Landet  inden  30  Dage. 

Alabama.  Ældste  J.  J.  Fuller,  en  æl- 
dre Missionær,  blev  Natten  mellem  d.  17de 
og  18de  Aug.  pisket  af  en  Pøbelhob  i  Lau- 
derdale County  for  at  have  prædiket  Evan- 
geliet. Lauderdale  County  grænser  mod 
Staten  Tennessee,  hvor  de  fire  Brødre  nylig 
bleve  dræbte. 

Danmark.  I  T^'gen  mellem  d.  10de  og 
17de  Aug.  blev  Kjøbenhavn  gjæstet  af  mel- 
lem 1000  og  2000  Læger  og  Videnskabsmænd 
fra  forskjellige  Dele  af  den  civiliserede  A'er- 
den.  Endog  Repræsentanter  fra  det  fjærne 
Japan  vare  tilstede.  Besøget  var  i  Anled- 
ning af  den  saakaldte  Lægekongres,  der  af- 
holdes regelmæssigt  hvert  tredie  Aar  i  en  af 


288 


MiNDEFUhDE  Tanker. 


Verdens  større  Stæder.  Denne  Gang;havdc 
man  valgt  Kjøbcnliavn  til  deres  Samlingssted. 
Aabningsfestcn  afholdtes  i  Industriforenin- 
gens store  Sal  Søndag  d.  10de  Aug.,  og  hele 
den  efterfølgende  Uge  udmærkede  sig  med 
en  Kække  passende  Festligheder  og  Viden - 
skabsmøder. 

BOGNYT.  ,,Representative  Women  of 
Utah"  er  Titlen  paa  en  god  og  interessant 
Bog,  som  er  skreven  af  Søster  A.  J.  Croche- 
ron,  og  indeholder  biografiske  Skizzer  af 
flere  af  Territoriets  ledende  Kvinder,  iblandt 
hvilke  kunne  nævnes  E.  R.  Snow  Smith, 
Zina  D.  II.  Young,  Prescendia  L.  Kimball, 


Phæbe  AV.  Woodruff,  Enuueline  B.  Wells, 
Bathsheba  W.  Smith  og  lo  Andre.  For  75 
Cents  sendes  Bogen  portofrit  til  Enhver,  som 
skriver  til  Mrs.  A.  J.  Crocheron,  Salt  Lake 
City,  Utah.   Den  sælges  ogsaa  i  Bogladerne. 


XOTiTS.  Sidstc-Dagcs  Hellige,  som  øn- 
ske at  engagere  en  duelig  Musiklærer,  vil 
finde  det  raadeligt  at  stifte  Bekjendtskab 
med  Broder  H.  J.  Hill,  der  er  beredt  til  at 
kunne  give  Undervisninger  i  Elevernes  Hjem 
paa  de  rimeligste  Vilkaar.  Missionærers 
Børn  undervises  for  halv  Pris. 

Adresse:  H.  J.  Hill,  P.  O.  Box  423,  Salt 
Lake  Citv. 


MINDEFULDE  TANKER. 

En  maaneklar  Aften  i  Juli. 


Fuldmaanen  straaler,  forsølver  Byen 
Mens  Stjerner  funkle,  og  Alt  er  tyst, 
Kjøl't  vifter  Vinden,  og  klar  er  Skyen; 
Jeg  sidder  ene  i  stille  Lyst 
Ved  grønne  Buske  og  høje  Træer, 
Med  Vandets  Brusen  mig  ganske  nær. 

De  raske  Bølger 

Min  Tanke  følger. 
Mens  kjære  Minder  jeg  atter  ser. 

Jeg  taler  til  dem  i  Fantasien : 

01  Bølger  hvor  hen  vel  rulle  I? 

Bestandig  fremad  foruden  Bien 

I  skylle  Alting  saa  let  forbi. 

Var  nu  Sylfide  mit  hele  Jeg, 

Jeg  fulgte  med  paa  den  vaade  Vej  — 

>[aaske  til  Vandet 

I  Fødelandet 
I  godhedsfuklt  vilde  føre  mig. 

Da  vilde  atter  til  Fødestedet 
Og  fordums  Bolig  jeg  vende  mig, 
Saa  1)arnlig,  nysgjerrig  forberedet 
Paa  ;Meget,  der  har  forandret  sig. 
I  ti  Aar  Tiden  henrullet  har, 
O"  mangen  Livstraad  den  overskar, 

Mens  trygt  jeg  vandred' 

Her  uforandret 
Ved  Troens  herlige  Lj^s,  saa  klar. 

I  denne  Stund,  for  mit  indre  Oje, 
Afspejles  :Meget  fra  Ungdoms  Vaar. 
Jeg  mindes  Tider  og  Steder  nøje. 
Ser  Daues  Have  i  Blomsterflor, 
Og  hører  skummende  Bølgers  Lyd, 
Der  bruste  frem  til  mit  Ojes  Fryd, 

Mens  Nordenvinde 

I  Bøg  og  Linde 
Gjenløde  mægtigt  fra  Nord  til  Syd. 


Jeg  lugter  Duftini  fra  Kloverenge 
Ser  Kilder  mellem  Forglemmigej, 
Samt  Rugen  bølge  i  frodigt  Vænge, 
Mens  Roser  hegne  den  alf  ar'  Vej. 
I  Bøgelunde  ved  Midnatstid 
Gjør  Nattergalen  sin  beste  Flid. 

Den  Triller  hæve. 

Og  Alfer  svæve 
I  Dans  blandt  Sivene  hid  og  did. 

Ja,  Mangt  og  Jfeget  man  kan  erindre 
Fra  Landet,  hvor  først  man  Lyset  saa'. 
Og  ingen  Jordisk  formaar  at  hindre 
De  Gaver,  Herren  i  En  nedlaa. 
Ej  slukkes  kan  Fantasiens  Lys, 
Der  lived'  op  baade  før  og  nys. 

Selv  Dødens  Billed' 

Dettidtformilded'  — 
Den  Syge  lulled'  i  salig  Dys. 

Taknemlig  Sløret  jeg  vil  nedrulle 
For  disse  Minder,  og  er  saa  fro, 
At  Herren  fandt,  jeg  var  værd  at  skulle 
Til  /ion  vandre  formedelst  Tro. 
Her  først  man  lærer  at  skatte  ret 
Forsynets  Planer  med  Mennesket. 

Profeter  høres, 

Guds  Bild  afsløres. 
Som  forhen  aldrig  vi  kjendte  det. 

Vi  se,  hvad  Enighed,  fælles  Iver, 
Blandt  Zions  Bjæi-ge  udvirke  kan. 
At  Herrens  Bistand  ej  udebliver, 
Hvor  Tro  og  Lydighed  ret  slaar  an. 
Mens  Fjender  lure  i  Hævn  og  Had 
For  alt  det  Gode  at  splitte  ad, 

Vi  Templer  bygge 

I  Fredens  Skygge 
Og  tjener  Herren,  som  han  os  bad. 

Theone  Mikkelsen. 


MOKGSNSTJFRNl^N. 

Et  Historisk-Bioo-rafisk  Tidsskrift. 


Uagtet  han  er  dud,  taler  han  dog .'"—Vaih.ey  T.  Tratt. 


Nr.  19. 


Ben  1ste  Oktober  1884. 


3die  Aarg. 


ERINDRINGER  FRA  MISSIONEN  I  SKANDINAVIEN. 

(Fortsat  fra  Side  287.) 
(1874— Fortsat.) 
Kjexdelse  af  Rigsdagen. 
Om  Efteraaret  1874  faldt  det  0 


rigbedeii  i  flere  af  Danmarks  Kjob- 
stæder  ind  at  ville  forbyde  „Mor- 
monernes" Missionærer  at  afholde 
Forsamlinger.  vSagen  blev  overladt 
til  Rigsdagen,  som  tog  den  under  Be- 
handling d.  10de  Novbr.  En  varm  og 
livlig  Debat,  som  varede  til  Kl.  G  om 
Aftenen,  paafulgte,  og  Venstrepar- 
tiet, der  vare  inde  for,  at  ,, Mormo- 
nerne" skulde  have  deres  Ret  lige- 
som andre  Folk,  gik  endelig  af  med 
Sejren.  I  Løbet  af  Debattea  gik  en 
af  Medlemmerne  saa  vidt  i  sit  For- 
svar af  ,, Mormonerne",  at  han  er- 
klærede, at  Mormonældsterne  havde 
gjort  ti  Gange  mere  for  at  oplyse 
Folket  om  Religion  end  alle  de  lu- 
therske Præster  tilsammen,  og  en 
Anden  sagde,  at  han  fandt  det  urig- 
tigt og  upassende  for  Rigsdagens 
ærede  Medlemmer  at  ulejlige  sig 
meget  angaaeude  religiøse  Sporgs- 
maal,  hvilket  tilkom  Præsterne  at 
afgjøre,  og  disse  burde  kunne  bevise 
for  Folket,  hvad  der  var  Ret  eller 
Uret. 

ig 


Missionen  i  Sverige  og  Norge. 

I  Norge  bleve  Ældsterne  paa  de 
fleste  Steder  tilladte  at  prædike  nogen- 
lunde uforstyrret  i  1874.  Dog  blev 
en  Broder  Petersen  i  Drammen  idømt 
en  Mulkt  af  10  Spd.  for  at  have  for- 
rettet Daab,  og  ligeledes  blev  en 
Broder  i  Odalen  beværtet  med  Vand 
og  Brod  for  at  have  uddelt  Nadveren. 
Den  3die  Marts  (1874)  afholdtes  eu 
Forsamling  i  Laurvik,  hvor  200  Til- 
hørere, og  deriblandt  tre  Præster, 
vare  nærværende,  thi  det  sagdes 
at  være  den  første  Mormonforsam- 
ling, som  nogensinde  havde  været 
afholdt  i  Byen.  Efter  at  Brødrene 
havde  aflagt  et  kraftigt  Vidnesbyrd, 
raabte  en  af  Sjælesorgerne:  ,, Falske 
Profeter",  men  strax  gjenmælede  eu 
af  de  Fremmede:  ,, Bevis  det,  Hr. 
Pastor."  Han  forsøgte  ogsaa  at 
efterkomme  Opfordringen,  men  kom 
yderst  uheldig  ud  af  sin  Bevisførelse. 
Tilsidst  henvendte  han  sig  til  Husets 
Ejer,  som  var  Enke  og  ikke  i  Kirken, 
og  forbød  hende  at  lade  ,, Mormon- 
forsamlinger"  afholde  i  hendes  Hus. 
Hendes  Svar  var:  ,,Da  jeg  var  syg 
og  fattig,  kom  De  aldrig  til  mig ;  nu 


290 


Erinduin&eu  fha  ^Missionen  i  Skandixavien. 


behøver  jeg  Dem  ikke."  Og  i  det 
samme  kundgjorde  en  af  Brodrene, 
at  næste  Forsamling  vilde  blive  af- 
holdt sammesteds  den  paafolgende 
Torsdag  Aften  Kl.  7^  Broder  C. 
S.  Winge  blev  strax  efter  indkaldt 
for  Retten  i  Laurvik,  anklaget  for  at 
have  prædiket  Evangeliet,  men  da 
han  fremlagde  sit  amerikanske  Bor- 
gerbrev, lode  de  ham  gaa. 

Medens  Værket  vedvarende  gjorde 
god  Fremgang  i  Stockholms  Konfe- 
rence,   hørte    Forfølgelse    ogsaa   til 
Dagens   Orden.       ,, Lørdag    d.    7de 
Febr.    1874,"  skriver  saaledes  Præ- 
sident Mathias  Nilson,  ,,tog  jeg  i  Sel- 
skab  med   Brødrene    Lundholm    og 
Brulin    en  Tur  til   en  lille   By    ved 
Navn  iMariefred  i  Sødermanland.    Vi 
gjorde  Holdt  udenfor  B3'en   hos   en 
Broder,   hvor  vi  om  Aftenen  havde 
den  Glæde   ved  Daab  at  indlemme 
tre  Personer  i  Menigheden.     Søndag 
Formiddag  havde    vi  en  Forsamling 
for  vore  der  i  Nærheden  boende  Sø- 
skende ;  og  om  Eftermiddagen  havde 
vi  indbudt  til   en   stor   Forsamling, 
men  den  var  ikke  vel  begyndt,  forend 
nogle  Oprørsstiftere,  som  havde  sam- 
let sig,  vilde  med  Vold  og  Magt  for- 
jage os  der  fra.     Ophavet  til  denne 
Fredsforstyrrelse  var  en  derboende 
Laugretsmand,   hvis  Datter  og  Svi- 
gersøn havde  annammet  Evangeliet. 
Lucifer  havde  bevæget  denne  Stak- 
kel til  i  Forening  med  nogle  af  hans 
,, kristne"    Medbrødre,    bevæbnede 
med    Brændevinsflasken     og     store 
Knortestave,  at  omvende  de  ,, vild- 
farende Mormoner".      Lederne  for 
denne  hæderlige  Skare  vare  en  for- 
drukken Skomager  ved  Navn  Gyllen- 
sten  og  en  afdanket  Gjæstgiver  fra 
Mariefred  ved  Navn  Ramslet.    Dette 
Selskab  fulgte  os  med  en  skrigende 
Musik    til    en  i  Nærheden  liggende 
Gjæstgivergaard,  hvor  vi  toge  Skyds 


for  at  komme  bort  fra  dem.  Vi 
havde  nu  1}  Mil  gjennem  en  Skov, 
inden  vi  naaede  næste  Gjæstgiver- 
sted ;  og  da  vi  vare  komne  et  lille 
Stykke  ind  i  Skoven ,  gik  Broder 
Lundholm  tilbage  til  et  Sted  i  Sko- 
ven og  døbte  En  til.  Siden  vendte 
han  om  og  indhentede  os  paa  Gjæst- 
givergaarden  Kl.  1  om  Morgenen. 
Der  fra  fortsatte  vi  videre  til  Søder 
Telje  og  med  Jærnbancn  til  Stock- 
holm. 

Vore  Forsamlinger  her  i  Stock- 
holms Gren  ere  saa  godt  besøgte, 
at  vi  om  Søndagsaftenerne  mangle 
Plads  til  Tilhørerne.  De  Fleste,  som 
i  dette  Kvartal  ere  blevne  døbte,  ere 
fra  denne  Gren.  Igaar  Aftes  bleve 
otte  døbte,  af  hvilke  de  sex  ere  unge 
og  raske  Mænd.  Jeg  er  Herren  in- 
derlig taknemmelig,  thi  han  har  vel- 
signet og  belønnet  vore  Bestræbelser. 
Her  hersker  P^nightd  og  en  god  Aand 
blandt  de  Hellige  i  Almindelighed." 

I  Staden  AVesteraas  bleve  to  Brø- 
dre paa  Præsternes  Anklage  idømte 
en  Mulkt  af  respektive  75  og  100 
Rdl.,  eller,  i  modsat  P'ald,  at  udsone 
samme  med  Vand  og  Brod. 

1875. 
Præsident  Smiths  Besøu. 

Lørdag  d.  22de  Maj  ankom  Jos.  F. 
Smith,  Præsident  for  den  europæiske 
Mission,  ledsaget  af  Ældsterne  F.  M. 
LjMnan,  John  H.  Smith,  M.  H.  Hardy 
ogP^.  N.  Freeman  til  Kjobenhavn  paa 
et  Besøg  fra  England.  De  over- 
værede Konferencen,  som  samme 
Dags  Aften  begyndtes  paa  de  Hel- 
liges Forsamlingssal  i  Frederik  den 
Syvendes  Gade  og  fortsattes  om  Søn- 
dagen i  Hr.  Restaurator  M.  Hansen- 
Gissemauns  store  Selskabslokale, 
Bianko  Lunos  Sideallé,  Frederik- 
berg.    Præsident  Smith  skriver: 

,,0m  Søndagen  forsamledes  vi  i  en 


Erinduinger  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


291 


ny  og  meget  smuk  Sal,  der  kunde 
rumme  600  Mennesker,  som  var  fuld 
af  Tilliorere  om  Formiddagen,  og 
fyldt  til  Trængsel  om  Eftermiddagen 
og  Aftenen.  Jeg  har  aldrig  set  Folk 
lytte  til  Ældsternes  Vidnesbyrd  med 
større  Opmærksombed  end  ved  denne 
Lejlighed.  Konferencen  var  mærk- 
værdig for  den  udmærkede  Aand, 
som  herskede,  og  det  store  Antal 
Mennesker,  som  vare  tilstede.  Det 
var  visselig  en  Glædens  Tid.  De  ind- 
fødte Ældster  talte  med  stor  Frihed 
og  Kraft.  Mandag  Aften  gav  Sang- 
koret en  Koncert.  Om  Onsdagen 
(d.  26de)  afholdt  vi  Præstedøms- 
møde,  hvilket  overværedes  af  om- 
trent 50  Brødre  af  di^t  lokale  Præste- 
dømme og  15  Ældster  fra  Zion. 
Efter  at  de  forskjellige  Rapporter 
vare  afgivne,  talte  Præsident  C.  G. 
Larsen  og  jeg  til  de  Forsamlede,  og 
J.  Frantzen  gjorde  Tjeneste  som  Tolk 
for  mig.  Vi  havde  atter  en  herlig 
Tid,  og  Ældsterne  føLte  sig  vel  og 
lykkelige  i  deres  Arbejder. 

Vi  havde  den  Fornøjelse  at  se  Kon- 
gerne og  Dronningerne  af  Danmark 
og  Sverige ;  det  svenske  Kongepar 
var  nemlig  paa  Besøg  til  det  danske." 

Fredag  d.  28de  Maj  afrejste  de 
Besøgende  fra  Kjøbeuhavn  med 
Dampskib  til  Stettin. 

Femten  Missionærers  Ankomst. 

I  1875  udsendtes  femten  Brødre 
fra  Zion  for  at  arbejde  som  Missio- 
nærer i  den  skandinaviske  Mission. 
De  ankom  til  Kjøbeuhavn  i  følgende 
Orden:  C.  Jensen,  H.  P.  Iversen, 
Theo.  Didrikson  og  Samuel  B^-^arna- 
son  d.  24de  Maj,  Mads  Christensen 
og  Mons  Petersen  d.  5te  Juni,  K.  IL 
Bruun,  J.  A.  Anderson,  R.  N.  Jeppe- 
sen og  Hans  Thunnesen  d.  17de 
Novbr.,  og  John  C.  Sandberg,  John 
N.   Larson,    Erik  .M.   Larsen,   Sven 


Nilsson  og  Erik  F.  Branting  d.  27de 
Novbr.  (Om  deres  Missionsvirksom 
hed  se  dette  Blads  2den  Aarg. ,  Side 
140—142.) 

Det  41de  Emigrantselskab. 

Den  25de  Juni  om  Morgenen  Kl. 
3  afsejlede  Aarets  første  Emigration, 
bestaaende  af  658  Sjæle,  fra  Kjøbeu- 
havn med  Dampskibene  ,, Pacific" 
og  ,,Cato".  Førstnævnte  Skib  med- 
tog 383  Hellige  fra  Kristiania,  Kjø- 
benhavns og  Skaane  Konferencer, 
som  stode  under  Ledelse  af  Præsi- 
dent C.  G.  Larsen  og  medfølgende 
Ældster,  John  Frantzen,  L.  S.  Ander- 
sen og  N.  Anderson.  Det  andet 
Skib  ,,Cato"  medtog  275  Hellige, 
som  vare  fra  Aarhus,  Aalborg,  Stock- 
holms og  Gøteborgs  Konferencer, 
hvilke  stode  under  Ledelse  af  Æld- 
ste P.  C.  Geertsen  med  Assistanse 
af  Ældste  Andrew  Jcnson.  Begge 
Skibe  ankom  Mandag  d.  28de  til 
Hull ,  hvor  fra  Rejsen  fortsattes 
samme  Dag  med  Jærnbanen  til  Liver- 
pool. Her  gik  Emigranterne  tillige- 
med 98  engelske  Hellige  og  en  hjem- 
vendende Missionær  (M.  L.  Wil- 
liams) ombord  paa  Dampskibet 
,, Idaho",  Kaptejn  Beddoe,  som  af- 
sejlede fra  Liverpool  Onsdag  d.  30te 
Juni.  C.  G.  Larsen  blev  af  Præsi- 
dent Joseph  F.  Smith  beskikket  til 
Fører  for  hele  Selskabet  med  de  andre 
hjemvendende  Missionærer  (J.  Frant- 
zen, L.  S.  Andersen,  N.  Anderson, 
P.  C.  Geertsen,  Andrew  Jenson  og 
M.  L.  Williams)  som  Medhjælpere. 
Kompagniet  blev  inddelt  i  6  Distrik- 
ter med  hver  sin  Præsident,  og  An- 
drew Jenson  fungerede  som  Vagt- 
kaptejn.  Efter  heldig  Overrejse  an- 
kom Selskabet  til  New  York  d.  14de 
Juli.  Jærnbanerejsen  begyndtes  fra 
Jersey  City  d.  15de,  og  d.  22de  an- 
kom  Selskabet   lykkelig  og    vel    til 


292 


Ekindkingku  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


Ogden  og  Salt  Lake  City.  En  73  Aar 
gammel  svensk  Søster  døde  paa  At- 
lanterhavet d.  7de  Juli  og  blev  be- 
gravet i  Søen,  og  et  15  Maaneder 
gammelt  Barn  døde  før  Ankomsten 
til  Ogden  d.  22de  Juli.  En  ung, 
norsk  Søster  ved  Navn  Caroline  Hal- 
vorsen maatte  efterlades  i  New  York 
formedelst  Sygdom,  men  hun  kom 
senere  til  Utah. 

N.   C.   FLY(iAKE    l'UÆSIDEREU. 

Ved  Præsident  C.  G.  Larsens  Hjem- 
rejse med  Emigrantselskabet  d.  2ode 
Juni  blev  Ældste  N.  C.  Flygare, 
som  havde  præsideret  over  Stock- 
holms Konference,  hans  Afløser  som 
Præsident  over  den  skandinaviske 
Mission. 

Det    42l)E    E.^IIOKANTSELSKAIi. 

Aarets  2det  og  sidste  P^raigrant- 
selskab,  bestaaende  af  IGS  Sjæle, 
hvoraf  de  fleste  vare  Danske,  afrejste 
fra  Kjøbenht'.vn  d.  lUde  Septbr.  med 
Dampskibet  ,,Hero"  tilligemed  to 
hjemvendende  Missionærer,  nemlig 
P.  O.  Hansen  og  Even  Torgesen. 
Præsident  N.  C.  Flygare  ledsagede 
Selskabet  til  England.  Emigranterne 
ankom  til  Hull  d.  13de,  og  til  Liver- 
pool om  Morgenen  d.  14de  efter  at 
have  rejst  over  England  med  Jan-n- 
bane  om  Natten.  Samme  Dag  gik 
Emigranterne  ombord  paa  Damp- 
skibet ,, Wyoming-',  tilligemed  118 
engelske  Hellige  og  sex  hjemven- 
dende Missionærer.  Afrejsen  fra 
Liverpool  fandt  Sted  d.  1  ode  Septbr. , 
og  R.  V.  Morris  beskikkedes  til  I'ræ^- 
sident  for  Selskabet  med  de  andre 
hjemvendende  Zionsbrødre  som  Med- 
hjælpere. Præs.  Joseph  F.  Smith, 
der  var  bleven  afløst  af  A.  Carring- 
ton,  rejste  ogsaa  hjem  med  dette  Sel- 
skab, der  ankom  til  New  York  d. 
27de  Septbr.  og  til  Ogden  og  Salt 
Lake  City  Tirsdag  d.  ote  Oktbr. 


Ældste  Samuel  Johnson  tilligemed 
tre  Emigranter  forlod  Kjøbenhavn  d. 
8de   Oktbr. 

1876. 

FonSA.-MLING.SEOKALE    I    AaKHUS. 

En  Tid  efler  at  de  Hellige  i  Norge 
havde  bygget  sit  Hus  til  Forsamlings- 
brug  og  Beboelseslejligheder  i  Kri- 
stiania,  gjorde  Menigheden  i  Aarhus, 
under  Konferencepræsident  C.  F. 
Schades  Bestyrelse,  et  lignende  For- 
søg med  Broder  K.  Emmertsen  som 
Bygmester,  men  Foretagendet  vilde 
ikke  rigtig  lykkes,  hvorfor  det  paa- 
begyndte Hus  senere  blev  Broder 
Emmertsens  private  Ejendom.  I 
1875—76,  efter  at  Ældste  A.  K.  An- 
dersen havde  afløst  P.  C.  Geertsen 
som  Konferencepræsident,  lagdes  der 
imidlertid  atter  Haand  paa  Væ'rket, 
og  Brødrene  i  Aarhus  organiserede 
sig  til  et  Aktieselskab  med  Thos. 
Sørensen  som  Formand.  Lejlighed 
gaves  derpaa  de  Hellige  til  at  tage 
Aktier  i  Bygningen,  og  Præsident 
Andersen  tegnede  sig  først  paa  Li- 
sten for  100  Kroner,  dernæst  Thos. 
Sørensen  for  500  Kroner.  Der  ind- 
betaltes paa  denne  Maade  omt.  2000 
Kroner,  foruden  800  Kroner,  som 
vare  blevne  indskudte  til  den  tid- 
ligere paabegyndtc  Bygning,  hvilke 
Penge  ogsaa  anvendtes  til  det  nye 
Foretagende.  En  Byggegrund  blev 
derpaa  kjøbt  i  det  n^^e  Kvarter  af 
Byen,  som  en  Tid  i  Forvejen  var 
bleven  udlagt  i  Nærheden  af  Jærn- 
banestationen.  I  Løbet  af  Vinteren 
og  Foraaret  1876  toges  der  fat  paa 
Husets  Opførelse  med  K.  Emmert- 
sen som  Bygmester,  og  det  blev  alle- 
rede færdigt  samme  Aar.  Bygnin- 
gen er  tre  Etager  høj,  og  Forsam- 
lingssalen, der  kan  rumme  omtrent 
300  Personer,  er  i  øverste  Etage, 
medens  der  i  de  to  andre  Etager  er 
^o.w     Beboelseslejligheder,    foruden 


Ekindrixgeu  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


293 


Værelser     til     Konferencepræsiden- 
tens    og    Missionærernes    Afbenyt- 
telse ;  disse  ere  i  anden  Etage.     Der 
er  desuden  noglo  smaa  Værelser  i  en 
mindre  Bygning  i  Baggaarden.  Hele 
Ejendommen,    der   er   bekjendt  som  I 
Borupsgades  Nr.  14,  kostede  omtrent  I 
18,000   Kroner,  iberegnet  2000  Kro-   | 
ner,    som    man    betalte    Prokurator  j 
Winge  i  Aarhus  for  Byggegrunden.   \ 
Thos.  Sørensen   laante  Aktieselska- 
bet 5200  Kroner,  og  det  øvrige  Beløb  i 
erholdt  man  af  Kreditforeningen  paa 
meget   rimelige    Vilkaar.       Det    tør 
haabes,  at  den  oprindelige  Plan,  der 
gik  ud  paa,  at  Ejendommen  ved  aar- 
lige  Afbetalinger  skulde  arbejde  sig 
i  de  Helliges  Hænder,  vil  blive  gjen- 
ncmført,   saa  at  den,  ligesom  Øster- 
hausgade  Nr.    27   i  Kristiania,    om- 
sider  raaa  blive  Kirkens  retmæssige  I 
Ejendom.  I 

De  første  Missionærer  i  Finland,   j 

I  Konfereneemødet,  som  afholdtes 
i  Stockholm  d.  2den  og  3die  Oktbr.   j 
1875,    blev    en    ny   Gren  oprettet  i  j 
Vermland,  og  to  Missionærer  sendtes  [ 
der  til.     To   andre   Brødre,    nemlig  ! 
C.    A.    og  J.   E.    Sundstrøm,    bleve 
sendte  paa  Mission  til  Finland,  hvor 
Evangeliet  ikke  før  havde  været  præ-  j 
diket.     Uagtet  den  store  JModstand, 
som   de  overalt  mødte  paa  Giund  af  j 
den  borgerlige  Lovs  Strænghed  mod 
fremmede  Troesbekjendelser,  lykke- 
des det  dem  dog  at  afholde  flere  For- 
samlinger, men  det  varede  ikke  længe 
førend  Præ'sten  var  paa  Spor  efter 
dem  og  forbod  dem  at  prædike  eller 
holde  flere  Møder.     For  at  holde  sig 
indenfor  Lovens  Grænser  maatte  Bro- 
drene derfor  prædike  og  bære  Vid- 
nesbyrd for  deres  indbudte  Venner  i 
en   siddende  Stilling,    hvilket  ogsaa 
gik    meget   godt,    efter  at  de  bleve 
vante     dertil,     og   Folket    lyttede    i 


Almindelighed  med  spændt  Opmærk- 
somhed til  deres  Forklaringer.  I 
Løbet  af  Sommeren  bleve  fire  Per- 
soner døbte  i  Omegnen  af  St.  Niko- 
lajstad. Den  første  Daabshandling 
fandt  Sted  d.  7de  Maj.  Noget  senere 
blev  en  lille  Gren  oprettet  i  Finland, 
og  Ældste  Axel  Tullgren  fra  Zion 
sendtes  derover  i  Oktober  (1876)  for 
at  paaskynde  Missionsarbejdet.  Føl- 
gende Uddrag  af  et  Brev,  som  han 
d.  19de  Decbr.  1876  skrev  til  Præsi- 
dent O.  N.  Liljenqvist  i  Kjøbenhavn, 
skildrer  Forholdene  i  Finland: 

,,Jeg  har  tilligemed  Broder  Sund- 
strøm været  16  JNlile  imod  Nord,  og 
vi  have  havt  J'orsamlinger  hos  Bap- 
tisterne og  hos  Nogle,  som  kaldes  de 
Troende,  samt  i  de  Byer,  vi  passe- 
rede. Jeg  tror,  at  Mange  ville  an- 
namme vor  Religion  i  sin  Tid,  naar 
der  bliver  arbejdet  en  Del  paa  dem, 
thi  Folket  er  i  en  meget  lav,  uvidende 
Tilstand  med  Hensyn  til  Religion. 
Den  gamle  Surdejg  sj'nes  de  bedst 
om,  thi  her  er  ikke  mange  Partier; 
det  eneste  her  findes  er  Baptisterne, 
og  de  have  kun  megen  liden  Frem- 
gang. Vi  gjorde  os  meget  bekjendt 
med  Folket,  hvor  vi  droge  frem,  saa 
at  jeg  tror,  vi  have  gode  Udsigter  for 
Fremtiden.  Nogle  Dage  efter  at  jeg 
skrev  det  sidste  Brev  til  Dem,  havde 
en  af  Søstrene  kaldet  Nogle  tilsam- 
men, og  vi  havde  en  lille  Forsamling ; 
men  hendes  Fætter,  der  var  bleven 
hende  fjendsk,  fordi  hun  var  gaaet 
over  til  vort  Samfund,  ilede  strax  til 
Præsten  og  underrettede  ham  om  vor 
Forsamling.  Denne  kom  da  tillige- 
med en  Doktor  og  søgte  at  forstyrre 
os,  og  to  Dage  derefter  sendte  Gu- 
vernøren to  Politibetjente  efter  os, 
der  førte  os  til  ham.  Han  modtog 
03  meget  barskt  og  forbød  os  at  præ- 
dike samt  paalagde  Politibetjentene 
at  vogte  os.     Han  var  saa  venlig  at 


294 


Ekindrinuek  KUA   Missi'iNEN  I  .Skaxdinavikn. 


tilbyde  os  Arrest  og  truede  os  med, 
dersom  vi  ikke  vilde  bore  op  med  at 
prædike,  at  sende  os  til  Sibirien ; 
men  jeg  tænker,  at  hans  Magt  stræk- 
ker sig  ikke  nær  saa  langt.  Yi  droge 
derefter  mod  Nord  og  ere  nylig 
komne  bjem.  Vi  vide  os  ikke  sikre 
noget  Øjeblik,  uden  at  jo  en  Politi- 
betjent kommer  og  arresterer  os.  tbi 
Præsten  ber  i  Staden  har  fyldt  alle 
Aviserne  med  alle  Slags  Løgne,  (jeg 
sender  indlagt  et  lille  Uddrag  af  e  i 
af  dem),  saa  at  hele  Helvede  synes 
at  rase  imod  os,  og  Præsten  har  skre- 
ven saa  mange  Logne,  saa  at  Folk, 
som  vi  have  talt  med.  skammer  sig 
paa  hans  Vegne,  at  ban  vil  udbasune 
saadanne  haandgi  ibelige  Usandbeder. 
Men  vi  ville  med  Herrens  Hjælp 
være  ta.ilmodige  og  lide.  hvad  der 
skal  mode  os.  Her  er  ingen  Eeli- 
gionsfribed.  og  Loven  er  saa  stræng, 
at  vi  ingen  Skrifter  tor  sælge,  uden 
at  risikere  at  blive  arresterede.  Præ- 
sten var  her  og  tog  de  Boger,  som 
den  Soster  havde  kjobt  ifjor.  Jeg 
har  paa  Grund  heraf  kun  solgt 
meget  faa  Skrifter,  men  bortgivet 
nogle,  for  ret  at  sprede  Ordet  iblandt 
Folket,  Jeg  haaber,  at  der  snart 
vil  blive  given  storre  P>ihed,  thi  d. 
28de  Januar  skal  Rigsdagen  samles, 
og  den  Deputerede  her  fra  Staden  er 
en  meget  liberal  og  frisindet  Mand. 
Lige  nu  har  Stadsfiskalen  og  to  Po- 
litibetjente været  her  og  taget  en 
Del  af  vore  Skrifter  for  deraf  at 
undersøge  vor  Lære,  hvorefter  de 
ville  levere  os  dem  tilbage,  saa  at 
jeg  for  Nærværende  ikke  vtd,  hvor- 
ledes Udfaldet  vil  blive,  men  jeg 
haaber  paa  det  Bedste.  Alt  hvad  de 
kunne  gjore,  er  at  uddrive  os  af  Lan- 
det og  sende  os  bort." 

Albert  Carrixgtons  Besøg. 

Albert  Carrington,  Præsident  for 


den  europæiske  Mission,  ledsaget  af 
Hustru  og  Son   samt  Ældsterne  Er- 

!  nest  I.  Young  og  Arta  D.  Young)  to 
af  Præsident  Youngs  Sønner),  James 
Sharp  og  B.  "NV.  Carrington  ankom 
til  Kjobenhavn  paa  Besog  til  Skan- 
dinavien d.  20de  April.  De  over- 
værede Konferencemoder  i  Kjoben- 
havn d.  22de  og  23de  April,  i  Gøte- 
borg d.  29de  og  30te  April,  i  Kristia- 
nia  d.  6te  og  7de  Maj  og  i  Stockholm 
d.  13de  og  14de  Maj.  Fra  Stock- 
holm rejste  de  Besøgende  tilbage  til 
Kjobenhavn,    hvor  fra  de   den  19de 

,  Maj  fortsatte  Rejsen  til  Tyskland  og 

!  Svejts. 

Sextex  Missionærers  Axko.mst. 

I  Aaret  1876  blev  Zionsældsternes 
Antal   i   Skandinavien   forøget    med 
;  sexten   nj^e  Missionærer  fra  de  Hel- 
i  liges  Hjem.     De   ankom   i  følgende 
Orden  til  Kjobenhavn:  O.  N.  Liljen- 
qvist,   John  ¥.  F.  Dorius,  Jens  Kel- 
,  ler,    Nils  J.    Gronlnnd,   Axel  Tull- 
!  gren,   Søren  Jensen,  Ola  Hanson   og 
Søren  P.  Neve  d.  3die,  R.  Christen- 
sen d.  9de  og  Niels  Mortensen  (Pe- 
tersen) d.  10de  Juni,  Ola  Olson,  Al- 
fred Hansen  og  I.   C.   Thoresen   d. 
17de   Oktbr.,   og    Jens   C.   Nielsen, 
John  E.  Christiansen  og  Bendt  Jen- 
sen d.  2den  Decbr.     (Om  disse  Brø- 
dres Virksomhed  i  Missionen  se  dette 
Blads  2den  Aarg.,  Side  140—143.) 

Det  43de  Emigkaxtselskab. 
Aarets  første  skandinaviske  Emi- 
gration, bestaaende  af  405  Sjæle,  for- 
lod Kjobenhavn  d.  22de  Juni  med 
Dampskibet  ..Otto",  tilligemed  føl- 
gende hjemvendende  Zionsældster : 
N.  C.  Flygare,  Kompagniets  Leder, 
K.  Petersen,  John  Anderson,  C.  J. 
Gustafson,  A.  R.  Andersen,  S.  Chri- 
stoffersen (Hansen)  og  R.  N.  Jeppe- 
sen. Ligeledes  Joh.  A.  Bruun,  der 
havde  arbejdet  som  Oversætter  paa 


EKIXl)iaN(;KK     KKA     MiSSIONKN    1    SKANDINAVIEN. 


295 


Kontoret  i  Kjøbenhavn.  Efter  om- 
trent 63  Timers  Sejlads  ankom 
,,Otto"  til  Hull  cl.  2ode  om  Morge- 
nen Kl.  9,  og  den  paafolgende  Dag 
rejste  Selskabet  med  Jærnbanen  til 
Liverpool,  hvor  de,  tilligemed  nogle 
tyske,  svejtsiske  og  engelske  Hellige 
og  flere  hjemvendende  Missionærer, 
gik  ombord  paa  Dampskibet ,, Idaho" 
og  afsejlede  fra  Liverpool  d.  28de. 
N.  C.  Flygare  blev  beskikket  til  Præ- 
sident for  hele  Selskabet,  med  Geo. 
L.  Harrell,  J.  LT.  Stucki  og  W.  H. 
Maughan  som  assisterende  Præsi- 
denter. John  Anderson  og  A.  R. 
Andersen  beskikkedes  til  Kapellaner 
for  de  skandinaviske  Hellige.  Sel- 
skabet ankom  til  Now  York  d.  10de 
Juli  om  Morgenen,  netop  i  Tide  til  at 
se  Røgen  fra  Ruinerne  af  det  gamle, 
velbekjendte  Castle  Garden,  der  var 
brændt  Aftenen  i  Forvejen.  Havde 
ikke  Modvind  forlænget  Rejsen  en 
Dag,  vilde  Selskabet  sandsj'nligvis 
have  faaet  sit  Rejsegods  ødelagt  i 
Ildsvaaden,  ligesom  nogle  andre  P2mi- 
granter,  der  opholdt  sig  paa  Castle 
Garden,  da  Ilden  udbrød.  Samme 
Dag  (d.  10de)  fortsatte  Selskabet 
Rejsen  med  Jærnbane  fra  Jersey 
City  og  ankom  til  Ogden  d.  18de  s. 
M.  Et  dansk  Barn,  som  havde  været 
syg  i  sex  Maaneder,  døde  i  Pittsburg. 

Di:t  44i)e  Emigkantselskaij. 

Fredag  d.  8de  Septbr.  Kl.  7  Form. 
afgik  150  Sjæle  fra  Kjøbenhavn  med 
Dampskibet  ,,Cameo", tilligemed  føl- 
gende hjemvendende  Missionærer: 
S.  Petersen,  Kompagniets  Leder,  M. 
Christensen,  John  M.  Larsen,  N.  J. 
Grønlund  og  J.  N.  Larson.  Pifter 
GI  Timers  Sejlads  ankom  ,,Cameo" 
til  Hull  Søndag  d.  10de  Kl.  8  p:ftm. 
Den  følgende  Dag  rejste  Emigran- 
terne til  Liverpool,  hvor  de,  tillige- 
med omtrent  loO  andre  emigrerende 


Hellige  og  tleie  hjemvendende  Mis- 
sionærer, gik  ombord  paa  Dampski- 
bet ,, Wyoming"  og  afsejlede  der  fra 
d.  13de  samt  ankom  efter  10  Dages 
heldig  Rejse  til  New  York  d.  23de. 
W.  L.  Binder  var  Leder  for  hele  Sel- 
skabet ,  der  fortsatte  Rejsen  med 
Jærnbanen  fra  Jersey  City  d.  2ode, 
og  ankom  til  Salt  Lake  City  d.  odie 
Oktbr.  Et  Dødsfald  indtraf  paa 
Jærnbanercjsen. 

Aaiiiics  Koxfeuence. 

I  Aarhus  By  bleve  18  til  20  Brø- 
dre om  Vinteren  1876  og  1877  be- 
skikkede til  efter  endt  Dagsarbejde 
at  gaa  ud  et  Par  Timer,  to  og  to,  fra 
Dør  til  Dør,  for  at  sælge  Skrifter  og 
faa  Lejlighed  til  at  tale  med  Folket. 
Desforuden  blev  en  ung  Broder  be- 
skikket til  udelukkende  at  missionære 
i  Byen.  Der  sendtes  ogsaa  Missio- 
nærer til  Langeland  og  Samsø,  hvor 
Evangeliet  ikke  havde  været  præ-di- 
ket  i  flere  Aar.  En  Gang  imellem 
bleve  Missionærerne  opfordrede  af 
Gejstligheden  til  offentlig  Diskussion. 
Et  saadant  Tilfælde  indtraf  i  Aarhus 
Konference,  hvor  Præsident  A.  R. 
Andersen  og  Ældste  K.  H.  Bruun, 
ifølge  Opfordring  fra  Stedets  Pra'^t, 
overværede  et  Diskussionsmøde  i 
Tranberg  Skole  d.  27de  Febr.  1876. 
Diskussionen  mellem  Præsten  og 
Skolelæreren  paa  den  ene  og  de  om- 
talte Brødre  paa  den  anden  Side  fik 
et  heldigt  Udfald  for  .Sandhedens 
Forsvarere.  Præsten  aabnede  Mø- 
det, som  varede  omtrent  tre  Timer, 
med  at  opla^.se  faa  Ord  hist  og  her 
af  de  Helliges  Bøger,  men  derefter 
blev  man  enig  om,  at  hver  Side  skulde 
benytte  ti  Minutter  ad  Gangen.  Præ- 
stens Forsøg  paa  at  forklare,  hvor  fra 
han  havde  sui  Myndighed,  fik  et  for 
ham  meget  uheldigt  Udfuld. 

(Fortsættes  paa  Side  305.) 


S96 


RKDAKTIOXSHICMÆUKXINGEli. 


Morgenstjernen 

redigeres  og  udgives  af 

ANDREW    JENSON, 

Nr.  154  N.  Second  West  Street, 

Salt  Lake  City,   Utah, 

tdUommer  d.  1ste  og  IBde  I  huer  Maaned  og  koster 

To  Dollars  o^r  Aaket  i  Fokskud. 
Adresse:    P.  O.  Box  500. 


Salt  Lake  City,  d.  1ste  Oktobftr  1884. 

BESØG  TIL  EMERY  COUNTY. 
Fredag  d.  29de  August  forlod  vi 
Salt  Lake  City  i  Selskab  med  Præsi- 
dent Joseph  F.  Smith  og  Hustru  samt 
Apostel  Erastus  Snow  og  Hustru,  og 
rejste  med  Denver  og  Rio  Grande 
Jærnbanen  til  Price  Station,  en  Vej- 
længde af  124  engelske  Mile.  Denne 
Tur  var  meget  interessant,  især  for 
os,  som  ikke  tidligere  havde  rejst 
den  Yej.  Medens  Toget  beva^ger  sig 
henad  den  smalsporede  Bane,  der 
planmæssigt  snoer  og  drejer  sig  om- 
kring de  talrige  Bjærgpj'nte  og 
kæmpemæssige  Klippevægge,  kom- 
mer det  ene  maleriske  Bjærgparti 
til33aie  efter  det  andet,  og  man  under 
næppe  sine  Øjne  den  mindste  Hvile 
af  Frygt  for,  at  et  eller  andet 
Natur-Kunstværk  skal  undgaa  Ens 
Opnuerksomhed.  Bestigningen  af 
Wasatehbjærgene  begyndes  ved  jMun- 
dingcn  af  Spanish  Fork  Canyon,  hvor 
man  befinder  sig  i  en  Hojde  af  om- 
trent 4700  Fod  over  Havet.  Stig- 
ningen er  imidlertid  ganske  let  ind- 
til man  15  Mile  oppe  i  Bjæjjgkloften 
naaer  Thistle  Station,  hvor  Spanish 
Fork  Floden  dannes  ved  Foreningen 
af  Thistle  og  Clear  Creek.  Langs 
sidstnævnte  Strøm  er  Stigningen  be- 
tydelig indtil  man  kommer  til  Clear 
Crcek   Station,    hvor   der,     foruden 


Banekompagniets  Bj-^gninger,  findes 
flere  Forretningshuse.  Her  fik  vort 
Tog  et  extra  Lokomotiv,  hvormed 
Hensigten  snart  blev  os  begribelig, 
thi  nu  gik  det  forst  rigtig  opad.  Paa 
S3'v  Miles  Distance  st"-  er  man  nem- 
lig 1180  Fod  tilvejrs,  !::dtil  man  ved 

!  Soldiers  Summit  befinder  sig  paa 
Toppen  af  Wasatchbjærgene,    7480 

I  Fod  over  Havets  Overflade.  Dette 
danner  Vandskjellet  mellem  det  store 
indre  Basin,  hvor  Vandlobene  paa 
Vestsiden,  efter  deres  hurtige  Løb, 
tilsidst  forsvinde  i  Store  Saltsø  og  en 
Del  mindre  Indsøer,    medens   disse 

1  paa  Østsiden  bane  sig  Vej  til  det 
stille  Hav  gjennem  Green-  og  Colo- 
rado-Floden. 

Nu  vender  vort  extra  Lokomotiv 
tilbage,  og  Nedstigningen  begynder. 
Syv  Mile  fra  Bjærgrj-ggen  naar  man 
Pleasant  Valley  Junction,  hvor  der 
findes  en  Slags  Forretningsby,  i  hvil- 
ken dog  Drikkehusene,  at  domme 
efttr  deres  Antal,  spille  den  for- 
nemste Rolle.  Fra  dette  Sted  gaar 
en  Sidebane  17  Mile  mod  Syd  til  de 
berømte  Kuhniner  i  Pleasant  Valley, 
hvor  fra  Utahs  Hovedstads  Befolk- 
ning faar  en  stor  Del  af  deres  Kul- 
forsyning. Strax  neden  for  Pleasant 
Valley  Junction  dannes  Price  River 
ved  Foreningen  af  Fish  Creek  og  en 
anden  Biflod,  hvis  Navn  vi  ikke  fik 
at  vide  ;  men  ned  gjennem  Price  Ri- 
ver Canyon  blev  Rejsen  forst  rigtig 
interessant,  thi  her  forekommer  en 
saadan  Mængde  Naturskjonheder,  i 
Lignelse  af  Taarne,  Slotsruiner, 
Klippespidse,  lodrette  Klippevægge, 
m.  M.,  i  saa  hurtig  Folgerække,  at 
man  næppe  kan  mætte  sig  ved  Synet 
af  en  Gjenstand  forend  Opmærksom- 
heden henledes  paa  en  anden.  Ved 
Castle  Gate  Station  passerer  Toget 
imellem  to  lodrette  Klippevægge, 
hvoraf  den  tilvenstre  er  mest  iøjne- 


iiEDVKTlONSiUKM/KKKMNCilCi; 


297 


faldende,  da  den,  kun  nogle  faa  Fod 
tyk,  men  flere  hundrede  Fod  hoj, 
skyder  frem  aldeles  bar  fra  det  bag 
ved  liggende  Bjærg.  En  eller  anden 
Eventyrer  har  anbragt  et  l*ar  Sraaa- 
flag  paa  sammes  Spids,  der  fra  Vogn- 
vinduerne visselig  ser  meget  impone- 
rende ud. 

Gjennem  Price  River  Canyon  fore- 
kommer ogsaa  de  skarpeste  Jærn- 
banebojninger,  som  vi  nogensinde 
har  set,  og  man  har  uvilkaarlig  en 
vis  Ængstelse  for  sin  Sikkerhed, 
naar  Toget  i  en  Hurtighed,  der  naar 
op  til  40  Mile  1  Timen,  farer  ned  ad 
disse,  og  man  bliver  uafbrudt  slyn- 
get fra  den  ene  Side  af  Sædet  til 
den  anden.  Er  man -forvoven  nok 
til  at  staa  paa  Platformen  for  desto 
lettere  at  kunne  gjore  Iagttagelser, 
maa  man  med  næsten  al  sin  Legems - 
stj'rke  holde  fast  med  begge  Hænder, 
for  at  vedligeholde  sin  Forbindelse 
med  Toget. 

Nogle  Mile  nedenfor  Castle  Gate 
begynder  Bjæ'rgpasset  gradvis  at  ud- 
vide sig,  og  ved  Price  Station,  hvis 
Elevation  er  ooOO  Fod  over  Havet, 
har  man  naaet  en  aaben  Dal,  om  man 
egentlig  kan  kalde  det  en  Dal,  og 
Smaahytter  samt  opd^-rkede  Jorder 
ses  langs  Strømmen.  Ved  Stationen 
modtoges  vi  af  vor  gamle  Ven  Geo 
Frandsen,  der  fungerer  som  Biskop 
for  de  omtrent  50  Familier,  som  bo 
spredte  i  en  Strækning  af  henved 
14  Mile  langs  Price  River.  Man  har 
imidlertid  valgt  en  Bygrund  tæ't  ost 
for  Jærnbanestationen,  hvor  det  bed- 
ste Forsamlingshus,  som  findes  i 
Emery  County,  allerede  er  bj^gget, 
og  en  Del  af  de  spredte  Nybyggere 
iiar  til  Hensigt  at  flytte  sammen 
til  Efteraaret.  Efter  at  have  spist 
Aftensmad  forlod  vort  Rejseselskab 
Price  Station  med  to  lette  Kjøre- 
befordringer,  hvoraf  den  ene  tilhørte 


Biskop  Frandsen,  og  den  anden  Bro- 
der N.  T.  Guyman.  Begge  Ejerne 
gjorde  Tjeneste  som  Kuske.  Fra 
Klokken  O  til  Klokken  11  om  Afte- 
nen tilbagelagde  vi  derpaa  i  det  dej- 
ligste jMaaneskin  omtrent  25  Mile 
i  sydvestlig  Retning  over  et  ujævnt, 
bakket  Landskab,  indtil  vi  naaede 
Huntington,  den  største  By  i  Coun- 
tiet.     Her  tilbragtes  Natten. 

Den  følgende  Dags  Morgen  fort- 
sattes Rejsen  10  Mile  læn.ere  syd- 
paa  til  Castle  Dale,  ,, Hovedstaden" 
i  Emery  County,  der  er  smukt  belig- 
gende paa  Nordsiden  af  Cottonwood 
Creek.  Her  bleve  vi  venligt  mod- 
tagne af  Præsident  C.  G.  Larsen  og 
andre  af  Emery  Stavs  ledende  Mænd, 
og  Kvartalskonferencen,  der  varede 
i  to  Dage  og  afholdtes  i  et  godt  og 
rummeligt  Bowery,  tog  sin  Begyn- 
delse Kl.  10  Form.  Samme  Dags 
Aften  afholdtes  Forsamling  i  Orange- 
ville,  en  By  med  53  Familier,  belig- 
gende tæt  ved  Foden  af  Bjærgene, 
tre  Mile  vest  for  Castle  Dale.  Da 
Forsamlingen  var  sluttet  om  Søn- 
dagen kjørte  vi  tilbage  til  Hunting- 
ton, hvor  der  afholdtes  Forsamling 
om  Aftene.1,  og  den  følgende  Dag 
fortsattes  Rejsen  til  Price  River, 
hvor  fra  Brødrene  Smith  og  Snow 
tilligemed  deres  Hustruer  rejste  med 
Toget  til  Colorado,  og  vi  vendte  til- 
bage til  Salt  Lake  City. 

Castle  Dalen  er  meget  vidtløftig 
og  er  vanskelig  at  beskrive.  Mod 
Vest  begrænses  den  af  Wasatchbjær- 
gene,  og  den  er  omtrent  70  Mile  lang 
fra  Nord  til  Syd,  men  det  er  vanske- 
ligt at  sige,  hvor  dens  Østgrænse  er, 
thi  saa  langt  Øjet  kan  naa,  ser  man 
en  Afvexling  af  lave  Bjærge  og  ud- 
strakte Sletter.  Naar  man  fra  et  af 
Højdepunkterne  skuer  ud  over  Eg- 
nen, ser  det  Hele  ud  som  et  smukt, 
jævnt  Landskab,  med  hist  og  her  et 


298 


JiKUAKTIOX.SBEMÆlCKMXGEK. 


Bjærg  eller  en  Bakke,  hævende  sig 
op  af  Sletten,  men  ved  at  rejse  der- 
igjennem  finder  man  det  anderledes, 
tbi  ofte  naar  man  tror  sig  omgivet  af 
jævne,  flade  Strækninger,  er  man  i 
næste  Øjeblik  jjaa  Kanten  af  en 
Banke,  flere  hundrede  Fod  hoj,  eller 
man  stirrer  ned  i  en  Fordybning  som 
Vandet  har  dannet  under  de  i  Bjær- 
gene  forekommende  Skybrud,  der  sen- 
der storeVandmasser  ned  over  Landet. 

Jordsmonnet  i  Dalen  er  noget  ler- 
agtigt og  er  ligesom  dodt,  hvisaarsag 
det  i  sin  udyrkede  Tilstand  kun  frem- 
bringer liden  Plantevæxt  —  ikke  en 
Gang  ,,Sagebrush"  trives  godt.  Men 
naar  Landet  pløjes,  vandes  og  ud- 
luftes, bliver  det  Aar  for  Aar  mere 
og  mere  frugtbart,  og  allerede  nu 
avles  der  ligesaa  mange  Foid  af 
Hvede,  Havre  og  andre  Sædarter, 
som  man  i  Almindelighed  realiserer 
i  andre  af  Utahs  Dale.  Kartofler  og 
de  fleste  Rodfrugter  trives  godt. 
Ligeledes  er  der  Udsigter  for,  at 
Frugttræer  ville  voxe  fortrinligt, 
efter  at  sammes  Plantning  bliver 
mere  almindelig.  "Vi  saa'  ogsaa  nogle 
ganske  gode  Exemplarer  af  Vin- 
druer, som  voxede  i  Orangeville. 

Der  er  allerede  henimod  400  Fami- 
lier eller  2000  Indbyggere  i  Emer}- 
County,  og  Plads  for  mange  flere. 
I  Castle  Dale  er  man  saaledes  i  Færd 
med  at  optage  mere  Land,  og  ube- 
midlede Nybyggere  kunne  her  sikre 
sig  gode  Jordlodder  ved  simpelthen 
at  arbejde  paa  den  nj^e  Kanal,  som 
skal  graves  for  at  faa  Vandet  der  til. 
Ogsaa  i  Muddy,  det  sydligste  Settle- 
ment i  Dalen,  samt  i  Iluntington  og 
Ferron,  og  forresten  i  alle  Dalens 
Settlementer,  er  der  Plads  for  flere 
Nybyggere.  Der  er  ialt  otte  Settle- 
menter, beboede  af  de  Hellige,  i 
Countiet,  iberegnet  Moab  ved  Grand 
Floden,  omtrent   120  Mile  ost  for  de 


andre  Settlementer.  Omtrent  Halv- 
delen af  Indbyggerne  ere  Skandina- 
ver, og  en  stor  Del  af  de  præside- 
rende Brodre,  iblandt  hvilke  fire 
Biskopper  ere   vore  Landsmænd. 

Vi  kan  ikke  undlade  at  omtale 
Castle  Dalen  som  et  passende  Ny- 
byggerland for  saadanne  Sidste- 
Dages  Hellige,  som  endnu  ikke  have 
sikret  sig  tilfredsstillende  Hjem  i 
vort  Territorium.  Vi  kjender  flere  af 
vore  Landsmænd,  som  have  boet 
mange  Aar  i  LTtahs  ældre  Byer,  og 
der  endnu  ikke  eje  en  Fodbred  Land, 
som  de  kunne  kalde  deres  eget.  Der- 
som Saadanne,  og  ligeledes  nykomne 
Emigranter,  vilde  gaa  til  en  Egn  som 
Castle  Dalen  og  finde  sig  i  at  arbejde 
under  de  for  Nj'byggere  sædvanlige 
Forhold,  vilde  de  om  kort  Tid  kom- 
me i  Besiddelse  af  gode  Hjem,  og 
være  bedre  tilfredse  end  de  i  Almin- 
delighed ere  saa  længe  deres  Om- 
stændigheder tvinge  dem  til  bestan- 
dig at  arbejde  for  Andre.  I  Castle 
Dalen  findes  der  endvidere  en  Be- 
folkning af  Hellige,  som  ere  i  Besid- 
delse af  Evangeliets  rette  Aand  og 
som  ville  byde  andre  af  deres  Troes- 
fæller  velkommen.  Vore  arbejdsløse 
Brodre  i  Salt  Lake  City  og  andre  af 
Utahs  storre  og  ældre  Byer,  til  hvis 
specielle  Gavn  vi  har  skrevet  Oven- 
staaende,  ville,  efter  vor  Mening, 
gjore  vel  i  at  skjænke  Sagen  mere 
end  almindelig  Opmærksomhed. 

Lad  ingen  Sidste-Dages  Hellig  tabe 
Modet  og  tænke,  at  deres  Nærværelse 
i  vort  Bjærghjem  er  overflødig,  og  at 
der  er  Intet  for  dem  at  gjore,  saa- 
længe  de  store  Landstrækninger  i 
I^mery  Count}'  og  andre  Dale  mangle 
Nyb3-ggere  i  Tusindvis.  Og  naar 
disse  Steder  blive  fyldte  med  Indvaa- 
nere,  ville  andre  Staver  af  Zion  blive 
organiserede,  hvor  til  de  Hellige 
kunne  indsamles. 


En  Zi<>nsuej.se. 


299 


II. 

For  Folk,  som  aldrig  havde  set  en 
stor  Kjøbstad  før,  var  Kjobenhavn 
en  Verdensstad  af  ualmindelig  Stør- 
relse. Fn  saadan  Uendelighed  af 
høje  Bygninger,  smukke  Paladser, 
prægtige  Slotte,  skjonne  Anlæg  m. 
M.,  overgik  Alt,  hvad  de  fleste  af  de 
jyske  Emigranter  nogensinde  havde 
drømt  om,  og  de  faa Timer,  som  man 
tilbragte  i  Staden,  bleve  derfor  og- 
saa  vel  afbenyttede  til  at  beskue  de 
mange  Seværdigheder,  uagtet  de 
præsiderende  Brødre  havde  advaret 
de  uvante  Rejsende  mod  at  vove  sig 
saa  langt  ud  i  Staden,  at  de  skulde 
forvilde  sig  og  ikke  kunne  finde  til- 
bage igjen.  Den  unge  Jyde  fra 
Sæb}'  holdt  sig  imidlertid  ikke  dette 
Raad  saa  nøje  efterrettelig,  eftersom 
han  allerede  havde  rejst  betydeligt 
omkring  i  Jylland,  og  han  troede  sig 
fuldkommen  i  Stand  til  at  finde  Vejen 
hvor  som  helst,  selv  i  Kjøl)enhavn. 
Til  stor  Ængstelse  for  Forældrene, 
benj'ttede  han  saaledes  det  meste  af 
Tiden,  under  Opholdet  i  Staden,  til 
at  gjøre  lagttagelsesture.  Fra  Kon- 
gens Nytorv,  som  han  strax  fandt  og 
valgte  som  Udgangspunkt,  gjorde 
han  Udflugter  til  Stadens  fire  Forte, 
Amagerport  iberegnet,  samt  til  Ama- 
lienborg Slot,  Havnen  og  nogle  af 
Kirkerne.  Han  tog  sig  ogsaa  en 
lang  Spadseretur  paa  Volden  mellem 
Nørre-  og  Vesterport,  thi  den  Gang 
vare  Voldene  omkring  Kjøbenhavn 
endnu  ikke  sløjfede.  Endelig  for- 
vildede han  sig  i  et  af  Stadens 
ældre  Kvarterer,  hvor  Gaderne  ere 
mest  krogede,  men  fandt  omsider 
Gothersgade,  ad  hvilken  han  banede 
sig  Vej  til  Kongens  Nytorv,  og  kom 
tilbage  til  Emigrantsalen  netop  som 
hans  Rejsefæller  vare  i  Færd  med  at 


EN  ZIONSREJSE. 

I  forlade  denne  og  begive  sig  til  Told- 
boden, hvor  nu  alle  gik  ombord  paa 
det  lille  Dampskib  ,, Aurora",  som 
dampede  ud  af  Havnen  Kl.  1  om 
Eftermiddagen.  Foruden  Selska- 
bet, som  kom  med  „Dania,,'  vare  og- 
saa Emigranterne  fra  Aarhus  Kon- 
ference med,  samt  nogle  fra  andre 
Dele  af  IMissionen  —  maaske  henved 
400  Sjæle  ialt.  Sejladsen  om  Efter- 
middagen langs  den  sjællandske  Kj'st 
var  meget  behagelig.  Dragør  paa 
Amager ,  Kjøge  Bugt ,  hvor  Niels 
Juel  vandt  sin  berømte  Sejr  over  de 
Svenske  i  1077,  det  romantiske  Møens 
Klint  og  andre  Seværdigheder  holdt 
Stemningen  livlig  iblandt  Passage- 
rerne. Vejret  var  desuden  meget 
behageligt,  idet  Luften  var  klar  og 
næsten  ikke  en  Vind  rørte  sig.  Emi- 
granterne tilbragte  derfor  Natten  i 
behagelig  Hvile. 

Tidligt  den  følgende  Dags  Morgen 
(18de  Maj)  naaede  ,, Aurora"  Mun- 
dingen af  den  naturskjønne  Kieler- 
fjord,  hvor  der  kastedes  Anker  en 
kort  Tid,  hvilken  benyttedes  af  Emi- 
granterne til  at  gjøre  Toilette  og 
træffe  F'orberedelser  for  Landgangen. 
Den  holstenske  Kyst  tog  sig  særdeles 
yndig  ud  i  den  dejlige  Morgenstund, 
og  ikke  saa  faa  Bemærkninger  bleve 
gjorte  med  Hensyn  til  Tyskernes 
Graadighed  i  at  berøve  Danmark 
denne  frugtbare  Landsdel  under  den 
omtrent  to  Aar  i  Forvejen  tilende- 
bragte Krig,  som  kostede  Udgydel- 
sen af  saa  mange  tapre  ,, Jensers" 
Blod. 

Lidt  efter  Solnedgang  sejlede  man 
ind  i  Fjorden  og  lagde  til  ved  Skibs- 
broen. Landgangen  fandt  Sted  i  god 
Orden,  og  Alle  spadserede  til  den 
nærliggende  Jærnbanestation,  hvor 
Emigranterne    toge    den    temmelig 


300 


Kn  Zionskk.ksk 


store  tredie  Klasses  Ventesal  i  Be- 
siddelse og  opholdt  sig  der  i  nogle 
Timer.  Imidlertid  foretoges  atter 
Udflugter,  men  her  skulde  Udvan- 
drerne allerede  faa  en  lille  Forsmag 
paa  hvad  det  vil  sige  at  rejse  i  Ud- 
landet, thi  her  viste  deres  Moders- 
maal  sig  næsten  ubrugbart.  Alt  var 
tysk,  og  den  smukt  beliggende  By, 
med  sine  30,000  Indbyggere,  gav 
slet  ikke  det  behagelige  Indtryk  som 
Kjøbenhavn,  netop  fordi  den  var 
tysk.  Heldigvis  fandtes  der  nogle 
iblandt  Emigranterne,  som  kunde 
tale  Sproget;  saaledes  Flere,  som 
havde  tilbragt  en  kort  Tid  som  Krigs- 
fanger i  Tyskland,  under  den  sidste 
Krig.  Efter  Saadanne  blev  der  nu 
stor  Efterspørgsel, naar  Nogen  skulde 
ud  i  Byen  for  at  gjøre  ludkjøb,  og 
for  en  eneste  Dag  spillede  enhver 
Tysktalende  en  Rolle  som  Kompag- 
niets Stormænd  og  Uundværlige.  Den 
altid  nysgjierrige  Sæbynit  bjærgede 
sig  uden  Tolk,  da  han  ingen  Lomuie- 
skillinger  havde  til  sin  Raadighed, 
og  hvor  fristende  Tyskernes  Lække- 
rier og  Sukkergodt  end  saa'  ud, 
raaatte  han  være  foruden.  Og  for- 
resten var  der  heller  ingen  stor 
Efterspørgsel  efter  danske  Penge. 
De  indskrænkede  Smaahandlere  vilde 
næsten  ligesaa  gjærne  have  en  tysk 
Mark  som  en  dansk  Rigsdaler.  Idet 
mindste  var  man  udsat  for  at  faa 
omtrent  ligesaa  meget  for  Marken 
som  Daleren,  skjøndt  den  ene  var 
værd  omtrent  tre  Gange  saa  meget 
som  den  anden. 

Ved  Middagstid  vare  Emigran- 
terne nogenlunde  h3^ggeligt  indret- 
tede i  en  lang  Række  tredie  Klasses 
Jærnbanevogne,  og  bestemt  Klokken 
12  rullede  Toget  ud  fra  Kiel  Station. 
En  større  Part  af  Rejseselskabet 
skulde  nu  for  første  Gang  have  den 
Fornøjelse    at    kjøre     ,,med  Damp- 


vognen,'^  som  Jyderne  kaldte  Loko- 
motivet, thi  det  maa  erindres,  at 
endnu  vare  Jærnbaner  langtfra  al- 
mindelige i  Danmark,  og  i  Jylland, 
de  fleste  af  Emigranternes  tidligere 
Hjem,  vare  Randers  og  Skive  de  to 
nordligste  Jæ'rnbanepunkter  den 
Gang.  Naar  man  derfor  i  Løbet  af 
tre  Timer  tilbagelagde  de  omtrent 
14  danske  Mil  fra  Kiel  til  Altona, 
havde  Mange  af  de  Emigrerende 
Grund  til  at  kunne  erklære  nok  saa 
livsglade,  at  nu  havde  de  da  aldrig 
i  deres  Liv  faaet  en  saa  hurtig  Kjore- 
tur  før.  At  sige,  at  de  nøde  Turen 
fortræffeligt,  vilde  kun  give  et  svagt 
Begreb  om  den  Begejstring,  som  især 
de  Yngre  følte  under  denne  deres 
første  Jærnbanerejse. 

Klokken  o  om  Eftermiddagen  bru- 
ste Toget  ind  i  den  præ^gtige  Station 
i  Altona,  hvor  Emigranterne  forlode 
Jærnbanevognene  i  god  Orden,  og 
spadserede  under  den  almindelige 
Vejledning  ned  til  Elbens  Bred,  hvor 
en  lille  Damper  laa  i  Beredskab  til 
at  føre  Kvinderne  og  Børnene  samt 
de  Svage  og  Syge  op  ad  Floden  til 
Hamborg,  medens  Mændene  maatte 
gaa  der  til  tilfods.  At  den  unge  Jyde 
var  iblandt  de  Gaaendes  Tal,  er  en 
Selvfølge,  og  i  sin  Ivrighed  for  at 
opdage  ,, Hamborg  Port'',  som  han 
havde  hørt  saa  meget  Tule  om,  havde 
han  nær  faldet  i  Elben,  da  han  ikke 
vogtede  sine  Fødder;  men  en  saadan 
Port,  som  hans  Fantasi  havde  dan- 
net, saa'  han  ikke,  og  naar  han  gjorde 
sig  fri  nok  til  at  forespørge  sig 
desangaaende  hos  sine  ældre  Med- 
rejsende, lo  man  kun  af  ham,  thi 
uden  at  se  noget  afstikkende  Grænse- 
sk  j  el  havde  man  forladt  Altona,  og 
var  allerede  et  godt  Stykke  inde  i 
Hamborg,  hvor  de  Kejsende  bleve 
behageligt  indkvarterede  i  et  rum- 
meligt Emigrationshus,   og  Kaffe  og 


En    ZlONSKEJtiE. 


301 


store,    runde,    tykke  Rugmelsboller 
serveredes  dem  til  Aftensmad. 

Den  følgen' ie  Dags  Morgen  (Lør- 
dag d.  19de  Maj)  blev  der  atter  Be- 
vægelse ,,i  Lejren",  thi  nu  skulde 
man  ombord  paa  det  store  Skib,  som 
man  kaldte  det.  Snart  var  hele  Kom- 
pagniet udkommanderet,  og  en  kort 
Marsch  førte  det  til  Bryggen,  hvor 
en  lille  Dampbaad  ventede,  og  paa 
denne  gik  man  nok  saa  fornøjede  om- 
bord. Strax  efter  gled  den  sagte  ud 
fra  Skibsbroen,  og  iblandt  den  store 
Mængde  Skibe  fik  man  da  ogsaa  Øje 
paa  en  stor  Tremaster,  som  viste  sig 
at  være  gamle  ,,Kcnilworth",  der 
skulde  blive  Udvandrernes  Hjem  i 
Løbet  af  de  følgende  Par  Maaneder. 
Damperen  lagde  forsigtig  til  ved 
Siden  af  den.  En  Rebstige  ned- 
hængtes, op  ad  hvilken  de  til  Saa- 
dant  uvante  Rejsende  maatte  klatre. 
En  ad  Gangen.  Det  varede  længe 
førend  de  Sidste  kom  ombord,  men 
endelig  naaede  Alle  op.  Det  var  et 
todækket  Fartøj,  og  paa  begge  Dæk 
var  der  indrettet  midlertidige  Køjer, 
som  vare  anbragte  ved  begge  Sider 
af  Skillevæggen,  der  delte  Rummet 
i  Midten  langsskibs,  samt  langs  Yder- 
væggene. Der  fandtes  altsaa  fire 
dobbelte  Rækker  af  Køjer  paa  hvert 
Dæk,  og  hver  Køje  var  bred  nok  til 
tre  Personer.  Paa  det  nedre  Dæk 
var  det  imidlertid  saa  overordentlig 
mørkt,  at  man  næppe  kunde  se  en 
Haand  for  Øjet.  Kun  i  Lugernes 
umiddelbare  Nærhed  var  der  Lys- 
forbindelse med  den  3'dre  Verden. 
Saa  snart  dette  blev  bekjendt,  be- 
gj^ndtes  et  sandt  Væddeløb  om  at 
sikre  sig  de  bedste  Pladser,  men  Sel- 
skabets midlertidige  Ledere  maatte 
her  træde  frem  med  Myndighed  og 
paase,  at  Orden  og  gode  Følelser  be- 
varedes. Hvorledes  det  virkelig  gik 
til,  husker  den  unge  Jyde  ikke,  men 


han  tilligemed  Forældre  og  nogle  Be- 
kjendte  vare  heldige  nok  til  at  faa 
en  god  lys  Plads  tæt  ved  Forlugen 
paa  første  Dæk.  Andre  knurrede 
rigtignok  fordi  de  maatte  tage  til- 
takke med  mindre  oplyste  Kvarterer, 
men  der  var  Intet  at  gjore  ved  det, 
thi  Alle  kunde  jo  ikke  være  paa  et 
og  samme  Sted.  Man  fik  nu  travlt 
med  at  bringe  Sengetøj  og  Rejsekas- 
ser ned.  Der  spistes  Middagsmad 
og  Aftensmad  ombord,  og  de  travle 
Udvandrere  tilbragte  den  første  Nat 
ombord  paa  ,,Kenil\vorth"  fornøjede 
og  glade. 

Om  Morgenen  tidlig  var  der  atter 
Røre  iblandt  de  Ombordværende. 
Nu  først  havde  man  Tid  til  i  Ro  at 
betragte  sine  Omgivelser.  Hvilken 
yndig  Morgen,  og  Pintsesøndag  oven- 
ikjøbet.  Men  der  vankede  rigtignok 
ingen  Skovtur,  ihvorvel  mange  af 
Kompagniets  yngre  Medlemmer  læng- 
tes i  Land  for  at  foretage  Spadsere- 
ture paa  de  med  Krat  og  Skov  be- 
voxede  Volde,  som  omgave  Hamborg. 
Enkelte,  der  heldigvis  vare  i  Besid- 
delse af  klingende  Mønt,  fik  ogsaa 
dette  deres  Ønske  opfyldt  men  den 
unge  Jyde,  der  ikke  ejede  en  Skil- 
ling, maatte  ligesom  de  fleste  Andre 
forblive  ombord,  hvor  Højtidsdagen 
tilbragtes  saa  behageligt  som  man 
kunde  forvente  under  Omstændig- 
hederne. Der  afholdtes  iblandt  An- 
det Forsamling,  og  Selskabet  blev 
midlertidigt  ordnet.  Forøvrigt  kunde 
man  glæde  sig  over  den  smukke  Ud- 
sigt mod  Nord,  hvor  Hamborg  med 
sine  smukke  Bygninger,  store  Palad- 
ser, høje  Kirker  og  stadselige  Monu- 
menter opbød  Alt,  hvad  der  kunde 
tilfredsstille  Øjet.  Hamborg  havde 
paa  den  Tid  omtrent  270,000  Ind- 
byggere, og  det  tilstødende  Altona, 
der  indtil  to  Aar  i  Forvejen  var  en 
under    dansk   Overhøjhed    staaende 


)02 


En  Zionsiskjsk. 


Kjøbstad,  omtrent  42,000.  Sidst- 
nævnte Stad  tog  sig  ikke  saa  fordel- 
agtig ud  fra  det  Sted,  hvor  ,,Kenil- 
worth"  laa  for  Auker,  da  den  var 
tildels  skjult  bag  en  Bakke,  men  saa 
var  der  en  utallig  Mængde  Fartojer, 
store  og  sraaa,  som  Emigranterne 
aldrig  kunde  blive  trætte  af  at  be- 
tragte. Hen  paa  Formiddagen  min- 
dede den  hojtidelige  Ringning  fra 
Hamborgs  og  Altonas  talrige  Kirker 
ligeledes  de  ombordværende  Udlæn- 
dinge om,  at  de  endnu  befandt  sig  i 
et  saakaldt  kristent  Laud.  Tj'skerne 
ere  jo  Lutheraner  ligesom  Danskerne, 
endskjondt  man  under  de  sidste 
Krige  myrdede  hverandre  paa  det 
Grusomste.  En  saadan  indbyrdes 
Fjendskab  mellem  Troesfæller  kan 
maaskc  forsvares  fra  den  faldne  Kri- 
stendoms Standpunkt ,  men  under 
Belysningen  af  Evangeliets  sande 
Aand  er  det  et  afgjoreade  Bevis  for, 
at  et  stort  Frafald  og  Apostasi  fra 
den  sande  Lære  har  fundet  Sted,  thi 
Guds  Rige  er  ikke  splidagtigt  med 
sig  selv,  hverken  om  sine  religiøse 
eller  politiske  Forholde. 

Mandagen  kom  og  gik.  Tirsdagen 
ligeledes,  og  Livet  ombord  begyndte 
at  blive  noget  kedeligt.  INIan  havde 
mættet  sig  med  Synet  af  Hamborg 
og  Omgivelser  og  længtes  nu  blot 
efter  at  komme  afsted.  En  anden 
Afdeling  Emigranter,  der  hovedsage- 
lig vare  fra  Sverige  og  Norge,  ankom 
endelig  Tirsdag  Aften,  og  dermed 
var  Selskabets  Antal  fyldt.  Det  talte 
684  Sjæle  foruden  Skibets  Besæt- 
ning. Om  Onsdagen  (2ode Maj)  blev 
,,Kenil\vorth"  bugseret  nogle  Mile 
ned  ad  Elben,  hvor  der  atter  kaste- 
des Anker  foran  nogle  smukke  Vil- 
laer og  Smaaborge,  som  havde  en 
henrivende  Beliggenhed  paa  Skraa- 
ningcn  af  den  hojt  kultiverede  Bakke 
paa  Holstein  Siden.     Det  flade  Han- 


nover paa  Sydsiden  fremviste  der- 
imod intet  Tdtrækkende. 

Den  følgende  Dag  (Torsdag  d. 
24de)  kom  Præsident  C.  Widerborg 
samt  Ældsterne  N.  Wilhelmsen,  C. 
Christiansen  og  andre  Brødre  om- 
bord ;  en  Forsamling  afholdtes,  og 
Kompagniet  organiseredes  ved  at  be- 
skikke Ældste  S.  L.  Sprague  til  Præ- 
sident med  Morten  Lund  som  hans 
Medhjælper.  Sprague  var  en  ameri- 
kansk Ældste,  der  under  sin  to  Aars 
Missionsvirksomhed  i  Skandinavien 
havde  erhvervet  sig  en  god  Kund- 
skab om  det  danske  Sprog.  Morten 
Lund  var  en  hjemvendende  dansk- 
født Missionær,  som  havde  virket  et 
Aar  i  Jylland.  En  Broder  F.  R.  E. 
Berthelsen  valgtes  til  Skriver  og 
Ældste  O.  H.  Berg  til  Vagtkaptejn. 
Emigranterne  inddeltes  i  42  Distrik- 
ter eller  Messer  med  hver  sin  Præsi- 
dent, hvis  Pligt  det  skulde  være  at 
hente  Mad  fra  det  fælles  Kjokken 
til  deres  respektive  Distrikter  samt 
holde  Bonner  Morgen  og  Aften  i 
hvert  sit  Distrikt,  og  ligeledes  skulde 
de  passe  Renlighedens  og  Ordenens 
Vedligeholdelse.  Forøvrigt  gaves 
gode  Lærdomme,  og  Skibet  indvie- 
des med  Bøn  af  Præsident  Wider- 
borg, der  lovede,  at  Fartøjet  lykke- 
lig og  vel  skulde  naa  sit  Bestemmel- 
sessted med  sin  kostbare  Ladning, 
hinsides  det  store  Verdenshav. 

Om  Morgenen  d.  25de  forlode 
Brodrene  Widerborg,  Wilhelmsen  og 
Christiansen  Skibet,  efter  at  have 
taget  en  rørende  Afsked  med  de 
Emigrerende,  og  gik  i  Land  med  en 
lille  Baad.  Lidt  over  ]Middag  lette- 
des der  Anker,  og  den  lange  Sørejse 
begyndte.  En  lille  Damper  bugse- 
rede gamle  ,,Kenilworth"  ned  til 
Elbens  Munding.  Kl.  9  om  Aftenen 
passeredes  Cuxhaven,  og  ved  Mid- 
natstide    sejlede   Skibet    stolt   forbi 


NVUKI>ER. 


303 


øen  Helgolaacl.  Vejret  vai*  smukt, 
Søen  rolifif  og  de  Ombordværende 
lykkelige.  Naar  de  atter  skulde  have 
Lejlighed  til  at  sætte  deres  Fødder 


paa  Landjorden,  haabede  de  at  be- 
finde sig  i  Josephs  Arveland  —  det 
store  Amerika,  hvorom  de  saa  ofte 
havde  sunget. 


NYHEDUR. 


Utah.  Eti  llaglstorm,  der  ødelagde  Sæd 
og  anden  Ejendom  til  en  V:erdi  af  tiere  Tu- 
shide  Dollars,  hjemsøgte  Circle  Valley,  Pinte 
County,  d.  2don  Septbr.— II.  E.  Merrill  af 
Smithfield,  Gachc  Oouiity,  blev  dræbt  ved  et 
Vaadeskud  d.  l'-'te  Septbr.  En  lignende 
Skjæbue  ramte  en  ung  Mand  ved  Navn  Wni. 
Swift  af  lOde  Ward,  Salt  Luke  City,  paa  eu 
Jagttur  mellem  Sandy  og  Draperville  d.  Ude 
s.  M.  Han  døde  to  Dage  derefter.— I  et  of- 
fentligt Mode,  som  for  nylig  afholdtes  i  8dc 
Distrikts  Skolehus,  Salt  Lait  City,  i  den  Hen- 
sigt at  træffe  de  nødvendige  Forberedelser 
for  Opførelsen  af  en  større  IJygning  til  Skole- 
brug, stemmede  alle  de  saakaldte  Liberale 
imod  Foretagendet,  der  af  den  Grund  umu- 
liggjordes for  Tilfældet.  De  Liberale  indtog 
sanune  Stilling  i  et  Møde,  som  afholdtes  i  et 
lignende  <  jemed  i  TJe  WarJs  Forsamlings- 
hus d.  15de  Septbr.  Dette  viser,  hvem  der 
er  Oplysningens  Venner.  —  Aarets  fjerdti 
Emigrantsolskab  ankom  lykkelig  og  vel  til 
Salt  Lake  City  Onsdag  d.  17de  Septbr. 
Størsteparten  af  sammes  skandinaviske  Af- 
deling forlod  Kjøbenhavn  med  Dampskibet 
,, Panther"  Mandag  d.  25de  og  ankom,  efter 
heldig  Kejse  over  Nordsøen,  til  Hull  Torsdag 
d.  28de  om  Aftenen.  Den  følgende  Dags 
Morgen  gik  Emigranterne  i  Land  og  fortsatte 
Hejsen  med  Jærnbanen  til  Liverpool,  hvor 
et  lillc!  Selskab  norske  Hellige,  der  havde  for- 
ladt Kristiania  d.  22de  Aug.  tilligemed  Brø- 
drene O.  Johnson  og  P.  P.  Dyring,  bleve  for- 
enede med  dem,  og  alle  gik  ombord  paa 
Dampskibet ,, Wyoming'',  der  afsejlede  fra 
Liverpool  d.  30te.  Ved  Afsejlingen  derfra 
bestod  Selskabet  af  193  britiske,  50  svejtsiske 
og  tyske  og  222  skandinaviske  Hellige,  samt 
31  hjemvendende  Missionærer,  hvoraf  U  vare 
fra  Skandinavien,  nemlig:  Emil  Andersen, 
Leder  for  den  skandinaviske  Afdeling,  C. 
A.  Tietjen,  A.  Anderson,  James  P.  Olsen, 
John  Olson,  S.  Sørensen,  L.  P.  Ovesen.  H. 
J.  Bruun,  S.  Petersen,  C.  Larsen,  A.J.Han- 
sen, O.  Johnson,  Gustaf  Anderson  og  P.  P. 
Dyring.  Skibet  ankom  til  New  York  om  Af- 
tenen d.  Ode  (Tirsdag).  Onsdag  Morgen  gik 
de  Enngrerende  i  Land  i  Castle  Garden  og 
fortsatte  Rejsen  den  følgende  Nat  fra  Jersey 
City.— Et  Lig  blev  fundet  i  Nærheden  af  de 
varme   Kilder  nord  for  Salt  Jjake  City  d. 


17de  Septbr.  Det  viste  sig  at  være  Wm. 
Goodwin  (en  Søn  af  den  berygtede  W.  B. 
Goodwin,  ,,Salt  Lake  Tribunes"  Kedaktør), 
som  sporløst  forsvandt  for  en  Jfaanedstid 
siden;  han  havde begaaet  Selvmord.— Ældste 
John  Nieholson  holdt  et  kraftigt  Foredrag 
om  Myrderiet  i  Tennessee  og  dets  Aarsager 
i  Salt  Lake  Theater  om  Aftenen  d.  22de 
Septbr.  Man  erindrer  aldrig  tidligere  at  have 
set  den  rummelige  Bygning  saa  propfuld  af 
opmærksomme  Tilhørere.— Det  første  Nu- 
mer  af  ,  .Parry"s  Literary  Jouinial"  er  ud- 
kommet. —  Kjøt)mand  (ieo.  W.  Davis  er 
gaaet  fallit. 

Arizona.  Wm.  N.  Fifes  Hustru  blev 
myrdet  d.llteSepibr.  i  Chirieahua-Bjærgene 
af  en  Mexikaner,  der  tiggede.  Morderen 
blev  strax  efter  grebet  og  hængt. 

Tennessee.  Befolkningen  i  Tennessee 
vedbliver  at  sende  .Eldsterne  det  ene  Tru- 
seNbrev  efter  det  andet. 

Aliibama.  Ved  en  Explosiou  i  Eufaula, 
Barbour  County,  d.  15de  Septbr.,  bleve  hen- 
vcd  30  Personer  dra'bte  og  en  Manigde  Bom- 
uld ødelagt. 

Minnesota.  En  frygtelig  Cyklon  hjem- 
søgte den  østlige  Del  af  Minnesota  d.  Ode 
Septbr. 

Kina.  Under  de  Franskes  Bombai-de- 
ment  af  Arsenalet  ved  Foo  Chow  (en  Stad 
omtrent  saa  stor  som  Chicago)  og  Fæstnin- 
gerne langs  Min-Flodcn  ødelagdes  Ejendom 
til  en  Værdi  af  10  Millioner  Dollars. 

Notits.  V(jre  a-rcde  Agenter  bedes  aller- 
venligst om  nu  ufortøvet  at  indsende  Penge 
og  Opgjørelse,  da  vi,  som  omstaaeude  Pro- 
spektus  udviser,  vil  virke  sammen  med  en 
Kompagnon  til  næste  Aar.  Forend  det  nye 
Firma  begynder  sin  Virksomhed,  burde  alle 
gamle  Kegnskaber  for  Mohgknst.jkkxkx, 
Kirkens  Historie  og  Joseph  Smiths  Levnets- 
løb  være  opgjorte,  saa  at  Forvikling  og  Ind- 
blanding ikke  skal  forekomme  i  Firmaets 
Forretningsvæsen.  Vi  har  betalt  Renter  af 
laante  Penge  hele  Tiden  siden  vi  begj-ndte 
Udgivelsen  af  Bladet,  formedelst  nogle  af 
Abonnenternes  Sendra^gtighed  i  at  betale. 
Enkelte  skylde  endnu  for  første  Aargang. 
fllTji"  De  lovede  Billeder  ville  alle  vise  sig 
inden  Aargangens  Slutning,  ^-^ 


304  PiJOSPEKTlS. 


PROSPEKTUS. 


I  en  længere  Tid  har  det  været  et  almindelig  næret  Ønske  blandt  dea 
skandinaviske  Befolkning  i  Kiippebjærgene,  at  et  Nyhedsblad,  der  svarede 
til  Nutidens  Fordringer,  kunde  blive  udgivet.  Forskjellige  Forsøg  i  denne 
Retning  have  været  gjorte,  men  uden  at  have,  som  det  synes,  modt  den  Bi- 
stand af  Befolkningen,  som  ethvert  saadant  Foretagende  nødvendigvis  kræ- 
ver for  at  kunne  lykkes. 

Det  er  desuagtet  i  Tillid  til  den  Understøttelse  og  Velvillie,  som  ethvert 
saadant  fortjenkfuldt  Forsøg  har  Krav  paa  at  fordre  og  forvente,  at  Under- 
tegnede med  Kirkens  Authoriteters  Bifald  og  Anbefaling  har  besluttet  fra 
1ste  Januar  næstkommende  at  paal)egynde  Udgivelsen  af  et  Ugeblad  i  stort 
Folio-Format,  trykt  paa  tint,  godt  Papir  med  nye  smukke  Typer.  Bladet  vil 
indeholde  friske  Nylieder,  sænlig  fra  Skandinavien  og  Kiippebjærgene,  viden- 
skabelige Afhandlinger  af  ansete  Forfattere,  underholdende  og  belærende 
Smaafortællinger  og  Anekdoter,  osv.  Det  vil  blive  redigeret  i  en  frisindet 
Aand,  der  er  i  Overensstemmelse  med  Kristi  sande  Lære,  og  vil  i  det  Hele 
tao-et  hellige  sig  til  det  Forraaal  at  fremme  og  foræ^dle  det  skandinaviske  Pu- 
blikums aandelige  Liv,  saavel  i  social,  politisk  og  religiøs  Henseende,  som  i 
Alt,  hvad  der  kan  tjene  til  at  forædle  og  ophøje  lAIennesket,  og  bringe  det 
nærmere  det  Maal,  hvortil  enhver  ædel  Mand  og  Kvindes  Hu  stræber. 

Da  MouGKNST.iKKNKN  med  indevæ'rende  Aargangs  Slutning  tror  at  have 
løst  sin  væsentligste  Opgave  ved  at  bringe  saadanne  historiske  og  biogratiske 
Oplysninger  frem  for  Dagens  Lys  og  overleveret  dem  til  Eflerverdenen, 
som  ellers  truede  med  at  gaa  tabte,  vil  det  efter  Nytaar  kun  udkomme  maa- 
nedlig  i  Forbindelse  med  det  nye  Blad,  der,  med  Ældste  P.  O.  Thomas- 
sens Tilladelse,  vil  blive  benæ'vnet  UTAH  POSTEN.  Mougkn-tjeknkn  vil 
ikke  ganske  tabe  sit  hidtil  havte  Formaal  for  Øje,  men  vil  skjænkc  en  be- 
t3'delig  Del  af  sin  Plads  til  Taler  af  Kirkens  ledende  JNLend  (deriblandt  og- 
saa  skandinaviske)  og  andre  saadanne  Artikler  og  Afhandlinger,  som  for- 
tjene at  opbevares.    Det  vil  medfølge  frit  til  alle  forudbetalende  Abonnenter. 

Subskriptlouspriserne  ville  blive  følgende: 
UTAH  POSTEN  &  MORGENSTJERNEN  et  Aar   i  Forskud  ^2.25. 
^^  ,,  ,,  6  3Iaa lieder  i  ,,         1.1/). 

^         ,.  ,,  ^•^• 

MORGENSTJERNEN  alene     -         ~         -     et   Aar  i  Forskud     1.00. 

Vi  udbede  os  vore  æ'rede  skandinaviske  Brødres  Bistand  og  Samvirken, 
oo-  ønske  tillige,  at  de,  som  hidtil  have  virket  som  Agenter  for  Mougen- 
!>TJEKNE\,  ville  overføre  deres  Interesse  paa  det  nye  Blad,  forsikrende  Pu- 
blikum om,  at  der  fra  vor  Side  ikke  vil  blive  sparet  hverken  paa  Arbejde 
eller  Omhu  for  at  fremme  et  Foretagende,  der  baade  hvad  Udstyr  og  Ind- 
hold angaar  skal  være  det  skandinaviske  Folk  værdigt. 

Bestillinger  kunne  strax  indgives  til  vore  Agenter  eller  direkte  til  os, 
og  Navnelister  bedes  indsendte  senest  den  15de  December. 

Haabende  at  erholde  den  Understøttelse  og  Opmuntring,  vort  Fore- 
tagende fortjener,   undertegne  vi   os 

Eders  Brødre  i  Evangeliet, 

ANDREW  JENSON,     C.  A.  F.  ORLOB. 
Salt  Lake  City,  d.  Istc  Oktbr.  1884. 

Al  Korrespondance  adresseres  og  alle  Pengeordre  gjores  betalbare  til 

JENSON  &  ORLOB. 
l'.  o.  Box  oOO.  SALT  T,AKE  CITY,    UTAH. 


MOllGSNSTJERNSN. 

Et  Historisk- Biografisk  Tidsskrift. 


^'■Uagtet  han  er  dod,  tåler  han  cZogr. "—Parley  P.  Pratt. 


Nr.  20. 


Den  Ibde  Oktober  188A. 


3die  Aarg. 


ERINDRINGER  FRA  MISSIONEN  I  SKANDINAVIEN. 

(Fortsat  fra  Side  21)5.) 


1877. 
,,Nokdstjekxan". 

Eftersom  Evangeliets  Fylde  vandt 
større  og  større  Udbredelse  i  Sve- 
riges nordligere  Provinser,  hvor  Ind- 
byggerne ikke  kunde  læse  eller  for- 
staa  Dansk,  blev  det  omsider  en 
iøjnefaldende  Nødvendighed,  at  et 
Tidsskrift  eller  Organ  for  de  svenske 
Hellige  blev  udgivet  i  deres  eget 
Sprog.  Præsident  O.  N.  Liljenqvist, 
som  selv  er  Svensk  af  Fødsel  og  alt- 
saa  forstod  sine  Landsmænds  Tarv  i 
saa  Henseende,  tog  derfor  i  1876  de 
nødvendige  Forberedelsesskridt  for 
Udgivelsen  af  ,,Nordstjernan",  hvis 
første  Numer  udkom  d.  3die  Jan. 
1877  i  Gøteborg,  med  O.  N.  Liljen- 
qvist som  Udgiver  og  Ældste  J.  C. 
Sandberg  som  Medhjælper.  Føl- 
gende Anmeldelse  desangaaende  fin- 
des i ,, Skandinaviens  Stjerne",  26de 
Aarg.,  Side  109: 

Samtidig  med  dette  Numer  af 
,, Skandinaviens  Stjerne"  udkommer 
det  første  Numer  af  ,  ,Nordstjernan' ' , 
et  Organ  udgiven  i  det  svenske  Sprog, 
der  i  Lighed  med  det  danske  Organ 
vil  virke  i  Kirkens  Interesse,  for  Ud- 


spredelsen af  Evangeliets  Sandheder 
iblandt  Nordens  Beboere.  Det  an- 
tages maaske  af  Mange,  at  de  skan- 
dinaviske Folk  tale  omtrent  det 
samme  Sprog  og  lettelig  forstaa  hver- 
andre baade  i  Tale  og  i  Skrift,  men, 
uden  at  indlade  os  paa  nogen  yder- 
ligere Drøftelse  af  dette  Spørgsmaal, 
ville  vi  kun  sige,  at  den  større  Del 
af  det  svenske  Folk,  som  vi  have 
havt  Lejlighed  til  at  forkynde  Evan- 
geliet for,  ikke  forstaar  en  Taler  i 
det  danske  Sprog  og  kun  i  en  ringe 
Grad  forstaar  vore  Skrifter  i  samme. 
Ungdommen  kan  snart  lære  det,  men 
ikke  saaledes  med  de  Ældre  ;  og  det 
er  et  Faktum,  at  kun  Faa  interessere 
sig  saa  meget  for  de  himmelsendte 
Sandheder,  at  de  for  deres  Skyld 
gjøre  sig  Umage  for  at  lære  et  frem- 
med Sprog,  og  eftersom  Evangeliet 
begynder  at  trænge  ind  iblandt  den 
svensktalende  Befolkning  i  de  tid- 
ligere svenske  Østersøprovinser,  have 
vi  følt  os  tilskyndede  til  at  udgive  et 
Tidsskrift  i  deres  eget  Sprog,  saa  at 
de  Hellige  og  Alle,  som  søge  efter 
Sandheden,  kunne  glæde  sig  ved  at 
læse  og  tilfulde  forstaa,  hvad  Pro- 


306 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


feter  og  Apostle  forkynde  paa  Jor-  , 
den  i  vor  Tid  ;  at  de  maa  kjende  Ti- 
dernes Tegn,   og  at  de  Oprigtige  af  ; 
Hjærtet  maa  faa  Kundskab  om  Her- 
rens Veje  og  blive  ledede  til  Sand- 
heds Erkjendelse.      Som    en  Følge 
heraf  formindskes  Antallet   af   vore 
Subskribenter    paa    „Skandinaviens 
Stjerne",  men  vi  haabe,  at  vore  Brø- 
dre i   Danmark  og  Norge,  som  saa 
længe  have  havt  det  Privilegium  at 
have  et  Organ  i  deres  eget  Sprog, 
ved  hvis  Hjælp   Evangeliets   Sand- 
heder ere  blevne  bragte  til  mange  af 
deres   Landsmænd    og    Slægtninge, 
som  nu  glæde  sig  i  samme,  ville  vise  , 
deres  Erkjendtlighed  herfor,  ved  at 
forøge  deres  Bestræbelser  for  at  for- 
mere Subskribentantallet  paa  ..Skan- 
dinaviens Stjerne",   og  ligeledes  at 
vore  svenske  Brødre  ville  anstrænge 
sig  til  det  Yderste,  saa  at  det  skrevne 
Ord,  som  undertiden  taler,  hvor  vi  , 
maa  tie,  som  raader  og  vejle<ier  den,  i 
som  maaske  ikke  vilde  Ij^tte  til  vor  ! 
Rost,    kan   blive   udspredt,    og   det 
frelsebringende  Budskab  kan  i  Tale 
eller  Skrift  blive  forkyndt  for   alle 
Folk." 

De  første  17  Numre  af  „Nordstjer- 
nan"  (der  udkommer  to  Gange  om 
Maaneden  i  samme  Størrelse  og  For- 
mat som  ,. Skandinaviens  Stjerne", 
men  trykkes  med  latinske  T3^per),  ■ 
bleve  trykte  paa  ,. Forpostens"  Aktie- 
Bolags Trykkeri  i  Gøteborg,  Sverige, 
under  Ældste  J.  C.  Sandbergs  umid- 
delbare Opsyn,  men  da  han  det  føl- 
gende Efteraar  rejste  hjem,  flyttedes 
Bladets  Redaktion  til  Missionens 
Hovedkontor  i  Kjøbenhavn,  og  dets 
Trykning,  ligesom  alle  andre  af  Kir- 
kens Bøger  og  Skrifter,  overlodes  til 
Bogtrykker  F.  E.  Bording  dersteds. 
I  1877  og  1878  trykkedes  der  1000 
ExpL,  i  1879  og  1880  800  Expl.  og  i 
1881   8.^10  Expl.   af  Bladet,    der  til 


Nytaaret  (1885)  vil  have  fuldendt 
sin  ottende  Aargang.  ,,Nordstjer- 
nan"  har  udført  sin  Mission  vel  ind- 
til Nærværende.  Siden  dens  Paa- 
begyndelse  har  Værket  faaet  mere 
og  mere  Fremgang  i  Nord-  og  Mel- 
lem-Sverige, og  Stockholms  Konfe- 
rence har  i  flere  Aar  været  den  største 
og  mest  blomstrende  Konference  i 
hele  Missionen.  Det  er  i  Særdeles- 
hed der,  at  Befolkningen  ikke  for- 
staar  det  danske  Sprog,  thi  saa  længe 
Skaane  og  de  sydligere  svenske  Pro- 
vinser var  ..Mormonismens"  frugt- 
bareste Jordbund,  svarede  de  danske 
Bøger  og  Skrifter  nogenlunde  til  Hen- 
sigten, hvilket  Faktum  kan  paavises 
som  Grund  til,  at  et  svensk  Organ 
ikke  blev  paabegyndt  før.  Som  Med- 
arbejdere ved  ,,Nordstjernan"  under 
de  forskjellige  Missionspræsidenters 
Bestyrelse  kunne  nævnes  J.  C.  Sand- 
berg, der  forestod  Udgivelsen  af  de 
første  17  Numre  i  Gøteborg  i  1877, 
A.  W.  Carlson  (1877  og  1878),  der 
blev  sendt  fra  Zion  for  at  oversætte 
Mormons  Bog  paa  Svensk,  Gustaf 
Pettersson  (1878—1881),  som  døde 
paa  Kontoret  i  Kjøbenhavn  d.  13de 
April  1881,  Hugo  D.  E.  Pettersson 
(1881 — 1883),  der  emigrerede  i  Juni 
1.S83,  og  Olof  Hellqvist,  som  for 
Nærværende  arbejder  paa  Kontoret. 

Atten  Missionærers  Ankomst. 

Missionærerne,  som  i  1877  udsend- 
tes fra  Zion  til  Skandinavien,  ankom 
til  Kjøbenhavn  i  følgende  Orden : 
Jons  Anderson,  John  Petersen,  Carl 
Olsen  og  Bengt  Nilson  d.  2den  Juni, 
Jacob  Eolfseu  og  A.  F.  Petersen  d. 
26de  Juni,  A.  W.  Carlson  d.  27de 
Septbr.,  og  A.  Hendriksen,  O.  A.  T. 
Forssell,  J.  F.  Olson,  Ras.  Nielsen, 
Wm.  Christensen,  "VYm.  Petersen,  J. 
;  E.  Lindberg,  John  Larsson,  J.  A. 
Ekman,  John  A.  Quist  og  JensChri- 


Erindkingek  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


807 


stensen  d.  27de  Novbr.  (Om  deres 
Missionsvirksomhed  se  dette  Blads 
2den  Aarg.,  Side  140,  143,  144,  171) 
og  180.) 

Det  4ode  Emigrantselskab. 

Den  21de  Juni  afrejste  Aarets  før- 
ste Emigration,  bestaaende  af  471 
Sjæle  foruden  8  hjemvendende  Mis- 
sionærer,fra  Kjobenhavn  med  Damp- 
skibene ,,Argo"  og  ,, Pacific".  De 
hjemvendende  Ældster  vare  E.  F. 
Branting,  J.  A.  Anderson,  Sven  Nils 
son,  Chr.  Jensen,  H.  P.  Iversen, 
Erik  M.  Larsen,  H.  Thunnesen  og 
J.  Keller.  Søndag  d.  24de  Juni  an- 
kom begge  Skibene  tilllull,  ,,Argo" 
om  Morgenen  Kl.  i)  og  ,, Pacific"  om 
Eiftermiddagen  Kl.  H.  Landgangen 
og  Rejsen  med  Jærnbanen  til  Liver- 
pool fandt  Sted  den  følgende  Dag, 
og  ved  Ankomsten  der  til  gik  Emi- 
granterne strax  ombord  paa  Damp- 
skibet ,,AVisconsin",  tilligemed  et 
Selskab  tyske,  britiske,  svejtsiske  og 
hollandske  Hellige.  Biskop  John 
Rowberry  beskikkedes  til  Kaptejn 
for  hele  Selskabet,  medens  Broder 
Branting  vedblev  som  Kaptejn  for 
Skandinaverne.  ,,AVyoming"  afsej- 
lede fra  Liverpool  d.  27de  Juni  og 
ankom  til  New  York  d.  7de  Juli. 
Fra  New  York  fortsattes  Rejsen  med 
Jærnbanen  samme  Dag  vestpaa,  og 
d.  14de  Jul',  ankom  Emigranterne  til 
Ogden  og  Salt  Lake  City.  Tre  skan- 
dinaviske Par  bleve  gifte  undervejs, 
og  en  Timestid  efter  Ankomsten  til 
Salt  Lake  City  nedkom  Martin  Chri- 
stensens Kone  fra  Aalborg  Konfe- 
rence med  en  Datter. 

Det  46de  Ejiigrantselskab. 
Torsdag  d.  13de  Septbr.  afsejlede 
211  skandinaviske  Hellige  under  Le- 
delse af  J.  C.  Sandberg  og  K.  H. 
Bruun  (hjemvendende  Missionærer) 
fra    Kjobenhavn    med    Dampskibet 


,,Argo",  som  efter  heldig  Rejse  over 
Nordsøen  ankom  til  Hull  d.  17dc 
Kl.  8  Form.  Samme  Dag  fortsattes 
Rejsen  til  Liverpool,  hvor  Emigran- 
terne tilligemed  henved  260  britiske 
Hellige  og  10  andre  hjemvendende 
Missionærer  gik  ombord  paa  Damp- 
skibet ,, Wisconsin",  som  afsejlede 
fra  Liverpool  d.  19de  og  ankom  til 
New  York  d.  30te  Septbr.  Hamil- 
ton  G.  Park  var  Fører  for  hele  Sel- 
skabet ;  J.  C.  Sandberg  og  K.  H. 
Bruun  fungerede  som  hans  Raad- 
givere.  Fra  New  York  fortsattes 
Rejsen  samme  Dag  med  Jærnbanen 
til  Ogden  og  Salt  Lake  City,  hvor  til 
vSelskabet  ankom  Lørdag  Aften  d. 
6te  Oktbr.  Skandinaverne  bleve  ved 
Ankomsten  modtagne  af  deres  Lands- 
mænd, der  havde  beredt  et  Aftens- 
maaltid  for  dem  i  Skandinavernes 
Forsamlingssal.  En  lignende  Mod- 
tagelse gaves  det  foregaaende  Sel- 
skab. 

A.  W.  Carlson  vuæsiderer. 
I  November  Maaned  indløb  der  en 
Skrivelse  fra  Præsident  John  Taylor, 
dateret  Salt  Lake  City  d.  27de  Oktbr. , 
ifølge  hvilken  Ældste  O.  N.  Liljen- 
qvist  blev  løst  fra  Præsidiet  over 
den  skandinaviske  Mission  med  Til- 
ladelse til  at  vende  tilbage  til  sit 
Hjem  i  Zion,  og  Ældste  A.  W.  Carl- 
son beskikkedes  foreløbigt  til  hans 
Eftertræder.  Omtrent  d.  1ste  Decbr. 
tiltraadte  Ældste  Carlson  sin  n^-e 
Stilling,  som  han  indehavde  indtil 
N.  C.  Flygares  Ankomst  fra  Zion  d. 
9de  Januar  næstfølgende,  medens 
Ældste  Liljenqvist  tilligemed  Hustru 
tog  til  Jylland  og  tilbragte  det  meste 
af  Vinteren  i  Aarhus,  hvor  fra  de  d. 
23de  April  (1878)  begave  sig  paa 
Rejsen  til  deres  Hjem  i  Zion. 

Lyse  Udsigter  i  Sverige. 
Værket  vedblev  at  gjore  god  Frem- 


308 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


gang  i  StockholmsKonf  erence.  Iblandt 
de  Mange,  som  bleve  døbte,  var  og- 
saa  en  Del  paalidelige    og   duelige 
unge  Mænd,    som   strax  bleve  ordi- 
nerede til  Præstedømmet  og  udsendte 
paa  Mission,  og  i  Forening  medUtah- 
ældsterne  havde  de  stor  Indflydelse 
iblandt  Folket.     ,, Stockholms  Dag- 
blade," skriver  ogsaa  Præsident  O. 
N.  Liljenqvist,    ,, giver  en  fuldstæn- 
dig   Beretning    om     vort   Missions- 
arbejde  i  Skandinavien,   og   Stock- 
holms Konference  i  Særdeleshed,  ind- 
befattende statistiske  Rapporter,  vor 
Kirkes  Organisation,  dette  Aars  Emi- 
gration,  Broder  Carlsons  Mission  i 
Forbindelse    med   Oversættelsen    af 
Mormons  Bog  osv.     Nogle  af  de  le- 
dende kjøbenhavnske  Blade  have  op- 
trykt  samme.     En   anden  lang  Af- 
handling blev  trykt   sidste  Mandag 
(26deOktbr.)   i   ,,Norrkoping   Tid- 
ning",   lig   den,  først   omtalte,    med 
liere  Tilføjninger,  saasom  en  nøjagtig 
Angivelse   af  Tid  og  Sted  for  vore 
Forsamlingers   Afholdelse    i   Stock- 
holm.    Den  forklarer  ligeledes  visse 
af  vore  Lærepunkter  paa  en  honet 
Maade.     Disse  Avisartikler  ere  saa 
forskjellige  fra  hvad  de  pleje  at  være, 
at  jeg  næsten  maa  undres  over,  hvad 
der     gaar    af    Redaktørerne;    men 
maaske  Bladreferenterne,  som  over- 
værede vore  Moder  i  Stockholm  og 
Norrkøping,    bleve    overvundne    af 
den  gode  Aand,   som  der  herskede. 
Jeg  tror  ikke,   at  saa  mange  Frem- 
mede af  alle  Klasser  nogensinde  tid- 
ligere have  mødt  i  vore  Forsamlin- 
ger, som  under  Konferencemødet  i 
Nonkøping,    thi  de  ni  Tiendedele  af 
vore   Tilhørere  vare  Ikke -Medlem- 
mer, som  lyttede  med  stor  Opmærk- 
somhed.     Lejligheden  for  Evange- 
liets Prædiken  har  vist  aldrig  været 
bedre  end  den  er  for  Næ^rværende  i 
Sveriges  mellemste  og  nordlige  Pro- 


vinser ;  vi  trænge    meget  haardt  til 
flere  Missionærer." 

Uskyldige  Fornøjelser. 

De  Sidste-Dages  Hellige  have  vist 
den  kristne  Verden,  at  Dans  og  andre 
uskyldige  Fornøjelser   kunne   nydes 
af  gudhengivne  og  oprigtige  Menne- 
sker,  uden   i  uogensomhelst  Maade 
at  være  syndigt   eller  have  daarlige 
Følger.     Erfaring  har  imidlertid  og- 
saa lært   de  præsiderende  Brødre  i 
Skandinavien,    at    den    de    Helliges 
Samfund  der  tilhørende  Ungdom  er 
udsat  for   større  Farer,  og  de  unge 
Brødre  og  Søstre  fristede  til  at  tage 
upassende  Friheder,  mere  end  Ung- 
dommen i  Zion.     Af  den  Aarsag  har 
det  til  forskjellige  Tider  været  nød- 
vendigt at  nægte   de   Hellige  i  Ad- 
spredelsen   visse    Fornøjelser,    som 
vilde  have  været  aldeles  tilladelige, 
hvis  Deltagerne  ikke,  forend  de  an- 
nammede   Evangeliet,    havde   været 
under  en  syndig  og  ugudelig  Verdens 
Indflydelse.     Desuagtet  gjordes  der 
alt   muligt  for  at  give  de  Unge  pas- 
sende Adspredelse,  og  til  sine  Tider 
arrangeredes  der  Danse,   Koncerter 
og    festlige    Sammenkomster     i    de 
større  Grene,   hvor  man   havde  pas- 
sende Lokaler   til  at   Medlemmerne 
kunne  forsamle  sig.     Om  Julen  1877 
havde    Menigheden    i    Kjøbenhavn, 
ligesom  i  flere  foregaaende  samt  efter- 
følgende Aar,  saaledes  en  fornøjelig 
Tid,  hvorom  Ældste  A.  W.  Carlson 
skriver    Følgende    til  Udgiveren   af 
,,MiIlennial  Star": 

,,Vi  tilbragte  en  meget  behagelig 
Jul  her  i  Kjøbenhavn.  Sangkoret, 
som  bestaar  af  henimod  30  af  vore 
unge  Brødre  og  Søstre,  gav  en  Kon- 
cert kort  før  Helligdagene,  hvilket 
havde  til  Følge,  at  Søndagsskolens 
Elever,  omtrent  70  i  Antal,  fik  et 
prægtigt  Juletræ  til  deres  særdeles 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


309 


Fordel  anden  Juledag,  efter  den  paa 
Salen  afholdte  Examen.  Broder  S. 
P.  Neve  og  Søndagsskole-Superinten- 
denten (V.  Rohde)  havde  været  me- 
get flittige  med  at  tilvejebringe  pas- 
sende Presenter  til  alle  P^leverne  og 
Lærerne ;  de  gjorde  sig  ligeledes  al 
Umage  for  at  faa  Træet  pj^ntet  og 
udstyret,  og  det  var  visselig  meget 
smukt,  da  de  flk  det  færdigt.  De 
kan  ogsaa  tro,  at  de  Smaa  dansede 
omkring  samme  med  glade  Hjærter. 
Uden  Tvivl  vilde  de  have  ønsket  at 
fortsætte  dermed  hele  Natten,  hvis 
de  ikke  havde  vidst,  at  Træet  gjemte 
Gaver  til  dem,  og  de  vare  naturlig- 
vis begjærlige  efter  at  erholde  disse. 
Efter  en  Stund  bleve  ogsaa  Gaverne 
uddelte,  og  Glæden  iblandt  de  Smaa 
naaede  da  sit  Højdepunkt.  Fornøjel- 
sen varede  til  Sengetid,  da  Alle  skil- 
tes ad,  særdeles  tilfredse  med  deres 
Eftermiddag  og  Aften.  Den  føl- 
gende Dags  Aften  gav  Sangkoret  en 
rigtig  interessant  Underholdning;  den 
var  saa  god  som  nogen,  jeg  har  over- 
været paa  denne  Side  af  Atlanter- 
havet, naar  maaske  undtages  de  for- 
trinlige Koncerter,  som  Sangkoret  i 
Liverpool  plejede  at  arrangere  for  ti 
Aar  siden  under  vor  Ven  Hr.  Davies' 
Vejledning.  Sangkoret  havde  des- 
uden en  Aften  til  dem  selv  paa  Salen 
i  Forening  med  deres  Venner,  og 
fornøjede  sig  fortræffeligt  i  en  tre 
Timers  Tid  ;  endelig  ordnedes  en  sel- 
skabelig Underholdning  for  alle  de 
Hellige  Nytaarsaften,  men  Lokalet 
var  ved  denne  Lejlighed  saa  ovei- 
fyldt,  at  de  Forsamlede  formedelst 
Varme  og  Usundhed  maatte  sprede 
sig  førend  den  sædvanlige  Tid.  Des- 
uagtet fornøjede  de  fleste  sig  ganske 
fortrinligt  i  hverandres  Selskab." 
1878. 

Flygares  og  Andres  Ankomst. 

Efter  en  for  Aarstiden  heldig  Rejse 


ankom  Ældste  N.  C.  Flygare  fra 
Utah  til  Kjøbenhavn  d.  Ode  Januar. 
Han  var  af  Kirkens  Præsidentskab 
bleven  beskikket  til  at  præsidere 
over  den  skandinaviske  Mission  og 
tiltraadte  denne  Stilling  strax  efter 
sin  Ankomst,  idet  Ældste  A.  W. 
Carlson,  som  foreløbig  havde  præsi- 
deret, overlod  ham  alle  Missionens 
Regnskaber. 

Foruden  Ældste  Flygare  ankom  i 
1878  21  andre  Missionærer  fra  Zion 
for  at  arbejde  i  den  skandinaviske 
Mission.  De  ankom  til  Kjøbenhavn 
i  følgende  Orden :  T.  A.  Halgren  og 
L.  P.  Nelson  d.  1ste  Juni,  Ole  Elling- 
sen d.  Ilte  Septbr.,  N.  P.  Rasmus- 
sen, Goudy  Hogan,  George  Frand- 
sen, Lars  Svendsen,  J.  A.  Halvorsen 
og  Chr.  Jensen  d.  24de  Septbr.,  L. 
M.  Olson  og  N.  M.  Andersen  d.  25de 
Septbr.,  Jens  Hansen,  Anders  Peter 
Rose,  Gustav  Andersen,  C.  H.  Mon- 
son,  Peter  Andersen,  C.  M.  Berg- 
strøm, Jonas  Halvorsen,  Anders  Han- 
son,  Ola  Nilsson  og  Charles  Ander- 
son d.  20de  Novbr.  (Om  alle  disse 
Brødres  Missionsvirksomhed  se  dette 
Blads  2den  Aarg.,  Side  179—181.) 

Mormons  Bog  i*aa  Svensk. 

Efter  Præsident  Flygares  Ankomst 
blev  Ældste  Carlson  i  Stand  til  mere 
stadigt  at  kunne  fortsætte  sit  Ar-  • 
bejde  paa  Oversættelsen  af  Mormons 
Bog  i  det  svenske  Sprog.  I  Marts 
Maaned  udkom  det  første  Hefte  af 
samme, ogallerede det  følgende Efter- 
aar  var  hele  Bogen,  hvoraf  der  tryk- 
tes 3000  Expl.  med  en  Bekostning  af 
omtrent  4128  Kroner,  udkommen  fra 
Pressen,  saa  at  Ældste  Carlson  kunde 
begive  sig  paa  Hjemrejsen  i  Septem- 
ber Maaned.  Omtrent  600  Subskri- 
benter modtoge  Bogen  i  heftevis. 
Det  Følgende  er  Ældste  A.  W.  Carl- 


310 


Erixdrtxger  fra  Missionen  i  Skant)inavien. 


indsaa  Ældste  O.  N.  Liljenqvist,  som 
den  Gang  præsiderede  over  den  skan- 
dinaviske Mission,  at  det  paa  Grund 
af  Evangeliets  stadige  Fremgang  i 
Sverige  var  nødvendigt,  at  Mormons 
Bog  blev  tr3-kt  i  det  svenske  Sprog, 
og  han  kaldte  J.  C.  Sandberg,  som 
paa  den  Tid  virkede  i  Sverige,  til  sin 
Hjælp  ved  Oversættelsen  af  samme  ; 
men  Broder  Sandberg  blev  strax  efter 
løst  fra  sin  Mission  for  at  rejse  hjem, 
og  Intet  videre  blev  gjort  til  den  føl- 
gende Vinter,  da  det  faldt  i  min  Lod 
at  tage  Sagen  i  Haand.  Den  16de 
Aug.  1877  blev  jeg  nemlig  af  Præsi- 
dent Brigham  Young  kaldet  paa  en 
speciel  Mission  for  at  oversætte  og 
udgive  Mormons  Bog  i  det  svenske 
Sprog.  Instruxerne  til  mig  vare,  at 
jeg  skulde  udgive  Værket  i  Lighed 
med  den  ny  engelske  Udgave,  som 
paa  den  Tid  forberedtes  til  Udgivelse 
af  Orson  Pratt  i  Liverpool.  Jeg  for- 
lod New  York  d.  28de  Aug.,  Dagen 
for  Præsident  Youngs  Død,  og  ved 
min  Ankomst  til  Liverpool  erfarede 
jeg,  at  Orson  Pratt  havde  faaet  Ordre 
til  at  komme  hjem  i  Forening  med 
Joseph  F.  Smith,  som  Folge  af  Præ- 
sident Youngs  Dod,  og  L'dgivelsen  af 
dennj'e  engelske  Udgave  maatte  der- 
for opsættes  indtil  videre.  Eftersom 
jeg  havde  stolet  paa  denne  L'dgave 
til  at  oversætte  fra,  og  det  var  usik- 
kert naar  den  nu  A'ilde  blive  ud- 
givet, laante  Broder  Pratt  mig  velvil- 
ligt en  af  sine  Bøger,  som  allerede 
var  afmærket  i  Kapitler  og  Vers, 
og  for  at  være  aldeles  sikker  paa  at 
faa  den  bestemt  ligesom  detExpl., 
han  selv  skulde  bruge,  bleve  de  to 
nøjagtigt  sammenlignede,  i  hvilket 
Arbejde  jeg  havde  Broder  Pratts  due- 
lige Hjælp  saa  længe  hans  Tid  tillod 
det.  og  siden  blev  jeg  assisteret  af 
Broder  F.  S.  Richards.  Da  de  af 
Broder   Pratt   udarbejdede   Henvis- 


ninger vare  for  vidtløftige  og  talrige 
til  at  jeg  kunde  kopiere  dem  i  den 
korte  Tid,  jeg  havde  til  min  Raadig- 
hed,  efterlodes  de  i  Liverpool,  ven- 
tende paa  nærmere  Ordre  fra  de 
Tolvs  Raad. 

Ved  min  Ankomst  til  Kjøbenhavn. 
en  Maaned  efter  at  have  forladt  New 
York,  behovede  Præsident  Liljen- 
qvist min  Hjælp  ved  Udgivelsen  af 
,,Nordstjernan",  som  var  bleven 
nogle  Numre  bag  efter  siden  Broder 
Sandbergs  Hjemrejse  ;  og  da  der  vare 
mange  andre  Ting  forbundne  med 
Missionen,  som  tiltrængte  Opmærk- 
somhed strax,  blev  jeg  ikke  i  Stand 
til  at  kunne  arbejde  ret  meget  paa 
Oversættelsen  af  Mormons  Bog  før- 
end Januar  1878,  da  Ældste  N.  C. 
Flygare  ankom  og  overtog  Bestyrel- 
sen af  Missionen.  Jeg  tog  da  fat 
paa  Arbejdet  af  alle  Kræfter.  Fol- 
ket havde  ventet  Bogen  Aaret  forud, 
og  Mange,  som  gjorde  Forberedelser 
for  at  emigrere,  ønskede  gjærne  at 
erholde  den  førend  de  rejste  eller 
faa  den  tilsendt  med  Aarets  første 
Emigration.  Til  Fordel  for  Saadanne 
blev  det  derfor  bestemt,  at  udgive  en 
Del  af  Oplaget  i  Pamfletform,  eller  i 
Hefter,  der  indeholdt  64  Sider  hver, 
og  at  paabegynde  Trykningen  saa 
snart  Oversættelsen  var  saa  vidt 
fremskreden,  at  vi  kunde  holde  Sæt- 
teren vedlige  med  Manuskript.  Det 
første  Hefte  udkom  i  Marts  1878,  og 
det  ellevte  og  sidste  i  August  s.  A. 
Et  stort  Antal  Flxpl.  bleve  indbundne 
og  solgte  strax  ;  hele  Udgaven  bestod 
af  3000  Expl.  Det  vilde  have  været 
umuligt  at  udføre  Arbejdet  i  saa  kort 
en  Tid,  hvis  ikke  Præsident  Flygare 
havde  ydet  mig  fortrinlig  Hjælp.  I 
Forening  med  mig  sammenlignede 
han  Oversættelsen  med  den  engelske 
Udgave  samt  hjalp  mig  med  et  læse 
første  Korrektur.    Bogen  indeholder 


EUINDUINGKU    FKA   MiSSIONEN    I    SKANDINAVIEN. 


311 


C76  Sider  foruden  Indholdsforteg- 
nelsen. Den  blev  trykt  paa  godt 
Papir  med  store,  nye  Typer,  inddelt 
i  Kapitler  og  Vers  ligesom  de  sidste 
engelske  Udgaver,  men  uden  Hen- 
visninger, hvilke  ifølge  Instruxer  fra 
det  Første  Præsidentskab  først  ville 
vise  sig  i  en  fremtidig  Udgave." 

Det  47r)E  Emigrantselskab. 

Fredag  d.  17de  Maj  Kl.  9}  Form. 
afrejste  6G  Sjæle,  nemlig  Ældsterne 
S.  P.  Neve  og  S.  Jensen,  Søster  Neve 
og  63  Emigranter,  fra  Kjøbenhavn 
med  Dampskibet  ,,Cato"  og  ankom 
til  Havnen  ved  Hull  om  Aftenen  d. 
20de  Maj.  Den  følgende  Dags  Mor- 
gen gik  Selskabet  i  Land  og  fortsatte 
Rejsen  med  Jærnbane  til  Liverpool, 
hvor  det  blev  forenet  med  omtrent 
300  andre  emigrerende  Hellige  og 
hjemvendende  Missionærer,  og  af- 
sejlede fra  Liverpool  med  Dampski- 
bet ,, Nevada"  d.  2ode.  Ældste 
Thos.  Judd  beskikkedes  til  Præsi- 
dent med  S.  P.  Neve  og  L.  Howells 
som  Eaadgivere.  Under  Overrejsen 
nedkom  en  af  de  skandinaviske  Sø  - 
stre  d.  30te  med  et  Drengebarn,  som 
blev  givet  Navnet  Nevada  Atlantic 
Larsen.  Efter  heldig  Sørejse  ankom 
Nevada  til  New  York  d.  ote  Juni. 
Den  Gte  fortsattes  Rejsen  med  Jærn- 
banen  fra  Jersey  City  vestpaa,  og 
Kompagniet  ankom  lykkelig  og  vel 
til  Salt  Lake  City  d.  13de  Juni. 

Det  48de  Emigrantselskab. 

Fredag  d.  21de  Juni  afrejste  55 
Emigranter  fra  Kjøbenhavn  med  det 
engelske  Dampskib  ,,IIumber",  og 
d.  24de  s.  M.  afgik  446  Personer  med 
Dampskibet  ,,Cameo",  ialt  501  Sjæle, 
deri  indbefattet  syv  hjemvendende 
Missionærer,  nemlig  B.  Jensen,  N. 
Mortensen  (Petersen),  J.F.F.  Dorius, 
O.  Olson,  R.  Christensen,  O.  Han- 


son  og  A.  Hendriksen.  Ældste  V. 
Rohde  fra  Missionskontoret  var 
iblandt  Emigranternes  Tal.  Det  før- 
ste Selskab,  der  var  under  B.  Jen- 
sens Ledelse,  ankom  til  Hulls  Havn 
Mandag  Aften  d.  24de  og  fortsatte 
den  følgende  Dag  Rejsen  med  Jærn- 
banen  til  Liverpool.  Det  andet  Sel- 
skab under  Bestyrelse  af  N.  M.  (Pe- 
tersen) ankom  efter  51't  Times  Sej- 
lads til  Hull  d.  26de  om  Aftenen  Kl. 
11],  og  naaede  den  følgende  Dag 
Liverpool,  hvor  de  to  skandinaviske 
Selskaber,  tilligemed  omtrent  70  bri- 
tiske Hellige  og  fire  hjemvendende 
Missionærer,  gik  ombord  paa  Damp- 
skibet ,, Nevada"  og  afsejlede  fra 
Liverpool  d.  29de.  John  Cook  be- 
skikkedes til  Præsident  med  N.  M. 
(Petersen)  og  O.  Olson  som  Raad- 
givere.  Under  Overrejsen  døde  Jo- 
seph E.  Hyde,  en  Missionær  fra  Zion, 
der  havde  virket  i  England,  men 
havde  været  syg  hele  Tiden  under 
sit  Ophold  dersteds.  Han  døde  d. 
5te,  men  hans  Lig  blev  indpakket 
i  Is  og  sendt  til  hans  Hjem  i  Utah. 
Desforuden  døde  et  sex  Maaneder 
gammelt  skandinavisk  Barn.  Den 
10de  Juli  ankom  ,, Nevada"  til  New 
York,  og  d.  18de  s.  M.  naaede  Emi- 
grantselskabet Salt  Lake  City. 

Det  49de  Emigrantselskab. 

Lørdag  d.  7de  Septbr.  afrejste  218 
Emigranter  samt  otte  hjemvendende 
Missionærer  fra  Kjøbenhavn  med 
Dampskibet  ,,  Bravo".  Selskabet 
stod  under  A.  AV.  Carlsons  Ledelse, 
og  de  andre  hjemvendende  Zions- 
ældster  vare:  Alfred  Hansen,  Axel 
Tullgren,  I.  C.  Thoresen,  J.  E.  Chri- 
stiansen, A.  F.  Petersen,  T.  A.  Hal- 
gren og  B.  Nilsson.  Tirsdag  d.  10de 
ankom  Selskabet  til  Hull  og  Dagen 
efter  til  Liverpool. 

(Fortsættes  paa  Side  321.) 


312 


Kedaktionsbk.mækkxingkr. 


Morgenstjernen 

redigeres  eg  udgives  af 

ANDREW    JENSON, 

Nr.  154  N.  Second  West  Street, 

Salt  Lake  City,   Utah, 

ydkommer  d.  1ste  og  IBde  I  huer  Maaned  og  hoster 

To  Dollars  om  Aaret  i  Foeskud. 
Adresse:   P.  O.  Box  500, 


Salt  Lake  City,  d.  15de  Oktober  1884. 

HALVAARSKONFERENCEN. 

Halvaarskonferencen  tog  sin  Be- 
gyndelse i  Tabernaklet  i  Salt  Lake 
City  Lørdag  d.  4de  Oktbr.,  Kl.  10 
Form.,  og  fortsattes  de  tre  følgende 
Dage  med  udmærket  gode  Forsam- 
linger. Iblandt  de  mange  Æmner  og 
Principer,  som  Talerne  dvælede  ved, 
kunne  nævnes  Hjcmmeindustri,  Præ- 
stedømmets Orden,  vor  sociale  og 
politiske  Stilling,  Visdomsordet,  de 
Helliges  Pligter  mod  Gud  samt  deres 
Fjender  og  hverandre  indbyrdes  osv. 
Præsident  Taylor  l)eviste  ved  Oplæs 
ningen  af  statistiske  Rapporter  og  an- 
dre Beretninger,  hvor  dybt  den  ame- 
rikanske Nation  var  falden,  og  hvor 
urimeligt  det  var  for  et  saa  ugudeligt 
og  fordærvet  Folk  at  ville  prøve  paa 
atreformere  de  Hellige  i  disse  Bjærge. 
Han  beviste  ogsaa,  at  der  iblandt  den 
lille  Del  Ikke-Mormoner  i  Utah  ud- 
øvedes ti  Gange  flere  Forbrydelser 
end  iblandt  hele  den  Del  af  Befolk- 
ningen, der  tilhørte  Kirken,  og  dog 
var  der  ingen  Ende  paa  vore  Fjen- 
ders Raab  imod  de  Helliges  saakaldte 
Usædelighed  (Polygami).  Han  tyde- 
liggjorde ligeledes  Guvernørens  og 
andre  Federal-Embedsmænds  Over- 
greb samt  forklarede,  hvorledes  de 
havde  fordrejet  Lovene,  saa  at  de 
mest  faldne  og  lastefulde  Mennesker 


nøde  deres  uindskrænkede  Rettig- 
heder som  amerikanske  Borgere,  me- 
dens Samfundets  hæderligste,  bedste 
og  dydigste  Mænd  og  Kvinder  vare 
forbudte  at  stemme  eller  tage  Del  i 
Selvstyrelsen,  fordi  de  vovede  at  vise 
Lydighed  til  G  udsBef  aling  ved  at  ægte 
flere  Hustruer.  Da  Kirkens  Aurho- 
riteter  om  Søndagen  (.5te  April)  bleve 
foreslaaede  til  Opholdelse.  blev  Æld- 
ste John  Morgan  valgt  til  en  af  de 
første  syv  Præsidenter  over  de  Halv- 
fjerds, i  Stedet  for  afdøde  W.  W.  Tay- 
lor, og  John  Q.  Cannon  til  at  indtage 
afdøde  Biskop  L.  AV.  Hardys  Plads 
som  anden  Raadgiver  til  Biskop  W. 
B.  Preston.  Om  Mandagen  og  Tirs- 
dagen bleve  84  Missionærer  kaldede, 
nemlig  18  til  Storbritannien,  28  til 
Skandinavien,  6  til  Svejts  og  Tysk- 
land, 15  til  de  Forenede  Stater,  7  til 
New  Zealand,  4  til  Sandwich-Øerne,^ 
2  til  Mexiko  og  4  til  Hindustan. 
Fjorten  af  disse  vare  allerede  af- 
rejste til  deres  Arbejdsmarker.  De 
til  Skandinavien  kaldede  Brødre  vare 
Hans  Christensen  fra  Richfield  (alle- 
rede rejst),  J.  Jeppson  fra  Brigham 
City,  N.  Hansen  fra  Manti,  K.  Borg- 
qvist, S.  A.  Wannberg,  J.  P.  Mor- 
tensen og  C.  G.  Anderson  fra  Salt 
Lake  City,  C.  Christiansen,  C.  N. 
Lundsten  og  N.  C.  Christensen  fra 
Levan,  M.  S.  Mattson  fra  St.  Charles, 
T.  C.  Petersen  fra  Ovid,  T.  R.  Schrø- 
der fra  Nephi,  M.  P.  Madsen  fra 
Ephraim,  A.  C.  Anderson  fra  Red- 
mund, C.  Andersen  fra  Ogden,  N. 
Anderson  fra  Morgan  County,  A.  K. 
Anderson,  C.  J.  Strømberg,  P.  M. 
Anderson,  J.  A.  Eliason  og  A.  G. 
Sandberg  fra  Grautsville,  Ras.  P. 
Marquerdson  fra  Elsinore,  N.  P.  Pe- 
terson  fra  Pleasant  Grove,  John  J. 
Johnson  fra  Logan,  And.  Olsen  fra 
Gunnison,  og  Lars  Toolsen  og  Peter 
W.  Peterson  fra  Smithfield. 


P.  N.  Andeksoxs  Beretning. 


313 


P.  N.  ANDERSONS  BERETNING. 


I. 

Jeg  blev  fodt  d.  12te  Maj  182i)  i 
Ørup,  Malmahus  Læn,  Sverige,  og 
begyndte  at  tjene  for  mit  Brød  hos 
Fremmede  da  jeg  var  otte  Aar  gam- 
mel. Efter  min  Konfirmation  i  den 
lutherske  Kirke  gav  jeg  mig  i  Murer- 
lære i  Malmø  som  en  18  Aars  Dreng. 
I  1848  deltog  jeg  i  militære  Øvelser, 
men  kom  ikke,  som  Bestemmelsen 
var,  til  at  deltage  i  Krigen,  der  den 
Gang  førtes  mellem  Danmark  og 
Tyskland.  Da  Koleraen  det  føl- 
gende Aar  ud- 
brød i  Malmø, 
rejste  jeg  hjem 
til  min  Fader  og 
begyndte  at  ar- 
bejde som  Murer 
paa  egen  Haand. 
I  November  1854 
giftede  jeg  mig. 

Omtrent  paa 
den  Tid  vandt 
,,Mormonismea" 
betydelig  I^dbre- 
delse  i  Omeg- 
nen, og  nogle 
af  mine  Slægt- 
ninge, der  havde  annammet  Evange- 
geliets  P'ylde,  emigrerede  til  Zion 
samme  Aar.  I  Løbet  af  den  følgende 
Vinter  blev  jeg  bekjendt  med  en  af 
de  første  ,, Mormonmissionærer", som 
virkede  i  Skaane,  nemlig  Ola  Matt- 
son,  og  efter  min  første  Samtale  med 
ham,  kunde  jeg  næsten  ikke  tænke 
paa  Andet  end  den  ,,nye  Religion". 
Efter  hans  Raad  gik  jeg  om  Foraaret 
(1855)  til  Malmø,  omtrent  to  svenske 
Mile  fra  vort  Hjem,  hvor  jeg  over- 
værede et  Konferencemode,  og  d. 
19de  April  1855  blev  jeg  tilligemed 
Hustru  døbt  af  Præst  Ola  Mattson, 
der  var  Forstander  for  Valby  Gren. 


X.   ANDKKSOX 


Kort  derefter  blev  jeg  kaldet  til  at 
fungere  som  Skriver  i  Grenen.  Den 
8de  Septbr.  blev  jeg  ordineret  til 
Lærer,  og  d.  8de  Maj  1856  til  Præst. 
Medens  jeg  senere  virkede  som  Di- 
striktspræsident  i  Lyngby  blev  jeg 
Paaskesondag  arresteret  tilligemed 
Anders  Isgren  og  fremført  for  Kron- 
lænsmanden,  fordi  vi  prædikede  Om- 
vendelse til  Folket.  Isgren  blev 
sendt  til  Malmø,  men  jeg  blev  fri- 
kjendt.  Siden  blev  jeg  i  Forening 
med  Ola  Pehrson  sendt  til  Lands- 
byen Hyllynge 
for  at  holde  For- 
samling. Mange 
Mennesker  kom 
tilstede  for  at  se 
og  hore  ,, Mormo- 
nerne", og  uag- 
tet flere  af  dem 
ønskede  at  gjøre 
Forstyrrelse, lyk- 
kedes det  mig  un- 
der Guds  Aands 
Kraft  at  tale  til 
dem  i  li  Time. 
(  Endelig  traadte 
itaen  vis  Inspektør 
Hagmand  frem  og  sagde  med  skjæl- 
vende  Stemme  Noget  til  Folket  om 
Kristus  i  Hjærtet,  samt  erklærede,, 
at  vi  vare  Satans  Børn  og  Mørkets 
Djævle.  Da  jeg  ikke  kjendte  ham 
spurgte  jeg  ham,  om  hvem  han  var. 
,,Hvem  jeg  er,  skal  Du  snart  faa  at 
vide,"  gjenmælede  han,  og  i  samme 
Øjeblik  greb  han  mig  som  en  Rasende 
fat  i  Haaret  med  begge  Ilænder,  trak 
mig  frem  over  Bordet  samt  raabte 
til  Politiet  om  at  tage  Vare  paa  mig, 
thi  nu  var  jeg  arresteret.  Men  under 
Samtalens  Løb  gave  de  os  vor  Fri- 
hed med  den  Adv^arsel,  at  hvis  vi 
kom  til  Stedet  oftere,  skulde  vi  ste- 


314 


P3n  Zionshe.isk, 


nes  tildode.     Politiet  fulgte  os  der- 
paa  ud  af  Byen. 

Ikke  længe  efter  denne  Tildragelse 
blev  jeg  løst  fra  min  Mission  for  at 
rejse  til  Zion.  I  Forening  med  andre 
Emigranter  forlod  jeg  og  Familie 
KjGbenhavn  d.  20de  Maj  1857  og 
rejste  over  Atlanterhavet  med  Sejl- 
skibet „Tuscarora".  En  af  de  Tre, 
som  døde  under  Overrejsen,  var  vor 
lille  18  Maaneder  gamle  Søn.  Ved 
Ankomsten  til  Philadelphia  d.  odie 
Juli  mødtes  vi  af  Christian  Højer, 
som  ledsagede  os  til  Burlington,  Iowa. 
Her  underkastedes  vi  mange  Lidel- 
ser og  Ubehageligheder.  Strax  efter 
Ankomsten  nedkom  min  Hustru  med 
et  Pigebarn,  og  da  der  var  stor  Knap- 
hed for  Huslejligheder  maatte  vi  i  en 
Tidlang  ligge  paa  Marken,  udsat  for 
den  brændende  Solhede.  Endelig 
lykkedes  det  os  at  leje  en  Hytte, 
hvor  vi  boede  sammen  med  en  anden 
Familie.  Jeg  fik  først  Arbejde  paa 
Jærnbanen,    og    siden   kløvede   jeg 


Brænde,  men  det  var  i  det  Hele  taget 
besværligt  for  os,  der  ikke  forstode 
Sproget  og  vare  ukj endte  med  Fol- 
kets Sæder  og  Skikke.  I  Stedet  for 
at  kunne  tjene  Penge  til  Rejsens 
Fortsættelse  strax,  maatte  flere  af 
os  tilbringe  flere  Aar  i  Staterne  før- 
end vi  kunde  rejse  til  Saltsødalen. 

Efter  en  kort  Tids  Forløb  flj^ttede 
vi  otte  engelske  Mile  ud  fra  Byen, 
hvor  jeg  fungerede  som  Skriver  for 
den  der  oprettede  Gren,  og  her  boede 
vi  i  to  Aar,  i  hvilket  Tidsrum  vi  tjente 
saa  meget,  at  vi  i  1859,  i  Forening 
med  en  anden  Familie,  kunde  rejse 
til  Omaha.  Denne  Rejse  var  meget 
besværlig ;  vi  kjørte  med  en  gammel. 
Vogn  og  ejede  kun  en  Oxe  hver. 
Vore  Kvinder  maatte  vade  over  Vand- 
løbene, hvoraf  flere  vare  meget  dybe 
og  strømmede  saa  stærkt,  at  de  ved 
Hjælp  af  Reb,  hvis  ene  Ende  var 
bundet  til  Vognen  og  den  anden  fast- 
gjort om  Livet,  maatte  sikre  sig  mod 
at  blive  bortførte  med  Strømmen. 


EN  ZIONSREJSE. 


III. 


Morgenen  efter  at  ,,Kenilworth" 
havde  forladt  Elbmundingen  kigede 
Emigranterne  forgjæves  efter  den 
tyske  Kyst ;  kun  Helgoland  viste  sig 
endnu  som  en  lille  sort  Prikke  til- 
agters,  men  ogsaa  denne  blev  snart 
usynlig,  saa  at  Muligheden  af  at 
komme  saa  langt  ud  paa  Havet,  at 
man  ikke  kunde  se  Land  til  nogen 
af  Siderne,  blev  nu  virkeliggjort  for 
første  Gang  for  mange  af  Emigran- 
terne. Overalt  hvor  man  vendte  sig, 
saas  kun  den  store  Nordsøes  blanke 
Vover.  Da  Ruten  nord  om  Skotland 
valgtes,  sejlede  man  i  nordvestlig 
Retning  for  fulde  Sejl,   thi  der  var 


kun  lidt  Vind  de  første  to  Dage. 
Trediedagen  blev  der  imidlertid  be- 
tydelig Luftning,  der  udartede  sig 
til  en  stærk  Vestenvind,  og  Søen  be- 
gyndte at  blive  urolig.  Det  store 
Fartøj  antog  samtidig  saadanne  Be- 
vægelser, at  Fodfæstet  blev  usikkert 
paa  Dækket,  og  Søsygen  almindelig. 
En  efter  En  begave  Emigranterne 
sig  til  deres  respektive  Køjer,  hvor 
man  prøvede  paa  at  finde  Lindring- 
ved  at  indtage  en  horizontal  Stilling, 
men  førend  de  kunde  gjore  dette  i 
Ro  maatte  Flere  gjennemgaa  en  ny 
Erfaring.  Trods  det  givne  Raad  var 
der  nemlig  Mange,  som  havde  for- 
sømt   at   surre  deres  Kufferter   til- 


En    ZloNSUEJSE. 


315 


strækkelig  fast,  hvilket  havde  til 
Følge,  at  da  Skibet  begyndte  at 
gynge,  toge  de  løse  eller  uforsvar- 
ligt tilsnørede  Kasser  sig  en  Tur  hen 
paa  Naboernes  Terræn.  Mændene 
raaatte  altsaa  kaste  op  i  et  Øjeblik 
og  fastgjøre  Kasser  i  det  næste.  De 
havde  havt  god  Tid  til  at  gjøre  dette 
da  de  ventede  i  Elben.  Imidlertid 
tiltog  Vinden  gradvis,  indtil  det  om 
Onsdagen  (^Ote  IMaj)  formelig  stor- 
mede, og  Skibet  kastedes  som  en 
Boldt  over  de  kæmpemæssige  Søer 
samt  dreves  ud  af  sin  Retning  saa 
meget,  at  man  omsider  kunde  se  de 
norske  Fjelde  i  omtrent  60  Graders 
nordlig  Bredde.  Under  denne  Storm 
var  Søsygen  temmelig  stræng,  og 
Mange  havde  gjærne  givet  omtrent 
Alt,  hvad  de  ejede,  hvis  de  kunde 
have  formaaet  Skibet  til  at  ophøre 
med  sine  Bevægelser.  Iblandt  de 
yderst  Faa,  som  ikke  vare  syge,  var 
den  unge  Jyde,  der  ligefrem  morede 
sig  ved  at  gaa  ud  for  Forenden  af 
Skibet,  hvor  Gyngningen  var  stær- 
kest. Paa  sine  senere  Eejser  fra  og 
til  Europa  har  han  imidlertid  fristet 
samme  Skjæbne  som  de  fleste  Andre 
—  han  er  ikke  længere  søstærk.  Det 
har  vist  sig  ofte,  at  Børn  og  gamle 
Folk  sjælden  lide  saa  meget  af  Sø- 
sygen som  stærkere  og  middel- 
aldrende Menuesker.  Dagen  efter 
sagtnede  Vinden  samt  drejede  sig  til 
et  bedre  Hjørne,  og  Skibet  blev  i 
Stand  til  at  kunne  tage  sin  rigtige 
Kurs  mod  Vest.  Den  1ste  Juni  pas- 
seredes Ørkney-Øerne,  saa  at  ,,Kenil- 
worth"  allerede  samme  Aften  be- 
fandt sig  paa  Atlanterhavet. 

Et  Selskab  emigrerende  Hellige  er 
i  Almindelighed  vel  organiseret,  og 
den  gode  Orden  som  sædvanlig  ved- 
ligeholdes, har  frelst  Manges  Liv. 
Paa  ,,KeniIworth"  iagttoges  følgende 
Regler:  Klokken   sex  om  Morgenen 


stod  Emigranterne  op  og  vaskede 
dem,  og  Kl.  sj^v  spiste  de  Frokost. 
Denne  bestod  af  The  og  Rugbrød,  og 
senere,  da  Rugbrødet,  efter  tre  Ugers 
Forløb,  slap  op,  af  The  og  Biskøj- 
ter,  lavede  af  Havre-,  Rug-  og  Hvede- 
mel. Kl.  8  blev  der  holdt  Bøn  i 
hvert  Distrikt,  Kl.  11 2  spistes  Mid- 
dagsmad, Kl.  å-i  Eftm.  uddeltes  der 
Brød  eller  Biskøjter,  og  lidt  senere 
spistes  Aftensmad.  Kl.  8  holdtes  der 
Aftenbøn,  og  Kl.  9  gik  man  tilsengs. 
Disse  forskjellige  Tider  angaves  ved 
Signal  af  en  Hornblæser,  hvis  Musik 
efter  en  Tids  Forløb  dog  blev  almin- 
delig hadet  paa  Grund  af  dens  Ens- 
formighed. 

Al  Maden  tillavedes  i  usædvanlige 
store  Kogekar  i  et  Kjøkken  oven  paa 
Dækket,  hvor  fra  den  hentedes  af 
de  42  Distriktspræsidenter,  som  atter 
uddelte  den  til  de  forskjellige  Per- 
soner eller  Familier  i  deres  respek- 
tive Messer.  Naar  Kokken,  en  ond- 
skabsfuld Tysker,  der  ikke  sjælden 
var  i  Klammeri  med  Brødrene,  var 
nogenlunde  ved  Humør,  blev  Maden 
temmelig  godt  tillavet ;  undertiden 
var  den  dog  sveden  og  næsten  uspi- 
selig. Sødsuppe,  Risengrynsvælling, 
Ærtesuppe,  Kjodsuppe,  Sild  og  Kar- 
tofler var  iblandt  de  almindelige  Ret- 
ter, som  severedes  i  tilstrækkelig 
Kvantitet  til  at  Enhver  med  alminde- 
lig Apetit  kunde  faa  Alt,  hvad  de  be- 
høvede. Til  de  Syge  blev  der  ud- 
delt Havresuppe,  Salep,  Vin  osv.  fra 
Kaptejnens  Kjøkken.  Denne  Bespis- 
ningsmaade  var  imidlertid  ikke  al- 
mindelig paa  Udvandringsskibe  den 
Gang  ;  thi  de  fleste  foregaaende  Emi- 
grantselskaber fik  de  forskjellige 
Slags  Fødemidler  udleverede  i  raa 
Tilstand,  og  saa  havde  de  respektive 
Familier  Lejlighed  til  at  faa  lavet 
hvad  de  ønskede,  naar  deres  Tur  til 
Kogning  kom 


310 


En  ZioxsKEJr^K. 


Under  hele  Overrejsen  holdtes  der 
hver  Nat  Vagt  ved  alle  Nedgangene, 
hvilket  udførtes  af  Brødrene  skifte- 
vis, og  Ingen  af  Emigranterne,  i  Sær- 
deleshed Kvinderne,  tillodes  at  op- 
holde sig  paa  Dækket  efter  Kl.  9  om 
Aftenen :  ej  heller  blev  det  Nogen 
af  Søfolkene  tilladt  at  komme  ned 
iblandt  Passagererne.  Kaptejnen, 
hvis  Navn  var  Brown,  og  de  fleste  af 
Mandskabet,  vare  for  øvrigt  venlige 
mod  Emigranterne,  naar  undtages 
Kokken,  der  bestandig  prøvede  paa 
at  afstedkomme  Ulykker.  Ved  et 
Tilfælde,  da  han  var  i  P'ærd  med  at 
udskjælde  Folket  som  sædvanligt,  og 
en  af  Brødrene  svarede  ham  paa 
Tysk,  blev  han  saa  forbitret,  at  han 
kastede  en  tom  Tønde  efter  denne, 
sigtende  efter  Hovedet,  men  den  traf 
ikke.  For  dette  sit  Overgreb  fik  han 
dog  en  Revselse  af  Kaptejnen,  og 
siden  opførte  han  sig  lidt  bedre. 

Stræng  Opsyn  overholdtes  paa 
Renlighedens  Omraade  og  for  Beva- 
relsen af  Sundheden.  En  eller  flere 
Gange  om  Dagen  maatte  P^nhver  paa 
Dækket  for  at  faa  frisk  Luft,  og  de, 
som  vare  saa  syge  og  svage,  at  de 
ikke  med  egen  Hjælp  kunde  gaa  op 
ad  Trapperne,  bleve  ydede  passende 
Bistand.  Sygdommen  var  derfor  hel- 
ler ikke  stor,  skjøndt  12  Personer 
døde  under  Overrejsen.  Iblandt 
disse  var  Broder  C.  Christensens 
Kone  fra  Th5dand,  der  døde  d.  23de 
Juni  og  blev  ligesom  de  andre  sæn- 
ket i  Havet.  Liget  blev  omhyggelig 
inds3'^et  i  stærk  Sejldug  og  lagt  paa 
et  langt  Bræt,  hvis  ene  Ende  anbrag- 
tes paa  Fartøjets  Reling.  En  Sten 
af  tilstrækkelig  Vægt  til  at  synke 
Legemet  meget  dybt  blev  fastbun- 
den til  Ligets  Fødder,  og  da  Alt  var 
færdigt,  løftedes  den  indre  Ende  af 
Brættet  forsigtigt  i  Vejret,  saa  at 
Liget  gled  sagte  af  ud  i  Søen.    Dette 


er  den  almindelige  Begravelsesmaade 
tilsøs,  og  det  antages,  at  Ligene  i  de 
fleste  Tilfælde  synke  saa  dybt,  at 
Fiskene  ikke  kunne  gjore  dem  nogen 
Skade,  samt  at  de  i  oprejst  Stilliug 
flyde  omkring  i  mange  Aar  inden  For- 
raadnelse  indtræder.  De  fleste  andre 
Dødsfald  ombord  paa  ,,Kenilworth" 
indtraf  iblandt  Børnene.  Hvad  der 
under  den  sidste  Del  af  Rejsen  maa- 
ske  mere  end  noget  Andet  bidrog  til 
Sygelighed  var  Skibets  ferske  Vand- 
beholdning, der  blev  aldeles  raad- 
dent,  saa  at  Stanken  deraf  forplan- 
tede sig  til  alle  Skibets  Dele,  og  dog 
maatte  man  drikke  deraf  daglig  for 
at  kunne  redde  Livet. 

En  lang  Sørejse  vilde  altid  være 
kjedsommelig  formedelst  dens  Ens- 
formiglied,  hvis  ikke  der  var  Noget 
til  at  oplive  Gemj^tterne.  Hos  et 
vel  organiseret  Selskab  af  Sidste- 
Dages  Hellige  sørgedes  af  den  Grund 
altid  for,  at  Emigranterne  fik  saadan 
passende  Adspredelse,  som  Omstæn- 
dighederne tillode,  og  Kompagniet 
ombord  paa  ,,Kenilworth"  var  ingen 
Undtagelse  fra  denne  Regel.  Næsten 
hver  Dag,  naar  Vejret  tillod  det,  til- 
bragte saavel  Gamle  som  Unge  en 
Del  af  Tiden  paa  Dækket  i  Dans 
og  uskyldige  Lege,  under  hvilke  den 
allerbedste  Forstaaelse  i  Almindelig- 
hed gjorde  sig  g j ældende,  og  alle 
Deltagere  morede  sig  fortræffeligt. 
Desforuden  gjenlode  oplivende  Sange 
og  Salmer  bestandig  fra  Skibets  for- 
skjellige  Dele.  Dog  manglede  man 
det,  som  mange  andre  af  de  Helliges 
Emigrantselskaber  have  kunnet  for- 
nøje sig  over,  nemlig  et  godt  Sang- 
kor. De  faa  Instrumenter,  som  hav- 
des ombord,  vare  i  stadig  Brug,  men 
de  beløb  sig  kun  til  et  Par  Violiner, 
et  BlæseinstruÉient  og  maaske  et 
halvt  Dusin  Harmonikaer,  der  brug- 
tes   saameget,  at  Musikken  fra  disse 


En  Zionskkjsk. 


317 


tilsidst  blev  kjedelig.  De  mere  Til- 
bageholdne beskjæftigede  sig  navn- 
lig med  Læsning,  og  da  Kompagniet 
ingenlunde  var  daarligt  forsynet  med 
Boger,  og  man  laante  hverandre  med 
største  Beredvillighed,  behovede  in- 
gen af  de  Læselystne  at  k  ede  sig 
over  Tiden.  At  studere  Engelsk  be- 
tragtedes som  Noget  af  det  Aller- 
nødvendigste, og  her  var  den  unge 
Jyde  med.  Forend  man  naaede  Ame- 
rika havde  han  allerede  lært  en  hel 
Del  ved  at  passiare  med  en  engelsk 
Matros,  som  holdt  Vagt  ved  Vand- 
tønden paa  Dækket,  og  han  troede 
sig  omsider  en  udmærket  god  En- 
gelsktaler. At  man  lo  ad  ham,  var 
ham  ligegyldigt,  naar  kun  Hensigten 
opnaaedes,  og  forresten  ler  Ameri- 
kanerne jo  ikke  ad  Udlændiges  ,, ge- 
brokne" Sprog  for  at  gjøre  Nar  ad 
dem,  men  ,, fordi  det  er  godt  for 
Sundheden  at  le  en  Gang  imellem. "( ?) 
Amor  var  ogsaa  med  og  gjorde 
god  Lykke.  Ikke  saa  faa  Par  bleve 
ægteviede  under  Overrejsen,  og  de 
fleste  vare  Eesultater  af  Bekjendt- 
skaber,  stiftede  ombord.  Giftefær- 
dige unge  Mænd  og  Kvinder  kunde 
jo  heller  ikke  ønske  sig  nogen  bedre 
Lejlighed  til  at  træffe  deres  Valg  end 
netop  ombord  paa  et  saadant  Udvan- 
dringsskib,  hvor  man  saa  nøje  kunde 
lære  hverandre  at  kjende,  og  hvor 
næsten  Enhver  hellere  end  gjærne 
vilde  indlade  sig  i  Samtaler  for  at 
faa  Ende  paa  Tiden.  Men  det  for- 
tjener at  bemærkes,  at  Selskabelig- 
heden ingenlunde  gik  udenfor  Søm- 
melighedens Grænser,  og  Kompag- 
niets moralske  Levnet  var  upaaklage- 
ligt.  Iblandt  andre  Udvandrere,  der 
ikke  beherskedes  af  religiøse  Moti- 
ver, vilde  det  muligvis  have  været 
anderledes.  I  det  Hele  taget  var  den 
indbyrdes  Forstaaelse  paa  ,,Kenil- 
worth"  god.     Enighed,    Kjærlighed 


og  Harmoni  var  raadende.  Om  Søn- 
dagene holdtes  der  Forsamlinger  paa 
Dækket,  under  hvilke  Guds  Aand 
var  rigelig  udgydt,  og  Brødrene  gave 
gode  Raad  og  Lærdomme  til  de  Hel- 
liges Opmuntring  og  Trøst. 

Indtil  Midten  af  Juni  Maaned  var 
Vinden  føjelig, og „Kenilworth"  havde 
naaet  midt  ud  paa  Atlanterhavet ; 
men  saa  opstod  der  en  tyk  Taage, 
der  tilligemed  idelig  Modvind  varede 
omtrent  tre  Uger,  hvilket  blev  Aar- 
sag  til  Rejsens  Langvarighed.  Far- 
tøjet var  heller  ingen  god  Krydser, 
saa  sagde  idetmindste  Søfolkene, hvis- 
aarsag  det  næsten  ingen  Steder  kom, 
naar  Vinden  var  imod.  Tilsidst  blev 
Kaptejnen  bange  forlsbjærge  og  for 
at  komme  New  Foundland  for  nær, 
thi  man  havde  i  al  den  Tid,  Taagen 
varede,  ikke  set  Solen  længe  nok  til, 
at  han  ved  Hjælp  af  sine  Instrumen- 
ter kunde  bestemme,  hvor  han  var. 
Han  drejede  derfor  mod  Syd,  men 
da  endelig  Taagen  lettede  lidt,  op- 
dagede han,  at  han  endnu  var  om- 
trent midt  paa  Atlanterhavet.  Efter 
den  7de  Juli  blev  Vinden  føjelig,  saa 
at  den  kjedsommelige  Krydsning 
kunde  ophøre  og  Forstavnen  vendes 
lige  mod  New  York.  Om  faa  Dage 
begyndte  man  derfor  at  nærme  sig 
Amerikas  Land, og  Vejret  forandrede 
sig  næsten  pludseligt  fra  en  nordisk 
Kulde  til  en  tropisk  Varme.  Den 
12te  Juli  kom  der  Lods  ombord,  og 
om  Morgenen  d.  15de  udbasunedes 
den  glædelige  Nyhed,  at  Søfolkene 
kunde  se  Land  i  deres  Kikkerter. 
Som  en  Løbeild  foer  denne  Med- 
delelse fra  den  ene  Ende  af  Skibet 
til  den  anden,  og  Alles  Øjne  bleve 
rettede  mod  Nordvest,  hvor  man  gan- 
ske rigtigt  hen  paa  Eftermiddagen 
saa'  en  sort  Stribe  langs  Ilorizonten, 
som  man  sagde  var  Kysten  af  Long 
Island.      Glæden  iblandt  Emigran- 


118 


En  Zioxske.ise. 


terne  blev  ubeskrivelig.  Siden  de  d. 
1ste  Juni  passerede  Ørkney-Øerne 
havde  de  intet  Andet  set  end  det 
vilde  Hav,  samt  et  eller  andet  Fartøj 
on  Gang  imellem.  Hvor  kjærkom- 
ment  Synet  af  det  grønne  Land  nu 
var  bleven !  Paa  en  Gang  glemtes 
den  lange  og  kjedsommeilge  Rejse. 
De  Syge  bleve  som  ved  Tryllekraft 
helbredede,  og  Flere,  som  havde  op- 
givet Haabet  om  at  holde  ud  til  Rej- 
sens Ende,  fik  pludselig  nyt  Haab  og 
bestemte  sig  til  at  leve  —  og  de  le- 
vede. Anderledes  var  det  med  et 
ungt  Menneske,  der  led  af  periodiske 
Vanvittighedsanfald.  1  det  Øjeblik 
der  blev  Tale  om,  at  Land  var  i  Sigte, 
banede  han  sig  Vej  igjennem  de  sam- 
menstimlede Mennesker  og  hoppede 
overbord,  tro  til  en  fix  Ide,  han  havde 
faaet  om,  at  han  aldrig  vilde  se  Ame- 
rikas Land.  En  Baad  kappedes  i 
største  Hast,  og  Skibet  drejedes  om- 
kring, men  den  Ulykkelige  var  og 
l)lev  borte.  Han  var  muligvis  ble- 
ven et  Bytte  for  en  Stime  store  Fisk, 
der  netop  den  Dag  fulgte  Skibet. 
Man  lagde  forresten  Mærke  til,  at 
strax  forend  de  forskjellige  Dødsfald 
indtraf,  fulgte  gjærne  en  Mængde 
Hajer  og  andre  Storfisk  i  Skibets 
umiddelbare  Nærhed,  ligesom  om  de 
forventede  et  Offer.  Den  Ulykke- 
lige havde  ingen  Nærpaarørende  om- 
bord, hvisaarsag  hans  bedrøvelige 
Endelio-t  intet  vedvarende  Skaar 
gjorde  i  Selskabets  Glæde.  Hen- 
imod  Aften  sejlede  „Kenihvorth"  gan- 
ske tæt  ved  Long  Islands  Kyst,  Sandy 
Hook  passeredes,  og  Kl.  12  om  Nat- 
ten kastedes  der  Anker  paa  Kvaren- 
tænepladsen  ved  Staten  Island. 

Om  Morgenen  d.  IGde  vare  Emi- 
granterne tidligt  paa  Benene.  De 
skulde  nu  rigtigt  mætte  sig  ved  Synet 
af  det  Land,  hvor  til  de  havde  læng- 
tes saa   lænire    efter   at  komme,  og 


hvorom  de  i  deres  Fodelande  havde 
sunget  og  glædet  sig  saa  mange 
Gange.  ,, Hvilket  yndigt  Land," 
gjenlød  det  næsten  fra  alle  Munde, 
da  en  efter  en  Anden  stak  Hovedet 
ud  af  Storlugen.  Og  det  var  Sand- 
hed. Fra  Kvarentænepladsen  at  skue 
ud  over  Bugten  eller  den  store  Natur- 
havn ved  New  York,  omgivet,  som 
den  er,  af  Stæder,  Landsbyer,  Vil- 
laer ,  Skov  osv,  er  ligefrem  hen- 
rivende, og  netop  ved  Dagens  Frem- 
brud ,  da  den  friske  Morgenvind 
bragte  en  behagelig  Duftuing  fra  det 
Grønne  ud  til  Skibet,  gav  Alting  det 
behageligste  Indtryk. 

Kl.  7  Form.  kom  der  Doktor  om- 
bord, og  efter  at  alle  Emigranterne 
havde  passeret  forbi  ham  og  han 
havde  forvisset  sig  om,  at  der  ingen 
smitsom  Syge  var  ombord,  lettedes 
der  Anker  og  ,,Kenihvorth"  sejlede 
ind  i  Havnen,  men  lagde  sig  atter  til 
Ankers  tæt  udenfor  C'astle  Garden. 
Kunde  Emigranterne  nu  blot  have 
kommet  i  Land  strax,  havde  Alt 
været  godt,  men  af  en  eller  anden 
Aarsag  kunde  dette  ikke  ske,  thi  de 
maatte  ligge  der  hele  Dagen,  udsatte 
for  den  brændende  Solhede,  der  blev 
stærkere  og  stærkere,  jo  længere  det 
gled  op  ad  Dagen.  Til  de  Ombord- 
værende, som  indtil  for  faa  Dage 
siden  havde  været  i  den  kolde  Taage 
i  Nærheden  af  Isbjærge,  var  denne 
pludselige  Forandring  næsten  utaale- 
lig.  Flere  af  de  allerede  saa  stærkt 
medtagne  Patienter  fra  Søen  fik  saa- 
ledes  ogsaa  nye  Angreb  af  Sygdom- 
me, som  siden  kostede  dem  Livet. 
Ældste  Thomas  Ta3"lor,  der  funge- 
rede som  Kirkens  Emigrationsagent 
dette  Aar,  kou:  strax  ombord,  led- 
saget af  en  Ældste  W.  H.  Folsom, 
men  det  lykkedes  ham  ikke  at  faa 
Selskabet  i  Land  førend  den  følgende 
Dags  Formiddag,  da  man  i  en  Varme, 


Skarpsindig  lAcixxAGEL.sE. 


319 


der  endnu  var  langt  stærkere  end 
den  foregaaende  Dag,  endelig  bød 
gamle  „Kenilworth"  Farvel  for  in- 
gensinde mere  at  se  det  (thi  Skibet 


forliste  kort  Tid  efter),  og  gik  om- 
bord paa  en  lille  Damper,  der  land- 
satte den  lykkelige  Skare  Nordboer 
i  Castle  Garden  ved  Middagstid. 


SKARPSINDIG    IAGTTAGELSE. 


Præsten  oa  Kamelen. 

En  muhamedansk  Præst  modte  en 
Gang  paa  sin  Rejse  i  Ørkenen  to 
Kjøbmænd. 

,,Have  I  ikke  mistet  en  Kamel?" 
spurgte  han  Kjøbmændene.  ,,Jo,  vi 
have,"  lød  Svaret.  ,,Var  den  ikke 
blind  paa  det  højre  Øje  og  lam  paa 
det  ene  Bagben?"  spurgte  Præsten. 
,,Jo,  ganske  rigtigt,"  svarede  Kjøb- 
mændene. ,, Havde  den  ikke  mistet 
en  af  sine  Fortænder?"  spurgte  Præ- 
sten videre.  ,,Jo,"  var  Svaret.  ,,Var 
den  ikke  belæsset  med  Hvede  paa 
den  ene  og  Honning  paa  den  anden 
Side?' '  vedblev  Præsten.  , , Jo,"  gjen- 
tog  Kjøbmændene,  ,,og  eftersom  Du 
har  set  den  bortkomne  Kamel  for- 
nylig og  lagt  saa  nøje  Mærke  til  dens 
Udseende,  saa  formode  vi,  at  der  er 
Mulighed  for  Dig  at  kunne  bringe  os 
paa  Spor  efter  den." 

,,Mine  Venner,"  sagde  Præsten, 
,,jeg  har  aldrig  set  Eders  Kamel  eller 
hørt  den  omtale  af  andre  end  Eder 
selv." 

,, Dette  er  i  Sandhed  en  besynder- 
lig Historie,"  bemærkede  Kjøbmæn- 
dene. ,,Hvor  ere  Juvelerne,  som  ud- 
gjorde en  Del  af  dens  Ladning?" 

,,Jeg  har  aldrig  set  hverken  Eders 
Kamel  eller  Juvelerne,  der  udgjorde 
en  Del  af  Ladningen,"  gjentog 
Præsten. 

Uden  videre  grebe  de  nu  Præsten, 
og  lik  ham  i  største  Hast  bragt  for 
den  nærmeste  Kadi  (Dommer),  hvor 
man    dog    efter  et  meget  nøjagtigt 


Forhør  og  forsigtig  Undersøgelse 
hverken  fandt  Spor  af  Juvelerne  eller 
kunde  opdrive  mindste  Bevis  imod 
ham  for  Tyveri  tller  Falskhed. 

Medens  man  derpaa  begyndte  at 
forberede  sig  paa  at  tage  Præsten 
under  Forhør  for  Troldom,  rejste 
denne  sig,  og  paa  en  meget  rolig 
Maade  tiltalte  han  nu  Raadet  saa- 
ledes : 

,,Jeg  har  moret  mig  storligen 
over  Peders  Forbauselse  og  maa  na- 
turligvis indrømme,  at  der  er  Aarsag 
til  den  Mistanke,  man  har  fattet  imod 
mig ;  tillad  mig  at  bemærke,  at  jeg 
har  levet  længe  og  alene,  og  at  jeg 
ofte  har  funden  ypperlig  Lejlighed 
for  Iagttagelser,  selv  midt  i  Ørke- 
nen. Jeg  vidste,  at  jeg  havde  set  Spo- 
ret af  en  Kamel,  som  var  bortkom- 
men fra  dens  Ejer,  eftersom  jeg  ikke 
kunde  opdage  menneskelige  Fodtrin 
tilligemed  Kamelens.  Jeg  vidste 
ogsaa,  at  den  var  blind  paa  det  ene 
Øje.fordi  den  kun  havde  afædt  Plante- 
væxten  paa  den  ene  Side  af  Stien, 
samt  at  den  maatte  være  lam  paa  et 
af  sine  Ben,  begrundet  paa,  at  et  af 
disse  næppe  havde  berørt  Sandet. 
Jeg  formodede  ligeledes,  at  den 
maatte  have  mistet  en  Tand,  da  der 
allevegne,  hvor  den  havde  ædt,  stod 
en  lille  Part  uberørt  i  Centrummet, 
hvor  den  havde  bidt.  Med  Hensyn 
til  hvad  der  udgjorde  dens  Last,  da 
indsaa  jeg  tydeligt  ved  Myrernes 
Travlhed  i  at  samle  Hvedekjærner, 
og  de  med  Honning  tilsmurte  Spi- 


320 


Nyheder. 


fluer,  at  den  maatte  have  været  lastet 
med  Hvede  paa  den  ene  og  Honning 
paa  den  anden  Side.-" 


IXDIAXEREX 


TVVEN. 


En  nordamerikansk  Indianer  fandt 
ved  en  vis  Lejlighed,  da  han  vendte 
tilbage  til  sin  Hytte,  at  det  Dyrekjod, 
han  havde  ophængt  for  at  tørres,  var 
bortstjaalet.  Efter  først  at  have  ob- 
serveret Alt,  hvad  han  kunde,  om- 
kring selve  Hytten,  satte  han  afsted 
gjennem  Skoven,  for  at  komme  paa 
Spor  efter  Tyven. 

Paa  sin  Vandring  modte  han  nogle 
Folk  (hvide),  hvem  han  spurgte,  om 
de  ikke  havde  set  en  kort,  gammel, 
hvid  Mand,  bærende  et  kort  Gevær, 
og  havende  en  lille,  korthalet  Hund 
med  sig,  hvorpaa  han  forsikrede  dem, 
at  den  saaledes  beskrevne  Person 
havde  stjaalet  hans  Dyrekjod.  De 
Tilspurgte  ønskede  derpaa  meget 
nysgjærrigt  at  vide.   hvorledes  han 


kunde  saa  nøjagtigt  beskrive  en  Per- 
son, hvem  han  aldrig  havde  set. 

I       Indianeren  svarede:    ,, Jeg  véd,  at 

'.  Tyven  er  en  lille  Mand,  eftersom  han 
havde  set  sig  nødsaget  til  at  dynge 
Stene  op,  for  paa  disse  at  kunne  naa 
Dyrekjodet  fra  den  Højde,  jeg  havde 
hængt  det.  At  han  er  en  gammel 
Mand  véd  jeg  af  de  korte  Skridt,  han 
havde  taget,  hvilket  jeg  lagde  Mærke 

1  til  i  de  tørre  Blade  i  Skoven,  og  at 
han  er  en  hvid  Mand  ved  jeg  deraf, 
at  han  paa  sin  Gang  havde  holdt  sine 
Tæer  lige,  hvilket  vi  Indianere  aldrig 
gjøre.  Jeg  lagde  ogsaa  Mærke  til, 
at  hans  Gevær  maatte  have  været 
kort,  at  dømme  fra  det  Sted,  Kolben 

i  havde  staaet,  og  Stedet,  hvor  den 
øverste  Del  af  Løbet  havde  stødt 
Barken  af  det  Træ,  mod  hvilket  det 
lænede.  At  hans  Hund  var  lille  og 
korthalet  véd  jeg  af  dens  korte  Skridt 
og  af  det  Mærke  i  Støvet,  hvor  den 

.  havde  siddet.'- 


NYHEDER. 


Utah.  Deu  23de  Septbr.  havde  Taber- 
nakel-Sangkoret fra  Salt  Lake  City  en  be- 
hagelig Udflugt  til  Nephi,  Juab  County.— 
Ved  Udnævningen  af  Mænd  til  at  tjene  i  den 
nu  organifierede  Grand  Jury  i  tredie  Di- 
striksret  bleve  alle  ,, Mormoner",  som  ikke 
vilde  erklære  sig  imod  Polygami,  forkastede, 
og  Mænd  af  de  laveste  Karaktertræk,  nogle 
af  hvilke  man  samlede  op  paa  Gaden,  bleve 
valgte  og  indsvome  som  Jurymænd  d.  27de 
Septbr.,  under  Dommer  Zanes  Præsidium.— 
W.  F.  Williams,  en  ung  Mand  fra  31111 
Creek,  dræbte  sig  selv  ved  et  Vaadeskud  d. 
2Tde  Septbr.  under  en  Jagttur  i  Bjærgene.— 
M.  Goldsticker,  en  Slagter,  begik  Selvmord 
ved  sin  afdøde  Kones  Grav  paa  Salt  Lake 
City  Kirkegaard  d.  29de  Septbr.— Liget  af 
Charles  Button,  Kjobmand  i  Salt  Lake  City, 
blev  fundet  i  Floden  Jordan  d.  30te  Septbr. 
Han  havde  begaaet  Selvmord  samme  Dag. — 
Ved  Explosioneu  af  en  Savmølles  Dampkje- 
del  i  Big  Cottonwood  Canyon  d.  1ste  Oktbr. 
blev  unge  John  Smith  dræbt  og  flere  Andre 
mer  eller  mindre  kvæstede. 


Colorado.  Ved  et  Sammenstød  paa  Den- 
ver og  Rio  Grande  Jærnbanen,  17  Mile  syd 
for  Denver,  d.  30  Septbr.  bleve  30  Personer 
saarede, 

Ohio.  Pnesidentkandidateme  Blaine  og 
Cleveland,  som  rejse  omkring  og  holde  poli- 
tiske Taler  i  Ohio  og  andre  Stater,  blive 
overalt  modtagne  af  Befolkningen  med  den 
største  Begejstring. 

Vestlige  Stater.  Vore  Ældster  i  Wil- 
son  County,  Tennessee,  ere  ble\Tie  truede 
paa  Livet,  hvis  de  ikke  forlade  Egnen.  I 
Indiana  tiltager  ogsaa  Forfølgelsen  mod  Ms- 
sionærerne,  der  ved  forskjellige  Lejligheder 
ere  blevne  bombarderede  med  raadne  Æg, 
og  fra  Spring  Lake,  Michigan,  ere  de  blevne 
fordrevne  med  Voldsmagt. 

Danmark.  Kristiansborg  Slot  i  Kjøben- 
havn  blev  tildels  ødelagt  ved  Ild  d.  3die 
Oktbr.  De  værdifulde  Samlinger  bleve 
reddede. 

Storbritannien.  Den  britiske  Kanon- 
baad  ,,'\Vasp''  løb  fornylig  paa  Grund  og 
sank  nord  for  Irland:  50  Mennesker  omkom. 


MORGrøSTJERNJ^N. 

Et  Historisk-Bioo-rafisk  Tidsskrift. 


Uagtet  han  er  dod,  taler  han  dor;."— Parley  P.  Pkatt. 


Nr.  21. 


De/l  1ste  .Yovemher  1884-. 


3die  Aarg. 


ERINDRINGER  FRA  MISSIONEN  I  SKANDINAVIEN. 

(Fortsat  fra  Side  311.) 


(1878— Fortsat.) 
I  Liverpool  gik  de  skandinaviske 
Emigranter,  tilligemed  321  britiske 
og  57  svejtsiske  og  tyske  Hellige 
samt  elleve  hjemvendende  Missio- 
nærer, ombord  paa  Dampskibet 
,, Wyoming' S  og  afsejlede  fra  Liver- 
pool d.  14de  Septbr.  Henry  W. 
Naisbitt,  der  under  Præsident  Jos. 
F.  Smiths  Fraværelse  havde  besty- 
ret den  europæiske  Mission  en  Tid, 
blev  beskikket  til  Selskabets  Leder, 
med  D.  McArthur  og  Alfred  Hansen 
som  Raadgivere.  (Carlson  forblev  i 
Liverpool  indtil  det  næste  engelske 
Emigrantselskabs  Afrejse.)  Den 
25de  Septbr.  ankom  ,, Wyoming"  til 
New  York.  En  gammel,  dansk  Bro- 
der døde  Dagen  forend  Ankomsten 
der  til,  og  blev  sænket  i  Havet,  og 
under  Overrejsen  havde  man  tre 
Dages  Storm,  hvorved  Emigranterne 
lede  meget  af  Sosyge.  Efter  heldig 
Jærnbanerejse  ankom  Selskabet  til 
Salt  Lake  City  d.  odie  Oktbr. 

Wm.   Budges  Bksø(;. 

Præsidenten   for   den   europæiske 
Mission,    Wm.    Budge,    ankom    vki 


Hamborg  (hvor  Præsident  N.  C.  Fly- 
gare  mødte  ham)  og  Aarhus  til  Kjo- 
benhavn  Mandag  d.  2;3de  Septbr., 
efter  at  have  overværet  de  Helliges 
Forsamlinger  i  Aarhus.  I  Kjøben- 
havn  overværede  han  to  Forsamlin- 
ger samt  et  Møde  af  Missionærer  paa 
Missionskontoret  d.  25de.  Den  29de 
Septbr.  forlod  han  atter  Kjøbenhavn 
og  vendte  over  Hamborg  og  Lon- 
don tilbage  til  Liverpool. 


FoRFØLf 


Fattigdom. 


I  visse  Dele  af  Sverige  fik  Vær- 
ket ligesom  nyt  Liv.  I  Gøteborgs 
Konference  bleve  ogsaa  nogle  af  Brø- 
drene fremkaldte  for  Retten  og  mulk- 
terede for  at  have  afholdt  offentlige 
Forsamlinger,  men  Brødrene  appel- 
lerede deres  Sag  til  en  højere  Dom- 
stol, hvor  den  blev  tilsidesat,  uden  at 
Mulkteu  eller  Sagsomkostningerne 
bleve  indkrævede.  Denne  Retsfor- 
følgelse foraarsagede  et  Røre  paa 
Stedet,  og  Mange  kom  formedelst 
samme  til  at  undersøge  Evangeliet, 
hvilket  havde  til  Følge,  at  et  betyde- 
ligt Antal  blev  døbt,  og  en  blom- 
strende Gren  oprettedes.    Ældsterne 


322 


P^KIKDKINGER    FKA    MiSSlONEX    I    SkANDINAVIP:N. 


i  Sverige  mødte  i  Aarets  Lob  dog 
næppe  som  en  Almindelighed  saa 
megen  Modstand  fra  Øvrighedens 
Side  som  tilforn  ;  men  derimod  bleve 
flere  af  Missionærerne  i  Norge  fængs- 
lede og  satte  paa  Vand  og  Brød  for 
at  have  prædiket  Evangeliet. 

Præsident  Flygare  havde  stor  Med- 
lidenhed med  de  fattige  Hellige,  som 
i  mange  Aar  havde  længtes  efter  sin 
Udfrielse  fra  Babylon.  I  sine  Skri- 
velser til  Præsidentskabet  i  Liver- 
pool og  Andre  hentyder  han  ofte  til 
den  store  Nød  og  Fattigdom,  som 
herskede  iblandt  dem,  samt  beskrev 
deres  gode  Karaktertræk  og  Trofast- 
hed paa  en  sandfærdig  Maade.  ,,De 
Hellige  i  Skandinavien,"  skriver  han 
ved  en  vis  Lejlighed,  ,,ere  visselig 
et  godt  Folk  ;  de  efterleve  i  Alminde- 
lighed deres  Eeligion  efter  deres 
bedste  Kundskab,  og  ere  forenede  i 
broderlig  Kjærlighed  samt  fremvise 
stor  Tillid  til  Brødrene,  som  ere  kal- 
dede til  at  vaage  over  dem.  Disse 
gjøre  til  Gjengjæld  Alt,  hvad  der 
staar  i  deres  Magt,  for  at  velsigne  og 
trøste  de  Hellige.  Det  store  Spørgs- 
maal  iblandt  de  Hellige  er:  Hvor- 
ledes skulle  vi  komme  til  Zion. 
Mange  have  staact  i  Kirken  fra  15 
til  25  Aar,  og  ere  blevne  gamle,  men 
ikke  trætte  af  at  virke  for  den  gode 
Sag.  De  have  i  Sandhed  vist  over- 
for Verden,  Gud  og  Engle,  at  de 
elske  Sandheden,  og  det  tør  derfor 
haabes,  at  Skandinaverne  i  Zion,  som 
almindelig  ere  formuende,  ikke  ville 
forglemme  deres  fattige  Slægtninge 
og  Venner  i  deres  Fødeland.  De 
Hellige  her  have  deres  største  Haab 
om  Udfrielse  rettet  mod  Zion,  hvor 
fra  de  forvente  Hjælp." 
1879. 

AUUKSTATIONKK    0(;    FoKFØl.GELSE. 

I  Jylland  aabnedes  flere   nye  Ar- 
bejdsmarker paa  Steder,  hvor  Evan- 


geliet ikke  før  havde  været  prædi- 
ket, og  en  hel  Del  tyske  Bøger  og 
Skrifter  bleve  solgte  eller  bortgivne 
i  Slesvig-Holstein,  tilhørende  Aarhus 
Konference.  Paa  forskjellige  Steder 
i  Danmark,  hvor  Øvrigheden  gjorde 
deres  Bedste  for  at  faa  Loven  imod 
Bissekræmmerhandel  til  at  passe  paa 
, , Mormonmissionærernes"  Skrif tsæl- 
geri,  bleve  Brødrene  ved  adskillige 
Lejligheder  arresterede  for  at  sælge 
Bøger  og  Skrifter.  En  ung  Missio- 
næ'r  i  Aalborg  Konference  ved  Navn 
J.  P.  Sørensen  sad  saaledes  fem 
Dage  fængslet  for  at  have  gjort  sig 
skyldig  i  denne  ,, Forbrydelse". 

Ældste  C.  H.  Monson,  der  virkede 
som  Missionær  i  Gøteborgs  Konfe- 
rence, udførte  om  Sommeren  et  ud- 
mærket godt  Missionsarbejde  i  Wing- 
aker  og  Omegn,  hvor  sexten  Per- 
soner bleve  døbte  i  Juni  Maaned. 

I  Stockholms  Konference  bleve 
Missionærerne  ofte  indstævnede  for 
Kirkeraadet  og  forbudte  at  prædike, 
men  naar  de  bleve  forbudte  at  præ- 
dike i  en  By,  gik  de  til  en  anden. 
Der  var  betydelig  Røre  i  visse  Dele 
af  Landet  angaaende  religiøse  Spørgs- 
maal,  og  Mange  bleve  i  Drømme  og 
Syner  anmodede  om  at  gaa  og  høre 
de  Sidste-Dages  Hellige  og  lade  sig 
døbe  af  Ældsterne. 

,,I  Upsala  Gren,"  skriver  Ældste 
L.   M.  Olson  til  Præsident  Budge  i 
Liverpool  af  19de  Febr.  1879,  ,.have 
'  vore  Brødre  i  Løbet  af  de  sidste  tre 
og  en   halv  Maaneder   havt   14  An- 
modninger om   at  møde  for  Kirke- 
raadet for  at  have  talt  offentlig.  For 
Udeblivelse  efter  den  første  Indstæv- 
nelse er  Mulkten  kun  en  Krone,  hvor- 
for vi   sjælden  tager  nogen  Notits 
deraf,   for   saaledes  at   undgaa  Ad- 
varslen,  og  Mulkten  er  saa  lille,  at 
I  den  aldrig  bliver  indkrævet.     For  at 
'  holde    sig   den    anden   Indstævning 


Erindkinger  fra  Missionen-  i  Skandinavien. 


323 


uefterrettelig  er  Mulkten  fem  Kro- 
ner, og  den  Indstævnede  bliver  af- 
hentet af  Politiet.  Vi  tvinges  der- 
ved til  at  afgive  Mode  og  modtage 
Advarslen,  men  love  aldrig  at  op- 
hore med  vort  Arbejde  som  'sand- 
hedens Budbærere." 

Præsident  N.  C.  Flygare  skriver: 
,,De  svenske  Love  give  Præsten  og 
Kirkeraadet  i  hvert  Sogn  Ret  til  at 
forbyde  Enhver  at  prædike  Lær- 
domme, som  de  tro  kunne  lede  til 
„Splid  i  Kirkesager' ' .  Dersom  Nogen 
prædiker  Andet  end  ,,ren  Lutheran- 
isme", udsætter  ti^an  sig  for  at  blive 
fremkaldt  for  Kirkeraadet,  og  der 
modtage  en  Advarsel  mod  at  præ- 
dike i  Sognet.  Dersom  han  ikke 
agter  Advarslen,  er  han  udsat  for 
at  blive  arresteret  og  idømt  Mulkt, 
der  varierer  fra  100  til  oOO  Kroner. 
Dersom  han  ikke  vil  eller  kan  betale 
Mulkten,  maa  han  udsone  den  med 
Fængsel  paa  Vand  og  Brød.  I  Aaret 
1878  blev  et  betydeligt  Antal  af 
Brødre  saaledes  behandlede,  thi  in- 
gen af  dem  vare  villige  til  at  betale 
Mulkten.  En  sad  fængslet  i  12  Dage. 
Denne  Forfølgelse  fra  Gejstlighedens 
og  Øvrighedens  Side  tjente  dog,  som 
sædvanlig,  til  Værkets  videre  Frem- 
skyndelse." 

Den  10de  April  blev  en  Broder 
Johansen  i  Stockholms  Konference 
fængslet  og  dømt  til  10  Dages  Vand 
og  Brøds  Fængsel,  fordi  han  havde 
prædiket  Evangeliet.  Ingen  Skaan- 
somhed  blev  vist  ham,  endskjondt 
han  var  en  svag  Krøbling,  som  gik 
paa  Krykker.  Den  20de  Decbr.  blev 
en  Broder  Erik  Pettersson  fra  Tierp 
indsat  i  samme  Fængsel  for  en  lig- 
nende Forbrydelse.  At  han  havde 
Hustru  og  Børn,  der  lede  Nød  som 
Følge  af  hans  Indespærring,  tog  man 
intet  Hensyn  til. 

Som  en  Undtagelse  fra  den  almin- 


delige Forfolgelsesmaade  fra  Øvrig- 
hedens Side  fortjener  at  bemærkes, 
at  en  Broder  i  Østhammer  blev  ind- 
kaldt for  Øvrigheden  fordi  han  havde 
aabnet  sit  Hus  til  Gudsdyrkelse,  men 
da  der  ingen  Lov  fandtes,  hvorefter 
han  kunde  domfældes,  begjærede  han 
25  Kroner  i  Erstatning  for  Tid  og 
Besvær,  som  Indkaldelsen  havde  for- 
voldt ham,  hvilket  ogsaa  blev  ham 
bevilget. 

Missionærers  Ankomst. 
I  1879  udsendtes  30  Missionærer 
fra  Zion  til  Skandinavien.  De  ankom 
til  Kjøbenhavn  i  følgende  Orden : 
Andrew  Hammer  d.  20de  Maj,  C.  C. 
Asmussen  d.  23de  Maj,  Andrew  Jen- 
son,  (ledsaget  af  P.  D.  S.  Lund),  d. 
Ilte  Juni,  Niels  Wilhelmsen  og  O.  C. 
Sonne  d.  19de  Aug.,  John  Eyvind- 
son  og  Jacob  B.  Johnson  d.  12te 
Septbr.,  Carl  J.  Oberg,  Chr.  Jensen, 
C.  A.  Christensen,  L.  C.  Mariager, 

E.  O.  Bylund,  Niels  Thomsen,  N.  C. 
Larsen,  Chr.  L.  Hansen,  Chr.  Olson, 
N.  B.  Adler,  Mons  Nilsson  og  Lud- 
vig Suhrke  d.   30te  Septbr.,   H.  F. 

F.  Thorup,  John  T.  Thorup,  O.  N. 
Stohl,  Jacob  Hansen  og  Peder  Niel- 
sen d.  llteNovbr.,   II.  Funk,  Isaac 

[  Sørensen  og  Peter  Nilsson  d.  29de 

I  Novbr.  samt  A.  L.  Skanchy  og  Fred. 

I  Lundberg   d,    20de  Decbr.      P.   A. 

I  Nielsen  tilbragte  nogle  Uger  hos  sine 

I  Slægtninge  paa  Fyen  og  kom  ikke  til 

!  Kjøbenhavn  førend  d.  7de  Jan.  1880. 

(Om  disse  Brødres  Missionsvirksom- 

hed  se  dette  Blads  2den  Aarg.;  Side 

179,  181,  183,  18-1  og  185.) 

Det  oOde  Emigrantselskab, 
Den  23de  Juni  afsejlede  381  skan- 
dinaviske Hellige  fra  Kjøbenhavn 
med  Dampskibet  ,,Cato"  samt  føl- 
gende hjemvendende  Zionsældster: 
John  A,  Quist,  Selskabets  Leder,  J, 
Anderson.  J.  Rolf  sen,  W.  Christen- 


324 


EkINDKINGER    FUA    MiSSlONKN    I    SaANDINAVIKN. 


stensen,  J.  C.  Nielsen,  Jens  Chri- 
stensen, C.  Olsen,  J.  A.  Ekinan,  O. 
A.  T.  Forssell,  J.  E.  Lindberg,  J.  Pe- 
tersen og  P.  D.  S.  Lund.  Præsi- 
dent Fh'gare  ledsagede  Selskabet  til 
England.  Efter  heldig  Pejse  over 
Nordsoen  ankom  ,,Cato"  til  Hull  d. 
26de  Juni  om  Aftenen,  og  Emigran- 
terne fortsatte  strax  Rejsen  til  Liver- 
pool, hvor  de  tilligemed  14.5  britiske 
og  8;)  tyske  og  svejtsiske  Hellige  samt 
to  hjemvendende  Ældster  gik  om- 
bord paa  Dampskibet  ,, Wyoming", 
afsejlede  fra  LiverpooLd.  2sde  Juni, 
ankom  til  New  York  d.  -sde  Juni, 
begyndte  Jærnbanerejsen  den  føl- 
gende Dags  Aften  og  ankom  lykke- 
lig og  vel  til  Salt  Lake  City  d.  16de 
Juli  om  Aftenen.  W.  N.  Williams 
var  Leder  for  Selskabet  med  H. 
Flamm  og  J.  A.  Quist  som  Raad- 
givere.  Rejsen  over  Atlanterhavet 
var  stormfuld  og  Søsygen  iblandt 
Passagererne  almindelig.  Et  skan- 
dinavisk Spædebarn  døde  i  New 
York,  og  en  gammel  Broder  fik  Skade 
paa  sit  Ben  under  Jærnbanerejsen ; 
ellers  gik  Alting  godt. 

Det  51de  Emigrantselskab. 

Med  Dampskibet  ,,Albion"  afrej- 
ste lOo  skandinaviske  Hellige  fra 
Kjøbenhavn  d.  ;50te  Aug.  Følgende 
hjemvendende  Zionsældster  ledsa- 
gede dem  :  N.  C.  Flygare,  Selskabets 
Leder,  J.  F.  Olson,  L.  P.  Nelson, 
Rasmus  Nielsen,  Jens  Hansen  og  G. 
Andersen.  Emigranterne  fra  Stock- 
holms Konference,  24  i  Antal,  under 
Ledelse  af  Ældste  John  Larsson,  an- 
kom, paa  Grund  af  ugunstigt  Vejr- 
ligt, forst  til  Kjøbenhavn  Dagen  efter 
og  afrejste  d.  1ste  Septbr.  Kl.  1  Eftra. 
med  Dampskibet  ,, Aurora"  til  Kiel, 
hvor  fra  de  over  Hamborg  fortsatte 
Rejsen  til  Hull  i  England.  Her  bleve 
de  forenede  med  de  andre  Emigranter, 


der  efter  en  stormfuld  og  højst  ube 
hagelig  Rejse  over  Nordsoen  vare 
ankomne  der  til  Onsdag  Aften  d.  3die 
Septbr.  De  stockholmske  Hellige 
med  Dampskibet  ,,Argo"  ankom  til 
Hull  Torsdag  Morgen  d.  4de  Septbr., 
strax  efter  at  Selskabet  fra  „Albion" 
var  gaaet  i  Land.  De  to  Afdelinger 
bleve  forenede  ved  Hulls  Jærnbane- 
station  og  rejste  d.  4de  med  Jærn- 
banen  til  Liverpool,  hvor  de  gik  om- 
bord paa  Dampskibet  ,, Wyoming" 
og  afsejlede,  tilligemed  188  briti- 
ske og  5  hollandske  Hellige  samt  9 
hjemvendende  Ældster,  fra  Liver- 
pool d.  6te  Septbr.  N.  C.  Flygare 
beskikkedes  til  Leder  for  hele  Kom- 
pagniet med  Thomas  Child  og  Ras. 
Nielsen  som  hans  Raadgivere.  Under 
Overrejsen  erfarede  f^migranterne  d. 
8de  Septbr.  en  stærk  Kuling,  under 
hvilken  Søerne  gjentagne  Gange  skyl- 
lede over  Dækket.  Den  16de  Septbr. 
om  Aftenen  ankom  Selskabet  til  New 
York,  og  den  følgende  Dag  fortsat- 
tes Rejsen  med  Jærnbanen  vestpaa. 
Onsdag  d.  24de  ankom  Selskabet  til 
Ogden  og  Salt  Lake  City. 

Foruden  de  ovennævnte  Emigrant- 
selskaber afrejste  syv  danske  Emi- 
granter fra  Kjøbenhavn  d.  17de 
Oktbr.  med  Dampskibet  ,,Stettin". 
Fra  Liverpool  rejste  de  videre  med 
et  engelsk  Selskab. 

N.  Wilhelmsen  i'uæsiderek. 
Ved  Ældste  N.  C.  Flygares  Hjem- 
rejse med  Emigrantselskabet  d.  30te 
August,  blev  Ældste  N.  Wilhelmsen 
hans  Eftertræder  som  Missionens 
Præsident.  (Se  hans  Biografi  i  dette 
i  Blads  anden  Aargang. ) 

Bibelske  Henvisninger. 
Allerede  i  den  skandinaviske  Mis 
sions    tidligere    Dage     udarbejdede 
Ældste  Knud  Peterson  en  lille  ,, Bi- 
belske  Henvisninger",    der    senere 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


325 


blev  betydelig  forstørret  og  optrykt 
mange  Gange,  men  da  den  i  flere  Hen- 
seender viste  sig  mangelfuld  over- 
for de  Krav,  som  Missionen  i  dens 
mere  udviklede  Forhold  stillede,  und- 
fangede Præsident  N.  C.  Flygare 
Ideen  til  en  forbedret  Udgave,  i  hvil- 
ken de  vigtigste  Skriftsteder  angaa- 
ende  de  forskjellige  Lærdomsprin- 
eiper  skulde  optrykkes  i  deres  Hel- 
hed tilligemed  Henvisningen.  Hans 
paabegyndte  Arbejde  fuldførtes  af 
Ældste  Andrev  Jenson,  og  den  før- 
ste Udgave  af  Bogen,  der  bestod  af 
66  Sider  i  Duodez  P^ormat,  udkom  fra 
Trykken  i  Novbr.  1879.  Oplaget, 
der  bestod  af  2000  Ii^xpl.,  udsolgtes 
i  den  korte  Tid  af  tre  Maaneder, 
hvisaarsag  et  andet  Oplag,  bestaa- 
ende  af  2000  Expl.,  udkom  i  Marts 
1880,  og  et  tredie,  forbedret  Oplag 
paa  5000  Expl.  i  1881.  En  tilsva- 
rende svensk  Udgave  (2000  Expl.) 
tryktes  i  Slutningen  af  1879,  og  et 
andet  Oplag,  bestaaende  af  3000 
Expl.,  i  l.ssi.  Bogen  koster  kun 
25  Øre.  Dens  rigelige  Afsætning 
tjener  som  Bevis  for,  at  den  svarer 
til  Hensigten. 

KviNDELKiK    H.rÆLl'EFOKENINOEK'. 

,, Ifølge  en  speciel  Indbydelse 
havde  en  stor  Forsamling  af  de 
Sidste-Dages  Helliges  Kvinder  for- 
samlet sig  paa  Forsamlingslokalet  i 
Store  Regnegade  Nr.  26,  "Torsdag 
Aften  d.  20de  Novbr.,  tilligemed 
Brødrene  N.  Wilhelmsen,  C.  C.  As- 
mussen, Andrew  Jenson  og  H.  F. 
F.  Thorup. 

Forsamlingen  aabnedes  med  Sang 
og  Bøn,  hvorefter  Ældste  Andrew 
Jenson,  ifølge  Opfordring,  forkla- 
rede i  Korthed  for  de  Tilstedevæ- 
rende, at  Hensigten  med  dette  Møde 
var,  at  organisere  her  i  Kjøbenhavn 
en  „Kvindelig  Hjælpeforening",  hvis 


Formaal  skulde  være,  at  virke  for 
gjensidig  og  almindelig  Forbedring, 
Oplysning  og  Uddannelse  iblandt  de 
Hellige,  at  understøtte  de  Fattige, 
ophjælpe  og  opmuntre  de  Svage  i 
Troen  og  paa  alle  passende  Maader 
være  Præstedømmet  og  Brødrene  saa 
behjælpelig  som  muligt  i  at  belære 
Søstrene  om  Dyd,  Hellighed,  Ret- 
skaffenhed, og  forfremme  dem  i  alt 
det,  som  er  ædelt,  godt  og  velbehage- 
ligt i  Herrens  Øjne.  Han  foreslog 
derpaa  følgende  Personer  til  at  ind- 
tage de  forskjellige  Embedsstillinger 
■  Foreningen:  Johanne  Kristine  Nord- 
strøm til  Præsident,  med  Kierstine 
Holm  og  Anette  Sofie  Andersson  til 
sine  Raadgiverc ,  Anna  Elizabeth 
Nielsen  og  Kristine  Nielsen  til  Se- 
kretærer og  Inger  Marie  Jensen  til 
Kasserer.  Alle  disse  Forslag  bleve 
ved  enstemmigt  Votum  vedtagne. 
Præsident  Wilhemsen  gav  derefter 
nogle  gode  og  passende  Raad  og 
Undervisninger  til  de  forsamlede 
Søstre,  og  blev  efterfulgt  af  Brø- 
drene C.  C.  Asmussen  og  Andrew 
Jenson.  En  god  Aand  var  tilstede, 
og  Alle  følte  vel. 

Torsdag  Aften,  d.  27de  Novbr.  af- 
holdt Foreningen  sit  andet  Møde. 
Efter  at  en  Del  Bemærkninger  med 
Hensj'n  til  Vigtigheden  af  det  Ar- 
bejde, som  var  blevet  Søstrene 
paalagt  ved  Oprettelsen  af  denne 
Forening,  var  bleven  gjort,  skrede 
Brødrene  Wilhelmsen,  Asmussen  og 
Jenson  til,  under  Haandspaalæggelse 
og  Bøn,  at  velsigne  Søstrene,  som 
vare  blevne  valgte  til  de  forskjellige 
Embeder,  og  beseglede  Aanden  af 
deres  Kaldelse  paa  dem.  Lejlighed 
blev  derpaa  given  til  Alle,  som  øn- 
skede at  føje  sig  til  Foreningen,  at 
melde  sig  for  Indskrivning.  6o  Indi- 
vider indgave  deres  Navne.  18  Sø- 
stre bleve  ligeledes  valgte  som  Læ- 


32G 


ERiNDr.ixoKi:  kra  ]Missionex  i  Skandinavien. 


rere  til  at  besoge  de  Hellige  i  Grenens  | 
forskjellige    Kredse    og  Afdelinger. 
Nogle   af  Sostrene    talte   derefter  i  , 
Korthed  til  Forsamlingen,   hvorpaa 
de  tilstedeværende  Zionsbrodre  be- 
nyttede  det  øvrige  af  Tiden  og  ned-  ' 
bad    sluttelig  Herrens  Velsignelser 
over  Foreningen   og  dens  Virksom-  , 
hed.      Efter  Forsamlingen    indkom 
12  Kroner  i  frivillige  Gaver  som  en 
Begyndelse    til    Oprettelsen    af    et 
Pengefond."      (Ung.  Raadg. ) 

Af  lignende  Foreninger,  som  se- 
nere med  samme  Formaal  oprettedes 
i  flere  af  Missionens  storre  Grene, 
kunne  nævnes  Hjælpeforeningen  i 
Aarhus,  som  organiseredes  d.  Ilte 
Febr.  1880  med  Johanne  Marie  Pe- 
tersen som  Præsident,  Foreningen  i 
Stockholm  med  Lovisa  Fagergren 
som  Præsident.  Foreningen  i  Vest 
Sjællands  Gren  (Kjøbenhavns  Kon- 
ference) med  Karen  Sofie  Easmus-  | 
sen  som  Præsident,  Foreningen  i  I 
Aalborg  med  Gjertrud  Marie  Jesper- 
sen som  Præsident  (oprettet  i  Aug. 
1880),  Foreningen  i  Malmø,  som  op- 
rettedes d.  14de  Septbr.  med  Bengta 
Nilsson  som  Præsident,  Foreningen  i  ^ 
Upsala  Gren,  (Stockholms  Konfe- 
rence), oprettet  d.  29de  Novbr.  1880, 
og  Foreningen  i  Odense  (Aarhus 
Konference),  som  oprettedes  d.  29de 
Maj  1881  med  Christiane  Jeppesen 
som  Præsident. 

Unge  Mænds  Fuueningei;. 

,,I  et  almindeligt  Raad,  som  af- 
holdtes paa  de  Sidste-Dages  Helliges 
Forsamlingslokale  i  Store  Regnegade 
Nr.  2G,  Onsdag d.  19de  Xovbr.  f.  A., 
blev  det  foreslaaet,  og  ved  enstem- 
migt Votum  vedtaget,  at  organisere 
i  Kjobenhavn  en  Forening  af  unge 
Mænd,  efter  samme  Monster  og  i 
samme  Øjemed  som  ,, Young  Mens 
Mutual  Improvement  Associations" 


hjemme  i  Zion.  Det  blev  ligeledes 
vedtaget,  at  Foreningen  skulde  be- 
staa  af  Medlemmer  af  Jesu  Kristi 
Kirke  af  Sidste-Dages  Hellige,  som 
ikke  vare  over  50  Aar  gamle. 

Præsident  X.  Wilhelmsen  foreslog 
dernæst  at  vælge  Ældste  Andrew 
Jenson  til  Foreningens  Præsident, 
hvilket  enstemmigt  vedtoges,  hvor- 
efter denne  valgte  Ældste  Gustaf 
Pettersson  til  sin  første  og  Diakon 
Fred.  Andersen  til  sin  anden  Raad- 
giver.  Ældste  C.  A.  F.  Orlob  blev 
valgt  til  Sekretær  og  Ældste  S.  C. 
Jensen  til  Kasserer. 

Den  følgende  Onsdag,  d.  2Gde 
Novbr.,  afholdt  Foreningen  sit  før- 
ste Mode,  ved  hvilken  Lejlighed  de 
valgte  Embedsmænd,  under  Haands- 
paalæggelse  af  Præsidenterne  X. 
Wilhelmsen  og  C.  C.  Asmussen , 
bleve  velsignede  og  beskikkede  til 
deres  forskjellige  Stillinger  i  For- 
eningen. Indskrivning  af  Medlem- 
mers Xavne  fandt  dernæst  Sted, 
hvorefter  de  nødvendige  Instruxer 
og  Formaninger  bleve  givne  af  Brø- 
drene Wilhelmsen,  Asmussen  og  Jen- 
son. Som  en  Begyndelse  til  Opret- 
telsen af  et  Pengefond  indkom,  efter 
Forsamlingen.  10  Kroner."  (Ung. 
Raadg. ) 

Lignende  Foreninger  bleve  strax 
efter  organiserede  i  de  fleste  af  Mis- 
sionens større  Grene.  Saaledes  blev 
en  P^orening  organiseret  i  Kristiania 
d.  20de  Jan.  1880  med  Carl  E.  Thor- 
stensen  som  Præsident,  (egentlig  en 
Omorganisation  af  en  tidligere  exi- 
sterende  Forening),  en  anden  i  Aar- 
hus d.  13de  Febr.  1880  med  Peter 
Andersen  som  Præsident,  en  tredie 
i  Randers  d.  14de  Marts  med  J.  C. 
Andersen  som  Præsident,  osv.  En 
Forening  oprettedes  ogsaa  i  Aalborg 
d.  2den  Jan.  1881  med  Lars  Jakobsen 
som  Præsident. 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skan  din  avie; 


32^ 


Adskillige  af  disse  Foreninger  toge 
saa  snart  som  muligt  de  nødvendige 
Skridt  for  at  forskaffe  sig  Bøger  til 
gjensidigt  Brug.  Et  Bibliotliek,  be- 
staaende  af  30  Bind,  aabnedes  saa- 
ledes  af  Kjøbenhavns  Grens  For- 
ening d.  28de  Juli  1880,  og  nogle  af 
de  andre  Foreninger  fulgte  det 
værdige  P^xempel. 

1880. 
,,Un«dom5iens  Raai)(;iver." 
I  Forbindelse  med  Oprettelsen  af 
de  ovennævnte  Foreninger  opstod 
Tanken  om  at  udgive  et  lille  Maanedi- 
skrift  i  de  unge  Mænds  og  Kvinders 
■samt  Søndagsskolernes  Interesse  i 
Skandinavien.  Pjanen  vandt  almin- 
delig Bifald,  hvorfor  det  første  Nu- 
mer  af  ,, Ungdommens  Raadgiver", 
et  ottesidigt  Maanedsskrift  i  oktav 
Format,  udkom  fra  Trykken  d.  6te 
Januar  1880.  Der  tryktes  800  Expl. 
af  de  to  første  Numre,  men  da  Bla- 
det vandt  større  Udbredelse  end  man 
havde  forventet,  maatte  man  med 
Nr.  3  forøge  Antallet  til  1000  Expl. 
Ældste  Andrew  Jenson  blev  beskik- 
ket til  Redaktør  under  Mission spræ- 
sidentens  Bestyrelse.  Til  Nytaaret 
(1885)  vil  Badet  have  fuldendt  sin 
ote  Aargang.  Det  koster  72  Øre 
om  Aaret  eller  C,  Øre  pr.  Expl.  Til 
Abonnenter  i  Amerika  sendes  det 
portofrit  for  35  Cents  aarlig. 

Missionen  i  Finland. 
I  Slutningen  af  Aaret  1877  blev 
Ældste  O.  A.  T,  P^orssell  sendt  til 
Finland  for  at  hjælpe  Broder  Tull- 
gren,  og  gjennem  Vinterens  Løb  lyk- 
kedes det  dem  at  afholde  en  Del 
Forsamlinger  og  at  døbe  nogle  faa, 
saa  at  Grenen  talte  2-4  Medlemmer, 
men  i  Slutningen  af  Marts  1878  bleve 
de  landsforviste  af  den  russiske  Re- 
gjering.  Den  følgende  Sommer  blev 
Ældste  T.  A.  Hallgren  sendt  til  Fin- 


land, men  han  blev  sj'g  og  maatte 
rejse  tilbage  til  Stockholm.  Et  Aars- 
tid  hengik  derpaa  førend  den  næste 
Missionær,  Ældste  P.  O.  Pettersson, 
som  nu  bor  i  Salt  Lake  City,  blev 
sendt  derover.  Denne  Broder  giver 
selv  følgende  Beretning  om  sin  Virk- 
somhed: 

,, Medens  jeg  arbejdede  som  Mis- 
sionær i  Norrland,  Sverige,  modtog 
jeg  d.  IGdc  Aug.  1879  en  Skrivelse 
fra  Stockholm,  i  hvilken  jeg  blev 
kaldet  til  at  gaa  paa  Mission  til  Fin- 
land, og  i  Lydighed  til  denne  Kal- 
delse forlod  jeg  sidstnævnte  Stad  d, 
27de  s.  M.  for  at  begive  mig  til  min 
nye  Arbejdsmark.  Jeg  ankom  til 
Nikolajstad  d.  3die  Septbr.  Førend 
Landstigningen  kunde  finde  Sted 
blev  alt  Passagerernes  Tøj  visiteret 
af  Toldvæsenet,  men  jeg  havde  gan- 
ske forsigtigt  indpakket  en  Del  af 
Kii'kens  Bøger  paa  Bunden  af  min 
Rejsekuffert,  og  ovenpaa  dem  havde 
jeg  lagt  et  Stykke  Pap,  der  lignede 
Kassens  Bund,  saa  at  Toldbetjentene 
ikke  saa'  andet  end  nogle  af  mine 
private  Bøger,  som  jeg  havde  lagt 
iblandt  mit  øvrige  Rejsetøj.  Men  i 
en  mindre  Vadsæk  havde  lieg  5  Hef- 
ter af  Mormons  Bog,  som  de  toge 
fra  mig,  for,  som  de  sagde,  nærmere 
at  undersøge  dem.  Jeg  gjorde  strax 
en  Rejse  nordpaa  langs  Søkysten  til 
Jacobstad,  hvor  jeg  traf  tre  Med- 
lemmer af  Kirken,  nemlig  en  Fami- 
lie Passander  og  en  Enke  ved  Navn 
Granholm,  hvilke  bleve  meget  glade 
ved  min  Ankomst.  Søster  Gi'anholm 
havde  to  Uger  i  Forvejen  forudset 
mit  Besøg  i  en  Drøm,  hvisaarsag  hun 
vidste  hvem  jeg  var,  saa  snart  hun 
saa'  mig. 

I  Forening  med  Broder  Passander 
gjorde  jeg  dernæst  en  Tur  ud  gjen- 
nem nogle  Sogne  og  missionærede 
samt  besøgte  nogle   af  hans  Slægt- 


Erindrixgek  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


ninge.  Derefter  vendte  jeg  tilbage 
til  Nikolaj  stad  og  forlangte  af  Told- 
betjenten at  faa  mine  Mormons  Bogs 
Hefter  tilbage  :  men  ban  fortalte  mig, 
at  de  vare  overleverede  til  en  Doktor 
der  i  Staden  ved  Navn  Ranke,  for 
at  skulle  undersøges.  Jeg  indfandt 
mig  snart  bos  denne  Herre,  og  da 
han  ikke  vilde  levere  dem  til  mig, 
bad  jeg  ham  at  sende  dem  til  Stock- 
holm, efter  en  Adresse,  som  jeg  gav 
ham,  hvilket  han  ogsaa  gjorde  ved 
at  rekommendere  Pakken  saaledes, 
at  der  blev  fuld  Brevporto  at  betale 
for  den.  Hensigten  dermed  var  na-  I 
turligvis  at  plyndre  ,, Mormonerne",  j 
thi  den  højst  overflødige  Porto  beløb  j 
sig  til  10  Kroner.  Men  da  jeg  havde 
faaet  Nys  om  Doktorens  Beslutning,  ' 
underrettede  jeg  Præsident  L.  M. 
Olson  i  Stockholm  derom,  og  da  Pak-  ' 
ken  kom,  nægtede  han  derfor  at  be- 
tale den  forlangte  Porto,  hvisaarsag 
den  blev  sendt  tilbage  til  Afsen- 
deren, der  da  selv  maatte  løse  den 
med  14  finske  Mark. 

I  Begyndelsen  af  Oktober  rejste 
jeg  tilbage  til  .Stockholm  og  over- 
værede Konferencemødet,  hvorpaa 
jeg  atter  rejste  til  Finland,  og  denne 
Gang  landsattes  jeg  i  Helsingfors. 
Provinsens  Hovedstad.  Jeg  ankom 
der  til  d.  18de  Oktbr.  og  rejste  samme 
Dag  to  svenske  Mile  ud  paa  Landet, 
for  at  besøge  de  adspredte  Hellige, 
men  jeg  fandt,  at  de  fleste  af  dem 
havde  fornægtet  Troen,  thi  af  de 
tretten  et  Aar  i  Forvejen  døbte  Med- 
lemmer der  i  Egnen,  vare  kun  tre  tro- 
faste, nemlig  en  Broder  og  to  kjøde- 
lige  Søstre.  En  af  Søstrene  havde 
erholdt  et  stort  Vidnesbyrd  om  ,, Mor- 
monismens" Sandhed  ved  at  blive 
salvet  af  Brødrene  Forssell  og  Tull- 
gren,  saa  at  hun  strax  kom  sig  af  en 
Sj'gdom,  Lægerne  havde  erklæret  for 
uhelbredelig.     Efter  at  have  afholdt 


nogle  Forsamlinger  og  spredt  en  Del 
Skrifter  i  Nabolaget  begav  jeg  mig 
paa  en  120  svenske  Mile  lang  Rejse 
nordpaa,  helt  op  til  Grænsen  mellem 
Finland  og  Sverige,  og  passerede 
gjennem  Ekenæs  ,  Aabo  ,  Nystad , 
Bjørneborg,  Christinestad,  Nikolaj- 
stad, Ny  Carleby,  Jacobstad,  Gamle 
Carleby,  Brahestad,  Uleaborg,  Tor- 
nea,  Haparanda  og  en  Del  mindre 
mellemliggende  Kjøbstæder.  Jeg  bar 
Vidnesbj^rd  om  Evangeliet  overalt, 
hvor  jeg  kunde  faa  Lejlighed  dertil. 
Paa  denne  Rejse  kom  jeg  igjennem 
,,Purfinmarkeu",  hvor  jeg  ikke  for- 
stod Folkets  Sprog.  Fra  min  Land- 
gang i  Helsingfors  og  til  d.  17de  Maj 
1880  vandrede  jeg  tilfods  375  sven- 
ske Mile,  og  i  Maj  Maaned  rejste  jeg 
tilbage  til  Stockholm  og  overværede 
Konferencemodet  d.  22de  og  23de 
Maj.  En  Broder  L.  J.  Carlson  blev 
nu  givet  mig  til  Medhjælper,  og  i 
Forening  med  ham  gjorde  jeg  en 
tredie  Missionstur  til  Finland.  Vi 
ankom  til  Nikolajstad  d.  23de  Juni, 
og  virkede  uafb'rudt  til  d.  28de 
Septbr. ,  da  vi  afrejste  fra  Aabo  til 
Stockholm.  I  Konferencemødet  d. 
2den  og  3die  Oktbr.  bleve  vi  begge 
løste,  og  en  Broder  Ekenberg  beskik- 
kedes til  Forstander  for  Finlands 
Gren  i  mit  Sted.  Imidlertid  vare 
otte  Personer  blevne  døbte,  35  For- 
samlinger afholdte  og  Bøger  og  Skrif- 
ter solgte  for  100  Kroner.  Jeg  be- 
søgte ialt  16  af  Finlands  Kjøbstæder. 
Tre  Gange  blev  jeg  forvist  fra  de 
Steder,  hvor  jeg  opholdt  mig,  og 
den  ene  Gang  gav  man  mig  kun  otte 
Timer  til  at  gjøre  mig  rejsefærdig  i. 
I  hele  Missionen  havde  jeg  ikke  noget 
Sted,  hvor  jeg  kunde  opholde  mig 
eller  hvile  i  Fred,  thi  hvert  Øjeblik 
kunde  jeg  vente  en  Politiembeds- 
mand med  en  Bortvisningsordre,  og 
jeg  maatte  altid  efterkomme  en  saa- 


Ekindkixger  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


•^29 


dan,  thi  det  maa  erindres,  at  der  ikke 
er  Religionsfrihed  i  Finland,  af  hvis 
omtrent  2  Millioner  Indbyggere  kun 
henved  200,000  kunne  tale  Svensk, 
uagtet  dette  egentlig  er  Landets 
Forretningssprog.  Min  Mission  var 
hovedsagelig  til  den  svensktalende 
Befolkning,  der  for  Størstedelen  bor 
i  Stæderne  og  Sognene  langs  den 
finske  Bugt.  I  et  Sogn  kan  saa- 
ledes  næsten  hele  Befolkningen  være 
svensk,  og  Skoler  samt  Gudstjeneste 
holdes  i  det  svenske  Sprog,  medens 
Alt  i  det  tilstødende  Sogn  er  Finsk, 
hvoraf  jeg  forstod  meget  lidt." 

JlBILÆl  M. 

I  Anledning  af  Kirkens  oO-aarige 
Jubilæum  afholdtes  højtidelige  For- 
samlinger d.  Gte  April  overalt  i  Mis- 
sionen, hvor  de  Hellige  havde  Lej- 
lighed til  at  kunne  forsamle  sig.  (Om 
Mødet  i  Kjøbenhavn  se  dette  Blads 
2den  Aargang,  Side  15;].) 

MiSSIONÆREKS    AaKOMST. 

I  1880  ankom  34  Missionærer  fra 
Zion  til  Skandinavien,  nemlig  Lars 
K.  Larsen,  C.  P.  Warnick,  Ole  C. 
Tellefsen,  H.  J.  Christiansen,  C.  H. 
Lundberg,  Hans  Madsen,  John  Chri- 
stensen, N.  O.  Anderson,  A.  G. 
Johnson,  Simon  Christensen  og  Jens 
I.  Jensen,  som  ankom  til  Kjøben- 
havn d.  4de  Maj,  Peter  A.  Løfgren, 
Chr.  Hogensen  og  John  Dahle  d. 
21de  Maj,  C.  Samuelsen,  Ras.  Bernt- 
zon,  Nils  Henrikson,  Martin  Jakob- 
son,  Lars  Nielsen  og  P.  E.  B.  Ham- 
mer d.  14de  Septbr.,  P.  O.  Hansen, 
Sven  Erikson  og  J.  P.  Olsen  d.  6te 
Oktbr.,  N.  R.  Lindahl,  L.  N.  Lar- 
son,  Jens  Jenson,  James  H.  Hansen, 
James  P.  Larsen,  Hans  E.  Nielsen, 
And.  Amundsen,  James  J.  Hansen 
og  John  Hansen  d.  Ote  Novbr.,  Jens 
C.  Olsen  d.  13de  Novbr.  og  J.  S. 
Jensen  (til  Aarhus)  d.  24de  Deebr. 


(Om    disse  Brødres  Virksomhed  se 
Side  24.5  og  246.) 

Det  o2i>e  Emigrantselskah. 

Mandag  d.  ote  Juli  Kl.  6  Eftm.  af- 
sejlede Dampskibet  ,,Leo"  fra  Kjø- 
benhavn med  248,  og  nogle  Minutter 
senere  ,,Cato"  med  346  emigrerende 
Hellige  ombord.  Paa  ,,Leo"  befandt 
sig  de  Hellige  fra  Aalborg,  Aarhus 
og  Kristiania  Konferencer,  under 
Ældste  N.  P.  Rasmussens  Ledelse, 
og  paa  ,,Cato"  Emigranterne  fra 
Stockholm?,  Gøteborg-;,  Skaane  og 
Kjøbenhavns  Konferencer,  under  Le- 
delse af  Ældste  John  A.  Halvorsen 
De  andre  hjemvendende  Zionsbrø- 
dre,  som  rejste  hjem  med  dette  Sel- 
skab, vare:  Charles  Anderson,  C.  H. 
Monson,  C.  M.  Bergstrøm,  Chr.  Jen- 
sen, C.  L.  Hansen,  N.  M.  Andersen, 
Geo.  Frandsen,  N.  C.  Larsen,  C.  A. 
Christensen,  Goudy  Hogan,  Ole  El- 
lingsen, Ola  Nilson  og  Andrew  Ham- 
mer. Ældste  P.  Andersen  fra  Norge 
rejste  paa  Grund  af  indtrufne  Om- 
stændigheder først  et  Par  Dage  se- 
nere, og  rejste  over  Atlanterhavet 
med  Dampskibet  ,, Arizona".  Begge 
Skibene  ankom  til  Hull  d.  9de, 
,,Cato"  om  Formiddagen  og  ,,Leo" 
om  Eftermiddagen.  Emigranterne 
rejste  samme  Dag  med  Jærnbanen 
til  Liverpool  og  gik  ombord  paa 
Dampskibet ,, Wisconsin",  tilligemed 
113  britike  Hellige  og  fem  fra  Stor- 
britannien hjemvendende  Ældster. 
Kompagniet  blev  organiseret  med  N. 
P.  Rasmussen  som  Præsident ,  og 
John  A.  Halvorsen  og  Hugh  Findley 
som  hans  Raadgivere.  Goudy  Hogan 
beskikkedes  til  Kapellan  for  de  Skan- 
dinaviske og  C.  H.  French  til  Kom- 
pagniet Skriver.  Den  10de  afsej- 
lede ,,AVisconsin"  med  sin  kostbare 
Ladning  fra  Liverpool,  og  ankom  til 
New  York-!  Havn  d.  20de  om  Aftenen. 


330 


Pktek  o.  Hansens  AatobioctRai 


Den  følgende  Dags  Morgen  gik  Emi- 
granterne i  Land  til  Castle  Garden, 
og  d.  22de  begyndtes  Jærnbanerej- 
sen  vestpaa.  Selskabet  ankom  i  god 
Behold  til  Ogden  om  Aftenen  d.  24dc 
Juli.  Et  fire  Maaneder  gammelt 
Barn  døde  under  Jærnbanerejsen  og 
blev  begravet  i  Pittsburg.  Derimod 
blev  Selskabet,  der  ved  Afrejsen  fra 


Liverpool  talte  757  Sjæle,  indbefat- 
tende de  engelske  Hellige,  forøget 
med  En  ombord  paa  ,, Wisconsin", 
da  Hans  Petersens  Hustru  fra  Aar- 
hus Konference  nedkom  med  en 
Datter  d.  19de  Juli.  Carl  A.  Sund- 
strøm og  Emma  Erickson  bleve  ægte- 
viede ombord  d,  IGde  Juli. 

(Fortsættes  paa  Side  337.) 


PETER  O.  HANSENS  AUTOBIOGRAFI 


Mine  Forældres  Navne  vare  Ole 
Peter  Hansen  og  Martha  Margrete 
Osmundsen.  Min  Fader  nedstam- 
mede paa  fædrene  Siden  fra  Skaane 
og  paa  mødrene  Siden  fra  Sjælland  ; 
min  Moder  var  af  norske  Forældre. 
Jeg  blev  født  i  Danmarks  Hoved- 
stad, i  de  saakaldte  Nyboder,  hvilke 
bleve  byggede  i  Kong  Kristian  den 
Fjerdes  Tid  til  Boliger  for  hans  kjære 
faste  Søfolk.  Der  havde  ogsaa  alle 
mine  mandlige  Slægtninge  boet ;  thi 
min  Broder,  min  Fader,  min  Far- 
fader, min  Farbroder,  min  Morfader 
og  mine  Morbrødre,  ja  endog  min 
Stedmoders  Fader  og  Svoger,  vare 
alle  i  kongelig  Søtjeneste,  og  jeg  var 
to  Gange  nær  ved  at  indgaa  i  Tjene- 
sten ogsaa,  men  det  skete  ikke.  Min 
Broder  og  jeg  vare  paa  Grund  af  en 
gammel  Rettighed  frifødte,  det  vil 
sige  :  ikke  pligtskyldig  at  tjene  imod 
vor  egen  Villie.  Jeg  var  oplært  til 
at  agte  min  Faders  M3'ndighed,  hvil- 
ket tilligemed  min  sønlige  Kjærlig- 
lied  gjorde,  at  jeg  i  en  høj  Grad 
underkastede  mig  hans  Villie,  uag- 
tet det  var  aldeles  modstridende  mit 
Hjærtes  Ønsker.  Ikke  desto  mindre 
gjorde  jeg  i  Aaret  1841  et  alvorligt 
Forsøg  paa  at  komme  til  at  n^'de  den 
Fornøjelse  atgjøre  en  Pejse  som  ung 
Matros  med  en  Fregat,  som  blev  be- 


stemt til  at  omsejle  Kap  Horn  eller 
passere  igjennem  Magellanstrædet. 
Men  efterdi  jeg  endnu  ikke  var  myn- 
dig, saa  kunde  jeg  ikke  hverves  uden 
min  Faders  Samtykke,  og  med  Bedrø- 
velse maatte  jeg  opgive  dette  min 
Sjæls  inderlige  Ønske. 

Lad  mig  her  i  Forbigaaende  be- 
mærke, at  eftersom  jeg  var  født  og 
opdraget  blandt  Orlogsfolket,  saa  var 
det  naturligt  for  mig  at  højagte  og 
elske  just  ikke  ligefrem  Sølivet,  men 
Orlogsvæsenet.  Det  var  mit 
valgte  Element,  og  endnu  beskuer 
jeg  intet  Flag  med  saa  høj  en  Grad 
af  Velbehag,  som  det  danske  Split- 
flag. 

Da  det  mislykkedes  mig  at  blive 
hvervet  til  Fregatten,  gik  jeg  tilfods 
til  Helsingør  og  gjorde  en  Rejse  der 
fra  med  et  hollandsk  Fartøj  til  Riga 
og  tilbage  igjen.  Siden  tog  jeg  med 
en  preusisk  Brig  til  Brest,  hvor  en 
Del  af  den  franske  Flaade  ligger. 
Senere  rejste  jeg  med  en  norsk  Skon- 
nert til  Kristiansand  i  Norge,  og  der 
fra  med  en  dansk  Jagt  til  Nyborg, 
og  derefter  over  Korsøer  til  Kjøben- 
havn. 

Lige  siden  mit  IGde  Aar,  da  jeg- 
blev  undervist  til  at  blive  en  god 
Kristen,  havde  jeg  mere  eller  mindre 
ønsket  at  kjende  Sandheden  angaa- 


Peter  O.  Hansens  Ai  ToBiotiUAFi. 


-.VM 


ende  den  hellige  Skrift  og  saSrlig 
Evangeliet.  Fra  mine  Forældre 
havde  jeg  just  ikke  nedarvet  noget 
synderligt  sekterisk  Begreb  om  Reli- 
gionen, og  ved  at  ransage  Skriften, 
paakalde  Gud  og  soge  efter  Sand- 
heden blev  jeg  aldeles  frisindet  og 
agtede  alle  Religionspartier  lige  ens, 
menende  at  ingen  af  dem  var  andet 
end  forkvaklede,  unyttige  Levninger. 
Saalunde  vare  mine  religiøse  An- 
skuelser, og  hvad  det  Timelige  angik, 
da  var  jeg  betynget  i  mit  Sind  over 
min  Faders  Uvillighed,  men  haabcde 
med  Tiden  at  opnaa  mit  Ønske.  ^ 

Men  Guds  Hensigter  med  mig  vare 
anderledes.-  Efter  at  jeg  længe  for- 
gjæves  havde  ventet  min  Broders 
Komme,  som  on  Befrier  til  at  hjælpe 
mig  bort  til  Amerika,  kom  han  ende- 
lig da  jeg  var  bleven  25  Aar  gam- 
mel. Men  ikke  tils^'ne;  thi  han  var 
paa  et  Skib  'paa  Vejen  til  Stettin. 
Men  idet  han  passerede  Kjobenhavn 
fik  jeg  et  Brev  fra  ham.  I  dette 
Brev  gjorde  han  mig  opmærksom 
paa,  at  Kristi  Kirke  forlængst  var 
omstyrtet,  men  vilde  atter  blive  op- 
rettet i  de  sidste  Dage.  Han  fortalte 
mig,  at  dette  var  nu  sket  —  at  Gud 
havde  oprejst  en  Profet  osv. 

Denne  Beretning  var  for  mig  en 
meget  velkommen  Tidende,  og  jeg 
betvivlede  ikke  et  eneste  Ord  deraf. 

Under  min  Broders  Ophold  i  Øster- 
søen vexlede  vi  adskillige  Breve,  og 
det  blev  da  min  faste  Beslutning  at 
rejse  til  Bosten  i  Amerika,  for  at  ad- 
lyde Evangeliet.  Jeg  troede  sikkert, 
at  Herren  vilde  berede  en  Udvej  for 
mig,  hvilket  han  ogsaa  gjorde,  idet 
en  hojtstaaende  Soolticer  gav  mig  et 
Anbefalingsbrev  til  Overlodsen  i  Hel- 
singør, hvori  han  anmodede  ham  om 
at  skaffe  mig  en  fri  Overrejse  med 
et  Skib  til  Boston.  Dette  blev  ud- 
ført sex  Dage  efter  min  Ankomst  til 


Helsingør,  da  et  amerikansk  Skib 
kom  ned  fra  Rusland  paa  sin  Hjem- 
rejse til  Boston.  Dette  var  sidst  i 
August  Maaned  1843.  Vi  sejlede 
nordom  Skotland,  efterdi  vi  skulde 
til  Sydney  i  Nova  Scotia  for  at  lade 
med  Stenkul.  Vi  havde  megen  Mod- 
vind og  uroligt  Vejr,  hvorfor  Rejsen 
varede  i  ni  Uger ;  men  ogsaa  dette 
tjente  mig  til  Gode,  da  det  gav  mig 
Tid  til  at  lære  Sproget  saa  godt,  at 
da  jeg  kom  til  Boston  d.  1ste  Novbr. 
behøvede  jeg  aldeles  ikke  Nogen  til 
at  tolke  for  mig. 

Det  første  ivfenneske  jeg  mødte, 
da  jeg  forlod  Skibet,  var  en  Arbejds- 
mand, som  søgte  Beskjæftigelse.  Jeg 
spurgte  ham  angaaende  det  Skib, 
som  min  Broder  havde  været  med, 
da  han  skrev  til  mig,  og  han  over- 
raskede mig,  idet  han  pegede  paa 
det nærmestliggende  Fartøj,  sigende : 
,,Der  ligger  det."  Jeg  gik  strax  om- 
bord, men  fik  den  ubehagelige  Efter- 
retning, at  min  Broder  havde  forladt 
Skibet  for  fire  Uger  siden  ;  og  Ingen 
vidste,  hvor  han  var.  Jeg  tyede  da 
til  det  Herberge,  hvor  han  plejede  at 
opholde  sig.  Værten  og  hans  Hu- 
stru samt  to  voxne  Børn  vare  Con- 
gregationalister.  De  vidste  meget 
vel,  at  min  Broder  var  rejst  til  Nau- 
voo,  og  ligeledes  hvor  „Mormonerne" 
holdt  deres  Forsamlinger,  men  de 
mente,  at  det  vilde  være  Synd  af 
dem  at  bekjendtgjøre  det  for  mig. 
Da  jeg  ikke  havde  hørt  eller  læst  om 
,  Mormons'  eller  „Latter-day  Saints'' 
erholdt  jeg  derfor  ikke  den  Gang 
mere  Kundskab  om  den  store  Sag, 
som  var  bleven  aabenbaret  for  mig. 
S  Efter  Anvisning  fra  en  Mand  i 
'  Helsingør  gjorde  jeg  Akkord  med  en 
j  god  Mand,  som  var  Baadebygger- 
mester.  Jeg  arbejdede  for  ham  i 
elleve  Maaneder,  og  havde  under  mit 
!  Ophold  i  Boston  hele  Vinteren  og  den 


832 


Pktku  o.   Haxskns  Autobiogkafi. 


paafølgende  Sommer  et  hyggeligt 
Hjem  og  en  venlig  Omgang.  Men 
forst  i  Marts  l''^44  kom  min  Broder 
og  fandt  mig  beskjæftiget  med  at 
gjennemsave  Egeplanker.  Vi  havde 
da  ikke  set  hinanden  i  8}  Aar.  Den 
7de  havde  han  den  Fornøjelse  at  døbe 
mig,  ikke  langt  fra  Baadebyggerens. 
Han  rejste  tilbage  til  Nauvoo,  og  jeg 
forblev  hvor  jeg  var  indtil  den  Ode 
Oktbr. 

Imidlertid  indtraf  den  sorgelige 
Begivenhed,  at  Profeten  Joseph  og 
hans  Broder  Hj^rum  bleve  dræbte. 
Ældste  Brigham  Young  var  i  Boston 
to  eller  flere  Gange  den  Sommer. 

I  Oktober  Maaned  afrejste  jeg  fra 
Boston  tilligemed  10  Andre,  hvor- 
iblandt var  den  første  Dansker  i  Kir- 
ken, nemlig  Peter  Clemensen,  som 
kort  efter  faldt  fra.  Min  Broder  er 
den  anden  Dansker  i  Kirken,  og 
Deres  ringe  Skribent  den  tredie. 
Jeg  ankom  ene  til  Nauvoo  d.  6te 
Decbr. ,  og  et  Par  Uger  efter  rejste 
jeg  i  Forening  med  tre  andre  Brodre 
til  New  Orleans  for  at  arbejde  paa 
Skibene  der  gjennem  Vinterens  Løb. 
I  Maj  Maaned  1815  kom  jeg  atter  op 
til  Nauvoo,  og  Præsident  Young  øn- 
skede mig  da  til  at  paabegynde  Over- 
sættelsen af  Mormons  Bog  paa  Dansk 
Jeg  efterkom  hans  Ønske  og  syslede 
dermed  i  fem  eller  sex  Maaneder. 

Jeg  var  imidlertid  bleven  et  Med- 
lem af  det  syvende  Kvorura  af  Halv- 
fjerds, og  om  Efteraaret  blev  jeg  og 
min  Broder  beskikket  til  Dørvogtere 
i  Templet,  hvor  vi  modtoge  vore  Be- 
gavelser. Efter  Nj^taar  bleve  Alles 
Tanker  henvendte  paa  den  forestaa- 
ende  Udvandring.  Jeg  havde  sluttet 
mig  til  Heber  C.  Kimball  og  hans 
Familie  og  fulgte  med  dem  paa  hin 
storartede  Rejse.  Den  12te  Febr. 
roede  vi  paa  Pramme  over  den  store 
Flod   Mississippi ,    og    samledes   til 


Lejren  ved  Sugar  Creek.  Snart  efter 
blev  det  saa  koldt,  at  Floden  tillag- 
des med  Is,  og  de  øvrige  Vogne  kjør- 
tes  over  paa  Isen.  Den  1ste  Marts 
flyttede  vi  tre  engelske  Mil  og  laa 
atter  stille  i  to  Uger,  fordi  det  reg- 
nede daglig,  og  et  saa  nyt  Land  var 
jo  saa  godt  som  uden  Veje.  Rejsen 
gik  meget  langsomt,  og  da  vi  ud  paa 
Sommeren  havde  naaet  langt  ind  i 
den  ubeboede  Del  af  Iowa  modtoge 
vi  den  sørgelige  Efterretning,  at  de  i 
Nauvoo  Efterladte  vare  blevne  over- 
faldne. Senere  naaede  vi  Missouri- 
Floden,  og  da  en  Del  af  os  vare  kom- 
ne over  Floden,  ankom  fem  Office- 
rer fra  Regjeringen  og  forlangte  oOO 
af  vore  Mænd  til  at  gaa  i  Tjenesten 
som  Soldater  og  marschere  til  Mexiko. 
Jeg  var  ved  den  Lejlighed  13  Mile 
fra  Hovedkv^arteret,  og  red  der  hen 
for  at  tilbyde  min  Tjeneste,  men  da 
Broder  Kimball  helst  vilde,  at  jeg 
ikke  skuide  gjøro  det,  efterkom  jeg 
hans  Ønske.  En  af  de  fem  Oflicerer 
var  Oberst  Kane.  Han  blev  stærkt 
angrebet  af  Koldfeberen,  og  maatte 
forblive  i  vor  Lejr  i  en  længere  Tid. 
Ogsaa  jeg  led  meget  af  samme 
Sygdom. 

Medens  vi  laa  i  Vinterkvarter  var 
jeg  ikke  rigtig  karsk,  og  uagtet  jeg 
var  udskrevet  til  Medlem  af  Pioner- 
korpset blev  jeg  ikke  en  af  dem,  thi 
jeg  var  uskikket  til  Rejsen  da  de  toge 
afsted.  Men  1  Juni  INIaaned  var  jeg 
i  Stand  til  at  kjore,  og  i  September 
betraadte  jeg  for  første  Gang  Store 
Saltsødal. 

Den  paafølgende  Vinter  forekom 
mig  meget  lang.  En  Aarsag  var,  at 
vi  maatte  leve  paa  knappe  Rationer. 
En  Bid  Ulvekjod  smagte  godt  nok 
den  Gang,  og  i  Pløjetidcn  spiste  jeg 
mig  flere  Gange  mæt  paa  vilde  Sted- 
moderblomster. I  Maj  blev  jeg  sendt 
tilbage  med  Oxer   og  Vogn  for  at 


l'iTi  u  O.  Hansi  NS  Aitobiour;  fi. 


møde  Broder  Kimball,  som  skulde 
komme  oster  fra.  Jeg  afrejste  med 
fire  Ugers  Proviant,  nemlig:  29  Pund 
Boghvedemel,  7  Pund  tørt  Kjød,  3 
Pund  Smør  og  lidt  blød  Ost.  For  at 
spare  paa  Provianten  spiste  jeg 
mange  vilde  Løg.  En  Dag  laa  vi 
stille  og  skød  et  Par  Bøfler  for  Kjø- 
dets  Skyld.  Bear  River  havde  vi 
noget  Besvær  med  at  komme  over  ; 
ligeledes  Green  River. 

Da  vi  naaede  Platte-Floden  maatte 
nogle  af  os  ligge  stille  i  syv  Uger,  1 
hvilken  Tid  vi  for  en  stor  Del  maatte 
spise  tørt  Kjød  i  Stedet  for  Brød, 
hvoraf  jeg  blev  temmelig  fed ;  men 
vi  havde  ogsaa  Køer  at  malke.  Da 
jeg  blev  samlet  med  Kimballs  Fami- 
lie fulgte  jeg  med  dem  vest  paa  ind- 
til en  vis  Dag,  da  de  laante  Vogne 
og  Oxer  efter  Løfte  skulde  sendes 
tilbage,  og  i  Stedet  for  at  komme  til 
Dalen  igjen,  blev  jeg  derfor  sendt 
med  to  Vogne  og  tolv  Oxer  til  Potta- 
wattamie.  Jeg  skilte  den  mindste 
Vogn  ad  og  læssede  den  paa  den 
større,  undtagen  Baghjulene,  som 
jeg  lod  løbe  bagefter.  Læsset  var 
let  for  tolv  Oxer  ;  dog  varede  Rejsen 
otte  Uger.  Først  paa  Vinteren  op- 
holdt jeg  mig  et  Sted,  hvor  jeg  talte 
med  Oliver  Cowdery,  og  siden  et 
andet  Sted,  hvor  fra  jeg  tidlig  om 
Foraaret  gjorde  en  Rejse  ned  til  St. 
Joseph  i  Missouri ;  og  da  Foraaret 
kom  begav  jeg  mig  i  Forening  med 
sex  Andre  paa  Rejsen  til  Saltsødalen 
med  Vogne  tilhørende  Broder  Kim- 
ball. Dette  var  den  Sommer,  da  saa 
mange  guldtørstige  Mennesker  ilede 
af  sted  til  Guldlandet  ( Kalif  ornien). 
Paa  Grund  af  deres  Ukyndighed  døde 
mange  af  deres  Trækdyr  undervejs. 
Da  lærte  jeg  at  kjende  den  stille 
sagte  Røst.  Thi  den  sagde  mig, 
at  det  var  Tid  for  mig  at  rejse  til- 
bage til  mit  Fødeland  for  der  at  kund- 


gjøre  Evangeliet.  Jeg  aabenbarede 
det  for  Broder  Kimball,  og  han  for- 
talte det  til  Præsident  Young,  og 
følgelig  blev  jeg  i  Oktober-Konferen- 
cen 1849  kaldet  og  sendt.  Jeg  af- 
rejste paa  samme  Tid  som  Broder 
Erastus  Snow  af  de  Tolvs  Kvorum, 
og  vi  naaede  Pottawattamie  efter  syv 
Ugers  Rejse.  Der  fra  toge  vi  til  St. 
Louis  og  videre  gjennem  Staterne  og 
over  Atlanterhavet  til  England. 

Efter  Ankomsten  til  Liverpool  raad- 
førte  de  nys  ankomne  Apostle  sig 
med  Præsident  O.  Pratt,  og  jeg  blev 
foreløbig  sendt  en  Tur  til  Skotland 
for  at  prædike  for  de  Hellige,  som 
da  udstyrede  mig  med  nye  Klæder 
og  Rejsepenge.  Jeg  ønsker,  at  mine 
Landsmænd  skulle  vide,  at  den  bri- 
tiske Mission  har  været  en  god  Fo- 
stermoder til  den  skandinaviske.  Til 
Kjøbenhavn  ankom  jeg  med  en  Dam- 
per fra  Hull  d.  Ilte  Maj  1850,  og 
søgte  strax  hen  til  et  Sted,  hvor  jeg 
vidste,  at  jeg  vilde  blive  venligt  mod- 
taget, og  hvor  jeg  kunde  træffe  sam- 
men med  min  gode  Stedmoder.  Jeg 
vidste,  at  det  ikke  nyttede  for  mig 
at  gaa  til  min  Faders  Hus. 

Nødvendige  P'orretninger  holdt 
Præsident  Snow  en  Tid  længere  i 
England.  Jeg  skrev  til  ham  et  Par 
Gange,  og  han  skrev  til  mig.  Jeg 
lod  ham  vide,  at  jeg  havde  gjort  Be- 
kjendtskab  med  nogle  Baptister  osv. 
Da  han  ankom,  vare  Ældsterne  Fors- 
gren og  Dj'kes  med  ham.  Jeg  mod- 
tog dem  og  førte  dem  til  et  Hotel, 
og  næste  Dag  lejede  vi  et  Værelse 
hos  en  Familie.  Strax  begyndte  mine 
Bekjeudte  at  besøge  os  for  at  faa 
Undervisning,  og  deres  Antal  tiltog 
indtil  endelig  en  Del  af  dem  beslut- 
tede at  lade  sig  døbe.  Den  første 
Daabshandliug  blev  da  udført  d.  12te 
Aug.  af  Præsident  Snow.  Vi  er- 
holdt snart  Kultusministerens  Sam- 


;534 


Fltku  o.  II.vx;-exs  Al  tubioguafi. 


tykke  og  Tilladelse  til  at  holde  P'or- 
samlinger,  og  vi  benyttede  os  deraf. 

Efter  at  Broder  Forsgren  var  af- 
rejst til  Sverige  blev  Ældste  Dykes 
sendt  til  Aalborg  for  at  forsøge  sin 
Lykke  blandt  Baptisterne  dersteds, 
og  han  opbyggede  snart  en  trivelig 
Gren  af  Kirken.  Broder  Snow  skrev 
da  den  velbekjendte  Sandhedsrost, 
og  lod  mig  oversætte  den  til  Tryk- 
ning paa  Dansk.  Jeg  var  imidlertid 
bleven  gift,  i  Overensstemmelse  med 
Præsident  Youngs  Raad,  og  da  min 
Kone  horte  os  tale  om  at  finde  en 
paalidelig  Bogtrykker,  anbefalede 
hun  Hr.  F.  E.  Bording,  paa  hvis 
Trykkeri  næsten  alle  Missionens  Bø- 
ger og  Skrifter  siden  ere  blevne 
trykte.  Førend  jeg  blev  gift  gjorde 
jeg  en  Tur  til  Fredericia  og  døbte 
den  Første  dersteds,  en  Murer  Ebbe 
Jessen,  som  nu  arbejder  paa  Temp- 
let her  i  Manti.  Jeg  brugte  en  Del 
af  min  Tid  til  at  oversætte  hvad  Bro- 
der Snow  skrev  til  de  Helliges  Trøst 
og  Undervisning,  og  til  at  fremme 
Værket.  Jeg  havde  ogsaa  oversat 
og  fremdeles  oversatte  nogle  af 
,,Zions  ypperlige  Sange",  hvilke 
siden  bleve  trykte.  Efter  en  Tids 
Forlob  rejste  der  sig  en  haard  For- 
følgelse i  Aalborg,  saa  at  Broder 
Dykes  og  Forstanderen  maatte  flygte 
til  Kjobenhavu  ;  og  det  blev  bestemt, 
at  jeg  skulde  rejse  derover,  fordi 
Ingen  kj endte  mig  der,  og  i  al  Stil- 
hed trøste  Menigheden  samt  ordne 
dens  Sager  sua  godt  som  muligt.  Jeg 
klædte  mig  som  Sømand,  besøgte  de 
Hellige  og  holdt  en  Forsamling  med 
Brødrene  i  en  Bagstue,  hvori  jeg 
foretog  de  nødvendige  Beskikkelser, 
og  Alt  gik  godt. 

Da  Missionens  Kontor  blev  opret- 
tet bandt  mit  Arbejde  mig  til  Kjø- 
benhavn.  Men  deri  fandt  jeg  lige- 
saa  sror  Glæde   som   i  at  rejse  om- 


kring. At  oversætte  ^ra  det  Engelske 
og  skrive  for  ,, Stjernen"  var  mig  et 
meget  kjært  Arbejde.  Moraions  Bog 
havde  jeg  oversat  det  meste  af  i  Nau- 
voo,  og  havde  medbragt  Manuskrip- 
tet. Dette  behøvede  at  gjennemses 
og  rettes,  og  med  Undtagelse  af  nogle 
faa  Blade  blev  det  originale  Manu- 
skript brugt  til  at  sætte  efter.  Og 
eftersom  Broder  Snow  var  det  engel- 
ske Sprog  mægtigt,  og  Peter  O.  var 
^odt  inde  i  det  Danske,  saa  vtd  jeg 
forvist,  at  vi  med  Aandens  Bistand 
uarbejdede  en  upaaklagelig  Oversæt- 
telse af  den  hellige  Bog.  Men  jeg 
er  ikke  tilbøjelig  til  at  tilskrive  Jom- 
fru Mathiesen  nogen  videre  Ros  des- 
angaaeude ;  thi  havde  hendes  Plan 
lykkedes  hende,  vilde  Bogen  ikke 
have  været  Nogenting  værd.  Dog 
mener  jeg  ikke  hermed  at  lægge  Last 
paa  dette  Menneske.  Hun  forstod 
ikke,  hvem  der  havde  sendt  hende. 
Men  hendes  Mission  var  nok  nødven- 
dig ogsaa.  Imidlertid  gav  det  mig 
en  Del  Ærgrelse,  thi  Broder  Snow 
havde  paalagt  mig  at  bevare  den  for 
Mormons  Bog  ejendommelige,  gam- 
meldags Stil  i  Oversættelsen,  men 
denne  lærde  Dame  vilde  indbilde 
ham,  at  jeg  ikke  var  dygtig  nok, 
samt  søgte  paa  samme  Tid  at  bøje 
Stilen  efter  Nutidens  Smag. 

Da  vi  bleve  færdige  med  Bogen 
beredte  Broder  Snow  sig  til  at  rejse 
hjem.  Længslen  efter  at  samles  med 
Moderkirken  viste  sig  allerede  da 
iblandt  de  nydøbte  Hellige,  og  28 
Sjæle  begave  sig  paa  Vejen  i  to  Hold 
i  Beg3''ndelsen  af  l.Si52.  De  traf  sam- 
men i  England  og  naaede  Saltsø- 
dalen  lykkelig  og  vel. 

Det  andet  Emigrautselskab  fra 
Skandinavien  afrejste  sent  om  Efter- 
aaret  under  Ledelse  af  Ældste  Fors- 
gren, og  jeg  nød  det  Previlegium  at 
følge  med  til  Liverpool,   fordi  min 


Peter  O.  Hansens  Aitobiografi. 


335 


Kone  og  mit  første  Barn  var  iblandt 
de  Udvandrende.  Barnet  var  da  fem 
Maaneder  gammelt,  og  førend  jeg 
saa'  ham  igjen  var  han  tre  Aar. 
Broder  Willard  Snow,  som  da  var 
Præsident  over  Missionen,  rejste  og- 
saa  med  til  Liverpool.  Da  jeg  kom 
tilbage  til  Kontoret  fandt  jeg,  at  Bro- 
der Hahn,  med  lidt  Hjælp  af  Brø- 
drene Weihe  og  Lorenzen,  havde  ud- 
ført Alting  efter  mine  foreskrevne 
Bestemmelser,  hvorover  jeg  blev  me- 
get glad.  Af  „Skandinaviens  Stjerne" 
og  andre  Skrifter  maatte  vi  udgive 
flere  og  flere,  eftersom  Missionen  ud- 
bredte sig  overalt,  hvor  Lejlighed 
gaves  til  at  forkynde  Evangeliet. 

Om  Sommeren  185.")  bortrev  Kolera 
over  5000  af  Hovedstadens  Beboere 
i  en  Tid  af  to  Maaneder,  og  der- 
iblandt var  min  Plader.  Han  gik  bort 
med  Had  i  sit  Hjærte  mod  mig  og 
min  Mission.  Kort  derefter  skete 
det,  at  eu  Broder,  der  indtog  en  høj 
Stilling,  fandtes  at  have  overtraadt 
det  sjette  Bud.  Dette  blev  e.i  saare 
uhyggelig  Sag,  og  gjorde  os  megen 
Sorg.  Samtidigt  med  dette  indtraf 
et  andet  sørgeligt  Tilfælde,  idet  min 
daværende  bedste  Ven,  Præsident 
W.  Snow,  blev  syg  og  sindsforvirret 
og  forlangte  at  blive  ført  til  Liver- 
pool, ledsaget  af  begge  sine  Kaad- 
givere,  nemlig  mig  og  H.  P.  Jensen. 
Vi  gjorde  efter  haus  Ønske,  men  før 
vi  naaede  England,  blev  han  over- 
vunden af  en  grusom  Feber,  der 
havde  Døden  til  Følge  ;  og  eftersom 
Kaptejnen  ikke  turde  føre  Liget  til 
Land  fordi  Kolera  grasserede  i  Kjø- 
benhavn,  maatte  vi  lade  det  ned- 
sænke i  den  vaade  Grav,  iført  det  til 
Præstedømmet  hørende  Underklæ- 
der. Vi  fortsatte  vor  Rejse  ligefuldt. 
Der  var  da  ingen  af  de  Tolv  i  Europa, 
men  Ældste  Samuel  W.  Richards 
præsiderede.     Vi  gave  ham  en  nøj- 


agtig Underretning  om  alt  det  Fore- 
faldne, hvilket  var  hverken  mer  eller 
mindre  end  et  kraftigt  Angreb  af 
Mørkets  Magter  paa  den  spæde  blom- 
strende Mission.  Præsidenten  blev 
slagen  og  maatte  dø.  Der  vare  fire 
andre  af  Herrens  Salvede,  to  i  Norge 
og  en  paa  Bornholm,  men  de  havde 
nok  at  gjøre,  hvor  de  vare,  og  kunde 
ikke  komme  mig  til  Hjælp.  De  vid- 
ste næppe, hvorlunde  det  stod  til  med 
os,  og  den  Lille  maatte  udføre  Kam- 
pen alene,  med  Uudtagelse  af  den 
usynlige  Hjælp,  uden  hvilken  ingen 
almindelig  Mand  kunde  have  udholdt 
en  saadan  Storm.  Broder  Van  Cott 
blev  beskikket  til  at  rejse  med  os  til 
Kjobenhavn  og  at  overtage  Missio- 
nens Bestyrelse,  hvortil  han  snart 
viste  sig  særdeles  duelig.  Efterdi 
han  var  ukjendt  med  vort  Sprog, 
maatte  han  naturligvis  gjøre  Brug  af 
mig  som  Tolk.  Dette  vakte  en  Del 
Misundelse,  og  der  dannede  sig  en 
hemmelig  Sammenrotteise  mod  mig ; 
en  Klage  blev  skreven  og  fremlagt 
for  Præsidenten.  Dette  var  meget 
uhyggeligt,  men  jeg  vidste  mig  fri 
fornogensomhelst  Overtrædelse  eller 
uredelig  Handling,  og  derfor  fryg- 
tede jeg  ikke  mine  uerfarne  Angri- 
beres dumdristige  Adfærd.  Min  Præ- 
sident raadede  mig  til  ikke  at  blive 
vred,  og  Sagen  blev  drøftet  af  ham 
med  megen  Visdom,  saa  at  den  ond- 
skabsfulde Plan,  som  var  lagt  for  at 
skade  mig,  blev  aldeles  til  Intet. 
Dette  var  en  af  mit  Livs  haardeste 
Prøver,  men  ingenlunde  vilde  jeg  nu 
sælge  den  for  nogen  Pris. 

Sildigt  om  Efteraaret  afgik  den 
tredie  Emigration  under  Ledelse  af 
H.  P.  Olsen.  H.  P.  Jensen  rejste  tU 
samme  Tid,  men  Præsidenten  valgte 
ingen  ny  Raadgiver  i  hans  Sted.  Vi 
havde  da  en  glædelig  Tid,  og  Mis- 
sionen trivedes  og  voxede  stærkt. 


336 


PtTEK  O.  Hansens  Autcjbioguaki. 


Sidst  i  November   1854:  afgik  den 
næste  Emigration  under  min  Ledelse; 
de  fra  Aalborg  og  Vendsyssels  Kon- 
ferencer indskibedes  i  Frederikshavn. 
Formedelst  en  meget  stærk  Storm  fra 
Sj'dvest  naaede  vi  ikke  England  før 
Juleaften.     Vi  laa  i  Mandals  Havn  i 
ti  Dage,   og  siden  i  Frederikshavn  i  j 
elleve  Dage.     Til  vor  Rejse  fra  Li- 
verpool   kunde  jeg    ikke   faa   noget 
Skib,  der  var  stort  nok,  hvorfor  jeg 
maatte    efterlade    henved    et     Hun-  I 
drede  af  Selskabet  i  Broder  Hogans  , 
Varetægt. 

Efter  sex  Ugers  Sejlads  naaede  vi 
New  Orleans.    Tolv  døde  paa  Atlan- 
terhavet  og  nogle   paa  Mississippi- 
Floden.     I  St.  Louis  traf  vi  Ældste 
E.  Snow,  samt  kjøbte  Vogne,  Telte, 
Komfurer'og  andet  Rejseudstyr.   Der 
maatte  vi  ogsaa  dele  os  som  bedst  vi 
kunde,   efterfom  mange  Midler  vare  1 
medgaaede   i   Norge   og   Frederiks- 
havn.    Saa  mange,  som  vare  i  Stand 
til  at  fortsætte  Rejsen,   fulgte  mig,   j 
og  efter   at  vi   havde  begravet  tyve  j 
paa  et  Sted  og  en  anden  Snes  paa  j 
andre  Steder,   kjørte   vi  den  gode,  j 
gamle  Vej  over  Sletter  og  Bjærge  til  j 
Store  Saltsodal.     Jeg  fandt  Kone  og  ! 
Barn  i  Broder  Kimballs  Hus. 

Det  følgende  Aar  boede  jeg  paa 
Antilope-Øen  i  Saltsøen  og  vogtede 
Præsident  Kimballs  Faar.  Den  Vin- 
ter var  meget  stræng.  Det  paaføl- 
gende Efteraar  forlod  jeg  Øen  og 
rejste  til  Provo.  Da  kom  Reforma- 
tionen, og  jeg  blev  i  en  Drøm  til- 
raadet  at  ty  til  min  Broder,  hvorfor 
jeg  solgte  min  Ejendom  i  Provo  og 
flyttede  til  Manti.  Jeg  har  ligeledes 
boet  andre  Steder,  og  er  bleven  be- 
kjendt  med  mange  Mennesker.  Jeg 
har  ogsaa  i  de  sidste  ti  Aar  været  to 
Gange  tilbage  til  Danmark,  og  gjort 
Tjeneste  som  Præsident  for  Aalborg 
Konference,  omrejsende  Ældste  og 


Oversætter  paa  Kontoret  i  Kjøben- 
havn.  Jeg  havde  stor  Glæde  i  mit 
Arbejde.  Ved  min  Afløsning  fra  mine 
to  sidste  Missioner  faldt  det  ogsaa  i 
min  Lod  at  føre  Emigrantselskaber 
hjem.  Fra  1875  til  1877  gjorde  jeg 
Tjeneste  i  Begavelseshuset  i  Salt 
Lake  City,  og  efter  Præsident  Brig- 
ham  Youngs  Død  tog  jeg,  efter  hans 
Antydning,  mit  Ophold  i  Manti,  hvor 
jeg  fremdeles  bor.         P.  O.  Hansen. 


BOGNYT.  Til  Anmeldelse  have  vi  mod- 
taget følgende  Bøger  fra  ,, Juvenile Insti'uc- 
tors"  Trykkeri:  ,,Tlie  Heroines  of  Mor- 
mondom", indeholdende  meget  interessante 
Skildringer  af  flere  fremragende  Kvinder  i 
Kirken  og  koster  25  Cents;  ,  ,The  Tennessee 
Massacre",  et  Foredrag,  som  nylig  blev  af- 
holdt af  Ældste  John  Nicholson  i  Theatret  i 
Salt  Lake  City,  Pris  20  Cents,  og  ,,Why  we 
praetise  Plural  Marriage",  skreven  af  en 
,, Mormon" -Hustru  og  Moder,  Pris  25  Cents. 

, ,  Utah  Gazetteer ' '  or  Navnet  paa  en  værdi- 
fuld Bog,  forfattet  og  samlet  af  Robert  W. 
Sloan  og  udgivet  af  ,, Herald  Printing  and 
Publishiug  Company",  Salt  Lake  City,  be- 
staaende  af  omtrent  650  Sider  tæt  trykt  Læse- 
stof. Den  giver  en  fuldstændig  historisk, 
kronologisk,  statistisk  og  videnskabelig  Be- 
skrivelse over  Utah  som  et  Hele,  samt  Ter- 
ritoriets forskjellige  Countier  og  de  aller- 
fleste af  Byerne,  med  Navneregister  over  alle 
Embedsmænd,  saavei  verdslige  som  kirke- 
lige; ogsaa  et  fuldstændigt  Forretningsregi- 
,ster  for  hele  Territoriet  samt  en  omfattende 
Vejviser  for  de  fire  største  Byer  i  Territoriet, 
nemlig  Salt  Lake  City,  Ogden,  Logan  og 
Provo.  Det  er  paa  en  Gang  en  Bog,  der  ved 
første  Ojesyn  anbefaler  sig  selv  til  enhver 
Elsker  af  sandfærdig  og  paalidelig  Oplysning, 
og  den  indeholder  omtrent  Alt,  hvad  der 
tidligere  har  været  trykt  i  mindre  Værker  af 
samme  Slags.  Vi  kunne  ikke  Andet  end  an- 
befale dette  højst  nyttige  Værk  til  alle  For- 
retningsmænd, Eml)edsmænd  og  Publikum 
i  Almindelighed,  som  det  bedste  Værk  af 
sit  Slags,  der  nogensinde  har  været  publi- 
seret  i  Utah.  Bogen  er  til  Salgs  i  Stadens 
Boglader,  samt  paa  ,, Herald  Oftice",  Hjør- 
net af  West  Temple  og  Ist  South  Street,  og 
koster  .•t;3.50  pr.  Expl. 


(B^*  Vore  æ^-ede  Agenter  anmodes  endnu 
en  Gang  allervenligst  om  at  indsende  Penge 

ogOpgjørelse.  ==1311 


MORGENSTJERNEN. 

Et .  Historisk-Biografisk  Tidsskrift. 


^'■Uaglrt  han  er  dod,  lalor  han  cZof/."— Parley  P.  Prj 


Nr. 


De/l  fode  Xovemher  188 i. 


3die  Aarg. 


ERINDRINGER  FRA  MISSIONEN  I  SKANDINAVIEN. 

(Fortsat  fra  Side  330.) 


(1880— Fortsat.) 

Wm.    BrDGES    .ANDET    BeSØG. 

Den  17de  Juli  ankom  Wm.  Budge, 
Præsident  for  den  europæiske  Mis- 
sion, ledsaget  af  Ældsterne  Moroni 
Snow  og  L.  R.  Martineau  til  Kjoben- 
havn  paa  Besog.  Om  deres  Rejser 
i  Missionen  giver  Ældste  Snow  føl- 
gende interessante  Beretning,  som 
blev  trykt  i  ,,Millennial  Star": 

,,Vi  ankom  til  Hamborg  fra  Bre- 
men Lørdag  d.  17de  Juli,  Kl.  H  og 
30  Minutter  Form.,  og  fortsatte  strax 
Rejsen  med  Jærnbane  til  Kiel,  en 
By  smukt  beliggende  ved  Kieler- 
Fjord,  der  a åbner  sig  i  Østersøen. 
Fra  denne  By  rejste  vi  med  Damp- 
skib til  Korsoer,  og  paa  vor  Sejlads, 
der  varede  omtrent  sex  Timer,  sej- 
lede vi  langs  Kysten  af  Langeland 
og  Fyen  og  ankom  til  Korsøer  paa 
Sjællands  Vestkyst  Kl.  (3  J  Eftm.  Der 
fra  rejste  vi  med  Toget  til  Kjøben- 
havn,  hvor  vi  bleve  venligt  modtagne 
af  Præsident  Wilhelmsen  og  andre 
Utahældster,  der  alle  saa'  godt  ud, 
og  vare  meget  glade  over  at  kunne 
byde  Præsident  Budge  velkommen 
til  Skandinavien. 


Søndag  Formiddag  besøgte  vi  Kjø- 
benhavns Grens  Søndagsskole,  og 
havde  Lejlighed  til  at  beskue  de 
aabne,  forstandige  Ansigter,  som  ud- 
mærkede disse  vakre  Børn,  der  til- 
hørte Guds  Hellige  i  Danmark.  Salen 
var  smykket  med  Blomster  og  Grønt 
i  Anledning  af  vort  Besøg,  og  over 
Forhøjningen  var  anbragt  et  Banner 
med  Inskriptionen:  ,,We  welcome 
to  Scandinavia  President  William 
Budge."  Ved  Salens  modsatte  Ende 
var  et  stort  amerikansk  Flag  udfol- 
det. Præsident  Budge  talte  en  kort 
Tid  til  Børnene,  og  hans  Bemærk- 
ninger bleve  oversatte  af  Ældste  An- 
drew Jenson,  til  Alles  store  Tilfreds- 
hed. 

Inden  Forsamlingen  Kl.  2  Eftm. 
begyndtes  toge  vi  en  Spadseretur 
gjennem  den  smukke  Kongens  Have, 
der  støder  op  til  Rosenborg  Slot. 
Vi  lagde  Mærke  til,  at  Sabbaten  ikke 
overholdtes  meget  nøje  i  Kjøbenhavn, 
eftersom  alt  Slags  Arbejde  udførtes 
paa  den  Dag  ligesaa  vel  som  de  andre 
Dage  i  Ugen.  Man  gaar  endog  saa 
vidt,  at  der  bygges  paa  Kirker  om 
Søndagen.      Hvor  modstridende   er 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


ikke  dette  til  Bibelens  Lærdomme, 
som  Folket  foregiver  at  tro ! 

Kl.  2  Eftm.  var  Salen,  der  kunde 
rumme  omtrent  250  Mennesker,  fyldt 
med  Hellige  og  Fremmede,  og  Præ- 
sident Budge  talte  til  de  Forsamlede. 
Han  udtrykte  sin  Glæde  over  at 
møde  sammen  med  dem,  og  takkede 
for  den  Modtagelse,  de  havde  beredt 
ham  og  hans  Brodre.  Forovrigt  talte 
han  om  Evangeliets  Kræfter  og  Vel- 
signelser. Hans  Bemærkninger  over- 
sattes paa  Landets  Sprog  af  Ældste 
Jenson.  Om  Aftenen  talte  Broder 
Martineau  og  jeg  en  kort  Tid  og 
efterfulgtes  af  andre  Ældster.  En 
udmærket  god  Aand  herskede  hele 
Dagen,  og  vi  node  alle  stor  Glæde. 
De  Hellige  i  Danmark  synes  at  være 
saa  ydmyge  og  oprigtige  at  det  er 
umuligt  at  fole  andet  end  godt  i  deres 
Nærværelse.  Herrens  Aand  er  vis- 
selig udgydt  over  de  Hellige  i  Skan- 
dinavien.*** 

Om  Mandagen  begyndte  vi  vor 
Rundtur  i  Staden,  idet  vi  besøgte 
det  oldnordiske  Museum,  Vor  Frue 
Kirke,  Fisketorvet  osv.,  og  om  Afte- 
nen Tivoli,  en  meget  populær  For- 
nøjelseshave,  hvor  Beridderselska- 
ber,  Gj^mnastikkunstnere,  Theatre, 
Restaurationer ,  Musikkorpse  osv. 
osv.  kappes  om  at  underholde  det 
livsglade  Publikum.  Adgangsbillet- 
ten til  Haven  koster  kun  en  Ube- 
tydelighed. Alting  i  og  omkring 
Staden  vidner  om  Orden  og  Renlig- 
hed, og  jeg  maa  tilstaa,  at  mine  forud- 
fattede Forestillinger  om  Kjøben- 
havn  ere  blevne  meget  forandrede 
siden  vor  Ankomst  her  til. 

Tirsdag  d.  20de  besøgte  vi  Thor- 
valdsens Museum,  der  gjemmer  en 
Mængde  værdifuldt  Billedhugger- 
arbejde og  Kunstgjenstande.  Dette 
Museums  Grundlægger  var  den  be- 
rømte   danske    Billedhugger  Bertel 


Thorvaldsen,  som  rejste  til  Italien 
for  at  fuldende  sine  Studier,  og  ud- 
førte under  sitOphold  dersteds  mange 
af  de  skjønne  Arbejder,  som  nu 
pryde  Museet.  Iblandt  de  mange 
smukke  Exemplarer  af  Maler-  og 
Billedhuggerarbejde,  som  fortjene  at 
nævnes,  er  en  særdeles  vel  udført 
Venus-Statue  af  kostbart  Marmor, 
og  en  lignende  Statue,  der  fremstil- 
ler Haab.  Om  Eftermiddagen  rejste 
vi  med  Toget  et  Par  danske  Mile  ud 
til  Klampenborg  ved  Øresunds  Bred- 
der. Dette  er  Kjøbenhavnernes  yn- 
dede Udflugtssted,  der  udmærker  sig 
ved  skjønne  Lunde,  Græsplæner, 
Blomsterhaver,  Badehuse  osv.  Me- 
dens vi  spadserede  under  Træernes 
behagelige  Skygge,  kjorte  Kong  Kri- 
stian den  Niende,  Kronprinsen  og 
andre  af  Landets  Store  forbi  os  i 
aabne  Kareter.  Den  kongelige  Fa- 
milie synes  her  at  være  meget  af- 
holdt. 

Den  følgende  Dag  besøgte  vi  det 
zoologiske  Museum,  en  udmærket 
Samling, der  indeholder  mange  værdi- 
fulde Gjenstande  fra  Xatur verde- 
nen, indbefattende  Skeletter  af  nogle 
uhyre  Hvalfiske  fra  Grønland.  Et 
af  de  interessanteste  Steder  i  Kjøben- 
havn  for  Turister  er  Kunstgalleriet 
(Malerisamlingen),  en  af  de  bedste 
i  Europa.  Jeg  har  besøgt  mange 
saadanne  i  England  og  ligeledes  Cor- 
coran  Kunstsamlingen  i  "Washington 
i  de  Forenede  Stater,  men  saadanne 
Malerier,  som  fremvises  i  Kjoben- 
havn,  har  jeg  ikke  set  paa  noget  an- 
det Sted.  Iblandt  Andet  findes  der 
et  Billede  i  Legemsstørrelse  af  Kri- 
stian den  Anden,  en  blodtørstig, 
dansk  Monark,  i  Fængsel.  Naar 
man  betragter  dette  Maleri,  bliver 
man  i  Tanken  ført  helt  tilbage  til 
denne  Konges  Dage  og  ser  ham  tyde- 
ligt vansmægte  bag  sin  Celles  jærn- 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


339 


gitrede  Vinduer.  Det  mest  inter- 
essante Stykke  til  os  var  et  Maleri, 
som  fremstillede  en  Mormonmissio- 
nær, der  staar  med  Bibel  i  Haand, 
ivrigt  beskjæftiget  med  at  prædike 
Evangeliet  til  Husets  forbausede  Be- 
boere. To  unge  Mænd  staa  ved 
Bordet,  læsende  en  Traktat,  og  en 
gammel  Mand  samt  en  ung  Dame 
indtager  en  siddende  Stilling  med 
Øjnene  stivt  fæstede  paa  Ældsten, 
mens  han  tolker  dem  Livets  og  Frel- 
sens Ord. 

Fredag  Morgen  bød  vi  Farvel  til 
Ældsterue  Asmussen,  Jenson  og  an- 
dre Brødre  i  Kjøbenhavn  og  gik  om 
bord  paa  Dampskibet  ,,Kristiania". 
Kl.  9  Form.  sejlede  vi  ud  af  Sundet, 
ledsaget  af  Præsident  Wilhelmsen.  I 
Dagens  Løb  passerede  vi  et  Slot 
(Kronborg),  beliggende  paa  Sjæl- 
lands Nordspids,  der  ifølge  Shake- 
speare er  Stedet  hvor  Hamlet  saa'  sin 
Faders  Gjenfærd.  Om  Aftenen  nær- 
mede vi  os  den  svenske  Kyst  og  sej- 
lede ind  i  Fjorden,  ved  hvilken  Gøte- 
borg er  beliggende.  Kysten  bestaar 
af  nøgne  Stene,  med  utallige  Gjen- 
nemskjæringer  og  Indløb  samt  en 
uhyre  Mængde  Klippeøer,  der  med 
enkelte  Undtagelser  ere  blottede  for 
al  Plantevæxt.  Eftersom  vi  sejlede 
længere  ind  i  Fjorden  saas  hist  og 
her  en  enlig  Fiskers  Hytte  som  tro- 
nede paa  en  eller  anden  Klippetop, 
eller  hvilte  i  Kløfterne  mellem  Klip- 
perne paa  Steder,  hvor  den  spar- 
somme Plantevæxt  tilsteder  et  Fod- 
fæste. Hist  og  her  langs  Kysten 
viser  sig  smaa  grønne  Pletter,  der 
synes  at  være  beskyttede  mod  den 
barske  Vind  og  de  frygtelige  Bølger 
jif  deres  ujævne  Omgivelser,  og  en 
venlig  Fiskerby  ligger  halv  skjult 
i  en  afsides  Krog.  Tømmer,  Brænde 
og  Fisk  er  Landets  fornemste  Udfør- 
selsartikler.     Vi  gjorde  et  kort  Op- 


hold i  Gøteborg  og  fortsatte  derpaa 
vor  Rejse. 

Da  vi  den  følgende  Dags  Morgeji 
kom  op  paa  Dækket,  viste  Norges 
Kyst  sig  paa  begge  Sider,  thi  vi  sej- 
lede just  op  ad  Kristiania  Fjord. 
Landet  her  er  meget  ujævnt  ligesom 
Sverige,  men  Højderne  ere  ,bevoxede 
med  Fyrretræer.  Fjorden  er  fuld  af 
smaa  Klippeøer.  Omtrent  50  eng. 
Mile  fra  Håret  naaede  vi  Kristiania, 
hvor  vi  mødte  Ældsterne  J.  Halvor- 
sen, C.  Hogensen  og  Larsen.  Kri- 
stiania er  ikke  saa  tæt  sammenbyg- 
get som  de  fleste  europæiske  Stæder 
af  samme  Størrelse,  men  ligner  mere 
de  amerikanske  Byer  derved,  at 
Smaahaver  og  Frugttræer  hist  og  her 
omgive  Vaaningshusene,  af  hvilke 
mange  ere  byggede  efter  Nutidens 
kunstige  Stil  og  ere  meget  smukke. 
Om  Søndagen  (d.  25de)  holdt  vi 
Forsamlinger  i  Staden.  Den  første 
af  disse  begyndtes  Kl.  10  Form.  i 
de  Helliges  Forsamlingssal  i  Øster- 
hausgade  Nr.  27.  Jeg  antager,  at 
det  er  det  bedste  Lokale,  som  benyt- 
tes af  de  Hellige  i  Europa.  Det  er 
omtrent  40  Fod  langt  og  80  Fod  bredt 
med  hvælvet  Loft  omtrent  20  Fod 
højt  i  Midten,  er  smukt  udstyret  og 
har  Siddepladser  til  omtrent  850  Per- 
soner. I  Anledning  af  vort  Besøg 
var  det  ogsaa  meget  smagfuldt  deko- 
reret. Hele  den  anselige  Bygning, 
i  hvis  øverste  Etage  Salen  findes, 
tilhører  Kirken,  og  Konfereneekon- 
toret  er  i  samme  Etage  som  Forsam- 
lingslokalet. Ældste  Martineau  var 
den  første  Taler ;  han  efterfulgtes  af 
Præsident  Budge,  der  udtalte  sin 
Tilfredshed  over  den  venlige  Mod- 
tagelse, som  tildeltes  os.  Præsident 
Wilhelmsen  gjorde  Tjeneste  som 
Oversætter.  Kl.  5  Eftm.  havde  vi 
atter  Forsamling,  da  jeg  benyttede 
en  kort  Tid,  og  Præsident  Wilhelm- 


340 


Erindring  ER  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


sen  kom  os  atter  til  Hjælp  som  Tolk. 
Præsident  Budge  holdt  derefter  en 
lærerig  og  kraftig  Tale.***  Om  Af 
tenen  gaves  der  en  lille  Koncert,  ved 
hvilken  Lejlighed  Sangkoret  foredrog 
flere  smukke  Sange  paa  en  s;erdeles 
dygtig  Maade.  Deres  unge  Leder 
fortjener  stor  Ros,  og  ligeledes  Med- 
lemmerne, der  lagde  betydelig  Talent 
for  Dagen.  Søndagsskolens  Sang- 
kor, der  bestaar  af  Børn  fra  sex  til 
tolv  Aar  gamle,  foredrog  ogsaa  nogle 
Stykker  paa  en  saa  vellykket  Maade, 
at  de  samme  Præstationer  vilde  have 
gjort  Folk  af  en  modnere  Alder  Ære. 
Præsident  Budge  takkede  Sangerne 
paa  Selskabets  Vegne  for  deres  be- 
hagelige Underholdning.  Herrens 
Aand  tilkjendegav  sig  i  Sandhed 
iblandt  de  Hellige,  og  vi  glædede  os 
overordentlig. 

Mandag  Morgen  oprandt  smuk  og 
dejlig,  og  omtrent  Kl.  11  Form.  sik- 
rede vi  os  en  Befordring,  som  kjørte 
os  til  Frognersætteren.  Toppen  af  en 
Bakke,  beliggende  omtrent  otte  en- 
gelske Mile  nordvest  fra  Staden. 
Paa  Vejen  til  dette  smukke  Sted  pas- 
serede vi  Kongens  Have  og  Norges 
Universitet,  en  Klynge  ukunstlede, 
men  værdige  Bygninger,  hvor  Pro- 
kuratorer og  Præster  fabrikeres  til 
Hjemme-Forbrug.  Da  vi  ad  snævre 
Veje  kjørte  gjennem  Markerne , 
havde  vi  Lejlighed  til  at  se  Frem- 
gangsmaaden  ved  den  norske  Hø- 
bjergning.  Stolper  med  fremstaa- 
ende  Knager  paa  Siderne  sættes  i 
Jorden,  og  paa  disse  lægges  der  Træ- 
stænger. Græsset  slaaes  og  rives, 
hvorefter  den  nederste  Stang  lægges 
paa  og  Høet  hænges  derover.  En 
anden  Stang  lægges  dernæst  oven- 
over den  første,  og  mere  Hø  kastes 
derop.  Paa  denne  Maade  ophænges 
Høet  til  tre  Stængers  Højde,  hvorved 
det  bliver  godt  gjennemtørret,  efter- 


som Luften  har  fri  Cirkulation  imel- 
lem Stængerne.    Rug-  og  Havreavlet 
saa'    mindre   godt  ud,   og   forresten 
bliver  ikke  meget  af  Jorden  i  Norge 
anvendt   til  Avlsbrug.     Vi  kjørte  op 
ad  en  smal  Vej  gjennem  Lunde  paa 
Bakkens  Side,   der  har  noget  tilfæl- 
les med   vore  Bjærgkløfter    i  Utah. 
Omtrent  en  Mil  fra  Toppen  maatte 
vi  efterlade   vor  Kjorebefordring  og 
begive  os  tilfods  til  det  højeste  Punkt, 
hvor  der  findes   et  Tømmerstillads, 
omtrent    .'50   Fod    h^j.       Vi    bestege 
dette  og  nøde  derpaa  en  storartet  og 
henrivende  Udsigt  over  Landet  i  40 
til  50  Miles   Omkreds.      Otte   Mile 
mod  Syd  og  Sydost  ligger  Kristiania 
Fjord  venlig  udfoldet  for  vort  Blik, 
med   sine  to  Arme,   hvoraf  den  ene 
aabner    sig    i    Skagerak    mod   Syd. 
Fjorden    er    bestrøet   med    smukke, 
skovbevoxede  Øer,  og  paa  den  nor- 
dre Side   ligger    Norges  Hovedstad 
glimrende   i   Solskinnet,    som   netop 
bryder  frem  gjennem  Skyerne.   Mod 
Øst,  i  omtrent  fire  Miles  Afstand,  spej- 
ler Solen  sig  i  det  krystalklare  Marie- 
dalsvand,  der   begrænses  rundt  om- 
kring af  skovrige  Høje.    Langt  nede 
ved  Højens  Fod  mod  Sydvest  ligger 
to  smaa  Indsøer,   halv  skjulte  mel- 
lem    de    grønne   Træer,    som    voxe 
langs  deres  Bredder.  .  Mellem  dem 
og  os  strækker  en  smal  Dal  sig  mod 
Nordvest,  fuld  af  smukke  Landste- 
der og  blomstrende  Gaardbrug.  Mod 
Vest  og  Nord  ses  kun  store,  skovbe- 
voxede Høje,  saa  langt  Øjet  kan  naa. 
Slottet  er  en   anden  Gjenstand  af 
Interesse  til  Turisten.      Det  ligger 
paa  et  Højdepunkt  i  den  vestre  Del 
af  Staden.     Man  naar  det  fra  Øst- 
siden ad  en  bred  Alé,  ved  hvis  øver- 
ste Ende  og  lige  foran  Paladset  staar 
en  kollossal  Bronze  Rytterstatue  af 
Johan  (Bernadotte),  Konge  af  Norge. 
Paladset  omgives  af  en  smuk  Lyst- 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


341 


have,  smagfuldt  anlagt  med  Gange 
og  Blomsterbeder.  Paa  Bakkens 
højeste  Punkt  ligger  selve  Slottet, 
en  temmelig  ligefrem  Bygning  at  se 
til  udvendig,  men  meget  rigt  udsty- 
ret indvendig.  Den  er  firkantet  og 
bedækker  omtrent  ,'  Akres  Land, 
samt  har  to  Fløje,  der  løbe  vestpaa 
fra  Hovedbygningen,  en  ved  hver 
Ende  ;  den  nordre  af  disse  indehol- 
der Paladsets  private  Kapel.  I  Slot- 
tet findes  r.»2  Værelser,  og  det  Hele 
vedligeholdes  af  Staten  med  stor  Be- 
kostning, men  Kongen  beærer  det 
kun  to  eller  tre  Dage  om  Aaret  med 
sin  Nærværelse.  Mellem  det  norske 
Folk  og  Kongen  er  Forstaaelsen  alt 
andet  end  god. 

1  Universitetsgaarden   saa'    vi  en 
gammel  Baad,    som    for  nylig    blev 
funden  56  Mile  inde  i  Landet,  oppe  I 
i  Bjærgene.     Den  er  omtrent  75  Fod  I 
lang  og  20  Fod  bred  og  af  en  meget  | 
besynderlig  Form.    Man  tror,  at  den 
har  tilhørt  en  af  de  gamle  Søkonger, 
og  er  maaske  1000  Aar  gammel,  thi 
det  er  bekjendt,  at  intet  Skib  efter 
den  Facon   har  været  bygget   siden 
Aaret   1015.     Baaden  er  bygget  af 
Egeplanker,   særdeles  godt  sammen- 
naglede,   og   synes    at  have  trodset 
mange  Havbølger  samt  Tidens  Ælde. 

Onsdag  Morgen  begave  vi  os  paa 
Hejsen  til  Sverige  med  Jærnbanen. 
Vi  kjorte  langs  Glommen  mange  Mile. 
Ved  denne  Flod  findes  noget  af  Nor- 
ges bedste  Agerdyrkningsland,  men 
Egnen  er  egentlig  meget  ujævn  og 
hovedsagelig  bedækket  med  Skov. 
Tømmer,  som  nedhugges,  flydes  ned 
ad  Strømmen  i  store  Mængder,  hvor- 
paa  det  udskibes  til  fremmede  Lande. 
Tømmer,  Brænde  og  Fisk  er  her, 
ligesom  i  Sverige,  Landets  Hoved- 
produkter. Eftersom  vi  nærmede 
os  den  svenske  Grænse  blev  Landet 
mere  klippefuldt  og  øde.     Utallige 


Indsøer,  hvoraf  nogle  ere  temmelig 
store,  ligge  langs  vor  Vej.  Kl.  3 
Elftm.  stoppede  vi  i  Charlottenlund  i 
Sverige,  hvor  vi  spiste  Middag  paa 
svensk  Vis,  hvilket  bestaar  i,  at  En- 
hver sikrer  sig  en  Talerken  fra  den 
fælles  Dynge  og  tager  derpaa  af  de 
paa  Bordet  anbragte  Fødevarer  efter 
Behag.  Man  spiser  da  i  en  staaende 
Stilling  eller  sætter  sig  ved  et  af 
Siddebordene.  Det  er  forholdsvis 
billigt  at  rejse  i  disse  Lande,  og  man 
kan  faa  en  udmærket  god  Middags- 
mad for  en  meget  rimelig  Betaling. 
I  Nattens  Løb  gjorde  vi  nogle  faa 
Timers  Ophold  i  Laxaa,  og  ankom  til 
Stockholm  den  følgende  Dags  Mor- 
gen Kl.  10.  Brødrene  L.  M.  Olson 
og  P.  A.  Lofgren  mødte  os  omtrent 
12  Mile  fra  Staden. 

Om  Eftermiddagen  toge  vi  med 
en  lille  Darapbaad  til  Belvederc- 
Taarnet,  nogle  faa  Mile  øst  for  Sta- 
den. Efter  Landstigningen  gik  vi 
op  ad  Bakken,  der  er  bedækket  af 
en  yndig  Lystskov,  og  i  Midten  af 
denne  ragede  et  Murstens  Taarn, 
som  oprindelig  byggedes  for  et  Ob- 
servatorium, omtrent  60  Fod  i  Vejret. 
Fra  Toppen  af  dette  havde  vi  den 
herligste  Udsigt.  Ved  at  benytte  et 
Teleskop  opdagede  vi  et  prægtigt 
Slot,  som  hæver  sine  høje  Taarne 
højt  over  Træernes  Toppe  omtrent 
14  Mile  mod  Øst.  Mod  Vest  og 
Nordvest  ligger  den  smukke  Stad 
Stockholm,  bygget  tildels  paa  flere 
Øer  i  Mælaren  ved  Sveriges  Østkyst. 
Denne  Sø  er  omtrent  HO  Mile  lang 
og  fra  35  til  50  Mile  bred,  og  den  har 
over  1260  større  og  mindre  Øer,  der 
ere  bedækkede  med  Skov.  Talrige 
Broer  ere  byggede  over  de  smalle 
Sunde  med  flere  Svingbroer,  som 
aabnes  naar  de  større  Skibe  skulle 
passere.  Staden  har  cirka  165,000 
Indbyggere,  og  er  et  Vidunder  af 
I 


342 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


Renlighed  og  Orden.  Den  gjennem- 
skjæres  af  talrige  Kanaler,  der  be- 
færdes af  en  Mængde  smaa  Dampere 
og  Baade,  som  fore  Passagerer  fra 
Sted  til  Sted.  Naar  man  beskuer 
Byen  fra  Taarnet  har  den  visselig  et 
Udseende,  der  minder  om  Venedig. 
Af  dens  mange  prægtige  Bygninger 
er  Slottet  det  mest  imponerende. 
Det  er  en  stor,  firkantet  Bygning, 
som  bedækker  omtrent  6|  Akres 
Land,  iberegnet  de  aabne  Pladser 
foran,  og  er  beliggende  paa  en  lille 
0,  midt  i  Staden.  Museet  for  Kunst 
og  Oldsager  er  en  anden  storartet 
Prøve  paa  Bygningskunsten  og  kal- 
des Skandinaviens  Stolthed.  De  her 
opbevarede  Samlinger  ere  meget  om- 
fattende, og  iblandt  dem  findes  en 
Mængde  Gjenstande  fra  Stenalde- 
rens Tid.  Ligeledes  træffer  man  her 
nogle  af  de  bedste  Produkter  fra 
Kunstmalerens  Pensel  og  Billedhug- 
gerens Mejsel.  Fra  Mosebakken,  et 
højt  Punkt  imod  Vest,  faar  man  en 
god  Udsigt  over  Staden  i  kortere  Af- 
stand. Ved  vore  Fødder  ligger  der 
et  Fisketorv,  hvor  levende  Fisk,  der 
oppevares  i  Vandbeholdere,  sælges 
til  Lysthavende.  Langt  borte  mod 
Nordost  ligger  et  Antal  gule  Byg- 
ninger paa  en  Bakke,  omgivne  af 
Græsplæner  og  Klynger  af  Træer. 
Dette  er  Hospitalet,  hvor  nogle  af 
vore  Søstre  ere  beskjæftigede  som 
Sygeplejersker,  og  hos  hvem  vi  til- 
bragte en  behagelig  Eftermiddag. 

Tusmørket  varer  meget  længe  paa 
denne  Breddegrad,  og  2'.  Grad  læn- 
gere mod  Nord  kan  man  se  at  læse 
ved  Midnatstid.  Endnu  lidt  længere 
nord  ses  Solen  hele  Natten. 

Vi  glædede  os  meget  iblandt  de 
Hellige  i  Stockholm  og  afholdt  fire 
Forsamlinger  med  dem,  to  i  Ugens 
Løb  og  to  om  Søndagen.  Søndag 
Aften  talte  Præsident  Budge  om  de 


Fristelser,  som  de  Hellige  der  i  Lan- 
det vare  udsatte  for,  og  de  over- 
ordentlige Anstrængelser,  som  kræ- 
vedes for  at  modstaa  dem.  I  Zion 
ere  Fristelserne  af  en  anden  Beskaf- 
fenhed, og  kun  de,  som  efterlevede 
Evangeliets  Principer  og  modstode 
Fristelsen  her,  kunde  have  Haab  om 
at  forblive  tro  til  deres  Pagter  i  Zion. 
Han  talte  med  stor  Frihed,  og  hans 
Bemærkninger  oversattes  til  de  Hel- 
lige af  Ældste  Olson.  Salen,  der  kan 
rumme  omtrent  250  Mennesker,  var 
smukt  dekoreret,  og  vel  fyldt  af 
baade  Hellige  og  Fremmede.  Den 
samme  Aand,  som  karakteriserer  Guds 
Hellige  i  andre  Lande,  viste  sig  og- 
saa  her,   og  skjøndt  vort  Tungemaal 

j  ikke    var  forstaaeligt,  kunde  Hjær- 
tets  Sprog  lettelig  fattes  af  dem,  som 

j  efterlevede  deres   Religion  og  node 
Guds   Aand,    hvilken    kjender    vore 

I  hemmeligste   Tanker    og   kan   gjøre 
dem  forstaaelige  til  hvem  den  vil. 

Jeg  vil  nu  nærmere  beskrive  Slot- 
tet, der  indeslutter  en  uhj^re  Gaards- 
plads  i  Midten.  Ved  den  østre  og 
vestre  Ende  fremskyde  Sidefløje,  der 
ere  165  Fod  lange  og  51  Fod  brede 
ved  Hjørnerne,  undtagen  mod  Syd- 
vest, hvor  der  findes  en  Fløj  bygning 
i  Skikkelse  af  en  Bue.  Vi  besøgte 
først  den  Del  af  Slottet,  hvor  de  Sam- 
linger som  Professor  Nordenskjøld 
samlede  i  ,,Vega"  i  1879,  forefindes. 
Derpaa  gik  vi  ind  i  Paladset  fra  Vest- 
siden og  passerede  gjennem  Kongens 
og  Prinsernes  Værelser.  De  ere  me- 
get elegant  udstyrede,  og  det  vilde 
være  mig  umuligt  at  beskrive  dem 
alle ;  men  jeg  vil  i  Forbigaaende 
nævne  Viktoria-Hallen,  det  Værelse, 
hvor  de  fremmede  Gesandter  fore- 
stilles for  Kongen.  Det  er  en  stor 
Sal,  omtrent  70  Fod  lang  og  -K)  Fod 
bred,  pragtfuldt  udstyret  med  kost- 
bar Tapetsering  af  purpurrødt  Silke- 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


343 


fløjel,  rigt  broderet  med  Guld,  og 
Loftet  er  af  hvidt  Stukko,  prydet 
med  forgyldede  Kroner.  Paa  den 
søndre  Mur  hænger  det  største  Spejl- 
glas i  Sverige  ;  det  er  en  Gave  fra 
Napoleon  den  Tredie  til  Karl  den 
Femtende.  Paa  Belysningens  Om- 
raade  findes  elegante  Lyskroner  med 
Glasbrændere  og  Plads  til  flere  hun- 
drede Voxly  s.  Præsident  Budge  nød 
den  Ære  at  sidde  paa  Sveriges  Trone, 
en  massiv  Stol  af  Sølv,  som  Dron- 
ning Christina  modtog  som  Foræring 
af  Grev  de  la  Gardie  i  1634.  Slots- 
bygningen  blev  paabegyndt  i  1259 
og  fuldførtes  i  det  17de  Aarhun- 
drede  ;  den  nedbrændte  tildels  i  1697, 
men  paa  Ruinerne  rejstes  den  nær- 
værende Bygning.  I  det  kongelige 
Bibliothek  saa'  vi  et  gammelt  Exem- 
plar  af  Bibelen,  som  blev  funden  i 
Prag,  da  denne  Stad  erobredes  af 
Svenskerne  under  tredive  Aars  Kri- 
gen. Den  er  skreven  paa  300  Æsel- 
huder, og  det  tog  500  Aar,  fra  det 
niende  til  det  trettende  Aarhundrede, 
at  skrive  den.  Mange  andre  værdi- 
fulde Bøger  forefindes. 

Om  Tirsdagen  tidligt  om  Morge- 
nen begave  vi  os  paa  Rejsen  med 
Jærnbanen  til  Gøteborg.  Paa  vor 
Vej  kom  vi  gjennem  nogle  gode 
Agerdyrkningsdistrikter,  men  Lan- 
det er  næsten  overalt  klippefuldt  og 
bedækket  med  Skov.  I  Skøfde  kom 
Kronprinsen  paa  Toget  og  kjørte  til 
Herrejunga.  Da  han  forlod  Toget 
fik  vi  Lejlighed  til  at  betragte  Hans 
kongelige  Højhed  i  kort  Afstand.  Vi 
ankom  til  Gøteborg  Kl.  10]  om  Afte- 
nen og  modtoges  af  Ældste  O.  N. 
Stohl,  som  præsiderer  over  Konfe- 
rencen. Den  følgende  Dags  Morgen 
rejste  vi  med  Dampskib  til  TroU- 
hættan,  50  Mile  op  ad  Gøtaelven. 
Paa  denne  Tur  node  vi  den  gode  Ud- 
sigt over  Egnene  langs  denne  Flods 


Bredder.  Nærmest  Floden  er  Lan- 
det lavt  og  sumpeagtigt,  men  der 
findes  Gaarde  mellem  denne  og  Bak- 
kerne paa  begge  Sider.  Paa  de  la- 
vere Strækninger  langs  Flodens  Bred- 
der voxer  der  Græs,  og  vi  saa'  Mænd 
og  Kvinder  vade  i  Vandet  op  til  Li- 
vet, beskjæftigede  med  at  slaa  Hø 
og  bære  det  i  Land.  Omtrent  to 
Mile  fra  Trollhættan  naaede  vi  Gøta- 
kanalen,  som  paa  dette  Sted  er  om- 
trent 110  Fod  højere  end  Fjorden. 
Opstigningen  sker  ved  Hjælp  af  en 
Mængde  storartede  Sluser,  der  ere 
udhugne  i  de  faste  Klipper ;  hver 
Sluse  hæver  Fartøjet  fra  ti  til  tolv 
Fod.  Der  findes  to  Sæt  af  disse 
Sluser  Side  om  Side.  Fra  Overenden 
af  dette  Kæmpeværk  fører  Kanalen, 
der  ogsaa  her  er  udhugget  i  de  faste 
Klipper,  den  Rejsende  omtrent  IJ 
Mil  til  Byen,  hvor  den  atter  forener 
sig  med  Floden,  der  fremviser  flere 
naturskjønne  Vandfald  i  Byens  umid- 
delbare Nærhed.  Disse  blive  altid 
besøgte  af  Turister.  Paa  denne 
Flods  Bred  er  ogsaa  Kongsgrottan, 
en  lille  Grotte,  hvor  fiere  Konger  og 
fyrstelige  Personer  have  ladet  deres 
Navne  udhugge  i  Klippen ;  nogle  af 
disse  datere  sig  fra  Begyndelsen  af 
forrige  Aarhundrede. 

Nedenfor  Sluserne  traf  vi  sammen 
med  Ældste  C.  H.  Lundberg,  og  om 
Aftenen  holdt  vi  en  god  Forsamling 
med  den  lille  Gren  af  Hellige  der 
paa  Stedet.  Mange  Fremmede  vare 
ogsaa  tilstede.  Den  næste  Dag 
vendte  vi  tilbage  til  Gøteborg  og 
mødte  med  de  Hellige  til  Forsamling 
om  Aftenen,  da  vi  atter  havde  en  be- 
hagelig Tid.  Om  Fredagen  gjorde 
vi  en  Rundtur  gjennem  Byen,  der  er 
den  næststørste  Stad  i  Sverige.  Vi 
besøgte  Fisketorvet  og  Haverne,  der 
ere  behagelige  Udflugtssteder  paa  en 
varm  Sommerdag. 


344 


Ekindrixokr  fra  Missionen  i  Skaxdin^ 


Kl,  C)  Eftm.  gik  vi  ombord  paa 
Dampskibet  ,, Aarhus''  og  afsejlede 
til  Kjobenhavn,  hvor  til  vi  ankom 
den  næste  Morgen  Kl.  6.  Vi  pas- 
serede Krpnborg  og  Helsingør  netop 
som  vi  kravlede  ud  af  vore  Køjer. 
Flere  af  de  danske  Blade  have  om- 
talt vort  Besøg  til  Kjøbenhavn  paa 
en  meget  honet  Maade." 

Førend  Rejseselskabet  tiltraadte 
Turen  til  Norge  og  Sverige  bestem- 
tes der  en  anden  Forsamling  i  Kjø- 
benhavn. Følgelig  lejedes  en  stor 
Sal  i  Rømersgade  Nr.  22,  hvor  en 
stor  Forsamling  af  Hellige  og  Frem- 
mede mødte  Søndag  d.  8de  Aug. 
Kl.  10  Form.  samt  Kl.  2  Eftm.,  ved 
hvilken  Lejlighed  hen  ved  300  Men- 
nesker vare  tilstede.  Om  Aftenen 
afholdtes  en  tredie  Forsamling  paa 
de  Helliges  eget  Lokale  i  Regnegade. 

Den  følgende  Dags  Formiddag  af- 
holdtes et  Præstedømsmøde  paa  Kon- 
toret i  Lorentzensgade  Nr.  14,  hvil- 
ket overværedes  af  20  Brødre  fra 
Zion.  Tirsdag  d.  10de  rejste  de 
engelske  Brødre  tilligemed  Præsi- 
dent Wilhelmsen  og  Ældste  Andrew 
Jenson  til  Malmø,  hvor  en  Forsam- 
ling afholdtes  om  Aftenen.  Dette  var 
det  syttende  og  sidste  Møde,  som  de 
besøgende  Brødre  overværede  i  Skan- 
dinavien, og  Torsdag  d.  12te  afrejste 
de  med  Dampskibet  ,,Titania"  til 
Stettin,  hvor  fra  de  gjennem  Tysk- 
land og  Holland  begave  sig  tilbage 
til  Liverpool. 

Det  53de  Emigrantselskab. 

Den  28de  Aug.  afsejlede  Damp- 
skibet ,,Otto"  fra  Kjøbenhavn  med 
128  Sjæle  foruden  sex  hjemvendende 
Missionærer,  nemlig  Jonas  Halvor- 
sen, Selskabets  Leder  til  England, 
C.  C.  Asmussen,  A.  P.  Rose,  An- 
ders Hanson,  O.  C.  Sonne  og  Peder 
Nielsen.     Fem  Emigranter  vare   af- 


rejste til  Liverpool  to  Dage  i  For- 
vejen, og  en  Broder  F.  Svenson  med 
Hustru  og  Børn  fra  Gøteborgs  Konfe- 
rence afrejste  til  England  over  Kiel 
og  Hamborg  d.  30te,  og  traf  sam- 
men med  Selskabet  i  Liverpool. 
Disse  i  Forening  med  de  hjemven- 
dende Missionærer  forøgede  Selska- 
til  147  Sjæle,  der  alle  naaede  Liver- 
pool i  god  Behold  d.  31te  Aug.,  og 
bleve  indkvarterede  paa  to  Hoteller, 
hvor  de  forbleve  i  to  Dage.  Den 
3die  Septbr.  gik  de,  tilligemed  138 
engelske  og  38  t5'ske  Hellige  samt 
nogle  engelske  Missionærer,  ombord 
paa  Dampskibet  ,, Nevada".  John 
Rider  blev  beskikket  til  Præsident 
for  Kompagniet,  med  Geo.  H.  Tay- 
lor og  Peter  Reid  til  Raadgivere. 
Skibet  var  inddelt  i  Kamre  med  Plads- 
til  24  Personer  i  hvert ;  for  hvert  af 
disse  Kamre  blev  der  udnævnt  en 
Ældste  med  to  Hjælpere  til  at  vare- 
tage de  Helliges  Tarv.  Skibet  af- 
sejlede fra  Liverpool  d.  4de  Septbr. 
og  ankom  til  New  York  Onsdag  d. 
lode  s. M. efter  en  temmelig  stormfuld 
Rejse.  En  Broder  fra  Svejts  døde 
ombord  d.  Ilte  Septbr.  og  blev  begra- 
vet i  Havet.  Den  25de  Septbr.  ankom 
Selskabet  lykkelig  og  vel  til  Ogden. 

Det  54i)e  Emiorantselskab. 

Et  lille  Selskab  Immigranter,  be- 
staaende  af  22  Sjæle,  afrejste  fra 
Kjobenhavn  med  Dampskibet  „Cato" 
d.  15de  Oktbr.  og  ankom  (via  Hull) 
til  Liverpool,  tidsnok  til  at  afgaa  der 
fra  med  Dampskibet  ,, Wisconsin" 
d.  23de  s.  M.,  i  Forening  med  et 
større  Selskab  britiske,  tyske  svejt- 
siske, italienske  og  hollandske  Hel- 
lige. John  Nicholsen  beskikkedes 
til  Leder  for  hele  Selskabet,  der  lyk- 
kelig og  vel  ankom  til  New  York  d. 
2den  Novbr.  og  til  Salt  Lake  City 
Torsdag  d.  Ilte  Novbr, 


EUINDRINGER    FRA    MlSSIOXEN    I    SKANDINAVIEN. 


345 


Æl.DSTER    ARRESTERES    I    DaNMARK.       j 

Flere   af   Missionærerne    bleve    i  i 
Aarets  Løb    arresterede    i   alle    tre  I 
Riger.     I  Sverige  og  Norge  fængs-  I 
ledes  de  for  at  prædike  og  udføre  j 
Evangeliets  Ordinancer,  og   i   Dan- 
mark,  hvor  man  paa  Grund  af  Reli- 
gionsfriheden ikke  kunde  straffe  dem  i 
for  at  prædike  eller  døbe,  lod  man  i 
dem  arrestere  for  at  sælge  Skrifter.    \ 
Ældsterne  II.  Funk  og  L.  P.  Møller 
bleve  saaledes  arresterede  paa  Samsø  i 
og  sadde  fængslede  i  tre  Dage  fordi 
de   havde   solgt  Skrifter      Saa  snart 
de  vare  komne  ud  af  Fængslet  døbte 
de   en  Familie  paa  Øen,   og  senere 
bleve  Andre  døbte  dersteds. 

Stockholms  Konference  vedblev 
immer  at  være  foran.  I  Løbet  af  den 
foregaaeude  Vinter  (187D— «0)  af- 
holdtes ()4G  Forsamlinger  i  Fremme- 
des Huse.  Der  døbtes  171  Sjæle,  og 
5709  Bøger  og  Skrifter  solgtes. 

Missionærerne  i  Hedemarken  og 
Odalen  i  Norge  bleve  dette  Aar  me- 
get forfulgte  af  Præsterne,  Øvrig- 
heden og  Politiet ;  man  arresterede 
og  transporterede  dem  fra  Sted  til 
Sted  samt  bragte  dem  i  Forhør,  men 
da  det  ikke  kunde  bevises,  at  de 
havde  gjort  sig  skyldige  i  nogen 
Brøde,  bleve  de  endelig  løsladte, 
hvorpaa  de  strax  fortsatte  deres 
Missionsvirksomhod. 

issi. 
Missionen  paa  Island. 
Efter  ÆldstCTne  Didriksens  og 
Byarnasons  Hjemrejse  i  Aug.  1.S76 
med  tre  eller  fire  Emigranter,  der 
endnu  ikke  vare  døbte,  vedblev  For- 
stander Ejrikson  og  Medbrødre  at 
virke  efter  bedste  Evne  paa  Vest- 
manøen,  hvor  de  døbte  en  Del.  Lige- 
ledes døbte  de  den  Første  paa  Fast- 
landet, en  Kvinde,  som  senere  for- 
nægtede Troen.     De  næste  Missio- 


nærer, som  udsendtes  fra  Zion  til 
Island,  vare  John  Eyvindson  og  Ja- 
cob B.  Johnson,  som  d.  12te  Septbr. 
I.S7!)  ankom  til  Kjøbenhavn,  hvor  de 
forbleve  et  Par  Maaneder,  indtil  den 
af  Ældste  Th.  Didriksen  skrevne 
Bog  (Se  Side  2Ho)  blev  trykt  paa 
Islandsk.  Oplaget  bestod  af  2000 
Expl.,  og  Præsident  Wilhelmsen  en- 
gagerede en  islandsk  Student  til  at 
hjælpe  til  ved  Korreturlæsningen. 
Efter  at  Eyvindson  var  bleven  be- 
skikket til  præsiderende  Ældste  over 
den  islandske  Mission  og  Johnson 
til  hans  Medhjælper,  forlode  disse  to 
Brødre  Kjøbenhavn  d.  Hde  Novbr. 
(1«79)  og  ankom  til  Reykjavik,  den 
fornemste  By  paa  Island,  d.  23de  s. 
M.  De  begyndte  strax  efter  deres 
Ankomst  at  forkynde  Evangeliet  ved 
at  gaa  fra  Plus  til  Hus,  men  de  fandt 
Folket  i  Almindelighed  uimodtage- 
lige for  Sandheden,  og  paa  Grund  af 
de  mange  falske  Rygter  og  Beskyld- 
ninger, der,  saavel  paa  denne  fjærne 
0  som  næsten  overalt  i  den  civilise- 
rede Verden,  ere  satte  i  Omløb  om  de 
Hellige  som  et  Folk,  vare  Indbyggerne 
fyldte  med  Fordom  og  Had  mod  dem. 
Det  var  derfor  næsten  umuligt  for 
Brødrene  at  finde  Nogen,  som  vilde 
aabne  deres  Døre  for  Afholdelsen  af 
Forsamlinger,  og  det  var  med  Nød 
og  næppe,  at  de  kunde  forskaffe  sig 
Livets  Fornødenheder  iblandt  Be- 
folkningen, thi  der  fandtes  kun  Faa, 
som  havde  Tro  til  at  gjore  en  Her- 
rens Tjener  noget  Godt.  De  mødte 
ogsaa  betydelig  Modstand  fra  Præ- 
sternes og  de  verdslige  Myndig- 
heders Side,  og  i  Løbet  af  den  første 
Vinter  lykkedes  det  dem  kun  at  af- 
holde 5  Forsamlinger.  I  Begyndel- 
sen af  April  Maaned  døbtes  de  første 
tre  Personer  i  Reykjavik,  hvilket 
næsten  satte  hele  Byen  i  Bevægelse, 
og  Brødrene  kunde  i  en  længere  Tid 


346 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


næppe  gaa  paa  Gaden  uden  at  blive 
overfaldne  og  stenede  af  Pøbelen. 
Endelig  bleve  de  ogsaa  grebne  af 
Politiet ,  beskyldte  for  Løsgængeri 
og  andet  Lignende,  og  fængslede  i 
to  Dage,  hvorpaa  de  bleve  løsladte 
med  Ordre  til,  at  de  skulde  tage  Ar- 
bejde, da  man  i  modsat  Fald  vilde 
tvinge  dem  til  at  forlade  Landet. 
For  at  undgaa  Politiets  Efterstræbel- 
ser maatte  Broder  Eyvindson  faa  en 
paalidelig  Mand  til  at  anerkjende 
sig  som  sin  Tjenestekarl,  og  Broder 
Johnson  gav  sig  til  at  fiske  en  kort 
Tid.  Senere  bleve  de  paa  Grund  af 
de  tidligere  Beskyldninger  dømte  til 
at  skulle  betale  200  Kroner  i  Mulkt ; 
men  de  appellerede  deres  Sag  til 
Øens  højeste  Ret,  hvilken  fuldstæn- 
dig frikjendte  dem  og  gav  dem  Fri- 
hed til  at  prædike  saa  meget  de  øn- 
skede, naar  de  blot  ikke  lærte  umo- 
ralske Lærdomme,  og  dette  havde  de 
naturligvis  ikke  til  Hensigt  at  gjøre. 
I  Maj  Maaned  1880  rejste  Broder 
Eyvindson  til  Vestmanøen,  hvor  han 
fandt  de  faa  derværende  Søskende 
under  saa  gunstige  Omstændigheder, 
som  man  kunde  forvente  ;  de  fleste 
af  dem  vare  gode  og  trofaste  Hellige. 
Under  hans  Ophold  der  paa  Øen, 
hvilket  varede  omtrent  en  Maaned, 
døbte  han  3  Personer  og  afholdt 
nogle  faa  Forsamlinger.  Et  lille  Sel- 
skab Hellige;  bestaaende  af  16  Sjæle, 
emigrerede  fra  Øen  til  Zion  d.  22de 
April  samme  Aar,  og  d.  6te  Juni  af- 
rejste der  4  Andre  til  samme  Sted, 
under  Ejrik  Ejriksons  Ledelse.  Det 
første  Selskab,  der  anførtes  af  Æld- 
ste Ejnar  Johnson,  afsejlede  fra 
Liverpool  d.  30te  April  med  Damp- 
skibet ,, Wisconsin",  og  det  sidste 
med  Dampskibet  ,, Nevada"  d.  26de 
Juni.  Efter  at  Brødrene  i  Løb^t  af 
Sommeren  havde  arbejdet  en  Del  i 
det  Timelige  for  at  forskaffe  sig  Mid- 


ler til  uafbrudt  at  kunne  fortsætte 
Missionsvirksomheden  gjennem  Vin- 
teren, toge  de  om  Efteraaret  atter 
fat  med  fornyede  Kræfter  og  præ- 
dikede Evangeliet  hvor  som  helst  de 
kunde  faa  Lejlighed  dertil.  Ved  Be- 
gyndelsen af  Marts  Maaned  havde  de 
allerede  afholdt  16  Forsamlinger  og 
ved  Daab  indlemmet  5  nj^e  Medlem- 
mer i  Menigheden.  I  Februar  rejste 
Broder  Eyvindson  atter  til  Vestman- 
øen, hvor  han  derpaa  holdt  18  For- 
samlinger og  døbte  8  Personer  ;  han 
vendte  tilbage  til  Reykjavik  d.  8de 
Maj.  I  sidstnævnte  By  havde  Bro- 
der Johnson  imidlertid  under  bety- 
delig Forfølgelse  virket  efter  bedste 
Evne  og  døbt  7.  Den  30te  Maj  for- 
lod et  lille  Selskab  Hellige,  bestaa- 
ende af  10  Personer,  Vestmanøen  for 
at  rejse  til  Zion.  Dette  efterlod  kun 
1  Ældste  og  7  Medlemmer  i  den  Del 
af  Missionen.  Den  7de  Juli  forlode 
Ældsterne  Eyvindson  og  Johnson 
Reykjavik,  ledsaget  af  22  emigre- 
rende Hellige  ;  de  ankom  til  England 
tidsnok  til  at  afrejse  fra  Liverpool 
til  New  York  med  Dampskibet  ,, Ne- 
vada" d.  16de  s.  M.  Saavidt  vi  kunne 
forstaa  af  Broder  Eyvindsons  Breve, 
døbte  han  i  Forening  med  Broder 
Johnson  ialt  omtrent  28  Personer 
under  sit  Ophold  paa  Island  ;  de  ar- 
bejdede under  meget  ugunstige  For- 
hold og  vare  underkastede  mange 
P^orfølgelser  samt  betydelig  Savn  og 
store  Besværligheder ;  desuagtet  fort- 
satte de  deres  Virksomhed  med  Taal- 
modighed  og  Udholdenhed  og  Her- 
ren kronede  deres  Bestræbelser  med 
Held,  og  de  havde  den  Glæde  at  se 
en  Del  Frugter  af  deres  Arbejde. 
Før  deres  Afrejse  beskikkede  de  den 
eneste  tilbageblivende  Ældste  til  at 
præsidere  over  den  lille  islandske 
Gren,  der  den  Gang  talte  omtrent 
18  Medlemmer. 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


347 


Om  Sommeren  1882  ankom  Æld- 
sterne  Gesli  E.  Byarnason  og  Peter 
Valgardson,  ledsaget  af  Broder  Ejri- 
kur  Olafsson,  fra  Zion  til  Island. 
De  virkede  trofast  og  nidkjært  i  om- 
trent IJ  Aar  og  døbte  22  Personer; 
18  emigrerede  med  Olafsson.  De 
€fterlode  omtrent  19  døbte  Hellige  i 
den  islandske  Mission,  af  hvilke  syv 
Kvinder  paa  Vestmanøen.  Men  da 
ingen  af  de  faa  Brødre  paa  Fastlan- 
det ere  ordinerede  til  Præstedømmet, 
har  der  følgelig  ikke  været  nogen 
Organisation  siden  de  sidstnævnte 
Brødres  Hjemrejse.  Det  er  imidler- 
tid ganske  rimeligt  at  antage,  at  an- 
dre Missionærer  snart  ville  blive 
sendte  did,  og  at  Mange  endnu  ville 
annamme  Evangeliet  paa  denne  f  jær- 
ne  0.  Mange  af  de  islandske  Hel- 
lige, som  nu  bo  i  Spanish  Fork,  Utah 
County,  bleve  ikke  døbte  førend  efter 
deres  Ankomst  der  til.  Der  er  om- 
trent 30  Familier  ialt,  og  der  holdes 
islandske  Forsamlinger  regelmæssigt 
hver  Uge  under  Ældste  Th.  Didrik- 
sons  Præsidium. 

Gustaf  Petterssons  Død. 

Det  Følgende  er  fra  ,, Skandina- 
viens Stjerne"  30te  Aarg.,  Side  240: 
,,Vor  elskelige  Broder  Ældste  Gustaf 
Pettersson  døde  paa  dette  Kontor  d. 
13de  April  Kl.  5  og  15  Minutter 
Eftra.  af  Lungesvindsot,  efter  om- 
trent tre  Maaneders  Sygeleje.  Han 
hensov  blid  og  rolig  uden  nogen  til- 
syneladende Smerte. 

Broder  Pettersson  var  født  i  Ske- 
devi,  Sverige,  d.  18de  Febr.  1850, 
og  blev  ved  Daab  indlemmet  i  Jesu 
Kristi  Kirke  af  Sidste-Dages  Hellige 
d.  6te  Febr.  187G.  En  kort  Tid  der- 
efter blev  han  ordineret  til  Diakon 
og  allerede  samme  Efteraar  ordine- 
redes han  til  Ældste  og  udsendtes 
som  Missionær  i  Stockholms  Konfe- 


rence. Efter  at  have  virket  med  P'lid 
og  Nidkjærhed  i  nævnte  Konference 
i  omtrent  to  Aar,  en  Del  af  hvilken 
Tid  han  præsiderede  over  Norrlands 
Gren,  blev  han  om  Efteraaret  1878 
kaldet  til  at  arbejde  paa  Kontoret  i 
Kjøbenhavn,  og  kom  som  Følge  af 
denne  Beskikkelse  her  til  Staden  i 
September  Maaned  s.  A.  Fra  den 
Tid  af  og  til  han  blev  syg,  eller  i  om- 
trent to  og  et  halvt  Aar,  arbejdede 
han  trofast  og  flittigt  som  Overrætter 
for  ,,Nordstjernan'S  samt  udførte 
andre  Forretninger  paa  Kontoret. 
Formedelst  hans  Trofasthed,  Yd- 
myghed og  Villighed  til  at  udføre 
Alt,  hvad  der  blev  forlangt  af  ham, 
vandt  han  Brødrenes  og  de  Helliges 
uddelte  Tillid  og  Agtelse,  og  han  var 
højt  elsket  af  Alle,  som  kjendte  ham. 
Selv  elskede  han  sin  hellige  Religion 
med  en  inderlig  Hengivenhed  og  le- 
vede i  enhver  Henseende  et  Liv,  som 
sømmer  sig  en  sand  Sidste-Dages 
Hellig.  Under  hans  Sygeleje  havde 
han  stor  Længsel  efter  Zion  og  talte 
bestandig  om  Rejsen  til  de  Helliges 
Forsamlingssted  ;  han  syntes  ikke  at 
ane,  at  hans  jordiske  Løbebane  saa 
snart  skulle  have  Ende.  Ifølge  hans 
Forlangende  blev  han  adskillige 
Gange  salvet,  og  hver  Gang  syntes 
hans  Smerter  derved  at  blive  lindret, 
men  den  tilsyneladende  Bedring,  der 
indtraadte,  blev  ligesaa  ofte  afløst  af 
heftigere  Angreb  af  Sygdommen, 
hvilket  tydelig  tilkjendegav,  at  Pier- 
ren havde  til  Hensigt  at  bortkalde 
ham  til  en  anden  og  'bedre  Virke- 
kreds hinsides  Sløret.  Maa  hans  jor- 
diske Legeme  hvile  i  Fred,  indtil  det 
skal  gjenforenes  med  hans  udødelige 
Aand  paa  Opstandelsens  Morgen!" 
Begravelsen  fandt  Sted  anden 
Paaskedag  d.  18de  April  paa  Kjøben- 
havns vestre  Kirkegaard.  Mange  Hel- 
lige og  Fremmede  vare  nærværende. 


;U8 


Eri:  d  :ini;ek   fra  Mlssknen  i  Skandinavien-, 


Den  tyske  Mission, 
,,Ifolge  min  Beskikkelse,'*  skriver 
Ældste  L.  Suhrke  til  Præsident  N. 
Wilhelmsen  under  Datum  af  Kkle 
November  1880,  ,, rejste  jeg  i  Okto- 
ber Maaned  187'.>  til  mit  Fodeland, 
Tyskland,  og  begjmdte  forst  at 
prædike  i  min  Fodeegn  (Rambo  i 
Schwerin  -  Meeklenburg),  hvor  jeg 
afholdt  adskillige  Forsamlinger  og 
dobte  En.  Herover  blev  imidlertid 
en  Del  af  Folket  ophidset  imod  mig 
og  meldte  mig  til  Politiet,  hvilket 
havde  til  Folge,  at  jeg  maatte  til- 
bringe 4S  Timer  i  Fængsel.  I  Marts 
Maaned  1880  rejste  jeg  til  Aarhus, 
hvor  jeg  opholdt  mig  en  Maanedstid 
og  overværede  Foraarskonferencen, 
som  afholdtes  dersteds  d.  24de  og 
25de  April :  her  blev  jeg  beskikket 
til  at  beg3nde  enMissionsvirksomhed 
i  Slesvig-Holstein,  hvor  der  den  Gang 
kun  fandtes  to  Familier,  som  tilhorte 
vort  Samfund.  I  Begyndelsen  af 
Maj  Maaned  ankom  jeg  til  Kiel,  hvor 
jeg  strax  lejede  mig  et  Værelse  og 
bad  Politiet  om  Tilladelse  til  at  af- 
holde Forsamlinger.  Da  dette  ikke 
blev  mig  tilstedt,  begyndte  jeg  min 
"Virksomhed  med  at  gaa  fra  Hus  til 
Hus  for  at  tale  med  Folket  privat, 
samt  benyttede  flere  Lejligheder  til 
at  bære  mit  Vidnesbyrd  for  Saadan- 
ne.  som  jeg  kunde  træffe  paa  Lande- 
vejene, Torvene,  ved  Havnen  eller 
paa  andre  Steder.  Jeg  fandt  Flere, 
som  troede  mit  Vidnesbyad,  og  forst 
i  Juni  Maaned  havde  jeg  den  Glæde 
at  dobe  de  forste  fire  Personer  i  Kiel. 
Imidlertid  stiftede  jeg  Bekjendtskab 
med  en  anset  og  temmelig  selvstæn- 
dig Borger  ved  Navn  Frederik  Max 
Dahlen.  som  indbod  mig  til  at  komme 
og  bo  hos  ham.  Dette  Tilbud  mod- 
tog jeg  naturligvis  med  Glæde,  og 
kort  derefter  dobte  jeg  ham  tillige- 
med hele  hans  Familie.    Denne  Bro- 


der har  hele  Tiden  siden  været  til 
stor  Gavn  og  Nytte  for  Evangeliets 
videre  Udbredelse  i  Kiel  og  Omegn, 
thi  ikke  alene  har  han  været  over- 
ordentlig gjæstfri  mod  mig  og  Bro- 
der Gotlie.  som  i  August  Maaned 
blev  sendt  over  fra  Sverige  for  at 
hjælpe  mig,  men  har  selv  lagt  den 
storste  Nidkjærhed  for  Dagen  i  at 
tale  om  Evangeliet  for  Alle,  som  ere 
komne  i  hans  Hus.  Jeg  fortsatte 
uafbrudt  min  Virksomhed  i  Kiel  for 
et  Par  Maaneder  og  dobte  ialt  om- 
trent 20  Personer.  Da  dette  kom  til 
Øvrighedens  Kundskab  blev  jeg,  uag- 
tet der  er  Religionsfrihed  i  Landet, 
indstævnet  for  den  offentlige  Politi- 
ret, hvor  man  gav  mig  adskillige 
Sporgsmaal  angaaende  hvem  jeg  var, 
hvad  jeg  var  kommen  for  osv.  Jeg 
svarede  dem  ligefrem,  at  jeg  var  Mis- 
sionær fra  de  Sidste-Dages  Helliges 
Samfund  i  Utah,  og  var  kommen  for 
at  prædike  Jesu  Kristi  Evangelium. 
Staatsrath  Lorensen  fandt  imidlertid 
for  godt  at  tilskrive  Præsidenten  for 
Provinsen  Slesvig-Holstein,  at  jeg  var 
til  B3'^rde  og  Besvær  for  Folket  i  Kiel, 
samt  misrepræsenterede  og  loj  om 
mig  paa  andre  Maader,  hvilket  havde 
til  Folge,  at  der  fra  Provinspræsi- 
denten indlol)  Skrivelse  om,  at  jeg 
skulde  landsforvises.  Jeg  blev  følge- 
lig anden  Gang  ordret  op  paa  Politi- 
kammeret, hvor  man  nu  betydede 
mig,  at  jeg  maatte  forlade  Landet 
inden  to  Dages  Forlob.  Da  jeg  vid- 
ste, jeg  Intet  havde  gjort,  hvormed 
man  med  Rette  kunde  tvinge  mig  til 
at  forlade  Landet,  efterkom  jeg  ikke 
de  ,ne  uretfærdige  Befaling,  hvisaar- 
sag  jeg  et  Pur  Dage  senere  blev  be- 
lagt med  Arrest,  og  efter  at  jeg 
havde  været  fængslet  i  to  Dage  blev 
jeg  under  Vagt  transporteret  over 
Grænsen  til  Hamborg,  hvor  man  slap 
mig  løs.     Dette  skete  i  Slutningen  af 


EkINI)KIN(  EU    FRA    MlSSIONEN    I    SKANDINAVIEN. 


34( 


Juli  Maaned.  Jeg  forblev  kun  et 
Par  Dage  i  nævnte  Stad,  hvorpaa  jeg 
rejste  direkte  tilbage  til  Kiel  og  fort- 
satte min  Missionsvirksomhed  i  Stil- 
hed for  fire  eller  fem  Dage,  i  Løbet 
af  hvilke  syv  eller  otte  Personer 
bleve  døbte.  Authoriteterne  fik  til- 
sidst  Underretning  om  min  Tilbage- 
komst, og  efter  at  de  forgjæves  havde 
søgt  efter  mig  med  o5  Politibetjente, 
lykkedes  det  dem  omsider  at  faa  mig 
fat,  og  jeg  blev  selvfølgelig  strax  sat 
i  Arrest  igjen.  Jeg  sad  nu  fængslet 
i  17  Dage,  hvorpaa  jeg  anden  Gang 
blev  transporteret  til  Hamborg  med 
det  Løfte,  at  hvis  jeg  kom  igjen  tre- 
die  Gang,  vilde  man  sende  mig  til 
Amerika.  Da  jeg  ikke  ansaa  det  for 
Visdom  at  gaa  tilbage  lige  strax  un- 
der disse  Omstændigheder,  begyndte 
jeg  at  udbrede  Evangeliet  i  Hamborg 
ved  at  gaa  fra  Hus  til  Hus.  Jeg  til- 
bragte en  Uges  Tid  i  denne  Stad, 
stiftede  Bekjendtskab  med  tiere  gode 
og  oprigtige  Mennesker,  og  døbte 
Fire  i  Altona.  Imidlertid  blev  jeg 
indbudt  til  at  overvære  Konference- 
mødet i  Kjøbenhavn,  og  jeg  begav 
mig  strax  paa  Kejsen  der  til.  Da  jeg 
længtes  efter  en  Lejlighed  til  at  be- 
søge de  Hellige  i  Kiel,  besluttede  jeg 
at  tage  denne  Vej,  og  det  lykkedes 
mig  ogsaa  i  forklædt  Tilstand  at 
forlade  Jærnbanestationen  dersteds 
uden  at  blive  gjenkjendt,  og  jeg  til- 
bragte nu  nogle  faa  Dage  paa  en 
særdeles  behagelig  Maade  i  de  Hel- 
liges Selskab.  Alt  vilde  formodent- 
lig have  gaaet  heldigt,  dersom  jeg 
ikke  var  bleven  forraadt  i  Politiets 
Hænder  af  Nogle,  som  havde  fore- 
givet at  være  vore  Venner.  Saasnart 
Myndighederne  fik  at  vide,  at  jeg  var 
1  Byen,  blev  jeg  paany  arresteret  og 
maatte  derpaa  tilbringe  08  Dage  i 
Fangenskab.  Denne  Tid  tilbragte 
jeg  paa  en  efter  Omstændighederne 


behagelig  Maade  med  at  læse,  synge 
og  bede.  Herren  trøstede  mig  i 
mine  enlige  Timer  og  gav  mig  den 
indre  Ro  og  Tilfredshed,  som  altid 
følge  dem,  der  lide  for  Jesu  Vidnes- 
byrds Skyld.  Medens  jeg  sad  i 
P^engsel  havde  jeg  Lejlighed  til  at 
tale  med  flere  højtstaaende  Personer 
i  Samfundet,  til  hvem  jeg  forklarede, 
hvor  uretfærdigt  og  ulovligt  jeg  blev 
behandlet,  men  fordi  den  Ene  fryg- 
tede for  den  Anden,  turde  de  ikke 
tage  mig  i  Forsvar.  Jeg  havde  lige- 
ledes Lejlighed  ttl  at  prædike  Evan- 
geliet for  Fangevogteren  og  Andre. 
Den  Ilte  Novbr.  blev  jeg  endelig  sat 
paa  fri  Fod,  uden  man  var  villig  til 
at  erkjende  mig  for  uskyldig  eller 
paa  den  anden  Side  bevise,  at  jeg 
jeg  havde  overtraadt  nogen  af  Lan- 
dets Love,  hvilket  jeg  opfordrede 
dem  til  at  gjøre.  Jeg  begav  mig  saa 
atter  paa  Rejsen  til  Kjøbenhavn,  hvor 
jeg  ankom  den  13de  ds.  Jeg  kan 
med  Sandhed  sige,  v.t  jeg  har  følt 
mig  glad  og  lykkelig  under  Alt,  hvad 
jeg  har  gjennemgaaet.  Jeg  véd,  jeg 
har  lidt  for  en  retfærdig  Sag,  og  er 
overbevist  om,  at  det  Hele  vil  tjene 
til  Herrens  Værks  Fremme  i  Tysk- 
land. Der  findes  nu  omtrent  45  Hel- 
lige i  Kiel  og  Omegn,  og  Udsigterne 
for  Fremtide«  ere  meget  lovende. 
Om  faa  Dage  agter  jeg  at  rejse  til- 
bage til  Hamborg  for  der  at  fort- 
sætte min  Virksomhed." 

I  Konferencemodet,  som  afholdtes 
i  Aarhus  d.  80te  og  o  1te  Oktbr.,  me- 
dens Ældste  L.  Suhrke  endnu  sad 
fængslet  i  Kiel,  organiseredes  en 
Gren  af  Kirken  under  Navn  af  Sles- 
vig-Holsteins Gren  med  Ældste  Ola 
Gøthe  som  Forstander.  Samtidig 
blev  Ældste  Suhrke  beskikket  til  at 
arbejde  som  Missionær  i  Hamborg, 

I   naar  han  atter  kom  pa:i  fri  Fod. 

i  (Fortsættes  paa  Side  353.) 


350 


Statistisk  Oversigt. 


STATISTISK  OVERSIGT 

OVER    DEK    SKANDINAVISKE    MiSSION    FRA    AaRET    1850    TIL    1883. 
(Fortsættelse  fra  1ste  Aargang,    Side    15.) 


s 

å 

1 

, 

6 

Ol 

'O 

a> 

3 

6 

4 

Datum. 

a 
o 

S 

1 

2 
^ 

1 

'i 

© 

bo 

a 

S 

" 

& 

Tnrltil  1881 

3449936315080 

11335 
285 

1688 

77 

1512 

31  Dec.  1882 

7 

4583 

331 

183  183  76  4183  4956 

990.... 

794 

125 

„   1883 

' 

44  83 

jj 

284 144  19G  71 38684563:  851.... 

71] 

239 

70 

224 

!   1     :    !    13634036316585 

118591183511861 

14  Juni 
31  Dec. 
16  Nov. 
12Aug. 
6  Okt. 
31  Dec. 


1850, 

i, 

1851 
1852, 
1853 
1854 
1855 
1856 
1857, 
1858 
18591 
1860: 
1861 
1862 

1863; 
1864; 

1865 
1866' 
1867 
1868, 
18691 
1870 
1871 
1872' 
18731 
1874^ 
1875, 
18761 
18771 
1878 
1879 
1880 
1881j 
1882 
1883 


DAN]S1ARK.  * 


12 
? 

731 
80' 

2  122 
1  242i 

3  296 
357 
3641 
376' 


3i  12 
6  ? 
6  40 

6  53 

7  60 
7  66 
9106 
9102 
9  97 
9  95 
9102  11  404 
9,  80  9:360 
9  56:  51280, 


132 
471 

966| 
17061 


I  -X 


271475 
78  481747  2033 
66  651829  2154 
825l|l7412204j 
90|4317932317|i 
964918972492 
88lo!l935  2ol2 
88  43'2138!2719'' 
97109  64  2795  3469 
96  103  45  2751  3355^, 
85  102  42  2605  311411 


132 

400 

576 
1153  .... 
1196|l21 

656  38 

700 
1117 

619 


541 

668 
1297 
1142 


79 


35  3  244 
31  15  266  88: 
30' 12  2381  841 
28  10  250  66' 


7  227  64 
8|196j  62l 

8  204;  66, 
7' 202  63 
6' 197   70! 

16  13;  175! 
154i 
167| 
170 
171 


1715 
14,13 
1612 


17:13ll86 


17126 
17J28 
16  31 
16  45 
1541 


185 
186 
125 
108 


7449242(i2872|; 
7154!2372|285l'; 
7443  2124125631 
67  402036  24591; 

63  37196723581, 
54  341885,2231 
6021  1843  2194 
56'29;1889'2239 
69  311843  2210 
721241755  2085 

64  211754,2048 
71251707  2020 

82  331775  2123 
813318862264 

1013018422241 

83  381807  2182 
804118422214 
88  3618412147 
772816601934 
8334!l4901731 


789j 
525 
533, 
692 
457 
521, 
401, 
299 
435; 
418; 
456; 
446, 
358] 
462 
636 
597 
343 
500 
470 
413 
354 


20302 


35 


29 


378 


193' 
6391 
262 
113 
500 
62 
186 
158 
328 
865 
602 
349 
236 
521 
208 
417 
218 
150 
235 
296 
472 
363 
280 
212 
389 
389 
210 
279 
329 
348| 
39J) 
10236 


60 
44 
113| 
3161 
287 
243 
389 
367 
315 
238 
179 
300 
335 
265 
317 
348 
232 
205 
214 
145 
128 
111 
126 
108 
87 
99 
111 
158 
114 
159 
131 
147 
98 


83 


6489 


1 

9 
24 
35 

24| 

25  269 

38  77 

37 

23 

54 

33 

26 

32 

57 

36 

43|  68 

34  87 

29 

29  67 
28  13 

48 

41 

24 

34 

34 
24 
18 
31 
25 
37 
18 
24 
22 


24 


42 
53 


59 

107 

38 


9961228 


►Indbefattet  den  islandske  Mission  samt  Missionen  i  Hamborg  i  1861  og  18G2. 


MiSSIOÆRER   UDSENDTE  FRA   ZlON   TIL   SkANDINAVIEX. 


351 


MISSIONÆRER   UDSENDTE    FRA   ZION  TIL    SKANDINAVIEN. 

(Fortsættelse   fra  Side  247.) 


Nr. 


Navne. 


273  Hans  O.  Magleby 
274'Jamcs  Yorgason 
Andrew  Eliason 
J.  C.  Frost 
A.  C.  Nielsen 
A.  L.  Andersen 
MortenRasmussen 
T.  C.  Christensen 
Andreas  Hansen 
Hans  C.  Hansen 
Bent  Larsen 
Frederik  Petersen 
John  N.  Olson 
Hans  A.  Hansen 
H.  O.  Hansen 
Christian  Hansen 
Lars  Mortensen 
Henrik  C.  Jensen 


277 

278 

279 

280 

28 

282 

283 

284 

285 

286 

287 
288 
2 


PræsU- 
domme. 


opæl  i  Zion. 


Halvfjerds 

Ældste 

Ældste 

Halvfjerd 

Hejpræst 

Ældste 

Halvfjerds 

Halvfjerds 

Hejpræst 

Hojpræst 

Æ.ldste 

Ældste 

ÆJdste 

Halvfjerds 

Halvfjerds 

Halvfjerds 

Halvfjerds 

Halvfjerds 


Monroe 

Moroni 

Logan 

Ephraim 

Ephraim 

Ephraim 

Mt.  Pleasant 

Mt.  Pleasant 

Redmund 

Gunnison 

Monroe 

Grantsville 

West  Jordan 

Logan 

Hyrum 

Brigham   City 

Brigham   City 

Brigham  City 


Ankom  til 
Kfubenhavn. 


J  Sept.  I 

((  (. 
((  (i 
5  Nov. 


'5     \[ 
7  Dec. 


Tiltraadte 
Hjemrejsen 
fra  Kjobhn. 


Arbejdstid, 


15  Juni  1883  I  A 
15  Juni  1883!!  A. 
15  Juni  j883'i  A. 
24  Aug.  1883  I  A. 
15  Juni  1883 
24  Aug.  1883 
15  Juni  1883 
15  Juni  1883 
15  Juni  1883 
6  April  1883 
15  Juni  1883 
24  Aug  1883 
24  Aug.  1883 

4  Aug.  1883 

5  Juni  1883 
28  Aug.  1882 
II  Maj  1883 
24  Aug.  1883 


I  A. 
I  A. 
I  A. 
I  A. 
I  A. 
I  A. 
I  A. 
I  A. 
I  A. 
I  A. 
I  A. 
Omt, 


10  M. 
10  M. 
10  M. 
9M. 
7  M. 
9  M. 
7  M. 
7  M. 

7  M. 
5  M. 
7  M. 
9M. 
9M. 
9M. 
7  M. 

8  M. 
5  M. 
8M. 


273.  Han  virkede  en  Tid  i  Norge, 
fornemmelig  i  Trondhjems  Gren,  og 
præsiderede  siden  over  Kjøbenhavns 
Konference. 

274.  Han  virkede  i  og  præsiderede 
siden  over  Skaane  Konference. 

275.  Han  virkede  i  og  præsiderede 
siden  over  Gøteborgs  Konference. 

276.  Han  virkede  først  i  Kjøben- 
havns og  siden  i  Aalborg  Konfe- 
rence. 

277.  Han  virkede  i  Aarhus  og  siden 
i  Kjøbenhavns  Konference,  en  Del 
af  Tiden  som  Forstander  for  Syd- 
vest-Sjællands Gren. 

278.  Han  virkede  i  Aarhus  Konfe- 


rence. 

279. 
rence. 

280. 


Han  virkede  i  Aarhus  Konfe- 


Han  virkede  i  Aalborg  Konfe- 
rence som  Forstander  for  Frederiks- 
havns Gren. 

28 1 .  Han  virkede  i  Aalborg  Konfe- 
rence, en  Del  af  Tiden  som  Forstan- 
der for  Sæby  Gren. 

282.  Haa  virkede  i  Kjøbenhavns 
Konference. 

283.  Han  virkede  i  Norge,  en  Del 


af  Tiden   som  Forstander  for  Aren- 
dals  Gren. 

284.  Han  virkede  i  Gøteborgs 
Konference. 

285.  Han  virkede  i  Skaane  Konfe- 
rence. 

28G.  Han  virkede  i  og  præsiderede 
siden  over  Kristiania  Konference. 

(2).  H.  O.  Hansen  (Se  Nr.  22, 
2den  Aarg.  ,Side  10),  virkede  i  Norge. 

287.  Plan  virkede  som  omrejsende 
Ældste  i  Kjøbenhavns  Konference 
og  blev  løst  tidlig  formedelst  daarlig 
Helbred. 

288.  Han  virkede  i  Kjøbenhavns 
Konference,  en  Del  af  Tiden  som 
Forstander  for  Nord-Sjællands  Gren. 

289.  Han  virkede  først  i  Kjøben- 
havns Konference  og  senere  i  Norge. 

BEM.  Hermed  sluttes  Missionær- 
listen,  der  nu  er  bragt  op  til  Slut- 
ningen af  Aaret  1881.  Vi  har  an- 
strængt  os  betydelig  for  at  faa  den 
fuldstændig,  hvilket  ogsaa  er  lykke- 
des os,  naar  undtages  enkelte  bio- 
grafiske Notitser,  som  trods  vore 
gjentagne    Anmodninger     ikke    ere 


352 


Nyhedeu. 


blevne  indsendte.  Alle,  som  ere 
komne  os  ihænde,  men  endnu  ikke 
ere  offentliggjorte,  ville  vise  sig  i 
Indholdsfortegnelsen  ved  nærværen- 
de Aargangs  Udgang.  Af  frem- 
ragende besøgende  Brodre  til  Skan- 
dinavien have  vi  forglemt  Apostel 
Franklin  D.  Richards' andet  Besøg  til 
Danmark  i  18(18.  Ved  denne  Lejlig- 
hed ankom  han  til  Kjøbenhavn  d. 
lOde  Jan.  og  tiltraadte  Tilbagerej- 
sen d.  12te  Febr.  Ogsaa  Ældste  Tho- 
mas Taylor,  der  ankom  til  Kjøben- 
havn omtrent  d.  23de  Marts  1864  og 
rejste  igjen  d.  13de  April  næstfølgen- 
de. Vi  have  ogsaa  forbigaaet  enkelte 
skandinaviske  besøgende  Brødre,  der 
kun  rejste  tilbage  for  at  besøge  deres 


Slægtninge  eller  for  at  varetage  pri- 
vate Forretninger.     Af  de  289  Mis- 
sionærer, som  Listen  indeholder,  ere 
13i)   fødte  i  Danmark,  85  i  Sverige, 
3()  i  Norge,  1  i  Finland,  G  paa  Island, 
i    1   paa  Færøerne,   2  i  Slesvig,   1  paa 
Als,    1   i  England,   1  i  Skotland,   1  i 
Tyskland  og  15  i  de  Forenede  Stater. 
Femten  af  Brødrene,    nemlig  John 
Van  Cott,  Jesse  N.   Smith,  W.   W. 
!   Cluff,  Knud  Peterson,  S.  Christoffer- 
1   sen,  K.  H.  Bruun,  O.  N.  Liljenqvist, 
I  J.  F.  F.  Dorius,  N.  C.  Flygare,  Jens 
I  Hansen,   C.   C.   Asmussen,   Andrew 
I  Jenson,    Niels   Wilhelmsen,    C.    D. 
1  Fjeldsted  og  H.  O.  Hansen,  have  ud- 
ført to,  og  P^n,  nemlig  P.  O.  Hansen, 
I  tre  Missioner  til  Skandinavien. 


NYHEDER. 


Utah.  John  Dmin  af  Salt  Lake  City  Ijlev 
d.  ISde  Oktbr.  overkjørt  og  dræl>t  i  Mundin- 
gen af  Emigration  Canyon. — Rudger  Ciaw- 
sons  Polygamisag  blev  fremkaldt  i  tredie 
Distriktret  d.  15de  Oktbr.,  og  efter  en  hel 
Del  Besvær  lykkedes  det  Dommer  /ane  og 
hans  Embedsbrødre  at  faa  en  Jury  organi- 
seret, som  de  troede  svarede  til  deres  Hen- 
>;igt.  En  Mængde  "Vidner  indstævnedes, 
iblandt  livilke  vare  Præsident  John  Taylor, 
Geo.  (}.  Cannon  samt  andre  af  Kirkens  le- 
dende Mænd,  men  i  Forhøret  fremkom  In- 
tet, som  beviste  Clawson  skyldig.  Mandag 
d.  20de  benyttedes  af  Prokuratorerne  til 
Argumenter,  og  om  Tirsdagen  overlodes 
Sagen  til  Juryen,  der  efter  11  Timers  Session 
ikke  kvinde  enes  om  nogen  Kjendelse,  thi  8 
stemte  for  ,, Skyldig"  og  4  for  Frifindelse. 
Følgelig  afskedigedes  Jurymændene  og  For- 
beredelser gjordes  øjeblikkelig  for  et  nyt 
Forhør,  da  man  imidlertid  havde  fundet 
Lydia  Spencer,  Clawsons  formodede  anden 
Kone.  Efter  Sammensætningen  af  en  ny 
Jury,  der  endnu  var  mere  fjendtlig  end  den 
foregaaende,  begj-ndtes  det  andet  Forhør 
om  Fredagen,  men  Lydia  Spencer  vægrede 
sig  ved  at  optræde  som  "Vidne  i  Sagen,  hvis- 
aarsag  hun  blev  sendt  til  Tugthuset,  hvor 
hun  maatte  tilbringe  Natten  mellem  Fredag 
og  Lørdag.  Da  hun  atter  Lørdag  Form. 
fremførtes  for  Retten  bekjendte  hun,  ifølge 


hendes  Venners  Raad,  at  hiui  var  Rudger 
Clawsons  Hustru,  hvilket  forandrede  Sagens 
Udseende  fuldstamdigt.  Uden  videre  Argu- 
menter overlodes  den  til  Juryen,  der  efter 
17  Minutters  Konsultation  bragte  ind  en 
Kjendelse  af  ,, Skyldig' ' .  Men  da  Forsvars- 
siden strax  udfæn-digede  de  nødvendige  Pa- 
pirer for  at  appellere  Sagen  til  en  højere  Ret, 
blev  Dommens  Afsigelse  foreløbig  opsat  til 
d.  3die  Novbr.  og  Clawson  løsladt  mod  6000 
Dollars  Kaution  til  den  Tid. —Ur.  G.  Guivers 
Lade  i  21de  "Ward,  Salt  Lake  City,  ned- 
brændte d.  17de  Oktbr.  ,  Tab  MO  Dollars. 

"Wisconsin.  Et  stort  Handelshus  ned- 
brædte  i  Milwaukee  d.  23de  Oktbr.  Tab 
500,000  Dollars. 

Ohio .  Et  Jærnbanetog  styrtede  ned  fra  en 
Bro,  50  P'od  høj,  i  Nærheden  af  Cincinnati  d. 
18de  Oktln-.  Et  betydeligt  Antal  Passage- 
rer dræbtes  og  saaredes. 

'Sew  York.  Carthage,  en  Landsby  i  den 
nordre  Del  af  Staten,  brænidte  d.  20de  Obtbr. 
30  Huse  ødelagdes. 

Kina.  Der  har  staaet  en  blodigt  Slag 
mellem  de  Franske  og  Kinesiske  ved  Lands- 
byen Kep.  I  Landsbyen  alene  blev  over  600 
af  Indbyggerne  dræbte. 

^Tigyptcn.  Oberst  Steward  og  en  Afde- 
ling Soldater,  tilhørende  den  engelske  Armé, 
løb  paa  Grund  med  en  Dampbaad  i  Nilen, 
og  bleve  myrdede  af  Araberne. 


MORGENSTJERNEN. 

Et  Historisk- Bioo;rafisk  Tidsskrift. 


^'■Uagtet  han  er  dod,  taler  han  dog."— Farlky  P.  Pratt. 


Nr.  23. 


Be/i  I ste  December  1884. 


3die  Aarg. 


ERINDRINGER  FRA  MISSIONEN  I  SKANDINAVIEN. 

(Fortsat  fra  Side  34!>.) 


(1881— Fortsat.) 

Ældste  Chr.  Jeusen,  som  præside- 
rede over  Aarhus  Konference,  be- 
søgte Kiel  i  Begyndelsen  af  1881, 
hvor  han  i  Forening  med  Forstander 
Ola  Gothe  afholdt  Forsamlinger  med 
de  Hellige.  Han  besøgte  ligeledes 
Hamborg,  hvor  Ældste  L.  Suhrke 
virkede  med  Nidkjærhed.  Det  var 
ham  ikke  tilladt  at  afholde  offentlige 
Forsamlinger ,  men  da  han  havde 
vundet  flere  Venner,  som  gjærne 
vilde  hore  hans  Vidnesbyrd,  brugte 
han  følgende  P'remgangsmaade:  Han 
indbød  sine  Venner  og  begyndte  sin 
lille  Forsamling  paa  sædvanlig  Maade; 
derpaa  prædikede  han  for  dem,  sid- 
dende paa  en  Stol.  Dette  kaldte  han 
Aftenunderholdninger ,  og  Loven 
kunde  jo  ikke  forbyde  ham  at  ,, sam- 
tale med  Folk." 

,, Efter  at  have  forladt  Kjøbeuhavn 
d.  23de  Novbr.  1880,"  skriver  Æld- 
ste L.  Suhrke  til  Præsident  N.  Wil- 
helmsen, ,, rejste  jeg  tilbage  til  Ham- 
borg, hvor  jeg  fortsatte  min  Missions- 
virksomhed  med  at  besøge  Folket  i 
Husene,  lige  fra  Kjælderen  til  ote  Sal. 
Jeg  prøvede  ogsaa  paa  at  leje  et  For- 


samlingslokale, men  dette  lykkedes 
mig  ikke.  Under  mine  Besøg  fra 
Hus  til  Hus  stiftede  jeg  Bekjendt- 
skab  med  mange  Folk  og  fandt  Flere, 
som  vare  modtagelige  for  Evangeliet  ; 
jeg  døbte  ogsaa  nogle  Faa.  Dette 
sidste  kom  snart  til  Politiets  Kund- 
skab, hvilket  havde  til  P'ølge,  at  jeg 
blev  anholdt  og  bragt  for  Retten, 
hvor  jeg  maatte  svare  paa  en  Mængde 
Sporgsmaal  angaaende  vor  Lære  osv.; 
det  blev  mig  ligeledes  paa  det  Stræn- 
geste  forbudt  at  prædike  og  døbe  i 
Fremtiden,  og  man  befalede  mig  at 
forlade  Hamborg  inden  24  Timer. 
Jeg  svarede,  at  jeg  ikke  kunde  komme 
bort  saa  hurtigt,  hvorfor  de  truede 
mig  med  at  ville  sende  mig  til  Eng- 
land eller  Amerika.  Jeg  henvendte 
mig  til  den  amerikanske  Konsul  oa- 
forklarede  det  Hele  for  ham,  men 
hau  svarede  mig,  at  skjøndt  min  tSag 
var  retfærdig,  kunde  han  Intet  gjøre 
for  mig.  Jeg  opholdt  mig  derfor  kun 
cL  Par  Dage  længere  i  Hamborg, 
hvilken  Tid  jeg  benyttede  til  at  døbe 
uogle  Flere  ;  derpaa  rejste  jeg  i  April 
Mauned  1881  til  Liibæk,  hvor  jeg  har 
fundet  en  ny  og  bedre  Arbejdsmark," 


354 


ERI>rDRINGER    FRA    MiSSTOKEN    I    SkAXDIXAVIEN, 


Efter  at  have  virket  en  kort  Tid  i 
Liibæk  aflagde  Ældste  Suhrke  atter 
et  Besøg  til  Kiel,  hvor  han  paany 
blev  arresteret  og  kom  først  efter 
omt.  syv  Ugers  Arrest  atter  paa  fri 
Fod,  og  rejste  derpaa  til  Kjøben- 
liavn.  Men  da  han  strax  efter  blev 
løst  fra  sin  Mission  med  Tilladelse  til 
at  rejse  tilbage  til  sit  Hjem  i  Zion, 
og  begav  sig  paa  Hjemrejsen  over 
Hamborg,  blev  han  endnu  en  Gang 
arresteret  og  sad  fængslet  indtil  d. 
25deDecbr.,  da  det  endelig  lykke- 
des ham  at  komme  bort  fra  Tyskland 
og  rejse  til  Utah. 

Ældste  P.  E.  B.  Hammer  fra  Salt 
Lake  City,  der  havde  virket  som  Mis- 
sionær i  Kjøbenhavns  Konference, 
blev  om  Foraaret  1881  beskikket  til 
at  rejse  til  Slesvig-Holstein  for  at 
hjælpe  Brødrene  Suhrke  og  Gothe, 
da  han  nemlig  var  det  tyske  Sprog 
mægtigt.  Han  rejste  strax  til  Ham- 
borg, hvor  fra  han  d.  3die  Juni  skrev 
Følgende  til  Præsident  Wilhelmsen  : 

,, Efter  at  Broder  Suhrke  var  ble- 
ven forvist  her  fra  Staden  var  Alting 
stille  og  roligt  i  omtrent  en  Maaned. 
Den  15de  Maj  gik  jeg  til  Altona  for 
der  at  overvære  P'orsaraling  tredie 
Gang  med  de  Hellige  og  nogle  faa 
indbudte  Venner.  Denne  Gang  bleve 
vi  imidlertid  forraadte  af  falske  Ven- 
ner, og  vi  havde  ikke  faaet  Tid  til  at 
begynde  vor  Forsamling,  førend  tre 
hemmelige  Politibetjente  indfandtsig, 
hvilke  strax  nedskreve  vore  Navne 
og  holdt  Forhør  over  os,  En  ad  Gan- 
gen, i  et  tilstødende  Værelse.  Der 
lagdes  Beslag  paa  nogle  af  vore  Bø- 
ger, som  laa  paa  Bordet,  og  de  er- 
klærede mig  for  deres  Arrestant. 
Jeg  fulgte  strax  med  dem  til  Statio- 
nen, øo"  efter  at  man  havde  visiteret 
mig  og  frataget  mig  mine  Sager, 
hvoriblandt  flere  Breve  paa  Dansk 
og  Engelsk,  hvilke  de  lod  oversætte. 


blev  jeg  indsat  i  Fængsel,  hvor  jeg 
nu  tilbragte  9  Dage.  Derpaa  blev 
jeg  fremført  for  Retten  og  erklæret 
uskyldig.  Imidlertid  havde  de 
aabnet  min  Kuffert,  som  stod  i  Ham- 
borg, og  taget  mine  Beskikkelser 
samt  en  Del  Breve  og  Dokumenter 
af  forskjellige  Slags,  hvilke  de  lige- 
ledes lod  oversætte  og  nedskrive. 
Jeg  fik  dem  tilbage  i  Retten.  Der- 
efter oplæste  de  et  Landsforvisnings- 
dekret  for  mig,  hvilket  jeg  maatte 
underskrive,  og  derpaa  transporte- 
rede de  mig  over  den  preussiske 
Grænse  og  slap  mig  endelig  løs  i 
Hamborg  d.  24de  Maj.  Det  Næste, 
man  gjorde,  var  at  skrive  i  Bladene 
om,  hvorledes  de  nu  havde  faaet 
Bugt  med  ,, Mormonismen".  Jeg  be- 
gyndte desuagtet  at  virke  ganske  for- 
sigtigt her  i  Staden,  og  Alt  gik  godt 
i  fire  Dage ;  men  d.  28de  begyndte 
det  atter  at  ulme  om  Ufred.  En 
civilklædt  Mand  besøgte  nemlig  de 
to  Steder,  hvor  jeg  havde  afholdt 
mine  to  halvoffentlige  Forsamlinger. 
Han  havde  gjort  mange  Spørgsmaal 
om  mig  og  sagt  iblandt  Andet,  at 
man  ikke  heller  vilde  have  mig  i 
Hamborg.  Næste  Dag  blev  der  sendt 
en  anden  Mand  til  det  Sted,  hvor 
man  tidligere  havde  røvet  Brevene 
af  min  Kuffert,  med  en  Seddel,  hvor- 
paa  der  stod,  at  jeg  skulde  møde 
paa  ,,Staadtshuset",  da  Statsenato- 
ren ønskede  at  tale  med  mig ;  men 
endnu  har  jeg  ikke  været  der.  Jeg 
er  fremdeles  paa  fri  Fod,  men  hvor- 
længe  dette  Privilegium  skal  for- 
undes mig,  kjender  jeg  ikke.  Der- 
som jeg  bliver  forvist  her  fra,  agter 
jeg  at  gaa  til  Liibæk  og  fortsætte 
min  Virksomhed  der,  indtil  jeg  faar 
na'rracre  Instruxer  fra  mine  Fore- 
satte. Forøvrigt  føler  jeg  mig  glad 
og  lykkelig  under  mine  Omstændig- 
heder, og  jeg  ønsker  at  gjøre  alt  det 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


355 


Gode,  jeg  kan,  for  Udspredelsen  af 
Sandheden  her  i  denne  Stad,  eller 
hvor  som  helst  jeg  skal  blive  kaldet 
til  at  virke.  I  Arresten  prædikede 
jeg  Evangeliet  for  de  andre  Fanger, 
og  jeg  havde  megen  Samtale  med  en 
af  de  tjenstgjorende  Embedsmænd, 
over  hvem  jeg  vandt  en  god  Indfly- 
delse. Jeg  vandt  endog  hans  Tillid 
i  den  Grad,  at  han  bestemte  sig  til 
at  sende  et  af  sine  Børn  med  mig 
hjem   til  Zion,    naar  jeg  rejste    til- 


Forstander  Ola  Gothe,  som  ankom 
til  Kjøbenhavn  d.  20de  Juli,  beret- 
tede Følgende : 

,,Jeg  ankom  til  Kiel  i  August 
forrige  Aar  for  at  være  Ældste 
L.  Suhrke  bekjælpelig  med  at  for- 
kynde Evangeliet  i  Slesvig-Holstein. 
Ved  min  Ankomst  der  til  var  der 
allerede  døbt  omtrent  30  Personer 
og  til  Dags  Dato  ere  ialt  henimod  70 
Personer  indlemmede  i  Menigheden 
ved  Daab.  Under  mit  Ophold  i  den 
.Del  af  Landet  har  jeg  hovedsagelig 
virket  i  Kiel  og  Omegn.  Da  de  fleste 
af  de  Hellige  nylig  vare  indkomne  i 
Menigheden  og  havde  kun  liden  Er- 
faring, lod  jeg  mine  vigtigste  Bestræ- 
belser gaa  ud  paa  at  tilvejebringe 
Tillid  og  god  Forstaaelse  iblandt  dem 
indbyrdes  samt  at  oplyse  dem  om 
Evangeliets  Prineiper.  Vor  Virk- 
somhed i  den  Retning  kronedes  ogsaa 
mere  og  mere  med  Held,  og  det  lyk- 
kedes os  at  faa  en  fuldstændig  Or- 
ganisation oprettet  iblandt  dem.  Vi 
afholdt  regelmæssige  Forsamlinger 
hver  Søndag  og  desforuden  en  Gang 
midt  i  Ugen.  Disse  overværedes  i 
Regelen  af  mellem  20  til  30  Perso- 
ner, iblandt  hvilke  der  af  og  til  vare 
nogle  Fremmede.  Vore  Forsamlinger 
maatte  imidlertid  holdes  med  den 
største  Forsigtighed,  thi  saavel  de 
politiske  som  religiøse  Embedsmænd 


bevogtede  vore  Bevægelser  med  stor 
Omhu  og  ønskede  gjærne  at  standse 
vor   Fremgang.       Det    lykkedes    os 
imidlertid  at   undgaa  deres  Bestræ- 
belser i  en  lang  Tid,  og  først  om  Søn- 
dagen d.  10de  Juli,  da   vi  som  sæd- 
vanlig vare  forsamlede  til  Gudsdyr- 
kelse, kom   en  af  de  saakaldte  hem- 
melige Politibetjente  ind  og  opskrev 
alle  de  Tilstedeværendes  Navne  (der 
var  mellem  15  og 20  Personer),  hvor- 
paa  han  befalede  mig  at  følge  med 
sig.     Jeg   blev   strax  kastet  i  Fæng- 
sel,   og   den  følgende  Dag   stilledes 
jeg   i  Forhør.      Klagens   Hovedind- 
hold  syntes  at   dreje  sig  om,  at  jeg 
havde  læst  i  Bibelen  offentlig  og  for- 
klaret dens  Indhold.     Jeg  spurgte, 
om  det  skulde  anses  for  en  Forbry- 
delse at  læse  i  Bibelen  ;  men  man  be- 
tydede  mig  strax,  at  de  ikke  havde 
til  Hensigt  at  indlade  sig  i  nogen  reli- 
giøs Diskussion  med  mig.     Jeg  blev 
nu  ført  tilbage  til  Fængslet,  hvor  jeg 
maatte    tilbringe   9   Dage.      Derpaa 
blev  jeg  atter  (d    i:»de  Juli)  bragt  i 
Forhor,   og  man   oplæste    et  Lands- 
forvisningsdekret  for  mig,  hvori  det 
blev  mig  paalagt  strax  at  forlade  Lan- 
det,  fordi,    som    de   sagde,  jeg  for- 
kyndte en  Lære,  som  de  ikke  kunde 
bruge.      Jeg  benyttede  Lejligheden 
til  at   sige  dem,  at  enten  de  kunde 
bruge  den  eller   ikke,  var  den  dog 
Jesu  Kristi   sande  Lære  og  den  ene- 
ste,  som  kunde  forsvares  ved  Hjælp 
af  Bibelen.  Efter  atter  at  have  været 
indespærret  i  Fængslet  i  nogle  Timer, 
førte  de  mig  samme  Dags  Aften  om- 
trent Kl.  10  ombord  paa  Dampskibet 
,, Aurora",  med  hvilket  jeg  rejste  til 
Kjøbenhavn,   hvor  jeg  ankom  lykke- 
lig og  vel  den  følgende  Dag  og  blev 
venligt   modtaget  af   Brødrene   paa 
Kontoret." 

Den    4de  Septbr.    forlod   Ældste 
Gothe  atter  Danmark  for  at  fortsætte 


35  G 


Erindringer  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


sin  Virksomhed  i  Slesvig -Holstein. 
Snart  mødte  ban  en  Gendarm,  som  \ 
uden  videre  forlangte  at  se  hans  Pa-  | 
pirer,  og  da  han  ingen  Fejl  fandt  ved  1 
dem,  forlangte  han  at  se  hans  Penge. 
Gothe  beretter:    ,,Jeg  kom  da  til  at  ^ 
tænke  paa,   hvorledes  Guds  Tjenere  j 
bleve  udsendte  i  gamle  Dage  uden 
Pung  og  Taske,  men  nu  er  det  ikke 
muligt  for  dem  at  gaa  ud  uden  Penge, 
selv  om  Frelseren  kom,  vilde  Lan- 
dets   Embedsmænd   gribe   og    inde- 
spærre ham,  om  de  fandt  ham  uden 
Penge.     Man   kan  saaledes  sige,  at 
enhver  guddommelig  Lov  og  Skik  er 
bleven  forandret.     Jeg  var  heldigvis 
forsynet  med  lidt  Penge   og  tik  der- 
for gaa  i  Fred,   og  jeg  fortsatte  min 
Rejse    (mest    tilfods)    til    Kiel.      I 
Landsbyen  Sattrup  traf  jeg  Venner, 
som  jeg  havde  været  hos  før,  meget 
gode  Folk.    Gud  velsigne  dem!    Jeg 
havde  stor  Lyst  til  at  holde  en  For- 
samling i  den  By,  og  vi  bestemte  at 
møde  næste  Dags  Aften.     Man  for- 
talte mig,  at  Præsten  der  var,  hvad 
man  kalder   troende.      Jeg  besøgte 
Præsten,  men  fandt  ham  uden  ,, Dan- 
nelse" og  ,, Humanitet",  og  blev  op- 
vartet med  ,,Haanlatter  og  djævelske 
Grimasser".     Aanden   bød  mig  tie, 
hvorfor  jeg  gik   der  fra  sigende,  at 
maaske  den  Tid  vilde  komme,  da  han 
gjærne   skulde  ønske   at  høre,  hvad 
han   nu   forkastede.      Forsamlingen 
blev  holdt  uagtet  Præstens  Triidsler. 
Jeg  kom   til  Kiel  d.  IGde  og  var  der 
en  Uge  inden  Politiet  lik  det  at  vide. 
Jeg  blev  da  anholdt  og  ført  i  Fæng- 
sel  paany,   hvor  jeg  da  inaatte  til- 
bringe 23i  Dage.     Den  18de  Oktbr. 
blev  jeg  anden  Gang  landsforvist  fra 
Preussen  og  bragt  ombord  paa  det 
til  Kjøbenhavn  afgaaende  Skib.     En 
voldsom    Storm    forsinkede    Skibet, 
8aa  det  først  kom  til  Kjøbenhavn  d. 
22de    cm  Middagen,  og  da  jeg  var 


svag  af  Fangekosten,   led  jeg  meget 
af  Søsyge." 

I  Slutningen   af  Aaret   1881  blev 
den  slesvig-holsteiiiske  Gren  tillagt 
Nordtysklands    Konference    af    den 
tyske   og   svejtsiste    Mission,    hvor- 
under den  fremdeles  henhører. 
Missionærers  Anko.mst. 
De  38  Missionærer,  som  i  1881  ud- 
sendtes fra  Zion  til  Utah,  ankom  til 
Kjøbenhavn  i  følgende  Orden :  Hans 
Jørgensen,    Jens    Jacobsen,    J.    M. 
Christensen,    Jens   Hansen,    Jørgen 
Jørgensen,   R.  Christoffersen,  L.  P. 
Christensen,  Joseph  R.  Linvall,  Jens 
P.  Jensen,  O.  C.  Larsen  og  R.  Olsen 
d.  IGde  Maj.     Desforuden  Tellef  Is- 
raelsen, som  rejste  direkte  til  Norge. 
C.    D.    Fjeldsted,    Peter   Sundwall, 
Sa'omon  Peterson,    S.  C.  Petersen, 
Niels  Hejlesen,   A.   Larsson,   N.  H. 
Børresen,     C.    Christensen,    H.    O. 
Magleby,    James    Yorgason  og  An- 
drew Eliason  ankom  d.  IsteSeptbr., 
J.   C.   Frost,   A.   C.  Nielsen,   A.  L. 
Andersen,    M.   Rasmussen,    Th.   C. 
Christensen,  A.  Hansen,  H.  C.  Han- 
sen, B.  Larsen,  F.  Peterson  og  John 
N.  Olson  d.  5te  Novbr.,  H.  A.  Han- 
sen og  H.  O.  Hansen  d.  15de  Novbr. 
og  C.  Hansen,   L.  Mortensen  og  H. 
C.  Jensen  d.  7de  Deebr.    (Om  disse 
Brødres  Virksomhed  se  Side  245 — 
247  og  351.) 

Ny  Udgave  af  Mokmons  Bo(;. 
En  ny  og  forbedret  Udgave  af 
Mormons  Bog  (den  tredie  Udgave 
paa  Dansk)  udkom  i  Kjøbenhavn  i 
1881.  (Se  dette  Blads  2den  Aarg., 
Side  153  og  154.) 

Det  55de  Emigrantselskab. 
Mandag  d.  20de  Juni  afsejlede  G09 
Emigranter,  tilUigemed  12  hjemven- 
dende Missionærer,  fra  Kjøbenhavn 
med  Dampskibene  „Cato"  og  „Hero '. 
Førstnævnte  Skib  medførte  de  Hel- 


Ekindkixoer  fra  Missionen  i  Skandinav ikn. 


357 


lige  fra  Gotehorgs  og  Skaane  Konf e  • 
rencer,  ialt  147  Sjæle,  der  stode  under 
Bestyrelse  af  Ældsterne  Mons  Nils- 
son,Peter  Nilsson  og  Fred. Lundberg. 
Sidstnævnte  Skib  medbragte  4G2 
Sjæle  fra  Stockholms,  Kjøbenhavns, 
Aarhus,  Aalborg  og  Kristiania  Kon- 
ferencer samt  følgende  hjemven- 
dende Zionsbrodre:  P.  A.  Nielsen, 
Selskabets  Leder,  L.  C.  Mariager, 
H.  F.  F.  Thorup,  Jakob  Hansen, 
Isaac  Sørensen,  John  T.  Thorup, 
Chr.  Olson,  E.  O.  Bylund  og  A. 
Amundsen.  Torsdag  d.  2ode  ankom 
begge  Skibene  i  god  Behold  til  Hull, 
og  samme  Dag  fortsattes  Rejsen 
med  Jærnbanen  til  Liverpool,  hvor 
Emigranterne  samme  Aften  gik  om- 
bord paa  Dampskibet  ,, "Wyoming", 
der  afsejlede  Lørdag  d.  25de.  For- 
uden Skandinaverne  var  der  14G 
britiske  Hellige  med,  samt  syv  fra 
Storbritannien  hjemvendende  Mis- 
sionærer og  en  Besøgende.  Ældste 
Samuel  Roskelley  blev  beskikket  til 
hele  Selskabets  Leder,  medens  Brø- 
drene P.  A.  Nielsen,  L.  C.  Mariager 
og  H.  F.  F.  Thorup  beholdtes  som 
et  Præsidentskab  for  den  skandina- 
viske Afdeling.  Efter  heldig  Sørejse 
ankom  ,, Wyoming"  til  New  York  d. 
7de  Juli,  og  den  følgende  Dag  fort- 
satte Emigranterne  Rejsen  med  Jærn- 
banen og  ankom  til  Ogden  d.  15de. 
Her  delte  Selskabet  sig,  idet  omtrent 
Halvparten  af  Emigranterne  samme 
Dags  Aften  rejste  til  Salt  Lake  City, 
medens  de  Øvrige  rejste  nordpaa 
eller  forbleve  i  Ogden.  Et  Barn 
døde  under  Jærnbanerejsen  gjennem 
Staterne. 


PllÆSIUENT    W i  1,11  El 


Død. 


Den  1ste  Aug.  døde  Præsident  N. 
Wilhelmsen  paa  Kommunehospitalet 
i  Kjøbenhavn.  Y.n  udførlig  Beskri- 
velse om  hans  Sygdom,  Død  og  Be- 


gravelse  findes   i   dette  Blads   2den 
Aarg.,  Side  154—157. 

GenERALRAAD  I  K.JØBENHAVN. 

Det  Følgende  er  fra  ,, Skandina- 
viens Stjerne"  30te  Aarg.,  Side  348: 

,,I  Raadet,  som  afholdtes  paa  dette 
Kontor  Mandag  d.  8de  Aug.  (1881), 
vare  følgende  Zionsbrødre  tilstede: 
Ældste  Andrew  Jenson  ;  Konference- 
præsidenterne H.  P\ink,  L.  M.  Olson, 
C.  Jensen,  S.  Christensen  og  O.  N. 
Stohl,  samt  Ældsterne  P.  O.  Hansen, 
H.  J.  Christiansen,  Jens  Hansen,  R. 
Christoffersen,  J.  C.  Olsen,  J.  Jør- 
gensen, Rasmus  Olsen,  Martin  Ja- 
kobson  og  C.  P.  Warnick.  Hensig- 
ten med  dette  Raad  var  hovedsagelig 
at  tage  saadanne  Bestemmelser  og 
Foi  holdsrcgler  med  Hensyn  til  Mis- 
sionens midlertidige  Bestyrelse,  som 
kunde  anses  for  nødvendige.  Uagtet 
Ældste  Andrew  Jenson  havde  faaet 
de  allernødvendigste  Instruxer  fra 
Præsident  Wilhelmsen  før  dennes 
Død  og  alle  Missionens  Affærer  vare 
ham  anbetroede,  saa  ønskede  han  dog 
gjærne  at  vide  sine  Brødres  Følelser 
med  Hensyn  til  Sagen  og  saadanne 
andre  Ting,  som  maatte  blive  fore- 
lagte Raadet.  Efter  at  alle  de  til- 
stedeværende Brødre  havde  udtalt 
sig  paa  en  fri  og  uforbeholden  Maade 
angaaende  Situationens  hele  Beskaf- 
fenhed, blev  det  foreslaaet  af  Ældste 
P.  O.  Hansen  og  enstemmigt  ved- 
taget af  hele  Raadet  at  anerkjende 
og  opholde  Andrew  Jenson  som  Be- 
styrer for  den  skandinaviske  Mis- 
sion, indtil  Præsident  Wilhelmsens 
Artøser  ankom,  eller  indtil  Præsident 
Carrington  i  Liverpool  eller  Kirkens 
Authoriteter  hjemme  i  Zion  bestemte 
det  anderledes.  Derefter  udtalte 
flere  af  Brødrene  sig  til  Gunst  for 
at  oprejse  et  Monument  paa  Præs. 
Wilhelmsens  Grav  og  give  alle   de 


?58 


Erixdrtxger  fra  Missionex  i  Skandinayiex. 


Hellige  i  Missionen  Lejlighed  til  at 
yde  Bidrag  for  dette  Øjemed.  Det 
blev  imidlertid  vedtaget  at  indhente 
Præs.  Carringtons  Mening  forend 
dette  Foretagende  blev  iværksat. 
Tre  af  Brodrene  udvalgtes  som  en 
Komite  til  paa  Raadets  Vegne  at  af- 
fatte en  Skrivelse,  der  skulde  til- 
kjendegive  de  herværende  Brodres 
dybe  Deltagelse  og  Sjnnpathi  for 
Præsident  Wilhelmsens  efterladte 
Familie  :  en  Gjenpart  af  nævnte  Skri- 
velse skulde  ogsaa  sendes  til  ..Dese- 
ret Xews"  og  ,,Bear  Lake  Demoerat" 
for  Offentliggjorelse.  Efter  at  en 
Del  andre  Sporgsmaal  vare  blevne 
fremlagte  og  besvarede,  sluttedes 
Raadet.  Fuldkommen  Enighed  og 
god  Forstaaelse  gjorde  sig  gjældende 
blandt  Brodrene,  og  da  Ældsterne, 
som  havde  været  samlede  i  Staden 
for  at  udføre  en  tung  og  sørgelig 
Pligt,  strax  efter  rejste  tilbage  til 
deres  forskjellige  Arbejdsmarker, 
forlode  de  os  med  de  bedste  Følel- 
ser og  med  den  faste  Beslutning,  at 
de  vilde  fortsætte  deres  Virksomhed 
for  Guds  Riges  Fremme  med  uaf- 
brudt Xidkjærhed." 

Det  o 6de  Emigraxtselskab. 

Mandag  d.  29de  Aug.  Kl.  11  i 
Form.  afrejste  270  emigrerende  Hel- 
lige fra  Kjøbenhavns  indre  Rhed  med 
Dampskibet ,, Pacific  ',  under  Ledelse 
af  Ældsterne  L.  M.  Olson,  Hans 
Funk  og  Chr.  Jensen.  Fem  andre, 
hjemvendende  Zionsbrødre ,  nemlig 
O.  N.  Stohl,  N.  B.  Adler,  A.  L. 
Skancky,  John  Dahle  og  J.  Jørgen- 
sen fulgte  ogsaa  med,  tilligemed  Sø- 
ster Frederika  ]^silsson  fra  Tooele, 
Utah,  som  havde  været  i  Sverige  paa 
Besøg  hos  sine  Slægtninge.  Hele 
Selskabet  bestod  altsaa  af  279  Sjæle. 
Efter  heldig  Rejse  ankom  ,, Pacific" 
til  Hull,  England,  d.  1ste  Septbr.  og 


fortsatte    strax    Rejsen    med   Jærn- 
j  banen  til  Liverpool,  hvor  fra  de  til- 
j  ligemed  311  britiske  og  37  svejtsiske 
og  tyske  Hellige  samt  13  hjemven- 
;  dende  Zionsældster  afsejlede  d.  3die 
Septbr.  med  Dampskibet  „Wj'^oming  ' 
,  og   ankom    til   New    York    d.    13de 
Septbr.     Den  14de  fortsattes  Rejsen 
med  Jærnbanen  mod  Vest,   og  Sel- 
skabet ankom  Ij-kkelig  og  vel  til  Salt 
Lake  City  d.  21de  Septbr.     En  en- 
gelsk Søster,  67  Aar  gammel,  døde  i 
Nærheden  af  Evanston  d.  20de,    og 
et  Barn  fodtes  af  engelske  Forældre 
paa  Atlanterhavet,      Ældste  James 
Finlayson  var  Leder   for   hele   Sel- 
skabet fra  Liverpool. 

C.  D.  Fjeldsted  puæsidekek. 

Den  3die  September  overtog  Ældste 
CD.  Fjeldsted  Bestyrelsen  af  den 
skandinaviske  Mission,  og  virkede 
som  Præsident  til  d.  4de  April  1881. 
da  han  efter  en  trofast  Missionsvirk- 
somhed  begav  sig  paa  Hjemrejsen. 

Det  o 7de  Emigraxtselskab. 

Den  14de  Oktbr.  afrejste  32  emi- 
grerende Hellige  fra  Kjøbenhavn  med 
Dampskibet  ,,Milo"  under  Ledelse 
af  Ældsterne  Hans  Madsen  og  J.  C. 
Olsen.  Efter  heldig  Rejse  over  Nord- 
soen og  gjenuem  England  blev  det 
lille  Selskab  i  Liverpool  forenet  med 
et  stort  Antal  britiske  Hellige,  under 
L.  R.  Martineaus  Ledelse,  og  afsej- 
lede fra  nævnte  Stad  d.  22de  Oktbr. 
med  Dampskibet  ,,AVisconsin",   der 

I  ankom  til  New  York  d.  2den  Novbr. 

I  Emigranterne  fortsatte  Rejsen  den 
følgende  Dag  med  Jærnbanen  vest- 
paa.  Efter  heldig  Rejse  ankom  de 
d.  Ilte  Novbr.  til  Ogden  og  Salt 
Lake  Cit5^ 

Ældsterxes  Lidelser  i  Norge. 
i 
\       ,, Forstanderen  for  Arendals  Gren, 

'  Broder  Tellef sen,  • '  skriver  Præsident 


P^RIXDRINGER    FRA    MiSSIONEN    I    SkANDINAVIEX. 


359 


Chr.  Hogensen  under  Datum  af  2sde 
Novbr.  (1881),  „har  i  Langesund, 
som  ligger  i  hans  Distrikt,  fordristet 
sig  til  at  prædike  Jesu  Kristi  Ph'an- 
gelium,  (Bibelens  Lærdomme),  og 
er  derfor  bleven  indkaldt  af  Øv^rig- 
heden,  og  er  bleven  ilagt  en  Mulkt 
af  32  Kroner,  foruden  Sagens  Om- 
kostninger, som  er  GO  Kroner  —  ialt 
92  Kroner,  hvilket  han  ved  Dom- 
mens Forkyndelse  nægtede  at  betale, 
og  nu  venter  han  Ordre  fra  Amt- 
manden, hvilken  formodentlig  bliver 
,,Vand  og  Brod". 

I  Bergens  store  By,  hvor  Evange- 
liet før  ikke  har  nydt  nogen  god 
Modtagelse,  er  i  Sommer  organiseret 
en  Gren,  som  jeg  tror  vil  tage  til  og 
blive  stor,  om  Arbejdere  kunne  hol- 
des der.  Broder  Magleby  ligger  syg  i 
Trondhjem,  og  har  skrevet  om  at  faa 
en  Medhjælper,  hvorfor  en  af  Bro- 
drene vil  rejse  der  til  sidst  i  denne 
Uge.  I  Frederikshald  har  Politiet 
indkaldt  den  der  præsiderende  Æld- 
ste, fordi  har  har,  som  de  kalder 
det,  holdt  Gudstjeneste  og  Søndags- 
skole, og  døbt  en  15  Aars  Gut.  Han 
var  o  Dage  paa  Politikammeret  i 
Forhør.  De  forlangte  ham  til  at 
fremlægge  ^Menighedens  Bøger,  hvil- 
ket han  nægtede  at  gjøre,  og  blev 
derfor  fort  ned  i  en  mørk  Kjælder, 
hvor  han  da  var  indespærret  i  1  ■'• 
Time.  Han  venter  jo  ogsaa  lidt 
,,Vand  og  Brød". 

Her  i  Kristiania  har  Øvrigheden 
været  meget  human.  Vi  nyder  al 
den  Frihed  vi  ønsker  til  at  prædike 
•og  udføre  vore  Forretninger.  Her 
holdes  to  Forsamlinger  hver  Søndag 
paa  vort  eget  Lokale,  og  mange  hol- 
des udenbys,  som  i  Almindelighed 
ere  godt  besøgte.  Unge  Mænd  ud- 
sendes som  Søndagsmissionærer,  og 
de  ere  til  stor  Nytte  for  Værkets 
Fremsk3mdelse.        Den     kvindelige 


Hjælpeforening  her  gjør  meget  Godt 
for  de  Fattige  og  Syge.  Ligeledes 
er  Søndagsskolen  en  stor  Velsignelse 
for  Ungdommen." 

Andrew  Jensons  Beretning. 

Strax  efter  min  Ankomst  til  Kjø- 
benhavn  d.  Ilte  Juni  1879  blev  jeg 
beskikket  til  at  virke  som  Forstander 
for  Kjøbenhavns  Gren,  hvilken  Stil- 
ling jeg  indehavde  i  otte  Maaneder. 
men  uagtet  Hensigten  var,  at  jeg 
skulde  have  benyttet  en  Del  af  Tiden 
til  at  studere,  hvortil  Præsident  Tay- 
lor gjennem  Præsident  Wm.  Budge 
i  Liverpool  havde  givet  Anvisning, 
blev  min  Tid  saa  aldeles  optaget 
med  Arbejde  paa  Kontoret  og  med 
Grenens  almindelige  Anliggender,  at 
jeg  kun  fik  nogle  faa  Timers  Under- 
visning hos  en  privat  Lærer,  indtil 
jeg  i  Maj  Maaned  1880  blev  løst  fra 
Forstanderskabet,  hvorpaa  jeg  til- 
bragte omtrent  tre  Maaneder  med  at' 
studere  det  danske  Sprog  osv.  Om- 
trent d.  1ste  Maj  tog  jeg  fat  paa 
Oversættelsesarbejdet  for  ,, Skandi- 
naviens Stjerne",  og  lidt  senere  be- 
gyndte jeg  i  Forening  med  Præsident 
Wilhelmsen  at  revidere  Mormons 
Bog,  under  hvilket  Arbejde  det  mest 
fortrolige  Venskab  opstod  mellem 
Præsidenten  og  mig,  og  jeg  kom  til 
at  elske  ham  med  en  ligefrem  sønlig 
Hengivenhed,  hvilke  Følelser  han  til- 
fulde syntes  at  gjengjælde.  Han  var 
visselig  en  god  og  ædel  Mand. 

Da  vort  fælles  Arbejde  tidligere 
har  været  temmelig  nøjagtigt  be- 
skrevet i  Morgenstjernen,  vil  jeg 
kun  tilføje,  at  da  Præsident  Wil- 
helmsen d.  21de  Juli  1881  begav  sig 
paa  Hospitalet,  overlod  han  Missio- 
nens Anliggender  til  mig,  og  bemær 
kede  samtidigt,  at  han  følte  sig  gan- 
ske tryg  hvad  Forretningerne  angik, 
da  jeg  havde  vundet  hans  uindskræn- 


360 


Ertxdrin'Ger  fra  Mis.sionkn  i  Skaxdixaviex, 


kede  Tillid.  Jeg  tog  strax  fat  paa 
mit  extra  Arbejde,  og  var  fra  den 
Tid  af  til  min  Afrejse  beskjæftiget 
fra  tidlig  Morgen  til  sildig  Aften  med 
de  forskjellige  Forretninger,  som  tid- 
ligere havde  krævet  to  Mænds  hele 
Tid  og  Opmærksomhed.  Men  jeg 
var  slet  ikke  utilfreds  fordi  der  var 
meget  at  bestille  ;  min  eneste  Bekym- 
ring var  for  min  elskede  Broders 
Befindende,  og  jeg  besøgte  ham  re- 
gelmæssig en  eller  to  Gange  om 
Dagen.  Konferencepræsident  H. 
Funk  samt  Medarbejder  paa  Kon- 
toret H.  D.  E.  Pettersson  vare  mig 
saa  behjælpelige  som  de  vel  kunde 
være  under  de  provende  Omstændig- 
heder. Jeg  vil  ikke  omtale  den  sørge- 
lige Scene,  som  fandt  Sted  i  Nr.  14, 
da  vi  om  Morgenen  d.  1ste  August 
kom  til  Kundskab  om  Præsidentens 
Død.  Naar  ældre  og  erfarne  Mænds 
Følelser  finde  Udbrud  i  Graad,  kan 
det  i  Almindelighed  antages,  at  noget 
Alvorligt  er  hændt,  og  at  deres  Hjær- 
tes  ømmeste  Strænge  ere  berørte. 
Saa  snart  vi  havde  overvundet  det 
første  Udbrud  af  Sorg  telegraferede 
jeg  det  Forefaldne  til  Præsident  Al- 
bert Carrington  i  Liverpool  samt  til 
de  forskjellige  Konferencepræsiden- 
ter i  Missionen,  og  samme  Dag  sendte 
jeg  dem  alle  nøjagtig  Underretning 
ved  Brev  samt  indbod  en  Del  af  Bro- 
drene i  Missionen  til  at  komme  til 
Kjøbenhavn  for  at  overvære  Begra- 
velsen. Derpaa  bestilte  vi  Ligkiste 
til  vor  afdøde  Broder  og  kjobte  en 
Begravelsesplads  til  ham  paa  Assi- 
stents Kirkegaard.  For  denne  be- 
talte jeg  72  Kroner,  og  saa  fik  vi 
Skjøde  for  20  Aar  med  Ret  til  For- 
nyelse. Imidlertid  ankom  de  ind- 
budte Brødre  til  Staden,  og  efter  at 
Begravelsen  havde  fundet  Sred  Søn- 
dag d.  7de  Aug.  sammenkaldte  jeg 
den  følgende  Dag   alle  Brødrene  til 


et  Generalraad  paa  Kontoret,   i  hvil- 
ket saadanne  Ting  forhandledes,  som 
de  indtrufne  Omstændigheder  havde 
gjort  nødvendige.     Jeg   skrev   lige- 
ledes en  kort  Epistel  til  de  Hellige, 
hvilken   jeg  lod  indrykke  i  Stjernen, 
og  efter  at  Brødrene  vare  rejste  til- 
bage til  deres  forskjellige  Arbejds- 
marker begyndte  jeg  at  skjænke  om- 
hyggelig Opmærksomhed  til  Missio- 
nens   financielle  Anliggender.      Jeg 
udarbejdede    saaledes    en    nøjagtig 
Fortegnelse  over  alle  Kontorets  Ak- 
tiver og  Passiver,  hvorved  Alt  viste 
sig  at  være  i  den  bedste  Orden,  og 
den  eneste  Ubehagelighed,  vi  maatte 
friste,  var,  at  Missionens  Penge,  der 
hovedsagelig  tilhørte  private  Indivi- 
der,  stod  i  Sparebanken  (Bikuben), 
og  indtil  en  Fuldmagt  erholdtes  fra 
I  Wilhelmsens  Familie  i  Utah,  maatte 
!  de  gaa  i  Skifteretten,  men  ved  Hjælp 
af  en  Prokurator  Larsen, som  tidligere 
I  havde  ydet   os   professionel  Hjælp, 
I  samt   ved    at    erholde    en    foreløbig 
I  Fuldmagt  fra  Præsident  Carrington 
i  Liverpool,  lykkedes  det  mig  at  faa 
tilstrækkelige  Midler  i  Hænde  til  at 
sende  den  forestaaende  Emigration 
afsted.     Denne,  der  talte  270  Sjæle, 
afrejste  fra  Kjøbenhavn  d.  29de  Aug., 
ledsaget  af  otte  hjemvendende  Mis- 
!  sionærer,  iblandt  hvilke  var  H.  Funk, 
i  der  havde  præsideret  over  Kjøben- 
havns Konference.     Jeg  maa  tilstaa, 
'  at  jeg  følte  mig  noget  ene  og  forladt, 
^^  j^g  havde  taget  Afsked  med  dette 
Selskab  og  selv  maatte  blive  tilbage. 
Allerede  havde  jeg  været  borte  fra 
I  Hjemmet  længere  end  nogen  anden 
I  Missionær,   som  da  var  i  Skandina- 
'  vien.    Iblandt  de  Skrivelser,  som  jeg 
;  i  Løbet  af  den  korte  Tid,  jeg  bestj'- 
I  rede  Missionen,   modtoge  fra  Præs. 
Carrington    i  Liverpool,    var   ogsaa 
Følgende:  ,,Jeg  er  godt  tilfreds  med 
den  Maade,   hvorpaa   De   varetager 


Ekindkinger  fra  Missioxen  i  Skandinavikn. 


361 


Missionens  Anliggender,  og  hvad  In- 
struxer  angaar  har  jeg  kun  dette  at 
sige  for  Nærværende:  Gjor  frem- 
deles det  Bedste  De  kan  under  Om- 
stændighederne, indtil  en  Eftertræ- 
der  til  Præsident  Wilhelmsen  ankom- 
mer fra  Zion.  Det  glæder  mig  at 
høre,  at  Hospitalets  Folk  vare  saa 
gode  mod  Ældste  AVilhelmsen  under 
hans  Sygdom,  og  jeg  sanktionerer 
hvad  De  har  gjort  med  Hensyn  til  at 
kjøbe  et  Begravelsessted  til  hans  jor- 
diske Levninger.  Det  glæder  mig 
ogsaa,  at  Brødrene  have  været  saa 
beredvillige  til  at  staa  Dem  bi,  og 
jeg  foreslaar,  at  De  sikrer  Dem  hvad 
Hjælp  De  behøver  iEmigrationstiden 
osv.  ved  at  kalde  til  Deres  Bistand 
saadanne  af  Brødrene,  som  De  finder 
for  godt.  I  disse  Anliggender  haa- 
ber  jeg,  at  de  maa  være  vejledt  af 
Guds  Helligaands  ufejlbarlige  Raad" 

Torsdag  d.  1ste  Septbr.  ankom  11 
Ældster  fra  Zion,  iblandt  hvilke  var 
C.  D.  Fjeldsted,  der  af  det  Første 
Præsidentskab  var  beskikket  til  at 
præsidere  over  den  skandinaviske 
Mission.  Jeg  tog  strax  fat  paa  Op- 
gjørelsen  af  alle  Regnskaber  og  over- 
leverede ham  Missionen  d.  3die  s.  M. 
Den  følgende  Dag  (Søndag)  holdt 
jeg  min  Afskedsprædiken  til  de  Hel- 
lige i  Kjøbenhavn,  ved  hvilken  Lej- 
lighed de  kjærligste  Følelser  lagdes 
for  Dagen,  og  det  viste  sig,  at  jeg 
havde  vundet  de  Helliges  Tillid  og 
Agtelse,  hvorom  de  talrige  smaa  For- 
æringer, som  bleve  mig  overrakte, 
bare  tydeligt  Vidnesbyrd. 

Onsdag  d.  7de  Septbr.  Jeg  drak 
i  Hast  en  Kop  Chocolade,  som  vor 
ny  Husholderske  havde  lavet  til  Af- 
sked, hvorpaa  jeg  tilligemed  Broder 
Fjeldsted  og  Andre  kjørte  i  en 
Drosche  til  Jærnbanestationen.  Her 
fandt  vi  en  Del  Søskende  forsamlet 
for  at  byde  mig  Farvel,  og  efter  at 


have  taget  de  fleste  af  dem  i  Haan- 
den  og  vexlet  nogle  faa  venlige  Ord 
med  dem,  for'od  jeg  Kjøbenhavn  Kl. 
7  Form.  Afskeden  med  Brødrene  og 
de  Hellige  paa  Kontoret  samt  ved 
Stationen  overvældede  mine  Følelser 
trods  de  allerkraftigste  Modstræbel- 
ser.  Vi  ankom  til  Korsøer  Kl.  9' 
Form.  Her  gik  jeg  strax  ombord 
paa  Dampskibet  ,, Adler"  og  afsej- 
lede efter  lo  INIinutters  Ophold,  efter- 
ladende Brødrene  Fjeldsted  og  Chri- 
stiansen paa  Strandbredden.  At 
skulle  skilles  fra  disse  mine  to  sidste 
Venner,  som  havde  ledsaget  mig  saa 
langt  paa  min  Rejse,  fyldte  mig  for 
et  Øjeblik  med  Vemod,  thi  jeg  skulde 
nu  efter  to  Aar  og  fire  Maaneders 
Missionsarbejde,  i  hvilken  Tid  saa 
mange  af  mine  Brødre  vare  ankomne 
og  hjemrejste,  selv  tage  afsted  gan- 
ske alene.  Efter  at  have  spadseret 
frem  og  tilbage  paa  ,, Adlers"  Dæk 
en  kort  Tid  og  kastet  et  sidste  Blik 
paa  den  danske  Kyst,  for  nu  tredie 
Gang  at  rejse  til  det  fjærne  Vest, 
gik  jeg  ned  i  Kahytten  og  nød  en 
forfriskende  Søvn,  hvortil  jeg  ogsaa 
trængte  meget  haardt,  thi  jeg  havde 
næsten  slet  ikke  sovet  de  to  sidste 
Nætter,  jeg  tilbragte  i  Kjøbenhavn. 
Kl.  4'  Eftm.  ankom  Skibet  til  Kiel, 
og  jeg  fortsatte  strax  efter  Rejsen 
med  Jærnbanen  til  Hamborg,  hvor 
jeg  indtraf  Kl.  O  om  Aftenen.  Her 
skulde  jeg  passere  Toldvæsenet,  men 
uagtet  jeg  ikke  kunde  tale  Tysk,  lyk- 
kedes det  mig  ved  Vink  og  Haands- 
bevægelser  at  forniaa  Betjentene  til 
ikke  at  visitere  min  Rejsekasse,  der 
var  saa  vel  tilsnorret,  at  jeg  ikke  let 
kunde  aabne  den.  Kl.  11  om  Afte- 
nen forlod  jeg  Harburg  Stationen  i 
Hamborg,  og  efter  at  have  kjørt  over 
P21ben  paa  en  prægtig  Bro,  fortsattes 
Jærnbanerejsen  gjennem  Slettelan- 
det Hannover.    Konduktøren  var  saa 


;5G2 


EuiXDKlNGEK    FRA    MiSSIONEN    I    SkANDIXAVIEN. 


venlig  at  overlade  mig  en  første  Klas- 
ses Kupé  til  ene  Afbenyttelse,  uagtet 
jeg  kun  havde  anden  Klasses  Billet. 
Jeg  sov  derfor  udmærket  godt  det 
meste  af  Natten,  og  saa'  derfor  hel- 
ler ikke  Bremen,  som  vi  rejste  forbi 
henimod  Morgenen. 

Torsdag  d.  8de.  Efter  at  have 
passeret  gjennem  Miinster,  Dussel- 
dorf  og  andre  større  Stæder  ankom 
Toget  til  Køln,  den  gamle,  historiske 
Preusserby ,  Kl.  8  om  Morgenen, 
efter  at  have  kjørt  over  Rhinen  paa 
en  lang  og  stærk  Jærnbanebro,  der 
er  bj'gget  paa  fem  mægtige  Piller. 
Alt  hvad  jeg  af  Seværdigheder  fik 
Øje  paa  i  denne  berømte  Stad,  var 
den  store  Domkirke,  som  ligger  gan- 
ske tæt  ved  Jærnbanestationen.  Efter 
en  halv  Times  Ophold  i  Køln  fortsat- 
tes Rejsen  gjennem  smukke  og  vel 
opdyrkede  Landskaber,  og  Kl.  10 
Form.  ankom  vi  til  Aachen,  en  af 
Tysklands  ældste  og  mærkeligste 
Stæder.  Lidt  senere  naaede  vi  den 
belgiske  Grænse  ved  Herbesthal.  Vi 
kjorte  derpaa  gjennem  de  belgiske 
K  jobstæder  Verviers,  Luttich  og  Leu- 
ven  og  ankom  til  Hovedstaden  Brys- 
sel  Kl.  2^  Eftm.  Denne  smukke 
Stad,  med  regelmæssige  Gader,  har 
en  romantisk  Beliggenhed,  og  har 
omtrent  300,000  Indbyggere.  Her 
spiste  jeg  mit  eneste  Maaltid  i  Bel- 
gien, idet  jeg  tog  Middagsmad  paa 
Jærnbanehotellet,  for  hvilken  man 
tog  en  temmelig  høj  Betaling.  Kl. 
o\  Eftm.  forlode  vi  Bryssel  og  an- 
kom til  Ostende  Kl.  6,  efter  at  have 
passeret  gjennem  den  mærkværdige 
Stad  Gent,  der  er  bygget  paa  25  ved 
85  Broer  forenede  Smaaøer,  og  er 
beliggende  ved  Floden  Schelde  ;  den 
har  omtrent  150,000  Indbyggere.  Vi 
kom  ogsaa  gjennem  Briigge,  Hoved- 
staden i  den  belgiske  Provins  Vest- 
flandern.    I  Ostende,   som  er  en  be- 


fæstet Stad  ved  Nordsøen  med  25  000 
Indbyggere  og  har  regelmæssigDamp- 
skibsforbindelse  med  England,  gik 
jeg  ombord  paa  Dampskibet  ,,Parle- 
ment  Beige",  og  afsejlede  fra  Hav- 
nen Kl.  82  Aften.  Efter  en  heldig 
og  hurtig  Overrejse  ankom  vi  til 
Dover  i  Englaud  Kl.  1]  om  Natten. 
Distancen  fra  Ostende  til  Dover  er 
03  engelske  Mile.  Sidstnævnte  er 
en  befæstet  Stad  med  ea.  40,000  Ind- 
byggere ;  den  har  en  henrivende  Be- 
liggenhed og  flere  historiske  Minder. 
Fredag  d.  9de.  Jeg  slap  atter 
gjennem  Toldvæsenet  uden  at  aabne 
min  Rejsekasse,  og  efter  et  kort  Op- 
hold i  Dover  kjørte  vi  med  et  hurtigt 
Tog  70  eng.  Mile  til  London,  som  vi 
naaede  Kl.  4  om  Morgenen.  Da 
Dover  Toget  stoppede  ved  Cannon 
Street,  lejede  jeg  en  Drosche  og 
kjørte  i  denne  et  Par  Mile  gjennem 
Londons  Gader  til  Euston  Station. 
Gjærne  havde  jeg  villet  tilbringe 
nogle  Dage  i  denne  Verdens  største 
Stad  for  at  beskue  dens  mangfoldige 
Seværdigheder,  men  der  var  ingen 
Tid  der  til,  hvis  jeg  efter  Bestem- 
melsen skulde  komme  til  Liverpool 
tidsnok  til  at  afgaa  med  Dampskibet 
,, Arizona"  om  Lørdagen.  Kl.  5iom 
Morgenen  forlod  jeg  derfor  London, 
og  efter  en  hurtig  Kjorsel  gjennem 
Englands  Mellemprovinser  ankom  jeg 
til  Liverpool  Kl.  10  2  Form.  Jeg  gik 
strax  til  Missionskontoret  i  Islington 
Nr.  42,  hvor  jeg  blev  venligt  mod- 
taget af  Præsident  Carrington  og 
Medarbejdere.  Jeg  gav  ham  min 
Beretning  om  Missionen  i  Skandina- 
vien, og  tilbragte  Natten  paa  Kon- 
toret, forlod  Liverpool  den  følgende 
Dags  Eftermiddag  og  ankom  til  New 
York  Mandag  d.  ll»de.  Det  hurtig- 
sejlende Dampskib  ,, Arizona"  til- 
bagelagde ved  denne  Lejlighed  de 
2779  Mile   fra  Queenstown  til  Sandy 


Erindringer  fua  Missionen  i  Skandinavien. 


3n:5 


Hook  i  7  Dage  8  Timer  og  o4  Minut- 
ter, hvilket  er  den  næsthurtigste  Tur, 
som  noget  Fartøj  indtil  Nærværende 
har  gjort  over  Atlanterhavet.  Jeg 
var  den  eneste  Repræsentant  af  de  | 
Helliges  Samfund  ombord,  men  blev 
behandlet  hofligt  og  godt  af  de  andre 
Passagerer,  hvoraf  de  fleste  tilhørte  ; 
de  mest  dannede  Kredse  i  Amerika 
og  England.  . 

Strax  efter  Ankomsten  til  New  York  [ 
besøgte  jeg  Kirkens  Agent,   Ældste 
James  H.  Hart,  der  modtog  mig  me-  j 
get   A^enligt,   og   efter  at  have  spist  ! 
Aftensmad  i  Forening  med  ham  paa  I 
Grand  Central  Hotel   ledsagede  han  I 
mig  til  Jersey  City,  hvorfra  jeg  Kl. 
8i  om  Aftenen  fortsatte  min  Rejse 
med  Jærnbanen   vestpaa,   og  jeg  an- 
kom lykkelig  og  vel  til  Ogden  d.  2  ide 
Septbr.  om  Aftenen.     Den  følgende  ! 
Dags  Morgen  rejste  jeg  til  Salt  Lake  \ 
City,   og  om  Eftermiddagen   til  mit  j 
Hjem  i  Pleasant  Grove.     Jeg  gjorde  j 
Rejsen  fra  Kjøbenhavn  til  Salt  Lake  | 
City  i  omtrent  16  Rejsedage,  hvilken  1 
er.  den  hurtigste  Tur,  som  nogen  af  i 
vore  Missionærer    endnu    har   gjort  | 
mellem  disse  to  Stæder. 

Vi  vil  nu   slutte  ,, Erindringer  fra  I 
Missionen   i  Skandinavien"  med  en  1 
kortfattet  kronologisk  Optegnelse  for 
Aarene  1882,  1883  og  18.S4. 

1882.  I 

Foraarct.    FlereMissionærer  i  Frede-  i 
rikshalds    og   Arendals    Grene     i 
Norge   bleve   fængslede  paa  Vand 
og  Brød  for  at  have  forrettet  Evan- 
geliets Ordiuancer. 
odie  Maj.     Ældsterne  Lars   Svend- 
sen fra  Moroni,   Niels  Rasmussen 
fra  Parowan,    Søren    INIadsen    fra 
Milton  og  Chr.  Poulsen  fra  Rich- 
field ankom   til    Kjøbenhavn    som 
Missionærer  fra  Zion. 
odie  Juni.    Ældsterne  John  E.  Hesse 
fra  Monroe,    John    Andersen   fra 
Fillmore,   og  Gcsli  E.  Byarnason, 
Peter  Valgardson  og  Ejrikur  Olafs- 


son  fra  Spanish  Fork  ankom  til 
Kjøbenhavn  som  Missionærer  til 
Skandinavien. 

16de  Juni.  698  Sjæle  (o8de  Emi- 
grantselskab) afrejste  fra  Kjøben- 
havn med  Dampskibene  ,,Albano" 
og  ,, Bravo".  (Se  dette  Blads  1ste 
Aargang,  Side  127.) 

26de  Juni.  Ældsterne  Byarnason  og 
Valgardson  ankom  til  Reykjavik, 
Island. 

21de  Aug.  Ældste  Emil  Andersen 
ankom  til  Kjøbenhavn  som  Missio- 
nær fra  Utah. 

28de  Aug.  Aarets  2deu  Eraigra- 
tionsaf deling  (det  oDde  Emigrant- 
selskab), bestaaende  af  292  Sjæle, 
forlod  Kjøbenhavn  med  Dampski- 
bet ,,Argo",  under  Ledelse  af 
Ældste  H.  J.  Christiansen.  (Se 
dette  Blads  1ste  Aarg.,  Side  159.) 

12te  Septbr.  Ældsterne  L.  H.  Out- 
zen fra  Richfield,  P.  Christensen 
fraElsinore,  H.  J.  Bruun,  II.  Poul- 
sen og  J.  J.  H.  Jensen  fra  Mount 
Pleasant,  C.  J.  Christensen  fra 
Fountain  Green,  H.  Andersen  fra 
Logan,  N.  C.  Skougaard  fra  Grass 
Valley,  II.  Olsen  fra  Richfield, 
Jeppa  Nilson  fra  Pleasant  Grove, 
C.  A.  Tietjen  fra  Santaquin,  John 
Capson  fra  Mill  Creek,  Jeppa 
Monsoc  og  Anders  Jonson  fra 
St.  Charles,  N.  W.  Anderson  fra 
Ephraim,  Nils  Johnson  fra  Santa- 
quin og  C.  E.  Andersen  fra  Logan 
ankom  til  Kjøbenhavn  som  Missio- 
nærer fra  Zion.  (Se  dette  Blads 
1ste  Aarg.,  Side  186.) 

odie  Oktbr.  Ældsterne  M.  Rosen- 
lund, Peter  Andersen,  L.  P.  John- 
son og  A.  O.  Anderson  ankom  til 
Kjøbenhavn  som  Missionærer  fra 
Utah.  (Se  dette  Blads  1ste  Aarg., 
Side  186.) 

lode  Oktbr.  Aarets  tredie  og  sidste 
Emigration  (60de  Emigrantselskab) 
af  Sidste-Dages  Hellige  fra  Skan- 
dinavien, bestaaende  af  108  Sja4e, 
under  Ledelse  af  Ældste  P.  O. 
Hansen,  afrejste  fra  Kjøbenhavn 
med  Dampskibet  ,,Cato".  (Se 
dett'i  Blads  1ste  Aarg.,  Side  187.) 

6te  Novbr.  Ældsterne  J.  P.  Jensen, 
Jens  Olsen,  L.  P.  Ovesen,  T.  S. 
Lund,  S.  Petersen  og  J.  P.  Olson 
fra  Ephraim,  N.  P.  Petersen  fra 


364 


En  Zioxsre.tse. 


Richfield,  A.  J.  Hansen  fra  Big  Cot-  : 
tonwood,  C.  Jensen  fra  Redmund,  i 
C.  Larsen  fra  Logan.  A.  Amund-  | 
sen  fra  South  Jordan,  O.  Johnson  } 
og  C.  II.  Steffensen  fra  South  Cot- 
tonwood,  C.  A.  Ek,  A.  Peterson 
og  B.  M.  Ravsten  fra  Logan,  A. 


H.  Anderson  fra  Huntsvillc,  A. 
Anderson  fra  Tnion  Fort,  John 
Olson  fra  jMoroni  og  S.  Sørensen 
fra  IClsinorc  ankom  til  KJohenhavn 
som  Missionærer  fra  l'tah.  (Se 
dette  Blads  1ste  7\arg  ,  Side  1S7.) 
(Fortsættes  paa  Side  3r,l>.) 


EN  ZIONSREJSE. 


IV. 


Castle  Garden  bestaar  af  en  Klynge 
Bygninger,  romantisk  beliggende  paa 
Spidsen  af  Øen  Manhattan,  og  ad- 
skilt fra  Staden  New  York  af  et  lille 
Anlæg.  Den  største  og  mærkeligste 
af  dem  er  en  stor  rundagtig  Bj^gning 
med  et  uhyre  Tag,  der  hviler  paa  en 
Mængde  Piller,  og  fra  Havnen  har 
dens  Ydre  noget  tilfælles  med  et 
gammeldags  Slot.  Dens  Indre  be- 
staar hovedsagelig  af  et  overraaade 
stort  Rum-  hvis  Gulv  er  inddelt  i 
flere  Afdelinger,  saa  at  adskil  igc 
Emigrantkompagnier  kunne  opholde 
sig  der  paa  en  og  samme  Tid,  uden 
at  blandes  sammen.  I  den  Side  af 
Bygningen,  hvor  Landgangen  finder 
Sted,  er  der  et  Indskrivningskontor, 
forbi  hvilket  Emigranterne  En  for  En 
passerer,  og  Navne,  Alder,  Natio- 
nalitet, Haandværk  osv.  nedskrives. 
Derpaa  slippes  man  ind  i  Bygnin- 
gens Centrum,  hvor  der  erL'^dsalgaf 
Brød  og  saadanne  andre  Spisevarer, 
som  anses  for  sunde  og  passende  for 
Emigranter,  og  hvor  fra  disse  har 
Adgang  til  Buegangene  oppe  i  Byg- 
ningen, baadc  indvendig  og  udven- 
dig I  det  Hele  taget  giver  Castle 
Garden  et  gunstigt  Indtryk  paa  Ny- 
kommere,  og  Millioner,  som  have 
indvandret  til  Amerika  fra  de  for- 
skjellige  Lande  i  den  gamle  Verden, 
mindes  stedse  denne  ejendommelige 
Bygning  med  Velbehag,  thi  der  satte 


de  forst  deres  Fod  paa  et  Land,  der 
siden  har  befordret  deres  Lykke  og 
er  derved  blevet  dem  kjært.     Emi- 
!  grantselskabet      fra      ,,Kenilworth" 
I  fandt  sig   snart  til  Rette  i  den  store 
j  Bygning,     hvis    fortrinlige   Ventila- 
I  tion,  grundet  paa  dens  særegne  Stil, 
virkede  helbredende  paa  Nordboerne, 
af  hvilke  mange  nær  havde  omkommet 
af    den    forfærdelige    Varme    under 
Landgangen.     En  af  Sygdom  stærkt 
medtaget   ung   Pige  døde  ombord  i 
!   den   lille  Dampbaad,  som  forte  vSel- 
I  skabet  i  Land,  og  fire  eller  fem  Andre 
vare  mere  døde   end   lovende  da  de 
bares  ind  i   S3'geværelset ;  men  der 
bleve   de  strax  underkastede  Læge- 
behandling,   der,    ihvorvel   den    var 
meget  raa  og  brutal,  havde  den  for- 
ønskede  Virkning,    thi    Patienterne 
]  kom  sig  allesammen,    efter    næsten 
bogstavelig  at  have  været  indpakkede 
i  Is.      Det   Øvrige  af  Selskabet  var 
'  imidlertid  beskjæftiget  med  at  ind- 
tage   deres   første    Forfriskninger   i 
Amerika,    men  Mange    bleve    noget 
skuffede  ved  Smagen  af  det  saa  længe 
j  forventede  amerikanske  Hvedebrød, 
der  syntes  at  indeholde  alt  for  mange 
Dele  Salt.     Men  det  gik  bedre  efter 
I  at  de  bleve  vante  dertil.     Det  blev 
ogsaa  tilladt  Adskillige    i   Løbet  af 
Eftermiddagen  at  gjore  Spadsereture 
op  i  Staden,   men  Tumulten,   Støjen 
og  Trængslen  paa  Broadway  skræm- 
mede de  Fleste  tilbage  igjen.     New 


En    ZlUNjjHEJSE. 


305 


York  syntes  alt  for  vidtløftig  for  Per- 
soner, som.  ikke  forstode  Landets 
Sprog.  Ikke  heller  skulde  Opholdet 
paa  Castle  Garden  vare  ret  længe, 
thi  Emigrationsagent  Thomas  Taylor 
havde  allerede  arrangeret  det  Nød- 
vendige for  Rejsens  Fortsættelse,  og 
Kl.  10  samme  Dags  Aften  som  Emi- 
granterne vare  komne  i  Land  forlode 
de  New  York,  efter  at  have  spadseret 
flere  engelske  Mile  gjennem  Stadens 
Gader  til  et  Sted  ved  East  River, 
hvor  de  gik  ombord  paa  et  uhyre 
stort  Fragtdampskib,  der  strax  af- 
sejlede til  New  Haven  i  Staten  Con- 
necticut, hvor  til  det  ankom  den  føl- 
gende Dags  Morgen  ved  Solopgang. 
Denne  korte  Sørejse  gik  heldig,  men 
Emigranterne  tilbragte  en  ubehage- 
lig Nat,  thi  der  fandtes  ingen  Be- 
kvemmeligheder ombord  for  Passage- 
rer ;  de  Fleste  kunde  saaledes  slet 
ikke  finde  Plads  til  at  ligge  ned,  og 
kun  nogle  Faa,  som  klatrede  oven- 
paa  Fragtgodset,  nøde  en  Smule  Søvn 
i  Nattens  Lob. 

New  Haven  er  en  By  med  omtrent 
50,000  Indvaanere,  beliggende  ved 
Long  Islands  Sund,  ea.  GO  eng.  Mile 
fra  New  York  i  nordostlig  Retning. 
Her  begyndte  Emigranterne  deres 
lange  Jærnbanerejse.  En  Række 
2deu  og  ."klie  Klasses  Vogne  stode 
parate  til  deres  Afbenyttelse,  og  et 
Par  Timer  efter  Ankomsten  rullede 
det  lange  Tog  ud  fra  New  Haven. 
Ruten  var  mod  Nord  gjennem  Sta- 
terne Connecticut,  Massachusetts  og 
Vermont  til  Montreal  i  de  britiske 
Besiddelser.  Mange  smukke  Stæder 
og  Laudbliyer  passeredes  i  disse  Ny 
Englands  Stater,  men  i  Sitfrdeleshed 
tiltrak  N'ermouts  grønne  Bjærge  sig 
Danskernes  Opmærksomhed,  thi  det 
var  første  Gang,  at  disse  havde  set 
et  virkeligt  Bjærgparti.  Det  var  og- 
saa  i  denne  Slat,  at  Profeten  Joseph 


Smith  var  født,  og  mau  passerede 
Sharon  i  Windsor  Couuty,  hans  Føde- 
by, i  nogle  faa  Miles  Afstand.  Efter 
at  have  kjørt  over  St.  Lawrence-Flo- 
den paa  den  prægtige  Viktoriabro 
ankom  Selskabet  Torsdag  d.  19de 
Juli  ved  Middagstid  til  Montreal,  en 
Stad  med  omtrent  100,000  Indbyg- 
gere. Her  skulde  der  skiftes  Tog  ; 
men  hvilke  Vogne  man  fik  til  Rejsens 
Fortsættelse  !  Der  var  ikke  Tale  om 
3die  Klasses  Passagervogne,  der 
vilde  have  blevet  betragtet  som  en 
sand  Luxus,  men  ligefrem  Fragt- 
og  Kreaturvogne,  hvoraf  de  sidste  i 
Særdeleshed  vare  saa  modbydelige, 
som  de  vel  kunde  være.  Men  Sel- 
skabet havde  kun  Valget  mellem  at 
benytte  disse  eller  vente  i  flere  Dage, 
og  efter  moden  Overvejelse  beslut- 
tede Kompagniets  Ledere  derfor  at 
tage  til  Takke  med  Fragtvognene, 
hvorfor  de  føjelige  Skandinaver  kla- 
trede ind  i  de  skumle  ,, Kasser", 
efter  i  Forvejen  at  have  renset  dem 
saa  godt  de  kunde,  og  fandt  sig  i 
deres  Skjæbne.  Allerede  om  Efter- 
middagen var  Selskabet  atter  under- 
vejs, og  nu  begyndte  Rejsen  mod 
Vest  langs  St.  Lawrence-Floden  og 
de  store  Indsøer.  Siden  de  forlode 
New  York  havde  de  rejst  mod  Nord- 
ost, og  Montreal  var  længere  fra 
deres  Rejses  Maal  end  New  York, 
men  uagtet  den  lange  Omvej  var 
Ruten  billigere  end  den  mere  direkte. 
Under  de  to  Dages  Rejse  gjennem 
Kanada  maatte  Emigranterne  friste 
en  anden  Ubehagelighed.  De  Papirs- 
penge,  som  de  havde  faaet  i  New 
York,  vare  nemlig  ikke  antagelige  i 
de  britiske  Besiddelser,  hvor  engel- 
ske Penge  var  den  gangbare  Mønt, 
og  de  havde  desaarsag  den  største 
Besvær  med  at  faa  det  Nødvendige 
til  Livets  Ophold.  Med  betydeligt 
Tab  lykkedes  det  dem  dog  at  bort- 


Ex    ZlONSREJSE. 


bj'^tte  en  Del  af  deres  amerikanske 
„Greenbaeks"  for  engelske  Penge. 

Kjørselen  i  Fragtvognene  var  just 
ikke  saa  slem  endda,  thi  Lokomotiv- 
føreren kjørte  saa  nogenlunde  for- 
sigtigt med  sin  Ladning  af  Sjæle 
gjennem  Kanadas  Urskove.  Hele 
Landet  var  den  Gang  meget  tyndt 
befolket.  Men  hist  og  her  havde 
Nj'byggerne  ryddet  Tømmeret  af 
Vejen,  og  der  fandtes  enlige  Træ- 
hytter i  de  talrige  smaa  Aabninger, 
samt  en  Del  Landsbyer  og  nogle  faa 
Kjøbstæder  langs  Jærnbanen.  Af 
Stæderne  vare  Cornwall,  Prescott, 
Brockville,  Kingston,  Coburg,  Port 
Hope,  Windsor,  Toronto,  og  Rich- 
mond  de  vigtigste. 

Om  Natten  mellem  d.  20de  og  21de 
Juli,  medens  Toget  rullede  afsted 
langs  Ontario  -  Søen  og  havde  alle- 
rede sagtnet  sin  Fart  før  Ankomsten 
til  Port  Hope,  løb  det  pludselig  af 
Skinnerne.  Et  forfærdeligt  Stød  paa- 
fulgte, og  flere  af  Passagererne,  der 
laa  udstrakte  paa  Gulvet  i  Fragt- 
vognene, bleve  kastede  med  saa  stor 
Voldsomhed  mod  Enden  af  disse, 
at  de  halvvaagne  sprang  i  Vejret  og 
rakte  Haanden  mekanisk  til  Hoved- 
issen, hvis  Kollission  med  Vogntøm- 
meret efterlod  alt  andet  end  en  be- 
hagelig Fornemmelse.  Om  Morge- 
nen, da  Dagslyset  kastede  sit  første 
Skjær  paa  Skuepladsen,  saa'  man 
først  hvilken  skrækkelig  Ulykke,  der 
let  kunde  have  ramt  Kompagniet. 
Banesporet  var  opbrudt  paa  flere  for- 
skjellige  Steder,  og  Toget  stødt  i  tre 
eller  fire  Afdelinger.  Langt  foran 
stod  Lokomotivet  tilligemed  tre  eller 
fire  Vogne ;  lidt  bag  efter  en  halv 
Snes  andre  Vogne,  og  dernæst  en 
større  Afdeling  af  Toget  paa  Toppen 
af  en  stor  Fyldning,  der  skraanede 
helt  ned  til  Søen.  En  af  Vognene, 
der  var  indrettet  som  et  Slags  Hospi- 


tal for  de  Syge,  stod  lige  paa  Nippet 
til  at  vælte  ned  af  Skraaningen,  efter- 
som Baghjulene  vare  drejede  en  halv 
Gang  omkring.  Det  maa  visselig  til- 
skrives et  kjærligt  Forsyns  Styrelse, 
at  Ingen  kom  til  Skade. 

Kl.  3  om  Eftermiddagen  var  Banen 
tilstrækkelig  repareret  til  at  Toget 
kunde  kjøre  videre,  og  efter  24  Ti- 
mers Kjørsel  ankom  det  til  St.  Clair- 
Floden,  som  adskiller  Kanada  fra 
Staten  Michigan.  Emigranterne  med 
deres  Bagage  blev  strax  færget  over 
Floden  med  en  Dampbaad  til  Port 
Huron,  hvor  de  atter  befandt  sig 
indenfor  de  Forenede  Staters  Græn- 
ser, og  hvor  deres  Papirspenge  igjen 
vare  brugbare  og  Behandlingsmaa- 
den  mere  human.  Imidlertid  til- 
bragtes Natten  i  et  stort  Pakhus. 

Den  følgende  Dag  (2;kle  Juli)  Kl. 
1  Eftm.  fortsattes  Rejsen  i  gode  og 
hyggelige  Vogne,  og  efter  at  have  pas- 
seret gjennem  Albion,  Battle  Creek, 
Galesburg  ,  Kalamazoo  ,  Lawton  , 
Michigan  City,  Chicago  og  andre 
Stæder  i  Staterne  Michigan,  Indiana 
og  Illinois,  ankom  Selskabet  d.  2Gde 
om  Morgenen  til  Quincy,  hvor  det 
færgedes  over  Floden  til  Missouri- 
Siden.  Her  gjorde  man  nogle  Timers 
Ophold  i  den  nærliggende  Skov  og 
fortsatte  derpaa  Rejsen  gjennem  Mis- 
souri, hvor  Befolkningen  endnu  var 
meget  fjendtlig  mod  de  Hellige,  og 
da  man  ved  Telegrafen  blev  under- 
rettet om,  at  der  var  et  Selskab  „Mor- 
moner" i  Vente,  havde  store  Folke- 
hobe forsamlet  sig  ved  de  forskjel- 
lige  Stationer.  Disse  søgte  altid  at 
3^ppe  Trqfitte  og  ulejlige  Emigran- 
terne paa  alle  mulige  Maader.  Et 
Par  Vognvinduer  sloges  ind  med 
Stene,  og  paa  et  Sted  gjorde  man 
endog  Forsøg  paa  at  rive  Banesporet 
op,  for  saaledes  at  kaste  Toget  af 
Skinnerne.  (Fortsættes.) 


Statistisk  Oveusig-; 


367 


STATISTISK  OVERSIGT 

OVER    DEN    SKANDINAVISKE    MiSSION     FllA    AaRET    1850    TIL    1883. 

(Fortsættelse  fra  Side   350.) 

SVERIGE.* 


Datum. 

a 

6 

a 

£ 

å 
0 

en 

03 

ep 

koner.        | 
emmer. 

c 

[1 

4 

o; 

i 

o 
o 

o 

1 

^ 

£ 

^Mp 

1  « 

s 

S 

« 

u 

14  Juni  1850 

1 

... 

31  Dec.  ,, 

1 

1 

•^0 

17 

? 

IGNov.  1851 

1 

.... 

"5 

:".■.:: 

10 

? 
7 

?  ?   ?  1   :-5 

12Aug.  1852 

?  ?  1  V 
5  V  93 

30 
116 

35 
160 

6 
31 

2 

1 

6  Okt.  1853 



2 

40 

31  Dec.  1854 

2 

10 

1 

15 

12 

9|  3|  186 

225 

206 

82 

11 

A 

,,   1855 

2 

13 

21 

19 

1511  274 

340 

163 

11 

22 

35 

2 

,,   1856 

2 

20 

43 

21 

2216  402 

504 

238 

62 

3 

q 

,,   1857 

3 

25 

' 

73'52 

36  24  541 

726 

367 

10 

64 

85 

6 

,,   1858 

4 

10 

1..... 

8671 

4330  526 

756 

235 

6 

115 

13 

71 

,,   1859 

5 

35 

j 

128  70 

45  23  594 

860 

235 

26 

61 

83 

13 

,,   1860 

5 

36 

1 

14163 

5125  722 

1002 

283 

53 

77 

5 

6 

.,   1861 

5 

47 

1 

154  70 

58  281  978 

1288 

462 

73 

98 

4 

1 

,,   1862 

5 

58 

3 

153  75 

7136  1202 

1537 

640 

37 

276 

131 

21 

,,   1863 

0 

60 

3 

139  73 

80'44|1289 

1625 

621 

44 

361 

200 

16 

,,   1864 

5 

42 

2 

tl27  64J77  4l'l29G|lG05 

509 

224 

244 

24 

37 

,,   1865 

4 
4 

39 

5 

129  49j80  40, 1258  1.556 

331 

164 

188 

15 

13 

,,   1866 

38 

1  '-5 

143,68;84  33il220|1548 

390 

27 

210 

193 

22 

,,   1867 

4 

39 

6 

162 

69 

763211305 

1644 

320 

18 

173 

17 

16 

,,   1868 

4 

38 

3 

146 

71 

71351324 

1647 

397 

144 

225 

11 

14 

„   1869 

4 

39 

5 

144 

53 

55,381320 

1610 

371 

201 

164 

21 

99 

,,   1870 

3 

36 

4 

136 

52 

58,311488 

1765 

438 

93 

154 

30 

6 

,,   1871 

3 

36 

4 

125J68 

55  28 1535 

1811 

464 

181 

172 

19 

46 

,,   1872 

3 

35 

4 

12059 

58  251510 

1772 

389 

19 

257 

168 

22 

,,   1873 

3 

32 

6 

110  64 

5829  1470 

1731 

1  399 

7 

260 

161 

'>6 

,,   1874 

3 

21 

5 

116  62  49  301329 

1586 

307 

230 

159 

39 

94 

,,   1875 

3 

23 

7 

128  62  49  27|  1357 

1623 

322 

1 

151 

112 

23 

,,   1876 

3 

23 

8 

1287641191317 

1581 

270 

128 

115 

21 

48 

„   1877 

3 

23 

14 

15458  4422|1328 

1606 

315 

139 

98 

25 

28 

,,   1878 

3 

22 

15 

158,66  65  26il553 

1868 

571 

160 

127 

14 

8 

,,   1879 

3 

20 

15 

158  75  75  34'1722 

206^ 

462 

5 

128 

119 

24 

.,   1880 

3 

20 

22 

167|7391j40  18182189 

540 

229 

126 

35 

25 

,.   1881 

3 

21 

21 

1427187351807 

2142 

479 

266 

103 

33 

1^4 

,,   1882 

3 

21 

25 

136  75  72  341788 

2105 

455 

343, 

104 

37 

8 

1883 

3 

21 

30 

120  74|75^32  1744  2045 

370 

! 

222 

103 

37 

68 

1 

1 

1   1  !   !      i 

nJ6£ 

187  4765!3942J58 1618 

»Indbefattet  Missionen  i  Finland  fru  187(i 


368 


Statistisk   Ovkkskjt. 


STATISTISK   OVERSIGT 

OVER    DEN    SKANDINAVISKE    MiSSION    FRA    AaRET    1850     TIL    1883. 
NORGE, 


Datum. 


14  Juni  1850 

31  Dec.  " 

16Nov.  1851 

12Aug.  1852 

6  0kt.  1853 

:51Dec.  1«54 

„  1855 

,,  185() 

,,  1857 

,,  1858 

,,  1859 

,,  1860 

,,  18()1 

,,  18G2 

,,  1SC)3 

,,  1864 

,,  1865 

,,  18G6 

„  1867 

,,  :868  ! 

,,  1869 

„  1870 

„  1871 

„  1872 

,,  1873 

„  1874 

,,  1875 

,,  1876 

„  1877 

„  1878 

„  1879 

„  1880 

,,  1881 

,,  1882 


O 


^ 


9  7 

3  6 

8 

14 

12!l4 


152 


1 

40 

181 


166  189 


49,20,28 
62413214 

70,'484l|l7| 

82  42  4413 
82;'454l|l6 
80  402814' 
82'32'37  9: 
88,27  3912^ 
77|28  40'lli 
78  30'40|  9l 
75;'28'44'llj 
64  33  43J 1 0, 
68|30'49  9j 
6423  35  8, 

83  2024|12; 
862036  20, 
94  26  33!  14 
79,28'33'l7i 
87|2334jll 
94''3l'35  17 

114'36'30]7 
113:34  40  20 


161 
225 
244 
355 
413 
519 
647 
724 
745 
817 
815 
692 
681 
645 
661 
674 
727 
696 
671 
729 


198 

280 
310 
461 
562 
695 
828 
908 
907 
977 
981 
848 
838 
803 
811 
830 
857 
835 
833 
896 


11545  38 
1 09;  47  44 

87j4734 
76  3438 


668  825 
678  833 
715  892 
763  960 
754  961 
744  960 


742 
735 
634 


958 
917 

787 


39, 
212I. 
126j. 

78. 
I21I.. 
I37I. 
184|  47! 


13 


153  30; 

156  49 

195  i  27! 

195 

177 

179 

146 

187 

104 

99 
100 
116 
122 
122' 
I25I 
182 
138 
100 
105 

87 

81 
120 
139 
122 
127 


22 
6li 
44 
32 
51 
52 
61 
81 
152 


30 

4lj 
61! 


29  35 

54'  28 


36i  72 

98j  71 

28  80 

541  75 

100'  67 


62   22 

56   24 
40   12 


103|  34 
90  38 


10 


14 

4 

9 

9 

144 

17 

10 

12 

12 

6 



5 

6 

6 

14 

20 

11 

2 

8 

15 

7 

1 

7 

3 



8 

16 

20 

9 

11 

35 

16 

10 

11 

128 

I  427. 


4  25515841428258  472 


IJEM.     Se  Mere  on»  Etuigrationen  fra  Skandinavien  i  næste  Numer. 


MOfiGrøSTJEfiN^N. 

Et  Histori  sk- Bioo-rafisk  Tidsskrift. 


'^Uagtet  han  er  dod,  taler  han  dogr. "—Parley  P.  Pratt. 


Nr.  24. 


Deji  fode  December  188A. 


3die  Aarg. 


ERINDRINGER  FRA  MISSIONEN  I  SKANDINAVIEN. 

(Fortsat  fra  Side  364.) 


1883. 
10de  Marts.       Pastor   Eltsboltz  fra 
Horsens  holdt  en  ophidsende  Tale 
mod  „Mormonerne"  i  Odense  paa 
Fyen. 

6te  April.  Aarets  første  Emigration 
af  skandinaviske  Hellige,  (61de 
Emigrantselskab)  bestaaende  af 
103  Sjæle,  afrejste  fra  Kjøbenhavn 
med  Dampskibet  ,,Cato-',  under 
Ældste  N.  R.  Lindahls  Ledelse. 
(Se  dette  Blads  2den  Aarg., 
Side  112.) 

4de  Maj.  24  Ældster  fra  Zion,  nem- 
lig A.  Andersen,  J.  D.  Olsen,  A. 
Christensen,  J.  Hansen,  F.  Lud- 
vigsen, P.  L.  Sherner,  F.  J.  Chri- 
stiansen, N.  Larsen,  M.  Jensen, 
C.  W.  Knudsen,  C.  Nielsen  (Port- 
neuf),  L.  P.  Jensen,  T.  A.  Thore- 
sen, J.  Monson,  H.  Poulsen,  J.  P. 
Ibsen,  H.  Anderson,  L.  M.  Bood, 
G.  L.  Rosengren,  C.  J.  Lindquist, 
S.  P.  Nilson,  E.  Erikson,  C.  Nil- 
son  (Spring  City)  og  J.  H.  Ander- 
son ankom  til  Kjøbenhavn.  (Se 
dette  Blads  2den  Aarg.,  Side  80 
og  127.) 

Ilte  Maj.  Et  lille  Selskab  Emigran- 
ter (62de  Emigrantselskab),  be- 
staaende af  ca.  12  Personer  for- 
lod Kjøbenhavn  med  Dampskibet 
,, Bravo",  tilligemed  fire  hjemven- 
dende  Zionsældster,   nemlig  Lars 

.    Mortensen,  Rasmus  Christoffersen, 
24 


Jens  Jacobsen   og  Niels  H.  Børre- 
sen.     Ved  Ankomsten  til  Liver- 
pool   bleve    de   forenede   med   et 
større   Selskab    britiske,   tyske  og 
svejtsiske  Hellige,    som   afsejlede 
fra    Liverpool    med    Dampskibet 
,, Nevada"  d.  16de  Maj.   (Se  dette 
Blads  2den  Aarg.,  Side  126.) 
5te  Juni.    Otte  Zionsældster,  nemlig 
D.  K.  Brown,  O.  Sørensen,  N.  Pe- 
tersen, C.  J.  Christensen,  M.  Chri- 
stoffersen, L.  F.  Swalberg,  Aug. 
Svendsen  og  John  Wink  ankom  til 
Kjøbenhavn.   (Se  dette  Blads  2den 
Aarg.,  Side  79  og  111.)     Brown 
beskikkedes  til   at  arbejde  i  Aal- 
borg,  Sørensen  i   Aarhus,   Peter- 
sen   i    Kjøbenhavns,     Christensen 
og  Christoffersen  i  Kristiania,  og 
Swalberg,    Svendsen    og   Wink    i 
Stockholms  Konference, 
lode  Juni.    Aarets  2den  større  skan- 
dinaviske Emigration  (63de  Emi- 
grantselskab),   bestaaende  af  503 
Sjæle,  under  Ældste  H.  O.  Magle- 
bys Ledelse,   afrejste  fra  Kjøben- 
havn med  Dampskibene  ,, Pacific" 
og  ,,Milo".    (Se  dette  Blads  2den 
Aarg.,  Side  128.) 
Ilte  Juli.     Apostel  John  H.  Smith, 
Præsident  for  den  europæiske  Mis- 
sion,  og  Ældste  James  Wrathall 
ankom   til  Kjøbenhavn  paa  Besøg. 
De   besøgte    og  overværede   For- 
samlinger i  Kjøbenhavn,  Malmø, 


i70 


Erixdkiager  fra  Missionen  i  Skandinavien. 


Stockholm  og  Kristiania,  og  be- 
gave sig  paa  Eejsen  til  Stettin, 
Tyskland,  d.  30te  Juli. 

14de  Juli.  Et  Kompagni  islandske 
Hellige,  bestaaende  af  18  Perso- 
ner, afsejlede  fra  Liverpool,  Eng- 
laud, med  Dampskibet  ,,AViscon-  ' 
sin",  under  Ejrikur  Olafssons 
Ledelse.  I 

24de  Aug,    Et  Emigrantselskab,  be-  i 
staaende    af  291   Sjæle,    indbefat- 
tende  syv  hjemvendende   Missio-   ' 
nærer  (64de  Emig.  ),forlod  Kjoben- 
havn.    (Se  2den  Aarg.,  Side  159.) 

28de  Septbr.  Ældste  Anthon  H. 
Lund  fra  Ephraim  ankom  til  Kjø- 
benhavn  og  beskikkedes  til  at  ar- 
bejde paa  ,, Skandinaviens  Stjer- 
nes" Kontor.  : 

19de  Oktbr.     Aarets  sidste  Emigra-  I 
tion  (65de  EmigrantseJskab),    be-  1 
staaende  af  98  Sjæle,  under  Æld-  i 
ste  H.  Jørgensens  Ledelse,  afrejste 
fra  Kjobenhavn  med  Dampskibet 
,,Milo".    I  Liverpool  bleve  ca.  24 
norske  Hellige,    som   ogsaa    afgik 
fra   Kristiania  d.    19de,    forenede 
med  Selskabet.     (Se  dette  Blads 
2den  Aarg.,  Side  183.)  I 

7de  Novbr.  Sex  Utahældster,  nem- 
lig H.  D.  Petersen,  som  beskikke- 
des til  at  arbejde  i  Skaane,  Mons 
Monson,  Oley  Oleson  i  Stockholms, 
Albin  C.  Andersen,  Aug.  Valen-  1 
tine,  Lars  Larsen  i  Kjobenhavns. 
og  Ole  Hansen  i  Aarhus  Konfe- 
rence, ankom  til  Kjobenhavn  som 
Missionærer  ira  Zion.  i 

13de  Xovbr.     Fire  Utahældster   an-  ' 
kom   til  Kjobenhavn  og  modtoge 
deres    Beskikkelser     som   folger:   [ 
John  H.  Andersen  fra  Logan  be-  I 
skikkedes    til   at   arbejde  i  Gøte-  ; 
borgs,  Andrcw  P.  Rehnstrøm  fra  [ 
Huntsville  i  Stockholms,  F.  Chri- 
stensen   fra    Fairview   i   Kjøben- 
havns  og   N     C.    Martensen    fra 
Huntsville  i  Aarhus  Konference. 

24de  Decbr.  Et  Monument  rejstes 
paa  afdøde  Præs.  N.  Wilhelmsens 
Grav  i  Kjobenhavn.    (Se  Side  80.) 

Ved  Slutningen  af  Aaret  arbejdede 
der  i  Missionen  83  Zionsældster  og 
37  andre  Ældster  tilligemed  90 
Søndagsmissionærer.  I  Aarets  Løb 
bleve  851  døbte.  ' 


1884. 

4de  April.  Aarets  første  Emigra- 
tion (66de  Emigrantselskab),  be- 
staaende af  95  Sjæle,  foruden  flere 
hjemvendende  Missionærer,  afrej- 
ste fra  Kjobenhavn,  under  Ledelse 
af  Ældste  C.  D.  Fjeldsted.  (Se 
Side  160.)  Ved  Fjeldsteds  Hjem- 
rejse overtog  Ældste  A.  H.  Lund 
Bestyrelsen  af  Missionen. 

6te  Maj.  ^STi  Ældster,  nemlig  W. 
Petersen  fra  Salt  Lake  City,  C.  F. 
Olsen  fra  Hyrum,  F.  F.  Hintze  fra 
Big  Cottonwood,  Jens  Nielsen  fra 
Brigham  City,  Hans  Christensen 
fra  Richfield,  Peter  Mikkelsen  og 
Peter  R.  D^'ring  fra  Manti,  Jens 
Olsen  fra  Logan  og  Soren  Chri- 
stensen fra  Deseret,  ankom  til 
Kjobenhavn. 

30te  Maj.  Brødrene  N.  C.  Schou- 
gaard  og  Peter  Olsen  blev  af  Kri- 
stiania Byret  dømte  til  at  betale  40 
Kroner  i  Mulkt  samt  25  Kroner  i 
Sagsomkostninger  hver,  for  at  have 
forrettet  Daab. 

4de  Juni.  Ældste  P.  E.  B.  Ham- 
mer, som  havde  virket  en  Tid  som 
Missionær  i  Østerrig,  ankom  til 
Kjobenhavn  og  beskikkedes  til  at 
arbejde  i  Aarhus  Konference. 

6te  Juni.  71  P^migranter,  tilligemed 
Ældsterne  J.  P.  Jensen,  Selska- 
bets Leder,  N.  Rasmussen,  John 
Capson,  Jeppa  Nilson,  Niels  John- 
son og  Peter  Mikkelsen,  afrejste 
fra  Kjobenhavn  til  England. 

9de  Juni.  Et  Emigrantselskab,  be- 
staaende af  295  Sjæle  samt  føl- 
gende hjemvendende  Zionsældster 
forlod  Kjobenhavn:  J.  B.  Hesse, 
Selskabets  Leder,  P.  Christensen, 
N.  P.  Petersen,  L.  H-  Outzen,  C. 
J.  Christiansen,  Hans  Poulsen, 
Jacob  J.  H.  Jensen,  N.  C.  Schou - 
gaard,  Peter  Anderson,  Th.  S. 
Lund  og  W.  Petersen.  I  Liver- 
pool blev  dette  Selskab  forenet 
med  de  ovennævnte  71  Sjæle  samt 
47  norske  Hellige,  og  det  Hele  ud- 
gjorde det  67de  Selskab  fra  Skan- 
dinavien, bestaaende  af  198  dan- 
ske, 146  svenske  og  62  norske 
Emigranter  (ialt  406),  samt  22 
hjemvendende  Ældster.  (Se  Side 
224.) 


Emigration  fra  Skandinavien. 


371 


8de  Juni.  Ældste  C.  H.  Steffensen 
kom  ud  fra  Arresten  i  Drammen, 
hvor  ban  havde  sat  fængslet  i  fem 
Dage  for  at  have  administreret 
Nadveren  i  Trondhjem. 

Juli.  En  Broder  Blom  blev  af 
Hofretten  i  J^inland  dømt  til  597 
Mark  i  Mulkt  og  913  Mark  i  Om- 
kostninger for  at  have  udspredt 
Skrifter  og  dobt  to  Kvinder  om 
Sabbaten. 


5te  Aug.  John  Henry  Smith,  Præ- 
sident for  den  europæiske  Mission, 
og  Ældste  Geo.  C.  Lambert  an- 
kom til  Kjøbenhavn  paa  Besøg. 
De  overværede  Forsamlinger  i  Aar- 
hus, Aalborg,  Gøteborg  og  Malmø 
og  begave  sig  paa  Tilbagerejsen 
til  England  d.  15de  Aug. 

22de  Aug.  Omt.  20  Emigranter  for- 
lode  Kristiania  ;  d.  25de  s.  M.  afrej- 
ste 215  Sjæle  fra  Kbhn.   (S.  303.) 


EMIGRATION   FRA   SKANDINAVIEN. 


C/D 

Emg. 

Afgangs- 
sted. 

Afgangstid. 

Fartej. 

Leder. 

Henv. 

I 

28 

Liverpool.  II  Marts 

1852'ltaly 

0.  U.  C.  Menster 

1:132 

2 

297 

I 

do. 

16   Jan. 

1853'Forest  Monarcii 

J.  E.  Forsgren 

1:180 

3 

300 

do. 

3  Jan. 

i8s4'Jesse  Munn 

C.   Larsen 

2:51 

4 

.378 

I 

do. 

28       " 

"     Benjamin  Adams 

H.  P.  Olsen 

2:53 

5 

510 

2 

do. 

7      " 

1 855  James  Nesmith'* 

P.  0.  Hansen 

2:70 

6 

437 

I 

do. 

12  Dec. 

"     John  J.  Boyd 

K.   Petersen 

3:1 

7 

163 

do. 

4  Maj 

i856^Thornton 
i857jWestmoreland 

J.  A   Ahmanson 

3:20 

8 

540 

do.        25  Apr. 

0.  N.  Liljenqvist 

3:52 

9 

do.       130  Maj 

"      Tuscarora 

Richard  Harper  f 

f..U 

lo 

80 

I 

do.        22  Mar. 

i858Joiin   Brio-ht 

I.  N.  Iversen 

II 

355 

do.        II  Apr. 

1859'Wllliam  'Vapscott 

P.  A.  Fjeldsted  :|; 

3:82 

12 

312 

do.        II  Maj 

1860  William  Tapscott 

C.  Widerborg 

3:86 

13 

365 

I 

do.        16  Maj 

1 86 1  Monarchof  theSea 

/H.  0.  Hansen 
(  N.  Wilhelmsen 

3-^^3 

14 

323 

I 

Hamborg.    9  Apr. 

i862Humboldt 

H.  C.  Hansen 

3:135 

15 

413 

I 

do.        15       '■ 

" 

Franklin 

C.  A.  Madsen 

3:145 

16 

336 

I 

do.       '18       " 

" 

Electric 

S.    Christophersen 

3:162 

17 

484 

I 

do.        21       " 

" 

Athenia 

0.  N    Liljenqvist 

3:162 

18 

633 

2 

Liverpool.  30  April 

i863Jolin  J.  Boyd 

W.  W.  C'luff 

3-^77 

19 

681 

3 

do.       i  9  Maj 

'«      B.  S.  Kimball  ? 

H.  P.  Lund 

3:180 

20 

144 

2 

do.       J23      " 

"     Antarctic 

C.  C.  N.  Dorius  || 

3:180 

21 

703 

4 

do.        28  April 

1864  Monarch  of  theSea 

John  Smith 

3:182 

22 

lil 

2 

Hamborg.    8  Maj 

j86sIB.  S.  Kimball 

A.  W.  Winberg 

3:'93 

23 

2 

do.       ;25  Maj 

l866Kenih\orth 

S.  L.  Sprague 

3--'99 

24 

201 

I 

do.          I  Juni 

"     Cavour 

N.  Nielsen 

3:210 

li 

328 

I 

do.          2 

"      Humboldt 

G.  M.  P.rowrn 

3:211 

290 

10 

Liverpool.  21  Juni 

1867  Manhattan 

N.  Wilhelmsen 

3:214 

27 

,76 

3 

do.          4  Juni 

1868 John  Bright 

C. CA. Christensen 

3:215 

28 

627 

3 

do.        20      " 

'•     Lmerald  Isle 

H.  Jensen  Hals 

3:225 

29 

598 

5 

do.        15  Juli 

1868  Minnesota 

0.  C.  Olsen 

3:242 

30 

357 

10 

do.        20       " 

1870  Minnesota 

J.  N    Smith 

3:243 

31 

19 

do.       114  Sept. 

" 

Nevada 

B.  N.  Walter 

3:244 

32 

389 

5 

do.        28  Juni 

1871 

Minnesota 

W.  W.  Cluff 

3:258 

33 

170 

3 

do.         6  Sept. 

4. 

Nevada 

C.Willadsen  og  A. 

3:259 

34 

71 

3 

do.        iSOctbr. 

" 

Nevada 

Peter  Brown 

3:259 

35 

396 

4 

do.        26  Juni 

1872 

Nevada 

E.  Peterson 

3:260 

36 

260 

4 

do.       ,4  Sept. 

" 

Minnesota 

C.  Madsen 

3:261 

37 

872 

3 

do.       1  2  Juli 

1873 

Wisconsin 

K.  Peterson 

3:275 

3« 

219 

2 

do.       i  3  Sept. 

Wyoming 

J.  C.  A.  Weibye 

3:275 

39 

700 

5 

do.        !24juni 

1874 

Idaho 

P.  C.  Carstensen 

3:286 

40 

214 

4 

do.       1  2  Sept. 

Wyoming 

N.  P.  Lindelef 

V287 

41 

660 

6 

do.        30  Juni 

1875 

Idaho 

C.  G.  Larsen 

3:291 

42 

168 

2 

do.        15  Sept. 

W\ominq: 

P.  0.  Hansen 

3:292 

43 

398 

7 

do.         28  Juni 

i876;idaho 

N.  C.  Flygare 

3:294 

44 

ISO 

S 

do. 

13  Sept. 

<( 

Wyommg 

S.  Petersen 

3:295 

372 


Emigration  fra  Skandinavien. 


Emg 

ii 

Afgangs- 
sted 

Afgangstid. 

Fartej. 

Leder. 

Henv. 

45 

~m 

8 

Liverpool. 

27  Juni 

1877  Wisconsin 

E.  F.  Rranting 

3:307 

46 

211 

2 

do. 

19  Sept. 

"     Wisconsin 

J.  C.  Sandberg 

3:307 

% 

66 

2 

do. 

25  Maj 

i878Nevada 

S.  P.Neve 

3-Z^^ 

495 

7 

do. 

29  Juni 

"      Nevada 

N.  M.  (Petersen) 

3-3^^ 

49 

213 

7 

do. 

14  Sept. 

'*     Wyoming 

Alfred  Hansen 

y-3^^ 

50 

381 

II 

do. 

28  Juni 

l879Wyoniing 

J.A.Quist 

3:323 

51 

127 

6 

do. 

6  Sept. 

"     iWyoming 

N.  C.  Flygare 

3:324 

52 

594 

15 

do. 

10  Juli 

i88o]Wisconsin 

N.  P.  Rasmussen 

3:329 

53 

141 

6 

do. 

4  Sept. 

''      Nevada 

J.  Halvorsen 

3:344 

54 

do. 

23  01<t. 

"     iWisconsin 

J.Nicholsoa  *\ 

3:344 

55 

609 

12 

do. 

25  Juni 

i88i|Wyoming 

P    A.  Nielsen 

3:356 

56 

270 

8 

do. 

3  Sept. 

"     Wvoming 

L.  M.  Olson 

3:358 

57 

32 

2 

do. 

22  Okl. 

"     iWisconsin 

H.  Madsen 

3:358 

58 

694 

22 

do. 

21  Juni 

1882  Nevada 

S.  Christensen 

1:127; 

3:363 

'å 

287 

6 

do. 

2  Sept. 

"     Wyoming 

H.  J.  Christiansen 

1:159; 

3:363 

109 

4 

do. 

21  Okt. 

"     Abyssinia 

P.  0.  Hansen 

1:187; 

3:363 

61 

J03 

5 

do. 

II  Apr. 

1 8S3 'Nevada 

N.  R.  Lindahl 

2:112; 

3:369 

62 

12 

4 

do. 

16  Maj 

<« 

Nevada 

B.  E.  Rich  »* 

2:126; 

3:369 

63 

503 

18 

do. 

20  Juni 

" 

Nevada 

H,  0.  Magleby 

2:128; 

3:369 

64 

282 

7 

do. 

29  Aug. 

" 

Nevada 

H.  A.  Hansen 

2:159; 
2:183; 

3:370 

65 

117 

7 

do. 

27  Okt. 

Wisconsin 

H.  JOrgensen 

3:370 

22031 

*  En  Del  af  Selskabet  rejste  over  Havet  med  "Charles  Buck",  under  Ledelse  af 
E.  G.  M.  Hogan.      Kun  441  kom  med  "James  Nesmith." 

f  Der  var  ingen  særskilt  skandinavisk  Leder. 

X  Ogsaa  S.  P.  Guhl.  J.  F.  Klingbeck  og  Andre. 

^  37  af  dette  Selskab  rejste  over  Atlanterhavet  med  "Consignment",  under 
Ledelse  af  A.  Christensen. 

Il  Ogsaa  J.  F.  F.  Dorius. 

[[  De  Skandinaviske  havde  ingen  særskilt  Leder. 

**  Der  var  ingen  særskilt  skandinavisk  Organisation. 

Bemærkninger.  Ved  Numereringen  af  de  forskjellige  Emigrantselska- 
ber har  vi  som  Grundlag  taget  Hensyn  til  de  Skibe,  som  have  ført  KomjDag- 
nierne  over  Atlanterhavet,  uden  at  lægge  videre  Mærke  til  hvor  mange 
Fartøjer,  der  have  bragt  dem  til  det  endelige  Udskibningssted.  Ethvert 
Kompagni,  som  har  havt  en  Organisation,  enten  Antallet  har  været  stort 
eller  lille,  har  vi  regnet  for  et  Selskab,  hvorimod  vi  har  forbigaaet  adskillige 
mindre  Kompagnier,  som  ere  rejste  tildels  paa  egen  Haand.  Ikke  heller  ere 
de  forskjellige  smaa  islandske  Selskaber  medregnede.  I  ovenstaaende  For- 
tegnelse nævnes  kun  Lederen  for  den  skandinaviske  Afdeling,  hvor  der  ere 
blandede  Nationaliteter  i  et  og  samme  Kompagni,  der  da  gjærne  har  havt  et 
fælles  Præsidentskab.  Afgangsstedet  er  det,  hvor  fra  de  nævnte  Fartøjer 
have  begyndt  Rejsen  over  Atlanterhavet.  Ved  at  sammenligne  Antallet  af 
Sjæle  i  de  forskjellige  Kompagnier  med  den  mere  fuldstændige  Beretning 
om  hvert  enkelt  Selskabs  Rejse  i  Missionens  Historie,  vil  der  findes  Uover- 
ensstemmelser. Undertiden  er  Antallet  større  og  undertiden  mindre  ved 
Afrejsen  fra  Liverpool  end  fra  Kjøbenhavn.  Dette  maa  tilskrives  Forandrin- 
ger, som  ere  indtrufne  undervejs.  Hvor  Antallet  formindskes,  hidrører  det 
som  oftest  fra,  at  enkelte  Personer  formedelst  Sygdom  og  Død  ikke  have 
fortsat  Rejsen,  og  hvor  Antallet  er  størst  i  Liverpool,  er  Grunden  almindelig 
den,  at  Adskillige  ere  rejste  direkte  til  England  (for  Exempel  fra  Norge), 
uden  at  lægge  Vejen  over  Kjøbenhavn  Ved  at  gjøre  et  lost  Overslag  over 
dem,  som  have  emigreret  paa  egen  Haand,  iberegnet  Islænderne,  kan  An- 
tallet af  udvandrende  Sidste- Dages  Hellige  fra  Skandinavien  til  Zion  i  Aarene 
1852 — 188^5  uden  Overdrivelse  angives  til  22,500  Sjæle,  hvilket  kun  er  469 
flere  end  de  G5  Selskaber  indbefatter. 


Redaktionsbemærkninger. 


373 


Morgenstjernen 

redigeret  cg  udgiues  af 

ANDREW    JENSON, 

Kr.  154  N.  Second  West  Street, 

Salt  Lake  City,   Utah, 

udkommer  d.  1ste  og  16de  I  huer  Maaned  og  hoster 

To  Dollars  om  Aaret  i  Forskud. 
Adresse:   P.  O.  Box  500, 


Salt  Lake  City,  d.  15de  December  1884. 

SLUTNINGSBEMÆRKNINGER. 

Endelig,  efter  omtrent  tre  Aars 
stadigt  Arbejde,  er  det  lykkedes  os 
at  fuldføre  vore  Afhandlinger  om 
den  skandinaviske  Missions  Historie. 
Hvor  vidt  vi  har  løst  Opgaven  til- 
strækkeligt, maa  overlades  til  det 
store  Publikums  Bedømmelse.  Det 
er  imidlertid  en  Kjendsgjerning,  som 
Fremtiden  vil  skatte,  at  de  nu  ud- 
komne tre  Aargange  af  Morgen- 
stjernen indeholde  flere  paalidelige 
Datum  og  troværdige  historiske  Med- 
delelser af  sit  Slags,  end  noget  andet 
Værk,  der  tidligere  har  været  ud- 
givet af  de  Hellige  i  denne  Uddeling, 
og  ved  at  lade  det  Hele  indbinde, 
ville  Abonnenterne  først  rigtig  kunne 
paaskjønne  hvad  de  have  faaet  for 
deres  Penge.  Saadanne  andre  histo- 
riske Meddelelser  fra  Missionen  i 
Skandinavien,  som  herefter  maatte 
blive  os  tilsendte  for  Offentliggjø- 
relse,  ville  komme  til  at  vexle  Plads 
med  Talerne  i  Morgenstjernens 
fremtidige  Aargange. 

Medens  vi  nu  allervenligst  takker 
vore  Agenter  og  ledende  Brødre  samt 
det  skandinaviske  Publikum  i  Almin- 
delighed for  den  Bistand,  de  have 
ydet  os  indtil  Nærværende,  haaber  vi, 
at  deres  Interesse  maa  opvækkes  i 
en  endnu  større  Grad  til  Fordel  for 


vort  fremtidige  Foretagende.  Et 
Ugeblad  lig  det,  vi  i  Forening  med 
en  anden  Broder  agter  at  paabegynde 
til  Nytaaret,  burde  finde  Adgang  til 
de  allerfleste  skandinavisk-amerikan- 
ske  Hjem  i  det  store  Vesten,  i  Særde- 
leshed, hvor  det  Engelske  endnu  ikke 
er  bleven  Familiesprog.  Vi  ville 
prøve  paa  at  kunkurrere  med  de 
skandinaviske  Blade  i  Østen  hvad 
friske  og  interessante  Nyheder  an- 
gaar,  og  om  vi  end  ikke  lige  strax 
kunne  give  vore  Abonnenter  saa 
meget  Læsestof  som  enkelte  af  disse, 
haabe  vi  at  gjøre  et  Udvalg,  som  vil 
være  meget  mere  passende  over  for 
Utah-Skandinavernes  Tarv  og  Om- 
stændigheder. Ældste  C.  A.  F. 
Orlob,  vor  tilkommende  Medarbej- 
der, har  havt  en  længere  Erfaring 
som  Oversætter  paa  Missionskontoret 
i  Kjøbenhavn,  og  har  i  Løbet  af  de 
sidste  Aar  beklædt  en  meget  ansvars- 
fuld Plads  i  Forbindelse  med  et  af 
de  driftigste  Forretningskompagnier 
i  Logan,  Utah.  Desforuden  synes 
han  at  være  i  Besiddelse  af  saadanne 
Evner,  som  vil  kunne  komme  til  pas- 
sende Anvendelse  ved  Udgivelsen  af 
et  Nyhedsblad.  I  Betragtning  heraf, 
og  uden  at  lægge  for  meget  Vægt 
paa  vor  egen  begrænsede  Erfaring 
som  Journalist,  vover  vi  at  gjøre  os 
nogenlunde  gode  Forhaabninger  om 
at  kunne  gjeunemføre  vort  nye  Pro- 
gram til  vore  Landsmænds  og  Lands- 
mændinders  Tilfredshed.  Vil  nu 
blot  disse  bidrage  deres  Del ! 

Det  er  os  ligeledes  en  Fornøjelse 
at  kunne  bekjendtgjøre,  at  Præsident 
C.  D.  Fjeldsted  af  Logan,  Cache 
County,  har  paataget  sig  at  virke 
som  omrejsende  Agent  for  ,,Utah 
Posten",  og  han  er  berettiget  til  at 
handle  som  Firmaet  Jenson  &  Orlobs 
Repræsentant  i  alle  Henseender. 

Vi  har  ogsaa  sluttet  Akkord  med 


374 


P^N    ZlONSREJSE. 


Deseret  News  Company  for  Incbia- 
diug  af  Boger.  Den  almindelige  Pris 
for  Indbindingen  af  Morgenstjer- 
NEXS  tre  Aargange  i  ét  godt  Bind  er 
$1.50,  men  ifolgc  vor  Kontrakt  kunne 
vi  besørge  dem  indbundne  for  det 
Halve,  nemlig  75  Cents.  Abonnen- 
terne bedes  indsende    Ordre   strax. 


Vi  betale  fremdeles  fuld  Pris  ($100) 
for  1ste  Aargang,  paa  de  tidligere 
I  tilbudte  Vilkaar.  Alle  udestaaende 
i  Beløb  ville  efter  d.  1ste  Decbr.  næst- 
kommende blive  indkasserede  med 
j  10  Procent  Tillæg,  undtagen  i  Til- 
I  fælde,  hvor  anden  Overenskomst  er 
1  truffen. 


EN  ZlONSREJSE. 


(Fortsat  fra 
Lokomoti\'føreren  var  en  ligefrem 
Djævel  i  Menneskeskikkelse.     Han 
morede   sig  saaledes  over  at  martre 
de   stakkels  Emigranter  ved  at  ma- 
nøvrere med  Toget  frem  og  tilbage, 
uden   at   der  var  den  mindste  Kød- 
vendighed  derfor,  samt  ved  at  stoppe 
det  pludseligt  eller  sætte  det  i  Gang 
i  en   saadan  Hast,   at  Mange,    som  [ 
stode  op,  bleve  ved  adskillige  Lejlig- 
heder kastede  hovedlæns  paa  Vog- 
nenes  Gulv.      Derved   bleve   Flere 
slemt  forslaaede.      Tilsidst   stødtes 
heldigvis  Lokomotivet  i  Stykker,  saa 
at   Foreren,     efter   Sigende,    fik   en 
Irettesættelse  af  sine  Foresatte,  og 
derpaa  kjørte  han  lidt  mere  forsig- 
tigt den  øvrige  Del  af  Vejen.     Det  ' 
var    under    disse     Omstændigheder 
intet   Under,    at   Emigranterne    om   ! 
Morgenen  d.  27de  Juli  hilsede  deres  i 
Ankomst  til  St.  Joseph  med  Glæde,   j 
thi  her  endte  de  deres  Jærnbanerejse 
I  Løbet  af  de  ti  Dage,  siden  de  for-  ! 
lode  New  York,  havde  de  tilbagelagt 
omt.   1700  engelske  Mile.     Men  det  ! 
Værste  var  tilbage.      En   to  Dages 
Flodrejse    adskilte    dem    endnu   fra 
deres  Venner  ved  Udrustningsstedet 
Wyoming.     Efter  to  Timers  Ophold 
i   St.    Joseph    gik    de    ombord   paa 
Dampbaaden  ,, Denver"  og  afsejlede 
Kl.  5  Eftm.     Men  hvilken  Rejse,  og  | 


Side  oCC.) 

hvilken  brutal  Behandling!  Baade 
Officerer  og  Mandskab  paa  dette  Far- 
tøj sj^ntes  at  være  yderst  fjendtlig- 
sindede, og  benyttede  derfor  enhver 
Lejlighed  til  at  støde,  skubbe  og  ud- 
skjælde  de  stakkels  Emigranter,  der 
ikke  tillodes  ande;i  Plads  end  imel- 
lem det  uhj'ggelige  og  smudsige 
Fragtgods.  I  det  Hele  taget  var 
Baaden  meget  for  lille  til  saa  mange 
Mennesker.  De  eneste  humane  Ame- 
rikanere ombord  vare  nogle  første 
Klasses  Passagerer,  der  om  Dagen 
opholdt  sig  paa  Dækket  oven  over. 
Nogle  af  disse  kastede  Smaakager  og 
Sukkergodt  ned  til  de  forhungrede 
Emigrantbørn,  der  stillede  sig  med 
bedende  Blik  og  aabne  Munde  paa  et 
Sted,  hvor  de  kunde  tiltrække  sig  de 
,, fine  Herrers"  Opmærksomhed.  Be- 
tydelig Sygdom  herskede  ombord  og 
Nogle  døde,  men  endelig  oprandt 
Befrielsens  Time,  thi  Søndag  Morgen 
d.  29de  Juli  løb  Dampbaaden  med  et 
voldsomt  Stød  ind  mod  Landings- 
pladsen ved  Foden  af  den  temmelig 
høje  Bakke,  hvorpaa  Wyoming  er  be- 
liggende. Om  faa  Minutter  vare  Emi- 
granterne i  Land  og  modtoges  af 
flere  amerikanske  Brødre ,  hvor- 
iblandt et  Antal  af  Kirkens  Kuske, 
der  allerede  havde  ventet  længe  ved 
Udrustningsstedet   paa   Emigranter- 


En  Zionsrejse. 


375 


nes  Ankomst.  Med  glade  Hjærter 
rettede  de  trætte  Rejsende  deres 
Fjed  op  til  Landsbyen,  i  hvis  Nær- 
hed de  den  følgende  Dag,  da  deres 
Rejsegods  kom,  opsloge  deres  Telte 
eller  byggede  sig  Rishytter  til  Be- 
skyttelse mod  den  brændende  Sol. 
For  første  Gang  siden  de  forlode 
deres  Hjem  i  gamle  Norden  syntes 
de  nu  at  kunne  aande  frit  og  bevæge 
sig  efter  Behag,  og  Wj^omings  Bak- 
ker gjenlode  allerede  samme  Aften 
af  de  Helliges  Taksigelsessange.  De 
erkjendte,  at  den  Almægtige  havde 
bevaret  dem  paa  deres  farefulde 
Rejse  over  Havet  og  beskyttet  dem 
mod  deres  Fjender,  som  under  deres 
Jærnbane-  og  Flodrejse  havde  villet 
dem  Ondt.  Nu  følte  de  sig  allerede 
trygge  under  deres  Venners  kjærlige 
Omsors;. 


V. 

Den  begrænsede  Plads,  som  vi  har 
til  vor  Raadighed,  tillader  os  kun  i 
Forbigaaende  at  omtale  Rejsen  gjen- 
nem  Ørken.  Da  det  allerede  var  sil- 
dig paa  Aaret  bleve  Forberedelser  for 
samme  gjorte  i  en  Hast,  og  et  Par 
Dage  efter  Selskabets  Landstigning 
ved  Wyoming  rullede  det  første  Kom- 
pagni af  Kirkens  Vogne,  under  Kap- 
tejn Rawlins,  afsted  vestpaa  med 
Emigranter.  Et  andet  Kompagni 
fulgte  efter  d.  4de  s.  M. ,  under  Kapt. 
Nebeker,  og  et  tredie  under  Kapt. 
Scott  d.  8de.  Med  dette  sidste  fulgte 
Familien,  hvoraf  den  unge  Jyde  var 
et  Medlem.  Han  var  iblandt  dem, 
som  gik  tilfods  omtrent  hele  Vejen 
over  Sletterne,  thi  kun  Kvinder  og 
Børn  samt  ældre  og  skrøbelige  IMænd 
bleve  tilladte  at  kjøre  en  Del  af  Vejen. 

Den  første  Halvpart  af  Rejsen  var 
over  de  udstrakte  Sletter,  hvor  der 
var  Græs  og  Vand  i  Overflødighed, 
men  meget  lidt  Brænde,   og  af  Man- 


gel paa  andre  brændbare  Stoffer 
maatte  Emigranterne  lave  deres  Mad 
ved  Hjælp  af  tørret  Kreaturgjødning. 
I  Begyndelsen  forekom  dette  Mange 
modbydeligt,  men  det  var  dog  slet 
ikke  Rejsens  værste  Gjenvordighed. 
I  Førstningen  var  Varmen  temmelig 
trykkende,  og  Mange  bleve  angrebne 
af  Klimatfeber  samt  andre  Sygdom- 
me, hvilke  krævede  omtrent  30  Ofre 
i  Kapt.  Scotts  Kompagni.  Dette  var 
dog  forsvindende  sammenlignet  med 
Dødeligheden  i  det  efterfølgende 
Selskab,  der  ogsaa  hovedsagelig  be- 
stod af  Skandinaver. 

Efter  at  man  d.  .5te  Septbr.  havde 
passeret  Fort  Laramie  førte  Vejen 
gjennem  et  Bjærgland,  og  da  det 
gled  hen  paa  Efteraaret  begyndte 
Vejret  at  blive  koldt.  Kompagniet 
udsattes  ogsaa  for  en  voldsom  Sne- 
storm, da  det  rejste  gjennem  South 
Pass.  Ved  denne  Tid  vare  Tiæk- 
dyrene  blevne  meget  udmagrede, 
formedelst  den  daarlige  Græsning, 
og  Emigranterne  maatte,  i  Stedet  for 
at  kjøre  naar  de  bleve  trætte,  hjælpe 
Oxerne  ved  af  alle  Kræfter  at  skyde 
paa  Vognene  op  ad  Bakkerne. 

Eftersom  Vejret  blev  koldere, 
skærpedes  de  Rejsendes  Appetit, 
men  samtidig  maatte  der  spares  paa 
Provianten,  saa  at  Sult,  forenet  med 
Overanstrængelse  og  Kulde,  gjorde 
den  sidste  Del  af  Rejsen  meget  ube- 
hagelig. At  vade  over  de  iskolde 
Bjærgstrømme,  var  maaske  noget  af 
det  Værste,  og  den  unge  Jyde  glem- 
mer saaledes  aldrig  den  kolde  Sep- 
tember Morgen,  da  han  med  sine 
bare  Ben  brød  Isen  og  derpaa  maalte 
Vandet  i  Green  River.  Omsider 
naaede  de  trætte  Vandrere  deres  Rej- 
ses Maal.  En  smuk  Eftermiddag  i 
Oktober  rullede  Kaptejn  Scotts  Kom- 
pagni ud  fra  Mundingen  af  Parleys 
Canyon,  og  fra  Toppen  af  det  neden- 


376 


Nyheder. 


for  liggende  Hojland  nøde  de  tid- 
ligere Nordboer  for  første  Gang  den 
Glæde  at  beskue  Store  Saltsøstad, 
der  ligesom  smilede  dem  venligt 
imøde  fra  dens  skjønne  Beliggenhed 
ved  Bjærgets  Fod  mod  Nordvest. 
Skjøndt  Staden  den  Gang  var  lille 
og  uanselig,  sammenlignet  med  hvad 


den  nu  er,  gav  den  de  ankommende 
Hellige  et  Indtryk,  som  aldrig  siden 
har  kunnet  udslettes  af  Hukommel- 
sen. Kompagniet  holdt  sit  Indtog  i 
Staden  d.  8de  Oktbr.,  akkurat  fem 
Maaneder  efter  at  Familien,  som  er 
gjort  til  Grundlag  for  denne  Beret- 
ning, forlod  deres  Hjem  i  Jylland. 


NYHEDER. 


Utah.  John  Connelly,  imod  hvem  Grand- 
juryen  havde  anlagt  Sag  for  Polygami,  blev 
forhørt  i  tredie  Distriktsret  d.  '29de  Oktbr. 
og  efterfølgende  Dage,  men  da  det  blev  be- 
vist, at  Giftermaalet  fandt  Sted  for  over  tre 
Aar  siden,  blev  han  frikjendt  d.  1ste  Novbr. 
— Paul  A.  Schettler  døde  paa  sin  Bopæl  i 
12te  Ward,  Salt  Lake  City,  d.  3die  Novbr.— 
Budger  Clawson  blev  d.  3die  Novbr.  dømt 
til  4  Aars  Tugthusstraf  og  800  Dollars  Bøde, 
nægtet  at  give  Kaution  og  sendt  til  Fængsel. 
Han  appellerede  sin  Sag  og  prøvede  paa  at 
faa  sin  Frihed  ved  Udtagelsen  atenSabeus- 
corpns  Skrivelse,  men  Territoriets  Overret, 
som  undersøgte  Sagen  d.Mde  og  15de  Xobvr., 
nægtede  ha'n  dette,  hA-orforhan  atter  maatte 
gaa  i  Fænj.sel. — En  Dansker  ved  Navn  Hans 
Ottesen  blev  myrdet  i  Manti,  Sanpete  Coun- 
ty,  d.  odie  Novbr. — .John  "VT.  Irons  og  Dr. 
A.Fowler  bleve  arresterede  d.Sdie  Novbr. 
for  at  have  gjort  sig  skyldige  i  Fosterfordri- 
velse. Ofret  var  Lizzie  Evans,  en  Pige,  som 
Irons  havdi^  forført.  Sagen  blev  undersøgt  i 
Politiretten  d.  Ilte  Novbr.  og  følgende  Dage, 
og  Irons  of  "owler  Ijleve  tilladte  at  give  $5000 
Kaution  h^v  r,  indtil  Sagen  kunde  behandles 
af  Grandju)yen.  Imidlertid  ægtede  Irons 
Pigen. — Ved  National  valget  d.  4de  Novbr. 
vandt  Dem«  kraterne  Sejr;  Grover  Cleve- 
land blev  vu'gt  til  de  Forenede  Staters  næste 
Præsident  og  Thomas  A.  Hendrioks  til  Vice- 
præsident. Valget  i  Utah  for  Deligerede  til 
Kongi-essen  gav  22,120  Stemmer  for  John  T, 
Caine  og  2,2  5  for  de  Liberales  Kandidat  B. 
Smith.— Sagtn  mod  Joseph  H.  Evans,  an- 
klaget for  Polygami,  blev  behandlet  i  ."die 
Distriktsret  cl.  6te  og  Tde  Novbr.  Han  blev 
funden  skjidi?  og  dømt  d.  8de  Novbr.  til  3K 
Aars  Tugthusstraf  og  250  Dollars  i  Bøde. 
Da  det  ogsaa  blev  ham  nægtet  at  give  Kau- 
tion, sendtes  han  strax  til  Fængslet. — Et 
skandinavisk  Emigrantselskab,  bestaaende 
af  84  Sjæle,  ai  kom  til  Salt  Lake  City  d.  9dc 
Novbr.,  unde)  Anførsel  af  C.  A.  Ék.— En 
stæi'k    Jordry;  telse    bemærkedes    d.    10de 


Novbr.  i  det  nordlige  Utah  og  sydlige  Idaho. 
— Dr.  D.  B.  McKinzie  døde  paa  St.  Marks 
Hospital  i  Salt  Lake  City,  d.  12te  Novbr. 

Japan.  En  stor  Part  af  Yokohama  blev 
d.  15de  Oktbr.  ødelagt  af  en  Stormflod. 

Tj'skland.  W.  C.  A.  Smoot,  der  virkede 
som  Missionær  i  Holstein,  blev  d.  15de 
Septbr.  arresteret  i  Kiel  for  at  have  døbt  en 
ung  Kvinde.  Han  sad  fængslet  indtil  d.  Tde 
Oktbr.,  da  han  blev  frikjendt  og  løsladt, 
men  desuagtet  forlist  fra  Byen . 


Præsidenter  over  dex  skandina- 
viske Mission. 


NrJ 


Navne. 


1  Erastus  Snow 

2  |john  E.  Forsgren 

3  Willard  Snow 

4  John  Van  Cott 

o  Hector  C.  Haight 

6  C.  Widerborg 
(2)John  Van  Cott 

7  Jesse  N.  Smith 

*   Samuel  L.  Spragu 
(2) C.  Widerborg 
(2)'Jesse  N.  Smith 

8  iWm.  W.   Cluff 


Fra 


9    Knud  Peterson 

10  Chr.   G.  Larsen 

11  (Nils  C.  Flygare 

12  :0.  N.  Liljenqvist 

*  JA.  W.  Carlson 
(2)  Nils  C.  Flygare 

13  |Niels  Wilhelmsen 

*  (Andrew  Jenson 

14  ]Chr.  D.  Fjeldsted 
13  lAnthon  H.  Lund 


14 

4 

20 

1 

1 
1 

el3 
1 

15 
23 
27 
25 
99 


Juni  1850 
Marts  1852 
Dec.  1852 
Aug.  1853 
Jan.  185G 
Febr.  1858 
Jan.  1860 
Maj  1862 
April  1864 
Aug.  1864 
Sept.  1868 
Juli  1870 
Juni  1871 
Juni  1873 
Juni  1875 
Juni  1876 


Dec. 
Jan. 


1877 
1878 


Aug.  1879 
Aug.  1881 
Sept.  1881 
April  1884 


Midlertidige. 


Morgenstjernen 


3AARG. 


DATE  DUE 

mR   ?    i     ;S 

8Æ 

■/  5  2003 

JUI  2 1 

:004 

JUN  2  1 

"» JUi 

tfUN15  19 

tin  ^ 

/»       .       ;f«- 

TUL  <*  ^ 

0  Æ 

juu 

U  ZUU3 

- 

10? 

MAR< 

)gi9« 

M  S  n 

ISST 

IliN   \ 

Bl  WU'^ 

\id^Å 

li^rø 

AM;:  n  -?   ' 

-  "■•-( 

DEMCO    38-297