Morgenstjernen : et historisk-biografisk maanedsskrift

LIBRARY t

Brigham Young University g
Americana Collection

■CM
ICO

:<0

z-Oi

BX
8672
,J451h
V.l-4

_=o>

o i

=co

=> ;
O;

>- :

S:

<:
X !
O!
tt.\

m i

CO

■CM

ir*-

i CO

SElllSllHISESllgSlSllilSllESllKlSllllSiailSlEKlSiaglllllSSllSISlllSgllS!^

i

University Library

George H. Brimihall
. Collectton on Theology

I

1 r rom

I

lCallNo..5 . '

H

Acc. No c??...?Æ

hi

^lo

\J £^H^

>'

^,.^tf~&g=< ■ .^»

*-wJ=&

*S-<s-h S~V

aSilllSSil*lfl»M«(

ET HISTOBISK-BIO&EAFISK MAANEDSSEEIFT..

"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.

Nr. 1.

JANUAR 1882.

lSTE AARG.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

1850.

DE FoRSTE MISSIONÆRERS ANKOMST.

I Generalkonferencen, som afholdtes i
Salt Lake City den 6te og 7de Oktober
1849, blev et betydeligt Antal Missionæ-
rer kaldet til at gaa til fremmede Lande
for at prædike Evangeliet og forataabne
sammes Dor for flere europæiske Natio-
ner. Iblandt disse kaldtes Apostel Eras-
tns Snow og Ældste P. O. Hansen til
Danmark og Ældste John E. Forsgren
til Sverige. Nævnte Brodre forlode
deres Bjærghjem i Slutningen af Okto-
ber Maaned samme Aar og ankom til
England i April 1850. Efter et kort Op-
hold hos Brodrene og de Hellige i Stor-
britannien fortsattes Rejsen til Skandina-
vien, idet Ældste P.O. Hansen forlod
Hull d. 8de Maj og ankom til Kjoben-
havn d. 11te s. M., og Apostel Erastus
Snow og Ældste John E. Forsgren samt
George P. Dykes, hvilken sidstnævnte
Broder Snow tog med fra England, for-
lode Hull med Dampskibet „Victoria" d.
11te Juni og landede i Kjobenhavn d.
14de s. M.

BREV FRA ERASTUS SNOW.

Nogle faa Dage efter de sidstnævnte
Brodres Ankomst skrev Erastus Snow

folgende Brev til Franklin D. Richards i
England:

"Kjobenhavn, d. 19de Juni 1850.
Kjære Broder Richards.

Det er i Dag akkurat otte Maaneder
siden vi toge Afsked med vore højtel-
skede Familier og Brodre i de „Helliges
Stad" og sagde Farvel til den smukke
Dal, hvor alle vore jordiske Haab have
hjemme, for at vandre omkring i frem-
mede Lande og for at bære glade Tiden-
der om stor Glæde til Folk af andre
Tungemaal. Efter at have rejst over
otte tusinde Mile er jeg formedelst Guds
Velsignelse ankommen til mit Bestem-
melsessted i Sikkerhed. I disse otte
Maaneder har jeg rejst længere og læn-
gere bort, uden at hore et eneste Ord
fra Hjemmet eller fra elskende og sande
Venner, men nu. da jeg har gjort Op-
hold for at tiltræde min Arbejdsmark,
haaber jeg snart at blive indhentet af
hjærteoplivende Nyheder fra hint "For-
jættelsens Land."

Dampskibet „Victoria," som forlod
Hull Tirsdag Morgen d. 11 le ds. Kl.
halv syv, landede os i denne beromte
Stad Fredag d. 14de ds. omtrent Kl. 10
Formiddag. Det lykkedes os at faa vor
Baggage, Boger og Papirer pjennen
Toldvæsenet efter en overfladisk Under-

■•■':

Erindringer fra Miss-ioken i Skandinavien.

sogelse, og Broder P. O. Hansen, som
modteos paa Skibsbroen og gjorde Tjene-
ste som Tolk, ledsagede os til et dansk Ho-
tel, hvor vi paa et Overværelse, der blev
os anvist, nedbojede os i Forening og
opsendte Taksigelse til Gud samt ind-
viede os til hans Tjenste i dette Land,
idet vi anraabte ham om hans Beskyttelse
og Velsignelser under vor Virksomhed.
Da vi opdagede, at vort Hotel var et
almindeligt Tilflugtssted for Spillere,
Urostiftere og daarligt Selskab, hvilket
altsammen var alt andet end behageligt
til os, besluttede vi at opsoge et privat
Spisehus eller leje os et Værelse paa et
mere afsondret Sted. Vi tilbragte der-
for det meste af Eftermiddagen med at
vandre omkring i Staden og dens Omegn
for at gjore Opdagelser. Vi besogte
adskillige Familier i den Hensigt at
blive bekjendte med Folkets Fclelser,
og vi toge flere Værelser i Ojesyn, men
fandt intet Sted, hvor ,, Arken syntes at
kunne hvile." Jeg vil her bemærke, at
Broder Hansen, der blev nægtet en
Faders Modtagelse og kunde kun hem-
meligt tale med sin Stifmoder, havde
siden sin Ankomst opholdt sig hos en
fjærn Slægtnings Familie, som lige-
ledes nu var meget venlig mod os;
men uagtet de bade os hjærteligt vel-
kommen, havde de intet Værelse, som
vi kunde afbenytte.

Den folgende Nat var en sovnlos Nat
for mig, uagtet de andre Brtidre hvilede
sig. Jeg havde været meget sosyg paa
Kattegattet og mine Nerver befandt sig
i en Slags feberagtig Tilstand. Spillet
og Stojen fra Billiardbordene lod sig
tydeligt hore i vore Soveværelser, og
Kareterne, som bragte Folk til og fra
Hotellet og styrtede afsted over den
haarde Stenbro umiddelbart under mit
Vindue, gjorde mig Uro lige til Dagens
Frembrud. Selve Atmosfæren og Ste-
dets Aand syntes i Sandhed gjennem
Nattens Lob at antyde et Samlingssted
for onde Aander. Flere Gange gik jeg
frem og tilbage paa Gulvet og kastede
mig derpaa atter paa min Seng, bedende
alvorligt til Gud om at vejlede os, saa
at vi kunde finde et fredeligt Hjem og en
oprigtig Familie, hvor hans Aand kunde
finde Behag i at bo og forblive saa vel

hos os som hos dem. Et saadant have
vi nu fundet, og vi flyttede her til den
folgende Dag; det var netop det forste
Sted, vi besogte om Morgenen. Vi
betale her 7 Rigsdaler om Maaneden for
et bekvemt og behageligt Værelse, der
er mobleret og holdes i god Orden.
Desforuden betale vi 3 Rigsdaler hver
om Ugen for vor Kost i Familien, hvil-
ket altsammen vil belobe sig til omtrent
46 Rigsdaler om Maaneden for Bro-
drene Hansen, Dykes og mig. Vi spise
sammen med vor Vært Hr. Lauritz B.
Malling og hans venligsindede Hustru
samt en ung Dame af Rang, der er be-
slægtet med Familien. De ere alle meget
hoflige mod os og lytte til vore Under-
visninger med stor Deltagelse; de synes
at finde stor Behag i at lære os deres
Sprog, og de indfinde sig ogsaa paa vort
Værelse for at hore os synge og bede,
uagtet de ikke forstaa, hvad vi sige, uden
naar Broder Flansen bruger det danske
Sprog.

Sondag Morgen (16de Juni) over-
værede vi Baptistreformator Hr. Mon-
sters Formsamling; denne Mand har
været meget forfulgt og har endog i
Lcbet af de sidste Aar været fængslet
gjentagne Gange i denne Stad. Hans
Væsen og Udseende tilkjendegiver
Ydmyghed, Oprigtighed og gode For-
standsevner. Hans Samfund er ham
tilsyneladende meget hengiven. Han
modtog os venligt og lovede at besoge
os den folgende Dag. Samme Dags
Eftermiddag blev Familien besogt af
Kaptejn Simmonsen, den ovennævnte
unge Dames Fader, som i lang Tid havde
været Officer i Regjeringens Tjeneste og
var en hojt agtet Mand. Han spiste til
Middag og tilbragte Aftenen hos os.
Han har givet Undervisninger i flere
Sprog og taler Engelsk flydende nok
til at kunne fore en Samtale. Idet vi
troede, at Herren i et godt Ojemed
havde bragt os sammen med ham, vare
vi ikke sene til at drage Fordel af
Lejligheden. Vi fik en hel Del Oplys-
ninger af ham om adskillige Ting,
hvorom vi onkede Underretning, og da
han forlod os, ytrede han, at han var
særdeles godt fornojet med Besoget og
onskede at stifte nærmere Bekjendtskab

UPB

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

med os ; han indbod os ligeledes til at
besoge ham i hans Hus.

Hr. Monsters Besog den folgende Dag
var meget tilfredsstillende. Medens han
var i Fængsel havde han erhvervet sig
tilstrækkelig Kundskab om det engelske
Sprog til at kunne læse og forstaa det;
derimod taler han det meget ufuldkom-
ment. Han fortalte os om sin Prædiken
og sine Forfolgelser, hvilket vi tilfulde
kunde fatte, da det havde megen Lighed
med de Scener, vi selv havde gjennem-
gaaet. Vi saa' strax, at Guds Aand havde
lært ham mange Ting og at han prædi-
kede Evangeliet i det Væsentligste samt
orklarede Profetierne angaaende det
Sidste-Dages Værk nogenlunde rigtigt.
Vi fortalte ham til Gjengjæid, hvad Her-
ren havde gjort for sit Folk i Amerika og
forklarede ham Beskaffenheden of det
Budskab, vi havde at bringe Folket i
dette Land, samt at vi ikke vare komne
for at oplose det, Herren havde gjort ved
ham, men for at forkynde Noget, hvorved
han og hans Venner mere overflodigen
kunde smage Guds Naade og erholde
mere Magt i Forening med os til at gjore
et endnu storre Arbejde i Landet. Han
lyttede med Interesse til vort Vidnesbyrd
og onskede, at vi skulde besoge ham og
Familie i hans eget Hus, hvilket vi
lovede at gjore en anden Gang. Han
onskede at læse Mormons Bog, naar han
blev færdig med Advarselsrosten, som
han nu har.

Om Tirsdagen besogte jeg i Forening
med Broder Dykes Velærværdige Wal-
ter Forward, Forenede Staters Minister,
til hvem jeg havde et Anbefalingsbrev
fra Senator Cooper. Hr. Forward havde
praktiseret som Sagforer i Pittsburg,
Pennsylvanien, og har tidligere været et
Medlem af Præsident Harrisons Kabi-
net. I Stedet for en Demagog fandt vi,
at han var en Hædersmand fra ,,den gam-
le Skole," aabenhjærtig og ædelmdodig.
Han bad os hjærtelig velkommen og gav
os ^mange Sporgsmaal med Hensyn til
vort Folk og deres religiose Tro, o°-
eftersom han var bekjendt med vor Hi-
storie i Almindelighed, udtrykte han sig
meget frisindet angaaende vore vanhelli-
ge Forfolgelser i Amerika. Han on-
skede, at vi skulde besoge ham fra Tid

til anden, idet han tilbod at være os til
Tjeneste i hvad som helst han kunde.

Onsdag d. 19de. Broder John E. Fors-
gren forlod os i Dag med vore Velsig-
nelser paa hans Hoved og fuld af den
Helligaand, skjondt hans Ojne vare fulde
af Taarer og hans Hjærte nær ved at
briste. Han rejser med Dampskib til
Gefle hojt oppe paa den svenske Kyst af
Ostersoen. Han vil muligvis naa sit
Bestemmelsessted paa forstkommende
Mandag. I nævnte Egn forventer han
at træffe sin Fader, fra hvem han har
varet adskilt i henved 20 Aar. Maa Her-
ren give ham hans Faders Hus og en rig
Host i hans Fodeland. I Eftermiddag
har Ældsterne Dykes og Hansen besogt
Hr. Monster og givet ham meget mere
Undervisning, hvilket syntes at gjore
ham meget begejstret, og han sagde, at
han onskede at undersoge Sagen grun-
digt og fylde hans Sind med Beviser for
dens Sandhed, saa at han kunde blive i
Stand til at lede sin Flok med sig. Vi
have agsaa besogt nogle Andre og have
bestræbt os for at saae Sæden saa godt
vi kunne ved Hjælp af Broder Hansen.
Den nye Konstitution eller Danmarks
Grundlov, som blev proklameret d 5te
Juni 1849, lover fuldstændig Religions-
frihed; men de Rettigheder og Privile-
gier, som skulle tilstaaes de afvigende
religiose Samfund, ville senere blive
nærmere bestemte af Rigsdagsforsam-
lingen, som allerede nu er sammentraadt.
For Bilæggelsen af Danmarks indre
Stridigheder er der ligesaa daarlige
Udsigter som nogensinde for. Slesvig-
Holstein forbliver ubojelig, og de danske
Tropper samle sig atter paa Grænsen
for at fortsætte Krigen. Broder Hansen
er nu i Færd med at oversætte Grund-
loven paa Engelsk til mit Brug, og
maaske jeg siden skal sige Mere om den.
De bedes at hilse Broder Kelsey og
alle de Andre paa Stjernens Kontor, og
selv er de paa det Kjærligste hilset fra
Deres sande og trofaste Broder i Kristo,

Erastus Snow.
Adresse: Hr. L. B. Malling, Norges-
gade Bredgade Nr. 196."

brev fra ældste dykes.
9de Juli. Ældste George P. Dykes

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

skrev fra Kjobenhavn til Udgiveren of
Millennial Star iblandt Andet Folgende:
„Vi ere alle vel, for hvilket vi ere meget
taknemmelige til vor Fader i Himmelen,
og vi haabe oprigtigt, at det samme er
Tilfælde med Dem og Alle i Nr. 15 Wil-
ton Street. Endnu have vi ikke afsted-
kommet nogen stor Opvækkelse iblandt
Folket offentlig, paa Grund af vor begræn-
sede Kundskab om det danske Sprog.
Vi gjore til samme Tid god Fremgang,
og Broder Snow siger, at jeg vil blive i
Stand til at prædike om en Ugestid. De
vil imidlertid hore fra os en Gang
imellem. Udsigterne her nu ere fuld-
kommen saa gode, som kunne forventes
under vore nærværende Omstændighe-
der. Folket begynder at fole en Del
Interesse for hvad vi sige, og mange
Familier indbyde os til at aflægge dem
Besog. Ja, vi faa allerede flere Indby-
delser end vi kunne efterkomme ; Mange
begynde at hore, „Bogens Ord", og de
Fattige begynde at glæde sig i "Israels
Hellige." Broder Hansen er ikke efter-
laden med Hensyn til sine Pligter over
for sin Nation, men arbejder af alle Kræf-
ter for Folkets Velfærd. Baptisterne,
om hvem Broder Snow har skrevet, voxe
i Naade og Kundskab om Sandheden;
deres Forstander (Hr. Monster) er vor
Ven, og jeg antager, at han om faa Dage
vil blive vor Broder. Vi forvente i
Forening med ham mange af hans Flok.
Broder Snow har i hans Selskab besogt
en lille Gren af hans Menighed paa
Landet. Monster underrettede Menig-
heden om, hvem Broder Snow var, samt
forklarede Beskaffenheden af hans Mis-
sion for dem, hvilke Tidender de modtoge
med stor Glæde, og de syntes at være
rede til at omfavne Broder Snow som en
Befrier, der var sendt langt hen fra for
at bringe Frelse til dem, som sidde i
Morke og Dodens Skygge. Og maa det
saaledes ske, er vort oprigtige Onske og
Bon i Jesu Navn. Amen.

Nyhederne angaaende Landets poli-
tiske Stilling kunne De læse i de engelske
Blade, og vi behove derfor ikke at
skrive om den. Rigsdagen oplostes i
forrige Uge og skal atter sammentræde
i Oktober. Holstein Sporgsmaalet er
endnu ikke afgjort, og jeg tror heller

ikke det vil blive det saa snart. Dan-
skerne ere Alt, hvad jeg tænkte de vare,
nemlig et meget hofiigt og ædelhjærtet
Folk. Vi have modtaget et Brev fra
Broder Forsgren; han opholder sig i
hans Faders Hus og har det godt."

HR. MONSTERS FORHÆRDELSE.

Brodrene vedbleve at aflægge Besog
og tale med Folk, hvor som helst de bleve
indbudte. Ligeledes kom Mange for at
besoge og tale med dem hos Hr. Mal-
ling, hvor de vedbleve at bo i en længere
Tid. Deres Indflydelse blev snart bety-
delig iblandt Baptisternes Rækker, og
Forstanderen, Hr. Peter C. Monster,
der mærkede, at "Amerikanerne" (som
man den Gang kaldte Brodrene) havde
isinde at oprette en selvstændig Kirke
eller Menighed, uafhængig af hans, for-
hærdede sit Hjærte mod Sandheden, og
gjorde fra den Tid af alt muligt for at
modarbejde deres Indflydelse. Hans
Modstand forhindrede imidlertid ikke et
stort Antal af hans Samfunds bedste
Medlemmer fra at slutte sig til de
Sidste-Dages Hellige. De forste 15 Per-
soner, som bleve dobte af Broder Snow,
havde saaledes allesammen tilhort hans
Menighed.

DEN FORSTE DAAB I DANMARK.

12de August. Den forste Daabshand-
ling, som blev udfort ved guddommelig
Myndighed i Danmark i denne Udde-
ling, foretoges of Erastus Snow, som
dobte 15 Personer (otte Mænd og syv
Kvinder) i Oresund, omtrent J dansk Mil
nord for Kjobenhavn. Iblandt dem,
som bleve dobte ved denne Lejlighed,
vare Ole Ulrick Christian Monster og
Hustru, Johan B. Forster og Hustru,
Andreas Hansen (Former) og Hustru,
Hans Larsen (Pramstikker) og Hustru,
Andreas Aagren, Anna Beckstrom,
Marie Nielsen og Johanne Andersen.
Monster var den forste Mand og Anna
Beckstrom den forste Kvinde, som blev
dobt. I Ugens Lob bleve elleve Andre
dobte af Ældste Dykes.

FORSTE HAANDSPAALÆGGELSE OSV.

14de August. Brodrene Snow, Han-
sen og Dykes tilligemed en Del af

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

de Nydøbte forsamledes i Peter Beck-
strøms Hus i Store Kongensgade og
Haandspaalæggelse for Annammelsen
af den Helligaands Gave blev udfort i
Danmark for forste Gang i denne Udde-
ling. De Helliges Hjærter vare fulde af
Glæde ved denneLejlighed, og de frydede
sig meget paa Grund af den store Naade,
som var dem vederfaret. Den 17de om
Aftenen bleve Knud H. Bruun, Chr.
Christiansen og Flere døbte af Dykes.
Broder Bruun var den Forste af det
lutherske Samfund, som annammede
Evangeliets Fylde. Alle de Andre, som
tidligere vare blevne dobte, havde været
Baptister.

DE FORSTE BØRN VELSIGNES.

1 8de August. En Forsamling afhold-
tes i Broder Hans Larsens Hus paa
Kristianshavn, hvor flere Nydobte
fik Haandspaalæggelse og tre Børn,
Døtre af Hans og Eline Dorthea Larsen,
bleve velsignede af Ældsterne. Samme
Aften dobte Ældste Dykes fire Personer,
iblandt hvilke var Peter Beckstrom, og
den følgende Dag bleve fire Andre dobte
af P. O. Hansen. I Lobetaf de efterføl-
gende Uger blev der forrettet Daab næ-
sten daglig.

BREV FRA ERASTUS SNOW.

19de August. Erastus Snow sendte
folgende korte Skrivelse til Præsident-
skabet i Liverpool:

„Kjøbenhavn, d. 19de Aug. 1850.
Kjære Broder Orson Pratt!

Sædener falden i god Jord; den har
slaaet dybe Rødder; den udskyder
Grene og bærer Frugt. Sidste Mandag
Aften dobte jeg 15 Personer, de Forste i
Danmark. Vi gik til et afsides Sted
en Mil (eng) udenfor Byen og dobte
dem i Sundets klare og salte Vand. In-
gen Forstyrrelse fandt Sted. Broder Dy-
kes har senere døbt 15 Andre og Piere
skulle døbes i Aften. Ældste Dykes gjor
hurtig Fremgang i Sproget og udforer
et godt Arbejde. Broder Hansen staar
ikke tilbage. Vi have givet de Nydobte
Haandspaalæggelse i tre forskjellige
Moder, som vi have afholdt i dette Oje-
med. Endnu have vi ingen Forsamlinger
afholdt, undtagen i vort eget Værelse

og i nogle af Brodrenes Huse. Vor
Prædiken udfore vi hovedsagelig i pri-
vate Kredse. De Døbte ere vel grund-
fæstede i Troen og standhaftige. Her-
ren besøger dem med Drømme, Syner
og den Helligaands Tilkjendegivelser.
De ere en Blanding af dansk, svensk og
tysk Herkomst, men de kunne allesam-
men tale Dansk.

Deres i Hast osv.

E rasttis Snow.1''

BREV TIL PRÆSIDENTSKABET I ZION.

Et Par Dage i Forvejen skrev Erastus
Snow et længere Brev til det Første
Præsidentskab i Zion, hvoraf Følgende
er et Udtog:

,,Kjøbenhavn, Danmark, den 17de Au-
gust, 1850.

Til det Første Præsidentskab for Jesu
Kristi Kirke of Sidste Dages Hellige ;
Hilsen!

Elskelige Brødre! Da jeg kjender
Eders store Interesse, Eders Bønner og
uophørlige Nidkjærhed for Zion hjemme,
samt for Guds Værks Velfærd i hele
Verden, er det mig en stor Glæde nu at
kunne skrive Eder til, i den Hensigt at
give Eder en Beretning om Udsigterne
og Tilstanden her i denne Del af Vin-
gaarden, hvor det har behaget Gud og
mine Brødre at anvise mig min Arbejds-
mark for en kort Tid. * *

Efter at have raadfort mig med de
Medlemmer af de Tolv, som vare i
England, besluttede jeg at tage Ældste
George P. Dykes med mig, eftersom han
tidligere havde prædiket for nogle Norske
i Illinois og havde erhvervet sig lidt
Kundskab om deres Sprog saa vel som
deres Sæder og Skikke. Min Mening
var, at dersom Herren aabnede Vejen,
vilde jeg sende ham til Norge for der at
aabne Evangeliets Dør.

Herrens Aand syntes at lede mig til
denne Stad for at begynde mit Arbejde.
Fra den Tid jeg først blev beskikket har
mine Tanker bestandig dvælet ved
Kjøbenhavn som det bedste Sted i hele
Skandinavien til at begynde Værket, og
Alting har siden styrket mig i denne
Overbevisning. Kjobenhavn er Dan-
marks Hovedstad og var en Gang
Hovedstaden for de forenede Konge-

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

riger Danmark, Norge og Sverige. Det
er en smuk og stærk befæstet Stad
med omtrent 140,000 Indbyggere, og
overgaar langt enhver anden Stad i Lan-
det med Hensyn til Storrelse og Indfly-
delse. Paa Grund af dens centrale Be-
liggenhed paa Ostsiden af Oen Sjælland,
omtrent fire danske Mile fra den svenske
Kyst, staar den i let Dampskibsforbin-
delse med alle de vigtigste Stæder i
Norge, Sverige og Danmark. Den er
for hele Nordeuropas Vedkommende
Hovedsædet for Lærdom og Undervis-
ning, og jeg kan tilføje for Præstelist,
Gudsfornægtelse og Politik. Desuagtet
besidder den, efter min Mening, mere af
Frihedsaanden, end nogen anden Stad
i denne Del af Verden.

Efter Adskillelsen af Sverige og Dan-
mark vedblev Norge under den danske
Regjering indtil Napoleons Fald, da de
forenede Stormagter gav Norge til
Sveriges Konge som en Slags Straf til
Danmark fordi det havde sluttet Alliance
med Frankrig. Siden den Tid har
Norge, skondt under svensk Overherre-
domme, havt sin egen Legislatur (Stor-
thing) og nydt en storre Grad af politisk
Frihed end de andre to Riger.

Danmarks Regjering var indtil for
ganske nylig et uindskrænket Monarki.
Kongen og hans Ministre baade stiftede
og udovede Lovene, og den lutherske
Kirkes Præsteskab havde Opsyn og
Kontrol af alle Landets almindelige
Skoler og Undervisningsanstalter, med
Undtagelse af visse særskilte Privilegier,
som vare tilstaaede Joderne og de
fremmede Haandværkere, der vare ind-
budte til at komme ind i Landet. Men
det var ingen Fremmed tilladt at gjttre
Forsog paa al vinde Tilhængere fra den
evangelisk-lutherske Kirke eller prædi-
ke mod nævnte Kirkes Lærdomme.
Straffen for at gjore dette var Landsfor-
visning, hvilken Straf i Lobet af de
sidste ti eller femten Aar havde været
iværksat mod flere fremmede Missio-
nærer, og dette vilde efter al Sand-
synlighed ogsaa have blevet vor Lod,
dersom vi vare komme lidt for.
Baptistreformator Hr. Peter C. Mon-
ster begyndte at prædike om Ned-
dyppelse, og nu tæller hans Tilhængere |

i Danmark omtrent 360. Forst blev han
mulkteret, derefter fængslet, og efter at
han havde udtjent sin Termin i Fængslet,
prædikede han igjen, indtil Præsterne
atter lode ham arrestere og indespærre.
Saaledes vedblev han indtil han havde
været fængslet sex Gange og tre Aar
i det Hele. Imidlertid havde fransk Fi-
losofi, Gudsfornægtelse og republikanske
Principer vundet Fremgang i denne
Stad og i hele Landet, indtil (omtrent
samtidig med Revolutionen i Frankrig).
Danmarks gamle Konges Dfid gav det
danske Folk Lejlighed til at forandre
deres Regjeringssystem.

Tronfolgeren (Frederik den. 7de) blev
holdt tilbage indtil man var bleven enig
om en Konstitution eller Grundlov, som
blev underskreven og proklameret d. 5te
Juni 1849. Denne Konstitution 'giver
Folket Rigsdagen eller Legislaturen (der
skal vælges af Folket) og fuldkommen
saa megen politisk Frihed, som nydes i
England. Pressen er tilstrækkelig fri
til at vi kunne bruge den for ethvert
Ojemed, som vi onske ; og medens Grund-
loven beskytter og opholder den lutherske
Samfund som Statskirke, giver den dog
Borgerne Ret til at afvige fra den og
organisere andre Samfund; men Saadan-
nes Ret og Privilegier skulle nærmere
bestemmes ved Lov. De gamle Love
skulle overholdes indtil Rigsdagen faar
ordnet de forskjellige Afdelinger af Re-
gjeringen, og vedtaget alle de nodvendige
Love og Regulationer for at kunne sætte
den nye Grundlov i Kraft.

Lutheranismen beskyttes ved lignende
Love i Norge og Sverige. For ikke længe
siden bleve nogle Methodister landsfor-
viste fra Sverige, og for ganske nylig
bleve nogle Baptister i Nærheden of
Goteborg arresterede og domte til at
skulle forlade Landet. Man appellerede
imidlertid Sagen til Kongen; Ansognin-
ger bleve indsendte imod den afgivne
Kjendelse, og for Tiden fores der en
alvorlig Aviskrig i de svenske Blade des-
angaaende; og jeg beder til, at den maa
blive fortsat, indtil Norge og Sverige
folger Danmarks Exempel. Jeg har
ikke Noget imod, at Herren bruger
Methodisterne og Baptisterne til at be-
rede Vejen for Evangeliets Fylde, thi

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

deres Systemer ere mindre modbydelige
for de Ugudelige, som derfor have storre
Medfølelse for dem end for os. Hvor
tydeligt kunne vi ikke i disse Ting,
ligesom i enhver anden Bevægelse blandt
Nationerne, se Opfyldelsen af Jesu Ord
i Mormons Bog, at ,,naar disse Ting
komme frem iblandt Hedningerne, skal
Faderens Værk begynde iblandt Natio-
nerne, for at berede Vejen for din Gjeno-
prejsning, o Israels Hus."

Vi landede her d. 14de Juni. Den
første Legislatur (Rigsdag), valgt ifølge
den nye Grundlov, var samlet. Den
adskiltes i Juli for atter at træde sammen
i Oktober. Under dens første Samling
var den beskjæf liget med politiske og
financielle Affærer og udsatte sine Moder
uden at vedtage de Love, som ere nød-
vendige for at sætte den Del af Grund-
loven i Kraft, som vedgaar religiøse Sam-
fund. Der findes et Antal Præster i Rigs-
dagen, og disse ville naturligvis udsætte
enhver Handling desangaaende saa længe
de kunne. Iblandt andre vigtige Forbe-
dringer, som ville blive os til stor Gavn,
er Afskaffelsen af det forhadte inden-
rigske Passystem. Tidligere vare Lan-
dets egne Borgere udsatte for Arrest og
Fængsel, dersom de bleve fundne uden
Pas, endog en eneste Nat, udenfor
deres egen Bys eller Sogns Grænser.
Denne bestandige Fornyelse af Passer,
og sammes Underskrivelse og Under-
søgelse af Politiembedsmændene paa et-
hvert Opholdssted, samt den Ubehage-

lighed og

Bekostning, som det med

forer, har altid været en sand Plage til
Enhver, som ønsker at rejse.

Vi have endnu ikke været i Stand til
hverken at prædike i det danske Sprog
eller, skrive for Pressen, og vi have an-
set det for Visdom ikke at give Anled-
ning til nogen stor Opvækkelse forend
vi bleve fuldstændig organiserede og
kunde tale Sproget bedre. Ældste Han-
sen er nu beskjæftiget med at oversætte
Brudstykker af vore Bøger, hvilke jeg
har til Hensigt at lade trykke; og jeg
agter, om Gud vil, snart at udgive en
kort Historie om Kirkens Opkomst og
Fremgang samt dens Tro og Lærdomme.
Han havde i Forvejen oversat saadanne
Udtog af Lærdommens og Pagtens Bog,

som jeg troede vilde være til Gavn for de
Troende. Ligeledes har han revideret
nogle udvalgte Stykker af Mormons
Bog. Broder Hansen havde været i
Amerika saa længe, at han var bleven
meget usikker i sit Modersmaal, og da
han ingen Bibel eller nogen anden dansk
Bog havde med sig i Amerika, var (som
man kunde forvente) hans Oversættelse
af Mormons Bog meget ufuldkommen,
og den maa nødvendigvis underkastes
en fuldstændig Revision inden den sen-
des til Trykken.

Sidste Mandag (d. 12te August) be-
gyndte vi at dobe; vi dobte 15 den forste
Aften og 11 Andre i Ugens Lob, hvilket
udgjør 26 ialt.'De fleste af disse ere af
Hr. Monsters Efterfølgere og de bedste
han havde. Mange flere af hans Til-
hængere ere Troende, medens de Ovrige
ere fulde af Vrede og Harme. Hr.
Monster selv, som modtog os i Begyn-
delsen og gav os Lejlighed til at stifte
Bekjendtskab med hans Folk, staar nu'
ligesom paa en Hustinde og véd ikke,
enten han skal forsage sit Folk eller
Sandheden; dog vil han endnu ikke
vende sig imod os og dem, som have for-
ladt ham; han bruger sin Indflydelse
til det Gode, og jeg haaber og beder
endnu, at han maafolge efter. Iblandt de
Døbte findes Tyske, Svenske og Danske ;
alle forstaa imidlertid det danske Sprog;
de ere vel grundfæstede og standhaftige
i Troen. Vi medbragte et Exemplar af
Orson Hydes tyske Værk, hvilket vi lod
gaa omkring iblandt de Tyske, og naar
vi fandt Nogen, som kunde læse En-
gelsk, gave vi dem engelske Boger. For
de Danske læste vi Broder Hansens
Oversættelse af Mormons Bog, Pagtens
Bog osv.

Vi have kun virket i private Kredse
og i smaa Familieforsamlinger, men vi
ere nu komne til det Tidspunkt, at vi
ikke længere ville holde os i Skyggen,
men derimod søge Kundbarhed. Vi
haabe snart at finde et passende Lokale,
hvor vi kunne holde vore Forsamlinger,
og vi takke Gud fordi Sæden er opvoxet
og har dybe Rodder, saa at Værket vil
kunne sprede sig, selv om vi skulle blive
landsforviste.

(Fortsættes i næste Nr.)

Redaktion sbemærkn inger.

wmti,

Et Maanedsskrift.

ANDREW JENSON,

Redaktor og Udgiver.

SUBSKRIPTIONSPRIS:

En Dollar og fem og lyve Cents om Aaret
i Forskud.

Enkelte Numre ti Cents.

Salt Lake City,

Januar 1882.

SUBSKRIPTIONSINDBYDELSE.

Medens mange interessante Beret-
ninger angaaende Grundlæggelsen og
Fremskyndelsen af det store Sidste-
Dages Værk ere blevne offentliggjorte
i de senere Aar i det engelske Sprog, og
man har bestræbt sig for at bringe til al-
mindeligKundskabsaadanneTildragelser,
som ere beregnede paa i Særdeleshed at
styrke den opvoxende Slægt i Troen paa
Kristi Evangelium, saa har den skandi-
naviske Del af dette Territoriums
Befolkning tilsyneladende holdt sig
tilbage med Hensyn til at bidrage deres
Skjærv i dette ædle Ojemed, uagtet vi
fole os overbeviste om, at Herrens vid-
underlige Kraft og Styrelse har fulgt
vore Brcdre, der have virket for Evan-
geliets Forkyndelse i Skandinavien,
ligesaa vel som dem, der have arbejdet
for Udbredelsen af det himmelske
Budskab i andre Lande. Denne Til-
bageholdenhed fra vore Landsmænds
Side hidorer muligvis fra den Omstæn-
dighed, at der har manglet et Organ i det
skandinaviske Sprog, som har virket
i nævnte Retning. For at afhjælpe dette
Savn har Undertegnede paabegyndt Ud-
givelsen af Morgenstjernen, efter i
Forvejen at have samlet en hel Del vig-
tige og interessante Oplysninger om
Missionen i Skandinavien, hvilke ville
blive trykte i kronologisk Orden som
den vigtigere Del af Bladets Indhold.
Denne historiske Samling vil imidlertid
kun tjene til Grundlag for den skandi-
naviske Missions Historie, da vi forven-
te, eftersom Værkets Udgivelse skrider

fremad, at modtage mange og vigtige
Bidrag fra Brodrene, der have virket
som Missionærer i de nordiske Lande,
samt fra saadanne Andre, som maaske
kunne indsende paalidelige Meddelelser
af almindelig Interesse.

Vi have ligeledes til Hensigt at benytte
en Del af Bladet til biografiske Skizzer
af nogle af Kirkens ledende Mænd samt
til vigtige statistiske og videnskabelige
Oplysninger. Ethvert Numer vil ogsaa
indeholde Nyheder fra alle Jordens for-
skjellige Dele i en meget sammentrængt
Form, og saa snart som Midler og Om-
stændigheder tillader, vil Bladet blive
prydet med Illustrationer.

Morgenstjernen vil forelObig ud-
komme omtrent den lste i hver Maaned
og vil med Porto iberegnet koste en Dol-
lar og fem og tyve Cents om Aaret i For-
skud. Med hvert tredie Hefte vil der
medfolge et Præmieblad paa 16 Sider i
oktav Format, indeholdende Kirkens
Historie fra Profeten Joseph Smiths
Dcd til de Helliges Nedsættelse i Klip-
pebjærgene. Dette kan betragtes som
en Fortsættelse af Joseph Smiths Lev-
netslcb, udgivet af Jenson & Bruun, og
kan indbindes sammen med nævnte
Værk.

I Haab om, at vore Landsmænd, saa
vel i Utah og omliggende Territorier
som i Skandinavien, ville understotte
dette Foretagende ved beredvilligt at
subskribere paa Bladet samt ved at ind-
sende de foronskede literære Bidrag,
undertegner jeg mig,

Eders Broder i Fredens Evangelium,

Andrew Jenson.

TIL DE SKANDINAVISKE
HELLIGE.

Ældste Andrew Jenson, en af Over-
sætterne og Udgiverne af Joseph Smiths
Levnetslob, som for nylig er kommen
tilbage fra sin Mission til Danmark, hvor
han arbejdede meget som Oversætter og
Skriver paa den skandinaviske Missions
Kontor i Kjobenhavn, er og har i længere
Tid været beskjæftiget med at samle
Grundstof til nævnte Missions Historie,
hvilken han har til Hensigt at udgive i et
Tidsskrift i den danske Sprog, tilligemed
Kirkens almindelige Historie, som han

Biografiske Skizzer.

9

vil fortsætte fra det Tidspunkt, hvor Jo-
seph Smiths Levnelslob holdt op. I
dette hans Foretagende har han vort Bi-
fald med den Forstaaelse, at han lader
sit Arbejde blive undersogt og antaget af
det Forste Præsidentskab, Kirkens Histo-
rieskriver eller mig, for at sikre saa stor
Nojagtighed som muligt.

Vi ere forvissede om, at et saadant
Værk vil blive interessant og nyttigt for
de Hellige i Almindelighed og navnligen
for den skandinaviske Befolkning. Alle
de af vore skandinaviske Brodre, som
have holdt Dagboger, eller som ere i Be-
siddelse af nyttige historiske Fakta, bor
meddele Broder Jenson den nodvendige
Oplysning derom, for paa denne Maade
at hjælpe ham i hans Foretagende.

Bedende Gud at inspirere hans Sind
og vejlede ham til paalidelige Underret-
ningskilder, samt dueliggjore ham til at
være forsigtig i sine Valg og nojagtig i
sine Beretninger, saa at hans Arbejde
maa tjene Gud til Ære og Herrens Folk
til Gavn og Nytte, undertegner jeg mig
Eders Medarbejder og Tjener i Kristo.

Erastus Snow.

Salt Lake City, d. 16de Januar 1882.

NOTITSER.

Vel indbundne Exemplarer af Joseph
Smiths LevnetslOb kunne erholdes hos
efterfølgende Personer for $2.50 pr.
ExpL: A. W. Winberg, Salt Lake City;
Rasmus Petersen, Pleasant Grove; N.
J. Provstgaard, Fountain Green; Chr.
N. Lund, Mt. Pleasant ; C. C. N. Dorius,
Ephraim; H. P. Moller, Richfield, og
Jakob Christensen, Deseret. Ligeledes
paa Deseret News Office, Salt Lake City ;
„Skandinaviens Stjernes" Kontor, Lo-
rentzensgade Nr. 14, iste Sal, Kjoben-
havn, Danmark; samt paa dette Blads
Kontor.

De, som endnu restere med Betalin-
gen for Joseph Smiths LevnetslOb bedes
ufortøvet at indsende samme til Jenson
& Bruun, P. O. Box 500, Salt Lake City,
Utah.

Smukke lithografiske Billeder af Pro-
feten Joseph Smith haves for Salg paa
dette Blads Kontor til en Pris af 15
Cents pr. Stk.

BIOGRAFISKE SKIZZER.

ERASTUS SNOW.

Erastus Snow, sjette Stfn af Levi og
Lucina Snow, er ftfdt i St. Johnsbury,
Caledonia County, Vermont, d. 9de No-
vember 1818. Uagtet Faderen var en
retskaffen Mand, bekjendte han sig ikke
til noget særskilt religiost Samfund, men
Moderen fejede sig derimod til en Sekt
kaldet denWesleyanskeMethodistKirke,
og eftersom Broder Snow modtog gode
religiOse Formaninger og Undervisnin-
ger af sin Moder, blev hans Sind i en
meget tidlig Alder paavirket af Religio-
nen. I 1832 kom Orson Pratt og Luke
Johnson til St. Johnsbury og begyndte
at prædike Evangeliets Fylde. Erastus.
som den Gang kun var 14 Aar gammel,
troede strax deresVidnesbyrd, og d. 3die
Febr. 1833 blev han, i Byen Charleston,
ved Daab indlemmet i Jesu Kristi Kirke
af Sidste-Dages Hellige af sin ældre

Broder William Snow. To af hans
ældre Brodre, William og Zerubbabel,
vare allerede dttbte i Forvejen.

Broder Snow begyndte nu flittigt at
undersøge Skrifterne og fik strax en in-
derlig Attraa efter at prædike Evangeliet,
hvorfor han d. 28de Juni 1834 blev ordi-
neret til en Lærers Embede af Ældste
John F. Boynton. Paa den Tid arbej-
dede han paa sin Faders Landejendom i
St. Johnsbury, hvor en Gren af Kirken
var bleven oprettet, og han modte her
regelmæssigt med de Hellige til Forsam-
ling om Sendagene samt besOgte dem i
deres Huse. Ligeledes foretog han fiere
korte Missionsture til de omliggende
Egne i Selskab med sin Fætter Gardner
Snow og Andre.

Den 13de November blev han ordine-
ret til Præst af sin Broder William Snow
og gjorde derpaa længere Missionsrejser

10

Biografiske Skizzer.

til Staterne New York og New Hamp-
shire, hvor han holdt mange Forsamlin-
ger samt dtibte et betydeligt Antal. Ef-
ter at han d. 16de August 1835 var ble-
ven ordineret til Ældste afLuke John-
son, en af de tolv Apostle, fortsatte han
sin Missionsvirksomhed i New Hamp-
shire og Vermont i Selskab med Wm.
E. Mc Lellin, hans Broder Willard og
Andre.

Den 8de Novbr. 1835 forlod han St.
Johnsbury i Forening med Ældste Ha-
kon Aldrich og rejste til Kirtland, Ohio,
omtrent 700 Mile mod Ost. Efter en be-
sværlig Reise, under hvilken de nær
havde lidt Skibbrud paa EriesOen paa
Grund af en voldsom Storm, naaede
de deres Rejses Maal d. 3die December.
Her traf Broder Snow for ftirste Gang
sammen med Profeten JosephSmith, hos
hvem han nu boede en kort Tid. I L0-
bet af Vinteren frekventerede han Æld-
sternes Skole, som afholdtes i Kirtland,
og modtog det følgende Foraar sine
Tvætninger og Salvelser i Herrens Hus
tilligemed omtrent 300 andre Ældster.
Han blev indlemmet i det fflrste Kvorum
af Ældster og salvet af Alvah Beman,
Præsidenten for nævnte Kvorum, hvis
yngste Datter han senere ægtede. I sin
unge Alder blev han saaledes meddelag-
tig i de store Velsignelser, som paa den
Tid udgodes over Kirkens Medlemmer
og i Særdeleshed over Brødrene, som
vare beklædte med det hellige Præste-
domme. Paa samme Tid blev det andet
Kvorum af Halvfjerds organiseret i Kirt-
land, og Broder Snow blev under Ældste
Lyman Shermans Hænder ordineret til
at være et Medlem af samme. Derefter
modtog han folgendc patriarkalske Vel-
signelse under Joseph Smith sen. s
Hænder:

„Broder Snow. I Jesu Navn lægger
jeg mine Hænder paa dit Hoved og be-
kræfter en Faders Velsignelse paa Dig.
Din Fader kjender ikke Guds Orden
eller det, som horer Gud til, men Gud
skal være din Fader og bevare Dig fra
din Ungdom af. Du er udvalgt af Gud
og kaldet med en hellig Kaldelse, thi
Herren har vaaget over Dig og havt sit
Oje paa Dig i Evigheden. Du har On-
sket at prædike Evangeliet, endog da

Du viste det ikke ; derfor skal Du for-
kynde det indtil Jordens Ender; og jeg
besegler paa Dig den hellige Salvelses
Velsignelser, som Du har anammet.
Herren skal i belejlig Tid give Dig en
Livsledsagerinde og Du skal opdrage
BOrn til Herren. Satan søger din Til-
intetgørelse, men sæt din Lid til Gud,
thi han vil bevare Dig ogdygtiggjøre Dig
til at gaa fra Land til Land, saa at din
Røst lig Erkenglens Røst skal høres i
fjærne Lande. Du skal have Magt over
Elementerne, saa at de ikke skulle faa
Overhaand over Dig, og selv om Du
skulde blive ført gjennem Ilden, skal
dette Element ikke skade Dig, og om Du
skulde bringes gjennem Vandet, skal det
ikke skjule Dig, og om Du skulde blive
kastet i Fængsler, skulle disse ikke kunne
holde Dig, kun til din himmelske Faders
Herliggjørelse. Du skal se din Gud i
KjØdet og vide, at han er til. Engle
skulle tjene Dig fra Tid til anden og
trøste Dig under dine Lidelser, og naar
dine Fjender monne forsamle sig imod
Dig, skal Du have Magt til at nedkalde
IldfraHimmelen til at fortæredem,dersom
det gjøres nødvendigt. Du skal se stor
Odelæggelse blandt Nationerne og se
Blod strømme ned ad Gaderne ligesom
Vand, og dit Hjærte skal fyldes af Sorg
ved Synet af Enkers og Faderløses Ja-
mer og Nød ; ja Du skal græde over dem
og bestræbe Dig for at faa dem til at fly
til Zion for Sikkerhed; men selv skal Du
undgaa alle disse Odelæggelser og staa
paa Jorden indtil Forlæseren kommer,
samt forkynde Evangeliet saa længe der
rindes en ugudelig Mand til at høre det.
Du skal se denne Slægts Endeligt og
komme tilZionsBjærg medFryd, bærende
dine Neg med Dig, og Du skal staa
iblandt de hundrede og fire og fyrretyve
Tusinde i hvide Klæder.

Du er en Ephramit, en Søn af Joseph,
som blev solgt til Egypten, og Du har
formedelst din Herkomst Rettighed til
Præstedømmet og ligeledes til en Arv i
Zion iblandt dine Brødre. Dine Slægt-
ninge efter KjØdet skulle blive frelste
tilligemed Dig, og dersom Du er trofast
i Udførelsen af dine Pligter i alle Ting,
skal din Fader endnu bekræfte disse
Velsignelser paa Dig i Herrens Navn,

Biografiske Skizzer.

11

og da skal din Glæde blive stor. Jeg
bekræfter disse Velsignelser paa Dig og
besegler Dig til evigt Liv i den Herres
Jesu Kristi Navn. Amen."

Efter Begavelsen i Kirtland rejste
Ældsterne ud med foraget Kraft for at
prædike Evangeliet, og BroderSnow for-
lod saaledes ogsaa dette Sted d. 16de

April 1836 paa en Missionstur til Penn-
sylvanien. Efter 8} Maaneders Fra-
værelse, i hvilket Tidsrum han rejste
omtrent 1600 Mile (eng.), prædikede 220
Gange, dabte 50 Personer, organiserede
flere Grene af Kirken i den veslige Del
af Pennsylvanien, samt fik 20 Subskri-
benter paa „The Messenger and Advo-
cate", et Blad, som udgaves af Kirken i
Kirtland, kom han d. 29de December
tilbage til Kirtland. Paa sin Tur havde
han mCdt megen Modstand af Præste-
skabet og lidt betydelig Forfølgelse.
Saaledes undgik han (d. 22de August)
kun ved Herrens Beskyttelse og Ven-
ners Bistand at blive frygtelig mishand-
let i Cherry Run, Armstrong County, af
en P abelhob, som havde forsamlet sig
for at drive ham ud af Countiet. Ved
sin Ankomst til Kirtland traf han mange
af sine Venner fra Osten. Hans For-
ældre med Familie havde ogsaa væ-
ret der paa deres Reise fra Vermont
til Missouri.

I Begyndelsen af 1837 foretog Snow i
Forening med Luke Johnson en kort
Missionstur til Portage County, 40 Mile
syd for Kirtland; derefter tilbragte han
en kort Tid paa Skolen i Kirtland; siden
blev han tilligemed Ældste Wm. B.
Bosley sendt til Pennsylvanien igjen for
at besoge de Hellige og sætte Grenene
dersteds i Orden, og derefter begyndte
han at studere Latin paa Højskolen i
Kirtland.

Den 9de Maj forlod han atter sidst-
nævnte Sted i Selskab med Wm. B.
Bosley paa en længere Missionstur til
Staterne mod Ost. I Andover, Ohio,
havde han strax efter en Diskussion med
en Hr. Roberts, en Prædikant af Con-
gregationalisternes Samfund, angaaende
Ægtheden af Mormons Bog. Madet
varede til Kl. 12 om Natten og fik et hel-
digt Udfald for Broder Snow. I Brid-
geport, Franklin County, Pennsylvanien,

bleve to Stfstre, som vare meget syge af
Feber, helbredede ved Guds Kraft under
hans Administration. Mange flere Hel-
bredelsestilfælde indtraf paa denne samt
hans tidligere Missionsture. Under en
Forsamling, som han afholdt i Bridge-
port, blev han forstyrret af enP abelhob,
der siden forfulgte ham fra Stedet og
bombarderede ham med raadne Æg. I
Leitersburgh, Maryland, blev han angre-
bet offentlig af en Campbellit Prædi-
kant, med hvem han diskuterede fra Kl.
12 Eftm. til Midnat. Denne Diskussion
havde god Virkning paa Folket i Almin-
delighed, da Sandheden derved kom til
at skinne klarere for dem. Den 5te De-
cember kom Snow tilbage til Kirtland
efter syv Maaneders Virksomhed i Sta-
terne Ohio, Pennsylvanien og Maryland.
Han havde atter rejst over 1600 Mile,
prædiket 147 Gange, dabt omtrent 40
Personer samt faaet 27 Subskribenter
paa det fCromtalte Blad, som udgaves i
Kirtland.

Den 2den Januar 1838 forlod han igjen
Kirtland paa en ny Missionstur og over-
værede et Par Dage efter en Konference
af Ældster i Milton, 50 Mile syd for
Kirtland. Her blev han udfordret af en
Campbellit Prædikant ved Navn Hub-
bard til offentlig Diskussion angaaende
Beviserne for Mormons Bogs Sandhed.
Snow foreslog for de Forsamlede, at han
vilde fremfare ligesaa mange Beviser
for Sandheden af Mormons Bog, som
hans Modstander kunde for Bibelen.
Dermed var Folket tilsyneladende meget
godt tilfreds og Madet bestemtes til den
falgende Dag; men da det skulde tage.
sin Begyndelse, vilde ingen af de sex
CampbellitPrædikanter,somvare tilstede,
gaa ind paaSnowsForslag,hvorfor denne,
der anskede at benytte enhver gunstig
Ledighed til at fremlægge Sandheden,
tog Forslaget tilbage og holdt Diskus-
sionen alligevel. Den varede til Kl. 11
om Aftenen, og uagtet Snow blev for-
nærmet paa forskjellige Maader, vandt
Sandheden dog Sejr. Derefter besagte
Snow Menighederne i Ohio, Pennsylva-
nien og Maryland, holdt en Mængde
Forsamlinger og dabte Flere. Han tog
ogsaa over Potomac Floden og holdt
Forsamling i Virginia. Endelig holdt

12

Biografiske Skizzer.

hanen Diskussion med en anden Camp-
bellit Præst i Cookstown, Pennsylvanien,
hvilken varede i to Aftener og endte med
fuldstændig Sejr til Snow, uagtet hans
Modstander, den Velærværdige Doktor
Young, var anset for en af de dygtigste
Mænd i Staten. Tilhorerne bleve helt
forbausede overDiskussionensUdfald, og
Broder Snow maatte ifølge deres ind-
stændige Begjæring forblive der nogle
Dage længere for at prædike til dem. I
Slutningen af Maj Maaned modtog han
et Brev fra Kirtland, hvori han blev an-
modet om at komme tilbage til Ohio for
at rejse til Missouri. DetteForlangende
efterkom han med Glæde og tiltraadte
strax Rejsen. Han ankom saaledes til
Kirtland d. 3die Juni efter fem Maane-
ders Fraværelse.

I Kirtland traf han sammen med Æld-
sterne Kimball og Hyde, som netop vare
komne tilbage fra deres Mission til Eng-
land. De skulde nu rejse til Missouri,
hvor til ogsaa de fleste af de Hellige i
Kirtland vare i Færd med at emigrere,
paa Grund af Apostasi og Forfølgelse i
Ohio. I Forening med 40 eller 50 An-
dre forlod Snow derfor Kirtland d. 25de
Juni og reiste tillands til Wellsville ved
OhioFloden, hvor fra de toge med Damp-
baade ned ad nævnte Flod 950 Mile,
derpaa op ad Mississippi Floden omtrent
200 Mile til St. Louis og videre op ad
Missouri Floden 350 Mile til Richmonds
Landingssted. Der fra rejste Selskabet
40 Mile mod Nord til Far West, hvor til
de ankom d.i8dejuli. Her traf Snow sine
Forældre og andre af hans Slægtninge,
hvoraf nogle vare syge af Koldfeberen.

Han begyndte nu at arbejde i det Ti-
melige, men maatte, daForfØlgelsen mod
de Hellige strax efter brød løs, gribe til
Vaaben i Forening med sine Brødre for
at forsvare dem mod Pøbelen. Efter at
have kæmpet for de Helliges Forsvar i
Davies County, blev han selv syg af
Koldfeberen, og da Far West lidt senere
blev belejret af Statens Ptibelmilits var
han bleven saa svag, at han næppe
kunde gaa en halv Mil. Desuagtet stod
han tappert paa sin Post iblandt de
Øvrige Brødre for at forsvare Byen,
indtil den endelig blev overgivet og de
skrækkeligste Vol isgjerninger, som no-

gensinde have vanæret den amerikanske
Republik, blev udøvet af en grusom og
samvittighedslos Pøbel mod uskyldige
Mænd, Kvinder og Børn. Under Skin-
forhøret, som strax derpaa, under For-
sæde af Dommer Austin A. King, af-
holdtes i Richmond over Joseph Smith
og de andre Brødre, som bleve tagne
tilfange ved Far West, var Broder Snow
ogsaa tilstede. Den 13de December
blev han gift med Artemesia Beman, og
han holdt Skole i Far West en Del af Vin-
teren.

I Februar 1839 blev Snow tilligemed
andre af Brødrene sendte af Menighe-
den i Far West til Liberty, hvor Jo-
seph Smith og hans Medfanger nu sadde
indespærrede i Fængsel. Da Slutteren
bragte Fangerne deres Aftensmad, fik
Brødrene Lov til at gaa med ham ind
for at tale med dem. Samme Aften
gjorde de indespærrede Brødre, ifølge
en Beslutning, som de havde taget Da-
gen i Forvejen, et Forsøg paa at flygte,
og daSlutteren gik ud, løbe de efter ham.
Broder Hyrum greb fat i Døren, men
inden deAndre kunde yde ham den nød-
vendige Bistand, fik Slutteren og Vag-
ten smækket Døren i, hvorved de be-
stigende Brødre indespærredes tillige-
med Fangerne.

Slutteren gjorde øjeblikkelig Aliarm
og hele Byen kom i Bevægelse. En
frygtelig Scene paafulgte og efter Mæng-
den at dømme skulde man tro, at hele
Byens Folk og Mange fra Omegnen
havde samlet sig udenfor Arresten.
Enhver Slags Tortur og DØdsmaade,
som deres ophidsede Indbildningskraft
kunde optænke, blev foreslaaet for
Fangerne, saasom at sprænge Fængslet
i Luften, piske dem ihjel, skyde dem,
brænde dem, surre dem paa Heste,
lade dem sønderrives osv. Brødrene
indenfor laante Ore til alle disse Trus-
ler, men de overlode sig trygt i Guds
Haand og lagde sig til Hvile for Nat-
ten. Imidlertid slog Herren deres Fjen-
der med Uenighed, saa at de ikke for-
maaede at gjennemføre nogen af deres
mange Planer.

Flere af Brødrene i Fængslet henty-
dede til, at de befandt sig i stor Fare,
men Joseph sagde: „Frygt ikke, thi ej

Vigtige Begivenheder i i 88 i.

13

et Haar skal krummes paa Eders Ho-
ved, og I skulle ikke miste saa meget
som et Bidsel, en Saddel eller et Tæppe.
Enhver Ting skal blive Eder tilbage-
givet. I have sat Eders Liv paa Spil
for vor og Evangeliets Skyld, og det er
nttdvendigt, at Kirken bringer et Offer,
og Herren vil modtage det."

Brftdrene skulde dernæst tages i For-
hflr, men Ophidselsen var saa stor, at
man ikke vovede at ffire dem frem, for
den havde lagt sig noget. I denne Tid
engagerede nogle af Biodrene Advoka-
ter til at forsvare sig. Ældste Snow
spurgte Joseph, om han ogsaa burde
tage en Advokat, hvortil Joseph svarede,

at han gjorde bedst i at fore sin egen
Sag. „Men", sagde Broder Snow, „jeg
kjender Intet til Lovene". Joseph
spurgte, om han ikke kjendte Noget til
Retfærdighed, hvilket Snow bejaede.
„Vel", vedblev han, „gaa og kæmp for
Retfærdigheden det Bedste, Du forslaar?
og anfor Blackstone og andre Forfattere
af og til, og de ville tage det Alt for
gode Varer." Han gjorde saa, og Resul-
tatet blev, hvad Joseph sagde ; da han var
færdig med sin Sag nokkedes Advoka' err. e
om ham og spurgte,hvor han havde stude-
ret Lovkyndighed, og tilfojede,at de aldrig
havde hort et saa glimrende Forsvar.
(Fortsættes.)

NOGLE AF DE VIGTIGERE BEGIVENHEDER I 1881.

8de Januar. Uagtet George Q. Cannon
ved Valget den 2den November 1880 blev
lovmæssig valgt til Utahs Repræsentant i
de Forenede Staters 47de Kongres — han
fik nemlig i8,568Stemmer, medens Mod-
kandidaten, Allen G. Campbell, kun er-
holdt 1,357 — udstedte Utahs nye Gu-
vernor, Eli H. Murray, dog Valgcertifi-
kat til Campbell, under det falske Paa-
skud, at Cannon ikke var nogen Borger
af de Forenede Stater. Sagen har været
for Retterne hele Tiden siden og er endnu
ikke afgjort.

17de Januar. Lima, Perus Hovedstad,
blev indtaget af Chilinerne, hvorved en
længere Krig mellem Peru og Bolivia paa
den ene Side og Chili paa den anden af-
sluttedes til Fordel for Chili.

20de Januar. Ældste Geo. Reynolds,
som i over i\ Aar havde været indespær-
ret i Tugthuset for Polygami, kom atter
paa fri Fod, efter at have udstaaet den
ham iddmte Straf.

9de Marts. Enkedronning Caroline
Amalie dode i Kjobenhavn i en Alder af
henimod 85 Aar. Plun var fodt i Kjo-
benhavn d. 28de Juni 1796, blev formæ-
let med Prins Christian af Danmark
(den senere Christian den 8de) d. 22de
Mai 1815 og blev Enke d. 20de Januar
1848. Hun var en meget religiøs Kvinde,
god mod de Fattige og var almindelig el-
sket af det danske Folk.

13de Marts. Den russiske Kejser,
Alexander den 2den, blev myrdet af
en nihilistisk Komplot i St. Petersborg.
Kejseren var fodt d. 29de April 1818 og
besteg den russiske Trone d. 2den Marts
1855. Nihilisterne havde i Lobet af de
to foregaaende Aar gjort flere forgjæves
Forsog paa at dræbe ham. Under Navn
af Kejser Alexander den 3die besteg
Storfyrst-Tronfolgeren, Alexander Alex-
androwitch, der er gift med den dan-
ske Prinsesse Dagmar, den russiske
Trone.

31te Marts. Arveprinsesse Caroline,
Datter af Kong Frederik den 6te, dode i
Kjobenhavn, 88 Aar gammel. Hun var
fodt d. 28de Oktober 1793, blev formælet
d. iste August 1829 med Arveprins Fer-
dinand og blev Enke d. 28de Juni 1863.
Hun var det ældste Medlem af det danske
Kongehus.

19de April. Lord Beaconsfield (Ben-
jamin Disraeli), en af Englands beromte
Statsmænd, dode i en Alder af 71 Aar.
Flan var J&de af Fodsel.

Omtrent midt i Juni blev Utah Central-
bane, Utah Sybane og Utah Syddbanes
Forlængelse forenet under et Selskab
kaldet „Utah Central Railway Com-
pagny"med en Grundkapital af 4,225,000
Dollars. Banen er 280 eng. Mile lang
fra Ogden i Nord til Frisco , Beaver
County, i Syd. Foreningen traadte i

14

Vigtige Begivenheder i 1881.

Kraft d. iste Juli og skal vedvare i 50
Aar.

16de Juli. Joseph Young, afdode Præ-
sident Brigham Youngs ældre Broder,
dode i Salt Lake City, 84 Aar gammel.
Han var fodt i Hopkinton, Massachusetts
d.'7de April 1 797 og var iblandt de Forste,
som annammede Evangeliet i denne Ud-
deling, samt en af de forste Halvfjerds,
som bleve ordinerede i Kirtland, Ohio,
d. 28de Febr. 1835. Af Profeten Joseph
Smith blev han kaldet til at være den
OverstePræsident over alle deHalvfjerds,
hvilken hoje Stilling han beholdt lige til
sin Dod. Paa Grund af hans Dyd, Stand-
haftighed, Nedladenhed og Godhed, hans
Frimodighed for Sandhedens Sag samt
hans Kjærlighed til Gud og alle gode
Mennesker var han elsket af Alle, som
kjendte ham.

iste August. Niels Wilhelmsen, Præ-
sident for den skandinaviske Mission,
dode af Stensmerter i Kjobenhavn i en
Alder af 57 Aar og 3 Maaneder.

19de September. Unionens Præsident,
James A.^Garfield, dode i Elberon, Long
Branch, New Jersey, efter omtrent 11
Ugers Lidelser. Aarsagen til hans Syg-
dom og Dod var, som bekjendt, det ufor-
skammede Attendat, der af den halvfor-
styrrede Politiker Charles J. Guiteau
blev udovet paa ham d. 2den Juli ved
Jærnbanestationen i Washington. Gar-
field var fodt i Landsbyen Orange i Sta-
ten Ohio, d. 19de November 1831 under
fattige Kaar og varen af de Amerikanere,
som ved egenFlid havde arbejdet sig selv
op fra en uanseelig Stilling i Samfundet
til den hoieste Embedsstilling i Landet.
Han efterfulgte R. B. Hayes som de
Forenede Staters Præsident d. 4de Marts
1881. Vicepræsident Chester A. Arthur
overtog Regjeringens Styrelse efter hans
Dod.

20de September. Kronprins Gustav
af Sverige-Norge, fodt d. 16de Juni 1858,
og Prinsesse Victoria af Baden, fodt d.
7de August 1862, bleve ægteviede i
Karlsruhe, Baden.

28de September. John M. Bernhisel,
der i flere Sessioner repræsenterede
Utah ideForenede StatersKongres,dtfde
i Salt Lake City. Han var fttdt i Penn-
sylvanien d. 23de Juni 1799.

3die October. Apostel Orson Pratt
dode i Salt Lake City i en Alder af lidt
over 70 Aar. Han var fttdt i Hartford,
Washington County, New York, d. 19de
September 181 1, blev dtfbt af sin Broder
Parley P. Pratt paa sin igaarigeFOdsels-
dag (d. 19de September 1830) og havde
været et Medlem af de tolv Apostles
Kvorum siden d. 26de April 1835. Bro-
der Pratt var ubetinget en af Kirkens
bedste og dygtigste Mænd. (Se fortfv-
rigt hans Biografi i Bladene.)

24de Oktober. George D. Watt, der
for flere Aar siden fungerede som Kir-
kens Hurtigskriver, dOde i Kaysville,
Utah. Broder Watt var den FOrste, som
ved Daab blev indlemmet i Kirken i
England.

26de Oktober. Manzanillo, en Stad,
med omt. 12,000 Indbyggere, beliggende
paa Oen Kuba i Vestindien, blev næsten
total 6delagt af en Orkan.

27de Oktober. Ved en Dampskibsu-
lykke paa Mississipi Floden i Nærheden
af Davenport, Iova, mistede omtrent 20
Personer Livet.

10de November. William Falcon-
bridge, der var fedt i Derbyshire, Eng-
land, d. 24de October 1780, og var altsaa
101 Aar gammel, dtfde i Salt Lake City.

14de November. Forhttret over Præ-
sidentmorderen Guiteau tog sin Begyn-
delse i Washington.

22de November. Det ffirste Jærnba-
netog, som nogensinde gik over Græn-
sen mellem de Forenede Stater og Mex-
iko, kjOrte over Rio Grande paa en mid-
lertidig Bro, som Texas-Mexikojærnba-
neselskabet havde ladet bygge.

8de December. En skrækkelig Ilde-
brand fandt Sted i Wien, Hovedstaden i
Osterrig,idet det saakaldte Ringstheater
nedbrændte og'omtrent 1000 Mennesker
mistede Livet.

10de December. 16 Personer omkom
ved en Ildebrand i Nærheden af Pitts-
burg, Pennsylvanien.

December. En frygtelig Hvirvelvind,
som drev Vandet fra Havet fire engelske
Mile ind i Landet, gjorde skrækkelig
Odelæggelse i Omegnen af Harbough
og Falley i Kina. En By blev aldeles
oversvømmet og Odelagt tilligemed dens
3000 Indbyggere.

Statistisk Oversigt.

15

STATISTISK OVERSIGT

Over den Skandinaviske Mission fra Aaret 1850 til 1881.

Datum.

u

<s

o
a

CD
Si

cd

"5

o

cd
c
cd
s-

o

å

c

—
H-l

Si
CD

.4-9

02

-o
4

s-

cd

-4-1
CO

CO

Si

CD
Si
CD

Si

Ci

CD

O

o
a

SU
CD

a

a

CD

'B

CD

Ir*

-t—>

a

o
H

CD
:.0

CD
CD

a
a

CD

CD
Sh
CD
Si

bO

S

CD

-u

M

3

""cd
Ti

p

CD

••o

A

CD

a

Ti

a
s
t>

CG

Si

o
P4

14 Juni 1850

31 Dec. "

4

t
t
35

t
t

25

t

t
25

t

t
t

941

135

152

*17

t

60

t

t
11

16 Nov. 1851

3

12

3

t
10

47 h

400

12 Aug. 1852

7

t

3

1036

650

28

50

6 Okt. 1853

8

48

5

92

76

83

32

1720

2003

1525

195

167

30

166

31 Dec. 1854

9

69

2

107

95

93

53

2099

2447

1528

99

783

364

36

" 1855

10

79

2

158

98

89

83

2264

2692

897

40

311

354

27

" 1856

10

94

1

311

118

118

73

2368

2988

1059

113

342

30

278

" 1857

13

142

3

403

159

140

73

2578

3853

1621

603

529

47

77

" 1858

14

125

492

184

167

88

2778

3709

1038

70

555

55

2

" 1859

15

145

2

554

191

165

82

2942

3934

929

59

263

460

40

" 1860

15

145

12

587

185

180

85

3379

4416

1107

32

240

350

67

" 1861

15

166

14

640

209

211

105

4420

5585

1954

19

455

305

44

" 1862

15

155

9

595

216

215

97

4677

5800

1977

1177

503

56

26

" 1863

15

132

10

499

198

210

100

4639

5646

1587

1061

606

57

17

" 1864

12

93

8

453

175

188

99

4539

5454

1213

601

589

95

120

" 1865

11

84

23

483

164

190

106

4445

5388

1010

13

454

580

55

" 1866

11

83

18

458

180

198

87

4036

4959

1269

831

608

74

185

" 1867

11

78

19

490

165

183

81

4022

4941

881

248

470

68

113

" 1868

9

70

12

448

163

178

83

3936

4808

1017

3

622

479

52

" 1869

9

70

16

404

14«

152

82

3866

4652

872

463

427

56

82

" 187U

7

65

15

408

148

167

61

4005

4789

853

275

359

63

19

" 1871

8

63

13

391

154

146

65

4151

4907

1021

467

332

73

31

" 1872

7

58

11

400

149

151

68

4049

4817

929

605

337

77

" 1873

7

56

22

371

143

166

73

3896

4649

980

46

793

310

61

" 1874

7

45

18

364

143

146

65

3812

4530

935

674

299

81

" 1875

7

47

23

374

140

153

69

3732

4468

818

16

583

241

72

" 1876

7

44

24

385

162

157

63

3770

4537

832

402

236

52

73

" 1877

7

45

30

419

182

160

72

3929

4762

1056

36

584

233

50

" 1878

7

46

35

458

184

196

73

4158

5069

1255

589

297

48

14

" 1879

7

44

47

456

178

198

92

4283

5207

886

368

259

57

65

" 1880

7

45

56

468

183

209

99

4404

5363

1160

549

336

92

27

" 1881

7

46

61

376

175

219

87

4390

5247

1088

656

268

62

218

3449S

36S

.1508C

11335

1688

1512

*Disse vare Nydobte, som strax emigrerede fra Sverige. f Vides ikke.

ANM. I Totalantallet af Emigrerede, som ovenfor er angivet til 15,080, ere ikke
Btirn under otte Aar medregnet. Naar disse tages med, vil Antallet af vore Emigran-
ter, som have forladt Skandinavien i omtrent 55 stOrre og mindre Selskaber, foroges
til henved 21,000 Sjæle.

16 Blandinger.

BLANDINGER.

Et Sekund. — I et Sekund kan en Mand gaa 4 Fod, en Hest i Seletfijet 12 Fod,
et Sejlskib 14 Fod, et Dampskib 18 Fod, et Rensdyr paa Isen 26 Fod, en VædelObs-
hest 43 Fod, en Hare 88 Fod, et Lokomotiv 117 Fod, en 24pundig Kanonkugle
13,000 Fod, Maanen 3,300 Fod, Jorden 99,733 Fod. En Orn kan i et Sekund flyve
117 Fod, en H6g 50 og en Krage 36 Fod. Den elektriske Telegraf sender et Tele-
gram med en Hurtighed af 1,520,640,000 Fod i et Sekund, eller Jorden rundt over
11 Gange. En hurtigflyvende Fugl beho'ver tre Uger til at kunne flyve rundt om
Jorden.

Lyden farer gjennem Luften med en Hurtighed af 1,130 Fod i et Sekund ;langs
Vandet farer den i samme Tidslængde 4,900 Fod, langs Jærn 11,090 Fod, langs Staal
17,000 Fod, langs Glas 18,000 Fod og langs Træ fra 4,636 til 17,000 Fod. Kold
Luft befordrer Lyden bedre end den varme Luft.

Dødelighed Iblandt BtfRN. — 150 BOrn af hvert 1000, der bliver fedt,
dCr i Lobet af det fCrste Aar efter Fedselen. 50 dor i det andet Aar; 58 i Ltfbet af
de næste 3 Aar, og 19 i de derefter følgende to Aar. Altsaa dfir 277 af hvert 1000
BOrn i LObet af de fttrste syv Aar efter Fttdselen.

Den Ulærde Men Kloge Advokat. — En amerikansk Advokat, Nyrum
Reynolds, som levede i det forrige Aarhundrede, blev en Dag beskyldt for Retten
for sletStil og daarligBogstavering. „Gentlemen i Juryen", sagde han, „den Lærde
Modstander finder Fejl ved min Stavnin' og Skrivnin' som om Sagens Retfærdig-
hed beroede paa saadanne Omstændigheder. Jeg hænger mig ikke ved Udsiden af
Tinorene 02: iee vil bemærke, at en Mand maa være en stor Taabe, som ikke kan
stave et Ord paa mere end én Maade."

MORGENSTJERNEN,

Et historisk-biografisk Maanedsskrift, redigeret og udgivet af Andrew Jenson,
Salt Lake City, Utah, udkommer omtrent den iste i hver Maaned og koster $1.25
om Aaret, portofrit tilsendt ethvert Postkontor i de Forenede Stater og Skandina-
vien. Agenter som indsende Betalingen i Forskud, erholde hvert 10de Expl. frit.

Kontor: Second West Street, mellem North Temple og First North Street, eller
tre Blokker vest og en og en halv Blok nord for Deseret News Office, ikke langt
fra Jærnbanestationen.

Adresse: Andrew Jenson, P. O. Box 500, Salt Lake City, Utah.

Indtil Datum ere røgende BrOdre beskikkede til at fungere som Agenter for
Morgenstjernen i de forskjellige Byer, hvori de bo:

Rasmus Petersen, Pleasant Grove.

Geo. Groneman, Provo.

P. N. Anderson, Santaquin.

Thos. SOrensen, Nephi.

A. M. Berntsen, Fountain Green.

Jens Jensen (Weaver), Moroni.

Chr. N. Lund, Mt. Pleasant.

And. Rasmussen, Fairview.

Jens Christensen, Spring City.

L. M. Olson, Ephraim.

J. C. A. Weibye, Manti.

Emil Andersen, American Fork.

Efterhaanden som flere Agenter blive beskikkede, ville deres Navne blive offent-
liggjorte i Bladet.

^it,- _r, QM^O ,-a?

a tf*

ET HISTORISK-BIOGRAFISK MAANEDSSEBIPT.

"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.

Nr. 2.

FEBRUAR 1882.

ISTE AARG.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 7.)

(1850 — Fortsat.)
Herren har besCgt de Troende med
mange Syner og Difimme og Tilkjen-
degivelser af den Helligaand, og Nogle
have fortalt os, at de have set os i
Syner ftirend vi kom. Formedelst de-
res Tro have de bragt os til at for-
tælle dem Alt angaaende Indsamlingen,
de Dodes Forlosning osv., og de mod-
tage det Hele med stOrste Beredvil-
lighed.

Om en kort Tid haaber jeg at faa
mange af de NydObte spredte over
Landet for at prædike Ordet. Dersom
Herren vil tilstede det, skal jeg gjde
ForsOg paa at faa Mormons Bog trykt
i Ltibet af Efteraaret og Vinteren.
Endnu har jeg ikke mange Midler for
dette Ojemed, men jeg har Lcjfte om
Hjælp fra England, hvorfor jeg haa-
ber, at der bliver Udvej til at faa den
trykt saa snart den kan blive rigtig re-
videret og jeg har erhvervet mig _ saa
megen Kundskab om Sproget, at jeg
kan være sikker paa dens Gjengivelse
paa Dansk i dens egen oprindelige
Simpelhed og Sandhed.

Det store Universitets Literatur i
Kjobenhavn' har længe været det le-

dende Sprog i disse nordlige Lande
saa at et stort Antal af de Svenske
kunne læse og forstaa Værker, som
ere trykte paa Dansk ; og hvad Norge
angaar, saa er Dansken det offentlige
Sprog dersteds, uagtet det norske
Folk have deres egne forskjellige Byg-
demaal.

Jeg vilde gjærne vide Eders Me-
ning angaaende Lærdommens og Pag-
tens Bog, om det vil være raadeligt
at gjtire ForsCg paa at oversætte og
trykke den i sin Helhed, eller fra
Tid til anden offentliggjore saadanne
Dele af den, som Omstændighederne
maatte synes at fordre, forudsat at
Herren oprejser meget Folk i dette
Land og aabner Vejen for os. Det
Lidet, jeg har set og lært, overbevi-
ser mig om, at det er ingen let Sag
at oversætte Aabenbaringerne med al
den Aand og Kraft, hvormed de ere
skrevne paa Engelsk; thi det engelske
Sprog er meget rigere paa Ord end
det danske, og Sprogegenhederne i de
to ere aldeles forskjellige.

Saa vidt min Erfaring og Iagttagelse
strækker sig ere Danskerne et venligt
og gjæstfrit Folk, i Særdeleshed de
mellemste og lavere Klasser, og de

18

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

besjæles af en højere moralsk Følelse
end den, der existerer i de tilsvarende
Klasser i England og Amerika; og
dersom jeg ikke misforstaar mine Fø-
lelser, har Herren mange Folk iblandt
dem.

Broder John E. Forsgren ledsagede os
her til og forblev hos os nogle Dage;
derpaa velsignede vi ham og sendte
ham bort. Herren er nied ham og han
er fuld af Tro og den Helligaand.
Hans Barndomshjem, hvor hans Slægt-
ninge bo, er omtrent 600 Mile (eng.)
her fra i en nordostlig Retning ved
Ostersøens Bredder.

Alt hvad vi have hørt fra Dalen,
siden vi rejste der fra, er Eders al-
mindelige Epistel af den 12te April,
hvilken Hr. Livingston bragte fra Da-
len til Missouri Floden. Ældste Pratt
bragte den der fra til Liverpool, fra
hvilket Sted man sendte mig et Pro-
ve-Exemplar i et Brev, som jeg mod-
tog d. 27de Juli, og efter at have
gjennemlæst den, sendte jeg den til
Broder Forsgren. Den var en herlig
Skat til os alle.

Med Hensyn til Tidernes Tegn og
Tilstanden blandt de europæiske Na-
tioner, saa synes mørke Anelser an-
gaaende Fremtiden at gjennemtrænge
Alles Hjærter, og de forskjellige Mag-
ters Regenter synes at være vidende
om, at de styre „Statsskibet" paa et
oprørt Hav. Danmark er for Nær-
værende Gjenstand for den største
Interesse. Hertugdømmerne Holstein
og Slesvig, der hovedsagelig ere be-
boede af Tyskere, har været i en
Oprørstilstand hele Tiden siden den
gamle Konges Død, og den nye Re-
gjering har ikke været i .Stand til at
undertvinge dem. Der har staaet flere
haarde Slag, og man synes endnu at
blive mere og mere desperat paa begge
Sider. Den 24de og 25de Juli stod
et stort Slag i Slesvig (Isted), i hvil-
ket omtrent 30,000 Tropper deltoge
paa hver Side. Ifølge deres egne
Opgivelser mistede Danskerne omtrent
4000 Mand og Tyskerne omtrent lige
saa mange; men eftersom den offici-
elle Beretning holdes hemmelig for
Offentligheden, er det den almindelige

Mening, at Tabet var meget større.
Over 3000 Saarede bleve bragte her
til Staden, hvorfor alle Hospitalerne
have Udseende af Slagterhuse og Læ-
gerne Slagtere.

Denne Borgerkrig vilde maaske ikke
kunne forstyrre Europas Fred, naar
den betragtes for sig selv alene; men
der ligger en Hemmelighed derunder,
som opvækker Stormagternes Inte-
resse. Ved et Blik paa Kortet vil De
opdage, at Danmarks Fodfæste ved
Helsingør holder Nøglen til Ostersøen
og inddriver Skat af alle Nationer, som
drive Handel paa dens Vande. Det
er Udgangsstedet for den russiske Flaa-
de samt for Preussens og de andre tyske
Staters Handel, saa vel som Sveriges.
De tyske Stater, indbefattende Preus-
sen, have til Hensigt at oprette et For-
bund og bygge en Flaade, som skal
kunne maale sig med de europæiske
Stormagter. Man behøver Slesvig og
Holstein for denne Forening, fordi deres
Havne ved Nordsøen vil være et godt
Leje for nævnte Flaade. Hertugdøm-
mernes tyske Befolkning er af samme
Mening og Ønske at afkaste det dan-
ske Aag, hvori de understøttes af hele
Tyskland. * * * * *

Kjære Broder! I Forening med Æld-
sterne Dykes og Hansen hilser jeg
Eder og Guds Hellige med inderlige
Følelser af broderlig Kjærlighed; og vi
bede vor himmelske Fader, at vi maa
blive bevarede for atter at glæde os til-
sammen i KjØdet.

Eders sande og oprigtige

Er as tus Suow.

P. S. 20de August. — Vi have døbt
34 Personer og Flere ere færdige til
Daab. Et meget simpelt Brev fra
Amerika angaaende Mormonerne har
netop været offentliggjort i en kjøben-
havnsk Avis; det er oversat fra et
fransk Blad og er det første af den
Slags, som har vist sig her.

E. S.

ORDINATION TIL PRÆSTEDØMMET.

25de August (Søndag). En Forsam-
ling afholdtes i Hans Larsens Hus paa
Kristianshavn, hvor den hellige Nadver
administreredes for første Gang i Dan-
mark. Ved samme Lejlighed fandt den

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

19

fSrste Ordination til Præstedcmmet Sted,
idet Knud H. Bruun blev ordineret til
Præst og en anden Broder til Lærer.
Broder Bruun, der var bleven dttbt en
Ugestid i Forvejen, skulde netop rejse
til Jylland for at tage Kondition, og
da Broder Snow onskede, at han sam-
tidig skulde benytte den gunstige Lej-
lighed til at paabegynde Evangeliets
Forkyndelse' i den Del af Landet, or-
dinerede han ham til en Præsts Em-
bede for at han kunde have Myndighed
til baade at prædike og dttbe.

BRODRENE BESttGE KULTUSMINISTEREN.

I Begyndelsen af September Maaned
besOgte BrOdrene Ministeren for Kirke-
og Undervisningsvæsenet og begyndte
en Brevvexling med ham samt med
Stadens Magistrat angaaende Hensig-
ten med deres Mission til Danmark,
og de bade om Tilladelse til at præ-
dike Evangeliet i Fred overalt i Ri-
get. Authoriteterne forlangte en kort
Fremstilling af de Helliges Tro og
deres Kirkes Organisation, hvilket
strax blev dem tilstillet tilligemed en
engelsk Mormons Bog. Kultusministe-
ren fortalte Bredrene, at de kunde
holde Forsamlinger i KjObenhavn, men
bemærkede, at de muligvis vilde faa
Besvær med Politiet, paa Grund af de
Rygter, gom vare i Omltib angaaende
„Mormonerne. :'

DEN F6RSTE GREN OPRETTES.

15de September. En Forsamling af-
holdtes paa en lejet Sal i Vingaards-
strædet, ved hvilken Lejlighed den
første Gren af Jesu Kristi Kirke af
Sidste-Dages Hellige blev organiseret
i Danmark med omtrent 50 Medlem-
mer. George P. Dykes beskikkedes til
Forstander for Menigheden og Johan
B. FOrster til Skriver. Lauritz BjOrn
Malling, Ole Svendsen og Andreas
Aagren udnævntes som en Komite til
at forestaa Grenens timelige Forret-
ninger, og blandt Andet blev det disse
Brcdre paalagt at leje en passende
Sal til Forsamlingsbrug. Chr. Chri-
stiansen blev samtidig valgt til Menig-
hedens Kasserer.

FORSGRENS MISSION TIL SVERIGE.

18de September. Om Aftenen for-
samledes Menigheden for ftfrste Gang
paa en Sal, som Komiteen havde lejet
til Forsamlingsbrug i Lille Kongens-
gade, Nr. 85. Ældste John E. Fors-
gren, der samme Dag var kommen
tilbage fra sin Mission til Sverige,
gav en Beretning om sin Rejse. Ef-
ter at han d. 19de Juni havde forladt
sine Brodre i Kjobenhavn, rejste han
til Gefle i Sverige, hvor han fandt en
kjodelig Broder og Soster, som endnu
beboede Familiens gamle Hjem. Fa-
deren var fraværende paa en Rejse
til Amerika og Broderen laa syg af
Svindsot og var angreben i en saa-
dan Grad, at Lægerne havde erklæret
ham for uhelbredelig. Han fandt Sam-
fundets religiose og aandelige Forfat-
ning i en meget beklagelig Stilling og
Lovene meget strænge og trykkende
imod enhver Ting, som sigtede til
nogen Forandring af den lutherske
Religion. Præsterne og de hcjere Au-
thoriteter holdt fast paa ved Lov at
haandhæve den gamle Læres Eneret,
.medens mange af de lavere Stænder
torstede efter Frihed. Flere af disse
begyndte at ty til Broder Forsgren
for at hore hans Ord, men Præsterne
og Politiet vogtede ham noje, og Ret-
ten forbeholdt ham hans Rejsepas, for
at han ikke skulde faa Lejlighed til
at gaa ud paa Landet eller rejse til
nogen anden By uden Tilladelse.
Under disse Omstændigheder fastede
han og bad meget til Herren om at
Vejen maatte blive aabnet for ham,
og i al Stilhed underviste han Flere-,
som han kunde træffe sammen med.
Han oversatte ogsaa Orson Pratts
Skrift, der handlede om Joseph Smiths
Syner og Kirkens Fremkomst, men
Bogtrykkeren nægtede at trykke det,
hvorfor han efterlod Manuskriptet hos
nogle Troende. Imidlertid lykkedes
det ham at overbevise sin Broder,
som han formedelst Salvelse og Bon
oprejste fra sit Sygeleje, og den 9de
Juli dCbte han ham som Evangeliets ftirste
Frugt i Sverige. Faa Dage derefter dfibte
han sin Sflster og to Andre. Han beslqf-
tede dernæst at rejse til Stockholm,

20

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

hvor han haabede at finde mere Fri-
hed og bedre Lejlighed til at forkynde
Evangeliet; men forend han kunde
faa sit Pas paategnet og blive rejse-
færdig, afgik Dampskibet, som han
skulde have været med (d. 3die Au-
gust), og han maatte altsaa forblive i
Gerle. Strax efter fik han Underret-
ning om, at et Selskab Bonder var
kommen til Byen fra Landet i den
Hensigt at rejse til Amerika. Han
opsøgte strax disse og begyndte at
prædike Evangeliet for dem. De mod-
toge ham med Glæde og ønskede, at
han skulde tale til dem i en vis Lund
udenfor Byen. Følgelig bestemte og
afholdt han en Forsamling i Lunden
cl. 6te Aug. og døbte samme Dag 17 Per-
soner, hvilke alle tilhørte det emigrerende
Selskab. Den folgende Dag organise-
rede han dem, ordinerede to af dem
til Ældster og andre til Lærere, samt
underviste dem om, hvorledes de skulde
forholde sig ombord og hvorledes de
skulde døbe deres Kammerater, der-
som nogen af dem skulde ønske Daab
osv. Rygtet om denne Forsamling
spredte sig hurtigt blandt Byens og
Omegnens Beboere, af hvilke mange
i Forening med Præsterne og Politiet
indfandt sig til den næste Forsam-
ling. Saa længe Forsamlingen varede
havde man ingen Magt til at lægge
Haand paa ham, thi Guds Kraft hvi-
lede baade over ham og hele Folket,
men saa snart den var sluttet kom
Politimesteren frem, fuld af Ondskab
og Forbitrelse, og arresterede ham
under de frygteligste Trusler og For-
bandelser. Idet man transporterede
ham ind i Byen fulgte den store
Menneskemasse efter, og store Skarer
fra Byen og Havnen flokkede sig til
eftersom man drog frem. Ved en vis
Lejlighed, da Embedsmanden ytrede
Ordet „Dypperen", svang Folkemæng-
den sine Hatte og raabte med be-
døvende Skrig: ., Hurra for Profeten."
Den folgende Dag blev han
først fremfort for Politimesteren, der-
næst for den fornemste Præst og:
hans Medforbundne, hvilke alle
dftn Ene efter den Anden, tilspurgte
cg forhørte ham. Han besvarede de-

res Spørgsmaal eftersom Aanden ind-
gav ham, og de bleve mere og mere
beskæmmede og forlegne og vidste
ikke, hvad de skulde gjøre ved ham.
Han blev dernæst fremfort for Sta-
dens Borgemester, hvor Alle de oven-
nævnte Stormænd atter vare tilstede
tilligemed Præsterne og Politiet, ogende-
lig for Landkancelliets fornemste Em-
bedsmænd. Her fik han igjen Lejlighed til
at bære Vidnesbyrd om Sandheden, thi
naarde fremkom medBeskyldningerimod
ham angaaende hvad han havde sagt
og gjort, forklarede han sig nærmere
og bar Vidnesbyrd. Iblandt andet
,,Ondt", for hvilket man beskyldte
ham, var ogsaa dette, at han havde
helbredet Syge. Den fornemste Præst
sendte Bud efter hans Broder for at
hore dennes Forklaring; man troede
nemlig, at han fremdeles var syg.
Men da Broderen kom, vidnede han
frimodigt om, al han nu var rask og
var bleven helbredet ved Guds Kraft
formedelst hans Broders Administra-
tion. Lægen blev ogsaa anmodet om
at undersøge ham; han erklærede, at
han var rask. Ligeledes fik Lægen
Ordre til at skulle undersøge Broder
Forsgrens Hoved, da man lod sig for-
staa med, at han muligvis var for-
rykt, og de vilde gjærne have ham
sendt til Galehuset; men Lægen for-
talte dem med Eftertryk, at han ikke
manglede Noget i Forstanden.

Alt dette forøgede deres Forlegen-
hed. Forsgren var en vel klædt og
anselig Mand og medbragte Rejsepas
fra Washington, hvilket i Forbindelse
med hans Koldblodighed gjorde dem
tvivlraadige med Hensyn til at inde-
spærre ham i Fængsel. Omsider be-
sluttede de at sende ham til Stock-
holm, ledsaget af en fuldstændig Be-
retning om Alt, hvad han havde sagt
og gjort i Gefle. En af Embeds-
mændene foreslog, at man paa Grund
af hans uforskammede Opførsel burde
sende ham i Lænker, og saadanne
bleve virkelig tilvejebragte i dette
Ojemed; men efter nøjere Overvejelse,
lod man ham under Vagt med den Paa-
tegning paa hans Rejsepas, at han
havde forstyrret den offentlige Fred

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

21

med at prædike i Pakhuse og under
aaben Himmel for flere hundrede Men-
nesker, og for endog at have dobt
flere ældre Personer ved Sokysten.
Paa Grund af alle disse „grove For-
brydelser" skulde han forlade Gefle
inden Kl. 9 den folgende Dags Mor-
gen (9de August) og rejse direkte til
Stockholm.

Efter hans Ankomst til Hovedsta-
den blev han strax greben paany og
fremfort for Rigets fornemste Politi-
embedsmænd i tre efter hverandre fol-
gende Dage, ved hvilke Lejligheder
han atter forklarede sin Sag- os bar
Vidnesbyrd om Guds store Værk.
Endelig besluttede man at ville sende
ham tilbage til Amerika; men da der
intet Fartoj fandtes i Havnen, hvor-
med de strax kunde sende ham af-
sted, og da den amerikanske Minister
i Stockholm ikke vilde tillade, at han
blev fængslet, tillode de ham forelø-
big at færdes frit omkring i Staden,
men forbod ham paa det Strængeste
at prædike sine Lærdomme. Imidler-
tid offentliggjorde Bladene hans Op-
holdsted, og han blev strax efter-
scgt af Folk fra forskjellige Steder;
han modtog saaledes talrige Indby-
delser, aflagde mange Besog og blev
omsider bekjendt vidt og bredt. Saa-
ledes vedblev han at virke i omtrent
en Maaned, og Mange begyndte at
tro hans Vidnesbyrd; men da det
kom Authoriteterne for Ore, at der
fandtes Nogle, som trods det strænge
Forbud havde besluttet at lade sier
dobe, blev Forsgren greben paa sit
Logis af Politiet Natten mellem den
9de og 10te September og bragt om-
bord paa et amerikansk Fartoj, der
lod færdig til at afrejse til New York.
Hans Rejsepas blev paategnet til
nævnte Stad og hans Rejse betalt.

Fartojet maatte imidlertid lægge til
ved Helsingor for at betale den saa-
kaldte Oresundstold, og Forsgren, som
paa Rejsen havde vundet Kapteinens
Venskab, benyttede snart Lejligheden
til at forlade Fartojet og vilde strax
tage afsted til Kjobenhavn; men nu
blev han paany arresteret af det dan-
ske Politi i Helsingor efter Tilskyn-

delse af den svenske Konsul, der
havde modtaget Ordre fra sin Regje-
ring om atter at lade Forsgren paagribe
og bringe ombord, hvis han skulde
gjore Forsog paa at undvige dersteds.
Som Aarsag til hans Arrestation af
de danske Authoriteter angaves, at
han ikke var i Besiddelse af de til-
strækkelige Midler til at kunne be-
tragtes for Andet end en Lflsgænger.
Heldigvis var den amerikanske Mini-
ster (Hr. Forward) netop ankommen
til Helsingor, og til ham henvendte
Forsgren sig strax om Hjælp. Hr.
Forward, som sagde, at han vilde
være ansvarlig for, at Forsgren for-
medelst Mangel paa Midler ikke skulde
blive den danske Regjering til nogen
Byrde, da han nemlig havde bemid-
lede Venner i Kjobenhavn, udvirkede
strax hans Lfisladelse og ledsagede
ham derpaa til Hovedstaden, hvor til
han ankom d. 18de og blev hjærtelig
modtaget af sine Brodre, fra hvem
han havde været adskilt i tre Maa-
neder.

VÆRKET GJOR FREMGANG.

Septbr. Fra denne Tid af holdtes
regelmæssige Forsamlinger i det lejede
Lokale (Hr. Nehms Sal) i Lille Kon-
gensgade Nr. 85 i Baghuset hver
Sondag fra Kl. 10—12 Formiddag og
fra 7—9 Aften samt Onsdag Aften
fra 7I-.

Værket begyndte at gjore god Frem-
gang og Mange bleve dobte; Aandens
Gaver udgCdes ogsaa over de Hellige
i en betydelig Grad og flere af de
nydfibte Brodre bleve ordinerede til
Lærere og Diakoner.

Omtrent paa samme Tid lod Era-
stus Snow sit velkjendte Skrift ,,En
Sandheds ROst" udgaa fra Pressen.
Af nævnte Skrift, der paa en klar og
forstaaelig Maade fremstiller Evange-
liets forste Principer, er der indtil Datum
trykt og solgt omtrent 140.000 Expl.
i det danske og svenske Sprog. Med
Undtagelse af et lille Skrift kaldet
„En Advarsel til Folket", som Æld-
ste P. O. Hansen udgav i Kjoben-
havn fttr Broder Snows Ankomst var
„En Sandheds Rost" det forste Skrift,

22

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

som udgaves af Kirken i Skandi-
navien. Det første Oplag bestod af 2000
Exemplarer og blev trykt hos Hr. F.
E. Bording, cler hele Tiden siden har
trykt næsten alle de Bøger og Skrif-
ter, som de Sidste-Dages Hellige have
udgivet i Danmark.

FØRSTE MIRAKULØSE HELBREDELSE.

Den forste mirakuløse Helbredelse,
som indtraf under Ældsternes Virk-
somhed i Danmark, synes at have
fundet Sted i Slutningen af Septem-
ber Maaned. Broder Frederik Chri-
stian Sørensen, Gjenstanden for det
Skete, bor i Ephraim, Sanpete Co.,
Utah, og giver sin Beretning saa-
ledes:

,,I mine yngre Dage var jeg en
brystsvag Mand og opgiven af tre
Læger for at være uhelbredelig. Dette
var forend jeg annammede Jesu Kri-
sti Evangelium. Da jeg annammede
Evangeliet, folte jeg som om jeg kun
havde en kort Tid at leve ; jeg kunde
ikke gaa uden at stStte mig paa en
Stok, og jeg havde en uophørlig Smerte
i mit Bryst. Broder Erastus Snow
raadte mig til at gaa og raadfore mig
med en vis Læge i Kjøbenhavn, som
havde Ord for at være særdeles dyg-
tig i saadanne Sygdomme som den,
der plagede mig. Dette gjorde jeg
og Lægen sagde, at jeg var for gam-
mel til at kunne helbredes (jeg var nemlig
over 30 Aar), at jeg muligvis kunde leve
endnu et Aar, men han troede ikke, at
jeg kunde leve sex Maaneder. Jeg gik
hjem med mine grædende Taarer, thi
jeg havde Hustru og Børn, hvilke jeg
elskede, og jeg Ønskede at leve for
dem og Evangeliet, som jeg havde
annammet, i hvilket jeg nu havde me-
gen Glæde og tog stor Interesse.
I Forsamlingen den følgende Søndag
spurgle Broder Snow mig om hvad
Doktoren havde sagt, hvilket jeg strax
fortalte ham. Han bad mig at komme
til sit Kontor den næste Dag, som var
en Mandag. Eftersom Snow endnu
ikke var det danske Sprog mægtbt,
talte han med mig ved Hjælp af en
Tolk.

Jeg indfandt mig paa Kontoret om
Mandagen og blev anmodet om at
sætte mig paa en Sofa. Da nogle an-
dre Nydøbte vare tilstede blev der In-
tet sagt til mig førend disse vare gaa-
ede. Medens jeg sad og ventede gjorde
Smerterne i mit Bryst mig urolig, og
jeg ønskede at gaa hjem, men da de
andre Fremmede vare gaaede, laasede
Brødrene Døren af, og Broder Snow
begyndte at tale til mig om Helbredel-
sens Gave og spurgte mig om jeg
troede Bibelen. Jeg svarede, at jeg
troede, at han og de andre Brødre havde
samme Myndighed som Apostlene i
gamle Dage. Brødrene salvede der-
paa mit Bryst og Hoved, lagde deres
Hænder paa mig og velsignede mig.
Da de loge deres Hænder af mit Ho-
ved, ophørte Smerten i mit Bryst, og
jeg har aldrig følt Noget til den siden.

Broder Snow sagde mig, at dersom
jeg vilde vedblive at Øve Tro, skulde
Sygdommen aldrig komme tilbage.
Da jeg paa Vejen hjem til Kristians-
havn, hvor jeg boede, var kommen
til Borsen, begyndte jeg at tvivle
og sagde til mig selv: „Men er Du

virkelig ogsaa helbredet."

For at

forvisse mig derom satte jeg min Stok
op i et af Hjørnerne ved Børsens Pil-
ler og svang frem og tilbage med mine
Arme, hvilket jeg aldrig tidligere havde
kunnet gjore uden at lide frygtelig
Pine; men ved denne Lejlighed for-
voldte det mig aldeles ingen Smerte,
uagtet jeg slog frem og tilbage af alle
Kræfter. Jeg var nu forvisset om,
at jeg virkelig var helbredet.

Jeg var den Første, som blev hel-
bredet i Danmark ved Guds Kraft og
Evangeliets Naadegaver i denne Ud-
deling. Broder Snow udtalte det Onske,
at jeg skulde bære Vidnesbyrd om
denne Begivenhed hvor som helst jeg
fik Lejlighed der til, men altid give
Gud Æren og ikke Mennesker."

BRØDRENE HOLDE RAAD.

24de Replbr. Ældstcrne Snow, Dy-
kes, Forsgren og Hansen tilbragte
denne Dag i Raad og Bøn, og ifølge
den Helligaands Tilskyndelse blev det
bestemt, at Broder Hansen skulde

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

23

begynde at revidere og omskrive sin
gamle Oversættelse af Mormons Bog
og berede den for Pressen, medens
Snow foretog en Tur til England for
at overvære en Konference og for-
skaffe Midler til at lade Bogen trykke
forpaa Dansk. Broder Forsgien skulde
imidlertid arbejde i og omkring KjØ-
benhavn og Broder Dykes rejse til
Aalborg, Nørrejylland, for at aabne
Evangeliets Dør i den Del af Landet.
Ifølge ovennævnte Bestemmelse for-
lod Snow KjØbenhavn d. 4de Oktober,
med Dampskibet „Neptun" og rejste
til England.

EVANGELIETS DØR AARNES I AALBORG.

Ældste George P.

8de Oktober
Dykes rejste ifolge sin Beskikkelse
med Dampskib til Aalborg, hvor han
indtraf den 10de efter en ubehagelig
Rejse. Ældste John E. Forsgren af-
løste ham som Forstander for Menig-
heden i KjØbenhavn. Efter hans An-
komst til den gamle By begyndte han
strax at prædike Evangeliet og vandt
i Særdeleshed Indflydelse iblandt Bap-
tistmenighedens Medlemmer, af hvilke
en hel Del anammede Evangeliets
Fylde. Den 27de Oktober døbte Æld-
ste Dykes de første otte Personer i
Aalborg, nemlig Hans Peter Jensen
og Hustru, Hans Frederik Petersen
og Hustru, Niels Chr. Schou og Hu-
stru samt Ole Chr. Nielsen og Hu-
stru. Alle disse havde tilhørt Bap-
tisternes Samfund. Den 25de Novem-
ber blev en Gren af Kirken oprettet
i Aalborg med 23 Medlemmer, og H.
P. Jensen, som allerede var bleven
ordineret til Præst, blev beskikket til
Forstander for samme. Flere bleve
dobte strax efter, og Broder Dykes,
assisteret af nogle af de nydøbte Bro-
dre, begyndte at udstrække sin Mis-
sionsvirksomhed paa Landet, fornem-
melig nord og Øst for Aalborg.

1 et Brev,1 som Ældste Dykes den
29de November skrev fra Aalborg til
J. W. Cummings og de Hellige i Shef-
field Konference, England, giver han
iblandt Andet følgende yderligere Op-
lysninger cm hans Ankomst og Virk-
somhed i Aalborg:

,, Forend Broder Snow rejste til Eng-
land beskikkede han mig en Mission
til dette Sted (Aalborg), som er omtrent
140 Mile (eng.) nord for KjØbenhavn.
Den 8de Oktober begav jeg mig paa
Rejsen her til med Dampskibet, men
paa Grund af stærk Modvind naaede
vi først hid den 10de. Strax efter at
jeg var kommen i Land søgte jeg efter
et Logis; men da jeg kun havde faa
Midler, maatte jeg indrette mig derefter
og lejede derfor et simpelt Værelse for
24 danske Skilling om Ugen. I dette
Værelse sov jeg paa — jeg véd ikke
hvad jeg skal kalde det — ■ men om
Morgenen fandtes der en Mængde løst
Halm paa Gulvet, og for Viuduesgardi-
ner tjente en Masse Spindelvæv, som
havde været der siden Sommeren. Vin-
duesglasset vai saa overordentlig skident,
at det var umuligt for Nogen at se
ind udefra. Et saadant Hjem havde
jeg til at sove i, og min Spise var i
Forhold dertil. I Løbet af de første
to Uger kjøbte jeg Middagsmad næsten
hver Dag, men det var sjælden, at jeg
fik Frokost eller Aftensmad. Paa denne
Maade begyndte jeg at lægge Grund-
volden, haaber jeg, til et stort og godt
Arbejde i dette Land. Siden den Tid
ere mine Omstændigheder imidlertid
blevne bedre, thi jeg har nu lejet et
godt Hus til at prædike i, og det er
saa stort, at der ved Siden af Forsam-
lingslokalet findes en god Beboelses-
lejlighed for en lille Familie, scm jeg
har taget ind hos mig. Jeg har mit
eget Værelse, men spiser hos Familien.
Vi have ogsaa en smuk Gaardsplads,
indesluttet af et højt Plankværk, hvor
vi ere i Færd med at berede en Døbe-
font, som vi kunne fylde med Vand fra
en i Nærheden værende Pump. Vore
Daabshandlinger ville derfor ikke være
udsatte for Offentlighedens Skue. Der
findes to Værelser ved Siden af, hvilke
vi ville bruge til Paaklædningskamre.
Vi ville altsaa have Alting paa rede
Haand, med Undtagelse af Daabskan-
didaterne, men jeg haaber og tror, at
jeg formedelst Herrens Velsignelser og
Eders forenede Bonner for mig skal
finde nogle af disse.

(Fortsættes i næste Nr.)

24

Redakttonskemærkninger.

J{(ot$en6tfepmn,

Et Maanedsskrift.

ANDKEW JENSON,

Redaktør og Udgiver.

SUBSKKIPTIONSPRIS:

En Dollar og fem og tyve Cents om Anret
i Forskud.

Enkelte Numre ti Cents.

Salt Lake City,

Februar 1882.

HVAD VI ONSKE.

Alle de af vore Søskende, som kunne
give nogen paalidelig historisk Oplys-
ning angaaende Missionen i Skandi-
navien fra Aaret 1850 til 1855, bedes
ufortovet at indsende samme til dette
Blads Kontor, saa at det kan indfores
i den rette kronologiske Orden. Det,
som særlig tinskes, er en fuldstændig
Beretning om Maaden, hvorpaa Evan-
geliets Fylde først blev bragt til de
forskjellige Stæder og Landsdele i
Danmark, Sverige og Norge, samt Nav-
nene paa de Brødre, som først for-
kyndte det, naar de Forste bleve
dobte og hvem de vare, nøjagtige Be-
retninger om mærkværdige Helbredel-
ses Tilfælde under Ældsternes Ad-
ministrationer, samt alle andre Tilkjen-
degivelser af Guds Gave og Kraft.
Ligeledes ville vi indrykke Beskrivel-
ser over vigtige Diskussionsmøder,
Forfølgelser, Arrestationer, Brodrenes
Indespærring i Fængsler for Evange-
liets Skyld osv. Meddelelser om in-
teressante Begivenheder, som have
indtruffet paa Emigranternes Rejser
fra Skandinavien til disse Bjærge, ville
ogsaa blive antagne til Offentliggjø-
relse, og kort sagt Alt, hvad der kan
være af almindelig Interesse.

Vi Ønske at sige til saadanne af Brodre-
ne, som ikke have nogen stor Oveise
i Retskrivning, at vi forvente ikke
deres Meddelelser affattede i en saa-
dan Stil, at de strax kunne sendes
til Pressen. Alt hvad vi forlange er
en simpel og ukunstlet Fremstilling

af Begivenheder, saaledes som de have
indtruffet, og saa forbeholde vi os den
Ret at beskjære og omskrive det
forend vi sende det til Trykken.

Vi ere i Færd med at udarbejde
en Optegnelse over alle Missionærerne
fra Zion, som have virket i Skandi-
navien siden 1850; men vi mangle
endnu nogle Oplysninger, forend den
bliver fuldstændig. Det var derfor
ønskeligt om alle Brodrene, som have
været sendte som Missionærer her
fra og som kunne give os bestemte
Datum, ville sende os folgende Op-
lysninger:

1. Deres fulde Navne.

2. Naar og hvor de ere fodte.

3. Den Grad af Præstedcmmet, som
de bare, da de bleve sendte.

4. Deres Bopæl i Zion den Gang.

5. Naar de ankom til Kjøbenhavn
og naar de begave sig paa
Hjemrejsen, og endelig

6. Et Par Linier om Beskaffenhe-
den af deres Virksomhed i
Missionen.

Vi ville give et Exempel: Andrew
Jenson, født den 11 te December 1850
i Torslev Sogn, Hjorring Amt, Dan-
mark. — Præstedømme: Halvfjerds. —
Bopæl: Pleasant Grove. — Ankom til
Kjobenhavn den 3ote Maj 1873. —
Tiltraadte Hjemrejsen den 25de Juni
1875. — Virkede som omrejsende Æld-
ste i Aalborg Konference.

Saa snart vi faa Optegnelsen fuld-
stændig vil den blive publiseret i Bladet-

MIRAKULOS HELBREDELSE.

Da vi i afvigte Januar Maaned fore-
tog en Rejse gjennem Sanpete County
i dette Blads Interesser traf vi i
Mount Pleasant en ældre Søster ved
Navn Mette Marie Pedersen, som vi
havde stiftet Bekjendtskab med paa
vor forste Mission til Danmark for
omtrent otte Aar siden. Den Gang
var hun en Krøbling, men nu fandt
vi hende lige saa rask og stærk, som
Kvinder paa hendes Alder i Almin-
delighed pleje at være. At hun var
bleven helbredet ved Guds Kraft,
vidste vi allerede i Forvejen, men

REDAKTI3NSBEMÆRKNINGER.

25

derimod vare vi ikke bekjendte med
de nærmere Omstændigheder forbundne
med hendes Helbredelse. Efter hen-
des Diktat nedskrev vi derfor hen-
des Beretning som ftilger:

„Jeg blev fedt den 18de Januar 1817
i Norholm, en lille Landsby to danske
Mile vest for Aalborg, og i 1841 eller
1842 blev jeg gift. I December 1853
blev jeg tilligemed min Mand ved
Daab indlemmet i Jesu Kristi Kirke
af Sidste-Dages Hellige, men to Aar
senere faldt han fra Troen, og da
jeg ikke vilde folge ham eller svigte
min Religion, som jeg vidste var Sand-
hed, blev vort Ægteskab hævet i 1857.
Ved min egen Virksomhed ernærede
jeg mig derpaa i en Række af Aar,
og i 1870 arbejdede jeg paa Gaarden
Lundsten i Nærheden af Landsbyen
Nørre Tranders. En Aften i sidst-
nævnte Aar, medens jeg som sædvan-
ligt udførte mit daglige Arbejde, faldt
jeg pludselig om af Udmattelse og
laa paa Jorden i en længere Tid uden
at kunne hjælpe mig selv op. Jeg
maatte strax gaa tilsengs og var fra
dette Ojeblik af en Krøbling, I Be-
gyndelsen led jeg frygtelige Smerter
og maatte holde Sengen stadig i hele
ti Uger. Da jeg endelig blev i Stand
til at staa op, maatte jeg bruge to
Kjæpper for at kunne bevæge mig
lidt omkring i Huset, men efter en
kort Tids Forlob blev jeg nedsaget
til at lægge disse til Side og anvende
Krykker i Stedet. I denne kummer-
fulde Stilling henlevede jeg 6J- Aar
og boede al den Tid i Nørre Tranders,
£ dansk Mil Øst for Aalborg-, ernærende
mig saa godt jeg kunde ved adskilligt
Haandarbejde. Min Religion var min
bedste Trost, og jeg bestræbte mig for
at opfylde mine Fligter som en Hel-
lig saa godt mine Omstændigheder
vilde tillade. Ligeledes levede jeg hele
Tiden i Haabet om, at jeg en Gang
skulde blive helbredet.

I Begyndelsen af September Maa-
ned 1876 blev jeg besøgt af Brødrene
Knud H. Bruun og H. P. Iversen,
begge Missionærer fra Utah. Saa
snart de vare komne indenfor Doren,
fik Broder Bruun Oje paa mine Kryk-

ker, som stod i et Hjørne af Stuen,
og spurgte Iversen, hvem der brugte
dem, thi han vidste nemlig ikke, at
jeg var lam. Da han fik til Svar, at
det var mine og at jeg havde brugt
dem i flere Aar, udviste han stor Med-
følelse for mig, og han spurgte, om
jeg ikke havde Tro til at blive helbre-
det. Jeg svarede, at jeg folte mig
forvisset om, at naar Herrens Tid
kom vilde jeg nok blive stærk igjen,
og endvidere, at jeg var vis paa, at
det vilde ske en Gang førend jeg
døde. Ældste Bruun spurgte mig, om
jeg folte mig aldeles overbevist derom,
og jeg svarede ja. Jeg havde nem-
lig i Forvejen havt tre forskjellige
Drømme, i hvilke jeg tydelig havde
set, at jeg skulde kaste mine Kryk-
ker fra mig og gaa, ja endog løbe
ligesaa hurtigt som andre Folk. Bro-
der Bruun ' foreslog nu fois -Broder
Iversen, at de vilde salve mig, og
med al den Tro, som de i Forening
med mig kunde opdrive, true Svag-
heden i Jesu Navn indtil den forlod
mig.

Dette blev ogsaa strax gjort, og
under Administrationen følte jeg mig
gjennemtrængt af en Kraft og Ind-
flydelse, som jeg aldrig tidligere havde
erfaret. Saa snart Brødrene vare
færdige med Salvelsen toge de afsted
til Aalborg, hvor fra en Del Hellige
samme Dag skulde begive sig paa
Rejsen til Zion; men forend de rakte
mig Haanden til Afsked, betydede
Bruun mig, idet han pegede paa Kryk-
kerne, at jeg nu aldrig mere maatte
bruge disse. Jeg lovede at ville gjore
som han sagde. Strax efter at Brø-
drene havde forladt Huset rejste jeg
mig op fra Stolen, hvor jeg havde
siddet medens de administrerede til
mig, og opdagede til min store Glæde,
at jeg nu uden synderlig Anstrængelse
kunde gaa over Gulvet foruden Kjæp
eller Krykke. For endnu bedre at
prove mine Kræfter gjorde jeg For-
søg paa at træde over en hej Dør-
tærskel og gaa ud af Huset. Ogsaa
dette kunde jeg gjØre med storste
Lethed. Fire Dage derefter gik jeg
tilfods hjem fra Forsamlingen i Aal-

26

KORRESPONDANC 2.

borg, og jeg har aldrig siden havt
nogen Besvær af min Svaghed.

Denne tydelige Tilkjendegivelse af
Guds Kraft foraarsagede en alminde-
lig Opvækkelse i Landsbyen, hvor jeg
boede. Jeg var kjendt af Alle som
en Krfibling, og da de nu saa' mig som
en rask Kvinde og hfirte mig erklære,
at det var Herren, som paa en miraku-
løs Maade havde helbredet mig for-
medelst Tro, Salvelse og Bfin, bleve
de overordentlig forbausede. En hel
Del Forsamlinger bleve strax efler af-
holdte der i Egnen af Missionærerne,
og Ffilgen deraf var, at 30 eller 40
Personer bleve dfibte. For at overbe-
vise enhver af Landsbyens Folk om,
at jeg virkelig var bleven helbredet,
gik jeg .omkring fra Hus til Hus og
indbod dem til at komme til For-
samlingerne."

Sfister Mette Marie Pedersen emi-
grerede til Utah i 1877 og bor for
Nærværende i Mt. Pleasant, Sanpete
County, hvor hun altid er villig til at

bekræfte Sandheden af Ovenslaaende
og give nærmere Forklaring derom
til Enhver, som maatte finske at hfire
Beretningen fra hendes egen Mund.

NOTITSER.

For at forebygge Misforstaaelse finske
vi at bekjendtgjfire, at de i Subskrip-
tionsindbydelsen omtalte Præmieark
kun ville blive tilsendte saadanne
Abonnenter, som indsende Betalingen
for Bladet i Forskud.

Den eller de, som maatte være i
Besiddelse af et Exemplar af iste,
2det og 3die Oplag af den i Dan-
mark til de Helliges Brug udgivne
Salmebog, ville gjfire os en stor Tje-
neste ved at laane eller sælge os
samme. Vi behfive nævnte Boger for
historisk Brug. I Særdeleshed mangle
vi et Expl. af ffirste Udgave.

KORRESPONDANCE.

Manti, d. 15de Febr. 1882.
Ældste Andrew Jenson.
Kjære Broder.

Jeg har nedskrevet det Ffilgende
tildels efler min Dagbog og tildels
efter Hukommelsen, og Du har
Tilladelse til at benytte samme efter
eget Godtbefindende, dersom det inde-
holder Noget, der kan være af Inte-
resse for ,,Morgenstjernen"s Læsere.

Af Ældste George P. Dykes blev
jeg d. 17de August 1850 ved Daab
indlemmet i Jesu Kristi Kirke af Sidste«
Dages Hellige, og jeg blev saaledes
et levende Vidne til nogle af de Om-
stændigheder, som indtraf i Skan-
dinavien i Kirkens ffirste Dage,
samt saa' hvorledes Djævelen i Be-
gyndelsen bestræbte sig for at for-
styrre den lille Flok. Iblandt dem,
som bleve dfibte den forste Uge, var
en begavet ung Mand ved Navn Niel-
sen tilligemed hans Fader og Sfister samt
hendes Mand (Hr. Snecker). De bleve
strax efter deres Daab besatte af

Mfirkets Magt og Ifibe omkring tilde
andre Nydobte, skrigende: „Vi ere be-
dragne; disse Mænd fra Amerika samle
Folk for at ffire Krig og de sige, at
vi skulle blive Konger og Præster"
osv.

Dette var imidlertid ikke tilstrække-
ligt til at kunne gjfire den lille Haand-
fuld Hellige nogen synderlig Uro,
men en kort Tid efter indtraf en Om-
stændighed, som var af en alvorligere
Beskaffenhed. George P. Dykes be-
gyndte nemlig at fortælle os, at han
var lige saa stor en Apostel som
Erastus Snow, og naar nu Snow vilde
sende ham til Jylland, saa var det fordi
han var misundelig paa ham paa
Grund af hans Fremgang i Kjfiben-
havn, hvor de unge Hellige selvføl-
gelig vilde forlade Troen, naar han
(Dykes) forlod dem. De Hellige græd
og fik virkelig Modffilelser for Bro-
der Snow fordi, som de syntes, han
var saa haard mod Dykes og tillige
mod os, idet han vilde berfive os den

KORRESrONDANCE.

27

Mand, vi elskede saa højt. Men Broder
Snow vidste hvad han gjorde og for-
slod Sagen bedre end vi. Broder
Dykes rejste til Aalborg og vi bestod
PrBven.

I Oktober Maaned blev jeg ordine-
ret til Lærer, og F. C. S6rensen og
Johan A. Ahmanson bleve samtidig
ordinerede til Diakoner. Ingen af os
kjendte ret meget til Præstedømmets
Grader; men da Ahmanson ei;farede,
at hans Ordination var mindre end
min, vilde han ikke modtage sit Kalds-
brev, saa fornærmet blev han derover.
Den samme hoffærdige Aand blev si-
den Aarsag til hans Fald.

Iblandt de første kraftige Gjerninger,
som ifølge min bedste Kundskab blev
udfort i Danmark, var Helbredelsen
af Rasmus Andersens 4-aarige Søn,
som var en Krøbling og havde aldrig
kunnet gaa. Han blev ved Salvelse
og Haandspaalæggelse helbredet og
gik derefter oprejst paa sine Fodder
ligesom andre B6rn. Folket forun-
drede sig storligen over at se Dren-
gen gaa med sin Moder til Forsam-
ling nogle faa Dage senere.

En ung Pige ved Navn Margrethe
Grosseth, som var bleven døbt, blev,
hver Gang hun kom til Forsamling,
besat af Djævelen og rev sig i Haa-
ret og Klæderne samt skreg og teede
sig som en Afsindig. Vi saa' Broder
Snow uddrive Djævelen af kende
flere Gange, og hver Gang han var
færdig laa hun som en Dåd; men
efter at Brødrene havde velsignet
hende med Kraft i hendes Lemmer,
var hun ligesom et andet Menneske.
Dette blev gjentaget ret ofte med
samme Resultat i flere Uger,, indtil
det tilsidst blev hende forbudt at
komme paa Forsamlingerne.

En anden Pige, Petrea Petersen, der
ligeledes var besat af onde Aander,
blev salvet af Brødrene, hvorefter hun
laa ganske bevidstlos i en længere
Tid. Hun havde længe været blind,
men vilde rimeligvis have erholdt sit
Syn, dersom hun ikke havde givet
efter for en styg hoffærdig Indflydelse
og indbildt Stolthed.

Den 13de Oktober 1850 blev jeg
gift med Hedvig Bruun. Vi vare
det forste Par, som blev ægteviet af
Kirkens Ældster i Skandinavien. Bro-
der Forsgren udførte Ceremonien, da
Broder Snow var fraværende paa en
Tur til England. Vi vare ligeledes
det forste Par, som blev gift efter
den borgerlige Lov paa Raadstuen i
Kjobenhavn.

Nytaarsdag 1851 blev jeg ordineret
til Ældste af Erastus Snow, hvilket
var den forste Ordination til det mel-
kisedekske Præstedømme i Danmark.
I Marts Maaned blev jeg i Forening
med Præst Christian Larsen sendt til
Aalborg for at hjælpe Ældste Dykes
i Evangeliets Tjeneste dersteds. Vi
vare de første af de nydøbte Med-
lemmer, som bleve udsendte som Bud-
bærere af det glade Budskab i vort
Fødeland, og vi maatte lide megen
Forfølgelse samt vare udsatte for stor
Modstand; men Herren velsignede vort
Arbejde, Mange bleve døbte, og vi
glædede os storligen i Guds Gjerning.
Den 25de November 1851 blev den
første Person i Salling indlemmet i
Kirken ved Daab. Det var en ældre
Kone ved Navn Karen Høstgaard, som
boede i Nærheden af Skive. Strax
derefter blev et betydeligt Antal døbte
i Skive og Omegn.

Jeg vil sende Dig Mere siden.

Vær paa det Venligste hilset fra
din Broder i Pagten,

C/ir. Christiansen.

Coalville, d. 22de Marts 1882.

Andrew Jenson.

Kjære Broder!

Deres Brevkort af 21de ds. har jeg
netop modtaget, og de to Exemplarer
af ,,Morgenstjernen"s første Nummer
kom mig ihænde i Søndags. Jeg er
særdeles godt tilfreds med Bladets
Udseende og Udstyr. Hensigten og
Formaalet for dets Udgivelse er i
Sandhed prisværdigt, og det burde under-
stottes af alle de skandinaviske Hel-
lige. Jeg skal med Glæde give det
al den Understøttelse, som ligger i
min Magt.

"\

28

Biografiske Skizzeb.

Jeg vil anbefale Broder Andrew Pe-
tersen af Wanship til at fungere som
Deres Agent for Summit Stav af Zion.
Han er Præsident for Hojpræsterne i
hele Staven og er velbekjendt med de
skandinaviske Hellige samt tager stor
Interesse i deres Velfærd, og efter-
som han rejser betydeligt omkring i
alle Grenene, tror jeg ikke, at De vil

behove nogen anden Agent i denne
Stav. Jeg er overbevist om, at han
beredvilligt vil skjænke Foretagendet
sin bedste Opmærksomhed.

Idet jeg onsker Dem al Held og
Lykke i Deres rosværdige Foretagende
undertegner jeg mig

Deres Broder i Evangeliet,

W. W. Cluff.

(erastus sxow —Fortsat.)
Da Forhoret var endt fik Broder |
Snow sin Frihed, og de Ovrige maatte |
gaa i Kaution for hverandre indbyrdes,
medens Broder Snow maatte mdestaa |
for dem Alle, og de sagde, at de
gjenerholdt alle deres tabte Sager,
enskjondt ikke to Ting fandtes paa
et Sted.

Forend ' Brfldrene forlode Liberty
gave Prokuratorerne, Kjobmændene og
andre af Byens fornemste Borgere
Ltifte om, at de for Jordejendomme
til en Værdi af 10,000 Dollars vilde
sætte Fangerne paa fri Fod, men
efter at Brodrene vare komne tilbage
til Far West og havde fraskrevet sig
deres egne Ejendomme samt faaet an-
dre af de Hellige til at gjore det
samme, og saaledes tilvejebragt det
forlangte Belob, vilde man ikke af
Frygt for PObelen indfri det givne
Lofte. Imidlertid begyndte de Hellige
at forlade Staten, men Broder Snow
tilligemed Andre besluttede ikke at
drage bort, forend Profeten og hans
Medfanger vare løsladte af Fængsel.
Han rejste derfor til Jefferson City i
Begyndelsen af April for at paatale
Fangernes Sag for Statens overste
Dommere. Disse vilde imidlertid Intel
gjtfre, men det lykkedes Broder Snow
at komme Statssekretæren i Tale og
faa nogle Papirer ordnede, ifolge hvilke
Fangerne skulde flyttes fra Davies
County, hvor de vare bragte i Forhor,
til Boone County. Den 15de April
begav Snow sig tilligemed Familie
paa Vejen til Quincy, Illinois, hvor

BIOGRAFISKE SKIZZER.

(Fortsat fra Side 13.)

til de ankom d. 27de s. M. Fangerne,
som d. 16de April vare undlobne fra

deres Bevogtere, vare allerede ankomne
der til.

I Begyndelsen af Maj Maaned rejste
Snow til Commerce, der nu var ble-
ven udvalgt til et Indsamlingssted for
de Hellige. Pier begyndte han at
lægge Grundvolden til et Hjem, og om-
trent midt i Juni flyttede han sin Fa-
milie til Montrose paa den modsatte
Side af Floden, hvor han havde for-
skaffet sig en lille Hytte til Beboelse.
Den 4de Juli 1839 tog han atter sin
Rejsetaske i Haand og tiltraadte en
Mission, hvortil han var bleven be-
skikket i Konferencen, som afholdtes
i Quincy i April Maaned. Han rejste
gjennem flere Countier i Illinois, holdt
flere Forsamlinger og helbredte en
Del Syge, indtil det blev ham betydet
i en Drcm, at hans Familie hjemme
laa syg og behøvede hans Nærvæ-
relse. Han rejste derfor tilbage til
Nauvoo cl. 31te Juli og fandt hans
Hustru, Svoger og de fleste af dennes
Familie syge af Koldfeberen. De
havde lidt meget, da der var Ingen til
at hjælpe dem, eftersom de fleste af
de Hellige paa begge Sider af Floden
paa den Tid vare syge og sengelig-
gende. Broder Snow gik tilligemed
andre af Brodrene omkring fra Hus
til Hus og salvede de Lidende, indtil
han selv blev syg. I Slutningen af
August var han imidlertid bleven saa
stærk, at han kunde kjtfre til Quincy
for at hente sin Svigermoder og PIu-
strues Soster. Paa Tilbagevejen lobe

^lo

Biografiske Skizzer.

29

Hestene lobsk og væltede Vognen i
en Flod, hvor Broder Snow kun ved
Herrens Styrelse reddedes fra at drukne,
da han nemlig blev kastet midt i
Aaen under Hestene og kunde ikke
hjælpe sig selv op. Denne Ubehage-
lighed paafOrte ham et nyt Angreb af
Sygdommen, og han maatte nu holde
Sengen i flere Uger. Endelig blev
han saa rask, at han kunde overvære
Konferencen, som afholdtes i Com-
merce i Oktober Maaned, i hvilken han
blev beskikket til at være et Medlem
af HOjraadet i Montrose. Baade
han og Hustru bleve underkastede
nye Angreb af Sygdommen, og flere
Gange vare de ogsaa aldeles blot-
tede for Fodemidler. I November'
gjorde han et nyt ForsOg paa at gaa
ud og prædike, men efter at have af-
holdt nogle faa Forsamlinger, blev
han atter syg og maatte ligge til-
sengs i nogen Tid hos Broder Haws,
der boede i Knox County, omtrent 70
Mile fra Commerce. Medens han saa-
ledes selv laa i en hjælpelos Stilling,
modtog han den Underretning, at hans
Hustru laa dodelig syg i Commerce;
men Alt hvad han kunde gjore var at
bede for hende, thi ffirst d. 20de
December var han i Stand til at kunne
rejse hjem. Hans Hustru var da i
Bedring.

Da Præsident Joseph Smith i Be-
gyndelsen af Marts 1840 kom tilbage
fra Washington og fortalte Snow, at
hans Virksomhed behOvedes haardt i
den ostlige Del af Pennsylvanien, be-
sluttede denne, ifOlge Profetens Onske,
at gaa til nævnte Stat saa hurtig som
muligt, og han begyndte strax at
træffe Forberedelser for Rejsen. Men
da Sygdommen havde bragt ham i den
yderste Fattigdom, havde han ingen
Midler til at rejse for, og gaa kunde
han ikke; dertil var han altfor svag og
afkræftet. Efter en kort Missionstur
til Quincy, hvor han prædikede flere
Gange, og efter at han havde overværet
Konferencen i Commerce d. 6te April
samt ved Gaver faaet nogle Midler
til ' Rejsen, tog han d. 28de April
Afsked med sin Hustru og de Hel-
lige og tiltraadte sin Mission. I Sel-

skab med Ældste S. James rejste han
425 Mile ned ad Mississippi Floden og
omtrent 1000 Mile op ad Ohio Floden
til Wellsburg i Virginia, hvor de lan-
dede d. 7de Maj, og her begyndte de
deres Missionsvirksomhed. Efter at
have holdt en to Dages Diskussion
med en Campbellit Prædikant ved Navn
Mathew Clap, fortsatte Snow Rejsen
længere mod Ost, bescgende de Hel-
lige paa Vejen, og d. 6te Juli ankom
han til Philadelphia. Han besdgte se-
nere New York og Brooklyn, hvor
han prædikede flere Gange, og i Au-
gust gjorde han en kort Tur til Sta-
ten Rhode Island, hvor en af hans
kjodelige Brodre boede. Derefter holdt
han en fem Dages Forsamling i New
Jersey i en Skov, hvor 2000 Menne-
sker vare tilstede under et af Moderne,
og syv bleve dobte. Han fortsatte uaf-
brudt med at prædike og dobe i Phi-
ladelphia og Omegn samt i New Jer-
sey til iSlutningen af SeptemberMaaned,
da han modtog et Brev fra Nauvoo,
der meddelte, at hans Svigermoder,
hos hvem hans Hustru boede, var dtfd.
Han besluttede da strax at rejse til
Nauvoo for at hente sin Hustru til
Pennsylvanien, og forlod derfor Phi-
ladelphia cl. 30te September. Han an-
kom til Commerce, som nu kaldtes Nau-
voo, d. 2 1 de Oktbr. efter omtrent sex
Maaneders Fraværelse, i hvilken Tid
han havde rejst 5650 Mile. Efter
17 Dages Ophold i Nauvoo forlod han
atter dette Sted i Forening med sin
Hustru d. 7de Novbr. og rejste tilbage
til sin tidligere Arbejdsmark i Penn-
sylvanien. Strax efter sin Ankomst
til Philadelphia lod han et lille Skrift
trykke, som han havde skrevet som
Svar imod en haanlig Pamflet, der var
blevet udgivet mod de Hellige af en
Methodist Prædikant. Hans Hustru,
som boede hos en Broder William
Gheen i Chester County, nedkom med
en Datter, Broder Snows Forstefodte,
d. 21de Januar 1841.

Med usvækket Iver fortsatte han nu
sin Missionsvirksomhed, fornemmelig
i Philadelphia og omliggende Countier
samt New Egypt, New Jersey, og
Egnene deromkring. Ligesom tidligere

30

ERINDRINGER FRA JANUAR.

holdt han Forsamlinger, dobte, besogte
de allerede organiserede Grene, for-
manede de Hellige, administrerede til
de Syge og udforte i det Hele et
stort og godt Arbejde. Under sin
Virksomhed traf han ogsaa sammen
med George A. Smith, der var kom-
men tilbage fra sin Mission til Eng-
land, samt John E. Page, Dr. Galland,
Wm. Smith, Hyrum Smith, Wm. Law
og Andre fra Nauvoo. De to Sidst-
nævnte havde bescigt Ny England eller
de cstlige Stater, og da de nu traf Bro-
der Snow paa deres Hjemrejse, tfnskede
de, at han skulde rejse til Salem i Sta-
ten Massachussetts for at aabne Evan-
geliets Dor dersteds. En Aabenbaring,
som var bleven given i 18H6, sagde, at
Herren havde meget Folk i nævnte
Stad. Uagtet Broder Snow gjærne
havde cnsket at rejse tilbage til Nau-
voo dette Efteraar, og han desuden
vidste, at hans lange Bortværelse
vilde blive ham til betydelig Tab i
timelig Henseende, besluttede han dog
snart at rejse til Salem, efter at han
i oprigtig Bon havde raadftirt sig med
Herren desangaaende. Han forlod
derfor sin tidligere Arbejdsmark, hvor
han nu havde vundet mange Venner
og hvor han kunde finde dem, der
vilde gjtfre ham og Familie godt,
og begav sig d. 16de August paa

Rejsen til en fjærn og fremmed Egn,
hvor der ikke fandtes et eneste Med-
lem af Kirken. Han tog sin lille Fa-
milie— sinHustru og sit spæde Barn, der
var sygt — til Woonsocket i Nær-
heden af Providence, Rhode Island,
hvor han efterlod dem hos sin Bro-
der, der ikke var i Menigheden,
og derpaa rejste han til Boston, hvor
han holdt flere Forsamlinger og traf
Broder Benjamin Winchester, der var
beskikket til at være hans Medarbej-
der. De havde tidligere virket bety-
deligt tilsammen i Pennsylvanien. Den
3die Septbr. rejste de til Salem, en
Stad med omtrent 15,000 Indbyggere,
beliggende 14 Mile nordost for Bo-
ston. Denne By var deres endelige
Bestemmelsessted. De toge Ophold
paa et af de billigste Hoteller og
bade inderligt til Gud om at aabne
Vejen for dem, saa at de kunde faa
Lejlighed til at forkynde Evangeliet
for Stadens Indbyggere. Allerede
den folgende Dag lykkedes det dem
at faa Frimurerhalien til at prædike
i, og de holdt deres ftfrste For-
samling dersteds d. 6te. Deres næste
Foretagende var at lade trykke 2500
Exemplarer af en lang Adresse, rettet til
Folket i Salem, i hvilken de for-
klarede Evangeliets Principer.

(Fortsættes.)

ERINDRINGER FRA JANUAR.

UTAH.

Den 2den Januar flyttede Præsident
John Taylor ind i det saakaldte Gardo
Hus, der var bleven indrettet til Be-
boelse for ham og Familie, ifftlge et
enstemmigt Votum, som gaves af de
Hellige i Generalkonferencen i Salt
Lake City d. 9de April 1879. For
at give Tilfældet et højtideligt Præg
gav Præsident Taylor offentlig Audi-
ence fra Kl. 11 Form. til Kl. 3 Ef-
termiddag, og ikke mindre end 2000
Mennesker benyttede Lejligheden til
at hilse paa den aldrende Præsident
og vexle Nytaars Lykønskninger med
ham. Ovennævnte Bygning, der tid-
ligere var kjendt under Navn af

„Emily Palace" og opfrjrtes af vor
afdode Præsident Brigham Young, er
ubetinget den smukkeste Residents
her i Staden.

Samme Dags Morgen som Præsi-
dent Taylor flyttede ind i Gardo Huset
udbrod der Ild i J. C. C. Glenfields
Slagterbutik paa First South Street.
Det edelæggende Element forplantede
sig hurtigt til fire tilstedende Bygnin-
ger, som ogsaa nedbrændte, og to an-
dre i Nærheden liggende Huse bleve
meget medtagne. Den hele Skade an-
slaaes til over 15,000 Dollars, hvoraf
kun et ubetydeligt Beløb var assu-
reret. Vor Landsmand Slagter W.

ERINER1NGRR FRA JANUAR.

31

Petersen var iblandt dem, som led det
storste.Tab.

I Salt Lake Stavs Kvartalskonference,
som afholdtes i Salt Lake City d. 7de
og 8de Januar, blev Assembly Hall ind-
viet med Bon af Præsident Joseph F.
Smith. Indvielsen fandt Sted d. 8de
om Eftm. Denne smukke Bygning
blev paabegyndt om Efteraaret 1877
og var d. 5te April 1880 saa vidt fær-
dig, at man kunde anvende den til
Forsamlingsbrug.

Den 9de Januar sarnmentraadte Utahs
lovgivende Forsamling i Salt Lake
City og organiserede sig ved at vælge
Joseph F. Smith til Præsident for
Raadet og F. M. Lyman til Taler for
Repræsentanterne. Utahs Legislatur
bestaar af 12 Raadsherrer (Councelors)
og 24 Repræsentanter, hvilke vælges
i Forhold til Folkemængden i de for-
skjellige Countier.

Hans Frederik Petersen, en af Kir-
kens længe prOvede og trofaste Mænd,
dOde paa sin Bopæl i Ephraim, Sanpete
Co., Utah, d. gde Januar, i en Alder
af omtrent 61 Aar. Broder Petersen
var fodt i Danmark d. 7de Febr. 1821
og var en af de Fcrste, som annam-
mede Evangeliets Fylde i Aalborg.
I September 1851 blev han af Era-
stus Snow sendt til Norge paa Mis-
sion, og han blev saaledes den fOrste
Missionær, som prædikede Evangeliets
Fylde der i Landet. Han emigrerede
til Utah med det ftfrste storre Selskab
af Hellige, som forlod Kjobenhavn d.
20de December 1852 under Ældste
JohnE. Forsgrens Ledelse. I Ephraim,
hvor han bosatte sig strax efter sin
Ankomst til Utah, havde han været
Tiendeskriver i 25 Aar og Postmester
i 17 Aar samt beklædt mange andre
Tillidsposter.

Sagen angaaende Geo. Q. Cannon, der
endnu ikke har faaet sit Sæde som Utahs
Delegerede til Kongressen, blev d. 10de
Januar forhandlet i de Forenede Sta-
ters Repræsentanthus. Uagtet flere af
Medlemmerne brugte al deres Indfly-
delse for at faa Modkandidaten Camp-
bell indsat, fik den mere fornuftige og
besindige Del af Huset dog Overvæg-
ten, og Sagen blev overgivet til den

almindelige Valgkomitees Behandling,
efter at varme Debatter havde været
holdte paa begge Sider.

Elizabeth H. Cannon, George Q,
Cannons Hustru, dode i Salt Lake
City d. 25de Januar i en Alder af 46
Aar. Hendes Mand var i Washing-
ton, og hun vilde ikke tilstede, at han
for hendes Skyld skulde forlade sin
Post i Hovedstaden, hvor hans Nær-
værelse var meget nodvendig. Hun
var en ædel og opofrende Kvinde.
Den 29de blev hun begravet, og Præsi-
denterne Wilford Woodruff, Joseph F.
Smith og John Taylor holdt Taler ved
hendes Baare.

TEXAS.

Den lille By Kerry paa Texas Trunk
Banen nedbrændte d. 11 te Januar. Il-
den var paasat og Skaden anslaaes til
30,000 Dollars.

NEW YORK.

Ved en skrækkeligjærnbanekollission,
som fandt Sted d. 13de Jan. paajærnba-
nen mellem Stæderne Albany og New
York, bleve otte Personer dræbte og
omtrent 40 saarede. Iblandt de Dræbte
var Senator Wagner.

KENTUCKY.

Den iste Januar dode en mærkvær-
dig 102 Aar gammel Mand ved Navn
James Isom i Nærheden af Richmond.
Hans Liv havde været meget eventyr-
ligt. Under Krigen i 1812 boede han
saaledes i en Bjærghule og tilvirkede
Salpeter for den amerikanske Arme es
Krudtfabrikation.

WASHINGTON, D. C.

Efter et langt og i mange Henseen-
der ejendommeligt Forhor, hvilket tog
sin Begyndelse d. 14de Novbr. f. A.,
blev Præsidentmorderen Guiteau . en-
delig af Juryen erklæret skyldig i
Mord. Hans Opforsel i Retten under
Forhoret var en sand Skandale til
den amerikanske Retsforelse.

DANMARK.

En ondartet Halssyge har hersket
paa Fyen den forlobne Sommer og
Efteraar.

32

ERINDRINGER FRA JANUAR.

Ifolge „Nationaltidende" har Over-
marskallen nylig paa Kristiansborg
Slot fundet den Seng, i hvilken Fre-
derik den 6te dode paa Amalienborg.
Det er en yderst tarvelig Feltseng af
Jærn med Hoved og Fodstykke af
Sejldug, hverken synderlig b!5d eller
udstyret med storartede og kostbare
Lagner og Puder.

SVERIGE.

Paa omtrent 55 Miles Afstand er
der nu bleven anstillet Forsog med
Telefonen. I de sidste Nætter er der
nemlig telefonet mellem Stockholm og
Goteborgs Statstelegraf Stationer. For-
soget havde et saa heldigt Resultat,
at man kunde gjenkjende Folk baade
paa Tale og Sang.

Sangerinden Christina Nilssons Mand
Rouzend siges at være bleven sinds-
forvirret.

NORGE.

Omtrent 25,000 Personer udvandrede
fra Norge i 1881, hvilket er et storre
Antal end noget tidligere Aar har
emigreret der fra Landet.

En frygtelig Orkan, som rasede i
Hammerfest d. 19de Januar, anrettede
Skade for 300,000 Kroner.

Paa Gaarden Nedre Melby i Augge-
dalen (Vestre Gausdal) lever en Enke
ved Navn Ingrid Poulsdatter, som er
over 100 Aar gammel. Hun- skal være
fOdt d. 9de Januar 1782.

OSTERRIG.

Kejseren af Osterrig vil paa egen
Bekostning lade opfore et Kapel paa
det afbrændte Ringtheaters Plads,
hvor der aarlig skal læses Sjælemes-
ser over de ved Branden Forulykkede.

MORGENSTJERNEN,

Et historisk-biografisk Maanedsskrift, redigeret og udgivet af Andrew Jenson,
Salt Lake City, Utah, udkommer omtrent den iste i hver Maaned og koster $1.25
om Aaret, portofrit tilsendt ethvert Postkontor i de Forenede Stater og Skandina-
vien. Agenter, som indsende Betalingen i Forskud, erholde hvert 10de Expl. frit.

Kontor: Second West Street, mellem North Temple og First North Street, eller
tre Blokker vest og en og en halv Blok nord for Deseret News Office, ikke langt
fra Jærnbanestationen.

Adresse: Andrew Jenson, P. O. Box 500, Salt Lake City, Utah.

Siden det forste Numer af morgenstjernen udkom ere ffilgende Brodre,
foruden de tidligere nævnte, beskikkede til at virke som Agenter for Bladet:

J. C.Petersen, 2det Ward, Salt Lake C.

L. P. Borg, 8de Ward, do.

A. Frantzen, 13de Ward, do.

J. Johnson, do. do.

J. P. Sorensen, 14de Ward, do.

P. Christensen, 19de Ward, do.
Andrew Jensen, Mill Creek.
A. Hintze, Big Cottonwood.
Jonas Johnsen, do.

Chr. Steffensen, South Cottonwood.

Andrew Anderson, Union Fort.

Jens Osterman, Sandy.

P. N. Pehrson, West Jordan.

Andrew A. Peteisen, Lehi.

Hans C. Kofod, Levan.

And. Petersen, Summit County.

Jens Hansen, Spanish Fork.

J. P. Olsen, Scipio.

Efterhaanden som flere Agenter blive beskikkede, ville deres Navne blive offent-
liggjorte i Bladet.

^.^^^s^Ww-eÉSr«^

ET HIST0HISK-BI0GSAFI3K MAANEDSSKRIFT.

"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.

Nr. 3.

MARTS 1882.

lSTE AARG.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN. ■

(Fortsat fi

(1850 — Fortsat.)
Jeg er imidlertid midt iblandt et
meget overtroisk Folk, hvis Sprog
og Skikke er fremmed for mig;
men Herren har hort mine Bonner,
og ligeledes mine Brodres, thi jeg
har nu organiseret hersteds en li-
den Gren af Kirken, bestaaende af
23 Medlemmer; og I kunne ved
vor Dobefont forstaa, at vi snart
forvente flere. Uagtet jeg kom her
til meget fattig — dog ikke aldeles
pengelos, thi jeg har endnu nogle
Skillinger — har Herren velsignet
mit Arbejde, og dersom jeg nu ikke
spiser tre Gange om Dagen, saa
er det min egen Skyld. Brcdrene
her er'e fattige, ligesom de fleste
af vore Folk overalt i Verden,
men de er særdeles gode mod mig.
Jeg har forpligtet mig til at betale
100 Rigsdaler om Aaret for Huset,
nemlig 50 Rdl. til d. iste Januar og
50 Rdl. til d. iste Juni. Hvor Pen-
gene skulle komma fra, véd jeg ikke
saa bestemt endnu; men jeg véd, at de
ville blive tilvejebragte, thi Guds Aand
sagde til mig: Lej Huset, samt lovede
mig, at jeg skulde blive i Stand til at
betale naar Tiden kom. Jeg har der-
3

a Side 23.)

for gjort det i Tro, og jeg haaber,
at Aanden vil virke* paa flere velha-
vende Mænd til at komme i Menighe-
den og hjælpe os at bære Byrden.
Modstanden her er stor, og den viser
sig paa saa mange forskjellige Maader.
Jeg er som en Fremmed iblandt Folket,
og de vide ikke, hvor fra jeg er kommen,
og visselig kunde Intet uden den al-
mægtige Guds Aand have bevirket saa
stor en Forandring paa. saa kort en
Tid. Men jeg gaar tidlig og sildig,
ja jeg kan sige Dag og Nat, gjennem
Regn, Sne, Blæst og Mudder, og flere
Gange, da jeg ftfrst kom her til, van-
drede jeg sex Mile (eng.) efter Mid-
nat forend jeg kunde finde et Sted,
hvor man vilde huse mig; thi i Be-
gyndelsen, da jeg gik ud paa Landet
for at prædike og tale med Folket,
maatte jeg gaa hjem at sove; naar
jeg nu gaar ud, ville mine Venner
gjerne kjtfre mig tilbage, i det mindste
en Del af Vejen. For denne For-
andring til det Bedre takker jeg
Herren."

MENIGHEDEN I KjflBENHAVN.

Oktober. De Hellige i KjObenhavn
inddeltes paa den Tid i tre Distrik-

Erindringer fra Missionen i Skandinavien;

ter, der siden hver for sig afholdt re-
gelmæssige Bedeforsamlinger. Ældste
Forsgren ordinerede Broder Chr. Chri-
stiansen til Præst og andre af Erc'-
drene til Lærere og Diakoner samt or-
ganiseiede et Raad i Grenen. De
Hellige i Almindelighed voxede i Tro
og Herrens Naade. De offentlige Me-
der vare i Regelen vel besogte af
Fremmede, og Mange sogte efter cg
troede Sandheden. Under Broder
Snows Fraværelse bleve ogsaa om-
trent ti Personer tillagte Menigheden
ved Daab.

MÆRKVÆRDIG HELBREDELSE.

„Mandag d. 16de Oktober," skriver
Ældste Forsgren, ,, besogte jeg Bro-
ber Mflnster, og ifOlge LoLle ledsagede
han mig til S Oster Andersen paa
Kristianshavn. Hun havde nemlig en
fire Aar gammel Dreng, som ikke
havde nogen Kraft i sine Underlem-
mer, men slæbte sine Ben efter sig,
naar han lcftede sig op paa Hæn-
derne. Jeg bad Moderen at holde ham
i hendes Sk;6d, medens vi udfOrte
Salvelses Orcinancen og bade for
ham. Dette gjorde hun, og saa snart
jeg var bleven færdig, forlode vi Hu-
set, efterladende Guds Ords Velsig-
nelser. Moderen, som forundrede sig
over, at jeg gik saa hurtigt, lagde
Drengen ned paa Gulvet og ldb
ud for at se efter os; men da
hun opdagede, at vi fortsatte vor
Gang, gik hun tilbage til sit Væ-
relse og fandt, at hendes Sen gik
og sprang omkring paa sine Fad-
der."'

SNOW KOMMER TILBAGE FRA ENGLAND.

30te Oktober. Efter 26 Dages Fra-
værelse kom Erastus Snow tilbage fra
sin Tur til England, medbringende de
tilstrækkelige Midler til at lade Mor-
mons Bog trykke for paa Dansk.

HELBREDELSE, FORFØLGELSE OSV.

Det Fclgende er en Oversættelse
fra Erastus Snows Dagbog:

,,Paa den Tid (Oktober) bleve f.ere
Syge helbredede, og jeg vil nævne
et eller to Tilfælde. En fire Aar

gammel Dreng, SOn af Stfster An-
dersen, som havde visne Lemmer
og havde aldrig kunnet gaa, blev
salvet og velsignet af Ældste Fors-
gren i Jesu Navn, hvorpaa hans
Lemmer fik Styrke, og han voxede
samt udviklede sig derefter natur-
ligt ligesom andre EOrn. Han blev
næsten cjeblikkelig helbredet og be-
gyndte strax at gaa. En vis Ma-
dame Thomsen, blev ogsaa helbredet.
Hun laa i Barselseng og var meget
syg af Feber to Uger efter sin Ned-
komst; hendes Barn var dodt og hun
var saa svag, at Lægerne ansaa hende
for uhelbredelig, men en trofast S<5-
ster ved Navn Andersen, som passede
hende, talte med og bad for hende
samt fortalte hende og Manden en
hel Dtl angaaende os. Fclgelig sendte
de Bud efter Broder Forsgien og mig,
og vi besegte dem strax. De modtoge
vort Vidnesbyrd med Glæde, og uagtet
Konen ikke var i Stand til at kunne
tale meget, blev hun dog fuld af Tro
ved at hore vore Ord. Vi bade for
og lagde vore Hænder paa hende, og
hendes Smerter og Feber forlod hende
cjeblikkelig. Hun stod op og paaklædte
sig selv, hvorpaa hun lovede og prisede
Herren". Tilligemed sin Mand og
f.ere Venner blev hun strax efter
dobt.

Disse tilligemed adskillige andre Hel-
bredelsestilfælde og Tilkjendegivelser
af den Helligaand foraarsagede en
stor Bevægelse og Uro blandt Fol-
ket. Da jeg vidste, at Præstelist havde
stor Magt i Landet og at Satan havde
Herredomme over Folkets Hjærtei ,
paalagde jeg de Hellige ikke .at ud-
sprede disse 'ling iblandt Folket, men
bruge Forsigtighed i enhver Henseende
for at forhindre Ophidselse. Desuag-
tet vedblev Bevægelsen at tiltage
iblandt Indbyggerne eftersom Værket
gjorde Fremgang. I Madame Thom-
sens umiddelbare Nabolag bleve Folket
overordentlig vrede, ikke alene paa
hende og dem, som troede, men de
forfulgte endog de Troendes uskyldige
Bom, som legede i Gaarden. En af

* Dette fandt S'.ed den 14de November.

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

35

Naboerne, som rasede allermest imod
Sandheden, blev imidlertid angrebet
af Djævelen, og efter at Lægerne for-
gjæves havde bestræbt sig for at bringe
ham til hans rette Forstand igjen, blev
han sendt til Galehuset. Dette blev
ogsaa tillagt ,, Mormonismens" Virknin-
ger. Omtrent paa samme Tid vare
Aviserne fyldte med gamle engelske
og amerikanske Løgne, hvilke bleve
oversatte og nybagte. I detfe van-
hellige Arbejde toge Baptisterne virk-
som Del, fordi vi havde døbt mange
af deres Medlemmer. Biskoppen for
Sjællands Stift, som var den ledende
Biskop i Riget, udgav en Pamflet,
hvori han opregnede de almindelige
Løgne fra den anden Side af Atlan-
terhavet. Hans Hensigt var at til-
jntetgjøre Guds Værk med sin Ind-
flydelse, og han troede, at det var
Regjeringens Pligt at beskytte Folket
mod den ,, farlige Sekt." Broder Dy-
kes begyndte ogsaa at døbe i Aalborg,
og Præsterne, Redaktørerne og Poli-
tiet forenede sig imod os i den Del
af Landet.

Jeg tog ikke til Gjensvar mod No-
get af det, som blev offentliggjort imod
os, men arbejdede flittigt paa at lære
Sproget og hjælpe Broder Hansen
med at oversætte Mormons Bog.
Imidlertid vedbleve vi at cirkulere min
lille Skrift („En Sandheds Rost") og
holde Forsamlinger blandt de Hellige
samt paa vor. Sal. Vi talte, bade,
læste og sang samt hørte de Hellige
fortælle deres Drømme og Tilkende-
givelser af Guds Kraft, hvilket i Sand-
hed var opmuntrende. Vi advertise-
rede ikke vore Forsamlinger i Bla-
dene, men alligevel blev vor Sal snart
fuld af Tilhørere, i Særdeleshed om
Aftenerne, og vi forrettede Haands-
paalæggelse næsten hver Søndag; der-
■mod udførte vi mest Daabshandlin-
gerne de sogne Aftener for at undgaa
Forstyrrelse.

Efter en kort Tids Forl6b offent-
liggjorde de kjobenhavnske Præster,
at de vilde holde Aftenforsamlinger i
deres Kirker, Noget, som tidligere var
ukjendt der i Landet, medens de sam-
tidig udtalte det Haab, at Folket da

ikke længere vilde finde nogen Und-
skyldning for at overvære de „Helliges
MOder." Da dette ikke havde den.
forønskede Virkning, gjorde de dernæst
Forsøg paa at opflamme Studenterne
til som Anførere for Haandværkssven-
de og Læredrenge at forstyrre og op-
bryde vore Forsamlinger. Dette skete
i December. Vi taalte deres Forstyr-
relser, Frækhed og Bespottelser paa
vor Sal i flere Aftener, idet vi be-
stræbte os for at overvinde dem med
Taalmodighed og Overtalelser. Vi
ansøgte Magistraten og Politichefen
om Beskyttelse, men Politiembedsmæn-
dene saa' gjennem Fingre med Pøbe-
len ligesom Kultusministeren tidligere
havde betydet os, at de vilde; og me-
dens de gave os gode Lofter, hvilke
de aldrig opfyldte, ydede de tilsyne-
ladende Pøbelen hemmelig Bistand i
deres Lovløshed. Jeg ansaa det un-
der disse Omstændigheder for Visdom
at standse vore Aftenforsamlinger for
en Tid, og vi underrettede de Hellige
om vor Beslutning. Da Tiden for Af-
holdelsen af clen næste Aftenforsam-
ling kom, forblev saaledes alle de
Troende hjemme, medens Pøbelen der-
imod indfandt sig i endnu større An-
tal end tidligere og udstedte store
Trusler om Voldsomhed, i Særdeles-
hed mod Ældste Forsgren. De om-
ringede Salen, brak Døren itu og gjorde
en hel Del Spektakel; men de udtømte
deres Raseri paa Bygningen og hver-
andre indbyrdes, medens de Hellige
bade i deres Hjem. Lignende Sce-
ner bleve gjenlagne eftersom de Af-
tener, hvorpaa vi tidligere havde af-
holdt vore Forsamlinger, indtraf. Hver
Gang forøgedes Pøbelen til mange
hundrede Mennesker, bestaaende af
Mænd og Drenge, men ingen Kvin-
der, og de gjorde altid stor Aliarm.
Det Hele foregik ogsaa ganske tæt
ved Politiets Hovedkvarter, uden at
man der gjorde Noget 'for at standse
Optøjerne.

Vi holdt os i Stilhed blandt de
Hellige, som' forsamlede sig i smaa
Grupper paa stille og fredelige Ste-
der for at tale og bede med hveran-
dre, indtil Ophidselsen havde lagt sig,

36

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

hvorefter vi fortsatte vore Forsamlin-
ger paa Salen, dog kun om Dagen
paa Sabbaten.

Imidlertid havde vi sendt en Depu- ■
tation med en Anstigning til Hans
Majestæt Kongen, ledsaget af min
lille Skrift og en Mormons Bog paa
Engelsk. Kongen skjænkede Mormons
Bog til Hendes Kongelige Hojhed
Grevinde Danner, som sagdes at være
gudsfrygtig. Bogen og medfølgende
Skrivelse havde en saa alvorlig Virk-
ning paa hende, baade fysisk og
aandelig, at hun var upasselig i riere
Dage efter, hvilket foraarsagede stor
Ængstelse over hele Paladset."

BREVVEXLING MED MINISTEREN OSV.

21de November. Erastus Snow skrev
fra KjObenhavn ibland Andet Folgende
til Orson Pratt og Franklin* D. Ri-
chards i Liverpool:

„Vi have korresponderet samt havt
personlige Sammenkomster med Kon-
gens Minister, som forestaaer Kirke-
og Undervisningsvæsenet, og ligeledes
med Stadens Magistrat, og vi have
skriftlig givet dem en kortfattet For-
klaring om vor Tro, vort Folks Hi-
storie, Hensigten med vor Mission
her til Landet osv. Denne Brevvex-
ling begyndtes forend jeg rejste til
England, og blev under min Fravæ-
relse fortsat af Brodrene Forsoren os
Hansen, men forst efter min Tilbage-
komst modtoge vi et endeligt Svar.
De gjorde mange ForespOrgsler og
syntes at være forsigtige, men vi have
holdt dem formedelst vor Tro o<r
Bonner, thi vi helligede vore Skrivel-
ser til Herren, og hans Aand har
virket paa dem, saa at de tilsidst
synes villige til at give vor spæde
Organisation den Frihed, som Grund-
loven har til Hensigt.

Jeg har tidligere underrettet Eder
om, at Religionsfriheden kun var und-
fanget i Grundloven, og at den skulde
udvikles og nærmere bestemmes af
Rigsdagen, hvis Organisation fastsæt-
tes i Grundloven. Der holdes nu en
varm Diskussion desangaaende i Fol-
kethinget — enten Barnet skal være
en frifOdt Borger eller en Slags Slave

til den lutherske Kirke. Vi haabe
at Sagen vil faa et heldigt Udfald
ftfrend Rigsdagen oploses.

Den ovennævnte Minister for Kirke -
og Undervisningsvæsenet er paa den
rette Side af Sporgsmaalet. Siden min
Tilbagekomst har jeg foræret ham en
elegant indbunden Mormons Bog (paa
Engelsk) og et Expl. af den lille
Skrift „En Sandheds R6st", som jeg
har udgivet paa Dansk, og han ytrede
et Onske om at lære os nojere at
kjende. Den beklagelige Uvidenhed
med Hensyn til den hellige Skrift og
den store Ligegyldighed angaaende Alt,
henhørende til sand Religion, som gj5r
sig gjældende iblandt Massen af det
danske Folk, er ingen ubetydelig Hin-
dring for vor Fremgang. Maaske ikke
én Familie af tyve har en Bibel, og
ikke én Person af et hundrede læser
den nogensinde, med Undtagelse af
enkelte Texter i deres Kirke- og Sko-
leboger.

De, som have annammet Evangeliet,
voxe i Naade og Evangeliets Gaver
og Velsignelser. Vi have nu en rum-
melig Sal til Afholdelsen af vore of-
fentlige Forsamlinger, hvilke ere vel
besøgte. Ligeledes have vi Bedefor-
samlinger i tre forskjellige Dele af
Staden. Der er betydelig Bevægelse
hersteds angaaende os, lidt mere end
vi onske, og en Bande af lovløse Spek-
takelmagere har i den senere Tid væ-
ret tilskyndet af dem, som staaiSkjul
bagved, til at forstyrre vore Aftenfor-
samlinger, og jeg frygter for, at vi
skulle nødsages til at ophøre med
dem for en liden Tid.

Da jeg rejste til England var Ældste
Dykes bleven beskikket til at rejse
til Jylland for at begynde Værket i
denne Landsdel; Ældste Forsgren blev
efterladt til at arbejde her i Staden,
og Broder Hansen blev beskikket til
at anvende sin Tid med at revidere
sin Oversættelse af Mormons Bog og:
berede den for Pressen. Ifolge de
sidste Efterretninger har Broder Dy-
kes, efter at have mødt megen Mod-
stand, døbt 13 Personer i Aalborg,
en af de vigtigste Stæder i Norre Jyl-
land. Iblandt de Døbte vare tre le-

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

37

kale Baptistprædikanter. Her i Sta-
den er der Nogle bleven dtfbt hver
Uge, og Grenen har nu omtrent 70
Medlemmer."

FORSTE MISSIONÆR PAA BORNHOLM.

Strax efter Broder Forsgrens Tilba-
gekomst fra Sverige, blev det i et
Raad, som Brodrene afholdt i Kjo-
benhavn d. 23de Septbr., bestemt, at
han skulde begynde en Missionsvirk-
somhed paa Bornholm; men da han
gik til Politiet for at faa de nOdven-
dige Papirer i Orden, nægtede man
ham Rejsepas til nævnte O, hvorfor
Præst A. Aagren blev sendt derover
i hans Sted. Naar denne tiltraadte
sin Rejse, vides ikke bestemt, men
han kom tilbage til Kjobenhavn i De-
cember Maaned med den Efterretning,
at Bornholmerne vare uimodtagelige for
Evangeliet, og under sit Forstfg paa
at forkynde samme havde han været
meget forfulgt og var tilsidst bleven
drevet bort fra Oen.

MEDLEMMERNES ANTAL.

31te Decbr. Ved Slutningen af Aa-
ret fandtes der omtrent 135 Medlem-
mer af Kirken i Danmark, hvoraf 35
i Jylland, hovedsagelig i Aalborg, og
Resten i KjObenhavn og Omegn.

1851.

NYTAARSFORSAMLING.

iste Januar. De Hellige i Kjttben-
havn og Omegn forsamledes til Faste
og B6n paa Menighedens Sal i Lille
Kongensgade, og den Helligaand blev
i en rig Fylde udgydt over dem. Ved
denne Lejlighed blev det for fOrste Gang
paalagt de Hellige i Danmark at aner-
kjende og opholde Erastus Snow i deres
Tro og BOnner som en Apostel i Kristi
Kirke og Præsident for de Hellige i
Danmark samt de andre BrOdre i de-
res respektive Stillinger. 'Ved samme
Lejlighed fandt den forste Ordination
til det melkisedikske Præstedømme
Sted i Danmark, idet Chr. Christian-
sen blev ordineret til Ældste og be-
skikket til at aflose Broder Forsgren
som Forstander for Menigheden i
Kjobenhavn. Dette blev gjort for at
give Sidstnævnte Frihed til at ud-

strække sin Virksomhed til andre Ste-
der. I samme Mode blev Chr. Lar-
sen ordineret til Præst.

MORMONS BOG.

5te Januar. Det forste He'fte af
Mormons Bog udkom fra Trykken.
Ældste P. O. Hansen havde allerede
nogle Aar i Forvejen under sit Op-
hold i Nauvoo oversat Størstedelen af
Bogen i det danske Sprog, saa godt
som. hans Evner tillod det, med den
Forudfølelse, at han en Gang i Frem-
tiden vilde blive kaldet til at prædike
Evangeliet i sit Fodeland. Efter sin
Ankomst til Kjobenhavn fuldforte han
sin Oversættelse. Broder Snow havde
imidlertid, under sit korte Ophold i
Danmark, ved flittig Studium erhver-
vet sig en temmelig grundig Kund-
skab om det danske Sprog, hvilken i
Forbindelse med hans naturlige Evner
og Aanden af hans hoje og hellige
Kaldelse gjorde ham duelig til selv at
bedomme Oversættelsens Rigtighed og
til at udpege saadanne Ufuldkommen-
heder, som maatte have indsneget sig
i samme, samt passe, at den engel-
ske Texts sande Mening og Vægt be-
varedes i Dansken i alle dens En-
keltheder. For imidlertid at faa Ar-
bejdet udfOrt saa godt og fejlfrit som
muligt fandt han det nOdvendigt at
engagere en tredie Person til at være
behjælpelig med Oversættelsen, og da
en vis Madame Mathiasen, der foruden
at være i Besiddelse af en temmelig
grundig Kundskab af det danske Sprog
ogsaa kjendte en Del til Fransk, Tysk
og Engelsk, paa den Tid forenede sig
med Kirken og tilbod sin Assistance,
antog Broder Snow hende til at hjælpe
til med Arbejdet. Hun foretog der-
paa tildels en ny Oversættelse af Bo-
gen, næsten uafhængig af Broder Han-
sens, hvilket Arbejde hun udforte hjem-
me paa sin egen Bopæl i Staden for en
rimelig Betaling. Brodrene Snow og
Hansen toge nu de to Oversættelser
og sammenlignede dem nttje med hin-
anden samt med den engelske Over-
sættelse. De foretoge en talrig Mæng-
de Forandringer og Forbedringer og
udfærdigede derpaa det virkelige Ma-

C8

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

r.uskript, som blev sendt til Pressen.
Strax efter Broder Snows Tilbage-
komst fra England toge de fat paa
dette Arbejde og vedbleve næsten uaf-
brudt i omtrent syv Maaneder, 'indtil
Revisionen var fuldfort og Mormons
Bog trykt i det danske Sprog. Kor-
rekturlæsningen foretoges med største
Forsigtighed af Broder Snow og Han-
sen tilsammen. Til at hjælpe dem
med dette Arbejde engagerede Broder
Snow endvidere en vis Hr. Monrad,
en erfaren Korrekturlæser og Redak-
tor af et kjobenhavnsk Blad. Det
forste Oplag af Bogen bestod af 3000
Exemplarer, af hvilke omtrent 200 ud-
gaves i Hefter for at give alle de
Hellige, af hvilke flere vare fattige,
Lejlighed ti! at forskaffe sig den ved
smaa Indbetalinger. Af disse Hefter
udkom det første i Begyndelsen af
Januar 1851 og det sidste i Slutnin-
gen af Maj Maaned samme Aar. Bro-
der Snow siger, at han og Broder
Hansen stadig væk arbejdede omtrent
16 Timer i Døgnet, og at han, efter
at de vare færdige med Arbejdet, var
saa overanstrængt i saa vel legemlig
som aandelig Henseende, at han fandt
det nødvendigt at gjØre en Tur til
England for at udhvile sig en kort
Tid og samle nye Kræfter.

FORFØLGELSE I KJØBENHAVN.

Januar. Forfølgelserne mod de Hel-
lige i Hovedstaden antog tilsidst en saa
alvorlig Skikkelse, at man blev nød-
saget til at ophore med Aftenforsam-
lingerne i Lille Kongensgade, og i
Stedet for disse forsamle sig til Guds-
dyrkelse i private Huse hos de Hel-
lige. Endog med Afholdelsen af disse
smaa Forsamlinger maatte der bruges
stor Forsigtighed, og man maatte
sende hemmeligt Bud desangaaende
til Søskende, thi fik Pøblen det at
vide, vilde de ogsaa paa saadanne
Steder udøve Voldshandlinger. Til-
sidst fandt de Hellige sig foranledi-
gede til at ansøge Kongen om Tilla-
delse til atafnoldederes Møder ienaf Re-
gjeringens Bygninger, men den 27de Ja-
nuar modtog de en Skrivelse fraKultusmi-
nisteren, hvori deres Begjæring afsloges.

FORFØLGELSE I ROESKILDE.

Omtrent paa samme Tid rejste Æld-
ste John E. Forsgren og Præst A.
Aagren til Roeskilde, hvor de lejede
en Sal og begyndte at prædike; men
efter at de havde afholdt tre Forsam-
linger, blev Befolkningen ophidset af
Præsterne til at forfølge Missionærerne
og drive dem bort. En Pøbelhob for-
samlede sig om Aftenen og begyndte
at udøve Voldshandlinger i de Huse,
hvor Brodrene havde faaet Indgang.
De lagde ogsaa voldsom Haand paa
Ældste Forsgren og førte ham gjen-
nem Gaderne, idet de sloge og mis-
handlede ham paa forskjellige Maader,
indtil langt ud paa Aftenen, da Poli-
tiet, som saa' gjennem Fingre med
Pøbelen og i Virkeligheden stod i
Ledtog med Voldsmændene, tog ham
i Forvaring, og den følgende Dag blev
baade han og Aagren sendte bort
ifølge Borgmesterens Ordre. Men da
Brødrene gjorde Indvendinger mod
denne Bortvisning,bekjendte Borgmeste-
ren, at der fandtes just ingen Lov, som
berettigede ham til saaledes at sende
dem bort, men han gjorde det allige-
vel for at bevare Byens Fred. Dette
blev protokolleret i Brødrenes Nær-
værelse- Missionærerne rejste derpaa
tilbage til KjØbenhavn, men begyndte
strax efter en Missionsvirksomhed i
Hirschholm, hvor det lykkedes dem
at døbe nogle faa Sjæle, efier at de
havde været underkastede betydelig For-
følgelse. Flere andre Forsøg paa at
leje Lokaler og afholde Forsamling i
Kjøbenhavns Omegn mislykkedes.

EN GREN OPRETTES I HIRSCHHOLM.

3die Marts. En Gren af Kirken
blev oprettet i Hirschholm, en lille
Flække tre Mile nord for KjØbenhavn,
ved Vejen til Helsingør. Omtrent sam-
tidig bleve Brødrene Chr. Christian-
sen og Chr. Larsen beskikkede til at
rejse til Jylland for at hjælpe Broder
Dykes.

MISSIONÆRER TIL ISLAND.

To Islændere, som i Vinterens Lob
havde forenet sig med Kirken i KjØ-
benhavn, skulde om Foraaret rejse

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

39

tilbage til deres Fædrene«, hvorfor
Broder Snow ordinerede en af dem
(Broder Thornton?) til Præst og Gud-
mund Gudmundsen til Lærer, samt
gav dem Undervisninger om, hvorle-
des de skulde tale, læse, bede og
virke blandt deres Landsmænd, naar
de kom hjem, efter som Herren maatte
aabne Vejen for dem. Disse Brødre
begave sig strax paa Rejsen til Island,
og efter deres Ankomst der til be-
gyndte de at virke efter bedste Evne.
Flere troede strax deres Vidnesbyrd,
men efter at den Broder, som var
bleven ordineret til Præst, havde døbt
to Personer, standsede han sin Virk-
somhed fordi hans Hustru blev for-
hærdet og brændte hans Bøger. En
kort Tid derefter druknede han.
Broder Gudmundsen underrettede nu
Brødrene i Kjobenhavn om det Fore-
faldne og meldte ligeledes, at der
fandtes 24 Personer paa Oen, som on-
skede Daab, men da han som Lærer
ikke havde Myndighed til at døbe dem,
kunde de ikke blive indlemmede i
Menigheden. Da Broder Snow mod-
tog denne Efterretning følte han me-
get bedrovet, thi han erindrede, at da
han ordinerede Gudmundsen havde
Herrens Aand hvisket til ham, at han
skulde ordinere ham til Ældste, men
han skjænkede ingen Opmærksomhed
dertil, da den unge Mand syntes at
være saa begejstret, og den anden
derimod lod til at være mere alvor-
lig og dybtænkende. Broder Snow on-
skede nu at finde en passende Ældste,
som han kunde sende til Island, og
Broder P. O. Hansen meldte sig strax
villig til at gaa, men i hans Forsøg
paa at faa et Pas i dette Ojemed blev
Formaalet for hans Rejse opdaget, og
han kunde ikke faa de nødvendige
Papirer ordnet. Det varede omtrent
to Aar førend den nødvendige Hjælp
blev sendt til Island.

DEN FØRSTE SALMEBOG.

30te Marts. Den første Salmebog til
de danske Helliges Brug udkom fra
Trykken. Den indeholdt kun 28 Sal-
mer, der tildels vare oversatte fra
Engelsk eller affattede efter engelske

Melodier. Denne lille Salmebog blev
hilset med stor Glæde af de Hellige,
der tidligere havde maattet bruge
skrevne Sange i deres Moder og hus-
lige Andagt.

Omtrent paa samme Tid udgav
Erastus Snow et lille Skrift, som in-
deholdt Kirkens Troesartikler og nogle
vigtige Uddrag af Lærdommens og
Pagtens Bog, de Helliges Lærdom-
me, Præstedømmets Orden osv.

FORFØLGELSE PAA KRISTIANSHAVN.

25de April. En Sal lejedes til Me-
nighedens Brug paa Kristianshavn paa
Hjørnet af Dronningensgade og St.Anna
Gade, lige over for Vor Frelsers Kirke,
hvor regelmæssige Moder derefter af-
holdtes. Ligeledes fortsattes Forsam-
lingerne i lille Kongensgade efter en
Tids Forlob. De samme Optrin, som
havde fundet Sted paa Hr. Nehms
Lokale, begyndte imidlertid ogsaa snart
at vise sig paa Kristianshavn. En
Flok Urostiftere indfandt sig regelmæs-
sigt paa Forsamlingerne og gjorde
Forstyrrelse paa forskjellige Maader.
Brodrene bade nok Politiet meget
venligt om at beskytte dem mod Over-
last, men de fik kun det til Svar,
at det var Politiets Pligt at paase
Ordenes Overholdelse paa Gaden, men
ikke i Husene. Broder Snow og de
andre af Brodrene kom derfor til den
Beslutning, at dersom de skulde have
Fred, maatte de selv gjore Forsøg
paa at skaffe den tilveje.

Efter dertor at have taalt Pøbelens
Fornærmelser i en længere Tid, lagde
man en Plan for at befrie sig for de
uvelkomne Gjæster. En Aften, da Lo-
kalet som sædvanligt var temmelig
godt fyldt med Urostiftere, posterede
Snow Brødrene J. H. Christensen og
Christoffersen nede ved Døren og gav
dem Ordre til paa et Signal, som han
vilde give, at besørge Pøbelen uden-
for. Saa snart Forsamlingen var aab-
net og Broder Snow havde begyndt
at tale, gav Forstyrrerne sig til at
huje og skrige og gjøre almindelig
Uro.

(Fortsættes i næste Nr.)

40

Redaktion skemærk n i nger.

J(lo£§enMjemen,

Et Maanedsskrlft.

ANDEEW JENSON,

Redaktfir og Udgiver.

SUBSKBIPTIONSPRIS:

En Dollar og fem og tyve Cents om Aaret
i Forskud.

Enkelte Numre ti Cents.

Salt Lake City,

Marts 1882.

ÆLDSTE CHR. CHRISTIANSENS
ERFARING.

Fra Broder Chr. Christiansen i Manti
have vi modtaget Ffilgende som en
Fortsættelse af hans historiske Skrivel-
se, der findes indrykt i dette Blads
forrige Numer:

,, Efter vor Ankomst til Aalborg den
17de Marts 1 85 1 blev en Raadsforsam-
ling afholdt af de Brodre, som vare
ordinerede til Præstedømmet. Her for-
langte Broder Dykes af os, at vi skulde
beskikke ham en Mission til Slesvig,
idet han forklarede, at eftersom
Broder Snow havde sendt os til Aal-
borg indsaa han godt, at hans Nær-
værelse nu var overflodig dersteds. I
vor Uvidenhed efterkom vi ogsaa hans
Onske, da vi ikke forstod bedre end
at vi virkelig havde Myndighed til at
kunne sende ham. Sfister Sara Jensen,
der var Tysk af Fodsel, blev beskik-
ket til at ledsage ham som Tolk.

Den 1 8de Marts om Aftenen havde
Baptislforstander Hr. Kfibner fra Ham-
borg bestemt et Diskussionsmøde paa
et stort Lokale, som han havde lejet
i Aalborg. Han indbod alle Baptister
og Fremmede til at overvære samme,
idet han lovede at vilde bevise fra Bi-
belen, at Mormonismen var falsk.
George P. Dykes skulde optræde paa
vor Side, og begge Parter gik ind paa
at ville benytte ti Minuter hver ad-
Gangen og ikke afvige fra Bibelen.
„Mormonerne" skulde aabne MOdet
med Bon og Baptisterne slutte. Da
den bestemte Tid kom, var Huset

fyldt af Tilhørere og Chr. Larsen
aabnede Forsamlingen. Derpaa be-
gyndte Hr. Kfibner sin Forklaring, men
Guds Aand stod Broder Dykes bi, saa
at han aldeles tilintetgjorde sin Mod-
stander, der blev beskjæmmet for hele
Forsamlingen, saa at han tilsidst In-
tet kunde sige. Han forglemte der-
næst de Betingelser, han var indgaaet
paa med Hensyn til Diskussionen, og
begyndte at fortælle nogle urimelige
Lfignhistorier orn Joseph Smith og om
Kirkens tidligere Dage, hvorfor Dykes
hævede Forsamlingen. Folket gik
uroligt bort; Flere troede vor Lære og
bleve strax efter dfibte. Iblandt disse
var Skræddermester J. Thomsen, der
siden blev et trofast Vidne om Evan-
geliets Sandhed. Han bor nu tillige-
med sin Familie i Mayfield, Sanpete
County.

Den 27de Marts 1851 blev en Gren
af Kirken organiseret i Hals med N.
P. Domgaard som Forstander. Fire
nye Medlemmer bleve ved samme
Lejlighed tillagte Kirken ved Daab, og
Nadveren blev administreret. Fjenden
havde imidlertid lagt Planer for at
ville fidelægge os, og da vi stege i
Baaden ved Landingsstedet, hilsede
Pfibelen os med en Salve af Stene; de
vedbleve at kaste Stene efter os ind-
til vi vare komne langt ud paa Fjor-
den.

Den 14de April forlod Broder Dykes
og Sfister Jensen Aalborg paa deres
Mission til Slesvig.

Den 27de Oktober 1851 dfibte jeg
Skræddermester Johannes M. Bohn og
Hustru i Randers, hvilket var den
ffirste Daabshandling, som fandt Sted
der i Byen. Broder Bohn fulgte nu
med mig til Aalborg, hvor han blev
ordineret til Præstedfimmet og blev
derefter en nidkjær Arbejder i Vin-
gaarden indtil han rejste til Zion.

I December 1851 flyttede jeg min
Familie til Skive for desto bedre at
kunne aabne Evangeliets Dfir i den
Del af Landet; men aldrig saa snart
var min Ankomst bleven bekjendt
ffirend hele Byen var i Bevægelse, og
Folket kom i store Mængder for at
hfire Noget om vor Lære. Iblandt

Biografiske Skizzer.

41

Andre kom ogsaa Skive Sognepræst
Hr. Moller til mit Hus og advarede
mig mod Følgerne af at prædike
„Mormonismen" i hans Virkekreds.
Han betydede mig, at han vilde bruge
al sin Indflydelse imod mig. Jeg sva-
rede, at han g.jærne maatte gjØre det-
te, om han saa Ønskede, men jeg lod ham
vide, at hans Magt var ikke stor, da
Gud let kunde standse ham i hans
Virksomhed. Han gik bort med Vrede.
Forunderligt nok! han døde faa Dage
efter. Herren kjender Aarsagen.

Jeg vedblev nu at prædike under stor
Forfølgelse i tre Maaneder, i hvilken
Tid jeg dtible 40 Personer i Skive
og Omegn, iblandt hvilke vare mine

Forældre, en kjødelig Broder med sin
Familie samt en anden ugift Broder
og to Sostre. Derefter blev Forføl-
gelsen værre, og for at frelse mit Liv
maatte jeg tilsidst forlade Egnen,
efter at mine Vinduer flere Gange vare
blevne ituslagne med Stene og Stokke.
Ogsaa de Nydøbte maatte lide stor
Forfølgelse og Bespottelse, indtil de
fleste af dem flyttede til Aalborg.
Min Fader havde i mange Aar været
en agtet Skolelærer og Kirkesanger i
DØlby og Hinborg Sogne, men etter at
han var døbt, blev han foragtet og forfulgt
og maatte sælge sine Ejendele og flytte
til Aalborg. Han blev trofast til sin DØd
og ligger begrayen i LevanJuabCounty".

BIOGRAFISKE SKIZZER.

(Fortsat fra Side 30.)

(erastus snow — Sluttet.)
Broder Winchester rejste derefter til .
Philadelphia, men Snow vedblev at
prædike fire Gange om Ugen i Fri-
murerhallen, og fik ved frivillige Bi-
drag af Tilhorerne Midler til at be-
tale for Brugen af Lokalet. Han
fik nu ogsaa talrige Indbydelser til at
besøge Folket i deres Huse og be-
nyttede Lejligheden til at tale med
Enhver, som interesserede sig for
Budskabet, han havde at forkynde. Han
fik paa denne Maade strax saa mange
Venner, at han ikke længere beho-
vede at bo paa Hotellet, og han bad
dernæst til Herren om, at En eller
Andens Hjærte maatte blive aabnet
til at modtage hans Familie. Hans
BOn blev hOrt; en Hr. Alley, som
boede i Lynn, 5 Mile fra Salem, fOlte
stor Interesse for Værkets Fremme,
og han tilbod godhedsfuldt, at Shows
Familie maatte bo en Tid hos ham.
Broder Snow rejste derfor til Woon-
socket i Begyndelsen af Oktober og
hentede sin Familie til Lynn, hvor de
derpaa boede i fire Uger, medens
Snow fortsatte sin Virksomhed i Sa-
lem, og Marblehead. Siden flyttede
han Familien til Salem. Foruden at
tale tre Gan^re hver Søndag i Frimu-

rerhallen, prædikede han ogsaa meget
i private Huse. Iblandt dem, som
strede imod ham og Sandheden, var
en Præst ved Navn A. G. Comings,
som var RedaktOr af et religiøst Blad.
Denne Mand offentliggjorde i sin Avis
mange ondskabsfulde Løgne angaaende
de Hellige og nægtede at indrykke
Broder Snows Svar. Dette ledte til
en offentlig Diskussion i Haandværks-
hallen, hvor mellem 400 og 500 Men-
nesker vare tilstede. Debatten varede
i sex Aftener, og eftersom Interes-
sen forOgedes hos Folket med hver
Dag, vendte den offentlige Mening sig
imod Hr. Comings, hvis Argumenter
hovedsagelig var af en fornærmende
Karakter.

Det Hele havde til FOlge, at
mange flere begyndte at undersOge
Evangeliet end tidligere, og Broder
Snows Forsamlinger bleve fra den
Tid af meget bedre besøgte, saa at
Frimurerhallen snart ikke kunne rum-
me alle dem, der kom for at høre
Ordet. Tre af Byens Mænd bleve
derfor paavirkede til at leje et større
Lokale, som kunde rumme 600 Men-
nesker, og der prædikede Snow for
fuldt Hus i sex Sabbater. Den 8de
November høstede han de første Frug-

42

Biografiske Skizzek.

ter af sit Arbejde i Salem, idet han
dobie de fOrste fem Personer, og ved
Slutningen af Februar 1842 havde han
dobt 35. Den 5te Marts holdt han
en Konference paa Frimurerhallen og
organiserede en Gren af Kirken paa
53 Medlemmer samt ordinerede en
Ældste og en Præst. Snow udvidede
ogsaa sin Missionsviiksomhed til Bo-
ston, hvor han hjalp Ældste Nicker-
son at organisere en Gren af Kirken,
samt til Marblehead, Bradford, Lynn,
Pelersboro i New Hampshire og an-
dre Steder. I April 1842 aflagde han
et Besog til Philadelphia, hvor han
overværede en Konference, der varede
i 5 Dage. Efter hans Tilbagekomst
til Salem blev hans fttrste Son fodt
cl. iste Maj 1842. En Konference af-
holdtes i Salem cl. 28de Maj, ved
hvilken Lejlighed Grenen dersteds re-
præsenteredes med 79 Medlemmer,
men dette Antal forogedes til 90 i
Juni, paa hvilken Tid nogle af dem
begyndte at udvandre til Nauvoo.
Snow fortsatte sin Virksomhed med
særdeles god Held i Salem og omlig-
gende Byer til tidlig om Foraaret
1843. Foruden de talrige Forsamlin-
ger, som han afholdt, havde han flere
Diskussioner med de forskjellige Sek-
ters Prædikanter, hvilke altid fik et
heldigt Udfald for Sandhedens Sag.
Iblandt Andre kom Apostalen John
C. Bennet til Salem og begyndte at
holde Foredrag imod de Hellige og
Joseph Smith, men Snow imodegik
ham med stor Dygtighed indtil Ben-
nett forlod Byen. Under Snovvs Ad-
ministrationer bleve ogsaa mange Syge
helbredede. Iblandt disse kunne næv-
nes en Hr. Baston i Boston, som
endog forend han lod sig d6be blev
helbredet af en svær Feber, og en
Stfster Spooner i Chelsea, som blev
oprejst fra et syv Maaneders Sygeleje
af Vatersot, efter at et Raad af Læ-
ger havde erklæret hende for uhel-
bredelig. Efter at have ordnet Me-
nigheden i Salem og beskikket en
Mand til at præsidere i sit Sted for-
lod Snow nævnte Stad d. 9de Marts,
efterladende sin Familie, og efter en
heldig Rejse naaede han Nauvoo d.

11te April. Han havde denne Gang
været borte i to og et halvt Aar og
blev ved hans Tilbagekomst behage-
lig overrasket ved at se den store
Forandring, som var foregaaet i Nau-
voo under hans Fraværelse. Han til-
bragte nu en Maaned paa en særde-
les behagelig Maade iblandt sine Bro"-
dre og de Hellige i Kirkens Hoved-
kvarter, og fik i denne Tid megen
nyttig Undervisning. Iblandt Andet
blev Lærdommen om celestialt Ægte-
skab forklaret ham af Profeten Josephs
egen Mund. Snows Fader, der havde
faaet Tro paa Evangeliet, men var
ikke bleven dobt, var hensovet i Nau-
voo under SOnnens Fraværelse.

Den nte Maj forlod Snow atter
Nauvoo og rejste tilbage til Salem,
hvor hans Familie boede, men efter
nogle Maaneders Missionsviiksomhed
begav han sig tilligemed Hustru og
Born igjen paa Rejsen mod Vest og
ankom i god Behold til Nauvoo d.
5te November. Den folgende Vinter
tilbragte han i Nauvoo, og for at
'kunne ernære sin Familie samt fuld-
f6re et Hus, som han havde paa-
begyndt, indlod han sig tilligemed
Parley P. Pratt i en Slags Køb-
mandsforretning, der var nogenlunde
indbringende. Forovrigt tilbragte han
en særdeles behagelig Vinter i Profe-
tens og Kirkens andre ledende Mænds
Selskab, og idet han bestandig var for-
samlet med dem til Raad, blev han be-
lært om mange Ting, som han aldrig
tidligere havde kjendt Noget til. Forst
paa Vinteren blev han optaget som
Medlem af Frimurerlogen i Nauvoo, og
han avancerede strax gjennem Logens
forskjellige Grader til at blive Storme-
ster. Da det nye Frimurertempel i
Nauvoo indviedes d. 5te April 1844
holdt han Indvielsestalen.

I Generalkonferencen, som afholdtes
i Nauvoo d. 6te April og fire efterføl-
gende Dage, blev han atter kaldet til
at gaa paa Mission til de Cstlige Sta-
ter, hvorfor han d. 30te s. M. tog en
sCrgelig Afsked med sin Familie og
Profeten Joseph, hvem han aldrig mere'
fik at se i dette Liv, og tiltraadte strax
sin Rejse. Efter at have besbgt flere

Biografiske Skizzer.

43

af Menighederne i Massachusetts,
New Hampshire, Vermont og andre
Stater, afholdt han tilligemed fire af de
tolv Apostle en Konference i Salem,
Massachusetts, d. 6te og 7de Juli. Paa
samme Tid hørte han om Josephs og
Hyrums Martyrdød og begav sig da
paa Hjemrejsen. Han ankom til Nau-
voo d. 25de Juli og fandt de Hellige
nedbøjede af Sorg over deres elskede
Profets og Patriarks Mord. Han over-
værede nu Konferencen i Nauvoo den
8de August, i hvilken de tolv Apostle
med Biigham Young som Præsident
blev anerkjendt som Kirkens højeste
Myndighed, trods Sidney Rigdons For-
dringer om at blive antaget som Kir-
kens Leder. Broder Snow tilbragte
Vinteren i Nauvoo, og uagtet hans
Helbred var daarlig udførte han en
hel Del offentlig Arbejde i Kirkens In-
terresser foruden at forsørge sin Fami-
lie. I Februar 1845 blev han beskik-
ket til at foretage en Missionstur til
Territoriet Wisconsin og det nordlige
Illinois, og han begav sig ogsaa strax
paa Vejen, men da hans Hest blev syg,
maatte han uden at naa sit Rejses
Maal vende tilbage til Nauvoo. Her
overværede han derpaa Aprilkonferen-
cen og arbejdede Noget i del Timelige,
hvorpaa de Tolv sendte ham til St.
Louis paa Kirkens Vegne. Efter a':
han d. 17de Maj var kommen tilbage
fra denne Tur overværede han Skin-
forhøret, som Hancock Countys Di-
striktsret afholdt i Carthage over Jo-
sephs og Hyrums Mordere.

„En mere latterlig retslig Farce,"
skriver Broder Snow, „end den, der
herblev forevist, har maaske aldrig væ-
ret spillet af Lovens Haandhævere i
noget Land. Jeg behøver ikke at til-
føje, at de skyldige Uslinger bleve fri-
kjendte, naar jeg fortæller Læseren, at
Retten forkastede alle Jurymændene,
som Lovens rette Embedsmænd havde
valgt, og i deres Sted beskikkede de
mest uvidende og bitre Pøbelledere,
som de kunde finde, til at tjene som
Jurymænd."

I Løbet af Sommeren og det følgende
Efteraar herskede der megen Sygdom
i Nauvoo og omliggende Egne, og Snow

tilligemed Familie vare betydelig an-
greben af den. I September Maaned
begyndte Pøbelen at forfølge de Hellige
og afbrænde deres Huse 1 Omegnen af
Nauvoo, og i Oktober sluttede Kirkens
Authorileter en Overenskomst med Pø-
bellederne om at ville forlade Staten
det følgende Foraar. Fra denne Tid
af anstrængte de Hellige sig af alle
Kræfter for at faa Templet færdigt, saa
at de, førend deres Bortrejse, kunde
forrette hellige Ordinancer deri. Om-
trent d. iste December fuldfortes Væ-
relserne i Øverste Etage, og denne Del
af Bygningen blev strax indviet for
Udførelsen af Salvelser, Tvætninger,
Beseglinger og Begavelser. Den 12te
December modtog Broder Snow tillige-
med sin Hustru sine Begavelser, og han
blev derpaa kaldet til at administrere
i Templet. Han skriver:

„Jeg forlod ikke Templet hverken
Dag eller Nat, men fortsatte mit Ar-
bejde og mine Pligter deri omtrent sex
Uger i Forening med de Tolv og An-
dre, som vare udvalgte i dette Ojemed.
Min Hustru Artimesia arbejdede i den
kvindelige Afdeling omtrent en Maa-
ned.

Den 23de Januar 1846 blev Artime-
sia og min anden Hustru Minerva be-
seglet til mig for Tid og Evighed. Vi
modtog ligeledes vor anden Salvelse.

Guds Aand, Kraft og Visdom regje-
rede vedvarende i Templet, og den al-
mindelige,Mening var denne, at i Løbet
af de to Maaneder, som vi benyttede
Bygningen til at give de Hellige deres
Begavelser, bleve vi tilstrækkelig betalte
for alt det Arbejde, det havde kostet
at- bygge den."

Forfølgelsen mod de Hellige fortsat-
tes imidlertid, og da Kirkens Ledere
bestemte sig til at forlade Nauvoo i
Februar Maaned, blev Snow sendt til
Quincy for at gjøre Indkjob af saa-
danne Varer, som Selskabet behovede
at have med paa Rejsen. Efter hans
Tilbagekomst fra denne Tur, blev han
af Præsident Young raadt til strax at
gjøre Forberedelser for sin egen og
Families Rejse mod Vest. Han solgte
derfor saa meget af sine løse Effek-
ter, som han kunde, til en overmaade

44

BIOGRAFISKE SRIZZER.

lav Pris, og forskaffede sig saadanne
Kjoretojer og Fodemidler, som han
evnede, og d. 16de Februar forlod
han Nauvoo, medtagende sin Familie.
Ved Baadsmændenes Uforsigtighed kæn-
trede Baaden, som bragte hans Ejen-
dele over Floden, hvorved en hel
Del af hans Gods blev odelagt. Til-
med havde hans ældste Barn nær
druknet.

Han efterlod Bygninger og faste
Ejendomme i Nauvoo ti] en Værdi af
2000 Dollars. De fleste andre Bro-
dre gjorde det samme, og disse Ejen-
dele bleve overladte til en Komite,
der skulde sælge samme, hvis muligt,
og anvende de derved indkomne Mid-
ler til de Fattiges Bortflyttelse. De
Landflygtige lejrede sig forst ved Su-
gar Creck, otte Mile vest for Missis-
sippi Floden, hvor de i L5bet af Fe-
bruar Maaned lede overmaade meget
af Kulde, og saa haard var Frosten,

at Floden lagde

sig,

en Del af

Selskabet kjorte over paa Isen. Om-
trent d. iste Marts begyndte de ud-
drevne Hellige Rejsen fra Sugar Creek
med omtrent 400 Vogne, og efter en
meget besværlig Rejse, under hvilken
Broder Snow og Familie var under-
kastet de almindelige Lidelser og Be-
sværligheder, som hele Selskabet maaUe
gjennemgaa, naaede de den ostlige
Arm af Grand River i Slutningen af
April. Her anlagdes et midlertidigt
Setlement, som de Hellige kaldte Gar-
den Grove. Da Broder Snow alle*
rede havde mistet flere Trækdyr paa
Rejsen og hans Ftidemidler vare om-
trent slupne op, fandt han det nOdven-
digt at rejse tilbage til Nauvoo for
ved Salg af sine Ejendele at forskaffe
sig det Nødvendige. Han gav derfor
sin Familie Ordre til at fortsætte Rej-
sen'til Mount Pisgah, og selv begav
han sig d. 14de Maj tilligemed Bro-
der Edmund Ellsworth paa Tilbage-
vejen og naaede Nauvoo i god Be-
hold. Han fandt imidlertid, at det
var en saare vanskelig Sag at sælge
sine Ejendele, og ftfrst i Begyndelsen
af Juli Maaned lykkedes det ham at
borthandle dem for en Fjerdedel af
hvad de tidligere vare værd. Han

smaa Lejre i
Smaahytter og
rens Komme.

betalte nu sin Gjæld, opkjobte sig to
andre KjCretojer samt Fodemidler, tog
sin Moder og en Enke ved Navn Al-
drich og hendes Familie med og be-
gav sig atter paa Rejsen mod Vesten
d. 5te Juli, ledsaget af sine BrCdre
William og Willard og deres Fami-
lier samt Andre fra Nauvoo. I Slut-
ningen af Maaneden naaede det lille
Selskab Mount Pisgah, hvor Broder
Snow fandt sin Familie, der med Æng-
stelse havde ventet paa hans Tilbage-
komst. De tolv Apostle og Kirkens
Hovedstyrke havde allerede naaet
Missouri Floden ved Council Bluffs,
omtrent 138 Mile længere mod Vest.
Efter faa Dages Ophold i Mount
Pisgah begav Snow sig tilligemed
Familie paa Rejsen til Missouri Flo-
den, hvor de indtraf efter heldig Rej-
se. Han fandt de Hellige spredte i
Færd med at bygge
berede sig for Vinte-
De Tolv med Hoved-
lejren havde taget midlertidigt Ophold
omtrent tre Mile vest for Floden paa
Omaha-Indianernes Land, paa et Sted,
som de kaldte Cutlers Park. Broder
Snow tog over Floden med sin Fa-
milie og forenede sig med Hovedlej-
ren dersteds d. iste Septbr.

Efter Ankomsten til Cutlers Park
blev han og adskillige Medlemmer af
Familien syge, og hans yngste Barn
dcide d. 9de Septbr. Forst i Decem-
ber Maaned var han imidlertid bleven
saa rask, at han i Lobet af denne og
efterfolgende Maaned kunde foretage
flere Rejser ti 1 St. Joseph og andre
Dele af Missouri for at tilvejebringe
Fodemidler til sin egen og Andres
Familier. Allerede ftir den Tid havde
Hovedlejren forladt Cutlers Park og
lejret sig ved Missouri Floden, hvor
de indrettede de saakaldte Vinterkvar-
terer.

I Januar 1847 blev en Aabenbaring
given ved Præsident Brigham Young,
hvilken tilkjendegav Herrens Vilje an-
gaaende de Helliges Organisation for
Rejsens videre Fortsættelse. Orson
Pratt, Wilford Woodruff, Amasa Ly-
man, George A. Smith, Ezra T. Ben-
son og Erastus Snow bleve i nævnte

BIOGRAFISKE SKIZZER.

45

Aabenbaring beskikkede til at skulle
organisere Folket i Kompagnier og
ansætte Kaptejner over Ti, Halvtreds
og Hundreder, med en Præsident og
to Raadgivere over hvert Kompagni,
samt kundgjore de Hellige Herrens
Villie og lære dem deres Pligter.

I Overenstemmelse med denne Aa-
benbaring rejste Orson Pratt og Wil-
ford Woodruff til Mount Pisgah og
Garden Grove, George A. Smith og
Amasa Lynian til Lejrene ost for
Missouri Floden, og"jEzra T. Benson
og Erastus Snow til den Afdeling af
Lejren, som havde taget midlertidig
Ophold ved Running Water, omtrent
170 Mile nord for Vinterkvartererne.
Snow og Benson begave sig paa
Rejsen til dette Sted d. iste Febr.
1847 ledsaget af P. O. Rockwell og
SOn. De Hellige ved Running Wa-
ter modtoge BrOdrené med stor Glæde.
Efter at den ncdvendige Organisation
var foretaget og de nodvendige 1 11-
struxer givne, vendte Snow og Ben-
son tilbage til Vinterkvartererne og
gjorde Forberedelser for tidligt om
Foraaret at gaa med Pionererne, som
ifolge Aabenbaringen skulde sendes i
Forvejen for at anlægge Veje og finde
Stedet, hvor Herren vilde berede de
Hellige et nyt Hjem.

Den 6te April afholdtes en speciel
Konference i Vinterkvartererne, og den
fclgende Dag forlod Brigham Young
og mange andre af Pionererne dette
Sted og begyndte deres lange Rejse
mod Vest. De sloge Lejr efter at have
rejst 7 Mile. Den 8de April kaldte
Broder Snow sin Familie tilsammen og
gav dem nogle gode Formaninger.
Dersom de vilde tjene Herren af de-
res ganske Hjærte og lægge Vind paa
Fred og Kjærlighed samt lytte til den
Helligaands Hvisken og bede meget,
lovede han dem, at de skulde have
Magt over Sygdom og Dod samt atter
blive forenet med ham i Herrens egen
bestemte Tid. Megen Sygdom her-
skede nemlig paa den Tid i de Helli-
ges Lejre. Han lagde derpaa Hæn-
derne paa sine Born og Hustruer
og velsignede dem, hvorpaa han for-
lod Hjemmet Kl. 3 Eftermiddag og

forenede sig om Aftenen med Pionerer-
nes Hovedstyrke, der endnu laa i Lejr
syv Mile ude paa Prærien.

Da vi senere have til Hensigt at give
en fuldstændig Beskrivelse over Pio-
nerernes ejendommelige og besværlige
Rejse, ville vi kun her bemærke, at
Erastus Snow og Orson Pratt vare de
ftirste af Kompagniet, som satte deres
Fod i Store SaltsOdal. De holdt nem-
lig deres forste Indtog i Dalen foran
det ovrige Selskab d. 21de Juli 1847.
Hovedstyrken med Præsident Young i
Spidsen ankom ftfrst d. 24de. Efter
omtrent en Maaneds Ophold i Dalen, i
hvilken Tid man traf enhver Forbere-
delse, som kunde gjtfres, for Emigra-
tionen, som fulgte efter, forlod Snow
tilligemed de fleste andre af Pionererne
Dalen d. 26de August paa Tilbagevejen
til Vinterkvartererne, hvor til de ankom
d. 31te October. Broder Snpw fandt
sin Familie i en temmelig god Hel-
bredstilstand. Under hans Fraværelse
havde han mistet et af sine BOrn, en
lille Pige 10 Maaneder gammel. Lige-
ledes havde han mistet en hel Del af
sine Kreature og rttrlige Ejendele, da
den Mand, i hvis Hænder han havde
betroet sine timelige Affærer, havde
været syg det meste af Tiden.

Efter Konferencen, der afholdtes i
December Maaned i Trætabernaklet,
som de Hellige i en Hast havde ladet
opfore i Kanesville, blev Erastus Snow
tilligemed andre af BrOdrene sendt til
de ostlige og mellemste Stater for at
indsamle Midler fra de rige Hellige og
andre godgjorende Mennesker til at
hjælpe Kirkens Hovedstyrke at fort-
sætte Reisen til Klippebjærgene. Ef-
ter en trættende og besværlig Rejse
ankom Broder Snow i Forening med
Ezra T. Benson, Amasa Lyman og en
anden Broder til St. Louis d. 16de Ja-
nuar 1848. Paa denne Tur fandt de det
raadeligst paa Grund af Forbitrelsen
som allevegne herskede imod de Hel-
lige, at bevare deres Inkognito, og de
morede dem ofte ved at lytte til de
mange fabelagtige Historier, som man
allevegne fortalte dem om Mormonerne.
Fra St. Louis fortsatte BrOdrene Rej-
sen op ad Ohio Floden til Cincinnati,

46

BIOGRAFISKE SKIZZER.

hvor Snow forlod sine Reisefæller og
gjorde en Tur alene gjennem Staterne
Ohio, New York, Rohde Island og
Massachusetts, overalt bestfgende Gre-
nene. I Boston traf han atter sam-
men med Brcdrene Benson, Appleby
og J. C. Little, der bestræbte sig for
at opvække Sympathi hos Folket til
Fordel for de uddrevne Hellige. Oberst
Thos. L. Kane fra Philadelphia var
dem meget behjælpelig i dette Ærinde,
da han brugte sin Indflydelse til deres
Bedste baade offentlig og privat, og
rejste endog til New York og Boston
for at gjOre BiOdrene bekjendt med
flere ledende og indflydelsesrige Mænd
i disse Stæder. Paa denne Maade lyk-
kedes det Ældsterne at faa betydelig
Pengehjælp fra Mænd i/denfor Kirken,
medens de ogsaa af Andre maatte taale
grove Fornærmelser, saa snart de havde
gjort deres Ærinde bekjendt. Omtrent
midt i Marts Maaned 1848 begav Snow
sig paa Tilbagerejsen til Vinterkvarte-
rerne, hvor han indtraf d. 29de April
og fandt sin Familie i temmelig gode
Omstændigheder. Han og Broder Ben-
son havde i Forening samlet 2000 Dol-
lars i Penge til Hjælp for de Helliges
Bortflyttelse, foruden Gods og Klæder
til en Værdi af fiere hundrede Dol-
lars. De Hellige i Vinterkvartererne vare
nu i fuld Virksomhed med at gjore
Forberedelser for Rejsens Fortsættelse
til Dalen. Omtrent 625 Vogne med
Forspænd bleve samlede og organise-
rede i Kompagnier med et hundrede
Vogne i hvert. Det ftfrste af disse
Kompagnier forlod Elkhorn Floden d.
iste Juni og det sidste d. 7de s.
M. Broder Snow med Familie reiste
med Præsident Youngs Kompagni,
hvilket naaede Store Saltted;. 1 den
20de September.

Efter Ankomsten til Dalen maatte
Snow ligesom de andre nylig Ankom-
ne bo i sine Vogne, indtil han kunde
faa sig et Hus bygget, og uagtet han
begyndte at opfore et Saaclant, forhin-
drede det kolde Vejr ham at faa
det færdigt for Vinterens Komme.
Det lykkedes ham imidlertid at leje et
lille Værelse i Fortet, hvilket tilligemed
hans Vogne tjente ham og Familie, der

talte tolv Personer, til Ly gjennem
Vinteren.

I Vinterens Lob maatte han foruden
at serge for sin Familie udfore en
hel Del offentligt Arbejde i Kir-
kens Interesser, og den 12te Fe-
bruar 1849 blev han ordineret til at
være en af de tolv Apostle. Char-
les C. Rich, Lorenzo Snow og Frank-
lin D. Richards bleve samtidig or-
dinerede til Apostelembedet.

Om Foraaret og Sommeren 1849 havde
Broder Snow meget at bestille i
Kirkens Raad samt besogte de for-
skjellige SetUementer/'der allerede vare
anlagte af de Hellige baade mod Syd
og Nord. Desforuden arbejdede han
haardt med at hente Tommer fra
Bjærgene, indhegne Marker, ploje og
udftire andet almindelig Landmandsar-
bejde. Hans Virksomhed gik ud paa
at lægge en Grundvold for sin Families
Underholdning, naar han skulde for-
lade den ; thi han vidste, at de Tolv
snart vilde blive spredte iblandt Jordens
Nationer. Herren velsignede hans Ar-
bejde, ~saa at han blev i Stand til at
gjenemfftte sine Planer, og det samme
var Tilfælde med Folket i Alminde-
lighed. Det var meget knapt om Fode-
midler i Dalen fOr Hosten, og de Klæ-
der, man havde bragt med sig fra
Osten, vare næsten opslidte, men Her-
ren velsignede Nybyggerne med en
rig PI ost, og de Tusinder af Guld-
gravere, som rejste igjennem Territo-
riet, bortbyttede en Mængde Vogne,
Gods, Klæder, Urtekramvarer samt
Agerdyrknings- og Haandværksred-
skaber til de Hellige for Heste,
Muler, Sadler og andre Gjenstande
til stor Fordel for Nybyggerne, der
saaledes bleve bedre forsynede med
ovennævnte Gjenstande, end de havde
været for mange Aar.

Da den provisoriske Regjering for
Staten Deseret samme Sommer blev
organiseret valgtes Snow til et Med-
lem af den lovgivende Forsamling, og
han blev ogsaa valgt til Kapellan for
Nauvoo- Legionen, som paany blev dan-
net under den provisoriske Regjering.
I Oktoberkonferencen blev han kaldet til
at gaa paa Mission til Skandinavien.

ERINDRINGER FRA FEBRUAR."

47

Vi ville her afbryde vor biografiske
Skizze af Broder Snows tidligere Liv,
hvilken vi have offentliggjort for at
gjOre de skandinaviske Hellige be-
kjendte med hans offentlige Virksom-
hed forend han blev udsendt for at
aabne Evangeliets DCr i vort Ftfde-

land. Senere ville vi gjflre Udtog af
hans Dagbog, der indeholder mange
interessante Oplysninger angaaende
Rejsen til Skandinavien, og de
Omstændigheder, som staa i For-
bindelse med hans Virksomhed der-
steds. (Fortsættes.)

ERINDRINGER FRA FEBRUAR.

UTAH.

Den 16de Februar blev den saa me-
get omtalte Edmunds Eill vedtaget i
de Forenede Stateis Senat efter en
varm Debat, der tog sin Begyndelse
Dagen i Forvejen. Det fortjener at
bemærkes, at flere Senatorer paatalte
Utah-Folkets Sag med stor Dygtighed
og fremviste i de tydeligste Farver,
at Lovforslaget var uretfærdigt og
stred mod de Forenede Staters Kon-
stitution; men det hjalp ikke, da de
fleste af Senatorerne vare alt for fyldte
med Fordom og Had mod „Mormo-
nerne" til at ville lytte til noget for-
nuftigt Argument til det fortrykte Folks
Forsvar. Strax efter at Nyhederne
om Senatets Handling blev bekjendt
i Utah bleve tre Petitioner affattede
til Kongressen og cirkulerede i hele
Territoriet. En af disse var affattet
til Underskrivning for de unge Mænd,
en anden for de unge Kvinder og en
tredie for Folket i Almindelighed, og
i alle tre ansc'.gtes Regjeringen om at
sende en Deputation, bestaaende af
hæderlige og forstandige Mænd, til
Utah for at underscge Foi holdene i
Territoriet, ffirend man i blind Iver
vedtog Love, der gik ud paa at be-
rcve et uskyldigt Folk deres Frihed
og Rettigheder. Men uagtet Petitio-
nerne fik omtrent 75,000 Underski if-
ter log Regjeringen eller Kongressen
ingen Notits af Folkets Etin.

E n Mi nd ved Navn W. C. Teckett,
der var beskjæftiget med at hugge
Tommer i Bjærgene, blev tilligemed
sin Hustru og fem Btfrn levende be-
gravet ved et Sneskred i Big Cotton-
wood Canyon d. 17de eller 18de Fe-
bruar. FOrst nogle Dage senere fandt

man deres afsjælede Legemer i en
Ttfmmerhytte under fiere Fod dyb
Sne, der var overordentlig haardt sam-
menpakket.

Ved Valget af Byraads-Medlemmer
i Salt Lake City d. 13de Februar blev
Wm. Jennings valgt til Stadens Borg-
mester.

Utahs lovgivende Forsamling holdt
sine regelmæssige Moder hele Maa-
neden og vedtog en Mængde nyttige
Lovforslag til Folkets Bedste.

Elizabeth A. Whitney, den velbe-
kjendte Biskop N. K. Whitneys Enke,
dtide i Salt Lake City d. 15de Febr.
omtrent 81 Aar gammel. Hun havde
været et trofast Medlem af Kirken
siden Novbr. 1830 og var en ædel
og god Kvinde. Hun var Moder til
11 E6rn, 32 EOrnebtirn og 13 BOrne-
borns Bern. Hendes Mand, Biskop
Whitney, dtide den 23de September
1850.

WASHINGTON, D. C.

Efter fire Timers Forhandling om
Utahs Valgsag d. 25de Febr. vedtog
Valgkomiteen med 10 Stemmer mod
5, at hverken Cannon eller Campbell
var beretliget til noget Sæde i Re-
præsentanthuset, men at Embedet skulde
erklæres ledigt. De fleste af Komi-
teens Medlemmer bleve enige om at
reportere Sagen saaledes til Kon-
gressen.

MASSACHUSETTS.

Den 1 8de Februar rasede en fryg-
telig Ildsvaade i Boston. Omtient 80
SkotOjs Fabrikker eller Værksteder
bleve lagte i Aske og 2000 Menne-
sker gjorte arbejdsløse. Flere Per-
soner mistede ogsaa Livet. Skaden

48

ERINDRINGRR FRA FEBRUAR.

anslaaes til to og en halv Million
Dollars.

SYDLIGE STATER.

De Sidste-Dages Helliges Missio-
nærer have i den senere Tid været
underkastede betydelig Forfølgelse i
de sydlige Stater. I Georgia have de
endog været skudte paa.

En Mængde OversvOmmelser have
anrettet uhyre Odelæggelser baade
paa Menneskeliv og Ejendomme. I
Særdeleshed har Missisippi Floden
oversvcmmet dens Bredder og gjort
overordentlig stor Skade.

ARIZONA.

De saakaldte „Cowboys" begaar
stadig Lovlttsheder og udCver Vold
mod de fredelige Borgere. Flere af
disse ere allerede blevne dræbte af
dem.

DANMARK.

Iffilge „Nationaltidende" have Jærn-
bane-Entrepenttrene N. Andersen og
Sommerfeldt indgivet et Andragende
til Krigsministeriet om at faa Citadel-
let Frederikshavn overdraget til Be-
byggelse for en Aversionalsum af 8
Mill. Kroner. Planen skal gaa ud
paa at ordne det nye Havneanlæg,
Ostbanegaarden og en hensigtsmæs-
sig Bebyggelse af Kastellet og dets
Glacis i Forbindelse med den gamle
By og Forstæderne.

En frygtelig Storm har anrettet stor
Skade paa Sjællands Ostkyst.

Vinteren i Danmark har været
usædvanlig mild dette Aar.

SVERIGE.

Friherre NordenskjcUd gjttr Forbe-
redelser for en Expedition til Polar-
egnene.

Der arbejdes paa en ny Ordning af
det svenske Krigsvæsen.

NORGE.

Om de forfærdelige Orkaner, som i
Januar og Februar Maaned have raset
i det nordlige Norge, meddeler ., Norsk
Mrgbl." iblandt Andet, at alene i
Finmarken bleve 7 — 800 Baade 6de-
iagte.

En frygtelig Storm af Nordvest, led-
saget af Snebyger, brttd pludselig l«s
i Bergen d. 15de Februar. Den gjorde
i Lebet af nogle faa Timer stor Ska-
de, især iblandt de i Havnen liggende
Fartojer.

IRLAND.

Den store Misforncjelse, som her-
sker i Irland paa Grund af den en-
gelske Regjerings Overhojhed, synes
at antage en endnu mere truende
Skikkelse end tidligere. Som Frugter
af det indgroede Had blev saaledes
en Embedsmand ved Navn Huddy
tilligemed sin Ledsager brutalt myr-
det af Irlændere under deres Forsog
paa at arrestere nogle Personer paa
Grændsen af Mayo og Galway. Dette
havde til Fttlge, at et helt Landdi-
strikts Befolkning blev paa Mistanke
arresteret af Authoriteterne.

ENGLAND.

Der arbejdes af alle Kræfter paa
Tunnelen under Kanalen mellem Eng-
land og Frankrig.

ÆGYPTEN.

Der er Udsigter til Borgerkrig i
Ægypten. Nationalpartiet med Arabi
Bey i Spidsen 6nske at afkaste det
engelske og franske OverherredOmme.

Osterrig. N
Indbyggerne i Dalmatien og Herze-
govina have giort Opstand mod den
osterrigske Regjering, og Krig synes
at være uundgaaelig.

Fttlgende BrOdre ere beskikkede til at
virke som Agenter forMoitGENSTjERNEX :

L. A. Thustrup, Payson.

Jens C. Stenhaven, Goshen.

Peter A. Nielsen, Draper.

S. Sftrensen, Elsinore.

Jacob Christensen, Deseret.

H. F. F. Thorup, iste Ward, Salt L. C.

P. C. Geertsen, Huntsville.

J. Hansen, Bear River City.

R. Nielsen, Logan.

M. C. Hansen, Mink Creek,

N. Sørensen, Heber.

Peter H. Hansen, Mayfield.

B@„ Hermed folger et Præmienumer.

-^f§-fe*N-

. cxfe

— *s*8-«-+V

1 '&--^w-~4+-!>-^%-< *

ET HIST0EI3K-BI0&RAFISS MAANEDSSKHIFT.

'Uagtet han er død, taler han dog." — Parley P. Pratt.

Nr. 4.

APRIL 1882.

lSTE AARG.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra

(1851 — Fortsat.)
Snow blev pludselig fyldt med Nid-
kjærhed mod Pøbelen, og under en
næsten overnaturlig Magts Indflydelse
sagde han med Tordenstemme xi 1 de
tilstedeværende Brødre, at dersom de
vilde staa ham bi, skulde de snart
rydde Værelset af de fortrædelige Ban-
ditter, og samtidig gjorde han en Be-
vægelse som om han vilde lægge
Frakken, for med sine egne fysiske
Kræfter at sætte sit Forslag i UdfØ-
relse. Saa snart Pobelen saa' og
hørte dette, begyndte de i største Hast
at trække sig tilbage til Doren, og
Brodrene Christensen og Christoffer-
sen, der vare store og kraftige Mænd,
toge øjeblikkelig fat og kastede dem
over Rækværket ned ad Trappen og
ud af Døren paa Gaden, én ad Gan-
gen, indtil den Sidste var ude, og
derpaa smækkede de Doren i Laas.
Denne modige Handling af Brødrene
foregik med en saadan Hurtighed og
Alvor, at Pobelen ikke fik Tid til at
tænke paa Modstand. Forst da de
vare komne udenfor paa Gaden syntes
de at komme nogenlunde til Fatning
igjen, og gjorde da Forsøg paa at
bryde Døren i Stykker ved at optage

Side 39.)

store Stene fra Gaden og kaste paa
den. De ønskede naturligvis at komme
ind for at hævne dem for den haarde
Medfart, de havde faaet. Men Bro-
drene indenfor forsvarede sig tappert
indtil Politiet endelig kom tilstede og
bortfjærnede Oprørerne. Derpaa af-
holdtes en rigtig god Forsamling paa
Lokalet, og Pobelen gjorde aldrig mere
Forsøg paa at forstyrre de Helliges
Møder der paa Stedet.

MORMONS BOG UDKOMMER PAA DANSK.

22de Maj. Det sidste Ark af Mor-
mons Bog udkom fra Trykken og
sendtes til Bogbinderen. Brødrene
Snow og Hansen, som havde arbejdet
saa uafbrudt paa Bogen hele Vinteren,
følte sig nu befriet fra en stor Byrde
og trængte haardt til Hvile. Det var
den første Udgave af Bogen, som ud-
kom i et fremmed Sprog.

MISSIONÆRER KALDES.

23de Maj. Ældste P. O Plansen,
der nu var færdig med Mormons Bog,
blev tilligemed Præst Wm. Andersen
beskikket af Erastus Snow til at gaa
til det sydlige Jylland paa Mission. Lige-
ledes bleve Præsterne Olsen og Peter

50

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Beckstrfim,der vareSvenskeaf Ftidsel,be-
skikkede til at gaa over Oresund til
de skaanske Provinser, for der at
gjØre et nyt Forstig paa at begynde
en Missionsvirksomhed i Sverige. De
bleve raadte til at gaa forsigtigt til-
værks og i al Stilhed udsprede Skrif-
ter samt læse for og tale med Folket
privat. Brødrene Aagren og Ibsen
bleve ogsaa beskikkede til at tage
paa Mission til Bornholm. Ved denne
Tid fandtes der omtrent 260 Medlem-
mer af Kirken i Danmark, af hvilke
henimod 150 i KjØbenhavn.

SNOW REJSER ATTER TIL ENGLAND.

24de Maj. Erastus Snow rejste til
England, anden Gang, for at udhvile
sig lidt efter det anstrængende aande-
lige Arbejde, som han havde udfort
de forlobne syv Maaneder i Forbin-
delse med Oversættelsen af Mormons
Bog, og ligeledes for at forskaffe flere
Midler til at lade andre Bøger trykke
for paa Dansk. Han havde beskikket
Ældste Forsgren til at præsidere i
hans Fraværelse. Det sidste Hefte af
Mormons Bog var udkommen fra Tryk-
ken to Dage for hans Afrejse.

Foruden at forestaa Oversættelsen
af Mormons Bog havde Snow igjen-
nem den forløbne Vinter skjænket
særlig Opmærksomhed til Menighedens
Raadsforsamlinger, hvilke afholdtes re-
gelmæssigt hver Uge. I disse belærte
han Brødrene, der vare saa unge i
Pagten og havde kun liden Erfaring,
om Kirkens Orden og de Pligter, som
tilhore de forskjellige Grader af Præ-
stedommet, hvortil en hel Del af de
indfodte Brødre allerede vare ordi-
nerede.

MENIGHEDEN I AALBORG.

Ældste Dykes fortsatte sin Missions-
virksomhed i Aalborg og Omegn med
usvækket Iver, trods den store Mod-
stand og de mange Forfølgelser, han
bestandig var udsat for. Den 26de
Januar 1851 rejste han til Hals i
Vendsyssel, hvor der allerede fandtes
nogle faa Medlemmer af Kirken. Her
lagde Folket voldsom Haand paa ham
og gjorde endog Forsøg paa at berøve
ham Livet. Man slog Vinduesruderne

ind og Tagstenene itu paa det Hus,
hvor han opholdt sig, men omsider
slap han dog uskadt bort fra den for-
bitrede Pobel, og Evangeliet vedblev
at gjore Fremgang der i Egnen. Vel
besøgte Forsamlinger afholdtes i Kjeld-
gaardene, Nørre- og Sonder Tranders
samt paa andre Steder, medens For-
følgelsen stadig rasede imod de Troen-
de. I Landsbyen Sulsted i Vendsys-
sel blev i Februar 1851 en af Brø-
drene stenet og drevet bort fra Byen,
da han gjorde Forsøg paa at prædike
for Folket. I Aalborg mødte Dykes
stor Modstand fra baade Lutheraner-
nes og Baptisternes Side, og han blev
ogsaa fremkaldt for Borgmesteren, som
udspurgte ham nøjagtigt med Hensyn
til hans Tro og Lære. Uagtet man
ikke kunde finde nogen Sag imod barn,
forbød Borgmesteren ham- dog at af-
holde flere offentlige Forsamlinger,
men kun tale til dem, som allerede
hyldede hans Lære, indtil han hk
indhentet Kultusministerens Mening om
Sagen. I over tre Maaneder maatte
Huset, som Ældste Dykes havde lejet
til Forsamlingsbrug, derfor staa for-
holdsvis ledigt, indtil endelig Mini-
sterens Skrivelse indløb, hvilken atter
tillod Møderne at blive afholdte.

„Paa Grund af disse Forhindringer,"
skriver Dykes, „blev det nødvendigt
for mig at aliægge private Besog fra
Hus td Plus og fra Landsby til Lands-
by, for at lære Folket Livets og Sa-
liggjørelsens Vej, og mange Gange,
naar jeg saaledes har været ude, har
Midnattens stille Time fundet mig paa
Vandring over Jyllands snebedækte
Høje. Dog midt under al denne Mod-
stand gjorde Værket Fremgang og
spredte sig til hojre og venstre, og jeg
fik saa mange Indbydelser, baade ved
mundtlige Bud og Breve, at jeg ikke
kunde opfylde dem alle. Imidlertid
havde Baptisterne skrevet til KjØben-
havn og anmodet den præsiderende
Ældste om at komme til Aalborg for
at hjælpe dem, da deres Kirke var i
Fare for at blive opbrudt. Han, hvis
Navn var Rotter, havde tidligere ved
Brev ordret Baptistlærerne i Aalborg
til at folge efter mig fra Hus til Hus

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

51

og vise Folket Falskheden af mine
Lærdomme. Han kom, og vi havde strax
en privat Sammenkomst; men efter et
Par Timers Samtale blev han saa
urolig, at han ikke kunde vente læn-
gere; han bestemte imidlertid en Dag
til et Mode med mig samt Feltved,
Baptisternes Forstander i Aalborg.
Vi mødte ogsaa paa den bestemte
Tid hos en af hans gamle Venner,
men en blod Sofa blev snart et ube-
hageligt Sæde for ham, og han for-
lod Værelset i Vrede. Hans største
Bestræbelse var nu at undgaa enhver
videre Sammenkomst med mig, og det
morede de Hellige at lægge Mærke
til, hvor forsigtig han var i ikke at
følge det Raad, han tidligere havde
givet til Andre. En kort Tid efter,
da jeg en Dag sad hos en af hans
gamle Venner, som jeg nu havde
døbt, traadte han uventet indenfor; det
traf netop at han hændelsesvis kom
forbi Vejret mens var ubehageligt. Han
satte sig ved Siden af Kakkelovnen i
det ydre Værelse, og strax efter kom
jeg ind med Bibelen i Haanden og
satte mig ved Siden af ham ; men
min Nærværelse fik ham Øjeblikkelig
til at staa op, og han gik sin Vej til
ikke liden Forundring og Fornøjelse
for Familien, der saaledes saa' deres
tidligere Præst pludselig forsvinde un-
der et Uvejr. Dette var sidste Gang
eg saa' Baptistsforstander Hr. RØtter,
uagtet han forblev i Byen' næsten tre
Maaneder efter den Tid.

Eftersom de ikke kunde modstaa
Sandheden med Bibelargumenter, Kir-
kehistorie eller denne Verdens Vis-
dom, begyndte Præsterne at kives ind-
byrdes og at offentliggjøre Afhandlin-
ger i Aviserne, hvori de beskyldte
hverandre for at have handlet forkert
mod mig; og de angrebe ogsaa Borg-
mesterens ulovlige Handlemaade med
Hensyn til at standse mine offentlige
Forsamlinger; thi derved havde jeg
havt Adgang til privat at fylde Landet
med mine Lærdomme, og de havde
nu ikke Lejlighed til at blotstille disse
for Offentligheden, medens Folket ret-
tede Spørgsmaal til Præsterne gjennem
Bladene og vilde vide, om det, jeg

havde sagt i mine Traktater, var Sand.
hed. Et stort Spørgsmaal hos dem
var: ,,Har Kristi Kirke været paa
Jorden siden Apostlenes Dage, eller
er den paany bleven oprettet i
1830.'' * * *

Baptisterne sendte nu Bud til Ham-
burg efter Hr. Købner, en af deres
ledende Mænd, og bad ham komme
til dem saa hurtigt som muligt, da
det vilde være det eneste Middel,
hvorved deres Kirke kunde frelses; thi
de havde gjort Alt, hvad de kunde,
og endog vedtaget en Lov til den
Effekt, at hvilket som helst Medlem
af deres Menighed, der gik to Gange
til vore Forsamlinger eller talte to
Gange med nogen af de Hellige,
skulde udelukkes- fra deres Samfund.
Alligevel kom de lejlighedsvis til at
høre og tro Sandheden, indtil deres
Menighed i Aalborg næsten blev op-
brudt.

Imidlertid kom KØbner med Kid-
ders og Bennetts amerikanske Løgne
og saaledes bevæbnet med hans Her-
res Vaaben havde han først en privat
Sammenkomst med mig. I de første
to Timer kunde jeg ikke bringe ham til
den hellige Skrift, men tilsidst læste jeg
Pauli 2det Brev til Timotheus, 4de Kap.
1-4 Vers, for ham og viste ham, hvori
han nu opfyldte Pauli Profeti. Dette
bragte ham til at standse lidt, og da
han havde fortalt nogle Faa, at han
vilde afgive MØJe om Aftenen paa
mit Værelse, blev vor Samtale afbrudt.
Følgelig mødte vi tilligemed nogle af
de Hellige og flere af Baptisterne,
iblandt hvilke vare deres ledende Med-
lemmer hersteds. Vi talte vexelvis
15 Minutter hver til omtrent Kl. 11
om Natten, da Modstanderne bleve
forvirrede og Forsamlingen afbrødes.'
Følgen heraf var, at den følgende Dag
(Lørdag) kom to Personer frem og
bleve døbte. Han tilbragte det meste
af Søndagen med at læse, oversætte
og forklare Bennetts Historie om de
Hellige osv., hvilken i og for sig selv
er saa ufornuftig, at mange af hans
Samfunds Medlemmer, som vare komne
ind fra Landet for at hore ham, vare
saa utilfredse, at man om Eftermid-

52

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

dagen saa' dem paa Gaden i ivrig
Samtale med hverandre, angaaende
hvor vidt det vilde være Synd eller
ikke at gaa op og httre Sabbatsdagen
vanhelliget med saadanne Ting, som
de havde h8rt om Formiddagen. Da
K8bner opdagede, at de gamle L8gne,
nylig oversatte, ikke virkede saa hel-
digt paa Folket, som han havde for-
ventet, i Særdeleshed naar de bleve
læste for Menigheden paa Sabbaten,
holdt de gamle ledende Mænd et Slags
Raad og bestemte, at Ktibner skulde
mode mig den folgende Tirsdag Af-
ten i deres Forsamlingshus, og i Over-
ensstemmelse dermed sendte de mig
et Par Linier samme Dags Eftermid-
dag som Modet skulde holdes om Af-
tenen, uden at underrette mig om Hen-
sigten med Modet eller Beskaffenheden
af samme. Jeg var imidlertid bleven
underrettet derom fra andre Kilder, saa
at jeg var forberedt for dem, da Ti-
den kom. De havde bestemt, at kun
nogle faa af Baptisterne og ligeledes
enkelte af de Hellige skulde have
Adgang til Modet. Nogle Fremmede
kom imidlertid ogsaa ind, og da Bap-
tisterne troede, at de vare Mormoner,
og vi troede, de vare Baptister, for-
bleve de der under hele Mttdet, og
fflrst da dette var sluttet, opdagedes
det til vor store Tilfredshed og deres
Ærgrelse, at de vare Fremmede,
der kom ind for at h8re Sandheden.
Da Alting var færdigt, stod KObner
frem og fordrede i en bydende Tone,
at jeg skulde bevise, ,,at der i den
apostoliske Kirke fandtes et Præste-
domme, eller at særskildte Individer
bleve valgte til at administrere i en
Præsts Embede, saaledes som Joe
. Smith havde organiseret Mormonernes
TSekt." Dette var naturligvis en let
Sag for mig at gjore; ikke alene
kunde jeg tydelig bevise, at det var
saaledes i hine Dage, men at Præ-
stedømmet efter Frafaldet skulde blive
gjengivet til Jorden ftfrend vor Frel-
sers anden Tilkommelse. Modet fort-
sattes til Kl. ii, da Kebner rejste sig
op og spurgte mig, hvor længe jeg tin-
skede at holde Forsamlingen, hvortil
jeg svarede: „Saa længe som De vil.

Jeg staar her som et levende Vidne
om Himmelens evige Sandheder, saa-
ledes som de ere aabenbarede i disse
sidste Dage, og jeg er til Deres Tje-
neste, villig til at fortsætte her Dag
efter Dag, ligesaa længe De 8nsker."
Hertil svarede han, at han betrag-
tede mig som en ikke omvendt Mand,
og at det ikke var Umagen værd at
bortOdsle Tiden med mig. Derpaa hæ-
vedes Forsamlingen, og den folgende
Dags Aften kom tre Personer frem
og bleve dobte. En Ting, som er
Omtale værd, indtraf under Diskus-
sionen. Omtrent to Maaneder i For-
vejen havde jeg ladet iooo Exempla-
rer af bibelske Henvisninger trykke
for at vise Herrens store Gjerning i
de sidste Dage; disse Henvisninger
havde allerede faaet stor Cirkulation
iblandt Folket. Som Svar paa mit
Skrift havde Baptisterne og Sweden-
borgianerne i Forening affattet en Trak-
tat og givet Ordre til at lade iooo
Expl. af den trykke; 200 af disse vare al-
lerede spredte omkring iblandt Folket,
og en af dem var kommen mig i-
hænde. Under Diskussionen brugte
jeg denne Traktat til god Fordel.
K8bner nægtede ftirst, at det var en
Baptist Skrift og erklærede, at de ikke
havde havt nogen Ting at bestille med
dens Fremkomst, men jeg viste ham
nu Follveds Navn paa Forsiden trykt
med store tydelige Bogstaver, og
spurgte ham, hvis Navn dette var og
om vi kunde antage deres egen præ-
siderende Ældstes Utalelser for Bap-
tist Lærdomme. Dette foraarsagede
Forvirring iblandt dem, thi han vendte
sig nu til Fflltved og gav ham en
dygt'g Irettesættelse for hans uvise
Fremgangsmaade. Dagen efter havde
Ffiltved usædvanlig travlt med at ind-
samle alle de Exemplarer af hans
Skrift, som han kunde faa fat paa,
og forlangte hans BrOdre og Venner
til at hjælpe sig og opbrænde alle,
som de kunde finde. Selv gik han
til Bogtrykkeren og fik Restoplaget,
som han brændte. Dette har jeg hort
fra paalidelige Kilder. Naar Bapti-
sterne nu sige til de Hellige, at der
*kke mere" skal existere noget Præste-

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

53

domme, saa svare de Hellige og sige,
at de (Baptisterne) have ikke alene
et Præstedomme, men ofre tillige hele
Biændofre.

DetNæste af Interesse,som tildrog sig,
var OffentliggjOrelsen af en Afhandling i
Bladene, som forklarede, at „Kobner
vilde blotstille „Mormonismens" ugu-
delige Hensigter ved i tre efter hver-
andre folgende Aftener i Skuespiller-
lokalet at læse og forklare deres tid-
ligere Historie i Nordamerika Osv.
osv. Den forste Aften overværedes
hans Foredrag af Stadens ledende
Mænd, men de andre to Aftener var
der ikke ret mange tilstede. Imidler-
tid havde Ministeren i Kjobenhavn
skrevet til Borgmesteren om at give
mig Frihed til at afholde Forsamlin-
ger, ifolge den af Frederik d. /de
nylig udstedte Grundlov. Borgmeste-
ren skrev mig et Brev til i Overens-
stemmelse med Ministerens Ordre, og
medens Kobner endnu holdt Foredrag
i Skuespillerlokalet, lod jeg en Be-
kjendtgjOrelse indrykke i Aviserne,
sigende, at jeg 'nu havde Frihed til
at afholde offentlige Forsamlinger igjen.
Efter den Tid vare vore Moder godt
besOgte saa længe jeg forblev der.
Men mange af Folket og i Særde-
leshed Baptisterne begyndte nu at
sige, at fordi jeg ikke optraadte mod
Kobner i Skuespillerlokalet var jeg
bange og turde ikke lade mine Lær-
domme blotstille. Hertil svarede jeg
offentlig ved atter at indrykke en Af-
handling i Aviserne, hvori jeg frem-
satte, at dersom Hr. Kobner vilde
mode mig i en Forsamling paa et re-
spektabelt Sted, vilde jeg bevise for
ham og Enhver, som vilde overvære
Modet, at vore Lærdomme stode i
fuldkommen Harmoni med Bibelen, os:
at Baptisternes Kirke var ikke Kristi
Kirke; men medens hele Landet nu
ventede paa et Svar fra Kobner,
hOrte vi ikke Noget til ham, førend
vi saa' hans Navn i Aviserne som
Passager til Hamborg."

Den 17de Marts, eller omtrent paa
samme Tid som KObner indfandt sig
i Aalborg, ankom ogsaa BrOdrene Chr.
Christiansen og Chr. Larsen fra KjO-

benhavn for at staa Broder Dykes bi
i Raad og Daad. Efter sex Maane-
der og tre Dages Ophold i Jylland
tog Broder Dykes d. 14de April 1851
en rorende Afsked med de Hellige i
Aalborg og rejste til Slesvig. Han
havde lagt Grundvolden til et stort
Værk i den Del af Landet, og da han
rejste, talte Menigheden i Aalborg og
Omegn 91 Medlemmer. Under hans
Ophold dersteds havde han ogsaa la.
det trykke 1000 Traktater, som om-
handlede de Helliges Tro. Disse
spredte han gratis omkring iblandt
Folket. Ligeledes lod han 1000 bi-
belske Henvisninger og 800 kronolo-
giske Tabeller trykke. Foruden at
sprede alle disse cirkulerede han og-
saa 200 Traktater, som Snow havde
sendt ham fra Kjobenhavn.

Efter omtrent en Maaneds Fravæ-
relse kom Dykes d. 18de Maj tilbage
til Aalborg og aflagde Menigheden
dersteds et kort BesOg. Den 23de s.
M. rejste han atter til Slesvig. For-
end han tog afsted var Halvparten af
Menigheden forsamlet med ham til
Afskedsmaaltid, hvorefter der foretoger
en Udflugt til Anlæget udenfor Byen.
Omringet af en Halvkreds af SOsken-
de og Venner oploftede Dykes nu
sine Hænder til Himmelen og forene-
de sig med de Hellige i Bon. Der-
efter holdt han en Tale for de For-
samlede og talte oplivende til de Hel-
lige. Med glade Hjærter og Fryde-
sang forlode de Hellige Anlæget.

FORSTE MISSIONÆRER I FREDERICIA.

10de Juni. Ældste P. O. Hansen
og Præst Wm. Andersen ankom til
Fredericia som Missionærer fra Kjo-
benhavn, og den folgende Sondag (d^
15de) afholdt de to smaa Forsamlin-
ger paa ét stort Lokale i et Hotel,
som Værten Hr. Behring lod dem af-
benytte. Efter at have afholdt nogle
flere Forsamlinger og dObt to Indivi-
der samt ordineret Johannes Larsen
til Præst rejste Hansen d. 7de Juli
tilbage til Kjobenhavn.

FORFOLGELSE I AALBORG.

22de Juni. Efter at Forsamlingen,
som afholdtes paa de Helliges Lokale

54

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

i Aalborg, var sluttet, kom tre Per-
soner frem og begjærede Daab. H.
P. Jensen og flere af Brcdrene bleve
enige om at gaa og dobe dem ved
hojlys Dag udenfor Byen i Fjorden.
En stor Mængde Mennesker forsam-
lede sig paa Stedet, og H. P. Jensen
og Chr. Larsen bare Vidnesbyrd for
dem. Strax opstod der en grusom
Forfolgelse. Pobelen slog og mishand-
lede nemlig de Hellige paa det Fryg-
teligste og forfulgte dem derpaa ind i
Byen til deres Forsamlingssal i Slots-
gade, hvor de odelagde Dore, Vinduer,
Mobler, KjOkkentOj o. s. v. samt bort-
stjal baade Fodevarer og Penge. Forst
Kl. ii om Natten blev PObelen ad-
spredt ved Politiets Mellemkomst. Den
fOlgende Dag maatte Broder H. F.
Petersen, som boede paa Salen, flytte
bort med sin Familie for at undgaa
videre Mishandling. Samme Dag bleve
flere af de Flelliges Huse beskadigede.
Iblandt Andet bleve Vinduerne paa
S. Thomsens Hus slaaet ind af Po-
belen. Forfolgelse og Overfald af lig-
nende Beskaffenhed gjentoges hver Af-
ten til d. 29de Juni, og ved denne
Tid havde alle de Hellige, paa meget
faa Undtagelser nær, været udsatte
for baade personlige Fornærmelser og
Skade paa Ejendele. Der fandtes kun
meget faa iblandt dem, som ikke havde
faaet DOre og Vinduer slaaet ind, og
de vare udsatte for Forfolgelse og
Mishandling saa vel i deres Huse som
paa Gader og Veje.

Den 30te Juni kom Ældste Dykes,
efter at have været en Tur i England
og Tyskland, tilbage til Aalborg, Det
FOlgende er hans egen Beretning om
BesOget:
•* ,,Fra Hamborg, hvor jeg landede
om Morgenen d. 27de Juni, begav jeg
mig strax paa Rejsen gjennem Landet,
og ved at rejse Nat og Dag lykke-
des det mig at naa Aalborg, min tid-
ligere Arbejdsmark, men desværre for
sildigt til at frelse den lille Flok fra
et haardt Stod; thi en Forfolgelses-
aand var opstaaet, og Pobelen havde
forsamlet sig og sonderbrudt Vinduer-
ne paa de Helliges Forsamlingshus
samt odelagt hele Bohavet indenfor.

Der fra havde PObelen fortsat deres
Voldsomheder fra Hus til Hus, og de
sondersloge Vinduerne paa næsten alle
de Helliges Huse i Staden, medens
de civile Authoriteter saa' paa med
tilsyneladende Ligegyldighed.

Faa Dage efter at alt dette var
foregaaet ankom jeg til Byen, og jeg
havde ikke hOrt et Ord derom, fOr-
end jeg stod ved Siden af Huset>
hvor jeg saa ofte havde været for-
samlet med de Hellige og hvor jeg
havde prædiket Ordet til Syndere. Jeg
overlader til Dem (Brevet var skrevet
til Franklin D. Richards) at bedOmme
mine Folelser, da jeg i Stedet for at
mOde de elskede Helliges glade Smil,
saa' Vinduerne og Husets Bohave son-
derslaaet; men der fandtes ingen Hel-
lig til at byde mig velkommen, thi
det var nu ikke forundt dem at vise
sig paa Gaden uden at blive fornær-
met og undertiden skammelig gjen-
nempryglet.

Medens jeg saaledes dybt overvejede
det Skete, nærmede en Politiembeds-
mand sig og bad mig ojeblikkelig at
komme til Borgmesterens Kontor, hvil-
ket jeg gjorde. Borgmesteren sagde
mig med bestemte Udtryk, at jeg
maatte helst forlade Staden strax, th1
han vilde ikke love mig Beskyttelse
mod PObelen en Time. Da et Damp-
skib netop laa ved Skibsbroen og
skulde afrejse til KjObenhavn samme
Dags Eftermiddag, gik jeg strax om-
bord. Men PObelen, som havde faae*
Kundskab om, at jeg var i Staden,
begyndte at forsamle sig, og nogle af
dem gik til Borgmesterens Kontor for
at finde mig, men han fortalte dem,
at han havde mig i Arresten. Andre
gik til Skibet, men Kaptejnen sagde,
at jeg havde forladt Fartojet og var
gaaet op i Byen, og saaledes sogte
de forgjæves efter mig indtil Afsej-
lingstiden endelig indtraf, og da tror
jeg, at over 1000 Mennesker vare forsam-
lede paa Skibsbroen. Jeg forblev nede
i Kahytten indtil Skibet var i sikker
Afstand fra PObelen; derpaa kom jeg-
op paa Dækket for at tage Situatio-
nen i Betragning. Og eftersom jeg
nu var befriet fra mine Fjender, gav

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

55

jeg Gud Æren. Skibet lagde til ved
Hals, hvor H. P. Jensen, den præ-
siderende Ældste, kom ombord. Han
var bleven nødsaget til at fly fra sit
Hjem for at frelse sit Liv. Den føl-
gende Dag (Iste Juli) landede vi i
KjØbenhavn til de Helliges saa vel
som vor egen store Glæde."

Da Dykes og Jensen ankom til
KjØbenhavn med den sørgelige Efter-
retning om Forfølgelserne i Aalborg,
var Erastus Snow endnu i England
og P. O. Hansen i Jylland, men de
Øvrige Brcdre forenede sig i alvorlig
Faste og Bøn paa de forfulgte Sø-
skendes Vegne samt holdt Raad om
hvad de skulde gjore.

BREV FRA FORSGREN TIL SNOW.

Ældste Forsgren skrev følgende Brev
til Erastus Snow i England angaaende
Forfølgelserne i Aalborg:

„KjØbenhavn, d. iste Juli 1851.

Elskelige Broder Snow!

Da jeg ved Broder Dykes har mod-
taget Nyheder fra Dem, benytter jeg
med Glæde Lejligheden til at skrive
Dem nogle faa Linier angaaende mig
selv og Kirken her i Almindelighed.
I Kjøbenhavns Gren hersker der Fred
og Enighed * * * * Broder Dykes
tilligemed Broder H. P. Jensen an-
kom her til i Morges fra Aalborg med
Dampskibet „Juno." * * * Den
lille Menighed i Aalborg har været
underkastet en frygtelig Storm i Lo-
bet af de sidste otte eller ni Dage,
hvorom Bladene maaske vil give dem
Underretning førend dette Brev naar
Dem. Søndag d. 22de Juni tog Æld-
ste Jensen og hans Brødre i Præste-
dømmet den Beslutning, at de vilde
gaa og forrette Daab paa et offent-
lig Sted ved Søkanten (Limfjorden',
hvilket havde til Følge, at en stor
Mængde Mennesker, baade Store og
Smaa, Gamle og Unge, forsamlede sig
paa Stedet. Brodrene Larsen og Jen-
sen bare Vidnesbyrd for Mængden om
Sandheden, i Overensstemmelse med
Aanden af Mormons Bog, og bad
Folket fly fra Djævelens Kirke, samt
fortalte dem, at deres Præster, som

optraadte i Landets prægtige Templer,
vare Hedninger osv.

Herover bleve de Ugudelige for-
bitrede og grebe en af Brødrene, som
de fremførte for den ledende Præst i
Byen. Hele Pøbelen samlede sig om-
kring dennes Bopæl for at se, hvad
han vilde sige og .gjØre. Præsten
raabte med Frygt og Rædsel: „Bort
med ham." Nogle af de Hellige søgte
Beskyttelse i Broder Olsens Hus,
men paa Vejen der til bleve de ste-
nede og kastede i Grøfterne, og Klæ-
derne bleve revne af Flere. Pøbelen
forføjede sig dernæst til de Helliges
Forsamlingslokale og begyndte at Øde-
lægge Bygningen. Alle Vinduerne bleve
sonderslaaede ligesom med et eneste
Slag, og Dørene reves af deres Hængs-
ler. Søster Petersen, som benyttede
et lille Værelse ved Siden af Lokalet,
slap ud gjennem Vinduet med et
Spædebarn i Armen * * * Politiet
og Soldaterne i Staden bleve tilsidst
udkommanderede for at skulle standse
Optøjerne, men dette lod sig først
gjore da Himmelens Artilleri blev sat
i Virksomhed. Skarpe Lyn, frygtelig
Torden og en Øsende Regn overfaldt
Voldsmændene og fik dem til at sprede
sig for Natten. Den følgende Dag
fortsatte de deres barbariske Handlin-
ger med forøget Iver; alle Vinduerne
paa de Helliges Huse bleve ituslagne,
og nogle af Kvinderne bleve tagne og
behandlede paa en brutal Maade. Si-
den Oprøret begyndte have alle de
Hellige været underkastede mer eller
mindre Overlast. Ældste Jensens Jærn-
stoberi i Nørre Sundby har været
truet, men det staar endnu. De Hel-
liges Forsamlingshus blev berøvet Ta-
get og en Del af Murene blev ned-
revet.

I ni Dage har Byen været i en fryg-
telig Oprørstilstand. Politiembedsmæn-
dene kivedes indbyrdes med dem selv
og ligeledes Borgerne; de lavere Klas-
ser sloges med hverandre. Broder Dy-
kes ankom der til i Gaar, men blev
øjeblikkelig grebet og bragt ombord
paa Dampskibet, saa at ingen af de
Hellige kunde komme til at tale med ham.

(Fortsættes.)

56

Redaktion sisemærkni nger.

Jn,ot$enM}emen,

Et Maanodsskrift.

ANDREW JENSON,

RedaktCr og Udgiver.

SUBSKRIPTIONSPRIS:

En Dollar og fem og tyve Cents om Aaret
i Forskud.

Enkelte Numre ti Cents.

Salt Lake City,

April 1882.

EDMUNDS BILL.
Da det er ganske sandsynligt, at
Edmunds Bill, der nu er bleven til
Lov, om end konstitutionsstridig, ikke
alene vil være af Vigtighed for Øje-
blikket, men at den i Fremtiden vil
blive af historisk Betydning, ville vi
her i fri Oversættelse gjengive den i
sin Helhed:

ET LOVUDKAST,

Til at forandre Sektion 5352 af
de Forenede Staters reviderede
Love, med Hensyn til Bi-
gami og andre Ting.

De Forenede Staters Senat og Re-
præsentanthus, samlet til Kongres, be-
stemmer herved, at Sektion 5352 af de
Forenede Staters reviderede Love skal
forandres saaledes, at den læses som
fOlger:

Par. 1. Enhver gift Person, som i
noget Territorium eller paa noget an-
det Sted, hvor de Forenede Stater har
uindskrænket Jurisdiktion, herefter æg-
ter en Anden, enten gift eller ugift,
og enhver Mand, som herefter paa en
og samme Dag ægter flere end én
Kvinde, er skyldig i Polygami og skal
straffes med en Mulkt, der ikke maa
overstige 500 Dollars, og Fængsel, der
ikke maa vare længere end 5 Aar;
men denne Paragraf skal ikke indbe-
fatte saadanne tidligere gifte Personer,
hvis Mænd eller Koner have været
fraværende i fem efter hverandre fCl-
gende Aar, naar Paagjældende ikke
har vidst om den Fraværende var le-

vende, men derimod troede den at
være dod; ej heller skal den indbefatte
Saadanne, hvis tidligere Giftermaal har
været oplost af en dertil bemyndiget
Domstol, eller Nogen, hvis tidligere
Giftermaal en lovlig Ret har erklæret
ugyldigt.

Par. 2. Ovenstaaende Bestemmelse
skal ikke lægge nogen Hindring i
Vejen for at sagsoge eller straffe Over-
trædelser, som allerede have været be-
gaaede imod den Sektion af Loven, som
fOrste Paragraf af dette Lovforslag
forandrer.

Par. 3. Dersom nogen Mandsper-
son i et Territorium eller paa noget
andet Sted, hvor de Forenede Stater
har uindskrænket Jurisdiktion, herefter
har Samkvem med flere end én Kvinde,
saa skal han betragtes som en Over-
træder, og efter at hans Brode er
bleven bevist, skal han straffes med
en Mulkt, der ikke maa overstige 300
Dollars, eller Fængsel, der ikke maa
vare længere end sex Maaneder, eller
med baade Mulkt og Fængsel, ifOlge
Dommerens Godtbefindende.

Par. 4. Beskyldninger for hvilke som
helst eller alle de i denne Akts forste
og anden Paragraf nævnte Overtræ-
delser kunne blive forenede i en og
samme Anklage.

Par. 5. I hvilken som helst Sag un-
der de Forenede Staters Love for Bi-
gami, Polygami eller ulovligt Samliv
skal folgende Punkter være tilstræk-
kelig Grund til at anklage hvem som
helst, der er bleven udnævnt til Ju-
rymand eller Suppleant: Ftirst, at han
lever eller har levet i UdOvelsen af
Bigami, Polygami eller ulovligt Sam-
liv med flere end én Kvinde, eller at
han er eller har været skyldig i Over-
trædelse, som er strafbar under nogen
af de ovenstaaende Paragrafer, eller
iftilge Paragraf 5352 af de Forenede
Staters reviderede Love, eller Loven
af iste Juli 1862, betitlet „En Akt til
at straffe og forhindre Udovelsen af
Polygami i de Forenede Staters Ter-
ritorier og paa andre Steder, samt til
at misbillige og ophæve visse af Utah
Territoriums lovgivende Forsamling
vedtagne Love." For det Andet, at

Redaktionsbemæbkninger.

57

han tror det er rigtigt for en Mand
at have flere end én levende og ikke
fraskilt Hustru paa en og samme Tid,
eller at have Samkvem med flere end
én Kvinde; og Enhver, som fremstil-
ler sig eller tilbydes som Jurymand
eller Suppleant, der bliver anklaget
for nogen af de ovennævnte Overtræ-
delser, kan under Ed blive tilspurgt
angaaende hvor vidt der er Aarsag
til saadan Anklage, og andre Beviser,
som ville kaste Lys paa Sagen, kunne
fremføres, og Sagen skal afgjores ved
Retten. Men i Henseende til det
forstnævnte Punkt skal den anklagede
Person ikke være tvungen til at svare,
dersom han under Ed erklærer, at han
vægrer sig fordi hans Svar vilde ud-
sætte ham for Tiltale. Dersom han
svarer saaledes, skal hans Erklæring
ikke anvendes som Vidnesbyrd i no-
gen Kriminalsag imod ham for no-
gen Overtrædelse, som nævnes i iste
og 3die Paragraf af denne Lov. Men
dersom han nægter at ' svare uden at
angive nogen Grund, skal han forka-
stes som En, der er uskikket til at
gjttre Tjeneste som Jurymand.

Par. 6. Præsidenten er herved be-
myndiget til at frikjende saadanne
Overtrædere, som fOrend Vedtagelsen
af denne Lov have gjort sig skyldige
i Bigami, Polygami eller ulovligt Sam-
liv, paa saadanne Betingelser og un-
der saadanne Indskrænkninger, som
han maa finde for godt; men ingen
saadan Frikjendelse skal forblive i
Kraft, medmindre Betingelserne derfor
blive iagttagne.

Par. 7. Born, som ere fOdte under
saadanne bigamiske eller polygamiske
Ægteskabsforhold, som kjendes under
Navn af Mormon-Ægteskab, i saadanne
Tilfælde, hvor Ægtevielsen er bleven
udfort i Overensstemmelse med Mor-
monsektens Ceremonier i nogen af de
Forenede Staters Territorier, erklæres
herved for ægte, forudsat at saadanne
Born blive fddte inden den iste Ja-
nuar 1883.

Par. 8. Ingen Polygamist, Bigamist
eller nogen Mandsperson, som forer
Samliv med flere end én Kvinde, og
ingen Kvinde, som har Samkvem med

de i denne Paragraf beskrevne Perso-
ner i noget Territorium eller paa noget
Sted, hvor de Forenede Stater har uind-
skrænket Jurisdiktion, skal være beret-
tiget til at stemme ved Valg, som maatte
blive holdte i noget saadant Territorium
eller paa noget andet Sted, eller være
berettiget til at vælges eller beskik-
kes eller til at beklæde noget offent-
ligt Embede, eller indehave nogen
Tillids- eller Ærespost i, under eller
for noget saadant Territorium el-
ler Sted, ej hellerunder de Forenede
Stater.

Par. 9. Alle Registrator- og Valg-
embedsmænd af enhver Slags i Terri-
toriet Utah erklæres herved for ledige,
og alle Pligter, henhOrende til de
Stemmeberettigedes Registrering, Ord-
ningen af Valg, Antagelsen og For-
kastelsen af Stemmer, Tællingen og
Offentliggjorelsen af samme samt Ud-
stedelsen af Valgbeviser eller andre
Valgdokumenter i nævnte Territorium,
skal, indtil andre Bestemmelser træffes
af Territoriets lovgivende Forsamling,
saasom herefter i denne Paragraf
bestemmes, udfOres ifolge de Forenede
Staters og nævnte Territoriums existe-
rende Love af passende Personer, som
skulle beskikkes til at beklæde saa-
danne Embeder og udfOre saadanne
Pligter af et Raad, bestaaende af fem
Mænd, der skulle udnævnes af Præ-
sidenten efter Senatets Vejledning og
Samtykke. Ikke flere end tre af
nævnte Raad skal være Medlemmer
af et og samme politiske Parti; et
Flertal af dem skal danne et Kvorum.
Medlemmerne af nævnte Raad, der
saaledes beskikkes af Præsidenten,
skulle erholde 3000 Dollars hver om
Aaret i Lon, og de skulle vedblive i
deres Embeder indtil Territoriets lov-
givende Forsamling har taget Forholds-
regler for at besætte saadanne Embe-
der, som heri bestemmes. Territoriets
Sekretær skal fungere som Sekretær
for nævnte Raad og holde en Opteg-
nelse over dets Forhandlinger samt
attestere dets Foretagender. Resulta-
tet af Stemmegivnihgen for Medlemmer
til Territoriets lovgivende Forsamling
skal ogsaa indsendes til nævnte Raad,

58

BIOGRAFISKE SRIZZER.

der skal undersOge alle Indberetninger
og udstede Valgbeviser til saadanne
valgberettigede Personer, som have
været valgte paa lovlig Maade. Disse
Valgcertifikater skulle være det eneste
Bevis for saadanne Personers Ret til
at have Sæde i Legislaturen. Nævnte
Raad af fem Mænd skulle ikke forhin-
dre Personer, som i andre Henseender
ere berettigede dertil, fra at stemme ved
Valgene, paa Grund af deres Tro an-
gaaende Bigami eller Polygami, ej heller
skulle de nægte at tælle saadanne
Stemmer paa Grund af Meninger, som
de, der gave dem, monne nære med
Hensyn til Bigami eller Polygami; men
enhver lovgivende Forsamling, efter at

den er organiseret, skal have Ret til
at bedtimme, hvorvidt dens Medlemmer
have været lovlig valgte og ere i Be-
siddelse af de nOdvendige Egenskaber.
Ved. eller efter det ftfrste Mede af den
lovgivende Forsamling, hvis Medlem-
mer ere blevne valgte ifolge denne
Lovs Forordning, kan nævnte Forsam-
ling'vedtage saadanne Lovbestemmelser,
som maa anses for passende og som
staa i Harmoni med Territoriets orga-
niske Akt samt stride ikke mod
andre af de Forenede Staters Lo-
ve , med Hersyn til Besættelsen
af de Embeder i Territoriet, som
nu ved dette Lovforslag erklæres
ledige.

RASMUS PETERSEN.

Rasmus Petersen er fedt i Sandby
paa Sjælland d. 28de Januar 1808 af
temmelig formuende Forældre og fik
som Dreng en almindelig Landsby Sko-
leundervisning. Indtil han var 22
Aar gammel arbejdede han hjemme hos
sine Forældre, der ejede en anselig
Bondegaard, og fra sit 17de Aar be-
syrede han Gaarden, da Faderen som
Folge af Saar, som han havde faaet
under Slaget ved Kjobenhavn d. 2den
April 1801, var svagelig og uskikket til
haardt Arbejde. Om Sommeren 1830
rejste han til Kjobenhavn for at ind-
træde i Millitærtjenesten, men efter to
og et halvt Aars Ansættelse ved 2det
Livreregiment, forlod han Soldaterstan-
den og tilbragte derefter omtrent 10
Aar som Tjener hos flere forskjellige
Herskaber i Kjobenhavn, indtil han i
1843 ved en Grosserer Fibigers Hjælp
blev etableret som Mel- og Grynhand-
ler paa Gammeltorv Nr. 37. Omtrent
paa samme Tid giftede han sig med
Ingerline Jakobine Jakobsen, der er

fodt i LidkOping, Sverige, d. 13de Fe-
bruar 1808.

Petersen var fremdeles beskjæfti-
get med ovennævnte Handelsforret-
ning i 1 85 1, da han og Hustru fflrst

BIOGRAFISKE SKIZZER.

(Fortsat fra Side 47.)

bleve bekjendte med Erastus Snow og

de andre Brodre, som Aaret i Forvejen
vare ankomne fra Amerika. Allerede
efter at have overværet to af de Sidste-
Dages Helliges Forsamlinger var Sti-
ster Petersen overbevist om Evange-
liets Sandhed og blev selvfolgelig dobt
af Ældste John E. Forsgren d. 14de
Maj 1 85 1. Petersen selv blev dobt af
Forsgren en Uge efter, eller d. 21de
s. M. Samme Aften, som Soster Pe-
tersen blev indlemmet i Menigheden
ved Daab, var Erastus Snow og flere
af de andre Brodre ifolge Indbydelse
forsamlede i Petersens Hus, og medens
de allesammen sadde ved Bordet og
spiste Aftensmad, bemærkede Petersen
til sin Hustru: „Véd De hvad Datum
vi skrive i Dag. Erindrer Du ikke,
at det netop er den 14de Maj." Ved
denne Paamindelse kom hun strax en
Drttm ihu, som hun havde havt et Aar
i Forvejen og som hun nu fortalte det
lille Selskab omtrent som folger:

,. Natten efter d. 14de Maj 1850 havde
jeg en mærkværdig Drom. Jeg syntes
jeg var ude at rejse og havde en lang
Vej at gaa, og dog vidste jeg ikke,
hvor jeg skulde begive mig hen. Hel-
ler ikke saa' jeg Nogen, som kunde
vejlede mig. Imidlertid kom jeg til en

Biografiske Skizzer.

59

stor gron Eng, hvor der hist og her
fandtes nogle Træer, og idet jeg fort-
satte min Gang naaede jeg en stor Ka-
nal, hvori der fandtes dejligt klart og
rindende Vand. Jeg var fremdeles
alene og vidste derfor ikke, hvorledes
jeg skulde komme over, hvorfor jeg
blev meget bekymret, thi jeg syntes
at hore en Rost, som erklærede, at
hvis jeg ikke kom over Kanalen, vilde
jeg blive evig fortabt. Medens jeg
nu stod og græd bitterlig samt bad
til Gud om at hjælpe mig, saa at jeg
ikke skulde blive fortabt, fik jeg plud-
selig Oje paa to unge Mænd, der
strax kom hen til mig og spurgte mig
hvorfor jeg græd. Jeg fortalte dem
Aarsagen med Taarer i Ojnene, og
de tilbode derpaa uden videre at ville
hjælpe mig over. De toge mig ved
hver sin Arm og bragte mig i god
Behold til den anden Side. Jeg fOlte
mig naturligvis meget taknemmelig for
denne deres beviste Godhed mod mig,
og det Næste jeg tænkte paa var,
hvorledes jeg skulde kunne godtgjOre
dem for deres Velgjerning. Men jeg
opdagede nu til min store Bedrtivelse,
at jeg Intet havde med mig, som jeg
kunde give dem. Paa min Undskyld-
ning desangaaende svarede de, at de
ikke vilde have Noget, men ftnskede
derimod, at jeg skulde huske paa
dem om et Aar fra den Tid af. Dette
lovede jeg med storste Beredvillighed.
De gjentoge imidlertid deres Forlan-
gende to eller tre Gange, og jeg lo-
vede hver Gang, at jeg sikkert skulde
erindre dem samt deres Velgjerning
mod mig. Derpaa vaagnede jeg og
fortalte strax Drommen til min Mand
og forlangte af ham, at naar disse to
Mænd, som jeg havde set i Drom-
men og hvis Udseende jeg beskrev,
kom til os, skulde han modtage dem
vel og give dem det Bedste, Huset
formaaede."

Nævnte Aften, efter at Stister Pe-
tersen var bleven dobt, gjenkjendte
hun tydeligt disse to Mænd i Br&dre-
ne Erastus Snow og P. O. Hansen,
der nu strax af hende og hendes
Mand, som endnu ikke var dtfbt, bleve
indbudte til at komme og bo hos dem.

Dette venlige Tilbud modtoge Bro-
drene med Glæde, og saa snart Era-
stus Snow i Begyndelsen af August
Maaned (1851) var kommen tilbage fra
sin Tur til England, flyttede han samt
BrOdrene Hansen og Forsgren fra Fa-
milien Malling til Petersens Hus, hvor
de nu boede i omtrent syv Maaneder,
indtil Broder Petersen tilligemed sin
Familie emigrerede til Utah.

Den Aften Petersen blev dobt fulgte
flere af hans Bekjendte med for at være
Vidne til hvad der skulde gaa for sig.
Iblandt disse var der en ung Mand ved
Navn Bastion, som medens Forsgren
forrettede Daabsceremon,ien affyrede et
Pistolskud ud over Vandet, hvor Hand-
lingen foretoges, ligesom for at ville
spotte derover. Paa Hjemvejen bemær-
kede nogle af Brodrene, at en eller anden
Ulykke sikkert vilde ramme Fyren,
der saaledes vovede at haane en hel-
lig Handling. Dette lod heller ikke
længe vente paa sig, thi tre Dage efter,
da Bastion med et Skydevaaben gjorde
Forsog paa at dræbe en Rotte i Bag-
huset, gik Skuddet af i Utide og be-
skadigede hans ene Haand i den Grad,
at han mistede tre Fingre. Senere gik
der Inflammation i Saaret, hvilket efter
en kort Tids Forlob blev Aarsag til
hans D«d.

Til Oktober Flyttedag maatte Peter-
sen forlade sin Forretning paa Gam-
meltorv, da Grossereren, for hvem han
drev Forretningen, var en stor Fjende
af Mormonerne og vilde ikke have
Noget med saadanne Folk at bestille.
Han fortsatte imidlertid en indbringende
Forretning som Kornhandler i Brolæg-
gerstræde Nr. 80, hvor BrOdrene frem-
deles boede hos ham.

Under sit korte Ophold i Kjfibenhavn
efter sin Indlemmelse i Kirken virkede
Petersen flittigt i Forening med sine
BrOdre for Udspredelsen af Evangeliets
Principer. Han besOgte ogsaa flittigt
de Hellige i deres Huse, præsiderede
over en af Bedeforsamlingerne samt
tog virksom Del i Menighedens finan-
cielle Affærer. Han blev ligeledes un-
derkastet betydelig Forfolgelse. Saa-
ledes var han en Gang om Efteraaret
1851 tilstede paa en Forsamling paa

60

BIOGRAFISKE SKIZZER.

Kristianshavn, da der ligesom flere
Gange tidligere blev stor Pbbeloplob.
Efter at det endelig var lykkedes Brø-
drene at skaffe Orden tilveje paa Lo-
kalet og Forsamlingen var sluttet, be-
gav Broder Petersen sig i Forening
med Erastus Snow paa Hjemvejen,
men da de havde gaaet nogle Skridt
traf de en Vægter, som fortalte dem,
at 12 Mænd stode og ventede paa dem
nede ved Broen for at ville kaste dem
i Vandet, naar de paa Hjemvejen gik
forbi. De toge Vægterens Vink og
gik hjem ad en Omvej, hvorved de
undgik deres Forfølgere, der stode og
ventede paa d^m til Kl. 2 om Natten.
Den 31te Januar 1852 forlod Broder
Petersen tilligemed sin Hustru og syv
andre unge Medlemmer af Menigheden
Kjobenhavn og rejste hjem til Zion
som en FCrstegrfide af de mange Tu-
sinder, der siden ere emigrerede fra
Skandinavien. I Liverpool traf de, ef-
ter at have ventet en Maaned, sammen
med 19 andre emigrerende Hellige fra
Kjobenhavn, og det lille Kompagni,
der nu talte 28 Sjæle og stod under
Ole U. C. Monsters Ledelse, forlod
Liverpool i Marts Maaned og rejste
over New Orleans og St. Louis til
Kanesville eller Council Bluffs, hvor fra

de fortsatte Rejsen med Oxer og
Vogne i Forening med et storre Antal
engelske Emigranter og ankom til
Saltsodalen d. 16de Oktober 1852.

Efter Ankomsten til Dalen boede
Petersen og Hustru den første Vinter
hos Broder Snow i Staden, og det føl-
gende Foraar flyttede de ud paa den-
nes Landejendom et Par Mile mod Syd,
hvor de forbleve i tre Aar og dyrkede
Snows Jordejendom. Som Vederlag
fik de en vis Part af hvad de avlede.
Derefter kjobte Petersen sig 10 Akres
Land lidt syd for Snows Ejendom og
byggede sig et Hus, hvor han og Fa-
milie boede til Foraaret 1858, da Sol-
daterne kom ind og Folket som F6lge
af Fjendtlighederne rejste mod Syd.
Da flyttede Petersen til Pleasant Grove,
Utah County, hvor han har boet hele
Tiden siden. Broder Petersen har i
Lobet af de mange Aar, han har boet
i nævnte By, indehavt mange forskjel-
lige Tillidsposter. Iblandt Andet har
han siden Efteraaret 1858 fungeret som
Lærer i Wardet og omtrent ligesaa
længe præsideret over den skandinavi-
ske Forsamling. Han er fremdeles en
af Byens ansete og agtværdige Bor-
gere.

(Fortsættes.)

ÆLDSTE CHR. (J.) LARSENS SKRIVELSER.

Jeg var en af de Fire, som bleve
dobte af Ældste P. O. Hansen Man-
dag Aften d. 19de August 1850, og
jeg erindrer endnu meget vel den
Umage, som de allerede Frafaldne
gjorde sig for at overtale os til ikke
at gaa over til de „amerikanske falske
Profeter," som de kaldte Snow og
hans Br6dre; men deres Bestræbelser
havde slet ingen Indflydelse paa mig,
da jeg allerede havde erholdt et Vid-
nesbyrd for mig selv angaaende Sand-
heden af Evangeliet, som jeg for før-
ste Gang havde Iført forklaret af Æld-
ste George P. Dykes Torsdagen i For-
vejen. SOndag d. 25de August fik jeg
af Erastus Snow Haandspaalæggelse
for Anammelsen af den Helligaands

Gave, og jeg erindrer, at Indsamlings-
aanden hvilede paa mig, da jeg gik
hjem fra Forsamlingen, Et inderligt
Onske om at ville samles med et Folk,
som alle troede og forstode Ordet saa-
ledes som jeg nu kjendte og forstod
det, kom uvilkaarligt til mit Sind;
men jeg tænkte, at dette mit Onske al-
drig kunde opnaaes, thi jeg havde den
Gang ikke Iført et Ord om Indsam-
lingen.

I Oktober Maaned blev jeg ordine-
ret til Diakon af John E. Forsgren, me-
dens Broder Snow var i England, og
nu beevndte Fristeren for Alvor at an-
gribe mig. Jeg syntes, at jeg var om-
ringet af alle Djævelens Hærskarer,
der fremstillede for mit Sind ethvert
ondt Ord, som jeg nogensinde havde

ÆLDSTE CHR. (j.) LARSENS SKRIVELSER.

61

htirt. Jeg bad til Herren og kæm-
pede mod denne ubehagelige Indfly-
delse baade ved Dag og Nat, og
baade hjemme og ude, indtil Sveden
bogstavelig rullede mig ned ad Ryg-
gen; men det var mig ikke muligt at
faa • Magt over den, ftirend Broder
Snow kom tilbage fra England. Da
traf det en Aften i en Raadsforsamling,
at han talte om onde Aanders Indfly-
delse og sagde iblandt Andet, at nogle
Aander kunne ikke overvindes uden
ved Faste og Bon. Jeg betragtede
dette som Svar paa mine Btinner til
Herren og besluttede nu at faste i tre
Dage og anvende denne Tid til at be-
stige og opmuntre de Hellige. Da gav
Herren mig Sejr over det Onde. Saa-
ledes beredte Herren vore -unge Hjær-
ter for det Arbejde, som han havde
for os at udftire, samt inspirerede hans
Tjenere til at give os saadan Ftide, som
vi havde Behov.

En Gang den ftilgende Vinter sendte
Præsident Snow Broder Aagren og
mig til Kongen med en Anstigning, i
hvilken vi bade om Beskyttelse under
Afholdelsen af vore religiose Forsam-
linger, thi Forfølgelsen mod os var
netop meget haard paa den Tid. Det
lykkedes Broder Aagren at faa Ansog-
ningen og en Mormons Bog overleve-
ret til Kongen.

I Marts 1851 blev jeg i Forening med
Ældste Chr. Christiansen sendt til Aal-
borg for at hjælpe Broder Dykes med
Evangeliets Forkyndelse dersteds. Vi
forlode Kjobenhavn d. I3de(?) Marts,
men maatte vente to Dage i Korsor
forend vi kunde faa Dampskibslejlighed
til Aarhus. Paa denne Rejse forfattede
Broder Christiansen den velbekjendte
Salme: „Fader vor i Himlen, Dig an-
raabe vi" osv. Vi ankom til Aalborg
d. 17de og begyndte strax vor Missi-
onsvirksomhed.

Den 22de Juni begyndte en stor For-
følgelse i Aalborg, undet hvilken vor
Forsamlingslokale bleve odelagt, de
Helliges Vinduer ituslagne og mange
af Menighedens Medlemmer frygtelig
fornærmede. Om Aftenen bleve Solda-
terne nok udkommanderede for at
skulle underkue Oprtiret, men omtrent

samtidig med deres Ankomst til Skue-
pladsen for de begaaede Voldsomheder
opkom der et frygteligt Uvejr, ledsa-
get af en saadan Torden og Lynild,
som jeg aldrig ftir havde set Mage
til. Dette fik vore Forftilgere til at flygte
hver til Sit. Uagtet det for en kort
Tid saa' ud som om de Hellige skulde
blive aldeles tilintetgjorte, bleve Ingen
tilfojede nogen videre legemlig Skade.
Soster Mathilda Petersen, som laa i
Barselseng i et Værelse ved Siden
af Salen, maatte bæres ud af Huset.
Ptibelen gjentog deres Lovltisheder de
sex følgende Aftener, idet de gik fra
Hus til Hus og sloge Vinduerne itu
samt fornærmede og mishandlede de
Hellige paa forskjellige Maader baade
i Aalborg og Ntirre Sundby. Forstan-
der H. P. Jensen blev nodsaget til at
forlade sit Hjem og flygte til Kjo-
benhavn.

Den 3die Juli, efter at Ophidselsen
tildels havde lagt sig, aflagde jeg mit
forste Bestig til Ntirre Sundby for at
bestige de derværende Hellige og især
Broder Jensens Familie, som havde fire
Born syge og sengeliggende. Medens
jeg stod paa Færgebroen og ventede
paa Lejlighed til at komme over Fjor-
den, overhtirte jeg en Samtale mellem
Færgemændene, der drejede sig om at
kaste mig overbord ; men jeg oploftede
mit Hjærte i inderlig Btin til Gud, og
da en af Mændene, som var bleven
udvalgt til at skulle kaste mig ud,
skred til at ville gjtire sin Gjerning,
var der Noget, der slog ham tilbage,
efter at han var kommen mig paa et
par Alen nær, saa at han opgav sit
Forsæt. Man gjorde mig derpaa ikke
oftere noget Ondt. Jeg kom lykkelig
og vel over Vandet, velsignede Bro-
der Jensens Btirn, som alle bleve
raske, og Evangeliet vedblev at sprede
sig ligesom Sennepskorn, naar Stok-
ken rores af en stærk Vind.

Den 16de, 17de og 18de August
overværede jeg en Konference i Kjo-
benhavn, i hvilken jeg blev ordineret
til Ældste og i Forening med Præst
Wm. Andersen beskikket til at rejse
som Missionær til min Fodeegn, nemlig
Greis ved Veile. Broder Snow gav

62

ERINDRINGER FRA MARTS.

mig Frihed til at besoge de Hellige i
Hovedstaden gjennem Ugens Løb, saa
at jeg kunde overvære Forsamlingen
den følgende Søndag. Dette Tilbud
modtog jeg med Glæde, men Dagen
efter at jeg under Præsident Snows
Hænder havde modtaget min Velsig-
nelse, var der Noget, der ligesom

hviskede til mig, at jeg skulde be-
nytte den allerførste Lejlighed til at
gaa til min nye Arbejdsmark.

Jeg opsøgte strax Broder Snow og
fortalte ham mine Følelser. Han sagde,
at jeg skulde adlyde Aandens Stemme,
gaa og blive velsignet.

(Fortsættes.)

ERINDRINGER FRA MARTS.

UTAH.

Utahs Legislatur hævede sine M8-
cler d. iode Marts efter 60 Dages
Session, den længste, der nogensinde
har været holdt i dette Territorium.
Der blev vedtaget 72 Lovforslag, af
hvilke 16 dog bleve forkastede af
Guvernøren. Iblandt Andet nægtede
denne Embedsmand at underskrive en
Bill, der ydede 40,000 Dollars af Ter-
ritoriets Midler til Opførelsen af det
allerede paabegyndte Universitet i Salt
Lake City. Af de Love, der fik hans
Underskrift var ogsaa en, som dannede et
nyt County i det sydlige Utah under
Navn af Garfield County. Utah be-
staar altsaa nu af 24 Countier.

Forend Legislaturen adskiltes vedtog
den nogle Resolutioner til den Effekt,
at en Konvention, bestaaende af 72
Repræsentanter fra Territoriets 23
Countier, skulde træde sammen i Salt
Lake City d. iode April næstkom-
mende, i den Hensigt at udarbejde en
Konstitution for en Statsregjering for
Utah. Hensigten hermed er at ansøge
Forbundsregjeringen endnu en Gang
om Utahs Optagelse i Unionen som
Stat.

Richard V. Morris, Biskop i 19de
Ward, Salt Lake City, døde d. 12te
Marts af Lungesot. Han var født i
Wales d. 23de September 1830, annam-
mede Evangeliet i 1849, emigrerede til
Utah i 1855, og havde i fire Aar fun-
geret som Biskop for 19de Ward. Han
efterlader sig to Hustruer og tolv Børn.

I Løbet af Marts Maaned fandt flere
Indbrudstyverier Sted i Salt Lake City,

Kaysville, Ogden, Levan og paa an-
dre Steder. Nogle af Forbryderne ere
blevne grebne og indespærrede i
Fængsel.

WASHINGTON, D. C.

Den berygtede Edmunds Bill blev d.
14de Marts vedtaget af Repræsentanthu-
set med 199 Stemmer mod 42 i bestemt
samme Form, som den udgik fra Senatet.
Flere Medlemmer fra den demokratiske
Side af Huset foreslog nogle Foran-
dringer og holdt kraftige Taler imod
den, men Majoriteten modsatte sig Æn-
dringer af hvilketsomhelst Slags, og
vilde have den igjennem netop som den
var. Følgen heraf blev en Uorden og
Strid, som man næppe nogensinde for
har været Vidne til i de Forenede Sta-
ters Kongres. Nogle faa Dage senere blev
Billen underskrevet af Præsidenten, og
saaledes sattes i Kraft en af de mest
uretfærdige og frihedskrænkende Love,
som nogensinde har vanæret dette lov-
priste Frihedens Land.

NEBRASKA.

I Begyndelsen af Marts Maaned gjorde
omtrent 80 Arbejdere paa M. & B.
Banen Strike, og en hel Del Andre
fulgte strax deres Exempel. Da der
senere engageredes Arbejdskræfter fra
Plattsmonth bleve Omaha-Arbejderne
forbitrede, og d. 8de Marts droge flere
tusinde Mennesker ned til Arbejds-
pladsen og drev de Fremmede bort
med Magt samt odelagde en Del Jærn-
baneselskabet tilhørende Værktøj osv.
Authoriteterne i Omaha henvendte sig
nu til Militæret for Hjælp, da de selv
vare ude af Stand til at dæmpe Oprø-
ret. Dei følgende Lørdag (d. 11te)

ERINDRINGER FRA MARTS.

63

kom derfor flere Kompagnier Soldater
til Byen og Ordenen blev strax gjen-
oprettet. En gammel Mand, der paa
en hojst ufornuftig Maade satte sig op
mod Soldaterne, siges at være den
Eneste, som blev dræbt.

DAKOTA.

En forfærdelig Jærnbaneulykke fandt
Sted d. 21de Marts paa Nord Pacifik
Banen i Nærheden af Bismarck, Da-
kota. Arbejdstoget lob nemlig af
Skinnerne og styrtede 30 Fod ned i
en Flod. Et betydeligt Antal Menne-
sker bleve dræbte og Mange saarede.

SYDLIGE STATER.

Omtrent d. 20de Marts lede Efter-
retningerne omOversvemmelserne saale-
des: Mississippi Floden stiger fremde-
les, og Beretningerne der fra lyde mor-
kere med hver Dag. Mange Diger og
Dæmninger, der hidtil havde modstaaet
Stiommen, har givet efter, og de ulyk-
kelige Landbeboere flokkes i tusindvis
til Byerne, et Billede paa haablOs For-
tvivlelse. Plantageejerne og Jordbru-
gerne have faaet deres Ejendomme
edelagte; Negrene have mistet det,
de have, og Arbejderne deres Klæder
og Værktej. Tusinder leve i Baade,
paa Tommerflaader, i Skur eller i Byg-
ninger, der staa paa Digerne. Mindst
36,000 Mennesker ere aldeles husvilde
og henviste til det Offentliges og Re-
gjeringens Barmhjærtighed. 150,000
Rationer Levnetsmidler ere allerede af-
sendte, som antages at ville række
Maaneden ud. De rigeste og frugtba-
reste Countier i Lousiana, Mississipi,
Arkansas og en Del af Tennessee ere
totalt edelagte, og Aar maa hengaa f6f
Sporene af OversvOmmelsen udviskes.

CENTR AE AMERIKA.

Costa Rica, en af be fem Republik-
ker i Central Amerika, er bleven hjem-
s6gt af et frygteligt Jordskjælv, som
Odelagde fire Byer.

DANMARK.

Thingvalla Selskabets nye Dampskib
„Hekla" tiltraadte d. 25de Marts sin
ferste Rejse via Kristiania og Kristi-
ansand til New York.

Som Exempel paa det tidlige Foraar
i Danmark kan nævnes, at Bierne i
det Cstlige Vendsyssel d. 20de Marts
hentede BlomsterstOv hjem fra Mar-
kens Blomster.

En mærkelig Jubilæum fejredes for-
nylig af en Arbejdsmand i Kjobenhavn
i Anledning af, at han ikke i 25 Aar
havde smagt Spiritus.

SVERIGE.

Ifelge „Aftonbladet" er der i Stock-
holm bleven dannet en Forening for
Udbredelse af ,, Fornufttro og praktisk
Kristendom." Foreningens Formaal
gaar ud paa at fremme en naturvi-
denskabelig og historisk Oplysning og
et derpaa bygget fornuftmæssigt Guds-
begreb, renset saa vel fra Statskirkens
som Pietismens stridende Bestemmel-
ser om Guddommen, samt Vækkelse af
et praktisk religiOst sædeligt Liv, byg-
get paa en fornuftig religios Felelse
og Troen paa Hejheden hos Menne-
sket som et Organ i den guddomme-
lige Organisme.

NORGE.

Paa Grund af de voldsomme Storme,
som have anrettet uhyre Odelæggelser
i Finmarken, baade tillands og tilvands,
er Noden overmaade stor iblandt Be-
folkningen, og især blandt Fiskerne,
hvis Baade næsten allesammen bleve
sOnderslaaede under Uvejret. I andre
Dele af Landet har der imidlertid væ-
ret gjort en hel Del for at lindre
NOden.

Man arbejder i denne Tid paa Re-
staurationen af Haakonshallen i Ber-
gen, et af de mærkeligste Fortidsmin-
der i hele Norden. Denne Kongesal
er nemlig opfert af Haakon HaakonsOn
i Aarene mellem 1247 °g I26i og
nævnes ferste Gang, da hans Son
Magnus Lagabeter holdt sin pragt-
fulde Kronings- og Bryllupsfest der-
steds i Aaret 1261. Baade af ham og
SOnnen Erik Magnussen blev Bygnin-
gen stadig benyttet ligesom vel ogsaa
af de folgende Konger under Selv-
stændighedsperioden. Den er bygget
i den tidligere engelsk-gothiske Stil,
hvori de fleste af Norges store mid-

64

ERINDRINGER FRA MARTS.

delalderske Bygninger have været op-
førte. Dens Demensioner ere betyde-
lige, og den egentlige Hal, som op-
tager Øverste Etage, er endnu den
største Sal i Landet. Haakonshallen
er den ældste tilbageværende Konge-
bolig i hele Norden, og paa samme
Tid er den den eneste virkelige Sten-
bygning, som Norge nu besidder fra
Middelalderen.

ENGLAND.

Dronning Victoria blev den iste
Marts skudt paa ved Banegaarden i
Windsor af en 27 Aar gammel Han-
delsbetjent ved Navn McLean. Kug-
len traf ikke. Dronningen var netop
ankommen med Jærnbanetoget fra Lon-
don. McLean blev strax grebet af
Politiet og fort i Fængsel. Senere
Undersøgelser af Forbryderen viser, at
han er sindsforvirret.

IRLAND.

Den sørgeligste Tilstand vedbliver at
være herskende i Irland. Flere Land-
ejere ere i den senere Tid blevne
myrdede af de misfornøjede Stænder,
og stor Forbitrelse hersker mod den
engelske Statholder P'orster, der per-
sonlig har foretaget en Rejse gjennem
Landet for at erkyndige sig om, hvor-
vidt de talrige Raporter angaaende
Mord og Attentater, som kom ham
for Ore, vare sande. Han fandt, at

Beretningerne desangaaende vare ho-
vedsagelig rigtige. En Mængde mis-
tænkte Personer ere blevne arresterede
som politiske Forbrydere og som skyl-
dige i de begaaede Drab.

RUSLAND.

Nihilisterne ere fremdeles i fuld Virk-
somhed, og flere hojtstaaende Embeds-
mænd ere i den senere Tid blevne
dræbte af dem. Czarens Liv synes
allevegne at svæve i den største Fare,
og Politiet har opdaget en Mængde
Dynamitminer, som have været an-
bragte paa saadanne Steder, hvor man
kunde forvente, at han vilde passere.

Efterretninger fra St. Petersborg
melde, at Jødeforfølgelserne tiltage i
en frygtelig Grad; i de sydlige Pro-
vinser staa saaledes hele Landsbyer
Øde og forladte, og mindst 17,000
Mennesker bleve gjorte hjemløse i
Løbet af en Maaned. Endvidere, skri-
ves der i Aviserne, have 201 jødiske
Kvinder været voldtagne og 56 dræbte,
og Ejendom til en Værdi af 16 Mil- :
lioner Dollars ødelagt. Den russiske
Regjering synes at vende et dovt Ore
til Jødernes Bønner om Beskyttelse.

GRÆKENLAND.

Det græske Ministerium har resig-
neret, og Kong Georg har overdraget
Tricoupes at samle et nyt Kabinet.

•TV

MORGENSTJERNEN,

Et historisk-biografisk Maanedsskrift, redigeret og udgivet af Andrew Jenson,
Salt Lake City, Utah, udkommer omtrent den iste i hver Maaned og koster $1.25
om Aaret, portofrit tilsendt ethvert Postkontor i de Forenede Stater og Skandina-
vien. Agenter, som indsende Betalingen i Forskud, erholde hvert 10de Expl. frit.

Kontor: Second West Street, mellem North Temple og First North Street, eller
tre Blokker vest og en og en halv Blok nord for Deseret News Office, ikke langt
fra Jærnbanestationen.

Adresse: Andrew Jenson, P. O. Box 500, Salt Lake City, Utah.

Siden Bladets Numer 3 blev trykt ere følgende BiØdre beskikkede til at
fungere som Agenter for samme:

P. Anderson, Tailor, Ogden.
C. O. Folkmann, Plain City.

R. Christoffersen, Lynne.
J. G. Jørgensen, Koosharem.

Desforuden er Broder Poul Christensen af Salt Lake City beskikket til
at fungere som vor omrejsende Agent og vil strax aflægge et Besøg til Sett-
lementerne sydpaa i Bladets Interesser.

— ^§-<2-^V — n

ET HIST0EISK-BI0G3AFISK MAANEDSSKRIFT.

'Uagtet han er dod, taler han dog." — Pabley P. Pratt.

Nr. 5.

MAJ 1882.

ISTE AARG.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 55.)

(1 85 1 — Fortsat.)

Det lykkedes Broder Jensen at slip-
pe bort i en Baad, uhindret af hans
Fjender, og han vil nu forblive hos
os en kort Tid; han er fuld af
Glæde og den Helligaand. Muligvis
vil han gjOre ForsCg paa at faa
Kongen i Tale i den Hensigt at sfige
Beskyttelse for de Hellige i Aalborg.

Vi have Intet hort fra Brodrene,
som for nylig ere sendte paa Mission.
Vi vente snart at modtage Brev fra
Dem.

Deres attid ydmyge Tjener og Bro-
der i den ny og evige Pagt,

"John E. Forsgren.

Efterskrift. Forrige Uge bleve otte
Personer dobte, og Værket begynder
at fæste Rod iblandt den bedre Klas-
se af Folket. J. E. F."

BRODER SNCWS SVARSKRIVELSE.

„Rock Ferry, d. ilte Juli 1851.
Elskelige Broder! Deres Brev af

d. 1ste ds. er modtaget.

Je|

sympathiserer oprigtigt med de Hellige
i Aalborg i deres Prøvelser og beder
til Gud, at hans Naade maa blive
dem tilstrækkelig. Jeg er forvisset om,
at hvad de gjorde, blev foretaget med

de bedste Hensigter; og jeg har Tro
til, at Gud tilsidst vil styre Alt til det
Bedste; jeg haaber ogsaa, at det Hele
maa bidrage Sit til at opvække og
forene de Rettænkendes Bestræbelser
til Fordel for Sandhed og Frihed.

Jeg haaber, at de Scener, som den-
ne offentlige Daab havde til Folge,
og Brødrenes uforsigtige Bemærknin-
ger ved samme Lejlighed, maa, ihvor-
vel hele Affæren er sorgelig, tjene
som en nyttig Lexie til at lære alle
de Hellige der i Landet Visdom i
Fremtiden.

Paa saadanne Steder, hvor der her-
sker en kold Ligegyldighed, kan lidt
„sund Ophidselse" være gavnlig for
at opvække Offentligheden til Under-
søgelse, forudsat, at den kan holdes
indenfor passende Grænser og Sand-
heden blive fremsat for Folket. Men
Danmark er ikke England eller Ameri-
ka; Religionsfriheden er ikke rod-
fæstet i Folkets Hjærter. De ere un-
der deres Præsters Indflydelse og deres
Religion hengivne, og naar deres Fo-
lelser blive oprorte, ville de ikke hore
Sandhedens eller Fornuftens Rost.
Skjtfndt en lille Ild, tændt paa Ar-
nestedet en kold Dag, er meget

66

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

behagelig, saa ville Alle indromme,
at det er Daarskab at sætte Ild paa
Huset, hvorved Beboerne kunne blive
opbrændte eller efterladte husvilde
midt om Vinteren.

Giv de Hellige i Aalborg det Raad,
at de skulle fortsætte deres smaa For-
samlinger og anvende dem til Bonner
og Formaninger, dersom de kunne
gjore det uden at paadrage sig For-
fOlgelse; og dersom De kan, gjflr
De bedst i at sende dem en Ældste,
som ikke er kjendt derteds, til at
opmuntre og tjene SCskende indtil
jeg kommer, hvilket jeg haaber vil
ikke vare længe."

P. O. HANSEN BESØGER AALBORG.

I et Raad, som Brodrene afholdt i
KjObenhavn d. 7de Juli blev det be-
stemt, at Broder P. O. Hansen, der
samme Dag var kommen tilbage fra
sin Missionstur til det sydlige Jylland,
skulde rejse til Aalborg for at ordne
Menigheden dersteds samt oplive og
trtiste Medlemmerne. Han begav sig
paa Rejsen den folgende Dag og an-
kom til Aalborg d. 9de. Den 13de s.
M. afholdtes en hemmelig Forsamling i
Feltbereder Thomsens Hus, ved hvil-
ken Lejlighed H. F. Petersen ordi-
neredes til Ældste og beskikkedes til
Forstander for Menigheden i Aalborg.
Brodrene N. C. Schou, O. C. Nielsen,
A. W. Winberg, A. Andersen og N.
Pedersen ordineredes samtidig til Præ-
ster og J. Thomsen, S. Thomsen, H.
Nielsen og Jens Jorgensen til Lærere.
Fortivrigt blev Menigheden i Aalborg
mere fuldstændig ordnet i flere Hen-
seender. Den folgende Nat blev en
stor Kampsten, som vejede tre Pund,
kastet ind ad Vinduet paa det Hus,
hvor H. F. Petersen nu boede ved
Roldbroen; den traf Vuggen, der stod
paa Gulvet og hvori Petersens Spæ-
debarn laa, men gjorde ellers ingen
videre Skade. P. O. Hansen rejste
tilbage til Kjobenhavn d. 14de Juli,
men aflagde et andet Besog til Aal-
borg i Slutningen af samme Maaned.

BREV TIL PRÆS. BRIGHAM YOUNG.

Under Erastus Snows Ophold i Eng-

land skrev han folgende Brev til
Præsident Brigham Young angaaende
Missionen i Danmark:

„Liverpool, d. 10de Juli 1851.
Elskelige Præsident!

Formedelst Guds Velsignelser er det
efter otte Maaneders trofast og uaf-
brudt Arbejde lykkedes mig at faa
Mormons Bog oversat og udgivet i
det danske Sprog. Jeg hentydede til
dette Foretagende i mit Brev af 17de
August f. A., og jeg haaber snart at
faa Lejlighed til at sende dem et Ex-
emplar af Bogen.

Jeg har trykt en Udgave bestaaen-
de af tre tusinde Exemplarer. Der-
som der havde været noget Stere-
otyp-Stoberi i Danmark, skulde jeg
have ladet den stereotypere og derpaa
ftfrst trykt et mindre Oplag; men Dan-
mark er lidt bagefter med Hensyn til
denne saa vel som de fleste andre
Forbedringer. Bogen sættes nu i Cir-
kulation af Brodrene samt en Bog-
handler i Kjtibenhavn.

I Oversættelsesarbejdet engagerede
jeg saadan Hjælp, som Herren gav mig,
da jeg troede, at dette var bedre end
at stole paa lærde Professorer, der ikke
havde Aanden af Værket. Jeg stif-
tede Bekjendtskab med flere Saa-
danne, men kunde ikke blive enig med
mig selv om at overlade Arbejdet til
nogen af dem. Efter at Broder Han-
sen havde forbedret sit Sprog ved
nogle faa Maaneders Oveise, lod jeg
ham omskrive og revidere hans gamle
Oversættelse, og strax efter kom en
dansk Dame i Menigheden, som forstod
sig paa Fransk, Tysk og Engelsk, og
jeg engagerede hende til at hjælpe til
med Arbejdet; men jeg tiliod ikke
Manuskriptet at gaa til Pressen for-
end jeg var bleven tilstrækkelig be-
kjendt med Sproget til, som jeg troede,
selv at kunne opdage mulige Fejl i
Meningen, samt givet det en grundig
og kritisk Gjennemsflgelse i Forening
med Hansen og den omtalte Dame
en tredie Gang. Jeg tror, at jeg har
gjort det saa godt, som jeg kunde un-
der Omstændighederne, samt at Her-
ren har antaget Arbejdet og vil tillægge
det sine Velsignelser. Eftersom de

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

67

Hellige begyndte at undersøge Bogens
hellige Blade, neddalede den Hellig-
aand paa dem og bar Vidnesbyrd
om dens Sandhed paa en vidunderlig
Maade. Saaledes havde Nogle Dromme,
Syner og forskjellige Tilkjendegivel-
ser, hvilket bragte os til at lovprise
Herrens Navn.

I September (1850) udgav jeg et
lille Skrift betitlet „En Sanheds ROst
til de Oprigtige af Hjærtet," indehol-
dende en Skizze af Kirkens Frem-
komst og Lærdomme. I Marts (1851)
udgav jeg et andet Skrift, som inde-
holdt Kirkens Troesartikler og nogle
Uddrag af de om Præstedømmet hand-
lende Aabenbaringer til Vejledning for
de Hellige. Jeg udgav ligeledes en
lille Samling af Sange, nemlig en
Oversættelse af nogle af vore bedste
engelske Salmer, der vare blevne
gjengivne paa Dansk efter Melodier,
som bruges i Zion. Disse Smaa-
skrifter bleve os til stor Hjælp og
gave de Hellige megen Glæde.

Dem, der have arbejdet i mange Aar
(ligesom De har) i en kold Verden for
at prædike Livets Ord, kunne, lettere
end jeg kan beskrive det, gjtfre dem
en Forestilling om de Folelser, som
rOrte sig i vort Indre ved at hflre Zions
Sange i et fremmed Tungemaal, og lige-
ledes ved at hore de Hellige fortælle
deres DrCmme og Syner samt bede for
Zion og Præsidentskabet, de omrejsende
Ældsterogde Hellige overalt paa Jorden.

Den 15de September 1850 organi-
serede vi Jesu Kristi Kirke af Sidste-
Dages Hellige i Danmark, bestaaende
af 50 Medlemmer. Vi havde dObt og
givet Haandspaalæggelse siden d. 12te
August, men ellers kun virket privat
i smaa Familieforsamlinger; thi jeg
folte mig paavirket til ikke strax at
gjttre noget Forsog paa et afholde
offentlige Moder.

Vi fremlagde nu vor Organisation for
Kultusministeren og Magistraten samt
gave dem en kort Fremstilling af vor
Tro. Og vi fik Tilladelse til at leje et
Lokale til vor Gudsdyrkelse ; dog fortalte
Ministeren os, at vi muligvis vilde
mOde Hindringer fra Politiets Side.

Eldste John E. Forsgren ankom til

Kjobenhavn d. 18de September, efter
at han var bleven landsforvist fra
Sverige. Kort derefter blev Ældste
Dykes beskikket til at begynde en
Missionsvirksomhed i Aalborg i Provin-
sen NOrre-Jylland, hvor han strax
grundlagde en Gren af Kirken. Fttr
den Tid havde jeg besluttet at sende
Broder Forsgren til Bornholm, en O,
der tidligere tilhOrte Sverige, hvor Fol-
kets Dialekt er nær beslægtet med

•det Svenske; men Authoriteterne næg-
lede paa det Bestemteste at give ham
noget Pas til denne eller nogen an-
den Provins. Den af Politichefen
angivne Grund derfor var denne, at
han ifolge den svenske Regjerings
Forlangende havde paataget sig det
Ansvar, at forhindre Forsgren fra at
slippe ind i Sverige igjen. Som FOlge
deraf har Forsgren virket i og omkring
Kjttbenhavn hele Tiden siden, og han
har været mig til stor Hjælp, thi han
blev snart i Stand til at kunne gjOre
sig forstaaelig for de Danske ligesaa
godt og bedre and jeg. Desforuden
findes der mange Svenske i Kjoben-
havn, af hvilke flere tælles blandt vore
bedste Medlemmer.

I Lobet af Vinteren blev et meget
frisindet Lovforslag med Hensyn til
de fra Statskirken afvigende religiose
Samfund fremlagt for Rigsdagen, men
det modte en saa kraftig Modstand af
Biskopperne og Præsteskabet i hele

'Riget, at det tilsidst blev forkastet.

Medens denne Sag behandledes af
Rigsdagen vare Aviserne fyldte med
falske Beretninger om „Mormonerne,"
og Rigets fornemste Biskop udgav et
Skrift, hvori han udforlig gjennemgik
det almindelige Katalog over amerikan-
ske Logne angaaende de Hellige, og
han troede, det var Regjeringens Pligt
at beskytte Folket mod den „farlige
Sekt." Flere vidunderlige Helbredelses-
tilfælde og andre Tilkjendegivelser af
Guds Kraft, tilligemed den ugentlige
Fordeling af 200 Ark af Mormons
Bog, bidrog ogsaa til at forbitre Befolk-
ningen og opvække Forftflgelses-
aanden, hvilken brod los omtrent paa
en og samme Tid paa alle de Steder,
hvor vi vare i Færd med at udsaa Sæden.

es

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

I Aalborg, hvor de Hellige havde
lejet en god Sal, standsede Borgme-
steren deres Moder, og Ældste Dykes
blev overfaldet af Pøbelen i en nær-
liggende By (Hals), hvor han havde
begyndt at døbe; det var med Nød
og næppe, at han slap bort med
Livet. I Roeskilde, hvor Brødrene
Forsgren og Aagren havde lejet en
Sal og begyndt at prædike, bleve de
angrebne og mishandlede af Pøbelen
samt derpaa arresterede og forviste'
fra Byen af de ledende Politiembeds-
mænd, medens de Familier, som
havde modtaget dem, maatte udsone
Straffen med Tabet af deres Vinduer
og Lignende.

I Hirscholm, hvor de dernæst
begyndte at virke, gik det dem næsten
ikke stort bedre. I KjØbenhavn blev
vor Sal og de nærmeste Gader over-
fyldte af en stor Mængde Haand-
værkssvende, Læredrenge, Sdmænd
osv.', hvilke under Anførsel af theo-
logiske Studenter gjorde Forstyrrel-
ser paa vore Forsamlinger og uddelte
Trusler og Fornærmelser til de Piel-
lige, indtil vi tilsidst bleve nødsagede
til at standse vore offentlige Moder,
eftersom Politiet nægtede os Beskyt-
telse.

Nogle private Huse, hvor vi afholdt
smaa Forsamlinger, bleve dernæst
Gjenstand for Pøbelens Hævn. Om-
trent paa samme Tid bleve nogle af
Kirkens Medlemmer angrebne af onde
Aander, hvilke tilkjendegave deres
Magt paa mange besynderlige Maader,
og det tog nogen Tid førend de bleve
fuldkommen overvundne. Alt dette
tjente imidlertid til at lære de unge
Hellige Visdom og var en god
Erfaringsskole til dem. Ogsaa jeg
og Broder Forsgren bleve underka-
stede et heftigt og ondskabsfuldt
Angreb af onde Aander i vort Værelse
om Natten, noget lignende det, som
Ældsterne Kimball og Plyde erfarede
i Preston. Mine Cjne vare aabne,
saa at jeg kunde se dem, men for-
medelst ydmyg Bon erholdt ' vi Magt
til at kunne modstaa og bortdrive
dem fra os og vort Værelse. Det
saa' i Sandhed ud som om Jordens

og Helvedes Kræfter havde forenet
sig for at knuse Herrens Gjerning
der i Landet, men ved megen Faste
og Bøn fik vi Overmagten, og Skyerne
begyndte at sprede sig.

Vi sendte en Deputation til Kon-
gen med en Ansøgning, en Mormons
T*°g og mit lille Skrift. En kort
Tid derefter hørte jeg, at Bogen var
kommen i Enkedronningens Besiddelse,
Hun siges at være meget religiøs
og en stor Elsker af Bibelen. Ifdlge
hvad hendes Piger fortalte havde
Læsningen af Bogen og den medføl-
gende Skrivelse en saa forbausende
Virkning paa hende, at hun var ikke
i Stand til at kunne forlade hendes Væ-
relse i flere Dage, hvilket spredte Frygt
og Ængstelse gjennem hendes Pa~
lads.*

Vi modtoge siden den Efterretning
gjennem Kultusministeien, som har
Opsynet over Kirke-og Undervisnings-
væsenet, at Regjeringen var villig til
at lade os fortsætte vor Virksomhed
og vilde ingen Hindringer lægge i
Vejen for os. Strax derefter gav
ogsaa Borgmesteren i Aalborg, ifølge
Kultusministerens Ordre, de Hellige
dersteds deres Rettigheder tilbage,
og i Kjobenhavn begyndte vi derefter
at nyde Fred og Ro under vore
Forsamlinger. Grene bleve organise-
rede i Hals og Hirscholm, og de Hell-
ige formerede sig i Antal samt vox-
ede i Tro og Glæde i den Helli-
gaand.

Forend Rigsdagen adskiltes blev
der vedtaget en Lov, som i en be-
grænset Grad tillod Religionsfrihed
og afskaffede den gamle Lov, der
nægtede saadanne infodte Undersaat-
ter, som ikke vare bestænkede, under-
viste og konfirmerede i den lutherske
Kirke, Ret til Giftermaal, samt be-
røvede dem næsten alle andre sociale
og borgerlige Rettigheder. Der er dog
Intet i den danske Konstitution eller

* I Bladets Nr. 3, Side 36, hen f res denne
Omstændighed til Grevinde Danner. Dette
er en Fejl i Oversættelsen. Enkedronningen,
til hvem Kong Frederik skjænkede Bogen,
var den ifjor afdode Caroline Amalie, Chris-
tian den ottendes Enke.

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

69

den omtalte Lov, som i vor Guds-
dyrkelse og i Udovelsen af vore re-
ligiOse Rettigheder sikrer os en saa-
dan Beskyttelse, som den Lovene i
England og Amerika toreskriver.

Jeg tror nu, at ,,Skallen" er brudt
i gamle Skandinavien og at Herrens
Gjerning vil gjore Fremgang. Maaske
en tidligere Mission til Danmark
vilde have mislykkedes.

Mit store Ansvar og de mange
Pligter samt de med Missionens
Begyndelse • forbundne Omstændig-
heder, hvilke til Dem og Andre
maaske kunne synes ubetydelige,
have hvilet paa mig som en tung
Byrde. Under mit Arbejde har jeg
imidlertid ofte været velsignet med
oplivende Drfimme, i hvilke jeg
gjentagne Gange har seet Broder
Joseph Smith, Dem eller Præsident
Kimball, og modtaget værdifulde Un-
dervisninger. Midt under Forfølgelses-
scenerne i Vinterens L(5b drømte jeg
saaledes, at jeg og Brodrene vare ude
at sejle paa en farlig Flod under et For-
søg paa at fiske. Vort Fartøj havde
hverken Damp eller Sejl, og dog
blev det ved en usynlig Magt drevet
sagte men sikkert fremad imod en
rivende Strøm, og vi fangede Fisk
hele Tiden.

Om Foraaret rejste tre Islænderne,
som havde annammet Evangeliet i
Kjøbenhavn, tilbage til deres FØdeo,
medtagende Mormons Bog og nogle
Smaaskrifter. Jeg ordinerede to af
dem til Præstedømmet og gav dem
Instruxer med Hensyn til at arbejde
blandt deres Folk, eftersom Herren
aabnede Vejen for dem. Mit Raad til
dem var, at de skulde læse, bede,
døbe, oversætte osv., og saa skulde
en af dem komme tilbage til mig om
Efteraaret. De vare Haandværkere,
og Aanden hvilede i et rigt Maal paa
dem.

Totalantallet af de Døbte, indbe-
fattende dem, som Ældste Forsgren
indlemmede i Sverige, ere omtrent
300. Af Ældster, Præster, Lærere og
Diakoner, som virke i Grenene eller
rejse omkring, findes der nu omtrent
25.

Henimod Slutningen af Maj beskik-
kede jeg P. O. Hansen og fem Andre
til at gaa ud to og to, forsynet med
Boger og Skrifter, for at aabne nye
Arbejdsmarker. To af disse skulde
gaa til det sydlige Jylland, to til
Bornholm og to til den Del af
Sverige, som ligger paa den modsatte
Side af Sundet fra Kjøbenhavn. De
to sidstnævnte bleve raadte til at gaa
til deres Venner, sprede Skrifter,
læse, tale, bede og døbe i al Stilhed
eller paa en saadan Maade, at de
vilde hendrage Præsternes Opmærk-
somhed paa dem saa lidt som mu-
ligt.

Vinteren i Danmark er mild. Der
falder kun lidt Sne, men megen Regn,
og Vejret er som oftest tykt og taaget.
Dette tilligemed mine Aandsanstræn-
gelser og uafbrudte Arbejde paa Mor-
mons Bog samt mine andre Pligter
svækkede min Helbred i en betydelig
Grad, hvorfor jeg besluttede at over-
lade Præsidiet til Broder Forsgren
og selv rejse til England for i Fore-
ning med mine Brodre at overvære
Konferencemødet i London, samt for
at hvile mig en kort Tid og samle
nye Kræfter ved en Forandring af
Arbejde og Omgivelser. Jeg rejste der-
for med Dampskib til Wismar i Tysk-
land, og der fra til London, gjennem
Staterne Mecklenburg-Schvverin, Hanno-
ver, Belgien og en Del af Preussen
med Jærnbane samt over Kanalen
fra Ostende til Dover. Paa min Rejse
besøgte jeg en gudsfrygtig tysk Adels-
mand, som boede ved Elben, med
hvem jeg tidligere havde vexlet Breve,
og jeg havde ogsaa sendt ham en
„Advarsels Rost" (paa Engelsk). Han
bad mig velkommen til sin Familie og
sagde, at han havde begyndt at oversætte
AdvarselsrØsten paa Tysk. Hans Inte-
resse eller Nysgjerrighed blev paavirket
i den Grad, at han efter et Par Dages
Forlob fulgte mig til London, men
da han opdagede, at vi ikke troede
paa at staa' stille og lade os dræbe, und-
tagen naar vi vare nødsagede dertil,
vendte han tilbage med mange guds-
frygtige Fortrydelser, idet han troede,
at det var aldeles umuligt at forene

70

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

„Mormonismen" med hans Ynglings-
lære om Fred og Værgeloshed.

Vi havde en enterressant og nyttig
Tid i London. Ældsterne John Taylor,
Lorenzo Snow og Franklin D. Ri-
chards vare nærværende, og ligeledes
de fleste andre amerikanske Ældster.
Krystalpladset og dens uhyre Sam-
ling af en hel Verdens Industri var
Londons store Thema, ikke at tale
om hele Europas og Amerikas. Si-
den Juni-Konferencen i London har
jeg overværet Konferencemoder i Man-
chester og Preston samt tilbragt om-
trent ti Dage i Ældste Joseph W .
Johnson Selskab i Preston og Clith-
eroe Konferencer, hvor han udforer et
godt Arbejde med at oplive de
„D8de" i disse gamle Konferencer.
Han onsker, at jeg skal bringe Dem
en hjærtelig Hilsen.

Da den ,, femte almindelige Epistel"
ankom sendte jeg den strax til
Danmark for at lade den oversætte
og trykke. Jeg har ogsaa Advar-
selfrosten og visse Dele af Pagtens Bog
i Oversætteres Hænder. Om faa Dage
har jeg til Hensigt at vende til-
bage, og inden Foraaret haaber
jeg at bleve i Stand til at paabegynde
etMaanedsskrift paa Dansk og ligeledes
udgive nogle Skrifter i det svenske
Sprog. Jeg skulde gj8re Vold paa mine
FOlelser, dersom jeg sluttede dette
Brev uden at udtrykke mit Hjærtes
Taknemmelighed for den store Hjælp,
som Præsidenterne Orson Pratt og
Franklin D. Richards samt andre
have ydet mig. Her kunde jeg nok
sige et Par Ord om Broder Richards'
Arbejde og Guds Naade, som har
været ham tildel siden Ældste Pratts
Bortrejse, men overfor Dem kunde det
Intet tilfoje, da hans Arbejde taler
for sig selv. Han ærer sin Stilling
og paaskjonner det ham paalagte An-
svar. Jeg elsker ham, og det samme
gj8re alle de Hellige.

Er De saa god at overbringe min
elskede Familie en inderlig Hilsen,
naar de finder det belejligt, og. mod-
tag selv tilligemed Deres Famile en
lignende Hilsen. ,,Naar skal vi vel
ses igjen?" Eko svarer ,,Naar."

Maa Israels Guds bedste Velsignel-
ser hvile over Dem og hele hans Folk,
og maa en god Del af den Aand, som
De besjæles af, blive mig givet, beder
jeg i Jesu Navn. Amen.

Deres Medarbejder i Guds Rige,

Erastus Snow.
Til Brigham Young, Præsident for Jesu
.Kristi Kirke af Sidste-Dages Hel-
lige i hele Verden."

„MÆRKVÆRDIGE SYNER."

Den 3die August kom Erastus Snow
tilbage til Kj8benhavn efter omtrent ti
Ugers Ophold i England, og blev
modtaget med stor Glæde af de dan-
ske Hellige. Strax efter hans Tilbage-
komst flyttede han tilligemed de an-
dre BrOdre fra Amerika sit Logis fra
Mallings Lejlighed i Bredgade til Bro-
der Rasmus Petersen paa Gammel-
torv Nr. 27 > hvor han strax derpaa
reviderede Oversættelsen af Orsons
Pratts „Remarkable Visions" og ud-
gav Skriftet paa Dansk under Navn
af „Mærkværdige Syner." Af nævnte
interssante Skrift, der indeholder 16
tættrykte Sider i oktav Format, er der
indtil Udgangen af Aaret 1881 ud-
kommet 14 Oplag (36,000) paa Dansk
og 6 Oplag (16,000) paa Svensk.

FfiRSTE GENERALKONFERENCE.

Strax efter sin Tilbagekomst fra
England besluttede Erastus Snow at
sammenkalde en Konference i den
Hensigt at foretage en fuldstændigere
Organisation af Kirken i Danmark
samt for at give de nOdvendige In-
struxer og Undervisninger til det ar-
bejdende Præstedomme og de Hellige
i Almindelighed for at befordre Vær-
kets videre Fremgang. Brodrene, der
virkede som Missionærer i de for-
skellige Dele af Landet, bleve anmo-
dede om at komme til KjObenhavn
for at overvære samme. Angaaende
denne interessante og vigtige Konfe-
rence, som afholdtes paa Kristianshavn
og varede fra d. 16de til d. 18de Au-
gust, skriver Broder Snow saaledes i
sin Dagbog:

„Over 300 Hellige, som stode i

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

71

godt Forhold til Kirken, bleve repræ-
senterede; over 30 vare blevne ude-
lukkede. Ældste H. P. Jensen fra
Nørre Sundby, som efter Forfølgelsen
dersteds og i Aalborg var bleven
sendt af Ældste Forsgren til Born-
holm for at hjælpe Præst Aagren, kom
under Konferencen tilbage fra sin Mis-
sion til nævnte O og berettede, at om-
trent 17 Personer i det Hele vare
blevne døbte dersteds.

Jeg skred nu i Forening med Kon-
ferencen til at organisere en Gren af
Kirken paa Bornholm, og ligeledes
organiserede vi de Nydøbte i Nørre
Jylland (Aalborg of Omegn) i tre
Grene, samt indelte de Hellige i Kjo-
benhavn og Omegn i to Grene; den
ene of disse skulde holde Forsam-
linger paa Kristianshavn, hvor et Lo-
kale var bleven lejet i dette Ojemed.
Jeg gav de forsamlede Hellige megen
Undervisning angaaende Guds Riges
og Præstedømmets Orden — dets for-
skjellige Kvorumer, Embeder og Plig-
ter. Ligeledes kaldte og ordinerede
vi flere Ældster og andre Embedsmænd
samt foreslog Kirkens almindelige
Authoriteter til Antagelse of de Hel-
lige i Danmark. Alle disse Forslag
bleve vedtagne med varme og bered-
villige Hjærter.

Det blev ogsaa vedtaget med Be-
gejstring, at vi under min Bestyrelse
skulde udgive et Maanedsskrift i det
danske Sprog, hvilket skulde være
Kirkens Organ i Skandinavien, og at
en større Udgave af Salmebogen, af-
fattet i Overensstemmelse med vor
Tro, skulde trykkes. Ældste J. P.
.Lorenzen blev beskikket til at skulle
forestaa Udvalget af Salmer, og sam-
tidig beskikkedes han til at præsidere
over Kjøbenhavns Gren, medens
Ældste Chr. Christiansen indsattes
som Forstander for Menigheden paa
Kristianshavn.

Ældste Forsgren blev lost fra sine
nærværende Pligter i Kjobenhavn og
beskikket til at tage en ung Præst med
sig og rejse til Oen Falster for der
at aabne Evangeliets Dør. Ældste
Dykes var under sit Ophold i England
bleven beskikket til at aabne en ny

Arbejdsmark i SØnder-Jylland, men
Omstændighederne havde bragt ham
til Aalborg, hvor han indtraf midt
under Forfølgelserne, og han maatte
derfor strax rejse til Kjobenhavn, hvor
han havde opholdt sig til Konferen-
cen, og nu ønskede han Tilladelse til
at gaa tilbage og virke en Tid i og
omkring Byen Slesvig for siden at
rejse hjem. Da det viste sig, at han
ikke kunde føle sig tilfreds med at
arbejde længere i den danske Tjene-
ste, blev det overladt til ham selv
at bestemme naar og hvor hen han
vilde gaa."

SNOW BESØGER AALBORG.

Strax efter Konferencens Slutning
bestemte Broder Snow sig til at rejse
til Aalborg for at sætte saadanne Ting
i Orden dersteds, som maatte være
nødvendigt. Følgelig forlod han KjØ-
benhavn d. 26de August og ankom
efter heldig Dampskibsrejse til Aal-
borg den følgende Dags Morgen.
Broder H. F. Petersen mødte ham
paa Skibsbroen og ledsagede ham i
al Stilhed omkring til de Hellige uden
at de Øvrige af Folket vidste hvem
han var. Han holdt nu Opbyggelses-
Forsamlinger med Søskende i Aalborg,
Nørre Sundby og Kjeldgaardene i
Guddumlund Sogn. Paa sidnstævnte
Sted afholdtes en større Forsamling
d. 31te August (Søndag), ved hvilken
Lejlighed en fuldstændigere Organisa-
tion af Kirken i Jylland fandt Sted.
De Hellige i Hals bleve saaledes
nærmere organiserede til en Gren
med N. P. Domgaard som Forstanden
og de Hellige i Kjeldgaardene og
Omegn ordnedes til en Gren og
gaves Niels Pedersen til Forstander.
Ældste H. F. Petersen opholdtes som
Forstander for Menigheden i Aalborg,
men da han nogle Dage senere
sendtes paa Mission til Norge, blev
Ole Chr. Nielsen ordineret til Ældste
af Erastus Snow og beskikket til
Forstander i hans Sted.

I Broder Snows Dagbog findes end-
videre Følgende angaaende hans Be-
søg til Jylland:

(Fortsættes i næste Nr.)

72

Redaktion sbemærkninger.

Jfføi§mMjemen,

Et Maanedsskrift.

ANDREW JENSON,

RedaktOr og Udgiver.

SUBSKRIPTIONSPRIS:

En Dollar og fem og tyve Cents om Anret
i Forskud.

Enkelte Numre ti Cents.

Salt Lake City,

Haj 1882.

Vi have fra Brodre i forskjellige
Dele af Territoriet modtaget et be-
tydeligt Antal historiske Meddelelser,
hvilke i sin Tid ville blive offentlig-
gjorte, eller i det mindste saadanne Dele
af dem, som egne sig til Offentlig-
gjflrelse, men Brfidrene maa ikke tro,
at deres Bidrag ere forkatede fordi
de ikke strax vise sig i Bladet, da vi
nemlig bestræbe os for at faa Alting
indfOrt i kronologisk Orden saa noj-
agtigt som muligt.

Vi maa paalægge vore Soskende,
som i Fremtiden skrive for Bladet,
at være meget forsigtige med at an-
give bestemte Datum. De maa hel-
lere undlade at angive nogen sær-
skilt Dag for en eller anden Begivenhed,
hvis de ikke ere aldeles overbeviste
om, at de erindre den rette. Noget
af det Værste, som en Historiker
kjender, er naar Uoverensstemmelser
med Hensyn til Datum indsniger sig.
Vi mangle nu Oplysninger om Mis-
sionen i det sydlige Sverige fra Begyn-
delsen af. Alle, som kunne be-
skrive Omstændighederne og Maaden,
hvorpaa Evangeliet ftjrst fik Fodfæste
i Skaane og de længere mod Nord
liggende Provinser, bedes at lade
deres Kundskab komme os tilgode
ved allerforste Lejlighed.

FORFOLGELSE I JYLLAND.

Det Folgende er en Fortsættelse af
Ældste Chr. Christiansens Beretning,
som findes i dette Blads Numer 3:

,, Forfølgelsen tiltog efter min Bort-
rejse fra Skive, og flere af Missionæ-
rerne bleve underkastede voldsom
Mishandling; Andre bleve transpor-
terede bort af Politiet, iblandt hvilke
var John F. F. Dorius, som nu bor
i Ephraim. Desuagtet vedblev Vær-
ket at gjore Fremgang, hvorfor jeg
uden at ænse Folkets Trusler atter
besluttede at besoge Skive for at ad-
ministrere i Evangeliets Ordinancer.
I Forening med en yngre Broder be-
gav jeg mig derfor paa Rejsen fra
min Faders Hus i Dtflby d. 15de
Juni 1852 KL- 1 1 5 om Aftenen og gik
igjennem Skive Kl. 1 om Natten i
den Tanke, at vore Fjender sov.
Men heri bleve vi skuffede, thi de
havde ventet paa os i tre Nætter og
laa nu skjulte under en Bro, som vi
skulde over. Da vi kom til Broen
sprang pludselig tre Mænd paa os og
kastede forst mig ned af Broen, hvor-
paa de med Vold forte min Broder
med dem op i Byen og mishandlede
ham paa en barbarisk Maade, idet de
hele Tiden troede, at det var mig,
de havde fat paa. Imidlertid kom jeg
til min Bevidsthed igjen, og da jeg
saa', at mine Forfølgere vare borte,
sprang jeg over et Gjærde og van-
drede ad en Omvej omtrent en dansk
Mil mod Sydvest til et Sted, hvor
jeg fandt nogle Venner, som modtoge
mig kjærligt; og efler at jeg havde
vasket mig og var bleven opvarmet —
thi jeg var nemlig gjennemvaad —
sendte jeg Bud til en ældre Soster
ved Navn Kiersten Smaallerup og fik
hende til at bringe Efterretningen om
det Forefaldne til min Faders Hus.
Da hun kom der til var min Broder
allerede ankommen, og han fulgte nu
med hende tilbage til det Sted, hvor
jeg opholdt mig. Vi fortsatte derpaa
vor Rejse sydpaa. Efter at have be-
sogt nogle Hellige i Nærheden af
Vejle fortsatte vi Rejsen over Fyen,
og vi bestemte en Forsamling til d.
26de Juni om Aftenen hos en gam-
mel Soster ved Navn Gjertrud, der
var Enke og boede i Nærheden af
Nyborg. Her forsamledes strax en
Mængde Mennesker, der næsten alle

Uddrag af Erastus Snows Dagbog.

73

vare stærkt berusede af Brændevin
og havde Ondt isinde. Saa snart de
vare komme ind i Huset, trak vi os
tilbage og gik ud af en anden Dor,
men Pobelen forfulgte os og toge især
fat paa min Broder, som nu atter
blev mishandlet paa det Frygteligste.
Søster Gjertrud løb ind mellem ham
og Voldsmændene for at ville beskytte
ham med hendes egen Person, men
dette forbitrede dem endnu mere, saa
at de uden at tage Hensyn til, at
hun var en Kvinde, ogsaa sloge og
mishandlede hende paa en barbarisk
Maade. Jeg slap saa at sige med

Skrækken, og jeg; begyndte under Guds
Aands Kraft at tale til Pøbelen, idet
jeg nemlig truede dem i Herrens Navn,
saa at de forlode os, og vi forbleve
i Huset om Natten. Jeg har siden
troet, at de Mishandlinger, som min
Broder paa denne Tur blev under-
kastet, var Aarsagen til hans tidlige
Bortgang, thi fra den Tid af led han
bestandig af en ondartet Halssyge, og
han døde paa Rejsen over Sletterne d.
8de August det følgende Aar (1853).
Efter Tildragelsen paa Fyen ankom
vi lykkelig og vel til Kjobenhavn d.
28de Juni."

UDDRAG AF ERASTUS SNOWS DAGBOG.

I Generalkonferencen, som blev af-
holdt i Salt Lake City d. 6te Oktober
1849, bleve de af de tolv Apostle, som
paa den Tid befandt sig i Dalen, samt
mange andre Ældster kaldede til at
tage udenlandske Missioner. Nogle
bleve beskikkede til at gaa til Kalifor-
nien, Andre til Sydhavsøerne og, atter
Andre til forskjellige Nationer i Eu-
ropa, nemlig John Taylor ledsaget af
to Andre til Frankrig, Lorenzo Snow
og Joseph Toronto til Italien, Franklin
D. Richards og syv Andre til England,
John E. Forsgren til Sverige, samt P.
O. Hansen og jeg til Danmark. Vi
fik Ordre til strax at skulle gjore For-
beredelser for Rejsen, saa at vi kunde
komme over Bjærgene og Sletterne
fOrend Vinterens Komme og forend
Sneen skulde gjore Rejsen umulig.

Den 7de Oktober om Aftenen bleve
vi kaldede tilsammen, og de Tolv
bleve velsignede og beskikkede til deres
respektive Missioner af det forste
Præsidentskab, hvorpaa de Tolv vil-
signede de andre Ældster, som paa
lignende Maade vare kaldede, og pro-
feterede paa deres Hoveder i Over-
ensstemmelse med Aanden, som var i
dem. Præsident Young profeterede
paa mit Hoved, at Vejen skulde
aabnes for mig fra den Tid af, og at

Herrens Engle skulde gaa for mit An-
sigt for at berede Vejen hvor som helst
jeg gik. Jeg skulde gaa og vende til-
bage i Sikkerhed, og min Familie,
skulde Intet mangle under min Fra-
værelse.

Da jeg ikke havde forventet at blive
kaldet paa Mission før til Foraaret, var
jeg indviklet i betydelig Gjæld og
mange Forretningsaffærer, men inden
ti Dages Forløb var jeg desuagtet i
Stand til at kunne arrangere mine
Anliggender og efterlade mine Affærer
i min Families Hænder i en ligesaa
god Orden, som jeg tilsyneladende
kunde have gjort, hvis jeg havde havt
ligesaa mange Maaneder til at berede
m'g '• Jeg beskikkede Broder Charley
Westover til Forvalter over mine
timelige Forretninger og velsignede
ham og hans Hustru samt alle
Medlemmerne af min Familie. Der-
paa overlod jeg dem i Herens Vare-
tægt og tog Afsked med min elskede
Familie, min gamle Moder og nær-
meste Venner om Morgenen d. 19de
Oktober 1849, °S forenede mig med
mine Brodre ved Mundingen af Bjærg-
kløften, hvor Præsident Young modte
med os og organiserede vort lille Kom-
pagni for Reisen til Staterne.

Da vi alle bleve samlede bestod vort

74

Uddrag af Erastus Snows Dagbot.

Selskab af 12 Vogne, 42 Heste og
Muler, 1 Karet og 35 Mænd. Dette
indbefattede et Par af vore KjObmænd,
der nylig vare ankomne til Dalen fra
New York og St. Louis, og som nu
rejste tilbage efter nye Oplag af
Gods, samt flere Brodre, som skulde
til Staterne i Forretningsanliggender.
Iblandt de Sidstnævnte var ogsaa Bi-
skop Hunter, som gik Ost for at fore-
staa Fordelingen af omtrent 6,000 Dol-
lars, som de Hellige i Dalen havde
sammenskudt til Hjælp for de fattige
Hellige, som vare efterladte tilbage i
Staterne. Shadrach Roundy blev be-
skikket til Kaptejn for vort lille Sel-
skab og J. M. Grant til Vagtkaptejn.

Netop som vi være færdige til at
begynde vor Rejse over Bjærgene an-
kom en Expres, som medbragte Breve
fra George A. Smith og Ezra T. Ben-
son, hvilke meldte, at deres Selskaber i
Nærheden af South Pass (det sydlige
Pas) d. 2den Oktober vare blevne
overfaldne af et frygteligt Uvejr med
Sne og Storm, under hvilken om-
trent 70 af deres Heste og Hornkvæg
omkom. Det var med saadanne Ud-
sigter at vi begyndte vor Rejse over
den store Orken, medtagende kun et
tilstrækkeligt Antal Oxer til at trække
vore Vogne indtil vi skulde mttde
Brodrene Smith og Benson. Vi modte
dem og deres Selskaber ved Weber
Floden og tilbragte en Nat samt en
Del af den fOlgende Dag hos dem.
Vi overlod dem derpaa vore Oxer og
lagde Seletojet paa vore Heste og
Muler samt btide vore Brodre et langt
og inderligt Farvel med deres Bflnner
og Velsignelser paa vore Hoveder.
De vare glade ved Tanken om, at de
snart skulde naa deres Rejses Maal,
medens vi netop havde begyndt en
Rejse paa otte eller ti tusinde Mile
og begave os paa en Mission, der
vilde vare i flere Aar, og med hver
Dag fortes vi længere og længere bort
fra den ensomme Dal, som var Central-
punktet for alle vore jordiske Haab.

Vi rejste nu saa hurtigt, som vore
Trækdyrs Kræfter tillode, i omtrent
10 Dage indtil vi vare komne paa
den "anden Side of South Pass og

Sweet Water Bjærgene, hvilke Steder
vi frygtede mest for paa Grund af den
sildige Aarstid. Der fandtes endnu
hist og her store Mængder Sne, som
var falden i den ovenfor omtalte Storm.
Efter at vi vare komne forbi disse
Steder rejste vi noget sagtere.

Ved Sweet Water Floden modte vi
to Oxebefordringer, som medbragte 14
Mands Baggage. Disse Mænd an-
førtes af en Herre fra Virginia, der
gik til Kalifornien for at stige efter
Guld og havde engageret de omtalte
Mcend til at arbejde for sig. Et
frygteligt Uvejr syntes nu at rase
paa Bjærgene, som vi netop vare
gaaede over, samt paa de Bjærge, der
lrjbe langs med Sweet Water Floden
paa vor hSjre Side, saa det saa' i
Sandhed morkt ud for nævnte Guld-
gravere, som skulde vestpaa. O,
tænkte jeg, hvor forskjellige ere ikke
Menneskenes Motiver og Bestræbelser!
Kunde Guld, selv om det laa i
skyhoje Dynger, for dets egen Skyld
friste mig til at forlade Hustruer,
BOrn og Venner og udsætte mig for
saa store Farer? Nej, men for den
Belonning, som er lovet de Retfærdige,
vil jeg gjore det.

Under vor Rejse over det mellem
Sweet Water og Platte Floden liggen-
de Hojland traf vi paa en hel Masse
Sne, som nylig var falden. Ligeledes
modte vi fire Mænd, som fOrte Mili-
tærposten mellem Laramie og Fort
Hall. De havde Dagen i Forvejen
været plyndrede af Crow-Indianerne
ved Platte Floden, og de fortalte os>
at denne Stamme var rejst mod Ost
paa en Krigsexpedition mod Cheyenne-
Indianerne. Vi forsynede disse Mænd
med Fodemidler og brugte derpaa
alle mulige Forsigtighedsregler, for at
vi ikke selv skulde blive overfaldne
af de Rode.

Under hele Rejsen holdt vi bestan-
dig en Vagt fire Mand stærk om-
kring vore Trækdyr, naar vi laa i
Lejr, hvilken Vagt vi skiftede to
Gange hver Nat; dette bragte hver
af os paa Forpost en Gang hver
tredie Nat. Saa vidt vi kunde for-
staa holdt Crow-Indianerne stadig et

Uddrag af Erastus Snows Dagbog.

75

vaagent Oje med os, men vor Styrke
samt vor Vagts Aarvaagenhed af-
skrækkede dem fra at angribe os.

For at undgaa Black Hills (de sorte
Bjærge) paa den usikre Aarstid toge
vi ad en mindre befærdet Vej, der
18b langs med Platte Floden, som vi
derfor maatte gaa over gjentagne
Gange. Vi opdagede, at denne Vej
var ligesaa kort og fuldkommen saa
god som den anden, undtagen naar
der er Hejvande i Floden.

Da vi d. 1 2te November havde gjort
Holdt om Middagen ved Platte Flo-
dens Bredder bleve vi overfaldne af
omtrent 200 krigerske Cheyenne-In-
dianere, som vare tilhest og bevæb-
nede til Tænderne for at gaa mod Crow-
Stammen. Deres Nedfart fra Bak-
kerne imod vor Lejr skete saa
hurtigt, at vi næppe havde Tid til i
et Nu at bringe vore Trækdyr bagved
Vognene og stille os i en Kjæde
foran Lejren, fOrend de vare lige ved
os, men vor kjække Modstand og
Fremvisningen af Skydevaaben, med
hvilke vi vare godt forsynede, bragte
dem pludselig til at gjOre Holdt; og
da de intet ædlere Formaal havde
for deres Overfald end at plyndre,
foretrak de at adlyde vor Ordre om
af lade os uhindret passere ad Vejen.
Deres Hflvdinger fremkom dernæst
med en Mængde Undskyldninger og
onskede at tage os i Haanden og
forlade os i Fred; vi fojede dem
strax i dette deres Forlangende. De
fortalte os derpaa, at deres Stammes
Hodvedlejr laa omtrent tre Mile
borte. Fra dette Sted fOrte Vejen os
bort fra Floden, idet den drejede
over Bjærgene til Laramie. Vi rejste
omtrent syv Mile og lejrede os for
Natten i Nærheden af nogle franske
Handelsmænds Lejr. Disse stode i
Forbindelse m«d Cheyenne-Indianerne.
I Nattens Lflb kom et Parti Crow-
Indianere og , bortdrev alle deres
Heste samt stjal et stort Anlal ditto
fra Cheyennernes Hovedlejr; og havde
det ikke været for vor Vagts Paapas-
senhed, vilde vi muligvis have fristet
samme Skjæbne.

Den 14de November om Middagen

ankom vi til Fort John eller Fort
Laramie, som det almindelig kaldes.
Dette Sted var nylig bleven kjttbt af
de Forenede Staters Regjering, og en
stor Besætning Soldater var bleven
indlagt dersteds omtrent d iste Juli
sidstleden. Disse vare nu i Færd
med at bygge Barakker og foretage
omfattende Forbedringer, medens
Regjeringen havde bragt et stort
Forraad af Fedemidler, Klæder osv.
der til, i den Hensigt at hjælpe de
mod Vest dragende Emigranter. Major
Sanderson og hans Officerer modtoge
os venligt og forsynede os med saa-
danne Gjenstande. som vi behovede,
til IndkjObspris. Medens vi saaledes
kjtibte Mel for 2 Dollars og 60 Cents
pr. hundrede Pund, Sukker for 6 Cents
Pundet og andre Ting i Forhold, erin-
drede jeg, at vi 25 Maaneder i Forvejen
paa samme Sted havde betalt 25 Cents
for et Pund Mel og en Dollar for et
Pund Sukker og Kaffe. Vi havde
bragt saa meget Korn med os fra
Dalen, at vi kunde give vore
Trækdyr en lille Portion hver Dag,
men nu var næsten vort Oplag forbi,
hvorfor vi kjobte Mel, som vi blan-
dede med den Smule Korn, vi havde
tilovers, og ligeledes rOrte det
i Vandet, som vi gave dem at drikke.
Dette tjente som en meget god Fode
for vore Heste og Muler.

Fra dette Sted rejste vi langs den
sondre Side af Platte Floden via
dens sydlige Arm og Fort Kearney.
Natten efter d. 14de November laa
vi i Lejr lidt nedenfor Fort Laramie
og d. 15de saa' vi allerede Black
Hills i det Fjærne og befandt os i
den aabne og brede Platte Dal, som
strækker sig lige til Missouri Floden.
I Lflbet af denne Dag og den fol-
gende Nat rasede et frygteligt Uvejr
paa Bjærgene, som vi havde forladt
hinsides Laramie, og en stærk Blæst
fra den Kant bragte et Regnvejr
over os netop paa den Tid vi sloge
Lejr om Aftenen. En stor og hOj
Klippevæg, under hvis Læside vi havde
slaaet Lejr, ydede os imidlertid Ly
mod Uvejrets Heftighed.

Den folgende Dag gik vi over

76

Uddrag af Erastus Snows Dagbog.

Horse Creek, droge forbi Scotts
Bluffs og Roubadoux Handelshus og kom
til Platte Floden igjen ovenfor Chim-
ney Rock efter at det var bleven morkt.

Fra vor næste Lejrplads, efter at
have forladt Chimney Rock, bleve vi
d. 17de om Aftenen Ojenvidne til
et Uvejr, som trak op i Ost, og en
stærk Vind blæste lige imod os fra
den Kant indtil Kl. 10 om Aftenen,
da Vinden pludselig drejede sig om til
den modsatte Side af Kompasset, saa
at Uvejret slet ikke naaede os, og
vor Lejr blev kun ubetydelig stænket
af Regnen. Fra dette Sted til Platte
Flodens sydlige Arm fandt vi Vandet
bedækket med et tykt Lag Sne, som
var falden nævnte Nat, og paa nogle
Steder var den tredie Dagen efter
en Fod dyb, uagtet den smeltede
bort daglig. Da Vejen paa dette Strog
var temmelig sandig, sank Vandet
fra den smeltende Sne strax i Jorden
og gjorde Vejen haardere, hvisaarsag
vore Vogne rullede omtrent ligesaa
let som sædvanligt.

Vi gik over den sydlige Arm af
Platte Floden ved det Overste Vade-
sted. Under denne Overgang lede vi
meget af Kulde, thi omtrent Halvpar-
ten af vort Mandskab maatte, for at
faa hver enkelt Vogn gjennem Fly-
vesandet, gaa i Vandet for at lOfte i
Hjulene og trække i Rebene. Uagtet
dette Vadested er omtrent 60 Mile
ovenfor Platte Flodens sydlige og
nordlige Arms Foreningspunkt var det
kun 20 Mile fra Mundingen af Ash Hol-
low, hvor vi forlode den nordlige Arm.

Den 23de sloge vi Lejr lige over
for det Sted, hvor de to Flodarme
forene sig, hvilket er næsten 100
Mile vest for det nye Fort Kearney
(det tidligere Fort Childs), som er be-
liggende tæt ved den Cverste Ende
af Grand Island. Denne Nat og føl-
gende Dags Formiddag sneede det
stærkt i Ost, men i vor Lejr faldt
der ikke Sne nok til at gjore Jorden
hvid. En stærk Nordenvind blæste
hele Tiden, men vor Lejr beskytte-
des mod den af en Mængde Pile-
træer, som voxede ved en Sump i
Nærheden af Platte Floden.

Den følgende Nat fandt vi os selv
lejret i Sne, der var 10 Tommer dyb.
Denne Sne naaede mod Ost langs
vor Rute 300 Mile og strakte sig til
Missouri Floden paa 25 Mile nær;
men den var dog dybest i Nærheden
af Grand Island, hvor det, ifolge hvad
men fortalte os i Fort Kearney, sneede
uafbrudt i tre Dage og efterlod et
Lag Sne 18 Tommer dyb paa jævn
Jord. Vejret vedblev at være koldt,
hvorfor Sneen smeltede meget sagte.

Denne Sne vilde paa Grund af vore
Trækdyrs udmattede Tilstand have
nodsaget os til at efterlade vore Vog-
ne og sammes Indhold i Orken, der-
som ikke den stærke Nordenvind,
som, medens Uvejret varede, strog
over Sletten tværs over Vejen, havde
ligesom fejet den jævne Vej Hade og
lagt Sneen i Græsset ved Siden af.
Dette havde Vinden gjort saa for-
trinligt, at vi kun behovede at kjOre i
Sne omtrent en Femtedel af Vejen.
Herved bragtes følgende gamle Ord-
sprog til vor Erindring ,,Det er en daar-
lig Vind, som ikke blæser noget Godt."

Da vi naaede Fortet, traf vi Bro-
der Corey og hans Familie, som holdt
et Slags Spisehus; vi føvede her for
at hvile os selv og vore Trækdyr til
anden Dagen. Officererne ved Fortet
modtage os med mindre Aabenhjærtig-
hed end Tilfældet var i Laramie,
uagtet de til Regjeringens Priser for-
synede os med Proviant til os selv
somt lidt Majs og Mel til vore
Trækdyr. De underrettede os om,
at to Oxekompagnier, som havde
bragt Proviant fra Missouri Floden
til Fortet, havde for nylig begivet sig
paa Tilbagevejen, det ene lige forend
Uvejret brtfd føs og det andet strax
efter. Disse Kompagnier banede Vej
for os gjennem Sneen, hvor Vinden
ikke havde formaaet at .gjore det, og
vi indhentede det bageste af dem om-
trent 50 Mile fra Fortet, eller strax
førend vi forlode Oen (Grand Island).
Strax efter fandt vi Sporet efter det
forreste Tog paa det Sted, hvor det
var bleven indhentet af Uvejret.

Den Vej, vj fulgte, forlod Platte
Floden omtrent 100 Mile fra Fortet

Ældste Chr. (j.) Larsens Skrivelser.

77

og stak tværs over Prærien forbi Oak
Grove og Salt Creek til det gamle
Fort Kearney ved Missouri Floden.
Vi passerede forbi mange af oven-
nævnte Kompagniers Vogne, ?om de
havde forladt paa Vejen; ligeledes
saa' vi en hel Del af deres Oxer,
som enten vare dode eller ikke i
Stand til at kunne gaa længere. Vi
naaede Kompagniet, der kun havde
nogle faa af deres Vogne og bedste
Oxer tilbage, omtrent 45 Mile fra
Missouri Floden, strax efter at vi
vare gaaede over Salt Creek. Om-
trent paa samme Sted modte vi den
kommanderende Major tilligemed
hans FOlge og ledsagende Tog, som
skulde til Fortet. Han fortalte os, at
vi snart vilde komme udenfor Sneens
Grænser, da der blev mindre og
mindre Sne eftersom vi kom længere
mod Ost. Dette var sildigt om Ef-
termiddagen. Hele Dagen samt den
foregaaende Nat havde Elementerne
tydelig forudsagt, at et andet
strængt Uvejr nærmede sig, og da et
hojt bolgeformigt Prærieland, hvor der
ikke fandtes Spor af Brænde, laa
mellen os og Missouri Floden,
besluttede vi at skynde os af alle
Kræfter, hvorfor vi fortsatte Rejsen
til Kl. 8 om Aftenen, da vi tilsidst
sloge Lejr paa den aabne Prærie.
Natten var meget kold og mork, og
den gjennemtrængende. Vind susede

os ubarmhjærtigt om Orene. Vi bandt
vore Heste og Muler til Vognene,
gave dem deres knappe Rationer og
gik tilsengs, ikke for at sove men
for at blive varme.

Vi vare nu omtrent 35 Mile fra de
gamle Barakke
Spiselige,

, og ved at dele alt det
som var tilbage i Lejren,

tilstrækkeligt

til

en

havde vi næppe
tarvelig Frokost for os selv
Trækdyr, og det mtfrke og truende
Uvejr, som trak op, syntes kun at vente
paa vor Bortrejse, for derpaa at bryde
los for Alvor. Kb 4 om Morgenen, da
Maanen stod op og spredte saa meget
Lys gjennem det tykke og uhyggelige
Morke, at vi kunde se Vejen foran os,
vare vi atter undervejs, og uagtet en
kold og bidende Vind, ledsaget af Sne,
blæste os lige i Ansigtet de sidste 15
eller 20 Mile og vi. maatte kjore
giennem 6 Tommer Sne forend vi
naaede vor Rejses Maal, saa ankom vi
dog samme Dags Aften (Fredag den
, 7de December) til Barakkerne, hvor vi
fik behagelig Kvarter for Natten til os
selv, samt fik Plads til vore Trækdyr i
Staldene. Af den eneste Familie, som
boede der paa Stedet og tog Vare paa
Regjeringens Forraad, fik vi hvad
Proviant vi behOvede, og derpaa forene-
de vi os i ydmig Btin til Gud, og takkede
ham af ganske Hjærte for hans store
Naade mod os.

(Fortsættes.)

ÆLDSTE CHR. (J.) LARSENS SKRIVELSER.

(Fortsat fra Side 60.)

Jeg forlod derfor Kjobenhavn d 21de
August i Forening med Broder Wm.
Andersen og rejste med Dampskibet
til Horsens, hvor vi ankom Kl 7 om
Aftenen. Her fra havde vi fire danske
Mile at gaa til mine Forældres Hjem,
men vi bleve enige om at marschere
dette Stykke Vej allerede samme Af-
ten. Paa Vejen kom vi i Samtale med
en permitteret Soldat, som strax blev
overbevist om Evangeliets Sandhed og
blev dobt den folgende Dag. Han fik en

Mormons Bog og andre Skrifter og
fortsatte med Glæde Rejsen til sit
Hjem i Slesvig. Jeg vil her bemærke,
at mine BrOdre Johannes og Lauritz,
der ogsaa vare blevne dobte i
Kjobenhavn, havde været hjemme i
nogle Maaneder, men mine Forældre
vare meget gjenstridige mod Evange-
liet paa Grund af den Indflydelse,
som Præsten havde over dem. Efter
min Faders Tilladelse afholdt jeg
desuagtet den fflrste Forsamling i hans

78

Erindringer fra April.

Hus d 24de August om [Eftermiddagen
Kl. 2, og efter at jeg havde talt i ij
Time og forklaret dem Evangeliets
forste Principer overensstemmende med
den Helligaands Indskydelse, samt lovet
dem, at hvis der var Nogen, der havde
Sporgsmaal at give mig, vildejeg besvare
samme, fremstod min Fader med Taarer
i Ojnene og sagde, at han troede og
Cnskede at blive dobt. Min Moder og
Soster samt en Gartner Beck, hvilke
vare alle de Fremmede, som vare tilstede
under Forsamlingen, bleve ligeledes
overbeviste om Sandheden af hvad jeg
havde sagt, og de bleve alle dobte og
indlemmede i Menigheden samme Dag.

Jeg belærte dem nu videre om deres
Pligter; vi nflde Nadveren tilsammen og
havde en glædelig Tid. Saaledes blev
Grundvolden lagt for Evangeliets For-
kyndelse og et stort Arbejde der i
Egnen.

Efter at jeg havde underrettet Præsi-
dent Snow om vor Fremgang, skrev
han til mig iblandt Andet Folgende: „De
kan nu uden Tvivl forstaa, hvorfor
Aanden virkede paa dem her i Staden
til snarest mulig at begive Dem paa
Rejsen til Deres Hjem, thi De er nu
formedelst Herrens Naade bleven en
Fader i Evangeliet til Deres Faders
Hus."

ERINDRINGER FRA APRIL.

UTAH.

Den 52de Aarskonference af Jesu
Kriste Kirke af Sidste-Dages Hellige,
tog sin Begyndelse i det store Ta-
bernakel i Salt Lake City d. 6te
April Kl. 10 Form. og fortsattes de
tre folgende Dage. Uagtet Vejret var
meget ugunstigt havde et usædvanlig
stort Antal Hellige forsamlet sig, og
om Sondagen var Tabernaklet fyldt
til Overflod. Talerne dvælede i Særde-
leshed ved Folkets nærværende Om-
stændigheder og hentydede i skarpe
Udtryk til det uretfærdige Lovudkast,
som Kongressen nylig havde vedtaget
imod Territoriets Befolkning. De Hel-
lige bleve formanede til at sætte deres
Tillid til Gud og efterleve deres
Religion, saa vilde Alting faa et godt
Udfald. Ligeledes blev Folket raadt
til ikke at handle med de KjCbmænd,
som stode i Ledtog med vore Fjender
og som under det nærværende Kors-
tog endog havde nægtet at under-
skrive en til Kongressen affattet An-
sogning, hvis Retfærdighed og Bil-
lighed maatte være iøjnefaldende for
alle hæderlige Mennesker. Præs.
Taylor holdt en særdeles kraftig og
indholdsrig Slutlingstale om Sondag
Eftermiddag. Iblandt Konferencens
Forretningsanliggender var ogsaa Kal-
delsen af 127 Missionærer til for-

skjellige Dele af Verden, nemlig 29
til de Forenede Stater, 23 til Stor-
britannien, 5 til Skandinavien, 6 til
New Zealand, 1 til Svejts, 2 til Tysk-
land, 2 til Holland, 3 til Island, 3
til Sandwich-Oerne, 1 til Mexiko, 3
til Arizona, 30 til San Juan Settle-
menterne, 15 til San Luis Dalen i
Colorado, 1 til Goose Creek i Idaho,
2 til Castle Dale, Emery County, og
1 til Indianer-Agerbruget ved Malade.
Iblandt de Kaldte vare folgende
skandinaviske BrBdre: Til Skandina-
vien: Lars Svendsen af Moroni, Soren
Madsen af Milton, Chr. Poulsen af
Richfield, J. B. Hesse af Monroe og
John Andersen af Fillmore. Til de
Forenede Stater: Niels Rasmussen af
Parowan, Carl M. Nielsen af Koos-
harem, Chr. Berger af Syd Cotton-
wood og Mons Andersen af Lehi.
Til New Zealand: Peter E. Hansen
og Jens Jensen af 2det Ward, Salt
Lake City. Til Island: G. Bya'rna-
son, P. Waldgardson og E. Olasson
af Spanish Fork. Til San Juan Settle-
menterne: Lars P. Jensen og Rasmus
Mikkelsen jun. af Parowan, Chr.
Andersen og Chr. Makkepram af
Cedar. Til San Luis Dalen, Color-
ado: Carl Frederiksen, Jens Nielsen
og Jens Jensen af Fountain Green,
N. C. Heiselt, Henson Heiselt og

Ernidringer fra April.

79

Jens C. Kornum af Pleasant Grove,
N. M. Andersen af Redmund og
Carl Hansen af St. Charles. Til
Castle Dale: Rasmus Justesen og
Henning Olsen af Spring City.

Konventionen, der iffllge de af Utahs
lovgivende Forsamling vedtagne Reso-
lutioner var bleven dannet for at ud-
arbejde en Statskonstitution, traadte
sammen i Salt Lake City d. iode April
og organiserede sig ved at vælge Jo-
seph F. Smith til Præsident. Der
afholdtes nu regelmæssige Moder i City
Hall indtil d. 27de s M., da et meget
frisindet Dokument under Navn af
„Constitution of the state of Utah"
blev enstemmigt vedtaget af alle Kon-
ventionens tilstedeværende Medlemmer.

Et stCrre Antal Missionærer, som i
Konferencen blev kaldet til at gaa
paa Mission til Europa og de Forene-
de Stater, forlod Salt Lake City Tirs-
dag d. 11te April. Iblandt dem vare
Ældsterne Lars Svendsen af Moroni,
Niels Rasmussen af Parowan, Soren
Madsen af Milton og Chr. Poulsen af
Richfield, som skulde til Skandinavien.
Disse fire Brødre ankom after heldig
Rejse til Kjobenhavn d. 3die Maj og
bleve strax anviste deres Arbejdsmar-
ker, idet Svendsen og Madsen beskik-
kedes til at arbejde i Aarhus, Ras-
mussen i Kjøbenhavns og Poulsen i
Aalborg Konference.

Professor J. L. Barfoot, der i mange
Aar havde tungeret som Kurator for
det her i Staden værende Museum,
døde i Salt Lake City d. 23de April.
Han var fodt i England d. 29de
Marts 1 816, og havde under hans
mangeaarige Ophold i Utah lagt en
sjælden Flid og Aandsvirksomhed for
Dagen.

Efter en overordentlig lang Nolen
blev endelig Geo. Q. Cannon's Valg-
sag d. 19de April fremfart til Behand-
ling f de Forenede Staters Repræ-
sentanthus og otte Timer anvendtes
til Debat desangaaende, under hvilken
Davis af Missouri, House af Tennes-
see, Jones of Texas, Bragg af Wis-

consin og Moulton af Illinois holdt
kraftige Taler til Gunst for Cannon og
Utah-Folkets Sag og viste paa det
Tydeligste, at Cannon var fuldkom-
men berettiget til sit Sæde i Kongres-
sen. Derimod holdt Hazleton af Wis-
consin, Thompson af Iowa, Beltzoover
af Pennsylvanien, Jacobs af New
York, Pettibone af Tennessee, Horr af
Michigan og Miller af Pennsylvanien
næsten allesammen bitre Taler imod
ham og bestræbte sig for at ville be-
vise, at enhver enkelt Kongres havde
Ret til at bestemme, hvilke Egen-
skaber, der skulde gjores til Betingelse
for Antagelsen eller Forkastelsen af et
Medlem, eller en Delegeret fra et Ter-
ritorium. Efter de otte Timers Forløb
blev det Cannon tilladt at tale en
Time, hvilken han benyttede med at
holde en af de bedste og kraftigste
Taler, som nogensinde har været holdt
i de Forenede Staters Kongres til et
undertrykt og uskyldigt Folks Forsvar.
Alle skjænkede ham den største Op-
mærksomhed, og da han gjentagne
Gange hentydede til Utah-Folkets
Lidelser og den Uret, de fra Tid til
anden havde været underkastet som
Folge af Logn og falske Beskyldninger
imod dem, smeltedes flere af de til-
stedeværende Medlemmer til Taarer.
Desuagtet vandt Modpartiet Sejr, thi
da det afgjørende Skridt foretoges, (d.
20de) stemte 123 imod ham, og kun
79 vovede at optræde paa Retfærdighe-
dens og Konstitutionens Side; 89 af
Medlemmerne stemte ikke. Utah blev
altsaa berovet Repræsentation i Kon-
gressen, ikke fordi den oprindelige
Beskyldning mod Cannon, at han
ikke var nogen Borger af de Forene-
de Stater, blev stadfæstet, men fordi
han levede i Polygami. Det er over-
flødigt at bemærke, at Modkandidaten
Campbell kun høstede Tab og Ær-
grelse af sin taabelige Eventyr.

MISSOURI.

En forfærdelig Tornado drog d. 18de
April om Aftenen henover Egnen syd
for Marshall i Salina County. En
Mængde Landmænds Huse og anden
Ejendom blev aldeles odelagt. Torna-

80

Erindringer fra April.

doen traf paa sin Vej den lille By
Brownsville og jævnede den med Jor-
den. Alt hvad der laa i Stormbæltet
blev splintret og hvirvlet op i Luften.
Mange Menneskeliv gik tabt. Lig-
nende Tornadoer have ogsaa hjem-
s0.jt mange andre Steder i de Forenede
Stater dette Foraar, og uhyre Oddelæg-
gelser af saavel Menneskeliv som
Ejendom have været Ftilgen.

NEW YORK.
Cuion-Liniens nye Dampskib „Alas-
ka" har gjort en Rejse over Atlanter-
havet i 6 Dage og 20 Timer, hvilket,
saa vidt vor Kundskab strækker sig,
er den hurtigste Tur, som nogensinde
er bleven foretaget over dette Ver-
denshav.

DANMARK.

Vejret i April Maaned var temmelig
koldt og blæsende, og Natfrosten
var ogsaa undersiden ganske haard.

En hel Del Ildpaasættelser have fun-
det Sted i Vejle Amt, hvorved flere
sttirre og mindre Ejendomme ere blevne
aldeles tidelagte.

Danmarks Handelsflaade bestod d.
31te Decbr. 1881 af 3083 Skibe med
en samlet Drægtighed af 2^3, 4092
Register-Tons. Foruden disse fandtes
i Kongeriget 10.900 Baade af og under
4 Register-Tons.

Paa Marmorkirken i Kjobenhavn ar-
bejdes der stadig væk, og man forven-
ter at faa den under Tag inden Udgan-
gen af 1883.

SVERIGE.

Stockholm har nu 180,000 Indbyggere
02 Tihæxten i 1881 var over 6600.
Malmo har 40,000 Indvaanere.

Et Forslag er bleven vedtaget af den
svenske Rigsdag om at stryge de gamle
enevoldske Fraser „Naadigste" og
„Underdanigste" i Rigsdagens Skrivel-
ser til Kongen, og derimod som Over-
skrift skrive slet og ret „Til kongelig
Majestæt," medens Underskriften skal
indskænnke sig til „Paa Rigsdagens
Vegne."

I Anledning af Hr. Ronzeands Dod

har Kong Oscar af Sverige sendt En-
ken, den berttmte Sangerinde Fru
Christina Nilsson, et inderligt Kondo-
lencebrev.

NORGE.

Arbejderne paa forskjellige Steder i
Norge have gjort Strike som Folge af
den alt for lave Dagion.

Antallet af Emigranter fra Norge
var i 1869 20,000, 1870 16,200, 1871
12,700, 1872 14,400, 1873 ii,2oo, 1874
3,900, 1875 4,200, 1876 4,700, 1877
3,500, 1878 4,900, 1879 8,860, 1880
23,200, 1 88 1 omtrent 27,000, og i Aar
viser det sig, at Antallet af Ud-
vandrere vil blive storre end nogen-
sinde for.

IRLAND.

Halvdelen af Politikasernen i Limer-
ick blev d. 3die April om Aftenen
sprængt i Luften ved Dynamit. Samme
Aften blev et med farligt Sprængstof
ladt Gevær kastet gjennem et Vindue
ind i et Værelse, hvor en Del Detek-
tiver befandt sig. Flere af disse
bleve farligt saarede. En Mængde
Arrestationer paafulgte.

RUSLAND.

Jødeforfølgelserne i Rusland vedvare
og Mishandlinger, som enhver civili-
seret Nation i Sandhed maa skamme
sig ved, hOre til Dagens Orden. Ogsaa
Nihilistbevægelserne synes at blive
mere og mere truende mod Re-
gjeringen og Landets Fred.

Foruden de allerede navngivne ere
følgende Brodre berskikkede til at virke
som Agenter for Morgenstjernen:

J. C. Andersen, St. John, Arizona.

N. P. Hansen, Brigham City.

Fred. Christiansen, Mantua.

C. S. Winge, Hyrum.

Ola Olson, Millville.

Niels Christensen, Hyde Park.

H. J. Petersen, Smithneld.

Svend C. Nielsen, Richmond.

Sflren Jensen, Weston.

Ausr. W. Thomsen, Clarkston.

Ij. N. Christiansen, Newton.

Isaac SOrensen, Mendon.

r

c£Jk

OWO ..j^

»~@ssf

j» -k.

JD

_6) V,

ET HISTOBISE-BIOGBAHSZ MAANEDSSEMFT.

"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.

Nr. 6.

JUNI 1882.

ISTE AARG.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 71.)

(1 85 1 — Fortsat.)

„Nogle af de Helliges Fjender havde
faaet Nys om, at jeg befandt mig i
den Del af Landet, og da vi om
SSndagen holdt Forsamling i Kjeld-
gaardene, omtrent 3 danske Mile Ost
for Aalborg, kom et Sendebud til os
fra en Ven i Aalborg og underrettede
os om, at PObelhobe havde lagt sig
paa Lur for at ville overfalde os naar
vi gik tilbage til Byen om Aftenen.
Paa Grund deraf adskilte vi os, og
de Hellige, som boede i og omkring
Aalborg, begave sig hjem ad forskjel-
lige Veje, medens jeg og nogle faa
Andre tOvede til næste Dag; og i
Stedet for et Sammenstod mellem de
Hellige og Pttbelen, blev et Selskab
Baptister, som vore Fjender fejlagtigt
antoge for at være,, Mormoner", overfald-
ne og frygtelig mishandlede af PObelen.

I LObet af den ffilgende Uge, me-
dens jeg opholdt mig hos Broder H.
P. Jensen i Norre Sundby kom en
Skipper ved Navn
Norge og sogte
sagde, at han havde
og min Religion og var kommen i
den Hensigt selv at lære Sagen nOjere
at kjende. Jeg benyttede derpaa flere

Svend Larsen fra
efter mig. Han
hfirt Tale om mig

Timer til at forklare ham Evangeliets
Principer og Guds Riges Orden, som
var bleven aabenbaret, og han mod-
tog mit Vidnesbyrd med Glæde. Da
hans Farttij allerede Dagen efter
skulde gaa til Norge, kaldte og be-
skikkede jeg Ældste H. F. Petersen
til at rejse med ham hjem for at
prædike Evangeliet der i Landet. De
afsejlede i Forening d. 4de September
vel forsynet med Mormons Boger og
Smaaskrifter. Denne Svend Larsen
blev strax efter dobt af O. C. Nielsen
som Evangeliets fOrste Frugt fra
Norge, naar undtages de faa Norske,
som tidligere vare dObte i Amerika.

Efter at have ordineret Broder Niel-
sen til Ældste og stillet de Hellige i
Aalborg og Omegn under hans Vare-
tægt og Bestyrelse rejste jeg tilbage
til Kjobenhavn, hvor jeg indtfaf d.
5te September. Da jeg kom tilbage
var Broder Dykes rejst til Slesvig og
Ældste Forsgren til Falster."

FoRSTE MISSIONÆRER PAA FALSTER.

4de Septbr. Ældste John E. Fors-
gren og Præst John F. F. Dorius
ankom til Nykjtibing paa Falster, ud-
sendte fra Kjobenhavn for at aabne

82

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Evangeliets Dor paa denne O. Paa
Skibsbroen modtoges de af en S6-
ster Ludvigsen, det eneste Medlem af
Kirken paa hele Oen. Denne SOster
var en kort Tid i Forvejen bleven debt
under et Besog, som hun havde aflagt
til Kjebenhavn, og blev nu til stor
Hjælp for Bredrene under deres Mis-
sionsvirksombed paa Falster, hvorom
Broder Dorius skriver saaledes i sin
Dagbog:

„Efter vor Ankomst til Oen be-
gyndte vi at holde Forsamlinger paa
forskjellige Steder, og disse vare i
Regelen godt bestigte, thi Nysgjer-
righeden drev Folket til os. Vi bleve
strax Gjenstand for Indbyggernes Op-
mærksomhed, og Flere hyldede vor
Lære, medens Mange forargedes paa
den, hvisaarsag vi fik nogle Venner
og mange Fjender. En luthersk
Præst ved Navn Peter Koch var en
af vore ivrigste Modstandere; han
mftdte næslen bestandig i vore For-
samlinger og sOgte paa alle mulige
Maader at lægge Hindringer i Vejen
for Evangeliets Fremgang, og da han
endnu ikke var tilfreds hermed publi-
serede han en meget styg Afhandling
i „Lollands og Falsters Stifttidende"
v under Overskriften „Vogter Eder for
de falske Profeter." Denne Afhandling
ophidsede Folket imod os i den Grad,
at vi ved en vis Lejlighed nær vare
blevne frygtelig mishandlede, som det
Felgencle vil vise:

En Aften gik vi ud for at bestige
nogle Folk, som boede i NykjObing
og som onskede at tale med os om
Evangeliet. Vi vare næppe komne til
Stedet forend flere Personer kom ind
og satte sig, og disse efterfulgtes
strax af Andre; der kom Flere 02:
Flere, indtil Huset var bleven aldeles
fuldt* af Mennesker, der syntes at have
Lyst til at gjtfre Optojer, da de strax
bleve meget urolige. Det varede ikke
længe forend ogsaa Gaden var fuld
af Mennesker og hele Byen var i
OprOr. Broder Forsgren og jeg gjorde
et Par Gange Forscig paa at tale,
men dette lykkedejs os ikke paa Grund
af den store Tumult og Skrigen baade
i og udenfor Huset. Man begyndte

nu at slaa DOre og Vinduer itu, og
Mange trængte sig ind paa os, idet
de udoste Trusler og Forbandelser i
Mængde. Vi maatte ogsaa udstaa
megen Bespottelse , men under det
Hele forholdt vi os rolige og tause.
Vor Stilling var visselig ubehagelig,
og det saa' ud til, at Mishandling
sikkert vilde blive vor Lod, men Her-
ren kom os til Hjælp, saa vi slap
fri. Vi bleve nemlig underrettede om,
at dersom vi gik gjennem et Kammer
og et Kjokken kunde vi slippe bort
ubemærket af vore Fjender, og det er
en Selvfolge, at vi benyttede Lejlig-
heden. Saa snart vi vare borte, fjær-
nede ogsaa Pebelen sig lidt efter lidt,
saa at vi Kl. 11 cm Natten kunde
forlade Byen ubemærket. * *

Vi forbleve paa Falster indtil Slut-
ningen af Oktober Maaned, da vi for-
lode Oen og rejste til Kjebenhavn for
at bivaane en Konference, som skulde
afholdes dersteds i November Maaned."

Den 28de November kom Broder
Dorius tilligemed Præst K. H. Bruun
tilbage til Falster og fortsatte Missi-
onsvirksomheden paa Oen med at af-
holde Forsamlinger og samtale med
Folk privat. Flere troede Brcdrenes
Vidnesbyrd, og d. 3die December
dobte Dorius en Mand ved Navn
Hans Tønnesen, der, saa vidt vides, var
den fOrste Person, der ved Daab blev
indlemmet i Menigheden paa Falster.
Den 10de s. M. debte .Bruun tre andre
Personer, nemlig Christian Nielsen,
Rasmus Mysen og Rasmus Mikkelsen.
Den følgende Dag traf Bredrene Bruun
og Dorius sammen med John E. Fors-
gren og Johan Svenson hos en rig Bon-
de ved Navn Rasmus Hougaard i
Landsbyen Virkede. Denne Mand var
meget gjæstfri mod Brodrene og gjorde
dem meget godt. Samme Aften af-
holdtes en god Forsamling i hans
Hus, og alle BiOdrene bleve der om
Natten.

Den 14de December, som var en
Sfindag, holdtes en hojtidelig Forsam-
ling i Chr. Nielsens Hus, ved hvilken
Lejlighed de Nydebte fik Haandspaa-
læggelse, og man nede Nadveren i
Forening.

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

83

I den derefter folgende Uge foretog
Brodrene Forsgren og Bruun en Mis-
sionstur til Lolland, hvor de havde
god Lejlighed til at forkynde Evan-
geliet, medens Dorius og Svenson
fortsatte deres Virksomhed paa Fal-
ster.

John E. Forsgren skriver angaaende
den ovennævnte Præst Peter Koch, at
da han optraadte imod Brødrene
fjerde Gang i en Forsamling, som af-
holdtes i Rasmus Mysens Hus, og
stred af alle Kræfter mod Evange-
liets Fylde, ' stod Ældste Forsgren
frem og irettesatte ham i en bydende
Tone, samt erklærede i Jesu Kristi
Navn, at han aldrig mere skulde
have Magt til at opløfte sin Rost mod
Sandheden, men derimod skulde han
blive saa svag og afkræftet paa sit
Legeme, at han ikke skulde kunne
staa paa sine Fødder. Da Forsgren
havde sagt dette, lod Præsten sit Ho-
ved falde tungt paa Bordet ligesom
om han skulde do. Den følgende Søn-
dag gjorde han nok Forsøg paa at
tale til sin Menighed i Kirken, men
han kunde Intet sige. Derimod faldt
han strax om, og da han prøvede paa
at rejse sig op, faldt han om paa
Ryggen. Fire Mænd bare ham da til
sit Hus, hvorefter han i lang Tid
maatte holde Sengen. Han kaldte
tilsidst Borgmesteren til sig og bad
ham ordre Folket til ikke at gjore,, Mor-
monerne'' noget Ondt, „thi," sagde
han, ,.jeg lider Helvedes Kvaler, og
jeg kan ikke befri mig selv derfra.
Deres Ord angaaende mig ere gaaede
i Opfyldelse."

DEN FØRSTE MISSIONÆR I NORGE.

DeniiteSeptember ankomÆldsteHans
Frederik Petersen som den første af
de Sidsle-Dages Helliges Missionæ-
rer til Norge. De nærmere Omstæn-
digheder forbundne med denne Mis-
sion ere folgende: Den af Snow
omtalte Skipper Svend -Larsen, som
sejlede mellem Aalborg og Osterrisor
i Norge med Trælast, blev af en
Skræddermester Olsen, som boede i
førstnævnte By, underrettet om den
nye Lære, som en vis Erastus Snow,

der sagdes at være en Jesu Apostel,
for nylig havde bragt til Danmark.
Skipper Larsen besluttede at faa denne
Mand i Tale, og da Erastus Snow
netop paa den Tid opholdt sig i Eg-
nen, lykkedes det Larsen at træffe
sammen med ham d. 3de Septbr. 1S51
i H. P. Jensens Hus i Norre Sundby.
Efter en længere Samtale, under hvil-
ken Larsen blev overbevist om Evan-
geliets Sandhed, blev det besluttet, at
Broder H. F. Petersen, som den
Gang præsiderede over Menigheder, i
Aalborg, skulde rejse med ham til
Norge for at aabne Evangeliets Dor
der i Landet. Følgelig afsejlede ban
tilligemed Skipperen fra Aalborg d. 4de
Septbr. og ankom efter en meget
stormfuld og ubehagelig Rejse, under
hvilken de to Gange maatte søge Ly
i Havnen ved Frederikshavn, til Oster-
risor i Norge d.uteSeptbr. 1851. Broder
Petersen blev venlig modtaget i Skip-
per Larsens Hus, og allerede der*
følgende Dag begyndte han at bære-
Vidnesbyrd for liere Personer, sortn
han kom i Samtale med. Han stif-
tede snart Bekjendtskab med en hel
Del baade af de højere og lavere
Stænder og udspredte et betydeligt
Antal Boger og Skrifter, der handlede
om Evangeliets Lærdomme. Iblandt
Andre traf han sammen med en af
Byens Præster, der blev forbauset
over at høre, at de saakaldte Mormo-
ner nu ogsaa vare komne til Norge.
Da Broder Petersen paa Grund af
sin hurtige Bortrejse fra Aalborg ikke
havde faaet Tid til at forskaffe sig
noget Rejsepas fra Ovrigheden der-
steds, blev han fremkaldt for Byfog-
den i Osterrisor, og kun ved Skipper
Larsens Kaution undgik han at blive
arresteret og fængslet, thi det var
nemlig Ingen tilladt paa den Tid at
rejse udenlands, uden at være forsynet
med et saadant Dokument. I den
Hensigt at forskaffe sig et Pas for-
lod Petersen OsterrisØr med Skipper
Larsen d. 20de Septbr. og ankom ef-
ter en hurtig og behagelig Rejse til
Aalborg d. 23de. Samme Aften blev
Skipper Svend Larsen dobt af Ældste
O. C. Nielsen. Efter at Petersen

84

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

havde forsynet sig med de nodvendige
Papirer samt havde besOgt sine Slægt-
ninge i Aalborg og Omegn, begav han
sig den 5te Oktober i Forening med
Broder Johan August Ahmansen, der
var bleven sendt af Erastus Snow fra
Kjdbenhavn for at ledsage ham, an-
den Gang paa Rejsen til Norge, og
de ankom til Osterrisor d. 7de efter
en særdeles behagelig Sejlads i Skip-
per Larsens FartOj. Da Skipperens
Hustru ikke vilde tilstede Brødrene at
bo i hendes Hus, gik de op paa
en Klippe og bade ydmygeligt til
Herren om at aabne Vejen for dem,
saa at de maatte finde et Hjem og
faa Lejlighed til at forkynde Evange-
liet for Indbyggerne. Samme Aften
modte de en Smed ved Navn John
Olsen, med hvem Broder Petersen
havde stiftet Bekjendtskab paa hans
ffirste Besog til Norge. Denne Mand
indbod strax Bitidrene til at gaa med
sig til hans Hus, og her fandt de nu
et godt Hjem. Et Par Dage senere
fik Petersen Lejlighed til at prædike
og bære et godt Vidnesbyrd for en
stor Mængde Mennesker, som uven-
tet havde forsamlet sig i Olsens Hus.
De lyttede med spændt Opmærksom-
hed til hvad der blev sagt. Brødrene
begyndte nu at holde Bibellæsninger
samt spredte Boger og Skrifter iblandt
Folket og forkyndte Evangeliet for
Mange, som kom ind baade fra Byen
og Landet for at tale med dem. Den
17de Oktober rejste Petersen til RCd
i SOndelev Sogn, hvor der fandtes et
Hammerværksted, der beskjæftigede en
hel Del Arbejdere. For dem bar han
et trofast Vidnesbyrd, og ligeledes
solgte han dem en Del Skrifter. Da
han ingen Pas havde bragt med sig
kunde han ikke faa Logis paa Gjæst-
givergaarden, men det lykkedes ham
derimod at faa Nattely hos nogle i
Nærheden boende Husfolk. Hans Pas
havde Politimesteren i Osterris6r for-
beholdt sig. Næste Dag sejlede han
med Mesteren for Maskinværkstedet
tilbage til Byen, hvor han strax gjorde
den Opdagelse, at John Olsens Hustru
ikke længere vilde give ham eller
Broder Ahmansen Husly. De fandt

imidlertid strax et andet Hjem hos
Broder Svend Larsen, hvis Hustru
havde forandret sine Fttlelser til Gunst
for Missionærerne. I Slutningen af
Maaneden rejste Ahmansen, som var
bleven træt af Missionslivet i Norge,
tilbage til Aalborg, og Petersen var
saaledes efterladt alene i dette fjærne
Land. Den 2den November holdt han
den forste Forsamling i Rfid, og Da-
gen efter besCgte han Eklands Jærn-
værk, omtrent tre og en halv dansk
Mil fra Oster ri? 8r. Her blev han ja-
get ud af Mesteren og maatte gaa
bort i den stærke Regn. I sit For-
sttg paa at gaa over Fjeldene til
Sondelev forfejlede han Vejen, men
traf paa nogle Gaarde kaldet Skaavog,
hvor han endelig fik Nattelogis. Om
Aftenen benyttede han Lejligheden til
at bære Vidnesbyrd for Folkene paa
Gaarden, og han solgte dem en Del
Skrifter; men om Morgenen anmodede
Manden ham horligt om ikke at tale til
Kvindfolkene om Mormonismen, da
han muligvis let kunde forfore dem. I
Sondelev kom han en Aften til at
tale til en hel Del Mennesker, som
havde forsamlet sig, ved hvilken Lej-
lighed han nær havde overbevist en
tilstedeværende Skolelærer om Sand-
heden af Evangeliets Fylde. Efter
hans Tilbagekomst til Osterrisor holdt
han flere Forsamlinger, og d. 26de
Novbr. indlemmede han de to forste
Personer i Kirken ved Daab i Norge.
Navnene paa de To, som bleve dobte,
vare Peter Adamsen og John Olsen.
Saa snart det blev bekjendt iblandt
Folket, at denne Daabshandling havde
fundet Sted, opstod der Cjeblikkelig
Forrøgelse mod Ældste Petersen, og
alleredeDagen efter (d.27deNovbr.) stor-
mede fire eller fem Mænd, som i For-
vejen havde forsynet sig med Brændevin
nok til at gjOre dem modige, I5s paa Svend
Larsens Hus, hvor Petersen opholdt
sig. Efter at de under Eder og Trus-
ler længe havde banket paa, brode de
omsider ind i Huset. Broder Peter-
sen havde dog forinden skjult sig saa
godt paa et Overværelse, at de maatte
forlade Huset uden at finde ham. I
Haab om at faa ham fat holdt de

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

85

imidlertid Vagt i og omkring Huset
indtil Kl. i om Natten. Lignende
Forfolgelser fortsattes i flere af de ef-
terfOlgende Aftener, men PObelen op-
naaede ikke deres Hensigt at faa ham
i deres Vold. Den 29de skrev Pe-
tersen et Brev til Øvrigheden og for-
langte Beskyttelse iftilge Landets Love.
Samme Dag blev han fremkaldt for
Byfogden i Forhor fordi han havde
udfort Daabsordinance, uden at være
anerkjendt af Øvrigheden som en der-
til bemyndiget Embedsmand. Det blev
ham nu paa det Strængeste forbudt
at holde flere Forsamlinger eller dflbe
Andre saa længe han var under Ju-
stitsens Tiltale. Pflbelen havde denne
Dag fast besluttet at ville bortfore
ham, men ved Politiets Mellemkomst
bleve de forhindrede i at gjflre dette,
da det blev Folket forbudt at forsamle
sis: i stOrre Antal end to eller tre
Personer paa Stedet. Den iste De-
cember blev Petersen anmodet af By-
fogde Finne om snarest muligt at
indsende sin Fuldmagt som kirkelig
Embedsmand til Amtmanden i Aren-
dal. Til Betjenten, som kom med
denne Ordre, leverede han strax sit
Kaldsbrev som Ældste og to Anbe-
falingsbreve, hvilket altsammen blev
sendt til Amtmanden. Aftenforfolgel-
serne vedbleve indtil d. 4de Decbr.,
da et populært Bryllup, som højtide-
ligholdtes i Byen, lagde Beslag paa
Folkets Opmærksomhed. Den 7de
Decbr. modte Petersen tilligemed Svend
Larsen og de to nydobte Brttdre til-
sammen i et Overværelse i Svend
Larsens Hus, hvor Haandspaalæggelse
for Annammelsen af den Helligaands
Gave udfortes med de Dobte, og de
fire Medlemmer nfide derpaa i Fore-
ning den hellige Nadver for fCrste
Gang i Norge. Ved denne Lejlighed
forfattede Petersen Sangen: ,,Htir os,
Immanuel, vi Dig anraabe." (Nr. 148
i den danske Salmebog.) Han havde
tidligere under sit Ophold i Osterrisor
skrevet Nr. 27: „O horer I Slægter
paa Jorden et Ord," og Nr. 78:
„Zion, naar paa Dig jeg tænker."
Den folgende Dag blev han fremkaldt
for Byfogden, og iffllge Skrivelse fra

Amtmanden blev det ham nu bety-
det, at han maatte holde sig Kriminal-
lovens 21de Kapitel, 17de og 18de
Paragraf, efterrettelig. I modsat Fald
truedes han med Tugthusstraf. Nævnte
Lovpunkter forbode nemlig Alle, und-
tagen de af Loven anerkjendte Em-
bedsmænd, at udfore Daab eller no-
gen anden kirkelig Ordinance.

Et Par Uger senere modtog han og-
saa folgende Skrivelse fra Byfogden i
Osterrisor:

„Efter Nedenæs og Robygdelagets
Amts Ordre af 17de ds. tilbagesendes
herved de mig under iste ds. leve-
rede Dokumenter, nemlig Kaldsbrev
og Anbefalingsskrivelse af 4de Sep-
tember og iste Oktober 1851 samt
Nr. 2 af Bladet„Skandinaviens Stjerne",
med Betydning af, at Dj ikke aner-
kjendes som Præst eller Forstander
for nogen Dissentermenighed her i
Riget, og saaledes heller ikke anses
berettiget til her at foretage nogen
Handling i saadan Egenskab, og at
Amtet forbeholder sig nærmere at af-
gjtire, hvor vidt De bliver at sætte un-
der Justitsens Tiltale for den af Dem
foretagne Daabshandling.

De af mig attesterede Gjenparter af
de tre førstnævnte Dokumenter bedes
mig tilbageleverede.

Osterrisor, d. 27de Decbr. 1851.

Finne.

Til Mormon - Skræddermester Pe-
tersen."

Som Folge af disse Foretagender
fra Øvrighedens Side besluttede Pe-
tersen at forlade Osterristtr og vælge
sig en anden Arbejdsmark.

Den 1 2te Decbr. om Aftenen Kl.
9, efter at Broder Larsens Hustru var
gaaet tilsengs tilligemed hendes BOrn
(Broder Larsen selv var fraværende
paa en kort Rejse til Moss), forsam-
ledes en stor Folkemasse udenfor Hu-
set, som under frygtelige Eder og
Bespottelser erklærede, at de vilde
have fat paa Mormonpræsten. Efter
at de længe havde banket paa, uden
at der blev aabnet for dem, sprængte
de tilsidst Dtiren, stormede ind i Hu-
set og fordrede Petersen udleveret.

86

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Denne havde imidlertid skjult sig
ganske forsigtigt inde i Skorstenen,
hvor Pobelen ikke kunde finde ham,
uagtet de med Lys i Haand under-
søgte, som de troede, enhver Krog og
HjCme i hele Huset. Fflrst da Pfl-
foelen langt hen paa Natten var ble-
ven adsplittet ved Politiets Mellem-
komst, vovede Petersen at komme
frem i en alt andet end net Tilstand
fra sit uhyggelige Skjulested. Dagen
efter bleve Oprflrerne indstævnede for
Retten, men de bleve ikke nogensinde
afstraffede. Sflndag d. 14de kom en
Mand ved Navn Svend Peter Larsen
fra Frederiksstad til Osterrisflr for at
tale med Petersen. Denne Larsen var
en opvakt Mand, og Petersen, der i
flere Dage alvorligt havde bedet til
Herren om at aabne Vejen, saa at
han kunde komme bort fra Osterrisot
4il et Sted, hvor han kunde gjore mere
godt, betragtede ham som sendt af
Gud. Manden skulde til Bergen, og
Petersen besluttede stiax at rejse med
ham. Efter derfor at have taget en
rorende Afsked med de faa Medlem-
mer af Kirken i Osterrisflr forlod han
nævnte By d. 16de Decbr. med Slup-
pen „Den gode Hensigt", som fortes
af hans nye Ven Svend Peter Lar-
sen. Næste Dag naaede de Arendal,
hvor Skipperen gjorde Ophold et Par
Dage, og denne Tid benyttede Peter-
sen til at tale med flere opvakte Folk
i Byen ; iblandt disse var der en
Kjflbmand Scheveland, hvem han gav
et godt Vidnesbyrd og meddelte en
Del Skrifter. Den 20de fortsattes
Rejsen fra Arendal. Natten mellem
d. 22de og 23de havde Sluppen nær
sejlet paa et Skjær, og de Rejsende
frelstes kun fra Undergang ved at
Petersen, som havde Roret i Haand,
ved en Kraftanstrængelse drejede Far-
tfljet rundt. Under denne Manovre
ramtes hans Hoved af Storsejlsbom-
men, og han mistede sin Hue, ellers
skete ingen Ulykke. Den 4de Januar
1852 naaede det lil'e Fartflj Mandal,
hvor man laa til Ankers en hel Uge.
Denne Tid benyttede Petersen til at
stifte Bekjendtskab og tale med Fol-
ket i Byen. Ved en vis Lejlighed, da

han var bleven inviteret til Middag i
en Snedkermester Larsens Hus, blev
Værelset pludselig opfyldt med Folk,
for hvem han iffllge Opfordring be-
gyndte at prædike Evangeliet. En
Provst Vogt. som var en af Norges
bedste Talere og en af Storthingets
Medlemmer, var kommen ind under
Talens Lob, og saa snart den var
sluttet, bestræbte denne Mand sig for
at afstedkomme Forstyrrelse iblandt de
Tilstedeværende, idet han fortalte dem,
at en hel Del af hvad der var bleven
sagt var Usandhed. Da Petersen op-
fordrede ham til at bevise, hvori det
Usande bestod, bad Provsten ham at
besoge sig næste Dag paa sit Kon-
tor, men da han havde fremsagt sine
Beskyldninger over for den hele For-
samling, flnskede Petersen, at han
ogsaa skulde fremfflre sine Beviser of-

fentlij

Hr. Vogt nægtede at gjore

dette under det Paaskud, at han ikke
kunde huske hvad der var bleven
sagt, da Talen var saa lang; derimod
anstrængte han sig fremdeles for at
opirre Forsamlingen, indtil den Del
af Folket, som holdt med Provsten,
styrtede frem tilsyneladende for at
ville gribe Petersen. Manden i Huset
traadte nu frem og erklærede, at ef-
tersom den Fremmede var en Gjæst i
hans Hus, tillod han ikke, at han blev
tilfejet nogen Overlast saa længe han
var under hans Tag. Derpaa fjærnede
Provsten sig tilligemed sine Venner,
hvorpaa Petersen samtalede længe med
de Andre, som bleve tilbage. Han
vandt flere Venner, af hvilke Nogle
senere annammede Evangeliet. Om-
trent midt i Jannuar Maaned forlod
Petersen Mandal og sejlede videre
med Skipper Larsen til Bergen, hvor
han indtraf omtrent d. 18de. Her
tilbragte han det flvrige af Vinteren og
boede hos en Olbrygger Magnus, der
tilligemed sin Familie behandlede ham
meget gjæstfrit og venligt, uagtet de-
res fattige Kaar. Da Politiet i Ber-
gen ikke vilde tillade ham at holde
nogen offentlig Forsamling, medmindre
han lejede en stor Sal for dette Oje-
med — og dette kunde han formedelst
Mangel paa Midler ikke gjflre —

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

87

tilbragte han et Par Maaneder med
at gaa fra Hus til Hus og tale om
Evangeliet, hvor som helst Lejlighe-
den tilbod sig. Han maatte leve yderst
tarveligt og var flere Gange nær ved
at lide ligefrem Mangel paa Livets
daglige Fornodenheder. Imidlertid kom
Skipper Larsen tilbage til Bergen fra
Sildefiskeriet og vilde nu rejse til
Kjobenhavn. Petersen gjorde sig
strax færdig til at rejse med ham.
De forlode saaledes Bergen i Slut-
ningen af Marts Maaned og ankom
til KjObenhavn ffirst i April.

„SKANDINAVIENS STJERNE".

iste Oktbr. Det ffirste Numer af
„Skandinaviens Stjerne", bestaaende af
et enkelt Ark i oktav Format, udkom
fra Trykken. ÆldsteP. O. Hansen var ble-
ven beskikket tilOversætter ogSkriver for
Bladet under Erastus Snows Bestyrel-
se. Stjernen var fOrst et Maanedsskrift,
men ved anden Aargangs Begyndelse
blev det bestemt, at den skulde udkom-
me den iste og 15de i hver Maaned, i
hvilken Orden den har været udgivet
hele Tiden siden under de forskjellige
Missionspræsidenters umiddelbare Be-
styrelse.

Ved 30te Aargangs Slutning var der
udkommen ialt 709 Numre eller om-
trent 1,312,750 Expl. afStjernen. Om-
kostningerne ved sammes Trykning
har belobet sig til omtrent 5o,oooKroner.

Indtil 1877, da Udgivelsen af „Nord-
stjernan" paabegyndtes i det svenske
Sprog, var „Skandinaviens Stjerne"
Kirkens eneste Organ i de nordiske
Lande. For fOrste Aargangs Vedkom-
mende var Subskriptionsprisen 24
Skilling Kvartalet eller 8 Skilling pr.
Expl., men derefter blev Prisen ned-
sat til 6 Skilling pr. Expl. eller en
Rigsdaler og tre Mark om Aaret, og
da man i 1875 forandrede Mflntsy-
stemet fra de gamle danske Benæv-
nelser (Rigsdaler, Mark og Skilling)
til Kroner og Ore, ansattes Prisen
paa Stjernen til 12 Ore pr. Expl.,
hvilket er den nærværende Subskrip-
tionspris. Til Abonnenter i Utah sen-
des den for en Dollar om Aaret,
naar to Numre maa sendes ad Gangen.

Ellers

koster den

en Dol

lar og 25

Cents

aarlig.

Det

FOlgende er „Skandinaviens

Stjerne"s statistiske

Historie

indtil 30te

Aargangs Slutning:

Antal trykt

Aarg.

Aar. 1

~ttm> e.

af hvert Nr.

iste

1851—1852

12

IOOO

2den

1852— 1853

24

IOOO

3die

1853— 1854

24

1500

4de

1854— 1855

24

20C0

5te

1855— 1856

24

15CO

6te

1856— 1857

24

20CO

7de

1857— 1858

24

2100

8de

1858— 1859

24

2000

9de

1859 — 1860

24

2000

1 ode

1860— 1 86 1

24

2500

11te

1 861— 1862

24

2700

1 2te

1862— 1863

24

2500

13de

1863—1864

24

2^00

14de

1864— 1865

24

2200

15de

1865— 1866

24

2100

1 6de

1866— 1867

24

20CO

17de

1867— 1868

24

2000

1 8de

1868— 1869

24

1900

19de

1869 — 1870

24

1800

20de

1870 — 1871

24

1800

21de

1871 — 1872

24

1800

22de

1872— 1873

24

1800

23de

1873— 1874

24

1900,

24de

1874— 1875

24

2000

25de

1875— 1876

24

2000

26de

1876 — 1877

24

1500

27de

1877— 1878

25

1400

28de

1878— 1879

24

1250

29de

18 9-1880

24

1250

30te

1880— 1 88 1

24

1250

(Fortsættes.)

SUNDHEDSREGLER.

1. Staa tidlig op og tag en god
Spadser- eller Ridelur fOr Frokost.

2. Spis ikke strax efter at Du er
staaet op, thi saa er Maven ikke i en
passende Tilstand til at modtage Fode.

3. Det er meget godt for Sundheden
at faste en Del af Formiddagen og lige-
ledes om Aftenen.

4. Spis ikke for meget til Frokost eller
Aftensmad, men indtag den stærkere F0-
de, saasom Kjfld osv., til Middagsmaden.

5. En god Regel er at staa op Kl. 6,
spise Frokost Kl. 7 eller 8, Middagsmad
Kl. 12 og en lille Aftensmad Kl. 6.

6. Spis sagte, tyg Maden godt og
drik kun en Mundfuld ad Gangen. Det
er raadeligt kun at drikke lidt under
Maaltidet. Drikkevarer burde nydes en
Time efter at man har spist, saa ville
de bidrage til at befordre FordOjelsen.

88

Redaktion skemærkninger.

Jflo^enéifemm,

Et Maanedsskrift.

ANDHEW JENSON,

Redaktfir og Udgiver.

SUBSKKIPTIONSPRIS:

En Dollar og fem og tyve Cents om Aarct
i Forskud.

Enkelte Numre ti Cents.

Salt Lake City,

Juni 1882.

VOR FINANCIELLE STILLING.

Det glæder os overordentlig meget
at modtage Breve fra BrOdrene Tid
efter anden, i hvilke de ytre deres
fuldkomne Tilfredshed med morgen-
stjernen og bemærke, at dens Ind-
hold er rigtig interessant osv., og
tillige er vi meget taknemmelig til de
af Abonnenterne, som have erlagt
deres Kontingent for Bladet i For-
skud, thi derved have de gjort det
muligt for os at paabegynde vort Fo-
retagende og fortsætte samme indtil
Nærværende. Der findes imidlertid
et betydeligt Antal af vore Abonnen-
ter, som endnu restere med Betalin-
gen for Bladets nærværende Aargang,
og ihvorvel vi nCdig havde onsket at sige
Noget desangaaende forend efter Ho-
sten, saa ntides vi dog paa Grund af
vore timelige Omstændigheder til at
fremkomme med en venlig Anmod-
ning til Alle, som kunne betale strax,
om godhedsfuldt gjennem deres re-
spektive Agenter at indsende os det
lille SubskriptionsbelOb ved allerførste
Lejlighed. Vi paabegyndte Udgivel-
sen af Bladet næsten aldeles blottet
for Midler, da vi nemlig en kort Tid
i Forvejen var hjemkommen fra en
længere Mission til Skandinavien.
Vore Soskendes Assistance i Skikkelse
af Subskriptionsbeføbets Indbetaling er
derfor den eneste financielle Hjælpe-
kilde, vi have til vor Raadighed.

Vi tillader os endvidere at fremkom-
me med et andet Forlangende til Mor-

genstjernens Velyndere, nemlig at
de bruge deres Indflydelse blandt deres
skandinaviske Naboer for Bladets vi-
dere Udbredelse, thi endnu have vi
paa Lager adskillige hundrede Exem-
plarer af de allerede udkomne Numre
til at forsyne nye Abonnenter med, og
for vedvarende at kunne gjennemføre
Foretagendet til den nærværende lave
Subskriptionspris (og maaske endog
nedsætte Prisen) samt gjtfre de paa-
tænkte Forbedringer fra Tid til anden,
bliver det absolut nodvendigt, at vi faa
Abonnenter for alle de Numre, vi tryk-
ke, og saaledes forvente vi ikke at laa
ret mange Exemplarer tilovers for Ind-
binding efter at hele Aargangen er
udkommen. Vi betænke os ikke et Oje-
blik paa at sige, at Morgenstjernen
burde for de Helliges Vedkommende
være en velkommen Gjæst i enhver
Familie, hvis Medlemmer kunne for-
staa det danske Sprog, og forend dette
bliver Tilfældet have vi ikke til Hen-
sigt at ophore med vor Virksomhed i
Henseende til at fortige vor Subskrip-
tionsliste.

Vore ledende skandinaviske Brodre
overalt i Utah og omliggende Territo-
rier, samt Missionærerne i de Forenede
Stater og Skandinavien, bedes at for-
ene sig med os i vore Bestræbelser for
at gjennemføre dette vort temmelig
vanskelige historiske Værk, og bruge
deres Indflydelse for Bladets Udbre-
delse. Naar først dets Indhold og
Hensigten med dets Udgivelse bliver
almindelig bekjendt, saa fole vi os for-
vissede om, at det overalt vil vinde
Indgang og Yndest, ligesom Tilfældet
er for Nærværende paa de Steder,
hvor det allerede har banet sig Vej.
Alt hvad vi forlange, er en Anbefaling
af Bladet i Overensstemmelse med dets
virkelige Værd.

Vi onske ogsaa at henlede voreLæseres
Opmærksomhed paa Nødvendigheden
af omhyggeligt at bevare hvert enkelt
Nr. af Bladet, og ikke mindst de
medfølgende Præmienumre; thi eftersom
hele det historiske Læsestof bliver sam-
let med stor Omhu, vil Morgenstjer-
nen, som etVærk for Reference, i Frem-
tiden blive af uberegnelig Værdi.

Ældste Chr. (j.) Larsens Skrivelser.

89

ÆLDSTE CHR; (J.) LARSENS SKRIVELSER.

ii.

SOndag d. 31te August 1851 holdt vi
Forsamling i Broder Johansens Hus,
og efter at jeg en kort Tid havde talt
belærende til de faa tilstedeværende
Hellige, kom hele den lutherske Kir-
keforsamling ind med min gamle Sko-
lelærer (Degnen) og en af Præstens
Sflnner som Ledere. Jeg talte derpaa
til den store Mængde og bar Vidnes-
byrd om Evangeliet, hvorefter jeg-
havde en lang Diskussion med Deg-
nen og flere af mine Skolekammera-
ter. Da de ikke hverken med Bibe-
len eller sund Fornuft kunde gjendrive
vor Lære, bleve de meget vrede og
gjorde Optojer, og Præstens Son
raabte endog udenfor: ,,Sæt Ild paa
Huset og brænd hele Krammet op."
Men de adskiltes tilsidst uden at
gjCre os noget videre Ondt. Denne
Affære bestyrkede de faa Hellige i
Troen, og mine Forældre bemærkede,
at de havde aldrig troet, at der fand-
tes saa slette Mennesker i den
Kirke, som de for havde været Med-
lemmer af. Samme Dag dobte Wm.
Andersen de tre ftfrste Personer i
Store Lihme, og den folgende Stin-
dag (7de Septbr.) holdt jeg Forsam-
ling dersteds, gav de Nydobte
Haandspaalæggelse samt dobte sex
Andre.

Stfndag d. 21de Septbr. holdt jeg
en stor Forsamling paa samme Sted
hvor jeg blev imodegaaet af to Præ-
ster, fire Skolelærere og hele Sognets
Forstanderskab. Diskussionen fik et
godt Udfald for Sandhedens Sag, thi
medens de ved deres opfarende Frem-
gangsmaade troede at kunne forbitre
Folket mod os, aabnede det netop
Ojnene paa flere af de Oprigtige, der
strax efter forenede sig med os.

S0ndag d. 5te Oktober organise-
rede vi Greis Gren i min Faders
Hus, og min Broder Johannes Larsen
beskikkedes til Forstander for samme.
Efter at jeg i Forening med K. H.
Bruun havde besogt dennes Fodeegn,
og han havde dObt sin Moder og

S Oster, holdt vi d. 9de November en
Forsamling i Lars Jensens Hus i
Nærheden af Strib paa Fyen, hvor vi
organiserede Fredericia Gren. Som
Frugter af omtrent tre Maaneders
Arbejde havde vi altsaa organiseret to
Grene af Kirken med omtrent 50 Med-
lemmer. Derefter (15de og 16de No-
vember) overværede jeg Generalkonfe-
rencen i Kjobenhavn, ved hvilken
Lejlighed Fredericia Konference blev
organiseret, og jeg blev beskikket til
at præsidere over samme. I Maj
Maaned 1852 bestfgte jeg efter Bro-
der Forsgrens Begjæring de Hellige
paa Falster, hvor Brttdrene og de
Hellige havde været udsatte for megen
raa Behandling. Det var min Hen-
sigt at have lagt Vejen over Lange-
land, hvor til Evangeliet havde spredt
sig fra Fyen, men Aanden forbod mig
dette og ledte mig til at tage med
Dampskibet fra Svendborg til Gaa-
bense paa Falster. Jeg havde aldrig
fttr været paa nævnte O og vidste
ikke, hvor de faa derværende Hellige
boede, og eftersom næsten hele Oens
Befolkning var i Opror mod os, var
det omtrent saa meget som en Mands
Liv var værd at spCrge efter dem.
Paa Dampskibet fik jeg det ftfrste Be-
vis for, at Aanden havde ledt mig paa
rette Vej, thi der traf jeg nemlig sam-
men med en Ven fra KjCbenhavn, som
var godt kjendt paa Oen. Han gav mig
to Rigsdaler i Rejsepenge samt gav
mig Navnet paa en Præst, der senere
viste mig Vej til Orupsgaard, hvor en
af Kirkens Medlemmer (SOster Ludvig-
sen) boede. Herren besvarede endvi-
dere min B(5n ved samme Aften at
sende Broder Johan Svenson til mig;
han var den eneste af Missionærerne,
som var bleven tilbage paa Oen efter
Forfølgelserne. Omtrent samtidig bleve
vi underrettede om, at Broder Peter
Thomsens Gaard i Falkerslov i flere
Nætter havde været omringet af Pobe-
len, som havde sogt efter Brodrene og
slaaet alle Gaardens Vinduer itu, og
det var tilsidst gaaet saa vidt, at man

90

Uddrag af Erastus Snows Dagbog.

maatte leje Mænd til at gaa Vagt ved
Gaarden om Natten med Gevær i
Haand. Jeg kunde nu tydelig forstaa,
at dersom jeg havde rejst efter min
fOrste Bestemmelse, vilde jeg have
gaaet lige i Fjendens Hænder. I For-
ening med Broder Svenson rejste jeg
nu omkring fra Sled til Sted om Nat-
ten for at besoge de Hellige. Vi af-
lagde ogsaa et BesCg til Laaland, hvor
vi traf sammen med BrOdrene J. Jør-
gensen og O. C. Nielsen, der virkede
som Missionærer dersteds. Ved at kaste
Lod om hvem af os, der skulde gaa
til Falkerslev, faldt Lodden paa mig,
hvorfor Broder Svenson og jeg rejste
der til den felgende Nat. Kl. 4 om
Morgenen naaede vi trætte og vaade
vort Bestemmelsessted, men ved at
nyde en kjærlig Modtagelse af Broder

og Stister Thomsen glemte vi snart
vore Besværligheder. Den IClgende
Nat fik vi de Hellige samlede, og Bro-
der Svenson blev ordineret til Ældste
samt beskikket til at bestyre Missionen
paa Oen. Broder P. Thomsen blev
ordineret til Lærer og beskikket til at
vaage over de Hellige i Falkerslttv.
ForOvrigt bleve to nye Grene af Kir-
ken organiserede medens jeg opholdt
mig paa Oen. Under min Tale til de
Hellige om Natten ledte Aanden mig
til at love dem, at dersom de vilde
være ydmyge og tro til Herren, skulde
de ikke have mere ForfOlgelse, hvilket,
iftflge hvad nogle Stiskende fortalte mig
18 Maaneder senere, blev bogstavelig
opfyldt. Fra Falkersltiv rejste jeg til
KjObenhavn og videre der fra tilbage-
til Fredericia.

UDDRAG AF ERASTUS SNOWS DAGBOG.

(Fortsat fra Side 77.)

Uvejret vedblev at rase uafbrudt, og
der faldt en uhyre Mængde Sne. I
flere Dage var Vejret saa vedvarende
koldt og Frosten saa haard, at Mis-
souri Floden, som var fuld af Drivis
og havde i ti Dage været utilgænge-
lig, frtfs til om Sondagen lige neden-
for Fortet, saa at vi Mandag Efter-
middag kunde kjOre vore Befordringer
over paa Isen; samme Aften naaede vi
et af de Helliges Settlementer paa den
anden Side.

Jeg kom ikke til Kundskab om Kom-
mandantens og hans Togs Skjæbne,
ej heller véd jeg, hvorledes det gik
Guldgraverne og Postbærerne, som vi
modte ved Svveet Water, men de
Oxekompagnier, som vi have omtalt,
bleve næsten totalt tidelagte.

Hr. Kinkeid, Kjobmanden fra St.
Louis, som ledsagede os, efterlod en
afkræftet Hest i det nye Ft. Kearney,
og d'Hrr. Homer og Graham, som
havde kjort Gods for ham til Dalen
og begyndte deres Tilbagerejse med
os med to Vogne og otte Heste, efter-
lode en Vogn i Fort Laramie, da de

mærkede, at deres Heste bleve trætte ;
siden maat'.e de efterlade tre andre
Heste paa Vejen ftfrend de naaede
Grand Island, og en anden, der ikke
kunde gaa længere, i Ft. Kearney. De
besluttede derfor at blive tilbage og
rejse sammen med det Oxekompagni,
som vi fCrst kom forbi, men ved at
gjore dette, fristede de samme Skjæb-
ne som dette, og da de endelig ankom
til Missouri Floden nogle Dage efter
det sidste Uvejr, havde de kun én
Hest tilbage.

Alle de (jvrige af vort Selskab an-
kom til Missouri Floden med alle de
Dyr og Vogne, hvormed de begyndte
Rejsen fra Dalen, uagtet vore Trækdyr
vare magre og daarligt skikkede for
en saadan Tur, da vi tiltraadte den ;
thi de bedste Trækdyr, som fandtes i
Dalen, vare blevne opkjCbte af Guld-
graverne.

Men vi stolede paa Gud og bade
daglig, at han vilde styre Elementerne
til vort Bedste, og naar jeg nu over-
vejer, hvorledes Uvejret har raset rundt
omkring os og hvorledes vore Vogn-

Uddrag af Erastus Sxows Dagbog.

91

dæk kun bleve vaade to Gange paa
hele Rejsen, med Undtagelse af den
sidste Dag, samt hvorledes vore Træk-
dyr, magre og forsultede som de vare,
holdt ud og gjorde de haardeste Dags-
rejser paa den sidste Del af Turen,
saa kan jeg kun erkjende, at Herren
vaagede over os for vort Bedste og
opfyldte de Lofter, som han havde
givet os gjennem sine Tjenere.

Intet Vogntog havde nogensinde tid-
ligere gjort ForsOg paa at rejse gjen-
nem Orken saa tidlig paa Aaret, og i
Sandhed et eneste Uvejr kunde let
have dræbt alle vore Trækdyr i deres
udmagrede Tilstand, i hvilket Tilfælde
vi vilde have blevet efterladte tilfods
midt i Orken til at prOve paa at naa
Settlementerne det bedste vi kunde.

Vor Ankomst til P ottawattamie-Lan-
det, medbringende Posten fra Dalen,
blev bebudet med Geværsalut og an-
dre offentlige Demonstrationer, efter-
som Præsident Hyde og alle de Hel-
lige modtoge os med stor Glæde.
Det er overflodigt at sige, at det ogsaa
var et behageligt Mede for os.

Det glædede mig at finde den blom-
strende By Kanesville, som man havde
anlagt omkring det gamle Trætaber-
nakel, samt andre af de Helliges
Landsbyer, som vare i Opkomst i alle
Dele af Countiet, med deres Marker
vg Moller, Flokke og Hjorde; og
1. aade her og i Dalen saa' jeg tydeligt
Opfyldelsen af en Profeti, som Broder
Kimball udtalte i Nauvoo Tempel,
forend vi forlode Illinois i 1846; nem-
lig, at om fem Aar vilde dette Folk
være mere iormuende, end de nogen-
sinde tidligere havde været. * *

Vi tilbragte henimod tre Uger paa
en meget behagelig Maade med at
prædike og besOge vore Venner og
1 rOdre i Kanesville og Omegn, hvor-
paa vi begave os paa Rejsen til St.
Louis. Broder Jakob Gates og jeg
havde kjOrt fra Dalen i en let Vogn,
forspændt med et Par smaa Heste,
lnilke vi nu borthandlede for friske
Trækdyr. Vi toge derpaa Franklin D.
Richards og Geo. B. Wallace i vor
Vogn, og d. 31te Decbr. forlode vi
Council Point, hvor min Broder Wil-

liam Snow og Familie boede. Vi
prædikede og besogte de Hellige ved
Broder Coolidges Moller ved Keg
Creek samt i Savannah og St. Joseph
og tilbragte en Nat hos min Broder
Charles, der var bleven gift og havde
nedsat sig i Atchison County, Mis-
souri. De Hellige, som vi besOgte,
modtoge os med Glæde samt bidroge
deres Skjærv til at hjælpe os fremad
paa vor Rejse. Fra St. Joseph rejste
vi gjennem Plattsburgh til William
Gilberts Hus, omtrent tre Mile fra
Far West, hvor vi tilbragte S abba-
ten. Madam Gilbert og Cynthia Beach,
som boede i Nærheden af hende,
vare nemlig Sostre af Broder Gates,
og ligeledes gamle Bekjendte af mig.
Der fra rejste vi gjennem Byerne
Brunswick, Fayette, Columbia, Dan-
ville og St. Charles til St. Louis,
hvor til vi ankom d. 25de Januar 1850
efter omtrent 500 Miles Rejse fra Ka-
nesville. Vejret var meget ustadigt
og Vejene slemme, og vor Helbred
blev angreben, saa at Brodrene Ri-
chards, Gates og jeg selv vare upas-
selige i en Ugestid efter vor Ankomst
til St. Louis.

Da Broder Taylor og hans Selskab
samt Broder Lorenzo Snow ankom
strax efter, vare alle BrOdrene, som
skulde til Europa, atter tilsammen.
Ældste Richards og de fleste af dem,
som skulde til England, rejste fra
St. Louis til New Orleans, hvor de
indskibede sig for Liverpool. De
Hellige i St. Louis og New Orleans
ydede gavmildt af deres Midler til at
hjælpe dem, der manglede Rejsepenge.
Broder Gates og jeg solgte vor Kjo-
rebefordring til en lav Pris, hvorpaa
vi betalte en Del Gjæld, samt kjObte
nogle Urtekramvarer, som vi sendte
hjem til vore Familier. Vi fandt Præ-
sident N. H. Felt og de fleste af St.
Louis Brodrene nydende en god Aand ;
de voxede i Herren og vare ved at
gjOie Forberedelser for at rejse til
Dalen.

Den 1 8de Februar 1850 forlod Lo-
renzo Snow og jeg St. Louis med en
Dampbaad for at rejse til Pittsburg.
Da Baaden den 24de om Morgenen

92

Uddrag af Erastus Snows Dagbog.

laa ved Landingsstedet i Cincinnati
gik jeg op i Byen for at finde de
Hellige, og medens jeg var borte stak
Baaden af med Lorenzo samt min Bag-
gage og mine Penge ombord. Jeg
tog det imidlertid altsammen kold-
blodigt, og da det var S tindag tovede
jeg og havde en god Forsamling med
de Hellige, der vare meget glade for-
di jeg var bleven efterladt for deres
Skyld, og de betalte beredvilligt min
Rejse med Mandagsbaaden, som land-
satte mig i Wheeling flere Timer ftir-
end den anden Baad ankom ; vi havde
nemlig sejlet forbi den paa Floden.
Jeg forenede mig atter med Lorenzo
og fortsatte Rejsen op ad Floden til
Beaver, hvor vi gik iland og adskil-
tes, idet han gik og bestigte nogle
Venner, medens jeg tog med Posten
til Canton for at bestige min Broder
Zerubbable og Familie. Denne Rejse
baade frem og tilbage var meget ube.
hagelig, da Vejret var vaadt og Vejene
slemme, men jeg ftilte mig vel betalt
for mit Besvær, thi den 3die Marts
havde jeg den Glæde at dtibe min
Broder og hans Hustru; jeg beseglede
ogsaa hans forrige Præstecitimme paa
ham og forlod dem glade i Herren.

Broder Lorenzo og jeg bleve enige
om, da vi adskiltes, at vi skulde mo-
des igjen i Washington, dersom Gud
vilde. Paa Vejen der lil bestigte jeg
min gamle Ven Benjamin Winchester,
som var falden fra sin htije Stilling
under Kirkens Prtivelser, som paa-
fulgte vor elskede Profets Dod. Jeg
fandt ham som Cigarhandler i Pilts-
burg i Pennsylvanien. Han havde tabt
Aanden af Evangeliets Fylde, og hans
Sind var meget morkt; desuagtet mod-
tog han mig med stor Glæde og lyt-
tede opmærksomt til mine Raad og
Formaninger. Jeg beder til min Gud,
at han maa vaagne fra sin Sltivhed,
thi jeg har visselig elsket den Mand
og elsker ham endnu, uagtet hans
Synder.

Fra Pittsburg rejste jeg med en
Dampbaad til Brownsville vedMononga-
hela Floden, og videre med Posten
over Bjærgene til Cumberland i Mary.
land, hvor fra jeg tog med Jærnbanen

til Washington. Der til ankom jeg den
nte Marts. Broder Lorenzo ankom
nogle Dage senere.

Ældsterne A. Babbitt og J. M.
Bernhisel, som af Deserets lovgivende
Raad vare blevne sendte til Washing-
ton for at repræsentere de Helliges
Sag, vare her og bestræbte sig for at
faa Deseret optaget i Unionen som
Stat. Vi sadde i Raad med disse Brti-
dre samt hjalp dem Alt hvad vi kunde.
Ligeledes bestigte vi og samtalte med
mange Senatorer og Repræsentanter
samt flere af Regjeringens Embeds-
mænd, men vi bleve fuldkommen over-
beviste om, at skjtindt Flere havde
Sind for at ville tilmaale vort Folk
Retfærdighed, var dog Storsteparten
imod os. Vi lyttede i flere Dage til
Debaten i Senatet og Repræsentant-
huset under Kaliforniens og Slave-
sptirgsmaalets Behandling. D'Hrr. Cal-
houn, Clay, Webster, Cass, Benton og
Douglass deltoge i Diskussionen. Vi
forskaffede os dernæst Pas fra Stats-
ministeriet samt Breve osv. fra Kon-
gresmedlemmer til flere europæiske
Ministre.

Broder Lorenzo var nu færdig til
at afsejle til Europa, men jeg onskede
forst at gaa til Boston og bestige mine
Venner og de Hellige i de tistlige
Stater samt tilvejebringe Midler til min
Rejse, thi jeg havde endnu ikke erholdt
Mere end hvad jeg behtivede til at
Itise Billet fra et Sted til et andet.

Broder Taylor havde tildels lovet at
ville mtide os i Washington, hvilket
han dog ikke gjorde. Eftersom vi
gjærne tinskede at rejse over Havet
tilsammen, bleve vi enige om, at Bro-
der Lorenzo skulde vente nogle faa
Dage længere paa Broder Taylor,
medens jeg derimod strax skulde gaa tist-
paa. Jeg skulde tillige foresporge mig
i New York og Boston med Hensyn
til den bedste Tid og det mest belej-
lige Sted for vor Afsejling og sende
ham Brev desangaaende til New York.
Ftilgelig forlod jeg Washington Ltirdag
cl. 1 6de Marts om Aftenen og ankom
til Philadelphia tidlig den folgende
Dags Morgen. Samme Dag overvæ-
rede jeg tre Forsamlinger med de Hel-

Uddrag af Erastus Snows Dagbog.

93

lige i den samme Sal, i hvilken jeg
saa ofte havde prædiket, i Profeten
Josephs Dage. De fleste af de Hel-
lige i Philadelphia vare fattige og be-
redte sig til at emigrere vestpaa i
April Maaned. Jeg gav dem saa-
danne Raad, som Aanden indledte,
hvorover de glædede sig, og til Gjen-
gjæld gave de mig omtrent 15 Dollars
til Hjælp til min Rejse. Om Manda-
gen besttgle jeg vor gamle Ven Oberst
Thos. L. Kane og havde ligeledes
en Sammenkomst med den danske
Minister til de Forenede Stater, som
boede i Philadelphia. Derpaa rejste
jeg samme Dags Eftermiddag med
Jærnbanen til New York, hvor jeg tog
ind til Oberst John Reese, Kjflbman-
den, som kom fra Dalen i vort Sel-
skab. Han og Familie modtoge mig
med Glæde. Medens han var i vort
Selskab blev hans Hjærte paavirket
af Sandhedens Aand, hvilken han nu
havde indfort i hans Familie. Jeg
tOvede hos dem i to Dage og belærte
dem samt flere af deres Venner, som
vi besogte. Ligeledes besOgte jeg
nogle faa af de Hellige og forespurgte
mig paa det udenlandske Sejl- og
Dampskibskontor angaaende Prisen
paa Billetter til Europa osv.

Torsdag d. 21de rejste jeg med Jærn-
banen fra New York til Worcester os
videre til Woonsocket i Rhode Island,
hvor jeg traf min Broder L. M. Snow
og andre af mine Slægtninge i bedste
Velgaaende.

Om Fredagen rejste jeg til Boston
og Cambridgeport, hvor Præsident W.
Woodruff den Gang boede. Han havde
meget travlt med at gjore Forberedel-
ser for at sende Levningerne af de
ostlige Menigheder til Dalen i April
Maaned. Lordag d. 23de ankom Præ-
sident Orson Pratt med Dampskibet
„Niagary" fra Liverpool paa en Rejse
til Council Bluffs; vi tilbragte Sabbaten
hos Broder Woodruff. Jeg havde ikke
set disse Brtidre siden jeg var bleven
forenet med deres Kvorum. Broder
Geo. B. Wallace var ligeledes tillstede;
han var paa Rejsen til England. Det
var et glædeligt MSde for os alle samt
for den lille derværende Menighed og

Levningen af den gamle Gren i Boston,
hvis Medlemmer kom der til for at
holde Gudsdyrkelse.

Efter den nOdvendige Forespørgsel
ansaa jeg det for klogest at afrejse
med Dampskibet „Niagary", som skul-
de tiltræde Tilbagerejsen d. 3clie
April og skrev i den Anledning til
Broder Lorenzo Snow. Jeg tilbragte
Mellemtiden med at bestfge de faa Hel-
lige, som endnu fandtes i Salem og
Marblehead, og blandt Andre vilde jeg
ogsaa besoge Samuel Rennels, der til-
ligemed sin Familie en Gang havde
boet i mit Hus i Nauvoo samt havde
været mine varmeste Venner; men de
havde vendt de Hellige Ryggen i deres
Provelses Dage og vare tilligemed deres
Slægtninge vendte tilbage til deres tid-
ligere Hjem. Men da Rennels nu saa',
at jeg nærmede mig Huset tilligemed
hans egen Broder, laasede man DOren
og nægtede os Adgang. O Herre, gjor
med dem, som deres Gjerninger fortjene.

Jeg besflgte ogsaa Levningen af Gre-
nen i Northbridge og tilbragte Sab-
baten (d. 31te Marts) hos dem. Aan-
den ledte mig til at formane og irette-
sætte dem skarpt, fordi de havde havt
Strid og Uenighed iblandt dem. De
bleve baade ydmygede og oplivede ved
mit Besttg. * * *

Jeg gjorde nu Forberedelser for Rej-
sen over Havet. Iblandt dem, som
med glade Hjærter forstrak mig med
Midler til Rejsens Fortsættelse, vil jeg
nævne Sfister Mary Voice af Boston,
som gav mig 25 Dollars, Orson Pratt,
der gav mig 15 Pund Sterling, og Bro-
der G. A. Neal af Cambria, New
York, der sendte mig en Vexel for
150 Dollars, som Svar paa et Brev,
jeg havde sendt ham fra Cincinnati,
Ohio. Disse Penge, tilligemed flere
mindre Gaver af Andre, modtog jeg faa
Dage ftirend jeg forlod Boston. Her-
ren belOnne dem firefold! Tiden for
Skibets Afgang indtraf, og jeg havde
Intet httrt fra Lorenzo eller nogen af
mine Brodre, hvis Selskab jeg havde
gjort Regning paa. Broder Wallace
var rejst til New Bedford og var ikke
færdig. Jeg begyndte derfor Rejsen
foruden dem.

94

Stjernehimmelen'.

Eftersom Herren saa rigelig havde
velsignet mig med Midler leverede jeg,
fOrend min Afrejse, 103 Dollars til
Broder Woodruff. 50 Dollars af nævnte
Belob skulde han ved sin Ankomst
til Missouri Floden betale Biskop Hun-
ler til Eraigrationsfundet, og Resten
skulde anvendes til min Families Op-
hold.

Vor Rejse over Havet varede lidt
over 12 Dage, og en Del af Tiden
havde vi Modvind og oprort Hav.
Ud for New Foundlands Banker bltve
vi omringede af en uhyre Masse
svfimmende Is og ligeledes store Is-
bjærge. Da Kaptejnen ikke kunde

drive Skibet gjennem Isen, vendte han
om og sejlede vest indtil vi vare uden-
for dens Grænser, hvorpaa han tog en
sydligere Kurs udenom Isen. Vi an-
kom til Liverpool d. 16de April om
Morgenen. Jeg havde været stisyg det
meste af Vejen, hvorfor jeg var dob-
belt glad, da vi naaede Kysten. Jeg
blev behagelig overrasket ved at se
Plantevæxten samt det grtinne Græs og
Korn i Omegnen af Liverpool, i Mod-
sætning til den amerikanske Kyst, som
var bedækket med Sne, da Skibet den
5te April lagde til ved Halifax, uagtet
dette Sted har en sydligere Beliggen-
! hed end Liverpool. (Fortsættes.)

STJERNEHIMMELEN.

Den blaa Hvælving over os, som
ligner den indre Flade af en hul Halv-
kugle, kalder man i daglig Tale Him-
melen. I ældre Tider antog man, at
denne tilsyneladende Hvælving var
ubevægelig, var et Firmament, der om-
gav Jorden paa alle Sider, og man
troede, at Fixstjernerne vare befæstede
paa denne Hvælving.

Man er nu overbevist om, at en slig
Kuppel over Jorden slet ikke existe-
rer, at Verdensrummet strækker sig
uden Afbrydelse ud i det Uendelige i
alle Retninger, og at Stjernerne svæve
frit i Verdensrummet i forskjellig Af-
stand fra Jorden. Himmelens blaa Far-
ve hidrorer fra Indvirkningen af Jor-
dens Dunstkreds paa det fra Stjernerne
udstraalende Lys. Hvis Jorden ikke
var omgivet af en Dunstkreds, vilde
Himmelen være sort for vort Blik; men
paa Grund af dennes Tilstedeværelse
viser Himmelen sig mer eller mindre
mOrkeblaa i Forhold til Mængden og
Beskaffenheden af Luftens Vanddampe.
Forestillinger om en halvkugleformet
Hvælving fremkom især af den Me-
ning, som vi selv have dannet os der-
om. Vi formaa nemlig ikke ved den
blotte Beskuelse af Stjernerne at danne
os noget Begreb om deres forskjellige
Afstande fra os; røgelig anse vi dem
alle lige langt borte, og da vi med det

blotte Oje ikke bemærke Noget i Ver-
densrummet, som gjor Indtryk af at
være længere fjærnet fra os end Stjer-
nerne, saa danne disse Grænserne for
det frie Blik i Verdensrummet. Græn-
serne for Iagttagelserne i Verdensrum-
met anser man nu for selve Verdens-
rummets Grænser. Paa denne Maade
fremkommer Forestillingen om en halv-
kugleformet Himmelhvælving, hvorpaa
Stjernerne ere befæstede.

Stjernerne ere Himmellegemer lige-
som Solen, og Grunden til, at de
kun vise sig for os som lysende Punk-
ter er kun den, at deres Afstand fra
os er langt sttfrre end Solens. De
Gamle kaldte dem Fixstjerner, hvilket
mener ,, paahæftede", „befæstede" Stjer-
ner, fordi de synes at staa ubevæge-
lig stille paa en bestemt Plads af
Himmelkuglen, og kun rykke fremad
ved Himmelens almindelige daglige
Omdrejning, idet de deltage i det fæl-
les, regelmæssige Kredslob af alle
Stjerner.

Ligesom Solen hver Dag staar op
og gaar ned, ligesom den tilsynela-
dende foretager et Kredslob om Jor-
den, saaledes ogsaa de fleste Stjerner;
de staa op, gjennemlobe en lavere
eller hojere Bue paa Himmelen og
gaa ned. Kun et ringe Antal af Stjer-
nerne staa aldrig op og gaa aldrig ned,

Ernidringer fra Maj.

95

men fuldende deres daglige Kredslob
omkring et vist Punkt paa Himmelen,
uden at forsvinde af Synskredsen; de
ere synlige til enhver Aarstid og til
enhver Tid af Dognet, naar blot Him-
melen er skyfri og det er tilstrække-
lig mOrkt. Stjernernes daglige Kreds-
lob har en Retning, der er lig den,
som Solen daglig gjennemlober. Hos
os, paa Jordens nordlige Halvkugle,
foregaar den fOrste Halvdel af Stjer-
nernes fremadskridendeBevægelse skiaat
op ad, den anden Halvdel af Bevæ-
gelsen skraat nedad, altid fra venstre
til hojre, naar man vender Blikket
lige mod dem. Dette daglige Kreds-
lob foraarsages af Jordens Omdrejning,
og denne tilsyneladende Bevægelse
har ikke nogen Indflydelse paa Stjer.
nernes Ubevægelighed. Det er forst
naar der finder Forandringer Sted i
deres gjensidige Stilling til hverandre,
at man kan tillægge dem en selv-
stændig Bevægelse.

De Stjerner, ved hvilke de Gamle
ikke bemærkede nogen Forandring i
deres Stilling til hverandre, kaldte de
af den Grund stillestaaende Stjerner
eller Fixstjerner, i Modsætning til de
vandrende Stjerner eller Planeter, som
forandre deres Stilling til de stille-

staaende Stjerner. Deraf kommer det,
at ogsaa Solen og Maanen i tidligere
Tider bleve betegnede som Planeter
eller vandrende Stjerner, og bleve side-
ordnede Merkur, Venus, Mars, Jupi-
ter og Saturn. Ved Hjælp af meget
nojagtige Maalinger, som ere blevne
tagne med den nyere Tids fortrinlige
Instrumenter, har man dog allerede be-
mærket en selvstændisr Bevægelse
af mange Fixstjerner, saa at de i
Virkeligheden ikke svare til Navnet
Fixstjerner. Disse selvstændige Bevæ-
gelser ere imidlertid saa ubetydelige,
at de slet ikke kunne iagttages med
blotte Ojne, og saaledes kan det an-
tages for afgjort, at en Forandring i
Stjernernes indbyrdes Stillinger eller
Afstand fra hverandre kan betragtes
som ikke existerende for Observatio-
ner med ubevæbnet Oje. Fixstjerner-
nes Grupper danne de samme Figurer
nu, som for Aartusinder tilbage. Denne,
som det synes, fuldstændige Ubevæge-
lighed gav Anledning til Forestillingen
om, at Fixstjernerne vare befæstede
paa den indre Flade af en hul Kugle,
og at denne hule Himmelkugle drejede
sig om sin Axe fra Ost til Vest i
LObet af 24 Timer. (Fra „Astronomi-
ens Hovedlærdomme".)

ERINDRINGER FRA MAJ.

UTAH.

Det forste af dette Aars Emigrant-
selskaber fra Europa ankom efter hel-
dig Rejse til Salt Lake City d. iste
Maj under Ældste John Donaldsons
Ledelse. Selskabet, som forlod Liver-
pool d. 1 2te April, bestod ved Afrejsen af
343 Sjæle, af hvilke 325 vare engelske,
skotske og walesiske Hellige, 4 Skan-
dinavere, 11 hjemvendende Missionæ-
rer og 3 Besogende.

Anders Christensen, der for flere
Aar siden virkede som Missionær i
Skandinavien, dttde af Hjærlesygdom
paa sin Bopæl i Brigham City d. 4de
Maj i en Alder af omtrent 48 Aar.
Han var en meget god og nyttig Mand

i Samfundet og indehavde indtil sin
DCd mange offentlige Tillidsposter.

Den 9de Maj forlod et mindre Sel-
skab Missionærer Salt Lake City for
at gaa paa Mission til Europa, de
Forenede Stater og andre Dele af
Verden. Iblandt dem vare J. B. Hesse,
John Andersen, G. E. Byarnason og
Peter Waldgardson, som rejste til
Skandinavien og ankom til KjOben-
havn d. 3die Juni. Hesse blev slrax
beskikket til at arbejde i Aarhus og
Andersen i Kjøbenhavns Konference;
Byarnason blev med Waldgardson som
Medhjælper beskikket til at præsidere
over den islandske Mission.

Den 22de Maj holdtes Valgmoder

96

Erindringer fra Maj.

overalt i Territoriet i den Hensigt at
give Folket Lejlighed til at stemme
for eller imod den af Konventionen
vedtagne Konstitution. Resultatet af
Valget var 27,814 Stemmer for og 498
Slemmer imod Antagelsen af Konsti-
tutionen.

DANMARK.

En frygtelig Explosion, hvorved Donse
Krudtværk paa Nordsjælland blev fuld.
stændiglagt i Ruiner, fandt Sted omtrent
midt i Maj Maaned. Fabrikkens fire
Moller og Tenestuen blev sprængt i
Luften, og de tilstedende Fabriksbyg-
ninger samt et Par andre nærliggende
Huse nedbrændte. Fire Personer dræb-
les, og en Mængde kom mer eller
mindre til Skade.

Herregaarden Dronninggaard i Vend-
syssel blev d. i6(£ Maj aldeles Cde-
lagt ved en Ildebrand. 2 ROgtere til-
ligemed 34 Heste og 100 Kfier inde-
brændte.

SVERIGE.

Karlstens Fæstning ved Marstrand,
der som bekjendt erobredes paa en saa
eventyrlig Maade af Tordenskjold i
17 19, er nu rummet, idet Garnisonen
afrejste d. iste Maj med det flagsmyk-
kede Skib ,,St. Erik." Ved Tropper-
nes Afmarch fra Fæstningen stroges
Flaget 270 Aar efter at det forsle
Gang var hejst der fra.

NORGE.

Torskefiskeriet i Finmarken i Aar
er saa godt som ganske mislykket, og
det Haab, som har været sat til denne
Distriktets sædvanlige, men ogsaa ene-
ste Næringskilde, som en væsentlig
Slotte for Bestræbelserne for Afhjæl-
pelse af Nttden blandt de Stormlidte i
Distriktet, er saaledes blevet sorgelig
skuffet.

Norges Frihedsdag (17de Maj) fej-
redes overalt i Landet med stor Høj-
tidelighed.

IRLAND.

I den senere Tid har den engelske
Regjering forandret sin Optræden mod
Irlænderne. De paa Mistanke fæng-

siede politiske Ledere i Irland bleve
nemlig frigivne og en ny Statholder
valgt. Denne fredelige Vending af
Sagerne blev imidlertid fulgt af et
dobbelt politisk Mord, idet Lord Fre-
derick Cavendish, der nylig var bleven
valgt til Hr. Forsters Efterfolger som
Sekretær for Irland, og Undersekre-
tæren Thomas Henry Burke Lordag d.
6te Maj blev dræbt i Phoenix Park i
Dublin. Ofrene foretog en Spadser-
tur i Parken, da en Vogn med fire
Mænd i kjtirte op ved Siden af dem;
to af disse sprang af, droge deres
Knive og anfaldt de to ubevæbnede
Embedsmænd, som under en voldsom
Modstand bukkede under. Dette
Dobbeltmord havde til Fclge, at den
engelske Regjering maatte antage
strænge Forholdsregler mod Irland.
Moder saa vel som hemmelige Fore-
ninger bleve forbudte og der lagdes
betydelig Tvang paa Pressen. En
Mængde Arrestationer foretoges af
Saadanne, som kunne antages at være
skyldige i Mordet. Store Belonninger
bleve ogsaa udlovede af Regjerirgen
for Meddelelser, der kunde lede til
Opdagelse af Morderne.

ÆGYPTEN.

OprOret i Ægypten antager en me-
get truende Skikkelse. Den i Kajro
herskende Soldaterbande vil afsætte
Khediven, som understottes af Bedui-
nerne. Franske og engelske Krigs-
skibe have faaet Ordre til at gaa til
Ægypten i den Hensigt at dæmpe
Oproret.

SII3ERIEN.

Ltfjtnant De Long, den savnede Of-
ficer fra den amerikanske Porlardam-
per „Jeanette", er omsider fundet dOd
tilligemed en halv Snes af Mandska-
bet, hvoriblandt flere Skandinavere.
De laa alle stivfrosne nær Mundingen
af Lena Floden i Siberien.

I 1 881 blev der bygget omtrent 9000
Mile paa 258 forskjellige Jærnbaner i de
Forenede Stater.

Hermed folger et Præmienumer.

ms

ET HISTORISK-BIOGRAFISK MAANELS SKRIFT.

"Uagtet han er dod, taler han dog. "— P årle y P. Pratt.

Nr. 7.

JULI 1882.

lSTE AARG.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 87.)

(1851— Fortsat.)

GREJS GREN OPRETTES.

5te Oktbr. Grejs Gren, i Nærheden af
Vejle, organiseredes med 20 Medlemmer.
Præst Joh. Larsen blev beskikket til For-
stander for samme. Joh. Larsen, som var
bleven dobt i Kjtf benhavn d. 18de Aug.
1850 og derefter ordineret til Diakon, var
tilligemed sin Broder Lauritz kommen
over til deres Hjemstavn ved Grejs i
April 1 85 1 for at besOge deres Forældre
og Ovrige Slægtninge, som boede der-
steds, samt for at prædike Evangeliet for
dem. Strax efter deres Ankomst be-
gyndte de at bære Vidnesbyrd for Folket
og afholde smaa Forsamlinger i deres
Forældres Hus samtidig med, at de
brugte deres Haandværksom Skræddere.
I Juni Maaned kom Ældste P. O. Han-
sen og Præst Wm. Andersen til Egnen
som Missionærer fra KjØbenhavn og
dttbte de forste to Individer, som bleve
indlemmede i Menigheden i det sydlige
Jylland, nemlig Ebbe Jessen i Frederi-
cia og en ældre Kone ude paa Landet.
Ebbe Jessen blev dobt d. 5te Juli. P.
O. Hansen ordinerede ogsaa Johannes
Larsen til Præst. I August kom Ældste
Chr. Larsen og Præst Wm. Andersen til
Egnen, og strax efter deres Ankomst

dobte Chr. Larsen sine Forældre, Lars
Johansen og Hustru, ved Grejs samt en
Mand ved Navn N. R. Beck og Flere.
BrBdrene begyndte nu at udstrække deres
Missionsvirksomhed til de omliggende
Sogne, fornemmelig til Store Lihme og
Omegn, og flere gode og velbesogte For-
samlinger afholdtes. Med Grenens Op-
rettelse var Begyndelsen gjort til et stort
Arbejde i den Del af Landet.

FORFoLGELSE PAA BORNHOLM.

24de Oktbr. Ældsterne H. P. Jensen
og H. Larsen bleve efter en Forsam-
ling, som de havde afholdt paa et lejet
Lokale i Rflnne paa Bornholm, angrebne
af en Pobel, som med Magt forte dem ud
af Salen og fornærmede dem paa forskjel-
lige Maader. Uagtet de fortes gjennem
Mængden, der med deres Knipler og op-
løftede Arme dannede en Slags Æres-
port, som de maatte passere igjennem,
slap de dog denne Gang fra at blive gjen-
nempryglede og kom ved et Par venlig-
sindede Borgeres Mellemkomst i god
Behold til deres Logis. Strax efter
denne Affære dftbte Broder Jensen 12
Personer. Omtrent 2D vare dobte der
paa Oen i Forvejen.

EN GREN I FREDERICIA.

9de Novbr. En Gren oprettedes i

98

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Fredericia med 12 Medlemmer. Præst
K. H. Bruun, der i Novbr. 1850 var an-
kommen der til fra KjCbenhavn for at
tage Kondition som Opvarter paa et Ho-
tel, blev beskikket til Forstander for
samme. Modet, i hvilket denne Organi-
sation fandt Sted, blev afholdt i Broder
Lars Jensens Hus i Nærheden af Strib
paa Fyen.

ANDEN GENERALKONFERENCE.

Den 15de og 16de Novbr. afholdtes
Kirkens anden Generalkonference i Kj8-
benhavn. Vi gjengive dens Forhand-
linger omtrent saaledes som de findes i
„Skandinaviens Stjerne," iste Aargang,
Nr. 3:

Tilstede vare: 1 af de Tolv (Erastus
Snow), 2 af de Halvfjerds (Hansen og
Forsgren), 7 andre Ældster, 10 Præster,
7 Lærere, 5 Diakoner samt en stor For-
samling af Hellige.

Erastus Snow præsiderede.

Konferencen blev aabnet d. 15de om
Eftermiddagen. Kl. 5 med Sang og B6n.

Derefter fremstod Præsident Snow og
hilsede Konferencen fra Ældste John
Taylor og George P. Dykes i Hamborg
og sagde, at det gjorde ham ondt, at vi
ikke kunde have dem iblandt os. De
havde imidlertid forsikret i deres Biev,
at de vilde være med os i Aanden; men
de havde meget at bestille. Broder Tay-
lor skulde begynde Trykningen af Mor-
mons Bog paa Tysk i næste Uge, og
ligeledes et Maanedsskrift, kaldet ,,Zions
Panier". Han talte derpaa i Korthed
om Efterretninger fra Udlandet, Mis-
sionen paa det stille Havs Oer osv. Han
berrettede ogsaa, at Parley P. Pratt var
rejst til Sydamerika, og han have sendt
to Ældster til Ny Holland. Nogle Mis-
sionærer vare ogsaa udsendte af Lorenzo
Snow fra England til Kalkutta og Bom-
bay i Ostindien samt til Oen Malta.
Gode Efterretninger vare indlObne fra
Missionen i Svejts, Italien og Frankrig.
Han hilste ogsaa fra Ældste Chr. Chri-
stiansen i Jylland, som ikke kunde afgive
M6de i Konferencen.

Ældste J. A. Ahmanson stod frem
paa Præsidentens Opfordring og gav
Beretning om Missionen i Norge.

Præsidenten sagde derpaa, at han

onskede at give de fremmede BrOdre
Lejlighed til at tale til fælles Undervis-
ning og Gavn. Mange varme og kraf-
tige Taler bleve holdte til stor Opbyg-
gelse og Glæde for Alle.

Det blev derpaa foreslaaet og enstem-
migt vedtaget:

At Ældste O. C. Nielsen gaar til Born-
holm for at præsidere over de Hellige
dersteds, samt arbejder paa hele
Oen hvor som helst den Helligaand
vejleder ham.

At Ældste A. Aagren præsiderer over
Menigheden i Hirscholm og udbreder
Evangeliet i Omegnen.

At de Hellige i hele det sydlige Jylland
og paa Fyen organiseres til en Konfe-
rence under Navn af Fredericia Konfer-
ence, og at Ældste Chr. Larsen præsi-
derer over den.

At Wm. Anderson ordineres til Ældste
og vedbliver i sin Tjeneste under Chr.
Larsens Bestyrelse.

At Jens Hansen ordineres til Præst og
gaar med Ældste Wm. Andersen.

Kl. q indkom Ældste H. P. Jensen
med Beretning fra Bornholm; 12 vare
clObte der siden de andre BiOdre rejste
der fra.

Broder Peter Becksti tim afgav sin Be-
retning om Missionen i Sverige efter
Forlangende af Præsidenten, som derpaa
foreslog, at Beckstrom skulde beskikkes
til at arbejde i Brondbyoster og Omegn,
vest for KjObenhavn, hvilket blev en-
stemmigt vedtaget.

Derefter bleve Brødrene Wm. Ander-
sen og Jens Hansen ordinerede, og Kon-
ferencen blev hævet til den næste Dags
Formiddag Kl. 10.

Søndag d. 16de, Formiddag Kl. 10.

Konferencen aabnedes med Sang og
Bon.

Præsident Snow stod derpaa frem og
gjentog sin Hilsen fra Bifldrene Taylor
og Dykes. Han bemærkede, at Taylor
havde været med i Fængslet hos
Profeten Joseph Smith og denres
Broder Hyrum, da de bleve myr-
dede, og han selv (Taylor) blev
haardt saaret, saa at han blandede sit
Blod med deres. Denne Mand havde
Snow forventet til Konferencen, men
Herren tilstedte ikke dette denne Gang.

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

99

Naar han skuede tilbage paaden Tid, da
han tilligemed hans Medarbejdere forst
kom til Danmark, glædede han sig inder-
lig i sin Sjæl og takkede Gud for de
mange Vidner, som Herren havde oprejst
i dette Land. Derefter gav han en Del
Undervisning med Hensyn til Menne-
skets frie Villie som en Forberedelse til
folgende Forslag:

At Konferencen anerkjender og op-
holder Brigham Young som Profet og
Seer samt Præsident for Jesu Kristi
Kirke of Sidste-Dages Hellige paa hele
Jorden, og Heber C. Kimball og Willard
Richards som hans Raadgivere og Med-
hjælpere.

At Konferencen anerkjender og op-
holder de tolv Apostle i deres Kald,
nemlig: Orson Hyde, Præsident, Parley
P. Pratt, Orson Pratt, Wilford Woodruff,
John Taylor, George A. Smith, Amasa
M. Lyman, Ezra T. Benson, Charles C.
Rich, Lorenzo Snow, Erastus Snow og
Franklin D. Richards. — Enstemmigt ved-
taget.

Derefter blev det foreslaaet af Ældste
John E. Forsgren og enstemmigt vedta-
get, at anerkjende og opholde Erastus
Snow, hvis Vandel de Hellige kjendto
som en Apostel og Præsident over de
Hellige i Danmark.

Præsidenten takkede Konferencen og
sammenlignede Guds Rige med et Træ,
hvis Grene faar Saften gjennem Roden,
og dets Frugter ens over hele Jorden;
talte om Enighed og Orden samt om
at gjore det bedste ,rnan kan; Gud selv
kan ikke gj*5re bedre. Han viste, hvor-
ledes Gud vælger sine Tjenere efter sit
eget Behag osv.

Derefter blev det foreslaaet og enstem-
migt vedtaget:

At anerkjende og opholde John E.
Forsgren og P. O. Hansen i deres Kald.

At de Hellige i hele den nordlige Del
af Jylland organiseres til en Konference
under Navn af Aalborg Konference, un-
der Bestyrelse af Ældste Chr. Chri-
stiansen.

At de Hellige paa Sjælland, Falster,
Bornholm osv. organiseres til en Kon-
ference under Navn af Kjøbenhavns
Konference og Bestyrelse af John E.
Forsgren.

At Ældste O. Svendsen gaar tilbage
til Missionen paa Vest-Sjælland med
Hjælp.

At Ældste John E. Forsgren gaar
tilbage til Lolland og Fa'ster for en
kort 1 id med Hjælp.

At P. Lorenzen vedbliver sin Tjeneste
som Forstander for Menigheden i Kjti-
benhavn.

At J. H. Christensen ordineres til
Ældste og vedbliver sin Tjeneste som
Forstander for Menigheden paa Kri-
stianshavn.

Forstander Christensen foreslog der-
paa at anerkjende og opholde Menighe-
dens Tjenere paa Kristianshavn i deres
Kald. — Enstemmigt vedtaget.

Forstander Lorenzen foreslog dernæst
at anerkjende og opholde Menighedens
Tjenere i Kjobenhavn. — Enstemmigt
vedtaget.

Konferencen blev sluttet med Sang og
BOn for atter at forsættes om en Time.

Eftermiddag Kl. 2.

Konferencen var atter samlet og blev
aabnet med Sang og Bon. Den hellige
Nadver blev nu administreret, J. H. Chri-
stensen ordineret og nogle Btørn velsig-
nede.

Ældste H. P. Jensen talte derefter om
Missionen paa Bornholm, hvorpaa det
blev foreslaaet og enstemmigt vedtaget,
at han skulde gaa hjem til Nflrre-Jylland
og arbejde i Forening med Chr. Chri-
stiansen indtil videre.

Præsidenten talte dernæst om Skrif-
terne og ttnskede, at BrOdrene skulde ftile
Vigtigheden af at udsprede dem, at det
var nodvendigt at vedligeholde et Tids-
skrift osv. Han opfordrede Brodrene af
Præstedømmet til at sporge dem selv:
Ransage vi Bibelen, Mormons Bog og
Aabenbaringerne tilstrækkeligt? og han
spurgte endelig de Hellige, om de vilde
bruge deres Evner og Indflydelse til at
vedligeholde ,, Skandinaviens Stjerne."
Dette blev fremsat som et Forslag og en-
stemmigt vedtaget. Dernæst foreslog
han, at Broder Lorenzen skulde hjælpe P.
O. Hansen, og at de begge skulde be-
stræbe sig for at blive dygtige og duelige
til at fortsætte deres literære Arbejde i
Fremtiden. Forslaget blev enstemmigt
vedtaget. Han sagde ogsaa, at han 6n--

100

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

skede at faa Pagtens Bog trykt førend
han rejste og foreslog, at Mormons Bog,
Pagtens Bog, Kirkens Salmebog og
Tidsskriftet for Fremtiden skulde til-
høre Kirken og udgives under Bestyrelse
af vedkommende Præsidentskab. Dette
blev ogsaa enstemmigt vedtaget.

Eftermiddagsmodet blev dernæst slut-
tet med Sang og Bøn.

Aftenmødet.

Konferencen var atter samlet Kl. 7 og
blev aabnet med Sang of Bøn, hvorefter
Skriveren oplæste en Beretning om Kir-
kens Forfatning i .Danmark, hvilken talte
12 organiserede Grene, 12 Ældster, de
nødvendige Præster, Lærere og Diako-
ner og mange adspredte Medlemmer,
lait var der døbt 532, hvoraf 60 vare
blevne udelukkede.

Det blev derpaa foreslaaet og enstem-
migt vedtaget:

At K. H. Bruun og John F. F. Dorius
4 arbejder under Ældste Forsgrens Be-
styrelse.

At Johan A. Ahmanson arbejder paa
"\ est-Sjælland i Forening med Ældste O.
Svendsen.

At Ole U. C. Monster ordineres til
Ældste og arbejder i Staden og Omegn.

At F. C. Sørensen ordineres til Ældste
og arbejder under Chr. Larsens Besty-
re.se.

At Hans Hansen af Ishøj ordineres til
Præst og arbejder i den Omegn.

At følgende Brodre af Kjøbenhavns og
Knstianshavns Menigheder ordineres
som følger: F. Møller og S. Hansen til
Præster; J. C. Madsen, J. F. Hahn og
C. Andersen til Lærere; B. Bjerregaard
og O. Nielsen til Diakoner.

Derefter foretoges Ordination, og
Præsidenten takkede Konferencen, bød
Farvel og sagde, at han kunde ikke be-
stemme Tiden for den næste Konference,
men haabede alligevel at se de Fleste
igjen, om ikke alle, førend han forlod
Landet, og han bad Gud den evige Fader
i Jesu Kristi Navn at velsigne de Hellige
og alle oprigtige Mennesker i Danmark.
Derpaa blev Konferencen sluttet med
Sang og Bøn.

J. H. Christensen, Skriver.
Denne Konference blev afholdt i Me-
nighedens lejede Lokale paa Kristians-

havn, da Hr. Nehm omtrent paa den
Tid nægtede Komiteen at leje den sin
Sal længere i Lille Kongensgade. Af
denneAarsag maatte de to.i Hovedstaden
organiserede Menigheder i nogen Tid
afholde alle deres offentlige Forsamlinger
paa Kristianshavn.

MERE FORFØLGELSE PAA BORNHOLM.

November. Forfølgelserne paa Born-
holm vedvarede. Broder Jens Jørgen-
sen, der virkede some Missionær paa
Oen, prøvede paa at afholde en For-
samling i Aaker Sogn hos Broder Di-
driksen d. 24de November. Da han
begyndte at tale, var der Flere af de
Tilstedeværende, som udstødte Trusler
og Bespottelser mod ham, og der-
næst lagde de Haand paa ham, trak
ham uden for Huset, hvor de stødte
ham, trak ham i Haaret, rev hans
Frakke itu osv. Det lykkedes ham
imidlertid tilsidst at slippe bort fra
dem. Den følgende Dag kom Ældste
O. C. Nielsen til Oen for at hjælpe
Broder J. Jørgensen. En Aften da
de begge spadserede ad Landevejen
til Aaker, bleve de overfaldne af Nogle,
som vare udsendte for at skulle
fange dem og som vare bevæbnede
med store Knipler i Hænderne. De
sagde, at Sognets fornemste Mænd
vilde tale med Brødrene og høre deres
Vidnesbyrd, men da de kom til disse,
bleve de truede med Prygl og for-
viste fra Sognet, og de betydede dem
endog med Eder, og Forbandelser,
at man ikke vilde spare deres Liv,
dersom de vovede oftere at komme
til Aaker Sogn. Der var mellem 40
og 50 Mænd tilstede. Sognefogden
lovede at beskytte dem denne Gang.
Brødrene beraabte sig paa, at de ifølge
Loven havde Ret til at gaa, hvor de
vilde, men han vilde ikke høre dem.
Derimod raabte han: „Herud med
dem," og Brødrene maatte paa hans
Befaling følge efter som Arrestanter.
Paa Vejen var der En af hans Bande,
som slog Nielsen paa Kinden, saa at
Blodet strømmede ud. Da de naaede
Sogneskjellet, lode de dog Missio-
nærerne gaa, hvilket de strax efter
syntes at fortryde, da Brødrene markede,

BlOGRAFJSKE SKIZZER.

101

at de atter bleve forfulgte. Men Her-
ren slog Forfølgerne med Blindhed,
saa at de ikke kunde finde deres
Ofre, og paa denne JVlaade undslap

Jørgensen og Nielsen deres Fjender
og fortsatte derefter deres Virksomhed
paa Oen med usvækket Iver.

(Fortsættes.)

HANS PETER JENSEN.

Hans Peter Jensen er født af fat-
tige Forældre i Ny Hagested ved
Holbæk paa Sjælland, Danmark, den
3die Marts 1815. Da han var to Aar
gammel nyttede hans Forældre til A-
mager, og paa Grund af deres Fattig-
dom maatte han fra sit ottende Aar
selv tjene sit Brød hos Fremmede,
hvisaarsag hans Skoleundervisning blev
næsten aldeles forsømt; han frekven-
terede saaledes kun den simple Lands-
byskole i omtrent tre Maaneder. Hans
Forældre havde ialt 20 Born, hvoraf
dog omtrent Halvparten dode i deres
Barndom. I 14 Aars Alderen blev
Jensen ifølge den lutherske Kirkes
Skik konfirmeret i Taarnby Kirke paa
Amager, og i 1831 kom han i Smede-
lære i Kjobenhavn og blev Svend i
1835. I hans Læretid var han ofte
underkastet raa Behandling af sine
Medarbejdere. I 1834, Aaret for han
blev Svend, forenede han sig med de
første saakaldte Kirketroende, som ad-
skilte sig fra Statskirken i Kjoben-
havn, og han forblev i Samfund med
disse omtrent fire Aar, i hvilken Tid
han stadig arbejdede som Smedesvend
og ydede rigeligt af sine Fortjenester
til sine fattigere TroesbrØdre. Han
udstod ogsaa en Del Forfølgelse paa
Grund af hans religiøse Anskuelser.
Om Efteraaret 1839 kom to Baptist-
missionærer, nemlig Onken og KØb-
ner, fra Hamborg til Kjobenhavn og
begyndte at prædike Baptistlæren der-
steds. Forend den Tid vare Bapti-
sterne slet ikke kjendte i Danmark.
Jensen tilligemed 11 andre Kirke-
troende bleve strax overbeviste om, at
Baptisternes Lære i mange Henseen-
der var bedre end den lutherske, hvor-
for de d. 27de Oktober 1839 ved Daab

BIOGRAFISKE SKIZZER.

(Fortsat fra Side 60.)

bleve optagne

Samfund og

organiseret

1 nævnte
til den første Baptistme-
nighed i Skandinavien. Den 2den
December s. A. forlod Jensen Kø-
benhavn og rejste som Missionær for
Baptisterne og som Smedesvend til
Aalborg, hvor han derpaa arbejdede i
sin Profession i i\ Aar. I den Tid
rejste han meget • omkring som Mis-
sionær og virkede af alle Kræfter for
sin Læres Udbredelse. Som Frugter
af hans Arbejde blev en lille Bap-
tislmenighed d. iste Oktober 1840 op-
rettet i Aalborg med otte Medlem-
mer, der samme Dag bleve døbte.
Jensen blev beskikket til deres Lærer.

Den 21de Februar 1841 begyndte
han en Forretning som Smedemester
paa egen Haand ved at leje et Værk-
sted i Nørre-Sundby, og d. 8de April
1842 giftede han sig i en Alder af
27 Aar med Ane Marie Klausen, en
Datter af Skipper Klausen i Aalborg.
Med hende avlede han fire Børn,
hvorefter hun d. 24de Juli 1848 afgik
ved Døden. Hans Fader dode paa
Amager d. iste Marts 1844.

I Slutningen af 1848 rejste Jensen
som Repræsentant for Baptistmenighe-
derne i Danmark til Hamborg for at
overvære en stor Konference, som af-
holdtes dersteds i Anledning af en
Del Uenighed og Splid, som paa flere
Steder havde indsneget sig i Bapti-
sternes Samfund med Hensyn til visse
Lærdomspunkter. Denne Konference
varede i fire Uger og overværedes af
ledende Baptister fra flere forskjellige
Lande. Under Jensens Ophold i Ham-
borg stiftede han Bekjendtskab med
en ung Dame ved Navn Sara Jose-
fine, en Datter af en vis Fabrikant
Klausen fra Slesvig. Hun opholdt sig
nemlig den Gang i Hamborg og var

102

Biografiske Srizzer.

et trofast Medlem af Baptistmenighe-
den. Den derværende Forstander,
med hvem Jensen efter Konferencens
Slutning raadforte sig angaaende sin
enlige Stilling som Enkemand, anbe-
falede ham nævnte Dame som en
dydig og retskaffen Kvinde, der efter
al Sandsynlighed kunde blive ham en
god Hustru. Hun fulgte ogsaa strax
med ham hjem til hendes Forældre,
der beredvilligt gave deres Samtykke
til en ægteskabelig Forbindelse, og
fire Uger senere bragte Faderen hende
til Aalborg, hvor Jensen strax loste
Kongebrev og giftede hende den 3die
Marts 1849 i Faderens Nærværelse.
Deres forste Son Jakob Peter, der
for Nærværende er et Medlem af
Httjraadet i Brigham City, blev fodt
d. 20de Marts 1850.

Jensen vedblev at virke med stor
Nidkjærhed for Baptistlærens Udbre-
delse i Aalborg og Omegn, indtil Me-
nigheden dersteds talte omtrent 300

Medlemmer. Han ofrede ogsaa mange
Midler for Samfundets Vel, da han
samtidig drev sin Forretning i Norre
Sundby med god Held. Ligeledes fore-
tog han mange mojsommelige Missi-
onsrejser, uden at erholde den mind-
ste Vederlag derfor, samt led megen
Forfølgelse. Imidlertid opstod der at-
ter Uenighed iblandt Samfundets Med-
lemmer angaaende de samme Lær-
domspunkter, som havde været drdf-
tede af Konferencen i Hamborg, men
medens Jensen med Flid arbejdede
paa at bringe Enighed tilveje iblandt
dem, kom Ældste Geo. P. Dykes til
Aalborg som en Budbærer af Evan-
geliets Fylde og begyndte at prædike.
Jensen troede fOrst, at han varen falsk
Lærer, men allerede efter den ftfrste
Samtale med ham blev han overbevist
om Sandheden, og den 27de Oktober
1850 blev han tilligemed sin Hustru og
sex Andre dtfbt af Dykes som Evan-
geliets forste Frugter i Nflrre-Jylland.
Jensen havde været Baptist i 11 Aar.
Efter hans Daab gik han strax til Bap-
tisterne, som han havde ofret og virket
saa meget for og som han fremdeles
elskede meget hdjt, og raadte dem til
atter at ffllge ham, ligesom de tidligere

havde gjort, og blive Medlemmer af de
Sidste-Dages Helliges Samfund, idet
han samtidig forklarede dem, at Bap-
tistlæren i flere Henseender var for-
kert. Nogle af dem lyttede til hans
Forklaring og fulgte ham, medens de
Andre forhærdede deres Hjærter, og
Lederne, hvis Navne vare Foltved,
Chr. Gartner og Chr. Vesterby, bleve i
Særdeleshed meget forbitrede paa ham,
da de nemlig fra den Tid af strede af
alle Kræfter mod Evangeliets Fylde, og
gik endog saa vidt, at de begyndte at
forfølge dem, som vare ddbte. Foltved
var bleven beskikket til Menighedens
Forstander efter at Jensen havde for-
ladt den.

Den 25de Novbr. 1850 blev den forste
Gren af Jesu Kristi Kirke af Sidste-
Dages Hellige i Jylland organiseret i
Aalborg, og Jensen blev ordineret til
Præst og beskikket til Forstander for
samme. Den 3die Marts blev han or-
dineret til Ældste, hvorefter han, for-
uden at vaage over Menigheden i Aal-
borg, foretog flere Missionsture ud paa
Landet i Selskab med Dykes og flere
af de nydobte Brodre. Ligeledes of-
rede han betydelige Pengesummer til
Evangeliets Udbredelse, og hans Hus
i Norre-Sundby var et almindeligt
Hjem for alle Brodrene, der virkede
som Missionærer. Under deres Virk-
somhed paa Landet bleve Brødrene
ofte underkastede svær Forfølgelse.
Saaledes fik Dykes, Jensen og Schou
en haard Medfart i Lundby, en lille
Landsby syd for Aalborg.

Den 22de Juni begyndte den be-
kjendte Forfolgelse i Aalborg, under
hvilken mange af de Hellige bleve
mishandlede og megen Ejendom 6de-
lagt. Pdbelen omringede Jensens Hus
i NOrre-Sundby i flere efter hveran-
dre folgende Nætter, sloge Vinduer
og Dore itu, afreve Tagstene og paa
andre Maader beskadigede hans Ejen-
dom. Den sidste Aften gik Jensen
ud iblandt de 40° a 5°° Mennesker,
som havde omringet Huset, og talte til
dem, efter at det var bleven morkt.
Folket stod ganske stille og lyttede til
hans Tale, men saa snart han var
færdig, besluttede de at kaste ham i

Biografiske Skizzer.

103

en ved Fabrikken liggende Sandgrav,
som tilhorte ham selv og var meget
dyb. En venligsindet Borger ved
Navn Galster frelste ham imidlertid
fra denne Overlast ved at tage ham
under Armen og hurtig fore ham ind
i Huset. Pflbelen vedblev imidlertid
at efterstræbe Jensens Liv i den Grad,
at han tilsidst maatte flygte fra sit
Hjem og lobe fire Mil i fem Timer
fra NCrre-Sundby til Hals, hvor han
med N6d og næppe slap gjennem den
derværende Pobel, der strax gjen-
kjendte ham, og han kom ombord paa
Dampskibet, som netop sejlede forbi
paa Rejse fra Aalborg til Kjciben-
havn. Under sin Lobetur var han
flere Gange nær ved at styrte om af
Overanstrængelse og Varme, og da
han endelig var kommen i Baaden ved
Skibsbroen for at skulle sejle ud til
Dampskibet, raabte Folket fra Land til
Baadsmanden, at de skulde kaste ham i
Soen;men da disse i sammeOjeblik fandt
sig berigede ved et Par Daler, som
Jensen stak dem i Haanden, ænsede
de ikke PObelens Opfordring, men roede
deres Passager i en Fart ud til Fartejet,
hvor han traf Dykes, der var bleven
grebet og bragt ombord paa Skibet af
Politiet i Aalborg. I Forening fort-
satte de nu Rejsen til Kjobenhavn,
hvor de ankom den iste Juli og nod
en kjærlig Modtagelse af Bredrene og
de Hellige, til hvem de strax afgave en
Rapport om de i Aalborg og Norre-Sund-
by stedfundne Uroligheder. Det blev i
Raad besluttet, at der skulde affattes
et Andragende til Regjeringen om Gjen-
oprejsning og fremtidig Beskyttelse, og
et saadant blev ogsaa d. 14de Juli ind-
leveret til Justitsministeren, der lovede
at ville tage sig af Sagen, hvilket han
imidlertid aldrig gjorde.

Broder Jensen virkede nu baade
blandt Fremmede og Hellige i Kjttben-
havn og Amager omtrent en Maaned,
i hvilken Tid han i Særdeleshed bar
Vidnesbyrd for mange Baptister. Der-
efter blev han kaldet til at tage paa
Mission til Bornholm for der at præ-
dike Evangeliet og organisere en Gren
af Kirken. Han forlod altsaa Kjeben-
havn d. 24de Juli og ankom til Ronne

paa Bornholm den røgende Dag. Der
fandtes allerede nogle faa Hellige der-
paa Oen, hvilke modtoge ham med stor
Glæde, og han begyndte strax at virke
i Amager og paa andre Steder, vandt
stor Indflydelse, holdt mange Forsam-
linger, dobte Flere, organiserede en
Gren af Kirken (den forste paa Born-
holm), gav betydelige Pengesummer til
de fattige Hellige, foruden i enhver Hen-
seende at bære sine egne Udgifter og
begav sig paa Tilbagevejen til Kjoben-
havn, hvor han indtraf den folgende
Dag og overværede Slutningen af den
ftfrste Konference, som blev afholdt i
Danmark. Strax derefter rejste han
til Jylland og besogte sin Familie,
som han fandt i bedste Velgaaende.
Ligeledes fandt han sin Fabriksdrift i
en trivelig Forfatning.

Den 27de August kom Erastus Snow
til Aalborg, og d. 31te blev en stor
Forsamling afholdt i Kjeldgaardene, hvor
næsten alle de Hellige fra Aalborg
og Omegn vare forsamlede. Jensen
virkede derefter hovedsagelig i og om-
kring Hjemmet omtrent en Maaned,
men foretog dog en kort Missionstur
til Jetzmark, hvor han mfidte stor Mod-
stand af Baptisterne, og paa tre Ste-
der blev han jaget paa Doren. Den
29de September rejste han atter til
KjCbenhavn, hvor han virkede i Evan-
geliets Tjeneste til d. 9de Oktober, da
han anden Gang rejste som Missio-
nær til Bornholm, hvor til han i For-
ening* med en Broder Hans Larsen
ankom d. 10de.

Efter hans Ankomst til Oen rejste
han strax til Sose, hvor han fandt de
Hellige i gode Omstændigheder. Han
opholdt sig hos dem en Ugestid og
dCbte fire Personer. Derefter rejste
han til Ronne, hvor han lejede en
Sal til Forsamlingsbrug og et mindre
Værelse til Beboelse samt besogte
flere af Stadens Store og Fornemme,
for hvem han frimodigt bar Vidnes-
byrd om Evangeliets Sandhed. Han
havde lejet den samme Sal, som Bap-
tisterne brugte, og da disse altid slut-
tede deres Forsamling Kl. 5 eller 6
havde han bestemt sin fCrste Forsam-
ling til Kl. 7 om Aftenen. Men nu

104

Biografiske Skizzer.

viste Baptisterne som sædvanligt deres
stridige Karakter, og gjennem deres
Forstander betydede de Jensen, at Sa-
len var deres og at de ikke vilde
romme den, selv om Politiet vilde
fordre det. De overoste ham med
Skjældsord, men Jensen begyndte al-
ligevel at prædike, da det bestemte
Klokkeslet indtraf. Efter Forsamlingen
forlode Baptisterne Salen med fny-
sende Vrede, uden at modbevise et
eneste Ord af hvad der var bleven
sagt. Men forresten gik Alting godt
med den første og anden Forsamling-
Imidlertid havde en af Bornholms
Lærde gjort sit Navn bekjendt ved i
„Rønne Avis" og „Folkevennen" at
udsprede et løgnagtigt Vidnesbyrd om
de Hellige og deres Lærdomme, hvil-
ket havde til Følge, at hele Staden
kom i Bevægelse, og ved den tredie
Forsamling, som var bestemt til d.
24de Oktober, havde man havt usæd-
vanlig travlt med at faa Salen oplyst
og Folket forsamlet baade inden og
uden for Huset, saa at næppe Nogen
kunde trænge sig frem. Jensen og
Larsen kom til Lokalet en halv Time
fCr Forsamlingen skulde begynde og
forundrede dem meget over Folkets
Travlhed. Der blev strax gjort Plads
for dem, og Broder Jensen spurgte de
Forsamlede, om de ønskede, at der
skulde tales til dem; hvis ikke, vare
de villige til at tie. Men Folket raabte,
at de vilde høre dem tale, hvorpaa
Jensen sagde, at det glædede ham at
have Lejlighed til at kunne tale til en
saa stor Forsamling, men at det be-
drøvede ham at se dem besjælede af
en saa daarlig Aand; thi Aanden kund-
gjorde ham klarligen, at de havde en
daarlig Plan for, som de ventede paa
at sætte i Udforelse. Derefter talte
han med Kraft og Bestemthed om
Evangeliets Principer, indtil der blev
raabt, at man vilde vide, hvori den
lutherske Lære var falsk. Jensen bad
dem yære koldblodige, saa vilde han
forklare dem det, hvilket han ogsaa
gjorde, idet han hentydede til Barne-
daab, Konfirmation og mange andre
Ting, hvori man har søgt at forandre
Kristi rene Evangelium. Efter at han

var færdig lod Signalet: „Herud! Her-
ud!" En stor og stærk Skibstømrer
traadte som Mester og Anfører frem
med dette Udraab, og en Masse Men-
nesker grebe fat paa Jensen og Lar-
sen og slæbte dem gjennem en mel-
lem Folket smal aabnet Vej, der saa'
ud som en Æresport, oprejst af Stok-
ke og knyttede Næver; men Herren
bevarede dem fra Skade og gav dem
Frimodighed, saa at de kom igjen-
nem uden at blive gjennempryglede.
Broder Jensen fortæller selv saaledes
herom:

„Jeg syntes at staa i Paradis, med
Undtagelse af, at jeg var omringet af
onde Aander i Stedet for gode, hvor-
af en Mængde klyngede sig fast i
mine FrakkeskjØder, saa at jeg tviv-
lede om at kunne beholde dem, hvil-
ket jeg dog gjærne Ønskede, da jeg
kun havde den ene Frak med. Mit
Onske blev opfyldt, Frakken forblev
hel, og jeg fik ingen Skade. To Per-
soner, nemlig en Kjobmand Wulff og
en Naalemager Hermandsen, trængte
sig gjennem Folket til mig, tog mig
En under hver Arm og ledsagede
mig gjennem den forsamlede Mængde
og Gaderne til mit Logis og beskyt-
tede mig saa godt det stod i deres
Magt. Jeg blev saaledes fri for Mis-
handling, med Undtagelse af at jeg
fik nogle Slag paa Oret og nogle Puf
i Ryggen samt blev overspyttet. Den
forsamlede Mængde ledsagede mig un-
der Opsang, Hurra og Piben til mit
Logis, hvor jeg paa Trappen bad Fol-
ket god Nat og takkede dem for deres
Folge."

Den følgende Dag (25de Oktober)
bar Jensen Vidnesbyrd for Politime-
steren og flere af Stadens fremragende
Borgere, hvorpaa han atter rejste ud
og prædikede paa Landet, men Fol-
ket var nu blevet meget ophidset paa
Grund af Avishistorierne og Rygtet
om Affæren i Rønne. Desuagtet døbte
han 17 Personer, ordnede Menighe-
den og begav sig derefter paa Rej-
sen tilbage til KjØbenhavn med et
Sejlskib, der var ladet med Sten. Un-
der Overfarten kom der en stærk Mod-
vind, hvisaarsag Rejsen varede i tre

Biografiske Skizzer.

105

Dage, og i hele den Tid maatte Jen-
sen baade Nat og Dag uden Senge-
toj ligge paa de kolde og haarde Stene
under Dækket. Sømændene kom til-
sidst til den Slutning, at den vedva-
rende Modvind var en Guds Straf over
dem fordi de havde en „Mormon-Præst"
ombord, og de prøvede paa at indbilde
sig, at de muligvis aldrig vilde naa
Kjobenhavn saa længe de havde ham i
Fartojet, hvisaarsag de virkelig raad-
sloge om at ville kaste ham overbord.
Denne Beslutning satte de imidlertid
ikke i Udforelse, thi Fartejet naaede
KjØbenhavn i god Behold d. 15de No-
vember; men da var Jensen saa med-
taget af Rejsen og hans F Odder saa
forfrosne, at han kun med stort Besvær
kunde gaa fra Toldboden til Kristians-
havn, hvor de Hellige netop den Dag
vare forsamlede til Konference og lyt-
tede nu med stor Interesse til Jensens
Beretning om Affærerne paa Bornholm.
Efter Konferencen rejste Jensen til
Jylland, hvor han virkede baade time-
lig og aandelig til d. 14de Febr. 1852,
da han atter blev kaldet til Kjoben-
havn. Han forlod denne Gang sin
Kone i Barselseng og rejste tilfods til
Hovedstaden, Beltene undtaget, hvor
han i Konferencen, som afholdtes den
20de, 21de og 22de Febr., blev ordine-
ret til Overpræst af Erastus Snow og
beskikket til Raadgiver i Præsident-
skabet for Kirken i Skandinavien, og
samtidig blev han kaldet til at rejse til
Norge for at prædike Evangeliet og
grundlægge en Gren af Kirken. I
samme Konference skjænkede Jensen
200 Rdl. til det vedvarende Emigra-
tionsfund, Tempelfundet osv. Han til-
bragte derpaa omtrent tre Maaneder
hjemme.

Den 6te Juni forlod Jensen sit Hjem
i Nørre-Sundby og rejste i Forening
med Ahmanson til Brevig i Norge,
hvor til de ankom d. 10de og begyndte
strax at afholde Forsamlinger, uddele
Skrifter og samtale med Folk privat.
En Redaktør Trane samt Byens Præst
og en Skolelærer optraadte meget fjendt-
lig imod dem. Efter at have opholdt
sig i Brevig i sex Dage rejste Jensen
til OsterrisØr, hvor til han ankom den

1 8de Juni og blev vel modtaget af de
faa Hellige, som der allerede vare døbte
af Broder H. F. Petersen. Den fol-
gende Dag ordinerede han Svend Lar-
sen til Ældste og velsignede hans Børn.
Den 20de holdt han Forsamling og
administrerede Nadveren med de faa
SOskende i Osterrisor, og d. 25de
dobte han sex Personer samt ordine-
rede to af Brødrene til Præster. Der-
efter foretog han en Missionsrejse til
Arendal, Kristianssand og Mandal,
paa hvilke Steder han bar Vidnesbyrd
for Mange. Ved Ankomsten til sidst-
nævnte Sted var han meget udmattet
af Rejsen, og hans Fodder vare saa fulde
af Saar, at han følte sig ude af Stand
til at kunne gaa længere; men da han
fandt, at Folket i Byen vare aldeles
uimodtagelige for hans Vidnesbyrd, be-
sluttede han alligevel at begive sig paa
Tilbagerejsen til Osterrisor, en Distance
af omtrent 20 (?) norske Mile. Efter en
venligsindet Dames Anvisning indsvob-
te han sine Fødder i Klude og begav
sig paa Rejsen tilfods, og mærkeligt
nok, da han naaede OstewisØr d. 8de
Juli, vare hans Fodder fuldkommen be-
friede fra Saar, og han var ligesaa
stærk og kraftig som nogensinde før.
Paa denne Fodrejse indtraf en lille
morsom Tildragelse, som vi ville om-
tale: Efter at have vandret næsten en
hel Dag over de stenrige Bjærge, kom
han til en usædvanlig yndig Dal mel-
lem Fjældene, hvor der ikke langt fra
Vejen fandtes en lille Dam, omgivet af
det dejligste Græs. Paa dette natur-
skjonne Sted besluttede han at tage et
forfriskende Bad i Dammen, og dette
gik ogsaa ganske heldigt indtil han
skulde paaklæde sig, da han til sin store
Overraskelse opdagede, at alle hans
Klæder, som han havde hængt i Bu-
skene, vare, baade udvendig og indven-
dig, bogstavelig fyldte med rode norske
Myrer af overordentlig Størrelse, og i
Stedet for strax at kunne tage sit Toj
paa og fortsætte Rejsen, fik han nu en
temmelig alvorlig Jagttur efter de smaa
Uhyrer, der tilsyneladende syntes ret
godt om deres nye Hjem. Han maatte
tage sit Tøj Stykke efter Stykke med
sig ud i Vandet, skikke Myrerne tilsøs

106

Biografiske Skjzzer.

og derpaa hænge Klædningsstykkerne
over Hovedet og gaa i Land et andet
Sted. Da han endelig var færdig fort-
satte han Rejsen, men havde ikke
gaaet ret langt, før han ved en Bøjning
af Vejen pludselig fandt sig Ansigt til
Ansigt med et stort vildt Dyr, som han
antog for at være en Bjørn; uegge be-
tragtede hinanden med den største In-
teresse nogle faa Minutter, hvorpaa
Bjørnen fortsatte sin Vandring ind i
Skoven og Jensen stak af til Osterrisor

Jensen og Ahmanson forbleve nu i
OsterrisØr omtrent en Uge, i hvilken
Tid de døbte Flere samt organiserede
den første Gren af Kirken i Norge,
bestaaende af 18 Medlemmer. Han
ordinerede ogsaa John Olsen til Æld-
ste og beskikkede ham til Forstander
for samme. Den 16de Juli rejste han
i Forening med Skipper Svend Larsen
tilbage til Brevig, hvor de lejede en
stor og anseelig Sal midt i Byen og
holdt flere velbesøgte Forsamlinger, der
overværedes af en hel Del af Byens
fremragende Borgere, indbefattendePræ-
ster, verdslige Embedsmænd, Kjob-
mænd osv. Under et af disse Moder
havde et usædvanligt stort Antal Gejst-
lige forsamlet sig baade fra Byen og
de omliggende Sogne i den Hensigt at
holde en Diskussion med Brødrene, og
medens de talte havde en af dem usæd-
vanlig travlt med at notere, hvad der
blev sagt. Jensen bar et kraftigt Vid-
nesbyrd for dem alle om Evangeliets
Sandhed, og idet han hentydede til ham,
som skrev, sagde han, at han med den
levende Guds Kraft vilde nedskrive Or-
dene i deres Hjærter, saaledes at de al-
drig skulde kunne udslettes. Ved at
hore dette lod Paagjældende øjeblikke-
lig Pennen hvile og skjænkede den bed-
ste Opmærksomhed til det øvrige af Ta-
len. Efter at Forsamlingen var sluttet
gik alle bort med Fred, og der fandtes
ikke Nogen, som gjorde Indvendinger.

Brødrene Jensen og Svend Larsen
besluttede nu for egne Midler at
kjøbe et lille Fartøj, som de under
deres Missionsrejser kunde benytte til
at sejle fra et Sted til et andet, og
det lykkedes dem strax for 400 Rdl.
at kjøbe en af de bedste og mest

hurtigsejlende Lodsbaade, som fandtes
i Norge. De gave den strax Navnet
„Zions Love", hvilket Navn senere
viste sig at være særdeles passende,
thi det lille Fortøj blev fra den Tid
af benyttet meget af Missionærerne
baade i Norge og Danmark, og med
Hensyn til Hurtighed kunde det,
ifølge Jensens Beretning, maale sig
med et hvilket som helst Sejlskib, der
den Gang pløjede de nordeuropæiske
Have. Brødrene toge strax deres lille
Fartøj i Brug, og den første Tur, som
de foretoge dermed, var en Rejse, til
Frederiksstad, hvor de begyndte en
Missionsvirksomhed med stort Held.
De fik nemlig Indpas iblandt de
Kirketsoende, af hvilke et stort Antal
strax bleve døbte, og en Gren blev
oprettet under Navn af Frederiksstads
Gren. Iblandt de Døbte var ogsaa de
Kirketroendes Forstander, der strax
blev ordineret til Præstedømmet og
atter beskikket til Forstander for den
lille Menighed af Hellige. Opvækkel-
sen blev snart betydelig i Frederiks-
stad, og det samme var Tilfælde i
Brevig. Efter saaledes at have grund-
lagt Kirken i Norge, ofret mange
Midler og beskikket Ahmanson til at
præsidere over den norske Mission
begav Jensen sig i Slutningen af Juli
Maaned paa Tilbagerejsen til Dan-
mark tilligemed Skipper Larsen i deres
lille Fartøj. Undervejs bleve de udsatte
for en frygtelig Storms hele Voldsom-
hed, under hvilken de sejlede frem
og tilbage i flere Dage, indtil deres
Kompas omsider kom i Uorden, og
de vidste ikke hvor de vare. Tredie-
dagen fik de imidlertid Oje paa en
engelsk Frigat, som de strax indhen-
tede og fra hvis Kaptejn Skipper
Larsen, der kunde tale lidt Engelsk,
nu fik den Oplysning, at de befandt
sig i Nærheden af den svenske Kyst.
Den godhjærtede Kaptejn forsynede
dem ogsaa med nogle Fødemidler,
som de haardt behøvede, eftersom de
ikke havde medbragt anden Proviant
fra Norge end nogle Anchovies, thi
de havde gjort Regning paa, at Rej-
sen kun vilde vare omtrent 24 Timer.
Som Følge af denne forkerte Bereg-

Biografiske Skizzer.

107

ning havde de lidt betydeligt af Sult.
Vinden blev imidlertid mere fojelig,
og Dagen efter deres Samtale med
den engelske Kaptejn ankom de i
god Behold til Aalborg, hvor de d.
iste August overværede en Konfe-
rence, og fortsatte derpaa i Forening
med fiere Hellige Rejsen til Kjoben-
havn. Der overværede de Konferencen
d. 1 2te August, ved hvilken Lejlighed
flere nye Konferencer oprettedes, og
Broder Jensen blev beskikket til at
fungere som omrejsende Pastor og
præsidere over dem alle. Han blev
ligeledes raadt til at sælge sit Jærn-
stoberi og Fabrik i Norre-Sundby ved
fflrste Lejlighed, hvilket han ogsaa
gjorde: thi efter at have aflagt et Be-
sog til Fredericia, hvor han over-
værede et KonferencemOde, rejste han
tilbage til Aalborg og solgte d. 14de
Oktober 1852 sin samtlige Ejendom
for 8100 Rigsdaler til Hr. Galster,
den samme Mand, som under Forføl-
gelserne i Juni Maaned det foregaaen-
c!e Aar havde befriet Jensen fra et
blive kastet i Sandgraven af Pobelen.
Det fortjener her at bemærkes, at
Broder Jensen formedelst sin Flid og
Stræbsomhed samt Herrens Velsignel-
ser havde hævet sig op fra en fattig
og uanseelig Stilling i Samfundet til
at bleve en formuende Mand. Han
havde kun 11 Aar i Forvejen begyndt
sin Forretning i Norre-Sundby med
et almindeligt Smedeværksted, i hvilken
lian beskjæftigede 2 Svende og 2 Lære-
drenge, men han drev Forretningen op
indtil han undertiden engagerede 100
Arbejdere og havde udtaget tre kongelige
Bevillinger, nemlig en som Vognfa-
brikant, en anden som Maskinfabri-
kant og en tredie som Jærn-og Me-
talstober, hvilke tre forskjellige For-
retningsgrene i Særdeleshed blom-
strede for ham paa den Tid, da han
ofrede det meste af sin Tid i Missio-
nens Tjeneste og ydede store Penge-
summer til Kirken og andre Missionæ-
rers Underholdning. Hver Gang han
stiv forlod Hjemmet tog han saaledes
altid et Par hundrede Rigsdaler i
Lommen, hvilke han uddelte blandt de
Fattige samt hans Medarbejdere i

Vingaarden. Iblandt Andet underholdt
han tre Familier i Aalborg, hvis For-
sorgere virkede som Missionærer. Han
betalte ogsaa det meste af Lejen for
Salen i Aalborg og forstrak endelig
19 Personer med Penge til at emi- *
grere for.

Efter at have solgt sin Ejendom
flyttede Jensen sin Familie til Sles-
vig, hvor han lejede nogle Værelser
i et Palads, som tilhrjrle en vis Prins,
der under Krigen havde forladt sam-
me. Her benyttede han den gode
Lejlighed til at afholde Forsamlinger
paa det lille Slot, og lagde derved
Grundvolden til en Gren af Kirken
dersteds. Der var den Gang ikke
Lejlighed i private Huse til at af-
holde M5der i Slesvig.

Efter en kort Tids Forlob rejste han
tilbage til Jylland og overværede Kon-
ferencemOder i Aalborg, Vendsyssel og
Fredericia, hvorpaa han atter tog til
KjObenhavn for at staa BrOdrene bi
med Emigrationsaffærerne og, da det
andet Selskab af emigrerende Hellige
forlod KjObenhavn d. 20de Decbr.
1852, fulgte han med til Hamborg og
var Emigranterne behjælpelig. Der-
paa rejste han tilbage til sin
Familie i Slesvig og opholdt sig der i
tre Uger, i hvilken Tid han dobte 10
Personer, hvoriblandt sin Svigerfader
og flere af hans Hustrues Slægtninge,
samt organiserede en Gren ef Kirken
med 27 Medlemmer. Han ordinerede
ogsaa en Ældste, en Præst og en
Lærer. Mange Flere troede hans
Vidnesbyrd, og hans Indflydelse til-
strak sin tilsidst Øvrighedens Opmærk-
somhed, saa at han blev landsforvist
og nodsaget til at forlade Hustru og
Born og rejse til KjObenhavn. Paa
Vejen tOvede han dog en Dagstid
i Flensborg, hvor han overbeviste
fire Personer om Evangeliets Sand-
hed. Han indtraf i KjObenhavn d.
23de Januar 1853 og bestyrede der-
paa Missionen indtil Snow og Hansen
d. 4de Februar kom tilbage fra Eng-
land, hvor til de vare rejste med
Emigranterne.

Jensen virkede i KjObenhavn indtil
April-Konferencen var forbi, hvorpaa

108

Biografiske Skizzer.

han besOgte de Hellige i Jylland og
overværede et godt Konferencemede i
Fredericia den. 17de og 18de April.
Efter at have besfigt sin Familie i
Slesvig rejste han i Forening med en
» Broder Jorgens til Flensborg, hvor
han holdt flere Forsamlinger, dflbte
En samt organiserede en lille Gren
af Kirken, for hvilken han beskikkede
jOrgens til Forstander, efter fflrst at
have ordineret ham til Ældste. I
Juni foretog han en anden Missionstur til
Aalborg og Vendsyssel, men kom
om en Maanedstid atter tilbage til
Kjobenhavn, hvor han nu forblev
indtil Præsident Willard Snow i
August Maaned blev syg, da han
tilligemed Ældste P. O. Hansen forlod
Kjobenhavn for at bringe Snow til
England. Præsidenten dfide imidlertid
paa Rejsen over NBrdstten d. 21de
August og blev nedsænket i Soen 16
Mile fra Hull. Hansen og Jensen
forsatte Rejsen til Liverpool og afgav
deres Beretning om det Forefaldne
for Præsident Richards. Broder John
Van Cott blev beskikket til at rejse
med Biodrene tilbage til Danmark
for at overtage Præsidiet over den
skandinaviske Mission, og Hansen og
Jensen bleve beskikkede til at fun-
gere som hans Raadgivere. Disse tre
Brtfdre forlode Liverpool d. 30te
August og ankom d. 4de Septbr. til
Kjobenhavn, hvor Broder Jensen fandt
sin Familie i gode Omstændigheder.
Han tilbragte nu omtrent tre Maane-
der i Missionens Tjeneste, og virkede
hovedsagelig i Jylland, hvor han over-
værede flere Konferencemoder og
afsluttede ligeledes sine timelige For-
retningsanliggender. Efter et Konferen-
cemode, som blev afholdt i Aalborg
d. 25de og 26de Septbr., overraktes
ham en kostbar Guldkjæde som en
venlig Erindring fra de Hellige i
Aalborg. Den 10de Decbr. 1853 for-
lod han Jylland for sidste Gang og
rejste til Kjobenhavn, hvor han strax
gjorde den Opdagelse, at hans Fjender
tragtede efter hans Liv, hvisaarsag
han maatte holde sig skjult iblandt
de Hellige tre Dage og forlod der-
paa Kjobenhavn om Natten og rejste

med Posten over Land til Hamborg,
hvor han opholdt sig indtil Emigra-
tionen fra Kjobenhavn i December
Maaned ankom til Gluckstadt. Her
forenede Jensen sig med de emigre-
rende Hellige tilligemed sin Hustru,
som allerede i Forvejen havde fulgt
sin Mand til Hamborg; deres BOrn
og Rejsegods ankom med Emigran-
terne under Ældste A. W. Winbergs og
Hustrues Varetægt. Fra Gluckstadt
gik Rejsen over Hull til Liverpool,
hvor til Selskabet ankom d. 28de
December, og den 3die Januar 1854
begyndtes Rejsen over Atlanterhavet
med Sejlskibet „Jesse Munn", som
naaede Mundingen af Mississippi-
Floden d. 16de Februar. Med Damp-
baade op ad Mississippi- og Missouri-
Floden naaede Emigranterne Kansas
City, fra hvilket Sted man dette Aar
begyndte Rejsen over Sletterne. Jensen
kom til Salt Lake City d. 5te Oktober
1854 efter en temmelig besværlig Rejse.
Han og Familie opholdt sig i Staden
omtrent tre Uger, og rejste derpaa til
Box Elder County, hvor han i Forening-
med mange Flere grundlagde Brigham
City. Nogle faa Familier havde dog
nedsat sig der i Forvejen og bygget et
lille Fort, der bestod af omtrent en
halv Snes Blokhuse.

Det følgende Foraar gjorde Jensen
en Rejse til Salt Lake City og havde
en længere Sammenkomst med Præsi-
dent Brigham Young, for hvem han
gav en nojagtig Beretning om sit tid-
ligere Liv, og i Særdeleshed om de
Omstændigheder, som havde fundet
Sted under hans senere Missionsvirk-
somhed i Skandinavien. Efter at have
lyttet til hans Forklaring rejste Præs-
ident Young sig op og velsignelse ham.
Iblandt Andet sagde han, at alle de
Velsignelser, som UlhOre en Israels Æld-
ste, skulde paa Betingelse af fremtidig
Trofasthed blive ham tildelt, og han
skulde gaa tilbage til Brigham City og
virke under Bestyrelse af Lorenzo
Snow, som han vilde sende derop, og
han skulde blive til stor Velsignelse
for sine Landsmænd. Ligeledes bad
Præsident Young ham at komme til
Salt Lake City for at modtage sine

Biografiske Skizzer.

109

Begavelser og faa sin Hustru beseg-
tet til sig, saa snart Begavelseshuset
blev færdigt. Broder jensen fulgte
nøjagtigt Præsident Youngs Raad, thi
"allerede samme Aar modtag han sine
Begavelser under Præsident Youngs
Administration, og ved samme Lejlig-
hed viste han Lydighed til Loven om
den patriarkalske Ægteskabsorden.

Samme Aar (1855) var Jensen Snow
og andre ledende Mænd behjælpelig med
at opmaale Brigham City, og han kap-
pedes med en vis Broder Rees om at
opføre det første Hus paa den ny op-
maalte Bygrund. De to Huse bleve
færdige omtrent paa en og samme
Tid og vare de første Bygninger, som
opfortes i Brigham City. Paa denne
Tid var Jensen ligesaa fattig som no-
gen af de 19, han havde hjulpet til
Dalen. Alt hvad han ejede var et
temmelig godt Oplag af Klæder, som
han dog i Løbet af de saakaldte Græs-
hopperaar maatte sælge for at
forskaffe sig Livets daglige FØrnØden-
heder. Tilligemed de fleste andre af
Territoriets Befolkning kom han og
Familie paa den Tid til at lide
Mangel i den Grad, at de for at op-
holde Livet maatte spise vilde Rødder
og andre Ting, som endnu vare mere
modbydelige. I flere Maaneder fik han
og Familie ikke nogensinde deres
naturlige Hunger tilfredsstillet, men
maatte hver Aften begive dem hung-
rige til Hvile.

Heldigvis havde Jensen bragt noget
Smederedskab med sig fra St. Louis,
og blev saaledes i Stand til at kunne
paabegynde en Forretning som Smed
og derved underholde sin Familie.
Han maatte imidlertid brænde sine
egne Kul af Tommer, som han selv
hentede fra Bjærgene, og det nødven-
dige Jærn forskaffede han sig ved at
kjØre ud paa Emigrationsvejene og
opsamle Jærn af Vogne, som vare
blevne brændte af Indianerne.

Om Foraaret 1857 blev Jensen kaldet
til at ledsage Præsident Young og et
stort Følge til Salmon Floden for at
besøge en lille Koloni (Fort Limhi),
som var bleven anlagt af Kirken der-
steds. Denne Tur, som varede fire

Uger, var særdeles lærerig og interes-
sant for Broder Jensen. Senere led-
sagede han Præsidenten og Følge paa
en lignende Tur til det sydlige Utah,
ved hvilken Lejlighed man besøgte alle
de mellemliggende Settlementer.

Samme Foraar (1857) blev han kaldet
til at paabegynde Agerdyrkning i den
lille Dal, som ligger mellem Bjærgene
fire Mile ovenfor Brigham City, hvil-
ken Mission han strax paabegyndte ved
at tage otte andre skandinaviske Fa-
milier med sig og begynde at pløje.
Medens han var borte og rejste i Præsi-
dent Youngs Selskab bleve de faa Ny-
byggere i Dalen overfaldne af India-
nerne, der vilde røve Kreature, men in-
gen af dem, som vare kaldede til at
arbejde dersteds, bleve dræbte af dem,
hvorimod en ældre Mænd, der paa egen
Haand var beskjæftiget med at brænde
Trækul i en nærliggende BjærgklØft,
blev myrdet af de Rode. Ikke
heller lykkedes det Indianerne at be-
røve Nybyggerne deres faa Kreature.
Den der senere anlagte By blev af
Lorenzo Snow givet Navnet Mantua
efter den i Nord-Italien beliggende
Fæstning af samme Navn. Broder
Jensen præsiderede over de Hellige i
Mantua indtil Omorganisationen af
Zions Staver fandt Sted en kort Tid
forend Præsident Youngs Død.

Den 24de Juli 1857 deltog Jensen i
Højtidelighederne i Cottonwood Canyon,
ved hvilken Lejlighed Nyhederne om
Johnstons Armee først naaede Folket i
Utah ved et Expresbud, der netop
var ankommen fra Osten. Samme
Efteraar blev Jensen sendt til Echo
Canyon i Spidsen for 100 Mænd for at
deltage i Expeditionen mod Tropperne.
Efter en besværlig Tid, i hvilken Jen-
sens Kompagni tilligemed det øvrige
af Utah-Militsen som Folge af daarlig
Paaklædning led meget af Kulde og"
Overanstrængelse, kom Jensen tilbage
til sit Hjem Juleaften og fandt sin.
Familie i Nydelsen af god Helbred,
men i stor Mangel paa Livets aller-
første Fornødenheder.

Da Folket det følgende Foraar for-
lod deres Hjem og rejste mod Syd,
paa Grund af Soldaternes Ankomst

110

Erindringer fra Juni.

til Dalen, blev Jensen beskikket til at
bleve tilbage og paase, at enhver Fa-
milie kom afsted. Han selv og Fa-
milie fulgte derpaa efter med de
Sidste og tog midlertidigt Ophold i
Provo, Utah County. Da det om
Sommeren blev anset for raadeligt,
at Folket skulde vende tilbage til
deres Hjem, fandt Jensen ved sin Til-
bagekomst til Brigham City, at Ud-
sigterne til en rig Host af selvsaaet
•Sæd var meget lovende, og siden den
Tid har Folket i den Del af Territoriet
ikke manglet Brød.

Af denne korte Skizze vil det ses,
at Broder Jensen lige fra den Tid af,
at han forst forenede sig med de
Hellige, har taget virksom Del i deres
offentlige Affærer, baade af timelig og
aandelig Beskaffenhed, og uagtet hans
Erfaring har været mangesidig og
hans Prøvelser undertiden haarde, har
han aldrig svigtet den Sag, hvor-
til han oprigtigt helligede sit Alt
medens han endnu stod midt i sit
Livs fulde Kraft og Styrke. Iblandt
de Tillidsposter, som han Jiar be-
klædt siden hans Ankomst til Utah,
kunne nævnes, at han fra Begyndel-
sen af har præsideret over alle de
skandinaviske Hellige i Box Elder
Stav af Zion, at han i flere Aar har
fungeret som Præsident for HØjpræ-
sterne i Staven, og at han, saa længe
Ko-operation existerede, var en af

Direktørerne og tog umiddelbar Ledelse
i forskjellige Afdelinger af samme.

Trods de mange Besværligheder,
han har gjennemgaaet, og uagtet han har
anvendt saa megen Tid i Offentlig-
hedens Interesser, har det lykkedes
ham at forskaffe sig et godt og hyg-
geligt Hjem i Brigham City, og
ligeides underholde en talrig Familie,
der kan rose sig af 35 Sønner
og Døtre, de fleste af hvilke ere
i levende Live og findes bosatte
omkring ham. Og hvad der endmere
tjener til at forøge hans Glæde i
hans nu fremrykkende Aar er dette, at
hans Børn ere trofaste i Evangeliet,
og flere af dem indtage allerede
hæderlige Stillinger i Samfundet.

Til Slutning sender Broder Jensen
en venlig Hilsen til alle de skandi-
naviske Hellige i disse Bjærges Dale
samt i gamle Norden, bedende til sin
Gud, at den Sag, som han i sin
Ufuldkommenhed var med til at be-
gynde i sit Fodeland og Norge, maa
vedblive at samle de Oprigtige af
Hjærtet omkring sit Banner, og at alle
dem, som nu have en Plads i de Hel-
liges Samfund, maa forblive tro til
deres Gud og hans Værk samt deres
Søskende, saa at vi alle kunne møde
hverandre frelste og frie i vor him-
melske Faders Rige, efter at dette
Livs Prøver og Gjenvordigheder ere
overvundne. (Fortsættes.)

ERINDRINGER FRA JUNI.

UTAH.

Walkers Operahus, der netop var
bleven fuldført, blev aabnet den 5te
Juni med en Concert af det berømte
Careless Orchester. Det første dra-
matiske Stykke, som blev gjengivet
dersteds, var Skuespillet ,,My Part-
ner", som Torsdag d. 8de om Afte-
nen blev spillet af et fremmed Skue-
spillerselskab.

Dette Aars andet Emigrantselskab
fra Europa, bestaaende af 392 Sjæle,
under Ældste Wm. R. Webbs Ledelse

ankom til Ogden og Salt Lake City
d. 6te Juni. Ved Afrejsen fra Liver-
pool med Dampskibet „Nevada"' d.
17de Maj bestod Selskabet af 239 en-
gelske skotske og walesiske, og 13S
svejtsiske og tyske Hellige, samt 15
hjemvendende Missionærer. Tre Døds-
fald havde indtruffet paa Rejsen.

Konventionen sammentraadte atter i
Salt Lake City d. 6te Juni og vedtog
den følgende Dag en til Kongressen
affattet Ansøgning om Utahs Optagelse
i Unionen som Stat, samt valgte fol-

Ernidringer fra Juni.

111

gende syv Mænd til strax at gaa til
Washington for at forelægge samme
for den endnu samlede Kongres: Wm.
H. Hooper, John T. Caine, James
Sharp og W. W. Riter af Salt Lake,
F. S. Richards og D. H. Peery af
Weber og Wm. D. Johnson jr. af
Kane County. De fleste af disse rej-
ste strax til Washington.

Levi W. Hancock, en af de første
syv Præsidenter over alle de Halv-
fjerds, dode i Washington, Washing-
ton County, Utah, d. iode Juni. Han
havde været et Medlem af Kirken
omtrent hele Tiden siden dens Opret-
telse, og fungeret som en af de syv
Præsidenter siden det forste Kvorum
af Halvfjerds blev organiseret i 1835.

Omtrent midt i Juni Maaned bleve
Skinnerne paa Denver og Rio Grande
Jærnbanen lagt til Salt Lake City.

Den 17de Juni blev Liberty Park,
den af Præs. Young sydost for Salt
Lake City anlagte Lund, som ifjor blev
kjøbt af Byen til et Lystanlæg, ind-
viet med stor Højtidelighed, i hvilken
mange tusinde Mennesker deltoge. En
prægtig Procession blev dannet foran
City Hall, som under passende Musik
drog i smuk Orden til Parken, hvor
Taler holdtes af T. B. Lewis, Ben
Sheeks, Wilford Woodruff, Guvernøren
og Andre. Efter Forhandlingerne
erklærede Borgmester Jennings Parken
aabnet for Publikum.

Geo. O. Cannon kom hjem fra Wa-
shington d. 21de Juni, men rejste til-
bage efter nogle faa Dages Forlob.

Mary Angell Young, Enke efter af-
døde Præs. Young, dode d. 27de Juni
i Salt Lake City-, 79 Aar gammel.
Hun var fodt i Ontario County, New
York, d. 8de Juni 1803 og blev døbt
i 1832. I 1834 blev hun gift med
Præs. Brigham Young, med hvem hun
avlede sex Bom, af hvilke de tre,
nemlig Brigham Young, Luna Y.
Thatcher og John W. Young, ere i
Live. Hun var en god og meget af-
holdt Kvinde og døde som en trofast
Sidste-Dages Hellig.

Den 28de og 29de Juni vare to

store Højtidsdage for de Gamle af
Salt Lake, Utah, Juab, Tooele, Davis
og Weber Countier. Omtrent ioco
Mænd og Kvinder, over 70 Aar gamle,
vare nemlig forsamlede i Salt Lake
City, hvor omfattende Forberedelser
vare gjorte for at give dem et Par
Dages solid Forncjelse. Den 28de
holdtes der saaledes en festlig For-
samling i det store Tabernakel, hvor
passende Taler bleve holdte af Præs.
Taylor, Geo. O. Cannon og andre af
Kirkens ledende Mænd, og hvor de
bedste Musikkorps i Territoriet gjor-
de ypperlig Tjeneste. Samme Dags
Eftermiddag gaves en fri Forestilling
for de Gamle i Theatret. Den 29de
fortsattes Festlighederne i Liberty Park,
hvor Stadens kvindelige Hjælpefore-
ninger opvartede de Gamle med en
fortrinlig Dinner, og hvor man derpaa
deltog i Fornøjelser af flere forskjel-
lige Slags indtil langt hen paa Efter-
middagen. Til Slutning blev en hel
Del Gaver bortgivne til Flere, som
havde opnaaet 80 Aars Alderen. Af

■

de syv tilstedeværende Pex-soner, som
vare over 90 Aar gamle, var Søster
Susan Liversedge af det 17de Ward
den ældste. Hun var paa faa Maa-
neder nær 100 Aar gammel. Delta-
gerne fra Landet havde fri Rejse frem
og tilbage paa Jærnbanen, og her i
Staden kjørte alle de Gamle frit paa
Sporvognene samt havde fri Adgang
til Byens Museum osv.

WASHINGTON, D. C.

Omtrent d. 16de Juni beskikkede
Præsident Arthur følgende Mænd til
Medlemmer af Utah -Kommissionen:
Ex-Senator Alex. Ramsey af Minne-
sota, Ex-Senator Paddock af Nebras-
ka, J. F. Godfrey af Iowa, Ambrose
B. Carlton af Indiana og James R.
Pettigrew af Arkansas. Kongressen
havde i Forvejen, ifolge Forslag af
Præsidenten, forhøjet deres LSn fra
3000 til 5000 Dollars om Aaret.

PræsidentmorderenGuiteau blev hængt
den 30te Juni Kl. 12 og 40 Minutter
Eftermiddag. En uhyre Mæ«gde Men-
nesker havde i den Anledning forsam-
let sig udenfor Fængslet.

112

Erindringer fra Juni*

IOWA OG KANSAS.

Forskjellige ødelæggende Storme have
hjemsftgt Iowa og Kansas i den se-
nere Tid. Saaledes fldelagde en Cy-
klyn d. 17de Juni om Morgenen Byen
Grinnell, der har omtrent 4000 Ind-
byggere. Halvdelen af Byen blev lagt
i Ruiner, 20 til 30 Mennesker dræbtes
og over 100 saaredes. Dagen i For-
vejen gik en Hvirvelvind hen over
Byerne Atchison, Leavenworth Kan-
sas City og flere andre Steder. Alene
i Kansas City anslaas Skaden til
200,000 Dollars, og mange Menneske-
liv sik tabt. I Leavenworth omblæste
Taarnet paa Mount St. Marys Akade-
mi, og fire unge Piger dræbtes. Tabet
i nævnte By og Omegn beltiber sig til
en halv Million Dollars. Atter Son-
dag d. 24de Juni rasede et forfærdeligt
Uvejr i visse Dele af Iowa, Illinois,
Minnesota og Wisconsin, under hvilket
mange Mennesker mistede Livet og
megen Ejendom blev edelagt.

IRLAND.

Walter Burke, en Fætter til den myr-
dede Undersekretær for Irland, blev
den 8de Juni snigmyrdet tilligemed en
Soldat, som ledsagede ham. Morderne
ere ukjendte;' de dræbende Skud kom
fra nogle Buske, bag hvilke Morderne
vare skjulte.

ITALIEN.

General Ginseppe Garibaldi, den be-
romte italienske Frihedshelt, afgik ved

Doden d. 2den Juni paa Kaprera, en
lille O i Middelhavet ved Sardiniens
Nordkyst. Han var født i Nizza af
fattige Forældre d. 22de Juli 1807.

ÆGYPTEN.

Den 11te Juni fandt en blodig Gade-
kamp Sted mellem Europæerne og Æ-
gypterne i Alexandria, under hvilken
flere hundrede Europæere bleve dræbte
og Mange saarede. Ægypterne ere
overordentlig hadefulde paa Grund af
de udenfor Havnen liggende europæiske
Krigsskibe. Europæerne flygte i Mas-
sevis fra Alexandria af Frygt for nye
Overfald. Alle synes at være grebne
af en panisk Skræk.

Arabi Pascha*, den ægyptiske Krigs-
minister og Anforer for Nationalpartiet,
truer med, at hvis England og Frankrig
blander sig i Ægyptens Forhold ved
Landsætning af Tropper, vil han an-
gribe dem, opbryde Jærnbanen, odelægge
Suez-Kanalen, og i Tilfælde af Neder-
lag trække sig tilbage til Orkenen, hvor
30,000 Beduinere ere rede til at under-
stotte ham. De europæiske Magters
Konference, der er bleven sammenkaldt
i Anledning af de ægyptiske Forhold,
begyndte en Række Møder i Konstan-
tinopel i Slutningen af Juni Maaned.

* Pascha er en Titel, som i Tyrkiet gives
alle hoje militære og civile Embedsmænd.
Tegnet paa en Paschas Embedsværdighed er
en Hestehale.

MORGENSTJERNEN

udkommer omtrent den iste i hver Maaned
og koster, med Porto iberegnet, $1.25 om
Aaret i Forskud. Da der endnu findes et
lille Oplag af de allered/ udkomne Numre, kunne nye tiltrædende Abonnenter
erholde Bladet fra Begyndelsen af, hvis de strax indgive deres Navne. Det
forventes, at vore Agenter samt de ledende skandinaviske Brodre overalt ved-
blivende ville bruge deres Indflydelse for Bladets Udbredelse, indtil det
bliver en velkommen Gjæst i ethvert Hus, hvor de skandinaviske Sprog
endnu bevarer Erindringen om gamle Norden, og hvor Evangeliets Aand
stedse minder om de skjæbnesvangre Dage, som mærkede vore nidkjære og
trofaste Brødres LObebane' under deres Bestræbelser for at plante Sandhedens
Banner paa vort Fttdelands Jordbund.

Morgenstjernens Kontor er paa Second West Street, mellem North
Temple o" First North Street, lidt syd for Universitetet.

Adresse: ANDREW JENSON,

P. O. Box 500. Salt Lake City, Utah.

9 4^,r_1[9^H^_.^*^>»-^fe-=fa

._n

ET HISTOaiSK-EIOGRAFISK MAANEDSSKRIFT.

"Uagtet han er dod, taler han dog. "— P årle y P. Peatt.

Nr. 8.

AUGUST 1882.

lSTE AARG.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 101.)

(1851— Fortsat.)

TILDRAGELSE I ARNAGER.

Den 2den December befandt Brodrene
Jørgensen og Nielsen sig i Fiskerbyen
Amager. Da dette blev bekjendt kom
Folket fra andre Byer, bevæbnede
med Knipler, for at ville overfalde
dem; men saa snart Beboerne i Ama-
ger kom til Kundskab herom, bleve
de strax enige om at forsvare deres
Gjæster. „Mormonerne," sagde de,
„lære os at handle ret, dem ville vi
forsvare." De bevæbnede sig i Hast med
Oxer og saadanne andre Vaaben, som
de kunde faa fat^paa, og da Enraf dem
prøvede sit Gevær for at erfare, om
det vilde gaa af, trak Fjenderne sig
hastigt tilbage, og saaledes bleve Bro-
drene befriede fra Mishandling den
Gang. Forfølgelserne jbleve tdog si-
denefter saa alvorlige, at Missionærerne
fandt det raadeligt at forlade Oen en
liden Tid, men da vare allerede om-
trent 50 Personer blevne døbte der-
steds. Paa Bornholm gjorde Evange-
list senere glimrende Fremskridt, og
kun faa Egne i Danmark have, i For-
hold til Folkemængden, afgivet saa
mange Sidste-Dages Hellige som den-
neO.

FORFØLGELSE PAA SJÆLLAND.

December. I Brøndbyøster paa
Sjælland, i Nærheden af Kjobenhavn,
havde der flere Gange været afholdt
Forsamling hos nogle Medlemmer af
Kirken (en Skrædder Knudsen), og
med Undtagelse af nogle uordentlige
Personers Adfærd havde Fred og Or-
den fundet Sted. Men en Aften me-
dens Broder F. C. Sørensen talte om
Omvendelse blev Lyset slukket, han
og Broder Moller overfaldet og So-
rensens Frakke sønderrevet. Sønda-
gen den 14de December tildrog sig
følgende voldsomme Begivenhed. Om-
trent 70 Mennesker vare forsamlede i
og udenfor Huset. Fire af Brødrene
prædikede, den Ene efter den Anden,
om de Ting, som hore til Menne-
skenes SaliggjØrelse. Der vare flere
af Brødrene med fra Kjobenhavn,
hvoraf nogle havde deres Koner med.
Efter at Forsamlingen var forbi, be-
gave disse sig paa Vejen til Kjoben-
havn, men bleve strax uden for Huset
hilset med Stene og Kartoner af en
Flok Mennesker, som havde posteret
sig: for at tage imod dem. Da de
kom lidt længere frem i Byen blev
der givet Signal for at tilkjendegive,

114

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

at de Hellige nærmede sig. En an-
den Flok gav dem derpaa en Salve
af Kartofler og Stene. Da de naaede
Udkanten af Byen, fandt de en stor
Flok, der laa skjult i Grøfter og bag
Hækker, lurende paa dem som Sti-
mænd og Røvere. "Kristne" fra Brønd-
byøster og Omegn forfulgte nu de
Hellige med Stene, Kartofler, Snavs
og Knipler, og de saa' ud som sorte
Djævle, der kom ud af Jorden. Selv
Bønderpigerne førte, som Djævelens
Haandtlangerinder, Skytset, som de
bare i deres Forklæder og Skjorter, og
Karlene fra Byen lode baade Stene,
Kartofler og Snavs, som de optoge af
Vejen, suse dem om Grene og paa
Ryggen under det gudsbespottelige
Udraab: ,,Raab nu til Jeres Gud om
han vil hjælpe Jer." De bleve kastede
om i Snavset og gjennempryglede
med Næver og Knipler. Nogle of
Brødrene fik Frakkerne revet i Styk-
kér, og en Stfster blev meget vold-
somt behandlet. Over en halv Fjer-
dingvej vedblev man at forfølge de Hel-
lige, der tilsidst toge deres Tilflugt til
en Gaard, der laa tæt ved Vejen, men
da de ingen Beskyttelse kunde finde
inde i Gaarden, matte de tage Vejen ad
Marken til; de fik imidlertid atter Oje
paa dem og forfulgte dem paany over
Marken lige til Landevejen, hvor de
atter maatte søge Ly i Pilegaarden.
Folket her vilde ikke modtage
dem, men paa Opfordring vejviste en
Pige dem igjennem Haven ud paa
Marken, saa at de tilsidst lykkelig
undgik deres Forfølgere.

„I omtrent tre Kvarter", beretter
En af de Lidende, „vare vi næsten
aldeles overgivne til Djævelen, og
Gud gav ham Magt over vort Kjod,
men ikke over vor Aand. Vi kunne
ikke skildre den Trængsel, vi gjen-
nemgik, men saa meget er vist, at
det saa' ud som om Ingen af os skulde
undslippe vore Forfølgere."

En Klage blev strax indgivet til
Birkedommeren, men da han havde gjen-
nemlæst den, var han vred og brugte
haarde Ord samt udlod sig med, at han
vilde yde dem saa liden Hjælp som muligt.
Endvidere, sagde han, at Fogden flere

Gange havde været has ham angående
deres Forsamlinger derude; og det
saa' ud som om Birkedommeren og
Fogden havde Forkundskab om denne
skammelige Tildragelse. I alt Fald
blev der ikke skjænket videre Opmærk-
somhed til Klagemaalet. De Lidende
vare tolv, af hvilke nogle personlig
overbragte Klagen.

KONFERENCEMODE I FREDERICIA.

Den 25de og 26de Decbr. afholdtes
det første KonferencemØde i Fredericia.
Rapporterne, som bleve givne, lovede
gode Udsigter for Evangeliets Fremme.
Iblandt Andet vare 5 døbte paa Fyen.
Konferencen havde allerede 81 Me*d-
lemmer. Flere Brødre ordineredes til
Præstedømmet og udsendtes som Mis-
sionærer til forskjellige Dele af Lan-
det.

MISSIONENS ALMINDELIGE TILSTAND.

Erastus Snow skrev i Decbr. Maaned
til Udgiveren af „Millennial Star":

„Siden Konferencen, afholdt i KjØ-
benhavn i August sidstleden, have vi
udstrakt vort Missionsarbejde til alle
de vigtigste Oer og Provinser i dette
lille Kongerige, og ligeledes til Norge.

Paa mange Steder her i Landet er
det omtrent saa meget som en Mands
Liv er værdt at annamme Evangeliet,
og Enhver, som rejser omkring og
prædiker Ordet, maa udsætte sig for
stor Fare. Den danske Grundlov
giver vel Religionsfrihed, men den
er ikke nærmere udpeget ved andre
tilsvarende Love, ej heller understøttet
af Landets moralske Styrke, og naar und-
tages Kjobenhavn og de vigtigste Han-
delsstander er det næppe bekjendt, at en
saadan Frihed existerer. Det ligger i
Præsternes Interesse at holde Folket i
Uvidenhed desangaaende, og deres
Indflydelse i Landsbyerne og de mindre
Stæder er næsten grænseløs. Da
Størstedelen af Folket ikke læser ret
meget, maa vi prædike Grundloven for
at berede Vejen for Bibelen, samt
prædike Bibelen for at berede Vejen
for Mormons Bog. * *

Danskerne ere de gamle Golhers

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

115

og Venders virkelige Efterkommere
og levende Repræsentanter; de ere
dfldelige Fjender, men varme Venner.
Det er ikke saa sjælden, at vi ere
Vidner til Scener lig dem, der foregik
i Efesus, da de fleste af Folket
,, vidste ikke, af hvad Aarsag de vare
komne sammen", og Intet uden Raabet:
„Stor er de Efesers Diana" kunde
hCres i henved to Timer. Ved saadanne
Lejligheder have Dore, Vinduer,
Bænke og Lignende faaet en haard
Medfart, og Ældsterne og de Hellige
faa ikke sjælden Prygl og deres Klæder
revne itu. Men takket være Herren,
som har vaaget over dem, ved de
fleste Lejligheder har der aabnet sig
en Udvej for dem at undfly, uden at
lide stor Skade. * * *

Vi have undertiden taget vor Til-
flugt til Loven, naar vi have kunnet
finde ærlige Embedsmænd, som have
havt Mod nok til at gjflre deres Pligt.
Ved et Tilfælde her i Kjtfbenhavn,
vil jeg sige til deres Ros, ble ve Overtræ-
derne straffede.

Ældste Forsgren og hans Medar-
bejder have trodset Stormen i flere
Uger paa Oen Falster og været i
stor Fare, men ved Udholdenhed have
de vundet mange Venner. Udsigterne
ere nu temmelig gode dersteds. * *

Gjennem mit sidste Brev fra Island
erfarer jeg, at BrOdrene have været for-
fulgte paa en tæt ved Hovedlandet
liggende O, hvor de havde vundet sig
nogle Venner og begyndt at dobe; de
bleve nemlig bortdrevne fra Oen. * * *

Maaden, hvorpaa de danske Præster
og Redaktorer benytte Bennetts, Cas-
wells, Turners og Andres gamle Logne,
er nok til at faa Bowes selv til at
skamme sig, og foruden disse ameri-
kanske Varer synes der at være en
Overflødighed af hjemmelavet Stads.
I Stedet for med mine begrænsede Mid-
ler og mit ufuldkomne Sprog at gjflre For-
sog paa at standse denne Tornado af
Kvas, som har oversvommet Landet,
har jeg ladet mig noje med at offent-
liggjrjre, de Helliges Historie og Tro
paa en ligefrem og tydelig Maade.

De tre fOrste Numre af „Skandina-
viens Stjerne'' ere nu trykte tillige-

med flere Smaaskrifter og en lille
Salmebog, og jeg venter i indeværende
Uge at paabegynde Udgivelsen af
Pagtens Bog. Jeg har ogsaa enga-
gerelen svensk Professor til at oversætte
Lorenzo Snows "Voice of Joseph,"
med Tillæg og Forbedringer, i det
svenske Sprog.

De unge Hellige her i Landet ere al-
lerede blevne temmelig godt prOvede
med Apostasi, saa vel som Forfolgelse.
I Folge den i vor sidste Konference
afgivne Rapport ere omtrent 60 blevne
udelukkede. Nogle af dem have udvist
den gamle ugudelige Apostat-Aand, men
de fleste ere af den Klasse, som mod-
tage Sæden paa stenrig Grund og mang-
le Mod til at uholde de Ugudeliges Haan
og Modstand. * * *

Vi havde en udmærket god Konference
d. 15de og 16de f. M. De fleste af
Præstedømmet og en stor Foramling af
Hellige vare tilstede. Stor Enighed og
Kjærlighed herskede, den Helligaand
var rigelig udgydt, Mange bleve ordi-
nerede, og megen nyttig Undervisning
gaves til de unge Skud af Præstedøm-
met. Flere af disse have havt en al-
mindelig god Skoleundervisning og
kjende den hellige Skrift temmelig noje;
enkelte af dem kunne endogsaa læse En-
gelst, men de fleste af dem vare fattige
og ulærde, da de annammede Evange-
liet. De have erfaret, at Herren horer
deres Bonner, og de forstaar tilstrække-
ligt til at tro, gjtfre og lære som de blive
befalede, og saaledes udsendes de til at
prædike Omvendelse og Syndernes For-
ladelse."

1852.

KONFERENCEMttDE I AALBORG.

4de Jan. Det forste Konferencemode
i Aalborg afholdtes. Glædelige Beret-
ninger gaves af Missionærerne om Vær-
kets Fremgang. En ny Gren blev
oprettet i Vendsyssel med H. P. Jensen
som Forstander. Flere Brtidre bleve
ordinerede til Præstedømmet og Ad-
skillige kaldede til at gaa paa Mission.
Saaledes bleve A. W. Winberg og A.
Andersen kaldede til at virke i Randers
og Omegn, J. M. Bohn og F. Jensen i Sal-
ling og N. Petersen iHjorring og Omegn.

116

De Tolv Apostle.

FORFØLGELSE PAA FALSTER.

20de Januar. Bredrene K. H. Bruun,
Jens Jørgensen, O. C. Nielsen og Joh.
Svenson holdt Forsamling hos en agt-
værdig Gaardmand i Falkerslov paa
Falster. Medens Nielsen læste i Jo-
hannes Evangelium, 3die Kapitel, bleve
de afbrudte af en Pøbelhob, hvoriblandt
der ogsaa fandtes en Præst. Lysene
slukkedes og Brødrene bleve over-
faldne og mishandlede paa det Gru-
somste. Bruun blev i Særdeleshed
frygtelig pryglet med Stokke, nedtraadt,
sparket, slæbt igjennem flere Værelser
ud i Gaarden og mistede sin Frakke
og meget Blod. Nogle foresloge, at
man skulde kaste ham i Brønden, men
ved Skolelærerens Mellemkomst bleve
de uenige mellem hverandre indbyrdes,
hvilket gav ham Lejlighed til at slippe
bort. I nogen Tid efter led Bruun
alvorlige Smerter som Følge af sine
Saar, men formedelst Tro og de Helli-

ges Bønner blev han strax helbredet
og fortsatte derpaa sin Missionsvirk-
somhed.

DE FØRSTE EMIGRANTERS AFREJSE.

Januar. Indtil den Tid havde Mis-
sionærerne kun prædiket meget lidt
om Indsamlingen; men hvad der tid-
ligere havde fundet Sted i England
og paa andre Steder, hvor Evange-
liet havde været forkyndt, gjentog sig
i Skandinavien. Saa snart en Person
var bleven dObt og havde annammet
den Helligaand ved Haandspaalæg-
gelse, blev hans Forstands Ojne strax
aabnet, saa at han kunde forstaa, at der
maatte gives et Indsamlingssted for
dem, som ønskede at tjene Herren.
Da Tiden derfor kom, at Udvandrin-
gen kunde begynde, havde Brødrene
ingen Besvær med at faa de Nydøbte
til at indse Nødvendigheden af at
rejse til Zion, (Fortsættes.)

DE TOLV APOSTLE

i Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige.

De folgende kronologiske og histori-
ske Oplysninger angaaende Apostlene
i denne Uddeling ere Frugterne af fiere
Maaneders flittigt Arbejde, ikke alene
af dette Blads Redaktor, men Andre,
som ogsaa have skjænket Sagen bety-
delig Opmærksomhed. Vi give det nu
til vore Læsere som Noget, der er
aldeles paalideligt baade med Hensyn
til Data og Omstændigheder.

De tolv Apostles Kvorum blev først
organiseret i Kirtland, Ohio, i Over-
enstemmelse med en Aabenbaring, som
blev given ved Profeten Joseph Smith
i Juni 1829. (Se Pagtens Bog, 43de Styk-
ke*) Brødrene, som udgjorde det første
Kvorum, bleve d. 14de Febr. 1835
valgte af de tre Vidner til Mormons
Bog, nemlig Oliver Cowdery, David
Whitmer og Martin Harris, og de
bleve ordinerede under Hænders Paa-
læggelse af Joseph Smith jun., Oliver
Cowdery og David Whitmer. De
valgtes i folgende Orden: Lyman E.

Johnson, Brigham Young, Heber C.
Kimbal], Orson Hyde, David W. Patten,
Luke Johnson, Wm. E. McLellin,
John F. Boynton, Orson Pratt, Wil-
liam Smith, Thomas B. Marsh, Parley
P. Pratt.

Kort efter deres Valg bleve de
ordnede efter Alderen, begyndende med
den ældste, som blev Kvorumets
Præsident. De kom da til at staa i
følgende Orden: Thomas B. Marsh,
David W. Patten, Brigham Young,
Heber C. Kimball, Orson Hyde, Wm.
E. McLellin, Parley P. Pratt, Luke
Johnson, William Smith, Orson Pratt,
John F. Boynton, Lyman E. John-
son.

I 1837 og 1838 fandt et stort Fra-
fald Sted i Kirken, og iblandt dem,
som fornægtede Troen, vare ogsaa fire
af de Tolv, nemlig Luke Johnson,
John F. Boynton, Lyman E. Johnson
og Wm. E. McLellin. I en Aaben-
baring, som blev given ved Profeten

De Tolv Apostle.

117

Joseph d. 8de Juli 1838, bleve John
Taylor, John E. Page, Wilford Wood-
ruff og Willard Richards kaldede til
at indtage de ledige Pladser.

Kort efter de ovennævnte Fires Fald
apostaserede ogsaa Thos. B. Marsh, og
David W. Patten blev myrdet af
PObelen i Missouri, hvisaarsag Brig-
ham Young ifOlge sin Alder blev
Præsident for de Tolvs Kvorum. George
A. Smith og Lyman Wight valgtes
til Apostle i Stedet for Marsh og Patten.

Da William Smith i 1845 og John
E. Page i 1846 bleve udelukkede af
Kirken indsattes Amasa M. Lyman og
Ezra T. Benson til Apostle i deres
Sted. (Amasa M. Lyman var allerede
bleven ordineret til Apostelskabet i
1842.)

Efter at Kirkens Forste Præsident-
skab var bleven omorganiseret i 1847
og Lyman Wight senere blev udelukt
af Kirken, fandtes der atter fire ledige
Pladser i de Tolvs Kvorum. Til at
indtage disse valgtes Charles C. Rich,
Lorenzo Snow, Erastus Snow og
Franklin D. Richards d. 12te Febr.
1849 i Salt Lake City.

Den næste ledige Plads foraarsagedes
ved Parley P. Pratts Mord d. 14de
Maj 1857. Tre Aar senere ordinere-
des George Q. Cannon til Apostel i
hans Sted.

I Oktober-Konferencen i 1867 blev
Amasa M. Lyman frataget hans Apo-
stelskab, og Joseph F. Smith blev ind-
sat i hans Plads.

Den 22de Juni 1868 dfide Heber C.
Kimball, Præsident Youngs fflrste
Raadgiver, og George A. Smith, en
af de Tolv, valgtes til Raadgiver i
hans Sted. Derved blev der atter en
ledig Plads i de Tolvs Kvorum, som
blev fyldt ved Brigham Young juniors
Ordination i Oktober Maaned samme
Aar.

Ezra T. Benson dtfde d. 3die Septbr.
1869, og Albert Carrington blev valgt
til Apostel i hans Sted, og da Orson
Hyde afgik ved DOden d. 28de Novbr.
1878 blev den derved opstaaede ledige
Plads udfyldt af Moses Thatcher, som
blev ordineret til Apostel i April
Maaned det foldende Aar.

I Oktober-Konferencen i 1880 blev
Kirkens FOrste Præsidentskab paany
organiseret, idet John Taylor, George
O. Cannon og Joseph F. Smith ved
Konferencens enstemmige Votum valg-
tes til at udgjflre nævnte Kvorum.
Derved blev der tre ledige Pladser i de
Tolvs Kvorum, men kun to af disse
bleve fyldte ved at vælge Francis
M. Lyman og John Henry Smith til
Apostle.

Siden Orson Pratts Dod d. 3die
Oktbr. 1881 har der foruden det FOrste
Præsidentskab .kun været ti Apostle
i Kirken, nemlig Wilford Woodruff,
Præsident, Charles C. Rich, Lorenzo
Snow, Erastus Snow, Franklin D.
Richards, . Brigham Young, Albert
Carrington, Moses Thatcher, Francis
M. Lyman og John H. Smith.

I det FOlgende forekomme Apostlenes
Navne i den Orden, efter hvilken de
bleve ordinerede til Apostelembedet:

1. Lyman E. Johnson blev fodt d.
24de Oktober 181 1 i Pomfret, Wind-
sor County, Vermont, dObt i Febr.
1831 af Sidney Rigdon og ordineret til
Apostel da Organisationen af de Tolvs
Kvorum forst fandt Sted i Kirtland,
Ohio, d. 14de Febr. 1835. Han blev
udelukt af Kirken d. 13de April 1838 1
Far West, Missouri.

2. Brigham Young blev fttdt d. iste
Juni 1 801 i Whittingham, Windsor
County, Vermont, dobt af Eleazer Miller
d. 14de April 1832 og ordineret til
Apostel d. 14de Febr. 1835 i Kirtland.
Fra Thomas B. Marsh's Frafald i 1838
var han Præsident for de Tolv, og fra
d. 27de December 1847 blev han op-
holdt som Præsident for Kirken med
Heber ^C. Kimball og Willard Ri-
chards til Raadgivere. Denne Stilling
indehavde han til sin Dttd i Salt
Lake City d. 29de August 1877.

3. Heber C. Kimball blev fodt d. 14de
Juni 1801 i Sheldon, Franklin County,
Vermont, dobt af Alpheus Gifford i
April 1832 og ordineret til Apostel d.

. 14de Febr. 1835 i Kirtland. Fra d. 27de
Decbr. 1847 lil sin D"d i Salt Lake
City d. 22de Juni 1868 fungerede han
som Præsident Brigham Youngs fOrste
RaadHver.

118

De Tolv Apostle.

4. Orson Hyde blev fodt d. 8de
Jan. 1805 i Oxford, New Haven Coun-
ty, Connecticut, dobt af Sidney Rig-
don d. 30te Oktbr. 1 831 og ordineret
til Apostel i Kirtland d. 15de Febr.
1835. Efter at have beklædt dette
hoje Embede i omtrent 44 Aar dede
han paa sin Bopæl i Spring City,
Sanpete County, Utah, d. 28de Novbr.
1878.

5. David W. Patten blev fedt i
Staten New York omtrent Aaret 1800,
dobt d. 15de Juni 1832 af sin Broder
John Patten og ordineret til Apostel
d. 15de Febr. 1835 i Kirtland. Han
blev skudt af Pebelen ved Crooked
River, Missouri, d. 25de Oktbr. 1838
og dode af sine Saar samme Dag stærk
i Troen.

6. Luke Johnson blev fodt d. 3die
November 1807 i Pomfret, Windsor
County, Vermont, dobt d. 10de Maj
1831 af Profeten Joseph Smith og or-
dineret til Apostel i Kirtland d. 15de
Febr. 1835. Han blev udelukt af
Kirken d. 3die Septbr. 1837 i Kirt-
land, men blev optaget igjen og der-
paa atter udelukt i Far West, Missouri,
i 1838. Han blev paany optaget i
Kirken i 1846 og kom siden til Utah,
hvor han dode.

7. William E. McLellin blev fedt i
Tennessee (man antager i 1806), dobt i
1 83 1 paa Rejsen til Missouri og ordi-
neret til Apostel d. 15de Febr. 1835 i
Kirtland. Han blev udelukt af Kirken
d. ute Maj 1838 i Far West.

8. John F. Boynton blev fedt d. 20de
Septbr. 1 81 1 i Bradford, Essex Coun-
ty, Massachusetts, debt i Septbr. 1832
af Profeten Joseph Smith og ordineret
til Apostel i Kirtland d. 15de Febr.
1835. Han blev udelukt af Kirken d.
3die Septbr. 1837 i Kirtland, men blev
atter optaget og udelukt anden Gang
i 1838.

9. William Smith blev fedt d. 13de
Marts 181 1 i Royalton, Windsor Coun-
ty, Vermont, debt i 1830 eller 1831 og
ordineret til Apostel d. 15de Febr.
1835 i Kirtland. Han blev frataget sit
Apostelskab d. 7de Oktbr. 1845 i
Nauvoo og udelukt af Kirken d. 13de
samme Maaned.

10. Parley P. Pratt blev fedt d. 12te
April 1807 i Burlington, Otsego Coun-
ty, New York, debt i Begyndelsen af
Septbr. 1830 af Oliver Cowdery og or-
dineret til Apostel d. 21de Febr. 1835
i Kirtland. Han blev snigmyrdet *
Nærheden af Van Buren, Arkansas, d.
14de Maj 1857.

11. Thomas B. Marsh blev fedt d.
iste Novbr. 1799 i Acton, Massachu-
setts, debt i Septbr. 1830 af David
Whitmer og ordineret til Apostel d.
25de eller 26de April 1835 i Kirtland.
Han blev udelukt for Apostasi i 1839
i Quincy, Illinois, men blev siden
optaget i Kirken ved Daab og kom
til Utah, hvor han dode.

12. Orson Pratt blev fodt d. 19de
Septbr. 181 1 i Hartford, Washington
County, New York, debt d. 19de Sep-
tember 1830 af sin Broder Parley P.
Pratt og ordineret til Apostel d. 26de
April 1835 i Kirtland. Han dode paa
sin Bopæl i Salt Lake City d. 3die
Oktbr. 1 88 1, efter at have virket som
Apostel i omtrent 46} Aar.

13. John Taylor blev fedt d. iste
Novbr. 1808 i Milnthorpe, Westmore-
land, England, dobt i 1836 af Parley
P. Pratt og ordineret til Apostel d.
19de Decbr. 1838 i Far West, Missouri.
Han var Præsident for de Tolv fra
Brigham Youngs Dod, og siden den
10de Oktbr. 1880 har han været opholdt
som forste Præsident for hele Kirken
med Apostlene George Q. Cannon og
Joseph F. Smith som Raadgivere.

14. John E. Page blev fedt d. 25de
Febr. 1799 i Trenton, Oneida County,
New York, dobt d. 18de August 1831
af Emer Harris (en Broder af Martin
Harris) og ordineret til Apostel d.
19de Decbr. 1838 i Far West, Mis-
souri. Han blev udelukt af Kirken d.
9de Januar 1846 i Nauvoo.

15. Wilford Woodruff blev fedt d.
iste Marts 1807 i Avon, Hartford
County, Connecticut, debt d. 31te Decbr.
1833 af Zerah Pulsipher og ordineret
til Apostel d. 26de April 1839 i Far
West, Missouri. Siden d. 10de Oktbr.
1880 har han været opholdt og aner-
kjendt som Præsident for de tolv
Apostle.

De Tolv Apostle.

119

1 6. George A. Smith blev fodt d.
26de Juni 1817 i Potsdam, St. Law-
rence County, New York, blev døbt
d. 10de Septbr. 1832 af Solomon Hum-
phrey og ordineret til Apostel d. 26de
April 1839 i Far West, Missouri. Han
blev valgt til Præsident Brigham Youngs
første Raadgiver i Oktober- Konferencen
i 1868, hvilket Embede han indehavde
til sin Død d. iste Septbr. 1875.

17. Willard Richards blev fodt d.
24de Juni 1804 i Hopkinton, Middle-
sex County, Massachusetts, dobt d.
31te Decbr. 1836 af Brigham Young og
ordineret til Apostel d. 14de April 1840
i Preston, Lancashire, England, af
Præsident Young og hans Brodre af
de Tolv, som paa nævnte Dag vare
forsamlede der til Raad. Han var
Præsident Youngs Raadgiver fra d.
27de Decbr. 1847 til hans Dod i Salt
Lake City d. 11 te Marts 1854.

18. Lyman Wight blev fodt d. 9de
Maj 1796 i Fairfield, Herkimer County,
New York, døbt i 1830 af Oliver Cow-
dery og ordineret til Apostel d. 8de
April 1841 i Nauvoo. Han blev ude-
lukt af Kirken d. 12te Febr. 1849.

19. Amasa M. Lyman blev fodt d.
30te Marts 1 81 3 i Lyman, Grafton
County, New Hampshire, dobt d. 27de
April 1832 af Lyman E. Johnson og
ordineret til Apostel d. 20de August
1842 i Nauvoo. Han blev frataget sit
Apostelskab d. 8de Oktbr. 1867, ude-
lukt af Kirken d. 12te Maj 1870 og
dode i Fillmore, Millard County, Utah,
d. 4de Febr. 1877.

20. Ezra T. Benson blev fadt d.
22de Febr. 181 1 i Mendon, Woicester
County, Massachusetts, dobt i 1840 og
ordineret til Apostel d. 16de Juli 1846
i Council Bluffs, Iowa. Han døde i
Ogden d. 3die Septbr. 1869.

21. Charles C. Rich blev født d.
21de August 1809 i Campbell County,
Kentucky, døbt d. iste April 1832 af
Geo. M. Hinkle og ordineret til Apostel
d. 12de Febr. 1849 i Salt Lake City.

22. Lorenzo Snow blev fodt d. 3de
April 1814 i Mantua, Portage County,
Ohio, og ordineret til Apostel d. 12te
Febr. 1849 * Salt Lake City.

23. Erastus Snow blev født d. 9de

Novbr. 1 81 8 i St. Johnsbury, Caledonia
County, Vermont, døbt d. 3die Febr.
1833 af sin Broder VVm. Snow og or-
dineret til Apostel d. 12te Febr. 1849
i Salt Lake City.

24. Franklin D. Richards blev fedt
d. 2den April 1821 i Richmond, Berk-
shire County, Massachusetts, døbt d.
3die Juni 1838 af Phineas Richards og
ordineret til Apostel d. 12te Febr. 1849
i. Salt Lake City.

25. George Q. Cannon blev født d.
rite Januar 1827 i Liverpool, Lanca-
shire, England, døbt i Juni 1840 af
John Taylor og ordineret til Apostel
d. 26de August 1860 i Salt Lake City.
Siden d. 10de Oktbr. 1880 har han
været opholdt som Præsident Taylors
første Raadgiver.

26. Joseph F. Smith blev fodt d.
15de November 1838 i Far West, Mis-
souri, døbt i 1850 eller 1851 af Heber
C. Kimball og indlemmet i de Tolvs
Kvorum d. 6te Oktober 1867 i : Salt
Lake City. Han har været opholdt
som anden Raadgiver til Præsident
John Taylor siden d 10de Oktbr. 1880.

27. Brigham Young jun. blev født
d. 1 8de Decbr. 1836 i Kirtland, Geauga
County, Ohio, døbt i 1844 af sin Fader
Brigham Young og ordineret til Apostel
d. 9de Oktbr. 1868 i Salt Lake City.

28. Albert Carrington blev fodt d.
8de Januar 181 3 i Royalton, Windsor
County, Vermont, døbt i Juli 1841 af
Wm. O. Clark og ordineret til Apostel
d. 3die Juli 1870 i Salt Lake City.

29. Moses Thatcher blev født d.
2den Febr. 1842 i Sangamon County,
Illinois, døbt d. 25de Decbr. 1856 af H.
G. Boyle og ordineret til Apostel d.
7de April 1879 i Salt Lake City.

30. Francis M. Lyman blev født d.
1 2te Januar 1 840 i Nærheden af McComb ,
McDonough County, Illinois, blev døbt
d. iste Juli 1848 af sin Fader Amasa
M. Lyman og ordineret til Apostel d.
27de Oktbr. 1880 i Salt Lake City.

31. John H. Smith blev fodt d. 18de
Septbr. 1848 i Carbunca, Pottawattamie
County, Iowa, dobt d. 18de Septbr. 1856
af sin Fader George A. Smith og or-
dineret til Apostel d. 27de Oktbr. 1880
i Salt Lake City.

120

Redaktion sbemærkn i nger.

J(lot§enfåjemen,

Et Maanedsskrift.

ANDREW JENSON,

Redaktør og Udgiver.

STJBSKBXPTIONSPRIS:

En Dollar og fem og tyve Cents om Anret

i Forskud.

Enkelte Numre ti Cents.

Salt Lake City,

August 1882.

TIL MISSIONÆRERNE.
Det er bleven nOdvendig for os at-
ter at paaminde Bredrene, som have
været udsendte som Missionærer fra
Zion til Skandinavien, om at indsende
til os de Oplysninger, som vi forlangte
i dette Blads Nr. 2. En Del af dem
have for længe siden opfyldt vort Be-
gjær, men Størstedelen have endnu ikke
ladet h6re fra dem. Vi have forandret
vor Bestemmelse lidt med Hensyn til
Listens Indhold og agte nu at gjfire
den lidt mere udforlig i forskjellige
Henseender, end vi tidligere havde
tænkt, hvisaarsag vi paany fremlægge
for Brodrene de Punkter, vi onske
Oplysning om:

1. Deres fulde Navne.

I

2. Naar og hvor de ere fedte.

3. Naar, hvor og af hvem de bleve
dobte.

4. Naar de emigrerede til Utah.

5. Naar de ankom til Kjobenhavn.

6. Naar de tiltraadte Hjemrejsen
fra Kjebenhavn.

7. En kort Beretning om deres Mis-
sionsvirksomhed, medens de vare
borte, og Saadanne af dem, som
virkede som Missionærer forend
de emigrerede til Utah, bedes
ligeledes at give os en kortfattet
historisk Skildring om Beskaffen-
heden af deres Arbejde den Gang.

Brodrene bedes at være meget for-
sigtige og give os rigtige Data samt
stave Navnene paa mindre bekjendte
Landsbyer, Sogne og Stæder rigtigt.
Vi onske at paabegynde Trykningen af
Listen ligesaa hurtigt, som vi kunne
faa den fuldstændig, hvorfor vi haabe>
at Alle, som interessere sig for denne
Del af vort Foretagende, ikke ville
holde deres Skjærv tilbage længere.

Da der sandsynligvis findes nogle af
Missionærerne, som endnu ikke ere
Abonnenter paa Morgenstjernen, og
følgelig ikke gjennem dens Spalter
kunne komme til Kundskab om vort
nærværende Forlangende, bedes vore
Agenter i deres respektive Byer eller
Distrikter at indhente den forønskede
Underretning fra Saadanne, samtidig
med at de aflægge deres Besog i Bla-
dets Interesse.

BIOGRAFISKE SKIZZER.

(Fortsat fra Side 110.)

JENS HANSEN.

„Jeg er den ældste Son af Hans
Jørgensen og Maren Kierstine Peder-
sen og blev fedt i Otterup Sogn paa
Fyen, Danmark, d. 13de Oktober 1823.
Paa Grund af mine Forældres fattige
Kaar maatte jeg i en meget tidlig Al-
der indlade mig i en Slags Handel,
hvilket gjorde det nødvendigt for mig
at rejse betydeligt omkring paa Lan-
det, og saa snart jeg var gammel nok
tog jeg fat med min Fader i haardt

legemligt Arbejde. I en Alder af om-
trent 19 Aar rejste jeg til Kjoben-
havn, hvor jeg i to Aar tjente hos
en Grosserer. Den 10de Maj 1846 be-
gyndte jeg Militærtjeneste i iste Ar-
tilleriregiment, efter i Forvejen at være
bleven udskrevet som Værnepligtig.
Efter endt Skolegang gjorde jeg Tje-
neste som Konstabel og kom senere
paa Uddannelsesskolen. I Rideskolen
kom jeg til Skade med mit ene Knæ,
idet Hesten styrtede med mig paa en

Biografiske Skizzer.

121

saadan Maade, at jeg fik Benet fryg-
telig klemt mellem Hesten og Volden,
hvisaarsag jeg kom paa Lazarettet.
En kort Tid derefter var jeg imidler-
tid bleven stærk nok til at kunne be-
give mig til Krigsskuepladsen, da Kri-
gen nemlig var udbrudt mellem Dan-
mark og Hertugdommerne. Med Bat-
teriet Bruun landsattes jeg ved Snog-
hoj, Jylland, hvor jeg modtog Hest og
Sadel og blev udnævnt til Komman-
dant for en Kanon. Dagen efter (den
9de April 1848) deltog jeg i Træfnin-
gen ved Bov, 1 dansk Mil nord for
Flensborg, hvor der fOrste Gang i den
slesvigske Krig blev skudt paa Fjen-
den. Siden deltog jeg i de fleste af
Krigens stOrre Slag, og for udvist
Tapperhed under det bekjendte store
Slag ved Dybbfll i Juni 1848 blev
jeg senere beæret med Dannebrogs-
mændenes Hæderstegn. Da jeg om
Foraaret 1850 som Soldat laa indkvar-
teret i Aasum ved Odense stiftede jeg
Bekjendtskab med en ung Pige ved
Navn Maren Katrine Christensen, som
jeg ægtede den 24de Apiil 1853. Da
Krigen i Begyndelsen af 1851 var ble-
ven sluttet, rejste jeg med mit Batteri
til Kjflbenhavn og blev hjempermitte-
ret d. 13de Marts, efter at den sej-
rende Armé saa vel af Kongen som
af de forskjellige Kommandanter havde
modtaget mange Æresbevisninger for
udvist Mod og Tapperhed. Efter at.
have aflagt et kort Bestig hos mine
Slægtninge paa Fyen tog jeg Tjeneste
i KjObenhavn, hvor jeg strax efter stif-
tede Bekjendtskab med de Sidste-Da-
ges Hellige. Den første Missionær,
som besogte mig paa mit Kammer, var
Broder Chr. Christiansen. Under Sam-
talen traf denne at lægge sin Haand
paa mit Knæ, der tidligere var bleven
beskadiget. Jeg tænkte strax ved mig
selv, at dersom den Fremmede var
en Guds Tjener, ligesom Kristi Sen-
debud i fordums Dage, saa maatte
den helbredende Kraft virke paa mig
formedelst BerCielsen, og i denne Tro
borttog jeg Bindet, som jeg havde
brugt i tre Aar, og fra dette Ojeblik
af var jeg fuldstændig helbredet for
min Svaghed.

Jeg bad imidlertid meget til Herren
om at erholde et tydeligt Vidnesbyrd
angaaende Sandheden af den nye
Lære, hvilket ogsaa blev mig givet,
thi en Dag, da jeg havde hengivet mig
til inderlig Bon, herte jeg en Rrjst, som
sagde: „Dersom Du vil annamme den
Lære, som Menneskene kalde Mor-
monismen, skal Du prædike Evangeliet
for mange Mennesker." „Skal Du
prædike," sagde jeg halvt spogefuldt
til mig selv, og jeg ligesom tvivlede
paa det, Herrens Aand havde sagt til
mig. Men min Btfn var bleven htfrt,
og jeg vidste nu, hvad jeg skulde gjore.

Den 25de August 1851 blev jeg ved
Daab indlemmet i Jesu Kristi Kirke
af Sidste-Dages Hellige af Ældste
Christiansen, og da min Tid ikke var
meget optaget med timeligt Arbejde,
læste og studerede jeg meget i Bibelen,
Mormons Bog og Kirkens andre Bo-
ger, hvorved jeg erhvervede mig be-
tydelig Kundskab om Evangeliets Prin-
ciper. Jeg fik snart en inderlig Læng-
sel efter at prædike Evangeliet, og bad
ofte til Herren om at dette Privilegium
maatte blive mig forundt. En Dag, da
jeg var alene paa mit Værelse, og bad
inderligt til Herren om at maatte blive
en Arbejder i hans Vingaard, blev jeg
pludselig angrebet af den Ondes Magt,
som bestræbte sig for at ville Odelægge
mig og bandt min Tunge, saa at jeg
ikke kunde bede. Efter en haard le-
gemlig Kamp lykkedes det mig imid-
lertid at overvinde det Onde, og der-
efter blev jeg henrykt i et Syn, i hvil-
ket jeg saa' Himmelen aabne sig, og i
Aanden beskuede jeg Frelseren med
Naglegabene i Hænder og Ftidder, si-
gende til mig: „Dine Synder ere Dig
forladne og dine Bonner hOrte. Her-
efter skal dit Arbejde være at bringe
Sjæle til Gud indtil jeg kommer," Der-
næst blev denne Verdens Mørke frem-
stillet for mit Blik i Skikkelse af en
dyb Brtind, gjennem hvilken jeg maatte
gaa for at kunne naa min Ophøjelse.
Jeg saa' ligeledes den tilkommende
Verdens Herlighed, og en Krone blev
sat paa mit Hoved med den Erklæ-
ring, at det var Lonnen for min Tro-
fasthed. Jeg var omringet af en stor

122

Biografiske Skizzer.

Skare, der ogsaa modtoge Kroner, men
disse vare alle mindre end den, der
blev mig skjænket. De Mange, som
omgav mig, betragtede mig med et sær-
deles venligt og hengivent Blik, hvor-
ved jeg følte en ubeskrivelig Glæde.
Under det Hele havde jeg min fulde
Bevidsthed og kunde tydelig høre, hvad
der foregik i Stuen nedenunder, og det
indgav mig en større Glæde og Til-
fredshed, end jeg nogensinde tilforn
havde erfaret. Kort efter fortalte jeg
det Hele til Erastus Snow, som sagde,
at det var fra Herren, der havde et
stort Arbejde for mig at udføre, og
nt hvad jeg havde set, skulde blive
mig til stor Nytte i Fremtiden. Min
senere Erfaring har stadfæstet Sand-
heden af hans Ord, thi det har været
min Lod at gjennemgaa Prøver og
Fristelser af en saadan Beskaffenhed,
at det visselig vilde have blevet van-
skeligt for mig at bestaa, hvis ikke dette
Syn bestandig havde indgivet mig nyt
Mod og forøget Styrke. I Begyndel-
sen troede jeg, at den store Skare, som
jeg saa' med Kroner paa Hovedet, fore-
stilte dem, som formedelst min Præ-
diken skulde annamme Evangeliet og
gjore sig værdige til evigt Liv og Sa-
lighed, men mange Aar derefter kund-
gjorde Herrens Aand mig, at det havde
Hentydning til min egen Familie.

I Generalkonferencen, som afholdtes
i KjØbenhavn d. 15de og 16de Novbr.
1 85 1, blev jeg ordineret til Præst og i
Forening med Ældste Wm. Andersen
beskikket til at virke som Missionær
paa Fyen. Vi begave os strax paa
Vejen til vor Arbejdsmark og begyndte
at tale med Folket, sælge Skrifter og
afholde Forsamlinger, der almindelig
vare godt besogte af nogenlunde op-
mærksomme Tilhorere. En af de første
Landsbyer, som vi besøgte paa Fyen
var Sulkendrup. Da vi her kom ind
i et vist Hus, traadte en Kone os
i M6de, sigende: „Der kommer mine
Brødre." Hun havde aldrig set os før,
og vi havde ikke heller fortalt hende,
hvem vi vare. Denne Kones Navn
var Gjertrud Hansen, og jeg dobte
hende strax efter (d. 5te Decbr. 1851)
som den forste Frugt af mit og An-

dersens Arbejde paa Fyen. Vi be-
søgte nu mine Forældre, som modtoge
os med Glæde, og flere velbesøgte
Forsamlinger bleve afholdte. Min Fa-
der havde længe i Forvejen drømt om,
at jeg skulde blive en Frelser for hans
Familie, men havde aldrig forstaaet
Meningen dermed. En Aften efter at
jeg havde talt til en stor Forsamling
gik han ud i sin Have, bøjede sine
Knæ og bad inderligt til Gud om
Forstand til at kunne bedomme, om
det Budskab, som jeg forkyndte, var
af Gud. Da han atter traadte ind i
Huset blev det Tegn givet ham, at
han rystede ganske forfærdeligt paa
hele Legemet og følte sig uværdig til
at gaa ind i det Værelse, hvor jeg
sad. Med skjælvende Stemme og
taarefyldte Ojne bad han mig nu om
at døbe sig, hvilket Begjær blev opfyldt
samme Aften. Min Moder blev døbt
samtidig, og en kort Tid efter bleve
fire af mine Brødre tilligemed flere
Andre ogsaa indlemmede i Menighe-
den ved Daab. Imidlertid begyndte
en Forfolgelsesaand at vise sig i Eg-
nen, og Pobelhobe organiserede sig i
den Hensigt at ville skade os. En
Aften, da vi som sædvanligt afholdt For-
samling i min Faders Hus, omringedes
Huset saaledes af en stor Skare be-
rusede Mænd, der vare bevæbnede
med Knipler og fortalte, at en vis
Præst havde lovet dem Penge for at
gjennemprygle os dygtigt. En af dem
foer strax løs paa mig med en Stok,
men det lykkedes mig og Andersen at
slippe ud af Døren og flygte ud paa
Marken. Mine Forældre, som forbleve
i Huset, bleve nu Gjenstand for Pø-
belens Bespottelser; man skrev med
Kridt paa min Faders Ryg og gjorde
en hel Del Nar af ham, men tilføjede
ham ellers ingen legemlig Skade. For-
følgerne løbe dernæst ud for at søge
efter os, som laa skjulte i en Grøft
bag et Gjærde. Her hørte vi dem
bande paa det Frygteligste og erklære,
at de ikke vilde gaa hjem førend de
havde dræbt os. Vi bade ydmygeligt
til Gud om at slaa dem med Blindhed,
hvilket bogstavelig skete, thi de fandt
os ikke, uagtet de søgte efter os til

Biografiske Skizzer.

123

efter Midnat. Da de endelig havde
fjærnet sig gik vi ind i Huset og* sang
Lovsange for Herren, og vi folte os
overordentlig glade fordi vi vare agtede
værdige til at blive forfulgte for Jesu
Navns Skyld. Da vi følte en bræn-
dende Nidkjærhed for at Alle skulle
httre Vidnesbyrdet, gik Andersen og
jeg hver sin Vej, idet han rejste mod
Syd og jeg mod Nord. Jeg besOgte
mange af mine Slægtninge og Venner,
som med Glæde lyttede til mit Vidnes-
byrd, og flere af dem bleve siden tro-
faste Medlemmer af Guds Rige. En
Dag, da jeg var paa Vejen til min Fa-
ders Hjem, blev jeg, uden at vide hvor-
for, paavirket af en vis Indflydelse til
at skynde mig af alle Kræfter. Jeg
var dog aldrig saa snart kommen in-
denfor Doren ftirend jeg opdagede
Aarsagen. Min Broder Jorgen Peter
var nemlig bleven angrebet af en ond
Aand, under hvis Virkning han rystede
uafladeligt paa hele sit Legeme, og min
Moder var meget bedrovet derover.
Jeg stod en Tid og betragtede ham
noje samt tænkte paa, hvad Aarsagen
muligvis kunde være til denne uhygge-
lige Tildragelse. Det forekom mig dog,
at han maatte have forsyndet sig i en
eller anden Retning og derved givet
den Onde Lejlighed til at angribe sig.
Efter en kort Samtale bekjendte han,
at da Præsten havde spurgt ham, om
han var bleven dflbt, havde han svaret
nej. Jeg gav ham nu en lille Irette-
sættelse, hvorpaa jeg, som allerede var
bleven ordineret til Ældste, lagde mine
Hænder paa hans Hoved og bod den
Onde i Jesu Navn at forlade ham, hvilket
virkelig skete i samme Ojeblik. Ved saa-
ledes at se Guds Kraft tilkjendegivet,
ligesom i gamle Dage, blev vor Glæde
meget stor. Herren tilkommer Æren
derfor.

Jeg fortsatte derpaa min Virksomhed
med stort Held og blev et Redskab i
Guds Haand til at bringe Mange til
Sandhedens Erkjendelse. En Dag da
jeg spadserede ad Landevejen mellem
Nyborg og Svendborg horte jeg tæt
ved min Side en Stemme, som efter
at have kaldt mig ved Navn sagde:
„Hvorledes tor Du vove at sige: Med

Fuldmagt fra Jesus Kristus, naar Du
dober." Denne R8st havde en forun-
derlig Virkning paa mig, men efter at
jeg havde bedet oprigtigt til Herren kom
mine Tanker til at dvæle ved Synet,
som jeg havde havt, og jeg blev over-
bevist om, at Fremgangsmaaden med
Hensyn til Daaben var fuldkommen
rigtig.

Den 16de Marts organiserede jeg
den fflrste Gren af Kirken paa Fyen
under Navn af Trostrup-Korups Gren.
Jeg var allerede tidligere af Præst Chr.
Larsen bleven beskikket til Forstander
for samme.

Det faldt ogsaa i min Lod i Begyn-
delsen af 1852 at blive den forste For-
kynder af det glade Budskab paa Oen
Taasinge, hvor jeg afholdt adskillige
Forsamlinger og dttbte Flere. En af
mine Forsamlinger, som jeg d. 17de
Maj afholdt i Troense Skole, overvæ-
redes af Præsten, Skolelæreren og næ-
sten hele Byens Befolkning, men Her-
rens Aand stod mig bi, saa at jeg i
al Rolighed blev i Stand til at aflægge
et godt Vidnesbyrd. Den folgende
Dag dobte jeg de to fttrste Personer
paa Oen. Senere blev jeg indbudt til
at prædike paa det bekjendte Valde-
mars Slot,hvor Herremanden behandlede
mig meget venligt og indgav endog sit
Navn som Abonnent paa „Skandinaviens
Stjerne." Siden blev han dog forhær-
det imod Sandheden og forbttd Folket
at huse mig. Jeg gik i Skoven og fa-
stede og bad for Folket, men da jeg
senere konTtil Troense, vare alle DOre
lukkede for mig, hvorover jeg ffilte mig
meget bedrttvet, men Herrens Aand
trOstede min Sjæl og syntes af sige,
at Dagen skulde komme, da denne Oes
Beboere skulde vide, at jeg var et
Guds Sendebud, sendt til dem med
det frelsende Budskab. I Forening med
Ældste Andersen bestfgte jeg ogsaa
ThorC, hvor vi afholdt en stor Forsam-
ling i en Kro, og Folket fandt en saa-
dan Behag i vor Prædiken, at de øn-
skede at beskikke os til deres Præster,
men da jeg en Tid efter aflagde Oen et
Besog alene, blev jeg landsforvist af
Sognefogden. Dette skete i Juni Maa-
ned 1852.

124

Biografiske Skizzer.

Jeg fortsatte nu min Virksomhed paa
Fyen, men rejste i Juli Maaned til
Jylland, hvor jeg vandrede meget om-
kring tilfods og overværede Konferen-
cen i Aalborg d. iste August, hvor-
paa jeg i Forening med flere af BrO-
drene rejste med det navnkundige lille
Fartoj „Zions Ltfve" til Kjobenhavn,
hvor jeg derpaa overværede General-
konferencen, som varede fra d. 12te
til d. 16de August. I Slutningen af
samme Maaned overværede jeg Kon-
ferencen i Fredericia og fortsatte der-
paa min Missionsvirksomhed paa Fyen
og omliggende Oer med godt Held
indtil jeg rejste hjem til Zion.

Under min Virksomhed paa Fyen
havde jeg Lejlighed til at prædike
Evangeliets ftirste Principer for næsten
alle Borgerne i Svendborg. Alle lyt-
tede med Opmærksomhed til min Tale,
med Undtagelse af en Farver, som
gjorde adskillige Indvendinger. Her-
over blev Foreningens Formand htijlig
fornærmet, og Farveren blev strax ud-
stedt af Foreningen. Derefter besva-
rede jeg en stor Mængde Sporgs-
maal, som flere af de Tilstedeværende
fremsatte med Hensyn til nogle løgn-
agtige Rygter, der allerede den Gang
vare satte i Cirkulation angaaende de
Hellige.

Eftersom Mange bleve dobte op-
hidsedes Folket til at forfOlge os
paa flere forskjellige Steder. Ved en
vis Lejlighed, da jeg holdt Forsam-
ling i Svendborg, gjorde saaledes en
Pflbelhob Optojer, og jeg maatte liste
mig ud af en Bagdtfr, klatie over en
Mur og derpaa forlade Byen og lobe
ud paa Marken. Jeg blev imidlertid
forfulgt af Flere, som havde svoret,
at de vilde dræbe mig, men jeg fandt
omsider Beskyttelse i et nærliggende
Hus, saa jeg undgik den mig tiltænkte
Skjæbne. Langt hen paa Natten gik
jeg tilbage til Byen og lagde mig til
Hvile i en Forstue, da Folket var
gaaet tilsengs. I Nattens L(5b havde
jeg et herligt Syn, i hvilket jeg iblandt
Andet saa' Johannes den DtSber^ der
kom for at trOste mig. Jeg vaagnede
med stor Glæde i min Sjæl. Herren
forundte mig mange Tilfælde af sam-

me Slags, og jeg syntes bestandig,
at jeg* var omgivet af Herrens Engle;
ja til sine Tider forekom det mig
som om de hellige Væsener ventede
ved min Side for at frembære mine
Bonner for Herren.

Eftersom Værket gjorde Fremgang
og Mange bleve dobte, var der ogsaa
Nogle, som faldt fra Troen. Selv
min egen Fader lod sig paavirke af
onde Rygter i den Grad, at han ved
en vis Lejlighed begjærede Udeluk-
kelse. Herover folte jeg, som naturligt
var, stor Bedrovelse, men jeg trak
mig tilbage til et enligt Sted og bad
ydmygeligt til Herren paa min Faders
Vegne, hvilket havde den forfinskede
Virkning. Efter tre Gange at have
paakaldt Herren var min Fader bleven
aldeles forandret. Jeg fandt ham med
et saligt Smil paa Kinden og et fuld-
kommen tilfreds Sind, og han forblev
tilligemed min Moder trofast til sin
DOdsdag. Mine Forældre forlode
Danmark i December Maaned 1852, og
Fader ankom til Utah det folgende
Aar. Moder dode paa Rejsen over
Atlanterhavet. Efter at have overladt
min Plads som præsiderende Ældste
over Fyen, Langeland og Taasinge til
min Broder Neils Hansen, forlod jeg
Danmark d. 26de December 1853 i
Forening med et storre Emigrantsel-
skab og ankom d. 9de Januar til Liver-
pool i England, hvor min Hustru
ftidte en Son, vor Forstefodte, d. 16de
Jan. 1854. Efter et Par Ugers Ophold
i England fortsatte vi Rejsen med
Sejlskibet ,, Benjamin Adams" over
Atlanterhavet og ankom til New Or-
leans efter syv Ugers Forlob. Paa
Overrejsen var min Hustru meget
syg. Efter vor Ankomst til Kansas
udbrttd Kolera i vor Lejr, og iblandt
det betydelige Antal, som dode, var
ogsaa min Broder jOrgen og flere af
hans Bom.

Strax derefter begyndte vi vor lange
Rejse med Oxer og Vogne over Slet-
terne, under hvilken jeg fungerede som
Lejrkaptejn. Min Broder Peder Hansen
blev syg og dode nogle Dage efter at
vi havde begyndt Rejsen gjennem Orke-
nen, og min Hustru fik ogsaa et nyt An-

Biografiske Skizzer.

125

greb af Sygdom og dode de 29de Juli.
Efter heldig Rejse ankom vi til Salt
Lake City d. 5te Oktober 1854. Min
Fader, som boede i 5te Ward, kom ud
og modte os i Emigration Canyon;
Gjensynet var i Sandhed glædeligt.
Dagen efter vor Ankomst overværede
jeg Konferencen i Tabernaklet, hvor
jeg forste Gang saa' Præsident Brig-
ham Young og fiere af de tolv Apostle.
Vel kunde jeg ikke forstaa, hvad de
sagde, men Synet af dem, og den
Aand, som de besjæledes af, gjorde
et dybt Indtryk paa mig. Efter at
have boet en kort Tid hos Fader,
lejede jeg mig en lille Plads i 10de
Ward samt kjObte mig \ Bylod i
2det Ward, hvor jeg Aaret efter byg-
gede et Hus. Som Enkemand be-
gyndte jeg imidlertid at grunde paa det
Onskelige i atter at finde mig en Livs-
ledsagerinde, der ogsaa kunde indtage en
Moders Plads overfor min lille S8n.
Ved at grunde paa hvad der staar
skrevet i 5te Mosebogs 25de Kapitel
angaaende en Mands Pligt imod hans
afdode Broders Enke, syntes det at
blive klart for min Forstand, at jeg
var pligtskyldig til at ægte min af-
dtfde Broder Peder Hansen Enke; men
forst efter af jeg af Præs. Jedediah M.
Grant var bleven raadt til at gjore saa
handlede jeg efter min Forstaaelse af
Sagen og ægtede hende. Jeg fortjente
Opholdet til mig selv og Familie dette
Efteraar ved at tærske Hvede for
Folk, men jeg var uheldig med 10
Akres Land, som jeg senere kjtfbte i
Cottonwood, da jeg nemlig dyrkede det
i tre Aar uden at avle Noget; jeg mi-
stede ogsaa flere Kreature. Allerede i
November 1854 blev jeg optaget som
Medlem af det 21de Kvorum af Halv-
fjerds.

Om Efteraaret 1855 kom Pigen Caroline
Knudsen til Utah som Emigrant fra
Danmark, og da jeg var bekjendt med
hende fra Danmark aflagde hun os et
BesOg. Da jeg omtrent paa samme
Tid raadfflrte mig med Erastus Snow
om at faa min afdode Hustru beseglet
til mig for Tid og Evighed, spurgte
han mig, om jeg ikke ogsaa havde til
Hensigt at faa en levende Hustru be-

seglet til mig. Dette var Nogetr hvor-
om jeg ikke have taget nogen Bestem-
melse, men imidlertid blev ovennævnte
Pige paavirket af den FOlelse, at det
vilde tjene til hendes Ophojelse at
blive min Hustru. Hun bad oprigtigt
til Herren desangaaende og lod mig
gjennem sin Broder forstaa hendes
Folelser. Hun tfnskede, at jeg skulde
gaa og adsporge Herrens Profet for
at lære Guds Villie at kjende angaaende
Sagen. Dette gjorde jeg, idet jeg ftfrst
forklarede det Hele for Broder Snow,
som derefter indhentede Profetens Svar
til den Effekt, at det var overensstem-
mende med Herrens Villie, at jeg skulde
ægte Pigen, hvilket derfor skete d. 3die
Februar 1856 i et indviet Værelse i
Præs. Youngs Hus, og samtidig blev
ogsaa min afdflde Hustru beseglet til
mig for Tid og Evighed. Jeg kunde
saaledes oprejse en Familie, som var min
egen, og da jeg siden er bleven vel-
signet med en talrig Familie, kan jeg
ikke andet end betragte den som en
Belonning af Herren, fordi jeg ægtede
min Broders Enke i den udtrykkelige
Hensigt, at opfylde Loven og gjOre
min Pligt mod min afdode Broder og
oprejse ham Sæd.

Da Græshopperne odelagde Sæden
i 1856 var det meget knapt om Fode-
midler i Territoriet, jeg tilligemed
Familie maatte dele Skjæbne med de
fleste andre af Folket. Jeg begav mig
nok paa en Rejse nordpaa for at tjene
Fodemidler eller sælge Klæder for at
forskaffe mig det Allernødvendigste til
Livets Ophold, men jeg blev, endog
ved meget strængt Arbejde, ikke i
Stand til at tjene tilstrækkeligt, hvorfor
jeg maatte gaa ud i Marken og grave
Redder samt samle Urter, som vi
spiste, da vi nemlig i flere Uger ikke
havde Brtid i Huset. Uagtet jeg i
Danmark havde det godt i timelig
Henseende lod jeg ikke denne overor-
dentlige Fattigdom og Mangel afskræk-
ke mig. Jeg bad til Herren om at
bevare os fra Ddd formedelst Hun-
gersnød, og han herte min Bon, thi
vi bleve alle bevarede, og da Hosten
omsider begyndte, gik jeg og min
Hustru Caroline i Marken og plukkede

126

Biografiske Skizzer.

Ax, som Karen malede paa en Kaf-
femolle. Saaledes blev vort Liv bevaret.

Efter at jeg havde boet i Salt Lake
City noget over tre Aar udbrtid den
saakaldte Utah-Krig, og da Nauvoo-
Legionen om Vinteren 1857-1858 udru-
stede sig til Forsvar i paakommende
Tilfælde af Angreb, deltog jeg som
Kaptejn for Ti i en Expedition til
Echo Canyon. Efter min Hjemkomst
ægtede jeg den 20de December 1857
Karen Andersen, som var ankommen
til Dalen med et Haandkarrekompagni
samme Efteraar. Fire Aar senere
ægtede jeg Marie Stirensen.

Om Foraaret 1858, da de Hellige
paa Grund af Krigen forlode de
nordlige Settlementer og rejste sydpaa,
blev jeg tilligemed Flere efterladt i
Staden i den Hensigt at skulle af-
brænde Alting, hvis Tropperne efter
deres Ankomst til Dalen viste sig at
vare fjendtlige. I Maj Maaned rejste
jeg til Spanish Fork, hvor til en Del
af min Familie allerede var rejst i
Forvejen. Der begyndte jeg at
anlægge mit nuværende Hjem, og jeg
blev det følgende Foraar beskikket
til Præsident for de skandinaviske Hel-
lige i Spanish Fork. Jeg solgte mine
Ejendele i Staden og Mill Creek.

I September Maaned 1862 aflagde
jeg et Bestig til min Fader, Broder
og tivrige Slægtninge i det nordlige
Utah. Paa denne Rejse tilbragte jeg en
Nat hos nogle Folk i Weber County,
hvor en Mand bad mig gaa med ham
hjem og være ham behjælpelig med
at administrere til hans Datter, som var
angrebet af onde Aander. Da vor
Administration ikke strax syntes at
have den fortinskede Virkning gik jeg
udenfor Huset, faldt paa mit Ansigt
og bad ydmygeligt til Gud for den
stakkels Pige, hvis Stilling i Sandhed
var ynkelig. Derefter gik jeg atter
ind i Huset og saa' alvorsfuldt paa
Forældrene og spurgte dem, om det
var deres fuldkomne Onske, at denne
Indflydelse skulde forlade deres lille
Datter, hvortil de svarede ja. Jeg tog
derpaa Pigen i Haanden og spurgte
hende, om hun tinskede, at de onde
Aander skulde forlade hende, hyilket

hun besvarede bekræftende. Jeg saa'
hende nu stivt i Ojnene og btid
den Onde i Jesu Kristi Navn at vige
bort fra hende og gaa til Morris's
Lejr. Pigen blev tijeblikkelig befriet,
og Konen, som stod ved Doren, for-
talte, at hun tydelig mærkede, at
Aanden foer forbi hende ud af Doren.
Der blev stor Glæde i Huset, og
vi lovede og prisede Herrens Navn.
Den ftilgende Dag fortsatte jeg Rejsen
til Brigham City, hvor min Fader
boede."

Efter sin Hjemkomst til Spanish
Fork tog Broder Hansen atter
fat paa saavel sine timelige som
aandelige Forretninger. Herren vel-
signede hans Arbejde, saa at han
kunde omgive sin Familie med saa-
danne Bekvemmeligheder, som kunde
gjtire dem Livet nogenlunde beha-
geligt, og han kunde forlade dens 20
Medlemmer i temmelig gode Omstæn-
digheder, da han i April-Konferen-
cen i 1865 tilligemed 18 andre skan-
dinaviske Brtidre blev kaldet til at
gaa paa Mission til sit Fodeland. Han
forlod Salt Lake City d. 23de Maj og
ankom efter heldig Rejse til Kjtiben-
havn d. 20de August, og blev strax
beskikket til a virke som omrej-
sende Ældste paa Fyen og senere i
hele Oernes Konference. Paa denne
Mission afholdt han omtrent 500 For-
samlinger samt overværede 8 Kon-
ferencemoder, 31 Grensmtider og dtibte
40 Personer. Ved mange forskjellige
Lejligheder saa' han ogsaa Herrens
Kraft tilkjendegivet paa mange for-
skjellige Maader. Vi ville kun nævne
et Tilfælde. En ung Pige, som tjente
paa Herregaarden Gyldensten paa
Fyen, var meget haardt angrebet af
en farlig Sygdom, og da han ikke
var i Stand til at kunne bestige hende,
gav han hende nogle Formaninger i
et Brev. Medens hun læste hans
Skrivelse ftilte hun sig gjennemtrængt
af en helbredende Kraft fra Hovedet
til Ftidderne, og al Smerte forlod
hende, saa at hun strax kunde staa
op af sin Seng og fortsætte sit Ar-
bejde. Den 13de Juni 1867 forlod
Hansen Danmark for at rejse tilbage

Erindringer fra Juli.

127

til sit Hjem i Utah, hvor til han
ankom i Oktober Maaned s. A.

Efter sin Hjemkomst virkede han
uafbrudt i fiere Aar for sin Families
Underholdning samt udftfrte en hel
Del offentligt Arbejde, idet han blev
valgt til adskillige Tillidsposter. Om
Efteraaret 1868 blev han kaldet til
anden Gang at rejse tilbage til Skan-
dinavien paa- Mission og forlod derfor
sin Familie, der nu bestod af 36 Med-
lemmer, i Spanish Fork d. 20de Okto-
ber. I Forening med ni andre Mis-
sionærer ankom han til Kjttbenhavn d.
20de Novbr. s. A. og blev beskikket

til omrejsende Ældste i Kjobenhavns
Konference, i hvilken Kaldelse han
rejste meget omkring og var med til
at afholde omtrent 200 Forsamlinger.
Efter endt Arbejde rejste han i 1879
med et Selskab emigrerende Hellige
tilbage til sit Hjem i Spanish Fork,
hvor han lykkelig og vel indtraf d.
25de September. For Nærværende
fungerer han som Præsident for den
skandinaviske Forsamling i Spanish
Fork, er Hjemmemissionær i Utah
County, Præsideit for Diakonernes
Kvorum samt indtager flere andre of-
fentlige Stillinger. (Fortsættes.)

ERINDRINGER FRA JULI.

UVs

UTAH.

Den 9de Juli om Aftenen ankom det
tredie af dette Aars europæiske Emi-
grantselskaber til Ogden, og den fol-
gende Dags Eftermiddag naaede den
Del af Selskabet, som skulde sydpaa,
Salt Lake City. Over de to Trediedele
af Emigranterne vare skandinaviske Hel-
lige, som forlode Kjtibenhavn d. 16de
Juni med Dampskibene ,,Albano" og
„Bravo". Med det førstnævnte Skib
rejste saaledes 573 Sjæle, foruden 15
hjemvendende Missionærer, nemlig
Simon Christensen, Emigrationens Le-
der til England, Jens I. Jensen, hans
Medhjælper, samt Chr. Hogensen, Jens
Hansen, Lars Nielsen, James J. Han-
sen, Jakob P. Olsen, L. K. Larsen,
James S. Jensen, Ole C. Tellefsen,
Chr. Christensen, P. A. Lofgren, James
P. Larsen, Hans E. Nielsen og Rasmus
Olsen. Det mindre Skib „Bravo" med-
tog 125 Emigranter samt syv Zions-
ældster, nemlig N. O. Anderson, dette
Selskabs Leder til England, M. Jacob-
son, Sven Erickson, C. P. Warnick,
Nils Henrickson, James H. Hansen
og Rasmus Olsen. Efter heldig Rejse
over NordsCen ankom „Albano" til
Hull d. 19de tidligt om Morgenen,
og Emigranterne rejste samme Dag
med Jærnbanen til Liverpool og gik
strax ombord paa Dampskibet „Ne-
vada". „Bravo" ankom til Hull den

19de om Eftermiddagen, og de Emi-
grerende naaede Liverpool den fCl-
gendeNat. „Nevada" stak i Soen d. 21de
Juni med ialt 933 af vore Folk ombord,
nemlig 201 engelske, skotske og wale-
siske Hellige, 694 Skandinavere, 2
Hollændere, 33 hjemvendende Ældster
og 3 Bestigende. Hele Selskabet stod
under Ældste R. R. Irvines Ledelse og
ankom lykkelig og vel til New York
d. 2den Juli. Der fra fortsattes Rej-
sen med Jærnbanen den folgende Dag,
og de Emigrerende havde en hurtig
og behagelig Rejse til Utah. Et Par
Btirn dOde paa Rejsen.

Den 17de Juli blev Deseret Hospital
i Salt Lake City indviet ved Btin af
Apostel Franklin D. Richards i Nær-
værelse af Præsidenterne John Taylon
Joseph F. Smith, W. Woodruff og an-
dre af Kirkens ledende Mænd. Hen-
sigten med sammes Oprettelse er at
anskaffe et Sygehjem, hvor de Lidende
kunne nyde den fornOdne Pleje under
de Helliges og Præstedømmets umid-
delbare Opsyn, eftersom de andre i
Staden værende Hospitaler ere alle i
Fremmedes Hænder. Den nærværende
Hospitalsbygning er beliggende ved
Fifth East Street, mellem South Tem-
ple og First South Street.

Samme Dag dode Præsident John
Taylors Hustru Harriet Whittaker paa

128

Erindringer fra Juli.

sin Bopæl i Salt Lake City, omtrent
66 Aar gammel.

Den 22de Juli døde Biskop Reuben
Miller af Mill Creek, Salt Lake County,
omtrent 70 Aar gammel.

Den 26de Juli blev Salt Lake City
besøgt af 16 Avisredaktører fra Nebras-
ka, og et Par Dage senere af et stort
Selskab Redaktorer fra Iowa, der over-
værede Gudstjenesten i Tabernaklet
Søndag d. 30te.

Den 28de Juli dode Alex. C. Pyper,
Biskoppen i 12te Ward, i City Creek
Canyon, lidt ovenfor Salt Lake City,
efter en længere Tids Sygdom. Han
var født i Skotland d. 18de Maj 1828,
annammede Evangeliet da han var 17
Aar gammel og kom til Utah i 1859.
Han var en af Samfundets dygtigste
og mest agtede Mænd.

I Juli Maaned blev Salt Lake City
og andre af de større Byer i Utah be-
søgt af John Robinsons verdensberømte
Beriderselskab og Menagerie. Det er
maaske vanskeligt at sige, om Terri-
toriet hostede noget Gavn af Besøget;
derimod er det aldeles sikkert, at
Folket blev mange Tusinde Dollars
fattigere end det var i Forvejen.

DANMARK.

Den 25de Juli afgik en dansk Nord-
polsexpedition fra KjØbenhavn under
Løjtnant Hovgaard.

En ny Folkehøjskole skal oprettes
i Roeskildeegnen. Danmark har alle-
rede omtrent 50 Højskoler.

NORGE.

Flere Oversvømmelser have fundet
Sted i den senere Tid i visse Dele af
Norge. I Særdeleshed har Mjosen
bversteget sine Bredder og anrettet be-
tydelig Skade i Hamar og paa andre
Steder.

Kong Oskar har fornylig aflagt et
Besøg til Kristiania, hvor han blev
modtaget med stor Hyldest. Ved det
norske Storthings Slutning d. 21de
Juni holdt han en ganske betydnings-
fuld Tale, i hvilken han tydelig til-
kjendegav sine Følelser med Hensyn
til den politiske Stilling i Norge.

SVERIGE.

Den 15de Juni mærkedes der et hef-
tigt Jordskjælv i Luleå i det nordlige
Sverige. Stødet var endnu heftigere
nogle MUe længere vest.

RUSLAND.

Flere høje Personer og Officerer, mis-
tænkte for at være Nihilister, ere for
nylig blevne arresterede i St. Peters-
borg i Nærheden af en Bygning, til-
horende det hemmelige Politi. De skul-
le have tænkt paa at sprænge Byg-
ningen i Luften ved en Mine, som de
havde lagt fra deres egen Bolig. Et
Jærnbanetog med 277 Personer blev
omtrent midt i Juli Maaned kastet af
Skinnerne mellem Scherry og Baste-
jeur; 177 Personer dræbtes, og de Ov-
rige fik større eller mindre Kvæstelser.

ÆGYPTEN.

Den ute Juli begyndte Englænderne
at bombardere Alexandria fra fire af
deres største i Havnen liggende Krigs-
skibe. Skydningen gjaldt først Fort
Pharos, hvor fra Ægypterne strax be-
svarede Ilden, og siden de andre Forter.
De franske og amerikanske Skibe trak
sig udenfor Skudvidde. Fortene bleve
aldeles Ødelagte, og den store og smukke
By Alexandria antændtes, dels ved
Bomberne og dels af de ægyptiskeSolda-
ter, som da de saa', at de umuligt
kunde holde Byen, udplyndrede den og
stak den i Brand. Da disse Forhold
bleve bekjendte i de for Anker lig-
gende Skibe gik disses samtlige Be-
sætninger i Land og overtog af egen
Drift Sikkerhedstjenesten i Byen under
en engelsk Kaptejns Overanførsel. Ne-
derlaget mellem de ægyptiske Tropper
ved Bombardementet var meget stort.
Med Resterne af sin Armé trak Arabi
Pascha sig tilbage fra Alexandria og
forstærkede sig mellem denne Stad og
Kaj ro. Efter Arabis Flugt vendte Or-
denen hurtigt tilbage i Byen. Under
alle disse krigerske Begivenheder var
den europæiske Kongres af Diploma-
ter meget fredeligt forsamlet i Konstan-
tinopel uden tilsyneladende at gjore
Noget.

JQ

-MmM? \/

ET HISTOHISK-BIOGPwAPISE MAANEDSSKEIFT.

"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.

Nr. 9.

SEPTEMBER 18S2.

ISTE AARG.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 116.)

(1852 — Fortsat.)
Et storre Selskab britiske ' Hellige
skulde netop forlade England i Februar
Maaned 1852, og Franklin D. Rich-
ards, der præsiderede over den bri-
tiske Mission, skrev i den Anledning
til Erastus Snow i KjObenhavn, at
hvis der blandt de skandinaviske Hel-
lige fandtes Saadanne, som vare fær-
dige til at rejse med, kunde de have
Lejlighed til at gjore saa. Da Broder
Snow bekjendtgjorde dette i Kjoben-
havn nogle faa Dage ftfrend Afrejsen
skulde gaa for sig, fandtes der strax
ni Personer, som i en Hast gjorde de
nodvendige Forberedelser og forlode
KjObenhavn den 31te Januar 1852 som
Fcrstegroden af de mange Tusinder,
der siden den Tid have forladt Skan-
dinavien for at rejse til de Helliges
Hjem mellem Klippebjærgene. Det lille
Selskab, der bestod af Rasmus Peter-
sen og Hustru samt et Plejebarn,
Edward Schvaneve'ldt med Hustru og
to Born, samt to unge ugifte Mænd
ved Navn Wm. Knudsen og Nils
Olson, rejste med Postvognen fra Kjo-
benhavn til KorsOer. hvor fra de toge
med Postdampskibet over Storebelt til
Nyborg. Her fra fortsattes Rejsen
9

med Postvogn over Fyen og videre
med samme Slags Befordringsmiddel
gjennem Slesvig til Rendsborg i Hol-
stein, hvor de ankom om Aftenen d.
2den Februar. Den folgende Dags
Morgen fortsatte de Rejsen med Jærn-
banen til Altona, hvor de bleve mod-
tagne af Ældste George P. Dykes, der,
efter at have opvartet dem med Mid-
dagsmad, ftfrte dem ombord paa Damp-
skibet „John Bull", med hvilket de d.
4de om Morgenen begyndte deres Rejse
over NordsCen. After en heldig Sej-
lads ankom de den folgende Dags
Aften til London. Her traf de efter
en hel Del Besvær Ældste Jacob Gates,
som præsiderede over Londons Konfe-
rence og til hvem de medbragte et An-
befalingsbrev fra Erastus Snow. Med
Undtagelse af Rasmus Petersen, som
maatte tttve en Dagstid i London for
at faa Selskabets Rejsegods gjennem
Toldvæsenet, fortsatte de Dagen efter
Rejsen med Jærnbanen til Liverpool
hvor de nu maatte vente en hel Maaned,
fordi Skibet, som de skulde have
været med, allerede var taget afsted.
Imidlertid ankom Snow fra KjOben-
havn med 19 andre emigrerende Hel-
lige, og i Forening med disse fort-

130

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

satte de Ni Rejsen fra Liverpool med
Skibet „Italy" d. ute Marts.

TREDIE GENERALKONFERENCE.

Paa Grund af Erastus Snows fore-
staaende Bortrejse afholdtes atter en
Generalkonference i KjØbenhavn d.
20de, 21de og 22de Februar, i hvilken
mange vigtige Forretninger udførtes til
Bedste for de Hellige og Værkets
fremtidige Udbredelse. John E. Fors-
gren blev beskikket til at præsidere
over Missionen efter Snows Bortrejse.
P. O. Hansen og H. P. Jensen valgtes
til hans Raadgivere. Betydningen af
og Hensigten med det vedvarende
Emigrationsfond, som var bleven paa-
begyndt hjemme i Zion og hvoraf en
Gren ligeledes var oprettet i Eng-
land, forelagdes Konferencen, og det
blev enstemmigt vedtaget ogsaa at op-
rette en Gren af nævnte Fond i
Skandinavien til Hjælp for de Fattiges
Udfrielse. Som en Begyndelse dertil
tegnedes strax et Beløb af omtrent 450
Rigsdaler, og Instruxer bleve givne om
ligeledes at forelægge denne Sag for
Medlemmerne i de andre Grene. Det
blev ogsaa vedtaget at affatte en An-
søgning til Kongen og Ministeriet om
Oprejsning for de Forfølgelser og
Mishandlinger, som de Hellige for
deres Religions Skyld havde været
udsatte for i forskjellige Dele af Lan-
det, og Brødrene FL P. Jensen, J.
H. Christensen og Alexander Weihe
beskikkedes til en Komite til at af-
fatte samme. De Hellige havde tid-
ligere gjentagne Gange ansogt de min-
dre Authoriteter om Oprejsning og
Beskyttelse, men man havde altid laant
dem et døvt Ore. Det vil erindres,
at Religionsfriheden havde allerede
været givet Folket nogle Aar, ifølge
Grundloven af 5te Juni 1849, °S Mis-
sionærerne havde saaledes fuldkom-
men Ret til at prædike og dobe. Det
var kun Folkets Snæverhjærtethed og
Uvidenhed samt de Gejstliges Ind-
flydelse, der var Aarsag til de mange
grusomme Forfølgelser, som de Hel-
lige vare udsatte for. Flere Brødre
bleve i samme Konference kaldede
til at gaa til nye Arbejdsmarker.

Iblandt disse bleve A. W. Winberg,
Nils Kapson og Ola Nilson beskik-
kede til at begynde en Missionsvirk-
somhed i Sverige. H. P. Jenson blev
ordineret til Højpræst og kaldet til
at gaa til Norge for at organisere
Kirken dersteds, da nogle Faa allere-
de være døbte der i Landet. John
F. F. Dorius ordineredes til Ældste
og beskikkedes til at gaa som Mis-
sionær til Aalborg Konference.

Forøvrigt gav Broder Snow ypper-
lige Undervisninger og Lærdomme til
de forsamlede Hellige, som han nu
var i Færd med at skulle forlade.
Idet han talte om Ansøgningen til
Kongen sagde han, at han Ønskede,
at Brodrene skulde prædike, skrive
og trykke i Blade og Aviser saa me-
get som muligt, saa at de Helliges
Lidelser og Forurettelser kunde blive
bekjendte for Kongen og Rigsdagen
samt det ganske Folk. " Skulle vi
do," sagde han, „da lad os ikke dø i
en Vraa, men saaledes, at Alle kunne
vide, at vi lide Uret og do uskyldigt"-
Der fandtes nu omtrent 600 Medlem-
mer af Kirken i Danmark foruden
nogle faa i Norge og Sverige samt
paa Island. Over 700 vare blevne
døbte ialt siden Evangeliet forst brag-
tes til Landet, og 26 Personer, ibe-
regnet de 17, som Forsgren havde
døbt i Sverige, vare rejste til Amerika.

Denne Konference afholdtes i en
lejet Sal i Hotel du Nord.

AFSKEDSFEST.

Omtrent 300 Hellige og mange af
deres Venner forsamledes d. 24de Febr.
i den store Sal i Hotel du Nord for
at deltage af et Kjærlighedsmaallid,
der var bleven beredt i Anledning af
Erastus Snows Hjemrejse. Efter at
man havde gjort sig tilgode med en
ypperlig Middagsmad og ryddet Bor-
dene tilside, blev Eftermiddagen og
Aftenen benyttet til at synge Fryde-
sange og holde korte men kraftige
Taler samt til andre for Lejligheden
passende Fornøjelser. Salen var smag-
fuldt dekoreret, og ved dens Øverste
Ende var der anbragt en stor Krans
af Evighedsblomster, hvori Joseph og

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

131

Hyrum Smilhs Billeder vare ophængte
tilligemed Portræter af de amerikanske
Ældster, som havde bragt Evangeliet
til Landet. Ovenover havde man op-
stillet flere Bannere med passende
Valgsprog, iblandt hvilke et med Paa-
skriften „Zions Love" tog sig særdeles
godt ud. Snow skriver endvidere an-
gaaende denne Fest:

„Den hele Affære syntes ^t være
et frivilligt og naturligt Udbrud 'af
deres (de Helliges) Hjærters Folelser,
da de selv havde undfanget Planen
til det Hele. Aftenens Forhandlinger
vare i Sandhed rorende, og fflrend
den Tid havde jeg næppe fattet Dyb-
den af de Helliges Hengivenhed for
mig. Medens jeg lyttede til Bro-
drenes inderlige Bemærkninger om
deres Kjærlighed og gode Onsker for
mig, samt i mit stille Sind sammen-
lignede Scenen foran mig med min
Stilling, da jeg tyve Maaneder i For-
vejen som en Fremmed og En, der var
ubekjendt med Landets Sprog, ankom
iblandt dem, folte jeg mig tilvisse rige-
lig betalt for al den Moje, Ængstelse
og Opofrelse, som havde fulgt min
Missionsvirksomhed i Danmark."

Ogsaa de Hellige glædede dem
overordentlig ved denne Lejlighed, og
flere af dem bemærkede, at det var
den lykkeligste Dag i hele deres Liv,
uagtet de vare bedrovede over, at Bro-
der Snow nu skulde forlade dem.

Til yderligere Bevis for den store
Agtelse og Kjærlighed, som de danske
Hellige nærede for Erastus Snow,
ikke alene saa længe han var iblandt
dem, men ogsaa efter at han var
bortrejst, anfore vi folgende Linier af
en Sang, som en af Brtfdrene forfat-
tede i Anledning af John E. Forsgrens
Rejse den folgende Vinter:

Farvel og hils Erastus,

En Stjerne blandt de Tolv,
Hans Navn skal evig agtes

Blandt Nordens ædle Folk.
Maa Gud hans Gjerning krone

Med Frugt i Tusindtal —
Og sidst hos Lammet trone

I Zions Tempelhal.

PAGTENS BOG OSV.

Strax for Broder Snows Afrejse ud-

kom Pagtens Bog fra Trykken i
det danske Sprog. Den blev tildels
oversat fra Engelsk af den samme
Madame Mathiesen, som havde hjul-
pet til med Oversættelsen af Mor-
mons Bog. Hun havde dog forinden
forladt Kjobenhavn og var rejst til
Slesvig, hvor hun udforte det meste
af Arbejdet. Der fra sendte hun sit
Manuskript til Broder Snow i Kjo-
benhavn. Forend hendes Oversættelse
blev sendt til Pressen blev den imid-
lertid nOjagtig gjennemset og revide-
reret af Erastus Snow og P. O. Han-
sen. Den forste danske Udgave af
Bogen, der, saavidt vides, bestod af
iooo Exemplarer, indeholdt ikke Fore-
læsningerne over Troen. Siden er
der udkommen fire andre Udgaver.
Omtrent samtidig med Pagtens Bog
udkom en forstorret Udgave af Sal-
mebogen, og ligeledes en svensk Skrift,
betitlet „En Rost fran Landet Zion",
der indeholdt en kortfattet Beretning
om Kirkens Oprettelse, Fremgang og
daværende Tilstand, samt en kort
Fremstilling af de Sidste-Dages Hel-
liges Tro og Lærdomme. Af dette
lille interessante Værk, der bestaar af
50 Sider i oktav Format, er der se-
nere udkommet flere Udgaver. Foru-
den Sandheds-Rosten havde Snow
ogsaa ladet flere andre Smaaskrifter
oversætte. Iblandt disse kunne nævnes
„Mærkværdige Syner", „Guddommelig
Myndighed" (Fuldmagt) og Kirkens
Troesartikler, foruden sex Numre af
„Skandinaviens Stjerne". Fflr sin Af-
rejse skrev han folgende korte Epi-
stel, som blev trykt i Stjernen:

,,77/ alle de Hellige i Skandinavien
og alle Stjernens Læsere.

Kjære Brodre og Venner! Med
dette Numer ophorer mine Pligter som
Redaktor og mit direkte Arbejde i
dette Land, men min Bekymring for
Eder vil ikke ophore her. Jeg beder
min himmelske Fader og mine Bro-
dre om Tilgivelse for hvad Fejl jeg
maa have begaaet i mine Pligters Ud-
forelse. Hele min Hensigt har været
at ære Gud og gavne mine Medmen-
nesker.

132

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Jeg overlader Eder til Ældste John
E. Forsgrens Præsidium og Stjernens
Bestyrelse til Ældste P. O. Hansen
og P. Lorenzen, og alt mit Tilgode-
havende samt alle Ordre paa trykte
Sager skulle for Fremtiden tilstiles
P. O. Hansen, Kompagnistræde Nr.
54, 4de Sal.

Mine Elskelige! Aflader ikke at
bede for disse Herrens Tjenere, saa
at Visdommens og Aabenbarelsens
Aand maa være overfledig hos dem
til Eders Gavn. Giver noje Agt paa
alle deres Raad, Formaninger og Un-
dervisninger, som ere satte over Eder
i Herren. Fordobler Eders Flid i at
udsprede Stjernen og alle andre Sa-
ger, som jeg har ladet trykke iblandt
Eder, saa vil Herren Eders Gud lade
Eders Lys skinne midt i MOiket og
give Eder megen Frugt af Eders Ar-
bejde. Glæder Eder altid. Beder
uden Afladelse, og giver Taksigelse
for Alt. Og maa den almægtige Guds
Velsignelse hvile over Eder formedelst
vor Herre Jesus Kristus. Amen.

Er as tus Snow."

EN STÆRK GRUNDVOLD LAGT.

Endnu ville vi gjtire folgende Ud-
tog af Snows sidste Skrivelse til Ud-
giveren af ,,Millennial Star" angaa-
ende Missionen i Danmark. Brevet
blev skrevet i England, efter at han
havde begivet sig paa Hjemrejsen:

„I LObet af mine sidste sex Maa-
neders Virksomhed i Danmark har
Herrens Gjerning dersteds antaget en
mere organiseret og fast Skikkelse,
samt har udstrakt sin Indflydelse og
Magt mere end Tilfældet har været i
hele den foregaaende Tid, siden vi
forst begyndte at prædike der i Lan-
det. De unge Ældster og Arbejdere i
Vingaarden have modtaget Undervis-
ninger og erhvervet sig Erfaring af en
saadan Slags, at Udsigterne ere gode
for Værkets videre Udbredelse og for
at Bygningen vil rejse sig paa den
lagte Grundvold. Formedelst den
Helligaands Gave har Værket naaet
sit nærværende Standpunkt trods Præ-
steskabets forenede og heftige Mod-
stand og næsten hele Landets Indfly-

delse. I KjObenhavn saa vel som paa
andre Steder i Landet har Sagen net-
op tiltrukket sig den tænkende Klasses
Opmærksomhed ved Præsternes Ond-
skab og P Obelens skrækkelige ForfOl-
gelser, indtil de Hellige gradvis have
hævet sig fra en uanselig Stilling,saaledes
at de nu benytte en af de storste og
mest populære Forsamlingslokaler i
Staden, for en Udgft af omtrent 500
Rigsdaler om Aaret. * * *

Forfolgelse er bleven saa almindelig
og Embedsmænd og Politi ere saa
dove og ligegyldige for de Helliges
Btfnner, at Ældsterne, som nu rejse
omkring for at prædike Evangeliet,
maa tage Livet i deres Haand og
trodse Pobel og Mishandling, alene
stolende paa Herrens Arm for deres
Beskyttelse. * * *

Formedelst Herrens Forjættelser har
jeg selv ingen personlig Overlast lidt,
uagtet jeg flere Gange har svævet i
den strjrste Fare. De indffidte BrOdre
have lidt mest, men midt i deres
Trængsler have de været fyldte med
Glæde og den Helligaand, og enhver
Scene har bragt Venner og Troende
til vor Fane."

ERASTUS SNOWS HJEMREJSE.

Den 4de Marts forlod Erastus
Snow KjObenhavn for at vende tilbage
til sit Hjem i Dalene. Han var led-
saget af 19 emigrerende Hellige, nem-
lig Ole U. C. Monster med Hustru
og et Barn, Chr. Råven med Hustru
og tre Btfrn samt Augusta Dorius,
Carl Jorgensen, Secilie Jørgensen og
Johanne Andersen, alle fra Kjoben-
havn, Niels Jensen med Hustru og
et Barn samt Ferdinand F. Hansen
og Frederik Petersen fra Hirscholm,
og Hans Hansen og Bertha S. Han-
sen fra Birkerod, Sjælland. Det lille
Selskab rejste med Dampskibet „Sles-
vig" til Kiel, hvor fra det tog med
Jærnbanen til Altona, og videre med
Dampskibet ,, Victoria«' fra Hamborg
til Hull. Der fra fortsattes Rejsen
med Jærnbanen til Liverpool, hvor
til de ankom d. 8de og hvor de
stodte sammen med de ni Personer,
som havde forladt KjObenhavn d. 31te

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

133

Januar. De 28 Hellige fra Skandina-
vien forlode Liverpool med Skibet
„Italy" d. 11te Marts, og ankom til
New Orleans d. 10te Maj. Erastus
Snovv forblev i England et Par Maa-
neder for at varetage adskillige For-
retninger, i hvilket Tidsrum han og-
saa overværede et specielt Raad af
Præstedommet i de britiske Konfe-
rencer, som blev afholdt i London d.
6te, 7de, 8de og 9de« April. Den 8de
Maj forlod han tilligemed Franklin D.
Richards Liverpool med Dampskibet
„Africa" og ankom til New York d.
20de s. M. Fra nævnte Stad fortsatte
de Rejsen med Jærnbane og andre
Befordringsmidler til Kanesville (det
nuværende Council Bluffs), hvor Snow
atter stødte sammen med sit lille
skandinaviske Selskab, der med Damp-
baade op ad Mississippi-og Missouri-
Floden var naaet der til fra New Or-
leans. Først i Juli Maaned tiltraadte
Skandinaverne Rejsen over Sletterne
med Oxer og Vogne i Forening med
et større Antal engelske Emigranter,
under Ledelse of Kaptejn Eli B. Kel-
sey, og efter en temmelig heldig Rejse
gjennem Orkenen ankom Selskabet til
Salt Lake City i god Behold d. 16de
Oktober 1852. Erastus Snow, som til-
ligemed andre hjemvendende Missio-
nærer afrejste fra Kanesville omtrent
midt i Juli Maaned og gik forbi Kel-
seys Kompagni et godt Stykke Vej ude
paa Sletterne, ankom i Forening med
John Taylor, Ezra T. Benson, Frank-
lin D. Richards, J. M. Grant og An-
dre til Salt Lake City d. 20de Au-
gust 1852.

EN ANSØGNING TIL RIGSDAGEN.

I Overensstemmelse med den i
Februar-Konferencen tagne Beslutning
blev følgende Andragende, der fik 850
Underskrifter, indsendt til Rigsdagen:

„Som Danmarks tro Undersaatter
henvende vi os allerunderdanigst, med
kjærlig Tillid, til vor højtelskede Konge
og hans ædle Raad i Rigsdagen.
Som en Komite for de Sidste-Dages
Hellige og undertegnede Undersaatter
bede vi om BØnhØrelse i følgende An-
dragende: At vore Personer, Gods

og Ejendom maa blive beskyttet under
vor Gudsdyrkelse, ifølge den Frihed,
som Grundlovens Paragraf 80 og 81
tilsiger os:

Efter at vi i mange Aar have
sukket med Længsel efter den Frihed
i Gudsdyrkelse, med hvilken vor Gud
og Skaber har sat Mennesket i Ver-
den, have vi nu ved vor kjære Lands-
fader Kong Frederik den 7des og
hans ædle Raads fælles Virksomhed
erholdt denne Velsignelse, som vi
med stor Glæde og Taknemmelighed
modtoge; og det smerter os nu, at vi
skulle nødsages til at besvære vor
høje og agtbare Regiering med fol-
gende sørgelige Tidender om hvad
der i det sidste Aar hyppigt har væ-
ret udøvet paa forskjellige Steder i
Landet, idet mange voldsomme, mor-
deriske og barbariske Mishandlinger
ere foretagne mod et Folk, der ikke
har gjort sig skyldig i nogen Lovs
Overtrædelse; men kun har havt til
Hensigt at ære vor Gud samt opholde
Kongens Regjering og gode Love,
ifølge vor Herres Jesu Kristi Lær-
domme i det nye Testamente med al
Sædelighed og Orden.

Paa Grund af flere forskjellige Op-
tøjer og Overfald ved vor Gudsdyr-
kelse i Aalborg, hvorom man forgjæves
har henvendt sig til vedkommende
Politimester Johnson dersteds om
Beskyttelse, steg disse Optøjer d. 22de
Juni forrige Aar i den Grad, at
mange Personer af begge KjØn bleve
paa det Grueligste mishandlede, et
lejet Forsamlingslokale aldeles de-
moleret og Alt, hvad deri fandtes af
Møbler, Effekter osv., odelagt. Som et
Bevis paa Voldsomheden kan be-
mærkes, at to af Retten udnævnte
Mænd vurderede alene Bygningens Be"
skadigelse til omtrent 56 Rigsdaler.
Dette forfærdelige OptØj foregik tæt
ved ovennævnte Politimesters Bolig,
uden at der fra Politimesterens Side
foretoges Noget, uagtet han blev op-
fordret dertil. Forst efter agtede Bor-
geres bestemte Opfordring foranstalte-
des Hjælp ved Betjente og Militæret,
som allarmeredes ved Generalmarsch,
og da gjorde Ende paa denne Nats

134

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

sorgelige Begivenhed; men Optojerne
gjentoges de folgende otte og ni Af-
tener i den Grad, at de fleste Med-
lemmer af de Sidste-Dages Helliges
Samfund i Aalborg og Norre-Sundby
bleve personlig mishandlede og deres
Ejendomme odelagte, idet Dore, Vin-
duer med Sprodser og Karme osv.
blive odelagte midt under Politiets Op-
syn. En Klage med fuldstændig Beret-
ning blev i denne Anledning ved en
Komite tilstilet Justitsministeren i Juli
1 85 1, uden at man kjender noget Re-
sultat deraf endnu; Ingen er bleven sin
Skade erstattet; ej heller kjender
man, at nogen af Forbryderne er
bleven afstraffet; og siden den Tid
er Intet foretaget, hverken der eller
paa andre Steder, til Beskyttelse mod
lignende forfærdelige Optojer.

Dette sorgelige Exempel blev forst
efterlignet paa Bornholm, hvor flere
Personer til forskjellige Tider ere
blevne meget mishandlede og efterladte
som halvdode Martyrer. Ligeledes
bleve deres Ejendomme beskadigede
og odelagte. Som et Exempel kan
anfdres, at en fattig Fiskers Baad
blev dersteds losnet af Pobelen og
overladt til Btilgerne, hvori den for-
svandt, og Manden led derved et Tab
af omtrent 30 Rigsdaler.

Senere gjentoges disse Forfølgelser
paa forskjellige Steder i Jylland. I
Bastholm, pr. Hjdrring, bleve forny-
lig to Personer blodigt mishandlede,
to Andres Ejendomme odelagte, saa
at man til Slutning endog nedreve
Væggene. Paa andre Steder ere
mange Personer under deres Guds-
dyrkelse blevne stenede, slagne med
Knipler, skudte efter med Geværer,
slagne i Hovedet med Geværkolber
og derefter forladte i en bevidstlos
Tilstand. Paa Falster ere nylig Vold-
somheder blevne foretagne, hvorved
især en Person paa en grusom Mar-
tyrmaade er bleven mishandlet, idet
man aldeles sonderrev hans Klæder
og bibragte ham mange Saar, hvor-
ved han led et stort Blodtab og
maatte bringes under Lægebehandling.
Under disse Begivenheder var Sog-
nets Præst nærværende, hvis hele

Virksomhed bestod i at tale imod de
lidende og overfaldne Personer. Og-
saa Husets Ejer led under denne Af-
fære betydelig Skade paa sine Ejen-
dele. Lignende Optojer bleve senere
fortsatte paa forskjellige Steder, hvor-
ved fiere Ejendomme ere blevne be-
skadigede. I Brondbytfster paa Sjæl-
land er ligeledes Voldsomheder ud-
ovet mod 12 Personer af begge Kj6n
under deres Forsamling til Gudsdyr-
kelse, idet de bleve overfaldne af en
P obelhob, stenede, pryglede med Stok-
ke, kastede til Jorden, sparkede og"
overoste med Snavs, deres Klæder
revne i Stykker, og saaledes mis-
handlede, at man næppe kunde gjen-
kjende deres Personer. En Klage
blev i Anledning deraf tilstilet ved-
kommende Birkedommer, som kun
dertil ytrede, at han vilde yde de Mis-
handlede saa lidt Assistance eller Ret
som muligt. Dette Lofte har han des-
værre ogsaa opfyldt, da ikke en ene-
ste af de paagjældende Personer er
bleven afstraffet eller noget Resultat af
Sagen kjendes.

Ligeledes har mange Optojer fundet
Sted paa Kristianshavn, hvor flere
Personer ere blevne mishandlede,
D6re indsprængte, Vinduer ituslagne
og Mobler odelagte.

Paa Kristianshavn blev for kort Tid
siden en Forsamling overfaldet under
Gudstjenesten, og flere Personer bleve
meget mishandlede med Spark og
Slag. Politiassistenten blev opfordret
til et yde Assistance, hvilket da og-
saa skete ved to Betjente, der und-
drog sig fra at give de Lidende til-
strækkelig Bistand. Desaarsag fik
flere Personer deres Ansigter saa ilde
tilredte, at de ikke kunde se med
Ojnene. Mange lignende sorgelige
Begivenheder have fundet Sted, hvil-
ket vil være for vidtloftigt at om-
handle her, men vi henlede vor ærede
Rigsdags Opmærksomhed til medfol-
gende Maanedsskrift, Side 60 ogT8o.*

Paa Grund af, at der i Forbindelse
med disse forskjellige Mishandlinger
ikke er givet den Ret eller Beskyt-

* 2 Expl. af „Skandinaviens Stjerne".

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

135

telse, som Grundloven tilsiger os, og
for saa vidt man kjender har Ingen
nogetsteds faaet den mindste Erstat-
ning for lidt Tab, ej heller er nogen
af de forbryderske Personer bleven
afstraffet, men derimod ere de Liden-
de, som have fremfflrt deres Klage?
i flere Tilfælde blevne tiltalte og be-
handlede som om de vare de Skyldige,
og det synes som om vedkommende
Embedsmænd kun have kastet et Dække
over Forbrydernes Misgjerninger, des-
aarsag henvende vi os som Danmarks
retskafne og trofaste Undersaatter al-
lerunderdanigst til vor Konge og agt-
bare Rigsdag, i Tillid om at blive
bonhOrte, saa at vore Personer, Gods
og Ejendele maa vorde beskyttede i
vor Gudsdyrkelse efter den Frihed,
som Grundloven tilsiger os. I Haab
om, at der snarest muligt maa fore-
tages Noget til Forebyggelse mod
slige Voldsomheder i Fremtiden, og
bestemte Love i dette Ojemed blive
foranstaltede, tegne vi os som Hans
Majestæts allerunderdanigste Under-
saatter.

Kjobenhavn, d. 15de Marts 1852."
(Herefter fulgte 850 Navne.)
Flere af Rigsdagens Medlemmer
lovede at ville tage sig af de Helli-
ges Sag, men da Rigsdagen strax
efter adskiltes, fik man ikke Tid til
at drOfte den. De Hellige fik altsaa
ingen Oprejsning for hvad de havde
lidt. Ej heller blev der taget Forholds-
regler for deres fremtidige Beskyt-
telse.

en gren af kirken paa fyen.

16de Marts. Den forste Gren af
Kirken paa Fyen blev af Præst Jens
Hansen oprettet under Navn af Tres-
trup-Korups Gren. (Se dette Blads
Nr 8, Side 122 og 123.)

EN GREN OPRETTES PAA SALLING.

Ældste Chr. Christiansen kom fra
Aalborg til Salling i Slutningen af
Aaret 1851 og begyndte at forkynde
Evangeliet. (Se dette Blads Nr. 3,
Side 40 og 41.) Den Ftfrste, som han
dobte, var Karen Pedersen Htfstgaard,
hvis SCn Frederik Jensen Holst var

kommen til Egnen en kort Tid i For-
vejen efter selv at være bleven dttbt
i Kjobenhavn. Den 12te Febr. 1852
blev Niels C. Christiansen og Hustru
i Skive indlemmede i Menigheden
ved Daab af Ældste Christiansen, der
ogsaa strax efter dobte sine Forældre
og flere af sine kjodelige SOskende
samt mange Andre. Omtrent midt i
April Maaned havde han saaledes
d6bt ialt omtrent 25 Personer i Skive
og Omegn, med hvilke han d. 18de
April organiserede en Gren af
Kirken. Han ordinerede sin Broder
Niels C. til Præst og beskikkede ham
til Forstander for Grenen. Efter der-
paa at have dttbt nogle Flere rejste
han tilbage til Aalborg for at und-
gaa Pfibelens Efterstræbelser. Strax
efter Grenens Oprettelse opstod en
grusom Forfølgelse mod de Hellige i
Skive. Broder N. C. Christiansens
Vinduer blive saaledes flere Gange
ituslagne, og tilsidst maatte ogsaa han
tage sin Familie midt om Natten og
forlade Byen for at frelse sit Liv.
Flere andre af Kirkens Medlemmer
maatte ligeledes forlade deres Hjem
paa Grund af Forffilgelsen og rejse
til Aalborg. Saa ophidset var Folket,
at Christiansen ikke kunde vise sig
paa Gaden uden at blive overfaldet
eller faa Snavs og Stene i Hovedet.
En Broder Frentze led ogsaa meget.
Hans Vinduer bleve flere Gange itu-
slagne, og det gik saa vidt, at Poli-
tiet maatte ansætte en Vagt ved hans
Hus om Natten. Imidlertid ankom
BrCdrene John F. F. Dorius, A. An-
dersen og N. Milkjær som Missionæ-
rer til Salling og begyndte at afholde
Forsamlinger. Dette forbitrede Folket
endnu mere, og man skred strax til
at lægge voldsom Haand paa dem.
En Forsamling var bestemt i Dom-
merby til d. 31te Maj om Aftenen, og
for at naa Stedet maatte Missionæ-
rerne og flere af de Hellige samt no-
gle Venner gaa igjennem KjObstaden
Skive, men et kort Stykke Vej paa
den anden Side af Byen bleve de
indhentede og overfaldne af en Pti-
belhob, der anfCrtes af en vis Hatte-
mager Borup. (Fortsættes.)

136

Redaktion sbemærkninger.

'emm,

Et Maanedsskrift.

ANDREW JENSON,

Redakttir og Udgiver.

SUBSKRIPTIONSPKIS:

En Dollar og fem og tyve Cents om Aaret

i Forskud.

Enkelte Numre ti Cents.

Salt Lake City,4* September 1882.

VORT BLADS FREMTID.

Da vi netop er kommen tilbage fra
et behageligt Bestig til de Helliges
Settlementer i det nordlige Utah og
sydlige Idaho, anse vi Lejligheden for
passende til at udtrykke vor Tak-
nemmelighed til de Mange, som baade
paa denne og vore tidligere Rundrejser
i Morgentsjernens Interesser have
gjort os godt, samt have paa forskjel-
lige Maader ydet os deres Hjælp og
Indflydelse for Bladets Udbredelse.
Formedelst den UnderstOttelse og Op-
muntring, vi. saaledes har nydt, i Sær-
deleshed af vore ledende Mænd, har
vi været usædvanlig heldig med Hen-
syn til at samle Abonnenter, da nem-
lig de allerfleste af vore skandinaviske
BrOdre og Stistre, som vi har bestigt,
have forstaaet Hensigten og Meningen
med vort Foretagende og handlet i
Overenstemmelse dermed. Desaarsag
er vort Abonnentantal voxet indtil det
lille Oplag af 2000 Expl., som vi
lade trykke af iste Aargang, næsten
allerede har fundet Afsættelse, og
Udsigterne til at kunne foretage bety-
delige Forbedringer med Hensyn til
2den Aargangs Udstyr, ere saaledes
meget lovende. Dersom vi i Ltibet af
næste Vinter kan bringe Abonnenter-
nes Antal op til 3000, hvilket burde
være en let Sag iblandt de omtrent
30,000 i disse Bjærge værende Skan.
dinavere, saa vil vi næste Aar, uden
at forhoje Subskriptionsprisen, blive i
Stand til at lade et Ark af Kirkens
Historie udkomme med hvert andet
Numer af Bladet, som da ogsaa vil

blive indsluttet i et net Omslag. 0°:
naar vi bliver færdig med Kirkens Hi-
storie, der antagelig vil komme til at
udgjtire omtrent 16 Ark, har vi til Hen-
sigt at forstorre selve Maanedsskriftet
saaledes, at hvert Numer vil indeholde
32 Sider i Stedet for 16. Ligeledes vil
vi begynde en Række Illustrationer.
Enighed gjor stærk. Alt hvad der
behtives for at kunne faa et godt og
billigt Blad er en Forening af Kræfter
omkring et og samme literære Fore-
tagende. Og dersom alle de Sidste-
Dages Hellige i disse Bjærges Dale
ville understtitte deres Brtidre, som
nu arbejde med Nidkjærked og Tro-
fasthed for Folkets Bedste og Oplys-
ning, ved at holde deres Blade, ville
de allerfleste fremmede Aviser og
Tidsskrifter, som for Tiden cirkulere
saa frit iblandt os, og hvis Redak-
torere og Udgivere næsten alle have
Plads i vore bitreste Fjenders Ræk-
ker, blive aldeles overfltidige. I Ste-
det for at berige dem, som have
gjort det til deres Hovedopgave at
stride mod Guds Værk og berove os
vore politiske Rettigheder, burde de
Hellige visselig bistaa dem, som ar-
bejde for vort Vel, som ere vore
Venner og hvis tidligere Liv og Gjer-
ninger overfltidigen har vist, at de
ere paa Sandhedens og Retfærdighe-
dens Side. Morgenstjernen har des-
uden en saare vigtig Mission at ud-
fore. Ntidvendigheden af at bringe
for Dagens Lys saadanne Beretninger,
som den indeholder, maa være indly-
sende for enhver rettænkende Mand
og Kvinde, thi bleve ikke disse Ting
nu opsamlede og offentliggjorte, vilde
de fleste af dem for altid gaa tabte
for Efterslægten, og vore Born vilde
i mange Tilfælde forblive i næsten
total Uvidenhed om hvad det kostede
deres Fædre og Modre i Begyndelsen
at annamme og forkynde Fylden af
Jesu Kristi Evangelium i denne sidste
Uddeling. Guds Rige vil tilsidst tri-
umfere over alle dets Fjender og de
Hellige blive befriede fra de Ugude-
liges trykkende Aag, og naar den Tid
kommer — og den er ikke langt borte
— vil Erindringen om vore Prtivelses

Uddrag af Erastus Sxows Dagbog.

137

Dage uden Tvivl blive af stor Be-
tydning, og allerede nu, efter omtrent
30 Aars Forltfb, opvækker Læsningen
om Kirkens tidligere Dages Begiven.
heder i Skandinavien kjære og inte-
ressante Minder i mange af vore be-
dagede SOskendes Bryst og fylder
dem med nyt Mod, samt grundfæster
en Attraa i de Yngres Hjærter til at
fttlge deres værdige Forældres Exem-
pel og hellige dem til Kampen for
den samme Sag, som deres Fædre og
MOdre have kæmpet, lidt, blOdt og

véd nogle Tilfælde dtfet for. Derfor,
i Betragtning af vort Blads betyd-
ningsfulde Formaal, bede vi alle dets
Læsere, som have Naboer, der endnu
ikke holde samme, at gjore disse be-
kjendte med dets Indhold og Opgave,
samt paa det Venligste indbyde dem
til at forene sig med os. Derved
vil vi kunne gjennemfOre hvad vi
ovenfor har hentydet til, og saaledes
gjore Morgenstjernen tii det smuk-
keste, bedste og billigste Blad af sit
Slags i hele Amerika.

UDDRAG AF ERASTUS SNOWS DAGBOG.

(Fortsat fra Side 94.)

Jeg gik strax til „Millennial Star"s
Kontor og ntfd en venlig Modtagelse
af Broder Orson Pratts Familie og
Broder Eli B. Kelsey samt Franklin
D. Richards, Joseph Toronto og P.
O. Hansen, som vare ankomme fra
New Orleans. De andre Brodre, som
ankom tilligemed dem, havde forladt
Liverpool nogle Dage i Forvejen for
at begive sig til deres forskjellige Ar-
bejdsmarker.

Den 1 8de April ankom Lorenzo
Snovv med et Paketskib fra New
York, hvilken Stad han forlod d 26de
Marts, men han havde Intet hort fra
John Taylor eller de andre BrOdre,
som rejste gjennem Staterne paa deres
Vej til Europa. Ej heller havde de
httrt Noget fra mig siden vi forlode
hverandre i Washington, uagtet jeg
havde skrevet to Gange. Den 19de
ankom Ældsterne Forsgren og Church
med et Paketskib fra New York. De
havde forladt nævnte Stad d. iste
April, efter forgjæves at have ventet
der nogle Dage paa Lorenzo. Vi op-
dagede nu, at vi alle havde forladt
Amerika omtrent paa en og samme
Tid, uden at vide nogen Besked om
hverandre, uagtet det var vor Be-
stemmelse at have afsejlet tilsam-
men.

Den 20de sendte Lorenzo Snow.
Franklin D. Richards og jeg en Be-

retning til Kirkens Ftfrste Præsident-
skab. Vi mtidte med et stort Antal af
de Hellige i Liverpool om Sondagen
(d. 2 1 de) og tilbragte den fOlgende
Uge paa en meget behagelig Maade
med at prædike og besoge de Hel-
lige i Liverpool og Birkenhead. * *

LCrdag d. 27de rejste jeg og Bro-
der Lorenzo til Manchester. Broder
P. O. Hansen var bleven sendt til
Skotland for at arbejde dersteds under
Ældste Clements Præsidium indtil han
fik nærmere Ordre fra mig. * * *

Fra Manchester rejste jeg til Brad-
ford, hvor Ældsterne James Marsden
og Geo. P. Dykes arbejdede. Jeg
havde raadfort mig med Orson Pratt,
da jeg traf sammen med ham i Bos-
ton, og ligeledes med Brodrene Lo-
renzo Snow og Franklin D. Richards
angaaende det Hensigtsmæssige i at
tage Ældste Dykes med mig til Dan-
mark. Da jeg nu traf sammen med
ham og jeg havde samtalt en Tid med
ham, besluttede jeg at gjOre det, hvor-
for han strax begyndte at gjore For-
beredelser for at rejse med mig.

Jeg besfigte Grenene i Leeds, Brad-
ford og I die * * * og senere
Preston Konference^ hvor Geo. D.
Watt præsiderede. Den 8de Maj præ-
dikede jeg i den gamle „Cock Pit",
hvor Ældsterne Heber C. Kimball og
Orson Hyde holdt Fortsamlinger, da

138

Uddrag af Erastus Snows Dagbog.

de forst bragte Evangeliets Fylde til
Storbritannien. * * *

Fredag d. iode Maj begav jeg mig
paa Rejsen til Edinburg i Skotland,
men paa Rejsen der til var jeg for-
samlet med de Hellige i New Castle
ved Floden Tyne. Ved min Ankomst
til Edinburg horte jeg, at Broder
Hansen havde forladt Glasgov og var
kommen til Edinburg, hvor fra han
var rejst til Hull, og siden videre
med Dampskib til Kjobenhavn.

Jeg tovede i Edinburg fire Dage>
prædikede tre Gange og besOgte Sta-
dens Seværdigheder. Jeg ledsagede
derpaa Broder Dunn til Dundee og
Pirth, hvor en udmærket Aand
gjorde sig gj ældende blandt de Hel-
lige, der glædede sig meget over
vort Besog. Fra Pirth rejste jeg til
Glasgov den storste Stad i Skotland,
hvor jeg i de Helliges rummelige Sal
talte til en stor Forsamling af Hel-
lige) °g vi havde en herlig Tid, da
Herrens Aand i Sandhed var udgydt
over os. De Hellige gave mig syv
Pund Sterling til min Rejse.

Fra Glasgov rejste jeg tilbage til
Liverpool, hvor jeg tilbragte nogle
Dage paa en behagelig Maade, og
rejste derpaa til London, hvor jeg
traf sommen med Lorenzo Snow og
Franklin D. Richards og tilbragte to
Dage med at besdge de derværende
20 Grene af Kirken samt med at
bese Stadens Seværdigheder. Jeg
overværede ogsaa en stor Konference
dersteds d. 2den Juni.

Den fClgende Uge ankom Ældste
John Taylor fra New York og fore-
nede sig med os i London. Vi havde
altsaa Lejlighed til at tilbringe nogle
faa Dage i hverandres Selskab fOrend
vi skulde begive os til vore forskjel-
lige Arbejdsmarker paa Kontinentet.

Lordag d. 8de Juni forlode vi alle
London for at rejse til vore forskjellige
Bestemmelsessteder. Broder Dykes
°g J'eg rejste med Jærnbanen til Hull,
hvor vi tilbragte Sabbaten paa en
meget behagelig Maade iblandt de
Hellige der paa Stedet. Broder John
E. Forsgren var allerede der og ven-
tede for at afsejle i Forening med os.

Vi gik ombord paa Dampskibet
„Victoria", som skulde gaa til Kjo-
benhavn og St. Petersborg, og afsej-
lede fra Hull Tirsdag d. nte Juni
om Morgenen Kl. 6J.

Forend jeg forlader Storbritannien
vil jeg bemærke, at i Lobet af de 56
Dage, som jeg tilbragte i England og
Skotland, har jeg rejst 1200 Mile, be-
sogt mange af de vigtigste Konfe-
rencer og glædet mig meget over at
finde Guds Værk i en saa trivelig
Forfatning, samt se de Hellige nid-
kjære i gode Gjerninger, og Ældsterne
fulde af Liv og Aand og udrustede
med Guds Kraft, thi i Sandhed „de
Syge helbredes, Djævle udkastes og
de Fattige elske Evangeliet, som
bliver prædiket for dem." Antallet af
de Hellige i Storbritannien er heni-
mod 30,000.

Vi havde en behagelig Rejse over
Nordsoen, sejlede forbi Skagen om
Torsdagen, passerede Helsingor ved
Indsejlingen til Oresund Fredag Mor-
gen og ankom til Kjobenhavn samme
Dag (d. 14de Juni 1850) Kl. 10 Form.
Vi havde altsaa tilendebragt den hen-
imod 800 Mile lange Sorejse paa tre
Dage og 3J Time.

(For ikke at gjentage hvad vi tid-
ligere have skrevet, henvises Læseren
nu til Erastus Snows Brev til Frank-
lin D. Richards, hvilket findes i dette
Blads Nr. 1, begyndende paa Side 1,
og er paa det Nærmeste kopieret fra
Dagbogen. Red.)

Sondag d. 23de Juni ledsagede jeg
Hr. Mttnster paa et Besog til en
Menighed, han havde i en Landsby
(Ishoj), omtrent 10 eng. Mile fra Kj8-
benhavn. Han forsklarede sine Troes-
fæller, hvem jeg var og hvad jeg
var kommen til Danmark for, idet
han gav dem en Forklaring om det,
jeg havde fortalt ham. De syntes at
blive overordentlig glade derover og
flokkedes omkring mig som om jeg
havde været en Engel. Jeg betydede
dem gjennem Hr. Monster, der gjorde
Tjeneste som Tolk, at jeg havde mange
Ting at fortælle dem, som jeg fra
Tid til anden vilde forklare for Hr.
Monster, og saa kunde han undervise

Uddrag af Erastus Snows Dagbog

139

dem derom. Jeg formanede dem til
. at bede, saa at deres Hjærter maatte
blive beredte til at modtage det.

I Lobet af den fOlgende Uge ved-
bleve vi at besoge Hr. MOnter, Kap-
tejn Simmensen, Hr. Forward og
mange af Monsters Disciple samt an-
dre Familier, thi vi fik snart mange
Indbydelser og maatte [besvare mange
SpOrgsmaal angaaende de besynder-
lige Tidender, som vi bragte.

Al den Tid, vi kunde faa tilovers,
benyttede vi til at studere det danske
Sprog, thi vi fandt kun meget faa,
som kunde forstaa Engelsk. Broder
Hansen blev ved Oveise i Stand til
at kune tale sit Modersmaal flydende
samt revidere og rette sin gamle Over-
sættelse af nogle faa Kapitler i Mor-
mons Bog, saasom Kristi Prædiken
til Nephiterne og nogle andre Brud-
stykker, som vare mest skikkede til
at læse for Folket. Jeg lod ham og-
saa oversætte adskillige Aabenbaringer
og Uddrag af Pagtens Bog til Nytte
for dem, som troede. * * *

Den 19de Juli var jeg nærværende
ved Indvielsen af en Præst i Vor
Frue Kirke, en stor og smuk Bygning
der er Danmarks Ære. Ved nævnte
Lejlighed blev en overmaade stor
Pragt og Stolthed lagt for Dagen. Kir-
kens Indre er i Særdeleshed smuk.
Overskuende Alteret i den Ostlige Ende
staar en Marmorstatue, der forestiller
Frelseren i Prædikepositur, medens
der paa begge Sider af Kirkens Hoved-
skib i lige lang Afstand fra hverandre
findes Marmorstatuer af de tolv Apostle,
hver af dem holdende en passende
Insignie. Saaledes staar for Ex-
empel Petrus med tre Nogler, Ma-
thæus med sin Pen og Rulle osv.
Ovenover disse findes i Muren flere
Basreliefs, der iblandt Andet forestille
unge Engle med Vinge, og foran
Alteret slaar et Marmorbasin med
Vand, som bruges til BOrnebestænk-
ning. Medens Rigets fornemste Bi-
skop, omringet af hans Præsteskab i
præstelig Ornat, var beskjæftiget med
Tilfældets Tjeneste, spurgte jeg mig
selv: Dersom disse Marmorstatuer vare
levende, hvad mon de da vilde sige

til. de forsamlede Folk og Præster?
Dersom de stode frem og forkyndte
de Lærdomme, som de virkede for
medens de levede, hvor længe mon
man vilde tillade dem at pryde denne
Bygning? Jeg kom til at tænke paa,
at som Ftilge af dette Præsteskabs
Indflydelse og efter den selv samme
Biskops Tilskyndelse var P. C. Mfln-
ster bleven fængslet gjentagne Gange
fordi han prædikede til Folket, at de
skulde folge Jesu Exempel ved at
gaa ned i Vandet og blive dtibte.
Disse ere de, som, medens de tillade
Folket at have Adgang til Bibelen,
tillaase den og gjemme Ntiglen. Ved
Synet af hvad der gik for sig udbrod
jeg i mit Hjærte: Visselig, den store
Moder af Vederstyggelighed, med
hendes talrige protestantiske Efterkom-
mere, har — efter at deres Fædre have
myrdet Jesus og hans Apostle, over-
traadt Lovene, forandret Skikkene,
gjort den evige Pagt til Intet og
bortdrevet det sidste Spor af hans
Rige fra Jorden — sat deres Statuer
i hendes Templer som et Minde om
hendes Triumf. * * *

Sondag d. 21de Juli holdt vi en
lille Forsamling hos Peter Beckstrom
i Store Kongensgade. En UndersB-
gelsesaand gjorde sig gjældende, i
Særdeleshed iblandt Hr. Monsters Ef-
terfølgere.

Den folgende Uge raadte Hr. Mon-
ster sine Disciple til ikke at holde
fiere Familieforsamlinger, af Frygt for
Ophidselse og Forfolgelse, hvilket, han
sagde, gjærne kunde have vor Lands-
forvisning til Folge, og han ligesom
irettesatte den store Attraa hos dem
til at ville undersOge vor Lære ; men
Sæden, som vi havde saaet, vedblev
at fæste Rod, og omtrent d. iste
August var der otte eller ti af hans
Menighed, som besluttede at lade sig
dObe. De gik til ham og forelagde
ham deres Beslutning, men han raadte
dem bestemt til ikke at gjtfre det, uag-
tet han ellers ikke den Gang sagde no-
get Ondt om os. Endnu viste han sig
venlig mod mig, men jeg indsaa godt,
at den Nidkjærhed og Interesse, som
han udviste i Begyndelsen, aftog i

140

Uddrag af Erastus Snows Dagbog.

Stedet for at tiltage. Dog vedblev
Aanden at stride med ham, og ofte,
naar jeg talte med ham og bar Vid-
nesbyrd om Guds sidste Dages Værk,
fældede han Taarer og anerkjendte
Sandheden, men senere ,, rystede han
det af sig", og Satan havde ogsaa
ophidset en Del af hans Efterfølgeres
Hjærter imod os, uagtet de endnu
kjendte meget lidt til os, og vi kunde
formedelst vor Ukyndighed i Sproget
ikke heller lære dem ret meget. Hr.
Mønster syntes at klynge sig til sin
Flok og var bange for Sandheden.

Jeg overtalte Ingen til at lade sig
døbe, men holdt dem snarere tilbage,
indtil Herren viste mig i en Drøm,
at jeg ikke længere skulde gjore det,
thi hans Aand paavirkede dem til at
adlyde Ordet, som vi havde forkyndt
dem. Følgelig kaldte jeg de Troende
tilsammen d. nte August og lod Bro-
der Hansen læse Kirkens Troesartik-
ler og Pagter for dem tilligemed
nogle Udtog af Aabenbaringerne.
Ligeledes gave vi dem andre Instruxer
og bestemte en Tid til at døbe dem.

Mandag d. 12te August om Aftenen
døbte jeg otte Mand og syv Kvinder
som Evangeliets første Frugter i Dan-
mark * * * og i Ugens Løb bleve
elleve Andre døbte. I en lille For-
samling, som vi afholdt den følgende
Onsdag hos Peter Beckstrom i Store
Kongensgade, gave vi en Del af dem
Haandspaalæggelse, og Søndagen efter
fik de andre Haandspaalæggelse i to
Forsamlinger, som vi afholdt i Da-
gens Lob, den ene i vort eget Væ-
relse, og den anden hos Broder Lar-
sen paa Kristianshavn. Herren udgød
sin Helligaand i rig Fylde over dem,
som vare blevne døbte. Samme Dags
Aften bleve fire Andre dobte, og om
Mandagen endnu fire, hvilket udgjorde
32 ialt. Omtrent de tre Fjerdedele af
dette Antal havde tilhørt Hr. Møn-
sters Baptistkirke, hvilket fik Djæve-
len til at rase forfærdeligt i de andre
Baptisters Hjærter.

Iblandt dem, som Broder Dykes
havde døbt den foregaaende Uge, var
en begavet og rask ung Mand ved
Navn Nielsen, og hans Fader samt

Søster og hendes Mand, en vis Hr.
Snecker. Disse foregav at have stor
Tro og at være meget fromme, og de
skulde have været døbte med de
Første; men da Nogle, som de ikke
syntes om, ogsaa skuldes døbes, trak
de sig foreløbig tilbage, og kom først
et Par Dage senere til Broder Dykes,
som derpaa døbte dem i Badehuset.
Strax derefter begyndte de at advare
os imod at annamme visse Andre,
som undersøgte vore Lærdomme, men
som de troede ikke vare værdige til
at blive døbte. Mandag d. 19de om
Aftenen kom Snecker og unge Niel-
sen ind i vort Værelse og opførte sig
fornærmende mod en Mand, som var
kommen for at tale med os; de ud-
viste en Tilbøjelighed til at ville
belære mig. Jeg gav dem en mild
Irettesættelse, og de forlode derpaa
tilsyneladende Værelset med en for-
kert Aand. Den følgende Tirsdag
Nat havde jeg en Drøm, i hvilken
jeg syntes, at jeg i Forening med
Brodrene Dykes og Hansen var be-
skjæftiget med at binde Kreature i en
lang Stald samt vare ved at fodre
dem, saaledes som man plejer at
gjore iblandt Ny Englands Landbru-
gere. Jeg fik strax Oje paa tre Tyre
og en Ko ude i Gaarden, som op-
førte sig helt rasende blandt de andre
Kreature, idet de stødte og stangede
til alle Sider. Efter at de en Tid
lang havde løbet omkring i Gaarden
og nærmede sig Stalddøren for at
gaa ind, bad jeg Broder Dykes at
aabne Døren for dem, hvilket han
ogsaa gjorde, og de fore alle ind til-
sammen, hvor paa Døren blev lukket.
Jeg kom nu strax til at tænke paa,
at de muligvis i deres Raseri let
kunde stange de fredelige Kreature,
som vare bundne, hvorfor jeg løb til
Døren og kigede ind. Jeg opdagede
da, at de, uden at gjore de bundne
Kreature nogen synderlig Skade, havde
løbet gjennem Stalden ind paa Tær-
skeloen, og da jeg fik Oje paa Koen
og de tre Tyre, vare de netop ved at
fare løs paa Drengen. I samme Oje-
blik vaagnede jeg. Den følgende Mor-
gen, medens jeg sad og spiste Fro-

Uddrag af Erastus Snows Dagbog.

141

kost, modtog jeg et Par Linier fra
de ovennævnte Individer, som skrev,
at de ikke vilde have mere med os
at bestille og tinskede ikke længere
at anses som forbundne med os.
Samme Aften (Onsdag) gik de tilbage
til Baptistkirken, fra hvilken de ved
Brev havde taget Afsked Sflndagen i
Forvejen, og begyndte at lyve om os
samt forværre de fjendtlige FOlelser,
som allerede existerede iblandt dem.
De prtivede ogsaa paa at formorke de
Faa, som troede.

En meget simpel Artikel angaaende
de Hellige viste sig i et af de kjd-
benhavnske Blade omtrent paa samme
Tid, hvilket altsammen havde et ube-
hageligt Indtryk paa dem, som havde
hfirt os, og var ogsaa et Sttfd til de
uerfarne Hellige. Men de hævede sig
snart over det Hele og glædede sig
endnu mere i Sandheden end tidligere.
Vi afholdt to Forsamlinger i Ugens
Ltib, og Ldrdag Aften d. 24de August
dobte vi otte Personer, iblandt hvilke
var vor Vært Hr. Malling.

Sondag cl. 25de gave vi dem
Haandspaalæggelse, som vare dobte
den forgangne Uge, afholdt to For-
samlinger hos de Hellige paa to for-
skjellige Steder, administrerede Sakra-
mentet til dem, samt ordinerede en
Broder til Præst og en anden til Læ-
rer. Den forste (Broder Bruun) skulde
netop rejse til Fredericia i Jylland,
og vi ordinerede ham til Præst, saa
at han kunde have Myndighed, til at
prædike og ddbe i den Dei af Lan-
det.

Den 27de Juli modtog jeg den al-
mindelige Epistel af det Forste Præ-
sidentskab, indlagt i et Brev fra Kon-
toret i Liverpool, som Orson Pratt
bragte fra Kanesville. Ved Siden af
de opmuntrende Nyheder, som nævnte
Brev og Epistelen indholdt, var og-
saa den sorgelige Efterretning, at
min ældste SCn James var dckl. Dette
var det Forste, jeg havde bort fra
min Familie siden jeg forlod Hjem-
met; den virkelige Post, som inde-
holdt alle vore Familiebreve og andre
Postsager til Europa, var endnu ikke
ankommen, men jeg forstod, at den

ventedes med Ældsterne, som vare
undervejs fra Dalen til England. Jeg
ventede med Længsel paa Postens
Ankomst og var bedrOvet over Tabet
af min Son, som jeg elskede htijt.

Den 20de August skrev jeg atter
til min Familie samt til det Forste
Præsidentskab. Omtrent paa samme
Tid modtog jeg ogsaa Brev fra Bro-
der Forsgren i Sverige, hvori han
underrettede mig, at han havde be-
gyndt at d6be i Sverige, at han havde
været forfulgt af Præsterne og Poli-
tiet, været arresteret og sendt til Ho-
vedstaden (Stockholm), hvor han var
under Arrest, da Brevet blev skrevet.

Den 1 2te Septbr. modtog jeg et
Brev fra Franklin D. Richards i Li-
verpool, hvori var indlagt et andet fra
min Familie. Ligeledes modtog jeg
„Millennial Star", som indeholdt For-
handlingerne af April-Konferencen i
Salt Lade City, hvilket altsammen
var meget oplivende.

Paa denne Tid underrettede Broder
Forsgren mig ved Brev, at det var
ham tilladt at gaa frit omkring i
Stockholm, men det var ham ikke
tilladt at prædike Evangeliet, medmin-
dre han gjorde det privat, saa at
Politiet ikke fik det at vide, ej heller
vilde de underskrive hans Pas for at
lade ham gaa ud paa Landet. Jeg
sendte ham et Brev og en Del „Mil-
lennial Stars" med et privat Skib
og raadte ham til at komme til KjO-
benhavn, hvis man ikke vilde tillade
ham at blive 1 Sverige.

Faa Dage efter at jeg havde skre-
vet til ham folte jeg mig noget uro-
lig med Hensyn til hans Stilling og
frygtede for, at den svenske Regje-
'ring enten skulle sætte ham i stræng
Arrest eller sende ham bort i Smug
til de Forenede Stater, hvorfor vi
forenede os i Btfn til Herren, at han
maatte blive udfriet og komme til os
i Sikkerhed. Jeg gik tilsengs og
drOmte, at jeg saa' ham staaende i
Vand op til Armene og holdtes fast
af En, som ieg forstod var en Em-
bedsmand. Jeg syntes han var meget
ængstelig for at komme hen til mig,
som stod paa Strandbredden. Em-

142

Erindringer fra August.

bedsmanden syntes at vente paa Or-
dre fra sin Foresatte, som jeg saa' et
Stykke Vej borte omringet af en hel
Del Mennesker. Han fik tilsidst sin
Ordre, men jeg kunde ikke forstaa
den. Broder Forsgren blev dog øje-
blikkelig losladt og skyndte sig der-
paa af alle Kræfter gjennem Vandet
for at komme hen til mig, men fCrend
han naaede udenfor Embedsmandens
Rækkevidde stak denne pludselig sine
Hænder under Vandet, greb ham i
Benene eller Klæderne og rakte ham
omkuld, saa at hans Hoved kom un-
der Vandet. Jeg var Vidne til hans
farlige Stilling, men kunde ikke yde
ham nogen Hjælp. En anden Mand
med et venligt Udseende stod i Nær-
heden af dem, og til ham henvendte
Broder Forsgren sig med et smerte-
fuldt Raab om Hjælp. Han kom og-
saa, loftede hans Hoved op af Van-
det og tvang Embedsmanden til at
slippe ham. Han gjorde nu atter
Forsog paa at komme hen til mig,
°& Jeg vaagnede. Da Broder Fors-
gren d. 1 8de Septbr. kom til Kjoben-

havn og gav sin Beretning, forstod
jeg Meningen af min Drom. (Se Fors-
grens Mission til Sverige i dette
Blads Nr 2, Side 19.) * * *

Indtil den Tid (Septbr. 1850) havde
jeg ikke anset det for at være vist
eller overensstemmende med Aandens
Villie at leje noget Sted for Afhol-
delsen af offentlige Forsamlinger, men
derimod soge at vinde Venner i pri-
vate Kredse, indtil vi bleve bedre be-
kjendte med Lovene og Folkets
Sprog. * *

Den 15de September kaldte jeg
de Dobte sammen og organiserede
dem med at beskikke George P.
Dykes til Præsident for Grenen og
Johan B. Ftfrster til Skriver, og jeg
valgte ligeledes en Komite til at
leje en Sal og udstyre den til For-
samlingsbrug. Antallet af Medlem-
merne vare omtrent 50. Komiteen
lejede strax efter en passende Sal af
Hr. Nehm i Lille Kongensgade,- og
jeg betalte 50 Rigsdaler i Forskud
for tre Maaneders Leje.

(Fortsættes.)

ERINDRINGER FRA AUGUST.

UTAH.

Ældste Emil Andersen af American
Fork forlod Salt Lake City d. iste
August som Missionær til Skandina-
vien. Han ankom efter heldig Rejse
til KjObenhavn d. 21de s. M. og
blev strax beskikket til at arbejde i
Kjobenhavns Konference.

Det forste Numer af „The Utah
Journal", et Nyhedsblad, udkom i
Logan, Cache Co., Utah, d. iste Au-
gust, i Stedet for „The Logan Lead-
er", der omtrent samtidig afsluttede
sin LObebane. Det nye Blad vil ud-
komme to Gange om Uge*.

Den 1 8de August ankom de længe
ventede Utah-Kommissionærer til Salt
Lake City og begyndte strax deres
Virksomhed med at undersoge Ter-
ritoriets Love og sætte sig nærmere

ind i Forholdene. De bleve snart
enige om, at der i November Maaned,
ligesom sædvanligt hvert andet Aar,
skulde holdes et Valg »for at vælge
en Delegeret til Kongressen fra Utah
Territorium. Det Næste, man gjorde,
var at træffe nærmere Forberedelser
for nævnte Valg ved at beskikke en
Rigistrator i hvert County tilligemed
Medhjælpere i hvert Valgdistrikt til at
forestaa Registreringen af de Stem-
meberettigede og præsidere ved Stem-
meafgivningen. Iblandt de Regler,
som Kommissionærerne vedtoge med
Hensyn til Valget, var ogsaa en,
der foreskrev en hejst besynderlig
Edsformular, som Enhver, der vil
stemme, maa underkaste sig; den er
affattet saaledes, at kun dem, som
staa i ægteskabeligt Forhold til mere
end én Kvinde, ere berOvede deres
Ret til at stemme og holde Embede,

Erindringer fra August.

143

medens derimod de mest moralskfor-
dærvede Mennesker, indbefattende de
værste SkjOger og Horkarle, kunne
baade stemme og holde Embede som
gode amerikanske Borgere. Dette
viser tydeligt, at det nærværende
Korstog mod Folket i Utah ikke er
rettet mod Usædelighed, men derimod
mod den af Gud befalede Ægteskabs-
orden eller, i videre Forstand, de
Helliges Religion.

Til Registratorer i Territoriets 24
Countier valgte Kommissionærerne 8
„Mormoner", 7 Fremmede (Gentiles)
og 9 Apostater. Kun i de mindst
befolkede Countier, nemlig Emery,
Juab, Kane, Rich, San Juan, Uintah
og Wasatch Countier, der har en
samtlig Befolkning af 12,308 Sjæle,
valgtes „Mormoner" til Registratorer,
medens der i alle de andre Countier,
hvis samtlige Befolkning udgjrjr
131,655 Sjæle, valgtes Anti-Mormoner.
Hvor vidt denne Fremgangsmaade kan
betragtes som retfærdig overfor de
efterfølgende Talstørrelser, kan Læse-
ren selv bedomme.

I Følge de Forenede Staters sidste
Folketælling i 1880 fandtes der den
Gang i Utah Territorium 143,963 Ind-
byggere, nemlig

120,283 „Mormoner".
14,186 Fremmede (Gentiles).
6,988 Apostater.
820 Josephiter.
1,716 Ubestemte.

Den 23de August forlod et storre
Selskab Missionærer Salt Lake City
for at begive sig til forskjellige Dele
af Verden. Iblandt dem vare følgende
Brodre, som rejste til Skandinavien:
Hans J. Bruun, H. Poulsen og Jakob
J. H. Jensen af Mount Pleasant, Carl
E. Anderson og Hans Andersen af
Logan, P. Christensen af Elsinore,
Lars H. Outzen og Halvor Olsen af
Richfield, C. J. Christiansen af Foun-
tain Green, Jeppa Nilson af Pleasant
Grove, Nils W. Anderson af Ephraim,
Anders Jenson og Jeppa Monson af
St. Charles, N. C. Skougaard af
Koosharem, Joh. Capson af Mill
Creek samt C. A. Tietjen og N.
Johnson af Santaquin.

Den 29de August affattede Kirkens
Første Præsidentskab en Epistel til
alle de Sidste-Dages Hellige i Utah,
i hvilken saa mange af Kirkens Med-
lemmer, som samvittighedsfuldt kunde
underkaste sig den af Kommissionæ-
rerne foreskrevne Edsform, bleve
raadte til at lade sig registrere og
stemme ved A^alget i November Maa-
ncd. Ligeledes blev hele Folket
raadte til ad lovlig Vej at værne om
deres konstitutionelle Rettigheder til
det Yderste.

Jærnbaner i Utah. Af bredsporede
Jærnbaner findes der i Utah 588 Mile,
hvoraf Union Pacifik Banen har 78
Mile, Utah Central Banen 280 Mile,
Salt Lake og Vestbanen 55 Mile,
Echo og Park City Banen 27 Mile og
Central Pacific Banen 148 Mile. Af
smalsporede Jærnbaner findes der i
Territoriet 301 Mile, foruden 15 Mile
Sporveje (Tramways), hvoraf 75 Mile
kommer paa Utah og Nordbanen,
■yj Mile paa Utah og Nevada Ba-
nen, 28 Mile paa Sanpete Valley
Banen, 28 Mile paa Utah Ostbanen,
90 Mile paa Denver og Rio Grande
Vestbanes Hovedlinie (til Wasatchbjær-
genes Top), 16 Mile og 8 Mile Spor-
vej paa Bingham Banen, 14 Mile,
hvoraf de 7 ere Sporvej, paa Wasatch
og Jordan Valley Banen, og 20 Mile
paa Pleasant Valley Banen fra Tucker
til Scofield. De samtlige bred-og
smalsporede Jærnbaner samt Sporveje
i Utah udgjør altsaa 904 Mile. Heri
er naturligvis Sporvejene i Salt Lake
City ikke medregnede.

WASHINGTON, D. C.

I Begyndelsen af August Maaned
vedtog Kongressen en Lov, der be-
myndigede Utahs Guvernør til at be-
skikke nye Embedsmænd til at indtage
de Embeder, som antoges at ville blive
ledige i de forskjellige Countier paa
Grund af Edmunds Loven, der af-
skedigede alle Registratorer og Valg-
embedsmænd, og saaledes gjorde de^
almindelige August-Valg umuligt. En
nærmere Undersøgelse af Territoriets
Love, der bestemmer, at de fleste af
I Embedsmændene skulle forblive i

144

Erindringer fra August.

deres Stillinger indtil deres Eftertræ-
dere paa den ved Loven betegnede
Maade blive valgte, har vist, at faa
eller ingen Embeder bleve ledige i
August. Kongressen sluttede sin lange
Samling d. 8de August.

ÆGYPTEN.

I August Maaned fandt flere Smaa-
træfninger Sted med afvexlende Held
mellem de engelske Tropper og Arabi
Paschas Armé, der fremdeles _ for-
skandsede sig mellem Kajro og Alex-
andria. Efter lang Nolen gav den
tyrkiske Sultan endelig efter for Eng-
lands Fordringer og erklærede Arabi
for en Forræder. Denne Erklæring
syntes Arabi imidlertid at modtage
med storste Ro.

Som Aarsag til Krigen kan angives,
at Ægypten i en Aarrække har stiftet
en umaadelig Gjæld hos fiere europæ-
iske Magter, navnlig i England og
Frankrig. En Del af de laante Penge
blev vel anvendt til Hærens og Flaa-
dens Udrustning, til Kanalarbejder osv.,
men Storstedelen medgik dog til
Khedivens Osle Hofhold, hvoraf F61-
gen var, at Folket blev bebyrdet med
ublu Skatter, storre end det kunde
udrede. Saaledes kom den Tid, da
Ægypten hverken kunde præstere
Afbetaling eller Skatter, hvorfor Frank-
ri^ o«' England satte Khediven under
et Slags Formynderskab ved at an-
bringe en Mængde Europæere i de
vigtigere Dele af den ægyptiske Ad-
ministration. Dette bragte Armeen i
18S0 til at gjore Oprttr, og Folgen
deraf var, at Magten lidt efter lidt
gik over i de Indfødtes Hænder. De
Infodte, et af arabisk, tyrkisk og af
mange andre Nationaliteter sammen-
blandet Folk, gjorde Forsog paa at
drive Europæerne ud af Landet og
vedtog en ny Forfatning, der gav den
hidtil raadende Khedive et Slags
Raad, bestaaende af nogle af Landets
bedste Mænd. Den nye Regjering
anerkjendte sin europæiske Gjæld,
men fordomte enhver anden europæ-
isk Indflydelse i Ægypten. Nu da
pten er et vigligt Led mellem
Storbritanniens to store Hoveddele i

Europa og Asien, og da Herredom-
met ved det ægyptiske Folks Uafhæn-
gighedserklæring let kunde blive
truet for England, og Ægypterne des-
uden paa alle Maader have forurettet
de indvandrede Europæere, var Eng-
land næsten ligefrem tvungen til at
tage et aktivt Skridt.

I det egentlige Ægypten, som be-
staar af en Landstrimmel omtrent
1600 engelske Mile lang og 350 Mile
bred mellem Middelhavet og Nilens
nederste Vandfald, findes omtrent
5,500,000 Indbyggere, nemlig 4,500,000
Arabere eller Fellaher, 600,000 Bedu-
inere, 10,000 Tyrkere, 150,000 Kop-
tere eller Efterkommere af Landets
oprindelige Befolkning (de gamle
Ægyptere), 3000 Abessiniere, 40,000
Nubiere og Soudanere (Slaver), 20,000
Joder, 20,000 Grækere, 7000 Syriere,
10,000 Armeniere og henved 90,000
Fremmede af forskjellige Nationali-
teter, hovedsagelig Europæere. Andre
Statistikere angive den europæiske Be-
folkning til 68,000. Fellaherne ere
en taalmodig og fredelig Folkerace og
have i sin Tid baaret deres Del af
Undertrykkelse. Det tyrkiske Element
fik fOrst Indgang i 15 17, da Sultan
Selim den iste overvandt Mamlukerne
og gjorde sig til Herre over Ægypten
samt gjorde Landet til en tyrkisk
Provins. Det virkelige ægyptiske Ele-
ment er bevaret i den koptiske Del
af Befolkningen, som ere Kristne af
den gamle monofysitiske Sekt, der af
Kanciliet i Chalcedon erklæredes for
kjættersk i det 5te Aarhundrede.

Endnu ere fClgende Brodre blevne
beskikkede til at virke som Agenter
for Morgenstjernen paa de efter
deres Navne angivne Steder:

Martin Jacobson, St. Charles.

N. C. Nielsen, Bloomington.

J. Johnson, Ovid.

Chr. Hogensen, Montpelier.

Chris. Johnson, Rich County.

David Jensen, Preston Ward.

Lars Larson, Willard City.

Sven Anderson, Harrisville.

J. A. Petersen, Salt Lake City.

Pouli E. B. Hammer, " "

-

ET HISTORISK-BIOGRAFISE MA ANEDS SKRIFT.

'Uagtet han er dod, taler han dog.''— Parley P. Pratt.

Nr. io.

OKTOBER 1882.

ISTE AARG.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 135.)

(1852.— Fortsat.)
Br8drene Dorius og Milkjær bleve
i Særdeleshed ilde behandlede. Efter
at Banditterne først havde gjort For-
sag paa at stene dem, grebe de fat faa
dem, reve Dorius' Frakke itu og
stodte dem derpaa begge ud i et tæt
ved Vejen værende Mosehul; men
heldigvis var Vandet deri ikke dybt
nok til at de kunde drukne, hvorfor
de strax kom op igjen. Efter at
have tilfredstillet deres Had paa Bro-
drene, lod man dem tilsidst gaa, men
idet Voldsmændene gik tilbage til
Byen mødte de Flere, som vare paa
Vejen til Forsamlingen i Dom-
merby, iblandt hvilke en Mand ved
Navn Chr. Willadsen fra Dølby, der
den Gang ikke var et Medlem af
Kirken, men strax efter blev dobt, blev
paa det Frygteligste mishandlet af
Pøbelen. Trods den ilde Behandling,
de havde faaet, gik Missionærerne
alligevel til Dommerby og begyndte
deres Forsamling, men medens de
vare i Færd med at aabne med Bon,
blev Huset omringet af en med
Stokke og andre Vaaben bevæbnet
Pøbelhob, og Husmanden, som blev
bange, bad de Hellige at gaa ud,

hvilket de ogsaa gjorde og bleve der-
ved overladte i den rasende Pøbels
Vold. De flyede dog saa hurtigt de
kunde i alle Retninger, og Brodene
Dorius, Milkjær og A. Andersen løbe,
forfulgte af Fjenderne, over Marken
og søgte omsider Beskyttelse i en
nærliggende Bondegaard, men da
Gaardejeren nægtede at tage dem ind,
vare de atter overladte i Pobelens
Hænder, der nu førte dem tilbage til
Skive, omtrent en dansk Mil borte,
hvor til hele den støjende Skare led-
sagede dem. Da de endelig naaede
Byen vare alle Indbyggerne tilsynela-
dende i Bevægelse, og under Folkets
Sang og Skrig fortes Missionærerne
gjennem Gaderne til Herredsfogdens
Kontor, hvor det lykkedes dem at faa
Herredsfogded Villemus i Tale. Til
ham gave Brodrene nu en troværdig
Forklaring om hvorledes de havde
været behandlede, og Dorius frem-
viste sin iturevne Frakke. Medens
dette gik for sig var hele Gaden uden-
for fuld af Mennesker. Efter at have
overvejet Sagen en Stund besluttede
Villemus at sende Missionærerne
hjem til deres forskjellige Fodesteder,
hvilken Beslutning han ogsaa satte i

146

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Udforelse, uagtet dette i nærværende
Tilfælde var stik imod Loven. En
Mand blev strax hentet til hver af
dem, og under Vagt transporteredes
de derpaa fra By til By til deres
Hjem. Andersen bragtes saaledes til
Aalborg, Milkjær til Jetzmark og
Dorius, via Viborg og Aarhus, til
Kjobenhavn.

Da Efterretningen om denne Affære
naaede Ældste Chr. Christiansen, der
præsidereke over Konferencen, begav
han sig strax paa Rejse fra Aalborg
til Salling for at ordne Menighedens
Anliggender dersteds, trøste de Hel-
lige samt administrere i Evangeliets
Ordinancer, men uagtet han gik for-
sigtigt tilværks, blev han dog opdaget
af de Helliges Fjender og blev tilli-
gemed en anden Broder mishandlet
og nødsaget til at forlade Egnen. (Se
dette Blads Nr. 5, Side 72.)

WILLARD SNOWS ANKOMST.

26de April. Willard Snow, en Broder
af Erastus Snow, som af Præsident-
skabet i Liverpool var bleven beskik-
ket til at overtage Bestyrelsen af Mis-
sionen i Skandinavien, ankom til KjØ-
benhavn og blev kjærligt modtaget af
de danske Hellige. Han antog imid-
lertid ikke sin Stilling som Præsident
i praktisk Betydning førend ved John
E. Forsgrens Hjemrejse de 20de
Decbr. næstfølgende.

ANDET KONFERENCEMODE I AALBORG.

Den 3die og 4de Maj afholdtes atter
et Konferencemode i Aalborg. Ifølge
Rapporterne, som ved denne Lejlig-
hed bleve afgivne, talte Aalborg Kon-
ference nu 203 Medlemmer, iberegnet
35 Brødre, som vare blevne ordinerede
til Præstedømmet. Siden Konference-
mødet i Januar vare 70 Personer
blevne døbte, og 24 Individer vare
udelukkede siden Menighedens Stiftelse
i Aalborg. Iblandt de mange Forslag,
som bleve vedtagne af Konferencen,
kunne nævnes følgende:

At J. Thomsen ordineres til Ældste
og udsendes i Vendsyssel.

At J. Ottesen ordineres til Præst
og beskikkes til Forstander for Jetz-
mark Menighed.

At John F. F. Dorius gaar til Sal-
ling og forkynder Evangeliet og med-
tager N. Milkjær.

At A. J. Bohn ordineres til Præst
og hjælper Ældste Skou i Tjenesten.

At N. P. Domgaard ordineres til
Ældste og arbejder i Vendsyssel efter
Omstændighederne.

At N. Pedersen ordineres til Præst
og gaar ud paa Mission, og at C.
Knudsen ordineres til Ældste og gaar
med ham.

En Gren af det vedvarende Emi-
grationsfond blev ogsaa paabegyndt
ligesom i KjØbenhavn og Fredericia,
og som en Begyndelse til samme
tegnedes strax et Belcb af 261 Rdl.
3 Mk. id Sk. Forøvrigt bleve gode
Lærdomme givne til de forsamlede
Hellige af Ældsterne Forsgren, H. P.
Jensen og Andre.

GREN I DET INDRE VENDSYSSEL.

Chr. Peter Nielsen, som var bleven
d5bt d. 28 Marts 1851 i Hals at
Ældste Chr. Christiansen, rejste d.
iste Maj s. A. til Hjørring, hvor han
tog Arbejde som Smedesvend. Han
var den Første, som bar Vidnesbyrd
for Folket om Evangeliets Fylde i
den Del af Landet. Brødrene Jens
Jørgensen og Hans Nielsen vare de
første Missionærer, som bleve sendte
af Menigheden i Aalborg til det in-
dre Vendsyssel. Paa en Rundrejse,
som disse to Brødre gjorde nord for
Limfjorden mellem d. 5te og 12te
August 1851, besøgte de iblandt an-
dre Steder ogsaa Jetzmark, Lokken,
Børglum og Hjørring, i hvilken sidst-
nævnte By Broder C. P. Nielsen
endnu arbejdede som Smed, og hvor
der ligeledes fandtes en vis Søster
Petersen. De solgte en Del Skrifter
og samtalede meget med Folk om
Evangeliet. Fra Hjørring rejste de
til Bastholm, en lille ubetydelig Lands-
by i Vrejlev Sogn, 2J dansk Mil
syd for Hjørring. Her afholdt de
deres første Forsamling om Aftenen
d. 9de August hos en Mand ved
Navn Mads Chr. Jensen, der strax
begjærede Daab, men da de ikke
havde Myndighed til at døbe, kunde

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

147

hans Onske ikke blive opfyldt den
Gang. A. W. Winberg blev imidlertid
faa Dage senere sendt der ned fra
Aalborg, og han dobte Mads Chr.
Jensen og Hustru som de første Frug-
ter af Evangeliets Forkyndelse i det
indre Vendsyssel. Broder Jensen, der
for Nærværende bor i Brigham City,
Utah, giver selv sin Bererning saa-
ledes:

„Jeg er født i Elling Sogn, Vend-
syssel, d. 4de April 1822, og jeg hyl-
dede Baptisternes Lære et Par Aar
fOrend „Mormonismen" kom til Dan-
mark. Ganske tilfældigt traf jeg
sammen med Ældste Dykes i en
Baptistforsamling, som afholdtes i
Aalborg, strax efter at han var an-
kommen til Jylland, men han kunde
den Gang kun tale meget lidt Dansk.
Den første af de Sidste-Dages Hel-
lige, som besøgte mig og Familie i
Bastholm, var Broder C. P. Nielsen,
der arbejdede som Smedesvend i Hjor-
ring. Han gav mig det første Stød til
nærmere at undersøge Evangeliets
Principer. Strax derefter rejste jeg
til Aalborg i den Hensigt at gaa til
Forsamling, men da jeg var kommen
til Norre-Sundby, kunde jeg ikke
blive enig med mig selv, enten jeg
skulde gaa og hore Baptisterne eller
„Mormonerne". Imidlertid horte jeg
nogle Folk skrige paa en Flok Hel-
lige, som gik ned til Fjorden og
skulde til Aalborg til Forsamling.
Ved at nærme mig disse gjenkjendte
jeg strax H. P. Jensen og fulgte nu
med ham til Modet i Aalborg. Dette
var d. 15de Juni 1851. Nogle Uger
efter blev jeg besøgt af Brodrene
Jens Jørgensen og H. Nielsen i mit
Hjem, og de samtalede med mig i en
længere Tid. Jeg havde nu fuldkom-
men Tro paa Evangeliets Sandhed,
hvorfor jeg tilligemed min Hustru blev
døbt d. 17de August 1851 af Ældste
A. W. Winberg, som var bleven
sendt fra Aalborg til Bastholm i dette
Ojemed.'"

Efter den Tid aflagde Brodrene fra
Aalborg hyppigen Besøg- der til Eg-
nen og afholdt en Gang imellem For-
samling i Jensens Hus; dog gjorde

Værket ingen videre Fremgang førend
det følgende Foraar (1852), da en hel
Del bleve dobte i Taars Sogn og paa
andre Steder. Samtidig opstod der
.en grusom Forfølgelse mod Missionæ-
rerne og de Faa, som allerede vare
dobte. Forsamlingerne bleve som of-
test forstyrrede og opbrudte og Brø-
drene undertiden mishandlede. Dette
sidste blev i Særdeleshed Tilfældet
med den føromtalte Broder C. P.
Nielsen efter en Forsamling, som
blev afholdt i Mads Chr. Jensens Hus.
Henimod en Snes Stykker af Omeg-
nens unge Karle kom ved nævnte
Lejlighed farende ind i Værelset, hvor
Gudstjenesten holdtes, bevæbnede med
Stokke, og begyndte at banke los paa
Brodrene. Overfor Broder Nielsen
kjendte deres Had næsten ingen
Grænser, da han tidligere havde væ-
ret Skolekammerat med mange af dem,
og Tanken om, at han nu var bleven
„Mormon", var mer end de kunde
udstaa. De sønderreve hans Klæder,
trak ham i Haaret og kastede ham
til Jorden flere Gange, samt gjennem-
pryglede ham med Stokke og knyt-
tede Næver. Ved nogle kvindelige
Venners Hjælp lykkedes det ham dog
tilsidst at komme bort fra dem og
flygte over en Bæk ud i Heden tilli-
gemed fiere Andre. Alle Mads Chr.
Jensens Vinduer bleve ved samme
Lejlighed ituslagne og flere af hans
Bøger brændte. Endnu værre huserede
Pøbelen i et Nabohus, hvor Manden
(Chr. Hansen) troede Evangeliet, men
var endnu ikke bleven døbt, thi der
slog man ikke alene Vinduerne ind,
men nedrev endog nogle af Væggene
samt Ødelagde en Del af Møblementet.
Lignende Scener bleve ofte gjentagne,
men de havde kun den almindelige
Virkning, at Evangeliet gjorde hurtige
Fremskridt, og allerede d. 25de Maj
s. A. blev den første Gren af Kir-
ken i det indre Vendsyssel organise-
ret under Navn af Taars Gren med
25 Medlemmer; Mads Chr. Jensen
beskikkedes til Forstander for samme.

VÆRKETS FREMGANG, FORFØLGELSE.

Det Følgende er et Udtog af Wil-

148

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

lard Snows forste Brev til Præs. S.
W. Richards i England, skrevet i
Kjobenhavn d. 16de Juli 1852:

„Efter at have taget Afsked med
Dem og de ovrige Brodre i London
rejste jeg direkte til Hull, hvor fra
jeg d. 21de April afsejlede med Damp-
skib, og efter en heldig Rejse over
NordsCen ankom jeg til Kjobenhavn
d. 26de April. Jeg traf Ældste P. O.
Hansen paa Kontoret. Ældste John
E. Eorsgren var netop kommen til-
bage fra en Tur til Aalborg og Fre-
dericia, og Ældste H. P. Jensen fra
Hamborg. Disse Brtfdre havde imfi-
deset min Ankomst med Længsel, og
jeg nod en saa varm Modtagelse, at
jeg næsten forglemte, jeg var kommen
til et fremmed Land. Vi havde en
glædelig Sammenkomst, og min Nær-
værelse syntes at inspirere dem med
forCget Styrke og nyt Mod.

Ældste Forsgren synes tilfulde at
have folt det store Ansvar, som Æld-
ste Erastus Snow ved sin Bortrejse
lagde paa hans Skuldre. Jeg tog ham
ind i mit Værelse, bad med og for
ham samt trostede og velsignede ham
iftilge hans Onske. Nu er han ved
godt Mod og virker trofast, hvilket
han har gjort hele Tiden. Han har
udført et stort og godt Arbejde i
dette Land, for hvilket jeg er tak-
nemmelig til Herren, og jeg beder
af mit ganske Hjærte, at det maa
forundes ham at bringe mange Hel-
lige hjem med sig og glæde sig med
dem i Zion som Frugten af sit Ar-
bejde.

Der har været en Del Ophidselse
her, ligesom i andre Lande,# som
Folge af den officielle Beretning an-
gaaende de Dommere, der ere flyg-
tede fra Utah. Apostater og Præster
ere som sædvanlig Hovedangriberne,
og de have stfgt at opHamme Be-
folkningen til Fjendtlighed mod vort
Kontor, men det har dog ikke havt
alvorlige FOlger.

Den store Sal midt i Byen, hvori
Erastus Snow holdt sin sidste Kon-
ference, og hvor de Hellige agtede at
have afholdt deres Meder i Vinte-
rens LOb, blev dem nægtet under det

Paaskud, at man frygtede for, at den
skulde blive beskadiget af Befolknin-
gen, dersom „Mormonerne" bleve til-
ladte at prædike Omvendelse og Syn-
dernes Forladelse dersteds. Vi lejede
derfor en anden Sal, fik Lejekontrak-
ten udfærdiget og næsten Alt i Orden,
men forend Fruen, som ejede Stedet,
havde underskrevet den paa en gyl-
dig Maade, traf hun at komme i
Samtale med en Politibetjent, der for-
talte hende en saa ynkelig Historie
om os, at hun hverken turde modtage
Pengene eller underskrive Kontrakten,
hvilket hun dog siden fortrOd, da
hendes Sal nu staar ledig. Vi gjorde
ogsaa Forsttg paa at leje Baptisternes
Forsamlingslokale, som Hr. Monster
var ved at ville frasige sig, da han
agtede at ophOre med sine Forsam-
linger; men Ejeren syntes ikke at
have nogen Lyst til at lade os faa
den, hvisaarsag vi endnu ingen anden
Sal have, end den vi hele Tiden
have benyttet paa Kristianshavn. F61-
gen heraf er, at et Par hundrede Hel-
lige, af Mangel paa et storre Lokale,
ere berovede Lejligheden til at over-
være Gudstjenesten om Sondagen.

Flere af Ældsterne ere blevne arre-
sterede af Politiet under forskjellige
Paaskud, saasom at de vare Løsgæn-
gere, Bedragere osv. ; og efter at man
har transporteret dem fra Sted til Sted
samt holdt dem i Fængsel eller under
Bevogtning flere Dage, ere de blevne
sendte til deres forskjellige Fødeegne,
hvor de derpaa have begyndt at præ-
dike for deres Slægtninge og Venner.
En af disse, nemlig Broder Johnson,
som er Svensk af Ffidsel, have vi
sendt til Broder Forsgrens Hjemstavn
i Sverige, da det nemlig synes, at
Sæden, som Forsgren saaede der, er
ved at fæste Rodder og voxe frem,
thi uagtet det lykkedes Regjeringen
at uddrive ham af Landet, efterlod
han mange Venner, og efter hans
Bortrejse kunde man ikke forhindre
disse fra at tro de Ord, som han
havde talt til dem. Det er bleven
mig fortalt, at den svenske Konge
slet ikke er gunstig stemt for at lands-
forvise sine egne indfedte Undersaat-

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

149

ter, saaledes som i Tilfældet med
Broder Forsgren, fordi de prædike
Syndernes Forladelse for Folket i
Jesu Kristi Navn, ej heller vil han,
at de skulle straffes uden hans Sam-
tykke. * * * Vi have mod-
taget et udmærket godt Brev fra Bro-
der Forsgrens Fader og Venner siden
Broder Johnson kom til dem. Den
lille Gren dersteds voxer, og Udsig-
terne ere temmelig gode.

Vi sendte to andre unge Ældster
over Sundet til det sydlige Sverige,
men ved Politiets Hjælp sendte Præ-
sterne dem strax ud af Landet, dog
ikke forend de havde døbt en ung
Mand, der siden har døbt adskillige
Andre og lagt Grundvolden til en liden
Gren af Kirken.

Man har ligeledes gjort et nyt For-
søg paa at neddæmpe ,, Mormonis-
men" paa Oen Falster, hvor Broder
Forsgren tidligere blev forfulgt, og
hvor Ældste Bruun saa ubarmhjærtigt
blev mishandlet forrige Vinter. Men
„Mormonismens" Aand, som de véd,
er noget slemt Stof at slukke, dersom
den forst kommer godt i Brand; den
er lig Ild i en Persons Ben eller lig
en Fakkel i et Neg afmejet Korn;
og den blusser undertiden uventet
frem og brænder Manges Fingre.

Et Antal raa, lovløse Mennesker,
anført af en Politibetjent, der havde
en Sabel gjordet om Livet, brod for
nogle Dage siden ind i Broder Thom-
sens Hus paa Falster, medens dennes
Familie var nærværende. Politibe-
tjenten svang sin Sabel og truede
Broder Thomsen paa Livet, hvem det
dog lykkedes at slippe ud af Huset
og skjule sig. Som Paaskud for dette
Overfald angaves, at der fandtes
,,Mormon"-Missionærer skulte i Hu-
set; men da de ingen saadan fandt,
forlode de tilsidst Stedet, uden at
have gjort nogen videre Skade, andet
end at slaa Vinduerne ind og for-
nærme Familien. * * *

Da jeg netop er kommen til Kund-
skab om, at den Broder, til hvem
Ældste Erastus Snow anbetroede den
islandske Mission, er bleven Apostat
og senere omkommen ved Drukning,

har jeg tænkt paa at sende Broder
John F. F. Dorius derover til at ind-
tage hans Plads. * * *

Omtrent 40 Personer ere blevne
døbte paa Bornholm i den senere
Tid, og Herrens Gjerning gjor god
Fremgang der paa Oen. Et lignende
Antal er dobt i Aalborg Konference,
15 alier 20 i Kjobenhavn siden min
Ankomst, og Nogle i de forskjellige
Grene paa Landet. Ældste Aagren
døber for Nærværende paa Møen;
Nogle ere blevne døbte paa NØrre-
Jyllands Vestkyst i Nærheden af
RingkjØbing; Ældste Bruun holder
store Forsamlinger i Præstø-Egnen
paa Syd-Sjælland, og Broder Skouby
skriver, at Udsigterne for Evangeliets
Fremgang ere gode i Nærheden af
Aarhus. De vil heraf forstaa, at
Værket vedbliver at spredes og for-
grene sig trods den stærke Modstand,
der undertiden er saa heftig, at det
er forbunden med stor Fare at dobe
offentlig; og dersom det opdages, at
Tjenestefolk lytte til os, blive de som
oftest afskedigede 5 eller deres Herrer
blive besøgte og foreskrevne Regler
af Præsterne.

Ældsterne ere velsignede og fulde
af Iver, uagtet de fleste af dem ere
unge. Broder Erastus synes at have
omgivet sig med nogle haabefulde
unge Mænd og grundlagt en lille
Planteskole, som jeg haaber vil afgive
mange frugtbærende Træer.

Ogsaa „Skandinaviens Stjerne" vin-
der stadig mere Udbredelse; adskil-
lige Tidsskrifter have optaget vigtige
Uddrag af samme, og det glæder mig
at kunne sige til deres Ros, at An-
dre have udtalt sig imod religiøse
Proskriptioner og personlig Forføl-
gelse mod de Sidste-Dages Hellige.
Det er ogsaa kommet mig for Ore,
at Enkedronningen undertiden læser
vore Skrifter, og det er vel bekjendt>
at mange indflydelsesrige Mænd, tilli-
gemed Kongen selv, ere Venner af
frisindede Principer. Det er altsaa
indlysende, at vi hverken ere mag-
tesløse eller venneløse, uagtet vor
Ansøgning til Kongen og Rigsdagen
faldt igjennem og havde ikke den

150

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Virkning, som vi kunde have Ønsket.
Men den har dog tildels aabnet flere
Statsmænds Ojne til at se hvad der
gaar for sig og været offentlig om-
talt".

FJERDE GENERALKONFERENCE.

Den 1 2te August Kl. 2 om Efter-
middagen tog en Generalkonference,
som varede i fire Dage, sin Begyn-
delse paa et stort Lokale, der i dette
Ojemed var lejet paa Enighedsværn
lidt udenfor Kjobenhavn. Den over-
væredes af Willard Snow, John E.
Forsgren, P. O. Hansen og de fleste
andre af de indfødte Brodre af Præ-
stedømmet samt en stor Mængde
Hellige. Ifølge Rapporterne, som af-
gaves, havde Værket gjort god Frem-
gang i Norge, Jylland samt paa Born-
holm, Lolland og enkelte Dele af
Sjælland, og Udsigterne vare gode for
Fremtiden. Følgende Forslag bleve
forelagte Konferencen og enstemmigt
vedtagne:

At Menighederne i Norge benævnes
Brevigs Konference, og at Chr. Lar-
sen, efter at han er bleven færdig i
Fredericia, gaar til Norge og præsi-
derer over samme. ,

At N. Mikkelsen præsiderer over Fre-
dericia Konference.

At P. Beckstrøm ordineres til Æld-
ste og tiltræder den norske Mission,
og at C. Knudsen gaar med ham.

At de Hellige paa Bornholm ud-
gjør en Konference og at O. Svend-
sen præsiderer over samme.

At Aalborg Konference ikke over-
skrider Limfjorden.

At de Hellige i Vendsyssel udgjør
en Konference og at N. C. Skou
præsiderer over samme.

At de Hellige paa Lolland, Falster
og Møen udgjør en Konference samt
at Johan Svenson præsiderer der.

At den slesvigske Mission regnes
under Fredericia Konference, og at
F. C. Nielsen (Tvede) ordineres til
Ældste og gaar til Slesvig.

At H. C. Hansen ordineres til
Ældste og arbejder under Johan
Svenson tilligemed Ældste Johannes
M. Bohn og A. Aagren.

At Slesvig, Fyen og Langeland
fremdeles regnes under Fredericia
Konference og at Ældste Wm. An-
dersen, Jens Hansen og Jens Jørgen-
sen arbejde i nævnte Konference.

At Ældste A. W. Winberg og Nils
Kapson rejser tilbage til Sverige.

At Præst O. Olsen ordineres til
Ældste og gaar til Norge.

At Menighederne paa Sjælland be-
nævnes Kjøbenhavns Konference, og
at Ældste P. O. Hansen bliver sam-
mes Præsident.

At Ældste J. P. Lorenzen vedbli-
ver at fungere som Forstander for
Kjøbenhavns Gren.

At N. L. Christensen ordineres til
Præst og faar Varetægten over de
Fattige under Forstander Lorenzen.

At Præst H. Andersen indtil vi-
dere vedbliver at arbejde i Kjøben-
havns Gren.

At Ældste C. S. Hansen vedbliver
at virke i sit Kald som Forstander
for Kristianshavns Gren.

At Ældste F. C. Sørensen ved-
bliver sin Mission paa Nordvest-Sjæl-
land, Ældste K. H. Bruun paa Syd-
vest-Sjælland og Ældste H. F. Pe-
tersen tilligemed Ældste O. C. Niel-
sen paa Vest-Sjælland. At Ældste
John F. F. Dorius foreløbig arbejder
paa Kristianshavn.

At L. A. Skouby ordineres til
Præst og arbejder i Aalborg Konfer-
ence.

At L. Justesen ordineres til Præst
og indtil videre gaar med Ældste O.
C. Nielsen.

At N. Larsen vedbliver under Æld-
ste H. F. Petersen.

At „Skandinaviens Stjerne" fra 2den
Aargangs Begyndelse, i Stedet for en
Gang, udkommer to Gange om Maa-
neden osv.

Ældste Hans Peter Jensen blev
beskikket til at fungere som Pas-
tor for de syv Konferencer, der nu
vare oprettede og hvis Præsidenter
mest vore unge og uarfarne Mænd.
F. J. Hahn blev ordineret til Præst
og beskikket til at hjælpe P. O.
Hansen paa Kontoret i KjØbenhavn.
Kirkens Authoriteter hjemme i Zion

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

151

samt Brodrene, som præsiderede over
Missionen i Skandinavien, bleve alle
anerkjendte og opholdte med enstem-
migt Votum. En samlet Rapport,
som blev oplæst, udviste, at der nu
fandtes 1036 Medlemmer af Kirken i
Skandinavien, hvoraf omtrent 30 i
Sverige. 95 af Brodrene vare ordi-
nerede til Præstedømmet. Efter at
mange gode og belærende Taler vare
holdte, sluttedes Konferencen til d.
6te April 1853.

MISSIONEN I NORGE.

Ældste Svend Larsen giver følgende
Beretning om Missionen i Norge:

„Ved min Hjemkomst fra en For-
retningsrejse til Ostlandet i Norge i
Decbr. 185 1 fandt jeg, at Broder H.
F. Petersen var afrejst fra Osterrisor
paa Grund af en Forfølgelse, som
havde fundet Sted under min Fravæ-
relse, under hvilken hans Liv troedes
at være i Fare, da Pøbelen flere
Gange prøvede paa at faa ham fat
for at mishandle ham. Men førend man
brød ind i Huset havde han forsigtigt
skjult sig inde i Kaminpiben, i hvil-
ken der fandtes en Jærndor til Skor-
stensfejerens Afbenyttelse, og fra det
Kammer i anden Etage, hvor Peter-
sen havde sin Seng, var der Adgang
til Stedet. Der tænkte Pøbelen ikke
paa at søge efter ham.

Jeg tilbragte hele Vinteren hjemme
og virkede det bedste jeg kunde for
Evangeliets Fremgang. Vi tre Med-
lemmer af Kirken (Svend Larsen, John
Olsen og Peter Adamsen) afholdt
Fasteforsamlinger regelmæssigt hver
Søndag, i hvilke vi anvendte Tiden
til at bede for og med hverandre,
samt til at læse i Bibelen og Mor-
mons Bog og bære Vidnesbyrd om
Evangeliets Sandhed. En Skibsforer
ved Navn Hendrik Evensen, der en
Tid efter annammede Evangeliet og
blev trofast til sin Død, var en sta-
dig Gjæst i vore Forsamlinger. Og-
saa vore Hustruers Hjærter bleve op-
ladte for Sandheden, og vore Sam-
menkomster bleve mere og mere be-
søgte af Fremmede, for hvem vi præ-
dikede det bedste vi kunde. Ingen

af os havde Præstedømmet, men Her-
rens Aand stod os alligevel bi, saa
at vore Ord gik Mange til Hjærtet.
Præsten, hvis Navn var Holm, og en
Skolelærer Baun (?) besøgte ogsaa et
af vore Moder, men sandsynligt i den
Hensigt at ville modsige os ; de
bragte en hel Flok af deres Faar
med, hvilke naturligvis kom for at
være Vidne til den Sejr, som deres
Sjælesørgere skulde vinde' over „Mor-
monerne''. Men Herren ihukom sine
svage Tjenere. Jeg læste først et
Stykke i Mormons Bog og bar Vid-
nesbyrd om Bogens Sandhed, henvi-
sende til Bibelen. Derefter talte jeg
om Nødvendigheden af sand Omven-
delse, Daab til Syndernes Forladelse,
Haandspaalæggelse osv., hvilke Princi-
pers Rigtighed jeg beviste med Hen-
tydninger til Jesu og hans Apostles
Lærdomme. Alle lyttede med spændt
Opmærksomhed til min Tale, og ef-
ter at Forsamlingen var sluttet, blev
Præsten opfordret til at tale. Han
stod ogsaa strax frem, men var lige-
som forstummet, og medens Sveden
dryppede ham af Ansigtet fremstam-
mede han, at han havde Intet imod
os og havde aldrig havt, hvorpaa han
satte sig ned. Nu kom Skolelæreren
hen til Bordet med en Del Papirer
i Haanden, men han rystede over
hele Legemet i den Grad, at han
imod sin Villie rev sine Papirer, der
sagtens indeholdt Opskrifter mod os,
ned af Bordet, og han satte sig ned
uden at sige et Ord. De Forsamlede
betragtede alt dette med den største
Forundring, men sagde Intet; tilsidt
gik de alle stille og rolige deres Vej.
Jeg virkede meget for Udbredelsen
af Mormons Bog samt de allerede
udkomme Smaaskrifter og „Skandina-
viens Stjerne".. Ligeledes gjorde jeg
mig bekjendt med Dissenterloven og
opdagede, at ifolge denne Lov kunde
et fra Statskirken afvigende kristeligt
Samfund blive oprettet med sex Med-
lemmer, naar disse i Forvejen vare
udtraadte af Statskirken. Tre af os
(John Olsen, Hendrik Evensen og jeg)
lode os derfor tilligemed vore Koner
udskrive af den lutherske Kirke. (Forts.)

152

Redaktion shemærkn i nger.

Jflot^mfåf

fwmti,

Et Maanedsskrift.

ANDREW JENSON,

Redaktør og Udgiver.

STJBSKRIPTIONSPHIS:

En Dollar og fem og tyve Cents om Aaret

i Forskud.

Enkclle Numre ti Cents.

Salt Lake City,

Oktober 1882.

ANBEFALINGSSKRIVELSE.

Som Tillæg til hvad vi som Redak-
tionsbemærkning skrev i Bladets for-
rige Numer indrykke vi følgende Skri-
velse af Apostel Erastus Snow:

Til de skanditiaviske Hellige i Utah
og omliggende Territorier.

Elskelige Søskende! Eftersom jeg
er en af dem, der formedelst Guds
Naade var et Redskab i Herrens
Haand til at aabne Livets og: Salig-
gjorelsens Dør for de skandinaviske
Nationer i denne „Tidernes Fyldes
Husholdning", er det med særlig In-
teresse at jeg betragter den intellek-
tuelle og aandelige Udvikling iblandt
dem, som formedelst Tro paa Evange-
liet ere indsamlede .fra Norden til
disse Bjærges Dale, og ligeledes deres
Efterkommere; og i den Hensigt at
befordre Oplysningen iblandt vore
skandii dske Søskende finder Apost-
lene dec rigtigt, at Kirkens Historie
samt Tidsskrifter og Nyhedsblade
blive udgivne i deres eget Sprog.
Paa Grund af mine andre offentlige
Pligter er det mig ikke muligt at
anvende saa megen Tid, som jeg
kunde Ønske, paa Udarbejdelsen af
de Afhandlinger, der skrives for Pres-
sen, ihvorvel jeg har anvendt al den
Tid, Omhu og Opmærksomhed, som
jeg har kunnet, paa ,, Joseph Smiths
Levnetsløb", „Morgenstjernen" og
andre Værker, som have været og nu

blive publiserede med Kirkens Bifald.
Udgivelsen af den Slags Literatur i
Utah, som udvikler Evangeliets Grund-
sætninger, forsvarer retfærdige Princi.
per samt giver Folket gode historiske
Meddelelser, Nyheder og passende
aandelig Fode, burde understøttes og
opholdes af baade Gamle og Unge
iblandt alle Klasser, som kunne læse
de skandinaviske Sprog. Det bedro-
ver mig at erfare, at fremmede Avi-
ser og Tidsskrifter, som udgives af
vore Fjender, cirkulere frit overalt i
Territoriet og spreder deres Indfly-
delse blandt Folket, medens vore egne
Skrifter langtfra nyde den Under-
. stottelse, som de burde. Dette skulde
ikke saaledes være. Ingen, som har
vort Folks Velfærd for Oje, burde
bruge deres Midler til Opholdeisen af
fremmede Tidsskrifter, uden forst paa
en liberal Maade at understøtte vore
egne. Selv om Nogen synes, at de
Blade, som udgives af vore Brødre,
have Mangler, enten med Hensyn til
Udstyr eller literær Fuldkommenhed*
burde de alligevel understøttes baade
med Midler og Folkets Tillid, indtil
deres Indtægter blive saa gode, at
der kan engageres bedre Hjælp. Ved
Udholdenhed og forøget Anstrængelse
ville de derved omsider kunne maale
sig med Dagens bedste og mest po-
pulære Tidsskrifter. „Bikuben" har
længe kæmpet for Tilværelsen og
virket under mindre gunstige Om-
stændigheder med rosværdig Udhol-
denhed, og medens jeg Ønsker Held
og Lykke over ethvert velrettet Fore-
tagende, som har gjort Udbredelsen
af nyttig Kundskab og Oplysning til
sin Opgave, vil jeg i Særdeleshed an-
befale „Morgenstjernen" til de Hel-
liges velvillige Understøttelse, bedende
Gud at velsigne Broder Andrew Jen-
sons Virksomhed, samt alle Andre,
som skriver og' taler til Gunst for
Folkets Oplysning og Udvikling i
det Gode.

Med fuldkommen Hengivenhed for-
bliver jeg Eders i Evangeliets Tjene-
ste forbundne Broder,

Erastus Snow.

Salt Lake City, d. 12de Oktbr. 1882.

Uddrag af Erastus Snows Dagbog

153

UDDRAG AF ERASTUS SNOWS DAGBOG.

(Fortsat fra Side 142.)

Uagtet de Nyddbte vare alle ligefrem
Arbejdsfolk og temmelig fattige tilveje-
bragte de dog Alt, hvad der manglede
til Lokalets Udstyr i Skikkelse af Ta-
lerstol, Sæder osv., og vi begyndte at
samle Bidrag til at betale for fremti-
dig Leje. Vi afholdt vor første For-
samling i Salen den 18de Septbr. om
Aftenen, samme Dag som Broder
Torsgren ankom. Det var en For-
samling af Hellige alene, og vi vare
ligesom Børn tilsammen. Jeg kunde
endnu kun forstaa og tale meget lidt
Dansk, hvilket ogsaa var Tilfældet
med Ældste Dykes. Broder Forsgren
talte en Blanding af Svensk, Dansk
og Engelsk, og Broder Hansen var
endnu meget uerfaren i Præsteddmmet,
uagtet han havde været iblandt de
Hellige i Amerika. Men Herren glæ-
dede vore Hjærter overordentlig ved
Udgydelsen af sin Aand, hvilken hos
de Hellige syntes at fyldestgjøre i
rigelig Maal for hvad vi manglede i
Sprogkundskab.

Fra den Tid af begyndte vi at af-
holde Forsamlinger regelmæssigt paa
vor Sal hver Søndag og ligeledes hver
Onsdag Aften. Strax derefter bleve
ogsaa nogle af Brodrene ordinerede til
Lærere og Diakoner.

Imidlertid havde jeg skrevet og ladet
trykke et lille Skrift angaaende Kirkens
Opkomst og Fremgang samt . Kristi
Lære, hvilket jeg kaldte „En Sandheds
Rost til de Oprigtige af Hjærtet."
Broder Hansen oversatte det paa
Dansk, og jeg lod trykke 2000 Expl.
til Omdeling blandt Folket.

Den 24de September tilbragte jeg
tilligemed Ældsterne Dykes, Forsgren
og Hansen i Raad og Bon, og for
videre at kunne fremskynde Herrens
Værk i dette Land besluttede vi, i
Overenstemmelse med den Helligaands
Tilskyndelse, at Broder Hansen skulde
begynde at revidere og omskrive sin
gamle Oversættelse af Mormons Bog
og berede den for Pressen, medens

jeg skulde gjdre en Tur til England
for at overvære Konferencen og tilveje-
bringe Midler til at lade Bogen trykke
for paa Dansk. Broder Forsgren
skulde under min Fraværelse arbejde
i og omkring KjØbenhavn, og Broder
Dykes rejse til Aalborg i Norre-Jyl-
land for at prædike Evangeliet i
nævnte Provins.

Følgelig gjorde jeg mig færdig til
at rejse til England med det næste
Dampskib, som forventedes til KjØ-
benhavn fra St. Peterborg om faa
Dage.

Imidlertid sendte jeg et Cirkulære
omkring til Boghandlerne og For-
læggerne i Hovedstadea for at for-
hore, om der fandtes Nogen, der
vilde udlægge Midlerne og udgive
Mormons Bog, men jeg fandt Ingen,
som var villig til at gjØre det.

Da Dampskibet ,, Neptun" den 4de
Oktbr. ankom fra St. Petersborg paa
Rejse til London, forlod jeg mine
Brødre og indskibede mig. Jeg havde
forventet Fartøjets Ankomst nogle
Dage for og haabet at komme til
England tidsnok til at overvære Kon-
ferencen i Manchester d. 6te Oktober,
men heri blev jeg skuffet.

Søndag d. 6te opstod der en fryg-
telig Storm paa Nordsøen, en saadan,
hvis Lige Kaptejnen sagde, han ikke
havde set i mange Aar. Den varede
næsten i tre Dage, i hvilken Tid
Passagererne vareg syge og Fartojet
udsat for stor Fare. Mange Gange
sloge Søerne helt over Skibet, saa at
Vandet styrtede gjennem Lyslugerne
ned i Kahytten og vore Køjer, hvilket
gjorde vor Stilling alt andet end be-
hagelig. Skibet kunde slet ikke bære
Sejl og næppe saa megen Damp, som
behovedes til at holde det i passende
Retning for Vinden. Følgen var, at vi
dreves langt bort fra vor rigtige Kurs
og naaede ikke London forend om
Morgenen d. 10de.

Efter at have faaet min Baggage

154

Uddrag af Erastus Snows Dagbog.

gjennem Toldvæsenet besOgte jeg en-
kelte af de Hellige og fik at vide, at
Ældsterne endnu ikke vare vendte til-
bage fra Konferencen. Jeg rejste der-
for med Aftentoget til Leicester, hvor
jeg traf Ældste Margetts, Præsident for
Londons Konference, og tilbragte Af-
tenen paa en meget behagelig Maade
hos ham og Andre, og den felgende
Dag rejste jeg med Jærnbanen til Li-
verpool, hvor jeg havde den Glæde at
træffe Ældsterne Pratt, Richards og
andre Bredre, som havde været velsig-
nede i deres Arbejde. Ældste Tay-
lor havde faa Timer for min Ankomst
begivet sig paa Rejsen til det sydlige
England og Frankrig. Jeg tovede hos
Præsident Pratts Familie til den igde,
i hvilket Tidsrum jeg traf flere af Kon-'
ferencepræsidenterne og andre Ældster
samt flere af de Hellige i Liverpool, og
jeg blev meget forfrisket i Aanden.
Jeg fandt paa ,,Millennial Stars" Kontor
mange oplivende Nyheder fra Staterne
og de Helliges Dal, samt modtog ogsaa
et Brev fra en SOster i Glasgov, hvori
hun med et taknemmeligt Hjærte un-
derrettede mig om, at da jeg prædikede
dersteds i afvigte Maj Maaned havde
hun trængt sig gjennem den store Skare
af Hellige for at tage mig i Haanden,
hvorved hun var bleven helbredet for
en langvarig Sygdom. * * *

Efter at have raadfort mig med Æld-
sterne Pratt og Richards angaaende
Trykningen af Mormons Bog paa
Dansk besluttede de at laane mig 200
Pund Sterling af Bogfondet i „Mil-
lennial Stars" Kontor i dette Ojemed,
og nogle Dage senere virkede Her-
rens Aand paa Brødrene Conard og
Collinson til at lade Pratt have 70
Pund Sterling paa min Regning. Af
* dette BelOb gav den fOrstnævnte
50 Pund og sidstnævnte 20 Pund.
Saaledes aabnede Herren hurtigt Vej-
en, saa at jeg fik de nodvendige Mid-
ler. Maa Herren belOnne dem fire
Fold og give dem evigt Liv!

Den 19de Oktober om Eftermidda-
gen tog jeg Afsked med Broder Pratt
og Familie og rejste med Jærnbanen
til Leicester, hvor jeg ankom sildigt
om Aftenen. Jeg tilbragte den fol-

gende Dag (Sendag) med at under-
vise de Hell'ge, og om Mandagen
rejste jeg til Derby, hver jeg traf
Ældste Jacob Gates. * * Om

Tirsdagen rejste jeg til Sheffield og
traf her Franklin D. Richards, som
havde forladt Liverpool omtrent paa
samme Tid som jeg. * * Den

23de ledsagede jeg Ældsterne Richards
og Cummings til Chesterfield, hvor en
talrig Forsamling af Hellige og Frem-
mede ventede paa os. Herren udgod
sin Aand over os i en rig Fylde, og me-
dens de Hellige bleve opbyggede, smel-
tedes mange Vantro og Modstandere
til Taarer under Aandens Indflydelse.

Torsdag Morgen d. 24de Oktobr.
tog jeg en kjærlig. Afsked med disse
mine elskede Brodre i Tjenesten og
vendte atter mit Ansigt mod Dan-
mark. Jeg ankom til Hull om Efter-
middagen, men da Dampskibet end-
nu ikke var færdig til Afsejling, til-
bragte jeg Tiden med at skrive og
besOge de Hellige indtil Lfirdag d.
26de om Morgenen Kl. 8g-, da jeg fra
Skibsdækket hilsede Farvel til en Klyn-
ge Hellige, som stod paa Strand-
bredden, medens Dampskibet „Brittish
Queen" fOrte mig bort fra Dokken
og mine Venner, hvis Ansigter og
Signaler snart tabte sig afsyne i det
Fjærne.

Under Overrejsen var Vejret koldt
og uroligt det meste af Tiden, men
intet Mærkværdigt indtraf. Kun faa
Passagerere vare med, og Skibet fflrtes
af den samme Kaptejn Skuger, som
befalede paa ,, Victoria", da jeg sej-
lede til Danmark i Juni Maaned. Jeg
blev behandlet med Venlighed og
Agtelse. Vi ankom til KjObenhavn d.
30te om Morgenen.

Ældste Dykes var rejst til Aalborg,
i f 6lge sin Beskikkelse, og efter at
have gjennemgaaet en Del PrOver og
medt betydelig Modstand begyndte
han nu at vinde Venner, og der
fandtes Flere, som sOgte efter Sandhe-
den. Broder Hansen havde været
flittig, men gjorde kun sagte Frem-
gang med Mormons Bog. Ældste
Forsgren havde været velsignet i sit
Arbejde, og omtrent 10 vare under

Uddrag af Erastus Snows Dagbog.

155

min Fraværelse blevne tillagte Menig-
heden ved Uaab. Moderne havde
været temmelig godt besogte, og Mange
troede. Broder Forsgren havde og-
saa, ifolge mine Instruxer, ordineret
Broder Chr. Christiansen til Præst og
enkelte andre af BrOdrene til Læ-
rere og Diakoner, samt organi-
seret et Raad i Grenen, begyndt re-
gelmæssige Bedeforsamlinger osv, og

de Hellige voxede i Tro og den
Helligaand, saa at jeg havde Glæde
ved min Tilbagekomst.

Paa den Tid osv. (Se dette Blads
Nr. 5, Side 34.)

Imidlertid havde vi sendt en Depu-
tation med en AnsOgning til Hans
Majestæt Kongen, ledsaget af mit lille
Skrift og en Mormons Bog paa En-
gelsk. Kongen skjænkede Mormons
Bog til Hendes Kongelige HCjhed En-
kedronningen, som sagdes at være
gudsfrygtig. Bogen og medfølgende
Skrivelse havde en saa alvorlig Vir-
kning paa hende, baade fysisk og
aandelig, at hun var upasselig i flere
I'age efter, hvilket foraarsagede stor
Ængstelse over hele hendes Palads.

Omtrent midt i Januar Maaned mod-
tog jeg et Svar fra Kongens Minister,
hvoraf Hovedindholdet var, at medens
Kongen og Ministeriet ikke var be-
redt til at kunne give os særlige
Rettigheder, havde de dog besluttet
ikke at lægge Hindringer i vor Vej.

Den iste Januar 1851 holdt vi en
Faste- og Bedeforsamling paa vor Sal
og udførte forskjellige Forretninger
til Bedste for Kirkens Embedsmænd
og Medlemmer, der nu belob sig til
omtrent 100 i Kjobenhavn og Omegn.
(Se under „Nytaarsforsamling" i dette
Blads Nr. 3, Side 37.)

Broder Forsgren og Præst Aagren
lejede en Sal og begyndte at prædike
i Roeskilde osv. (Se under „Forføl-
gelse i Roeskilde" i dette Blads Nr
3, Side 38.)

Strax' derefter herte jeg ved Brev
fra Ældste Dykes, at han havde væ-
ret forfulgt i Hals, 20 eng. Mile fra
Aalborg, hvor han havde begyndt at
prædike og dobe. Efter at en Pobel-
hob, der bestod af omtrent 200 Men-

nesker, havde tillaaset DCren og der-
paa fornærmet ham paa næsten alle
tænkelige Maader, lykkedes det ham
ved nogle Kvinders Hjælp at slippe
ud af en BagdCr og vende tilbage
til Aalborg. (Se dette Blads Nr. 4,
Side 50.)

Omtrent d. 5te Januar 1851 udgav
jeg det første Hefte af Mormons Bog
(Se under ,, Mormons Bog" i dette
Blads Nr. 3, Side 37.)

I Marts Maaned sendte jeg Ældste
Chr. Christiansen og Præst Chr. Lar-
sen til Jylland for at hjælpe Ældste
Dykes og arbejde under hans Besty-
relse. * * *

Sondag d. 18de Maj holdtes en
stor Sondagsskolefest i Vor Frue Kirke
i Kjobenhavn, hvor megen Pragt blev
udfoldet. Jeg overværede Højtidelig-
hederne hovedsagelig for at se Kon-
gen, som ved denne Lejlighed gav
Mode i Uniform.

Den 20de Maj fuldendte jeg Revi-
sionen af Manuskriptet til Mormons
Bog, og d. 22de blev det sidste Ark
trykt og overladt til Bogbinderen. Vi
vare alle glade fordi vi havde faaet
Bogen færdig og derved blevne be-
friede fra et langt og trættende Ar-
bejde. Det var den første Udgave af
Mormons Bog, som udkom i et frem-
med Sprog.

Herrens Gjerning havde imidlertid
gjort sagte men stadige Fremskridt,
indtil Antallet af de Dobte i Danmark
belob sig til 260 Personer, hvoraf
omtrent 150 vare i Kjobenhavn. * * *
For at hvile mig lidt og samle nye
Kræfter gjorde jeg nu Forderedelser
for at gjore en Tur til England. Jeg
beskikkede Ældste Hansen osv. (Se
under „Missionærer kaldes" i dette
Blads Nr 4, Side 49.)

Efter at have overladt Præsidiet
over Missionen til Broder John P.
Forsgren og ordnet det saaledes, at
Boghandlerne og Brodrene kunde
modtage indbundne Exemplarer af
Mormons Bog fra Bogbinderen og
begynde at udsprede samme, samt
havde faaet nogle faa Exemplarer ind-
bundne allerede til at tage med mig,
bod jeg Bredrene og de Hellige Far-

156

Uddrag af Erastus Snows Dagbog.

vel om Eftermiddagen d. 24de Maj
og rejste med Dampskibet „Obitrit"
til Wismar i Tyskland, hvor vi an-
kom tidligt den fOlgende Dags Mor-
gen. Der fra rejste jeg med Jærnbæ-
nen til Boitzenburg i Mecklenburg-
Schwerin, og samme Aften gik jeg
omtrent tre eng. Mile til Zahren-
dorff, et Landsted, tilhorende en tysk
Adelsmand (Baron von Liiken), som
btfd mig et kjærligt Velkommen til
sin Familie, hvoraf nogle Medlemmer
tilligemed ham selv kunde tale En-
gelsk. Han havde været Gjenstand for
et almindeligt Had paa Grund af
sine religiOse Anskuelser, der ikke
stemte overens med den anerkjendte
Lutheranisme. Jeg forblev hos ham
i to Dage og besaa hans Godser
samt samtalte frit med ham og Fami-
lie angaaende Evangeliets Fylde, hvor-
til de skjænkede betydelig Opmærk-
somhed.

Den 27de om Eftermiddagen fort-
satte jeg Rejsen med Jærnbanen til
Hamborg og Altona, hvor jeg ifolge
Bestemmelse traf sammen med Ældste
Dykes, som var kommen der til fra
Aalborg i den Hensigt at rejse med
mig til England. Tidligt den folgende
Dags Morgen toge vi med en Damp-
baad over til Harburg paa den son-
dre Side af Elben, hvor fra vi rejste
med Jærnbanen gjennem Hannover og
en Del af Preussen. Sildig om Af-
tenen naaede vi Rhinens Bredder, og
vi overnatlede i et Hotel, fra hvis
Vinduer vi havde en herlig Udsigt
over Rhinen og Staden Koln paa
dens modsatte Bred.

Den 29de gik vi paa Flydebroen
over Rhinen til Koln, og rejste der
fra med Jcernbane gjennem Belgien,
via Antwerpen, til Ostende, hvor fra vi
toge med Postdampskibet til Dover i
England. Der indtraf vi tidligt om
Morgenen d. 30te. * *

Samme Dag rejste vi med Jærnbanen
til London. * *

Tirsdag d. 3de afholdtes en speciel
Generalkonference i London for alle
Kirkens Authoriteter i Europa, hvor
en Mængde Forretninger udfortes til
Gavn for de britiske Menigheder.

Under dette Besog til London havde
jeg den store Glæde at være i Sel-
skab og sidde i Raad med de Med-
lemmer af de T61vs Kvorum, som
vare i Europa, nemlig John Taylor,
Lorenzo Snow og Franklin D. Rich-
ards, og ligeledes med de fleste andre
amerikanske Ældster. Der findes om-
trent 3000 Hellige i Londons Konfe-
rence.

Da den store Verdensudstilling net-
op paa den Tid holdtes i Krystalpa-
ladset og London var fuld af Frem-
mede fra næsten alle Nationer, var
Tilfældet meget interessant, og vi
undlod ikke at benytte Lejligheden
til vort eget Gavn samt til at med-
dele det evige Livs Ord til Andre.

Jeg tilbragte Tiden med at bestige
Udstillingen og overvære Forsamlin-
ger i forskjellige Dele af Byen til d.
11te Juni, da jeg i Forening med
Ældste J. C. Hate rejste til Bir-
mingham. * * * Jeg præ-
dikede i Birmingham om Aftenen og
rejste derpaa til Manchester, hvor jeg
i Forening med Franklin D. Richards
overværede et Konferencemcde d.
15de, og tilbragte derefter nogle Dage
hos Broder Richards i Liverpool. * *

SOndag d. 22de besogte vi Menig-
heden i Preston. * * * Fre-
dag d. 27de var jeg Gjæst i et ud-
valgt Selskab af Hellige i Nr. 15
Wilton Street, Liverpool, hvor ogsaa
John Taylor og Lorenzo Snow vare
tilstede, og vi havde en glædelig
Tid. Medens vi vare samlede i
Liverpool kom vi, fire af de Tolv,
frem for Herren i hellige Klæder i
Broder Richards Overværelse og bade
for vore Familier og vore Brttdre
samt for os selv, at vi maatte have
Held og Lykke paa vore forskjellige
Missioner. Vi bleve meget velsignede
og trflstede af den Helligaand.

Stindag d. 29de overværede jeg
Konferencen i Preston * * • og
rejste tilbage til Liverpool om Ons-
dagen.

Lordag d. 5te Juli rejste jeg til
Hawkwich i Yorkshire, hvor vi til-
bragte Sabbaten hos en liden Gren
af Hellige og prædikede i Broder

FlXSTJERNERNE.

157

Thomas Tennants Hus, en rig Land-
mand og Kreaturejer.

Da jeg endnu manglede Midler til
Brug for den danske Mission og til
at lade Pagtens Bog og andre Værker
oversætte og trykke for, samt beho-
vede ogsaa lidt til at hjælpe min
trængende Familie med, fik jeg af
Broder Tennant Lofte om et Laan af
to hundrede Pund Sterling; men jeg
bad til Herren, at lade hans Aand
virke paa Manden, saa at han vilde
give mig Pengene. Herren horte min
Bon, thi da den bestemte Tid kom
sendte han mig Pengene, ikke tillaans
men som en Gave, hvorfor jeg ffllte
mig meget taknemmelig, og jeg beder
Gud at velsigne Broder Tennant og
hans Bfirn efter ham. Efter at have
prædiket paa flere forskjellige Steder
rejste jeg om Onsdagen tilbage til
Liverpool. * * *

Omtrent paa den Tid modtog jeg
Brev fra Ældsterne Forsgren og
Dykes i Kj{5benhavn (Ældste Dykes
var allerede rejst tilbage til Danmark),
hvori de underrettede mig om en
grusom Forfølgelse mod de Hellige i
Aalborg. * * *

Under mit Ophold i Liverpool pub-
liserede jeg et Skrift paa 24 Sider,
betitlet „One Year in Scandinavia",
som gav en Beretning om den danske
Mission, samt sendte en Rapport til

Præsidentskabet i Zion og begav mig
d. 22de Juli paa Rejsen tilbage til
Danmark. * * * Efter at have
tilbragt nogle Dage i Lorenzo Snows
Selskab i London forlod jeg nævnte
Stad d. 29de Juli med Dampskibet
„Princess Royal" og ankom til Ham-
borg d. iste August. Den fOlgende
Dag rejste jeg med Jærnbanen til
Kiel og videre med Dampskib til
Kjobenhavn, hvor jeg indtraf Sondag
d. 3die August Kl. 12 Middag efter
10 Ugers Fraværelse.

Jeg nttd stor Glæde ved samme
Dag at mtide i Forsamling med de
Hellige, hvis Glæde næsten ingen
Grænser kjendte over min Tilbage-
komst. Jeg besluttede strax at sam-
menkalde en Konference, som skulde
tage sin Begyndelse i Kjobenhavn d.
1 6de August, hvorom jeg gav Æld-
sterne og de Hellige tilbOrlig Under-
retning. * * *

Vi havde en interressant og glæde-
lig Tid under vor Konference, som
begyndtes d. 16de og sluttedes d. 18de
August. Over 300 Hellige osv. (Se
under „Forste Generalkonference" i
dette Blads Nr. 5, Side 70.)

(Uddraget, som findes i dette Blads
Nr. 6, Side 81, er det Sidste, som
Broder Snow har skrevet i sin Dag-
bog angaaende sin Mission i Skandi-
navien. Red.)

FlXSTJERNERNE.

Antallet af de synlige Fixsljerner
lader sig ikke nojagtig angive. Med
det blotte Oje ser man omtrent 5 a
6000 Fixstjerner. Antallet af de Stjer-
ner, som ere synlige ved Hjælp af
Teleskopet, blev af Herschel anslaaet
til 30 Millioner, hvoraf 18 Millioner
komme paa det hvide, lysende Belte,
som kaldes Mælkevejen, og 12 Mil-
lioner ere fordelte paa den ovrige
Del af Himmelen. Jo storre og kraf-
tigere Kikkerterne ere, desto flere
Stjerner se vi gjennem dem. Betragte
vi Mælkevejen gjennem en meget lys-
stærk Kikkert, saa forsvinder Lys-

glansen, og i Stedet derfor skue vi
en utallig Skare Stjerner, hvis Antal
i Betragtning af deres uhyre Mængde
ikke tælles, men kun kan anslaas, og
hvoraf mange ere saa smaa, at man
ftfrst maa lade Ojet udhvile sig no-
gen Tid i Morke, for det er i Stand
til at iagttage disse smaa lysende
Punkter.

Man skjelner mellem virkelig og til-
syneladende StCrrelse. Den virkelige
Sttfrrelse kan ikke maales, thi ingen
Stjerne ses som en Skive, men kun
som et mer eller mindre klart lysende
Punkt. Man plejer at antage, at

158

FlXSTJERNERNE.

Solen, som er en os forholdsvis
meget nær Fixstjerne, er en Stjerne
af Middelstørrelse, saa at de fleste
Fixstjerner antages at være af samme
Størrelse som Solen; og kun forholds-
mæssig faa Stjerner ere meget større
eller mindre end Solen.

Man betegner Stjernernes Klarhed,
deres Lysstyrke, ved tilsyneladende
Storrelse, og man 'skjelner mellem 6
Klasser Stjerner, som ere synlige for
det blotte Oje, og desuden 8 Klas-
ser Stjerner, som kun ere synlige
gjennem Teleskopet. De klareste Fix-
stjerner kaldes Stjerner af forste Stor-
relse, de mindre klare Stjerner af
anden Storrelse osv. indtil sjette StOr-
relse. Til den sjette Størrelse hore
de svageste Fixstjerner, som man er
i Stand til at se med det blotte Oje
ved aldeles klar Luft. Til første
Klasse høre 18, til anden omtrent 6o,
til tredie 200, til fjerde 500, til femte
omtrent 1200 og til sjette Klasse om-
trent 4000 Stjerner. Stjernerne af
syvende Storrelse ere synlige gjennem
et hvilketsomhelst Teleskop under
gunstige atmosfæriske Forhold. Jo
stærkere Teleskopet er, desto længere
naaer Iagttagelsen op i Fixstjernernes
bojere Klasser.

Stjernernes Klarhed er kun tildels
afhængig af deres virkelige Størrelse ;
thi Lyskildens Beskaffenhed og Af-
standens Storrelse have ogsaa Indfly-
delse paa Stjernernes storre eller
mindre Klarhed. Man bør derfor hel-
ler ikke antage, at de klareste Stjer-
ner tillige ere de største. En mindre
Stjerne kan være klarere end en
storre, naar hin er os nærmere end
denne.

Man kjender kun Afstanden til de
færreste Fixstjerner, og disse Afstande
ere saa store, at den almindelige
Maade at angive dem paa ikke for-
slaar her. For kun nogenlunde at
kunne gjØre sig en Forestilling om
disse Afstande, benytter man Lysets
Hastighed som Sammenligning. Lyset
gjennemlØber 41,000 danske Mil i Se-
kundet, altsaa i et Aar ij Billioner,
eller ij Million Gange 1 Million Mil.
Denne i et Aar af Lyset gjennemløbne

Strækning kaldes Lysaar, og Angivel-
ser af Afstande paa Fixstjernehimmelen
angives enten i Solafstande (Solens
Afstand fra Jorden som Enhed) eller
i Lysaar. Den os nærmeste Fix-
stjerne staar paa den sydlige Him-
mel i Stjernebilledet „Centauren" og
betegnes med a i Centauren; dens
Afstand fra os er 3} Lysaar. Naar
der altsaa foregaar en Forandring paa
denne Stjerne, saa erfare vi den først
3} Aar derefter, fordi Lysstraalen
bruger denne Tid om at naa fra
Stjernen til os. De fjærneste Fix-
stjerner ere Tusinder af Lysaar borte
fra os. Men til nøjagtig at maale
Fixstjerne-Afstande paa Tusinder af
Lysaar, ere de Midler, som staa til
Videnskabens Raadighed ikke tilstræk.
kelige. Man kan kun tilnærmelses-
vis angive dem. Indtil Dato har man
kun maalt Afstandene af 10 Stjerner,
og iblandt disse den saakaldte Polar-
stjerne; dennes Afstand er 42 Lysaar.
De Maalinger, som udfordres til at
bestemme slige Afstande, ere forbund-
ne med overordentlige Vanskelighe-
der, og kun de mest fuldkomme
Maaleinstrumenter ere anvendelige
hertil. Man maa nemlig forst finde
en meget lille Vinkel ved Maalinger,
og denne Vinkel hedder Parallakse.
Taagestjerner kaldes saadanne Fix-
stjerner, som ere omgivne af en cir-
kelrund, svagtlysende, hvidlig Glans,
der betegnes som Taage. Denne
Glans er stærkest i Stjernens umid-
delbare Nærhed og taber sig, uden
nogen bestemt Grænse, gradvis i
Stjernehimmelens fælles Lys. Dette
Fænomen forklares derhen, at de
forskjellige Verdeners Materie samler
sig, ifølge Verdenslovene, paa uende-
lig mange Steder i Rummet til en*
kelte Systemer, og have i hvert Fald
en Bestræbelse efter at nærme sig
det fælles Midtpunkt, under hvilken
Proces de fortætte sig mer og mer i
det tilstrommende Materies Centrum
og opnaa paa denne Maade et fast
Himmellegemes Konsistents. Ved
Taagestjerner er Taagen den udenom
Fixstjernens Kjærne svævende luftfor-
mige Materie, som endnu ikke er

Erindringer fra September.

159

indgaaet i Forbindelse med den faste
Kjærne. Mellem Taagestjerner, som
saaledes beslaa af en Stjerne og en
omgivende Taage, og Stjernetaager er
der en væsentlig Forskjel.

Stjernetaagerne forekomme som hvid-
lige, for det meste meget smaa Lys-
skyer, som for Størstedelen kun ere
synlige i de allerstærkeste Teleskoper.
Gjennem de mest udmærkede Kikker-
ter kan man se over 4000 saadanne
smaa Skyer af alle mulige Former.

Stjernegrupper ere Fixstjernesyste-
mer, som ere synlige for det ubevæb-
nede Oje, og hvori man uden
Hjælpemidler, eller i al Fald med
Benyttelse af almindelige Kikkerter,
er i Stand til at adskille de enkelte
Stjerner fra hverandre. Stjernetaager,
eller slet og ret kakiet Taager, kunne
derimod som oftest kun opløses i

Stjerner ved Hjælp af overordentlig
stærke Instrumenter. Disse Taager
antages at være Fixstjerneverdener,
VerdensØer, og man formoder, at disse
Verdener befinde sig paa forskjellige
Udviklingsstadier. Disse enkelte Fix-
stjerneverdener, hvoraf der er over 4000,
ere saa langt fjærnede fra hverandre,
at Lyset bruger Millioner Aar for at
vandre fra en Verdenso til en anden,
skjondt det gjennemløber 41,000 Mil i
Sekundet. Men Storreisen af disse
Ger er ogsaa saa uhyre, at, forudsat
vi anse den O, hvori Solen og Jorden
befinder sig, for en G af Middel-
størrelse, vilde Lysstraalen behøve
10,000 Aar til at tilbagelægge Afstan-
den mellem et Punkt paa Grænsen af
en saadan Fixstjerneverden og et andet
paa den modsatte Side. (Fra ,,Astro-
1 nomiens Hovedlærdomme".)

ERINDRINGER FRA SEPTEMBER.

UTAH.

Den 3die Septbr. blev Sandy fra-
skilt Union Ward og organiseret til
et eget Ward med Ezekiel Holman
som Biskop.

Registreringen af Stemmeberettigede
begyndte Mandag d. 11 te Septbr.,
under Bestyrelse af de af Kommis-
sionærerne beskikkede Rigistratorer,
og fortsattes hele Ugen. De „Liberale"
lagde alle mulige Hindringer i Vejen
for Folkets Parti, og man prøvede
endog paa at forhindre Kvinderne fra
at blive registrerede, da man angreb
Loven, der giver dem Stemmeret;
men dette Forsøg mislykkedes ved
Overdommer Hunters Kjendelse til
Fordel for Kvinderne. I Ogden og
paa flere andre Steder gik man ud paa
•alle mulige Kneb for at hindre ,, Mor-
monerne" og deres Venner fra at
registrere. Ikke alene dem, som nu
leve i Polygami, men Enhver, som
nogensinde have levet i et saadant
ægteskabeligt Forhold, bleve bortviste.
Endog Flere, som aldrig have havt
mer en Hustru, bleve nægtede Regi-
stratton paa Steder, hvor Embeds-

mændene vare mere skalkagtige og
fjendtlige end almindelig.

Den 1 2te Septbr. forlode 22 Missi-
onærer Salt Lake City for at afrejse
til Europa. Iblandt dem var der
Flere, som skulde til Skandinavien.

Den 16de Septbr. udstedte Guver-
nør Murray en Proklamation, hvori
han beskikkede en Mængde Embeds-
mænd til at indtage forskjellige Plad-
ser i næsten alle Territoriets Coun-
tier. De Personer, som beklæder Em-
bederne for Nærværende, ere imidler-
tid ikke villige til at fratræde disse
og ville ikke anerkjende Guvernørens
Beskikkelser, hvisaarsag Sagen vil
blive behandlet af de dertil bemyn-
digede Domstole. En haard Kamp
forventes. Folkets Parti, der indbe-
fatter Størstedelen af Territoriets
Indbyggere, har engageret nogle af
de dygtigste Advokater til at forsvare
deres Side af Sagen.

Det fjerde Emigrantselskab fra Eu-
ropa dette Aar ankom til Ogden og
Salt Lake City d. 21de Septbr. Om-
trent Halvdelen af Selskabet vare
Skandinavere, som forlode KjØbenhavn

160

Erindringer fra September.

den 28de August med Dampskibet
,,Argo" under Ledelse af Ældste H.
J.. Christiansen og fem andre hjem-
vendende Ældster, nemlig C. H. Lund-
berg, A. G. Johnson, Rasmus Bernt-
son, C. Samuelson og C. Hansen-
Efter en stormfuld og besværlig Rejse
ankom Skibet d. 31te om Formidda-
gen til Hull, hvor fra Rejsen samme
Dags Eftermiddag fortsattes til Liver-
pool. Emigranterne gik strax ombord
paa Dampskibet „Wyoming" og afsej-
lede fra Liverpool d. 2den Septbr.
tilligemed emigrerende Hellige fra
andre Dele af Europa. Hele Selska-
bet bestod nemlig af 298 britiske, 287
skandinaviske og 54 svejtsiske og
tyske Hellige, foruden 16 hjemven-
dende Ældster og 7 Besogende. lait
662 Sjæle. Da Skandinaverne forlode
Kjobenhavn talte de 292 Emigranter,
men en svensk Soster tilligemed hen-
des Btirn maatte formedelst Sygdom
blive tilbage i Liverpool. Efter hel-
dig Overrejse ankom „Wyoming" til
New York d. 12te Septbr., og Emi-
granterne fortsattte d. 13de Rejsen med
Jærnbanen til Utah. Wm. Cooper
var Selskabets Leder fra Liverpool.

SVERIGE.

I Malmo hersker betydelig Sygdom.
I en eneste Uge bleve ikke mindre
end 947 Tilfælde af Diarrhoe og
Rodsot anmeldte, og 67 Personer
dttde af nævnte Sygdom i samme
Tidsrum.

NORGE.

Forstaaelsen mellem de to politiske
Hovedpartier synes at være meget
bitter. Det er ikke sjælden iblandt
Almuen, at politisk Debat udarter sig
til ligefrem Slagsmaal. Venstremæn-
dene arbejde i Retning af en Re-
publik og tinsker sttfrre Frihed, me-
dfens det modsatte Parti (Hojre) frem-
deles staar paa Kongemagtens Side.

GRÆKENLAND.

Porten er nu gaaet ind paa at lade
den græsk-tyrkiske Grænse regulere
efter det græske Kabinets Fordringer,
og afstaar altsaa de længe omtvistede
græske Provinser, der i en Aarrække
har staaet under Sultanens Regjering.

ÆGYPTEN.

Efter at den engelske General
Wolseley havde samlet store Troppe-
masser paa Kysten, under Dækning
af Krigsskibene, angreb han endelig
med omtrent 15,000 Mand d. 13de
Septbr. Fæstningen Tel-elKebir, hvor
Arabi Pascha laa med omtrent 26,000
Tropper. De Engelske rykkede frem i
sluttede Kolonner tidligt om Morgenen
mod den befæstede By, der tilsyne-
ladende ikke ventede noget Angreb.
Ægypterne gjorde kraftig Modstand,
men maatte strax vige Kamppladsen
og flygte i den storste Uorden, efter-
ladende omtrent 1,500 Dræbte r- og
Saarede og flere tusinde Fanger
samt en hel Del Skyts og Ammu-
nition. Dagen efter Overrumplingen
af Tel-el-Kebir blev Arabi og hans
Adjutant taget til Fange i en lille
Landsby og fort til Alexandria, hvor
han indtil videre holdes fangen i
Khedivens Palads. Under et ForhOr
erklærede han, at han vidste ikke, at
han havde kæmpet mod Khediven,
for hvem han havde den dybeste
Ærefrygt, men at han kun fulgte
Folkets Kald for at værne dem mod
fremmede Voldsmænd. Ægyptens
gamle Ministre har udstedt en af
Khediven undertegnet Proklamation
til den Effekt, at den ægyptiske Armé
skal oploses og hjemsendes, og at
samtlige Rebel-Officerer skulle stilles
for en Krigsret og straffes efter
Krigsartiklernes Bydende.

Khediven, ledsaget af flere af Lan-
dets fornemste Mænd, holdt sit <*hqjti-
delige Indtog i Kajro d. 25de Septbr.
Omtrent 150,000 Mennesker bevidnede
hans Ankomst og modtage Hm nned
Jubel. Han, har overdraget Onvfcrgani-
sationen af den ægyptiske Arjhé til
Baker Pascha.

En skrækkelig Explosion fandt d.
28de Septbr. Sted paa Jærnbanesta-
tionen i Kajro, hvorved de fleste
af Stationsbygningerne samt nogle i
Nærheden liggende Oplagshuse ode-
lagdes, og flere Personer dmebtes.
Iblandt Andet fortærede Ilden en
Del Krigsmaterialier og 15
FOdemidler til 25,000 Tropper.

■ må v

eCp^KSl

ET HISTOEISK-BIOGRAFISZ MAANEDSSKRIFT.

'Uagtet ban er dod, taler han dog."— Parley P. Pratt.

Nr. ir.

NOVEMBER 1882.

ISTE AARG.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 151.)

(1852— Fortsat.)
Vi indgave nu Ansogninger baade til
Stiftet (Kristianssands Stift) og Kirkede-
partementet om at blive organiserede
som et kirkeligt Samfund, ifølge Landets
Love, men uagtet Byfogded Finne
var mig behjælpelig med Skrivelsernes
Affattelse og underviste mig om, hvor-
ledes jeg skulde forholde mig for at
erholde Regjeringens Bevilling, blev
vor Begjæring dog afslaaet, thi allerede
' paa den Tid var mit Navn gjennem
Aviserne blevet bekjendt over hele
Norge som den Forste, der bragte
„Mormonismen" til Landet. Selv Re-
daktOren af „Riisor Tidende", der
var en Ven af mig, optog Artikler
imod os, uagtet han selv Intet havde
imod Evangeliet. Da jeg bebrejdede
ham derfor, svarede han mig, at han
var nodsaget til at gjore det for
Folkets Skyld og for at kunne beholde
sin Levevej".

I Juni Maaned ankom Ældsterne
H. P. Jensen og J. A. Ahmanson til
Norge og begyndte først at virke i
Brevig; derefter doble de Flere i O-
sterrisOer, hvor de i Juli Maaned or-
ganiserede den første Gren af Kirken
i Norge med 18 Medlemmer. En

kort Tid derefter organiserede de en
anden Gren med otte Medlemmer i
Frederiksstad, hvorpaa H. P. Jensen
rejste tilbage til Danmark, efterladende
Ældsterne J. A. Ahmanson og Jeppe
G. Folkmann til at fortsætte det paa-
begyndte Arbejde. Disse to BrOdre
virkede med god Held i Brevig, hvor
de dflbte omtrent 15 Personer og or-'
ganiserede den tredie Gren af Kirken
i Norge. Inden August Maaneds Ud.
gang fandtes der omtrent 50 Med-
lemmer af Kirken der i Landet. (Se
endvidere dette Blads Nr. 7, Side 105
og 106.)

I Generalkonferencen, som afholdtes
i KjObenhavn d. 12te August 1852 og
efterfølgende Dage bleve BrCdrene
Chr. Larsen, Peter Beckstrom, Chr.
Knudsen og Ole Hansen kaldede til
at rejse som Missionærer til Norge;
deres Antal blev senere foroget med
Niels Hansen og John F. F. Dorius,
hvilken sidstnævnte dog ved første
Lejlighed skulde fortsætte Rejsen tiL
Island, hvor til han var kaldet som
Missionær. Nævnte BrOdre forlode
Kjobenhavn d. 2den Septbr. tilligemed
Svend Larsen, der med sit navnkun-
dige lille Fartdj „Zions Love" skulde

162

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

ftfre Missionærerne til deres Bestem-
melsessted. LOrdag d. 4de naaede
FartCjet Norre-Sundby, hvor Brødrene
node en venlig Modtagelse i H. P.
Jensens Hus. (Jensen tilligemed Wm.
Andersen havde ogsaa været med fra
Kjftbenhavn.) Missionærerne tilbragte
fire Dage hos de Hellige i Aalborg
og NOrre-Sundby, og d. 8de Septbr.
fortsattes Rejsen til Norge, men paa
Grund af stille Vejr og senere Mod-
vind naaede „Zions Love" med sin
kostbare Ladning ikke Brevig Fjord
forend d. 12te. Det var Brødrenes
Hensigt at have gjort Landgang i
Brevig, hvor Ahmanson og Folkmann
opholdt sig og prædikede, men da de
kom Byen paa en Fjerdingvej nær
modte de til deres store Glæde nys-
nævnte Missionærer, der tilligemed en
norsk Broder ved Navn F. Andreasen
kom roende i en Pram og agtede sig
til Bauen paa den anden Side af Fjor-
den for at bestige nogle Venner. Ah-
manson og Folkmann havde været ar-
resterede i fire Dage fordi de havde
prædiket og dobt, og vare netop den
foregaaende Dag blevne satte paa fri
Fod igjen paa den Betingelse, at de
der i Amtet ikke mere maatte foretage
nogen Handling, som stod i Forbin-
delse med „Mormonernes" Lære. De
vare gaaede ind paa disse Betingelser
fordi de ventede Brodrene fra Kjo-
benhavn, der vare ubekjendte med
Forholdene. Byens Folk vare meget
forbitrede paa de Hellige, og Rygtet
fortalte endog, at man vilde gjore
Fors Og paa at odelægge de ankom-
mende Missionærer ftfrend de kom
iland, thi det var allerede bleven al-
mindelig bekjendt, af der skulde
komme flere „Mormonpræster" fra
Danmark. Arresteres skulde idet-
mindste Enhver, som forrettede Noget,
henhorende til de Helliges Samfund.
Brtidrene folte dem meget taknemme-
lige til Herren fordi han havde styret
det saaledes, at de itide bleve under-
rettede om Faren og ikke gik lige i
Hænderne paa Politiet i Brevig, og i
Stedet for nu at sejle ind til Byen,
lagde man Fartejet ind mellem Klip-
perne, og Brodrene Chr. Larsen,

Svend Larsen, Ahmanson, Dorius og
F. Andreasen gik iland og opsogte
et enligt Sted hojt oppe paa en
Klippe, hvor de i endrægtig Bon paa-
kaldte Herren og bade om Visdom
til at kunne handle ret under de for
Haanden værende Omstændigheder.
Derefter besdgte de deres Venner i
Bauen og n6d en kjærlig Modtagelse,
hvorpaa de gik tilbage til de andre
Brodre, som ventede paa dem ved
Fartojet. Der afholdtes nu et Raad
ombord, i hvilket det blev bestemt,
at Brodrene Ahmanson og Folkmann
skulde rejse med til Frederiksstad,
medens Broder Dorius skulde forblive
i Brevig. Ahmanson og Folkmann,
ledsaget af Chr. Larsen og Dorius,
gik derpaa iland for at hente deres
Toj, og de holdt om Aftenen en lille
Forsamling med de faa derværende
Hellige, hvem de trostede og forma-
nede saa godt de kunde under Om-
stændighederne. Efter at have til-
bragt Natten paa den af H. P. Jen-
sen lejede Sal, besogte de Dagen efter
nogle af de Hellige i Byen, gave to
nylig debte Sostre Haandspaalæggelse
og velsignede tre BOrn, hvorpaa de
samme Dags Eftermiddag atter gik
ombord paa „Zions Love", og, efter-
ladende Dorius i Brevig, fortsattes nu
Rejsen til Frederiksstad, hvor til Mis-
sionærerne ankom d. 14de. Til deres
store Glæde fandt de, at de faa Hel-
lige dersteds havde det godt. Samme
Aften afholdt de en Opbyggelsesfor-
samling med Sflskende, og ved samme
Lejlighed bleve Ældste Beckstrttm og
Præst Chr. Knudsen beskikkede til
at arbejde i Frederiksstad og Omegn,
medens Ældste O. Olsen, Præst J.
G. Folkmann og Lærer N. Hansen
skulde rejse Ostpaa for at aabne en
ny Arbejdsmark. Det blev ogsaa
vedtaget at sende en Ansogning til
Regjeringen om Frihed til at prædike
og udfflre Evangeliets Ordinancer un-
der Beskyttelse af Landets Love.

Efter at alt det Nodvendige var
ordnet i Frederiksstad sejlede Chr.
Larsen, Ahmanson og Svend Larsen
til Osterrisfler, hvor de opholdt dem i
otte Dage, afholdt 10 Forsamlinger,

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

163

dobte syv Personer, salvede flere Syge,
foretog en fuldstændigere Organisa-
tion af den der allerede oprettede
Gren og node stor Glæde blandt de
Hellige. Da Broder Chr. Larsen var
paa Politikammeret med sit Pas, blev
han under Trusel om Fængsel advaret
mod ikke at prædike sin Lære der
paa Stedet, men derved fik han netop
Lejlighed til at bære sit Vidnesbyrd
for Øvrighedspersonerne.

Missionærerne toge nu en Broder
Hendrik Evensen med dem og sejlede
til Brevig, hvor til de ankom d. 24de
Oktober. Her afholdt de fire Forsam-
linger, der dog tildels bleve forstyr-
rede af PObelen.

Et Par Dage efter deres Ankomst
til Brevig modtog Chr. Larsen et
Brev fra Brodrene i Frederiksstad, der
anmodede ham om at komme der til
for at hjælpe dem, hvis muligt, eller
ogsaa give dem skriftlig Raad angaa-
ende Menigheden, der var bleven
meget velsignet, og flere Arbejdere
behflvedes. Som Ffllge heraf bleve
Brodrene Ahmanson og Evensen ef-
terladte til at virke i Brevig og Skien,
medens Chr. Larsen, Dorius og Svend
Larsen begave sig paa Rejsen til
Frederiksstad; de ankom til Vatter-
land, i Nærheden af sidstnævnte By,
d. 8de Oktbr. Her afholdt de om Afte-
nen en velbesogt Forsamling og sal-
vede en S oster, som var plaget af en
ond Aand. Hun blev paa en miraku-
l8s Maade og ved Guds Kraft hel-
bredet. De modtage samtidig den
Efterretning, at Ældste O. Olsen var
for omtrent to Uger siden bleven ar-
resteret og fængslet af Lehnsmand
Juntz af Marielyst fordi han havde
prædiket Evangeliet og dtibt ni Per-
soner i Onso Sogn. Den følgende
Dag kom de andre Missionærer til-
bage fra deres forskjellige Arbejds-
marker for at glæde sig et Par Dage
iblandt de Hellige i Frederiksstad.
Ældste Beckstrfim havde været i
Kristiania, hvor han forgjæves havde
sogt Audiens hos Kongen, der netop
paa den Tid opholdt sig i Hovedsta-
den. Brodrene nOde nu stor Glæde
tilsammen, uagtet de maatte bruge den

stdrste Forsigtighed for at undgaa
Øvrighedens Efterstræbelser og af-
holde deres smaa Forsamlinger i
Stilhed. Flere af de nyddbte Brddre
bleve ligeledes, ifdlge Aandens Vid-
nesbyrd, ordinerede til Tjenesten, og
der fandtes allerede Mange, som el-
skede Sandheden, saa at Udsigterne
for en rig H6st begyndte at blive
ganske lovende. Adskillige bleve ogsaa
dobte.

Imidlertid begyndte øvrigheden alt
mere og mere at forrøge baade Mis-
sionærerne og alle de Hellige. Man-
dag d. 11te Oktober bleve saaledes
flere af de Nydobte indstævnede til
Forhor paa Byfogded Bergs Kontor,
hvor de bleve opfordrede til at give
en noje og fuldstændig Forklaring om
hvem der havde dObt dem, naar og
hvor Handlingen var bleven foretaget,
hvor ofte de havde modtaget Nadveren,
hvem der havde administreret den
osv. Derved blev det oplyst, at Chr.
Larsen og Dorius havde uddelt Nad-
veren Aftenen i Forvejen, hvorfor
disse to BrOdre samme Dags Efter-
middag ogsaa bleve fremforte for Øv-
righeden i Forhor og noje adspurgte
med Hensyn til deres Foretagender
siden de vare ankomne til Norge.
De bleve paa det Strængeste forbudte
at udftfre nogen Handling, henhdrende
til deres Tro, hvilket Forbud de imid-
lertid ikke kunde love at efterkomme,
thi de vidste, ligesom Apostlene for-
dum, at de burde adlyde Gud mere
end Mennesker. De maatte opgive
deres Kaldsbreve, men bleve ellers
denne Gang givne deres Frihed saa
snart Forhoret var forbi. Iblandt dem,
som bleve forkorte, var ogsaa For-
standeren for Frederiksstads Gren,
Broder J. Johansen. Han blev truet
med en stor Mulkt, dersom han vo-
vede at dObe eller administrere Nad-
veren. Om Aftenen holdt Brodrene
et Raad og besluttede atter at sende
en Ansogning til Regjeringen og bede
om Tilladelse til at prædike Evange-
liet uantastet af Øvrigheden. Lige-
ledes vilde de fremhæve de Foruret-
telser og Arrestationer, som saa
mange af de Hellige allerede havde

164

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

været Gjenstand for. Bredrene Svend
og Emil Larsen bleve beskikkede til
at indlevere Ansogningen og gjore alt
muligt for at faa Audiens hos Kon-
gen, der endnu var i Kristiania, saa
at de selv kunde forklare ham deres
Gjenvordigheder.

Imidlertid rejste Amtmanden til
Kristiania og fik Fuldmagt til at
arrestere og fængsle alle omrejsende
Personer, der bekjendte sig til de Hel-
liges Samfund, indtil Præsteskabet
havde havt Tid til at afsige deres
Dom, enten „Mormonerne" kunde
betragtes som en kristelig Sekt eller
ikke.

Vi ville nu kopiere fra Præsident
Chr. Larsens Skrivelse til Willard
Snow i Kjobenhavn:

„Den 13de Oktbr. om Aftenen holdt
vi en Forsamling i Broder Emil Lar-
sens Hus i Vatterland, hvor mange
Mennesker vare tilstede. Ved denne
Lejlighed fremstod en theologisk Kan-
didat ved Navn Kjærulf tilligemed
flere af Vantroens Brtidre, hvilke be-
raabte sig paa at have Byfogdens
Tilladelse til at fremtræde mod os
hvorsomhelst for at forstyrre vore
Forsamlinger ved at modbevise vor
Lære, hvilket dog er aldeles i Mod-
strid til deres egne Love. I dette
Ojemed begyndte de at opregne en
Mængde af de forslidte Ltigne og Be-
skyldninger, som ere satte i Cirkula-
tion om Profeten Joseph Smith, Mor-
mons Bog osv., hvilke Ltigne for
lang Tid siden have været modbeviste
af Tusinder. Uagtet der flere Gange
skete Opfordringer baade af Husets
Ejer og mig om Rolighed og Orden
indtil Forsamlingen var sluttet, efter-
som jeg da var villig til at besvare
ethvert Sptirgsmaal, der maatte gives
mig af forstandige Folk angaaende vor
Tro og Lære, vedbleve de dog med
deres utidige Snak i den Hensigt at
vende de Oprigliges Hjærter og Tan-
ker bort fra Sandheden samt for at
forstyrre Forsamlingen. Dette sidste
mislykkedes dog for dem et Ojeblik,
idet Herren gav mig Naade og Kraft
til med den hellige Skrifts Ord at
vise dem deres Vildfarelse og Falsk-

hed, hvormed de stigte at blænde
og bedaare de uoplyste Sjæle, som
ikke havde læst meget, eller maaske
slet intet, i den hellige Skrift, men
troede paa de Lærdes Tale samt paa
deres Fædrenesagn og Skikke i Lig-
hed med dem, som korsfæstede Frel-
seren og udryddede Apostlene og de
Hellige fordum. Jeg formanede derfor
Enhver til selv at ransage i Bibelen
(der vilde oplyse dem om, hvilken af
Parterne der havde Ret) for at kunne
domme for sig selv, samt sagde, at de
burde tro Gud og hans Ord mere end
Mennesker og deres Ord. Derefter op-
fordrede jeg Kandidaten tilligemed
hans Stridsmænd til i Folkets Paahtir
at bevise af Bibelen, at vor Lære
var saaden, som de foregave den at
være, samt at deres var den rette.
Dette vilde de af en vis Aarsag ikke
indlade sig paa, men begyndte- atter
med deres ftirnævnte Evangelium, der
mere behagede Kjtidet og de vantro
Tilhorere, som begyndte at gjore For-
styrrelse, af hvilken Aarsag Forsam-
lingen sluttedes. Strax efter kom By-
fogden, hvem vi spurgte, om det var
Nogen tilladt at opstaa og tale i vore
Forsamlinger uden Tilladelse, da vi an-
tog, at Landets Love maatte være ens
for Alle, og at vi havde samme Ret
som ethvert andet Troessamfund til
at kræve Ovrighedens Beskyttelse,
naar vi Intet foretoge os, som stod i
Strid med kristelige Sædelighedsbe-
greber og som kunde bevises at være
strafskyldigt. Hertil ytrede Byfogden
med lav Stemme: „Ja til saadan
Lære". * *

Da jeg i Forening med Brtidrene
Svend Larsen, Jeppe G. Folkmann og
Niels Hansen den folgende Dag (14de
Oktbr.) gik for at bestige Soskende paa
Gaarden Ingolsrud, modte vi undervejs
Birch Reichenwaldt, Amtmanden over
Smaalenenes Amt, der anholdt og til-
talte os i en meget brutal Tone, ja
brugte endog Skjældsord, da han
horte, at vi tilhtirte Jesu Kristi Kirke
af Sidste-Dages Hellige eller „Mor-
monerne". Han bed os at ftilge med
ham tilbage til Frederiksstad for at
fængsles, hvilket vi nægtede at gjtire,

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

165

eftersom vi ikke havde overtraadt
nogen Lov, og vi troede, at Fæng-
sler alene vare byggede for For-
brydere, samt at Ovrigheden var an-
sat for at skulle straffe Uretfærdig-
hed og for at opretholde borgerlig
Orden, mod hvilken vi ingenlunde
havde forbrudt os; ej heller havde vi
til Hensigt at ville gjtire dette, men
ene og alene at lære Alle at gjore
det Gode, hvilket vi erfarede var os
ikke tilladt. Vi bede Farvel til Amt-
manden og fortsatte vor Gang til
Ingolsrud, men næppe vare vi komne
indenfor Dtfren, førend Foged Ytters
Son kom med 10 a 20 Bonder, der
anholdt os og spurgte om, hvem vi
vare samt fordrede os til at vise Pas
osv. Til al Held havde jeg tilfæl-
digvis faaet et Bevis fra Byfogden
om, at mit Pas var indleveret i
Frederiksstad, hvorfor jeg, efter at
være afhort, blev føsladt med den
Befaling, at jeg skulde vende tilbage
til Byen. Folkmann og Niels Hansen,
der havde deres Pas i Moss, hvor
hen de agtede sig næste Dag, bleve
uden videre Omstændigheder befalede
at gaa i Arrest, og alle deres Ind-
vendinger derimod vare forgjæves. Vor
norske Broder, Skipper Svend Lar-
sen, der ej heller havde Pas eller Pa-
tent hos sig, men havde sin Baad
liggende i Vatterland, blev ligeledes
befalet at gaa i Arrest. Vi slutte
deraf, at hvis den norske Lov er lige
for Alle i saa Henseende, behOver
Enhver, som skal færdes en Mils
Vej fra eller til Kjobstad, at l6se Pas
hvilket i Sandhed maa give Ovrighe,
den meget at bestille. Efter megen
Beden fik nævnte Broder Tilladelse
til at gaa til Byen om Aftenen for at
tilse sin Baad, paa den Betingelse,
at han vilde afgive Mode den følgen-
de Dag. Dette Lofte blev han imid-
lertid forhindret fra at holde, thi
næppe vare vi staaede op næste
Dags Morgen (d. 15de Oktbr.), førend
Underbyfogded Fjeldstad tilligemed en
Betjent kom til os hos Broder Emil
Larsen i Vatterland med Bud fra By-
fogden om, at jeg og Svend Larsen
skulde gaa med dem til dennes Kontor,

hvortil vi strax vare villige. Næppe
havde vi aabnet Doren, forend Ordet
I6d fra Byfogden til mig: ,,De er
arresteret". Da jeg ikke hOrte nogen
Aarsag angivet, spurgte jeg om, hvad
jeg havde gjort, der fortjente Arrest.
Jeg fik til Svar: „De har uddelt
Nadveren og prædiket; gaa strax med
Betjenten, han følger Dem". Betjen-
ten, som han hentydede til, stod nemlig
ved Siden af mig. Jeg spurgte der-
paa, om det ikke var mig tilladt at
gaa tilbage for at ordne og hente
noget Tej, som vi ikke havde taget
med, da jeg ikke antog, at den norske
Lovs Myndighed gik saa vidt, at man
kunde fængsle Mennesker, der alene
bestræbte sig for at gjore Ret og
Retfærdighed. Der blev mig svaret,
at jeg kunde sende Bud efter Trjjet.
Da jeg mærkede, at videre Tale var
forgjæves, fulgte jeg med Betjenten
til Raadstuen, hvor jeg blev indsat i
Borgerarresten. Dette har mange
Gange bragt baade mig og mine BrC-
dre, som siden bleve indsatte samme-
steds, til at tænke saa vel paa de
første Dages Helliges Fængsling som
paa de Sidste-Dages Helliges Lidelser
og Forfolgelser, i Særdeleshed i det
store naturlige Frihedsland Amerika,
og jeg glædede mig over at være lig
dem — at være værdig til at lide for
Evangeliets Skyld; men jeg følte
mig bedrovet over saa mange gode
Sjæle, som jeg vidste tfnskede at hore
os for at faa Undervisning om det,
som tilhorer Guds Rige, samt lære at
kjende den sande Vej, som forer til
Salighed; denne Undervisning var
jeg nu forhindret fra at give dem.
Ligeledes fol te jeg mig forvisset om,
at mine Medbrodre vilde blive under-
kastede samme Skjæbne som jeg,
hvilket ogsaa strax blev Tilfældet,
thi Broder Svend Larsen kom et Par
Timer efter under samme Bevogtning;
men vi vide ingen anden Aarsag
dertil, end at Byfogden begjærede
Regnskab af ham for hans Tro, hvil-
ken han gav ham i Overensstemmelse
med den hellige Skrift. ForOvrigt
havde han hverken uddelt Nadveren
eller forrettet nogen af Evangeliets

16CJ

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Ordinancer her i Landet, saa det
maa forundre Enhver, som læser dette,
hvorfor han blev arresteret, da man
ikke en Gang havde de Beskyldninger
mod ham som mod mig. Vi saa' her-
af, at Hensigten var kun at faa os
fængslede under hvilketsomhelst Paa-
skud, for derved at hindre og standse
Sandhedens Fremgang. Samme Dag
bleve Brodrene Dorius og C. Knud-
sen tagne og satte i Arrest af Lehns-
mand Printz. Uagtet førstnævnte lige-
som jeg havde et Bevis, som tilkjen-
degav, at hans Pas var hos Byfog-
den, fortes han Dagen efter som Ar-
restant til Byen, og blev sat sammen
med os. Om Eftermiddagen blev
Broder Beckstrom ligeledes hentet fra
Vatterland af Betjentene og uden
videre ForhOr indsat til os i Fæng-
slet.

Vi hensadde nu i Arresten til den
1 2te og 13de Novdr., da vi bleve
fremkaldte for den verdslige Ret og
adspurgte om mange Ting med Hen-
syn til vor Tro og Lære, hvilke
Sporgsmaal vi besvarede i Overens-
stemmelse med Aandens Vidnesbyrd
til os. Da vore Svar ikke altid be-
hagede dem, blev jeg endog truet
med Vand og Brod, hvis jeg ikke be
svarede dem efter deres Onske. t *
Den 12te Novbr. ankom Broder Ah-
manson som Arrestant fra OsterrisCer
og indsattes til os i Fængslet. Vi
vare altsaa sex ,, Mormoner" i en Ar-
rest, nemlig to Danske, to Norske
og to Svenske. Af de Norske var
den ene (en Skipper J. A. Jensen)
endnu ikke dobt, fordi han blev „avlet"
i Fængslet. Dagen, hvorpaa dette
skele var baade for os og ham en
stor Velsignelse, eftersom han havde
været i en skrækkelig Vildfarelse, saa
at han endog sagde sig at være Guds
enbaarne Son osv. Hans Forandring
og Omvendelse har været et stort
Vidnesbyrd til Gavn for os, efterdi
det Sagn gik blandt Folket, at vor
Lære var af samme Slags, hvilket
derved bevistes at være falsk. En-
hver kan ogsaa forestille sig, hvilken
Glæde det var for os, at en saa
vildfarende Sjæl kunde komme til

sand Kundskab og Lys og vidne
derom for sine Medmennesker".

Det Folgende er Ældste John F. F.
Dorius' Beretning: ,, Fredag d. 15de
Oktober besflgte vi Broder Mons Pe-
tersen og om Middagen rejste Broder
Beckstrom til Frederiksstad, medens
jeg og Knudsen gik til Aale i den
Hensigt at holde Forsamling, men da
vi kom til Stedet, kunde vi ingen
faa. Henimod Aften gik vi til Kjol-
bergbro, hvor der fandtes et Gjæst-
giveri. Der bade vi om Logis for
Natten, men da Gjæstgiver-Madamen
kom til Kundskab om, at vi vare
„Mormoner", sagde hun, at Amtman-
den paa det Strængeste havde forbudt
hende at huse den Slags Folk. Me-
dens vi endnu talte med hende traadte
en Person i Uniform ind fra et Side-
værelse og spurgte forst mig om,
hvem jeg var og om jeg havde" Pas,
hvortil jeg svarede, at mit Pas laa i
Frederiksstad. Han sagde derpaa:
„Ja, nu er De arresteret". Dernæst
spurgte han Knudsen om Pas, og da
han fik samme Svar af ham som af
mig, erklærede han ogsaa ham for
Arrestant. Vi bleve derpaa forte ind i
et Værelse, hvor vi skulde forblive
indtil Forhoret var forbi, men hvor
overraskede bleve vi ikke, da vi kom
ind, thi hele Værelset var næsten fuldt
af Soskende, som vare indstævnede i
ForhOr. Ogsaa Broder O. Olsen, der
havde sat fængslet en 14 Dages Tid,
og Brodrene Folkmann og N. Hansen,
som man havde arresteret Dagen i
Forvejen og nu bragt til Kjolberg i
Forhor, vare alle tre tilstede. Hvor
underligt vi end vare tilmode kunde
vi ikke andet end glæde os over en
saadan Sammenkomst, og i Sandhed,
de Folelser, som ved denne Lejlighed
gjennemstrommede vore Hjærter, kunne
ikke beskrives. Da Forhoret var
forbi, blev Olsen sat i Arrest paa El-
verhoj hos en Lehnsmand Mikkelsen,
medens Folkmann, C. Knudsen, N.
Hansen og jeg bleve forte i en Ar-
rest hos en Lehnsmand Printz, om-
trent r § Mil fra Byen. Vi havde
Vagt over os hele Natten.

LOrdag d. 16de om Morgenen blev

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

167

jeg kjort fra den Arrest til Raadstuen
i Frederiksstad, hvor jeg indtraf om
Middagen og blev afleveret til Un-
derfpgded Fjeldstad, som da forte mig
op i Borgerarresten ; men hvor forun-
dret blev jeg ikke ved her at træffe
Bredrene Chr. Larsen og Svend Lar-
sen ; de vare nemlig blevne arreste-
rede den foregaaende Dag. Om Ef-
termiddagen blev ogsaa Broder Beck-
• strOm bragt ind til os. Han var
bleven arresteret i Vatterland af en
Betjent, som derpaa fulgte ham til Ar-
resten. Nu havde Ovrigheden altsaa
arresteret otte af os, ene og alene
fordi vi havde prædiket Omvendelse
og sogt at gjore vore Medmennesker
godt.

I den Arreststue, hvori vi bleve
indespærrede, havde en Skipper ved
Navn J. A. Jensen og en Handels-
borger Jakobsen været fængslede siden
d. 15de Juni s. A. for Religionens
Skyld; de vare Tilhængere af Me-
thodismen. Jensen var dog nogle
Dage forud kommen i en Arrest for
sig selv, og Jakobsen blev strax efter
sendt til Kristiania, hvorover vi bleve
meget glade, da han var gjenstridig
mod vort Vidnesbyrd og opforte sig
som en fuldstændig Fanatiker.

Den 22de om Aftenen kom oven-
nævnte J. A. Jensen ind til os for
at være hos os i en og samme Ar.
rest; vi talte meget med ham om
Religion, men han vilde ikke den
Gang annamme vort Vidnesbyrd.

Sfindag d. 24de om Morgenen kom
Fjeldstad og hans Sen op til os, og
vi talte meget med dem om Evange-
liet. Broder Chr. Larsen vidnede i
Særdeleshed for dem og Jensen med
Aandens Kraft, og efter at Fjeldstad
var gaaet ned, vedblev han at prædike
for Jensen, indtil vi alle pludselig bleve
gjennemtrængte af en særdeles beha-
gelig Indflydelse, og en ubeskrivelig
Glæde fyldte vore Hjærter. Jensen
brast i en heftig Graad og erklærede
sig overbevist om Sandheden af Evan-
geliet, medens samtidig hans Ansigt
bogstavelig skinriede af Glæde. Vi
takkede og prisede nu Herren i Fore-
ning samt sang Lovsange for ham

formedelst hans Godhed mod os. Det
var i Sandhed en herlig Dag.

Jeg vil her bemærke, at vor Arreststue
var lys og behagelig, og Fjeldstad
og Familie behandlede os i enhver
Henseende paa en ret galant Maade

Den 1 ode Novbr. aflagde Amtmand
Birch Reichenwaldt os et BesOg i
Arresten. Hans egentlige Ærinde var
at spOrge os, om vi havde Noget at
klage over med Hensyn til vor For-
plejning. Hans Opfersel overfor os
var hejst fornærmende, og han vilde
næsten ikke lytte til os naar vi vilde
svare ham paa hans mange vittige
Sporgsmaal. Desuagtet gav han os
Frihed til at komme lidt ud i den
friske Luft en Gang imellem.

Den 12te Novbr. var Chr. Larsen i
ForhOr næsten hele Eftermiddagen.
Ligeledes bleve Brodrene Olsen, Folk-
mann, Knudsen og Hansen forherte
af Sorenskriver Bing. De tre sidst-
nævnte Brodre vare nu blevne flyt-
tede sammen med O. Olsen paa El-
verhoj, hvor de sadde i en meget
styg Arrest, og deres Spise var me-
get simpel. Samme Dag kom Broder
J. A. Ahmanson til os som Arrestant
fra Osterrisoer og blev sat i samme
Arrest som vi andre. Alle disse Ar-
restordrer vare udstedte af Amtmand
Birch Reichenwaldt. .

Den 13de November vare Bredrene
Ahmanson, BeckstrOm, Emil Larsen
og Johansen i Forher paa Raadstuen,
og den felgende Dag blev Svend
Larsen og jeg forhort sammesteds af
Byfogded Berg. Vi maatte opgive,
hvor ofte vi havde prædiket, hvad vi
havde talt om, naar vi holdt vore
Forsamlinger osv. osv.

Omtrent paa den Tid fandtes der en
Soster ved Navn Emilie Halvorsen,
som foregav at have Syner og mod-
tage Aabenbaringer fra Gud angaaende
os, og hun fortalte os mange Ting,
som paa Grund af vor Ungdom og
Uerfarenhed i Kirken foruroligede os
i en betydelig Grad, og vi begyndte
endog at fæste Tro og Tillid til
hendes Aabenbaringer, hvorved Djæ-
velen fik Lejlighed til at friste os.
(Fortsattes i næste Nr.)

168

Redaktionsbemærkninger.

Jflot$mMfemen,

Et Maanedsskrift.

ANDSEW JENSON,

RedaktOr og Udgiver.

SUBSKRIPTIONSPKIS:

En Dollar og fem og tyve Cents om Asret

i Forskud.

Enkelte Numre ti Cents.

Salt Lake City, November 1882.

BETAL EDERS EMIGRATIONS-
GJÆLD.

Vi have modtaget fOlgende Skrivelse
til Offentliggjtirelse, og det tflr haa-
bes, at ikke alene dem, som ere i
Gjæld til efternævnte Fond, men En-
hver, som skylder for deres Emigration,
enten til . Kirken, det vedvarende
Emigrationsfond eller private Individer,
ville skjænke de efterfølgende Linier
en alvorlig Eftertanke:

"Efter speciel Forlangende af Bro-
der R. Berntson, der nylig er hjem-
kommen fra Stockholm, og Præs.
Fjeldsted i Rjtibenhavn om at rette
nogle faa Ord til dem, som ere i
Gjæld til Stockholms Emigrationsfond,
tillader jeg mig gjennem Morgen-
stjernen at hendrage Saadannes Op-
mærksomhed til den Kjendsgjerning,
at det nu er over ti Aar siden Op-
rettelsen af nævnte Fond blev paa,
begyndt. Paa Grund af de Helliges
store Længsel efter Udfrielse fra
Babylon have de beredvilligt ydet af
deres Midler til Fondets Vedligehol-
delse, men i de senere Aar har de
haarde Tider forhindret Fortsættelsen
heraf, hvisaarsag den eneste Forhaab-
ning for de i Babylon efterladte
Søskendes Vedkommende er rettet
mod Tilbagebetalingen af Fondets ude-
staaende Midler. Vi ere vel vidende
om, at der findes Saadanne, som med
deres bedste Villie og Flid undertiden

ikke kunne opfylde deres Forplig-
telser til bestemt Tid, men vi kjende
ogsaa Andre, der ere bemidlede, som
tilsyneladende have forglemt alle deres
Forsikringer om Ærlighed og punktlig
Tilbagebetaling af de Midler, som i
en vis Forstand har været Grund-
volden til deres senere timelige og
aandelige Lykke, Vi kunne med Rette
sptfrge: Have I forglemt, med hvilken
Begjærlighed I grebe efter enhver
Udflugt, som kunde gjtfre Eders Ind-
samling mulig? Kunne I ikke erindre,
hvilke hellige Lefter I gjorde dem,
som vilde hjælpe Eder eller tale. et
godt Ord til Eders Bedste? Satte I
ikke .Eders Ære i Pant paa, at I vilde
tilbagebetale de Eder laante Midler?
og underskrev I ikke villigen de
Gjældsbeviser, som nu ere i Eders
Kreditorers Besiddelse? Men, des-
værre, „hellige Lofter", højtidelige
Forsikringer og Lignende ere til
Mange kun kjonne Talemaader, hvor-
med de under Oprigtighedens Dække
bestræbe sig for at fremme deres
personlige Interesser.

Til dem, som endnu besjæles af
de samme Fblelser, som de besadde
da de rejste til Utah, ville vi til Op-
lysning sige, at Ældste M. Nilson af
Tooele County er Præsident for oven-
nævnte Fond, og hans bemyndigede
Agent er Broder G. O. Janson af
19de Ward, Salt Lake City; hvilken
som helst af disse to Brodre ville til
enhver Tid med Fornojelse modtage
saadanne Beltfb, som I ere i Stand
til at kunne indbetale, og vil strax
indsende samme til Bestyrerne i Stock-
holm. Og dersom disse Linier hæn-
delsesvis skulde komme i Hænderne
paa Nogen, som har forandret sine
Anskuelser med Hensyn til det store
Sidste-Dages Værk, saa tillad os at
sige, at Eders Forpligtelser i Hen-
seende til Tilbagebetaling af Emigra-
tionsgjæld er lige bindende, og vi
fordriste os til at haabe, at Ingen,
som gjftr Fordring paa at være et
hæderligt Medlem af Samfundet, vil
sCge at undgaa Opfyldelsen af denne
deres Retfærdigheds Pligt.

L. M. Olson."

Biografiske Skizzer.

169

Meget bliver fra Tid til anden sagt
og skrevet om de Fattiges Udfrielse
fra de gamle Lande, og næsten hvert
Aar blive de Hellige i disse Bjærges
Dale opfordrede til at yde af deres
Midler til disses Hjælp. Alt dette
vilde være aldeles overflødigt, dersom
de Mange, der Aar efter Aar have
emigreret ved Hjælp af Andres Penge,
vilde tilbagebetale deres Gjæld. Alene
det vedvarende Emigrationsfonds Sel-
skab vilde da kunne udfrie de fattige
Hellige fra alle Verdensdele, ikke at
tale om de mange private Individer,
som have udlaant Penge til Fattige
at emigrere for i den udtrykkelige
Hensigt, at saa snart de fik Mid-
lerne tilbage, vilde de bruge dem til
Andres Udfrielse. I mange Aar have
vi med Bedrovelse lagt Mærke til
den store Ligegyldighed, som mange
af de Hellige have lagt for Dagen
med Hensyn til Tilbagebetalingen af
deres Emigrationsgjæld, og vi ere for-
vissede om, at vi tale Sandhed, naar
vi sige, at Herren er ikke tilfreds
med en saadan Fremgangsmaade, men
at han i sin Tid vil kalde saadanne
Personer til Ansvar for deres ufor-
svarlige Forsommelse. Den Dag i Dag
findes der mange trofaste Medlemmer
af Kirken i Skandinavien, som sukke
under den storste Fattigdom og Elen-

dighed og have gjort det i mange
Aar. Vi sporge: Hvorfor gjere de det?
Tildels fordi et stort Antal af deres
Troesfæller, som for mange Aar siden
sukkede under lignende Omstændig-
heder, men som formedelst en eller
anden god og bemidlet Broders
Barmhjærtighed blev hjulpet hjem til
Zion, har forglemt deres Velgjerere
og har aldrig tilbagebetalt de dem
laante Midler, som allerede for lang
Tid siden kunde have været benyttet
paany til Andres Udfrielse. Dem,
som forsomme deres Pligter i denne
Henseende, ere derfor ligefrem ansvar-
lige for meget af den Kummer og
Fattigdom, som deres Soskende i de
gamle Lande fra Aar til Aar maa
gjennemgaa, og derfor fole vi os
tilskyndede til at forene os med vore
BrOdre og sige af Hjærtets Grund:
Betal Eders Emigrationsgjæld,
alle I, som kunne og endnu ikke
have gjort det, og lad ikke Eders
. SOskendes Lidelser i gamle Norden
eller paa noget andet Sted i Verden
opstige som et Vidnesbyrd for den al-
magtige Gud mod Eder, fordi I skj6-
deslest have undladt at opfylde en
Pligt, som ingen Sidste-Dages Hellig bur-
de forglemme, og hvis vedvarende For-
sommelse, lige saavist som Solen skinner,
tilsidst vil lede til Frafald og Apostasi.

BIOGRAFISKE SKIZZER.

(Fortsat fra

SVEND LARSEN.

Svend Larsen blev fedt d. 26de
Januar 1816 i Kjobstaden OsterrisOer
i Norge. Som eneste Barn af Lars
og Trine Marie Svendsen n6d han
en god Opdragelse i Hjemmet og be~
gyndte ogsaa i en meget tidlig Alder
at gaa i Skole. Da han var elleve
Aar gammel kom han tilses og sejlede
ferst et Par Aar med sin Fader, der
var Semand og ferte en Kystfarer.
Siden tog han Hyre med et stene
Skib i den Hensigt nærmere at ud-
danne sig til Semand. Paa hans f6r-
ste Tur til England blev Skibet?

Side 127.)

hvori han gjorde Tjeneste som Ka-
hytsdreng, udsat for en voldsom
Storm, der truede det med Under-
gang, og formedelst den overhængende
Fare kom den 13 Aar gamle Svend
til at tænke paa, hvorledes Jesus, da
Disciplene vare i HavsnOd paa Gene-
sareth So, truede Stormen, saa at det
blev blikstille. Ved Tanken herom
fattede den unge Semand Mod, og i
barnlig Enfoldighed, men med fuld-
kommen Tro om BOnhorelse, bad han
under Stormens Voldsomhed til Jesus
om ogsaa ved denne Lejlighed at
stille Vinden, saa at de ikke skulde

170

Biografiske Skizzer.

forgaa. Han blev heller ikke skuffet,
thi endog fOrend han var bleven fær-
dig med sin BOn havde Vinden lagt
sig, og Skibet ankom strax efter i
god Behold til London. Denne Tur
var for unge Svend Larsens Vedkom-
mende Begyndelsen til en lang So-
mandserfaring, da han fra den Tid
af stadig vedblev at pldje SOen i 25
Aar. Paa sine talrige Rejser besogte
han mange af Jordens store og be-
rdmte Stæder og var underkastet alle
de Farer og Besværligheder, som Sø-
mandslivet altid medfdrer. Iblandt
Andet havde han flere Gange Lejlig-
hed til at erfare, hvorledes et kjær-
ligt Forsyn vaagede over ham og ofte
frelste lians Liv. En Gang havde
saaledes en Storm fOrt ham tæt ind
under den svenske Kyst, og hans
FartOj, som formedels Vindens Hef-
tighed slet ikke kunde bære Sejl,
dreves hjælpelOst nærmere og nær-
mere ind mod de hoje Klipper. En
Time længere, og saavel Skib som
Mandskab vilde have blevet sOnder-
slaaet og begravet under de fraadende
BOlger. Men Larsen gik roligt ned i
Kahytten og bad alvorligt til Gud om
Frelse. To Minutter senere drejede
Vinden sig til Nordost, og Faren var
overstaaet.

Det var Skik og Brug iblandt
norske SOmænd at gaa til Alters en
Gang hvert Efteraar, og Larsen fulgte
de Andres Exempel, indtil han ved en
vis Lejlighed lagde mer end alminde-
lig Mærke til Præstens Fremgangs-
maade og Ord under Uddelingen af
Nadveren, hvorved han blev overbe-
vidst om, at Noget var forkert. Naar
Præsten tilsagde de mest ugudelige
Personer Syndsforladelse i Jesu Navn,
uden at disse havde taget det fOrste
Skridt til Omvendelse, forstod han
strax, at dette var urigtigt, og fra
den Tid af gik han aldrig i Kirke
men nærede en sand Afsky for
Præsterne, uagtet han af Naturen var
af en religiOs Tænkemaade. Han be-
gyndte nu at læse flittigt i det nye
Testamente, men kunde ikke forstaa
ret meget deraf; saa meget indsaa
han dog, at det var nddvendigt for

ham at omvende sig fra sine Synder.
Iblandt Andet gav det 8de Kapitel af
Johannes Aabenbaring, hvor de forskjel-
lige Plager omtales, ham noget alvor-
ligt at tænke paa, og- da han læste,
at en Trediedel af Skibene paa Havet
skulde ddelægges, begyndte han at tæn-
ke paa, om dette vilde ske i hans Dage.

Vi ville nu lade Broder Larsen
give sin egen Beretning:

,,I Aaret 1851 var jeg bleven F0-
rer af en Slup, med hvilken jeg sej-
lede mellem Norge, Danmark og
England, og paa mine Rejser kom
jeg ofte til Aalborg, hvor jeg stiftede
Bekjendtskab med en Skræddermester
Olsen fra Frederikshald i Norge, hvis
Hustru var Baptist. Under et af
mine Besog til Aalborg kom nævnte
Olsen ombord paa mit FartOj for at
fortælle mig. at hans -Kone nu var
bleven ddbt til sine Synders Forladelse
02: derved blevet hvad man kaldte
„Mormon," samt at en fremmed Herre
fra Amerika, som netop havde bragt
den nye Lære til Danmark, for Tiden
opholdt sig i Omegnen. Jeg beslut-
tede strax at faa en Samtale med
den Fremmede, hvis muligt, og alle-
rede samme Aften fik jeg ham op-
spurgt ved Hjælp af Olsens SOnner
og traf ham i Smed H. P. Jensens
Hus i Norre-Sundby. Saa snart jeg
var kommen indenfor ytrede jeg, at jeg
gjærne onskede at hore den fremmede
Herres nye Lære. Man bad mig
paa en meget hoflig Maade at sidde
ned, hvilket jeg gjorde og forklarede
derpaa, hvem jeg var samt hvor jeg
var fra. Den fremmede Mand, som
vi nu ville kalde Erastus Snow, tog
Plads ved Bordet ved min Side og
spurgte mig, om jeg kunde tale En-
gelsk. Jeg svarede ja; men det viste
sig snart, at min Kundskab om det
engelske Sprog var for lille til at jeg
kunde opfatte Alting, som blev sagt,
naar Talen drejede sig om noget Nyt,
hvorfor Broder Snow forklarede mig
Evangeliets fOrste Principer i det
danske Sprog, og jeg vil her be-
mærke, at jeg troede ethvert Ord han
sagde, thi en indre Stemme hviskede
tydeligt til mig, at han var en Guds

Biografiske Skizzer.

171

Mand. Han fortalte mig ogsaa en
Del om hvorledes Joseph Smith er-
holdt Pladerne, som Mormons Bog
oversattes fra, og han viste mig
„Pearl of Great Price", hvori der
fandtes Karakterer, der lignede dem,
som fandtes paa Pladerne. Under
Samtalen, som varede i hele to Timer,
fik jeg Kundskab om mange nye Ting,
som jeg aldrig fOr havde kjendt No-
get til. Broder Snow spurgte mig nu,
om der var Religionsfrihed i Norge,
hvortil jeg svarede ja, eftersom Dis-
senterloven gav alle kristne Sekter
fri Religionsovelse, med Undtagelse
af Jesuiter og andre Munkeordener.
Snow spurgte mig, om jeg vilde tage
en Broder med til Norge for at præ-
dike Evangeliet, hvortil jeg svarede
bekræftende, saafremt denne Broder
kunde faa sit Toj og Pas færdigt
samme Aften, thi ifølge Skippereden
maatte man ikke bringe Nogen til
Norge uden Pas. Hvis man gjorde
det, udsatte man sig for at blive
mulkteret. Broder H. F. Petersen
blev Manden, som sendtes med mig.
Vi forlode Aalborg d. 4de Septbr.
1851, men Petersen fik ikke Tid til
at forskaffe sig noget Pas. Paa Over-
rejsen, som paa Grund af uheldigt
Vejrligt varede længe, fik jeg Lej-
lighed til at tale meget med min
Passager om Religion, hvorved jeg
fik stOrre Oplysning, og efter vor An-
komst til Norge d. 11te Septbr. gik
jeg til Provst Wettergren og bad om
Tilladelse for Petersen at holde For-
samling i et af Skoleværelserne. Han
spurgte mig strax om hvilket Religi-
onsparti den Mand bekjendte sig til,
og da han fik til Svar, at han var
„Mormon", blev han ligesom hel be-
styrtet, slog Hænderne sammen og
udbrtid: „Men skal man ogsaa have
disse „Mormoner" til vort fredelige
Norge". Jeg tog nu Ordet og forkla-
rede, at Manden var ikke kommen
for at gjtire Ondt eller stifte OprOr,
men for at prædike Fredens Evange-
lium, saaledes som det blev prædiket
i fordums Dage. Med et andet dybt
Suk udbrOd han: „Jeg skal spCrge
Byfogden, om det kan tillades ham at

prædike". Jeg betydede ham, at den
Ulejlighed kunde han gjærne spare, da
jeg netop skulde op til Byfogden i
Forretning. Men da jeg strax deref-
ter indfandt mig paa dennes Kontor,
var Provsten allerede der. Jeg fik
næppe Tid til at hilse fttrend Byfog-
den begyndte:

„Goddag, Larsen. Har De bragt en
Mormon med Dem?"

>Ja Jeg fiar) Hn Byfogded".

„Har han Pas"?

„Nej".

„Har De da glemt Skippereden"?

„Nej, Tiden var for kort for Man-
den at faa et Pas udfærdiget, men en
Hr. Thomsen i Aalborg blev bemyn-
diget til at sende det med Posten til
OsterrisCer, og jeg troede, at det al-
lerede havde været her. Desforuden
paatager jeg mig alt Ansvar for
Mandens Handlinger".

"Det er Alt, hvad man kan for-
lange", sagde Byfogden, idet han
vendte sig til Provsten.

Jeg spurgte da: ,,Faar han Lov til
at holde Foredrag i et af Skolevæ-
relserne".

Byfogden svarede: „Det beror paa
Provsten; dog maa han ingen offent-
lige Foredrag holde".

„Maa han da", spurgte jeg, „for
Exempel holde private Foredrag i mit
eget Hus".

„Ja, det kan Ingen nægte"', svarede
Byfogden, „men han maa slet ingen
præstelige Handlinger foretage sig,
saasom Daab og Nadverens Uddeling;
og De maa tage ham tilbage til Dan-
mark naar De rejser".

Jeg maatte naturligvis gaa ind paa
alle disse Betingelser og gik nu hjem
til Petersen, hvem jeg foreskrev de
ham af Ovrigheden givne Leveregler.
Jeg indbod ham til at bo i mit Hus
og overlod ham et Værelse til For-
samlingslokale. Det var min Bestem-
melse at lade mig dtibe ved "min
Hjemkomst, men paa Grund af By-
fogdens Instruxer ansaa jeg det for
klogest at holde Ord og vente indtil
jeg kom tilbage til Aalborg.

Da jeg skulde have en Del Smed
arbejde gjort, fik jeg Anledning til a-

t

172

Biografiske Skizzer.

bære Vidnesbyrd for Smedemester
John Olsen og hans Arbejdsfolk i
Osterristfer. Mesteren selv tilligemed
en af hans Folk ved Navn Peter
Adamsen fik snart til min store Glæde
Tro paa Evangeliet, og jeg. gjorde
dem bekjendt med Broder Petersen,
som derpaa besogte dem og prædi-
kede for dem naar som helst Lejlig-
hed gaves. Jeg bar ogsaa Vidnesbyrd
for mange Andre, baade Hoje og
Lave, men kun faa af dem interes-
serede sig for min Forklaring, hvilket
forundrede mig meget, da Evangeliets
Principer allerede vare blevne saa
tydelige og klare for mig, men jeg
havde endnu ikke lært, at uden Paa-
virkningen af den Helligaand kan in-
tet Menneske fatte de Ting, som
hore Gud til. Den 20de Septbr. be-
gav jeg mig atter paa en Rejse til
Danmark, medtagende Broder Peter-
sen, som skulde forskaffe sig Pas, og
efter min Ankomst der til blev jeg
d. 23de s. M. d6bt af Ældste O. C.
Nielsen samt fik Haandspaalæggelse
af Broder H. P. Jensen. Glad og
lykkelig rejste jeg derpaa tilbage til
mit Pljem i OsterrisOer, medbringende
Brodrene Petersen og Ahmanson, som
nu, forsynede med Pas, Btfger og
Skrifter, vare beredte til at aabne
Evangeliets DOr i Norge. (For at
undgaa unødvendig Gjentagelse hen-
vises Læseren nu til dette Blads Nr. 6,
Side 83, 84, 85 og 86, samt Nr. 10,
Side 151, og nærværende Nr., Side 161.)
Den 19de Juni 1852 blev jeg ordi-
neret til Ældste af H. P. Jensen,
som derpaa raadede mig til at kjobe
et Fartoj og sejle med Missionærerne
fra Sted til Sted i Norge samt mel-
lem Norge og Danmark, hvilket jeg
med Beredvillighed gjorde, da jeg
onskede at gjtfre Alt, hvad jeg kunde,
for Evangeliets Fremgang. Jeg rejste
derfor til Frederiksværn, hvor jeg
kjobte en af de store Lodsbaade for
200 norske Specier og indrettede
samme til en Lystjagt samt gav den
Navnet „Zions Love". Den var en
god Sejler og ftirte paa Mastetoppen
en hvid Standart, hvori der var malet
en Ltive, holdende et straalende Oje

i en gylden, bojet Hellebard, under
hvilken Bogstavet Z var anbragt i blaa
Farve. Det Hele var et Symbol paa
Styrke og Lys, og fremstillede Zion
udspredende sit Lys ved guddommelig
Kraft over Nationerne.

Jeg tilbragte en længere Tid med
at sejle med Brodrene fra Sted til
Sted i Norge og at bære Vidnesbyrd
om Evangeliets Sandhed. I Slutningen
af Juli Maaned sejlede jeg og H. P.
Jensen til Aalborg, hvor fra jeg tog
en Del Hellige til' Kjtibenhavn for at
overværede Generalkonferencen d. 12te
August. Derefter sejlede jeg John E.
Forsgren og andre af Brodrene til
Fredericia og andre Steder i Danmark
og derpaa tilbage til Kjobenhavn, hvor
fra jeg d. 2den Septbr. afsejlede med
Missionærerne, som skulde til Norge.
(Se nærværende Nr. Side. 161 osv.)

Det var cl. 14de Oktbr. 1852, da
jeg tilligemed Brttdrene Chr. Larsen,
J. G. Folkmann og N. Hansen var
paa et Bestig til Gaarden Ingolsrud,
at vi bleve anholdte af Amtmand
Birch Richenwaldt, og da jeg ikke
kjendte ham, spurgte jeg ham om
hvad Myndighed han havde til at an-
holde os, hvorover han blev meget
fornærmet, rev Overfrakken op i Bry-
stet og fremviste sit Embedstegn samt
befalede os at folge med til Frede-
riksstad for at arresteres. Dette næg-
tede vi at gjore, btfd Farvel og fort-
satte vor Gang til Ingolsrud, hvor vi
strax efter vor Ankomst paany bleve
anholdte af Foged Ytters Son, som
var ledsaget af en Del Btinder. Han
forlangte at se vore Pas, hvilke vi
ikke havde med, men jeg fortalte
ham, at jeg var SkibsfOrer og saa-
ledes aldrig behflvede at forevise Pas.
Vi bleve befalede at gaa i Arrest,
men jeg fik da endelig Lov til forst
i Forening med Chr. Larsen at gaa
til Vatterland for at se til mit FartOj,
paa den Betingelse, at jeg den fol-
gende Dags Morgen skulde m6de
paa Byfogdekontoret i Frederiksstad.
Jeg og Larsen gik derpaa til Vatter-
land, men Brodrene Folkmann og
Hansen maatte derimod strax gaa i
Arrest.

Biografiske Skizzer.

173

Den 15de Oktober om Morgenen
blev Ældste Chr. Larsen og jeg af
Underbyfogded Fjeldstad og en Poli-
tibetjent anmodet om at folge med
dem til Byfogden, hvortil vi strax
vare villige. Ved vor Ankomst til
Byfogdekontoret blev Larsen ojeblik-
kelig befalet at folge med Politibe-
tjenten i Arrest, medens jeg blev
anmodet om at forklare vore Troes-
principer, hvilket jeg gjorde med
stOrste Beredvillighed. Byfogden fik
herved et Vidnesbyrd, som han sik-
kerlig erindrede længe, og det burde
have fritaget enhver af os for Arrest;
men uagtet jeg hverken havde forret-
tet Daab eller uddelt Nadveren i
Frederiksstad eller Omegn, sagde By-
fogden dog til mig: „Jeg er ncdsaget
til at arrestere Dem. De faar ftflge
med Betjenten". Hertil svarede jeg:
„Hr. Byfogded! Dersom det ikke var
for Jesu Kristi Vidnesbyrds Skyld, at
jeg blev arresteret, skulde det blive
haardt for Dem at faa mig ind i Ar-
resten". Derpaa gik jeg villigt med
Betjenten og sad derpaa i Fangenskab
i fem Maaneder.

Fire af os, nemlig Chr. Larsen,
John F. F. Dorius, P. Beckstrtfm og
jeg bleve indsatte i Borgerarresten i
Frederiksstad, og senere blev vort
Antal forOget med J. A. Ahmanson,
medens O. Olsen, C. Knudsen, J. G.
Folkmann og N. Hansen bleve satte
i Arrest paa Elverhej. Saaledes vare
alle Missionærerne i Norge berovede
deres Frihed, men forinden var Vær-
ket allerede blevet saa godt grund-
fæstet i Landet, at vor Fængsling
knn tjente til at befordre det videre.
I Lcbet af Vinteren bleve vi flere
Gange indkaldte for Retlen, og paa
Forlangende afgave vi Forklaring om
vor Tro og Lære. De to ffirste af
disse Forhor overværedes af et Par
lutherske Præster. Sex Sporgsmaal
med Hensyn til Lærdomme, der havde
været omhandlede i „Skandinaviens
Stjerne", bleve os forelagte, hvilke vi
besvarede ifblge vor bedste Kund-
skab. I Arresten bleve vi ofte besttgte
af Fremmede, for hvem vi bare Vid-
nesbyrd efter Omstændighederne. Vor

Ven Kaptejn J. A. Jensen blev, efter
at have gjort en Del Modstand, over-
vundet af Evangeliets Aand, og blev
siden dobt. Han blev trofast til sin
DCdsdag, hvilken indtraf i Ephraim
d. 24de Juli 1882. Tiden i Fængslet
var os ikke lang, da vi benyttede
den til Sang, Skrivning og opbyg-
gende Samtaler, og Arrestforvarer
Fjeldstad gav os tillige al den Frihed,
som stod i hans Magt. Skrivemateri-
alier bleve os nok fratagne i Begyn-
delsen, men ifolge min indstændige
Begjæring til Byfogden bleve de os
tilbagegivne.

Medens jeg sad i Fængslet, skrev
jeg tre Breve til Amtmanden og gjorde
med bestemte Udtryk Fordring paa at
bleve udladt af Arresten, da jeg ikke
havde gjort mig skyldig i nogen For-
brydelse. Omsider indlCb der ogsaa
Svar til Byfogden om at ltfslade mig
paa den Betingelse, at jeg ikke mere
maatte prædike „Mormonlæren". Den
16de Marts 1853 blev jeg derfor frem-
kaldt for Byfogden og sat paa fri
Fod, men da han oplæste Betingel-
serne for mig, svarede jeg, at jeg
aldrig skulde aflade at prædike Jesu
Kristi Lære saa længe jeg levede.
Byfogden sagde Intet derimod.

Efter min lange Arrest kunde jeg
nu tilfulde paaskjOnne Friheden, og
jeg var Herren meget taknemmelig
for min Udfrielse af Fængsel. Det
FOrste, jeg foretog mig, var at af-
lægge BesOg iblandt de Hellige i
Byen og Omegn samt hos BrOdrene
der endnu sadde fængslede hos Lehns-
mand Printz paa Elverhoj. De vare
ved godt Mod og ventede snart at
faa deres Frihed. Derefter foretog
jeg en Missionsrejse til Kristiania,
hvor jeg prædikede Evangeliet for
Mange, og rejste derpaa i Slutningen
af Marts Maaned tilbage til Frede-
riksstad. Efter paany at have besogt
de Hellige samt de fængslede Brfidre
paa ElverhOj i Forening med Chr.
Larsen, som d. 31te Marts var bleven
lOsladt af Arresten, og ligeledes over-
været et KonferencemOde paa Gaar-
den Ingolsrud d. 6te April, sejlede
jeg med „Zions LCve" tilligemed fire

174

Biografiske Skizzer.

Brodre hjem til Osterristter, hvor vi
ankom cl. 12te April og fandt min
Familie i bedste Velgaaende. Jeg
vedblev derefter i nogen Tid at for-
kynde Evangeliet i Omegnen af Hjem-
met.

Den 10de Maj ankom Brodrene E.
G. M. Hogan og Knud Peterson til
OsterrisOer som Missionærer fra Zion
og gjorde mit Hus til deres midlerti-
dige Hjem. Strax derefter opstod der
paany Forfølgelse mod os, og Pobe-
len gjorde flere Gange ForsOg paa at
storme mit Hus. Forgjæves srJgte jeg
med gode Ord at tale mig tilrette med
dem, men Folket vare saa forbitrede,
at vi ikke en Gang kunde færdes
paa Gaden uden at blive fornærmede
og overdængede med Sten og Snavs.
Jeg klagede flere Gange derover til
Byfogden, som ogsaa lovede at holde
Orden, men da han sendte Underfog-
ded Niels Juel for at skulle beskytte
os, holdt denne med Pobelen og gjorde
Galt værre. Byfogden erklærede til-
sidst, at han ikke kunde holde Orden
med Politiet. Jeg gik ogsaa til
Provst Wettergren og forlangte, at
han som Sjælesorger skulde formane
sine Tilhorere fra Prædidestolen til
ikke at forfOlge eller skade os, men
han svarede mig, at han vilde præ-
dike som sædvanligt. Jeg forestilte
ham da, at jeg ikke længere agtede
at taale Fornærmelser af hans Flok,
„og", sagde jeg, ,, dersom Deres Faar
trænger ind i mit Hus, ville de mOde
alvorlig Modstand og muligvis lObe
imod en skarp Oxe, og hvis Nogens
Blod bliver spildt, vil Ansvaret hvile
paa Dem, fordi De har nægtet at ad.
vare dem'"'. Det kom imidlertid, Her-
ren være' lovet, ikke til den Yderlig-
hed, thi da det blev bekjendt iblandt
Pobelen, at jeg var forberedt paa at
gjOre Modstand, turde Ingen være
den Forste til at bryde ind, og uagtet
Huset ikke saa sjælden blev omrin-
get af stojende Mennesker, fore de
dog alle forskrækkede tilbage saa
snart jeg aabnede DOren. En Aften
blev der imidlertid et frygteligt OprBr
udenfor, og idet min Hustru samtidig
overflste mig med Bebrejdelser inden-

for blev jeg meget mismodig, men
jeg fattede strax en Beslutning, som
jeg satte i Udforelse. Jeg gik nemlig
ind i et enligt Værelse og bad oprig-
tigt til Herren om Hjælp samt Be-
frielse fra Pobelens Vold. Min BOn
blev hort. Endog for jeg havde rejst
mig op fra min knælende Stilling,
blev det ganske roligt udenfor. Her-
ren sendte en aldeles ukjendt Mand}
som bortdrev Ptibelen næsten i et
Ojeblik. Min Nabo H. Hendriksen
stod i sin Dor og var Ojenvidne ti*
hvad der foregik. Han beskrev Per-
sonen som en Mand af MiddelstOr-
relse.

Den folgende Dag gik jeg og Knud
Peterson atter op til Byfogden og for-
talte ham om OprOret samt betydede
ham, hvad FOlgerne muligvis vilde
blive, hvis disse Overfald bleve fort"
satte. ,,Hvis De ikke ved Politiets
Hjælp", sagde jeg med bestemt Tone,
,,kan standse disse Optrijer og holde
Orden i Byen, saa at fredelige Folk
kunne være beskyttede i deres egne
Huse og paa Gaderne, saa maa De
sende for Militæret, thi jeg siger Dem
udtrykkeligt, at den eller de, som
gjOr Forsog paa at storme mit Hus
eller trænge ind, vil blive D6dens
Offer". Dette blev sagt ham i Bro-
der Knud Petersons og en Fuldmæg-
tig Huslands Nærværelse. Nu da
Byfogden mærkede, at det var Alvor,
lovede han endelig at holde Orden.
.En Kundgjorelse blev strax skrevet,
og der sendtes Bud efter Underby-
fogden og en Trommeslager, som der-
paa gik igjennem alle Byens Gader
og oplæste Kundgjtfrelsen, der lod paa,
at hvem som helst der i Fremtiden for-
nærmede eller Svede Vold mod „Mormo-
nerne", vilde blive straffet og mulkteret.
Byfogden lovede ogsaa at sende en
Politibetjent til alle vore Forsamlinger,
hvilket Ltifte han holdt som en Mand,
og fra den Tid af havde vi fuldkom-
men Fred. En Politibetjent Petersen,
som stadig kom til vore Forsamlinger,
blev strax efter overbevist om Evan-
geliets Sandhed og indlemmet i Me-
nigheden, hvorved han blev afsat fra
sit Embede. Dernæst blev Politibe-

Biografiske Skizzer.

175

tjent Vold sendt for at skulle holde
Orden, men ogsaa han fik Tro paa
Evangeliet og blev dobt samt afsat
fra sin Bestilling ligesom den forrige.
Om Byfogden kan det med Rette
siges, at han af Naturen var en god
og human Embedsmand. Da han
syntes, at det gik for vidt med Daabs-
handlingerne, idet selve Politiet lod
sig dobe, sagde han ved en vis Lej-
lighed til mig i en meget godmodig
Tone. „HOr, Larsen, De maa Ingen
dObe". „Jeg véd det, Hr. Byfogded",
svarede jeg i en ligesaa fri og god-
modig Tone, „men vi gjOre det alli-
gevel". Med dette Svar lod han at
være tilfreds.

Den 2den August 1853 tog jeg en
rOrende Afsked med BrOdrene og de
Hellige i OsterrisOer og gik tilligemed
min Familie og BrOdrene Chr. Lar-
sen, J. G. Folkmann, John F. F.
Dorius og Niels Hansen ombord i
„Zions LOve", bOd mit Fodeland Far-
vel og satte Kursen mod Danmark.
Vi ankom til Hals den folgende Dag,
hvor jeg, efter at have aflagt et Be-
stig til Aalborg, efterlod min Familie
hos Broder Hans Jensen, der nu er
Biskop i Manti. Derefter sejlede jeg
med Willard Snow og andre af Bro-
drene til Kjobenhavn, hvor jeg der-
paa virkede en kort Tid blandt de
Hellige, og sejlede i Slutningen af
September Maaned med Broder H.
P. Jensen og Hustru tilbage til Aal-
borg. Efter nogle Dages Forlob rej-
ste jeg tilbage til Kjobenhavn med
en Ladning Hellige. '

Jeg provede nu paa at sælge mit
lille Fartoj, men da dette ikke lykke-
des, overlod jeg det til John Van
Cott, hvorpaa jeg foretog en kort
Missionstur til Jylland, under hvilken
jeg dObte nogle faa i Omegnen af
Randers. Den 27de Novbr. forenede
jeg mig med min Hustru og mine
Born i Hals og rejste d. iste Decbr.
i Forening med dem til Aalborg, hvor
fra vi den folgende Dag afrejste med
Dampskibet „Iris" ktil Kjobenhavn.
Den 22de gik jeg og Familie tillige-
med flere Emigranter ombord paa
Dampskibet „Slesvig" og begyndte

vor lange og besværlige Rejse til
Zion. Af min Familie, der ved min
Afrejse bestod af syv Medlemmer, mi-
stede jeg min Hustru og tre Born paa
Rejsen, og kun jeg og to BOrn naa-
ede Salt Lake City i levende Live d.
5de Oktbr. 1854. Jeg begrov min
Hustru og to Born i St. Louis.

Dagen efter min Ankomst til Staden
hejsede jeg den hvide Standart med
Vaabnet Zions LOve paa min Vogn
ved Hjælp af en Teltstang, hvilket
bragte mig mange Bescgende, for
hvem jeg maatte forklare Betydningen
af Symbolet, som jeg senere solgte
til en Lysthaver for en Dollar. Jeg
blev venligt modtaget af de faa i
Staden værende norske Familier, o<r ;
deres Selskab overværede jeg General-
konferencen, hvor jeg med glade Fo-
lelser for fOrste Gang i mit Liv saa'
Herrens Profet og flere af Apostlene.
Efter Konferencen rejste jeg til Al-
pine, Utah County, hvor jeg arbej-
dede for Broder Morris Phelps om
Efteraaret og Vinteren med at bygge,
hugge Tflmmer og save Brædder.

Om Foraaret 1855 indhegnede jeg
10 Akres Land samt gjorde mit forste
ForsOg paa at dyrke Jorden og avle
mit eget BrOd. Sæden, som jeg saa-
ede, kom ogsaa godt op, med Græs-
hopperne sparede mig den Ulejlighed
at hOste, og da jeg fristede samme
Skjæbne det folgende Aar, flyttede
jeg til Spanish Fork, hvor jeg forskaf-
fede mig en Jordejendom og fik Lov
til at bo i Broder N. BOrresens
Kjælder samt blev tilladt at sove ved
hans HOstak. Da de fleste af Skandi-
naverne dersteds den Gang boede i
Jordhytter fulgte jeg de Andres Exem.
pel og grov en Kjælder, som jeg indelte
i to Rum. Efter at have tilbragt 2%
Aar som Enkemand tog jeg mig og-
saa en Kone igjen, og blev af Biskop
Butler beskikket til at præsidere over
de skandinaviske Hellige i Byen.

I 1857 avlede jeg over 200 Bushels
Hvede samt byggede mig et lille Hus
med to Værelser i, og i 1858 ind-
hegnede jeg et Par Bylodder og plan-
tede en Del Frugttræer, men da min
Landejendom blev Odelagt af "Salera-

176

Biografiske Skizzer.

tus" flyttede jeg i 1859 til Mount
Pleasant, Sanpete County, som netop
paa den Tid blev anlagt, hvor jeg har
boet hele Tiden siden.

Om Foraaret 1865 blev jeg kaldet
til at gaa tilbage til Skandinavien paa
Mission, hvisaarsag jeg, efter at have
velsignet min Familie og anbefalet
den til Herrens Varetægt, forlod mit
Hjem i Mt. Pleasant d. 16de Maj og
tiltraadte Rejsen i Forening med
Ældste C. C. A. Christensen. Efter
Ankomsten til Salt Lake City fratog
Soldaterne mig den ene af mine
Muler, som jeg havde tilbyttet mig
for Oxer, da man gjorde Fordring
paa, at den var Regjeringens Ejendom.
Forend jeg fik denne Affære ordnet
var mit Rejseselskab, der bestod af
omtrent 45 Missionærer, hvoraf de 18
skulde til Skandinavien, allerede taget
afsted, og jeg indhentede det ftfrst i
Echo Canyon d. 28de Maj. Efter
heldig Rejse over Sletterne ankom vi
til Omaha d. iste Juli, hvor jeg og
Broder Christensen solgte vort Kjore-
tOj for 225 Dollars og fortsatte Rej-
sen med Dampbaade og Jærnbane til
New York, hvor fra vi d. 15de af.
sejlede med Dampskibet ., Louisiana"
og ankom til Liverpool d. 28de. Over
Hull, Hamborg, Kiel og KorsOer an-
kom jeg tilligemed de fleste andre skan-
dinaviske Missionærer til Kjobenhavn
d, 2den August. Jeg blev af Præsi-
dent Widerborg beskikket til at ar-
bejde som omrejsende Ældste i Norge,
hvisaarsag jeg strax begav mig paa

Rejsen til mit Fodeland* Den nte
August ankom jeg til Kristiania og
meldte mig paa de Helliges Kontor
ved Munkedamsvejen. Geo. M. Brown
var Konferencepræsident den Gang.

Jeg virkede nu uafbrudt som Mis-
sionær, i mit Fodeland, forst paa
Vestlandet og derefter paa Ostlandet,
i 22 Maaneder, i hvilken Tid jeg af-
holdt et stort Antal Forsamlinger,
vandt mange Venner, bestfgte mine
Slægtninge og tidligere Bekjendte og
saa' gode Frugter af mit Arbejde.
Den 11te Juni 1867 tiltraadte jeg
Hjemrejsen fra Kristiania og ankom
den folgende Dag til Kjttbenhavn,
hvor fra jeg d. 13de Juni, tilligemed
andre hjemvendende Missionærer og
290 emigrerende Hellige afsejlede med
Dampskibet „Valdemar" * * *

Den 5te Oktober ankom vi lykkelig
og vel til Salt Lake City, og efter at
have overværet Generalkonferencen
fortsatte jeg Rejsen til mit Hjem i
Mount Pleasant, hvor jeg, efter om-
trent 2.} Aars Fraværelse, fandt min
Familie i gode Omstændigheder".

Efternævnte BrOdre ere beskikkede
til at virke som Agenter for Bladet:
Andrew Rasmussen, Monroe.
Niels Thomsen, Glenwood.
C. A. Svalberg, Gunnison, og
Jens Iver Jensen, Elsinore.

Erindringer fra Oktober vil

komme i næste Nr.

MORGENSTJERNEN

udkommer omtrent den iste i hver Maaned
og koster, med Porto iberegnet, en Dollar
og fem og tyve Cent om Aaret i Forskud.
Det forventes, at vore Agenter samt de ledende skandinaviske Brodre overalt
vedblivende ville bruge deres Indflydelse for Bladets Udbredelse, indtil det
bliver en velkommen Gjæst i ethvert Hus, hvor de skandinaviske Sprog
endnu bevarer Erindringen om gamle Norden, og hvor Evangeliets Aand
stedse minder om de skjæbnesvangre Dage, som mærkede vore nidkjære og
trofaste BrCdres Lobebane under deres Bestræbelser for at plante Sandhedens
Banner paa vort Ftidelands Jordbund.

Morgenstjernens Kontor er paa Second West Street, mellem North
Temple og First North Street, lidt syd for Universitetet.

Adresse: ANDREW JENSON,

P. O. Box 500. Salt Lake Citv, Utah.

Q.r7i»«i

&$■? <*

ofe .

-§35^-^-^-44 °

ET HISTORISK-BIOGRAFISK MAANEDSSKEIFT.

"Uagtet han er dod, taler han dog." — PAÉIÆY P. Pratt.

Nr. 12.

DECEMBER 1882.

ISTE AARG.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 167.)

(1852 — Fortsat.)

Efter en kort Tids Forlob skreve
A-i til Kjebenhavn angaaende denne
Sfister Halvorsen, og fra Præsident-
skabet dersteds fik vi som Svar den
udtrykkelige Erklæring, at hendes Aa-
benbaringer vare fra Djævelen. Der-
A'ed bleve vi stillede til Ro i den
Henseende, og Herrens Aand oplyste
samtidig vor Forstand, saa at vi selv
tydelig kunde forstaa, at hendes In-
spiration hidrørte fra den onde Kilde,
da nemlig hendes Forudsigelser ikke
gik i Opfyldelse.

Den 5te December blev Peter Beck-
strom løsladt af Arresten ved Hjælp
af Brødrene Emil Larsen og Forstan-
der Johansen, som gik i Kaution for
ham. Vi mente, at naar han var paa
fri Fod kunde han virke i al Stilhed
iblandt de Hellige og vore Venner.
Samme Dag modtog Svend Larsen et
Brev fra sin Kone i Osterrisoer, hvil-
ket indeholdt den sorgelige Efterret-
ning, at to Br8dre, nemlig H. Even.
sen og Halvor Taargremsen vare
omkomne paa Søen.

Den 6te December fik Bro.der Chr.
Larsen og jeg Tilladelse til at besøge
de Hellige i Byen under Ledsagelse

af en Politibetjent. Slige Smaature
fik vi Lov til at gjore en Gang imel-
lem, naar gamle Fjeldstad var ved
godt Humør. Ligeledes fik nogle af
Soskende adskillige Gange Lov til at
besøge os i Arresten, hvilket altsam-
men var oplivende for os og gav os
lidt Adspredelse".

BREV FRA WILLARD SNOW.

Den 2den September skrev Willard
Snow fra Kjebenhavn iblandt Andet
Felgende:

Strax efter at jeg havde sluttet mit
Brev til Dem af 16de Juli. modtoge
vi en Skrivelse fra Ældste Chr. Chri-
stiansen, Præsident for Aalborg Kon-
ference, hvori han underrettede os om
en alvorlig Forfølgelse, som nylig
havde fundet Sted mod de Hellige i
Salling, under hvilken 12 eller 15 af
vore Soskende maatte flygte fra deres
Hjem til Aalborg for at finde Be-
skyttelse. Nogle af dem have siden
taget Ophold i Kjebenhavn, iblandt
hvilke kunne nævnes Ældste Chri-
stiansens Fader og Moder. Det synes,
at hverken Alder eller Kjøn blev
sparet, men at Alle uden Forskjel
vare Gjenstand for Pøbelens Fornær-

178

Erindringer fra Misstonen i Skandinavien.

melser og Voldsomheder. Under For-
følgelserne blev Ældste A. Andersen
taget med Magt og transporteret over
til en lille ubeboet O, hvor han
maatte forblive, indtil Forsynet syntes
at bestunstige hans Bortkomst, og Lav-
vande i Limfjorden gjorde det muligt
for ham at slippe der fra.

Efter at have modtaget denne Ef-
terretning, besluttede jeg, ifølge Æld-
ste Christiansens bestemte Forlan-
gende, at besøge Aalborg for at over-
være Konferencemødet, som skulde
afholdes dersteds d. iste August. Li-
geledes troede jeg, at det kunde være
gavnligt for min Helbred at gjØre en.
Udflugt for at indaande den friske
Søluft samt bevæge mig i det Frie
paa Landet. I Forening med Ældste
Forsgren rejste jeg derfor til Aalborg.

Dagen forend Konferencen tog sin
Begyndelse kom Ældste H. P. Jen-
sen hjem fra Norge, hvor han i Fore-
ning med Ældsterne J. A. Ahmanson
°g JePPe " G. Folkmann havde ar-
bejdet i omtrent to Maaneder og
oprettet to blomstrende Grene af
Kirken. * * *

Konferencen varede i tre Dage, i
hvilken Tid god Orden herskede, og
mange gode Undervisninger bleve
givne. Flere bleve kaldede til Præ-
stedømmet, og alle Tilstedeværende
bleve styrkede og oplivede; den Hel-
ligaand hvilede over de Hellige i
stor Fylde, og deres Forfølgelser syn-
tes at opfriske dem til Erindring om
deres Pligter for Herren, samt tjente
til at gjØre dem stærkere i den ny
og evige Pagts Baand.

Efter at have stiftet Bekjendtskab
med mange af de jyske Hellige og
tilbragt over en Uge paa en meget
behagelig Maade iblandt dem, forlod
jeg Aalborg tilligemed omtrent 30
Hellige; og Skipper Svend Larsen,
som en kort Tid i Forvejen var
bleven døbt og havde kjobt et lidet
Fartøj, i hvilket han bragte Broder
Jensen hjem fra Norge, gav os alle
fri Rejse til KjØbenhavn. Han sej-
lede ogsaa Ældsterne til Fredericia
for at overvære Konferencen dersteds
d. 20 August, og i Morges rejste han

her fra med sex Brødre, som ere
kaldede til at virke som Missionærer
i Norge. Dette. Fortøj, som Broder
Larsen kalder ,.Zions Løve", udgjor
for Nærværende hele „Mormon"-
Flaaden i disse nordiske Farvande.

Vor Generalkonference i KjØben-
havn var godt bescgt og varede fire
Dage; gode Undervisninger bleve
givne. En fuldstændig Rapport fra
alle Grenene -udviste,, at Værket havde
gjort stadig Fremgang, og at Kirken i
Skandinavien nu tæller 934 (1036)
trofaste Medlemmer; 90 ere blevne
ordinerede til Præstedømmet, Nogle
ere hensovede og Andre emigrerede.
20 Brødre bleve i Konferencen kal-
dede til Præstedømmet, og vi udvi-
dede ogsaa Kirkens Organisation.
Broder Erastus Snow organiserede
den i tre Konferencer (Kjøbenhavns,
Fredericia og Aalborg), og vi have
organiseret fire andre, nemlig Born-
holms, Lollands, Vendsyssels og Bre-
viars Konference. * Der
er altsaa nu syv Konferencer i Skan-
dinavien, uden at indbefatte de faa
Hellige i Sverige.

Enighed og Nidkjærhed synes at
gjØre sig gjældende blandt Ældsterne,
som virke af alle Kræfter og kappes
om at gjØre mest godt.

Jeg maa ikke forglemme at med-
dele Dem, at Ældste Ole Svendsen
fra Bornholm bivaanede Konferencen
med et blaat Oje, hvorom jeg vil give
dem nærmere Forklaring. * * * (Be-
retningen om den af Snow her omtalte
Forfølgelse vil senere vise sig i Æld-
ste C. O. Folkmanns Biografi. Red.)
Vi have netop modtaget et Brev
fra Broder Forsgrens Fader og Ældste
Mikael Johnson i Sverige, hvoraf Ho-
vedindholdet er, at Ældste Johnson
havde begyndt at døbe, hvilket havde
til Følge, at han blev arresteret og
sendt til Stockholm. Vi have raadet
ham til at gjØre ligesom Paulus
gjorde fordum, nemlig appellere sin
Sag til Landets højeste Authoriteter,
naar han blev fremstillet for Politiet,
Dommerne eller Magistraten, og ikke
forlade Landet, førend han personlig
havde fremlagt sin Sag for Kongen;

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

179

og dersom han blev landsforvist, da
efterlade hans Vidnesbyrd iblandt
Folket og komme til os i Fred.

Det sidste Nr. af ..Skandinaviens
Stjernes" iste Aargang er nu trykt
og indeholder et smukt Billede af
Profeten Joseph Smith. Vi have be-
sluttet at lade 2den Aargang udkom-
me to Gange om Maaneclen, nemlig
d. iste og 15de i hver Maaned.

Vi have opgivet Tanken om at
sende et Selskab Emigranter afsted i
Efteraaret. Dem, som vare færdige
til at rejse, have vi udsendt til at
arbejde i Vingaarden indtil Vinteren,
og da vil Broder Forsgren overtage
Ledelsen af hele Kompagniet, og ftire
dem alle hjem til Zion".

ÆLDSTE JOHNSON I SVERIGE OSV.

Det Følgende er fra Willard Snows
Skrivelse til S. W. Richards af 24de
September:

„De vil erindre, at mit forrige
Brev berettede om Ældste Johnson,
som var under Arrest i Sverige fordi
han havde dtfbt nogle faa i Nærhe-
den af Gene. Han blev bragt til
Stockholm, hvor han forlangte at
blive forhtirt, men efter at de i saa-
danne Tilfælde almindelige Forberedel-
ser vare gjorte, underrettede Politiet
ham om, at hans Papirer fra Gefle
vare tilstrækkelige til at sende ham vi-
dere. Folgelig blev han sendt i Læn-
ker, og en Del af Vejen mellem to
Tyve, gjennem Landet til MalmO, en
Vejlængde af omtrent 600 engelske
Mile (?), hvor han ankom i en af-
mattet og forhungret Tilstand, da han
havde levet omtrent en Maaned paa
omtrent 10 Ores Værdi af grovt BrOd
om Dagen, og desforuden lidt Kulde
og Mishandlinger. Efter hans An-
komst til Mahno blev han kastet i
et gammelt Fængsel eller Slot, som
synes at være bygget til Indespær-
ring af Fanger i Krigstid. Der
blev han en kort Tid efter bestigt af
en luthersk Præst, som, for at hjælpe
ham ud af hans Gjenvordigheder, til-
bod ham et behageligere Værelse og
lovede at ville være ham behjælpelig
med at komme paa Hojskolen, dersom

han atter vilde forene sig med Lu-
theranerne, frasige sig „Mormonis-
men" og ophore at prædike den Lære.
Præsten havde nemlig opdaget, at
Broder Johnson var i Besiddelse af
betydelig Oplysning. Johnson svarede,
at Præsten fik ham til at tænke paa
Personen, som var hos Jesus paa
Bjærget, da denne hungrede. „Hvad",
sagde den forbausede Theolog, ,, lig-
ner De Dem selv ved Jesus og mig
ved Djævelen. De skal strax ud af
Landet". Politiet bragte ham derfor
over Sundet og overleverede ham d.
9de Septbr. til Ovrigheden i Kjoben-
havn, uagtet Broder Johnson er en
indfCdt Svensker og var ligesom Æld-
ste Forsgren hverken bleven forhOrt
eller dftmt af nogen Domstol ifolge
Landets Love. Beskyldningen mod
ham er, at han har dtibt adskillige
agtede Borgere ifOlge deres eget For-
langende. Ældste Forsgrens Broder
og Suster samt en .af dem, som Bro-
der Johnson dobte i Sverige, ankom
her til omtrent paa samme Tid.

Vi modtoge ogsaa et Brev fra Æld-
ste Ahmanson i Norge, hvori han un-
derrettede os om, at han og Ældste
Folkmann havde været arresterede i
Brevig. En vis Præst dersteds, som
kom til Kundskab om, at Mange lyt.
tede til Ældsternes Prædiken og at
et betydeligt Antal var bleven d6bt,
havde sammenkaldt et offentligt Mode,
hvori han ophidsede Folket til Vrede
mod de Hellige ved at gjentage for
dem de almindelige LOgne og ond-
skabsfulde Fortællinger, som havde
været indrykkede i Aviserne, saasom,
at en Mand i England, under Fore-
givende af at dobe, havde druknet en
Person, at en „Mormon", som var
bleven dtfbt et eller andet Sted i
Danmark, havde dræbt sin Kone osv.
Desforuden fortaltes den gamle Spaul-
dings Historie samt Noget om det
aandelige Konesystem, og, kort sagt,
det samme Slags Tant, som en præste-
lig Lejesvend altid soger at binde Pub-
likum paa Ærmet. Dette gjorde Hori-
zonten temmelig stormfuld over de
Helliges Hoveder en kort Tid, men
Præsident Chr. Larsens samt de andre

$v

180

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Brødres Ankomst til Landet d. 12te
September gav dem nyt Mod".

KONFERENCEMODE PAA BORNHOLM.

Den 6te og 7de November afholdtes
det første Konferencemode paa Born-
holm under Ældste O. Svendsens
Præsidium, ved hvilken Lejlighed flere
Brod re bleve valgte og ordinerede til
Præstedømmet. Der fandtes nu 90
Medlemmer paa Oen, hvilke alle stode
i godt Forhold til Kirken.

ANDET EMIGRANTSELSKAB.

En inderlig Attraa til at ville emi-
grere til Zion blev mer og mer ål-
mindelig iblandt de skandinaviske
Hellige, og Brødrene, som i en læn-
gere Tid havde været beskjæftiget
med at gjøre de nødvendige Forbe-
redelser for et større Selskabs Afrejse,
bestemte Afgangstiden til henimod
Slutningen af December Maaned, efter
at have opgivet en tidligere lagt Plan
om at sende Nogle afsted om Efter-
aaret. Følgelig begyndte Emigranterne
fra de forskjellige Konferencer at
forsamle sig i KjØbenhavn først om
Vinteren, og Mandag d. 20de Decbr.
gik 293 Hellige (Børn iberegnet) om-
bord paa Dampskibet „Obotrit" og
afsejlede fra Toldboden om Eftm.
Kl. 4. En stor Mængde Mennesker,
der havde forsamlet sig paa Bryggen,
støjede, skrege og bandede uophørligt
fordi saa mange af deres Landsmænd
forlode Landet i den Hensigt at rejse
med den svenske ,, Mormonpræst"
(som de kaldte Ældste Forsgren) til
Amerika. Efter en ubehagelig og
stormfuld Rejse naaede ,,Obotrit" Kiel
om Aftenen d. 22de. Den følgende
Dag fortsattes Rejsen med Extratog
til Hamborg, hvor en stor og be-
kvem Sal og Bespisning var beredt
for Alle. Den 24de om Eftm. gik
Emigranterne ombord paa Dampski-
bet ,,Lion", som skred ned ad Elben
til Cuxhaven, hvor Kaptejnen paa
Grund af Taage lod Anker kaste, og
nu fejredes Juleaften ombord med
Sang og Fornøjelse. Om Morgenen
d. 25de lettedes der Anker, og ,,Lion"
gik ned til Flodmundingen, men kun-
de formedelst den stærke Blæst ikke

naa ud i rum SØ førend om Natten
Kl. 12, da man sejlede ud ved Maa-
neskin. Tidligt om Morgenen d. 26de
gik Skibet forbi Oen Helgoland, og
ikke længe efter begyndte det atter
at blæse fra Sydvest, hvilken Blæst
tiltog mere og mere, indtil der den
næste Dag blev en saadan Orkan, at
gamle Sømand erklærede, at de al-
drig havde set en saadan før. Kom-
mandobroen nedbrødes, og en Del af
Skibets Reling samt noget paa Dæk-
ket staaende Gods søndersloges og
skylledes overbord, men ellers tog
hverken Skibet eller Immigranterne
nogen videre Skade. Om Aftenen d.
28de, da det var blevet stille Vejr,
ankom Skibet til Hull i England.
Omtrent 150 Fartøjer vare forliste
paa Nordsoen i ovennævnte Storm,
og Folket i Hull bleve højlig forbau-
sede over „Lions" lykkelige Ankomst
i Havn. Alle havde nemlig troet, at
det var gaaet under ligesom alle de
andre Skibe. Fra Hull rejste de
emigrerende Hellige d. 29de med Jærn-
banen til Liverpool, hvilken Stad de
naaede Kl. 9 om Aftenen, efter 8j Ti-
mers Kjørsel. I Liverpool var der
Logis oy; Spise beredt for Emigran-
terne, der nu talte 297 Sjæle. Den
iste Januar 1853 gik de ombord paa
Skibet ,,Forest Monarch", der strax
efter blev halet ud af Dokken og
lagt for Anker i Floden Mersey, hvor
det paa Grund af Storm og Mod-
vindrblev liggende til d. 16de. Imid-
lertid døde 3 af Selskabet, nemlig en
gammel Mand af Alderdomssvaghed,
en ung Pige af Lungesot og et lidet
Barn af Troske; to Pigebørn vare
blevne fedte og tre nye Medlemmer
optagne. En Mand, som var bleven
bidt af en Hund, blev efterladt i Li-
verpool, men skulde besørges med
næste Skib. En Nat blev Sibet ind-
viklet med et andet Fartøj og led
betydelig Skade, og nogle faa Dage
senere kom det i Drift og slæbte
begge Ankerne, indtil det var nær ved
at støde paa Grund, men det blev
reddet ved to Dampfartøjer, som ilede
til Hjælp. Den 16de Januar afsejlede
Selskabet fra Liverpool, under Besty-

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

181

relse af Ældste John E. Forsgren og
dennes Raadgivere, Brødrene Chr.
Christiansen og J. H. Christensen.
Ældsterne Willard Snow og P. O.
Hansen, som ledsagede Selskabet til Li-
verpool, rejste nu tilbage til Kjobenhavn.
Rejsen over Atlanterhavet var begun-
stiget med behageligt Vejr; men det
var blikstille en Del af Tiden, og i flere
andre Henseende var det besværligt
nok for de Emigrerende. Saaledes var
Kosten meget daarlig, og der blev 'lige-
ledes Mangel paa fersk Vand, hvilket
altsammen provede de Helliges Taal-
modighed. Fire DOdsfald fandt Sted
paa Overrejsen og tre Born ftfdtes.
Den 8de Marts ankom Skibet i god Be-
hold til Mundingen af Mississippi-
Floden, hvor 5 af Selskabet dede; ved
Ankomsten til New Orleans cl. 16de
Marts dOde 2 Andre, og en Familie,
som apostaserede, blev dersteds. Fra
sidsnævnte Stad forsattes Rejsen med
Dampbaad op ad Mississippi-Floden til
St. Louis, hvor til Emigranterne an-
kom d. 31te Marts. Her foretoges Ind-
kjfib af Telte og andre Fornødenheder,
som behovedes for Rejsen over Sletterne,
og efter omtrent en Maaneds Ophold, i
hvilket Tidsrum 6 dtfde og 2 Par bleve
ægteviede, rejste de med Dampbaad
omtrent 200 Mile længere op ad Floden
til Keokuk i Iowa, hvor de for forste
Gang opsloge denes Telte og laa
lejrede i nogle Uger. Der modtoge
de ogsaa deres Kjfirebefordringer, be-
staaende af Oxer og Vogne. Nogle
af Skandinaverne, som ikke fandt Be-
hag i den amerikanske Maade at
kjeire Oxer paa, nemlig i Aag, for-
færdigede selv Seletoj til deres Træk-
dyr paa dansk Vis, men aldrig saa
snart havde Oxeme faaet dette paa,
forend de satte afsted i vild Fart over-
GrOfter og Gjærder, medens Stumper
af Vognene stiftedes i alle Retninger.
Mange af Oxerne havde nemlig al-
drig været brugte fttr. Mærkeligt nok
kom Ingen slemt tilskade, mén Skan-
dinaverne lærte snart, at den ameri-
kanske Maade at kjore Oxer paa var
under de nærværende Omstændigheder
den bedste, og de bortbyttede derfor
beredvilligt Seletejet for Aaget. Med

34 Vogne og omtrent 130 Oxer be-
gyndte Selskabet i Slutningen af Maj
Maaned Rejsen mod Vest, og efter 3
Ugers besværlig Rejse naaedes Coun-
cil Bluffs, hvor en Familie og en
ugift Soster apostaserede og forlod
Selskabet. Efter nogle Dages Hvile
dersteds gik Kompagniet d. 27de Juni
over Missouri-Floden og fortsatte
Rejsen gjennem Orkenen, under hvil-
ken Flere dtfde, Andre fodtes og
Enkelte tabte Troen, paa Grund af
Rejsens Besværlighed. Endelig ankom
Selskabet lykkeligt og vel til Salt
Lake City d. 30te Septbr. 1853, og
d. 4de Oktober bleve alle Emigranterne
dtibte af Erastus Snow til Fornyelse
af deres Pagt, samt af Præsident
Young raadte til at sprede sig til
forskjellige Dele af Territoriet, da de
derved hurtigere vilde opbygge Zion,
end ved at nedsætte dem alle paa et
og samme Sted. De fleste af dem bo-
satte sig i Sanpete-Dalen. (Fortsættes.).

Lyset bestaar af tre forskjellige
Farver, nemlig Rodt, som giver Hede.
Gult, som giver Lys, og Blaat, som
frembringer kemiske Virkninger. Dis.se
tre forenet danne en farveltis Masse.

Lyset farer omtrent 192,000 engelske
eller 41,000 danske Miie i et Sekund.
Det kunde saaledes fare Jorden rundt i
den 8de Del af et Sekund. Endvi-
dere gaar Lyset
Fra Maanen til Jorden i omt. 1 \ Sek.

Fra Solen

u t.

it

8 Min.

Fra Ju

piter

.. LI

u

52 —

Fra U

rånus

(( <<

a

0

limer

Fra Fixstjerner af iste StOrre:

se

3

til

12 Aar

Fra

a

af 2den

StCnel

se

20 Aar

Fra

a

af 3die

u

30 Aar

Fra

tC

af 4de

(i

45 Aar

Fra

t;

af 5te

E(

66 Aar

Fra

u

af 6te

;t

96 Aar

Fra

u

af 7de

il

180 Aar

Fra

te

af 1 2te

ii

4000 Aar.

Sir William Herschel erklærer, idet
han beskriver Teleskopens Magt til
at gjen nemtrænge det store Verdens-
rum, at Lyset fra den glimrende
Taageplet, som han saa' ved Hjælp
af sin store Kikkert, maatte i det
mindste have brugt 1,900,000 Aar til
at naa vor Jord.

182

Redaktionsbemærkninger.

j{l®l§mttfwmn,

Et Maanedsskrift.

ANDREW JENSON,

Redakttir og Udgiver.

SUBSKKIFTIONSPKIS:

En Dollar og fem og tyve Cents om A«ret
i Forskud.

Enkel/e Numre ti Cents.

Salt Lake City,

December 1882.

MÆRKVÆRDIG HELBREDELSE.

Da vi er personlig bekjendt med de
fleste af ffllgende Beretnings Under-
skrivere, og véd, at de ere gode og
r3aalidelige Mænd, tor vi dristigt an-
befale Skrivelsen som Noget, der er
aldeles troværdigt:

"Om Foraaret 1852, da Evangeliet
fOrst begyndte at gjttre Fremgang i
det indre Vendsyssel, fandtes der
iblandt Andre en temmelig stor Fami-
lie i Stenbroen i Taars Sogn, som lod
sig dtfbe, iblandt hvis Medlemmer vi
ville nævne Broder Peter Chr. Jen-
sen, der nu fungerer som Biskop for
Mantua Ward, Box Elder County,
Utah. Broder Jensen havde en 83
Aar gammel Bedstefader ved Navn
Christen Christensen, som i flere Aar
stadig havde holdt Sengen og var
paa Grund af sin hoje Alder meget
svag og afkræftet. Da de yngre Med-
lemmer af Familien annammede Evan-
geliet, var han ikke strax færdig til
selv at lade sig dtibe, men vedblev
uafbrudt at læse i Bibelen, hvis Ind-
hold han sammenlignede noje med de
af de Sidste-Dages Hellige udgivne
Skrifter. Saaledes hengik Sommeren,
men en Dag om Efteraaret kaldte
han sin Sons Hustru til Sengen og
hviskede til hende, at han nu onske-
de .at blive indlemmet i Menigheden
ved Daab. Dette hans Begjær blev
ham strax tilstaaet, og. Peter Chr. Jen-
sen, hans SOnnesCn, tilligemed en an-

den Broder bar ham ud af Huset og
omtrent 500 Alen ned ad en Bakke
til en lille Bæk, hvor Ældste Mads
Chr. Jensen forrettede Daabshandlin-
gen. Saa snart han var bleven dObt,
rakte BrOdrene deres Hænder frem
for at ville hjælpe ham op af Van-
det, men han undslog sig deres Bi-
stand og sprang ved egen Hjælp og
tilsyneladende med sttirste Lethed
op ad den stejle Skrænt, der var
omtrent 6 -Fod boj, og lCb derpaa op-
ad Bakken, som Brodrene havde baa-
ret ham ned ad, saa let som en Hind;
og han kom hjem til Huset fttrend no-
gen af de Andre, der havde fulgt ham
til Dttbestedet. Hans Ungdomskræfter
syntes pludselig at være vendte tilbage,
og i Stedet for at gaa tilsengs igjen
blev han nu bemægtiget af en overor-
dentlig Nidkjærhed til at ville vandre
ud og forkynde Evangeliet for sine
Slægtninge. En ubehagelig Tungho-
righed, som han havde lidt af i en
længere Tid, forlod ham samtidig, og
hans Hukommelse og Forstandsevner
styrkedes paa en mærkværdig Maade,
saa at han med stor Klarhed kunde
fremsætte Evangeliets Principer for de
Mange, han indlod sig i Samtale
med, og bære et kraftigt Vidnesbyrd
om Sandheden af hvad han havde
annammet samt om sin mirakulose
Helbredelse fra sin tidligere Svaghed.
Altid var han fuld af guddommelig
Glæde, og i Særdeleshed naar han
vidnede for Folk om Evangeliet, hvi-
lede der ham altid et lyksaligt Smil
paa Kinden. Folket i Almindelighed,
men navnligen hans Naboer og Be-
kjendte, bleve hejlig forbausede over
den gamle Mands Evner og Nidkjær-
hed, og i Særdeleshed over hans
Helbredelse. At det bragte en Del
af dem til en nærmere Understtgelse
af Evangeliets Principer og til at
slutte Pagt med Herren, er en Selv-
følge.

Indtil han emigrerede fra Danmark
om Efteraaret 1853 vedblev gamle
Christen Stenbroen, som man almin-
delig kaldte ham, næsten uafbrudt at
vandre omkring fra Sted til Sted for
at prædike Evangeliet, og flere Gange

Fakta Angaaende Mennesket.

183

gik han 3 a 4 danske Mile om Da-
gen. Han kunde løbe som en ung
Dreng, og Saa nidkjær var han, at
han næppe havde Tid til at sove om
Natten. Da saa endelig Tiden kom,
at han skulde emigrere, var han saa
ivrig for at komme afsted, at han
ikke vilde vente til Vognen blev fær-
dig, men spadserede foran det ovrige
af Selskabet flere Mile tilfods ad
Aalborg til. Det blev imidlertid ikke
hans Lod i dette Liv at betræde
Zions Jordbund, thi han døde stærk i

Troen og mæt af Dage under Rej-
sen op ad Mississippi-Floden Dagen
før Skibet naaede New Orleans, hvis-
aarsag han blev begravet i Land.
Denne mærkværdige Olding var født
i Stenbroen d. 10de Novbr. 1769.

Vi Undertegnede, som vare person-
lig bekjendte med Broder Chr. Chri-
stensen, bevidne herved, at ovennævnte
Beretning om ham er sandfærdig.
Peter C. Jensen, M. C. Jensen,

J'orgen Petersen, L. C. Jensen,

Lars C. Christensen, H. P.Jensen".

FAKTA ANGAAENDE MENNESKET.

En voxen Mands almindelige Vægt
er omtrent 140 Pund.

En Benrad vejer i Almindelighed
14 Pund.

Der findes 245 Ben i det menneske-
lige Legeme, indbefattende de 32 Tæn-
der og de 9 Horeknokler.

Benraden er en Tomme kortere end
den levende Mand.

En almindelig Mands H jaerne vejer
32 Pund; en Kvindes 2:] Pund.

En Mands Hjærne er mere end
dobbelt saa stor som noget Dyrs.

En Engelskmand vejer i Alminde-
lighed 150 Pund, en Franskmand 136
Pund, en Belgier 140 Pund.

En Engelskmands almindelige Højde
er 5 Fod 9 Tommer (engelsk Maal),
en Franskmands 5 Fod 4 Tommer,
en Belgiers 5 Fod 6| Tomme.

En Mand aander omtrent 20 Gange
i et Minut eller 1200 Gange om Ti-
men.

En Mand forbruger omtrent 10
Potter Luft i et Minut, 600 Potter
om Timen eller 14,400 Potter om
Dagen.

En Mand afgiver aarlig til Vege-
tationen 124 Pund Kulstof.

Et Menneskes Puls slaar 120
Gange i Minuttet i Barndommen, 80
Gange i Manddomsalderen og 60
Gange i 60 Aars Alderen. Kvinder-
nes Puls slaar hurtigere end Mænde-
nes.

Hjærtet banker 75 Gange i et Mi-

nut og sender henved 10 Pund Blod
gjennem Blod og Pulsaarene ved .
hvert Slag; Hjærtet banker 4 Gange
for hver Gang vi aande. Det cirku- *
lerende Blod vejer omtrent 28 Pund.

540 Pund eller omtrent 255 Potter
Blod gaar gjennem Hjærtet om Ti-
men; alsaa 12,960 Pund eller 6,120
Potter i 24 Timer.

Omtrent 60 Pund Blod gaar gjen-
nem Nyrerne hver Time.

Der findes 174,000,000 Huller eller
Celler i et Menneskes Lunger, hvil-
ke kunne dække en Overflade, der er
30 Gange større end det menneske-
lige Legeme.

2500 Kvadrattommer kan anslaas
som Overfladen af en Mands Legeme
af almindelig Storrelse. ■

Hver Pore paa Menneskets Legeme
er omtrent \ Tomme lang, og man
har talt saa højt som 3528 Porer
paa 1 Kvadrattomme af Haandfladen.
Der findes omtrent 7,000,000 i en
Mand af almindelig Størrelse.

Der findes i det menneskelige Le-
geme omtrent 1,750,000 Tommer, eller
145,833 Fod, eller 24,300 Favne, eller
28 engelske Mile Porer.

Henved 2 Pund foleslos Uddunst-
ning eller Sved forlader det menne-
skelige Legeme i rrVer 24 Timer.

Det menneskelige Legemes almin-
delige Temperatur er 98 Grader F.
eller omtrent 30 Grader R.

Eftersom Luftens Tryk er 14 Pund

184

Verdens Sprog og Alfabeter.

paa hver Kvadrattomme, saa bærer et
Menneske omtrent 30,000 Punds Vægt —
omtrent 15 Tons.

Et Menneskes almindelige Levetid
er 38 Aar i Staden og 55 Aar paa
Landet.

VERDENS SPROG OG ALFABETER.

Der siges, at de forskjellige Na-
tioner paa Jorden tale omtrent 88
forskjellige Fællessprog, men disse
kunne alle henføres til et meget mindre
Antal Grundsprog, der igjen deles af
de Sprogkyndige i tre Klasser, rtemlig:

1. Indo-Germanisk, indbefattende de
gamle klassiske Sprog, saa vel som
de nyere europæiske Tungemaal.

2. Sanskrit (Hinduernes gamle Sprog),
indbefattende alle de indiske Sprog-
arter.

3. Semitisk, indbefattende det he-
braiske og arabiske Sprog.

Man siger, at der findes 937 asia-
tiske Tungemaal, 587 europæiske, 276
afrikanske og 1264 amerikanske. Ikke
mindre end 3064 Sprog-Vokabularier
opregnes af M. Aldelung, men saa
vidt Anvendelsen af dem i daglig Tale
angaar, formindskes de stadig i Antal.

Af alle Sprog er det Hebraiske det
ældste og mest poetiske, det Latinske
det rigeste paa Ord og mest klangfulde,
det Græske det kraftigste og mest
ophojende. Disse tre kaldes i Almin-
delighed ,,de dttde Sprog".

Af de nyere Sprog er Kinesisk det
vanskeligste, Italiensk det blodeste,
Spansk det prægtigste, Fransk det
mest dannede og lidenskabelige og
Engelsk det kraftigste og mest ordrige.

Det engelske Alfabel har 26 Bog-
staver, det franske 25, det hebraiske,
kaldæiske og syriske 22, det græske

24, det latinske 25, det spanske 27,
det italienske 20, det danske 28, det
norske 2'8, det arabiske 28, det per-
siske 31, det tyrkiske 23f det georgin-
ske 36, det koptiske (gammel-ægyp-
iske) 32, det muskovitiske 43, det
slaviske 27, det hollandske 26, det
æthiopiske 222, det tartariske 222, det
bengal-indiske 21, og det sanskritiske 28.

Det engelske Sprog bestaar af om-
trent 60,000 Ord (indbefattende Af-
ledningsord, Sammensætninger, gram-
matikalske Bojm'nger osv.) og foruger
bestandig sit Ordforraad. Det siges
at indeholde omtrent 20,000 saxiske
Ord med 9000 af latinsk eller ro-
mersk Oprindelse. Omtrent 2,500 Ord
ere afledede fra det Græske, tillige-
med et betydeligt Antal fra Tysk,
Valesisk, Spansk, Dansk og Ara-
bisk; ligeledes nogle Ord fra de
toutoniske, gothiske, hebraiske, sven-
ske, portugesiske, flamiske, runiske,
ægyptiske, persiske, cimbriske og
kinesiske Sprogarter.

Af de forskjellige Ordklasser har
det engelske Sprog 2 Artikler (Kjen-
deord), omtrent 30,000 Substantiver
(Navneord), 10,000 Adjektiver (Tillægs-
ord), 40 Pronominer (Stedord), 10,000
regelmæssige Verber, 170 uregelmæs-
sige Verber, 3600 Adverbier (Biord),
69 Præpositioner (Forholdsord), 19
Konjunktioner (Bindeord) og 68 In-
terjektioner (Udraabsord).

ERINDRINGER FRA OKTOBER.

UTAH.
Halvaarskonferencen for Jesu Kristi
Kirke af Sidste-Dages Hellige tog sin
Begyndelse i Assembly Hall, Salt
Lake City, d. 6te Oktober Kl. 10
porm. og fortsattes med to Forsam-

linger daglig indtil Stfndag d. 8de.
Om Lordagen og Sttndagen benytte-
des det store Tabernakel. Talerne
vare: F. M. Lyman, Daniel H. Wells,
Brigham Young, Moses Thatcher,
John H. Smith, Erastus Snow, Joseph

Erindringer fra Oktober.

F. Smith, George Q. Cannon, Wil-
ford Woodruff og John Taylor. Saa-
danne Raad og Formaninger, som
Folkets nærværende Omstændigheder
og Tarv gjorde nødvendig, bleve
givne under Indflydelsen af en stor
Fylde af Guds Aand, og alle For-
samlingerne vare gode og opbyg-
gende. 78 Missionærer bleve kaldede,
nemlig 24 til Storbritannien, 22 til
Skandinavien, 1 til Svejts og Tysk-
land, 24 til de Forenede Stater, 2
til Sandwich-Oerne, 3 til Frankrig og
2 'til ' Holland. Foruden disse vare
60 Missionærer, hvis Navne ogsaa
bleve oplæste, kaldede siden April-
konferencen og havde allerede begivet
sig til deres forskjellige Arbejdsmarker,
nemlig, 15 til Storbritannien, 22 til
Skandinavien, 5 til Svejts og Tyskland,
16 til de Forenede Stater, t til Sand-
wich-Oerne og 1 ti i New Zealand.
(Navnene paa de 22 skandinaviske
Brødre, som allerede ere rejste, fore-
komme i dette Blads Nr. 9, Side
142 og 143 samt i nærværende Nr.
Side 186.) Af andre Forretninger,
som bleve udførte, kunne nævnes, at
Abram H. Cannon, en Son af George
O. Cannon, blev kaldet til at ind-
tage den ene af de to ledige Plad-
ser, som i nogen Tid har existeret
iblandt dé syv Præsidenter over alle
de Halvfjerds.

En Konvention, bestaaende af Dele-
gerede fra de forskjellige Countier i
Territoriet, mødte sammen i Salt Lake
City d. 12te Oktober for at udnævne
en Delegeret til Kongressen. Pifter
Afholdelsen af fire Møder blev John
T. Caine den følgende Dag enstem-
migt valgt som Kandidat ti! dette
Embede, efter at man i Forvejen
havde vedtaget en Del Grundsætnin-
ger, der tydelig tilkjendegave de An-
skuelser, som Størsteparten af Fol-
ket i Territoriet nærer ined Hensyn
til den nærværende politiske Situation.
De saakaldte „Liberale" valgte om-
trent samtidig Philip T. Van Zile til
Modkandidat. Det Næste, som blev
gjort, var at afholde politiske Møder
overalt i Territoriet, hvori de to Kan-
didater selv toge virksom Del, tilli-

gemed de mest indflydelsesrige poli-
tiske Talere, som kunde opdrives paa
begge Sider. Disse Møder, der, hvad
Folkets Parti angik, udmærkede sig
med Begejstring og Alvor, fortsattes
lige indtil Valgdagen.

Den 13de Oktober bleve Ældsterne
George Teasdale og Heber J. Grant
ved Aabenbaring kaldede til at ind-
tage de to ledige Pladser i de tolv
Apostles Kvorum, og Seymour B.
Young til at fylde den endnu ledige
Plads som en af de syv Præsidenter
for de Halvfjerds. Disse tre Brødre
bleve ordinerede til deres Embeder d>
16de s. M. 1

Over 60 Missionærer, hvis* Bestem-
melsessteder vare Storbritannien, Skan-
dinavien og de sydlige Stater, for-
lode Salt Lake City Tirsdag Mor-
gen cl. 17de Oktober, under Ledelse
af Ældste George C. Lambert. De
skandinaviske Brodres Navne ere
følgende: Andrew H. Anderson af
Hutitsville, Carl A. Ek, Christian Lar-
sen, Andrew Peterson og Bengt M.
Ravsten af Logan, C. H. Steffensen og-
Olaus Johnson af South Cottonwood,
N. P. Petersen af Richfield, Andrew J.
Hansen af Big Cottonwood, Gustaf H.
Anderson af Grantsville, Jens Olsen,
Søren Petersen, James P. Olson,
Jens P- Jensen, Thomas S. Lund og
Lars Peter Ovesen af Ephraim, John
Olson af Moroni, Carl Jensen af Red ••
mund, And. Amundsen af South Jor-
dan, Søren Sørensen af Elsinore, og
Andrew Anderson af Union. Alle
disse bleve kaldede i Oktober-Kon-
ferencen.

Natten mellem d. 19de og 20de
Oktober blev en berygtet Kvinde ved
Navn Nellie T. Wilder snigmyrdet i
First East Street, Salt Lake City.
Flere Personer bleve arresterede paa
Mistanke og forhørte, men de kunne
ikke bevises at være skyldige. En
Mængde Indbrudstyverier fandt og-
saa Sted i SaU Lake City i Oktober
Maaned, og det blev tilsidst nødven-
digt at ansætte en extra Politistyrke
i hvert Ward af Staden om Natten
for at standse dette Uvæsen.

Melvina Harvey, Enke efter Wil-

186

Erindringer fra November.

lard Snow, dttde paa hendes Bopæl
i 13de Ward. Salt Lake City, d. 24de
Oktober, omtrent 71 Aar gammel.
Hun havde været Enke i 29 Aar.
Vore skandinaviske Søskende ville
•erindre, at hendes Mand, der præside-
rede over den skandinaviske Mission,'
dode paa en Rejse over Nordsoen d.
21 de August 1853; hans Legeme blev
sænket i Havet nogle fra Mile fra
Hull.

DANMARK.

Ældsterne M. Rosenlund af Mt.
Pleasant, L. P. Johnson af Hooper-
ville, A. O. Anderson af Glenwood
og Peter Andersen af Morgan County,
som i forening med andre Missio-
nærer forlode Salt Lake City d. 12te
September ankom lykkelig og vel til
Kjflbenhavn d. 3die Oktbr. Rosenlund
og A. O. Anderson bleve beskikkede
til at arbejde i Skaane Konference,
Johnson i Gcteborgs og Peter Ander-
sen i Kristiania Konference. Det stOrre
Selskab Missionærer til Skandinaven,
som afrejste d. 23de August, ankom
til Kjobenhavn om Aftenen d. 12te
Septbr. og modtoge strax deres Be-
skikkelser som folger: Lars H. Out-
zen og P. Christensen beskikkedes
til at arbejde i Aalborg Konference;
Hans J. Bruun, Hans Poulsen, Jacob
J. H. Jensen, Chr. J. Christiansen og
Hans Andersen i Aarhus Konfe-
rence; N. C. Skougaaid .og Halvor
Olsen i Kristiania Konference ; Jeppa
Nilson, Charles A. Tietjen og John
Capson i Skaane Konference; Jeppa
Monson og Anders Jenson i Gote-
borgs Konference, samt N. W. An-
derson, Nils Johnson og Carl E.
Anderson i Stockholms Konference.

Den ilte Oktobr. var det 100 Aar
siden den bekjendte danske Folkedig-

ter og Forkæmper for det danske
Folks Nationalitet og Frihed, Sten
Stensen Blicher, fedtes. I den An-
ledning afholdtes en Fest paa Him-
melbjærget, hvor en MindestOtte ved
samme Lejlighed blev afslOret til Ære
for Digteren, der dtide stille og næ-
sten ubemærket d. 28de Marts 1848.
Hans Fortjenester ere forst blevne
vurderede af Efterslægten.

SVERIGE.
I Marstrands Havn ere for Tiden
Dykkere beskjæftigede med at optage
Kanoner m. M., som antages at skrive
sig fra den Tid, da Henrik Danck-
ward i Juli Maaned 17 19 overleve-
rede Fæstningen Carlsten til Torden-
skjold, ved hvilken Lejlighed Sven-
skerne sænkede et Krigsfartoj i Hav-
nen. En Kanon, som den 30te Sep-
tember optoges, bærer Aarstallet 1681.

ENGLAND.

Den fOrste Ligbrænding, der no-
gensinde er forrettet i England, fandt
Sted i London d. 12te Oktober. Det
var to Lig, der paa denne Maade
reduceredes til Aske.

ÆGYPTEN.

Efter Arabi Paschas Fald har Khe-
diven i Forening med de engelske
Officerer arbejdet paa at ordne Lan-
dets indre Forhold, og man har paany
organiseret den ægyptiske Armé, over
hvilken Kommandoen er bleven over-
ladt til Baker Pasha. Arabi er bleven
fremstillet for en Krigsret, hvor han
selv forsvarede sin Sag paa en due-
lig Maade, da man forst senere til-
lod ham at faa to engelske Advo-
kater til at forsvare sig. En hel Del
andre Officerer og fremragende civile
Personligheder, der deltoge i OprCret,
ere ogsaa blevne fængslede.

ERINDRINGER FRA NOVEMBER.

UTAH.

Ved Valget d. 7de November blev-
et slorre Antal Stemmer givet for
Delegerede til Kongressen end ved no-
get tidligere Valg i Utah. Folkets Kan-

didat, John T. Caine, fik saaledes
23,039 Stemmer og de ,, Liberales"
Kandidat, Philip T. Van Zile, 4884.
Den 16de November bleve Stemmer-
ne talte af 5 af Utah-Kommissionæ-

Erindringer fra November.

187

rerne dertil beskikkede Mænd, i Nær-
værelse af 4 af Kommissionens Med-
lemmer, der, trods de „liberale" Ad-
vokaters Protest, strax underskreve et
Certifikat, der erklærede John T.
Caine valgt med en Majoritet af
18,155 Stemmer. Hermed var Kom-
missionærernes Arbejde i Utah foreld"
bigt forbi, hvorfor de ogsaa strax
efter rejste tilbage til Osten for atter
at mode sammen i Washington d.
15de Decbr.

Det femte og sidste af dette Aars
Emi »rantselskaber fra Europa ankom
lykkelig og vel til Ogden og Salt
Lake City d. 10de November. Den
skandinaviske Del af samme, bestaa-
ende af 108 eller 109 Sjæle, forlod
Kjobenhavn d. 13de Oktober med
Dampskibet „Cato'*, under Ledelse af
Ældste P. O. Hansen samt tre andre
hjemvendende Ældster, nemlig Lars
N. Larson, Jens Jenson og A. O- An-
derson. Efter heldig Overfart over
Nordstten ankom Selskabet til Hull
d. 1 6de og fortsatte samme Dag Rej-
sen med Jærnbane til Liverpool, hvor
det blev forenet med 279 engelske,
skotske og walesiske Hellige samt
24 fra Storbritannien hjemvendende
Missionærer, og forlod nævnte Stad
med Dampskibet „Abyssinia" d. 21de
Oktober, under Ældste George String-
fellows Ledelse. Rejsen over Atlan-
terhavet varede, paa Grund af ugun-
stigt Vejr og Modvind, i 13 Dage,
men Selskabet naaede dog New York
i god Behold d. 3die November.
Fra denne Stad fortsattes Rejsen
samme Aften vestpaa med Jærnbanen.
Et enkelt Dødsfald indtraf iblandt de
Emigrerende, idet et 2 Aar gammelt
Barn dode i Nærheden af Laramie-
Der har i lang Tid ikke været saa
stor en Emigration af Hellige fra
Europa som i Løbet af indeværende
Aar.

General Phil. Sheridan, ledsaget af
sin Hustru samt General Thompkins
og Oberst Gregory, ankom til Salt
Lake City d. 28de November paa en
Inspektionstur til Militærstationerne i
Territoriet. Den følgende Dag afrejste
han og Selskab til Beaver County for

at besøge det derværende Fort Ca-
meron.

Syv Lag Sten, der tilsammen udgjør
8 Fod 9 Tommer i Hcjde, er dette
Aar bleven lagt paa Tempelmuren
i Salt Lake City, hvilket gjor denne 75
Fod hej. Kun 6 Lag mere behøves til
at bringe Bygningen op til hvor Tag-
tømmeret skal ligo-e.

ARKANSAS.

Et Jordskjælv har fornylig fundet
Sted i Fayetteville i Arkansas. Ry-
stelsen varede i 14 Sekunder og var
hele denne Tid temmelig stærk. Gul-
vene i Husenes ovre Etager syntes
ligesom at hæve sig, Murene svajede,
Vinduesruderne klirrede, og Møbler og
andet Husgeraad kastedes om hver-
andre. Alt, hvad som ' havde Ben at
gaa paa, ilede ud af Husene i den
Tanke, at Bygningerne vilde styrte
sammen, hvilket dog heldigvis ikke
skete. Den ved Rystelsen anrettede
Skade var ikke stor.

NORDVESTLIGE STATER.

Demokraterne have sejret over Re-
publikanerne ved November-Valget i
flere af de nordvestlige Stater.

DANMARK.

Missionærerne, som forlode Salt
Lake City d. 17de Oktober, ankom
efter heldig Jærnbanerejse til New York
d. 22de s. M., hvor fra de d. 24de
afsejlede med Dampskibet „Wyoming"
og ankom til Liverpool d. 3die No-
vember. Der fra fortsatte de skandi-
naviske Missionærer Rejsen ti] Kjø-
benhavn, hvor de ankom lykkelig og
vel d. 6te November og modtoge
deres Beskikkelser som folger: J. P.
Jensen og Jens Olsen beskikkedes til
at arbejde i Kjøbenhavns Konference;
Søren Sørensen, L. P. Ovesen, T. S.
Lund og N. P. Petersen i Aalborg
Konference; A. J. Hansen, Carl Jen*
sen, Chr. Larsen og S. Petersen i
Aarhus Konference; A. Amundsen,
O. Johnson og C. H. Steffensen i
Kristiania Konference; C. A. Ek og
A. Peterson i Stockholms Konference;
G. H. Anderson, B. M. Ravsten
og A. H. Anderson i Gøteborgs

188

Erindringer fra November.

Konference, og J. P. Olson, A. An-
derson og John Olson i Skaane Kon-
ference.

En særdeles smuk Statue af Niels
Ebbesen, Danmarks tapre Befrier fra
den tyske Grev Geerts Herredomme,
afsløredes paa Torvet i Randers cl.
2den November under stor Højtide-
lighed.

NORGE.

De nylig stedfundne Valgsmands-
Valg i Norge har givet Venstrepar-
tiet Flertallet af Stemmer i forskjel-
lige af Landets Distrikter. Den-ne
Sejr har foraarsaget megen Forbitrelse
iblandt Højrepartiet.

VESTINDIEN.

Den skrækkeligste Orkan, der no-
gensinde har hjemsSgt Vestindien,
hærjede Buelta Abajo i November
Maaned. Forud for Stormen gik en
tung trykkende Luft, medens Himme-
len var bedækket med svære tunge
Skyer. Om Eftermiddagen skyllede
Regnen ned i Stromme, Vindsted paa
Vindstod foer igjennem Luften, Træer
oprykkedes med Roden, og de forfær-
dede Beboere styrtede ud af deres
Huse og sogte, tilligemed Husdyrene
og Skovenes vilde Dyr, sin Frelse i
en ilsom Flugt. Stenbygninger, Huse
og Hytter jævnedes med Jorden, store
Træer slyngedes hoit op i Luften, og
de Saaredes og Doendes Skrig blan-
dede sig med Orkanens Raseri. Be-
nar del Reed er næsten odelagt, '
San Juan og Martinez ere 1500 og i
Hectande del Balle 300 Privathuse og
Pakbygninger odelagte, medens næsten
hele Consolacione del Sur ligger i
Ruiner. I Distriktet Guane er ikke
mindre end 2000 Privatbyninger og
Varehuse styrtede sammen, og i San
Jose staar ikke et eneste Hus. Vei-
ene ere ufremkommelige ved omstyr-

tede Træer, Broer ere revne bort og
Tusinder af Husdyr druknede. Tobaks-
hosten saa vel som alle Landmands-
produkter er totalt odelagt, og Be-
folkningen i et af de rigeste Distrik-
ter i Cuba ser sig nu truede af en
Hungersnød. 30 Lig ere hidtil fund-
ne, men man er bange for, at Tallet
paa de Omkomne er langt større.

ÆGYPTEN.
Næppe er en Krig forbi førend en
anden synes at true delte ulykkelige
Land. En saakaldet falsk Profet i
Spidsen for den vaabendygtige Be-
folkning af Sudan*, og støttet af nog-
le Kanibalstammer fra Mellem-Af-
rika, siges at have anrettet et fuld-
stændigt Nederlag i 7 blodige Slag
paa 3 ægyptiske Guvernører. Ægyp-
terne have 8000 Dræbte, Saarede og
Fanger, og have desuden mistet en
Mængde Vaaben, deriblandt 5000
Remmington Rirler. Den falske Pro-
fet lader hælde kogende Talg i Fan-
gernes Ojne og Oren og piner dem
paa alle mulige Maader, og Kanibal-
stammerne æde bogstavelig de Ofre, der
falde i deres Hænder, saa fremt de
ikke anerkjende den falske Profet
som en sand Profet og Kalif. Det
paastaas, at denne Fanatiker daglig
vinder Skarer af Tilhængere, og at
han allerede er paa Vejen mod Kajro.

Ifølge de nyeste statistiske Beret-
ninger udgives paa Jorden 34,274 Avi-
ser, der udkommer med et aarligt
Numerantal af 10,592,000,000, eller sex
Aviser for hver Mand, Kvinde og
Barn pr. Aar. Der udgives 4020 dag-
lige Aviser og 18,274 ugentlige.

* Sudan er et stort Landskab i Central-
Afrika, hovedsagelig beboet af Negere og
Fellataer.

RETTELSER.

Side 19, 2den Spalte, 5te L. f. n., staar „ode", les , ,19de".

" 36, iste " 10te L. f. o., staar „Grevinde Danner" læs, „Enkedronningen".

" 109, 2den " 7de L. f. o., staar „Samme Foraar (1857)", læs „Om Foraaret 1863"

" 118, iste " 2den L. f. n., staar „13de", læs „ 12te".

" 118,2den " 10de L. f. n., staar „Januar", læs „Februar".

" 123, 2den " 13de L.f. o., staar „Præst", læs „Præsident".

" 127, iste " 8de L. f. o., staar „1868", læs „1878".

MORGENSTJERNEN

Et historisk-biografisk Maanedsskrift.

ANDEN AARGANG.

„Skriv Dig alle de Ord, som jeg haver talet til Dig, i en Bog"- — Jep. 80, 2.

Redigeret og udgivet af Andrew Jensom

SALT LAKE CITY, UTAH.

TRYKT HOS „DESF.RET NEWS COMPANY .

1883.

INDHOLD.

SIDE.

AabenLaring og Frqfeti om Krig 149

Aabenbaring om Ægteskabspagtens Evig-
hed, indbefattende Flerkoneri 173, 177

Aarets fJrste Emigrantselskab 112

Aarets tredie Emigrantselskab 128

Abrahams Bo^ 98

Agenter beskikkes 48, 64

Befalinger til Kirken angaaende Daab 169

Bibeloversættelse. Et Uddrag af en — 145

Betragtninger ved Aargangens Slutning 182

Biografiske Skizzer:

O. N. Liljenqvist 25, 37

Niels Wilhelmsen (med Billede) 107, 121,

133, 151

Billeder fra Abrahams Bog 99, 103, 106

Biskop E. Hunters Dod 186

Broderkjærlighed 120

Den skandinaviske Mission 48

Det forste Bryllup (Poesi) 128

Dcdsfald 15, 16, 32, 46, 47, 48, 62, 80, 126,

127, 158, irg, 186, 187

Et Uddrag af en Bibeloversættelse 145

En Nogle til Johannes Aabenbaring 147

Emigranters Ankomst 112, 126, 158, 159, 183
Erindringer fra Missionen i Skandinavien:

Missionærers Ankomst 1

En Gren i Slesvig, Overfald paa Born-
holm, osv 1

Brcdrene i Norge 3

Laasby Gren opretles 6

Generalkonference i Kjobenhavn 6

Brev fra Willard Snow 7

Ældster forvises fra Sverige 18

Pobeloplob i Gothersgade 19

De fyrste Grene oprettes i Sverige 20

Johan Svensons Fængsling 21

En Gren oprettes i Flensborg 22

Kolera udbryder i Kjobenhavn 22

Retsforfølgelse i Sverige 22

Skaane Konference oprettes 23

Falske Rygter osv 23

. .Mormonismen" i Rigsdagen 34

En speciel Generalkonference. osv 34

W illard Snovvs Dod 35

Ældste Van Cotts Beskikkelse 37

SIDE.

Brev fra John Van Cott 37

Kontoret flyttes 50

Den sjette Generalkonference 50

Flerkoneriets Offentliggjcrelse 51

Tredie Emigrantselskab 51

Det fjerde Emigrantselskab ^3

Missionen i Danmark 54

Stillingen i Norge 55

Politiforfolgelser i Sverige 55

P.O. Hansen præsiderer 65

Forsamlingerne i Kjobenhavn 65

Forfolgelse og Mishandling. 65

Ovrighedens Efterstræbelse: i Sverige 66

En Gren oprettes i Kristiania 67

Uvejr i Danmark osv 68

Besog af Franklin D. Richards 68

Det femte Emigrantselskab 69

Generalraad i Kjobenhavn 71

Brev fra ]ohn Van Cott 114

Stræng Vinter 115

Ældsterne forfolges i Skaane 116

En Gren oprettes i Stockholm 117

Værket trives i Norge 117

Evangeliets Fremgang i Danmark 117

Daniel Spencers og Joseph A. Youngs

Bestig 118, 129

Fra Kirkens Lvrdomme og Fagter 169

H. C. Hansens Beretning 9

Indbinding af Beger 121

Johannes Aabenbaring. En Negle til — 147

John Van Cotts Dod 48

Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Helliges

Opkomst 171

Kirkens Historie 120

Kirkens 53de Aarskonference 79

Maaden, hvorpaa Nadveren administreres 169

Marskal Andrew H. Burts Mord 158

Medlemmernes Pligter, efter at de ere op-
tagne ved Daab 169

Missionærer udsendte fra Zion til Skandi-
navien 10, 57, 74, 140, 179, 183

Mose Syner 81

Mose Skrivelser 83, 97

IV

Indhold.

side.

Notitser. 25, 48, 64, 72, 78, 80, 112, 144,

160, 176
Nyheder 16, 32, 46, 63, 80, in, 126, 158, 186

Om Navneforandring 56

Poesi 36, 128, 157, 178

Præsident Niels Wilhelmsens dodelige Bort-
gang 153

Præsident Niels Wilhelmsen i Begravelse 155

Punktlighed 24

Solen 72

SII)K_

Sandhed (Poesi) 178

Troes-Artikier , 172

Uddrag af Joseph Smiths Levnetslob 149, 161
Uddrag af en Aabenbaring osv 170

Vort Modersmaal 8

Wm. H. Hoopers Dod 32

.Eldster'nes, Præsternes, Lærernes, Diako-
nernes og Kristi Kirkes Medlemmers
Pligter 170

%JHk$ ,.

^-,.^SSM?*si-«^

»-§^^-^-^v — f?

"£\T>fZ^^J <^£ TIT ;Y T^ T>W1^ ftP.

ET HISTOEISK-BIOGRAFISK MAANELSSKRIFT.

"Uagtet ban er dod, taler han dog." — Parley P. Pkatt.

Nr. i.

JANUAR 1883.

2DEN AARG.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra iste Aargang, Side 181.)

1853-

MISSIONÆRERS ANKOMST.

Den 4de Februar kom Willard Snow
og P. O. Hansen tilbage fra deres
Tur til England, ledsaget af Ældste
Hans Peter Olsen, der var udsendt som
Missionær fra Zion for at skulle hjælpe
Brtfdrene i Danmark, og d. 12te s. M.
ankom Ældsterne Erik G. M. Hogan
og Knud Peterson til Kjobenhavn som
Missionærer fra Utah. Deres endelige
Bestemmelsessted var Norge.

EN GREN I SLESVIG, OVERFALD PAA
BORNHOLM OSV.

Fttlgende Brev fra Willard Snow
til Præsident S. W. Richards i Eng-
land er oversat fra ,,Millennial Star'"',
15de Aargang, Side 186, 187 og 188:

„Kjobenhavn, d. 20de Febr. 1853.
Elskelige Broder S. W. Richards!

Da jeg i Forening med Broder P.
O. Hansen lykkelig og vel er kom-
men tilbage her til * * og
da vi nu have hvilt os lidt, vil jeg
atter tage min Pen for at give dem
videre Underretning om Missionen i
disse Lande.

Som De nok erindrer forlod
Liverpool omtrent d.

jeg
ude Januar og

ankom samme Dags Aften til Hull,
hvor jeg fandt Brtfdrene Piersey (H.
P. Olsen) og Hansen ventende paa
mig. Vi bleve uundgaaelig opholdte i
Hull til d. 27de, og derefter havde
vi en behagelig men langsom Rejse
over Nordsoen. Da vi ankom til
Hamborg, fandt vi, at Dampskibsfarten
paa Kjobenhavn havde ophort, hvisaar-
sag vi bleve nodsagede til at fort-
sætte Rejsen tillands.

Efter at vi havde tilbragt en meget
behagelig Nat hos Broder Carn, rejste
vi med Jærnbanen til Rendsborg, hvor
fra vi den fclgende Dags Morgen
toge med Postvognen og kjiirte gjen-
nem Slesvig og over Fyen samt en Del af
Sjælland til Roeskilde. Der fra rejste
vi med Jærnbane til Kjobenhavn, hvor
vi ankom d. 4de Februar temmelig
trætte, efter at have rejst tre Dage og
Nætter uden SCvn eller Hvile.

Ved vor Hjemkomst finder jeg, at
„Mormonismen" endnu ikke er d6d i
Skandinavien, men lig et kraftigt
Gjæringsmiddel vedbliver den at virke
blandt Folket, og fra Tid til anden
bryder den frem lig en flammende
Ild paa forskjellige Steder, trods alle
de Forsog, som blive gjorte for at

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

slukke den og hindre dens Udbre-
delse.

En ny Gren af Kirken, bestaaende
af omtrent 30 Medlemmer, er bleven
oprettet paa et nyt Sted i Slesvig
siden jeg forlod England. Folket der-
steds har hidindtil været særdeles nid-
kjært imod os, og Politiet har gjort
alt muligt for at hindre Ældsterne fra
at rejse omkring og prædike iblandt
Folket. Nogle af BrOdrene ere ogsaa
blevne landsforviste. Ældste H. P-
Jensen, scm paa en Rejse fra Ham-
borg til KjObenhavn bescgte sin Hu-
stru, der bor i Kjobstaden Slesvig, fik
Tilladelse til at opholde sig i Byen
nogle fra Dage, i hvilken Tid han
dobte Adskillige, men fik næppe Tid
til at organisere dem og sætte Grenen i
Orden, forend Politiet var ham i
Hælene og tvang ham til at forlade
Byen.

Omtrent 15 Personer ere blevne dobte
af Ældste Bruun paa Vest- Sjælland
og et lignende Antal i Fredericia.
Paa Falster ere 20 flere blevne dobte
og omtrent ligesaa mange paa Born-
holm. Paa sidstnævnte O have Bro-
drene gjennemgaaet en anden PObel-
affære, men da jeg anser det for
unOdvendigt at give Dem alle Enkelt-
hederne desangaaende, vil jeg kun
bemærke, at en Flok raa Karle modte
sammen, skjulte dem en Stund i Nær-
heden og stormede derpaa Huset (hvor
SOskende holdt deres lille Forsam-
ling), opbrOde Medet, dreve Ældsterne
ud af Huset og sloge dem med Stokke
og Knipler, indtil de næppe kunde se
med Ojenene. Tilsidst flygtede de,
blodige og forslagne som de vare, for
at frelse Livet, og skjulte dem i en
lille Skov, hvor de fik Lejlighed til
at vaske dem og forbinde deres "Saar.
Derpaa gik de bort glade og tak-
nemmelige fordi Ingen var bleven
dræbt eller slemt lemlæstet.

Denne Affære lignede meget For-
folgelsen, som fandt Sted i Salling
fOrend jeg rejste til England, ved
hvilken Lejlighed to af Brodrene, som
skulde emigrere til Amerika, kom for
at sige Farvel til deres Venner og So-
skende. Men netop som de, efter at

have afholdt en lille privat Forsam-
ling, skulde sætte sig tilbords for at
nyde nogle Forfriskninger, kom omtrent
et Dosin stærke Mænd ind og spurgte
fOrst, om hvem de vare og hvad deres
Ærinde var, hvorpaa de begyndte at
prygle dem og dreve dem ud af Huset,
slæbte dem gjennem Snavs og Mudder
og vedbleve at mishandle dem indtil
Klokken 12 om Natten, da de, bedæk-
kede med Snavs og Blod, bleve forte
ind i et andet Hus (en Kro, hvor de
i flere Timer bleve haanede og be-
spottede paa alle mulige Maader); og
for end mere at latterliggjOre dem
bleve Kvinderne kaldte op af deres
Senge for at skulle se, hvorledes „Mor-
moner" saa' ud. Efter at have til-
budt dem Tobak sigende, at de
maatte nyde saadan Fode, som man
havde til dem, transporteredes de
til Sognefogden, som sagde, at han
ikke kunde beskytte dem. * * *

Omtrent 50 bleve under min Fra-
værelse tillagte Menigheden ved Daab
i KjObenhavn, saa at Grenen hersteds
nu har ligesaa mange Medlemmer,
som den havde "forend Emigrationen,
og maaske flere, hvilket i Sandhed
giver mig stor Glæde og Trost. Vi
have nu en stor og anseelig Sal til
at prædike i. Den fOrste Sabbat
efter min Tilbagekomst tror jeg, at vi
havde den stfcrste Forsamling, som
jeg nogensinde har set siden jeg kom
her til. Jeg har mærket, at min Aand
har svævet over dette Kontor og denne
Stad hele Tiden mens jeg har været
her, og 'jeg har Haab om, at mange
af de gode Sjæle, som bo her, endnu
ville komme til Sandheds Eskjendelse
og annamme Evangeliets Fylde.

Den 1 2te ds. ankom Brodrene Knud
Peterson og E. G. M. Hogan, som ere
beskikkede til at virke i den norske
Mission, her til Staden raske og vel
og fulde af Aanden. Jeg kan forsikre
Dem, at mit Hjærte glæder sig over
at faa denne betimelige Hjælp — disse
tre BrOdre fra Zion, thi jeg har længe
fOlt en stor Trang for flere trofaste
Zionsældster, som kunne tale Dansk
og de andre Sprog, som bruges i disse
Lande. * *

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Sidste Søndag havde vi en god Dag.
Brødrene Hogan og Peterson prædikede
i det norske Sprog, og Broder Piersey
(H. P. Olsen) talte med Færoernes,
Broder Jensen med iysk og Broder Han-
sen med kjØbenhavnsk Dialekt; Andre
talte paa Svensk. Min Tale var for-
modentlig lidt blandet, men vi havde
en udmærket god Forsamling, siden
hvilken sex flere ere blevne døbte.

Den ute ds. begyndte et meget
koldt og stormfuldt Vejrligt; Oresund
er nu aldeles tilfrossen, og man paa-
staar, at der i de sidste 20 Aar ikke har
været en saa kold Vinter her tillands.
Brodrene Peterson og Hogan ere der-
for nødte til at opholde sig her en Tid,
men saa snart Vejret tillader det, ville
de fortsætte deres Rejse til Norge.

Siden min Tilbagekomst har jeg
modtaget Breve fra de otte Ældster, som
bleve fængslede i Norge i Oktober
Maaned sidstleden. Af deres Skrivel-
ser, der giver Beretning om deres
Skjæbne indtil d. 4de Februar, erfarer
jeg, at de den Gang alle vare i Fæng-
sel, undtagen Broder Peter Beckstrom,
som var bleven løsladt paa den Be-
tingelse, at han ikke maatte prædike
„Mormonlæren." Disse Ældster have
nu sat arresterede i over fire Maaneder
og været forhørte atter og atter. Be-
skyldningen mod dem er, at de have
administreret Nadveren og udfort Daabs-
ordinancen i Jesu Navn; men deres
Anklagere synes nu ikke at vide, hvad
de skulle gjøre ved dem. Nogle mene, at
man burde have ladet dem være i
Fred fra først af; Andre forlange, at de
skulle løslades, saa at Landets Præster
kunne tilintetgjøre Bedrageriet i of-
fentlig Debat, medens det lutherske
Præsteskab synes at være i den største
Forlegenhed angaaende, hvor vidt „Mor-
monerne" kunne betragtes som en
„kristelig Sekt'' eller ikke. Dersom
de anerkjende os for "Kristne", have
Ældsterne Lov til at prædike og døbe
ligesaa godt som Statskirkens Præste-
skab. Til mig er det visselig morsomt
at betragte, hvor haardt saakaldte
Kristne og kristne Nationer prøve paa
at gjøre det til en Bftjde, der fortjener
Død Fængsel og Landsforvisning, at

en Israels Ældste administrerer i Kristi
Evangeliums Ordinancer i Jesu Navn,
na'ar de „Kristne" selv ikke en Gang
gjore Fordring paa at vær*e kaldede af
Gud som Aaron var.

Det er bleven mig fortalt, at denne
Sag er gaaet fra Kirkedepartementet til
Kongen, og jeg haaber, at den snart vil
bleve behandlet, thi mange staa nu
færdige til at lade sig døbe, saa snart
Ældsterne blive løsladte af Fængsel,
og saa snart det bliver lovligt for dem at
administrere i Evangeliets Ordinancer,
uden at blive mulkterede, fængslede el-
ler landsforviste derfor. Jeg er over-
bevidst om, at dersom Sløret kunde
bleve borttaget fra Folkets Ojne, og
der kunde blive Lejlighed til at præ-
dike for dem, vilde Tusinder flokke sig
till Faarestien og annamme Ordet med
Glæde. Men Mørket skjuler Jorden og
Dumhed Folkene, i Overensstemmelse
med Profetens Ord; og de mindre op-
lyste Klasser ere hildede i Blindhed
under Præsteskabets Magt og Indfly-
delse.

Jeg véd ikke, hvorledes Omstændig-
hederne ville dreje sig i Fremtiden,
men jeg vil vedblivende haabe til det
-Bedste og berede mig for det Værste,
saa godt jeg kan, og saa overlade til
Herren at styre Alt efter hans Raad
og Villie.

Brodrene her forene dem med mig i
at sende en kjærlig Hilsen til Dem og
alle de engelske Hellige og Israels
Ældster. Willard Snow.

BRØDRENE I NORGE.

Den 4de Januar bleve Missionærerne,
som sadde fængslede i Frederiksstad
og paa Elverhøj i Norge atter frem-
førte i Forhor. Omtrent 50 Vidner
vare indstævnede, hvilke alle bleve
nøjagtigt adspurgte i det Haab, at Ov-
righeden skulde kunne opdage Noget
i Brodrenes Foretagender, for hvilket
man kunde domfælde dem; men Vid-
nerne afgave alle den bestemte Er-
klæring, at Missionærerne vare de sæ-
deligste og skikkeligste Mennesker,
baade i Handel og Vandel, som de
nogensinde havde kjendt. Dette og et
lignede Forhør d. 14de holdes i Kjol-

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

bergbro, hvor Brødrene Dorius- og
Knudsen forst bleve arresterede. Den
19de Januar og 17de Februar afholdtes
igjen Forhor' over dem paa Raadstuen
i Frederiksstad, men alt hvad man
kunde bevise imod dem var, at de
havde forrettet adskillige af Evange-
lists Ordinancer i Overensstemmelse
med Bibelens Forskrifter. Desugtet
blev en Indstilling til Dom oplæst for
dem under Forhoret d. 17de Februar.
Den lød paa, at de skulde betale 16
Lod S6lv eller 8 Specier hver i Mulkt
samt betale Sagens Omkostninger; end-
videre skulde de udrede Arrestomkost-
ningerne for den Tid, de havde været
fængslede. En Erklæring af Departe-
mentstidenden fra Kirkedepartementet,
der gik ud paa at gjore dem til ukri-
stelige og nægte dem Beskyttelse
under Dissenterloven, blev ogsaa op-
læst for dem. Denne Erklæring var
støttet paa en Mængde falske Beskyld-
ninger og Fordrejninger af de Helli-
ges Lære. Brodrene skreve derefter
et Svar paa nogle af de urimeligste
Beskyldninger og vedlagde samme som
et Indlæg til Akterne d. 21de Februar,
da det sidste Forhor blev holdt, men
dette Indlæg tog Dommeren ingen vi-
dere Notits af, ej heller af Brødrenes
egne og Vidnernes Forklaringer, efter-
som han henholdt sig strængt til de
gejstlige Authoriteters afgivne Erklæ-
ringer, hvisaarsag BrBdrene bleve dømte
i Lighed med Indstillingen.

Underretsdommen ^blev Fangerne for-
kyndt d. 4de Marts, men i Ste-
dette for at modtage den, indankede de
deres Sag til de højere Retter.

Den 1 6de Marts indlob der en Skri-
velse fra Amtmanden om, at Svend Lar-
sen kunde blive løsladt paa den Be-
tingelse, at han ikke maatte udføre
nogen Handling, henhørende til „Mor-
monernes" Lære. Da han havde sin
Familie i OsterrisØer ansaa han det for
klogest at modtage dette Tilbud, hvor-
for han blev løsladt af Arresten samme
Aften.

Den 31te Marts blev Chr. Larsen
løsladt af Fængslet uden Kaution, ifølge
en Skrivelse, som han d. 23de s. M.
have indgivet til Amtet desangaaende.

Den 23de April blev Overretsdom-
men forkyndt de endnu fængslede BrØ-
dre. Den lod ligesom Underrests-
dommen, og Amtmanden havde selv
indanket den for Højesteret. Med Dom-
men fulgte en Skrivelse fra Amtman-
den, der gik ud paa, at de Brodre,
som endnu sadde arresterede, kunde
blive ldsladte, dersom de ville forplig-
tige dem til ikke at foretage de Hand-
linger, som hørte til deres Samfund.
Men ftfrend de antoge dette Tilbud
om Frihed indsendte de følgende Skri-
velse:

,,Til det høje Smaalenenes Amt.

I Anledning af det høje Amts Skri-
velse, som fulgte den os d. 23de ds.
forkyndte Overretsdom, og hvori vi til-
. bydes Løsladelse af Fængsel mod at
forpligte os til ej at foretage nogen
Handling, vedkommende vort Samfund,
ville vi ærbødigst bemærke:

Vi ere det hoje Amt meget for-
bundne for den tilbudte Frihed og
ville gjærne benytte os af samme,
hvis vi som- frie Mænd kunde rejse
hvor hen vi ville, med Løfte om at
indstille os til rette Tid hersteds for
at modtage den os muligvis tildømte
Straf. Vi indgaa paa ej at handle mod
Evangeliets Grundsætninger efter vor
i Løsladelse. Kunne vi tillades at gaa
ud paa foranførte Betingelser, er det
vel; hvis ikke, faa vi med Taalmodig-
hed oppebie Sagens endelige Udfald.

Ærbødigst
J. A. Ahmanson, J. F. F. Dorius,
Jeppe G. Folkmann, O. Olsen,
Chr. Knudsen, IV. Hansen.

Frederiksstads Raadhus d. 24de April

i8S3-<;

Den 4de Maj kom en Svarskrivelse
fra Amtmanden saalydende:

"Fra Smaalenenes Amt.

Uagtet de arresterede Mormonpræ-
dikanter, som det af Herr Byfogdens
Skrivelse af 25de og 30te f. M. erfares,
ikke have villet udtrykkelig forpligte
sig til, saa vidt de sattes paa fri Fod,
at afholde sig fra alle Handlinger af
den Slags, for hvilke de ere domfældte,
antages det dog, efter Sagens nuvæ-
rende Stilling \ det Hele, at være
overvejende Grunde for at løslade dem

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

af Arresten mo*d vedbflrlig Advarsel
om, at de ved at gjore sig skyldige i
nogensomhelst saadan ulovlig Han-
dling, strax ville paafore sig ny retslig
Forfølgning, uden at der fortivrigt paa-
lægges enten dem eller de tidligere Los-
ladte nogen Forpligtelse med Hensyn
til Opholdsted i Mellemtiden, indtil der
kan blive Sporgsmaal om Højesterets-
dommens Exekution. Ved derfor at
anmode Herr Byfogden om at bevirke
den i ommeldte Henseende fornodne
Forfojning truffen for samtlige Angjæl-
dendes Vedkommende, skal jeg med
Hensyn til den i Deres sidste Skrivelse
indeholdte Forespørgsel ikke undlade
at ytre, at det Udfald, Justitssagen imod
Mormonerne har faaet ved den til Hoj-
esteret indankede Overretsdom, vist-
nok ikke i retslig Henseende endnu
kan have forandret sig, men at det for-
ovrigt væsentlig maa bero paa de spe-
cielle Omstændigheder i Tilfælde, hvor
Sporgsmaal kan opstaa om Ansvar for
dem, hvor vidt dette med Strænghed,
bor gjtires gjældende, hvilket, forment-
lig i al Fald ikke bor undlades, saa
snart deres Religionstivelse maaskegaar
udenfor det rent Private eller giver no-
gensomhelst Anledning til Forargelse.

Moss, d. 3die Maj 1853.

Birch Reichemvaldt.ii

„Efter at vi ndje havde overvejet
ovenstaaende Skrivelse," beretter Æld-
ste Dorius", samt havde havt en Sam-
tale med de fængslede Brtidrene paa
Elverhtij, og det ligeledes var Chr. Lar-
sens Onske, at vi skulde modtage dette
Tilbud om Frihed, bleve vi enige med
hverandre om at gaa ud af Arresten.

Den 5te Maj om Formiddagen forlode
vi derfor Raadstuen og gik til Forstan-
der J. Johansens Hus, hvor vi node en
kjærlig Modtagelse. Samme Aften var
et betydeligt Antal Brtidre forsamlet i
Raad. De fleste af os talte, og vi vare
overordentlig glade fordi vi nu, efter et
halvt Aars Fængsling, atter kunde
samles med hverandre og tale om Guds
Riges Anliggender.

Jeg vil her bemærke, at medens vi
sadde i Arresten indsendte vi adskil-
lige Skrivelser for at tilbageslaa de
Ltigne, som bleve rettede mod os.

Foruden Stiskende var der ogsaa flere
Fremmede, som besogte os i Arresten.
Iblandt disse vil jeg især nævne en Mand
ved Navn Carl Widerborg. Han besogte
os allerede i November Maaned og be-
stræbte sig fra den Tid af, saa vel ved
Læsning af vore Skrifter som ved at
stige Selskab med Soskende, for at gjtire
sig bekjendt med vor Lære. Han var
en Mand med et fordomsfrit Sind. Da
han stiftede Bekjendskab med os, var
han Kjobmand i Frederiksstad, men
havde tidligere været Skolelærer og
ofret sin Ungdom til Studium, hvisaar-
sag han var i Besiddelse af gode
Kundskaber. Desuagtet udmærkede
han sig ved sin store Ydmyghed, og
den store Kjærlighed, han udviste mod
os. Han gav os mange Raad med Hen-
syn til at fore vor Sag, da han ogsaa
var godt bevandret i politiske Anlig-
gender. Endog forend han blev dobt
virkede han meget for Sandhedens Ud-
bredelse. Som Bevis herpaa vil jeg
bemærke, at han i Januar Maaned
rejste til Kristiania ene og alene for at
paatale vor Sag for Kirkedepartementet.
I Sandhed vi glædede os meget over
denne trofaste Ven, som vi havde vun-
det os, og vi gjorde os store Forhaab-
ninger om ham.

Han blev dtibt d. 4de Marts 1853, og
den folgende Dag besogte han os i Ar-
resten, hvor vi ordinerede ham til Præst.
Fra den Tid af virkede han i Forening
med de Brodre, som vare paa fri Fod
(navnlig Broder Beckstrtim) for at ud-
brede Evangeliet, og deres Arbejde
var saa frugtbære n de, at da vi kom
ud af Arresten talte Menigheden dob-
belt saa mange Medlemmer, som den
gjorde da vi bleve berovede vor Fri-
hed. Heraf ses det tydeligt, at hvad
Gud den Almægtige vil have udfort
kan intet Menneske forhindre. Uden
Tvivl tænkte Amtmand Birch Reichen-
waldt samt de andre Embedsmænd, at
de ved at kaste os i Fængsel snart
vilde gjore Ende paa „Mormonismens"
Fremgang i Norge, men han tilligemed
alle Andre, som havde havt denne
Forhaabning, bleve i Sandhed skuffede
i deres Forventning."

Saa snart Ældste Beckstrom var kom-

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

men paa fri Fod fortsatte han sin Mis-
sionsvirksomhed med god Held, indtil
han d. 28de April atter blev arresteret
af Byfogded Berg fordi han ikke vilde
ophOre med at prædike Evangeliet.
Han fik imidlertid snart sin Frihed
igjen. Efter at Svend Larsen blev
lOsladt gjorde han en Missionsre.jse
til Kristiania og virkede derefter ho-
vedsagelig i OsterrisOer og Omegn.'
Kort efter at Præsident Chr. Larsen
kom ud af Arresten afholdt han et
Konferencemode paa Gaardén Ingols-
rud, hvilket var det forste Konference-
mede, som blev afholdt i Norge.
Foruden ham vare 6 andre Ældster
samt 3 Præster, 1 Lærer og et bety-
deligt Antal Hellige tilstede. Kirkens
Authoriterer bleve ved denne Lejlighed
foreslaaede til Opholdelse for fOrste
Gang i Norge, og en Del Forretninger
udfortes til Bedste for Værkets videre
Fremgang der i Landet. Ue forsam-
lede Hellige havde en glad Dag.

Den 10de Maj, faa Dage efter at de
sidste Brodre bleve losladte af Fængsel,
ankom Ældsterne Knud Peterson og
E. G. M. Hogan tilligemed C. C. N.
Dorius til OsterrisOer. Peterson og
Hogan vare omtrent tre Maaneder i
Forvejen ankomne til Danmark fra
Utah og bleve saaiedes de forste Mis-
sionærer fra Zion, som gjæstede Norge.
Disse Brodres Ankomst gave de løs-
ladte Missionærer nyt Mod, og fra nu
af begyndte Værket at gjOre god Frem-
gang i Norge. BrCdrene virkede med
den storste Flid, aabnede nye Arbejds-
marker, holdt mange Forsamlinger og
dobte et betydeligt Antal, trods Poli-
tiets Forbud og Pobelens Fornærmelser.
I Særdeleshed i Frederiksstad bleve
BrOdrene eftertragtede og fornærmede
af Befolkningen, idet Ovrigheden der-
steds nægtede at yde dem nogen
Beskyttelse. I OsterrisOer rasede og-
saa Forfølgelsen i en stor Grad, indtil
endelig Byfogden tog sig af Sagen og
udstedte en Proklamation til Fordel
for de Hellige. Det vil erindres, at
Overretsdommen, der erklærede de
Sidste-Dages Hellige for ukristelige,
faldt ikke forend henimod Slutningen
af Aaret.

LAASBY GREN OPRETTES.

Den 24de Marts blev en Gren af
Kirken oprettet i Laasby, mellem Aar-
hus og Silkeborg, med 13 Medlemmer,
hvilke alle havde tilhørt Baptisternes
Samfund. Præst Jens Christiansen
beskikkedes til Forstander.

GENERALKONFERENCE I KjflBENHAVN.

Den 6te, 8de og 10de April afholdtes
den 5te Generalkonference i Kjoben-
havn. Gode Rapporter om Evangeliets
Fremme bleve aflagte. Trods den
store Forfølgelse, som næsten overalt
mOdte Missionærerne i Jylland, havde
Værket spredt sig helt op til Skagen,
og overalt hvor det kom frem, satte
det ROre iblandt Folket. I Omegnen
af Aarhus, hvor Folket tidligere havde
vist sig meget haardnakket mod Evan-
geliet, vare adskillige Personer blevne
dObte, og en Gren paa 13 Medlemmer
var bleven organiseret under Navn af
Laasby Gren. Paa Lolland og Falster
mOdte Evangeliet stor Modstand, og
megen ForfOlgelse herskede imod dem,
som annammede det. Det var bleven
en almindelig Skik, at Alle, som bleve
„Mormoner" paa nævnte Oer, skulde
have deres Vinduer ituslagne. Mel-
lem 20 og 30 Personer vare blevne
dcibte der siden den forrige General-
konference. I Kjøbenhavns Konference
havde ForfOlgelsen ikke været saa
stor, og Mange, navnlig paa Vest-
Sjælland samt i og omkring Hoved-
staden, vare blevne tillagte Kirken i
den senere Tid. I det sydlige Sve-
rige havde Værket ogsaa gjort Frem-
gang, trods al den ForfOlgelse, de Hel-
lige mOdte fra Ovrighedens Side der i
Landet. De Helliges Antal i Sverige
belOb sig nu til 110, hvoraf omtrent
80 vare blevne dObte siden forrige
KonferencemOde; endnu var der ikke
organiseret nogen Gren af Kirken der-
steds. Paa Island, hvor Broder Gud-
mundsen havde maattet arbejde alene,
havde der ogsaa været betydelig For-
fOlgelse, og Udsigterne for Værkets
Fremme vare just ikke meget lovende
paa denne fjærntliggende O. Ældste
Lorenzen skulde snart begive sig did
for at hjælpe Broder Gudmundsen.

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

I denne Konference blev det enstem-
migt vedtaget at anerkjende og op-
holde Willard Snow og hans Raad-
givere (P. O. Hansen og H. P. Jensen)
som et Præsidentskab over de Hellige
i Skandinavien, N. C. Schou som Præ-
sident for Vendsyssels Konference, Joh.
Larsen for Aalborg Konference, A.
Andersen for Fredericia Konference,
P. O. Hansen for Kjtibenhavns Konfe-
rence, C. G. Larsen for Bornholms Kon-
ference, J. Svenson for Lollands Konfe-
rence, Chr. Larsen for Brevigs Konfe-
rence, Overpræst E. G. M. Hogan som
Præsident over hele den norske Mission
med Ældsterne Knud Peterson og
Chr. Larsen som Medhjælpere, Ældste
A. W. Winberg som Præsident over
den svenske Mission, J. P. Lorenzen
over Missionen paa Island, H. P. Ol-
sen fra Zion som Missionær i Dan-
mark osv. Det blev ogsaa vedtaget,
at Ebbe Jessen, O. C. Olsen og O. N.
Liljenqvist skulde ordineres til Æld-
ster.

Der fandtes nu 1331 Hellige i Skandi-
navien, hvoraf 1 1 33 i de 6 danske Kon-
ferencer, 88 i Norge og 110 i Sve-
rige. •

BREV FRA WILLARD SNOW.

Kjtibenhavn, d. 13de April 1853.

Kjære Broder S. W. Richards !

En kort Tid efter at jeg havde skrevet
Dem mit sidste Brev af 20de Februar
aflagde jeg, iftflge Indbydelse, et Be-
sog hos en Broder i en af Forstæ-
derne, i Selskab med Ældste Knud
Peterson. Efter at Aftensmaden var
tilende, kom nogle faa af SCskende
ind for at tilbringe Aftenen i Sam-
taler, Sang og Bon, men netop som
vi vare i Færd med at aabne vor
Forsamling, traadte omtrent ti mis-
tænkelige Mænd ind ad Dtiren. Vi
fortsatte imidlertid vor Gudstjeneste
med at bede og synge som sædvan-
ligt, hvorpaa Ældste Peterson gjorde
nogle faa Bemærkninger, men han
blev strax afbrudt og satte sig ned.
Broder Christensen stod dernæst frem
og sagde, at vi havde forsamlet os
til et privat Mede for at tilbede
Herren og anmodede vore fremmede

Venner om at lade os fortsætte vor
Gudsdyrkelse uden Forstyrrelse. De
svarede, at de vare Kristne ligesaa
vel som vi andre; og Cnskede at vide,
om Paulus ikke lærte, at det var bedre
at gifte sig end at lide Brynde. Jeg
talte ogsaa faa Ord til dem, haabende
derved at vinde tilstrækkelig Indfly-
delse til at kunne forhindre dem fra
i det mindste at foretage nogen Volds-
handling, men Alt til ingen Nytte.
Jeg saa', at det var deres Hensigt at
opbryde Forsamlingen, hvorfor jeg
sluttede den. Dog i Stedet for nu at
gaa deres Vej, truede de med, at de
ikke vilde forlade Huset ftfrend de
havde pisket allermindst tre af os.
Manden i Huset, Broder Poulsen,
bad dem venligt om ikke at tilfoje
hans Venner, hvem han havde ind-
budt for at tilbringe Aftenen hos ham,
noget Ondt, og ikke fornærme dem i
hans eget Hus og i hans egen Nær-
værelse, men det hjalp ikke. De be-
gyndte at gjtire Optojer, sloge en
eller to af Brodrene til Jorden og
sparkede en ældre Mand ved Navn
Jensen i Hovedet og i Siden paa en
hojst brutal Maade. Jeg stod og vog-
tede deres Bevægelser indtil en Lej-
lighed gaves mig at liste mig bort, og
efterladende min Overfrakke i Sø-
strenes Hænder slap jeg ud af den ene
Dor, medens Ældste Peterson kom
heldigt ud af den anden. Ældsterne
Hogan og Piersey (H. P. Olsen) slap
ogsaa uskadte bort.

Broder Poulsen begyndte at anlægge
Sag imod Voldsmændene, idet han
indleverede en lovlig Anklage til Poli-
tiet, der efter an Maaneds Betænkning
dog raadte ham til ikke at drive
Sagen videre, for at han ikke skulde
paadrage sig værre Forfølgelse i Frem-
tiden.

Siden brød en anden Mand ind i
Poulsens Hus, medens denne var fra-
værende, og pryglede hans Hustru,
efterladende hendes Ansigt meget for-
slaaet, saa at hun overværede vor
Konferencemode med et forbundet
Hoved. Hendes Ansigt er endnu sort

og blaat.

(Fortsættes.)

8

Redaktionsbemærkninger.

Jflot^enMjemen ,

Et Maanedsskrift.

ANDREW JENSON,

Redaklor og Udgiver.

SUBSKRIPTIONSFRIS:

En Dollar og fem og tyve Cents om Anret
i Forskud, med sex Prcrmieblade.

En Dollar for Bladet alene.

Salt Lake City,

Januar 1883.

VORT MODERSMAAL.
Vort lille Blad kan nu skue tilbage
paa det forste Aar af sin LObebane,
og at domme efter den almindelige
Yndest, som det allerede har vundet
iblandt vore Landsmænd, synes Udsig-
terne for dets Fremtid at være ganske
lyse. Som bekjendt er Bladets Hoved-
opgave for Nærværende at bringe for
Dagens Lys saadanne Beretninger, som
kunne lægge Grundvolden til den
skandinaviske Missions Historie, og un-
der vore Bestræbelser for at gjtire dette
tro vi at udfore en hellig og vigtig Pligt,
hvis virkelige Værd muligvis vil blive
paaskjonnet bedre i Fremtiden end
den er for Øjeblikket. Ved Offent-
ligjorelsen af hvad der har været
trykt i Bladets forste Aargang have
vi lagt særlig Vægt paa at faa Alting
aldeles rigtigt i historisk Henseende,
thi eftersom Morgenstjernen i Frem-
tiden vil blive at betragte som
et Referenceblad Onske vi at gjtfre
den til Authoritet for enhver Begi-
venhed af Vigtighed, som den omhand-
ler, og hæve dens Paalidelighed over
al Tvivl. Desforuden bestræbe vi os
for, efter bedste Evne, at skrive den
paa tydeligt og rent Dansk, thi vi tro,
at naar vi som et skandinavisk Folk
benytte vort Modersmaal i Tale eller
Skrivning, bfir vi bruge det saa rent
og ublandet som muligt, da det i
modsat Fald taber sin smukke og
tiltalende Klang og er ligefrem mod-

bydeligt for Oret. Selv om vi lægge
os nok saa meget efter at opnaa
Kyndighed i Anvendelsen af det en-
gelske Sprog, finde vi aldrig nogen
Nodvendighed for at glemme vort
Modersmaal eller fordærve det ved
paa en hojst upassende Maade at
blande det med Engelsk, uagtet dette
i mange Tilfælde bliver gjort. Hvor
sjælden er det ikke, for Exempel, at
vi i vore skandinaviske Forsamlinger
have den Fornojelse at lytte til en
Taler, som fremsætter sine Tanker og
Meninger paa rent Svensk, Norsk
eller Dansk! og omvendt, hvor yndigt
og behageligt er det ikke, naar det
sker en Gang imellem! Langt borte
som vi nu ere fra de Lande, hvor vi
' ftirst saa' Dagens Lys, har vort Moders-
maal en egen Klang, som det engelske
Sprog med al sin Ordrigdom og For-
trinlighed i mange Tilfælde ikke kun-
ne opveje. Det taler til Sjælens In-
derste paa en Maade, som intet andet
Sprog foTtnaar, og opvækker hos os
de kjæreste og behageligste Minder.
Landsmænd og Landsmændinder !
Lader os værne om de Sprog, hvor-
med vor Barndomstunge ffirst blev
fortrolig. Og medens vi drikke dybt
af vort Adoptivlands Tungemaal og
gjtire os bekjendte med dets Sæder og
Skikke, lader os ikke forglemme det
Gode og Erindiingsværdige, som vi
lærte ftfrend Adlydelsen af Guds Srjns
Evangelium ffik os til at vende Ryg-
gen til vore Fædres Arnesteder i gamle
Norden og sflge et nyt Hjem paa
denne Side af det store Verdenshav.
Indtil Herren giver os det rene, fuld-
komne og guddommelige Sprog til-
bage— det Sprog, som vi antage, at
Fader Adam og Moder Eva talte i
Edens Have — saa ere de skandina-
viske Sprog ligesaa gode som mange
andre af Nutidens Tungemaal, og ved
at bevare vorKundskab om dem, paa
samme Tid som vi foroge vort in-
tellektuelle Forraad i andre Henseen-
de, gjCre vi simpelthen en Pligt, som vi
skylde os selv og vore Efterkommere og
som Fremtiden for Manges Vedkom-
mende vil vise at være af overordentlig
stor Nytte.

REDAKTIONS13EMÆRKNIXGER.

o

H. C. HANSENS BERETNING.
Salina, d. 15de Decbr. 1882.
Ældste Andrew Jenson.

Kjære Broder! Jeg sender Dem fol-
gende Beretning om mit fOrste Be-
kjendtskab med „Mormonismen":

Allerede i mine Drengeaar følte jeg
en Tilbøjelighed til at ville paakalde
Gud og bede ham om Oplysning, og
efter at jeg i mange Aar havde faret
tilsøs i amerikanske Skibe, og havde
for en Tid tilhørt Baptisternes Sam-
fund, blev Evangeliets Fylde mig for-
kyndt paa følgende Maade:

En Broder Peter Clemensen, som
var det første danske Medlem af Kir-
ken og boede i Boston, Massachusetts,
fortalte mig, at Gud havde oprejst en
Profet til at paabegynde Tidernes
Fyldes Husholdning, og Aanden vidnede
for mig i samme Ojeblik, at det var
Sandhed. Jeg gjorde derefter en Rejse
til Liverpool i England, og da jeg
kom tilbage, blev det mig fortalt i
Stimændenes Herberge, at der i Sta-
den fandtes Nogle, som prædikede
Evangeliet i sin Fylde. Jeg gik strax
og hflrte en af dem, nemlig Fader
Nickerson, prædike, og da Forsamlingen
var sluttet, meldte jeg mig til Daab.
Dette skete i 1842. Guds Aand hvilede
nu paa mig i en stor Grad og fyldte
min Sjæl med en hidtil ukjendt Glæde,
°o Je& ønskede strax at rejse til min
Broder P. O. Hansen, som endnu op-
holdt sig i Kjobenhavn. Jeg fandt og-
saa et Fartøj, som skulde til Stettin i
Preussen, og jeg tog Hyre med samme
i det Haab, at jeg skulde faa Lejlig-
hed til at komme iland i KjØbenhavn.
Men dette skulde ikke lykkes mig;
Skibet standsede ikke under Sejladsen
gjennem Oresund, hvorfor jeg maatte
nøjes med at sende min Broder et
Brev, indeholdende en kort Beretning
om Kirkens Gjenoprettelse. Da jeg
kom til Stettin modtog jeg den glæde-
lige Efterretning fra min Broder, at
han forstod og troede hvad jeg havde
skrevet. Da jeg kom tilbage til Bos-
ton følte jeg et uimodstaaeligt Begjær
for at ville rejse til Nauvoo i den
Hensigt at blive bekjendt med Pro-

feten. Jeg tog derfor Hyre som Ma-
tros med et Skib, som gik til New
Orleans, hvor fra jeg rejste med en
stor Dampbaad til St. Louis. Her, for-
talte en af mine Kammerater mig, laa
der en Dampbaad, fuld af „fordømte
Mormoner." Jeg opdagede strax3 at det
var et Selskab af vore Emigranter fra
Boston under Erastus Snows Ledelse
og at Baaden var „The Maid of Iowa,"
som ejedes af Joseph Smith og som
han senere skjænkede til Templets
Opførelse. Jeg fulgte med Selskabet
til Nauvoo, hvor jeg strax stiftede Be-
kjendskab med Profeten Joseph og be-
gyndte at arbejde paa Templet. Der
var jeg særdeles velkommen, da der
fandtes Ingen, som forstod sig tilstræk-
keligt paa at spidse Toug eller gjøre
Brug af Tallier og deslige. Efter en
kort Tids Forløb rejste jeg tilligemed
andre Brødre langt op ad Mississippi-
Floden efter Fyrretræ til Templet, men
da vi havde været der en kort Tid,
sagde Aanden til mig en Dag, da jeg
var ene i Hytten, at jeg skulde begive
mig til Boston. Jeg adlød den stille
og sagte Røst, og da jeg kom til
Nauvoo ordinerede Ældste George A.
Smith mig til det melkisedekske
Præstedomme, hvorpaa jeg fortsatte
Rejsen via New Orleans og ankom til
Boston i Marts 1844. Jeg fik strax at
vide, at min Broder var der, og en kort
Tid efter havde jeg den Glæde at døbe
ham og gjøre ham bekjendt med de
derværende Hellige. Derefter rejste
jeg tilbage til Nauvoo, og lad mig her
bemærke, at dette var den mindeværdige
Sommer, da Profeten og hans elske-
lige Broder blev myrdet for Sandhe-
dens Skyld. Jeg saa' de to Martyrer
ligge i deres Blod, og jeg er det
eneste danske Medlem af Kirken, der
har set Profeten Joseph Smith og hans
Broder Hyrum. Ved Nytaarstid 1846
modtog jeg min Begavelse i Templet
og afrejste i Heber C. Kimballs Kom-
pagni, da Kirken forlod Illinois. Ef-
ter at vi havde overvintret ved Mis-
souri-Floden blev jeg kaldet til Pio-
nerkorpset og ankom til Store Saltsødal
d. 24de Juli 1847.

//. C. Hansen.

10

Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.

MISSIONÆRER UDSENDTE FRA ZION TIL SKANDINAVIEN.

Nr.

Navne.

IC
*

II
12

(2)

li

18

19

20

21
22

23
24

25
26

27

28

29
30
31
32

33
34

36

Præste-
dømme.

Peter O. Hansen
Erastus Snovv
John E. Forsgren
Geo. P. Dykes
Willard Snow
H. P. Olsen

E. G. M. Hogan
Knud Peterson

9 John Van Cott

F. D. Richards
Daniel Spencer
Joseph A. Young
Hector C. Haight
Ezra T. Benson
John Kay
Joseph W. Young
John Y. Greene
Iver N. Iversen
Asa'Calkin
Jabez Woodard
John Van Cott
O. N. Liljenqvist
C. A. Madsen
C. C. N. Dorius
S. Christoffersen
P. Beckstrttm
K. H. Bruun
H. P. Lund
J. F. F. Dorius
H. Olin Hansen
H. C. Hansen
A. Christensen
A. M. Lyman
C. C.Rich
Jesse N. Smith
W. VV. Cluff
J. P. R. Johansen
(2)A. M. Lyman
(2)C. C. Rich
Geo. O. Cannon
Joseph F. Smith
S. H. B. Smith
John Smith
Hans C. Hansen

A. W. Winberg
Johan Svenson
C. Holberg
C. W. West

B. Young jun.
S. L. Sprague
John Gray
Geo. M. Brown
John E. Evans
(2)Geo.Q. Cannon
John W. Young

Bopæl i Zion.

Ankom til
Kjobenhavn.

26 April
4 Feb.
12

4

27

9

cc

Sept.

tt

Sept.
»i

ti

10 Sept.
t< (<

[6 Aug.

CC I<

tf Cl

Okt.
20 April

23 Nov.

et u

3 Sept-

Halvfjerds SaltLake City 11 Maj
Apostel Salt Lake City 14 Juni
Halvfjerds SaltLake City
Hejpræst Iowa
H6jpræt>t Salt Lake City
HalvfjerdsjSaltLake City
Hejpræst iBountiful
Halvfjerds Lehi
Halvfjerds Salt Lake City
Apostel Ogden
Hejpræst Salt Lake City
Halvfjerds Salt Lake City
Hojpræst Farmington
Apostel Salt Lake City
Halvrjerds Salt Lake City
Halvfjerds Salt Lake City
Halvfjerds Salt Lake City
Halvfjerds Pleas't Grove
Hejpræst Sa't Lake City
Hejpræst Salt Lake City
Halvfjerds SaltLake City
Halvfjerds Goshen
Halvfjerds SaltLake City
Halvfjerds Ephraim
Halvfjerds Manti
Halvfjerds Salt Lake City
Halvfjerds Pleas't Grove
Halvfjerds Salt Lake City
Halvfjerds Ephraim
Halvfjerds Hyrum
Havlfjerds Weber Co.
Halvfjerds Brigham City
Apostel Salt Lake City-
Apostel Salt Lake City
Hejpræst Parowan
Halvfjerds Provo
Halvfjerds Provo
Apostel Salt Lake City
Apostel Salt Lake City
Apostel Salt Lake City
Halvfjerds Salt Lake City X"
Halvljerds Salt Lake City t"
Patriark Salt Lake City E"
Halvfjerds Manti j 1 7 Sept

Halvfjerds Salt Lake City
Halvfjerds Salt Lake City
Halvfjerds Ogden
Hojpræst Ogden
Hejpræst Salt Lake City
Halvfjerds Salt Lake City
Halvfjerds Salt Lake City
Halvfjerds Provo
Ældste Salt Lake City
Apostel Salt Lake Cityjio, Aug
Hejpræst Salt LakeCityji 1 Maj

1850

1852

Til'raadte

Hjemrejsen

fra Kjobhn.

Arbejdstid.

24 Nov. 1 8:54 4J- Aar
4Mar. 1852 1 A. 8 M
20 Dec. 1852
#23 Juli 1852
1*8 Aug.1853

185326 Dec. 1853

Nov. 1854

29 Nov. 1 855

29Jan. 1856

1854
1855

1856
1857

1859

i\ Aar
Omt. 2 A.
1 A. 4 M.
Omt. 11 M.

1 A. 10 M.

2 A. 10 M.
2 A. 4 M.

5 Okt. 18548 Dage
11 Okt. 1855
il Okt. 1855
"4 Feb. 1858
14 Okt. 1856
14 Okt. 1 8561

4 Feb. 1858 Omt. \ A

M. 2 D.
M. 2. D.
A. s M.

M.

M.

4D.
4D.

Dec. 1857
20 Feb. i8;8

Omt. 4 M.
Omt. \ A.
Faa Dage

10 Dage

cc
(I

((
u

et
cc

n
n

24 Sept
tt tt

10 Okt.

n Jan.

21 Aug.

<t 1 tt

16 Sept,

t<

tt <t
(< 11

Juli

tt

8 Auj

29 Okt. 1858

30 April 1859 :
9 Maj 1 862 2i- Aar

21 April 1 862 2 A. 5 M.
1860 15 April i862|i A. 7 M.
3oAprili862J2 A. 8 M.
18 April 1862 1 A. 7 M.
April 186312 A. 7 M.
April 18632 A. 7 M.
30 April 1863:2 A. 8 M.
30 April 18632 A. 8 M.
9 Maj i86i|Omt. 8 M.
9 April 1862 Omt. ih A.
April i863!Omt. 2% A.
4 Nov.i86oOmt. 25 D.
4 Nov.i86o|Omt. 25 D.
1 3 April 1864)3 A- 3 M-
20 April 1 863 2 A. 3 M.
10 April i854|2 A. 3 M.

cc

te

cc

IC

CC

1862

te

25 Okt. 1861
25 Okt. 1861

tt
tt

2 M. 4 D.
2 M. 4 D.
21 Sept. 1862 15 Dage
21 Sept. 1862 15 Dage
21 Sept.1862'15 Dage
13 April 1 864' 1 A. .7 M.
April i8530mt. 7 M.
4 Maj 18652 A. 8 M.
4 Maj 1865:2 A. 8. M.
April 1 864; 1 A. 7 M.
Juli 1 863 Faa Dage
Juli 1863 Faa Dage
|| 25 Maj 18662 A. 9 M.
Maj i864!0mt. 9 M.
II 2 Juni 18662 A. 9 M.
April i864JOmt. 9 M.
21 Sept. 1 863 1 M. 2 D.
186424 Maj 1864 13 Dage

1863

11

CC

CC

*Bes6gende. f Ankom til Kristiania.
II Fra Hamborg.

j Ankom til Korscer.

gFra Liverpool. Han arbejdede en
Del af 1 iden i Tyskland.

Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.

11

i. I Forening- med Erastus Snow
oversatte han Mormons Bog og flere
Smaaskrifter paa Dansk samt skrev
for „Skandinaviens Stjerne. " Han
rejste hjem som Leder for det 5te
Selskab af emigrerende Hellige fra
Skandinavien.

Peter O. Hansen er fodt d. 11te
Juni 1818 i Kjobenhavn, Danmark,
rejste til Amerika i 1843, blev d6bt
af sin Broder H. C. Hansen i Bos-
ton d. 7de Marts 1844, rejste deref-
ter til Nauvoo og senere til SaltsC-
dalen. Han bor nu i Manti, San-
pete County, Utah.

2. Han forestod Oversættelsen af
Mormons Bog, Pagtens Bog og flere
Smaaskrifter, grundlagde Kirken i
Danmark -samt paabegyndte Udgivel-
sen af „Skandinaviens Stjerne".

Erastus Snow er fedt d. 9de No-
vember 1 81 8 i St. Johnsbury, Cale-
donia County, Vermont, og blev d6bt
af sin Broder William Snow d. 3die
Februar 1833. Det fe'.gende Aar
begyndte han sin Missionsvirksom-
hed, hvilken han næsten uafbrudt har
fortsat hele Tiden siden. (Se for-
ovrigt hans Biografi i dette Blads
fOrste Aargang. ) Han bor nu i St.
George, Utah.

3. Han virkede ftirst i Sverige,
hvor fra han blev landsforvist; deref-
ter arbejdede han i Danmark og præ-
siderede over Missionen en kort Tid
efter Erastus Snows Hjemrejse. Selv
rejste han hjem som Leder for det
forste sterre Selskab af emigrerende
Hellige fra Skandinavien.

John Erik Forsgren er fodt d.
7de November 1816 i Gefle, Sverige,
kom tiisfis da han var g Aar gam-
mel og besogte Nordamerika for
forste Gang i 1832. > Elleve Aar se-
nere, efter at have foretaget flere
lange Sørejser til Europa, Syd-
Amerika og andre Steder, blev han
bekjendt med de Sidste-Dages Hel-
lige i Boston, hvor han blev dfibt
af Ældste Wm. McGhen d. 16de
Juli 1843. Det fo'gende Aar rejste
han til Nauvoo, hvor >han stiftede
Bekjendtskab med Profeten Joseph.
Siden deltog han som Medlem af

„Mormon-Batallionen" i Expeditionen
til California og ankom til SaltsOda-
len i Oktober 1847. Han bor nu
i Salt Lake City, men er ikke
længere noget Medlem af Kirken.

4. Han virkede fflrst i Forening
med Erastus Snow i Kjebenhavn,
derefter blev han sendt til Aalborg,
hvor han grundlagde den forste Gren
af Kirken i Jylland, og rejste deref-
ter til Slesvig.

George Parker Dykes antages for
Nærværende at bo i Arizona.

5. Han præsiderede over Missionen
efter Forsgren indtil han blev syg og
begav sig paa Rejsen til England,
men dttde paa Nordsoen d. 21de
August 1853. Hans Legeme blev
sænket i Havet.

Willard Snow var fedt d. 6te Maj
181 1 i St. Johnsbury, Caledonia
County, Vermont, blev dttbt i 1833,
rejste det folgende Aar til Missouri
som et Medlem af Zions Lejr, blev
i 1835 ordineret til et Medlem af
det forste Kvorum af Halvfjerds,
udforte derefter flere Missioner til
forskjellige Dele af de Forenede Stater
og kom i 1847 ^1 Utah, hvor han
beklædte flei'e vigtige Stillinger og
var iblandt Andet Raadgiver til
Præsidenten for Salt Lake Stav af
Zion, da han blev kaldet paa Mis-
sion til Europa.

6. Han virkede paa Bornholm, præ-
siderede en Del af Tiden over Kon-
ferencen dersteds og rejste hjem som
Leder for det 4de Emigrantselskab.

Hans Peter Olsen blev fedt d.
7de Juni 1822 i Thorshavn paa Fær-
oerne. Han forlod sin Fodeo da
han var 17 Aar gammel og rejste
tilses. Paa sine Rejser kom han
til Amerika, hvor han stiftede Be-
kjendtskab med de Sidste-Dages
Hellige, blev debt og rejste for-
modentlig til Utah i 1851. ' Han
dede i Arizona d. 24de Oktober
1865.

7. Han virkede i Norge og præsi-
derede en Del af Tiden over Kon-
ferencen dersteds.

Erik G. M. Hogan var fodt i
Juni 1802 i Tins Præstegjæld, The-

12

Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.

lemarken, Norge, emigrerede til
Amerika i 1837 og bosatte sig med
Familie i La Selle County, Illinois;
senere flyttede han til Lee County,
Iowa, hvor han i 1842 eller 1843
blev d6bt af Gudmund Haugaas.
Om Foraaret 1846 begav han sig
paa Rejsen gjennem Orkenen tilli-
gemed Familie og ankom, efter 2.1
Aars besværlig Rejse, til SaltsOdalen
om Efteraaret 1848. Han dode d.
22de Juli 1876 i Bountiful, Davis
County, Utah.

8. Han virkede i Norge og præsi-
derede over Konferencen dersteds efter
Hogan; rejste hjem som Leder for
det 6te Emigrantselskab.

Knud Peterson er fedt d. 8de
Maj 1824 i Hardanger, Norge, rejste
til Amerika i 1837 og blev dobt af
Wm. Leavith i Illinois d. 12te Sep-
tember 1843, virkede i nogle Maa-
neder som Missionær i Wisconsin
og Illinois og rejste til Utah i 1849.
Han præsiderer for Nærværende over
Sanpete Stav af Zion og bor i
Ephraim, Sanpete County, Utah.
g. Han præsiderede over Missionen
efter Willard Snow.

John Van Cott er fedt d. 7de
September 1814 i Canaan, Columbia
County, New York, blev d6bt af
Parley P. Pratt i September 1843,
rejste til Nauvoo i 1846 og ankom
til Saltsodalen d. 25de September
1847. Han fungerer for Nærværende
som en af de syv Præsidenter for
alle de Halvfjerds og bor i Nær-
heden af Salt Lake City, Utah.
Franklin D. Richards, der præ-
siderede over den britiske Mission,
kom over paa et kort Besog fra
England.

* Daniel Spencer, Præsident Frank-
lin D. Richards Raadgiver, og Joseph
A. Young, Præsident Brigham Youngs
ældste Sfln, kom over paa et kort
Besog fra England. De overværede
et Konferencemode i Kjebenhavn og
flere Forsamlinger paa Sjælland, samt
aflagde et Besog til Stockholm, Sve-
rige.

10. Han præsiderede over Missio-
nen efter John Van Cott.

Hector C. Haight var fedt d. 17de
Januar 1810 i Windham, Greene Coun-
ty, New York, og blev debt af Isaac
C. Haight i 1845. Han d6de i
Farmington, Davis County, Utah, ef-
ter i Forvejen at have fornægtet
Troen.

* Ezra T. Benson og John Kay
kom fra England paa BesOg. De over-
værede Forsamlinger i Kjebenhavn,
Geteborg, Stockholm, Vejle, Aalborg
osv.

11. Han arbejdede det meste af
Tiden paa Kontoret i Kjebenhavn og
rejste hjem paa Grund af Utah-Krigen.

Joseph W. Young var fedt d. 12te
Jan. 1829 i Mendon, Monroe Coun-
ty, New York. Han dede i Harris-
burgh, Washington County*, Utah, d.
7de Juni 1873.

12. Han virkede i Jylland og rejste
hjem paa Grund af Utah-Krigen.

John Young Greene blev fedt i
1828 og annamede Evangeliet i hans
Ungdom, kom til Saltsedalen som
en af Pionererne d. 24de Juli 1847,
efter at have kjert Præsident Brig-
ham Youngs Vogn hele Vejen over
Sletterne. Han dode d. 24de Maj
1880 i Salt Lake City.

13. Han virkede som omrejsende
Ældste i Missionen, men mest paa
hans Fodeo Als; rejste hjem paa
Grund af Utah-Krigen.

Iver N. Iversen blev fodt d. 1 1 te
Marts 1 82 1 paa Oen Als i Hertug-
dømmet Slesvig, rejste som en ung
Mand til Amerika, hvor han an-
nammede Evangeliet. Han dede d.
19de August 1860 i Pleasant Grove,
Utah County, Utah.

* Asa Calkin, Præsident for den
europæiske Mission, kom over paa et
BesCg fra England. Han overværede
Forsamlinger i Kjebenhavn, Stockholm,
Geteborg, Kristiania osv.

Jabez Woodard, Præsident for
den svejtsiske og italienske Mission, kom
til Kjobenhavn paa et kort Beseg fra
England. — Han dede d. 2den Marta
1870 i Milton, Morgan County, Utah.
(2) Han præsiderede over Missionen
efter Hector C. Haight. (Se Nr. 9.)

14. Han virkede som omrejsende

Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.

13

Ældste i hele Missionen og rejste
hjem som Leder for det 17de Emi-
grantselskab.

Ola Nilson Liljenqvist er fttdt d.
23de Septbr. 1825 i Ignaberga, Skaane,
Sverige, blev dttbt af Wm. Ander-
sen d. 4de Septbr. 1852, virkede som
Missionær i omtrent 4} Aar, det
meste af Tiden som Præsident for
Kjobenhavns Konference, og emi-
grerede til Utah i 1857. Han fun-
gerede i mange Aar som Biskop i
Hyrum, Cache County, Utah, hvor
han endnu bor.

15. Han virkede som Pastor for
Aalborg og Vendsyssels Konferencer
og rejste hjem som Leder for det 15de
Emigranrselskab.

Christian August Madsen er fttdt
d. 23de Juli 1822 i Nærheden af
Kjtibenhavn, Danmark, blev dobt af
O. N. Liljenqvist d. 16de April 1854,
virkede som Missionær i Sverige og
Danmark i omtrent 3 Aar, forst som
Præsident for Stockholms Konfe-
rence og derefter som Pastor for
Fyens, Fredericia, Aalborg og Vend-
syssels Konferencer; han emigrere-
de til Utah i 1858. For Nærvær-
ende fungerer han som Biskop i
Gunnison, Sanpete County, Utah.

16. Han arbejdede som omrejsende
Ældste i Norge.

Carl Christian Nikolai Dorius er
fodt d. 5te April 1830 i Kjoben-
havn, Danmark, blev dobt af sin
Broder John F. F. Dorius d. 2den
Januar 1852, arbejdede som Mis-
sionær i Norge i omtrent 4J Aar og
emigrerede til Utah i 1857. Han
virker nu som Biskop i Ephraim,
Sanpete County, Utah.

17. Han virkede som Pastor for
Aarhus og Skive Konferencer.

Støren Christoffersen er fodt d. 5te
Marts 1819 i Bastrup, Sørbymagle
Sogn, Soib- Amt, Sjælland, Danmark,
blev dobt af John E. Forsgren d.
8de Decbr. 1851, fungerede i 2\ Aar
som Forstander for SOnder-Overdrevs
Gren og emigrerede til Utah i 1855.
Han bor nu i Manti, Sanpete Coun-
ty, Utah.

18. Han arbejdede i de svenske
Konferencer.

Peter Beckstrom var fedt d. 23de
Maj 1819 i Nærheden of Lands-
crona, Skaane, Sverige, blev dobt af
George P. Dykes d. 17de August
1850, virkede som Missionær i Dan-
mark og Sverige i omtrent 2 Aar
og emigrerede til Utah i 1 853-1854.
Han dtide d. 5te Februar 1870 i St.
George, Utah.

19. Han præsiderede over Frederi-
cia og Fyens Konferencer.

Knud Hansen Bruun er fodt d.
iste Januar 1821 i Nord-Slesvig,
blev dobt af George P. Dykes d.
17de August 1850, virkede som Mis-
sionær i henved 3 Aar og emigrerede
til Utah i 1 853-1 854. Han bor for
Nærværende i Nephi, Juab County,
Utah.

20. Han virkede fOrst som omrej-
sende Ældste i hele Missionen, senere
som Pastor for Kjobenhavns, Lollands
og Bornholms Konferencer og rejste
hjem som Leder for det 19de Emi-
grantselskab.

Hans Peter Lund var fodt d. 16de
Juli 1821 i Nex8 paa Bornholm,
Danmark, blev dobt d. 17de Septbr.
1853, virkede som Missionær i om-
trent 4 Aar, en Del af Tiden som
Præsident for den norske Mission,
og emigrerede til Utah i 1858. Han
dcde d. 19de Juni 1880 i Hunts-
ville, Weber County, Utah.

21. Han virkede som omrejsende
Ældste i Norge.

John Frederik Ferdinand Dorius
er fodt d. 15de Juni 1832 i Kjoben-
havn, Danmark, blev dObt af Chr.
Christiansen d. 15de Decbr. 1850,
virkede som Missionær i Danmark
og Norge i omtrent 6 Aar og emi-
grerede til Utah i 1857. Han bor
for Nærværende i Ephraim, Sanpete
County, Utah.

22. Han virkede i Nor^e

23. Han virkede som omrejsende
Ældste i Norre-Jylland.

Hans Chr. Hansen er fedt d. 3die
Maj 1820 paa Langeland, Danmark,
blev dobt af Andreas Aagren d.
14de Jan. 1852 og emigrerede til

14

Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.

Utah i 1852-1853. Han bor nu i
Plain City, Weber County, Utah.

24. Han virkede som omrejsende
Ældste i og senere som Pastor for
Norre-Jyllands Distrikt, rejste hjem
som Leder for et lille Selskab Hel-
lige.

Anders Christensen var født d. 16de
Maj 1834 i Vraa, Hjørring Amt,
Danmark, blev døbt af Adolph J. Bohn
d. 27de Juli 1852, arbejdede som
Missionær i flere Aar og emigrerede
til Utah i 1856 (?). Han dode d. 4de
Maj 1882 i Brigham City, Utah.
Amasa M. Lyman og Charles C.
Richj som den Gang præsiderede over
den europæiske Mission, kom fra Eng-
land paa et Besog. De overværede
KonferencemOder i Kristiania og Stock-
holm samt Forsamlinger i KjØbenhavn,
Gøteborg og paa andre Steder.

25. Han præsiderede over Missio-
nen efter John Van Cott.

Jesse Nathaniel Smith, en Søn af
Silas og Mary Smith, er fodt d.
2den Decbr. 1834 i Stockholm, St.
Lawrence County, New York, blev
dobt af Patriark John Smith d. 13de
August 1843 i Nauvoo, rejste til Utah
i 1847, blev om Efteraaret 1851 kal-
det som Missionær til i Forening
med Andre at grundlægge Paro-
wan, Iron County, var et Medlem
af Utahs Legislatur i 1 854-1 856 osv.
For Nærværende præsiderer han over
Eastern Arizona Stav af Zion og bor
i Snowflake, Apache County, Ari-
zona.

26. Han tilbragte de første to eller
tre Maaneder i Slagelse paa Sjælland
med at studere det danske Sprog, og
efter to Maaneders Forlob begyndte
han allerede at tale offentlig paa
Dansk. Om Foraaret blev han be-
skikket til omrejsende Ældste i hele
Missionen, og rejste derefter meget
omkring i de danske Konferencer;
gjorde ogsaa en Tur til Sverige og
Norge. Han rejste hjem som Leder
for det 1 8de Emigrantselskab af Hel-
lige fra Skandinavien.

William Wallace Cluff, en Son of
David Cluff og Betsey Hall, er fodt
d. 8de Marts 1832 i Willoughby, Ge-

auga (nu Lake) County, Ohio, blev
døbt af Peter Shirts i Juni 1842,
rejste med sine Forældre til Utah
i 1850 og bosatte sig i Provo. I
1854 blev han sendt paa sin første
Mission, nemlig til Sandwich-Oerne.
For Nærværende bor han i Coal-
ville, Summit County, Utah, og
præsiderer over Summit Stav af
Zion.

27. Han præsiderede i to Aar over
Fredericia Konference og et Aar i
Norge.

Johannes Peter Rasmus Johansen
er ffidt d. 10de April 1824 i Lindved,
Vejle Amt, Jylland, Danmark, blev
dobt af Chr. Larsen d. 7de Decbr.
1851, virkede som Forstander for
Grejs Gren i omtrent 2 Aar og
emigrerede til Utah i 1853-1854.
For. Nærværende fungerer han som
Biskop i Provo, Utah County, Utah.

* Amasa M. Lyman og Charles
C. Rich kom anden Gang til Skan-
dinavien paa Besøg fra England. De
overværede Konferencemoder i Vend-
syssel, Aalborg, Malmø, Kjobenhavn,
Odense, Vejle. Aarhus og Kristiania.

* George Ouayle Cannon, Præsident
for den europæiske Mission, Joseph F.
Smith, en Søn af Hyrum Smith, og
Samuel H. B. Smith, en Søn af Joseph
Smiths Broder Samuel H., kom over
paa et Besøg fra England. De over-
værede et Konferencemode i Aalborg
samt Forsamlinger i Aarhus og Kjo-
benhavn.

28. Paa Grund af sin mindre gode
Helbred arbejdede han mest paa Kon-
toret i Kjøbenhavn.

John Smith, en Søn af Hyrum
Smith, er født d. 22de Septbr. 1832 i
Kirtland, Ohio, blev døbt af John
Taylor i 1841 og ankom til Utah i
1848. Han fungerer fremdeles som
Patriark for hele Kirken og bor i
14de Ward, Salt Lake City, Utah.

29. Han virkede som omrejsende
Ældste i Aalborg og Vendsyssels Kon-
ferencer.

Hans Christian Hansen er født d.
23de Novbr. 1806 i Kjobenhavn, Dan-
mark, tog tilsøs i en ung Alder og
besøgte Amerika flere Gange paa sine

Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.

15

Rejser. Under et kort Ophold i Bos-
ton blev han bekjendt med de Sidste-
Dages Hellige og blev dobt dersteds
af Ældste F. Nickerson i Juni eller
Juli 1842. Det fOlgende Aar rejste han
til Nauvoo og kom til Dalen som en
af Pionererne i Juli 1847. Nu bor
han i Salina, Sevier County, Utah.

30. Han virkede, som omrejsende
Ældste i Norre-Jylland, senere i hele
Missionen og rejste hjem som Leder
for det 22de Emigrantselskab.

Anders Wilhelm Winberg er fOdt
d. 13de April 1830 i Lund, Skaane,
Sverige, blev dObt af John E. Fors-
gren d. 23de Febr. 1851, virkede som
Missionær i Danmark og Sverige i
omtrent to Aar, og organiserede de
forste Grene og den fOrste Konfe-
rence i Sverige, da han af Præsident
Willard Snow var kaldet til at præsi-
dere over den svenske Mission; han
emigrerede til Utah i 1853-1854 og
bor nu i Salt Lake City, Utah.

31. Han virkede som omrejsende
Ældste i hele Sverige.

Johan Svenson var fOdt d. 28de
Oktbr. 1828 i Skankhult, Malmahus
Læn, Sverige, blev dflbt af Geo. P.
Dykes d. 15de Septbr. 1850, virkede
trofast som Missionær i Sverige og
Danmark i flere Aar, en Del af Tiden
som Præsident for Lollands Konfe-
rence, og emigrerede til Utah i 1856.
Han dode d. 24de Juni 1881 i Salt
Lake City, Utah.

32. Han arbejdede som omrejsende
Ældste i Goteborgs og Skaane Konfe-
rence.

Christoffer Holberg er fOdt d. 15de
Marts 1821 i Skaberso, Skaane, Sve-
rige, blev dObt af Lars Jorgensen d.
28de Decbr. 1856 og emigrerede til
Utah i 1857. For Nærværende bor
han i Mill Creek, Salt Lake County,
Utah.

* Chauncey W. West og Brigham
Young jun., en SOn of Præsident Brig-
ham Young, aflagde et kort Besog til
Skandinavien fra England.

33. Han arbejdede fOrst i Kjøben-
havns Konference, præsiderede derefter
en kort Tid over Missionen efter Jesse
N. Smith o«: blev siden Raad^iver til

C. Widerborg. Han rejste hjem som
Leder for det 23de Emigrantselskab.
Samuel Lindsay Sprague er fOdt
d. 23de Marts 1843 i Lowell, Nor-
folk County, Massachusetts og blev
dttbt i 1 85 1. Han bor for Nærvæ-
rende i Salt Lake City, Utah, men er
udelukt af Kirken.

34. Han virkede en Tid i Fredericia
Konference og senere i Norge.

John Gray er fOdt d. 16de Septbr.
1845 i Nauvoo, Hancock County, Illi-
nois, og blev dObt i 1853. Han bor
for Tiden i Salt Lake City, Utah.

35. Han virkede fOrst som omrej-
sende Ældste i Norge og præsiderede
senere over Konferencen dersteds.

George Mortimer Brown er fodt i
Macedonia, Hancock County, Illinois,
d. 5te April 1842, blev dobt af A. H.
Perkins om Sommeren 1851 i Pot-
tawattamie County, Iowa, og rejste
til Utah i 1852. Han bor for Nær-
værende i Provo, Utah County, Utah.

36. Plan virkede fOrst i Skaane
Konference og arbejdede derefter paa
Kontoret i Kjobenhavn.

John Evan Evans er fodt d. 15de
Novbr. 1844 i Lancaster, Lancashire,
England, og blev dObt i August 1854.
For Nærværende opholder han sig i
San Francisco, California.

* Geo. O. Cannon kom anden Gang
fra England paa BesOg til Skandina-
vien. Han overværede Forsamlinger i
Kjobenhavn og Goteborg, samt Kon-
ferencemOder i Stockholm, Kristiania
og Kjobenhavn.

* John W. Young, en Son af Præ-
sident Brigham Young, kom i Selskab
med Jesse N. Smith over fra Eng-
land paa et kort uventet Besog til
Skandinavien. (Fortsættes.)

Norman J. Bliss, en af Utahs tid-
ligste Nybyggere, blev d. 13de Decbr.
dræbt ved at bleve kastet ned fra et
Læs HO, da hans Heste lObe lobsk
i Toquerville.

Broder Chr. Christensen dOde i Dese-
ret, Millard County, Utah, d. 12te
Novbr. som FOlge af et Slag, han tre
Dage i Forvejen havde faaet al" en
Mule.

16

Nyheder.

NYHEDER.

Utah. O. F. Strickland, der i
Overdommer McKeans Tid fungerede
som assisterende Dommer og udmær-
kede sig ved sin store Fjendskab
mod „Mormonerne", blev kastet til
Jorden ved et Anfald af Apoplexi d.
4de Decbr. i Salt Lake City. Paa
Grund af sine usle Omstændigheder
har han i flere Aar været Gjenstand
for almindelig Medynk. Apostel Al-
bert Carrington kom d. 13de Decbr.
tilbage fra sin 5te Mission til England,
efter 2 Aar og 2 Maaneders Fravæ-
relse. Han præsiderede over den britiske
Mission, og blev aflost af Apostel
John Henry Smith, der for at indtage
hans Plads forlod Salt Lake City d.
28de Oktbr. og ankom til Liverpool d.

19de Novbr. De Liberale i Utah

have sendt en Ansøgning til Regje-
ringen, for at forhindre John T.
Caine fra at faa sit Sæde som Utahs
Repræsentant i Kongressen.

Washington, I>. C. Kongres-
sen sammentraadte atter d. 4de Decbr.
Præsidenten nævner igjen Polygamiet i
sit Budskab, men foreslaar, at Kongres-
sen ikke skal befatte sig med mere Lov-
givning desangaaende førend Virk-
ningen af de allerede vedtagne Love
nærmere erfares. Denne Udtalelse er
formodentlig grundet paa Utah- Kom-
missionens nogenlunde sandfærdigeRap-
port til Regjeringen af 13de Novbr.

angaaende Stillingen i Territoriet.

Senator Saunders fremlagde d. 20de
Decbr. et Lovforslag i Kongressen om
Utahs Optagelse i Unionen som Stat.

Arkansas. En Ildebrand Ødelag-
de fornylig 60 Forretningsbygninger i
New Port. Skaden anslaas til 250,000
Dollars.

Ohio. En Ildebrand i Toledo Ode-
lagte d. 15de Decbr. et helt Foret-
ningskvarter midt i Byen. Den anret-
tede Skade vurderes til 650,000 Dollars.

Bfew York. En Ildebrand i New
York Ødelagde d. 14de December 60
Jærnbanevogne og anden Ejendom
til en Værdi af J- Mill. Dollars.

New Hampshire. En stærk

Jordrystelse fandt Sted i New Hamp-
shire d. 19de Decbr., men den gjorde
ingen videre Skade.

Danmark. Forskjellige Dele af
Danmark blev Natten mellem d. 5te og
6te Novbr. hjemsøgt af en heftig Storm,
som gjorde stor Skade baade paa
Søen og Landet. -— Rovmorderen
Anders Nielsen Sjællander blev paa
en hojst skammelig Maade henrettet
ved Halshugning paa Lolland d. 22de
Novbr.

England. Den 7de Decbr. blev
London hjemsøqt af en skrækkelig Ilde-
brand, der Odelagde Ejendom til en Vær-
di af omtrent 15 Mill. Dollars. Siden
1666 har Englands Hovedstad ikke
været Skuepladsen for en saa frygte-
lig Ildsvaade.

Tyskland. En Tunnel er fornylig
bleven færdig under Elben mellem
Hamborg og Oen Steinwarder; den
er omtrent 2500 Fod lang og har
kostet omtrent 5 Mill. Dollars.

Ægypten. Arabi Pascha kjendte
sig d. 2den Decbr. selv skyldig i
Oprør. Krigsretten domte ham til Doden,
men Khediven forandrede Dommen
til Landsforvisning paa Livstid. De
med ham anklagede Førere for Oprøret
bleve ligeledes dømte og deres Straf
af Khediven forandret til livsvarig

Forvisning. : 500 Personer, der vare

beskyldte for Deltagelse i Myrderiet
og Ildpaasættelsen i Alexandria, ere
blevne løsladte, da man ikke kunde
bevise deres Skyldighed.

DODSFALD.
Artemesia Snow, Apostel Erastus
Snows Hustru, døde i St. George,
Utah, d. 21de Decbr., medens hendes
Mand var fraværende paa en Missi-
onstur til Arizona. Den Afdøde var
fddt d. 3die Marts 181 9 og blev gift
med Erastus Snow i Far West d.
13de Decbr. 1838. Hun var Moder
til 1 1 Børn — 8 Sønner og 3 Døtre — og
døde som en trofast Sidste-Dages Hellig,
elsket og agtet af Alle, som kjendte
hende.

ET HISTORISE-BIOGRAFISK MAANEDSSKEIFT.

"Uagtet han er dod, taler han dog." — Pariæy P. Pratt.

Nr. 3-

MARTS 1883.

2UEN AARG.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 23.)

(1853— Fortsat.)

Jeg har havt en lang og behagelig
Samtale med en af Rigsdagens Med-
lemmer— nemlig Oen Bornholms Re-
præsentant — angaaende Religionsfrihe-
den samt om vore Lærdomme i Al-
mindelighed. Han bemærkede tilsidst,
at skjondt han ikke havde saa meget
imod vor Liere, og Forskjellen mel-
lem os egentlig ikke var saa meget
stor, saa Onskede han dog, at jeg ik-
ke skulde bruge min Indflydelse over
hans Stister (som var „Mormon'' og
sad og lyttede opmærksomt til vor
Samtale), for at faa hende til at for-
lade sin gamle Moder3 ^samt hendes
Brodre og Sostre, og rejse bort med
„Mormonerne", hvortil hun havde stor
LysU Jeg svarede, at dersom han var
bange for at betro hans Soster til
„Mormonerne", maatte han helst lade
sig dobe og rejse med os, og saaledes
selv beskytte hende; men han burde
ikke under nogen Omstændighed be-
stræbe sig for at overtale hende til
ikke at tro de Lærdomme, som jeg
havde lært hende, eller forlade den
Tro, som "en Gang er overantvordet
de Hellige".

Jeg har udgivet et andet N urner af
3

„Mormons Bogs guddommelige Tro-
værdighed", og jeg venter at faa en
revideret Udgave af Salmebogen fra
Trykken til d. 12te August, da Kon-
ferencemOdet i Kjobenhavn vil tage sin
Begyndelse.

Jeg har ikke httrt Noget fra den
islandske Mission siden Ældste Lo-
renzen rejste her fra i April Maaned,
men netop i dette Ojeblik har jeg
modtaget et Brev fra Broder Chr. Lar-
sen, som skriver, at alle Brodrene i
Norge nu ere lCsladte af Fængsel paa
Kaution eller bindende Betingelser; de
ere dog tilladte at rejse ud paa Lan-
det og have private Samtaler eller
Moder med deres Venner. Men da
Loven forbyder Afholdelsen at nogen
offentlig Forsamling indenfor lukkede
Uore, kunne Ældsterne jo ikke for-
hindre Folket fra at komme ind og
hore dem, og Nogle tro, hvad de sige.
De have allerede dtibt over 50 Per-
soner siden de kom ud af Fængslet.
Fire af Ældsterne ere idOmte en Mulkt
paa 8 norske Specier hver for at have
forrettet Daab, og de skulle desuden
betale Sagens Omkostninger, medens
Præsterne opægger Folket til Mod-
stand, og Andre forstyrrer deres For-

34

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

samlinger med Ptfbeloplob og Volds-
handlinger, hvorom jeg dog ikke kan
meddele dem Enkelthederne, da mit
Brev er fuldtskreven, men jeg skal
skrive igjen naar jeg faar en fuldstæn-
digere Beretning om Forhorene. De
maa ikke heraf drage den Mening, at
Ældsterne ere domte af de hojere
Retter, men jeg haaber, de snart ville
blive det og faa Frihed til at prædi-
ke, eller blive landsforviste ligesom fra
Sverige. Hvis dette sidste, sker, vil
jeg bruge dem paa andre Steder".

,, mormonismen" i rigsdagen.

Den 16de Juli blev Sptirgsmaalet
angaaende de Sidste-Dages Helliges
Ret til at udbrede deres Lære i Dan-
mark behandlet af Rigsdagen i KjO-
benhavn. Diskussionen desangaande
omtales saaledes j „Flyveposten", Nr.
163:

„ I Folkethingets Lfirdagsmtide d.
16de Juli stillede Justitsraad Hjorth
den Forespørgsel til Kultusministeren,
om Regjeringen havde truffet eller ag-
tede at træffe Foranstaltninger imod
Mormonismens Udbredelse. Hjorth
gjorde opmærksom paa den faste Or-
ganisation og store Udbredelseslyst,
som fandtes hos Mormonerne. Paa
1000 Menighedsmedlemmer kom 38
Ældster, 59 Præster, 40 Lærere og 17
Diakoner. Han tvivlede ikke paa, at
jo Mange af redelig Overbevisning hang
ved de urimelige Fabler, hvoraf den
mormonske Lære bestaar, men hos Man-
ge var vistnok verdslige Hensyn de
overvejende. Det var ikke hans Hen-
sigt at paakalde den verdslige Magt
imod en Religionssekt; men han on-
skede en kraftig Udtalelse af Regje-
ringen om, at Mormonismen var noget
Fordærveligt og Falskt. Den simple
Mand lagde megen Vægt paa hvad
Regjeringen mente og sagde. Saa
længe som Folkekirken ikke havde
nogen Forfatning manglede den et
Organ for en saadan vægtig Udtalelse.

Hvad Kultusministeren svarede syntes
at være omtrent Folgende: Regjerin-
gen var ikke befOjet til at forhindre
Mormonismens Prædiken, men havde
blot at fflre Kontrol med, at dens Til-

hængere Intet foretoge imod Orden og
Sædelighed. Denne Kontrol fortes over
dem af Justitsministeriet. Han On-
skede, at Folkekirken vilde optræde
med mere Kraft imod Sekten.

Hass mente, at Mormonerne maatte
have fuldkommen Frihed i Liv og Lære,
selv til at tage flere Koner; dette
Sidste var jo ogsaa tilladt Muhame-
danerne. Skulde en Muhamedaner
ikke have Ret efter Grundloven ti j
at bo her Landet med sine flere Koner.

Linberg talte den fuldstændige Reli-
gionsfriheds Sag. P. Hansen mente,
at Mormonerne skulde have Lov til
at dyrke Gud for dem selv, paa hvad
Maade de vilde, men de skulde ikke
have Lov til drage Landet rundt for
at lokke Tilhængere til sig. Denne
sidste Ytring fandt levende Modsi-
gelse fra flere Sider af Thinget. Lind-
berg onskede ved denne Lejlighed blot
at nedlægge det Vidnesbyrd imod Mor-
monismen, at naar den siger sig selv
at være grundet paa en Aabenbaring,
som skal være sket for nogle faa Aar
siden, saa kan den ikke være Et med
den gamle iShundredaarige Kristen-
dom".

EN SPECIEL generalkonference osv.

Scindag d 14de August afholdtes en
speciel Generalkonference i Kjoben-
havn, ved hvilken Lejlighed nogle vig-
tige Sager droftedes, og Broder H. P.
Jensen, der for en kort Tid havde
været suspenderet fra sit Embede,
blev atter beskikket til W i Hard Snows
anden Raadgiver, efter at han Aftenen
i Forvejen havde fornyet sin Pagt ved
Daab. Ældste O. N. Liljenqvist blev
samtidig opholdt og anerkjendt som
Præsident for et specielt Hojraad,' der
var bleven organiseret af Præsident
Snow i Kjobenhavn for at skulle un-
dersøge visse vanskelige Sager, som vare
fremkomne for Menigheden.* Ældste C.
S. Hansen, der tidligere havde præsi-
deret over Kjøbenhavns Gren, var af-
gaaet ved Doden d. 24de Juli. Bro-
der Liljenqvist efterfulgte ham som
Forstander.

* Mere herom vil siden blive offentliggjort.

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

35

WILLARD SNOWS DOD.

Det Folgende er oversat fra „Mil-
lennial Star", 15de Aargang, Side
598 og 599:

„Det er bleven vor tunge Lod at
meddele vore Læsere den sttrgelige
Nyhed, at Ældste Willard Snow for-
lod dette Liv d. 21de August ombord
paa Dampskibet „Transit", tilsøs, om-
trent 80 Mile (engelske) fist fra Hull,
paa sin Rejse til Liverpool. Fra Æld-
sterne P. O. Hansen og H. P. Jen-
sen, som ledsagede ham, have vi er-
holdt folgende Enkeltheder:

Ældste Snow havde overværet Kon-
ferencemodet for Kjøbenhavns Kon-
ference d. 1 2te og 13de August samt
en speciel Generalkonference d. 14de,
og var ved sin sædvanlige Helsen. Men
om Aftenen d. 15de, da han talte
til et Raad af Ældster, blev han saa
voldsomt angrebet af et Ildebefindende,
at han ikke kunde vedblive. Aarsagen
til Sygdommen var tilsyneladende Over-
anstrængelse af baade Sind og Legeme,
thi han havde ingen legemlig Sygdom.
Ved Ældsternes Administration ned
han stor Lindring og besluttede at
rejse til Liverpool, samt anmodede
Ældsterne Hansen og Jensen om at
berede dem til at ledsage ham. Han
havde det godt gjennem Nattens Lfib,
men den folgende Morgen viste det
sig, at han var meget stærkt angre-
bet. I Lcbet of Dagen blev han
flere Gange værre, hvorfor det blev
anset ncdvendigt at sende Bud efler
en Læge. Det blev da tilraadet at
bringe ham paa Hospitalet, kvilket
ogsaa skete (d. 16de). Den 18de var
han saa meget i Bedring, at han kunde
begive sig paa Rejsen til Liverpool,
og uden tilsyneladende Besvær gik
han ombord paa Dampskibet.

Medens han var ombord blev han
atter angrebet af Sygdommen i den
Grad, at han ikke vidste, hvad der
foregik, og han udviste betydelig Sinds-
forvirring. Alt hvad der gjordes for
ham syntes ikke videre at gavne ham,
uagtet han i Mellemstunder lod til at
have betydelig Lindring. Om Lor-
dagen d. 20de spiste han med tilsyne-
ladende god Appetit, men Sondag Mor-

gen (d. 21de) var han værre igjen og
forblev aldeles bevidstlos hele Da-
gen; dog anede Ingen, at hans Døds-
stund var saa nær. En almindelig
Svækkelse indtraadte, og Kl. 5 om
Eftermiddagen sov han ganske rolig.
Omtrent to Timer efter at han var
faldet i Sovn syntes hans Aandedræt
at blive noget besværlig, dog kun
for nogle faa Ojeblikke, hvorefter han
atter sov saa rolig som et lidet Barn.
Lidt for Kl. 8 om Aftenen drog han
sit sidste Aandedræt, uden at Æld-
ste Hansen, som da vaagede over
ham, kunde mærke den ringeste An-
strængelse eller videre Bevægelse.

Iftilge Kaptejnens Onske blev Æld-
ste Snows Lig samme Nat nedsænket
i den vaade Grav med de til et saa-
dant Tilfælde tilsOs henhOrende Cere-
monier. Vi forstaar, at alle Ombord-
værende skjænkede Liget og dets ^
Begiavelse al den Ære og Opmærk-
somhed, som kunde forventes under
saadanne Omstændigheder.

Willard Snow var noget over 42
Aar gammel. Han var en Broder af
Apostel Erastus Snow samt af Zerubba-
bel Snow, en af Dommerne i de
Forenede Staters højeste Ret i Terri-
toriet Utah. Han havde været et ,
Medlem af Kirken næslen fra dens
forste Oprettelse og tog Del i de
fleste prOvende Scener, som de Hel-
lige har maattet gjennemgaa. Han var
tidligere et Medlem af det forste Kvo-
rum af Halvfjerds, og ligeledes et
Medlem af Zions Lejr, som marsche-
rede under Profeten Joseph fra Kirt-
land lil Missouri i Aaret 1834. Æld-
ste Snow udførte ogsaa flere Mis-
sioner i de Forenede Stater og præ-
dikede Evangeliet i forskjellige Dele
af Landet.

Idet han fulgte Kirken fra Sted til
Sted ankom han ogsaa til Saltsødalen,
hvor han med Ære beklædle forskjel-
lige Embeder. Saaledes var han et
Medlem af HØjraadet, senere Raad-
giver til Præsidenten for Staven i
Store Saltsøstad, Medlem af Komiteen
for det vedvarende Emigrationsfund,
Magistrat i den provisoriske Regje-
ring over Staten Deseret og Oberst-

36

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Løjtnant i Nauvoo-Legionen, og d.
6te August i 85 i blev han valgt til
Repræsentant til den lovgivende For-
samling i Territoriet Utah.

I en Generalkonference, som afhold-
tes i Store Saltsøstad, begyndende
d. 7de Septbr. 1851, blev Ældste Snow
kaldet til at gaa paa Mission til Eng-
land. Da vi selv samtidig modtog en
lignende Beskikkelse, rejste vi over
Sletterne og Havet i hans Selskab
og ankom til Liverpool d. 29de De-
cember næstfølgende. Strax derefter
blev han beskikket til at virke i Fore-
ning med Ældste Robert Campbell i
den pastorale Varetægt over Menighe-
den i Skotland, hvor han forblev i
henved tre Maaneder.

Omtrent ved samme Tid opholdt
Erastus Snow, Præsident over den
skandinaviske Mission, sig i England
paa sin Hjemrejse til Store Saltsødal,
02 Ældste Willard Snow blev cl. 18de
Marts 1852 beskikket til hans Efter-
træder i Præsidiet over Missionen.
Den 2 1 de April afrejste Willard med
Dampskib fra Hull og ankom til KjØ-
benhavn d. 26de s. M. Fra den Tid
af arbejdede han nidkjært og trofast
i Udførelsen af sine byrdefulde Pligter,
hvilket kan ses af hans Breve, som
fra Tid til anden have være offentlig-
gjorte i ,,Millennial Star".

Paa Grund af Ældste Snows Bevidst-
løshed i hans sidste Ojeblikke efter-
lod han ingen Besked eller Medde-
lelse til sin Familie eller Venner,
hvilket vil gjøre Skjæbnen desto tun-
gere for hans Familie og Bekjendte i
de fjærntliggende Dale ved Saltsøen,
naar de modtage den sørgelige Efter-
retning om hans uventede Bortgang
fra denne Tilværelse. Under denne
Forsynets smertefulde Styrelse sympa-
thiserer vi af ganske Hjærte med den
Afdodes efterladte Familie, Slægtninge
og Venner i Zion, og deltager i den
Sorg, som vil fylde deres Barm, naar
den sørgelige Efterretning naaer deres
Oren. Og vi er forvisset om, at det
ikke er os alene, som føler saaledes,
thi de mange tusinde Hellige paa de
britiske ()er, i Skandinavien og andre
Dele af Europa ville sorge med deir,

som sørge. Men vi haaber, at sor-
gende Slægtninge og Venner ville blive
opholdte af ham, som er Enkernes
Trøst og de Faderløses Forsørger, og
at hans Helligaands milde Indflydelse
maa virke som en Trostens Balsam
for de Bedrøvede.

Kirken i Almindelighed og den skan-
dinviske Mission i Særdeleshed vil
fole et stort Tab ved Ældste Snows
Død. Hans utrættelige Flid i Forkyn-
delsen af vor Herres Jesu Kristi
Evangelium, og hans stærke Attraa
for Zions Opbyggelse og Forfremmel-
sen af IgjenlØserens Rige vil gjØre
hans Navn dyrebart for Tusinder, som
monne begræde hans tidlige Bortgang
fra denne Jammerdal.

„Vi sørge ikke som de Andre, der
ikke have Haab". Uagtet vor Broder
er borttaget fra os virker han endnu
med det samme evige Præstedømme,
som han besad paa Jorden (kun i
en højere Virkekreds) for Gjennem-
førelsen af samme ophøjede Formaal,
nemlig alle Tings Gjenoprettelse. End-
skjØndt hans Legeme sover i den
vaade Grav, lever hans Aand og ind-
tager en ophøjet Plads iblandt de
oplyste Væsener, som virke for Salig-
hed i Aandernes Verden, og snart
vil han formedelst Jesu Kristi Forlos-
nings Kraft komme frem paa Opstan-
delsens Morgen, iført et herligere
Legeme, til i Udødelighed at regjere
paa den rensede Jord iblandt Jordens
Største og Bedste, og for at nyde
Lønnen for sit jordiske Arbejde. „Sa-
lige ere de Dode, som do i Herren".
5\ W. Richards".

Følgende Digt blev forfattet i Anled-
ning af Willard Snows Dcd og ind-
rykt i „Skandinaviens Stjerne", 2den
Aargang, Nr. 24:

Mel. : Om Danemarks Kvide der lod
en Sang osv.

For nylig et sorgeligt Budskab Lod

I Nordenland;
I lii Budskab det bragte 0111 W'illards Dcd

Fra fremmed Strand.
Han efter Arbejdet Hvilen har funden,
Legemet sover nu Dcdningeblundtn,
Men Aanden i Paradis lever.

Biografiske Skizzer.

37

Af Herren bemyndiget var han sendt

Til kolde Nord,
Og virked' iblandt os som Fri siden t

Med Livets Ord,
Indtil han elsket og savnet af Mange
Hensov i Haib om sin Arv at erlange,
Naar Herlighedsdagen oprinder.

En elskelig Broder var Willard Snow

Og trofast Ven !
Talentet i Jorden han ej nedgrov,

Men gav det hen
Til sine Venner for Renter at vinde,
Herren til Ære — og derfor hans Minde
Hojaglet iblandt os skal v.tre.

Sin Hustru i Zion med fire Smaa

Han efterlod;
Dog ej de Forladte alene staa,

Thi Gud er god.
Han vil dem hjælpe og atter forsamle
Baade med Willard og alle de Gamle,
Som nu paa Opstandelsen vente.

C. C. A. Christensen.

ÆLDSTE VAN COTTS BESKIKKELSE.

Strax efter at Brodrene P. O. Hansen
og H. P. Jensen vare ankomne til Liver-
pool og havde afgivet deres sfirgelige
Beretning om Willard Snows dodelige
Afgang, blev Ældste John Van Cott,
der virkede som anden Raadgiver til S.
W. Richards, Præsident over den
europæiske Mission, beskikket til at rejse

med Ældsterne Hansen og Jensen
tilbage til Danmark for at overtage
Bestyrelsen af den skandinaviske Mis-
sion. Disse tre Brodre forlode Liver-
pool d. 30te August og ankom til
KjObenhavn d. 4de September. Ældste
Chr. Larsen, der præsiderede over
Kjøbenhavns Konference, havde be-
styret Missionens Anliggender under
Hansens og Jensens Fraværelse.

BREV FRA JOHN VAN COTT.

Faa Dage efter Brødrenes Ankomst
afsendte Præsident John Van Cott
følgende Skrivelse til England:

„KjØbenhavn, d. 9de September 1853.
Præsident S. W. Richards.

Kjære Broder! I Forening med Æld-
sterne Hansen og Jensen forlod jeg,
ifølge Forudbestemmelse, Hull d. iste
September, omtrent Kl. 4 om For-
middagen, ombord paa .,Archimedes".
Soen var ganske rolig indtil henved
Middagstid, da det begyndte at blæse,
og Havet var desaarsag noget oprørt
under det Øvrige af Overfarten. Vi
ankom til Hamborg d. 3die og fort-
satte samme Dag Rejsen via Kiel
til Kjobenhavn, hvor vi lykkelig og ^el
ankom d. 4de.

(Fortsættes i næste Nr.)

BIOGRAFISKE SKIZZER.

(Fortsat fra

(Olaf Nilson Liljenqvist— Sluttet.)
Med denne Beslutning gik jeg til
Sengs, faldt i Søvn og drømte, at jeg stod
og skuede ud over en meget stor Slette,
som jeg skulde over; men ved nøjere
Undersogelse fandt jeg, at det var en
stor bundles Sump eller Mose med en
jævn Overflade. Medens jeg stod i me-
get dybe Tanker og vidste ikke, hvor-
ledes jeg skulde komme over, kastede
jeg et Blik ned paa Jorden foran mine
Fødder og opdagede der en lille fast
Plet, der var stor nok til at sætte en
Fod paa. Dette faste Punkt syntes
at komme op nedenfra, og medens jeg
støttede den ene Fod der paa, kom et

Side 32.)

andet fast Punkt tilsyne, hvorpaa jeg
kunde sætte den anden Fod; saaledes
kom den ene Plet frem efter den an-
den, indtil jeg var kommen over den
store og farlige Sump. Jeg troede
forst, at jeg var alene, men da jeg
var kommen over, saa' jeg tilbage og
opdagede da, at jeg næsten i Hælene
var efterfulgt af Andre, og at Stien var
fuld af Mennesker. Ja jeg syntes, at
en næsten uendelig Række af smukke
Personer fulgte efter mig. Jeg forstod
Drømmens Mening og var godt tilfreds.
Den lærte mig, at jeg ikke skulde
tage nogen Forudbeslutning med Hen-
syn til hvad jeg vilde gjore, thi Her-

38

Biografiske Skizzer.

ren vilde undervise mig derom fra
Tid til anden, eftersom Omstændig-
hederne maatte fordre.

I Generalkonferencen, afholdt i KjC-
benhavn d. 6te Oktober 1853, blev
jeg beskikket til Præsident for Kjøben-
havns Konference. Den indbefattede
hele Sjælland, den storste og mest
folkerige O i Danmark, tilligemed
Hovedstaden. I November Maaned
gjorde Broder Van Cott Akkort med en
Skibsreder (Hr. Balin), om at bringe
vore Emigranter til England, forud-
sat at han (Balin) kunde faa Alting
desangaaende ordnet til en bestemt
Dag. Hr. Balin rejste til England for
at tilvejebringe Skibene, men kom ikke
tilbage fOrend to Dage efter den be-
stemte Tid, hvorfor Præsident Van Cott,
der var ængstelig for at faa Emigranterne
afsted saa hurtig som muligt, sluttede
en anden Akkort med Hr. Ryberg,
en Broderson af Hr. Balin. Emigra-
tionen, som talte omtrent 700 Sjæle,
forlod Kjttbenhavn henimod Slutningen
af December, og Præsident Van Cott
ledsagede Selskabet til Liverpool. En
Morgen, medens Præsidenten var
fraværende, kom Broder P. O. Han-
sen til min Bopæl og fortalte, at Hr.
Balin var meget vred over Van Cotts
Handlemaade imod ham og truede med
Hævn. Hansen, der var bange for, at no-
get Ondt skulde hænde, sagde, at Balin
onskede at tale med mig. Aldrig saa
snart var han gaaet, forend Hr. Balin
selv kom ind. Efter at han havde
fortalt mig, hvem han var, spurgte han,
om ikke jeg kunde mode ham paa
hans Kontor Kl. 6 om Eftermiddagen
og tage Forstanderen for Kjobenhavns
Gren med mig. Jeg lovede at gjOre
saa. FOlgelig mOdte jeg og Forstan-
der O. C. Olsen, ifolge Bestemmelse,
og efter at vi havde taget Sæde i
hans store elegante Kontor, fremkom
han med en lang Liste af Be-
skyldninger mod Præsident John Van
Cott og foreslog, at vi skulde afsætte
vor Præsident, og i hans Sted beskikke
hans Raadgiver P. O. Hansen, som
egentlig bestyrede Missionen under
Van Cotts Fraværelse. Bevæhnet med
disse Beskyldninger, i Forbindelse med

vor Indflydelse over de Hellige, vilde
vi, efter hans Mening, kunde gjore
denne Forandring med storste Lethed.
Jeg skal ikke gjttre noget Forsog paa
at gjengive Samtalen, som udvex-
ledes mellem denne Hr. Balin og mig
i over fire Timer, men lad det være
nok at sige, at han baade prOvede paa at
kjtibe os for Penge og at gjfire os
bange, og da han ikke kunde opnaa
sin Hensigt derved, sogte han at over-
tale os. Han var en kristnet JOde,
og en mere listig og snu Person har
jeg aldrig truffet sammen med. Selv
havde jeg ikke kunnet tale med Præsi-
dent Van Cott, medens han var i
KjObenhavn,og folgelig var jeg ubekjendt
med hans Forretningsanliggender, og
den Eneste, der kjendte dem, syntes at
være fuld af Frygt og onde Anelser.
Men netop den Aften erfarede jeg
Sandheden af Jesu Ord til sine Dis-
ciple: ,,Naar de overantvorder Eder
(for Fyrster og Konger), da sfirger
ikke for, hvorledes eller hvad I skulle
tale, thi det skal gives Eder i den
samme Time". Dette var Tilfældet
med mig den Aften. Ved de Svar,
som lagdes i min Mund ved denne
Lejlighed, lærte je^ Mere angaaende
sande og rigtige Evangeli-Principer,
og i Særdelshed om Præstedømmets
Orden, end jeg nogensinde tidligere
eller sildigere har lært i lige lang Tid.
Hr. Balin truede med at ville bruge
sine Midler og sin Indflydelse for at
opbryde os. Han vilde offentliggjOre
sine Beskyldninger i Bladene og i vore
Forsamlinger. I Stedet for at be-
skytte os med Politiet og Militæret)
som han foregav at have gjort, vilde
han nu kaste vor Præsident i Fæng-
sel og bruge alle mulige Midler til vor
Oplosning og Adsplittelse osv. osv.
Hertil svarede jeg, at Værket var af
Gud, og at det ikke laa i Menneskets
Magt at opbryde det. Efter den Aften
horte jeg ikke mere til Hr. Balins
Planer. Naar jeg siden mttdte ham
paa Gaden i Kjobenhavn, tog han
altid Hatten af og bukkede ærbfidigt
for mig, og naar Præsident Van Cott
derefter ved en eller anden Lejlighed
havde et eller to Dosin Passagerer

Biografiske Skizzer.

39

at sende til England eller Staterne,
sendte han altid mig til Balin for
at akkordere med ham om deres
Rejse, hvilket altsammen blev udfort
tilfredsstillende og med den bedste
Forstaaelse.

I 1854 gjorde Guds Værk blomstrende
Fremskridt i Skandinavien, og iblandt
de mange gode og ædle Sjæle, der
indkom i Menigheden, kunne nævnes
Niels Wilhelmsen, C. A. Madsen og
mange Andre, som bleve dobte i Kjtt-
benhavn.

Apostel Franklin D. Richards, Præ-
sident for den europæiske Mission,
besogte Kjobenhavn i Sommerens Lob,
og jeg vil her nævne en Profeti, som
han ytrede i mit Hus. En Dag, me-
dens vi sadde ved Middagsbordet, sagde
Broder Richards til mig: „Ældste
Liljenqvist! De vil forblive her to eller
tre Aar længere for at hjælpe Broder
Van Cott, eller hvem som helst, der
skal præsidere. De og Deres Familie
skulle alle leve og komme til Zion,
hvor De vil blive personlig bekjendt
med Præsident Brigham Young, hans
Raadgivere, de tolv Apostle og mange
Tusinde af de Hellige, samt modtage
Deres Begavelser og Velsignelser. Og
efter at De har tilbragt omtrent to Aar i
Zion vil De blive kaldet til at fort-
sætte Deres Arbejde her i Skandina-
vien". Denne Forudsigelse blev op-
fyldt til det sidste Bogstav. Aaret
1854 hengik med at prædike, dobe og
varetage saadanne andre Pligter, som
tilhorte mit Embede som Præsident for
Kjøbenhavns Konference. I Aaret 1855
bleve Guds Velsignelser udgydte i rig
Fylde paa vort Arbejde, uagtet vi fra
Tid til anden bleve underkastede For-
folgelser. I dette Aar havde vi et me-
get behageligt BesOg af Daniel Spen-
cer og Joseph A. Young. Ved Slut-
ningen af Aaret blev Præsident Van
Cott lBst med Tilladelse til at rejse
hjem, efter at han med Ære og Vær-
dighed havde tilendebragt en af de
vigtigste Missioner, som nogensinde er
bleven udfort af vore Ældster i Skan-
dinavien. Hector C. Haight aflflste ham
som Præsident for Missionen d. iste
Januar 1856. Om Sommeren 1856 aflagde

Præsident Hector C. Haight, *Carl
Widerborg og jeg et Besog til Eng-
land, ifolge Indbydelse fra Præsident
Franklin D. Richards. Orson Pratt og
Ezra T. Benson vare netop ankomne
fra Zion for at skulle tiltræde Præsident-
skabet for den europæiske Mission
som F. D. Richards' Efterfølgere. Den
eneste Ubehagelighed, som jeg for
mit Vedkommende erfarede under dette
Besog, var, at jeg kun forstod meget
lidt Engjelsk. Desuagtet stiftede jeg
behageligt Bekjendtskab med mange
af de engelske Missionærer. Længere
hen paa Sommeren aflagde Ezra T.
Benson og Ældste John Kay os et
Besog i Skandinavien. Benson prædi-
kede i en stor Sal (Collogeum) til om-
trent 2000 Mennesker, og John Kay
sang ,,Dear Zion". Adskillige Avisre-
ferenter, som forstode Engelsk, vare
tilstede, og de indgave meget gunstige
Rapporter og Meninger om Aposte-
lens Prædiken og Kays Sang. Broder
Widerborg gjorde Tjeneste som Tolk.
Den sidste Prædiken, som Benson
holdt under sit BesOg, var i Haugerup
paa Sjælland. Han kaldte paa mig til
at fungere som Tolk, og uagtet det var
mit fCrste Forsfig i den Retning, hvilede
Guds Aand over mig i den Grad, at
jeg paa en næsten mirakulos Maade
kunde gjengive hele Bensons Prædiken
saa kraftig og tydelig, at alle de Til-
stedeværendes Hjærter bragtes til at jub-
le af Glæde.

Under min Missionsvirksomhed i
Kjobenhavn havde jeg i fire Aar en
Plads helliget og indviet til Bon paa
et Sted mellem Voldene tæt ved En-
den af Gothersgade, hvor jeg underti-
den gik flere Gange om Dagen for at
bede, og ikke saa sjælden tilbragte jeg
ogsaa en Fastedag dersteds. Hver
Gang gik jeg uantastet forbi Skildvag-
ten, der havde Ordre til ikke at lade
Nogen passere, undtagen Officerer og
Soldater. Mange glade og lykkelige
Timer har jeg tilbragt paa dette en-
lige Sted. En himmelsk Salighed og
ubeskrivelig Fryd hvilede over mig,
naar jeg her dvælede i B8n til Fa-
deren, og bad ham om Visdom til at
handle ret under de besynderlige

40

Biografiske Skizzer.

Omstændigheder, som den Gang om-
gave os i KjObenhavn. Ved en vis
Lejlighed, da jeg folte mig meget ned-
trykt paa Grund af den grumme For-
folgelse, der rasede mod os, gik jeg
som sædvanligt til denne indviede Plet,
og medens jeg laa paa mine Knæ og
anraabte Naadens Trone om Mod og
Kraft til at bære den tunge Byrde,
horte jeg en Rflst, der lfld ligesaa
tydelig som naar en Mand taler til en
anden, sigende: ,, Vær ved godt Mod;
Alt er vel". Jeg stod op, og fyldt med
Guds Kraft gik jeg nu ned i Gothers-
gade, der var fuld af Folk, som
marscherede ned til Skandinavisk Ho-
tel, hvor vore Forsamlinger afholdtes.
De fleste af den der forsamlede
Mængde havde Ondt isinde, men jeg
fOlte mig i Besiddelse af Kraft nok til
at overvinde dem alle. Den storste
Uorden herskede, men uden at Nogen
i dette Ojeblik kjendte mig, gik jeg
gjennem hele Pobelskaren, der fyldte
Gaarden, Porten og Gaden udenfor,
og da jeg kom op paa vort Forsam-
lingslokale i 2den Etage, var dette
fuldt af Fredsforstyrrere af den værste
Slags. Men saa snart jeg aabnede
min Mund og begyndte at tale, for-
stummede al Uorden. Gjennemtrængt
af Guds Aand og Kraft bar jeg nu
Vidnesbyrd om Evangeliets Sandhed,
indtil de Forsamlede bleve saa stille
og rolige som Midnattens Slummer,
og mange af de Tilstedeværende bleve
siden dttbte. Jeg kunde nævne mange
lignende Tilfælde, men jeg maa nu for-
lade disse skjCnne og behagelige Sce-
ner fra min tidligere Erfaring i „Mor-
monismen" og vende mit Ansigt mod
det forjættede Land.

Den 1 8de April 1857 forlod jeg
Kjflbenhavn tilligemed min Hustru og
fire Born, Theodore, Oscar, Josephine
og Harold; den sidstnævnte var tre
Maaneder gammel. Da vi stege i en
Drosche for at kjore til Dampskibs-
broen, bleve vi omringede af en Pobel
hob, der gjorde ForsOg paa at berove os
Bornene; og det vilde ogsaa have lyk-
kedes dem at gjtire dette, hvis ikke
Politiet i Tide var kommen os til
Hjælp. Jeg blev beskikket til Leder

for Selskabet til England, og etter tre
Dages Rejse ankom vi i god Behold
til Grimsby, hvor vor livlige Ven,
Broder John Kay, mtfdte os. Vort
Selskab bestod af omtrent 540 Sjæle.
I Liverpool gik vi ombord paa Sejl-
skibet „Westmoreland" fra Philadelphia,
og efter s)v Ugers SOrejse ankom vi
til nævnte Stad. Den ftirste Nyhed,
som blev os meddelt ved vor Ankomst,
var, at Parley P. Pratt var bleven
snigmyrdet, og at Præsident Buchanan
havde sendt en stor Armé op mod
„Mormonerne". Fra Philadelphia rejste
vi med Jærnbane til Iowa City. Her
blev jeg beskikket til at skulle gaa
med Haandkarrekompagniel til Flo-
rence, medens min Familie skulde
tage med Vognkompagniet. Fra Flo-
rence havde jeg Lejlighed til at rejse
i min Families Selskab til Salt Lake
City, hvor vi ankom d. 13de Septem-
ber. Vi passerede forbi Buchanans
Armé paa Sletterne, men da Solda-
terne rejste paa den sondre Side af
Platte-Floden og vi paa den nordre,
saa' vi dem ikke. Vi modte imidlertid
Joseph W. Young, som var paa Vejen
til Europa for at kalde alle Utah-
Missionærerne hjem. Jeg tilligemed min
Hustru og fire Born naaede Zion i
bedste Velgaaende, i Overensstemmelse
med Franklin D. Richards' Forudsi-
gelse.

Efter at vi havde hvilet os i
nogle Dage blev jeg kaldet til at
gjtire en Tur til Echo Kanyon. Jeg
kjtfrte 25 Mands Baggage paa en lille
Vogn, og saa var Vognkassen endda
næppe halv fuld. Da jeg havde været
i Echo Kanyon i sexten Dage kom der
Bud efter mig, at jeg skulde komme
tilbage til Salt Lake City, efterdi min
Hustru var bleven saa syg, at man
troede ikke hun kunde leve. Det tog
mig kun nogle faa Timer med at
kjtfre til Staden, og ved min Ankomst
opdagede jeg, at vor gode Ven Era-
stus Snow og hans kjærlige Familie
j havde vaaget over min Familie Nat og
Dag lig saa mange Engle. Saa snart
min Hustru havde samlet Kræfter nok
til at kunne tale sagde hun til mig, at
hun laa for DOden, og vilde allerede

Biografiske Skizzer.

41

have været borte, dersom ikke Erastus
Snow havde kaldt hende tilbage til Li-
vet. Hun fortalte, at Doden var ube-
skrivelig stid, og at hun havde intet
Onske for at komme tilbage. Lige-
ledes sagde hun, at to Sostre, hvis
Navne hun ikke kunde erindre, havde
bestfgt og vaaget over hende, og den
Indflydelse, som de bragte med dem,
var af en himmelsk Beskaffenhed. Vi
ere senere komne til Kundskab om,
at disse to Stistre vare Moder Whit-
ney og Melvina Snow (Willard Snows
Hustru). Min Kone blev rask igjen.

Forst paa Sommeren fandt den saa-
kaldte Flytning Sted, idet de Hellige
forlode deres nordligere Settlementer
og rejste sydpaa. Jeg tilbragte det
meste af Sommeren mellem Provo og
Salt Lake City, beskjæftiget med at
flytte Folk frem og tilbage. Om Vin-
teren 1858 til 1859 flyttede jeg til
Spanish Fork, og det folgende For-
aar bosatte jeg mig i Goshen. Den
8de September 1859 modtog jeg et
Brev fra Præsident Young, hvori jeg
blev kaldet lil at gaa tilbage til
Skandinavien paa Mission, og jeg
blev anmodet om at indfinde mig i
Salt Lake City tidsnok lil at kunne
begive mig paa Rejsen d. 19de. Hvis
jeg kunde blive færdig, skulde jeg
sende Besked tilbage med den Mand,
som bragte mig Bud. Mit Svar var,
at jeg vilde gaa.

Den 13de September 1859 forlod
jeg, i Lydighed til Præsidentens Kald,
min Bopæl, der var saa simpel, at
den næppe kunde kaldes et Hjem.
Hvor besynderligt var nu ikke Frank-
lin D. Richards' Forudsigelse bleven
opfyldt! Expeditionen til Echo Kan-
yon, de Helliges Flytning og det
Privilegium at ledsage Apostlene syd-
paa, gjorde mig bekjendt med Stor-
stedelen af de Hellige tilligemed Præsi-
dent Young og hans Raadgivere samt
de tolv Apostle. Ligeledes var hele
min Familie i Live, og dens Medlem- •
mers Antal var stttrre end i 1854.
Familien ledsagede mig til Spanish
Fork, hvor jeg tog Afsked med Hu-
stru og Bttrn og tilbragte den ftflgende
Nat hos vor gamle Ven Knud Peter-

son og hans kjærlige Familie i deres
smukke og behagelige Bopæl i Lehi.
Dagen efter ankom jeg til Salt Lake
City, hvor jeg fandt et godt Hjem
i Broder Erastus Snows Hus samt
besrjgte Præsident Young og John
Van Cott. Her kom jeg til Kund-
skab om, at otte Missionærer vare
kaldede, nemlig N. V. Jones, Milo
Andrus, Jacob Gates, Elias Black-
burn og William Gibson til Stor-
britannien, Bertram til Frankrig og
John Van Cott og jeg til Skandina-
vien. Vi modtoge vore Velsignelser d.
1 8de og tiltraadte Rejsen d. 19de
September 1859. Den 20de om Af-
tenen blev vor Lejr organiseret med
Kaptejn William H. Hooper som
Præsident; han skulde rejse til Wash-
ington som Utahs Delegerede til
Kongressen. Nogle Kjttbmænd, som
havde været i Salt Lake City og
solgt deres Varer, valgte at rejse til-
bage i vort Selskab med deres Penge
for Sikkerheds Skyld. Alle de Rej-
sende forsynede dem med lette Vogne
og gode Trækdyr, med Undtagelse af
mig, der maatte nrjjes med at sidde
paa Ryggen af en Mule hele Vejen
og ride bag efter Vognene, hvilket
ofte paatvang mig et hurtigere Ridt
end jeg fandt Behag i, især naar
Vejen forte os ned ad Bakken. En-
hver Rejsende, som er kommen over
Sletterne, véd jo, at man ikke kan
faa en Mule til at forlade Selskabet.
Dersom mine Rejsekammerater ikke
kjendte mig paa noget Andet, saa
vidste dog Enhver, hvem jeg var paa
Grund af min Mule. Efter 28 Rej-
sedage ankom vi til Omaha d. 18de
Oktober, og ingen af Selskabet var
mere lykkelig end jeg over nu at
kunne forandre min Stilling fra Mu-
lens Ryg til hvilkensomhelst Plads
paa en Dampbaad. Vi toge en hjær-
telig Afsked med Kaptejn Hooper,
idet han fortsatte Rejsen ned ad Flo-
den til St. Louis, medens vi (Mis-
sionærerne) toge med Jærnbanen fra
Ouincy.

Sex af Ældsterne, nemlig Jones,
Gates, Andrus, Blackburn, Van Cott,
og jeg afsejlede fra Amerika med

42

Biografiske Skizzer.

Dampskibet „Europe"; men en saadan
Storm, som vi erfarede paa Overrej-
sen, har jeg aldrig siden set Magen
til, uagtet jeg har rejst meget tilses
og er kommen over Atlanterhavet fem
Gange. Jeg kunde ikke staa paa
mine Fodder forend vi naaede den
irske Kanal. Da Lodsen kom ombord
viste han os Stedet, hvor et Damp-
skib, der tre Dage i Forvejen var an-
kommen fra Australien med 900 Pas-
sagerer, havde stedt mod. en Klippe
og i faa Ojeblikke gaaet under med
Mand og Mus; ikke en eneste Sjæl
var bleven reddet. Mange af de
Omkomne vare paa Hjemrejsen med
deres i Udlandet fortjente Skatte.
Ifølge Bladene vare over tre hun-
drede forskjellige Slags Fartejer blevne
Ødelagte i denne Storm. Vi ankom
til Liverpool d. 13de November og
nod en venlig Modtagelse af Asa
Calkin, Præsident for den europæiske
Mission og den eneste Utah-Ældste,
som den Gang var paa Mission i
Udlandet fCrend vor Ankomst.

Efter et Par Dages Hvile fortsatte
Van Cott og jeg Rejsen til Kjoben-
havn via London, hvor vi besogte
den amerikanske Konsul, fra hvem
Van Cott erholdt sit Rejsepas. Fra
London toge vi med Jærnbanen til
Hull, hvor fra vi rejste med Damp-
skib til Hamborg. Vi ankom til
Kjobenhavn d. 23de Novbr., hvor vi
mødte vor gamle fortrolige Ven, Bro-
der C. VViderborg, der havde præsi-
deret over den skandinaviske Mission
siden Utah-Ældsterne bleve hjemkal-
dede. Altsaa var jeg nu kommen til-
bage efter to Aar og otte Maaneders
Fraværelse.- Jeg var den første af de
Ældster, som havde annammet Evan-
geliet i Skandinavien, der vendte til-
bage og vidnede om Zion. Min Til-
bagekomst gav Anledning til stor
Forbauselse hos Mange, der troede,
at Ingen, som en Gang var kommen
til Klippebjærgene, kunde nogensinde
komme levende der fra. Efter vor
Ankomst overtog Van Cott Bestyrel-
sen af Missionen, og jeg blev beskik-
ket til at rejse omkring i hele Mis-
sionen, for at prædike og sætte de

forskjellige Konferencer i Orden un-
der Missionspræsidentens Bestyrelse.
Jeg gik strax til Magistratens Kon-
tor og meldte min Ankomst. Alle
Embedsmændene og Skriverne forlode
deres Sæder og Skriveborde og om-
ringede mig aldeles for at byde mig
velkommen. Jeg tilbragte en behage-
lig Tid hos dem og vidnede om
Zion samt fortalte dem om min Er-
faring under mit Ophold dersteds. Jeg
rejste omkring og prædikede til store
Forsamlinger i Danmark, Sverige og
Norge, og i Løbet af det første Aar
efter min Ankomst bleve henimod
2000 Personer dobte. Om Sommeren
1860 ankom adskillige skandinaviske
Missionærer fra Utah, iblandt hvilke
kunne nævnes C. A. Madsen og
Brødrene Dorius. Paa mine Rejser i
Skaane, Sverige, traf jeg en ung Ældste
ved Navn N. C. Flygare, som til-
trak sig min Opmærksomhed. Jeg
skrev til Van Cott, at jeg havde fun-
det den rette Mand til at præsidere
over Stockholms Konference. Hans
Beskikkelse til denne Stilling paa-
fulgte faa Dage derefter. Flygare
præsiderede med Ære over nævnte
Konference i tre Aar, og siden har
han tvende Gange præsideret over
hele Missionen. For Nærværende er
han en af Ogdens ledende Mænd
samt fungerer som Raadgiver til Præ-
sidenten for Weber Stav af Zion.
Ligeledes stiftede jeg behageligt Be-
kjendtskab med Bredrene W. VV. Cluff
og Jesse N. Smith, der siden begge
have præsideret over den skandinavi-
ske Mission. Jeg fortsatte min Virk-
somhed med vedvarende Held indtil
Foraaret 1862, da jeg blev I6st med
Tilladelse til at rejse hjem.

I April Maaned 1862 forlod jeg
Kjobenhavn anden Gang og tiltraadte
Rejsen til Zion som Leder for det
fjerde og sidste Selskab Hellige,
som forlod Skandinavien om For-
aaret 1862 for at rejse til Zion. Jeg
begav mig paa Rejsen med meget
taknemmelige Felelser, fordi Herrens
Velsignelser og Naadegaver havde
været os saa rigelig tildelte, medens
vi bare vort Vidnesbyrd for mange

Biografiske Skizzer.

43

Tusinder, og vi ffilte som om vore
Klæder paa Dommens Dag vilde være
rene for Folkets Blod. Herren havde
velsignet vore svage Bestræbelser med
mesjen Frugt; dog erkjendte vi, at
H Osten var stor og Arbejderne faa.
Efter vor Ankomst til Hamborg
bragte en Dampbaad os fem Mile
ned ad Elben til et Sted, hvor det
tyske Sejlskib „Athenia'-' laa for An-
ker. Vi gik strax ombord paa nævnte
FartOj og begyndte vor lange Sejlads.
Forend vi naaede New York bleve
vi til vor store Sorg bekjendte med
Forskjellen mellem de tyske og engelske
Love med Hensyn til at udstyre et Emi-
grantskib for sin lange Sorejse. For det
Fflrste blev det Drikkevand, som toges
ombord fra Elben, raaddent ftirend vi
naaede vort Bestemmelsessted. Provi-
anten var af en meget daarlig Kvali-
tet, og Maaden, hvorpaa Maden blev
tillavet, gjorde den endnu daarligere;
desforuden var der ikke mere end
det Halve af hvad vi behfivede.
Kaptejnen fortalte mig, at han i 26
Aar havde bragt Emigranter over
Atlanterhavet. Han viste mig de
Haandjærn, som han plejede at bruge
til Emigranterne, naar de ikke vilde
underkaste sig hans Villie, og fortalte
mig, at han brugte at berOve de
smukkeste Piger deres Haar. Derpaa
betydede han mig, at han vilde be-
handle os paa lignende Maade, dersom
vi ikke vilde ære ham som den eneste
Befalingsmand samt lade være med
at klage over den Behandlingsmaade, vi
fik. En SCndag Eftermiddag, efter at
vi havde sluttet vor Gudstjeneste,
truede han med at ville kaste mig
overbord; og jeg antager, at han og-
saa vilde have gjort det, hvis han
havde vovet det. Aarsagen til hans
Forbitrelse var formodentlig Misun-
delse, fordi han ingen Indflydelse havde
over de Hellige. Som den sandsyn-
lige FOlge af daarlig Fttde og raad-
dent Vand udbrttd Mæslingerne iblandt
os> 0S 35 Dodsfald fandt Sted. Efter
at have tilbragt syv Uger paa Havet
ankom vi endelig til New York, hvor
fra vi rejste videre med Jærnbane og
Dampskib til Florence. Horace S.

Eldredge var Kirkens Emigrationsagent
i New York, o:r han ordnede Alting
godt for os. I Florence tflvede vi i en
længere Tid, og Adskillige dOde. De
fire Selskaber, som havde forladt
Hamborg, bleve her forenede til to,
og C. A. Madsen blev beskikket til
Kaptejn for det ene og jeg for det
andet, medens John Van Cott præsi-
derede over begge, eftersom vi rejste
i kort Afstand fra hinanden. Vi an-
kom lykkelig og vel til Salt Lake
City d. 22de September 1862.

Nogle faa Dage senere blev jeg,
efter over tre Aars Fraværelse, forenet
med Hustru og Born i Goshen. De
vare alle vel, men en mindre i Antal,
da det yngste Barn, en Pige, der var
to Aar gammel da jeg rejste, var
dod under min Fraværelse.

I Generalkonferencen, afholdt i Okto-
ber Maaned samme Aar, onskede vor el-
skede Ven Ezra T. Benson, at jeg
skulde komme til Cache Dalen. Han
kaldte mig, sagde han, ved sit Apo-
stelskabs Myndighed. Jeg gik ind til
Præsident Young for at raadftfre mig
med ham desangaaende. Han raadte
mig til at gaa og sagde, at jeg vilde
faa det godt hos Broder Benson. I
November Maaned ankom jeg med
min Familie til Logan, og Præsident
Benson vilde nu, at jeg skulde ned-
sætte mig i Hyrum, hvor jeg derpaa
kjObte mig et lille Blokhus, der var
14 Fod langt og 12 Fod bredt. Jeg
betalte 150 Dollars derfor og betrag-
tede mig selv som formuende, da der,
endog af saadanne Huse, kun fandtes
meget faa. Nogle af Nybyggerne
havde sogt Ly under Jorden. Jeg
kjobte mig 10 Akres Agerdyrknings-
land og provede min Lykke som Land-
mand. Om Sommeren 1863 blev Bi-
skop Calvin Bingham kaldet som Mis-
sionær til Bear Lake Dalen, og jeg
blev beskikket til Biskop i hans Sted.

Det blev mig fortalt, at det næ-
sten kunde betragtes som en Umulig-
hed at aabne Blacksmiths Fork Kan-
yon. Om Foraaret 1864 foretog, jeg
tilligemed Jttrgen, Niels og Hans E.
Nielsen og Andre en Rejse derop
tilhests. • Vi fulgte en Indianersti og

44

Biografiske Skizzer.

red omtrent fire Mile op i Bjærgklof-
ten. Medens vi befandt os paa et
Højdepunkt, hvor de med Tømmer rigt
beklædte Bjærgsider vare synlige for
os, udbrod jeg med Taksigelse til
Gud, sigende, at han havde beredt
os en Overflødighed, dersom vi blot
vilde række vore Hænder frem for at
modtage det. Jeg tog nu en fast Beslut-
ning med Hensyn til Aabningen af
nævnte Bjærgkloft, der siden har
spillet en saa vigtig Rolle i Hyrums
og hele det nordlige Utahs Historie.
Da Præsident Young en Tid derefter
aflagde et Besog til vor By spurgte
jeg ham, om han ansaa det for raa-
deligt at bane en ny Vej gjennem
denne Bjærgkloft til Vejen, som gaar
fra Ogden til Bear Lake Dalen. Han
svarede med stor Eftertryk, sigende:
,, Biskop! Dersom De kan bane Vej
der igjennem, vil det blive Kilden
til stor Velstand for Dem og Deres
Folk". Om Foraaret 1873 begyndte
vi det store Foretagende. Jeg havde
ikke en Dollar, men troede fuldt
og fast, at jeg nok skulde blive
i Stand til at betale, saa snart
Arbejdet blev gjort; og det skete
saa. En Dag kom et Sendebud fra
Arbejdernes Lejr og betydede mig,
at min Nærværelse var nødvendig.
I mindre en femten Minutter toe
jeg afsted og kom ikke tilbage fer-
end Arbejdet var fuldfort. En Son-
dag Morgen kom en af Brod rene
til mig og sagde: „Det Arbejde,
De her gjør, er et National-Arbejde,
og Ingen uden en Nations Regjering
vilde gjore Forsøg paa at udrette no-
get Saadant; det vil ikke betale sig*'.
Han spurgte, om han maatte gaa
hjem; jeg svarede ja. Den Ene efter
den Anden kom og bad om Tilla-
delse til at gaa hjem. Jeg tillod
dem alle at gaa, indtil O. L. Mc-
Bride, Peter Christiansen og omtrent
et Dosin Drenge vare ene tilbage
hos mig. Jeg henvendte mig til dem
og sagde; „Ville ogsaa I forlade
mig?" Svaret var: „Nej, ikke saa længe
De er her". Jeg følte mig lidt mis-
modig, thi jeg havde troet, at hele
Arbejderselskabet bestod af udvalgte,

Mænd, der vilde staa mig bi til det
Sidste. Jeg gik nu op paa Bjærget
for at fremlægge mine Bekymringer
for den Almægtige, men i samme
Ojeblik som jeg aabnede min Mund
for at bede, forekom det mig. at
Brødrene Benson, Heber C. Kimball
og mange Andre være nærværende
hos mig. og i Stedet for at klage og
sørge blev min Bedrøvelse forandret til
Glæde, og jeg folte Trang til at sige:
„Her er godt at være". Jeg gik ned
fra Bjærget, stærk som en Love, og sagde
til Brodrene: „Jeg kan holde det ud
endnu en Uge". Derpaa bestræbte jeg
mig for at oplive de Andre. Den føl-
gende Dag (Mandag), netop som vi
havde spist Middagsmad, ankom en
Mand med et Brev, som han overrakte
mig. Dets Indhold var Følgende:
„Kan Præsident Young og Selskab
kjore over Deres Vej om to Uger fra
førstkommende Onsdag paa deres Rejse
til Bear Lake. Behag at svare". Jeg
skrev det betydningsfulde Ord „Ja"
paa Brevet og gav det tilbage til
Sendebudet, som nu spurgte, om jeg-
havde noget Bud at sende hjem. Jeg
svarede: „Nej, fortæl blot Brødrene, at
de raaa komme ud af Kuben". Vi
fuldførte Arbejdet; Præsident Young
tilligemed sit Selskab kjorte over Vejen
til den bestemte Tid og slog Lejr ved
Rock Creek. kan kaldte Lejrstedet
efter mit Navn og kaldte mig ind i
sit Telt to Gange for at velsigne mig
og Folket. Ligeledes ytrede han sin
Forundring over, at saa faa Folk havde
udrettet et saadant Arbejde. Om Mor-
genen, da vi adskiltes paa det Sted,
hvor den nye Vej forenede sig med
den ieldre Bear Lake Vej, kaldte han
mig til sin Karet og velsignede mig den
tredie Gang.

Af de mange offentlige Embeder
og Tillidshverv, som have været mig
anbetroede, vil jeg kun nævne, at jeg
i 1870 blev valgt til Borgmester for
Hyrum, og da den Forenede Orden
blev indfort i Cache Dalen, blev jeg
valgt til Præsident for samme i Hyrum,
samt beskikkedes til Vice-Præsident
for County- Organisationen. Den 23de
August 1872 blev jeg valgt til en af

Biografiske Skizzer.

45

Direktørerne for Utah Nordbanen,
hvilken Stilling jeg indehavde i tre
Aar. Den 22de Juni 1873 blev jeg-
ordineret til Patriark under Hænders
Paalæggelse af Brigham Young og
flere af de Tolv; John Taylor var Mund.
Om Sommeren 1874 blev jeg beskik-
ket til Præsident for ,,Cache Valley
Lumber Company".

I Generalkonferencen d. 6te April
1876 blev jeg kaldet til anden Gang at
gaa paa Mission til Skandinavien, og
Fredag Morgen d. 5te Maj tog jeg
Afsked med min Familie og tiltraadte
Rejsen til Europa, efter at jeg i For-
vejen havde beskikket James McBride
til at fungere i mit Sted som Bi.^kop.
Den 6te Maj forlod jeg Ogden i Fore-
ning med 24 andre Missionærer, som
skulde til forskjellige Dele af Europa,
og da vi havde rejst et kort Stykke
Vej forsamlede Brødrene sig og Ønske-
de, at jeg skulde overtage Ledelsen af
Missionærkompagniet, hvilket jeg gjor-
de. Vi havde en behagelig Rejse og
ankom til KjØbenhavn d. 3die Juni.
Min gamle Ven," Præsident N. C. Flyg-
are, mødte os ved Jærnbanestationen
og ledsagede os til Kontoret, hvilket
endnu var paa samme Sted, hvor vi
tidligere havde vort Hovedkvarter. Det
var nu 14 Aar 1 Maaned og 14 Dage
siden jeg sidst forlod den skandina-
viske Kyst. Det følgende Dag (Søn-
dag) rejste jeg i Forening med Præsident
Flygare til Malmø, Sverige, og prædikede
til en stor P'orsamling. Den 19de
Juni modtog jeg min Beskikkelse fra
Albert Carrington som Præsident for den
skandinaviske Mission. Jeg besøgte
alle Konferencerne en Gang og de
fleste af dem to Gange i Aarets Løb,
og omtrent 1100 Sjæle bieve tilagte Me-
negheden ved Daab. Under mine Rejser
i Sverige blev jeg paavirket af den
Ide, at et Tidsskrift burde udgives i
det svenske Sprog, og vi besluttede,
at det første Numer af samme skulde
under Navn af „Nordstjernan" udkom-
me d. iste Januar 1877 i samme Stør-
relse og Format som ,, Skandinaviens
Stjerne", samt at det skulde udgives to
Gange om Maaneden. Vi fik strax 500
Abonnenter. Jeg beskikkede Ældste J.

C. Sandberg til Medredaktør og over-
lod Udgivelsen af Bladet i Gøteborg
til hans Bestyrelse.

I 1877 blev A. W. Carlson fra Salt
Lake City kaldet af Kirkens Præsident-
skab til at gaa til Skandinavien for at
oversætte Mormons Bog paa Svensk.
Han ankom til KjØbenhavn d. 27de
September og begyndte strax at skrive
for „Nordstjernan", hvis Kontor var
bleven forflyttet fra Gøteborg til Kjo-
benhavn. Mormons Bog udkom paa
Svensk i 1878. Jeg blev løst fra mit
Arbejde i Skandinavien i Slutningen
af November Maaned 1877, og efter at
have besøgt Slægtninge og Venner
rejste jeg hjem om Foraaret 1878, af-
gav min Beretning til Kirkens Præsi-
dentskab og blev meget venligt mod-
taget af Præsident Taylor. Efter min
Hjemkomst tiltraadte jeg atter min Funk-
tion som Biskop i Hyrum og beklædte
dette Embede indtil d. 3die Septbr.
1882, da jeg med gjensidig Tilfredshed
og under den bedste Forstaaelse blev
lost, efter at have præsideret over Hy-
rum Ward i over- 19 Aar, i hvilken Tid
Byen var voxet fra et halvt Dosin Blok-
huse og nogle Kjældere til den største
By i Cache Dalen, Logan undtaget.
Vor smukke, romantiske Beliggenhed
tiltrækker sig næsten enhver Rejsendes
Opmærksomhed. Kun nogle faa Dage
siden blev det bemærket af en af Dalens
ledende Mænd, idet han stod og betrae-
tede Byen, at den var et levende Monu-
ment, der vidnede utvetydigt om dens
Grundlæggers (Liljenqvist) Visdom og
Duelighed, og bemærkede, at Broder
Liljenqvist kun havde én Fejl; hvis
han kunde overvinde den, vilde Vejen
være aaben for ham til allevegne a'. gjØre
Godt. Jeg føler imidlertid, at denne
Kompliment var bedre end jeg fortjener,
da jeg véd mig selv i Besiddelse af
flere Fejler, ligesom alle andre skrøbe-
lige Mennesker, men jeg véd tillige, at
Gud har været mig naadig. I Løbet af
mine 30 Aars Virksomhed for det Of-
fentliges Vel[jhar jeg altid havt for Oje at
gjØre mine Medmennesker Godt og op-
bygge Guds Rige paa Jorden, medens
min egen eller Families Interesser og
Fordel sjælden har været taget i Be-

46

Nyheder.

tragtning. Jeg er derfor omgivet af
oprigtige og varmhjærtede Venner, som
fole stor Interesse for mit Velfærd og
Ønske, at jeg maa blive trofast indtil En-
den. Disse gøde Onsker folge mig
bestandigt, og de ere mig af større Værd
end Guld og Rigdomme. Jeg håaber at
leve saaledes i Fremtiden, at Aanden
og Kraften af mit patriarkalske Embede
maa hvile paa mig, saa at jeg kan blive
et Redskab i Guds Haand til at trøste

de Sørgende og styrke de Svage. Jeg
vil nu slutte med min varmeste Hilsen
til alle mine skandinaviske Brodre og
Søstre, som ville tjene Herren. Jeg véd,
at dette Værk er af Gud og vil bestaa
evindelig, og jeg onsker at efterlade
dette mit Vidnesbyrd til alle Mennesker
som et Minde efter mig, naar jeg bliver
hjemsamlet til mine Fædre.
.Hyrum, d. 15de September 1882.

O. N. Liljcnqvist.

NYHEDER.

Utah. I Ugen mellem d. 14de og
20de Januar var Frosten usædvanlig
haard i næsten hele Territoriet. Om
Fredagen d. 19de, da Kulden naaede
sit Højdepunkt, udviste Fahrnheit-Ther-
mometret i forskjellige Settlementer
30 — 40 Grader under Nul, og i nogle
af Minebyerne var det endnu meget
koldere. I mange Aar har der ikke

været en saa haard Frost i Utah.

Den 29de Januar blev Brigham Mur-
phy, 16 Aar gammel, dræbt ved et
Vaadeskud lidt syd for Salt Lake

City. Betydelige Forbedringer og

Reperationer foretages i denne Tid

paa Salt Lake Theatrets Indre.

Fem Røvere (Frank Francis, Ormus
Nay, Frank Hawley, Sylvester Earll
og Erastus Andersen) gjorde tidligt
om Morgenen d. 22de Januar Forsøg
paa et plyndre det mod Ost gaaende
Passagertog paa Central Pacifik Ba-
nen, omtrent otte Mile Ost for Te-
coma Stationen i Nevada. Expres-
mand Alexander Ross, der med stor
Tapperhed og sjældent Mod forsvarede
Expresvognen i tre Tiner, forhindrede
Roverne fra at opnaa deres Hensigt.
Mange Skud vexledes, og Ross blev
saaret. Det regukere Posttogs An-
komst forskrækkede Banditterne, der
tilsidst toge Flugten. To bevæbnede
Kompagnier (det ene under Ledelse af
Sheriff Turner af Provo) bleve strax
organiserede o-g sendte afsted efler
Roverne, der tilsidst opdagedes og
toges tilfange i Antelope Bjærgene,
omtrent 50 Mile nordvest for Deseret,

Millard County, Utah, og d. 30te Janu-
ar bleve de bragte til Salt Lake City
og indespærrede i Fængsel. Hawley
og Nay, der gjorde Modstand førend
de overgave sig, bleve haardt saarede
af Sheriffens Posse, hvisaarsag de ind-
lagdes paa Hospitalet. Faa Dage
senere bleve fire af dem sendte til
Nevada, hvor Forhoret over dem skal
holdes. Nay ligger fremdeles syg paa

Hospitalet. Paa Grund af Tøvejret,

som pludselig indtraadte d. 14de Fe-
bruar, blev den Østlige Del af Salt
Lake City oversvømmet med Vand, der
gjorde betydelig Skade paa de lavere
liggende Ejendomme. Samme Dag
blev Henry Selander, otte Aar gam-
mel, knust tildøde i Cothams Møbel-
fabrik i 16de Ward, Salt Lake City.

Jacob Jensen, en 11 Aar gammel

Son af Hans Jensen af Goshen, frøs
ihjel i Nærheden af nævnte By d. 19de

Januar. Den 24de Januar lob et

Lokomativ paa Denver og Rio Grande
Vestbanen af Skinnerne og rullede ned
ad en lille Bakke, hvorved Lokoma-
tivføreren og en Bremser dræbtes paa
Stedet, og to Andre bleve haaidt saa-
rede. Ulykken tilskreves Lokomativ-

forerens Uforsigtighed. 1 Weber Stavs

Kvartalskonference, som afholdtes i Og-
den d. 20de og 21de Januar, blev
Lewis D. Shurtliff beskikket til Præsi-
dent for Staven med Charles F. Mid-
dleton og N. C. Flygare som Raad-

givere 1 Kvartalskonferencen, som

afholdtes i Nephi, Juab County, d.
27de og 28de Januar, blev Wm. Pax- •

Nyheder.

47

man af American Fork beskikket til
Præsident for Juab Stav af Zion, i
Stedet for George Teasdale, der var
bleven valgt til Apostel. En Dan-
sker ved Navn H. E. Eriksen blev
overkjert og dræbt i Nærheden af Lo-
gan d. 1 2te Februar.
" Washington, I>. C. Siden Geo.
O. Cannon blev forbudt at tage sit
Sæde har Utah ikke været repræsen-
teret i Kongressen. Paa Grund heraf
stemte Folkets Parti ved November-
valget for, at John T. Caine ikke ale-
ne skulde repræsentere Territoriet i den
48de Kongres, men ogsaa i den sid-
ste Session af den 47de- Denne Sag
blev forst behandlet af Valgkomitteen,
der i Kongressens Underhus reporterede
til Gunst for Caine og Utah-Folkets
Sag, og d. 17de" Januar blev det ham
tilladt at tage den sædvanlige Ed og
faa sit Sæde i Kongressen Dom-
mer Black holdt d. iste Februar en
kraftig Tale til Medlemmerne af Ju-
stitskomitteen, i hvilken han paa en
tydelig og fyndig Maade udpegede de
konstitutionelle Rettigheder, som til-
horer Indbyggerne i de Forenede Sta-
ters Territorier.

Californaa. Ved Explosionen af
en Krudtmolle i Birkley mistede 40

Kinesere og en Hvid Livet. Ved

en Jærnbaneulykke paa Syd Pacifik
Banen i Nærheden af Tehichipa dræb-
tes 21 Personer, og mange Andre bleve
farligt kvæstede.

JKow York. En Mængde gamle
franske Guldmynter, der bærer Aars-
tallene 1739, 1744 og 1751, ere nylig
fundne af Thomas Brown i Franklin,
hvor et gammelt Fort en Gang stod.
Dromme ledte Brown paa Spor efter
Skatten, der er værd 27,000 Dollars.

Ohio. Ohio- og Mississippi-Floder-
ne have oversvommet deres Bredder
og anrettet frygtelige Odelæggelser i
Ohio, Kentucky, Tennessee og andre
Stater.

Danmark. Syv Redningsmænd,
alle Læsoboer, omkom d. 30te Decem-
ber under deres Forsog paa at redde
Besætningen fra Briggen ,, Flora" af
Laurvig, der var strandet nord for
Læso. Grosserer A. Gamél udruster

en ny Expedilion, der skal afgaa til
Foraaret med den Opgave at finde den
forsvundne „Dymphna" Expedition.

Sverige. Forberedelse gjores for
Anlæggelsen af en Jærnbane i Norr-
land. Den skal begynde ved den
svensk-norske Rigsgrænse i Egnen om
Torneaa Morads og gaa over Kirnavara
og Lunonavara til Gellivara og der fra
til Luleaa. En Sidebane skal ogsaa
bygges til Haparanda.

Xorge. Det gamle Kristiania er
snart forsvundet. Endnu kan man hist
og her, endog i selve Byen, finde et
og andet Exemplar af disse underlige
Træhuse, som karakteriserede Byen j
dens oprindelige tarvelige Skikkelse,
men ellers have disse maattet vige
Pladsen for nyere og mere tidssvaren-
de Bygninger.

England. Man tror nu endelig at
være kommet paa Spor efter Lord
F. Cavendish' og Understatssekretær
Burkes Mordere.

Tyskland. Dampskibet „Cimbria"
af den direkte Hamburger Linie sank
d. 20de Januar i Nordsoen, efter at
være paasejlet af den engelske Dam-
per ,, Sultana." Over 400 Mennesker
antages at være omkomne. Kun
39 Personer vides at være landsatte
med en liden Baad ved Cuxhaven
og nogle faa paa andre Steder.

Svejts. Et Jordskjælv fandt 'Sted
d. 1 8de Januar fra Bjærgskraaningen
paa den sydlige Side af Fernanges
Dalen. Landsbyen Marais blev aldeles
odelagt. Samtlige Indvaanere reddede
sig ved Flugten.

Spanien. Roveruvæsenet synes at
blomstre paa den mest frodige Maade.
Der gaar ikke en Dag, uden at der
meldes om overfaldne Postforere, Plyn-
dring af Banker og offentlige Kasser,
Kirkeran og Rovmord, trods at Riget
foruden en Hær har udrustet ikke
mindre end 14 Gendarmeregimenter.

Preussen, Prins Frederik Karl,
en Broder af Kejser Wilhelm, dode
d. 22de Januar i Berlin i sit 83de
Aar. Kejser Wilhelm og Fyrst Bis-
marck ere begge syge.

Rusland. Czaren og de enkelte
Medlemmer af det russiske Kabinet

4S

Nyheder.

have modtaget nihilistiske Varsels-
skrivelser, hvori fremsættes Fordring
om en hel ny Statsforfatning. Paa
offentlige Pladser er der paa en ufor-
klarlig Maade bleven opslaaet Plakaten
hvori Publikum anmodes om at holde
sig fra saadanne Steder, hvor Hoffet
viser sig.

Forskjclligt. I Januar Maaned
bleve 700 Personer brændte tildode
°S 75 dræbte ved Explosioner; 1500
druknede i de europæiske Oversvøm-
melser, 500 mistede Livet ved forliste
Skibe, og 200 bleve dræbte ved andre
Ulykkestilfælde, saa vidt det allerede er
bleven bekjendt. Det var en Maaned

rig paa Ulykker. Den beromte

svenske Sangerinde Christina Nilsson
besttger i denne Tid de storre Stæder
i Amerika. Hun er nylig rejst gjen-
nem Utah paa sin Rejse til Kalifor-
nien.

gele i Evangeliets Tjeneste. I Aarets
Lob ere ogsaa 1769 Forsamlinger
blevne afholdte hos Fremmede.

DEN SKANDINAVISKEMISSION.

Ifolge den statistiske Rapport over
den skandinaviske Mission for 1882,
som findes i „Skandinaviens Stjerne",
Nr. 6 (32te Aarg.), bestaar Missionen
for Nærværende af 7 Konferencer og 45
Grene. Der findes 83 Ældster fra Zion,
samt 331 andre Ældster, 183 Præster,
183 Lærere, 76 Diakoner og 4183 Med-
lemmer — lait 4956 Medlemmer og
Embedsmænd, foruden Missionærerne
fra Zion. 990 bleve dobte i Aarets LCb,
285 udelukkede, og yy dode. 794
Medlemmer emigrerede til Zion det for-
lobne Aar, foruden 368 Bflrn og Per-
soner, der ikke vare dtibte, hvilket forfl-
ger de Emigreredes Antal til 1 162 Sjæle,
der afrejste fra Kjfibenhavn og Liver-
pool i tre storre og nogle mindre Par-
tier. En anden statistisk Missionsrap-
port udviser, at der lejes 27 Forsam-
lingslokaler i Missionen, og der findes 12
Søndagsskoler, 22 kvindelige Hjælpefor-
eninger, 1 1 unge Mænds og to unge
Kvinders Foreninger; 1782 holde
„Skandinaviens Stjerne" og „Nordstjer-
nan" og 745 „Ungdommens Raad-
giver". Af Boger og Skrifter er der i
1882 solgt for 9838 Kroner og 22 Ore.
Foruden de 83 Utah-Ældster vare 40
andre Missionærer stadigt beskjæfti-

DODSFALD.

Ældste John Van Cott, en af de
syv Præsidenter over alle de Halv-
fjerds, dtfde paa sin Bopæl i Nærheden
af Salt Lake City, d 18de Februar om
Morgenen Kl. 7 og 20 Min., efter en
længere Tids Sygdom.

,,Det vil være vanskeligt", skriver
„Deseret News", ,,at finde en mere ex-
emplarisk eller samvittighedsfuld Mand
end Broder Van Cott. Han var en af
dem, hvis Karrekter og Formaal var
saa dadelfrit, at vi betvivle, at hans
Vandel nogensinde har været Gjen-
stand for den mindste" Mistanke".

Som bekjendt har Van Cott tvende
Gange præsideret over den skandina-
viske Mission, og vi skulle senere
have Lejlighed til udførligere at om-
tale ham i Morgenstjernen. Hans
Begravelse fandt Sted d. 20de fra As-
sembly Hall, Salt Lake City. Præsi-
denterne Joseph F. Smith, Wilford
Woodruff og John Taylor talte ved
hans Baare.

MORGENSTJERNEN

udkommer d. iste i hver Maaned og
koster en Dollar om Aaret i Forskud
med Porto iberegnet. Gamle Abon-
nenter betale 25 Cents extra for Kir-
kens Historie. Folgende Brcdre ere
beskikkede til at virke som Agenter
for Bladet:

And. Hansen, Granite.

And. Johnson, Union.

A. O. Gelte, Sandy.

Niels Nielsen, American Fork.

T. C. Steffensen, South Cottonwood.

Jasper Petersen, Castle Dale.

J. P. Andreasen, Eden.

Wm. F. Jensen, Newton.

S. P. Christensen, Salem.

Desforuden er Anton M. W. Niel-
sen beskikket til at virke som vor
omrejsende Agent, og besoger for Nær-
værende Settlementerne i Utah og
Sanpete Countier.

ylfev

-<g^-~ aL^-v — °

ET HISTORISK-EIOGRAFISE MAANEDSSKEIFT.

"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.

Nr. 4.

APRIL 1883.

2UEN AARG.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side t,7-)

(1853— Fortsat.)
Ved vor Ankomst til KjObenhavn
modtes vi paa Skibsbroen af mange
af de Hellige, som havde forsamlet
sig for at byde os velkommen. Jeg
har stiftet Bekjendtskab med dem
saa godt jeg har kunnet, og de ere
meget kjærlige til mig, thi de have
med Længsel ventet paa, at Nogen
skulde komme. Ældste Snows Dod
har været et stort Tab for dem; jeg
tror, at han var elsket af de Hellige,
og de betragtede ham som en Fader.
Han havde vist ikke en eneste Uven
her. Men uagtet hans Bortgang var
dem et tungt Slag, bærer de dog
Byrden taalmodigt. De synes at være
forenede og meget nidkjære for Guds
Gjerning. Det var i Sandhed glæde-
ligt for mig at lytte til deres Lov-
sange, thi uagtet jeg ikke kunde for-
staa Ordene, vare dog Melodierne yndi-
ge og beregnede paa at gjore mig
vel tilmode. De Hellige her ere saa
gode, som de forstaa at være. Jeg
tror, at her findes Tusinder, som end-
nu ville annamme Evangeliet, thi
Mange synes at være ærlige, og jeg
fOler mig glad naar jeg ser dem.
Og dersom jeg kunde forstaa deres
4

Sprog, vilde jeg endnu fole mig be-
dre tilfreds, thi da kunde jeg prædike
til dem. Men det giver særegne
Felelser at være forsamlet med to
eller tre hundrede Hellige og ikke
i Stand til at kunne tale forstaae-
ligt til dem, uden ved Hjælp af en
Tolk.

Den 1 2te September.

Jeg overværede Forsamling i Gaar
paa Salen. De Hellige syntes at
glæde dem, og de ere meget punkt-
lige til at overvære Moderne. Tre
fik Haandspaalæggelse. Mange Frem-
mede være tilstede, hvilke skjænkede
god Opmærksomhed til hvad der blev
sagt. Jeg glædede mig meget, uagtet
jeg blot kunde forstaa meget Lidt.

Jeg har netop hOrt fra Sverige.
Djævelen er tilsyneladende ikke dod
endnu der i Landet, thi BrOdrene maa
ofte fole hans trykkende Haand gjen-
nem .hans Haandtlangere. Det FOl-
gende vil nærmere forklare Sagen-
BrOdrene i Lund afholdt Forsamlinger,
hvorover Politiet blev uroligt, og
Borgmesteren skrev til Kongen for at
indhente dennes Mening om hvad de
skulde gjOre ved „ Mormonerne". Til
Svar spurgte Kongen, hvad Skade

50

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

det kunde gjore, at Folk dyrkede Gud,
samt bemærkede, at for saa vidt
„Mormonerne" ikke overtraadte Loven,
men fttrte et moralsk Levnet, kunde
Politiet ikke forhindre dem fra at
holde Forsamlinger. Men i samme
Provins paa et Sted, som kaldes Sjo-
nabiick, vare Politiembedsmændene
mere rænkefulde, mindre retfærdige og
ikke saa villige til at raadfore dem
med Kongen angaaende en saa vigtig
Sag som de Sidste-Dages Helliges
Ret til at holde M tider, hvorfor de
toge Raad af Præsterne, og i Over-
enstemmelse med samme opbrod man
de Helliges Forsamlinger. Dette blev
gjort ved forst at slaa Dorene itu og
derefter forbyde de Hellige at afholde
Forsamlinger eller bede mere. Der-
paa holdt Politimændene Vagt omkring
Huset for at se, om Nogen alligevel vo-
vede at bede. Folgen var, at de opdagede
Adskillige, som i Lighed med Daniel
fordum bade til Herren, trods det
givne Forbud. Politiet gik derpaa ind
i Huset og uddelte Stokkeprygl til
dem, som ikke vilde fornægte Troen.
To eller tre fornægtede deres Religion
for at undgaa Mishandling. Paa Grund
af denne Forfølgelse ere sex af Brø-
drene komne til Kjobenhavn for Be-
skyttelse. Saaledes synes Tilstanden
at være for Nærværende i Sverige.

Efterretningerne fra Norge ere til
syneladende mere gunstige. Missio-
nærerne dobe af og til. Jeg skal be-
gynde en Brevvexling med Brodrene
dersteds, og saa snart jeg bliver bedre
bekjendt med Tilstanden, skal jeg un-
derrette Dem derom.

Jeg forbliver stedse Deres i den
evige Pagt forbundne Broder,

John Van Cott".

KONTORET FLYTTES.

Den 21de September skrev Præsi-
dent Van Cott fra Kjtibenhavn til
Udgiveren af „Millennial Star-', at det
havde lykkedes ham at erholde en
mere passende Lejlighed for „Skan-
dinaviens Stjernes" Kontor paa rime-
lige Vilkaar. Den nye Lejlighed var
beliggende ved Gothersgaden Nr. 29,
ganske tæt ved Kongens Nytorv. Han

skrev ogsaa, at Forsamlingerne i Hoved-
staden vare godt besogte baade af
Hellige og Fremmede, samt at Ind-
samlingsaanden var fremherskende
blandt de Hellige og at dobbelt saa
mange som dem, der rejste Aaret forud,
beredte sig til at emigrere til Vinteren.

DEN SJETTE GENERALKONFERENCE.

Den 6te Oktober afholdtes atter en
Generalkonference i Kjtfbenhavn un-
der John Van Cotts Præsidium. De
fleste Konferencepræsidenter og andre
Ældster samt en talrig Forsamling' af
Hellige vare tilstede. Præsident Van
Cott, der endnu ikke kunde tale
Dansk, havde opskrevet nogle gode
Lærdomme og Formaninger, som P.
O. Plansen oversatte og oplæste for
de Forsamlede. Ældsterne A. W. Win-
berg, Præsident for den svenske Mis-
sion, Johan Svenson, Præsident for
Lollands Konference, og C. G. Lar-
sen, Præsident for Bornholms Kon-
ference, afgave Beretning om deres
Missioner. Uagtet de alle havde modt
megen Modstand vare dog Flere
blevne tillagte Menigheden, og Evan-
geliet vandt stadig Udbredelse. Æld-
ste Winberg havde sat arresteret fire
Dage i Sverige for Evangeliets Skyld.
Iblandt de Forretninger, som udfortes
af Konferencen, kunne nævnes Ftil-
gende: Chr. Larsen, C. C. A. Christen-
sen og C. G. Larsen beskikkedes til
at arbejde i Norge under E. G. M.
Kogans Ledelse; Petter Bjtirk, Petter
Petterson, Petter Oman, Nils Jtfnsson,
Jeppe Jeppeson, Ola Nilson, Olaf
Lovendahl, Johannes Bjork, Nils Johan
Oman og Johan Rosengren bleve be-
skikkede til at arbejde i Sverige
under Winbergs Bestyrelse. O. N.
Liljenqvist beskikkedes til Præsident
for Kjøbenhavns Konference og L. A.
Schouby og John F. F. Dorius til
at arbejde under hans Bestyrelse. H.
P. Olsen beskikkedes til Præsident
for Bornholms Konference og Jeppe
G. Folkmann til at arbejde under hans
Vejledning. Johan LiljenstrCm og F.
C. Hansen beskikkedes til at arbejde
i Lollands Konference under Johan
Svensons Bestyrelse.

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

51

FLERKONERIETS OFFENTLIGGJORELSE.

Af et Brev, som John Van Cott
skrev til Præsident S. W. Richards
d. 20de Oktober 1853, gjør vi føl-
gende Udtog:

„Vi publiserede Aabenbaringen om
det celestiale Ægteskab d. iste Okto-
ber. Den blev vel modtaget af de
Hellige, og jeg har ikke hort, at de
Vantro har angrebet den. Dog har
den eller noget Andet vækket Inte-
resse for vor Sag, thi vor Sal har
været fuld hver Søndag siden, og de
Fremmede skjænke vor Prædiken god
Opmærksomhed.

Siden vi flyttede Kontoret er Efter-
spørgslen for „Skandinaviens Stjerne"
bleven storre, og vi har forøget vort
Abonnentantal betydeligt. Ligeledes
have vi faaet større Afsætning for
vore Bøger. Vi ere i Færd med at
oversætte det 3die Numer af „Mor-
mons Bogs guddommelige Trovær-
dighed", og vi agte snart at lade det
trykke. En ny Salmebog er ligeledes
i Trykkerens Hænder, men dens Ud-
givelse gaar kun langsomt for sig.

Vor Generalkonference afholdtes d.
6te ds. og var godt besøgt. En god
Aand gjorde sig gjældende. Vi be-
skikkede tre erfarne Ældster til at
arbejde under Ældste Hogans Be-
• styrelse i Norge, samt ti ÆZldster og
Præster til at hjælpe Ældste Winberg
i Sverige. Udsigterne for Værkets Ud-
bredelse i Sverige blive bestandig
lysere. Vi foretoge ogsaa nogle Be-
skikkelser til Fordel for de danske
Konferencer. Rapporterne fra de for-
skjellige Konferencer ere gode og vise,
at Værket gjor Fremgang. Vor stati-
stiske Rapport for Halvaaret, endende
cl. 6te Oktober, tilkjendegiver saale-
des, at 975 ere blevne døbte i nævnte
Tidsrum. Nye Arbejdsmarker aabnes
allevegne. Jeg hørte fra Norge i Gaar;
de Hellige dersteds døbe Mange. At
dømme efter de nuværende Udsigter
vil der blive storre Religionsfrihed i
Norge end i Danmark, da man tror,
at Jesu Kristi Kirke vi blive aner-
kjendt som en kristelig Kirke.

Jeg ser Intet, som han forhindre

denne Mission fra at maale sig med
Missionen paa de britiske Oer; giv
den blot Tid til at voxe. 41 Personer
ere bleve døbte i Kjøbenhavns Gren
siden jeg kom her til. Vi gjore vort
Bedste for at bekjendtgjØre Sandhe-
den for Folket. Dersom de Rige og
Stolte ikke ere villige til at ydmyge dem
og annamme den eller agte Herrens
Tjenere for hvad de ere, vide vi, at
de ærlige Fattige ville gjØre det med
Glæde. Dette giver os Haab, og vi
bede, at enhver Skranke, som forhin-
drer Sandheden fra at have Adgang
til de Oprigtige af Hjærtet, maa blive
ryddet tilside. Jeg ser Intet, som
burde gjore os mismodige i mindste
Maade, men Meget til at opmuntre
os, thi Alting synes at være gunstigt,
og Herren kroner sine Tjeneres Ar-
bejde med Held".

TRED1E EMIGRANTSELSKAB.

En Del af de nydøbte skandinaviske
Hellige vare nogenlunde bemidlede,
hvisaarsag de gjorde Forberedelser for
at sælge deres Ejendomme og rejse til
Zion saa hurtig som muligt. De ved-
varende Forfølgelser, som næsten alle-
vegne rasede imod Kirkens Medlem-
mer, gjorde Længselen efter Zion desto
storre, og hellere end tove vilde Mange
giærne sælge deres Ejendomme for
halv Pris, naar blot de kunde faa til-
strækkelige Midler til at udrede Rej-
sens Omkostninger. Broderkjærlighe-
den gav sig ogsaa tilkjende i sin
skjonneste Skikkelse, og under dennes
behagelige Indflydelse ihukom de Vel-
havende deres fattige Troesfæller med
den Hjælp og Bistand, som altid har
karakteriseret Guds Hellige. Hundre-
der af Fattige, der ved egen Hjælp ikke
havde de fjærneste Udsigter til Udfri-
else fra Babylon, bleve saaledes hjulpne
til at emigrere af deres mere bemid-
lede Brødre. Igjennem „Skandinaviens
Stjerne" gaves de nødvendige Instruxer
til Emigranterne, der næsten alle uden
Undtagelse vare helt ubekjendte med
Rejselivet. Iblandt dem fandtes der nem-
lig Snese, som næppe nogensinde havde
været længere borte fra deres Hjem
end til nærmeste KjØbstad. Det var

52

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

derfor ingen let Sag for Brodrene,
some vaagede over de forskjellige
Grene og Konferencer, at faa Alting
ordnet for de Bortdragende, og navn-
ligen paahvilede der de præsiderende
Brodre i Kjobenhavn et stort Ansvar
i den Henseende. Henimod Juletid var
det imidlertid lykkedes Præsident Van
Cott at faa sluttet de nOdvendige Kon-
trakter med Skibsredere osv., og d.
22de December (1853) om Eftermidda-
gen Kl. 2 afsejlede Aarets fflrste Sel.
skab, bestaaende af 300 Sjæle, fra Kjfi-
benhavn med Dampskibet „Slesvig",
under Ledelse af Ældste Chr. Larsen.
En stor Mængde Tilskuere havde
samlet sig paa Bryggen for at bevidne
„Mormonernes" Afrejse, og betydelig
Forbitrelse derover gav sig tilkjende.
Da Ældste P. O. Hansen efter Ski-
bets Afgang gik tilbage til Kontoret
blev han saaledes forfulgt af en PObel-
hob, der slog ham over Hovedet med
en Stok og kastede ham til Jorden;
men uagtet han blfldte stærkt, vare hans
Saar ikke farlige.

Efter heldig Rejse ankom Skibet til
Kiel om, Morgenen d. 23de. Den fol-
gende Dag rejste Emigranterne med
Jærnbanen til Gliickstadt, hvor de kom
op paa en stor Sal og node varme
Drikke, medens nogle af Brfidrene
bragle Rejsegodset ombord paa Damp-
skibet ,,Oueen of Scotland", hvormed
Selskabet d. 25de begyndte Rejsen over
Nordsoen. Vejret var særdeles godt
for den sildige Aarstid, og intet Uheld
in traf paa Overrejsen. Kun et lidet
Barn dode og blev begra'vet i Havet.
Den 27de om Aftenen ankom . Selska-
bet til Hull, men Emigranterne kom
forst i Land den folgende Dags Mor-
gen. En Broder Peder Jensen fra Hals
dtide ved Ankomsten og blev begravet
i Land. Om Onsdagen d. 28de fort-
sattes Rejsen med Jærnbane til Liv-
erpool, hvor de Emigrerende opvarte-
des med varm Suppe og fik flere Be-
kvemmeligheder, som de ikke havde nydt
siden de forlode Kjobenhavn. Den iste
Januar 1854 gik de ombord i Sejlskibet
„Jesse Munn", og d. 3die s. M. afsej-
lede de tilligemed nogle faa tyske
Hellige fra Liverpool. Hele Selskabet

stod under Ældste Chr. Larsens Le-
delse, og ifolge hans Beretning havde
de en lykkelig Rejse over Atlanter-
havet, da de ikke erfarede Fylden af
Vindenes og Vandenes Magt, og hver-
ken Kulde eller Varme trykkede dem.
De ankom til Mundingen af Mississip-
pi-Floden d. 16de Februar, ,,og'c, skri-
ver Ældste Larsen, „det blotte Syn
op ad Floden bringer vore Hjærter til
at brænde af Tak til ham, der er vor
store Gud og Fader; og jeg for min
Del maa sige, at jeg allerede har set saa
meget af Amerika, at selv om jeg ikke
var „Mormon", vilde jeg ikke forblive
i Danmark."

Under Overrejsen afholdtes der of-
fentlig Gudstjeneste hver SOndag og
Onsdag, og hver Aften og Morgen
holdtes' der Btin i de forskjellige Di-
strikter, der hver havde sin Forstander.
Fire Brodre havde dannet sig et lille
Musikkorps, og ved deres Melodier
bidroge de meget til at dræbe Rejsens
Kedsommelighed. Der indtraf tolv
DOdsfald ombord, nemlig to Voxne
og ti smaa B8rn. Tre Par bleve ægte-
viede.

Mandag d. 10de Februar ankom
.Jesse Munn" med sin kostbare Lad-
ning til New Orleans, hvor Chr. og
Svend Larsen strax sluttede Akkort
med en Kaptejn Brown om at bringe
Selskabet til St. Louis, og LOrdag d.
25de fortsattes Rejsen op ad Missis-
sippi-Floden med Dampbaaden ,,St.
Louis".

Paa Grund af usædvanlig Lavvande
i Floden gik Rejsen langsom, og forme-
delst Omskiftelse af Klimat og Leve-
maade udbrod der Sygdom iblandt
Emigranterne, hvilken krævede flere
Ofre. Efter Ankomsten til St. Louis i
Missouri d. 11te Marts lejedes der Huse
til de Hellige, som ventede dersteds
en Maanedstid, indtil det andet skan-
dinaviske Emigrantselskab under H.
P. Olsen ankom. I dette Tidsrum
maatte alter flere bukke under for
den dræbende Sygdom. I St. Louis
bleve de ■ to Selskaber sammensmeltede
til et, og H. P. Olsen overtog Ledelsen
af det Hele, hvorpaa Rejsen fortsattes
videre mod Vest.

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

53

DET FJERDE EMIGRANTSELSKAB.

Mandag d. 26de December (1853)
forlod 378 skandinaviske Hellige Kjo-
benhavn med Dampskibet „Ejderen"
for at rejse til Zion. Præsident John
Van Cott ledsagede dem til England,
og Ældste H. P. Olsen, der i omtrent
10 Maaneder havde virket som Mis-
sionær paa Bornholm, rejste med som
Leder hele Vejen til Utah. Efter en
behagelig Sejlads over Ostersoen an-
kom Skibet tidlig den folgende Dags
Morgen til Kiel, hvor Emigranterne
maatte opholde dem i nogle Dage;
denne Tid tilbragte, de med Haand-
arbejde, Læsning, Sang og Bon, og
flere Gange afholdtes der ogsaa For-
samlinger. Den 30te December rejste
de med Jærnbanen til Gliickstadt, hvor
de opholdtes til d. 7de Januar (1854)
fordi Havnen og Floden var tillagt
med Is. Her lagde de Hellige stor
Taalmodighed for Dagen, thi uagtet de
1 bleve forhindrede fra strax at fortsætte
deres Rejse, hverken knurrede eller
klagede de over Guds Styrelse, men
fastede og bade meget, at der maatte
aabnes Udvej, for dem, hvilket ogsaa
skete til deres store Glæde. Under Op-
holdet i Gliickstadt benyttede de en
god Sal og havde det saa godt, som
Omstændighederne tillode. Omtrent
Kl. 6 om Morgenen d. 7de gik Sel-
skabet ombord paa Dampskibet „Tran-
sit", og skjondt der var betydelig Is i
Floden slap Far tojet dog heldigt igjen-
nem. Efter en meget heldig Rejse
over NordsOen ankom Emigranterne
til Hull den 9de Kl. 3 Eftem. Samme
Dags Aften omtrent Kl. 6 fortsattes
Rejsen med Extratog til Liverpool,
hvor man indtraf Kl. 2 den folgende
Dags Morgen næsten alle vel; dog
fandtes der nogle Born, som lede af
Forkjtflelse. De Rejsende fik i Liv-
erpool bekvemme Opholdssteder, hvor
de nOde Kost og Logis, indtil de efter
et Par Ugers Forlob gik ombord, men
de maatte gjenmemgaa den tunge
Skjæbne, at deres Bom formedelst
Forkjolelse fik Feber, og 22 af dem
dode tilligemed to Voxne. De, som
saaledes maatte miste deres Nærmest-
paartirende, bare deres haarde Prove

med den Taalmodighed, som udmær-
ker Guds Born.

Den 22de Januar gj.k Selskabet til-
ligemed nogle faa tyske Hellige om-
bord paa Sejlskibet „Benjamin Adams"
og blev den 24de synet af Lægen, der
erklærede 15 Personer for at være
uskikkede til at rejse med, hvorfor de
bleve bragte iland for siden at sendes
til New Orleans, naar de bleve raske
nok til at kunne rejse. „Benjamin
Adams" afsejlede fra Liverpool d.
28de og ankom til New Orleans d.
22de Marts, efter en heldig Sorejse
paa 45 Dage. Otte Personer dode paa
Havet, nemlig to meget gamle Folk og
sex Born; to bleve fodte og ni Par
ægteviede. Den 25de Marts forlod Sel-
skabet New Orleans med Dampbaaden
„L. M. Kennet" og ankom d. 3die
April til St. Louis. Paa denne Rejse
herskede der betydelig Sygdom iblandt
Emigranterne og 14 dode.

I St. Louis, hvor der den Gang
fandtes en stor Gren af Kirken, traf
Selskabet sammen med det forrige
skandinaviske Kompagni, under Chr.
Larsens Ledelse, og fortsatte Rejsen
med en anden Dampbaad op ad Mis-
souri-Floden til Kansas City, som dette
Aar var bleven valgt til Udrustnings-
sted for de Hellige, som skulde drage
over Sletterne. Emigranterne lejrede
dem i Nærheden af Westport, og d.
9de Maj blev Kompagniet organiseret
for Rejsen gjennem Orkenen. H. P.
Olsen anerkjendtes som Selskabets
Leder og Præsident, Chr. Larsen som
Kompagni-Præst (Chaplain), Bent Niel-
sen som Vognmester, Jens Hansen fra
Fyen som Lejrkaptejn og P. P. Thom-
sen fra Falster som Vagtmester. Kom-
pagniet, der bestod af 69 Vogne, blev
indelt i sex mindre Kompagnier med
10 a 12 Vogne i hvert, og over hvert
af disse beskikkedes en Kaptejn. Hver
Vogn var forspændt med 4 Oxer og
2 KCer. Desforuden havdes en Del
Reserveoxer. Til hver Vogn var der
fra 10 til 12 Personer. Ældsterne C.
Capson, A. Andersen, P. Beckslrom,
Jens Jorgensen, A. W. Winberg og
V. Valentinsen beskikkedes til Kap-
tejner over de sex Afdelinger. Oxer,

54

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Vogne, Telte og andet Rejseudstyr,
som Emigranterne tildels kjobte i St.
Louis og tildels i Kansas City og
Omegn, kostede meget mere end man
havde ventet, hvisaarsag Flere kom
til at mangle Midler og kunde ikke
forskafte sig det NOdvendige. De Be-
midlede, iblandt hvilke kunne nævnes
Bent Nielsen fra Sjælland og P. P.
Thomsen, lagde imidlertid deres Gav-
mildhed for Dagen paa en rosværdig
Maade, og Ingen bleve efterladte til-
bage i Staterne for Midlers Skyld.

I Slutningen af Maj Maaned valg-
tes, en ny Lejrplads omtrent otte en-
gelske Mile vest for Kansas City, fra
hvilket Sted Emigranterne tiltraadte
den lange Rejse over Sletterne Tors-
dag d. 15de Juni.

Selskabet drog ad en ny men kor-
tere Vej end Emigranterne tidligere
havde rejst. Da de vare komne om-
trent 20 Mile fra Kansas City gjordes
der Holdt, og man raadslog om hvad
der skulde gjflres, da det viste sig-,
at de Fleste havde for store Læs.
■ Denne Ubehagelighed var FOlgen af
at tage lor meget Rejsegods med,
trods de givne Raad desangaaende.
Broder Olsen foreslog at gaa til Lea-
venworth City, som kun laa omtrent
30 engelske Mile fra Lejrpladsen, for
at tale med Orson Pratt, der i Egen-
skab af sin Stilling som Emigrations-
agent opholdt sig i nævnte By. Dette
blev gjort, og Pratt forstrak Selskabet
med Midler til at kjobe 50 Oxer for.
Derpaa fortsattes Rejsen.

Nogle faa Dages Rejse vest for Ft.
Kearney mfldte Selskabet d. 5te Au-
gust Apostel Erastus Snow samt flere
Ældster fra Dalen, som skulde gaa
til Staterne paa Mission. Broder
Snow holdt Forsamling med de skan-
dinaviske Hellige og talte til dem i
deres eget Sprog, hvilket glædede
dem meget.

Af alle de Kompagnier, som dette
Aar gik gjennem Orkenen, led det
skandinaviske Selskab mest af Syg-
dom (Kolera), men under Opholdet paa
Lejrpladsen ved Westport og paa
Dampbaadene var Dodeligheden storst.
Snese faldt som Ofre for dens dræ-

bende Indflydelse, og Mange maatte be-
graves af deres Venner og efterlevende
Slætninge uden Ligkister paa de 6de
Sletter. Saa stor var DOdeligheden
iblandt dem, at af de omtrent 680
Sjæle, som forlode Kjtibenhavn den.
foregaaende Vinter, naaede kun lidt
over 500 deres Bestemmelsessted.
Resten bukkede under for Sygdom og
Rejsens Mtijsommeligheder. De Efter-
levende naaede Salt Lake City lykke-
lig og vel d. 5te Oktober 1854.
1854.

MISSIONEN I DANMARK.

,,I Danmark", skriver Præsident
John Van Cott til" S. W. Richards i et
Brev af 13de Januar 1854, „er der mere
Religionsfrihed end i nogen anden Part
af Missionen. Jeg kan sige, at Ud-
sigterne ere smigrende allevegne, hvor
Herrens Tjenere have faaet Indgang,
uagtet de komme i Modstrid med den
uvidende Fordom, som altid besjæler
dem, der hade Guds Aabenbaringer.
Det er ikke en Bevisforelses-Mod-
stand, vi mode, thi Ingen vover at
bevæge Tungen i den Hensigt, men
Oppositionen bestaar af Haan og For-
agt, bedovende Skjældsraab og un-
dertiden Stinderbrydelse af DOrene
paa vore Forsamlingslokaler; en Gang
imellem ere Enkelte endog modige
nok til at staa op paa Bænkene
under Forsamlingerne og roge Cigarer
med deres Hatte paa. Dette synes
at være den stfirste Modstand. Sen-
dagen ffirend det forste Selskab Emi-
granter forlod Kjobenhavn forrige Aar
bevidnede jeg en saadan Scene; men
jeg antager, at Djævelen var vred,
fordi vi samme Dag indlemmede el-
leve nye Medlemmer i Kirken ved
Haandspaalæggelse, og han Cnskede
muligvis at gjore et af hans for dette
Land særegne stærke Modstands-ForsCg.
Vor Sal var overfyldt af Mennesker,
og Hundreder gik bort og tovede
paa Gaden fordi de ikke kunde slippe
ind. Jeg kom til den Slutning, at
denne store Menneskemasse havde
forsamlet sig fordi en Del Mænd og
Drenge stojede og skrege ganske for-
færdeligt, da de Hellige forlode For-
samlingsstedet. Denne Stojen fængs-

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

55

ler Forbigaaendes Opmærksomhed
bedre end mange Kirkeklokker, thi Ga-
den foran vort Forsamlingslokale fyl-
des derved af Mennesker, som standse
for at erfare, hvad der er paa Færde.
At de derved opdage, hvor de Sidste-
Dages Hellige afholde deres Forsam-
lingerer, er en Selvfølge, og de komme
derfor ofte ind af Nysgjerrighed, hvis
endelige Resultat ikke sjælden blivei'j
at de ledes til at annamme Sandhe-
den. Flere dObes hver Uge, og jeg
ser Intet, som kan forhindre Værkets
hurtige Fremskridt, indtil de Oprig-
tige af Hjærtet i Danmark blive talte
iblandt Pagtens B6rn.

STILLINGEN I NORGE.

Med Hensyn til Udsigterne for Vær-
kets Fremme i Norge kan jeg ikke
tale saaledes som jeg gjorde i min
Skrivelse af 20de Oktober f. A. Sporgs-
maalet med Hensyn til Religions-
friheden har i lang Tid været under
Droftelse af Norges Authoriteter, og
Rapporter af en smigrende Beskaf-
fenhed bleve fra Tid til anden satte
i Omlob. Men, desværre! Scenen
har forandret sig. Sagen, som blev
bragt paa Bane formedelst Brodrenes
lange Indespærring i Fængsel, er til-
sidst bleven afgjort imod dem, hvilket
paalægger dem en stor Mulkt eller
Fængsel. Ovrigheden er desaarsag
bleven mere stræng og umedgjorlig
end nogensinde ftir, og Brcdrene
have ikke Lov til at nævne „Mor-
monismen", langt mindre prædike den.
Skulde nogen af dem, som de under-
vise og læse med i Bibelen, linde
for godt at forraade dem, vilde det
udsætte dem for øjeblikkelig Mulkt
eller Fængsel. Ingen Barmhjærtighed
vises Nogen, som bekjender sig til
de Sidste-Dages Helliges Tro. En af
de i Oktober-Konferencen beskikkede
Ældster var ankommen til Norge
forende jeg horte hvad der var sket,
og de andre to vare paa Vejen did.
Efter at jeg var kommen til Kund-
skab om Rettens Kjendelse imod os,
ansaa jeg det ikke for Visdom, at de
skulde gaa, da en af dem (Chr. Lar-
sen) ved hans Ankomst øjeblikkelig

vilde blive kastet i Fængsel, eftersom
han var en af dem, der tidligere havde
været fængslet og var kun bleven
losladt saa længe Sagen om Religions-
friheden var under Behandling. Jeg
skrev derfor til dem og gav den ene
(Chr. Larsen) Tilladelse til at emigrere
og beskikkede den anden (C. G. Lar-
sen) til Præsident for Bornholms Kon-
ference i Stedet for Ældste H. P.
Olsen, som jeg havde kaldet til at
gaa hjem som Forer for de emigre-
rende Hellige. Dersom Herrens Tje-
nere havde Frihed til at prædike
Evangeliet i Norge, vilde Tusinder
annamme samme. Jeg raadte Æld-
sterne E. G. M. Hogan og K. Peter-
son til ikke at opgive Forsøget, men
vedblive at bede om Frihed indtil de
fik den, og ellers ikke give Authori-
teterne nogen Ro. Ligeledes bad jeg
dem at bruge Forsigtighed under deres
Samtaler osv., saa at Lovens Haand
ikke skulde kunne naa dem.

POLITIFORFØLGELSER I SVERIGE.

I Sverige har Værket gjort god
Fremgang trods Øvrighedens Efter-
stræbelser. Uagtet man sendte nogle
af Missionærerne til Kjobenhavn blom-
strede ,, Mormonismen" alligevel. Au-
thoriteterne forbode Ældsterne at rejse
hvor de vilde, og tvang nogle af dem
til at forblive i Byen under stræng
Politiopsigt. Dersom nogen af dem
opdagedes i Færd med at undervise
Folket, blev en Mulkt paa 25 sven-
ske Rigsdaler strax Følgen, eller og-
saa 26 Dages Fængsel paa Vand og
Brod uden Mellemrum, hvilken Straf
adskillige af Brodrene have lidt. 28
Dages Fængsel paa Vand og Brød
betragtes, ifølge Loven, for ensbety-
dende med Dødsstraf. I nogle Til-
fælde ere Brodrene blevne tildelte
Stokkeprygl. Flere at de Missionærer,
som sendtes til Sverige fra Oktober-
Konferencen, ere bleve tvungne til at
forlade Landet, og de ere nu emigre-
rede. Udsigterne for Værkets videre
Fremgang ere dog temmelig gode. *

* * Vi have Navnene paa 678
Sjæle, som udvandrede i Slutningen
af forrige Aar". (Fortsættes.)

56

Redaktionsbemærkninger.

Jdot§enMfemen,

Et Maanedsskrift.

ANDREW JENSON,

RedaktOr og Udgiver.

SUBSKRIPTIONSPKIS:

En Dollar og fem og tyve Cents om A*ret
i Forskud, med sex Præmieblade.

En Dollar for Bladet alene.

Salt Lake City,

April 1883.

OM NAVNEFORANDRING.

Det har været en almindelig Skik
iblandt vore skandinaviske Soskende,
at de efter deres Ankomst her til Ter-
ritoriet have forandret deres Navne i
saadanne Tilfælde, hvor Sonnen eller
Datteren iftilge gammel skandinavisk
Skik ikke havde samme Efternavn
som Faderen. Man har troet, at
denne Forandring paa det Bestemteste
var tilraadt af Kirkens Authoriteter,
hvisaarsag de Hellige ugjærne, men for
at være lydige til Raad, have under-
kastet sig den derved opstaaede Ubeha-
gelighed, uden dog i Virkeligheden at
ane, hvilken Forvirring og Usikkerhed
det beredte dem selv og Andre. Det
Hele synes imidlerted at brero paa en
Misforstaaelse. Efter at vi i vort hi-
storiske Fag havde truffet paa saa
mange Vanskeligheder og været ledt
paa Vildspor saa ofte samt havde er-
faret, at der herskede en almindelig
Utilfredshed desangaande, besluttede
vi at indhente en Forklaring om Sa-
gen hos netop de af Kirkens ledende
Mænd, som vi troede havde foreslaaet
Navneforandringen. Vi forklarede for
dem det Ubehagelige i at Personer, som
havde betalt deres Tiende og Ofringer
i de gamle Lande og ofte vare vidtloftig
omtalte i Kirkens Boger og Protokoller
dersteds, forandrede deres Navne efter
Ankomsten her til, da de i saadanne Til-
fælde aldrig i Historien kunde vente at
blive betragtede som de samme Perso-

ner. Svaret var, at Hensigten havde al-
drig været, at Saadant skulde finde
Sted, da det Uhensigtsmæssige deri
jo maatte vare iøjnefaldende for En-
hver, men man onskede kun at ind-
prente det skandinaviske Folk, at for
Slægtregister og Optegnelsers Skyld var
det ubetinget heldigst, at Bornene
havde samme Efternavn som Foræl-
drene, og derfor Onskede man gjærne,
at Skandinaverne skulde optage den
for Amerika og de fleste andre civi-
liserede Nationer almindelige Skik, at
vælge et Familienavn og beholde samme.
Da vi derpaa forklarede, at den Skik at
giveBornene Faderens Fornavn til Efter-
navn, med en Tilfojning af Ordet „son"
eller „sen", allerede horte til det For-
svundne, og at man i det mindste i
Danmark for længe siden havde antaget
Familienavne, blev jeg betydet, at dette
var Alt hvad der forlangtes, og Kirkens
Authoriteter vilde derfor ikke tilraade
nogen videre Forandring; dog for frem-
tidig Vejlednings Skyld skulde de
foretrække, om vedkommende Hellige
ved Nedskrivningen af deres Navne
i Begavelseshuset vilde fttje deres Faders
Efternavn til deres eget i Parentheses,
men ellers var der ingen Nødven-
dighed for at bruge det i Forretnings-
anliggender eller deres daglige Liv.
Dette var bestemt saaledes som vi selv
havde opfattet Sagen, og vi tro, at
de allerfleste af vore skandinaviske
SOskende ville indse det Fornuftige
og Rimelige heri. Vi vil give et
Exempel. Dersom en Mand hedder
Christian Jensen, og hans Fader hedder
Jens Jakobsen, saa kan han indgive
sit Navn Christian Jensen (Jakobsen),
men aldrig bruge Jakobsen ved an-
dre Lejligheder, hverken i Tiende-BO-
gerne eller Ward-Optegnelserne, kun
i saadanne Protokoller, hvor der bliver
Tale om Undersøgelse af Slægtregister.
Vi haaber, at denne korte Forkla-
ring vil svare til Hensigten, og at
vore skandinaviske SCskende i Frem-
tiden ikke mere ville ulejlige hverken
dem selv, deres Venner, Legislaturen
eller vi Historieskrivere med denne
hojst ubehagelige og forvirrende Navne-
forandring.

Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.

57

MISSIONÆRER UDSENDTE FRA ZION TIL SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 15.)

Nr.

Navne.

Præste-
dømme.

Bopæl i Zion.

Ankovi til
Kfobenhavn.

Tiltraadte

Hjemrejsen

fra Kjdbhn.

Arbejdstid.

37 Carl Widerborg
38'George W. Gee
39 John Sharp jun

4c

■2-

42

43
44

45
46

47
48

49
50
5'
52
53
54

II

57

Joseph H. Felt
Daniel H. Wells
Niels Wilhelmsen
Chr. Christiansen
SOren Iversen
Peter Hansen
Niels Nielsen
Morten Lund
Hans Jensen Hals
Anders Nielsen
Fred. C. Sorensen
Anders Larsen
Svend Larsen
Hans Hansen
Chr. O. Folkmann
John Fagerberg
Gustaf A. Olson
Lars Peter Edholm
C. C. A.Christensen

58Jens Hansen

59 Fred. C. Andersen

* (2) B. Young jun.

* (2) John W. Young

60 Johan P. Wretberg

61 S. Gudmundsen

62 Lauritz Larsen

63 C. D. Fjeldsted

64 O. C. Olsen

65 M. Mortensen
66Jens Johansen
67 George K. Riis
68:Samuel Petersen
6gjens Jensen
70JA. C. Grue

71 C. C. Asmussen
72, Hans Petersen
(2) Jesse N. Smith
73 Carl Lavsen
74john Holmberg
75JJohn Ehrngren
76,Eric Peterson

77 Ericjohan Pehrson

78 John H. Hougaard
79Jacob H. Jensen
80L. P. Borg

81 Hans P.Olsen

* Albert Carrington
*L. W. Shurtliff

82JPeter Madsen

83 Mons Andersen

84 SOren Chr. Thure
85^. C. Christensen

H6j præst

Halvfjerds

Halvfjerds

Halvfjerds

B.Y.Raad.

Halvfjerds

Halvfjerds

Halvfjerds

Halvfjerds

Halvfjerds;

Halvfjerds]

Halvfjerdsi

Halvfjerds

Halvfjerds

Halvfjerds!

Halvfjerds!

Halvfjerds;

Havlfjerds

Ældste

Halvfjerdsj

Halvfjerds

Halvfjerds

Halvfjerds

Halvfjerds

Hflj præst

Hej præst

Ældste

Halvfjerds

Halvfjerds

Halvfjerds

Halvfjerds

Ældste

Halvfjerds

Halvfjerds

Halvfjerds

Halvfjerds

Halvfjerds

Ældste

Ældste

HCj præst

Halvfjerds

Ældste

Halvfjerds

Halvfjerds

Halvfjerds

Halvfjerds

Halvfjerds

Halvfjerds

Ældste

Apostel

HOjpræst

Halvfjerds

Halvfjerds

Hoj præst

HCj præst

Ogden
Provo

Salt Lake City
Salt Lake City
Salt Lake City
St. Charles
Ephraim
Salt Lake City
Hyrum

Brigham City
Fount'nGreen
Manti
Manti
Ephraim
Weber
Mt. Pleasant
Hyrum
Plain City
Ephraim
Salt Lake City-
Weber
Mt. Pleasant
Spanish Fork
Salt Lake City
Salt Lake City
Salt Lake City
Salt Lake City
Fairview
Spring City
SugarhouseW
Gunnison
Gunnison
Salt Lake City-
Salt Lake City
Salt Lake City
Salt Lake City
Salt Lake City
Salt Lake City
Hyrum
Parowan
Salt Lake City
Salt Lake City-
Salt Lake City
Salt Lake City
Tooele Co.
Manti

Salt Lake City
Salt Lake City
Fount'nGreen
Salt Lake City
Salt Lake City
Provo
Lehi
Ephraim
Mt. Pleasant

31 Juli
i( ti

2 Nov.
20 Marts
10 Maj

2 Aug.

1864

li

a

n
a
li
II
li

20

il

11

i:
(I
a
(i

tt

ti
n
ti
II
li
tt

23 "

17 Juni

n "

18 Juli

27 Juli
k tt

|3I

.( K

tt 11

tt li

(i li

il II

il li

il li

Efteraar

Aug.
19 Sept.
18 Maj

29 Juni

1 1
n

10 Juli

(C (C

2 Aug.

19 Dec.

25 April
n ii

5 Juni

Il II
tt ti

1865

tt

il
tt
II

tt
II
tt
ti
tt
ti
((
((
II
ti
li
II
II
ti
II
ti

1866

(<
n

1867
a

11

a

tt

11

11

■ a

1868
t<

1869

Cl

tt

11
11

1870

u

II
II
II
li

Sept.
Januar
26 Dec.
26 Dec.
11 Maj
13 Juni
13 Juni
13 Juni

Juni
f I funi
t25 "Maj

Juni

3 Juni
3 Jun'
867 el.

3 Juni
3 Juni

Maj

Juni

3 Juni
3 Juni

Maj

3 Juni

20 Okt.
7 Juli

7 Juli

Maj
o Juli
Juli

5 Jul'>
o Juli

5 Juli
o Juli
o Juli
5 Juli
5 Juli
3° Aug.
Maj

0 Juli

5 Juli

5 Juli

23 Juni

23 Juni

21 Juni
15 Juli
•5 Juli
21 Juni

15 Juli
3 Maj

16 Maj
16 Maj
23 Juni
3° Aug.

1 Sept.
23 Juni

18684 A. 2 M.
i866:Omt, il A.
18654 A. 1 M.
1865 Omt. 9M.

1865
1867
1867
1 867- 1

Da

A.

10 M.

1 A. 10 M
A. 10 M
18682 A. 10 M
r866!Omt. 11 M
i866iOmt. 10 M
18682 A. 10 M
i867!i A. 10 M

1 867 1 A. ,10 M

1 868 1 el. 2 Aar
1867 1 A. 10 M
1867I1 A.
i868!2 A.
18682 A.
1867J1 A.
1867 1 A.
18682 A.
1 8671 A.
18661 A.
1866 1
1 866 1

10 M.

9 M.

10 M.
10 M.
10 M.

9 M.

10 M.
2 M.

Maaned.
Maaned.
i868|i A. 10 M.
i8690mt. 2 A.
i87olOmt. 3 A.
i87ojOmt. 3 A.
i8690mt. 2 A.
i87oOmt. 3 A.
Omt. 2 A.
Omt. 2 A.
Omt. 3 A.
Omt. 3 A.
Omt. 5 A.
Omt. % A.
Omt. Ti M.
A. 10 M.
A. 2 M.
Aar
Aar
Aar

A. 1 M.
Aar
1872'Omt. 3 A.
i87oOmt. 2 A.
1 870 Omt. 5 M.
1 870 2 1 Dage

1870 21 Dage

1 87 1 Omt. i A.
18722 A. 3 M.
187 1 1 A. 3 M.
1871'Omt. 1 A.

1869
1869
1870
1870
1872
1868
1869
1870
1870
1871
1 871
1872
1870
1870J1

*Besogende.

-fFra Hamborg.

58

Missionærer udsendte era Zion til Skandinavien.

27- Han præsiderede over Missionen
i omtrent fire Aar.

Carl Widerborg blev fedt d. i ile
Maj 1814 i Geteborg, Sverige, debt
af Svend Larsen d. 4de Marts 1853,
virkede en kort Tid som Missionær i
Norge og derefter som Oversætter paa
Kontoret i Kjobenhavn i flere Aar,
indtil han i 1858 blev kaldet til at
præsidere over Missionen efter Hector
C. Haight. Han emigrerede til Utah
i 1860. Widerborg dode i Ogden,
Utah, d. 1 2te Marts 1869.

38. Han virkede i Sverige.
George W. Gee er fedt d. 9de

Oktober 1841 i Ambrosia, Lee Coun-
ty, Iowa, kom til Utah i 1851 og
blev dobt af Jacob Weiler den fel-
gende Vinter. Han bor fremdeles
i Provo, Utah County, Utah.

39. Han virkede som Missionær i
Sverige.

40. Han virkede som Missionær i
hele Danmark.

Joseph Henry Felt er fedt d. 9de
Maj 1840 i Salem, Essex County,
Massachusetts, blev debt af N. H.
Felt d. 9de Maj 1848 og rejste med
sine Forældre til Utah i 1850. For
Nærværende fungerer han som Raad-
giver til Biskoppen i 11te Ward,
Salt Lake City, og præsiderer lige-
ledes over de unge Mænds "jensi-
dige Uddannelsesforeninger i Salt
Lake Stav af Zion.
* Daniel H. Wells, som præsidere-
de over den europæiske Mission, kom
tilligemed Ældste George Reynolds fra
Kontoret i Liverpool over paa en For-
retningstur fra England.

41. Han virkede som omrejsende
Ældste i hele Missionen og var Raad-
giver til C. Widerborg; rejste hjem
som Leder for det 26de Emigrantsel-
skab.

Niels Wilhelmsen blev fedt d. 21de
April 1824 i Feuling, Skanderborg
Amt, Jylland, Danmark, blev dobt
af Frederik Phister i Kjobenhavn
d. 30te Aug. 1854, virkede som
Missionær i Danmark i omtrent sex
Aar, i hvilken Tid han beklædte
nogle af de vigtigste Stillinger i
Missionen og var iblandt Andet

Raadgiver til Præsident C. Wider-
borg. Han emigrerede til Utah i
1 861. Ældste Wilhelmsen dede un-
der sin sidste Mission til Skandi-
navien d. iste August 1881.

42. Han virkede som omrejsende
Ældste i Aalborg og Vendsyssels Kon.
ferencer og var senere Distriktspræsi-
dent for NOrre-Jyllands Distrikt.

Chr. Christiansen er fedt d. 7de
Oktbr. 1824 i DOlby Sogn, Salling,
Jylland, Danmark, blev dobt af Geo.
P. Dykes d. 17de August 1850, vir-
kede som Missionær i over i\ Aar,
en Del af Tiden som den forste
Præsident for Aalborg Konference,
og emigrerede til Utah i 1852-1853.
For Nærværende bor han i Manti,
Sanpete County, Utah.

43. Han virkede en Tid som om-
rejsende Ældste i Aarhus og Frederi-
cia Konferencer og præsiderede senere
over Fredericia Konference.

Seren Iversen er fodt d. 5te Ja-
nuar 1825 i Rans, Vejle Amt, Jyl-
land, Danmark, blev debt af F. C.
SOrensen d. 7de Decbr. 1851, vir-
kede som Missionær og Forstander
for Store Lihme Gien i omtrent i£
Aar og emigrerede til Utah i 1853-
1854. For Nærværende bor han i
2det Ward, Salt Lake City, Utah.

44. Han virkede ferst som omrej-
sende Ældste paa Fyen, Lolland, Fal-
ster, MOen og de mindre omliggende
Oer, og præsiderede senere over Oer-
nes Konference.

Peter Hansen er fedt d. 6te April
1825 i Nærheden af Næstved paa
Sjælland, Danmark, blev dobt af
Niels Nielsen d. 7de Juli 1857, ar-
bejdede i to Aar som Forstander
for Roholte Gren og emigrerede til
Utah i 1 861. For Nærværende bor
han i Bennington, Bear Lake Coun-
ty, Idaho.

45. Han virkede som omrejsende
Ældste paa Sjælland og Bornholm og
senere som Præsident for Bornholms
Konference; rejste hjem som Leder
for det 24de Emigrantselskab.

Niels Nielsen er fedt d. 12te
Marts 1 81 6 i Haugerup, Sjælland,
Danmark, blev debt af Ole Larsen

MlSSIQNÆREk UDSENDTE FRA ZlON TIL SKANDINAVIEN.

59

d. ute Juni 1855 °& emigrerede til
Utah i 1857, medtagende en hel Del
fattige Hellige for sine Midler. For
Nærværende bor han i Brigham City,
Utah.

46. Han virkede fOrst som omrej-
sende Ældste i og senere som Præ-
sident for Vendsyssels Konference.

Morten Lund er fodt d. 12te April
1822 i Jylland, Danmark, blev debt
af O. P. Smith d. 14de Maj 1854
og emigrerede til Utah i 1855-1856.
For Nærværende fungerer han som
Raadgiver til Biskoppen i Fountain
Green, Sanpete County, Utah.

47. Han virkede fOrst som omrej-
sende Ældste i og senere som Præ-
sident for Aalborg Konference; der-
efter præsiderede han over baade Aal-
borg og Aarhus Konferencer og senere
over alle Konferencerne i Danmark.
Han rejste hjem som Leder for det
28de Emigrantselskab.

Hans Jensen Hals er fedt d. 24de
Juni 1829 i Hals, Aalborg Amt,
Danmark, blev debt af Johan Peter
Bentsen d. 18de Febr. 1853, virke-
de som Missionær i otte Maaneder
og emigrerede fra Danmark i 1853.
For Nærværende fungerer han som
Biskop i Manti, Sanpete County, Utah.

48. Han virkede forst som omrej-
sende Ældste i og senere som Præ-
sident for Aarhus Konference.

Anders Nielsen er fedt d. 8de
Marts 1834 i Kaihauge, Skander-
borg Amt, Danmark, blev debt af
Chr. Larsen i 185 1, viikede som
Missionær i to Maaneder og emi-
grerede til Utah i 1852-1853. Han
er senere bleven udelukt Kirken.

49. Han virkede forst som omrej-
sende Ældste i og senere som Præ-
sident for Fredericia Konference; der-
efter præsiderede han over Kjoben-
havns Konference.

Frederik Christian Se.rensen er
fOdt d. iste Juni 1819 i Wallered,
Hirscholm Sogn, Frederiksborg Amt,
Sjælland, Danmark, blev debt af
Geo. P. Dykes d. 24de August 1850,
virkede som Missionær i Jylland og
paa Sjælland i omtrent 2 Aar og
emigrerede til Utah i 1 852-1 853. Han

bor nu i Ephraim, Sanpete County,
Utah.

50. Han var omrejsende Ældste paa
Lolland, Falster og Moen ; senere
præsiderede han over Fredericia Kon-
ference.

51. Han virkede som omrejsende
Ældste i Norge.

Svend Larsen er fodt d. 26de
Januar I816 i Osterrisor, Norge, blev
dObt af O. C. Nielsen d. 23de
Septbr. 1 85 1, virkede en Del som
Missionær i Norge samt sejlede be-
tydelig omkring med de andre Mis-
sionærer i sit lille FartOj „Zions Love"'
og emigrerede til Utah i 1853-1854.
Han bor fremdeles i Mt. Pleasant,
Sanpete County, Utah.

52. Han virkede en Tid som om-
rejsende Ældste paa Sjælland og præ-
siderede derefter over Vendsyssels Kon-
ference.

Hans Hansen er fedt d. 23de April
1831 i Kajerod, Birkerod Sogn, Fre-
deriksborg Amt, Sjælland, Danmark,
blev d6bt af Ole U. C. Monster d.
iste Juni 1851 og emigrerede til
Utah i 1852 med det ferste Emi-
grantselskab af Hellige fra. Skandi-
navien. Han bor nu i Hyrum, Cache
County, Utah.

53. Han virkede ferst som omrej-
sende Ældste i Norge og senere som
Præsident for Goteborgs Konference.

Christoffer Olsen Folkmann er
fedt d. 8de Febr. 1827 paa Born-
holm, Danmark, blev debt af Jens
Jergensen d. 29de Novbr. 1851, vir-
kede som Missionær i omtrent 6
Aar, afvexlende paa Bornholm, Lol-
land, Falster og M6en, og i det
sidste Aar præsiderede han over
Fredericia Konference; han led me-
gen Forfelgelse; emigrerede til Utah
i 1858. Han bor for Nærværende i
Plain City, Weber County, Utah.

54. Han arbejdede forst som om-
rejsende Ældste i det sydlige Sverige
og derefter som Præsident for Skaane
Konference. Senere præsiderede han
over alle de svenske Konferencer.

Johan Fagerberg er fodt d. 20de
Januar 1831 i Sverige, blev dobt af
N. B. Adler d. 6te Novbr. 1853,

60

Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.

virkede som Missionær i Sverige i
flere Aar og emigrerede til Utah i 1861.
55. Han arbejdede ftfrst som om-
rejsende Ældste i det sydlige Sverige
og fungerede derefter som Præsident
for Skaane Konference; senere præ-
siderede han over alle Konferencerne i
Sverige.

Gustaf A. Olson er ffidt d. 21de
August 1828 i Lund, Sverige, blev
dobt af Lauritz Nils'on d. 23de Juni
1855 i Kjobenhavn, virkede i tre
Maaneder som Missionær i Dan-
mark og derefter mellem S og 6
■ Aar i Sverige, hvor han i de to
sidste Aar præsiderede over Stock-
holms Konference; emigrerede til
Utah i 1 86 1. Nu bor han i Ogden,
Utah.

56. Han virkede ftirst som omrej-
sende Ældste i det nordlige Sverige;
derefter præsiderede han over Stock-
holms og Norrlands Konferencer.

57. Han virkede forst som omrej-
sende Ældste og senere som Præsi-
dent i Norge.

Carl Christian Anton Christensen
er fodt d. 28de Novbr. 1831 i Kjo-
benhavn, Danmark, blev dobt d. 26de
Septbr. 1850 of Geo. P. Dykes, vir-
kede som Missionær i Danmark og
Norge i omtrent 4} Aar, de sidste
to Aar som Præsident for Brevigs
Konference, og emigrerede til Utah
i 1857. Han bor for Nærværende i
Ephraim, Sanpete County, Utah.

58. Han virkede ftirst som omrej-
sende Ældste paa Fyen og senere i
hele Oernes Konference.

Jens Hansen er ffidt d. 13de Ok-
tober 1823 i Otterup Sogn paa Fyen,
Danmark, blev dobt af Chr. Chri-
stiansen d. 25de August 1 85 1, vir-#
kede som Missionær i over to Aar
og emigrerede til Utah i 1853-1854.
For Nærværende bor han i Spanish
Fork, Utah County, Utah. (Se for-
Ovrigt hans Biografi i dette Blads
iste Aarg., Nr. 8.)

59. Han virkede ffirst som omrej-
sende Ældste i Norge, derefter som
Præsident for GOteborgs Konference
og fuldendte sin Mission i England.

Fred. Chr. Andersen er ftfdt d.

16de Januar 1840 i Ullerup paa Fy-
en, Danmark, blev dObt af Peter
Petersen d. 24de August 1858 og
emigrerede til Utah i 1859. For
Nærværende bor han i Salt Lake
City, Utah.

* (2) Brigham Young jun. (Se for-
an Nr. 33), der nu var Præsident for
den europæiske Mission, og hans Bro-
der John VV. Young (Se foran Nr.
37) kom ever paa et Besog fra Eng-
land. De overværede Forsamlinger i
Kjttbenhavn, Kristiania, Goteborg og
Stockholm, hvorpaa de rejste til St.
Petersborg i Rusland.

60. Han præsiderede en Tid over
Gtfteborgs Konference og virkede der-
efter som omrejsende Ældste i nævnte
Konference.

Johan Petter Wretberg er ffldt d.
15de Maj 1822 i Borgholt, Oster-
gotland, Sverige, blev dObt af N.
P. LindelOf d. 24de Marts 1856,
virkede som Missionær i Gtiteborgs
Konference i omtrent 7 Aar og emi.
grerede til LTtah i 1863. For Nær-
værende bor han i Sugarhouse
Ward i Nærheden at Salt Lake
City, Utah.

61. Han virkede ftirst som omrej-
sende Ældste og derefter som Præsi-
dent i Norge.

Saamun Gudmundsen er ffidt d.
13de Maj 1831 i Hvideseid Præ-
stegjæld, Ovre-Thelemarken, Norge,
blev d'tfbt af Forstander Johan Johan-
sen i Frederiksstad d. iste Oktbr.
1854, virkede som Missionær i Norge
i omtrent 6 Aar, de tre sidste Aar
som Præsident for Brevigs Konfe-
rence, og emigrerede til Utah i
1 861. For Nærværende bor han i
Springville, Utah County, Utah.

62. Han præsiderede fflrst over Aar-
hus Konference, derefter over baade
denne og Fredericia Konference og
senere som omrejsende Ældste i hele
Missionen.

Lauritz Larsen er fedt d. 25de
Jan. 1834, i Grejs, Vejle Amt, Jyl-
land, Danmark, blev dobt af Chr.
Christiansen d. 23de Novbr. 1850 i
Kjtibenhavn, virkede som Missionær
i Jylland og paa Fyen i omtrent sex

Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.

01

Aar, en Del af Tiden som Præsi-
dent for Vendsyssels Konference,
og emigrerede til Utah i 1857. For
Nærværende fungerer han som Raad-
giver til Biskoppen i Spring City,
Sanpete County, Utah.

63. Han præsiderede en Tid over
Aalborg Konference, var derefter om-
rejsende Ældste i hele Missionen og
senere Præsident i Norge.

64. Han virkede ftirst som omrej-
sende Ældste i og senere som Præ-
sident for Stockholms Konference;
rejste hjem som Leder for det 29de
Emigrantselskab fra Skandinavien.

Ole Christoffer Olsen er fedt d.
7de Febr. 1825 paa Bornholm, Dan-
mark, blev dobt d. 15de Marts
1852, virkede som Missionær paa
Bornholm en kort Tid og præsi-
derede derefter over Kjebenhavns
Gren i omtrent 3} Aar; emigrerede
til Utah i 1857. Han fungerer for
Nærværende som Biskop for May-
field Ward, Sanpete County, Utah.

65. Han virkede forst som omrej-
sende Ældste i og senere som Præ-
sident for Oernes Konference.

66. Han virkede forst som omrej-
sende Ældste i Vendsyssel, præsiderede
derefter over Konferencen dersteds osr

o

fungerede senere som Præsident for
Aalborg og Vendsyssels Konferencer,
der paa den Tid bleve sammenlagte.
Jens Johansen er fedt d. 25de-
Decbr. 1836 i Nidlflse, Holbæks
Amt, Sjælland, Danmark, blev debt
af A. Andersen d. 18de Juni 1855,
virkede som Missionær paa Sjæl-
land i i Aar og emigrerede til Utah
i 1857. For Nærværende bor han
i 2det Ward, Salt Lake City, Utah.

67. Han virkede forst som omrej-
sende Ældste i og senere som Præsi-
dent for NorrkOpings Konference.

George Kofod Riis er fedt d. 12te
Marts 1830 paa Bornholm, Danmark,
blev debt af C. G. Larsen' d. 18de
September 1853 og emigrerede til
Utah i 1853— 1854. Nu bor han i
2det Ward, Salt Lake City, Utah.

68. Han virkede forst som omrej-
sende Ældste i Skaane og senere som
Præsident for Gcteborgs Konference.

Samuel Petersen er fedt d. iste
Decbr. 1827 paa Bornholm, Dan-
mark, blev debt af Anders Ibsen
om Sommeren 1852 og emigrerede
til Utah i 1 852-1 853. For Nærvæ-
rende fungerer han som Biskop i
2det Ward, Salt Lake City, Utah.

69. Han virkede fOrst som omrej-
sende Ældste i Fredericia og Aarhus
Konference og præsiderede senere
over Aalborg Konference.

Jens \ Jensen er fodt d. 7de Juni
1841 i Haugerup, Petersborg Sogn,
Soro Amt, Sjælland, Danmark, blev
debt af Ole Larsen d. 21de Maj
1855 og emigrerede til Utah i 1857.
Han bor for Nærværende i 2det
Ward, Salt Lake City, Utah.

70. Han arbejdede forst i det
Timelige i Danmark og Norge, vir-
kede derefter som omrejsende Ældste
i Norge og præsiderede tilsidst over
jCnkepings Konference.

Arne Christensen Grue er fedt d.
23de Novbr, 1 83 1 i Norge, blev
dobt i 1859 °g emigrerede til Utah
nogle Aar senere. Han bor nu i
Nærheden af Ogden, Utah.

71. Han ankom fra New Zealand,
hvor han havde virket som Missionær
i nogle Maaneder og dobt 6. Han ar-
bejdede hovedsagelig i Kjobenhavn.

Carl Christian Asmussen er fedt d
20de Maj 1825, blev dobt af E. H.'
Grove d. 29de Septbr. 1864 i Lon-
don, England, og emigrerede til Utah
i 1866. Han bor fremdeles i Salt
Lake City, Utah.

72. Han virkede som omrejsende
Ældste i Kjebenhavns Konference.

(2). Jesse N. Smith (Se Nr. 25)
præsiderede over Missionen efter C.
Widerborg.

73. Han præsiderede over Kjøben-
havns Konference.

74. Han virkede som Præsident for
Skaane Konference.

75. Han virkede en Tid som om-
rejsende Ældste i Stockholms Konfe-
rence og præsiderede siden over J6n-
kopings Konference.

76. Han præsiderede over Stock-
holms Konference og rejste hjem som
Leder før det 35te Emigrantselskab.

62

Missionærer udsendte fra Zion tie Skandinavien.

Eric Peterson er fedt d. iste Juli
1826 i Ostergtttland, Sverige, blev
dobt af Joh. Larson d. 18de Decbr.
1856, virkede som Missionær om-
trent il Aar og emigrerede til Utah
i 1858. For Nærværende bor han
i Levan, Juab County, Utah.

77. Han præsiderede over Norrko-
pings Konference.

78. Han virkede som Præsident for
Aarhus Konference.

John H. Hougaard er fodt d. 10de
Novbr. 1842 i Virkede paa Falster,
blev dobt af Jens Hansen Wodskov
d. 23de Septbr. 1 861 og emigrerede til
Utah i 1862. For Nærværende bor
han i Manti, Sanpete County, Utah.

79. Han virkede en Tid som omrej-
sende Ældste i og senere som Præsi-
dent for Aalborg Konference.

Jacob H. Jensen er fedt d. 6te
Decbr. 1845 i Haugerup, Petersborg
Sogn, Soro Amt, Sjælland, Danmark,
blev dobt af Ole Larsen d. 14de
December 1856 og emigrerede til Utah
i 1857. Han bor nu i Salt Lake City,
80. Han virkede fCrst som omrej-
sendeÆldste i Norge og senere i Skaane.
Lars Peter Borg er fodt d. 3die
Septbr. 1833 i Anderslef, Malmahus
Læn, Skaane, Sverige, blev dobt af
Jens Jenson d. 20de August 1857, vir-
kede som Missionær i omtrent il Aar i
Skaane og Norrkopings Konferencer
og emigrerede til Utah i 1857. For
Nærværende bor han i Salt Lake City.
81. Han virkede i Aarhus Konfe-
rence, men var ellers kommen til Skan-
dinavien i Forretningsanliggender.

Hans Peter Olsen er fedt d. 30te
Maj 1S33 i Jylland, Danmark, blev
dobt at Lars Nielsen d. 20de Juni
1853, virkede som Missionær i om-
trent 4$ Aar og emigrerede til Utah i
1858. For Nærværende bor han i
Fountain Green, Sanpete County,

Utah.

* Albert Carrington, en af de tolv
Apostle og Præsident for den europæ-
iske Mission, og L. VV. Shurtliff kom
over paa et Beseg fra England. De be-
sogte Malmo, Norrkoping, Stockholm,
GOteborg og Kristiania samt overværede
en Generalkonference i Kjebenhavn.

82. Han præsiderede over Aarhus
Konference.

83. Han præsiderede en Tid som
midlertidig Præsident for Konferencen i
Norge og virkede senere som omrej-
sende Ældste dersteds.

Mons Andersen er fedt d. 8de
Februar 1829 i Ringsager, Hede-
marken, Norge, emigrerede til Ame-
rika i 1848 og bosatte sig i Wis-
consin. I 18^2 begav han sig paa
Rejsen til Kalifornien, men da han
d. 25de Juni s. A. paa Vejen did
kom til Salt Lake City og strax
efter horte Orson Pratt prædike,
blev han overbevidst om Sandheden
af de Sidste-Dages Helliges Lære,
hvorfor han d. 9de Juli 1852 lod
sig debe af Robert T. Kurton og
bosatte sig iblandt de Hellige. For
Nærværende bor hans Familie i
Lehi, Utah Co., Utah, medens han
selv er fraværende Hjemmet paa
en Mission til de Forenede Stater.

84. Han virkede i Aalborg Kon-
ference.

SOren Christensen Thure var fedt
d. 17de Decbr. 1896 i Harritslev,
Hjorring Amt, Danmark, blev debt
af Jens C. Thomsen d. 28de Januar
1856 og emigrerede til Utah i
1862. Han dede d. 29de Decbr.
1877 i Ephraim, Sanpete County,
Utah.

85. Han virkede i Aalborg Kon-

ference.

(Fortsættes.)

DODSFALD.— Sven Anderson, en af
vore Agenter for ,, Morgenstjernen",
dede paa sin Bopæl i Harrisville,
Weber County, Utah, d. 6de Oktbr. 1882,
efterladende sig Hustru og tre Bom.
Den AfdOde var fedt d. 8de Septbr.
1816 i Skaane, Sverige, annammede
Evangeliets Fylde i 1862 eller 1863
02 emigrerede til Utah i 1868.

Anders Frantzens Hustru Trine
Marie dode d. 8de Marts 1883 i 13de
Wardj Salt Lake City, efter to Ugers
Sygeleje. Den Afdode, som var en
trofast Hustru, en kjærlig Moder samt
et elsket og agtet Medlem af Kirken, var
fOdt d. 24de Juni 1835 i Grenaa, Dan-
mark, og emigrerede til Utah i 1864.

Nyheder.

63

NYHEDER.

Utah. El Selskab Missionærer af-
rejste d. 27de Februar fra Salt Lake

City til de sydlige Stater. Sagen

mellem Franklin D. Richards, County-
Dommer af Weber County, og J. N.
Kimball, hans af Guvernør Murray
udnævnte Eftertræder, angaaende Be-
siddelsen af Dommerembedet, blev
forst behandlet af iste Distriktsret
(Ogden), hvor assisterende Dommer
Emerson afgav Kjendelse til Fordel
for Kimball. Richards appellerede Sa-
gen til Territoriets Højesteret, hvor
Emersons Kjendelse blev stadfæstet.
Da man nu vilde indskyde Sagen til
de Forenede Staters Overret i Wash-
ington tog Modpartiet sin Tilflugt til
alle mulige Kunstgreb for at forhin-
dre dette. Desuagtet afgav Retten
den iste Marts den Kjendelse, at Sa-
gen kunde appelleres. Det vil altsaa
blive de Forenede Staters Overret,
som maa afgjore, hvor vidt Guver-
nor Murray skal fungere som Ene-
voldsregent i Utah, eller Folket skal
have en Stemme med, om hvem der
skulle være deres Embedsmænd. Den
foreliggende Sag kan betragtes som
en Provesag for alle de andre åf
Guvernttren beskikkede Embedsmænd.
- — -En 94 Aar gammel Kone (Moder
Liversage Horrocks) dOde i Milt
Creek i Begyndelsen af Marts Maaned.

Geo. O. Cannon og John T.

Caine kom hjem fra Washington om
Aftenen d. 16de Marts. Bornekop-
perne grassere i Panguitch.

Idaho. GuvernOr Neil, en bitter
Fjende af „Mormonerne", er bleven
atsat fra sit Embede. John N. Irvin
af Idaho er beskikket til hans Efter-
træder.

Wyoming. En Forbryder ved
Navn Packer, der for nogle Aar si-
den dræbte fem Rejsekammerater og
tildels spiste deres Kjod, er nvlig
bleven arresteret i Nærheden af Ft.
Fetterman.

Dakota. Elleve Personer omkom
ved en Ildebrand, som Natten mellem
d. 10de og ute Marts lagde et Spise-

og Logis-Hus i Brownsville ved Home-
stake-Jærnbanen i Aske.

Nebraska. Plattsmouth ved Mis-
souri-Floden hjemsCgtes d. 17de Fe-
bruar af en Ildsvaade, der lagde en vig-
tig Del af Byens Forretningskvarter
i Aske. Skaden anslaas til 40,000 Dol-
lars.

Mellem-Staterne. OversvOmmel-
serne langs Ohio-Flodens Bredder
har anrettet ganske forfærdelige Ode-
lagelser. Hele Byer ere næsten totalt ,
bortskyllede, Hundreder af Mennesker
omkomne, og Titusinder ere husvilde
og hjælpelose. I en eneste Kulmine,
der pludselig fyldtes med Vand, omkom
300 Arbejdere. Regjeringen har bevilget
store Pengesummer til at afhjælpe den
Ojeblikkelige Ned, og fra mere pri-
vate Kilder er der ogsaa indkom-
met betydelig Hjælp saavel i Skik-
kelse af Penge som Proviant.

New York. Fra lutherske Me-
nigheder i New York er iværksat en
Subskription i det Ojemed at rejse
et storartet Mindesmærke for Dr.

Martin Luther. Den 20de Februar

omkom 14 Brjrn ved Ildebrand i en
Skole i Staden New York.

Washington, D. C1. Den 21de
og 23de Febr. gjorde Senator Ed-
munds forgjæves Forstfg paa at faa
et nyt anti-Polygami Lovforslag ved-
taget. Det gik hovedsagelig ud paa
at berove alle Kvinderne i Utah
deres Stemmeret samt tvinge gifte
Koner til at vidne imod deres Mænd
i Polygamisager. Flere af Senatorer-
ne optraadte kraftigt derimod, me-
dens Lovudkastets Opha\snand og
hans Venner vare helt forvirrede.
Kongressen sluttede sine Meder d.
3de Marts, efter at have vedtaget en
hel Del nyttige Lovforslag.

Sandwich - Oer 11 e. Den 12te
Febr. fandt en stor Højtidelighed Sted i
Honolulu i Anledning af Kong Kal-
akanas Kroning.

Sverige. Den lille By Villestad
i Værheden af Lund blev d. 25de

Februar lagt i Aske.

Kun 32 nogne

64

Nyheder.

Skorstene staa tilbage, hvor der før
var en blomstrende By.

Norge. Den 17de Februar aab-
nedes Storthinget i Kristiania i Nær-
værelse af Kongen, Dronningen og
Prins Oscar. I sin Aabningstale fore-
slog Kongen, iblandt Andet, større
selvstændige Rettigheder for Dissen-
tere.

Slesvig. De tyske. Authoritet&r i
Nord-Slesvig vil tvinge alle danske
Undersaatter dersteds, som i Aaret 1883
fylde deres 20de Aar, til at indtræde
i preussisk Militærtjeneste eller ud-
vandre. Dette har vakt stor Misfor-
nojelse i Danmark, hvis Regjering har
gjort Indlæg i Sagen, og SpØrgs-
maalet desangaaende er nu forelagt
det preussiske Indenrigsministerium.

England. Den 15de Marts gjordes
der Forscg paa at sprænge nogle af
Regjeringens Bygninger i Westminster
i Luften. Intet Menneskeliv gik tabt,
men Bygningerne bleve beskadigede
for 4000 Pund Sterling. Omtrent
samtidig blev ,,Times"s A viskontor
rystet i sin Grunvold af en Dynamit-
sprængming, og d. 17de Marts blev
Lady Florence Dixie i Nærheden af
Windsor overfaldet at to i Kvinde-
dragt klædte Voldsmænd, der vilde
have berevet hende Livet, hvis ikke
hendes ledsagende store Hund havde
frelst hende. Alle disse Ugjerninger
tillægges politisk Betydning og troes
at være forøvede af Irlændere.

Irland. En frygtelig Hungers-
nød hersker i Onedore County. Di-
striktslægen beretter, at SmaabØrn i
Hundredvis do" af Hunger, og at
der i hvert Hus findes syge Folk.
Hvis der ikke snart ad offenllig Vej
bringes Hjælp staar hele Befolknin-
gen i Fare for at do af Hunger.
Ogsaa i Donegal, Clare, Mayo, Gal-
way og Cenemara er Noden stor.

Belgien. Et Hus, hvor Anarki-
sterne holdt hemmelige Moder, blev
for nylig omringet af Politiet og
taget i Besiddelse. En Mængde Pa-
pirer, som fandtes, udviste, at den
anarkiske Bevægelse er forgrenet over
hele Europa. Der fandtes ligeledes
iblandt Andet en fuldstændig Plan til at

myrde den russiske Czar pas Rejsen
til Kroningen i Moskov.

Italien. Fra Italien skrives, at
Noden blandt den fattigere Befolk-
ning er forfærdelig. Fattigdom og
j Arbejdsløshed gjor Stillingen ubeskri-
velig elendig. De bedre stillede og
mere energiske forlade Landet for
andetsteds at soge sig et Hjem, og
blot de Allerfattigste og mest uvi-
dende blive tilbage og synke stedse
dybere og dybere ned i Elendighed.
Selv naar der er Arbejde at faa
er Lønnen aldeles utilstrækkelig til
dermed at underholde en Familie. Jord-
arbejdere faa saaledes ikke mere
end 18 Dollars om Aaret; med Kost
og Logis kun 7 Dollars. Paa nogle
Steder har hverken Trusler eller
Bønner kunnet formaa Arbejderne fra
at spise Vindruer og anden Frugt,
som de samle, og de ere derfor
blevne tvungne til at bære Mundkurve.

Forliste-Dampskibe. Det dan-
ske Dampskib ,, Axelhus'' stødte d.
26de Januar paa et Skjær lidt Øst for
Ryvinges Fyr (Norge) paa en Rejse
fra Kjobenhavn til Stavanger. Med
Undtagelse af to Personer, som druk-
nede, kom baade Mandskabet og Pas-
sagerer i Land, dog i en meget for-
kommet Tilstand. Dampskibet,, Hek-
la" af Thingwalla Linien strandede
ud for Laurvig paa Norges Ostkyst
d. 17de eller 18de Februar paa Rej-
sen fra Kjobenhavn til New York.
Mandskabet og Passagererne bleve red-
dede. Dampskibet „Navarra" sank

i Nordsoen d. 7de Marts paa en Rejse
fra Kjobenhavn til Leith. Af de om-
bordværende 81 Personer bleve kun
16, nemlig 6 af Mandskabet og 10
Passagerer, reddede. Alle de øvrige,
hvoraf de fleste vare skandinaviske
Udvandrere, fandt deres Død i Bøl-
gerne. De Reddede, der tildels frel-
stes af et tililende Dampskib og til-
dels af en Fiskerbaad, kom iland i
Hull og Nord-Holland.

Jens Jensen er beskikket til
Agent for „Morgenstjernen'' i Colo-
rado.

4^,^>>4"®&=$-~ ±

... ^bo .,

>-g£=< ." ^v — °

ET HISTOEISK-BIOGEAHSK MAANELSSKEIFT.

"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.

Nr. 5.

MAJ 1883.

2UEN AARG.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 55.)

(1854 — Fortsat.)

P. O. HANSEN PRÆSIDERER.

Under Præsident John Van Cotts
Fraværelse i England, i Tidsrummet mel-
lem d. 26de December 1853 og d.
10de Februar 1854, havde Ældste P.
O. Hansen Varetægten over Missio-
nen. En lærerig Epistel, som han
paa den Tid skrev til de Hellige i
Skandinavien, findes i ,, Skandinaviens
Stjerne" 3die Aarg., Side 129.

FORSAMLINGERNE I KjOBENHAVN.

Den 3die Maj 1854 indgav Præsi-
dent John Van Cott atter en Beret-
ning til Præsidentskabet i Liverpool
om Missionen i Skandinavien. Det
Folgende er et Udtog:

„Ved min Tilbagekomst fra Eng-
land d. 10de Februar horte jeg, at
Forstyrrelserne i vore Forsamlinger
her i Staden (Kjobenhavn) vedbleve
at tiltage i den Grad, at Mederne bleve
opbrudte et Par Gange, og Bry-
derne saa' sig nodsagede til at op-
hore med Eftermiddags-Gudstjenesten
samt forandre Klokkeslettet for Mfl-'
derne om Formiddagen, saa at de kunde
afholdes saa tidligt, at kun faa af
Djævelens Haandtlangere vilde finde
5

det belejligt at indfinde sig. Foran-
dringen havde tildels den foronskede
Virkning; dog have vi været udsatte
for Forstyrrelser mer eller mindre
hele Vinteren, ihvorvel Intet af nogen
alvorlig Beskaffenhed har fundet Sted.
Ved et Par Tilfælde sendte vi Bud
efter Politiet, men i Stedet for at
komme og gjore deres Pligt, sendte de
os den Besked, at de havde nok at
bestille foruden at passe paa „Mormo-
nerne". Vi kom derfor til den Slut-
ning, at det bedste, vi kunde gjOre,
var at tage Vare paa os selv, hvor-
for vi beskikkede otte stærke Mænd
til at holde Orden paa Salen under
Gudstjenesten. Dette har indtil Nær-
værende havt den foronskede Virk-
ning, og vi have begyndt vore For-
samlinger igjen som sædvanligt.

FORFØLGELSE OG MISHANDLING.

De Fremmede synes at lægge bety-
delig Interesse for Dagen. Mange
undersoge Sagen grundigt, ikke alene
i Kjobenhavn, men overalt i Konfe-
rencen, og forresten gjor en almin-
delig Understtgelsesaand sig gjælden-
de i hele Danmark. Stor Nid-
kjærhed besjæler dem, som ere be-

66

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

skjæftigede i Evangeliets Tjeneste,
og de ere ikke faa. Mange nye Ar-
bejdsmarker ere aabnede og adskillige
nye Grene organiserede i den senere
Tid. En Aften i Marts Maaned bleve
saaledes 21 Personer døbte i en af
Grenene.

Ikke alene voxe de Hellige i Antal,
men ogsaa i Kundskab. Herrens Tje-
neres Arbejde krones med Held i
denne Del af Vingaarden, uagtet de
mode mange Vanskeligheder og maa
gjennemgaa stor Forfølgelse. At blive
slaaede over Hovedet med Stokke
samt sparkede og slæbte i Hoved-
haaret paa Gaden fra Hus til Hus,
horer til Dagens Orden, og dette i et
Land, hvor Folket gjØr Fordring paa at
være Kristne, da de 30 alle ved Be-
stænkning gjordes til Lutheraner, da de
■ vare otte Dage gamle. Man tror, at
Præsterne opægge dem, som begaa
disse Voldshandlinger. Jeg kan imid-
lertid tale til Ros for nogle faa af
Lovens Haandhævere, der i adskillige
Tilfælde have idømt Overtræderne stor
Mulkt og forsikret Brodrene om
Beskyttelse. Ved andre Tilfælde, naar
de Hellige have klaget til Ovrigheden
og bedet om Gjenoprejsning for tilføjet
Skade, have de kun faaet Fornærmel-
ser af Embedsmændene. De vil heraf
forstaa, at mange af Folket her tillands
kunne i den Henseende sammenlignes
med andre saakaldte kristne Na-
tioner.

øvrighedens efterstræbelser i

SVERIGE.

De Hellige i Danmark, og de, som
ere kaldede til at virke for sammes
Udbredelse dersteds, blive dog ikke
bekjendte med hvad Lidelser og For-
følgelser ved Fængsling osv. har at sige,
i Sammenligning med mange af vore
Brødre i Norge og Sverige. Sproget
er for ufuldkomment til at kunne be-
skrive Alt, hvad de der gjennemgaa
for Sandhedens Skyld og for at vise
Lydighed til Himmelens Forlangender.
Jeg skal ikke gjoie Forsøg paa at
skildre de talrige Exempler paa Li-
delse og Vold i nævnte Riger, men
vil nævne nogle faa, for at De kunne

bedømme de Følelser, som besjæle
Sandhedens Modstandere hersteds
samt forstaa Aanden, som de drives af.
I Sverige betragtes det for en lige-
frem Forbrydelse at lade sig døbe,
og man straffer de Døbte med Mulkt
og Fængsel. For Tiden sidder to al-
drende Personer, en Mand og hans
Kone, arresterede i Malmø, idømte
en Straf paa 16 Dages Vand og Bi Ød,
for ingen anden Forbrydelse end, at
de lode dem døbe til deres Synders For-
ladelse. Man har berøvet dem deres
vanlige Klædedragt og ladet dem iføre
en afskyelig Klædning, ligesom Forbry-
dere, der have begaaet en eller anden
Skjændselsdaad. Tilmeder Dragten me-
get ubekvem at bære. Ved en anden
Lejlighed blev en ung Dame døbt,
hvorom Præsterne fik Kundskab, og
strax lode de hende arrestere. Hun
blev mulkteret 35 svenske Rigsdaler,
og hvis hun ikke betalte dem, skulde
hun gaa i Fængsel. Hendes Forældre
gik ind paa at betale Mulkten, hellere
end at se hende fængslet.

Enhver, som der tillands annammer
Evangeliet, véd hvad det har at sige
og hvad Følgen deraf vil blive, hvis
det opdages. Men de lade dem døbe
alligevel og overlade Følgerne i Her-
rens Haand. Mellem d. 15de Januar
og d. 15de April ere 51 Personer
blevne døbte, og tre nye Grene organi-
serede. Uagtet Ældsterne gaa meget
forsigtigt tilværks, blive deres Foreta-
gender endda ofte opdagede, og de
maa lide derfor. Medens Konference-
præsidenten, Ældste Lundblad, var ude
at besøge Grenene blev han saaledes
i forrige Uge arresteret, bragt til Mal-
mø og kastet i Fængsel. Beskyldningen
mod ham var Løsgængeri, men det er
bleven mig fortalt i Dag, at han mulig-
vis vil blive frikjendt.

Jeg er bleven underrettet om, at to
Brødre for nylig ere blevne arresterede
af Politiet i Nærheden af Kristiansstad.
Begge bleve ubarmhjærtigt slagne med
Kjæppe, saa at den Ene blødte vold-
somt, og den Andens Arm opsvulmede
■saaledes, at man maatte skjære Frakær-
men itu for at faa Armen ud. I
denne Tilstand bragtes de paa en

Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 67

kunne faa Lejlighed til at anmelde

Vogn, kjttrtes til Malmø, og der kas-
tet i Fængsel.

Der ere nu fem Hellige i Fængsel i
Sverige, og sexten Andre, baade
Mænd og Kvinder, som bleve arreste-
rede af Politiet fordi de havde holdt
Forsamlinger, læst samt modtaget og
udfort Evangeliets Ordinancer, ere kun
paa fri Fod ved at have stillet Kau-
tion. De bleve domte som Sabbats-
overtrædere osv., da de jo havde
mtidt tilsammen om Sondagen, og de
bleve mulkterede fra 35 til 110 svenske
Rigsdaler hver, eller fra 16 til 25
Dages Fængsel paa Vand og Brod.
Brodrene, der ikke vare tilfredse med
Dommen, appellerede Sagen til en
hojere Ret, der dog bekræftede Under-
rettens Kjendelse. Derpaa appellerede
de til Kongen, hvor Sagen nu forelig-
ger. En venligsindet Politiembeds-
mand har underrettet Bredrene om, at
Kongen har skrevet til Politimesteren
i Malmo og gjort Forespørgsel angaa-
ende Sagen. Han tinskede at vide,
hvorledes han kunde betragte det for
Sabbatsovertrædelse, at Folk forsam-
lede sig for at tilbede Herren eller
udfore saadanne Handlinger, som stem-
mede overens med Jesu Kristi Exem-
pel. Brodrene ere af den Mening, at
Kongen ikke vil godtkjende Rettens
Kjendelse i Sagen.

For at kunne nyde lidt Frihed har
et betydeligt Antal af de svenske
SOskende i den senere Tid emigreret
til Kjobenhavn. Jeg forstaar, at Mange
i Sverige ere Troende, og hvis de
kunde faa Frihed, vilde Udsigterne for
Evangeliets Fremme der i Landet være
meget gode.

EN GREN OPRETTES I KRISTIANIA.

Jeg vil nu tale om Norge, thi jeg
tror, at Bredrene dersteds gjore det
overordentlig godt, naar man tager i
Betragtning, hvad de maa kæmpe imod
i Skikkelse af Politi, trykkende Love
og en Mængde lonnede Præster, som
vogte enhver Lejlighed til at sætte de
mod Religionsfriheden stridende Love
i Kraft paa dem. De gaa endog saa
vidt, at de engagere Mænd, foruden
Politiet, til at vogte Ældsterne for at

dem. De have flere Gange arresteret
Brodrene, der undertiden ere blevne
mulkterede eller fængslede, og ved
andre Lejligheder slupne fri. Ældste
Peterson har været arresteret flere
Gange i Kristiania, men hver Gang
har det lykkedes ham at undgaa Mulkt
og Fængsel, og han har nu oprettet
en Gren dersteds med ni Medlemmer.
Jeg er siden kommen til Kundskab
om, at den allerede har 15 Medlem-
mer, med Udsigter til snart at faa
mange flere. Nogle faa ere ogsaa
dobte i Drammen, hvor en Gren snart
ventes at blive oprettet. I sidstnævnte
By er Folket saa interesseret for
Sandheden, at 65 Personer udenfor
Kirken underskrev en AnsOgning, som
vore BrOdre havde affattet og hvor i de
bade om Religionsfrihed. Ifolge mit
Raad sendte de Ansogningen til Stor-
thinget, men endnu kjender jeg ikke
Resultatet deraf.

Den Del af det norske Folk, som
have Ojnene tilstrækkelig aabne til at
kunne begynde at se Sandheden, op-
fordre deres SjcelesOrgere til at træde
frem som Mænd med deres bibelske
Argumenter, om de have nogen, for
paa den Maade at tilintetgjore de
Lærdomme, som de Sidste-Dages
Hellige forkynde, og ikke nedlade
dem til at anvende Landets Love og
ethvert andet Paafund for at hindre
Folket fra at blive bekjendte med No-
get, som er baade bibelsk og fornuf-
tigt; men Præsterne ere for kloge til
at komme frem til en ærlig Strid.
IfOlge Rapporterne fra Nor^e ere 56
blevne debte i LObet af de sex Maa-
neder, endende d. 6te April. Mange
tro, og Udsigterne vilde være gode,
hvis der var Frihed.

Jeg har htirt fra Island, men Udsig-
terne dersteds ere ikke bedre end tid-
ligere.

I hele den skandinaviske Mission
er der bleven debt 612 i Halvaaret,
endende cl. 6te April. En Freds- og
Enighedsaand er fremherskende, og de
Hellige i Almindelighed ere villige til
at lyttte til Raad, og benytte enhver
Lejlighed til at samle nyttig Kundskab

68

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

samt til at virke af alle Kræfter for.
Guds Riges Fremgang.

Vi forvente, at et stort Arbejde vil
blive udfort i Aar, hvis ikke for
mange af vore Ældster blive tagne
til Militærtjenesten — Noget, som jeg,
grundet paa de nærværende Udsigter,
nærer Frygt for. Under alle Omstæn-
digheder er det vor Beslutning at ville
gjore Alt, hvad vi kunne med Guds
Hjælp, og overlade Resultatet til ham".

I

UVEJR I DANMARK OSV.

et Brev fra Præsident Van Cott,

skrevet i KjObenhavn d. 21de August
til Præsident S. W. Richards, findes
iblandt Andet Følgende berettet:

„Jeg er netop kommen tilbage fra
en Tur til Sverige, hvor jeg overvæ-
rede et Konferencemode i Malmø.
Lokalet var fuldt af Tilhorere, og da
det var paa et lidt afsides beliggende
Sted bleve vi slet ikke forst} nede.
En ny Gren blev organiseret, og nogle
faa Ældster og Præster bleve udsendte
for at prædike. Fem Personer bleve
dobte i Aftes. Jeg talte nogle faa
Ord til de Hellige paa daarligt Dansk,
men efter Forsamlingen fortalte man
mig, at de forstode ethvert Ord, jeg
sagde. Dette er i Sandhed opmuntrende
til mig. Dersom vi blot kunde faa
Religionsfrihed i Sverige, vilde et stort
Arbejde blive udfort dersteds. Saale-
des som det nu er gjor Værket allige-
vel Fremgang og vil vedbleve dermed,
trods al Modstand. De Hellige ere
trofaste til deres Pagter.

I Kjøbenhavns Gren blive Mange
dobte, og Udsigterne ere visselig gode
i Danmark; de Hellige voxe i Tro og
Kundskab.

Den 15de ds. om Aftenen rasede her
en frygtelig Storm, ledsaget af Torden
og Lynild, som gjorde stor Skade baade
i Staden og paa Landet. Mange
Kjældere bleve tildels fyldte med
Vand, Sæden blev odelagt, Træer
rykkede op med Roden, og andre, som
maalte fra 12 til 18 Tommer i Gjen-
nemsnit, fandtes afbrudte. I Særdeles-
hed lagdes Mærke til et Træ, som
var omgjordet med Jærnbaand og
havde trodset Stormene i et helt Aar-

hundrede; dette maatte ogsaa give efter
for de orkanagtige Vindstod. Der

siges, at man i Mands Minde ikke har
kjendt et saadant Uvejr i Danmark.
Til de Ugudelige var det skrække-
ligt, og Mange have siden ytret, at de
troede, at Verdens Ende var kom-
men. Jeg kan sige, at jeg følte Glæde,
uagtet Bygningerne rystede, Regnen
styrtede ned i Strømme, Lynene glim-
tede og Tordenen skraldede som om
Jorden skulde briste, efterladende en
stærk svovlagtig Lugt efter sig".

BESØG AF FRANKLIN D. RICHARDS.

Den 27de Septbr. ankom Apostel F.
D. Richards, som præsiderede over den
europæiske Mission, til Kjobenhavn paa
Bestig. Denne Visit beskriver Broder
Richards selv saaledes:

„Vort korte Besøg til Kjobenhavn var
særdeles interessant af forskjellige
Grunde. Efter at vi havde passeret
Tre Kroner sejlede vi ind i Havnen
uader to eller tre hundrede Kanoners
Rækkevidde. Disse Kanoner, der
saas paa begge Sider af Indsejlingen,
varierede i Kaliber fra 36 til 74 Pund.
Fremvisningen af Saadanne er den
fOrste almindelige Hilsen, hvormed de
kristne Nationer paa Kontinentet aner-
kjende alle Naboer og Fremmede, som
komme til deres Grænser. Vi be-
fandt os snart i Danmarks gamle og
berOmte Hovedstad samt i Ældsterne
Van Cotts og Hansens behagelige Sel-
skab, hvilket var dobbelt kjært fordi
Forvirringens Tæppe ikke var draget
imellem os, og vi havde desuden vir-
ket tilsammen i Zions Staver. Forme-
delst disse Brodres Kjærlighed bleve
vi i Stand til at kunne nyde begræn-
sede Samtaler med vore BrOdre, og
vi aflagde korte Besøg hos de Hellige.

Vi bleve ogsaa begunstigede med
glædelige Hilsener og Haandtag af
BrOdre og Søstre fra Island, Norge,
Tyskland samt de forskjellige Provin-
ser af Danmark og Sverige. Evange-
liet har allerede banet sig Vej til
Stockholm, Sveriges Hovedstad; og
en almindelig Redebonhed til at ville
annamme dets hellige Sandheder mær-
ker dets Fremgang allevegne der i

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

69

Riget, medens Værket i Kjobenhavn
og omliggende Egne har antaget en
fastere og kraftigere Skikkelse. Visse
Indflydelser, som til sine Tider have
virket imod dets Fremgang, ere for-
svundne, hvorved Præstedommet har
faaet en saadan Forogelse af Aand og
Styrke. som aldrig tidligere har været Til-
fældet siden Missionen blev paabegyndt.

Ældste P. O. Hansen, som nu har
arbejdet der i omtrent fire Aar, vil
vende tilbage til sin Familie i Zion
med den tilstundende Emigration.
Hans Piads paa Kontoret vil blive
fyldt af Ældste Carl Widerborg, en af
de Ftirste, som annammede Evangeliet
i Norge og som har været kastet i
Fængsel for Sandhedens Skyld.

Ældste Van Colt vil fortsætte sin
Virksomhed som Præsident for Mis-
sionen endm.i et Aar. * * *
Uagtet hans Helbred, paa Grund af
Overanstrængelse og hans Forstig paa
at lære et fremmed Sprog, er svækket,
nyder han en desto sttirre Fylde af
Guds Aand, der gjtir ham mægtig og
stærk, og alle de Hellige prise Herren
for sin Tjeners Arbejde iblandt dem".

Efter nogle faa Dages Ophold hos
Brtidrene og de Hellige i Kjobenhavn
rejste Præsident Richards d. 5te Okto-
ber tilbage til England.

det femte emigrantselskab.

Den 23de, 24de og 27de November
afrejste lidt over 500 (?) skandinaviske
Hellige fra Kjobenhavn med Damp-
skibene ,, Slesvig", „Cimbria" og "Gej-
ser", under Ledelse af Ældsterne P.
O. Hansen og Erik G. M. Hogan.
De mindre Selskaber med „Slesvig"
og „Gejser" lagde Vejen over Kiel,
Hamborg og Hull til Liverpool, hvor
til de efter heldig Rejse ankom d.
27de November og 7de December. Det
sttirre Selskab, bestaaende at omtrent
300 Sjæle, som rejste med „Cimbria"
og som skulde gaa direkte til Hull,
havde derimod en hoist ubehagelig
Rejse over Nordstien. „Cimbria" for-
lod Kjtibenhavn cl. 24de Novbr. og
ankom den følgende Dag til Frederiks-
havn paa Jyllands Ostkyst, hvor 149 Emi-
granter fra Aalborg og Vendsyssels

Konferencer kom ombord. Sejladsen
fortsattes fra sidstnævnte By d. 26de
under smukt Vejr og gunstige Om-
stændigheder; men henimod Aften be-
gyndte en stærk Nord vestvind, der
om Natten forøgedes til en svæi Storm,
som oprtirte Havet i den Grad, at
Kaptejnen, som var en dygtig og er-
faren Stimand, ansaa det for klogest
at vende om og soge Ly i den næi meste
Havn, og den folgende Dag naaede
Fartojet Havnen Kleven ved Mandel
i Norge. Kleven er en særdeles god
naturLig Havn, omgivet af hoje og
stejle Klipper, der betragtedes med
ligesaa stor Interesse af de danske
Hellige som en Skibsladning „Mor-
moner" af Indbyggerne i Mandal. I
nævnte Havn laa Emigranterne rolige
og trygge i. flere Dage, medens Nord-
soen rasede udenfor. De gik ogsaa
iland og holdt Gudstjeneste, hvilken
overværedes af mange af Byens Folk>
hvoraf Nogle strax efter bleve over-
beviste om Evangeliets Sandhed.

Da Vejret syntes at blive bedre
stak „Cimbria" atter 1 Stien d. 7de
Decbr., og man haabede nu at kunne
fortsætte Rejsen til England; men den
lille Rolighed i 'Vejret, som var ind-
traadt, var kun et Havblik foran et
stærkere Udbrud af Stormen, der op-
vaagnede med fornyede Kræfter og
giorde det umuligt for dem at komme
længere end omtrent halvvejs til Eng-
land. Forst efter at en Del af Skand-
seklædningen og nogle Kister, som
stode paa Dækket, vor ituslaaet, blev
det anset for raadeligt at vende om
igjen og atter stige Havn. Eftersom
Vinden, Stien og Strommen i Havet
gjorde det farligt at styre mod Norge
igjen maatte man gaa helt tilbage til
Frederikshavn, hvor Skibet ankom d.
9de om Aftenen. Emigranterne be-
fandt dem da i en noget forkommen
Tilstand, men med Undtagelse af et
Par Individer, der ikke vilde være med
længere, bare de Hellige deres haarde
Kaar med rosværdig Talmodighed. I
Frederikshavn toge de fleste af Passa-
gererne iland for at vederkvæge og hvile
sig efter den strænge Stitur, og de
bleve liggende der flere Dage, i hvil-

70

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

ken Tid Vejret og Vinden vedvarende
var ugunstigt. Paa dette Sted havde
Missionærerne aldrig tidligere kunnet
faa Indgang, men Emigranterne holdt
flere Forsamlinger iland og gjorde et
godt Indtryk paa Indbyggerne.

Den 20de November tilod Vejret dem
at gjore et tredie Forsog paa at naa
England, men Natten mellem d. 21de og
22de rejste der sig en stærkere Storm
end nogensinde for og tvang „Cim-
bria", der i disse Storme viste sig
som et godt Soskib, til tredie Gang
at vende om, efter længe at have
kæmpet mod de oprorte Elementer.
Kl. 2 om Eftermiddagen drejede Vin-
den sig til Held og Lykkke mod Nord,
hvorfor den flinke Kaptejn, der nær
var bleven mismodig, atter blev i Stand
til at kunne vende sit Skibs Forstavn
mod England, og den 24de ved Mid-
dagstid kastedes der Anker i Hum-
ber-Floden. Den foigende Dag rejste
Selskabet med Jærnbanen fra Hull til
Liverpool, hvor man traf sammen med
de to mindre Selskaber, som allerede
havde været der i flere Uger

Den 7de Januar 1855 afsejlede Ski-
bet „James Nesmith" fra Liverpool
med 441 Sjæle af de Hellige ombord
(hvilke alle paa en nær vare fra Skandi-
navien), under Ledelse af Ældste P.
O. Hansen, der efter omtrent 4.} Aars
Virksomhed i Danmark vendte tilbage
til sit Hjem i Zion. Under hans Op-
hold i de nordiske Lande havde han
virket trofast i Forening med Erastus
Snow og de Brodre, som efterfulgte
denne i Præsidiet af Missionen. Ef-
ter at Mormons Bog, Pagtens Bog og
nogle Smaaskrifter vare blevne trykte
oversatte han for „Skandinaviens
Stjerne", og da han rejste overlod han
denne sir; Post til Ældste C. Widerborg.

Resten af de skandinaviske Emigran-
ter, omtrent 70 i Antal, afsejlede fra Liver-
pool d. 17de s. M. med Klipperskibet
„Charles Buck", under Ledelse af Erik
G. M. Hogan. En Del britiske Hellige
rejste med samme Skib. Ældste Hogan
havde under sit omtrent 20 Maaneders
Ophold i Skandinavien virket hovedsage-
lig i Norge og præsideret en Del af Tiden
over den norske Mission.

„James Nesmith" ankom efter en
særdeles hurtig og heldig Rejse over
Atlanterhavet til Mundingen af Mis-
sissippi-Floden d. 18de Februar. 13
Dodsfald indtraf paa Overrejsen. I
New Orleans, hvor til Skibet ankom
d. 23de, gik de fleste af Emigranterne
ombord paa den rummelige Damp-
baad „Oceana", med hvilken de d.
24de fortsatte Rejsen op ad Mississippi-
Floden til St. Louis, hvor til de an-
kom den 7de Marts. Paa denne Flod-
rejse dode 7 af de Hellige. Fra St.
Louis rejste 150 af Selskabet d. 10de
s. M. med en mindre Dampbaad til
Veston for at fortjene Penge til Rej-
sens Fortsættelse, og 175, under Le-
delse af Ældste P. O. Hansen, forlode
samme By d. 12te med Dampbaaden
„Clara" i den Hensigt at rejse til
Atchison. Paa Grund af Lavvande
i Missouri-Floden nodsagedes de
imidlertid til at gjore Landgang i
Leavenworth, hvor de ventede ind-
til Hogans Selskab ankom. Under
Opholdet i Leavenworth dode 20
Personer, og efter at de havde
valgt sig en ny Lejrplads udbrod
Kolera i Selskabet og bortrev 9
Personer. Den 22de Maj flyttede
man til Mormon Grove, omtrent 5 eng.
Mile vest for Atchison, en Plads, som
var bleven valgt til Udrustningssted
for Rejsen over Sletterne dette Aar.

Klipperskibet „Charles Buck" an-
kom til New Orleans omtrent d. 14de
Marts, hvor fra Emigranterne fortsatte
Rejsen d. 16de med Dampbaaden
„Michigan" og naaede St. Louis d-
27de Marts. Fra sidstnævnte Stad
rejste omtrent 40 af Skandinaverne d.
31te under Hogans Ledelse og traf
et Par Dage senere sammen med Han-
sens Selskab i Leavenworth.

Den Del af de skandinaviske Emi-
granter, som samme Aar rejste helt
op, tiltraadte Rejsen over Sletterne i
Juni Maaned og ankom til Salt Lake
City i god Behold d. 7de September.
De af Emigranterne, som ikke havde
Midler til at rejse helt op dette Aar,
forbleve i St. Louis og paa andre
Steder i Staterne for at fortjene Penge
til Rejsens Fortsættelse.

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

71

GENERALRAAD I KJØBENHAVN.

Den 28de, 29de og 30te Decbr.
afholdtes et stort Generalraad, som
var sammenkaldt i den Hensigt at er-
fare Missionens Tilstand paa de for-
skjellige Steder, og give nødvendige
Raad og Instruxer til det arbejdende
Præstedømme osv. Missionspræsiden-
ten, John Van Cott, de fleste Konfe-
rencepræsidenter og nogle at de om-
rejsende Ældster vare tilstede.

O. N. Liljenqvist, som præsiderede
over Kjøbenhavns Konference, beret-
tede, at der i hans Arbejdsmark vare
døbte 500 Individer i Løbet af det
sidste 1} Aar. Der fandtes i hans
Konference 15 Grene, hvoraf 14 vare
paa Sjælland. Hver, af disse Grene
havde en Forstander. Desuden arbej-
dede 6 omrejsende Ældster til Præste-
dømmets og de Helliges Belærelse, og
under dem syv andre Ældster foru-
den det Svrige Præstedømme i Menig-
hederne. Han kunde ogsaa med Sand-
hed sige, at de Hellige trivedes godt
og vare besjælede af Nidkjærhed til
at tjene Herren. Eftersom Hosten
var stor og Arbejderne faa behøvedes der
sex flere trofaste Ældster til at arbej-
de i Konferencen. Han bevidnede sin
Tilfredshed med Kjobenhavns Menig-
hed og sammes Forstander, Ældste
Olsen, der viste sig som en trofast
Hyrde for sin Hjord. De Hellige
voxede, trivedes og tiltoge saavel i
aandelig som i timelig Hensende, hvor-
paa han havde ufejlbare Beviser, idet
de vare villige til at ofre efter deres
Evne af det Timelige til det, som
gjordes fornødent, og ved deres Gav-
mildhed vare endog mange Fattige
blevne hjulpne til Zion.

Ældste J. Jensen, Præsident for
Aalborg Konference, berettede, at der
i nævnte Konference fandtes otte
Grene og mange unge Brødre, som
arbejdede i Vingaarden. Evangeliet
havde paa sine Steder gjort god Frem-
gang i den senere Tid, og et bety-
deligt Antal var bleven døbt. Der
Herskede ogsaa en Del Forfølgelse.
Saaledes bleve nogle Brødre, som
sendtes til Viborg for at aflægge Vid-
nesbyrd, fængslede og sendte tilbage.

Han behøvede flere Ældster til at
arbejde i Konferencen.

Præsidenten for Lollands Konfe-
rence, Johan Svenson, hilsede fra de
Hellige i sin Virkekreds, der ind-
befattede Lolland, Falster og Møen,
hvor der fandtes syv Grene af Kir-
ken. Han vidste, at Herren havde
velsignet ham og de Arbejdere, som
havde været trofaste, men han trængte
til flere Ældster for at Værket kunde
gaa stærkere fremad. Missionærerne
maatte undertiden gjennengaa haarde
Prøver; dog var det bedre nu i Kon-
ferencen, end da han begyndte at
arbejde der. Paa Møen var den haar-
deste Mission, fordi Folket lod sig
ophidse til Forfølgelse af Præsterne.
Han havde ofte erfaret Fjendernes
Had og Efterstræbelser, men ved
Guds Hjælp var han lykkelig undgaaet
Farerne. Han kunde Ønske tre Ældster
til Hjælp ved Arbejdet. Konferencen
havde for Nærværende 103 Medlemmer,
og Tilstanden var saaledes, at Præ-
stedømmet ikke led nogen Nød, fordi
der i Almindelighed i de Egne, hvor
Brødrene arbejdede, fandtes Søskende,
som kunde huse dem og afhjælpe
deres timelige Fornødenheder. Han
antog, at der efterhaanden vilde op-
rejses flere Menigheder paa Lolland
og Falster, hvor *der nu herskede en
mere fredelig Aand end paa Møen og
hvor der fandtes Mange, som yndede
de Sidste-Dages Helliges Lære.

Lauritz Larsen, som præsiderede
over Vendsyssels Konference, bragte
ligeledes en venlig Hilsen fra de i
hans Konference værende Hellige,
hvilke voxede og næredes ved Herrens
Aand og Kraft, og Værket gjorde god
Fremgang; Mange bleve oplyste om
Evangeliets Sandhed og lagte til Me-
nigheden. Konferencen bestod af otte
Grene og havde omtrent 257 Med-
lemmer. 10 Brødre vare udsendte, to
og to, for at prædike Evangeliet, og
der var Haab om, at Flere snart
vilde blive døbte. Skrifterne læstes
med Begjærlighed, og der var solgt en
Mangde „Sandheds Røster" til Frem-
mede.

(Fortsættes.)

72

Redaktionsbemærkninger.

Jiioi^enMjmnm ,

Et Maanedsskrifl.

ANDREW JENSON,

Redaktør og Udgiver.

SUBSKRIPTIONSFRIS:

En Dollar og fem og lyve Cents om Anret
i Forskud, med sex Præmieblade.

En Dollar for Bladet alene.

Salt Lake City,

Maj 1883,

NOTITSER.

Dersom alle Abonnenterne, som end-
nu restere med Betalingen for 2den
Aargang, ville indsende deres Kontin-
gent, skulle vi i Bladets Nr. 7 blive i
Stand til at paabegynde en Række Il-
lustrationer.

Skulde Nogen opdage Fejler i Mis-
sionærlisten, bedes man ufortovet at ind-
sende os Oplysning derom, saa at de
kunne blive rettede ved Aargangens
Slutning.

SOLEN.

Solen, som er Lys- og Varmekilden
for alle Planeterne og tolgelig ogsaa
for vor Jord, er en. Fixstjerne; den
ser kun meget stOrre og mere glim-
rende ud end alle andre Stjerner, fordi
den er os længt nærmere.

Solens Middelafstand fra Jorden er
cirka 20,009,000 danske Mile, og
Forskjellen mellem den stdrste og
den mindste Afstand afviger kun om-
trent 345,000 Mile (danske) fra Mid-
delafstanden. Lyset gjennemlCber Vej-
en mellem Solen og Jorden i 8 Mi-
nutter 18 Sekunder; Lyden vilde bruge
14 Aar og Dampvognen 350 for at
tilbagelægge den samme Vejlængde. 104
Sollegemer stillede ved Siden af hver-
andre vilde udfylde Mellemrummet mel-
lem de to Himmellegemer.

Solens Diameter er cirka 192,000
danske Mile og betragtet som Vin-
kelstørrelse paa Himmelen udgjttr den
32 Minutler. Dens Diameter er om-
trent 112 Gange saa stor som Jordens.

Solens Overflade er omtrent 12,500
Gange stflrre end Jordens, og hvis
Solen var en hul Kugle vilde i-V Mil-
lion Kugler af StOrrelse som Jorden
kunne rummes i den. Fra Solens Midt-
punkt til dens Overflade er Afstanden
næsten dobbelt saa stor som fra Jor-
den til Maanen. Solens Vægtfylde er
imidlertid i Gjennemsnit noget ringere
end Jordens.

Solens Masse er 355,000 Gange tun-
gere end Jordens og næsten 700 Gan-
ge tungere end samtlige Paneters;
dens Vægt er omtrent 48,000 Kva-
drillioner Centner. (Dette Tal har 29
Cifre.) Men da Solen er \\ Million
Gange storre end Jorden, og dens
Masse kun 355,000 Gange tungere
end Jordens, saa er dens Masse gjen-
nemsnitlig kun \ saa tæt som Jor-
dens Masse. Den gjennemsnitlige
Tæthed af Solens Masse er omtrent
lig Brunkullets.

Den Vej et Legeme tilbagelægger
ved Faldet paa Jorden er 15 Fod
i det fbrste Sekund, paa Solen 410
Fod, og et Legeme af et Punds Vægt
paa Jorden vilde veje 27 Pund paa Solens
Overflade. Et Menneske af \\ Centners
Vægt vilde, henflyttet paa Solen, veje
omtrent 40 Centner. Sekundpendulet
maatte paa Solen have en Længde af
omtrent 80 Fod. Denne Virkning af
Solmassens Tiltrækningskraft er imid-
lertid forskjellig paa de forskjellige
Steder af Solens Overflade; saaledes
er der Forskjel, om vi befinde os un-
der Solens Ækvator eller ved Polerne;
thi Solens Omdrejning om sin Axe
(Rotationen) frembringer, ligesom en-
hver Rotation, Slyngkraft, og jo læn-
gere det om Omdrejningsaxen rote-
rende Punkt er fjærnet fra Polerne,
desto stflire er Slyngkraften. Denne
modvirker imidlertid Tiltrækningskraf-
ten, saa at alle Gjenstande paa Solen ere
lidt lettere ved Ækvator end ved
Polerne.

Solens Omdrejning om sin Axe varer
25J Dag og sker i samme Retning
som Jordens, nemlig fra Vest til Ost
paa den Side, som er vendt fra os,
og fra Ost til Vest paa den mod-
satte.

Solen.

73

Solens Rotation er kjendelig paa de
Pletter, som ere synlige paa dens
Overflade og som samtidigt rykke fra
Ost til Vest. Disse Solpletter blive
sædvanlig forst synlige paa den ost-
lige Rand, gaa dernæst tværs over
Skiven og forsvinde paa den vestlige
Rand. En saadan Plet bliver imidler-
tid paa et og samme Sted paa Solen
og ser kun ud som den flytter sig
paa Grund af Solkuglens Rotation.
Af Retningen af disse Pletters tilsy-
neladende Bane slutter man sig til
Beliggenheden af Solens Axe og
Ækvator.

Solpletterne, der ses som mørke-
brune Pletter paa Solskiven, ere af
meget forskjellige Størrelser; man har
iagttaget dem fra nogle Kvadratmiles
Størrelse indtil en Flade 16 Gange
saa stor som Jordens Overflade og
af de mest forskjellige Former. *
* * Ved Anvendelse af meget
stærke Instrumenter har man iagtta-
get Strfimminger i Pletterne, først en
drejende, hvirvlende Bevægelse indadtil
og dernæst, at Lyset udbreder sig
lidt efter lidt over Pletten, saa at
denne tilsidst ganske forsvinder. Un-
dertiden kan en Solplet bevare sit
Udseende under flere Omlob, hvori-
mod de fleste forsvinde eller skifte
Form efter faa Dages Forløb.

Antallet af de Pletter, som samti-
digt ere synlige paa Solskiven, er me-
get forskjelligt; i Løbet af u Aar
forøges og formindskes Antallet af
Pletterne. Paa den Tid, hvor et
Maximum fandt Sted, hvor altsaa de
fleste Pletter samtidig vare synlige,
har man talt indtil 80 Pletter paa en
Gang, dels enkelte Pletter, dels i
Plettegrupper; paa den derimod, da
et Minimum fandt Sted, hvor altsaa
de færreste Pletter kunde ses, har
man i Løbet af flere Maaneder ikke
opdaget en eneste Plet paa Solskiven.
1870 og 1881 vare Maximum Aar.
De fleste Pletter findes i en Zone,
som ligger mellem 3 og 40 Grader
nord og syd for Solens Ækvator.
Nærmere ved Ækvator og Polerne
har man kun yderst sjælden set Plet-
ter. Dette synes imidlertid ikke at

have været Tilfældet i alle Aarhun-
dreder.

Solpletterne opstaa ved Afkøling af
Substantser som paa Grund af den
høje Temperatur ere tilstede i Gas-
form i Solens Atmosfære. Disse Gasar-
ter blive udstødte med et Tryk af flere
hundrede tusinde Atmosfærer fra Solens
Indre, hvor der rimeligvis hersker en
Hede af nogle Millioner Grader.
Afstanden fra Sollegemet og Indvirk-
ningen af det kolde Verdensrum frem-
bringe nu en gradvis Afkoling af disse
tildels metalliske Gasarter, som der-
ved blive mørkere, tættere og tungere
og søge tilbage til Sollegemet. Denne
Proces staar i Forbindelse med Solens
Skin.

I ældre Tider var den Anskuelse
mest fremherskende, at Solen var et
brændende Legeme, en fast, glødende
Masse, omgivet af et Ildhav; men
siden Slutningen af forrige Aarhun-
drede er den Mening mest almindelig,
at Solen bestaar af en fast, mørk,
kugleformig Kjærne, omgivet af en ly-
sende Atmosfære (Fotosfæren), og denne
Fotosfære antog man at være i en
fosforecerende eller elektrisk Tilstand.
I den nyeste Tid er man ved spek-
tralanalytiske Undersøgelser af Sol-
straalerne kommen til den Antagelse,
at en virkelig Gløden af Substantser
paa Solens Overflade finder Sted.
Spektralanalytiske Forskninger have
allerede godtgjort, at der i Solen
findes: Barium, Zink, Kobber, Kobalt,
Nikkel, Jærn, Mangan, Krom Magne-
sium, Kalcium, Natrium, Ilt og Brint.
Som Følge af Solens Hede ere ogsaa
Metallerne der i en luftformig Til-
stand, hvorved de blande sig med Solens
Atmosfære, at hvilken navnlig hvid-
glødende Brint er en væsentlig Be-
standdel; de Dele af disse Gasarter,
som ved Tryk slynges udenfor Solat-
mosfæren, frembringe de rosenrøde
Flammer ved Solens Rand, de saa-
kaldte „Protuberantser", som tidligere
kun vare synlige ved Solformørkelser,
men som ved Hjælp af de i den nyeste
Tid opfundne Instrumenter ere synlige
til enhver Tid, naar de ere tilstede.
(Fra „Astronomiens Hovedlærdomme".)

74

Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.

MISSIONÆRER UDSENDTE FRA ZION TIL SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 62.)

AV,

86

(2)

87
88

89

9c

Navne.

P. O. Thomassen
William W. Cluff
N. C. Edlefsen
Peter Brown
Peter F. Madsen
Erik Magnus Caste

S. Eidredge

H

Lorin Fair
(2) Knud Peterson
91 J. C. A. VVeibye
92Chr. Willadsen

93 Christian Madsen

94 Poul Dehlin

95 Poul Poulsen
96Anthon H. Lund
97 Neils P. Jensen
98 A. P. SOderberg
99 C. F. Schade

00 P. C. Christensen

01 Jens Mikkelsen

02 Mathias Nilson

03 S. Christiansen

04 P. C. Carstensen

05 N. P. Lindelflf
(2)Erastus Snow
Erastus W. Snow

06 Chr. G. Larsen

07 Lars S. Andersen
08 John Frantzen

09 Nils Anderson

10 Andrew Jenson

11 MagnusByarnason

12 Loptur Johnson

13 Even Torgesen

14 Andrew S. Nielsen
i) Peter O. Hansen

15 P. C. Geertsen
lejens Hansen
17 C. S. Winge

fohn Anderson

Præstc-
d'omme.

Bopæl i Zion.

Halvf jerdsiSalt Lake City
Hoj præst Provo
HOj præst O vid
Ældste Coalville
Halvfjerds Brigham City
Halvf jerdsjSalt Lake City
Halvf jerdsSalt Lake City
HOjpræst jOgden
Halvfjerds' Ephraim
HalvfjerdsJManti
Halvfjerds'Ephraim
HalvfjerdsGunnison
Halvf jerdsMt. Pleasant
Halvfjerds! Fount'n Green
Halvf jerdslEphraim

Mt. Pleasant
Salt Lake City
Huntsville

Ankom til
Kfobenhavn

Arbejdstid.

'9
20
21

122

123
124

(2)

Knud Petersen
Samuel Johnson
John F. Oblad
(2) Jos. F. Smith
George F. Gibbs
Junius F. Wells
P. Hansen
A. R. Andersen
C. J. Gustafson
IS. Christoffersen

125 Sflren Petersen
126N. C. Flygare
i27john M. Larsen

Ældste
Halvfjerds
Halvfjerds
HalvfjerdsjManti
HOj præst SpanishFork
Halvfjerds Tooele
Ældste Founl'nGreen
Halvfjerds Ogden
Halvfjerds Plain City
Apostel St. George
HOjpræst St. George
Hej præst Ephraim
Halvfjerds Ephraim
Halvfjerds Spring City
Halvfjerds! Ephraim
Halvfjerds Pieas' t Grove
Hojpræst Spanish Fork
Hojpræst Spanish Fork
HOjpræst Tooele
Halvfjerds' Ephraim
Halvfjerds1 Fairview
Halvfjerds; Huntsville
Halvf jerdsTJrigham City
Halvfjerds Hyrum
Halvfjerds Grantsville
Halvf jerdsLoijan
Halvfjerds Salt Lake City
Halvfjerds Salt Lake City-I " "
Apostel Salt Lake City|22 Maj
Halvfjerds Salt Lake City
Halvf jerds Salt Lake City
Ældste (Huntsville
Halvfjerds Lehi
HavIfjerdsjSaltLake City
Hojpræst Manti
Halvfjerds Huntsville
Halvf jerds^Ogden
HalvfjerdsjSalt Lake City

<t

cc

CC

((
cc
CC
CC

CC
CC

CC

(C

10 Juni
15 Nov,

C< CC

cc cc

CC CC

29 "

-5 Juni 18752
25 Juni 1875J2

-- r 1 ■ . O^ .Ir

" 25 juni 1875I2 A. I M.

« 10 Juli 1874 1 A. 1 M.

" 10 Juni 1874I1 A. 1 M.

" 10 Sept. 18752 A. 4 M.

" 28 Au?. 1874 1 A. t, M.

28 Aug. 1874 1 A.

Sept. i°:
25 "

A. 4 M.
3 M.
3M.

" Sept. 1875^ A. 3 M.

" 25 Juni 1875!! A. 7 M.

" !i8 Juni 1874 Omt. 7 M.

" I28 Aug. i874|Omt. 9 M.

" J22 Jupi 18762 A. 7 M.

" |22 Juni 18762 A. 7 M.

" 1 8 Okt. 1875 Omt. 11 M.

cc :->8Aurr 18-7,1 Omf n M

I

CC CC

20 Juni
22 Nov,

7 M.
.2 juni 18762 A. 7 M.
8 Okt. 1875 Omt. 11 M.
|28Aug i8740mt.9M.
: 874 29 Maj 18747 Dage
" 29 Maj 18747 Dage
29 Maj 18747 Dag

CC

cc

CC
CC

CC
CC

CC
CC
CC
CC
CC
CC

29 Maj 18747 Dage

i875(?),Omt.iA.(?)
22 juni 1876 1 A. 7 M.
22 Juni 1876 1 A. 7 M.
22 Juni 1 876 1 A. 7 M.

7 Sent. 1876 1 A. 10 M.
22 Juni 1876 1 A. 7 M.

7 Sept. 1 876 1 A. 10 M.

*Besogende.

Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.

75

86. Han arbejdede som Oversæt-
ter paa Kontoret i KjObenhavn.

Peter O. Thomassen er fOdt d.
29de August 1836 i Drammen, Norge,
og blev dobt af Carl Widerborg d.
9de Juni 1854. To Aar senere blev
han kaldet til at arbejde paa „Skan-
dinaviens Stjernes" Kontor i KjOben-
havn, hvor han derpaa virkede uaf-
brudt som Oversætter i syv Aar. I
nævnte Tidsrum arbejdede han ogsaa
flittigt paa at indfOre Harmonisang i
de Helliges Forsamlinger og fungerede
i sex Aar som Leder for Sangkoret
i KjObenhavns Gren. Han emigrerede
til Utah i 1863. For Nærværende
bor han i Salt Lake City, Utah.
(2). William W. Cluff (Se Nr. 26)
præsiderede over Missionen efter Jesse
N. Smith. Om denne sin Mission
skriver han selv: „Jeg besCgte de
fleste af Konferencerne i Danmark,
Sverige og Norge, og nOd stor Glæde
og Tilfredshed under mit Arbejde
iblandt de Hellige og Folket i Almin-
delighed. Det Bekjendtskab, jeg den
Gang stiftede, vil staa mig i den
kjæreste Erindring saa længe jeg
lever''.

87. Han virkede som omrejsende
Ældste i hele Missionen og præside-
rede senere over Odense Konference.

Niels Chr. Edlefsen er fedt d. 3die
Januar 1827 i Nærheden af Odense
paa Fyen, Danmark, blev dobt af

I Peter Petersen d. 3die Februar 1858,
virkede som Missionær i omtrent 4
Aar, forst som Forstander og omrej-
sende Ældste paa Fyen, derefter
som Præsident for Aalborg og
senere for Kjøbenhavns Konference.
Han emigrerede til Utah i 1864.
For Nærværende bor han i Logan,
Cache County, Utah.
88. Han arbejdede som omrejsende
Ældste i og senere som Præsident
for Kristiania Kcnference.

89. Han præsiderede over Kjøben-
havns Konference.

Peter F. Madsen er fodt d. 10de
Aug. 1843 paa Lolland, Danmark,
blev dObt af Jens Jensen d. 17de
Novbr. 1856, emigrerede fra Dan-
mark i 1 857 og ankom til Utah i

1860. For Nærværende bor han i
Brigham City, Utah.

90. Han virkede i Stockholms Kon-
ference.

* Horace S. Eldredge og Lorin
Farr kom over paa Besog fra England.
De overværede et Konferencemode i
KjObenhavn og en Forsamling i Mal-
mo. Farr besOgte ogsaa Norge.

(2). Knud Peterson (Se Nr. 8)
præsiderede over Missionen efter W.
W.' Cluff.

91. Efter at have bestfgt sine
Slægtninge i Jylland virkede han som
omrejsende Ældste i Norge en kort
Tid og præsiderede derefter over
Konferencen dersteds i et Aar og ti
Maaneder; rejste hjem som Leder for
det 38te Emigrantselskab.

Jens Christian Andersen Weibye
er fOdt d. 26de Septbr. 1824 i
Vejby, Hjorring Amt, Danmark,
blev dobt af Jens Peter Jensen d.
16de April 1854, virkede uafbrudt
som Missionær i 7 Aar i Vendsyssel,
de sidste tre Aar som Præsident
for Konferencen, og emigrerede til
Utah i 1862. For Nærværende
virker han som Tiendeskriver i
Manti, Sanpete County, Utah.

92. Han besOgte sine Slægtninge i
Jylland.

Chr. Willadsen er fodt d. 6te
April 1811 i Jylland, Danmark, blev
dobt af Chr. Christiansen i Juli
1852 og emigrerede til Utah i 1853
— 1854. Han bor fremdeles i Ephraim,
Sanpete County, Utah.

93. Han præsiderede over Aarhus
Konference.

Christian Madsen er fodt d. 12te
Aug. 1837 paa Nordvest-Sjælland,
blev dObt af Jens Hansen d. 6te
Juni 1854, virkede som Missionær
paa Sjælland i omtrent 5$ Aar og
præsiderede deretter et Aar over
KjObenhavns Gren; emigrerede til
Utah i 1862. Han bor for Nær-
værende i Manti, Sanpete County,
Utah.

94. Han præsiderede over Skaane-
Konference.

Poul Dehlin var fedt cl. 4de Maj
1830 i Skaane, Sverige, blev dobt af

76

Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.

N. B. Adler d. iode Aug. 1857 og
emigrerede til Utah i I859. Han
døde d. 5te Juni 1855 i Mt. Pleas-
ant, Sanpete County, Utah.

95. Han arbejdede i Aalborg Kon-
ference, fornemmelig i Vendsyssel.

Poul Poulsen er fodt d. 19de
Septbr. 1845 i Vejby, Hjørring Amt,
Danmark, blev dobt af Jens C. Kor-
num d. 29de Januar 1862 og emi-
grerede til Utah i 1862. For Nær-
værende fungerer han som Biskop
i Richfield, Sevier County, Utah.

96. Han arbejdede som Forretnings-
forer paa Kontoret i Kjobenhavn.

Anlhon Henrik Lund er født d.
15de Maj 1844 i Aalborg, Jylland,
Danmark, blev dobt af Jakob Julander
d. 15de Maj 1856 og udsendtes som
Missionær, da han var 13 Aar gam-
mel. Efter 5 Aars Missionsvirk-
somhed emigrerede han til Utah i
1862. Han bor fremdeles i Ephraim,
Sanpete County, Utah.

97. Han besøgte sine Slægtninge i
Sverige; er senere bleven Apostat.

98. Han virkede forst som omrej-
sende Ældste i JØnkopings og siden
i Stockholms Konference.

99. Han præsiderede over Aarhus
Konference.

Chr. F. Schade er født d. 13de
April 1827 i Landsbyen Kornum,
Aalborg Amt, Danmark, blev døbt
af N. C. Edlefsen d. 18de Juni
1862 og emigrerede til Utah i 1864.
For Nærværende bor han i Hunts-
ville, Weber County, Utah.

100. Han præsiderede over Aalborg
Konference.

Peder Chr. Christensen er født d.
8de Juni 1830 i Asaa, Dronning-
lund Sogn, Hjørring Amt, Danmark,
blev døbt af Niels M. Petersen d.
24de Oktbr. 1859, virkede som Mis-
sionær i Vendsyssel et Aar og emi-
grerede til Utah i 1861. Han bor
nu i Mayfield, Sanpete County, Utah.

101. Han besøgte sine Slægtninge
i Jylland.

102. Han præsiderede over Stock-
holms Konference.

103. Han besøgte sine Slægtninge.
Søren Christiansen er fodt d. 26de

Decbr. 1830 i Solberg ved Aarhus,
Danmark, blev dobt af Niels Chri-
stiansen d. 20de Juni 1857 og emi-
grerede til Utah i 1860. Han bor
nu i Fountain Green, Sanpete County?
Utah.

104. Han virkede som omrejsende
Ældste i og senere som Præsident
for Kjøbenhavns Konference.

Peter Cornelius Carstensen er fodt
d. 17de Decbr. 1833 i HolebØl tæt
ved Flensborg i Hertugdømmet Sles-
vig, blev dobt af P. C. Geertsen
d. 29de Novbr. 1859, virkede som
Missionær i Danmark i omtrent 3.}
Aar, en Del af Tiden som Præsi-
dent for Fyens Konference, og rejste
i Slutningen af 1863 til England;
hvor han virkede som Missionær i
nogle Maaneder. I 1864 emigrerede
han til Utah. For Nærværende bor
han i Ogden, Weber County, Utah.

105. Han præsiderede over Gøte-
borgs Konference.

N. P. Lindelof er født d 19de
April 1830 i Landscrona, Skaane,
Sverige, blev dobt af Chr. Christi-
ansen d. 11te April 1854, virkede
som Missionær i omtrent 6 Aar,
forst i Danmark og senere i Sverige,
og emigrerede til Utah i 1861.
Han bor nu i Logan, Utah.
* Erastus Snow (Se Nr. 2) og hans
Son Erastus W. Snow kom til Skandi-
navien paa en Rundtur gjennem Europa.
Erastus Snow overværede Forsamlinger
i Aalborg, Hjørring, Randers, Odense
02: Slagelse samt KonferencemØder i
Stockholm, Kristiania og Malmø. Søn-
nen ledsagede ham til Stockholm og
Kristiania og rejste derpaa tilbage til
England.

106. Han præsiderede over Missio-
nen efter Knud Peterson.

Christen Grejs Larsen er født d.
17de Decbr. 1828 i Grejs, Vejle
Amt, Jylland, Danmark, blev døbt
af A. Aagren i Kjobenhavn d. 15de
Marts 1 85 1 , medens han var i Mili-
tærtjeneste. Allerede som Soldat
prædikede han uafbrudt for sine
Kammerater, og efter sin Permis-
sion virkede han som Missionær i
omtrent 40 Aar, det meste af Tiden

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

77

som Præsident for Bornholms Kon-
ference. Han emigrerede til Utah
i 1857. For Nærværende fungerer
han som Præsident for Emery Stav
af Zion og bor i Castle Dale,
Emery County, Utah.
107. Han præsiderede i Norge ef-
ter J. C. A. VVeibye.

Lars S. Andersen er fodt d. 16de
April 1829 i Auby paa Fyen, Dan-
mark, blev dobt af Lars Jensen d
6te Febr. 1852, vi, kede som Missio-
nær .i Fredericia Konference om-
trent 2 Aar og emigrerede til Utah
i 1856. For Nærværende fungerer
han som Bishop i Ephraim, San-
pete County, Utah.

108. Han virkede som forretnings-
fOrer paa Kontoret i Kjobenhavn.

John Frantzen er fodt d. 11 te
Marts 1837 i Kristiania, Norge, blev
dobt af Carl Fjeld d. 10de Aug.
1856 og emigrerede til Utah i 1857.
For Nærværende fungerer han som
Raadgiver til Biskoppen i Spring
City, Sanpete County, Utah.

109. Han præsiderede over Skaane
Konference.

Nils Anderson er fedt d. 26de
Novbr. 1835 i Lund, Malmahus Læn,
Sverige, blev dobt af E. G. Erik-
son d. 23de Januar 1853, virkede
som Missionær i Skaane Konference
omtrent 2 Aar og emigrerede fra
Sverige i 1855. Han bor fremdeles
i Ephraim, Sanpete County, Utah.

1 10. Han virkede som omrejsende
Ældste i Aalborg Konference, afholdt
omtrent 250 Forsamlinger og dobte 32
Personer.

Andrew Jenson er fedt d. 11 te
Decbr. 1850 i Torslev Sogn, Hjor-
ring Amt, Danmark, blev dobt af
C. W. J. Hæcker d. 2den Febr.
1859 °g emigrerede til Utah i 1866.
Han bor nu i Salt Lake City, Utah.
in. Han virkede som Missionær
paa Island.

Magnus Byarnason er fedt d. jdie
August 1815 paa Island, blev debt
af J. P. Lorenzen d. 3die Juni 1853
og emigrerede til Utah i 1857-1859.
Han bor fremdeles i Spanish Fork,
Utah County, Utah.

112. Han virkede som Missionær
paa Island.

Loptur Johnson var fedt d. 24de
Juli 1814 paa Island, blev dobt af
J. P. Lorenzen d. 3die Juni 1853
og emigrerede til i Utah 1857— 1859.
Han blev dræbt ved et Ulykkestil-
fælde d. 20de August 1874 i Nær-
heden af Spanish Fork, Utah Countv
Utah.

113. Han virkede som omrejsende
Ældste i Norge.

Even Torgesen er fodt d. 22de
August 1819 i Sigdal i Nærheden
af Drammen, Norge, blev dobt af
John F. F. Dorius d. 18de Februar
1855, virkede som Forstander for
Drammens Gren i omtrent tre Aar
og emigrerede til Utah i 1863. For
Nærværende virker han som Lærer
i Ephraim, Sanpete County, Utah.

114. Han virkede som omrejsende
Ældste i Aarhus Konference.

Andrew S. Nielsen er fodt d. 27de
August 1844 i Nærheden af Spen-
drup, Randers Amt, Jylland, Dan-
mark, blev debt af J. M. Christen-
sen d. 31te Marts 1807 og emigre-
rede til Utah i 1867. For Nærværende
fungerer han som 2den Raadgiver
til Biskoppen i Chester, Sanpete
County, Utah.

(2). Peter O. Hansen (Se Nr. 1)
virkede forst som omrejsende Ældste
i KjObenhavns Konference og præsi-
derede senere over Aalborg Konfe-
rence.

115. Han virkede ferst som omrej-
sende Ældste i og senere som Præsi-
dent for Aarhus Konference.

Peter Christian Geertsen er. fedt d.
26de Juli 1837 i Gjotterup, Hanher-
red, Thisted Amt, Jylland, Dan-
mark, blev dobt af M. C. Christen-
sen d. 5te Novbr. 1854, blev strax
udsendt paa Mission og virkede
derpaa uafbrudt i Evangeliets Tje-
neste i omtrent 9} Aar, nemlig 3$
Aar i Vendsyssels Konference, 3
Aar i Fredericia Konference og 3
Aar som Præsident for Aarhus Kon-
ference, hvorefter han i 1864 emi-
grerede til Utah. Han bor fremdeles
i Huntsville, Weber County, Utah.

78

Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.

116. Han virkede i Kjobenhavns
Konference.

Jens Hansen er fodt d. 2den Juli
1827 paa Bornholm, Danmark, blev
dobt af C. G. Larsen i Febr. 1853
og emigrerede fra Danmark i Decbr.
s. A. Han bor fremdeles i Brigham
City, Utah.

117. Han arbejdede forst som om-
rejsende Ældste i Norge og præside-
rede derefter over Aalborg Konfe-
rence i to Maaneder.

Christoffer S. Winge er fodt d.
11te Febr. 1835 i. Nærheden af
Drammen, Norge, blev dobt af A.
Frantzen d. 17de August 1858 og
strax udsendt som Missionær. Han
virkede tre Aar i Norge, derefter
et Aar som omrejsende Ældste i
Aarhus Konference og senere som
Præsident for Skive Konference;
emigrerede til Utah i 1863. Han
bor fremdeles i Hyrum, Cache County,
Utah.

118. Han virkede som omrejsende
Ældste i og senere som Præsident
for Stockholms Konference.

1 1 g. Han virkede forst som omrej-
sende Ældste i og senere som Præsi-
dent for Kjobenhavns Konference.

120. Han arbejdede fOrst som om-
rejsende Ældste i og senere som
Præsident for Goteborgs Konference.

121. Han virkede forst som omrej-
sende Ældste i og senere som Præ-
sident for Stockholms Konference.

John Frederik Oblad er fedt d.
10de Novbr. 1841 i Oster-Aker,
SOdermanland, Sverige, blev dObt
af Gustaf A. Olsen d. iste April
1859, virkede som Missionær i Stock-
holms Konference i omtrent 4 Aar
og emigrerede til Utah i 1865. Han
bor nu i 9de Ward, Salt Lake City,
Utah.

* Joseph F. Smith, Præsident for
den europæiske Mission, George F.
Gibbs og Junius F. Wells, en Son af
Daniel H. Wells, kom over fra Eng-
land paa et Besog. De overværede
KonferencemOdet i Kjobenhavn d. 23de
og 24de Maj.

122. Han virkede i Kjobenhavns
Konference.

123. Han virkede forst som omrej-
sende Ældste i NOrre-Jylland og
præsiderede senere over Aarhus Kon-
ference.

Andrew Rasmus Andersen er fodt
d. 9de Marts 1844 i Veddum, Aal-
borg Amt, Danmark, blev dobt af
Johan Andersen d. 13de Marts 1861
og emigrerede til Utah i 1862.
Han fungerer for Nærværende som
2den Raadgiver til Biskoppen i
Lehi, Utah County, Utah.

124. Han virkede en Tid som om-
rejsende Ældste i og derefter som
Præsident for Skaane Konference.

C. J. Gustafson er fodt d. 11te
April 1842 i Wadstena, OstergOt-
land, Sverige, blev dobt af N. C.
Flygare d. I3te Decbr. 1862 og
emigrerede til Utah i 1866. Han
bor fremdeles i Salt Lake City, Utah.
(2). Sflren Christoffersen (Se Nr.

17) virkede som omrejsende Ældste i

Kjobenhavns Konference.

125. Han virkede en Tid som om-
rejsende Ældste i og senere som
Præsident for Kristiania Konference.

126. Han præsiderede over Stock-
holms Konference omtrent et Aar og
efterfulgte derpaa C. G. Larsen som
Præsident for hele Missionen.

Nils Chr. Flygare er fedt d. 3die
Febr. 1841 i Nærheden af Ystad,
Skaane, Sverige, blev dObt af C.
Nilson d. 5te Septbr. 1858, virkede
som Missionær i Sverige i omtrent 6
Aar, fOrst i Skaane Konference og
senere som Præsident for Stock-
holms Konference, og emigrerede
til Utah i 1864. Han fungerer for
Nærværende som 2den Raadgiver
til Præsidenten for Weber Stav af
Zion og bor i Ogden, Utah.

127. Han virkede som omrejsende
Ældste i Kjobenhavns Konference.

(Fortsættes.)

6®" I alle Tilfælde, hvor de biogra-
fiske Notitser mangle, have paagjæl-
dende BvOdre forsOmt at indgive deres
Beretning. Lad saadanne Missionærer,
som endnu kunne komme i Tide,
handle klogere og indsende deres Bi-
drag ufortovet.

Kirkens 53DE Aarskonference.

79

KIRKENS 53de AARSKONFERENCE.

Konferencen tog sin Begyndelse i
Assembly Hall, Salt Lake City, d.
6te April Kl. 10 Form. Præsident
John Taylor, Ældste Jacob Gates og
Præsident Henry Herriman prædikede-
Om Eftermiddagen, da Konferencen
fortsattes i det store Tabernakel, holdt
Apostel Erastus Snow en særdeles
kraftig og belærende Tale.

Lørdag d. 7de om Formiddagen
oplæstes en Rapport over de unge
Damers gjensidige Uddannelses Fore-
ninger og Søndagsskolerne. Der
findes i de forskjellige Staver af
Zion 322 Søndagsskoler, 35,178 Elever,
5977 Embedsmænd og Lærere. Total-
antallet af Embedsmænd, Lærere og
Elever er 41,155, eller en Tilvæxt af
1400 siden forrige Aar. After nogle
Bemærkninger af Præsident Taylor
med Hensyn til at indgive mere fuld-
stændige Rapporter i Fremtiden, end
Tilfældet havde varet hidindtil, talte
Apostlene Franklin D. Richards og
Albert Carrington meget belærende til
Konferencen.

Om Eftermiddagen oplæstes Nav-
nene paa 51 Missionærer, der siden
Oktober-Konferencen vare kaldede til
at gaa paa Missioner. Af disse vare
13 kaldede til Storbritannien, 46 til
de Forenede Stater, 1 til Holland og
1 til Arizona. Iblandt dem fandtes føl-
gende Skandinavere, som vare rejste til
de Forenede Stater: Ephraim Jensen af
Brigham City, Søren Jakobsen af Mt.
Pleasant og Jens Jensen af Mendon.
Desforuden kaldtes 109 andre Mis-
sionærer, som strax skulde tage af-
sted, nemlig 33 til Storbritannien,
iblandt hvilke var L. P. Lund, en Skan-
dinaver, fra Pleasant Grove, 36 til de
Forenede Stater, af hvilke Andrew
Lot Jensen af Moroni, Chr. F. Chri-
stiansen af Kanosh, And. Hendriksen
af Levan, Lars Jakobsen af Provo,
James Andrew Anderson af Hyrum
og Niels L. Lund af Mount Pleasant
vare Skandinavere, 1 til Kanada, 5 til
Svejts og Tyskland, 1 til Sandwich-
Oerne, 3 til New Zealand, 1 til Ari-

zona og 2 til Mexiko, samt 27 til
Skandinavien, hvis Navne ere føl-
gende :

Andrew Andersen af Ephraim.

Carl Johan Christiansen, Ephraim.

Chr. Nielsen, Upper Portneuf, Idaho.

Niels Larsen, Montpelier, Idaho.

Søren Jakobsen, Mount Pleasant.

Frederik Ludvigsen, Gunnison.

Martin Christoffersen, Salt Lake City.

Ole Sørensen, Fountain Green.

John P. Ibsen, Mantua.

Gustaf L. Rosengren, Union.

Jørgen Hansen, Provo.

Fred. Julius Christiansen, Mayfield.

Hans Poulsen, Plain City.

Andrew Christiansen, Fairview.

Martin Jensen, Mantua.

Hakon Anderson, Kanosh.

George Daniel Olsen, Fillmore.

Emil Erickson, Spring City.

Christian Nielsen, Spring City.

Joseph Monson, Richmbnd.

Samuel P. Nielsen, Smithfield.

Thorwald A. Thoresen, Hyrum.

Charles J. A. Lindqvist, Logan.

John H. Andersen, Jun., Logan.

Daniel Brown, Levan.

August Svenson, Spanish Fork.

Charles W. Knudsen, Brigham City.

Apostlene Moses Thatcher og George
Teasdale prædikede om Eftm. Regn-
skaber over Templerne i Manti og
Logan bleve ligeledes oplæste. Indtil
Datum er 447,942 Dollars og 28
Cents bleven anvendt til Opførelsen
af Templet i Logan og 437,572 Dol-
lars og 31 Cents til Templet i
Manti.

Konferencen fortsattes og sluttedes
med to Forsamlinger Søndag d. 8de.
Præsidenterne Joseph F. Smith og
Geo. O. Cannon samt Apostel F. M.
Lyman holdt kraftige Taler om For-
middagen, og Præsident John Taylor
holdt en belærende Slutningstale om
Eftermiddagen, da en Beretning fra
Rivisions-Komiteen ogsaa blev oplæst.
12 andre Missionærer bleve kaldede,
nemlig 3 til Storbritannien, 5 til de
Forenede Stater, 2 til Sandwich-Oerne

80

Nyheder.

samt L. M. Bood af Salt Lake City og
Lars Peter Jensen af Mayfield til
Skandinavien.

Vejret i Konferencedagene var sær-
deles gunstigt, hvisaarsag alle

Me-

derne vare rigtig godt bestfgte, og de
fleste Tilstedeværende vare enige om,
at det i alle Henseender var en af
de bedste Konferencer, som de no-
gensinde havde overværet.

NYHEDER.

Utah. Den 2 1 de Marts fandtes Li-
gene af to Drenge, Wm. Holt og David
Barney, i Bjærgklflften i Nærheden af
Parowan. Drengene havde Natten i
Forvejen lagt sig til at sove under en
overhængende Klippe, der faldt ned

paa dem og knuste dem tildode.

En ung Dreng ved Navn Gustaf Lar-
sen faldt pludselig dOd om paa Gaden
i 1 8de Ward, Salt Lake City, d. 29de
Marts. Et Par Uger i Forvejen var
han bleven bidt af et Insekt, hvilket
antages at have foranlediget Blodfor-
giftning, der voldte hans Dod. Den

30te Marts blev det sidste Spiger paa
Denver og Rio Grande Banens vest-
lige Gren drevet i Nærheden af Green
River, hvorved Denver og Salt Lake
City blev sat i direkte Jærnbane For-
bindelse med hinanden. Nogle Sol-
dater fra Fort Douglas gjorde d. 31
Marts Forstorrelse paa East Temple
Street, Salt Lake City, og fornærmede
flere fredelige Borgere samt et Par
Politibetjente. Adskillige af Soldaterne

arresteredes. Den 3die April ankom

50 Emigranter fra de sydlige Stater

til Salt Lake City. Den 10de April

afrejste omtrent 90 Missionærer fra
Salt Lake City for at begive sig til
forskjellige Dele af Europa og de For-
enede Stater. Iblandt dem var der 23,
som rejste til Skandinavien. Deres
Navne ere som felger: Christian Niel-
sen af Portneuf, Jorgen Hansen af
Provo, Joseph Monson af Richmond,
L. M. Bood af Salt Lake City, An-
drew Christiansen af Fairview, Niels
Larsen af Montpelier, Geo. D. Olsen
af Fillmore, Hakon Anderson af Ka-
nosh, G. L. Rosengren af Union, Chas.
W. Knudsen af Brigham, Martin Jen-
sen og John P. Ibsen af Mantua,

Emil Erickson og Christian Nielsen
af Spring City, T. A. Thoresen af Hy-
rum, F. Ludvigsen af Gunnison, Fred.
J. Christiansen og L. P. Jensen af May-
field, Andrew Andersen af Ephraim,
Samuel P. Nielsen af Smithfield, John
H. Andersen og C. J. A. Lindqvist af
Logan og Hans Poulsen af Plain City.

Wyoming. Den i forrige N urner
omtalte Morder og Menneskeæder Pa-
cker er bleven dømt til Doden.

Preussen. Et storre Antal lærde
Selskaber og Videnskabsmænd i Ber
lin har vedtaget et Forslag, ifolge hvil
ket det nordlige Ishav omkring Kap
Tscheljuskin ved den siberiske Kyst
fremtidig skal benævnes Nordenskjolds-
havet, til Ære for Sveriges berOmte
Nordpolsfarer.

Italien. Det ildsprudende Bjærg
Ætna paa Sicilien har begyndt et nyt
Udbrud. Vældige RogsOjl'er vælte ud fra
Bjærgets Indre, og dette tilligemed Jord
skjælv har vakt stor Skræk i Nabolaget.
Peru. Byen Iquique der har omt
35,000 Indbyggere ramtes af en frygtelig
Ildsvaade d. 9de Marts. Ejendom odelag.
des til en Værdi af 10 Millioner Dollars.
Palæstina. Et Selskab, som for
en længere Tid siden blev oiganise
ret i Europa i den Hensigt at virke
for Palæstinas Bebyggelse af J rider,
er nu i Færd med at træffe Forbere
delser for Anlæggelsen af en jodisk
Koloni dersteds. Forelobig skal den
bestaa af kun 50 Familier,

jggg"Dersom vare Agenter slrax kunne
indsende de endnu udestaaende Midler
for 2den Aargang, ville vi i Nr. 7 opvarte
vore Læsere med vor forste Illustra-
tion—et Billede af vor afdøde Broder
N. Wilhelmsen.

.^,_- ^-fcssj— ^~-v-»-^i:

,, cA>Q .

Kiæra&ffiaiS! m

ET HISTORISK-BIOGRAFISE MAANEDSSKEIFT.

"Uagtet han er dod, taler han dog." — Pakley P. Pratt.

Nr. 6.

JUNI 1883.

2DEN AARG.

MOSE SYNER.

Aabenbaret til Seeren Joseph i 1830.

Herrens Ord, som han talede til
Moses paa en Tid, da Moses blev fort
op paa et meget hOjt Bjærg; og han
skuede Gud Ansigt til Ansigt, og han
talede med ham, og Guds Herlighed
hvilede paa Moses; derfor kunde Moses
taale at beskue hans Aasyn.

Og Gud talede til Moses, sigende:
Se, jeg er Herren, Gud den Almægtige,
og evigt er mit Navn; thi jeg er uden
Dages Begyndelse og Aars Ende; og
er dette ikke evigt? Og se, Du er
min Son; derfor se, og jeg vil vise
Dig mine Hænders Gjerninger, men
ikke alle; thi mine Gjerninger ere
uendelige, og ligesaa mine Ord; thi de
ophOre aldrig. Derfor kan intet Men-
neske se alle mine Gjerninger, med-
mindre han ser al min Herlighed; og
intet Menneske kan se al min Herlighed
og derefter forblive i Kjfldet paa Jorden.
Og jeg har et Værk for Dig, Moses,
min Stin! og Du er i min Enbaarnes
Lignelse; og min Enbaarne er og skal
være Frelseren, ihi han er fuld af
Naade og Sandhed; men der er ingen
Gud uden mig, og alle Ting ere for
mit Aasyn, thi jeg kjender dem alle.
Og nu se, denne ene Ting viser jeg
Dig, Moses, min Son, thi Du er

i Verden, og nu viser jeg det til
Dig.

Og det skete, at Moses saa' og skuede
Verden, hvorpaa han var skabt; og
da Moses saa' Verden og dens Ende
samt alle Menneskenes Born, som ere
og blive skabte deraf, forundrede han
sig storligen. Og Herren bortdrog sin
Nærværelse fra Moses, saa at hans
Herlighed ikke hvilede over Moses,
der blev efterladt alene. Og da han
var efterladt alene, faldt han til Jorden.
Og det varede mange Timer fOrend
Moses atter erholdt sin naturlige Styrke
som et Menneske; og han sagde til
sig selv: Nu véd jeg, at Mennesket
er Intet, hvilket jeg aldrig havde tænkt;
men nu har mine Ojne set Gud; dog
ikke mine naturlige Ojne, men mine
aandelige Ojne; thi mine naturlige
Ojne kunde ikke have set; thi jeg
vilde have visnet og dtiet i hans
Nærværelse; men hans Herlighed
hvilede paa mig, og jeg saa' hans
Ansigt, thi jeg blev forklaret for ham.

Og nu skete det, at da Moses havde
sagt disse Ord, se, da kom Satan og
fristede ham, sigende: Moses, Men-
neskets SOn, tilbed mig. Og det skete,
at Moses saa' paa Satan og sagde:

82

Mose Syner.

Hvem er Du? thi se, jeg er en Guds
S6n i hans Enbaarnes Lignelse ; og
hvor er din Herlighed, at jeg skulde
tilbede Dig? thi se, jeg kunde ikke
beskue Gud, uden at hans Herlighed
kom over mig, og jeg blev forklaret
for hans Aasyn. Men jeg kan som et
naturligt Menneske se paa Dig. Er
det visselig ikke saaleles? Velsignet
være min Guds Navn, thi hans Aand
har ikke ganske forladt mig; ellers,
hvor er din Herlighed? thi til mig
er det Morke, og jeg kan skjelne
mellem Dig og Gud; thi Gud sagde
til mig: Tilbed Gud, og ham alene
skal Du tjene. Vig bort, Satan! bedrag
mig ikke; thi Gud sagde til mig: Du
er efter min Enbaarnes Lignelse. Og
ligeledes gav han mig Befalinger, da
han kaldte mig ud af den brændende
Tornebusk, sigende: Paakald Gud i
min Enbaarnes Navn, og tilbed mig.
Og atter sagde Moses: Jeg vil ikke
aflade at paakalde Gud ; jeg har andre
Ting at adspttrge ham om, thi hans
Herlighed har været over mig, og det
er Herlighed til mig ; derfor kan jeg skjel-
ne mellem ham og Dig. Vig bort, Satan!

Og da Moses havde sagt disse Ord,
raabte Satan med hoj Rost; og
han rystede Jorden og bed, si-
gende: Jeg er den Enbaarne, tilbed
mig. Og det skete, at Moses begyndte
at frygte saare ; og da han begyndte
at frygte, saa' hans Helvedes Bitterhed.
Desuagtet erholdt han Styrke ved at
paakalde Gud, og han befalede, si-
gende: Vig bort, Satan ! thi denne ene
Gud, hvilken er Herlighedens Gud, vil
jeg alene tilbede. Da begyndte Satan
at skjælve, og Jorden rystede; og
Moses fik Kraft og paakaldte Gud i
den Enbaarnes Navn, sigende til Satan:
Vig bort. Og det skete, at Satan
raabte med hoj R6st, med Graad og
Jamren og Tænders Gnidsel, og veg
bort fra Moses, saa at han saa' ham ikke.

Og se, Moses bar Vidnesbyrd om
dette, men paa Grund af Ugudelighed
findes det ikke iblandt Menneskenes
B8rn. Og da Satan havde forladt
Moses skete det, at Moses, som var
fuld af den Helligaand, hvilken bærer
Vidnesbyrd om Faderen og SOnnen,

opløftede sine Ojne til Himmelen, og
da han paakaldte Guds Navn, saa'
han atter hans Herlighed, thi den
hvilede paa ham, og han horte en
Rost, sigende: Salig er Du, Moses,
tni Jeg> den Almægtige, har udvalgt
Dig, og Du skal blive stærkere end
mange Vande; thi de skulle adlyde din
Befaling som om Du var Gud; og se,
jeg er med Dig, ja til dine Dages
Ende; thi Du skal udfri mit Folk,
mit udvalgte Israel, fra Trældom.

Og det skete, medens Resten endnu
talede, at han kastede sine Ojne mod
Jorden og saa' hele dens Overflade; og
der var ikke en Partikel deraf, som
han ikke saa' og beskuede ved Guds
Aand. Og han saa' ligeledes dens
Indbyggere, og der var ikke en Sjæl
uden han saa' den, og han beskuede
dem formedelst Guds Aand. Og deres
Antal var stort, ja de vare utallige
som Sandet ved Havets Bred. Og
han saa' mange Lande, og hvert
Land blev kaldet Jord, og der vare
Beboere paa deres Overflade.

Og det skete, at Moses paakaldte
Herren og sagde: Sig mig, jeg beder
Dig, hvorfor disse Ting ere saa, og
hvorved Du dannede dem? Og se,
Guds Herlighed omstraalede Moses,
saa at Moses stod i Guds Nærværelse,
og han talede med ham Ansigt til
Ansigt, og den Herre Gud sagde til
Moses: I mit eget Ojemed har jeg
skabt disse Ting. Her er Visdom, og
den forbliver i mig. Ved min Magts
Ord har jeg skabt dem, hvilket er
min enbaarne Son, som er fuld af
Naade og Sandhed. Og jeg har skabt
utallige Verdener, og jeg har tillige
skabt dem i min egen Hensigt, og
ved Sonnen, som er min Enbaarne,
har jeg skabt dem. Og den fCrste Mand
af alle Mennesker har jeg kaldet
Adam, hvilket er mange. Men jeg
giver Dig kun en Beretning om denne
Jord og sammes Indbyggere; thi se,
mange Verdener ere forgangne for-
medelst min Magts Ord, og der ere
ogsaa mange, som nu staa, og de ere
utallige for Mennesket, men for mig
ere alle Ting talte, thi de ere mine,
og Jeg kjender dem.

Mose Skrivelser.

83

Og det skete, at Moses talede til
Herren, sigende: Vær barmhjærtig
mod din Tjener, o Gud! og sig mig
Noget angaaende denne Jord og dens
Indbyggere, og ligeledes om Himlene,
og da vil din Tjener være tilfreds.
Og den Herre Gud talede til Moses,
sigende: Himlene ere mange, og de
kunne ikke tælles for Mennesker,
men de ere talte til mig, thi de ere
mine, og ligesom en Jord skal forgaa
tilligemed dens Himle, saa skal en
anden fremkomme, og der er ingen
Ende paa mine Gjerninger, ej heller
paa mine Ord.

Thi se, det er min Gjerning og Ære

at tilvejebringe Udødelighed og evigt
Liv for Mennesket. Og nu, Moses,
min Søn, jeg vil tale til Dig angaa-
ende den Jord, hvorpaa Du staar; og
Du skal skrive det, som jeg taler;
og paa en Tid, da Menneskenes Born
ville agte mine Ord for Intet og bort-
tage mange af dem fra Bogen, som
Du skal skrive, se. da vil jeg oprejse
en Anden ligesom Dig, og de skulle
da atter haves iblandt Menneskenes
Børn, ja iblandt saa mange, som ville
tro. Disse Ord bleve talede til Moses
paa Bjærget, hvis Navn ikke vil blive
bekjendt iblandt Menneskenes Børn.
Og nu blive de talede til Dig. Amen.

MOSE SKRIVELSER.

Aabenbaret til Seeren Joseph i December 1830.

Og det skete, at Herren talede til
Moses, sigende: Se, jeg aabenbarer
Dig Noget angaaende denne Himmel
og denne Jord; skriv de Ord, som
jeg skal tale. Jeg er Begyndelsen og
Enden, den almægtige Gud; ved min
Enbaarne har jeg skabt alt dette; ja
i Begyndelsen skabte jeg Himmelen
og Jorden, hvorpaa Du staar. Og
Jorden var foi mlos og tom ; og jeg
lod Mørke fremkomme over Afgrunden,
og min Aand svævede oven over
Vandene, thi jeg er Gud. Og jeg, Gud,
sagde: Vorde Lys; og der blev Lys.
Og Jeg> Gud, saa' Lyset, og dette Lys
var godt. Og jeg, Gud, adskilte Lyset
fra Mørket; og jeg, Gud, kaldte Lyset
Dag, og MCrket kaldte jeg Nat; og
dette gjorde jeg ved min Magts Ord,
og det skete som jeg sagde. Og der
blev Aften og Morgen den første Dag.

Og atter sagde jeg, Gud: Der vorde
et Firmament midt i Vandet, og det
skete saa, ligesom jeg sagde. Og jeg
sagde: Lad den skille mellem Vand
og Vand, og det skete saa. Og jeg,
Gud, dannede Firmamentet eg gjorde
Skilsmisse mellem Vandene, ja de
store Vande under Firmamentet fra
Vandene, som vare ovenfor Firma-
mentet, og det skete ligesom jeg

sagde ; og jeg, Gud, kaldte Firma-
mentet Himmel. Og der blev Aften
og Morgen den anden Dag.

Og jeg, Gud, sagde: Vandene un-
der Himmelen forsamles til et Sted,
og det skete saa. Og jeg, Gud, sagde:
Der blive tort Land, og det skete saa;
°g Jeg> Gud, kaldte det tone Land
Jord, og Vandenes Forsamling kaldte
jeg- Hav; og jeg, Gud, saa', at Alt,
hvad jeg havde gjort, var godt. Og
jeg, Gud, sagde: Lad Jorden frem-
bringe Græs, Urter, som give Sæd,
Frugttræer, som bære Frugt efter sit
Slags, og Træer, som give Frugt og
som have sin Sæd i sig paa Jorden,
og det skete saa, ligesom jeg sagde.
Og Jorden frembragte Græs; enhver
Urte udgav Sæd efter sit Slags, og
Træer, som bare Frugt og havde sin
Sæd i sig efter sit Slags. Og jeg
Gud saa', at Alt, havd jeg havde
gjort, var godt. Og der blev Aften
og Morgen den tredie Dag.

Og Jeg> Gucl, sagde: Der vorde
Lys paa Himmelens Firmament til
at gjore Skilsmisse imellem Dagen og
Natten; og de skulle være til Tegn
og til bestemte Tider, og til Dage og
Aar. Og de skulle være til Lys paa
Himmelens Firmament, til at lyse

84

Mose Skrivelser.

over Jorden; og det skete saa. Og
jeg, Gud, gjorde to store Lys, det
stSrre Lys til at regjere Dagen og
det mindre Lys til at regjere Natten.
Det storre Lys var Solen, og det
mindre Lys var Maanen. Og Stjer-
nerne bleve ogsaa gjorte ifolge mine
Ord. Og jeg, Gud, satte dem paa
Himmelens Firmament til at lyse over
Jorden, Solen til at regjere Dagen og
Maanen til at regjere Natten, og lil
at skille mellem Lyset og MCrket.
Og jeg, Gud, saa', at Alt, hvad jeg
havde gjort, var godt; og der blev
Aften og Morgen den fjerde Dag.

Og Je8> Gud, sagde: Vandet frem-
bringe mangfoldigen vrimlende Dyr,
so>: have Liv, og Fugle, som skulle
flyve over Jorden imod Himmelens
aabne Firmament. Og jeg, Gud,
skabte store Hvalfiske og allehaande
levende og rorende Dyr, som Vandene
frembragte mangfoldigen efter deres
Slags, og allehaande Fugle med Vin-
ger efter sit Slags. Og jeg, Gud,
saa', at Alt, hvad jeg havde skabt,
var godt. Og jeg, Gud, velsignede
dem, sigende: Vorder frugtbare og
mangfoldige og fylder Vandene i Ha-
vet, og Fuglene vorde mangfoldige
paa Jorden. Og der blev Aften og
Morgen den femte Dag.

Og jeg, Gud, sagde: Jorden frem-
bringe levende Dyr efter sit Slags,
Kvæg, krybende Ting og vilde Dyr
paa Jorden efter deres Slags, og det
skete saa. Og jeg, Gud, gjorde vilde
Dyr paa Jorden efter deres Slags, og
Kvæg efter sit Slags, og Alt, hvad der
kryber paa Jorden, efter sit Slags. Og
jeg, Gud, saa', at alle disse Ting vare
gode. Og jeg, Gud, sagde til min
Enbaarne, som var hos mig fra Begyn-
delsen: Lader os gjore Mennesket i
vort Billede, efter vor Lignelse, og
det skete saa. Og jeg, Gud, sagde:
Lader dem regjere over Havets Fiske,
og over Himmelens Fugle, og over
Kvæget, og over al Jorden, og over
enhver krybende Ting, som kryber
paa Jorden.

Og jeg, Gud, skabte Mennesket i
mit Billede, jeg skabte ham i min
Enbaarnes Billede; Mand og Kvinde

skabte jeg dem. Og jeg, Gud, vel-
signede dem og sagde til dem: Vor-
der frugtbare og mangfoldige og op-
fylder Jorden, og gjOr den Eder un-
derdanig; og regjerer over Havets
Fiske, og over Himmelens Fugle, og
over enhver levende Ting, som be-
væger sig paa Jorden. Og jeg, Gud,
sagde til Mennesket: Se, jeg har givet
Eder alle Urter, som give Sæd, som
ere paa hele Jordens Overflade, og
allehaande Træer, i hvilke skulle
være Træers Frugt, som give Sæd;
de skulle være Eder til Fode. Og
til alle Dyr paa Jorden og alle Him-
melens Fugle og til Alt, hvad der
kryber paa Jorden, hvilket jeg skjæn-
ker Liv, skal gives allehaande rene
Urter til Fode. Og det skete saaledes
som jeg sagde. Og jeg, Gud, saa'
Alt, hvad jeg havde gjort, og se, det
var altsammen meget godt. Og der
blev Aften og Morgen den sjette
Dag.

Saaledes bleve Himmelen og Jorden
fuldkommede, og alle deres Hærskarer;
og paa den syvende Dag fuldendte
jeg, Gud, min Gjerning og Alt, hvad
jeg havde gjort; og jeg hvilede paa
den syvende Dag fra al min Gjer-
ning; og Alt, hvad jeg havde gjort,
var fuldendt; og jeg, Gud, saa', at de
vare gode; og jeg, Gud, velsignede
den syvende Dag og helligede den,
fordi jeg paa den Dag hvilede fra al
min Gjerning, som jeg, Gud, havde
skabt og gjort.

Og nu siger jeg Dig, at disse ere
Himmelens og Jordens Oprindelser,
der de skabtes paa den Dag, da jeg,
den Herre Gud, skabte Himmelen
og Jorden, og enhver Plante paa
Marken, førend den kom i Jorden,
og enhver Urte paa Marken, for den
voxede frem; thi jeg, den Herre Gud,
skabte alle Ting, hvorom jeg har
talet, aandelige, for de bleve naturlige
paa Jordens Overflade; thi jeg, den
Herre Gud, havde ikke ladet det regne
paa Jorden. Og jeg, den Herre Gud,
havde skabt alle Menneskenes Bfirn,
men endnu ikke en Mand til at dyrke
Jorden; thi i Himmelen skabte jeg
dem; og der var endnu intet Kjfid

Mose Skrivelser.

85

paa Jorden, ej heller i Vandet, ej
heller i Luften; men jeg, den Herre
Gud, talede, og der opgik en Damp
af Jorden og vandede hele Jordens Over-
flade. Og jeg, den Herre Gud, dannede
Mennesket af Jordens Støv og blæste
Livets Aande i hans Næse; og Men-
nesket blev til en levende Sjæl, det
første Kjod paa Jorden, og ligeledes
det første Menneske. Desuagtet vare.
alle Ting skabte før; men de vare
aandelig skabte og dannede efter mine
Ord.

Og ]'eg> den Herre Gud, plantede
en Have mod Osten i Eden, og der
satte jeg Mennesket, som jeg havde
dannet. Og af Jorden lod jeg, den
Herre Gud, opvoxe allehaande Træer,
naturligt, hvilke vare behagelige for
Mennesker at se; og Mennesket kun-
de se dem. Og de bleve ogsaa leven-
de Sjæle; det var aandeligt den Gang,
jeg skabte det, thi det forblev i den
Sfære, hvori jeg, den Herre Gud,
skabte det, ja alle Ting, som jeg
beredte til Menneskets Brug; og Men-
nesket saa', at det var godt til Fode.
og jeg, den Herre Gud, plantede og-
saa Livets Træ midt i Haven, og
ligeledes Kundskabens Træ paa Godt
og Ondt; og jeg, den Herre Gud, lod
en Flod udgaa af Eden til at vande
Haven, og der fra deltes den og blev
til fire Hovedstrømme. Og jeg, den
Herre Gud, kaldte den første Pison,
hvilken løber om det ganske Land
Havilah, hvor jeg, den Herre Gud,
skabte meget Guld, og Guldet af det
samme Land var godt; der er Bdel-
lion og Onyx Stenen. Og den anden
Flods Navn blev kaldet Gihon, hvil-
ken omløber hele Landet Æthiopien.
Og den tredie Flods Navn var Hid-
dekel, hvilken gaar Østen for Assyrien.
Og den fjerde Flod var Euphrates.

Og jeg, den Herre Gud, tog Men-
nesket og satte ham i Edens Have
til at dyrke og bevare den. Og jeg,
den Herre Gud, bød Mennesket, si-
gende. Du maa frit æde af alle Træer
i Haven; men af Kundskabens Træ
paa Godt og Ondt skal Du ikke æde.
Dog maa Du selv vælge, thi det er
Dig givet; men husk paa, at jeg for-

bod det, thi paa den Dag, Du æder
deraf, skal Du visselig do. Og jeg,
den Herre Gud, sagde til min En-
baarne: Det er ikke godt for Men-
nesket at være alene, derfor vil jeg
gjØre ham en Hjælper.

Og af Jorden havde jeg, Flerren,
gjort alle Markens Dyr og alle Him-
melens Fugle og befalede, at de skul-
de komme til Adam for at se, hvad han
vilde kalde dem ; og de vare alle le-
vende Sjæle, thi jeg, Gud, blæste Livs-
aande i dem og bod, at hvad Adam
kaldte hvert levende Dyr, det skulde
være dets Navn. Saa gav Adam alt
Kvæget og Himmelens Fugle og alle
vilde Dyr paa Marken Navne, men
der fandtes ingen Hjælper for Adam.
Da lod jeg, den Herre Gud, en dyb
Søvn falde paa Adam, og han sov;
°g Jeg tog et af hans Ribben og luk-
te med Kjødet i Stedet derfor. Og
Ribbenet, som jeg, den Herre Gud,
havde taget fra Manden, gjorde jeg
til en Kvinde, og bragte hende til
Manden. Da sagde Adam: Jeg véd
nu, at det er Ben af mine Ben og
Kjod af mit Kjod; hun skal kaldes
Mandinde, fordi hun blev taget af
Manden. Derfor skal en Mand forlade
sin Fader og sin Moder, og blive fast hos
sin Hustru; og de skulle være et KjØd.
Og de vare begge nøgne, Manden og
hans Hustru, og bluedes ikke.

Og jeg, den Herre Gud, talede til
Moses og sagde: Satan, hvem Du
befalede i min Enbaarnes Navn, er
den Samme, som var fra Begyndel-
sen; han kom til mig, sigende: Be-
tragt mig, send mig; jeg vil være din
Søn, og jeg vil forløse hele Menne-
skeslægten, saa at ikke en eneste
Sjæl skal fortabes, og jeg vil visselig
gjore det; derfor giv mig din Ære.
Men se, min elskelige Søn, som var
min Elskede og Udvalgte fra Begyn-
delsen, sagde til mig: Fader, din
Villie ske, og din være Herligheden
evindelig. Derfor, fordi Satan gjorde
Oprør mod mig og sogte at tilintet-
gjØre Menneskets Handlefrihed, hvil-
ken jeg, den Herre Gud, havde givet
ham, og fordi jeg skulde give ham
min egen Magt ved min Enbaarnes

86

Mose Skrivelser.

Magt, bevirkede jeg, at han blev
kastet ned, og han blev Satan, ja
Djævelen, al Løgnens Fader, til at
bedrage og forblinde Menneskene, og
til at lede dem fangne efter sin Vil-
lie, ja, saa mange, som ikke vilde
lytte til min Rtist. Og Slangen var
træskere end alle Dyr paa Marken,
hvilke jeg, den Herre Gud, havde
gjort. Og Satan, som havde draget
mange efter sig, virkede paa Slangens
Hjærte og sOgte ogsaa at forfore Eva,
thi han kjendte ikke Herrens Hen-
sigter, hvorfor han sOgte at tilintet-
gjore Verden, og han sagde til Kvin-
den: Ja, har Gud sagt, at I ikke
skulle æde af alle Træerne i Haven?
(Og han talede med Slangens Mund.)
Og Kvinden sagde til Slangen: Vi
maa æde af Træernes Frugt i H aven ;
men af Frugten af det Træ, som Du
ser midt i Haven, har Gud sagt: I
skulle ikke æde deraf, ej heller rflre
det, at I ikke skulle de. Og Slan-
gen sagde til Kvinden: I skulle vis-
elig ikke d8; thi Gud véd, at paa
hvilken Dag I æde deraf, da skulle
Eders Ojne oplades, og I skulle blive
som Guder, kjendende Godt og Ondt.
Og da Kvinden saa', at Træet var
godt til Fode, og at det var behage-
ligt for Ojet, og et onskeligt Træ til
at gjttre hende vis, tog hun af Frug-
ten og aad deraf, og gav ogsaa til
sin Mand, og han aad. Og Begges
Ojne oplodes, og de vidste, at de
havde været ntigne. Og de syede
Figenblade tilsammen, og gjorde sig
Forklæder.

Og de horte Guds Herrens Rost som
de gik i Haven, der Dagen var sval;
og Adam og hans Hustru gik bort
for at skjule sig for Guds Aasyn mel-
len Træerne i Haven. Og jeg, den
Herre Gud, kaldte paa Adam og sag-
de til ham: Hvor gaar Du hen? Og
han sagde: Jeg hOrte din ROst i Ha-
ven, og jeg var bange fordi jeg saa',
at jeg var nogen, og jeg skulte mig.
Og jeg, den Herre Gud, sagde til
Adam: Hvem sagde Dig, at Du var
nftgen? Har Du spist af det Træ,
om hvilket jeg bod Dig, at Du ikke
skulde æde, og om Du gjorde det, skulde

Du visselig dtt? Og Manden sagde:
Kvinden, som Du gav mig og befale-
de at forblive hos mig, gav mig af
Træets Frugt, og jeg aad.

Og jeg, den Herre Gud, sagde til
Kvinden: Hvad er det, Du har gjort.
Og Kvinden sagde: Slangen bedrog
mig, og jeg aad.

Og jeg, dert Herre Gud, sagde til
Slangen: Fordi Du har gjort dette
skal Du være forbandet fremfor alt
Kvæg og fremfor alle Markens Dyr.
Du skal gaa paa din Bug og æde
Stuv alle dit Livs Dage. Og jeg vil
sætte Fjendskab imellem Dig og Kvin-
den, imellem din Sæd og hendes Sæd;
han skal sonderknuse dit Hoved, og
Du skal saare hans Hæl.

Til Kvinden sagde jeg, den Herre
Gud: Jeg vil meget mangfoldiggjCre
den Kummer og din Undfangelse. Med
Smerte skal Du fode Btirn, din At-
traa skal være til din Mand, og han
skal herske over Dig.

Og )eSi den Herre Gud, sagde til
Adam: Fordi Du har lyttet til din
Hustrues Rtist, og har ædt af det
Træes Frugt, om hvilket jeg befalede
Dig, sigende: Du skal ikke æde
deraf, da vorde Jorden forbandet for
din Skyld; med Sorg skal Du æde
deraf alle dit Livs Dage. Torne og
Tidsler skal den frembringe Dig, og
Du skal æde Urter paa Marken. I
dit Ansigts Sved skal Du æde BrOd,
indtil Du bliver til Jord igjen — thi
Du skal visselig dO — thi Du er taget
deraf; Du var StoV, og Du skal blive
til S tov igjen.

Og Adam kaldte sin Hustrues Navn
Eva, thi hun blev alle de Levendes
Moder; thi saaledes har jeg, den Herre
Gud, kaldet den fOrste af alle Kvin-
der, hvilke ere mange. Og jeg, den
Herre Gud, gjorde Adam og hans
Hustru Kjortler af Skind og iforte
dem.

Og jeg, den Herre Gud, sagde til
min Enbaarne: Se, Mennesket er blevet
som en af os til at kjende Godt og
Ondt; men nu, paa det han ikke skal
udrække sin Haand for ogsaa at tage
af Livets Træ, og æde og leve evin-
delig, vil jeg, den Herre Gud, for-

Mose Skrivelser.

87

vise ham af Edens Have til at dyrke
Jorden, hvor fra han var taget; thi
saa vist som jeg, den Herre Gud,
lever kunne mine Ord ikke vende tomt
tilbage, thi ligesom de udgaa af min
Mund. saaledes skulle de opfyldes.
Derfor drev jeg Mennesket ud, og jeg
satte Cherubim fisten for Edens Have,
og et blinkende Sværd, som vendte
til alle Sider, til at vogte Vejen til
Livets Træ.

(Og disse^ ere de Ord, som jeg ta-
lede til min Tjener Moses, og de ere
sande efter min Villie, og jeg har
talet dem til Dig, se til, at Du ikke
viser dem til Nogen, undtagen dem,
som tro, indtil jeg befaler Dig.) Amen.

Og det skele, efter at jeg, den Herre
Gud, havde uddrevet dem, at Adam
begyndte at dyrke Jorden og at re-
gjere over alle Markens Dyr og at
æde sit Brod i sit Ansigts Sved,
saaledes som jeg, Herren, havde be-
falet ham. Og Eva, hans Hustru, ar-
bejdede ogsaa med ham. Og Adam
kjendte sin Hustru, og hun fodte ham
Sfinner og Dotre, og de begyndte at
mangfoldiggjores og at opfylde Jor-
den. Og fra den Tid af begyndte
Adams Sfinner og Dotre at dele sig,
to og to, i Landet, samt begyndte at
dyrke Jorden og passe Kreature, og
de avlede ogaa Sonner og Dfitre.

Og Adam paakaldte Herrens Navn,
og ligeledes Eva, hans Hustru; og
de horte Herren Rfist i Retning af
Edens Have, talende til dem; men de
saa' ikke Herren, thi de vare udelukke-
de fra hans Aasyn. Og han befalede
dem, at de skulde tilbede Herren
deres Gud og ofre de Ffirstefodte af
deres Flokke som et Offer til Herren.
Og Adam var lydig til Herrens Be-
falinger.

Og efter mange Dage aabenbarede
en Herrens Engel sig for Adam og
sagde: Hvorfor ofrer Du Offer til
Herren? Og Adam sagde til ham:
Jeg véd det ikke, men Herren be-
falede mig. Da talede Englen og
sagde: Dette er et Forbillede paa
Ofringen af Faderens Enbaarne, som
er fuld af Naade og Sandhed. Der-
for skal Du gjore Alt, hvad Du gjfir,

i Sfinnens Navn, og Du skal omven-
de Dig og paakalde Gud i Sonnens
Navn evindelig.

Og den Helligaand, som bærer Vid-
nesbyrd om Faderen og Sfinnen, faldt
paa Adam paa den Dag, sigende:
Jeg er Faderens Enbaarne fra Be-
gyndelsen, herefter og evindelig, paa
det at ligesom Du er falden, Du maa
vorxle forlfist, og hele Menneskeslæg-
ten, ja, saa mange, som ville.

Og paa den Dag velsignede Adam
Gud, og han blev fuld af den Hellig-
aand og begyndte at profetere an-
gaaende alle Jordens Slægter, sigende:
Velsignet være Guds Navn, thi for-
medelst min Overtrædelse ere mine
Ojne blevne aabnede; i dette Liv skal
jeg have Glæde, og i Kjodet skal jeg
atter se Gud.

Og Eva, hans Hustru, hfirte alle
disse Ting og var glad, sigende: Der-
som det ikke var for vor Overtrædelse,
vilde vi aldrig have faaet Sæd og
vilde aldrig have kjendt Godt og
Ondt eller smagt Glæden over vor
Gjenlfisning og evigt Liv, hvilket Gud
giver alle Lydige.

Og Adam og Eva velsignede Guds
Navn, og de kundgjorde alle Ting for
deres Sfinner og Dfitre. Og Satan
kom iblandt dem, sigende: Jeg er og-
saa en Guds Son; og han befalede
dem sigende: Tro ikke. Og de troede
ikke, og de elskede Satan mere end
Gud. Og fra den Tid af begyndte
Menneskene at blive kjodelige, san-
selige og djævelske.

Og Gud Herren kaldte paa Men-
neskene allevegne ved den Helligaand
og befalede dem, at de skulde om-
vende sig. Og saa mange, som troede
paa Sfinnen og omvendte sig fra deres
Synder, skulde blive frelste ; men dem,
som ikke troede og ikke omvendte
sig, skulde fordommes. Og Ordene
udgik fra Guds Mund med Bestemt-
hed, hvorfor de maa opfyldes.

Og Adam undlod ikke at paakalde
Gud; ej heller Eva, hans Hustru.
Og Adam kjendte sin Hustru Eva, og
hun undfik og fodte Kajn og sagde:
Jeg har faaet en Mand af Herren; derfor
maaske han ikke vil forkaste hans Ord.

88

Mose Skrivelser.

Men se, ogsaa Kajn vilde ikke h8re,
thi han sagde: Hvem er Herren, at
jeg skulde kjende ham. Og hun und-
fik igjen og fOdte hans Broder Abel.
Og Abel lyttede til Herrens Rttst. Og
Abel blev en Faarehaarde, men Kajn
en Agerdyrker. Og Kajn elskede Satan
mere end Gud. Og Satan befalede
ham, sigende: Gjor et Offer til Herren.

Og det skete efter en Tids Forlob,
at Kajn bragte et Offer til Herren af
Jordens Frugter. Og Abel bragte og-
saa frem af sin Hjords Førstefødte, og
af deres Fedme. Og Herren tog Hen-
syn til Abel og hans Offer, men til
Kajn og hans Offer tog han ingen
Hensyn. Og Satan vidste dette, og det
behagede ham. Og Kajn blev meget
vred, og hans Ansigt falmede. Og Her-
ren sagde til Kajn: Hvorfor er Du
vred, og hvorfor er dit Ansigt falmet.
Dersom Du gjor Godt, skal Du blive
antaget, men dersom Du ikke gjflr
Godt, da ligger der Synd for Dfiren,
og Satan finsker at have Dig; og
dersom Du ikke lytter til mine Bud,
vil jeg overgive Dig, og det skal
gaa Dig efter hans Begjær. Og Du
skal regjere over ham, thi fra nu af
skal Du blive Fader til hans Lcgne.
Du skal kaldes Fortabelse, thi Du
var ogsaa til ffirend Verden blev
skabt. Og i kommende Tider skal
der siges, at disse Vederstyggelighe-
der nedarvedes fra Kajn; thi han for-
kastede det stttrre Raad, som mod-
toges fra Gud. Og dette er en For-
bandelse, som jeg vil lægge paa Dig,
medmindre Du omvender Dig. Og
Kajn blev vred og lyttede ikke mere
til Herrens Ord, ej heller til hans
Broder Abel, som vandrede i Hellig,
hed for Herren. Og Adam og hans
Hustru sorgede ogsaa for Herren paa
Grund af Kajn og hans Brttdre.

Og det skete, at Kajn tog en af
sine Brfidres Dotre til Hustru, og de
elskede Satan meie end Gud. Og
Satan sagde til Kajn: Sværg til mig
ved din Hals, og dersom Du aaben-
barer det, skal Du do; og sværg dine
Brodre ved deres Hoveder og ved
den levende Gud, at de ikke aaben-
bare det, thi dersom de aabenbare

det, skulle de visselig do; og Mette i
den Hensigt, at din Fader ikke skal
fra det at vide, og jeg vil i Dag
overgive din Broder Abel i dine
Hænder. Og Satan sværgede til Kajn>
at han vilde gjOre som han (Kajn)
befalede. Og alle disse Ting bleve
gjorte i Hemmelighed. Da sagde Kajn:
Visselig jeg er Mahan, Mester af
denne stor Hemmelighed, for at jeg
kan myrde og faa Vinding. Derfor
blev Kajn kaldet Mester Mahan, og
han glædede sig i sin Ugudelighed.

Og Kajn gik ud i Marken og tale-
de med sin Broder Abel. Og det
skete, at medens de vare i Marken
stod Kajn op imod sin Broder og
dræbte ham. Og Kajn folte stolt af
hvad han havde gjort og sagde: Jeg
er fri; min Broders Flokke ville vis-
selig falde i mine Hænder.

Og Herren sagde til Kajn: Hvorer
Abel, din Broder? Og han sagde:
Jeg véd ikke; er jeg min Broders
Vogter? Da sagde Herren: Hvad har
Du gjort; din Broders Blods Rttst
raaber til mig fra Jorden ; og nu skal
Du være forbandet paa Jorden, som
har opladt sin Mund til at modtage
din Broders Blod af din Haand. Naar
Du dyrker Jorden, skal den ikke yder-
mere give Dig sin Formue. En Flygt-
ning og et Udskud skal Du være paa
Jorden.

Og Kajn sagde til Herren: Satan
fristede mig paa Grund af min Bro-
ders Flokke. Og jeg var ogsaa vred,
fordi Du antog hans Offer og ikke
mit; min Straf er storre end jeg kan
bære. Se, Du har i Dag uddreve1
mig fra Herrens Ansigt; fra dit An-
sigt skal jeg være skjult, og jeg skal
være en Flygtning og et Udskud paa
Jorden; og det vil ske, at hvo, som fin-
der mig, vil slaa mig ihjel for min Ugu-
deligheds Skyld, thi mine Gjerninger
ere ikke skjulte for Herren. Og jeg,
Herren, sagde til ham: Hvo, som
ihjelslaar Dig, ham skal det hævnes
syvfold. Og jeg, Herren, satte et
Mærke paa Kajn for at Ingen, som
ham fandt, skulde ihjelslaa ham.

Og Kajn blev udelukt fra Herrens
Ansigt, og tilligemed sin Hustru og

Mose Skrivelser.

89

mange af sine Brodre boede han i
Landet Nod, Osten for Eden. Og
Kajn kjendte sin Hustru, og hun
undfik og ffidte Enok, og han avlede
ogsaa mange Sflnner og Dtitre. Og
han byggede en Stad, og kaldte Sta-
dens Navn efter sin ældste Sons
Navn Enok.

Og til Enok blev Irad fOdt og andre
Sonner og DOtre. Og Irad avlede
Mahujael og andre Stinner og Dotre.
Og Mahujael avlede Methusael og an-
dre Sttnner og DOtre. Og Methusael
avlede Lamek. Og Lamek tog sig to
Hustruer; den Enes Navn var Ada, og
den Andens Zilla. Og Ada ftidte Ja-
bal; han var Fader til dem, som boede
i Telte; og de holdt Kvæg. Og hans
Broders Navn var Jubal, som var Fa-
der til alle dem, der legede paa Harpe
og Orgel. Og Zilla fOdte ogsaa Tu-
bal-Kajn, som underviste all Kunstar-
bejdere i Messing og Jærn. Og Tu-
bal-Kajns Stister kaldtes Naama.

Og Lamek sagde til sine Hustruer
Ada og Zilla: Httr min Rost, I La-
meks Hustruer, mærker min Tale; thi
jeg har slaget en Mand ihjel, mig ti]
et Saar, og en ung Mand, mig til
Skade. Dersom Kajn skal hævnes
syv Fold, saa skal Lamek visselig
hævnes syv og halvfjerdsindstyve Fold;
thi Lamek havde gjort Pagt med Sa-
tan, efter Kajns Vis, hvorved han blev
Mester Mahan, Mester af den store
Hemmelighed, som Satan administerede
til Kajn; men Irad, Enoks Son, som
kjendte deres Hemmelighed, begyndte
at aabenbare den til Adams Sonner,
hvorfor Lamek i sin Vrede slog ham
ihjel, ikke for at erholde Vinding lige-
som Kajn, der ihjelslog Abel, men han
slog ham ihjel for Edens Skyld.

Thi fra Kajns Dage var der et hem-
meligt Forbund, hvis Gjerninger ud-
førtes i Morket, og Enhver af dem
kjendte sin Broder. Derfor forbandede
Herren Lamek og hans Hus samt Alle,
som havde gjort Pagt med Satan; thi
de holdt ikke Guds Befalinger, hvilket
mishagede Gud, og han administerede
ikke til dem, thi deres Gjerninger vare
Vederstyggeligheder, der begyndte at
sprede sig iblandt alle Menneskenes

Sflnner. Dog bleve disse Ting ikke
omtalte iblandt Menneskenes Stinner og
Dotre, fordi Lamek havde fortalt dem
som en Hemmelighed til sine Hu-
struer; men disse gjorde Oprflr mod
ham og fortalte disse Ting allevegne,
og havde ikke Medlidenhed; derfor
blev Lamek foragtet og kastet ud, og
han kom ikke iblandt Menneskenes
Sonner, for at han ikke skulde dfl. Og
saaledes begyndte Morkets Gjerninger
at formere sig iblandt alle Menneske-
nes SOnner.

Og Gud forbandede Jorden med en
svar Forbandelse og vrededes over de
Ugudelige, ja over alle Menneskenes
Sonner, som han havde skabt; thi de
vilde ikke lytte til hans Rttst, ej hel-
er tro paa hans enbaarne Son, ja ham,
som han erklærede skulde komme i
Tidens Midte, og var beredt for Jor-
dens Dannelse.

Og saaledes begyndte Evangeliet at
blive prædiket fra Begyndelsen; thi
det blev forkyndt af hellige Engle,
som udsendtes fra Guds Aasyn, og ved
hans egen ROst og ved den Helli-
gaands Gave. Og paa denne Maade
bleve alle Ting bekræftede til Adam
ved en hellig Ordinance; Evangeliet
blev prædiket og en Beslutning ud-
sendt, at., det skulde blive i Verden
indtil dens Ende. Og saaledes var det.
Amen.

Og Adam lyttede til Guds Rost og
kaldte paa sine Stinner til at omvende
sig. Og Adam kjendte atter sin Hu-
stru, som ftidte en Son, og han kaldte
hans Navn Seth. Og Adam prisede
Guds Navn, thi han sagde: Gud har
beskikket mig en anden Sæd, i Ste-
det for Abel, som Kajn ihjelslog. Og
Gud aabenbarede sig for Seth, som
ikke var gjenstridig, men ofrede et
antageligt Offer, ligesom hans Broder
Abel. Og ham blev ogsaa en S8n
fCdt, og han kaldte hans Navn Enos.

Da begyndte disse Mænd at paa-
kalde Herrens Navn; og Herren
velsignede dem, og en Bog til Ihukom-
melse blev holdt, hvori der skreves
i Adams Sprog; thi til saa mange, som
paakaldte Gud, blev det givet at skrive
ved Inspirationens Aand. Og de lærte

90

Mose Skrivelser.

deres Born at læse og skrive, thi de
havde et Sprog, som var rent og ube-
smittet.

Os dette Præstedømme, som var i
Begyndelsen, skal ogsaa findes ved
Verdens Ende. Denne Profeti ytrede
Adam, da han var paavirket af den
Helligaand, og et Slægtregister blev
holdt ove"r Guds Born. Og dette var
Adams Slægters Bog, sigende: Paa
den Dag Gud skabte Mennesket,
gjorde han det i Guds Lignelse. Ef-
ter sit eget Legems Billede skabte han
dem, Mand og Kvinde; og han velsig-
nede dem og kaldte deres Navn Adam
paa den Dag, de bleve skabte; og de
bleve levende Sjæle i Landet paa Guds
Fodskammel.

Og Adam var et hundrede og tre-
dive Aar gammel og avlede en Son i
sin egen Lignelse, efter sit eget Bil-
lede, og han kaldte hans Navn Seth.
Og Adam levede, efter at han havde
avlet Seth, otte hundrede Aar, og han
avlede mange Sonner og Dotre. Og
Adams ganske Alder, som han levede,
blev ni hundrede og tredive Aar; og
han d6de.

Seth var et hundrede og fem Aar
gammel og avlede Enos; og han pro-
feterede alle sine Dage og underviste
sin Sfln Enos om Herrens Veje, hvor-
for Enos ogsaa profeterede. Og Seth
levede, efter at han havde avlet Enos,
otte hundrede og syv Aar og avlede
mange Sflnner og Dotre. Og Men-
neskenes Born vare talrige i hele
Landet. Og i de Dage havde Satan
stort Herredomme iblandt Menneskene
og rasede i deres Hjærter; fråden Tid af
blev der Krige og Blodsudgydelse, og
en Mands Haand var imod hans
egen Broder, til at dcide ham, paa
Grund af hemmelige Gjerninger, der sog-
te efter Magt. Og Seths ganske Alder
blev ni hundrede og tolv Aar, og han
dode.

Og Enos var halvfemsindstyve Aar
gammel, da han avlede Kenan. Og
Enos tilligemed Resten af Guds Folk
kom ud af Landet, som kaldes Shulon,
og boede i et Forjættelsens Land, som
hans kaldte efter sin egen Sons Navn Ke-
nan. Og Enos levede, efter at han havde

avlet Kenan, otte hundrede og femten
Aar, og avlede mange Sonner og DC-
tre. Og Enos' ganske Alder blev ni
hundrede og fem Aar, og han dode.
Og Kenan var halvfjerdsindstyve Aar
gammel, da han avlede Mahalaleel; og
Kenan levede, efter at han havde av-
let Mahalaleel, otte hundrede og fyrre-
tyve Aar, og avlede Sonner og Dotre.
Og Kenans ganske Alder blev ni hun-
drede og ti Aar, og han dode.

Og Mahalaleel var fem og tredsinds.
tyve Aar gammel, da han avlede Ja-
red. Og Mahalaleel levede, efter at han
havde avlet Jared, otte hundrede og
tredive Aar, og avlede Sonner og Do-
tre. Og Mahalaleels ganske Alder var
otte hundrede og fem og halvfemsinds-
tyve Aar, og han dode.

Og Jared var et hundrede og lo og
tredsindstyve Aar gammel og avlede
Enok. Og Jared levede, efter at han
havde avlet Enok, otte hundrede Aar,
og avlede Sonner og Dotre. Og Ja-
red underviste Enok om alle Guds
Veje. Dette er Adams Sonners Slægtli-
nie; og Adam, med hvem Gud selv
talede, var Guds Son. Og de vare
Retfærdigheds Prædikere, der talede,
profeterede og kaldte paa alle Men-
nesker, allevegne, til at omvende sig.
Og Menneskenes Born bleve belærte
om Tro. Og Jareds ganske Alder
blev ni hundrede og to og tredsinds-
tyve Aar, og han dode.

Og Enok var fem og tredsindstyve
Aar gammel, da han avlede Methuse-
lah. Og det skete, at Enok vandrede
i Landet iblandt Folket; og medens
han vandrede omkring nedsteg Guds
Aand fra Himmelen og hvilede paa
ham; og han horte en Rost fra Him-
melen, sigende: Enok, min Son, profeter
til dette Folk og sig til dem: Omvender
Eder, thi saa siger Herren: Jeg er
vred paa dette Folk, og min grumme
Vrede er optændt imod dem, thi deres
Hjærter ere blevne haarde, deres Uren
ere slove til at hore, og deres Ojne
kunne ikke se langt bort. I disse
mange Slægter, lige siden den Dag,
da jeg skabte dem, have de vandret
bort fra den rette Vej og fornægtet
mie samt s6gt deres egne Raad i

Mose Skrivelser.

91

Mflrket; og i deres egne Vederstyg-
geligheder have de begaaet Mord, og
de have ikke holdt de Befalinger, som
jeg gav deres Fader Adam. Derfor
have de forsværget dem selv, og ved
deres Eder have de bragt DOd over
dem selv; og et Helvede har jeg be-
redt for dem, dersom de ikke omven-
de sig; og dette er en Beslutning, som
jeg kundgjorde ved Verdens Begyn-
delse ved min egen Mund ; og ved
mine Tjeneres, dine Fædres ROst, har
jeg bestemt det, ja, saaledes som det
skal kundgjOres i Verden indtil dens
Ende.

Og da Enok havde httrt disse Ord,
bojede han sig til Jorden for Herren
og talede for Herren Aasyn, sigende:
Hvorfor har jeg fundet Naade for dit
Ansigt; jeg er kun en Dreng, og alt
Folket hader mig, og jeg har en tung
Udtale, hvorfor er jeg din Tjener?

Og Herren sagde til Enok: Gaa og
gjOr som jeg har befalet Dig, og In-
gen skal gjennemstikke Dig. Aabn
din Mund, og den skal fyldes, og jeg
vil give Dig Evne til at tale; thi alt
Kjod er i min Haand, og jeg vil gjOre
som jeg finder for godt. Sig til dette
Folk: Vælg i Dag at tjene Gud Her-
ren, som skabte Eder. Se, min Aand
hviler paa Dig, hvorfor jeg vil stad-
fæste alle dine Ord; og Bjærgene skulle
fly for dit Aasyn, og Floderne vil jeg
forandre fra deres Lob; Du skal for-
blive i mig og jeg i Dig; derfor van-
drer med mig.

Og Herren talede til Enok og sagde
til ham: Salv dine Ojne med Ler og
vask dem, saa skal Du se. . Og han
gjorde saa. Og han saa' de Aander,
som Gud havde skabt; og han saa'
ogsaa Ting, som ikke ere synlige til
det naturlige Oje; og. fra den Tid af
spredtes det Sagn i Landet: En Seer
har Herren oprejst til sit Folk.

Og det skete, at Enok gik ud i
Landet iblandt Folket, og han stod
paa Hojene og de httje Steder og
raabte med boj Rflst, og vidnede imod
deres Gjerninger; o^ alle Mennesker
fornærmedes over ham. Og de kom
frem for at hOre ham paa de hoje Ste-
der, sigende til Teltmændene: Forbliv

I her og tag Våre paa Teltene, me-
dens vi gaa hen for at beskue Seeren,
thi han profeterer, og der er noget Be-
synderligt i Landet; en vild Mand er
kommen iblandt os.

Og det skete, at da de htfrte ham,
lagde Ingen Haand paa ham; thi
Frygt kom over Alle, som htfrte ham;
thi han vandrede med Gud. 'Og der
kom til ham en Mand, hvis Navn var
Mahijah, og sagde til ham: Sig os
tydeligt, hvem Du er og hvor fra Du
kommer. Og han sagde til dem: Jeg
er kommen fra Kenans Land, mine
Fædres Land, et Retfærdigheds Land
indtil denne Dag. Og min Fader un-
derviste mig om alle Guds Veje. Og
det skete, at medens jeg rejste fra Ke-
nans Land ved Havet mod Ost saa' jeg
et Syn; og se, jeg saa' Himlene, og
Herren talede til mig og gav mig Be-
falinger, hvorfor jeg, for at vare lydig
til Guds Befalinger, taler disse Ord.

Og Enok vedblev sin Tale, sigende:
Herren, som talede med mig, er Him-
melens Gud, og han er min Gud og
Eders Gud, og I ere mine BrOdre;
hvorfor raadftire I Eder med Eder
selv og fornægte Himmelens Gud?

Himlene skabte han; Jorden er hans
Fodskammel, og sammes Grundvold er
hans. Se, han lagde den, og en Mang-
foldighed af Mennesker har han ladet
fremkomme paa dens Overflade. Og
skjondt Dtiden er kommen over vore
Fædre kjende vi dem, og vi kunne
ikke nægte det; vi kjende endog den
ftirste af Alle, nemlig- Adam. Thi vi
have skrevet en Bog til Ihukommelse
iblandt os, efter det MOnster, som er
givet ved Guds Finger; og det er
givet i vort eget Sprog.

Og da Enok talede Guds Ord skjæl-
vede Folket og kunde ikke staa for
hans Aasyn; og han sagde til dem:
Formedelst Adams Fald ere vi til, og
ved hans Fald kom Doden ; og vi ere
blevne Deltagere i Elendighed og Ve.
Se, Satan er kommen iblandt Menne-
skenes BOrn og frister dem til at til-
bede ham, og Menneskene ere blevne
kjOdelige, sanselige og djævelske, og de
ere udelukkede fra Guds Nærværelse.
Men Gud har forkyndt vore Forfædre,

92

Mose Skrivelser.

at alle Mennesker maa omvende
sig.

Og han kaldte paa vor Fader Adam
ved sin egen R6st, sigende: Jeg er
Gud; jeg skabte Verden og Menne-
skene forend de vare til i Kjfidet. Og
han sagde ogsaa til ham: Dersom Du
vil vende Dig til mig og lytte til min
Rtist, og tro og omvende Dig fra alle
dine Overtrædelser, og blive dobt i
min enbaarne Stfns Navn, han, som er
fuld af Naade og Sandhed, hvilken er
Jesus Kristus, det eneste Navn, der
skal gives under Himmelen, ved hvilket
Salighed skal komme til Menneskenes
Born, da skal Du annamme den Hel-
ligaands Gave; og Du skal bede om
alle Ting i hans Navn, og hvad som
helst Du beder om, skal vorde Dig
givet.

Og vor Fader Adam talede til Her-
ren og sagde: Hvorfor er det, at Men-
neskene skulle omvende sig og blive
dobte i Vand? Og Herren sagde til
Adam: Se, jeg har tilgivet Dig din
Overtrædelse i Edens Have. Derved
kom det Sagn ud iblandt Folket, at
Guds Stfnhar udsonet for oprindelig
Synd, hvorfor Forældrenes Synder ikke
kunne hjemsoges paa BOrnenes Hove-
der, thi disse ere gjenlbste fra Ver-
den Begyndelse af.

Og Herren talede til Adam, sigende:
For saa vidt som dine Born ere und-
fangne i Synd, saaledes undfanges
ogsaa Synden i deres Hjærter, naar
de begynde at voxe til, og de smage
det Bitre, for at de kunne lære at paa-
skjonne det Gode. Og det er givet
dem at kjende Godt fra Ondt; derfor
have de deres egen Frivillie; og jeg
har givet Dig en anden Lov og Be-
faling. Derfor lær Eders Born, at
alle Mennesker, overalt, maa om-
vende sig, ellers kunne de ingen-
lunde arve Guds Rige; thi intet Urent
kan bo der eller være i Guds Nærvæ-
relse; thi i Adams Sprog er hans
Navn Hellighedens Mand, og hans
Enbaarnes Navn er Menneskenes Son,
ja, Jesus Kristus, en retfærdig Dom-
mer, som skal komme i Tidens Mid-
te. Derfor giver jeg Eder den Be-
faling, at I skulle frit lære Eders Born

disse Ting og sige: Formedelst Over-
trædelse kom Faldet, hvilket Fald
bringer Dod; og eftersom I bleve fodte
til Verden ved Vand og Blod og Aan-
den, som jeg har skabt, og blev af
Sttfvet en levende Sjæl, saaledes maa

1 ogsaa fedes igjen til Guds Rige af
Vand og Aand og renses ved Blod,
ja, Blodet af min Enbaarne, for at I
kunne blive helliggjorte fra al Synd og
nyde det evige Livs Ord i denne Ver-
den og evigt Liv i den tilkommende
Verden, ja Udedelighedens Herlighed ;
thi ved Vandet holde I Budet, ved
Aanden ere I retfærdiggjorte, og ved
Blodet ere I helliggjorte; derfor er
den givet til at forblive hos Eder;
den er Himmelens Vidne, Trosteren,
den udodelige Herligheds Fredsgiver,
alle Tings Sandhed, den, som oplyser
og levendegjor alle Ting, som kjender
alle Ting og har al Magt ifolge Vis-
dom, Barmhjærtighed,;Sandhed, Retfær-
dighed og Dom.

Og nu se, jeg siger Dig: Dette er
Saliggjorelsens Plan for alle Menne-
sker, igjennen min Enbaarnes Blod,
han, som skal komme i Tidens Midte.
Og se, alle Ting have deres Lignel-
se, og alle Ting ere skabte til at
skulle bære Vidnesbyrd om mig, ja
baade timelige og aandelige Ting, Ting,
som ere i Himmelen oventil, og Ting,
som ere paa Jorden, og Ting, som
ere i Jorden, og Ting, som ere under
Jorden, baade oventil og nedcntil;
Alt bærer Vidnesbyrd om mig.

Og det skete, da Herren havde
talet med Adam, vor Fader, at Adam
raabte til Herren, og han blev bort-
fort af Herrens Aand, og blev bragt
ned i Vandet, blev nedsænket under
Vandet og bragt frem op af Vandet-
Og paa denne Maade blev han dobt.
Og Guds Aand neddalede paa ham,

02 saaledes blev han fttdt af Aanden
og blev levendegjort i sit Indre. Og
han horte en Rost fra Himmelen, si-
gende: Du er dObt med Ild og med
den Helligaand. Dette er Faderens
og Sonnens Vidne fra nu af og for
evigt, oe Du er efter hans Orden,
som var uden Dages Begyndelse og Aars
Ende, fra al Evighed til al Evighed.

Mose Skrivelser.

93

Se, Du er Et i mig, en Guds Sen;
og saaledes kunne alle blive mine
SOnner. Amen.

Og det skete, at Enok vedblev sin
Tale, sigende: Se, vor Fader Adam
lærte om dette, og Mange troede og
ere blevne Guds Sonner; men Mange
troede ikke, hvorfor de ere omkomne
i deres Synder og skue fremed med
Frygt og i Pine, ventende paa, at
Guds Vredes brændende Harme skal
blive udgydt over dem. Og fra den
Tid af begyndte Enok at profetere,
sigende til Folket: Medens jeg van-
drede og stod paa Stedet Mahujah
og raabte til Herren, kom der en Rost
ud af Himmelen, sigende: Vend om
0g gaa 0p paa pj,.;-gv; Simeon. Og
det skete, at jeg vendte om og gik op
paa Bjærget; og som jeg stod paa
Bjærget, saa' jeg Himlene aabne sig,
og jeg blev iklædt Herlighed, og jeg
saa' Herren; han stod foran mig;, o£
talede med mig Ansigt til Ansigt,
ligesom ea Mand taler med en an-
den. Og han sagde til mig: Se, og
jeg vil vise Dig Verden igjennem mange
Generationer.

Og det skete, at jeg i Dalen Shum
saa' et stort Folk, som boede i Telte,
hvilket var Shums Folk. Og atter
sagde Herren til mig: Se; og jeg
skuede mod Nord, og jeg saa' Cainans
Folk, som boede i Telte. Og Herren
sagde til mig: Profeter; og jeg pro-
feterede, sigende: Se, Cainans Folk,
som ere talrige, skulle gaa frem til
Krig mod Shums Folk, og de skulle
slaa dem, at de maa blive fuldstæn-
dig Odelagte. Og Cainans Folk skulle
dele sig i Landef, og Landet skal
blive go'.dt og ufrugtbart, og intet
andet Folk end Cainans Folk skal bo
der; thi se, Herren skal forbande
Landet med stor Hede, og sammes
Goldhed skal vedvare for altid, og en
sort Hud kom paa alle Cainans Bern,
saa at de bleve foragtede iblandt alle
Folk.

Og det skete, at Herren sagde til
mig: Se; og jeg saa' og beskuede
Sharons Land, Enoks Land, Omners
Land, Henis Land, Shems Land,
Haners Land, og Hanannihahs Land,

og alle deres Indbyggere. Og Herren
sagde til mig: Gaa til dette Folk og
sig til dem: Omvender Eder, saa at
jeg ikke skal komme og slaa Eder
med en Forbandelse, og I de. Og
han gav mig den Befaling, at jeg
skulde dobe i Faderens Navn, og
Sonnens, som er fuld af Naade og
Sandhed, og den Helligaands, som
bærer. Vidnesbyrd om Faderen og
Sonnen.

Og det skete, 'at Enok vedblev at
prædike Omvendelse til alle Folk,
undtagen Cainans Folk; og saa stor
var Enoks Tro, at han anfOrte Guds
Folk, da deres Fjender kom imod
dem til Slag. Og han talede Herrens
Ord, og Jorden skjælvede, og Bjær-
gene flyede paa hans Befaling; og
Vandfloderne bleve fOrte ud af deres
Lob; og Levernes BrOlen hortes ud
af Orken; og alle Folk frygtede saare,
saa kraftige vare Enoks Ord, og saa
kraftigt var det Sprog, som Gud havde
givet ham. Der kom ogsaa et Land
op af Havets Dyb; og saa stor var
den Frygt, som kom over Guds Folks
Fjender, at de flyede og stode langt
borte, og de gik ind paa Landet, som
kom op af Havets Dyb. Og Landets
Kæmper stode ogsaa langt borte, og
der udgik ea Forbandelse over hele
Folket, som stred imod Gud; og fra
den Tid af var der Krige og Blods-
udgydelse iblandt dem; men Herren
kom og boede hos sit Folk, og de
levede i Retfærdighed. Og saa stor
var Herrens Herlighed, som hvilede
over hans Folk, at Guds Frygt var
over alle Nationer. Og Herren vel-
signede Landet, og de vare velsig-
nede paa Bjæfgene og de heje Steder
og gjorde Fremgang.

Og Herren kaldte sit Folk Zion,
fordi de vare af et Hjærte og et
Sind og levede i Retfærdighed; og
der fandtes ingen Fattige iblandt dem;
og Enok vedblev sin Prædiken i Ret-
færdighed til Guds Folk, Og det
skete i hans Dage, at han byggede
en Stad, som blev kaldt Hellighedens
Stad, ja Ziox. Og det skete, at
Enok talede med Herren, og han
sagde til Herren: Visselig skal Zion

94

Mose Skrivelser.

bo i Sikkerhed for bestandigt. Men
Herren sagde til Enok: Zion har jeg
velsignet, men Resten af Folket har
jeg forbandet. Og det skete, at Her-
ren viste Enok alle Jordens Indbyg-
gere; og han saa' og se Zion blev
efter en Tids Forlob optaget til Him-
melen. Og Herren sagde til Enok:
Se min Bolig for altid.

Os Enok saa' Resten af Folket,
som vare Adams SOnner; og de vare
en Blanding af hele Adams Slægt,
med Undtagelse af Kajns Sæd; thi
Kajns Sæd var sort og havde ikke
Plads iblandt dem. Og efter at Enok
havde set Zion optaget til Himmelen
saa' han alle Jordens Nationer; og
der fremkom Slægt efter Slægt; og
Enok var hoj og oploftet, ja i Fa-
derens og Menneskenes SOns Skjfld;
og se, Satans Magt var overalt paa
Jorden. Og Enok saa' Engle nedstige
fra Himmelen; og han hOrte en hoj
ROst, sigende: Ve, Ve over Jordens
Indvaanere! Og han saa' Satan med
en stor Lænke i sin Haand, og den
indhyllede hele Jorden i Mflrke; og
Satan saa' op og lo, og hans Engle
glædede sig. Og Enok saa' Engle
nedstige fra Himmelen, bærende Vid-
nesbyrd om Faderen og Sonnen; og
den Helligaand faldt paa Mange, som
ved Himmelens Magt blive optagne
til Zion.

Og det skete, at Himmelens Gud
beskuede Resten af Folket og græd.
Og Enok bar Vidnesbyrd derom og
sagde: Hvorfor græde Himlene og
udgyde deres Taarer som Regn paa
Bjærgene? Og Enok sagde til Her-
ren: Hvorledes er det, at Du kan
græde, da Du er hellig og vedbliver
fra al Evighed til al Evighed. Der-
som det var muligt for Mennesket at
tælle Jordens StOv, ja Millioner Klo-
der lig denne, vilde det ikke være en
Begyndelse til dine Skabelsers Antal;
o* dine Hænder ere fremdeles ud-
strakte; Du er der, og det Skjod er
der; og Du er ogsaa retfærdig; Du
er stedse barmhjærtig og kjærlig;
Du har taget Zion til dit eget SkjOd,
fra alle dine Skabelser, fra al Evig-
hed til al Evighed, og kun Fred,

Retfærdighed og Sandhed er din Tro-
nes Bolig, og uendelig Barmhjærtig-
hed skal gaa for dit Ansigt; hvorledes
er det, at Du kan græde.

Herren sagde til Enok: Se disse
dine BrOdre, de ere mine egne Hæn-
ders Gjerninger, og jeg gav dem deres
Kundskab paa den Dag, da jeg skabte
dem; og i Edens Have gav jeg Men-
nesket sin Handlefrihed; og til dine
BrOdre har jeg sagt og ligeledes givet
Befaling, at de skulde elske hver-
andre, og at de skulde vælge mig,
deres Fader; men se, de have ikke
Kjærlighed; men de hade deres eget
Blod, og min Forternelses Ild er
optændt imod dem; og i min ivrige
Mishag vil jeg sende Floden over
dem, thi min frygtelige Vrede er optændt
imod dem. Se, jeg er Gud; Hellig-
hedens Mand er mit Navn; Raads
Mand er mit Navn, og ligsiedes er
mit Navn Endlos og Evig. Derfor
kan jeg udrække mine Hænder og
holde alle de Skabelser, som jeg har
gjort; og mine Ojne kunne ogsaa
gjennemskue dem; og iblandt alle
mine Hænders Gjerninger har der ikke
været saa stor Ugndelighed som
iblandt dine Brodre; men se, deres
Synder skulle være paa deres Fædres
Hoveder; Satan skal være deres Fader^
os: Elendighed skal blive deres Dom;
og alle Himle skulle græde over dem,
ja alle mine Hænders Gjerninger;
hvorfor skulle ikke Himlene græde,
naar de se, at disse skulle lide? Men
se, de, som dine Ojne nu beskue,
skulle omkomme i Floden; og se, jeg
vil indespærre dem; et Fængsel har
jeg beredt for deiti. Men han, som
jeg har udvalgt, har bOnfaldt for mit
Aasyn, hvorfor han lider for deres
Synder, hvis de ville omvende sig paa
den Dag, da min Udvalgte skal vende
tilbage til mig; men indtil den Dag
skulle de være i Pine. Derfor skulle
Himlene græde, ja alle mine Hænders
Gjerninger.

Og det skete, at Herren, talede til
Enok og fortalte ham alle Menne-
skenes Gjerninger, hvorfor Enok vidste
det; og han saa' paa deres Ugudelig-
hed og Elendighed og græd samt

Mose Skrivelser.

95

udstrakte sine Arme; og hans Hjærte
svulmede som Evigheden, hans Ind-
volde pinedes af Medynk, og hele
Evigheden rystede. Og Enok saa' ogsaa
Noa og hans Familie, at alle Noæ
Sonners Efterkommere skulde blive
frelste med en timelig Frelse, hvorfor
Enok saa', at Noa byggede en Ark;
og Herren smilede paa den og holdt
den i sin egen Haand; men over
Resten af de Ugudelige kom Floden
og opslugte dem. Og da Enok saa'
dette, led hans Sjæl Bitterheds Kvaler,
og han græd over sine Brodre og
sagde til Himlene: Jeg vil ikke lade
mig trOste. Men Herren sagde til
Enok: Opleft dit Hjærte og var glad,
og se. Og det skete at Enok saa', at
fra Noa nedstammede alle Jordens
Slægter; og han raabte til Herren,
sigende: Naar skal Herrens Dag
komme? Naar skal den Retfærdiges
Blod udgydes, at alle de, som sorge,
kunne blive helligjorte og faa evigt
Liv? Og Herren sagde: Det skal
ske i Tidens Midte paa Ugudelig-
hedens og Hævnens Dag. Og se,
Enok saa' Menneskenes Sons Komme
i Kjedet; og hans Sjæl glædede sig,
sigende: Den Retfærdige er ophrjjet,
og Lammet er slagtet fra Verdens
Begyndelse af; og formedelst Tro er
jeg i Faderens Skjod, og se, Zion er
hos mig.

Og det skete, at Enok beskuede
Jorden ; og han hOrte en R6st fra
dens Indre, sigende: Ve, Ve over
mig, Menneskenes Moder. Jeg er i
Pine, jeg er træt paa Grund af mine
Berns Ugudelighed ! Naar skal jeg
hvile og blive renset fra den Urenhed,
som er udgaaet af mig? Naar vil
min Skaber helliggjore mig, at jeg
maa hvile, og Retfærdighed forblive
en Tid paa mig? Og da Enok horte
Jorden jamre sig, græd han og raabte
til Herren, sigende: O Herre! vil Du
ikke have Medlidenhed med Jorden?
Vil Du ikke velsigne Noæ Bern? Og
det skete, at Enok vedblev at raabe
til Herren, sigende: O Herre! jeg
beder Dig i din Enbaarnes Navn, ja
Jesus Kristus, at Du vil være barm-
hjertig mod Noa og hans Sæd, saa at

Jorden ikke mere skal blive oversvom-
met af Vandfloden. Og Herren kunde
ikke nægte ham, hvorfor han gjorde
Pagt med Enok og svor ham med
en Ed, at han vilde standse Floden,
at han vilde kalde paa Noæ Born ;
og han kundgjorde den uforanderlige
Beslutning, at saa længe Jorden stod
skulde der altid findes en Levning af
hans. Sæd iblandt alle Nationer. Os:
Herren sagde: Velsignet er han, igjen-
nem hvis Sæd Messias skal komme;
thi han sagde: Jeger Messias, Zions
Konge, Himmelens Klippe, der er
udstrakt lig Evigheden; og den, som
kommer ind ad Porten og stiger op
ved mig, skal aldrig falde; derfor sa-
lige ere de, om hvem jeg har talet,
thi de skulle komme frem med evige
Glædessange.

Og det skete, at Enok raabte til
Herren, sigende: Skal Jorden hvile
naar Menneskenes S6n kommer i Kjo-
det? Vis mig dette, jeg beder Dig.
Og Herren sagde til Enok: Se; og
han saa' og beskuede Menneskenes
Srjn oploftet paa et Kors, efter Menne-
skers Vis; og han horte en hej Rost;
og Himlene bleve tilslorede, og alle
Guds Skabelser sorgede; og Jorden
sukkede, Klipperne revnede, og de Hel-
lige opstode^g bleve kronede med
Herligheds Kroner ved Menneskenes
Sons hejre Haand, og saa mange af
Aanderne, som vare i Fængsel, kom
frem og stode ved Guds hejre Haand,
og Resten blev tilbageholdt i M6r-
kets Lænker indtil den store Dags
Dom. Og Enok græd igjen og raabte
til Herren, sigende: Naar skal Jorden
hvile? Og Enok saa' Menneskenes
Son opstige til Faderen; og han paa-
kaldte Pierren, sigende: Vil Du ikke
igjen komme til Jorden? Thi efterdi
Du er Gud og jeg kjender Dig, og Du
har sværget til mig og befalet mig at
bede i den Enbaarnes Navn; Du har
skabt mig og givet mig Ret til din
Trone, og dette ikke af mig selv, men
formedelst din egen Barmhjærtighed :
derfor beder jeg Dig, om Du ikke
igjen vil komme til Jorden.

Og Herren sagde til Enok: Saa
sandt jeg lever skal jeg komme i de

96

Mose Skrivelser.

sidste Dage, i Ugudelighedens og
Hævnens Dage, for at opfylde den
Ed, jeg har svoret Dig angaaende
Noæ BOrn. Og Dagen kommer, da
Jorden skal hvile; men for den Dag
skulle Himlene formorkes, og et Sl6r
af Morke skal indhylle Jorden; Him-
lene skulle ryste og ligeledes Jorden,
og stor Trængsel skal der være iblandt
Menneskenes Born; men mit Folk vil
jeg bevare; og Retfærdighed vil jeg
sende ned fra Himmelen, og Sandhed
vil jeg bringe frem af Jorden, for at
bære Vidnesbyrd om min Enbaarne,
om hans Opstandelse fra de Dtide, ja
om alle Menneskers Opstandelse. Og
jeg vil lade Retfærdighed og Sandhed
fare hen over Jorden lig en Over-
svømmelse, for at indsamle mine egne
Udvalgte fra Jordens fire Hjorner til
et Sted, som jeg skal berede, en hellig
Stad, saa at mit Folk kan omgjorde
sine Lænder og se hen til min Tilkom-
melses Tid; thi der skal mit Taber-
nakel være, og det skal kaldes Zion,
et nyt Jerusalem. Og Herren sagde
til Enok: Da skal Du og hele din
Stad mode dem der, og vi skulle
modtage dem i vort Skjtid, og de skulle
se os. Og vi skulle falde dem om
Halsen, og de skulle ligeledes falde
os om Halsen, og vi skulle kysse hver-
andre; og der skal min Bolig være,
og det skal kaldes Zion, som er udkom-
men fra alle Skabelser, som jeg har
gjort, og i en Tid af et tusinde Aar
skal Jorden hvile.

Og det skete, at Enok saa' Menne-
skenes Sons Tilkommelse i de sidste
Dage, for at bo paa Jorden i Retfær-
dighed i en Tid af et tusinde Aar.
Men fftr den Dag saa' han stor Træng-
sel iblandt de Ugudelige; og han saa'
ogsaa Havet, at det var oprort og
Menneskenes Hjærter forsmægtede, idet
de med Frygt ventede paa den almæg-
tige Guds Dom, som skulde komme
over de Ugudelige. Og Herren viste
Enok alle Ting, ja lige til Verdens
Ende; og han saa' de Retfærdiges Dag,
deres Forlosnings Time, og annammede
en Fylde af Glæde. Og alle Zions
Dage, i Enoks Dage, vare tre hun-
drede og fem og tredsindstyve Aar.

Og Enok og hele hans Folk vandrede
med Gud, som boede midt i Zion; og
det skete, at Zion fandtes ikke, thi
Gud tog den op til sit eget SkjOd;
og fra den Dag af sagdes der: Zion

ER FLYGTET.

Og alle Enoks Dage vare fire hun-
drede og tredive Aar.

Og det skete, at Methuselah, Enoks
SOn, blev ikke optaget, paa det at
Herrens Pagter, som han sluttede med
Enok, kunde blive opfyldte; thi han
gjorde visselig den Pagt med Enok,
at Noa skulde komme af hans Læn-
ders Frugt. Og det skete, at Methuse-
lah profeterede, at alle Jordens Na-
tioner skulde udspringe fra hans Læn-

v

:ca:

han folte

aer gjenuuTi
stolt deraf. Og der blev en stor
Hungersnod i Landet, thi Herren for-
bandede Landet med svar Forbandelse,
og mange af dens Indbyggere dode.

Og det skete, at Methuselah var et
hundrede og syv og firsindstyve Aar
gammel, da han avlede Lamek. Og
Methuselah levede, efter at han havde
avlet Lamek, syv hundrede og to og
firsindstyve Aar, og avlede Sonner og
DOtre ; og Methuselahs ganske Alder
blev ni hundrede og ni og tredsindstyve
Aar, og han dOde.

Og Lamek var et hundrede og to og
firsindstyve Aar gammel, da han avlede
en Son, som han kaldte Noa, sigende:
Denne SOn skal trCste os i vor Gjer-
ning og vore Hænders Arbejde, paa
Grund af Jorden, som Herren har for-
bandet. Og Lamek levede, efter at
han havde avlet Noa, fem hundrede
og fem og halvfemsindstyve Aar, og
avlede Sflnner og Dotre. Og Lameks
ganske Alder blev syv hundrede og syv
og halvfjerdsindstyve Aar, og han dode.

Og Noa var fire hundrede og halv-
tredsindstyve Aar gammel, da han av-
lede Japhet; og to og fyrretyve Aar se-
nere avlede han Sem med hende, som
var Moder til Japhet, og da han var
fem hundrede Aar gammel avlede han
Kam.

Og Noa og hans SOnner lyttede til
Herren og gave Agt paa hans Ord,
hvorfor de bleve kaldte Guds Stfnner.
(Fortsættes paa Side 97.)

ET HISTORISK-BIO&RAHSE MAANEDSSKRIFT.

"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.

Nr. 7.

JULI 1883.

2DEN AARG.

MOSE SKRIVELSER.

Aabenbaret til Seeren Joseph i December 1830.
(Fortsat fra Side 96.)

Og da disse Mænd begyndte at for-
mere sig paa Jorden, og Dotre bleve
dem fddte, saa' Menneskenes Sonner,
at deres Dotre vare skjonne, og de toge
sig Hustruer eftersom de behagede.
Og Herren sagde til Noa: Dine S8n-
ners Dotre have solgt sig selv, thi se,
min Vrede er optændt imod Menne-
skenes Sonner, da de ikke ville lytte
til min Rost. Og det skete, at Noa
profeterede og lærte hvad der horte
Gud til, ja saaledes som det var i
Begyndelsen. Og Herren sagde til
Noa: Min Aand skal ikke trætte med
Mennesket evindelig, thi han skal vide,
at alt Kjod skal do; dog skulle hans
Dage være et hundrede og tyve Aar;
og dersom Menneskene ikke omvende
sig, vil jeg sende en Vandflod over
dem.

Og i de Dage vare der Kæmper paa
Jorden, og de sogte efter Noa for at
borttage hans Liv; men Herren var
med Noa, og Herrens Kraft hvilede
paa ham.

Og Herren ordinerede Noa efter
sin egen Orden og befalede ham, at
han skulde gaa og forkynde hans Evan-
gelium til Menneskenes Born, saaledes
som det blev givet til Enok.
7

Og det skete, at Noa kaldte paa Men-
neskene, at de skulde omvende sig;
men de lyttede ikke til hans Ord; og
efter at de havde hort ham, kom de
optil ham, sigende: Se, vi ere Guds
Sonner; have vi ikke ægtet Menneske-
nes Dotre? Og æde og drikke vi ikke,
og tage og give vi ikke tilægte? Og
vore Hustruer fode os Bom, hvilke ere
mægtige Mænd, ja meget navnkundige
Mænd, lig dem, der levede i gamle
Dage. Og de lyttede ikke til Noæ
Ord.

Og Gud saa', at Menneskenes Ugu-
delighed var bleven stor paa Jorden, og
de vare alle oploftede i deres Hjærters
Tankers Paafund, der var ond bestan-
dig.

Og det skete, at Noa vedblev at
prædike for Folket, sigende: Lytter og
giver Agt paa mine Ord, tror og om-
vender Eder fra Eders Synder 02 bliver
dobte i Jesu Kristi, Guds Sons, Navn,
ligesom Eders Fædre gjorde, og I
skulle annamme den Helligaands Gave,
saa at I kunne faa alle Ting aaben-
barede ; og dersom I ikke gjore dette,
vil Floden komme over Eder. Desuag-
tet horte de ikke, og det angrede Noa,
og hans Hjærte pi nede?, fordi Herren

98

Abrahams Bog.

havde skabt Mennesket paa Jorden, og
det bedrøvede hans Hjærte. Og Her-
ren sagde: Jeg vil Odelægge Menne-
sket, som jeg har skabt, af Jorden,
baade Mennesker og Dyr, krybende
Ting og Fugle under Himmelen; thi
det angrer Noa, at jeg har skabt dem
og at jeg har gjort dem; og han har
paakaldt mig fordi de have efterstræbt
hans Liv.

Og saaledes fandt Noa Naade for
Herrens Ojne; thi Noa var en retfær-

dig Mand og fuldkommen i sin Tid;
og han vandrede med Gud tilligemed
hans tre Sønner, Sem, Kam og Japhet.
Jorden var fordærvet for Guds An-
sigt og var fyldt med Vold. Og Gud
saa' paa Jorden, og se, den var for-
dærvet; thi alt Kjod havde fordærvet
sin Vej paa Jorden. Da sagde Gud
til Noa: Alt Kjods Ende er kommen
for mit Ansigt, thi Jorden er fyldt
med Vold, og se, jeg vil odelægge
alt Kjod fra Jorden.

ABRAHAMS BOG.

Oversat fra Papyrus af Joseph Smith.

En Oversættelse af nogle ældgamle Optegnelser, som ere komne os i Hænde
fra Katakomberne i Ægypten og som indeholde Abrahams Skrivelser, skrevne
medens han var i Ægypten, kaldet Abrahams Bog, skrevet af ham selv paa
Papyrus. „ Times and Seasons," ylie Aarg., Side 704.

1 Kaldæernes Land, i min Faders
Hjem, indsaa jeg, Abraham, at det var
nødvendigt for mig at erholde et an-
det Hjem, og da jeg fandt, at der var
større Lyksalighed, Fred og Hvile for
mig, søgte jeg efter Fædrenes Velsig-
nelser samt den Myndighed, hvortil
jeg skulde ordineres for at kunne for-
valte samme; thi da jeg selv havde
været en Efterfolger af Retfærdighed
og tillige Ønskede at komme i Besid-
delse af stor Kundskab, at blive en
større Efterfolger af Retfærdighed og
besidde større Kundskab, at blive en
Fader til mange Nationer, en Freds-
fyrste ; og da jeg diskede at modtage
Undervisninger og holde Guds Bud,
blev jeg en retmæssig Arving, en Høj-
præst, besiddende den Myndighed, som
Fædrene havde; den blev bekræftet paa
mig fra Fædrene, thi den kom ned fra
Fædrene, lige fra Tidens Begyndelse,
ja fra selve Begyndelsen eller for Jor-
dens Dannelse og til nærværende Tid;
og denne Myndighed, den Førstefødtes
Myndighed, besegledes paa det første
Menneske, nemlig Adam eller første
Fader, og kom gjennem Fædrene til
mig.

Jeg tragtede efter min Beskikkelse

til Præstedømmet, ifølge Guds Forord-
ning til Fædrene med Hensyn til Ef-
terkommerne. Efterdi mine Forfædre
havde vendt sig bort fra deres Retfær-
dighed og fra de hellige Bud, som
Herren deres . Gud havde eivet dem,
og dyrkede Hedningernes Guder, næg-
tede de aldeles at lytte til min Røst;
thi deres Hjærter higede efter at
gjøre Ondt og vare aldeles hengivne til
Elkenahs Gud, Libnahs Gud, Mahmack-
rahs Gud, Korash's Gud og Faraos,
Kongen af Ægyptens, Gud; derfor
vendte de deres Hjærter til Hednin-
gernes Ofringer, idet de ofrede deres
Børn til deres stumme Afguder 02
lyttede ikke til min Røst, men stræbte
efter at berøve mig Livet ved Elke-
nahs Præsts Haand. Elkenahs Præst
var ogsaa Faraos Præst.

Og paa den Tid var det Faraos,
Kongen af Ægyptens, Præsts Skik at
ofre til disse fremmede Guder paa det
Alter, som var bygget i Landet Kaldæa,
baade Mænd, Kvinder og Børn. Og
det skete, at Præsten, efter Ægypternes
Skik, ofrede til Faraos Gud, og ligele-
des til Shagreels Gud; og denne Sha-
greels Gud var Solen. Og Faraos
Præst ofrede et Barn, som et Takof-

Abrahams Bog.

30

fer paa Alteret, som stod ved den Hoj,
man kalder Potifars Hoj, ved den
Overste Ende af Sletten Olishem. Og
paa én Gang havde denne Præst paa
dette Alter ofret tre Jomfruer, Dfitre
af Onitah, der var af kongelig Her-
komst og nedstammede i lige Linie
fra Kam. Disse Jomfruer bleve opof-
rede paa Grund af deres Dyd; de
vilde ikke boje sig for at tilbede Guder

af Træ eller Sten; derfor bleve «Te
dræbte paa dette Alter, og det blev
udffirt paa ægyptisk Vis.

Og det skete, at Præsterne angrebe
mig med Vold for ogsaa at ihjelslaa
mig paa det samme Alter, ligesom de
havde gjort ved disse Jomfruer; og
for at I kunne danne Eder et Begreb
om, hvorledes dette Alter saa' ud, vil
jeg henvise Eder til Billedet ved Be-

ET BILLEDE FRA ABRAHAMS BOG.
Nb. i.

\

\\\

\^-iV\\\\vT\v

S^zLLLLL ////7/777TT2 // / /

jjimiiM///////7////7/7mrrrTrrrr77^

— — ^ '^^^— ^^^^^^—-^— . ■ '11 IT — I in .»__'/ f / / / ^

TM-iriDiHi

I \

Forklaring over ovenstaaende Billede.

Fig. i. Herrens Engel.— 2. Abraham ligger fastgjort paa et Alter.— 3. Elke-
nahs Afgudspræst gjor Forsog paa at opotre Abraham.— 4. De afgudiske Præ-
sters Ofteralter, staaende foran Elkenahs, Libnahs, Mahmackrahs, Korash's og.
Faraos Guder.— 5. Elkenahs Afgud.— 6. Libnahs Afgud.— 7. Mahmackrahs Af-
gud.—8. Korash's Afgud.— 9. Faraos Afgud.— 10. Abraham i Ægypten.— 11. Dette
skal fremstille Himmelens Piller, saaledes som Ægypterne forstode det. —
12. Raukeeyang, som betyder Udstrækning eller Firmamentet over vore Hove-
der; men i nærværende Tilfælde og i Forbindelse med dette Æmne mente

Ægypterne, at det skulde betyde bhaumau (det er
rende til det hebraiske Ord Shaumahveem.

hoj eller Himlene), sva-

100

Abrahams Bog.

gyndelsen af denne Optegnelse. Det
lignede i Formen et Sengested, saa-
ledes som Kaldæerne brugte det; og
det stod foran Elkenahs, Libnahs>
Mahmackrahs og Korash's Guder, og
ligeledes en Gud, som lignede Faraos,
Kongen af Ægyptens, Gud. For at I
kunne forstaa, hvorledes disse Guder
saa' ud, har jeg gjengivet deres Ud-
seende i de Figurer, som findes ved
Begyndelsen af denne Beretning; og
denne Slags Figurer kaldes af Kaldæ-
erne Rahleenos, hvilket betyder Hiero-
glyfer.

Og da de lagde deres Hænder paa
mig og vilde ofre mig og tage mit
Liv, se, da oploftede jeg min Rost til
Herren min Gud; og Herren lyttede
og horte, og han fyldte min Sjæl med
et Syn af den Almægtige, og hans
Nærværelses Engel stod for mig, og
Øjeblikkelig lOste han mine Baand ; og
hans Røst lod til mig, sigende: Abra-
ham! Abraham! se, mit Navn er Jeho-
vah; jeg har hørt Dig og er kommen
ned for at befrie Dig og for at fore
Dig bort fra din Faders Hus og fra
alle dine Slægtninge til et fremmed
Land, som Du ikke kjender, og dette
vil jeg gjØre fordi de have vendt deres
Hjærter fra mig for at dyrke Elkenahs
Gud, Libnahs Gud, Mahmackrahs Gud,
Korash's Gud og Faraos, Kongen af
Ægyptens, Gud; derfor er jeg kommen
ned for at bestige dem og odelægge
ham, som har opløftet sin Haand imod
Dig, Abraham, min Søn, for at tage dit
Liv. Se, jeg vil lede Dig ved min
Haand, og jeg vil udvælge Dig til at
bære mit Navn, ja din Faders Præste-
domme, og min Kraft skal være over
Dig. Det skal gaa Dig ligesom Noa;
ved din præstelige Virksomhed skal
mit Navn blive kjendt paa Jorden for
evigt; thi jeg er din Gud.

Se, Potifars Høj var i Landet Ur i
Kaldæa. Og Herren nedbrød Elkenahs
Alter og Landets Guders Altre, og ode-
lagde dem aldeles samt slog Præsten,
saa at han dode; og der var stor Sorg
i Kaldæa og ligeledes ved Faraos Hof,
og Farao betyder Konge af kongeligt
Blod. Og denne Konge af Ægypten
var en Efterkommer af Kam og var

kjodelig beslægtet med Kanaaniterne.
Af denne Oprindelse vare alle Ægyp-
terne, og saaledes blev Kanaaniternes
Blod bevaret i Landet.

Ægypten blev først opdaget af en
Kvinde, som var en Datter af Kam
og en Datter af Ægyptus, hvilket i det
kaldæiske Sprog betyder Ægypten, som
atter betyder det, der er forbudt. Da
denne Kvinde opdagede Landet stod
det under Vand, og hun bosatte senere
sine Sønner i det, og saaledes udsprang
fra Kam hin Slægt, som bevarede For-
bandelsen i Landet. Den første Re-
gjering i Ægypten blev oprettet af Farao,
den ældste Son af Ægyptus, Kams
Datter, og det var efter samme Regje-
ringsform som Kams, nemlig den pa-
triarkalske. Farao, som var en retfær-
dig Mand, grundlagde sit Rige og
domte sit Folk med Visdom og Ret-
færdighed alle sine Dage, idet han al-
vorligt søgte at efterligne den Orden,
som Fædrene havde grundlagt i de
første Slægter, i de Dage, da den
forste patriarkalske Regjering existe-
rede; ja under Adams Regjering samt
Noæ, hans Fader, som velsignede ham
med Jordens og Visdommens Velsig-
nelser, men forbandede ham hvad
Præstedømmet angik.

Da nu Farao var af den Slægtlinie,
hvorigjennem han ingen Ret havde til
Præstedommet, uagtet Faraoerne gjær-
ne foregav at have nedarvet det fra
Noa gjennem Kam, se, derfor blev
min Fader forledt af deres Afguderi;
men jeg skal herefter forsøge paa at
fremstille Tidsregningen, som lober til-
bage fra mig lige til Skabelsens Be-
gyndelse; thi Optegnelserne ere komne
i mine Hænder, og jeg har dem i min
Varetægt indtil denne Dag.

Nu, efter at Elkenahs Præst var
ihelslagen gik disse Ting i Opfyldelse,
som vare blevne mig fortalte angaa-
ende hele Landet Kaldæa, at der skulde
opstaa Hungersnød i Landet. I Over-
ensstemmelse hermed kom der Hun-
gersnød i hele Landet Kaldæa, og min
Fader led svarlig af Hungersnøden, og
han opgav de onde Planer, som han
havde fattet imod mig, om at tage mit
Liv. Men Fædrenes, nemlig Patriar-

Abrahams Bog.

101

kernes, Optegnelser angaaende Præste-
dømmets Rettigheder bevarede Herren
min Gud i mine egne Hænder, hvor-
for jeg indtil denne Dag har været i
Besiddelse af Kundskaben om Skabel-
sens Begyndelse, og tillige om Plan-
terne og Stjernerne, saaledes som disse
Ting vare blevne aabenbarede til Fæ-
drene. Og jeg skal prøve paa at skrive
nogle af disse Ting i denne Opteg-
nelse lil Bedste for mine Efterkom-
mere.

Og den Herre Gud lod Hungersno-
den bleve meget svar i Landet Ur, saa
at min Broder Haran dode; men Te-
rah, min Fader, levede endnu i Ur i
Kaldæernes Land. Og det begav sig,
at jeg, Abraham, tog Saraj til Hustru,
og min Broder Nehor ægtede Milka,
og de vare begge Dotre af Haran. Og
Herren sagde til mig, Abraham: Drag
ud af dit Land og fra din Slægt og
din Faders Hus til et Land, som jeg
vil vise Dig. Derfor forlod jeg Lan-
det Ur i Kaldæa tor at gaa til Ka-
naans Land; og jeg tog Lot, min Bro-
dersøn, og hans Hustru, og Saraj, min
Hustru, og min Fader fulgte ogsaa ef-
ter mig til det Land, som vi kaldte
Haran. Og Hungersnoden lagde sig;
og min Fader tøvede i Haran og boede
der, da der vare mange Flokke i Ha-
ran; og min Fader vendte sig atter til
sit Afguderi og forblev derfor i Ha-
ran.

Men jeg, Abraham, og Lot, min Bro-
derson, bade til Herren, og Herren viste
sig for mig og sagde til mig: Staa op
og tag Lot med Dig, thi jeg har be-
sluttet at tage Dig bort fra Haran og
gjØre Dig til en Budbærer af mit Navn
til et fremmed Land, hvilket jeg vil
give din Sæd efter Dig til evig Arv
og Eje, naar de ville lytte til min Røst;
thi jeg er Herren din Gud; jeg bor i
Himmelen, og Jorden er mit Fodskam-
mel; jeg udstrækker min Haand over
Havet, og det adlyder min Røst; jeg
lader Vinden og Ilden være min Tri-
umfvogn; jeg siger til Bjærgene: Flyt-
ter Eder her fra, og se, de blive bort-
tagne af en Hvirvelvind i et Ojeblik,
pludselig. Mit Navn er Jehovah, og
jeg kjender Enden fra Begyndelsen,

derfor skal min Haand være over Dig,
og jeg vil gjØre Dig til en stor Na-
tion, og jeg vil velsigne Dig overmaade
°S gj°re dit Navn stort blandt alle
Nationer; og Du skal blive en Velsig-
nelse til din Sæd efter Dig, saa at de
i deres Hænder skulle bære dette Em-
bede og Præstedømme til alle Nationer;
Og jeg vil velsigne dem formedelst dit
Navn, thi saa mange, som annamme

i dette Evangelium, skulle kaldes efter
dit Navn; og de skulle blive regnede
blandt din Sæd og skulle staa op og
velsigne Dig som deres Fader; og jeg
vil velsigne dem, som velsigne Dig,
og forbande dem, som forbande Dig;
og i Dig (det vil sige, i dit Præste-
dfimme) og i din Sæd (det vil sige,
dit Præstedomme) — thi jeg giver Dig
det Løfte, at denne Rettighed skal ved-

I blive at være din og tilhøre din Sæd
efter Dig (det vil sige, den bogsta-
velige Sæd eller Legemets Sæd) — skulle
alle Jordens Slægter blive velsignede,
ja, med Evangeliets Velsignelser, hvilke
ere Frelsens Velsignelser, ja det evige
Livs.

Og efter at Herren havde ophørt at
tale til mig og havde borttaget sit An-
sigt fra mig, da sagde jeg i mit Hjærte:
Din Tjener bar søgt Dig alvorligt;
nu har jeg fundet Dig. Du sendte
visselig din Engel for at udfrie mig
fra Elkenahs Guder, og det vil være
godt for mig at lytte. til din Røst; lad
derfor din Tjener staa op og drage
bort med Fred. Og jeg, Abraham,
tilligemed Lot drog bort, saaledes som
Herren havde befalet mig; og jeg,
Abraham, var to og tredsindstyve Aar
gammel, da jeg drog ud af Haran. Og
jeg tog Saraj, som jeg havde taget til
Hustru, da jeg boede i Ur i Kaldæa,
og Lot, min Brodersøn, og al vor For-
mue, som vi havde samlet os, samt de
Sjæle, vi havde vundet i Haran, og
rejste frem ad Vejen til Kanaans Land;
og vi boede i Telte som vi droge frem- ,
ad, hvorfor Evigheden var vort Dække
og vor Klippe og vor Frelse, da vi
rejste fra Haran igjennem Landet Jer-
shon for at komme til Kanaans Land.
Og jeg, Abraham, byggede et Alter
i Landet Jershon og ofrede til Herren;

1|>2

Abrahams Boc.

og jeg bad, at HungersnOden maatte
blive bortvendt fra min Faders Hus,
saa at de ikke skulde omkomme; og
derpaa droge vi fra Jershon igjennem
Landet til Stedet Sichem, som var be-
liggende paa Morehs Sletter; og vi
vare allerede komne paa Grænserne af
Kanaaniternes Land; og jeg ofrede der
paa Morehs Sletter og paakaldte Her-
ren i inderlig Bon, fordi vi allerede
vare komne til denne afgudiske Na-
tions Land.

Og Herren viste sig for mig som
Svar paa min Bon og sagde til mig:
Til din Sæd vil jeg give dette Land.
Og jeg, Abraham, stod op fra Alteret,
som jeg havde bygget til Herren, og
flyttede der fra til et Bjærg Ost for
Bethel, hvor jeg opslog mit Telt med
Bei-hel mod Vesten og Ai mod Os-
tes- Der byggede jeg et andet Alter
til Herren og paakaldte atter Herrens
Navn.

®g JeS> Abraham, fortsatte Rejsen
og drog fremdeles mod Syden; og der
var stadig HungersnCd i Landet, hvor-
for jeg, Abraham, besluttede, at gaa
ned til Ægypten for at opholde mig
der en Tid; thi Hungersnoden blev
meget trykkende. Og det begav sig,
da jeg var nær ved at drage ind i
Ægypten, at Herren sagde til mig: Se,
Saraj, din Hustru, er en meget smuk
Kvinde at se paa; derfor vil det ske,
at maar Ægypterne se hende, da ville
de sige: Hun er hans Hustru; og de
ville dræbe Dig, men lade hende leve:
derfor gjOr saaledes: Lad hende sige
til Ægypterne, at hun er din SOster,
og'Du skal leve. Og det skete, at jeg,
Abraham, fortalte min Hustru Saraj alt
det, som Herren havde sagt mig — der-
for beder jeg Dig, sig til dem, at Du
er min Sfister, saa det maa gaa mig
vel for din Skyld, og jeg skal leve
ved din Hjælp.

Og jeg, Abraham, havde Urim og
Tfammmim, som Herren min Gud havde
givet mig i Ur i Kaldæa; og jeg saa'
Stjernerne, at de vare meget store, og
at en af dem var nærmest ved Guds
Trone; og der vare mange store Stjerner
i Nærheden af denne; og Herren sagde
til anig: Disse ere de styrende Stjer-

ner, og Navnet paa den store er Ko
lob, fordi den er nær ved mig; thi jeg
er Herren din Gud; jeg har sat denne
til at styre alle dem, som htfre til samme
Orden som den, hvorpaa Du staar. Og
Herren sagde til mig ved Urim og
Thummim, at Kolobs Omdrejnings Ti-
der og Aar vare efter Herrens Orden,
og at en Omdrejning var en Dag for
Herren, ifolge hans Beregningsmaade,
og denne var et tusinde Aar, ifolge den
Tidsregning, som er given til den Pla-
j net, paa hvilken Du staar,. Dette er
Beregningen af Herrens Tid, iftilge Ko-
lobs Beregning.

Og Herren sagde til mig: Den Planet,
som er det mindre Lys — mindre end
det, som skal regjere Dagen — ja Nat-
ten, er over eller er stfirre end den,
hvorpaa Du staar, hvad dens Tidsreg-
ning angaar, thi den bevæger sig i sin
Orden sagtere; dette er i den rette
Orden, fordi den staar oven for Jorden,
hvorpaa Du staar; derfor ere dens
Tiders Beregning ikke saa mange,
hvad Antallet af dens Dage, Maaneder
og Aar angaar. Og Herren sagde til
mig: Abraham, disse to Virkeligheder
existere, og Du ser dem med dine
Ojne; det er givet Dig at vide, hvor-
ledes Tiderne beregnes, og de be-
stemte Tider, ja den Tid, som er be-
stemt for den Jord, hvorpaa Du staar,
og den Tid, som er bestemt for det
sttfrre Lys, som er sat til at regjere
Dagen, og den bestemte Tid for det
mindre Lys, som regjerer Natten.

Og den Tid, som er bestemt for det
mindre Lys, er, hvad dets Tidsregning
angaar, længere end Tidens Beregning
paa den Jord, hvorpaa Du staar; og
hvor disse to Virkeligheder existere
skal der existere en anden Virkelighed
over dem; det vil sige: der skal ex-
istere en anden Planet, hvis Tids Be-
regning skal endnu være længere; og
saaledes skal Tidens Beregning paa
en Planet være overordnet den af en
anden Planet, indtil Du kommer nær
til Kolob, hvilken Kolob er efter Her-
rens Tids Beregning; og denne Kolob
er sat i Nærheden af Guds Trone til
at regjere alle de Planeter, der tilhore
den samme Orden, som den, hvorpaa

ÉT BILLEDE FRA ABRAHAMS BOG

Nu. 2.

Fie. I. Kolob som belyder den fflrsle
skabelse, ii.l-i mest den celesiiale eller Guds
Bolig; den foisle i Kegjering, men den
sidste med Hensyn til Tidsregning. Denne
Tidsregning er eller celestial lid, hvilken
celeslial Tid reener en Dag til cn Kubit.
En Dag paa Kolob er lig et tusil
efter 1 idsi egningen paa denne Jord, sum
af Ægypterne kaldes Jahoh-eh.

Fig s. Staar nærmest Kolob og kaldes
al Egypterne Oliblish, som er den næst-
storste regjerende Skabelse, i Nærheden
af det celesiiale eller det Sted, livoi Gud
bor, og holder ligeledes Magt. ns Nagler i
Henseende ttlandie Planeter. Dette aaben-
barede Gud td Abraham, da han oliede paa
et Aiter.som han havde bygget til Herren

Fig. 3. Uetle skal foresiille Gud, sid-
dende paa sin Trone, ifOrt Herlighed ....
Magt med en Krone af evigt Liv paa sit
Hoved, hvilken ogsaa fremstiller del hel-
lige Præstedfimines store Nogleord, saale-
des s. .111 det blev aabenbaret Id Adam i
Edens Have, og ligeledes til Seth, Noa

FORK1 hun.. OVEB OVENSTAABNDE BILLEDE.

Melkisedik, Abraham og Alle, til hvem

1 I 1 tedommet blev aabenbaret.

Fig. 4. Svarer lil det hebraiske Ord !

,*fuk«yang, hvilket betyder Udstrækning
eller Himlenes Firmament, ligeledes en
ægyptisk l.ihigur, dér betegnet et Tusinde
og som svarer til Oliblish', Tidsregning,
Hvilken er ens med Kolob i dens Omdrej-
ning Og Tidsregning.

Fie 5. K.iUI.-s paa Ægyptisk Enish-
go-on-dosh; denne er ogsaa en af de re-
gjerende Planeter og er. iirtlge Ægypternes
Sigende, Solen, der faarsil Lys fra Kolob
igjennem Kae e-vanrash, hvilken er den
slore Nogle, eller med andre Ord, den re-
gerende Magt, s, .ni regierer f. men andre
nxsljerner eller saakaldte sii.lesiaaende
Planeler, tilligemed Floeese . Ile 1 Maani n
Joulen og Solen i deres aarlige Omdrej-
ninger. Denne Planel faai sinMagtgjen-
neiiiKli-Hos-is.es eller Hall ko ka. 1 - am,
de Stjerner, muh Numrene 22 og J| fore-
stille og som modtage Lis fra KoloBs Om-
drejninger.

Fig. 6. Fremstiller Jorden med dens
fire Kvarterer.

I- ig. ;. I- lemsiiiiei Gud, som siddei paa
sin I i.nie og Ȍbenbarer gjennem Himlene
Præsteddmmets store NBglcord, o» lige-
ledes den Helligaands Tegn lil Abraham i
en Dues Skikkelse.

lig. 8. I udeholdet- Ski ift, som ikke kan
aabenbaies til Verden, men skal -ives i
Guds hellige Tempel.

Fig. q. Burde ikke aabenbaresfor nær-
værende 'I id.

Fig. 10. Ikke heller.

Fig, 1 1. Ikke heller. Dersom Verden
kan udfinde disse Numre, saa lad det ske
Amen.

Figurerne 12, 13, 14, 15, ,r,, 17,18,10
og 20 ville blive aabenbarede i Heriens
egen bestemte lid.

Ovenstaai 11de 1 iversæltelse er givet saa
vidt vi for Nærværende have Ret til at
give samme.

» Oml. ', Ali 1..

w

CL

l-D

CL BT. i-r< !? CL

ro 70 iJ-1 « ro

n

Ct

I*

' re

er -rer p «~—
5 5- S-t

o

00.

ae

O P |3

3 F8 3 "C • - O 5 — n>

>rrf re :

HM f/l . ■

3

3 tt 3 3 n - pi ^ —i

er g 3 ^ , c: p > 3 - «> : S3
f»rt o -M?" 3 crEraq're
< «=oq d 6

„ „ H 5 3 P fl

P « p re n> P <

rEl^.SN

'^»Lop

n

Cl
(T)
En

CC

re

er -.

p ZS CL

re

o-ap

d crc_ Er.aA hh E:

'1> S" I — l <T> "

ro ~ _;

er o

. P- Cl " W C
►** rt> "O s* Cl
CL V. t- jd ro -
p P p Cl

s --- re "

CT.O

c™-

re

ro — . -

0> O Q

r^'Gro

en

Cl3

r re Cj

f^B. 2oq'_£

p JT^'S'ro'Jq'
3 '£. ro ro s 2

t e_. 3 3 ^

Cl en CL 3 S '

nO^-^N^^^m^^^CL
9«! crq - er.

fD 3

-! tn n> a=r-)7C!
1 O ■

o-1 a

^ 1 J

.Æ CO

3 g ro * S g 2.1 --

O B

C/) HJ '

O '
B !-s P

" c C!« C-mW re — .-*,

« g 2^^^ o-w p^

J> p S{ w » g ro 2^--;

H'tO ^ tn £ „ ~(i)<r

^ ° t>°S a — 3 - ro

?T P a „>■» d" ja'

,io r JQ

os S

3 CL

« l- "■ 3 P S; . n " >j<

er s a p p å - 75

>. -r-, a jo. cl 3 ro s a 0

DO si»'i S 3 Cl- Cl —

2 P r TJ3 rt ni ? 3 O

o

3

>

n"
3

<
ro

tn
p

3

3

ro

<: ro o *>

O- ro 3

O O ^3

<. < er ctq'-
ro ro < ,2

__ 3 tn — 3
— ro
ro -s

3

[13

. ro

P
2> ro E

w -j _

n Cl > <
^ fo H ro

»Or',-

"" ro
CL tn

« F8
3" ro

5J "

a ™

ro

ro J2.
rt <

^ ro

p P
C. p

cr

s^

p M

ro -

Cl

n 5s

ro _

—. co
ro -

3 —
tn \0

r1
M
O

w

>
>

>

?>

C/1

W
C

o

Abrahams Bog.

103

Du staar. Og det er givet Dig at
kjende den bestemte Tid for alle
Stjernerne, som ere satte til at give
Lys, indtil Du kommer nær Guds
Trone.

Saaledes talede jeg, Abraham, med
Herren Ansigt til Ansigt, ligesom en
Mand taler med en anden. Og han for-
talte mig om sine Hænders Gjerninger;
og han sagde til mig: Min SCn! min
Son! (og hans Haand var udrakt) se, jeg
vil vise Dig alle disse. Og han lagde
sin Haand paa mine Ojne, og jeg saa'
disse hans Hænder Gjerninger, hvilke
vare mange; og de mangfoldiggjordes
for mine Ojne, og jeg kunde ingen
Ende se paa dem. Og han sagde til
mig: Dette er Shinehah, hvilket er So-
len. Og han sagde til mig: Kokob,
hvilket er Stjerne. Og han sagde til
mig: Olea, hvilket er Maanen. Og han
sagde til mig: Kokaubeam, hvilket be-
tyder Stjernerne eller de store Lys,
som vare paa Himmelens Firmament.
Og det var om Natten, da Herren
sagde til mig: Jeg vil mangfoldiggjOre
Dig og din Sæd efter Dig lig disse
Stjerner; og dersom Du kan tælle
Sandkornene, saaledes skal Antallet af
dine Efterkommere blive.

Og Herren sagde til mig, Abraham:
Jeg viser Dig disse Ting forend Du
gaar ned til Ægypten, paa det Du maa
forkynde alle disse Ord. Dersom to
Ting existere, og den ene er over den
anden, saa skal der være storre Ting
over dem igjen; derfor er Kolob den
storste af alle de Kokaubeam, som Du
har set, fordi den er mig nærmest.
Nu dersom der existere to Ting, den
ene over den anden, og Maanen er over
Jorden, saa kan det ogsaa være, at en
Planet eller en Stjerne kan existere
over den; og der er Intet, som Her-
ren din Gud skal beslutte i sit Hjærte
at ville gjore, uden han ogsaa skal
gjflre det. Saaledes har han gjort den
storre Stjerne; ligesom der ogsaa kan
existere to Aander, og den ene være
mere forstandig end den anden, saa
har dog disse to Aander, uagtet den
ene er mere forstandig end den anden,
ingen Begyndelse; de existerede fflr;
de skulle ingen Ende have; de skulle

existere siden, thi de ere gnolaum eller
evige.

Og Herren sagde til mig: Eftersom
disse Virkeligheder existere, at der ere
to Aander, den ene mere forstandig
end den anden, saa kan der ogsaa være
en anden, som er endnu forstandigere
end de. Jeg er Herren din Gud; jeg
er mere forstandig end dem alle. Her-
ren din Gud sendte sin Engel for at
udfrie Dig af Elkenahs Præsts Hænder.
Jeg bor midt iblandt dem alle ; og der-
for er jeg nu kommen ned til Dig for
at kundgjore Dig om mine Hænders
Gjerninger, og hvori min Visdom over-
gaar dem alle; thi jeg regjerer i Him-
melen oventil og paa Jorden nedentil
med al Visdom og Forsigtighed over
alle de Fornuftvæsener, som dine Ojne
have set fra Begyndelsen. Jeg kom
ned i Begyndelsen, midt iblandt alle de
Fornuftvæsener, som Du har set.

Og Herren havde vist mig, Abra-
ham, Fornuftvæsenerne, som vare orga-
niserede f6r Verden blev, og iblandt
disse vare mange af de Ædle og Store;
og Gud saa' disse Sjæle, at de vare
gode, og han stod midt iblandt dem,
og han sagde: Disse vil jeg gjOre til
mine Fyrster; thi han stod midt iblandt
dem, som vare Aander, og han saa',
at de vare gode. Og han sagde til
mig, Abraham: Du er én af dem; Du
blev udvalgt f6r Du blev fedt. Og der
stod En iblandt dem, der var Gud
lig; og han sagde til dem, der vare
med ham: Vi ville gaa ned, thi der
er Rum der, og vi ville tage af disse
Materier og danne en Jord, hvorpaa
disse kunne bo; og vi ville prove dem
dermed og se, om de ville gjore alle
Ting, hvad som helst Herren deres
Gud skal befale dem; og de, der
holde deres forste Provestand, skulle
foreges; og de, der ikke holde deres
fCrste Prevestand, skulle ikke faa Her-
lighed i det samme Rige med dem, der
holdt deres forste Prevestand; og de,
der holde deres anden PrOvestand,
skulle Herlighed vorde tildel evinde-
ligen.

Og Herren sagde: Hvem skal jeg
sende? Og En, der var lig Menne-
skenes Son, svarede: Her er jeg, send

104

Abrahams Bog.

mig. Og en Anden svarede og sagde:
Her er jeg, send mig. Og Herren
sagde: Jeg vil sende den Forste. Og
den Anden blev vred og holdt ikke
sin forste Provestand ; og paa den Dag
fulgte Mange efter ham. Og da sagde
Herren: Lad os gaa ned. Og de gik
ned i Begyndelsen, og de (det vil sige,
Guderne) organiserede og dannede Him-
lene og Jorden. Og Jorden var, efter
at den var dannet, 6de og tom, fordi
de ikke havde skabt Noget uden Jor-
den. Og MOrket rugede over Afgrun-
den og Gudernes Aand svævede over
Vandene.

Og de (Guderne) sagde: Bliv Lys,
og der blev Lys. Og de (Guderne)
saa' Lyset, og det var klart; og de
adskilte Lyset, eller bevirkede, at det
blev adskilt fra Mtirket; og Guderne
kaldte Lyset Dag, og Morket kaldte
de Nat. Og det skete, at fra Aftenen
til Morgenen kaldte de Nat, og fra
Morgenen til Aftenen kaldte de Dag;
og dette var det forste, eller Begyn-
delsen af det, som de kaldte Dag og
Nat.

Og Guderne sagde ogsaa: Der blive
et udstrakt Firmament midt imellem
Vandene, og det skal skille mellem
Vand og Vand. Og Guderne boer-
drede det udstrakte Firmament saaledes,
at det adskilte Vandene, som vare ne-
denfor det udstrakte Firmament fra
Vandene, som vare ovenfor det ud-
strakte Firmament; og det skete saa,
ligesom de havde befalet. Og Guderne
kaldte det udstrakte Firmament Him-
mel. Og fra Aften til Morgen kaldte
de Nat; og fra Morgen til Aften
kaldte de Dag. Og dette var anden
Gang, at de kaldte det Nat og Dag.

Og Guderne befalede, sigende: Van-
dene under Himmelen samle sig til
et Sted og Jorden fremkomme tOr; og
det skete saa, ligesom de befalede; og
Guderne kaldte Jorden ttfr, og det sam-
lede Vand kaldte de store Vande; og
Guderne saa', at de bleve adlydte. Og
Guderne sagde: Lad os berede Jorden
til at frembringe Græs; Urter, som give
Sæd; Frugttræer, som bære Frugt efter
sit Slags, hvis Sæd af sig selv frem-
bringer sin egen Lighed paa Jorden;

og det skete saa, ligesom de befalede.
Og Guderne dannede Jorden, saa at
den kunde frembringe Græs af dets
egen Sæd, og Urterne, saa de kunde
frembringe Urter af deres egen Sæd,
givende Sæd efter sit Slags, og Jorden
til at frembringe Træer af deres. egen
Sæd, givende Frugt, hvis Sæd alene
kunde frembringe af sit eget Slags; og
Guderne saa', at de bleve adlydte. Og
det skete, at de talte Dagene; fra Af-
tenen til Morgenen kaldte de Nat, og
fra Morgenen til Aftenen kaldte de
Dag; og dette var den tredie Gang.

Og Guderne organiserede Lysene paa
Himmelens Firmament, og lode dem
gjore Skilsmisse mellem Dag og Nat,
og dannede dem til at være Tegn for
Aarstider, for Dage og for Aar, og
satte dem til at være Lys paa Him-
melens Firmament; og det skete saa.
Og Guderne organiserede de to store
Lys, det stfirre Lys til at regjere Da-
gen og det mindre Lys til at regjere
Natten; med det mindre Lys satte han
ogsaa Stjernerne; og Guderne satte
dem paa Himmelens udstrakte Fir-
mament til at lyse over Jorden, og til
at regjere over Dagen og over Nat-
ten, og at skille imellem Lyset og
Morket. Og Guderne vaagede over
disse Ting, som de havde befalet, ind-
til de adlude. Og det skete, at fra
Aften til Morgen var det Nat og fra
Morgen til Aften var det Dag; og
dette var fjerde Gang.

Og Guderne sagde: Lad os berede
Vandene til at frembringe mangfoldi-
gen rorlige Dyr, som have Liv; og
Fuglene, at de kunne flyve over Jor-
den i det aabne Himmelrum. Og Gu-
derne tilberedte Vandene, at de kunde
frembringe store Hvalfiske og enhver
levende Skabning, som bevæger sig,
hvilke Vandet skulde frembringe i Over-
flødighed efter deres Slags, og enhver
bevinget Fugl efter deres Slags. Og
Guderne saa', at de vilde blive adlydte
og at deres Plan var god. Og Gu-
derne sagde: Vi ville velsigne dem og
lade dem blive frugtbare og mangfol-
diggjCre sig, saa at de kunne fylde
Vandene i Havene, eller de store Vande;
og lade Fuglene formere sig paa Jor-

Abrahams Bog.

105

den. Og det skete, at fra Aftenen til
Morgenen kaldte de Nat, og fra Mor-
genen til Aftenen kaldte de Dag; og
dette var femte Gang.

Og Guderne beredte Jorden til at frem-
bringe levende Dyr efter sit Slags, Kvæg,
Krybdyr og vilde Dyr paa Jorden efter
sit Slags; og det skete saa, ligesom
de havde sagt. Og Guderne dannede
Jorden til at frembringe Dyr efter sit
Slags, og Kvæg efter sit Slags, og
allehaande Krybdyr paa Jorden efter
deres Slags. Og Guderne saa', at de
vilde adlyde. Og Guderne raadforte sig
med hverandre og sagde: Lader os gaa
ned og danne Mennesket i vort Bil-
lede, efter vor Lignelse, og vi ville give
dem Herredomme over Havets Fiske,
og over Himmelens Fugle, og over Kvæ-
get, og over hele Jorden, og over et-
hvert Krybdyr, som kryber paa Jorden.
Og Guderne gik ned for at danne Men-
nesket i deres eget Billede, i Guder-
nes Billede dannede de dem, Mand og
Kvinde skabte de dem; og Guderne
sagde: Vi ville velsigne dem. Og Gu-
derne sagde: Vi ville lade dem blive
frugtbare og mangfoldige og opfylde Jor-
den, og gjOre den sig underdanig, og
have Herredomme over Havets Fiske,
og over Himmelens Fugle, og over et-
hvert levende Dyr, som bevæger sig
paa Jorden. Og Guderne sagde: Se,
vi ville give dem alle Slags Urter, der
bære Sæd, som skulle gro paa hele
Jordens Overflade, og ethvert Træ, som
bærer Frugt, ja Træets Frugt, som af-
giver Sæd til dem, ville vi give, og
det skal tjene dem til Fflde, og til alle
Dyr paa Jorden, og til alle Himmelens
Fugle, og til alle krybende Ting paa
Jorden; se, vi ville give dem Liv, og
vi ville ogsaa give dem alle grOnne Ur-
ter til Fode, og alle disse Ting skulle
saaledes blive organiserede. Og Gu-
derne sagde: Vi ville gjOre alle Ting,
som vi have sagt, og organisere dem;
og se, de skulle være meget lydige.
Og det skete, at fra Aften til Morgen
kaldte de Nat, og fra Morgen til Aften
kaldte de Dag, og de regnede det den
sjette Gang.

Og saaledes ville vi fuldende Himlene
og Jorden og alle deres Hærskarer. Og

Guderne sagde iblandt sig selv: I den
syvende Tidsperiode ville vi fuldende
vort Arbejde, som vi have raadslaget
om; og vi ville hvile i den syvende
Tidsperiode fra alt det Arbejde, vi have
raadslaget om. Og Guderne besluttede
at hellige den syvende Tidsperiode, fordi
de i den syvende Tidsperiode vilde
hvile fra al deres Gjerning, som de
(Guderne) raadsloge iblandt sig selv at
danne, og de helligede den. Og saa-
ledes var deres Bestemmelse paa den
Tid, da de raadsloge iblandt sig selv
at danne Himlene og Jorden.

Og Guderne kom ned og dannede
disse Himlenes og Jordens Generatio-
ner, i Overensstemmelse med Alt, hvad
de havde sagt angaaende enhver Plante
paa Marken, ffirend den fandtes paa
Jorden, og alle Markens Urter, forend
de groede; thi Guderne havde ikke
ladet det regne paa Jorden paa den
Tid, da de raadsloge om at gjore dem,
og havde ikke dannet Mennesket til at
dyrke Jorden; men der opgik en Damp
af Jorden og vandede hele Jordens Over-
flade. Og Guderne dannede Mennesket
af Jordens Stdv, og tog hans Aand,
(det vil sige, Menneskets Aand) og
satte den i ham, og han aandede Livs-
aande i hans Næse, og Mennesket blev
en levende Sjæl.

Og Guderne plantede en Have i Eden
mod Osten, og der satte de Menne-
sket, hvis Aand de havde iftirt Lege-
met, som de havde dannet. Og af
Jorden lod Guderne opvoxe alle Træer,
som ere behagelige for Synet og skik-
ket til FOde; ogsaa Livets Træ midt
i Haven, og Kundskabens Træ paa
Godt og Ondt. Og der udgik en Flod
af Eden til at vande Haven, og derfra
deltes den og blev til fire Hoved-
strømme. Og Guderne tog Manden og
satte ham i Edens Have for at dyrke
den og bevare den. Og Guderne be-
falede Mennesket, sigende: Af alle
Træer i Haven maa Du frit æde, men
af Kundskabens Træ paa Godt og Ondt
skal Du ikke æde; thi paa den Dag,
Du æder deraf, skal Du visseligen do.
Og jeg, Abraham, saa', at det var ifOlge
Herrens Tid, hvilken er efter Ko-
lobs Tid; thi endnu havde Guderne

106

O

o

m
<•

<

tf

tf

fe

W
Q
W

-1

t— t

H

W

tf

Forklaring over ovensta aende Billede,
i. Abraham sidder paa Faraos Trone, efter Kongens Indbydelse. Paa Ho-
vedet bærer han en Krone, som forestiller Præstedømmet og er et Sindbil-
lede paa det store Præsidentskab i Himmelen, med Retfærdighedens og Dom-
mens Scepter i sin Haand.

2. Kong Farao, hvis Navn gives i Karaktererne over hans Hoved.

3. Betyder Abraham i Ægypten, hentydende til Abraham, som det er givet
i Nr. 9 af „Times and Seasons". (Ogsaa som det er fremstillet 1 denne Bogs

forste Billede.) . „ ,

4. Faraos, Kongen af Ægyptens, Prins, som det er skrevet over hans Haand.

5. Shulem, en af Kongens fornemste Opvartere, saaledes som Karaktererne
over hans Haand forklarer.

6. Olimlah, en Slave, sem tilhorer Prinsen.

Abraham giver Undervisning om Astronomi ved Kongens Hol.

Niels Wilhelmsens Biografi.

107

ikke beskikket Adam sin Bereg-
ning.

Og Guderne sagde: Lader os gjore
en Hjælper for Manden, thi det er ikke
godt for Manden at være alene; der-
for ville vi gjore ham en Hjælper. Og
Guderne lod en dyb Stfvn falde paa
Adam, og han sov, og de toge et af
hans Ribben og lukte med Kjodet i
Stedet derfor; og af det Ribben, som
Guderne havde taget fra Mennesket,
dannede de en Kvinde, og ledte hende
til Adam. Og Adam sagde: Dette er
Ben af mine Ben og Kjod at mit Kjod;
nu skal hun kaldes Mandinde, fordi

hun er taget af Manden; derfor skal
Manden forlade sin Fader og sin Mo-
der, og blive fast hos sin Hustru, og
de skulle være et KjOd. Og de vare
begge nOghe, Manden og hans Hustru,
og bluedes ikke.

Og Guderne dannede af Jorden alle
Dyr paa Maiken og alle Himmelens
Fugle og ledte dem til Adam, for at
se, hvad han vilde kalde dem; og
hvad Adam kaldte hver levende Skab-
ning, det skulde være dens Navn. Og
Adam gav alt Kvæget og Himmelens
Fugle og alle Markens Dyr Navne,
og for Adam blev der fundeten Hjælper.

NIELS WILHELMSENS BIOGRAFI.

Iblandt de gode og trofaste Mænd,
som have virket for Evangeliets Ud-
bredelse i Skandinavien, kunne vi med
Agtelse nævne vor afdOde Ven og Bro-
der, Niels Wilhelmsen; og eftersom
han var saa almindelig bekjendt af de
skandinaviske Hellige, og tillige var
meget afholdt paa Grund af sine for-
trinlige Egenskaber og sin Trofasthed
indtil Enden, antage vi, at en temme-
lig udforlig Beretning om hans Liv og
Virksomhed vil være af Interesse for
Morgenstjernens Læsere. Om hans
tidligere Liv gjOr vi fdlgende Udtog af
en Beretning, som han selv skrev forend
han emigrerede til Utah i 1861:

„Jeg er fedt d. 21de April 1824 i
Landsbyen Feuling, Skanderborg Amt,
Norre- Jylland, Danmark. Min Faders
Navn var Wilhelm Christensen og min
Moders Navn Else, en Datter af Niels
Back. Mine Forældre havde tre Born,
nemlig to Dfltre, Ane Katrine og Chri-
stiane, samt en Stfn, Skriveren af denne
Beretning. Jeg var deres yngste Barn.
Min Fader dode da jeg var to og et
halvt Aar gammel, hvisaarsag jeg ikke
erindrer Noget om ham; men det er
mig en Glæde at kunne sige, at hans
Navn nævntes med Agtelse af Alle,
som senere fortalte mig Noget om
ham.

Mine Forældre bekjendte sig til den
lutherske Lære, og min Moder lod mig

derfor oplære i samme Tro. Jeg mod-
tog min Skoleundervisning hos Lærer
Morten Lassen i Aastrup, og senere i
Feuling, samt blev ifolge den lutherske
Kirkes Skik konfirmeret i Feuling Kirke,
da jeg var i mit 14de Aar, efter at have
faaet et halvt Aars Forberedelse hos
Sognepræsten, Hr. Thommerup. Her-
ren havde givet mig gode Evner til at
lære, og jeg vandt derfor altid mine Læ-
reres Velvillie og Yndest, hvilket ind-
gav mig Mod til at gjOre videre Frem-
gang. Disse mine Lærere vare gode
Mænd, og maa Herren velsigne dem for
alt det Gode, jeg annammede igjen-
nem dem!

Efter at min Moder havde levet som
Enke i n Aar, i hvilken Tid hun med
Omhu havde sorget for sine BOrns Op-
dragelse, afhændede hun sin Gaard til
en Mand ved Navn Peter Rasmussen
Sondergaard, paa den Betingelse, at
hun skulde have Aftægt fra Gaarden
saa længe hun levede. Min forste Er-
faring med Hensyn til at tjene mit
Brod hos Fremmede var en Kondition
hos denne Mand. Begge mine Sflstre,
som vare ældre end mig, havde alle-
rede tjent i længere Tid. Ane Katrine
blev senere gift med Albrecht Jensen
fra Aastrup og fik det efter Omstæn-
dighederne godt, skjflndt de ikke vare
formuende. Christiane ægtede Peter
Mikkelsen af Feuling, hvor de bleve

108

Niels Wilhelmsens Biografi.

Ejere af en Gaard og havde deres
gode Udkomme.

Jeg tjente fremdeles for mit Brfid hos
Fremmede og glædede mig ved at
komme hjem en Gang imellem for at
bestige min gamle Moder, som elskede
mig med en sand Moders fulde Kjær-
lighed; hun flyttede omsider til hendes
Datter Christiane, hvor hun havde det
godt i hendes sidste Dage.

I mit to og tyvende Aar blev jeg ud-
skrevet til Soldat, og med rOrte Folel-
ser forlod jeg min gamle Moder, og
Ovrige Slægtninge samt min Fodeegn,
og mOdte d. iode Maj 1846 i Kjoben-
havn ved det iste Artilleri-Regiment.
Jeg blev opstillet iblandt de flvrige Re-
krutter i Strandgadens Kaserne paa
Kristianshavn, hvor vi bleve inddelte,
og jeg blev ansat ved 7de Batteri under
Kaptejn Baggesen. Skoletiden varede
i næsten sexten Uger. Paa den Tid
havde Underofficererne Lov til at bruge
Stokken og prygle Soldaterne, hvilket
de heller ikke forsOmte at benytte sig
af; og jeg kan sige med Sandhed, at
i omtrent 13 Uger var der ikke en Re-
krut, som kunde sige sig fri for Prygl
en eneste Dag. Men saa kom der en
kongelig Befaling gjennem Krigsmini-
steriet, at ingen Soldat maatte tildeles
Sttid eller Slag, uden ifolge Kommando.
Delte gjorde en stor Forandring, og der
faldt ingen Prygl i de sidste tre Uger
paa Exercerpladsen, der tildels var paa
Laboratoriet og tildels paa Amager
Fælled.

Skoletiden var snart forbi, og jeg fik
da Permission i 25 Dage, som jeg be-
nyttede til atbesoge mit Hjem i Jylland,
hvor jeg blev venligt modtaget af mine
Venner. Min gamle Moder omfavnede
mig og græd af Glæde ved atter at se
mig. Efter de 25 Dages Forlflb maatte
jeg afsted igjen, og Afskeden syntes ved
denne Lejlighed at være haardere end
forste Gang. Min Moder slyngede sine
Arme omkring mig, idet hun hulkende
udbrod: ,,Jeg anbefaler Dig Gud ; hold
Dig nær til ham; jeg vil ikke faa Dig
at se mere i dette Liv." Og hun talte
Sandhed. Min Svoger Peter Mikkelsen
kjOrte mig til Skanderborg, hvor fra jeg
spadserede til Aarhus og sejlede der fra

med Dampskibet ,, Iris" til KjBbenhavn.
Jeg meldte mig atter ved mit Batteri,
og jeg blev strax ansat som Oppasser
hos Major Heltzen, der den Gang var
Premiermajor ved Strandgadens Kaser-
ne. Derved blev jeg fritaget fra den
almindelige Militærtjeneste.

Fra min Barndom af var der nedlagt
en Spire til Gudsfrygt i mit Sind; min
Moder tilhorte ikke de saakaldte Hel-
lige, men fandt Glæde og Trflst ved at
bede til Gud og ved at læse Bibelen
og andre gode Btfger. Hun holdt hen-
des Morgen- og Aftenbonner regelmæs-
sigt, og vi BOrn maatte gjOre det samme.
Dette opvakte mit Sind og indgav mig
Lyst fra min Ungdom af til at læse
Guds Ord. Jeg tinskede mange Gange,
at jeg kunde blive Prædikant, og naar
jeg var ene udbrod jeg ofte: „O, kunde
jeg blot blive Præst! saa skulde jeg
formane mine Medmennesker til det
Gode og straffe det Onde". „Men, nej,"
tænkte jeg saa, ,, Du er fattig". Og jeg
fældede ofte Taarer ved Tanken om,
at Skjæbnen havde dannet det saaledes
for mig.

Medens jeg var Oppasser hos Majo-
ren havde jeg mit Arbejde og mit
Soveværelse for mig selv. Her hen-
gav jeg mig ofte til alvorlige Betragt-
ninger, og mine Barndomsdrømme op-
vaagnede paany hos mig; men da jeg
alt for godt indsaa det Umulige for
mig at kunne blive Præst, kom jeg
paa den Tanke, at jeg muligvis kunde
blive Skolelærer. Denne Ide modne-
des mere og mere hos mig, og jeg
besluttede omsider at indgive en An-
"sogning til Kongen om Tilladelse til
at blive gratis indsat paa et Semina-
rium for at uddannes til Skolelærer,
naar min Tjenestetid var forbi. Jeg
tog en fast Beslutning desangaaende,
skrev min Ansogning og lod den gjen-
nemlæse af en Herr Jtirgensen, som
var Overlærer ved den klassenske Le-
gatskole i Strandgadens Kaserne paa
Kristianshavn, for at den kunde blive
rettet med Hensyn til Form og Stil.
Jeg skrev ligeledes til Pastor Thomme-
rup, som havde konfirmeret mig, og
indhentede hans Erklæring; han anbe-
falede mig paa det Bedste. Jeg vil

Niels Wilhelmsens Biografi.

109

her indfore min Ansøgning ordret, thi
den har berøvet mig flere Timer af
min natlige Hvile; desforuden er den
mig et kjært Minde fra hin Tid:

„KjØbenhavn, d. 5te Juni 1847.
Konstabel ved iste Artilleri-Regi-
ments 7de Batteri, Niels Wilhelmsen,
udskreven af Feuling Sogn, Skander-
borg Amt, og mødt til Tjeneste d.
10de Maj 1846, nu 23 Aar gammel og
i Besiddelse af gode Skolekundskaber,
søger allerunderdanigst om, at han til
Foraaret næste Aar, som Gratist, maatte
indlægges paa Jonstrups Seminarium,
for der at uddannes til Skolelærer.
Allerunderdanigst conciperet og skre-
vet af Suplikanten selv.

Til Kongen!

Allernaadigste Konge! Fra det Oje-
blik af, at jeg var i Stand til selv at
kunne danne mig et Begreb om Li-
vets Betydning for Mennesket som nyt-
tig Statsborger, dvælede Tanken altid
kjærest ved Skolefaget; ja, det var
virkelig det Maal, hvorefter jeg i mine
ungdommelige Drømme stræbte, og jeg
tør nu, uden at være ubeskeden, for-
mene, at mine Bestræbelser den Gang
heller ikke vare ganske frugtesløse;
i det mindste gav min Skolelærer og
Præst mig mange opmuntrende Beviser
paa deres Erkjendelse af min Flid og
Fremgang, og som et Exempel herpaa
tillader jeg mig allerunderdanigst at
vedlægge en Kopi af det Vidnesbyrd,
som blev mig meddelt ved min Kon-
firmation.

Efter min Konfirmation maatte jeg
arbejde for mit Brød, men ved Siden
heraf forglemte jeg aldrig at læse eller
at fortsætte hvad jeg havde lært, saa-
ledes at jeg med Sandhed tør sige, at
om jeg end ikke altid gik frem i Kund-
skaber, gik jeg dog aldrig tilbage i
min Skolelærdom. Men Maalet naaede
jeg dog alligevel ikke, thi jeg var fat.
tig og kunde desaarsag ikke udrede
Gebyret for Undervisningen paa Semi-
nariet, hvorfor jeg i Maj f. A., da jeg
var 22 Aar gammel, maatte, som ud-
skreven Rekrut, mode ved iste Artil-
leri-Regiment i Kjobenhavn, og saa-
ledes i Stedet for boglige Sysler lære

Værget at haandtere. Dog heller ikke
her glemte jeg min kjæreste Lyst og
mit Haab. Hvor liden Tid den militære
Tjeneste end levnede mig, arbejdede
jeg dog stedse paa at dueliggjøre mig
til det fjærntliggende Maal.

Men, Deres Majestæt, at ikke de
flittigste, de mest anstrængende Be-
stræbelser, den inderligste Lyst og de
reneste Tilbøjeligheder, skal have været
en ufrugtbar, en blot ungdommelig
Drom, uden gavnlig Betydning for Livet,
vover jeg allerunderdanigst at bede De-
res Majestæt, allernaadigt at tillade, at
jeg til Foraaret næste Aar maatte
gratis indlægges paajonstiups eller et
andet kongeligt Skolelærer-Seminarium,
for der at uddannes til Almueskole-
lærer. Til den nævnte Tid næste Aar
vilde jeg da have lagt de befalede
tvende Aar til Tjeneste

Allerunderdanigst

Niels Wilhelmsen,

Konstabel ved iste Artilleri-Regiments
7de Batteri".

Pastor Thommei ups Erklæring fulgte
med som Bilæg, og da jeg ligeledes
erholdt det iste Artilleri-Regiments An-
befaling gik Ansøgningen ind til Kon-
gen, og omtrent tre Uger efter kom
Resolution tilbage gjennem Regimentet,
som betydede mig, at det var mig til-
ladt at indstille mig som Gratist til den
første forestaaende Prøve paa det konge-
lige Seminarium Jonstrup. Der vilde
blive betalt for mig i tre Aar for den
kongelige Jordebogs Kasses Regning.
Dette var en af de Dage, som jeg al-
drig glemmer; nu syntes jeg, at min
Lykkesol var oprunden paa en skyfri
Himmel, mine Forhaabninger vare lyse
for Fremtiden, og nu vilde jeg tage fat
paa Arbejdet for at naa det attraaede
Maal.

Jeg henvendte mig strax til Overlærer
Jørgensen og fortalte ham den glade
Tidende, at nu var min Tilladelse stad-
fæstet med Kongens egen Haand, og
han syntes at blive ligesaa glad der-
over som jeg. Han tilbod strax at ville
berede mig til den forestaaende Ad-
gangsprøve paa Seminariet, og for at
vinde mere Tid maatte jeg forlade Major

110

Niels Wilhelmsens Biografi.

Heltzen og gaa til aktiv Tjeneste. Majo-
ren knurrede fordi jeg vilde forlade ham,
for, som han sagde, ,,ikke at blive
Andet end Skolelærer"; og naar han
var vred kaldte han mig allerede Herr
Skolelærer; han var undertiden lidt
vanskelig, men i det Hele taget en god
Mand.

Jeg begyndte nu at gaa i Skole hos
Overlærer Jørgensen, der gjorde sig al
mulig Umage for at indprente mig
de fornødne Kundskaber, som udfor-
dredes til Proven. Det gik meget
godt; Uger og Maaneder svandt hen,
og Dagen for Adgangsprøven, der vat-
bestemt til d. 1 8de og 19de April
1848, nærmede sig. Men nu indtraadte
der store Hindringer. Efterretningen
om Krigens Udbrud mellem Danmark
og Tyskland gjenlod nemlig i hele Ri-
get, og Alle opfordredes til at gribe
til Vaaben i Forsvar af Konge og Fæ-
dreland. Den 1 6de April fik vort Bat-
teri Ordre til at skulle møde og mod-
tage Lønning og Marschpenge for Rej-
sen fra KjØbenhavn til Oen Als; jeg
var iblandt dem, som skulde afsted.
Da vi vare blevne færdige til Afmarsch
traadte jeg hen til min Kaptejn og
paamindede ham om den mig givne
kongelige Tilladelse til at maatte frem-
stille mig til Adgangsprøven, og jeg
Ønskede, at denne Tilladelse maatte
komme mig tilgode. Kaptejnen yndede
min Anmodning og tilstod mig Per-
mission paa den Betingelse, at naar
Proven var endt skulde jeg strax møde
ved mit Batteri paa Als. Herover blev
jeg inderlig glad, og jeg fik nyt Haab.
Den 17de April 1848 toge iste og
7de Batteri afsted til Als, og jeg rejste
samtidig til Jonstrup med mange Lyk-
ønskninger af Overlærer Jørgensen.
Efter at jeg var ankommen der til og
var bleven meldt til Seminariets For-
stander, Professor Jensen, beklagede
han mig, idet han lod mig tilkjende-
give, at jeg ikke kunde optages fordi
jeg var værnepligtig; thi ifølge en
ministeriel Befaling var allerede Semi-
nariets ældste Klasse udkommanderet.
Dette var et tungt Slag for mig; i dette
Ojeblik syntes al min Stræben at være
forgjæves og alle mine Forhaabninger

tilintetgjorte. Med bedrovet Sind vend-
te jeg tilbage til KjØbenhavn.

Efter min Tilbagekomst til Hoved-
staden fortalte jeg Overlærer Jorgen-
sen, hvorledes det var gaaet mig og be-
klagede mig for ham. Han trøstede
mig og sagde: „Det Gode, Du har
lært, er ikke spildt, men brug det ret."
Jeg lovede ham dette. Maa Gud velsigne
ham! Han lærte mig meget godt.

Jeg gik derpaa til Regiments-Kom-
mandøren, Oberst v. Fensmark, og for-
talte ogsaa ham min Skjæbne samt
bad nu om at maatte blive forenet med
Batteriet, som laa paa Als. Men Guds
Veje vare ikke mine Veje. Obersten
sagde, at han vilde prøve mig som
Skriver, „thi", tilføjede han, ,, kunde Du
være Skolelærer, kan Du vel ogsaa
skrive". Altsaa kom Overlærer Jør-
gensens Ord mig allerede nu til pas-
sende Anvendelse med Hensyn til det
Gode, jeg havde lært; thi jeg blev
strax antaget ved Parolen og ansat
paa iste Artilleri-Regiments Skriver-
stue i Strandgadens Kaserne.

Uagtet jeg nu fik det meget godt
var jeg ofte bedrovet fordi mine Pla-
ner vare tilintetgjorte. Jeg var ikke
længere den Tankefulde, som jeg tid-
ligere havde været, thi jeg slog mig
mere los og fulgte den rivende Strøm,
der har ført saa mangen en Yngling
ned i Fordærvelsens Dyb. Jeg havde
nok meget at bestille, men havde ved
Siden af betydelig Frihed, hvilken jeg
ikke altid havde Forstand paa at bruge
ret. Saaledes gik jeg meget i Byen,
som det hedder i KjØbenhavn, og blev
meget hengiven til Dans, hvorved jeg
bortøsiede mange Penge, spildte megen
Hvile og stiftede undertiden Bekjendt-
skab, der var mig til ingen Nytte.

Om Vinteren 1849 modtog jeg den
sorgelige Efterretning, at min kjære,
gamle Moder havde omskiftet det Time-
lige med det Evige. Hun døde d. iste
December 1849.

O, Moder! Den Gang var det mig
forbudt at staa ved dit Leje, at lukke
dine Ojne og følge Dig til dit sidste
Hvilested. Du elskede mig med en
Moders fulde Kjærlighed.

(Fortsættes.)

Nyheder.

111

NYHED 3R.

l'lali. En Storm, som rasede Nat-
ten mellem d. 23de og 24de April,
anrettede betydelig Ødelæggelse paa
forskjellige Steder i Territoriet. Flere
Vaaningshuse og Udbygninger ned-
blæste eller bleve slemt beskadigede.
Træer oprykkedes med Rode, og ad-
skillige Personer kom til Skade. Det
tor Haandværkernes Brug oprejste
Stillads omkring det Ostlige Taarn af
Logan Tempel blæste ned, og de ned-
styrtende TOmmerstykker gjorde fem

Huller gjennem Templets Tag.

Fort Cameron, der for nogle Aar
siden blev anlagt i Nærheden af
Beaver med en Bekostning af 200,000
Dollars, blev d. 30te April solgt til
John R. Murdock for 5800 Dollars.
Hensigten er at indrette de af Re-
gjeringen opforte Bygninger til en
Undervisningsanstalt. 21 Missionæ-
rer forlode Salt Lake City d. 15de
Maj for at rejse til Europa, de For-
enede Stater og Kanada. Folgende
BrOdre rejste til Skandinavien: Ole
SOrensen af Fountain Green, Daniel
K. Brown af Levan, Niels Petersen
af Bloomington, Martin Christoffersen
af Salt Lake City, August Svenson
af Spanish Fork, L. F. Svalberg af
Gunnison og Charles John Christen-
sen* af Ephraim. John Vink, ogsaa
en Skandinaver, skulde til Rusland

paa Mission. En ung Dame ved

Navn Belle Harris fra Beaver blev d.
18de Maj indespærret i Tugthuset i
Nærheden af Salt Lake City, fordi
hun i Retten i Beaver, under Be-
handlingen af en Polygamisag for
Dommer Twiss nægtede at besvare
et upassende SpOrgsmaal, som man
rettede til hende angaaende hendes
ægteskabelige Forhold. Dommeren
betragtede hendes Vægren som Rin-
geagt mod Retten og domte hende
derfor til Tugthusstraf, uden at angive

*I Morgenstjernens Nr 5, Side 79, næv-
nes han for Carl Johan Christiansen, hvilket
er forkert. Det er en Sin af Ældste C. C.
A. Christensen af Ephraim.

nogen bestemt Fængselstid. I. deres
blinde Iver mod Polygami gjOre nogle
af disse fjendtlige Dommere sig
skyldige i store Fejlgreb.

Kansas. Wyandotte og Omegn
blev d. 13de Maj hjemsogt af en
frygtelig Tornado, der Odelagde mange
Huse og anden Ejendom. Ogsaa i
det vestlige Missouri, hvor Byen Or-
onago blev total odelagt, og paa andre
Steder anrettede den stor Odelæg-
gelse, og mange Mennesker omkom.

Wisconsin. Byen Racine blev d.
1 8de Maj hjemsOgt af en Cyklon, der
Odelagde omtrent 150 Huse og anret-
tede uhyre Skade i andre Henseender.
Cirka 20 Personer dræbtes paa Stedet,
og Mange saaredes. Et skrækkeligt
Uvejr, ledsaget af Torden og Lynild,
drog omtrent samtidig* over forskjellige
Dele af Illinois og Missouri.

Massachusetts. Et interessant
Væddemaalsridt har for nylig fundet
Sted i Bosten mellem Ryttere paa
Heste og ditto paa tohjulede Veloci-
peder (bicycles). Man tilbagelagde
ialt 900 Mile i 60 Timer, fordelte paa
6 Dage — 10 Timer om Dagen. Hestene
vandt med 12 Mile.

Kanada. Parlamentsbygningen i
Quebec nedbrændte i Slutningen af
April. Ilden, der antages at være
paasat af Fenier, opkom nær Biblio-
theket, af hvis 30,000 Bind kun en
Trediedel reddedes.

Syd-Amerika. I April Maaned
blev Chili hjemsOgt af stærke Jordry-
stelser. I Antiquia styrtede den store
Kathedrålkirke sammen, og i Colomba
og i mange andre Byer er megen
Ødelæggelse sket, og mange Menne-
skeliv gaaet tabt.

IVorgc. Storthingets Kirkekomite
har udtalt sig mod „Mormonernes"
Andragende om fri ReligionsOvelse.
Den har med 5 Stemmer indstillet til
Vedtagelse Regjeringens Forslag om
udvidet Ret for Dissentere fra Stats-
kirken. Minoriteten (alle Venstre-
mænd) er imod Regjeringens Forslag,

"2 Nyheder.

at Dissenterpræster skulle have Ret
til at udfore Ægtevielser.

Danmark. Den 3<3ie Maj afgik
en arktisk Expedition fra KjØbenhavn

til

Undersøgelse af det nordlige og

vestlige Grenland.

Irland. Pavens Indblanding i Ir-
lands politiske Affærer har givet An-
ledning til bitre Udtalelser af flere
irsk- amerikanske Blade, der opfordrer
Paven til at passe sine egne Affærer
som Hoved for den katholske Kirke,
og ikke befatte sig med Irlands Poli-
tik. Joe Brady, en af Phønix Park

Morderne, blev hængt d. 14de Maj.
Forhorere fortsættes over Personer,
der have taget direkt eller indirekt
Del i Mordet paa Lord Cavendish og
Hr. Burke. Fem Mennesker ere alle-
rede dømte til Doden, men af disse
er det kun blevet oplyst, at to have
taget aktiv Del i Mordet. Irlæn-
derne i de Forenede Stater have ved-
taget Resolutioner imod den engelske
Regjering til Forsvar for deres un-
dertrykkede Landsmænd paa deres
FædreneØ.

Rusland. Czaren
Nihilisterne betydeligt
om at benaade alle de
nu sidde i Fængsel og ere dømte til
Dødsstraf, samt at løslade en hel Del
Andre, som have været idømte Fæng-
sel for længere eller kortere Tid.

AAKETS FØRSTE EMIGRANTSELSKAB.

Den 30te April ankom det første
af dette Aars Emigrantselskaber fra
Europa til Salt Lake City. Kompag-
niet, der bestod af 352 Sjæle, nemlig
235 engelske, skotske og walesiske,
samt 103 skandinaviske Hellige, 13
hjemvendende Ældster og 1 Besøgen-
de, forlod Liverpool d. 11te April
med Dampskibet „Nevada" og ankom
til New York d. 22de s. M. Den
følgende Dag fortsattes Rejsen vest-
paa med Jærnbanen. De 103 skandi-
naviske Emigranter, tilligemed Ældster-
ne N. R. Lindahl (Selskabets Leder),
Oluf C. Larsen, Jens P. Jensen, Hans
C. Hansen og Joseph R. Linvall, af-
rejste fra KjØbenhavn d. 6te April

har formildet
ved et Lofte
Nihilister, der

med Dampskibet „Cato"

ankom

til Hull d. 9de. Der
Rejsen med Jærnbanen
hvor de bleve forenede
tiske Hellige under Ledelse af
David McKay.

fra fortsattes

til Liverpool,

de bri-

Ældste

med

1 nært

Billede

J8@~ NOTITSER. ~©g

Vore Agenter, som indlagt

værende Numer modtage et

af Ældste Niels Wilhelmsen, bedes

ufortøvet at indsende os en Liste

over saa mange af Abonnenterne, som

have betalt for 2den Aargang, da vi

til alle Saadanne ville sende Billedet

gratis med næste Numer. Alle Andre

kunne faa det portofrit tilsendt ved

at betale 15 Cents derfor. Denne

Forskjel vil blive nøjagtig gjennem-

fØrt som en retfærdig og billig

Pligt mod dem, som have erlagt deres

Kontingent for Bladet i rette Tid.

Vi ere i Færd med at lade det øvrige
af Kirkens Historie trykke strax, saa
at Abonnenterne kunne faa hele Bo-
gen udleveret paa en Gang, hvorom
Mange have udtalt deres Onske, for
paa denne Maade lettere at kunne faa
den indbunden forend Arkene bleve
tilsmudsede. Af denne Aarsag fulgte
der intet Præmieark med Juni-Nume-
ret, uagtet det var trykt i rette Tid.
Abonnenterne for 2den Aargang ville
modtage de dem endnu tilkommende
fire Ark, saa snart de alle blive tryk-
te; og de, som forinden bestemme sig
til ogsaa at subskribere paa Bladets
3die Aargang, kunne erholde de sidste
sex Aar samtidig, ved at betale for
nævnte Aargang til Nytaaret.

Endnu kunne nye tiltrædende Abon-
nenter erholde alle de udkomne Num-
re af 2den Aargang. Ingen skandi-
navisk Sidste-Dages Hellig burde
være foruden den. Prisen er kun en
Dollar om Aaret i Forskud, da vi
ikke kunne forsyne flere nye Subskri-
benter med Kirkens Historie. Oplaget
deraf er nemlig forbi. Alle Ordre for
Bladet samt Pengeanvisninger bedes
adresserede til

ANDREW JENSON,

Salt Lake City, Utah.
P. O. Box 500.

mmå v

sff-^5^ — -^

,_£&

SafflDirøBBnBBHHHI!

-v+-?r- ^^-ii-«~^^=-^-^-5>^

^^•J^-V-^

ET HISTOEISK-BIOGBAFISK MAANEDSSKRIFT.

"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.

Nr. 8.

AUGUST 1883.

2DEN AARG.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 71.)

(1854— Fortsat.)

N. Nilson, Præsident for Skaane Kon-
ference, afgav ligeledes Rapport. Der
fandtes otte smaa Grene i Skaane,
foruden to længere oppe i Sverige,
samt 15 Ældster. Der behøvedes
ogsaa flere Missionærer. Brodrene i
hans Konference bleve ofte arresterede,
piskede og behandlede som Misdædere
efter Landets saakaldte kristelige Love;
men uanset alt dette folte han sig
dog tilfreds og glad i Arbejdet, da
Herrens Kraft og Aand gjorde sig
gjældende, saa at der havde hersket
taalelig Fred i Forsamlingerne, især
i MalmO, og de, som kom for at gjore
Forstyrrelse, bleve ofte slagne af
Sandhedens Magt. Den svenske Mis-
sion trængte formedelst Lovenes Haard-
hed og Embedsmændenes Ubarmhjer-
tighed til Brødre, som havde Mod og
som i Et og Alt vilde stole paa Her-
rens Kraft og Hjælp, og ikke vare
bange for denne Verdens Herrer,
eller for Fængsel, eller for Menneske-
nes uretfærdige Straffe.

Ældste J. Jørgensen, Præsident for

Fredericia Konference, ytrede sin

Glæde over Evangeliets Fremgang i

hans Arbejdsmark, men paa Grund af
8

dens store Udstrækning, idet dem ind-
befattede Fyen, Langeland og det
sydlige Jylland, krævedes der mange
og trofaste Arbejdere; han Ønskede
gjærne at erholde fire Ældster mere
end dem, han allerede' havde, hvis
muligt. De Hellige vare, eftersom de
lærte deres Pligter, villige til at betale
Tiende og ofre deres frivillige Gaver
til Emigrationsfondet og Tempel-
fondet. Skrifterne interesserede dtm
meget; Begjærligheden efter at læse
dem tiltog, og de spredte Lys og
Kundskab blandt de Hellige.

Præsidenten for Bornholms Kon-
ference, C. G. Larsen, ytrede i et
livligt Foredrag sin Glæde og Tak-
nemmelighed til Gud fordi han ku»de
fremstaa og bevidne, at Tilstanden
paa Bornholm var god. Herrens
Tjenere, som arbejdede der, og den
sttirste Part af de Hellige, vare tio-
faste ; de lede ikke saa megen For-
følgelse som forhen af de Udenfor-
staaende, thi Herrens Aand fifc alt
mere og mere Magt over Modstanden,
saa vel den, der kom fra Folket,
som den, der kom fra Religionslærere,
der ved kunstig Tale og løgnagtige
Historier sogte at modarbejde Lyset

114

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

og Guds Rige, som desuagtet skrider
frem. Han havde i det Hele de bedste
Forhaabninger om Missionen.

Ældste Erickson, som havde arbej-
det paa forskjellige Steder i Sverige,
forklarede, at han havde udstaaet
megen Trængsel og Forfølgelse, saa
vel af Folket som af Præsterne og
Øvrighederne. Sverige var et haardt
Land fordi man der ikke havde Frihed
til at dyrke Gud i Overenslemmelse
med Kristi Evangelium, men uagtet
den store Tvang, som herskede,
begyndte Flere i Sveriges mellemste
Provinser at annamme Troen og in-
teressere sig for vore Skrifter. Saa-
Iedes vare Nogle blevne døbte i Skara-
borgs Læn og ligeledes En i Stock-
holm. Udsigterne vare efter Omstæn-
dighederne taalelige, og Ældster med
friske Aands- og Legemskræfter vilde,
ifølge hans Mening, kunne udrette
meget godt paa den allerede aabnede
Mark.

Da Præsidenten for den norske
Mission, Ældste Knud Peterson, ikke
var tilstede, blev en af Ældste C. C.
A. Christensen affattet skriftlig Rap-
port oplæst for Raadet. Ifølge denne
Beretning var Tilstanden i Norge,
uagtet Lovenes Haarhed, temmelig
god og forhaabningsfuld. Om end Frem-
gangen i de først organiserede Menig-
heder ikke var saa glimrende, var der
dog organiseret en ny Gren i Kri-
stiania, der for Tiden talte 50 Med-
lemmer; ligeledes en mindre Gren i
Drammen. I Stavanger, hvor Knud
Peterson havde arbejdet en Tid, havde
man ogsaa faaet Indgang, og en Gren
var bleven oprettet, idet sex Individer
vare blevne døbte, og Ældste C. C. N.
Dorius var kaldet til at arbejde der-
steds. C. C. A. Christensen og John
F. F. Dorius arbejdede for Tiden i
Kristiania og Omegn, og Ældste
Mathias Olsen i Drammen. Herrens
Tjenere bleve en Gang imellem trak-
terede med j Vand og Brod, fordi de
prædikede Omvendelse og Daab til
Syndsforladelse, men de toge med
Glæde mod dette Traktement, der
forøgedes for hver Gang, de ankla-
gedes, og gik ud igjen for at forkynde

Frelsens Evangelium, taknemmelige
fordi de agtedes værdige til at lide
Trængsel for Kristi Skyld. De norske
Hellige vare trofaste, og Folket i
Almindelighed vilde gjærne hore Ordet,
dersom der var fuldkommen Religi-
onsfrihed. Ligesom paa alle andre
Steder vare Religionslærerne de vær-
ste til at modsætte sig Sandheden, og
eftersom de ikke selv kunde hæmme
den, toge de Politi og Fængsel til
Hjælp.

Præsident John Van Cotts Mening
var, at Sverige burde for Tiden deles
i tvende Konferencer, saaledes at den
mellemste Del af Landet, indbefattende
Stockholm, kom til at udgjøre en Kon-
ference for sig selv. Efter at Æld-
sterne Nilson og Ahmanson, ifølge Op-
fordring, havde udtalt deres Følelser
til Gunst for denne Forandring, blev
Forslaget paa Raadets sidste Dag en-
stemmig vedtaget, og den nyoprettede
Konference blev kaldet Stockholms Kon-
ference; den skulde begynde med Kal-
mar Gren og indbefatte det mellemste
Sverige tilligemed Hovedstaden. Det
blev endvidere bemærket, at den nye
Konferences nordlige Grænse kunde
udvides for Nærværende saa langt som
Herren behagede at aabne Vejen. Æld-
ste Jønson blev beskikket til at over-
tage Bestyrelsen af samme.

Ifølge den statistiske Rapport over
hele Missionen, som blev oplæst, fand-
tes der nu i Skandinavien 2447 Med-
lemmer. Af disse vare 1101 i Kjøben-
havns, 252 i Aalborg, [ 257 i Vend-
syssels, 241 i Fredericia, 103 i Lol-
lands, 114 i Bornholms, 189 i Brevigs
(Norge), 177 i Skaane og 48 i Stock-
holms Konference, samt 5 paa Island.
Efter at mange nyttige Lærdomme og
Instruxer vare blevne givne af Præsident
Van Cott, Ældsterne C. Widerborg og
J. A. Ahmanson samt flere af de andre
tilstedeværende Brødre, sluttedes Raadet
om Eftermiddagen den 30te.

1855.

BREV FRA JOHN VAN COTT.

„KjØbenhavn, d. 3die Januar 1855.
Præsident F. D. Richards.
Kjære Broder! Indlagt sender jeg

Erindringeb fra Missionen i Skandinavien.

115

Dem en statistisk Rapport over den
skandinaviske Mission. *
De vil deraf se, at omtrent 900 Sjæle
eie tillagte Menigheden ved Daab siden
d. 6te April. * * * Da vi
netop have afholdt Generalraad, i hvilket
vi horte fuldstændige Rapporter fra alle
Konferencerne, er jeg i Stand til at
kunne give Dem en Beretning om Mis-
sionens nærværende Tilstand.

I Norge medes Ældsterne fremdeles
med megen Modstand. De maa ofte
aflægge Besog til Fængslerne, inden-
for hvis Mure de leve paa Vand og
Bred for at have prædiket Evangeliet.
Men saa snart de komme paa fri Fod
igjen tage de med Glæde fat paany.
For hver Gang de arresteres bliver
Straffen storre. De underkate sig Lo-
vens Haand uden at knurre, betale
Gjælden, men ere fremdeles lydige til
deres Mesters Kaldelse og vedblive at
prædike Evangeliet med usvækket Iver.
Deres Arbejde krones med Held; Sand-
heden bryder frem tilhejre og ventre,
et betydeligt Antal er indgaaet i Pagt
med deres Gud, og Udsigterne ere
lovende. Der findes nu 50 Hellige i
Kristiania, hvilke ere forenede og glæde
sig meget i Sandheden samt skue fremad
med Tro til den Dag, da disse store
Hindringer skulle blive fjærnede, saa at
Evangeliet uhindret maa blive prædi-
ket. * * *

I Sverige gaar Herrens Værk fremad,
skjondt Modstanden er stor. Embeds-
mændene, som der forvalte Lovene,
ere ikke halvt saa humane som Øvrig-
hedspersonerne i Norge, hvor de ikke
alene ere beskedne, men vise endog
vore Ældster en vis Grad af Agtelse.
Dette kan ikke siges om Ovrigheden
i Sverige, thi der behandles Ældsterne,
dersom de komme under dens Behand-
ling,ved alle Tilfælde lig Tyve og Rovere,
og de ere sikre paa at blive lænkede
sammen med en Tyv, dersom en Saa-
den haves ved Haanden; hvis ikke,
benyttes den næstværste Forbryder. En
saadan Behandling, der gjentages atter
og atter, lære Ældsterne at gaa forsigtigt
tilværks. Desuagtet have de ved Udhol-
denhed faaet omtrent 140 dobte siden d.
6te April og oprettet en ny Gren. Vi have

nu ogsaa organiseret en ny Konfe-
rence i Sverige. Den indbefatter Stock-
holm, hvisaarsag vi kalder den Stock-
holms Konference. Jeg har beskikket
en Præsident og raadt ham til at
nedsætte sig som Haandværksmand
(han er nemlig Skrædder), saa at de
ikke kunne drive ham bort, og paa
samme Tid vaage over Konferencen
og udbrede Værket ved alle mulige
Midler. Og eftersom det trykte Ord
er en væsentlig Hjælp for Sandhedens
Udbredelse er jeg i Færd med at lade
SandhedsrOsten oversætte paa Svensk,
og jeg agter at trykke 2000 Exemplarer
til Udbredelse i Sverige, hvor jeg
haaber, at Skriftet vil gjOre meget
godt. Rapporterne fra de forskjelli-
ge Konferencer i Missionen ere opmun-
trende. Alt er Enighed, Fred og Frem-
gang. De Hellige have uindskrænket
Tillid til Præstedømmet samt ere for-
enede og lydige og arbejde flittigt for
Værkets Udbredelse. Allevegne, hvor
vi have faaet Fodfæste, udvides vore
Arbejdsmarker. Baade i Stæderne og
paa Landet findes der Mange, som
undersøge Sagen, og her i KjOben-
havn er vor Sal overfyldt hver Sab-
bat. Ni fik Haandspaalæggelse sidste
Sondag. Fremmede overvære Forsam-
lingerne med Ojensynlig Interesse, og
Mange kjObe vore Skrifter. Alt ud-
viser, at Sagen vil trives og gjOre
Fremgang. Værket er Herrens, og In-
tet kan standse hans Haand, indtil
hans Hensigter blive fuldbyrdede.
* * John Van Cotl".

STRÆNG VINTER.

Vinteren i 1 854—1 855 var temmelig
haard i Skandinavien, hvilket foraar-
sagede betydelig Arbejdsloshed, der
igjen havde Mangel og Ned til Folge
iblandt den arbejdende Klasse. Da de
fleste Hellige vare fattige, er det en
Selvfolge, at de maatte dele Skjæbne
med de Ovrige, thi paa samme Tid som
Arbejdet slap op for de Fleste bleve
Fedemidlerne dyrere, eftersom al Sefart
standsedes i flere Maaneder paa Grund
af Is i Farvandene. Oresund frCs
saaledes aldeles til, saa at der blev
betydelig Færsel mellem Sverige og

116

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Sjælland paa Isen. Ikke forend midt
i April Maaned (1855) kunde Sofarten
paa KjObenhavn atter begynde, og
endnu senere blev den aabnet fra Stock-
holm og Kristiania.

ÆLDSTERNE FORF6LGES I SKAANE.

Ffllgende Brev er oversat fra „Mil-
lennial Star", 17de Aarg., Side 492
osv:

„Kjflbenhavn, d. 13de Juli 1855.
Præsident F. D. Richards.

Kjære Broder! Indlagt sender jeg
Dem den skandinaviske statistiske Rap-
port for Halvaaret, endende d. 30te
Juni. * * * De vil se, at

450 ere blevne dflbte og sex nye Grene
oprettede i Lfibet af Halvaaret. Hvor
meget den haarde Vinter og sammes
almindelige Foiger har tjent til at
hindre Værkets Udbredelse, kan De
selv bedomme ligesaa godt som jeg;
men hvis der var Intet værre end det-
te, kunne det betragtes som noget
Ubetydeligt. Men vi have noget Værre
at kæmpe med. Paa mange Steder
blive nemlig Bredrene jagede som om
de vare vilde Dyr, og de, sorn med
Glæde vilde huse Brodrene, der ere
ude paa Missioner, og afhjælpe deres
Fornødenheder, vove i mange Tilfælde
ikke at gjOre det, paa Grund af de
strænge Love, som existere, og den
Lyst, som Mange udvise med Hensyn
til at sætte dem i Kraft. Landets
Love beskytte Præsterne, og da disse
ikke have andre Modstandsvaaben,
med Undtagelse af Ltigne, benytte de
sig af Lovene, og de ere altid Ho-
vedlederne ved alle Retsforfølgelser.
Love, som have været unyttige 1 flere
Tidsaldere, biinges nu i Brug, efter-
som de nuværende ikke svare til Hen-
sigten for at kunne gjennemføre disse
lfinnede Præsters djævelske Planer,
hvilke Præster ere bange for at tabe
deres Flok alier rettere deres aarlige
LOnning.

Mange af Brodrene ere blevne ar-
resterede og landsforviste fra Sted til
Sted; Andre have været mulkterede
og fængslede, hvilket Sidste i Særdeles-
hed er Tilfældet i Skaane Konference.
I LObet af Marts Maaned blev en

Broder ved Navn Isgren dersteds
arresteret, kastet i Fængsel og deref-
ter fremført for Retten, hvor han blev
domt til at skulle betale en stor Mulkt
for ingen anden Forbrydelse, end at
han havde prædiket Evangeliet og
ladet en Forsamling afholde i sit Hus.
Ligeledes bleve tre andre Brfldre ar-
resterede, nemlig Lars Larson, P. Jon-
son og O. Mattson. De bleve trans-
porterede til en Kro, og medens de
vare under Bevogtning bleve de en hel
Nat udsatte for de groveste Fornær-
melser. Nogle af deres Forfølgere
vilde tvinge dem til at drikke Bræn-
devin og foreslog tillige, at man skulde
gjennemprygle dem ; men Andre traad-
te frem til deres Forsvar og vilde ik-
ke tillade det. To af Brodrene bleve
tilsidst frikjendte, medens Broder Lar-
son bragtes til Malnrfø, indesluttet i
Fængsel i flere Dage og derpaa sat
paa fri Fod. Nogle faa Dage der-
efter fangede de Konferencepræsidenten
Nils Nilson paa samme Sted. Man
truede ham paa Livet, men medens to
Mænd vare i Færd med at føre ham
til den samme Kro, hvor man tidligere
havde havt de andre Brodre, spillede
han dem et Puds. 1 et ubevogtet
Ojeblik slap han nemlig ud af deres
Hænder, og da han var hurtigere til—
bens end de, kunde de ikke indhente
ham. I deres Ærgrelse herover grebe
de en anden Broder, som boede i
Nabolaget, og bankede ham frygteligt.
Broder C. A. Stenstrom blev i Juni
Maaned arresteret i Nærheden af Halm-
stad, fængslet en kort Tid og deref-
ter transporteret til sit Hjem. Mange
Andre ere i den senere Tid blevne
bragte frem for Retten, fordi de hav-
de ladet afholde Forsamlinger i deres
Huse, og Andre, fordi de havde over-
været disse Forsamlinger. Øvrighe-
den behandler dem som om de vare
store Overtrædere og har mulkteret
nogle af dem fra 30 til 120 svenske
Rigsdaler hver. Den 26de Juni blev
Broder A. Isgren arresteret og domt
til 25 Dages Fcengsel paa Vand og
Brod. Mange flere af Brodrene for-
vente en lignende Behandling, og jeg
er netop kommen til Kundskab om,

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

117

at Ældste A. Nyborg- ogsaa blev ar-
resteret d. aden ds. og dømt til 25
Dages Fængsel paa Vand og Brod.

I Malmo, hvor Missionærerne hidind-
til have holdt store Forsamlinger hver
Søndag, og hvor Folket lagde stor In-
teresse for Dagen over for Værket, og
Mange tillagdes Menigheden, har Poli-
tiet, formedelst Præsternes Tilskyndelse,
opbrudt Mederne og forbudt de Hellige
at forsamle sig i større Antal end Loven
tillader, nemlig 10 paa Sted. Politiet
har advaret Brodrene om ikke at aabne
deres Hu^e til Afholdelse af Forsamlin-
ger ; thi dersom de gjore det, udsætte
de sig for en Mulkt af 300 svenske Rigs-
daler. Følgen heraf er, at en Mængde
smaa Forsamlinger afholdes for at sikre
sig inden for Lovens Grænser, men de
ere mindre offentlige end tidligere.

I Malmø og paa andre Stedei hengaa
ikke mange Dage uden at en eller riere af
Brodrene bliver slaaet omkuld paa Ga-
den ; Andre blive stenede ogderes Klæder
revne af de Ugudelige, som uubryder :
"Mormonerne have ingen Ret"; og dette
er visselig Sandhed paa Steder, hvor et
lønnet Præsteskab regjerer. Men uag-
tet alle disse Tildragelser findes der
mange Opiigtige, som onske at tjene
Herren, og de ville blive indsamlede i
Faarestien.

EN GREN OPRETTES I STOCKHOLM.

I Stockholms Konference er Forfol-
gelsen ikke saa stor. I Lobet af Vinte-
ren og Foraaret beskikkede jeg fire
Brodre til at gaa did og arbejde. En
Gren, bestaaende af otte Medlemmer, er
bleven organiseret i Stockholm. Ikke
saa faa undersøge Sagen, og der findes
mange Baptister, som ere meget nid-
kjære for deres Religion og have ofret
Meget for deres Troes Skyld. Vore
Brodre have samtalet med adskillige af
dem, og en af deres Præster indbod to
af vore Missionærer til at komme og
have en Samtale angaaende vor Reli-
gion. Da de ankom til det bestemte
Sted fandt de to andre Baptistpræster
nærværende. Sex Timer anvendtes
til Debat angaaende vor Religions Prin-
ciper, og Præsterne, som ikke kunde
modstaa saa store Bibelsandheder, kom

omsider til den Slutning, at der stod
temmelig meget "Materielt" i Forbin-
delse med "Mormonernes" Lærdomme.
Bi od rene i Sverige virke med megen
Nidkjærhed, og jeg har god Tro til, at
Herrens Væik vil vinde stor Udbredelse
der i Landet.

VÆRKET TRIVES I NORGE.

Efterretningerne fra Norge tyde paa,
at Værket dersteds aldrig har været i en
mere blomstrende Forfatning end nu for
Tiden. I Krisliania afholde Brodrene
(uagtet det er imod Loven) offentlige
Forsamlinger, hvilke ere godt besøgte.
Politiet er overbærende og sige : "Lad
Mormonerne være i Fred ; de ere skik-
kelige, mene det godt og forvolde os
intet Besvær." Jeg antager, at Politiet
vil vedblive at være gunstig stemt imod
os indtil Præsterne træde frem.

Uagtet Loven ikke sættes i Kraft i
Krisliania er dette dog Tilfældet paa an-
dre Steder. 1 Frederiksstad blev Ældste
J. Johansen arresteret i Januar Maaned
og mulkteret 40 Specier, som han betalte
med Fængsel paa Vand og Brød. Lærer
Fleishe.r (?) blev ogsaa mulkteret 10
Specier, hvilke han betalte paa lignende
Maade. Ligeledes blev P,ræst B. Peter-
sen arresteret og sad i Fængsel fra den
20de Januar til den 15de Marts; dog fik
han kun Vand og Bred i fem Dage. I
Marts (?) Maaned bleve Ældsterne C. C.
A. Christensen og C. C. N. Dorius arre-
sterede og senere mulkterede. Alle
disse Mulkter osv. bleve Brodrene
idømte fordi de havde prædiket Evan-
geliet og forrettet Daabsordinancen.

EVANGELIETS FRFMGANG I DANMARK.

I Danmark er der storre Frihed, men
alligevel er der betydelig Forfølgelse
paa mange Steder. Forsamlinger ere
blevne opbrudte hist og her, og mange
af Brødrene, som have været ude paa
Missioner, vide hvad det betyder at blive
arresteret og fængslet med det Privile-
gium at leve paa Vand og Brod. Over
20 have været arresterede i Kjoben-
havns Konference siden min Ankomst
her til Landet. Nogle have sat i Fæng-
sel i flere Uger, og Andre ere blevne
transporterede til deres Fødebyer eller

118

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

stadige Opholdssteder. Nogle af dem ere
dog sendte tilbage til deres beskikkede
Arbejdsmarker og Forholdsregler tagne
for at de ikke atter skulle blive bortviste.
Disse Arrestationer have fundet Sted
under Beskyldning af Løsgængeri,
eftersom det ikke var muligt at finde
nogen anden Lov, der kunde naa dem.
Men uagtet Mørkets Magt er stor, og
Modstanderen virker uafbrudt ved Hjælp
af sine Haandtlangere (de lønnede Præ-
ster) for at standse Herrens Værk, gjør
det alligevel Fremgang. Nye Arbejds-
marker aabnes med gode Udsigter, nye
Medlemmer tillægges Kirken hele Tiden,
og mange Fremmede lytte til Vidnes-
byrdet. Brodrene af Præstedømmet ere
i Almindelighed meget trofaste og paa-
lidelige, og de have min fulde Tillid ;
thi jeg kan bevidne, at de arbejde tro-
fast for Guds Riges Opbyggelse. Naar
Noget forlanges af dem, tage de fat
med forenede Kræfter, og de Helliges
Samvirken tilligemed de gode Følelser,
som gjøre sig gjældende, og Guds Kjær-
lighed i deres Hjærter, bevirker, at de
gjØre alt det Gode, de kunne. Vore
Skrifter læses med Interesse af de
Hellige samt mange Fremmede og gjØre
meget godt. Vi have gjort alt muligt
for at udsprede det trykte Ord, og i de
sidste sex Maaneder er Meget blevet
gjort i denne Henseende i Forbindelse
med det mundtlige Vidnesbyrd og andet
Arbejde. Herren vdd. hvad Frugter det
vil bære, og uagtet de Døbtes Antal
ikke er saa stort, som jeg kunde have
ventet, vil jeg, ifolge min Dømmekraft,
vove at sige, at Missionen er i en sund
og blomstrende Forfatning og har gode
Fremtids Udsigter. I Kjobenhavn have
vi vel besøgte Forsamlinger hver SØn-
dag, og der hersker god Orden. Mange
Fremmede overvære Moderne og lytte
til vor Prædiken med tilsyneladende
Interesse. * * *

John l 'an Cott.

DANIEL SPENCERS OG JOSEPH
A. YOUNGS BESØG.

Den 9de September ankom Daniel
Spencer, Raadgiver til Præsidenten for
den europæiske Mission, Joseph A.
Young, Præsident Brigham Youngs

ældste Son, og Hector C. Haight (der
kom lige fra Utah og afløste senere John
Van Cott som Præsident for den skan-
dinaviske Mission) til KjØbenhavn.
De to Førstnævnte kom over paa et
Besøg, hvorom Ældste Daniel Spencer
giver folgende Beretning i et Brev, som
han den 17de Oktober 1855 skrev til
Præsident Franklin D. Richards :

"Den 6te September Kl. 3 Eftra.
gik vi (Spencer Haight og Young) om-
bord paa Dampskibet <cEagle" og afsej-
lede strax fra Hull. * * * Den 9de kunde
vi se den danske og svenske Kyst. Vi
gjorde et kort Ophold i Helsingør, en
dansk Kjobstad, beliggende omtrent 20
Mile (eng.) fra KjØbenhavn, og fortsatte
derpaa Sejladsen til sidstnævnte Stad,
hvor til vi ankom omtrent Kl. 7 om Afte-
nen. Efter at Kaptejnen havde affyret
to Kanoner, kastedes der Anker et kort
Stykke fra Land. Derpaa forlod han
Skibet i en liden Baad og gik iland for
at melde vor Ankomst og Navne til
Politiembedsmændene. Da han kom
tilbage sendte han os iland. I det vi
stege op fra den lille Baad mødte vi
Ældste Van Cott, der modtog os med
stor Venlighed. Han havde ventet paa
os nede ved Havnen (Toldboden) hele
Dagen. Efter at Toldbetjentene havde
undersøgt vore Haandkufferter begave
vi os til Ældste Van Cotts Kontor, hvor
vi forestilledes for vor værdige Broder
Ældste Widerborg og adskillige andre
Brodre, som ventede paa vor Ankomst.

De syntes alle at være saa glade over
at se os, uagtet de ikke kunde tiltale os
paa et Sprog, som vi forstode ; men ved
Hjælp af Van Cott og Widerborg, der
gjorde Tjeneste som Tolke, lærte vi
Bredrenes Følelser at kjende. Efter et
kort Ophold paa Kontoret bleve vi led-
sagede af Æklsterne Van Cott og Wider-
borg til Sidstnævntes Bolig, hvor vi node
en venlig Modtagelse at Sostrene
Widerborg og Nielsen, der strax be-
redte os en udmærket Aftensmad, hvor-
paa vi forfojede os til vort Logis.

Tidlig den folgende Dags Morgen
aflagde mange af Sostrene os Besøg ; de
bragte os Æbler og Pærer samt indbøde
os til at komme og spise hos dem. Her
vilde jeg gjærne nævne Navne, men den,

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

119

Kjærlighed og Gjæstfrihed, som vi
sidenefter bleve tildelte af de skandi-
naviske Hellige, var saa almindelig
overalt, hvor vi færdedes, at det vilde
være uretfærdigt at nævne En, uden at
omtale dem alle. Jeg vil derfor kun sige,
at de hele Tiden, medens vi opholdtos
iblandt dem, gjorde alt muligt for vor
Behagelighed og Hygge samt for at
gjore os lykkelige.

De forste tre Dage anvendte vi til at
bese KjØbenhavn og besoge de derboen-
de Hellige.

Den 13de bleve vi af Ældste Van Cott
og Broder Liljenqvist, Præsident for
Kjøbenhavns Konference, indbudte til
at besøge nogle af Grenene paa Syd- og
Vest-Sjælland, omtrent 14 danske Mile
fra KjØbenhavn. Følgelig rejste vi Kl.
8 om Morgenen med Jærnbanen til
Roeskilde. Her besøgte vi Domkirken,
hvor vi saa' nogle af de prægtigste
Monumenter, som jeg nogensinde har
set ; det blev os fortalt, at mange af dem
havde kostet \ Million amerikanske Dol-
lars hver. De vare tilvirkede af det
fineste Slags italienske Marmor, og ud-
styrede med næsten utallige Billeder,
udgravne paa den kostbareste Maade.
Desforuden var Bygningen forskjonnet
med en stor Mængde Billedhuggerar-
bejde af de bedste Kunstnere. Vi
besøgte ogsaa Prinsens Palads, hvor
en rig og smuk Samling af Billeder op-
bevares.

Kl. 11 Form. forlode vi Roeskilde og
rejste med den kongelige Postvogn
omtrent 24 engelske Mile til en Landsby,
hvor der fandtes en liden Gren af Kir-
ken, med hvis Medlemmer vi holdt For-
samling om Aftenen og nøde en kjærlig
Modtagelse. Vi talte alle i Mødet, og
Ældste Van Cott var vor Tolk. Efter
Forsamlingen bleve Ældsterne Van Cott
og Young inviterede til at overnatte hos
en rig Gaardmand, og de fulgte strax
med ham hjem. Dagen efter ledsagede
denne Mand og hans Hustru os til en
anden Forsamling, som afholdtesomtrent
18 engelske Mile der fra, og hvor en stor
Mænade Hellige og Fremmede vare til-
stede. Herrens Aand var i rig Fylde
udgydt over os, hvisaarsag vi havde
en interessant og nyttig Forsamling.

Nævnte Gaardmand er tilligemed sin
Hustru siden bleven dobt.

Den 15de rejste vi omtrent tredive
engelske Mile til Kjobstaden Hol-
bæk, hvor vi overnattede hos Broder
Nils Garff, der behandlede os meget
venligt.

Den 16de, som var Sabbat, overvæ-
rede vi en særdeles god Forsamling med
en Mængde Hellige, der vare overmaade
glade over vort Besog og syntes uvillige
til at skilles fra os.

Den 17de begave vi os paa Rejsen
tilbage til Kjobenhavn, idet vi toge en
vestligere Retning langs Fjorden til
Roeskilde. Ved de danske Kyster ses
hist og her store Høje, der, efter hvad
man fortalte os, indeholde de jordiske
Levninger af dem, som i Oldtiden faldt 1

Slat.

Kl. 1 om Eftermiddagen

ankom vi til Roeskilde, efter at have
rejst omtrent 40 engelske Mile. Her
skiftede vi Befordringsmidler, idet vi
efterlode Fjædervognen og toge med
Jærnbanen til Kjobenhavn, hvor vi ind-
traf Kl. 4 Eftm. Paa vor Tur havde vi
rejst over 100 engelske Mile giennera
Oens Agerdyrkningsdistrikter. Landet
er i en fortrinlig Kulturtilstand og er
meget smukt. Paa sine Steder ser man
Egne, der have meget tilfælles med det
vestlige Amerikas Sletter, medens man
paa andre Steder har bolgeformige
Landskaber, og hist og her Skove, som
Indbyggerne have anlagt. Markerne
ere i Almindelighed ikke indhegnede,
og Folket tojre deres Heste, Køer og
Faar paa Kløvermarkerne for at græsse.
Agerdyrkningsmaaden og Avisredska-
berne, som nu ere i Brug, maa vist have
havt sin Oprindelse for flere hundrede
Aar siden, med kun liden eller ingen
Forbedringer siden. Det Samme kan
siges om det danske Folk i alle deres
forskjellige Livsbeskjæftigelser, for saa
vidt som jeg havde Lejlighed til at
kunne bedømme dem.

Da Konferencemodet for Kjøbenhavns
Konference skulde afholdes den 19de til-
bragte vi Lørdagen med at besoge de
Hellige og bese Stadens offentlige An-
læg og Lysthaver, hvilke vi fandt meget
smukke.

(Fortsættes.)

120

Redaktionsbemærkninger.

JmtgeriMfemm,

Et Maanedsskrift.

ANDREW JENSON,

Redaktttr og Udgiver.

SUBSKRIPTIONSPRIS:

En Dollar og fem og tyve Cents om Anret
i Forskud, med sex Præmieblade.

En Dollar for Bladet alene.

Salt Lake City,

August 1883.

BRODERKJÆRLIGHED.

Den frygtelige Ildebrand og Explosion,
som Natten mellem den 20de og 21de Juni
her i Staden odeiagde Ejendom til en
Værdi af omtrent 90,000 Dollars, var el
næsten ruinerende Slag til flere af vore
Brodre, hvoiaf kun Enkelte havde
assureret for mindre Belob i Forhold
til Tabet. Iblandt de Hjemsøgte kunne
nævnes vore Landsmænd Sørensen og
Carlquist, som mistede næsten hele
deres Oplag af Mftbler og reddede ikke
en Gang deres Regnskabsboger. Des-
uagtet ville de den iste August aabne
en ny Møbelforretning i Nr. 1231, First
South Street, hvor de, atter faldbyde
Varer, som de siden Branden have mod-
taget fra Osten.

Vi Ønske at henlede vore Læseres Op-
mærksomhed paa dem og bruge vor Ind-
flydelse til deres Bedste, idet vi betragte
det som en broderlig Pligt for deres
Venners og Brødres Vedkommende, at
de hjælper dem til atter at sætte deres
Forretning i Gang, efter den lidte Skade,
ved at unde dem deres Sonning.

] Forbindelse hermed ville vi ogsaa
nævne Brodrene H.B Clawson og C. R.
Savage, som efter Branden have aabnet
Forretninger paa andre Steder i Byen.
Clawsons Tab ved lldsvaaden belob sig
til omtrent 30,000 Dollars og Savages til
henimod 12,000 Dollars. Disse tilli-
gemed andre Skadelidte ere vor Sog
ning værd, og vi have saaledes her en

ypperlig Lejlighed til at vise vor sande
Broderkjærlighed.

KIRKENS HISTORIE.

Siden Trykningen af Mokgenstjer-
nens sidste Numer har vi havt Planen om
Udgivelsen af Kirkens Histoi ie under mo-
den Overvejelse, og vi er tilsidst kommen
til den Slutning, at det vil være heldigst,
baade for vort eget og Abonnenternes
Vedkommende, at sælge de sidste sex
Ark af samme uafhængig af Morgen-
stjernens 3die Aargang, og saaledes
ikke gjore Fortsættelse af Subskriptio-
nen paa Bladet til Betingelse for Erhol-
delsen af nævnte Numre, der ere værd
50 Cents med Porto iberegnet. Vi for-
venler al blive helt færdig med Tryk-
ningen af Værket til den iste Oktober,
hvisaarsag alle Abonnenter kunne er-
holde samme fuldstændigt ved forinden
eller senere at indsende Ordre desan-
gående til vore Agenter og: betale de
50 Cents ved Numrenes Modiagelse, eller,
om de skulde foretrække det, ved Indle-
veringen af deres Ordre. Hvis der findes
Nogen, som ikke interesserer sig for at
komme i Besiddelse af de sidste Ark,
vil vi gjærne opkjobe de af Saadanne
modtagne forste Ark ved at tage dem i
Afbetaling paa vort Blads 3die Aargang;
thi der har allerede været en Del Efter-
spørgsel efter nævnte Ark, uden at vi
have været i Stand til at kunne tilveje-
bringe dem. Vort Oplag af Kirkens
Historie, 2000 Expl. stort, har nemlig
vist sig at være for lille.

Vi ville give 50 Cents for de Numre,
som Abonnenterne have modtaget eller
tilkommer med MORGENSTJERNENS iste
og 2den Aargang, hvis de ere rene og
ubeskadigede, og de kunne indleveres til
vore respektive Agenter, der ville paase,
at Paagjældende faar den lovede Erstat-
ning. Det tør haabes, at denne Ordning
vil give almindelig Tilfredshed. Ved
saaledes enten at kjobe eller sælge, og
holde alle Arkene samlede, mene vi at
kunne bevare de 2000 Expl. fra Under-
gang, og vi tillade os endvidere at raade
Enhver, som sikrer sig Værket, til strax
at lade Arkene indbinde i en Bog, enten
særskilt eller sammen med Joseph
Smiths Levnetslob.

Niels Wilhelmsens Biografi.

121

INDBINDING AF BOGER.

Vi besOrge Indbinding af Bøger til
røgende Priser, alt efterBindets Beskaf-
fenhed:

Joseph Smiths Levnetslfib: 35 Cents,
60 Cents og 1 Dollar.

Kirkens Historie: 35 Cents, 50 Cents
og 75 Cents.

Joseph Smiths Levnetslob og Kir-
kens Historie i et Bind: 50 Cents,
75 Cents og 1 Dollar og 25 Cents.

Notitser. „Preceptor" er Navnet paa
en nylig udkommen lille Bog, skreven af
Eldste John Nicholson, til Vejledning
for unge Studerende, angaaende Evan-
geliets fOrste Principer. Vi anbefaler
den paa det Bedste til de skandinaviske

Hellige, som kunne læse Engelsk.

Indbundne Expl., af Joseph Smiths
Levnetslob til $ 2.50 og $ 3 00 pr. Expl.,
findes.til Salgs paa Morgenstjernens
Kontor. Ingen flere sælges forelflbig
paa maanedlige Afdrag.

NIELS WILHELMSENS BIOGRAFI.

(Fortsat fra Side 110.)

Hvor ofte indprentede Du mig ikke
Gudsfrygt i mit barnlige Sind? Jo, Du
lærte mig at bede til min Gud. Du er
fri for Ansvar. Du gjorde Alt for at op-
drage mig i Tugt og Herrens Formaning.
Jeg har siden staaet ved dit Gravkam-
mer, som gjemmer dit Stuv, med det
glade Haab og den faste Overbevisning
i mit Hjætte, at Du er gaaet ind til din
Guds Hvile, og en Gang skulle vi samles
for ikke mere at adskilles. Fred med
din Aand!

Tre Aar hengik, Krigen var forbi ; den
endte med Sejr til de danske Vaaben,
og der var atter Fred i gamle Danmark.
Min Stilling var forbleven uforandret
indtil jeg den 24de August 1852 blev per-
mitteret fra Militærtjenesten. Der ind-
traadte nu et nyt Afsnit i mit Liv. Jeg
var civil Mand og havde ingen For-
bindelse med Nogen; men idet jeg saa-
ledes stod ene og alene begyndte jeg at
tænke paa Fremtiden, og det forekom
mig, at det var paa hoje Tid, at jeg lagde
en bedre Grundvold end den, jeg tidligere
havde bygget paa. Efter min Permis-
sion tog jeg Tjeneste hos Kammerherre
Heltzen, hos hvem jeg tidligere var Op-
passer, da han var Premiermajor i
Strandgadens Kaserne. Jeg var hos
ham i omtrent tre Maaneder; men da
jeg ikke yndede at være Tjener, beslut-
tede jeg at ombytte Liberiet med en
Haandværkerdragt, hvorfor jeg gav mig

i Lære hos Murmester Arentzen, hos
hvem jeg gjorde Svendstykke som Mur-
svend og blev meddelt Lærebrev den
28de Oktbr. 1853.

En Tid i Forveien havde jeg forlovet
mig med min nuværende Hustru Ane
Kirstine, fedt Nielsen, med hvem jeg
havde været bekjendt i nogle Aar, og
den 5te Maj 1854 bleve vi ægteviede som
Mand og Hustru i Vor Frue Kirke i
Kjobenhavn.

Jeg arbejdede nu med mit Haandværk
og folte mig lykkelig i mit Hjem. Jeg
havde god Fortjeneste, og min Opmærk-
somhed var hovedsagelig henvendt paa
det Timelige. Imidlertid aflagde jeg i
Pintsen i Forening med min Hustru et
Bestig hos hendes Forældre i Haugerup;
hendes Faders Navn var Mathias Hem-
mert, og han havde en Stenhugger ved
Navn Ludvig i Logis, med hvem jeg om
Aftenen samtalede meget om Religion;
men uagtet jeg troede mig i Besiddelse
af gode Kundskaber, slog han mig altid
af Marken med bibelske Sandheder.

Jeg arbejdede i Forening med en Mur-
svend ved Navn C. C. Christensen, der
ogsaa holdt af at tale om Religion. Han
omtalte et Samfund, kaldet de Sidste-
Dages Hellige, som foregav at have an-
nammet Myndighed fra Gud ved Aaben-
baring og debte omvendte Mennesker til
Syndsforladelse. Han sagde, at han
troede, at de forkyndte Sandheden, thi

122

Niels Wilhelmsens Biografi.

han havde besflgt deres Forsamlinger i
en lang Tid og havt Adgang til deres
Raadsforhandlinger, og han indbod nu
mig til at gjore ham Selskab næste Gang
han gik, hvilket jeg ogsaa lovede at ville
gjore, uagtet jeg den Gang ikke troede,
det var Noget, som vedkom mig. Det
var en Mandag Aften Kl. 8 — Datoen
erindrer jeg ikke — at jeg lovede at ville
mode Christensen ved Skandinavisk
Hotel, hvor de Hellige den Gang havde
Forsamlingssal i Mellembygningen. Jeg
kom lidt for ham og gik straxop; men
da jeg kom til D6ren blev jeg spurgt, om
jeg var Medlem af Samfundet. Jeg
svarede naturligvis nej. Ja, saa kunde
jeg ikke komme ind. Jeg vendte derpaa
om for at gaa ned, men paa Trapperne
mfidte jeg Christensen, hvem jeg fortalte
min Skjæbne. Han troede mig ikke, og
gik derfor ogsaa op, men han maatte
snart erfare Sandheden af mine Ord ved
at blive transporteret udenfor med et
Par kraftige Næver. Med ikke de bedste
Folelser gik vi nu begge hen ad Gothers-
gade; med Et standsede Christensen og
udbrod: <Jeg har mange Gange hort
dem prædike'om, at de handle i Lyset,
men nu maa jeg tilstaa, at de handle i
MOrket". Jeg svarede, at vi burde gaa
tilbage og spflrge om, hvorfor vi ikke
maatte komme ind og bebrejde dem fordi
de handlede i Mtfrket. Vi bleve ivrige i
Sindet og gik tilbage, hvorpaa vi ved
Dfiren bleve underrettede om, at Pobelen
havde forstyrret deres Forsamlinger, og
derfor havde de besluttet, ikke at indlade
Nogen, som ikke tilhorte Samfundet;
men da vi lovede Fred, bleve vi indladte.
Forsamlingen var omtrent forbi da vi
kom ind. Jeg anmodede Dørvogteren
om at faa den Mand i Tale, som var
Hoved for deres Forsamling, hvilket
blev mig tilladt. Denne Mands Navn
var O. N. Liljenqvist. Han forklarede
mig Aarsagen, hvorfor vi i Begyndelsen
bleve nægtede Adgang og sluttede med:
((Kom i Herrens Navn, saa ofte I ville,
naar I komme med Fred". Disse Ord
havde stor Indflydelse paa mig.

Næste Gang, jeg kom i de Helliges
Forsamling, er mig en mindeværdig Dag.
Jeg blev gjennemtrængt af saadanne
Folelser, som jeg umulig kan udtrykke

eller beskrive. Efter at de havde sunget
om ((Zions Haab" og derpaa bojede deres
Knæ for Herren og aabnede Forsamlin-
gen med B8n, ffllte jeg Lyst til ogsaa at
ville boje mig, men jeg vovede det ikke.
Efter Bonnen fremtraadte en Mand, der
syntes at tilhore Arbejdsklassen, og bar
Vidnesbyrd om det sidste Dages Værk,
som Gud havde begyndt paa Jorden, og
hans Ord fandt Indgang til mit Hjærte,
thi den Helligaand virkede allerede paa
mig. Han sagde, at Herren havde
aabenbaret sig fra Himmelen, og at hans
Bud lod til alle Mennesker, at de skulde
omvende sig fra det Onde og blive dObte
i Vand til deres Synders Forladelse af
En, som havde Myndighed fra Herren.
Jeg ftilte mig overvundet af denne Sand-
hed, thi Aanden vidnede for mig, at jeg
var en Synder; og jeg lovede i mit stille
Sind, at jeg vilde omvende mig frådet
Onde. Jeg fttlte mig uvilkaarlig til-
trukket af dette Folk og gik bort med
Glæde samt med den faste Beslutning,
at jeg nærmere vilde undersOge Lær-
dommen, og dersom den var Sandhed,
vilde jeg adlyde den.

Imidlertid kom min Svigermoder ind
fra Haugerup og var meget bedrovet,
„thi", sagde hun, ,,min Mand (Hemmert)
begynder at blive Hellig, og jeg kan ikke
være i Huset' for dette hellige Pak; han
vil gaa over til Mormonerne og rejse til
Amerika". Hun vilde nu raadfore sig
med mig, om hvad hun skulde gjore.
Jeg svarede hende, at hun blot skulde
forholde sig rolig og ikke være saa æng-
stelig, thi „Mormonismen" var ikke saa
slet, som hun forestillede sig; og for
Husfreds Skyld raadede jeg hende til
at lade hendes Mand have sin egen
Villie. Jeg lod hende imidlertid ikke
forstaa, at jeg selv havde Tro paa samme
Lære. Hun blev meget forbauset over
mine Ord, thi hun havde forventet den
samme Dom fra mig, som hun selv havde
fældet over sin Mand. Forovrigt rejste
hun trostet hjem, thi hun havde stor Til-
lid til mine Ord.

Jeg fdlte mig nu bekymret over, hvor-
ledes min Hustru vilde blive tilmode,
naar hun erfarede, at jeg havde Tro paa
uMormonismen'\ En Sdndag tog jeg
hende med ned i Byen (vi boede nemlig

Niels Wilhelmsens Biografi.

123

paa Nørrebro), og da vi vare komne til
Skandinavisk Hotel, spurgte jeg hende,
om hun ikke havde Lyst til at hore
uMormonerne". Hun svarede: „Mormo-
ner, hvad er det?" Jeg forklarede, at
det var et helligt Folk, og det var godt
at hore deres Prædiken. Vi gik da op
og overværede Forsamlingen ; min Hu-
stru sad med spændt Opmærksomhed
hele Tiden, hvorover jeg følte stor
Glæde. Jeg kjøbte en SandhedsrØst, og
da jeg, idet vi gik ned, spurgte min
Hustru, hvorledes hun syntes om det,
svarede hun, at det var jo sandt altsam-
men og Guds Ord. Vi ransagede der-
efter begge flittigt i Bibelen om Aftenen,
naar jeg kom hjem fra mit Arbeide, og
sammenlignede dens Indhold med Sand-
hedsrøsten, som jeg havde kj >bt. Vi
bleve fuldkommen overbeviste om Evan-
geliets Sandhed og indsaa NØdvendig-
heden af at blive døbte.

En Aften, da jeg kom hjem fra Arbej-
det, sad en Mand hjemme og ventede
paa mig. Hans Navn var Frederik
Phister, og han hilsede fra min Hustrues
Slægtninge i Haugerup samt fortalte, at
nu vare mine Svigerforældre døbte, og
min Svoger Wilhelmsen i Slagelse tillige-
med Hustru stod Daaben nær. Derpaa
spurgte han mig, om ikke ogsaa jeg syn-
tes det var rigtigt at adlyde Evangeliet.
Jeg svarede jo og spurgte ham, om han
havde Myndighed til at forrette Daabs-
ordinancen, hvorpaa han viste mig sit
Kaldsbrev som en Præst i Jesu Kristi
Kirke af Sidste-Dages Hellige. Der-
med var jeg tilfreds, og vor Daab blev
da bestemt til den følgende Dags Aften.

Da jeg om Morgenen kom paa Arbejde
fortalte jeg Christensen om min Beslut-
ning. Han sagde: <<Tag Dig iagt med
hvad Du gjor. Jeg har nu fulgt deres
Forsamlinger omtrent et Aar, og endnu
har ieg ikke fattet noyæn Beslutning:''.
Jeg svarede, at jeg vilde adlyde, fordi jeg
troede af mit ganske Hjærte, og om han
Ønskede at være tilstede ved min Daab,
kunde han have Lejlighed dertil. Dette
vilde han gjærne.

Aftenen kom, og Frederik Phister og
hans Hustru indfandt sig; ligeledes Chri-
stensen. Efter at vi havde sunget en
Sang spredtes strax nogle morke Skyer,

som havde hvilet over min Hustru, og
henimod Midnat gik vi til Vandet. Jeg
blev først dobt, derpaa min Hustru; og
da Christensen havde bevidnet den hoj-
tidelige Handling sagde han: uDet er
best, at jeg ogsaa slutter Pagt med
Herren", hvorpaa han blev dobt. Dette
var den 30te August 1854. Den følgende
Søndag (3die Septbr.)fik vi Haandspaa-
læggelse.

Jeg vil nu nævne de forskjellige Stillin-
ger, som jeg har indtaget siden jeg ind-
kom i Kirken:

Den 27de Novbr. 1854, omtrent tre
Maaneder efter at jeg var bleven dobt,
blev jeg ordineret til Diakon og beskik-
ket til at arbejde i Distriktet H, i Kjo.
benhavns Gren, under Ældste P. Chri-
stensens Bestyrelse.

Den 29de Januar 1855 blev jeg ordine-
ret til Præst og beskikket til at arbeide i
Distriktet C, under Ældste Jensens Be-
styrelse.

Den 27de April blev jeg ordineret til
Ældste og beskikket til at præsidere
over Distriktet K.

Den 17de August blev jeg udsendt paa
Mission som omrejsende Ældste paa
Nord-Sjælland og til at præsidere over
Helsingørs og Høsterkjobs Menigheder.

Den 2den Januar 1854 blev jeg beskik-
ket til omrejsende Ældste paa hele Sjæl-
land.

Den iste Januar 1857 blev jeg af Mis-
sionspræsident H. C. Haight kaldet til
at præsidere som Pastor over Kjøben-
havns, Fyens, Lollands og Bornholms
Konference, og den iste' Februar 1858
blev jeg beskikket til at være iste Raadgi-
ver til Præsident C. Widerborg og Med-
lem af Præsidentskabet over den skan-
dinaviske Mission.

Ved at beklæde alle disse Stil-
linger i Kirken har jeg været stillet
under forskjellige Omstændigheder,. som
har givet mig betydelig Erfaring, og
Herren har velsignet mig meget, hvorfor
han være æret og priset i al Evighed.
Jeg kan bevidne, at de Mænd, som jeg
har arbejdet under, baade Brødrene fra
Zion og dem, som Herren har oprejst af
Landets egne Sønner, ere Guds Tjenere
og have Menneskeslægtens Velfærd for
Oje. De, som jeg umiddelbart har arbej-

124

Niels Wilhelmsens Biografi.

det under, ere Præsidenterne John Van
Cott, Hector C. Haight, C. Widerborg
og atter John Van Cott, og jeg onsker,
at Herrens bedste Velsignelser maa
b'ive dem tildel baade i Tiden og Evig-
heden. Maa det saa ske for dem og for
mig og alle Oprigtige af Hjærtet, er min
Bon. Amen".

Hermed slutter Broder Wilhelmsen
sin Beskrivelse over sit tidligere Liv og
begynder at holde Dagbog, der herefter
vil tjene som Ledetraad i vor Beretning
om ham.

Medens han næsten uafbrudt rejste
omkiing i Evangeliets Tjeneste boede
hans Familie i KjObenhavn og havde det
ofte meget smaat med Hensyn til time-
ligt Ophold. Han havde allerede to
Born med sin Hustru, nemlig Elise
Wilhelmine, født den 6te Febr. 1855, og
Christian William, fodt den 25de Decbr.
1857, Begge disse bo for Nærværende
i St. Charles, Bear Lake County, Idaho.

Den 20de Jannar 1859 forlod Ældste
Wilhelmsen Kjobenhavn for al gjote en
Rundtur til Konferencerne. Han ankom
samme Dag til Odense paa Fyen, hvor
han overværede Konferencemtfde den
22de og 23de s. M., hvorpaa lian besogte
nogle Hellige paa Landet. En Broder
Rasmus Hansen, der led af Koldfeberen,
blev helbredet under hans Administra-
tion. Derefter begav han sig paa Rej-
sen til Vejle i Jylland med Postvogn.
Hans Rejseselskab bestod af en Proku-
ratoi og en Pastor Melby fra Middelfart.
Uden straxatane, hvem Wilhelmsen var,
indlod Præsten, der tilhorte de saakaldte
„Opvakte", sig i en ivrig Samtale med
Prokuratoren, og omsider drejede Talen
sig om <(Mormonerne", hvem den Lov-
kyndige troede vare enfoldige og dumme
Mennesker, medens Præsten mente, at
deres Lære var et fint Bedrageri, ledet
af nogle faa kloge Hoveder. Wilhelm-
sen spurgte derpaa Præsten om hvori
han mente, at Bedrageriet bestod. Hvis
det laa i Læren, vilde han saa gjærne,
om Præsten vilde nærmere udpege det.
Præsten svarede ham ikke paa hans
SpOigsmaal, men sagde i en opbragt
Tone: „Min Herre! det forekommer
mig, at De hylder dette forfærdelige Be-
drageri, disse afskyelige Lærdomme.

Er De ikke Mormon"? (Jo, jeg er",
svarede Wilhelmsen i en venlig Tone.
Præsten henvendte sig da til Prokurato-
ren, sigende: <(Har han ikke bedraget
os? Er han ikke en af de samme Be-
dragere"? og Præsten syntes at geraade
i Raseri. Wilhelmsen tog Fordel af
Tilfældet og indvendte : uDet er særde-
les heldigt, at der er en lovkyndig Mand
tilstede; lad ham nu være vor Dommer
og afgjore, om jeg har sagt Noget, hvor-
ved Præsten kan have Ret til at stemple
mig som en Bedrager". Prokuratoren
svarede „Ingenlunde, men denne Herre
har snildelig udforsket af os, hvad Dom
vi fælde over Mormonismen". Præsten
maatte bede Wilhelmsen om Forladelse,
tog ham i Haanden og tilstod, at han
havde beskyldt ham for det, han ikke
kunde bevise. Han var glad for at
slippe ud ved den næste Station. Efter
at Præsten var gaaet, bemærkede Pro-
kuratoren til Wilhelmsen, at han just
ikke yndede Pastor Melbys Grundsæt-
ninger, men han vilde ikke gjore ham
imod, fordi det var deres Præst.

Den 30te Januar afholdtes Konference-
mtide i Vejle. Da Eftermiddagsmodet
var sluttet vare Brodrene blevne meget
torstige, hvorfor Konferencepræsidenten,
P. Nielsen, skjænkede Noget af en Fla-
ske i to Glas til Ældste Wilhelmsen og sig
selv, i den Formening, at det var Rodvin.
Det var allerede morkt, og for at slukke
deres stærke TOrst drak Brodrene Ind-
holdet af Glassene i et Drag, uden at
smage derpaa. Ved Undersøgelse op-
dagede de nu, at de havde drukket
sort Blæk, hvilket var meget giftigt, og
kun ved i en Hast at tage Opkast-
ni ngsnvdler, som fik dem til at kaste
op voldsomt i et Par Timers Tid, til-
intetgjordes Giftens Virkning, og deres
Liv var frelst.

•Derefter besSgte Wilhelmsen sine
Slægtninge i Feuling; hans Sttster
Christiane var meget opbragt imod
ham, fordi han vidnede for Folket i
hans Fodeby om Evangeliets Sandhed,
hvorover hun skammede sig; men da
hun kom til Kundskab om, at han
snart vilde rejse fra dem til Amerika,
smeltedes hun og hans dvrige Slægt-
ninge til Taarer. Nu fortsattes Rejsen

Niels Wilhelmsens Biografi.

125

til Aalborg, hvor der afholdtes et godt
Konferencemode d. 13de Februar. Den
fOlgende SOndag afholdtes der Konfe-
rencemOde i Aalborg for Vendsyssels
Konference, ved hvilken Lejlighed
Ældste J. C. A. Weibye beskikkedes
til Præsident for Konferencen, i Stedet
for P. A. Fjeldsted, der skulde emi-
grere. Derpaa rejste Wilhelmsen til-
bage t'A KjObenhavn, hvor han ind-
traf d. 22de Februar.

Han var nu travlt beskjæftiget i
nogen Tid med at ordne Alting for
den forestaaende Emigration, som for-
lod KjObenhavn d. iste Apiil. Han
gjorde ved samme Lejlighed en Tur
til England (dog ikke i Emigranternes
Selskab), hvor han stiftede behageligt
Bekjendtskab med flere af de engelske
Missionærer, samt fik Lejlighed til at
besoge Verdensstaden London og
beskue flere af dens Seværdigheder.
I Selskab med Præsident Widerborg,
der havde ledsaget Emigrantselskabet
.til England, og J. Woodard kom han
d. 20de April tilbage til KjObenhavn.
Tre Dage for hans Tilbagekomst,
eller d. 17de April, var hans Hustru
lykkelig nedkommen med en Son,
som fik Navnet Joseph jabez.

Strax derefter gjorde han en Tur til
Jylland, hvor han overværede et Kon-
ferencemOde i Vejle, blev skudt efter
af en P Obelhob under en Forsamling
i Horsens og overværede Konference-
mOder med de Hellige i Skive-Egnen
samt i Aalborg og RavnshOj (Vend-
syssel). Paa sidstnævnte Sted sal-
vede Brodrene en hel Del Syge, der
alle bleve helbredede formedelst Guds
Kraft og PræstedOmmets Fuldmagt.
Wilhelmsen kom tilbage til Kjoben-
havn d. 9de Juni og gjorde derefter
flere INIissionsture ud paa Sjælland,
aflagde et Par BesOg til Sverige samt
gjorde korte Visiter til Falster og
andre Steder. Paa sin forste Tur til
Sverige, for at overvære et Konfe-
rencemOde i Nærheden af Lund, blev
han frygtelig syg og maatte, uden at
mOde med de Hellige, rejse tilbage
til Kjobenhavn, hvor han derpaa var
sengeliggende et Par Uger. Han blev
helbredet formedelst Salvelse og BOn.

Den 19de November rejste han fra
KjObenhavn til Nyborg paa Fyen, hvor
han mOdtes af Konferencepræsident
C. P. Ronnow, i hvis Selskab han gik
til Strandtved, hvor der var bestemt
Forsamling for Fremmede, nemlig hos
en Skrædder Jens Nielsen. Sognets
Præst, Pastor Kisby, var ogsaa ind-
budt til Forsamlingen, og han havde
overtalt Manden i Huset til at over-
drage ham Myndigheden om Aftenen.
Da Præsten indfandt sig til bestemt
Tid, var Huset allerede fuldt af Folk,
og Pastoren gjorde snart Brodrene og
Forsamlingen opmærksom paa, at han
præsiderede i Mandens Hus, hvorpaa
han begyndte sin Tale med at for-
tælle, at han ikke var kommen til-
stede med sin gode Villie, men fordi
han troede, at det var hans Pligt at
gjOre det, saa at man ikke kunde
sige om ham, at han var en Leje-
svend, der flyede fra Faarene, naar Ul-
vene kom iblandt dem. Han forma-
nede Folket til at stOtle Kirkens
Grundpille, som var Barnedaaben, hvor-
om han havde paamindet sine Menig-
heder i 22 Aar. ,}Her ere nu an-
komne tre Mormoner, som forkaste
Barnedaaben", sagde han med Efter-
tryk, ,,og ville, at baade I og jeg skulle
omdodes, ellers, sige de, gaa vi lige
lukt ned til Helvede". Og paa denne
Maade bestræbte han sig for at op-
hidse Folket imod BrOdrene, og sagde
derpaa, at han ikke vilde tillade Mor-
monerne hverken at bede, synge el-
ler prædike, men kun give en af dem
Lejlighed til at fremsætte deres Grun-
de imod Barnedaabens Gyldighed.
Ordet blev overladt til Broder Wil-
helmsen, der udbad sig samme Rettig-
hed som Præsten, nemlig at bede til
Gud fOrend han begyndte sin Tale.
Men dette nægtede Præsten. Wilhelm-
sen henvendte sig da til Folket med
Tilladelse til at bede, og strax hortes
der Stemmer fra Forsamlingen, at det
maatte da vel være Enhver tiladt at
bede til Gud. Præsten indvendte, at
han (Præsten) kunde bede i Menig-
hedens Navn, men Wilhelmsen ikke,
da han havde ingen Menighed. Wil-
helmsen svarede, at han ikke vilde

126

Nyheder.

bede i Menighedens Navn, men i Jesu
Kristi Navn, hvorpaa han bojede sig
og bad til Herren om at velsigne
ham med Overbevisningens Aand, saa
at han maatte blive i Stand til at
kunne beskæmme Sandhedens Mod-
standere. Derefter begyndte han at
tale med stor Kraft og Tydelighed, og
beviste klart af Bibelen, at Born vare
uskyldige for Gud. Præsten afbrOd
ham og anfOrte Skriftstedet, om hvor-
ledes MOdrene bragte deres smaa
Born til Kristus for at han skulde
lægge sine Hænder paa dem og vel-
signe dem osv. Wilhelmsen sva-
rede strax: „Det samme gjore og-

saa vi, men Kristus dobte dem ikke,
og vi gjore ikke heller**'. Han for-
klarede endvidere, at Troen kommer
ved Horelse, og Hfirelsen sker ved
Guds Ord, som bliver prædiket, samt
at Kristus udsendte sine Apostle for
at lære Folk og siden dobe dem.
Her afbrod Præsten ham atter og spurgte
ham, om han kunde læse Græsk, hvortil
Wilhelmsen svarede: ,;Nej, men jeg-
kan læse Dansk, og Herren vil visse-
lig paa en kommende Dag dtimme os
retfærdigt efter det, vi kunne forstaa,
og ikke efter Noget, som vi ikke for-
staa".

(Fortsættes i næste Nr.)

NYHEDER.

Utah. En 1 8 Aar gammel Skandi-
nav fra Mill Creek ved Navn Johannes
Olsen blev dræbt ved et Sneskred i Mill

Creek Kanyon den 22de Maj. Den

saakaldte uEmpire Flouring Mill" i City
Creek Kanyon blev total odelagt ved en
Ildsvaade den 22de Maj, hvorved Kirken
led et Tab af omtrent 23,500 Dollars.

Richard Fowler, en Smed, blev

den 28de Maj under en Trætte skudtog
dodelig saaret af en Slagter ved Navn
David Gallifant. Fowler, der var 35
Aar gammel og havde Hustru samt flere
BOrn, dode den 30te. Gallifant maatte

selvfølgelig vandre i Fængsel.

Ældste Hans Peter Jensen dode paa sin
Bopæl i Brigham City den 29de Maj,
efter et kort Sygeleie (Se hans Biografi
i dette Blads iste Aargang, Side 101-
no). Dette Aars andet Emigrant-
selskab fra Europa, som forlod Liverpool
den 16de Maj og landsattes i New York
den 27de s. M., ankom til Salt Lake
City den 3die Juni. Under Rejsen gjen-
nem Wyoming brodes den ene Axel af
en læsset Jærnbanevogn, hvorved fem
Fragtvogne kastedes af Skinnerne, men
ingen af Emigranterne kom til Skade.
Selskabet, der udgjorde omtrent 400
Sjæle, bestod hovedsagelig af britiske,
tyske og svejtsiske Hellige; 12 Skan-
dinaver vare ogsaa med. J. B. Car-

rington, der udgav sig for Læge og havde

i nogen Tid opholdt sig i Salt Lake City,
blev anklaget for Bigami, hvorfor han
blev arresteret forhort og tilsidst fri-
kjendt af Kommissionær Gilchrist den
7de Juni, uagtet hans Skyldighed tyde-
lig bevistes. Aarsagen var, at han ikke
varuMormon"! Vore Læsere bedesat
sammenligne denne Kjendelse med Sa-
gen mod Konen Belle Harris. Er der
en Lov for (IMormoner" og en anden
for Ikke-Mormoner? Ved Kantrin-
gen af en Baad paa Utah-SOen den 11te
Juni druknede fem unge Mennesker fra
det lille Settlement Benjamin i Utah

County. Et Bygningsselskab blev

den 1 2te Juni organiseret i Salt Lake
City under Navn af <(Zions Benefit Bud-
ding Society" med T. G. Webber som
Præsident. Hensigten med nævnte Sel-
skabs Organisation er, at hjælpe de
mindre Bemidlede til at komme i Besid-
delse of egne Huse og Hjem. Hoved-
. kapitalen skal bestaa af en Million
Dollars, der deles i 10,000 Aktier, hver
paa 100 Dollars. Vor Landsmand Bro-
der A. W. Carlson er en af Direktorerne.

En frygtelig Ildsvaade, som udbrfid

ved Midnatstide mellem den 20de og
21de Juni paa HjCrnet af Main Street og
South Temple Street, Salt Lake City,
odelagde Ejendom til en Værdi af
omtrent 67,000 Dollars, hvoraf der var
assureret for henved 30,000 Dollars.

Nyheder.

127

Explosionen af en Del Krudt, som stod
Natten over paa H. B. Clavvsons Ejen-
dom, anrettede desforuden Skade for
omtrent 25,000 Dollars, og havde nær sat
Ild paa Tabernaklet og Tiendegaarden.
De nedbrændte Bygninger ere Kirkens
Raadhus (Council House), bygget i 1850,
H. B. Clawsons Ejendom, C. R. Sav-
ages Kunst Bazar, Stirensen og Carl-
quists Mobel-Handelshus, Elias Morris's
Billed- og Stenhugger Værksted samt
nogle mindre Bygninger. Ilden anta-
ges at være paasat. Biskop L. E.

Harrington af American Fork, en af
Kirkens dygtige og trofaste Mænd, dode
den 21de Juni i en Alder af omtrent 67

Aar. Forhenværende Biskop David

Evans dode paa sin Bopæl i Lehi, Utah

County, den 23de Juni. Sagen an-

gaaende Belle Harris's ulovlige Inde-
spærring i Tugthuset blev, ifølge en
habeus corpus Skrivelse, undersøgt af
Territoriets Overret den 22de og 25de
Juni. I Stedet for at blive fri-
kjendt af de fungerende Dommere, eller
i det mindste faa Lov til at komme ud paa
Kaution, sendtes hun tilbage til Tugthu-
set, hvor den modige Kvinde tilligemed
sit lille Barn imidlertid nyder en god Be-
handling. ■ De Forenede Staters Uaf-
hængighedsdag, den 4de Juli, fejredes
paa den vanlige Maade i Territoriet. En
stor Del af Hovedstadens Indbyggere
deltoge i Festlighederne i Fort Douglas,
medens mange Tusinder bivaanede For-
nøjelserne paa ^Washington Square",
hvor iblandt Andet den første Balonop-
stigning, som er bleven foretaget i Salt
Lake City, fandt Sted. Ogsaa i Settle-
menterne mindedes Dagen ved passende

Festligheder. To unge Mænd ved

Navn D. C. Rich og Rudolph Smith
gjorde den 10de Juli Forsøg paa at plyn-
dre Zions Sparebank i Salt Lake City.
Rich gav Kassereren et Slag i Hovedet
og stjal omtrent 200 Dollars. Begge For-
brydere bleve strax arresterede og kaste-
de i Fængsel. Den 11 te Juli havde

de Gamle fra Salt Lake County en beha-
gelig Udflugt til Provo. Mellem 500 og
600 Personer over 70 Aars Alderen del-
toge i samme tilligemed mange yngre.

Iowa. Den iste Juni anrettede et
frygteligt Uvejr stor Skade i Council

Bluffs og Omegn. En Tornado gjorde
den 10de s. M. stor Odelæggelse i flere
af de vestlige Stater.

Indiana En Cyklon gjorde den
28de Maj, stor Skade i Terre Haute,
Edinburg og paa andre Steder. Omtrent
samtidig hærjedes Wisconsin, Illinois
og andre vestlige Stater, af Storme
og Uvejr, der foruden Anrettelse af
Odelæggelse paa Ejendom berøvede om-
trent 100 Mennesker Livet og saarede
500 eller 600 Andre.

Missouri. William E. McLellin,
en af de første tolv Apostle i denne Ud-
deling, men som senere blev Apostat,
døde i Independence, Jackson County,
den 24de April.

Cjieorgia. Ældste John T. Alexan-
der, der arbejdede som Missionær i
Georgia, blev d. iste Juni overfaldt,
skudt paa og haardt saaret af tre maske-
rede Mænd, medens han gik gjennem en
Skov i Nærheden af Plainsville i Gor-
don County. Voldsmændene havde
Øjensynlig til Hensigt at ville myrde ham,
og det var næsten et Mirakel, at han und-
gik den ham tiltænkte Skjæbne. Han
begav sig strax efter paa Hjemrejsen og
ankom den nte Juni, under Ældste Sa-
muel J. Parrish's Varetægt, til Salt Lake
City, hvor hans Forældre bor.

i\ew York. Den store Kæmpebro
over East River, mellem New York og
Brooklyn, blev den 24de Maj høitidelig
aabnet i Nærværelse af en næsten utal-
lig Menneskemasse. Det er den største
Bro i Verden.

Tennessee. Nogle Mormon-Mis-
sionærer bestemte i Maj Maaned Konfe-
rencemode i et Skolehus, men da de
nogle Dage senere kom for at afholde
samme, fandt de, at en Pøbel, under An-
førsel af en „kristen" Præst, havde ned-
brændt Skolehuset.

Danmark. De skandinaviske Mis-
sionærer, som afrejste fra Salt Lake City
den 10de April, ankom lykkelig og vel
til Kj0benhavnden4de Mai, og modtoge
deres Beskikkelser som følger: Andrew
Andersen, Geo. D. Olsen, Andrew
Christiansen og Jørgen Hansen beskik-
kedes til at at arbejde i Kjøbenhavns
Konference, Fred. Ludvigsen og P. L.
Sherner i Aarhus Konference, F. J.

128

Det FCrste Bryllup.

Christiansen, Niels Larsen, C. W. Knud-
sen, Chr. Nielsen af Portneuf og Lars
Peter Jensen i Aalborg Konference,
Thorwald A. Thoresen, Joseph Monson,
H. Poulsen, John P. Ibsen i Kristiania
Konference, Hakon Anderson, Lars M.
Bood, G. L. Rosengren og C. J. A. Lind-
qvist i Stockholms Konference, S. P.
Nielsen og E. Erickson i Gøteborgs
Konference, samt Chr. Nielsen af Spring
City og John H. Andersen i Skaane
Konference.

Irland. Michael Fagan, en af
Phønix- Park Morderne, blev hængt i Kil-
mainham Fængsel den 28de Mai, trods
hans Paaberaabelse om, Uskyldighed.

Kiislaiiri. Kejser Alexander den
3dies Kroning fandt Sted under stor
Højtidelighed og Pragt den 27de Maj
i Moskov.

AARETSTKEDIE EMIGRANTSELSKAB.

Den 15de Juni forlod 503 Hellige KjØ-
benhavn med Dampskibene (4Pacific" og
,,Milo", tilligemed folgende hjemven-
dende Missionærer: Hans O. Magleby,
Kompagniets Leder, A. C. Nielsen, L.

P. Christensen, Soren C. Petersen,
Niels Hejlesen, Andrew Hansen, Tho-
mas C. Christensen, J. M. Christensen,
Morten Rasmussen, L. Svendsen, Tel-
lef Israelsen, Bent Larson, Hans O.
Hansen, Andrew Eliason, Salomon Pe-
terson, L. P. Johnson, James Yorgason
og Hakon Anderson. Begge Skibene
ankom efter en stormfuld Overrejse til
Hull den 18de, hvor fra Rejsen fortsattes
med Jærnbanen til Liverpool. Her
ble ve Skandinaverne forenede med 171
britiske Hellige og fire hjemvendende
Missionærer, og afsejlede fra Liverpool
den 20de Juni med Dampskibet uNe-
vada", som den iste Juli ankom til New
York, hvor fra Reisen samme Dag fort-
sattes med Jærnbanen mod Vest. En
Del af Selskabet ankom til Ogden om
Aftenen den 7de Juli, medens Resten
ankom den følgende Dags Morgen.
Den Del af Emigranterne, som skulde
sydpaa, ankom til Salt Lake City den 8de
ved Middagstid. Et lille engelsk Barn
dode i Omaha, og en gammel svensk
Broder døde strax efter Togets Ankomst
til Salt Lake City.

DET FORS TE

{Skrevet for MoRQ

Af Evighedens Morgengry

Vor Klode rulled ung og ny

Og tog sin Plads blandt Gudeslægtens Riger

Og under tusind Harpers Klang

Samt Millioners Frydesang

Vor Fader Adam denne Jord bestiger.

Her blev hans Riges Grundvold lagt —

Kataren i sin Hojtidsdragt

Velkommen bod ham her sit Hjem at bygge

Og Himlens Engle, da de saa'

Vor Jord blandt tusind Stjerner smaa,

Beundrede det nye Himmelsmykke.

Og Dyrene i Tusindtal

Kom til ham i hans Rlomstersal,

Og Navn han kunde for dem alle finde.

Han saa", at Alt var saare godt,

Og ,,Enling" fattedes d r blot,

Der fandtes tj paa Jorden nogen Kvinde

Saa, i den skyggefulde Lund

Faldt Manden i en salig Blund —

Han ser paa Tidens Str.Jm en Baad at glide.

Ephraim, i Juni 1883. S

BRYLLUP.

ENSTJF.RNEN.)

Han ser en Skare komme nær,

Som i Triumf en Kvinde bær — -

Og, vaagen, ser han Eva ved sin Side.

Da fejredes en Bryllupsfest,

Hvor Herren selv var Parrets Præst,

Og Myriader Engle Vidner stode.

,,Bliv frugtbar!" Lod det store Bud,

Udtalt af Universets Gud,

,,Og opfyld med Jert Afkom denne Klode"..

Her stod det f Jrste ædle Par,

Som i sit Skj id vor Skjæbne bar;

For Herrens Ansigt brodefri de træde.

Et Amen og Halleluja

Af Himlens Kor istemmes da,

Mens al Naturen raaber hojt af Glæde.

Det var i Ti lens Morgengry,

Da Jorden selv var ung og ny,

Og Synd og Dod var ukjendt paa vor Klode,

At dette forste Bryllup stod

I Paradis ved Li. els l'lod;

Og Fred paa hele Jorden den Gang bo'de.

C. C. A. Christensen.

c|^.. ^Sfl &S==i— ^TrJ

♦i

ET HISTORISE-BIOGRAFISK MAANEDSSKHIFT.

"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.

Nr. 9.

SEPTEMBER 1883.

2DEN AARG.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 119.)

(1855 — Fortsat.)
Den 19de Kl. 10 Form. modte vi
med de Hellige i en meget rummelig
Bygning, som var overfyldt med Folk.
Konferencens Præsident, Ældste Lil-
jenqvist, præsiderede. Alle tilstede-
værende Utah-Ældster talte og bare
Vidnesbyrd om hvad de vidste og havde
set. Vi forklarede, at vi vare fortro-
lige Bekjendte og Venner af Brodrene
Joseph Smith og Brigham Young og
vidste,« at de vare Guds Profeter, som
havde Fuldmagt fra Jesus Kristus til
at forvalte i Guds Hus's Ordinancer,
at de besadde det hellige Præstedom-
me, og at vi havde set de Syge
blive helbredede, de Dove bragte til
at hore, de Blinde til at se, og de
Halte til at gaa formedelst dette Præ-
stedømmes Kraft ved Hænders Paa-
læggelse og Salvelse med Olie, samt
at alle Jordens Oprigtige, Sagtmodige
og Ydmyge, som havde hort dette Evan-
gelium prædiket, glædede sig og pii-
sede Gud. Disse Vidnesbyrd havde
god Virkning, og Nærværelsen af Pro-
feten Brighams S8n, Ældste Joseph
A. Young, hvis forstandige Aasyn
og vise Fremgangsmaade var iøjnefal-
dende, bidrog Sit til at stadfæste
9

Sandheden af vore Ord. Ogsaa de
kraftige Taler, som Ældsterne Van
Cott, VViderborg, Liljenqvist og mange
andre indfodte Ældster holdt under
Herrens Aands uimodstaaelige Kraft,
tændte ligesom en Ild i alle Tilstede-
værendes Hjærter, hvilket skinnede
gjennem deres Aasyn lig Middags-
solen.

Uagtet vi ikke kunde forstaa de
indfodte Brodres Sprog, men maatte
stole paa Ældsterne Van Cotts og
Widerborgs Godhed med Hensyn til
at oversætte for os, var Konferencen
os usædvanlig interessant og vil længe
blive erindret iblandt vore lykkelige
Dage. Da Forsamlingen var sluttet
syntes ingen af de tilstedeværende
Hellige at kunne forlade Huset førend
de havde hilset os med et smilende
Ansigt og givet os et hjærteligt Haand-
tryk. Konferencen varede i tre Dage,
og alle Forsamlingerne vare godt be-
sogte.

Under vort Ophold i Kjobenhavn
overværede vi adskillige Præstedoms-
mtider o« Forsamlinger af Hellige.
Vort stadige Onske var at erfare den
skandinaviske Missions Stilling og Ud-
sigter for Fremtiden, og det glæder

130

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

mig at kunne sige, at den gode Or-
den i Forsamlingerne, den tilborlige
Agtelse, som bliver enhver Embeds-
mand tildel paa sin Plads, Maaden,
hvorpaa Protokoller og Btfger holdes,
og den Fred og Enighed, som gjennem-
trænger de Helliges Hjærter, overtræf-
fes ikke engang af de ældste Konfe-
rencer i England. De Hellige ere
meget punktlige og rede til at efter-
komme ethvert Forlangende fra de
præsiderende BrOdre; de ere gavmilde
til at give og stærke i Troen. De
fleste af dem, soin have annammet
Evangeliet her i Landet, ere agtede
Landmænd og Haandværkere, og det
var Saadanne, som undersogte Sand-
heden og bleve dobte overalt hvor vi
rejste. Uagtet Ældsterne have mødt.
megen Modstand fra Præster, Pøbel
og strænge Love, naar de have prædi-
ket Evangeliet offentlig, ere dog Man-
ge blevne tillagte Kirken det forløbne
Aar, og jeg tror, at Tiden ikke er
langt borte, da denne vil blive den
vigtigste Mission i Europa.

I Forening med Ældsterne Van Cott,
Haight, Young, Widerborg, Liljenqvist
og vor flinke Vært tog jeg den 21de
en KjØretur fem engelske Mile ud
paa Landet for at bevidne et> fore-
stillet Slag mellem Kongen og Prins
Ferdinand med omtrent 15,000 Solda-
ter. Slaget varede fire eller fem Timer
under en uafbrudt Skydning- med Kano-
ner og Smaaskyts. Efter at det ene
Parti havde retireret og ladet sig
drive omtrent fem engelske Mile, del-
toge begge Partier af Brod og Vin
og adspredte sig, uden at efterlade
Nogen død paa Kamppladsen. Un-
der vor Kjoretur den Dag — en Hellig-
dag — iblandt saa mange Folk, *og
forøvrigt under hele vort Ophold i
Kjøbenhavn og paa vore Rejser paa
Oen Sjælland, saa' vi ikke en eneste
beskjænket Person, ej heller hørte vi
et ondt Ord udtalt, men Enhver pas-
sede tilsynedadende sine egne Affærer.

Medens Officererne deltoge af Brod
og Vin traadte vi tæt hen til det
Sted, hvor Kongen var, ikke for at slaas
— tro ikke dette, thi vi vare fulde af
Fred og Kjærlighed til alle Menne-

sker— men for at kunne bedomme hans
Hjærtes Tanker. Hans Udseende til-
kjendegav, at han var en ligefrem, sel-
skabelig og ærlig Mand, fordringslos
og ikke ærgjærrig, villig til at alle
Mennesker skulde nyde deres Ret.

Dagen hengik meget behagelig. Ef-
tersom vi havde en Karet til vor
Raadighed kunde vi gaa eller kjøre
efter Behag, og vor flinke Vært gjorde
sig al mulig Umage for at forklare
os Alting. Jeg vil her bemærke, at
den venlige og hoflige Behandling, vi
node af ham og hans Frue, var vis-
selig meget smuk, og vi kunne ikke
Andet end erindre dem med den
største Agtelse.

Tiden fra den Dag til den 24de til-
bragte vi med at besoge Stadens
Museer og andre offentlige Steder, og
ligeledes flere Hellige. Tidligt om
Morgenen den 24de — samme Dag som
vi skulde begive os paa Rejsen til
Stockholm — sendte vi Bud efter vore
Rejsepas, som vi havde overleveret i
Politimesterens Hænder Dagen efter
vor Ankomst til Kjøbenhavn. Budet
kom tilbage med den Besked, at
Politiembedsmændene ønskede min og
Ældste Youngs Nærværelse. Følgelig
indfandt vi os paa Kontoret, hvor
Politimesteren aabnede mit Rejsepas
og spurgte om, hvem af os det til-
hørte. Jeg svarede, at det var mit.
Han betydede mig derpaa, at det
duede ikke, eftersom det var dateret
i 1852, og at jeg skulde have kom-
met lige til Kjobenhavn. Jeg fortalte
ham, at dette var jeg ikke vidende
om. Han spurgte mig derpaa, hvor
jeg havde tilbragt Tiden siden mit
Rejsepas blev udfærdiget. Hertil sva-
rede jeg: „Hovedsagelig i England".
Jeg spurgte ham derpaa, om mit Rejse-
pas var ufærdiget i den sædvanlige lov-
lige Form. Han svarede, at det var.
Derpaa spurgte jeg, om det kun var
gyldigt til en vis bestemt Tid. Han
svarede ja. Jeg bad ham derpaa, om
han vilde være saa god at fortælle
mig, hvor naar det var blevet ugyldigt.
Dette svarede han mig ikke paa, men
spurgte mig om min Beskjæftigelse og
mit Bestemmelsessted. Efter at have

\%

ii

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

131

opholdt os omtrent en halv Timestid
for at sende Bud til vor Vært efter
dennes Bevis for, at vi havde be-
talt vor Kostregning, samt havde ret-
tet nogle faa Sporgsmaal til Ældste
Young, tillod Politimesteren os at
tage vore udfærdigede Papirer og gaa
vor Vej.

Kl. 5] om Eftermiddagen afrejste
jeg tilligemed Ældsterne Van Cott og
Young med et Dampskib til Gøteborg
paa vor Rejse til Stockholm. Ældste
Haight foretrak at forblive i KjØben-
havn. Vejret var smukt og vor
Rejse behagelig. Vi ankom til Gote-
borg, omtrent 30 danske Mile fra
KjØbenhavn, d. 25de Kl. 10 Form.
Vi toge ind paa et Hotel, hvor vi
dog kun spiste Middagsmad, da vi
samme Aften gik ombord paa Dampe-
ren, som den følgende Dags Morgen
skulde afsejle til Stockholm.

Gøteborg har 30,000 Indbyggere,
men syntes ikke at være noget livligt
Sted. * * Da der ingen

Hellige fandtes dersteds har Ældste
Van Cott siden gjort Forberedelser for
en eller flere Ældsters stadige Ophold
i Byen.

Den 26de om Morgenen Kl. 5$
forlode vi Gøteborg ombord paa et
smukt Jærndampskib for at sejle op ad
Floderne, Indsøerne og Kanalerne
gjennem Sverige til Stockholm, en Vej-
længde af omtrent 400 engelske Mile.
Vi sejlede over omtrent 20 forskjel-
lige Indsøer, og ved Hjælp af kun-
stige Sluser hævedes og sænkedes
Skibet omtrent 400 Fod. De smukke
Søer tilligemed de maleriske Land-
skaber, som mødte Ojet paa Floder-
nes, Indseernes og Kanalernes Bred-
der, det livlige Rejseselskab og den
behagelige Sejlads (naar undtages
nogle faa Timers Blæst og oprørt
Stt, der tjente som en lille Foran-
dring i Programmet) gjorde i Sandhed
Turen interessant og fornøjelig. Lan-
det, hvor igjennem vi rejste, syntes at
være tyndt befolket, og Indvaanernes
Hovedbeskæftigelse var Udskibning
af Tommer, da Landet er fuldt af
Skove.

Paa dette Vandsystems højeste Punkt

ligger den lille By Charlottenborg,
hvor der findes adskillige Moller. Vi
besøgte en af Savmøllerne, hvor vi
saa' sex Vogne med to Tømmerstokke
paa hver, og Save nok satte i Gang
til at fuldføre Savningen ved en
eneste Gjennemskjæring, med Und-
tagelse' af at firskjære Brædderne eller
Plankerne i Siderne.

Ved Udløbet af den store Indsø
paa dette Sted er hvad man kalder
det ostlige Niagara Vandfald, der
siges ikke at være undei ordnet nogeb
undtagen Niagara Vandfaldet i Staten
New York.

Den 28de Kl. 34 Eftm. ankom vi
til Stockholm, hvor vi toge ind paa
Paris Hotel, der er beliggende ved
et smukt Torv over for Kongens
Palads med det kongelige Theater
tilvenstre. Efter at have ordnet det
Nødvendige for vort Ophold paa
Hotellet besøgte Van Cott Ældsterne,
som virkede i Staden. Han lod dem
ogsaa bestemme en Forsamling for de
Hellige om Aftenen, hvilken vi selv-
følgelig overværede og bleve modtagne
af Søskende med stor Glæde.

Det er kun faa Maaneder siden, at
der blot fandtes en eneste Hellig i
Staden. Da Ældste Van Cott kom
til Kundskab om Stillingen sendte
han Ældste Jonson fra KjØbenhavn
til at virke iblandt Folket dersteds, og
eftersom hans Arbejde kronedes med
Held sendte Van Cott strax efter en
anden Ældste der til. Begge disse
virke nu i Stockholm, og Grenen
tæller 18 Medlemmer. To Andre
bleve tillagte Menigbeden medens vi
opholdt os der, og Flere, som havde
Tro paa Evangeliet da vi rejste bort,
ere siden blevne døbte; en af dem
var en Baptistpræst, som havde stor
Indflydelse iblandt Folket.

Forsamlingerne bleve, medens vi
vare der, afholdte i agtede Borgeres
Huse, som ikke tilhørte Kirken; men
de havde specielt forlangt, at de
Hellige skulde samles bos dem.
Uagtet Landets Love forbyder flere
end ti at forsamle sig paa et og
samme Sted til Foredrag, oversteg vore
Tilhorere dette Antal betydeligt, men

132

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Husejerne vare fuldkommen villige til
at paatage sig Ansvaret derfor.

Saa vidt jeg kunde forstaa finsker
Folket i Almindelighed Religionsfri-
hed. En kongelig Embedsmand vil
ikke straffe en Overtræder af Loven
mod Religionsfriheden, medmindre han
af Frygt drives dertil. Med Undtagelse
af Lutheranerne, som for Nærværende
er den regjerende Magt i Landet, vil
Folket gjærne have denne Lov afskaf-
fet. Kunde dette opnaas have vi
Grund til at forvente, at dette Land
vilde afgive flere Medlemmer til Guds
Rige end nogen anden Nation, som jeg
kjender. Folket i Almindelighed har
Udseende af at være oprigtigt, og
næsten alle ere stærke Bibeltroende. De
ere ydmyge, fredelige og flittige. Da
Ældste Van Cott, fuld af den Hellig-
aand, talte til de Forsamlede, kunde
vi se Sandhedskærlighedens Indfly-
delse, og Taknemmelighed til Gud
skinnede i ethvert Ansigt, baade hos
Medlemmer og Ikke-Medlemmer. Da
Grenen er lille have Ældsterne været
ntidsagede til at arbejde i det Timelige
for deres Ophold, men fra nu af agte
de at anvende det meste af deres
Tid i Evangeliets Tjeneste. Deres
Fremgangsmaade er at aflægge Bestig
fra Hus til Hus og samtale med Alle,
som de træffe paa, sprede Traktater og
andre Skrifter, forandre deres Forsam-
lingssteder hver Sabbat og specielt
indbyde Venner og gode Folk til at
overvære dem. Grenen er fuldstændig
organiseret og dens Protokoller rigtigt
paabegyndte. Ældste Van Cott vil
snart indsende en Ansogning til Kon-
gen af Sverige til Fordel for de svenske
Hellige og bede om Frihed, saa at de
kunne tillades at dyrke deres Skaber,
ifølge deres Hjærters Onsker, naar de
ikke gjtire Indgreb i Andres Rettighe-
der. " * * *

Efter at have bestigt de Hellige gik
vi tilbage til vort Logis, hvor vi alle
nedknælede for Herren og takkede
ham, fordi han havde bevaret os fra
Fare paa vor Rejse, og fordi vi havde
nydt en god Helbred hele Tiden, samt
for den Glæde og Fryd, han havde
givet de Faa, som der i Staden vare

komne til Kundskab om Kristi Evan-
gelium, saaledes som det er blevet
aabenbaret i vore Dage. Vi nedbade
ogsaa Guds Velsignelser over Kongen
og Folket og bad Herren, at lade Re-
gjeringsaffærerne blive styrede og ord-
nede saaledes, at Folket kunde dyrke
ham efter hans Helligaands Vejled-
ning, samt at han vilde berede Vejen
for sine Tjenere, som nu virkede der,
og de, som siden maatte blive oprej-
ste til at arbejde i den Del af hans
Vingaard, saa at de Sagtmodige og
Ydmyge i Landet maatte glæde sig i
hans Sons. Jesu Evangeliums Fylde.
Vi helligede Regjeringen, Landet og
Folket til Zions Opbyggelse og bade,
at Fred og Frihed maatte blive grund-
fæstet paa hele Jordens Overflade. Vi
fc'ilte os alle lykkelige i at paakalde
Herren ved denne Lejlighed, og vor
Tro er, at Værket der vil faa et nyt
Stod fremad.

Efter at vi havde besogt Kongens
Palads og de mest interessante Steder
i Staden toge vi Afsked med de Hel-
lige, efterladende dem vore Velsignel-
ser. Under vort Bestig havde de udvist
de stærkeste Tegn paa deres Kjærlig-
hed og Venskab for os.

Om Morgenen Kl. q, d. 4de Oktober,
forlode vi Stockholm ombord paa
Dampskibet ,,Borea" og sejlede om-
trent 450 engelske Mile i Osterstien
til Ystad, hvor til vi ankom d. 6te.
Ystad er en lille svensk Kjtibstad,
hvor vi forstode, at der fandtes nogle
faa Hellige, men da vi kun gjorde et
Par Timers Ophold havde vi ikke Tid
til at bestige dem. Vi gik dog op
imellem Bakkerne, et kort Stykke Vej
fra Byen, og nedknælede for Herren i
Bon, bedende ham at velsigne Folket
der paa Stedet, og lade Arbejdere ud-
gaa i den Del af hans Vingaard for
at forkynde Livets og Frelsens Ord
til Folket. Vi gik tilbage til Hotellet
og spiste Frokost. Der paa gik vi
ned til Dampskibet, som ftirte os til
Kjtibenhavn, hvor vi indtraf Kl. 5
samme Dags Aften, sunde og glade, og
bleve budte hjærtelig velkomne af
Ældsterne Haight og Widerborg samt
de Hellig-e. Vi havde været borte

Niels Wilhelmsens Biografi.

133,

fra Kjflbenhavn i 12 Dage og havten
fornojelig Tur for vort eget Vedkom-
mende, og vi haabe den var ogsaa til
Gavn for Andre. Til Ældsterne Van
Cotts og Liljenqvists Venlighed og
Gavmildhed kunne vi tilskrive en
stor Del af vor Rejses Behagelig-
hed.

Det glæder mig at kunne sige, at
Ældste Van Cott har gjort saa megen
Fremgang i at lære det danske Sprog,
at han er i Stand til at tale flydende
offentligt, og kan udfore alle de til
hans Embede henhorende Forretninger.
Den Nidkjærhed og Omsorg, som han
har udvist for den skandinaviske Mis-
sions Velfærd, har han anset for at
være af stOrre Vigtighed end sit eget
Helbred og Legeme, hvisaarsag hans
fysiske Kræfter ere en Del nedbrudte,
og han foler sig retfærdiggjort i at
modtage Deres venlige Tilbud om at
lose ham fra Missionens Ansvar. Han
vil rejse her fra med hele Folkets
uinskrænkede Tillid og Velsignelser.

Ældste Haight har gjort særdeles
god Fremgang i den korte Tid, han
har været her, med Hensyn til at lære
Sproget, og jeg tvivler ikke paa, at
han snart vil blive i Stand til at sam-
tale og udfore Forretninger paa Dansk.

Vi anbefalede ham til de Hellige, naar
han skulde overtage Præsidiet, og vi
forsikrede dem om, at han var en
Guds Mand, fuld af Velsignelser til
dem, og vilde blive en Fader til de
Hellige, dersom de vilde efterkomme
hans Lærdomme og Undervisninger.
Han ble'v vel modtaget af Søskende,
og vi efterlode ham glad og lykkelig.

I mine Bemærkninger til Præstedøm-
met og de Hellige i Kjobenhavn be-
nyttede jeg Lejligheden til at takke
dem paa Deres Vegne for den Bered-
villighed, hvormed de havde efter-
kommet Deres Forlangende til dem
gjennem deres Præsident John Van
Cott, og forsikrede dem om, at Deres
Velsignelser var over dem, og at De
bad altid til Herren for deres Frem-
gang og Velfærd. Da jeg tog afsted
sendte Mange varme Hilsener med ti 1
Dem »

Om Morgenen d. 11 te Oktober sendte
vi Bud til den tidligere omtalte Politi-
mester efter vore Rejsepas; han sendte
dem ufortøvet, og Kl. 10^ Form. forlod
jeg tilligemed Ældste Young Kjtiben-
havn paa Rejsen til Hull via Kiel, Al-
ton a og Hamborg. * V i
ankom til Hull d. 16de".

(Fortsættes.)

NIELS WILHELMSENS BIOGRAFI.

(Fortsat fra

Præsten fortalte nu, at Bibelen var
forkert oversat paa dette Sted. Wil-
helmsen spurgte ham, om han virkelig
troede, at Bibelen var forkert, hvortil
han svarede ja. Mange af de Tilstede-
værende begyndte at knurre, da de
hørte dette, og det lod fra flere Munde:
,, Præsten siger, at Bibelen er forkert".
Wilhelmsen henvendte sig nu til Fol-
ket og spurgte, om de troede, at
Bibelen var forkert. „Nej, nej", gjen-
ldd det fra alle Dele af Værelset.
„Præsten", vedblev Wilhelmsen, „for-
talte os i Begyndelsen af sin Tale,
at han havde været Præst i 22 Aar
og prædiket Bibelens Ord, og nu siger

Side 126.)

han, at Bibelen er forkert. Skulle vi
da nødes til at tro, at Præsten har
prædiket Logn for Eder i saa mange
Aar". Herover blev Forsamlingen
meget alvorlig. Præsten traadte frem
og spurgte, om de troede Mormonerne
bedre end ham. „Nej", hørtes der fra
nogle Enkelte. ,,Det er da godt",
vedblev han, „nu ville vi slutte For-
samlingen. Derpaa gik Pastor Kisby
og hans Venner, men mange Oprig-
tige bleve tilbage, og de bebrejdede
Manden i Huset fordi han ikke var
Mand i sit eget Hus. Ligeledes kunde
de forstaa, at Præsten ikke formaaede
at forsvare sin Barnedaab ,af Bibelen.

134

Niels Wilhelmsens Biografi.

En Mand ved Navn Niels Plenius fra
Kissendrup tilbød nu Brodrene, at de
maatte gjærne komme og holde For-
samling hos ham, hvilket da blev
bestemt til den næste Aften. Over
100 Mennesker kom tilstede, og et
godt Vidnesbyrd blev aflagt, Pastor
Kisby forbod Folket i sit Pastorat
(fra Prædikestolen) at huse eller
bespise „Mormonerne", hvilket dog
ikke havde den tilsigtede Virkning,
thi mange af Folket fik derved Ojnene
op og forstode, at et saadant Forbud
ikke harmonerede med Kristi Lære
om at elske vore Fjender osv. Efter
at have overværet Konferencemøder i
Odense og Vejle rejste Wilhelmsen d.
6te December tilbage til KjØbenhavn,
hvor han til sin store Glæde mødte
sine gamle Venner John Van Cott og
O. N. Liljenqvist, der faa Dage i
Forvejen vare ankomne fra Zion.

Den 22de, 23de og 24de December
afholdtes et Generalraad i KjØben-
havn, hvilket overværedes af det ledende
Præstedømme fra hele Missionen. Mange
Forandringer bleve gjorte, og en Del
af Brodrene, som trofast havde arbej-
det i Evangeliets Tjeneste, bleve løste
med Tilladelse til at emigrere til For-
aaret, men dette skulde ikke blive
Broder Wilhelmsens Lod endnu. John
Van Cott, der var kommen fra Zion
for at skulle afløse Ældste C. Wider-
borg som Præsident for Missionen,
Ønskede at beholde Broder Wilhelm-
sen, der paa Grund af sin Trofasthed
og Nidkjærhed havde erhvervet sig
Alles uindskrænkede Tillid og Agtel-
se, samt var anseet for at være en
af Missionens stærkeste Støtter. For
altid at kunne have ham ved Haan-
den som en vfs og erfaren Raadgiver
beskikkede Van Cott ham til Præsi-
dent for Kjøbenhavns Konference, hvis
Bestyrelse han overtog d. iste Januar
1860.

Kjøbenhavns Konference var den
største Konference i Missionen med
Hensyn til Medlemmernes Antal, hvis-
aarsag dens Præsidents Pligter vare
mange og ofte byrdefulde, men Bro-
der Wilhelmsen rygtede sit Kald med
Ære og blev til stor Velsignelse for

de Hellige ved sine vise og venlige
Raad samt exemplariske Optræden. Han
tilbragte det meste af sin Tid i
KjØbenhavn, men besøgte ogsaa Gre-
nene paa Landet fra Tid til anden.
Hans Familie, og navnligen hans Hu-
stru, led undertiden af Sygdom, og
han fristede ogsaa den tunge Skjæbne
at blive berøvet sin Son Joseph
Jabez, der døde d. 12te F'ebruar og
blev begravet paa Holmens Kirke-
gaard. Den 17de April flyttede han
sin Familie fra Gernersgade Nr. 5,
hvor de havde boet i tre Aar, til
Lorentzensgade Nr. 10, iste Sal, tæt
ved Siden af Missionskontoret.

I KjØbenhavn, hvor der fandtes saa
mange Hellige, der bestode af alle
Klasser, var Misundelse og Bagta-
lelse tilbøjelig til at ville vile sig fra
Tid til anden, og Broder Wilhelmsen
havde meget at belære de uerfarne
Hellige om, med Hensyn til deres
Pligter mod hverandre og deres
Brodre i Præstedømmet, i denne Hen-
seende. Ligeledes maatte de Unge
og Ugifte vaages over med stor Omhu,
da de bestandig Ønskede at forlove
sig og slutte Forbindelser, hvilket som
oftest ledte dem til Overtrædelse os:
Fald. Det krævede derfor al den Vis-
dom og Forstand, som de præside-
rende Brødre kunde erholde fra Her-
ren, for at holde Menigheden i en
sund og karsk Tilstand.

En Del Sygdom herskede ogsaa i
KjØbenhavn paa den Tid, og Præsi-
dent Wilhelmsen blev ofte opfordret til
at gaa og salve de Lidende, der ved
mange Lejligheder bleve Øjeblikkelig
helbredede. Ved et vist Tilfælde
salvede han en Søster, som laa og
vred sig i frygtelige Krampetræknin-
ger. Hun blev Øjeblikkelig befriet
derfra, stod op paa sine Fødder og
var rask. En Broder ved Navn Mor-
ten Rasmussen, som ogsaa led meget
af Krampe og ligefrem var besat af
onde Aander, ønskede at blive salvet.
Præsident Wilhelmsen og to andre
Brødre besøgte ham d. 6te Juli 1860,
og de gik alle fire til Stranden for at
døbe den Lidende for sin Helbredelse.
Efter at de vare ankomne til Døbe-

Niels Wilhelmsens Biografi.

135

stedet bojede de sig ned og begyndte
at paakalde Herren, hvorpaa de onde
Aander begyndte at puste og hvæse
ud af Rasmussens Hals. Broder H.
Anderson gik ud i Vandet for at dobe
ham, men i samme Ojeblik som han
blev nedladt under Vandet grebe de
onde Aander fat paa ham i den Grad,
at han blev aldeles stiv og maatte
holdes med Magt. Efter Daaben blev
han salvet, og Broder Wilhelmsen
truede det Onde i Jesu Kristi Navn,
indtil det forlod ham, og der var ikke
et Træk deraf tilbage i hans Legeme.

Den 2den Maj 1860 tog Wilhelm-
sen en rorende Afsked med sin for-
trolige Ven, Ældste C. Widerborg,
der nu efter syv Aars trofast Mis-
sionsarbejde rejste hjem til Zion som
Leder for et storre Selskab emigre-
rende Hellige. Den 3die Septbr. an-
kom Brodrene C. A. Madsen, C. C.
N. Dorius, K. H. Bruun, H. P.
Lund og andre Ældster til Kjoben-
havn som Missionærer fra Zion, og
lidt senere paa Aaret aflagde Apost-
lene Amasa M. Lyman og C. C.
Rich et Besttg til Skandinavien. Om
de Sidstnævnte skriver Wilhelmsen
saaledes i sin Dagbog for 3die Novbr.
1860:

,,I Dag node vi den Glæde at have
to Herrens Apostle, Amasa M. Lyman
og Charles C. Rich, samt Præsident
Van Cott til at spise Middag hos os.
Min Hustru havde tilberedt en Gaas
for disse Guds Mand, der gave os
deres Velsignelse og Onskede os en
lykkelig Rejse tit Zion til Foraaret.
Broder Lyman sagde, at naar vi kom
til Zion vilde han bespise os med en
god Ged, thi han havde mellem 4 a
500 Geder. De forbleve hos os indtil
hen paa Aftenen".

Som et Exempel paa den oprigtige,
ydmyge og barnlige Aand, som altid
besjælede Broder Wilhelmsen, anfore
vi folgende fra hans Dagbog:

„Mandag den 24de (December 1860).
Hjemme i Dag. Juleaften. Min Hu-
stru havde stegt en Gaas, og Præsi-
dent Van Cott var tilbords hos os;
han bemærkede, at den smagte for-
træffeligt, hvilket jeg bejaede. Takket

være Herren for hans Miskundhed
mod os; vi fOlte os mere lykkelige
end vi vilde havde gjort, hvis vi havde
ejet flere Tonder Guld og ikke været
meddelagtige i Evangeliets Velsignel-
ser. Vi glædede os visselig under Guds
Aands Indflydelse".

Endelig, efter omtrent syv Aars
uafbrudt Arbejde i Missionens Tje-
neste, blev det Ældste Wilhelmsen til-
ladt at emigrere til Zion tilligemed
sin Familie, som d. 15de Marts 1861
forogedes med en Son, der fik Nav-
net Dan Nephi. (Han bor for Nær-
værende hos sine tivrige Soskende i
St. Charles.) Men hvor skulde Mid-
lerne komme fra? Han havde Intet
selv. Det lykkedes ham imidlertid at
laane de nodvendige Penge af for-
muende Brttdre i Kirken, og der vare
ogsaa Flere, som gave ham mindre
Belob til Rejsen. Iblandt dem kan
nævnes Peter Andersen af Gundso-
lille, der gav ham 200 Rdl., uagtet
han den Gang ikke var i Menigheden.
Denne Mand, som mange andre af
Missionærerne erindre med Taknemme-
lighed, bor for Nærværende i Bear
River City, Utah.

Wilhelmsen overlod Præsidiet af
Kjobenhavns Konference til Ældste P.
W. Poulsen, og efter at have ordnet
det Nodvendige for sin og Families
Emigration forlod han Kjobenhavn d.
9de Maj 1861 tilligemed omtrent 560
andre emigrerende Hellige, og efter en
heldig Rejse over Land og Vand an-
kom han lykkkelig og vel med Hu-
stru og Bom til Salt Lake City i Septem-
ber Maaned s. A.

Det var hans Bestemmelse at have
nedsat sig i Sanpete County, hvor hans
Kones Soster boede og havde et Hus
staaende rede for Familien, men fOrend
han var færdig til at begive sig paa
Rejsen did traf han en Dag Erastus
Snow, som spurgte ham, om han ikke
havde Lyst til at tale med Præsident
Young. Dette havde han naturligvis
ikke Noget imod, hvorfor han strax
fulgte med Snow op paa Præsidentens
Kontor og blev forestillet for Brigham
Young, der i Samtalens Lob raadede
Wilhelmsen til at nedsætte sig i We-

136

Niels Wilhelmsens Biografi.

ber Dalen, hvor man paa den Tid
var i Færd med at anlægge Settle-
menter. Dette efterlod ham ikke læn-
gere i Tvivl om, hvad han skulde
gjtire. Efter faa Dages Forlob var han
tilligemed Familie paa Vejen til Weber
Dalen, og fem Dages Rejse bragte
dem til det Sted, hvor Morgan City
nu er beliggende. Her boede han i et
Telt indtil henimod Juletid, da han
for en Frak og nogle andre Klædnings-
stykker, som han havde medbragt fra
Danmark, kjøbte et lille Blokhus, der
manglede baade Dore, Vinduer og
Gulv. Han lavede selv en Dtir og et
Vindue og indrettede Huset saa hyg-
geligt som muligt til Beboelse. I den-
ne simple Hytte boede Familien i tre
Aar.

Det folgende Aar (1862) blev Sæden
i Weber Dalen Odelagt af Frosten,
hvisaarsag der blev Mangel paa Fode-
midler i den fattige Nybygd. For at
tjene Noget til sin Families Ophold
maatte Wilhelmsen tærske Hvede for
Biskoppen med Plejl paa gammel
dansk Vis. Midt paa Vinteren slap
imidlertid Settlementets Forraad af
Levnetsmidler helt op, og han tog der-
for over Bjærgene med en tohjulet
Kærre til Sessions, hvor han kjflbte
500 Pund Mel for sit bedste Sæt Toj
fra Danmark. Paa Tilbagerejsen hav-
de han nær frosset ihjel paa Toppen
af Bjærgene. Den 11te Juni 1863 blev
Familien foroget med en Datter, The-
resia, der nu er gift og bor i St.
Charles.

Efter en Tids Forlob opstod der
Forviklinger angaaende et Stykke
Land, som Wilhelmsen ifolge Raad
havde optaget, og omsider blev det
ham berovet paa en uretfærdig Maade,
efter at han havde dyrket det i tre
Aar og døjet meget Ondt. Han var
Raadgiver til Biskoppen i Settlementet
og tog virksom Del i alle de Forret-
ninger og Besværligheder, som altid
staa i Forbindelse med Anlæggelsen
af Nybygder i dette Bjærgland.

Imidlertid traf han Broder C. C.
Rich, hvis Bekjendtskab han tidligere
havde stiftet i Kjøbenhavn. Denne
havde netop tilligemed flere Andre paa-

begyndt Bebyggelsen af Bear Lake
Dalen, og han raadede Wilhelmsen til
at komme over og hjælpe dem. Dette
besluttede han sig ogsaa strax til at
gjore, hvorfor han om Efteraaret 1864
flyttede fra Weber til Bear Lake Dalen
og nedsatte sig i St. Charles, der net-
op om Foraaret var blevet paabegyndt.
Her byggede han et Blokhus med et
Værelse i, hvor hans Familie boede i
syv Aar. Hen paa Efteraaret rejste
han tilligemed nogle andre Brødre
over Bjærgene til Logan i Cache Coun-
ty, for at faa Hvede til Vinterforraad.
Det lykkedes dem strax at erholde den-
ne, men saa maatte de vente i tre
Uger ftfrend Molleren (der havde saa
travlt med at male for Fragtmændene,
som bragte Mel til Minerne) kunde faa
Tid til at male deres Hvede. Dette,
uventede Ophold havde til Folge, at
det lille Selskab paa Tilbagerejsen bleve
overfaldne af en frygtelig Snestorm paa
Bjærgene mellem Mink Creek og Bear
Lake Dalen. De vare aldeles fndsnee-
de i fem Dage, og Broder Wilhelmsens
Fødder fros i den Grad, at han ikke
kunde bruge Sko i et halvt Aar derefter.
I en fortvivlet og ynkelig Stilling an-
kom endelig Selskabet til Dale«, efter
at Brodrene dersteds vare komne til
Kundskab om deres Skjæbne og havde
sendt dem Hjælp.

Det folgende Foraar (1865) kom Wil-
helmsen en Dag hjem fra en Jagttur,
og blev overrasket ved Modtagelsen af
et Brev fra C. C. Rich. Ved at aabne
samme læste han ogsaa) følgende:

,, Præsidentens Kontor, Great Salt

Lake City, d. 10de April 1865.

Kjære Broder!

, De underrettes herved om, at De i
en Generalkonference af Jesu Kristi
Kirke af Sidste-Dages Hellige er bleven
kaldet til at gaa paa en Mission til
Europa for at prædike Evangeliet. De
bedes at indfinde Dem her i Staden d.
iste Maj næstkommende, udrustede med
Midler til Rejsen. Jeg forbliver Deres
Broder Brigham Yotmg".

Der var kun faa Dage til Forbere-
delse, thi han bestemte sig strax til at
ville mode til bestemt Tid, hvis muligt,

Niels Wilhelmsens Biografi.

137

uagtet han ikke havde Midler til Rej-
sen, ej heller til sin Families Ophold.
Denne bestod nu af Hustru og fire
Børn, hvoraf den ældste (Wilhelmine)
var 10 Aar gammel og den yngste
(Theresia) ij Aar gammel, samt Pigen
Kierstine Margrethe Steffensen, som han
senere ægtede. Han efterlod kun Fa-
milien 30 Pund Mel, uagtet der endnu
vilde hengaa tre Maaneder forend For-
bindelsen kunde aabnes mellem Bear
Lake og Cache Dalen, thi det maa erin-
dres, at paa den Tid avlede man ikke
det nødvendige BrØdstof i den kolde
Dal, hvor St. Charles og andre Settle-
menter vare anlagte, hvorfor man
maatte kjobe Hvede fra andre Steder.
Wilhelmsen efterlod tildels sine time-
lige Affærer i en ung Mands Hænder;
et Par Koer og nogle Oxer var hele
hans Kreaturbesætning.

,,Den 24de April 1865", skriver han,
"forlod jeg mit Hjem, min Familie og
Venner i Bear Lake Dalen. Afskeds-
scenen opvakte Følelser i mit Indre,
som Ingen kan forstaa uden dem,
som selv have erfaret noget Lignende.
Jeg forlod Paris den følgende Dags
Morgen, efter at have overnattet hos
Præsident C. C. Rich, og i Forening
med to andre Brødre, Hunt og Nord-
strand, tiltraadte jeg Rejsen over
Bjærgene paa Snesko. Da Broder
Nordstrand, som var en gammel Mand,
blev træt og afmægtig førend vi naaede
Toppen af Bjærgene, ble ve vi nød-
sagede til at tilbringe Natten i Sneen,
efter at vi havde rejst 15 engelske
Mile.

Onsdag d. 26de toge vi atter vore
Snesko paa og fortsatte Rejsen. Ved
Middagstid ankom vi til Franklin, det
nordligste Settlement i Cache Dalen.
Efter at vi havde hvilet os en halv
Timestid og efterladt Broder Nord-
strand til at komme senere, fortsatte
Broder Hurit og jeg Rejsen til Logan,
hvor vi bleve venligt modtagne af
Biskop Maughan, der gav mig 14
Dollars og 75 Cents til min Rejse.
Ligeledes besøgte jeg den følgende
Dag andre af de Hellige i Logan
som ogsaa vare meget gode og kjær-
lige mod mig. Herren velsigne Biskop

Maughan og de Andre, som ydede
mig Hjælp!

Fredag d. 28de besøgte jeg Præsi-
dent Ezra T. Benson, med hvem jeg
i Dagens Løb tog en Kjoretur for at
bese Byen samt hans ny Melmølle
og andre Maskinerier. Da jeg forlod
ham gav han mig sin Velsignelse.
Lørdag d. 29de Kl. 10 Formiddag for-
lod jeg Logan med en KjØrebefor-
dring i Selskab med BrØJrene Wm. B.
Preston, C. W. Penrose, P. Hansen,
og H. Hansen, som ogsaa skulde gaa
til Europa paa Mission. Vi overnat-
tede i Mendon, hvor jeg blev meget
venlig behandlet af Broder Nikolaj
Sørensen.

Søndag d. 30te. Vi forlod Mendon
Kl 6 om Morgenen. Da vi vare
komme Brigham City paa en engelsk
Mil nær, besluttede de andre Brodre
at lejre sig for Natten, hvorfor jeg,
der var ængstelig for at komme til
Salt Lake City til d. iste Maj efter
Bestemmelse, forlod dem og fortsatte
Rejsen tilfods. Jeg passerede gjennem
Brigham City ved Solnedgang og gik
hele Natten. Kl. 4 den følgende Dags
Morgen ankom jeg til Ogden, hvor
Søster Widerborg stod op af sin Seng
og lod mig ligge i samme for at hvile
mig lidt. Hun behandlede mig som en
Moder. Herren velsigne hende derfor!
thi jeg var visselig træt og hungrig.
Hun var meget glad over, at jeg
skulde gaa til Skandinavien paa Mis-
sion fordi hendes Mand var der.

Efter et Par Timers Hvile bød jeg
Søster Widerborg Farvel og fortsatte
min Vandring tilfods. Jeg ankom til
Salt Lake City Kl 9 om Aftenen,
efter at have rejst 88 Mile tilfods
med kun to Timers Hvile. Samme
Aften meldte jeg min Ankomst paa
Præsident B. Youngs Kontor.

Dagen efter (d. 2den Maj) modtog
jeg mine Velsignelser og blev under
Hænders Paalæggelse beskikket til min
Mission til Skandinavien George A.
Smith udtalte Velsignelsen. Jeg for-
blev i Staden til d. 24de Maj, i hvil-
ken Tid jeg vexelvis boede hos Bro-
drene Jens Hansen og P. O.Thomas-
sen. Jeg modtog ogsaa mine Begå-

138

Niels Wilhelmsens Biografi.

velser i Herrens Hus. Ligeledes gjorde
Herren Udveje for mig, saa at jeg
erholdt hvad jeg behovede til min
Rejse, der antoges at ville koste 250
Dollars".

I Forening med et storre Selskab
Missionærer, som ogsaa skulde til Eu-
ropa, forlod Wilhelmsen Salt Lake City
d. 24de Maj. Kompagniet stod under
Biskop Wm. B. Prestons Ledelse. Ef-
ter en heldig Rejse gjennem Orkenen
ankom Missionærerne i god Behold til
Omaha d. 30te Juni. Her tilbragtes
nogle faa Dage, som Wilhelmsen be-
nyttede til at bestige Adskillige, som
tidligere havde været Medlemmer af
Kirken, hvorpaa han tilligemed flere af
Brodrene d. 5te Juli rejste ned ad Mis-
souri-Floden til Wyoming, der var ble-
ven valgt til Udrustningsted for Emi-
granterne, som skulde gaa over Slet-
terne. Her traf Missionærerne sammen
med et skandinavisk Emigrantselskab,
som netop var ankommen under A. W.
Winbergs Ledelse, og tilbragte flere
Dage paa en behagelig Maade iblandt
Landsmænd og Venner. Den 9de Juli
fortsatte Missionærerne Rejsen ned ad
Missouri-Floden til St. Joseph, Mis-
souri, hvor fra de rejste med Jærnba-
nen via Quincy, Chicago, Detroit, Nia-
gara Vandfald og Albany til New York.
Efter Ankomsten til sidsnævnte Stad
d. 13de Juli gjorde de strax de nod-
vendige Forberedelser for deres Rejse
over Havet, og d. 15de forlode de New
York medjDampskibet „Louisiana". Et
Par af Brodrene, som havde kjobt en
Flaske Brændevin hver i New York
for at ville benytte som et Middel mod
Sosygen, aabnede disse, efter et Par
Dages Rejse fra Land, og opdagede da
til deres store Ærgrelse, at de snu New
Yorkere havde solgt dem raaddent Vand
i Stedet for Brændevin. Fortfvrigt gik
Rejsen over Havet godt, og d. 28de
Juli ankom Skibet i god Behold til Liv-
erpool, hvor fra de skandinaviske Bro-
dre, nemlig N. Wilhelmsen, Chr. Chri-
stiansen, Soren Iversen, Peter Hansen,
Niels Nielsen, Morten Lund, H. Jen-
sen Hals, Anders Nielsen, F. C. So-
rensen, Anders Larsen, Svend Larsen,
Hans Hansen, C. O. Folkmann, John

Fagerberg, Gustaf A. Olson og L. P.
Edholm fortsatte Rejsen via Hull, Ham-
borg, Liibeck og Korsoer til Kjoben-
havn, hvor de ankom lykkelig og vel d.
2den August og bleve paa det Ven-
ligste hilsede velkommen af Præs. C.
Widerborg og de andre Brodre paa
Kontoret i Lorentzensgade Nr. 14. Den
folgende Dag bleve Brodrene anviste
deres forskjellige Arbejdsmarker; Æld-
ste Wilhelmsen blev beskikket til om- 4
rejsende Ældste i hele Missionen. **
Vi ville ikke indlade os paa Enkelthe-
derne af denne Mission, der var rig paa
vigtige Begivenheder, men dog af en
temmelig almindelig Beskaffenhed. Lad
det vare tilstrækkeligt at sige, at Broder
Wilhelmsen lagde den samme Ydmyg-
hed, Nidkjærhed og Trofasthed for Da-
gen, som havde karakteriseret ham un-
der hans tidligere Missionsvirksomhed
i Skandinavien; han rejste næsten uaf-
brudt som Præsident Widerborgs Re-
præsentant omkring i de forskjellige
Konferencer, raadede og underviste det
arbejdende Præstedomme, prædikede til
Hellige og Fremmede og efterlod altid
en god Tnflydelse hvor som helst han
færdedes. Han gjorde flere Rejser til
Sverige og foretog ligeledes en længere
Rundtur i Norge, hvor Ældste C. C.
A. Christensen virkede som Konferen-
cens Præsident. I Maj 1866, da tre
storre Emigrationsselskaber afrejste fra
Hamborg, var han meget virksom med
Hensyn til at ordne Alting for de bort-
dragende Hellige, og var i enhver
Henseende en udmærket S totte til
Præsident Widerborg. Undertiden blev
han tilligemed andre af Brodrene un-
derkastet betydelig Forfølgelse, men
formedelst Herrens Hjælp og en vis
Fremgangsmaade lykkedes det ham altid
at undgaa Mishandling. Mange Syge
bleve helbredede under hans Admini-
strationer, og Guds Kraft hvilede stedse
over ham naar han prædikede Evange-
liet, saa at hans Ord i Almindelighed
gik de Oprigtige til Hjærtet, og han
blev saaledes et Redskab i Herrens
Haand til at bringe Mange til Sandhe-
dens Erkjendelse.

Om Sommeren 1867 blev han lost
fra sin Mission med Tilladelse til at

Niels Wilhelmsens Biografi.

139

rejse tilbage til sin Familie i Zion,
hvorfor han d. 13de Juni tiltraadte
Hjemrejsen fra Kjfibenhåvn som Leder
for 290 emigrerende Hellige, i Fore-
ning med hvilke han ankom til Salt
Lake City d. 5te Oktober samme Aar.
Paa Rejsen over Sletterne blev Kom-
pagniet) omtrent tre Uger forend An-
komsten til Dalen, overfaldet af et
frygteligt Uvejr ved Sweet Water,
under hvilket Wilhelmsen fik Betæn-
delse i sine Ojne, der opsvulmede
indtil han blev aldeles blind, og i
denne ubehagelige Stilling naaede han
Salt Lake City, hvor til hans Hustru
allerede var ankommen fra Bear Lake
Dalen for at modtage ham ; men han
kunde ikke se hende. Efter tre Ugers
Hvile og Forplejning blev han imid-
lertid saa rask, at han i Forening
med hende kunde begive sig paa Rejsen
til deres Hjem i Bear Lake Dalen,
hvor de indtraf i November Maaned.
Under hans Fraværelse havde hans
Hustru, ved at bruge en forstandig og
Økonomisk Fremgangsmaade, klaret sig
forholdsvis godt i timelig Henseende,
og det var endog lykkedes hende at
faa et andet Værelse bygget til deres
lille Blokhus.

Forend han begav sig paa Hjem-
rejsen fra Salt Lake City blev hans
Hustru beseglet til ham for Tid og
Evighed i Herrens Hus, og d. 27de
Juni 1868 ægtede han Pigen Kierstine
Margrethe Steffensen, som havde op-
holdt sig i Familien siden d. ^die
Maj 1859, to Aar førend Wilhelmsen
emigrerede fra Danmark. Med hende
avlede han fire Born, nemlig Benja-
min, født d. 24de August 1869, Anna
Eleonore, fodt d. 10 Decbr. 1871 og
ddd d. 29de Juni 1874, Nelson Ed-
ward, f6dt d. 23de April 1874, og
Orson, fodt d. 18de Februar 1877.

Efter sin Hjemkomst fra Missionen
i 1867 tog han strax fat paa legemligt
Arbejde og virkede uafbrudt som Land-
mand for sin Families Ophold i 12
Aar, i hvilken Tid han gjennemgik
alle de Besværligheder og Prøver,
som Nybyggerne i Bear Lake Dalen
maatte erfare i tidligere Aaringer.
Han opofrede imidlertid meget af sin

Tid i Publikums Interesser, da han
altid var anbetroet mange Tillidshverv.
I flere Aar fungerede han saaledes
som første Raadgiver til Biskop John
A. Hunt i St. Charles, og da Omor-
ganisationen af Bear Lake Stav fandt
Sted i 1877 blev han beskikket til
Præsident for Hojpraesternes Kvorum
i Staven, samt var et Medlem af HØj-
raadet og rejste meget omkring som
Hjemmemissionær. Som verdslig Em-
bedsmand fungerede han i flere Aar
som Fredsdommer og County- Kom-
missionær.

I April-Konferencen 1879 blev han
atter kalket til at gaa tilbage til
Skandinavien paa Mission — denne
Gang for at præsidere over Missionen,
men paa Grund af sin Hustru Ane
Kierstines Ildebefindende blev det
ham tilladt at opsætte sin Afrejse i
nogle Maaneder. Herren havde vel-
signet ham og Familie betydeligt i
timelig Hensende, saa at han nu kunde
forlade sine Kjære i temmelig gode
Omstændigheder. Den 21de Juli 1879
forlod han sit Hjem og Familie samt
sine talrige Venner i St. Charles for
at tiltræde sin Rejse til Danmark.
Han skriver i sin Dagbog med Hens\ 11
til Afskeden, at Ingen kunde forstaa
de Følelser, som vare fremherskende
ved denne Lejlighed; dog tænkte vist-
nok ingen af de Tilstedeværende paa,
at det var sidste Gang, det skulde
forundes ham at se sin Familie i Kjodet.
Efter en heldig Rejse over Bjærgene
i Selskab med Brodrene James Hart
og L. Laker ankom han til Logan,
hvor han overværede Højtideligheden
d. 24de Juli og var om Aftenen for-
samlet med en Del Skandinaver paa
„Øen" til et behageligt Selskab. Den
røgende Dag rejste han med Toget
til Salt Lake City, hvor han d. 26de
modtog sine Velsignelser og sin Be-
skikkelse, samt Instruxer af Præsident
John Taylor, og d. 29de begav han sig
tilligemed Ældste O. C. Sonne fra Men-
don paa Rejsen til Skandinavien. De
ankom til New York d. 3die August, af-
sejlede der fra d. 5te med Dampskibet
„Wisconsin" og ankom d. 15de til Liver-
pool. (Sluttes i næste Nr.)

140

Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.

MISSIONÆRER UDSENDTE FRA ZION TIL SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 78.)

Nr,

Navne.

Præste-
dømme.

* (3)Joseph F. Smith Apostel
•F. M. Ly man
*Johu H. Smith
»M. H. Hardy

* E. N. Freeman

128 C. Jensen

129 H. P. Iversen
i3oTheo. Didriksen

131 Samuel Byarnason

132 Mads Christensen

133 Mons Petersen
(2) K. H. Bruun
134J. A. Anderson

135 R. N. Jeppesen

136 Hans Thunnesen
1 37 John C. Sandberg
1 38 John N. Larson
139 Erik M. Larsen

Bopæl i Zion.

(2)
(2)
42

43
44

43
46

47
48
49
5°
51
52

53

54
55

Salt Lake City
Høj præst jFillmore
Halvf jerds Salt Lake City
Halvfjerds Salt Lake City
Halvfjerds Ogden
Hoj præst Ephraim
Halvfjerds Washington
HØjpræst Spanish Fork
Halvfjerds Spanish Fork
HalvfjerdsJFarmington
Halvfjerds.Provo
Halvf jerds Nephi
Halvfjerds Ephraim
Halvfjerds Mantua
Gunnison
Salt Lake City

Højpræst
Halvfjerds

Halvfjerds|Moroni

140 Sven Nilsson

141 Erik F. Branting
2)A.. Carrington

Ernest J. Young
Arta D. Young
James Sharp
B. W. Carrington

0. N. Liljenqvist
John F. F. Dorius
Jens Keller
Nils J. Gronlund
Axel Tullgren
Søren Jensen
Ola Hanson
Søren P. Neve
R. Christensen
NielsM. (Petersen)
Ola Olson
Alfred Hansen

1. C. Thoresen
Jens C. Nielsen
J. E. Christiansen
Bendt Jensen

56 Jons Anderson

57 John Petersen

58 Carl Olsen

59 Bengt Nilson
60 Jacob Rolfsen

61 A. F. Petersen

62 A. W. Carlson

63 A. Hendriksen

64 O. A. T. Forssell

65 J. F. Olson

66 Rasmus Nielsen

67 Wm. Christensen

68 W. Petersen

69 J. E. Lindberg
7ojohn Larsson
71 J. A. Ekman

Halvfjerds
Halvfjerds

Ankom til
Kfubenhavn.

Tiltraadte

Hjemrejsen

fra Kfobhn.

22 Maj

cc
(i

187528 Maj
28 Maj
28 Maj
28 Maj
28 Maj

Arbejdstid.

c;

cc

24

CC
CC

CC

CC

cc

5 Juni
7 Nov.

27

CC
CC

U

CC
CC

3 Juni

CC CC

Salt Lake City

Tooele
HalvfjerdsjSalt Lake City
Apostel Salt Lake City 20 April 1876
Halvf jerds Salt Lake City
Halvf jerds Salt Lake City
Halvf jerdslSalt Lake City
Halvtjerds Salt Lake City
Højpræst Hyrum
Halvfjerds Ephraim
Halvfjerds|Mantua
HalvfjerdsjSalt Lake City
Halvfjerds opring City
Halvfjerds Salt Lake City
Halvfjerds Logan
Halvf jerdslSalt Lake City
Halvfjerds! Bear Ri v'rCity
Højpræst iRichfield
Halvfjerds Millyille
HalvfjerdsLogan
Halvfjerds] Hyrum
HalvfjerdsjMoroni
Ældste JEphraim
Halvfjerds BearRiv'rCity
Halvf jerdsjEphraim
Halvfjerds Spring City
Havlfjerds'Mayfield
Halvfjerds Cedar City
HalvfjerdsjMt. Pleasant
Hojpræst Lehi
Halvfjerds Salt Lake City
HØjpræst JLevan
Halvfjerds'Salt Lake City
Halvfjerds Salt Lake City
Højpræst Logan
Ældste Fairview
Halvfjerds Salt Lake City
Halvfj erds Tooele

1875 7 Dage
18757 Dage
18757 Dage
18757 Dage
1875I7 Dage

A.
Omt.
A.
A.

2i Juni 1877 2 A.
21 Juni 1877 2 A
f23 Augi876 1 A
-j-23 Augi876 1 A
8 Sept.1876
Maj 1876
13 Sept.1877

21 Juni 1877

22 Juni 1876
21 Juni 1877
13 Sept. 1877

8Sept. 1876
21 Juni 1877
21 Juni 1877
2i Juni 1877
19 Maj 1876

CC

cc

9

10

17

CC

Okt.

CC

CC
CC
CC
CC
CC
CC
CC
CC

19 Maj
19 Maj
19 Maj
19 Maj
£23 Apr.1878
24 Juni 1878

1876
1876
1876
1876

1 M.

1 M.

3 M.

3 M.

3 M.

11M.

10 M.

7 M.
Omt. 7 M.
1 A. 7 M.
1 A. 10 M.
Omt. 10 M.
1 A. 7 M.
1 A. 7 M.
1 A. 7 M.
Omt. 1 M.
Omt. 1 M.
Omt. 1 M.
Omt. 1 M.
Omt. 1 M.

1 A. 10 M.

2 A. 21 D.

2 Decbr."

CC CC CC

CC CC CC

2 Juni 1877

cc cc ci

c, cc cc

cc cc cc

26 "

CC CC

27 Sept.
27 Nov.

Ældste
Ældste

Gunnison
Salt Lake City

CC

CC
CC

CC
CC
CC

CC
CC
CC
CC
CC
CC
CC

«

CC
CC
CC

CC
CC

21 Juni 1877 Omt

8 Sept.1876

7 Sept. 1878
17 Maj 1878
24 Juni 1878
17 Maj 1878
24 Juni 1878
24 Juni 1878
24 Juni 1878

7 Sept. 1878

7 Sept. 1878
23 Juni 1879

7 Sept.1878
21 Juni 1878
23 Juni 1879
23 Juni 1879
23 Juni 1879

7 Sept.1878

23 Juni 1879
7 Sept 1878
7 Sept.1878

24 Juni 1878

1 A.
Omt. 3 M.
2 A. 3 M.
1 A. 11 M.
Omt. 2 A.
A. 11 M.
Omt. 2 A.
Omt. 2 A.
1 A. 8 M.
1 A. 11 M.

A

2 A
1

1

11 M.
7 M.

A. 9 M.

A. 7 M.
Omt. 2 A.
Omt. 2 A.
Omt. 2 A.
1 A. 3 M.
Omt. 2 A.
1 A. 3 M.

Omt
Omt

23 Juni 1 879:1 A.

A.

A.

A.

Omt

30 Aug. 1879
30 Aug. 1879
23 Juni 1879
Foraaret '78
23 Juni 1879
1 Sept. 1879
23 Juni 187

1 A.

7 M.
7 M.
9M.
9 M.
7 M.

6M.

A. 7 M.
A. 10 M.
A. 7 M.

*Besjgende. fFra Liverpool. JFra Aarhus.

Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.

141

* Joseph F. Smith (Se foran Nr.
28 og 122), Francis Marion Lyman, en
S8n af Amasa M. Lyman, John Henry
Smith, en Sfln af Geo. A. Smith,
Milton H. Hardy og E. N. Free-
man kom over paa et Besog fra
England. De overværede Konferen-
cemOdet i Kjebenhavn d. 22de og
23de Maj.

128. Han virkede fttrst som omrej-
sende Ældste i og senere som Præsi-
dent for Aarhus Konference.

Christen Jensen er fedt d. iste
Septbr. 1823 i Brandstrup, Randers
Amt, Jylland, Danmark, blev debt
af Peter Larsen d. 23de Septbr.
1862 og emigrerede til Utah i 1863.
For Nærværende bor han i Red-
mund, Sevier County, Utah.

129. Han virkede som omrejsende
Ældste i Aalborg Konference og dobte
omtrent 110 Personer.

Hans Peter Iversen er ft>dt d.
24de Septbr. 1835 i Vestbjerk, Skan-
derborg Amt, Jylland, Danmark, blev
debt af H. P. Olsen d. iste April
1854, virkede som Missionær i Fre-
dericia Konference i 4J Aar, men
af denne Tid sad han arresteret i
ni Maaneder i Skjærum paa \ 'est-
kysten af Jylland, tilligemed en Bro-
der L. Larsen ; han emigrerede til
Utah i 1859 og bosatte sig i Mount
Pleasant, Sanpete County. I 1861
rejste han i Forening med mange
Andre som Nybygger til det syd-
lige Utah og nedsatte sig i Wash-
ington, Washington County, hvor
han fremdeles bor.

130. Han præsiderede over den is-
landske Mission.

Theodor Didriksen er fodt d. 25de
. Marts 1828 paa Island, blev dobt
d. 17de Febr. 1855 og emigrerede
til Utah samme Aar. Han bor
fremdeles i Spanish Fork, Utah
County, Utah.

131. Han virkede som omrejsende
Ældste paa Island.

132. Han præsiderede over Aalborg
Konference.

Mads Christensen er fedt d. 24de
Marts 1825 i Blands paa Lolland,
Danmark, blev debt af Niels Ras-

mussen d. 23de Jan. 1857 og emi-
grerede til Utah i 1857. Han bor frem-
deles i Farmington, Davis County.

133. Han arbejdede paa Kontoret
i Kjebenhavn og rejste hjem paa Grund
af timelige Anliggender.

Mons Petersen er fodt d. gde Maj
1821 i Frederiksstad, Norge, blev
dobt af O. Olsen d. 27de Septbr.
1852, arbejdede paa Kontoret i KjC-
benhavn i omtrent 4} Aar (fra 2den
Marts 1864 til 13de Juni 1868) og
emigrerede til Utah i 1868. Han bor
for Nærværende i Nærheden af Provo.
(2). K. H. Brunn (Se Nr. 19) vir-
kede forst som omrejsende Ældste i
Aarhus Konference og siden som Præ-
sident for Aalborg Konference.

134. Han virkede som omrejsende
Ældste i Goteborgs Konference.

John August Anderson er fedt d.
1 8de Decbr. 1844 i Malmo, Sverige,
blev debt af N. Larson d. 4de
April 1858 og emigrerede til Utah i
1863. Han *bor fremdeles i Ephraim,
Sanpete County, Utah.

135. Han virkede som omrejsende
Ældste i Kjebenhavns Konference.

136. Han virkede som omrejsende
Ældste i Kjobenhavns Konference.

Hans Thunnesen er fodt d. 15de
Novbr. 1831 i BrOndbyvester paa
Sjælland, Danmark, bliv dobt af
Jergen Jørgensen d. 30te Maj 1857,
virkede som Missionær i Danmark
i flere Aar og emigrerede til Utah
i 1861. Han dode d. 16de Septbr.
1881 i Gunnison, Sanpete County.

137. Han præsiderede over GOte-
borgs Konference og paabegyndle i
Januar 1877 Udgivelsen af „Nord-
stjernan" i Goteborg, under Missions-
præsident O. N. Liljenqvists Bestyrelse.

John Christian Sandberg er fedt d.
14de Novbr. 1837 i Flyinge Kongs-
gård, Skaane, Sverige, blev debt af
N. Rosengren d. iste August i86r,
virkede som Missionær i omtrent 4
Aar, de sidste i.V Aar som Præsi-
dent for Goteborgs Konference, og
emigrerede til Utah i 1865. Han
bor fremdeles i Salt Lake City.

138. Han virkede som omrejsende
Ældste i Skaane Konference.

142

Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.

John N. Larson er født d. 21de
Juli 1828 i Skaane, Sverige, blev
dobt af Carl Capson d. 21de Marts
1853. virkede en kort Tid som Missi-
onær i Skaane Konference og emi-
grerede til Utah i 1855. Han bor
fremdeles i Moroni, Sanpete County.

139. Han virkede som omrejsende
Ældste i Aalborg Konference og se-
nere i Norge.

140. Han virkede som omrejsende
Ældste i og senere som Præsident
for Skaane Konference.

141. Han virkede som omrejsende
Ældste i og senere som Præsident
for Stockholms Konference.

Erik Ferdinand Branting er født
d. 20de Juli 1836 i Thorshalla,
Sodermanland, Sverige, blev dobt
af T. A. Halgren d. 29de Oktbr.
1859, virkede som Missionær i Stock-
holms Konference i omtrent to Aar,
en Del af Tiden paa Gotland, og
emigrerede til Utah i 1864. Han
bor fremdeles i Salt Lake City.
* Albert Carrington (Se foran Nr.
82), Ernest Young og Arta D. Young,
to af Præs. B. Youngs Sønner, James
Sharp og B. W. Carrington besøgte,
paa en Rundrejse til Kontinentet, Kon-
ferencerne i den skandinaviske, tyske
og svejtsiske Mission, De overværede
KonferencemOder i Kjobenhavn, Gøte-
borg, Stockholm og Kiistiania.

(2). O. N. Liljenqvist (Se Nr. 14)
præsiderede over Missionen efter N.
C. Flygare.

(2). John F. F. Dorius (Se Nr.
21) virkede først som omrejsende
Ældste i hele Missionen og senere
som Præsident for Kiistiania Kon-
ference.

142. Han virkede som omrejsende
Ældste i Kjøbenhavns Konference.

143. Han virkede hovedsagelig blandt
sine Slægtninge i Skaane.

Nils J. Grønlund er fodt d. 13de
Oktbr. 1844 i Gryby i Nærheden af
Lund, Skaane, Sverige, bleve døbt
af Peter Nilson d. 18de Septbr.
1865 og emigrerede til Utah i 1869.
Han bor nu i 17de Ward, Salt Lake
City, Utah, og driver Købmands-
forretning.

144. Han virkede i Stockholms Kon-
ference, hovedsagelig i Finland.

145. Han præsiderede over Aarhus
Konference og virkede senere med
god Held paa Bornholm.

Søren Jensen er fodt d. 14de Juni
1838 i Hvirring, Skanderborg Amt,
Danmark, blev dObt af Jens Hansen
d. 1 2te Oktober 1857, virkede som
Missionær af og til i to Aar 0°-
emigrerede til Utah i 1860. For
Nærværende bor han i Nærheden
af Salt Lake City, Utah.

146. Han virkede som omrejsende
Ældste i Gøteborgs Konference.

147. Han præsiderede over Kjøben-
havns Konference.

Søren P. Neve er fedt d. iste
Januar 1839 i KjØbstaden Thisted>
Jylland, Danmark, blev døbt af F.
Berthelsen i 1861 og emigrerede til
Utah i 1 863-1 864. For Nærværende
bor han i Salt Lake City, Utah.

148. Han virkede som omrejsende
Ældste i Aarhus Konference.

149. Han præsiderede forst over
Kiistiania og senere over Aalborg
Konference.

Niels Mortensen (Petersen) er fedt
d. 12te Novbr. 1819 i Lynget,
Albæk Sogn, Hjørring Amt, Dan-
mark, blev dobt af P. A. Fjeldsted
d. 24de Oktbr. 1858, virkede som
Missionær i omtrent 3.} Aar og
emigrerede til Utah i 1862. Han bor
fremdeles i Richfield, Sevier County,
Utah.

150. Han virkede først som omrej-
sende Ældste i og senere som Præsi-
dent for Skaane Konference.

Ola Olson er født d. 10de Decbr.
1842 i Skaglinge, Skaane, Sverige,
blev døbt af C. Nilson d. 29de
Januar 1860, virkede som Missionær
i Skaane Konference i omtrent 4J
Aar og emigrerede til Utah i 1866.
Han bor fremdeles i Millville, Cache
County, Utah.

151. Han var først omrejsende
Ældste i og senere Præsident for
Stockholms Konference.

152. Han arbejdede et Aar paa
Kontoret i KjØbenhavn og præsiderede
samtidig over Kjøbenhavns Gren samt

Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.

143

rejste en Del omkring i alle de danske
Konferencer. Senere præsiderede han
over GOteborgs Konference.

Ingwald C. Thoresen er fedt d.
2den Maj 1852, emigrerede til Utah
i 1863 og blev dobt af H. Poulsen
d. 14de Aug. 1869. Han bor for
Nærværende i Hyrum, Cache County,
Utah.

153. Han virkede en Tid som om-
rejsende Ældste i og senere som
Præsident for Aarhus Konference.

Jens Christian Nielsen er fedt d.
10de Aug. 1830 i Faaborg Sogn,
Ribe Amt, Jylland, Danmark, blev
debt d. iste Febr. 1852 af A. W.
Winberg i Vejle, virkede som Mis-
sionær i Forening med Daniel Carn
og George Reiser i Hamborg et
Par Aar, indtil han tilligemed Ældste
Reiser blev arresteret og landsfor-
vist. Derefter virkede han som
Missionær paa Sjælland, senere i
England og de Forenede Stater, og
emigrerede til Utah i 1855. Han
bor fremdeles i Moroni, Sanpete
County, Utah.

154. Han virkede som omrejsende
Ældste i Aalborg Konference.

John E. Christiansen er fodt d.
20de Septbr. 1851 i Kjobenhavn,
Danmark, emigrereds med sine For-
ældre til Utah i 1852— 1853 og blev
dobt d. 29de Septbr. 1859 af sin
Fader Chr. Christiansen i Ephraim.
Han bor fremdeles i Ephraim, San-
pete County, Utah.

155. Han virkede som omrejsende
Ældste i Kjebenhavns Konference.

Bendt Jensen er fodt d. 18de Oktbr.
1832 i VasingerOd, Frederiksborg
Amt, Sjælland, Danmark, blev debt
af N. Andersen paa Amager d. 1 1 te
Maj 1861, virkede som Missionær
paa Sjælland i omtrent to Aar og
emigrerede til Utah i 1864. For
Nærværende bor han i Nærheden af
Logan, Cache County, Utah.

156. Han virkede som omrejsende
Ældste i Goteborgs og derefter i Aal-
borg Konference; siden præsiderede
han over Skaane Konference.

Jons Anderson er fedt d. 29de April
1883 i Lund, Skaane, Sverige, blev

dobt af Carl Capson d. 27de Juli
I&53 °S emigrerede til Utah i 1853—
1854. Han bor fremdeles i Ephraim,
Sanpete County, Utah.

157. Han virkede som omrejsende
Ældste i Kristiania Konference.

John Petersen er fedt d. 5te Jan.
1842 1 Kristiania, Norge, blev debt
af Carl Fjeld d. 24de Decbr. 1855
og emigrerede til Utah i 1 855-1 856.
Han bor fremdeles i Spring City,
Sanpete County, Utah.

158. Han virkede f6rst som omrej-
sende Ældste i Skaane Konference og
præsiderede senere over Landscrona
Gren.

Carl Olsen er fodt d. 27de Maj

1833 i Nebbelef, Fars Herred, Sverige,
blev d6bt i Kjobenhavn d. 26de
Januar 1859 a^ Hans P. Moller og
emigrerede til Utah i 1861. Han
bor fremdeles i Mayfield, Sanpete
County, Utah.

159. Han virkede som omrejsende
Ældste i Skaane Konference.

Bengt Nilson er fodt d. 28de Septbr.

1834 i Lomma, Malmahus Læn, Sveri-
ge, b-lev debt af Lars Larson d. 15de
April 1854, emigrerede til Amerika
det felgende Efteraar i P. O. Han-
sens Emigrantselskab, men maatte
formedelst Mangel paa Midler for-
blive i Staterne indtil Efteraaret
1856, da han rejste til Utah. For
Nærværende fungerer han som 2den
Raadgiver til Biskoppen i Cedar
City, fron County, Utah,

160. Han virkede fOrst som omrej-
sende Ældste i og derefter som Præ-
sident for Kristiania Konference.

Jacob Rolfsen er fedt d. 23de
Marts 1828 i OsterrisOer, Norge,
blev dobt af N. C. Poulsen d. 25de
Januar 1858, virkede en kort Tid
som Forstander for Risoer Gren og
emigrerede til Utah i 1861. Han
bor fremdeles i Mount Pleasant, San-
pete County, Utah.

161. Han virkede i Norge og præsi-
derede det meste af Tiden over
Frederiksstads Gren.

Andrew F. Petersen blev fedt d.
13de Oktbr. 1823 i Modum Præste-
giæld, Buskeruds Amt, Norge, emi-

144

Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.

grerede til Amerika i 1848, blev
dobt af Tore Torstensen d. 14de
Novbr. 1840 i Pottawattamie Coun-
ty, Iowa, og rejste til Utah i 1850.
Han afgik ved Doden i Lehi, Utah
County, Utah, d. 17de April 1881.

162. Han arbejdede paa Kontoret
i KjObenhavn, oversatte Mormons Bog
paa Svensk og præsiderede en kort
Tid over Missionen efter Liljenqvist.

August Wilhelm Carlson er fodt
d. 28de August 1844 i Cailscrona,
Sverige, blev dobt af J. C. Sand-
berg d. 15de Marts 1863, virkede
som Missionær i Goteborgs Konfe-
rence omtrent J Aar, derefter som
Regnskabsforer paa Missionskon-
toret i Kjebenhavn i to Aar og senere
som Regnskabsforer paa Kontoret i
Liverpool henved 4^ Aar. Han emi-
grerede til Utah i 1871. For Nær-
værende fungerer han som Raadgiver
til Biskoppen i 19de Ward, Salt
Lake City.

163. Han virkede baade i Norge
og Danmark, hovedsagelig iblandt sine
Slægtninge.

Anders Hendriksen er fedt d. 8de
Marts 1830 i Drammen, Norge, emi-
grerede til de Forenede Stater i 1854,
blev dObt af Hans Kofod i Marts
1860 og rejste til Utah samme
Aar. For Nærværende bor lian i
Levan, Juab County, Utah.

164. Han virkede som omrejsende
Ældste i Stockholms Konference, en
Del af Tiden i Finland, hvor fra han
blev landsforvist af den russiske Re-
gjering.

Olof Alfred Theodor Forssell er
fodt d. 24de Septbr. 1844 i Bjærg-
staden Sala, Westmanland, Sverige,
blev dobt i Stockholm d. 10de
Oktbr. 1865 og emigrerede til
Utah i 1866. For Nærværende vir-
ker han som Lærer i 20de Ward,
Salt Lake City, Utah.

165. Han virkede som omrejsende
Ældste i Goteborgs Konference.

166. Han virkede som omrejsende
Ældste i Aalborg og derefter i Aar-
hus Konference; senere præsiderede
han over sidstnævnte Konference.

Rasmus Nielsen er fodt d. 19de

Febr. 1835 * Haarup, Linaa Sogn,
Skanderborg Amt, Jylland, Dan-
mark, blev dobt af Niels Sorensen
Vad d. 17de Maj 1854, virkede som
Missionær i Danmark omtrent 5!
Aar, en Del af Tiden som Præsi-
dent for Skive og siden for Aal-
borg Konference, og emigrerede til
Utah i 1 861. For Nærværende fun-
gerer han som 2den Raadgiver til
Biskoppen for 5te Ward i Logan,
Cache County, Utah.

167. Han virkede forst i Aarhus
Konference og præsiderede senere over
Kjobenhavns Konference.

168. Han virkede i Kjobenhavns
Konference og rejste hjem paa Grund
af daarlig Helbred.

Waldemar Petersen er fodt d. 17de
April 1848 i Kjobenhavn, Danmark,
blev dobt af Carl Jorgensen d. 14de
Decbr. 1865 og emigrerede til Utah
i 1866. Han bor fremdeles i Salt
Lake City, Utah.

169. Han arbejdede i Gfiteborgs
Konference.

170. Han virkede forst som omrejsende
Ældste i og senere som Præsident for
Stockholms Konference, afholdt om-
trent 340 Forsamlinger og dSbte 40
Personer.

John Larsson er fodt d. 27de Aug.
1848 i Norrby Sogn, Westmanland,
Sverige, blev dobt af Swen J. Lars-
son i Upsala d. 23de Febr. 1866
og emigrerede til Utah i 1869.
Hans nærværende Bopæl er i Gun-
nison, Sanpete County, Utah.

171. Han virkede som omrejsende
Ældste i Stockholms Konference.

Johan August Ekman er født d.
15de Decbr. 1833 i Hogstad, JOn-
krjpings Læn, Sverige, blev døbt af
John F. Oblad paa Gotland d. 15de
Febr. 1864, virkede som Missionær
i Stockholms Konference i omtrent
J Aar og emigrerede til Utah i 1869.
Han bor fremdeles i Salt Lake
City, Utah. (Fortsættes.)

Morgenstjernen udgives af An-
drew Jenson, Salt Lake City, Utah,
! udkommer cl. iste i hver Maaned og
j koster $1.25 om Aaret i Forskud.

ET HISTORISK-EIOGRAFISE MAANEDSSKEIFT.

"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.

Nr. io.

OKTOBER 1883.

2DEN AARG.

ET UDDRAG AF EN BIBELOVERSÆTTELSE.

Nemlig det fire og tyvende Kapitel af Matthæi Evangelium, begyndende med
det tre og tyvende Kapitels sidste Vers., efter Kong Jacobs Oversættelse. .

Af Profeten, Seeren og Aabenbakeren Joseph Smith.

Thi jeg siger Eder, at I skulle fra
nu af ikke se mig og vide, at jeg er
den, som Profeterne have skrevet om,
indtil I skulle sige: Velsignet er den,
som kommer i Herrens Navn i Him-
melens Skyer med alle sine hellige
Engle. Da forstode hans Disciple, at
han atter skulde komme til Jorden, efter
at han var bleven forherliget og kronet
ved Guds hfijre Haand.

Og Jesus gik ud og forlod Templet,
og hans Disciple kom til ham for at
h6re ham, sigende: Mester, vis os
angaaende Templets Bygninger, efter-
som Du har sagt: De skulle omstyrtes
og lades Eder ode. Og Jesus sagde
til dem: Se I ikke alt dette, og
forstaa 1 det ikke? Sandelig siger jeg-
Eder: Der skal her paa dette Tempel
ikke blive Sten paa Sten tilbage uden
den jo skal nedbrydes.

Og Jesus forlod dem og gik op paa
Oliebjærget. Og som han sad paa
Oliebjærget, kom hans Disciple i Enrum
til ham, sigende: Sig os, naar skal
alt dette ske, som Du har sagt an-
gaaende Templets Odelæggelse og
Joderne, og hvad Tegn skal der være

paa din Tilkommelse og Verdens
Ende, eller de Ugudeliges TilintetgjO-
relse, hvilket er Verdens Ende?

Og Jesus svarede og sagde til dem:
Vogter Eder, at Menneskene ikke
skulle bedrage Eder, thi Mange skulle
komme i mit Navn og sige: Jeg er
Kristus, og de skulle bedrage Mange.
Da skulle de overantvorde Eder til at
martres og slaa Eder ihel, og I skulle
hades af alle Folk for mit Navns
Skyld ; og da skulle Mange forarges,
og den Ene forraade den Anden. Og
mange falske Profeter skulle fremstaa
og forfore Mange, og efterdi Uretfær-
dighed skal blive mangfoldig, vil Kjær-
ligheden blive kold, men hvo, som
bliver bestandig indtil Enden, skal blive
salig.

Naar I derfor se Odelæggelsens Veder-
styggelighed, som er omtalt af Profeten
Daniel angaaende Jerusalems Odelæg-
gelse, da skulle I staa paa det hellige
Sted; hvo, som det læser, han fatte
det. Da flyer paa Bjærgene, hvo som
er i Judæa, og hvo, som er paa Taget,
han fly der fra, og vende ikke tilbage
for at hente Noget af sit Hus; ej heller

146

Et Uddrac; af en Bibeloversættelse.

vende den, som er paa Ageren, tilbage
for at hente sine Klæder. Men ve de
Frugtsommelige og dem, som give Die
i de Dage; derfor beder Herren, at
Eders Flugt ikke skal ske om Vin-
teren, ej heller paa Sabbaten; thi i
de Dage skal der være stor Trængsel
over Jfiderne og Jerusalems Beboere,
en saadan, som forhen aldrig er bleven
sendt over Israel eller Verden fra
Begyndelsen af deres Regjering og
indtil denne Tid, ej heller skal den
nogensinde atter blive sendt over
Israel. Alt dette, som er vederfaret
dem, er kun Begyndelsen til Smer-
terne, som skulle komme over dem,
og dersom disse Dage ikke bleve
forkortede, da vilde intet Kjtid blive
frelst, men for de Udvalgtes Skyld
skulle disse Dage forkortes, ifolge
Pagten.

Se, dette har jeg talet til Eder an-
gaaende Jodevne; og om derfor Nogen
kort efter disse Dages Trængsel, som
skal komme over Jerusalem, siger til
Eder: Se, her er Kristus, eller der,
•da tror ham ikke. Thi falske Kristi
og falske Profeter skulle fremstaa og
gjtfre store Tegn og Undergjerninger,
for om muligt at forftire selv de Ud-
valgte, dem, som ere udkaarede iftflge
Pagten. Se, jeg taler dette til Eder
for de Udvalgtes Skyld; og I skulle
ogsaa hOre Krige og Rygter om Krige.
Ser til, at I ikke forskrækkes, thi alt
det, jeg har sagt Eder, maa ske, men
Enden er ikke endda.

Se, jeg har sagt Eder det forud;
derfor, om de sige til Eder: Se, han
er i Orkenen, da gaar ikke ud; se,
han er i Lønkamrene, da tror det ikke;
thi ligesom Morgenlyset kommer fra
Osten og skinner indtil Vesten og
dækker hele Jorden, saaledes skal ogsaa
Menneskenes SOns Tilkommelse være;
og nu vil jeg vise Eder en Lignelse:
Se, hvor Aadslet er, der forsamles Or-
nene; saaledes skulle ogsaa mine Ud-
valgte samles fra Jordens fire Hjorner.
Og de skulle hflre om Krige og Rygter
om Krige. Se, jeg taler for mine
Udvalgtes Skyld; thi Folk skal rejse
sig mod Folk, og Rige imod Rige;
der skal være Hunger og Pestilense

og Jordskjælv paa forskjellige Steder;
og atter, fordi Uretfærdighed skal
blive mangfoldig, vil Kjærligheden
blive kold; men hvo, som bliver stand-
haftig indtil Enden, skal blive salig.
Og dette Riges Evangelium skal
prædikes i hele Verden til et Vidnes-
byrd for alle Folk, og da skal Enden
eller de Ugudeliges Odelæggelse komme ;
da skal Odelæggelsens Vederstyggelig-
hed, som er omtalt af Profeten Daniel,
komme. Og kort efter disse Dages
Trængsler skal Solen formørkes, og
Maanen ikke give sit Lys, og Stjer-
nerne skulle falde fra Himmelen, og
Himmelens Krjofter skulle rystes. San-
delig, siger jeg Eder, den Slægt, i
hvilken dette skal ske, skal ikke forgaa,
ftfrend alt det, jeg har talet, er blevet
opfyldt. Omendskjondt de Dage skulle
komme, da Himmelen og Jorden skulle
forgaa, skulle mine Ord dog ingen-
lunde forgaa, men de skulle alle vorde
opfyldte.

Og, som jeg for sagde, efter de Dages
Trængsel og efter at Himmelens Kræf-
ter ere blevne rystede, skal Menne-
skenes SOns Tegn vise sig i Himme-
len, og alle Jordens Slægter hyle; og
de skulle se Menneskenes SOn komme
i Himmelens Skyer med Kraft og
megen Herlighed. Og hvo, som bevarer
mit Ord, skal ingenlunde blive be-
dragen, thi Menneskenes Son skal
komme, og han skal sende sine Engle
foran sig med Basunens stærke Lyd,
og de skulle samle de Overblevne
af hans Uddalgte fra de fire Vinde,
fra den ene Ende af Himmelen til
den anden.

Lærer en Lignelse om Figentræet:
Medens Grenene endnu ere unge og ud-
skyde Blade, da vide I, at Sommeren
er nær forhaanden, saaledes skulle
ogsaa mine Udvalgte forstaa, naar
de se alt dette, at han er nær, ja
lige for Doren. Men om den Dag og
Time véd Ingen ; nej, end ikke Guds
Engle i Himmelen, uden min Fader
alene. Men ligesom det var i Noæ
Dage, saaledes skal det ogsaa være
ved Menneskenes Sons Tilkommeise;
thi det skal være med dem, ligesom
det var i de Dage for Syndfloden,

En Nogle til Johannes Aabenbaring.

147

indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken;
de aade og drak, toge tilægte og gave
tilægte, og agtede det ikke, fOrend
Syndfloden kom og tog dem alle bort;
saaledes skal ogsaa Menneskenes Stfns
Tilkommelse være.

Da skal det opfyldes, som er skre-
vet, at i de sidste Dage skulle To være
paa Ageren; den Ene skal annammes
og den Anden lades tilbage, og hvad
jeg siger til En, det siger jeg til alle
Mennesker; vaager derfor, thi I vide
ikke, paa hvilken Time Eders Herre
kommer. Men dette skulle I vide, at
dersom Husbonden vidste, paa hvilken
Time Tyven vilde komme, da vaagede
han og lod ikke bryde ind i sit Hus,
men vilde være rede. Derfor værer
og I rede, thi Menneskenes Son
kommer paa den Time, som I ikke
mene.

Hvo er vel den tro og snilde Tjener>

hvem hans Herre har sat til Bestyrer
over sit ganske Hus for at give dem
Mad i rette Tid? Velsignet er den
Tjener, hvilken hans Herre, naar han
kommer, finder at gjoije saaledes; og
sandelig siger jeg Eder, han skal sætte
ham til Herre over alt sit Gods. Men
dersom nogen ond Tjener vilde sige
i sit Hjærte: Min Herre tOver at
komme, og begynder at slaa sine Med-
tjenere og at æde og drikke med de
Drukne, saa skal den Tjeners Herre
komme paa den Dag, som han ikke
forventer* og paa den Time, som han
ikke véd, og slaa ham srjnder, og
give ham sin Del med Ojenskalke ;
der skal være Graad og Tænders
Gnidsel, og da kommer de Ugudeliges
Ende, ifolge Mose Profeti, som siger:
De skulle blive afskaarne fra Folket,
men Jordens Ende er ikke endda,
men om kort Tid.

EN NOGLE TIL JOHANNES AABENBARING.

Af. Joseph Smith.

Sfi'orgsmaal. — Hvad er det Glarhav,
som Johannes omtaler i Aabenbaringens
4de Kapitel, 6te Vers?

Svar. — Det er Jorden i dens hellig-
gjorte, udødelige og evige Tilstand.

Sp. — Hvad skulle vi forstaa ved
de fire Dyr, som omtales i samme
Vers?

Sv. — De ere figurlige Udtryk, som
Aabenbareren Johannes benytter sig af
i siri Beskrivelse af Himmelen, Guds
Paradis, Menneskets, Dyrenes, Kryb-
dyrenes og Himmelens Fugles Lyksa-
lighed, thi det, som er aandeligt, er
lig det, der er timeligt, og det, som
er timeligt, ligner det, som er aande-
ligt. Menneskets Aand ligner dets
Person, hvilket ogsaa er Tilfældet med
Dyrets Aand og enhver anden Skab-
ning, som Gud har skabt.

Sp. — Indskrænke de fire Dyr sig til
fire enkelte Dyr, eller repræsentere de
Klasser.

Sv. — De indskrænke sig til fire en-
kelte Dyr, hvilke bleve viste Johannes
som en Forestilling ef Dyrklassernes

Herlighed i deres tilkommende Orden
eller Skabelses Sfære, i Nydelsen af
deres evige Lyksalighed.

Sp. — Hvad skulle vi forstaa ved de
Ojne og Vinger, som Dyrene havde?

Sv. — Deres Ojne ere en Forestilling
af Lys og Kundskab; det vil sige: de
ere fulde af Kundskab, og deres Vin-
ger forestille Magt til at kunne be-
væge sig, handle osv.

Sp. — Hvad skulle vi forstaa ved de
fire og tyve Ældster, som Johannes om-
taler?

Sv. — Vi skulle forstaa, at disse Æld-
ster, som Johannes saa', vare Ældster,
som havde været trofaste i Evangeliets
Arbejde og vare dOde; de havde til -
hørt de syv Menigheder og vare i
Guds Paradis, da Johannes saa' dem.

Sp. — Hvad skulle vi forstaa ved Bo-
gen, som Johannes saa', der var beseg-
let med syv Segl i Ryggen?

Sv. — Vi skulle forstaa, at den inde-
holder Guds aabenbarede Villie, Hem-
meligheder og Gjerninger — hans Hus-
holdnings skjulte Ting angaaende

148

En Nogle til Johannes Aabenbaring.

denne Jord — i Lobet af dens syv tu-
sinde Aars eller dens timelige Tilvæ-
relse.

Sp.— Hvad skulle vi forstaa ved de
syv Segl, hvormed den var forseg-
let?

Sv. — Vi skulle forstaa, at det første
Segl indeholder hvad der tilhorer det
første tusinde Aar, det andet hvad der
tilhOrer det andet tusinde Aar, og saa
fremdeles indtil det syvende.

Sp.— Hvad skulle vi forstaa ved de
lire Engle, som omtales i Aabenba-
ringens 7de Kapitel, iste Vers?

Sv. — Vi skulle forstaa, at de ere fire
Engle, udsendte fra Gud og givet
Magt over Jordens fire Dele til at
frelse Liv og odelægge ; disse ere de,
som have det evige Evangelium at
overgive til alle Nationer, Slægter,
Tungemaal og Folk, samt have Magt
til at tillukke Himlene, at besegle til
Livet og . nedkaste til Mørkets Re-
gioner.

Sp.— Hvad skulle vi forstaa ved
Englen, som opstiger fra Solens Op-
gang, omtalt i Aabenbaringens 7de
Kapitel, 2det Vers?

Sv. — Vi skulle forstaa, at Englen,
som opstiger fra Solens Opgang, er
den, til hvem den levende Guds Segl
er <rivet over de tolv Israels Stammer;
derfor raaber han til de fire Engle, som
have det evige Evangelium, sigende:
Skader ikke Jorden, ej heller Havet,
ej heller Træerne, indtil vi faa be-
seglet vor Guds Tjenere i deres Pan-
der; og, dersom I ville modtage det,
dette er Elias, som skulde komme for
at samle Israels Stammer og gjenop.
rette alle Ting.

Sp.— Naar skal det udfores, som om-
tales i Kapitlet?

Sv. — Det skal udfores i det sjette
tusinde Aar, eller ved Aabningen af
det sjette Segl.

Sp. — Hvad skulle vi forstaa ved
Beseglingen af de et hundrede og
fire og fyrretyve Tusinde af alle Is-
raels Stammer, tolv tusinde af hver
Stamme?

Sv. — Vi skulle forstaa, at de Beseg-
lede ere Hejpræster, ordinerede til Guds
hellige Orden for at administrere aet

evige Evangelium; thi de ere de, som
ere ordinerede fra alle Nationer, Slæg-
ter, Tungemaal og Folk, af Englene,
til hvem Magt er givet over Jordens
Nationer, til at bringe saa mange, som
ville komme, til den Førstefødtes Me-
nighed.

Sp. — Hvad skulle vi forstaa ved Ba-
sunblæsningen. som omtales i Aaben-
baringens 8de Kapitel?

Sv. — Vi skulle forstaa, at ligesom
Gud skabte Verden i sex Dage og fuld-
endte sin Gjerning paa den syvende
Dag og helligede den, og ligeledes dan-
nede Mennesket af Jordens Støv, saa-
ledes vil ogsaa Gud Herren hellig-
gjØie Jorden i Begyndelsen af det sy-
vende tusinde Aar, og fuldkomme
Menneskets Frelse og domme alle
Ting; og han skal forløse alle Ting,
undtagen det, som han ikke har forbe-
holdt sig Magt over, naar han skal
have beseglet alle Ting indtil alle
Tings Ende; og de syv Engles Basu-
ning er Forberedelsen og Fuldforeisen
af hans Arbejde i Begyndelsen af det
syvende tusinde Aar — Vejens Bere-
delse forend Herrens Tilkommelses
Tid.

Sp.— Naar vil det, som beskrives i
Aabenbaringens qde Kapitel, blive ud-
fort ?

Sv. — Det skal udfores efter Aabnin-
gen af det syvende Segl, førend Kristi
Tilkommeise.

Sp. — Hvad skulle vi forstaa ved den
lille Bog, som Johannes aad, ifølge Be-
retningen i Aabenbaringens 10de Kapi-
tel?

Sv. — Vi skulle forstaa, at det var en
Mission og en Beskikkelse for ham
at samle Israels Stammer; se, det er
Elias, som, ifølge hvad der er skrevet,
skulde komme for at gjenoprette alle
Ting.

Sp. — Hvad forstaas ved de to Vidner,
som omtales i Aabenbaringens 11te Ka-
pitel?

Sv. — De ere to Profeter, som skulle
oprejses til det jødiske Folk i de sidste
Dage, paa deres Gjenoprettelses Tid,
og de skulle profetere til Jøderne, efter
at de ere samlede og have bygt Staden
Jerusalem i deres Fædres Land.

Aabenbari.vg og Profeti om Krig.

149

AABENBARING OG- PROFETI OM KRIG.

Givet ved Seeren Joseph d. 25DE December 1832.

Sandelig, saa siger Herren angaa-
ende de Krige, der om kort Tid ville
komme, begyndende med Syd-Caroli-
nas Opror, som tilsidst vil ende med
mange Sjæles Dod og Fordærvelse.

Dagen vil komme, då Krig skal
blive udost over alle Nationer, begyn-
dende paa det Sted.

Thi se, de sydlige Stater skulle
fraskille sig de nordlige Stater, og
de sydlige Stater ville paakalde andre
Nationer, især Storbritannien, som det
kaldes, og de skulle ogsaa paakalde
andre Nationer for at kunne forsvare
sig mod andre Nationer; og saaledes
skal Krig blive udost over alle Nationer.

Og det skal ske efter mange Dage, at
Slaver skulle opstaa imod deres Herrer,
og de skulle opstilles og oves til Krig.

Og det skal ogsaa ske, at „Lev-
ningen" * som er tilovers i Landet,

*Lamaniterne.

skal Ove og ordne sig til Krig og
være saare vrede, og de skulle plage
Hedningerne med en stor Plage.

Og saaledes skulle Jordens Beboere
stirge formedelst Sværd og Blodsud-
gydelse; og ved Hunger og Plager,
og Jordskjælv, og Himmelens Torden,
og ligeledes ved de heftige og skarpe
Lyn skulle Jordens Beboere bringes
til at fole den almægtige Guds grumme
Vrede og straffende Haand, indtil den
Fortærelse, som er forkyndt, har gjort
fuldkommen Ende paa alle Natio-
ner;

Saa at de Helliges Raab og de
Helliges Blod ikke mere skal opstige
af Jorden for den Herre Zebaoths
Oren for Hævn over deres Fjender.

Staar I derfor paa hellige Steder,
og lader Eder ikke bevæge indtil
Heriens Dag kommer; thi se, den
kommer hasteligen, siger den Herre
Zebaoth. Amen.

UDDRAG AF JOSEPH SMITHS LEVNETSLOB.

Indeholdende en Beretning om hans fbrste Syner og A åbenbar inger, og hvorledes

han opdagede og erholdt Guldpladerne, som indeholdt Mormons

Optegnelse. — Dens Oversættelse. — Ha?is Daab og

Ordination af Englen.

Paa Grund af de mange Rvgter,
som ere satte i Omlob af ildesindede
Personer i Henseende til Jesu Kristi
Kirke af Sidste- Dages Helliges Op-
komst og Fremgang, hvilke alle af
deres Forfattere have vare beregnede
paa at skulle stride imod Kirkens
Karakter, og dens Fremgang i Verden,
er jeg bleven tilskyndet til at skrive
denne Historie, for derved at tilfreds-
stille den offentlige Mening og gjore
Alle, som soge efter Sandheden, be-
kjendte med de virkelige Tildragelser,
saaledes som de ere foregaaede, baade
med Hensyn til mig selv og Kirken,
for saa vidt jeg er i Besiddelse af
Kundskab desangaaende.

I denne Historie vil jeg fremstille
de forskjellige Begivenheder med Hen-
syn til denne Kirke, i Sandhed og
Retfærdighed, saaledes som de ere
skete, eller som de for Nærværende
existere, nu i det ottende Aar siden
nævnte Kirkes Oprettelse.

Jeg blev fodt i Aaret et tusinde
otte hundrede og fem efter Kristi
Ffldsel, paa den tre og tyvende Dag
i December, i Byen Sharon, Windsor
Counly, Staten Vermont. Min Fader
Joseph Smith s- en. forlod Staten
Vermont og flyttede til Palmyra,
Ontario (nu Wayne) County, i Staten
New York, da jeg var i mit tiende
Aar. Omtrent fire Aar efter min

150

Uddrag af Joseph Smiths LevnetslAt?.

Faders Ankomst til Palmyra flyttede
han sin Familie til Manchester i
samme County. Hans Familie bestod
af elleve Sjæle, nemlig: min Fader
Joseph Smith, min Moder Lucy Smith,
hvis Faders Navn var Solomon Mack,
mine BrCdre Alvin (som nu er d6d),
Hyrum, mig selv, Samuel Harrison,
William og Don Carlos, samt mine
SSstre Sophronia, Catherine og Lucy.
I det andet Aar efter at vi vare
flyttede til Manchester opstod der paa
det Sted, hvor vi boede, en ualmin-
delig Vækkelse blandt Folket i reli-
gi8s Henseende. Det begyndte med
Methodisterne, men blev snart almin-
deligt iblandt alle Sekterne i den Egn,
ja den hele Landsdel syntes angreben
deraf, og store Hobe fejede sig til de
forskjellige religiose Partier, hvilket gjor-
de en ikke ringe Bevægelse og Ad-
skillelse iblandt Folket. Nogle strede
for Methodisternes Tro, Andre for
Presbyterianernes og atter Andre for
Baptisternes. Thi
Kj ærlighed, som de,

uagtet

den store
der vare om-
vendte til disse forskjellige Troessam-
fund, udviste, da de vare blevne om-
vendte, og den store Iver, som de
respektive Gejstlige lagde for Dagen,
hvilke vare virksomme i at foranstalte
og afstedkomme den overordentlige
Scene af religiOs Opvækkelse, i den
Hensigt at faa Alle omvendte (som de
behagede at kalde det), og lade dem
foje sig til hvilken Sekt, de dnskede,
saa viste det sig dog, da de Omvendte
begyndte at fordele sig — Nogle til et
Parti og Andre til et andet — at de til-
syneladende gode Ftilelser, baade hos
Præsterne og de Omvendte, vare mere
forstilte end virkelige, thi en meget
slem forvirrende Scene paafulgte;
Præsterne stredes med hverandre, og
de Omvendte ligesaa, saa at al deres
gode Forstaaelse, hvis nogensinde der
var nogen, tabtes i en Ordkrig og en
Strid om Meninger.

Jeg var da i mit femtende Aar. Min
Faders Familie blev vundet for den
presbyterianske Tro, og fire af dem
fCjede sig til den Kirke, nemlig min
Moder, mine Brodre 'Hyrum og Samuel,
og min SOster Sophronia.

Medens denne Bevægelse fandt Sted
blev mit Sind opvakt til alvorlig Be-
tragtning og stor Urolighed; men end-
skjCndt mine Tanker vare dybe og ofte
smertelige, saa holdt jeg mig dog uden-
for alle disse Partier, uagtet jeg be-
sftgte deres forskjellige Forsamlinger
saa ofte som Lejlighed gaves. Men
efter nogen Tids Forltib begyndte jeg
at helde noget lil Methodisternes Sekt,
og jeg fOlte nogen Attraa til at forenes
med dem; men Forvirringen og Striden
imellem de forskjellige Partier var saa
stor, at det var umuligt for saa ungt
et Menneske som jeg, og saa ubekjendt
som jeg var med Mennueskene og Ver-
den, at komme til noget bestemt Re-
sultat om, hvem der havde Ret og
hvem der havde Uret. Jeg var fiere Gange
stærkt bevæget i mit Sind, thi Striden
og Tumulten var saa stor og uophor-
lig. Presbyterianerne strede imod Bap-
tisterne og Methodisterne, og anvendte
alle deres Kræfter til Ræsonnementer
og Sofisterier, for at bevise deres Mod-
standei es Vildfarelser, eller i det mindste
at faa Folk til at tænke, at de vare vild-
farende. Baptisterne og Methodisterne
vare paa den anden Side ligesaa ivrige
i at stadfæste deres egne Læresætnin-
ger og gjendrive alle andre.

Midt i denne Ordstrid og Tumult sagde
jeg ofte til mig selv: Hvad er der herved
at gjfire? Hvilket af alle disse Partier er
ret, eller ere de allesammen forkerte?
Dersom noget af dem er ret, hvilket er
det da, og hvorledes skal jeg kjende det?

Medens jeg stred under Byrden af
disse Vanskeligheder, læste jeg en Dag
Ftflgende i Jakobs Brev, i Kap. 5 V.:
„Dersom nogen af Eder fattes Vis-
dom, han bede af Gud, some giver
Alle gjærne og bebrejder ikke, saa skal
det gives him". Aldrig gjorde noget
Skriftsprog stærkere Indtryk paa et
Menneskes Hjærte, end dette den
Gang gjorde paa mit. Det syntes at
trænge ind med stor Kraft i ethvert af
mit Hjærtes FClelser. Jeg overvejede
det atter og atter, vidende forvist, at der-
som Nogen trængte til Visdom fra Gud,
saa var det mig; thi jeg vidste ikke,
hvad jeg skulde gjOre, og uden jeg
kunde faa mere Visdom end jeg da

Niels Wilhelmsens Biogafi.

151

havde, vilde jeg aldrig faa det at vide ;
thi Religionslærerne i de forskjellige
Sekter forstode det samme Skriftsprog
saa forskjelligt, at de tilintetgjorde al
Tillid i at besvare SpOrgsmaalet ved
at henvise til Bibelen. Endelig kom
jeg til det Resultat, at jeg enten maatte
forblive i Morke og Forvirring, eller
gjttre som Jakob anviste, nemlig bede
til Gud med den Forvisning, at der-
som han gav Visdom til dem, der fat-
tedes den, og vilde gjærne give og ikke
bebrejde, da kunde jeg sejre. Og saa-
ledes begav jeg mig overensstemmen-
de med denne min Beslutning (at bede
til Gud) til Skoven, for at gjore et
ForsOg. Det var en dejlig, klar Mor-
gen tidlig om Foraaret 1820. Det var
den forste Gang i mit Liv, at jeg
gjorde et saadant Forsog, thi midt i
al min Længsel havde jeg dog aldrig hid-
indtil gjort ForsOgpaa at bede med Ord.
Efter jeg var kommen til det Sted,
hvor jeg for havde besluttet at gaa hen,
og havde set "mig omkring og fundet
mig alene, knælede jeg ned og begyndte
at opsende mit Hjærtes Onskertil Gud.
Næppe havde jeg gjort dette, forend jeg
blev overvældet af en Magt, der var mig
ganske ubekjendt og som havde en saa-
dan forbausende Indflydelse over mig, at
den bandt min Tunge, saa jeg ikke kunde
tale. Et tykt Morke omgav mig, og det
forekom mig en kort 1 id, som om jeg
pludselig skulde lilintetgjores. Men jeg
anvendte alle mine Kræfter, for at an-
raabe Gud om at udfrie mig af denne
Fjendes Magt, som havde overvældet
m'S> °g i det Ojeblik jeg var nær
ved at synke i Fortvivlelse og over-
give mig til Tilintetgjflrelse (ikke til
en indbildt TilintetgjOrelse, men til et

virkeligt Væsens Magt fra den usete
Verden, hvilket havde en saa forfær-
delig Kraft, som jeg aldrig for havde
erfaret hos noget Væsen), netop i
dette' forfærdelige Ojeblik saa' jeg en
Lysstotte lige over mit Hoved klarere
end Solen, hvilken dalede ned, indtil
den faldt paa mig. Ikke saa snart saa
jeg den, forend jeg folte mig befriet
fra den Fjende, som holdt mig bun-
den. Da Lyset hvilede paa mig, saa'
jeg to Personer, hvis SkjBnhed og Her-
lighed overgaar al Beskrivelse, staa-
ende over mig i Luften. En af dem
talede til mig, kaldte mig ved Navn og
sagde, idet han pegede paa den Anden:
„De/itie er min elskelige Son, hor ham."
Min Hensigt med at gaa og adspCrge
Herren var, at faa at vide, hvilken af
alle Sekterne var den rette, saa jeg
kunde vide, til hvilken jeg skulde foje
mig. Ikke saa snart blev jeg derfor
Herre over mig selv, saa at jeg var
i Stand til at tale, forend jeg spurgte de
Personer, som stode ovenover mig i
Lyset, hvilken af Sekterne var den rette,
(thi den Gang var det endnu ikke fal-
det mig ind, at de alle vare urigtige),
og hvilken jeg skulde fOje mig til?
Svaret var, at jeg ikke maatte foje mig
til nogen af dem, thi de vare alle for-
kerte, og den Person, som tiltalede
mig, sagde, at al deres Troesbekjen-
delse var en Vederstyggelighed for hans
Aasyn, og at disse Troesbekjendere
vare alle fordærvede: ,,De drage nær til
mig med deres Mund og ære mig med
Læberne, men deres Hjærter ere langt
fra mig. De lære saadanne Lærdomme,
som ere Menneskebud og have Gudfryg-
tigheds Skin, men fornægte dens Kraft".
(Fortsættes paa Side 161.)

NIELS WILHELMSENS BIOGRAFI.

(Sluttes fra

Fra Liverpool rejste de via Hull, 1
Hamborg, Kiel og KorsCer til Kjo-
benhavn, hvor de ankom d. 19de Au-
gust og blevc venligt modtagne af
Præsident N. C. Flygare, Ældste An-
drew Jenson og andre af Brtidrene.
Da Emigrationen, hvormed Præs. Flyg-

Side 139.)

are rejste hjem, afgik fra KjObenhavn
d. 30te August, overtog Ældste Wil-
helmsen paa nævnte Dag Bestyrelsen
af Missionen. At han fattede det
store Ansvar, som blev ham paala^t,
fremgaar tydeligt af folgende Bemærk-
ninger af hans Dairbog:

152

Niels Wilhelmsens Biografl

,, SCndag d. 30te. Præsident N. C.
Flygare overleverede mig Missionens
Regnskaber, og saa vidt jeg kan for-
staa er Alting i den bedste Orden.
Maa Herren, min Gud, være min Til-
flugt og Hjælper, saa at jeg maa kunne
varetage de ansvarsfulde Pligter, som
nu paahvile mig, til hans Ære og Her-
lighed, er min Bon i Jesu Navn. Amen.
Emigranterne, under N. C. Flygares Le-
delse, forlode KjobenhavnKl. 5 Eftm."

Broder Wilhelmsen satte sig snart
ind i Missionens Anliggender og var
strax i fuld Virksomhed; og samme
Efteraar gjorde han sin første Rund-
tur omkring til Konferencerne, idet han
d. 27de og 28de Septbr. overværede
KonfeiencemØde i Kristiania, d. 4de
og 5te Maj i Stockholm, d. 1 1 te og
12te Maj i Kjøbenhavn, d. 18de og
19de Maj i GØtebØrg, d. 25de og 26de
Maj i Aalborg og d. iste og 2den
Juni i Aarhus. Da han efter Hjem-
komsten fra Aarhus blev syg sendte
han Ældste Andrew Jenson til Malmø
for at repræsentere ham i Konference-
mødet, som afholdtes dersteds d. 8de
og 9de Juni. Efter det derved stif-
tede Bekjendtskab viste det sig, at alle
Konferencerne vare i en sund og tri-
velig Forfatning og præsideredes over
af gode og paalidelige Ældster fra Zion.
Ligeledes vare de allerfleste af Gre-
nene under umiddelbar Bestyrelse af
Utah-Ældster, af hvilke der paa den
Tid (efter August-Emigrationens Af-
rejse) fandtes 47 i Missionen.

Da der i Kjobenhavn samt paa an-
dre Steder i Missionen var en hel
Del unge og middelaldrende Mænd,
som behøvede at forøge deres Kund-
skab med Hensyn til Evangeliets
Principer, Kirkens Orden osv., blev det
anset for raadeligt at organisere unge
Mænds Foreninger i nogle af de større
Grene, efter samme Monster som saa-
danne vare oprettede hjemme i Zion.
Følgelig blev den første unge Mænds
gjensidige Uddannelses Forening i Skan-
dinavien organiseret i Kjobenhavn d.
19de Novbr. 1879 med Ældste Andrew
Jenson som Præsident, Lignende Fore-
ninger bleve strax efter oprettede i
de fleste andre storre Grene, og

meget Godt er siden blevet udfort
gjennem disse Foreningers Virksomhed.

Næsten i alle Grenene af den skan-
dinaviske Mission fandtes der et storre
Antal Søstre end Brødre, og det har
vist sig næsten gjennemgaaende, at S8-
strene have været fuldkommen saa nid-
kjft're som de fleste af Brodrene i
Udfftrelsen af deres Pligter i alle Hen-
seender. Det Gavnlige og Onskvær-
dige i at faa kvindelige Hjælpefore-
ninger organiserede i Skandinavien paa
saadanne Steder, hvor det var belejligt
for Søstrene at møde tilsammen, var
derfor iøjnefaldende, thi der fandtes
mange Fattige, som tiltrængte Hjælp
og Opmuntring paa forskjellige Maa-
der, og i Særdeleshed var dette Til-
fældet i KjØbenhavn og i nogle andre
Grene. Efter en speciel Indbydelse af
Præsidentskabet forsamledes derfor et
stort Antal af de kjøbenhavnske Sø-
stre paa Forsamlingslokalet i Store
Regnegade Torsdag Aften d. 20de
Novbr., hvor Organisationen af den
første kvindelige Hjælpeforening i
Skandinavien fandt Sted, for hvilken
en ældre Søster, Johanne Kristine
Nordstrøm, valgtes til Præsident. For-
eningen fik snart over 100 Medlem-
mer og begyndte en Virksomhed, der
siden har baaret de bedste Frugter og
er, saa vidt vi véd, endnu i en trive-
lig Forfatning. Lignende Foreninger
bleve i Løbet af Vinteren organiserede
i de fleste andre Grene i Missionen.

I Forbindelse med ovennævnte Fore-
ningers Organisation opstod Tanken om
at udgive et lille Maanedsskrift i de
unge Helliges Interesse. Planen blev
forelagt Wm. Budge, som den Gang
præsiderede over den europæiske Mis-
sion, og fik hans Bifald, hvorpaa Vær-
ket strax blev paabegyndt. Det første
Numer af „Ungdommens Raadgiver",
udkom derfor d. 6te Januar 1880.
Ældste Andrew Jenson. var bleven
beskikket til Redaktor under Præs.
Wilhelmsens Bestyrelse. Der blev kun
trykt 800 Expl. af de første to Numre,
men Abonnentantallet steg snart til mel-
lem 1 1 00 og 1200. Prisen var meget
billig — kun 6 Ore pr Expl. Dette Blad,
der strax syntes at blive afholdt iblandt

Niels Wilhelmsens Biografi.

153

de Hellige, har nu snart fuldendt sin
4de Aargang.

Den 6te April 1880 afholdtes højti-
delige Forsamlinger i alle Grenene i
den skandinaviske Mission i Anledning-
af Kirkens 5oaarige Jubilæum. Om den
i Kjebenhavn ved denne Lejlighed
afholdte Forsamling skriver Wilhelm-
sen saaledes:

„Sostrene af Hjælpeforeningen havde
pyntet Salen meget smagfuldt, og Kl.
8£ var Lokalet aldeles overfyldt med
Hellige og Fremmede. Efter Sang og
B6n oplæste Ældste Andrew Jenson
et poetisk Digt,* som han selv havde
forfattet i Dagens Anledning, hvorpaa
han talte til Forsamlingen angaaende
Kirkens Historie og; viste paa en ty-
delig og kraftig Maade, hvorledes Her-
ren havde vaaget over sit Folk og sin
Kirke, der i Lobet af de nu hen-
rundne 50 Aar er voxet fra sex Med-
lemmer til omtrent 200,000, og hvor-
ledes Herren paa en mirakuløs Maade
havde bevaret sine Hellige gjennem
Forfølgelser, Fattigdom og Lidelser.
Forstander H. Funk, Konferencepræ-
sident C. C. Asmussen og jeg talte
derefter til de Forsamlede; vi bare alle
kraftige Vidnesbyrd om Evangeliets
Sandhed under den Almægtiges In-
spiration samt takkede og prisede Her-
rens Navn, og Alles Hjærter jublede
af Glæde. Dette Mede vil længe blive
erindret af de tilstedeværende Hel-
lige og Venner".

I April og Maj Maaneder aflagde
Præsident Wilhelmsen sit andet Besog
til Konferencerne og overværede Kon-
ferencemeder i Aalborg, Aarhus, Malme,
Kjebenhavn, Kristiania, Stockholm og
Norrkeping.

„Den 1 ode Juni 1880", skriver Ældste
Andrew Jenson, „begyndte jeg i Fore-
ning med Præsident Wilhelmsen at
revidere Mormens Bog. Det vil erin-
dres, at Bogen fOrst blev oversat paa
Dansk af Apostel Erastus Snow og
Ældste P. O. Hansen, og at den ferste
danske Udgave udkom i 1851 i Kje-
benhavn; en anden Udgave udkom i

*Dette findes i ,, Skandinaviens Stjerne",
30te Aarg., Side 255 og 256.

1858. Da hele Oplaget af disse to
Udgaver nu var udsolgt blev en tredie
Udgave nOdvendig, men forend en saa-
dan kunde trykkes ansaas det for Vis-
dom at inddele Bogen i Kapitler og
Vers, samt forsyne den med Henvis-
ninger ligesom den nyeste engelske
Udgave, og desforuden give den en
grundig Revision i andre Henseender,
eftersom det danske Sprog med Hen-
syn til Orthografi og Stil havde for-
andret sig betydeligt siden 1 85 1. Dette
viste sig at være et besværligere Fore-
tagende, end man paa Forhaand kunde
indse, og tog meget længere Tid.
Hver Sætning og hvert Vers blev noj-
agtig sammenlignet med den engelske
Udgave, hvilket blev gjort paa feigende
Maade: Efter at jeg allerede i Forvejen
havde afmærket Bogen i Kapitler og
Vers læste jeg et eller flere Vers ad
Gangen for Præsident Wilhelmsen, som
saa' efter i den engelske Udgave, hvor-
paa han sædvanlig oplæste det samme
for mig paa Engelsk, medens jeg saa' ef-
ter i den danske Oversættelse. Paa
denne Maade sikrede vi os mod mu-
lige Fejler, og efter at jeg havde ned-
skrevet saadanne Forandringer, som vi
vare bleve enige om, samt havde fo-
retaget de nOdvendige Rettelser i Or-
thografien, læste vi videre. Saaledes
sadde vi ofte fra tidlig Morgen til sil-
dig Aften, og vare ofte saa ivrigt be-
skjæftigede med vort Arbejde, at vi
næppe havde Tid til at tale med Be-
sCgende eller overvære Forsamlin-
gerne. Det maa erindres, at Revisionen
af Mormons Bog var extra Arbejde, og
at de andre Forretninger, som stode i
Forbindelse med Missionens timelige
og aandelige Tarv, kunde have lagt
Beslag paa hele vor Tid og Opmærk-
somhed, dersom vi kun skulde have
arbejdet i det for saadan Beskjæftigelse
vanlige Antal Timer. Som det var for
os fandt Midnattens stille Time os
ofte i fuld Virksomhed, længe efter at
de andre BrOdre vare gaaede tilsengs,
og naar vi saa endelig lagde os var
Sindet gjærne saa fuldt at Ideer, at
vi fandt det vanskeligt at erholde den
naturlige Hvile, som vi saa hårdt til-
trængte. Endelig bleve vi cl. iste

154

Niels Wilhelmsens Biografi.

April 1 88 1 færdige med Revisionen af
Bogen, og d. 31te Maj blev det sidste
Ark trykt F'aa Dage senere modtoge
vi de fOrste indbundne Exemplarer af
Bogen, der kan betragtes som en af
de smukkeste og best udstyrede BOger,
som ere blevne udgivne af vore Brodre
i Skandinavien. Foruden Mormons Bog
optryktes nye Oplag af flere af de tidli-
gere udgivne Smaaskrifter, men fOrend
vi sendte dem til Trykkeren reviderede
vi dem med stor Omhu, da det viste
sig, at mange Fejler havde indsneget
sig ved tidligere at have været optrykte
saa mange Gange.

Den 5te Juli 1880 afrejste en stor Emi-
gration fra KjObenhavn; med denne
fulgte Broder C. A. F. Orlob, som
havde varet Medhjælper paa Kontoret.
Efter hans Hjemrejse vare vi kun
tre tilbage til at gjOre hele Kontorar-
bejdet, nemlig Præsident Wilhelmsen,
Andrew Jenson og Gustaf Petterson,
Oversætter for ,,Nordstjernan".

Med August-Emigrationen rejste Kon-
ferencepræsident C. C. Asmussen hjem,
og Ældste Hans Funk blev beskikket
til hans Eftertræder.

Om Sommeren 1880 havde vi Besog
af Præsident Wm. Budge samt Æld-
sterne Moroni Snow og L. E. Mar-
tineau fra England. I deres Selskab
foretog Præsident Wilhelmsen en Rund-
rejse i Missionen og besOgte Kristi-
ania, Stockholm, Trollhætten, Gtiteborg
og MalmO. Paa disse Steder samt i
KjObenhavn afholdtes der gode og
vel besogte Forsamlinger. Præsident
Budge er en dejlig Mand, og han
vandt de skandinaviske Helliges Tillid
og Agtelse under sit Besog.

Om Efteraaret gjorde Præsident
Wilhelmsen sin tredie Rundrejse til
alle Konferencerne. Jeg ledsagede
ham til Aalborg og Aarhus, og vi
havde ypperlige Forsamlinger, under
hvilke kraftige Vidnesbyrd bleve aflagte.
I Januar Maaned (1.881) blev Ældste
Gustaf Petterson angrebet af en ondartet
Brystsyge, der tiltog i en saaden Grad,
at han omsider maatte gaa tilsengs
og stod aldrig op mere; thi efter flere
Maaneders svære Lidelser afgik han
d. i3ie April v^i 13 ilr. o; blev

begravet d. 18de s. M. paa KjOben-
havns vestre Kirkegaard. Den AfdOde,
der var omtrent 31 Aar gammel, var
en god og trofast Arbejder, en sand
Sidste-Dages Hellig og meget afholdt
af os alle. Hans Dod gjorde et dybt
Indtryk paa os, og saa vidt jeg véd
var han den Forste, som nogensinde
dOde paa Kontoret i KjObenhavn.

Men hans dOdelige Bortgang var
kun ForlOberen for et endnu haardere
Slag. Præsident Wilhelmsen havde i
en længere Tid lidt af Stensmerter,
som han maaske tildels havde paa-
draget sig ved Overanstrængelse og ved
at skjænke for liden Opmærksomhed
til sin egens Persons Pleje; thi han
var en af de Mænd, som tænkte al-
lermindst paa sin egen Bekvemmelig-
hed, naar Guds Riges Anliggender
fordrede hans Opmærksomhed. Paa
sin fjerde og sidste Rundrejse til
Konferencerne om Foraaret 1881 led
han store Smerter, og det vedblev
at blive værre med ham hele Tiden,
indtil han, efter at vi lykkelig og vel
havde faaet Aarets storste Emigrant-
selskab afsted d. 20de Juni, bestemte
sig til at stige Raad hos en vis be-
romt Læge, der vilde, at han skulde
indlægge sig paa et Hospital, for der
at kunne nyde den passende Forplej-
ning. Efter betydelig Overvejelse be-
stemte han sig til at gjflre dette,
hvorfor jeg d. 21de Juli Kl. 4 Eftm.
fulgte ham til Kommunehospitalet i
KjObenhavn. Han overleverede alle
Missionens Anliggender, som han
sagde, trygt i mine Hænder under
sin Sygdom, og bad, at Herren maatte
give mig Visdom og Kræfter til at vare-
tage samme. Uagtet jeg ikke for et Oje-
blik syntes at ane, at der var nogen
Fare for hans Liv, blev jeg dog paa
Hjemvejen fra Hospitalet overvældet
af de mest tungsindige FOlelser, og
da jeg var kommet ind paa Kontoret
maatte jeg lukke DOren og sOge
Lindring i Graad. Derpaa bad jeg
inderligt til Herren paa min elskede
Broders Vegne og tog fat paa mit
Arbejde. Jeg vil nu slutte Præsident
Wilhelmsens biografiske Skizze med
folgende Redaktionsbemærkninger, som

Niels Wilhelmsens Biografi.

155

jeg efter hans Død lod indrykke i
„Skandinaviens Stjerne", 30te Aarg.
Side 344—348:

„PRÆSIDENT NIELS WILHELMSENS
DØDELIGE BORTGANG.

Det er i Dag bleven vor tunge
Lod, at meddele Stjernens Læsere det
sørgelige Budskab, at Præsidenten for
den skandinaviske Mission, vor elskede
og højt agtede Broder, Niels Wilhelm-
sen, afgik ved Døden her i Staden
den iste August om Morgenen Kl. 6,
efter 10 Dages Sygeleje og haarde
Lidelser. Broder Wilhelmsen havde i
omtrent et helt Aar lidt af Sten-
smerter, og da hans Lidelser i den
senere Lid bestandig bleve storre,
fandt han det omsider nødvendigt at
underkaste sig Lægebehandling. For
at dette kunde ske paa den heldigste
Maade, indlagde han sig den 21de
Juli paa Kommunehospitalet her i
Staden, og den følgende Søndag (d.
24de Juli) blev han, uagtet han undgik
den almindelige Slags Operation, dog
underkastet Lægebehandling af en
saadan Beskaffenhed, at han i Løbet
af de to eller tre derefter følgende
Dage led de frygteligste Smerter.
Hans Tilstand syntes imidlertid gradvis
at blive bedre, og henimod Slutningen
af Ugen var der tilsyneladende de
bedste Udsigter for, at han snart
skulde blive rask igjen samt blive
i Stand til at fortsætte sin velsignel-
sesrige Virksomhed. Men Natten mel-
lem Lordag og Søndag (30te — 31te
Juli) blev han heftig angreben af
Feber, og Underlivs-Inflammation af
en alvorlig Beskaffenhed indtraadte.
Da vi som sædvanlig besogte ham
Søndag Morgen, laa han i store Smerter
og havde havt en ualmindelig stræng
Nat. For første og sidste Gang hen-
tydede han nu til Muligheden af sin
Bortgang og gav os derfor nogle
Instruxer med Hensyn til hans Begra-.
velse og Missionens Anliggender. Dog
bemærkede han, at han ikke troede
han skulde do, men det var godt at
være forberedt paa det Værste. ,,Og",
sagde han, ,,jeg er ikke bange for at
do, men jeg skulde Ønske at se min

Familie forst. Dersom jeg dør, saa
er det Herrens Villie." Om Efter-
middagen, da vi atter besogte ham,
syntes han at være lidt bedre, og da
vi gav ham Haanden til Afsked, laa
han med "»sit sædvanlige venlige Smil
paa Kinden; lidet anede vi, at dette
var sidste Gang, det skulde forundes
os at tale med ham i levende Live,
thi vi troede bestemt, at vi den føl-
gende Morgen skulde finde ham bety-
delig bedre. Men Herrens Tanker
ere ikke altid vore Tanker. I Sand-
hed Guds Handlemaade med Dødelig-
hedens Børn ere højst besynderlige,
og mange Gange aldeles ubegribelige
for Mennesker i Kjodet. Da vi Mor-
genen efter kom, paa Hospitalet for
atter at besøge ham, fandt vi kun
Liget af vor elskede Broder. Han var
nemlig hensovet blidt og rolig, uden
tilsyneladende Smerter, tre Timer før
vi kom tilstede. Sin fuldkomne Bevidst-
hed beholdt han lige til det Sidste,
og han talte paa sin almindelige
Maade med dem, som plejede ham,
indtil han næsten pludselig begyndte
at drage sit Aandedræt besværligt, og
efter faa Minutters Førløb var han
ikke mere. Ingen af Brødrene vare
hos ham i hans sidste Ojeblikke, men
det manglede dog ikke paa Pleje eller
Omhu fra deres Side, som vaagede
over ham.

Vi skulle ikke gjØre Forsøg paa at
skildre den Virkning, som Kundskaben
om hans DØd bibragte os. Ved slige
Lejligheder taler det menneskelige
Hjærles ommeste Følelser sit eget
ejendommelige Sprog, medens Tungen
staar stille, og Ord eller Pen kunne
Intet udrette. Vor hedengangne Broder
og Præsident var elsket af sine
Brødre og de Hellige i disse Lande
med en Hengivenhed og Kjærlighed,
som kun have være Faa tildel. Hans
behagelige Optræden, hans vise og
faderlige Ord, hans venlige Smil og
hans exemplariske Liv kunde ikke
Andet end forskaffe ham varme Ven-
ner, hvor som helst han bevægede
sig og stiftede Bekjendtskab, og dette
ikke alene iblandt de Hellige, men
ogsaa iblandt dem, som ikke tilhøre

156

Niels Wilhelmsens Biografi.

vort Samfund. Han var en af den
Klasse af Mænd, om hvem det med
Sandhed kan siges, at desto nøjere
man lærte ham at kjende, desto mere
kom man til at elske og agte ham.

Vi betragte det næsten for aldeles
overflødigt at sige Noget til Præsi-
dent Wilhelmsens Berommelse; hans
Liv og Gjerninger ere saa vel bekjendte
baade iblandt de Hellige hjemme i
Zion og her i disse Lande, at kun
meget Lidt kan siges i denne Hen-
seende, som ikke allerede er bekjendt.
Nidkjær, trofast og standhaftig som
han var, baade i Medgangens og
Modgangens Time, have vistnok kun
faa Mænd i denne Kirke fremvist
Magen til. Og dersom Frelserens Ord:
,,Vel, Du gode og tro Tjener! Du
har været tro over Lidet, jeg vil
sætte Dig over Meget; gak ind til
din Herres Glæde", kan være anven-
deligt over for noget Menneske, saa
maa det i Sandhed være det i Til-
fældet med denne gode og trofaste
Herrens Tjener. Efter det ndje Be-
kjendtskab, som vi under vor Samvir-
ken i de forlobne to Aar have havt
med ham her i Skandinavien, kunne
vi med Bestemthed sige, at hans
Tanker og Studium forst og fremmest
var henvendt paa Guds Riges Anlig-
gender samt paa Udforeisen af de
mange Pligter, som tilhørte hans høje
og hellige Kald. Som Præsident over
Missionen tillod han aldrig sine per-
sonlige Følelser at raade, men ved
alle Lejligheder, enten ved Beskikkel-
sen af Brodre til de særskilte Stil-
linger i Konferencerne, eller ved Ord-
ningen af nogen anden af Kirkens
Anliggender, lod han sig altid vejlede
af Guds Aand, af hvilken han bestan-
dig nød en stor Fylde; og han
tænkte kun lidt paa sine egne per-
sonlige Bekvemmeligheder, hvor det
gjaldt at virke for Evangeliets eller
Guds Riges Fremme. Den Udholden-
hed og Nidkjærhed, som han i Løbet
af det sidste Aar lagde for Dagen
under vor fælles Arbejde paa Revi-
sionen af Mormons Bog, medens han
næsten bestandig var underkastet
svære legemlige Lidelser, er et evigt

talende Bevis for hans Hengivenhed
og Kjærlighed for Guds Rige og for
Forfremmelsen af Sandhedens store
Sag. Aldrig ville disse Dage kunne
gaa os af Minde!

Uagtet Broder Wilhelmsens Bort-
gang har havt til Fdlge, at hans
Familie har mistet en tro og hengiven
Ægtemage og en kjærlig og elskende
Fader, at den skandinaviske Mission
har mistet en vis og trofast Leder
og hele Kirken en af dens store og
ædle Mænd, faa fole vi dog ikke til
at sdrge som dem, der have intet
Haab. Nej, hvis vi forblive trofaste,
skulle vi alle gjense vor elskelige
Broder paa Opstandelsens herlige
Morgen, og hans nu sorgende Familie,
for hvilken vi nære clen dybeste
Deltagelse og Sympathi, skulle da
atter blive gjenforenede med ham; ja,
paa den Tid, da Røsten skal hores
indtil Jordens yderste Ender: „Død,
hvor er din Braad? Helvede, hvor
er din Sejr?"

LR.ESIDENT WILHELMSENS BEGRA-
VELSE.

SSndag den 7de dennes ved Middags-
tid begyndte de Hellige og sorgende
Venner at samles til det paa Kirke-
gaarden opfdrte smagfulde og meget
hensigtsmæssige Kapel, for at vise vor
kjære hensovede Broder og Ven, Præ-
sident Wilhelmsen, den sidste Ære.

Vi ville her bemærke, at fem af
Brodrene havde om Onsdagen lagt
Liget i Kisten, iført den hvide præste-
lige Klædedragt, som henhorer til det
Præsteddmmes Orden, hvoraf den Af-
døde var et Medlem, og at Liget var
til Skue samme Dags Eftermiddag

fra Kl. 3—7-

Kisten, der nu indeholdt clen af os
alle faa højt elskede Mands jordiske
Levninger, stod paa en sort draperet
Forhøjning i den dverste Ende af Ka-
pellet, og baade Kisten og Forhøj-
ningen var bogstavelig bedækket med
Blomster og Kranse, hvoraf mange
vare særdeles smagfulde og kostbare.
Iblandt det, som mest tildrog sig vor
Opmærksomhed, var en stor Krans af
Palmegrene med et blaat og et gult

Niels Wilhelmsens Biografi.

157

Silkebaand— et Sindbillede paa den
svenske Nationalitet — hvorpaa fandtes
følgende Indskrift: „Från Sørjande
Wanner i Stockholm". Indendi denne
var der anbragt en smuk Krans, rige-
lig besat med hvide Blomster, med
Indskriften: ,, Farvel fra hans Med-
hjælpere paa Kontoret. De som kjendte
Dig best, elskede Dig mest". Paa den
ene Side af Kisten læstes : ,, Farvel fra de
unge Brødre"', og paa den anden Side:
„Farvel fra Søstrene". Paa Fodenden
af Kisten læstes: „Sangkorets sidste
Farvel". Disse Indskrifter fandtes paa
hvide Silkebaand, hvilke vare befæ-
stede paa smukke og passende Kranse.
Desforuden lagde vi Mærke til en an-
selig Krans fra Søsterforeningen i
Aarhus, med et paa Rim affattet Vers.
Klokken i Efterm. begyndte Højti-
delighederne under Ældste Andrew
Jensons Bestyrelse. Koret afsang først
en i Dagens Anledning forfattet Sang,
hvorefter Ældste H. Funk opsendte
en Bon. Korte men rørende Taler
holdtes derpaa af Ældsterne S. Chri-
stensen, L. M. Olson, C. Jensen, H.
Funk og Andrew Jenson. Koret sang
derefter Salmen Nr. 218: „Den store
hvide Flok vise"osv. Processionen.blev
dernæst ordnet. Vejlængden fra Ka-
pellet til Graven var omtrent 450 Alen.
Kisten blev baaren af de sex tilstede-
værende Konferencepræsidenter: L. M.
Olson, H. Funk, C. Jensen, S. Chris-
stensen, O. N. Stohl og N. B. Adler.
Umiddelbart efter Kisten fulgte den
afdøde Præsidents Medhjælpere paa
Kontoret, Ældsterne Andrew Jenson og
Hugo Pettersson. Efter dem fulgte de
andre tilstedeværende Brodre fra Zion,
nemlig P. O. Hansen, H. J. Christian-
sen, Martin Jakobson, C. P. Warnick,
L. N. Larson, J. C. Olsen, R. Christof-
fersen, Jens Hansen og R. Olsen. Der.
næst Medlemmerne af Sangkoret, og
efter dem de Øvrige af de tilstedevæ-
rende Hellige og Venner, som marsche-
rede i god Orden fire og fire. Blandt
de Sidsnævnte saa' vi Bogtrykker F. E.
Bording, Emigrationsagent Wm. Han-
sen, Bogbinder A. F. Hjorhoy, Skræd-
dermester C. F. W. Køhn og flere
Andre. Efter Ankomsten til Graven,

indtog Sangkoret sin Plads tilhøjre og
afsang Salmen Nr. 228: ,,I Morgen-
lysets gyldne Glans forklaret Graven
staar" osv. Ældste H. J. Christian-
sen opsendte derefter SlutningsbØnnen,
nedbedende Himmelens Beskyttelse
over Graven og dens kjære Indhold.
Ældste Jenson takkede de Tilstede-
værende for deres Nærværelse og ud-
viste Opmærksomhed for vor henso-
vede Ven og Broder, hvorefter Mæng-
den, der talte omtrent 400 Personer,
passerede forbi Graven for at kaste
det sidste Blik derned, og derpaa gik
hver til sit i Fred. *

Maa Broder Wilhelmsens jordiske
Tabernakel nu hvile i Fred og ufor-
styrret til den førte Opstandelses her-
lige Morgen".

Følgende Sany- blev forfattet af en
Søster Sofie Hansen og afsunget ved
Præsident Wilhelmsens Baare:

Stor er din Visdom, Himlens Herre,

At granske den vi ej formaa,

Og hvad er vi, at vi tor knurre

Imod dit vibe J'ader-Raad;

Naar Sorgens tunge Skygger stige,

Vi spcirge vel sa;i mangt: ,,Hvor naar

Vil disse sorte Skyer vige?"

Naar Skjatibnen tit os synes haard.

Her ved vor elskte Broders Baare

Forsamles vi for Dig, o Gud,

Og, skjondt med tunge Vemods Taare,

O Herre, komme vi ihu,

At Du os stedte her i Live

Kun for at faa des storre Lon,

Og at vort Stov til Stov maa blive

Og Aanden gaa til Gud igjen.

Dit Værk, o Broder, tro Du endte
Og længtes hjem til /ions Havn,
Men Himlens Herre bedre kjendte,
Hvad tjente til dit sande Gavn.
Dog, Broder, vi vil mindes 1 enge
Dit Raad og dine milde Smil,
Du ramte Hj i rtets bedste Strængr
Hver Gang Du udskod Ordets til.

Et bedre Hjærte ingensinde

Har banket i en „Israel".

Til os Du gav et herligt Minde

Og Himlens Drot din ædle Sjæl.

Dog stands al Graad og tor hvert Oje,

Vi modes jo en Sang med Dig,

Og vist Du smiler fra det Hoje

Cg hvisker: „Græder ej for mig".

158

Nyheder.

NYHEDER.

Utall. Den 24de Juli fejredes paa
forskjellige Maader i Utah. I Salt
Lake City holdtes to store Konserter i
det store Tabernakel, hvor de forskjel-
lige i Territoret værende Nationali-
ter repræsenteredes med Sange og Børn,
iklædte deres respektive Landes Nati-
onaldragter. Ogsaa hjemme kompo-
neret Musik foredroges. Paa Washing-
ton „Square" fandt Bycicle-KaplØb-

ning og Balonopstigning Sted.

John Robinsons Cirkus gjæstede Terri-
toriet i Juli Maaned. Forestillinger
gaves i Salt Lake City d. 25de og

26de Juli. Den 28de Juli blev en ung

Mand, en Sporvognskusk ved Navn
Richard S. W. Andrew, dræbt ved et
Vaadeskud i Godbe, Pitts og Kos.
Apothek i Salt Lake City; han var-
en anseet og afholdt Mand, og en
betydelig Sum Penge blev senere

samlet til Fordel for hans Enke.

David C. Rich, den ene af de For-
brydere, som d. 10de Juli overfaldt
Hr. Schettler i Zions Sparebank, kom
paa fri Fod ved at hans Broder Joseph
E. Rich stillede det fordrede Belob i
Sikkerhed for ham. Efter hans Los-
ladelse viste han imidlertid en saa
slet Opførsel, at han d. 30te Juli
atter indsattes i Arresten i Salt Lake

City. Et lille Selskab Hellige fra

Island, bestaaende af 18 Sjæle, an-
kom til Salt Lake City d. 30te Juli
under Ledelse af Ældste John A.
Sutton. De afsejlede fra Liverpool
med Dampskibet „Wisconsin" d.
14de s. M. og havde havt en be-
hagelig Rejse; de toge senere til Spanish
Fork, Utah Co., deres oprindelige

Bestemmelsessted. Logans Byem-

bedsmænd gjorde i Juli Maaned For-
so^ paa at forbyde Salg af berusende
Drikke i deres Stad; men Territoriets
Overret afgav en Kjendelse, der tillod
Salonholdere at diive deres Trafik.
Folgen deraf var, at fire Saloner

snart aabnedes i Logan. Den 2den

August vedtog Salt Lake Citys Byraad
en Lov, der bestemte, at alle Huse
og Ejendomme i Salt Lake City skulde

numereres ligesom i andre storre

KjØbstæder. Et Skybrud i Bjær-

gene gjorde d. 5te August uhyre stor
Skade i Kanab, Kane County. Næsten
hele Afgrøden paa Marken Ødelag-
des. Den 6te August holdtes Valg

i Utah for Medlemmer af den lov-
givende Forsamling og County Em-
bedsmænd. Overalt bleve Folkets Kan-
didater valgte med stor Majoritet.

En mellem lire og fem Aar gammel
Son af Hans Petersen af Bear River
City, Box Elder County, blev d. 18de
August dræbt ved et Ulykkestilfælde,
hvorved han tik en Høtyv stuk-
ket ind i Hovedet. Den 16de Au-
gust og efterfølgende Dage blev
Salt Lake City besegt af et stort
Antal Frimurere (Knights Tempiars)
fra forskjellige Stater af Unionen.

En ung Dame ved Navn Ellen

Lewis blev dræbt i Provo d 20de
August ved et Skud, som blev affyret
af en Politibetjent efter en bortlø-
bende Arrestant. Den unge Dame

havde kun været gift i to Uger.

John Schild Kneckt, en gammel
Svejtser, blev d. 23de August funden
liggende død i en Grøft i den syd-
vestlige Del af Salt Lake City. Man-

-Marskal Andrew

den var drikfældig.-
H. Burt blev d. 25de August dræbt
og skudt i Salt Lake City af en
Neger,som han vilde arrestere. Negeren,
der ogsaa saarede Vandmester Wilcken,
blev strax greben og hængt af den
forbitrede Befolkning. Broder Burt,
der fungerede som Biskop i 21de
Ward af Salt Lake City, var en af
Samfundets bedste og dygtigste Mænd,
og hans Død kastede en Skygge
over hele Folket. Samme Dag tog en
organiseret Pøbelhob John Murphy,
som faa Dage i Forvejen (d. 22de
Aug.) havde ladet en Mand i Park
City aflive, ud af Fængslet i Coalville,
og bragte ham til Park City, hvor

de strax hængte ham. Den 26de

August, medens et Selskab unge Mænd
var ude paa Jagt i Nærheden af
Tooele, blev Alvin Henson, som havde

Nyheder.

159

lagt sig i et Krat og fejltoges for et
Daadyr, skudt og dræbt af en af sine

Kammerater. En Skandinav ved

Navn Christian M. Iversen begik
Selvmord ved Skydning d. 31te
August i Washington, Washington Co.

Utah. Belle Harris, som havde sat

indespærret i Tugthuset siden cl. 18de
Maj, blev d. 31te August løsladt paa
Forlangende af Grandjurien i Beaver.
Hun har i enhver Henseende under
sin lange Fængselstid vist sig som en
modig og uforfærdet Kvinde, urokke-
lig i sin Overbevisning om Ret og
Uret. En Ildsvaade Ødelagde ind-
hostet Sæd for 5000 Dollars i den
lille Indianerby Washakie, Box Elder

County, d. 3die Septbr. Tidlig om

Morgenen d. 4de Septbr. fandtes
Søster Henriette FærnstrØm liggende
død i en Vandgroft i Nærheden af
hendes Bopæl tæt ved de varme Kilder,
Salt Lake City. Hun havde i den senere
Tid hyppigt været udsat for en Slags
Svimmelhed, og det antages, at hun
under en Besvimelse var falden i

Grøften og druknet Natten forud.

I. et specielt Mode af Byraadet, af-
holdt d. 6te Septbr., blev William
G. Phillips beskikket til Marskal i
Salt Lake City, i Stedet for afdode

Andrew H. Burt. En af Feramorz

Little opført Bygning ved 13de VVards
Skolehus blev d. 6te Septbr. indviet
og af Æjeren overleveret til Biskop
Atwood som en Gave til Fordel for
Wardets Fattige. Bygningen, der er
inddelt i mindre Beboelseslejligheder,

har kostet 5000 Dollars. J. VV.

Dearing, en Fyrboder ved Denver og
Rio Grande Jærnbanen, som d. 9de
Septbr. tilligemed en Kammerat var
beskjæftiget med et fiske i Jordan -
Floden, tæt ved Bjærgpynten, 20 Mile
syd for Salt Lake City, blev dræbt og
frygtelig lemlæstet ved en Explosion
af en Del medbragt Krudt og andet
Skyts. Broder Søren Jensens Hu-
stru, Anna Johanne Katrine Jensen,
blev om Aftenen d. 10de Septbr. saa
frygtelig forbrændt ved Væltningen af
en Petroleumslampe, at hun efter
skrækkelige Lidelser døde den føl-
gende Dags Morgen. Den Afdode var

29 Aar gammel og ankom her til
Territoriet fra Danmark for fem Aar
siden. Den verdensberømte Prædi-
kant Henry Ward Beecher, som be-
søgte Salt Lake City paa en Gjen-
nemrejse fra Kalifornien, holdt et
Foredrag I Salt Lake Citys Theater

Tirsdag Aften d. 11te Septbr. Dette

Aars fjerde europæiske Emigrantselskab
ankom til Salt Lake City Mandag d.
17de Septbr. Den skandinaviske Afde-
ling af samme, bestaaende af 284 Sjæle,
forlod Kjøbenhavn d. 24de August tilli-
gemed følgende hjemvendende Ældster:
Hans A. Hansen, Selskabets Leder,
Hans Andersen, A. L. Andersen, J. C.
Frost, Henry C. Jensen, Fredet ik Peter-
son og John N. Olsen.

Wyoming. Den berygtede Mor-
der „Bill" Hickman døde i Lander
City, Svveetwater County, d. 21de Au-
gust.

fidalio. De Forenede Staters Præ-
sident, Chester A. Arthur, foretog i
August Maaned en Lystrejse til Yel-
low Stone Park og andre berømte Ste-
der i Vesten, ledsaget af et stort
Følge. Flan kom tilbage til Washing-
ton d. 7de Septbr.

'Moutaiiii. Den 8de Septbr. blev
det sidste Spiger paa Nord Pacifik
Banen drevet under stor Højtidelighed
i Mullens Pass, omtrent 100 Mile vest
for Helena, og den store Nationalbane
erklæret aaben. Allerede d. 24de Au-
gust var Banen saa vidt færdig, at det
iørste Tog kunde passere over samme.
Xordvestlige Stiller. Cykloner,
Tornadoer og Ødelæggende Storme an-
rettede i Juli og August Maaneder
stor Odelæggelse i Staterne Minnesota,
Illinois, Iowa, Wisconsin, samt i Ter-
ritoriet Dakota og paa andre Steder.

Iowa. Postmasler Clingman i Polk
City blev d. 11te Juli dræbt af to Ban-
ditter. Hele Omegnens Beboere satte
sig i Bevægelse efter Morderne, der
den følgende Dag fandtes i en Skov.
En af dem blev strax dræbt og den
anden kastet i Fængsel.

Missouri. Den berygtede Bandit
og Morder Frank James blev d. 6te
Septbr. frikjendt af Grandjurien i Gal-
latin, Davis Co., men da nye Beskyld-

160

Nyheder.

ninger fremkom imod ham, er han
fremdeles i Fængsel.

Washington, D. C. Den berømte
Statsmand Jeremiah S. Black, der i Fjor
forsvarede Utah-Folkets Sag i Washing-
ton, døde dersteds d. 19de August.

Massachusetts. Den navnkun-
dige Dværg, ' bekjendt under Navn af
General Tom. Thumb, døde d. 15de
Juli paa sin Bopæl i Middleboro. Han
var fodt i Bridgeport, Connecticut, d.
4de Jan. 1838.

New Foiindlands Banker blev
fornylig hjemsøgt af et frygteligt Uveir,
der Ødelagde omtrent 100 Fartøjer og
berøvede over 80 Mennesker Livet.

Vestindien. Et Jordskælv fandt
Sted paa den Danmark tilhorende O
St. Thomas d. 27de August.

Sverige havde, ifølge officiel Beret-
ning, en Befolkning af 4,579,114 Sjæle
ved Slutningen af forrige Aar.

Norge. En Ildebrand d. 5te Au-
gust Ødelagde de to Trediedele af Fre-
deriksværn og Staværn. Skaden an-
slaas til omtrent .] Million Kroner.
En Tid i Forvejen (d. 2den Juli) blev
ogsaa Drammen hjemsøgt af en Ilds-
vaade, hvorved flere Mennesker mi-
stede Livet.

Danmark. Kirsten Pils Kildes
300 Aars Jubilæum fejredes d. 24de
Juni ved en Fest paa Dyrehavsbakken.

Et russisk Kapel blev d. 9de

Septbr. indviet i KjØbenhavn i Nær-
værelse af Kejseren og. Kejserinden af
Rusland. Kongen og Dronningen af
Grækenland, Prindsesse Alexandria og
alle den danske Kongefamilies Med-
lemmer.

Kngland. Ældste Shadrach Jones
fra Willard City, Box Elder County,
Utah, der virkede som Missionær i
Wales, døde dersteds d. 24de Juni.
Han var 50 Aar gammel.

Italien. Den lille vulkanske O
Ishia, søm ligger i Bugten ved Neapel,
blev Lørdag d. 28de Juli hjemsøgt af
et forfærdeligt Jordskjælv, hvorved om-
trent 8000 Mennesker mistede Livet.

^Egypten. I Juli og August døde
omtrent 25,000 Mennesker af Kolera i
Ægypten.

Ostindien. Paa Oen Java fandt

d. 25de August og efterfølgende Dage
et af de forfærdeligste Jordskjælv Sted,
som er kjendt i Historien. Omtrent
100,000 Mennesker omkom. Java er
en af de store SundaØer i det ostin-
diske Arkipelag; dens Størrelse er 140
danske Mile lang og fra 9 til 26 Mile
bred, og har omtrent 20 Millioner Ind-
byggere.

I Albanien er et Opror i fuld Virk-
somhed mod den tyrkiske Regjering.

6@~ NOTITSER. ~®a
Med nærværende Numer sendes de
sidste 10 Ark af Kirkens Historie til
alle Abonnenterne, som have tegnet
sig baade for nævnte Værk og Mor-
genstjernen. De første fire Ark (Nr.
7, 8, 9 og 10) tilhore Bladets 2den
Aargang, medens de sidste Ark be-
tales med

50 Cents extra

paa vort Kontor eller til vore Agenter
i deres respektive Distrikter. Skulde
der findes Nogen, som ikke Ønsker de
sidste Ark, ville vi gjærne afkjobe dem
de Ark, de allerede have modtaget,
for at vi kunne bevare alle Exeni-
plarerne af det lille Oplag i fuldstæn-
dige Bøger. Vi betale 50 Cents i
Subskription paa 3die Aargang for de
første Ark, hvis de ere nogenlunde
rene og ubeskadigede,. Vore Agenter
ere bemvndi<rede til at ordne alt dette
efter Abonnenternes eget Valg. Dog
raade vi disse, for deres egen Skyld,
til at sikre sig Bogen paa de dem her
tilbudte Vilkaar, eftersom det i Frem-
tiden vil blive vanskeligt at erholde
Værket. De faa Exemplarer, som vi
vente at kunne tilvejebringe, ville blive
solgte for $1.50 pr Expl., indbundne.
Joseph Smiths Levnetslob og Kirkens
Historie i et Bind sælges for £3.50,
$4.00 og $4.50, alt efter Bindets Be-
skaffenhed. Angaaende Indbinding af
Boger se Morgenstjernens Nr. 8.

Morgenstjernen redigeres og ud-
gives af Andrew Jenson, udkommer
den iste i hver Maaned og koster
$1.25 om Aaret. Nye tiltrædende Abon-
nenter kunne erholde alle de udkomne
Numre af 2den Aargantr.

— V

£— ve

-♦^ f?

ET HISTORISK-BIOGRAFISK MAANEDSSKHIFT.

"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.

Nr. ii.

NOVEMBER 1883.

2DEN AARG.

UDDRAG AF JOSEPH SMITHS LEVNETSLOB.

Indeholdende en Beretning om hans f'orste Syner og Aabenbaringer, og hvorledes
han opdagede og erholdt Guldpladerne, som indeholdt Mormons Opteg-
nelse.—Dens Oversættelse. — Hans Daab og Ordination af Englen.

(Fortsat fra Side 151.)

Han foib5d mig atter at feje mig til
nogen af dem, og mange andre Ting
sagde han til mig, som jeg ikke kan
skrive om denne Gang. Da jeg kom
til mig selv igjen, fandt jeg mig lig-
gende paa Ryggen, skuende opad mod
Himmelen.

Nogle faa Dage efter at jeg havde
dette Syn, var jeg hændelsesvis i Sel-
skab med en af Methodisternes Prædi-
kanter, og da jeg talede med ham om
Religion, fik jeg Anledning til at for-
tælle ham om Synet, jeg havde havt.
Men hvor forbauset blev jeg ikke ved
hans Adfærd; han behandlede ikke
alene min Beretning loselig, men med
stor Foragt, og sagde, at det var Alt-
sammen af Djævelen, at der ikke skete
noget Saadant som Syner og Aaben-
baringer i disse Dage, at alt Saadant
havde ophfirt med Apostlene, og at
slige Ting vilde ikke mere ske.

Hvorledes det var eller ikke, saa
mærkede jeg snart, at min Fortælling
havde vakt stor Fordom imod mig
iblandt de Religiose og foraarsagede
en Forfølgelse, der vedblev at tage til;
og omendskjflndt jeg var en uanseelig

Dreng paa 14 a 15 Aars Alder, og
mine Omstændigheder i Livet saadanne
som gjorde mig ringe og ubetydelig i
Verden, lagde dog fornemme Mænd
Mærke nok til mig, til at opvække
den offentlige Stemning imod mig, der
foraarsagede en stærk Forfølgelse, som
efterhaanden blev almindelig iblandt
alle Sekterne; Alle vare enige om at
forfølge mig.

Det har ofte bragt mig til alvorligt
at overveje, baade den Gang og siden,
hvor forunderligt det var, at en simpel
Dreng paa lidt over fjorten Aars Al-
der, og som tillige var nodsaget til at
erhverve sig et tarveligt Udkomme
ved sit daglige Arbejde, skulde anses
for vigtig nok til at hendrage de Stores
Opmærksomhed paa sig i Datidens
mest populære Sekter, og skabe i dem
den stærkeste Forfølgelses- og Mod-
standsaand. Men enten det var forun-
derligt eller ikke, saa var det dog saa-
ledes, og det foraarsagede mig ofte
stor Sorg, thi jeg vidste, at hvad der
end kunde indvendes, havde jeg dog
havt et Syn. Jeg har siden tænkt, at
jeg følte ligesom Paulus, da han forsva-

162

Uddrag af Joseph Smiths LevnetslØb.

rede sig for Kong Agrippa, og fortalte
om det Syn, han havde, da han "saa'
et Lys og hørte en Røst", men der
var ikkun Faa, som troede ham; Nogle
sagde, at han talede Usandhed, Andre
at han var gal, og blev derfor haanet
og bespottet; men alt dette tilintet-
gjorde ikke Virkeligheden af hans Syn.
Han havde set et Syn, han vidste han
havde, og al Forfølgelse under Him-
melen kunde ikke forandre det; og om
end de vilde forfølge ham til Døden,
vidste han dog, og vilde vide til sit
sidste Ojeblik, at han havde baade set
et Lys og hørt en Røst tale til ham,
os den hele Verden kunde ikke faa
ham til at tænke eller tro anderledes.
Saaledes var det ogsaa mad mig; jeg
havde virkelig set et Lys, og midt i
det Lys to Personer, og de eller en
af dem talede virkelig til mig, og omend-
skjøndt jeg blev hadet og forfulgt, for-
di jeg sagde, at jeg havde set et
Syn, var det ikke desto mindre sandt, og
medens de hadede og forfulgte mig,
samt talede allehaande Ondt imod mig
uforskyldt, fordi jeg sagde det, fttlte jeg
mig drevet til at sige i mit Hjærte:
Hvi forfølges jeg, fordi jeg fortæller
Sandheden? Jeg har virkelig set et
Syn; og hvo er jeg, at jeg kan imod-
staa Gud? Eller tænke Menneskene at
faa mig til at nægte det, jeg virke-
lig har set? thi jeg havde set et Syn;
jeg vidste det, og jeg vidste tilli-
ge, at Gud var vidende derom, hvilket
jeg ikke kunde nægte, ej heller turde
jeg gjøre det. I det mindste vidste jeg,
at dersom jeg gjorde det, vilde jeg for-
synde mig imod Gud, og komme under
Fordummelse.

Jeg var nu tilfredsstillet i mit Sind,
for saa vidt som den sekteriske Verden
angik; jeg foistod, det var min Pligt
ikke at føje mig til nogen af Par-
tierne, men forblive som jeg var, indtil
jeg havde erholdt nærmere Underret-
ning. Jeg havde fundet Jakobs Vid-
nesbyrd at være sandt, at et Menneske,
der mangler Visdom, kan bede til Gud,
og faa og ikke blive bebrejdet.

Jeg vedblev i min almindelige Næ-
ringsvej indtil den 2 ide September
1823, og led i al den Tid svær For-

folgelse af alle Klasser, baade religiøse
og ikke religiøse, fordi jeg vedblev at
paastaa, at jeg havde set et Syn. Jeg
var meget ung, og blev forfulgt af
dem, som burde have været mine Ven-
ner, og behandlet mig paa en venlig
Maade; og dersom de troede, at jeg
var bleven bedraget, burde de have
stræbt paa en rigtig og kjærlig Maade
at vinde mig tilbage. Saaledes udsat
for allehaande Fristelser og i alt Slags
Selskab faldt jeg ofte i daarlige Vild-
farelser, der viste Ungdommens Svag-
hed og Menneskets fordærvede Natur,
og maa med Bedrøvelse sige, at jeg
ofte ledtes i adskillige Fristelser til
Nydelsen af mange Begjærligheder,
som vare anstødelige for Guds Aasyn.
Som Følge heraf følte jeg mig ofte
fordom t af min Samvittighed for min
Svaghed og Ufuldkommenhed, og om
Aftenen den 21de September, efter at
have begivet mig til Hvile, oploftede jeg
mit Hjærte i Bøn og Paakaldelse til
den Almægtige om Tilgivelse for alle
mine Synder og Daarligheder, samt at
det maatte blive mig tilkjendegivet,
hvorledes min Tilstand og Stilling var
for ham; thi jeg havde fuld Tillid til at
faa en guddommelig Aabenbarelse, ef-
tersom jeg for havde havt en.

Medens jeg saaledes paakaldte Gud,
saa' jeg et Lys vise sig i Værelset,
hvilket blev ved at forstærkes, indtil
Værelset var lysere end om Middagen,
da strax en Skikkelse viste sig ved
min Seng, staaende i Luften, thi hans
Fødder berørte ikke Gulvet. Han var
iført en lys Kjortel, hvilken var over-
ordentlig hvid. Det var en Hvidhed,
som overgik alt Jordisk, jeg nogensin-
de havde set; ej heller tror jeg, at no-
get Jordisk kunde gjøres saa overor-
dentligt hvidt og skjønt. Hans Hæn-
der vare nøgne, og ligeledes hans Arme,
til lidt ovenfor Haandledet; og ligeledes
vare hans Fødder og Ben nøgne til lidt
over Anklerne. Hans Hoved og Hals
vare ogsaa bare. Jeg kunde se, at han
ingen andre Klæder havde paa end
denne Kjortel, da den var aaben, saa
jeg kunde se hans Bryst.

Ikke alene var hans Kjortel overor-
dentlig hvid, men hans hele Person

Uddrag af Ioseph Smiths LevnetslOh.

163

var langt skjonnere end man kan be-
skrive, og hans Aasyn i Sandhed som
Lynet. Værelset var overordentlig lyst,
men ikke saa meget klart, som umid-
delbart omkring hans Person. Da jeg
forst saa' ham, blev jeg bange, men
Frygten forlod mig snart. Han kaldte
mig ved Navn og sagde, at han var
et Sendebud, sendt fra Gud til mig og
at hans Navn var Moroni; at Gud
havde en Gjerning for mig at udrette,
og at mit Navn skulde haves for Ondt
og Godt iblandt alle Nationer, Stam-
mer og Tungemaal. Han sagde, der
var en Bog henlagt, hvilken var skre-
ven paa Guldplader, som gav Beret-
ning om de forrige Beboere af denne
Verdensdel, og hvor fra de kom. Han
sagde ogsaa, at den indeholdt det evige
Evangeliums Fylde, som det blev givet
af Frelseren til de gamle Indbyggere
paa dette Land. Ligeledes at der var
tvende Stene gjemte tilligemed Pla-
derne, indfattede i Solv (hvilke Stene,
fæstede til en Brystplade, udgjorde
hvad der kaldes Urim og Thummim),
og at de, der besadde og brugte disse
Stene, vare disse, som i gamle og for-
rige Tider kaldtes Seere, og at Gud
havde beredt dem til Bogens Oversæt-
telse.

Efter at have fortalt disse Ting, be-
gyndte han at oplæse af det gamle
Testamentes Profetier. Forst læste han
en Del af Malakiæ 3die Kap., hvor-
paa han læste det 4de eller sidste Ka-
pitel af samme Profeti, dog ikke ganske
som det læses i vore Bibler. I Stedet
for at læse det forste Vers som det
læses i vore Boger, læste han saaledes:
„Thi se, Dagen kommer, der brænder
som en Ovn, da skulle alle Hovmodige
og Enhver, som gjor Ugudelighed, være
som Halm, thi de, der komme, skal
opbrænde dem, siger den Herre Ze-
baoth, og skal hverken lade dem Rod
eller Gren"; og det 5te Vers læste han
saaledes: „Se, jeg vil aabenbare Eder
Præstedommet ved Elias, Profetens
Haand, forend den store og forfærde-
lige Dag kommer". Han læste ogsaa
det næstfdlgende Vers anderledes: ,,Og
han skal plante de Forjættelser, som
gaves Fædrene, i Bornenes Hjærter, og

BOrnenes Hjærter skulle omvendes til
deres Fædre, at ikke al Jorden skal
blive aldeles Odelagt. naar han kom-
mer".

Derpaa læste han det 11te Kapitel
af Esaias, og sagde, at det var ved
at blive opfyldt. Han læste ogsaa det
3die Kapitel af Apostlenes Gjerninger,
22de og 23de Vers, ganske som det
staar i vort nye Testamente. Han
sagde, at hin Profet var Kristus, men
Dagen var endnu ikke kommen, ,,da hver
Sjæl, som ikke hOrer den Profet, skal
udryddes af Folket", men at den snart
vilde komme.

Han læste ogsaa det 2det Kapitel
af Joel fra det 28de til sidste Vers,
og sagde, at dette heller ikke var op-
fyldt endnu, men snart vilde blive.
Og han sagde endvidere, at Hednin-
gernes Fylde snart skulde indgaa.
Han læste mange andre Skriftsteder,
og forklarede mange Ting, som ikke
kan nævnes her. Og atter sagde han
til mig, at naar jeg fik disse Plader,
om hvilke han havde talet — thi
Tiden var endnu ikke kommen, da de
kunde erholdes — da skulde ieg ikke
vise dem til noget Menneske, ej heller
Brystpladen med Urim og Thummim,
kuns alene til dem, som jeg skulde
blive befalet at vise dem til ; dersom jeg
alligevel gjorde dette, skulde jeg blive
fordærvet. Medens han talede med
mig, blev jeg henrykt i et Syn, saa
at jeg kunde se Stedet, hvor Pladerne
vare skjulte, og det saa klart og tyde-
ligt, at jeg gjenkjendte Stedet, saa
snart jeg kom der til.

Efter denne Underretning saa' jeg,
at Lyset i Værelset begyndte at sam-
les omkring dens Person, der havde
talet til mig, og det vedblev saaledes,
indtil Værelset atter var morkt, und-
tagen netop omkring /tam, og strax
saa' jeg ligesom en Gang aaben lige
ind i Himmelen, og han steg op, ind
til jeg ikke længere kunde se ham, og
Værelset var atter, som frjr dette him-
melske Sendebud kom ind.

Jeg laa og tænkte paa denne beyn-
derlige Scene, og forundrede mig saare
meget over det, som var bleven mig
fortalt af dette overordentlige Sende-

164

Uddrag af Joseph Smiths LevnetslOr.

bud, da jeg midt i mine Betragtninger
pludselig blev vaer, at mit Værelse atter
begyndte at blive lyst, og et Ojeblik
efter stod det samme himmelske Sende-
bud igjen ved min Seng. Han begynd-
te atter at tale til mig, og gjentog de
selvsamme Ting som ved hans ffirste
BesOg uden mindste Afvigelse, hvor-
efter han fortalte mig om svare Dom-
me, som skulde komme over Jorden
med stor Odelæggtlse, ved Hunger,
Sværd og Pestilense, og at disse
gruelige Straffedomme vilde komme
paa Jorden i denne Slægt. Da han
havde talet disse Ting, opfor han igien
ligesom ffir.

Nu havde det gjort saa dybt Ind-
tryk paa mig, at Sovnqn ganske havde
forladt mig, og jeg laa overvældet af
Forbauselse over det, som jeg havde
baade set og hOrt; men hvor bestyr-
tet blev jeg ikke, da jeg alter saa' det
samme Sendebud ved min Seng, og
hSrte ham gjentage sin Tale til mig,
og tilfCjede en Advarsel for mig, sigen-
de, at Satan vilde, formedelst min
Faders fattige Omstændigheder, prove
paa at friste mig til at tragte efter
Pladerne for Vindings Skyld. Dette
forbed han mig, idet han sagde, at
jeg ikke maatte have noget andet
Ojemed med at faa Pladerne end at
forherlige Gud, og ikke fremskyndes
af noget andet Motiv end det, at op-
bygge Guds Rige, ellers kunde jeg
ikke faa dem. Efter dette tredie Be-
s6g steg han atter op til Himmelen
ligesom for, og jeg var atter overladt
til at grunde paa disse besynderlige
Ting, som jeg nylig havde erfaret, da
næsten strax efter det himmelske Sende-
bud var opfaren tredie Gang Hanen
galede, og jeg fandt, at det var Dag-
gry, saa hans Besog og Taler til mig
maa have optaget det Hele af den Nat.
Kort efter stod jeg op, og gik som
sædvanligt til mit daglige nodvendige
Arbejde; men da jeg begyndte at ar-
bejde, fandt jeg mig saa afkræftet, at
jeg aldeles ikke var i Stand dertil. Min
Fader, som arbejdede tilligemed mig,
mærkede, at der var noget Usædvan-
ligt ved mig, og bod mig gaa hjem,
hvorpaa jeg begav mig paa Vejen til

Huset; men da jeg vilde stige over
Gjærdet, for at komme ud af Marken,
hvor vi vare, forlode mine Kræfter
mig ganske, og jeg faldt til Jorden,
og havde for en Tid slet ingen Be-
vidsthed om nogen Ting. Det Forste,
jeg kan erindre, var en Rfist, der talte
til mig og kaldte mig ved Navn, hvor-
paa jeg slog Ojnene op, og saa' det
samme Sendebud staaende over mit
Hoved, omgivet af Lys ligesom for.
Han sagde da Alt til mig, som han
havde fortalt mig Natten forud, og
befalede mig at gaa til min Fader, og
fortælle ham om de Syner, jeg havde
set, og de Befalinger, jeg havde mod-
taget.

]eg adlod, og gik tilbage til min
Fader paa Marken og fortalte ham
det Hele. Han svarede mig, at det
var fra Gud, og bfid mig gaa og gjore
som Sendebudet havde befalet. Jeg
forlod Marken, og gik til det Sted,
hvor Sendebudet havde sagt mig, at
Pladerne laa i Forvaring, og paa Grund
af Synets NOjagtighed, som jeg havde
havt desangaaende, kjendte jeg Stedet,
saa snart jeg kom der til. Ganske tæt
ved Landsbyen Manchester, Ontario
County, New York, findes en HCj af
betydelig StOrrelse og den hojeste i
Nabolaget. Paa Vestsiden af denne
Hoj eller Bakke, ikke langt fra Top-
pen, under en Sten af betydelig Stfir-
relse, laa Pladerne forvarede i en Sten-
kiste; denne Sten var tyk og rundag-
tig i Midten paa den flverste Side, og
tyndere imod Kanterne, saa at den
midterste Del af den var synlig over
Jorden, men Kanterne vare helt omkring
bedækkede med Jord. Jeg bortryddede
Jorden og fik mig en Stang, som jeg
stak ind under Kanten af Stenen og
hævede den op uden megen Anstræn-
gelse. Jeg kigede ned, og der saa'
jeg virkelig Pladerne, de Urim og
Thummim samt Brystspandet, ligesom
Englen havde sagt. Kisten, hvori
de laa, var dannet ved at sammenfSje
Stene med et Slags Cement. Paa
Bunden af Kisten laa to Stene paa-
tværs, og paa disse laa Pladerne og
de andre Ting ved dem. Jeg gjorde
Forsøg paa at tage dem op, men det

Uddrag af Joseph Smiths Levnetslob.

165

blev mig forbudt af Sendebudet, som
atter underrettede mig om, at Tiden til
at bringe *dem frem endnu ikke var
kommen, ej heller vilde den komme
forend fire Aar fra den Tid af; men han
sagde, at jeg skulde komme til Stedet
bestemt om et Aar fra den Tid af,
og han vilde mOde mig der, samt at
ieg skulde vedblive at gjOre saa ind-
til Tiden kom, da jeg skulde faa
Pladerne.

Efter hvad jeg var bleven befalet, gik
jeg ved Enden af hvert Aar, og fandt
hver Gang det samme Sendebud der,
og modtog Undervisning og Lærdom
af ham ved hver Sammenkomst, angaa-
ende hvad Herren vilde lade ske, og
hvordan og paa hvad Maade hans .Rige
skulde bestyres i de sidste Dage.

Ua min Faders timelige Omstændig-
heder vare meget begrænsede, vare vi
nødsagede til at arbejde med vore
Hænder som Daglejere og paa anden
Maade, eftersom vi kunde faa Lejlighed,
undertiden vare vi hjemme og underti-
den ude, og ved bestandig at arbejde,
forskaffede vi os en tarvelig Underhold-
ning.

I Aaret 1824 mOdte der min Faders
Familie en stor Gjenvordighed derved,
at min ældste Broder Alvin dode. I Ok-
tober Maaned 1825 fæstede jeg mig til
en gammel Mand ved Navn Josiah Stoal,
som boede i Chenango County i Staten
New York. Han havde hort Noget om
en Solvmine, som havde været aabnet
af Spanierne i Harmony, Susquehannah
County i Pennsylvanien, og havde, fo-
rend jeg begav mig i hans Tjeneste,
gravet, for om muligt at opdage Minen.
Efter at jeg kom til at være hos ham,
tog han mig med iblandt de Andre af
hans Folk til at grave efter Sfllvminen,
ved hvilket jeg vedblev at arbejde
næsten en Maaned, uden at vi havde
noget Held i vort Foretagende, og til-
sidst fik jeg den gamle Herre overtalt
til at holde op med Gravningen. Her-
af opkom den almindelige Historie om,
at jeg har været Skattegraver.

Medens jeg var saaledes sysselsat,
logerede jeg hos en vis Isaac Hale der-
steds, hvor jeg for forste Gang saa'
min Kone, som var hans Datter. Den

1 8de Januar 1827 bleve vi ægteviede,
medens jeg endnu var i Hr. Stoals
Tjeneste.

Da- jeg endnu vedblev at sige, at jeg
havde set et Syn, blev Forfølgelsen
ved, og min Svigerfader og hans Fami-
lie vare meget imod vort Giftermaal.
Jeg var derfor nodsaget til at tage
hende andensteds hen, og vi toge til
Squire Tarbills Hus i Syd Bainbridge,
Chenango County, New York. Strax
efter vort Giftermaal forlod jeg Stoal
og gik til min Fader, i Forening med
hvem jeg arbejdede den Sommer.

Endelig kom Tiden, da jeg skulde
have Pladerne, tilligemed Urim og
Thummim samt Brystspandet. Paa den
22de Dag i September 1827 gik jeg
som sædvanligt, naar et Aar var omme,
til Stedet, hvor de vare forvarede, og
det samme himmelske Sendebud over-
gav dem til mig med den Erklæring,
at jeg skulde være ansvarlig for dem,
og dersom jeg lod dem komme fra mig
af Mangel paa Omhu, eller formedelst
Forsrjmmelse, skulde jeg blive forkastet,
men dersom jeg vilde anvende al min
Flid paa at bevare dem, indtil han (nem-
lig Sendebudet) skulde forlange dem,
da skulde det gaa godt.

Jeg kom snart til at kjende Aarsa-
gen, hvorfor jeg havde faaet saa stræng
Befaling til at tage Vare paa dem og
hvorfor Sendebudet havde sagt, at naar
jeg havde gjort hvad der var forlangt
af mig, vilde han komme efter dem; thi
aldrig saa snart var det blevet be-
kjendt, at jeg havde dem, frjrend man
gjorde sig den stOrste Ulejlighed for at
faa dem fra mig; man anvendte alle
de Rænker og Kunstgreb, der kunde
opfindes, i dette Ojemed. Forfølgelsen
blev mere bitter og stræng end tidli-
gere, og Mange vare bestandig paa
Vagt for at berove mig dem, hvis mu-
ligt; men formedelst Guds Visdom for-
bleve de sikre i mine Hænder, indtil
jeg med dem havde gjort hvad der var
forlangt af mig; og da Sendebudet,
ifolge Foranstaltning, kom efter dem,
overgav jeg dem til ham, og han har
dem i sin Varetægt indtil denne Dag,
hvilken er den anden Dag i Maj 1838.

Opsidhelsen vedblev imidlertid, og

166

Uddrag af Joseph Smiths LevnetslOb.

Rygter med deres tusinde Tunger var
hele Tiden sysselsatte med at ud-
brede falske Historier om min Faders
Familie og mig, og dersom jeg skulde
nedskrive en Tusindel deraf, vilde det
fylde hele BOger. Forfølgelsen blev
imidlertid saa utaalelig, at jeg blev
nBdsaget til at forlade Manchester og
rejse med min Hustru til Susquehan-
nah County i Staten Pennsylvanien,
Medens vi, der vare meget fattige og
paa Grund af Forfølgelsen imod os
ingen Udsigter havde til at kunne for-
bedre vore Kaar, vare i Færd med at
gjore Forberedelser for Rejsen, fandt vi,
midt i vore Trængsler, en Ven i en o-od
Mand ved Navn Martin Harris, som
kom til os og gav mig halvtredsinds-
tyve Dollars til Hjælp i vor Nod.
Herr Harris var en agtet Landmand,
som boede i Palmyra, Wayne County,
i Staten New York. Ved denne be-
timelige Hjælp blev jeg i Stand til at
naa mit Bestemmelsessted i Pennsyl-
vanien, og strax efter min Ankomst
der til begyndte jeg at afskrive Skrift-
tegnene, som vare paa Pladerne. Jeg
afskrev et betydeligt Antal, og ved
Hjælp af Urim og Thummim oversatte
jeg nogle af dem. Dette Arbejde ud-
forte jeg i den Tid fra jeg kom til
min Svigerfaders Hus i December
Maaned til næstfølgende Februar.

I Februar Maaned kom den tidli-
gere nævnte Martin Harris til vor Bo-
lig, fik de Skrifttegn, som jeg havde
afskrevet fra Pladerne, og rejste med
dem til Staden New York. Angaaende
hvad der skete med ham og Skrift-
tegnene vil jeg henvise til hans egen
Beretning, saaledes som han fortalte
det til mig efter sin Tilbagekomst.
Plan berettede som ffilger:

>Jeg rejste til Staden New York og
viste de Skrifttegn, der vare blevne
oversatte, samt Oversættelsen deraf, til
Professor Anthon, en Mand, der var
bckjendt for sin store Sprogkyndighed.
Professor Anthon sagde, at Oversæt-
telsen var rigtig, ja mere rigtig end
Noget, han tidligere havde set oversat
fra Ægyptisk. Jeg viste ham derpaa de,
der endnu ikke vare oversatte, og han
sagde, at de vare ægyptiske, kaldæiske,

assyriske og arabiske Skrifttegn, samt
at de vare ægte Karakterer. Han gav
mig et skriftligt Bevis til at bevidne
for Folket i Palmyra, at de vare ægte
Skrifttegn, og at Oversættelsen af den
Del deraf, som var oversat, ligeledes
var rigtig. Jeg tog Beviset, stak det i
min Lomme og var netop i Færd med
at forlade Huset, da Herr Anthon
kaldte mig tilbage og spurgte mig,
hvorledes den unge Mand kom til
Kundskab om, at der vare Guldplader
paa det Sted, hvor han fandt dem.
Jeg svarede, at en Guds Engel havde
aabenbaret ham det.

Da sagde han til mig: Lad mig se
det Bevis. Folgelig tog jeg det op af
min Lomme og gav ham det, hvorpaa
han tog det, og rev det i Stykker, si-
gende, at der ikke var noget Saadant
nu som Engles Sendelse, og at om
jeg vilde bringe ham Pladerne, vilde
han oversætte dem. Jeg fortalte ham,
at en Del af Pladerne var forseglet,
og at det var mig forbudt at bringe
dem. Han svarede: Jeg kan ikke læse
en forseglet Bog. Jeg forlod ham og
gik til Doktor Mitchell, som bekræftede
hvad Profesor Anthon havde sagt baade
med Hensyn til Skrifttegnene og Over-
sættelsen".

Den 5te April 1829 kom Oliver
Cowdery til mit Hus, hvilket var den
fOrste Gang jeg saa' ham. Han for-
talte mig, at han havde været Skole-
lærer i det Nabolag, hvor min Fader
boede, og da min Fader var en af
dem, som sendte Bfirn til hans Skole,
tog han Kosten en Tid i min Faders
Hus, og medens han var der, fortalte
Familien ham, hvorledes jeg havde
faaet Pladerne, og derfor var han kom-
men for at faa Mere at hore af mig.

De>i 7de April, hvilket var to Dage
efter Cowderys Ankomt, begyndte jeg
at oversætte Mormons Bog, og han
begyndte at skrive for mig.

Vi vare fremdeles beskjæftigede med
Oversættelsen da vi paa en vis Dag
i den paafOlgende Maaned (Maj 1829)
gik ud i Skoven for at bede og ad-
spfirge Herren angaaende Daab til
Syndsforladelse, som vi fandt omtalt
i Oversættelsen af Pladerne. Medens

Uddrag af Joseph Smiths LevnetslOb.

167

vi saaledes bade og paakaldte Herren,
nedsteg et Sendebud fra Himmelen i
en klar Sky, som lagde sine Hænder
paa os o°- ordinerede os, sigende:
„Paa Eder, mine Medtjenere, besegler
jeg det aaronske Præstedomme i Mes-
siæ Navn, hvilket Præstedomme holder
Nbglerne til Engles Betjening og Om-
vendelsens Evangelium, samt til Daab
i Vand til Syndsforladelse; og dette
skal aldrig niere blive borttaget fra
Jo? den, indtil Levi Sonner alter frem-
bære Offer for Herren i Retfærdighed".
Han sagde, at dette aaronske Præste-
domme havde ikke Fuldmagt til at

lægge Hænder paa for den Helligaands
Gave, men at det siden kulde gives
os; og han befalede os at gaa og
blive dobte, og sagde, at jeg skulde
dtfbe Oliver Cowdery, og derefter skulde
han dflbe, mig.

FOlgelig gik vi og bleve dobte; fttrst
dobte jeg ham, og derefter dobte han
mig, hvorefter jeg lagde mine Hæn-
der paa hans Hoved og ordinerede
ham til det aaronske Præstedomme, og
derefter lagde han sine Hænder paa
mig og ordinerede mig til det samme
Præstedomme, thi saaledes var det os
befalet.*

* Oliver Cowdery beskriver disse Begiven-
heder saaledes: ,, Disse vare Dage, som al-
drig kunne glemmes. At sidde under en Rost,
som blev dikteret af Himmelens Inspiration,
opvakte den dybeste Taknemmelighed i delte
Bryst ! Dag efter Dag vedblev jeg uhindret
at nedskrive fra hans Mund, eftersom han
oversatte Historien eller Optegnelsen, som
kaldes Mormons Bog, ved Hjælp af Urim
og Thummim eller Udtyderne, som Nephi-
terne kaldte dem.

.Her at omtale Mormons og hans trofaste
Son Moronis interessante Beretning om et
Folk, der en Gang var elsket og yndet at
Herren, vilde, selv med faa Ord, overgaa
hvad jeg for Tiden har til Hensigt at gjo're;
jeg vil derfor opsætte det indtil siden, og,
som jeg sagde i Begyndelsen, nærmere for-
klare nogle faa Tildragelser, som staa i umid-
delbar Forbindelse med denne Kirkes Op-
komst, hvilket maaske vil være interessant
til nogle Tusinder, der midt under de For-
domsfuldes Foragt og Hykleres Bagtalelse
ere traadte frem og have annammet Kristi
Evangelium.

Intet Menneske med sund Fornuft kunde
oversætte og skrive den Undervisning, som
Frelseren gav Nephiterne angaaende den be-
stemte Maade, hvorpaa Menneskene skulde
opbygge hans Kirke, og i Særdeleshed
da Fordærvelsen havde udbredt en Uvished
over alle religii'se Skikke og Systemer,
som Menneskene udovede, uden at attraa
det Privilegium at vise Hjærtets Villighed
ved at blive begravne i den vaade Grav som
,,en god Samvittigheds Pagt med Gud ved
Jesu Kriste Opstandelse'1'.

Efter at have skrevet den Beretning, som
er given angaaende Frelserens Tjeneste iblandt
de Overblevne af Jakobs Sæd paa dette
Kontinent, kunde det med Letl ed ses, at

Morket skjulte Jorden og Dunkelhed Fol-
kene, ligesom Profeten forudsaa. Ved videre
Eftertanke var det let at se, at midt i den
store Strid og Urolighed angaaende Religion
var der Ingen, som havde Myndighed fra
Gud til at forvalle Evangeliets hellige Hand-
linger. Thi der kunde med Rette sporges:
Have Mænd, som fornægte Aabenbaring,
Myndighed til at handle i Kristi Navn,
naar hans (Kristi) Vidnesbyrd er inte*
mindre end Profetiens Aand, og hans Reli-
gion har været grundfæstet, opbygget og ved-
ligeholdt ved umiddelbar Aabenbaring fra Gud
i enhver Tidsalder, naar han har havt et
Folk paa Jorden? Dersom disse Sandheder
vare begravne og omhyggelig skjulte af Mænd,
hvis Kunstgreb vilde have været i Fare, der-
som de en Gang tillodes at skinne for Men-
neskenes Ansigt, saa vare de ikke længere
skjulte for os; og vi ventede kun paa, at
den Eefaling skulde giv. s os: Staa op og lad
Eder dobe.

Dette Onske havde vi ikke næret længe
forend det blev opfyldt. Herren, som er
fuld af Naade, og altid villig til at besvare
den Ydmyges oprigtige Ben, nedlod sig til
at tilkjendegive os sin Villie, efter at vi,
afsides fra Menneskers Bolig, havde paakaldt
ham med megen Iver. Fludselig talede For-
løseren Fred til os, idet hans Rost kom lige-
som ud af Evigheden, medens Sloret ad-
skiltes, og en Guds Engel, ilort Herlighed,
kom ned og meddelte det saa længselfuldt
forventede Budskab samt' Noglerne til Om-
vendelsens Evangelium. Hvilken Glæde ! Hvil-
ket Under! Hvilken Bestyrtelse ! Medens
Verden var i Uro og Forvirring, medens
Millioner vare som en Blind, der foler efter
en Væg, og medens Menneskene i Almin-
delighed hvilede paa Uvished, saa' vi med
vore Ojne, og vore Oren horte, ligesom

168

Uddrag af Joseph Smiths Levnetslob.

Dette Sendebud, som ved denne Lej-
lighed besOgte os og paalagde os dette
PræstedOmme, sagde, at hans Navn
var Johannes, den Samme, som i det
nye Testamente kaldes Johannes den
Dober, og at han handlede under Be-
styrelse af Peter, Jakob og Johannes,
der holdt det melkisedikske Præste-
dommes Nogler, hvilket Præstedømme,
han sagde, skulde i sin Tid blive os
paalagt, samt at jeg skulde blive kal-
det til at være den forste Ældste og
han (Oliver Cowderv) den anden. Det
var paa den 15de Dag i Maj 1829 da
vi bleve dobte og ordinerede under
Sendebudets Haand.

Strax efter at vi vare komme op af
Vandet, efter at vi vare blevne dobte,
node vi store og herlige Velsignelser
fra vor himmelske Fader. Aldrig saa
snart havde jeg dobt Oliver Cowdery
fOrend den Helligaand faldt paa ham,

og han stod op og profeterede om
mange Ting, som snart skulde ske.
Og atter, saa snart jeg var bleven
dobt, fik jeg ogsaa Profetiens Aand,
og da jeg stod op, profeterede jeg om
Kirkens Opkomst og mange andre
Ting, henhorende til Kirken og denne
Menneskeslægt. Vi bleve fyldte med
den Helligaand og frydede os i vor Sa-
ligheds Gud.

Eftersom vor Forstand nu var bleven
oplyst, begyndte vi at kunne forstaa
Skrifterne, og den sande Mening af
de mere hemmelighedsfulde Skriftsteder
bleve opklarede for os i en Grad, som
vi aldrig fOr havde kunnet opnaa,
ej heller nogensinde tænkt paa. Vi
bleve imidlertid nOdsagede til at dOlge,
at vi vare blevne dobte og havde an-
nammet PræstedOmmet, paa Grund af
den ForfOlgelses Aand, som allerede
havde vist sig i Nabolaget. Vi vare

i det kiareste Da_;slys ; ja klarere end
Glansen af Solens Straaler, som da i Maj
Maaned udbredte sin Pragt over Naturen!
Hans Stemme, skjondt mild, gjennemtrængte
vort Indre, og hans Ord: „Jeg er Eders
Medijener" borttog al Frygt. Vi lyttede,
vi saa', vi beundrede ! Det var en Engels
Rost fra Herligheden; det var et Budskab
fra den Allerhøjeste. Og da vi horte den,
glædede vi os, medens hans Kjærlighed
brændte i vor Sjæl, og vi bleve indhyl-
lede i den Almægtiges Syn Hvor var
der Rum for Tvivl? Intetsteds. Uvished
var flygtet, Tvivl var nedsunken for al-
drig mere at opstaa, medens Indbildskhed
og Bedrageri havde taget Flugten for bestan-
dig!

Men tænk, kjære Broder, tænk videre for
et Ojeblik, hvilken Glj.de der fyldte vore
Hjærter, og med hvilken Forundring vi maa
have bojet os (thi hvem vilde ikke have
bojet Knp for en saadan Velsignelse?) da
vi, under hans Haand, annammede det hel-
lige Præstedomme, idet han sagde: „Paa
Eder, mine Medtjenere, »besegler jeg i Mes-
siæ .Navn dette Præstedomme og denne Myn-
dighed, som skal forblive paa Jorden, saa
at Levi Sonner endnu maa frembære e'. Of-
fer for Herren i Retfærdighed".

Jeg skal ikke gjore Forsog paa at skildre
Dem mit Hjrertes Folelser, ej heller den ma-
jestætiske Skjonhed og Herlighed, som om-
ringede os ved den Lejlighed; men De kan

tro mig, naar jeg siger, at hverken Jorden el-
ler Mennesket med Tidens Veltalenhed kan
ikl.ede Sproget paa en saa interessant og op-
hojet Maade som denne hellige Person. Nej.
Ikke heller har denne Jord Magt til at give
den Giede, skjænke den Fred eller fatte den
Visdom, som de forskjellige Sætninger inde-
holdt, eftersom de udtaltes ved den Hellig-
aands Kraft! Mennesket kan vel bedrage
sine Medmennesker, Bedrageri kan folge efter
Bedrageri, og d<_n Ondes Bdrn have Magt
til at forfore de Daarlige, og Uforstandige ind-
til Mængden underholdes alene ved Opdig-
telser, og Frugten af Falskhed forer den Van-
vittige, ligesom med en rivende Strom, til
sin Grav; men en eneste Berøring af hans
Kjærligheds Finger, ja en Herligheds Straale
fra den ovre Verden, eller et Ord af Frelse-
rens Mund, fra Evighedens Skjcid, gjor det
Hele til Intet og udsletter det af Sindet for
bestandigt. Erkjendelsen af, at vi befandt os
i en Engels Nærværelse, samt Visheden om,
at vi horte Jesu Rost og den rene Sandhed,
som den kom fra en hellig Person, diktere1
ved Guds Villie, er til mig Noget, som ikke
kan beskrives, og jeg skal altid betragte den-
ne Tilkjendcgivelse af Frelserens Godhed med
Forundring og Taksigelse, medens det er mig
tilladt at tove her; og i de Boliger, hvor Fuld-
kommenhed bor og Synd aldrig kommer,
haaber jeg at tilbede paa den Dag, der aldrig
faar Ende". ,, Times and Scasons" , 2den
Aarg. Nr. /, Side 20/.

Fra Kirkens Lærdomme og Pagter.

169

flere Gange blevne truede med Over-
fald, og dette endog af Religionsbe-
kjendere. De bleve kun forhindrede
i Udførelsen af deres Hensigter om
at ville overfalde os formedelst den Ind-
flydelse, som min Svigerfaders Fami-
lie havde iblandt dem; thi min Hu-
sfrues Slægtninge vare nu (under gud-

dommelig Styrelse) blevne meget ven-
ligsindede mod mig og hadede PObel-
vold samt vare villige til, at det skulde
tilstedes mig at fortsætte mit Oversæt-
telsesarbejde uden Forhindring; der-
for tilbOd-e og lovede de os Beskyt-
telse imod al ulovlig Adfærd, saa vidt
det stod i deres Magt.

FRA KIRKENS LÆRDOMME OG PAGTER.

Befalinger til Kirken angaaende Daab.

Ingen kan optages i Kristi Kirke,
uden han er gammel nok til at svare
for Gud, og er i Stand til at kunne
omvende sig.

Alle de, som ydmyge sig for Gud,
som finske at blive dobte, som frem-
komme med et sønderknust Hjærte og
en angergiven Aand, og som vidne for
Menigheden, at de have i Sandhed
omvendt sig fra deres Synder, og ere
villige til at paatage sig Jesu Kristi
Navn, med en fast Beslutning om al
ville tjene ham indtil Enden, og i Sand-
hed udvise ved deres Gjerninger, at de
have annammet Kristi Aand til deres
Synders Forladelse, skulle ved Daab
optages i hans Kirke.

Daaben skal forrettes paa folgende
Maade med alle dem, der omvende sig:
Den Mand, som er kaldet af Gud og
har Fuldmagt fra Jesus Kristus til at
dobe, skal gaa ned i Vandet med det
Menneske, der har fremstillet sig til
Daab, og sige, idet han kalder det ved
Navn: Med Fuldmagt fra Jesum Kri-
stum dober jeg Dig i Faderens, Son-
nens og den Helligaands Navn. Amen.
Da skal han nedlade det Menneske
under Vandet og bringe det op igjen
af Vandet.

Medlemmernes Pligter, efter at de ere
optagne ved Daab.

Ældsterne eller Præsterne skulle have
tilstrækkelig Tid til tydelig at forklare
dem alle Ting med Hensyn til Kristi
Kirke, forend de deltage i den hellige
Nadver eller konfirmeres ved Haands-
paalæggelse af Ældsterne, saa at Alting
kan ske i Orden. Og Medlemmerne

skulle ved en gudelig Vandel og Frem-
gangsmaade vise for Menigheden og
for Ældsterne, at de ere værdige der-
til, saa at der maa være Gjerninger o^
Tro, i Overensstemmelse med de helli-
ge Skrifter — vandrende i Hellighed for
Herren.

Maaden, hvor paa Nadveren admini-
. sireres.

Det bor Menigheden at samles ofre
for at nyde BrOdet og Vinen til Ihu-
kommelse om den Herre Jesus; og
Ældsten eller Præsten skal admini-
strere det; og paa denne Maade skal
han gjore det. Han skal nedknæle
med Menigheden og paakalde Faderen
i alvorlig Bon, sigende: O Gud, Du
evige Fader, vi bede Dig i din Sftns
Jesu Kristi Navn at velsigne og hellig-
gjore dette Brfld for alle de Sjæle,
som nyde deraf, at de maa æde det til
Ihukommelse om din SOns Legeme, og
vidne for Dig, o Gud, Du evige Fa-
der, at de ere villige til at paatage sig din
Sons Navn, og bestandig erindre ham,
og holde hans Bud, som han har givet
dem, saa at hans Aand altid maa være
hos dem. Amen.

Maaden, hvorpaa Vinen administre-
res: Han skal ogsaa tage Kalken og
sige: O Gud, Du evige Fader, vi bede
Dig i din Sons Jesu Kristi Navn at
velsigne og helliggjOre denne Vin for
alle de Sjæle, som drikke deraf, at de
maa gjOre det til Ihukommelse om din
Sons Blod, som blev udgydt for dem,
paa det at de maa vidne for Dig, o
Gud, Du evige Fader, at de altid ihu-
komme ham, saa at de maa have hans
Aand hos dem. Amen.

170

Fra Kirkens Lærdomme og Pagter.

Æ Ids ternes, Pi (esternes, Lærernes, Dia-
konernes og Kristi Kirkes Medle?n-
mers Pligter.

En Apostel er en Ældste, og det er
hans Kald at dobe og ordinere andre
Ældster, Præster, Lærere og Diakoner,
at administrere Brfldet og Vinen (Sind-
billeder paa Kristi Legeme og Blod), at
bekræfte de Døbtes Indlemmelse i Kir-
ken ved Haandspaalæggelse for Daaben
med Ild og den Helligaand, i Overens-
stemmelse med Skrifterne, at lære, for-
klare, formane, dobe og vaage over de
Hellige, at stadfæste Menigheden ved
Haandspaalæggelse og ved at meddele
den Helligaand og overtage Ledelsen
af alle Forsamlinger.

En Ældste har Ret til at forrette en
Hojpræsts Tjeneste, naar denne ikke
er tilstede.

Ældsterne skulle bestyre Forsamlin-
gerne, saaledes som den Helligaand le-
der dem, i Overensstemmelse med Guds
Bud og Aabenbaringer.

Præstens Pligt er at prædike, lære,
forklare, formane og døbe, at admini-
strere den hellige Nadver, at besoge
ethvert Medlems Hus og formane dem
til at bede i Ord og i Tanker samt op-
fylde alle deres Pligter i Familien ;
han kan ogsaa ordinere Andre til Præ-
ster, Lærere og Diakoner, og han skal
overtage Ledelsen af Forsamlingerne,
naar deringen Ældste er tilstede; men
naar der er en Ældste tilstede, skal
lian kun prædike, lære, forklare, for-
mane og dobe, samt besoge ethvert
Medlems Hus og formane dem til at
bede i Ord og i Tanker og opfylde
alle Familie-Pligter. I alle disse Em-
bedspligter skal Præsten komme Æld-
sten til Hjælp, dersom Tilfældet kræ-
ver det.

Lærerens Pligt er at vaage over Me-
nigheden bestandigt, at være hos dem
og styrke dem samt paase, at der in-
gen Udyd er i Menigheden, ej heller
Udestaaelse imellem Nogen; ej heller
Løgn, Bagtalelse, eller ond Tale. Han
skal ogsaa paase, at Menigheden ofte
møder sammen, og at alle Medlemmerne
gjØre deres Pligt. Og han skal over-
tage Ledelsen af Forsamlinger i Æld-
stens og Præstens Fraværelse, og burde

altid hjælpes i alle sine kirkelige Em-
bedspligter af Diakonerne, om det be-
høves. Men hverken Lærerne eller
Diakonerne have Mvndighed til at
døbe, administrere Nadveren eller lægge
Hænder paa; de skulle imidlertid ad-
vare, forklare, formane, lære og indbyde
Alle til at komme til Kristus.

Alle Medlemmer i Kristi Kirke, der
have Born, skulle bringe dem frem for
Menigheden til Ældsterne, som da skul-
le lægge deres Hænder paa dem i Jesu
Navn og velsigne dem i hans Navn.

Ethvert Medlem af Kristi Kirke,
som begaar Synd eller findes skyldig
i Overtrædelse, skal behandles som
Skriften siger.

Uddrag af en A åbenbaring, given i
Juli 1830.

Se, dette er efter min Visdom; forun-
drer Eder derfor ikke, thi den Time
skal komme, da jeg vil drikke af Vin-
træets Frugt med Eder paa Jorden, og
med Moroni, som jeg har sendt Eder,
for at aabenbare Mormons Bog, der
indeholder mit evige Evangeliums Fylde,
og hvem jeg har anbetroet Nøglerne
til Optegnelsen paa Ephraims Træ;
ligeledes med Elias, hvem jeg har an-
betroet Noglerne til at tilvejebringe
alle Tings Gjenoprettelse, eller Gjen-
bringeren af Alt, hvad der er talet
ved de hellige Profeters Mund, siden
Verdens Begyndelse, angaaende de
sidste Dage; ligedes med Johannes,
Zakariæ Søn, hvilken Zakarias Elias
besogte og gav den Forjættelse, at
han skulde faa en Søn, at hans Navn
skulde være Johannes, og at han skulde
være fuld af Eliæ Aand, hvilken Johan-
nes jeg har sendt til Eder, mine
Tjenere Joseph Smith jun. og Oliver
Cowdery, for at ordinere Eder til dette
første Præstedømme, som I have have
annammet, saa at I maa være kaldede
og ordinerede ligesom Aaron, og lige-
ledes Elias, hvem jeg har anbetroet
Noglerne til den Magt at vende Fæ-
drenes Hjærter til Børnene og Borne-
nes Hjærter til Fædrene, at ikke hele
Jorden skal blive slagen med Band;
og ligeledes med Joseph og Jakob, og
Isak og Abraham, Eders Fædre, ved

Fra Kirkens Lærdomme og Pagter.

171

hvem-Forjættelserne forblive; og lige-
ledes med Mikael eller Adam, Alles
Fader, Alles Fyrste, den Gamle af
Dage; og ligeledes med Peter, Jakob
og Johannes, som jeg har sendt til
Eder, ved hvem jeg har ordineret og
bekræftet Eder til at være Apostle og
særdeles Vidner om mit Navn, og til
at bære Noglerne til Eders Tjeneste
og til de samme Ting, som jeg aaben-
barede for dem, hvem jeg har anbe-
troet Noglerne til mit Rige og en Evan-
geliets Husholdning for sidste Gang og
Tidernes Fylde, i hvilken jeg vil
samle Alt under et Hoved, baade det,
som er i Himmelen, og det, som er paa
Jorden ; og ligeledes med alle dem, som
min Fader har givet mig af Verden.
Glæder Eder derfor i Eders Hjærter.
fryder Eder, omgjorder Eders Lænder
og tager min fulde Rustning paa, at
I kunne være i Stand til at gjore Mod-
stand paa den onde Dag og bestaa,
efter at have overvundet Alt. Staar
derfor omgjordede om Eders Lænder
med Sandhed, ■ i forte Retfærdigheds
Pantser, Eders Ffldder ombundne med
Færdighed i Fredens Evangelium, som
jeg har sendt mine Engle at an-
betro Eder. Griber Troens Skjolde,
med hvilke I skulle kunne slukke alle
den Ondes gloende Pile, og tager
Saliggjorelsens Hjelm og min Aands
Sværd, hvilken jeg vil udgyde over
Eder, og mit Ord, som jeg aaben-
barer Eder; værer enige med Hensyn
til Alt, hvad I ville bede mig om,
forbliver tro indtil jeg kommer, saa
skulle I vorde optagne, at hvor jeg
er, skulle ogsaa I være. Amen.

Jesu Kristi Kirke af Sidste- Dages
Helliges Opkomst.

Kristi Kirkes Oprettelse i disse sidste
Dage, som er et tusinde otte hundrede
og tredive Aar siden vor Herres og
Frelsers Jusu Kristi Komme i KjrJdet,
da den blev retteligen organiseret og
stiftet, i Overensstemmelse med Lan-
dets Love efter Guds Villie og Befa-
linger, i den fjerde Maaned og paa
den sjette Dag i den Maaned, som
kaldes April, hvilke Befalinger bleve
givne til Joseph Smith, den Yngre,

der var kaldet af Gud, og ordineret
til en Jesu Kristi Apostel, til at være
den fOrste Ældste i denne Kirke, og
til Oliver Cowdery, som ogsaa var kal-
det af Gud til at være en Jesu Kristi
Apostel, til' at være den anden Æld-
ste i denne Kirke, og ordineret under
Josephs Haand, og dette ifolge vor
Herres og Frelsers Jesu Kristi Naade;
ham ske al Ære, baade nu og til
evig Tid. Amen.

Efter at det tydeligt var tilkjende-
givet denne fCrste Ældste, at hans Syn-
der vare ham forladte, blev han atter
indviklet i Verdens Forfængeligheder;
men efter at have omvendt og ydmy-
get sig alvorligt, aabenbarede Gud sig,
for hans Troes Skyld, for ham ved en
hellig Engel, hvis Ansigts Anseelse
var som Lynet, og hvis Klæder vare
rene og hvide over al anden Hvidhed,
og gav ham Befalinger, der inspirerede
ham. Han fik Magt fra det Hoie til
ved Midler, der forud vare beredte, at
oversætte Mormons Bog, der indehol-
der et faldent Folks Historie og Jesu
Kristi Evangeliums Fylde til Hed-
ningerne, og til Joderne ogsaa, hvilket
var givet ved Aandens Kraft, som er
bekræftet for Andre ved Engles Vid-
nesbyrd, og er ved dem forkyndt for
Verden, hvilket beviser for denne, at
de hellige Skrifter ere sande, og at
Gud inspirerer Mænd og kalder dem
til sit hellige Arbejde i denne Tid og
Slægt, lige saavel som i de gamle Dage,
hvorved vises, at han er den samme
Gud i Gaar, i Dag og evindeligen.
Amen.

Og da der nu gives saa store Vid-
nesbyrd, skal Verden ved dem blive
domt, ja saa mange, som herefter kom-
me til Kundskab om dette Værk; og
de, der annamme det i Tro, og Ove
Retfærdighed, skulle faa det evige Livs
Krone; men de, der forhærde deres
Hjærter i Vantro, og forkaste det, dem
skal det blive til deres egen Fordom-
meise, thi Gud Herren har talet det;
og vi, Kirkens Ældster, have hfirt og
bære Vidnesbyrd om hans herlige Ma-
jestæts Ord, som bor i det Hoie; ham
ske al Ære evindeligen. Amen.

Heraf vide vi, at der er en Gud i

172

Fra Kirkens Lærdomme og Pagter.

Himmelen, som er evig og uden Ende,
fra Evighed til Evighed, den samme
uforanderlige Gud, den, som dannede
Himmelen, Jorden og alle Ting, som i
dem ere, at han skabte Mennesket,
Mand og Kvinde, efter sit eget Billede
og i sin egen Lignelse, og gav dem
den Befaling, at de skulde elske og
tjene ham, den eneste levende og san-
de Gud, og ham alene skulde de til-
bede. Men ved Overtrædelsen af disse
hellige Love blev Mennesket sandseligt
og djævelsk, og blev det faldne Men-
neske.

Derfor hengav den almægtige Gud
sin enbaarne Son, som det er skrevet
i de Skrifter, der ere givne angaaende
ham; han led Fristelser, men agtede
dem ikke; han blev korsfæstet, dtøde
og opstod igjen den tredie Dag; han
opfor til Himmelen, for at sidde hos
Faderens h tøjre Haand og regjere med
almægtig Kraft efter Faderens Villie,
paa det at saa mange, som vilde tro
og lade sig dtøbe i hans hellige Navn
og udholde i Troen til Enden, skulde
blive salige. Ikke alene de, som troe-
de efter at han kom i Midten af Tiden,
i Kjodet, men alle de fra Begyndel-
sen af, ja saa mange, som vare til fo-
rend han kom, og som troede paa de
hellige Profeters Ord, der talede som de
bleve inspirerede af den Helligaands
Gave, og visseligen vidnede om ham i
alle Ting, skulde have det evige Liv, saa-
vel som de, der efter hans Komme monne
tro paa Guds Gaver og Kald ved den
Helligaand, hvilken vidner om Fade-
ren og Stønnen; hvilken Fader, Støn og
Helligaand er en Gud, almægtig og
evig, uden Ende. Amen.

Vi vide, at alle Mennesker maa om-
vende sig og tro paa Jesu Kristi Navn;
de maa tilbede Faderen i hans Navn,
og udholde i Tro paa det samme
Navn indtil Enden, ellers kunne de
ikke blive salige i Guds Rige. Vi
vide ogsaa, at Retfærdiggjorelse ved
vor Herres og Frelsers Jesu Kristi
Naade er rigtig og sand, og at Hellig-
L;jtørelse ved vor Herres og Frelsers
Jesu Kristi Naade er rigtig og sand
for alle dem, der elske og tjene Gud
med al deres Magt, Sind og Styrke.

Men det er muligt, at Mennesket kan
falde fra Naade og vige af fra den
levende Gud; lad derfor Menigheden
vogte sig og altid være varagtig i
Btønnen, at den ikke falder i Fristelse;
ja lader endog dem, som ere hellig-
gjorte, tage sig i Vare. Vort Vidnes-
byrd er, at disse Ting ere sande og over-
ensstemmende med Johannes Aaben-
baring; vi hverken lægge til eller tage
bort af hans Profeties Bogs Ord, de
hellige Skrifter eller Guds Aabenba-
ringer, som komme herefter ved den
Helligaands Gave og Kraft, Guds Rtøst
eller Engles Sendelse. Og Gud Her-
ren har talet det, og hans hellige
Navn ske al Ære og Magt og Her-
lighed, baade nu og til evig Tid. Amen.

Troes- Artikler.

„Times and Seasons" jdie Aarg., Side jog.

Vi tro paa Gud, den evige Fader,
og paa hans Støn Jesus Kristus, og paa
den Helligaand.

Vi tro, at Menneskene ville blive
straffede for de'es egne Synder og ik-
ke for Adams Overtrædelser.

Vi tro, at alle Mennesker kunne
blive frelste formedelst Kristi Forso-
ning ved at adlyde Evangeliets Love
og Ordinancer.

Vi tro, at disse Ordinancer ere:
i) Tro paa den Herre Jesus Kristus.

2) Omvendelse.

3) Daab ved Begravelse i Vand
til Syndernes Forladelse.

4) Haandspaalæggelse for Annam-
melsen af den Helligaands Gave.

Vi tro, at en Mand maa kaldes af
Gud ved Profeti og Haandspaalæggel-
se til at prædike Evangeliet og for-
rette sammes Ordinancer, gjennem dem,
som have Myndighed.

Vi tro paa den samme Organisa-
tion, som fandtes i den oprindelige
Kirke, nemlig med Apostle, Profeter,
Hyrder, Lærere, Evangelister osv.

Vi tro paa det evige Evangeliums
Kræfter og Gaver, saasom Tungemaals-
gaven, Profeti, Aabenbaring, Syner,
Helbredelse, Udlæggelsen af Tunge-
maal osv.

Vi tro, at Bibelen er Guds Ord, for
saa vidt som den er rigtig oversat.

Aabenbaring om Ægteskabspagtens Evighed.

173

Vi tro ogsaa, at Mormons Bog er
Guds Ord.

Vi tro alt det, som Gud har aaben-
baret, alt det, som han nu aabenbarer,
og vi tro, at han endnu vil aabenbare
mange store og vigtige Ting, henho-
rende til Guds Rige.

Vi tro paa den virkelige Indsam-
ling af Israel og paa Gjenbringelsen
af de ti Stammer, at Zion vil blive
opbygget paa dette Fastland (Amerika),
at Kristus vil personlig regjere paa
Jorden i et tusinde Aar, og at Jor-
den vil vorde fornyet og faa dens
paradisiske Herlighed.

Vi fordre den Rettighed, uforstyrret
at dyrke Gud den Almægtige i Over-
ensstemmelse med vor egen Samvittig-

heds Bydende og indrCmme alle Menne-
sker den samme Rettighed; lad dem til-
bede hvorledes, hvor og hvad de behage.

Vi tro, at det er rigtigt at være
Konger, Præsidenter og Ovrigheder
underdanige samt at adlyde, ære og
opretholde Lovene.

Vi tro, at Enhver bor være retskaf-
fen, sanddru, kysk, maadeholden, vel-
gjOrende, dydig, oprigtig og gjore Godt
til Alle. I Sandhed, vi kunne sige
med Paulus, at vi „tro Alt", vi „haabe
Alt", vi have udstaaet Meget, og vi
haabe ved Guds Hjælp at blive i
Stand til at "udholde Alt". Vi efter-
tragte Alt, hvad der er dydigt, elsk-
værdigt, prisværdigt og godt.

Joseph Smith.

AABENBARING OM ÆGTESKABSPAGTENS EVIGHED,
INDBEFATTENDE FLERKONERI.

Given ved Seeren Joseph i Nauvoo,

Sandelig, saa siger Herren til Dig,
min Tjener Joseph, at eftersom Du
har begjæret af mig at vide og for-
staa, i hvilken Forstand jeg Herren
retfærdiggjorde mine Tjenere Abraham,
Isak og Jakob, som ogsaa Moses,
David og Salomon, mine Tjenere, med
Hensyn til den Grundsætning og Lære,
at have mange Hustruer og Medhu-
struer:

Sku og se, jeg er Herre'n din Gud, og
jeg vil svare Dig angaaende denne Sag;
Bered derfor dit Hjærte til at an-
namme og adlyde de Lærdomme,
jeg er i Begreb med at give Dig; thi
alle de, hvem denne Lov er aaben-
baret, maa adlyde samme ;

Thi se, jeg aabenbarer Dig en ny
og evig Pagt, og dersom I ikke for-
blive i den Pagt, da ere I fordOmte;
thi Ingen kan forkaste denne Pagt, og
dog tilstedes at komme ind til min
Herlighed;

Thi alle de, der ville have nogen
Velsignelse af min Haand, skulle ad-
lyde den Lov, der blev bestemt som
Betingelse for den Velsignelse, hvil-
ken blev indstiftet fOrend Verdens
Grundvold blev lagt.

Hancock County, d. 12te Juli 1843.

Og angaaende den nye og evige Pagt,
den blev indstiftet for min Herligheds
Fylde, og den, som annammer en Fylde
deraf, maa og skal adlyde den Lov,
eller fordommes, siger den Herre Gud.

Og sandelig siger jeg Dig, at Betin-
gelserne i denne Lov ere disse: Alle
Pagter, Overenskomster, Kontrakter,
Forpligtelser, Eder, Lafter, Handlin-
ger, Forbindelser eller Forhaabninger,
som ikke ere skete, indgaaede og beseg-
lede ved Forjættelsens Helligaand, saa-
vel for Tiden som for al Evighed, og
det tilmed i megen Hellighed ved Aa-
benbaring og Befaling af min Salvede,
hvem jeg har beskikket paa Jorden
til at have denne Magt (og jeg har
beskikket min Tjener Joseph til at have
denne Magt i de sidste Dage, og der
er aldrig mere end En paa Jorden
ad Gangen, hvem denne Magt og dette
Præstedømmes NOgler er anbetroet), ere
af ingen Gyldighed, Magt eller Kraft
i og efter de DOdes Opstandelse; thi
alle Overenskomster, der ikke ere
gjorte i denne Hensigt, ere tilende,
naar Menneskene ere dode.

Se, mit Hus er et Ordenshus, siger den
Herre Gud, og ikke et Forvirringshus.

174

Aabenbaring om Ægteskabspagtens Evighed.

Vil jeg annamme et Offer, siger Her-
ren, som ikke er sket i mit Navn?

Eller vil jeg modtage af din Haand>
hvad jeg ikke har beskikket?

Og vil jeg befale Dig Noget, siger
Herren, uden ved Lov, ligesom jeg og
Faderen beskikkede Dig frjrend Verden
blev til?

Jeg er Herren, din Gud, og jeg
giver Dig den Befaling, at Ingen skal
komme til Faderen uden ved mig
eller ved mit Ord, hvilket er min Lov,
siger Herren.

Og alle Ting i Verden, enten de
ere anordnede af Mennesker eller af
Troner, enten de ere Fyrstendommer,
eller Magter, eller Ting, af hvad Navn
de end monne være, der ikke ere til
ved mig eller ved mit Ord, siger Her-
ren, skulle omstyrtes, og ikke være
til efter at Menneskene ere dttde, hver-
ken i eller efter Opstandelsen, siger
Herren din Gud;

Thi det, der vedbliver at være til,
er bleven tii ved mig, og hvad der
ikke er bleven til ved mig, skal ry-
stes og tilintetgjOres.

Dersom derfor en Mand tager en
Hustru tilægte i Verden, og han ikke
tager hende tilægte ved mig eller ved
mit Ord, og han indgaar en Pagt
med hende saa længe han er i Ver-
den, og hun med ham, da har deres
Pagt og Ægteskab ingen Gyldighed,
naar de ere dode og ude af Verden;
derfor ere de ikke bundne ved nogen
Lov, naar de ere ude af Verden.

Derfor hverken ægter aller tager man
tilægte, naar man er ude af Verden,
men bekikkes til at være Engle i
Himmelen, hvilke Engle ere tjenst-
gjttrende Tjenere for dem, som have
gjort sig værdige til en langt stCrre, ja
en overordentlig og evig Herlighed ;

Thi disse Engle adlode ikke min
Lov; derfor kunne de ikke formeres,
men maa forblive enlige, uden Op-
hojelse i deres Salighed i al Evighed,
og ere fremdeles ikke Guder, men
Guds Engle til evig Tid.

Og atter sandelig siger jeg Dig, der-
som en Mand tager en Hustru tilægte,
og gjor Pagt med hende for Tid og
Evighed, og den Pagt ikke er ved

mig, eller ved mit Ord, hvilket er min
Lov, og ikke er beseglet ved Forjæt-
telsens Helligaand af ham, hvem jeg
har salvet og beskikket til denne Myn-
dighed, da er den ikke gyldig eller i
Kraft, naar de ere udgangne af Ver-
den, fordi de ikke ere forenede ved
mig, siger Herren, ej heller ved mit
Ord. Naar de ere ude af Verden er
den ikke gjældende længere, fordi Eng-
lene og Guderne ere beskikkede der,
hvem de ikke kunne komme forbi; de
kunne derfor ikke arve min Herlighed,
thi mit Hus er et Ordenshus, siger
den Herre Gud.

Og atter siger jeg Dig, dersom en
Mand tager en Hustru tilægte ved
mit Ord, hvilket er min Lov, og ved
den nye og evige Pagt, og det bliver
dem beseglet ved Forjættelsens Hel-
ligaand af ham, der er salvet, og hvem
jeg har givet denne Magts og dette
Præstedommes Ntfgler, og der siges
dem: I skulle komme frem i den fdrste
Opstandelse — og om det skal være
efter den forste Opstandelse, saa i den
næste Opstandelse — og arve Troner,
Kongeiiger, Fyrstendommer, Magt og
Vælde, alt det HOje og alt det Dybe,
da skal det skrives i Lammets Liv-
sens Bog, at han ikke skal begaa
noget Mord, hvorved han vilde udgy-
de uskyldigt Blod. Og dersom I for-
blive i min Pagt og ikke begaa noget
Mord, hvorved der udgydes uskyldigt
Blod, skal alt det vederfares dem,
som min Tjener har beseglet paa dem
for Tid og al Evighed; og det skal
være i fuld Kraft, naar de ere udgangne
af Verden, og de skulle gaa forbi
Englene og Guderne, som ere satte
der, til deres Ophdjelse og Herlighed
i alle Ting, ligesom det er bleven be-
seglet paa deres Hoved, hvilken Her-
lighed skal være en Fylde og Fort-
sættelse af Slægterne til evig Tid.

Da skulle de være Guder, fordi de
leve evindeligen ; derfor skulle de være
til fra Evighed til Evighed, fordi de
blive ved; da skulle de være over alle
Ting, fordi alle Ting ere dem under-
givne. Da skulle de være Guder, fordi
de have al Magt, og Englene ere dem
underdanige.

Aabenbaring om Ægteskabspagtens Evighed.

175

Sandelig, sandelig siger jeg Dig,
uden 1 adlyde »min Lov, kunne I ikke
opnaa denne Herlighed;

Thi den Port er snæver og den
Vej er trang, der fflrer til Ophåjelse
og Livenes Fortsættelse, og der er
Faa, som linde den, fordi I annamme
mig ikke i Verden, ej heller kjende I
mig;

Men dersom 1 annamme mig i Ver-
den, da skulle I kjende mig og an-
namme Eders Ophojelse, og hvor jeg
er, skulle ogsaa I være.

Thi dette er evige Liv, at kjende
den eneste vise og sande Gud, og
Jesus Kristus, hvem han har udsendt.
Det er mig. Annam derfor min Lov.

Den Port er vid og den Vej er
bred,] som forer til Doden, og der ere
Mange, som gaa ind ad den, fordi
de annamme mig ikke, ej heller holde
de min Lov.

Sandelig, sandelig siger jeg Dig, der-
som en Mand tager en Hustru tilægte
efter mit Ord, og de blive beseglede
ved Forjættelsens Helligaand, efter min
Bestemmelse, og han eller hun begaar
hvilkensomhelst Synd eller Overtræ-
delse af den nye og evige Pagt, eller
nogen Slags Gudsbespottelse — og ikke
begaar Mord, hvorved der udgydes
uskyldigt Blod — skulle de dog komme
frem i den fOrste Opstandelse og ind-
gaa til deres Ophojelse; men de skulle
tilintetgjOres i Kjodet og overgives til
Satans Tugtelse indtil Forlosningens
Dag, siger den Herre Gud.

Bespottelse imod den Helligaand,
som ikke skal tilgives, hverken i eller
udenfor Verden, bestaar deri, at man be-
gaar Mord, hvorved uskyldigt Blod ud-
gydes, og at man bifalder min Dod efter
at have annammet min nye og evige
Pagt, siger Gud Herren; og den, der
ikke forbliver i denne Lov, kan ingen-
lunde indgaa til min Herlighed, men
skal fordommes, siger Herren.

Jeg er Herren din Gud, og vil give
Dig mit hellige Præstedømmes Lov,
som den blev anordnet af mig og min
Fader, forend Verden blev til.

Abraham annammede Alt, hvad han
annammede, ved Aabenbaring og Be-
faling, ved mit Ord, siger Herren, og

er gaaet ind til sin Ophojelse og sid-
der paa sin Trone.

Abraham annammede Forjættelser om
sin Sæd og sine Lænders Frugt — af
hvis Lænder Du, min Tjener Joseph,
er — hvilke^ Forjættelser skulde bestaa
saa længe hans Efterkommere vare i
Verden; og for Abrahams og hans
Sæds Vedkommende skulde de ved-
blive udenfor denne Verden; baade i
Verden og ude af Verden skulde de
tiltage og blive saa utallige som Stjer-
nerne, eller dersom Du vilde tælle
Sandene paa Havets Bred, kunde Du
ikke tælle dem.

Denne Forjættelse er ogsaa din,
fordi Du nedstammer fra Abraham, og
Forjættelsen blev given Abraham; og
ved denne Lov bliver min Faders
Gjerninger fortsatte, hvorved han her-
liggjor sig selv.

Gak derfor og gjfir Abrahams Gjer-
ninger; adlyd min Lov, og Du skal
vorde salig.

Men dersom Du ikke adlyder min
Lov, kan Du ikke annamme min Faders
Forjættelser, hvilken han gav Abra-
ham.

Gud befalede Abraham, og Sara gav
Abraham Hagar til Hustru. Og hvor-
for gjorde hun det? Fordi dette var
Loven, og fra Hagar stamme mange
Folk. Dette var derfor iblandt Andet
en Opfyldelse af Forjættelserne.

Var Abraham derfor under Fordom-
meise? Sandelig jeg siger Dig nej;
thi jeg Herren befalede det.

Abraham blev befalet at ofre sin
Son Isak, uagtet der var skrevet:
Du skal ikke slaa ihjel. Men Abra-
ham adlod, og det blev regnet ham
til Retfærdighed.

Abraham erholdt Medhustruer, og
de ffldte ham Bom, og det blev ham
regnet til Retfærdighed, fordi de vare
ham givne, og han efterlevede min
Lov, ligesom og Isak og Jakob ikke
gjorde Andet, end hvad der blev dem
befalet; og fordi de ikke gjorde An-
det end hvad der blev dem befalet, ere
de indgangne til deres Ophojelse, ifolge
Forjættelserne, og sidde paa Troner, og
ere ikke Engle, men Guder.

David erholdt ogsaa mange Hustruer

176

Aabenbaring om Ægteskabspagtens Evighed.

og Medhustruer, som ogsaa Salomon,
min Tjener Moses, og mange andre
af mine Tjenere, fra Skabelsens Be-
gyndelse til denne Tid, og de syn-
dede ikke i Noget, uden i det, de
ikke annammede af mig.

Davids Hustruer og Medhustruer ble-
ve ham givne af mig ved min Tjener
Nathans og andre Profeters Haand,
der havde Nøglerne til denne Magt,
og i Intet af alt dette syndede han
imod mig, uden i Tilfældet med Urias
o°- hans Hustru; derfor er han falden
fra sin Ophojelse og har annammet sin
Del; og han skal ikke erholde dem
ude af Verden, thi jeg gav dem til
en Anden, siger Herren.

Jeg er Herren din Gud, og jeg gav
Di"-, min Tjener Joseph, en Beskkikelse,
o<x jeg gjenopretter alle Ting; bed
om hvad Du vil, og det skal gives
Dig efter mit Ord.

Og da Du har begjæret at vide om
Hor — sandelig, sandelig siger jeg
Dig, dersom en Mand annammer en
Hustru i den nye og evige Pagt, og
hun er hos en anden Mand, og jeg ikke
har beskikket hende ved den hellige
Salvelse, da har hun bedrevet Hor,
og skal gaa til Fordærvelse.

Dersom hun ikke er i den nye og
evige Pagt, og er hos en anden Mand,
da har hun bedrevet Hor;

Og dersom hendes Mand, værende
under et Løfte, er hos en anden
Kvinde, da har han brudt sit Lofte
og bedrevet Hor.

Og dersom hun ikke har bedrevet
Hor, men er uskyldig, og ikke har
brudt sit Lofte, og hun véd det, og
jeg aabendarer det for Dig, min Tjener
Joseph, da skal Du have Magt, ved
mit hellige Præstedømmes Kraft, til
at tage hende og give hende til ham,
som ikke har bedrevet Hor, men væ-
ret tro, thi han skal sættes til at her-
ske over Mange.

Thi jeg har overdraget Dig Præste-
dømmets N6gler og Magt, hvorved jeg
gjenopretter alle Ting og tilkjendegiver
Dig alle Ting i rette Tid.

Sandelig, sandelig siger jeg Dig, at
hvadsomhelst Du besegler paa Jorden,
skal være beseglet i Himmelen, og

hvadsomhelst Du binder paa Jorden
i mit Navn og ved mit Ord, siger
Herren, skal være evig bundet i Him-
melen; og hvem Du forlader Syn-
derne, dem skulle de for evig være
forladne i Himmelen; og hvem Du
beholder Synderne paa Jorden, dem
skulle de beholdes i Himmelen.

Og atter, sandelig siger jeg Dig, at
hvem Du velsigner, vil jeg velsigne,
og hvem Du forbander, vil jeg for-
bande, siger Herren; thi jeg er Her-
ren din Gud.

Og atter, sandelig siger jeg Dig,
min Tjener Joseph, at hvadsomhelst
Du giver paa Jorden, og til hvem
Du giver Nogen paa Jorden, ved mit
Ord og efter min Lov, skal ledsages
med Velsignelse og ikke med For-
bandelse, og med min Magt, siger
Herren, og skal være uden Fordøm-
melse paa Jorden og i Himmelen.

Thi jeg er Herren din Gud, og vil
være med Dig indtil Verdens Ende
og igjennem al Evighed. Thi sande-
lig, jeg besegler din Ophojelse paa
Dig og bereder Dig en Trone i min
Faders Rige hos Abraham, din Fader.

Se, jeg har set dine Opofrelser og
vil tilgive Dig alle dine Synder; je^
har set dine Opofrelser i Lydighed
mod det, som jeg har befalet Dig; gak
derfor, og jeg vil berede Dig en
Udvej, ligesom jeg annammede Abra-
hams Offer i hans Søn Isak.

Sandelig siger jeg Dig, jeg giver
min Tjenerinde Emma Smith, din Hu-
stru, hvem jeg har givet Dig, den Be-
faling, at hun ikke skal tage Del i det,
som jeg befalede Dig at tilbyde
hende, thi jeg gjorde det, siger Her-
ren, for at prove Eder alle, lige
som jeg provede Abraham, og for at be-
gjære et Offer af din Haand ved Pagt og
Opofrelse. (Fortsættes paa Side 177.)

Morgenstjernen redigeres og ud-
gives af Andrew Jenson, Salt Lake City,
Utah, udkommer d. iste i hver Maaned
og koster #1.25 om Aaret i Forskud.

fiiiP Alle Abonnenter, som endnu re-
stere med Betalingen for Bladet, be-
des at indsende deres Kontingent uop-
holdelig.

ET HISTORISK-BIOGRAFISE MAANEDSSKEIFT.

"Uagtet han er dod, taler han dog. "— Parley P. Pratt.

NR. 12.

DECEMBER 1883.

2DEN AARG.

AABENBARING OM ÆGTESKABSPAGTENS EVIGHED,
INDBEFATTENDE FLERKONERI.

(Fortsat fra

Og min Tjenerinde Emma Smith skal
annamme alle dem, som ere givne min
Tjener Joseph, hvilke ere dydige og
rene for mig; og de, der ikke ere rene,
men have sagt, at de vare rene, skulle
gaa til Fordærvelse.

Thi jeg er Herren din Gud, og I
skulle adlyde min Rost; og jeg giver
min Tjener Joseph at være Herre over
Meget, thi han har været tro over Lidet,
og fra nu af vil jeg styrke ham.

Og jeg befaler min Tjenerinde Em-
ma Smith at forblive hos og holde sig
til min Tjener Joseph, og ikke til nogen
Anden. Men dersom hun ikke adlyder
denne Befaling, skal hun gaa til For-
dærvelse, siger Herren ; thi jeg er Her-
ren din Gud, og vil lade hende gaa til
Fordærvelse, dersom hun ikke adlyder
min Lov.

Men dersom hun ikke vil adlyde den-
ne Befaling, da skal min Tjener Joseph
gjflre Alt for hende, ligesom han har
sagt; og jeg vil velsigne ham og for-
mere ham, og give ham hundrede Fold
i denne Verden, af Fædre og MOdre,
Brodre og SOstre, Huse og Agre, Hu-
struer og Born, og evige Livs Kroner i
de evige Verdener.

12

Side 176.)

Og atter, sandelig siger jeg Dig, lad
min Tjenerinde tilgive min Tjener Jo-
seph hans Fejl, og da skulle hendes
Fejl tilgives hende, hvori hun har syn-
det imod mig, og jeg, Herren din Gud,
vil velsigne hende, og formere hende og
glæde hendes Hjærte.

Og atter, siger jeg, min Tjener Joseph
lade ikke sin Ejendom komme ud af
hans Hænder, at ikke en Fjende skal
komme og Cdelægge ham; thi Satan
sdger at Odelægge. Jeg er Herren din
Gud, og Joseph er min Tjener; sku og
se, jeg er med ham, som jeg var med
Abraham, din Fader, til hans OphOjelse
og Herlighed.

Nu, med Hensyn til Præstedømmets
Lov, da er der mange Ting, som hen-
hore dertil.

Sandelig, dersom en Mand bliver kal-
det af min Fader, ligesom Aaron, ved
min egen Rost, og ved hans Rost, som
mig sendte, og jeg har begavet ham
med dette Præstedflmmes NCgler og
Myndighed, og han gj8r Noget i mit
Navn efter min Lov og ved mit Ord,
da begaar han ikke Synd, og jeg vil
retfærdiggjore ham.

Lad Ingen derfor antaste eller an-

178

Sandhed.

gribe min Tjener Joseph; thi jeg vil
retfærdiggjore ham; thi han skal bringe
det Offer, som jeg fordrer af ham for
hans Overtrædelser, siger Herren din
Gud.

Og atter, hvad PræsleclOmmets Lov
angaar — dersom Nogen giver en Jom-
fru Ægteskabsløfte, og han Ønsker at
ægte en Anden tillige, og den FOrste
giver sit Samtykke dertil, og han da
ægter den Anden, og de ere Jomfruer
og ikke have givet nogen anden Mand
Lofte, da er han retfærdiggjort. Han
kan ikke bedrive Hor, thi de ere ham
givne, thi han kan ikke bedrive Hor
med det, der tilhorer ham og ingen
Anden;

Og hvis ti Jomfruer blive ham givne
ved denne Lov, kan han ikke bedrive
Hor, thi de tilhore ham, de ere givne til
ham; derfor er han retfærdiggjort.

Men dersom nogen af de ti Jom-
fruer, efter at hun er ægteviet, findes
hos en anden Mand, da har hun be-
drevet Hor og skal gaa til Fordær-
velse; thi de ere ham givne i den
Hensigt at formere og opfylde Jorden,
ifOlge min Befaling, samt for at opfyl-
de min Forjættelse, der blev given af
min Fader forend Verdens Grundvold

blev lagt, og til deres egen Ophojelse
i de evige Verdener, at de maa fode
Menneskers Sjæle; thi derved fort-
sættes min Faders Gjerning, til hans
Forherligelse.

Og atter, sandelig, sandelig siger jeg
Dig, dersom Nogen, der har Noglerne
til denne Magt, har en Hustru, og han
lærer mit Præstedommes Lov, hvad
disse Ting angaar, da skal hun tro og
administrere til ham; hvis ikke skal
hun gaa til Fordærvelse, siger Herren
din Gud, thi jeg vil fordærve hende;
men jeg vil herliggjflre mit Navn ved
alle dem, der annamme og efterleve
min Lov.

Derfor skal det være lovligt for mig,
dersom hun ikke annammer denne Lov,
at han annammer Alt, hvad jeg Her-
ren, hans Gud, vil give ham, fordi hun
ikke troede og gav ham efter mit Ord,
og hun bliver da Overtræderen, og
han er fri for Saras Lov, som gav til
Abraham efter Loven, da jeg befalede
Abraham at tage Hagar til Hustru.

Og nu, hvad denne Lov angaar, san-
delig, sandelig siger jeg Dig, jeg vil
aabenbare Dig Mere herefter, lad der-
for dette være nok for denne Gang.

Se, jeg er Alpha og Omega. Amen.

SANDHED.

O sig, hvad er Sandhed ! Den ædleste Skat —

Ej kjobes for Rigdom og Guld.

Naar Troner er sunket i Glemselens Nat,

Og Satan berov.s sin Vælde saa brat,

Vil Jorden af den vorde fuld.

Ja sig, hvad er Sandhed ! Den skjonneste Dyd,
Som Guder og Folk kan opnaa.
Den findes i Havet, paa Bj Brg og i By,
Den straaler fra Stjernernes Hære i Sky —
Et Bytte, som Alle kan faa.
Tyrannernes Scepter skal brydes i Hast,
Naar de kæmpe mod Frihed og Ret,
Men Sandh.-dens Pille bestandig staar fast,
Dens Grundvold ej rokkes — dens Anker ej brast,
Dens Kæmper ej kues saa let.
Saa sig, hvad er Sandhed ! Fra forst og til sidst
Den er Summen af Alt, som bestaar.
Skjondt Himlen og Jorden omdannes forvist,
Skal Sandheden stande og ej lide Brist-
Den sejrer og aldrig forgaar.

Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.

179

MISSIONÆRER UDSENDTE ERA ZION TIL SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 144.)

Tiltraadte

Nr.

Navne.

Præste-

Bopæl i Zion.

Ankqpi til

Hjemrejsen

Arbejdstid.

domme.

Kj'ubenhavn.

fra Kj'obhn.

172

John A. Quist

Halvfjerds

BigCottonw'd

27 Nov. 1877

23 Juni 1879

1 A. 7 M.

173

Jens Christensen

Ældste

Spring City

u << cc

23 Juni 1879

1 A. 7 M.

(2)

N. C. Flygare

Hej præst

Ogden

9 Jan. 1878

3oAug. 1879

1 A. 8 M.

174

T. A. Halgren

Ældste

Ogden

1 Juni "

7 Sept. 1878

Omt. 3 M.

l75

L. P. Nelson

Halvfjerds

Provo

CC Cl CC

30 Aug. 1879

1 A. 3 M.

176

Ole Ellingsen

Halvfjerds Lehi

11 Sept. "

5 Juli 1880

1 A. 10 M.

William Budge

Hojpræst

Paris

22 " "

29Sept. 1878

7 Dage

177

N. P. Rasmussen

Ældste

Levan

24 " "

5 Juli 1880

1 A. 10 M.

178

Goudy Hogan

Hojpræst

Orderville

CC CC CC

S Juli 1880

1 A. 10 M.

179

George Frandsen

Halvfjerds Mt. Pleasant

CC Cl CC

5 Juli 1880

1 A. 10 M.

180

Lars Svendsen

Hojpræst

Moroni

CC CC CC

2 April 1880

1 A. 7 M.

181

J. A. Halvorsen

Halvfjerds

Salt Lake City

CC CC CC

5 Juli 1880

1 A. 10 M.

182

Chr. Jensen ■

Halvfjerds

Mt. Pleasant

CC CC CC

S Juli 1880

1 A. 10 M.

183

N. M. Andersen

Ældste

Ephraim

-, - CC CC

5 Juli 1880

1 A. 10 M.

184

L. M. Olson

Ældste

Ephraim

CC C CC

29 Aug. 1881

2 A. 11 M.

(2)

Jens Hansen

Halvfjerds

Spanish Fork

20 Nov. "

30 Aug. 1879

Omt. 9 M.

185

Anders Peter Rose

Halvfjerds

Hyrum

CC CC Cl

28 Aug. 1880

1 A. 9 M.

186

Gustav Andersen

Halvfjerds

Hyrum

CC Cl CC

30 Aug. 1879

Omt. 9M.

187

C. H. Monson

Halvfjerds Richmond

:c cc cc

5 Juli 1880

1 A. 8 M.

188

Peter Andersen

Ældste

Echo

CC CC CC

8 Juli 1880

1 A. 8 M.

189

C. M. BergstrOm

Halvfjerds

Salt Lake City

cc cc cc

■5 Juli 1880

1 A. 8 M.

190

Jonas Halvorsen

Halvfjerds

Richmond

Cl IC CC

28 Aug. 1880

1 A. 10 M.

191

Anders Hanson

Halvfjerds

West Jordan

Cl CC CC

28 Aug. 1880

1 A. 10 M.

192

Ola Nilsson

Ældste

Millville

Cl CC CC

5 Juli 1880

1 A. 8 M.

J93

Charles Anderson

Halvfjerds

Grantsville

CC Cl 11

5 Juli 1880

1 A. 8 M.

194

Andrew Hammer

Hojpræst

Mill Creek

20 Maj 1879

S Juli 1880

1 A. 2 M.

(2)

C. C. Asmussen

Halvfjerds

Salt Lake City

-), ic cc

28 Aug. 1880

1 A. 3 M.

tø

Andrew Jenson

Halvfjerds Pleas't Grove

11 Juni "

7 Sept. 1881

2 A. 3 M.

5ir

P. D. S. Lund

Hojpræst

Spring City

CC CC CC

23 Juni 1879

12 Dage

(2)

Niels Wilhelmsen

Hejpræst

St. Charles

19 Aug. "

j5i Aug. 1 88 1

Omt. 2 A.

!95

Ole C. Sonne

Halvfjerds

Mendon

CC CC CC

28 Aug. 1880

Omt. 1 A.

190

John Eyvindson

Ældste

Spanish Fork

12 Sept. "

f8 Juli 1881

1 A. 10 M.

197

Jacob B. Johnson

Ældste

Spanish Fork

CC CC CC

+8 Juli 1881

1 A. 10 M.

198

Carl J. Oberg

Ældste

Salt Lake City

30 " "

Juni [880

Omt. 9 M.

199

Chr. Jensen

Ældste

Moroni

CC CC CC

29 Aug. 1 881

1 A. 11 M.

200

C. A. Christensen

Ældste Fount Green

CC CC CC

5 Juli 1880

Omt. 10 M.

201

L. C. Mariager

Ældste Kanab

CC CC CC

20 Juni 1881

1 A. 9 M.

202

E. 0. Bylund

Ældste

Santaquin

c .- CC CC

20 Juni 1881

1 A. 9 M.

203

Niels Thomsen

Ældste

Ephraim

CC II CC

2 April 1880

Omt. 7M.

204

N. C. Larsen

Halvfjerds Manti

cc cc cc

5 Juli 1880

Omt. 10M.

205

ChristenL. Hansen

Hojpræst Gunnison

CC CC CC

5 Juli 1880

Omt. 10M.

206

Christian Olson

Ældste iFairview

CC Cl CC

20 Juni 1881

1 A. 9 M.

207

N. B. Adler

Halvfjerds Spring City

CC CC CC

29 Aug. 1881

1 A. 11 M.

208

Mons Nilsson

Halvfjerds Ephraim

CC IC CC

20 Juni 1 88 1

1 A. 9 M.

209

Ludvig Suhrke

Halvfjerds,Soda Springs

CC CC CC

|;25Dec.i88i

2 A. 3 M.

210

H. F. F. Thorup

Halvfjerds'Salt Lake Citv

11 Nov. "

20 Juni 1881

1 A. 7 M.

211

John T. Thorup

Ældste

Salt Lake City

CC CC CC

20 Juni 1881

1 A. 7 M.

212

Ole N. Stohl

Havlfjerds

Brigham City

cc cc cc

29 Aug. 1881

1 A. 9 M.

213

Jacob Hansen

Ældste

BearRiv'rCity

CC CC CC

20 Juni 1881

1 A. 7 M.

214

Peder Nielsen

HalvfjerdsjWashington '

CC CC CC

28 Aug. 1880

Omt. 9M.

215

Hans Funk

Hejpræst Lewiston

29 Nov. "

29 Aug. 1881

1 A. 9 M.

216

Isaac SOrenseu

HalvfjerdsMendon

C. CC CC

20 Juni 1881

1 A. 7 M.

217

Peter Nilsson

Ældste

Smithfield

CC CC CC

20 Juni 1881

1 A. 7 M.

218

A. L. Skanchy

Hej præst

Logan

2oDecbr."

29 Aug. 1881

1 A. 8 M.

219

Fred. Lundberg

Ældste

Logan

cc cc cc

20 Juni 1 88 1

1 A. 6 M.

220

Peter A. Nielsen

Ældste

Draper

7 Jan. 1880

20 Juni 1 881

J

Omt. \\ A.

-Besogende. |Fra Island. jFra Hamborg. \ Dode.

180

Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.

172. Han var ftfrst omrejsende Æld-
ste i og senere Præsident for Gøte-
borgs Konference; rejste hjem som Le-
der for det 50de Emigrantselskab.

John Anderson Quist er fodt d. 9de
Decbr. 1845 i Nærheden af Kongelf,
Bohus Læn, Sverige, blev dtfbt af F.
W. Bondnivier d. 7de Juni 1863 i
NorrkOping, virkede som Missionær
i omtrent sex Aar, tre Aar i Norge og
den ovrige Tid i Goteborgs Konfe-
rence; og emigrerede til Utah i 1869.
Han bor fremdeles i Big Cottonwood,
Salt Lake County, Utah.

173. Han virkede en Tid som omrej-
sende Ældste i Aarhus Konference og
derefter som Præsident for Aalborg
Konference.

Jens Christensen er ffidt d. 16de
Januar 1838 i Trv, Torslev Sogn,
HjOrring Amt, Danmark, blev dobt af
Jens Nielsen d. 2den Juni 1861, vir-
kede i omtrent to Aar som Missionær
i Vendsyssel og emigrerede til Utah
i 1863. Han bor fremdeles i Spring
City, Sanpete County, Utah.
(2). Nils Chr. Flygare (Se Nr. 126)
præsiderede over Missionen.

174. Han virkede hovedsagelig i Fin-
land (Stockholms Konference) og rejste
hjem for daarlig Helbreds Skyld.

Truls A. Halgren er f6dt d. 5te
Januar 1835 i KlBrup, i Nærheden af
Malm«, Sverige, blev debtaf L. Nil-
son d. 26de Aug. 1858, virkede som
Missionær i Stockholms Konference i
over 5 Aar, ftirst i Vestmanland, der-
efter som den forste Missionær paa
Gen Gotland, og senere som omrej-
sende Ældste i hele Stockholms Kon-
ference, emigrerede til Utah i 1864.
Hans Hjem er fremdeles i Ogden, Utah.

175. Han virkede i Skaane Konfe-
rence, hovedsagelig i Kristianstads og
Carlcronas Grene.

Lars Peter Nelson er fodt d. 25de
August 1835 i Onnestad, Kristianstads
Læn, Sverige, blev dttbt d. 8de Novbr.
1852 af J. H. Christensen og emigre-
rede til Utah i 1853 — 1854. Han bor
for Nærværende i Provo, Utah County,
Utah.

176. Han virkede som omrejsende
Ældste i Norge.

* William Budge, Præsident for den
europæiske Mission, kom fra England
paa BesCg. Han overværede Forsam-
linger i Aarhus og Kjobenhavn.

177. Han virkede ftfrst paa Lolland
og Falster og præsiderede derefter over
Aalborg Konference; rejste hjem som
Leder for det 52de Emigrantselskab.

Niels Peter Rasmussen er fodt d.
27de Oktbr. 1843 i Nykjdbing paa
Falster, Danmark, blev dobt af P. C.
Nielsen d. 3die Juli 1861, virkede som
Missionær paa Falster i omtrent et
halvt Aar osj emigrerede til Utah i
1862. Han bor for Nærværende i
Levan, Juab County, Utah.

178. Han virkede som omrejsende
Ældste i Norge.

Goudy Hogan, en Son af Erik G. M.
Hogan, (Se Nr. 7) er fodt d. 16de
Septbr. 1 828 i Tins Præstegjæld,Thele-
marken, Norge, emigrerede med sine
Forældre til de Forenede Stater i Ame-
rika i 1837, blev dobt af John Killian i
Januar 1843 og rejste til Utah i 1848.
Han bor fremdeles i Orderville, Kane
County, Utah.

179. Han virkede i Aarhus Konfe-
rence, hovedsagelig paa Fyen.

George Frandsen er fflclt d. 31 te
Maj 1834 paa Langeland, Danmark,
blev dttbt af Lars Jensen d. 27de
Novbr. 1855 og emigrerede til Utah i
1855. For Nærværende fungerer han
som Biskop for Price River Ward.
Emery County, Utah.

180. Han virkede en Tid som For-
stander for Aarhus Gren og derefter
som Præsident for Aarhus Konference.

Lars Svendsen er fodt d. 16de Oktbr.
1826 i Jylland, Danmark, blev dobt
af Hans Jensen d. 7de Marts 1856 og
emigrerede til Utah i 1858. Han bor
fremdeles i Moroni, Sanpete County,
Utah.

181. Han virkede en Tid som om-
rejsende Ældste i Norge og præsiderede
senere over Skaane Konference.

John Anton Halvorsen er ffidt d.
3die August 1842 i Vaale Præstegjæld,
Jarlsberg og Laurvik Amt, Norge,
blev dobt af Bengt M. Ravsten d. 8de
Marts 1866, virkede som omrejsende
Ældste i Skaane Konference i 4 Aar

Missionærer udsendte fra Zion tie Skandinavien.

181

og emigrerede til Utah i 1870. Han
bor for Nærværende i 4de Ward, Salt
Lake City.

182. Han virkede som omrejsende
Ældste i to Grene af Kjøbenhavns Kon-
ference.

Chr. Jensen er fedt d. 7de Juni 1835
paa Lolland, Danmark, blev debt af
Axel Tulgren d. 5te Novbr. 1854 og
emigrerede til Utah i 1856. Han bor
fremdeles i Mount Pleasant, Sanpete
County, Utah.

183. Han virkede i Aalborg Konfe-
rence, forst i Vendsyssel og derefter som
Forstander for Aalborg Gren.

Niels M. Andersen er fedt d. 8de
April 1850 i Hune Sogn, Hjørring
Amt, Jylland, Danmark, blev dobt af
P. C. Andersen d. 8de April 1858 og
emigrerede til Utah i 1861. Han dode
paa Deseret Hospital (Salt Lake City)
d. 13de Septbr. 1883.

184. Han virkede i et Aar som om-
rejsende Ældste og derefter i to Aar
som Præsident for Stockholms Kon-
ference.

Lars Magnus Olson er fedt d. 17de
Maj 1851 i Arvika, Sverige, blev debt
af Ole Hansen d. 27de Septbr. 1865
og emigrerede til Utah i 1868. Han
bor fremdeles i Ephraim, Sanpete
County, Utah.
(2). Jens Hansen (Se Nr. 58) virkede

som omrejsende Ældste i Kjøbenhavns

Konference.

185. Han virkede fOrst i Aalborg
Konference og senere i Aarhus Kon-
ference. (

Anders Peter Rose er fedt d. 8de
Novbr. 1828 i Vejle, Jylland, Dan-
mark, blev debtaf P. Nielsen d. 16de
Juli 1860, virkede nogle faa Maaneder
som Missionær og emigrerede til Utah
i 1 861 . Hans Bopæl er fremdeles i
Hyrum, Cache County, Utah.

186. Han virkede som omrejsende
Ældste i Norge.

187. Han virkede som omrejsende
Ældste i Goteborgs Konference.

Chr. H. Monson er fodt d. 16de Juni
1837 i Nærheden af Frederiksstad,
Norge, blev debt af Svend Larsen d.
4de April 1853, virkede i Evangeliets
Tjeneste i Drammens Gren et Par

Aar og emigrerede i 1857. Han bor
for Nærværende i Richmond, Cache
County, Utah.

188.. Han virkede som omrejsende
Ældste i Norge.

189. Han virkede som omrejsende
Ældste i Stockholms Konference.

Carl Magnus BergstrOm er fedt d.
7de Marts 1833 i Carlstad, Sverige,
blev dobt af J. P. Wrelberg i Marts
1 861 og emigrerede til Utah i 1862.
Han bor fremdeles i Salt Lake City,'
Utah.

190. Han virkede som omrejsende
Ældste i Aalborg Konference og senere
som Præsident i Norge.

191. Han virkede som omrejsende
Ældste i Skaane Konference.

Anders Hanson er fodt d. 18de
Januar 1838 i Valdby, Malmabus Læn,
Sverige, blev debt af Jens Jenson d.
10de Maj 1857, virkede som Missio-
nær i Skaane Konference i omtrent to
Aar og emigrerede til Utah i 1861.
For Nærværende bor han i West Jor-
dan, Salt Lake County, Utah.

192. Han virkede som omrejsende
Ældste i Skaane Konference.

Ola Nilsson er fedt d. 3die April
1836 i Ostra Odaslef, Skaane, Sverige,
blev debt af Peter Nilsson d. 4de
Febr. 1864 og; emigrerede til Utah i
1865. Han bor for Nærværende i
Millville, Cache County, Utah.

193. Han virkede som omrejsende
Ældste i og senere som Præsident for
Goteborgs Konference.

194. Han virkede i Norge.
Andrew Hammer er fodt d. 15de

Juli 1816 i OsterrisOer, Norge, blev
dobt af Jens Olsen i Novbr. 1853 og
emigrerede til Utah i 1854. Han bor
for Nærværende i Mill Creek, Salt
Lake County, Utah.
(2). Carl C. Asmussen (Se Nr. 71)
præsiderede over Kjøbenhavns Konfe-
rence.

(2). Andrew Jenson (Se Nr. 1 10) ar-
bejdede paa Kontoret i KjObenhavn og
bestyrede Missionen en kort Tid efter
Wilhelmsens Ded.

P. D. S. Lund kom til Danmark
for at besOge sine Slægtninge.

(Fortsættes paa Side 183.)

182

ReDAKTIONSHEM/KRKNINGER.

tfwnm,

Et Maanedss'.irift.

ANDREW JENSON,

Redakter og Udgiver,

STJBSKRIPTIONSPBIS:

En Dollar og fem og tyve Cents om A «rct
i Forskud, med sex Præmieblade.

En Dollar for Bladet alene.

Salt Lake City,

December 1883.

BETRAGTNINGER VED AAR-
GANGENS SLUTNING.

Med nærværende Nuraer slutter Mor-
genstjernen sin 2den Aargang, hvis
Indhold, saavidt vi véd, har givet al-
mindelig Tilfredshed. Vi har ikke alene
indlOst alle vore Lofter, som vi gav vore
Abonnenter ved Aargangens Begyn-
delse, men tillige offentliggjort vigtige
Afhandlinger, som vi den Gang ikke
havde til Hensigt at trykke for Nær-
værende. I Stedet for kun at indrykke
Abrahams Bog med Illustrationer, som
vi lovede, har vi saaledes givet en Over-
sættelse af hele det hojst interessante
Værk „Pearl of Great Price"(Den koste-
lige Perle), som aldrig tidligere har været
udgivet som et samlet Hele paa Dansk.
Dette haaber vi har vundet vore Læse-
res Bifald, selv om det har gjort mer
eller mindre Indgreb i Offentliggjorelsen
af „Erindringer fra Missionen i Skandi-
navien", der imidlertid vil komme til sin
fulde Ret i tredie Aargang. Selv foler
vi os særdeles tilfreds med Missionær-
listen, der indeholder en Mangfoldighed
af paalidelige Datum, som vil blive af
stor Betydning for Reference i Frem-
tiden. I alle Tilfælde, hvor de korte
biografiske Oplysninger mangle, er Skyl-
den ikke vor, men deres, hvis Pligt det
var at have indsendt dem. L^den at have
til Hensigt at dadle eller kaste Skygge
paa vore Landsmænd, der besidde en
Mængde særdeles gode Egenskaber, kan
vi næppe undlade i Forbindelse hermed

at bemærke, at der hos mange af dem
findes en næsten utilgivelig SlOvhed og
Ligegyldighed for Alt, hvad der hen-
hrjrer til Literatur og Oplysning, og naar
enkelte af vore Troesfæller, som ere
komne fra andre Dele af Verden, ved
visse Lejligheder have udvist en Slags
Ringeagt over for vor Nationalitet, og
ved deres Ord og Handlinger noksaa
tydeligt have tilkjendegivet deres Me-
ning om, at vi staa paa et lavere Udvik-
lingstrin end „visse Andre", nodes vi
næsten til at indromme, hvor nfidig vi
end ville, at denne deres Tænkemaade
heller ikke er aldeles uden Grund. At
de allerfleste af os, som have annammet
Evangeliet, tilhorte den saakaldte lavere
Klasse, paa Grund af vor Fattigdom og
ringe Undervisning, er Noget, som vi
ikke kunne eller ville nægte, men idet vi,
formedelst vor Lydighed til Evangeliets
Principer, ere blevne bragte til et frit
Land, hvor vi ikke længere ere under-
trykkede, men have Rettigheder i Lig-
hed med andre frie Mænd og Kvinder,
er det ikke nodvendigt, at vi altid skulle
forblive fattige og uvidende. Tværtimod
skulde vi drage den storst mulige For-
del af vore nye Omgivelser, og prflve
paa at indhente saa meget som muligt af
den Uddannelse og Undervisning, som
af naturlige Grunde blev os nægtet i vore
yngre Aar. Vare vi fattige og under-
trykkede fflr, er det Herren velbehage-
ligt at velsigne os med „det ovrige For-
nødne", efter at vi forst have sogt „Guds
Rige og hans Retfærdighed". Vare vi
uoplyste fOr, er Herrens Ord nu til os,
at vi skulle „studere og lære, blive be-
kjendte med alle gode BCger, med Sprog
og Tungemaal og Folk". (Pagtens Bog
90de Stk., 15de V.; ny Udgave). Det ses
altsaa tydeligt, at Herren ikke onsker, at
hans Folk skulle forblive i den Stilling,
som de fleste af dem vare i, da de fflrst
bleve dragne ind i Evangeliets Net, men
at de skulle gjfire Fremgang ved Stu-
dium og Virksomhed, indtil vi, ligesom
Præsident Taylor siger, overgaar Ver-
den ligesaa meget med Hensyn til viden-
skabelig Oplysning, som vi nu gjore i
Henseende til vor Kundskab om Frels-
ningsplanen og Evangeliets Principer.
Som et skandinavisk Folk ere vi vel-

Missionærer udsendte fra Zion tie Skandinavien.

183

signede af Herren med en ligesaa god
Forstand og ligesaa lette Fatteevner,
som andre Folk. Alt hvad vi mangle
er Udvikling. Lad os derfor bygge paa
den Grundvold, som vor himmelske Fa-
der har lagt for os, og anvende i det
mindste en liden Del af vor Tid til at
læse og samle Kundskab, saa at vi ikke
i nogen Henseende skulle staa tilbage
for andre Nationaliteter.

Vi burde alle bestræbe os for at lære
det engelske Sprog, igjennem hvilket vi
ville annamme de fleste af vore Vel-
signelser, uden derfor at glemme vort
Modersmaal. Morgenstjernen gjor
Fordring paa at have en særdeles vig-
tig Mission at udføre hvad vore skan-
dinaviske SOskendes Oplysning angaar,
og derfor burde den beredvilligt under-
stottes og læses af alle rettroende Sidste-
Dages Hellige af skandinavisk Her-
komst. Den gjor Fordring paa at være
aldeles paalidelig i alle sine Beretnin-
ninger, og naar den til næste Aar vil
udkomme to Gange om Maaneden, med
et Indhold, der vil blive endnu mere
omfattende, forskjeliigt og interessant
end tidligere, og den desuden vil blive
udstyret med smukke originale Billeder,
tror vi, at den vil være Alt, hvad der
med Rimelighed kan forlanges, og blive

fuldkommen tilfredsstillende for Alle,
hvis Smag ikke er bleven fordærvet ved
Læsning af lav og fordærvende Literatur,
eller af andre Aarsager. Læs forfivrigt
,, Indbydelsen" paa dette Numers sid-
ste Side. '

EMIGRANTERS ANKOMST.

Den 19de Oktbr. forlod 122 skandi-
naviske Emigranter KjCbenhavn med
Dampskibet „Milo", under Ledelse af
Ældste Hans JtJrgensen, samt fOlgende
andre tilbagevendende Zionsældster: V.
L. Sherner, Chr. Poulsen, Niels Larsen,
Anders Jenson fra St. Charles, J. D.
Olsen og John Wink. Efter en storm-
fuld Rejse over Nordsoen ankom Sel-
skabet sildig om Aftenen d. 22de til
Hull, hvor fra Rejsen fortsattes med
Jærnbanen til Liverpool den fClgende
Dag. Her indlogeredes Emigranterne
paa „Temperance Hotel", Duke Street
Nr. 75, indtil den 27de, da de gik om-
bord paa Dampskibet „Wisconsin" til-
ligemed nogle engelske Emigranter, og
afsejlede fra Liverpool samme Dags
Eftm. Trods det urolige Vejr og stærke
Modvind landsatte., Wisconsin"sin kost-
bare Ladning i New York d. 7de Novbr.
Den 8de fortsatte de Hellige Rejsen
vestpaa med Erie-Jærnbanen og ankom
efter en heldig Rejse til Ogden, Utah,
om Aftenen d. 14de. Den 15de ved Mid-
dagstid naaede den Del af Selskabet,
som skulde sydpaa, Salt Lake City i god
Behold.

MISSIONÆRER UDSENDTE FRA ZION TIL SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra

(2). Niels Wilhelmsen (Se Nr. 41)
præsiderede over Missionen efter N. C.
Flygare, udgav en ny og forbedret Ud-
gave af Mormons Bog paa Dansk og
dflde af Stensmerter i KjObenhavn d.
iste August 1881.

195. Han virkede i Aalborg Konfe-
rence, hovedsagelig i Frederikshavns og
Sæby Grene.

Ole C. Sonne er fedt d. 2den Febr.
1822 i Klitgaard, Aalborg Amt, Jyl-
land, Danmark, blev dobt af Rudolf
Glode d. 2den April 1856, virkede en
Tid som Missionær i Aalborg Kon-
ference og emigrerede til Utah i 1858.
Han bor for Nærværende i Mendon,
Cache County, Utah.

Side 181.)

196. Han præsiderede over den is-
landske Mission.

197. Han virkede paa Island i For-
ening med Eyvindson.

Jacob Baldvin Johnson er fodt d.
21de Maj 1843 i Hunavandsyssel paa
Island, emigrerede til Amerika i 1876
og opholdt sig nogle Maaneder i
Manitoba (en af Islændere beboet
Landsdel i de engelske Besiddelser).
I 1877 rejste han til Utah og ankom
d. 8de Aug. til Spanish Fork, hvor
han blev dftbt d. 6te Septbr. næstføl-
gende og hvor han fremdeios bor.

198. Han virkede forst i Stockholms
og senere i GOteborgs Konference.

199. Han arbejdede fttrst som For-

184

MlSSIOX.ERR UDSENDTE FRA ZlON TIL SKANDINAVIEN.

stander for Aarhus Gren og præsiderede
siden over Aarhus Konference.

Christen Jensen er født d. 28de
Oktbr. 1 848 i Farre, Skanderborg Amt,
Jylland, Danmark, emigrerede til Utah
i 1862 og blev døbt paa Rejsen d. 27de
Juni i Florence. Han bor fremdeles
i Moroni, Sanpete County, Utah.

200. Han præsiderede over Randers
Gren af Aarhus Konference.

Chr. Anton Christensen er født d.
20de Febr. 1836 i Tolstrup, Skander-
borg Amt, Jylland, Danmark, blev
døbt af S. Petersen d. 25de Aug. 1859
og emigrerede til Utah i 1861. Han
bor fremdeles i Fountain Green, San-
pete County, Utah.

201. Han arbejdede i Aalborg Kon-
ference, forst som Forstander for Hjør-
ring og derefter for Aalborg Gren; han
døbte 23.

Laurence C. Mariager er fedt d. 8de
Oktbr. 1848 i Vinneberg Skole, Hjor-
ring Amt, Danmark, blev dobt af J. C.
A. Weibye d. 23de April 1860 og emi-
grerede til Utah samme Aar. Han
bor fremdeles i Kanab, Kane County,
Utah og fungerer som County-Skriver
for Kane County.

202. Han virkede som omrejsende
Ældste i Stockholms Konference.

E. O. Bylund er fodt d. 10de Januar
1840 i Sverige, blev døbt af L. P.
Peterson d. 8Je Juni 1862, virkede
som Missionær i omtrent to Aar og
emigrerede til Utah i 1864. Han bor
fremdeles i Santaquin, Utah County,
Utah.

203. Han virkede i Kjøbenhavns Kon-
ference, hovedsagelig paa Lolland og
Falster, og rejste hjem paa Grund af
daarlig Helbred.

204. Han virkede i Aalborg Konfe-
rence, fornemmelig paa Thyland.

Niels Chr. Larsen er fodt d. 18de
Januar 1843 ' Gjerum Sogn, Hjørring
Amt, Danmark, blev dobt af Niels
Christensen (Lie) d. iste Jan. 1862,
virkede som Missionær i fire Aar, først
i Vendsyssel og senere i Aalborg Kon-
ference, døbte omtrent 100 Personer
og emigrerede til Utah i 1868. Han
bor fremdeles i Manti, Sanpete County,
Utah.

205. Han virkede i Aalborg Konfe-
rence, mest i Vendsyssel.

Christen L. Hansen er fodt d. 27de
De<:br. 1820 i Vinneberg- Sogn, Hjør-
ring Amt, Danmark, blev dobt af
Soren Jensen d. 7de Aug. 1853, vir-
kede som Missionær i Vendsyssel i
5.} Aar og emigrerede til Utah i 1859.
Han bor fremdeles i Gunnison, San-
pete County, Utah.

206. Han virkede i Stockholms Kon-
ference.

Christian Olson er født d. 23de Febr.
1 841 paa Gotland, Sverige, blev dobt
af John F. Oblad- d. iste Januar 1864,
virkede som Missionær paa Gotland i
omtrent et Aar og emigrerede til Utah
i 1868. Han bor fremdeles i Fairview,
Sanpete County, Utah.

207. Han virkede en kort Tid som
omrejsende Ældste i Skaane og præside-
rede derefter over Skaane Konference.

Nils B. Adler er fodt i Malmø, Sve-
rige, blev dobt af A. W. Winberg d.
15de Juni 1853, virkede i flere Aar
som Missionær og emigrerede til Utah
i 1858. Han bor for Nærværende i
Spring City, Sanpete County, Utah.

208. Han virkede som omrejsende
Ældste i Skaane Konference.

Mons Nilsson er født d. 19de Decbr.
1834 i Skaane, Sverige, blev døbt d.
6te April 1860 og emigrerede til Utah
i 1862. Han bor fremdeles i Ephraim,
Sanpete County, Utah.

209. Han virkede i den tyske Del af
Missionen, fornemmelig i Kiel, Ham-
borg og Liibæk, og var flere Gange
fængslet for Evangeliets Skyld. I Kiel
grundlagde han en Gren af Kirken.

Ludvig Suhrke er født i Mecklen-
burg-Schwerin, Tyskland, d. 1 1 te Maj
1 837, blev døbt i Frederiksstad, Norge,
i 1864 af Peter Petersen og emigrerede
til Utah i 1866. Han bor for Nær-
værende i Soda Springs, Oneida Co.,
Idaho.

210. Han arbejdede i Kjøbenhavns
Konference, hovedsagelig som Forstan-
der for Syd og Vest Sjællands Gren.

Herman F. F. Thorup er født i KjØ-
benhavn, Danmark, d. 19de April 1849,
blev døbt d. 25de Aug. 1861, virkede
som Missionær paa Syd Sjælland i om-

Missionærer udsendtefra Ziox til Skandinavien.

185

trent k Aar. emigrerede fra Danmark
i 1868 og ankom, efter nogle Maane-
ders Ophold i Stålerne, til Utah i Au-
gust 1869. Han bor for Nærværende
i iste Ward, Salt Lake City.

211. Han virkede i Aarhus Konfe-
rence, fornemmelig paa Fyen, i omtrent
g Maaneder; derefter arbejdede han i
Aalborg Konference og præsiderede det
meste af Tiden over Hjorting Gren.

John Theobald Thorup er fod ti Kj6-
benhavn, Danmark, d. 25de Maj 1856,
blev debt af sin Fader H. A. Thorup
d. 3die Aug. 1866 og emigrerede til
Utah i 1868. Han bor for Nærværende
i iste Ward, Salt Lake City, Utah.

212. Han virkede en Tid som omrej-
sende Ældste i og senere som Præsident
for Goteborgs Konference.

Ole Nilson Stohl er fedt d. 9de
Novbr. 1835 i Malmo, Sverige, blev
dobt af Johan Anderson d. 16de Jan.
1854 og blev i 1855 udsendt som Mis-
sionær. Han virkede ferst paa Sjæl-
land, Danmark, derefter i Stockholms
Konference, og da Norrkopings Kon-
ference blev oprettet i 1858 beskikke-
des han til sammes Præsident. Denne
Stilling indehavde han i fire Aar til
han i 1862 emigrerede til Utah. Hans
nærværende Bopæl er i Brigham City,
Utah.

213. Han virkede i Kjobenhavns Kon-
ference, fornemmelig paa Lolland og
Falster.

Jacob Hansen er fodt d. 21de Novbr.
1842 i Klovtofte, Kjobenhavns Amt,
Sjælland, Danmark, blev dobt af Jens
Jensen d. 2den Juli 1866 og emigrerede
til Utah i 1867. Han bor fremdeles i
Bear River City, Box Elder County,
Utah.

214. Han virkede i Aarhus Kon-
ference.

Peder Nielsen blev fodt d. 22de
Febr. 1813 i KrOllerup, Vejle Amt,
Jylland, Danmark, blev dCbt af A.
Andersen d. 3die Marts 1853, emigre-
rede til Utah i 1854, og bosatte sig i
Ephraim, Sanpete County. I 1861
blev han kaldet til at gaa som Missio-
nær og Nybygger til det sydlige Utah,
hvor han senere beklædte mange vig-
tige Tillidsposter. Han afgik ved Do-

den som en trofast Sidste-Dages Hel-
lig d. 9de April 1883 paa sin Bopæl i
Washington, Washington Co., Utah.

215. Han arbejdede i og præsiderede
senere over Kjøbenhavns Konference.

Hans- Funk er fodt d. 15de Maj 1839
paa Bornholm, Danmark, blev dobt af
C. G. Larsen d. 4de Novbr. 1855 og
emigrerede til Utah i 1861. Han bor
fremdeles i Lewiston Ward, Cache
County, Utah.

216. Han arbejdede i Kjobenhavns
Konference, fornemmelig som Forstan-
der for Nordvest Sjællands Gren.

Isaac Sorensen er fedtd. 24de Febr-
1840 i Haugerup, Soro Amt, Sjælland,
Danmark, blev debt af A. Andersen d.
1 8de Juni 1855 og emigrerede til Utah
i 1857. Han bor fremdeles i Mendon,
Cache County, Utah.

217. Han arbejdede i Geteborgs Kon-
ference, hovedsagelig i Halmstads Gren.

218. Han udferte en særdeles god
Mission i det nordlige Norge, hvor han
virkede som Forstander for Trond-
hjems Gren.

219. Han virkede i Goteborgs og se-
nere i Stockholms Konference.

Frederik Lundberg er fedt d. 26de
April 1855 i Trollhætten, Elfsborgs
Læn, VestergOtland, Sverige, emigre-
rede med sine Forældre til Utah i
1862 og blev debt af sin Fader Solo-
mon Lundberg i Logan d. 10de Setbr.
1866. Han bor fremdeles i Logan,
Cache County, Utah.

220. Han arbejdede i Kjobenhavns
Konference, hovedsagelig paa Bornholm.

Peter Anton Nielsen er fedt cl. 12te
Maj 1845 i Odense paa Fyen, Danmark,
blev debt af Knud Petersen d. 22de
Febr. 1862, virkede som Missionær
paa Sjælland i omtrent 2} Aar, en Del
af Tiden som omrejsende Ældste i
hele Kjobenhavns Konference, og emi-
grerede til Utah i 1865. Han bor
fremdeles i Draperville, Salt Lake
County, Utah.

TILLÆG.

Nr. 56. Lars Peter Edholm er fedt d.

25de Juli 1825 i Jemtland, Sverige, blev

debt af A. M. Nordfors om Efteraaret

1859, emigrerede fra Skandinavien i 1860

186

Nyheder.

og ankom til Utah i 1861. For Nærvæ-
rende bor han i Milton, Morgan County,
Utah.

Nr. 88. Peter Brown er ffidt d. 24de
Septbr. 1840 i Frederiksstad, Norge, emi-
grerede tilligemed sine Forældre til Utah
i 1854 — 1855. Under Rejsen blev han
om Sommeren 1855 dObt i Missouri-
Floden. For Nærværende bor han i
Coalville, Summit County, Utah.

Nr. 98. Anders Pontus SOderborg
(ikke S6derberg)er fodt d. 6te Febr. 1831
i Goteborg, Sverige, blev dobt af John
Van Cott d. 2den Juli 1860, virkede i
omtrent fire Aar som Missionær, det
fdrste Aar som Konferenceskriver og
de sidste tre Aar som Præsident for
GOteborgs Konference; emigrerede til

Utah i 1864. For Nærværende bor
han i 19de VVard, Salt Lake City-

Nr. 120. Samuel Johnson er fodt d.
25de Marts 1 831 i Tegneby Sogn, GOte-
borgs Læn, Sverige, blev dodt af Ma-
thias Nilson d. 13de Jan. 1857 i Gote-
borg, virkede som Missionær af og til
i omtrent fem Aar og emigrerede til
Utah i 1862. For Nærværende bor
han i 7de Ward, Salt Lake City, Utah.

Nr. 144. Axel Tullgren er fedt cl. ute
April 1826 i DcSmmelstrup, Halmstad
Læn, (Halland) Sverige, blev dobt af John
E. Forsgren i Kjtibenhavn i 1850, vir-
kede som Missionær paa Sjælland i
omtrent to Aar, og emigrerede til Utah i
1854 — 1S55. Han bor for Nærværende
i Spring City, Sanpete County, Utah.

NYHEDER.

Utalt. En skandinavisk Pige ved
Navn Josephine Petersen, 19 Aar gam-
mel, som tjente i 11 te Ward, Salt Lake
City, forbrændte sig saa slemt om Afte-
nen d. 15de Septbr., at hun den følgende

Dag afgik ved Doden. General VV.

T. Sherman ankom d. 22de Septbr. til

Salt Lake City paa et BesOg. L. T.

Pritchett, en Brændevinshandler, blev
om Aftenen d. 15de Septbr. dræbt i Mt.
Pleasant, Sanpete Co., af en ukjendt

Haand. J. M. Barlow, et Expresbud

for Utah og Nordbanen, begik Selvmord
ved Skydning d. 26de Septbr. i Ogden.

Biskop Charles E. Robison, af Mont-

pelier, Bear Lake Co., Idaho, dOde d.
26de Septbr. i Whitlaker, Syd Carolina,
hvor han virkede som Missionær. Hans
Legeme blev sendt til Montpelier, hvor
Begravelsen fandt Sted. Hans Fader,
Lewis Robison, dode den paafolgende
iste Novbr. i Salt Lake City, lidt over
67 Aar gammel. Betty Green, en al-
drende Dame, blev overkjort og dræbt
af et Jærnbanetog i American Fork d.

iste Oktober. Halvaarskonferencen,

som begyndtes i Salt Lake City d. 5te
og sluttedes den 7de Oktbr., var særde-
les vel besogt og interessant. Kraftige
Taler bleve holdte og gode Lærdomme

givne. 92 Missionærer bleve kaldede,
hvoraf 44 skulde gaa til de Forenede
Stater, iS til Storbritannien, [9 til Skan-
dinavien, 6 til Svejts og Tyskland, 1
til Rusland. 2 til Osterrig, 1 til Kanada
02 1 til Indianer-Territoriet. Over 20
af disse Brcdre havde allerede begivet
sig til deres Arbejdsmarker, medens en
Del begave sig paa Rejsen d. 9de Oktbr.

og Andre d. 16de s. M. John S. Full-

mer sen., en af Kirkens ledende Mænd i
dens tidligere Dage, dtfde i Springville,
Utah Co., d. 8de Oktbr., 76 Aar gam-
mel. Edward Hunter, Kirkens præ-
siderende Biskop, d6de paa sin Bopæl i
Salt Lake City d. 16de Oktbr., 96 Aar
"og 4 Maaneder gammel. Begravelsen
fandt Sted fra Assembly Hall d. 19de.

En Ildebrand odelagde Causey, Har-

kins & Kos. Sktijteloberbygning paa
West Temple Street i Salt Lake City d.

27de Oktbr. Tab 10,000 Dollars. Wm.

Ferguson, af Meadow Creek, Millard Co.,
blev d. 2den Novbr. af Vanvare skudt og
dræbt af sin Fætter, medens de to vare

paa Dyrejagt sammen i Bjærgene.

Den 8de Novbr. blev den sidste Sten for
nærværende AarsVedkommende lagt paa
Tempelmuren i Salt Lake City. Murene
ere nu 85 Fod og 4 Tommer hoje og 6

Rettelser.

187

Fod tykke paa poppen samt færdige til

at modtage Tagtommerct. Apostel- C.

C. Richdode paa sin Bopæl i Paris, Bear
Lake Co., Idaho, d. 17de Novbr. i en
Alder af 74 Aar.

Indiana. S. R. Marks og D. F.
Davis, to „Mormons-Missionærer, der
virkede i Staten Indiana, ble ve Nat-
ten mellem d. 12te og 13de Septbr. over-
faldne, tjærede og fjærede af omtrent 53
Voldsmænd i Nærheden af Laurel,
Franklin Co., for ingen anden Aarsag,
end at de havde prædiket Evangeliet.

Ollio. I Cleveland er man i Færd
med at organisere et hemmeligt Forbund,
der skal virke for Polygamiets Under-
trykkelse i Utah.

Danmark. Man er for Nærvæ-
rende sysselsat med at undersøge Bund-
forholdene i Middelfart Sund i den Hen-
sigt at anlægge en fast Bro over Lillebelt.

Sverige. En ny Telegrafkabel er
med en Bekostning af 85,000 Kroner ble-
ven nedlagt over Oresund mellem Hil-
desborg i Sverige og Vedbæk paa Sjæl-
land, Danmark.

Xorge. Dymphna Expedition ankom
lykkeligt og vel til Varde" d. 10de Ok-
tober, efter at have tilbragt mange Maa-
neder i Isen.

Ægypten. El Mhadi, den saakaldte
falske Profet, har i en længere Tid sta-
dig omgivet sig med bevæbnede Skarer
for at imodstaa de ægyptiske Tropper,
og flere Smaakampe have tidligere fun-
det Sted,- men for nylig stod et af-
gjttrende Slag i Nærheden af Elobeid, i
hvilket El Mhadi med omtrent 30,000
Mand aldeles Odelagde den ægyptiske
Hær (omtrent 10,000 Mand stærk) under
Hicks Pasha.

Forsk jelligt. Reformatoren Martin
Luthers 400-aarige Fødselsdag blev d.
10de Novbr. fejret med passende Fester
næsten overalt i den civiliserede Ver-
den. I Eisleben, Tyskland, hans FOde-
by, fandt et prægtigt historisk Optog og

andre Højtideligheder Sted. Portoen

paa Breve blev, ifolge et af Kongressen
vedtaget Lovforslag, d. iste Oktbr. ned-
sat fra 3 Cents til 2 Cents overalt i de
Forenede Stater.

DODSFALD.

Alma Lorentzo, SOn af Svend C. Niel-
sen, dflde i Richmond, Cache Co., Utah,
d. 10de Oktbr. 1883, i en Alder af om-
trent 17 Maaneder.

Jens Osterman dflde paa sin Bopæl i
Sandy, Salt Lake Co., d. 20de Oktbr.
af Inflamation.

Side

5)
>>

RETTELSER.

2den Spalte, 19de L. f. o., staar „spidse", læs „splidse".
H. C. Haight var en Halvfjerds (ikke Hojpræst). E. T. Benson og John
Kay afrejste fra Korsfler (ikke Kjobenhavn).

Knud Peterson er fodt d. 13de Maj (ikke d. 8de); han blev dflbt i 1842
(ikke 1843).

iste Spalte, 12te L. f. n., staar „18de Decbr.", læs „8de Decbr.".
L. P. Borg emigrerede i 1860 (ikke 1857). Sflren Christensen Thure
blev fodt i 1796 (ikke 1896).
67, 2den Spalte, 6te L. f. o , staar „arresteret", læs „fremkaldt for Retten".
Efter Ordet „nu" i 9de L. f. o., læs „i Forening med Æfdste
C. C. A. Christensen".

Samuel Johnson virkede som Missionær i 1 A. 11 M. (ikke 11 M.).
Soren Petersen og John M. Larsen tiltraadte Hjemrejsen fra Kjoben-
havn d. 8de Septbr. (ikke d. 7de).
iste Spalte, 3die L. f. o., staar „1855", læs „1877".

iste Spalte, 21de L. f. o., staar „Kristiania", læs „Næss, Hedemarken".
2den Spalte, 21 de L. f. o., staar „den", læs „din".
2den Spalte, 3die L. f. o., staar ,, fra'-', læs „faa".
iste Spalte, 9de L. f. o., staar „fremed", læs„fremad".
iste Spalte, 6te og 7de L. f. o., staar „Planterne", læs „Planeterne",
iste Spalte, 31te og 32te L. f. o., staar „boerdrede", læs „beordrede".
2den Spalte, 25de L. f. o., staar „han", læs „de".
2den Spalte, 11 te L. f. n., staar „him", læs „ham".
Morgenstjernens iste Aargang, Side 119. staar, at Joseph F.Smith er
fodtd. 15de Novbr. 1838. Dette er forkert; han er fod l d. 13de Novbr. 1838.

9>
10.

12.

15,

62.

74-

76,

77,
86,

88,

93.
101,

104,
i;o.

INDBYDELSE TIL SUPSKRIPTION

PAA

MORGENSTJERNENS TREEIE AARGANG.

Fra Nyiaar (1884) vil MORGENSTJERNEN udkomme to Gange om Maane-
den 1 samme Sførrelse som tidligere, og med et net dobbelt Omslag. Medens den
første Del af Bladet, ligesom forhen, vil indeholde Fortsættelsen af „Erindringer fra
Missionen i Skandinavien", biografiske Skizzer og andre historiske Afhandlinger,
vil den sidste Del af samme særlig blive helliget Nutidens Interesser og omhandle
Dagens vigtigste SpOrgsmaal, samt vil indeholde Rejsebeskrivelser, videnskabelige
Afhandlinger, Korrespondance og Nyheder fra alle Lande i sammentrængt Form.
Ligeledes vil hvert afAarets 24 Numre blive prydet med et originalt Billede af en
eller anden af vore ledende Mænd, foruden et særdeles smukt og vel udfort Staalstik
af Apostel Erastus Snow, der vil ledsage Aargangens første Numer. Desforuden v;i
Bladet fra Nytaar af blive trykt med aldeles nye Typer og vise sig i en fuldstændig
nv Dra«-t, som vi, med stor Bekostning, har forskrevet fra Osten. At alle disse
Forbedringer ville medføre store Udgifter er en Selvfølge. (Alene et af Billederne
vil saaledes koste mellem 200 og 300 Dollars.) Men idet vi stole paa en foroget Til-,
slutning af Skandinaverne i Utah samt omliggende Stater og Territorier ser vi os i
Stand til at kunne sende MORGENSTJERNEN portofrit til Abonnenter overalt
i de Forenede Stater for

TO DOLLARS OM AARET I FORSKUD,

hvilket altsaa vil blive Prisen for 3die Aargang. Uagtet denne Forhojelse i Sub-
skriptionsprisen er MORGENSTJERNEN ligesaa billig som de bedste Tidsskrif-
ter, der i omtrent samme Storrelse og med lignende Udstyr udkomme paa Engelsk
i vort Territorium. Dette burde visselig være tilfredsstillende til Enhver, naar man
overvejer, at den Del af Folket, som forstaar og læser de skandinaviske Sprog,
næppe udgjOr en Tiendedel af hele Territoriets Indbyggerantal, medens de en-
gelske Blade have hele Befolkningen at virke iblandt.

Vi haabe, at de allerfleste af vore Brodre og Sostre, som have subskriberet
paa de nu allerede udkomne to Aargange, fremdeles ville være med, og eftersom de
have hjulpet os med at lægge en god Grundvold, Cnske vi gjærne, at de nu ogsaa
skulde htfste Gavn af den allerede vundne Erfaring og have Bladet, naar Tiden
endelio' kommer, at vi ser os i Stand til at kunne udstyre det paa en sjyrdeles for-
trinli°- Maade. Ligeledes haaber vi, at Bladets Velyndere i Almindelighed, og vore
Agenter og ledende Brodre i Særdeleshed, ville bruge deres Indflydelse for MOR-
GENSTJERNENS videre Udbredelse, saa at vi ikke skal bebyrdes med Gjæld eller
mano-le det Nødvendige, medens vi, efter bedste Evne, trofast og uafbrudt virker for
vore Landsmænds og Landsmændinders Velfærd samt for Guds Gjernings Fremme
paa Jorden.

jgST" For at vise vor Erkjendtlighed mod dem, som altid optylde deres Forplig-
telser i rette Tid, vil 3die Aargang blive tilsendt Alle, som betale ,$1.75 derfor til os
eller vore Agenter inden den iste Januar 1884. Det bemærkes endvidere, at de
Hellige og vore Venner i de skandinaviske Lande, som subskribere gjennem de
respektive Konferencepræsidenter, kunne erholde Bladet, uden Omslag, for 6 Kroner
pr. Aargang, eller 25 Ore pr. Expl. Subskriptionen er i alle Tilfælde bindende for
hele Aargangen. *%£&

Vore Agenter bedes allervenligst at indsende Lister over Subskribenterne
paa 3die Aargang snarest muligt. Alle Ordre, Breve og Pengeanvisninger bflr

adresseres til

ANDREW JENSON.

P. O. Box 500. Salt Lake City, Utah.

MORGENSTJERNEN

Et historisk-biografisk Tidsskrift.

TREDIE AARGANG.

Og Bagerne bleve opladte * * * ; oq de Dode bleoi d'ånite efter
det, som var skrevet i Bogerne efter deres Gjerninger. Aab. 20, 12.

Redigeret og udgivet af Andrew Jenson.

SALT LAKE CITY, UTAH.

TRYKT HOS »DESERET NEWS COMPANY

1884.

INDHOLD.

Anbefaling

S [DK

,. 64

Biografiske Skizzer:

Wm. Andersen (med Billede) 4, 9

C. O. Folkmann (med Billede)38, 42, 57, 73

Jesse N. Smith (med Billede) 105

Christian A. Madsen 120

J. C. A. Weibye (med Billede) 147

Hans Jensen Hals (med Billede) 217

N. C. Flygare (med Billede) 231

Wm.W. Cluff (medBillede) 247

H. F. Petersen (med Billede) 267

P.N.Anderson (medBillede) 313

P. O. Hansen 330

Blandinger 32, 48

De første Hellige i Sverige 27

Den ædelmodige Tyrk 14

Dødsfald 32, 47, 128, 192, 224

Emigranters Ankomst 160, 224

Emigration fra Skandinavien 371

En Kamp i en Luftballon 141

En mærkelig Statistik 167

En Zionsrejse.... 253, 262, 299, 314, 364, 374
Erindringer fraMissionen i Skandinavien:

Det sjette Emigrantselskab (1855) .... 1

Syvende Generalkonference 3

John Van Cotts Hjemrejse (1856) 17

Forfølgelse paa de danske Oer 17

Arrestation , Ansøgning til Kong

Oscar osv 19

Missionens almindelige Tilstand 19

Det syvende Emigrantselskab 20

Præs. Haights første Beretning 34

C. C. A. Christensen i Norge 35

Religionstvang i Sverige 36

Jlaight arresteres i Malmø 36

Udgivelse af Bøger 37

Benson og Kays Besøg 49

Tiendelovens Indførelse 51

Det ottende Emigrantselskab (1857) • . 52

Det niende do. 53

Aarhus og Skive Konferencer oprettes 53

Daabstvang afskaffes i Danmark osv. 53

Reformation 55

Flere Missionærers Ankomst 65

Generalraad i Kjøbenhavn 65

Haights og Youngs Hjemrejse (1858) 65

Det tiende Emigrantselskab 66

Generalraad i Kjøbenhavn 67

C. Widerborg præsiderer 68

SIDE

Asa Calkins Besøg 69

C. Widerborgs Beretning (1859) 69

Det ellevte Emigrantselskab 81

Sundswalls Konference osv 83

Raad til de Hellige 84

Missionskontoret i Kjøbenhavn 84

Van Cotts og Liljenqvists Ankomst.. 85

Et andet Generalraad 85

John Van Cott præsiderer ( 1860) 85

Det tolvte Emigrantselskab 86

Den svenske Salmebog 97

Ti Missionærers Ankomst 97

Besøg af Lynian og Rich 97

Tiendens Anvendelse 98

Katekismus for Børn 98

Aarets Arbejde 99

Zionsældsters Ankomst (1861) 113

En Gren paa Gotland 113

Det trettende Emigrantselskab 113

Ly man og Rich' andet Besøg 115

Ældste Anders Christensen 130

Missionen i Hamborg 131

En forbedret Salmebog 133

Pasloven. Finland, Samsø osv 133

Missionens største Emigration (1862) 133

Det fjortende Emigrantselskab 135

Det femtende do. 145

Det sextende do. 162

Det syttende do. 162

John Van Cotts Hjemrejse 163

Forvisning fra Hamborg 163

Geo. Q. Cannnons Besøg 163

Flere Ældsters Ankomst 166

Missionens Blomstringstid 166

Det attende Emigrantselskab (1863) 177

Det nittende do. 180

Det tyvende do. 180

Amerikanske Ældster 181

Geo. Q. Cannons andet Besøg 181

Forfølgelse, Krig osv 181

Konferencers Opløsning (1864) 182

Det 21de Emigrantselskab 182

S. L. Sprague præsiderer 183

Ældste Widerborg som Præsident .... 183

Ældste Thomas Taylor 193

Brødre i Hamborg (1805) 193

Det 22de Emigrantselskab 193

Nitten Missionærers Ankomst 196

Norrlands Konference 196

Erfaringer i Missionslivet 196

Ældsters Afløsn. og Beskik. (1866) 197
Præs. Widerborg som Arrestant 197

IV

Indhold.

SIDE

Det 23de Emigrantselskab 199

Det 24de do. 210

Det 25de do. 211

Brødrene Youngs Besøg 212

Generalraad osv 213

Besøg af F. D. Richards (1867) 214

Det 26de Emigrantselskab 214

Ti Missionærers Ankomst 215

Emigration i 1868 (1868) 215

Det 27de Emigrantselskab 215

Det 28de do. 225

Præsident Widerborgs Hjemrejse.... 227

Jesse N. Smiths Ankomst 228

Hungersnød i Sverige (1869) 241

Det 29de Emigrantselskab 242

Ni Missionærers Ankomst 243

Præsident Carringtons Besøg (1870) 243

Ti Missionau-ers Ankomst 243

Konferencer opb æ ves 243

Det 30te Emigrantselskab 243

TV". W. Cluff bliver Præsident 244

Søndagsskoler oprettes 244

Det 31te Emigrantselskab 244

Fremgang i Sverige 244

Odense Konference (1871) 257

Besøg af Eldredge og Farr 257

Knud Peterson bliver Præsident 257

Det 32te Emigrantselskab 258

Et Forsamlingshus i Norge 258

Det 33te Emigrantselskab 259

Det34te do. 259

Norge, Vand og Brød osv 260

Syv Missionærers Ankomst (1872) 260

Det 35te Emigrantselskab 260

Det 36te do. 261

En Missionærs Lidelser 261

Erastus Snows Besøg (1873) 273

Sytten Missionærers Ankomst 275

Det 37te Emigrantselskab 275

Det38te do. 275

Den islandske Mission (1874) 276

G. Gudmundsons Beretning 278

Th. Didriksons Beretning 282

Joseph F . Smiths Besøg 285

Det 39te Emigrantselskab 286

Syv Missionærers Ankomst 286

Det 40de Emigrantselskab 287

Kjendelse af Rigsdagen 289

Præsident Smiths Besøg (1875) 290

Femten Misionærers Ankomst 291

Det 41de Emigrantselskab 291

N . C . Flygare præsiderer 292

Det 42de Emigrantselskab 292

Forsamlingslokale i Aarhus (1876) ... 292

De første Missionærer i Finland 293

Albert Carringtons Besøg 294

Sexten Missionærers Ankomst 294

Det 43de Emigrantselskab 294

Det 44de do. 295

Aarhus Konference 295

, ,Nordstjernan ' ' (1877) 305

SIDE

Atten Missionærers Ankomst 306

Det 45de Emigrantselskab 307

Det 46de do. 307

A. W. Carlson præsiderer 307

Lyse Udsigter i Sverige 307

Uskyldige Fornøjelser 308

Flygares og Andres Ankomst (1878) 309

Mormons Bog paa Svensk 309

Det 47de Emigrantselskab 311

Det 48de do. 311

Det 49de do. 311

TVm. Budges Besøg 321

Forfølgelse og Fattigdom 321

Arrestationer og Forfølgelse (1879) . . 322

Missionærers Ankomst 323

Det 50de Emigrantselskab 323

Det 51de do. 324

N. Wilhelmsen præsiderer 324

Bibelske Henvisninger 324

Kvindelige Hjælpeforeninger 325

Unge Mænds Foreninger 326

,, Ungdommens Raadgiver'- (1880).. 327

Missionen i Finland 327

Jubilæum 329

Missionærers Ankomst 329

Det 52de Emigrantselskab 329

Wm . Budges andet Besøg 337

Det 53de Emigrant selskab 344

Det 54de do 344

Missionen paa Island (1881) 345

Gustaf Petterssons Død 347

Den tyske Mission 348

Missionærers Ankomst 356

Ny Udgave af Mormons Bog 356

Det 55de Emigrantselskab. 356

Præsident Wilhelmsens Død 357

Generalraad i Kjøbenhavn 357

Det 56de Emigrantselskab 358

C. D. Fjeldsted præsiderer 358

Det 57de Emigrantselskab 358

Ældsternes Lidelser i Norge 358

Andrew Jensons Beretning 359

Kronologi 1882—1884 363, 369

Et Mindesmærke 80

Evas Drøm (Poesi) 144

Indianeren og Tyven 320

Jorden 221, 228

Korrespondance :

C. A. Ek (Stockholm) 89

Jacob Christensen (Deseret) 90

Søren Jensen (St. John) 207

Mindefulde Tanker (Poesi) 288

Missionærer udsendte fra Zion til Skan-
dinavien 245, 351

Notitser 32, 80, 96, 112, 128, 144, 160, 176,

192, 208, 224, 250, 272, 288, 303, 336

Nyheder 16, 31, 47, 64, 79, 95, 111, 128, 143,

154, 191, 223, 240, 272, 287, 303, 320, 352, 376

Alfabetisk Missionærliste.

< SIDE

Planeterne 94

Planeterne Merkur og Venus 109

Planeterne Mars og Planetoiderne (med

Billede) 118

Planeterne Jupiter, Saturn, Uranus og

Neptun (med Billeder) 138

Poesi 144, 288

Prospektus 304

Præsten og Kamelen 319

Præsidenter over den skandinaviske

Mission 376

Redaktionsbemærkninger :

Et nyt Korstog 8

Indbydelse til Alle 24

De tre Nephiter 24

Om Missionens Historie 40

Begavelser 40

Agenter for Morgenstjernen 41

Arbejdsløsheden 56

Vor Rejse nordpaa 72

Venner og Fjender 88

Bogtrykker F. E. Bording 104

Kirkens Aarskonf erence 120

Misundelse 136

Logan Tempels Indvielse 1G8

SIDE

Herrens Templer 184

Værkets Afslutning 200

Uhøflighed i Hjemmet 216

Myrderiet i Tennessee 264

Besøg til Emery County 296

Halvaarskonferencen 312

Slutningsbemærkninger 373

Skarpsindig Iagttagelse 319

Solsystemet 12, 45

Staternes Oprindelse 80

Statistisk 64

Statistisk Oversigt osv: Danmark 350

do. Sverige 367

do. . Norge 368

Tempelblokken i Salt Lake City (med

Billede) 93

Templet i Logan 174

Universitetet i Salt Lake City (med
Billede) 201

Ældste C. C. A. Christensens Beretning

186, 203

do. Carl Fjelds Beretning 90

do. Lars Poulsens Død 95

•^ «•» *-

ALFABETISK MISSIONÆRLISTE.

Amundsen, Andrew (249)

Andersen, A. L. (278)

Anderson, Niels O. (228), er fodt d.
20de Septbr. 1846 i Slemminge,
Skaane, Sverige, emigrerede med
sine Forældre til Utah i 1856 og
blev dobt i Ephraim af Joseph
Clemmens i 1857.

Berntzon, Ras. (236) .
BOrresen, Niels H. (271)
Budge, Wm. (Efter 234) .

SIDE

245

351

245

245
245
245

Christensen, Chr. (272) . . . 245

Christensen, John (227), er fodt d.
4de Juli 1846 i Aalborg, Danmark,
blev dobt af A. Andersen d. 29de
Decbr. i85i og emigrerede til
Utah i 1862 245

Christensen, J. M. (256), blev fadt
d. 8de Jan. 1846 i Hornstrup
Sogn, Vejle Amt, Danmark, dobt
d. 31te Maj 1863 og emigrerede
til Utah i 1867 245

Christensen, Lars Peter (260), er

SIDE

fodt d. 17de Jan. 1837 i Gunnerup,
VrejlevSogn, Hjørring Amt, Dan-
mark, blev dobt af Jens Chr.
Ostenkjær d. 8de Septbr. 1858,
virkede i omtrent et Aar som Mis-
sionær i Vendsyssels Konference
og emigrerede til Utah i 1861. . 245

Christensen, Simon (230), er fodt d.
13de Aug. 1846 i Nfirre-Bindslev,
Hjørring Amt, Danmark, blev
dobt af Hans Jensen Hals d. 28de
Juni 1867, virkede i omtrent 4 Aar
som Missionær i Aalborg Konfe-
rence, og emigrerede til Utah i
1 87 1. For Nærværende fungerer
han som Raadgiver til Biskop
Horne i Richfield, Sevier County,
Utah 245

Christensen, Thomas C. (280), er
fodt d. 17de Juni 1825 i Torslev
Sogn, Hjørring Amt, Danmark,
blev dobt af N. C. Tollestrup d.
6te Marts 1857 ved Strandby, vir-
kede som Forstander for Elling
Gren, Vendsyssels Konference, i

VI

Alfabetisk Missionærliste.

SIDE

et Aar og emigrerede til Utah i

1859 351

Christiansen, Hans Jacob (224), er

ffldt d. 9de Jan. 1848 i Roeskilde,
Danmark, blev dobt af M. Wil-
lumsen i KjObenhavn d. 26de
Decbr. 187 1 og emigrerede til

Utah i 1872 245

Christoffersen, Rasmus (259) . 245

Uahle, John (234), er fedt d. 16de
Novbr. 1837 i Kvindherreds Præ-
stegjæld, Bergens Stift, Norge,
blev dCbt af O. Orstad i Trond-
hjem d. 12te Oktbr. 1858, virkede
som Missionær i Norge omtrent
to Aar, i hvilket Tidsrum han var
tre Gange fængslet for Evange-
liets Skyld, og emigrerede til
Utah i 1862. .... 245

Eliason, Andrew (274), er fodt d.
14de Marts 1838 i Alingsås, Els-
borgs Læn, Sverige, blev dobt af
Christoffer Holberg i GOteborgd.
13de April 1863 og emigrerede til
Utah i 1865 351

Erikson, Sven (241) . . . 245

Fjeldsted, Christian Daniel (Efter
265), er fedt d. 20de Febr. 1829 i
KjObenhavn, Danmark, blev dobt
af Samuel S. Hansen d. 20de
Febr. 1852, virkede som Missio-
nær i omt. 4 Aar, en Del af Tiden
som Præsident forAalborg Konfe-
rence, og emigrerede til Utah i
1858. I April-Konferencen 1884
blev han valgt til en af de syv
Præsidenter over alle de Halv-
fjerds 245

Frost, Jens Christian (276) . 351

Hammer, Pauli Edmund Balthazer
(240), er fedt d. 28de Juli 1839 i
Faaborg paa Fyen, Danmark, blev
dobt d. 20de Novbr. 1860 og emi-
grerede til Utah i 1861. Han er
nyligkommen tilbage fra en anden
Mission til Europa. . . . 245

Hansen, Andreas (281), blev fodt d.
iste Aug. 1844 i Topheden, Skjæ-
ve Sogn, HjOrring Amt, Dan-
mark, blev dObt af O. C.Ovesen

SIDE

d. 28de Marts 1864, virkede som
Missionær i Vendsyssels Konfe-
rence omt. 3 Aar og emigrerede
til Utah i 1867. Han virker for
Nærværende som Raadgiver til
Biskop Johnson i Redmund, Se-
vier Co., Utah 351

Hansen, Christian (287). . . 351
Hansen, Hans A. (286) . . . 351
Hansen, H. C. (282) . . . 351
Hansen, H. O. (Se efter 286) . 351
Hansen, Jens (257), er fOdt d. 15de
Marts 1837 i GjerslOv, Holbæks
Amt, Sjælland, Danmark, blev
dobt af J. P. Thyggesen d. 5te
April 1857, virkede som Missio-
nær paa Sjælland i omt. 4 Aar og
emigrerede til Utah i 1862. Han
virker nu som Raadgiver til Bi-
skoppen i Mill Creek, Salt Lake

Co., Utah 245

Hansen, John (251) . . . 245
Hansen, James J. (250), er fadt d.
8de Novbr. 1844 i KajerOd, Birke-
rod Sogn, Frederiksborg Amt,
Sjælland, Danmark, emigrerede
fra Danmark i 1855, blev dobt i
St. Louis, Missouri, i Marts 1856,
og ankom til Utah s. A. . . 245
Hansen, James H. (246), er fodt d.
14de Maj 1848 i Nærheden af Vor-
dingborg paa Sjælland, Danmark,
emigrerede med sine Forældre til
Utah i 1853 — 1854, og blev dobt i

Ephraim i 1856 245

Hansen, Peter O. (Efter 240) . 245
Hejlesen, Niels (269), er fodt d. 19de
Febr. 1849 i Nærheden af Hjor-
ring, Vendsyssel, Danmark, emi-
grerede med sine Forældre til
Ulah i 1864 og blev dobt af H.
Jensen Hals d. 27de Oktbr. 1870

i Manti 245

Henrikson, Nils (237), er fodt d.
15de Septbr. 1824 i Nærheden af
Landscrona,Skaane, Sverige, blev
dobt af O. A. Andelin d. 27de
Febr. 1864 og emigrerede til Utah

i 1866 245

Hogensen,Chr. (233), er fodt d.gde
Febr. 1830 i Lier Sogn, Buskeruds
Amt, Norge, blev dobt af O. C.
Larsen d. 24de April 1858 og emi-
grerede til Utah i 1859. . . 245

Alfabetisk Missionækliste.

VII

245

245
35i

SIDE

Israelsen, Tellef (265), er født d.
18de Febr. 1826 i Trondenæs,
Tromsø Amt, Norge, blev døbt af
Niels Johan Hartvigsen d. 3die
Jan. 1 861, og emigrerede til Utah
i 1864 245

Jacobsen, Jens (255), blev født d.
15de Aug. 1838 i Burlof Sogn,
Malmahus Læn, Sverige, og dobt
d. 2den Juni 1861, virkede som
Missionær paa Fyen, Falster og
Møen i omtrent to Aar og emigre-
rede til Utah i 1866.

Jakobson, Martin (238), er født d.
11te April 1834, blev dobt af N.
C. Flygare d. 27de Juni 1861 og
emigrerede til Utah i 1862.

Jensen, Henrik C. (289)

Jensen, James S. (253), er født d.
2den Oktbr. 185 1 i Sporring, Aar-
hus Amt, Jylland, Danmark, blev
dobt af N. Jørgensen i 1862 og
emigrerede til Utah i 1863. . 245

Jensqn, Jens (245), er født d. 12te
Febr. 1829! Felestad, Malmahus
Læn, Sverige, blev døbt af Poul
Dehlin d. 8de Jan. 1859, virkede
som Missionær nogle Maaneder
og emigrerede til Utah i 1860. . 245

Jensen, Jens Iver (231), er fodt d.
8de Aug. 1846 i Jerslev, Hjørring
Amt, Danmark, blev dobt af N.
Mortensen (Petersen) d. 5te Juni
1861, virkede som Missionær i
Vendsyssels Konference i omt.
to Aar og emigrerede til Utah i
1867. Nu fungerer han som 2den
Raadgiver til Biskoppen i Elsi-
nore, Sevier County, Utah. . 245

Jensen, Jens P. (262) . . . 245

Johnson, A. G. (229), blev fodt d.
17de Novbr. 1831 i Kirkafalla,
Skaraborgs Læn, Sverige, døbt
af John Bjørk cl. 2den Oktbr. 1856
og emigrerede til Utah i 1861.
Han er for Nærværende Medlem
af Hojraadet i Tooele StavofZion. 245

Jørgensen, Hans (254), er født d.
25de Septbr. 1845 i Lille Kappen-
dri'.p. Odense Amt, paa Fyen,
Danmark, blev dobt af Ældste
Peter Nielsen d. 21de Jan. 1863,
virkede som Missionær i fire Aar,

de tre første Aar i Vendsyssels og
det sidste Aar i Aalborg Konfe-
rence, og emigrerede til Utah i
1868. . .
Jørgensen, Jørgen (258), er født d.
18de Novbr. 1820 i Kjobenhavn,
Danmark, blev dobt af Hans Han-
sen i Ishøj d. 21de Jan. 1856, vir-
kede som Forstander for Ishøj og
Helsingørs Menigheder i flereAar
og emigrerede til Utah i 1862.
Han virker for Nærværende som
iste Raadgiver til Biskop P.Jen-
sen i Ovid, Bear Lake County,
Idaho

Larsson, Anders(27o), er født d. 22de
Maj 1830 i Malmø, Sverige, blev
døbt af Hans Lundblad d. 20de
Maj 1854 og emigrerede samme
Aar til de Forenede Stater. Han
rejste til Utah i 1860 og bosatte
sig i Ephraim, Sanpete County.
I 1861 blev han kaldet til at gaa
som Missionær og Nybygger til
det sydlige Utah, og bosatte sig i
Washington, Washington Coun-
ty, hvor han fremdeles bor.

Laisen, Bent (283), er fodt d. 24de
Septbr. 1825 i Osterrisøer, Norge,
blev dobtaf Ole Jørgensen d. 10de
Septbr. 1864, emigrerede til Ame-
rika i 1865 og kom til Utah i 1868.

Larsen, James P. (247), er født d.
11te Marts 1842 i Vendsyssel,
Danmark, blev døbt af F. Jensen
d. 18de Novbr. 1855 °S emigre-
rede til Utah i 1859.

Larsen, Lars K. (221), er født d. 5te
Novbr. 1847 i Hadeland, Kristi-
ans Amt, Norge, blev døbt af Ole
Petersen Belte d.6te Septbr. 1866
og emigrerede til Utah i 1868.

Larson, Lars N. (244), er født d. 8de
Juni 1826 i Skaane, Sverige, blev
døbt af N. Nilson d. 2den April
1853 ogemigrerede til Utah i 1857.

Larsen, O. C. (263)

Lindahl, Nils Rasmussen (243), er
fodt d. 1 8de Maj 1837 i Stora S ve-
dale, Malmahus Læn, Sverige,
blev dobt af Johan Halmsted d.
16 Septbr. 1857, virkede som Mis-
sionær i Skaane Konference i 4

SIDE

245

245

245

351

245

245

245

245

VIII

Alfabetisk Missionærliste.

side
Aar og 3 Maaneder, og emigre-
rede til Utah i 1862. . . .245
Linvall, Joseph R. (261) . . 245
Lundberg, Carl Hendrik (225), er
fodt d. 10de Oktbr. 1836 i Dals-
land, Sverige, blev døbt af Jens
Petersen d. 15de Novbr. 1861 i
Frederikshald, Norge, virkede i
flere Aar som Forstander for Fre-
derikshalds Gren og emigrerede

til Utah i 1866 245

Lofgren, P. A. (232) . . . 245

Madsen, Hans (226), er født d. 30te
Januar 1840 i Rostrup, Aalborg
Amt, Danmark, blev døbt af Æld-
ste Klingbeck d. 17de Jan. 1856
og emigrerede til Utah i 1857.
For Nærværende fungerer han
som Præsident for de unge Mænds
Forening i Marrotts Ward, We-
ber County, Utah. . . . 245

Magleby, Hans Olsen (273), er født
d. 14de April 1835 i Dragor paa
Amager, Danmark, blev døbt af
Nils Thuesen i Kjobenhavn d.
24de Oktbr. 1855, virkede som
Missionær i 3 Maaneder paa Ama-
ger og derefter 1 omtrent 2h Aar
som omrejsende Ældste i Norge,
hvor han flere Gange var arreste-
ret og fængslet for Evangeliets
Skyld. Han emigrerede til Utah
i 1859 og rejste over Sletterne
med Haandkarrer. . . .351

Martineau, L. R. (Efter 234) . 245

Mortensen, Lars (288) . . .351

Nielsen, A. C. (277) ... 351
Nielsen, Hans Enock (248), er fedt
d. 3die Jan. 1833 i Høsterkjob,
Sjælland, Danmark, blev dobt af
Jeppe Jessen om Foraaret 1853 og
emigrerede til Utah i 1853— 1854. 245
Nielsen, Lars (239), er fodt d. 3die
Maj 18491 Jylland, Danmark, blev
dObt i Maj 1857 og emigrerede til
Utah i 1859 245

SIDE

Olsen, Jens Christian (252), er født
d. 25de Jan. 1841 i Eskildsdrup
paa Falster, Danmark, blev dobt
af Mads Jørgensen d. 3die Maj
1857, virkede som Missionær paa
Lolland i omtrent 4 Aar og præ-
siderede derefter et Aar over Fre-
dericia Konference; emigrerede

til Utah i 1864 241;

Olsen, J. P. (242) ... 245
Olson, John N. (285) . . .351
Olsen, Ras. (264) . . . 245

Peterson, Frederik (284) . . 351
Peterson, Salomon (267), er født d.
7de Novbr. 1845 i Orryd Sogn,
JØnkØpings Læn, Sverige, blev
døbt af C. Andersen d. 29de
Decbr. 1866 og emigrerede til

Utah i 1868 245

Petersen, Søren Chr. (268) . 245

Rasmussen, Morten (279)

351

Samuelsen, Chas.(235), er født d. 8de
Jan. 1830 i Lomarod Sogn, JØn-
kØpings Læn, Sverige, blev dobt
af Chr. L. Hansen d. 18de Maj
1857, virkede som Missionær i
Danmark og Sverige i omtrent 2\
Aar og emigrerede til Utah i 1 862. 245
Snow, Moroni (Efter 234) . . 245
Sundwall, Peter (266) . . 245

Tellefsen, Ole Chr. (223), er født d.
25de Decbr. 1836 i Kristiansand,
Norge, blev dobt af H. Thoresen
d. 30te Septbr. 1860 i Kristiania
og emigrerede til Utah i 1864. . 245

Warnick, Carl Peter (222), er født d.
5te April 1850 i Nærheden af
Skofde, Vestergotland, Sverige,
blev døbt af A. F. Warnick i
April 1866 og emigrerede til Utah
i 1866 245

Yorgason, James (274)

245

MORGENSTJERNEN.

Et Histori sk- Biografisk Tidsskrift.

tlUagtet han er dod, taler han dog.'1'' — Paruet P. Pratt.

Nr. 1.

DEN 1ste JANUAR 1884.

3dik Aarg.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra 2den Aargang, Side 133.)

( 1855— Fortsat, )

Den 29de Novbr. afrejste -137 skan-
dinaviske Hellige fra Kjobenhavn
med Dampskibet „Loven", under
Ledelse af Ældste Knud Peterson,
der nu efter en lang og trofast Mis-
sionsvirksomhed i Norge vendte til-
bage til sit Hjem i Zion. Efter en
heldig Rejse ankom Selskabet til Kiel,
hvor fra det tog med Jærnbanen til
Gluckstadt, der fra med Dampskib
til Grimsby i England og videre med
Jærnbanen til Liverpool. Her bleve
Skandinaverne forenede med omtrent
75 britiske og italienske Hellige og
gik ombord paa Sejlskibet „John J.
Boyd". Angaaende Rejsen over At-
lanterhavet giver Ældste C. R. Sa-
vage f digende Beretning:

,,Vi afsejlede fra Liverpool Ons-
dag d. 12te December (1855), Kl. 7
Form., og havde en behagelig Sej-
lads ned ad den irske Kanal. Den
folgende Fredag Morgen saa' vi Kap
Clear, og i tre Dage derefter var Vej-
ret smukt og Vinden fojelig, hvilket
gav os Lejlighed til at gjore Forbere-
delser for Ordenens og Renlighedens
Vedligeholdelse under Sorejsen. Uag-

tet vort Selskab bestod af Danske,
Svenske, Norske, Islændere, Italie-
nere, Engelske, Irske og Skotske har
de antagne Regler vist sig virksomme
nok til at vedligeholde en god ind-
byrdes Forstaaelse Iblandt os. Di!
Hellige bleve ved Trompet-Signal
kaldede til Bon hver Morgen og Af-
ten. Ligeledes afholdtes der For-
samlinger ombord, i hvilke der tal-
tes paa Dansk, Engelsk og Italiensk.
I det hele taget node vi Livet for-
træffeligt, uagtet de mange Storme
og Orkaner, som vi bleve under-
kastede næsten under hele Overrej-
sen. Omtrent midtvejs paa Atlan-
terhavet traf vi Klipperskibet „Louis
Napoleon", som var paa Rejse fra
Baltimore til Liverpool med Mel. Da
vi nærmede os Skibet (d. 12te Jan.)
var det i en synkefærdig Tilstand,
eftersom det havde mistet alle Ma-
ster og Sparrer samt faaet en Del af
Skanseklædningen slaaet ind. Kap-
tejnen og Mandskabet onskede at for-
lade Vraget, hvorfor de (3G Mand
ialt) toges ombord paa vort Skib.
Denne Forstærkning var til stor For-
del for os, eftersom det strænge Vejr,

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

del for os, eftersom det strænge Vejr,
Sygdom og Overanstrængelse havde
gjort et betydeligt Skaar i vore So-
mænds Rækker.

Vi havde megen Sygdom ombord,
thi Meslingerne udbrode iblandt os
og krævede mange Ofre iblandt de
Skandinaviske ; dog hovedsagelig
Born. Vi mistede tre Born i den
engelske og italienske Af deling. Vej-
ret blev værre efter at vi vare komne
over New Foundlands Banker, saa at
vi tre Gange dreves tilbage til Gulf-
strommen, og mange af Stimændene
fik Frost i Lemmerne. Vor Kaptejn
blev overtroisk paa Grund af Rej-
sens Langvarighed og befalede, at
ingen Sang maatte finde Sted om-
bord. Styrmanden sagde, at alle
Skibe, som havde Præster med, vare
altid sikre paa at f aa en ubehagelig
Rejse. Herren htirte imidlertid vore
Bonner, og i hans egen belejlige Tid
naaede vi vort Rejses Maal, thi om
Aftenen d. 15de Februar laa vi sikre
til Ankers i Nærheden af NeAV York,
efter 6G Dages Sejlads fra Liverpool.
Vort Vandforraad var næsten forbi,
da vi ved vor Ankomst kun havde
Vand nok ombord til en Dag. Pro-
vianten, hvora der var tilstrækkelig,
var temmelig god. Da vi toge Lodsen
ombord fortalte han os, at mange
Ulykker havde fundet Sted, og at en
Mængde Skibe vare forliste i Januar
og Februar Maaneder. Vi havde gjort
Rejsen uden at forlise en eneste
Sparre. Vi kunne derfor med Sand-
hed sige, at vi have været velsignede,
og at vor lange Stirejse har tjent til
vort Gavn paa forskjellige Maader."
Den lGde Februar (1856) gik Emi-
granterne iland i New York, og efter
nogle faa Dages Ophold paa Castle
Garden fortsatte de (d. 21de eller
22de Febr. ) Rejsen med Jærnbanen
ver Dunkirk og Cleveland til Chi-

cago. I sidstnævnte By fordelte Sel-
skabet sig, iftilge Forudbestemmelse,
saaledes, at en Afdeling, bestaaende
af omtrent 150 Sjæle, rejste til Bur-
lington i Iowa, en anden til Alton i Illi-
nois, og en tredie til St. Louis. De
fleste af dem, som rejste til Burling-
ton og Alton maatte formedelst Man-
gel paa Midler forblive der til det f 61-
gende Aar, og Nogle endnu længere.

Ældste Chr. Christiansen, som var
udsendt som Missionær fra Utah for
at præsidere over de skandinaviske
Hellige i Grænsestaterne, giver ftil-
gende Beretning om den Afdeling,
som forblev i Burlington :

„Den 29de Februar ankom om-
trent 150 skandinaviske Emigranter
til Burlington, Iowa, for at stilles
under min Varetægt, da de ikke havde
Midler til at kunne fortsætte Rejsen
til Utah dette Aar. Jeg hjalp dem
med at faa deres Ttij over Missis-
sippi-Floden paa Isen og bragte dem
til et Hus, der tilhorte en Apostat
ved Navn Thomas Arthur, af hvem jeg
havde lejet et Værelse til Emigran-
ternes Afbenyttelse — det eneste jeg
kunde faa i hele Byen. Samme Dag
opvartede Burlingtons Avisredaktti-
rer Publikum med den Nyhed, at
B}ren var bleven indtaget af „Mor-
monerne" ! Uden Venner og Penge
stod jeg nu midt iblandt mine fattige
Stiskende, og gode Raad vare visse-
lig dyre. Det hakkedes mig dog at
skaffe en Del af Brodrene Arbejde
som Brændehuggere paa Landet, hvor
jeg ligeledes lejede tomme Huse til
Beboelse for de Hellige, der under-
tiden fik Majsmel, Flæsk og andre
Fodevarer i Betaling for deres Ar-
bejde forud. De unge Karle oe Pierer
skaffede jeg Konditioner, og alene i
Burlington fik 50 af dem Plads. Jeg
lejede ogsaa Vogne og kjorte Nogle
til Montrose og Keokuk for at stige

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

om Arbejde, og i mindre end en Uge
fra Emigranternes Ankomst til Bur-
lington havde alle de Arbejdsdygtige
faaet Beskjæftigelse. Men der fand-
tes en Del Syge, for hvis Forplejning
der skulde sorges, og dertil mang-
lede jeg Midler. En af Emigran-
terne havde nok 20 Dollars i Guld,
men da han var Vantro nægtede han
at laane mig eller nogen Anden Pen-
gene til Brug for de Syge ; han docle
imidlertid faa Dage derefter, hvor-
paa hans Enke laante mig Pengene,
og saaledes fik vi forelobig Hjælp til
de Lidende. Jeg skred strax til at
organisere de Hellige til Grene, over
hvilke jeg beskikkede Forstandere.
Alt lykkedes fortræffeligt, og i Lobet
af en kort Tid fortjente Emigranterne
tilstrækkelige Midler til at kunne
fortsætte Rejsen til Zion. Jeg kjen-
der Ingen, som blev tilbage, und-
tagen en Familie, somapostaserede."
Den Del af Selskabet, som rejste
til St. Louis, ankom til nævnte Stad
d. 10de Marts og fortsatte efter en
Tids Forlob Rejsen op ad Missouri-
Floden til Florence, hvor fra over
250 skandinaviske Hellige, under
Knud Peter sons Ledelse, tiltraadte
Rejsen over Sletterne med Oxer og
Vogne i Juni Maaned, i Forening med
nogle engelske Emigranter, og ankom
til Store Saltsodal lykkelig og vel
d. 20de September.

Syvende Gener alkonference.

Den 27de, 28de, 29de og 30tc De-
cember afholdtes atter en General-
konference i Kjobenhavn. Den over-
væredes af Præsident J. Van Cott 02:
hans Eftertræder Hector C. Haiffht,
Konferencepræsidenterne C. C. A.
Christensen (Norge), Aake Jonson
(Stockholm), N. Nilson (Skaane),
Lauritz Larsen (Vendsyssel) og Jo-
hannes Larsen (Aalborg) samt mange

andre Ældster og en stor Forsam-
ling af Hellige.

Rapporterne, som bleve aflagte ved
denne Lejlighed, udviste, at Værket
gjorde god Fremgang i de forskjel-
ligc Dele af Missionen, og at Mange
vare tillagte Menigheden ved Daab
i det forlobne Aar. Der havde ogsaa
været en Del Forfolgelse. Øvrig-
heden havde arresteret nogle af Bro-
drene paa Sjælland under det Paa-
skud, at de ikke havde Pas. Saa-
ledes havde Ældste Gudmundsen sat
fængslet i en længere Tid, og det var
ham ikke tilladt at tale med Nogen
uden Fangevogteren ; tilsidstblev han
domt til at skulle tjene som Soldat i
fire Aar, hvilken lange Tjeneste han
nylig havde begyndt i Kjobenhavn.
En Broder Jens Madsen var af
Politiet bleven sendt til Jylland,
hans Hjemstavn, og Broder Lin-
delof til Sverige. Ældste Christian
A. Madsen var formedelst Pobel-
oplob bleven nodsaget til at forlade
Præsto og drage til Store Heddinge,
i hvilken Egn han havde begyndt at
vinde Indgang. Ligeledes havde
man vundet Indgang paa Sejero,
hvor Ældste Land og flere Brodre
havde været. Paa Lolland, især paa
den vestlige Del, herskede en god
Aand. Dog havde to Brodre sat
arresterede en Tid, hvilket imidler-
tid fik et godt Udfald, idet de havde
faaet Lejlighed til at vidne om Evan-
geliets Sandheder for deres Bevog-
ter e, hvoraf en tilligemed sin Kone
kort efter blev dobt. Ældste J. Jen-
sen var for en kort Tid siden bleven
livsfarlig mishandlet paa Lolland,
men Voldsmændene vare blevne
dragne til lovligt AnsA^ar. To an-
dre Overfaldssager vare ogsaa under
Politiets Behandling, thi Stiftamt-
manden havde givet Brodrenes bil-
lige og retfærdige Klager Gehor og

"Wil: iam Andersen.

paalagt Ovrighederne at drage Volds-
mændene til Ansvar. Paa Born-
holm, hvor Ældste C. G. Larsen præ-
siderede, gjorde Værket god Frem-
gang. Ogsaa paa Fyen syntes Evan-
geliet at sprede sig ; der var organi-
seret en ny Gren, saa at der nu fand-
tes tre Grene dersteds, Langeland
iberegnet. En Forsamlingssal var
lejet i Odense, hvor en Broder Mol-
ler var bleven beskikket til at ar-
bejde. I Jylland havde Missionæ-
rerne vundet Indgang i de fleste
Kjobstæder langs Ostkysten, og
Evangeliet begyndte ogsaa at ud-
brede sig ad Slesvig til. Næsten
overalt i Missionen trængte man til
flere trofaste Arbejdere. Ved Af-
stemningen for de præsiderende Bro-
dres Anerkjendelse bleve folgende
Brodre opholdte med enstemmigt
Votum: Hector C. Haight som Præ-

sident over Missionen efter John Van
Cotts Hjemrejse, J. A. Ahmanson
som omrejsende Ældste i hele Mis-
sionen, C. Widerborg som Oversæt-
ter paa Kontoret, O. N. Liljenqvist
som Præsident for Kjobenhavns, Jo-
hannes Larsen for Aalborg, Lauritz
Larsen for Vendsyssels, J. Jorgen-
sen for Fredericia. J. Svenson for
Lollands, C. G. Larsen for Born-
holms. C. C A. Christensen for Bre-
vigs, Aake Jonson for Stockholms og
Nils Nilson for Skaane Konference.
Desforuden bleve mange Forandrin-
ger gjorte med det arbejdende Præ-
stedomme. Fredericia Konference,
der var for stor, deltes i to Dele,
idet Fyen og Langeland blev organi-
seret til en særskilt Konference under
Navn af Fyens Konference, og Æld-
ste Peder Nielsen beskikkedes til
sammes Præsident. (Fortsættes.)

WILLIAM ANDERSEN.

Jeg er fodt d. 23de Decbr. 182G i
Kjobenhavn, Danmark. Mine For-
ældre tilhorte den lutherske Kirke,
og min Fader, hvis Navn var Hans
Andersen, dode da jeg var sex Aar
gammel, hvisaarsag Moder maatte
sorge for min og tre Soskendes Op-
dragelse. Hun fortjente Opholdet til
os ved Spinding og andet Arbejde.
Da jeg var omtrent 15 Aar gammel
blev jeg ved Daab indlemmet i Bap-
tistmenigheden i Kjobenhavn, for
hvilken P. C. Monster var Forstan-
der. Baptisterne vare meget forsig-
tige med Hensyn til hvem de optoge
i deres Menighed, og jeg maatte tre
Gange sidde paa en Stol for en stor
Forsamling forend man vilde antage
mig som Medlem. Jeg var ung og
ikke mesjet bekjendt med Bibelens

Indhold, men jeg var oprigtig og
onskede at blive frelst, hvilket var
Aarsag til at jeg henvendte mig til
Hr. Monster om Raad desangaaende.
Paa den Tid var der ikke Religions-
frihed i Danmark, og hvis Nogen
dobte i den aabne So var man tem-
melig sikker paa at komme i Politiets
Hænder. Derfor havde Baptisterne
anskaffet sig et stort Dobekar af
Blik, hvori jeg tilligemed Flere blev
dobt, efter at jeg i Forvejen havde
været med til at fylde det med Vand,
som vi bar op paa 2den Sal. Forend
vi bleve dobte afklædte vi os, og
ifortes derpaa en lang hvid Kjole,
hvorpaa vi nedknælede og bleve der-
efter dobte af J. P. Lorenzen, der se-
nere annammede Kvangeliets Fylde
og rejste til Utah. men vendte strax

William Andersen.

efter tilbage til Danmark, hvor han
fremdeles bor. Vi fik ikke Haands-
paalæggelse, thi den Gang brugte
Baptisterne ikke denne Ordinance.
Efter at vi vare blevne dobte ind-
fandt Politiet sig og vilde have vore
Navne. Mig kunde de imidlertid
ikke finde, men strax efter gik jeg
frivilligt op paa Politikammeret og
spurgte Betjentene, om de havde
sogt efter en 15 Aar gammel Dreng
ved Navn William Andersen. De
svarede ja, hvor-
paa jeg sagde :
„Det er mig."
Formodentlig paa
Grund af min Al-
der lod de mig
gaa, men nogle
af de andre Bap-
tister bleve ka-
stede i Fængsel
og fratagne nogle
af deres Ejende-
le. Vi bleve for-
budte at afholde
Forsamling i Sta-
den, hvorfor vi
gik udenfor Byen
og samlede os
til Andagt paa Fælleden, men og-
saa der kom Politiet efter os og for-
bod os at prædike. Jeg tilligemed
tre Andre blev siden valgt til at gaa
omkring i Kjobenhavn og uddele
Traktater samt lade Folket vide,
hvor vi afholdt vore Forsamlinger.
Herved bleve vi ofte udsatte for raa
Behandling, men vi folte os glade og
lykkelige over at lide Forfolgelse for
hvad vi troede var ret. Da imidler-
tid Forfølgelsen omsider lagde sig til-
dels opstod der Uenighed iblandt os
•med Hensyn til visse Lærdomspunk-
ter, og vi adskilte os i tre Partier,
idet vi med Flid ransagede og læste

mig til det mindre Parti, der senere
blev bekjendt under Navn af ,,De
Fuldkomne". Dette Parti troede
iblandt Andet, at det var Synd at
fore Krig og gribe til Vaaben mod
Fjender, støttende sig til folgende
Skriftsted : . .De, som gribe til Sværd,
skulle omkomme ved Sværd. "(Matth.
2G. 52.) Og atter: „Elsker Eders
Fjender, gjorer dem godt, som Eder
hade" osv. (Matth. 5,44.) Vi troede
ogsaa, at det var Synd at sværge, da

der staar skre-
vet: „I skulle al-
deles Intet svær-
ge" (Matth. 5,
34.) Derimod
troede vi, at det
var ret at 'ægge
Hænder paa de
Syge, at vaske
hverandres Fod-
der og nyde Kj ær-
ligheds Maaltider
tilsammen for-
end vi deltoge i
Nadveren . Dog
erkj endte vi, at
vi manglede No-

WILLIAM

t • —

ANDESSEN

eet

i Bibelen hver for sig.

Jeg sluttede

hvorfor vi
fastede og bade til Herren om at
aabenbare os sin Villie, thi vi 6n-
skede at forene os med hans sande
Kirke, hvis en saadan fandtes paa
Jorden. Havde vi den Gang hort
Tale om de Sidste-Dages Hellige i
Amerika, vilde vi vist have skrevet
til dem for at komme til Kundskab
om deres Læres Beskaffenhed.

Der udbrod imidlertid Krig imel-
lem Danmark og Tyskland, og jeg
blev i Lighed med mine Jævnal-
drende udskreven til Soldat, men jeg
tik Edward Schvaneveldt, som nu bor
i Weston, Oneida County, Idaho, til
at skrive en Ansogning til Ministe-
riet om at blive fritagen fra at gaa "i

William Andeuskn.

Krig, da det var imod min Tro og
Overbevisning baade at krige oggjore
Ed. Medens jeg ventede paa Svar
fra Ministeriet blev jeg indkaldt til
Tjeneste og kom paa Militærskolen.
Omsider indlob det Svar, at jeg
kunde blive fri for Eden, da man
vilde tage mit Ja i Stedet. Men
dette var netop hvad jeg ikke kunde
give dem. I min religiose Iver præ-
dikede jeg for Soldaterne og raabte
Omvendelse til dem, indtil de bleve
forhærdede og lagde voldsom Haand
paa mig, thi ingen af dem vilde mod-
tage mit Vidnesbyrd. En Aften, da
vi netop vare i Færd med at begive
os til Hvile, aflaasecle de saaledes
Doren, toge fat paa mig og begyndte
at rive og slide i mine Arme og Ben
paa en brutal Maade. Derpaa lagde
de mig paa et Bord og sloge mig
med Sabelskederne ; da de omsider
lod mig gaa, kunde jeg næsten ikke
staa paa mine Ben. Herover tabte
jeg dog slet ikke Modet, thi jeg satte
min Lid til Herren, og eftersom jeg
nu havde vidnet for de menige Sol-
dater troede jeg ogsaa, det var min
Pligt at prædike for Officererne,
hvorfor jeg en Dag, da vi vare ude
paa Fælleden for at exercere, tog
nogle Traktater med mig og uddelte
dem iblandt Soldaterne og samtidig
gav jeg en til en Officer. Denne
blev imidlertid rasende, trak sin Sa-
bel og svang den over mit Hoved
som om han vilde hugge mig ned,
medens jeg hele Tiden stod og saa'
ham stivt ind i Ojnene. Tilsidst blev
han træt af at holde Sabelen og sagde
til mig: ,,Gaa din Vej," hvilket jeg
selvfolgelig gjorde. Jeg folte mig
meget bedrovet over mine Medmen-
neskers Ugudelighed, og en kort Tid
derefter gjorde jegForsog paa atfaa
Kong Frederik den Syvende i Tale,
men det lykkedes mig ikke at faa

Audiens. Ved en vis Lejlighed, da
viexerceredepaa Norrefælled, stodte
jeg min ene Haand paa et Gevær.
Haanclen opsvulmede betydeligt, og
jeg kom paa Hospitalet. Da jeg
atter blev vel nægtede jeg at tage
mit Gevær igjen — ikke paa Grund
af Stodet, jeg tidligere havde faaet,
men jeg benyttede Lejligheden paa
Grund af min religiose Overbevis-
ning. Jeg betydede min Lojtnant,
at jeg hverken kunde eller vilde gaa
i Krig eller udgyde Blod. Dette
havde til Folge, at jeg blev bragt i
Hovedvagten paa Kongens N}^torv,
hvor jeg sad indespærret i omtrent
fem Uger. Uagtet jeg kun fik 16
Skilling om Dagen til at leve af, spa-
rede jeg dog to Skilling daglig til at
kjobe mig en Bibel for. Det var
Ingen tilladt at besoge mig, men jeg
kunde se ud af Vinduet gjennem
Jærngitteret, at min gamle Moder
gik paa Gaden og græd samt vred
sine Ilænder i halv Fortvivlelse for
min Skyld. Dette gjorde mig meget
ondt ; jeg var saa hojt oppe i Huset,
at jeg ikke kunde tale til hende, ej-
heller havde jeg nogen Pen eller Pa-
pir hos mig. Det lykkedes hende
dog at sende mig en Skjorte, ved
hvis Haandled hun havde indsyet en
Stump Blyant og lidt Papir, som jeg
siden benyttede til stor Tilfredshed
for os begge. Naar Moder derefter
kom paa Gaden udenfor skrev jeg
paa en lille Lap Papir, bandt en
Traad derom og kastede det ud til
hende paa Gaden. Saaledes under-
rettede jeg hende om mit Befindende.
Jeg benyttede forovrigt min Tid til
at læse i Bibelen, hvilket blev mig
til stor Nytte, da jeg senere blev
sendt paa Mission.

Efter at jeg havde sat indespærret
i hen ved fem Uger blev jeg domt til
fem Dages mork Arrest, og morkt

William Andersen.

var det visseligt ; thi jeg kunde ikke
se en Haand for Ojet. Medens jeg
sad der fik Moder Tilladelse til at
komme og besoge mig. Hun sagde
med Taarcr i Ojnene, at hun hellere
vilde se mig gaa i Krig end sidde i
dette morke Hul. Men dette var
ikke min Mening. Jeg vilde hellere
lide Doden end udgyde Blod. Min
Moder var en god Kvinde, men havde
ingen Kundskab om Eeligion.

Efter min morke Arrest blev jeg
tilligemed en anden Baptist ved Navn
Peter Nielsen, der ogsaa var indkaldt
til Tjenesten, fort til Tojhuset, hvor
vi tilbragte 1-1 Dage i Vagten uden
Sengklæder eller Noget, hvorpaa vi
kunde hvile vort Hoved. Min Bibel,
som jeg stedse bragte med mig, var
den eneste Hovedpude, vi havde.
Dernæst bleve vi domte til at skulle
ligge krum i 24 Timer, under hvilken
Tortur vore Hænder og Fodder bleve
bundne tilsammen. Siden domtes vi
til 5 Dages Vand og Brod, og der-
efter til 20 Dages Vand og Brod.
Peter Nielsen, der var ældre end
jeg, blev tilsidst permitteret og rejste
hjem, hvorefter jeg igjen var alene
Strax derpaa blev jeg domt til 12
Eottenslag, fordi jeg ikke vilde ar-
bejde paa Sabbaten. Jeg bar ogsaa
denne Lidelse med Taalmodighed,
og jeg blev siden fritagen fra Sab-
batsarbejde og tilladt at gjore Vagt-
tjeneste paa Kasernen i Stedet, dog
uden Gevær, som jeg fremdeles be-
stemt nægtede at bære. Efter al den
Mishandling, jeg nu var bleven under-
kastet, vare Officererne blevne over-
beviste om, at jeg ikke lod mig tvinge
til at gjore Noget imod min Tro og
Overbevisning, men at jeg foretrak
Doden fremfor at gaa i Krig. Jeg
havde ogsaa to Sostre, som gjorde
alt muligt for at formilde Officererne
imod mig, og man sogte saaledes hel-

ler ikke at tvinge mig mere, men til-
lod mig at arbejde paa Sadelmager-
værkstedet indtil min Tjenestetid
var forbi. Fra den Tid af kunde jeg
i Lighed med andre Værnepligtige
anvende mine Fritimer efter eget
Behag. Strax derefter giftede jeg
mig med Marie Larsen, som jeg
havde været bekjencft med i flere
Aar, men da vi ingen Tro havde til
de lutherske Præsters Myndighed
toge vi ud paa Landet til Ishoj, hvor
vi bleve ægteviede af' en Hans Han-
sen, der var Forstander 'or en Me-
nighed af de saakaldte Fuldkomne.
Hele Ceremonien bestod af en Bon
for mig og Forlovede, hvilket var al
den Ægtevielse vi fik indtil vi bleve
gifte 'or Tid og Evighed efter vor
Ankomst til Salt Lake City.

I Juni Maaned 1850 horte jeg, at
nogle fremmede Missionærer vare an-
komne rra Amerika, og jeg besluttede
strax at komme dem i Tale. Det
lykkedes mig ogsaa strax at finde
dem i Bredgade, hvor de havde lejet
et Værelse af Hr. Malling, og her
havde jeg en længere Samtale med
Apostel Erastus Snow. Han kunde
den Gang ikke tale meget Dansk,
men han rakte mig et dansk Testa-
mente, hvori han ved Hjælp af sit
engelske Testamente viste mig en
Mængde Skriltsteder, som han bad
mig at læse. Medens vi saaledes
vare beskjæftigede traadte en Sko-
mager ved Navn Nielsen og en Ba-
gersvend, som hedte Snecker, ind i
Værelset. De vare begge blevne
dobte et Par Dage i Forvejen og bad
nu Broder Snow, at han ikke skulde
have Noget med mig at bestille, da
jeg ikke var hans eller deres Selskab
værdig. Snow svarede dem ikke i
Begyndelsen, men saa' alvorsfuldt
paa dem ; siden bebrejdede han dem
(Fortsættes paa Side 9.)

Redaktionsbkmækknixoer.

Morgenstjernen

redigeres og udgives af

ANDREW JENSON,

Nr. 154 N. Second West Street,
Salt Loke City, Utah,

udkommer d. 1ste og 15de i huer Maaned og hoster
TO DoLLAKS OM AAKET I FoKSKUD.

Salt Lake City, d. 1ste Januar 1884

ET NYT KORSTOG.
Atter sjmes et Uvejr at trække op
overZion og dens Indbyggere. Paany
synes vor Saligheds Fjende og lians
aandelige Hærskarer at være travlt
beskjæftigede med at inspirere de-
res Medarbejdere i K jodet til at fore-
tage et nyt Korstog mod de Hellige i
disse Bjærge. Endnu en Gang sy-
nes et lejet Præsteskab og samvittig-
hedsløse Politikere at have gjort
,, Mormon " - Sporgsmaalet til deres
Hovedopgave og svoret, at der ..ikke
længere skal gives Tid", men at de
Hellige maa , , fornægte Gud eller do" .
Thi saaledes stiller Forholdet sig fra
vort Standpunkt betragtet. I de For-
enede Staters Kongres, som sammen-
traadte d. 3die Decbr. sidstleden, er
der allerede fremlagt adskillige Lov-
forslag imod Utah, der hovedsagelig
gaar ud paa at berove Territoriet sin
Legislatur og i Stedet derfor indsætte
etRaad,bestaaendeaf nogle afUnions-
præsidenten beskikkede Mænd, der
skal vende op og ned paa alle
Territoriets Anliggender, vedtage en
Mængde ny Love, og samtidig for-
kaste de gamle — kort sagt, indfore
et nyt Regjeringssystem, der, hvad
Undertrykkelse og Strænghed angaar,
maaske kunde stille selv den russiske
Enevoldsmagt i Skyggen. Det er i

det mindste beregnet paa at skulle
bringe vort Samfunds bedste og dyg-
tigste Mænd i Landflygtighed eller
Fængsel. Selv Præsident Arthur,
der ellers har været anset for en kold-
blodig og fornuftig Mand, har ladet
sig forlede af Mormonhadernes Klage-
skrig i den Grad, at han i sit aar-
lige Budskab til Kongressen netop
har foreslaaet Oprettelsen af et saa-
dant Raad. i den foregivne Hensigt
at undertrykke Flerkoneriet i Utah.
Ligeledes har en hemmelig Forening,
som organiseredes i Cleveland. Ohio.
d. 27de Oktober, og som allerede har
talrige Forgreninger i forskjellige
Dele af Staterne, holdt et Antal Mo-
der, i hvilke man har sogt at und-
fange nye Midler til Behandlingen af
,, Mormon' '-Sporgsmaalet. Mange af
Landets Præster, iblandt hvilke tæl-
les den navnkundige Prædikant Tal-
madge, have udtalt sig til Gunst for
en hurtig og kraftig Anvendelse af
Ild og Sværd, og dette, mærkelig nok,
synes at vinde almindelig Gjenklang
hos en storre Del af de Forenede
Staters Befolkning, medens kun en
Mindrepart er gunstig stemt for en
blidere Fremgangsmaade.

Det er bedrøveligt, at vort Aclop-
tivlands ledende og indflydelsesrige
Mænd. der i mange andre Henseende
synes at have temmelig klare Be-
greber om hvad der tjener til Repu-
blikkens Gavn, skulle henrives af saa-
danne vanvittige Ideer, og at de i
deres blinde Iver for at undertrykke
en Sag. som er dem modbydelig,
saaledes skulle onske at træde Lov
og Ret under Fodder. Tror man
endnu, efter saa mange forgjæves
Forsoe; i de forløbne Aartusinder. at
Nogens religiøse Overbevisning kan
tilintetgjores ved Vaabenmagt? Mon
ikke en dybere Overvejelse vil aabne
Folkets Forstand til en bedre Op-

William Andersen.

eller sunde og
grundede

fattelse af Sagen og bringe dem paa
samme Tanke som Vel. Henry Ward
Beecher, der nylig besogte vort Terri-
torium, at de bedste Vaaben, som
kunne anvendes mod ,. Mormonerne"
og Polygamiet, er Guds Ords Sværd.
Thi kan man ikke med Beviser fra
den hellige Skrift,
fornuftige Argumenter,
paa Naturens Love og sande Kjends-
gjerninger, overbevise os om, at vore
religiose Anskuelser ere forkerte, og-
saa i Henseende til Ægteskab, vil An-
vendelse af Vaabenmagt eller under-
trykkende Love visselig kun tjene til
at bestyrke de Hellige i deres Tro,
Og det vil vise sig, at der i Utah fin-
des Tusinder, ja Titusinder, som hel-
lere ville do for deres Overbevisning,
end fornægte deres Tro eller forraade
deres Venner og Troesfæller.

Imidlertid frygte vi ikke for Ud-

faldet.

Menneskene kunne ikke

maale Arm med den Almægtige, og
vi ere derfor forvissede om, at de
Hellige i Længden ikke ville tabe
Noget, hvad der saa end bliver gjort.
Hvis vi efterleve vor hellige Religion,

ere tro til Gud og hans Gjerning samt
til hverandre indbyrdes, vil Herren
kæmpe for sin Sag paa sin egen
Maade, og tilsidst vil Guds Rige,
hvis Fremgang man nu saa flittigt
soger at hemme, udstrække sin Re-
gjering til Jordens yderste Ender,
og de nærværende Besværligheder
ville da være at regne som en Drom,
der minder om vore Provelses Dage
— den Gang Guds Rige i sin Barn-
dom kæmpede for Tilværelsen midt
i en sy ndig og ugudelig Verden.

Lordag d. 17de sidstleden kom vi
tilbage fra en kort Rejse sjalpaa.
under hvilken vi overværede skandi-
naviske Forsamlinger i Draper, Spa-
nish Fork, Salem, Santaquin og
Goshen. Til vore Brodre og Sostre,
hvis Gjæstfrihed og kjærlige Folelser
gjorde Rejsen saa behagelig, sender
vi vort Hjærtes Tak, og ligeledes til
alle dem, som ved deres Tillid og
Understottelse har gjort Udgivelsen
af MORGENSTJERNEN til en Mu-
lighed indtil Nærværende. Vi for-
vente fremdeles deres Medvirken.

WILLIAM ANDERSEN.

(Fortsat fra Side 7.)

Jvsning.
skab mod

paa en venlig Maade fordi de havde
lornærmet mig og lod dem forstaa,
at jeg var kommen for at soge Op-
Aarsagen til deres Fjend-
mig var. at vi tidligere
som Baptister ikke stemmede over-
ens i vore religiose Anskuelser. Efter
at de havde jjærnet sig spurgte Bro-
der Snow mig. om jeg kunde forstaa,
hvad Aand de vare drevne af. At
han derpaa betydede mig. at de vare
besjælede af den Ondes Aand tjente
mig som Vidnesbyrd lor. at han var
i Besiddelse af Guds Aand. En kort

Tid efter ble ve disse to Personer ude-
lukkede a' Menigheden. Fra den
Tid af besogte jeg flittigt de Helliges
Forsamlinger og læste Sandheds-
rosten, som Broder Snow udgav,
samt subskriberede paa Mormons
Bog og undersogte Lærdommen grun-
digt. Imidlertid blev jeg syg, kom
paa Hospitalet og var Doden nær, da
Brodrene Snow og P. O. Hansen,
ifolge min Husfrues Anmodning, kom
og besogte mig. Broder Snow spurgte
mig, om jeg troede hvad der stod i
Bibelen angaaende de Syges Ilelbre-

10

William Andersen-,

delse ved Salvelse og Bon. Jeg sva-
rede, at jeg troede det altsarnmen,
og jeg bad dem lægge deres Hænder
paa mig og bede til Gud i Jesu Kristi
Navn for mig, at jeg maatte blive
rask igjen. De gjorde saa, og jeg
blev strax bedre. Faa Dage derefter
tog jeg bort fra Hospitalet. Efter
den Tid besogte jeg flittigt de Hel-
liges Forsamlinger og bad meget til
Herren samt ransagede uafladeligt i
Skri. terne. Den 26de Januar 1851
blev jeg dobt af Ældste Chr. Chri-
stiansen, og strax e, ter blev jeg ordi-
neret til Lærer og beskikket til at
besoge Menighedens Medlemmer i
Kjobenhavn. Da vore offentlige For-
samlinger bleve hyppigt forstyrrede
af'Pobelen, og Politiet ikke gjorde sin
Pligt, blev jeg tilligemed John E.
Forsgren sendt til Kongen for al ham
at soge Beskyttelse mod Pobelvold.
Men vi bleve ikke tilstedte Audiens.
Da jeg var den Eneste af det tid-
ligere nævnte Baptistsamfunds Min-
drepart, som havde annammet Evan-
geliet, tog Broder Snow mig med til
Landsbyen Ishoj, hvor Forstanderen
boede. Vi bleve vel modtagne af
Samfundet, og en kort Tid derefter
bleve de alle dobte. I Juni 1851 led-
sagede jeg Ældste P. O. Hansen paa
en Missionstur til Jylland, og i Fre-
dericia fandt vi en lille Menighed af
det Baptistsamfund, som jeg kort i
Forvejen havde tilhort. De vare for-
medelst Forfolgelse indsamlede til
Fredericia fra forskjellige Steder i
Landet og levede i en Slags forenet
Orden, da de havde deres timelige
Ejendele til'ælles og spiste alle ved
et og samme Bord. De vare imid-
lertid ikke meget modtagelige for
Evangeliet. Vi besogte ogsaa K. H.
Bruun, som var bleven ordineret til
Præst i Kjobenhavn og nu tjente paa
et Beværtningssted i Fredericia. I

Begyndelsen af Juli Maaned rejste
jeg over til Fy en 'or at besoge nogle
Venner, og jeg blev saaledes den
forste af de Sidste-Dages Helliges
Missionærer, som gjæstede nævnte
O. Mit Jorste Missionsforetagende
dersteds var at uddele Skrifter og
tale med adskillige Folk om Evange-
liet paa en Markedsdag i Kjobstaden
Middelfart. Derefter gik jeg fra Hus
til Hus og fra By til By, vidnende
allevegne om Evangeliets Fylde.
Efter at Hansen var rejst til Aalborg
bestemte jeg en Forsamling til den
folgende Sondag, og jeg fik Broder
Bruun til at skrive Forsamlingsstedet
paa nogle Sedler, som jeg spredte
iblandt Folket. Sondag Morgen kom,
og jeg modte med min Bibel, men
strax traadte en Mand frem og for-
bod mig at holde Forsamling, da han
ejede Stedet, og Manden, som jeg
havde faaet Tilladelse af, kun var
Lejer. Jeg fortalte den allerede
^orsamlede Menneskemasse, hvad der
var hændt, men da de vare uvillige
til at adsprede sig fulgte de mig til
Broder Ebbe Jessens Hus, som blev
aldeles omringet af Mennesker. Efter
et Postbuds Op 'ordring var jeg ved
at ville tale til dem, da Politiet ind-
fandt sig og betydede mig, at de ikke
kunde forsvare mig mod Mængden,
der havde Ondt isindé mod mig. Jeg
tog derfor en Haandfuld Smaaskrif-
ter, som jeg kastede ud over Folke-
mængden, og medens man var i Færd
med at samle dem op benyttede jeg
Lejligheden til at slippe ud af Bag-
doren, og ved Hjælp af en Smed, som
viste sig venlig mod mig, skjulte jeg
mig i et lille Værelse ovenpaa et
Klædeskab, ved Siden af en Side
Flæsk. Der laa jeg i god Behold,
medens Pobelenforgjæves sogte efter
mig og truede endog med at ville rive
Huset ned, hvis ikke Ejeren aaben-

William Andersen.

11

barede mit Gjemmested. Tilsidst
fjærnede Voldsmændene sig, og jeg
selviolgelig ogsaa, efter at den flinke
Smed havde givet mig Middagsmad.
Dagen efter begav jeg mig, efter
mine Venners Op 'ordring, paa Rejsen
til Kjobenhavn, hvor jeg overværede
Generalkon'erencen i August 1851,
og strax derefter blev jeg sendt med
Ældste Chr. Larsen tilbage til Jyl-
land. I Grejs og Omegn, hvor Bro-
der Larsens Slægtninge boede, fik vi
temmelig godt Fod'æste og dobte et
betydeligt Antal. De to Forste, som
bleve dobte paa Fyen, vare Helene
Thomsen og Lars Nielsen. De bleve
begge dobte af K. H. Bruun d. 5te
Oktbr. (1851) ; dog vare enkelte fra
Fyen tidligere blevne dobte i Frederi-
cia. Efter at have overværet General-
konferencen i Kjobenhavn i Novbr.
1851, hvor jeg blev ordineret til
Ældste, gjorde jeg i Forening med
Præst Jens Hansen, der nu bor i
Spanish Fork, en Missionsrejse til
Fyen og andre af de danske Oer.
Trods den store Forfolgelse udforte
vi et godt Arbejde. Medens andre
af Brodrene ofte bleve mishandlede
undgik jeg nu altid denne Skjæbne
ved gjentagne Gange at blive ad-
varet af Herren mod overhængende
Farer. Ved et Tilfælde skulde jeg
saaledes en Sondag Morgen forlade
Svendborg for at afholde Forsamling
hos en Soster Gjertrud, der boede en
Mils Vej fra Nyborg, men skjondt
jeg flere Gange tog min Bylt under
Armen for at gaa, forbod Herrens
Aand mig at tage afsted indtil om
Mandagen, og da opdagede jeg, at
en rasende Pobelhob havde omringet
Soster Gjertruds Hus Aftenen forud
for at ville have mig fat, eftersom de
vidste, at jeg skulde komme dertil ;
de mishandlede et Par andre tilstede-
værende Brodre.

Jeg overværede ogsaa Generalkon-
ferencen i Kjobenhavn d. 12te Aug.
1852, hvorefter jeg blev sendt som
den forste Missionær til Langeland,
for der at aabne Evangeliets Dor.
Efter min Ankomst til Oen besogte
jeg de lutherske Kirketroende, der
modtoge mig venligt og aabnede de-
res Huse til Afholdelse af Forsamlin-
ger ; dog vare de sene til at annamme
Evangeliet. Jeg saaede imidlertid
Sæden, medens andre af Brodrene
siden efter hostede Frugterne ved at
dobe adskillige af dem, som jeg havde
prædiket for. Jeg blev lost fra denne
Mission med Tilladelse til at rejse til
Zion, hvorfor jeg tilligemed Hustru
og et Barn emigrerede med Forsgrens
Kompagni, som forlod Kjobenhavn d.
20de Decbr. 1852. Med Glæde for-
lod jeg det Land, hvor jeg for Religio-
nens Skyld havde været hadet, spot-
tet og mishandlet siden jeg var 15
Aar gammel. Under Rejsen gjennem
Orkenen blev jeg overkjort af en
tunglæsset Vogn, men blev helbredet
formedelst Salvelse og Bon. Efter
Ankomsten til Salt Lake City bleve
alle vi Emigranter dobte til Fornyelse
af vor Pagt i City Creek, og de fleste
af Selskabet rejste til Sanpete, me-
dens jeg fik Arbejde en Tid hos en
Mand i Mill Creek. Siden virkede jeg
som Professionist i Staden, hvor jeg
blev ordineret til en af de Halvfjerds,
og korte for forste Gang en Mand tale
i Tungemaal. Forsamlingen, i hvil-
ken dette fandt Sted, afholdtes i
14de Wards Skolehus.

Imidlertid dode min Kone efter to
Aars Sygeleje. Saa kom den Tid, da
Græshopperne odelagde Afgroden i
Dalene, og jeg maatte ligesom de
Ovrige spise Tidselrodder og andre
Urter for at bevare Livet. Da Flyt-
ningen sydpaa fandt Sted i 1858, paa
Grund af Johnstons Armé, blev jeg

12

Solsystemet.

sat til at holde Vagt i Staden. Jeg
skulde have deltaget i Expeditionen
til Echo Canyon, men da jeg led af
en styg Gevæxt paa den ene Arm,
ansaas jeg for uskikket dertil. Ved
en heldig Operation af to dygtige
Læger blev jeg senere befriet fra
denne Ubehagelighed.

Strax derefter forlod jeg Salt Lake
City i Forening med ..Fader" Rhodes
og omtrent 20 Andre og rejste, ifolge
Præsident Youngs Raad, 40 engelske
Mile ostpaa til en lille Dal, der gjen-
nemstrommes af Weber- og Provo-
Floden samt Beaver Creek. og her
grundlagde vi det nuværende Kamas
Prairie. Indianerne, der benyttede
Ualen til Græsning for deres Krea-
turer, nodte os senere til at forlade
Stedet, men nogle af os vendte atter
tilbage og fortsatte vort Nybygger-
arbejde. Dog maatte vi i mange Aar
kæmpe haardt for at bringe Landet
ind under Kulturens Omraade. Fro-
sten odelagde gjentagne Gange vor
Sæd, og vore Kreature dode af Kulde.
Den Smule Hvede, som vi avlede eller
kunde forskaffe os, maatte vi som
oftest male paa Haandkværne, da der
ingen Moller fandtes i 40 Miles Af-

stand. Vor Afgrode blev ligeledes
opædt af „Crickets", og Indianerne
dreve os endnu en Gang fra vore Be-
siddelser. Tilsidst flyttede jeg min
Familie til Parleys Park. hvor jeg
fortjente Opholdet ved at kjore
Brænde til Salt Lake City, men da

Krigen

med de Rode endelig var

forbi, flyttede jeg tildels tilbage til
Kamas.

For nogle Aar siden fristede jeg
den haarde Skjæbne at fryse mine
Fodder under et Forsog paa at gaa
over Bjærgene tilfods. Efter frygte-
lige Lidelser slap jeg med at miste
alle mine Tæer og Hælene paa begge
Fodder. Længe derefter maatte jeg
bruge Krykker, men nu kan jeg med
Forsigtighed gaa foruden Kjæp eller
Stotte.

Mit Liv har saaledes hidindtil
været tornefuldt og skjæbnesvan-
gert. men jeg har. takket været Her-
ren, bevaret Troen, saa at min At-
traa og Higen fremdeles staar til at
opbygge Guds Rige paa Jorden.
Herren forunde, at jeg maa blive tro-
fast indtil Enden, for da at arve Liv-
sens Krone.

William Axdehsen.

Til vort Solsystem horer foruden
Solen, som er Centrallegemet : Pla-
neter, Maaner, Kometer og forskjel-
ligt formede Samlinger af Ver-
densstof.

Planeter ere kugleformede, faste
Legemer, ligesom Jorden, der ogsaa
er en Planet, af forskjellig Storrelse.
Man skjelner mellem „store Plane-
ter" og ,,smaa Planeter", eller slet
og ret mellem ..Planeter" og .,Pla-
netoider" eller ..Asteroider".

SOLSYSTEMET.

De store Planeter ere kjendelige
ved deres rolige Lys, ved at de vise
sig i Form af en Skive, naar de be-
tragtes gjennem Kikkerter, og ved
deres tydelige Bevægelse mellem Fix-
stjernerne. Planetoiderne derimod
se aldeles ud som meget smaa Fix-
stjerner, ere kun synlige med Tele-
skoper og adskille sig kun fra Fis-
stjernerne ved deres paafa blende
Pladsforandringer.

.Man kjender nu X store Planeter

Solsystemet.

lo

og omtrent 220 Planetoider. Plane-
terne ere sandsynligvis fremstaaede
af Dunst-ringe, som have losrevet sig
fra den oprindelig gasformige Sol-
kugle paa Grund af dennes Rotation.
De vandre nu omkring Solen som
deres Centrallegeme, hvor fra de faa
deres Lys og Varme, og hvorved de
efterhaanden blive skikkede til at
tjene til Opholdssted for Livet i sine
forskjellige Skikkelser.

Maanerne ere ligesom Planeterne
kugleformede, faste Legemer af for-
skjellig Storrelse. Man kalder dem
ogsaa undertiden Biplaneter, i Mod-
sætning til Planeterne, som man da
betegner som Hovedplaneter ; ende-
lig benævnes de ogsaa ,, Drabanter"
eller „Satelliter".

Maanerne adskille sig derved fra
Planeterne, at de ikke som disse van-
dre omkring Solen, men derimod
omkring Planeterne og bevæge sig
med disse, altsaa indirekte omkring
Solen.

Man kjender nu sikert 18 Maaner,
til hvilke ogsaa Jordens Maane hen-
regnes. Der nævnes ogsaa under-
tiden nogle andre Maaner, men med
Hensyn til disse er det usikkert, om
de ere virkelige Maaner eller meget
smaa Fixstjerner.

Maanerne vise sig, med Undtagelse
af den os nære Jordmaane, som smaa
Fixstjerner ; de fleste af disse ere
kun synlige ved Hjælp af overor-
dentlig stærke Kikkerter, og kun
kjendelige som Drabanter derved, at
de folge med Planeterne paa disses
Fremrykning mellem Fixstjernerne
og samtidig dermed rotere omkring
Planeterne.

Kometerne bestaa sandsynligvis af
utallige meget smaa Legemer, som
ere loselig forenede og som et sam-
let Hele bevæge sig om Solen. Disse
smaa Legemer, der nærmest kunne

betegnes som Verdensstov, foraar-
sage ved deres Bevægelse mellem
hverandre uophorlige Forandringer i
deres Sammenstillinger, ligesom an-
dre Himmellegemer, frembringe for-
skjellige Modifikationer i de enkelte
Smaadeles Stillinger mod hverandre.
Det er ogsaa muligt, at der ved
mange Kometer linder en storre g j en-
sidig Tilnærmelse Sted af de for-
skjellige sammenhorende Smaadele,
hvorved der opstaar en virkelig eller
ogsaa kun en optisk, tilsyneladende
Fortættelse.

Kometerne vise sig enten som en
rund, mer eller mindre klar, ensfor-
mig, hvidlig Taage, eller som en
Taage med et lysere Sted nær ved
Midtpunktet, hvilket betegnes som
Kometens Kjærne, eller endelig som
en Taage med Kjærne og Hale.
Taagen findes altid ved Kometerne.
Kjærnen er som oftest ikke nojagtig
i Centrum. Halen har undertiden
Forgreninger, og i nogle Tilfælde
findes der flere Haler. De fleste Ko-
meter ere usynlige for det blotte
Oje, og kunne kun ses gjennem Tele-
skoper ; i sidste Tilfælde kaldes de
teleskopiske Kometer.

Man kan antage, at de fleste af
Kometerne have deres Oprindelse fra
Solen, og at de ovrige ere vandrede
fra andre Solsystemer ind i vort. De
sidstnævnte komme fra det yderste
Fjærne, bevæge sig omkring Solen
og vende derpaa tilbage til det fæl-
les Verdensrum for at finde et bli-
vende eller ogsaa et kun forelobigt
Opholdssted i et andet Solsj'stem.
Det kan ogsaa hændes, at disse frem-
mede Himmellegemer ved særegne
Attraktionsforhold indlemmes i vort
Solsystem, og derpaa vedblive at be-
væge, sig i afsluttede Baner omkring
Solen indenfor Solsystemets Græn-
ser. De Kometer, der kredse om

u

[Des ælel iodige Tyrk.

Solen, have for det meste meget
lange Omlob stider ; de bruge Aar-
hundreder, ja Aartusinder til Fuld-
endelse af et Omlob. Kun ved nogle
enkelte Kometer har man været i
Stand til at beregne deres Omlob ved
Iagttagelser, idet de en eller flere
Gange have fuldendt deres Omlob,
svarende til Beregningerne, hvilket
er blevet konstateret ved Iagttagel-
ser. De Kometer, hvis Tilbagekomst
er bleven beregnet eller allerede paa-
vist ved Iagttagelser, kaldes „perio-
diske Kometer".

Kometerne belyses af Solstraa-
lerne, og idet de kaste disse Straaler
tilbage til os, vise de sig mer eller
mindre lysende. Hvor vidt Kome-
terne forovrigt ogsaa ere selvlysende
Legemer, er endnu ikke bleven paa-
vist ; men da Kometerne ere saa lys-
svage, at de ikke mere ere synlige i
en Afstand af over 90 Millioner dan-
ske Mile, saa er man vel berettiget
til at antage, at de ikke have noget
eget Lys, men udstraale reflekteret.

Antallet af Kometer kan ikke be-
stemt angives ; de fleste Kometer ere
teleskopiske, og mange af dem nærme
sig formodentlig ikke nok til Jorden
til overhovedet at kunne iagttages,
selv ikke ved Anvendelse af de stær-
keste Kikkerter. Forst i de sidste
270 Aar, siden Kikkertens Opfindelse
(1608), har man kunnet iagttage de
teleskopiske Kometer, og siden den
Tid har man set omtrent 600 Kome-
ter. Omtrent 250 Kometbaner ere
blevne mer eller mindre nojagtig be-

stemte, Omlobstiderne af omtrent 30
Kometer beregnede, og 8 ere blevne
sete ved deres Tilbagekomst.

Kometerne staa ikke i nogen di-
rekte Forbindelse med Planeterne og
Maanerne ; de nærme sig undertiden
tilfældigvis til disse og komme der-
ved ud af deres Bane, medens de selv
ikke have den ringeste Indflydelse
paa Planeterne og Maanernes Baner.

Verdensgrundstoffet ses enten ved
dets Indtrædelse i Jordens Atmos-
fære, hvorved det bliver glodende,
forbrænder og lyser, og viser sig
dels som enkelte Stjerneskud, dels
som store Stjerneskudsværme, eller
ogsaa i Form af lysende Striber, idet
de kaste Solstraalerne tilbage, som
for Exempel i Zodiakallyset. Man
antager, at disse Stofsamlinger be-
væge sig omkring Solen og have
Form af Ringe, eller Bingdele, eller
ogsaa skyagtige Former.

Ringene, som have losnet sig fra
den oprindelige gasformige, meget
store, roterende Solkugle, og som
ovenfor bemærket indeholdt Grund-
stoffet til Planeternes Dannelse,
kunde ogsaa vedblive at beholde
Ringformen, eller de kunde have ad-
skilt sig i flere Ringdele eller ende-
lig i uendelig mange, meget smaa
Partier. De fuldstændige Ringe give
nu Anledning til Fænomener som
Zodiakallyset, Ringdelene foraarsage
Stjerneskudsværme, og de smaa ad-
spredte Stofskyer afgive Materialet
til de enkelte sporadiske Stjerne-
skud.

-*«>>»■■

DEN ÆDELMODIGE TYRK.

En dodsdomt Forbryder i Dama-
skus blev fort til Retterstedet for at
skulle behandles efter Loven. Me-
dens Doden saaledes stirrede ham i

Ansigtet blev han overvældet af den
dybeste Sorg ved Tanken om, at han
ikke havde talt med sin Hustru og
sine Born, siden han blev domt til

Den ædelmodige Tyrk.

15

Doden, og altsaa slet ikke havde taget
nogen Afsked med dem. I sin Sjæle-
angst oploftede han derfor sine Hæn-
der og udbrod: ,,Men er der da ikke
iblandt de mange, der her ere til-
stede, en Eneste, som har et saa
ædelt Hjærte, at han vil give Sik-
kerhed for mig, medens jeg gaar og
besoger min Hustru og mine Born
endnu en Gang forend jeg dor?"

Vognen, hvorpaa Forbryderen sad,
standsede, og den storste Stilhed
herskede iblandt den forsamlede
Mængde, thi den ulykkelige Mands
indstændige Bon og inderlige Begjæ-
ring havde gjort et dybt Indtryk paa
Alles Hjærter.

Pludselig traadte en adelig Tyrk
ud af Mængden og spurgte Forbry-
deren: ,,Hvor er din Familie?"

,,I Salahije," svarede han.

,,Hvor lang Tid tror Du. at Du be-
hover til at besoge din Familie for
sidste Gang ?' 'spurgte Tyrken videre.

„Allerlængst en Time," udbrod
den Dodsdomte.

,,Og vil Du komme tilbage her til
om en Time."

, , Ja, jeg vil, " svarede Forbryderen.

,,0g vil De," sagde Tyrken, hen-
vendende sig til Skarpretteren, „op-
sætte Dodsdommens Fuldbyrdelse
en Time?"

„Det er mig tilladt at gjore saa,"
svarede han, „men," tilfojede han i
en bestemt Tone, „overvej grundigt
hvad De er i Færd med at gjore, thi
dersom han ikke kommer tilbage, no-
des jeg til at afhugge Deres Hoved i
Stedet for hans."

„Jeg tror ham paa hans Ord,"
sagde den godmodige Tyrk. „Lad
ham kun gaa og bind mig! Jeg
underkaster mig den Betingelse, som
De har nævnt."

Med stor Bestyrtelse, og dog med
inderlig Sympathi, betragtede Folke-
mængden den Mand, som udviste en
saa sjælden Ædelmodighed. For-
bryderens Lænker bleve strax los-
nede og paalagte Tyrken. Den fri-
slupne Fange var snart langt borte,
og de hosstaaende Mennesker fyld-
tes med Angst og Frygt, hvilken
blev mere og mere pinlig eftersom
Timen hurtig henrandt. „Vil han

holde sit] Ord?" hviskede Nogle.
Andre bade til Gud for den uskyl-
dige Mand, hvis Hoved maatte falde,
dersom Forbryderen viste sig trolos.

Den "domte Mand lob hurtigt" til
Salahije. Grædende trykkede han
endnu en Gang sin Hustru og sine
Born til sit Bryst ; derpaa sled han
sig los fra dem, og begav sig skynd-
somt paa Vejen tilbage til Stedet,
hvor Processionen havde gjort Holdt
og ventede paa ham. Men under-
vejs bemægtigedes han af onde Tan-
ker. Skulde han ikke frelse sit Liv
ved at fly til Bjærgene? Han stod
stille nogle Minutter, indtil hans be-
dre Folelser endelig vandt Sejr.
„Han har taget min Plads, stolende
paa mit Ord! Nej !" udbrod han da,
„han har udvisten saa sjælden Ædel-
modighed ; jeg tor ikke handle tro-
lost mod ham."

Afskeden med hans Familie havde
været meget haard og bedrovelig for
ham, og havde medtaget længere
Tid end han havde gjort Regning
paa, og hans Tvivlraadighed paa
Vejen, under hans Hjærtes Kamp
mellem Sandhed og Troloshed, havde
ligeledes optaget nogle faa af de
kostbare Minutter.

„Timen er forbi," sagde den
strænge Skarpretter til den ædel-
modige Tyrk. De har givet Deres
Liv til Pris for en uværdig Mand,
og De maa do i hans Sted."

Processionen bevægede sig nu sagte
hen til Retterstedet, midt under Folke-
mængdens Graad og Bedrovelse.
Selv Skarpretterens Hjærte bevæge-
des til Medynk ; men Dommen var
jo bleven erklæret, Dodsordren given
ham, og han turde derfor ikke give
Fangen sin Frihed.

Meget sagtere end sædvanlig nær-
mede Processionen sig Retterstedet,
og mange vare de Ojne, som med
den storste Ængstelse spejdede til-
bage ; men han, som de forventede,
kom ikke. Den uskyldige Mand, der
havde troet paa Forbryderens Æres-
og Sandhedsord, syntes ikke længere
at have nogen Udsigt til Befrielse.

Man var nu ankommen til Retter-
stedet. Den ædelmodige Tyrk var
bleven afklædt til Livet, og hans

1G

Nyhedkis.

Hals var allerede gjort bar, da et
gjennemtrængende Skrig hortes et
Stykke Vej borte. ,, Stop ! stop ! "
raabte Folket, og Skarpretteren lod
sit Sværd glide tilbage i Skeden.

,,Ja, det er ham! det er ham!"
raabte Folket med Glæde, og næsten
i samme Ojeblik styrtede den dods-
domte Mand sig næsten aandelos
midt ind iblandt Folket.

„Lad ham los !" raabte han, me-
dens han endnu var langt borte ;
„her er jeg, henret mig."

Men Skarpretteren var nu bleven
ligesaa stærkt bevæget i sit Sind som
den omkring ham staaende Folke-
mængde. Han losnede den ædel-
modige Tyrks Hænder, for hvis Fod-
der Forbiyderen kastede sig og tak-
kede ham for sin udviste Ædelmodig-
hed. Skarpretteren bandt imidlertid
ikke Forbryderen, men sagde: „Folg
mig til Paschaen," og de fulgte ham
tilligemed den hele Folkemængde til
Paschaen, til hvem Skarpretteren nu
fortalte Alt. hvad der var hændt.

Paschaen vendte sig til den Domte
og sagde: „Tal; sig os hvorfor Du
ikke benyttede den gode Lejlighed,
som Du havde, til at erholde din
Frihed?"

Forbiyderen kastede sig ned foran
Paschaen og bekjendte, at han havde
nolet, at han havde gjennemgaaet en
haard Kamp med sig selv. „Men,"
sagde han, „jeg kunde ikke og turde
ikke gjengjælde denne gode Mands
Ædelmodighed med saadan skjæn-
dig Utaknemmelighed, og saaledes
berove alle Muselmænd deres Tillid
til Sandhed og Ære."

,.I)u har talt ligesaa ædelt som Du
har handlet." sagde Pashaen, „og
nu vil ogsaa jeg vise Ædelmodighed.
Gaa hjem ! Du er fri ! Din Forbry-
delse er Dig tilgivet."

Denne Beretning om en muhame-
dansk Tyrk, der udviste en saa stor
og selvopofrende Ædelmodighed, er
meddelt af en sandkedselskende
Mand, som var tilstede da det Hele
fandt Sted.

NYHEDER.

Utah. En ung Mand ved Navn
Richard Bybee skjod sig selv ved en
uforsigtig Behandling af et ladet
Gevær d. 1ste Decbr. i Slaterville,
Weber Co. — En gammel Mand ved
Navn Benjamin Bartlett blev over-
kjort af en Sporvogn tæt ved Theatret
i Salt Lake City d. 1ste Decbr. Han
dode Dagen eiter. — Den 13de Decbr.
rapporterede Marskal Wm. G. Phillips
til Postmester John T. Lynch, at alle
Husene i Salt Lake City vare numere-
rede som Forberedelse for den frie
Postomlevering. — Fragtkrigen mel-
lem Union Pacifik og Denver og Rio
Grande Jærnbaneselskaberne har
bragt Priserne paa Fragt mellem
Omaha og Salt Lake City ned til 25
Cents pr. 100 Pund. — Lars Johan-
sen af Spring City, Sanpete Co.,
dode d. 9de Decbr. 1883, omtrent 92
Aar gammel.

Washington, D. C. De Forenede
Staters 48de Kongres aabnedes d.

3die Decbr. Utahs Delegerede, John
T. Caine, modtog Eden og fik sit
Sæde d. 4de.

Iowa. Cedar Rapids blev d. 7de
Decbr. hjemsogt alen Udsvaade, der
ode'agde Ejendom til en Værdi af
100,000 Dollars.

Indiana. I Omegnen af'Laurel.
hvor to „Mormon"-Missionærer for
en kort Tid siden bleve tjærede og
fjærede, har Evangeliet siden gjort
god Fremgang.

Irland. Tilstanden i Irland bliver
bestandig værre og Striden mellem
den katapJfske og protestantiske Be-
,'olkning aftint de ,'orskjellige politiske
Partier hæltigere og hæltigere. Hen-
rettelsen af en amerikansk Irlænder
ved Navn Patrick O'Donnell d. 17de
Decbr. i London, .'or at have skudt
en Englænder Carey, har tjent til
endmere at forbitre Erlands katho! ske
Befolkning.

mm.

Et Historisk- Biografisk Tidsskrift.

"Uagtet han ar doet, taler han dog."— Pa&lex P. Pratt.

Nr. 2.

Den /ode Januar i 884.

3die Aarg.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Sule 4.)

185 G.
John Van Cotts Hjemrejse.

Den 29de Januar tog Præsident
John Van Cott en rorende Afsked
med Brødrene og de Hellige i Kjø-
benhavn og tiltraadte sin Hjemrejse.
Han ankom til Liverpool d. 4de Fe-
bruar, og under hans Ophold der-
steds indgav han en temmelig udfor-
lig Beretning om den skandinaviske
Mission til Franklin D. Richards.
Følgende er et Udtog af samme :

,,Paa Grund af vor elskelige Bro-
der Willard Snows Dod blev det nød-
vendigt, at Nogen skulde beskikkes
til at præsidere i hans Sted. Præ-
sident S. W. Richards og hans Raad-
giver Daniel Spencer toge strax Sagen
under Overvejelse, hvilket havde til
Følge, at jeg blev beskikket til mid-
lertidig Præsident, eller indtil de Tolv
eller det Første Præsidentskab iZion
skulde bestemme det anderledes. Jeg
tog strax af sted til min Arbejdsmark
Og ankom til Kjobenhavn d. 4de
September 1 H ~> : ; . Imod min Forvent-
ning os for visse Grunde, som jeg
endnu er ubekjendt med. lod man
mig forblive i denne Stilling til d.

lste Januar 185G, saa at jeg opholdt
mig der i over to Aar og fire Maa-
neder, i Stedet for en kort Tid, som
først var Bestemmelsen.

Uagtet dette tilsyneladende er en
lang Tid har den syntes kort til mig,
hvilket maaske kan tilskrives mine
mange Forretninger og mit store An-
svar. Skjøndt min Lod blev kastet
i et fremmed Land og iblandt et
Folk, hvis Sprog jeg i Begyndelsen
var ubekjendt med, har jeg dog vir-
ket med betydelig Tilfredshed, thi
jeg har bevidnet Herrens Gjernings
stadige Fremgang. Den Helligaand
har ledsaget Værket og baaret Vid-
nesbyrd om Sandheden. Den har styr-
ket og opholdt Herrens Tjenere un-
der prøvende Omstændigheder, samt
dygtiggjort dem til at kæmpe med
de modstridende Magter og sejre.

#■*

FoKKOI.OEI.SK PAA DK DANSKE ØER <>SV.

I Danmark hor man gjort et al-
mindeligt (og næsten samtidigt paa
de forskjellige Steder) Forsøg paa
at forhindre vore Ældster fra at præ-
dike og rejse omkring for at sprede
det trykte Ord. Planen var, at arre-

18

Erindringer fra Missionen i Skaneinavien.

stere dem under Paaskud af Løs-
gængeri eller andre formodede Over-
trædelser, saasom Fejler i deres Rejse-
pas osv. I adskillige Tilfælde skred
Øvriglieden ogsaa til at foretage Arre-
stationer , skjøndt Brødrene ikke
havde overtraadt Loven, men vare
udgangne som det evige Evangeliums
Budbærere og den levende Guds Tje-
nere, ifølge hans Befalinger. De sto-
lede paa Landets Grundlov, som lover
dem Beskyttelse i deres religiøse Ret-
tigheder, og giver dem Frihed til at
dyrke Gud ifølge deres Samvittigheds
Bydende, og naturligvis ogsaa til at
prædike Rigets Evangelium uden
Pung og Taske.

Sidste Efteraar arresterede Øvrig-
heden Ældste Jens Madsen og sendte
ham til Jylland, hvor han siden blev
beskikket til at arbejde i Vendsyssels
Konference. Ældste N. P. Lindeløf
blev ligeledes arresteret, mishandlet
og sendt til Sverige. I vor General-
konference, som strax efter afhold-
tes, blev han beskikket til at arbejde
i Goteborg i Stockholms Konference.
Jeg havde tidligere besluttet at sende
ham did og kom siden til Kundskab
om, at han længe havde ønsket at
gaa der til og arbejde. Følgelig har
det, som Øvrighederne tiltænkte os
som Ondt, havt Godt til Følge. ***

I Lollands Konference har der
været betydelig Forfølgelse. Nogle
af Indbyggerne ere saa stygge, at
de synes ikke at have nogen Agtelse
for hverken Gud eller Landets Au-
thoriteter ; følgelig ere Herrens Tje-
nere ofte blevne ilde behandlede.
En omrejsende Ældste ved Navn J.
Jensen blev overfalden af en Pøbel-
hob og slagen indtil de antoge, at
han var dod. Medens han laa i en
hjælpeløs Tilstand (dog ved sin fulde
Bevidsthed), holdt Voldsmændene
Raad om hvorledes de bedst kunde

blive af med ham, men hans Venner
kom da tilstede og reddede ham.
Personerne, som havde mishandlet
ham, bleve arresterede, og Jensen
blev besøgt af en Læge, som under-
søgte hans Saar og erklærede, at han
var dødelig saaret og indgav en Læge-
attest til Øvrigheden til den Effekt,
Lægen ordrede Medicin til ham, som
han dog nægtede at tage, thi han be-
nyttede sig af Evangeliets Ordinan-
cer, hvorved han tik øjeblikkelig Lin-
dring, og tilsidst gjenvandt han sin
Helsen og Styrke, men bærer frem-
deles sine Ar.

Ved at undersøge Sagen blev Øv-
righedspersonerne helt forbitrede paa
Forbryderne og forsikrede dem, at
de skulde lide den fulde Straf, som
Loven foreskrev, hvilket uden Tvivl
(at dømme efter de sidste Efterret-
ninger) ogsaa vil blive Tilfældet.

Flere andre Ældster dersteds have
med Nød og næppe sluppet bort fra
dem, som have søgt at mishandle
dem. Døre og Vinduer ere blevne
indbrudte, og Brødrene efter jagede
lig vilde Dyr. En omrejsende Ældste
ved Navn Guhl er gjentagne Gange
bleven truet paa Livet. Pøbelen søgte
at overfalde ham om Natten naar han
rejste fra en Gren til en anden, og en
Nat, da de troede sikkert, at de havde
ham fat, mishandlede de en Mand,
der ikke var i Menigheden, og havde
nær dræbt ham. Jeg nævner dette
Tilfælde som et af de mange, hvori
Herrens Tjenere have været beskyt-
tede fra deres Fjenders Magt, og
hvorved det paatænkte Onde er fal-
det paa deres Hoveder, som maaske
have fortjent det. Siden disse Ting
fandt Sted paa Øerne ere Ældsterne
gaaede frem med fornj'et Kraft og
Styrke, stolende mere tillidsfuldt paa
den Almægtiges Arm. som saaledes
har befriet dem. De fremtræde med

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

19

Mod og bære Vidnesbyrd om Sand-
heden : Herrens Aand ledsager Ordet
til Mange Oprigtiges Overbevisning.

Arrestation, Ansøgning til
Kong Oscar osv.

I August Maaned sidstleden blev
Ældste Nils Nilson, Præsidenten for
Skaane Konference, Sverige, arre-
steret, da han var ude i Konferencen
en Dags Rejse fra Malmø. Han blev
lænket paa Hænder og Fødder, sat
paa en tohjulet Kærre ved Siden af
en Tyv og bragt til Malmø. Paa et-
hvert Stoppested undervejs bekjendt-
gjordes det, at han var en,,Mormon"-
Ældste ; følgelig blev han gjort til
Gjenstand for Spot og Fornærmelser.
Politiet lod hans Haar afklippe og
kastede ham i Fængsel, hvor fra han
dog efter faa Dages Forløb slap fri.

Da Authoriteterne bleve strængere
i Løbet af Sommeren tillod man ikke
de Hellige at afholde offentlige For-
samlinger, saaledes som de tidligere
havde gjort, men uagtet alt dette
kunde de ikke forbyde Herrens Aand
at virke paa de Oprigtige, som søgte
efter Sandheden. Ældsterne gjorde
Alt, hvad de under deres indskræn-
kede Omstændigheder kunde, for at
oplyse Folket, og tilsidst blødgjorde
Herren Authoriteternes Hjærter, saa
at de Hellige atter kunde begynde at
holde offentlige Møder uden Forstyr-
relse. Mange Fremmede kom tilstede,
og Herrens Værk fik fornyet Styrke.
I Løbet af det sidste Halvaar bleve
78 døbte i Skaane Konference, og
Udsigterne for Værkets videre Frem-
gang vare overordentlig lovende.

Ogsaa i Stockholm har Værket lyse
Udsigter; Mange undersøge „Mor-
monismen", og Flere ere venligsin-
dede. To Ældster bleve beskikkede
til Goteborg, og ifølge de sidste
Efterretninger der fra synes Værket
snart at ville faa Fodfæste dersteds.

Paa de norske og svonske Helliges
Vegne sendte jeg en Ansøgning til
deres Konge, Oscar den Første. Hen-
sigten dermed var at ansøge om
Religionsfrihed, bedende hans Maje-
stæt om at skjænke de af hans Under-
saatter, som tilhørte Jesu Kristi Kirke
af Sidste-Dages Hellige, Ret til at
administrere i Evangeliets Ordinan-
cer, i Overensstemmelse med det nye
Testamente. Dersom blot de Hel-
lige kunde faa denne Frihed, vilde
Herrens Værk udbrede sig til højre
og venstre, thi der findes Oprigtige
af Hjærtet der i Tusindvis.

Missionens almindelige Tilstand.

I Norge har Værket blomstret og
gjort stadig Fremgang under Ældste
Knud Petersons vise Raad ; han har
arbejdet trofast der i Landet i om-
trent tre Aar. Han blev løst fra sin
Mission for at vende tilbage til sin
Familie i Zion og for at overtage Le-
delsen af de Hellige, som emigre-
rede i November sidstleden. Han
havde vundet de Helliges Tro, Tillid
og Velsignelser. Ældste C. C. A.
Christensen blev beskikket til hans
Eftertræder i Præsidiet over den
norske Mission.

Efter tidligere Bekjendtgjørelse
forsamledes vi i Kjøbenhavn og af-
holdt en Generalkonference d. 27de,
28de, 29de og 30te Decbr. (1855) for
at vi kunde faa fuldstændige Rap-
porter fra Konferencepræsidenterne
og for at min Eftertræder, Ældste
Hector C. Haight, kunde faa bedre
Lejlighed til at blive personlig be-
kjendt med disse samt med de om-
rejsende Ældster, samt blive fortro-
lig med Missionens Tilstand. Mange
af de omrejsende Ældster vare nær-
værende og ligeledes alle Konference-
præsidenterne, undtagen dem, som
præsiderede i Sverige og Norge,

20

Erindringer fha Missionen i Skandinavien.

hvilke Brødre formedelst det ugun-
stige Vejrligt og andre Omstændig-
heder fandt det umuligt at afgive
Møde. Vi modtoge imidlertid skrevne
Rapporter fra dem.

Præsidenternes og de omrejsende
Ældsters Beretninger vare i det Hele
taget gunstige. Fred og Enighed
herskede iblandt de Hellige, de vare
i Almindelighed villige til at give Agt
paa deres Undervisninger, som vare
beskikkede til at præsidere over dem.
De voxede i Tro og Kundskab, og
benyttede ethvert Middel i deres
Magt til at faa Oplysning om de Ting,
som henhører til deres Frelse, samt
vare i Almindelighed villige til at
gjøre alt muligt for baade i timelig
og aandelig Henseende at fremrulle
Herrens Gjerning.

Brødrene af Præstedømmet vare
forenede og havde et godt Begreb om
det dem paahvilende Ansvar ; følge-
lig virkede de med stor Iver og Ud-
holdenhed. Den villige og lydige
Aand, som de udviste, tilkjendegav
tydeligt, at Zions Aand var hos dem.
Formedelst Herrens Velsignelser og
Præstedømmets trofaste Arbejde har
den skandinaviske Mission blomstret,
og jeg føler Trang til at udtrykke
mit Hjærtes Taknemmelighed til Brø-
drene og alle de Hellige for deres
Tillid og forenede Bestræbelser i at
opbygge Guds Rige der i Landet.

De Hellige modtoge med Glæde
Ældste Ilaight som deres Præsident
og lovede at opholde ham som saa-
dan. Han udtrykte sin store Til-
fredshed over at tinde Missionens
tinancielle Affærer i en trivelig For-
fatning, og han vilde tage fat paa
sit Arbejde med Glæde. Han gjorde
god Fremgang med Hensyn til at
lære Sproget, og uden Tvivl vil han
suart blive i Stand til at kunne belære
de Hellige i deres eget Timgemaal.

Under mit Ophold i Skandinavien
ere to Konferencer og 3] Grene af
Kirken blevne oprettede. Den 6te
Oktbr. 1853 talte Kirken dersteds
200:> Medlemmer, og d. 31te Decbr.
1855 2692; 1650 Sjæle ere emigre-
rede i dette Tidsrum.

Udsigterne for Herrens Værks
Fremme i Skandinavien ere saaledes
gode. trods de mange Hindringer.
Vore Skrifter have vundet stor Udbre-
delse, været meget eftersøgte og blive
læste med stor Interesse ; de ville
ganske vist blive Midlet til at bringe
Mange til Sandhedens Erkjendelse.

Ældste C. Widerborg har arbejdet
trofast paa Kontoret i Kjøbenhavn
siden September 1854. Han har gi-
vet fuldkommen Tilfredshed, og Her-
ren har velsignet ham i Udførelsen
af sine Pligter og vil fremdeles gjøre
det, *** John Van Cott."

Det syvende Emigraxtselskab.

Under Anførsel af Ældste J. A.
Ahmanson afrejste 161 emigrerende
Hellige fra Kjøbenhavn d. 23de April
med Dampskibet ,,Rhoda". Rejse-
ruten gik over Kiel, Hamborg og
Grimsby i England til Liverpool,
hvor til Selskabet ankom lykkelig og
vel d. 29de s. M. Søndag d. 4de
Maj afsejlede 163 skandinaviske Emi-
granter fra Liverpool med Skibet
,,Thornton", tilligemed omtrent 600
Hellige fra Storbritannien. Hele Sel-
skabet stod under Best3^relse af Æld-
sterne James (i. Willie med Milieu
Atwood. J. A. Ahmanson og Mose-
Clough som Medhjælpere. Under
Sørejsen viste Kaptejn Collins sig
som en betænksom og venliff Mand.
idet han tilstod Emigranterne al den
Frihed og alle de Privilegier, som
kunde forlanges, og roste dem meget
for deres Kenlighed og gode Orden,
samt deres Villighed til ;it efter-

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

21

komme hans Forlangende. lian gav
ogsaa Brodrene uindskrænket Frihed
til at prædike og holde Forsamlinger
ombord, og i Forening med Lægen og
Officererne lyttede han mange Gange
opmærksomt til Brødrenes Prædiken
samt istemte ofte Zions Sange.

Der herskede betydelig Sygdom
iblandt Emigranterne . af hvilke
mange vare gamle og svagelige Folk.
Syv Dødsfald (af hvilke to skandi-
naviske Børn), tre Fødsler og to
Ægtevielser fandt Sted ombord.

Den 14de Juni ankom det smukke
Skib ..Thornton" til New York. og
en lille Dampbaad bragte Emigran-
terne iland til Castle Garden, hvor
de bleve hjærteligt modtagne af John
Taylor og N. II. Felt, Den 17de
Juni forlode de New York og ankom
d. 19de til Dunkirk. hvor de gik om-
bord paa Dampskibet ,, Jersey City"
og sejlede til Toledo, hvor de ankom
d. 21de ; den følgende Dag vare de i
Chicago. I Toledo bleve Emigran-
terne meget uvenligt behandlede af
Jærnbanearbejderne og underkastede
mange Ubehageligheder som Folge
deraf. Den 23de forlod Selskabet
Chicago i to Afdelinger. (Den ene
Afdeling afgik nogle Timer senere
end den anden.) Ved Pond Creek
kom man til Kundskab om, at Broen
ved Rock Island var stj^rtet ned. me-
dens et forudgaaende Tog k jørte der-
over. Erastus Snow og andre Brødre
fra Utah befandt sig paa Toget da
Ulykken skete, men slap uskadte der-
fra. Emigranterne forlode Pond
Creek d. 26de og ankom samme Dag
til Iowa City, en By med omtrent
• >000 Indb^yggero, der den Gang var
Jærnbanens vestlige Endepunkt og
var samme Aar bleven valgt af Kir-
kens Agenter til Udrustningssted for
de Hellige, som skulde over Sletterne.

For at saa mange af de fattige Hel-

lige som muligt kunde faa Lejlighed
til at emigrere paa billige Yilkaar,
foreslog Kirkens første Præsident-
skab i sin 13de almindelige Epistel,
som blev underskreven i Salt Lake
City d. 29deOktbr. 1855, at de Emi-
granter, som i 1856 bleve hjulpne
af det vedvarende P2migrationsfund,
skulde gaa over Sletterne med Haand-
karrer. Følgelig blev denne billige,
men højst besværlige Rejsemethode,
dette Aar prøvet for første Gang. Det
første Haandkarre-Kompagni under
Anførsel af Ældste Edmund Ells-
worth afrejste saaledes fra Iowa City
d. 9de Juni. Omtrent 100 skandi-
naviske Emigranter udgjorde 5te Af-
deling af det 4de Kompagni, som
under J. G. Willies Anførsel forlod
Iowa City d. 16de Juli. J. A. Ah-
manson var Leder for den skandina-
viske Afdeling. Af en interessant
og udførlig Beretning, som Ældste
John Jaques i 1878 skrev for „Salt
Lake Herald" angaaende Haand-
karre-Kompagiiiernes Rejse overSlet-
ternei 1856, gjør vi følgende Udtog :
, ,Fem Haandkarr e-Kompagnier (alle
,, Mormon" -Emigranter og hoved-
sagelig fraEuropa) gik over Sletterne
i 1856. De første tre anførtes af Kap-
tejnerne Edmund Ellsworth, D. D.
McArthur og Edmund Bunker. Da
de tiltraadte Rejsen tidligt paa Aaret
bleve disse tre Kompagnier ikke
underkastede noget strængt Vinter-
vejr, hvorfor de ankom til Salt Lake
City efter forholdsvis ubetydelige
Lidelser og i en temmelig god Sund-
hedstilstand. Kaptejn Ellsworth s
Kompagni forlod Iowa City d. 9de
Juni og Florence d. 19de Juli, og
ankom til Store Saltsøstad d. 26de
Septbr. Kaptejn McArthurs Kom-
pagni, som forlod Iowa City d. Ilte
Juni og Florence d. 24de Juli, ankom
til Salt Lake City samtidig med Kap-

22

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

tejn Ellsworths Selskab. Ved Af-
rejsen sagdes nævnte Kompagnier at
bestaa af omtrent 497 Sjæle, 100
Haandkarrer, o Vogne, 24 Oxer, 4
Muler og 25 Telte. Bunkers Kom-
pagni, bestaaende af omtrent 300
Sjæle, forlod Iowa City d. 23de Juni
og Florence d. 30te Juli ; det ankom
til Salt Lake City d. 2den Oktbr.

Ellsworths og McArthurs Kompag-
nier, der bestode af de første Emi-
granter fra noget Samfund eller Na-
tion, som gik over Sletterne med
Haandkarrer, nød en højtidelig Mod-
tagelse ved deres Ankomst til Salt
Lake City d. 2Gde Septbr. (1856).
Guvernør Young, H. C. Kimball, D.
H. Wells og mange andre Borgere i
Kareter, adskillige Herrer og Damer
tilhest tilligemed en Del af Kaptejn
H. B. Clawsons Landsedrager-Kom-
pagni samt Hornmusiken under Wm.
Pitts Ledelse droge dem imøde, men
gjorde Holdt da de vare komne Foden
af det lille Bjærg paa 1$ eng. Mil
nær. Guvernør Young og H. C.
Kimball kjørte videre for at møde
Ellsworths Kompagni. Saa snart
Emigranterne ankom bleve de be-
værtede med Meloner, og medens
dette gik for sig ankom ogsaa McAr-
thurs Kompagni. Fra dette Sted til
den aabne Plads i Staden iagttoges
følgende Processions-Orden: Landse-
dragerne, Damer tilhest, Guvernør
Youngs, Heber C. Kimballs og D.
H. Wells' Kareter, Musikkorpsene,
Ellsworths og Mc Arthurs Kompag-
nier, Borgere i Kareter og tilhest.
Førend Processionen naaede Staden
blev den storligen foroget af Mænd,
Kvinder og Børn tilfods og tilhest.
Processionen ankom til den aabne
Plads ved Solnedgang, og Guvernør
Young holdt en Tale til Emigranterne.
Det fjerde Haandkarre-Kompagni
anførtes af James G. AVillie med

Millen Atwood som Medhjælper.
Dette Kompagni tiltraadte Rejsen
temmelig sildig paa Aaret, og led
som Følge deraf betydeligt ; dog ikke
i den Grad som det femte eller sidste
Kompagni ; thi det fjerde Kompagni
ankom til Salt Lake City førend det
femte havde forladt Devils Gate.
** Kaptejn Willies Haandkarre-Kom-
pagni forlod Lejrpladsen i Nærheden
af Iowa City d. 15de Juli og bestod
af omtrent 500 Sjæle, 5 Muler, 12
Par Oxer, 120 Haandkarrer, 25 Telte
og 5 Vogne. Hver Passager var til-
ladt at medtage 17 Punds Bagage,
indbefattende Sengetøj. Under deres
Ophold i Lejren ved Iowa City havde
Mændene beskjæftiget sig med at
fabrikere Haandkarrer og Oxeaag,
og Kvinderne med at lave Telte. I
Fort Des Moines forærede en Hr.
Chas. Good Kompagniet 1 5 Par Børne-
støvler. Paa forskjellige Steder un-
der Rejsen gjennem Iowa udviste Be-
folkningen betydelig Fjendskab mod
Kompagniet, der gjentagne Gange
truedes med personlig Vold. De Rej-
sende bleve ogsaa fortrædigede af en
Posse med en Undersøgelsesskrivelse,
der var udstedt paa Grund af nogle
opdigtede Beskyldninger. Flere Per-
soner forlode Kompagniet under Rej-
sen gjennem Iowa. Haandkarrerne
vare ikke meget gode, og nogle af
Axlerne vare næsten helt overslidte
da Kompagniet d. Ilte August ankom
til Florence.

Efter at have repareret Haandkar-
rerne og gjort andre Forberedelser
forlod Emigranterne, der nu talte 425
Sjæle, Florence d. lGde, efter at fire
„uafhængige" Vogne havde sluttet
sig til dem, og samlede sig ved Papil-
lion-Floden, hvor fra de droge mod
Vest d. 18de. Den 28de blev en æl-
dre Mand ved Navn Wm. Haley borte
fra Kompagniet, og fandtes ikke før-

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

23

end den næste Dags Morgen. Han
havde været ude hele Natten, udsat
for den gjennemblodende Regn, men
han kom sig snart igjen. Den 29de
naaede Kompagniet et Sted, hvor et
stort Antal Omaha-Indianere vare lej-
rede ; de vare meget venlige, solgte
en Del Boffelkjod til Emigranterne,
indbød Lejrens Embedsmænd til at
besøge deres Lejr og behandlede dem
gjæstfrit. Da de kom til Stedet, hvor
de Mænd, som tilhørte A. W. Babbits
Vogntog, vare blevne dræbte, tildæk-
kede Kompagniet deres Grave.

Om Morgenen d. 4de Septbr. op-
dagede man, at tredive eller flere end
de halve af Oxerne vare bortløbne den
foregaaende Nat i en „Stampede",'
og Kompagniet gjorde to Dages Op-
hold for at søge efter dem, men for-
gjæves. Under dette Ophold besøgte
A. W. Babbitt, A. O. Smoot og O. P.
Rockwell Lejren og trøstede Emi-
granterne saa godt de kunde. Den 6te
lagde man Aag paa nogle vilde Ar-
kansas-Køer, som skulde hjælpe de
levnede Oxer at trække Vognene,
medens Joseph Elder og Andrew
Smith toge ud for at søge efter de
bortløbne Trækdyr. Den 8de mødte
Selskabet Henry Banichter, en afske-
diget Soldat fra Fort Laramie,som for-
talte, at Cheyenne-Indianerne havde
dræbt Thomas Margetts og James
Cowdy tilligemed Hustru og Barn
omtrent 70 Mile længere vest, medens
han (Banichter) var gaaet bort for at
hente noget Bøffelkjød, som han og
Margetts havde skudt et Par Mile
borte. Det antoges, at Fru Margetts
var bleven bortført som Fange af In-
dianerne. Den 12te indhentedes Kom-
pagniet af F. D. Richards og Selskab
i tre Kareter tilligemed de to Mænd,
Elder ogSmith, ved North Bluff Creek.
Samme Aften og den følgende Dags
Morgen talte Richards og andre af

Brødrene opmuntrende til Selskabet,
og Wm. C. Dunbar sang adskillige
Sange for at trøste og oplive dem.
Samme Dags Morgen satte Kompag-
niet ovef Platte Floden, idet Richards'
Selskab gik foran. Den 15de mødte
man adskillige Arapahoe-Indianere,
som holdt Vagt over Emigranterne
den Nat, da de havde fortalt dem, at
Sioux-og Cheyenne-Indianerne havde
angrebet et stort Emigranttog og
dræbt mange af Emigranterne. Den
første Frost, som var meget haard,
indtraf Natten efter d. 7de Septbr.
Samme Dag blev Ellen Cantwell bidt
af en Klapperslange, som havde ti
Klapper og blev senere dræbt, men
Biddet havde ikke Døden til Følge
for Pigen. Den 18de savnedes en
Kvinde ved Navn Stewart. Flere af
Mændene gik ud for at søge efter
hende, men hun indfandt sig i Lejren
førend de kom tilbage, skjøndt i en
meget forkommen Tilstand, efter at
have været ude hele Natten og været
underholdt med en kraftigUlvemusik.
Den 28de mødtes Jonathan Grims-
haws Kompagni, bestaaende af om-
trent 100 Sjæle. Ved forskjellige
Lejligheder anvendtes betydelig Tid
til at reparere Haandkarrerne.

Kompagniet ankom til Fort Lara-
mie d. 30te, hvor de fire ,, uafhæn-
gige" Vogne lodes tilbage for at for-
ene sig med et efterfølgende Vogn-
tog, og hvor Emigranterne ligeledes
erholdt et lille Oplag af Fødemidler.
To Kvinder, af hvilke den ene strax
efter blev gift, forbleve i Fortet. Ved
dette Fort og ligeledes ved Platte
Bridge (Platte-Broen) havde F. D.
Richards kjøbt nogle Bøffelhuder til
Willies og Martins Kompagnier. Sel-
skabet forlod Fortet d. 1ste Oktbr. og
mødte samme Dag Parley P. Pratts
Selskab af Missionærer.

(Fortsættes paa Side 33.)

24

Redaktionsbemærkninger.

Morgenstjernen

redigeres og udgives af

ANDREW JENSON,

Nr. 154 N. Second West Sireet,

Salt Loke City, Utah,

udkommer d. 1ste og 15de i huer Maaned og hoster

To Dollars om Aaret i Forskud.

Adresse: P. O. Box oOO'.

Salt lake City, d. 15de Januar 1884.

INDBYDELSE TIL ALLE.

Da nu Bladet har begyndt at ud-
komme to Gange om Maaneden fin-
der Udgiveren det umuligt at faa
Tid til at foretage Rundrejser til
Settlementerne, som tilforn. Ikke
heller finder vi det raadeligt at inga-
gere nogen omrejsende Agent, efter-
som der allerede er beskikket dyg-
tige og indflydelsesrige lokale Agen-
ter i de allerfleste Byer og Settle-
menter i Territoriet. Til disse samt
til alle ledende og vise Mænd iblandt
Skandinaverne er det, at vi henven-
der os ved denne Lejlighed, bedende
dem venligt om deres Medvirken.
MORGENSTJERNEN burde findes
i enhver eneste Familie, hvor vort
Sprog tales, og i Betragtning af Bla-
dets kostbare Udstyr — nye Typer,
den bedste Slags Papir, et særdeles
smukt Staalstik, 24 Træsnit, foruden
den ikke alene interessante, men nyt-
tige og værdi fulde Læsning ; Alt til
en Pris, der mer end maaler sig med
Territoriets engelske Blade af samme
Størrelse og Udstyr — tror vi at kunne
forvente en almindelig Tilslutning.
Hvis ikke dette sker, har vi over-
vurderet Skandinavernes Intelligence
og Smag for god Literatur og Op-
lysning. Ari haaber, at Agenterne,
uden Undtagelse, ville aflægge et nyt
Besøg hos enhver eneste skandina-

visk Familie i deres respektive Di-
strikter, oggjore Alt muligt for at for-
øge Subskriptionslisten. For at kunne
gjennemfore alle vore Planer for nær-
værende Aars Vedkommende maa vi
have i det mindste 300 flere Abon-
nenter end vi havde i fjor. Vi tør
love. at vi til Punkt og Prikke skal
opfylde vore Forpligtelser overfor
Abonnenterne, hvis blot disse ville
gjennem'bre deres Del af Program-
met. Landsmænd og Landsmænd-
inder! Lad os for en Gangs Skyld
vise. hvad Enighed kan udrette.

DE TRE NEPHITER.

Da Jesus efter sin Opstandelse be-
søgte Nephiterne paa det amerikan-
ske Fastland, udvalgte han tolv Dis-
ciple eller Apostle iblandt dem, lige-
som han gjorde før sin Korsfæstelse
i Jodeland. Strax førend han opfoer
til Himmelen tredie Gang kaldte han
disse tolv Diciple til sig og spurgte
dem: „Hvad begjære I af mig, efter
at jeg er gaaet til Faderen?" Med
Undtagelse af Tre svarede de: ,,Vi
ønske, at vor Tjeneste, hvortil Du
har kaldet os, maa have en Ende,
efter at vi have levet et Menneskes
Alder, saa at vi maa snarlig komme
til Dig i dit Rige." Jesus svarede:
„Salige ere I, fordi I ønske dette af
mig; derfor skulle I, efter at I ere
to og halvfjerdssindstyve Aar gamle,
komme til mig i mit Rige." Derpaa
vendte han sig til de Tre og sagde :
„Hvad ville I, at jeg skal gjøre for
Eder, naar jeg er gaaet til Faderen ?"
Men da disse ikke vovede at sige
ham, hvad de onskede, sagde Jesus
til dem : . .Se, jeg kjender Eders Tan-
ker, og I have ønsket det samme
som Johannes, min Elskede, begjæ-
rede af mig, han, som var med mig i
min Tjeneste forend jeg blev ophøjet

RkDAK I IONSBEMÆRKNfNGER.

2i

af Jøderne. Derfor efe I saligere,
thi I skulle aldrig smage Døden, men
I skulle leve og se alle Faderens
Gjerninger for Menneskenes Børn,
ja, indtil Alt skal blive fuldkommet
efter Faderens Villie, naar jeg skal
komme i min Herlighed med Him-
melens Kræfter." (Tredie Nephis
Bog, 28de K.. 1—7 V. Læs hele
Kapitlet, )

Historieskriveren i Mormons Bog
vedbliver sin Beretning med at sige.
at disse tre Nephiter bleve optagne til
Himmelen , hvor de saa' og hørte
uudsigelige Ting, og at de derefter
fortsatte deres Missionsvirksomhed
iblandt Folket paa Jorden. End-
videre berettes der, ,,at de bleve ka-
stede i Fængsel af dem. som ikke til-
hørte Kirken. Men Fængslerne kunde
ikke holde dem. thi de revnede. De
bleve nedkastede i Jorden, men de
sloge Jorden med Guds Ord, saa at
de formedelst hans Magt bleve ud-
friede af Jordens Dyb ; derfor kunde
de ikke grave Grave dybe nok til at
holde dem. Og tre Gange bleve de
kastede ind i en brændende Ovn. men
toge ingen Skade. Og to Gange
bleve de kastede ind i vilde Dyrs
Huler, og se, de legede med Dyrene,
ligesom et Barn leger med et diende
Lam, og toge ingen Skade."

Mormon, som levede fire hundrede
Aar efter, beretter, at han saa' dem,
og at de havde tjent ham. Ligeledes
siger han. at de skulde være iblandt
Hedningerne i de sidste Dage. men
at disse ikke skulde kjende dem.

Efter det store og forfærdelige
Slag ved Højen Cumurah skriver
Moroni. Mormons Søn, at der var
Ingen i hele Landet, som kjendte den
sande Gud, uden de treDiciple, som
Herren paa Grund af Ugudeligheden
ikke vilde tilstede at forblive hos Fol-
ket. ..Og.'- skriver Moroni. ,,om de

ere i Landet, ved intet Menneske,
men se, min Fader og jeg have set
dem. og de have undervist os."

At disse tre nephitiske Apostle
endnu findes paa Jorden, er der ingen
Tvivl om. Mange baade i og uden-
for Kirken haAre baaret Vidnesbyrd
om, at de have set og talt med Mænd,
der i mange Henseende synes at svare
til vore Ideer og Forestillinger om
dem. og af de talrige Beretninger,
som vi have læst og hørt fortælle
desangaaende, synes Følgende, som
j nylig har været offentliggjort i , ,Dese-
I ret News" efter et brasiliansk Blad,
kaldet ,,Anglo Brazilian Times", ;tt
i fortjene en Plads i Morgenstjernen.
Beretningen er nogle Aar gammel :

,.Et Brev, som er modtaget i San-
tos, S. Paulo (Brasilien), fra en Søn.
som bor i Batataes, indeholder efter-
følgende Beretning : ,,En Mand, som
vogtede Kvæg paa Prærien, omtrent
25 Mile her fra (Batataes), kom til
en Klippe, hvori der fandtes en Aab-
ning. Han gik ind i denne og be-
fandt sig strax i en overordentlig
Hule, der med Lethed kunde rumme
et tusinde Mennesker. I en tilstø-
dende Hule, som aabnede sig fra den
første, opdagede han en stor Dam.
og i Nærheden af sammes Bund skin-
nede Noget, der lignede en Diamant.
I samme Øjeblik hørte han en yndig
Musik, men betaget af Frygt flygtede
han i Hast. Ifølge Hyrdens Fortæl-
ling begave flere Personer sig til
Hulen i den Hensigt at ville øse Van-
det op af Dammen for at sikre sig
Diamanten ; og efter en Del Arbejde
lykkedes det dem ogsaa at sænke
Vandet til Stedet, hvor det Klare
saas, men da fandt man i Siden af
Klippemuren en Dør, som de skøde
aaben. Derpaa saa' de en mørk
Gang. men da de samtidig tik Øje
paa en Mand i blaa Klæder, turde

2 G

Redaktioxsbemærkxixger.

ingen af dem begive sig derind. Per-
sonerne, som saa' og fortæller dette,
ere paalidelige Mænd. I Morgen (d.
18de Marts) agter omtrent 20 vel be-
væbnede Mænd, forsynede med Lyg-
ter og Blus, at begive sig til Stedet.
Jeg tager Del i Expeditionen, og vil
sende Dig en Beretning om hvad der
indtræffer med næste Post."

Resultatet af Expeditionen fortæl-
les i et følgende Brev, dateret Bata-
taes d. 1ste April 1867: „Jeg skulde,
ifølge mit Løfte, have skrevet Dig
til strax efter min Tilbagekomst, for
at underrette Dig om Udfaldet af vor
Expedition, men jeg har været i en
saadan forvirret Sindstilstand hele
Tiden siden, at jeg næppe nu kan
begynde at fortælle Dig, hvad der
skete. Vi begave os paa Rejsen ved
Solopgang anden Dagen efter at jeg
havde skrevet til Dig. Vort Selskab
bestod af 21 Personer, alle vel be-
væbnede med Geværer, Pistoler og
Sværd, samt medførende et Bære-
muldyr, læsset med Fødemidler og
et godt Oplag af Rum til Forfrisk-
ninger. Efter en lang Dags Ridt
ankom vi til Klippens Nærhed, hvor
Indgangen til Hulen snart fandtes,
og skjondt Solen var ved at gaa ned
og vi vare temmelig trætte, beslut-
tede vi dog at vove en Undersøgelse
efter at have spist Aftensmad. Følge-
lig toge i vi en Hast Sadlerne af vore
Muldyr, som vi slap ud paa Græs,
medens vi derpaa satte os ned at
spise og samtale ved Lejrilden. De
medbragte Drikkevarer bidroge Sit
til at oplive Humøret, og vi tilbragte
Tiden i interessante Samtaler og med
at fortælle Historier indtil Maanen
stod op, hvorpaa vi begave os hen til
den store Klippe i Nærheden, i hvil-
ken vor Vejviser strax udpegede os
Hulens Indgang ; denne var lille og
tæt ved Jorden. Efter at have tændt

vore Blus gik vi ganske forsigtigt ind,
og jeg tilstaar, at jeg følte mig be-
synderlig tilmode, da jeg skulde ned
i den dybe Hule, som Blussene kun
tildels oplyste. Xi holdt os tæt til
hverandre, tildels af Frygt for Noget,
som vi ikke vidste hvad var, og til-
dels fordi vi anede, at vi muligvis
kunde træffe vilde Rovd}^r ; vi holdt
ogsaa stadig vore Vaaben foran os.
Men med Undtagelse af en Mængde
Flaggermus, der, forstyrrede ved vor
Indtræden, færdedes omkring os,
saa' vi intet Levende. Hulen, der
var aflang i Form, syntes at være
omtrent 40 Fod høj, og Gulvet skraa-
nede nedad fra Indgangen til den
modsatte Ende, hvor vi fandt Aab-
ningen til den anden Hule, der var
meget større end den første, og vor
Belysning tabte sig i dens uhyre Ud-
strækning. Vi toge ikke Tid til nær-
mere at undersøge den, eftersom
Dammen laa foran os med dens vid-
underlige Dør, der strax fængslede
Alles Opmærksomhed, thi der var
den, trods den virkelige eller fore-
givne Mistro, som nogle af Selskabet
havde ytret om dens Tilværelse. Med
Forsigtighed, og ikke uden Frygt,
aabnede vi den, og loran os saa' vi
dernæst den lange Gang, svagt op-
lyst af et stjerneligt Skin ved den
modsatte Ende, hvilket tilkjendegav,
xit Gangen var omtrent en Braka*
høj og omtrent ligesaa bred. Begej-
strede af Haabet om videre Opdagel-
ser forglemte vi nu al Frygt, idet
vi med Hanerne spændte paa vore
Skydevaaben trængte videre frem.
Efter at vi havde gaaet omtrent 50
Brakaer aabnede Gangen sig pludse-
lig til en lille Hule, der lignede et
Kammer, oplyst af Noget, der saa'
ud som en uhyre Diamant, hvis Lys

* Omtrent 7 danske Fod.

De første Hellige i Sverige

27

viste os et lille Stenbord, omkring
hvilket paa Klippestole sad tre mid-
delaldrende Mænd med ædle Ansig-
ter, iførte lange blaa Dragter, der
vare fastbundne om Bærernes Liv
med hvide Belter, som prangede med
Guldstjerner samt med store, blod-
rode Karbunkler. De vidunderlige
Individer vare tilsyneladende fordy-
bede i Indholdet a'' Ruller, som laa
udfoldede foran dem, og de syntes
ikke ved Tilkjendegivelsen af noget
udvortes Tegn at være vidende om
vor Nærværelse. Vi betænkte os paa
at tiltale dem, thi uagtet de tilsyne-
ladende vare levende Væsener, var
der Noget saa udtryks I uldt i deres
Udseende, at vi følte os fyldte med
Ærefrygt og Beundring. Tilsidst
kunde Jose Luiz de Paula Silva (som
man almindelig kalder Mata-Diabo,
fordi han synes hverken at rygte
Himmelen, Jorden eller Helvede)
ikke modstaa Fristelsen til at nærme
sig Bordet for at undersøge den præg-
tige Skat, som laa glimrende i en
smuk Glans af mange Farver paa et
lavt og tyndt Fodstykke, staaende

midt paa Bordet. Da de besynder-
lige Væsener endnu ingen Bevægelse
gjorde, blev han mere modig, saa at
han vovede at række Haanden over
Bordet og røre ved den glimrende
Skat. Øjeblikkelig og samtidig hæ-
vede de tre Læsere deres Hoveder
og — , men jeg kan ikke sige, hvad
der virkelig landt Sted. Det fore-
kom mig som om en I rygtelig, uimod-
staaelig Vind indhyllede os og førte
os afsted ; jeg husker ikke Mere ! Da
min Bevidsthed kom tilbage fandt jeg
mig selv og mine Kammerater liggen-
de paa Jorden, hvor vi havde spist
Aftensmad ; vi vare uskadte, men al-
deles forvirrede i Sindet. Den føl-
gende Morgen undersøgte vi atter
Omegnen. Den uhyre Klippe var
endnu der, men Indgangen til Hulen
var forsvunden. Vi undersøgte Klip-
pen rundt omkring, og bankede for-
gjæves paa alle Steder for at opdage
en hul Lyd. Efter en hel Dags frug-
tesløs Undersøgelse vendte vi, i en
forvirret og underlig Sindsstemning,
tilbage til Batataes. Dette, Fader,
var Udfaldet af vor Expedition."

•4 «♦► »-

DE FORSTE HELLIGE I SVERIGE.

Peter Adolf Forsgren, en Søn af
Johan Olaf og Anna Christina Fors-
gren, er født d. 26de Juli 1826 i
Gene, Sverige. Hans Moder døde i
1832, da han var omtrent 6 Aar gam-
mel, og da Faderen, der var Sømand,
sjælden var hjemme, bleve Børnene
hovedsagelig opdragne hos Frem-
mede, og Peter fik kun en tarvelig
Skoleundervisning. Da han var ti
Aar gammel begyndte han at arbejde
paa et Linnedfabrik i Gefle, hvor han
forblev i omtrent fire Aar. Derpaa
fik han Ansættelse paa et Sejldugs-

fabrik, hvor han arbejdede som For-
mand, da hans Broder John om Som-
meren 1850 kom til Landet som Mis-
sionær fra Amerika og begyndte at
prædike Evangeliets Fylde. John
havde omtrent 20 Aar i Forvejen for-
ladt Hjemmet som Sømand, og uag-
tet hans Slægtninge vare overordent-
lig glade over hans Tilbagekomst,
bleve de dog alle forbausede over at
se ham optræde iblandt dem som
Prædikant. Han havde nemlig paa
sine Rejser truffet sammen med de
Sidste-Dages Hellige i Amerika, hvor

28

De første Hellige i Sverige.

lian i Aaret 1843 var bleven døbt og
derefter rejst til Nauvoo osv. Nu
var han tilligemed Apostel Erastus
Snow og to andre Brødre kommen
tilbage for at paabegynde en Mis-
sionsvirksomhed i sit Fødeland. Han
beg3rndte strax at prædike for sine
Slægtninge og Andre, og det varede
ikke længe førend han allevegne blev
omtalt som en falsk Profet, der var
kommen fra Amerika for at bedrage
Folk. Hans Broder Peter, der blev
paavirket af de imod Broderen cirku-
lerende Bygter, lod sig derfor bort-
skræmme en Tid fra at lade sig døbe,
uagtet han virkelig troede, at Evan-
geliet, saaledes som Broderen for-
kyndte det. var sandt. Men medens
han saaledes vaklede og ikke vidste.
enten han skulde gaa i Daaben eller
ikke, blev han en Dag, medens han
stod og arbejdede ved en Yæv i
Fabrikken , pludselig angrebet af
voldsomme Smerter og Krampe i
Maven, saa at han blev aldeles hjælpe-
løs. Hans Lunger bleve dernæst, an-
grebne i den Grad. at Alle, som saa'
og hørte ham, erklærede paa det Be-
stemteste, at han umulig kunde leve.
[ en næsten livløs Tilstand blev han
baaret op til sin Broder John, der
havde lejet sig et Værelse i Staden.
Denne øvede sig i stor Tro til Her-
ren, paa sin døende Broders Vegne,
og paa en mirakuløs Maade blev han
formedelst Salvelse og Bøn strax hel-
bredet fra sin Sygdom ; thi faa Dage
senere var han stærk nok til at kunne
gaa \ svensk Mil til Havnen udenfor
Byen og der blive døbt til sine Syn-
ders Forladelse. Dette skete d. 10de
Juli 1850, og Broder Peter Adolf
Forsgren blev altsaa den Forsti', som
blev døbt ved guddommelig Myndig-
hed i de skandinaviske Lande i denne
Uddeling, thi det var over tre Uger
senere, at Erastus Snow døbte de

første 12 Personer i Kjobenhavn.
Samme Aften fik han Haandspaalæg-
gelse. Denne Daabshandling blev
snart vidt og bredt bekjendt ; Peter
Forsgren blev Gjenstand for Folkets
Kuriositet og Samtaler, og den al-
mindelige Mening var, at han var
bleven vanvittig, thi man troede ikke,
at Nogen med sund Forstand kunde
lade sig døbe med Neddyppelsens
Daab i vore Dage. Iblandt hans iv-
rigste Modstandere var ogsaa hans
egen Søster Erikka, som dog strax
efter selv blev døbt. Da hans Bro-
der blev arresteret og bragt i Forhør
fremkaldte man ogsaa Peter for Ret-
ten, for at han skulde afgive sit Vid-
nesbyrd med Ilensjm til sin Helbre-
delse, thi iblandt de mange Beskyld-
ninger, som bleve fremførte imod
John E. Forsgren, var ogsaa dette,
at han havde helbredet Syge. Da
Peter bar frimodigt Vidnesbyrd om,
at han virkelig var bleven helbredet
formedels Guds Kraft ved sin Bro-
ders Administration, blev en tilstede-
værende Læge, hvis Navn var Nord-
blad, anmodet om at skulle under-
søge ham, hvilket han ogsaa gjorde
ved Hjælp af sine Instrumenter, og
erklærede derpaa, at han var aldeles
rask. Peter vedblev at bære Vid-
nesbyrd om Evangeliets Fylde til
Mange, og i Særdeleshed til sine Med-
arbejdere paa Fabrikken, men da det
var imod Loven at prædike, kastede
han blot op i Testamentet og lod dem
selv læse de af ham fundne Skrift-
steder. Han vandt snart en Del Ven-
ner. Imidlertid kom hans Fader,
som havde været i Amerika for at
soge efter sin Søn John. tilbage fra
sin Tur, og om Sommeren 1851 rejste
han til Kjøbenhavn, hvor han strax
blev døbt. Derpaa rejste han tilbage
til Gefle, og der blev stor Glæde i
Familien. Ingen uden Forsgren og

Dk første Hellige i Sverige.

29

hans Søster samt to Andre bleve døbte
der i Egnen forend Ældste Mikael
Johnson i 1852 kom der til som Mis-
sionær fra Danmark. Denne døbte
en ældre Kone og et Par Andre i
Helsingland, hans Fodeegn. Men da
Broder Johnson efter en kort Tids
Forlob blev landsforvist og sendt i
Lænker til Malmø, blev Evangeliets
videre Udbredelse foreløbig standset
i den Del af Landet. Det var for-
beholdt Skaane og de andre sydlige
svenske Provinser at blive „Mormo-
nismens1- Vugge for Sveriges Ved-
kommende, og ikke forend flere Aar
derefter fik .Missionærerne Fodfæste
i de nordlige Provinser. I Septem-
ber Maaned 1852 forlod Peter Adolf
og hans Søster Erikka deres Fødeegn
og rejste til Kjobenhavn, hvor fra de
i December s. A. emigrerede til Utah
i John E. Forsgrens Kompagni.
Peter nedsatte sig i Brigham City.
hvor han fremdeles bor og er en af
Byens agtede og paalidelige Mænd.
lian fungerer dersteds for Nærvæ-
rende som 1ste Raadgiver til Biskop-
pen i 1ste Ward samt beklæder tiere
andre Tillidsposter.

Christina Erikka Forsgren er født
d. 26de April 1820 i Gefle, Sverige.
Da hun var ti Aar gammel begyndte
hun at tjene ude hos Fremmede, og
da hendes Broder John korn tilbage
fra Amerika i 1850 tjente hun hos en
Grosserer i Gefle. Hun blev meget
forbauset over at se ham, thi Alle
havde troet, at han var død, efter-
kom de i mange Aar ikke havde hørt
fra, ham. Noget af det Første, han
fortalte sin Søster var, at han var
sendt af Gud for at skulle frelse sin
Familie og Slægtninge, og at han ikke
havde forglemt hvad hans Moder
havde forlangt af ham paa sit Døds-
leje, nemlig at han skulde sørge for,
at hans yngre Soskende ikke hen-

faldt til Ugudelighed. Nu kom han
for at opfjdde denne Formaning.
Glæden over at se sin Broder, efter
saa mange Aars Fraværelse, var ube-
skrivelig, og hun var paa en mærk-
værdig Maade bleven forberedt for
hans Komme. I Januar Maaned 1850.
eller omtrent sex Maaneder før hans
Ankomst, var hun nemlig en Dag.
medens hun sad i Kirken, bleven
paavirket af en alvorlig Bekymring
med Hensyn til sin Sjæls Frelse, og
i det Øjeblik Præsten betraaclte Præ-
dikestolen blev hun overvældet af
en bes3rnderlig Fornemmelse — en
Slags Mathed, der begyndte i Hove-
det og trængte sig gjennem hele
Legemet til Fødderne. Hendes le-
gemlige Kræfter forlod hende alde-
les, og hun blev henrykt i et Syn, i
hvilket hun tre Gange saa" en stor
sort Hund, som hun troede skulde
forestille Djævelen, og dette fik hende
til at tage den Beslutning, at hun al-
drig mere vilde gaa ind i den luther-
ske Kirke. Derefter hørte hun en
Røst, som sagde, at den nærværende
Kristendom var forkert, men at der
d. 26de Juni næstkommende skulde
komme en Mand med tre Boaer, os.
Alle, som vilde frelses, inaatte tro
den Lære, han forkyndte. Røsten
sagde endvidere, at Enhver, som blev
frelst, maatte rejse langt bort over
Havet. Først da man sang den sidste
Salme i Kirken vendte hendes natur-
lige Kræfter tilbage igjen.

Da hendes Broder John paa den i
Synet nævnte Dag ankom til Egnen
anerkj endte hun strax. at han var
Manden, og at Bibelen, Mormons
Bog og Pagtens Bog, som han bragte
med sig, vare de tre Boger, hun havde
set i S}'net. Desuagtet gjorde hun
betydelig Modstand en kort Tid, men
det varede ikke længe forend hun
under sine Samtaler med Broderen

30

De første Hellige i Sverige.

blev gjennemtrængt af en besynder-
lig Glæde og Tilfredshed, og hun øn-
skede at overgive sig aldeles i Her-
rens og sin Broders Hænder samt
vise Lydighed til Evangeliet, hvorfor
hun d. 4de August 1850 lod sig døbe.
I samme Øjeblik som hender Broder
nedlod hende under Vandet saa' hun
et klart Lys oven over sig, og en ube-
skrivelig Glæde fjddte hendes Sjæl.
Da hun samme Aften fik Haandspaa-
læggelse blev hendes Forstands Øjne
opladte, saa at hun forstod Evange-
liets Principer tydeligt og klart, og
naar hun derefter læste i den hellige
Skrift var der Noget, der ligesom
hviskede hende i Øret og udlagde
Skrifterne for hende.

Efter Mikael Johnsons Ankomst
blev hun ved en vis Lejlighed opfor-
dret til at komme op og tale med
Provsten, der vilde overtale hende
til at forlade ,, Mormonismen". For
at ydmyge og chikanere hende tvang
man hende til at marschere mellem
to Politibetjente til Provstens Bolig,
hvor hun dog forsvarede sig med stor
Frimodighed og bar et kraftigt Vid-
nesbyrd for Provsten og andre Til-
stedeværende,hvoraf Resultatet blev,
at Provsten, som mente at kunde
have overbevist hende om Falsk-
heden af ,, Mormonismen", blev al-
deles^ beskæmmet af hende, og han
var meget glad over, at hun endelig
vilde gaa sin Vej.

Da hendes Fader om Høsten 1851
var i Kjøbenhavn havde John givet
ham et Vink om Flerkoneriet, som
blev udøvet iblandt de Hellige i Zion,
og efter at han var kommen tilbage
til sit Hjem underrettede han Dat-
teren derom. Hun havde den Gang
I ustemt sig til aldrig at ville gifte
sig og havde en sand Modbydelighed
for Ægtestanden. Det var derfor
ikke saa underligt, at Lærdommen

om celestialt Ægteskab gjorde et be-
synderligt Indtryk paa hendes Sind.
Den følgende Nat laa hun vaagen
hele Tiden og grublede over den nye
Lærdom, og den følgende Dag kunde
hun heller ikke tænke paa noget
Andet, men om Aftenen førend hun
begav sig til Hvile bad hun inderligt
til Herren om at tilkjendegive hende,
om Lærdommen var fra ham, saa at
hun atter kunde faa Sindsro os: blive
tilfreds. Medens hun endnu sad paa
sine Knæ saa' hun to Personer, iforte
lange hvide Klæder, staaende i Skik-
kelse af hvide Skyer foran sig ; den
ene var en Kvinde, medens den an-
den syntes at være en ældre Mand
med et skaldet Hoved. I samme Øje-
blik hørte hun en Røst, som sagde,
at den ældre Personlighed skulde
blive hendes tilkommendeÆotemaoe.
Hun foer forfærdet op og trak sig
tilbage i Værelset, hvorpaa Kvinde-
skikkelsen gik forbi hende og syntes
at forsvinde i et tilstødende Værelse,
medens den mandlige Skikkelse nær-
mede sig hende mere og mere. indtil
en Medtjenerinde aabnede Døren, og
Synet forsvandt. Hun blev saaledes
efterladt til at gruble over det Be-
synderlige, som hun just havde set,
og Tanken om, at hun, som var en
dydig og moralsk Pige, nogensinde
skulde ægte en Mand, der allerede
havde en Hustru i Forvejen, var
hende aldeles modbydelig, ihvorvel
hun af Synet kom til den Slutning,
at Flerkoneriet var rigtigt. Efter sin
Ankomst til Utah i 1853 gik hendes
Syn bogstavelig i Opfyldelse, thi hun
blev netop anden Hustru til en ældre
Mand, med hvem hun endnu lever som
et trofast Medlem af Kirken i Brig-
ham City, Box Elder County. Utah.
Søster Erikka er den første Kvinde,
som annammede Evangeliets Fylde
i Skandinavien i denne Uddeling.

Nth: DEK.

31

Efter at Faderen Johan Olaf Fors-
gren var bleven døbt i Kjobenhavn d.
29de August 1851, rejste han tilbage
til Gene i det Haab at kunne vinde
nogle af sine Slægtninge for Evange-
liet, men da dette mislykkedes ham
paa Grund af Forfølgelse, tog han
atter tilsøs og vedblev at rejse i for-
skjellige Farvande af og til i flere
Aar om Sommeren , medens han

holdt Skole om Vinteren. I 1863
emigrerede han til Utah ved sine
Børns Hjælp, og boede nu hos
sin Søn Peter i Brigham City til
sin Død, hvilken indtraf i Februar
1880. Han var født d. 17de Oktbr.
1793 i Gefle, Sverige, og begyndte
sit Sømandsliv i en ung Alder. Tre
af hans fire Børn annammede Evan-
geliet.

■« «•» »•

NYHEDER.

Utah. William Roll af Syd Morgan begik
Selvmord d. 19de Deebr. ved Forgiftning. —
To unge Mænd fra Mountain Green, Morgan
Co., omkom i et Sneskred d. 18de eller 19de
Decbr. — Broder Jens Hendriksen fra Hunts-
ville kom af dage ved at blive overkjort af en
tungiæsset Vogn i Ogdeit Kan von d. 19de
Decbr. — Lorenzo M. Richards, en Son af
Apostel F . D . Richards og en af < )gdens dyg-
tige Mænd, dode i Ogden d. 21de Decbr. —
Elisabeth Thompson Groesbeck, N. Groes-
becks Hustru, dode i Salt Lake City d. 28de
Decbr. — Den 1ste Januar antændtes Tom-
meret i Utah Central Kulmine i Pleasant
Valley af et Kakkelovnsror. Ilden forplan-
tede sig hurtigt igjennem den lange Tunnel,
og af 5 Mænd, som arbejdede i Minen, om-
kom de to, nemlig John Mc Lean og hans
Son, medens de andre tre med Nod og næppe
undkom med Livet. — Medens Vejret i Utah
d. 5te Januar var særdeles mildt og behage-
ligt, stod Therniometret i Omaha 34 Grader
F. under Nul. I andre Dele af de nordvest-
lige Stater var det omtrent ligesaa koldt. —
Det 20de Warcls nye Forsamlingshus (Salt
Lake City) blev indviet om Aftenen d. 6te
Januar med Bon af Præs. Geo. Q. Cannon.
Samme Dags Aften blev ogsaa Forsamlings-
huset i 10de Ward indviet. — Peter C. Chri-
stoffersen af Pleasantville, Weber Co., blev
skudt og dræbt, da han d. 9de Jan. var i
Færd med at lade; sit Gevær. —Tidlig om
Morgenen d. 13de Januar blev en Jærnbane-
arbejder ved Navn Alfred Coop overkjort og
frygtelig lemlæstet af en Jærnbanevogn i
Ogden. Ilandode forst Dagen citer. — Utahs
Legislatur sammentraadte i Salt Lake City
d. 14de Januar. Dagen efter oplæste Guver-
nøren sit Budskab, der hovedsagelig tilraadte
Forkastelsen af Territoriets nuværende Love
og Vedtagelsen af nye, hvis Hovedformaal
skulde være at afskaffe Polygami i l'tah.

Washington D. C. Præsident Arthur
har benaadet Sergeant John A. Mason, der
ved Krigsretsdom var idomt 8 Aars Fængsel-
straf, for at have gjort Forsog paa at skyde
Præsidentmorderen Guitean d. Ilte Septbr.
1881.

Idaho. En ung Mand ved Navn Thomas
G. Parker, Son af Biskop Parker af Egin.
blevd. 1ste Jan. skudt og dræbt af sin 10
Aar gamle Svoger, Moroni Smith, der haand-
terede en Pistol uforsigtigt. Den Af dode var
samme Dags Formiddag bleven gift og op-
holdt sig, da Ulykken skete, hos sin Hu-
sfrues Forældre et Par Timers Tid forend de
skulde begive sig til Bryllupsdansen.

Colorado. Den 21de Decbr. styrtede et
stort Sneskred ned over et Spisehus i Nær-
heden af Ouray. Huset blev aldeles begra-
vet tilligemed alle dets Beboere, ialt 11 Mand.
Da tililende Folk kom til Hjælp vare 6 af de
Ulykkelige allerede dode.

Pennsylvanien. Thomas L. Kane, en af
de Helliges bedste Venner og Forsvarere, og
særlig bekjendt i Kirkens Historie fra sit hi-
storiske _ Foredrag, betitlet ,, Mormonernes
Tog i Orkenen efter deres Uddrivelse fra
Nauvoo ' ' , dode i Philadelphia d . 2Gde Decbr.

Sverige. Forskjellige i Sverige oprettede
Foreninger arbejde flittigt paa at forbedre
Arbejdsklassens financielle Kaar.

Norge. Ved et frygteligt Jordskred, som
d. 19de Novbr. fandt Sted i Ullensaker, mi-
stede flere Mennesker Livet.

Danmark. Den 10de Decbr. ankom
Dymphna-Expeditionen til Kjobenhavn fra
sin lange Togt til Polarhavet. Det var d.
26de Juli 1882 at Expeditionen tiitraadte
Rejsen.

iSvejts. Ved et Sammenstod mellem to
Dampskibe paa Genfersoen omkom omtrent
30 Mennesker i Slutningen af Deebr.

32

Blandinger.

Italien, r en i llom nylig afholdt viden-
skabelig Konference, der bivaanedes af Re-
præsentanter fra næsten alle civiliserede
Lande, blev man enig om visse Forandringer
i Henseende til den geografiske Beregning- af
Længdegrader. Det blev saaledes bestemt
at forkaste Benævnelsen , , ostlig og vestlig
Længde", som hidindtil bar været brugelig,
og simpelhen regne fra Greenwich, England,
ost rundt om Jorden til Begyndelsespunktet
— 360 Grader. Man blev ogsaa enig om at
begynde den astronomiske Dag fra Greenwich
Kl. 12 Midnat i Stedet for Kl. 12 .'Middag.

Rusland. Da Kejseren af Rusland for-
leden med et stort Folge vendte tilbage fra
en Jagtudflugt til Slottet Gatechina, blev han
skudt paa af formodede Nihilister. 3 Kug-
ler traf Kejserens Slæde, hvoraf den ene blev
siddende i Selvherskerens Skulder. Forbry-
derne flygtede til en nærliggende Skov. Og
trods den skarpeste Forfolgning undkom de.

Kina. Siden Krigen blev erklæret mel-
lem Frankrig og Kina har flere Træfninger
fundet Sted med afvexlende Held. De
Kranske have indtaget den| befæstede By
Soutay.

DODSFALD.

Ældste Thomas Sorensen afgik ved Doden
paa sin Bopæl i Ncphi, Juab (Jo., Utah, d.
30te Deebr. 1883, efter tre Dages Sygeleje.

Afdode blev fodt d. 16de Deebr. 1840 i
Tranberg, Aarhus Amt, Danmark, af for-
muende Forældre. Han tik en almindelig
Skoleundervisning og var af en religios

Tænkemaade fra sin tidligste Ungdom af,
deltog i Krigen mellem Danmark og Preussen
i 1864, giftede sig i en Alder af 26 Aar med
Ane Marie Knudsen, og arvede strax efter
sin afdode Faders Gaard, der var beliggende
1 dansk Mil syd for Aarhus og var værd
20,000 Rigsdaler. Han liedbrod strax Gaar-
dens gamle Bygninger og opforte nye i Ste-
det, var i det Hele taget en fremadskridende
Mand, og fungerede i flere Aar som Sogne-
foged i Tranberg Sogn. U 1S75 stiftede han
sit . forst e Bekjendtskab med de Sidste-Dages
Helliges Missionærer, og blev % Aar senere,
eller d. 20de Juni 1875. dobl af Ældste P. C.
Geertsen, omtrent to Aar derefter solgt«'
han Gaardeu for 48,000 Kroner og flyttede til
Aarhus, hvor han boede indtil han emigre-
rede til Utah Vi Aar senere. Da der i 1876
gjordes Forberedelser for Opforeisen af en
Forsamlingsbygning til Menighedens Brug
i Aarhus, laante han 5200 Kroner til Aktie-
selskabet, som byggede den, foruden 500
Kroner, som han tog Aktier for. Forend
han emigrerede fra Danmark tilligemed Hu-
stru og 5B6rn i Juni 1879 betalte ban 8900
Kroner i Kjendonistiende,foruden40i) Kroner
i Indtægtstiende, og han hjalp omtrent 40
Personer til at emigrere til Zion. Efter An-
komsten til Utah bosatte han sig forst i Lehi
og senere i Nephi, hvor han boede og drev
Forretning som Kjobmand, indtil han hen-
sov blidt og roligt i Haabet om en herlig Op-
standelse. Han efterlader sig Hustru og G
Born. Vi er Broder Thomas (i. Schroderaf
Nephi forbunden for en Del af ovenstaaende
Beretning.

BLANDINGER.

FOLKKM.ENGDKN I UTAH. IlOlge dell sid-
ste Folketælling i 1880 fandtes der i Utah
143,963 Mennesker, hvoraf 74, 509 Mænd og
09,454 Kvinder. Af den samlede Folke-
mængde vare 99,969 fodte i de Forenede Sta-
ter og 43,994 i fremmede Lande. Atter del-
tes Folkemængden i 142,423 Hvide. 232 Sorte,
501 Kinesere og 807 Indianere. Af den fra
fremmede Lande indvandrede Befolkning i
Territoriet vare 100 fodte i Afrika, 1 i Asien.
40 paa 6er i Atlanterhavet, 133 i Australien.
1040 i Svejts, 22 i det egentlige Gsterig, •"> i
Belgien, ■"> i Bobinen, 103(> i britisk Amerika,
i i Central Amerika, 502iKina, 92 paaOen
Kuba. 77!H i Danmark, 22 paa uangivne Ste-
der i Europa, 129 i Frankrig, 885 i det tyske
Kejserdomme, 26,579 i Storbritannien (19,654
i England, 1321 i Irland. 3201 i Skotland.
2390 i M'al.s og 13 paa uangivne Steder). 2 i

Grækenland, 141 i Holland. 7 i Ungarn.
138 i Italien. 5 i Luxemburg. 1 paa Oen
.Malta. 17 i Mexiko, 1214 i Norge, 7 paa det
stille Havs Oer, 16 i Poland, 4 i Portugal,
r>4 i Rusland. 30 paa Sandwich- Oerne, 12 i
Syd-Amerika, 70 i Spanien, 3750 i Sverige.
17 i Indien. 8(1 i Tyrkiet, 7 i Vestindien og
23 paa Havet.

Raai> Til. I ERFARNE. Man siger, at .Maj
er den uheldigste Maaned til at indgaa Ægte-
skab i. De andre uheldige Maaneder ere:
Juni. Juli. August, September. Oktober.
November, December, Januar. Februar.
Marts og April.
..Du er en rigtig ( ;ris. Karl."
...Moder, hvad hedder (irisens Moder?'-'

ØS" Hermed folger et Billede af Præsi-
dent Willard Suow.

MORGENSTJERNEN

Et Historisk-Biografisk Tidsskrift.

"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.

Nr. 3.

Ben 1ste Februar 1884.

3die Aarg.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 23.)

(1856— Fortsat.)
Fra Iowa City til Florence var
Kompagniets daglige Ration ti Unzer
Mel tilligemed lidt Urtekramvarer
til liver Person. Da det forlod Flo-
rence var det provianteret for næsten
60 Dage med 1 Pund Mel om Dagen
til hver Voxen og det halve til Børn.
Omtrent otte Mile vest for Laramie
bleve Rationerne nedsatte til 14 Un-
zer til en Mand, 12 Unzer til en
Kvinde, 8 Unzer til et Barn og 4
Unzer til et Pattebarn. Den 12te
Oktober bleve Rationerne endvidere
formindskede til 10 i Unze til Mænd,
9 til Kvinder, 6 til Børn og 3 til
Pattebørn. Paa den Tid begyndte
mange af Mændene at blive udmat-
tede. Den sidste Ration Fødemidler,
som Kompagniet havde, blev uddelt
d. l!)de ved Sweet Waters femte
Overgangssted. Samme Dag faldt
der betydelig Sne. Den 20de mødte
Kompagniet C. II. Wheelock, Jo-
seph Young og to andre Mænd med
den glade Nyhed, at Geo. D. Grant
med Hjælpevogne vare i Nærheden,
og d. *de, medens de Smaa græd
for Brød, mødtes 14 Vogne med Mel,
3

Løg, samt Klæder, Sengetøj, Sko osv.
Her var Sneen fra 6 til 10 Tommer
dyb. *** Den 1ste Novbr. mødtes
mere Hjælp, og den 2den rejste Kom-
pagniet forbi Fort Bridger (et „Mor-
mon "-Fort eller Settlement), og Da-
gen efter mødte det Hjælpevogne,
som vare bestemte for de sidste Kom-
pagnier. *** Den 9de ankom Kom-
pagniet til Salt Lake City, og Emi-
granterne bleve strax forsørgede og
bragte i bekvemme Huse. Nogle af
dem havde frosne Hænder og Fød-
der, men alt muligt blev gjort for at
lindre deres Lidelser. Efter at have
forladt Fort Bridger blev Kompag-
niet hjulpet fremad af omtrent 50
Vogne.

Under meget af Rejsen lede Emi-
granterne af Diarrhoe. Følgelig vare
Mange Syge og maatte kjøre førend
Hjælp erholdtes. Mange Andre,
som ogsaa vare udmattede, maatte
nægtes det Privilegium at kjøre. Et
stærkt Snevejr, ledsaget af en bi-
dende Nordenvind, overfaldt Kom-
pagniet medens det rejste over Rocky
Ridge og gjennem South Pass ; des-
uagtet rejste man den Dag 16 Mile

34

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

og trak fremdeles Haandkarrerne.
Dette var den skrækkeligste Dag af
hele Rejsen, thi 15 Personer døde
som Følge af Udmattelse, Mangel og
Udsættelse for Kulden og Uvejret.
Undertiden døde Saadanne om Nat-
ten, som havde trukket deres Haand-
karrer hele Dagen. Antallet af Døds-
fald i Kompagniet under Rejsen fra
Liverpool til Salt Lake City ansloges
til 77, hvoraf 66 døde mellem Iowa
City og Salt Lake City. Ogsaa tre
Fødsler og tre Ægtevielser fandt
Sted."

Foruden Kaptejnerne Hunts og
Hodgetts Kompagnier, var der mange
andre Vogntog, som dette Aar gik
over Sletterne med Emigranter, og
de fleste af disse Tog behøvede mer
eller mindre Hjælp fra Dalene førend
de naaede deres Rejses Maal. Nogle
af de mere bemidlede Emigranter,
som kom over Havet med „Thorn-
ton", rejste over Sletterne med de
bageste Vogntog og udstode skrække-
lige Lidelser førend de naaede deres
Bestemmelsessted.

Præs. Haights første Beretning.

I Juli Maaned aflagde Præsident
Heetor C. Haight et Besøg til England
for at overvære en stor Raadsf orsam-
ling, som blev afholdt i Birmingham
d. 21de, 22de og 23de Juli 1856 og
overværedes af de fleste præsiderende
Ældster i hele den europæiske Mis-
sion. Broder Haight var ved denne
Lejlighed i Stand til at kunne afgive
en meget gunstig Rapport over den
skandinaviske Mission. Under hans
Ophold i England skrev han under
Dato af 10de Juli et langt Brev til
Udgiveren af „Millennial Star",
hvoraf vi hidsætte Følgende :

„Den skandinaviske Mission var i
en blomstrende Forfatning, da jeg
d. 1ste Januar 1856 afløste Ældste

John Van Cott, hvis trofas'te Arbejde
de Hellige her paaskjønne ; og jeg
har bestræbt mig for at vedligeholde
den gode Orden, som jeg fandt op-
rettet, og videre søgt at fremme Sa-
gen, hvormed jeg er forbunden. Jeg-
kan med Sandhed sige, at Herren
har velsignet mine svage Bestræbel-
ser i enhver Henseende, og det glæ-
der mig ligeledes at kunne berette,
at Præstedømmet, med kun lidt Und-
tagelse, trofast har sat de givne In-
struxer i Udførelse, og de Hellige i
Almindelighed have været lydige og
med Beredvillighed udført det, som
har været dem paalagt, hvorved de
have lettet mit Arbejde meget. Det
omrejsende Præstedømme har i Sær-
deleshed meget at kæmpe med for-
medelst den Modstand, der paa for-
skjellige Steder undertiden viser sig
i Skikkelse af Forfølgelse, Fængs-
ling, Pøbelvold osv, som Følge af de
bindende Love, eller rettere et snæ-
verhjærtet Præsteskab, som tilskyn-
der de civile Authoriteter og Folket
til Udøvelsen af næsten umenneske-
lige Handlinger imod de Hellige, i
Særdeleshed i Sverige.

Skandinavien bestaar af tre for-
skjellige Riger, hvis Befolkning,
skjøndt nær beslægtet, leve under f or-
skjellige Regjeringsformer og frem-
byder tre forskjellige Nationaltræk,
som Herrens Tjenere maa gjøre sig
fortrolige med, og i hver af de tre
Lande maa de gaa frem med al den
Forsigtighed og Visdom, som Erfa-
ring, Trofasthed og Guds Aands
Vejledning kan lære dem.

Danmark, som har en frisindet
Grundlov, har hidindtil vedligeholdt
sin Forrang i den skandinaviske Mis-
sion, og sender Missionærer til de
andre Lande, i Særdeleshed Kjøben-
havns Gren, som tæller 800 Medlem-
mer og er Hovedkvarteret, hvor Æld-

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

35

sterne kunne søge Tilflugt i Tilfælde
af Besværligheder og Forfølgelse.
Der nyde de Hellige større Frihed
end paa Landet, hvor Øvrigheden
prøver paa at hindre Ældsterne fra
at sprede Sandheden ved at anvende
en Lov, som forbyder Enhver at rejse
uden Pas eller at opholde sig paa
noget Sted, uden at være Embeds-
mænd af en eller anden Slags eller at
drive Forretning eller Handel, An-
vendelsen af denne Lov har under-
tiden til Følge, at Ældsterne blisre
fængslede eller sendte tilbage til de-
res respektive Hjem. De søge natur-
ligvis at undgaa saadanne Ubehage-
ligheder ved at sikre sig Pas, naar de
kunne faa dem, hvilket dog ikke altid
er Tilfældet, eller ved at tage Tje-
neste, da de derved faa Beskyttelse.
Et andet Slags Forsøg paa at hin-
dre eller standse Guds Riges Frem-
gang i Danmark er blevet gjort i Lol-
land- og Falsters Stift af en vis Hr.
Wickfeldt, som indsendte en Ansøg-
ning til Kongen, bedende om, at For-
holdsregler maatte blive tagne for at
standse det skrækkelige Bedrageri,
., Mormonismen". Nævnte Ansøg-
ning fik flere hundrede Underskrifter j
iblandt Almuen, og da den blev over-
rakt Hs. Majestæt Kongen af en
Deputation, svarede Kongen paa en
høflig Maade, ,,at han vilde tage Sa-
gen under Overvejelse, da Spørgs-
maalet desangaaende længe havde
lagt ham paa Sindet. " Dette Fore-
tagende har givet Anledning til en
interessant Afhandling i det demo-
kratiske (?) Partis ledende Blad,
hvis Redaktør imødegik Ophavsman-
den til den mod Grundloven stridende
Ansøgning, visende ham og dens
Underskrivere deres Uvidenhed med
Hensyn til visse Paragrafer i Grund-
loven, og latterliggjorde dem for at
tage Skridt imod deres egne Inter-

esser og Religionsfrihed, vildledte af
nævnte Wickfeldts Indflydelse. Re-
daktøren raadte dem til at holde sig
Grundloven hellig og ukrænket og
lade det lau-de og vel lønnede Præste-
skab fortsætte Krigen mod „Mor-
monerne" med aandelige Vaaben.
„Thi," sagde han, „dersom Præste-
broderskabet ikke kan forsvare Stats-
kirken og dens Principer uden Øvrig-
hedens Hjælp, saa lad den gaa til
Grunde."

I Fredericia Konference, Jylland,
have nogle Gejstlige faaet Politiet til
at bringe Ældsterne for Retten under
den Beskyldning, at de, som vore
Skrifter beviser, lære, at Polygami
er et ret og moralsk Princip. Vore
Ælclster forsvarede sig meget godt
og sagde, at de anerkjendte den pa-
triarkalske Ægteskabsorden som en
Guds Forordning, at de Hellige i
Utah udøvede denne Lov, hvorimod
de i Adspredelsen hverken udøvede
den, ej heller havde Ret til at gjøre
det, men underkastede sig de Skikke
og Ægteskabslove, som vare gjæl-
dendeideLande, hvori de leve. Brø-
drene forlangte, at deres Anklager
skulde bevise, at Læren om Fler-
koneri var umoralsk og stridende
mod det gamle og nye Testamente.
Det vil blive interessant at erfare,
hvad Rettens Kjendelse vil blive i
Sagen. Jeg er overbevist om, at det
vil have Godt til Følge. Trods al
Slags Modstand er Kirken i Danmark
bleven forøget med 343 Medlemmer
i det forløbne Halvaar.

C. C. A. Christensen i Norge.

Med Hensyn til Missionen i Norge
kan jeg sige med megen Tilfredshed,
at Ældsterne, som virke der, gjøre et
udmærket godt Arbejde. Ældste C.
C. A. Christensen, der blev beskik-
ket til Ældste Knud Petersons Efter-

36

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

træder som Præsident, har styret
Konferencen paa en meget vis Maade.
Evangeliet trænger sig frem, og be-
gynder at faa Indpas paaforskjellige
nye Steder formedelst Brødrenes Tro-
fasthed og Udholdenhed, hvilke med
Beredvillighed og Glæde lide Fæng-
selstraf fra Tid til anden, hellere end
at opgive deres Prædiken og Døben.
Øvrigheden er nogenlunde taalsom,
især i Kristiania ; og selv naar Lovene
sættes i Kraft, behandles Ældsterne
med en vis Grad af Agtelse og Hu-
manitet. 56 Medlemmer ere blevne
tillagte Menigheden i Norge i det
sidste Halvaar.

Religionstvang i Sverige.

I Sverige har Statskirken og Præste-
skabet saa stor Indflydelse, under-
støttet af de gamle f rihedskrænkende
Love og sammes strænge og nøjag-
tige Gjennemf øreise, at Folket leve
under Frygt og Undertrykkelse og
have ingen Eeligionsfrihed, hvilket
gjør det meget besværligt at sprede
Evangeliet. Ældsterne der i Lan-
det have i Sandhed en stræng Mis-
sion. Desuagtet synes det, at Her-
ren i sin Barmhjærtighed mod det
adspredte Israel dersteds har virket
paa Folkets Sind, saa at en Attraa
for Religionsfrihed er opvaagnet i
fuld Kraft. Forskjellige Sekter og
Partier ere opkomne, i Særdeleshed
i Stockholm, og sammes Medlemmer
ansøge Regjeringen om fri Religions-
øvelse. Iblandt de Sekter, som have
gjort mest Fremgang, ere Baptister-
ne ; de synes at bryde Vejen for an-
dre Dissentere, og jeg tror, at den
lovgivende Forsamling i dens næste
Rigsdag bliver nødsaget til at drøfte
Sagen om Religionsfriheden. Under
disse Bevægelser have vore Ældster
virket i Stockholm, Skaane og paa
andre Steder med mer eller mindre

Held, og Grenen i Hovedstaden
voxer. Politiet, som kom til Kund-
skab om Værkets Fremgang, bragte
Ældsterne for Retten, og da det op-
dagedes, at Præsidenten for Stock-
holms Konference , Ældste C. A.
Madsen, var en Dansker, og havde
ingen anden Beskjæftigelse end at
prædike Evangeliet, landsforviste de
ham og sendte ham til Kjøbenhavn i
Maj Maaned. Jeg beskikkede øje-
blikkelig et Antal Ældster, som ere
Haandværkere og Svenske af Fødsel,
til at rejse til Stockholm og andre
Steder, og jeg raadte dem til aller-
først at sikre sig Rettighed til stadigt
Ophold ved at tage Arbejde eller
Tjeneste hos Saadanne, som drive
en eller anden Slags Forretning, og
saaledes beskyttede arbejde i Evan-
geliets Tjeneste, eftersom Omstæn-
dighederne vilde tillade. Ved at
virke paa denne Maade og ved at
sprede det trykte Ord, haaber jeg,
at Evangeliets Dør om en kort Tid
vil blive aabnet paa forskjellige Ste-
der der i Landet, thi Folket i Almin-
delighed ere meget begjærlige efter
at høre og læse. Trods de ugunstige
Omstændigheder bleve 35 Personer
i det sidste Halvaar døbte i Sverige.

Haight arresteres i Malmø.

Som et temmelig godtExempel paa
den nærværende Tilstand i Sverige
vil jeg berette, at jeg i Selskab med
Ældste C. Widerborg gjorde en Tur
over Øresund til Malmø i Skaane,
for at overvære et Konferencemøde
d. 28de Marts, og vi forsømte ikke
at sikre os Rejsepas. Politiet, som
af nogle af vore Fjender var bleven
underrettet om, at de Hellige vare
forsamlede til Møde, kom strax ind
og opbrød Forsamlingen, hvorfor de
Hellige nødsagedes til at adsprede sig.
Politiet tog vore Navne og gik deres

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

37

Vej, men kom snart tilbage for at
søge efter os ; desuagtet undgik vi
dem. Om Eftermiddagen fik Broder
Widerborg vore Pas paategnede for
den følgende Dag at vende tilbage til
Kjøbenhavn, og ban rejste om Afte-
nen Kl. 8 med Præsidenten for Skaane
Konference, Ældste N. Nilson, til et
Sted udenfor Byen for at fuldføre
Konferencens Forretninger. Da vi
bavde faaet vore Pas paategnede,
troede jeg mig fuldkommen sikker
og forblev derfor paa Konferencens
Kontor, men faa Minutter efter at
Brødrene vare tagne afsted, kom
Politiet og forte mig som Arrestant
til Politistationen, og eftersom Bro-
der Widerborg bavde vore Pas med
sig, maatte jeg forblive under Be-
vogtning indtil han kom mig til
Hjælp, hvilket skete efter et Par
Timers Forløb. Det blev os tilladt
at forlade Byen Dagen efter uden
videre Forhindring.

Udgivelsen af Bøger osv.

Ved at kaste et Blik tilbage paa
det sidste Halvaars Arbejde i Mis-
sionen og overveje Værkets Frem-
gang paa de forskjellige Steder, samt
de gode Fremtids Udsigter, kan jeg
ikke undlade at udtrykke min Tak-
nemmelighed til vor himmelske Fader
for hans Barmhjærtighed og Godhed,
°g jeg er ligeledes Tak skyldig til
Herrens Tjenere, som ere stillede
over mig, for de nyttige Instruxer,
jeg har modtaget fra dem. Vore
ærede Blade, ,, Deseret News", ,,The
Mormon" og ,,Millennial Star" have
været uvurderlige Kilder, hvorfra
jeg har valgt Afhandlinger til Over-
sættelse for „Skandinaviens Sjerne",
der tilligemed alle vore andre danske
Skrifter læses med stor Interesse af
de Hellige. Jeg har udgivet en an-
den Udgave af Advarselsrøsten paa

Dansk ; ligeledes Pagtens Bog, hvor-
til jeg har føjet Forelæsningerne over
Troen og det alfabetiske Register, saa
den danske Udgave nu indeholder
det samme som den engelske. I
dette saa vel som andet Arbejde paa
Kontoret har jeg havt en trofast
Støtte i Ældste C. Widerborg, som
har arbejdet til min Tilfredshed. Da
Arbejdet har forøget sig betydeligt,
fandt jeg det nødvendigt i April
Maaned at kalde en ung, norsk Bro-
der ved Navn P. O. Thomassen til at
hjælpe os paa Kontoret ; og dersom
han bliver ved som han har begyndt,
synes han at ville blive en duelig
Medhjælper. Jeg kan ligeledes sige,
at Ældste O. N. Liljenqvist og de
forskjellige Konferencepræsidenter
have været trofaste og forenede med
mig i vore Bestræbelser for at frem-
rulle Guds Rige. Jeg betragter det
som en stor Velsignelse og et Privi-
legium at præsidere over saa godt et
Folk, og mit største Ønske er, at vel-
signe og gjøre dem godt ved Hjælp
af Herrens Aand.

De skandinaviske Hellige nære stor
Attraa for at emigrere og blive ind-
samlede med deres Søskende i Zion,
hvor de mere fuldstændigt kunne
blive underviste om Livets og Salig-
gjørelsens Vej. De glæde sig over
den ny antagne Rejsemethode med
Haandkarrer, eftersom saa mange
flere derved hvert Aar kunne blive
udfriede fra Undertrykkelsens Land,
og de frygte slet ikke for Turen over
Sletterne.

Den gunstigste Aarstid for vore
Emigranter at forlade Kjøbenhavn
paa, synes at være om Foraaret i
Stedet for Efteraaret, saa vidt jeg
kan forstaa, naar Alting tages i Be-
tragtning, saasom den lange og mere
farefulde Rejse over Havet om Vin-
teren, Omkostningerne ved Emigran-

38

Christoffer O. Folkmanns Biografi.

ternes Ophold i de vestlige Stater,
hvis de ikke skulde faa Arbejde, og
den skadelige Indvirkning paa deres
Helbred i et fremmed Klimat, der-
som nogle Maaneders Ophold i Sta-
terne skulde blive nødvendigt førend
de kunne fortsætte deres Rejse. ***

Jeg vil til Slutning nævne, at de
Hellige ere meget nidkjære for at
lære det engelske Sprog. Flere Sko-
ler ere allerede oprettede i dette Øje-

med, og jeg har prøvet paa at efter-
komme Deres Instruxer desangaaen-
de, hvilket vil blive til stor Gavn for
de Hellige.

Fra indlagte statistiske Rapporter vil
De se, at 484 Medlemmer ere blevne
døbte i det forløbne Halvaar. I Mel-
lemtiden fra d. 30te Juni 1854 til d.
;50te Juni 185G er der bleven døbt
ialt 2183 Sjæle."

(Fortsættes paa Side 49.)

-<-»♦•-»-

CHRISTOFFER O. FOLKMANNS BIOGRAFI.

Christoffer Olsen Folkmann blev
født d. 8de Febr. 1827iAaker Sogn,
paa Bornholm, af Forældrene Jørgen
Christoffersen og Gjertrud Kristine
Folkmann. Hans Fader var Smed af
Profession og ernærede sin Familie
ved sine Hænders Arbejde. Chri-
stoffer var den femte af sine For-
ældres syv Børn, og Forældrene, som
tilhørte den lutherske Kirke, vare
gudsfrygtige Folk , hvisaarsag de
gave deres Børn en god religiøs Op-
dragelse og foregik dem med et godt
kristeligt Exempel. Christoffer selv
var i sin Barndom af en religiøs
Tænkemaade og læste med stor Inter-
esse i Bibelen. Han fik ogsaa en al-
mindelig god Skoleuddannelse, uag-
tet Undervisningen i Almueskolerne
paa Bornholm den Gang stod paa et
temmelig lavt Udviklingstrin.

Efter at Christoffer, ifølge den lu-
therske Kirkes Skik, var bleven kon-
firmeret, kom han i Januar 1845 i
Smedelære hos Jens Nielsen i Rønne,
hvor han forblev i to Aar og lærte
Professionen ; siden arbejdede han
for Smedemester J. Sanne i Kjøb-
staden Allinge, indtil han blev syg
og kom i December Maaned 1847
hjem til Forældrene og bestyrede fra

den Tid af sin Faders Værksted. Den
20de Novbr. 1848 døde hans Moder
i en Alder af omtrent 59 Aar. Vi
ville nu kopiere fra Broder Folk-
manns egen Beretning. Han skriver :

„Jeg gjorde gode Fremskridt i min
Profession og havde mange Arbejds-
kunder, som elskede mig højt, og jeg
glædede mig iblandt mine Venner,
men mit Hjærte søgte bestandigt
efter Noget, som var bedre.

Om Sommeren 1851 hørte jeg, at
nogle Religionslærere, som man kaldte
„Mormoner", vare komne til vor 0,
og de holdt Forsamling i Nærheden
af min Faders Hus. Jeg fik strax en
inderlig Længsel efter at ville høre
dem, og d. 12te Oktbr. 1851 over-
værede jeg første Gang en af deres
Forsamlinger, som afholdtes hos Hr.
Didriksen i Aakirkeby ; Ældsterne
H. P. Jensen og A. Aagren prædi-
kede. Jeg kan ikke beskrive den
Virkning, som disse Mænds Vidnes-
byrd havde paa mig, men jeg syntes
dog, at Ældste Jensen var for haard
i sine Udtalelser, da han ligefrem
erklærede, at man lærte et falskt
Evangelium i de lutherske Kirker ;
dog besluttede jeg og min Broder
Peter, da vi gik hjem fra Forsamlin-

Christoffer O. Folkmanns Biografi.

39

gen, at vi vilde omvende os fra vore
Synder, uden derfor at blive „Mor-
moner".

Min ældre Broder Jeppe, som og-
saa havde faaet Attraa til at ville
høre de Hellige, indbød Missionæ-
rerne til at afholde Forsamling i sit
Hus, ved hvilken Lejlighed han sam-
menkaldte sine Naboer og Slægtninge.
Ældste H. P. Jensen og Lærer Jens
Jørgensen prædikede. Jeg havde
Lyst til at protestere imod dem, men
jeg blev bestan-
dig slaget af Mar-
ken med bibelske
Beviser, hvilket
tjente til at over-
bevise mig om
,. Mormonismens"
Sandhed og hav-
de den Virkning,
at jeg nu mere
end nogensinde
før ransagede i
den hellige Skrift.
Den 7de Novbr.
var der atter
Forsamling hos
min Broder Jep-
pe, hvor min Fa-
der,BroderPeter,
Svoger P. M. Piil
Slægtninge vare tilstede. Ældste H.
P. Jensen talte med stor Kraft og hav-
de stor Indflydelse over Folket, efter
hvilket min Broder Jeppe, hans Hu-
stru, min Fætter Anders Ibsen og
Hustru, samt Trine Johnson begjæ-
rede Daab. Disse fem gik ned til
Stranden og bleve døbte af H. P.
Jensen i Nærværelse af mange af
dem, som havde overværet Forsam-
lingen. Ved at se Daabshandlingen
saaledes blive forrettet paa den op-
rindelige Maade gjennemtrængtes jeg
af for underlige Følelser , og stor G læde
fyldte min Sjæl, men jeg frygtede

CHRISTOFFER O. FOLKMANN.

og flere af mine

for, at min Broders Kone ikke kunde
taale det kolde Vand, thi hun havde
længe været plaget af en uren Aand
og en Slags Krampe, som ingen Læge
havde kunnet befrie hende for. Men
til min store Forundring blev hun nu
ved Daaben helbredet for denne Syg-
dom. En kort Tid derefter blev min
Svogers Forældre, Henning P. Piil,
tilligemed Hustru og Datter døbte.

Ældste Jensen rejste derefter til
Kjøbenhavn for at overvære en Gene-
ralkonference, og
der begyndte at
blive et stort Røre
blandt Folket paa
Bornholm. Jeg
blev bespottet af
Mange fordi jeg
vilde høre paa
„Mormonerne",
og fordi jeg talte
vel om dem samt
læste deres Skrif-
ter. Sognefog-
den og Andre gik
endog saa vidt,
at de truede mig
med at ville fra-
tage mig deres
Søgning, hvis jeg
lod mig døbe til „Mormon".

Broder J. Jørgensen, som Ældste
Jensen før sin Bortrejse havde ordi-
neret til Præst, vedblev at holde For-
samlinger, hvilke jeg stadig besøgte
og fik derved mere og mere Tro. Den
24de Novbr. holdt han saaledes For-
samling hos Broder Didriksen i Aa-
kirkeby, men her blev han forstyrret
af en Pøbelhob, som trak ham ud af
Huset, rykkede ham i Haaret og rev
hans Frakke itu. Omsider lykkedes
det ham i Forening med min Broder
Jeppe at løbe bort fra Forfølgerne og
komme i god Behold til min Faders
(Fortsættes paa Side 42.)

40

Redaktionsbemærkninger.

Morgenstjernen

redigeres og udgives af

ANDREW JENSON,

Nr. 154 N. Second West Street,
Salt Loke City, Utah,

udkommer d. 1ste og 16de i huer Maaned og hoster

To Dollars om Aaret i Forskud.
Adresse: P. O. Box 500.

Salt Lake City, d. 1ste Februar 1884

OM MISSIONENS HISTORIE.

Flere af vore Abonnenter bave ved
forskjellige Lejligbeder rettet det
Spørgsmaal til os, om bvor naar vi
venter at blive færdig med den skan-
dinaviske Missions Historie. Vi sva-
rer, at bvad Afbandlingen „Erin-
dringer fra Missionen i Skandinavien"
angaar, vil den blive fuldendt i nær-
værende Aargang, medens vi ved-
blivende agter at offentliggjøre bio-
grafiske Skizzer af vore ledende Mænd
samt indrykke saadanne historiske
Artikler fra Tid til anden, som kan
bave almindelig Interesse. Men vi
har en Mængde særdeles vigtige fær-
digskrevne Beretninger, som vil vise
sig i 3die Aargang, nogle med og
andre uden Billeder, og da nærvæ-
rende Aargangs Indhold er en Fort-
sættelse og Fuldendelse af hvad der
har været trykt i de to foregaaende
Aargange, burde alle de gamle Abon-
nenter fortsætte deres Subskription i
det mindste et Aar længere, saa at
de kunne faa hele Historien samlet.
Endvidere bør en Del af de her-
efter udkommende Billeder for Ind-
holdets Skyld sammenbindes med 1ste
og 2den Aargang. Vi gjentage vor
Opfordring til vore ledende og ind-
flydelsesrige Mænd om deres Med-
virken. Vore Udgifter for dette Aars

Vedkommende ere meget store, i Be-
tragtning af de omfattende Forbe-
dringer, og vi behøver mere Tilslut-
ning end vi hidindtil har havt. Lad
Eders skandinaviske Naboer læse et
Expl. af Eders Blad, for at blive be-
kjendte med dets Indhold, Opgave
og Udstyr. Morgenstjernen er nu
for Tiden det billigste og bedst ud-
styrede Blad af sit Slags, som ud-
kommer i Territoriet. Abonnenterne
betale kun en Ubetydelighed for det
literære Arbejde, da Subskriptions-
prisen nemlig er nøjagtig beregnet
efter Udgilterne. Redaktøren ofrer
sig udelukkende for sin historiske
Yndlings-Opgave, og med særlig In-
teresse for sine Landsmænds Oplys-
ning arbejder han tro fast og uafbrudt
med forholdsvis meget smaa Indtæg-
ter, medens han har de allerbedste
Lejligheder til at kunne tage fat paa
andet Arbejde, der i financiel Hen-
seende vilde være meget mere løn-
nende.

BEGAVELSER.

Medlemmerne af den saakaldte om-
organiserede Jesu Kristi Kirke af
Sidste-Dages Hellige, almindelig kal-
det Josephiter, foregive at tro, at
Begavelser af den Beskaffenhed, som
nu meddeles i Herrens Hus i Salt
Lake City og Templet i St. George,
ikke bleve givne i Joseph Smiths
Dage, uagtet der endnu findes mange
ældre Mænd og Kvinder iblandt os,
som stadig bære Vidnesb}rrd om det
modsatte og erklære, at de have
modtaget deres Begavelser tilligemed
Præstedømmets Nøgler ved Joseph
Smiths egen Administration, eller un-
under hans umiddelbare Bestyrelse.
Skulde der findes Nogen, som allige-
vel tvivle om Sandheden heraf, hen-
vise vi dem til følgende Uddrag af
Joseph Smiths Levnetsløb:

Red aktionsbemærkninger .

41

„Onsdag d. 4de Maj (1842) til-
bragte jeg i mit Privatkontor (saa-
ledes kaldet, fordi jeg her opbevarer
mine hellige Skrifter og Oversættel-
ser af gamle Oltidsoptegnelser) i
Eaad med James Adams , Hyrum
Smith, Newel K. Whitney, George
Miller, Brigham Young , Heber C.
Kimball og Willard Richards. Jeg
belærte disse Brødre om Præstedøm-
mets Orden, forrettede Tvætninger,
Salvninger og Begavelser, og med-
delte Nøgler, henhørende til det aaron-
ske Præstedømme, og derefter igjen-
nem alle Grader til den højeste Orden
i det melkisedekske Præstedømme,
samt belærte dem om de Grundsæt-
ninger, hvorved ethvert Menneske
kan sikre sig en Fylde af de Velsig-
nelser, der ere beredte for den Første-
fødtes Menighed, og naa en evig
Plads i Elohims Nærværelse. I dette
Raad blev den gamle Orden indført
for første Gang i disse sidste Dage.
Disse Belærelser vare af aandelig
Natur og ville i Tidens Løb blive
meddelte alle de Hellige i denne Hus-
holdning, saa snart de ere beredte til
at annamme samme og et passende
Sted er anskaffet i dette Øjemed.
Lad derfor de Hellige være nidkjære
for at faa Templet (Nauvoo Tempel)
opført saa vel som andre Templer,
naar Gud derom giver Befaling.
Lev i Ydmyghed, Taalmodighed og
Tro, saa Gud kan aabenbare sin Vil-
lie til os i sin rette Orden." (Mill.
Star, 19de Aarg., Side 391. Joseph
Smiths Levnetsløb, Side 322.)

„Fredag d. 26de Maj (1843), Kl.
5 Eftm. mødte jeg paa Overværelset
i Raad med min Broder Hyrum, Brig-
ham Young, Heber C. Kimball, Wil-
lard Richards, Dommer James Adams,
Biskop N. K. Whitney og William
Law ; jeg gav disse Brødre deres Be-
gavelser, samt underviste dem om

Præstedømmet, den ny og evige
Pagtosv." (Mill. Star, 21de Aarg.,
Side 170.)

AGENTER FOR , , MORGENSTJERNEN ; <

Følgende Brødre ere bemyndigede Agen-
ter for Morgenstjernen i deres respek-
tive Byer:

N. Nielsen, American Fork.

Chr. Beck, Alpine.

Christoffer Hansen, Alma.

And. Poulsen, Alta.

N. P. Hansen, Brigham City.

Jacob Hansen, Bear River City.

N. C. Nielsen, Bloomington.

A. Hintze, Big Cottonwood.

Jonas Johansen, do.

Jasper Petersen, Castle Dale.

J. Jensen, Colorado.

Jacob Christensen, Deseret.

P. A. Nielsen. Draper.

M. Jensen, Ephraim.

J. I. Jensen, Elsinore.

J. P. Andreasen, Eden.

A. M. Berntsen, Fountain Green.

Chr. Andersen, Fillmore.

C. A. Svalberg, Gunnison.

N. Thomsen, Glenwood.

J. C. Stenhaven, Goshen.

Sven Erickson, Grantsville.

And. Hansen, Granite.

N. Christensen, Hyde Park.

I. C. Thoresen, Hyrum.

P. C. Geertsen, Huntsville.

R. Andersen, Heber.

J. G. Jørgensen, Koosharem.

H. C. Kofod, Levan.

A. A. Petersen, Lehi.

R. Nielsen, Logan.

R. Christoffersen, Lynne.

J. C. A. Weibye, Mauti.

J. Jensen, Weaver, Moroni.

A. Rasmussen, Monroe.

C. N. Lund, Mount Pleasant.

F. Christiansen, Mantua.

Ola Olson, Millville.

I. Sørensen, Mendon.

C. Hogensen, Montpelier, Idaho.

P. H. Hansen, Mayfield.

M. C. Hansen, Mink Creek, Idaho.

A. Jensen, Mill Creek.

T. G. Schrøder, Nephi.

L. N. Christiansen, Newton.

P. Andersen, Ogden,

J. Johnson, Ovid, Idaho.

R. Petersen, Pleasant Grove.

Geo. Groneman, Provo.

L. A. Thustrup, Payson.

C. O. Folkmann, Plain City.

42

Christoffer O. Folkmanns Biografi.

Daniel Jensen, Preston Ward, Idaho.

H. P. Miller, Richfield.

J. Johnson, Redmund.

S. P. Nielsen, Richmond.

P. N. Anderson, Santaquin.

N". Frederiksen, Salem.

P. Mikkelsen, Spring City.

J. P. Olsen, Scipio.

Jonas Mattson, Salina.

Jens Hansen, Spanish Fork.

H. J. Petersen, Smithfield.

A. O. Gelte, San dy.

M. Jacohson, St. Charles, Idaho.

T. C. Steffensen, South Cottonwood.

O. Aakeson, South Jordan.

Erik Larsen, St. John, Arizona.

J.

A.

O.

H.

J.

R,

A.

J.

J.

P.

A.

S.

P.

II.

L.

A.

X. Skovsen, Sprmgerville, Arizona.
Petersen, Summit County.
Petersen, Snowville.
F.F. Thorup, Salt Lake City

C. Petersen,
Borgqvist,
Frantzen.
P. Sørensen,
A. Ekman,
Christensen,

do.
do.
do.
do.
do.
do.

(lste Ward).
(2det Ward).
(10de Ward).
(13de Ward).
(14de Ward).
(18de Ward).
(19de Ward).

Johnson, Union Fort.
Jensen, Weston, Idaho
N.Pehrson, West Jordan.
P. Iversen, Washington.
M. Larsen, Willard.
Mortensen, Wales.

-*-»♦-*-

CHRISTOFFER O. FOLKMANNS BIOGRAFI.

(Fortsat

Hus, hvor de skjulte sig; men Pøbe-
len omringede strax Huset og vilde
have Brødrene fat, hvilket min Fader
dog ikke vilde tilstede. Af Frygt
for, at min Fader ikke skulde formaa
at holde Voldsmændene ude, flygtede
Brødrene ud af en Bagdør og løbe til
min Broder Jeppes Hus. Saadanne
Forfølgelser gjorde mig stærkere i
Troen, thi jeg bragte derved Sand-
heden af Apostlen Pauli Ord i Erfa-
ring, naar han siger, at „Alle, som
ville leve gudeligen i Kristo Jesu,
skulle forfølges" ; dog havde jeg
endnu ikke Mod nok til at lade mig
døbe.

Jeg blev imidlertid raadet til at
nedbøje mig for Gud og bede med
egne Ord, hvilket jeg aldrig tidligere
havde gjort. I Lydighed til denne
Formaning begyndte jeg en Aften
paa mine bøjede Knæ at paakalde
Herren i mægtig Bøn, hvorved Mør-
kets Magt forlod mig, og jeg blev
fyldt med uudsigelig Glæde samt en
inderlig Attraa efter at blive døbt.
Herren velsignede mig ligeledes med
gode og mærkværdige Drømme,
hvilke tjente mig til stor Trøst under

fra Side 30.)

I Forfølgelserne, som stadig tiltoge,
indtil Pøbelen ligefrem tragtede de
Hellige efter Livet.

Ældste O. C. Nielsen ankom paa
den Tid til Øen for at skulle hjælpe
Præst Jørgensen i Evangeliets Tje-
neste. Disse to Brødre besøgte mig
i min Faders Hus d. 27de November
og talte en hel Del med mig om Reli-
gion. Om Aftenen begave de sig
paa Vejen til Aaker, hvor de havde
bestemt Forsamling hos en Mand
ved Navn Ole Peterson. Medens de
spadserede ad Landevejen forbi Carl
Thorsens Hus bleve de anholdte af
nogle Mænd, som vare paa Spor efter
dem, og strax forsamledes en Skare
af omtrent 50 Mand, som derpaa
under Sognefogdens Bestyrelse trans-
porterede Brødrene ud af Sognet og
truede dem paa Livet, hvis de nogen-
sinde kom tilbage. Broder Nielsen
fik ogsaa et Slag paa den ene Kind
med en Stok.

Da jeg saa', at Pøbelen havde gre-
bet Brødrene, fik jeg min Læredreng
(Morten Engel) og Broder Didriksen
til at gaa med mig ud for at søge
efter dem, i den Hensigt at yde dem

Christoffer O. Folkmanns Biografi.

43

Hjælp, hvis de vare blevne mishand-
lede. Men idet vi gik henad Vejen
kom to Bonder ved Navn Jørgen
Kæmpe og Peder Nielsen kjørende
imod os ; de slap øjeblikkelig deres
Heste og grebe fat paa os, men da
vi siede os løse fra dem slog Jørgen
Kæmpe mig med sit Piskeskaft og
raabte af fuld Hals: „Her er Mor-
moner." „Hvor! hvor!" lød det fra
en Pøbelhob, som kom os imøde paa
Vejen, medens vi i samme Øjeblik
begyndte at løbe nordpaa for at
komme bort fra dem. ,,De løbe
nordpaa," svarede Jørgen Kæmpe, og
strax saa' vi en stor Skare forfølge
os. Pludselig fik vi en Ide ; da Raa-
bet ,,de løbe nordpaa" gjentoges
fra Mund til Mund, istemmede vi og-
saa: ,,De løbe nordpaa;" og vi kom
saaledes forbi dem, uden at de gjen-
kjendte os. Efter at vi havde gaaet
1£ Mil fandt vi til vor store Glæde
baade Nielsen og Jørgensen hos Jeppe
Bentsen i Sose Kl. 4 om Morgenen ;
de vare begge vel samt glade og tak-
nemmelige til Herren for deres Be-
frielse af Fjendernes Hænder.

Den 29de Novbr. gik jeg tillige-
med min elskelige Broder Jens Peter
Folkmann til Amager, hvor vi begge
bleve døbte af Jens Jørgensen ved
Amager Strand. Det var en smuk,
klar Aften, som jeg aldrig kan glem-
me. Samme Nat gik vi tilbage til
Faders Hus. Tidligt den følgende
Dags Morgen, d. 30te Novbr., havde
jeg Besøg af mine Arbejdskunder,
som opsagde mig deres Arbejde for
Fremtiden og betalte deres Regnin-
ger, idet de betydede mig, at ingen
„Mormon" skulde have Noget at be-
stille for dem ; de havde allerede
hørt, at jeg var bleven døbt. Hen
paa Formiddagen gik jeg og min
Broder Peter atter til Amager og
overværede en Forsamling samt fik

Haandspaalæggelse for Annammel-
sen af den Helligaands Gave. Bro-
der Nielsen prædikede med stor
Kraft, og' min Sjæl var glad. Ved
samme Lejlighed blev min Broder
Jeppe ordineret til Præst og beskik-
ket til Forstander for Menigheden.

Min Fætter Anders Ibsen ordine-
redes samtidig til Præst og Ole Pe-
tersen til Lærer ; de beskikkedes til at
være Forstanderen behjælpelig. Da
vi gik hjem vrimlede det med Folk
paa Markerne , som , bevæbnede
med store Knipler, lurede paa Brø-
drene for at ville prygle dem naar de
forlode Byen, men til Held og Lykke
vare de forblevne i Amager, hvor
fra de paa Grund af den stedse til-
tagende Forfølgelse agtede ved første
Lejlighed at begive sig paa Rejsen
til Kjøbenhavn. Saa snart jeg var
kommen hjem blev jeg underrettet
om, at jeg var indstævnet til at skulle
møde for Retten paa Raadstuen i
Nexø Dagen efter.

Den 1ste Decbr. gik jeg derfor til
Nexø og mødte paa Raadstuen, hvor
Klagen, der lød paa, at jeg havde
slaget Jørgen Kæmpe, da jeg d. 27de
Novbr. mødte ham og Peder Nielsen
paa Vejen, blev oplæst for mig. Jør-
gen Kæmpe fremviste ogsaa en Dok-
tor-Attest paa en Knude, som han
havde i Hovedet, og som han foregav,
at jeg havde bibragt ham med et
Slag af en Stok. Peder Nielsen vid-
nede, at han hørte Slaget, men kunde
ikke sige, hvem af os det var, som
slog. Byfogden tiltalte mig derpaa
i en stræng Tone, idet han troede
mig skyldig ifølge de afgivne Vid-
nesbyrd. Men jeg fik nu Lejlighed
til at forklare min Side af Sagen og
beviste ved Hjælp af Jens Didrik-
sen og M. Engel, at det var Jørgen
Kæmpe og Peder Nielsen, der over-
faldt os,* og at Førstnævnte slog mig

44

Christoffer O. Folkmanxs Biografi.

med sit Piskeskaft, men at jeg ikke
slog igjen osv. Ityfogden forstod da
strax hele Sammenhængen og be-
gyndte at revse Jørgen Kæmpe, der
dog ikke vilde tilstaa, at han havde
slaget mig, hvorimod han tilbod at
ville gjøre Ed paa. at jeg havde sla-
get ham. Han fremviste ogsaa sin
iturevne Vest som Bevis for, at jeg
havde gjort Forsøg paa at ville be-
røve ham sine Penge. Denne højst
urimelige Forklaring kunde Byfog-
den dog let gjennemskue, og han gav
ham en vel fortjent Irettesættelse,
medens han frikj endte mig. De,
som kj endte Jørgen Kæmpe, forsik-
rede, at han altid havde den omtalte
Knude i Hovedet, og at han havde
taget Doktor-Attest alene for at faa
Vidnesbyrd imod mig.

Den 2den Decbr. stormede en stor
Pøbelhob, bestaaende hovedsagelig
af Bønder, ned i Fiskerbyen Ama-
ger, i den Hensigt at ville gribe Brø-
drene Nielsen og Jørgensen, som
endnu opholdt sig dersteds i Broder
Jens Nielsens Hus. Pøbelen, der var
bevæbnet med Knipler, omringede
Huset og forlangte Missionærerne
udleverede ; men herover bleve nogle
af Fiskerne højlig fornærmede og
sagde : „Nej, det skal ikke ske ; lad
os bevæbne os og drive Bønderne
bort, holde Fred i vor By og forsvare
Mormonerne, thi de lære os jo ikke
noget Galt." I en Hast bevæbnede
et betydeligt Antal af dem sig med
Øxer, Knipler, Jærnstænger osv. , og
En aff}7rede et Skud af sit gamle
Gevær. Bønderne, som ikke havde
gjort Regning paa en saadan Mod-
stand, bleve snart enige om at for-
føje sig bort snarest mulig, medens
de havde Lemmerne i Behold , og
saaledes bleve Brødrene befriede for
Mishandling. Iblandt dem, som ved
denne Lejlighed optraadte til deres

Forsvar, kunne nævnes Didrik Funk
(Lund), Mons P. Ibsen og P. Poul-
sen, som alle bo i Plain City, samt
Jens Kofod, Lars Thorsen, Hammer
og Andre. De fleste af dem annam-
mede senere Evangeliets Fylde.

Strax efter Affæren i Amager,
rejste Missionærerne til Kjøbenhavn,
hvorover vi følte os bedrøvede, thi
vi vare endnu alle „spæde Kviste",
og min Broder Jeppe, som var ble-
ven beskikket til vor Forstander, var
den Ringeste af os med Hensyn til
Skolekundskaber, hvisaarsag nogle af
Brødrene ogsaa fristedes over, at han
skulde være vor Lærer, men Herren
styrkede og dueliggjorde ham til sin
Kaldelse, saa at han snart vandt de
Helliges Tillid og Kjærlighed, og vi
bleve meget velsignede. Paa den
Tid talte Menigheden paa Bornholm
omtrent 30 døbte Medlemmer for-
uden Børn. Familierne vare føl-
gende: Jens Nielsen (den Første,
som blev døbt paa Øen) og Hustru,
Jeppe Bentsen med Hustru samt en
Søn og to Døtre, Jørgen Hansen til-
ligemed Kone og Konesøster, Jens
Didriksen og Kone samt en anden Sø-
ster i hans Hus, min Broder Jeppe,
som var Forstander, hvis Kone var
rejst til Kjøbenhavn (hvor hun troede
bedre at kunne ernære sig, da hen-
des Mand for Fremtiden skulde ofre,
sig for Evangeliets Tjeneste), H. P.
Piil med Kone og Datter, H. P. Pe-
dersen og Kone, Trine Johnson, Ni-
kolaj Bejer og Hustru samt en ældre
Kone ved Navn Karen, min Broder
Peter og jeg samt min Fætter Anders
Ibsen og Kone, Ole Petersen og Kone
og min Faders Tjenestepige Cecilia.

Vore Forfølgere levede nu i det
Haab, at de havde gjort Ende paa
„Mormonismen", hvad Bornholm an-
gik, thi Lærerne, som de havde jaget
bort, troede de ikke vovede at vende

Solsystemet.

45

tilbage mere, og de besluttede, at
ingen af de Døbte skulde faa Noget
at bestille ; ej heller vilde de sælge os
Nogenting, medmindre vi lovede at
forkaste ,, Mormonismen". Da de
fleste af os vare fattige og saaledes
afhængige af vore Hænders Arbejde
for vort timelige Ophold, troede de
at kunne tvinge os paa den Maade.
Men deres Forhaabning slog Fejl.
Kun H. P. Pedersen og Kone for-
nægtede Troen fordi Præsten lovede
dem Understøttelse, og de henfaldt
atter til deres gamle Last, Drukken-
skab.

Iblandt de øvrige af os var Kjær-
ligheden stor. Vi mødte ofte sam-
men til Bøn, og afholdt smaa For-
samlinger , i hvilke vi nøde stor
Glæde. Vi hjalp ogsaa hverandre i
timelig Henseende saa godt vi kunde,
og desforuden oprejste Herren os
Venner, som lode os faa Fødemidler
enten for eller uden Betaling. Selv
anvendte jeg en Del af min Tid til
at vidne for mine Venner, og smedede
forresten.

Jeg bad meget til Herren om for-
øget Kundskab angaaende Evange-
liet, da der var flere Ting, jeg ikke
kunde forstaa. Saaledes tænkte jeg
meget paa de Dødes Opstandelse, thi

jeg kunde ikke begribe, hvorledes vi
atter kunde erholde de Legemer, som
Ormene fortærede. Men saa drømte
jeg en Nat, at jeg saa' min afdøde
Moder træde frem med samme Ud-
seende som hun havde, da hun døde,
og idet jeg betragtede hende, blev
hun iført hele sin Ungdoms Skjønhed.
Samtidig hørte jeg en Røst, sigende :
Saaledes er de Dødes Opstandelse.
Derpaa vaagnecle jeg med stor Glæde
i Hj ærtet, og fra den Tid af nærede
jeg ikke længere Tvivl med Hensyn
til dette Æmne.

Den 25de Decbr. (Juledag) havde
vi Forsamling i min Faders Hus, ved
hvilken Lejlighed jeg talte offentligt
for første Gang. Herrens Aand stod
mig bi i den Grad, at baade jeg selv
og Tilhørerne bleve højlig forbausede
over min Prædiken. En Del Frem-
mede vare tilstede og iblandt dem
nogle af mine tidligere Ungdomsven-
ner. Endnu var jeg ikke bleven or-
dineret til Præstedømmet. Den føl-
gende Dag havde vi ogsaa Forsam-
ling, og saaledes tilbragte vi Julen,
uagtet vore forrige Venner gjorde
Nar af os fordi vi ikke, som sædvan-
lig, højtideligholdt Julen med Gil-
der, Dans, Svir og Kortspil.

(Fortsættes.)

SOLSYSTEMET.

Tiltrækningskraft, Svin<;kijaft og
Centr albevæge ls e .
De Legemer, som befinde sig i Sol-
systemet, enten for bestandigt eller
kun for en Tid, tiltrækkes af Solen,
ifølge visse Love. Den Kraft, som
udøver denne Tiltrækning, kaldes
Tiltrækningskraft eller Attraktions-
kraft. Tager man hovedsagelig Hen-
syn til den derved frembragte Stræ-

ben paa de tiltrukne Legemer, saa kal-
des denne Kraft : Centripetalkraft,
Tyngde, Gravitation.

Foruden Centripetalkraften blive
Legemerne ogsaa paavirkede af en
anden Kraft, hvis Stræben gaar ud
paa at f jærne dem fra Solen ; denne
Kraft kaldes Svingkraft, Centrifugal-
kraft og Tangentialkraft. Disse for-
[ skjellige Betingelser svare til for-

46

SOLSYSTKMET.

skjellige Anskuelser af Virkningerne
af en og samme Kraft.

Centripetal- og Centrifugalkraften
i Forening bevirke Legemets Central-
bevægelse, og naar deres Styrke staar
i et bestemt Forhold til hinanden,
maa vedkommende Legeme uophør-
lig beskrive en krumlinet Bane om
Tyngdepunktet, Systemets Centrum ;
disse Kræfter kaldes derfor ogsaa
Centralkræfter.

Vi kjende ikke Tiltrækningskraf-
tens Natur, kun saa meget vide vi :
overalt hvor der er Masse, der er
ogsaa Tiltrækningskraft, og denne
Kraft stiger i samme Forhold som
Massens Størrelse tiltager. Paa
Grund af Tiltrækningskraften nærme
to Legemer sig hinanden, og hvis f.
Ex. det ene af disse Legemer er 1000
Gange tungere, eller indeholder 1000
Gange mere Masse end det andet, og
Afstanden mellem de to Legemer er
1001 Mil, saa nærmer det letteste af
de to Legemer sig 1000 Mile henimod
det tungeste, medens dette kun nær-
mer sig 1 Mil henimod hint. Man
forudsætter imidlertid, at intet tredie
Legeme paa nogen Maade indvirker
paa begge Legemerne, og at der kun
er taget Hensyn til Virkningen af
Massens Størrelse.

Foruden Massen har ogsaa Afstan-
den Indflydelse paa Tiltræknings-
kraften. Antage vi, at et Legeme
er saa overordentligt tungt, at alle
de andre Legemer, som ere under
dets Indflydelse, i Forhold til det
kunde kaldes uendelig lette, som f.
Ex. Jorden og en Sten, saa behøver
man kun at tage Hensyn til det lettere
Legemes Afstand fra det tungere. I
dette Tilfælde danner man sig den
Forestilling, at Kraften saa at sige
udstrømmer fra Centralpunktet, ud-
breder sig over større og større Rum
og taber i Styrke i Forhold til som

den fjærner sig fra Kilden. I Virke-
ligheden formindskes Tiltræknings-
kraftens Styrke i kvadratisk Forhold
til Afstanden fra Centralpunktet ;
saaledes har den i dobbelt Afstand
kun en Fjerdedel, i tredobbelt Af-
stand en Niendedel, i firdobbelt Af-
stand en Sextendedel osv. af den
oprindelige Styrke.

Oprindelsen til Svingkraften er os
ubekjendt ; vi vide f . Ex. ikke, naar
og hvorledes Jorden fik den første Im-
puls til sin fremskridende Bevægelse.
Men idet vi se Svingkraften midt i
dens Virksomhed, forstaa vi vel dens
Forhold til Tiltrækningskraften. Et
Legeme, som en Gang var sat i Be-
vægelse, vilde, hvis ingen Hindring
var tilstede, vedblive at bevæge sig
retlinet fremad, uden nogensinde at
standse. Ved Centralbevægelsen
ytrer Tangentialkraften sig i Lege-
mets Stræben efter at antage en ret-
linet Bevægelse, medens 'lyngden be-
virker Legemets stedsevarende Fald.
Resultatet af denne Samvirken er :
Legemets Løb i en krumlinet Bane.
Krumningens Størrelse eller Form er
afhængig af de respektive Forhold
mellem Tangentialhastigheden og
Faldhastigheden. I hvert Sekund ryk-
kerjorden omtrent 4 danske Mil frem-
ad i sin Bane og falder en Ubetyde-
lighed mer eller mindre end 1;} Linie
mod Solen. Herefter bestemmes
Krumningen af Jordbanen, som ikke
er ens paa alle Punkter, men forholds-
vis af- og tiltagende ; med andre Ord :
Jordbanen er ingen Cirkelbue, men
en Ellipse.

Den, som uforbeholdent roser det,
han agter at kjøbe, og den, som op-
regner Fej lerne ved det, han ønsker
at sælge, bør grundlægge en ær-
lig Handelsforretning tilsammen. —
La rater.

Nyheder.

47

NYHEDER.

Utah. Omfattende Forberedelser blive
gjorte for Nærværende i Iron County til i en
nær Fremtid at fabrikere Jærnvarer efter en
stor Maalestok. Biskob Thomas Taylor har
for nylig kjobt en 20 Mile lang Jærnbane af
et Selskab i Nevada med tilsvarende Lokomo-
tiver og Vogne, som skal nedlægges mellem
Jæruværkerne og Kulminen i Cedar City
Kanyon. — En lille skandinavisk Pige ved
Navn Wahlquist forbrændte sig forleden ved
Væltningen af en Kulolielampe saa slemt, at
hun d. 14de afgik ved Doden. — En 85 Aar
gammel Mand ved Navn Thomas Morris i
Farmers Ward begik Selvmord ved Hæng-
ning d. 17de Januar. — Et i Salt Lake City
nylig oprettet lokalt Telegrafsystem paabe-
gyndte sin Virksomhed d. 21de Januar. — Den
21de Januar var Soster Eliza R. Snow Smith
80 Aar gammel. Et udvalgt Selskab, be-
staaende af omtrent 200 Personer, højtidelig-
holdt hendes Fodselsdag med en passende
Underholdning i Social Hall. — Jærnbanekri-
gen mellem Union Pacifik og Denver og Rio
Grande Banen er endelig forbi. De gamle
Fragtpriser ere atter indforte. — Beskyldnin-
ger af den mest ondartede Slags ere frem-
komne imod Utahs Guvernor, Eli H. Mur-
ray. I Stedet for at blive gjenvalgt til Gu-
vernor, som han har havt Haab om, synes
Udsigterne derimod at tyde paa, at han snart
vil faa sin Afsked paa , ,graat Papir' '. — Liget
af en ung Svensker fandtes forleden i Nær-
heden af Ogden. Ved nærmere Underso-
gelse viste det sig, at den Afdode havde skudt
sig selv. -Difteritis grasserer i Pleasant Grove,
Utah County, og har allerede krævet adskil-
lige Ofre. Alle offentlige Moder ere forelobig
si andsede og alle mulige Forholdsregler tagne
for at hindre den smitsomme Sygdoms videre
Udbredelse. — De fleste Medlemmer af Utah-
Kommissionen er kommen tilbage til Ter-
ritoriet.— Brigham Youngs Akademi i Provo
nedbrændte om Aftenen d. 27de Jan. Tabet
er 15,000 Dollars. Ilden antages paasat.

"Washington D. C. Senator Cullom af
Illinois holdt d. Ilte Jan. en lang Tale i Se-
natet til Fordel for Vedtagelsen af sit nye
Lovforslag, der gaar ud paa at tilintetgjore
Utahs nærværende Regjeringog i Stedet der-
for organisere et lovgivende Raad, bestaaen-
de af Guvernoren og ni Andre. Senator
Brown af Georgia imodegik Cullom og hans
l 'dkast paa en særdeles duelig og kraftig
Maade .

Massachusetts. Dampskibet ,, Colum-
bus" lob d. 18de Januar, under sin Rejse
fra Boston til Savannah, paa et Klippeskjær

ved ,,Devils Bridge"' ud for Gay Fyrtaarn.
100 Mennesker druknede.

Danmark. Et nyt Telefonanlæg mellem
Aarhus og Skanderborg er nu i fuld Gang. —
En orkanagtig Storm hjemsogte Hanherred,
Jylland, d. 25de Decbr. f . A.

Sverige. Et stærkt Jordstod foltes d. 15de
Decbr. ved Carlsværk og Gustafsberg paa
Aloen.

Norge. Paa Gaarden Skomarken paa
Tyristranden blev en Tjenestepige mistænkt
for Barnefodsel i Dolgsmaal og Ombringelse
af Barnet. Uagtet Pigen paastod sin Uskyldig-
hed, idet hun fastholdt, at hun fremdeles
var frugtsommelig, blev hun, efter at have
været undersogt af et Par ukyndige Læger,
kastet i Fængsel, hvor hun sad stemplet som
Barnemorderske i en lang Tid indtil hun om-
sider nedkom med et Barn, der dode strax
efter Fodselen. Saa blev hun da endelig fri-
kjendt udennogensomhelst Erstatning. Hvil-
ken Skjænsel ! Naar vil saadanne Love blive
satte i Kraft i civiliserede Lande, som straf-
fer mandlige Forforere i Stedet for deres
forholdsvis uskyldige kvindelige Ofre?

DODSFALD.

Andreas Aagren, en af de forste 15, som
bleve dobte af Erastus Snow i Kjobenhavn,
afgik ved Doden paa sin Bopæl i Nephi, Juab
Co., d. 14de Januar, efter en langvarig Syg-
dom. Broder Aagren var fodt d. 19de Juni
1820 ved Sæbyholm, i Nærheden af Lands-
crona, Sverige og blev opdraget i Helsing-
borg, hvor hans Fader bosatte sig som
Smedemester. I en Alder af 16 Aar rejste
han til Kjobenhavn og gav sig i Skomager-
lære. Efter at han var bleven Mester i Faget
giftede han sig og forenede sig med Bap-
tisternes Samfund. I 1850 stiftede han Be-
kjendtskab med Erastus Snow, af hvem han,
tilligemed 14 Andre, blev dobt ■cl. 12te August
s. A. Om Sommeren 1851 blev han sendt
som den forste Missionær til Bornholm, hvor
han afholdt adskillige Forsamlinger og
(liJbte nogle faa. Senere virkede han betyde-
ligt som Missionær i Kjobenhavn og paa
Sjælland; ligeledes var han den Forste, som
forkyndte Evangeliets Fylde paa Moen. I
December 1852 emigrerede han med Fors-
grens Kompagni til Utah. Han forste Ægte-
skab var barnelost, men med hans anden
Hustru avlede han syvBorn, af hvilke de lire
endnu lever. Han havde i flere Aar været
svagelig og næsten blind, uhu han forblev
urokkelig i Troen og dode som en trofast
Sidste-Dages Hellig.

48

Blandinger.

BLANDINGER.

Det engelske Sprog bestaar af
40,000 Ord, foruden de talrige Af-
ledningsord, Sammensætninger og
grammatikalske Bqjelser, hvilke ikke
findes i de almindelige Ordboger.
Storstedelen af Ordene i det engelske
Sprog, indbefattende de simpleste og
mest bekjendte Udtryk, ere tagne fra
det angelsaxiske Tungemaal, medens
de andre hovedsagelig ere tagne fra
det latinske eller de gamle Romeres
Sprog. Nogle Ord ere ogsaa tagne
fra de franske, celtiske, græske, tyske
og danske Tungemaal. De alminde-
lige Navne paa Steder og Gjenstande
ere tagne fra det Britiske og Saxiske;
Benævnelse for Kunst og Literatur
samt de skjonne Videnskaber fra La-
tinen samt fra Fransk og Italiensk,
og videnskabelige Udtryk fra Græsk.
Sproget, som paa Chaucers og Spen-
cers Tid, var overmaade fattigt paa
Ord, overgaar nu det franske, spanske
og italienske Sprog med Hensyn til
Ordforraad, da det Franske kun inde-
holder omtrent 33,000, det Spanske
30,000 og det Italienske 35,000 Ord.
Det Engelske har faaet sin Ordrig-
dom fra næsten alle forskjellige Sprog,
eftersom Handelsforbindelsen med an-
dre Lande og Tungemaal har udvidet
sig og den menneskelige Civilisation
har vunden Fremgang. Latinske Ord
bleve meget frit indfdrte af Præste-
skabet, etter at Kristendommen var
bleven grundfæstet i Storbritannien,
og ligeledes af andre lærde Mænd, efter
den Opvækkelse i Studiet af det græ-
ske og romerske Sprog, som fandt
Sted i det 15de og 16de Aarhundrede.
Franske Ord tilfojedes hovedsagelig
af Normannerne, efter at disse havde
erobret England, og omtrent i Be-
gyndelsen af det 17de Aarhundrede

begyndte Sproget at paatage sig sin
nuværende Skikkelse, siden hvilken
Tid det ikke har været underkastet
nogen væsentlig Forandring, uagtet
mange græske og latinske Ord ere
blevne indfdrte, hovedsagelig i Lobet
af det nærværende Aarhundrede, for
at afhjælpe Trangen til nye Udtryk,
som Kunstens og Videnskabernes hur-
tige Udbredelse har gjort nodvendigt.

Det engelske Sprog, som er et Side-
skud af det Angelsaxiske, er en af de
plattyske Dialekter, hvilken udgjor
den germaniske (tyske) Klasse af den
teutoniske (garn meltyske) Gren af det
japetiske* eller indo-europæiske Sprog.

Det japetiske Sprog kan inddeles
i sex Hovedgrene, nemlig:

1. Indiansk. 2. Persisk. 3. Cel-
tisk. 4. Græsk-Latin. 5. Teutonisk.
6. Slavisk.

Det teutoniske eller gammeltyske
Sprog deles i to Klasser, nemlig ger-
manisk og skandinavisk.

Planeten Jupiter er 1 255 Gange
storre end Jorden.

Assessoren: ,,Har den Anklagede
tidligere været straffet?"

Den Anklagede: „Ja, jeg har to
Gange været gift.

Læreren: ,,Naa, min Dreng, hvor-

meget gjor 25 minus 25

Ved Du det ikke ? Hvis Du havde
25 Ore i Lommen og tabte dem, hvad
havde Du saa?"

Drengen: „Et Hul."

* Japetisk Sprog, ogsaa japhetisk Sprog,
en fællos Benævnelse for de fleste europæi-
ske Sprog. Benævnelsen er efter Noas Son.
Japhet, som man har troet at gjenrinde i
Grækernes Japetos, hvoraf kommer Formen
japetisk; japetisk Æt kaldes ogsaa iransk
eller kaukasisk eller indo-europæisk .Et.

MORGENSTJERNEN.

Et Historisk-Bioorafisk Tidsskrift.

Uagtet lian er dod, taler han dog. "— Parley P. Pratt.

Nr. 4.

Den /5de Februar 188 i.

3die Aarg.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 38.)

(1856— Fortsat.)
Bensons og Kays Besøg.

Den 10de Septbr. ankom Apostel
Ezra T. Benson og Ældste John Kay
til Kjobenhavn paa et Besøg fra Eng-
land. En kortfattet Beretning an-
gaaende deres Rejser i Missionen
findes i „Skandinaviens Stjerne",
6te Aargang, Side 40 og 41, men
vi ville her gjøre et Udtog af deres
egne Meddelelser desangaaende. let
Brev, som de skrev til Præs. Orson
Pratt strax efter Ankomsten til Kjø-
benhavn, hedder det iblandt Andet :

, ,Efter 3 \ Timers Jærnbanerejse fra
Kor søer ankom vi til Stationen i Kjo-
benhavn. Broder Haight og adskil-
lige andre af Brødrene ventede der
paa os, og vi kjørte i en Drosche til
Broder Haights Bopæl, hvor vi mod-
toges med Glæde og have hele Tiden
siden følt os ligesaa meget hjemme
som vi have paa noget Sted siden
vi forlode vort Bjærghjem. Vor An-
komst blev ved Ældsternes Virksom-
hed snart bekjendtgjort i Staden, og
Kl. X om Aftenen bleve vi forestil-
lede for 600 eller 700 Sidste-Dages
Hellige. Broder Benson prædikede
til dem paa sin vanlige aandrige

4

Maade, hvilket bragte deres Hj ærter
til at fryde sig, og det syntes som om
de forstode ethvert Ord, vi sagde til
dem. Broder Haight har Aanden af
sin Mission og er elsket af alle de
Hellige. Broder Widerborg nyder
ogsaa Herrens Aand og er en god
Tolk. Ældste Benson tror, at vi
kunne udføre omtrent ligesaa meget
godt som hvis vi kunde f orstaa deres
eget Sprog."

Efter Tilbagekomsten til Liverpool
indgave Benson og Kay til Præsident
Pratt følgende Beretning om deres
Besøg til Skandinavien :

„Den 14de Septbr. overværede vi
Forsamling i Kjøbenhavn i en stor
og rummelig Sal og prædikede til
omtrent 1000 Mennesker. Herrens
Aand var rigelig udgydt. Vi mødte
ogsaa med de Hellige og talte til
dem d. 15de. Den 17de forlode vi
Kjøbenhavn i Forening med Æld-
sterne Haight og Widerborg, og efter
en meget stormfuld Sørejse*** an-
kom vi til Gøteborg Kl. 5J om Mor-
genen d. 18de. Vi gik til Ældste
Frantz T. Grønbergs Hus, hvor vi
spiste Middagsmad. Om Eftermid-
dagen lod han alle de Hellige i Gre-

50

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

nen, bestaaende af syv Sjæle, tillige-
med omtrent fem Fremmede, som
vare fredelige, forsamle sig i sit Hus.
Medens vi vare beskjæftigede i Bøn
tilsammen hørte vi Fodtrin af Nogen.
som kom ind i Værelset, men vi
skjænkede ingen videre Opmærk-
somhed dertil, førend vi bleve fær-
dige med Bønnen, og da fandt vi tre
store Politibetjente i vort Selskab,
af hvilke den forreste talte nogle
Ord til Grønberg, hvorpaa han satte
sig ned ved Bordet, nedskrev alle
vore Navne og forlangte at se vore
Rejsepas. En Broder, som boede
nogle faa Mile borte og havde intet
Pas, toge de til Politistationen, og
befalede, at alle vi Andre skulde ad-
sprede os. Efter deres Bortgang-
tovede vi en lille Stund, trøstede de
Hellige, medens vi bode dem Farvel,
og lagde Hænder paa et sygt Barn,
efter Forlangende af dets Moder, som
dos: ikke var i Kirken. Avisredak-
tørerne omtalte vor Forsamling og
bemærkede, at den unge Mand, som
fortes til Stationen, var saa fuld
,, Mormonismen", at han prædikede
for Rettens Embedsmænd. Førend
vi forlode Gøteborg lagde vi Hænder
paa Broder Grønberg, som var For-
stander for Grenen, og velsign«
ham. Han har været fremkaldt for
Politiet mange Gange, fordi han præ-
diker Evangeliet, men han føler sig
stærkere nu end nogensinde før.

Den li)de tiltraadte vi Rejsen op
ad Gøtaelven for at tage gjennem
Landet til Stockholm. En saadan
Sørejse mellem Gøteborg og Sveriges
Hovedstad frembyder de skjønneste
og mest storartede Udsigter. Man
passerer igjennem 75 Sluser og over
syv Indsøer, og naaer en Højde af
308 } Fod over Havets Overflade. Der
tindes adskillige interessante Steder
paa Vejen, saasom Vandfald, store

Indsøer, stadselige Bygninger og den
prægtige Fæstning Carlsborg, der
har Bekvemmeligheder til .'50, 000 Sol-
dater. Vi ankom til Stockholm ved
Midnatstid d. 22de.

Stockholm er en smuk Stad ; den
er bygget paa syv Øer og er bleven
endmere interessant ved dens præg-
tige Bygninger, skjønne Anlæg og
de talrige Øer i den smukke Bugt.
Vi besøgte Slottet og saa' en Mængde
smukke Værelser, kunstige Malerier
og Statuer. Vi overværede Forsam-
ling d. 24de og talte ved Hjælp af
Broder Widerborg som Tolk til de
omtrent 30 forsamlede Hellige. Den
følgende Dag afsejlede vi fra Stock-
holm med Dampskibet „Ganthiod",
og ankom d. 28de tidligt om Mor-
genen til Ystad, efter en ubehagelig
Rejse. Paa Landingsstedet fandt vi
Kvinder, som ventede paa Damp*
skibet for at gjøre Tjeneste som Bæ-
rere og Portnere. To af dem bare
vor Bagage paa en Bærebor til Ho-
tellet. Samme Dag fortsatte vi -Rej-
sen tilvogns igjennem et Agerdyrk-
ningsdistrikt til Malmø, hvor vi be-
søgte Konferencepræsidenten og ga ve
barn saadanne Instruxer, som vi an-
saa for passende. Dagen efter. <1.
29de, rejste vi til Kjobenhavn. Vi
ville her bemærke, at Værket er i
Færd med at faa et godt Fodfæste i
Sverige. Uagtet de strænge Love
mod Religionsfriheden og Politiets
Aarvaageubcd spredes Evangeliet
hurtigt i Landet, thi der findes alle-
rede 21 Grene og omtrent 440 Med-
lemmer i Sverige.

Om Aftenen d. .">0te prædikede vi
til en stor Forsamling i Kjøbenhavn;
et betydeligt Antal Fremmede vare
tilstede. Pol telen prøvede af alle
Kræfter paa at afstedkomme For-
styrrelse uden for. men med liden
Held. Vi prædikede der igjen d.

Erindrinoek fra Missionen i Skandinavien.

51

lste Oktober, og den følgende Dag
havde vi i Selskab med omtrent 20
Hellige en fornøjelig Tid med at be-
søge Sorgenfri Slot og det hoslig-
gende Anlæg. Den 4de Kl. 7 om
Morgenen forlode vi Kjobenhavn for
at gjøre en Tur til Jylland. Vi rejste
med Jærnbane til Korsøer og videre
der fra med Dampskib,*** men vi
havde ikke sejlet langt førend Ma-
skineriet gik i Stykker, hvorfor vi
maatte gaa ombord paa en anden
Damper, der førte os til Aarhus,
hvor til vi ankom Kl. G Eftm. Samme
Aften fortsatte vi Rejsen i en Karet
til Horsens, hvor vi indtraf tidligt
den følgende Dags Morgen. Den
ote rejste vi til Vejle, hvor vi mødte
med de Hellige fra to Konferencer
(Fredericia og Fyens) og prædikede
til dem. Omtrent .'300 Personer vare
tilstede. To eller tre Urostiftere
prøvede paa at opbryde vor Forsam-
ling, men det lykkedes dem ikke.

Den Gte var det Broder Kays Fød-
selsdag. Han er 39 Aar gammel. 5
Fod 92 Tommer høj, vejer 238 Pund
og føler udmærket godt.

Vi forlode Vejle d. 7de og ankom
til Aalborg d. 8de, efter at have rejst
100 Mile (eng.) med Postvogn. Den
lide mødte vi med omtrent 400 Hel-
lige, da Medlemmerne fra to Kon-
ferencer, nemlig Aalborg og Vend-
syssels, vare forsamlede her. Mo-
derne fortsattes d. 10de, og en Del
Fremmede vare tilstede. Aftenen
tilbragte vi i Præsidentens Bolig med
at undervise de Hellige. Den føl-
gende Dag afrejste vi med Dampskib
til Kjøbenhavn, hvor vi indtraf d.
12te Kl. 11 Form. Undervejs be-
mærkede Kaptejnen til Broder Ben-
son, at „Mormonerne" førte de
bedste Mænd og Kvinder ud af
Landet. Vi overværede Forsamling
samme Aften og talte til de Hellige.

Den 13de ved Middagstid forlode
vi atter Kjobenhavn i Forening med
Brødrene Haight, Liljenqvist og Lar-
sen og' rejste til Soro, hvor fra vi
kjørte med Karet til Haugerup. Her
havde vi atter Forsamling og talte til
de Hellige.

Den 14de Kl. 10 Form. forsam-
ledes de Hellige og Naboerne i et
stort Hus, som tidligere havde til-
hørt en Broder Nielsen, men da han
solgte samme forbeholdt han sig Ret
til at holde tre ,,Mormon"-Forsain-
linger deri. Vi prædikede for Fol-
ket, og de glædede sig meget over
hvad de hørte. Her sagde vi Farvel
til Brødrene Haight og "YViderborg
samt de Hellige og rejste meel Jærn-
banen til Korsoer. Kl. 10^ Eftm. for-
lode vi nævnte By, efter at have
taget en hjærtelig Afsked med Bro-
der Liljenqvist, som ledsagede os
der til. Vi ankom den følgende Dags
Morgen til Vejle, hvor fra vi fort-
satte Rejsen med Jærnbane til Ham-
borg. *** Der fra afsejlede vi d.
16de med Dampskibet , ,Brittannia"
o«- ankom til Hull d. ISde. ■■ ''*

De Hellige i Skandinavien ere et
godt Folk, fulde af Tro og Guds
Aand. Værket er i en trivelig og
sund Forfatning. At det maa rulle
fremad indtil enhver ærlig Sjæl i
hele Skandinavien er udsamlet af
Babylon, beder Eders Medarbejdere
i Evangeliet

Ezra T. Benson, John Kay."

TiENDELOVENS INDFØRELSE.

I de sidste tre Maaneder af Aaret
1856 blev Tiendeloven almindelig
indført iblandt de Hellige i Skandi-
navien. Flere Afhandlinger om dens
Hensigt og Beskaffenhed offentlig-
gjordes i „Skandinaviens Stjerne",
og det omrejsende Præstedømme
gave . de nødvendige Undervisninger

52

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

desangaaende i Konferencemøderne
og Forsamlingerne samt privat. De
Hellige i Almindelighed modtoge
denne Lov med Beredvillighed, og
Skandinaverne som et Hele have
siden den Tid, baade i de gamle
Lande og efter Ankomsten til vort
Bjærgland, været at regne iblandt de
mest Punktlige med Hensyn til sam-
mes nøjagtige Overholdelse.

1857.
Det ottende Emigrantselskab.

Den 18de April Kl. 2 Eftm. afsej-
lede 536 Sjæle fra Kjøbenhavn med
Dampskibet ,,L. N. Hvidt", under
Ledelse af Hector C. Haight, som
ledsagede dem til England. Efter
en heldig Sejlads ankom Skibet til
Grimsby i England d. 21de om Efter-
middagen. Der fra fortsattes Rej-
sen den følgende Dag med Jærn-
banen til Liverpool, hvor Emigran-
terne, tilligemed fire fra England
hjemvendende Utah-Ældster, gik om-
bord paa Skibet „Westmoreland" og
afsejlede fra Liverpool d. 25de April.
Om Aftenen d. 24de, medens Skibet
laa for Anker ude paa Rheden, bleve
fem Par ægteviede, nemlig C. C. A.
Christensen og Elisa Haarbye, John
F. F. Dorius og Karen Frantzen, C.
C. N. Dorius og Elen G. Rolf sen,
Lauritz Larsen og Anne M. Thom-
sen, Jacob Bastian og Gjertrud Pe-
terson. Mathias Cowley blev af
Præsidentskabet i Liverpool beskik-
ket til Leder for Selskabet med Henry
Lunt og O. N. Liljenqvist som Raad-
givere. De Hellige inddeltes i fire
Distrikter under Bestyrelse af Æld-
sterne G. W. Thurston, Lorenzo D.
Rudd, C. G. Larsen og C. C. N.
Dorius. Følgende Orden iagttoges
under Overrejsen: Emigranterne gik
tilsengs mellem Kl. 9 og 10 om Afte-
nen og stode op omtrent Kl. 5 om

Morgenen. Der afholdtes Bøn hver
Morgen og Aften, og, for saa vidt det
lod sig gjøre, ogsaa om Middagen.
Søndagene anvendtes til Faste, Bøn
og Prædiken. Skoler bleve ligeledes
organiserede i hvert Distrikt for at
undervise de Hellige om det engelske
Sprog. Et Musikselskab dannedes,
og de Hellige deltoge ofte i Dans og
andre uskyldige Fornøjelser. Sund-
hedstilstanden iblandt Emigranterne
var god, og kun to smaa Børn samt
en 82 Aar gammel Mand døde under
Overrejsen. Et Barn blev født d.
3die Maj, som fik Navnet Decan
Westmoreland efter Kaptejnen og
Skibet. Efter en særdeles heldig
Rejse, der varede i 3G Dage, ankom
Selskabet d. 3 lte Maj til Philadelphia,
hvor det modtoges af Ældste Angus
M. Cannon, der under John Taylors
Fraværelse fungerede som Emigra-
tionsagent, og gjorde de nødvendige
Foranstaltninger til Selskabets Rejse
gjennem Staterne. Den 2den Juni
fortsattes derfor Rejsen med Jærn-
banen via Baltimore og Wheeling til
Iowa City, som ogsaa i 1857 var Ud-
rustningssted for de Hellige, der
rejste over Sletterne. Hertil ankom
de d. 9de. Paa Jærnbaneturen døde
en Broder Hammer fra Bornholm og
tre Børn. Omtrent d. 15de Juni be-
gyndte en Del af Selskabet Rejsen
over Sletterne fra Iowa City med et
Oxetog, under Ældste Mathias Cow-
leys Ledelse, medens en anden Af-
deling omtrent samtidig tiltraadte
Rejsen med Haandkarrer , under
Ældste James P. Parks Anførsel.
Flere af Emigranterne , som ikke
havde Midler nok til at kunne rejse
til Dalen dette Aar, forble ve i Sta-
terne for at fortjene Penge til Rej-
sens videre Fortsættelse senere. Oxe-
toget, der bestod af 198 Sjæle, •">!
Vogne, 122 Oxer og 28 Køer. ankom

Erindiuxger fra Missionen i Skandinavien.

53

til Florence d. 2den Juli i en temme-
lig god Sundhedstilstand, men da
Haandkarre-Kompagniet naaede der
til Dagen efter, vare flere af de der-
med følgende Emigranter syge for-
medelst Forandring af Kost og Klima
samt Anstrængelse, hvorfor et Raad
blev sammenkaldt d. 4de for at tao-e
deres Stilling i Overvejelse. Det blev
tilsidst enstemmigt vedtaget, at Kom-
pagniet strax skulde fortsætte Rej-
sen, og at Alle, som ikke vare i Stand
til at kunne marsehere, skulde for-
blive tilbage for ikke at blive Selska-
bet til Byrde. Oxetoget rullede af-
sted fra Florence d. Ote Juli, og
Haandkarre-Kompagniet, der bestod
af 330 Sjæle, 68 Haandkarrer, tre
Vogne og 10 Muler, fortsatte Rejsen
d. 7de under Ledelse af Ældste Chr.
Christiansen, der vendte hjem fra en
Mission til de vestlige Stater. Den
13de Septbr. ankom begge Kompag-
nier lykkelig og vel til Salt Lake City.

Det niende Emigrantselskab.

Aarets anden Emigrationsafdeling,
bestaaende af 286 Sjæle, afrejste fra
Kjøbenhavn d. 20de Maj, og ankom
til Liverpool d. 24de. II. C. Haight
ledsagede Selskabet til England. I
Forening med et stort Antal emigre-
rende Hellige fra den britiske Mis-
sion afsejlede Selskabet fra Liver-
pool med Skibet „Tuscarora" tidligt
om Morgenen d. 30te Maj, under
Ledelse af Richard Harper, der assi-
steredes af Joseph Stapleton og C.
M. Funck som Raadgivere. Efter en
behagelig Rejse paa omtrent fem
Uger ankom „Tuscarora" til Phila-
delphia d. 3die Juli. Der fra fort-
sattes Rejsen med Jærnbanen mod
Vest til Burlington i Iowa, hvor fra
Emigranterne spredte sig for at søge
Beskjæftigelse og fortjene Penge til
Rejsens videre Fortsættelse til Dalen.

• I April-Konferencen, afholdt i St.
Louis, Missouri, blev det vedtaget,
at de skandinaviske Hellige skulde
flytte fra St. Louis og Alton (Illi-
nois) til Omaha og Florence, hvilke
Steder den Gang vare i stærk Op-
komst, og de Hellige kunde faa god
Arbejdsfortjeneste dersteds , indtil
de kunde drage længere vestover.
Denne Flytning blev strax iværksat,
og efter en kort Tids Forløb havde
næsten alle Skandinaverne forladt
Missouri. Omtrent samtidig anlag-
des en Del midlertidige Settlementer
paa Vejen til Utah, vest for Florence,
efter Præsident Youngs Anvisning.

Aarhus og Skive Konferencer
oprettes.

I Juni og Juli Maaneder gjorde
Præsident Hector C. Haight en Tur
til Fyen og Jylland. Under hans Be-
søg til sidstnævnte Sted bleve to nye
Konferencer oprettede dersteds, af
hvilke den ene kaldtes Aarhus Kon-
ference og fik Lars Chr. Geertsen
til Præsident, og den anden, som
gaves Navnet Skive Konference,
overlodes til L. Jakobsens Varetægt.

Daabstvang afskaffes i Dan-
mark osv.

Af et Brev, som Hector C. Haight
d. 16de Juli 1857 skrev til Præsident
Or son Pratt i England, hidsætte vi
Følgende :

,,I Danmark nyde vi nu større
Frihed end tidligere, baade med Hen-
syn til Prædiken og Udspredelsen af
det trykte Ord. Da jeg først kom
her til for omtrent 1} Aar siden skete
det ofte , at Ældsterne bleve pi-
skede, pryglede og drevne fra deres
Arbejdsmarker, men jeg opdagede
snart, at Brødrene selv paadroge sig
meget af denne Forfølgelse ved deres
haarde Prædiken, Irettesættelser og
skarpe Hentydninger til baade Præ-

54

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

ster og Folket angaaende deres Reli-
gion. Jeg raadte dem til at gaa frem
i Kjærlighedens og Sagtmodighedens
Aand og forkynde Evangeliets simple
Sandheder samt gjore Folket be-
kjendt med de Principer og Materia-
lier, hvormed de kunde opføre en
bedre Bygning, forend de begyndte
at nedrive den gamle. De have
været lydige til mit Raad, og kunne
nu besøge mange Stæder og Lands-
byer, hvor de tidligere vare bange
for at komme. Ved at bruge denne
forsigtige Fremgangsmaade ere Æld-
sterne blevne i Stand til at tilintet-
gjøre meget af den imod os existc-
rende Fordom, og vore Fjender have
ytret sig gjennem Bladene, at „Mor-
monismen" var i Aftagende, og at
der var Intet mere at frygte for, da
den snart vilde uddø, medens vi paa
samme Tid døbte to for hver en vi
tidligere havde dobt. Jeg vil lige-
ledes omtale, at et Lovforslag * blev

* Dette Lovforslag underskreves af Kon-
gen i følgende Form:

, ,V! Frederik den Syvende, af GudsNaade
Konge til Danmark etc. etc., gjore vitter-
ligt, at Rigsdagen har vedtaget og vi ved Vort
Samtykke stadfæstet følgende Lov:

Par. 1. De i Korordningen af 30te Maj
1828, Par. "> og 6, anordnede Tvangsmidler
for Forældre, der ikke inden den i bemeldte
Forordnings Par. 1 foreskrevne Frist ei'ter-
komme den dem paahvilende kirkelige For-
pligtelse til at lade deres nyfødte Børn døbe,
skulle for Fremtiden bortfalde.

Par. i. De i Par. 1 omtalte Tvangsmidler
Tille derimod fremdeles komme til Anven-
delse paa saadanne Forældre, naar de ikke i
det Seneste et Aar efter Barnets Fødsel for
Sognets Præst og Kirkebetjent opgive det
Navn, de ville have Barnet tillagt, til Ind-
førelse i Kirkebøgerne, og skal da en Afskrift
af disse, for saa vidt Hårnet ikke senere
maatte blive døbt. i alle borgerlige Forhold
træde i Stedet for Daabsattest.

Hvorefter alle Vedkommende sig have
at rette.

Inder Vor Kongelige Haand og Segl.
Frederik R.

(L. S.)

Hall.

vedtaget i Rigsdagen sidste Vinter,
som gav Forældre Frihed til at lade
deres Born døbe eller lade være,
efter eget Behag ; tidligere var Daa-
ben en Tvangssag. Vi tro, at dette
vil tjene til Gavn for Evangeliets
Udbredelse i Danmark, hvor Alting,
under de nærværende Omstændig-
heder, er i en tilfredsstillende For-
fatning, og hvor 700 Sjæle ere blevne
døbte i det forløbne Ilalvaar.

I Sverige ere Omstændighederne
anderledes. Ældsterne blive endnu
ofte arresterede og fremførte for
baade civile og præstelige Myndig-
heder, samt blive mulkterede og
fængslede paa Vand og Brød, og
mishandlede paa Grund af de strænge
Love. Et kongeligt Forslag om en
Slags begrænset Religionsfrihed er
for nylig blevet forelagt Rigsdagen i
Stockholm, men det er tvivlsomt, at
det vil blive vedtaget i nærværende
Session, da Lovgiverne ikke ere til-
fredse med de mange Indskrænknin-
ger, som det indeholder. *f Det
svenske Folk i Almindelighed længes
efter Samvittigheds- og Gudsdyrkel-
sesfrihed, da der findes mange Fra-
faldne fra Statskirken, men Præste-
skabet er bange for, at for megen
Frihed skal gives Folket, der, efter
deres Mening, ere udsatte for at blive
bedragne af fremmede Omvendelses-
prædikanter. Trods hele den for-
enede Modstand spredes Evangeliet
og finder Vej til mange Oprigtiges
lljærter, og Udsigterne ere opmun-
trende i de* to Konferencer (Skaane
og Stockholms), der nylig ere blevne
besøgte af Broder C. vViderborg,
som jeg sendte der til for at assistere
de indfødte Ældst er i G jennemf ørei-
sen af mine Instruxer i Henseende til

*+ Forslaget blev forkastet af tre Stænder,
nemlig Adelen, Præsterne og Bønderne, og
blot antaget af en Stand (Borgerne).

Erindringer fkv Missionen i Skandinavien.

55

Værkets videre Udbredelse. Han
fandt, at Brodrene gjorde det godt
under Omstændighederne, og Herren
havde velsignet deres Arbejde, da
216 vare døbte i det sidste Halvaar.
Norge er et Klippeland, og de Hel-
lige der maa, lignelsesvis talt, ud-
hugges af Klipperne. Det koster
Ældsterne meget Arbejde, og næsten
ethvert nyt Medlem maa kjobes med
Mulkt og Fængsling. Den eneste
For sk j el mellem Sverige og Norge
er, at Authoriteterne i Norge ere
mere humane og tillade aldrig Bro-
drene at blive mishandlede, uagtet
de ere nøje med Hensyn til at sætte
Lovene i Kraft. 82 Medlemmer ere
tillagte Menigbeden i den Del af Mis-
sionen, hvilket forøger Antallet af
Døbte i hele Skandinavien til 998 i
det forløbne Halvaar. To nye Kon-
ferencer (Aarhus og Skive) og 2!)
Grene ere for nylig blevne organi-
serede. Disse Tillæg tilligemed Aa-
rets Immigration, bestaaende af 829
Sjæle, viser, at Herrens Gjerning
gaar fremad i disse nordlige Lande.

Ældsterne og de Hellige i Almin-
delighed ere nidkjære i at bære Vid-
nesbyrd og udsprede det trykte Ord ;
de ere ogsaa lydige med Hensyn til
at efterkomme ethvert Forlangende
og give Agt paa Herrens Profeters
Raad. Ligeledes ere de dlige til at
lære det engelske Sprog, og Skoler
ere oprettede i dette Øjemed, hvor
Omstændighederne vil tillade det.
Næsten allevegne i Missionen findes
der allerede Nogle, som kunne læse,
forstaa og tale lidt Engelsk.

Vore Skrifter læses med stor Inter-
esse af baade Hellige og „Syndere'',
og „Skandinaviens Stjerne" holdes
af mange indflydelsesrige Mænd uden
for Kirken.

Vi have oversat Deres nylig ud-
givne Skrifter (Evangeliets sande

Grundsætninger) paa Dansk, og de
ere allerede trykte. Vi haabe, at de
viiie tjene til videre Udbredelse af
de store og herlige Principer, som
De saa omstændelig fremstiller og
forklarer. ' '

Reformation.
Den vel bekjendte Reformation,
som paabegyndtes i Zion i 1856 og
fortsattes det følgende Aar indtil
alle de trofaste Hellige havde fornyet
deres Pagt ved Daab, blev ogsaa ind-
ført iblandt de Hellige i Adspredel-
sen. Efter at et Brev fra Præsident
Brigham Young til Orson Pratt (der
præsiderede over den britiske Mis-
sion) angaaende Reformation og en
længere Redaktionsartikel om samme
Æmne var bleven offentliggjort i
„Skandinaviens Stjerne" af d. 1ste
Marts 1857, lagde Ældsterne alvor-
ligt Haand paa Reformationsværket.
De præsiderende Brødre viste selv
Exemplet ved at fornye deres Pagt
ved Daab, hvorefter de Hellige i Al-
mindelighed bleve gjendøbte. Det
havde nyt Liv og forøget Nidkjær-
lied til Følge overalt i Missionen ; de
Hellige, hvoraf mange vare blevne
slove og ligegyldige for Efterlevelsen
af deres Religion, omvendte sig nu
fra deres Synder og toge fat med
fornyede Bestræbelser, medens og-
saa en Del „visne Grene" bleve af-
skaarne fra „Træet". Ældsterne
vare fra den Tid af fyldte med større
Kraft, Visdom og Nidkjærhed, og.
ved deres forøgede Indflydelse og
endrægtige Samvirken fik Værket et
kraftigt Stod fremad, hvilket iblandt
Andet bevistes derved, at 998 nye
Medlemmer bleve tillagte Kirken ved
Daab i de første sex Maaneder af
Aaret (1857), et større Antal end der
nogensinde tilforn var bleven døbt
i Missionen i et lignende Tidsrum.
(Fortsattes paa Side 65.)

56

Redaktionsbemærkninger.

Morgenstjernen

redigeres og udgives af

ANDREW JENSON,

Nr. 154 N. Second West Street,

Salt Lake City, Utah,

udkommer d. 1ste og 15de i huer Maaned og hoster

To Dolears om Aaret i Forskud.
Adresse: P. O. Box 500.

Salt Lake City, d. 15de Februar 1884

ARBEJDSLØSHEDEN.

For Tiden hersker der betydelig
Arbejdsløsbed i Salt Lake City.
Skjøndt dette mer eller mindre er
Tilfældet livert Aar i Løbet af Vin-
termaanederne, føles Trykket deraf
maaske haardere i Aar end tidlige-
re, paa Grund af de flaue Tider og
den stadig tiltagende Folkemængde.
Iblandt de Arbejdsløse findes et be-
tydeligt Antal af vore skandinaviske
Brødre, som nylig ere ankomne til
vort Bjærgbjem, og vi indrømme, at
det er en højst ubehagelig Skuffelse,
at de ved deres Ankomst ikke kunne
finde nogen Beskjæftigelse, da de
derved let kunne faa det Indtryk, at
der er ingen Plads til dem og at deres
Nærværelse her ikke er nødvendig.
Vi forstaar tildels at sympathisere
med disse vore nykomne Søskende,
og var det muligt for os at skaffe dem
Arbejde, skulde det være os en sand
Fornøjelse at gjøre saa. Men dette
er ikke muligt her i Staden eller Ter-
ritoriets større Byer. Hjælpemidlet
maa altsaa komme fra en anden
Kilde.

Utah er omtrent 83,000 eng. Kva-
dratmile stort, og skjøndt Største-
parten af dette Areal bedækkes af
høje Bjærge, findes der ikke saa faa
frugtbare Dale, i hvilke man antager,

at der er Plads til flere Gange saa
mange Indbyggere, som for Tiden
findes i Territoriet. Der er nemlig
store Strækninger af disse Dale, som
endnu enten ere aldeles ubeboede
eller meget tyndt befolkede, og til
saadanne Steder ønske vi at hendrage
vore arbejdsløse Søskendes fremti-
dige Opmærksomhed. Uden nøjere
Overvejelse tør vi frit sige til Mange :
Rejs paa Landet, faa Eder et Stj'kke
Jord, byg en Kjælder eller en lille
Træhytte derpaa, ligesom saa mange
af Eders Brødre tidligere har gjort.
saa slippe I fri for at betale Husleje
og I kunne arbejde for Eder selv,
uden at være udsatte for Fornærmel-
ser af strænge Formænd eller ufol-
somme Arbejdsherrer. Ved Arbej-
de, Flid og Sparsommelighed ville
I voxe med Nybygden, og naar denne
saa om faa Aar bliver til en anseelig
By ville I eje Eders Andel af dens
gode Jorder, dens smukke Huse og
skjønne Haver, og desuden tilkomme
den Ære, at I vare med til at gjøre
alle disse Forbedringer. Alt dette
kan opnaas af enhver flittig Person
med almindelige Evner, som tør vove
Forsøget og har Taalmodighed nok
til at kunne vente en kort Tid paa
Frugterne af sit Arbejde.

Vi fordrister os til at nævne
Emery, Sevier, Piute og andre Coun-
tier som passende Egne, hvor der
endnu findes enten aldeles uoptagne
Jorder eller Ejendomme, som kunne
erholdes paa meget billige Vilkaar.
Der er ligeledes Bear Lake Valley
og andre Steder i det sydlige Idaho,
som fremb3rder mange Fordele for
Emigranter. Overvej Sagen, Lands-
mænd og Landsmændinder ! og vær
ikke bange for at rejse paa Landet,
selv om Eders hele Fortid har været
tilbragt i Europas eller Amerikas
større Stæder.

Christoffer O. Folkmanns Biografi.

57

CHRISTOFFER O. FOLKMANNS BIOGRAFI.

(Fortsat fr

De faa Hellige paa Bornholm be-
gyndte det nye Aar (1852) med
Glæde. Vi vidnede for Naboer, Slægt-
ninge og Venner, og vi begyndte saa
smaat at afholde Forsamlinger blandt
Fremmede, medens de Ugudelige be-
standig hadede og forfulgte os. Den
18de Januar afholdt mine Brodre
Jeppe og Peter samt min Fætter Ib-
sen Forsamling hos C. Munk i Val-
lensgaardshusene ; men en Del Pøbel
forsamlede sig og truede dem til at
forlade Huset samt slog dem med
Knipler og drev dem som Kreaturer
omtrent ]- Mil. Min Broder Jeppe
og Fætter Ibsen bleve haardt mis-
handlede, og min Broder Peter mi-
stede meget Blod som Følge af et
Slag, der tilføjedes ham i Hovedet
med en Knippel af en Mand ved
Navn Mikkel Brogaard. Denne Mand
(Brogaard), som var en af de værste
Mormonhadere paa Øen, henfaldt
senere til Drukkenskab, gik fra For-
standen og hængte sig. Brødrene
glædede sig over, at de vare vær-
dige til at lide for Kristi Navns
Skyld, og de bleve meget styrkede i
Troen derved. De klagede ogsaa
til Byfoged Smith i Nexø over den
dem tilføjede Mishandling ; denne
Embedsmand advarede Forfølgerne
imod at gjøre Saadant mere.

Jeg var bestandig Brødrene be-
hjælpelig med Afholdelsen af For-
samlinger, og vi vandt mange Ven-
ner. Min Broder Jeppe døbte ogsaa
lire Personer, men Andre, som vare
Troende, foretrak at opsætte deres
Daab indtil der ankom Brødre fra
Kjøbenhavn.

Den 20de, 21de og 22de Febr. af-
holdtes Generalkonference i Kjøben-

a Side 45.)

havn, hvor til min Broder var rejst
for at afgive Beretning om Missionen
paa Bornholm. Ved denne Lejlig-
hed blev Ældste Ole Svendsen be-
skikket til at rejse til Bornholm for
at virke dersteds i Forening med min
Broder Jeppe og A. Ibsen. Vi hil-
sede Broder Svendsens Ankomst
med Glæde, og strax derefter døbtes
et betydeligt Antal paa Øen. Saa-
ledes bleve ikke mindre end ti Per-
soner indlemmede i Menigheden ved
Daab om Aftenen d. 13de Marts og
sex den følgende Dags Aften. I
Juni Maaned rejste min Broder Jeppe
til Kjøbenhavn, hvor han blev be-
skikket til at gaa paa Mission til
Norge.

Den 10de Juli afholdt vi en stor
Forsamling hos Broder H. P. Piil
for at fejre Menighedens Fødselsdag
paa Bornholm, thi det var netop et
Aar siden, at de første fire Personer
bleve døbte paa Øen. Ved denne
Lejlighed var Ældste John E. Fors-
gren hos os. Han var kommen over
paa et Besøg fra Kjøbenhavn og var
den første Zions-Ældste, som gjæ-
stede Øen. Den følgende Dag af-
holdtes Forsamling hos J. Bentsen,
hvor Anders Ibsen ordineredes til
Ældste og beskikkedes til Forstander
for Menigheden. Jeg blev ordineret
til Præst og beskikket til Grenens
Skriver og Bogagent samt til at gaa
lidt paa Mission. Min Broder Peter
ordineredes til Lærer ; ligeledes bleve
Andre ordinerede til forskjellige
Grader af Præstedømmet. Samme
Aften afholdtes en stor Forsamling
under aaben Himmel hos Anders
Møller i Vestermarie, hvor Brødrene
Forsgren og Svendsen vare blevne

58

Christoffer O. Folkmanns Biografi.

opfordrede til at afgive Møde for at
forsvare deres Lære mod Luther-
anerne, Grundtviganerne og Bap-
tisterne. Flere hundrede Mennesker
vare tilstede. Medens Forsgren talte
med stor Kraft blev han afbrudt af
en Hr. Brant, som raabte : ,,Nu har
han ikke Guds Aand." Ældste Svend-
sen fik Lejlighed til at tale og frem-
stille vor Lære i et klart Lys. Vore
sekteriske Modstandere, som ved
dette Tilfælde vare blevne enige om
at stride mod os, bleve tilsidst ind-
byrdes uenige og talte imod hver-
andre. En Baptistpræst ved Navn
Nielsen blev ved at prædike saa
længe der var et Menneske tilbage
paa Pladsen.

Folket havde besluttet at drive
..Mormonerne" ud i en Dam, som
var beliggende tæt ved Forsamlings-
stedet, og der rigtig dykke os, men
det l_ykkedes os at slippe bort fra
vore Forfølgere, hvorpaa vi gik til
Broder Bentsen Hus og fortsatte vor
Gudstjeneste. Ældste Forsgren af-
holdt flere andre Forsamlinger og
forblev hos os til d. 17de Juli, da
han rejste tilbage til Kjøbenhavn.

Indtil den Tid havde jeg anvendt
det meste af min Tid med at arbejde
som Smed, og mine Kunder begyndte
gradvis at komme tilbage til mig,
men fra nu af rejste jeg betydeligt
omkring med Broder Svendsen for at
prædike Evangeliet. Den 22de Juli
forrettede jeg min første Daabshand-
ling, idet jeg døbte Hans Feter Holm.
Samme Dag ankom min Fætter O. C.
Olsen, som havde annammet Evan-
geliet i Kjøbenhavn, paa et Besøg til
Øen, og i hans Selskab tilbragte jeg

da flere Dage med

at besøge Arore

Slægtninge. Den 30te befandt vi os
saaledes hos hans Svoger H. P. Han-
sen i Rønne, og vi begyndte at vidne
for ham og Familie om Sandheden,

da det strax rygtedes i Byen, at
„Mormonerne" vare der, hvisaarsag
en stor Mængde Mennesker forsam-
ledes i og udenfor Huset, og en Gar-
versvend Bruun begyndte at mis-
handle Broder Olsen og mig. Da
optraadte en Garver Wolff til vort
Forsvar, idet han ryddede Stuen og
drev Folket ud, hvorpaa Værten til-
laasede Døren, og saaledes bleve vi
befriede for videre Mishandling. Den
følgende Dag rejste Broder Olsen til-
bage til Kjøbenhavn.

Ældste Svendsen og jeg besluttede
at gaa til Tindstad den Aften (d. .'ilte
Juli), og undervejs bevogte vi Hr. J.

eofc, som havde forlangt at have
Forsamling, men ved Ankomsten der
til opdagede vi, at Hensigten dermed
var at faa Lejlighed til at mishandle
os, hvorfor vi afsloge Tilbudet. Vi
spurgte nu om Vejen til Tindstad, og
en Mand ved Navn Holst var meget
flink til at vise os denne, men aldrig
saa snart havde lian gjort det, førend
han løb omkring som et Djævelens
Sendebud og underrettede Naboerne,
der havde besluttet at mishandle os,
om vor Nærværelse. Vi kom snart
til Tindstad og gik ind til en Gaard-
mand ved Navn "Wallentin Wallen-
tinscn, hos hvem vi tidligere havde
afholdt to store Forsamlinger, og
Manden havde den Aften besluttet
at lade sig døbe. Ilenimod Aften
indfandt en Del Fremmede sig, som
gik og saa' paa Kreaturerne, under
det Foregivende, at de ønskede at
kjøbe. Imidlertid gik vi ind i Dag-
ligstuen og samtalede med min Bro-
ders Kone, Søster Folkmann, som
havde bragt os noget rent Tøj, men
vi forstode strax, at de Fremmede
havde Ondt isinde imod os og be-
gyndte at lægge Planer for at ville
mishandle os. Vi bade til Herren i vort
stille Sind om at beskytte os, thi 'der

Cebistoffib O. Folkmanxs Eiogkafi.

59

var intet Haab om at kunne undfly,
da man allerede havde sat Vagt om
Gaarden, og Mængden blev bestan-
dig større. Omsider kom nogle af
Voldsmændene ind og bade os at
komme uden for, da der vare nogle
„Mormoner", som ønskede at tale
med os, men vi nægtede at efter-
komme deres Opfordring, da vi tyde-
ligt nok indsaa, hvad Hensigten var.
I næste Øjeblik stormede Draban-
terne ind. og en Smed ved Navn
Hans Ibsen (Walleniinscns Svoger)
greb fat paa Broder Svendsen for at
ville trække barn ud. Flere af de
Andre kom Smeden til Hjælp, og
man trak Svendsen i Haaret, hvoraf
meget rykkedes af, rev hans Klæder
(baade Frak, Benklæder og Vest) itu
samt slog ham med Knipler ; men
de kunde ikke trække ham ud af
Døren.

Faa samme Tid tog Wævest Peter
Holm fat paa mig og vilde føre mig
ud. Han trak min Frakke, Vest og
Krave i Stykker, og Feter Wævest
traadte frem og begyndte at slaa mig
paa en umenneskelig Maade med en
Tyrepisk. Wævest Feter Holm hen-
tede sig ogsaa et Stykke Brænde,
hvormed han slog mig tiere Huller i
Hovedet, af hvilke Blodet strømmede
i Mængde. Andre gjorde kraftige
Forsøg paa at ville trække mig uden
for, men det lykkedes dem ikke,
uagtet Mange havde fat paa mig.

Wallentinsen, der var bleven helt
forvirret over det Forefaldne, ved-
blev at raabe om Fred og Orden,
indtil der endelig blev et Øjebliks
Stilstand, hvilken vi benyttede til at
liste os ud af Værelset for at skjule
os. Broder Svendsen kom ind i et
Mælkekammer, og jeg skjulte mig
paa Loftet. Men aldrig saa snart
kom Voldsmændene til Kundskab om,
at vi havde skjult os førend de be-

gyndte at søge efter os. Strax kom
ogsaa nogle af dem op paa Loftet,
hvor jeg laa, og skjøndt de søgte for-
gjæves to Gange fandt de mig den
tredie Gaug, og i samme Øjeblik som
de fik mig fat gave de sig til at skrige
og raabe af Glæde, ligesom naar et
Rovdyr glæder sig over at have fun-
det et Bytte. De trak mig nu ned ad
Trappen og ud i Gaarden, hvor de
øjeblikkelig kastede sig over mig og
sloge mig med Knipler paa en gru-
som Maade, indtil jeg faldt om og
besvimede samt var nær ved at op-
give Aanden. Da jeg atter kom til
Bevidstheden og oplod mine Øjne.
fandt jeg mig liggende uden for For-
ten, og jeg kunde i det klare Maane-
skin se mit Blod fl^yde henad Jorden.
Jeg fik Kraft til at bede omtrent som
følger: ,,0 Gud, Du evige Fader,
jeg beder Dig i Jesu Kristi Navn at
være naadig mod mig og annamme
min Sjæl i dit Rige, samt forbarme
Dig over mine Fjender, thi de vide
ikke, hvad de gjøre." Her blev jeg-
afbrudt af en i Nærheden staaende
Drabant, som raabte : „Vær nu ikke
for hellig, ellers skal jeg gi'e Dig,"
og saa ytrede han en frygtelig Ed.
Andre toge imidlertid mit Parti, og
en Mand ved Navn Christoffersen
sagde: ,, Betænk dog, hvad I gjøre
og spar hans Liv ; han er dog vor
Landsmand." Flere bleve derover
forbitrede paa ham, og han undgik
kun Mishandling ved at løbe fra dem
og skjule sig bag en Busk. Wallen-
tinsen og en af Drabanterne bare mig
nu ind i Huset, hvor de vaskede Blo-
det af mig og standsede dets videre
Udstrømning ved at hælde Eddike i
Saarene. Efter at de havde forbun-
det mig, begyndte en af Forfølgerne
at rose mig og mine Forældre, idet
han hentydede til, hvor skikkelige vi
havde været, og først nu vare blevne

60

Christoffer O. Folkmanxs Biografi.

saa forvildede. Han sagde, at Alt,
hvad der behøvedes for Frelse, var
at holde de ti Bud. Jeg spurgte, om
de ti Bud da gav ham Tilladelse til
slaa Folk ihjel. Jeg kom derefter
tilsengs, men jeg kunde ikke ligge
paa mit Hoved formedelst Saar og
Ømhed.

Man begyndte atter at søge efter
Svendsen, som de endnu ikke
havde fundet, men han laa godt be-
varet i Mælkekammeret, thi Konen
havde lukket Døren og taget Nøglen
i Lommen. I et tilstødende Kam-
mer fandt de imidlertid Søster Folk-
mann, som ogsaa havde skjult sig.
Over at finde hende udstødte Pøbe-
len et højt Glædesskrig, thi de troede
først, at det var Svendsen ; men da
de saa' , at det var en Kvinde, bemær-
kede en af dem, at hun ikke var
værd at slaa paa, men en Anden
bandte paa, at hun skulde have lidt
med, fordi hun var saa kjæk, og saa
gav han hende et Slag paa Panden,
saa at der blev en stor Knude der-
efter. Drabanterne styrkede sig nu
ved at nyde Brændevin, hvorpaa de
gave sig til at synge og drikke, men
de vare dog slet ikke tilfredse fordi
de ikke kunde finde Svendsen. En
af dem kom til mig, som laa i Sen-
gen, og vilde true mig til at sige,
hvor han var. Da jeg ikke kunde
gjøre dette, vilde han slaa mig, men
en Anden traadte til og sagde, at jeg
havde faaet Prygl nok. Dernæst
vilde de true mig til at love, at jeg
ikke mere vilde komme til Tindstad ;
men jeg sagde: ,,Lad mig først
komme her fra."

Omsider fjærnede Pøbelen sig uden
at finde Broder Svendsen, hvorpaa
Wallentinsen aflaasede Dørene og
gik tilsengs, men Fjende« bevogtede
Gaarden til Kl. 4 om Morgenen. Da
Alt var bleven stille kom Svendsen

ud fra sit Skjulested og gik bort.
Medens Voldsmændene vare i Færd
med at mishandle mig, sendte Wal-
lentinsen Bud efter Sognefoged Lars
Peter Dahl med sin Søn, der med-
bragte to Heste for at denne Em-
bedsmand kunde indfinde sig saa
hurtigt som muligt ; men han næg-
tede paa det Bestemteste at komme.
Da Wallentinsen ræsonerede med
Drabanterne og tryglede om Fred,
angave de, at Politimester Garde,
Amtmanden og Kammerherre Wage-
ner havde givet dem Tilladelse til at
prygle ., Mormonerne" saa meget de
vilde, ja endog slaa dem ihjel.

Om Morgenen (d. 1ste August)
prøvede jeg paa at staa op, men jeg
kunde ikke gjøre det uden at be-
svime. Henved Middagstid var jeg
dog bleven saa stærk, at jeg kunde
forlade Sengen og gaa til Rønne,
hvor jeg tog Doktor- Attest samt med-
bragte en Klage, som Wallentinsen
havde skrevet til Politimester Garde
angaaende det Forefaldne. I denne
Klage navngav han Voldsmændene
og gav en tydelig og sandfau'dig Be-
retning om hele Affæren. Klagen
var underskrevet af Vallentinsen,
Svendsen og mig, og d. 2den August
overrakte jeg samme til Politimester
Garde, der strax overøste mig med
en Mængde Skjældsord og vilde ikke
have Noget med Sagen at gjøre. Jeg
sendte derfor Bud efter Wallentin-
sen, og da han kom maatte Politi-
mesteren endelig love at indstævne
Forbryderne.

Den 3die August døbte Broder
Svendsen min Svoger P. M. Piil,
som nu bor i Mount Pleasant, San-
pete County, og min Søster Chri-
stiane. Jeg vedblev at rejse omkring
i Forening med Broder Svendsen for
at prædike, og vi afholdt flere smaa
Forsamlinger, medens Forfølgelsen

Christoffer O. Folkmanns Biografi.

GI

vedblev at rase uafbrudt. Den Gte
omringedes Broder N. Pedersens Hus
i Rønne af en Pøbelhob, som troede,
at vi vare der. Man stormede Huset,
sprængte Døren og søgte i enhver
Krog for at finde os, men heldigvis
var der ikke andre Fremmede til-
stede end Søster Folkmann, som laa
skjult i Sengen. Broder Pedersen
sendte Bud efter Politiet, der, for at
tilfredsstille Pøbelen, hjalp til med
at ransage.

Den 7de rejste Brødrene Svendsen
og Ibsen til Kjøbenhavn for at over-
være Konferencemødet dersteds d.
12te August. Jeg havde besluttet at
rejse med, men maatte blive tilbage
for at overvære Forhøret, som skulde
holdes over Forbryderne, der mis-
handlede os i Tindstad. Følgelig
mødte jeg d. 9de August for Retten
i Rønne imod de Indstævnte, der
forinden personlig havde opirret Fol-
ket i Byen, saa at en stor Mængde
Mennesker forsamlede sig omkring
Raadstuen. Forhøret tog sin Begyn-
delse under Forsæde af Politimester
Garde, men strax efter traadte Pøbe-
lens Formand ind og forbød ham at
fortsætte Forhandlingerne. Samtidig
blev Mængden rasende uden for og
gjorde sig færdig til at ville storme
Raadhuset, hvorfor Forhøret blev
hævet. Wallentinsen kom ud og blev
forfulgt paa Gaderne, indtil det om-
sider lykkedes ham ved sine Venners
Hjælp at skjule sig hos Kjøbmand
Madsen.

Jeg forlangte at blive paa Raad-
stuen som Arrestant Natten over og
bad Øvrigheden om Beskyttelse, men
da de helst vilde være af med mig,
førte man mig ud af en Bagdør og
gjennem Gaarden ; da jeg kom ud
paa Gaden blev jeg opdaget og gre-
bet af Pøbelen, der slog mig saa at
Blodet strømmede mig ned ad An-

sigtet. Det lykkedes mig dog at slide
mig løs fra dem, hvorpaa jeg løb
gjennem hele Folkemængden tilbage
til Raadstuen og bad atter Politiet
om Beskyttelse, hvilket de ogsaa
endelig lovede mig. Men efter nogle
Minutters Forløb raabte Pøbelen
uden for, at de vilde visitere Raad-
stuen, og hvis der fandtes nogen
„Mormon" der, skulde han ud og
slaas ihjel. Tilsidst fandt Politiet
sig nødsaget til at hjælpe mig over
en høj Mur ind i et Gjemme, hvor til
der fandtes ingen Indgang. Der,
omgivet af Mure og under aaben
Himmel, laa jeg til Midnat og tak-
kede Herren for min Befrielse, me-
dens Pøbelen ransagede Raadstuen
samt hujede og skrege udenfor, men
de fandt ingen „Mormon". Da Alt
var bleven stille og roligt Kl. 12 om
Natten kom jeg ud fra mit Skjule-
sted, og en Politibetjent fulgte mig
uden for Byen. Min Redning hin
skjæbnes vangre Nat skylder jeg i
Særdeleshed Arrestforvarer Petersen,
som var den, der skjulte mig i det
lille Gjemme. Efter at Politibetjen-
ten havde forladt mig gik jeg vildt, og
først om Morgenen naaede jeg Jeppe
Bentsens Hus i Sose i en hungrig og
udmattet Tilstand. Men her fandt
jeg Hvile og Vederkvægelse, hvor-
for jeg takkede og prisede Herrens
Navn.

Jeg kom siden til Kundskab om,
at samme Nat som jeg blev efter-
stræbt i Rønne bleve de Hellige i
Tindstad og i Øster Larsker tvungne
af Fjenden til at forlade deres Huse
og skjule sig i Skoven( Almindingen),
thi Fjenderne havde besluttet at gaa
fra Hus til Hus og dræbe „Mormo-
nerne", i hvilken Hensigt de havde
udrustet sig med Geværer og andre
dodbringende Vaaben. Men Herren
bevarede os alle. hvorfor han til-

62

Christoffer O. Folkmaxns Biografi.

kommer Ære i al Evighed. Jeg gik
derefter omkring og besøgte de Hel-
lige i al Stilhed, og d. 22de havde vi
en god lille Forsamling hos min Svo-
ger P. M. Piil, hvor en Del Frem-
mede vare tilstede, og Herrens Kraft
var over os.

Den 28de August rejste jeg med
Dampskib til Kjobenhavn, hvor jeg
derpaa tilbragte nogle Dage paa en
særdeles glad og behagelig Maade
iblandt Brødrene og de derværende
Hellige. Jeg rejste tilbage til Born-
holm d. 12te September.

Den 14de vare omtrent alle de born-
holmske Hellige forsamlede i Pavillo-
nen (Prinsehuset) i Skoven Almin-
dingen, hvor vi havde en sand
Glædesfest med Faste, Bøn og Præ-
diken. De Hellige bleve her under-
rettede om, at de i den nylig af-
holdte Generalkonference i Kjøben-
havn vare blevne organiserede til en
Konference under Navn af Born-
holms Konference med Ole Svendsen
som Præsident.

Den 4de Oktbr. afholdtes den før-
ste Baadsforsamling siden Konfe-
rencens Oprettelse under Svendsens
Præsidium. Flere Sager bleve be-
handlede, og det blev bestemt at
a (holde Baadsforsamling den første
Mandag i hver Maaned. Den 6te
kom Wallentin Wallentinsen til os og
bad os om al komme og døbe ham
og Familie : han havde ikke havt
nogen Sindsro siden Overfaldet hos
ham fandt Sted, og han var bange
for, at hans Naboer skulde slaa ham
ihjel førend han blev døbt. Vi efter-
kom strax hans Begjæring, og Kl. 2
den følgende Nat blev han tillige-
med Hustru og Son døbt af O. Svend-
sen, uhindret af vore Fjender, der
dog hele Tiden lurede paa os. Vi
havde Fred hele den Maaned. og vi
virkede med Flid for Evangeliets Ud-

bredelse, afholdt flere Forsamlinger
og døbte Adskillige.

Den 6te Novbr. begyndte det før-
ste Konferencemøde paa Bornholm
hos Wallentinsen i Tindstad. O.
Svendsen præsiderede. Efter at nogle
Taler vare holdte af Svendsen, Ibsen
og Andre blev Ældste A. Ibsen løst
fra at være Forstander og tilladt at
emigrere, hvorpaa jeg blev ordineret
til Ældste og beskikket til Forstan-
der i hans Sted; min Broder Peter
blev ordineret til Præst, og Flere bleve
ordinerede til forskjellige Embeder.
Da vi vare omtrent færdige med vore
Forhandlinger kom en af vore Ven-
ner ved Navn J. Jørgensen og under-
rettede os om, at vore Fjender vare
ved at gjore Forberedelser til at
overfalde os. Vi gjorde os derfor
færdige i en Hast og forlocle Gaar-
den, efter at have bestemt den næste
Forsamling hos Broder J. Nielsen i
Amager. Vi gik ind i Skoven og
sang Lovsange for Herren. Den føl-
gende Dag mødte en talrig Forsam-
ling af Hellige og fredelige Frem-
mede hos Broder J. Nielsen. Huset
var overfyldt af Tilhørere, men vi
havde Fred og god Orden medens vi
udførte Resten af Konferencens For-
handlinger. Gode Vidnesbyrd bleve
ogsaa givne, og Nadveren admini-
streredes. Jeg var Skriver i Konfe-
rencen.

Paa clen Tid gjorde nogle af de
Hellige Forberedelser til at emigrere
til Zion, og iblandt dem, som skulde
rejse, var ogsaa Præsident O. Svend-
sen, med hvem jeg tog en hjærtelig
Afsked i Slutningen af November
Maaned, tilligemed følgende Fami-
lier, som vare de første Hellige, der
emigrerede fra Bornholm: Anders
Ibsen (min Fætter) med Hustru og
tre Børn. Christian Munk med Hu-
stru og Børn, Henning P. Piil med

Christoffer O. Folkmaxns Biogkafi.

63

Hustru og Datter, Hans Piil med Hu-
stru og to Born, Hans Pedersen med
Hustru og to Born, Jens Pedersen
Marker med Hustru og to Born,
Jeppe Bentsen med Hustru, Son og
Datter, Niels Pedersen med Hustru
og Born, Peter Petersen og Johan
Pedersen, ialt 25 Voxne og 11 Born.
Efter Emigranternes Afrejse blev
jeg syg o»' maatte holde Sengen i
nogle Dage, men saa snart jeg blev
rask igjen fortsatte jeg min Missions-
virksomhed med godt Held. Den 6te
Decbr. havde jeg Raadsforsamling i
min Faders Hus, ved hvilken Lejlig-
hed jeg inddelte Menigheden i Di-
strikter og gave de i Konference-
mødet ordinerede Brodre Anvisning
til at vaage over de Hellige og holde
Bonforsamlinger i de forskjellige Di-
strikter. Den 26de s. 31. traf jeg
min elskelige Broder C. G. Larsen i
min Faders Hus. Han var beskik-
ket til at præsidere over Konferen-
cen og var ankommen til Øen d. 24de.
T Forening med ham tog jeg nu fat
med fornyet Anstrængelse for videre
at fremskynde Herrens Gjerning paa
Bornholm. Held og Lykke fulgte
vore Bestræbelser, og vi bleve Red-
skaber i Herrens Haand til at bringe
Mange til Sandhedens Erkjendelse,
saa at Menigheden stadig forøgedes
med nye Medlemmer, trods Forføl-
gelsen, der næsten uafbrudt rasede
imod os. Herrens Kraft lagdes oesaa
for Dagen ved forskjellige Lejlig-
heder under vore Administrationer,
hvilket tjente til at bestyrke baade
vor egen og de Helliges Tro. Jeg
vil nævne et Tilfælde med en 70 Aar
gammel Kvinde, Anders Madsens
Konemoder i Clemmensker Sogn,
som blev døbt i Begyndelsen af Aaret
1853. Denne Kone havde ligget syg
i en lang Tid og lidt af Krampe og
Smerter, indtil hendes Hænder og

Fodder vare blevne saa fortrukne, at
hun hverken kunde gaa eller staa,
ej heller udfore nogetsomhelst Slags
Arbejde. Men da hun hørte Brodre-
nes Vidnesbyrd, troede hun strax
Evangeliet og begjærecle Daab, hvor-
for man bar hende til Vandet, og
Præst P. Pedersen døbte hende. Da
Broder C. G. Larsen og jeg, der
begge kj endte hende i Forvejen, d.
7de Januar kom for at eåve hende
Haandspaalæggelse, bleve vi derfor
meget forundrede over at finde hende
siddende oppe, bcskjæftiget med at
spinde, medens hun stadig prisede
Herren for hans store Naade mod
hende ; thi hun var bleven fuldkom-
men befriet fra sine Smerter, o°-
hendes Lemmer vare ikke længere
stive som tilforn. Som Bevis herpaa
viste hun os, hvorledes hun nu kunde
lægge Hænderne paa sin Nakke, me-
dens hun tidligere ikke kunde fore
dem til Munden, naar hun skulde
spise. Husets øvrige Beboere troede
og gave Gud Æren. Vi gave hende
Haandspaalæggelse og glædede os
over, at Herren stadfæstede Ordet
med ledsagende Tegn, ligesom i
gamle Dage.

Det rygtedes snart i Sognet, at den
gamle Kone var bleven rask, og Præ-
sten, saa snart han fik det at vide,
aflagde hende personlig et Besøg for
at forhøre, hvorledes det hængte
sammen. Paa hans Spørgsmaal om
Maaden, hvorpaa hun var bleven rask,
svarede hun, idet hun samtidig pri-
sede Herren : „Jeg er bleven døbt
med Kristi Daab, og derfor er jeg-
rask." Præsten forundrede sis: 02:
overvejede Sagen en Stund, medens
han gik frem og tilbage paa Gulvet,
men tilsidst ytrede han, at det ikke
var Guds Kraft, som havde helbredet
hende, men det kolde Bad.

(Sluttes i meste Nr. )

64

Nyhede k.

NYHEDER.

Utah. Den 28de Januar fremlagde Sena-
tor Hoar et nyt anti-mormonsk Lovforslag i
Kongressen, der i Strænghed overgaar Alt,
hvad der endnu i Skikkelse af ukonstitutio-
nel og frihedskrænkende Lovgivning har væ-
ret vedtaget imod Utah. — Omtrent Kl. 5 om
Aftenen d. 2den Fehr. opdagedes Ild i As-
sembly Hall, Salt Lake City. Den blev strax
slukket uden at anrette nogen videre Skade.
Ilden hidrorte fra en af Skorstenene. — Et
Passagertog paa Denver og Bio Grande Jærn-
banen lob af Skinnerne d. 3die Febr. om-
trent fire Mile vest for Ogden. Lokomotivet
styrtede ned i et omtrent 80 Fod dybt Hul,
som var dannet ved Bortskyllingen af Jorden
under Skinnerne. Postvognen splintredes
aldeles. Ingen dræbtes, men flere af Tog-
personalet bleve slemt kvæstede. — Peter
Carlson og Son af Logan bleve levende be-
gravne i et Sneskred i en Bjærgkloft i Nær-
heden af Logan d. 6te Febr. Deres Lig fand-
tes den folgende Dag. — Frivillige Bidrag til
Opforeisen af en ny Akademibygning i Provo
stromme ind fra alle Kanter. Forelobig be-
nyttes Bankbygningen og Tabernaklets Kjæl-
deretage til Skolebrug.

Colorado . En skrækkelig Explosion fandt
Sted om Morgenen d. 24de Januar i Crested
Butte Kulmine, Gunnison County, hvorved
omtrent GO Mennesker mistede Livet.

Ohio og Vest Virginia . Paa Grund af
det stadige Kegnvejr er Vandet i Ohio-Flo-
den samt dens Bifloder steget til en ualmin-
delig Hojde, og forfærdelige Ulykker ere an-
rettede i Pittsburg, Wheeling og paa andre
Steder. I Wheeling alene ere lo, 000 Men-
nesker husvilde, da en stor Del af Staden
staar under Vand.

Nor^e. Telegrafen melder, at en frygte-
lig Ildebrand har hjemsogt Laurvig.

Sverige. Det verdensberømte Tænd-
stikkerfabrik i Jonkoping, som netop havde
taget et nyt Sæt forbedrede Maskinerier i
Brug, sattes atter i Gang d. 27de November
sidstleden . Den forste Dag fabrikeredes der
en Million Æsker Tændstikker, og de fol-
gende Dage naaede man gjennemsnitlig
994,000 Æsker daglig. Det var et interessant
Syn at se de store Tommerbjælker gaa ind
ad den ene Ende af Fabrikken og en ved-
varende Kække af vel indpakkede Æsker
komme ud ad den anden.

Danmark. Et dansk Dampskibsselskab
er i Færd med at bygge syv nye Dampskibe,
som skulle fare regelmæssigt mellem Dan-
mark og Italien.

Rusland. 33,000 DSdsfald fra Difteritis
fandt Sted i Rusland i Aarene 1878 til 1882.

Afrika. De ægyptiske Tropper, som
forfulgte ( )prorerne ind i Sudan, have lidt et
skrækkeligt Nederlag i Nærheden af Trin-
kitat. Deres Tab angives til 2000 Do de og
Saarede.

STATISTISK.
Den statistiske Rapport over Missionen i
Skandinavien udviser, at 851 Sjæle i Aaret
1883 bleve tillagte Menigheden ved Daab,
hvoraf 370 i Sverige, 338 i Danmark, 127 i
Norge og 10 paa Island. C. D. Fjeldsted
præsiderer fremdeles over Missionen med
Anton II. Lund, Peter Sundwall samt en ung
svensk Broder som Medhjælpere paa Kon-
toret i Kjobenhavn. Emil Andersen præsi-
derer over Kjøbenhavns, J. B. Hesse over
Aarhus, Soren Sorensen over Aalborg, N. C.
Skougaard over Kristiania, C. A. Ek over
Stockholms, B. Ravsten over Goteborgs og
C. A. Tietjen over Skaane Konference. Der
findes for Nærværende 83 Missionærer fra
Zion i Missionen, hvoraf 41 i Danmark, 30 i
Sverige og 12 i Norge — det selvsamme Antal
Utah-Ældster, som fandtes i Skandinavien
ved Slutningen af Aaret 1882.

ANBEFALING.

Ifolgc Anmodning af lir. Anton Pedersen
har jeg gjennemset forste Hefte af hans
,, Salmer med Melodier'', og som mange -
aarig Sanglærer blandt Skandinaverne, tror
jeg mig i Stand til at kunne bedomme dette
hans Værk. Jeg kan derfor med Sandhed
sige, at hvis Enden bliver Begyndelsen lig,
ville Skandinaverne her faa en Samling af Me-
lodier, dels kjendte dels nye, som ere let og
smagfuldt harmoniserede, saa at Sangkor nu
lettelig kan oprettes i alle Settlementer uden
at afskrækkes af den evindelige og ofte fejl-
agtige Nodeskrivning. Hr. Pedersen er en
fremragende Musiker med betydelige prak-
tiske Evner, hvad de fleste af Skandinaverne
allerede véd, og er derfor denne sin Opgave
fuldkommen voxen. Alle de gamle Melo-
dier ville blive benyttede, og til Salmer, som
hidindtil ikke har kunnet synges i Kor, er
Musik dels bleven samlet, dels komponeret.
Naar Værket er længere fremskredet, haaber
jeg at kunne stadfæste det ovenfor Anførte,
og haaber tillige, at mine Landsmænd ville
villigt understotte et saa stort og fortjenst-
fuldt Foretagende.

Salt Lake City. d. 3die Febr. 1884.
p. O. Thomassen.

HGENSTJEflNEN.

Et Historisk-Bioorafisk Tidsskrift.

Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.

Nr. 5.

Den 1ste Maris 1884.

3die Aarg.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 55.)

(1857— Fortsat.)
Flere Missionærers Ankomst.

Den 16de August ankom Ældsterne
Joseph W. Young, John Y. Green og
Iver N. Iversen til Kjøbenhavn som
Missionærer fra Dalen. De havde
tilligemed andre Missionærer forladt
Salt Lake City d. 23de April og til-
bagelagt Rejsen over Sletterne i 48
Dage uden Heste, Muler eller Køer,
idet de selv trak deres Proviant,
Sengetøj, Telte, Kogetøj osv. paa
Haandkarrer. En udførlig Beret-
ning om denne interessante, eventyr-
lige Rejse findes i „Skandinaviens
Stjerne", 7de Aargang, under Over-
skriften „Uddrag af Ældste Joseph
W. Youngs Dagbog."

Generalraad i Kjøbenhavn.

Den 4de og 5te Septbr. afholdtes
et Generalraad i Kjøbenhavn, som
overværedes af Præsident Heetor C.
Haight og Ældste C. Widerborg, tre
fra Zion nylig ankomne Missionærer
(Joseph W. Young, John Y. Green
og Iver N. Iversen), og omtrent 200
Medlemmer af Præstedømmet, hvor-
iblandt følgende præsiderende Æld-

5

ster: C. A. Madsen, Pastor over Jyl-
lands Distrikt, og Konferencepræsi-
denterne L. Eriksen (Kjøbenhavn),
P. A. Fjeldsted (Vendsyssel), C. D.
Fjeldsted (Aalborg), L. C. Geertsen
(Aarhus), L. Jakobsen (Skive), C.
O. Folkmann (Fredericia), S. P.
Guhl (Fyen), M. Jørgensen (Lol-
land), H. Jensen (Bornholm), H. P.
Lund (Brevig i Norge), N. B. Adler
(Skaane) og L. Nilsson (Stock-
holm).

Iblandt de mange Forretninger,
som bleve udførte i dette Raad til
Gavn for Værkets videre Fremgang i
Skandinavien, kan nævnes Oprettel-
sen af en ny Konference i Sverige
under Navn af Gøteborgs Konference,
for hvilken Ældste Mathias Nilson
beskikkedes til Præsident. Adskil-
lige Brødre bleve kaldede og beskik-
kede til Tjenesten, og gode Raad og
Undervisninger bleve givne det ar-
bejdende Præstedømme.

1858.
Haights og Youngs Hjemrejse.
Hector C. Haight, der nu havde
præsideret over den skandinaviske

fi6

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Mission i omtrent to Aar og en Maa-
ned, og Joseph W. Young, som i
Løbet af de faa Maaneder, han til-
bragte i Skandinavien, hovedsagelig
havde arbejdet paa Missionskontoret,
og egentlig var bestemt til Haights
Afløser som Præsident, forlode Kjø-
benhavn d. 4de Februar for at rejse
tilbage til deres Bjærghjem. Ældste
John Y. Green, der virkeke en kort
Tid som Missionær i Jylland, havde
allerede begivet sig paa Hjemrejsen
i den foregaaende December Maaned.
Efter Opfordring ydede de skandina-
viske Hellige meget gavmildt af deres
Midler til at bestride Omkostnin-
gerne ved Brødrenes Hjemrejse. Paa
Grund af Fjendtlighederne, som vare
udbrudte mellem Utah og de For-
enede Stater, bleve næsten alle Mis-
sionærerne i Udlandet hjemkaldede,
og Missionsarbejdet overlodes til de
indfødte Ældster. I Overensstem-
melse med en fra Præsident S. W.
Richards i Liverpool indløben Be-
skikkelse overlod Haight derfor Præ-
sidiet af den skandinaviske Mission
til Ældste Carl Wiclerborg, der alle-
rede havde arbejdet i flere Aar som
Oversætter paa Kontoret i Kjøben-
havn. Han tiltraadte sin Stilling som
Præsident d. 1ste Febr. med Æld-
sterne Niels Wilhelmsen og P. O.
Thomassen som Raadgivere.

Det tiende Emiorantselskab.

Omtrent 75 Emigranter samledes
i Korsøer d. 20de Februar i den Hen-
sigt der fra at tiltræde Rejsen til
Zion over Kiel og Hamborg ; men da
Isen havde standset Dampskibsfarten
mellem Korsøer og Kiel maatte Emi-
granterne tage over Storebelt til
Fyen og rejse gjennem Nyborg,
Odense, Assens, over Lillebelt, gjen-
nem Haderslev og Apenrade til Flens-
borg, hvor de bleve uretfærdigt be-

handlede af en Vært, der tog over
65 Rigsdaler for at opvarte de Emi-
grerende med en Kop Kaffe og Tve-
bakker samt en Pot 01 hver. Fra
Flensborg fortsattes Rejsen med
Jærnbane til Hamborg, hvor til Sel-
skabet ankom d. 23de og fandt Elben
tilfrossen, saa at Udsigterne til strax
at kunne fortsætte Rejsen vare meget
daarlige. Det lykkedes imidlertid
Emigrationsagenten, som mødte dem
i Flensborg, at træffe Foranstaltnin-
ger for deres Udskibning fra Bremer-
hafen, hvisaarsag de afrejste fra
Hamborg d. 3die Marts og kjørte
paa Vogne til Bremerhafen, hvor de
indtraf den følgende Dag, og afsej-
lede strax med Dampskib for at rejse
til England. Selskabets Fører var
Ældste Iver N. Iversen, som paa
Grund af Utah-Krigen allerede nu
vendte tilbage til sit Bjærghjem, efter
at have virket det meste af sin Mis-
sionstid blandt sine Sla'gtninge paa
Øen Als, hvor han døbte tre Per-
soner. C. A. Madsen og C. O. Folk-
mann bleve beskikkede til hans Med-
hjælpere og Raadgivere. Præsident
C. Widerborg ledsagede Selskabet
til Hamborg. Iblandt de Emigre-
rende vare ogsaa følgende Brødre,
der havde virket som Missionærer i
forskjelligeDele af Missionen: C. D.
Fjeldsted, H. P. Lund, N. B. Adler,
N. C. Poulsen, L. Gøranson, A. P.
Øman, A. Andersen, II. P. Olsen,
P. P. Mejlhede, A. Nielsen, O. C.
Sonne, M. C. Gregersen, Knud Svend-
sen, R. Olsen, Niels Petersen og L.
Svendsen. De tre førstnævnte havde
tilligemed C. A. Madsen og C. O.
Folkmann præsideret over Konfe-
rencer.

Formedelst Storm, Modvind og Is
bleve Emigranterne, efter 4J Dages
Omtumlen paa Nordsøen samt efter
at have lidt betydelig Søsyge, nød-

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

67

sagede til at vende tilbage til Bre-
merhafen for at indlade mere Kul.
Under dette Ophold i Bremerhafen
døde Søster Anna Louise Madsen,
der i en længere Tid havde lidt af
daarlig Helbred. Hun døde d. 10de
Marts, og d. Ilte gjorde man Forsøg
paa at komme gjennem Isen, men
dette lykkedes ikke førend d. 12te,
da Skibet endelig slap ud i rum Sø,
og nu gik Rejsen heldig til Hull,
hvor til Emigranterne ankom d. 14de.
Den følgende Dag fortsattes Rejsen
med Jærnbane til Liverpool, hvor de
Emigrerende laa indkvarterede paa
et Emigranthotel indtil d. 18de, da
de gik ombord paa Sejlskibet ,,John
Bright" og afsejlede fra Liverpool
d. 22de. Efter 32 Dages heldig
Rejse ankrede de i New York d. 23de
April. Foruden Skandinaverne (der
nu talte 80 Sjæle) og 9 engelske Hel-
lige, var der omtrent 600 irske Emi-
granter, som ikke tilhørte Kirken,
med samme Skib. Paa Søen døde en
ung Pige fra Jylland og et lidet
Barn. Landgangen fandt Sted d.
24de.

Fra New York fortsatte Selskabet
Rejsen d. 26de April og tog med
Jærnbanen via Dunkirk, Buffalo,
Cleveland og Chicago til Iowa City,
hvor det indtraf d. 1ste Maj. Her
blev Kompagniet opløst, og de unge,
ugifte Brødre, 14 i Antal, begyndte
deres Rejse vestpaa d. 9de Maj med
4 Vogne, forspændte med Muler,
under Anførsel af Hector C. Haight.
I Florence bleve de sammensmeltede
med et Antal hjemvendende Missio-
nærer og Andre, efter hvilket Kom-
pagniet bestod af 40 Brødre med 13
Vogne og 47 Muler og Heste under
Ledelse af H. S. Eldredge. Efter 39
Dages Rejse fra Florence ankom de
til Salt Lake City d. 9de Juli.

De andre af Emigranterne ventede

en Tid i Iowa City og Omegn ; en
Del af dem begyndte dog omtrent
midt i Juni Maaned deres Rejse til
Bjærgene under I. N. Iversens Le-
delse og ankom til Dalen d. 20de
Septbr., medens de Øvrige (to Fa-
milier undtaget) under Ledelse af
Kaptejn Homer, C. O. Folkmann
og Andre begave sig paa Rejsen lidt
senere i Forening med nogle engelske
Emigranter og ankom til Dalen d. 6te
Oktober.

Generalraad i Kjøbenhavn.

Den Ilte, 12te og 13de Maj 1858
afholdtes et Generalraad i Kjøben-
havn under Præsident Widerborgs
Bestyrelse. De fleste Konference-
præsidenter vare tilstede samt mange
af de andre ledende Brødre i Missio-
nen, men ingen Utah-Ældster vare
nærværende, da disse vare alle hjem-
rejste. Ved denne Lejlighed bestod
Missionen af 13 Konferencer, nemlig
9 i Danmark (Kjøbenhavns, Aalborg,.
Vendsyssels , Fredericia , Lollands,.
Bornholms, Fy ens, Aarhus og Skive),
3 i Sverige (Skaane, Stockholms og
Gøteborgs) og en i Norge (Brevig).
Men førend Raadet sluttedes d. 13de
Maj, blev en ny Konference oprettet
i Sverige under Navn af Norrkøpings-
Konference. Den blev organiseret
af en Del af Stockholms Konference
og bestod af Linkøpings, Calmars og
Wexjø Læn samt Vestgotland mel-
lem Wenern og Wettern. Ældste
Ola Nilson beskikkedes til Præsi-
dent. Iblandt de mange Brødre, som
bleve kaldede til Evangeliets Tje-
neste i Raadet, vare ogsaa to unge
norske Skippere, som nylig vare
blevne døbte ; de bleve, ifølge deres
eget Ønske, kaldede til at paabegynde
en Missionsvirksomhed i det nordlige
Norge. De i Raadet afgivne Rap-
porter udviste, at Værket var i en

68

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

trivelig Forfatning og gjorde stadig
Fremgang.

C. WlDERBORG PRÆSIDERER.

Under Præsident C. Widerborgs
vise og faderlige Ledelse virkede
Missionærerne i 1858 med stor Nid-
kjærhed, og da de stadig vandt mere
og mere Erfaring samt brugte en
visere Fremgangsmaade end tidligere,
bar deres Arbejde sine gode Frugter.
Nye Arbejdsmarker bleve ogsaa aab-
nede paa mange forskjellige Steder
og flere Grene oprettede. Konfe-
rencerne deltes ligeledes i Distrikter,
og en omrejsende Ældste beskikke-
des i ethvert af disse til at hjælpe
det lokale Præstedømme i Grenene.
Paa Grund af Arbejdsløsheden vare
mange af de fattige Hellige stedte i
stor Nød for Livets daglige Ophold,
og Ældsterne lede under deres lange
Fodrejser ofte Mangel, da de Hellige
vare for fattige til at opholde dem,
og de fleste Fremmede vare for haard-
hjærtede til at gjøre en Herrens Tje-
ner godt. De mere bemidlede Hel-
lige vare imidlertid meget gavmilde ;
de betalte deres Tiende og ydede
meget liberalt af deres Midler til
Missionens Ophold, samt til Afbe-
taling af den Gjæld, som flere af
Konferencerne havde paadraget sig,
tildels paa Grund af de haarde Tider
og tildels formedelst nogle af de
præsiderende Brødres mindre hen-
sigtsmæssige Anvendelse af de Mid-
ler, som de havde til deres Raadig-
hed. I Juli Maaned aflagde Præsi-
dent Widerborg et Besøg til England
for at indhente de nødvendige Raad
af Præsidentskabet i Liverpool, hvor-
paa han foretog en Rundrejse til de
forskjellige Konferencer i Missionen
i den Hensigt at give de præsiderende
Brødre de nødvendige Instruxer og
Undervisninger.

I Danmark havde Forfølgelserne
nu for det meste ophørt, især paa
saadanne Steder, hvor Evangeliet
allerede havde været prædiket i en
længere Tid. Dog hændte det en
Gang imellem, at de løgnagtige Hi-
storier, som cirkuleredes om de Hel-
lige, ophidsede Folket til at anvende
Pøbelvold imod Brødrene, især i Be-
gyndelsen af Aaret, medens den saa-
kaldte Utah-Krig gik for sig, og Avi-
serne vare fulde af alle Slags Beret-
ninger, der vare beregnede paa at
vildlede de Uvidende med Hensyn til
„Mormonernes" Hensigter og Mo-
tiver.

I Sverige bleve Missionærerne sta-
dig væk arresterede og fængslede.
Baade Mænd og Kvinder, som til-
hørte Menigheden, bleve ofte mulk-
terede for kun at have været nær-
værende i de Helliges Forsamlinger.
Konferencemøder og alle større For-
samlinger, som kunde vække Opsigt,
maatte holdes om Natten, og den
største Forsigtighed bruges for ikke
at tiltrække sig Politiets Opmærksom-
hed. Et saadant hemmeligt Konfe-
rencemøde blev afholdt i Malmø d.
16de Juni. De Hellige forsamledes Kl.
12 om Natten, udførte Konferencens
Forretninger og adspredte sig i al
Stilhed Kl. 5 om Morgenen. I Stock-
holm lykkedes det Politiembedsmæn-
dene at opdage de Helliges Forsam-
lingssted. Strax blev de faa Hellige,
som vare forsamlede til Gudsdyr-
kelse, adspredte, hvorpaa Politiet
laasede Døren, tog Nøglen i Besid-
delse, fremkaldte Konferencepræsi-
denten for Retten og forbød ham at
holde flere Forsamlinger, samt truede
ham med Landsforvisning osv.

„Den Fremgangsmaade, som i Al-
mindelighed bruges imod de Hel-
lige", skriver Præsident Widerborg,
,,er denne: Saa snart det bliver be-

Erindringer frv Missionen i Skandinavien.

69

kjeudt, at en Person har annammet
vor Tro, bliver han eller hun strax
fremkaldt for Præsteskabet, forhørt,
advaret og truet. Dersom Paagjæl-
dende saa ikke vender tilbage til
Statskirkens Skjød, bliver Politiet
anmodet om at holde Øje med den
for at benytte den første Lejlighed
til at fængsle den eller faa den dømt
og mulkteret. De skinhellige Præ-
ster have begyndt den tilstyneladende
kristelige Fremgangsmaade , ikke
alene at besøge de , , forvildede Faar" ,
men ogsaa bede for dem i Kirkerne,
ligesom de gjøre for de Syge, og saa of-
f entliggjør man deres Navne fra Præ-
dikestolen, for at andre af deres gode
Medskabninger ogsaa kunne bede
for dem. * Som et slaaende Exem-
pel paa den religiøse Intolerance i
Sverige vil jeg nævne, at sex Kvin-
der, som for nylig udtraadte af den
lutherske Kirke og antoge Katholicis-
men, bleve landsforviste fra deres
Fædreland. Dersom det nu var hændt
„Mormonerne", vilde sandsynligvis
Intet have blevet sagt derom, men
fordi det var , ,Moderskjøgens" Børn,
som bleve saaledes behandlede, har
det foraarsaget et almindeligt Røre i
hele Kristenheden, og man proteste-
rer ivrigt imod en saadan Handle-
maade af Kristne imod Kristne.
Pengebidrag indsamles til de For-
viste.*** Dette vil uden Tvivl aabne
en varm Debat om Religionsfrihedens
Nødvendighed, og en eller anden
modig Mand vil forhaabentlig, under
Guds Aands Inspiration, optræde til
Forsvar for Folkets naturlige Rettig-

* Den virkelige Hensigt med denne offent-
lige Beden var at gjøre de Hellige mere al-
mindelig kjendte, afskyede og forhadte. I
enkelte Egne indgik Sognenes formuende
Mænd det Forbund med hverandre, at de
hverken vilde sælge Noget til dem, som gik
over til ,, Mormonismen" eller give dem
Arbejde.

heder og Privilegier. Jeg kan tyde-
ligt se Herrens Haand i disse Be-
vægelser. ***

I Norge gjør Værket sagte, men
sikre Fremskridt. Ældsterne blive
ofte arresterede, men saa snart de
blive udladte af Arresten, prædike de
af alle Kræfter og med større Iver
end nogensinde før."

Asa Calkins Bbsøg.

I Begyndelsen af Oktober ankom
Asa Calkin, Præsident for den euro-
pæiske Mission, tilKjøbenhavn, hvor
han overværede en Forsamling af
Hellige d. Sclie Oktober. Derefter
gjorde han i Selskab med Præsident
Widerborg en Rundrejse i Missionen
og overværede Forsamlinger i Gøte-
borg, Stockholm og Kristiania ; de
kom tilbage til Kjøbenhavn d. 24de,
og d. 29de begav Calkin sig paa Rej-
sen tilbage til England via Belgien
og Frankrig.

1859.

C. WlDERBORGS BERETNING.

Et specielt Raad, som overvære-
des af de præsiderende Brødre af den
europæiske Mission, afholdtes i Bir-
mingham, England, d. 1ste og 3die
Januar. Præsident C. Widerborg,
som ogsaa var nærværende, gav ved
denne Lejlighed en interessant Be-
retning om den skandinaviske Mis-
sion, hvoraf cl et Følgende er et Udtog :

,,Den skandinaviske Mission ind-
befatter tre Kongeriger : Danmark,
Sverige og Norge. Uagtet Indbyg-
gerne i disse tre Riger tilhøre en og
samme Folkestamme, have de dog
fordelt sig i flere mindre Stammer,
hvis Sæder, Skikke, Love og Sprog
ere meget forskjellige. Desaarsag
udfordres der stor Forsigtighed og
Visdom i alle vore Bevægelser for at
kunne gjøre Fremgang med Evan-

70

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

geliet Forkyndelse. I Danmark er
Folket storligen velsignet med baade
politisk og religiøs Frihed, sammen-
lignet med Fortiden. I Løbet af det
sidste Halvaar ere vi næsten slet ikke
blevne forstjTrede. Det Eneste, som
kunde bemærkes er, at Øvrigheden
undertiden paa et eller andet Sted
søger at hindre Brødrene i at prædike.
Naar en Ældste flytter fra et Sted til
et andet maa han have sin Sknds-
maalsbog paategnet af Præsten i det
Sogn, hvor han sidst har boet, og
naar han saa ankommer til et andet
Sogn, maa han ogsaa melde sig hos
den derværende Præst og faa sin Bog
retmæssig paategnet, thi ellers har
han ingen Pet til at opholde sig i
Egnen. Naar han melder sig og Præ-
sten faar hans Forretning at vide,
nyder han alt andet end en venlig
Modtagelse, men Præsten kan dog
ikke forhindre ham fra at prædike
Evangeliet, da Danmarks Grundlov
tillader Enhver at vælge sin egen
Religion. Loven, som forbyder fri
Religionsøvelse, er nemlig tilbage-
kaldt, og Enhver kan nu døbe deres
Børn eller lade være efter eget Behag.
Jeg kan sige, at Herren har storligen
velsignet Danmarks Indvaanere, og
naar jeg skal bære et sandt Vidnes-
byrd om dem, maa jeg sige, at de i
Almindelighed ere et godt, uskyldigt
og ærligt Folk. I Sverige har man
meget mere at kæmpe med, og Æld-
sterne ere underkastede mange Li-
delser, uagtet Forfølgelsen i det for-
løbne Halvaar ikke har været saa
haard som tidligere. Jeg vil her
nævne, at Biskoppen i Skaane, hvor
vor største Konference i Sverige er
organiseret, har udstedt et Budskab
til Præsterne, hvilket forbyder disse
at forfølge vore Ældster med Politiet.
Derimod raader han dem til at besøge
de stakkels bedragne Folk, som have

annammet ,, Mormonismen", tale til
dem, prædike for dem i Kirkerne og
prøve paa at drage dem tilbage til
den „hellige evangeliske Religion".
Jeg er visselig glad over, at de ville
bede for os, hvilket er meget bedre
end at sende en Politibetjent efter os
og kaste os i Fængsel. I Norge, der
kan betragtes som en besynderlig
Nation, er vor Stilling anderledes.
Folket dersteds have en vis Agtelse
for deres Medmennesker, og de be-
handle i Almindelighed vore Ældster
paa en artig Maade, medens de sam-
tidig sige : ,,Vi kunne ikke lade Eder
prædike som I behage." Den Gang
vort Missionsarbejde paabegjmdtes i
Norge, havde jeg den Ære at arbejde
der i to Aar, i hvilket Tidsrum jeg
blev arresteret tre Gange. Men jeg
enedes altid særdeles godt med Dom-
merne, thi naar jeg blev fremført for
Skranken spurgte de mig: ,,Har De
prædiket?" ,, Ja, jeg har." „Har De
døbt Nogen?" „Ja, jeg har." „Men
De véd jo nok, at dette er imod Lan-
dets Love." „Ja, jeg véd det, men
det er i Overensstemmelse med Guds
Love." „Ja, men vi maa dømme Dem
efter Landets Love. ' ' , , Meget godt ;
gjør De blot Deres Pligt, og jeg vil
gjøre min." Vi vare meget artige
og høflige mod hverandre. Jeg ærede
dem i deres Stilling, og til en vis Grad
agtede de mig i min. De gave mig
de bedste Værelser, de havde i deres
Fængsler, samt rene Lagener, og de
besøgte mig flittigt for at se, om jeg
havde Vand og Brød nok. Jeg erin-
drer, at jeg i Løbet af de første fire
Dage, som jeg tilbragte i Fængsel,
var saa interesseret i at læse vor Kir-
kes Skrifter, at jeg næppe vidste, om
det var fire Dage eller fire Minutter.
Jeg var den Gang forholdsvis et
Barn i Kirken, og Herrens Aand
aabnede min Forstands Øjne samt

Erindringer vrå. Missionen i Skandinavien.

71

viste mig Ting henhørende til dette
Værk. Min Glæde derover var saa
stor, at jeg ænsede ikke Fængslet.
Tiden hengled særdeles behageligt,
og uagtet min Kost var Vand og Brød,
blev jeg fed i Fængslet — aandelig
fed, mener jeg. Stillingen i Norge
er endnu omtrent den samme. Brø-
drene døbe og faa Vand og Brød i
Betaling. Men dersom man fængs-
ler en Ældste, sende vi dem strax
en anden. Dette forstaar Folket ikke.
De vide ikke, at vi kunne meddele
Præstedømmet til Mænd og udsende
dem eftersom Nødvendigheden for-
drer det. Naar Alt tages i Betragt-
ning gjøre Ældsterne et særdeles
godt Arbejde. De ere villige til at
lide Meget for Evangeliets Skyld, og
de Hellige glæde sig i Sandheden.
Udsigterne for Emigration fra Norge
ere ikke gode. Der findes næppe
mere end en eller to Personer, som
have mere Midler end de behøve til
deres daglige Ophold. Men uagtet
deres Fattigdom kan jeg bære det
Vidnesbyrd om dem, at de ere gode,
ærlige og oprigtige. Værket be-
gyndte først i Danmark, dernæst i
Sverige og sidst i Norge. I hele
Missionen have vi i Løbet af Aaret
1858 døbt 1038 Sjæle, nemlig 619 i
Danmark, 184 i Norge og 235 i Sve-
rige. For Nærværende er der 2492
Medlemmer af Kirken i Danmark,
4G1 i Norge, 756 i Sverige — ialt
3709. Omtrent 5400 Rigsdaler blev
betalt i Tiende og Tempeloffer if jor,
og henved 550 Rigsdaler indkom for
Bøger. *** Sektismen er den store
Hindring for Evangeliets Fremgang
i Skandinavien. Der findes mange
Sekter og Partier, og Folket er meget
religiøst ; man er nemlig gaaet fra
en Yderlighed til en anden ; thi selv
Bjærgbeboerne, hos hvem en offent-
lig Sammenkomst i gamle Dage

næjDpe kunde blive tilendebragt uden
Vold, Blodsudgydelse og Mord, ere
nu saa hellige og fulde af „Kristen-
dom", at de næppe tør se op med
Øjnene. Dog findes der mange Op-
rigtige iblandt dem, og min Sjæl be-
drøves ofte over dem, fordi de ikke
annamme Evangeliet. Under mine
Samtaler med dem have de Intet at
indvende mod de Lærdomme, vi for-
kynde, men de høre saa meget Ondt
om os, at de tro, at vi ere et slet
Folk. Desuagtet samle vi bestandig
nogle Oprigtige fra deres Rækker.
Min Mission er omtrent 2100 eng.
Mile lang, med forskjellig Bredde ; thi
Landet gjennemskjæres af Bjærge,
Have og Indsøer. Af den Grund er
det meget kostbart at sprede Evan-
geliet, thi det er ikke paa ethvert
Sted, at Folket ere gjæstfrie nok til
at ville huse og bespise vore Ældster.
Undertiden maa Brødrene give Skrif-
ter og Bøger i Vederlag for Logis
og Mad.

Tiendeloven vinder mer og mer
Antagelse af de trofaste Hellige, som
adlyder den med Glæde, men den
har ogsaa været Midlet til at rense
Kirken fra nogle visne Grene.*** Vi
begynde at tro, at vi have faaet et
godt Fodfæste. Vanskelighederne
ryddes mere og mere af Vejen, og
vore Ældster ville snart blive erfarne
Mænd. Jeg er slet ikke mismodig,
thi naar Alt overvejes ere Udsigterne
for Herrens Værks Fremme i Skan-
dinavien bedre end nogensinde før.
Landets Øvrigheder ere ikke saa for-
bitrede paa os som de tidligere vare,
da de begynde at forstaa, at vi ikke
ere saa slette, som de havde forestil-
let sig. Kirkens Bøger og Skrifter
læses med Interesse af Fremmede,
og selv om de ikke gjøre andet Gavn,
give de Folket Vaaben i Hænde mod
Statskirken. (Fortsættes.)

72

Redaktionsbemærknlnger.

Morgenstjernen

redigeres og udgives af

ANDREW JENSON,

Nr. 154 N. Second West Street,
Salt Loke City, Utah,

udkommer d. 1ste og 15de i huer Maaned og hoster

To Dolears om Aaret i Forskud.
Adresse: P. O. Box 500.

Salt Lake City, d. 1ste Marts 1884

VOR REJSE NORDPAA.

Fredag d. 15de Febr. forlod vi Salt
Lake City for at gjøre en Rundrejse
gjennem Territoriets nordlige Settle-
menter i Morgenstjernens Interes-
ser. Vi tog med Denver og Rio
Grande Jærnbanen til Ogden, hvor vi
om Aftenen talte i en skandinavisk
Forsamling. Den følgende Dag be-
søgte vi i Forening med Ældste C.
F. Diesen en Del af vore Lands-
mænd i Ogden, og Søndag d. 17de
tilbragte vi i Lynne, hvor vi talte i
to Forsamlinger og blev behandlet
meget venligt og gjæstfrit af Broder
R. Christoffersen og hans godhjær-
tede Hustru. Om Mandagen skulde
vi have reist til Cache Dalen, hvor vi
havde bestemt en Række Forsamlin-
ger, men da den nyfaldne Sne paa
Højdepunktet mellem Caehe og Box
Elder Countier havde standset al
Jærnbanefærsel paa Utah- og Nord-
banen, kunde vi ikke komme frem,
hvorfor vi tilbragte et Par Dage med
at besøge de skandinaviske Hellige i
Hooperville og West Weber. Om
Natten mellem d. 20de og 21de Fe-
bruar naaede vi endelig Richmond i
Cache Dalen, hvor vi Torsdag d. 21de
talte i en velbesøgt skandinavisk For-
samling, og havde en behagelig Tid.
I denne By bor omtrent 50 skandi-

naviske Familier. Et ypperligt Sang-
kor, under Ledelse af Broder August
S. Schou, er her i fuld Virksomhed
og bidrager Meget tii at gjøre de
skandinaviske Forsamlinger i Rich-
mond gode og interessante. Næsten
alle Skandinaverne der i Byen subskri-
bere paa Morgenstjernen, hvilket vi
villigt tilskriver Ældste S. C. Niel-
sens utrættelige Virksomhed i Bla-
dets Interesser og den betydelige
Grad af Intelligence og su d Dømme-
kraft, som synes at udmærke vore
Landsmænd i nævnte By. Efter en
venlig og gjæstfri Modtagelse i Æld-
ste Nielsens Hus, kjørte han os om
Fredagen til Smithfieid, hvor vi i
Forening med Broder H. J. Petersen
besøgte Skandinaverne og tog den
følgende Dag til Hyde Park. Søndag
d. 24de kjørte Broder N. Christensen
os til Logan, hvor vi talte i en stor
Forsamling om Formiddagen og lyt-
tede til en udmærket Tale af Apostel
Moses Thatcher om Eftermiddagen.
De følgende to Dage tilbragte vi i
Logan med at aflægge Besøg fra Hus
til Hus i Forening med Ældste R.
Nielsen, cg da vi endelig forlod Byen
for at rejse hjem, kunde vi rose os
af 121 Abonnenter paa Morgenstjer-
nen i denne smukke Stad, der tæller
over 150 skandinaviske Familier
iblandt sine bedste og flittigste Bor-
gere. Vi fik her Lejlighed til at tage
det saa meget omtalte Logan Tempel
i Øjesyn, og vi skal senere give vore
Læsere en Beskrivelse over denne
prægtige Bygning, der nu er næsten
fuldført og færdig til Indvielse. Om
Eftermiddagen d. 26de kjørte vi til-
ligemed Brødrene R. Nielsen og C.
L. Olsen til Hyrum, hvor vi over-
værede en skandinavisk Forsamling,
besøgte en Del af Folket, fik 45 Abon-
nenter paa Morgenstjernen og rejste
derpaa tilbage til Hovedstaden d. 28de.

Christoffer O. Folkmanns Biografi.

73

CHRISTOFFER O. FOLKMANNS BIOGRAFI.

(Fortsat fr

Den 23de Januar 1853 afholdt vi
Forsamling hos Gaardmand Svend
Monsen. Manden var troende, men
Konen og Børnene vare meget vrede
og vilde ikke være i den Stue, hvor
Forsamlingen holdtes. Strax for-
samledes der en Del Slægtninge og
Naboer, bevæbnede med Knipler, for
at ville mishandle os, men vi holdt
vor Forsamling i Korthed og kom
bort førend Nabolagets værste Dra-
banter kom tilstede. Idet vi sagde
Farvel til Manden raabte en gammel
Matrone af fuld Hals : „Forfør ham
ikke! forfør ham ikke!" Vi kom
lykkelig og vel fra Stedet, endskjøndt
de skrege og raabte efter os af alle
Kræfter.

Den 30te s. M. holdt vi Forsam-
ling hos A. Madsen i Klemmensker
Sogn, hvor den syge Kone var bleven
helbredet. Der var Djævelen ble-
ven vred, thi da vi havde aabnet vor
Forsamling og Broder Larsen be-
gyndte at prædike for de mange til-
stedeværende Søskende og Venner,
blev han pludselig afbrudt af en
Pøbelhob, som havde samlet sig i en
nærliggende Dal i Lyngen og nu stor-
mede frem mod Huset lig Stimænd
og Røvere. Den tidligere omtalte P.
Wævesten viste sig strax som An-
fører og bød Larsen med en frygte-
lig Ed at holde sin Mund, hvilket han
ogsaa gjorde. Wævesten begyndte
da uden videre at slaa, og den efter-
følgende Skare fulgte hans Exem-
pel, medens de skrege: „Ville I gaa
tilbage til vor Tro ?' ' osv. Uden For-
skjel sloge de løs med deres Knipler
paa hvem som helst de kunde faa fat
paa. Det lykkedes mig at komme ud,
efter at jeg havde faaet nogle Slag i

aSideG3.) '

Hovedet, men Broder Larsen blev
frygtelig mishandlet og fik et stort
Hul slaget i Hovedet, saa at Blodet
randt ham ned i Ansigtet. Omsider
slap han clog ogsaa ud, og det lyk-
kedes os tilsidst med megen Anstræn-
gelse at løbe bort fra vore Fjender.
Vi gik ind i Skoven og skjulte os en
Tid, hvorefter vi gik til Broder P.
Pedersen og fik vore Saar forbundne.
Vi salvede Saarene med Olie, og de
lægtes snart. Foruden Larsen og jeg
bleve følgende Brødre mishandlede :
P. Pedersen, Jørgen Hansen, Frede-
rik Øman, Johan Øman, W. Wallen-
tinsen, A. Bech og Søster Wallentin-
sen. Flere Andre bleve ogsaa pæg-
lede i en mindre Grad.

Trods disse Mishandlinger fortsatte
vi vort Arbejde iblandt Folket, men
vi lærte at gaa forsigtigt tilværks,
hvorfor Herren holdt sin beskyttende
Haandover os, uagtet de mange Pla-
ner, som lagdes for at tilføje os Ondt.

Den l(3de April rejste jeg i For-
ening med Broder Larsen til Kjøben-
havn, hvor vi indgave Beretning om
den bornholmske Mission. Is i Far-
vandene hindrede os fra at overvære
Generalkonferencen, som afholdtes en
kort Tid i Forvejen. Under vort Op-
hold i Kjøbenhavn nøde vi stor Glæde
iblandt de Hellige og Brødrene der-
steds. Broder Larsen døbte ogsaa
Rigsdagsmand Sonnes Søster. Bro-
der H. P. Olsen fra Zion og min Fæt-
ter O. C. Olsen ledsagede os tilbage
til Bornholm, hvor til vi ankom d-
29de April. De nævnte to Brødre
vare i Generalkonferencen blevne be-
skikkede til at virke som Missionærer
paa Bornholm. Jeg rejste nu be-
tydeligt omkring i Forening med min

74

Cheistoffeu O. Folkmanns Biografi.

Fætter Olsen og døbte Mange. Iblandt
dem kunne nævnes to Gaardmænd,
nemlig J. Jørgensen og Jens Ibsen,
der nu bor i Box Elder County, som
vi døbte tilligemed deres Familier
KL 12 om Natten mellem d. 8de og
9de Juni 1853. Saa snart vi havde
forladt dem og det rygtedes, at de
vare blevne døbte, bleve alle Yin-
duerne paa deres Gaarde ituslagne
og de underkastedes stor Forføl-
gelse.

Den 14de og 15de August afholdtes
Konferencemøde hos Broder Beck i
Østermarie, ved hvilken Lejlighed
Konferencen deltes i tre Grene, nem-
lig Aaker Gren, for hvilken jeg blev
beskikket til Forstander, Rønne Gren
med Broder Bistrup som Forstander,
og Svanike Gren, som fik W. Wal-
lentinsen til Forstander. Efter den
Tid gjorde Værket glimrende Frem-
skridt. Forfølgelsen lagde sig lidt,
Forsamlinger afholdtes allevegne, og
Mange bleve døbte. Undertiden
mødte vi Modstand fra Præsterne og
Skolelærerne, der ofte indfandt sig i
vore Forsamlinger for at gjøre Mod-
stand, men Herren stod sine svage
Tjenere bi, saa at de Lærde altid
bleve beskæmmede.

Den 27de August traf jeg min
kjære Broder Jeppe, der havde vir-
ket som Missionær i Norge i 1J Aar
og sat i Fængsel paa Elverhøj om-
trent 6 Maaneder af nævnte Tid, fordi
han havde døbt nogle Faa til Synder-
nes Forladelse. Han havde visselig
lidt meget for Evangeliets Skyld, og
Gjensynet mellem ham og os var
meget glædeligt.

Medens jeg i Forening med min
Broder Peter d. 10de September var
paa Vejen til Rønne, kom en Mand os
imøde med en Knippel i Haanden for
at ville mishandle os, men vi kom
lykkeligt bort fra ham. Denne Mand

brak strax efter sin Arm under et
Forsøg paa at stjæle Pærer.

Den 1ste Oktbr. afsejlede jeg i
Forening med II. P. Olsen, C. G.
Larsen og andre Brødre fra Born-
holm, og efter en stormfuld Sejlads
ankom vi om Aftenen til Kjøbenhavn,
hvor vi overværede Generalkonfe-
rencen d. Gte. I et Raad, som af-
holdtes d. 10de s. M. , blev jeg be-
skikket til at arbejde i Lollands Kon-
ference under Johan Svensons Be-
styrelse, og d. 13de begav jeg mig
paa Rejsen til min nye Arbejdsmark i
Selskab med Johan Svenson og andre
Missionærer. Vi gjorde Landgang
ved Koster paa Møen, hvor der fand-
tes fire Medlemmer af Kirken i Spejls-
by. Tre Andre bleve døbte i Raaby-
lille af Svenson d. 15de, og Dagen
efter organiseredes en Gren af Kir-
ken paa Møen med de syv Medlem-
mer. Et Par Dage senere maatte vi
paa Grund af Bøndernes Trusler for-
lade Øen og rejse over til Falster,
men vi vendte snart tilbage igjen og
fortsatte vor Virksomhed med godt
Held. Omtrent midt i December
Maaned gjorde jeg en Tur til Kjø-
benhavn for at tage Afsked med mine
bornholmske Søskende og Venner,
som skulde emigrere til Zion. Iblandt
dem var min Broder Jeppe og Hu-
stru, min Svoger P. M. Piil og hans
Hustru (min Søster Christiane), W.
Wallentinsen med Familie, Jens Niel-
sen og Familie, Jørgen K. Riis samt
mange Andre, som jeg var meget
godt bekjendt med. Emigranterne
afrejste fra Kjøbenhavn d. 22de
Decbr., og nogle Dage senere rejste
jeg tilbage til min Arbejdsmark paa
Møen. Jeg fortsatte derpaa min
Virksomhed paa de tre Øer, Lolland,
Falster og Møen, indtil jeg i Slutnin-
gen af April 1854 blev løst fra at
arbejde dersteds og beskikket til atter

Christoffer O. Folkmanns Biografi.

75

at virke som Missionær paa Born-
holm. Vi gik bestandig fra By til
By, holdt store Forsamlinger, vandt
mange Venner samt underkastedes
en Del Forfølgelse og mødte en Del
Modstand fra Præsternes Side. Den
lste Marts besøgte vi saaledes en
Gaardmand ved Navn A. Kry Id, hvor
Præsten Vollike og en Skolelærer
Klausen netop vare i Færd med at
overtale Manden til ikke at tro „Mor-
monismen''. Kryld havde en kort
Tid i Forvejen kjøbt et af vore Skrif-
ter, og ved Læsningen deraf var han
kommen til at bylde vor Lære. Da
vi uventet traadte ind, blev Præsten
helt forskrækket, men Kryld bemær-
kede: „Tab ikke Modet, Hr. Pastor !
fordi disse gode Mænd kommer ind. ' '
„Nej," gjenmælede Præsten i en
meget sagtmodig Tone, „jeg flygter
ikke for dem, som blot kunne slaa
Legemet ihjel. ' ' Efter en lille Pause
indlod jeg mig, ifølge Værtens Ønske,
i Samtale med Præsten, og en hel
Del af Naboerne forsamlede sig for
at høre Diskussionen. Vi holdt os til
Evangeliets første Principer, og jeg
beviste min Tro af Bibelen, hvilket
jeg ogsaa forlangte, at han skulde
gjøre, men da han Intet kunde hente
derfra til Bevis for Barnedaabens
Rigtighed blev Folket utaalmodigt,
og eftersom jeg vidnede for Præsten
til Omvendelse blev han meget vred,
hvorfor han i sin Ivrighed kjøbte
Skrifter af mig for 4 Mark 8 Skil-
ling, hvilke han derpaa opbrændte,
sigende : „Nu fik jeg da den Djævel
brændt." Derpaa forlod han Huset
med megen Harme. Folket, som be-
vidnede dette, tabte Tilliden til deres
Præst, og en tilstedeværende Gaard-
mand ved Navn C. Brodersen, som
blev Troende derved, blev døbt et
Par Dage derefter.

Den 28de Marts døbte jeg en 80

Aar gammel Kone, Moder til N. Pe-
dersen, som formedelst Alderdoms-
svaghed stadig havde holdt Sengen et
Aar og havde mistet baade Synet og
Hørelsen. Hun glædede sig meget,
sagde hun, ved at have oplevet den
Tid, som hendes Fader havde talt
saa meget om, da Guds Tjenere
skulde vandre om for at prædike lige-
som i gamle Dage. Uagtet hun var
blind, saa' hun mange Ting, thi hun
kunde bestandig se Aanderne, der
sang og læste for hende.

Ifølge min nye Beskikkelse begav
jeg mig strax paa Rejsen til Bornholm,
hvor til jeg ankom d. ote Maj 1854,
og den følgende Dag blev jeg venligt
modtaget af min Fader, som endnu
boede paa Limensgade, men han
havde solgt sit Hus i den Hensigt at
emigrere til Zion, uagtet han endnu
ikke var døbt.

Som omrejsende Ældste paa hele
Øen, derefter som Forstander for
Svanike Gren og senere som Forstan-
der for Rønne Gren rejste jeg stadig
omkring i Forening med Præsident
C. G. Larsen, H. P. Møller samt
Andre og prædikede Evangeliet i
omtrent 2 Aar og 9 Maaneder uaf-
brudt, med Undtagelse af en kort
Tid om Høsten 1854 og 1855, da jeg
arbejdede i det Timelige. I dette
Tidsrum gjorde Herrens Gjerning
stadig Fremgang, og jeg følte mig
meget lykkelig og glad under mit
Arbejde. Herrens Kraft fulgte sta-
dig vor Virksomhed, de Syge ble ve
helbredede, Djævle uddrevne og
Guds Aand udgydt over de Troende
i en stor Fylde. Jeg vil kun omtale
et Tilfælde. Den 17de Juni 1855 be-
søgte jeg og min Broder Peter en
Broder A. Andersen, hvis Hustru var
haardt plaget af en uren Aand ; hen-
des Ansigt var helt fordrejet og Sin-
det forvirret. Vi ble ve enige om, at

76

Christoffer O. Folkmanns Biografi.

jeg tilligemed min Broder Peter
skulde lægge Hænder paa hende,
hvilket vi ogsaa gjorde. Vi truede
den onde Aand i Jesu Navn og bød
den at forlade hende samt lovede
hende en rolig Nats Hvile, thi hun
ha.vde i en længere Tid ikke kunnet
sove. Herren viste visselig sin Kraft
ved denne Lejlighed, thi Alt skete
ifolge mine Ord. Den onde Aand
forlod strax Søster Andersen, som
blev fuldkommen rask og sov roligt
hele Natten.

I Juli 1855 arbejdede jeg tillige-
med Præsident C. G. Larsen paa
Soldatergaard en Ugestid med at
høste. Her vandt vi en saadan Ind-
flydelse over Husets Beboere, at vi
fik dem til at bøje sig og bede i For-
ening med os, samt afstaa fra Ban-
den, Brændevinsdrik osv. Manden
behandlede os mere lig Herrer end
Arbejdsfolk og overlod aldeles Høst-
arbejdet til os og Broder Hans Munk,
som nu bor i Logan, idet han tillod
os at gjøre som vi vilde. Vi arbej-
dede temmelig haardt og bleve snart,
til Husbondens store Tilfredshed, fær-
dige med Høsten, hvorpaa han for-
anstaltede et passende Gjæstebudfor
os samt lod os faa to Kareter og Pro-
viant til at kjøre i Skoven med for at
more os. Da alle Arbejdsfolkene
vare „Mormoner" havde vi en for-
nøjelig Udflugt med Sang, Dans, Leg
og Bøn. Tilsidst gav Manden, der
egentlig var Fritænker, os dobbelt
saa stor Dagløn som Andre fik.

I en Raadsforsamling, som afhold-
tes hos Hans Kofod i Amager d. 7de
Septbr. 1856, blev Tiendeloven ind-
ført iblandt de Hellige i Bornholms
Konference. Den 24de Decbr. s. A.
blev min Fader døbt.

Uagtet jeg havde faaet Tilladelse
af min Præsident til at emigrere og
havde allerede indsendt Haandkarre-

penge osv. , modtog jeg i Begyndel-
sen af 1857 en Skrivelse fra Præsi-
dent Hector C. Haight, hvori jeg
underrettedes om, at jeg var bleven
beskikket til at præsidere over Frede-
ricia Konference.

Den 28de Januar 1857 tog jeg der-
for Afsked med min Familie og Ven-
ner og begav mig paa Rejsen til min
nye Arbejdsmark. Den 7de Febr.
ankom jeg til Vejle i Jylland, hvor
jeg traf Ældste Jens Jørgensen, som
jeg skulde afløse. I hans Selskab
rejste jeg betydelig omkring og blev
bekjendt med de Hellige i Konferen-
cen. Den 6te Marts havde vi en Yd-
mygelses- og Bekjendelsesdag, og
d. 7de begyndte vi den bekj endte
Reformation. Broder J. Jørgensen
dobte mig, og senere døbte vi Æld-
sterne og alle de Hellige til Fornyelse
af deres Pagt. Herved fremkom der
nyt Liv iblandt de Hellige, og Evan-
geliet gjorde stor Fremgang. Her-
rens Kraft hvilede over mig i en stor
Grad under min Virksomhed iblandt
de Hellige og Sandhedens Venner i
Fredericia Konference.

I Begj^ndelsen af Februar Maaned
1858 modtog jeg et Telegram fra
Præsident Hector C. Haight, der gav
mig Frihed til at emigrere, hvis jeg
kunde tilvejebringe de nødvendige
Midler. Uagtet jeg ikke havde en
eneste Rigsdaler svarede jeg pr. Tele-
gram, at han nok maatte nedskrive
mit Navn paa Listen. Broder II. P.
Olsen, der nu bor i Fountain Green,
laantemig senere Penge til min Rejse.
Den 14de Februar tog jeg Afsked
med de Hellige og mine Venner i Jyl-
land for at rejse til Zion, og den føl-
gende Dag ankom jeg til Kjøbenhavn,
hvor fra jeg tilligemed andre Emi-
granter afrejste d. 20de med Jærn-
banen til Kor søer, der var Samlings-
stedet for det lille Emigrantselskab,

Christoffer O. Folkmanks Biografi.

77

som dette Aar drog fra Skandinavien
til Zion. Ældste Iver N. Iversen
beskikkedes til Leder for Selskabet
med C. A. Madsen og jeg som Raad-
givere. Efter en haard Rejse ankom
vi den lode Marts til Liverpool, hvor
vi opholdt os i nogle Dage. Den
18de Marts blev jeg gift med Elia
Mecella Funk, med hvem jeg i en
længere Tid havde været forlovet.
Samme Dag gik vi ombord paa Sejl-
skibet ,,John Bright" og afsejlede
fra Liverpool d. 22de. Vi ankom til
New York d. 24de April, hvor fra
vi fortsatte Rejsen med Jærnbanen
til Iowa City. Her traf vi II. C.
Haight og andre Brødre fra Zion.

Eftersom en Hær Soldater var gaaet
op for at føre Krig mod Utah blev
det ikke anset for raadeligt, at Kom-
pagniet skulde rejse videre førend
der blev sluttet Fred. Kun de unge,
ugifte Brødre fik Lejlighed til at
rejse op sammen med Missionærerne.
Jeg blev kaldet til at præsidere over
Familierne og Søstrene, som bleve
tilbage. Vi lejede strax en Land-
ejendom og havde allerede begyndt
at dyrke Jorden paa amerikansk Vis,
da der pludselig indtraadte en For-
andring. Fred var nemlig bleven
sluttet imellem de Forenede Stater
og Utah, og vi fik Ordre til strax at
udruste os for Rejsen over Sletterne.
Emigrationsagent Joseph W. Young
sendte en Broder Homer fra Cres-
cent City til os for at skulle være os
behjælpelig med Indkjøb af Oxer
og Vogne. Efter faa Dages Forløb
vare vi færdige og begave os paa
Rejsen over Iowas Sletter med vore
uvante Kjørebefordringer. Vi havde
stor Besvær med at kjøre de vilde
Oxer, og flere Gange, naar de vare
ude at græsse, løbe de fra os og
skjulte sig i Skovene, men jeg havde
den særdeles Gave, at naar ingen

Anden kunde finde dem, kunde jeg
gaa lige til Stedet, hvor de vare. Paa
Grund af det stærke Regnvejr vare
alle Aaer og Bække meget opsvul-
mede, hvisaarsag vi paa mange Ste-
der døjede meget med at komme over,
thi Broerne vare bortskyllede over-
alt. Flere Gange maatte vi benytte
nogle af vore bedste Vognkasser som
Færgebaade og dermed bringe vor
Bagage over. Paa flere Steder svøm-
mede Oxerne over, og vi trak Vog-
nene bagefter ved Hjælp af lange
Reb. Paa et Sted kom vi til en falde-
færdig Bro, men vi lagde nogle af
Plankerne tilrette og trak Vognene
over med Haandkraft. Aldrig saa
snart havde vi faaet den sidste Vogn
over førend Broen flød væk med
Strømmen.

Endelig naaede vi Florence, hvor
vore sex Vogne bleve forenede med
fem andre. Broder Homer blev
anerkjendt som vor Kaptejn, og jeg
beskikkedes til Kappelan og Præsi-
dent for de Danske med C. D. Fjeld-
sted som minRaadgiver og Medhjæl-
per. Strax efter at vi havde forladt
Florence bleve vi overfaldne af et
voldsomt Tordenvejr, medens vi laa
lejrede til Middag. Lynet slog ned
i Kaptejnens Telt og strakte flere
derværende Personer til Jorden. I
Særdeleshed blev en ung Pige ramt
af den elektriske Kraft, saa at hun
faldt om som en Død. Broder Ho-
mer raabte paa mig og bad mig
komme for at salve hende, hvilket
jeg ogsaa gjorde. Hun kom snart
til sin Bevidsthed igjen, men var en
Del forbrændt, saa at hun i flere
Dage maatte holde Sengen. Efter
faa Øjeblikkes Forløb kaldte Ho-
mer atter paa mig og anmodede mig
om at salve sin lille Søn, der endnu
laa som om han var død. Jeg lagde
Hænder paa ham samt bad for ham,

78

Christoffer O. Folkmanns Biografi.

og Livstegn begyndte strax at vise
sig. Efter at jeg havde aandet ham
i Munden kom han tillive, og den
følgende Dag drev han Køer. Mange
af Brødrene bleve efter en Tids For-
løb syge, men jeg og Broder Fjeld-
sted administrerede til dem, og de
bleve snart raske. Tilsidst blev jeg
selv syg af Koldfeber, som rystede
mig i en længere Tid.

Under Rejsen gjennem Black Hills
fik jeg en Dag Øje paa et stort tørt
Træ, som stod ved Siden af Vejen,
hvorpaa jeg fandt Følgende ned-
skrevet :

„Jørgen C. Folkmann blev borte
her i disse Bakker, og Undertegnede
gik tilbage og ledte efter ham i to
Dage ; men vi fandt ham ikke, hvor-
for vi føle stor Sorg.

J. P. folkmann^ N.Kragerup.11

Min Fader havde emigreret fra
Danmark om Foraaret 1857, og da
han brugte sine Midler til Missionæ-
rernes Ophold samt til min Broder
Peters Emigration, havde han ikke
Mere tilovers, end at han nødsagedes
til at rejse over Sletterne med Haand-
karrer. Jeg følte mig, som rimeligt
var, overmaade bedrøvet over den
sørgelige Meddelelse om hans for-
modede Død, men ved Ankomsten til
Zion fandt jeg til min store Glæde
Fader i bedste Velgaaende, og han
fortalte mig da Følgende om sin
Bortebliven i Ørken: En Dag me-
dens Kompagniet, som han rejste
med, kjørte gjennem Black Hills og
hans Søn Peter samt Hustru kjørte
deres Haandkarre, følte Fader sig lidt
upasselig og kunde saaledes ikke gaa
saa hurtigt som Kompagniet kjørte,
hvorfor han blev en Del bagefter og
tog tilsidst en fejl Vej, saa at han
forvildede sig i Ørken. Han van-
drede derefter om i de sorte Bakker
i tre Dage og fandt intet Andet at

spise end nogle faa Bær, som han
plukkede. Den anden Dags Aften
følte han sig meget syg og udmattet,
hvorfor han lavede sig en Seng af
tørt Græs og lagde sig ned for at dø.
Den næste Morgen følte han sig imid-
lertid udhvilet og bedre tilpas, hvis-
aarsag han fortsatte sin Marsch og
kom omsider til Platte-Floden, som
han vadede over. Paa den anden
Side mødte han en „Mountaineer",
en hvid Mand, der kom kjørende med
sin Indianerkone. Denne Mand tog
strax min Fader op i sin Vogn, bragte
ham til sit Telt og plejede ham saa
godt som muligt ; den følgende Dag
bragte han ham til Rejsekompagniet,
hvor man havde opgivet altHaab om
at finde ham.

Den 6te Oktober ankom vi lykkelig
og vel til Salt Lake City, hvor vi
nøde en kjærlig Modtagelse af vore
Venner. Den følgende Vinter boede
jeg og Hustru i Lehi, og om Foraaret
1859 flyttede vi til ., Weber Bottom",
hvor jeg hjalp til med at lave en 7
engelske Mile lang Vandkanal samt
lagde i Forening med Andre Grund-
volden til Plain City."

Dersom Pladsen kunde tillade det
skulde vi ønske at fortsætte Broder
Folkmanns interessante Levnetsbe-
skrivelse og følge ham gjennem dens
mangesidige Enkeltheder indtil Nær-
værende, men paa Grund af de mange
Beretninger, som ere indsendte af
Andre for Optagelse i Bladet, maa
vi afslutte vor Beretning om ham
med at tilføje Folgende :

I Marts Maaned 1859 lejrede Brø
drene Jeppe, Peter og Christoffer
Folkmann sig tilligemed andre Ny-
byggere paa et Sted omtrent 8 Mile
nordvest for Ogden, hvor de op-
maalte en By, der strax efter organi-
seredes under Navn af Plain City
med W. Raymond som Præsident og

Nyheder.

79

Collet og J. G. Folkmann som Raad-
givere, men eftersom det ikke lykke-
des de driftige Nybyggere at faa
deres Kanal færdig i rette Tid, blev
deres nedlagte Sæd opbrændt af Sol-
varmen, og da Høsttiden kom, var
der Intet at høste. For at tjene Noget
til Føden maatte Christoffer og Peter
lave 10,000 Adobis for Biskop West
i Ogden. I Oktober Maaned s. A.
flyttede Christoffer Folkmann til Og-
den, hvor han arbejdede som Smed
indtil April 1863, da han flyttede til-
bage til Plain City. Imidlertid havde
han mistet sin elskede Hustru, som
døde i Ogden d. 4de Decbr. 1860,
efterladende sig en Søn, George D.
Folkmann, der var født d. 22de
April s. A. og nu bor i Plain City.
Efter at have henlevet omtrent 16
Maaneder som Enkemand giftede han
sig d. 15de Marts 1862 med en norsk
Pige ved Navn Caroline Ugland, med
hvem han siden har avlet 8 Børn,
hvoraf kun 3 ere ilive. Paa samme
Tid som han ægtede hende fik han
sin afdøde Hustru Elia beseglet til
sig for Tid og Evighed samt erholdt
sine Begavelser.

Den 10de Septbr. 1864 døde hans
Fader i Plain City paa sin 72aarige
Fødselsdag som Følge af en Kvæ-
stelse, han Dagen i Forvejen havde
faaet ved at falde ned af en Vogn,

medens Oxerne vare i Færd med at
løbe løbsk.

I Generalkonferencen, som afhold-
tes i Salt Lake City i April 1865,
blev Broder Folkmann tilligemed
mange Andre kaldede til at gaa til-
bage til Skandinavien paa Mission,
og efter at have gjort de nødvendige
Forberedelser for Rejsen tog han d.
20de Maj en rørende Afsked med sin
Familie og tiltraadte Rejsen. Efter
Ankomsten til Kjøbenhavn d. 2den
August blev han af Præsident C.
Widerborg beskikket til at virke i
Norge, hvor han derpaa, efter at
have besøgt sin Fødeø Bornholm, ar-
bejdede som omrejsende Ældste ind-
til Maj 1867, da han blev beskikket
til at præsidere over Gøteborgs Konfe-
rence. Under sin Virksomhed i Norge
døbte han 48 i det nordenfjeldske
Distrikt, indbefattende Trondhjem,
og oprettede en Gren af Kirken i
Namsos, der ved hans Bortrejse talte
26 Medlemmer. Hele Distriktet
havde i Maj 1867, da han rejste der
fra, 102 Hellige, organiserede i tre
Grene. Efter at have præsideret
over Gøteborgs Konference i omtrent
et Aar blev han løst med Tilladelse
til at vende tilbage til sin Familie i
Zion, hvorfor han i Maj Maaned 1868
tiltraadte Hjemrejsen som Leder for
et større Selskab emigrerende Hellige.

NYHEDER.

Utah. Ved Valg foi- Byembedsmænd i
Salt Lake City d. Ilte Pebr. blev James
Sharp valgt til Stadens Borgmester med over-
vældende Majoritet. 5 Raadsherrer (Alder-
men), 9 Raadmænd (Couneelors), 1 By skri-
ver (Recorder), 1 Kasserer, 1 Marskal og 1
Skatteligner og Indkræver valgtes samtidigt.
Det liberale Parti viste sig temmelig søvnigt.
— Medlemmerne af Naboterritoriet Wyo-
mings Legislatur tilligemed et betydeligt
Antal andre fremragende Herrer og Damer

fra Cheyenne, Laramie og andre Steder an-
kom til Salt Lake City paa Besøg d. Ude
Febr. om Aftenen. De bleve paa Territo-
riets og Stadens Bekostning indkvarterede paa
tiere Hoteller og tilbragte to Dage paa en
behagelig Maade i vor Hovedstad og Fort
Douglas. Den 10de begave de sig paa Til-
bagerejsen til Wyoming. — Fred. Holst, en
25 Aar gammel Dansker, blev funden døende
paa en af Gaderne i Salt Lake City d. 18de
Febr. Hans Død foraarsagedes ved at drikke

80

Nyheder.

Alkohol.— Den 24de Febr. blev Granger or-
ganiseret til et "Ward af Salt Lake Stav af
Zion med Daniel McEay som Biskop og A.
Sørensen og John Bawden som Raadgivere.
—Ældste Henry C. Fowler døde paa sin Bo-
pæl i 20de Ward, Salt Lake City, d. 25de
Febr. Henry G. Newman fra Pleasant
Grove døde i Salt Lake City d. 15de Febr.

Ohio. Den 14de Febr. var Ohio-Floden
ved Cincinnati omtrent 72 Fod dyb. Der-
efter begyndte Vandet at falde, men de over-
svømmede Distrikter bleve da hjemsøgte af
Storme og Uvejr, hvorved en Mængde af de
allerede næsten faldefærdige Bygninger jæv-
nedes med Jorden, og et betydelig Antal Men-
nesker omkom.

Washington, D. C. En Del retslige
Dokumenter, som indeholdt Beviserne for
Guvernør EliH. Murrays lovløse Handlinger
paa den Tid, da han fungerede som Mar-
skal for Kentucky, ere blevne stjaalne fra
Hr. Springers Komiteværelse. Man tror,
at en eller anden af Guvernørens Venner har
begaaet Tyveriet som et sidste Forsøg paa at
frelse denne Embedsmand fra Skandale og
Ruin .

Afrika. Oprørerne urider El Mahdis Ind-
flydelse indtoge Sinkat i Begyndelsen af Fe-
bruar og ødelagde aldeles den hele Besætning
af Soldater. Dette synes at have bragt den
engelske og ægyptiske Regjering til en fuld-
komnere Bevisthed om Stillingen. En Af-
deling br-itiske Tropper har nu gjort Land-
gang i Trinkitat og bereder sig til at angribe
Osman Digma, der er Anfører for omtrent
10,000 af ,,den falske Profets" bevæbnede
Tilhængere .

Forskjelligt. Et meget s-tort Antal Mord
ere blevne forøvede i de Forenede Stater i
Løbet af de sidste faa Maaneder.— Præste-
skabet er for Tiden meget ophidset over
, , Mormon-Spørgsmaalet ' ' .

STATERNES NAVNEOPRINDELSE.

Maine har faaet sit Navn af Provinsen
Maine i Frankrig. New Hampshire efter
Hampshire i England. Vermont efter grønne
Bj ærg (paa Fransk: verd monts) . Massaschu-
setts, indiansk Navn, betyder: Landet om-
kring de store Haver. Rhode Island kald-
tes saa, fordi man indbildte sig, at det lig-
nede Rhodos. Connecticut er indiansk og
betyder en lang Tid. Delaware har faaet sit
Navn efter Floden Delaware. New York
kaldtes saa til Ære for Hertugen af York,
hvis Broder Karl II gav ham det Land. New
Jersey er opkaldt efter Oen Jersey i den en-
gelske Kanal. Pennsylvanien har sit Navn
efter William Penn, og Sylvanien stammer
fra det latinske , , sylva' ' eller , , silva, < ' Skov.
Virginia har Navnet efter Dronning Elisa-

beth, ugift (virgin) Dronning (virgo: Jom-
fru). Carolina har sit Navn efter Karl I,
Georgia efter Georg II. Florida kommer
af det latinske , , flos ' ' (flor) , en Blomst . Ala-
bama kommer af et græsk Ord : Hvilens Land.
Louisiana er opkaldt efter Ludvig (Louis)
XIV. Mississippi har Navn efter Floden,
det er indiansk og betyder Vandets Fader.
Arkansas er dannet efter Ordet Kansas, ry-
gende Vand, med den franske Forstavelse
,,ark", enBue. Tennessee ex indiansk: Flo-
den med en stor Bøining. Kentucky ogsaa
indiansk: ved Hovedet af Floden. Ohio er
Scbawmet-Indianernes Navn for: den smukke
Flod. Michigan er opkaldt efter Søen Michi-
gan, indiansk: en Line til at fange Fisk i.
Indiana er opkaldt efter Indianerne. Illinois
kommer af det indianske Ord, ,illini" (Mænd)
med det franske Tillægsord , , ois " : en Mand-
stok. Wisconsin siges at være den indianske
Benævnelse paa en brusende Storm. Mis-
souri er ogsaa et indiansk Ord og betyder
urent efterMissouri-FlodensgrumsedeFarve.
Kansas, som nævnt: rygende Vand. Iowa,
indiansk: de Søvnige. Minnesota et sky-
dækt Vand.

ET MINDESMÆRKE.

Den 24de December 1883 rejstes der paa
Assistents Kirkegaard i Kjøbenhavn et Monu-
ment paa Præsident N. Wilhelmsens Grav.
Udgifterne derved bares af de i Skandinavien
nu arbejdende Missionærer fra Utah. Ældste
A. J. Anderson udførte Arbejdet. Det Føl-
gende er fra „Skandinaviens Stjerne":

„Monumentet er lavet af lys Bremersten.
Paa Sokkelen er udhuggen en fritstaaende
Egestamme, hvor fra to Grene med smukt
udhugne Blade slynge sig til Toppen paa
Overstj'kket . Nederst paa Overstykket er
anbragt Deserets Symbol: en Bikube, ud-
huggen i hvidt Marmor; paa Midten er ind-
fattet en Marmorplade, hvorpaa findes i
store, smukke Bogstaver følgende Indskrift:
, , Niels Wilhelmsen, født d. 21de April 1824.
død d. 1ste August 1881. Et Minde rejst
ham af mange Venner." Højere oppe paa
Overstykket er anbragt to foldede Hænder
ogsaa udhugne i hvidt Marmor. ' '

J£å§~ I Tilfælde, hvor biografiske Skizzcr
fortsættes gjennem flere Numre af MORGEN-
stjekxen, og der altsaa ingen Lejlighed gi-
ves til Indførelse af nye Billeder, ville saa-
danne senere blive tilsendte Abonnenterne
paa løse Blade. Der vil udkomme ialt 25
Billeder i Aarets Løb, Erastus Snows Por-
træt iberegnet. JEffl

Intet som helst Hensyn tages til <>i S'.gelse
af Bladet, naar ikke den skyldige Kontingent
for den henrundne Tid medfølger.

MORGENSTJERNEN.

Et Historisk-Bioorrafisk Tidsskrift.

• Uagtet han er db'd, taler han dog.''''— Parley P. Pratt.

Nr. 6.

Den fode Marts 188 i.

3die Aarg.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 71.)

(1859— Fortsat.)
Statskirken har, efter min fuld-
komne Overbevisning, ikke saa stor
Magt som den havde da vi først kom
til Landet. I Sverige har man for
nylig vedtaget en Lov, der til en vis
Grad vil berøre vore Forsamlinger.
Skjøndt den ikke forbyder os at have
privat Gudsdyrkelse, giver den Præ-
sten og Øvrigheden Ret til at være
nærværende og til at mulktere os,
dersom de høre Noget sagt imod hvad
de kalde den rene evangeliske Reli-
gion — det vil sige imod Statskirken.
Men jeg haaber, at vi maa have Vis-
dom nok til at kunne undgaa slige
Vanskeligheder. Dersom de lægge
Planer og anvende Midler til at op-
holde deres Systemer, ville vi ogsaa
lægge Planer til vort Gavn."

Det ellevte Emigkantselskab.

Til de skandinaviske Helliges store
Glæde indløb der i Slutningen af
Aaret 1858 en Skrivelse fra Præsi-
dent Young, der meldte, at Emigra-
tionen, som paa Grund af Utah-
Krigen havde været standset, atter
kunde begynde, og at de Hellige

havde Frihed til at gaa over Sletterne
enten med Haandkarrer eller Oxer
og Vogne. Præsident Widerborg og
hans Medarbejdere gjorde strax de
nødvendige Forberedelser for et
større Selskabs Udvandring, og da
de bemidlede Hellige paa en særde-
les gavmild Maade hjalp de Fattige,
blev man i Stand til at kunne udruste
et Selskab, bestaaende af 355 Sjæle,
nemlig 224 Danske, 113 Svenske og
18 Norske, som af sejlede fra Kjøben-
havn med Dampskibet ,,L. N. Hvidt"
d. 1ste April. Vejret var meget
uroligt og stormende, især de to før-
ste Døgn, men da Kaptejnen kastede
Anker de to første Nætter og var i
andre Henseender forsigtig i sin
Fremgangsmaade , forefaldt ingen
anden Ulempe for Passagererne end
den almindelige Søsyge. Præsident
C. Widerborg og Ældste N. Wilhelm-
sen ledsagede Selskabet til England.
Den 5te April om Aftenen naaede
Fartøjet Mundingen af Humber-
Floden, hvor der kastedes Anker til
den følgende Dags Morgen Kl. 6, da
Skibet gik ind i Dokken ved Grimsby.
Emigranterne gjorde strax Landgang,

82

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

og samme Dag Kl. 12 Middag fort-
satte de Rejsen med Jærnbanen til
Liverpool, hvor til de ankom Kl. 8
om Aftenen. Den 7de April forte en
liden Damp baad de Hellige ud til det
store todækkede Paketskib „William
Tapscott," ført af Kaptejn Bell. Her
bleve Emigranterne ordnede og or-
ganiserede i forskjellige Afdelinger
samt anviste deres Pladser og Køjer.
De skandinaviske Hellige indtoge den
ene Side af Skibet og omtrent 3(50
engelske og svejtsiske Hellige den
anden Side. Alle bleve organiserede
og ordnede i 10 Kvarterer, 5 engelske
og 5 skandinaviske, hver med sin
præsiderende Ældste, hvis Pligt var
at paase Renlighed og Orden osv.
Som Præsident over det Hele beskik-
kedes Ældste Robert F. Neslen, og
hans Raadgivere vare Ældsterne
Henrj' II. Harris og George Rowley.
Under dem præsiderede Ældsterne
S. P. Gukl. J. F. Klingbeck, P. A.
Fjeldsted, Anders Petersen, Lars
Nilsson og Morten Petersen over
Skandinaverne. SomTolke fungerede
C. Jeppesen og Niels Jacobsen og
som Kokke H. O. Magleby og Anton
Petersen. Mandag d. Ilte April let-
tede Skibet Anker og blev bugse-
ret ud tilsøs med sin kostbare Lad-
ning af 726 Sjæle. Zions Glædes-
sange løde overalt i Skibet, da det
stak i Søen, men disse efterfulgtes
siden af et Kor af den i de første
Dage saa almindelige Søsyge, hvori
næsten alle af ganske Hjærte deltoge.
Forøvrigt var Overrejsen meget be-
hagelig ; kun en Person døde, og dette
var en (52 Aar gammel svensk Søster
(Inger Olson), som havde været syg
oe svaselio- i fire Aar. Derimod fodtes
to Børn af engelske Mødre, og 19 Par
bleve ægteviede ombord, nemlig 5
engelske, 1 svejtsisk og 13 skandi-
naviske Par. Under hele Rejsen

kaldtes Emigranterne til Bøn hver
Morgen og Aften Kl. 8, og hver Søn-
dag afholdtes tre Forsamlinger paa
Dækket samt to Aftener om Ugen
Forsamlinger i hvert Kvarter. Rej-
sens Ensformighed blev ogsaa oplivet
ved Sang, Musik, Dans, Lege osv.,
hvori de Yngre naturligvis toge den
fornemste Del , medens de Ældre
morede sig med at være Tilhørere og
Tilskuere. Føreren for Selskabet,
Ældste R. F. Neslen, skriver: „Rej-
sen i det Hele taget var en af de be-
hageligste af de fem, som jeg har
gjort over Atlanterhavet, paa Grund
af det gunstige Vejr, den ypperlige,
gode Orden, og de almindelig gode
Følelser, som uafbrudt herskede
under hele Rejsen. *** Jeg følte,
at det i Sandhed var et ansvarsfuldt
Hverv at have Varetægten over et
Selskab, sammensat af Folk fra saa
mange Lande, talende ni forskjellige
Tungemaal og med ejendommelige
Sæder og Skikke ; men formedelst
den Trofasthed og Agtpaagivenhed,
som de Hellige lagde for Dagen,
fandt jeg snart, at Byrden var langt
lettere, end jeg havde ventet ; og
ved vor Ankomst hid (New York)
erklærede Lægerne og Embedsmæn-
dene, at vi vare den bedst ordnede
og pynteligste Emigration, som no-
gensinde var landet i denne Havn."
Efter 31 Dages Rejse ankom Sel-
skabet til New York og landsattes i
Castle Garden den 14de Maj. Alle-
rede samme Dag fortsatte de fleste af
Emigranterne Rejsen med en Damp-
baad op ad Hudson-Floden til Al-
bany, hvor de ankom den følgende
Dags Morgen. Der fra gik de samme
Dag med Jærnbanen via Niagara
til Windsor i Kanada, hvor de d.
16de satte over Floden til Detroit,
og fortsatte strax Rejsen med en
anden Jærnbane til Quincy, hvor de

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

83

ankom den følgende Dags Formiddag
og gik ombord paa en Dampbaad, der
førte dem til Hannibal. Her over-
nattede de i Banegaarden og afgik
med Toget d. 19de om Morgenen til
St. Joseph, hvor de ankom d. 21de.
Om Eftermiddagen gik de ombord
paa Dampbaaden ,,St. Mary", som
bragte dem til Florence. Her til
ankom de d. 25de om Morgenen.
Hele Rejsen gjennem Staterne var
ad en Vej, som ingen af de tidligere
Emigrationsselskaber var gaaet. Ved
Ankomsten til Florence inddeltes de
Hellige i Distrikter og Grene, og Præ-
sidenter ansattes til at vaage over
dem ; under deres midlertidige Op-
hold dersteds afholdtesBønforsamlin-
ger to Gange ugentlig i hvert Distrikt.
Den 1ste Juni inddeltes de skandi-
naviske Haandkarre-Emigranter i tre
Kompagnier med H. O. Magleby,
Jens Jensen og Mathias Nilson som
Kaptejner, og i Forening med en-
gelske Hellige tiltraadte de Hejsen
fra Florence d. 9de Juni. Hele Sel-
skabet bestod af 235 Sjæle med 60
Karrer og stod under Geo. Bowleys
Ledelse. Til hver Karre var der fra
lire til sex Personer, 20 Pund Tøj og
halv Proviant til hver. Otte Vogne,
forspændte med Oxer, fulgte efter
med den øvrige Proviant og for at
give de Trætte eller Syge Lejlighed
til at kjøre. Efter en heldig Rejse
naaede Kompagniet Salt Lake City
Søndag d. 4de Septbr. Saa snart
det blev bekjendt, at det nærmede
sig, strømmede Tusinder af Stadens
Indvaanere Emigranterne i Møde, og
ledsagede af to Musikkorpse droge de
modige Vandrere gjennem de med
Tilskuere opfyldte Gader til Union
Square, hvor de bleve budte hjærte-
lig velkommen af de jublende Skarer,
og Apostel E. T. Benson holdt en
Tale til dem. Rigelige Forsyninger

af alle Slags Levnetsmidler bleve
bragte Emigranterne paa Foranstalt-
ning af Biskopperne fra de forskjel-
lige Wards. Modtagelsen var meget
rørende, og de ankomne Hellige bleve
snart adspredte og gjæstfrit behand-
lede i deres Beslægtede, Venners og
Bekjendtes Boliger.

Et Oxetog, bestaaende af omtrent
56 Vogne, organiseredes af henved
380 skandinaviske og engelske Hel-
lige og inddeltes i fem Afdelinger, der
hver fik sin Kaptejn, medens Ældste
Robert F. Neslen blev beskikket til
Fører for det Hele. De. fem Kap-
tejner over 10 Vogne hver vare : G.
D. Keaton, C. Kidgell, S. P. Guhl,
L. Nilsson og C. Jeppesen. Selska-
bet forlod Florence d. 26de Juni og
ankom, efter heldig Rejse, til Salt
Lake City d. 15de Septbr. Sex
Dødsfald og tre Fødsler fandt Sted
undervejs, og 24 af Trækdyrene døde
paa Rejsen af Sygdom og Forgift-
ning. Iblandt de Døde var Ældste
P. A. Fjeldsted, som havde præside-
ret over Vendsyssels Konference.

Sindsvall Konference ost.

Intet af særdeles Vigtighed foregik
i Aaret 1859. Evangeliet gjorde sta-
dig Fremgang, og i Aarets Løb tillag-
des 929 Personer Menigheden ved
Daab i de tre nordiske Riffer, nemb>
541 i Danmark, 235 i Sverige og 153
i Norge, medens ogsaa et betydeligt
Antal bleve udelukkede. Saa flittige
vare de gode Hellige til at opfylde
deres Pligter, at Præsident Wider-
borg i Aarets Løb kunde sende om-
trent 11,000 Rigsdaler i Tiende og
omtrent 900 Rigsdaler i Bogpenge til
Kontoret i Liverpool. Præs. Wider-
borg tilligemed Ældste N. Wilhelm-
sen rejste betydeligt omkring i Mis-
sionen og besøgte de forskjellige
Konferencer, medens P. O. Thomas-

84

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

sen næsten uafbrudt arbejdede paa
Kontoret i Kjøbenhavn. Gode og
trofaste Ældster præsiderede over de
forskjellige Konferencer. I Dan-
mark hørte Forfølgelse nu til Sjæl-
denheder, medens Brødrene i Norge
stadig væk bleve arresterede og
fængslede paa Vand og Brød. Kri-
stiania var dog en Undtagelse fra
denne Regel, thi der havde Øvrig-
heden lært de Hellige nøjere at kjende
som Mænd og Kvinder, der vare
exemplariske og dydige i al deres
Opførsel, og man lod dem derfor saa
nogenlunde være i Fred.

Formedelst Politiets Efterstræbel-
ser maatte de Hellige i Sverige frem-
deles holde deres Forsamlinger i
Hemmelighed , men Arrestationer
vare langtfra saa hyppige som før,
og i Skaane havde Forfølgelsen næ-
sten ophørt ligesom i Danmark. I
Gøteborg gjorde en Provst Wiesel-
gren alt muligt for at ophidse Be-
folkningen mod Brødrene ved sine
Foredrag og forvendte Fremstil-
linger af ,, Mormonismen". Præ-
sident Widerborg besøgte alle de
svenske Konferencer i Sommerens
Løb, og Konferencemøder afholdtes
i Malmø, Norrkøping, Stockholm og
Gøteborg. Under Mødet i Stockholm
d. 12te Juni organiserede Præsident
Widerborg Sundsvall Konference i
det nordlige Sverige og beskikkede
Ældste Carl E. Lindholm til Præsi-
dent for samme. Den nye Konfe-
rence, der ved dens Oprettelse kun
talte 26 Medlemmer , indbefattede
Norrland helt op til den russiske
Grænse, og dermed var det Hele af
de tre skandinaviske Riger inddelte
i Grene og Konferencer.

Raad til de Hellige.

De Hellige bleve i 1859 belærte om
det Hensigtsmæssige i, at de selv efter

bedste Evne sammensparede Penge
til deres Rejse til Zion, hvilket Raad
blev efterfulgt med saa stor Bered-
villighed, at Præsident Widerborg
allerede d. 30te Juni i sin Rapport til
Præsidentskabet i Liverpool kunde
bemærke, at han af saadanne sam-
mensparede Midler allerede havde
indsat i Banken 302!) Rigsdaler.
Siden den Tid ere de fattige Hellige
i Skandinavien stadig blevne paa-
mindede om at bruge en økonomisk
og forstandig Fremgangsmaade ved
Brugen af deres Fortjenester, og
Hundreder, som ingen Udsigter havde
til at kunne emigrere paa anden
Maade, ere derved blevne i Stand til
at hjælpe sig selv, uagtet Saadant
syntes at være umuligt førend de
prøvede derpaa.

MlSSIONSKONTORET I K.TØBENHAVN.

I Oktober Maaned (1859) flyttedes
Missionskontoret eller „Skandinavi-
ens Stjernes" Kontor ind i den vel
bekj endte Lejlighed i Lorentzens-
gade Nr. 14, 1ste Sal, der nu uaf-
brudt har været benyttet af de Sidste-
Dages Hellige for et og samme Brug
i omtrent 25 Aar.

Strax efter Erastus Snows og Med-
brødres Ankomst til Kjøbenhavn i
Juni 1850 lejede de et Værelse af
Karetmager J. B. Malling i Bredgade
(tidligere Norgesgade Bredgade) Nr.
190, hvor de boede indtil August
1851, da de efter Snows Tilbagekomst
fra England fandt et Hjem hos Bro-
der Rasmus Petersen paa Gammel-
torv Nr. 37. Siden flyttede de med
Broder Petersen (der fik Opsigelse
fordi han var „Mormon") til Bro-
læggerstræde Nr. 80, hvor de boede
indtil Petersen i Slutningen af Januar
1852 emigrerede til Zion. Imidlertid
var Ældste P. O. Hansen bleven gift,
hvorfor man sikrede sig en Lejlighed,

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

85

der var stor nok baade til Kontor og
Familiebrug, i Kompagnistræde Nr.
54, 4de Sal. Her boede Brodrene til
April 1853, da de nyttede til Gothers-
gade Nr. 28, 2den Sal, hvor der og-
saa lejedes Forsamlingslokale. Efter
John Van Cotts Ankomst flyttede de
til en bedre Lejlighed i Forbygnin-
gen af samme Gaard, og Kontorets
Adresse blev nu Gothersgade Nr. 29,
3die Sal, indtil Nytaar 185G, da Præ-
sidentskabet atter skiftede Hoved-
kvarter og tog en Lejlighed i Store
Strandstræde Nr. 78, Stuen tilhojre.
Omtrent tre Maaneder senere eller
til April Flyttedag (185(5) flyttedes
Kontoret til Lorentzensgade Nr. 504
A 5, Stuen tilvenstre, hvilken Lejlig-
hed benyttedes i lk Aar. Til Ok-
tober Flyttedag (1857) anskaffede
H. C. Haight en ny Lejlighed i Nr.
504 D 5, i Stuen, samme Gade, hvor
de boede i to Aar, indtil Præsident
Widerborg i Oktober 1859 flyttede
Missionskontoret op paa 1ste Sal af
samme Bygning, eller ind i den nu
benyttede Lejlighed, hvor til Adres-
sen den Gang var Lorentzensgade
504 D 5, 1ste Sal tilvenstre. Ved
Husenes Omnumerering i Kjøben-
havn ved Nytaarstid 1860 blev Adres-
sen forandret fra 504 D 5 til det
nærværende Nr. 14.

Van Cotts og Liljenqvists Ankomst.
Ældste John Van Cott og O. N.
Liljenqvist ankom til Kjøbenhavn d.
23de Novbr. som Missionærer fra
Zion. Van Cott kom for anden Gang
at overtage Bestyrelsen af Missionen.
Liljenqvist var den første af dem,
som havde annammet Evangeliet i
Skandinavien, der vendte tilbage til
sit Fødeland som Missionær fra Zion.

Et andet Generalraad.
Den 22de, 23de og 24de Decbr. af-
holdtes et Generalraad i Kjøbenhavn,

ved hvilken Lejlighed gode Rappor-
ter om Værkets Udbredelse i Skan-
dinavien gaves af Konferencepræsi-
denterae J. C. A. Weibye (Vendsys-
sel), H. Jensen (Aalborg), Gustaf
A. Olson (Stockholm), L. C. Geert-
sen (Aarhus), Rasmus Nielsen (Skive),
P. Nielsen (Fredericia), O. Nilson
(Norrkøping), R. Berntson (Gøte-
borg), J. Fagergren (Skaane, C. P.
Rønnow (Fyen), H. M. Nissen (Lol-
land), M. Andersen (Bornholm) og
L.Eriks-en (Kjøbenhavn). Disse Rap-
porter udviste, at Missionen var i en
trivelig Forfatning. Et Par Brødre
i Stockholms Konference maatte til-
bringe Julen i Fængsel, fordi de havde
prædiket Evangeliet. Siden nævnte
Konference blev organiseret, havde
den afgivet tre Skud, nemlig Gøte-
borgs, Norrkøpings og Sundsvalls
Konferencer. John Van Cott talte
paa Dansk i Raadet, og gode og be-
lærende Taler holdtes af Præsident
C. Widerborg, Ældsterne O. N.
Liljenqvist, N. Wilhelmsen, P. O.
Thomassen og Andre. En Del Brø-
dre bleve løste fra deres Missioner
med Tilladelse til at emigrere til For-
aaret. (Se forøvrigt „Skan. Stjerne",
9deAarg., Side 138.)

1860.
John Van Cott præsiderer.

Den 1ste Januar 1860 overtog John
Van Cott paany Bestyrelsen af den
skandinaviske Mission, idet han afløste
C. Widerborg, der fik Lejlighed til at
hvile sig lidt og besøge sine Slægtnin-
ge, førend han tiltraadte sin Rejse til
Zion. I henved syv Aar havde han
arbejdet trofast og uafbrudt i Evan-
geliets Tjeneste, og de to sidste Aar
præsideret over Missionen. Saa el-
sket og afholdt var han af sine Med-
arbejdere i Præstedømmet og de
Hellige i Almindelighed, at man følte

86

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

det som et tungt Slag, da han skulde
forlade dem. I hans sidste Beret-
ning til Liverpool talte han til stor
Berømmelse for Brødrene N. Wil-
helmsen og P. O. Thomassen, der
havde fungeret som hans Raadgivere
og tilligemed Konferencepræsiden-
terne været hans fornemste Støtter
samt havde udvist den største Nid-
kjærhed og Trofasthed i deres for-
skjellige Arbejder. John Van Cott
valgte ingen Raadgivere, men beskik-
kede O. N. Liljenqvist til omrejsende
Ældste i hele Missionen, samt Æld-
sterne P. O. Thomassen og Carl Lar-
sen til sine Medhjælpere paa Kon-
toret. Carl Larsen havde allerede
arbejdet paa Kontoret siden d. 1ste
Juli 1859. N. Wilhelmsen var ble-
ven beskikket til Præsident for Kjø-
benhavns Konference.

Det tolvte Emigrantselskab.

Den 2den Maj Kl. lf Eftermiddag
afsejlede 182 danske, 80 svenske og
39 norske Hellige, ialt 301 Sjæle, fra
Kjøbenhavn med det n}?e preussiske
Skruedampskib,, Pauline", under Le-
delse af Præs. C. Wiclerborg, der nu
selv emigrerede. Efter tre Dages
heldig Rejse, under hvilken kun faa
af Emigranterne bleve søsyge, ankom
Selskabet til Grimsby d. 5te. Fra
denne By rejste de med Jærnbanen
til Liverpool, hvor de indtraf Søndag
Eftermiddag d. 6te og toge ind i et
Hotel i Paradise Street. Mandag d.
7de gik de ombord paa det store
Paketskib „William Tapscott", Kap-
tejn Bell — samme Fartøj og Kap-
tejn, som Aaret forud bragte Emi-
granterne over Atlanterhavet. For-
uden de skandinaviske var der 85
svejtsiske Hellige samt et stort Sel-
skab walesiske og engelske Søskende
ombord, iblandt hvilke sidstnævnte
Brødrene A. Calkin og Thomas Wil-

liams med deres Familier befandt sig,
saa at det samlede Antal Emigranter
udgjorde omtrent 730 Sjæle. Asa
Calkin blev beskikket til Præsident
for Selskabet med Wm. Budge og C.
Widerborg som Raadgivere. Desfor-
uden deltes Kompagniet i 9 Distrik-
ter eller Kvarterer. Som Distrikts-
præsidenter over Kvarterer i den
skandinaviske Afdeling fungerede L.
Eriksen, assisteret af II. Jensen,
Mads Poulsen fra Kjøbenhavn, assi-
steret af Carl Fjeld fra Norge, Æld-
ste Christensen , Dannebrogsmand,
assisteret af Poul Stærk fra Lands-
crona, Jons Jonsson fra Malmø, assi-
steret af Søren Møller, og Ingvardt
Hansen fra Aarhus, assisteret af Nis-
sen fra Lolland. S. M. Løvendahl
blev beskikket til Vagtkaptejn og
Nils Larson fra Skaane til Kok.

Fredag d. 11 te Maj stak „Wm. Taps-
cott", der var en udmærket Sejler,
i Søen, men paa Grund af en Del
Modvind varede Overrejsen i 35 Dage.
Der herskede god Enighed og Or-
den ombord ; hver Morgen og Aften
holdtes der Bøn, og hver Søndag
Gudsdyrkelses-Forsamling paa Dæk-
ket. Paa Grund af Søen, Forkjølelse
og forandret Diæt herskede der be-
tydelig Sygdom iblandt de Emigre-
rende, og 10 Dødsfald indtraf, af
hvilke de fleste vare iblandt Skandi-
naverne. Fire Børn bleve fødte om-
bord og ni Par ægteviede, iblandt
hvilke H. C. Heiselt og Larsine Lar-
sen fra Vendsyssels Konference. Den
3die Juni begyndte Kopperne at vise
sig iblandt Emigranterne, uagtet alle
Børn, som ikke havde været vaccine-
rede i deres respektive Lande, vare
blevne vaccinerede ombord d. 19de
Maj . Syv Tilfælde indtraf, men Ingen
var livsfarlig angrebet. Den 15de
Juni ankom „Wm. Tapscott" til Kva-
rantænepladsen udenfor New York.

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Lægen kom strax ombord og erklæ-
rede, at Skibet maatte ligge i fire
Dages Kvarantæne for at se, om
nogle nye Tilfælde skulde vise sig.
Dagen efter (d. 16de) bleve næsten
alle Emigranterne samt Skibets Be-
sætning vaccinerede af to Læger, me-
dens Koppepatienterne bragtes iland
paa en Dampbaad og indlagdes paa
Hospitalet. Den 20de landsattes
Emigranterne i Castle Garden, og den
følgende Dags Aften fortsatte de
Rejsen med Dampbaaden ,, Isaac
Newton" op ad Hudson-Floden til
Albany, hvor til de ankom d. 22de.
Der fra fortsattes Rejsen via Roches-
ter til Niagara, hvor der gjordes syv
Timers Ophold, saa at Emigranterne
fik Lejlighed til at beskue det store
Vandfald samt den prægtige Hænge-
bro over Floden. Nu fortsattes Rej-
sen langs Erie-Søens nordre Bred til
Windsor, over Floden til Detroit, og
videre med Jærnbane til Chicago,
som naaedes d. 25de Juni. Fra Chi-
cago rejste Emigranterne med Jærn-
bane til Quincy, der fra med Damp-
baad ned ad Mississippi -Floden til
Hannibal, der fra med Jærnbane til
St. Joseph, hvor 13 Personer bleve
indlagte paa Hospitalet, men bleve
helbredede og stærke nok til at kunne
rejse med Kompagniet den følgende
Dag op ad Missouri-Floden til Flo-
rence, hvor man indtraf om Natten
mellem d. 30te Juni og 1ste Juli.

George Q. Cannon, som var Emi-
gration sagent dette Aar, ordnede Al-
ting fortræffeligt for Rejsen gjennem
Ørken. Der fandtes i Florence en
Del tomme Huse, hvori de Emigre-
rende fik midlertidigt Ly mod den
brændende Sol, medens de nødven-
dige Forberedelser gjordes for Rej-
sen over Sletterne. Et Haandkarre-
kompagni, bestaaende af 12G Sjæle
med 22 Karrer og G Vogne, tiltraadte

Rejsen vestpaa fra Florence d. Gte
Juli under Ledelse af Kaptejn Oscar
O. Stoddard. Forøvrigt var Kom-
pagniet- delt i tre Afdelinger under
Ældsterne D.Fishers (?), A. Christen-
sens og Carl Fjelds umiddelbare Be-
styrelse. Efter 81 Dages Rejse, der
udmærkede sig ved de for ethvert
Haandkarrekompagni uundgaaelige
Prøver, Besværligheder og Anstræn-
gelser, ankom Selskabet til Salt Lake
City i god Behold d. 24de Septbr.
En Del Sygdom herskede undervejs,
og man mistede en Del af Træk-
dyrene, hvilket gjorde den sidste Del
af Rejsen temmelig besværlig. Aarets
sidste Oxekompagni, hvormed en Del
af de skandinaviske Emigranter rej-
ste over Sletterne, forlod Florence
lidt senere end Haandkarrekompag-
niet og ankom til Salt Lake City d.
5te Oktbr. Det bestod af omtrent
400 Sjæle med 55 Vogne, 215 Oxer
og 77 Køer og stod under Ledelse af
Wm. Budge, men den skandinaviske
og svejtsiske Afdeling stod under C.
Widerborgs Bestyrelse og rejste en
Del af Vejen fraskilt det øvrige af
Selskabet. Fire Dødsfald og fire Føds-
ler indtraf paa Rejsen fra Florence.

Et Selskab af engelske og skandi-
naviske Hellige, som havde været
midlertidigt bosatte paa forskjellige
Steder i de Forenede Stater, hoved-
sagelig Iowa og Nebraska, afrejste
fra Florence den 3die Juli. Kom-
pagniet, der bestod af 123 Sjæle, stod
under en Ældste John Taylors Le-
delse, medens den skandinaviske Af-
deling anførtes af Ældste Jens Peter
Christensen, der i omtrent fem Aar
havde opholdt sig i Staterne og præ-
sideret et Aar over en dansk Gren af
Kirken i Alton, Illinois. Efter en
meget heldig Rejse over Sletterne
ankom Selskabet til Salt Lake City
d. 17de Septbr. (Fortsættes.)

88

Redaktionsbemærkninger.

Morgenstjernen

redigeres og udgiues af

ANDREW JENSON,

Nr. 154 N. Seconcl West Street,
Salt Loke City, Utah,

udkommer d. 1ste og 15de i hver Maaned og koster

To Dollars om Aaret i Forskud.
Adresse: P. O. Box 500.

Salt Lake Gity, d. 15de Marts 1884.

VENNER OG FJENDER.

„Eftersom vi have Lejlighed lader
os gjøre det Gode mod Alle, men
mest mod Troens Egne" (Gal. 6, 10.)
Denne Formaning blev given af
Apostlen Paulus til Gaiaterne i for-
dums Dage, men den er ligesaa an-
vendelig paa Guds Hellige i vor Tid.
Skjøndt Kristi Religion endvidere
lærer os at elske vore Fjender, at
velsigne dem, som os forbande, gjøre
dem godt, som os hade osv. , er der
intet Bud, som byder os at elske
vore Fjender med den Hengivenhed,
som vi elske prøvede Venner, eller
skjænke samme Tillid og Opmærk-
somhed til Forrædere og Syndere,
som vi beredvilligt skjænke vore
egne Troesfæller og Bundsforvandte
i Kristo. Paulus skriver til Korin-
thierne : „Drager ikke i et fremmed
Aag med Vantro, thi hvad Fælles-
skab haver Retfærdighed med Uret?
og hvad Samfund haver Lys med
Mørke?*** eller hvad Delagtighed
haver en Troende med en Vantro?"
(2 Kor. 2, 14. 15.) Selve Læren om
Indsamlingen er tildels grundet paa
dette Princip, naar det hedder : „Gaar
bort fra hende, I mit Folk ! at I ikke
skulle blive delagtige i hendes Synder,
og at 1 ikke skulle rammes af hendes
Plager." I Lydighed til denne Be-

faling rejste vi til Zion. Pifter at de
Hellige havde været fordrevne, mis-
handlede, slagne og nogle af dem
myrdede i Ohio, Missouri, Illinois og
andre Stater fandt de tilsidst et Asyl
i disse Bjærge i en aldeles ubeboet
Ørken, hvor ingen Anden den Gang
tænkte paa at nedsætte sig. Aar
hengik. Ved haardt Arbejde, Spar-
sommelighed og Flid samt Herrens
Velsignelser blev Utah et behageligt
Land at bo i, hvorfor det ogsaa til-
trak sig Andres Opmærksomhed, og
Flere, som ikke vare Medlemmer af
Kirken, søgte hid, ikke for at tjene
Herren, men for at tjene Penge.
De Hellige undede beredvilligt disse
Kjøbmænd deres Søgning og gjorde
i Begyndelsen, hvad Handel angik,
kun ringe Forskjel mellem dem og
deres egne Brødre ; men i Tidens
Længde begyndte de fremmede Her-
rer, som imidlertid vare blevne rige
paa de Helliges Bekostning, at lægge
ondskabsfulde Planer imod deres
Velgjørere, indtil Folket, for at be-
skytte sig selv mod deres Overgreb,
fandt det raadeligt at oprette en Slags
Handelshuse, som vare deres egne,
og det blev anset for Visdom at
trække deres Søgning tilbage fra dem,
der begyndte at vise sig som For-
rædere mod Folkets almene Vel.
Denne Bevægelse forbitrede de
Fremmede, der hele Tiden siden
have undfanget og lagt allehaande
Planer og Snarer imod Kirkens Au-
thoriteter og den Del af Utahs Ind-
byggere, som tilhører Jesu Kristi
Kirke af Sidste-Dages Hellige, og det
er en Kjenclsgjerning, som Ingen tør
nægte, at disse selvsamme Kjøbmænd
og Handlende, som skylde vort Folk
næsten Alt hvad de ere, samt afdan-
kede Politikere , samvittighedsløse
Embedsjægere og Andre have, for-
medelst deres Løgne og Bagvaskelser,

Korrespondance.

89

været den indirekte Aarsag til næsten
alle de politiske Besværligheder, som
vi have lidt under i de senere Aar.
Saadanne Individer burde vi efter
den ATundne Erfaring, som forstan-
dige Mænd og Kvinder, ikke under-
støtte blandt os eller give vore Penge,
som de bruare til Skade for vore In-
teresser. Vi have fuldkommen Eet
til at kjobe hvad vi behøve af vore
Brødre, der sælge Varer ligesaa bil-
ligt som de Andre og behandle os i
Almindelighed mere ærligt. Vi for-
drister os til at sige, at hvis alle de
Sidste -Dages Hellige i Utah vilde
gjøre dette fra nu af, skulde det ikke
vare længe førend mange af vore
bitreste og maaskemest indflydelses-
rige Fjender vilde pakke sammen og
forlade os, thi naar de ikke længere
kunne tjene Penge her, ville de be-
give sig andre Steder hen. Den nu-
værende Krisis i Forretningsgangen
yder en gunstig Lejlighed til Gjen-
nemførelsen af denne Plan. Paa
Grund af de lave Fragtpriser er der
nemlig bleven indført flere Kjøb-

mandsvarer til Territoriet, end der
for Nærværende er Penge til at kjøbe
for, og man venter, som en naturlig
Følge deraf, at flere Forretningshuse
ville gaa fallit inden lang Tid. Vort
Motto er : Lad os understøtte vore
Venner og Brødre ved at kjøbe vore
Varer af dem, og lad vore Fjender
passe sig selv. Gaa de fallit, vil
Samfundet Intet lide derved ; selv
have de, efter vor Mening, fortjent
en saadan Skjæbne. Morgenstjer-
nen har fra først af indtaget en be-
stemt Holdning i denne Eetning,
hvisaarsag de Avertissementer, som
forefindes i Bladet, kunne tjene vore
Landsmænd til Vejledning ved deres
Handel her i Staden. Med Benæv-
nelsen „Fjender" mener vi dem,
som arbejde imod Majoriteten af
Utah-Folkets Vel, understøtte ukon-
stitutionelle Love samt bruge deres
Midler og Indflydelse for at under-
trykke et allerede haardt prøvet og
uskyldigt Folk. Muligvis have vi
nogle Venner iblandt dem, som ikke
ere Medlemmer af Kirken.

KORRESPONDANCE.

Stockholm, d. 14de Febr. 1881.

Kjære Broder Andrew Jenson !

Da det maaske kan interessere Dem
at høre Lidt fra os i denne Del af
Herrens Vingaard, vil jeg meddele,
at Stockholms Konference bestaar af
8 Grene og 1176 Medlemmer. 13
Zionsældster tilligemed 15 af Lan-
dets egne Sønner arbejde uafbrudt i
Evangeliets Tjeneste. De ere alle
gode og trofaste Mænd, fulde af Tro
og Haab. De fleste af dem holde
Visdomsordet, hvad Drikkevarer an-
gaar, og Gud har storligen velsignet

vort Arbejde, hvilket det Efterføl-
gende udviser: I Aaret 1883 og H
Maaned af indeværende Aar have vi
solgt Bøger, Skrifter og Stjerner til
en Værdi af 3980 Kroner samt af-
holdt 800 a 900 Forsamlinger, for-
uden dem, der afholdes regelmæssigt
i de 5 Forsamlingslokaler, som lejes
i Konferencen, og for hvilke der aar-
lig betales 3519 Kroner i Leje. I
samme Tidsrum ere 219 Personer
blevne døbte og 97 emigrerede. Vi
have ogsaa gode Forhaabninger om
Værkets videre Fremgang, da Folket
er fredeligt og Mange have Tro paa

i»0

Ældste Carl Fjelds Beretning.

Evangeliet. Sandt nok, ere vi paa
forskjellige Steder blevne forbudte
at prædike eller Folket er blevet ad-
varet imod os, men dette har kun
havt til Følge, at Brødrene have
spredt sig videre omkring og fundet
mange nye Arbejdsmarker, hvor Be-
folkningen har modtaget dem med
Glæde. Her i Hovedstaden have vi
al den Frihed, vi kunne ønske, og vi
afholde Forsamlinger saa ofte vi ville.
Hver Søndag er Salen fyldt til Træng-
sel af opmærksomme og fredelige
Tilhørere. Nye Medlemmer blive be-
standigt indlemmede ved Daab, og vi
haabe, at Mange endnu ville komme
og glæde sig i Guds Søns Evangelium.
For min egen Del er jeg Herren
meget taknemmelig fordi jeg er reg-
net værdig til at arbejde for Forfrem-
melsen af det store Sidste -Dages
Værk. Deres Ven og Broder,

C. A. Ek.

Deseret, d. 24de Febr. 1884.

Ældste Andrew Jenson,

Kjære Broder !
Deres Raad til vore nylig ankomne
Landsmænd i Morgenstjernens Nr.
4 er meget godt. Hvis vore arbejds-
løse Søskende, som opholde sig i

Salt Lake City og andre større Byer,
ville rejse til nyere Settlementer,
kunne de strax forbedre deres Stil-
ling betydeligt. Her er for Exempel
Deseret, en Nybygd, hvor der findes
en Overflødighed af godt Agerdyrk-
ningsland ; meget af dette er endnu
uoptaget, og en Del kan kjøbes paa
meget rimelige Vilkaar. Vi have her
havt en Del Vanskeligheder at kæmpe
med ligesom paa andre Steder, og i
Særdeleshed har vor Dæmning over
Sevier-Floden, hvor vi udtager Vand
til at vande vore Marker med, for-
voldt os meget Besvær, men vi tror
nu at have overvundet det Værste.
Vi avlede meget godt if jor. Befolk-
ningen i vor By bestaar hovedsagelig
af gode og længe prøvede Sidste-
Dages Hellige, og vi have Plads til
mange flere af samme Slags. Vi
trænge saaledes haardt til en Smed,
en Skomager, en Murer og andre
IIaandværkere,som visselig ville finde
det fordelagtigt at nedsætte sig her.
Morgenstjernen giver almindeligTil-
fredshed, og jeg ønsker den Held og
Lykke i Fremtiden. Den burde vis-
selig holdes og læses af alle vore
skandinaviske Søskende.

Deres Broder i Pagten,

Jacob Christensen.

ÆLDSTE CARL FJELDS BERETNING.

Jeg er født d. 26de Januar 1825 i
Drammen, Norge, af fattige For-
ældre. Da min Fader var hengiven
til Drik maatte min Moder sørge for
Familiens Ophold. I en Alder af ni
Aar forlod jeg mit Hjem og fik Ar-
bejde hos en Skibskaptejn ved Navn
Ankersen, hos hvem jeg opholdt mig
indtil jeg var 15 Aar gammel, da jeg
blev konfirmeret ifølge den lutherske

Kirkes Skik. P^ftersom jeg fra min
tidligste Ungdom af maatte tjene mit
Brød hos Fremmede, var jeg hoved-
sagelig min egen Skolelærer ; des-
uagtet syntes jeg at lære ligesaa
meget som mine Jævnbyrdige, der
gik i Skole hele Tiden. Dette bragte
i det mindste en stakkels Skolelærer
(hos hvem jeg havde faaet nogle faa
Dages Undervisning) i Erfaring

Ældste Carl Fjelds Beretning.

91

mange Aar derefter, da jeg aflagde
ham et Besøg paa en Tid, da Folk
begyndte at kalde mig „Mormon-
Kaptejnen". Idet jeg forklarede
ham Forskjellen mellem „Mormonis-
men" og Lutheranismen fik han ondt
og kunde kun svare mig med nogle
dj^be Sukke. Omsider sagde han
dog: „O Carl! jeg véd ikke, hvor
Du har lært det altsammen."

Efter min Konfirmation rejste jeg-
tilsøs i omtrent tre Aar, hvorpaa jeg-
kom i Lære paa Eidsfos Jærnværk
og blev Jærnstøber i 1844. To Aar
senere blev jeg gift, og i 1851 rejste
jeg til Drammens Jærnstøberi. Aaret
efter (1852) læste jeg først i Avi-
serne om „Mormonerne" i Frederiks-
stad, hvorledes Missionærerne bleve
indkaldte for Retten og forsvarede
sig saa frimodigt, samt beviste Ugyl-
digheden af Barnedaaben og andre
Lærepunkter i den lutherske Reli-
gion. I Særdeleshed fængsledes min
Opmærksomhed ved Beretningen om
Jærnstøber H. P. Jensens kraftige
Vidnesbyrd om „Mormonismens"
Sandhed. At en Jærnstøber kunde
tilintetgjøre Præsters og Politiem-
bedsmænds Argumenter, følte jeg
som Fagmand mig stolt af, og jeg
syntes nu, at Jærnstøberne vare
blevne til Noget. Jeg fortalte mine
Arbejdskammerater, hvad jeg havde
læst i Avisen, og ytrede til dem. at
vi jo slet ikke vare døbte. Herover
bleve de næsten helt rasende, og dette
ere de endnu, saa vidt jeg véd.

Men nu vilde jeg til Danmark.
Efter at jeg havde korresponderet
med en Jærnstøber Christensen i Aar-
hus angaaende Arbejde forlod jeg
min Fødeby Drammen samt min Fa-
milie og begav mig paa Rejsen til
Danmark. Yi frøs imidlertid fast i
Kristiania Fjord, hvisaarsag vi ikke
naaede den lille Kjøbstad Ebeltoft i

Jylland førend d. 20de Decbr. To
Dage senere kom vi til Aarhus, men
da der paa Grund af den haarde
Frost intet Arbejde fandtes, beslut-
tede jeg tilligemed en Rejsekamme-
rat at tnge sydpaa for at forsøge min
Lykke. Vore Penge vare slupne op
og vi vare i et fremmed Land, men
jeg maa sige, at et bedre Folk end
dem, jeg traf i Jylland, har jeg al-
drig fundet. Vi gik igjennem Skan-
derborg, Horsens og Vejle til Kol-
ding, hvor jeg arbejdede nogle Uger,
og fortsatte derpaa Rejsen over Bel-
terne samt Fyen og Sjælland til Kjø-
benhavn, hvor vi ankom d. GteFebr.
1853. Her fik jeg, efter betydelig
Søgen, Arbejde hos O. M. Bock, en
Jærnstøber paa Kristianshavn, hos
hvem C. D. Fjeldsted, der for Tiden
præsiderer over den skandinaviske
Mission, havde taget Arbejde en
Ugestid i Forvejen. Som Skjæbnen
vilde have det, bleve vi to — Fjeld-
sted og Fjeld — Arbejdskammerater,
og da jeg erfarede, at han var „Mor-
mon", blev jeg inderlig glad, thi jeg-
havde saa længe ønsket at tale med
en Saadan. Vi kom derfor snart i
en fortrolig Samtale, og det varede
ikke længe førend jeg blev overbevist
om, at „Læren" var Sandhed, tak-
ket være min kjære Broder Fjeld-
steds Vidnesbyrd. Denne Mand,
som jeg med Rette kan kalde min
Fader i „Mormonismen", kan jeg
aldrig glemme.

Den 6te April 185<> blev jeg af
Sandgraver Hansen ved Daab ind-
lemmet i Jesu Kristi Kirke af Sidste-
Dages Hellige og fik Haandspaalæg-
gelse den følgende Søndag (d. Ode
April) af P. O. Hansen. Jeg havde
i Forvejen gaaet flittig til Forsamlin-
gerne, hvor jeg iblandt Andre stif-
tede Bekjendtskab med Jærnstøber
Jensen, som jeg havde hørt saa megen

92

Ældste Carl Fjelds Beretning.

Tale om i Norge samt med Zionsbrø-
drene E. G. M. Hogan og Knud Pe-
terson, der nu præsiderer over San-
pete Stav of Zion. Jeg havde stor
Interesse for at tale med disse to
Mænd, da de begge vare ægte Nord-
mænd og havde været i Zion. Dog
tænkte jeg den Gang ikke paa, at
jeg siden skulde blive saa fortrolig
og godt bekjendt med dem. Imid-
lertid fik jeg Brev fra min Hustru,
som anmodede mig om at komme
hjem til Norge, hvilket Begjær jeg
opfyldte, og d. 17de Maj blev jeg
atter forenet med min Familie, der
under min Fraværelse var nyttet til
Eidsfos. Strax efter rejste jeg dog
til Kristiania, hvor jeg d. 2den Juni
1853 begyndte at arbejde paa Åkers
mekaniske Værksted. Her traf jeg
mange gamle Bekj endte, og jeg lod
nogle Smaaskrifter og min lille Salme-
bog, som jeg havde bragt med mig
fra Danmark, samt det nye Testa-
mente gaa rundt iblandt Støberne og
Smedene, indtil disse Bøger vare
ligesaa sorte som vi selv vare. Des-
foruden bar jeg efter bedste Evne
Vidnesbyrd for Alle, som jeg kom i
Berørelse med, og jeg fik mange Ven-
ner. Den Første, som jeg havde en
fortrolig Samtale med om Religion,
var P. O. Thomassen af Salt Lake
City, der er saa godt bekjendt iblandt
de skandinaviske Hellige. Han sagde
strax: ,, Mormonerne" have Ret, thi
saasom de lære, staar det i Bibelen."
Imidlertid hengik Sommeren, og
jeg modtog et Brev fra Broder C. D.
Fjeldsted i Kjøbenhavn, hvori han
underrettede mig om Præsident Wil-
lard Snows og Forstander Hansens
Død. I Oktober Maaned ankom
Ældste Knud Peterson til Kristiania,
ledsaget af en ung Ældste ved Navn
Mathias Olsen. Han vidste ikke, hvor
jeg var, og heller ikke vidste jeg,

hvor han var, men han fandt mig
alligevel ; hvorledes dette gik til, skal
jeg dog lade Peterson selv forklare.
Han fulgte imidlertid med mig hjem,
og samme Aften holdt han Forsam-
ling i mit Hus, og prædikede for mine
Kammerater — Støberne og Sme-
dene — der efter Forsamlingen alle
toge ham i Haanden og takkede ham
for Talen. Om Morgenen bandte de
paa, at det var den bedste Prædiken,
de nogensinde havde hørt. En Uges-
tid derefter kom Ældste C. C. A.
Christensen til Kristiania, og nu gik
vi for Alvor løs paa Norges Hoved-
stad. Forsamlinger bleve afholdte
paa forskjellige Steder i Byens Ud-
kanter, og den Første, som blev døbt,
var min gamle Arbejdskammerat Jo-
hannes Olsen, der nu bor i Salt Lake
City. Strax efter bleve Flere døbte
af Broder C. C. A. Christensen, og
da Knud Peterson var fraværende
paa en Tur til Danmark med nogle
Emigranter, blev Kristiania Gren af
Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages
Hellige organiseret af Ældste CC.
A. Christensen sildig om Aftenen d.
8de December 1853 med ni Medlem-
mer, og Carl Joh. E. Fjeld blev or-
dineret til Præst samt beskikket til
Forstander for samme ; denne Stil-
ling indehavde jeg indtil jeg d. 24de
April 1860 forlod Kristiania for at
emigrere til Zion.

Samme Aften som Grenen blev op-
rettet bleve min Hustru og Madame
Granholm døbte og konfirmerede og
mine tre Børn velsignede. Det Hele
udførtes af C. C. A. Christensen, der
hin mindeværdige Aften fortalte os,
at et stort Værk vilde blive udfort i
Kristiania. Denne Forudsigelse er
ogsaa gaaet i Opfyldelse, thi Guds
Gjerning har, som allerede er vel be-
kjendt, havt god Fremgang der i
Staden, som siden har været Hoved-

Tempelblobken i salt lake city.

93

sædet for den norske Mission. Uag-
tet vi vare velsignede med en god
Øvrighed bleve vi dog, formedelst
Præsternes Tilskyndelse, satte paa
Vand og Brod en Gang imellem, da
Landets Love vare imod os. Saa-
ledes nod ogsaa jeg et Par Gange
den Ære at have fri Kost og Logis
indenfor Fængselsmurene. De Brø-
dre, som under mit Ophold dersteds
præsiderede over Konferencen, vare
Erik G. M. Hogan, Knud Peterson,
C. C. A. Christensen, Hans P. Lund
og S. Gudmundsen. Desforuden vare
vi velsignede med mange udmærkede

Missionærer fra Danmark, iblandt
hvilke kunne nævnes Brødrene Carl
C. N. og John F. F. Dorius, H. O.
Magleby, A. Frantzen, N. C. Poulsen
og Andre. Flere af dem spiste ogsaa
en Del Vand og Brød. Dette tænker
jeg kan være Nok fra mig, og her-
med sendes en venlig Hilsen til alle
Morgenstjernens Læsere og Redak-
tør, om ikke at forglemme

Cabl J. E. Fjeld.
[Ældste Fjeld emigrerede til Utah
i 18G0 og bosatte sig, strax efter An-
komsten her til, i Lehi, Utah County,
hvor han fremdeles bor. red.]

TEMPELBLOKKEN I SALT LAKE CITY.

Text til det medfølgende Billede.

Den 3die August 1847, faa Dage
efter Pionerernes Ankomst til Saltsø-
dalen,begyndte man at opmaale Store
Saltsøstad, og Udgangspunktet var
Tempelblokken, der blev opmaalt
allerførst og indeholder, ligesom de
fleste andre Kvarterer eller Blokker
i Staden, 10 Akres Land. Den høje
Mur, som endnu indeslutter Pladsen,
blev bygget i 1854. Indenfor denne
ligger Templet, der er under Op-
førelse, Tabernaklet, Assembby Hall
og Begavelseshuset. Dette sidst-
nævnte, der blev indviet d. 5te Maj
1855, ligger paa Blokkens nordvest-
lige Hjørne og ses ikke paa Billedet.
Den første Bygning, der opførtes paa
Tempelblokken, var det gamle Taber-
nakel, som blev indviet d. Gte April
1852. Det var en af raa Mursten op-
ført Bygning, 12G Fod lang og 64
Fod bred, der kunde rumme omtrent
2500 Mennesker. 1 1877 maatte den
vige Pladsen for den nuværende
Assembly Hall, der opførtes paa det
Sted, hvor det gamle Tabernakel stod.

Det nærværende store Tabernakel,

der er 250 Fod langt

og

150 Fod

bredt, blev først benyttet til Forsam-
lingsbrug i 18G7. Dets uhyre Tag,
der er hvælvet uden en eneste Pille,
hviler paa 40 Sandstenssøjler. Det
har Siddepladser til 12,000 Personer,
men kan rumme omtrent 15,000.
Templet er 186 Fod langt fra Øst til
Vest og 99 Fod bredt fra Nord til
Syd. Grunden til samme blev ind-
viet og Arbejdet paabegj^ndt d. 14de
Februar 1853. Hjørnestenen lagdes
under stor Højtidelighed d. Gte April
s. A. Murene ere for Nærværende
højere end Billedet udviser. Der vil
blive tre Taarne paa hver Ende af
Bygningen. Stenhuggerarbejdet gaar
rask for Haanden, og det antages, at
kun faa Aar ville hengaa førend
Templet vil blive færdigt og indviet ;
vi tør ogsaa haabe, at de Hellige da
ville blive tilladte at modtage deres
Velsignelser og Begavelser indenfor
dets Mure i Fred, uforstyrrede af
deres Fjender.

!)4

Planeterne.

Baadhuset, en af Sandsten og Ado-
bis solid opført Bygning, der ogsaa
ses paa Billedet, var beliggende paa
den modsatte Side af Gaden fra Tem-
pelblokkens sydostlige Hjørne. Den
blev opført i Aarene 1849 og 1850,
og benyttedes til Afholdelse af min-

dre Præstedømsmøder indtil den blev
ødelagt ved Branden d. 21de Juni
f. A. Murene af denne historiske
Bj-gning staa endnu, men forhaabent-
lig vil der med det Første blive op-
ført en stor og anseelig Bygning paa
Pladsen.

PLANETERNE.

Den nærmeste Planet ved Solen er
Merkur, og, ordnet efter deres Af-
stand fra Centrallegemet, følge der-
næst: Venus, Jorden, Mars, Planet-
oiderne, Jupiter, Saturn, Uranus og
Neptun. Planeterne deles enten i de
øvre og nedre Planeter, eller i indre,
mellemste og ydre Grupper.

Nedre Planeter kaldes de, hvis
Baner ligge indenfor Jordens, nemlig
Merkur og Venus. Øvre Planeter
ere de, hvis Baner omslutte Jordens,
nemlig Mars, Planetoiderne, Jupiter,
Saturn, Uranus og Neptun.

Til den indre Gruppe høre Mer-
kur, Venus, Jorden og Mars ; den
mellemste Gruppe bestaar af samt-
lige Planetoider ; den ydre Gruppe
indeholder: Jupiter, Saturn, Uranus
og Neptun.

Man skjelner mellem de øvre og
de nedre Planeter, fordi visse Fæno-
mener finde Sted enten udelukkende
ved disse eller ved hine. Indre Kon-
junktion, Gjennemgang over Solski-
ven, Morgen- og Aftenstjerne og
største Elongation ere Fænomener,
som kun finde Sted ved de nederste
Planeter.

For at gjøre sig et Begreb om in-
dre Konjunktion tænker man sig, at
S (Fig. 1) er Solens Plads, i? Jor-
dens Plads og Cirklen udenom S en
nedre Planets Bane. Naar nu Pla-
neten, set fra Jorden, staar i samme

Betning som Solen, saa befinder den
sig enten i U (mellem Jorden og So-
len), eller i O (hinsides Solen) ; hint
kaldes nedre Konjunktion, dette øvre
Konjunktion. Ved disse Lejlighe-
der gaar Planeten sædvanligvis forbi
Solen ovænforel-
ler nedenfor Sol-
skiven, og kun i
sjældne Tilfæl-
de hænder det,
at Planeten ved
sin nedre Kon-
junktion lige-
som bevæger sig
over Solskiven,
eller at Plane-
tens Gjennem-
gang rinder Sted.

De nedre Planeter vise sig aldrig
i stor Afstand fra Solen ; staar en
saadan op før Solen, kaldes den Mor-
genstjerne, og gaar den ned efter
Solen , hedder den Aftenstjerne.
Denne Betegnelse anvendes imidler-
tid fortrinsvis paa Venus. E i Fig. 1
er et Punkt i Jordbanen. Betragter
man en nedre Planet fra E, saa er
det klart, at den ikke kan ses i større
Afstand fra Solen end Berøringslinien
EA eller EM antyder, og befinder
Planeten sig i A, saa er den i største
østlige Elongation. I første Tilfælde
er den Aftenstjerne, i andet Tilfælde
Morgenstjerne. Medens Planeten

Nyheder.

95

bevæger sig fra A til 3/ gjennem C7,
synes dens Bevægelse tilbageløbende

En Planets Bevægelse efter Him-
meltegnenes Rækkefølge, altsaa fra
Vest til Øst, kaldes retløbende (di-
rekte). Bevægelsen i modsat Ret-
ning, altsaa fra Øst til Vest, tilbage-
løbende (retrograd). Enhver Pla-
netbevægelse vilde, hvis den kunde
iagttages fra Solen (heliocentrisk),
ske efter Himmeltegnenes Række-
følge, altsaa retløbende, men betrag-
tet fra Jorden (geocentrisk), kunne
Planetbevægelserne i \isse Tilfælde
være retrograde. Ja, det Tilfælde
kan endog indtræffe , at Planeten,
paa Grund af Jordens Stilling til den,
synes at staa stille, at den er statio-
nær. Dette sidste Tilfælde indtræf-
fer, naar Retningen af Planetens
Bevægelse falder sammen med Iagt-
tagerens Synslinie. I Nærheden af
Punkterne A og M er Planeten sta-
tionær, den synes at staa stille ; ved
A nærmer den sig Jorden; ved M
fjærner den sig fra den, i begge Til-
fælde næsten i samme Retning som
Synslinien. I sin Bevægelse fra A
til M gjennem U er Planeten tilbage-
løbende, den bevæger sig, betragtet
fra Jorden, fra Øst til Vest, imod
Himmeltegnenes Rækkefølge.

Iblandt de Fænomener, som de øvre

Planeter frembyde, er dette, at kun
disse komme i Opposition til Solen og
i Kvadratur. Man forestille sig nem-
lig, at S er Solens Plads (Fig. 2),
Cirklen gjennem E Jordbanen, A O
M C en øvre Planets Bane. Naar
Jorden er i E og Planeten i C, saa
er Planeten i Konjunktion, staar Pla-
neten i O, saa er den i Opposition til
Solen, da Jorden
befinder sig mel-
lem Planeten og
Solen. Naar
Jorden er i E
og Planeten i A
eller M, saa er
Planeten i Kva-
dratur, ved A i
østlig, ved M i vestlig Kvadratur, og
kulminerer i første Tilfælde om Afte-
nen, i sidste om Morgenen. Disse
Konstellationer af Sol 0°; Planeter
findes i Reglen angivne i Almanak-
erne ved særegne Tegn. Planeter-
nes Inddeling i Grupper er begrun-
det paa virkelige Overensstemmelser
mellem Planeter hørende til samme
Gruppe, som f. Ex. med Hensyn til
Størrelse, Tæthed, Fladtrykthed, Om-
løbshurtighed og Ækvators Hældning-
mod Ekliptika. Disse Overensstem-
melser erkj endes let af Meddelel-
serne om de enkelte Planeter.

Fig. 2. Jordbanen
og Jupiterbanen .

NYHEDER.

Ved et frygteligt Sneskred ved den

Utah

nye Emma Mine i [Nærheden af Alta d. 7de
Febr. . ble\ e 12 Personer dræbte.

Virginia. Ved en Explosion i Pocahon-
tas d. 13de Marts dræbtes 150 Minearbejdere.

Danmark. Biskoppen over Sjællands
Stift, Hans Lassen Martensen, døde i Kjø-
benhavn d. 3die Febr. Han varfødt d. 19de
Ang. 1808 i Flensborg.

Norge. Storthinget sammentraadte i Kri-
stiania d. lste Febr. Minister Sehner er al
Rigsretten bleven dømt uværdig sin Post som
Minister og Medlem af det kongelige Baad.

Afrika. De britiske Tropper vandt d.
13de Febr. en anden Sejr over de arabiske
Oprørere i Nærheden af SuaMn, Nedre Nu-
bien.

ÆLDSTE LAKS POULSENS DOD.

Broder Lars Poulsen afgik ved Døden paa
sin Bopæl i Ephraim, Sanpete Co., Utab,
d. 17de Febr. 3884 efter 7 Ugers Sygeleje.

Den Afdøde var født paa Jegindø, Thisted
Amt, Danmark, d. 19de Maj 1819 af for-
muende Forældre og blev i en Alder af 27
Aar gift med Karen Olsen. Paa Grund af

96

Nyhedek.

Sygelighed søgte han Gud i en ung Alder,
og var altid af en religiøs Tænkemaadc. Om
Efteraaret 1851 blev Jegindø besøgt af Ældste
A. Andersen fra Fredericia, den første af de
Sidste-Dages Helliges Missionærer, som gjæ-
stede 6en; denne kom strax til Poulsens
Hus og forblev der om Natten. Næsten ved
den allerførste Samtale tik baade Poulsen og
Hustru Tro paa Evangeliets Fylde. Ander-
sen holdt en Del Forsamlinger i Poulsens
Hus, og da Oen det følgende Foraar blev
besøgt af tiere Missionærer blev han tillige-
med sin Hustru og Svigermoder døbt d. 7de
April 1852 af Ældste Chr. Christiansen som
de første Frugter af Evangeliets Forkyn-
delse paa Jegindø. En kort Tid derefter
bleve fem eller sex Andre døbte, saa at der
var ialt ni Hellige paa Oen. En heftig For-
følgelse opstod, og hele Befolkningen kom i
et saadant Køre over , , Mormonernes ' ' Frem-
gang, at Missionærerne, som vovede at be-
søge Oen en Gang imellem, ligefrem svævede
i Livsfare og bleve ikke sjælden mishandlede.
Saaledes blev Ældste A. Andersen en Nat
overfaldet i Chr. Olsens Hus af en Pøbelhob,
der først slog ham paa en brutal Maade,
hvorpaa man roede ham ud til en i Nær-
heden liggende lille O kaldet Hensilts Fugle-
holm, hvor der ingen menneskelig Bolig
fandtes , men derimod en stor Mængde Fugle .
Der maatte han vandre omkring i tiere Ti-
mer, indtil det endelig lykkedes ham at
finde et Sted, bvor han kunde vade iland til
Thyholm. Imidlertid var en nærliggende
Herregaards Tjenestefolk blevet underrettet
om hans Nærmelse, hvorfor de satte efter
ham i et Morads for at ville tilføje ham videre
Mishandling, men uagtet han allerede var
betydelig medtaget af Kulde og Anstræn-
gelse, løb han bort fra dem og skjulte sig i et
Krat. Omsider listede han sig frem fra sit
Skjulested ognaaede endelig en simpel Hytte,
hvor han nød Vederkvægelse og bar Vidnes-
byrd om Evangeliet, hvilket havde til Følge,
at en ung Pige, som Poulsen senere tog med
til Amerika, blev døbt en kort Tid derefter.
En anden Gang bleve Brødrene Niels Peder-
sen og Chr. Villadsen arresterede paa Oen
og førte til Nykjøbing paa Mors, den nær-
meste Kjøbstad. Her bleve de forhørte og
løsladte, hvorpaa de øjeblikkelig rejste til-
bage til Jegindø og prædikede igjen. For at
forhindre Missionærernes Besøg blev hele
Oens Befolkning omsider enig om, at Ingen
maatte lade deres Baade blive brugte til at
færge dem over Fjorden. Denne Plan lyk-
kedes saa vidt, at i bele to Maaneder var det
ikke muligt for nogen Missionær at komme
til Jegindø, ikke heller kunde Poulsen og de
andre af Oens Hellige komme over til deres
Troesfæller paa Salling. Præsten, Skole-

læreren og andre indflydelsesrige Mænd paa
Oen søgte imidlertid baade ved Trusler og
gode Ord at drage de nydøbte Hellige tilbage
til Lutheranismen, og det lykkedes dem og-
saa at overvinde fire af dem, men Poulsen
og Familie forbleve urokkelige i Troen, hvor-
ved næsten alle deres Slægtninge bleve deres
bitreste Fjender. Ved en vis Lejlighed blev
Poulsen indkaldt for Sognets Forstanderskab
for at skulle forklare sin Tro. Han bar da
et trofast Vidnesbyrd om PXangeliets Sand-
hed for dem alle. Hans Ord gjorde et saa
alvorligt Indtryk paa Præsten, at denne blev
angrebet af en Slags Rørelse i den ene Side,
der senere blev Aarsag til hans Død. Skjøndt
Missionærerne senere hen kom til at besøge
Oen, blev Forfølgelsen tilsidst saa grusom,
at Broder Poulsen saa' sig nødsaget til at
sælge sin Gaard, der var værd 5000 Rigsdaler,
for halv Pris og rejse bort. Den 1ste August
1852 forlod han derfor sin Fødeø som en
Flygtning for Evangeliets Skyld tilligemed
sin Familie og rejste i aaben Baad omtrent
20 danske Mile ned ad Limfjorden til Aal-
borg, hvor de indtraf efter en stormfuld
Rejse. Paa Grund af Koleraen maatte de
tage Ophold i en simpel Hytte udenfor Byen.
Hele Familien bestod af Poulsen og Hustru
samt hendes Moder og fire Børn. Efter en
Tids Forløb aflagde han tilligemed en Broder
Jens Pedersen fra Hals et Besøg til Jegindø
som Missionær, ved hvilken Lejlighed hans
Fader tilbød ham en hel Gaard med fidd Be-
sætning som en Gave, dersom han blot vilde
forlade ,, Mormonismen", bringe sin Fami-
lie tilbage og forblive paa Oen, men i Stedet
for at modtage dette Tilbud bød han Farvel
til sine Slægtninge for sidste Gang, thi i No-
vember Maaned s. A. rejste han til Kjøben-
havn og emigrerede til Zion med Forsgrens
Kompagni, medtagende en Del Fattige for
sine Midler. Paa Rejsen døde hans Kone-
moder samt Pigen og to Børn. Med Hustru
og to Børn ankom han til Utah aldeles blot-
tet for Midler og bosatte sig strax i Ephraim,
hvor han boede indtil han døde som en tro-
fast Sidste-Dages Hellig, agtet og elsket af
Alle, som kjendte ham.

Vi have til Anmeldelse modtaget et Expl.
af , , Directory of Ogden City and Weber
County", samlet og udgivet af Leo Ilæfeli
og Frank J. Cannon. Det er et meget anbe-
befalelsesværdigt lille Værk og indeholder
mange vigtige historiske Oplysninger samt er
en fuldstændig Vejviser for Forretningsver-
denen.

Ugr Det medfølgende Billede af Jens Han-
sen bør indbindes med MORGEXSTJERXENS
lste Aargang, paa Side 120, hvor hans Bio-
grafi begynder.

MOrøNSTOfiM.

Et Historisk-Biosrrafisk Tidsskrift.

Uagtet han er dod, taler han dog.''''— Pakley P. Pratt.

Nr. 7.

Den 1ste April 1884.

3die Aarg.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fr

(1860— Fortsat.)
Den svenske Salmebog.
I den første Halvdel af 1860 blev
en Salmebog til Brug for de Hellige
i Sverige udgivet paa Svensk. Den
udarbejdedes af en Ældste Jonas
Engberg under Missionspræsidentens
umiddelbare Opsj'n og Bestyrelse.
Første Udgave, bestaaende af 2000
Expl., indeholdt 126 Salmer. Tre
andre Udgaver af Bogen ere siden
blevne trykte, nemlig 2den Udgave,
bestaaende af 4000 Expl. , i 1863 af
Jesse N. Smith, 3die Udgave (3000
Expl.) i 1873 af Knud Peterson, og
4de Udgave (3000 Expl.) i 1881 af
N. Wilhelmsen. De tre sidste Ud-
gaver indeholder 252 Salmer — dob-
belt saa mange som første Udgave.

Ti Missionærers Ankomst.

Den 3die Septbr. ankom følgende
Brødre til Kjøbenhavn som Missio-
nærer udsendte fra Zion til de skan-
dinaviske Lande : C. A. Madsen, C.
C. N. Dorius, S. Christoffersen, P.
Beckstrøm, K. H. Bruun og H. P.
Lund. John F. F. Dorius og H. O.
Hansen rejste direkte fra England til

a Side 87.)

Norge, hvor de vare kaldede til at
virke, og ankom til Kristiania d. 4de
Septbr. Ældsterne A. Christensen
og H. C. Hansen, der formedelst
Mangel paa Midler havde opholdt sig
længere paa Pejsen end de Andre,
ankom til Kjøbenhavn d. 24de Septbr. ,
efter en ganske eventyrlig Pejse.
Alle disse Brødre havde tidligere-
(førend de emigrerede til Zion) vir-
ket som Missionærer i Skandinavien,
og deres Tilbagekomst til deres Føde-
land som Vidner om Zion hilsedes
med Glæde af de Hellige i Missionen.

Besøg af Lyman og Rich.

Den 10de Oktbr. ankom Apostlene
Amasa M. Lyman og Charles C. Rich,
der præsiderede over den europæiske
Mission, til Kjøbenhavn paa et Besøg
til Skandinavien. Efter at have over-
været Forsamlinger paa Nørrebro og
Enighedsværn (Kjøbenhavn) rejste
de tilligemed Præsident Van Cott til
Kristiania i Norge, hvor Brødrene
C. C. N. og J. F. F. Dorius virkede
og hvor de overværede Konference-
møde d. 19de og 21de Oktbr. Der
fra rejste man til Gøteborg, hvor de

98

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

holdt Forsamling, og rejste da til
Stockholm. Her overværede de et
Konferencemøde d. 28de og kom d.
2den Novbr. tilbage til Kjøbenhavn,
hvor de Søndag d. 4de atter talte til
en stor Forsamling af Hellige og
Fremmede paa Enighedsværn, og be-
gav sig samme Dags Aften paa Til-
bagerejsen til England. Disse to
Apostles Besøg i Missionen oplivede
de Hellige meget. (Se ,,Skan. Stj.",
10de Aarg., Side 5G.)

Tiendens Anvendelse.

Indtil Slutningen af Aaret 18G0
blev en Del af den i den europæiske
Mission indkomne Tiende anvendt til
Missionærernes Ophold, Rejseom-
kostninger, Grenes og Konferencers
Udgifter osv. , men ifølge en Skri-
velse fra Præsident Brigham Young,
dateret Salt Lake City, d. 1 3de Septbr.
18G0, til Præsidenterne Amasa M.
Lyman og Charles C. Rich, blev det
Ældsterne forbudt at anvende Tien-
den i nævnte Øjemed. Det hedder
i Brevet: „Tienden skal krediteres
dem, som betale samme, til den sid-
ste Hvid, og Ældsterne maa ikke
elske Penge, men maa paa det Nøj-
agtigste altid underkaste hver Skil-
ling af Tienden de Instruxer, som
udgaaher fra (Zion), og under ingen
Omstændigheder benytte den uden
saadanne Instruxer. Ældsterne by-
des uden Undtagelse at rejse omkring
og prædike uden Pung eller Taske,
ligesom de Ældste fordum, og skulle
derfor i alle Tilfælde underholde sig
selv saa vidt muligt og paa ingen
som helst Maade være de Hellige
eller Guds Værk til Byrde." Denne
Skrivelse blev offentliggjort i „Skan-
dinaviens Stjerne" af 1ste Decbr.,
og den nye Tingenes Orden blev
strax indført i den skandinaviske
Mission. Fra den Tid af maatte det

arbejdende Præstedømme underholde
sig selv ved timeligt Arbejde eller
ved frivillige Gaver fra de Hellige.
De forskjellige Grenes og Konferen-
cers Udgifter maatte bæres paa lig-
nende Maade, hvilket ofte ikke var
nogen let Sag, da de allerfleste Hel-
lige vare fattige. Det satte ogsaa
Missionærernes Tro alvorligt paa
Prøve, og Flere, som ikke havde Tro
nok til at rejse omkring uden „Pung
og Taske", ble ve ifølge deres eget
Forlangende løste fra Missionsarbej-
det, medens de mere indflydelsesrige
og nidkjære Ældster fortsatte deres
Virksomhed ligesaa iha^rdigtfom tid-
Ugere, og Herren aabnede altid Vejen
for dem, saa at de yderst sjælden
manglede det Nødvendige til deres
timelige Ophold. Efter Indførelsen
af denne Orden blev det umuligt for
Nogen at arbejde uden den rette
Aands Indflydelse , thi Brødrene
maatte gaa frem paa en saadan
Maade, at deres Arbejde kunde for-
skaffe dem Guds og hans Helliges
Yndest. En stor Del af den derefter
indkomne Tiende blev anvendt til de
Fattiges Udfrielse, medens ligeledes
betydelige Summer bleve sendte til
Zion og der brugte til Templets Op-
førelse og andre Ting, som tjente til
Rigets Fremme.

Katekismus for Børn.

I Begyndelsen af December Maa-
necl udkom en dansk Oversættelse af
John Jaques fortrinlige lille Værk
, .Katekismus for Børn". Bogen over-
sattes af Ældste P. O. Thomassen,
og det første Oplag bestod af :S000
Expl. ; et andet, der ligeledes bestod
af 3000 Expl., udgaves af Knud Pe-
terson i 1872. Denne Bog har været
brugt betydeligt i de i den skandi-
naviske Mission oprettede Søndags-
skoler for de Helliges Børn.

Jesse Nathaniel Smith? Biogra.fi.

99

Aarets Arbejde.
I Aaret 1860 bleve 1107 Personer
døbte i den skandinaviske Mission,
hvilket var et større Antal end der
var bleven døbt i noget foregaaende
Aar siden Missionens Begyndelse.

Ved Slutningen af Aaret vare 12 Brø-
dre fra Zion beskjæftigede i Evan-
geliets Tjeneste, foruden et stort
Antal andre trofaste og duelige Æld-
ster af Landets egne Sønner.

(Fortsættes paa Side 113.)

JESSE NATHANIEL SMITHS BIOGRAFI.

Jeg er født af gode Forældre d.
2den Decbr. 1834 i Stockholm, St.
Lawrence County, New York. Mine
Starnmeforældre paa Faders Side
vare : Silas Smith og Mary Aikins,
Asahel Smith og Mary Duty, Samuel
Smith og Priscella Gould, Samuel
Smith og Bebecca Curtis, og endelig
Robert Smith, der tilligemed sin Hu-
stru kom fra England i 1G66 og bo-
satte sig i Topsfielcl, Massachusetts.
(Se Joseph Smiths Levnetsløb, Side 1.)
Paa mødrene Siden vare mine Bedste-
forældre Nathaniel Aikins og Mary
Tupper, hvis Forældre vare Solomon
Aikins og Dorcas Whitcomb ; deres
Forældre kom fra England. Begge
mine Bedstefædre deltoge i Revolu-
tionskrigen , og Nathaniel Aikins
tjente under General Washingtons
umiddelbare Kommando. Asahel
Smith var en gudfrygtig Mand, der
havde Syner ; han profeterede, at
Noget skulde udkomme af hans Slægt,
som vilde gjøre hans Navn bekjendt
med Ære for Efterslægten. Da hans
Søn Joseph (Profetens Fader) og
Sønnesøn Don Carlos besøgte ham i
min Faders Hus kort før sin Død i
1830, medbringende Mormons Bog,
■og forkyndte ham Evangeliets Fylde,
modtog han Vidnesbyrdet med Glæde
og bemærkede, at han altid havde
ventet, at det sande Evangelium vilde
fremkomme i sin Tid. Han døde
faa Dage derefter, 86 Aar gammel.

Hans Hustru flyttede til Kirtland
med min Fader i 1836, og døde strax
efter sin Ankomst der til i en Alder
af 93 Aar. Paa Grund af hendes
Alderdom ssvaghed blev hun ikke
dobt, uagtet hun troede.

Min Fader Silas troede Evangeliet

i næsten fem Aar førend han blev et

«

Medlem af Kirken, men formedelst
den Modstand, som Moder samt hans
ældre Børn og andre Slægtninge ud-
viste, opsatte han sin Daab indtil
om Sommeren 1835, da han blev
døbt af Hyrum Smith. Ved Fami-
liens Flytning til Kirtland var Moder
et Medlem af Presbyterianernes Sam-
fund, men blev døbt af Hyrum Smith
d. 18de Juli 1837.

Den 13de April 1838 forlod min
Fader Kirtland med sin Familie for
at rejse til Far West, Missouri, men
tog midlertidigt Ophold i Nærheden
af Mount Vernon, Knox Co., Ohio.
Om Efteraaret fortsattes Rejsen, men
ved Ankomsten til Huntsville, Mis-
souri, mødte vi en Mand, der havde
en Gjenpart af Guvernør Boggs' Ud-
ryddelsesordre, som han læste for os.
Den lød paa, at alle „Mormonerne"
i Far West skulde forlade Staten, og
at Alle, som vare paa Vejen der til,
skulde vende tilbage under Døds-
straf. Nogle, som alligevel fortsatte
Rejsen, bleve fratagne deres Kjøre-
befordringer og piskede med Vald-
nødstokke. Da vi efter et Par Dages

100

Jesse Nathaxiee Smiths Beografi.

Ophold erfarede, at en Pøbelhob be-
redte sig til at angribe os, vendte vi
om og bleve snart indhentede af An-
dre, der i Lighed med os selv flyg-
tede for deres Liv.

En Mand ved Navn Isaac Russell,
der gjorde Fordring paa at have
Myndighed fra Kirkens Authoriteter
i Far West, samlede et betydeligt
Antal af disse Flygtninge omkring
sig, og bosatte dem paa Mississippi-
Flodens vestre Bred i Staten Mis-
souri, hvor de byggede Træhytter og
gjorde Forberedelser for Vinteren.
Da vi ikke kunde faa vort Korn ma-
let, maatte vi i flere Uger opholde
Livet ved hovedsagelig at spise kogt
Majs. Paa dette Sted døde min sex
Aar gamle Broder John Aikins Smith
formedelst Udsættelse for* Slud og
Kulde. Vi opdagede imidlertid, at
Russell handlede uden retmæssig
Myndighed, hvorfor Lejren opbrødes
i Februar 1839 og satte over Floden.
I Pittsfield, Illinois, hvor vi gjorde
Ophold, tilbød en vis Thomas Ed-
wards Brødrene Jorder paa billige
Vilkaar, hvorfor de besluttede at ned-
sætte sig der foreløbigt. Da Andre
forenede sig med os blev en Gren af
Kirken organiseret dersteds. En
kort Tid derefter overværede Fader
en Konference i Commerce (senere
Nauvoo), Hancock County, Illinois,
hvor han traf sammen med Profeten
Joseph og mange andre af de Hellige.
Han vendte tilbage med den Bestem-
melse at ville flytte sin Familie til
Nauvoo, men blev syg og døde d.
13de Septbr. 1839, næsten 60 Aar
gammel. Han havde været ordine-
ret til Ældste og senere til Højpræst.

Efter Faders Død flyttede Moder
til Nauvoo, hvor vi bleve venligt
modtagne af vore Slægtninge, og
Moder, som var Lærerinde, aabnede
strax en Skole, hvorved ogsaa jeg fik -

en Del Undervisning ; hun belærte
mig ligeledes om Evangeliets Prin-
ciper samt om at øve Tro paa Gud og
bede til ham. Den 13de August 1843
blev jeg døbt af John Smith, som
ogsaa gav mig Haandspaalæggelse.
Jeg var i Nauvoo da Joseph og Hyrum
rejste til Carthage, hørte Guvernør
Fords Tale til Folket i Nauvoo paa
hin skjæbnesvangre Dag, da Profeten
og hans Broder bleve myrdede, samt
saa' Martyrernes Lig efter at de vare
henklædte til Begravelse.

I Februar 1846 begyndte den store
Udvandring, idet Kirkens Ledere
droge vestpaa, ledsagede af saadanne
af de Hellige, som kunde udruste sig
selv for Rejsen. Moder tilbragte
Sommeren tilligemed sine Børn om-
trent sex Mile vest for Nauvoo i Lee
County, Iowa. Medens vi opholdt
os dersteds angreb Pøbelen de sidste
Hellige i Nauvoo og drev dem over
Floden. Kirkens Kjørebefordringer,
som kom fra Council Bluffs for at
hente dem, medtog ogsaa Moders
Familie. Vi ankom til Winter Quar-
ters (senere Florence) d. 30teNovbr.
1846, og i Vinterens Løb gjorde jeg
en Tur til Missouri efter Korn.

Førend Græsset spirede om For-
aaret var jeg i flere Uger beskjæf-
tiget med at nedhugge Ælmetræer,
saa at Kvæget kunde friste Livet ved
at æde Knopperne. Pionererne til-
traadte Rejsen mod Vest i April 1847,
og i Juni Maaned bleve de efterføl-
gende Kompagnier organiserede i
Nærheden af Elk Horn Floden, hvor
Jacob Wetherby blev dræbt af India-
nerne. Vi rejste i flere Kompagnier
med 50 Vogne i hvert. Perregrine
Sessions var Kaptejn for vort Kom-
pagni, der egentlig var kjendt under
Navn af Parleys Lejr. Jeg kjørte
Onkel John Smiths Oxebefordring.
Interessen blev stor iblandt os, da vi

Jesse Nathaniel Smiths Biografi.

101

naaede Bøffellandet, og en Dagmaatte
vort Tog vente over en Time, medens
en stor Bøffelhjord passerede over
Vejen foran os. Vi fulgte i Pione-
rernes Spor langs Platte-Flodens nor-
dre Bred. I Black Hills mødte vi
nogle Brødre, som havde været Med-
lemmer af Mormonbatallionen og nu
vendte tilbage til deres Familier.
Efter at vi vare gaaede gjennem
South Pass mødte vi Pionererne ved
Little San dy paa deres Tilbagerejse
til Winter Quarters. En Forsamling
blev afholdt, og oplivende Beretnin-
ger givne om Dalen og omliggende
Egne. John Smith blev foreslaaet til
Præsident for Staven, som skulde op-
rettes dersteds ; ligeledes blev det
nævnt, hvem der skulde være Med-
lemmer af Højraadet. Willard Ri-
chards erklærede, at de havde fun-
det Stedet, hvor de Hellige skulde
samles, at de havde opmaalt en Stad
og givet den Navnet Great Salt Lake
City (Store Saltsøstad). Pionererne
tøvede hos os en Dag.

Den 25de Septbr. (1847) ankom vi
til Dalen, hvor vi fandt en Afdeling
af Mormonbatallionen, som havde
overvintret i Pueblo ; ligeledes nogle
faa Hellige fra Staten Mississippi,
som havde forenet sig med oven-
nævnte Afdeling Soldater ved Arkan-
sas-Floden. Settlementet bestod af
et Fort, bygget af Adobis, som om-
sluttede 10 Akres Land. Der fand-
tes en Port paa hver af Fortets fire
Sider, men ellers ingen andre Aab-
ninger end Skydehuller. Fortet blev
senere udvidet med 10 Akres Land
mod Syd og ligeledes 10 Akres mod
Nord ; Husene vendte Facaden til de
saaledes dannede Firkanter.

Det blev snart indlysende, at der
vilde blive stor Mangel paa Føde-
midler førend man kunde gjøre sig
Haab om nogen Høst, og næsten Alle

maatte derfor leve paa knappe Ratio-
ner ; dette var i Særdeleshed Tilfæl-
det i vor lille Familie, da vi ikke fik
halv saa megen Føde som vor Natur
krævede. Der fandtes kun meget
faa Køer hos os, og da de fleste af
disse havde hjulpet til at trække
Vogne over Sletterne, gave de os kun
meget liden Mælk. Heldigvis var
Vinteren 1847 — 48 særdeles mild, og
Arbejdsoxerne fandt Græs nok ude.
Vore Huse bestod hovedsagelig af
Træhytter uden Gulv ; Tagene vare
flade og bestod af runde Træstykker
og Jord. En stor Mark blev ind-
hegnet og Sæd udsaaet. Det første
Forsøg paa at vande Jorderne mis-
lykkedes, men ved Øvelse gik det
omsider ganske heldigt. Derefter
kom de bekjendte „Crickets", som
begyndte at opæde Afgrøden, og
uden Tvivl vilde de have ødelagt det
Hele, hvis ikke store Flokke af smukke
Maager vare komme fra hinsides
Saltsøen og slugt dem.

De første Møller i Dalen vare af
den simpleste Slags og manglede
Sigtemaskinerier ; da Hveden des-
uden var fuld af Brand, blev Melet
alt andet end godt. Meget af Majsen
var frossen og Melet daarligt i For-
hold. Kun ganske ubetydeligt Grønt-
sager kunde erholdes, og at faa Kar-
tofler hørte næsten til Umulighederne,
paa Grund af det Vanskelige i at er-
holde Sæd. Frugt var ukjendt hos
os, med Undtagelse af Rønnebær,
som vi undertiden kjøbte af India-
nerne. Flæsk havde man ikke i no-
gen Slags Skikkelse, og kun meget
lidt andet Kjød. Man fangede nok
lidt Fisk i Utah-Søen, men det var
langt fra tilstrækkeligt til at tilfreds-
stille Mangelen.

Saa lille var det tilsyneladende
Forraad af Tømmer i Bjærgene, at
Ingen blev tilladt at nedhugge noget

102

Jesse Nathaniel Smiths Biografi.

gro nt Træ, medmindre den største
Nødvendighed fordrede det, men med
Præsident Youngs Ankomst til Dalen
om Efteraaret 1848 skete en Foran-
dring i denne Henseende. Han kæve-
de Forbudet mod Tømmerkugningen,
idet kan erklærede, at der vilde blive
mere end nok til Alle — en Forud-
sigelse, som den Gang syntes køjst
urimelig. Han profeterede ogsaa,
at de saa forkadte „Crickets" vilde
om faa Aars Forløb aldeles forsvinde,
saa at der næppe skulde blive et
Exemplar af dem tilbage. Jeg kan
bevidne Sandkeden af kansOrd, uag-
tet en saadan Profeties Opfyldelse
den Gang stred mod al menneskelig
Sandsynligked.

Kirken blev nu mere fuldstændig
organiseret og Udsigterne for Frem-
tiden lysere. Tilladelse blev givet
Folket til at forlade Fortet, og man
begyndte at bygge paa Bylodderne.
Brownsville (det nuværende Ogden)
og Provo anlagdes, og Jordbrugerne
begyndte at sprede sig. Min Broder
Silas og jeg prøvede vor Lykke der,
hvor Davis County senere blev or-
ganiseret.

Den 6te Juli 1851 blev jeg ordine-
ret til en Ældste af Patriark John
Smitk, og det følgende Efteraar blev
jeg tilligemed min Broder kaldet af
Præsident Young til at gaa til Paro-
wan for at være Nybyggerne dersteds
bekjælpelig med Landets Opdyrk-
ning. I Maj Maanecl 1852 ægtede
jeg Emma S. West. I 1853 udbrød
en Indianerkrig, og vort Settlement
var under Belejringstilstand i flere
Maaneder ; jeg deltog selvfølgelig
tilligemed andre Borgere i Krigens
Besværligkeder. I Begyndelsen af
Marts 1854 modtog jeg mine Bega-
velser i Salt Lake City, og d. 12te
s. M. blev jeg ordineret til en af de
Halvfjerds af Josepb Young; jeg fik

Plads i det 9de Kvorum. Omtrent
samtidig udnævnte Utaks Legislatur
mig til Distriktsadvokat, og jeg gjorde
samtidig Tjeneste som County Skri-
ver for Iron County. Om Vinteren
1854—55 koldt jeg Skole. Det føl-
gende Foraar organiserede Præsident
Young en Stav af Zion i Parowan
med Jokn C. L. Smitk som Præsident
og James H. Martineau og jeg som
Raadgivere. Ved August - Valget
blev jeg udkaaret til Repræsentant i
den lovgivende Forsamling, som sam-
mentraadte i Fillmore. Samme Aar
blev min Afgrøde aldeles ødelagt af
Græskopper. Da Præsident Jokn
C. L. Smitk var afgaaet ved Døden,
blev Staven omorganiseret af Apostel
Geo. A. Smitk med Wm. H. Dame
som Præsident og Calvin C. Pendle-
ton og jeg som Raadgivere. Jeg
blev ogsaa beskikket til at præsidere
over Højpræsterne i Parowan.

1 Begyndelsen af 185G, medens jeg
opkoldt mig i Salt Lake City, udbrød
en anden Krig med Utak-Indianerne.
Præsident Young gav Ordre til at op-
bryde alle mindre Nybygder i det
sydlige Utak og lade sammes Ind-
byggere slutte sig til de større Settle-
menter. Jeg var kans Sendebud ved
denne Lejlighed, og kom kjem efter
en meget kold og farlig Rejse, under
kvilken Rygtet kavde ladet mig dræbe
af Indianerne.

Den følgende Vinter koldt jeg atter
Skole og udførte Missionsarbejde i
Settlementerne. Jeg var behjælpe-
lig ved Flytningen af det offentlige
Maskinværksted fra Salt Lake City
til Parowan, da den saakaldte Flyt-
ning paa Grund af Soldaternes An-
komst fandt Sted i 1858. Fra d.
21de Maj 1858 til Selskabet kom til-
bage var jeg med Wkite Mountain
Expeditionen, og ved en vis Lejlig-
ked'j,var jeg stedt i stor Livsfare,

Jesse Nathaniel Smiths Biografi.

103

idet jeg og en Kammerat blev om-
ringet af 16 Indianere, der vilde plyn-
dre os. Vi viste imidlertid Tegn til
at ville slaas, hvilket blev vor Frelse.
Ifølge Beskikkelse undersøgte jeg de
øvre Dale, som findes ved Sevier-
Flodens og Bio Virgins Udspring og
indgav en Bapport desangaaende til
Kirkens Historieskriver. I Febr.
1859 blev jeg valgt til Borgmester i
Parowan og det følgende Foraar hjalp
jeg til med Anlæggelsen af Miners-
ville i Beaver County.

Medens jeg d. 12te Septbr. 1860
var beskjæftiget med Høstarbejde i
Miner s ville Marker modtog jeg et
Brev fra Geo. A. Smith, der under-
rettede mig om, at jeg var kaldet til
at gaa paa en Mission til Europa, og
at Missionærerne skulde forlade Salt
Lake City d. 25de s. M. I en Hast
ordnede jeg mine Affærer og begav
mig den følgende Dags Morgen paa
Vejen til Parowan. Jeg overlod mine
Forretninger i min Broders Hænder
og forlod Hjemmet d. 17de. Ved
Ankomsten til Salt Lake City blev
jeg underrettet om, at min Arbejds-
mark skulde være Skandinavien.
Efter at have modtaget min Beskik-
kelse og Velsignelser rejste jeg over
Sletterne tilligemed 50 andre Æld-
ster, som skulde paa Mission til for-
skjellige Dele af Verden. Iblandt
disse vare Apostlene Orson Pratt,
Erastus Snow og Geo. Q. Cannon.
Vi ankom til Florence efter en stræng
Rejse, der varede i 40 Dage. Der
solgte vi vore Kjørebefordringer og
toge med den sidste Dampbaad, som
gik ned ad Missouri-Floden dette
Aar, til St. Joseph, hvor fra vi rejste
med Jærnbanen til New York. Efter
at have besøgt nogle Slægtninge paa
Vejen, afrejste jeg tilligemed 14 an-
dre Ældster fra New York d. 1ste
Decbr. med Dampskibet „City of

Baltimore" som Mellemdækspassa-
gerer, og efter 12 Dages stormfuld
Rejse ankom vi til Liverpool, hvor vi
meldte os hos Præsidenterne Lyman
og Rich. Da jeg ikke ønskede at
forlade England førend Præsident
Cannon ankom, gjorde jeg en Tur
ind i Landet, hvor Joseph F. og S.
H. B. Smith arbejdede som Missio-
nærer. Hos det amerikanske Ge-
sandtskab i London erholdt jeg Rejse-
pas, og da jeg ligeledes var forsynet
med min Beskikkelse fra Præsident-
skabet i Liverpool til at skulle ar-
bejde i den skandinaviske Mission,
afsejlede jeg fra London d. 1ste Jan.
1861 i Selskab med W. W. Cluff og
J. P. R. Johansen. Sørejsen gjaldt
Rotterdam, den nordligste Havn paa
Kontinentet, som den Gang var fri
for Is. Formedelst det daarlige Vejr
varede det fire Dage førend vi kom
over, og saa løb Damperen paa Grund
i Mundingen af Floden Meuse (Maas),
uagtet en ombordværende Lods havde
Skibet under sin Kommando hele Ti-
den. Eftersom vi havde betalt Rej-
sen 20 Mile længere, ventede vi paa
Højvande, men da der ingen Udsig-
ter vare for Skibet at komme flot saa
snart, gik vi iland med Baaden, som
skulde hente Proviant. Vi ankom til
Brielle, en befæstet Stad i Holland,
fra Landsiden. Her talte Folket
Fransk, og vi havde en Del Besvær
med at gjøre os forstaaelige for Ind-
byggerne. I det frygtelig kolde
Vejr satte vi over Rhinens Flodmun-
dinger i en Isbaad. Paa den nordre
Side af nævnte Flod var Tysk (egent-
lig Hollandsk) Landets Hovedsprog.
Vi lejede en Karet og kjørte til Ley-
den ad en meget smal Vej, der var
omtrent 10 Fod højere end det om-
liggende flade Land og bevoxet paa
begge Sider med Træer. I Le}rden
(Fortsættes paa Side 105.)

104

Redaktionsbemærkninger.

Morgenstjernen

redigeres og udgives af

ANDREW JENSON,

Nr. 154 N. Second West Street,
Salt Lake City, Utah,

udkommer d. 1ste og 16de i huer Maaned og hoster

To Dollars om Aaret i Forskud.
Adresse: P. O. Box 500.

Salt Lake City, d. 1ste April 1884.

BOGTRYKKER F. E. BORDING.

Den 3die Februar sidstleden døde
Hr. Bogtrykker F. E. Bording paa
sin Bopæl i Kjøbenhavn, Danmark, i
en Alder af 66 Aar. Siden 1850, da
Erastus Snow og hans Medbrødre
først stiftede Bekjendtskab med den
Afdøde, har han, paa nogle enkelte
Undtagelser nær, trykt alle de Bøger
og Skrifter, som have været udgivne
af de Sidste-Dages Hellige i Skandi-
navien, og de forskjellige Missions-
præsidenter, som have gjort Forret-
ning med ham, give ham alle det
Vidnesbyrd, at han var en særdeles
behagelig Mand atomgaasmed, samt
at han gjorde sit Arbejde godt og
samvittighedsfuldt. Under vor Mis-
sionsvirksomhed i Kjøbenhavn for
noget over to Aar siden gav han os
en Afskrift af den Del af sine Regn-
skabsbøger, som vedgik hans Arbejde
for Kirken, hvoraf fremgik, at han
indtil d. 30te Juni 1881 havde trykt
omtrent 1,840,750 Bøger og Skrifter
paa Dansk og 275,600 ditto paa
Svensk — ialt 2,122,350, for hvilket
han havde modtaget i Betaling om-
trent 100,000 Kroner. Dette var
iberegnet de udgivne Tidsskrifter,
,, Skandinaviens Stjerne", „Nord-
stjernan" og „Ungdommens Raad-
giver". Naar man nu tillægger, hvad

der sandsynligvis har været trykt
siden Juli 1881 kan man med et rundt
Tal anslaa, at Hr. Bording i sin Leve-
tid har leveret omtrent 2i Millioner
Bøger og Skrifter til Missionskon-
toret i Kjøbenhavn, hvilket samtidig
kan give Læseren et Begreb om, hvad
vore Missionærer i Skandinavien have
udført med Hensyn til at sprede det
trykte Ord iblandt Folket, thi næsten
alle disseBøgerog Skrifter, der handle
om Evangeliets Principer, ere blevne
solgte eller bortgivne til Folket i de
tre nordiske Riger. Hvem er der,
som har gjort mere for deres Læres
Udbredelse, og hvilket Samfund læg-
ger større Iver og Oprigtighed for
Dagen end de Sidste-Dages Hellige?
Til nærmere Oplysning hidsættes
Følgende :

Boger og Skrifter trykte hos Hr. F.

E. Bording fra Se.ptbr. 1850

til Juni 1881.

DANSKE :

Mormons Bog. . . . 8,000 Expl.

Pagtens Bog . . . .6,800 -

En Advarsels Røst . . 7,000 -

Salmebog .... 28,500 -

Evang. sande Grunds. . 5,000 -

Katekismus for Børn . . 6,000 -

Engelsk Læsebog . . 3,000 -

Det ceiestiale Ægteskab 3,000 -

Smaaskrifter, omt. . 436,700 -

„Skan. Stjerne" . 1,312,750 -

„Ungd. Raadgiver" . 24,000 -

1,840,750 Expl.

SVENSKE :

Mormons Bok. . . . 3,000 Expl.

En Varnande Rost . . 5,500 -

En Rost fran Landet Zion 7,000 -

Evang. sanna Grunds. . 2,000 -

Kateches for Barn . . 3,000 -

Sangbocker .... 12,000 -

Smaaskrifter, omtrent 137,100 -

„Nordstjernan", omt. 106,000 -

275,600 Expl.

Jesse Nathaniel Smiths Biografi.

105

JESSE NATHANIEL SMITHS BIOGRAFI.

(Foi'tsat fra

naaede vi Jærnbanen. Kulden var
saa stræng, at Togene gik meget
uregelmæssigt, og paa et Sted maatte
vi vente i hele otte Timer paa Togets
Afgang. Vi frøs en hel Del og mang-
lede passende Forplejning, da vi nem-
lig rejste i 3die Klasses Vogne for-
medelst Mangel paa Penge. Om Af-
tenen d. Ilte Jan. 1861 ankom vi til
Kjøbenhavn og meldte os strax til
Præsident John Van Cott. Jeg blev
først udsendt til
at rejse sammen
med O. N. Liljen-
qvist, som var om-
rejsende Ældste
i hele Missionen ;
siden blev jeg be-
skikket til at ar-
bejde i C. A.Mad-
sens Pastorat, der
bestod af Aal-
borg og Vendsys-
sels Konferencer.
Jeg blev meget
venligt og kjær-
lighedsfuldt be-
handlet af Alle,
som jeg kom i Berørelse med, dog
i Særdeleshed af Ældste Anthon
H. Lund , som hjalp mig i mine
Bestræbelser for at lære det danske
Sprog. Jeg forblev i denne Egn i
omtrent tre Maaneder, og stiftede
behageligt Bekjendtskab med mange
Hellige. Derefter tilbragte jeg en
Tid i Broder K. H. Bruuns Pastorat,
der bestod af Fredericia og Fyens
Konferencer. Medens jeg arbejdede
dersteds f oer Nyhederne om Expedi-
tionen mod Morrisiterne over Landet,
hvilket foraarsagede betydeligt Fra-
fald iblandt de danske Hellige.
Jeg havde visselig stor Glæde under

Side 103.)

mit Arbejde iblandt Folket, og det
var med taknemmelige Følelser, at
jeg kom til Kundskab om, at min
Nærværelse gav de lokale Ældster
forøget Styrke og Trøst til de Hellige.
Hele syv Maaneder hengik, efter
at jeg havde forladt Hjemmet, inden
jeg modtog noget Brev fra min Fa-
milie, der syntes at tro, at jeg var
rejst saa langt bort, at det ikke nyt-
tede at skrive til mig.

At Rigdom og
Fattigdom skulde
dele Danmarks
Indvaanere i to
særskilte Klas-
ser, var jeg for-
beredt paa ; men
den ejendomme-
lige Klassefor-
skjel, som existe-
rer mellem Bor-
gerne, der bebo
Kjøbstæderne, og
Bønderne paa
Landet, forekom
mig mere besyn-
derlig. Borgerne
vare fulde af Stolthed og Vantro,
skjondt overordentlig høflige ; Bøn-
derne vare et enfoldigt, gudfrygtigt
Folk, som forstod den hellige Skrift
og troede den. Jeg behøver næppe
at tilføje, at 99 Hundrededele af dem,
som annammede vort Vidnesbyrd,
tilhørte Bondestanden.

Da jeg ved Juletid 1861 befandt
mig i Aarhus Konference, over hvil-
ken Ældste P. C. Geertsen præside-
rede, blev jeg af Præsident Van
Cott kaldet til Missionskontoret i Kjø-
benhavn. Jeg gjorde her Studerin-
gen af det danske Sprog til min sær-
lige Opgave og ledsagede Van Cott

SMITH.

106

Jesse Nathaniel Smiths Biografi.

paa sine Rejser i Emigrationens Inter-
esser samt overværede regelmæssigt
vore Forsamlinger i Kjobenhavn,kvor
der ofte vare 400 Personer tilstede.

Søndag d. lGde Marts 1862 for-
klarede Præsident Van Cott i et Kon-
ferencemode, der overværedes af
næsten 1000 Hellige, at jeg var ble-
ven beskikket af Præsident Young til
at skulle være hans (Van Cotts)
Eftertræder ; dette vandt Forsamlin-
gens Bifald, da et enstemmigt Votum
blev givet. Paa den Tid fandtes der
5157 Embedsmænd og Medlemmer i
Missionen, indbefattende 9 Ældster
fra Zion. Næsten Alle, som havde
Midler dertil, vare emigrerede. W.
W. Cluff og H. P. Lund bleve be-
skikkede til omrejsende Ældster i
Missionen. I Løbet af Sommeren
bleve vi besøgte af Præsident Can-
non og Hustru, samt Ældsterne Jo-
seph F. og S. H. B. Smith, ledsaget
af Patriark John Smith, der kom for
at arbejde i Missionen. I Selskab
med disse Brødre overværede jeg
Konferencemøder i Aalborg, Aarhus
og Kjøbenhavn. Jeg ledsagede og-
saa Præsident Cannon og Hustru paa
en Tur gjennem Tyskland, Holland
og Svejts. Ved min Tilbagekomst
fandt jeg, at der under min Fravæ-
relse havde været en Del Pøbelopløb
ved Forsamlingerne i Kjøbenhavn.

I Aaret 1862 emigrerede 1177
Medlemmer af Kirken, indbefattende
8 Ældster fra Zion, foruden Børn
under 8 Aars Alderen, men vore Ar-
bejdskræfter bleve atter styrkede ved
Ankomsten af 4 Ældster fra Dalene
i Septbr. Maaned.

Ved Hjælp af Ældste Jonas Eng-
berg reviderede jeg den svenske
Salmebog og lod en ny Udgave ud-
gaa fra Trykken. Ligeledes revide-
rede jeg den danske Lærdommens
og Pagtens Bog og lod trykke en ny

Udgave af samme. „Skandinaviens
Stjerne", for hvilken Ældste P. O.
Thomassen var Oversætter, havde
den Gang omtrent 2400 Abonnenter.

I 1863 udvandrede over 1000 Med-
lemmer af Kirken foruden Børn.
Hele Grenen i Hamborg emigrerede
for Kirkens Midler, og jeg ledsagede
Udvandrerne til Liverpool.

I Selskab med W. W. Cluff besøgte
jeg de Hellige i Norge, hvor Æld-
sterne C. C. N. og J. F. F. Dorius
præsiderede over Konferencen. Føl-
gende Eaad, som Geo. A. Smith gav
mig i et Brev, fandt jeg meget nyt-
tigt : ,,Hold korte Taler og korte Bøn-
ner ; vær fuld af Bønnens Aand naar
Du prædiker, saa vil Du altid have
Held med Dig."

Jeg arbejdede for Alvor paa atfaa
det arbejdende Præstedømme i Mis-
sionen til at afholde sig fra Nydelsen
af stærke Drikke og Tobak. Brugen
af Tobak var i Særdeleshed fremher-
skende i Landet. Jeg var ogsaa
meget heldig med at indkassere Arv
og andre Midler for Personer i Utah,
fra hvem jeg havde Fuldmagt. Da
vor Sag blev angrebet paa en haanlig
Maade af en anonym Korrespondent
i Stadens Dagblade, lod jeg indrykke
flere Forsvarsskrivelser , fremsæt-
tende vor Side af Sagen. Under-
tiden blev jeg forfulgt paa Gaderne
af Drenge, som raabte efter mig og
skrege: „Mormonpræsten".

Ældsterne C. W. West og Brig-
ham Young jun. besøgte Kjøbenhavn
om Sommeren 1863, og i August
Maaned s. A. , da Præsident Geo. Q.
Cannon atter aflagde os et Besøg, led-
sagede jeg ham til Sverige og Norge.
Ved vor Tilbagekomst afholdtes et
Generalraad i Kjøbenhavn.

Jeg underhandlede med flere Skibs-
redere om at føre vore Emigranter
til England ; og det lykkedes mig

Jesse Nathaniel Smiths Biografi.

107

tilsidst, med Morris og Ko., at slutte
en bedre Akkort end der nogen-
sinde tidligere var bleven gjort.
Ældste Carl Larsen oversatte for
Stjernen efter at P. O. Thomassen
var emigreret i April 1863 ; senere
kom Broder Mons Peterson over fra
Norge og arbejdede paa Kontoret. I
August Maaned ankom ogsaa fire
unge Ældster fra Zion. Paa Grund
af Medlemmernes Aftagende i Antal
paa forskjellige Steder fandt vi det
raadeligt at reducere de danske Kon-
ferencer fra 9 til (3.

Staden Kjøbenhavn beviste mig
gjennem dens bemyndigede Embeds-
mænd den Ære at give mig Stemme-
ret, et Privilegium, som jeg ikke
havde eftertragtet. Skjøndt Staden
paa den Tid talte over 150,000 Ind-
byggere, var der kun 9138 stemme-
berettigede Borgere. Denne Ret ord-
nedes formodentlig efter Ejendoms-
besiddelsen, og Aar sagen, hvorfor
man gav mig Stemmeret, var sand-
synligvis den, at jeg betalte Skat af
noget Kirken tilhorende Ejendom.
Jeg stemmede imidlertid ikke.

I Begyndelsen af 1864 udbrod der
Krig mellem Danmark og Preussen
angaaende Slesvig-Holstein Spørgs-
maalet. Flere af vore unge Ældster
maatte paa Grund heraf give Afkald
paa Evangeliets Tjeneste og gaa i
Kongens. Jeg hjalp dog flere af de
Værnepligtige til at emigrere førend
de bleve indkaldede. Krigen gjorde
den almindelige Rejserute over Kiel
og Hamborg umulig, hvorfor vi i
1864 sendte vore Emigranter via~L\i-
beck til Hamborg, efter atter at have
sluttet Akkort med Morris og Ko.
om at befordre dem. 601 Medlem-
mer foruden Børn emigrerede dette
Aar, og dog var der ifølge Rappor-
terne 5454 Medlemmer tilbage i Mis-
sionen, hvilket udviste, at Tilgangen

ved Daab holdt Skridt med Emigra-
tionen.

Præsident Cannon underrettede
mig om ved Brev, at jeg ved min
Hjemrejse skulde overlevere Missio-
nen til Samuel L. Sprague, hvilket
jeg derfor gjorde. Ældste Thomas
Taylor blev sendt over fra England
for at være mig behjælpelig med
Emigrationen. Da jeg modtog Mis-
sionen var der en Underbalance af
874 Rigsdaler, men ved Indtægterne
fra Salget af Bøger og Skrifter blev
jeg i Stand til at betale denne Gjæld
og overlade Missionen gjældfri til
min Eftertræder.

Den 13de April 1864 forlod jeg
Kjøbenhavn med Aarets sidste Emi-
grantselskab, for at rejse hjem, men
da jeg under Opholdet i Liverpool
modtog Brev angaaende visse Over-
trædelser, sendte Præsident Cannon
mig tilbage til Danmark for at under-
rette Brødrene om det Forefaldne og
lade dem undersøge, hvor vidt det
Onde havde spredt sig. Ældste John
W. Young ledsagede mig paa denne
Tur. Jeg forlod atter Kjøbenhavn
d. 24de Maj og gjorde derefter i Sel-
skab med Geo. Q. Cannon, John W.
Young, W. W. Riter og John Sharp
jun. en Lysttur gjennem Holland,
Tyskland, Svejts og Frankrig.

Efter Tilbagekomsten til Liverpool
begav jeg mig strax paa Hjemrejsen,
idet jeg sejlede over Atlanterhavet
med Dampskibet ,,Australasian". I
Wyoming hjalp jeg Brødrene med at
udruste Aarets sidste Vogntog ; selv
rejste jeg over Sletterne i Joseph W.
Youngs Kompagni. Indianerne vare
fjendtlige dette Aar, og vi saa' flere
Steder, hvor de havde angrebet Rej-
sende og brændt Stationerne. Ved
Ankomsten til Salt Lake City afgav
jeg en Beretning om min Mission til
Præsidentskabet, og ankom til mit

108

Jesse Nathaniel Smiths Biograei.

Hjem iParowan d. 22de Oktbr. 1864.
Jeg fandt min Familie i stor Fattig-
dom. Brugen af Alt hvad jeg ejede
havde næppe kunnet forskaffe dem
Opholdet, men jeg lejede senere en
Landejendom og avlede godt.

Af de offentlige Stillinger, som jeg
indehavde i de følgende Aar, vil jeg
nævne, at jeg blev valgt til Regi-
ments-Adj utant for Iron Militær-
distrikt samt fungerede som County-
skriver, og i Januar 1866 blev jeg
valgt til Dommer i Countiet. I dette
Aar havde vi atter Krig med Utah-
Indianerne. Sevier Landet, indbe-
fattende hele Egnen syd for Gunni-
son, blev organiseret tilPiute Militær-
distrikt, for hvilket jeg udnævntes
til Oberst, og det blev min Pligt at
organisere sammes Milits, hvilket jeg
gjorde og indgav Rapport desan-
gaaende til Hovedkvarteret i Salt
Lake City. I Aarets Løb deltog jeg
i sex Krigsexpeditioner, for hvilke
jeg udrustede mig selv med Hest,
Vaaben og andet Udstyr, uden nogen-
sinde at erholde den mindste Beta-
ling derfor. Det følgende Foraar
bleve de sidste Settlementer i Piute
Militærdistrikt forladte af Indbyg-
gerne.

I 1868 forlod jeg Hjemmet for at
gjøre en anden Missionstur til Skan-
dinavien og blev i Salt Lake City be-
skikket til at skulle præsidere over
den skandinaviske Mission. Jeg-
rejste i Forening med Albert Car-
rington med Postvogn fra Salt Lake
City til Laramie, hvor fra vi rejste
med Jærnbane til New York. Efter
en usædvanlig heldig Sørejse ankom
vi til Liverpool, hvor vi traf Præsi-
dent F. D. Richards, Ældste C. Wi-
derborg og Andre. Et Raad blev
afholdt, og under Drøftelsen af Emi-
grationsspørgsmaalet udtalte jeg den
Mening, at vi ikke burde sende flere

af vore Emigranter over Havet med
Sejlskibe, men udelukkende befordre
dem med Dampskibe, hvorved Døde-
ligheden som Følge af smitsom Syg-
dom, Søsyge og andre Lidelser kunne
forventes at ville ophøre. Fra Liver-
pool rejste jeg via London, Hamborg,
Kiel og Korsøer til Kjøbenhavn, hvor
jeg ankom d. 19de Septbr. Jeg blev
venligt modtaget af C. D. Fjeldsted,
der var omrejsende Ældste i Missio-
nen, samt af andre Bekj endte og Ven-
ner. Rapporterne udviste, at der nu
fandtes 12 Ældster fra Zion og 4808
Medlemmer af Kirken i Missionen,
over hvilken jeg derefter præside-
rede i to Aar. I dette Tidsrum gjorde
Værket god Fremgang. Mange bleve
døbte, og næsten 1100 Medlemmer
emigrerede til Zion foruden Børn.
Jeg indførte Kvartalsopgjørelse med
alle Bogagenter og foretog adskillige
andre Forandringer i Missionens An-
liggender. Broder J. S. Peterson
arbejdede paa Kontoret og Ældste
Carl Larsen hjalp til med Emigra-
tionsvæsenet. C. D. Fjeldsted blev
Præsident for Konferencen i Norge,
og Lauritz Larsen var omrejsende
Ældste i hele Missionen. Præsident
Carrington og Ældste L. W. Shurt-
liff besøgte Skandinavien om For-
aaret 1870, og jeg ledsagede dem
paa et Besøg til de vigtigste Konfe-
rencer.

Den 21de Juni s. A. ankom Ældste
W. W. Cluff for at blive min Afløser,
og jeg overleverede ham Missionen
uden Gjæld, uagtet der ved min An-
komst var 134:3 Rigsdaler Under-
balance. Den 15de Juli forlod jeg
Kjøbenhavn tilligemed i) andre Æld-
ster og et Selskab Emigranter, for
hvilket jeg var Leder. Vi rejste over
Havet med Dampskibet „Minnesota"
og havde en behagelig Rejse baade
over Land og Vand. Da vi nærmede

Planeterne Mekkuu og Venus.

109

os Salt Lake City mødte vi det Første
Præsidentskab , den præsiderende
Biskop og andre fremragende Bor-
gere, som kom ud for at byde os vel-
kommen og ledsage os ind i Staden.
Jeg gav en Beretning om min Mis-
sion i det gamle Tabernakel, hvor
jeg talte i baade det engelske og
danske Sprog.

En kort Tid efter min Hjemkomst
ledsagede jeg, ifølge Indbydelse, Præ-
sident Young paa en Undersøgelses-
expedition til Pahreah-Floden. Jeg
gjorde senere Tjeneste som County-
skriver og Fredsdommer, organi-
serede en Forening for Kreaturtillæg
og gjorde i Selskab medErastus Snow
og Andre en Undersøgelsestur gjen-
nem Territoriet Arizona.

Da jeg blev kaldet til at præsidere
over Øst Arizona Stav af Zion, flyt-
tede jeg en Del af min Familie til
Snowflake, Apache County, hvor jeg
sikrede mig Agerdyrkningsland. Jeg
var behjælpelig med Stavens Organi-
sation, og Lorenzo H. Hatch og Oscar
Mann beskikkedes til mine Raad-
givere. Jeg vendte tilbage til Utah
og var Medlem af Utahs lovgivende

Forsamling om Vinteren 1882, efter
hvilket jeg solgte min Ejendom i
Parowan og flyttede til Arizona. Ved
min Ankomst her til var der en saa-
dan Mangel paa Levnetsmidler, at
jeg fandt det nødvendigt at tage
Akkort paa et Stykke Jordarbejde
paa Atlantik og Pacifik Jærnbanen i
Nærheden af Kontinentets højeste
Punkt i New Mexiko. Siden blev
jeg af Arizonas Guvernør beskikket
til Countydommer. I Oktober-Kon-
ferencen 1883 blev jeg kaldet til Mis-
sionær iblandt Lamaniterne, og da
Apostlene B. Young og H. J. Grant
besøgte Arizona i Indianermissionens
Interesser, ledsagede jeg dem paa
deres Rejser samt under deres senere
Besøg til Stavens forskjellige Settle-
menter. I andre Henseender har jeg
taget virksom Del i alle de Forbedrin-
ger, som ere blevne gjorte i dette
Nybyggerland, saasom Oprettelsen
af Handelshuse, Opførelsen af Møller
osv. Af organiserede Grene eller
Wards i Øst Arizona Stav af Zion
kunne nævnes : Snowflake, Woodruff,
Taylor, Erastus, St. John, Orner,
Amity, Bush Wallej^ og andre.

-«-«♦>->-

PLANETERNE MERKUR OG VENUS.

Merkur er af alle Planeter den,
som er Solen nærmest ; dens Middel-
afstand der fra er kun omtrent 7f
Millioner geografiske Mil. Dens
Afstand i Perihil er 6, i Aphel 9 i
Millioner Mil ; følgelig afviger dens
elleptiske Bane meget fra Cirkelfor-
men. Ved den øvre Konjunktion
fjærner den sig omtrent 29J Millio-
ner Mil fra Jorden og nærmer sig
ved den nedre Konjunktion til en Af-
stand af omtrent 10 i Millioner Mil.
Banens Beliggenhed afviger ikke

ubetydelig fra Jordbanens ; Merkur-
banens Hældningsvinkel mod Eklip-
tika er omtrent 7 Grader. Den
Strækning, som tilbagelægges af Pla-
neten i hvert Omløb, udgjør omtrent
50 Millioner Mil, og da dette sker i
88 Dage, saa gjennemløber den næ-
sten 7 Mil i hvert Sekund. Den
sideriske Omløbstid er 87 Dage 23
Timer 15 Minutter og 46 Sekunder.
Merkur er sjælden synlig og van-
skelig at se, fordi den altid gaar ned
kort efter Solnedgang og staar op

110

Planeteene Merkur og Venus.

kort før Solopgang ^den/f j æraer sig
aldrig mere end 27 f Grader fra So-
len ; dette er dens største Elongation.
Den kan altsaa ikke komme i Oppo-
sition, til Solen, aldrig gaa gjennem
Meridanen ved Midnat, og kan al-
drig gaa ned eller staa op mere end
2 Timer efter eller før Solnedgang og
Solopgang. I nedre Konjunktion
har den en tilsyneladende Størrelse
af 13 Sekunder, i øvre af 41- Sekun-
der. Naar den er synlig, lyser den
med en stæi'k, hvid Glans.

Merkurs Diameter er 640 Mil. 19
Merkurkugler ere saa store og 13 h
Merkurkugler saa tunge som Jord-
kuglen. Merkur er altsaa næsten
1 4-10 Gange saa tæt som Jorden.
Gjenstande paa Merkurs Overflade
tiltrækkes kun halvt saa meget som
paa Jordens Overflade. Nogle af de
yderst sjældne og vanskelige Iagt-
tagelser af Merkurpletterne gav An-
ledning til den Antagelse, at der er
store Bjærgkjæder paa denne Pla-
nets Overflade, som indhylles i en
Atmosfære, og til Bestemmelsen af
Rotationstiden til 24 Timer 5 Minut-
ter. Lysvexlinger, analoge med
Maanens, kunne tydelig paavises paa
Merkur, om end ikke skarpt afgræn-
sede. Ved sin største Elongation
viser den sig næsten halvt oplyst ; i
den øvre Konjunktion (svarende til
Fuldmaanens Stilling) kan den ikke
ses paa Grund af Sollyset; i den
nedre Konjunktion er den undertiden
synlig som en cirkelrund lille, sort
Skive paa Solskiven ; dette Fænomen
benævnes Merkurgjennemgang.

Efter hvert Forløb af 115 Dage 21
Timer (synodisk Omløbstid) træder
Merkur i nedre Konjunktion med
Solen. Denne Konjunktion maa ske
i Nærheden af en Knude i Merkur-
banen, naar Planeten skal gaa tværs
over Solskiven, hverken over eller

under samme. I de første Dage af
Maj og November befinder Jorden
sig i sin Bane i Merkurbanens Knude-
linie. Naar nu Merkur paa samme
Tid træder i nedre Konjunktion med
Solen, saa finder en Gjennemgang
Sted. Gjennemsnitsvarigheden af en
saadan Gjennemgang er 5 Timer. I
hvert Aarhundrede finde omtrent 13
Merkurgjennemgange Sted. I dette
Aarhundrede ville endnu to Gjen-
nemgange indtræffe, nemlig d. 10de
Maj 1891 og cl. 10de Novbr. 1894.
Da Venus er større end Merkur og
kommer Jorden nærmere, naar den
er i nedre Konjunktion, saa kunne
Iagttagelser af Venus i Almindelig-
hed foretages med Instrumenter af
ringere Styrke end de, som anvendes
ved Merkurgjennemgange, og de Re-
sultater, som kunne udledes af Venus-
gjennemgange, have mere virkeligt
Værd for astronomiske Beregninger,
end Maalinger af Merkurgjennem-
gange.

Venus, hvis Middelafstand fra
Solen er 14 i- Millioner Mil (danske
eller geografiske), har en kun lidet
fra Cirkelformen afvigende Bane,
som hælder 3 Grader 24 Minut-
ter imod Ekliptika og gjennemløber
denne Bane i 224 Dage 16 Timer 49
Minutter 7 Sekunder. I nedre Kon-
junktion nærmer den sig Jorden ind-
til en Afstand af 5 Millioner Mil,
medens dens Afstand fra Jorden i
øvre Konjunktion er 34'. Millioner
Mil. Venus' Lysvexlinger ere sær-
deles tydelige. I sin øvre Kon-
junktion (Fuld-Venus) er den me-
get nær ved Solen og derfor usyn-
lig i omtrent 14 Dage. I sin nedre
Konjunktion (Ny- Venus) bliver den
kun synlig naar en Gjennemgang fin-
der Sted, da den gaar forbi Solskiven
og ses som en lille, mørk Cirkelskive
L paa Solskiven. Dette finder Sted,

Nyheder.

111

medens Planeten er i sin retrograde
Bevægelse (som varer 41 — 43 Dage)
fra Øst til Vest. I hvert Aarhun-
drede finde næppe to Venusgjennem-
gange Sted. I dette Aarhundrede
indtraf disse d. 9de Decbr. 1874 og
6te Decbr. 1882. For at en Gjen-
nemgang kan finde Sted er det nød-
vendigt, at den nedre Konjunktion
sker i Nærheden af en af Banens
Knuder, i et Punkt i Ekliptika, som
ligger højst 1 Grad 49 Minutter før
eller efter Knuden. I Nærheden af
dens største Elongation (48 Grader
vest eller øst for Solen), i Nærheden
af „første'- eller „sidste Kvarter",
vender Venus under meget gunstige
Lysforhold sin oplyste Side imod os ;
den skinner da i sin største Glans og
er undertiden endog synlig ved høj-
lys Dag. Dette indtræffer omtrent
36 Dage før og efter den nedre Kon-
junktion, og en saadan indtræffer
altid efter hvert Forløb af 583 Dage
22 Timer (synodisk Omløbstid). Før
denne er Venus Aftenstjerne (Hespe-
rus), og efter samme Morgenstjerne
(Lucifer) ; Aftenstjerne fra øvre til
nedre Konjunktion, og Morgenstjerne
fra nedre til øvre Konjunktion. I
øvre Konjunktion viser Venus sig
meget lille (indtil 9] Sekunder), i
nedre meget stor (indtil 65 Se-
kunder).

Venus' Diameter er 1670 Mil ; føl-
gelig er den næsten ligesaa stor som
Jorden. Med Hensyn til den fysiske
Beskaffenhed synes der at være en
stor Lighed mellem Jorden og Venus.
Jordens Tæthed er i Almindelighed

saa stor, at 5 Kubikfod Vand veje
ligesaa meget som 1 Kubikfod Jord
af Middeltæthed ; Vægtfylden af Ve-
nus' Masse er 4J Gang større end
Vandets. Tiltrækningskraften (Le-
gemets Vægt) er paa Venus' Over-
flade 85-100 saa stor som paa Jordens
Overflade, og et Legeme paa Venus
falder i første Sekund 13 \ Fod, paa
Jorden 15 Fod. 129 Venuskugler
veje saa meget som 100 Jordkugler,
og 1 1 5 Venuskugler optage det samme
Rum som 100 Jordkugler. Paa Over-
fladen af Venus er der store Bjærg-
kjæder og høje Bjærge ; denne Pla-
net er ligesom Jorden omgiven af en
Atmosfære og har, som Følge deraf,
ogsaa Morgen og Aftendæmring. En
Omdrejning, et Døgn, varer paa Ve-
nus 23 Timer 21 Minutter. Det er for-
bundet med store Vanskeligheder at
undersøge disse Forhold, da de Plet-
ter, der tjene som Ledepunkter ved
disse Iagttagelser, ikke ere skarpt
begrænsede paa Venusskiven. Iagt-
tagelser paa Mars ere paalideligere
og lettere at foretage.

Jordens Middelafstand fra Solen
er, ifølge de anstillede Iagttagelser
af Venusgjennemgangene i 1761 og
1769 og de paa disse støttede Bereg-
ninger, omtrent 20 Millioner Mil.
Men Iagttagelser, foretagne til andre
Tider, have udvist en mindre Af-
stand. Forskjellige Iagttagelser af
Mars udvise en Middelafstand af
19,778,'300 Mil. Jordens fysiske Be-
skaffenhed og Ejendommeligheder
skulle vi udførligt omhandle senere i
en særlig Afhandling.

-*«•> ►

NYHEDER.

Utah. Den lovgivende Forsamling endte
sin Session sildig om Aftenen d. 14de Marts,
efter at have arbejdet med Flid og Duelighed
for Territoriets Interesser og vedtaget en

Mængde nyttige Love, af hvilke nogle under-
skreves og andre forkastedes af Guvernøren.
Denne Embedsmand nægtede iblandt Andet
at underskrive Appropriationsbillen førend

112

Nyheder.

Legislaturens Medlemmer strøg et Beløb paa
50,000 Dollars, som man havde bevilget til
Fuldførelsen af Deserets Universitet. — Den
17de, 18de, 19de og 20de Marts afholdtes
Forhør i 3die Distriktsret (Salt Lake City)
over Broder Andrew Petersen, af Wanship,
Summit County, der var beskyldt for ulov-
lig Stemmeafgivning. Da Sagen blev over-
ladt til Jurymændene kunde disse ikke blive
enige om at afgive nogen Kjendelse. — Det
store Tabernakel i Salt Lake City har faaet
Gasbelysning, og vil i en nær Fremtid ogsaa
blive forsynet med Varmeapparater, saa at
Forsamlinger vil kunne afholdes dersteds om
Vinteren lige saa vel som om Sommeren. —
James H . Spiking begik Selvmord ved Hæng-
ning i Cedar City d. 19de Marts.

England. Man har fundet Dynamit un-
der Posthuset i Birmingham og andre offent-
lige Bygninger. Det er en Selvfølge, at Mis-
tanken henledes paa Irlænderne og tilskri-
ves politiske Ojcmed.

NAYLOR & PIKES VOGNFORRETNING.
Naylor og Pike er det eneste i Salt Lake
City værende Firma af sit Slags, hvis Med-
lemmer alle tilhøre Kirken, og vore skandi-
naviske Brødre og Søstre, som komme ind
til Konference, ville ikke kunne finde noget
bedre Sted til at foretage deres Indkjøb af
Vogne, Plove og alle Slags Avisredskaber
end hos dem. De ere Eneagenter for de be-
rømte Cooper-Vogne, der ved Udstillingen i
Oktober 1879 tik følgende Anerkjendelse af
en Komite, bestaaende af F. Armstrong, J.
li. Miller og fem andre af Territoriets dyg-
tigste Landmænd: ,, Deres Komite, beskik-
ket til at skulle undersøge indførte Maskine-
rier, Vogne, Kareter og alle Slags Avisred-
skaber paa Udstillingen, beretter, atCooper-
Vognene iblandt alle andre Vogne ere, ifølge
vor Dømmekraft, de, som egne sig bedst til
Brug i vort Bjærgland og Klimat, hvisaarsag
vi anbefale dem som saadanne til det ærede
Publikum . ' ' Brødrene Naylor og Pike for-
handle ogsaa Vogntømmer af det allerbedste
Slags, og vi tør dristigt anbefale dem til vore
Landsmænds Erindring.

BOGHANDLER JAMES DWYER
er gaaet fallit og har udnævnt Horace G.
AVhitney til sin Kommissær til at forestaa
Fallitboets Udsalg. Paa Grund af dette for
Broder Dwyer beklagelige Tilfælde, der
hovedsagelig kan tilskrives det fornylig sted-
fundne Salg af Bøger fra Pierces Fallitbo til
overordentlig lave Priser, har Publikum nu
den allerbedste Lejlighed til at kunne sikre
sig gode og nyttige Bøger, da det store Op-
lag af religiøse, videnskabelige, historiske
og underholdende Værker samt alle andre

Slags Bøger og Skrifter, som forefindes, nu
ville blive solgte til Indkjøbspris og derunder.
Vore Landsmænd og Landsmændinder burde
benytte sig af dette højst gunstige Tilbud og
forskaffe sig saadanne Bøger, som kunne
tjene dem til Oplysning og Undervisning.
Stedet er, som allerede er de Fleste bekjendt,
Main Street Nr. 76 S.

FIRMAET L. D. & A. YOUNG.

Iblandt Salt Lake Citys blomstrende For-
retningshuse, hvis udstrakte Virksomhed og
vel grundede Ry berettiger dem til vor bedste
Omtale, nævne vi med Fornøjelse det vel
bekjendte Firma L. D. & A. YOUNG, der
driver en af de fuldstændigste og smukkest
udstyrede Sko- og Støvleforretninger i Ve-
sten. Lorenzo D. og Alonzo Young, Fir-
maets Medlemmer ere to af afdøde Præsident
Brigham Youngs Sønner, og i Samtale med
de unge Herrer forleden kom vi til Kund-
skab om, at de i Juni 1881 begyndte deres
Forretning paa deres nuværende Sted i Main
Street Nr. 44, overfor Hooper og Eldredges
Blok, at de kjøbe deres Varer direkte fra
Fabrikkerne og i saa store Oplag, at de kunne
sælge til de allerlaveste Priser, at deres Varer
ere vel assorterede og af de mest forskjellige
Slags, indbefattende Mænds, Drenges, Da-
mers og Børns Skotøj, fra de stærkeste og
tungeste til de letteste og fineste Udgaver;
de have, kort sagt, Alt, hvad der tilhører en
fuldstændig Forretning af sit Slags. Kun-
der ere altid sikre paa at faa den fulde Værdi
for deres Penge, og naar der indestaas for
Ægtheden af Varerne, er Firmaet altid an-
svarligt for hvad der loves. Det er os des-
aarsag en Fornøjelse at kunne anbefale Brø-
drene Young til det skandinaviske Publi-
kums velvillige Erindring.

SANDBERG & BURTON.
Et nyt og paalideligt Firma, bestaaende
af vor bekjendte Landsmand J. C. Sandberg,
en af Territoriets første og mest erfarne Mø-
belhandlere, samt "VVillardC. Burton og W.S.
Burton, to af Biskop R. T. Burtons Sønner,
har nylig begyndt en stor Møbelforretning
paa South Teniple Street Nr. 108 W. De ere
Mænd, som altid have været interesserede i
Hjennneindustri, og deres nærværende For-
maal er at understøtte samme saa meget som
muligt. Det er os derfor en sand Fornøjelse
at anbefale Firmaet Sandberg og Burton til
vore skandinaviske Søskende.

Til Anmeldelse have vi modtaget:
,, The Herald Piet orial Annual for 1884",
indeholdende en hel Del vigtige politiske,
historiske og videnskabelige Oplysninger med
en Mængde smukke Illustrationer. Til Salgs
paa ,, Herald Office" for 50 Cents.

MOfiGENSTJEfiNEN.

Et Historisk-Bioorafisk Tidsskrift

"Uagtet han er dod, taler han dog. "— Parley P. Pratt.

Nr. 8.

Den fode April i 884.

3clie Aarg.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra

[Rettelse : Efter Ordet „hvilket" i
forrige Numer, Side 99, 1ste Spalte,
4de Linie fra oven, læs: „paa et Par
Undtagelser nær".]

1861.

ZlONSÆLDSTERS ANKOMST.

Den Ilte Januar ankom Ældsterne
Jesse N. Smith, Wm. W. Cluff og J.
P. R. Johansen til Kjøbenhavn som
Missionærer fra Zion, efter en meget
ubehagelig Rejse fra England. (Se
Jesse N. Smiths Biografi i Numer 7.)

En Gren paa Gotland.

I Begyndelsen af Aaret lykkedes
det to Ældster, som under Apost-
lene Lyman og Rich' Besøg til Stock-
holm i den foregaaende Oktober
Maaned vare blevne beskikkede til
at gaa som Missionærer til Øen Got-
land, at aabne Evangeliets Dør der-
steds ; de døbte først fire Personer
o«; derefter flere. Om Sommeren
1861 blev en Gren af Kirken oprettet
paa Øen.

Gotland er den største af de til
Sverige hørende Øer og ligger 8
svenske Mil fra Sveriges Østkyst i
den dybeste Del af Østersøen. Den

Side 99.)

har en Størrelse af omt. 26 svenske
Kvadratmil og cirka 52,500 Ind-
byggere.

Det trettende Ejiigrantselskab.

Den 9de Maj Kl. 8 om Morgenen
afgik 565 skandinaviske Hellige, be-
staaende af 373 Danske, 64 Norske
og 428 Svenske, fra Kjøbenhavn med
Dampskibet „Waldemar", under Le-
delse af John Van Cott, som led-
sagede Selskabet til England. H.
Olin Hansen rejste ogsaa hjem med
dette Kompagni tilligemed Ældsterne
Niels Wilhelmsen, Jens Nielsen, Gu-
staf A. Olson, Saamund Gudmund-
sen, C. W. J. Hecker, A. Frantzen
og Andre, der havde virket i længere
Tid som duelige og nidkjære Missio-
nærer i den skandinaviske Mission.
Efter heldig Rejse ankom Emigran-
terne d. 10de om Morgenen til Kiel.
Her fra gik de med Extratog til Al-
tona, hvor de indtraf ved Middags-
tid. I Altona bleve de delte i to
Selskaber, af hvilke det ene, bestaa-
ende af 400 Hellige, strax indskibede
sig paa Dampskibet „Britannia" og
afsejlede Kl. 3 Eftm. til Hull, hvor

114

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

det ankom d. 12te. Det andet Sel-
skab blev indkvarteret i en stor Sal
til næste Dag, da det afgik med
Dampskibet „Eugenia" Kl. 3 Eftm. ,
og efter en særdeles hurtig og be-
hagelig Rejse ankom det d. 13de
om Morgenen til Grimsby. Kaptejn
Wharton, Føreren af ,,Eugenia';, ud-
viste al den Omhu for Passagererne,
som de kunde ønske, medens det
Modsatte var Tilfældet med Kaptej-
nen paa „Britannia". Begge Af-
delinger stødte atter sammen i Grims-
by, hvor de indlogeredes godt og be-
kvemt til d. 14de om Morgenen, da
de med Extratog afgik til Liverpool,
hvor de ankom Kl. 2 samme Dags
Eftermiddag, og Kl. 4 bleve de til-
ligemed 450 engelske og tyske Emi-
granter bragte ombord paa Sejlski-
bet ,,The Monarch of the Sea",
det største Skib Emigranterne endnu
havde rejst med. Det var ligeledes
det største Selskab emigrerende Hel-
lige, som nogensinde rejste over At-
lanterhavet paa et og samme Skib.
Den lGde om Morgenen blev Kom-
pagniet organiseret af Præsidenterne
A. M. Lyman, C. C. Rich og Geo.
Q. Cannon, som beskikkede Ældste
Jabez Woodard fra Svejts til Præsi-
dent og H. Olin Hansen og Niels
Wilhelmsen til hans Raadgivere. Kl.
11 om Formiddagen lettede Skibet
Anker, og under tordnende Hurra-
raab toges der Afsked med Brødre
og Venner, som bleve tilbage. Sel-
skabet blev senere inddelt i ti eller
elleve Distrikter — de Skandinaviske
i 7 og de Engelse og Tyske i 3 eller
4, der hver blev beskikket en Præ-
sident. De ti Distriktspræsidenter
vare Edward Read, John J. W. Wal-
lace, Horace Pegg, P. Nielsen, S.
Gudmundsen, G. A. Olson, A. G.
Ømann, L. C. Geertsen, J. Fager-
berg og R. Nielsen ; den sidste var

tillige Marskal for de Skandinaviske.
E. L. T. Harrison var Hovedsekre-
tær, medens L. C. Geertsen funge-
rede som Skriver for de Danske.
Under Overrejsen bleve Emigran-
terne venligt behandlede af Skibets
Officerer og Mandskab. Provianten
var rigelig og af fortrinlig Kvali-
tet, men Emigranterne havde stor
Besvær med at faa Maden tillavet,
thi der fandtes kun et Kjøkken til
dem alle, og Turen til Madlavning
kom kun omtrent o Gange om Ugen
til hver Familie. De Syge bleve op-
vartede med Vin og 01. Til de Voxne
blev der kogt Sago, og de smaaBørn
fik Mælk. Ni Dødsfald indtraf paa
Rejsen fra Kjøbenhavn til New York,
de fleste af disse vare Børn. 14 Par
bleve ægteviede og fire Børn fødtes.
Af de Gifte vare 1 1 Par Skandinavi-
ske, og iblandt dem kunne nævnes
A. Frantzen af Aarhus Konference
og Maren Mortensen af Kjøbenhavns
Konference, Saamund Gudmundsen
og Ellen Marie Mørch af Brevigs
Konference samt C. W. J. Hecker og
Karen Marie Madsen af Vendsyssels
Konference. Vejret var under hele
Sejladsen temmelig gunstigt ; dog
maatte Fartøjet kæmpe med betyde-
lig Modvind og to Dage med Storm.
Man kom ogsaa tæt forbi to store
Isbjærge, hvoraf det ene var omtrent
200 Fod højt. Paa New Foundlands
Banker var Skibet nær ved at over-
sejle en stor Fiskerbaad (en Skon-
nert), men Taagen lettede, saa at den
blev reddet. Den 19de Juni ankom
„The Monarch of the Sea" til New
York, hvor Emigranterne bleve mod-
tagne af Brødrene Jones og Williams
og strax indlogerede paa Castle Gar-
den. Apostel Erastus Snow, som og-
saa var der for Tilfældet, talte til
Skandinaverne i det danske SjDrog.
Fra New York rejste Kompagniet i

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

115

to Selskaber, hvoraf det første ankom
til Florence cl. 1ste Juli og det andet
lidt senere. Rejseruten var omtrent
den samme som Aaret forud.

Forberedelser for Rejsen gjennem
Ørken bleve strax gjorte, og Alle,
som ikke havde Midler til at kunne
rejse over Sletterne med egen Befor-
dring, kom med Kirkens Vogne, der
i 18G1 for første Gang i noget større
Antal bleve udsendte fra Dalen til
Missouri-Floden for at hjælpe de fat-
tige Hellige hjem. De fleste af de
skandinaviske Emigranter, der bleve
saaledes hjulpne, rejste i Kaptejn
John R. Murdocks Kompagni, som
forlod Florence i Begyndelsen af Juli
og ankom til Salt Lake City d. 12te
Septbr. De mere bemidlede Emi-
granter forlode Florence nogle Dage
senere end Murdocks Kompagni med
omtrent 60 Vogne forspændte med
Oxer. Efter at have rejst nogen Tid
deltes Kompagniet i to Afdelinger,
og en Ældste Porter beskikkedes til
Kaptejn for det ene. Søndag Af-
ten d. 22de Septbr. ankom Selskabet
lykkelig og vel til Salt Lake City.

Mellem 4000 og 5000 Emigranter
rejste over Sletterne til Utah i nævnte
Aar. Kirken udsendte til de Fat-
tiges Hjælp 200 Vogne med fire Par
Oxer for hver, medbringende 150,000
Pund Mel og anden Proviant. Der-
ved bleve omtrent 1900 Hellige, som
ikke havde Raad til atkjøbeOxer og
Vogne selv, hjulpne frem, og Flo-
rence blev rømmet af alle dem, som
ønskede at komme til Dalen.

Lyman og Rich' andet Besøg.

Den 20de August ankom Apost-
lene Amasa M. Lyman og C. C. Rich
til Hamborg for at gjøre en længere
Rundrejse i den skandinaviske Mis-
sion. Præsident Van Cott mødte
dem i Hamborg, hvor de besøgte

nogle faa Hellige, og rejste derpaa
via Kiel og Korsøer til Kjøbenhavn,
hvor til de ankom d. 21de om Mor-
genen. , Broder Lyman led af en
Slags Inflammation i Ansigtet, men
blev snart befriet derfra ved Ældste
P. W. Poulsens betimelige Hjælp.
Den 22de forlode Apostlene (ledsaget
af Præs. Van Cott) Kjøbenhavn med
Dampskibet „Dania" og ankom den
følgende Dag til Aalborg. Vi ko-
piere nu fra Lyman og Rich' Breve
til „Millennial Star":

,,Om vor Rejse fra Kjøbenhavn til
Aalborg behøve vi kun at sige, at
Broder Van Cott var med os, og at
vi tilbragte Natten meget behageligt
i uforstyrret Søvn. Omtrent Kl. 7
om Morgenen (d. 23de) ankom vi til
Aalborg, hvor Ældsterne C. A. Mad-
sen og L. Larsen mødte os og bøde
os velkommen samt ledsag-ede os til
Sidstnævntes Bopæl. Her traf vi
Ældsterne Jesse N. Smith og H. C.
Hansen. I Dagens Løb havde vi Be-
søg af flere Hellige, som hilsede os
velkommen med et godt dansk Haand-
tryk, hvilket, i Parentheses bemær-
ket, er ingen betydningsløs eller lige-
gyldig Handling ; thi disse Nordens
ædle Folk med varme Hj ærter og
mandige Skikkelser kunde blot give
deres Sjæls ømmeste Følelser Luft i
et kraftigt Haandtryk, der paa en
umiskj endelig Maade tolkede deres
ærlige og oprigtige Venskab. Spro-
get tillod dem ikke at udtrykke deres
Følelser for os paa anden Maade.

Dagen efter vor Ankomst til Aal-
borg bleve vi forsynede med en Ka-
ret, hvormed vi skulde rejse ud paa
Landet, og Kl. 4 om Eftermiddagen
satte vi over Limfjorden i en liden
Baad, medens vor Karet og Heste
færgedes over i en større. Derefter
kjørte vi til Hjørring ad en meget
god Landevej, gjennem et fladt og

116

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

paa sine Steder noget bølgeformigt
Landskab, der har en Del Lighed
med det store Vestens Prærier. Lig
disse mangler det Tommer ; kun hist
og her findes der mindre Klynger af
Landets Bogeskove i Modsætning til
det grønne Løvværk, som omgiver et
betydeligt Antal af de hvide Vaanings-
huse, der beboes af den fornemmere
Klasse Agerdyrkere. Denne For-
skjellighed var meget behagelig og
tjente til at bryde den Ensformighed,
som ellers vilde møde den Rejsendes
Øje. Paa flere Steder, hvor Landets
bølgeformige Besfaffenhed danner
Højdepunkter, findes talrige runde
og aflange Høje, der ligner dem, som
ere saa almindelige paa visse Dele af
det amerikanske Kontinent ; deres
Udgravning aabenbarer ogsaa lig-
nende historiske Beviser for deres
Oprindelse og Brug. De vigtigste
Steder i Landet staa i Telegraffor-
bindelse med hverandre.

Jordsmonnets Beskaffenhed er ma-
gert, naar det sammenlignes med
Jorderne i Utahs Dale, og Sand ud-
gjør en væsentlig Bestanddel af sam-
me, hvisaarsag den Afgrøde, som det
afgiver, kun tildels gjengjælder den
ihærdige Jordbruger for sit haarde
Arbejde og giver ham blot Midler
ihænde til det Allernødvendigste.
Efter en Kjøretur paa 29 engelske
Mile ankom vi til Hjørring, hvor vi
bleve budte velkommen af Præsi-
denten for Vendsyssels Konference,
Ældste Weibye, hos hvem vi fik
Kvarter.

Søndag d. 25de rejste vi omtrent
11 Mile til en Gaard, der bestyredes
af en Hr. Petersen ; denne havde
o-odhedsfuldt overladt sin Lade til de
Hellige for Afholdelse af et Konfe-
rencemøde. Kl. 10 Form. vare om-
trent 500 Hellige forsamlede. Der
fandtes ialt omtrent 600 Hellige i

Konferencen. Broder Rich, jeg selv,
Broder Van Cott og adskillige Med-
lemmer af det lokale og omrejsende
Præstedømme prædikede. En god
Aand var fremherskende, og Udsig-
terne for store Tillæg til Kirken i
denne Landsdel vare meget gode. *
Da Konferencen var forbi, vendte vi
tilbage til Hjørring. Tidligt om Mor-
genen d. 2Gde toge vi en kort Spad-
sertur for at indaande den friske
Morgenluft, og fra et Højdepunkt i
Nærheden af Byen havde vi en be-
hagelig Udsigt over det omliggende
Land, der syntes at bestaa af en ud-
strakt Slette, som kun afbrødes lidt
hist og her af Højder eller Bakker,
der laa udfoldede for vort Blik rundt
om os, indtil det Hele tabte sig for
Øjet imod den klare blaa Horizont i
det Fjærne. Fra vor behagelige
Siddeplads paa Hjørring Bakke kunde
vi ogsaa se Nordsøens blaa Over-
flade mod Nordvest. Vi kom tilbage
fra vor Spadsertur forfrisket og i
passende Orden til at kunne nyde
Frokosten, som vor venlige Vært
havde beredt os. Paa vor Rejse til-
bage til Aalborg tilbragte vi to Næt-
ter hos nogle Gaardmænd paa Lan-
det, hvilket ikke var uden Interesse

* Dette Konferencemøde afholdtes i For-
pagter Petersens Lade paa Tidemanshohn,
en Herregaard i Taars Sogn. Syv Zions-
brødre, nemlig Apostlene Lyman ogRich,
Missionspræsident John Van Cutt samt Æld-
sterne Jesse N. Smith, C. A. Madsen, A.
Christensen ogH. C. Hansen, vare tilstede,
foruden i omrejsende .Eldster, 20 Forstan-
dere, omtrent 450 Hellige og 50 Fremmede.
Man havde en sand Festdag. Apostlenes
Taler paa Engelsk oversattes af Ældste A.
Christensen paa Dansk, og vigtige Under-
visninger gaves de [Hellige samt det arbej-
dende .Priestedømme. Paa den Tid havde
Vendsyssels Konference 'sin Blomstrings-
periode. Alene ||i [det foregaaende Kvartal
havde man døbt 108 Sjæle, og Alting holdtes
i den fortrinligste | Orden under Præsident'
-/. c. A. Weibyes vise og duelige Ledelse.

Erindring ek fra Missionen i Skandinavien.

117

for os, da det gav os Lejlighed til at
faa et Indblik i Bøndernes Leve-
maade, og gjøre os bekjendte med
nogle af de Ejendommeligheder, som
udmærker Indbyggerne i den nord-
lige Del af de Danskes Rige. *

Bøndernes Huse ere meget lige-
frem og simple ; i Almindelighed ere
de ikke besværede med noget over-
flødigt Møblement, ikke en Gang med
Trægulv. Men i mange af disse Hyt-
ter (hvis lave Loft bestandig paa-
minder den Besøgende om, at det
ikke er godt at holde Hovedet for
højt), med deres smudsige og fattige
Udseende, udgyder en munter og
glad Venskabsaand sit oplivende Lys,
og naar Senge redtes paa Jordgulvet
(naar undtages et rigeligt Kvantum
rent Halm) i Husets bedste Værelse,
gav det den Rejsende Lejlighed til
at tænke paa den simple Modtagelse,
som bliver Syndernes Ven tildelt,
men i Søvn kunde man snart for-
glemme det simple Leje, hvorpaa
han finder Hvile. Straatag bedække
de fleste af Agerdyrkernes Huse ;
nogle af de mere Bemidlede have
Tegl paa deres Vaaninger. Det er
iblandt denne haardføre og fattige
Klasse at Evangeliet for Nærværende

* Den første af de to fætter tilbragte de
amerikanske Brødre hos Søren Bidstrup, i
Aasted Sogn, og den anden Nat hos Chri-
stoffer Thomsen i Gaardsholt, Voer Sogn.
Det var første Gang, at Folket i det indre
Vendsyssel havde Lejlighed til at se levende
Apostle, og det er en Selvfølge, at et saadant
Besøg tiltrak sig betydelig Opmærksomhed,
[ndvaanerne beskuede Brødrene Rich og
Lyman med den største Interesse og For-
undring. Mon ogsaa de virkelig vare
Apostle? tænkte man. Dog var deres Nær-
værelse især en sand Glædestid for de Hel-
lige og deres Venner. Avisredaktørerne
glemte ikke at underrette Publikum om den
,, vigtige Begivenhed", og da Brødrene se-
nere ankom til Aalborg, blev det Rygte cir-
kuleret og troet af Mange, at Brigham Young
selv var i Staden.

vinder sine Disciple — et standhaftigt
og paalideligt Element, der er vel
skikket til at fremskynde det store
Vestens Udvikling, og vil trives i det
verdensberømte Land, under hvis
Skygger Jordens Frelste skulle hvile
i fuldkommen Nydelse af den Fri-
hed, som Evangeliet lover Sand-
hedens oprigtige Tilbedere.

Vi vendte tilbage til Aalborg, hvor
vi forbleve til Søndag d. 1ste Septbr.,
da vi afholdt Konferencemøde med
de Hellige af Aalborg Konference,
der tæller 462 Medlemmer. Vi havde
en god Tid, og Mødet afholdtes ude
paa Landet, omtrent 4 Mile (eng. )
fra Aalborg hos Broder P. C. Chri-
stensen i Nørre Uttrup.

Vi tøvede hos de Hellige i Aalborg
til d. 3die Kl. 5 Eftm., da vi (Lyman,
Rich, Van Cott, Jesse N. Smith og
H. C. Hansen) bøde Farvel til vore
kjære Venner paa Limfjordens Bred
og rejste med Dampskibet „Dania"
til Kjøbenhavn, hvor til vi lykkelig
og vel ankom d. 4de om Morgenen,
Her forbleve vi til d. 7de, da vi
(Lyman, Rich og Van Cott) toge
over Øresund til Malmø i Sverige,
og afholdt Dagen efter et meget
interessant Konferencemøde med de
Hellige af Skaane Konference, der
tæller 010 Medlemmer. Den 9de
rejste vi tilbage til Kjøbenhavn, og
d. 14de og 15de havde vi dersteds et
meget behageligt og tilfredsstillende
Konferencemøde. Omtrent 900 af
Konferencens 1130 Hellige vare til-
stede. Efter at Møderne vare slut-
tede forlængede vi vort Ophold i
Kjøbenhavn til d. "ilde, da vi (Ly-
man og Rich) i Forening med Præs.
Van Cott og Jesse N. Smith rejste med
Jærnbane til Kor søer, der fra med
Dampskib til Nyborg paa Fyen og
videre med Karet til Odense, omtrent
(Fortsættes paa Side 129.)

118

Planeten Mars og Planetoiderne.

PLANETEN MARS OG PLANETGUDERNE.

Mars, der næsten altid ses som
en oplyst cirkelrund Skive og kun
sjælden viser en ubetydelig Afvi-
gelse fra Cirkelformen, saaledes som
Merkurs og Venus' Faser, er den
Planet af den indre Gruppe, hvis Af-
stand fra Solen er storst. Mars' Af-
stand fra Solen er i Perihil 27:], i
Aphel 33} og dens Middelafstand
30? Millioner Mil. Den nærmer sig
Jorden indtil 7J Millioner Mil, og
dens største Afstand fra os er 53 j
Millioner Mil.

Marsbanen afviger i Form betyde-
ligt fra Cirklen, af hvilken Grund
Kepler benyttede den til sine Under-
søgelser af Planeternes Løb, og op-
dagede derved Planeternes Ellipse-
form. Marsbanens Hældning mod
Ekliptika er 1 Grad 51 Minutter, og
den fuldender hvert Omløb i 686
Dage 22 Timer, tilbagelægger altsaa
næsten 34 Mil hvert Sekund, og
drejer sig om sig selv i 24 Timer 37
Minutter 30 Sekunder. Den bruger
779] Dage for at naa fra en Opposi-
tion til den næste, og er tilbage-
løbende fra 62 til 81 Dage. Mars-
ækvatorens Hældning mod Planetens
Bane er 28 Grader, hvorved For-
skjellen paa Mars' Aarstider bliver
noget større end Tilfældet er paa
Jorden. I fysisk Henseende er Mars
rimeligvis den af alle Planeterne, som
ligner Jorden mest.

Mars' Diameter er 882 Mil, og
dens Maal paa Himmelen er mellem
25? og 3} Buesekunder, i Forhold til
dens større eller mindre Afstand fra
Jorden. I Sammenligning med Jor-
den er dens Overflade omtrent },
dens Kubikindhold næsten $, dens
Tæthed næsten |, dens Tiltræknings-
kraft ? af Jordens. Mars skinner

altid med en rødlig Glands, hvoraf
man slutter sig til Tilstedeværelsen
af en Atmosfære. Under gunstige
Omstændigheder er den den klareste
af alle Stjerner paa Venus nær, kla-
rere end Jupiter og langt klarere end
Sirius. De mørke Pletter paa Mars'
Overflade, som kun ere lidet forander-
lige, vise tydelig Omdrejningstiden,
Ækvators, Aksens og Polernes Belig-
genhed. (Fig. 3.) Ved Polerne fin-

des der tydelig fremtrædende hvide
Pletter, svarende til vore Polaregnes
Sne- og Ismarker. Naar Mars' nord-
lige Halvdel har Sommer, bliver den
hvide Plet ved Nordpolen mindre og
atter større om Vinteren. Det samme
Fænomen kan iagttages paa den syd-
lige Halvdel. Ved Polerne er Mars
lidt fladtrykt som Jorden. Poldia-
meteren er omtrent 4 Mil kortere end
Ækvatordiameteren.

Mars afslutter altsaa Planeternes
indre Gruppe, og i længere Afstand
fra Solen træffe vi paa den anden
Gruppe, 'kaldet den mellemste Grup-
pe, der.bestaar af et stort Antal smaa
Himmellegemer, som bevæge sig om-
kring Solen. De kaldes „Planet-
oider", ogsaa ,, smaa Planeter" eller
„Asteroider". Den første af disse
blev opdaget af den italienske Astro-
nom Piazze d. 1ste Januar 1801, og

Planeten Mars og Planetoiderne.

119

indtil Nærværende har man opdaget
mellem 2 a 300. I Begyndelsen gav
man Planetoiderne et Tegn ; men da
Antallet af nyopdagede Planetoider
tiltog stærkt, blev man enig om, ikke
fremtidig at anvende noget særegent
Tegn, men kun at numerere Planet-
oiderne i den Eækkefølge, som de
bleve opdagede.

Beregnet efter deres Middelafstand
fra Solen er Flora, den 8de af Pla-
netoiderne, som blev opdaget, Solen
nærmest og Camilla længst borte
derfra. Hins Middelafstand er 43!,
dennes 76 Millioner Mil. Flora kan
nærme sig Mars indtil næsten 4 Mil-
lioner Mil, og Camilla kan komme
Jupiter nær paa omtrent 15 Millio-
ner Mil.

Planetoidernes Baner afvige i Al-
mindelighed betydeligt fra Cirkel-
formen, og de ere alle, ligesom de
storre Planeter, retløbende, for saa
vidt man kun tager Hensyn til deres
virkelige og ikke til deres tilsyne-
ladende Bevægelse ; og hvis man
tænkte sig henflyttet til Solen, vilde
man bemærke en uafbrudt Bevægelse
fra Vest til Øst saavel af Planet-
oiderne som af Planeterne. De have
en Middelhastighed af 2 a 3 Mil i
Sekundet, i Forhold til deres større
eller mindre Afstand fra Solen. De-
res Omlobstider variere mellem 3 og
7 Aar.

Planetoiderne ere meget smaa, den
størstes, nemlig Vestas Diameter
er 50 Mil, Hestias kun 3} Mil.
Bestemmelse af Planetoidernes Stør-
relse sker ikke ved Udmaaling af
Vinkler, men ved at maale Lysstyr-
ken i Forhold til Afstanden fra Jor-
den. Selv i de stærkeste Kikkerter
vise Planetoiderne sig kun som Lys-
punkter, ikke som Skiver, med Und-
tagelse af Vesta, Ceres og Pallas,
som under overordentlig gunstige

Omstændigheder vise en meget lille
Skive.

Planetoiderne kjendes ikke paa de-
des Form- eller Lysstyrke, men kun
paa deres Bevægelser mellem Fix-
stjernerne. Naar de nærme sig Mars
eller Jupiter, saa afvige de fra deres
Bane, men have selv ikke nogren
kjendelig Indvirkning paa de større
Planeters Løb. Man antager, at Mas-
sen af samtlige Planetoider næppe
udgjør en Hundrededel af vor Maa-
nes Masse.

Man har ikke noget sikkert Fjend-
skab til Planetoidernes fysiske Be-
skaffenhed, men rimeligvis ere de
dannede af lignende Stoffer, som de,
der findes i Solen. Nogle Planetoider
vise Foranderlighed i deres Lys-
styrke, hvoraf man kan slutte sig til
Tilstedeværelsen af en Atmosfære.

Planetoiderne ligge ikke alene hver-
andre meget nær, men ere ogsaa sam-
menslyngede i hverandre som Ringe,
der ikke kunne adskilles, saaledes at
flere Baner have Form af en Kjæde
af Ringe, som dog ikke ere ordnede
Side om Side, men have et fælles
Centralpunkt. Dette Centralpunkt,
som ligger i Solen, indlemmer Pla-
netoiderne i Solsystemet og hentyder
til deres Oprindelse.

Efter en vis Forklaring ere Planet-
oiderne Resterne af en sprængt Pla-
net ; efter en anden Antagelse ere de
opstaaede af en af de Dunstringe,
som for Myriader af Aar siden løste
sig fra Solens Kugle, der den Gang
var i en Tilstand af ophedet Dunst-
form, og at denne Ring atter har
delt sig i mange Smaadele, som i
Tidens Løb da have fortættet sig til
faste Legemer. Den første Opfat-
telse staar i Modstrid med denKjends-
gjerning, at man ikke er i Stand til
ved Beregninger at aflede Planet-
oidernes Baner af en fælles Bane.

120

Christian A. Madsens Biografi.

Morgenstjernen

redigeres og udgives af

ANDREW JENSON,

Nr. 154 N. Second West Street,
Salt Loke City, Utah,

udkommer d. 1ste og 15de i huer Maaned og hoster

To Dollars om Aaret i Forskud.
Adresse: P. O. Box 500.

Salt Lake City, d. 15de April 1884.

KIRKENS AARSKONFERENCE

tog sin Begyndelse i Tabernaklet i
Salt Lake City Fredag d. 4de April
Kl. 10 Form. og varede i tre Dage.
Kraftige og belærende Taler bleve
holdte af Apostlene Geo. Teasdale,
F. M. Lyman, Moses Thatcher, Al-
bert Carrington, F. D. Richards, Lo-
renzo Snow, Brigham Young, Era-
stus Snow og W. Woodruff samt
Præsidenterne Geo. Q. Cannon, Jo-
seph F. Smith og John Taylor. Da
Kirkens Authoriteter bleve fore-
slaaede til Opholdelse Søndag Efter-
middag blev John W. Taylor med

enstemmigt Votum anerkjendt som
en Apostel til at indtage den ledige
Plads i de Tolvs Kvorum. C. D.
Fjeldsted blev opholdt som en af de
første syv Præsidenter over alle de
Halvfjerds i Stedet for afdøde John
Van Cott, og Wm. B. Preston blev
udnævnt til at indtage afdøde Ed-
ward Hunters Plads som Kirkens
præsiderende Biskop. 94 Ældster
bleve kaldede til at gaa paa Mission
tii forskjellige Dele af Verden. Af
disse skulde 29 gaa til Storbritan-
nien, 7 til Skandinavien, nemlig Chri-
stian F. Olsen fra Hyrum, Waldemar
Petersen fra Salt Lake City, Peder
Mikkelsen og Peter P. Dyring fra
Manti, James Nilson fra Brigham
City, James Olson fra Logan og Niels
Petersen Clove fra Hillsdale, 41 til
de Forenede Stater, 3 til Svejts og
Tyskland, 6 til New Zealand, o til
Sandwich-Øerne og 3 til Indianer-
Territoriet. Vejret i Konference-
dagene var særdeles godt og behage-
ligt, og alle Møderne vare godt be-
søgte. De i Tabernaklet nylig an-
bragte Varmerør vedligeholdt en pas-
1 sende Temperatur hele Tiden.

CHRISTIAN AUGUST MADSENS BIOGRAFI.

Ældste Andrew Jenson.

Min kjære Broder ! De hellige
Gaver, hvormed Herren har velsig-
net og beredt Mange, og næsten uden
Undtagelse for at lette Modtagelsen
af Evangeliets Vidnesbyrd, forbliver
i de Helliges Hjærter en vedvarende
Paamindelse om, at det var Herren,
som satte os i Stand til at kunne
modtage Evangeliet, og at naar det
kom til os ved hans Tjenere, vare vi
forberedte derpaa og hilste det med
Glæde. Herren tilkommer Taksigel-
sen og Æren. Amen.

Derfor, hvad som helst jeg ihu-
kommer eller har nedskrevet af mit
Livs Historie, som indeholder et Vid-
nesbyrd om Herrens kjærlige Forsyn,
vil jeg efter min bedste Evne med-
dele i denne Skrivelse.

Den 23de Juli 1822 blev jeg født
paa Højgaard, to danske Mil nord for
Kjøbenhavn i Danmark. Da jeg var
fire Aar gammel lærte min Moder
mig at bede til Herren. Jeg erin-
drer en Aften, da hun bøjede sig ved

mit Leje for
jeg havde

at bede med

mig,

at

en meget stor Glæde for-

Christian A. Madsens Biografi.

121

bundet med Bønnen, og Erindringen
derom er endnu vel bevaret i mit
Sind. Hvad eller hvordan det var,
véd jeg ikke bestemt, men den over-
ordentlige Glæde vedblev i min Erin-
dring som et Lys paa min Sti, og op-
muntrede mig fra den Tid af til at
søge Herren i Bøn.

I min Skoletid førte jeg en Dagbog,
som begyndte med en Bøn til Abra-
hams, Isaks og Jakobs Gud. Jeg
erindrer, at paa den Tid gjorde Læs-
ningen om ,, Joseph og hans Brødre"
et varigt Indtryk paa mig ; ja det
blev til mig en udvalgt Læsning, som
jeg ofte tyede til for Opbyggelse.

Omtrent 15 Aar gammel sendte
min Fader mig til et større Landbrug
for bedre at lære Jorddyrkning og
Avlsbrug. Paa den Tid begyndte
jeg at tørste efter Kundskab om Her-
rens Veje. Usikkerhed derom be-
kymrede mig og gav mig Skrupler,
under hvilke ikke sjælden endog
Frygt for Fortabelse tog mig i Be-
siddelse med en Magt, som om den
skulde ødelægge mig. Men afvex-
lende blev jeg styrket ved Indfly-
delse fra den gode Kilde. En Nat
vaagnede jeg og saa' en Person staa-
ende i en bøjet Stilling over mig,
hvorved jeg følte mig meget trøstet
og opmuntret. Jeg troede, at det
var en god Aand, som vaagede over
mig. Men mine religiøse Skrupler
vedbleve, og en vis Aften da jeg
alene paa mit Værelse led af større
Sindsbevægelser end nogensinde før
og syntes, at det var mere end jeg
kunde udholde, bad jeg oprigtigt til
Herren om at befrie mig fra Byrden,
som plagede mig. Henimod Midnat
faldt jeg i Søvn, træt paa Legeme og
Sjæl ; da jeg atter vaagnede, følte jeg
stor Glæde.

Paa den Tid, eller noget efter,
læste jeg Benjamin Franklins Liv og

Levnet samt andre Værker om de
nordamerikanske Nybyggere. Ikke
skal jeg forsøge paa at beskrive de
Sjælsgav.er, som bleve mig givne i
Forbindelse med Læsningen af disse
Værker. Jeg blev paavirket af en
profetisk Sindsstemning, som alt
imellem lyder i min Sjæl — • en Gjen-
klang af Glædens Nydelser, som
sprudler i Inderlighedens ubeskrive-
lige Lyksalighed fra de evige Boli-
ger. Det var dog ikke alene Læs-
ningen af disse Værker, som bragte
denne lykkelige Sindsstemning, men,
som jeg nu forstaar det, var det Ga-
ver fra Herren, forbundet med Læs-
ningen, for at berede mig for det
Tilkommende, samt for at give mig
et Vidnesbyrd om Herrens kjærlige
Forsyn.

For en Tid indtil jeg blev omtrent
20 Aar gammel havde jeg stor Ag-
telse for denne Verdens Storhed og
Herlighed ; og jeg begyndte alvorligt
at tænke paa, hvorledes jeg kunde
vinde Indflydelse iblandt Menne-
skene ; til at begynde med, i min
Omgangskreds. Forskjeliige poli-
tiske Ledere, som paa den Tid op-
traadte i Skandinavien, vare mig
Mønstre til Efterfølgelse. Paa den
Tid var jeg Forvalter paa General-
adj utant Kammerherre Fensmarks
Landejendom (Farumgaard). Denne
Mand inspirerede mig ikke alene med
denne Verdens Ambition, men ind-
trængende overbeviste han mig om, at
Storhed og Verdens Anerkjendelse gik
Haand i Haand med Moralitet og en
ædel og højsindet Fremgangsmaade.
Han begejstrede mig med hvad en
kortsynet Verden kalder ædel Stolt-
hed. Jeg studerede Agerbrug, In-
dustri, Statsøkonomi og Politik af de
bedste skandinaviske og tyske Vær-
ker med megen Flid, og da jeg havde
megen Fremgang i næsten Alt hvad

122

Christian A. Madsens Biografi.

jeg foretog mig, syntes jeg i mine
Ungdomsforhaabninger at kunne se
Verden aabne sig for mig. Jeg bad
sjældnere til Herren, tænkte mindre
paa ham og mere paa Verden og blev
indsnæret i Dyrkelsen af denne Ver-
dens Gud, samt higede efter dens
glimrende Herlighed. Jeg bojede
mig med megen Ærefrygt for Alt,
hvad der havde denne Verdens An-
erkjendelse. I Sandhed! jeg kan
sige, at jeg allerede i denne unge
Alder tilnærmelsesvis vidste hvad det
var at tilbede Verdens Afguder.

Men Herren i sin Naade kaldte paa
mig igjen. Det mærkeligste Tids-
punkt i min Levetid, før jeg annam-
mede Fredens Evangelium, indtraf
just efter nævnte Tid, da jeg næsten
var tabt i Verdens Dyrkelse. Det er
vanskeligt for mig at beskrive, hvor-
ledes Herren nu begyndte at haand-
tere mig ; men at jeg var en Gj en-
stand for hans kjærlige Opmærksom-
hed, ydmyger og inspirerer mig med
Taknemmelighed indtil denne Dag.
Ligesom jeg hidtil syntes at have
været i Stand til at kunne udføre
næsten Alt, hvad jeg foretog mig,
saaledes syntes jeg nu at være kraf-
tesløs til at udføre Nogenting. Jeg
véd, at denne min nye Prøvetid be-
gyndte med Træthed paa Sjæl ogLege-
me samt Ulyst til Alt ; jeg var klagmo-
dig, forsagt og tilnærmelsesvis tilin-
tetgjort. Paa den Tid faldt Søren Kir-
kegaards Skrifter ,, Enten — Eller"
og „Stadier paa Livets Vej" i mine
Hænder. Det Første bragte mig dy-
bere ind i Sorgens og Fortabelsens
Nat ; det Andet gav mig maaske Ad-
spredelse. Men i dette Fortabelsens
glædeløse, mørke og trættende Ens-
formighedens Øde, da Haabløsheden
syntes at tage mig i fuld Besiddelse,
blev jeg saa at sige overrasket af
andre Beviser paa Herrens Miskund-

hed, ved ganske nye og uventede
Paavirkninger. Men, som sagt, det
er vanskeligt for mig at beskrive
hvorledes disse kom ; og medens jeg
oplevede dem, kjendte jeg dem ikke ;
kun Pagtens Børn, som have oplevet
dem, kunne forstaa det. Jeg saa'
Verdens Herligheds Fald og JJnder-
gang samt Babylons Forvirring, dei
næsten satte alle menneskelige Ind-
retninger i Staa ; Menneskenes Fore
tagsomhed blev umuliggjort ; Jærn-
baner, Søfart og Industri standsede ;
Uorden, Kaos, Anarki, Vold, Plyn-
dring og Grusomhed herskede. Jeg
saa' denne Verdens Kegjeringers
Storhed og Magt tilintetgjort samt
Verdens endelige Undergang. Alt
dette var ikke Syner saaledes som
man læser dem ud af en Bog ; thi
med dem fulgte ikke alene en Virk-
ning af Sorg og Angest, men ogsaa
legemlige og aandelige Smerter, i
hvilke jeg oplevede profeti-
ske, kommende Begivenheder. Un-
der dette blev jeg paa en eftertryk-
kelig Maade helbredet i en høj Grad,
om ikke aldeles, fra Verdens Afguds-
dyrkelse.

Kammerherre Fensmark troede, at
jeg havde en sammensat Legems- og
Sjælssygdom og foreslog mig, at jeg
skulde rejse udenlands, hvorfor jeg
den Sommer gjorde en Tur til Tysk-
land og Belgien. Det var nu klart
og tydeligt for mig, at min Agtelse
for og Dyrkelse af denne Verdens
Storhed var omtrent forbi ; mit Sind
fængsledes af et misantropisk Blik
paa Tilværelsen. Politisk var jeg
bleven Demokrat og var overbevist
om, at Profeten Samuel havde Ret,
da han disrekommanderede Konge-
magten til Israels Børn. Jeglvttede
ofte med stor Interesse til min Fa-
ders Udlæggelser af Johannes Aaben-
baringer, og hans Forventninger om

Christian A. Madsens Biografi.

123

deres Opfyldelse i en nær Fremtid,
endogsaa i hans Levedage. Jeg
tænkte nu oftere paa Herren og be-
kymrede mig mindre om Verden.

I 1846 rejste jeg til Sverige, og i
1848 og 49 deltog jeg som Frivillig i
den dansk-tyske Krig, hvorfra jeg
kom tilbage til Sverige, og Verden
begyndte da igjen at friste mig. Jeg
bad i Regelen til Herren paa et der-
til bestemt Sted hver Aften før jeg
gik til Hvile. Jeg bad hojt og inder-
ligt, at han vilde bevare mig fra Ver-
dens Tillokkelser, som nu baade po-
litisk og socialt dog fristede mig min-
dre end tidligere. Saaledes levede
jeg i Stilhed (som Bestyrer af et af
Kammerherre Hallenborgs Godser i
Skaane) indtil Efteraaret 1853, da
min Fader besogte mig, hvilket blev
det vigtigste Vendepunkt i min Livs-
historie.

I 1852 og 1853 underrettede min
Moder mig forskjellige Gange om, at
Fader havde antaget en ny Religion,
kaldet „Mormonismen". I Somme-
rens Løb blev jeg besøgt af en Mand
(Ældste Winberg), som ønskede
Underretning om min Fader — om
jeg havde hørt fra ham, og om jeg
vidste, naar han vilde komme over
fra Kjobenhavn for at besøge mig.
Jeg lovede at lade ham vide, naar
min Fader kom, dersom han vilde
give mig sin Adresse. Hertil gav
han mig intet Svar, men tog Afsked.
Jeg erindrer, at jeg betragtede Bro-
der Winberg nøje, fordi jeg formo-
dede, at han var et Medlem af det
samme nye Religionssamfund som
Fader.

Min Fader besøgte mig i Oktober
1853, og jeg var meget glad ved hans
Ankomst; jeg havde en profetisk
Forudfølelse af, at han havde noget
Godt og af stor Vigtighed at bringe
mig. Jeg gav nøje Agt paa hans

Udseende og Adfærd. Hans Blik
var klart og mere bestemt end tid-
ligere, og der var en stor og tiltræk-
kende Forandring i hans Ansigtsud-
tryk. Der hvilede over samme et
stille, tilfreds og lykkeligt Smil, som
var meget indtagende og gjorde mig
videbegjærlig efter at kjende Aar-
sagen til Forandringen. Under de
første Dage af hans Besøg rejste vi
omkring og besøgte Naboer og besaa'
Godset. Der var ingen Tale om Reli-
gion. Min Faders forandrede Ud-
seende og Adfærd gjorde mig meget
begj ærlig efter at vide og forstaa,
hvordan denne Forandring var af-
stedkommet. Den anden Morgen
efter hans Ankomst kom jeg ind paa
hans Værelse og fandt ham læsende
i religiøse Skrifter og Traktater, hvor-
med Bordet var bedækket. Jeg læste
Titlen paa nogle af dem og saa', at
det var Mormonskrifter. Jeg bad
ham at bevare dem godt, saa at Ingen
skulde se dem her, fordi der fand-
tes nogle „Mormoner" i Nærheden
(Sjonabacks Gren), som vare an-
sete for meget foragtelige Menne-
sker. Fader pakkede strax Skrif-
terne ned i sin Kuffert, og vi gik til
Frokost. Men min Videbegjærlighed
tiltog, og efter ethvert besvaret
Spørgsmaal forøgedes Begj ærlig-
heden efter at vide mere.

Efter at have været med Fader ude
i Besøg den følgende Dag, spurgte jeg
ham om Aftenen, om han var optaget
i Mormonsamfundet. Da han havde
besvaret mit Spørgsmaal, vil det være
vanskeligt for mig at beskrive, hvad
der foregik i mit Sind. Som jeg nu
forstaar det, saa var der en Strid i
mit Indre mellem Løgn og Sandhed ;
der var en Modsigelse imellem Vid-
nesbyrdet i min Faders Udseende og
hvad jeg havde hørt af Andre om de
Sidste-Dages Hellige — de berygtede,

124

Christian A. Madsens Biografi.

uværdige og fordærvede „Mormoner".
Var min Fader blevet bedraget ? Var
han paa sin gamle Alder blevet en
Lettroens Bolt? Men hvordan kom
da det ophøjede Sjælsudtryk i hans
Aasyn? Kunde Saadant være en
Frugt af bedragerisk Indflydelse?
Umuligt. Jeg kj endte Intet i min
Tilværelse af et saa uensartet Resul-
tat mellem Aarsag og Virkning. Efter
en lang Taushed, under hvilken Fa-
der betragtede mig med en venlig,
selvbesiddende Sikkerhed, der var
baade meget veltalende og overbevi-
sende, var mit første Spørgsmaal til
ham : , ,Har Du i , , Mormonismen' ' er-
faret „den Guds Kraft til Salighed",
som Bibelen vidner om, at Kristi
Evangelium besidder?" Fader be-
svarede dette Spørgsmaal meget til-
fredsstillende. I mine Bønner havde
jeg ofte adspurgt Herren om, at hvis
noget dødeligt Menneske kunde op-
naa det „Højeste", kunde dajegop-
naa det? Og mit Sind hvilede dun-
kelt paa det Skriftsted: „Evangeliet
er en Guds Kraft til Salighed for
alle dem, som tro" ; fordi jeg i
min Erfaring havde lært, at om jeg
skulde kunne opnaa hvad jeg dunkelt
tænkte var det „Højeste", behøvede
jeg Kræfter, som jeg endnu ikke var
i Besiddelse af. Efter at Fader til-
fredsstillende havde udlagt dette
Skriftsted for mig og baaret Vidnes-
byrd til dets Sandhed, vedbleve vi
indtil Klokken var fire om Morgenen
at tale om Evangeliet og Guds Higes
Oprettelse paa Jorden i disse sidste
Dage. Førend jeg gik til Hvile er-
klærede jeg til Fader, at jeg troede
hans Vidnesbyrd og vilde indgaa i
Pagten ved Daab til Syndernes For-
ladelse. Fader græd af Glæde og
meddelte mig, at Herren havde forud
givet ham den Forvisning, at jeg vilde
annamme Evangeliet.

Den følgende Vinter var mig en
Glædens Tid. Jeg drak af Sand-
hedens rene Kilder. Aabenbaringens
Lys skinnede i min Sjæl med den
ubeskrivelige Tilfredshed, som kun
kjendes ved Nydelsen deraf. Jeg
blev døbt i Kjøbenhavn d. 16de April
1854 af Ældste O. N. Liljenqvist,
og modtog Haandspaalæggelse Dagen
efter af Præsident John Van Cott
og Fader.

Mit første Embede i Kirken var
Skriver i Sjonabåcks Gren. I Maj
Maaned 1854 blev jeg ordineret til
Præst, og i den følgende Oktober til
Ældste. Jeg forblev i min Stilling
paa Kammerherre Hallenborgs Gods
(Rydgaard) til Oktober 1855. Ind-
til den Tid prædikede jeg Evange-
liet i Omegnen hemmeligt og døbte
Mange. Vi holdt Forsamlinger om
Natten i Huse og i Skove, som vi
bedst kunde, og havde mange glæde-
lige Timer. I November 1855 blev
jeg kaldet til omrejsende Ældste paa
Sydsjælland, og i Februar 1856 blev
jeg beskikket til Præsident for Stock-
holms Konference, men blev lands-
forvist i Maj samme Aar. De Om-
stændigheder, som syntes at have
foranlediget min Landsforvisning, vil
jeg nævne i Korthed. De første
Troende, som ble ve døbte efter min
Ankomst, vare iblandt Kongens Hof-
folk ;foruden de Døbte var der Andre,
som troede, hvilke foraarsagede ikke
liden Opvækkelse paa Slottet. Jeg
følte advaret og blev paamindet om
at være forsigtig, men Flere, som
vare ansatte paa Slottet, bleve til-
lagte Minigheden, og det hemmelige
Politi begyndte at vise os særdeles
Opmærksomhed. De overværede
vore Forsamlinger og vogtede mine
Foretagender, men vare høflige og
artige i deres Adfærd. Jeg tillige-
med Ældsterne Cederstrøm og Ømann

Christian A. Madseks Biografi.

125

bleve kaldede til et privat Møde med
Statholderen, og vi bleve hver for sig
adspurgte om vor Tro og vore Religi-
onsøvelser. I det sidste Møde blev
der givet mig 10 Dage til at gjøre
mig rejsefærdig i, men ved Anmod-
ning blev det forlænget til 1G Dage.
Jeg blev affordret mit Æresord paa,
at jeg frivilligt vilde adlyde min
Dom, uden at noget Politi behøvede
at følge med mig fra Stockholm til
Kjøbenhavn, hvor til jeg ankom d.
18de Maj. Jeg vedblev at præsidere
over Stockholms Konference indtil d.
•20de Aug. 1856.

Den 14de Septbr. blev jeg af Præ-
sident H. C. Haight beskikket til at
arbejde som Pastor i Fyens, Frede-
ricia, Aalborg og Vendsyssels Konfe-
rencer. I denne Mission tilbragte
jeg nogle af de glædeligste Dage af
min Levetid. Herrens Aand arbej-
dede meget iblandt Folket. Evan-
geliet blev prædiket med Niclkjær-
hed ; de omrejsende og præsiderende
Ældster arbejdede med Trofasthed i
Herrens Vingaard. Høsten var stor,
og mange gode Sjæle bleve indlem-
mede i Kirken. Allerede min Rap-
port af 28de Maj 1857 udviste, at
siden d. 14de September 1856 vare
over 500 Sjæle blevne tillagte Menig-
heden, og 24 nye Grene blevne or-
ganiserede i Pastoratet. Fra den
Tid og indtil jeg blev løst fra min
Mission d. 26de Jan. 1858, med Til-
ladelse til at emigrere til Zion, var
der fremdeles en rig Høst af Sjæle,
uden at jeg bestemt kan angive An-
tallet af Indlemmede i Kirken ved
Daab. Under vor Hjemrejse vare
vi paa Overfarten fra Bremerhafen i
en Orkan paa Nordsøen i 3 i Dage og
Nætter, og paa Grund af Kulmangel
maatte vi gaa tilbage til Bremer-
hafen, hvor min elskede Hustru Anna
Louise døde og blev begravet. Vi

vare ialt 75 Hellige i Kompagniet
fra Skandinavien, under Anførsel af
Ældste Iversen fra Pleasant Grove.
Den Ilte Marts forsøgte vi atter at
gaa ucl, men maatte vende tilbage
igjen formedelst Is. Den næste Dag
kom vi igjennem Isen og naaede Hull
d. 14de og Liverpool d. 15de. Den
18dc gik vi ombord paa Skibet „John
Bright", d. 22de løftede vi Anker,
og d. 24de April ankom vi til New
York. Iowa City naaedes d. 1ste
Maj. Jeg tilligemed 13 andre Brø-
dre gik over Sletterne med General
H. S. Eldredges Kompagni ; han
førte os igjennem med Duelighed og
Forsigtighed i 37 Dage. De fleste af
de andre Emigranter gik med Kap-
tejn Homers Kompagni nogen Tid
efter. Vi, som rejste med Eldredges
Kompagni, arriverede i Salt Lake
City d. 9de Juli 1858. Homers Kom-
pagni ankom til Staden d. 6te Oktbr.
Efter vor Hjemkomst bleve Anna
Maria Sørensen og Maria Christen-
sen beseglede til mig. Maria Chri-
stensen døde samme Efteraar af
Bjærgfeber. Min Hustru Anna blev
ogsaa angrebet af samme Sygdom og
var Døden nær, men blev oprejst i
nogle f aa Minutter ved Herrens Kraft.
Præsident Young forpagtede mig et
Stykke Land paa Kirkens Landejen-
dom i Nærheden af Salt Lake City.
Den 22de Januar 1859 blev jeg ordi-
neret til en af de Halvfjerdsindstyve
og fik Plads i det 57deKvorum. Jeg
arbejdede som Lærer i det 10de Ward,
under Biskop Pettegrew, fra d. 18de
Decbr. 1858 indtil jeg blev kaldet i
Konferencen den 6te April 1860 til at
gaa paa Mission til Europa. I For-
ening med andre Ældster begyndte
jeg Rejsen fra Mill Creek d. 26de
April. Joseph W. Young var Kap-
tejn, Joseph Woolley Vognmester,
og jeg blev kaldet til Kapellan for

126

Christian A. Madsens Biografi.

Selskabet, der bestod af omtrent 40
Missionærer og 22 Vogne med fire
Par Oxer for hver Vogn. Dette var
det første Forsøg paa at sende Emi-
grationsvogne her fra til Florence og
tilbage igjen samme Sommer, med-
bringende Emigranter. Vi naaede
Florence, efter en heldig Kejse, d.
lste Juli og St. Louis d. Gte. I Sel-
skab med Brødrene Dorius og Lund
ankom jeg til New York d. 18de Juli.
Vi forlode New York d. 3die August,
ankom til Liverpool d. 26de s. M. og
til Kjøbenhavn d. 3clie September.
I den irske Kanal bleve vi d. 25de
August overfaldne af en Orkan, som
truede med at ville kaste os paa Klip-
perne ved den walesike Kyst ; men
efter at nogle Ældster havde bedet
til Herren, lagde Stormen sig. Det
samme Skib (,,Middlesex") forliste
under dets næste Overrejse paa
samme Sted ; men da var der ingen
af Israels Ældster ombord.

Den 26de August blev jeg tillige-
med Brødrene Dorius af Ephraim,
S. Christoffersen af Manti, H. P.
Lund af Salt Lake City, H. C. Han-
sen af Plain City og K. H. Bruun af
Nephi beskikket af Præsidenterne Ly-
man og Rich til at gaa til Skandinavien,
hvor vor elskede Broder John Van
Cott præsiderede anden Gang. Han
beskikkede mig igjen til at arbejde
som Pastor i Aalborg og Vendsyssels
Konferencer, og d. Ilte September
var jeg i min Arbejdsmark, hvor jeg
fandt Brødrene J. C. A. Weibye og
Rasmus Nielsen som Konference-
præsidenter samt et Antal andre Æld-
ster, som visselig ikke sov paa deres
Post ; her tilbragte jeg atter en kort
Tid af mit Liv i den glædeligste Be-
skjæftigelse, som en Israels Ældste
kan have, nemlig at prædike Sand-
hedens Evangelium og bringe Sjæle
ind i dets Net. Afdøde Ældste A.

Christensen fra Brigham City assi-
sterede mig i denne Mission. Her-
rens Aand arbejdede meget paa Fol-
ket dersteds, hvor jeg blev igjen hil-
set og budt velkommen af mange
gamle Venner fra min tidligere Mis-
sion i samme Arbejdsmark. En god,
flittig, virksom, venlig, ydmyg og
nidkjær Aand existerede iblandt de
Hellige, og Interessen for Herrens
Værks Fremme og Udbredelse var
stor. Præstedømmet fra Konference-
præsidenterne til Diakonerne udviste
en overordentlig Virksomhed og In-
teresse for Guds Riges Fremme, ved
hvilken de sikrede dem et Forraad af
Velsignelser, der vil blive ihukommet
af ham, som uddeler til Enhver efter
sine Gjerninger ; ja endog Søstrene
gik igjennem Byerne paa Landet, fra
Hus til Hus, og udspredte Kirkens
Skrifter i stor Mængde. Den vel-
villige og kjærlighedsf ulde Aand, der
herskede iblandt de Hellige, var en
sand Afspejling af den Aand, som
besjælede vor elskede og nu heden-
gangne Præsident John Van Cott.
Jeg véd, at de Hellige, som kjendte
denne Mand, bevarer ham i glædelig
Ihukommelse. Det var i Sandhed
en Glædens Tid, en Herrens Besøgel-
sesdag for den skandinaviske Mis-
sion, som til mig ere Glanspunkter
i mit Livs Erindringer, paa hvilke
jeg skuer tilbage med megen Tak-
nemmelighed til Herren.

Den ualmindelige Fremgang, som
Herrens Værk havde i disse Aar, kan
ses af de statistiske Rapporter. I
Tidsrummet mellem d. Ilte Septem-
ber 1860 og d. 5te April 1862 bleve
alene 814 Sjæle tillagte Aalborg og
Vendsyssels Konferencer, og der emi-
grerede 652. Den 5te April blev jeg
af Præsident John Van Cott beskik-
ket til at samle de udvandrende Hel-
lige fra Jylland, og bringe dem pr.

Christian A. Madsens Biggrafi.

127

Dampskib over Kiel til Hamborg.
Den 8de April ankom jeg til Ham-
borg med 732 Emigranter. Præsi-
dent Van Cott havde her samlet dette
Aars skandinaviske Emigration, be-
staaende af 155G Sjæle. Han lejede
i Hamborg fire store Sejlskibe, som
bleve bekvemt indrettede, og de vare
forsynede med udmærket god Pro-
viant til at bringe vore Emigran-
ter til New York. Det mislykke-
des imidlertid Præsident Van Cott
at leje et engelsk Dampskib, som
skulde have mødt os til den Tid i
Hamborg. Om det havde ankommet
i rette Tid, vilde det have blevet det
første Dampskib til at bringe et større
Kompagni af de Hellige over Havet.
Vi traf Præsident Van Cott i Ham-
borg ved vor Ankomst d. 8de April,
og samme Dag blev jeg beskikket til
at gaa ombord paa Skibet , , Franklin' '
med omt. 400 af vore Emigranter og
blive deres Leder til Florence. Ældste
O. N. Liljenqvist blev beskikket til
Anfører paa et andet Skib, H. C.
Hansen fra Plain City paa et tredie,
og S. Christoffersen fra Manti paa et
fjerde Skib. Vi lettede Anker d.
15de April. Under Overrejsen bort-
reves en Del smaa Børn af Meslin-
gerne, som vare blevne bragte om-
bord uden Ældsternes Vidende, Vi
ankom til New York d. 29de Maj,
forlod denne Stad d. 31te og ankom
til Florence cl. 9de Juni. General
Eldredge var dette Aars Emigrations-
agent. Vi nød en udmærket Behand-
ling af Jærnbaneembedsmændene,
som maatte bruge megen Forsigtig-
hed og Omhu, for at føre os sikkert
gjennem den Del af de vestlige Sta-
ter, hvor Oprørskrigen den Gang
hærjede Landet.

I Florence assisterede jeg vor el-
skede og nu hedengangne Broder
Joseph W. Young med at udstyre

Emigrant - Kompagnierne for Slet-
terne. Paa den Tid var der omtrent
6000 Emigranter i Florence. Ældste
Joseph W. Young beskikkede mig
d. 13de Juli til Kaptejn for 45 Emi-
grantvogne. ÆldsteLiljenqvists Kom-
pagni, saa vel som mit eget, bleve
hædrede med at have Ældste John
Van Cott til vor Overopsynsmand,
saa vi igjen havde den Glæde at blive
under hans ædle og vise Ledelse.
Vi forlode Florence d. 15de Juli, og
efter en meget heldig Rejse arrive-
rede vi d. 23de September i Salt
Lake City.

I Overensstemmelse med Præsi
dent Youngs Raad rejste jeg, efte^
at have gaaet gjennem Herrens Hus
med Helene Einarsen, til Gunnison.
Her begyndte jeg strax at opdyrke
mig en Landejendom, og under mit
Ophold her har jeg været hædret med
mine Brødres Tillid, idet jeg har be-
klædt næsten alle saadanne civile osr
militære Tillidsposter, som et County
har at give til sine Medborgere. Jeg
har saaledes fungeret som Fredsdom
merNotariusPublikusJJdvalgsmana,
Postkommandant og Stabschef for
Brigaden ; og i kirkelig Henseende
har jeg været Medlem af Højraadet
og territorial Hjemmemissionær, ind-
til jeg i Maj 1877 blev indsat som
Biskop her i Gunnison. I alle disse
Stillinger har jeg lært Noget om Nød-
vendigheden af at holde sig nær til
Herren, og jeg haaber at have er-
hvervet mig de Helliges og Herrens
Tjeneres Tillid og gode Villie.

Nu er Tiden kommen, da vor Be-
kjendelse skal prøves, og vi have nu
Lejlighed til at vise, om vi ville holde
alle Zions Love, om vi frygte Gud
mere end Mennesker, om vi ville
gaa fremad til Fuldkommenhed og
gjøre vor Udvælgelse sikker. I Alt
glæde vi os i alle Tings Gjenopret-

128

Nyheder.

telsestid, og se i længselsfuld For-
ventning- fremad til Herrens anden
Tilkommeise, vidende, at han ikke
forhaler sin Gjenkomst, men til den

bestemte Tid vil han komme, fulgt
af sine mange Tusinde Hellige.
Deres ydmyge Broder

C. A. Madsen.

NYHEDER.

Utah . Den verdensberømte Adelina Patti
tilligemed det hende ledsagende Opera-Sel-
skab sang i Tabernaklet i Salt Lake City d.
lste April. — Patriark John Rowberry døde
af Iljærtesygdoni d. 4de April paa sin Bopæl
i Tooele, Tooele Co.

Washington, D. C. En Ansøgning fra
Utahs lovgivende Forsamling, i hvilken Terri-
toriets sande Tilstand og Guvernørens slette
I landlemaade forklaredes, blev d. 27de Marts
forelagt Senatet.

Ohio. Forbitrelsen over en Mordsag i
Cincinnati udartede sig d. 28de Marts til en
almindelig Opstand mod Politiembedsmæn-
dene og Militæret, hvis Hjælp tilkaldtes. I
liere Dage var Staden i en fuldkommen Op-
rørstilstand, og tiere Skjærmysler fandt Sted,
under hvilke omtrent 50 Mennesker bleve
dræbte og flere hundrede saarede. Raad-
huset nedbrændtes af Pøbelen.

Kentucky. En Cyklon anrettede stor
Skade i Kentucky, Tennessee og Ohio d.
25de Marts.

New York. Madame Anna Bishop Schultz,
den i sin Tid verdensberømte Sangerinde,
døde i New York d. 25de Marts. For nogle
Aar siden besøgte hun Salt Lake City.

Sverige. I Skaane er der for nylig gjort,
et meget interessant Fund af Oldsager ved
Udgravningen af et Vandbasin i Nærheden
af Esløf. En overordentlig stor Mængde
Gjenstande forarbejdet af Sten — saa mange,
at der er nok til at rumme et ret anseligt
Museum — er opdaget. Man antager, at den
Folkestamme, der boede omkring Esløf for
tre a fire Aartusinder tilbage, har drevet en
Industri med at fabrikere Værktøj, Vaaben,
Ornamenter osv. af Sten. Fundet er saa
meget mere mærkeligt, som Flertallet er
lavet af en næsten gjennemsigtig Flinte-
stens Art, der ikke længer tindes der paa
Egnen.

Danmark. CD. Fjeldsted er løst fra
Præsidiet over den skandinaviske Mission,
med Tilladelse til at rejse hjem, og Anthon
H. Lund er beskikket til hans Eftertræder.

HER ER VERDENS LOB.

Redeligheden er rejst ud af Verden, og
Oprigtigheden er gaaet tilsengs. Fromheden

har forstukket sig, og Retfærdigheden kan
ikke tinde Vej. Hjælperen er ikke hjemme,
og Menneskekjærligheden ligger syg. God-
hjærtigheden sidder i Arrest, og Troen er
temmelig svag. Dyden gaar omkring og
betler, og Sandheden er for længe siden be-
gravet. Kreditten er bleven latterlig, og
Samvittigheden hænger paa Væggen. — Taal-
modigheden overvinder Alt. (Efter et dansk
Blad.) Indsendt af II. F. F. THORUP.

FIHMAET J. W. SUMMERHAYS & Co.
bestaar af Brødrene Summerhays og Morris,
begge gode Mænd i Kirken, som drive en
betydelig Forretning med Huder, Læder,
Peltse, Uld osv. De eje ogsaa et Faareskins-
garveri i det, 19de Ward, hvor omtrent 600
Huder garves hver Uge. Ved at understøtte
dette Firma, hvis Hovedopgave er at fremme
Hjemmeindustri og give Beskjæftigelse til
deres Brødre, ville vore Landsmænd netop
gjøre hvad Ret er. De betale de højeste Pri-
ser for Huder, Uld og Alt dertil henhørende,
som bringes til Staden. Deres Kontor er lidt
syd for Utah Central Jærnbanestation.

DODSFALD.

Oliane Hansen, en Datter af Ole Svendsen,
døde i Manti, Sanpete Co., Utah, d. 22de
Marts 1884, efterladende sig fire smaa Børn.
Hun var født d. 10de Juni 1858 i Spanish
Fork.

Til Anmeldelse have vi modtaget:

„Deseret Sunday School Union Music
Book", indeholdende et stort Udvalg af for-
trinlige Sange med Musik til Brug i Søndags-
skolerne. For Salg paa ,, Juvenile Instruc-
tors" Kontor for 35 Cents.

„Salmer med Melodier", 2det Hefte, ud-
givet af Anton Pedersen, P. O. Box 721,
Salt Lake City. Alle vore musikelskende
Skandiuavere i Utah og omliggende Terri-
torier burde subskribere paa nævnte Værk.
der anbefales paa det Varmeste af Fagkyn-
dige, og lover at ville gjøre en stor Foran-
dring til det Bedre i Henseende til Indførelse
af Musikharmoni i de skandinaviske For-
samlinger.

MOfiGENSTOfiNEN.

Et Historisk-Biografisk Tidsskrift.

"Uagtet han er dod, taler han dog.'1''— Pakley P. Pratt.

Nr. 9.

Den 1ste Maj 1884.

3die Aarg.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra

(1861— Fortsat.)
18 Mile (eng.), gjennem et særdeles
smukt og veldyrket Land, fuldt af
Rigdommens sande Elementer ; alle-
vegne stirrede det blide Landskab
os venligt imøde. De veldyrkede
Gaarde, med deres. skjønne Skov- og
Plantevæxter, erindrede os om Eng-
lands og Skotlands rigeste Distrikter.

Ved vor Ankomst til Odense bleve
vi modtagne af Konferencepræsiden-
ten, Ældste Rønnow, som kjærlig-
hedsfuldt afhjalp vore Fornøden-
heder. Her mødte vi ogsaa Distrikts-
præsident K. H. Bruun. De Hel-
lige vare glade over at se os, og Alle
kappedes om at gjøre os deres Følel-
ser begribelige ved at gjøre alt mu-
ligt for Befordringen af vort Vel
under vort Ophold iblandt dem.

Den 22de mødte vi i Konference
med de fyenske Hellige, som talte
170 i hele Konferencen, og d. 27de
forlode vi i Forening med Ældsterne
Bruun og Rønnow vore Venner i
Odense og kjørte i en aaben Karet
samt ad en god Landevej til Brastrup.
Dette var den behageligste og inte-
ressanteste Kjøretur, vi have havt
9

Side 117.)

paa denne Side af Atlanterhavet.
Det hele Land. som vi rejste igjen-
nem, fremviste et smukt Kystbillede
af landlig Elskværdighed og Skjøn-
hed. Da vi ankom til vort Bestem-
melsessted bleve vi budte hjærtelig
velkommen af Broder Andersen og
Familie, og vi tøvede hos dem til den
følgende Dags Morgen, da vi, ved
vor Værts Godgjørenhed, bragtes til
Middelfart, hvor vi forlod e Øen og
rejste til Jylland. I Middelfart op-
vartedes vi med Middagsmad af en
Søster og en troende Familie, der
siden efter blev døbt. Værket gjør
god Fremgang paa Fyen. Der synes
at være en god Høst i Vente, og flit-
tige Arbejdere, som ere den gode Sag
hengivne, virke dersteds uafbrudt.

Efter vor Landstigning paa Jyl-
lands Kyst bragte en anden Kjøretur
os til Vejle, beliggende ved en Fjord
af samme Navn. Der bleve vi ven-
ligt modtagne af Broder Johansen,
Præsidenten for Fredericia Konfe-
rence, og d. 20de overværede vi et
behageligt og interessant Konference-
møde i Vejle. Arbejdet i den Egn
gaar godt fremad.*- ***

130

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Fra Vejle rejste Brødrene til Aar-
hus, hvor der afholdtes Konference-
møde d. 5te og 6te Oktbr. Derefter
toge de til Kjøbenhavn, hvor fra de
afrejste d. 9de til Norge. Et Kon-
ferencemøde begyndtes i Kristiania
Fredag d. Ilte og fortsattes Søndag
d. 13de. Efter at have tilbragt otte
Dage i Norge, i hvilket Tidsrum Brø-
drene modtoge de uomstødeligste Be-
viser for de norske Helliges Gjæst-
frihed og Broderkj ærlighed, rejste de
tilbage til Kjøbenhavn, hvor fra Ly-
man og Rich d. 25de begave sig paa
Rejsen tilbage til England. De an-
kom til Liverpool d. 29de Oktbr.
Apostlene besøgte ialt otte af Mis-
sionens femten Konferencer og vare
særdeles vel tilfredse med deres Be-
søg iblandt de Hellige i Skandi-
navien.

Ældste Anders Christensen

arbejdede trofast og flittigt samt med
godt Held i Aalborg og Vendsyssels
Konferencer, under Bestyrelse af
Ældste C. A. Madsen. Senere af-
løste han denne som Pastor for de
unævnte to Konferencer. Medens de
allerfleste af vore Missionærer i Skan-
dinavien som oftest have været me-
get sendrægtige og ligegyldige med
Hensyn til at indgive Beretninger om
hvad Herren brugte dem som ydmyge
Redskaber i sin Haand til at udføre,
saa var Broder Christensen i denne
Henseende en exemplarisk Mand.
Han skrev nemlig en Række interes-
sante Breve og Meddelelser til Ud-
giveren af „Millennial Star", i hvilke
han gav nøjagtige Underretninger
om hvad der fandt Sted i hans Ar-
bejdsmark ; men da disse Breve alle-
rede ere i Trykken og sandsynligvis
i sin Tid ville finde en Plads i Kir-
kens Historie, ville vi ikke her gj en-
give nogen Oversættelse deraf, men

kun anføre Følgende af en Skrivelse,
som han d. 4de Januar 18G1 skrev
til Præsident C. C. Rich :

„Vendsyssel er et mærkværdigt
Steel ; det grænser mod Vest til Nord-
søen, mod Nord til Skagerak og mod
Øst til Kattegattet ; mod Syd adskil-
ler Limfjorden clet fra det øvrige Jyl-
land. Paa den Tid, da de Romersk-
Katholske gjorde deres Erobringer i
Tyskland og disse nordlige Lande,
lykkedes det dem aldrig at indtage
denne Landsdel, som nu kun har en
Befolkning af omtrent 90,000, men
paa den Tid ikke nær saa mange.
Det modige Folk frygtede ikke for
de truende Tyranner, men grebe til
Vaaben imod deres Fjender, hvorved
de omsider bleve i Stand til at befrie
deres lille Vendsyssel fra de ubudne
Gjæster ; følgelig fik Katholicismen
aldrig Fodfæste her, og det gamle
Sagn siger derfor ogsaa, at den nor-
dre Side af Limfjorden var Retfær-
dighedens nordre Grænse. Naar
man betragter Folkets Stilling og ser
deres Gjæstfrihed, Venlighed og Fri-
sindethed synes man tydelig at kunne
se de gode Frugter af. at de aldrig
have været under Moderkirkens Ind-
flydelse. Et større Antal har i For-
hold til Folkemængden været døbte
her end paa noget andet Sted, som
jeg kjender, og der findes endnu
Mange, som tro Evangeliet. Mange
af de, som blive døbte, have været
bemidlede og vist sig meget gav-
milde med Hensyn til at hjælpe Æld-
sterne at sende de Fattige til Zion.***
Jeg har visselig aldrig fundet bedre
Hellige end dem, der bo her. Kon-
ferencepræsidenten, Broder AYeibye,
som er født i Vendsyssel, er en nid-
kjær Mand og har stor Indflydelse
iblandt sine Landsmænd."

De fleste af Broder Christensens
andre Breve til „Millennial Star"

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

131

findes i nævnte Blads 23de og 24de
Aargang.

Missionen i Hamborg.

Den 22de Maj kom Præsident John
Van Cott tilbage fra sin Tur til Eng-
land, hvor til han havde ledsaget
Emigranterne. Under hans Ophold
i Liverpool blev det bestemt, at Ham-
borg, som tidligere havde tilhørt den
tyske, skulde indlemmes i den skan-
dinaviske Mission. I Juni Maaned
sendte Van Cott derfor Ældste P. V.
Poulsen fra Kjøbenhavn til Hamborg
for at underrette de faa derværende
Hellige om ovennævnte Forandring,
og han ordinerede en af Brødrene til
Ældste. En Maaneds Tid senere
blev Ældste George Petersen fra
Kjøbenhavn beskikket til Forstander
for Hamborg Gren, om hvis tidligere
Historie Ældste G. Pegau giver føl-
gende interessante Beretning :

„Apostlen John Taylor kom i
Sommeren 1851 fra Paris til Ham-
borg, for at indføre Evangeliet i
Tyskland, og Ældste George P. Dy-
kes sendtes fra Kjøbenhavn her til
for at være ham behjælpelig. De
begyndte strax at udgive Maaneds-
skriftet ,,Zions Panier", af hvilket
der dog kun udkom fire Numre, dels
som Følge af de civile Authoriteters
Modstand, dels af Mangel paa de
fornødne Midler.

Efter at Brødrene Taylor og Dykes
havde maattet forlade Hamborg, an-
kom Ældste Daniel Carn fra Zion
her til i Foraaret 1852, og denne Bro-
der var, ifølge sit Kaldsbrev, den
første Præsident for den hamborgske
Mission. I Forening med nogle
Sprogkyndige oversatte han Mor-
mons Bog og Advarsels-Røsten paa
Tysk. I Sommerens Løb bleve de
første Menigheder oprettede i Ham-
borg, Flensborg, Slesvig og flere Ste-

der, og Udsigterne for Guds Rige
vare meget lovende. Otte til ti Æld-
ster sendtes Br. Carn til Hjælp, hvilke
alle vare af de Halvfjerdsindstyves
Kvorum.

Nu blev der ogsaa oprettet en
preusisk Mission, med Ældste Orson
Spencer som Præsident, Forfatteren
af „Patriarkalsk Orden", hvilket
Skrift udgaves paa Tysk i 1854. Orson
Spencer tog sin Residents i Berlin,
men blev efter et Par Dages Forløb
landsforvist og rejste derfor tilbage
til Liverpool, hvor han skrev en Peti-
tion til Kong Frederik Wilhelm den
Fjerde i Januar 1853.

I Hamborg bleve de første Hellige
tidlig plagede af Politiet, og Ældste
D. Carn blev i Efteraaret 1852 næg-
tet at opholde sig der længere i Mis-
sionsanliggender ; hans Pas blev ud-
færdiget, og det blev ham betydet
øjeblikkelig at forlade Staden. Han
protesterede mod denne vilkaarlige
Behandling og paaberaabte sig andre
Sekters uforstyrrede Virksomhed i
Hamborg, men da Intet hjalp, sagde
han, at han ikke vilde rejse paa Poli-
tiets Forlangende, men ønskede sit
Pas udfærdiget af den højeste Au-
thoritet i Hamborg. Resultatet af
denne Vægring var, at Broder Carn
blev kastet i Fængsel, men ved den
amerikanske Konsuls Hjælp, til hvem
han havde henvendt sig, kom han
atter paa fri Fod. Han vedblev frem-
deles at paastaa, at kun ifølge Sena-
tets Beslutning vilde han forlade
Byen, og heri blev han kraftig under-
støttet af Konsulen. Efter nogle
Maaneders Forløb opfyldte Senatet
hans Ønske, og han begav sig derfor
til Altona, hvor han nedsatte sig, og
fra dette Sted besørgede han Missio-
nens Affærer i Hamborg og Omegn.

Den første Emigration her fra fandt
Sted i 1853. Paa en Missionstur til

132

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Slesvig kom Broder Carn atter i Kol-
lission med Politiet. Han blev arre-
steret under Paaskud af, at hans Pas
ikke var i tilbørlig Orden, og blev i
det Hele taget behandlet paa en højst
inhuman og brutal Maade. Man var
imidlertid saa naadig at give ham
Valget mellem 16 Rdlr. Mulkt, 8
Dages Fængsel eller 50 Rottingslag.
Senere rejste han til Boitzenburg i
Meckleuburg-Schwerin, men da han
vilde stige ud af Jærnbanevognen,
blev han modtaget af en Politiem-
bedsmand, der lod ham sætte ind i
en anden Vogn og under Bevogtning
af nogle Gendarmer transportere
over Grænsen til Lauenburg. Her
slap de ham, og hans Opfordring at
føre ham til nærmeste By eller Gjæst-
givergaard blev upaaagtet. Han
maatte altsaa paa egen Haand løbe
om ved Nattetid i en ukjendt Egn,
indtil han fandt Husly.

Saaledes endte Br. Carns Mission
i Aaret 1853 ; i paafølgende Januar
Maaned forlod han Hamborg. I disse
to Aar var Menigheden voxet til 30 a
40 Medlemmer, af hvilke Nogle, som
allerede bemærket, emigrerede, An-
dre faldt fra. Paa Grund af Opposi-
tionens Styrke blev Arbejdet tildels
standset, men nogle faa Hellige stode
endnu i Hamborg By, hvilke havde
været trofaste under alle Omskiftel-
ser i Aarenes Løb.

I Februar 1 854 kom Ældste George
C. Riser fra Zion og indtog Br. Carns
Plads, men hans Mission var af kort
Varighed, da en Del Apostater baade
offentlig og hemmelig virkede imod
ham, og da der paa denne Tid til-
lige ankom et skandaløst Brev fra en
Apostat ved Navn Binder i St. Louis,
som var blandt de første Emigranter,
brød Oppositionen ud i aaben For-
følgelse og Vold, som bevirkede 15
Individers Udelukkelse af Kirken.

Disse fik Politiet paa deres Side, og
Søndag Formiddag d. 13de August
1854 blev Forsamlingen afbrudt af
10 a 12 Politibetjente, der erklærede
Brødrene G. C. Riser og Jens Chr.
Nielsen for Arrestanter og optegnede
alle de Tilstedeværendes Navne.
Nævnte to Brødre bleve efter tre
Ugers Arrest landsforviste, medens
tre fire andreBrødre idømtes en Mulkt
af 200 Mark Kurant, fordi de havde
tilladt Forsamlinger i deres Huse.
Ved Ansøgning til Senatet bleve de
imidlertid fritagne for Mulkten, men
forbødes under Tugthusstraf at fort-
sætte med Forsamlingerne. Præsi-
dent Riser tog alle Bøger, Skrifter
og Protokoller med sig til Liverpool,
og indsatte en Forstander til at vaage
over Menigheden (der den Gang be-
stod af 29 Medlemmer) med den In-
strux, hverken at afholde Forsamlin-
ger, døbe eller forrette andre af Kir-
kens Ordinancer.

I Slutningen af September s. A.
besøgte Apostlen Franklin D. Ri-
chards de Hellige i Hamborg og op-
muntrede og formanede dem paa det
Bedste, samt lovede dem Udfrielse
fra Babylon. To Familier paa fjor-
ten Personer emigrerede ved egen
Hjælp. I 1855 blev den hamborgske
Mission henlagt til den svejtsiske,
over hvilken Ældste Daniel Tyler
den Gang præsiderede. Samme Aar
faldt atter Nogle fra i Hamborg,
hvoriblandt den af Præsident Riser
indsatte Forstander. Nu var der
kun Faa tilbage af den af Br. Carn
oprettede Gren og Ingen af det mel-
kisedekske Præstedømme. I Slut-
ningen af 1855 blev Præsidenten i
Svejts, Daniel Tyler, afløst af Ældste
John L. Smith fra Zion. I Somme-
ren 185G blev Hamborg med Omegn
atter en selvstændig Mission under
Bestyrelse af Ældste Carl G. Maeser,

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

133

der havde sit Ophold i London, men
blev det følgende Aar paany under-
lagt Svejts, hvor imidlertid Præsi-
John L. Smith var bleven afløst af
Ældste Jabez Woodard. I Februar
1858 besøgtes de Hellige i Hamborg
af Præsidenten for den skandina-
viske Mission, C. Widerborg, som or-
dinerede en af Brødrene til Ældste.
I Maj 1859 fik de Besøg af Præsi-
dent Jabez Woodard, og i Sommeren
1800 kom Ældste J. Willi fra Svejts
herop for at reformere de Hellige
ved Daab."

En forbedret Salmebog.

I August Maaned udkom en for-
størret og forbedret Udgave af den
danske Salmebog. 30 af de ældre
Salmer bleve forkastede og erstat-
tede med nye, og næsten alle de af
de ældre Salmer, som man beholdt i
Bogen, bleve betydeligt omarbejdede
af Ældste P. V. Poulsen. Endvidere
indførtes der 71 flere Salmer end i
den forrige (5te) Udgave. Disse
bleve tildels oversatte fra Engelsk og
tildels omarbejdede efter danske og
svenske lutherske Salmebøger. Man
indrykkede ligeledes en delvis For-
tegnelse over Salmernes Forfattere.

Pasloven, Finland, Samsø osv.

I 18G1 bleve 1954 Personer tillagte
Kirken ved Daab i den skandinaviske
Mission. Omtrent 2000 Forsamlin-
ger bleve afholdte hos Fremmede og
en Mængde Bøger og Skrifter solgte.
„Skandinaviens Stjerne" havde hen-
ved 500 Abonnenter udenfor Kirken.
Næsten allevegne havde Ældsterne
god Fremgang og mange nye Ar-
bejdsmarker bleve aabnede. Endog
til Finland, som hører under Rus-
land, sendte man en Ældste, der
rejste omkring som Forretningsmand
og prædikede eftersom der gaves Lej-
lighed. I Sverige og Norge, hvor

Pasloven var bleventilbagekaldt, syn-
tes Friheden at vinde mere og mere
Indgang, og Kongen selv var efter en
Udenlandsrejse tilsyneladende ble-
ven mere frisindet end tidligere. I
Danmark var der paa sine Steder op-
staaet lidt Forfølgelse igjen. Saa-
ledes var det i en længere Tid næsten
umuligt at afholde Forsamlinger i
Aalborg paa de Helliges derværende
Lokale, paa Grund af Pøbeloptøjer.
Intetsteds i hele Missionen spredtes
Evangeliet bedre end i Vendsyssel,
hvor næsten ethvert Sogn og hver
Landsby afgav sin Kontingent til
Medlemsantallets Forøgelse. Om
Sommeren 1861 sendte P. V. Poul-
sen, Præsident for Kjøbenhavns Kon-
ference, Ældste Østerlin og Præst
Lars Petersen til Samsø for at aabne
Evangeliets Dør dersteds. I Løbet
af den følgende Vinter bleve mange
Skrifter solgte, et betydeligt Antal
Forsamlinger afholdte og tre Per-
soner døbte paa Øen. En alminde-
lig Længsel efter at emigrere til Zion
gjorde sig gjældende iblandt Med-
lemmerne af de forskjellige Grene og
Konferencer, og Forberedelser bleve
gjorte om Vinteren 1861-62 for en
usædvanlig stor Udvandring.
1862.

Missionens største Emigration.

Antallet af de udvandrende Hellige
fra Skandinavien var i 1862 større
end i noget foregaaende eller senere
Aar, idet ikke mindre end 1556 Sjæle
rejste hjem til Zion i fire forskjellige
Selskaber, som udskibedes fra Ham-
borg. Emigranterne bleve dette Aar
befordrede af Hr. Robert M. Sloman
i Hamborg, som lod de Hellige fra
Aalborg, Aarhus, Fredericia, Skive
og Fyens Konferencer afhente med
Dampskibet ,,Albion" d. 6te og 7de
April, og paa samme Tid afgik Damp-
skibet ,, Aurora" med cirka 100 Emi-

134

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

granter fra Kjøbenhavn til Kiel, fra
hvilket Sted de i Forening med de
allerede ankomne Jyder toge med
Jærnbanen til Altona, hvor de strax
gik ombord paa Sejlskibene „Frank-
lin" og „Humboldt". Den 14de April
afgik omtrent 500 Hellige fra Kjø-
benhavn til Kiel med Dampskibet
,,Albion" og Resten, cirka 250 Sjæle,
med Dampskibet „Aurora" d. 17de.
Strax efter Ankomsten til Altona gik
de ombord paa Sejlskibene „Elec-
tric" og „Athenia".

Emigranterne, som saaledes rejste
over Atlanterhavet med de fire oven-
nævnte Skibe, stødte atter sammen i
Florence, hvorfra de mindre Bemid-
lede fortsatte Rejsen til Dalen med
Kirkens Vogne, medens de Andre,
som vare i Stand til at kunne gaa op
med egne Befordringer, bleve or-
ganiserede i to uafhængige Kompag-
nier. Det ene af disse anførtes af
Ældste C. A. Madsen og bestod af
264 Personer, 40 Vogne, 14 Heste,
174 Oxer, 99 Køer, 37 Kvier, 7 Kalve,
6 Hunde og 10 Høns, samt med-
bragte 22 Telte, 32 Komfurer, 5 Re-
volvere og 37 Rifler. II. C. Hansen
var Vagtkaptejn og J. C. A. Weibye
Sekretær for dette Kompagni, der
inddeltes i 6 Afdelinger, over hvilke
Søren Larsen, J. C. A. Weibye, N.
Mortensen (Lynge), Thomas Lund,
Lauritz Larsen og Chr. H. Grøn fun-
gerede som Kaptejner ; den Først-
nævnte havde 5 Hestebeforclringer
under sin Varetægt, medens de andre
fem havde 8 Oxevogne hver.

Det andet Kompagni, der ligeledes
bestod af omtrent 40 Vogne med til-
svarende Trækdyr, Køer osv., an-
førtes af O. N. Liljenqvist, og John
Van Cott blev ansat til Overopsyns-
mand for begge Kompagnier, som
brøde op fra Florence d. 14de Juli.
De første Dage var det noget be-

sværligt, da Oxerne, der ikke altid
vilde bystre de uvante Kuskes Kom-
mando, løbe fra Vejen adskillige
Gange, men ved lidt Øvelse gik det
snart bedre. Rejseruten fra Florence
var via Elkhorn River, Loup Fork,
Wood River, Willow Lake, Rattle-
snake Creek, Fort Laramie, Upper
Platte Bridge, Devils Gate, South
Pass, Green River osv. til Salt Lake
City, hvor til Selskabet lykkelig og vel
ankom_ d. 23de Septbr. Forøvrigt
giver Ældste J. C. A. Weibye, fra
hvis Dagbøger vi egentlig have er-
holdt det meste af vor Underretning
om Emigrationen i 1862, følgende
Forklaring om Rejsen over Sletterne:
„Kaptejn C. A. Madsen raadte os
til at medtage flere Nødvendigheds-
gjenstande, hvilket vi ogsaa gjorde,
og vi vare vel organiserede da vi be-
gyndte Rejsen fra Florence. I Be-
gyndelsen tilbagelagde vi kun faa
Mile om Dagen, hvilket var godt for
os, som vare uvante til at drive Oxer.
Vi havde i Almindelighed gode Lejr-
pladser ; kun enkelte Gange maatte
vi overnatte'paa Steder, hvor der ikke
fandtes Vand. Paa de fleste Steder
var der Græs i Overflødighed til
vore Kreaturer, og undertiden ogsaa
Brænde nok, men en . stor Del af
Vejen maatte Søstrene nøjes med at
koge og stege. Maden ved tørrede
Solsikker og Kreaturgjødning. De
fleste af os maatte gaa hele Vejen,
og nogle af Søstrene kjørte kun over
de større Floder ; over de mindre
Vandløb maatte mange af dem vade
ligesom Mændene. Ikke sjælden bare
vi Brødre Søstrene og Børnene over
Floderne og Bækkene i vore Arme
eller paa Ryggen, naar man frygtede
for, at Oxerne ikke kunde trække
Vognene over. Vi fulgte vore Lede-
res Raad nøjagtigt, og derfor gik det
os godt, thi vi kunde ikke læse i

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

135

nogen Bog om hvorledes vi skulde
bære os ad, hverken paa Sørejsen,
der varede i 51 Dage, eller under
Rejsen gjennem Ørken, som varede
i 71 Dage. Vejret var temmelig godt
medens vi rejste over Sletterne, og
en god Aand herskede iblandt os.
Kompagniets Sundhedstilstand var
ogsaa god, og kun et Dødsfald ind-
traf i Ørken. Vi holdt altid god
Vagt og mistede kun faa Kreaturer."

Om Ankomsten til Salt Lake City
skrives der Følgende i ,, Deseret
News" af 24de Septbr. 1862 :

„Kaptejnerne Madsens og Liljen-
qvists uafhængige Kompagnier af
skandinaviske Hellige, bestaaende af
omtrent 500 Personer med 80 Vogne
og cirka 600 Kreaturer, ankom fra
Sletterne i Gaar Eftermiddags. Emi-
granterne ere i en god Sundhedstil-
stand, og deres Kreaturer i fortrin-
lig Orden. Ifølge Ældste Van Cotts
og Kaptejn Madsens Beretninger have
disse to Kompagnier, som rejste til-
sammen det meste af Vejen fra Mis-
souri-Eloden, havt en særdeles hel-
dig Rejse ; de mistede kun 7 eller 8
Trækdyr, og det eneste Uheld, som
indtraf var, at en Vognstang brødes
ved O ver stigningen af Bjærgene nær
Rejsens Ende. Dette taler til Ros
ikke alene for Kaptejnerne, men og-
saa for Kuskene, af hvilke kun to
eller tre havde kjørt Oxer førend de
tiltraadte den lange, møjsommelige
Rejse, som de nu saa lykkelig have
tilendebragt."

Af de skandinaviske Emigranter,
som gik over Sletterne med Kirkens
Vogne, rejste 384 Personer med
Kaptejn John R. Murdocks Kom-
pagni, som forlod Florence d. 24de
Juli og ankom til Salt Lake City d.
27de Septbr. Hele Kompagniet be-
stod af 65 Vogne og omt. 700 Sjæle.
14 Dødsfald, 2 Giftermaal og 2 Føds-

ler fandt Sted paa Rejsen. En anden
AfdelingSkandinaver rejste overSlet-
terne med Kaptejn Joseph Hornes
Kompagni (Kirkens tredie Oxetog),
bestaaende af omt. 570 Sjæle med 52
Vogne, som forlod Florence d. 29de
Juli og ankom til Salt Lake City d.
lste Oktbr. En tredie Afdeling rejste
over Sletterne med Kirkens fjerde
Oxetog (Kaptejn Ansel P. Harmans
Kompagni), som ankom til Salt Lake
City d. 5te Oktbr. Dette Kompagni
havde Meslinger med, og led betyde-
ligt af denne Sygdom under den
første Del af Rejsen. Omtrent 15
Børn døde. To Børn bleve ligeledes
dræbte ved en Vogns Væltning.

Kirken sendte ialt 6 Kompagnier
(der tilsammen bestod af 262 Vogne,
293 Mænd og 2880 Oxer samt med-
bragte 143,315 Pund Mel) til Mis-
souri-Floden efter fattige Emigranter
i 1862.

Som Tillæg til Ovenstaaende ville
vi nu give en kort Beretning om de
enkelte Kompagniers Rejse fra Ham-
borg til Florence. De udgjorde den
14de, 15de, 16de og 17de Skibslad-
ning Hellige fra Skandinavien, eller

1 ) Det fjortende Emigrantselskab.

Sejlskibet, ,Humboldt' ' , Kaptejn H.
D. Boysen, afsejlede fra Hamborg d.
9de April med 323 Emigranter, under
Bestyrelse af Ældste II. C. Hansen,
der nu efter omtrent II Aars Mis-
sionsvirksomhed vendte tilbage til sit
Hjem i Zion. Efter heldig Sørejse
ankom Selskabet d. 20de Maj til
New Yorks Havn, hvor fra Rejsen
fortsattes med Jærnbane og Damp-
skib til Florence, der var Udrust-
ningssted for Rejsen over Sletterne.
Selskabet naaede Florence i Begyn-
delsen af Juni Maaned. 14 Personer
døde paa Havet og paa Jærnbanen.
(Fortsættes paa Side 145.)

136

Redaktionsbemærkninger.

Morgenstjernen

redigeres og udgives af

ANDREW JENSON,

Nr. 154 N. Second West Street,
Salt Loke City, Utah,

udkommer d. 1ste og 15de i huer Maaned og hoster

To Dollars om Aaret i Forskud.
Adresse: P. O. Box 500.

Salt Lake City, d. 1ste Maj 1884.

MISUNDELSE.

Dersom vi skulde foretage os at
udpege nogen almindelig Fejl hos det
skandinaviske Folk i Amerika, saa
tror vi at kunne nævne Misundelse
som en medfødt Svaghed hos Mange,
der have bibeholdt visse af deres
Traditioner og Fordomme fra de
gamle Lande. I hele Europa har
Befolkningen fra Arilds Tid været
inddelt i Klasser, idet man har skjel-
net mellem Adel, Gejstlighed, Bor-
gere, Bonder osv., og hvis en Mand
var fodt Bonde, maatte han nødven-
digvis forblive Bonde saa længe han
levede, uden at turde gjøre sig noget
Haab om at svinge sig op til en Plads
iblandt de saakaldte højere Stænder ;
i det mindste hørte en saadan Over-
gang til Sjældenhederne, og skete
det en Gang imellem, at en Person
fra de underordnede Samfundsklas-
ser blev hævet til Anseelse og Vær-
dighed iblandt Folket, saa maatte
enten Paagjældende lægge ualmin-
delige Evner for Dagen, eller og-
saa af særskilte Grunde blive fore-
trukket og fremhævet af en eller
anden af de Store. Anderledes er
det i de amerikanske Fristater, som
kan rose sig af flere „selvgjorte"
(selfmade) Mænd end nogen anden
Nation paa Jorden. Her findes ingen

Adel. Gejstligheden, skjøndt den
udøver sin mægtige Indflydelse, er
ikke tilbedt saaledes som Tilfældet
var i de gamle Lande ; her er ingen
Forskjel mellem Borger og Bonde;
Alle ere lige. Konstitutionen kj en-
der ingen Rangforskjel, og endnu
har Folkeaanden i denne Henseende
ikke krænket Grundloven i nogen
væsentlig Grad. Man lægger her
ingen videre Vægt paa hvad en Mand
har været, under hvilke Omstændig-
heder han er født, om han er af ade-
lig eller simpel Herkomst, om hans
Forældre vare rige eller fattige ; men
Spørgsmaalet er : Hvad er han i Dag ?
Hvad ere hans Evner? og hvad er
han skikket for? Den frie ameri-
kanske Aand tillader Enhver med
lige Evner at have lige Rettigheder
paa Livets store Skueplads, og hvis
en Mand ved sin Flid og Duelighed
kan hæve sig fra en lavere Stilling i
Samfundet til en højere, saa lyk-
ønsker den ægte Amerikaner ham
desto mere og føler stolt af sit Land,
der saaledes formedelst sine fortrin-
lige Institutioner gjør Sligt muligt,
og man er tilbøjelig til at give en
Saadan Fortrinet fremfor Andre, der
ere fødte under gunstigere Omstæn-
digher. Men saa er det ikke med
mange af Europæerne , Skandina-
verne iberegnet, der ofte uden mind-
ste Grund ere misundelige paa hver-
andre ; og naar en eller anden iblandt
dem tager lovlig Fordel af Omstæn-
hederne og begynder at gjøre Frem-
gang, har Nogle tilsyneladende den
største Interesse for at holde ham til-
bage ; de bagtale ham undertiden,
fremhæve alle hans virkelige og ind-
bildte Fejler, tilskrive hans Hand-
linger de allersletteste Motiver og vil
ham i næsten enhver Henseende til-
livs. „Skomager bliv ved din Læst"
er et gammelt Ordsprog, som nok er

Redaktionsbemærkninger.

137

sandt til en vis Grad, men kan let
blive misforstaaet. En Mand, der
som Haandværker, Landmand eller
Lignende allerede er i sit naturlige
Element, skulde ikke forlade dette
og tage fat paa Noget, han ikke er
og aldrig kan blive skikket for, men
en Person, der ved at aabne sine
Øjne i et frit Land opdager, at ban
henslæber sin Tilværelse med et Fag,
som er ham trist og uskikket, gjør
fuldkommen Eet, om han lægger sig
efter noget Andet, som er mere over-
ensstemmende med hans naturlige
Evner og Lyst, og naar han saa gjør
Fremgang og vinder sine Laurbær,
skulde vi ikke være snæverhjærtede
og ondskabsfulde nok til at misunde
ham sin Lykke, fordi vi kj endte ham
som fattig, og kjende hans Her-
komst, eller af nogen anden lignende
Grund. Slig Misundelse er ikke fra
Gud. Misundelse er en hæslig Last
en Slags Vanvittighed, der har ledt
Mange til Fordærvelse — en Udyd,
som burde være aldeles ukjendt
iblandt de Sidste-Dages Hellige.

Den skandinaviske Befolkning i
Utah og omliggende Territorier voxer,
hvert Aar bringer nye Sværme her
til fra de nordiske Riger, og allerede
udgjør vi en væsentlig Del af Ind-
byggerantallet. Tiden er saaledes
ogsaa for Haanden, da flere af vore
Brødre ville blive valgte til frem-
staaende Stillinger i Samfundet, og
dersom vi ville vort c";et Vel 02:
handle som fornuftige Mænd og Kvin-
der, bør vi, i Stedet for at være mis-
undelige derover, understøtte dem,
skjænke dem vor Tillid og gode Fø-
lelser og arbejde i Forening med dem
for Guds Riges Fremme og Folkets
Vel. Kirkens Authoriteter have, saa
vidt vi forstaa, slet ingen Tilbøjelig-
hed til at ville overse eller nedsætte
vor Nationalitet, men snarere hæve

den. Det er os selv som ere vore
værste Fjender i den Henseende, thi
formedelst den iblandt Skandinaverne
existerende indbyrdes Misundelse og
Jalousi ere flere gode Mænd, som
kunde have blevet Guds Gjerning og
hans Folk til Ære og Nytte, blevne
holdte tilbage, og den idelige Mod-
stand, de have mødt af dem, som
burde været deres Venner og under-
støttet dem, have bevirket, at de
svigtede deres ædle Hensigter og
skjænkede Opmærksomhed til noget
Andet.

Landsmænd ! lad os drikke dybere
af den frie Aand, som karakteriserer
Guds sande Folk og som besjæler en
stor Del af Indbyggerne i dette Fri-
hedsland, der er stort nok til at vi
alle kunne leve inden dets Grænser.
Lad os bestandig erindre, at Andres
Lykke ikke hindrer os i at gjøre
Fremgang, men vi behøve ikke at ind-
bilde os, at vi ved at lægge Hindrin-
ger i Vejen for Andres Lykke, be-
fordrer vor egen. Ingensinde har
Nogen i denne Kirke vedvarende kun-
net opbygge sig selv paa Andres
Ruin. Kun ved at leve og lade leve
og tilstaa Andre de samme Rettig-
heder, som vi selv fordre, kunne vi
have Haab om Fremgang. Lad os
Skandinavere, der som direkte Efter-
kommere af gamle Israel besidde en
Mængde gode Egenskaber og smukke
Karaktertræk, lægge til Side alt det
Onde, som vi have nedarvet fra et
fordomsfuldt og egennyttigt Heden-
skab, og lad os være frisindede, varm-
hj ærtede og vore Venner hengivne,
lette hverandres Byrder ved gj en-
sidigt Venskab og Hjælp, samt gaa
Haand i Haand med hverandre ad
Livets tornebestrøede Vej, indtil v1
som Sejrherrer over Kjødet og det
Onde og som frelste Væsener faa en
Plads i vor himmelske Faders Rige.

138

Planeterne Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.

PLANETERNE JUPITER, SATURN, URANUS OG NEPTUN.

Jupiter er, uagtet dens store
Afstand, næsten ligesaa klar som
Mars, og overtræffes kun af Venus,
naar denne straaler allerklarest. Dette
forklares derved, at man antager, at
Jupiters Masse reflekterer Lyset be-
dre end Mars.

Jupiter har fire Maaner, hvilke,
paa Grund af Jupiters store Afstand
fra os, og da de staa meget nær ved
den lyse Planet, ikke ere synlige for
det blotte Øje.

Jupiters Middelafstand fra Solen
er 103 Millioner Mil, i Perihel 108, i
Aphel 98 Millioner Mil. Dens Af-
stand fra Jorden varierer mellem 78
og 128 Millioner Mil.

Jupiters tilsyneladende Diameter
(Jorden nærmest) er 51 Sekunder,
den mindste (Jorden fjærnest) 30 Se-
kunder. Jupiter er meget fladtrykt,
og som Følge deraf er Poldiamete-
ren mindre end Ækvatordiameteren ;
dennes Middellængde er 40 Sekun-
der, Poldiameteren kun 37 Sekunder.

Jupiters virkelige Diameter er ved
Ækvator 19,200 og fra Pol til Pol
17,900 Mil. Middeldiameteren er
saaledes 18,550 Mil. Jupiter er 1255
Gange større end Jorden, og Solen
er 980 Gange større end Jupiter.
Jupiter er den største af alle Plane-
terne, men er ikke saa tæt som Jor-
den, dens gjennemsnitlige Tæthed er
kun omtrent 1 af Jordens ; den har
saaledes, trods sin Størrelse, kun 305
Gange saa stor en Masse som Jor-
den, medens Solens Masse er 10-17
Gange større end Jupiters. Jupiter
indeholder i af samtlige andre Pla-
neters Masse. Legemernes Vægt og
Faldhastighed paa Planetens Over-
flade, afhænge af vedkommende Pla-
nets Masse og Størrelse, men blive
ogsaa paavirkede af Rotationshastig-

heden. En Gjenstand, som vejer 1
Pund paa Jorden, vilde paa Jupiter
veje 2 Pund ved Ækvator og 2J Pund
ved Polerne, og Faldhastigheden er
32 £ Fod under Ækvator og ved Po-
lerne 40 Fod i det første Sekund,
medens Faldhastigheden paa Jorden
kun er 15 Fod.

En Omdrejning af Jupiter om sin
Akse varer 9 Timer 55 Minutter 26
Sekunder. Den tilbagelægger hvert
Sekund lf Mil i sin Bane, og den
bruger 11 Aar 313 Dage til et Omløb,
i hvilken Tid den drejer sig 10,472
Gange om sin egen Akse. Jupiter-
aaret har følgelig 10,472 Dage.

Paa Grund af Stillingen af Ækva-
tors Akse til Banen maa der være
mindre For sk j el paa Aarstiderne paa
Jupiter end paa Jorden, og den hur-
tige Omdrejning har desuden den
Virkning, at Dagens Varme og Nat-
tens Kjølighed ikke kunne stige i den
Grad som paa Jorden, hvor Læng-
den af Nat og Dag er meget større.
Tilstanden der vil vel tilnærmelses-
vis ligne et evigt Foraar.

Ved Hjælp af de stærkeste Kikker-
ter ser man paa Jupiters Skive dels
mørke, dels lyse Striber og Pletter

Fig. i. Planeten Jupiter.

(Fig. 4.) Striberne ligge næsten pa-
rallele med Ækvator og have udva-
skede Rande. I Nærheden af Po-

Planeterne Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.

139

lerne og ved Planetens østlige og
vestlige Rand blive Striberne utyde-
ligere, hvoraf man slutter, at Jupi-
ter er omgivet af en tæt Atmosfære.
Striberne og Pletterne antager man
at være skyformede Legemer i en
elastisk flydende Tilstand, men at
disse Skyer ere af en tættere Beskaf-
fenhed end Jordens Skymasser. Ju-
piters sydlige Halvdel har under-
tiden et graat Skjær, til andre Tider
bedækket med hvide Skyer og skin-
ner saa atter senere med klar Glans.
Af dette fremgaar, at Jupiters At-
mosfære maa være i en idelig Bevæ-
gelse, da disse foranderlige Fæno-
mener ere synlige i saa betydelig
Afstand.

Saturns Middelafstand fra So-
len er 188 i Millioner Mil, i Perihel
178 og i Aphel 199 Millioner Mil;
dens største Afstand fra Jorden er
219, dens mindste 159 Millioner Mil.

Saturns sideriske Omløb er 29 Aar
167 Dage, og det synodiske Omløb
varer 1 Aar 12 Dage 20 Timer. I
hvert Sekund gjennemiler Saturn om-
trent 1} Mil.

Saturns tilsyneladende Ækvatore-
aldiameter er mellem 15 i og 21a Se-
kunder, i Forhold til Afstanden fra
Jorden. Polardiameteren mellem 14
og 20 Sekunder. Den virkelige Dia-
meter er 15,600 Mil under Ækvator
og 14,050 Mil fra Pol til Pol. Saturn
er 700 Gange større og 95 Gange
tungere end Jorden.

Saturns gjennemsnitlige Tæthed er
kun i af Jordens eller i af Vandets
Vægtfylde (svarende til Fyrreveddets
Vægt). Uagtet Saturns betydelige
Storrelse blive Gjenstandene paa dens
Overflade dog ikke meget stærkt til-
trukne, ere altsaa ikke meget tunge.
Den gjennemsnitlige Vægt af en
Gjenstand, som paa Jorden vejer 100
Pund, vilde paa Saturn veje 110 Pund,

under Ækvator kun 90 Pund, ved
Polerne derimod 125 Pund. Følgelig
er der ogsaa en stor Forskjel mellem
Faldhastigheden under Ækvator og
ved Polerne: under Ækvator er den
14 Fod og ved Polerne 19 Fod i det
første Sekund. Grunden til denne
Forskjel er Planetens stærke Flad-
trykthed og hurtige Rotation.

Saturn fuldender en Omdrejning
om sin Akse i 10 Timer 29 Minutter
17 Sekunder, hvilket er Længden af
dens Dag.

Udenom Saturnkuglen svæve frit
3 Ringe, som ligge i et og samme
Plan. Nærmest om Saturnkuglen er
der et tomt Rum, og i en Afstand af
omtrent 2000 Mil fra Saturns Over-
flade svæver den første, temmelig
mørke Ring, til hvilken en anden og
meget tysere Ring slutter sig, uden
kjendeligt Mellemrum. Denne Ring
er 3600 Mil bred og omt. 50 Mil tyk.

Fig. 5. Planeten Saturn.

Uden om denne Ring svæver en tre-
die, i en Afstand af 400 Mil fra den
anden. Denne tredie Ring er 2000
Mil bred og omt. 40 Mil tyk, og har
flere koncentriske mørke Striber,
hvoraf man slutter, at den bestaar af
flere smalle Ringe. Iagttagelserne
af disse Ringe og Mellemrummene
ere kun mulige med de allerstærkeste
Teleskoper. Disse Ringe synes at
bestaa af en fast Masse og lyse der-
ved, at de tilbagekaste Solstraalerne ;

140

Ppaneterne Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.

hvor cle ikke beskinnes af Solen ere
'de usynlige, og de kaste Skygger paa
Saturnkuglen, ligesom den ogsaa ka-
ster sin Skygge paa Kingene. Paa
det Sted, hvor Skyggen er, finder
der en Solformørkelse Sted. For-
øvrigt reflektere Kingene Sollyset
bedre end selve Saturnkuglen, det
vil sige, de ere lysere end Kuglen.
Saturn har otte Maaner.

Uranus, opdaget af W. Herschel
d. 13de Marts 1781, og først benævnt
„Georgstjerne", „Herschel", „Cy-
bele", og senere paa Bodes' For-
slag kaldet „Uranus", er i Aphel
400, i Perihel 3G0 Millioner Mil, alt-
saa i Middelafstand 380 Millioner Mil
fra Solen.

Uranusbanen, der er næsten 2400
Millioner Mile lang, afviger ubetyde-
ligt fra Cirkelformen. Dens Hæld-
ning mod Ekliptika er kun 46} Mi-
nut ; Uranus viser sig derfor altid i
Nærheden af den tilsyneladende Sol-
bane. Den bevæger sig med en
Hastighed af omtrent 1 Mil i Se-
kundet.

Uranus' mindste Afstand fra Jor-
den er 340, dens største 420 Millio-
ner Mil. Dens tilsyneladende Dia-
meter varierer fra omt. 4 til o Sekun-
der, i Forhold til Planetens Afstand
fra Jorden ; Uranus er derfor kun
synlig som en Stjerne af sjette Stør-
relse i meget klart Vejr. Uranus'
virkelige Diameter er 7500- Mil, den
er saaledes ligesaa stor som* 83 Jord-
kugler, men 15 af disse have ligesaa
megen Masse som hin.

Uranus' gjennemsnitlige Vægtfylde
er kun J af Jordens. En Gjenstand,
som vejer 100 Pund paa Jorden,
vilde paa Uranus veje 75 Pand. Fald-
hastigheden paa Uranus i det første
Sekund er 11 Fod.

Paa Uranus kan man ikke opdage
Pletter, hvorved man kan beregne

Omdrejningstiden og Rotationsha-
stigheden, men af Beliggenheden af
Uranusmaanernes Baner slutter man
sig til Ækvators Beliggenhed. Ifølge
denne Antagelse er Uranusækvato-
rens Hældning mod Ekliptika 99 f
Grader og følgelig omtrent 99 Gra-
der mod Uranusbanen.

Uranus, hvis sideriske Omløbstid
er 84 Aar 5 Dage 19 Timer 41 Mi-
nutter 36 Sekunder, har, paa Grund
af, at Ækvators Akse næsten ligger
i Banens Plan, en skarp Modsætning
mellem Aarstiderne. Solen skinner
i 42 af Jordens Aar uafbrudt ved
Uranus' Nordpol, og i de derpaa føl-
gende 42 Aar, da den bestandigt skin-
ner ved Sydpolen, ses den slet ikke ved
Nordpolen, og omvendt ses den ikke
ved Sydpolen i de 42 Aar, den skin-
ner ved Nordpolen. Solen staar alt-
saa omtrent i Nærheden af Zenith
vexelvis baade ved Nordpolen og Syd-
polen saa længe Sommeren varer paa
et af disse Steder. Følgelig hersker
der paa Uranus en varm Sommer-
temperatur i en Række af Aar, og
dernæst i mange Aar en Kulde, som
vilde tilintetgjøre alt jordisk Liv, i
Forening med et Mørke, som Plane-
tens Maaner kun formaa at formind-
ske i meget ringe Grad. Uranus har
fire Maaner, som ere blevne sete flere
Gange.

Forudsat at Uranus er beboet af
levende og tænkende Væsener, vil
Solen for disse Beboere vise sig om-
trent saa stor som Venus ses af os,
naar den er i sin stærkeste Glans ;
men da Lysstraalerne ere direkte og
ikke reflekterede, saa er deres Virk-
ning kun omtrent 360 Gange svagere
end paa Jorden. Forøvrigt er Virk-
ningen afhængig af Uranusmateriens
Modtagelighed for Lys og Varme,
saa at man ikke behøver at betragte
det som afgjort, at der paa Grund af

En Kamp i en Luftballon.

141

den lange Nat og Kulde hersker en
evig Død paa Planeten. Organisk
Liv er i Stand til at udvikle sig under
de mest forskjellige Forhold. Man
kan efter al Rimelighed slutte, at der
ogsaa er levende Væsener paa den
yderste af denne Gruppe, nemlig paa
Neptun.

Neptun, som forst blev bemær-
ket af Galle d. 23de Septbr. 1846,
efter at Leverrier, paa Grund af Af-
vigelser i Uranus' Lob. havde bereg-
net Pladsen for den hidtil ukj endte
Planet og meddelt Galle Resultatet,
har en Afstand fra Solen af 606 Mil-
lioner Mil i Aphel, i Perihel 594 Mil-
lioner Mil. Dens Middelafstand er
600 Millioner Mil. Neptuns største
Afstand fra Jorden er 626, dens
mindste 574 Millioner Mil.

Neptuns tilsyneladende Diameter
er omt. 2 1 Sekunder, dens virkelige
Diameter er omt. 7000 Mil. Den er
68 Gange større end Jorden, og dens
Masse er omtrent lig 220 Jordkloder ;
dens gjennem snitlige Vægtfylde er \
af Jordens, og et Legeme, som paa
Jorden vejer 100 Pund, vilde påa

Neptun veje 80 Pund. Sollyset er
paa Neptun 900 Gange svagere end
paa Jorden, jnen desuagtet dog stær-
kere end Fuldmaanens Skin.

I hvert Sekund gjennemløber Nep-
tun en Strækning af omtrent f Mil,
og fuldender et Omløb om Solen i
164 Aar 188 Dage. Dens Banes
Hældning mod Ekliptika er 1 Grad
47 Minutter. Man har ikke været i
Stand til at paavise Ækvators Belig-
genhed, ligeledes fattes alt Kjend-
skab til Rotationshastigheden og Pla-
netoverfladens fysiske Beskaffenhed.
Nogle Astronomer tro at have be-
mærket en Ring 'udenom den, men
dette har endnu ikke bekræftet sig.
Saa meget er derimod sikkert, at den
i det mindste har e n Maane.

Det er muligt, at endnu andre Pla-
neter i større Afstand end Neptun
styres af Solen i deres Bane, og man
kan med Sikkerhed antage, at Rum-
met mellem Neptuns og Solsystemets
yderste Grænse gjennemvandres af
Kometer, af hvilke nogle undertiden
komme i Jordens Nærhed og blive
synlige for os.

EN KAMP I EN LUFTBALLON.

skipperske Madame Godards Mand
fortæller en interessant Luftfart —
den næstsidste, han gjorde — sam-
men med en Partikulier, som var
Passager. Vejret var gunstigt og
Ballonen steg hurtigt og meget
højt.

Da de vare komne et godt Stykke
op. spurgte Godard Passageren, der
havde betalt 1000 Franks, hvilket
Indtryk Sejladsen gjorde paa ham.

„Slet Intet," svarede denne la-
konisk.

„Jeg beundrer Dem, De er den
Første, som i en saadan Højde ikke
har følt Ildebefindende."

„Lad os stige endnu højere," sva-
rede den Anden med beundringsvær-
dig Flegma.

Godard udkastede Ballast og Bal-
lonen steg endnu højere.

„Hvad føler De nu?"

„Intet, slet Intet, ingen Frygt,
intet Ildebefindende," svarede den
Rejsende i en saa utilfreds Tone, som
om han var bleven meget skuffet.

„Saa meget desto værre," sagde

142

En Kamp i en Luftballon.

Godard smilende, „jeg kan ikke mere
indjage Dem nogen Frygt. Vi ere
stegne højt nok og maa tænke paa
Tilbagerejsen.

„Paa Tilbagerejsen?"
,,Ja vist, det vilde være farligt at
stige endnu højere."

„Faren skrækker mig ikke, jeg
vil endnu ikke stige ned."

„Hvad siger De?" spurgte Godard
noget forbauset.

„Jeg vil højere, bestandig højere ;
jeg har betalt tusind Franks, for at
fremkalde en Følelse hos mig, og jeg
vil have den. Vi ville ikke stige ned,
før jeg føler et Indtryk."

Godard smilede, thi han ansaa det
Hele for en Spøg ; men hans Led-
sager greb ham i Struben og sagde :
„Vil De stige højere eller ikke?
jeg vil have et Indt^k."

Godard ansaa sig i dette Øjeblik
for fortabt.

Han betragtede sin Ledsager, og
dennes stive, vildt opspilede Øjne
overbeviste ham om, at hans Led-
sager var en — Vanvittig.

Hvorledes skal man bringe en Van-
vittig til Fornuft? Hvem skal hjælpe
En højt oppe i Luften? Dersom den
ulykkelige Luftskipper endda havde
havt Vaaben ; men til en Rejse gj en-
nem Luften medtager man ingen
skarpladte Pistoler ; man frygter in-
tet røverisk Overfald mellem Him-
mel og Jord. Jorden var 1500 Me-
tres under dem, Tanken om en Ud-
styrtning skrækkelig, og dog kunde
en Bevægelse af den Rasende for-
anledige dette. Hr. Godard over-
vejede et Øjeblik sin Stilling.

„O, Kjæltring," sagde den Van-
vittige, „Du vil gjøre Dig lystig over
mi«? Du har modtaget 1000 Franks
af mig, og jeg skulde ikke føle noget
Indtryk ? Men nu skal Du danse og
jeg vil le."

Den Vanvittige havde stor Muskel-
kraft og Godard tænkte derfor slet
ikke paa at forsvare sig.

„Hvad forlanger De af mig?"
sagde han i en rolig, underdanig
Tone.

„Jeg vil more mig, altsaa se,
hvorledes Du støder Kulbøtter, naar
Du styrter ned," sagde Manden med
raa Latter. „Men først vil jeg have
den omtalte Pirring. Jeg vil ride
paa Rebkransen."

, , Ulykkelige ! ' ' raabte Godard, „De
vil styrte ned. En Svimmelhed vil
gribe Dem !"

, ,Ikke et Ord ! ' ' raabte den Van-
vittige, „eller jeg kaster Dig ned."

„Bind i det mindste et Tov om Li-
vet, for at De kan staa i Forbindelse
med Ballonen."

Denne Forholdsregel forekom den
Vanvittige indlysende og han sam-
tykkede. Da han var befæstet til
Tovet klatrede han som et Egern op
ad Strikkerne, og ankommen til Bal-
lonen satte han sig rolig overskrævs
paa Kransen, som han havde sagt.
Derpaa udstødte han et Triumfskrig
og trak en Kniv op af Lommen.

„Hvad har De i Sinde?" udbrod
Godard, der frygtede, at han vilde
beskadige Ballonen.

„Jeg vil gjøre mig det bekvemt,"
raabte den Vanvittige, medens han
overskar det Tov, som Godard havde
bundet ham om Livet. Et Vindstod
maatte styrte den Ulykkelige i Af-
grunden. Godard lukkede Øjnene
for ikke at se Noget. Den Vanvit-
tige klappede i Hænderne af Hen-
rykkelse og stødte med Hælene mod
Ballonen, som om han havde havt
Sporer til at fremskynde Farten.

„Og nu," skreg han, „ville vi more
os. Du vilde stige ned, godt, Du
skal komme ned, og det hurtigere end
Du tror."

Nyheder.

143

Godard havde ikke havt Tid til at
gjøre en Bevægelse eller sige et Ord.
Endnu før han kunde gjætte den For-
ryktes djævelske Hensigt havde den
Vanvittige overskaaret tre . . . fire af
de sex Strikker, i hvilke Gondolen
hang ved Ballonen.

Den lille Baad hang allerede helt
til den ene Side, thi den hang kun
ved to Strikker, man kan sige ved
en Traad.

Godard vilde have været fortabt,
dersom han ikke med alle sine Kræf-
ter havde holdt sig fast ved denne.
Den Vanvittiges Kniv nærmede sig
den sidste Strikke ; endnu et Øjeblik
og* Alt vilde have været forbi.

„Tillad mig blot et Ord," raabte
Godard.

„Nej, der er ingen Naade," hylede
den Vanvittige.

„Jeg forlanger ingen Naade, tvært-
imod."

„Hvad vil Du da?"

„Vi ere i dette Øjeblik kun 1500
Metres i Højden."

„Naa, det vil være rask, naar Du
falder saa dybt."

„Men det er ikke dybt nok."

„Hvorledes?" sagde den Vanvit-
tige forbauset.

„Min Erfaring har lært mig, at en
saaclan Højde ikke er tilstrækkelig til
at dræbe et Menneske, og jeg vil hel-
lere dø end være en Krøbling. Jeg
forlanger kun, at de viser mig den
Naade, at styrte mig ned fra en
Højde af 3000 Metres."

„Tilstaaetj" udbrød den Vanvit-
tige smilende.

Godard holdt heltemodigt sit Ord.
Han udkastede en stor Mængde Bal-
last ; Ballonen steg i en eneste Se-
kund 200 Metres.

Medens den Vanvittige med tru-
ende Mine vaagede over denne Ope-
ration, tænkte Luftskipperen paa at
udføre en anden Bevægelse. Blandt
de Strikker, som vare konserverede,
bemærkede Godard den, hvormed
man aabner Ventilen ; han trak deri
og Gassen strømmede ud. Virknin-
gen indfandt sig snart ; lidt efter lidt
blev den Vanvittige bedøvet.

Ballonen dadlede langsomt ; Dra-
maet var forbi.

Da Godard havde faaet sikkert
Fodfæste, hævnede han sig ikke, men
kaldte den Vanvittige tillive og bragte
ham med bundne Hænder og Fødder
til den nærmeste Galeanstalt.

(Af Ej. Av.)

NYHEDER.

Utah. Daniel Mathieson, en af Parowans
gamle og agtværdige Borgere døde, d. 22de
Marts paa sin Bopæl i Parowan, Iron Co. —
Den 15de April afrejste et stort Selskab Mis-
sionærer fra Salt Lake City til forskjellige
Dele af Europa og de Forenede Stater.
Iblandt dem vare de fleste af de i Konferen-
cen kaldte Brødre til Skandinavien. Selska-
bet ankom til New York d. 21de om Morge-
nen.— Præsidenterne John Taylor og Geo.
Q. Cannon og andre af Kirkens ledende
Mænd forlode Salt Lake City d. 17de April for
at besøge Jærnværkerne i Iron County og
gjøre en Bundrejse gjennem Territoriets syd-
lige Del. — Medens nogle Skoledrenge d. 18de
April legede under et gammelt Bowery i

Manti, SanpeteCo., styrtede noget af Træ-
værket ned paa flere af Drengene, som alle
bleve mere eller mindre kvæstede.— Lørdag
d. 19de April sildig om Aftenen blev en
Kvinde i Ogden dødelig saaret af en Japane-
ser, der strax blev grebet af Politiet og ka-
stet i Fængsel. Kl. 3 den følgende Dags Mor-
gen blev Fængslet omringet af en organise-
ret Pøbel, som brød ind i Cellen, tog For-
bryderen ud og hængte ham i Fængselsgaar-
den. Den saarede Kone, hvis Navn var
Elizabeth Gudgell, døde om Mandagen.— En
døvstum Mand blev overkjørt og dræbt af et
Tog paa D. og R. G. Banen d. 22de April —
E. R. S. Smith har fratraadt sin Stilling som
tffæsident for Deseret Hospital.

144

Evas Drøm.

England. Den 22de April Kl. 9 34 Form.
fandt et Jordskjælv Sted i det sydlige Eng-
land. Et Kirketaarn og en Mængde Fabrik-
skorstene styrtede ned, Husene ravede,
Kogekar og Glasvarer sønderbrødes, og be-
tydelig Skade anrettedes. Forslu-ækkelsen
iblandt Befolkningen var stor.

AMERIKANSKE AVISER I 1884.

Af D'Herr Geo. P. Rowell&Co.s „Ame-
rican Newspaper Directory ' ' , nu i Pressen ,
ses det, at Antallet af Aviser og Tidsskrifter
af alle Slags, som for Tiden udgives i de
For. Stater og Kanada, løber op til 13,402.
Dette er en Forøgelse af KiOO for de sidste 12
Maaneder, og viser for et Tidsrum af 10 Aar
en Forøgelse af 5618. Tilvæxten i 1874 over
det foregaaende Aars samlede Antal var 493.
Under sidst afvigte Aar har de daglige Blade
formeret sig fra 1138 til 1254; de ugentlige
Blade fra 9062 til 10,028, og de maanedlige
Blade fra 1091 til 1499. Den største Forøgelse
har fundet Sted i de vestlige Stater. Illinois
f . Ex. opviser nu et Antal af 1009 imod 904
ifjor, medens Missouri underholder 604 imod

523 i 1883. Andre ledende vestlige Stater
vise ligeledes en stor Forøgelse i Bladlitera-
turen. Det samlede Antal Aviser i Staten
New York er 1523 imod 1399 i 1883. Kanada
har bidraget betydeligt til den almindelige
Forøgelse.

J^- TIL ABONNENTERNE. JBffl
Alle, som endnu restere med Betalingen
for Bladet, bedes ufortøvet at indsende sam-
me, hvis muligt. Hensigten eratgjøre MOR-
GENSTJERNEN TIL ET UGEBLAD I 1885,

uden at forhøje Subskriptionsprisen, hvis
Omstændighederne ville tillade det, og ved
at komme i Besiddelse af de udestaaende
Midler strax, kunne vi itide gjøre de nødven-
dige Forberedelser. Der findes endnuNogle,
som skylde for 2den Aargang og Kirkens
Historie, og disse i Særdeleshed burde be-
tragte det som en ligefrem Pligt, ufortøvet at
opgjøre med vore Agenter eller sende Beta-
lingen direkte til Bladets Kontor. Yi gjør
Fordring paa, at vi trofast opfylder vor Del
af Programmet; vilde blot alle Abonnenterne
paa deres Side gjøre ligesaa.

-«-<♦>-+-

EVAS DROM.

(Et Idyl.)

Fra Himlen udstødt — Mørkets Fyrste

svæver
Mod den for Adam nylig skabte Jord;
Hvor — fra Guds Paradis — mod Himlen

hæver
Naturens Lovsang sig i saligt Kor.

Snart hendør Fuglesangens sidste Toner,
Og Solen Afsked tager med et Kys :
Den fulde Maane over Skovens Kroner
Sig viser blid, som Nattevagt og Lys.

Og sidst, to rene Sjæle nerren prise;
Thi Eva ved sin Adams Side stod ;
Med Tak til ham af Livsens Træ de spise
Og spejle sig i Livsens klare Flod.

Lovprisende Guds underfulde Yeje,
Hans Kjærlighed opfylder Begges Sind,
Tii ogsaa de paa bløde Blomsteiieje
I søde Drømme saligt slumre ind.

Da nærmed' Satan sig; Hans Ojne lued' .

I disse To han Hævnens Ofre saa' ;

I Disses Fald en Verdens Fald han

skued',
Uskyldige som her for ham de laa.

Forsigtig tog han Plads ved Kvindens Side —
Men hun i Drømme Lysets Engel ser —

Haus sleske Ord i hendes Oren glide,

Og Smigrens Gift hun drikker med Begjær.

, , O Eva ! " — kvad han — , , Himlens skjønne

Datter ! —
Du Jordens Dronning ! — Adams ædle Brud !
Din store Fremtid Du vist næppe fatter ;
Thi Du skal en Gang blive lig en Gud.

Nu er Du vistnok hele Jordens Glæde,
Men dog, med al din Ynde, kun et Lam —
Af KUnkskabs -Træets Frugt Du burde æde,
Da vilde Du ophøje Dig og ham.

I Havens Midte Herren derfor satte
Det skjønne Træ, hvoraf man Visdom faar —
Hvoraf man samler Kundskabs rige Skatte
Og G o d t og O n d t , som Herren selv f orstaar .

Hvad er vel Herren selv paa Himlens Trone,
Om ikke u i n d s k r ic n k e t var haus Magt ? —
Hvad Værd for ham en himmelsk Konge-
krone,
Som ikke Kundskabs Sejre ham har bragt?' '

Saa talte Lucifer med Englestemme,
Og derpaa skyndsomt Stedet han forlod;
Men Eva kunde ikke Drømmen glemme,
Da aarle hun om M n-genen opstod.

C. C. A. Christensen.

MOfiGENSTJBfiM.

Et Historisk-Biografisk Tidsskrift.

"Uagtet han er dod, taler han dog.'''' — Parley P. Pratt.

Nr. 10.

Den 15de Maj 1884.

3die Aarg.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 135.)

(1862— Fortsat.)
2) Det femtende Emigrantselskab.

Den lode April afsejlede Skibet
, ,Franklin' ' , Kaptejn Robert Murray,
fra Hamborg med 413 emigrerende
Hellige, der næsten alle vare fra Aal-
borg og Vendsyssels Konferencer og
anførtes af Ældste C. A. Madsen,
der nu vendte hjem fra sin Mission
til Skandinavien. Han valgte J. C.
A. Weibye til sin første og L. Lar-
sen til sin anden Raaclgiver. Kom-
pagniet deltes i otte Distrikter, over
hvilke Brødrene J. C. Therpe, J. C.
Kornum, N. Mortensen. L. P. Fjeld-
sted, C. P. Borregaard, J. C. S.
Frost, T. Larsen og J. Andersen
præsiderede. J. F. Mortensen blev
beskikket til Tøjmester, A. H. Lund
til engelsk Tolk og C. Andersen til
Vagtmester.

Ældste J. C. A. Weibye giver føl-
gende nøjagtige Beskrivelse over Sø-
rejsen:

,,Vi gik ombord paa „Franklin"
Tirsdag d. 8de April om Aftenen, og
C. A. Madsen beskikkede mig til at
uddele Køjerne til Emigranterne.
Disse Køjer, hvoraf der fandtes 160,

vare saa brede, at tre Personer mage-
ligt kunde ligge i hver, Side om Side.
Efter at have ordnet vort Tøj fik vi
Proviant udleveret ; denne bestod af
Kjød, Flæsk, Ærter, Bønner, Kar-
tofler, Byggryn, Risengryn, Svesker,
Sirup, Æddike, Peber, Kaffebønner,
The, Sukker, Smør, Rugbrød og Bi-
skøjter, Vand, Hvedemel til Pande-
kager, Sild, Salt og Olie til Lam-
perne. Vi brændte 11 Lamper hver
Aften ; sex af disse tilhørte Skibet
og fem Emigranterne. Vi hyrede en
extra Kok (Christensen) i Hamborg
for 90 Rdl., og desforuden gjorde
to af vore egne Brødre (Stærk og
Skouby) Tjeneste som Kokke. Af
vor Proviant fik vi lavet god Mad,
saasom Ærter, Sødsuppe, Risengrød
og Byggrynsgrød. Vi fik saaledes
Sødsuppe om Søndagen, Ærter om
Mandagen, Risengrød om Tirsdagen
og Onsdagen, Ærter om Torsdagen,
Byggrynsgrød om Fredagen og Sild
og Kartofler om Lørdagen.

Nogle af Emigranterne havde Mes-
lingerne med hjemmefra, og disse
spredte sig snart over hele Skibet,
saa at ikke mindre end 40 Personer,

IO

146

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

mest Børn, vare angrebne paa en
Gang. Desforuden lede de fleste Emi-
granter i kortere eller længere Tid
af Diarhoe , hvilket udmattede os
meget. Vi tabte ogsaa Smagen for
Biskøjterne, men omsider lærte vi at
lægge dem i Vand eller The i 8 eller
12 Timer, hvorved de bleve bløde
som dansk Sigtebrød. Til de Syge
blev der to Gange om Dagen kogt
enten Havresuppe, Rissuppe, eller
Sagosuppe, og næsten hver Dag blev
der bagt Pandekager i Hundredevis
til de Syge og dem, som ikke fandt
Behag i Biskøjter. Ligeledes blev
der ofte bagt Hvedebrød til de Gamle,
som ikke kunde tygge det haarde
Skibsbrød. Vi holdt Raad hver Af-
ten, og god Renlighed vedligeholdtes.
Tre Gange om Ugen vaskede vi Dæk,
og to Gange under Overrejsen blev
der røget med Tjære.

Fredens Aand regjerede iblandt os,
og kun meget faa Udestaaelser fandt
Sted. Kaptejnen og Mandskabet (3
Styrmænd, 1 Tømrer og 16 Matroser)
vare meget humane mod os, hvilket
ogsaa kan siges om Kaptejnens Tje-
ner, den sorte Opvarter (Steward),
den sorte Kok, som stegte for os i
hans Fritid tilligemed vor egen Kok,
Christensen.

Vi holdt undertiden Forsamlinger
paa Dækket og undertiden paa Mel-
lemdækket. Næsten hver Morgen
Kl. 5 blev der blæst i Klarinet eller
spillet paa Hamonika som Signal til
at staa op, og der blæstes ogsaa Kl.
7 om Morgenen og Kl. 82 om Afte-
nen til Bøn. Vi dansede næsten dag-
lig paa Dækket til Musik af nogle af
vore Brødre og flere af Skibets Be-
sætning, som kunde spille. Vi havde
det saaledes ganske fornøjeligt, naar
fraregnes den Sorg, der nedtyngede
os paa Grund af de Mange, som døde
af Meslingerne. Indtil Dato (27de

Maj) er der død 3 Voxne og 43 Bøf n,
næsten alle af Meslingerne, og i disse
Dage ere Skulderkopperne udbrudte
iblandt os ; fire Tilfælde have alle-
rede vist sig. Vi have omtrent havt
Modvind hele Tiden, ellers kunde vi
allerede have været i New York, thi
„Franklin" er en udmærket Sejler.
Vi have kun havt megen lidt Søsyge
iblandt os."

Torsdag d. 29de Maj om Formid-
dagen ankom „Franklin" til New
Yorks Havn. Emigranterne kom
snart ombord paa en Transportbaad,
for at skulle gaa iland, men ved An-
komsten til Skibsbroen ved Castle
Garden blev det forbudt dem at
komme ind, fordi Flere endnu vare
syge af Meslingerne. Efter at 18 af
de Syge vare blevne indlagte paa et
Sygehus, maatte de derfor gaa om-
bord paa „Franklin" igjen, og for-
blive der i to Nætter 'og en Dag.
Endelig blev det dem d. 31te Maj om
Eftermiddagen tilladt at gjøre Land-
gang i Castle Garden, hvor de bleve
modtagne af C. C. Rich, John Van
Cott og andre Brødre.

En Del af de fattige Emigranter
havde ikke Penge nok til at kunne
rejse længere, men ved de formuende
Søskendes Gavmildhed indkom der
ved Sammenskud Midler nok til at
Alle kunne fortsætte Rejsen fra New
York d. 31te Maj Kl. 9 om Aftenen
med et extra Jærnbanetog. Selska-
bet ankom den følgende Dags Morgen
(lste Juni) til Albany. Der fra gik
Rejsen videre med Jærnbane via Sy-
racuse, Rochester, Niagara Vandfald,
Windsor , Detroit og Chicago til
Quincy,hvor fra de rejste med Damp-
baad til Hannibal, og videre der fra
med Jærnbane til St. Joseph, hvor
de indtraf d. 6te Juni. Den følgende
Dag gik de ombord paa Dampbaaden
(Fortsættes paa Side 161.)

J. C. A. Weibyes Biografi.

147

J. C. A.

WEIBYES BIOGRAFI.

Jens Christian Andersen Weibye
er født Søndag d. 26de*Septbr. 1824
i Vejby Sogn, BørglurnHerred, Hjør-
ring Amt, Danmark, af Forældrene
Anders Pedersen Weibye og Maren
Nielsdatter. Han var det sjette eller
yngste Barn af sin Faders andet
Ægteskab. Forældrene bekj endte sig
til den lutherske Kirke, og Faderen,
der af Profession var Skrædder,
Rokkedrejer og Hjulmand samt en
god Landmand, var af en gudfrygtig
Tænkemaade og
levede et moralsk
Liv. Han var til-
lige en oplyst
Mand, der for-
stod at skatte Un-
dervisning, hvor-
for han holdt
sine Børn flittigt
i Skole, og for-
manede dem be-
standigt til det
Gode. Hans eget
værdige Exempel
havde tillige den
bedste Virkning
paa Børnene, der
havde Ord for at
være de bedste i Byen. Broder Wei-
bye var i fire Aar øverst i Skolen og
udmærkede sig i Særdeleshed frem-
for sine Jævnbyrdige i Regnekun-
sten, hvilket var hans Yndlingsstu-
dium. Forældrene besluttede derfor
ogsaa at sende ham paa et Kontor
eller i Handelslære, men da Faderen,
efter flere Aars Sygelighed, afgik ved
Døden d. 31te Maj 1837, blev denne
Plan ikke gjennemført, og Weibye
maatte altsaa nøjes med den Under-
visning, som Almueskolerne formaae-
de. I Oktober 1838 blev han ud-
skrevet af Skolen, gik derefter til

j. c.

Præsten, som det hedder, og blev
ifølge den lutherske Kirkes Skik kon-
firmeret i Vejby Kirke d. 7de April
1839. Faa Dage derefter, nemlig d.
lste Maj 1839, døde hans Moder i en
Alder af 5Gi Aar, og Weibye kom
strax derefter, ifølge hans ældre
Søskendes Ønske, i Skrædderlære,
skjøndt han selv aldrig havde nogen
rigtig Lyst dertil. Desuagtet lærte
han Skrædderprofessionen i Tids-
rummet mellem November 1839 og

November 1841,
hvorpaa han

brugte Professio-
nen i 6 Aar og
havde bestandig
to eller tre Lær-
linge i Arbejde.

I 1847 gjorde
han en Tur til
Kjøbenhavn for
at bese Hovedsta-
dens Seværdig-
heder og indhen-
te nogle Oplys-
ninger i Henseen-
de til Tilskjæring
af Klædedragter
osv., men han
vendte efter tre Ugers Forløb atter
tilbage til Jylland, hvor han med to
Drenge til Hjælp siden rejste om-
kring fra Sted til Sted og syede for
baade Fornemme og Bønder. I 1848
gjorde han en Tur til Odense paa
Fyen og besøgte en af sine Brødre,
der laa syg efter Slaget ved Isted.
Han besøgte ligeledes en anden Bro-
der, som var Soldat i Randers. Den
16de Marts 1849 mødte han selv i
Aalborg for at tjene Kongen som
Trajnkusk. Efter to Ugers Øvelse
kom han til Fyen og var beskjæf-
tiget i nogen Tid med at lave Patro-

WEI15 yk .

148

J. C. A. Weibyes Bio&raei.

ner paa Arsenalet i Nyborg ; der-
efter var han Oppasser for Doktor
P. Blickert i Middelfart i fire Maane-
der, siden kom han til Reserve Mun-
deringsdepotet i Odense, hvor han
var beskjæftiget som Skriver og
Skrædder i omtrent 15 Maaneder. I
Januar 1851 sendtes han paa et
Ærinde til Grevskabet Lærkenborg
paa Sjælland, og i den følgende Maj
Maaned blev han hjempermitteret fra
Flensborg, efter at have tjent Kon-
gen i to Aar og to Maaneder.

Efter sin Hjemkomst til Vejby d.
15de Maj 1851 tog han atter fat paa
Skrædderprofessionen og fik snart
fuldt op at bestille, men han følte sig
ikke tilfreds ; den Ondes Magt syn-
tes allevegne at friste ham, og han
tænkte en hel Del paa at ville rejse
til Amerika, hvilken Tanke dog først
skulde realiseres mange Aar derefter.

I Juli 1851 hørte han for første
Gang Tale om „Mormonerne", da
Beretningen om Forfølgelserne i Aal-
borg nemlig paa den Tid spredtes
omkring i Landet, men han tænkte
da ikke paa at undersøge deres Lære.
Den 15de Juni 1852 syede han
Svendstykke hos Skræddermester
Winther i Aalborg og blev tilkjendt
Karakteren „Godt". Den 30te Juni
forlod han Aalborg som Svend og
rejste til Randers, hvor han arbej-
dede i en Maaneds Tid ; derpaa tog
han til Kjøbenhavn og arbejdede der-
steds paa forskjellige Værksteder,
hvor han saa' en hel Del Ugudelig-
hed. Han søgte ogsaa efter „Mormo-
nerne", men fandt Baptisterne i Ste-
det, hvis Lære han ikke syntes om.
Under sit Ophold i Hovedstaden blev
han ligesom inspireret til at forfatte
en meget forbedret Tilskjæringsme-
thode, og lod trykke 500 Reduktions-
Skemaer til Skræddermaal, hvoraf
han solgte mange til andre Skræd-

dere i Kjøbenhavn og i Jylland og
senere i Salt Lake City. Ofte, naar
Andre om Aftenen turede i Vellyster,
lagde han sig tankefuld paa sin Sofa
i sit Logis og overvejede Menneskets
elendige og faldne Tilstand, og under
disse dybe Betragtninger tog han
iblandt Andet den Beslutning at for-
lade Hovedstadens Larm og Bulder
og rejse tilbage til Jylland, hvilket
han ogsaa gjorde og ankom til Vejby
d. 30te Novbr. 1852.

Han begyndte nu atter at sy for
Bønder og Fornemme, idet han brugte
den hurtige og sikre Tilskjærings-
maade og fik saa meget at bestille,
at han holdt to Svende og en Lære-
dreng. Saaledes vedblev han indtil
d. 5te Febr. 1854, da han første Gang
gik til Mormonforsamling hos Chr.
Sørensen paa Sejlstrup Mark og hørte
Konferencepræsident Lauritz Larsen
samt Forstander Jens Peter Jensen
prædike. Han troede strax deres
Vidnesbyrd og begyndte at kjøbe
Bøger af dem samt subskriberede
paa „Skandinaviens Stjerne" ; dog
tilbragte han 10 Uger med grundigt
at studere alle de af „Mormonerne"
udgivne Skrifter, hvis Indhold han
nøje sammenlignede med Bibelen,
indtil han d. 16de April 1854, efter
at have overværet et Konf erencemøde
i Villestrup, hvor Ældste J. A. Ah-
manson og Andre prædikede, lod sig
døbe af Ældste Jens Peter Jensen.
Den følgende Dag fik han Haands-
paalæggelse af Lauritz Larsen i Kon-
ferencemødet i Villestrup.

Saa snart han fortalte sine Slægt-
ninge og Venner, at han var bleven
døbt, begyndte en stor Strid imod
ham, men han stod fast i Troen og
kunde altid forsvare sig mod ethvert
Angreb. Den 15de August 1854
blev han ordineret til Lærer af Præ-
sident Lauritz Larsen og beskikket

J. C. A. Weibyes Biografi.

149

til Distriktspræsident og Skriver i
Harritslev Gren samt til at gaa lidt
paa Mission. I den følgende Okto-
ber Maaned fik han en mere udstrakt
Mission, og d. 31te Jan. 1855 blev
han ordineret til Præst af Ældste P.
C. Jensen og beskikket til at gaa paa
Mission i Forening med Diakon Lars
Andersen fra Vraa. Den 30te April be-
skikkede Lauritz Larsen ham en Mis-
sion i Hjørring Gren under Forstan-
der J- P. Christensen, og d. 6te Maj
udførte han sin første Daabshand-
ling, idet han døbte Else Marie Chri-
stensen. Den 29de Juli blev han
ordineret til Ældste af J. A. Ahman-
son ; d. 2den Aug. blev han beskik-
ket til omrejsende Ældste i Hjørring
og Harritslev Grene, og d. 14de
Oktbr. til Forstander for Nap stjert
Gren, der talte 48 Medlemmer. Denne
sidstnævnte Stilling beklædte han i
9 Maaneder, i hvilken Tid han døbte
17 og havde et godt Hjem hos Thos.
C. Jensen i Napstjert. Den 9de Juli
185G blev han i et Konferencemøde,
som afholdtes i Anders Krats Hus i
Hjørring, løst fra at være Forstander
for Napstjert Gren og beskikket til
omrejsende Ældste i Napstjert, Fre-
derikshavns, Mosberg og Hørme-
sted Grene. Under Eftermiddags-
mødet samme Dag begyndte den for-
samlede Pøbel at sprøjte Vand paa
de Hellige og rykke dem i Klæderne,
naar de gik ind og ud af Dørene, og
om Aftenen blev Huset aldeles omrin-
get af Pøbel, som nedlod sig til at ud-
øve Voldshandlinger imod Brødrene,
indtil Præsident Larsen sendte Wei-
bye og N. C. Heiselt efter Politiet.
De bleve forfulgte, spottede og haa-
nede af den ugudelige Hob, baade
før og efter at de havde fundet Be-
tjenten, som vel gik med dem, men
udrettede Intet, thi efter at han var
gaaet bleve 17 Vinduesruder itu-

slagne med 21 Stene, som Brødrene
fandt i Værelset om Morgenen. 30
af de Hellige tilbragte Natten i Hu-
set, og den følgende Dag fortsattes
Konferencemødet for de aabne Vin-
duer.

Den 9de Oktbr. overværede "Wei-
bye et Konferencemøde i Gyldsdorffs
store Dansesal i Aalborg, hvor han
første Gang saa' en Herrens Apostel.
Ezra T. Benson var nemlig tilstede
tilligemed Ældste John Kay, Mis-
sionspræsident II. C. Haight og an-
dre Brødre samt omt. 400 Hellige.
Den Ilte Oktbr. præsiderede Apo-
stel Benson i et Raad, som afholdtes
i Nissens Gaard i Aalborg og varede
i fire Timer. Her bleve mange vig-
tige Lærdomme givne. Ældste C.
Widerborg gjengav paa en meget
duelig Maade Apostlens Tale paa
Dansk. Han var meget rørt og ta-
lede undertiden Engelsk, idet han
vendte sig til Apostlen, og under-
tiden Dansk, vendende sig mod For-
samlingen. Herrens Aand var til-
stede i en stor Fylde, og saa udtryks-
fulde vare Widerborgs Ord, at næsten
hele Forsamlingen, Benson og Kay
iberegnet, græd af Glæde over den
store Naade, som var blevet dem
vederfaret. Omtrent 50 Hellige vare
tilstede ved denne Lejlighed.

I et Konferencemøde, som d. 14de
og 15de Decbr. afholdtes Aos Søren
Christensen Thura i Harritslev, blev
Weibye beskikket til omrejsende
Ældste i hele Konferencen, der den
Gang bestod af 15 Grene fordelte
paa 4 Distrikter. Ifølge Præsident
L. Larsens Ønske flyttede han da til
Hjørring, som var beliggende mere
midt i Konferencen, for at han der
kunde hjælpe til med Konferencens
Bogregnskab. Præs. Larsen beskik-
kede ham ogsaa til at forestaa Emi-
grationens financielle Anliggender,

150

J. C. A. Weibyes Biografi.

medens Larsen, som skulde emigrere
til Foraaret, var fraværende paa et
Afskedsbesøg til sine Slægtninge i
Grejs og Vejle.

Den 17de Jan. 1857 kom Præs.
Larsen tilbage, ledsaget af Ældste
Peter A. Fjeldsted, som skulde være
hans Eftertræder som Præsident for
Vendsyssels Konference ; han modtog
samme efter Larsen d. 16de Febr.
Faa Dage i Forvejen (d. 12te Febr.)
var Weibye bleven beskikket til Bog-
agent for hele Konferencen.

Den 17de Marts blev Reformatio-
nen paabegyndt i Vendsyssels Kon-
ference, idet et Møde under Pastor
C. A. Madsens Præsidium blev af-
holdt i Hjørring, og L. Larsen, P. A.
Fjeldsted, J. C. A. Weibye, L. C.
Geertsen, C. W. J. Hecker, N. C.
Heiselt, Chr. Hansen og P. C. Geert-
sen, som vare tilstede, bekj endte
deres Fejler og fornyede deres Pagt
ved Daab. Siden bleve omtrent alle
de Hellige i Konferencen døbte til
Fornyelse af deres Pagt.

Den 16de Juli 1851 blev Weibye
beskikket til omrejsende Ældste i
lste Distrikt, som bestod af Harrits-
lev, Hjørring, Mygdal, Sindal, Taars
og Særritslev Grene, da en Omrej-
sende i hele Konferencen for Øje-
blikket ansaas for overflødig, og ban
fortsatte sin Missionsvirksomhed uaf-
brudt. På*a den Tid fastede og bade
Brødrene meget for at erholde mere
Kraft fra Herren til at stride mod
den betydelige Modstand, og Weibye
fastede ved enkelte Lejligheder flere
Dage ad Gangen. Forsamlingerne
bleve i de Dage jævnlig forstyrrede
af Pøbel, der dog sjælden brugte
Vold, men bespottede og haanede de
Hellige. Ved en Lejlighed, da Wei-
bye prædikede til omt. 150 Menne-
sker i Mygdal, toge nogle Fredsfor-
styrrere et Vindue ud, der hvor Brø-

drene vare, og kastede en Eiskost
samt noget Sne ind paa Bordet foran
dem. Ved en anden Lejlighed ka-
stede man en Hund paa Bordet til
Ældsterne, medens de prædikede.
Flere Præster og Skolelærere, der
endnu ikke vare blevne fortrolige
med Umuligheden af at modbevise
„Mormonismen", indfandt sig fra
Tid til anden i Forsamlingerne som
Opponenter, men de bleve altid be-
skæmmede. Alt hvad de nogensinde
formaaede at gjøre var at ophidse
Folket til Voldshandlinger eller For-
nærmelser imod Brødrene. Ikke sjæl-
den raabte man efter Missionærerne,
naar de gik ad Landevejene, og det
traf ogsaa nok, at deres Hujen og
Skrigen ledsagedes af Stene eller an-
dre haarde Gjenstande, som vare be-
regnede paa at skulle tilføje dem
legemlig Skade. Adskillige Gange
blev Weibye tituleret med de smukke
Navne: Tyv, Kjæltring, Sjælemorder
osv., og ved et Par Lejligheder af-
fj^rede man Geværskud efter ham.

I Begyndelsen af Marts 1859 mod-
tog Weibye en Skrivelse fra Præsi-
dent Widerborg, i hvilken han blev
beskikket til at overtage Bestyrelsen
af Vendsyssels Konference efter P.
A. Fjeldsted, der blev tilladt at emi-
grere, og d. 7de Marts, da Broder
Fjeldsted tog Afsked, tiltraadte han
sit nye Embede. Paa den Tid be-
stod Konferencen af fire Distrikter,
inddelte i 19 Grene, med 66 Ældster,
8 Præster, 17 Lærere, 8 Diakoner og
296 Medlemmer, ialt 395 Sjæle. Der
fandtes et Konference-Bogfond paa
omt, 400 Rdl., og Intet skyldtes for
Bøger eller Skrifter til Kontoret i
Kjøbenhavn. I Slutningen af Marts
Maaned ledsagede han Emigranterne
fra Vendsyssels Konference til Kjø-
benhavn, og i den efterfølgende Juni
Maaned rejste han atter til Hoved-

J. C. A. Weibyes Biografi.

151

staden og overværede Generalraadet
dersteds d. 2-lde og 25de Juni. Lige-
ledes overværede han Generalraadet
i Kjøbenhavn d. 22de og 23de Decbr.
s. A. , ved hvilken Lejlighed 13 Kon-
ferencepræsidenter vare tilstede og
John Van Cott overtog Bestyrelsen
af Missionen efter C. Widerborg.

Fra den Tid af gjorde Evangeliet
i Vendsyssel bedre Fremgang end
nogensinde før. Mange hundrede
Forsamlinger bleve afholdte, flere
nye Grene oprettede og Mange døbte.
De Tegn, som skulle følge de Tro-
ende, ledsagede Brødrenes Virksom-
hed allevegne, og en Mængde Syge
bleve helbredede ved Herrens Kraft
fra Tid til anden ; ja disse herlige
Tilkjendegivelser af Guds Godhed
indtraf saa ofte, at man tilsidst ingen
videre Mærke lagde dertil, men gav
Gud Æren og lovpriste hans hellige
Navn for hans store Naade imod dem.
Ældste C. A. Madsen, der præside-
rede over Aalborg og Vendsyssels
Konferencer som Pastor, tilbragte
meget af sin Tid i Vendsyssel og gave
Brødrene og de Hellige mange ypper-
lige Raad og Undervisninger. Lige-
ledes var Ældste A. Christensen fra
Zion til stor Velsignelse der i Egnen.
De omrejsende Ældster og Forstan-
derne arbejdede ogsaa trofast og med
Iver, og de Hellige som et Hele
gjorde Meget for at fremme Værket.
De Formuende ydede beredvilligt af
deres Midler til Missionærernes Op-
hold og Konferencens Udgifter. Saa-
ledes gav en Broder Niels Morten
Pedersen (Lyngets) i store Bjørn-
lund flere hundrede Rigsdaler i dette
Øjemed.

„Indbyggerne i Vendsyssel," skri-
ver Ældste Weibye videre, ,,er et
godt Folk, de gjorde Missionærerne
meget Godt. I de mange Aar, jeg
virkede som Missionær iblandt dem,

betalte jeg yderst sjælden for Logis
eller Spise, og hos de Hellige betalte
jeg aldrig, skjøndt de fleste af dem
vare ubemidlede, men de havde et
varmt Hjærte og gjorde alt muligt
for at afhjælpe Brødrenes Fornøden-
heder. Da der saaledes om Foraaret
1862 blev gjort Opfordring om Hjælp
til nogle af Brødrenes Hjemrejse, jeg
selv iberegnet, ydede de Hellige i
Vendsyssel saa gavmildt af deres
Midler, at der indkom næsten flere
Penge end der behøvedes."

Ifølge Præsident John Van Cotts
Raad giftede Weibye sig d. 16de
April 1860 med Søster Sisilie Marie
Pedersen fra Rakkeby. De bleve
ægteviede af Byfoged Uttenreiter paa
Raadstuen i Hjørring. Som Frugt
af dette Ægteskab blev deres Datter
Anemine født d. 10de Febr. 1861.

I Maj 1861 ledsagede Weibye
Emigranterne fra Vendsyssels Kon-
ference til Kjøbenhavn og Hamborg,
og i August • afholdtes et udmærket
godt Konferencemøde i Tidemans-
holms Lade, Taars Sogn, hvor Apost-
lene Lyman og Rich samt fem andre
Zionsbrødre vare tilstede. Man havde
ogsaa et Aftrædelsesværelse for Brø-
drene, og Forpagter Petersen og
Hustru, der vare særdeles gavmilde
og gave Brødrene gratis al den Mælk
de vilde drikke, tog ingen Betaling
for Brugen af Laden til Konference-
mødets Afholdelse.

Ved Slutningen af Aaret 1861 fand-
tes der 662 Medlemmer af Kirken i
Konferencen. Af disse var der 115
Par eller 230 Sjæle af gifte Folk, 9
Enkemænd, 36 Enker, 18 Mænd, som
havde vantro Hustruer, 62 Koner,
som havde vantro Mænd, 2 Mænd,
som vare fraskilte deres Koner, 8
Koner, som vare fraskilte deres
Mænd, 58 Karle, 131 Piger, 46
Drenge mellem 8 og 15 Aar og 62

152

J. C. A. Weibyes Biografi.

Piger mellem 8 og 15 Aar. 355 Per-
soner vare blevne døbte i Aarets Løb.

Den 2den April 1862 overleverede
Weibye Vendsyssels Konference til
sin af Præsident Van Cott beskik-
kede Eftertræder H. C. Høgsted, der
havde arbejdet som omrejsende Æld-
ste under C. A. Madsens Bestyrelse.

, , Jeg havde , ' ' hedder det i Broder
Weibyes Dagbog, „arbejdet i Vend-
syssels Konference i 7 Aar, uden at
være løst for at tage timeligt Arbejde.
Jeg havde missionæret og solgt Skrif-
ter fra Hus til Hus, været Distrikts-
præsident i en Gren, Forstander for
en Gren, omrejsende Ældste i et Di-
strikt, omrejsende Ældste i hele Kon-
ferencen, Bogagent for hele Konfe-
rencen i 5 Aar (fra 1857-62) og fun-
geret som Konferencepræsident i 3
Aar. Jeg havde i min Missionstid
solgt Bøger og Skrifter i Konferencen
for 1400 Rdl., holdt mange hundrede
Forsamlinger og udført følgende Or-
dinancer: Døbt 92, konfirmeret ved
Haandspaalæggelse 96, ordineret til
forskjellige Grader af Præstedømmet
103, reformeret ved Daab 146 og
velsignet 48 Børn samt salvet mange
Syge, hvoraf flere ble ve øjeblikkelig
helbredede. Under min lange Mis-
sionsvirksomhed erfarede jeg meget,
og mine Prøver vare mange og for-
skjellige. Jeg var ofte hungrig, men
led aldrig Nød, blev ofte haanet, be-
spottet, udskjældt og truet paa Livet
samt jaget ud af Husene, men fik
aldrig Prygl.

I de tre Aar jeg var Præsident
gjorde jeg en Rundrejse i Konferen-
cen hver Maaned, og da der fandtes
4 a 5 Distrikter og fra 19 til 22
Grene, havde vi Distriktsmøde hver
Søndag i et af Distrikterne og i Al-
mindelighed 4 eller 5 Forsamlinger
hver Uge. Jeg var tilstede i næsten
alle Distriktsmøderne og mange For- '

samlinger i Grenene, og overværede
saaledes omt. 600 Forsamlinger i de
nævnte tre Aar, og jeg prædikede
næsten i dem alle. I samme Tids-
rum blev der i Konferencen døbt 628
og udelukt 133 ; 323 emigrerede. Af
disse udvandrede 13 i 1860, 100 i
1861 og 210 i 1862. Da jeg emigre-
rede var der 744 Medlemmer i Konfe-
rencen.

Jeg var meget velsignet med gode
omrejsende Ældster og Forstandere
samt andre Brødre i Præstedømmet.
Endog flere af Søstrene bleve ud-
sendte to og to for at sælge Skrifter.
En Gang havde vi ikke mindre end
14 saadanne Søstre ude, iblandt hvilke
var min Hustru Marie, og de gjorde
et godt Arbejde. Æren for den store
Fremgang, som Guds Værk havde
paa den Tid, tilkommer derfor ikke
En eller Faa, men de Hundreder af
Hellige, som bare Vidnesbyrd til Tu-
sinder, og vi opfyldte visselig den
Del af Skriften, som siger: ,,Den,
som bliver overbevist, advarer sin
Næste." I Vendsyssel er der visse-
lig et godt Folk, og Flere have adlydt
Evangeliet dersteds end paa nogen
anden Plet af Jorden af samme Stør-
relse og Folkemængde."

Da Weibye annammede Evangeliet
havde han 400 Rdl. i Sparekassen
foruden en Del Haandpenge og gode
Klæder, men efter sin Daab betalte
han først sin Ejendomstiende (40
Rdl.) ; derefter gav han 100 Rdl. til
Emigrationens Sparefond, og det Øv-
rige gik til Missionærerne ; da han
efter et Aars Forløb blev kaldet til
Missionær, vare saaledes alle hans
Midler brugte, hvorfor han ligesom
de andre Ældster maatte vandre om-
kring uden Penge, stolende paa Gud
og gode Mennesker for sit Ophold.

Den 5te April 1862 forlod Broder
Weibye Hjørring med sin Familie og

J. C. A. Weibyes Biografi.

153

begav sig paa Rejsen til Zion. Samme
Dag ankom de til Aalborg, hvor de
stødte sammen med de andre Emi-
granter fra Vendsyssels og Aalborg
Konference (omt. 460 i Antal) ; den
følgende Dag gik alle ombord paa
Dampskibet „Albion" og afsejlede
fra Aalborg Kl. 4 Eftm., medens
Skibsbroen var fuld af Tilskuere.
Skibet anløb Aarhus og Fredericia,
hvor det optog flere Emigranter. Ved
Ankomsten til Kielerf jord d. 7de om
Aftenen løb Skibet paa Grund med
den ene Ende, og for at faa det flot
igjen maatte de omt. 700 ombord-
værende Emigrater gaa over i den ene
Side af Skibet og siden til Agters.
Man gjorde Landgang Kl. 9 om Af-
tenen og den følgende Dag (8de
April) afrejste Emigranterne med
extra Jærnbanetog til Altona. Samme
Dags Aften gik de ombord paa Sejl-
skibet ,. Franklin".

Da en fuldstændig Beretning om
dette Selskabs Rejse findes anden-
steds i Bladet, vil det her kun være nød-
vendigt at bemærke, at Broder Wei-
bye under hele Rejsen lagde en sær-
deles Omhu og Nidkjærhed for Dagen
til Emigranternes Bedste. Han var
deres nøjagtige Regnskabsfører og
Kasserer, saa det var ikke uden
Grund, at Kaptejn C. A. Madsen i et
Raad, som afholdtes i Florence d.
12te Juli, erklærede, at Weibye var
hans bedste Støtte og Ven i hele
Lejren. Den haardeste Prøve, som
ramte ham og Hustru paa Rejsen,
var Tabet af deres kjære Barn, Ane-
mine, 1} Aar gammel, som døde d.
5te Juni i Prairie City, i Nærheden
af Quincy, Illinois, og blev begravet
i Hannibal, Missouri. Hun havde
været syg siden Afrejsen fra Ham-
borg.

Den første Nat efter Ankomsten
til Salt Lake City tilbragte Weibye

og Familie i deres Telt paa 8de Wards
aabne Plads ; derefter gjorde de en
Tur til Plain City, paa hvilken Rejse
de besøgte en Del Bekjendte og Ven-
ner. Efter at de vare komne tilbage
til Staden boede de atter i deres Telt,
som de opsloge i A. P. Kroghs Have
i 2det Ward, og siden i Erik Peter-
sons Have i 10de Ward. Den 4de
Oktbr. fornyede de deres Pagt ved
Daab, og d. 15de Novbr. blev Wei-
bye, ifølge John Van Cotts Anbe-
faling, ordineret til en af Præsiden-
terne over det 65de Kvorum af Halv-
fjerds.

I Løbet af Efteraaret arbejdede
Weibye i otte Dage ved Biskop A.
O. Smoots Sirupsmølle, og siden gra-
vede han Gullerødder for Præsident
Brigham Young. Forøvrigt brugte
han sin Skrædderprofession om Vin-
teren og boede i A. P. Jespersens
Hus i 10de Ward. Om Sommeren
1863 var hans Beskjæftigelse af en
meget forskjellig Beskaffenhed. Saa-
ledes arbejdede han 18 Dage paa
Vejen i Big Cottonwood Canyon, pil-
lede Bark for Garveriet, arbejdede i
Præsident Youngs Have og ved Bi-
skop Smoots Sirupsmølle, samt grov
Huller til Stensøjlerne af det store
Tabernakel. Den 13de Juni modtog
han tilligemed sin Hustru sine Be-
gavelser i Herrens Hus, og i Løbet
af den følgende Vinter ordinerede
han 19 Brødre til Medlemmer af det
65de Kvorum af Halvfjerds.

Den 17de Oktbr. 1863 forlod Wei-
bye Salt Lake City tilligemed sin
Familie og rejste til Gunnison, San-
pete County, hvor han boede hos sin
Søster i en lille Jordhytte, medens
han gravede en Kj ælder, som var
hans egen ; denne var 1 6 Fod lang
og 12 Fod bred ; men da de havde
boet i den en Maaneds Tid nyttede
de d. 3die Decbr. til Manti, hvor de

154

J. C. A. Weibyes Biografi.

boede hos Marcus Tro uisen til d. 5te
April 1864. I Løbet af Vinteren
prøvede Weibye paa at lære Sko-
niagerprofessionen. Han kjøbte og-
saa et gammelt Adobis-Hus (i hvilket
der kun fandtes to Vinduesruder) samt
10 Akres Land. For Huset skulde
han betale 100 Dollars i Hvede og
Kreaturer, og for Landet gav han sit
Rejsetelt. Han kjøbte ligeledes et
Faar og et Lam for et Uhr, som en
Broder A. P. Krogh havde foræret
ham. I Løbet af Sommeren (1864)
reparerede han sit gamle Hus, plan-
tede en Del Træer, dyrkede sin Jord,
hvorpaa han avlede 44 Bushels Hvede
og 30 Bushels Havre, og brugte des-
foruden sin Skrædderprofession.

Den 15de Januar 1865 blev et Brev
fra Præsident Young oplæst i en of-
fentlig Forsamling i Manti. Man øn-
skede Frivillige til at gaa til Colorado-
Floden som Nybyggere. Weibye be-
stemte sig strax til at rejse did,
solgte sit Hus og Agerdyrkningsland,
forskaffede sig 2 Par Oxer, 1 Vogn,
2 Køer og Proviant til i Aar og var
færdig til Afrejsen, da Indianerkri-
gen, som netop udbrød paa den Tid,
gjorde Foretagendet umuligt. Han
kjøbte derfor den følgende Sommer
1 Bylod, 20 Akres Agerdyrknings-
land og 23 Akres Høland i Richfield,
hvor til han flyttede sin Familie om
Efteraaret (1865). En lille uanse-
lig Kjælder tjente Familien til Be-
boelse i dens nye Hjem.

Den 1ste Jan. 1866 blev Weibye af
Biskop Higgins beskikket til Tiende-
skriver i Richfield. Han var tidligere
bleven valgt til Skriver for de 70ty ves
Massekvorum dersteds, og senere
valgtes han til Kvorumets Præsident.
Af andre offentlige Stillinger, som
han indtog under sit Ophold i Rich-
field, kunne nævnes, at han funge-
rede som County-Skriver og Skat-

mester, var Vandmester i Richfield
samt Medlem af Komiteer osv. Han
gjorde ogsaa Forsøg paa at drive For-
retning som Kjøbmand, men da In-
dianerkrigen forhindrede Ind- og Ud-
førsel af Gods og et Par Oversvøm-
melser ligeledes ødelagde en stor Del
af hans Varer, tabte han i Stedet for
at tjene ved Handelen.

I 1866 bleve de mindre Settlemen-
ter Monroe, Glenwood, Salina og an-
dre Nybygder langs Sevier-Floden,
formedelst Indianerurolighederne,
opbrudte, og Indbyggerne flyttede til
de større Byer mod Nord, saa at
Richfield om Sommeren var det eneste
beboede Settlement i Sevier County.
Omtrent 100 Mænd bleve sendte fra
Utah og Salt Lake Countier tii at
hjælpe Nybyggerne, og 20 bevæb-
nede Mænd maatte hver Dag ledsage
Byens Kreaturer paa deres Græs-
gange.

Imidlertid bleve Indianerne mere
og mere nærgaaende ; de havde alle-
rede dræbt flere Personer og røvet
en Del Kreaturer. Hver Gang en
Nybygger i Richfield vovede sig uden-
for Byen var han i Fare for at blive
skudt, og naar man uundgaaelig
maatte gjøre Forbindelser med Settle-
menterne mod Nord, skete det ved at
rejse tilsammen i store bevæbnede
Kompagnier. Men en saadan pinlig
Belejringstilstand blev naturligvis alt
for besværlig i Længden for de for-
holdsvis fattige Nybyggere, og det
blev derfor anset for klogest at rømme
Settlementerne i Sevier Dalen indtil
Indianerkrigen fik Ende. Om For-
aaret 1H67 gjorde man altsaa, i Over-
ensstemmelse med Præsident Youngs
Raad, Forberedelser for at forlade
Richfield. Et stort Antal Vogne fra
Sanpete og andre Steder sendtes ud
for at hjælpe Folket bort, og „d. 20de
April," skriver Broder Weibye, „Kl.

J. C. A. Weibyes Biografi.

155

11 Form. forlode vi Richfield med
130 Vogne, medbringende vore Krea-
turer og det meste af vore andre rør-
lige Ejendele. Det var i Sandhed et
besynderligt Skue at se disse mange
Vogne med Flokke af Køer, Kalve,
Faar, Lam, Svin og Hunde drage hen
ad Landevejen, og samtidig betragte
vore tomme Huse, som vi havde for-
ladt alene for Indianernes Skyld. En
Del af Folket var bortrejst med GO
Vogne nogle Dage i Forvejen."

De fleste af dem, der saaledes
maatte forlade deres Hjem, rejste til
Sanpete County, hvor de forenede
deres Kræfter med de derværende
Indbyggere, som ogsaa vare udsatte
for Indianernes Angreb. Weibye tog
til Manti, hvor hans Familie allerede
i Forvejen havde nydt en venlig Mod-
tagelse i L. C. Kjærs Hus. Siden
kjøbte han en Bylod i Mount Plea-
sant i den Tanke at opslaa sin Bopæl
dersteds. Han lavede nogle Adobis,
lagde Grundvolden til et Hus, og
arbejdede i Høstens Tid for Andre.
Imidlertid døde F. C. Robinson ,
Tiendeskriveren i Manti, og Broder
Weibj^e, der havde indlagt sig stor
Berømmelse af Broder A. M. Mus-
ser for sin Duelighed som Tiende-
skriver i Richfield, blev nu tilbudt
den ledige Plads i Manti. Han mod-
tog beredvilligt dette Tilbud, og da
han ved Indianerbesværlighederne i
Sevier County havde mistet næsten
hele sin Formue, kjøbte Biskop A. J.
Moffltt ham den Byggeplads i Manti,
som han endnu bebor. Den kostede
den Gang kun 150 Bushels Hvede,
som Weibye afbetalte med Arbejde.
Den 15de Novbr. flyttede han sin Fa-
milie ind i et gammelt Stenhus, der
tildels stod paa Gaden og tildels paa
Lodden, som var i en meget forsømt
Tilstand, men den nye Ejer begyndte
strax at ordne det Nødvendige, og

Enhver, som besøger Broder Wei-
bye i sit nuværende Hjem i Manti,
kan selv bedømme, hvor vidt det har
lykkedes ham at opbygge sig et
smukt og behageligt Hjem paa
Pladsen.

Weibye var snart i fuld Beskjæf-
tigelse som Tiendeskriver, og i den
paafølgende Vinter blev han af Post-
departementet i Washington beskik-
ket til Postmester i Manti ; dette skete
ved Ansøgning gjennem Utahs Dele-
gerede W. II. Hooper. Ifølge Æld-
ste A. M. Massers Ønske lærte han
ligeledes tildels den Kunst at tele-
grafere. Af og til, naar hans offent-
lige Forretninger tillod det, brugte
han sin Skrædderprofession samt ud-
førte andet Arbejde af forskjellig
Beskaffenhed.

Den 23de Septbr. organiserede
Præsident Young en Gren af Pro-
feternes Skole for den sydlige Ende
af Sanpete County, og Weibye blev
optaget som Medlem af samme. Et
Par Maaneder senere valgte H. Jen-
sen ham til sin 2den Raadgiver i
Præsidiet over de skandinaviske For-
samlinger i Manti. Det følgende Aar
byggede han sig et Stenhus, 26 2 Fod
langt og 24 Fod bredt samt viste Ly-
dighed til Aabenbaringen, som blev
given ved Profeten Joseph Smith d.
12te Juli 1843. Om Sommeren 1870
udførte han tilligemed sin Hustru
Marie en Del Ordinancer for afdøde
Slægtninge i Begavelseshuset i Salt
Lake City. Under samme Besøg til
Staden mødte han med det 65 Kvo-
rum af Halvfjerds, for hvilket han
nu var den ældste Præsident, da John
L. Dunyon og Thos. C. Armstrong
vare blevne forkastede for Overtræ-
delse og Apostasi. Ældsterne Sa-
muel Johnson og A. W. Brown bleve
d. 7de Maj 1870 beskikkede til at ind-
tage de ledige Pladser.

lf>6

J. C. A. Weibyes Biografi.

Den 3die Marts 1871 modtog Wei-
bye et Brev fra Biskop KnudPeterson
iEphraim, der underrettede ham om,
at han var kaldet til at gaa paa Mis-
sion til Skandinavien, og at han burde
være færdig til Afrejse fra Salt Lake
Citjr i Begyndelsen af April. I Ly-
dighed til denne Kaldelse gjorde han
strax de fornødne Forberedelser og
velsignede sin Familie, med hvem han
tog en rørende Afsked d. 30te Marts.
Folket i Manti gav ham 75 Dollars
til sin Rejse. Efter at have mod-
taget sin Beskikkelse og sine Velsig-
nelser i Salt Lake City forlod han
nævnte Stad i Forening med Knud
Peterson, A. H. Lund, P. Dehlin, C.
Madsen, C. Willadsen og P. Poulsen,
og efter heldig Rejse over Land og
Vand ankom de til Kjøbenhavn d.
6te Maj ; her bleve de venligt mod-
tagne af Præsident W. W. Cluff og
Ældste P. O. Thomassen. Weibye
blev beskikket til at arbejde i Norge,
men forinden blev det ham tilladt at
besøge sine Slægtninge og Venner i
Jylland, hvisaarsag han tilbragte om-
trent 9 Uger i Aalborg Konference
og rejste da tilbage til Kjøbenhavn,
hvor han modtog de nødvendige In-
struxer fra Præsident Peterson.

„Den 19de Juli 1871," skriver
Ældste Weibye, „fulgte Brødrene
Knud Peterson, P. O. Thomassen og
A. H. Lund mig til Dampskibet
„Aarhus", som førte mig til Kristia-
nia. Det var med rørte Følelser, at
jeg tog Afsked med mine kjære Brø-
dre i Kjøbenhavn for at rejse til et
fremmed Land og virke iblandt et
Folk, som jeg ikke kjendte. Den
20de om Aftenen Kl. 11 ankom jeg
til Kristiania, og da Ingen mødte mig
fra Kontoret, fik jeg en ung Mand
til at ledsage mig til T. Gerners i
Tomtegade Nr. 7, hvor jeg fik et al-
mindeligt godt Logis, men da jeg kun

ejede 10 Sk. i danske Penge, maatte
jeg om Morgenen lade mit Tøj staa
hos Hr. Gerners medens jeg opsøgte
Østerhausgade Nr. 27, hvor Præs.
Peter Brown bød mig velkommen og
sendte en Mand efter mit Tøj samt
betalte for mit Logis. Jeg var saa
blottet for Midler, at jeg maatte
laane 10 Dollars af Præsident Peter-
son i Kjøbenhavn til at betale min
Rejse til Kristiania og kjøbe et Par
Støvler for. Tre Dage efter min An-
komst eller Søndag d. 23de Juli for-
samledes omtrent 400 Personer i de
Helliges nye Forsamlingssal i Kri-
stiania, som ved denne Lejlighed var
smukt dekoreret med Blomster og
Grønt og blev indviet med Bøn af
Konferencepræsident Peter Brown.
Hundreder af de gode norske Hellige
hilsede mig nu velkommen paa det
Hjærteligste, og jeg fik talrige Ind-
bydelser til at besøge dem i deres
Huse.

Den 31te Juli forlod jeg Kristiania
i Forening med II. II. Berg, Forstan-
der for Trondhjems Gren, for at be-
søge de Hellige i denne langt mod
Nord liggende Stad. Vi rejste med
Jærnbanen til Ejdsvold, der fra med
Dampskib op ad Mjøsen til Lille
Hammer og videre tilfods op ad
Guldbrandsdalen og over Dovref jeld,
hvor vi vare omgivne af evig bedæk-
kede Snebjærge ; ja der fandtes end-
og Sne i Vejgrøfterne, hvor vi van-
drede. Fra Støren rejste vi med
Jærnbane til Tronclhjem, hvor vi be-
søgte de Hellige og afholdt mange
gode Forsamlinger i Staden og sam-
mes Omegn til d. 21de Aug. , da jeg
over Østerdalen begav mig paa Rej-
sen tilbage til Kristiania, hvor jeg
indtraf d. 27de August. Fra Kri-
stiania til Trondhjem er der 72 dan-
ske Mil.

Den 1ste Septbr. rejste jeg med

J. C. A. Weibyes Biografi.

157

Dampskib til Frederiksstads Gren, og
besøgte i Forening med Forstander
Emil Nøkleby de Hellige i Frederiks-
stad og Omegn. Jeg gjorde ogsaa
en Tur til Sarpsborg og senere til
Frederikshald, havde flere Forsam-
linger med de Hellige og besøgte
Fortet Frederikssten, hvor Karl den
Tolvte af Sverige blev dræbt af de
Norske i 1718. Her har man en her-
lig Udsigt over en Del af Sverige og
Norge. Jeg rejste nu tilbage til
Sarpsborg og gik over Glommen paa
Hængebroen, den største Bro i Norge,
og videre til Frederiksstad. Den 18de
Septbr. rejste jeg med Dampskibet
„Oslo" tilbage til Kristiania, og faa
Dage senere modtog jeg fra Præsi-
dent K. Peterson i Kjøbenhavn min
Beskikkelse som Præsident for Kri-
stiania Konference. Efter at have
aflagt et Besøg til Drammen, hvor
jeg besøgte de Hellige, overværede
jeg Konferencemødet i Kristiania d.
8de Oktbr. og overtog samme Dag
Bestyrelsen af Konferencen efter Pe-
ter Brown, som begav sig paa Hjem-
rejsen fra Kristiania cl. 10de med 24
Emigranter.

Kristiania Konference bestod den
Gang af 6 Grene, med et samlet
Medlemsantal af omt. 750 Sjæle. N.
C. Skougaard præsiderede over Kri-
stiania Gren, Jonas Johansen over
Frederiksstads, Olaf J.Andersen over
Drammens, Anton Olsen over Hade-
lands, Guldbrand Torgesen over Sta-
vanger og II. H. Berg over Trond-
hjems Gren.

Da jeg selv var Bogagent for Kon-
ferencen og tillige forestod Kristiania
Grens Regnskaber, eftersom Forstan-
deren boede langt udenfor Byen, og
jeg desuden havde meget at varetage
med Gaarden, hvor der boede 11 Fa-
milier, maatte jeg, efter at have til-
traadt min nye Stilling, opholde mig

det meste af Tiden i Kristiania ; dog
foretog jeg kortere Rejser en Gang
imellem til de nærmest liggende
Grene. Den 13de April rejste jeg
saaledes med Jærnbanen til Skarnæs
Station, hvor Broder Anton Olsen
mødte mig, og vi gik over Glommen
paa Isen, holdt flere Forsamlinger i
Odalen og besøgte mange Hellige.
Albert Durre, Lensmandens første
Hjælper, var paa vort Spor for at
ville arrestere os fordi vi havde for-
rettet Evangeliets Ordinancer, men
det lykkedes ham ikke at finde os.
Strax derefter aflagde jeg ogsaa et
Besøg til Frederiksstad og Drammen.

Den 25de og 26de Maj afholdtes
Konferencemøde i Kristiania, ved
hvilken Lejlighed Præsident K. Pe-
terson og Ældste A. H. Lund be-
søgte os. Omtrent paa den Tid blev
IL II. Berg arresteret i Trondhjem
og sad fængslet paa Vand og Brød i
fem Dage, fordi han havde udført
nogle af Evangeliets Ordinancer.
Ligeledes fik Broder Emil Nøkleby
Vand og Brød i Drammen fra d. 16de
til d. 23de Maj for at have forrettet
Daab.

Den 18de Juni 1872 afrejste 26
Emigranter fra Kristiania for at rejse
til Zion, og i den følgende Maaned
besøgte jeg de Hellige paa Hedemar-
ken og i Odalen. I August ledsagede
jeg 16 Emigranter til Kjøbenhavn,
og efter min Tilbagekomst til Kri-
stiania d. 3die Septbr. besøgte jeg
flere af Grenene og hjalp Brødrene
med at afholde Forsamlinger i Frede-
riksstad, Sarpsborg, Drammen, Aren-
dal, Brevig, Frederikshald, Thisted-
dalen, Hadeland og paa mange andre
Steder. Saaledes hengik Vinteren
og Foraaret.

Den 22de Maj 1873 ankom Apostel
Erastus Snow tilligemed sin Søn E.
W. Snow og Præsident Knud Peter-

158

J. C. A. Weibyes Biografi.

son til Kristiania ; de overværede
Konferencen d. 24de og 25de, ved
hvilken Lejlighed Odalens Gren blev
oprettet og gode Lærdomme gaves.
Den 26de rejste de besøgende Brødre
til Kjøbenhavn, og i Slutningen af
Juni rejste jeg selv til Kjøbenhavn
med 33 norske Emigranter, som til-
ligemed et større Selskab emigre-
rende Hellige fra de andre Konfe-
rencer afsejlede fra Kjøbenhavn d.
27de Juni under Ledelse af Erastus
Snow og K. Peterson med to Damp-
skibe. Derefter rejste jeg til Jyl-
land og besøgte i Forening med Æld-
ste Andrew Jenson, der nylig var
ankommen som Missionær fra Zion,
en Del af mine Slægtninge i Vend-
syssel. Den 7de Juli kom jeg til-
bage til Kristiania med Dampskib
fra Frederikshavn.

Den 17de Juli ankom Brødrene
Lars S. Andersen og John Frantzen
til Kristiania. Førstnævnte Broder
var bestemt til min Afløser, og efter
at have besøgt nogle af Grenene i
hans Selskab og ordnet Konferencens
Affærer, overleverede jeg samme til
ham og forlod Kristiania d. 26de
August med Dampskibet „Excellen-
cen Toll", tilligemed 28 Emigranter,
for at begive mig paa Hjemrejsen.
Aftenen førend min Afrejse vare om-
trent 70 Hellige forsamlede for at
byde mig Farvel. Sangkoret fore-
drog ved denne Lejlighed nogle af
deres smukke Numre, og jeg havde
den Ære at blive Modtageren af flere
Erindringsgaver, der tilkjendegav de
Helliges gode Følelser for mig. Jeg
ankom med mine Emigranter til Kjø-
benhavn d. 27de August."

Som Leder for det 38te Emigrant-
selskab af Sidste-Dages Hellige fra
Skandinavien, om hvis farefulde Rejse
Læseren senere vil blive bekjendt,
forlod Broder Weibye Kjøbenhavn d.

29de August og ankom til Salt Lake
City d. 29de Septbr. Kl. 11 om For-
middagen. Her modtoges han af sin
Hustru Marie og sin Datter Grethe
samt hendes Mand, og efter at have
overværet Halvaarskonf erencen fort-
satte han Rejsen til Sanpete i For-
ening med sin Hustru og ankom til
Manti d. 12te Oktbr. Her blev han
paa det Hjærteligste budt „Velkom-
men hjem" af Slægtninge og Venner,
og Manti Musikkorps gav ham en
Serenade om Aftenen. Han havde
været fraværende Hjemmet i 2 Aar
6 Maaneder og 12 Dage og havde
hele Tiden nydt en god Helbred.
Derimod havde Familien været hjem-
søgt af en Del Sygdom. Medens
han var borte havde hans Hustru
Marie og Datter Grethe bestyret
Postkontoret i 6 Maaneder, og ved
Flid og haardt Arbejde lykkedes det
hans Hustru at holde Hus, Have og
Ager.dyrkningsland i god Orden ; hun
havde ogsaa forskaffet flere Husgj en-
stande samt havde Penge tilovers at
overlevere sin Mand, da hun mødte
ham, blottet for Midler, i Salt Lake
City. Siden sin Hjemkomst fra Missio-
nen har Weibye beklædt mange vig-
tige Embeder og Tillidsposter. For
Nærværende er han saaledes Tiende-
skriver i Manti, assisterende Sekre-
tær for Templet, første Præsident for
det 65de Kvorum af Halvfjerds, der
siden den nye Omorganisation er lo-
kaliseret i Gunnison, Mayfield, Petty-
ville og Fayette, Kasserer for adskil-
lige Bygningsforetagender , Raad-
giver til Biskop H. Jensen i Præsi-
diet over de skandinaviske Forsam-
linger i Manti, Agent for næsten alle
Blade og Tidsskrifter, som udgives
af Brødre i Kirken osv. . Han er
ganske vist en af Countiets vigtigste
Mænd, og gjør Guds Rige og sin Na-
tion Ære.

Nyheder.

159

NYHEDER.

Utah. Ebenezer Hanks, tidligere Medlem
af Mormon-Batallionen, døde paa sin Bopæl
i Graves* Tillage, Piute County, d. 4de
April, 09 Aar gammel. — En god og frem-
ragende Indianer, kaldet , .Little Soldier",
som i mange Aar har været vel kjendt iblandt
de Hellige, samt har tilhørt Kirken siden
1874: og modtaget sine Begavelser, døde i sit
Telt i Nærheden af Ogden d. 22de April og
blev under stor Højtidelighed begravet d.
24de. — Ældste Rudger Clawson blev arreste-
ret af Marskal Ireland i SaltLake City d.24de
April beskyldt for Polygami. Han stillede
strax den forlangte Kaution (3000 Dollars)
og kom atter paa fri Fod. — Pater Hyacinthe,
den berømte franske Taler, aflagde Utahs
Hovedstad et Besøg i Slutningen af April
Maaned. Han holdt Foredrag i Episkopal-
kirken om Aftenen d. 25de April og atter
Søndag Aften (d. 27de) angaaende Poly-
gami samt overværede Gudstjenesten i Taber-
naklet Søndag d. 27de og forlod Staden d.
28de. I en Samtale med Ældste John Nichol-
son indrømmede han, at der fra Bibelen in-
gen Beviser kunde hentes imod Flerkoneriet,
men at det stred mod en dannet Kristenheds
Begreber.— Broder "Wm.H.Whim, Raadgiver
til Biskoppen i Lehi, døde pludselig d. 26de
April af Underlivs-Inflammation. — Den 27de
April om Morgenen gjorde nogle Soldater en
hel Del Optøjer i Ilte Ward, Salt Lake City.
— Den 27de April blev en Gren af Kirken
organiseret i Eureka, Juab County, af Apo-
stel Geo. Teasdale, Præsident Wm. Paxman
og andre ledende Mænd, som vare nærvæ-
rende.— Et nyt Forhør over Hopt eller Wel-
come, som for nogle Aar siden dræbte den
unge John Turner fra Provo, begyndte i 3die
Disti-iktsret, Salt Lake City, d. 30te April og
fortsattes de følgende Dage . Betydelig For-
bitrelse herskede iblandten Del af Befolknin-
gen over Rettens Forhaling i Henseende til
at faa Morderen afstraffet, thi der synes ikke
at være nogen Tvivl om, at han er skyldig. —
Salt Lake Stavs Kvartalskonference afholdtes
i Salt Lake City d. 2den, 3die og 4de Maj.
Der er nu 39 Wards i nævnte Stav af Zion,
nemlig 21 i Staden og 18 paa Landet. — Man
tænker snart paa at anlægge en Jærnbane fra
Milford, Beaver County, til Jærnværkerne i
Iron County, en Vejlængde af omtrent 50
Mile.— B. B. Bitner, som blev alvorlig kvæ-
stet og fik sin Kj ørebefordring splintret ved
at komme i Kollission med et Utah Central
Jærnbanetog d. 20de Decbr. sidstleden, har
anlagt Sag imod Jærnbaneselskabet for 10,000
Dollars i Skadeserstatning.

Washington, D. C. Utah-Kommissio-
nen havde en Sammenkomst med Præsident

Arthur d. 29de April. Iblandt de Forslag,
som forelagdes, var, at en Del af de Embeds-
mænd, som nu vælges af Folket i Utah,
skulde beskikkes af Federal - Regjeringen
eller Territoriets Guvernør.— Adskillige Lov-
forslag imod Utah ere blevne forelagte baade
i Senatet og Repræsentanternes Hus, men
endnu er ingen af dem bleven vedtaget.

Ohio. En skrækkelig Cyklon hjemsøgte
Montgomery og Greene Countier d. 27de
April .

New York . En Ildebrand i Staden New
York ødelagde Ejendom til en Værdi af 250,
000 Dollars d. 29de April.

Vestindien . En Explosion af nogle Krudt -
magasiner, hvorved mange Mennesker mi-
stede Livet og megen Ejendom ødelagdes,
fandt Sted i Antonio, tæt ved Havana, d.
29de April.

Kina. Krigen mellem Frankrige og Kina
synes nu foreløbig at være endt, da Freds-
betingelser, der gjør Fraukrige til Protektor
over Tongking og Anam, ere blevne under-
skrevne af begge Nationers Repræsentanter.

Forskjelligt. I det sidste Aarstid har
Konventioner været afholdte i de Forenede
Stater med Hensyn til Tiden. Ifølge en vis
Inddeling af Landet i 5 Distrikter skulde
Salt Lake City antage hvad nævnte Konven-
tion kalder , ,Mountain or Standard Time' ( .
hvilken er 28 Minutter foran vor nuværende
Tid. Vi skulle altsaa have Middag naar vore
efter Solen regulerede Uhre viser 11.32.
Byraadet i Salt Lake City blev strax enig om
i Forening med Jærnbanekompagnierne at
antage denne Forandring, og Klokken i
, ,City Hall ' ' blev Natten før d. 1ste Maj sat
28 Minutter fremad. — Et stort Antal Mord,
Selvmord, Røverier, Udspaasættelser, Ex-
plosioner, Storme, Cykloner osv. osv. have
fundet Sted paa forskjellige Steder af de
Forenede Stater i den forløbne Maaned. —
Delegerede ere blevne valgte i de forskjellige
Stater og Territorier til at deltage i den re-
publikanske Konvention i Chicago for Præ-
sidentvalg.— Dampskibet „State of Flo-
rida" kolliderede d. 18de April med et Bark-
skib midt paa Atlanterhavet. Begge Far-
tøjerne sank, og af 167 paa Damperen
ombordværende Mennesker bleve kun 44
reddede. Desforuden gik 12 under med
Barkskibet.— Dampskibet ,, Nevada", som
bragte vore Emigranter fra Liverpool til New
York, stødte d. 4de Maj paa Tilbagerejsen
sammen med Dampskibet ,, Romano", der
sank efter en Times Forløb; men Passage-
rerne og Mandskabet kom lykkelig ombord
paa „Nevada", som ogsaa blev betydelig
beskadiget og inaatte tage til St. Johns

160

Nyheder.

NcwFoundland, for Reparation .—Den plud-
selige Overgang fra koldt til varmt Vejr har
foraarsaget, at Sneen i Bjærgene smelter i en
Hast, saa at Floderne og alle Vandløb sti-
ger i en betænkelig Grad. Stor Skade er
saaledes anrettet paa forskjellige Steder i
Utah ved Oversvømmelser.

EMIGRANTERS ANKOMST.

Aarets første Emigrantselskab fra Europa,
der indbefattede 95 skandinaviske Emigran-
ter (hvilke i historisk Orden udgjør det 66de
Selskab af emigrerende Hellige fra Skandi-
navien siden Missionens Oprettelse), ankom
til Ogden d. 27de April, og 85 af dem arri-
verede i Salt Lake City om Morgenen d. 28de,
efter en hurtig og heldig Rejse. Det eneste
Uheld, som indtraf paa Rejsen, var, at en
4 Aar gammel engelsk Dreng ombord paa
, , Nevada' ' tik fat paa en Flaske Brændevin,
som han drak, og fik derved Iljærnebetæn-
delse, hvoraf han døde.

Af Kompagniets skandinaviske Afdeling
forlode 82 Sjæle Kjøbenhavn Fredag d. 4de
April under C. D. Fjeldsteds Ledelse med
Dampskibet „Milo" . Følgende andre Zions-
ældster rejste hjem med dette Selskab: P.
Sundwall, som i 2 Aar og 7 Maaneder havde
arbejdet fom Forretningsfører paa Kontoret
i Kjøbenhavn, John Andersen, der havde
virket som Forstander for Bornholms Gren i
henimod 2 Aar, S. Madsen, der havde ar-
bejdet i Aarhus Konference, og W. Ander-
son, som blev løst af det Første Præsident-
skab paa Grund af sin Hustrus Sygdom.
Samme Dag (d. 4de April) forlod et lille Sel-
skab norske Hellige Kristiania, under Le-
delse af Ældste A. Amundsen (som vendte
tilbage fra sin 2den Mission til Norge) og
rejste direkte til England, hvor det stødte
sammen med den øvrige Emigration. „Milo"
ankom til Hull d. 7de om Morgenen, og
samme Dag fortsattes Rejsen til Liverpool,
hvor Skandinaverne, der nu bestod af »5
Sjæle, bleve forenede med 207 britiske Hel-
lige samt 11 hjemvendende Missionærer og
afsejlede fra Liverpool d. Ode med Damp-
skibet , , Nevada' ' , der ankom til New York
d. 19de om Aftenen. Den følgende Dag bleve
Emigranterne landsatte i C'astle Garden og
fortsatte Rejsen Mandag d. 21de med Jærn-
bancn vestpaa. Hele Kompagniet bestod,
ved Afrejsen fra Liverpool, af 319 Emigran-
ter og 17 hjemvendende Missionærer.

S. W. DARKE <fc KO.
Det er kun en kort Tid siden Sidney W.
Darke lejede et Værelse i Svaner og Ko 's
.Jtiveleerbntik i Salt Lake City, hvor han be-

gyndte en Handelsforretning med faste Ejen-
domme samt satte sig ind i Landvæsenet , efter
i Forvejen at have studeret og gjort For-
beredelser for en saadan Stilling. Omtrent
tre Maaneder senere indgik Wm, Fuller i
Kompagniskab med Darke og Forretningen
begyndte at udvidde sig hurtigt. Hr. Darke
har bestaaet sin Examen som Advokat og
kan føre Sager for alle de Forenede Staters
Domstole. Rob. T. M. Ewan er nu ogsaa
et Medlem af Firmaet, hvis specielle Opgave
er Lov- og Landvæsens Anliggender, ind-
befattende Kjøb og Salg af faste Ejendomme.
Formedelst deres ærlige Behandling over fol-
deres Kunder have de sikret sig Folkets Til-
lid, og Skandinaverne kunne trygt betro dem
deres Anliggender. Uhrmager J. S. Jensen
i samme Butik vil gjøre Tjeneste som Tolk
for dem, som ikke kunne tale Engelsk.

MIDDEL MOD FORFANGENHED.

Broder A. J. Erickson af Spring City anbe-
faler, efter egen praktisk Erfaring, følgende
Middel mod Forfangenhed (Bloating) : Saa
snart man opdager at et Kreatur er bleven
forfangen fastbinder man en Kjæp i sammes
Mund, saa at denne kan holdes aaben, hvor-
paa man slaar et Reb om Dyrets Hoved og
binder det fast til en Stolpe . Tag derpaa en
Spandfuld iskoldt Vand, øs deraf med en
Kop og hæld langsomt paa Dyrets Ryg over
Nyrerne; gnid det samtidig ind i Skindet med
Haanden. Tag derpaa en Thekopfuld fint
Salt og gnid det godt ind paa samme Sted,
hvor der tidligere hældtes Vand. Hvis der
saa ikke, efter et Par Minutters Forløb, ind-
træffer en Forandring til det Bedre, gjen-
tager man Behandlingsmaaden, først med
Vandet og siden med det andet Halve af Sal-
tet, og man bliver tilsidst ved med Vandet
indtil Dyret er blevet rask. Broder Erickson
forsikrer, at dette Middel er ufejlbarligt, og
han har personlig reddet Dyr, som næsten
vare døde førend han begyndte med sin Be-
handling.

Til Anmeldelse have vi modtaget
Nr. 2 af ,,Tulledge's Quarterly Magazine",
som er fyldt med meget interessant Læsestof,
iblandt hvilket kunne nævnes: Daniel H.
Wells med Staalstik, Wilford Woodruffs
Autobiografi, Spanish Forks Historie (hvori
findes en særdeles smuk Afhandling om Skan-
dinaverne i Utah) , Slaget ved Nauvoo, Raads-
herre Raleigh med Staalstik, Regnbuens
Fænomener, Salt Lake Citys Historie med
Staalstik af Borgmester Jedediah M. Grant
osv. Vore engelsklæsende Søskende ville
tinde Nr. 2, som bestaar af 224 Sider Læse-
stof og koster en Dollar, værd Pengene.

MORGENSTJERNEN.

Et Historisk-Biografisk Tidsskrift.

"Uagtet han er dod, taler han dog. "— Pari-ey P. Pratt.

Nr. 11.

Den 1ste Juni 1884.

3die Aarg.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 146.)

(1862— Fortsat.)
,, Westwind" og afsejlede fra St.
Joseph om Aftenen Kl. 10. Efter at
have tilbragt Pintsen ombord paa en
alt andet end behagelig Maade, da
der kun var meget daarlig Plads til
saa mange Folk paa det forholdsvis
lille Fartøj, ankom Selskabet til Flo-
rence Mandag d. 9de Kl. 10 om Af-
tenen. H. C. Hansens Kompagni,
som kom over Havet med ,,Hum-
boldt", var allerede ankommen der-
til en Uge i Forvejen. Iblandt de
48 Personer (3 Voxne og 45 Børn)
af Madsens Kompagni, som døde paa
Sørejsen, var Broder Jens Andersen
fra Veddum i Aalborg Konference,
som med sine Midler havde hjulpet
mellem 60 og 70 Fattige til at emi-
grere. Han døde paa Nordsøen d.
25de April , strax efter at Skibet
havde forladt Cuxhaven. Paa Rej-
sen fra New York til Florence døde
to Børn, hvoraf det ene var J. C. A.
Weibyes li Aar gamle Pigebarn ; 11
Personer (4 Voxne og 7 Børn) døde
endvidere under Opholdet i Florence,
og en ung Pige i Ørken, hvilket ud-
gjorde 62 Døde af dette ene Kom-

pagni mellem Hamborg og Salt
Lake City.

Tirsdag d. 10de Juni opsloge Emi-
granterne deres Telte lidt nord for
Florence, de nødvendige Indkjøb af
Oxer, Vogne, Køer osv. foretoges,
og andre nødvendige Forberedelser
gjordes for Rejsen over Sletterne.
De, som skulde rejse med Kirkens
Vogne, bleve organiserede i Messer
for at modtage Proviant fra Kirken,
og Nogle, som vare blevne Apostater
og havde været opsætsige under Sø-
rejsen, forlode Selskabet for at for-
blive i Staterne. Iblandt disse vare
Smed J. P. Jakobsen, Lauritz Larsen
fra Højen, Christoffer Thomsen fra
Gaardsholt og Andre med deres Fa-
milier. De øvrige af Emigranterne
bleve liggende i Lejr i flere Uger
førend de tiltraadte Rejsen over Slet-
terne. Faa Dage førend de brøde op
fra Florence blev denne By (d. 7de
Juli) hjemsøgt af en frygtelig Orkan,
ledsaget af Regn, Torden og Lynild,
hvorved to Brødre bleve dræbte, og
Ældste Joseph W. Young blev saa
forslaaet i Hovedet og Ansigtet af
en Vognkasse, som blæste ned paa

162

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

ham, at man bar ham bort i en ube-
vidst Tilstand, men han blev rask
igjen efter en Tids Forløb. Emi-
granternes Telte og Vogntage fik en
slem Medfart ved denne Lejlighed.

3) Det sextende Emigrantselskab.

Under Ledelse af Søren Christof-
fersen afsejlede 336 Emigranter fra
Hamborg d. 18de April med Sejl-
skibet „Electric", Kaptejn H. C.
Johansen. Efter heldig Overrejse
ankom de d. 5te Juni til New York,
hvor de Dagen efter stødte sammen
med Liljenqvists Kompagni, i For-
ening med hvilket de d. 9de fortsatte
Rejsen til Florence. Der til ankom
begge Selskaber d. 19de Juni.

4) Det syttende Emigrantselskab.

Den 21de April afsejlede 484 emi-
grerende Hellige fra Hamborg med
Skibet,, Athenia", Kaptejn D. Schel-
ling, under Ældste O. N. Liljenqvists
Ledelse. Følgende Uddrag af en
Skrivelse, som Broder Liljenqvist
skrev til Præs. Jesse N. Smith i Kjø-
benhavn, ombord paa „Athenia" d.
4de Juni 1862, omtaler de nærmere
Omstændigheder forbundne med
Overrejsen :

,,I Dag er det den 40de Dag siden
vi forlode Gliickstadt, og vi vide
endnu ikke, naar vi komme til Land ;
men jeg haaber, Tiden vil blive kor-
tere i New York, end den er her, og
vil derfor begynde min Beretning nu;
kun vilde jeg ønske, at jeg havde
noget Glædeligt at meddele Dem.

Den 25de April Kl. 5 om Morge-
nen forlode vi Gliickstadt og befandt
os inden Middag i Nordsøen. Vi
styrede nord om Skotland, havde
smukt og behageligt Vejr over Nord-
søen, naaede Skotland cl. 29de om
Eftermiddagen og passerede Fyr-
taarnene om Aftenen. Inden Mid-
nat vare vi paa Atlanterhavet. Vi

havde den Gang føjelig Vind i flere
Dage, med temmelig stærk Søgang,
og Søsygen var almindelig. 14 Dage
efter vor Afrejse fra Gliickstadt havde
vi sejlet Halvvejen, men her be-
gyndte Lykkens Hjul at dreje sig.
Havde vi hidtil havt god Vind, fik vi
nu Modvind eller slet ingen. Kap-
tejnen styrede stadig sydpaa, indtil
vi naaede Golfstrømmen, 300 eng.
Mile syd for New Foundlands Ban-
ker, det vil sige for fire Uger siden.
Her fik vi saadant Blikstille næsten
en hel Uge, at knapt en Fjær rørte
sig, og Vandets og Luftens Tempe-
ratur varierede mellem 17 til 20 Gra-
der R. Denne pludselige Overgang
fra det kjølige Nord, tilligemed det
daarlige Vand, som fordærvedes Dag
for Dag i Varmen, gjorde, at Syg-
dommen, som allerede fandtes iblandt
os, greb voldsomt omkring sig. Mes-
lingerne, som vare blevne førte om-
bord og allerede havde krævet nogle
Ofre blandt Børnene, bortrev 33 af
de Smaa, og selv flere af de Voxne
lede af Mavepine og Diarrhoe. Den
første Vind, vi fik, benyttede Kap-
tejnen til at naa et koldere Klima.
Nu ere vi alle raske, baade Store og
Smaa, takket være ham, som holder
Alt i sin Haand. Fem Voxne døde,
nemlig Ole Nielsen, -57 Aar gammel,
Kirstine Poulsen, 29 Aar, Hans Niel-
sen fra Amager, 52 Aar, Ane Niel-
sen, 70 Aar, og Kaisa Janson, 65 Aar.
Kaptejnen har ladet Havresuppe koge
til de Syge om Morgenen, Risengrød
om Formiddagen og undertiden Sago-
suppe om Eftermiddagen."

Den 6te Juni ankom „Athenia"
til New York, hvor man traf S. Chri-
stoffersens Kompagni, som var an-
kommen Dagen i Forvejen. Begge
Selskaber fortsatte d. 9de Rejsen
med Jærnbanen til Florence, hvor de
indtraf lykkelig og vel d. 19de Juni.

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

163

John Van Cotts Hjemrejse.
Efter at have besørget den store
Emigration afsted fra Hamborg, rej-
ste Præsident Jotin Van Cott tilbage
til Kjøbenhavn og gjorde Forberedel-
ser for sin egen Rejse. Ifølge In-
struxer fra Præsident Brigham Young
overlod han Bestyrelsen af Missionen
til Ældste Jesse N. Smith (der alle-
rede havde virket som Missionær i
Missionen omtrent 16 Maaneder), og
d. Ode Maj tog han en kjærlig Af-
sked med Brødrene og de Hellige i
Kjøbenhavn og begav sig paa Hjem-
rejsen. Han havde denne Gang præ-
sideret over den skandinaviske Mis-
sion i omt. 2 Aar og 4 Maaneder eller
siden d. 1ste Januar 1860; han var
meget afholdt af de skandinaviske
Hellige, hvis Karaktertræk han nøje
havde lært at kjende, og han forstod
at vinde Folkets Venskab. Den 13de
s. M. ankom han til Liverpool, hvor
fra han den følgende Dag i Forening
med Apostlene A. M. Lyman, C. C.
Rich, Geo. Q. Cannon og Andre af-
sejlede med Dampskibet ,,Kangaroo"
til New York. Her stødte de sam-
men med ]en Del af den skandina-
viske Emigration ; fra Florence rejste
Van Cott med Madsens og Liljen-
qvists Kompagnier til Green River,
hvor de indhentedes af Lyman, Rich,
W. H. Hooper, Jos. W. Young og
Andre, som kjørte med Hestebefor-
dringer. Med disse Brødre rejste
Van Cott den øvrige Del af Vejen til
Salt Lake City, hvor til han ankom
d. 16de Septbr.

Forvisning fra Hamborg.

I September Maaned maatte G. Pe-
tersen, som tidligere omtalt, forlade
Hamborg af Mangel paa timeligt Ar-
bejde, uden hvilket ingen Udlænding
maatte opholde sig TStaden, hvorfor
Præs. Jesse N. Smith i Oktober be-

skikkede G. Pegua til Petersens
Ef tertræder som Forstander for Ham-
borg Gren, der nu kun talte 6 Med-
lemmer. Pegua holdt en offentlig
Forsamling d. 2den Novbr. og vir-
kede saa godt han kunde til d. 19de
Decbr. , da han blev arresteret for at
have prædiket ,, Mormonismen". Den
følgende Dag blev han fremført for
det høje Senat, hvor han, efter at
Sagen var drøftet, fik Ordre til øje-
blikkelig at skulle forlade Hamborg
og aldrig sætte sin Fod der mere ; i
modsat Tilfælde blev der lovet ham
stor Straf. Broder Pegua maatte føl-
gelig forlade Staden og søge Tilflugt
i Altona, men da Øvrigheden der-
steds forenede sig med Politiet i Ham-
borg, blev han ogsaa efter faa Dages
Forløb bortvist fra Altona. Derpaa
rejste han til J}dland. Det følgende
Foraar ( 1863) emigrerede de faa Hel-
lige i Hamborg til Zion for Kirkens
Midler.

Geo. Q. Caxnons Bnsøf;.

Torsdag d. 4de Septbr. ankom Geo.
Q. Cannon, Præsident for den euro-
pæiske Mission, og Hustru samt Æld-
sterne John Smith, Samuel H. B.
Smith og Joseph F. Smith til Ham-
borg fra England. De to Sidstnævnte
ledsagede Præsident Cannon paa et
Besøg til Skandinavien, medens John
Smith kom for at arbejde i Missionen.
En kort Beskrivelse over deres Rej-
ser findes i „Skandinaviens Stjerne"
12te Aarg. , Side 8 og 9, men det Føl-
gende er Præs. Cannons egen Beret-
ning, oversat fra „Millennial Star" :

,,I Hamborg, hvor vi mødte Æld-
ste Jesse N. Smith, Præsident for
den skandinaviske Mission, som var
kommen fra Kjøbenhavn for at mod-
tage os, fandt vi Ældste Petersen,
en Dansker, som var bekjendt med
det tyske Sprog og var derfor bleven

164

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

sendt her til som Missionær fra Dan-
mark. Der fandtes kun faa Med-
lemmer af Kirken i denne Stad, og
disse vare meget fattige, hvorfor han
havde fundet det nødvendigt at ar-
bejde i det Timelige for at faa Op-
holdet. Hans Beskjæftigelse havde
slaaet ham Fejl faa Dage førend vor
Ankomst, og han ventede næsten
hvert Øjeblik paa Ordre fra Stadens
Authoriteter til at skulle forlade dens
Grænser, thi en Mand „uden Pung
og Taske" kan ikke opholde sig ret
længe i Hamborg. Øvrigheden for-
langer nemlig, at Enhver, som op-
holder sig dersteds, skal have en
eller anden regelmæssig Beskjæf-
tigelse, hvorved han kan ernære sig,
eller et tilstrækkeligt Beløb Penge til
et Aars Ophold. Dersom han hver-
ken har Beskjæftigelse eller Penge,
tager Politiet ham strax under Be-
handling og marscherer ham udenfor
Stadsmurene. Ingen Herrens Tje-
ner, som strængt vilde adlyde Guds
Befalinger, kunde opholde sig i Ham-
borg ; selv Jesus og de Tolv, som han
valgte i Jerusalem, vilde have faaet
en slem Medfart, dersom Hamborg i
dens nærværende Orden havde exi-
steret i deres Dage, og de havde vo-
vet at prædike dersteds. Det for-
bausede os derfor ikke, da vi siden
hørte, at Ældste Petersen blev nød-
saget til at rejse fra Staden kort efter
at vi havde forladt ham.

Fra Hamborg rejste vi ikke lige til
Kjøbenhavn, Missionens Hovedkvar-
ter, thi Præsident Smith havde be-
stemt et Konferencemøde i Aalborg
til Søndag d. 7de Septbr. , hvorfor vi
(om Aftenen d. 5te) toge med Jærn-
banen til Kiel, der fra med Damp-
skib'til Kor søer, hvor vi traf Broder
W. W. Cluff om Morgenen d. 6te,
og vi rejste strax med et andet Damp-
skib til Aarhus. (Her blev Selska-

bet paa det Hjærteligste modtaget af
Præs. P. C. Geertsen og mange Hel-
lige. ) Samme Dags Eftm. forlode vi
Aarhus og kjørte med Deligencen til
Aalborg*, hvor vi arriverede Søndag
d. 7de om Morgenen Kl. 5. Vore
Forsamlinger med de Hellige og Ven-
ner den Dag vare meget interessante.
Alle vare meget glade over at se os,
og det Eneste, som gjorde Skaar i
vor Fornøjelse, var vor Uformuenhed
til at kunne tale med dem i deres
eget Sprog, men da Ældsterne Smith,
Cluff og Christensen, som vare hos
os, kunde tale meget godt Dansk,
gik det ganske godt. Ældste A.
Christensen oversatte i alle vore Mø-
der og var meget velsignet i dette
hans Arbejde. Paa Tilbageturen
overværede vi et Konferencemøde i
Aarhus d. 10de Septbr. Det var en
Glædens Tid for de Hellige, og at de
nøde vort Besøg bevistes tydeligt af
deres glade Ansigter og deres Kjær-
lighed mod os. Fra Aarhus rejste vi
med Dampskib til Korsøer og der fra
med Jærnbane over Øen Sjælland til
Kjøbenhavn, hvor til vi ankom d.
Ilte, og d. Ude Septbr. overværede
vi et Konferencemøde i en stor Sal,
som var lejet for Tilfældet og hvor

* Brødrene vare ved Ankomsten til Aal-
borg meget trætte af den anstrængeude Rejse,
men Ældsterne A. Christensen og N. C.
Edlefseu gjorde Alting saa behageligt for
dem, at de snart følte sig hvilte og talte ud-
mærket godt i Konferencemødet om Søn
dagen. Den følgende Dag tilbragtes med at
besøge flere af de Hellige samt med at gjøre
en Tur op paa Skovbakken og bese Byen.
Tirsdag Morgen d. 9de forlode Brødrene
Aalborg og ankom til Aarhus den følgende
Nat Kl. 1. 300 Hellige og Fremmede over-
værede Konferencemødet dersteds Onsdag d.
10de . Da Brødrene om Torsdagen afgik med
Dampskibet , , Stjernen ' ' , for at rejse tii Kor-
søer, var Strandbredden fyldt af de kjærlig-
hedsfulde Hellige, som kom tilstede for at
vinke de Besøgende Farvel. Generalraaddt
i Kjøbenhavn overværedes af 12 Zionsældster

og over hundrede indfødte Ældster.

Erindringer fra Missionen^! Skandinavien.

165

omtrent 1000 Hellige og Fremmede
vare tilstede. Den 15de og 16de
mødte vi med Præstedømmet i Gene-
ralraad. Brodrene fra Missionens
forskjellige Dele, som udelukkende
vare beskjæftigede i Evangeliets Tje-
neste, vare tilstede, med Undtagelse
af En eller To, hvis Arbejdsmarker
vare saa langt borte, at Indbydelsen
til Raadet ikke kunde naa dem itide.
Saa gavnligt var dette Konference-
raad til Alle, os selv iberegnet, at de
to Dages Forsamlinger alene var rige-
lig Erstatning for vor Rejse. Æld-
sterne behøvede Undervisninger om
mange Ting, og Guds Aand var ud-
gydt over os, saa at vore Hj ærter
inspireredes til at give og modtage
Herrens Villie angaaende dem. Vi
mødte atter med de Hellige i Kjøben-
havn d. 21de, og samme Dags Aften
begave vi os paa Rejsen til Holland
og Svejts over Hamborg.

Under vort Ophold i Danmark ud-
vistes os den størst mulige Venlighed
af Alle, som vi kom i Berørelse med.
De Hellige syntes at kappes med
hverandre om at gjøre det behageligt
for deres besøgende Brødre. Alle
Ældsterne, som talte offentlig, nøde
Frihedsaanden i stor Fylde. Vi kunne
visselig ikke erindre, at vi nogensinde
have følt større Frihed til at tale
eller havt mere af Belærelsesaanden
end vi havde ved adskillige Lejlig-
heder under vort Ophold i Danmark.
Folket syntes at lytte med den stør-
ste Opmærksomhed til Alt, hvad der
blev sagt ; deres Attraa efter at høre
og den Tro, de udøvede, satte Æld-
sterne i Stand til at forklare dem
Sandhedens Principer. Missionærer-
nes Arbejde har god Fremgang i den
skandinaviske Mission, thi Folket an-
nammer Ordet med Glæde, naar det
bliver prædiket til dem. Der findes
imidlertid mange Steder i Sverige og

Norge, hvor Ældsterne ikke kunne
prædike eller forrette nogen af Evan-
geliets Ordinancer uden at udsætte
sig for Fare, og de blive ikke sjælden
kastede i Fængsel. Desuagtet spre-
des Værket, og eftersom mere fri-
sindede Ideer og Anskuelser gradvis
bane sig Vej og der ere Udsigter for,
at Regjeringerne ville skjænke Fol-
ket større Frihed, tør det haabes, at
Tiden er ikke fjærn, da Ældsterne
ville blive i Stand til uhindret at præ-
dike Evangeliets Principer i disse
Nationer. Dersom den Dag kommer,
ville Tusinder træde frem og an-
namme Sandheden med Redebonhed
og Taknemmelighed. I Danmark er
der betydelig Frihed, hvilket har
været Tilfældet siden Erastus Snow
først bragte Evangeliet der til. Fol-
ket i Almindelighed have kun liden
Agtelse for eller Tillid til deres gamle
religiøse Vejledere, og de have ikke
præstelige Traditioner og Indflydel-
ser at kæmpe med i saa stor en Grad
som Folket har i de Lande, hvor
Præstelist raacler. Imidlertid ere de
ikke fri for onde Indflydelser. Satan
er paa ingen Maade bunden der i
Landet, hvilket Folket nok saa tyde-
ligt beviser ved den Medfart, de give
de Hellige en Gang imellem. Naar
Indvaanerne organisere sig til Pøbel-
hobe, ere de meget grusomme og be-
tænke sig ikke paa at overøse deres
Ofre med de største Fornærmelser.
Som en Almindelighed ere de ved
saadanne Lejligheder tilbøjelige til
at blive meget ondskabsfulde og ra-
sende ; de tale kun lidet og ere al-
deles døve for Bevisførelse eller
Fornuft.

Ældsterne dersteds have mange
Vanskeligheder at kæmpe med naar
de prædike Evangeliet. Det er et
meget koldt Land om Vinteren, og at
rejse fra Sted til Sted — ofte i Sne — ■

166

Erindringer fha Missionen i Skandinavien.

for at besøge de Hellige uden noget
andet Befordringsmiddel , end det,
Naturen har givet, fordrer et fast og
taalmodigt Sindelag, en stærk Natur
og et raskt og kraftigt Legeme. Den
Slags Føde, som den fattigere Klasse
i Almindelighed nyder, er meget grov.
Det vilde vistnok forskrække mange
af vore Ældster og de Hellige i Eng-
land, dersom saadan Føde, som
Mange spiser i Danmark, blev frem-
sat for dem i den Hensigt, at de
skulde nyde et Maaltid deraf. Evan-
geliet vil ikke alene gavne mange af
de skandinaviske Hellige aandeligt,
men ogsaa timeligt. Det samme kan
imidlertid siges om andre Lande end
Skandinavien. Men under vore Rej-
ser i Danmark bleve vi stærkt paa-
virkede af hvad vi saa' og hørte for-
tælle om den almindelige Levemaade
dersteds. Folket maa lære meget før-
end de kunne forstaa at paaskjønne
de Velsignelser, som Gud har givet
dem, og anvende dem rettelig. I
denne Henseende vil Indsamlingen
blive gavnlig for de Hellige. Hjem-
førelsen til Zion vil gavne dem i en-
hver Henseende, dersom de ville
handle ret. Iblandt Andet vil deres
legemlige Skjønhed forøges ; de ere
allerede sunde og kraftigo, men eu
kjøn Legemsbygning og smukke An-
sigter vil blive almindeligt iblandt de
Hellige, som indsamles til Zion. Her-
rens Aands himmelske Indflydelse,
forenet med gunstigere Omstændig-
heder og en bedre Kost, vil netop
have denne Virkning. Det er der
ligesom i andre Lande, at Herren ud-
samler det bedste og reneste Element
til sit eget Brug ; hans Aand virker
paa de Oprigtige og Rene af Hjær-
tet, og det er dem, som annamme
Sandheden. Med disse vil han bygge
sig et Folk og et Navn paa Jorden.
Ud af alle Nationer, hvor Evangeliet

prædikes, vil Herren samle et Folk,
som skal blive den stærkeste Magt,
der nogensinde har havt Tilværelse
paa Jorden. Skandinavien vil uden
Tvivl afgive sin Del af det Element,
hvoraf hint mægtige Rige skalbestaa."
Flere Ældsters Ankomst.

Den 17de Septbr. ankom Ældsterne
A. W. Winberg, Johan Svenson, Chri-
stoffer Holberg og Hans C. Hansen
til Kjøbenhavn som Missionærer fra
Zion, medens Præs. Cannon og Sel-
skab endnu opholdt sig i Hovedstaden.
Missionens Blomstringstid.

Dersom det med Sandhed kan siges,
at den skandinaviske Mission nogen-
sinde har havt hvad man med et
figurligt Udtryk kunde kalde en
Blomstringsperiode, saa var denne i
Aarene 1861 og 1862, hvilket kan ses
af den statistiske Oversigt, som fin-
des i Morgenstjernens 1ste Aarg. ,
Side 15. I Aaret 1861 bleve, som tid-
ligere anført, 1954 Personer tillagte
Kirken ved Daab, og i 1862 bleve
11)77 dobte. I Missionens Historie
har man hverken før eller senere op-
naaet en saa rig Høst af Sjæle. Ved
Slutningen af Aaret 1862 havde Mis-
sionens 15 Konferencer eller 155
Grene* (trods den store Emigration
om Foraaret) et samlet Antal af 5800
Medlemmer, af hvilke 595 vare Æld-
ster, 216 Præster, 215 Lærere og 97
Diakoner. Af Zionsbrødre var der
14 i Missionen, nemlig Jesse N.Smith,
Missionens Præsident, W. W. Cluff
og H. P. Lund, omrejsende Ældster
i hele Missionen, A. Christensen, Pa-
stor for Aalborg og Vendsyssels Kon-
ferencer, C. C. N. og J. F. F. Dorius,
Missionærer i Norge, K. H. Bruun,
Pastor for Fredericia og Fyens Kon-

* 1 1801 var der l(i(i Grene, det højeste An-
tal i Missionens Historie, men der var dog
ikke saa mange Medlemmer som i 1802 paa
■215 nær.]

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

167

ferencer, P. Beckstrøm, Missionær i
de svenske Konferencer, J. P. R.
Johansen, Præsident for Fredericia
Konference, A. W. Winberg, omrej-
sende Ældste i Jylland, Johan Sven-
son og Christoffer Holberg, omrej-
sende Ældster i Sverige, Hans C.
Hansen, Missionær i Aalborg og Vend-
syssels Konferencer, og John Smith,
Medhjælper paa Kontoret i Kjøben-
havn. Ældste P. V. Poulsen præsi-
derede over Kjøbenhavns Konference,
der havde 1202 Medlemmer, N. C.
Edlefsen over Aalborg Konf . med 350
Medl., H. C. Høgsted over Vendsys-
sels Konf. med 685 Medl., J. P. R.
Johansen over Fredericia Konf. med
278 Medl., J. Hansen over Lollands
Konf? med 182 Medl., P. C. Nielsen
over Bornholms Konf. med 87 Medl.,
P. C. Carstensen over Fyens Konf.
med 185 Medl., P. C. Geertsen over
Aarhus Konf. med 296 Medl., C. S.
Winge over Skive Konf. med 82 Medl. ,
C. C. N. Dorius over Kristiania Konf .
med 908 Medl., N. Rosengren over
Skaane Konf. med 757 Medl., N. C.
Flygare over Stockholms Konf. med
220 Medl. , A. P. Søderborg over Gøte-
borgs Konf. med 214 Medl., L. Nils-
son over Norrkøpings Konf. med 299
Medl., A. Svedlund over Sundsvalls
Konf. med 47 Medl. og G. Pegau
som Forstander for Hamborg Gren
med 8 Medl. Foruden de nævnte
præsiderende Brødre fandtes der i
alle Konferencerne en Mængde om-
rejsende Ældster, Forstandere og an-
dre Missionærer, der arbejdede med
en Flid og Udholdenhed, som gjorde
dem og Guds Gjerning Ære.

I Gøteborg, Sverige, hvor ingen
videre Fremgang havde været gjort
i nogen Tid, lykkedes det Præsident
A. P. Søderborg om Sommeren 1862
at leje et nyt Forsamlingslokale og
begynde at prædike igjen, trods Po-

litiets Efterstrædelser. Broder An-
ders Børjeson blev omtrent paa
samme Tid dømt til 300 Rdls. Mulkt
eller 28 Døgns Vand og Brød for at
have prædiket Evangeliet, og en an-
den Broder blev dømt til 25 Rdls.
Mulkt eller 14 Dages Fængsel for
samme „Forbrydelse".

I Norge maatte ogsaa fire Brødre i
Juli Maaned sidde i Fængsel paa Vand
og Brød, for at udsone Mulkter, som
bleve dem idømte den foregaaende
Vinter for Prædiken og Daab. Præ-
sident C. C. N. Dorius foretog i Som-
merens og Efteraarets Løb en Rund-
tur i Konferencen, og rejste saa langt
nord som til Hadseløerne. I Konfe-
rencemødet, som afholdtes i Kristia-
nia d. 18de Oktbr., blev det vedtaget,
at den norske Mission ikke længere
skulde kaldes Brevigs Konference,
eftersom Missionens Hovedsæde var
Kristiania, men at den for Fremtiden
skulde kaldes „Kristiania Konfe-
rence". (Fortsættes paa Side 177.)

En mærkelig Statistik..
Da man undersøgte de efterladte
Papirer hos en i Regjeringskontorerne
i Berlin ansat Skriver, der nylig af-
gik ved Doden i en Alder af 74 Aar,
fandt man en statistisk Opgjørelse
over Alt, hvad han havde skrevet i
sit 40-aarige Kontorliv. Han maatte
daglig skrive 40 Sider, hver paa 24
Linier; det giver, i de 15,000 Dage,
han ofrede i Statens Tjeneste, 600,000
Sider eller over 14 Millioner Linier og
omtrent en halv Milliard Bogstaver.
Naar Bogstaverne bleve ordnede efter
hinanden vilde de kunne udgjøre en
Linie, der kunde trækkes tre hun-
drede Gange rundt om Berlin. Til
Udførelsen af dette Arbejde havde
han kun brugt en Spand Blæk. Hans
Bevægelse for at dyppe Pennen havde
optaget to Maaneder af hans Liv.

168

Redaktionsbemærkninger.

Morgenstjernen

redigeres og udgives af

ANDREW JENSON,

Nr. 154 N. Second West Street,

Salt Loke City, Utah,

udkommer d. 1ste og 15de i hver Maaned og koster

To Dollars om Aaret i Forskud.
Adresse: P. O. Box 500.

Salt Lake City, d. 1ste Juni 1884.

LOGAN TEMPELS INDVIELSE.

Lørdag d. 17de Maj 1884 oprandt
yndig og behagelig i Logan, der netop
skulde opleve en af sine betydnings-
fulde og vigtige Mærkedage. Na-
turen smilede med tilsyneladende
Velbehag paa den smukke Dal, der
netop paa denne Aarstid var iklædt
sin skjønneste Foraarsdragt og frem-
bød et Skue, som visselig maatte be-
hage enhver Iagttageis Øje. Alle-
rede tidligt paa Morgenstunden var
der et almindeligt Røre iblandt de
mange Tusinder, som havde forsam-
let sig fra næsten alle Territoriets
Dele for at være nærværende ved
Indvielsen af et' Tempel, der nu
skulde finde Sted for fjerde Gang i
de Sidste - Dages Helliges Historie.
Alles Fjed var rettet mod Bakken,
paa hvis Top den hvide Tempelbyg-
ning knejsede i majestætisk Stolthed
og fyldte enhver trofast Zions Ven
med Ærefrygt og Beundring. Et
forenet Musikkorps, som havde sta-
tioneret sig lidt syd for Bygningen,
lod sine smukke Toner blande sig
med den friske Morgenluft, og der
var snart en meget stor Folkemængde
forsamlet. Desværre havde kun et
mindre Antal af de mange Tilstede-
værende været heldige nok til at sikre
sig Adgangskort, uden hvilken Ingen

blev tilladt at komme ind i Templet.
Præcis Kl. 10 aabnedes Dørene paa
den østre Ende af Bygningen, og f
Time senere havde det præsiderende
Præstedømme indtaget deres Pladser
paa Forhøjningerne i den østre og
vestre Ende af den store Sal, medens
Tilhørerpladsen var fyldt med om-
trent 1200 Personer. Iblandt de cirka
200 Brødre, som havde Plads paa
Forhøjningerne, var det Første Præ-
sidentskab, 9 af de Tolv (W. Wood-
ruff, Lorenzo Snow, Erastus Snow,
F. D. Richards, A. Carrington, M.
Thatcher, Geo. Teasdale, H. J. Grant
og J. W. Taylor) samt andre af
Kirkens højere Authoriteter tillige-
med mange Stavspræsidenter , Bi-
skopper, Raadgivere osv. Kl. '10. 45
kaldtes Forsamlingen til Orden af
Præsident John Taylor, der, efter
Af syngningen af en Hymne af Logan
Sangkor, opsendte følgende Indviel-
sesbøn :

„O Gud, Du evige Fader, alle Tings
Skaber, baade synligt og usynligt,
vor Tilværelses Ophav, Livets Herre
og Giver, vi anraabe Dig, saasom Du
har lært os, i din elskelige Søns Jesu
Kristi Navn, vor Frelser og Forløser,
og sige : ,, Vor Fader, Du som er i
Himlene ! Helliget vorde dit Navn ;
Komme dit Rige; Ske dinVillie, som
i Himmelen, saa og paa Jorden." Vi
anerkjende din Magt; vi bøje os for
din Myndighed og ære dit hellige
Navn.

Vi, nogle faa af dine Skabninger,
have, ifølge dine Befalinger og i Ly-
dighed til dine Love og dit Ord, byg-
get dette Hus til Dig, o Gud, efter
din Tjener Brighams Beslutning og
Plan, for at det kunde blive ,,et Or-
dens Hus, et Bedehus" og et an-
tageligt Sted for Dig, hvori vi kunne
tilbede Dig i Overensstemmelse med
din Villie, dine Love og de Principer,

Redaktionsbemærkninger .

169

som Du har aabenbaret, og blive
nøjere bekjendte med din Villie samt
blive belærte om hellige Ordinancer
og udføre samme, og ligeledes for at
dit Folk kunde blive underviste om
alle de Videnskaber og Oplysninger,
som tilhøre baade dette og det til-
kommende Liv.

Det har behaget Dig, o Herre Gud,
vor himmelske Fader, at aabenbare
Dig i vore Dage, og ved at vise
Dig og din elskelige Søn Jesus Kri-
stus, vor Frelser og Forløser, til din
Tjener Joseph, har Du tilkjendegivet,
at Du lever. Ved at aabne Himlene,
ved din Herlighed og ved din egen
Røst aabenbarede Du Dig for ham,
og idet Du pegede paa vor herlige
Forløser, som var hos Dig, erklærede
Du, at han var din elskelige Søn, i
hvem Du havde Velbehagelighed, og
Du befalede din Tjener Joseph at
høre ham.

Det har ogsaa behaget Dig gjen-
nem ham og dit hellige Præstedømme,
som har levet paa Jorden og endnu
existerer i Himlene, at gjengive det
evige Evangelium i sin Fylde, Rig-
dom, Magt og Herlighed, med det
hellige Præstedømme og sammes
Nøgler, tilligemed Tidernes Fyldes
Husholdning, som har været om-
talt af alle de hellige Profeter siden
Verdens Begyndelse, paa hvis Op-
rettelse vore Forfædre have ventet
med Længsel, for at vi, saa vel som
din Tjener Joseph, kunde komme i
Besiddelse af Kundskab om Dig og
dine Love, gjennem det hellige Præ-
stedømmes Kraft og det evige Evan-
gelium, som frembringer Liv og
Udødelighed samt aabner Forbindelse
mellem Himmelen og Jorden, og gjen-
nem hvilket, som Du har sagt, „Gud
skal give Eder (de Hellige) Kund-
skab ved sin Helligaand, ja ved den
Helligaands Gave skal han give Eder

Kundskab, som ikke har været aaben-
baret siden Verdens Begyndelse."

Du befalede din Tjener Joseph i
Landet Ohio at bygge et Hus til Dig,
sigende: „Organiserer Eder, bereder
Alt, hvad nødvendigt er, og indretter
et Hus, ja et Bedehus, et Fastehus,
et Troens Hus, et Hus til Lærdom,
et Hus til Herlighed, et Ordens Hus,
ja et Guds Hus." Og da dette Hus
var færdigt, viste Du Dig for dine
Tjenere Joseph Smith og Oliver Cow-
dery samt andre af det hellige Præste-
dømme, og i din Herligheds Klarhed
aabenbarede Du ham overordentlig
store og ædle Principer. Du sendte
ogsaa din Tjener Moses, som fordum
indsamlede dit Folk Israel fra Ægypti
Land, for at overgive Nøglerne til
Indsamlingen af de sidste Dages Is-
rael, og ligeledes sendte Du Elias,
som overleverede Evangeliets Hus-
holdning fra Abrahams Dage, og lige-
ledes Profeten Elias, som havde Nøg-
lerne til den Husholdning, som om-
tales af Malakias og som skal „vende
Fædrenes Hjærter til Børnene, og
Børnenes Hjærter til deres Fædre."
Og Du indførte den Gang et Begyn-
delsesarbejde i Forbindelse med dit
Folks Tvætning og Salvelse. Lige-
ledes befalede Du din Tjener Joseph
at bygge et Hus i Nauvoo, hvori
større Kundskab om dit hellige Præ-
stedømme kunde blive meddelt, si-
gende: „Thi der findes ikke noget
Sted paa Jorden, hvor han kan komme
og gjengive Eder det, som var tabt
eller som han har taget bort, nemlig
Præstedømmets Fylde, thi der er
ingen Døbefont paa Jorden, hvori
mine Hellige kunne døbes for dem,
som ere døde." Som det er skrevet:
„Sandelig, derfor siger jeg Eder, at
Eders Salvelser, Eders Tvætninger,
Eders Daab for de Døde, Eders høj-
tidelige Forsamlinger, Eders Ihukom-

170

Redaktionsbemærkninger.

melser om Eders Ofringer ved Levi
Sønner, Eders Orakler i Eders hel-
lige Steder, hvori I erholde Tilsagn,
Eders Skikke og Rette til Begyndel-
sen af Aabenbaringerne og Zions
Grundlæggelse, og alle hendes Myn-
digheders Ære, Herlighed og Bega-
velser ere beskikkede formedelst mit
hellige Huses Anordninger, hvilket
Hus mit Folk befales altid at bygge
til mit hellige Navn." Hint Hus
blev paabegyndt af din Tjener Jo-
seph og fuldført af din Tjener Brig-
ham og de Tolv, og i dette aaben-
baredes mange store og herlige Prin-
ciper og Ordinancer, som tidligere
vare blevne meddelte nogle udvalgte
Faa, førend din Tjener Josephs Død.
Og da Du gav en staaende Befaling
til dit Folk, at de altid skulde bygge
Huse til dit bellige Navn, lod din
Tjener Brigham (efter at dit Folk
vare komne til dette Land, ja Zions
Land) , i Overensstemmelse med
denne Befaling og dine Meddelelser
til ham, et Hus opføre i St. George
i dette Territorium, hvori mange her-
lige Principer ere blevne udviklede
og meget Arbejde udført baade for
de Levende og de Døde. Vi have
saaledes ogsaa nu fuldført dette et
andet Hus, som vi i Dag hellige og
indvie til Dig, for at vi kunne blive
bedre beredte til at gjøre din Villie,
administrere dine Ordinancer, rense
og undervise din Kirke samt oplægge
og grundfæste dit Zion paa Jorden,
hvilket Du har bestemt skal udfores
i Tidernes Fyldes Husholdning. Vi
erkjende, o Herre Gud, vor Svaghed
og Uværdighed for Dig, samt vor
Uduelighed til at kunne gjøre Noget
uden din Vejledning og Hjælp ; men
da Du har givet os en Befaling, til-
ligemed Andre, have vi bygget dette
Hus og overgiver det til Dig, idet vi
bede, at Du vil antage det i din Søns

Jesu Kristi Navn, vor Herre og For-
løser. Vi indvie Grunden, hvorpaa
det er bygget, samt den omkring
samme liggende Grund, der er kjendt
under Navn af Tempelblokken; vi
indvie Grundvolden, hvorpaa Byg-
ningen hviler, samt Stenene, Kalken,
Dørene, Trapperne, Vinduerne, Gul-
vene, Hængslerne og Laasene, Loftet
og Taget, Malingen og Prydelserne,
Forhøjningerne til det hellige Præste-
dømmes Brug, Døbefonten og de der-
med forbundne Værelser, og ligeledes
alle Værelserne, som ere bestemte til
Udførelsen af Ordinancer og andre
Ting, Varmeapparaterne og Møble-
mentet og enhver Gjenstand i Huset
fra Grundvolden til Taarnene deraf.
Vi indvie det Hele til Dig, Herre
Gud, og bede, at det maa være et
helligt Sted, hvori dine Ordinancer
kunne udføres og dit Præstedømme
arbejde i Overensstemmelse med din
hellige Lov samt din Villie og dine
Hensigter med Menneskenes Børn.
Thi Du, o Gud, er Ophav til de
Principer, som ere blevne udviklede
til Menneskeslægtens Velsignelse,
Frelse og Ophøjelse, og Du har ind-
stiftet dine hellige Ordinancer til dit
hellige Præstedømmes Begavelse, og
til Gavn for de Levende og de Døde,
paa det at dine Tjenere kunne udgaa
til Jordens Nationer, udrustede med
Kraft fra det Høje , og som dine
Sendel >ud bære Vidnesbyrd om Frelse
til hele Adams Familie, ifølge dine
Ord. Og for at dit Folk ved dit
Huses Ordinancer maa kunne blive
beredt til at arve Troner, Herredøm-
mer, Magt, Fyrstendømmer og Op-
højelse i de evige Verdener. Og lige-
ledes for at dine Hensigter angaaende
de Dodes Forlosning kunne blive
nøjagtigt fuldbj-rdede efter din Lov,
saa at dine Ordinancer i dette dit
hellige Hus maa blive udførte til

Redaktionsbemærkningek.

171

Frelse for dem, som ere døde uden
Kundskab om Evangeliet, og at dine
Tjenere og Tjenerinder, som skulle
administrere i dine hellige Ordinan-
cer, saaledes kunne blive Frelsere
paa Zions Bjærg, i Overensstemmelse
med din Tjener Malakiæ Ord, naar
han siger, at det er nødvendigt, at
Fædrenes Hjærter skulle vendes til
Børnene og Børnenes Hjærter til Fæ-
drene, og at et sammenbindende, for-
enende Led, i Overensstemmelse med
nyere Aabenbaring, maa sammen-
knytte de Levende og de Døde i bro-
derlig og patriarkalsk Forhold efter
den hellige Orden, som existerer hos
Guderne. Maa et Eniglieds- og Fæl-
lesskabs-Baand blive knyttet mellem
Himmelen og Jorden ; thi Du har
sagt, at Fædrene uden os ikke kunne
blive fuldkomne, og at vi ikke heller
kunne blive fuldkomne uden dem.
Vi bede Dig derfor, o Gud, at de,
som administrere her, maa arbejde
med Forsigtighed, Visdom og For-
stand, samt med Renhed, Dyd og
Ære for Dig og udføre deres Pligter
paa en antagelig Maade i dette dit
Tempel paa Jorden.

Og vi bede Dig ogsaa, vor Fader,
at dit hellige Præstedømme i Himme-
len maa hjælpe dit Præstedømme paa
Jorden, ja det Præstedømme, som er
efter Guds Søns Orden, efter Mel-
kisedeks Orden og efter et evigt Livs
Kraft, som administrerer i Tid og
Evighed. Maa det efter din Vejled-
ning og efter din Villie meddele os
sand Kundskab om alle Love, Skikke
og Ordinancer, samt aabenbare os,
hvorledes og til hvem vi skulle ad-
ministrere, saa at en fuldkommen
Enighed og Harmoni maa blive til-
vejebragt mellem Præstedømmet paa
Jorden og Præstedømmet i Himme-
len, hvis vi ere værdige dertil. Og
vil Du oplære os mere fuldkomment

om din Villie, dine Love og dine Or-
dinancer samt aabenbare os Sand-
hedens og Kundskabens Skatte an-
gaaende de Levende og de Døde, saa
at vi, kjendende din Villie, maa kunne
udføre den paa Jorden som den bli-
ver udført i Himmelen.

Og da Du iblandt Andet har sagt
angaaende dit Hus, at vi deri skulle
søge flittigt og lære hverandre Vis-
doms Ord, ,,ja udsøger Visdoms Ord
af de bedste Bøger, søger Lærdom
ved Læsning og ved Tro," og Du
har indvidere befalet, at vi skulle
gjøre os bekjendte med „alle gode
Bøger, med Sprog og Tungemaal og
Folk," samt komme i Besiddelse af
Kundskab om Nationer, Riger, Re-
gjeringer og Love, og Du har erklæ-
ret, at der skal komme en Tid, ,,da
Intet skal skjules for dit Folk, da de
skulle se, enten der er en eller flere
Guder, da alle Troner og Herre-
dømmer, Fyrstendømmer og Magter
skulle aabenbares og forlenes alle
dem, som have været trofaste i Jesu
Kristi Evangelium. Og om der er
Grænser for Himlene, Havene, det
tørre Land, Solen, Maanen og Stjer-
nerne, skal det aabenbares i Tider-
nes Fyldes Husholdning, saavel som
Tiden for deres Omdrejning, alle
beskikkede Dage, Maaneder og Aar
og disses Længde samt Lovene for
deres Tilværelse og deres forskjel-
lige Grader af Herlighed. Alt skal
aabenbares, ifølge den Bestemmelse,
som toges i Evighedens Raad af alle
Guders Gud før denne Verden skab-
tes — Alt, som holdtes tilbage indtil
Jordens Fuldkommeise, da enhver
Trofast skal indgaa til Guds evige
Hvile og udødelige Nærværelse."
Og da al Visdom er hos Dig, og al
Lys, Sandhed og Forstand udgaar
fra Dig, anraabe vi Dig ydmygeligt
om at lade dine Velsignelser hvile

172

Redaktionsbemærknin« ;e k .

paa dette Hus, saa at det i Sandhed
maa blive et Hus til Lærdom under
din Vejledning, Anvisning og Inspi-
ration. Og da Du gav Universet
dets Love og er Verdens Skaber og
Styrer samt maaler disses Tider og
Omdrejninger, saa bede vi Dig, at
en større Kundskab om Dig og dine
Love maa blive givet i dette Hus, og
at en Begyndelse til Tilkjendegivel-
sen af det, som din Tjener Joseph
taler om, maa finde Sted. Derfor
bede vi Dig, at naar dit Folk drage
nær til Dig efter den hellige Orden,
som Du har beskikket og aabenbaret,
Du da vil hore deres Bønner og smile
med Velbehag paa deres Begjærin-
ger, som blive fremførte i Overens-
stemmelse med dine Ord, din Villie
og din Lov. Og dersom vi ere reg-
nede værdige dertil, og det er i Over-
ensstemmelse med din Villie og Hen-
sigt og ikke uforeneligt med den
hellige Orden, som existerer iblandt
Guderne eller som Du har beskikket,
saa bede vi Dig, at din Nærværelse
maa være hos os. Vi bede Dig ogsaa,
at din Søns Jesu Kristi, vor Frelsers,
Nærværelse maa være her, og at den
Helligaand, Trøsteren, maa stedse
være vor Vejleder og Læremester,
samt at dine hellige Engle maa faa
Tilladelse til at besøge denne hellige
Bolig, og have Samkvem med dit
Præstedømme til Bedste for de Le-
vende og de Døde.

Vi bede Dig ogsaa, eftersom Du
har aabenbaret mange Ting, at Du
ogsaa vil give os større og fuldkom-
nere Kundskab om de telestiale, ter-
restriale og celestiale Herligheder,
samt de Love, Regler og Grænser,
som regjere dem, og de Pligter og
Ansvarligheder, der tilhøre hver af
dem, for at vi kunne blive i Stand til
bedre at forstaa vore Pligter, An-
svarligheder og Forpligtelser mod

alle Mennesker i deres forskjellige
Livsstillinger og Forbindelser, og
ligeledes mod denne Nation og andre
Nationer paa Jorden, saa at vi kunne
handle retfærdigt, forsigtigt og for-
standigt i alle de forskjellige For-
bindelser i Livet, henhørende til so-
ciale, religiøse, politiske og andre
Pligter, som paahvile os. Maa vi
altid tilfulde forstaa den Stilling, vi
indtage overfor denne Nation og an-
dre Nationer samt Verden i Almin-
delighed ; og maa vi mere fuldkom-
ment forstaa vore Pligter mod de
Levende og Døde, de Ugudelige og
Fordærvede, samt de Hæderlige og
Oprigtige iblandt Menneskene ; lige-
ledes mod Dig, vor himmelske Fader,
Jesus, den ny Pagts Midler, den
Gamle af Dage og det hellige Præste-
dømmes forskjellige Ordener, Kvo-
rumer og Organisationer samt mod
vore Brødre i Almindelighed her i
Zions Land.

Vi bede Dig at velsigne den Na-
tion, i hvilken vi leve, og sammes
Styrere, thi vi ere overbeviste om, o
Herre, at medens stor Ugudelighed
og Fordærvelse hersker i alle Sel-
skabskredse, findes der Hundreder og
Tusinder af hæderlige Mennesker,
som ønske at gjøre hvad ret er og
ville forsvare Frihedens Principer
samt Menneskenes Rettigheder, og
som ikke ville eller kunne bifalde
den Fremgangsmaade, som bruges af
de Tankeløse og Uvidende, der synes
at have saa stor Lyst til at ville skade
dit Folk, skjondt mange af dem, for-
medelst de cirkulerende Løgne og
falske Fremstillinger, ikke forstaa
den Stilling, dine Børn indtage, ej
heller de Principer, som styre dem.
Oplys Du deres Forstand, vi bede
Dig, og led dem paa Livets Vej.
Velsign alle de Oprigtige, de Rene
og D^ydige, som søge at forsvare og

Redaktionsbemærkninger.

173

opholde de herlige Frihedsprinciper,
som indeholdes 'i de Forenede Staters
Konstitution, og som stride imod
Tyranni, slet Regjering og Under-
trykkelse, og befri denne Nation, o
Gud, fra den Vanære at plyndre og
røve et dydigt, uskyldigt og guds-
frygtigt Folk, under Lovens Dække,
i aabenbar Krænkelse af deres kon-
stitutionelle Rettigheder , fordi vi
frygte og ære Dig og dine Love ; men
maa dette Hus blive bevaret til os
som et helligt Sted, hvor vi kunne til-
bede Dig og administrere dine Ordi-
nancer, blive belærte om dine Love
samt Universets Love, indbefattende
denne Verden og andre Verdener,
saa at dine Børn kunne blive uddan-
nede i de højere Undervisningsgrene,
baade i filosofisk, sproglig, natur-
videnskabelig og theologisk Hen-
seende.

Velsign de Ærlige og Oprigtige i
hele Verden, og led de Vildfarende ind
paa Retfærdighedens Vej, og efterdi
Du har besluttet, at skrækkelige
Straffedomme skulle ramme de Ugu-
delige, overlade vi dem i din Haand,
o Gud, og ønske at rette os efter
din Villie.

Bevar os, o Gud, i disse Bjærges
Dale, og lad ikke vore Fjender og
dine Fjender triumfere over dit Folk,
og tillad dem ikke at bringe os i
Trældom, thi Du, o Herre, kjender,
at vi bestræbe os for at gjøre din
Villie og efterleve dine Love ; bevar
os derfor i Nydelsen af vore Fri-
heder og Rettigheder, og befri os for
Tyranniets og Undertrykkelsens tru-
ende Magt, thi vor Tillid, o Gud, er
til Dig.

Vi bede Dig at velsigne din Kirkes
Raad og Authoriteter : Det Første
Præsidentskab, de Tolv med deres
Raad, Patriarkerne, Stavspræsiden-
terne, Højraadene og Biskopperne,

tilligemed de Halvfjerds, Højpræ-
sterne, Ældsterne, Præsterne, Læ-
rerne, Diakonerne og alle din Kirkes
Kvorumer og Authoriteter med deres
Hjælpere og tilhørende Organisatio-
ner, saasom de kvindelige Hjælpe-
foreninger, Søndagsskolerne, Børne-
og Uddannelsesforeningerne og alle
Mænd og Kvinder, som virke for
Zions Velfærd. Velsign alle vore
Venner, som ikke ere af os, men hvis
Attraa er at opholde Dyd, Retskaf-
fenhed, Ære og Frihed. Vi bede
Dig ogsaa at velsigne dem, som have
hjulpet til at opføre dette Hus:
Byggekomiteen, Arkitekterne, Super-
intendenterne og Arbejdsmændene i
alle deres forskjellige Fag, som med
deres Virksomhed og Talenter have
bidraget til Opførelsen af denne Byg-
ning som en Bolig for Dig, o Gud.
Velsign Staverne i dette Tempel-
distrikt, og Enhver, som har ydet af
sine Midler til Templets Opførelse,
eller som paa nogen Maade har støt-
tet Foretagendet. Lad Guds Frygt
hvile over dit ganske Folk. Bevar
dem i Efterlevelsen af Ærens, Dy-
dens, Sandhedens og Retskaffen-
hedens Principer samt i Guds Kjær-
lighed, at de maa være dine Velsig-
nelser værdige. Lad Folket prise
Dig, o Gud, lad hele Folket prise
Dig. O Herre, vor Gud, hør os i
Himlene og svar os paa Jorden, at
Zion maa gjøre sig rede og blive op-
lyst, og at Guds Herlighed maa hvile
over den. Maa dit Folk være be-
varet fra Verdens Vildfarelser, Stolt-
hed, Daarskaber og Fordærvelse, saa
at de maa gjøre Fremgang og ud-
mærke sig i ethvert Princip, hen-
hørende til Oplysning, Dyd, Ære,
Retskaffenhed og Renhed, indtil Zion
bliver hele Jordens Pris og Herlighed,
og en Begyndelse bliver gjort til din
Villies Fuldbyrdelse paa Jorden som

174

Templet i Logan.

den sker i Himmelen. Vi bede Dig
om alt dette og indvie dette Hus til
Dig, tilligemed os selv, vore Hu-
struer, vore Børn, vore Huse, vore
Jorder, vore Flokke og Hjorder samt
vore Besiddelser for Tid og al Evighed
i din Søns Jesu Kristi Navn. Amen."
Koret sang dernæst en anden Salme,
og Præsidenterne Geo. Q. Cannon og
Joseph F. Smith holdt Taler, hvorpaa
Koret sang en Hymne, som var ble-
ven forfattet for Lejligheden af Evan
Stephens. Præsident Wilford Wood-
ruff og Apostel Lorenzo Snow talte
i Korthed, efter hvilket hele Forsam-
lingen, ledt af Præsident Taylor,

raabte „Hosianna for Gud og Lam-
met." Slutningshymnen blev nu af-
sungen, og Patriark John Smith slut-
tede med Bøn.

De Tilstedeværende bleve derpaa
tilladte at passere to og to i fuld-
kommen Orden gjennem forskjellige
Dele af Templet, under umiddelbar
Vejledning af Præsident Taylor (som
gik foran), hans Raadgivere og de
Tolv.

Indvielsesceremonierne bleve gjen-
tagne Søndag d. 18de og Mandag d.
19de, og de fleste af dem, som øn-
skede det, fik saaledes Lejlighed til
at være tilstede ved et af Møderne.

TEMPLET I LOGAN.

Denne smukke og prægtige Byg-
ning, som netop er fuldført og ind-
viet, har en yndig Beliggenhed i den
østre Del af Logan paa et Stykke
Højland, hvis jævne Overflade er
omtrent 90 Fod højere end Taber-
nakelblokken og 4,650 Fod over Ha-
vets Overflade, samt overskuer det
omliggende Land fra Paradis-Bjær-
gene mod Syd til Marsk-Dalen i Idaho
mod Nord, en Distance af 60 Mile.
Fra Templets Taarne kan man se
Byerne Providence. Millville,ILyrum,
Paradise, Wellsville, Mendon, New-
ton, Weston, Oxford, Lewiston,
Smithfield, Hyde Park og Benson.
Clarkston , Franklin og Richmond
ses ikke formedelst mellemliggende
Bjærge. Da Præsident B. Young-
valgte Pladsen bemærkede han, at
det var det smukkeste Sted for Op-
førelsen af et Tempel, som han
kj endte eller nogensinde havde set
paa alle sine Rejser. Denne Mening
er siden bleven godkjendt af næsten
Alle, som have besøgt Stedet. Ud-

sigten fra Taarnene er ubeskrivelig
skjøn og elskværdig. Ikke alene
møder Iagttagerens Blik det dejligste
Billede af Byer og Marker i en af
Utahs frugtbareste Dale, men ogsaa
de stolte og majestætiske Bjærge,
som paa alle Kanter omgive denne.
Mod Øst hæver saaledes Wasatch-
bjærgenes kæmpemæssige Tinder sig
til en Højde af fra 8000 til 12,000 Fod
over Havets Overflade. Begrænsende
Synskredsen mod Syd staar Bjærget
James, 12,000 Fod højt ; mod Sydvest
taarner den 9660 Fod høje „Logan
Peak" over Mendon og Wellsville,
og længere borte, bag ved Willard
City, hæver ,,Ogden Peak" sig til
en Højde af 12,600 Fod over Havet.
I Maj 1877 aflagde Præsident Brig-
ham Young, hans Raadgivere og flere
af de Tolv et Besøg til Logan for at
bestemme og indvie Tempelgrunden.
Den 16de og 17de Maj blev derfor
Tempelblokken opmaalt af Jesse W.
Fox og J. H. Martineau, og Fredag
d. 18de Maj Kl. 12 Middag blev

Templet i Log an.

175

Grunden indviet ved Bøn af Apostel
Orson Pratt, i Nærværelse af det
Første Præsidentskab og en stor For-
samling af Hellige. Samme Dag blev
Grunden brudt. C. O. Card blev
senere udnævnt til Superintendent
for Bygningens Opførelse til at virke
under Vejledning af Apostlene, som
boede i Tempeldistriktet, bestaaende
af Cache, Box Elder og Rich Coun-
tier i Utah samt Bear Lake County
i Idaho.

Udgravningen til Grundvolden paa-
begyndtes d. 28de Maj 1877, og cl.
20de Juli begyndte man Murarbejdet
paa den ved Templets Nordside lig-
gende Sidebygning, der er bestemt
til Maskinerier, Kjøkken, Kontor og
Modtagelsesværelser, og er 80 Fod
lang, 36 Fod bred og 23 Fod høj.

Nedlægningen af Templets Hjørne-
stene betragtedes som en betydnings-
fuld og vigtig Begivenhed, og Tusin-
der af Sidste-Dages Hellige indfandt
sigpaaTempelpladsend.l7deSeptbr.
1877 for at overvære de dermed for-
bundne Ceremonier. Den sydøstre
Hjørnesten blev lagt af Præsident
John Taylor, og Apostel F. D. Rich-
ards opsendte Indvielsesbønnen ; den
sydvestre Hjørnesten lagdes af den
præsiderende Biskop Edward Hunter,
med Bøn af hans første Raadgiver L.
W. Hardy ; den nordvestre Hjørne-
sten blev lagt af Geo. L. Farrell,
Præsident for Højpræsternes Kvo-
rum af Cache Stav, med Indviel-
sesbøn af Stavspræsidenten Moses
Thatcher, og den nordøstre Hjørne-
sten blev lagt af A. P. Rockwood,
en af de syv Præsidenter over de
Halvfjerds, med Bøn af H. S. Eld-
redge, ligeledes en af de syv Præsi-
denter over de Halvfjerds. Pas-
sende Bemærkninger bleve gjorte
over hver Sten.

Templet er 171 Fod langt, 95 Fod

bredt og 86 Fod højt til Taget, med
et 100 Fod højt ottekantet Taarn paa
hvert Hjørne og et stort firkantet
Taarn paa hver Ende, hvoraf det
vestre er 165 Fod og det østre 170
Fod højt til Toppen af Vindfløjen.
Massive Skraapiller ere sammenbyg-
gede med Murene, og det Hele er en
smuk Prøve paa godt og solidt Ar-
bejde. Det vil maaske være vanske-
ligt at sige, til hvilken Slags Arki-
tektur Templet henhører. Dog i
Betragtning af Taarnene og Tinderne
paa Murene kan det passende hen-
regnes til den saakaldte Fæstnings
Stil. Det har et rent, frit og tiltræk-
kende Udseende og forener Ynde og
Storhed i skjøn Harmoni.

Stenene, som anvendtes til Byg-
ningen, er en meget haard og mørk
Slags Sandsten. En Del Kalksten
fra Hyde Parks Nabolag brugtes til
Buerne over og Siderne af Døre og
Vinduer, og en stor Mængde lyse
Sandsten fra Bjærgene ved Franklin
i Idaho bleve benyttede til Sokler,
Strækkelag og Kapstene paa Mure
og Taarne. Al Sten-, Sand- og Kalk-
kjørsel betaltes efter Vægt ved Mod-
tagelsen, hvorved Enhver fik nøj-
agtigt hvad han tilkom for sit Ar-
bejde — en Plan, som tidligere var
bleven prøvet ved Logan Tabernak-
lets Bygning, og fandtes at være
meget besparende og tilfredsstillende.

Stenbrudene, hvor fra man erholdt
Størsteparten af Stenene, ere belig-
gende omtrent fem Mile nordøst for
Logan i hvad der kaldes „Green
Canyon". Det er en meget haard og
stærk Slags Sten, som vil vare i Aar-
hundreder. Da de vare for haarde
til at kunne tilhugges med glatte
Sider, bestaar Tempelmurene kun af
almindeligt Kampstens Murarbejde,
med Undtagelse af Hjørnerne, Bu-
erne osv.

176

Templet i Logan.

Kalken, som brugtes til Bygnin-
gen, blev brændt i Templets Kalkovn
i Logan Canyon, omtrent fire Mile
fra Byen, og er af fortrinlig Kvalitet.
Murene ere pudsede og malede med
hvid Maling, med en lille Tilsætning
af Rødt, og Bygningens Ydre frem-
viser saaledes en smuk lys, blegrød
Farve.

Arbejdet paa Bygningens Indre er
særdeles godt udført. En Arkitekt
fra Østen, som for en kort Tid siden
tog det i Øjesyn, erklærede, at en
Del af det gjorte Snedkerarbejde
kunde sammenlignes med noget af
det Bedste, han nogensinde havde set.

Gulvene ere hvidmalede, og næsten
alle belagte med hjemmelavede Gulv-
tæpper. Nogle af Værelserne ere
rigt udstyrede med Forgyldninger,
og Dekorationerne i enkelte af dem
ere i Sandhed beundringsværdige for
deres Renhed, Skjønhed og Smag.
Vor Landsmand Broder Weggeland
samt Armitage og Kirkham fortjene
visselig stor Ros for det af dem ud-
førte Arbejde. Der er med Rette
fem Etager i Bygningen, skjøndt
dens Ydre kun udviser tre. Trappe-
gangene findes i de ottekantede
Taarne paa Bygningens fire Hjørner.
Varmerør ere anbragte i næsten alle
Værelserne.

Templets største Hal, der almin-
delig kaldes Forsamlingshallen, er
104 Fod lang og 80 Fod bred og kan
rumme 1500 Personer ; dog er der
næppe Siddepladser til saa mange.

Af det store Antal Værelser, i hvil-
ket Bygningens Indre er inddelt, vil
en Del blive benyttet til Skolebrug
for Studerende og Klasser, som efter-
tragte en højere Uddannelse i de for-
skjellige Kunst- og Videnskabsgrene.
Ved Siden af sit religiøse Brug vil
Templet altsaa være at betragte som
et Universitet af den højeste Orden.

De Kvadrater, hvoraf Logan be-
staar, ere inddelte i otte Lodder med
en Åker Land i hver, og Tempel-
grunden bestaar af en bel Kvadrat
eller Blok, med Undtagelse af det
sydvestre Hjørne, der ejes af en
Udenforstaaende. Pladsen er plan-
mæssigt udlagt i Gange, Græsplæ-
ner, Blomsterbeder osv. og vil i sin
Tid blive smuk, eftersom Træerne
og den nu spæde PJantevæxt faar
Tid til at voxe til.

To eller tre vigtige Industrifore-
tagender udartede sig fra Templets
Bygning. En af disse er en Sav-
mølle, beliggende ved den øverste
Ende af Logan Canyon, hvor næsten
alt Tømmeret, som brugtes til Byg-
ningen, blev skaaret, foruden en stor
Mængde Brædder og Planker, som
solgtes for Penge, der saa anvendtes
til Templet. Ogsaa det tidligere om-
talte Kalkbrænderi beskjæftigede i
flere Aar et betydeligt Antal Arbej-
dere og brændte ikke alene den Kalk,
som brugtes til Templet, men mange
tusinde Læs, som solgtes for rede
Penge til Templets Fordel.

Mange af Arbejderne ydede fri-
villigt Uger og Maaneder af deres
Tid gratis, men de fleste fik en al-
mindelig Dagløn. Nogle af dem
bleve lønnede af de respektive Byer,
som de repræsenterede, medens An-
dre betaltes fra Tempelbestyrelsen
med saadan Betaling, som kunde til-
vejebringes eller som indkom i fri-
villige Gaver. John Parry var Me-
ster-Murer indtil Murarbejdet var
omtrent færdigt, da han døde, og
blev efterfulgt af Wm. Williams.
Jas. Quayle var Mester-Snedker, T.
O. Angell jr. Arkitekt og C. O. Card
Superintendent over det Hele.

(J3P Beretningen om Tenipelindvielsen har
denne Gang fortrængt Nyhederne, som vil
vise sig i næ.ste Numer. jg£

MORGENSTJERNEN.

Et Historisk-Biografisk Tidsskrift.

Uagtet han er dod, taler han dog. "— Parley P. Pratt.

Nr. 12.

Den fode Juni 1884.

3die Aarg.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra

1863.

Det attende Emigrantselskab.

Dette Emigrantselskab, der bestod
af 633 Sjæle, afrejste fra Kjøben-
havn i to Afdelinger ; den første af
disse forlod nævnte Stad d. .20de
April og rejste over Kiel til Altona,
hvor fra en Del af Emigranterne
rejste med Dampskibet „Tiger" til
Hull og en anden Del med Damp-
skibet ,,Lord Cardigan" til Grimsby.
Fra disse to Stæder fortsattes Rej-
sen med Jærnbanen til Liverpool.
Den anden Afdeling forlod Kjøben-
havn d. 23de April og ankom til Kiel
den følgende Dags Morgen, afrejste
samme Dag med et Extratog til Ham-
borg, hvor Emigranterne bleve ind-
logerede paa et stort Udvandrings-
hus, indtil Baggagen blev bragt om-
bord paa det store og smukke Damp-
skib „Grimsby", paa hvilket de
samme Dags Aften gik ombord. Den
25de om Morgenen fortsattes Rejsen,
og efter to Dages heldig Sejlads over
Nordsøen ankom Selskabet til Grims-
by d. 27de. Dagen efter fortsattes
Rejsen med Jærnbanen til Liverpool,
hvor de skandinaviske Emigranter

12

Side 167.)

tilligemed 113 engelske Hellige gik
ombord paa Paketskibet „John J.
Boyd". Med de 633 skandinaviske
Emigranter udgjorde det samlede
Antal 766 Sjæle. Selskabet blev or-
ganiseret af Præsident Geo. Q. Can-
non, og Wm. W. Cluff beskikkedes
til Kompagniets Leder med Æld-
sterne K. H. Bruun og W. S. Baxter
som Raadgivere. Senere deltes Sel-
skabet i syv Distrikter. Skibet af-
sejlede fra Liverpool om Aftenen d.
30te April, men lagde til Ankers ude
paa Strømmen indtil den følgende
Dags Morgen (d. 1ste Maj), da Rej-
sen over Atlanterhavet begyndte.
Sørejsen var behagelig og varede kun
29 Dage. Emigranterne fik god og
rigelig Proviant. Hver syvende Dag
blev der uddelt til hver Person : 1£
Pund Risengryn, 2 Pund Ærter, 1
Pund Flæsk, 2 Pund Kjød, 3 Pund
Kartofler, 3 Pund Havremel, \ Pund
The, 2 Lod Peber, 2 Lod Sennep, \
Pot Æddike og engelske Hvedebiskøj-
ter. Desforuden fik de Syge samt
de Gamle og Børnene Mælk, Sago,
Vin, Melis og Bullion fra Kaptejnens
Kjøkken. „Broder Cluff," skriver

178

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Ældste P. O. Thomassen, „skilte sig
fra sit vanskelige Hverv som Fører
til Alles ensstemmige Tilfredshed.
Sundhedstilstanden var fortræffelig,
kun 4 a 5 Personer døde paa Havet.
Det Ensformige paa Rejsen blev en
Dag behagelig afbrudt ved Synet af
otte mægtige Isbjærge, som vuggede
sig i majestætisk Storhed paa den
spejlklare Flade, straalende i det op-
livende Solskin som Krystal. Der
fulgte en næsten vinterlig Kulde med
dem, og for at gjøre Illusionen om
Nord-Ishavet end mere skuffende,
saa' man fem Hvalfiske tumle sig
omkring Skibet , kastende Vandet
som sprudlende Fontæner højt i
Vejret."

Den 29de Maj ankom ,,John J.
Boyd" lykkelig og vel med sin kost-
bare Ladning til New Yorks Havn, og
Søndag d. 1ste Juni gik Emigranterne
iland til Castle Garden ; samme Dags
Aften fortsattes Rejsen til Albany
og videre til Florence. Rejseruten
var den samme som de foregaaende
Aar.

P. O. Thomassen skriver: ,,Jærn-
baneturen var langt behageligere end
vi havde tænkt os, thi vi standsede
ofte og længe i de større Byer vi
passerede, saa vi baade fik røre Be-
nene, bese Landet og tilfredsstille
vor altid voxende Appetit. En gam-
mel Konduktør, som havde kjendt
Joseph, var galant nok til at standse
Toget, da vi ankom til Palmyra i
Staten New York, hvor Joseph først
optraadte. Han viste os Huset, hvor
vor uforglemmelige Profet boede, og
Skoven, hvori Englen aabenbarede
sig for ham, samt Højen Cumorah,
hvor han fandt Mormons Bogs Pla-
der. Som en Løbeild foer denne
Meddelelse fra Vogn til Vogn, og
Enhver, som paa nogen Maade kunde
komme ud af Vognene, maatte ud

for at tage disse for os saa dyrebare
Minder i Øjesyn og plukke Blomster
og Straa til Erindring om denne glade
Stund. Atter lød Lokomotivpiben,
og strax efter suste vi videre mod
Maalet for vor Rejse."

Den 12te Juni ankom Selskabet
lykkelig og vel til Florence, hvor det
stødte sammen med det efterfølgende
Selskab af Emigranter, og de fleste af
dem rejste i Forening med disse over
Sletterne med tre af Kirkens Oxe-
kompagnier, hvoraf det første under
Kaptejn John B. Murdocks Anførsel
tiltraadte Rejsen fra Florence d. 29de
Juni og ankom til Salt Lake City d.
29de August. Det andet, under An-
førsel af Kaptejn J. M. Sanders,
afrejste fra Florence d. 6te Juli og
ankomtil Salt Lake City d. 5te Septbr.
Det tredie, under Kaptejn W. B.
Prestons Ledelse, afrejste fra Flo-
rence d. 10de Juli og ankom til Salt
Lake City d. 9de Septbr. Kirken
sendte ialt ti Kompagnier fra Dalene
til Florence dette Aar for at bringe
de fattige Hellige hjem og hente
Fragt. De skandinaviske Emigran-
ter, som gik over Sletterne med egne
Befordringer, forlode Florence i J. R.
Youngs Kompagni d. 7de Juli og an-
kom til Salt Lake City d. 12te Septbr.
Dette Kompagni havde d. 28de Juli
en frygtelig „Stampede", under hvil-
ken alle deres Oxer satte afsted med
Vognene over Prærien i fuld Fart.
Nogle af Emigranterne dræbtes og
Flere bleve slemt saarede.

Ældste A. Christensen giver i et
Brev til Jesse N. Smith følgende
Beretning om Prestons Kompagni:
! ,,Af Kompagniet, som bestod af 300
Personer foruden Kuskene, dode kun
tre Børn, som vare sygelige førend
vi begyndte Rejsen over Sletterne.
Flere bleve overkjørte fordi de ikke
vare forsigtige nok, og deres Død

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

179

syntes at være vis, men ved Tro og
Bøn ere de alle blevne helbredede,
med Undtagelse af en svensk Pige,
der brækkede sit ene Ben nogle Dage
førend vi ankom her til (Salt Lake
City). Den varme og tørre Aarstid
bevirkede, at Vandet i Platte-Floden
og ligeledes i Sweet Water blev næ-
sten opbrændt paa mange Steder.
Vore Kreaturer bleve holdte i god
Orden hele Vejen, men en pludselig
Sygdom dræbte omtrent 25 af dem,
da vi kom til Sweet Water. Med
disse faa Undtagelser gik Rejsen over
Sletterne heldig af. Foruden vore
55 Vogne, der vare vel belæssede
med Maskinerier og Passagerer, var
der 12 Vogne, der ejedes af Brødre,
som fulgte med vort Selskab.***
Enighed og broderlig Kjærlighed her-
skede, og det især blandt Brødrene
fra Skandinavien. Kuskene vare
venlige og beredvillige til at afhjælpe
ethvert Savn, de kunde, for de
Hellige."

Ældste P. O. Thomassen, som,
efter at have ligget i Florence sex
Uger, begav sig paa Rejsen over Slet-
terne med Kapt. Nebekers Kompagni
d. 25de Juli, tilligemed andre skan-
dinaviske og engelske Emigranter,
giverfølgende interessante Beretning:

„Det Kompagni, jeg gik med, talte
ikke mindre end 70 Vogne, næsten
alle forspændte med 8 Oxer. Det
er mærkværdigt at se, med hvilken
Lethed Kuskene styre deres tunge
Læs og lange Række af Trækdyr
uden Tømme eller Seletøj, kun ved
Hjælp af en lang Pisk.

Rejsen over Sletterne var heldig,
men ensformig, og med Glæde saa'
de Fleste hen til Aftenen for at faa
udhvilt sine rrætte Lemmer, men
Ungdommen maatte først have sig en
munter Svingom, som ikke afbrødes
før Hornets Toner kaldte til Aften-

bøn ; da forstummede al Sang og
Musik, Dansen ophørte og den dybe-
ste Stilhed herskede, medens en af
de Ældste opsendte sin Tak til den
Algode for hans naadige Styrelse.

Der indtraf Intet af Særdeleshed
paa Sletterne i vort Kompagni, men
d. 16de August fandt vi et Bøffel-
ben (det eneste Skrivematerial i Ør-
kenen), hvoraf meddeltes os, at et
foregaaende Kompagni, bestaaende
af over 50 Vogne, kjørte løbsk d.
28de Juli, ved hvilken Lejlighed tre
Personer dræbtes og flere bleve al-
vorlig kvæstede. Navnene paa disse
— alle fra Skandinavien — har jeg
ikke ku.: net erfare.

Samme Dag, vi fandt Benet, blev
der en storartet Slettebrand, som ud-
bredte sig fra en af Lejrildene i vort
Kompagni til det yppige, mandshøje
Græs. Det var et imponerende Skue
at se det mægtige Flammehav bølge
afsted for den stærke Vind opad
Højene og nedad Dalene i en Ud-
strækning af mange Mile, medens en
Mængde Antiloper, skræmmede af
Ilden, søgte Tilflugt iblandt vort
Kvæg, hvor de ikke saa snart bleve
opdagede, før Enhver, der havde en
Bøsse eller Revolver, kom paa Fød-
derne for at nedlægge de stolte Dyr ;
de fleste undslap imidlertid, takket
være deres rappe Ben.

Den 21de Aug. blev en tysk Søster
ramt af Lynilden og faldt død om ;
et lille Nøgleknippe, som hun bar om
Halsen, var sporløst forsvundet, og
dette har rimeligvis ledt Straalen til
hende. Naar undtages et lille Hul i
Hovedet og et lille Mærke under den
ene Fod, fandtes der ingen Beska-
digelse paa hendes Legeme, saa man
maa antage, at Lynet er gaaet lige
igjeunem hende. Det samme Lyn
slog syv Oxer til Jorden, men ska-
dede dem ikke.

180

Erindringer fea Missionen i Skandinavien.

Endelig d. 24de Septbr. ankom vi
til de Helliges trygge Hjem med
glade Hjærter og trætte Fødder efter
den lange Vandring i Amerikas Ud-
ørkener. Det var et behageligt og
velgjørende Syn, at se den smukke
Stad ligge udbredt for vor Fod, da
vi slap ud af ,,Parleys Kanyon" —
et vildt Bjærgpas, 12 eng. Mile langt.
Staden overtraf langt mine Forvent-
ninger i Udstrækning og Skjønhed ;
Gaderne ere meget brede og beplan-
tede med Træer, der have naaet en
anselig Størrelse ; Husene ere natur-
ligvis alle nye og byggede i en net,
ja mange endog i elegant Stil."

Det nittende Emigrantselskab.

Dette Selskab af emigrerende Hel-
lige fra Skandinavien forlod Dan-
mark i to Selskaber ; det ene af disse,
som bestod af Emigranterne fra Kri-
stiania, Lollands og Bornholms Kon-
ferencer, forlod Kjøbenhavn d. 30te
April. Samme Dag optog en Dam-
per de Hellige fra Vendsyssels,
Aalborg, Skive, Aarhus, Fredericia
og Fyens Konferencer ved Stæderne
Aalborg, Aarhus og Fredericia ; disse
to Hold samledes i Hamborg, hvor
de bleve indskibede paa Dampskibet
„Roland", og rejste til Grimsby i
England, hvor til de ankom d. 3die
Maj efter en ualmindelig heldig Rejse.

Den (5te Maj ankom 681 af Emi-
granterne til Liverpool, hvor 644
skandinaviske og 13 engelske Hellige
gik ombord paa Paketskibet ,,B. S.
Kimball", Kaptejn H. Dearborn, og
37 Skandinavere paa Paketskibet
„Consignment". Ældste A. Chri-
stensen blev beskikket til at præsi-
dere over det sidstnævnte lille Hold.
Præs. Geo. Q. Cannon organiserede
Selskabet paa ,,B. S. Kimball".
Ældste H. P. Lund blev beskikket
til Præsident over Kompagniet med

Ældsterne P. Beckstrøm og C. S.
Winge som Raadgivere. Ældste P.
V. Poulsen blev valgt til Selskabets
Skriver. Kompagniet deltes i 7 Di-
i strikter med en Præsident og en
Vagtkaptejn og andre Medhjælpere
i hvert af disse. Begge Skibe afsej-
lede fra Liverpool d. 9de Maj. Fire
Dødsfald indtraf paa Overrejsen, to
Børn bleve fødte og følgende Par
ægteviede : C. S. Winge og Ane Ma-
; rie Salvesen, Joh. Næss og Kristine
j Andersen, Jørgen Dinesen og Kristine
Christensen, Søren Petersen og Ane
Nielsen, L. M. Poulsen og Kristine
Wejbel, J. H. Hendriksen og Maren
Rasmussen, R. Nielsen og Maren Sø-
rensen, S. G. Bergstrøm og Johanna
Engstrøm, P. C. Steffensen og Ma-
riane Berthelsen, S. J. Christensen
i og Ane M. Nielsen, Niels Larsen og
Wilhelmine Høvinghoff.

Lørdag d. 13de Juni om Aftenen
kastede Skibet ,,B. S. Kimball" An-
I ker i New Yorks Havn, og d. lode
! kom Emigranterne i Land. Samme
Dags Aften fortsattes Rejsen med
i Jærnbanen til Albany (hvor en Sø-
i ster Westenskov nedkom med et vel-
i skabt Drengebarn) og videre til Flo-
rence, hvor fra Rejsen over Sletterne
begyndtes i Forening med det fore-
| gaaende Selskab fra Skandinavien.
Skibet ,,Consignment" med de 37
skandinaviske Hellige ombord ankom
efter heldig Sørejse, som varede en
Maaned og 12 Dage, til New York d.
20de Juni. Derfra fortsattes Rejsen
strax med Jærnbane til Florence.

Det tyvende Emigrantselskab.

144 skandinaviske Hellige (mest
Norske), som ikke vare færdige til
at rejse med ,,B. S. Kimball" og
„Consignment", afsejlede fra Liver-
I pool d. 23de Maj paa Paketskibet
„Antarctic" tilligemed 342 andre

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

181

Emigranter fra England, Skotland,
Irland, Wales, Frankrig, Holland,
Svejts, Tyskland og Italien. Ældste
John Needham blev beskikket til
Præsident for Kompagniet med Æld-
sterne Philip de la Mare og Samuel
H. B. Smith som Raadgivere. Æld-
sterne C. C. N. og J. F. F. Dorius, som
nu vendte tilbage fra deres Mission
i Norge, præsiderede over den norske
Afdeling. Nogle døde paa Overrej-
sen, iblandt hvilke fire norske Børn.
Den 10de Juli kom Emigranterne
iland til Castle Garden, New York, og
fortsatte samme Dag Rejsen til Al-
bany og der fra videre til Florence.
Antallet af de Hellige, som emi-
grerede fra Skandinavien i 1863, ird-
gjorde 1458 Sjæle, foruden 8 hjem-
vende Missionærer, nemlig Wm. W.
Cluff, H. P. Lund, P. Beckstrøm. K.
H. Bruun, A. Christensen, C. C. N.
Dorius, J. F. F. Dorius og H. C.
Hansen, der alle i kortere eller læn-
gere Tid havde virket trofast i Mis-
sionen. Endvidere emigrerede P. O.
Thomassen, som havde arbejdet i flere
Aar paa „Skandinaviens Stjernes"
Kontor, tilligemed Familie, samt P.
V. Poulsen, N. Rosengren og C. S.
Winge, der havde virket som Konfe-
rencepræsidenter.

Amerikanske Ældster.

I Juli Maaned aflagde C. W. West
og Brigham Young jun. et Besøg til
Kjøbenhavn paa en Tur fra England
til Fastlandet (Se ,,Skan. Stj.". 12te
Aarg., Side 346), og d. 8de Aug.
ankom fire unge amerikanske Missio-
nærer, nemlig Samuel L. Sprague,
John Gray, George M. Brown og
John E. Evans. Sprague blev be-
skikket til at arbejde i Kjøbenhavns,
Evans i Skaane, Brown i Kristiania
og Gray i Fredericia Konference. Brø-
drene Sprague og Brown lagde sig

efter og lærte Sproget samt udførte
et godt Arbejde, men de andre to
ble ve efter en kort Tids Forløb hjem-
sendte for Overtrædelses Skyld.

Geo. Q. Cannons 2det Besøg.

Apostel George Q. Cannon, Præ-
sident for den europæiske Mission,
ankom til Kjøbenhavn d. 19de Aug.
paa sit andet Besøg til Skandinavien.
I Forening med Præsident Jesse N.
Smith besøgte han Gøteborg, Stock-
holm og Kristiania, hvor han over-
værede Forsamlinger og talte til de
Hellige, og cl. 18de og 19de Septbr.
overværede han et Generalraad i Kjø-
benhavn, der overværedes af de fleste
præsiderende Brødre i Missionen.
(Se,, Skan. Stj. ",13de Aarg., Nr. 1.)

Forfølgelse, Krig osv.

Nogle af dem, som emigrerede fra
Danmark det foregaaende Aar og
havde endt Rejsen i Omaha og Om-
egn som Apostater, skreve løgn-
agtige Breve tilbage til deres Be-
kjendte, hvilket ophidsede Folket til
Forfølgelse imod Missionærerne, der
ved adskillige Lejligheder udsattes
for slem Behandling, thi Præsterne
og andre „Nidkjære" locle flere af
disse Breve, med deres egne Forkla-
ringer tilføjede, trykke i Aviser og
Smaaskrifter, som uddeltes gratis
iblandt Folket.

Den 15de Novbr. 1863 døde Kong
Frederik den Syvende af Danmark,
hvilket gav Anledning til fornyede
Tvistigheder angaaende Slesvig-Hol-
stein Spørgsmaalet, og tilsidst endte
det med en blodig Krig. Iblandt de
danske Værnepligtige, som indkald-
tes til Krigstjenesten, var en Del
unge Missionærer, der saaledes bleve
tvungne til foreløbig at give Afkald
paa Evangeliordets Forkyndelse og
tage Vaaben i Haand for at værge
om Fædrelandet. Enkelte af Brø-

182

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

drene bleve ogsaa hjulpne til at emi-
grere førend de indkaldtes. Alt dette
standsede tildels Værkets Fremgang
i Danmark for en lille Tid, hvorimod
Brødrene havde god Held med sig
paa mange Steder i Sverige, hvor
flere interessante Tildragelser indtraf
i Missionærernes Erfaring. I Sødra
Rørum, Skaane, fik en luthersk Præst
saaledes det Indfald, at „Mormo-
nerne" gjærne kunde prædike i hans
Kirke. Da en talrig Mængde havde
forsamlet sig i Kirken og Brødrene
vilde tale til dem, slog Præsten i et
Bord med en Hammer, hvorved han
overdøvede Taleren ; derpaa tog han
en græsk Bibel frem og bad Brø-
drene at læse i den ; men da Brø-
drene ikke forstode Græsk og vist
heller ingen af de Tilstedeværende,
hævedes Mødet, og Hver gik til Sit;
mange af de Forsamlede vare dog
kede af at blive holdte for Nar af
Præsten, hvis Hensigt kun var at faa
større Offer end sædvanligt, da han
vidste, at Mange vilde indfinde sig
for at høre „Mormonerne" prædike
i en luthersk Kirke. I Aarets Løb
bleve 177 Sjæle døbte i Norge. 621 i
Sverige og 789 i Danmark.

Den 17de Decbr. begav Præsident
Jesse N. Smith sig paa en Rejse til
Liverpool, England, hvor han d. 31te
Decbr. og de efterfølgende Dage,
overværede et stort Generalraad af
Præstedømmet i den europæiske
Mission. Præsident Geo. Q. Can-
non, 4 Missionspræsidenter, 11 Di-
striktspræsidenter , 2G Konference-
præsidenter, 72 omrejsende Ældster
og 4 Brødre fra Kontoret i Liverpool
vare tilstede ved denne Lejlighed.
1864.
Konferencers Opløsning.

Ved Nytaarstid blev Skive Konfe-
rence opløst og delt saaledes, at den
Del af samme, som laa nord for Lim-

fjorden, de smaa Øer i Fjorden ibe-
regnede, kom til at tilhøre Aalborg-
Konference, og den Del, som laa syd
for Fjorden, tillagdes Aarhus Konfe-
rence. Endvidere bleve Fyens og
Lollands Konferencer slaacde sam-
men til en, under Navn af Øernes
Konference med Ældste S. J. Jonas-
sen som Præsident. Lidt senere blev
Øen Bornholm, som tidligere havde
udgjort en Konference for sig selv.
underlagt Kjøbenhavns Konference.

Det 21de Emigrantseslkab.

Den 10de April Kl. 5 Eftm. afgik
det svenske Dampskib ,,L. J. Bager"
fraKjøbenhavn med 350 Emigranter,
der vare fra Sverige og Norge samt
Nogle fra Fredericia Konference, og
d. 13de om Morgenen Kl. 7 afgik det
engelske Dampskib „Sultana" med
353 Personer fra det øvrige Dan-
mark, med Undtagelse af Nogle fra
Fredericia Konference, der paa Grund
af Krigen maatte tage direkte til
Hamborg. Det første Selskab var
under Ældste J. P. R. Johansens
Bestyrelse og det sidste under umid-
delbar Ledelse af Præsident Jesse N.
Smith. Ældste John Smith, der paa
Grund af mindre god Helbred havde
arbejdet paa Missionskontoret, og
Christoffer Holberg, som havde ar-
bejdet i Sverige, vendte ogsaa tilbage
til deres Bjærghjem med dette Kom-
pagni, og følgende Konferencepræsi-
denter emigrerede: N. C. Edlefsen,
P. C. Geertsen, 1*. C. Carstensen, N.
C. Flygare, A. Svedlund, J. Hansen,
L. Nilsson, A. P. Søderborg og J. C.
Olsen. Desforuden udvandrede flere
omrejsende Ældster, som havde ar-
bejdet med Nidkjærhed for at ud-
sprede Sandheden. Rejseruten var
via Liibæk. Hamborg, Grimsby til
Liverpool.

Tirsdag d. 26de April klareredes

Erusdkinger fra Missionen i Skandinavien.

183

Sejlskibet „Monarch of the Sea",
Kaptejn Kirkaldi, og d. 28de afsej-
lede det fra Liverpool med 973 Sjæle
ombord. Patriark John Smith blev
beskikket til Kompagniets Præsident
med Ældsterne John D. Chase, J. P.
R. Johansen og Parley P. Pratt som
Raadgivere. Ældster beskikkedes
ligeledes til at præsidere over de for-
skjellige Kvarterer, i hvilke Emigran-
terne bleve inddelte. Under Over-
rejsen herskede betydelig Sygdom,
og en Del Dødsfald indtraf, hvoraf de
fleste dog vare Børn. Om Morgenen
d. 3die Juni ankom Skibet „Monarch
of the Sea*' til New York, og Emi-
granterne bleve strax landsatte i
Castle Garden. Samme Dags Aften
befordredes de med Dampskib til Al-
bany, der fra med Jærnbane til St.
Joseph og videre med Dampbaad til
Wyoming, hvor fra de fleste skandi-
naviske Hellige rejste til Dalen med
Kirkens Vogne, der i 18G3 sendtes til
et Antal af 170 til Missouri-Eloden
efter Fattige. Omtrent 400 Skandi-
navere rejste saaledes over Sletterne
med Wm. B. Prestons Kompagni, be-
staaende af omt. 50 Kirke vogne, som
forlod Wyoming først i Juli og ankom
til Salt Lake City d. 15de Septbr.

W}Toming, der blev valgt af Emi-
grationsagenterne Joseph A. og John
W. Young til Udrustningspladsi Ste-
det for Florence, var en Landsby, be-
liggende ved den vestre Bred af Mis-
souri-Floden paa en høj Bakke, omt. 6
engelske Mile ovenfor Nebraska City
og henved 50 engelske Mile nedenfor
Florence. Den havde en sund Belig-
genhed, og Indbyggerne i dens Nær-
hed vare meget ordentlige Menne-
sker. Der fandtes et godt Landings-
sted, som bestod af Grus og Sten,
hvilket er sjældent at finde ved Mis-
souri-Floden. Vejlængden fra Wyo-
ming til Salt Lake City var 20 eng.

Mile kortere end fra Florence, og
ved de Helleges Landstigning der-
steds sparedes en Flodrejse af 80 til
90 eng. Mile.

S. L. Sprague præsiderer.

Ældste Jesse N. Smith, der rejste
tilbage til sit Hjem i Zion dette Aar,
havde arbejdet trofast i Skandinavien
i tre Aar og tre Maaneder, og i de to
sidste Aar præsideret over Missionen.
Ifølge Instruxer fra Præs. B. Young
overlod han Præsidiet af Missionen til
Ældste Samuel L. Sprague, som der-
efter bestyrede samme i omtrent fire
Maaneder indtil Ældste Widerborgs
Ankomst.

Onsdag d. Ilte Maj ankom Ældste
Jesse N. Smith ganske uventet til-
bage til Kjøbenhavn, ledsaget af John
W. Young. Nogle af Missionærerne
i Skandinavien vare faldne i Hors
Overtrædelse, og Broder Smith blev
sendt over fra England for at erfare,
hvor vidt det Onde havde spredt sig
og foretage den nødvendige Ordning
førend han rejste hjem til Zion. Den
24de Maj forlod han atter Kjøben-
havn.

Ældste Widerborg som Ppæsident.

Den 31te Juli ankom Ældste Carl
Widerborg til Kjøbenhavn, udsendt
af det Første Præsidentskab i Zion
til at gaa til Skandinavien og over-
tage Bestyrelsen af Missionen anden
Gang. Det var kun omtrent fire Aar
og to Maaneder siden han havde for-
ladt Kjøbenhavn for at emigrere til
Zion. Han tiltraadte sin Stilling som
Præsident d. 1ste Aug. med S. L.
Sprague og A. W. Winberg som
Raadgivere. Geo. W. Gee, som kom
med Widerborg, og John Sharp jun.,
som ankom til Kjøbenhavn d. 2den
Novbr. , vare de eneste Missionærer,
foruden Widerborg, som kom fra
Zion i 18(54. (Fortsættes.)

184

Redaktionsbemærkninger.

Morgenstjernen

redigeret og udgives af

ANDREW JENSON,

Nr. 154 N. Second West Street,

Salt Lake City, Utah,

udkommer d. 1ste og 16de i hver Maaned og hoster

To Dollars om Aaret i Forskud.
Adresse: P. O. Box 500.

Salt Lake City, d. 15de Juni 1884.

HERRENS TEMPLER.

Siden Kirkens Oprettelse have de
Sidste-Dages Hellige paabegyndt otte
Templer. Fire af disse ere blevne
fuldførte og indviede, to ere for Ti-
den under Bygning og to, nemlig
Templet i Independence og Templet
i Far West, Missouri, bleve foreløbig
opgivne paa Grund af Forfølgelsen
mod de Hellige.

TEMPLET I INDEPENDENCE.

Det første Tempel, som de Hellige
fik Befaling af Herren til at bygge,
var i Independence, Jackson County,
Missouri. Grunden til samme blev
indviet d. 3die Aug. 1831 med Bøn
af Profeten Joseph Smith, efter at
Landet Dagen i Forvejen var blevet
helliget og indviet til de Helliges Ind-
samling. Paa Grund af Forfølgel-
serne, som strax efter udbrøde imod
Menigheden i Jackson County, blev
ikke en Gang Grundvolden lagt til
dette Tempel, men i sin Tid vil det
blive opført paa det af Herren selv
betegnede Sted i Zions Centerstav.

TEMPLET I KIRTLAXD.

Den 23de Juli 1833 blev Hjørne-
stenen lagt til et Herrens Hus i Kirt-
land, Ohio, og d. 27de Marts 1836
blev det højtidelig indviet ved Bøn
af Profeten Joseph Smith. Dette

Tempel er en Stenbygning, 80 Fod
lang og 60 Fod bred med 50 Fod
høje Mure og et 110 Fod højt Taarn.
Indvendigt bestod det oprindelig af
to Hovedhaller, hvoraf hver var 65
Fod lang og 55 Fod bred med fire
Forværelser, og i øverste Etage fem
Skoleværelser. I dette Tempel aaben-
barede Frelseren, Moses, Profeten
Elias og mange Engle sig for Præ-
stedømmet, og vigtige Nøgler bleve
overantvortede Profeten Joseph. Brø-
drene bleve ogsaa i Hundredevis be-
tjente af Engle. Kirtlands Tempel
staar endnu, men er i en forfalden Til-
stand og i Hænderne paa ,,Joseph-
iteine", der gjøre Fordring paa Ejen-
domsret.

TEMPLET I FAR WEST.

Den 3die Juli 1837 blev Grunden
brudt til et Tempel i Far West,
Missouri, og d. -Ide Juli 1838 blev
Hjørnestenen til samme lagt. Det
skulde være 110 Fod langt og 80 Fod
bredt, men blev ikke bygget, da de
Hellige strax efter bleve uddrevne
fra Missouri.

TEMPLET I XAUVOO.

Efter Kirkens Bosættelse i Illinois
blev Hjørnestenen lagt til et Tempel
i Nauvoo d. 6te April 1811. Den
30te April 1846 var det saa vidt fær-
digt, at det blev privat indviet ved
Bøn af Joseph Young ; den følgende
Dag blev det offentlig indviet ved
Bøn af Or son Hyde. En stor Del af
de Hellige havde den Gang allerede
forladt Nauvoo og draget vestpaa,
men forinden havde mange af dem
modtaget deres Begavelser i Temp-
lets øverste Etage, der var bleven
indviet d. 30te Novbr. 1845.

Dette Tempel var beliggende paa
den højeste og mest imponerende
Stilling i Nauvoo og var bygget af
fin Kalksten. Det havde 30 Søjler, ni

Redaktionsbemærkninger .

185

paa hver Side og sex ved hver Ende ;
hver af disse var paa Toppen prydet
med en Kapitæl, paa hvilken var ud-
hugget et Menneskeansigt, omgivet
af Straaler, samt to Hænder, hol-
dende en Trompet. Det var 128 Fod
langt og 88 Fod bredt ; fra Gulvet
til Taget var det 65 Fod, og hele
Højden fra Grunden til Toppen af
Spiret var 165 Fod. Døbefonten var
i Grundetagen og understøttedes af
12 Oxer.

Den 19de Novbr. 1848 satte en
ondskabsfuld Person Ild paa dette
Tempel, hvorved Træværket ned-
brændte; d. 27de Maj 1850 ned-
blæste Murene under et frygteligt
Uvejr, og Stenene bleve derefter bort-
kjørte og brugte til andre Bygninger.
Der er nu aldeles intet Spor tilbage
af den prægtige Bygning, hvis Op-
førelse kostede de Hellige omtrent §
Million Dollars.

TEMPLET I SALT LAKE CITY.

Den 14de Febr. 1853 blev Tempel-
pladsen i Salt Lake City indviet, og
d. 6te April s. A. blev Hjørnestenen
lagt til Templet, der er 186} Fod
langt og 99 Fod bredt. Der vil blive
tre Taaine paa den østre og ligeledes
tre paa den vestre Ende af Bygnin-
gen foruden en Mængde mindre
Taarne. Da denne Bygning har
været beskrevet saa ofte, ville vi
ikke her indlade os paa Enkeltheder
desangaaende. Det er det største af
alle de Templer, som endnu have
været paabegyndte af de Hellige i
denne Uddeling.

TEMPLET I ST. GEORGE.

Torsdag d. 9de Novbr. 1871 blev
Tempelblokken i St. George indviet
ved Bøn af Præsident Geo. A. Smith,
og samme Dag blev Grunden brudt
af Præsident Brigham Young. Dette
Tempel, hvis nedre Del indviedes d.

lste Jan. 1877, er omt. 141 Fod langt
og 93 Fod bredt, Murene 84 Fod
høje fra Grunden til Toppen af Bryst-
værnet, og Taarnet er 135 Fod højt.
Grundvolden er bygget af vulkanske
Sten, medens selve Bygningen er op-
ført af en Slags rød Sandsten. Det
Hele har kostet omt. 800,000 Dollars.
Den virkelige Indvielse af hele Byg-
ningen fandt Sted d. 6te April 1877 ;
Præsident Daniel H. Wells opsendte
Indvielsesbønnen. I dette Tempel
har allerede et stort Arbejde været
udført for baade Levende og Døde.

TEMPLET I MANTI.

Den 25de April 1877 blev Tempel-
pladsen i Manti indviet ved Bøn af
Præsident Brigham Young, og d. 30te
s. M. blev Grunden brudt. Hjørne-
stenen lagdes d. 14de April 1879,
men forinden var meget Arbejde ble-
vet udført med at tilberede Pladsen
og bygge Terrassemure omkring For-
siden af Højen, hvorpaa Templet har
en særdeles skjøn og romantisk Be-
liggenhed. Dette Tempel er omtrent
171 Fod langt og 95 Fod bredt. Mu -
rene ere omtrent 82 Fod høje til
Taget. Det østre Taarn vil blive
179 Fod og det vestre 169 Fod højt.
Bygningen er allerede under Tag og
ventes at blive færdig om et Par Aar.

TEMPLET I LOGAX.

Grunden til dette Tempel blev ind-
viet d. 18de Maj 1877 og Hjørneste-
nen lagt d. 17de Septbr. s. A. Byg-
ningen, der er 171 Fod lang, 95 Fod
bred med 86 Fod høje Mure og to
Taarne, 170 og 165 Fod høje, blev
indviet Lørdag d. 17de Maj 1884,
hvilket, paa en Dag nær, var syv Aar
siden Grunden blev indviet. Dets
Opførelse har kostet omtrent } Mil-
lion Dollars. (Læs Beskrivelsen i
forrige Numer af Morgenstjernen,
Side 174—176.)

18G

C. C. A. Christensens Bkrktxink.

ÆLDSTE C. C. A. CHRISTENSENS BERETNING.

[£ Jeg er født d. 28de November 1831
i Kjøbenhavn. Min Fader Mads
Christensen kom fra sit Hjemsted
(Durup paa Salling i Jylland) til
Hovedstaden for at udtjene sin Værne-
pligt som Infanterist, og efter at
Tjenestetiden var forbi tog han pri-
vat Tjeneste, hvorved han blev be-
kjendt med min Moder Dorthea Kri-
stiane Christensen og giftede hende
i Begyndelsen af Aaret 1831. De
beg}'ndte en lille Handel, som dog
ikke lykkedes. Mine Brødre (Niels
August, født d. 10de Juni 1834, Mads
Frederik Teobald, født d. 10de Marts
1837, og Otto Edward Wilhelm Thor-
wald. født d. 13de Februar 1841) ud-
gjorde, tilligemed mig, min Faders
Afkom ; thi vi havde ingen Søster,
hvilket jeg ofte hørte min Moder
beklage sig over. Eftersom jeg der-
for voxede op, maatte jeg saa godt
jeg kunde, hjælpe hende med man-
gen kvindelig Husgjerning, og hun
havde denne Hjælp nødig, da Fattig-
dom ofte gjorde det nødvendigt for
hende at være ude for at tjene Noget
til Hjælp for os der hjemme. Fader
var en meget ulærd Mand, og hans
Arbejde bragte ham i Selskab med
den laveste Klasse af Arbejdsstan-
den. Han havde ingen moralsk
Grundvold at holde sig paa, og gav
derfor efter for sine Omgivelser samt
begyndte at nyde berusende Drikke,
hvisaarsag Armod med dets Følger
tog Bolig hos os meget tidlig. Under
disse prøvende Omstændigheder dro-
ges vore barnlige Følelser stedse
nærmere til vor lidende Moder, som
i alle Henseender var et Exempel
paa Gudsfrygt og Hengivenhed i et
altstyrende Forsyn. Hun søgte og
fandt sin Trøst i Religionen og sine
Børns og Medmenneskers Medfølelse;

ved sin Taalmodighed og Hengiven-
hed lagde hun i sin sørgelige Skjæbne
Grundvolden til sine Børns væsen-
ligste Karaktertræk. Hun var selv
af meget fattige Forældre født i Kjø-
benhavn 1806, og saaledes opvoxet
medens Krigen, Bombardementet og
Hungeren hærjede Danmarks gamle
Hovedstad, og dertil blev hun alle-
rede fader- og moderløs da hun kun
var otte Aar gammel, og fik derfor
slet ingen Skolegang ; ikke destomin-
dre lærte hun sig selv baade at læse
og skrive ; thi hun var af Naturen
begavet med gode Anlæg, endog for
Musik og især for Afbildning, hvil-
ket hun meddelte os. Vort Legetøj
forfærdigedes hjemme af hende, idet
hun med Sax og Papir frembragte
næsten Alt, hvad vi forlangte til
Tidsfordriv, medens vi vare Smaa,
og vi holdtes derfor fra at lege paa
Gaderne, som ofte har saa daarligc
Følger. Derved udvikledes tillige
vore egne Anlæg, og vi kunde snart
overgaa vor moderlige Læremester.
Mine Brødre bleve alle mere eller
mindre musikalske. Selv tog jeg
mere Interesse i det, som frydede
Øjet, og blev tilsidst Maler, efter
først at have udstaaet to Aar som
Snedkerlærling under stræng, ofte
grusom Behandling.

Jeg mindes min Moder fortælle en
Drøm, som hun havde da jeg var mel-
lem to og tre Aar gammel, og som
siden altid syntes at være hende en
Kilde til Trøst i hendes Modgangs-
dage. Hun drømte, at hun var i et
elegant Værelse, hvor, iblandt andre
Gjenstande. et tilsløret Maleri
tildrog sig hendes Opmærksomhed.
Nysgjærrig drog hun Sløret tilside,
fla hun forskrækkedes ved at føle en
Ilaand paa sin Skulder, og idet hun

C. C. A. Christensens Beretning.

187

vendte sig om, saa' hun en Herre af
høj Rang staaende bag sig. Han
sagde til hende i en beroligende
Tone: „Bliv ikke forskrækket, gode
Kone ! Véd De, hvis Billede det er,
De betragter?" Hun svarede nej,
og ventede en Irettesættelse fordi
hun havde taget Sløret tilside, men i
Stedet for lagde han venligt sin Haancl
paa hendes lille Drengs Hoved, som
stod ved hendes Side, og sagde :
„Dette er min Datter, og jeg er kom-
men for at gjøre Dem og deres Barn
lykkelige i Fremtiden." „Lykkelig
i Fremtiden," lød bestandig i hendes
Sjæl som en velsignet Stemme fra
det Høje og fandt Gjenklang i vort
Barnehjærte hver Gang hun fortalte
os Drømmen i Nødens Dage. Da det
syntes allermørkest for hende, drømte
hun, at hun bragte mig ind paa en
velgjørende Stiftelse, som kaldes Op-
fostringshuset, og hvor god Skole-
undervisning, saavel som alt andet
Nødvendigt gives fattige, velrekom-
menderede Børn paa det Offentliges
Bekostning. Drømmen var inspi-
reret, thi skjøndt hendes Broder
havde været opdraget paa samme
Stiftelse for 40 Aar siden, havde det
aldrig faldet i hendes Tanker at søge
der hen for sine Børn, da Stiftelsen
var for „Forældreløse". Hun
tænkte paa den „lykkelige Fremtid",
som var lovet hendes Barn, indgav
en vel anbefalet Ansøgning og fandt
ingen Hindringer i Vejen, hvorfor jeg
blev optaget der d. 4de Decbr. 1842,
og blev der til April 1846. Mine
Brødre fulgte alle i mit Fodspor
gjennem denne Opdragelsesanstalt.
Da jeg var omtrent 14 Aar gam-
mel, og medens jeg endnu var paa
Opfostringshuset, tildrog sig en Be-
givenhed, som havde betydelig Ind-
flydelse paa min Fremtid. Fn Dame,
Frøken Sylling, kom en Dag ind paa

Skolen med Forstanderen for at finde
en Dreng, som kunde udklippe Pro-
fil-Billeder af Papir, uden at tegne.
Jeg blev fremført for hende, og med
en lang Papir sax (den eneste i Sko-
len) aflagde jeg Prøven paa min
Identitet. Jeg blev anmodet om at
komme til hendes Bopæl, saa snart
jeg havde Fritid, hvilket jeg ogsaa
gjorde den følgende Søndag, og blev
da paa det Venligste modtaget af
Enke-Admiralinde Brown og hendes
Selskabsdamer, Frøkenerne Sylling
og Harbo. De betydede mig, at de
ønskede at se mig uddannet som
Kunstner, og vilde hjælpe mig med
deres Indflydelse og Midler, hvilket
Tilbud jeg modtog med Glæde. Ved
deres Hjælp fik jeg Plads paa Kunst-
akademiet, hvor jeg gjorde gode
Fremskridt indtil Evangeliets Ind-
førelse i Danmark, som da lagde Be-
slag paa min hele sjælelige Kraft, og
„Kunsten gik i Glemme" i mange
Aar, uden Tvivl til Bedrøvelse for
mine Velgjørere.

Om Sommeren 1850 ankom Brø-
drene E. Snow, P. O. Hansen, J. E.
Forsgren og G. P. Dykes til Kjøben-
havn. Som bekjendt fandt cle deres
første Venner blandt Baptisterne.
Min Moder havde tilhørt dette Sam-
fund maaske et Par Aar, og var
blandt de Første, som troede og ad-
løde Evangeliet. Jeg havde den
Gang ingen Tro paa nogen Religion,
dog lærte min Kjærlighed for min
Moder mig at agte oprigtige Men-
nesker af alle Religionssamfund ;
Hyklere afskyede jeg. For at føje
hende gik jeg derfor med hende til
Forsamling. Dette Skridt var af-
gjørende ; thi jeg annammede Evan-
geliet og blev døbt af Geo. P. Dykes
d. 26de Septbr. 1850.

Skjøndt jeg brændte af Begjær-
lighed efter at blive udsendt som

188

C. C. A. Christensens Beretning.

Missionær, lig mange andre Brødre,
som vare blevne indlemmede i Kir-
ken senere end jeg, maatte jeg dog
lade mig nøje med at virke som Dia-
kon i Kjøbenhavns Menighed, indtil
min Læretid var udløben. I Januar
1853 bestod jeg min Svendeprøve
med Udmærkelse, og blev strax efter
ordineret til Præst og beskikket til
at arbejde som Missionær sammen
med Ældste K. H. Bruun. Vor Ar-
bejdsmark var det sydvestlige Sjæl-
land, med Hovedkvarter i Nærheden
af Slagelse, i den saakaldte „Søndre
Overdrevs Gren". Vi fandt snart
vor vigtigste Arbejdsmark i Nær-
heden af Korsøer, hvor en Gren paa
omtrent 30 livlige Medlemmer blev
organiseret i Løbet af nogle Uger ;
jeg blev foreløbig indsat som For-
stander. Dog rejste jeg alligevel om
blandt Folket og tilbød dem Evan-
geliet ; jeg saa' ogsaa Frugter af mit
Arbejde.

Jeg var den Gang 21 Aar gammel ;
min Ungdom syntes at gjøre et gun-
stigt Indtryk paa Folket, og jeg blev
i Almindelighed vel modtaget. I Juli
eller August fik jeg Tilladelse til at
forblive i Kjobenhavn, tildels for at
forskaffe mig nogle nødvendige Klæ-
der. Jeg hjalp da Broder J. M.
Bohn med at revidere en ny Udgave
af Salmebogen, og forfattede ved
samme Lejlighed nogle nye Sange.
Mit allerførste Forsøg i Poesi var
Sangen : „Lovpriser vor Frelser med
Jubel og Sang."

Imidlertid indtraf en sørgelig Be-
givenhed i den skandinaviske Mis-
sions Historie, nemlig Præs. Willard
Snows Død. Jeg var nærværende i
Raadsforsamlingen, da han fik det
første Anfald af det Slag, som endte
med hans Død, og aldrig har jeg før
eller senere hørt eller følt Satans
Magt give sig tilkjende i den Grad,

som hin sørgelige Aften. Han faldt
med de Ord: „Djævelen har begjæ-
ret Willard". Han var en ædel Sjæl,
overbærende med Andres Fejl, og
opofrede uden Tvivl sit Liv som
Følge deraf.

Med Præsident John Van Cott be-
gyndte et nyt Liv i Missionen, og
mange Brødre bleve kaldede og sendte
ud i Vingaarden i Oktober-Konfe-
rensen 1853. Jeg blev ordineret til
Ældste og beskikket til at gaa til
Norge, skjøndt jeg havde gjort Reg-
ning paa at emigrere i Følge med
min Moder og Broder Frederik. Jeg
gjorde mig færdig saa hurtig som
muligt, tog Afsked med min Moder
d. 19de Oktbr. 1853 og gik ombord i
Dampskibet „Nordkap". (Jeg saa'
aldrig min Moder siden, thi hun døde
i Salt Lake City i Septbr. 1855.)
Om Morgenen d. 21de Oktbr. saa'
jeg første Gang Norges Klippekyst.
Indtrykket var ikke indbydende, og
da jeg steg iland søgte jeg strax hen
i en lille Skov, som laa i kort Afstand
fra Kysten, hvor jeg i ydmyg Bøn
indviede mig til Herrens og det Folks
Tjeneste, som jeg nu var kommet
iblandt. Dette foregik ved den lille
By Moss, hvor jeg skulde oppebie en
anden Damper, der bragte mig til
Frederiksstad, den Gang Missionens
Hovedkvarter. Jeg blev paa det
Hjærteligste modtaget i Broder Wi-
derborgs Hus, hvor jeg ogsaa traf
Præsident E. G. M. Hogan og Ældste
C. C. N. Dorius. Samme Aften hold-
tes en Raadsforsamling, og jeg blev
anvist Arbejdsmark i Kristiania, Nor-
ges Hovedstad, for der at være Æld-
ste Knud Peterson behjælpelig ; han
var nemlig rejst dertil nogle Dage før
min Ankomst. Da Broder Dorius og
en vis Hans Larsen vare beskikkede
til at gaa til Drammen, en anden stor
By, og deres Vej faldt ligesaa let

C. C. A. Cl RISTENSENS BERETNIN -i.

189

igjennein Kristiania, blev det bestemt,
at vi skulde følges ad, da denne Lar-
sen en karrig Pebersvend , havde
lidt Penge og nogle Bekjendte langs
Vejen, som vi agtede at drage Fordel
af, men vi fandt siden, at hans Be-
kjendte ikke gav os Andet end en
ondartet, væmmelig Sygdom til at
begynde med. Efter en møjsomme-
lig Fodrejse ankom vi alle tre til Kri-
stiania Søndag Aften d. 3die Novbr.
Vi opsøgte og fandt Ældste Knud
Peterson, og indlogerede os den Nat
paa samme Sted, som han boede.
Mine Penge vare næsten alle for-
brugte. Peterson havde det kun lidt
bedre og syntes modløs, skjøndt en
en Mand var bleven døbt Aftenen
før vor Ankomst, som Frugt af Carl
Fjelds Vidnesbyrd. Øvrigheden syn-
tes at være meget mistroisk mod de
Sidste-Dages Hellige, og især mod
Missionærerne, og uden Penge og
tilsyneladende uden Venner forekom
det os umuligt at kunne opholde os
paa Stedet.

Imidlertid fortsatte Broder Dorius
sin Rejse til Drammen, og jeg i
Følge med en Broder Mathias Olsen
(som havde Slægtninge og Bekjendte
i og omkring Kristiania, og derfor
var bleven sendt for at være Peter-
son behjælpelig) rejste ud paa Lan-
det for at finde Ophold og muligvis
bringe Evangeliets sande Principer
til Folkets Kundskab ; men vi fandt
kun liden Opmuntring ved dette For-
søg. Jeg solgte mit Uhr for sex Spe-
cier, og ved Hjælp af disse Midler
og nogle faa meget fattige Venners
Godgjørenhed existerede jeg omtrent
en Maaned. Vi nøjedes ofte med kun
et Maaltid om Dagen og tyggede Nel-
liker i Mellemtiden for at bedrage
Maven. Ved et Vandspring, hvor
der fandtes et Billede af Rebekka,
tilfredsstillede vi vor Tørst. Næppe

drømte hin venlige Oldtids-Rebekka
om, at hendes Billede skulde med sin
Krukke endnu i de sidste Dage hu-
svale smægtende Herrens Tjenere.
Ved Bøn i en lille Skov søgte vi
ofte Herren om at hjælpe os til at faa
Fodfæste, men i Begyndelsen syntes
Alt at gaa imod os. Den første Dag
efter min Ankomst (medens jeg ind-
leverede mit Pas paa Politikamme-
ret) fulgte saaledes mit Kaldsbrev
som Ældste uforvarendes med, og
røbede vore Hensigter, som vi havde
tænkt at holde hemmelige. Samme
Dag afgjorde Landets ,, Højeste Ret' ',
at „Mormonerne" vare at anse som
,,Ikke-Kristelige", og stilledes der-
for udenfor Lovenes Beskyttelse. Vi
(Peterson og jeg) bleve strax ind-
kaldte for Politimesteren, Hr. Mor-
genstjerne, som lod os vide vor Stil-
ling lige over for Lovene, og truede
os med stræng Straf, dersom vi efter
denne Advarsel foretog os Noget,
som kunde kaldes „ulovlig Religi-
onsøvelse". Han lod os ogsaa vide,
at hans Betjente vilde holde et vaa-
gent Øje med os. Saaledes stode
Sagerne da Tiden nærmede sig for
Emigrationens Afgang, og Brødrene
Peterson og Olsen rejste bort mod
Slutningen af November, og jeg blev
ene tilbage. Aftenen før disse Brø-
dres Afrejse døbte M. Olsen to eller
tre Individer, ligesom han ogsaa
havde døbt Andre før. De faa Hel-
lige vare yderst fattige Smede og
Jærnstøbere — Broder Fjelds Med-
arbejdere, og hans Nidkjærhed bar
sin Frugt. Om Natten mellem d.
8de og 9de December døbte jeg to
Kvinder og konfirmerede dem, samt
velsignede nogle Børn, ordinerede C.
Fjeld til Præst og beskikkede ham
til Forstander for Kristiania Gren,
som jeg samtidig organiserede med
ni Medlemmer. Ved denne Lej lig-

190

C. C. A. Christensens Beretning

hed var Herrens Aand rigelig udgydt
over os, og jeg profeterede Noget om
denne Grens Fremtid, som siden er
bogstaveligt opfyldt. Den Gang un-
drede jeg mig over mine egne Ord,
og tvivlede næsten paa deres Opfyl-
delse, thi kun paa faa Steder i den
skandinaviske Mission har saa mange
Hindringer stillet sig i Vejen for
Evangeliets Indførelse som der, men
næst Kjøbenhavn har Kristiania Gren
dog siden været den mest begunsti-
gede i de tre nordlige Lande.

Efter at denne vigtige Part af Fro-
grammet var tilende forlod jeg Sta-
den ved Daggry, og rejste tilfods til
Frederiksstad, eftersom mine Penge
vare slupne op, og jeg troede det
bedst at unddrage mig Politiets Op-
mærksomhed. Jeg vendte tilbage de
første Dage af Januar 1854, og mod-
tog den første Søndag et Besøg af
Broder Dorius fra Drammen. Vi
vare overmaade glade ved at se hin-
anden, og bestemte os til at afholde
en lille Forsamling for vore Søskende
og nogle faa indbudne Venner, men
saa hemmeligt som muligt. Dette
var i en Udkant af Byen, hvor vi
troede os nogenlunde sikre for For-
følgelse. Den lille Stue var fuld af
vore Venner, og jeg var ved at ville
opgive Numeret paa en Salme for at
begynde vor Forsamling paa sædvan-
lig Maade, da tre Politibetjente plud-
selig viste sig i Døren, fulgt af en
Flok Nysgjerrige. Vi vare i Fælden,
og ingen Udvej syntes mulig, men i
mit stille Sind bad jeg Herren at
hjælpe mig Den fornemste Betjent
henvendte sig til mig med de Ord :
,,Hr. Christensen! vi ere udsendte
fra Politimesteren for at overvære
Deres Forsamling." Jeg svarede, at
vi ikke havde nogen Forsamling, men
at vi vare her blot for at tale sammen
om Religion eller andre Æmner, efter-

som Samtalen maatte føre det med
sig? og jeg bad høfligt de uvelkomne
Herrer at sidde ned, hvor de kunde
finde Plads. Medens denne lille For-
styrrelse holdt paa at lægge sig, fik
jeg en Tanke. — Inspireret? Ja ! Thi
den samme Tanke meddeltes Broder
Dorius, og vi forstode begge øjeblik-
kelig vor Part. Han paatog sig en
sandhedssøgende Lutheraners Rolle,
og jeg, som var kjendt, beholdt min
egen. En livlig Debat begyndte,
hvori jeg naturligvis altid sejrede
over min formentlige Modstander, til
stor Forundring for alle de Tilstede-
værende. Ingen uden jeg kjendte
Broder Dorius, thi Politiet ankom
saa tidligt, at jeg ikke havde faaet
Tid til at introducere ham. Efter om-
trent et Par Timers Diskussion, under
hvilken næsten alle Evangeliets Prin-
ciper vare blevne drøftede og stad-
fæstede af Bibelen, erklærede jeg
mig træt og upasselig formedelst den
kvalme Luft i det lille overfyldte
Værelse, og Politiet bød mig venligst
Godnat. Atter ansaa jeg det rigtigst
at blive usynlig for Politiet og fulgte
derfor den følgende Dag med Dorius
til Drammen. Da Brødrene Knud
Peterson og Widerborg kort efter
ankom til Kristiania, bleve de frem-
kaldte for Politimesteren og ad-
spurgte, om de vidste Noget om mit
Opholdssted, men de vare i saa Hen-
seende „enfoldige som Duer", „thi",
sagde Br. Peterson, „Christensen
rejser hele Landet rundt, som De
selv vtd, og det er ikke godt at holde
Øje med ham." Br. Peterson maatte
dog love Hr. Morgenstjerne at an-
mode mig om at opgive Navnet paa
den unge Herre, som disputerede
med mig hin Søndag, men jeg op-
fyldte aldrig denne Begjæring.

Broder Dorius havde vundet nogle
varmhjærtede Venner i Drammen,

Nyheder.

191

og i Forening afholdt vi mange vel-
besøgte Forsamlinger. Vi gjorde og-
saa flere Nætter Forsøg paa at for-
rette Daab, men kunde ikke finde
Vand. Alt var Is, uden den dybe
Flod, der løber gjennem Byen. I
Midten af Februar bleve vi begge
arresterede, og da vi ikke vilde love
at ophøre med vor Virksomhed som
Missionærer, indsattes vi i Fængsel ;
dog vil jeg sige til Politimesterens
Ros, at han behandlede os med Ag-
telse og gav os den bedste Celle, der
var, og tillige gav han vore Venner
Frihed til at besøge os og afhjælpe
vore Fornødenheder. Vi tilbragte
her omtrent tre Uger ; studerede flit-
tig Kirkehistorie og Bibelen, og disse
Dage henrandt hurtigt og behageligt
for os. Vore Venner Dahle og John-
son vare især opofrende og lode os
Intet tilbage at ønske uden Friheden

til at fortsætte vort Arbejde. Jeg
skrev paa Væggen i vor Celle :

,,Her i Arresten
Vi sidder næsten
Som Fugl i Bur.
I Ro vi sidder,
Mens Tiden glider
Sin vante Tur.
Den Nyt ej bringer,
Men kuns forringer
Vor Appetit
For slige Bure,
Med nøgne Mure
Og Jærnstakit."

Omsider faldt vor Dom, som lød
paa 10 Specier i Mulkt og paalagde
os at betale Sagens Omkostninger.
Dommen udsonede vi siden med fem
Dages Fængsel paa Vand og Brød,
og Omkostningerne paafaldt det Of-
fentlige, da vi ingen Ejendom be-
sadde.

(Sluttes i næste Numer.)

NYHEDER.

Utah. David Gallifant, som d. 28de Maj

f. A. skjød Richard Fowler, blev d. 13de
Maj kjendt skyldig af Grand Jurien i 3die
Distriktsret, og d. 17de s. M. blev han af
Overdommer Hunter dømt til 5 Aars Tugt-
husstraf .—Et Tog paa Denver & Rio Grande
Jærnbanen styrtede ned i et Gab, foranlediget
ved Bortskyllingen af en Bro, i Nærheden af
Thistle Station d. 12te Maj. Lokomotiv-
føreren dræbtes og andre af Togpersonalet
saaredes. — Et mindre Selskab Nybygger-
Missionærer til St. Johns, Arizona, iblandt
hvilke var vor Landsmand Søren Jensen af
Farmers Ward, forlod Salt Lake City med
D. & R. G. Jærnbanen d. 20de Maj.— De
første Ægtevielser, som foretoges i Logan
Tempel, fandt Sted d. 21de Maj. Tre Par
bleve viede, nemlig E. Y. Taylor og Rida
Colebrook, F. Y. Taylor og Elisabeth Camp-
bell, M. E. Cowley og Abbie Hyde. De to
førstnævnte Brudgomme ere Sønner af Præ-
sident John Taylor. — Nellie White fra Wan-
ship, Summit County, som var indstævnet
som Aldne i en Polygamisag, nægtede d.
22de Maj at svare paa visse Spørgsmaal, som
bleve rettede til hende i 3die Distriktsret, og
blev derfor indespærret i Tugthuset. — John
B. Gough, den verdensberømte Maadeholds-

Prædikant, holdt Foredrag i Theatret i Salt
Lake City om Aftenen d. 23de Maj. Han
skulde ogsaa have talt i Tabernaklet i Ogden,
men formedelst hans spydige Udtalelser mod
,, Mormonerne" blev hans Engagement der-
steds ikke opfyldt. — Kirkens Authoriteter
have besluttet at gjøre et nyt Forsøg paa at
aabne en Missionsvirksomhed i Ostindien.
Ældste Wm. Willis, som i 1851— 1855 var paa
Mission i dette fjærne Land, er bleven kaldet
til atter at gaa did, ledsaget af andre Æld-
ster. En Dr. Geo. H. Booth, et Medlem af
Kirken, som er her paa Besøg fra Ostindien,
vil ledsage Missionærerne til deres Arbejds-
mark.—Broder P. O. Thomassen, af Salt
Lake City, mødte med et Uheld under en
Kjøretur i Liberty Park cl. 1ste Juni, hvor-
ved hans ene Skulder kom af Led. Nogle
Dage senere underkastede han sig Dr. W.
F. Andersons Behandling og er nu i god Be-
dring.—Vandet i Utahs større Floder er i
Aar højere end det har været i mange fore-
gaaende Aar. Betydelig Skade er allerede
anrettet, og der er Udsigter for, at Vandet
vil stige endnu højere. Den 5te Juni af-
holdtes et specielt Biskopsmøde i Salt Lake
City for at raadslaa om Forholdsregler til at
beskytte Byens lavere Kvarterer, der trues

192

Nyhider.

med Oversvømmelse fra Floden Jordan. Det
blev vedtaget, at hvert Ward skulde sende
alle de Arbejdsmænd og Kjøretøjer, som
kunde opdrives, til at opkaste Dæmninger og
Diger langs Flodbredden. — Morderen Fred.
Welcome, som d. 5te Maj blev erklæret skyl-
dig af Grand Juryen og d. Ode s. M. dømt
af Overdommer Hunter til at skydes d. 13de
Juni, har appelleret sin Sag til Territoriets
Overret. — En saadan Masse Orme (Caterpil-
lars), som for Tiden tindes i Salt Lake City,
har man aldrig- set Magen til i Utah. Landet
er bogstavelig skjult af disse væmmelige In-
sekter, der uvilkaarlig faar En til at tænke
paa Plagerne i Ægypten.

Arizona. Vore Nybyggere i St. Johns
have havt en Del Besværligheder med Ko-
hyrderne (Cowboys) i Byens Nabolag. Disse
have nemlig flere Gange angrebet Byen og
skudt paa Indbyggerne.

New York. En Del Bankfalliter have
fundet Sted i New York, hvilket har havt
temmelig alvorlige Følger i Forretningsver-
denen. Marine Bank var den første, som
lukkede sine Døre, og den efterfulgtes strax
af Grant og Wards Bankhus, hvis fornemste
Mand var ingen Anden end forhenværende
Præsident U. S. Grant.

Norge. Forslaget om at give Kvinden
Adgang til alle Examiner ved Universitetet
og Ligeberettigelse til alle Universitetets Sti-
pendier og Legater, er vedtaget i Odels -
t tunget.

England. En stærk Afdeling Marinesol-
dater udrustes for at sendes til Ægypten,
hvor Oprørskrigen endnu langtfra synes at
være endt.

Osterrig. Broder August Besinger fra
Providence, Cache County, sidder fængslet
i Prag, Bøhmen, for at have prædiket Evan-
geliet.

Sicilien. Politiet paa 6en Sicilien har
nylig opdaget en mau-kværdig Morderklub i
Nærheden af Palermo, der bestod af 59 Med-
lemmer, som med Ed havde forpligtet sig til
at myrde og plyndre til egen Fordel. De
paatoge sig ligeledes mod Betaling at udføre
Mord for andi-e Personer. En Afdeling af
Klubben, der bestod af 45 Medlemmer og
havde sit Hovedsæde i Sacarazzi, har i
nogle Maaneder dræbt 30 Personer. Med-
lemmerne af begge Klubber ere arresterede,
og deres Forhør skulde finde Sted d. Ole Maj.

Spanien. En Jærnbanebro over en Flod
i Spanien brast og Toget faldt i Elven. Om-
trent 100 Mennesker dræbtes og Mange
saarédes.

PROFESSOR O. S. FOWLER,
den verdensberømte Frenolog og Filosof,
holdt Foredrag i Walkers Operahus, Salt
Lake City, d. 3die,4de, 6te, 7de og 8de Juni.

Denne agtværdige gamle Mand, der kan be-
tragtes som Ophavsmand til Frenologiens
praktiske Anvendelse, er født d. Ilte Oktbr.
1809 i Cohocten, SteubbenCo., New York.
og er altsaa henimod 75 Aar gammel. Han
virker for Nærværende for Oversættelsen af
sine Værker i flere udenlandske Sprog —
iblandt disse Svensk og Dansk. Trods hans
fremrykkende Alder synes hans Aandsevner
at være ligesaa friske som nogensinde før, og
gjennem alie hans Foredrag spores sund
Dømmekraft. Han er en modig Forsvarer
af sine Theorier, om ogsaa disse komme i
Modstrid til de almindelig antagne Ideer.
Fra Salt Lake City rejser han til Denver.

DODSFALD.

Ole Ulrik Christian Mønster, den Første,
som ved Daab blev indlemmet i Jesu Kristi
Kirke af Sidste-Dages Hellige i Danmark,
afgik ved Døden i Pettyville, Sanpete Co.,
Utah, d. 13de Maj 1884, efter et langvarigt
og smertefuldt Sygeleje. Han blev begravet
under stor Højtidelighed i Manti d. 14de Maj.
Byens Musikkorps, der hovedsagelig bestaar
af Skandinavere, spillede, og Brødrene H.
Jensen, A. J. Moftitt, J. C. A. Weibye og
Andre talte ved hans Baare.

Den Afdøde var født d. 2den Maj 1808 paa
Gammel Estrup ved Grenaa, Jylland, Dan-
mark, rejste tilsøs da han var 14 Aar gammel,
tog Styrmandsexamen i 1833 og giftede sig
s . A . med Marie Kristine Amthin og bosatte
sig i Kjøbenhavn. Han vedblev at fare til3øs
i flere Aar derefter og var ligesom andre Sø-
mænd meget ugudelig, men blev omvendt
paa en næsten mirakuløs Maade i 1840 paa en
Rejse til Brasilien. To Aar senere føjede
han sig til Hr. Mønsters Baptistmenighed i
Kjøbenhavn, og forblev et Medlem af samme
til d. 12te Aug. 1850, da han tilligemed 14
Andre blev døbt af Erastus Snow som den
første Frugt af Evangeliets Forkyndelse i
Danmark. Han blev strax efter ordineret
til Præstedømmet og virkede en kort Tid
som Missionær i Hirschholm, men emigrerede
til Utah i 1852 som Leder for det første Sel-
skab af Hellige fra Skandinavien. Han bo-
satte sig i Salt Lake City, hvor han præside-
rede i den skandinaviske Forsamling. 1 1858,
da Soldaterne kom ind, flyttede han til Manti.
Han var blind og døv i flere Aar før sin Død
og manglede ogsaa lidt paa Forstanden.
Hans Hustru, der blev døbt samtidig med
ham selv, var født d. 22de Maj 1810 i Kjø-
benhavn og døde i Manti d. 13de Septbr.
1876. Mønster og Hustru avlede 7 Børn til-
sammen, hvilke alle ere døde, med Und-
tagelse af en Søn (Adolf Valdemar), der nu
bor i Pettyville og i hvis Hus Broder Mon-
ster døde.

MORGENSTJERNEN.

Et Histori sk- Bioorafisk Tidsskrift.

■Uagtet han er dod, taler han dog. "— Parley P. Pratt.

Nr. 13.

Ben 1ste Juli 1884.

3die Aarg.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 183.)

( 1864— Fortsat. )
Ældste Thomas Taylor,
der af Præsidentskabet i England
blev sendt til Skandinavien i den Hen-
sigt, at han skulde afløse Jesse N.
Smith som Præsident for Missionen,
ankom til Kjøbenhavn i Marts Maaned
men da Instruxer strax efter indløb
direkte fra Præsident Young til den
Effekt, at S. L. Sprague skulde præ-
sidere, begav Ældste Taylor sig paa
Tilbagerejsen til England d. 13de
April, efter at have været til storHjælp
ved Udrustningen af Aarets Emigra-
tion samt havde assisteret Præsident
Smith betydeligt paa forskjellige

Maader.

1865.

Brødre i Hamror*;.
Ældste G. Pegau aflagde i Begyn-
delsen af Aaret et Besøg til Holstein
og Hamborg og døbte to af Broder
Everets Familie i Herrnfeldt ved
Gliickstadt, hvor han ligeledes af-
holdt en Del Forsamlinger. Da imid-
lertid Politiet begyndte at skjænke
ham mer end ønskelig Opmærksom-
hed, maatte han snart fjærne sig og
rejse til Jylland igjen.
'3

I Marts Maaned rejste Præsident
Widerborg til Hamborg, hvor han
mødte Ældste Geo. Reynolds, der
var sendt fra Kontoret i Liverpool
for at skulle være Præs. Widerborgr
behjælpelig med at gjøre Forbere-
delser for et skandinavisk Emigrant-
selskabs Afrejse fra Hamborg dette
Foraar. Broder Reynolds ledsage-
des af Ældste Joseph H. Felt, der
var udsendt som Missionær fra Zion
og beskikket til at arbejde i den
skandinaviske Mission. I Forening
med Widerborg ankom han til Kjø-
benhavn d. 20de Marts og blev be-
skikket til at arbejde i Danmark.

Det 22de Emigrantselskab.

Torsdag d. 4de Maj Kl. 1 Eftm.
afrejste 557 Sjæle fra Kjøbenhavn
med Dampskibet ,, Aurora" og an-
kom den paafølgende Morgen Kl. 7'
til Kiel, hvor fra Rejsen samme Dags
Eftermiddag fortsattes med Jærn-
banen til Hamborg. Der bleve de
strax indskibede paa det amerikanske
todækkede Paketskib ,,B. S. Kim-
ball'*, ført af Kaptejn Dearborn. Ved
Ankomsten til Hamborg mødtes Sel-

194

Erindringer fra MrssiONEN i Skandinavien.

skabet af Præsident Daniel H. AVells
og Ældste Geo. Reynolds fra Eng-
land; de vare begge tilstede ved
Emigranternes Indskibning. Søndag
d. 7de afholdtes Forsamling ombord
paa Skibets rummelige Dæk, ved
hvilken Lejlighed Præsident Wells
ved Bøn helligede Skibet, dets Kap-
tejn, Mandskab og Passagerer til Her-
ren samt gav gode Raad og Lær-
domme til de Hellige. Ældste A.
W. Winberg beskikkedes til Leder
for Selskabet med John Svenson og
H. C. Høgsted som Raadgivere. Ski-
bet blev inddelt i otte Kvarterer og
Forstandere indsatte over hvert af
disse. Iblandt de Emigrerende vare
følgende Konferencepræsidenter : H.
C. Høgsted fra Kjøbenhavns, S. Jen-
sen fra Aalborg, G. Pegau fra Fre-
dericia, P. O. Holmgren fra Stock-
holms, J. C. Sandberg fra Gøteborgs
og S. Nilson fra Skaane Konference.

Mandag d. 8de Kl. IH Form. let-
tede ,,B. S. Kimball" Anker og blev
bugseret af en Dampbaad ned ad
Elben til Gluckstadt, hvor Præsident
Widerborg samt Ældsterne Sprague
og Brown, som havde ledsaget de
Emigrerende fra Kjøbenhavn, toge
Afsked og rejste tilbage til nævnte
Stad, tilligemed Præsident D. H.
Wells og Ældste Reynolds.

Onsdag d. 10de afsejlede Emigran-
terne fra Gluckstadt, og da Kaptej-
nen troede, at det kolde Klima vilde
være gavnligt for Sundheden, tog han
Ruten nord om Skotland. Med Und-
tagelse af en eneste Dags Storm var
Vejret særdeles behageligt under
Overrejsen. Kaptejnen var flink
mod Emigranterne, og de Syge fik
god Forplejning. Der serveredes
kogt Mad til Alle tre Gange om
Dagen. Tre Voxne døde paa Søen
tilligemed omtrent 25 Børn af Mes-
lingcr og Skarlagensfeber. Foruden

de Hellige rejste en Del tyske Emi-
granter med samme Skib. Medens
der blandt hine existerede Enighed
og Kjærlighed hele Tiden, levede
disse, der bestode af Lutheraner , Bap-
tister og Methodister, sammen som
,, Hunde og Katte", skriver Chri-
stoffer J. Kempe ; „Nogle trættedes
med hverandre eller sloges, Andre
spillede og bandede, og atter Andre
prædikede, saa der var en fuldkom-
men Forvirring iblandt dem."

Den 14de Juni ankom Skibet til
New Yorks Red, og d. 15de gik
Emigranterne i Land til Castle Gar-
den. Samme Dags Eftermiddag fort-
satte de fleste af dem Rejsen med
Jærnbanen via Albany, Niagara, De-
troit og Chicago til Quincy, hvor til
de ankom d. 20de. Her bleve de, lige-
som de foregaaende Selskaber, fær-
gede over Floden, og maatte da til-
bringe to Dage og Nætter i en Skov
paa Missourisiden uden Telte eller
andet Ly, medens Regnen næsten
uafbrudt styrtede ned i Strømme.
De havde nok i en Hast opført nogle
Rishytter, men disse ydede dem kun
liden Beskyttelse. Aarsagen til dette
Ophold var, at Broerne vare bort-
skyllede paa Jærnbanen, hvorpaa de
skulde rejse videre. Endelig fort-
sattes Rejsen d. 22de med nogle
meget simple og urene Jærhbane-
vogne til St. Joseph, hvor Selskabet
indtraf den følgende Dag. Den 25de
afgik de med Dampbaad op ad Mis-
souri-Floden og ankom til Wyoming
d. 26de, medbringende Ligene af tre
Personer, som vare døde under Flod-
rejsen. Fire døde paa Rejsen mel-
lem New York og St. Joseph.

Flere af Emigranterne havde kun
betalt deres Rejse til New York, og
maatte foreløbig forblive der, indtil
Ældste Thomas Taylor, der funge-
rede som Kirkens Emigrationsagent

EllINDUINGEK FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

195

i 1865, med stor Selvopofrelse fik
gjort Udveje for at Alle kom til Wyo-
ming. Men da Kirken i dette Aar
ingen Vogne sendte til Missouri-
Floden efter de Fattige, og Trækdyr
vare meget dyrere end tidligere,
maatte nogle af Emigranterne for-
blive i Wyoming og Omegn til det
følgende Aar. Ældste Taylor arran-
gerede det imidlertid saa godt som
muligt, ved at opkjøbe Oxer og læsse
hver Vogn (der blev forspændt med
tre Par Oxer) med 1000 Pund Fragt
og 2000 Pund for de Hellige. Saa-
ledes kom omtrent 150 Personer op,
som ellers havde maattet blive til-
bage. En Vogn paa Udrustnings-
stedet kostede 200 Dollars og et Par
Oxer 150 Dollars i 1865. Der hen-
gik omtrent fem Uger førend Alting
var ordnet, saa at Rejsen over Slet-
terne kunde begynde. I dette Tids-
rum lede Emigranterne meget af den
trykkende Varme, og Flere døde. En
dansk Broder ved Navn Lars Peter-
sen, omtrent 30 Aar gammel, som
havde hjulpet henimod 20 fattige
Hellige til at emigrere, druknede i
Weeping Water, en Flod ^Nærheden
af Wyoming, hvor han tilligemed
Flere gik hen for at bade. Han blev
begravet under stor Deltagelse d.
29de Juni.

Den 31te Juli afrejste de fleste
skandinaviske Emigranter fra Wyo-
ming i et Kompagni, bestaaende af
45 Vogne, trukne af Oxer, der or-
ganiseredes d. 1ste Aug. 1865 ved at
beskikke Miner G. Atwood til Kap-
tejn, C. B. Taylor til assisterende
Kaptejn, A. W. Winberg til Kapel-
lan og Tolk, John Svenson til Kom-
missær og Medhjælper til Winberg,
og John Gendrup til Skriver. H. C.
Høgsted, H. Hansen, C. J. Kempe
og John Everet beskikkedes til Kap-
tejner over Ti. I Beg}rndelsen kjørte

man sagte, da Vejene vare meget
daarlige formedelst den megen Regn,
som var falden.

Den 19de Septbr. passerede Kom_
pagniet forbi Fort Laramie, og tre
Dage senere (d. 22de), da man netop
var i Færd med at lejre til Middag,
og nogle af Brødrene vare beskjæf-
tigede med at drive Trækdyrene ned
i en Skov for at vande dem, styrtede
pludselig 14 eller 16 vel bevæbnede
Indianere ned ad Banken bag om
Skoven og gjorde Forsøg paa at røve
Kreaturerne, men da Brødrene øje-
blikkelig aabnede en kraftig Ild paa
dem, og de forskrækkede Kreaturer
løbe tilbage til Lejren, opnaaede de
ikke deres Hensigt. Derimod bleve
syv af Brødrene saarede med Kugler
og Pile, og en Kvinde fra Kjøben-
havn ved Navn Grundtvig, som nø-
lede noget bag efter Kompagniet,
blev bortført af de Røde. Hvad hen-
des Skjæbne siden er bleven, vides
ikke. De saarede Brødre kom sig
alle igjen. Allerede nogle Dage i
Forvejen havde Indianerne, der dette
Aar vare meget fjendtlige og dræbte
mange Rejsende, overfaldet Kom-
pagniets Kreaturer medens de græs-
sede om Natten og faaet dem til at
gjøre „Stampede". Men efter to
Dages Søgen fandt man alle Træk-
dyrene igjen, med Undtagelse af tre.

Imidlertid var Ældste Taylor ble-
ven færdig med Emigrationens Ud-
rustning i Wyoming og passerede
forbi alle Kompagnierne paa sin
Rejse til Dalen, hvor han tilveje-
bragte 44 Vogne, forspændre med
Muler, og rejste tilbage med disse for
at hjælpe Emigranterne ind. Atwoods
Kompagni, der lykkelig og vel an-
kom til Salt Lake City d. 8de Novbr. ,
fik dog ingen anden Assistance fra
disse Hjælpebefordringer end noget
Proviant.

196

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Nitten Missionærers Ankomst.

Den 2den Aug. ankom følgende
Brødre (16 i Antal) til Kjøbenhavn
som Missionærer fra Zion. De vare
kaldede i April-Konferencen og havde
forladt Salt Lake City d. 24de Maj :
Niels Wilhelmsen, Chr. Christiansen,
Søren Iversen, Peter Hansen, Niels
Nielsen, Morten Lund, Hans Jensen
Hals, Anders Nielsen, Frederik Chri-
stian Sørensen, Anders Larsen, Svend
Larsen, Hans Hansen, Christoffer O.
Folkmann, John Fagerberg, Gustaf
A. Olson og Lars Peter Edholm.

Den 20de s. M. ankom ligeledes
Ældsterne C. C. A. Christensen og
Jens Hansen fra Zion, og d. 23de
Frederik C. Andersen. Alle disse
Zionsbrødres Ankomst gav Værket
i Skandinavien et godt Stød fremad.
(Om deres Beskikkelser og Missions-
virksomhed se dette Blads 2den
Aarg., Side 57—60.)

NORRLANDS KONFERENCE.

I et Konferencemøde, som afhold-
tes i Stockholm d. 28de og 29de
Oktbr. og overværedes af Præsident
Widerborg samt Ældsterne Sprague,
J. H. Felt, John Sharp jun., G. A.
Olson, Geo. W. Gee og Andre, blev
den nordlige Del af Sverige organi-
seret under Navn af Norrlands Kon-
ference, og Ældste L. P. Edholm
beskikket til sammes Præsident.
Sundsvalls Konference var nogle
Maaneder i Forvejen bleven opløst
og tillagt Stockholms Konference.
Den nye Konference blev ogsaa se-
nere tillagt Stockholm.

Erfaringer i Missionslivet.
I Sverige kom Missionærerne jævn-
lig i Kontakt med de saakaldte Læ-
sere, som gjorde Fordring paa at
være mere hellige og staa Kristus
nærmere end andre af Statskirkens
Medlemmer. De paatage sig meget

alvorlige Ansigter og fornægtede Nød-
vendigheden af Evangeliets Ordinan-
cer, kun bekjendende, at de vare store
Syndere og maatte frelses formedelst
Kristi Forsoning og Guds Naade
alene, uden nogensomhelst Anstræn-
gelse eller Fortjeneste fra deres Side.
Det var og er fremdeles næsten umu-
ligt at samtale med denne Slags
Mennesker om Religion, da de be-
standig aandeliggjøre Skriftens Ord
og ere uimodtagelige for al fornuftig
Bevisfølelse.

I Norge gjorde Værket temmelig
god Fremgang, især i Kristiania, hvor
en Ældste Isaksen havde en Sam-
tale med Storthingets Formand, som
raadte de Hellige til at indsende en
Ansøgning til det i Session værende
Storthing om at erholde samme Fri-
heder som andre kristelige Dissen-
tere. Ifølge dette Raad indsendte
de norske Hellige en passende Peti-
tion, vel forsynet med Underskrifter
og ledsaget af et Expl. af alle Kir-
kens Bøger, men intet Resultat op-
naaedes derved. Politiembedsmæn-
dene vare imidlertid meget „over-
bærende" med Brødrene og saa'
gjærne gjennem Fingre med deres
Daabshandlinger og Forrettelsen af
andre Evangeli-Ordinancer, som de
meget godt vidste bleve udførte sta-
dig væk. Kun en Gang imellem
maatte Øvrigheden, næsten tvungen
dertil af Præsterne, fængsle Missio-
nærerne og traktere dem med Vand
og Brød.

Samuel L. Sprague og Broder O.
II. Berg aflagde om Sommeren et
Besøg til Askø, en lille 0 ved Lol-
lands Nordkyst, der har omtrent 250
Indbyggere. De lejede en Mand til
at ro dem over. Paa Rejsen maatte
de forbi en ubeboet 0, der benytte-
des til Græsgang, og tilfældigvis var
det samme Dag, som Kvæget skulde

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

197

Hyttes der fra, hvorfor der var sam-
let en stor Hob Mennesker. Da de
hørte, at der var En, som skulde ro
to „Mormonpræster" over til Askø,
tilbøde de ham tre Mark, dersom han
vilde landsætte dem paa den lille 0,
men han var retskaffen nok til at
afslaa deres Begjæring. De sejlede
dem derfor imøde og prøvede paa at
faa Baaden under, hvilket dog ikke
lykkedes dem. Brødrene bare Vid-
nesbyrd til Flere paa Askø, men af-
holdt ingen Forsamling. Paa Lol-
land og Falster afholdt Missionæ-
rerne flere Forsamlinger paa Steder,
hvor der en kort Tid i Forvejen havde
været en Del Forfølgelse.

1866.
Ældsters Afløsning og Beskikkelse.

Den 5te Januar overværede Præ-
sident Widerborg et Generalraad af
de præsiderende Ældster i den euro-
pæiske Mission. Raadet begyndtes
i Birmingham, England, d. 5te Jan.
og varede fire Dage. Ved denne
Lejlighed bleve Brødrene S. L. Spra-
gue, G. M. Brown, John Sharp jun.
og Joseph H. Felt løste fra at ar-
bejde i den skandinaviske Mission
med Tilladelse til at rejse hjem.
Ældste Geo. W. Gee, som havde ar-
bejdet i Sverige, blev kaldet til at
præsidere over Norwich Konference
i England. Den 16de Jan. kom Præ-
sident Widerborg tilbage til Kjø-
benhavn.

I Begyndelsen af Aaret 1866 blev
det anset for Visdom at indsætte
Zionsbrødre til Præsidenter for de
forskjellige Konferencer. Tidligere
havde de fleste af disse Pladser været
fyldte af andre indfødte Ældster, og
Brødrene fra Utah havde derved havt
bedre Lejlighed til at kunne rejse
omkring og prædike. Ved denne
Forandring beskikkedes Niels Niel-

sen til at præsidere over Kjøben-
havns, Peter Hansen over Øernes,
F. C. Sørensen over Fredericia, An-
ders Nielsen over Aarhus, H. Jensen
Hals over Aalborg, M. Lund over
Vendsyssels, John Fagerberg over
Skaane, G. A. Olson over Norr-
køpings, F. C. Andersen over Gøte-
borgs, L. P. Edholm over Stockholms
og Norrlands og C. C. A. Christen-
sen over Kristiania Konference.

Pr.es. Widerborg som Arrestant.

I en Skrivelse fra C. Widerborg til
Præsident B. Young jun. i England
af 17de Marts hedder det :

,,Her i Kjøbenhavn have vi havt et
Angreb af Modstanderens Haandlan-
gere, der troede at kunne slaa et
vældigt Slag mod vor Menighed. En
eller anden ondskabsfuld Person,
maaske en gammel Apostat, fik Politi-
øvrigheden til at lade mig arrestere
d. 8de ds. paa den falske og lave Be-
skyldning, ,,at jeg sidste Sommer
havde gjort Forsøg paa at forføre en
ung Pige, samt havde gjort mit Bedste
for at overtale hende til at antage
,, Mormonismen". (Nævnte Pige var
paa mit Kontor to Gange for at høre
om Brev fra hendes Moder, der emi-
grerede afvigte Foraar. )

Under Forhøret fortalte jeg Dom-
meren, ,,at Beskyldningen var en
nederdrægtig Plan, lagt af en eller
anden hemmelig Fjende i den Hen-
sigt at skade mit Rygte og min Ind-
flydelse, samt for at kaste en Skygge
over os som et religiøst Samfund ;
men at denne Fjende vilde forfejle
sit Maal, da hverken han eller nogen
Anden kunde bevise, at jeg havde
gjort mig skyldig i nogen Slags
Usædelighed i Løbet af de otte Aar,
jeg havde boet i Kjøbenhavn." Her-
rens Aand dygtiggjorde mig ved
denne Lejlighed til at forsvare baade

198

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

mig selv og ,, Mormonismens" Prin-
ciper paa en duelig Maade.

Iblandt andre Ting forespurgte de
sig om vor Organisation hersteds :
hvor talrige vi vare, hvor mange der
havde emigreret siden Indførelsen af
de Sidste-Dages Helliges Principer i
Danmark osv. Jeg gav dem en sand-
færdig Underretning desangaaende
og sagde, at vi arbejdede ikke i Mør-
ket, men at Folket var vel bekjendt
med alle vore Handlinger.

Mine Skrivere, Brødrene M. Pe-
tersen og A. W. Carlson, bleve for-
hørte, og da deres Vidnesbyrd stem-
mede aldeles med mit eget, endog
med Hensyn til det vigtige Punkt, at
jeg aldrig var alene paa Kontoret,
men at en af dem idetmindste altid
var tilstede ad Gangen, og intet Ondt
kunde bevises imod mig, blev jeg
løsladt d. 13de ds.

Under videre Samtale med Øvrig-
hedspersonerne, spurgte jeg dem,
hvorledes de kunde tro mig skyldig
i en saadan nederdrægtig Handling?
Deres Svar var : „Fordi Rygtet for-
tæller om I Mormoner, at I ere efter
Kvinderne, og have den besynderlige
Institution Polygami iblandt Eder."
Efter at have udbedt mig Tilladelse
til at give min Forklaring desangaa-
ende, fremstillede jeg dem Sagen i
Evangeliets Lys, idet jeg henviste
dem til Bibelen og forklarede, hvad
Guds Lov var iblandt hans udvalgte
Folk, Patriarkerne og Profeterne for-
dum. Jeg fortalte dem, at vi af-
skyede den ejendommelige Institution
i Kristenheden kaldet „bevilget Pro-
stitution" , og at vi betragtede ulovlig
Omgang mellem Kjønnene som en
stor Forbrydelse, der alene kunde
bødes for med Udgydelsen af Blod.
Jeg spurgte dem, om det ikke vilde
være bedre for Samfundet, dersom
en Mand havde Rettighed til hæder-

ligt at opholde mere end en Kone i
ægteskabeligt Forhold tilligemed
deres Afkom, i Stedet for at prosti-
tuere Tusinder og atter Tusinder af
Kvinder, saaledes som nu er Tilfæl-
det i Kjøbenhavn og andre civilise-
rede Lande, hvilket ledte til Fordær-
velse, Vanære, Sygdom og mange
Slags Forbrydelser? Jeg bemærkede,
at jeg hellere vilde se min Datter
som fjerde eller femte Kone til en
hæderlig Mand, eller ogsaa død og
begravet, end se hende som en pri-
viligeret Hore iblandt de Kristne.
Ligeledes fortalte jeg dem, at jeg
aldrig havde kjendt et bedre Sam-
fund end „Mormonerne" i Utah og
var glad ved at have Lejlighed til at
vende tilbage til et saadant Folk,
naar jeg havde udført det Arbejde,
som fordredes af mig her i Landet.
De lyttede medTaalmodighed til Alt,
hvad jeg sagde, og bemærkede kun,
at de foretrak deres egne Institu-
tioner.

Siden min Frifindelse er jeg ofte
bleven bevæget til Taarer ved de
mange Beviser paa Venskab, Hen-
givenhed og Agtelse, som er bleven
udvist mod mig, ikke alene af de
Hellige, men ogsaa af Udenforstaa-
ende, som have kjendt mig i flere
Aar og som sagde, at de troede det
Hele var .Æreskjænderi. I Aftes
havde vi en stor Forsamling af Frem-
mede og Hellige paa vor Sal hersteds.
Jeg gav en kort Beretning om mit
Forhør og prædikede for de Tilstede-
værende om Evangeliets Principer.
saaledes som de ere blevne aaben-
barede til Joseph Smith, hentydende
til de Forfølgelser, som Guds Folk
havde lidt og fremdeles vilde lide
indtil Guds Rige skulde faa Over-
herredømmet. Medens jeg talte, stode
Taarerne i Manges Øjne, og jeg haa-
ber, at de Sandheder, som udtaltes

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

199

den Aften under Guds Aands Over-
bevisning, gjennemtrængte mangt et
Hjærte og vil have gode Følger. Jeg
takker Gud, min himmelske Fader,
for hans beskyttende Haand over
mig, thi han har visselig udfriet mig
af mine Fjenders Hænder og givet
mig Lejlighed til at bære et trefast
Vidnesbyrd om hans Værk og om
hans Folk for Politiembedsmænd,
Dommere og mange Andre. Herrens
Tjenere have maattet gaa og præ-
dike til Aanderne i Fængsel, hvorfor
saa ikke prædike i Menneskenes
Fængsler paa Jorden?

Jeg har nu fuldstændig gjenvun-
den min Helbred og Styrke, efter at
have været noget syg og svækket for-
medelst min Indespærring i en Celle
i fem og en halv Dag. Jeg er fuld
af Haab om vor herlige Sag, og ved
den Almægtiges Hjælp er jeg fast
bestemt paa at fortsætte Kampen mod
Mørkets Magter som en god Krigs-
mand under Kristi Banner, indtil
Riget vinder Sejr."

Den 20de Febr. blev Præsident
Widerborg tilligemed begge hans
Skrivere (M. Petersen og A. W.
Carlson) anmodede om at møde i
Retten, hvilket de gjorde, og Dom-
meren afgav sin Kj endelse som følger:
,,Hr. Widerborg! Det er mig en stor
Fornøjelse, her i Nærværelse af Ret-
tens Embedsmænd og disse to Vidner
af Deres eget Samfund, at erklære
Dem fri for den mod Dem anførte
Beskyldning. Deres Anklager be-
kjendte her i Retten i Gaar, at hen-
des Beskyldning var aldeles falsk og
kun beregnet paa Æreskjænderi.
Dette var netop hvad jeg troede fra
Begyndelsen af, og skjøndt jeg ikke
sympathiserermed ,, Mormonismen",
er det mig en Glæde at frikjende
Dem fra den falske Beskyldning og
gjenoprejse Deres Karakter i Publi-

kums Øjne". Denne Affære, skjøndt
ubehagelig, tjente til at befordre
Værkets Fremgang i Kjøbenhavn.
Fra den Tid af vare Forsamlingerne
bedre besøgte end tidligere , og
Mange, som aldrig forhen havde
skjænket „Mormonismen" nogen Op-
mærksomhed , begyndte flittigt at
undersøge Evangeliets Principer.

Det 23de Emigrantselskab.

Da Udskibningen af Emigranterne
i 1865 gik saa heldigt af, besluttede
Præsidentskabet i Liverpool og Kjø-
benhavn, at den større skandinaviske
Emigration ogsaa i 1866 skulde af-
gaa fra Hamborg direkte til New
York, i hvilket Øjemed Præsident B.
Young jun. og Ældste John W.Young
personlig gjorde en Rejse til Ham-
borg i Maj Maaned, for i Forening
med Præsident Widerborg at ordne
det Nødvendige desangaaende. Den
første Afdeling af Aarets Emigran-
ter afsejlede saaledes fra Kjøben-
havn d. 17de Maj med Dampskibet
„Aurora" og ankom den følgende
Dags Morgen til Kiel, hvor fra de
rejste med Jærnbanen til xiltona.
Der fra bleve Kvinderne og Børnene
bragte i en lille Dampbaad til Ham-
borg, medens Mændene spadserede
tilfods, og de Rejsende tilbragte Nat-
ten paa et stort Emigrationshus i
Hamborg. Dagen efter (d. 19de)
gik de ombord paa det todækkede
Paketskib „Kenilworth", Kaptejn
Brown. Tirsdag d. 22de kom flere
Emigranter ombord, som havde for-
ladt Kjøbenhavn Dagen forud, og d.
23de sejlede Skibet nogle Mile ned
ad Elben, hvor der atter kastedes
Anker. Den 24de kom Præsident
Widerborg samt Ældsterne N. Wil-
helmsen og C. Christiansen ombord
og organiserede Selskabet ved at
(Fortsættes paa Side 209.)

200

Redaktionsbemærkninger.

Morgenstjernen

redigeres og udgiues af

ANDREW JENSON,

Nr. 154 N. Second West Street,

Salt Lake City, Utah,

udkommer d. 1ste og 16de i huer Maaned og hoster

To Dollars om Aaret i Forskud.
Adresse: P. O. Box 500.

Salt Lake City, d. 1ste Juli 1884.

VÆRKETS AFSLUTNING.

Om sex Maaneder eller med Ud-
givelsen af 12 Numre mere, dette
iberegnet, vil Morgenstjernen, ifølge
den nuværende Bestemmelse, have
fuldendt sin historiske Løbebane.
For sidste Gang vil vi derfor aller-
venligt anmode vore skandinaviske
Søskende om at støtte Foretagendet
til dets Afslutning, baade ved finan-
ciel Hjælp og literære Bidrag. Vi
har arbejdet trofast hele Tiden, siden
vor Hjemkomst fra vor sidste Mis-
sion til Skandinavien, paa at samle
de historiske Afhandlinger, som have
vist sig i Bladet fra Tid til anden,
og uagtet vi langtfra bos Folket i
Almindelighed har fundet den Inter-
esse, som vi forventede, eller den Op-
muntring, som et saa møjsommeligt
og mangesidigt Foretagende kunde
behøve, føler vi os ganske godt til-
freds med Udfaldet. Saa meget er
allerede samlet og tildels trykt, som
i Fremtiden vil give den skandina-
viske Mission sin Plads i Kirkens Hi-
storie, skjøndt mange af Brødrene,
der have havt Erfaring og kunde give
vigtige og interessante Bidrag, have
forsømt at lade høre fra sig. I sin
Tid vil Hovedindholdet af hvad der
er samlet, blive oversat paa Engelsk
og vise sig i den almindelige Kirke-

historie, der forhaabentlig snart vil
udkomme i Trykken. Dersom der
imidlertid ere flere af vore Brødre
og Søstre, som ville være med, have
de endnu en Lejlighed til at indsende
deres Bidrag, men de maa i saa Til-
fælde ikke forhale Tiden længere.
Vi har Plads til en Del Mere, end det
vi allerede har modtaget til Indryk-
ning i Bladet.

Vi tillader os athendrage Opmærk-
somheden paa mirakuløse Tilkende-
givelser af Guds Kraft i de skandi-
naviske Helliges Erfaring, hvorom
de hidindtil indsendte Meddelelser
have indeholdt for Lidet. Det skulde
glæde os, hvis vi inden Aarets Ud-
gang kunde erholde Enkelthederne
ved flere saadanne Tilfælde til Ud-
arbejdelsen af en særskilt Afhand-
ling, som vi har paabegyndt og som
vil blive trykt, hvis „Nok" bliver os
meddelt til at berettige sammes Of-
fentliggjørelse.

Morgenstjernens 1ste, 2den og
3die Aargang vil blive at betragte
som en Bog eller som et Reference-
værk, der vil tjene som en Lede-
traad gjennem den skandinaviske
Missions Historie fra 1850 til 1884.
Ingen enkelt Aargang vil have sin
fulde Værdi, men naar de tre ere
samlede, vil det Hele indeholde flere
paalidelige og nøjagtige Datum, sta-
tistiske Oplysninger og historiske
Meddelelser end noget andet Værk,
der hidindtil har været udgivet af
Nogen i denne Kirke. Det vil der-
for være ønskeligt baade for Udgive-
ren og Abonnenterne, at Alle, som
have 1ste og 2den Aargang, tage 3die
Aargang med, men hvis de ikke ønske
dette eller have tilstrækkelig Inter-
esse for Værket til at bære den der-
med forbundne Udgift, ville de gjøre
os og de nye tiltrædende Abonnenter
en Tjeneste ved at sælge os deres 1ste

Universitetet i Salt Lake City.

201

Aargang, hvoraf vi mangle mellem
200 og 300 Expl. Vi betaler fuld
Pris derfor, enten i Subskription paa
3die Aarg. eller med Bøger, som vi
have til Salgs. Enhver, som har 1ste !
Aargang at undvære, kan for samme |
erholde Morgenstjernen fra nu af
til Aargangens Slutning, men saa |
maa alle Numrene være tilstede, og

enten leveres til vore respektive Agen-
ter eller indsendes til vort Kontor.

Og tilsidst maa vi allervenligst an-
mode Enhver, som resterer med Be-
talingen for Bladet, at indsende
samme ved allerførste Lejlighed, saa
at vi kunne betale vor Gjæld og
gjøre de nødvendige Forberedelser
for næste Aars Virksomhed.

UNIVERSITETET I SALT LAKE CITY.

Den 28de Febr. 1850, omtrent 2\
Aar efter Territoriets første Bebyg-
gelse, vedtog den provisoriske Regje-
ring et Lovforslag, som dannede
,, Staten Deserets Universitet", og
samme Lov blev stadfæstet af Terri-
toriet Utahs lovgivende Forsamling
d. 4de Oktbr. 1851. Direktionen,
bestaaende af en Kansler (Chancel-
lor) og 12 Direktører (Regents),
holdt sit første Møde d. 13de Marts
1850 under Kansler Orson Spencers i
Præsidium, og i Novbr. s. A. blev
Universitetet først aabnet for Stude-
rende. Formedelst Pengemangel og
andre Aarsager blev Undervisningen
imidlertid strax nedlagt, og Univer-
sitetet existerede kun af Navn til
Novbr. 1867, da det under D. O.
Calders Bestyrelse aabnedes som et
Handelskollegium, men d. 8de Marts
1869 blev det under Dr. John R.
Parks Præsidium mere fuldstændig;
organiseret i sin nuværende Form,
som en videnskabelig, seminarisk og
klassisk Undervisningsanstalt.

Indtil Nærværende har Universite-
tet ingen passende Bygning havt til
Undervisning, men for omtrent fire
Aar siden bevilgede Territoriets Le-
gislatur 20,000 Dollars til Opforeisen
af en saadan, og Salt Lake City gav
Institutionen den vel bekjendte 16de

Wards aabne Plads, hvorpaa den
smukke Bygning, som vort Billede
fremstiller, nu er opført. Skjøndt
de 20,000 Dollars, som Territoriet
gav, kun forslog til at bygge Grund-
etagen for, og Guvernøren tvende
Gange har nægtet at anerkjende de
af Legislaturen senere bevilgede Be-
løb til Bygningens Fuldførelse, er
denne dog bleven bygget ved frivil-
lige Bidrag af formuende Mænd samt
ved Laan, indtil den nu er saa vidt
færdig, at den kan tages i Brug ved
Begyndelsen af det næste Skoleaar
til førstkommende August.

Den nye Universitetsbygning, der
er at regne iblandt Utahs største og
kostbareste Bygninger, er 130 Fod
lang og 94 Fod bred. Murene ere
53 Fod høje til Taget, og det flade
Tag ovenpaa Hovedbygningen er 62
Fod over Grunden. Det største Taarn
er 106 Fod højt til Toppen af Vind-
fløjen, og Observatoriets Dæk er 80
Fod fra Grunden. Hovedindgangen
er paa Bygningens Østside, og det
over samme fremskydende Taarn er
100 Fod højt. J. H. Burton er at
nævne som Arkitekt. Der findes 17
Værelser i Grundetagen, 1 1 i Stue-
etagen, 10 paa første Sal og 7 i øver-
ste Etage. Desforuden er der flere
Taarnkamre — altsaa omtrent 50

202

Universitetet i Saj,t L.vkk City,

7.

y

y.

7.

C. C. A. Christensens Beretning.

203

Værelser i hele Bygningen, og disse
ville paa faa Undtagelser nær alle
blive anvendte til Undervisningsbrug
i dens mange forskjellige Grene.

Universitetets nærværende Kansler
er Præsident Geo. Q. Cannon, og føl-
gende Brødre fungere som Direk-
tører: Wm. Jennings, James Sharp,
Robert T. Burton, D. O. Calder,
John T. Caine, Horace S. Eldredge,
Geo. J. Taylor, JohnR. Park, Joseph

F. Smith, Feramorz Little, Henry
Dinwoodey og L. J. Nuttall. Under-
visninarsfakultetet bestaar af JohnR.
Park, Joseph B. Toronto, Joseph T.
Kingsbury. O. Howard, J. H. Paul,

G. M. Ottinger, Evan Stephens, J.
L. Rawlins, D. C. Young og A. André.

Siden 187G ere 175 Seminarister
udgaaede fra Universitetet, nemlig
3G i 1870, 22 i 1877, 30 i 1878, 14 i
1879, M i 1880, 18 i 1881, 1G i 1882,
5 i 1883 og 20 i 1884. Ikke saa faa af
disse ere af skandinavisk Herkomst.

Vi have givet Ovenstaaende Plads
i Morgenstjernen for at hendrage
vore Landsmænds Opmærksomhed

paa de gode Lejligheder, Territoriet
nu har at opbyde, til vore Sønners
og Døtres Undervisning. Forældre,
som ikke havde Lejlighed eller Mid-
ler i deres Ungdom til at kunne er-
holde en god Uddannelse i lærde
Skoler, burde have desto større Inter-
esse for, at deres Børn kunne blive
sendte til saadanne nu, for at disse
kunne blive i Stand til at hæve deres
Fædres Ry ; og lad os her bemærke,
at Tiden snart vil komme, da mange
af Samfundets viseste, lærdeste og
bedst uddannede Mænd og Kvinder
ville blive at tælle iblandt de, som
ere fødte af skandinaviske Forældre.
Landsmænd ! som have Midler til
Eders Raadighed, send Eders Søn-
ner og Døtre til Universitetet i Salt
Lake City eller andre af Territoriets
lærde Undervisningsanstalter, saa
snart de have gjort de nødvendige
Fremskridt i de almindelige Skoler,
saa at de kunne faa en Uddannelse,
der vil gjøre dem selv, deres For-
ældre, deres Nationalitet og Guds
Rige Ære.

ÆLDSTE C. C. A. CHRISTENSENS BERETNING.

(Fortsat fra

I Maj 1854 blev jeg sendt til Fre-
derikshald, hvor der var en Broder
samt to eller tre Venner, men jeg
fandt det nødvendigt at tage Arbejde
med min Profession for at kunne op-
holde mig i Byen, da dette tillige gav
mig god Anledning til at komme i
Berørelse med Folket og tale med i
dem. Blandt de faa Venner var Fa-
milien Haarbye, hvis eneste Datter
Elisa jeg senere giftede. Da Brø-
drene ansaa min Nærværelse mere
nyttig i Kristiania, blev jeg samme
Efteraar paany indsat i mit forrige

Side 191.)

Element dersteds, og jeg fandt en
livlig Interesse for Sandheden, me-
dens vore Forhør havde givet Politi-
øvrigheden bedre Begreber om os
og vor Religion. Flere af vore Brø-
dre havde forandret sin tidligere
Levemaade i den Grad, at Politiet
nødtes til at anerkjende Omvendel-
sens værdige Frugter hos disse Mænd.
Skjøndt Lovens Bogstav var imod os,
vare Øvrighedspersonerne nu blevne
vore Venner og gjorde os ingen Ulej-
lighed, uden naar Præster eller andre
Egoister nødte dem dertil, ligesom

204

C. C. A. Christexsens Beretninu.

Jøderne fordum gjorde Pilatus. Poli-
tiet tirrede Præsterne til Gjengjæld,
og om Vinteren 1854 — 55 kom saa-
ledes en Række .offentlige Debatter i
Stand, i hvilke Præsterne bleve meget
medtagne. Ældste Knud Peterson
og jeg vare Evangeliets Repræsen-
tanter, og Eilert Sundt, Ole Vig og
Jensenius, understøttede af flere Præ-
ster, vare vore Modstandere. Hin
Søndags Kamp gjentoges i stor
Maalestok, og Byens fornemste Em-
bedsmænd, indbefattende Hr. Mor-
genstjerne, vare tilstede. Cæsars
Ord: Veni, vidi, vid kunne her an-
vendes, kun med den Forskjel, at
Herren tilkommer Æren. Sandheden
triumferede.

Et af vore Emigrantselskaber blev
under en Storm tvunget til at søge
ind i Mandals Havn, hvor de opholdt
sig en Uge. Dette syntes at bebude
en Lejlighed til Evangeliets Indfø-
relse dersteds. Knud Peterson, som
nu var Konferencepræsident, beskik-
kede derfor mig til denne Mission,
samt lod mig medtage en indfødt
Broder, Lars Petersen, tildels for at
kunne arbejde i det Timelige for min
Understøttelse, om nødvendigt. Da
jeg gik for at udtage mit Pas, spurgte
en Betjent mig, halvt i Spog, om jeg
havde døbt Mange, og, Sandheden
tro, svarede jeg uforbeholdent: Ja!
Han sagde da, at han kunde ikke give
mig Pas før han havde talt med Po-
litimesteren, og efter nogle Minutters
Forløb kom han tilbage og lod mig
vide, at jeg var arresteret. Jeg inde-
spærredes den Nat sammen med en
Tyv. Han var dog et uskadeligt
Væsen og lystrede mig, da jeg op-
fordrede ham til at knæle ned i Bøn,
hvilket han vist næppe nogensinde
før havde gjort. Jeg sammenlignede
min Stilling med en Herrens Tjeners
i de Fordømtes Fængsel. Alt var

lyst for mig — -jeg var selv lys. For
ham derimod var det anderledes,
Frygt og Bevidstheden om sin Skyl-
dighed gjorde Alt mørkt. Under
Forhøret den næste Dag indstævne-
des en nydøbt Familie, som jeg selv
havde opgivet. Vort Møde i denne
Stilling for Retten var meget inter-
essant og rørende. Konen greb
begge mine Hænder, og med Taarer
bad hun Gud velsigne mig for hvad
jeg nu syntes at skulle lide. Man-
dens Følelser udtryktes mere mode-
rat, men i samme Retning og gjorde
et dybt Indtryk. Mandens Navn var
Mikael Petersen.

Strax efter at Forhoret var sluttet,
blev jeg tilbudt min Frihed mod
Kaution, hvilket jeg modtog og havde
saaledes Anledning til at fortsætte
min Virksomhed uden Indskrænknin-
ger, indtil min Dom faldt for denne
Overtrædelse. Ti Speciers Mulkt var
Straffen. Jeg udsonede ogsaa denne
Dom med Fængsel paa Vand og
Brød, og ved en venlig Tjenestepiges
Mellemkomst fik jeg noget Smør,
Ost og Hvedebrød til Forandring.
Hun havde været paa vore Forsam-
linger, og blev i høj Grad forundret
ved at finde mig i Arrest (thi hun
tjente hos Arrestforvareren), og gav
sig derfor til at græde, men da hun
saa' mit gode Humør, blev hun ogsaa
bedre tilmode og forstod, at lidt
bedre Fødemidler vilde gjore mig
mere godt end hendes Taarer.

Omsider blev jeg, mod Slutningen
af Marts Maaned, færdig til at be-
gynde Rejsen til Mandal. Endnu vare
Vandene tilfrosne, og jeg satte afsted
tilfods med en Slæde, som en Dreng
forærede mig til at befordre min
temmelig tunge Vadsæk paa. Solens
Straaler begyndte nu at smelte Sneen,
som atter fros om Natten og gjorde
Vejene glatte som Glas paa mange

C. C. A. Christensens Beretning.

205

Steder, og paa andre Steder tørre
eller solede om Dagen. Træt som
jeg blev ved at slæbe mig og mit Læs
op ad de lange, stejle Bjærgveje, for-
søgte jeg at age nedad, men endte
mange Gange med en ufrivillig Kol-
bøtte, naar min Slæde pludselig stop-
pede i sin lynsnare Fart paa et bart
Sted i Vejen. Rejsen var eventyrlig,
men ikke morsom.

Da jeg endelig naaede Øster-
risør, omtrent 30 danske Mile fra
Kristiania, var jeg glad ved at finde
en lille Menighed af varmhjærtede
Hellige, som snart bragte mig til at
glemme mine Besværligheder, og efter
et Par Ugers Hvile fortsatte jeg Rej-
sen videre med Dampskib til Mandal,
hvor man ventede saa store Ting.
Med store Forventninger følger næ-
sten alletider store Skuffelser ! Saa-
ledes ogsaa der ; thi det var os næppe
muligt at finde Tag over Hovedet for
Betaling, og det viste sig, at det kun
var ,, Mormonernes' v Penge og ikke
deres Tro, som Mandaliterne vare
interesserede for. Broder Lars Pe-
tersen, der var Hjulmager, fandt Be-
skjæftigelse i Nærheden af Byen og
holdt sig saaledes fast, medens jeg
vendte tilbage nogle Mil til den store
By Kristiansand og tog atter Maler-
arbejde for at faa Fodfæste. Begge
disse Stæder vare ufrugtbare, og efter
en Sommers Arbejde saa' vi kuns
nogle Faa adlyde Evangeliet i Kri-
stiansand og Ingen i Mandal. Dette
var i 1855, og da Præs. Knud Pe-
terson vendte sine Fjed mod Zion,
som Fører for et Kompagni Emi-
granter, blev jeg beskikket som hans
Efterfølger, hvilken Stilling jeg be-
holdt indtil Foraaret 1857, da jeg
emigrerede. I Liverpool bleve fem
af Missionærerne gifte med deres
udkaarede Ledsagere. Min Hustru
Elisa og jeg var det ene Par. Saa-

ledes begyndte to vigtige Epoker i
mit Liv samtidigt — Rejsen og Ægte-
skabet. Om denne Tid skrev jeg en
Gang :

„Vi var paa Havet i Uger fem.

Hvor det bruste !

Og saa paa Jærnbanen kom vi frem,

Saa det suste.

Til Iowa gik det i Galop,

Og der vi gjorde et lille Stop ;

Thi vi lejrede."

Hei fra (Iowa) fortsattes Rejsen
med Haandkarrer. Selskabet talte
omtrent 600 Sjæle da vi begyndte.
Mange bukkede under for denne Rej-
ses Besværligheder, men vi naaede
omsider vort Maal, Salt Lake City,
d. 13de Septbr. 1857, med det dan-
ske Flag vajende fra min Haand-
karre. Maalet var nu naaet ; men
hvilket Maal den Gang ! Med bund-
løse Sko og pjaltede Klæder paa et
levende Skelet befandt jeg mig i et
Land, hvor Lidet uden Brødet pro-
duceredes, og som den Gang var i
Belejringstilstand. Gaderne vare
næsten tomme, Hylderne i de faa
Butikker ligesaa. Der fandtes ingen
Penge og intet Arbejde. Regjerin-
gens Tropper vare paa Territoriets
Grænser og næsten Enhver i Begreb
med at gaa til en Kamp paa Liv og
Død. Jeg tilstaar, at jeg følte mod-
løs, men dog ikke ganske udenHaab.
Jeg søgte Arbejde hos Malerne, men
deres Potter vare tørre og tomme.
Omsider fik jeg Arbejde som Mur-
haandtlanger. Jeg syntes, at Kalke-
truget vilde knuse baade Aand og
Legeme paa en Gang, og sank i
Knæerne, til stor Morskab for nogle
mindre fintfølende Arbejdskammera-
ter ; men jeg kom op igjen! Ar-
bejde vanærer Ingen !

Efter nogle Ugers Ophold i Hoved-
staden, besluttede jeg at opsøge mine
Brødre : thi to af dem vare paa et

206

C. C. A. Christensens Beretninf.

eller andet Sted i Territoriet, men i
hvilken Retning, vidste jeg ikke. Jeg
opsøgte først Knud Peterson i Lehi
og lærte af ham, at min Broder Fre-
derik var i Cedar Dalen, kun 18
engelske Mile fra Lehi. Jeg gik
strax did og fandt min Broder i Færd
med at tærske Hvede med et Par
unge Oxer, som han netop skulde til j
at vænne til Aaget. Vort Møde var
Overraskende og Gjensynet fryde-
fuldt. Jeg følte mig igjen lykkelig.
Samme Efteraar hentede han mig og
min Hustru derud, og saaledes korn
jeg til at faa mit Hjem i det senere
saa bekjendte Camp Floyd. Min
Broder tog mig med til at brænde
Trækul — atter en ny Skole for en
Maler! Med meget Arbejde fik vi
et Læs af denne Vare færdig og
kjørte den til Salt Lake City ; et
Dusin Smede vilde kjøbe, men Ingen
havde Penge eller Kjøbmandsgods at
betale for den. Tilsidst fik vi et
Oxeaag og en Ordre paa Læder hos
en Garver i 19de Ward. Men jeg
maatte gjøre fem eller sex Rejser fra
Cedar Dalen til Staden førend jeg
fik Læderet. Tilsammen vilde dette
have udgjort en Vejlængde af hen-
ved 600 Mile, eller mere end Halv-
vejen over Ørkenen. Med Foraaret
kom Flyttetiden for Utahfolket. De
nordlige Settlementers Beboere flyt-
tede alle mod Syd, og vi i Cedar
Dalen flyttede til Lehi. Vi vare
saaledes atter hjemløse. Mange even-
tyrlige Næringsveje forsøgte jeg me-
dens jeg opholdt mig i Lehi, men en
af dem var uheldig for mig. I For-
ening med en anden Broder havde
jeg nemlig paataget mig at skrælle
Garverbark oppe i Bjærgene, om-
trent 2a Mile borte. Jeg huggede
Øxen i Foden og blev arbejdsudygtig
i o a 6 Uger, medens min hele For-
tjeneste beløb sig til et Par Under-

b e n k 1 æ d e r, thi Manden havde ikke
andre Smaa penge. Mine ydre
Benklæder havde jeg maattet binde
fast om Benene, da de vare flagrende
Laser, og mit næste Kostume var et
Par stribede ditto, forfærdigede af
Vaaret af vor eneste Dyne. Jeg blev
næsten en Gjenstand for Misundelse
da jeg viste mig i mine Striber.

Med Armeens Ankomst og det For-
lig, som kom i Stand mellem Regje-
ringen og vort Folk, kom Penge og
Arbejde for Alle, som vilde arbejde,
og bedre Tider for mig. Jeg flyttede
atter tilbage til Cedar Dalen, hvor
jeg saa' mange Exempler paa Men-
neskets Svaghed formedelst Penge-
nes Magt. Jeg saa' forhen gode
Sidste-Dages Hellige blive hengivne
til forskjellige Laster som Følge af
denne pludselige Forandring. ,,Slet
Selskab fordærver gode Sæder''!
Min Længsel efter atter at slippe ud
af Babylon var saa stor som nogen-
sinde ; thi der var visselig et ugude-
ligt Babel. Saa snart jeg derfor
havde sammensparet Penge nok til
at forskaffe mig et Par Oxer og en
gammel Vogn, pakkede vi op og flyt-
tede til Sanpete Dalen, hvor netop
flere nye Settlementer paabegjmdtes,
og jeg slog mig ned paa det Sted,
hvor Mount Pleasant nu staar. Vi
medbragte en sex Uger gammel Pige,
vort første Barn. I denne Dal har
jeg boet hele Tiden siden, og har
bevidnet dens Opkomst, Udvikling,
Prøvelser, Indianerkrig, Græshop-
per, Tørke osv. , men jeg er lykkelig
ved at have mit Hjem blandt de Hel-
lige og se mig omgivet af en stor
Familie i Nydelsen af Livets almin-
delige Goder, som Frugten af mit
Arbejde.

I 1865 blev jeg tilligemed flere
andre Brødre kaldet til at tage en
Mission til Skandinavien, fra hvilken

Korrespondance.

207

jeg vendte tilbage i 18G8, efter 3?
Aars Fraværelse. Jeg præsiderede
de to sidste Aar over Kristiania Kon-
ference. Jeg havde den Glæde at
bringe mine gamle Svigerforældre og
min ældste Broder August med mig
hjem ; jeg fandt Alt vel ved min
Hjemkomst, uden mit gamle Hus,
som stod faldefærdigt. Den store

Pacifik Jærnbane, som netop da an-
lagdes, skaffede mig dog snart Mid-
ler til at bøde paa nogle af de føle-
ligste Mangler, og saaledes kan jeg-
sige, at Taalmodighed og Nidkjær-
hed ere uskatterlige Egenskaber hos
Menneskene, og at Herren vil altid
hjælpe, naar man selv gjør hvad
man kan. C. C. A. Christensen.

KORRESPONDANCE.

St. Johns, Arizona, d. (Jde Juni 1884.

Andrew Jenson,

Kjære Broder !
Ifølge Aftale vil jeg i Dag give Dig
en kort Beskrivelse over Rejsen her
til, samt om Byen, Klimaet osv. her-
steds. Vi havde en meget behagelig
Rejse ; det mest Beundringsværdige
i mine Øjne var D. & R. G. Jærn-
banens slangeformige Bøjninger op
ad et højt Bjærg i Colorada, hvor
man kunde sidde i Banevognenes Vin-
duer og se tre Tog foruden vort eget ;
det ene af disse var maaske 150 og
det andet 300 Fod nedenfor og det
tredie et godt Stykke ovenfor os.
Alle tre Tog stode paa et og samme
Banespor. Aarsagen var denne, at
vi stoppede et Par Dage i Price Ca-
nyon fordi to Broer vare upasserlige
formedelst Højvande. Jeg vil her
bemærke, at der paa Bjærget, hvor-
over Banen gaar, laa Sne og Is flere
Fod dyb. Det højeste Punkt paa
Banen kaldes Marshalls Pass og er
10,852 Fod over Havets Overflade.
Egnen, som vi passerede igjennem
paa en Strækning af 13 a 1400 Mile
igjennem Utah, Colorado, New Mexiko
og Arizona, er næsten aldeles øde og
ubeboet, og meget deraf er ogsaa
uskikket til Beboelse. For flere hun-
drede Mile findes flade Strækninger
uden Vand og Græs ; dog maaske

noget deraf i Fremtiden kan blive
vandet, hvis man graver Kanaler.
Allevegne, hvor der findes Vand, er
der Settlementer , ja ethvert lille
Stykke Jord, som paa nogen Maade
kan vandes, er optaget, tildels af
Hvide og tildels af Indianere ; sidst-
nævnte florere hovedsagelig i Arizona ,
hvor de have store Gedde- og Faare-
flokke samt dyrke Jorden, om end
paa en meget møjsommelig Maade.
De ere tildels civiliserede. St. Johns
er beliggende omtrent 15 eng. Mile
vest for New Mexikos østlige Grænse.
og er omtrent 2000 Fod højere end
Salt Lake City ; dette forklarer Aar-
sagen til det tempererede Klima her-
steds, uagtet vi ere 6 a 700 Mile læn-
gere mod Syd end Utahs Hovedstad.
Al Sæd hos os er fra 4 til 5 Uger
sildigere end hos Eder. Endnu har
jeg ikke følt nogen synderlig Hede,
hvilket kan tilskrives det Faktum,
at en behagelig, kjølig Vind rejser
sig omtrent midt paa Formiddagen
og blæser fra Sydvest indtil henimod
Aften, da den gradvis aftager. Denne
Vind vedbliver indtil Regntiden (der
varer i to eller tre Maaneder) ind-
træffer i Juli. I dette Tidsrum, som
er i den varmeste Aarstid, regner det
| imidlertid ikke uafbrudt. Vinteren
i siges at være mild og behagelig, og
i det fryser sjælden Is til en Tommes

208

Korrespondance .

Tj'kkelse. Jeg har fundet mange
gode, varmhjærtede Hellige hersteds,
og til Ære for Skandinaverne vil jeg
sige, at af de herværende 20 Lærere
ere omtrent de halve Skandinavere.

Sæden i Almindelighed staar godt
her. Jordbunden er af en rødlig eller
brunagtig Farve, noget lig Jordsmon-
net i Morgan County, Utah, men er
ikke aldeles fri for Mineral. Hvad vi
mangler mest er Føde til Kreaturerne
i den tørre Aarstid. Man siger, at
der er tilstrækkeligt naar Regntiden
begynder, og at der findes gode Græs-
gange omtrent 10 Mile fra Byen, men
det er for langt borte for Malkekøer
og Arbejdsheste. Man har begyndt
at plante Lucerne, som voxer temme-
lig godt. Der er ogsaa Tømmer i
Overflødighed og af bedste Slags hen-
imod 25 Mile fra Byen. Brænde
findes mellem 5 og 10 Mile her fra ;
det er mest Ceder, hvoraf jeg har set
flere tusinde Akres. Vandet er ikke
af den bedste Slags til Husbrug, men
det kan maaske blive bedre med
Tiden. Vi tælle nu omtrent 100 Fa-
milier. Det værste Element, som
existerer hersteds, er vel det Mexi-
kanske. St. Johns har saaledes om-
trent 150 Mexikanere og maaske 50
Hvide, som ikke tilhøre Kirken.
Iblandt disse sidste, hvis mørkeste
Side sandsynligvis er den indvendige,
findes to eller tre Prokuratorer, en
katholsk Præst, en Postmester, nogle
Billiard- og Salonholdere samt en
Del andre meget ryggesløse Menne-
sker, iblandt hvilke kunne nævnes de
berygtede „Cowboys". Det er gan-
ske almindeligt her, naar man kom-
mer op i Byen, at se Personer baade
tilfods og tilhest med skarpladte Pi-
stoler ved Siden samt et Belte om
Livet, fuldt besat med Kobberpatro-
ner. De gamle Slags Skydevaaben,
hvor til man bruger Knaldhætter, ere

ansete for ubrugelige her, hvor Alle
ere bevæbnede til Tænderne med den
bedste Slags Vaaben. Der udgives
to Aviser i St. Johns ; den ene redi-
geres af vore Folk, og den anden er
ikke ulig „Salt Lake Tribune", men
gaar dog mere aaben tilværks, idet
den i forrige Uge ligefrem erklæ-
rede, at den eneste Maade, hvorpaa
man kunde blive fri for „Mormon-
erne", vilde være at hænge vor Bi-
skop og Avisredaktør tilligemed alle
Polygamister. Jeg maa nu slutte.
Af det Skrevne kan Du gjøre Dig et
Slags Begreb om Tilstanden her. Med
venlig Hilsen fra mig selv og Hustru
tegner jeg mig

Din Broder i Evangeliet,

Søren Jensen.

PAALIDELIGE FIRMAER.

Med Fornøjelse hendrage vi vore Læseres
Opmærksomhed paa Firmaet Bockholt A:
Cummings, hvis Avertissement fandtes før-
ste Gang i Nr. 11 af MORGENSTJERNEN.
Vore Landsmænd ville hos dem være sikre
paa ærlig og reel Behandling.

Hardy Brothers & Burton er et andet
paalideligt Firma, hvis Medlemmer bestaar
af to af Biskop L. TV. Hardys og en af Bi-
skop R. T. Burtons Sønner. De ere unge.
haabefulde Mænd, som ere bestemte paa at
ville vinde Publikums Tillid ved en ærlig
og oprigtig Fremgangsmaade.

Firmaet H. J. Grant & Ko. bestaar af
Apostel H. J. Grant samt hans Broder og
Svoger. I Stedet for at kjøbe Maskinerier,
Vogne eller Avisredskaber hos Fremmede,
burde vore Landsmænd handle med dette
nye Firma, der lover at gjøre Ret mod alle
deres Kunder.

BOGNYT.

„Gospel Philosophy ", en af Ældste J. II.
TVard skrevet Bog paa 216 Sider, er netop
udkommen fra „Juvenile Instructor" Office.
Den fremhæver Gudsfornægtelsens Urime-
ligheder paa en særdeles duelig Maade, og
forklarer den smukke Harmoni, som exi-
sterer mellem Evangeliet, Videnskab og Hi-
storie. Bogen, der koster 75 Cents og kan
faas i alle Boglader i Salt Lake City, burde
læses med grundig Eftertanke; af alle sand-
hedselskende Mennesker, og især af de {Jnge.

MORGENSTJERNEN.

Et Histori sk- Biografisk Tidsskrift.

''Uagtet han er dod, taler han dog.''''— Parley P. Pratt.

Nr. 14.

Den Idde Juli 1884.

3die Aarg.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 199.)

(1866— Fortsat.)
beskikke Samuel L. Sprague til Præ-
sident, med Morten Lund som Med-
hjælper. F. Berthelsen valgtes til
Skriver og O. H. Berg til Vagtkap-
tejn. Emigranterne bleve endvidere
delte i 42 Messer, der hver blev be-
skikket sin Præsident. Den 25de
Maj afsejlede Skibet med 684 Sjæle
ombord, hvoraf 583 vare fra Dan-
mark, 23 fra Norge, 73 fra Sverige
og 5 fra Tyskland. Rejseruten nord
om Skotland valgtes, og en Dag var
man saa nær Norge, at Emigranterne
kunde se dette Lands Klipper. Shet-
land- og Orkneyøerne passeredes, og
Vinden var god de første tre Uger ;
siden blev der idelig Modvind og
Taage i hele fem Uger, hvilket gjorde
Rejsen kedelig og langvarig. Kap-
tejn Brown og det øvrige Skibsmand-
skab behandlede de Hellige venligt
og gav dem al den Frihed, som kunde
forlanges. Provianten var upaaklage-
lig, og de Syge fik en temmelig god
Forplejning. Elleve eller tolv Per-
soner døde under Overrejsen. Iblandt
disse var en yngre Mand, der med
Frivillie og Forsæt sprang overbord

14

d. 15de Juli, netop som man be-
gyndte at kunne se Land. Et For-
søg paa at redde ham ved at kappe
en Baad mislykkedes. Den følgende
Nat kastede Skibet Anker ved Staten
Island, og d. 17de gik Emigranterne
under den frygtelige Varme i Land
til Castle Garden.

Ældste Thomas Taylor, der atter
fungerede som Kirkens Emigrations-
agent i 1866, havde havt meget Be-
svær med at træffe de nødvendige
Forberedelser for Emigranternes Be-
fordring fra New York til Wyoming,
thi de forskjellige Jærnbanekompag-
niers Agenter, hvis Baner udgik fra
New York, vare blevne enige om at
ville spekulere paa „Mormonernes"
Bekostning, og forlangte derfor en
meget høj Pris for Emigranternes
Transportation. Tilsidst lykkedes
det dog Ældste Taylor, efter en Rejse
til Boston, at slutte en fordelagtig
Akkort for deres Befordring ad en
aldeles ny Rute, der var flere hun-
drede Mile længere, men betydelig
billigere end den tidligere mere di-
rekte Rute. Samme Dags Aften som
,,Kenilworths" Kompagni var gaaet

210

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

i Land til Castle Garden fortsatte
Emigranterne derfor Rejsen med et
stort Fragtdampskib til New Haven
i Staten Connecticut, hvor til de an-
kom om Morgenen d. 18de. Efter
nogle faa Timers Ophold dersteds
begyndte Jærnbanerejsen mod Nord
gjennem Staterne Connecticut, Mas-
sachusetts og Vermont til Montreal i
Kanada. Her maatte Selskabet lade
sig nøje med at tage Plads i nogle
meget simple Fragt- ogKreaturvogne,
i hvilke de kjørte gjennem Kanada
langs St. Lawrence-Floden samt Sø-
erne Ontario og Erie til St. Clair-
Floden. Om Aftenen d. 20de Juli
løb Toget af Skinnerne i Nærheden
af Port Hope paa Bredden af Ontario-
Søen, men formedelst et kjærligt
Forsyns mirakuløse Styrelse kom
Ingen til Skade. Emigranterne bleve
færgede over St. Clair-Floden til
Port Huron i Michigan, hvor de fik
bedre Vogne og kjørte derpaa via
Chicago til Quincy. Her førte en
Damper dem over Floden til Mis-
sourisiden, hvor de fandt midlertidig
Ly for den brændende Sol i en hos-
liggende Skov. Under Opholdet der-
steds druknede en ung Dreng ved
Badning i Floden. Efter en ube-
hagelig Kjørsel gjennem Missouri,
hvor Befolkningen ved Stationerne
gjorde alt muligt for at fornærme
Emigranterne, ankom Selskabet til
St. Joseph d. 27de. Her gik de om-
bord paa en Dampbaad og sejlede i
to Dage op ad Missouri-Floden. Paa
denne højst ubehagelige Flodrejse
bleve de tilføjede næsten alle mulige
Slags Fornærmelser af den ondskabs-
fulde Besætning. Endelig naaede
Selskabet Wyoming Søndag d. 29de
Juli om Formiddagen, og samme Dag
lejrede de Rejsende sig paa Høj-
derne i og omkring Byen.

Kirkens Vogne, som i 18f>6 bleve

sendte i et Antal af omt. 450 til Mis-
souri-Floden efter Fattige, havde
allerede ventet en Tid paa Emigran-
terne i Wyoming, hvisaarsag de nød-
vendige Forberedelser bleve gjorte i
en Hast for Rejsen over Sletterne.
En Del af Aarets tre skandinaviske
Emigrantselskaber, som kom over
Havet med „Kenilworth", ,,Hum-
boldt" og „Cavour", rejste over
Sletterne med Kapt.Rawlings Oxetog,
som forlod Wyoming d. 2den August,
og ankom til Salt Lake City d. 1ste
Oktbr. , en anden Del med Kapt. P.
Nebekers Tog, som forlod Wyoming
d. 4de Aug. og ankom til Salt Lake
City d. 29de Septbr., en tredie Del
med Kapt. Scotts Tog, som forlod
Wyoming d. 8de Aug. og ankom til
Salt Lake City d. 8de Oktbr. , og den
fjerde eller sidste Afdeling med Kapt.
Åbner Lovvrys Tog, som afrejste fra
Wyoming d. 13de Aug. og ankom til
Salt Lake City d. 22de Oktbr. Kun
meget faa af de skandinaviske Emi-
granter rejste over Sletterne med
egen Befordring. Dødeligheden
iblandt Kompagnierne paa Sletterne
var temmelig betydelig dette Aar,
især i det sidste Tog, der hjemsøgtes
af Kolera, som bortrev omtrent 70
af Emigranterne. Omtrent 10 døde
i Rawlings', 30 i Nebekers og 30 i
Scotts Kompagni. Det var det sidste
Aar, at Emigranterne rejste hele
Vejen fra Missouri -Floden til Salt
Lake City med Oxer og Vogne, thi
Union Pacifik Banen var allerede
under Bygning og blev det følgende
Aar aabnet flere hundrede Mile mod
Vest.

Det 24de Emiørantselskab.

Den 28de Maj afrejste et stort Sel-
skab Hellige fra Kjøbenhavn, og 201
Sjæle af disse bleve i Hamborg em-
barkerede paa det norske Skib ,,Ca-

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

211

vour", Kaptejn Floyn, under Præ-
sidium af Ældsterne Niels Nielsen,
Jens Gregersen og C. F. Rundqvist.
De afsejlede d. 1ste Juni og havde
paa Grund af Modvind, Vindstille og
Taage en meget lang Overrejse, uag-
tet Skibet gik den kortere Vej gjen-
nem Kanalen mellem England og
Frankrig. Emigranterne vare ind-
delte i fire Distrikter under Brødrene
Gregersens, Rundqvists, Jacobsens
og Ole Nielsens Præsidium. To
gamle Søstre, der havde været syge
i flere Aar, samt to Børn døde paa
Overrejsen. „Cavour" ankom til
New York i Slutningen af Juli Maa-
ned, og Emigranterne fortsatte strax
Rejsen ad samme Rute som „Kenil-
worths" Kompagni havde taget og an-
kom til Wyoming d. Ilte August.

Allerede ombord paa „Cavour" ud-
brød Kolera iblandt Emigranterne.
Den viste sig først i en Broder L.
Larsens Familie, hvoraf de fleste Med-
lemmer senere døde, men først under
Jærnbanerejsen udbrød den for Al-
vor og krævede det ene Offer efter
det andet. Den stygge Behandling,
som de Rejsende node, bidrog ogsaa
en hel Del til den store Dødelighed.
Strax førend Togets Ankomst til St.
Joseph gik der tillige Ild i en Jærn-
banevogn, og det var med Nød og
næppe, at man kunde faa de Syge ud
førend de bleve brændte. Ved An-
komsten til sidstnævnte By maatte
et Antal Syge og Døende efterlades
i de ondskabsfulde Indbyggeres Hæn-
der, uden at deres Venner vidste,
enten man begrov dem levende eller
toge dem af Dage med Vold, thi Fol-
ket dersteds vare saa hadefulde paa
de Hellige, at de ligefrem syntes at
tørste efter deres Blod. Under Rej-
sen op ad Missouri-Floden døde ni
Personer, af hvilke fire bleve be-
gravne den ene Nat og fem den an-

den, og da Selskabet ankom til Wyo-
ming blev der ingen Tid til Hvile,
thi det sidste Tog af Kirkens Vogne
havde allerede ventet længe paa Kom-
pagniets Ankomst, og det var saa
sildig paa Aaret, at man ikke turde
opsætte Rejsen over Sletterne læn-
gere, hvis man skulde gjøre sig Haab
om at komme over Bjærgene dette
Aar. Altsaa maatte det med Kolera
befængte Emigrantselskab i den stør-
ste Hast gjøre sig færdig for den be-
sværlige Ørkenrejse, og Kompagniet
under Kaptejn Lowry forlod Wyo-
ming, som allerede bemærket, d.
13de Aug. med 60 Vogne.

Skulde dette Selskabs Rejse gjen-
nem Ørkenen beskrives og skildres
i sine Enkeltheder, vilde det maaske
udgjøre et af de sørgeligste Kapitler
af Kirkens Historie, men det er be-
dre at tillukke Synet og ikke opfriske
Mindet om Noget, der er saa bedrø-
veligt og hjærteskjærende. I sin
Tid vil imidlertid Meget blive offent-
liggjort , som hidindtil har været
skjult: dog først naar de Mange,
som bukkede under paa Rejsen, faar
Lejlighed til selv at indgive Beret-
ning om deres Gjenvordigheder og
Lidelser, ville vi faa en fuldstændig
Historie om Rejsen gjennem Ørken.

Det 25de Emigrantselskab.

Aarets tredie Emigrationsafdeling,
bestaaende af 328 Sjæle, blev ind-
skibet paa Sejlskibet „Humboldt",
Kaptejn Boysen, og organiseredes
under Ældsterne George M. Brown,
Sven S. Jonassen og Christian Han-
sen. Det afsejlede fra Hamborg Kl.
4 Eftm. d. 2den Juni. Ogsaa dette
Skib gik nord om Skotland, og d. 6te
Juni passerede det Shetland-Øerne
med Kap Tetsit tilhøjre og den lille
0 Fair tilvenstre. I Begyndelsen
vare de Fleste søsyge. Ved New

212

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Foundlands Banker vare de omgivne
af en uigjennemtrængelig Taage, og
med Undtagelse af de første 10 Dage
havde de Modvind det meste af Tiden.
Kompagniet var inddelt i fire Distrik-
ter, der igjen deltes i ni mindre Af-
delinger eller Kvarterer med hver
sin Præsident. Foruden de Hellige
var der 60 til 70 andre Emigranter
ombord. Kaptejnen, der var meget
venlig mod de Hellige, tilstod, at han
aldrig havde set et saa godt Emigran-
gelskab før, og han var meget god
mod de Syge, som han sendte Mad
fra sin egen Kahyt. Fem Personer,
nemlig to Voxne og tre Børn. døde
ombord. Den 18de Juli ankom
„Humboldt" lykkelig og vel til New
York, og Emigranterne fortsatte strax
efter Rejsen med Dampskib og Jærn-
bane til Wyoming, hvor de ankom
d. 1ste August.

Brødrene Youngs Besøu.

„Efter Emigrations-Forretninger-
nes Afslutning," skriver Præsident
Widerborg, „havde vi den Glæde at
møde Præsidenten for den europæi-
ske Mission, B. Young jun., og hans
Broder John W. Young i Hamborg
d. 15de Juni sidstleden for tilsammen
med dem at gjøre en Tur gjennem
den skandinaviske Mission. Over
Liibæk og Korsøer begave vi os til
Kjøbenhavn, hvor vi ankom d. 17de
om Formiddagen og besøgte om Efter-
middagen de Helliges Forsamling,
hvor Ældste F. C. Sørensen bød os
Velkommen. Brødrene Young gave
gode Lærdomme og Raad til den tal-
rigt forsamlede Menighed og opmun-
trede den til trofast at opfylde sine
Pligter som Herrens Tjenere og Tje-
nerinder. De paafølgende Dage be-
saas Stadens Mærkværdigheder og
smukke Omegn, og d. 23de toge vi
med Dampskib til Kristiania i Norge

og landede der den paafølgende Dag
Kl. 8 om Aftenen, og bleve modtagne
af Ældsterne N. Wilhelmsen og C.
C. A. Christensen, der søgte at gjøre
os Opholdet saa behageligt som
muligt.

Et Par gode Forsamlinger med de
Hellige afholdtes og flere behagelige
Udflugter foretoges for at beskue
nogle af de pittoreske Egne, hvorpaa
Norges Klippeland er saa rigt, hvor-
iblandt vi ville nævne „Krogkleven"
og „Hønefossen" paa Ringerige, det
snedækte „Goustafjeld" og den be-
rømte „Rjukanfos" i Thelemarken.
Den 5te Juli afgik vi med Dampbaad
til Frederikshald, besaa Frederiks-
stens Fæstning og Stedet, hvor Karl
den Tolvte endte sin krigeriske Løbe-
bane, fortsatte Rejsen der fra til
Strømstad og videre til Gøteborg,
hvor vi stege i Land Kl. 8 om Afte-
nen d. 6te og traf sammen med Æld-
ste F. C. Andersen, der foranstaltede
en Forsamling med de Hellige der-
steds den paafølgende Dags Aften.
Efter endt Forsamling gik vi ombord
paa Dampbaaden „Wadstena", for
at rejse den yndige Kanalrute til
Stockholm. Dampbaaden afgik Kl.
3 om Morgenen d. 8de, og begunsti-
gede af et smukt og stille Vejr havde
vi rig Anledning til at bese Troll-
håttan og Gotaelvens Vandfald og at
nyde Passagen over de prægtige Ind-
søer Wenern og Wettern, hvis spejl-
blanke Flade reflekterede den azur-
blaa Himmel og det glimrende Sol-
lys. Vi forsømte heller ikke at bese
Motalas mekaniske Værksted, der ved
sine mangfoldige Maskinerier og
travle Virksomhed vidnede om, til
hvilken Højde Industrien har udvik-
let sig i Sverige. Efter at have pas-
seret igjennem Sødertelje - Kanalen
giede vi ind i den smukke Målaren,
besaaet med sine utallige skovbe-

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

213

voxede Øer og Holme, og fik snart
Øje paa Stockholm, der har en male-
risk Beliggenhed og gjør et godt Ind-
tryk paa Beskueren. Vi landede d.
10de Kl. 9 om Formiddagen, og efter
at have sikret os Logis, toge vi i Sel-
skab med Ældste L. P. Edholm en
Tur omkring i Staden. Den paaføl-
gende Dag besaa vi Industriudstil-
lingen, som var meget smagfuldt
arangeret, og hvor der fandtes mange
udmærkede Produkter baade fra
Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Den 12te afholdt vi et Møde med de
Hellige, ligeledes d. 15de. I Mel-
lemtiden gjorde vi Udflugter til Djur-
gaarden, Ulriksdal, Haga og Drott-
ningholm, aflagde Visit hos den ameri-
kanske Minister for at f aa vore Passe
viserede til Rusland, ligeledes hos den
russiske General- Konsul, og d. 17de
om Morgenen afsejlede vi med Damp-
skibet „Aura" til St. Petersborg og
ankom der d. 20de Kl. o om Efter-
middagen, efter undervejs at have
berørt Stederne Abo, Helsingfors og
Wiborg i Finland. St. Petersborg
er en smuk Stad, vel anlagt ved Flo-
den Newa med brede Gader, aabne
Pladser og paladslignende Huse. Vi
besaa ' Stadens Mærkværdigheder,
hvoriblandt det kejserlige Vinter-
pallads, Eremitagen, Kasan-Kirken,
Isaaks-Kirken med sin ægte forgyldte
Kuppel, hvis Top vi naaede efter at
have steget op ad 530 Trappetrin, og
hvor fra man har en henrivende Ud-
sigt over den vidtløftige Stad og dens
Gmegn. Store Skatte af Guld og
Ædelstene ere ophobede i Palad-
serne, Museerne og Kirkerne, me-
dens man næppe f aar se en Sølvmynt
cirkulere iblandt Folket, men Papir-
og Kobberpenge. Russerne ere et
høfligt og omgjængeligt Folk ; de
højere Stænder ere meget dannede,
men den simple Russer synes endnu

at staa paa et meget lavt Kulturtrin ;
dog har den nuværende Kejser Alex-
ander den Anden gjort et stort Skridt
til Folkets Fremme, idet han har
gjennemført Livegenskabets Op-
hævelse.

Fra St. Petersborg gjorde vi en Tur
til det gamle Moskov, Czarernes Ho-
vedstad indtil Peter den Store. Her
er ogsaa meget Seværdigt, især Krim-
lin med Czarernes gamle Palads, som
det ikke lykkedes Napoleon den Før-
ste at sprænge i Luften. Staden har
en Overflod af Kirker, hvis Kupler,
Taarne og Minaretter, hvoraf vi talte
over 300, tildels ere ægte forgyldte og
give et storartet Skue. Fra Moskov
vendte vi tilbage til St. Petersborg og
afgik der fra d. 27de med Expres-
toget paa Jærnbanen direkte til Ber-
lin, Hovedstaden i Preussen, hvilken
vi naaede d. 29de Kl. 6 om Morgenen.
Samme Dags Eftermiddag toge vi pr.
Jærnbane til Potsdam, besaa den
kongelige Families Sommerpaladser,
og returnerede om Aftenen til Berlin,
hvis Slotte og Museer vi gjennemgik
den paafølgende Dag. Kl. 11 om
Aftenen afgik vi pr. Exprestog til
Hamborg, hvilken Stad Brødrene
Young forlode d. 1ste dennes for
med Dampskib at afrejse til England,
og d. 2den ankom vi tilbage til Kjø-
benhavn vel tilfreds med vor Tur,
styrket paa Aand og Legeme og rede
til at fortsætte vort Arbejde i den
skandinaviske Mission."

Generalraad osv.

Den 6te og 7de Oktbr. afholdtes
et Generalraad i Kjøbenhavn, som
overværedes af 2 Højpræster og 14
af de Halvfjerds samt et stort Antal
Ældster og Hellige fra Kjøbenhavns
Konference. De ved denne Lejlig-
hed afgivne Rapporter udviste, at
Værket gjorde god Fremgang. I

214

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Norge var der nu omtrent 1000 Hel-
lige. Ældste L. P. Edholm havde
sendt en Ældste til Sveriges nord-
ligste Stad, Haparanda (113 Mile
nord for Stockholm), hvor En alle-
rede var bleven døbt. Værket havde
god Fremgang i Norrkøping, Lin-
køping og paa andre Steder i Sve-
rige. En Broder havde nylig besøgt
de_ faa i Slesvig-Holstein værende
Hellige, men var bleven uddreven af
Gendarmerne, efter at tre nye Med-
lemmer vare blevne tillagte Menig-
heden. En Broder J. T. Pytcher
beskikkedes til at arbejde som Mis-
sionær dersteds.

Den eneste Ældste, som i Aarets
Løb udsendtes fra Zion til Skandina-
vien, var Ældste Johan P.Wretberg,
der ankom til Kjøbenhavn d. 18de
Juli og beskikkedes til Præsident for
Gøteborgs Konference.

1867.
Besøg af F. D. Richards.
Den 12te Januar ankom Præsident
F. D. Richards til Kjøbenhavn paa
Besøg fra England. I Forening med
Broder Widerborg, som mødte ham
i Hamborg, gjorde han en Rundrejse
gjennem Sverige og besøgte alle de
derværende Konferencer, samt af-
holdt Forsamlinger i Malmø, Jøn-
køping, Norrkøping, Stockholm og
Kjøbenhavn. Da Vejret ikke tillod
dem at besøge de danske Konferen-
cer eller Norge, afrejste Richards fra
Kjøbenhavn d. 12te Febr. Wider-
borg ledsagede ham til Hamborg.

Det 26de Emigrantselskab.

Da Kirken i 1867 ingen Vogne
sendte for at hente de fattige Emi-
granter, blev der kun Lejlighed for
Saadanne at emigrere, som havde
Midler til at kunne hjælpe sig selv
helt op. Hele Aarets Emigration
fra Skandinavien talte derfor ogsaa

kun 290 Sjæle, som forlode Kjøben-
havn d. 13de Juni med Dampskibet
„Waldemar" tilligemed følgende
hjemvendende Zionsældster : N. Wil-
helmsen, Chr. Christiansen, L. P.
Edholm, Anders Nielsen, Hans Han-
sen, Søren Iversen, Jens Hansen, F.
C. Sørensen, Gustaf A. Olsen og
Svend Larsen, hvilke Brødre havde
arbejdet i Missionen siden deres An-
komst i August 1865. Efter heldig
Rejse ankom „Waldemar" til Hull i
England d. 16de. Der fra fortsattes
Rejsen den følgende Dag med Jærn-
banen til Liverpool, hvor fra de skan-
dinaviske Emigranter tilligemed 190
engelske Hellige afsejlede d. 21de
med det prægtige Dampskib „Man-
hatten" af 2000 eng. Tons Drægtig-
hed og udrustet til at føre 1000 Passa-
gerer. Ældste Archibald N. Hill
beskikkedes til Præsident for Sel-
skabet med Ældsterne N. Wilhelm-
sen, James Ure og Francis Platt som
Medhjælpere. De Hellige fik Plads
fra Agterenden indtil Midtskibs for
sig selv og inddeltes i 7 Kvarterer,
over hvilke Ældsterne C. Christian-
sen , A. Nielsen, L. P. Edholm,
Stephen Hales, Gustaf A. Olson.
Jens Hansen og Henry Cooper præsi-
derede. R. R. Anderson fra Kon-
toret i Liverpool beskikkedes til Skri-
ver. Omtrent 700 andre Emigranter
vare med. Det var det første skan-
dinaviske Emigrantselskab, som rej-
ste over Atlanterhavet med Damp-
skib. Efter 12 2 Dages Rejse ankom
„Manhatten" til New York d. 4de
Juli. Den følgende Dag (5te Juli)
gik Emigranterne i Land til Castle
Garden, og fortsatte Rejsen med
Dampbaad op ad Hudson-Floden til
Albany ; der fra rejste de med Jærn-
bane via Niagara (hvor de overnat-
tede og fik saaledes en ypperlig Lej-
lighed til at se det store Vandfald),

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

215

Detroit og Chicago til St. Joseph,
hvor fra de rejste med Dampbaad til
Omaha. Der døde tre skandinaviske
Børn. Fra Omaha rejste Emigran-
terne med Union Pacifik Banen, der
nu var under Bygning, til North
Platte, 291 Mile vest for Omaha, hvor
fra Rejsen efter fire Ugers Forløb
begyndtes over Sletterne med et Oxe-
tog under Kaptejn Leonard G. Rices
Ledelse. Kompagniet ankom lykke-
lig og vel til Salt Lake City d. 5te
Oktbr.

Ti Missionærers Ankomst.
Den 27de Juli ankom Ældsteine
Lauritz Larsen og S. Gudmnndsen
til Kjøbenhavn som Missionærer fra
Zion, og d. 31te s. M. ankom otte
andre, nemlig C. D. Fjeldsted, O. C.
Olsen, M. Mortensen, Jens Johan-
sen, George K. Riis, Samuel Peter-
sen, Jens Jensen og A. C. Grue.
(Om deres Beskikkelser og Missions-
virksomhed se dette Blads 2den Aar-
gang, Side 57, 60 og GI.)

1868.
Emigrationen i 1868.
I 1868 gjordes der en almindelig
Kraftanstrængelse i Zion for at ind-
samle Midler til de Fattiges Ud-
frielse, og store Summer bleve sendte
til Storbritannien for at hjælpe tro-
faste Hellige hjem, især Saadanne,
som havde staaet længe i Menig-
heden. Desforuden sendtes Kirkens
Vogne for sidste Gang til Enden af
Jærnbanen for at hjælpe de Fattige
gjennem Ørken. Skjøndt næsten
ingen af de i Zion indsamlede Penge
kom de Hellige i Skandinavien til-
gode, blev dog et Antal af 820 Sjæle
i Stand til at emigrere i 1868, nemlig
omt. 544 Danske, 209 Svenske, 63
Norske og 4 Tyske.

Det 27de Emigrantselskab.
Af ovennævnte Antal forlode 104

svenske Hellige Gøteborg d. 29de
Maj med Dampskibet ,,Hero", under
Ældste C. O. Folkmanns Ledelse,
og ankom d. 31te s. M. til Hull, hvor
de ved Landstigningen den følgende
Dag traf sammen med et lille Antal
danske Hellige under Præsident
Widerborgs Anførsel og fortsatte
Rejsen med Jærnbanen til Liverpool.
Samme Dags Aften (1ste Juni) an-
kom Ældste C. C. A. Christensen
fra Norge til Liverpool med nogle
norske Hellige, og d. 3die Juni gik
Alle ombord paa Sejlskibet „John
Bright". Kaptejn John Towart. Æld-
ste James McGaw blev af Præsident
Richards beskikket til Præsident for
Selskabet, der bestod af 176 skandi-
naviske og flere hundrede britiske
Hellige, med C. O. Folkmann og F.
C. Andersen til Raadgivere. De
skandinaviske Hellige, der fik Plads
paa det nedre Dæk, bleve endvidere
stillede under Ældste C. C. A. Chri-
stensens umiddelbare Ledelse. Den
4de Juni afsejlede Selskabet fra
Liverpool.

Bestemmelsen var, at Emigran-
terne dette Aar skulde have rejst
over Atlanterhavet med Dampskibe,
men paa Grund af de høje Priser,
som forlangtes for disse, maatte man
tage tiltakke med Sejlskibe for at de
mindre Bemidlede kunde komme med.
Under Overrejsen herskede ubetyde-
lig Sygdom, og kun en gammel Sø-
ster fra England, som kom syg om-
bord, døde. Et svensk Par blev
ægteviet. Kaptejnen var særdeles
venlig og forekommen mod de Hel-
lige. Den 13de Juli ankom Selska-
bet lykkelig og vel til New York, og
den følgende Dags Aften fortsattes
Rejsen videre med Jærnbane via
Chicago til Omaha, og der fra med
Union Pacifik Banen til Laramie.
(Fortsættes paa Side 225.)

216

Redaktionsbemærkninger.

Morgenstjernen

redigeres og udgiues af

ANDREW JENSON,

Nr. 154 N. Second West Street,
Salt Loke City, Utah,

udkommer d. Ute og 16de I huer Maaned og hoster

To Dollars om Aaret i Forskud.
Adresse: P. O. Box 500.

Salt Lake City, d. 15de Juli 1884.

UHØFLIGHED I HJEMMET.

Der gives næppe noget styggere
eller større Onde i et Hus, end den
uhøflige Maade, hvorpaa Medlem-
merne i mange Familier saa ofte op-
træde imod hverandre i Tale og
Manerer. Det saa ofte knurrende,
uhøflige ,,Ja" eller „Nej", hvormed
Manden besvarer et af hans Hustru
i en venlig Tone fremsat Spørgsmaal,
har, især hvor det er bleven til en
Vane, mange sørgelige Følger. Det
fører først og fremmest til en kold
Udtryksmaade hos begge Parter,
som naturligvis ikke tjener til at
fremme Kjærlighed og Husfred ; der-
som der desuden findes Børn i Fami-
lien, ville disse enten tidligere eller
sildigere følge det givne Exempel,
og den Kjærlighed og Hengivenhed,
som skulde findes i enhver Familie,
vil da omsider aldeles forsvinde.

Den Ligegyldighed, som ofte ud-
vises, naar det drejer sig om Ud-
førelsen af Smaapligter, og Maaden,
hvorpaa disse altfor ofte udføres,
taler tydeligt nok uden Ord. Man-
den gaar uvasket og med uredt Haar,
Konen sjokker om uden Sko paa,
iført en smudsig Kjole. Det er alt-
sammen godt nok hjemme, hvor
ingen Fremmede ere tilstede, mener
man, men netop paa den Maade næ-

res Husfredens værste Fjende ogsaa
Dag for Dag. Manden kommer træt
og sulten hjem fra sit Arbejde ; men
Hustruen, der har havt Hjemmet og
Børnene at tage Vare paa, har ingen
Aftensmad og Intet færdigt. Han
bliver derover gnaven og begynder
at omtale sit strænge Dagsarbejde.
Hustruen føler sig bebrejdet herover,
optager det som Beskyldning imod
hende for Ladhed og bliver vred.
Et Skjænderi kommer i Gang. Fre-
den bliver forstyrret og Hjemmets
Hygge forsvinder fra alle Sider.

Mange Hjem ere fulde af Solskin,
naar der ere Fremmede tilstede, men
uhyggelige og kolde naar Familien er
alene tilsammen. Dette er en meget
sørgelig Tilstand. For at gjøre Hjem-
met rigtig tillokkende bør Husmode-
ren fremfor alt vise sig fra den mest
tiltrækkende Side ; det vil falde hende
let, dersom hun for Alvor vil forsøge
derpaa, og det vil ogsaa snart gjøre
Hjemmet tiltrækkende. Et venligt
Ord eller to fra hende naar Manden
kommer hjem om Aftenen, træt af
Dagens Besvær, maaske oven i Kjø-
bet plaget af Bekymringer for deres
fælles Vel, vil ofte bevirke, at Braa-
den uddrages af hans Sind og 'op-
vække blidere Følelser, saa at han
ogsaa vil bestræbe sig for at vise en
Venlighed og Hensynsfuldhed, der
mere end noget Andet vil bestyrke
Ægteskabsbaandet. Dette gjælder
ikke alene Talen, men Opførelsen i
det Hele taget. Utaalmodighed,
daarlig Opførsel og Raahed i Hjem-
met leder snart til gjensidig Foragt,
og naar det kommer saa vidt, da er
der lidet eller intet Haab om Red-
ning. Et venligt Ord finder altid
et godt Sted, og Familiekredsen er
visselig ingen Undtagelse fra denne
Regel. (Indsendt af H. Jørgensen,
Pleasant Grove.)

Hans Jensens Hals.

217

HANS JENSEN HALS.

Jeg, Hans Jensen Hals, en Søn af
Peder og Margrethe Jensen, er født
i Hals, en Flække ved Mundingen af
Limfjorden i Jylland, Danmark, d.
24de Juni 1829. Jeg blev, som de
Fleste i Danmark, oplært til et Med-
lem af den Lutherske Kirke, og i
mine Drengeaai arbejdede jeg til-
dels hjemme hos mine Forældre med
Avlsbruget, da min Fader havde
Jord og Kreaturer, og jeg gjorde
ogsaa nogle Sørejser paa Kysten.

Da jeg var syt-
ten Aar gammel
udbrød Krigen
mellem Danmark
og Hertugdøm-
merne. Jeg blev
taget til Orlogs
og udkommande-
ret med Fregat-
ten „Bellona".
som havde i) G Ka-
noner og en Be-
sætning af 355
Mand. Vi afsej-
lede fra Kjoben-
havntv« Helsing-
ør , Skagen og
Vestkysten til de tyske Havne, Cux-
hafen og Bremerhafen, og krydsede
nær Helgoland, i Forening med sex
Fregatter, to Dampskibe, en Korvet
og en Skonnert. Fregatten „Bel-
lona" var Kommandørskib og havde
følgelig Kommandør Steen A. Bille
ombord.

Vor Forretning bestod i at fange
tyske Skibe, af hvilke vi toge i hun-
dredevis. Et lidet Søslag gik for sig
mellem tre tyske Dampskibe, som
kom ud af Elben, og Korvetten „Val-
kyrien". Jeg stod netop da paa
Udkig og var den Første, der saa'
Kanonernes Røg og hørte deres Tor-

hvilket fik mig til at tænke

HANS JEXSEN HALS.

den. Strax gav jeg Rapport til Offi-
cererne. Dampskibet „Gejser" kom
øjeblikkelig „Valkyrien" til Hjælp,
og Tyskerne retirerede op ad Elben.
Mine tolv Maaneders Erfaring om-
bord i Fregatten lærte mig meget
med Hensyn til Lydighed og Orden.
Der var i Begyndelsen af Aaret
1852 en Del Røre i Hals angaaende
Religionen. Baade Baptisterne og
„Mormonerne" lede Forfølgelse,

Er det
det ret for os
Kristne at for-
følge de Vild-
farende, i Stedet
for at oplyse dem?
Eller ere vi vild-
farende og de
Andre have Sand-
heden? Disse
Ting beskjæfti-
gede mit Sind i
længere Tid. Jeg
havde ikke Lej-
lighed til at høre
Nogen af Missio-
nærerne prædike,
men kom endelig
i Samtale med en vis Jakobsen,
som gav mig det Raad, at jeg skulde
ransage Bibelen og bede til Gud i
Løndom, hvilket jeg ogsaa gjorde,
og da kom jeg til Overbevisning
om, at Luthers Lære ikke var i
Overensstemmelse med Kristi sande
Evangelium. Jeg forstod da Fra-
faldet og Oprejsningen af Israels
Hus i de sidste Dage, og ventede
med Længsel efter at se en af Guds
Tjenere. Efter omtrent to Maane-
ders Forløb blev jeg tilsagt at møde
til Søsessionen i Aalborg, hvor jeg
led den første Forfølgelse for Sand-
heden, da jeg nægtede at drikke

218

Hans Jensen Hals.

Snapser med mine gamle Venner.
Otte til tolv Stykker grebe fat paa
mig og bare mig henimod Aaen for
at kaste mig i Vandet, og en fem
hundrede Matroser fulgte efter. Ved
Eanden af Aaen fik jeg et Ben Jøst,
og de erfarede da, at der ikke var
Noget i min Religion, som forhin-
drede mig fra at forsvare mit Liv.

Den 18de Febr. 1853 kom to Mis-
sionærer til Hals, nemlig Carl C. N.
Dorius og J. P. Bentsen, og afholdt
Forsamling. Efter dens Slutning
blev jeg indlemmet i Jesu Kristi Kirke
af Sidste-Dages Hellige ved Daab,
for hvilket jeg var meget taknemme-
lig. Omtrent sex Uger derefter blev
mine Forældre indlemmede i Kirken
af Broder Dorius. Jeg blev da kal-
det til at gaa paa Mission i den øst-
lige Del af Vendsyssel, og blev siden-
efter sendt med Jens Andersen fra
Aalborg til Thyland, Mors og Salling.
Vi udspredte Skrifter og holdt For-
samlinger hvor Lejlighed gaves. Jeg
døbte fire Personer i en Landsby i
Himmerland, hvilket var mit første
Foretagende af den Slags.

Faders Ejendom blev solgt samme
Aar, og vi emigrerede i December
Maaned. Min Fader døde i Hulls
Havn og blev taget i Land og begra-
ven paa Kirkegaarden dersteds. Da
vi kom nær Øen Cuba blev jeg gift
med Maren Eriksen fra Hals.

Efter at vi havde forladt New Or-
leans blev Baaden smittet med Ko-
lera, og mange af de Hellige bleve
angrebne. 1 Forening med Ældste
Niels C. Skou fra Aalborg salvede og
velsignede jeg mange af de S}rge, og
Flere bleve helbredede ; men Dødens
Engel krævede sine Ofre iblandt os
indtil vi naaede langt ud i Ørken,
hvor vi mødte et Missionærselskab.
Deriblandt var Apostel Erastus Snow.
Idet han talede til os sagde han :

„Det bedrøver mig at erfare, at der
er saa mange døde iblandt Eder, og
at saa mange endnu ere syge, men
jeg byder, som en Jesu Kristi Apo-
stel, Kolerasygen at forlade dette
Kompagni, og om I ville øve Tro,
skal ingen flere dø iblandt Eder af
denne Sj'gdom fra denne Stund af."
Det skete som han havde sagt.

Under vort Ophold af en Maaned
i St. Louis gjorde jeg Bekjendtskab
med to Matroser og forkyndte dem
Evangeliet i en Tid af tre Dage,
hvorpaa jeg døbte dem begge i Flo-
den om Aftenen. Disse to Personer
havde været i Amerika i tre eller fire
Aar og talte godt Engelsk ; de bleve
| derfor vort Selskab til megen Nytte,
da vi ellers kun havde to, som for-
stode Engelsk.

Min Moder døde i Kansas af Ko-
lera, og jeg havde en yngre Broder,
Lauritz, omtrent 10 Aar gammel,
som kom fra os i Begjmdelsen af
Rejsen i Ørken og blev optaget af et
mexikansk Kompagni, som førte ham
til New Mexiko. Sytten Aar der-
efter skrev han et Brev til alle
Countyskriverne i Utah, hvilket vor
Skriver i Manti, Broder Reid, læste
i Profeternes Skole. Derved kom
jeg til at korrespondere med min
Broder og erfarede, at han var en
oplyst Mand, som havde beklædt et
Embede som Count3Tskriver i Las
Animas County , Colorado, men havde
anvendt det meste af sin Tid som
Kjøbmand. Siden kom han tillige-
med sin Kone og en Tjener til Utah
i Besøg. De annammede Evange-
liet og bleve alle tre døbte af Apostel
Erastus Snow. Min Broder blev
ogsaa strax ordineret til Ældste og
rejste tilbage til sit Hjem i Trinidad,
Colorado , prædikede Evangeliet,
døbte Nogle, organiserede en Gren
af Kirken og emigrerede til Arizona.

Hans Jensen Hals.

219

Derefter blev han sendt paa Mission
iblandt Indianerne og siden til St.
Luis Dalen samt deltog i Anlæggel-
sen af Settlementer dersteds. Han
har siden prædiket meget og døbt
Flere samt anvendt mange Midler i
Kirkens Tjeneste blandt de der-
værende Mexikanere og Andre.

Efter at jeg havde boet i Manti,
Sanpete County, en Del Aar blev jeg
om Foraaret 1865 kaldet til at gaa
til Danmark som Missionær og af-
rejste fra Salt Lake City i Forening
med 23 andre Skandinavere d. 24de
Maj i Kaptejn W. B. Prestons Kom-
pagni. Da vi ankom til New York
begyndte vi at se Verdens Bedrage-
rier i en stor Grad. Vi maatte saa-
ledes betale to Dollars Personen for
at blive kjørte til et Hotel, hvilket
ellers kun kostede 10 Cents. Næste
Dag bleve vi barberede for GO Cents
Personen, og en af Brødrene betalte
endda 10 Dollars extra for hans Bar-
bering. En anden af Brødrene blev
narret alle sine Penge fra. Flere
kjøbte Vin for at klare sig mod Sø-
sygen, men fandt senere urent Vand
i Flaskerne. Under vort to Dages
Ophold i New York saa' vi mere Be-
drageri og Ondskab end jeg havde
bevidnet i de tolv Aar, jeg havde
boet i Utah.

Vi bleve kjærligt modtagne paa
Kontoret i Livei'pool af Præsident
Daniel H. "Wells, som gav os god
Underretning om vor Rejse videre
samt gav os mange gode Raad.

Den 2den August ankom vi til
Kjøbenhavn, hvor Præsident C. Wi-
derborg gav enhver af os sin Arbejds-
mark i Skandinavien. Jeg blev be-
skikket til at virke i Aalborg Konfe-
rence som omrejsende Ældste, hvil-
ken Stilling jeg indtog for en Tid af
to Maaneder, da jeg blev kaldet til
at præsidere over Konferencen. Jeg

fandt den dybt nedsunken i Gjæld,
men i Løbet af de to Aar, jeg var
der, fik vi Gjælden betalt, og gjorde
almindelig god Fremgang. Ved
Emigrationens Afgang i 1867 blev
jeg ogsaa kaldet til at være Præsi-
dent i Aarhus Konference og modtog
Konferencen efter Ældste Anders
Nielsen i en god Stilling. Da flere
Brødre ankom fra Zion i August
Maaned, blev jeg afløst i Aalborg af
Ældste C. D. Fjeldsted og i Aarhus
af Ældste Lauritz Larsen, og jeg
blev da beskikket til omrejsende Pa-
stor for alle de danske Konferencer.
Dette var mig en interessant Mission.
Jeg havde mit Hovedkvarter paa
Kontoret i Kjøbenhavn, rejste og
overværede alle Konferencemødér og
regulerede Præstedømmet. Jeg lagde
Vendsyssels Konference under Aal-
borg, og Fredericia under Aarhus, for
at lette Byrden for de Hellige.

Paa den Tid ankom en vis Fru
Ingerød, en Apostat, fra Utah til
Kjøbenhavn. Hun var en snedig
„Djævel", der begyndte at holde
Foredrag der i Staden, og publise-
rede falske Historier om Folket i
Utah. Broder Halvorsen og jeg gik
og besøgte hende, og vi gjorde hende
mange Spørgsmaal. Hun havde Me-
get at sige angaaende Morderengle
og Mishandlinger i Utah. Hendes
Indflydelse bragte Pøbel og Forføl-
gelse til vore Forsamlinger, hvorfor
jeg gik til den amerikanske Minister,
Mr. Jemmings, og forlangte Hjælp
og Beskyttelse. Jeg foreviste mit
Borgerbrev som Borger i de For-
enede Stater, og min Bestalling fra
Guvernøren som Oldermand i Manti
City. Han lovede mig den forøn-
skede Bistand, gav mig Rejsepas og
et Anbefalingsbrev til Kjøbenhavns
Bestyrelse som en amerikansk Bor-
ger, der var i Landet i lovlig Forret-

220

Hans Jensen Hals.

ning. Jeg tog Broder Carl C As-
mussen med til Politikammeret til
Assessor Hertz. Under Samtalen
lovede han os Hjælp, og berammede
et Byraadsmøde til om Aftenen, hvor
bemeldte Frue da skulde give hendes
Foredrag. Jeg skulde være hemme-
ligt tilstede. Hun mødte med Provst
Rohde som sin Ven og talte en Time.
Provsten blev nægtet Lejlighed til
at tale, men fik en kort Skrivelse
læst, som var til hendes Forsvar.
De bleve da ledte ud af Salen, og jeg
blev fremstillet som en „Ypperste-
præst" fra Utah, og fik Lejlighed til
at tale i f Time, som jeg benyttede
til at forklare de virkelige Forhold i
vort Territorium, og beviste Falsk-
heden af hendes P'oredrag ifølge
naturlige Principer. Hun havde
iblandt Andet sagt, at Folket i Utah
levede af Kliddet, medens Brigham
Young og hans Familie spiste alt
Melet, at Folket var uhyre fattigt,
men at Kjøbmænclene havde lige. saa
pæne Butikker, som der fandtes i
Kjøbenhavn, at naar Nogen' sendte
et Brev, som ikke var efterset bleve
de haardt straffede, og om Nogen
vilde rejse bort, saa blev han strax
taget og fik Halsen overskaaret ;
siden bleve Saadanne traadte ihjel
osv. osv.

Mit Arbejde i Danmark var nu til-
ende, efter at jeg havde holdt eller
overværet 518 Forsamlinger og ud-
ført mange af Evangeliets Ordinan-
cer. Jeg blev da beskikket til at
føre den forestaaende Emigration,
som afgik fra Kjøbenhavn d. 13de
Juni 1868. Men ved Afgangen bleve
vi, formedelst en i Rigsdagen ved-
taget Lov, stoppede, og Præsident
Widerborg, Lauritz Larsen og jeg
bleve arresterede. Dagen efter fik
vi imidlertid Hjælp fra Emigrations-
agent Bølle og bleve frikj endte for

Overtrædelse af Loven, samt bleve
meget honet behandlede af Politiet
og Øvrigheden.

Rejsen gik heldigt til Liverpool,
hvor 300 Engelske bleve tillagte Emi-
grationen, som da udgjorde omtrent
1000 Sjæle. Jeg blev givet en en-
gelsk Broder, James Smith;som første
og en svensk ved Navn J. F. Fager-
berg som anden Raadgiver. Vi af-
rejste med Sejlskibet „Emerald Isle' ' ,
og havde et Apparat ombord til at
destillere salt Vand til ferskt, men da
Maskineriet gik i Stykker den første
Gang det blev brugt, overtalede jeg
Kaptejnen til at sejle tilbage til
Queenstown i Irland for at blive for-
synet med Vand. Jeg rejste med
Kaptejnen paa Jærnbanen til Cork
for at erholde Fade, eftersom vi ikke
kunde faa nok i Queenstown. I disse
Fade blev Vandet fordærvet, hvilket
foraarsagede megen Sygdom i Sel-
skabet. To Voxne og 35 Børn døde
under Rejsen over Atlanterhavet, og
flere Syge bleve indlagte paa Hospi-
talet ved vor Ankomst til New York.

Vi rejste paa Jærnbanen til Ben-
ton City i Nebraska, hvor vi bleve
modtagne af Kirkens Vogne; Kom-
pagniet blev delt. De engelske Hel-
lige rejste med et Muletog og de
skandinaviske med et Oxetog. Vi
naaede Salt Lake City d.25de Septbr.,
hvor jeg afleverede Emigrationen, og
d. 3die Oktbr. naaede jeg mit Hjem
i Manti. Hans Jensen Hals.

Som Tillæg til Ovenstaaende kunne
vi ikke undlade at gjøre nogle Be-
mærkninger om en Mand, der besid-
der saa mange for det skandinaviske
Folk ejendommelige Egenskaber og
Karaktertræk. Broder Hans Jensen
Hals, der nu fungerer som Biskop for
Mantis søndre Ward, kan betragtes
som en af de bedste Repræsentanter

Jorden.

221

i Utah af den Klasse Nordboer, som
har afgivet det meste skandinaviske
Element til Guds Rige. Uden nogen
fin Uddannelse eller ualmindelige
Evner optræder han paa sin egen
naturlige Maade, hvor som helst man
ser ham, og udtaler sin Mening fri-
modigt og uden Hykleri, naar Om-
stændighederne fordrer det. Paa-
lidelig og ærlig som han er i alle sine
Forretninger, er det derfor ganske
naturligt, at hans Medborgere have
betroet ham en Mængde Tillidsposter,
hvilke han aldrig har forraadt eller
vanæret. Han besidder det varme
og ædle skandinaviske Hjærte, som
altid vil forsvare de Uskyldige og
Svage og kæmpe mod Undertryk-
kelse og T3a-anni af enhver Skik-
kelse. Som en Biskop i Zion kjen-
der han kun til Brugen af det hellige
Præstedomme, ifølge „Retfærdig-
hedens Principer", og det vilde vist
væfe haardt for ham at indtage en
underordnet Stilling til Nogen, som
ikke holdt sig samme Regel nogen-
lunde efterrettelig. Fortrolig med
den skandinaviske Tilbageholdenhed
er han ikke den, som søger efter
Embede, men naar Embedet søger
Manden, er han altid paa Pladsen,
og han er ikke at regne iblandt dem,
som ere bange for at afgive sinKjen-
delse uafhængig af nogen Anden —

en Dyd, som Enhver med alminde-
lige Evner og sund Dømmekraft
i burde eftertragte. Der er allerede
for mange Hyklere i Kristi Kirke,
som tror at kunne svinge sig op til
høje og anselige Stillinger ved at
smigre for deres Foresatte og lade
Munden løbe over med Lovprisnin-
ger og Ros, medens Hjærtet er fuldt
af Ondskab og Hykleri samt slette
Hensigter. Men Tiden vil komme,
da Hyklerne i Zion ville blive for-
skrækkede og drage andensteds hen,
og der vil en Gang blive Efterspørg-
sel efter karakterfaste og sandru
Mænd og Kvinder — Personer, som
aldrig have forraadt deres Brødre
eller Venner, og som aldrig have
brudt deres hellige Pagter med Gud,
men som stedse, efter deres bedste
Kundskab, have staaet paa Sand-
hedens og Retfærdighedens Side, og
som i Medgang og Modgang, Fattig-
dom og Rigdom, Forfølgelse og Fred,
hjemme og ude, altid ere de samme.
Det vilde være for meget at tillægge
Broder Jensen eller nogen anden
dødelig Mand disse Egenskaber til
Fuldkommenhed, men han er en af
dem, der visselig er berettiget til
vor bedste Tillid og Venskab som en
ægte varmhj ærtet Skandinav, en tro-
fast Ven og et exemplarisk Medlem
af Guds Rige.

JORDEN.

Jorden har Form af en Kugle, som
er lidt fladtrykt paa to ligeoverfor
hinanden liggende Steder.

Det ser i Virkeligheden ud, som
om Jorden var en noget ujævn rund
Flade, omgiven af et uendeligt Hav,
i hvilket Himmelhvælvingens Rand
sænker sig. Denne barnlige An-

skuelse havde allerede i Oldtiden ind-
præget sig dybt i Folkeaanden ; den
dannede Grundlaget for Verdens-
betragtningen, indtil det senere blev
bevist, at Jorden var en Planet, hø-
rende til Solsystemet. I Begyndel-
sen var denne Sandhed kun nogle
faa Filosofers og deres Venners Ejen-

222

Jokden .

dom, men lidt efter lidt blev den
tilgjængelig for Alle. Nufortiden
véd saa godt som Enhver, at Solen
er Centrallegemet, om hvilket alle
Planeterne bevæge sig, at Jorden
ogsaa er en Planet, og at den i Al-
mindelighed ligner de andre. Til
Planeternes almindelige Egenskaber
hører da ogsaa Kugleformen. Man
søgte efter Beviser for denne Lære
og fandt dem paa forskjellig Maade.
Den Skygge, som Jorden kaster paa
Maanen og hvorved Maaneformør-
kelser opstaa, er altid rund ; man har
omsejlet Jorden i mange forskjellige
Retninger (den første Jordomsejling
udførtes af Magelhaens i Aaret 1519) ;
ved at rejse fra Nord mod Syd, vil
man efteihaanden se Stjernerne paa
den sydlige Horisont hæve sig, og
atter sænke sig naar man rejser
mod Nord.

Jordens Ækvatorealdiameter er
1719 Mil, Polardiameteren derimod
kun 1713 Mil. Dens Areal er
9,280,000 Kvadratmil, og dens Ku-
bikindhold 2,659,120,000 Kubikmil.
Jordens Omkreds under Ækvator er
5400 geografiske Mil. Da Ækvator,
som enhver anden Cirkel, indeholder
360 Grader, saa har en Grad under
Ækvator en Længde af 15 Mil.

De med Ækvator parallelløbende
Bredecirkler blive mindre, jo læn-
gere de ligge fra Ækvator, indtil de
tilsidst smelte sammen i et Punkt i
hver af Polerne. # Medens saaledes 1
Grad under Ækvator indeholder 15
Mil, har 1 Grad paa 20 Graders geo-
grafisk Bredde kun 14 Mil, paa 60
G. 7 2 Mil og paa 89 G. kun en Femte-
del Mil, saa at hele Bredecirklen her
ikke indeholder mere end 72 Mil.

Bjærgenes Højder og Fordybnin-
gerne i Havet, af omtrent 1 Mils
Størrelse, ere aldeles forsvindende i
Sammenligning med Jordens Stør-

relse. Paa en Model af Jorden af
omtrent } Meters Størrelse eller af
næsten 1 Fod i Diameter, vilde selv
de højeste Bjærge kun være gj en-
givne en Femtedel Millimeter høje.
altsaa se ud som Støvgran, der vare
faldne paa Modellen.

Enten drejer Himlen sig i 24 Timer
fra Øst til Vest omkring Jorded, eller
ogsaa drejer Jorden sig i samme Tid
om sig selv. Den første Bevægelse
er kun tilsyneladende, den sidste
derimod Arirkelig, og Beviserne der.
for ere : Jordens Fladtrykthed ved
Polerne, at frit faldende Kugler
træffe Jordens Overflade øst for den
lodrette Linies Fodpunkt, Norden-
vindens Overgang til Nordostvind
(paa den nordlige Hemisfære) og
Søndenvindens Forandring til Syd-
vestvind, de Foucaultske Pendulfor-
søg osv. Desuden er det usandsyn-
ligt, at alle de utallige Himmellege-
mer i det umaadelige Verdensrum
skulde dreje sig om den forholdsvis
lille Jord med en Hastighed, hvorom
vi næppe kunne gjøre os nogen til-
nærmelsesvis Forestilling, medens
ved Antagelsen af Jordens daglige
Omdrejning, den deraf følgende Ha-
stighed falder indenfor Grænserne af
de i Astronomien hyppigt forekom-
mende Bevægelseshastigheder. Naar
man betragter et vist Punkt paa Him-
melen, en Fixstjerne, som Udgangs-
punkt for Bestemmelsen af Dagens
Længde, og antager at et Døgn varer
fra Fixst jernens Gjennemgang i Me-
ridianen til den næste Gjennemgang,
saa er Døgnets Længde kun 23 T.
56 M. 4 S. Dette Tidsrum kaldes en
Stjernedag. At Soldagen er noget
længere, kommer deraf, at Solen til-
syneladende rj'kker frem mod Øst
mellem Stjernerne og saaledes, naar
den f . Ex. i Dag gaar igjennem Meri-
dianen samtidig med en Stjerne, vil

Nyheder.

223

den i Morgen først gaa gjennem
Meridianen 3 M. 56 S. senere.

Ethvert Punkt under Ækvator
gjennemløber ved Jordens daglige
Omdrejning 1500 Fod i Sekundet,
naar man regner 24,000 Fod paa en
geografisk Mil ; jo større et Punkts
Afstand er fra Ækvator, desto lang-
sommere er dette Punkts Bevægelse
ved den daglige Omdrejning, saa-
ledes at under 50 Graders Bredde et
Punkt kun gjennemløber 960 Fod i
Sekundet. Betegnes derimod Be-
vægelsen i Grader, saa er Bevægel-
sen ens for alle Steder paa Jorden.
I 4 Minuter tilbagelægges 1 Grad,
altsaa Cirklens 360 Grader i . 24
Timer.

For hver Grad længere mod Øst
viser Uret 4 Minuter senere. Be-
gyndelsen af en hvilken som helst

Dag eller Dato regnes fra Østkap i
Behringsstrædet.

I hvert Sekund bevæger Jorden sig
omtrent 4 Mil fra Vest til Øst; i
Løbet af en Dag meget nær 1 Grad ;
den faldender et Omløb, altsaa 360
Grader, i 365 D. 6 T. 9 M. 9 \ S.
Dette Omløb kaldes det sideriske Aar ;
det tropiske eller Solaaret varer 365
D. 5 T. 48 M. 46 S. I sin elliptiske
Bane er Jorden om Vinteren nær-
mere Solen end om Sommeren, og
Solskiven ser større ud om Vinte-
ren end om Sommeren ; den tilsyne-
ladende Diameter er 32 M. 36 h. S. i
Perihel og 31 M. 32 S. i Aphel.
Dette er et tydeligt Bevis paa, at
Jorden er Solen nærmest ved Vinter-
tid, og heraf følger nødvendigvis en
hurtigere Fremskriden af Jorden i
sin Bane. (Fortsættes.)

NYHEDER.

Utah. Den 21de Maj blev Grunden brudt
for den nye Akademibygning i Provo. — Den
5te Juni ble ve to nye Wards organiserede i
Logan af det for en stor Del af Skandinavere
beboede Distrikt, kjendt mider Navn af
Logan Island, nemlig Logans 6te Ward med
A. L. Skanchy som Biskop og J. E. Fogg og
H. A. Hansen som Raadgivere, samt 7de
Ward med Isaac Smith som Biskop og N. P.
Lindeløf og Ephraim Mikkelsen som Raad-
givere.—Joseph Biddlecome, som d. 26de
Novbr. 1871) dræbte Charles Jensen i Nær-
heden af Bush Lake, Tooele Co., blev d.
7de Juni i 3die Distriktsret dømt til Tugt-
husstraf paa Livstid. — Ældsterne Wm, Wil-
lis, Henry McCune og Milson Pratt, Missio-
nærer til Ostindien, afrejste fra Salt Lake
City d. 10de Juni, ledsagede af Dr. Geo. H.
Booth. — Morderen Fred. Welcome, som
skulde have været skudt d. 13de Juni, blev
næsten i sidste Ojeblik foreløbig frelst fra
Henrettelse ved en Opsættelses-Skrivelse fra
Sekretær Thomas, og hans Sag gaar nu til
Landets højeste Bet. — Martin H. Peck, en
af Kirkens ældste Medlemmer og trofaste
Mænd, døde paa sin Bopæl i 17de Ward, Salt
Lake City, d. 17de Juni. — Major Chritehlow,
en vel kjendt Borger af 10de Ward, Salt Lake
City, blev overkjørt og frygtelig lemlæstet i

Nærheden af D. & R. G. Jærnbanestation
d. 21de Juni; han døde efter svære Lidelser
d. 28de s. M.— Lars Petersen, en Skandinav,
blev funden død i en Mine i Tintic d. 23de
Juni.— Nicholas Groesbeck, en af Territori-
ets rigeste Mænd, døde paa sin Søn Johns
Bopæl i Salt Lake City d. 29de Juni. Broder
Groesbeck var født d. 5te Septbr. 1819 i Sta-
ten New York og kom til Utah i 1856.— David
Orson Galder, Raadgiver til Angus M. Can-
non, Præsident for Salt Lake Stav af Zion,
døde ved Lake Point d. 3die Juli, efter en
længere Tids Sygdom, og blev begravet fra
Tabernaklet i Salt Lake City Søndag d. 6te.
Broder Calder var født d. 18de Juni 1823 i
Thurso, Nord-Skotland, annammede Evan-
geliet i 1840 og emigrerede til Utah i 1853.
Han havde i mange Aar været en virksom og
fremragende Mand i Kirken .— Bortskyllingen
af en hel Del Jord i Price River Canyon har
standset al gjennemgaaende Trafik paa D. &
R. G. Jærnbanen.

Washington, D. C. En Lov, kjendt
under Navn af Hoar Billen, der gjør store
Indgreb i Utah-Folkets Rettigheder, blev
d. 18de Juni vedtaget i de Forenede Sta-
ters Senat.

Illinois. Den republikanske Konvention,
der sammentraatlte i Chicago d. 31te Maj og

224

Nyheden.

fuldendte sit Arbejde d. Gtc Juni, nomine-
rede Jas. G. Blaine fra Maine til Præsident
og John A. Logan fra Kansas til Vice-Præsi-
dcnt for de Forenede Stater.

England . , , The Cock Pitt < < , den Byg-
ning, hvori de første Missionærer til England
afholdt deres Forsamlinger i Preston i 1837,
styrtede sammen d. 9de Juni. Bygningen
havde længe været i en forsømt og faldefær-
dig Tilstand.

Tyskland. Ældste Win. C. A. Smoot,
der virkede som Missionær i Bajern, blev
fængslet og derefter landsforvist i Maj
Maaned.

Forskjelligt. Koloraen raser i Syd-
Frankrig, Spanien, Kina og Japan. — En
Komplot skal være stiftet i Berlin, Preussen,
med den Opgave at stikke Ild paa offentlige
Bygninger.— Kongen af Holland ligger for
Døden. — Den belgiske Regjering har nylig
sendt en officiel Indbydelse til alle Landes
Regjeringer om at deltage i Verdensudstil-
lingen, der skal aabnes i Antwerpen cl. 2den
Maj 188o.

EMIGRANTERS ANKOMST;

Aarets andet europæiske Emigrantselskab
ankom til Salt Lake City Søndag d. 1ste Juni.
Selskabet, der bestod af 139 britiske og 135
svejtsiske og tyske Hellige samt 13 hjemven-
dende Missionærer, afsejlede fra Liverpool
med Dampskibet ,, Arizona" d. 17de Maj
og ankom til New York d. 16de s. M. Æld-
ste E. H. Williams var Leder for Kompag-
niet, der havde en meget hurtig og heldig
Rejse.

Aarets tredie Emigrantselskab fra Europa
ankom til Ogden og Salt Lake City Søndag
d. 29de Juni. Den skandinaviske Afdeling.
der udgjorde det 07de Emigrantselskah fra
Skandinavien , forlod Kjøbenhavn med Damp -
skibene ,, Panther" og ,,Milo" Fredag d.
Gte og Mandag d. 9de Juni, medens den
norske Afdeling (47 Sjæle) rejste direkte til
England . , , Milo ' ' ankom til Hull Torsdag d .
12te . Samme Dagfortsatte Emigranterne Rej -
sen til Liverpool, hvor de tilligemed en Del
britiske Hellige gik ombord paa Dampskibet
,, Arizona" og afsejlede Søndag d. 15de om
Morgenen . Efter en meget hurtig og ganske
behagelig Overrejse ankom det prægtige Skil)
til New York Mandag d. 23de. Landgangen
til Castle Garden fandt Sted samme Dag, og
om Aftenen fortsattes Rejsen med Ja-rn-
banen vestpaa. Hele Selskabet bestod af
531 Sjæle, nemlig 406 skandinaviske og 100
britiske Emigranter samt 25 hjemvendende
.Missionærer, iblandt hvilke vare følgende
skandinaviske Brødre : J. P. Jensen, Niels
Rasmussen, John Capson, Jeppe Nibmi.
Mels Johnson, Peter Mikkelsen, Halver Ol-

sen, .1. B. llesse, \. 1>. Petersen, L. H.
Outzen, C. J. Christiansen, Hans Poulsen,
■Jacob J. H. Jensen, N. C. Schougaard,
Beter Andersen, Mons Rosenlund, Jeppe
Monsun,, Chas. E. Anderson, A. II. Ander-
son, Thomas S. Lund, P. Christensen og
Wm. Petersen. Ephraim II. Nye var Præ-
sident for Kompagniet.

DODSFALD.

Broder A. C. Petersen døde i Manti, San-
pete Co., Utah, d. 9de Juni 1884. Han var
født paa Oen Mors, Nørre -Jylland, Dan-
mark, d. 25de Maj 1819, annammede Evan-
geliet om Efteraaret 1858 og blev strax der-
efter kaldet til Missionstjenesten og tilbragte
meget af sin Tid i de tre følgende Aar med
at prædike Evangeliet. Eftersom han var
en Mand, der var almindelig året og agtet i
Samfundet samt havde tidligere taget en
virksom Del i Datidens ledende Spørgsmaal,
havde han ikke liden Indflydelse iblandt
Folket og blev derfor et Redskab i nerrens
Haand til at bringe mange af sine Slægtninge
og Venner til Sandhedens Erkjendelse. Han
forlod Danmark tilligemed sin Familie (Kone
og tre Børn) om Foraaret 1N>2; to af Bør-
nene døde paa Søen af Meslinger. Ved hans
blide og ædle Karakter samt nedladende og
venlige Væsen vandt han ogsaa mange Ven-
ner i Utah,Og han døde, som han altid havde
levet, en god og trofast Sidste-Dages Hellig.
Syv Børn og to Børnebørn modtage ham i
Evigheden, og Hustru, to Børn og fire
Børnebørn, hvis Trøst og Glæde han altid
havde været, begræde hans Bortgang.

J. H. Hougaard.

Mette Marie Petersen (Skjellet) døde paa
sin Bopæl i Elsinore, Sevier Co., Utah, d.
9de Juni 1884, efter to Ugers haardt Sygeleje.
Den Afdøde, der var et trofast og elsket
Medlem af Kirken, og var kjendt af Hundre-
der af de Hellige for sin Nidkjærhedi at bære
vidnesbyrd om Sandheden, hendes Godhed
til Missionærerne i Danmark og hendes
exemplariske Vandel, var født d. 27de Juni
1829 i Solholt, Skjæve Sogn, Vendsyssel,
Danmark, blev døbt d. 20de Juni 1861 og
emigrerede til Utah i 1873 i Forening med
hendes Mand Niels Petersen Skjellet, med
hvem hun avlede fire Børn: en Søn, som
døde for nogle Aar siden, og tre Døtre.
Hun var Præsident for den kvindelige
Hjælpeforening i Elsinore omt. 2 Aar og var
højlig agtet og elsket af Alle, som kjendte
hende. J. I. Jansen.

(JEf^ Vore skandinaviske Venners Opmærk-
somhed henledes specielt til Avertissemen-
tet om Udflugten til Provo og Nephi paa
Omslaget af nærværende Xumer.

MORGENSTJERNEN.

Et Historisk- Biografisk Tidsskrift.

Uagtet han er db'd, taler han dog."— Parley P. Pratt.

Nr. 15.

Den 1ste August 1884.

3die Aarg.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra

( 1868— Fortsat. )

Jærnbanerejsen fra New York til
Omaha kostede 14 Dollars, og til
Enden af Jærnbanen paa Sletterne
35 Dollars, men de, som vilde ar-
bejde paa Union Pacific Banen, bleve
befordrede den hele Vej for 14
Dollars.

Den 23de Juli ankom Selskabet til
Laramie, 573 Mile vest for Omaha,
som den Gang var Udrustningsplads
for Rejsen over Bjærgene. Iler mødte
Kirkens Vogne Emigranterne, og de
fleste af Skandinaverne rejste op med
Kapt. H. Haights Kompagni, som for-
lod Laramie d. 27de Juli og ankom
til Salt Lake City d. 24de August.
To Dødsfald indtraf iblandt de sven-
ske Hellige under Rejsen over Bjær-
gene. Ældste Folkmann fungerede
som Præsident for Skandinaverne og
Kapellan for hele Selskabet. C. C.
A. Christensen tilligemed nogle nor-
ske Hellige rejste op med Kaptejn
Murdocks Kompagni, der forlod La-
ramie lidt før Haight og ankom til
Salt Lake City d. 19de Aug. Vogn-
lejen fra Enden af Jærnbanen til Salt
Lake City var 29 Dollars.

Side 215.)

Det 28de Emigeantselskab.
Lørdag d. 13de Juni afrejste om-
trent G30 Emigranter fra Kjøben-
havn med Dampskibet ,,Hansia",
efter at Brødrene havde havt en Del
Besvær med Politiet i Kjøbenhavn
angaaende Udvandringen. Tirsdag
d. 16de ankom Selskabet til Hull,
hvor fra de samme Dags Aften fort-
satte Rejsen med Jærnbanen til Li-
verpool. Her indlogeredes Emigran-
terne paa syv forskjellige Hoteller,
hvor de, paa en eneste Undtagelse
nær, fik alt andet end en pæn Be-
handling, og da man d. 19de gik om-
bord paa Sejlskibet ,,Emerald Isle",
bleve de fornærmede paa næsten alle
mulige Maader. Den 20de Juni af-
sejlede Selskabet, der talte 627 Skan-
dinavere og omtrent 250 engelske
Hellige, fra Liverpool, under Besty-
relse af Ældsterne Hans Jensen Hals
som Præsident, med J. Smith og John
Fagerberg som Raadgivere. Æld-
ste Peter Hansen blev beskikket til
Proviantforvalter for Skandinaverne,
og Ældste Mons Petersen, der nu
emigrerede efter en fire Aars trofast
Missionsvirksomhed paa Kontoret i

226

Erindring ek fka Missionen i Skandinavien.

Kjøbenhavn, til Skriver og Regn-
skabsfører. (Atten andre skandina-
viske Emigranter afsejlede dette Aar
med andre Skibe, dels fra Hamborg
og dels fra Norge).

Den 2Gde Juni sejlede Skibet ind i
Havnen ved Queenstown for at ind-
tage Vand, eftersom en ombord-
værende Maskine, der skulde destil-
lere salt Vand til ferskt, ikke duede.
Medens Skibet laa her fik Broder
Hans Jensen og James Smith Lejlig-
hed til i Forening med Kaptejnen og
Skibslægen at gjøre en Tur med
Jærnbanen til Cork. Den 29de fort-
sattes Sejladsen fra Queenstown, men
Overrejsen blev alt andet end be-
hagelig. Emigranterne bleve meget
raadt behandlede af Skibets Officerer
og Mandskab, og kun ved Broder
Hans Jensens kraftige Optræden lyk-
kedes det dem at erholde en Del af
den Ret, som tilkom dem ifølge den
indgaaede Kontrakt. Ved en vis Lej-
lighed, da første Styrmand ondskabs-
fuldt overfaldt en Søster Sander,
greb Jensen fat paa ham og sled ham
bort samt tiltalte ham skarpt for sin
Daarskab, hvorved Søfolkene stim-
lede kampfærdige til, men Enden
blev dog, at Styrmanden fik en dyg-
tig Irettesættelse af Kaptejnen, hvem
Broder Jensen mindede om sine Løf-
ter i Liverpool. Næppe havde noget
tidligere Emigrantselskab af Hellige
fra Skandinavien lidt saa meget som
dette, der ogsaa blev det sidste Sel-
skab, som rejste over Havet med
Sejlskib, thi fra den Tid af have kun
Dampfartøjer været benyttede til de
Helliges Transportation. Det var
ikke alene den stygge Behandling,
som de Hellige ombord paa ,,Eme-
rald Isle" bleve tildelte af Office-
rerne og Mandskabet, der gjorde Rej-
sen saa ubehagelig og sørgelig, men
Vandforraadet, som man havde ind-

taget i Queenstown, blev snart raad-
dent, saa at et stort Antal af Emi-
granterne bleve syge, og ikke min-
dre end 37 Dødsfald indtraf paa
Søen. Vel var det Meslinger, som
bortrev de fleste af Børnene, men det
raadne Vand, som alle maatte drikke,
var dog den virkelige Aarsag til den
store Dødelighed.

Den Ilte August ankom Skibet til
Mundingen af New Yorks Havn, og
30 af de Syge bragtes i Land til Sta-
ten Island ; den følgende Dag bleve 8
andre Syge landsatte, og endelig kom
de øvrige af Selskabet, efter tre Da-
ges Kvarantæne, i Land til Castle Gar-
den d. 14de. Samme Dag førte en
Dampbaad Emigranterne nogle Mile
op ad Hudson-FIoden, hvor de fik
Plads under et Skur ved Jærnbane-
stationen, og opholdt sig der et Par
Dage medens Tøjet blev vejet. Under
dette Ophold døde en Dreng. Den
17de begyndtes Jærnbanerejsen fra
New York, og Ruten var via Niagara
Vandfald, Detroit og Chicago til
Council Bluffs, hvor til de ankom d.
21de. Dagen efter satte de over
Floden med Dampbaad og fortsatte
derpaa Rejsen med Union Pacifik
Banen til Benton, omt. 700 Mile vest
for Omaha, hvor de ankom cl. 2;">de
om Morgenen. Her mødte Kirkens
Vogne de Emigrerende og kjørte dem
til deres Lejrplads ved Platte-Floden,
omt. G Mile fra Benton, hvor de for-
bleve til d. 31te Aug., da de skandi-
naviske Hellige tiltraadte Rejsen over
Bjærgene med et Oxetog under Kap-
tejn J. G. Holmans Anførsel, medens
de engelske Emigranter omtrent sam-
tidig toge afsted med et Muletog.
H. B. Clawion fungerede dette Aar
som Kirkens Emigrationsagent, og
den Partiskhed, som saa ofte har
været lagt for Dagen paa Grund af
Nationalitet, endog iblandt de Hel-

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

227

lige, gav sig ogsaa tilkjende ved
denne Lejlighed, thi ikke alene kom
de britiske Hellige med et Muletog,
der rejste hurtigt og gav Emigran-
terne Lejlighed til at kjøre, medens
Skandinaverne maatte tage tiltakke
med de kjedelige Oxebefordringer,
samt gaa tilfods det meste af Vejen,
men de britiske Hellige fik ogsaa
meget bedre Proviant end Skandi-
naverne. Sygdommen vedblev des-
uden at grassere iblandt de fra Søen
af saa medtagne Udlændinge, og Dø-
den krævede omtrent 30 Ofre paa
Eejsen mellem New York og Salt
Lake City, hvor til den efterlevende
Rest af det 28de Emigrantselskab
fra Skandinavien endelig ankom cl.
25de Septbr.

Dette Kompagni afsluttede Emi-
grationen fra Europa med Sejlskibe,
Oxer og Vogne. Den besværlige
Zionsrejse, under hvilken saa mange
ædle og brave Nordens Sønner og
Døtre bukkede under, hørte nu til
det Forbigangne, og det var heller
ikke for tidligt, at en Forandring
fandt Sted, thi Hundreder og Tusin-
der af det 19de Aarhundredes bedste
Mænd og Kvinder, som forlode deres
Fædreland, Slægt og Venner alene i
den Hensigt at drage til Zion, ifølge
Guds Befaling, vare i de henrundne
Aar faldne som Ofre for den besvær-
lige Rejses Overanstrængelser og
Strabadser, og deres udmagrede Le-
gemer bleve enten sænkede i Havets
Dyb eller stedte til Hvile paa de øde
Sletter, hvor deres enlige Grave be-
vogtedes af tudende Ulve i Stedet for
elskende Venner. Hvor ofte have
ikke ømme Forældre med bristende
Hjærter lukket Øjnene paa deres
Kjære, naar de, martrede af Smerter,
tilsidst maatte opgive Aanden ! Og
hvor mangen en graahaaret Olding,
hvis Hu og Længsel stod til Zion,

maatte ikke, med Øjet rettet did, til-
sidst opgive sit Yndlingshaab om
nogensinde at komme der til i dette
Liv, og træt og udmattet lægge sig
ned for at dø ! De Efterlevende ville
aldrig forglemme hine Sorgens Dage.
Vi, som slap igjennem med Livet,
mindes endnu stedse de mørke Timer^
da vi uden Ligkister maatte begrave
vore Fædre og Mødre, vore Brødre
og Søstre, vore Hustruer og Børn
samt vore Elskere og trofaste Ven-
ner i den vilde Ørken, medens vi selv
ofte vare saa afkræftede, at vi næppe
paa en passende Maade kunde ud-
føre denne vor sidste Pligt mod de
kjære Hedengangne, thi undentiden
havde vi næppe Kræfter nok til at
kunne gjøre Gravene saa d}^be, at Li-
gene kunde blive bevarede fra de
graadige Ulve og andre af Ørkenens
Rovdyr. Mange af os kunne ogsaa
erindre Tider, da vi, syge og mod-
løse, selv svævede mellem Liv og
Død og ikke vidste, om vi skulde
blive det næste Offer. Lad Læse-
ren, som en Slutningsscene, forestille
sig en otte Aar gammel Pige med
hule Øjne, blege Kinder og slank
Form, staaende ved Lejrilden paa
Bredden af den ensomme Platte-Flod;
spejdende i Tusmørket ud over de
udstrakte Sletter, idet hun nønner;

Ved Orkenens Floder jeg grædende staar,
ThiTaaren den rinder ved Tanken om Mo 'er,
Som døde paa Havet, mens jeg var saa syg.
Og Fader, der altid var kjærlig og god,
Han segnede om ved den ensomme Flod,
Hvor over han ofte mig bar paa sin Ryg,
Og Anna, min Søster, samt Peter, min Rro'r
Blev' begge begravet paa Sletten i Gaar.
O, hvor det er ensomt! jeg længes af Dage,
Thi nu er jeg ene tilbage.

Præsident Widerborgs Hjemrejse.

Præsident Widerborg, som led-
sagede Emigrationen til England,
kom tilbage til Kjøbenhavn d. 29de
Juni og var derefter syg i nogen Tid.

228

Jokden.

Siden blev han indkaldt for Retten
fordi han havde fungeret som Emi-
grationsagent, uden at have rettet sig
efter en ny Lov, der en kort Tid i
Forvejen var traadt i Kraft, men vi
ved ikke, om han kom til at betale
Mulkt.

I Begy udelsen af September Maaned
modtog: han en Skrivelse fra Præsi-
dent Brigham Young, i hvilken han
blev løst fra sin lange Mission, med
Tilladelse til at rejse hjem, og det
blev ham endvidere tilladt at begive
sig paa Hjemrejsen strax, dersom han
overlod Missionens Forretninger mid-
lertidigt i en paalidelig Broders Hæn-
der, indtil hans beskikkede Eftertræ-
der Jesse N. Smith ankom. I Lydig-
hed til disse Instruxer opgjorde Wi-
derborg alle Kontorets Regnskaber,
indsatte Ældste C. D. Fjeldsted til
midlertidig Bestyrer, og begav sig
paa Hjemrejsen fra Kjøbenhavn i
Begyndelsen af September. Et Par
Dage efter hans Ankomst til Liver-

pool arriverede Jesse N. Smith fra
Amerika, i hvis Selskab han tilbragte
tre Dage , hvorpaa han tilligemed
Præsident Franklin D. Richards af-
sejlede til Amerika d. 12te med
Dampskibet ,,China'" og ankom til
Salt Lake City d. 1ste Oktbr. Æld-
ste Widerborg havde denne Gang
præsideret over den skandinaviske
Mission i omtrent fire Aar og en Maa
ned.

Jesse N. Smiths Ankomst.

Den 19de Septbr. ankom Jesse N.
Smith anden Gang fra Zion som Mis-
sionær til Skandinavien, denne Gang
for at afløse C. Widerborg som Præsi-
dent for Missionen. Ældste Hans
Petersen fra Hyrum var ankommen
en Maanedstid tidligere som Missio-
nær fra Zion.

I 1868 blev Fredericia Konference
ophævet og tillagt Aarhus Konfe-
rence, og Vendsyssels Konference
blev tillagt Aalborg Konference.
(Fortsættes paa Side 241.)

JORDEN.

(Fortsat fra

Solstraalerne have tilvisse mere
Kraft paa et Legeme, naar det er i
Solens Nærhed, end naar det samme
Legeme befinder sig i en stor Afstand
der fra ; men en langt større Virk-
ning udøver den større Tilnærmelse
til Solstraalernes lodrette Fald paa
Horisontplanet; Solens høje Stand
om Sommeren bevirker den større og
dens lave Stand om Vinteren den
ringere Varmeudvikling paa Jorden.
Men denne Solens højere eller lavere
Stand paa Horisonten er afhængig af
Jordens Plads i sin Bane, da Jord-
axen uforandret vedligeholder en og
samme Stilling, den samme Retning
mod en bestemt Fixstjerne under sit

Side 2230

Omløb omkring Solen. Paa Grund
af denne uforandrede Stilling af Jord-
axen er Nordpolen og den nordlige
Halvkugle, paa den Tid, vi have
Sommer (Jordens længste Afstand
fra Solen), vendt mod Solen, medens
naar vi have Vinter (Jordens korteste
Afstand fra Solen) Nordpolen og den
nordlige Halvkugle er vendt fra So-
len. Ved denne Nordpolens Hæld-
ning mod Solen foraarsages ikke alene
Solens højere Stand over Horisonten,
men ogsaa, at Solen daglig staar en
længere Tid over samme. Om Somme-
ren varer Dagen i Danmark 17] Time,
om Vinteren kun omtrent 6} Time.
og dertil kommer endnu, at Sol-

Jorden.

229

straalerne skinne med mere Kraft om
Sommeren end om Vinteren. Det er
imidlertid kun tilfældigt, at Perihel
og Vinteren, Aphel og Sommeren
træffe sammen, og i Tidernes Løb
vil der ske en Forandring deri.
Periheliets Plads rykker nemlig om-
trent 1 Grad frem i Jordbanen hvert
58 Aar ; nu staar Jorden den 1ste
Januar i Perihel, men om 10,500 Aar
vil Jorden staa i Perihel den 1ste
Juli, til hvilken Tid Perihel og So-
lens højeste Stand paa Himlen ville
træffe sammen.

Jordaxens Endepunkter ere Nord-
polen og Sydpolen. Midt imellem
disse tænker man sig dragen Ækva-
tor-Linien, som deler Jordens Over-
flade i to lige store Halvdele. Paral-
lel med Ækvator ligge de saakaldte
Bredecirkler, og baade paa den nord-
lige og den sydlige Halvkugle er en
af disse „Vendekredsen", en anden
, , Polarkredsen" . Vendekredsens
Afstand fra Ækvator og Palarkred-
sens Afstand fra Polen er lig med
Ekliptikens Hældning. Indenfor
Vendekredsene ligger den ,,hede
Zone", mellem Vendekredsen og Po-
larkredsen den ,, tempererede Zone",
mellem Polerne og Polarkredsen den
„kolde Zone". Den ene Halvdel af
den hede Zone ligger paa den nord-
lige, den anden Halvdel paa den syd-
lige Halvkugle, og paa hver af de
to Hemisfærer ligger der en tempe-
reret og en kold Zone. Fra Vinte-
rens (astronomiske) Begyndelse, da
Solen har sin laveste Middagshøjde
paa Horisonten, tiltager Solens dag-
lige Middagshøjde bestandig indtil
Sommerens (astronomiske) Begyn-
delse, til hvilken Tid den har sin
største Middagshøjde. Paa dette
Tidspunkt vender Solen sig mod Syd
(paa den nordlige Halvkugle) og sti-
ger ned til den sydlige Vendekreds.

I Løbet af Aaret staar Solen om
Middagen i Zenith over de Steder,
som ligge mellem Vendekredsene,
ved vor Sommers Begyndelse staar
Solen i Zenith over alle de Steder,
som ligge under den nordlige Vende-
kreds, altsaa under 23 Grader 27
Minutter 22 Sekunder nordlig geo-
grafisk Brede. Solen staar aldrig i
Zenith over de Steder, som ligge i
den tempererede Zone, men den staar
op* og gaar ned hver Dag (o: i min-
dre end 24 Timer eller i Løbet af
en Jordomdrejning). Polarkredsene
danne i saa Henseende en Grænse.
Indenfor denne ligge nemlig Steder,
for hvilke Solen i Løbet af flere Jord-
omdrejninger ikke gaar ned om Som-
meren og ikke staar op om Vinteren.
Jo længere et Sted ligger fra Polar-
kredsen henimod Polen, desto flere
Jordomdrejninger kunne følge paa
hverandre, før Solen staar op og gaar
ned for dette Sted. Ved selve Po-
lerne er Solen, naar man ikke tager
Hensyn til Refraktionen, uafbrudt 6
Maaneder over og 6 Maaneder under
Horisonten.

Luften, som omgiver Jorden, har
den Egenskab at bryde Lysstraa-
lerne, o: at aflede dem fra deres ret-
linede Vej, saaledes at Solen viser
sig over Horisonten, omendskjøndt
den i Virkeligheden endnu staar
under den. Refraktionen bevirker,
at den øverste Solrand bliver synlig
paa Horisonten, naar den staar 2
Grad under den. Ved den forenede
Virkning af Refraktionen og Dæm-
ringen (Solstraalernes Refiex fra
Atmosfæren) forkortes den lange
Nat ved Polerne, som ellers vilde
vare 6 Maaneder, til 2J Maaned.
Ved Nordpolen begynder Dæmrin-
gen omt. den 29de Januar ; den 19de
Marts staar Solen op og skinner til
den 24de September, derpaa varer

230

Jorden.

Dæmringen til omtrent d. 12te No-
vember, og derefter følger Natten,
som imidlertid hyppig afbrydes ved
Nordlys og tildels ved Maaneskin.

Ved Sydpolen er der det samme
Forhold i Dag- og Natlængden som
ved Nordpolen, kun at dette finder
Sted paa den modsatte Tid af Aaret,
o: med en Tidsforskjel af et halvt
Aar. Naar den nordlige Halvkugle
har den længste Dag, saa er det den
længste Nat paa den sydlige, ogcom-
vendt, naar den nordlige Hemisfære
har den længste Nat, saa har den
sydlige den længste Dag. Paa samme
Maade finder der en Modsætning
Sted med Hensyn til Aarstiderne.

Paa den nordlige Halvkugle be-
gynder det astronomiske Foraar den
20de Marts, naar Solen i sin opsti-
gende Gang staar i Ækvator, Som-
meren den 22de Juni, naar Solen
staar over den nordlige Vendekreds,
Efteraaret den 2ode September, naar
Solen paa sin nedstigende Gang er
naaet tilbage til Ækvator, og Vin-
teren den 22de December, ved Solens
Stand over den sydlige Vendekreds.
Som Følge af Periheliets Stilling til
Vædderpunktet ere Aarstiderne paa
Jordens nordlige Halvkugle saaledes
fordelte: Foraar 92 Dage 22 Timer,
Sommer 93 Dage 14 Timer, Efteraar
89 Dage 17 Timer, Vinter 89 Dage
1 Time.

Ved Begyndelsen af enhver Aars-
tid træder Solen ind i et bestemt
Himmeltegn ; ved Foraarets Begyn-
delse i Vædderens Tegn, ved Som-
merens Begyndelse i Krebsens, ved
Efteraarets Begyndelse i Vægtens,
Og ved Vinterens Begyndelse i Sten-
bukkens Tegn. Disse Tegn træffe
imidlertid ikke nu sammen med
Stjernebillederne af samme Navn,
men ethvert Himmeltegn falder om-
trent sammen med det nærmest mod

Vest liggende Stjernebillede. For
omtrent 2100 Aar siden traf Himmel-
tegnene sammen med Stjernebille-
derne af samme Navn ; men Foraars-
punktet eller Vædderpunktet rykker
hvert Aar omtrent 5 1 Buesekunder
frem i Ekliptika ; dette udgjør 30
Grader (et Tegns Udstrækning) i
2150 Aar, og i 25.800 Aar et helt
Omløb i Ekliptika.

Paa Grund af den Indvirkning
Solsystemets Legemer udøve paa den
ikke aldeles kuglerunde, men ved Po-
lerne fladtrykte Jord, foraarsages en
uafbrudt Tilnærmelse af Ækvator-
planet mod Banens Plan, hvorved
bcfffje disse Planers fælles Diameter
drejer sig mod Vest, idet hele Jord-
kuglen og med den dens Axe vender
sig. En Følge deraf er, at Polar-
stjernen ikke vedblivende er nogen
bestemt Stjerne ; nu er Kynosura i
den lille Bjørn Polarstjerne, men om
10,000 Aar vil Jordaxen næsten være
rettet mod Vega i Lyren, og Vega
vil da være Polarstjerne. En anden
Følge af denne Jordaxens Svingning
er, at Stjerner paa den sydlige Hori-
sont, som nu ere usynlige paa vor
Bredegrad, efterhaanden ville blive
synlige paa vor Horisont, f. Ex. det
sydlige Kors, men tillige, at Stjerner,
som nu ere synlige, efterhaanden ville
forsvinde, f. Ex. den store Hund.

Et Steds geografiske Brede er den
mellem vedkommende Sted og .Æk-
vator liggende Del af dette Steds
Meridian. Breden varierer mellem
0 og 90 Grader S}Tdlig eller nordlig,
fra Ækvator henimod Polerne. Skjæ-
ringspunktet af Meridianen og Æk-
vator tjener til Bestemmelse af den
geografiske Længde.

Et Steds geografiske Længde er

Afstanden af dette Steds Meridian

fra Meridianen paa Øen Ferro, 20

i Grader vest for Paris. Den geogra-

N. C. Fltgares Autobiografi.

231

fiske Længde, som maales ved Jor-
dens Ækvator, med Ferro-Meridia-
nen, den store Meridian som Ud-

gangspunkt, regnes indtil 360 østlig,
eller 180 Grader østlig og 180 Gra-
der vestlig.

N. C FLYGARES AUTOBIOGRAFI.

Idet jeg nedskriver disse Linier,
bar jeg ikke til Hensigt at omtale
Enkelthederne i mit Livs offentlige
eller private Erfaring, men kun i
Kortbed berøre nogle af de vigtigere
Begivenheder. Jeg skal heller ikke
sige Andet, end hvad der er fuld-
kommen sandt, ej heller tilskrive mig
selv eller Andre Ære for Noget, som
vi ikke have udført.

Jeg blev født i Ruthsbo i Nær-
heden af Ystad, Sverige, d. 3die
Fcbr. 1841 og var den anden Søn af
Christian og Anna Nilsson Flygare.
Paa min Faders Side nedstammer
jeg fra en Militærfamilie, og min
Bedstefader Johan Lorents Flygare
kæmpede iblandt de Allierede mod
den store Napoleon, men paa mø-
drene Siden er jeg Efterkommer af en
sund, stærk og dydig Bondefamilie.

Min Eader døde d. 25de Jan. 1843
i en Alder af 28 Aar, da jeg kun var
to Aar gammel, og min eneste Bro-
der Carl fem Aar gammel. Ved
haardt Arbejde, Flid og Udholden-
hed lykkedes det vor Moder at for-
tjene Opholdet til os samt at give os
en god Almueskoleundervisning. I
14 Aars Alderen blev jeg konfirmeret
som et Medlem af den Lutherske
Kirke. Jeg var ifølge nævnte Kir-
kes Skik bleven bestænket som et
otte Dages gammelt Barn.

Efter min Konfirmation maatte jeg
forsørge mig selv, og jeg arbejdede
en Del som Agerdyrker samt lærte
Snedkerhaandværket i Kjøbstaden
Lund. Under mit Ophold dersteds

havde jeg i August Maaned 1858 An-
ledning til at gjøre en Tur til Malmø
for at besøge nogle af mine Slægt-
ninge, og fik derved Lejlighed til
første Gang at høre en „Mormon-
ældste" prædike. Hans Tale gjorde
et dybt Indtryk paa mig. Jeg sik-
rede mig samtidig nogle af de Sidste-
Dages Helliges Bøger, som jeg gjen-
nemlæste meget grundigt efter min
Tilbagekomst til Lund, og da jeg var
vel bekjendt med Bibelens Indhold,
blev jeg strax overbevist om Evan-
geliets Sandhed. Jeg bad ogsaa
meget oprigtigt til Gud, som hørte
mine Bønner og gav mig et Vidnes-
byrd, der har været stærkt og urok-
keligt indtil Nærværende. Der fand-
tes en liden Gren af Kirken i Lund,
og jeg opdagede snart Stedet, hvor
den afholdt sine Forsamlinger. Jeg
overværede adskillige af disse og blev
tilsidst d. 5te Septbr. 1858 ved Daab
indlemmet i Jesu Kristi Kirke af
Sidste-Dages Hellige af C. Nilsson,
der ogsaa gav mig Haandspaalæg-
gclse samme Dag. Jeg følte stor
Glæde og Tilfredshed ved min nye
Religion, thi jeg vidste, at den var
den eneste sande Religion paa Jor-
dan. Forfølgelse begyndte imidler-
tid snart, først fra mine Medarbej-
dere paa Værkstedet og siden fra
min Mester, der gjorde alt muligt
for at faa mig til at forlade „Mor-
monismen", men hans Forsøg vare
frugtesløse. Man gav mig derpaa
Valget mellem „Mormonismen" og
min Arbejdsplads, „thi", sagde Me-

232

N. C. Flygares Autobiografi.

steren, „dersom jeg beholder Dig
længere, bliver alle mine Arbejdere
Mormoner." Adskillige af dem havde
nemlig allerede begyndt at overvære
vore Forsamlinger. Jeg forlod følge-
lig Pladsen, men paa mit Afskeds-
brev skrev Mesteren, at jeg havde
været ærlig, flittig og paalidelig, og
blev afskediget fordi jeg var gaaet
over til „Mormonerne". Dette skrev
han i den Hensigt at forhindre mig
fra at faaBeskjæftigelse andensteds,
thi Ingen vilde med sit Vidende give
nogen „Mormon" Arbejde.

Jeg gjorde nu den Opdagelse, at
jeg kun havde faa Venner undtagen
mine Troesfæller, der afskyedes og
hadedes af Alle. Ved min Opsigelse
var jeg næsten blottet for Alt, og
Udsigterne for mig vare alt andet
end lyse, men Israels Gud, til hvis
Tjeneste jeg havde viet mig, for-
glemte mig ikke.

I Oktober 1858 blev jeg ordineret
til Diakon og i Konferencemødet,
som afholdtes i Malmø den næstføl-
gende 28de November, blev jeg kal-
det til at arbejde som Missionær i
Ystad Gren. I tre Maaneder fra den
Tid af var jeg hovedsagelig beskjæf-
tiget med at sprede Traktater og
Skrifter i nævnte Gren, hvor Folket
var meget haardt og ugjæstfrit. Jeg
led derfor ofte meget af Hunger og
Kulde. En Del af Tiden rejste jeg
i Selskab med Ældste N. Larsson, og
ved en vis Lejlighed blev Huset,
hvori vi overnattede, omringet af en
Pøbelhob, som truede med at vHle
dræbe os, dersom vi ikke øjeblikke-
lig forlode Byen. Vi slap uskadte
bort derfra.

I et Konferencemøde, som afhold-
tes i Malmø d. 22de Febr. 1859, blev
jeg ordineret til Ældste af J. Fager-
berg, som den Gang præsiderede over
Skaane Konference, og jeg l Itv le

skikket til Forstander for Svedala
Gren, der var kjendt under Navn af
„Søster-Grenen"; thi af dens cirka
40 Medlemmer vare kun fem eller
sex Mænd. Medens jeg præsiderede
dersteds gjennemgik jeg først den
ejendommelige Erfaring at afholde
offentlige Forsamlinger og prædike
Kristi Evangelium for blandede Til-
hørere. Naar det tages i Betragt-
ning, at jeg kun var en 18 Aars gam-
mel Dreng, der af Naturen var und-
seelig og tilbageholdende, var det
visselig ingen let Opgave, men Guds
Aand hvilede mægtigt paa mig, saa
at jeg kunde tale i Timevis om Evan-
geliets Principer. Jeg arbejdede i
Svedala Gren i tre Maaneder og blev
derefter (d. 25de Maj 1859) sendt
som Missionær til Provinsen Ble-
kinge, hvor jeg skulde virke i For-
ening med P. Eskilson, men da det
var i den travle Sommertid, kunde
vi kun Lidet udrette. Efter tre
Maaneders Ophold i Carlshamn blev
jeg løst fra min Mission, hvorpaa jeg
arbejdede som Snedker i tre Maane-
der for at tjene mig Noget til Klæ-
der, thi jeg havde omtrent opslidt
disse jeg havde. En Broder N. Eo-
senløf i Karleby, Svaluf Gren, gav
mig Arbejde, og under Opholdet der-
steds fungerede jeg som Lærer og'
Grenens Skriver. Den 26de Febr.
1860 overværede jeg tilligemed N.
Larson og N. Bosengren et Distrikts-
møde i Billeberga. Efter Forsam-
lingen mødte vi med nogle faa Hel-
lige i Landsbyen Anneløf. Sildig om
Aftenen blev Huset, hvori vi vare,
omringet af en Pøbel, bestaaende af
stærke og desperate Mænd, bevæb-
nede med store Knipler. Det lyk-
kedes dem at bane sig Vej ind i
Huset, og for at frelse Stedets Be-
boere og de forsamlede Hellige fra
Pøbelvold besluttede vi Missionærer

X. C. Flygares Autobiografi.

233

at forlade Huset og tage Følgerne.
I samme Øjeblik som vi naaede Lande-
vejen horte vi en skarp Fløjten, hvil-
ket var Signalet til øjeblikkeligt An-
greb. Jeg fik et Slag over Hovedet
med en stor Stok, hvilket fældede
mig til Jorden og berøvede mig Be-
vidstheden for et Øjeblik. Mine to
Ledsagere slap uskadte bort og løbe
tilbage til Huset. Jeg kom imidler-
tid snart til mig selv igjen og var i
Færd med at ville rejse mig op, da
en anden Mand traadte frem for at
prygle mig, men
en Søster løb ham
i Armene og for-
hindrede ham fra
at slaa til. Der-
ved fik jeg Tid til
at komme bort og
løbe tilbage til
Huset, hvor Pø-
belen bevogtede
os til Midnat, da
det lykkedes os
at slippe bort, og
vi gik derpaa tre
svenske Mile til
K jøbstadenLund .

X. C. FLYGARE,

Jeg havde nu besluttet at emigrere
til Utah, eftersom jeg havde mod-
taget en Arv efter min Fader, men
ifølge Præs. Fagerbergs Forlangende
bestemte jeg mig til at forblive læn-
gere og arbejde i Evangeliets Tje-
neste. Jeg blev derfor d. 8de Marts
1861 kaldet til at virke som omrej-
sende Ældste i Landskrona og Svaluf
Grene samt til at præsidere over
førstnævnte Gren, hvor Værket i en
længere Tid ikke havde gjort nogen
videre Fremgang, og de Hellige havde

heller ikke noget
Forsamlingsloka-
le. Samme For-
aar lejede vi en
smuk Sal. Jeg
udstyrede den
med Bænke og
andetMøblement,
som jeg selv la-
vede, og vi be-
gyndte strax at
afholde Forsam-
linger. Disse
bleve godt be-
søgte, og Mænd,
som havde været

Ved Ankomsten dertil vare vi meget
trætte og udmattede, thi det var en
meget stormfuld Nat.

Den 29de Febr. 1860 blev jeg kal-
det til at virke som Missionær iNev-
linge og Wiggarums Grene, hvor jeg
arbejdede i Forening med P. Lund-
gren i omtrent tre Maaneder. Den
31te Maj 1860 blev jeg kaldet til at
præsidere over Wiggarums Gren, og
d. 30te Novbr. s. A. blev jeg For-
stander for Hørby Gren, hvor jeg
arbejdede indtil d. 8de Marts 1861.
Meget af Tiden rejste jeg i Selskab
med C. G. Bjelke, en meget trofast
og virksom Missionær. Vi afholdt
mange Forsamlinger og døbte nogle
faa Personer.

de Helliges værste P"jender, kom nu
til vore Forsamlinger og tilbød at
ville beskytte os, dersom vi skulde
blive forulempede. Vi begyndte og-
saa at døbe, og vor lille Flok voxede
med hver Uge. Dette forbitrede
Byens Præsteskab, og jeg fik Besøg
af Kirkeraadet og Politiet, som for-
bød mig at holde Forsamlinger me-
dens Tjenesten i Kirkerne gik for sig.
Ligeledes blev jeg fremkaldt for
Pastor Brodin, med hvem jeg havde
en lang Samtale. Da han erfarede,
at han ikke kunde forsvare sig mod
Evangeliets Principer, blev han meget
forbitret og sagde, idet han lukkede
Døren efter mig: ,,Herr Flygare er
sjelve Satan." Jeg fortsatte med

234

N. C. Fltgares Autobiografi.

at afholde Forsamlinger næsten dag-
lig, og var meget velsignet i mit Ar-
bejde. Ligeledes afholdt jeg en Del
Forsamlinger i Anneløf, hvor jeg
nogle Maaneder i Forvejen var ble-
ven saa brutalt behandlet, og Mange
bleve døbte der i Byen og Omegn.
En Del af Tiden virkede jeg i For-
ening med P. Beckstrøm, den anden
Utahældste, som besøgte Sverige. J.
E. Forsgren var den første.

O. N. Liljenqvist, omrejsende Æld-
ste i hele Missionen, kom til Lands-
krona d. 18de Aug. 1861 og forblev
hos os et Par Dage. Vi afholdt en
Forsamling og havde en udmærket
god Tid under hans Besøg, hvorom
han skriver saaledes i sin Biografi :
,,Paa mine Rejser i Skaane, Sverige,
traf jeg en ung Ældste ved Navn
N. C. Flygare, som tiltrak sig min
Opmærksomhed. Jeg skrev til Van
Cott, at jeg havde fundet den rette
Mand til at præsidere over Stock-
holms Konference. Hans Beskik-
kelse til denne Stilling indtraf faa
Dage derefter. Flygare præsiderede
med Ære over nævnte Konference i
tre Aar, og siden har han tvende
Gange præsideret over hele Missio-
nen. For Nærværende er han en af
Ogdens ledende Mænd samt fungerer
som Raadgiver til Præsidenten for
Weber Stav af Zion."

En ung Mand ved Navn A. Hagel-
qvist blev sendt for at skulle hjælpe
mig med Missionsarbejdet, men han
faldt i Overtrædelse med en ung
Søster, for hvilket han blev udelukt
af Kirken. Han blev meget fjendt-
ligsindet mod mig og truede med at
berøve mig Livet. Kort efter døde
han af Børnekopperne.

Den 17de Septbr. 1861 modtog jeg
Brev fra Præs. John Van Cott, da-
teret Kjøbenhavn d. 12te Septbr. ,
tilligemed en Beskikkelse, der lød

paa, at jeg skulde gaa til Stockholm
og præsidere over den derværende
Konference. Mit næste Skridt blev
derfor at tage Afsked med de Hel-
lige i min frugtbare Arbejdsmark,
hvor jeg havde tilbragt saa mange
behagelige Timer, og begive mig til
en ny og ukjendt Virkekreds. Jeg
rejste først til Malmø, hvor jeg mødte
min gode Ven, Præsident N. Rosen-
gren, en ung, duelig og haabefuld
Mand, med hvem jeg i flere Aar
havde været forbundet i Evangeliets
Tjeneste. Efter at have budt ham
Farvel afsejlede jeg fra Malmø med
Dampskibet „Dana" d. 23de Septbr.
og ankom til Stockholm d. 26de s. M.
Ældste P. Beckstrøm modtog mig
meget venligt og overleverede mig
Konferencens Bøger og Ejendele,
som var efterladt i hans Varetægt af
C. J. Sundback, der havde præside-
ret over Konferencen en kort Tid,
men var bleven løst. Efter faa
Dages Forløb tog Broder Beckstrøm
bort for at besøge Norrlands Konfe-
rence, og jeg prøvede paa at gjøre
mig fortrolig med det ansvarsfulde
Arbejde, som nu paahvilede mig.
Jeg fandt mange gode og trofaste
Ældster, som arbejdede meget nid-
kjært som Missionærer i Konferen-
cen, og jeg vil nævne Følgende: T.
A. Hallgren og M. Cederstrøm som
virkede paa Gotland, N. P. Lund-
blud i Nerike, E. F. Branting i Søder-
manland, P. O. Holmgren i Gestrik-
land , L. J. Henstrøm i Dalarne,
Augustson i Vermland og A. J. Ny-
len i Stockholm samt mange andre
Brødre, som arbejdede trofast for
Evangeliets Udbredelse i mere lokale
Kredse. Jeg fandt ogsaa nogle af
en anden Slags, iblandt hvilke jeg
vil omtale C. E. Malmstrøm, der var
bleven sendt som Missionær til Øre-
bro. Han havde beskjæftiget sig

N. C. Fltgakes Autobiografi.

235

med at skrive en Bog imod Kirken
og bavde allerede overtalt Enkelte
til at tro paa sine falske Ideer. Jeg
rejste til Ørebro d. 10de Oktbr. og
holdt et Raad med Menigbedens Med-
lemmer, ved bvilken Lejlighed Malm-
strøm og to Andre, bleve udelukkede
af Kirken. Dette tilintetgjorde bans
Indflydelse, og man børte ikke mere
Tale om hans Bog.

I P'orening med Broder N. P. Lund-
blad gjorde jeg en lang Missionstur
gjennem Nerike og en Del af Vester-
gøtland. Vi afholdt et stort Antal
Forsamlinger og vandt mange Ven-
ner. Efter min Tilbagekomst til
Stockholm virkede jeg meget ivrigt
for at sprede Evangeliet der i Sta-
den, og vort Antal forøgedes bestan-
digt. Det lykkedes mig ogsaa at
leje en bedre Sal til Forsamlingsbrug ;
hidindtil havde vi holdt vore Møder
i et større Beboelsesværelse, hvor
kun faa Fremmede kunde faa Plads
naar de Hellige mødte tilsammen.

I November 1861 gjorde jeg en Tur
til Gotland, hvor nogle faa allerede
vare blevne døbte af Broder Hallgren
i Visbys Nabolag. Den 12te Novbr.
afholdt vi den første „Mormonfor-
samling" i Visby, siden bvilken Tid
Mange have annammet Evangeliet i
nævnte Stad. Jeg foretog i Januar
1862 en betydningsfuld Missionstur
gjennem Sødermanland , Vestman-
land, Dalarne og Gestrikland, og
aflagde regelmæssige Besøg til de
forskjellige Grene, medens jeg til-
bragte Mellemtiden i Stockholm,
hvor vi gjorde god Fremgang. Jeg
indehavde Stillingen som Præsident
for Stockholms Konference indtil
Foraaret 1864, da jeg blev hæderligt
løst af Præs Jesse N. Smith med Til-
ladelse til at emigrere til Utah. Me-
dens jeg præsiderede i Stockholm
ledsagede jeg tre Emigrantselskaber

til Kjøbenbavn, samt overværede
tvende Generalkonferencer dersteds.
Da jeg forlod Stockholm cl. 28de
Marts 1864 havde de Hellige et rum-
meligt Forsamlingslokale at møde i,
og de havde ogsaa et godt Sangkor.
C. L. Eriksson blev min Eftertræder.

Medens jeg præsiderede i Stock-
holm indtraf en lille Omstændighed,
som jeg vil omtale for at vise ,,Mor-
monældsternes" Trofasthed og Hen-
givenhed for Guds Sag. Ifølge Sve-
riges Love maatte enhver ung Mand,
som havde opnaaet 21 Aars Alderen,
møde til at „exera bevaring". Da jeg
ikke ønskede at undgaa dette, repor-
terede jeg min Nærværelse til de
retmæssige Officerer, og om Foraaret
1862 og 1863 gjorde jeg Tjeneste i
Militsen, i hvilket jeg fandt stort
Behag samt vandt en Del Udmær-
kelse. Ved en vis Lejlighed, da vi
gjorde Parade for Kong Karl den
Femtende og Følge, hendrog Løjtnant
Lowen Hans Majestæts Opmærksom-
hed til mig, og efter Kongens Ordre
blev jeg kaldt frem fra Gelederne, og
Hans Majestæt tilbød mig det Privi-
legium at gaa i Militærskolen for at
blive uddannet til Officer i Militsen.
Jeg gav ham intet bestemt Svar, men
gjorde Honør og vendte tilbage til
min Plads. Faa Minutter senere
kom Kongen personlig hen til mig
og gjentog sit Tilbud. Han kaldte
mig atter frem af Geledet, spadse-
rede lidt med mig og søgte at over-
tale mig til at modtage Tilbudet, idet
han bemærkede, at jeg begik en Synd
mod mig selv, hvis jeg afslog samme.
Da jeg ikke ønskede at afslaa Kon-
gens Gunst Ansigt til Ansigt med
ham svarede jeg, at jeg vilde over-
veje Sagen og efterlade Svar hos
Regimentets Major.

Alle I, som kjende „Mormonæld-
sterne", ville uden videre Betænk-

236

N. C. Flygarts Autobiografi.

ning sige, at jeg afslog et Tilbud,
som kunde have blevet Midlet til
stor Udmærkelse og Anseelse for mig
i Armeen, men aldeles have forandret
mit Livs Løbebane. Det er maaske
et slaaende Exempel paa Tusinder
af lignende Tilfælde i unge Ældsters
Erfaring. De have ofte afslaaet de
mest fristende Tilbud om Opnaael-
sen af verdslig Ære og Berømmelse,
idet de have foretrukket at prædike
Evangeliet uden Pung og Taske.
Nutidens populære Prædikanter tale
foragteligt om „Mormonældsterne",
men de, som kjende disse unge
Mænd, ere ikke bange for at sam-
menligne deres Hengivenhed og kri-
stelige Selvopofrelse med et hvilket
som helst Præsteskab i Verden.

Jeg forlod Kjøbenhavn d. 13de
April 1864 med et stort Selskab Emi-
granter. Vi rejste 1'2'aLubæk, Ham-
borg og Grimsbyjil Liverpool, hvor
vi indtraf d. 21de s. M. og gik om-
bord paa det store Paketskib ,,Mon-
arch of the Sea", som havde 973 af
vore Emigranter ombord. Vi afsej-
lede fra Liverpool d. 28de April og
ankom til New York d. 3die Juni.
Vi havde en temmelig gunstig Over-
rejse, men der herskede betydelig
Sygdom iblandt Børnene, af hvilke
34 eller 35 døde ombord, og deres
døde Legemer sænkedes i Havets
Dyb. Patriark John Smith var vor
Fører, og jeg havde Bestj^relsen af et
af Distrikterne samt gjorde mit Bed-
ste for at hjælpe de Syge og Døende.
Det prægtige Skib forliste det føl-
gende Aar med omtrent 1000 irske
Emigranter ombord, hvilke alle om-
kom. Fra New York rejste vi op ad
Hudson-Floden til Albany, der fra med
Jærnbane via Buffalo, Detroit, Chi-
cago og Quincy til St. Joseph og vi-
dere med Dampbaad op ad Missouri-
Floden til Wyoming, hvilken By jeg

forlod d. 4de Juli i Kaptejn W. B.
Prestons Oxetog. Da Vognene vare
haardt læssede, maatte Emigranterne
gaa tilfods næsten hele Vejen. Vi
ankom til Salt Lake City d. 15de
Septbr. , meget trætte og udmattede,
efter en 1000 Miles møjsommelig
Ørkenrejse.

Den 23de Septbr. 1864 ægtede jeg-
Julia Wetterlind, og efter omtrent
en Maaneds Ophold i Salt Lake City
flyttede jeg til Ogden, hvor jeg har
boet hele Tiden siden, med Und-
tagelse af tre Aar, som jeg tilbragte
i Plain City. Jeg tog Beskjæftigelse
som Kontrahent og Bygmester, hvil-
ken Forretning jeg har fulgt det
meste af den Tid, jeg har tilbragt i
Utah.

Den 17de Aug. 1874 modtog jeg
en Skrivelse fra Præsident Brigham
Young, der meddelte, at jeg var ble-
ven valgt til at gaa paa en Mission
til Skandinavien, samt at det forven-
tedes, at jeg kunde begive mig paa
Rejsen strax efter Oktober - Konfe-
rencen. Jeg blev derfor ordineret
til et Medlem af det 4de Kvorum af
Halvfjerds d. 6te Oktbr. og modtog
min Velsignelse og Beskikkelse under
Orson Pratts Hænder d. 10de s. M.

Den 28de Oktbr. forlod jeg Ogden
i Selskab med ti andre Missionærer,
af hvilke syv skulde gaa til Skandi-
navien og tre til Storbritannien. Vi
havde en ganske behagelig Overrejse
og ankom til Kjøbenhavn d. 22de
Novbr. , hvor jeg for første Gang
traf sammen med min agtede Ven
C. G. Larsen, som den Gang præsi-
derede over Missionen. Jeg blev
beskikket til at præsidere over Stock-
holms Konference med Anmodning
om strax at begive mig did, da Præ-
sident J. F. Oblad var bleven løst
med Tilladelse til at rejse hjem for-
medelst daarlig Helbred. Jeg til-

N. C. Flybåres Aitomogkafi.

237

bragte en Dag ved Øveds Kloster,
Skaane, hos min Moder, som var
meget glad over at se mig efter ti
Aar og otte Maaneders Fraværelse.
Den 28de Novbr. ankom jeg til Stock-
holm, hvor jeg derpaa virkede i syv
Maaneder, indtil jeg d. 15 de Juni
1875 blev kaldet af Præsident Joseph
F. Smith til at præsidere over den
skandinaviske Mission. John Ander-
son fra Grantsville blev min Afløser
i Stockholm, og jeg begav mig strax
paa Rejsen til Kjøbenhavn, hvor jeg
ankom fire Dage før C. G. Larsens
Afrejse. Jeg følte tilfulde det store
Ansvar, som paalagdes mig, men tog
med Ydmyghed fat paa mine Plig-
ters Udførelse, og Herren velsignede
mig og dueliggjorde mig for min
Stilling. Det følgende Efteraar led-
sagede jeg 168 Emigranter til Liver- .
pool, England, og returnerede til
Kjøbenhavn via London, Rotterdam
og Hamborg. Jeg tilbragte nogle
Dage i London og besaa denne store
Verdensstads Seværdigheder. Lige-
ledes tilbragte jeg nogle faa Dage i
Hamborg hos min Broder Carl, som
jeg ikke havde set i 11 i Aar. Han
var Formand for Hanse - Byggesel-
skabets meget omfattende Værkste-
der. Jeg ankom til Kjøbenhavn i
Begyndelsen af Oktober og besøgte
kort derefter alle Konferencerne i
Missionen samt overværede Konfe-
rencemøder i Stockholm, Gøteborg,
Kristiania, Malmø, Aalborg, Aarhus
og Kjøbenhavn. Den 20de Oktbr.
blcve to svenske Ældster (C. A. og
J. E. Sundstrøm) sendte til Finland
for der at aabne Evangeliets Dør.
Det lykkedes dem ogsaa at døbe
nogle faa i dette fjærne Land.

Størstedelen af Vinteren 1875 og
1870 tilbragte jeg i Kjøbenhavn, hvor
jeg skjænkede særlig Opmærksom-
hed til Udgivelsen af Bøger og Skrif-

ter. Jeg udgav saaledes „Evange-
lii sanna Grundsatser" paa Svensk
samt lod nye Oplag trykke af flere
Smaaskrifter i det danske og svenske
Sprog. I Maj Maaned 1876 aflagde
jeg et andet Besøg til cle svenske
Konferencer og Norge i Selskab med
Præsident A. Carrington og andre
Ældster fra den britiske Mission.
Derefter besøgte jeg de danske Kon-
ferencer alene. Den 21de Juni 1876
blev jeg løst for at skulle rejse hjem,
efter at have præsideret over Missio-
nen omtrent et Aar. O. N. Liljen-
qvist, som nylig var ankommen til
Kjøbenhavn, blev min Eftertræder.
Da jeg gav ham Haanden til Afsked,
sagde han til mig: ,, Farvel, Broder
Flygare, Du vil blive min Afløser."
Jeg lagde ingen videre Vægt paa
denne Bemærkning, men 18 Maane-
der senere var jeg ganske rigtigt til-
bage igjen for at afløse ham. I sine
Afskedsbemærkninger i „Stjernen"
sagde Broder Liljenqvist: „Min ag-
tede Forgænger, Præsident Flygare,
har bestyret denneMission med meget
Held ; Herrens Velsignelse har hvilet
over ham og alle hans Bestræbelser,
og han vender nu tilbage til sit Hjem
med Herrens Velsignelser, hans Brø-
dres Tilfredshed og de Helliges Kjær-
lighed som Løn for hans Arbejde,
og efterlader Missionen i en god og
sund Tilstand. Gid Guds Velsignel-
ser fremdeles maa ledsage ham."

Jeg forlod Kjøbenhavn d.22de Juni
1876 som Fører for omt. 400 Emi-
granter og ankom til Liverpool d.
26de. Den 28de gik jeg ombord paa
Dampskibet „Idaho", som skulde
bringe 636 af vort Folk over de store
Vande. Præsident Carrington be-
skikkede mig til Præsident for Kom-
pagniet med George L. Farrell og
J. U. Stucki som Raadgivere. Vi
havde en særdeles heldig Rejse og

238

N. C. Flygarks Auxoiiosrafi.

ankom til Ogden, Utah, d. 18de
Juli 1876.

Den 28de Maj 1877 blev jeg ordi-
neret til en Højpræst og beskikket
til Biskop for Ogden fjerde Ward
med Edwin Stratford og Winthrop
Farley som Eaadgivere. I Oktober
s. A. gjorde jeg ei?Turtil St. George,
hvor jeg havde Lejlighed til at ud-
føre hellige Ordinancer i Herrens
Tempel. Jeg kom tilbage til Ogden
i November, og Dagen efter min
Hjemkomst modtog jeg Brev fra
Præsident John Taylor, som ønskede
at tale med mig. Jeg rejste til Salt
Lake City d. 14de Novbr., og Præ-
sident Taylor spurgte mig strax, om
jeg var villig til atter at gaa til Skan-
dinavien for at præsidere over Mis-
sionen og udgive Mormons Bog paa
Svensk samt redigere „Nordstjer-
nan". Jeg svarede bekræftende og
sagde, at jeg til enhver Tid var vil-
lig og færdig til at gjorc det, som
jeg blev kaldet til at udføre. Den
4de Decbr. blev jeg velsignet til min
Mission under Hænders Paalæggelse
af Præs. John Taylor samt Apost-
lene Orson Pratt og Joseph F. Smith.
Jeg opgjorde mine Forretningsaffæ-
rer i en Hast, og forlod mit Hjem og
min Familie i Ogden d. 1 1te Decbr.
1877 og rejste via New York, Liver-
pool, London, Rotterdam og Ham-
borg til Kjøbenhavn, hvor jeg ankom
d. Ode Jan. 1878. Her mødte jeg
min gamle Ven O. N. Liljenqvist
samt Ældste A. W. Carlson, som be-
handlede mig meget venligt. Jeg
overtog strax Bestyrelsen af Missio-
nen, og Broder Carlson begyndte at
oversætte Mormons Bog. Hidindtil
havde han været beskjæftiget med
„Stjernernes" Udgivelse og havde
tillige bestyret Missionen en kort Tid
under Liljenqvists Fraværelse. I
Marts Maaned 1878 begyndte vi at

| udgive Mormons Bog i Pamfletform,
og vi fuldendte vort Arbejde, saa at
Broder Carlson kunde begive sig paa
Hjemrejsen i September. Jeg udgav
ogsaa et nyt Oplag af den danske
Salmebog samt en Mængde Smaa-
skrifter. V. Rohde oversatte for
„Skandinaviens Stjerne" og C. G.
Pettersson tildels for „Nordstjer-
nan". Jeg gjorde tre Rundture til
de forskjell ige Konferencer og led-
sagede 381 Emigranter til Liverpool
i Juni 1879. Den 2den Septbr. blev
jeg løst af Præsident Wm. Budge
med Tilladelse til at rejse hjem. Min
Afløser var den gode og ædle Mand
N. Wilhelmsen, som efter Guds al-
vise Styrelse maatte lægges til Hvile
i Danmarks Jordbund, efter henimod
to Aars trofast Arbejde. Ved min
Afrejse fra Liverpool som Fører for
et Emigrantselskab, bestaaende af
361 Sjæle, skreves Følgende i „Mil-
lennial Star" :

„Ældste Flygare , Kompagniets
Præsident, har under denne sin Mis-
sionsvirksomhed, der varede omtrent
et Aar og otte Maaneder, præsideret
over den skandinaviske Mission. Han
har virket med stor Flid o<j Visdom
og udført et godt Arbejde. Med
exemplarisk Forsigtighed og Omhu
har han bestyret alle Missionens An-
liggender og efterlader den i den for-
trinligste Tilstand. Vi ere forvis-
sede om, at de Hellige under hans
Bestyrelse ville, paa deres lange og
besværlige Rejse, finde i ham e.i tro-
fast Ven og Raadgiver, af hvem de
kunne erholde al nødvendig Vejled-
ning, Raad og Bistand, thi under sit
Arbejde i Udlandet har han lagt saa-
danne udmærkede Egenskaber for
Dagen, som berettiger os til at for-
vente dette af ham."

Efter en meget heldig Rejse ankom
vi til Ogden d. 28de Septbr. 1879.

N. C. Fj.YGARE< AUTOIMOGUAFI.

239

Jeg indtog atter min Stilling som i
Biskop for fjerde Ward, over hvilket
mine to Raaclgivere havde præsideret
under min Fraværelse. Om Vinte-
ren 1879 — 1K80 arbejdede jeg i Zions
ko-operative Handelshus (Z.C. M.I. )
som Udsalgsmand, og den følgende
Sommer byggede jeg den store og
smukke Z. C. M. I. Bygning i Ogden.
Jeg fuldforte det indvendige Arbejde
af samme, saa at Bygningen kunde
tages i Brug i Februar 1881. Super-
intendent S. W. Sears lejede mig
derefter til at bestyre Husets Detail-
Departement, hvilken Beskjæftigelse
jeg fulgte i nogle Maaneder.

Ved Valget i Februar 1881 blev
jeg indstemmet til et Medlem af
Ogdens Byraad, og blev ligeledes be-
skikket til Bygningsinspektør. Om
Sommeren 1881 byggede jeg i For-
ening med Watson Brødrene i Salt
Lake City den saakaldte ,, Hooper
and EldredgeBlock" paaMainStreet.
Ligeledes byggede jeg Peerys Byg-
ning paa Main Street i Ogdeh. Ved
Grundlæggelsen af Nationalbanken i
Ogden d. 2den Deebr. 1881 blev jeg
valgt som en af dens Direktører og
er senere bleven gjenvalgt til samme
Stilling tre Gange. Om Vinteren
1881 — 1882 havde jeg Bestyrelsen
af Z. C. M. I. Urtekram- og Jærn-
vare-Departcment i Ogden, og da D.
H. Peery nedlagde sit Embede som
Præsident for Weber Stav af Zion,
og L. W. Sburtliff blev indsat i bans
Sted, blev C. F. Middleton og jeg
valgte til dennes Eaaclgivere. Om
Sommeren 1883 blev jeg udnævnt til
Direktør for Ogden Jærnbaneselskab,
i Febr. 1884 til Direktør og Kasserer
for „Ogden Herald Publishing Com-
pagny', og d. 1ste Marts til Medlem
af en Komite, bestaaende af Syv, til

Lat bygge et nyt Tabernakel i Ogden.

og Superintendent for nævnte Byg-
ning, der antages at ville koste om-
trent 100,000 Dollars.

Hermed slutter jeg denne Forkor-
telse af mit Livs Historie og vil sige,
at jeg føler mig taknemmelig til Gud,
min himmelske Fader, for alle hans
Velsignelser mod mig. Priset være
hans hellige Navn. Amen.

N. C. Flygare.

E. W. Tulledge, der for nogle Aar
siden gjorde en Beskrivelse over Og-
dens ledende Mænd, skriver saaledes
om Præsident N. C. Flygare: „Bi-
skop Flygares Forretningsforbindel-
ser sætter ham i Stand til at være til
Nytte for sine Landsmænd, der alle-
vegne ere kjendte for deres Flittig-
hed og Duelighed i deres forskjellige
Arbejdsforetagender. Han tager en
dyb Interesse i deres Velfærd, giver
dem gode Raad, skaffer dem Ar-
bejde, naar det er ham muligt, og
bringer dem saaledes, efter deres
Ankomst til Utah, ind paa en Bane,
hvorved de kunne fortjene Opholdet.

Biskop Flygare er en smuk Mand
af Udseende, er næsten sex Fod høj,
med en kraftig Legemsbygning og et
fast, mandigt Ansigt. Han er til-
visse et fortrinligt Exemplar af den
svenske Race. Af Karakter og Sinde-
lag er han en solid og oprigtig Mand,
gavmild i sin Omgang med Andre
og overbærende som en Biskop i Kir-
ken. Vi samstemme fuldkommen
med Fader Liljenqvists Mening, naar
han siger, at Biskop Flygare er en
af de bedste Repræsentanter af det
skandinaviske Folk i Utah."

Det dybeste Sted i Atlanterhavet
er, ifølge de indtil Dato gjorte
Undersøgelser, omtrent 100 Mile øst
for Øen St. Thomas, hvor Vandet er
45G1 Favne dybt.

240

Nyheder.

NYHEDER.

Utah. Den 4de Juli blev mindet med
passende Højtideligheder i flere af Utahs
Settlementer, dog ikke førend man tilbage-
kalder nogle af de uretfærdige Love, som
har berøvet Territoriets Indbyggere en Del
af sine Rettigheder, vil Begejstringen hos os
naa nogen stor Højde. Vi kunne nemlig
ikke højtideligholde Amerikas Frihedsdag
som „bundne-', men som frie Mænd og
Kvinder. Giv os blot Religionsfrihed ! — En
Tornado hjemsøgte en Del af Summit County
d. 6te Juli. En lille syv Aar gammel Pige,
tilhørende etExkursions-Selskab, blev dræbt
af et nedstyrtende Træ. Andre kom mer
eller mindre til Skade.— Nelly White fikd.
7de Juli atter sin Frihed samtidig med
Grand- Juriens Afskedigelse. Hun har sid-
det indespærret i Tugthuset siden d. 22de
Maj. — En Savmølle, tilhørende ,, United
Order Manufaeturiug and Budding Com-
pany" i Logan, Cache County, nedbrændte
d. 8de Juli. Tabet anslaas til 12,000 Dol-
lars.—Et Slagsmaal mellem Politiet og nogle
Fredsforstyrrere fandt Sted udenfor „Tri-
bune" Trykkeriet i Salt Lake City om Afte-
nen d. Ilte Juli. Flere af Politiembedsmæn-
dene bleve slemt mishandlede, men sejrede
dog tilsidst, saa at fem af Oprørerne bleve
arresterede og senere mulkterede. — Guver-
nør Murray, som under sin lange Fraværelse
fra Territoriet er bleven beskikket paany til
Utahs Guvernør, ankom til Salt Lake City
d. 14de Juli.— Misforstaaelsen mellem D. &
R. G. Jærnbanes Ejere og Embedsmænd
er tildels bilagt, saa at gjennemgaaende
Tog atter have begyndt at gaa, og det op-
revne Banespor ved Grand Junction er ned-
lagt igjen. Det første Tog vest fra ankom
under Folkemængdens store Jubel til Grand
Junction d. 15de Juli. —Deseret Hospital
flyttede d. 17de Juli fra Campbell Bygningen
i 12te Ward til den gamle Universitetsbyg-
ning i 17de Ward, Salt Lake City.— Broder
A. J. Allen, en agtet Borger af Draperville,
Salt Lake County, blev d. 17de Juli stanget
tildøde af en rasende Tyr. —Indbrudstyverier
have været meget hyppige i Salt Lake City i
den senere Tid.— Omtrent 500 Gamle, over
70 Aars Alderen, samt en Del yngre Led-
sagende, havde d. 22de Juli en behagelig
Udflugt til American Fork, Utah County.

Washington, D. C. De Forenede Sta-
ters 48de Kongres sluttede sin første Session
d. 7de Juli.

Illinois. Den demokratiske Konvention,
som sammentraadte i Chicago d. 7de Juli,
valgte d. Ilte s. M. Guvernør Grover Cleve-
land af New York til Kandidat for Præsi-
dent og Thos. A. Hendricks af Indiana til

Vice-Præsident for de Forenede Stater. Der
er al Udsigt for en haard og alvorlig Valg-
kamp i November.

Iowa. Den nye Prohibitiouslov i Iowa
traadte i Kraft d. 4de Juli. Nogle Salooner
lukkedes om Aftenen d. 3die; enkelte vilde
slet ikke lukke. Der træffes allerede For-
beredelser for at indsmugle berusende
Drikke. I nogle Byer have Saloonerne ud-
hæugt Skilte med forskjellige Indskrifter,
saasom : , , Farvet Regnvand " , , , Mumm ' ' ,
,,Søskum", „Lemonade", „Mineralvand",
,,Kjærnemælk" , , .Ormedræber" , ,,St.
Frohms Olie" og lignende Navne. Brygge-
rierne og Saloonholderne have subskriberet
et betydeligt Pengebeløb for at bekæmpe
Prohibitionsloven .

Brittisk-ColiimMa. Ved en Explosion
i Wellington Minen ved Nanaimo d. 1ste
Juli mistede 24 Minearbejdere Livet, og
Mange bleve haardt kvæstede.

Danmark. Resultatet af Folkethings-
valgene i Danmark d. 25de Juni antyde en
stadig Fremgang i frisindet Retning, idet
Venstrepartiet har faaet flere Rigsdags-
mænd valgte end nogensinde før. Ministe-
riet Estrup reddede kun 19 Tilhængere og
maa nu optage Kampen mod 82 Oppositions-
mænd. Iblandt Andet ere to Socialdemokra-
ter blevne valgte, hvilket maa betragtes som
en stor Sejr for Arbejdsklassen.

Norge. N. C. Sehougaard, Præsident
for Kristiania Konference, og Ældste P. O.
Olsen bleve i Slutningen af Maj Maancd hver
idømte 65 Kroners Mulkt, iberegnet Sagens
Omkostninger, for „ulovlig Religionsøvelse".
Broder Olsen havde nemlig døbt et Par Per-
soner til Syndsforladelse, medens Præsident
Sehougaard kun havde prædiket Evangeliet.
Var det for 100 Aar siden kunde der vel være
Tale om Forsvar for en saadan intollcrant og
frihedskrænkeuclo Kjendelse fra de norske
Myndigheders Side, men det er visselig nu
en Skamplet paa det ellers frihcdselskende
Norge, at det straffer Herrens Tjenere for
at handle bogstaveligt efter Skriftens Ord.

Frankrig. Koleraen vedbliver at ud-
brede sig i Frankrig. Dødeligheden har hid-
indtil været størst i Toulon og Marseille.

-Ægypten. Port Said er for nylig bleven
hjemsøgt af en Ildsvaade, hvorved omtrent
1500 Huse nedbrændte.

Forskjelligt. Antallet af Regjerings-
embedsmænd af alle Slags i de Forenede
Stater var ved sidste Folketælling 67,081.
Deraf vare 55,772 fødte i Amerika, 5133 i Ir-
land, 2667 i Tyskland, '1696 i England, 745 i
Bi-ittisk-Amerika og Resten i andre Lande —
deraf 274 i Dan mark, Sverige og Norge.

MOBGENSTJBflNBN.

Et Historisk-Bioorafisk Tidsskrift.

"Uagtet han er dod, taler han dog."— Parley P. Pratt.

Nr. 16.

Den 1b de August 1884.

3die Aarg.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 228.)

1869.
Hungersnød i Sverige.

En Broder S. J. Larsson, der vir-
kede som Missionær i Smaaland, Sve-
rige, skriver i et Brev til Præsident
Jesse N. Smith, dateret Daadesjø,
Smaaland, d. 15de April 1869, Føl-
gende :

,,Da jeg i 1863 var paa Mission i
Dalarne, tænkte jeg, at der ingen
Steder kunde være daarligere end der.
Men Dalfolket havde Mælk til deres
Barkbrod, og her faar Folket paa
mange Steder kun Vand til deres
Mosbrød. I Gaar Aftes blev der næg-
tet mig Logis paa Grund af, at de
ikke kunde sælge mig noget Mad.
Jeg sagde, at jeg vilde være foruden
Mad, naar jeg blot fik Logis for Nat-
ten. ,,Ja, da kan det gaa an at for-
blive her," var Svaret. I Dag gik
jeg til et andet Sted og bad om at
faa lidt Mad at kjøbe. Madmoderen
svarede : , , Vi have ikke Andet at spise
end fem smaa Brødkager, som vi have
bagt af Hasselknopper og lidt Rug-
mel." Jeg bad om at faa en Kage
at kjøbe, men de sagde: ,,Vi have

kun dette Lidet, og vi kunne ikke
rå

sælge Noget. ' ' Jeg gik da til et andet
Sted, og her har jeg faaet to Slags
Brød, det ene Slags er bagt af Byg-
avner og lidt Rugmel, og det andet
af Lyng og Rugmel. Folkene sagde,
at de havde bagt Brød af Lav (en
Slags Mos), men det havde de maatte
holde op med, thi de bleve syge af
at spise det. Hasselknopper er det
Bedste, thi dem koge de Grød og
Velling af, og det blive de ikke syge
af at spise. Her knuses og males
Ben for at lave Brød deraf, men kun
Hungeren kan formaa Menneskene
til at spise saadant Brød, som de have
her paa mange Steder. Her dør
mange Kreaturer ; her, hvor jeg sid-
der og skriver % ere tre Kreaturer
døde paa en Maaned. Her er stor
Jammer iblandt Folket. Der er vel
kommen Penge, som ere skjænkede til
de Nødlidende, men paa mange Ste-
der er det bleven mere til Forban-
delse end Velsignelse, paa Grund af,
at de, som ere blevne anbetroede til
at modtage og uddele Gaverne til de
Nødlidende, have ikke givet dem
Noget, uden at de arbejdede først og
siden fik Betaling. Hos de Fattio-e

242

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

er opstaaet Vrede over denne Frem-
gangsmaade.

Megen Besværlighed og Trætte
er opkommen angaaende Gaverne,
Mange have sagt: ,,Ak, om vi kunde
skrive og sætte det i Aviserne, saa
at Publikum kunde se. hvor haardt
der handles mod os fattige Stakler."
Midt i Fattigdommen skal Folket be-
tale Skat til Statskassen, og have de
ikke Penge til at betale med den be-
stemte Dag, saa skriver Politiembeds-
manden deres Kreaturer, Møbler og
hvad de have. En Ko, som er fyrre-
tyve Rigsdaler værd, bliver skreven
til otte Rigsdaler ; kan Stakkelen ikke
betale til den bestemte Dag, saa sæl-
ges Koen, om det saa er den eneste
han har."

Det 29de Emigrantselskab.

Da Jærnbanen nu var færdig helt
op til Utah og Rejsen over Sletterne
med Trækdyr hørte til det Forbi-
gangne, og da Præsidentskabet i
Liverpool endvidere blev enig om,
ikke at sende flere Emigranter over
Havet med Sejlskibe, begyndte et
nyt Afsnit af Emigrationens Hi-
storie. Det drejede sig ikke længere
om en besværlig Rejse af 5 a 6 Maa-
neders Varighed for at komme fra
Europa til de Helliges Forsamlings-
sted mellem Bjærgene, men derimod
fordredes der flere Midler end tid-
ligere, da Rejsen ma'atte betales helt
op af Emigranterne selv. Dette blev
naturligvis til Hinder for Mange.
Desuagtet gjordes der i den første
Halvdel af Aaret Forberedelser for
et større Selskabs Udvandring, og et
Kompagni, bestaaende af 507 Sjæle,
foruden fem hjemvendende Missio-
nærer, nemlig O. C. Olsen, S. Gud-
mundsen, J. Johansen, Geo. K. Riis
og Hans Petersen, afrejste fra Kjø-
benhavn d. 10de Juli. En heftig

Storm, som overfaldt Skibet i Nær-
heden af Skagen, gjorde det nødven-
digt at vende om og kaste Anker i
Læ af Land, men den 12te fortsattes
Sejladsen, og d. 14de om Eftermid-
dagen ankom Selskabet til Hull i
England. Kl. 10} samme Dags Aften
fortsattes Rejsen med Jærnbanen til
Liverpool, hvor til Emigranterne an-
kom d 15de om Morgenen Kl. 6«
De gik strax ombord paa Dampskibet
,, Minnesota" og afsejlede fra Liver-
pool samme Dag Kl. 11 f. O. C.
Olsen var Selskabets Leder med S.
Gudmundsen 0£ J. Johansen som
Raadoåvere. C. Halvorsen fungerede
som Kompagniets Vagtkaptejn og J.
B. Hesse som hans Assistent. End-
videre inddeltes Emigranterne i fire
Distrikter, over hvilke G. K. Riis,
H. Petersen, P. T. Nystrøm, der og-
saa var Kompagniets Skriver, og L.
Johansen præsiderede. Den halve
Del af Skibet, fra Midten til For-
stavnen, blev overladt til de Helliges
Afbenyttelse, den anden Halvdel var
optaget af omtrent 600 andre P^mi-
granter, saa der var ialt henved 1200
Passagerer ombord, foruden en Be-
sætning af 125 Mand. De ugifte
Brødre bleve anviste Plads forude,.
Familierne i Midten og de ugifte
Søstre midtskibs. Der afholdtes Bøn
i de forskjellige Distrikter Kl. 7 om
Morgenen og Kl. 8 om Aftenen.
Under Overrejsen bleve fire Par ægte-
viede. Ubetydelig Sygdom herskede
og Ingen døde. Efter 18 Døgns hel-
dig Rejse ankom ,, Minnesota" til
New York Onsdag d. 28de Juli. Den
folgende Dag (d. 29de) fortsatte
Emigranterne Rejsen med Jærnbanen
fra New York, og d. fite August an-
kom de lykkelig og vel til „Taylors
Switch" ved Ogden. To Børn døde
paa Jærnbanerejsen. Det var det
første skandinaviske Selskab, som

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

243

rejste helt op med Jærnbane. Eej-
sen fra Kjøbenhavn til Ogden varede
kun 27 Dage. Fra Ogden befordre-
des Emigranterne syd og nord med
Kjørebefordringer, da Banen endnu
ikke var færdig til Salt Lake City.

Ni Missionærers Ankomst.

I 1869 ankom ni Missionærer fra
Zion til Skandinavien. Den første af
disse var Carl Larsen, som ankom til
Kjøbenhavn cl. 18de Maj ; derefter
(d. 29de Juni) ankom John Holm-
berg, John Ehrngren, P^ric Peterson
og Eric Johan Pehrson ; d. 10de Juli
ankom John H. Hougaard og Jacob
H. Jensen, d. 2den Aug. L. P. Borg
og d. 19de Decbr. Hans P. Olsen.
(Om deres Missionsvirksomhed se
dette Blads 2den Aarg. , Side 57, 61
og 62).

1870.
Præsident Carkingtons Besø<;.

Mandag d. 25de April ankom Præ-
sident A. Carrington, ledsaget af
Ældste L. W. Shurtliff til Kjøben-
havn. I Forening med Præsident
Jesse N. Smith besøgte de Malmø,
Norrkøping, Stockholm, Gøteborg og
Kristiania, paa hvilke Steder der af-
holdtes gode og opbyggelige For-
samlinger. Efter Tilbagekomsten til
Kjøbenhavn afholdtes dersteds d.
15de Maj en stor Forsamling, hvor
til de ledende Brødre i de elanske
Konferencer samt Skaane vare ind-
budte, og man havde en behagelig
Tid Den 16de Maj begave Brø-
drene Carrington og Shurtliff sig paa
Tilbagerejsen til England.

Ti Missionærers Ankomst.

Den 5te Juni ankom Ældsterne Pe-
ter Madsen, Mons Andersen, Søren
Chr. Thure og M. C. Christensen til
Kjøbenhavn som Missionærer fra
Zion. P. O. Thomassen ankom d.

12te Juni, fftn. W. Cluff d. 21de s.
M., N. C. Edlefsen d. 2den Juli samt

j Peter Brown og Peter F. Madsen d.

; 5te Juli. Med Undtagelse af Erik

i Magnus Caste, som ankom d. 4de
Decbr., vare disse alle de Missio-
nærer, som i 1870 udsendtes fra Zion
til de skandinaviske Lande. (Om
disse Brødres Missionsvirksomhed se

i dette Blads 2den Aarg., Side 57, 62,
74 og 75.)

Konferenceu ophæves.

Omtrent d. 1ste Juli blev Øernes
■ Konference ophævet, idet den Del af
| samme, som indbefattede Fyen og
Langeland, tillagdes Aarhus Konfe-
rence, og det Øvrige, nemlig Lol-
land, Falster og Møen, blev tillagt
Kjøbenhavns Konference. Omtrent
samtidig bleve Gøteborgs og Norr-
kopings Konferencer sammenlagte til
En under Navn af Jønkøpings Kon-
ference. Et Par Aar senere blev
imidlertid Navnet forandret til den
nuværende Gøteborgs Konference.
Efter denne Forandring fandtes der
kun syv Konferencer i hele Missio-
nen, nemlig Stockholms, Jønkøpings
og Skaane i Sverige, Kjøbenhavns,
Aarhus og Aalborg i Danmark og
Kristiania Konference i Norsre.

Det 30te Emigrantseeskab.
Under Anførsel af Præsident Jesse
N. Smith, der nu efter en trofast
Missionsvirksomhed, atter vendte til-
bage til sit Hjem i Zion, afrejste 348
emigrerende Hellige fra Kjøbenhavn
d. 15de Juli, tilligemed følgende an-
dre Zionsældster: C D. Fjeldsted,
Jens Jensen, M. Mortensen, Samuel
Petersen, Carl Larsen, E. J. Pehrson,
John H. Hougaard og L. P. Borg.
Ældste Lauritz Larsen afrejste no°-le
Dage tidligere, da han havde Forret-
ninger at varetage i England. Emi-
granterne ankom til Hull om Aftenen

244

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

d. 18de Juli, og Kl. 1 samme Nat af-
gik de med Toget til Liverpool, hvor
de ankom Tirsdag d. 19de om Mor-
Senen Kl. 8. Ida Kirstine Outzen,
7 Aar gammel, døde paa Jærnbanen
og blev begravet i Liverpool. Ons-
dag Morgen (d. 20de) indskibedes
Selskabet tilligemed 7 engelske Hel-
lige og to hjemvendende Missionærer
paa Dampskibet „Minnesota", der
afsejlede samme Dags Eftermiddag.
Foruden de Hellige var der 350 irske
og tyske Emigranter ombord, hvilke
dog vare helt fraskilte de Andre.
Efter heldig Rejse ankom „Minne-
sota" d. 1ste August til New York,
hvor fra Rejsen fortsattes med Jærn-
banen den følgende Dag, og Onsdag
d. 10de August naaede man lykkelig
og vel Salt Lake City. Præsiden-
terne Young, Wells og Smith samt
andre fremragende Mænd mødte dem
mellem Ogden og Salt Lake City, og
ved Ankomsten til Staden bleve de
modtagne af Biskop Hunter ogAndre.

W. W. Cliff bliver Præsident.
Ældste W. W. Cluff, der tidligere
(^861— 1863) havde arbejdet i Mis-
sionen og nu atter var bleven udsendt
til Skandinavien, denne Gang for at
præsidere over Missionen, afløste
Jesse N. Smith som Præsident ved
dennes Hjemrejse d. 15de Juli. (Se
hans Biografi i indeværende Numer).
Søndagsskoler oprettf.s.
Om Efteraaret grundedes i Kjø-
benhavn den første Søndagsskole i
den skandinaviske Mission ; den or-
ganiseredes paa samme Maade som
lignende Skoler i Zion med en Besty-
rer og to Medhjælpere eller Raad-
givere. Skolen inddeltes i Klasser,
hver bestaaende af sex eller otte Ele-
ver med sin egen Lærer eller Lærer-
inde. Lignende Skoler, der siden
den Tid have gjort meget godt i Mis-

sionen og fremdeles ere i fuld Virk-
somhed, oprettedes strax derefter i
alle Missionens større Grene.

Det 31te Emigrantselskab.

Et lille Selskab, bestaaende af 19
Sjæle, under en Ældste Walters Le-
delse, afgik fra Kjøbenhavn d. 3die
Septbr. og ankom til Liverpool om
Aftenen d. 8de. Det engelske Sel-
skab, som de skulde have rejst sam-
men med, var allerede afsejlet, hvis-
aarsag de maatte vente i nævnte
Stad til d. Ilde, da de tilligemed
nogle faa britiske Hellige afsejlede
med Dampskibet „Nevada". En
hjemvendende Missionær fra Eng-
land ved Navn Richard Smith led-
sagede Selskabet fra England.

Paa Grund af Midlernes Knaphed
baade i Skandinavien og Utah var
Emigrationen fra Europa i 1870 for-
holdsvis lille. Et stort Antal af de,
som emigrerede, bleve dog hjulj)ne
hjem af Venner i Zion.

Fremgang i Sverige.

Evangeliet havde i 1870 meget
bedre Udbredelse i Sverige end i de
andre skandinaviske Lande, thi me-
dens 438 Individer bleve tillagte
Menigheden i førstnævnte Land, døb-
tes kun 299 i Danmark og 110 i
Norge. Der aabnedes ogsaa bestan-
digt nye Arbejdsmarker i Sverige.
Kun i Yestmanland var der en Del
Forfølgelse, og Forstanderen i Vester-
aas blev tvende Gange idømt Mulkt
— første Gang 75 og anden Gang
100 Rdl. Rigsmynt. I Danmark var
Folket næsten overalt meget sløvt og
ligegyldigt for Evangeliets Prædi-
ken, medens der i Norge ikke fand-
tes et tilstrækkeligt Antal Ældster
til at fremsk}'nde Værket saa hur-
tigt, som kunde være ønskeligt.

(Fortsættes paa Side 257.)

MlSSIOÆRER UDSENDTE FRA ZlON TIL SkANDINAVIE

245

MISSIONÆRER UDSENDTE FRA ZION TIL SKANDINAVIEN.

(Fortsættelse fra 2den Aarg., Side 186.)

Tlltraadte

AV.

Navne.

Præste-

Bopæl i 7.ion.

Ankom

til

Hjemrejsen

Arbejdstid.

domme.

Kjobenh

iv n.

fra Kjobhn.

221

I. ars K. Larsen

Ældste

Hyrum

4 Maj

1880

16 Juni 1882

2 A. 1 M.

222

C. P. Warnick Halvfjerds

Pleas't Grove

IC (i

CC

16 Juni 1882

2 A. 1 M.

223

Ole C. Tellefsen iHejpræst

Hyrum

U (f

CC

16 Juni 1882

2 A. 1 M.

224

H. J. Christiansen Ældste

Logan

II II

CC

28 Aug. 1882

2 A. 3 M.

22C

C. H. Lundberg Ældste

Logan

(( (I

CC

28 Aug. 1882

2 A. 3 M.

226

Hans Madsen Ældste

Ogden

il 11

IC

r4 0kt. 1881

1 A. 5 M.

227

John Christensen Ældste

Biigham Cit)

II II

"

April 1881

Omt. 11 M.

228

N. 0. Anderson Halvfjerds

Ephraim

II II

"

16 Juni 1882

2 A. 1 M.

229

230

A.G.Johnson iHojpræst

Grantsville

CI IC

II

28 Aug. 1882

2 A. 3 M.

Simon ChristensenlHOjpræst

Richfield

IC II

IC

16 Juni 1882

2 A. 1 M.

23'

Jens I. Jensen iHejpræst

Elsinore

CC IC

Cl

16 Juni 1882

2 A. 1 M.

232

Peter A. Lefgren jÆldste

Huntsville

21 "

IC

16 Juni 1882

2 A. 1 M.

233

Chr. Hogensen Halvfjerds

Montpelier

IC II

cc

16 Juni 1882

2 A. 1 M.

234

John Dahle Ældste

Logan

cc cc

cc

29 Aug. 1881

1 A. 3 M.

9f>

i2)William Budge

Hojpræst

Paiis

17 Juli

11

12 Aug. 1880

26 Dage

s

Moroni Snow

Ældste

St. George

cc cc

IC

12 Aug. 1880

26 Dage

*

L. R. Martineau Ældste

Logan

IC IC

CI

12 Aug. 188026 Dage

235

Chas. Samuelsen

Ældste

Santaquin

14 Sept.

CC

28 Aug. 1882!! A. 11 M.

236

Rasmus Berntzon

Halvfjerds

Logan

11 !>

"

28 Aug. 1882

1 A. 11 M.

237

Nils Henrikson

Hojpræst

Richfield

ci cc

IC

16 Juni 1882

i A. 9 M.

238

Martin Jakobsen

Halvfjerds

St. Charles

ci 1:

II

16 Juni 1882

1 A. 9 M.

239

Lars Nielsen

Ældste

Fount. Green

IC cc

CC

16 Juni 1882

1 A. 9 M.

240

P. E. B. Hammer

Halvfjerds

Salt Lake City

II CC

c:

|i80kt. 1881

1 A. 1 M.

(3)

Peter O. Hansen

Halvfjerds

Manti

6 0kt.

IC

[3 Okt. 1882

Omt. 2 A.

241

Sven Erikson

Halvfjerds

Grantsville

IC CC

IC

16 Juni 1882

1 A. 8 M.

242

J. P. Olsen JÆldste

Salt Lake City

cc cc

IC

16 Juni 1882

1 A. 8 M.

243

N. R. Lindahl Halvfjerds

Union Fort

6 Nov.

I;

6 April 1883

2 A. 5 M.

244

L. N. Larson Halvfjerds

Moroni

C, CC

CC

13 Okt. 1882) A. 11 M.

245

Jens Jenson Halvfjerds

Monroe

II IC

CI

13 Okt. 18821 A. 11 M.

24b

James H. Hansen Ældste

Ephraim

ci cc

11

16 Juni i882'i A. 7 M.

247

[arnes P. Larsen Ældste

Ephraim

IC CC

1;

16 Juni 18821 A. 7 M.

248

Hans E. Nielsen Hojpræst

Hyrum

CI II

cc

16 Juni 18821 A. 7 M.

249

And. Amundsen Ældste

South Jordan

CI CC

cc

20 Juni 1881 Omt. 7 M.

250

James J. Hansen

Halvfjerds

Hyrum

CC CI

CC

16 Juni I8821! A. 7 M.

251

John Hansen

Halvfjerds

South Jordan

CI CI

cc

[3 Maj i88i!Omt. 6 M.

252

Jens C. Olsen

Halvfjerds

Salina

13 "

11

14 Okt. 1881 Omt. 11M.

253

James S. Jensen

Hejpræst

Redmund

f 24 Dec

CC

16 Juni 1882 Omt. \\ A.

254

Hans JCrgensen

Ældste

Pleas't Grove

16 Maj

1881

19 Okt. i883'2 A. 5 M.

255

Jens Jacobsen

Ældste

Fount. Green

(C CC

CI

[i Maj i8830mt. 2 A.

256

J. M. Christensen

HCj præst

Moroni

IC CC

II

[5 Juni i883'2 A. 1 M.

2S7

Jens Hansen '

Halvfjerds

Mill Creek

CC Cl

■ c

16 Juni 1882 I A. 1 M.

258

Jorgen JCrgensen

Hojpræst

Ovid

IC CC

CI

29 Aug. 1 881 Omt. 3M.

259

R. Christoffersen

Httj præst

Lynne

II CI

IC

il Maj 1883 Omt. 2 A.

260

L. P. Christensen

Hejpræst

Richfield

II CI

IC

15 Juni i883l2 A. 1 M.

261

Joseph R. Linvall Halvfjerds

Paris

CC Ci

cc

6 April 1883 1 A. 11 M.

262

Jens P. Jensen Halvfjerds

Hyrum

IC II

ic

6 April 1883:1 A. 11 M.

263

0. C. Larsen Ældste

Ephraim

IC li

IC

6 April 18831 A. il M.
16 Juni 18821 A. 1 M.

264

Rasmus Olsen IHejpræst

Draperville

CI CI

ic

26 c

Tellef Israelsen IHojpræst

Hyrum

§Maj

CC

15 Juni i883'2 A. 1 M.

(2)

C. D. Fjeldsted Halvfjerds

Logan

1 Sept.

IC

4 April 18842 A. 7 M.

266

Peter Sundvvall Ældste

Fairview

CC IC

CC

4 April 1884I2 A. 7 M.

267

Salomon Peterson Ældste

Santaquin

CC IC

II

15 Juni 18831 A. 9M.
15 Juni 1883!! A. 9 M.

278

S. Chr. Petersen Ældste

Elsinore

cc c-

CC

269

Niels Hejlesen Ældste

Glenwood

CI CC

IC

15 Juni 18831 A. 9M.

270

Anders Larsson Hejpræst

Washington

CC CC

II

16 Juni i882jOmt. 9 M.

271

Niels H. B6rresen;Halvfjerds

Spring City

c; ci

IC

11 Maj 1883 1 A. 8 M.

272

Chr. Christensen

Halvfjerds

BigCottonw'd

C IC

IC

16 Juni 1882

Omt. 9 M.

*Bes6gende. ("Til Aarhus. JFra Hamborg.

gTil Norge.

240

Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.

221. Han virkede iKristiania Kon-
ference, hovedsagelig i Drammen.

222. Han virkede i Skaane Konfe-
rence, fornemmelig i Helsingborgs
og Kristianstads Grene.

223. Han virkede i Norge som
Forstander for Arendals Gren, led
en Del Forfølgelse og sad fire Dage
fængslet paa Vand og Brød for at
have afholdt Forsamling.

224. Han virkede i og præsiderede
senere over Kjøbenhavns Konference.

225. Han virkede i Gøteborgs Kon-
ference.

226. Han virkede i Aarhus Kon-
ference, hovedsagelig i Randers Gren.

227. Han virkede i Aalborg Kon-
ference.

228. Han virkede i Skaane Kon-
ference.

229. Han virkede i Gøteborgs Kon-
ference, en Del af Tiden som Præsi-
dent over samme.

230. Han præsiderede over Aal-
borg Konference.

231. Han virkede først i Aalborg
og derefter i Aarhus Konference;
siden præsiderede han over sidst-
nævnte Konference.

232. Han arbejdede i Stockholms
Konference.

233. Han præsiderede det meste
af Tiden over Kristiania Konference.

234. Han virkede i Norge, hoved-
sagelig i Stavangers,, Drammens og
Frederiksstads Grene.

*(2). William Budge (Se foran
Nr. 177), Moroni Snow, en Søn af
Erastus Snow, og Lyman R. Mar-
tineau, som arbejdede paa Kontoret
i Liverpool, kom fra England paa et
Besøg til Skandinavien. De over-
værede Forsamlinger i Kristiania,
Stockholm, Gøteborg, Malmø, Kjø-
benhavn og andre Steder.

235. Han arbejdede i Gøteborgs
Konference.

236. Han arbejdede først i Gøte-
borgs og præsiderede senere over
Stockholms Konference.

237. Han virkede i Skaane Konfe-
rence.

238. Han virkede en Tid som om-
rejsende Ældste i og senere som
Præsident for Skaane Konference.

239. Han virkede som Forstander
for Vejle Gren af Aarhus Konference.

240. Han arbejdede først i Kjø-
benhavns Konference og senere i den
tyske Del af Missionen, fornemmelig
i Hamborg.

(3). Peter O. Hansen (Se Nr. 1
og foran Nr. 115) arbejdede tildels
paa Kontoret i Kjøbenhavn og tildels
som omrejsende Ældste i Kjøben-
havns Konference.

241. Han virkede i Gøteborgs Kon-
ference.

242. Han virkede i Aalborg Kon-
ference.

248. Han arbejdede først som Mis-
sionær i Ørebro, senere som For-
stander for Eskildstuna Gren, og til-
sidst præsiderede han i otte Maane-
der over Stockholms Konference.

244. Han arbejdede i Skaane Kon-
ference.

245. Han virkede i Gøteborgs Kon-
ference.

246. Han virkede i Kjøbenhavns
Konference, fornemmelig paa Syd-
og Vest-Sjælland og Bornholm.

247. Han virkede i Aalborg Kon-
ference, fornemmelig i Vendsyssel.

248. Han virkede i Aalborg Kon-
ference, hovedsagelig paa Thyland.

249. Han virkede i Norge.

250. Han virkede en Tid som For-
stander for Aarhus Gren af Aarhus
Konference, og senere præsiderede
han over Nordøst-Sjællands Gren af
Kjøbenhavns Konference.

251. Han virkede i Aarhus Kon-
ference.

William W. Cliffs' Autobiografi.

247

"252. Han virkede forst som For-
stander for Stavanger Gren i Norge
og senere præsiderede han over Lol-
land-Falster Gren af Kjøbenhavns
Konference.

253. Han arbejdede i Aarhus Kon-
ference, og virkede en Del af Tiden
som Forstander for Randers Gren.

254. Han arbejdede tildels som
Missionær paa Fyen og tildels som
Oversætter paa Missionskontoret i
Kjøbenhavn ; rejste hjem som Leder
for det 65de Emigrantselskab.

255. Han arbejdede i Aarhus Kon-
ference.

256. Han virkede først som Mis-
sionær i Aarhus Konference og fun-
gerede senere som sammes Præsident.

257. Han virkede i Kjøbenhavns
Konference, fornemmelig paa Syd-
og Vest-Sjælland. (Han havde vir-
ket som Missionær et Aar i de For-
enede Stater førend han kom til
Danmark).

258. Han virkede i Kjøbenhavns
Konference og rejste hjem paa Grund
af Sygdom.

259. Han arbejdede i Kjøbenhavns
Konference, hovedsagelig paa Nord-
vest-Sjælland.

260. Han arbejdede i Aalborg Kon-
ference, Størstedelen af Tiden som
sammes Præsident.

261. Han arbejdede i Stockholms
Konference, hovedsagelig i Fin-
land.

262. Han arbejdede i Aalborg Kon-
ference.

263. Han virkede i Norge.

264. Han virkede i Kjøbenhavns
Konference.

265. Han arbejdede i Nordland,
Norge.

(2). Christian Daniel Fjeldsted
(Se Nr. 63) præsidedede over Mis-
sionen.

266. Han virkede som Forretnings-
fører paa Kontoret i Kjøbenhavn.

267. Han virkede i Gøteborgs Kon-
ference, en Del af Tiden som For-
stander for Norrkøpings Gren.

268. Han virkede i Aalborg Kon-
ference.

269. Han virkede i Aalborg Kon-
ference.

270. Han arbejdede i Skaane Kon-
ference.

271. Han virkede i Norge.

272. Han virkede i Kjøbenhavns
Konference.

• «»•»»-

WILLIAM W. CLUFFS AUTOBIOGRAFI.

Jeg blev født i Willoughby, tre
Mile fra Kirtland, Ohio, d. 8de Marts
1832, som det femte af min Faders
tretten Børn. Jeg havde nemlig en
Søster og ti Brødre, samt en Halv-
broder efter min Faders andet Ægte-
skab. Mine Forældre vare fra Sta-
ten New Hampshire og nedstammede
fra Pilgrimfædrene, der først an-
lagde Boston. Vore Forfædre kom
tildels fra Tyskland og tildels fra
England.

Mine Forældre forenede sig med
Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages
Hellige omtrent paa den Tid jeg blev
fodt, og da jeg var henved tre Aar
gammel nyttede de til Kirtland, hvor
de Hellige den Gang var i Færd med
at bygge det første Tempel i denne
Uddeling. Hint Tempel samt Pro-
feten Joseph Smith staar endnu saa
klart i min Erindring, som om det
kun var et Aar siden jeg saa' det.

Da de Hellige i 1838 forlode Kirt-

248

WlLUAM W. ClAJFFS AlTOBTOORAFI.

land for at udvandre til Missouri be-
gav mine Forældre sig ogsaa paa Rej-
sen did, men da vi naaede Spring-
field, Illinois, blev hele Familien syg,
med Undtagelse af Fader og Moder
samt min ældre Broder David, hvor-
for vi maatte forblive i Springfield
indtil det følgende Foraar, da vi
hørte om de Helliges Uddrivelse af
Missouri samt deres Nedsættelse i
Illinois. Vi nyttede derfor til Com-
merce (senere Nauvoo) i Aaret 1839.

Jeg var tohr Aar gammel da Pro-
feten Joseph og hans Broder Hyrum
bleve myrdede i Carthage Fængsel.
Uagtet jeg var saa ung, gjorde denne
sørgelige Begivenhed et dybt og va-
rigt Indtryk paa mit Sind. Jeg saa'
ogsaa deres Lig samme Dag som de
bleve bragte til Nauvoo og medens
de laa til Skue i Mansion Huset, og
jeg følte mig gjennemtrængt af den
overordentlige Sorg og Bedrøvelse,
som bemægtigede sig hele Folket ved
hin Lejlighed.

Tidlig om Foraaret 1846 forlod
mine Forældre deres behagelige Hjem
i Nauvoo og begav sig paa deres
lange og besværlige Rejse mod Vest.
De gjorde flere Gange Ophold under-
vejs og byggede sig midlertidige
Hytter, men flyttede stadig længere
vestpaa indtil de endelig naaede Salt-
sødalen d. 5te Oktbr. 1850. Vi ned-
satte os i Provo strax efter denne Bys
Anlæggelse.

Da Ute-Indianerne paaførte ~Ny-
byggerne i vore sydlige Settlementer
Krig, rejste jeg til Sanpete Dalen
som Frivillig under Oberst Conover
og deltog i en Træfning med India-
nerne tæt ved Udspringet af den
Bjærgstrøm, som løber gjennem
Man ti.

I April-Konferencen 1854 blev jeg
kaldet til at gaa paa en Mission til
Sandwich-Øerne i Forening med 17

andre Ældster, iblandt hvilke vare
Joseph F. Smith, John T. Caine,
Wm. E. Pack og P^dward Partridge.
Jeg forlod mit Hjem i Provo d. 10de
Maj og rejste i Selskab med Præsi-
dent Brigham Young og omtrent 50
Andre til Cedar City, Iron County,
som paa den Tid var det sydligste
Settlement i Utah. Det var paa denne
Tur at Præsident Young sluttede
Forbund med den navnkundige Indi-
anerhøvding Walker, hvilket endte
Krigen med Ute-Indianerne. Freden
blev sluttet i Indianernes Lejr ved
Chicken Creek, Juab County.

Vort Missionærselskab rejste gjen-
nem Ørken ad den sydlige Vej til
San Bernardino i Syd-Kalifornien, og
videre der fra tilsøs til San Francisco,
hvor vi traf Ældste Geo. Q. Cannon
samt tre andre Brødre, der netop
vendte tilbage fra deres Mission til
Sandwich-Øerne. Vi naaede Hono-
lulu i Slutningen af August Maaned.
Ældste Philip B. Lewis, som præsi-
derede over Missionen, fordelte os
paa de forskjellige Øer. Det blev
saaledes min Lod at forblive paa Øen
Oahu, og jeg gik til Landsbyen Wai-
kana og tog Ophold hos en indfødt
Ældste ved Navn Kanaka, medens-
jeg lærte Sproget. Jeg studerede
og læste meget for at blive bekjendt
med denne besynderlige Folkeraces
Sprog, Sæder og Skikke, thi jeg er-
kj endte, at jeg var bleven udsendt
for at prædike Livets og Frelsens
Evangelium til dem. Formedelst Her-
rens Velsignelser var jeg efter tre
Maaneders Forløb i Stand til at kunne
begynde at tale offentlig i deres For-
samlinger.

I de omtrent fire Aar, som jeg til-
bragte i Missionen, arbejdede jeg paa
Øerne Oahu, Maui og Hawaii, hoved-
sagelig under John T. Caines og
Joseph F. Smiths Præsidium, og vi

William W. Cluffs Autobiografi.

249

havde den Glæde at indlemme mange
Hundreder i Kirken ved Daab.

Medens jeg arbejdede paa Øen
Oahu døde Kamebameha den Tredie,
Kongen af Sandwich-Øerne, og jeg
var nærværende ved bans Begravelse.
Ligeledes bevidnede jeg Ceremoni-
erne ved hans Eftertræder Leholeho
Kamehameha den Fjerdes Kroning.
I 1858 blev jeg løst fra min Mission
med Tilladelse til at rejse tilbage til
mit Hjem i Zion, hvor til jeg ankom
d. Ilte Juni 1858.

Om Efteraaret 1800 blev jeg kal-
det til i Forening
med Ældsterne
Jesse N. Smith
og J. P. R. Jo-
hansen at gaa paa
Mission til Dan-
mark, og d. 27de
September for-
lode vi Salt Lake
City tilligemed
omtrent 50 andre
Missionærer ***.
I Leeds , Eng-
land , tilbragte
jeg nogle Dage
paa en meget
behagelig Maade
seph F. og S. H.
bejdede dersteds som Missionærer.
Fra London rejste vi via Rotterdam,
Hamborg, Flensborg, Odense og Kors-
øer til Kjøbenhavn, hvor vi ankom d.
Ilte Jan. 1861, efter en lang, kold
og besværlig Rejse fra England.
Præsident John Van Cott modtog os
venligt og kjærlighedsfuldt paa sit
behagelige Kontor i Lorentzensgade
Nr. 14.

Dagen efter vor Ankomst, som var
en Søndag, gik vi til Forsamling, og
for første Gang i vort Liv hørte Jesse
N. Smith og jeg en E vangeli-Prædi-
ken i det danske Sprog. Vort Haab

WILLIAM W

hos Brødrene Jo-
B. Smith, der ar-

om nogensinde at kunne blive i Stand
til at prædike Evangeliet i dette
Sprog var visselig svagt den Gang.
Den store Sal, hvori Mødet afhold-
tes, var fuld af opmærksomme og
intelligente Tilhørere. Efter For-
samlingen kom de Hellige frem, den
Ene efter den Anden, og hilsede os
„Velkommen til Danmark" med det
betydningsfulde og varme skandina-
viske Haandtryk, som ikke lader sig
misforstaa, og vi følte os da forvis-
sede om, at vi vare iblandt Venner.
Jeg blev beskikket til at arbej-
de i Kjøbenhavns
Konference paa
Øen Sjælland, og
Mandag d. 14de
Jan. rejste jeg
med Toget til Sla-
gelse, hvor jeg
ved Stationen
blev modtaget af
en Ældste Mad-
sen. Jeg fandt
et Hjem i Slagel-
se hos Broder og
Søster Berthel-
sen, som vare
meget gode mod
mig og gjorde alt muligt for min
Bekvemmelighed og Hygge. Med
den største Flid og Alvor lagde jeg
mig efter Sproget, hvormed de Hel-
lige ogsaa vare mig behjælpelige i
enhver Henseende, og formedelst
Herrens Velsignelser blev jeg i Stand
til at gjøre det første Forsøg paa at
bære mit Vidnesbyrd paa Dansk i en
Bønforsamling , omtrent sex Uger
efter min Ankomst til Landet. Fra
den Tid af benyttede jeg enhver Lej-
lighed jeg havde til at tale i Møderne.
Der indtraf imidlertid hyppigt
mange morsomme Tildragelser som
Følge af min Ufuldkommenhed i
Sproget, og jeg erindrer i Særdeles-

■p'tfQP.
CLUFF.

250

William W. Clufes Autobiografi.

hed et Tilfælde, som fandt Sted i en
Forsamling, der afholdtes i Skjelsk-
ør, ved hvilken Lejlighed Stedets
Provst, Byens Borgmester og et An-
tal andre Embedsmænd vare nær-
værende. Efter at Broder Madsen
havde sluttet sin Tale bad Provsten
om Tilladelse til at sige Noget, hvil-
ket med Beredvillighed tilstedtes
ham, men i Stedet for at prøve paa
at modbevise de Lærdomme, som
Ældste Madsen havde omtalt, be-
gyndte han omtrent som følger :
„Hvad denne unge Mand har sagt,
er altsammen gode bibelske Lær-
domme, men dette er ikke den virke-
lige Mormonisme : det er derimod den
underfundige Fremgangsmaade, som
disse Mormonpræster bruge for at
bedrage deres Tilhørere. Mormonis-
men her i Danmark og Mormonismen
i Utah ere nemlig to meget forskjel-
lige Ting." Efter derpaa at have
gjort et meget usselt Forsøg paa at
skildre den gamle forslidte Spauld-
ings Historie vedblev han, henven-
dende sig til Folket: „Naar I en
Gang komme til Utah, kunne I aldrig
komme der fra igjen ; I kunne ikke
saa meget som skrive tilbage ti'
Eders Venner, uden Eders Breve
først skulle undersøges af Brigham
Young. Man gjør Eder ogsaa lige-
frem til Slaver. I Utah findes saa-
ledes kun meget faa Trækdyr, hvor-
for man pløjer ved Menneskekraft.
Baade Mænd og Kvinder iføres Sele-
tøj og maa trække Ploven i Stedet
for Dyr." Mange andre lignende
usle og urimelige Forklaringer op-
vartede han Tilhørerne med, indtil
min Taalmodighed tilsidst blev ud-
tømt, og jeg afbrød ham med at
spørge: „Hvorledes véd Du det?"
Deiover blev Provsten overmaade
forbitret og sagde i en opbragt Tone:
„Hvorledes tør De være saa neder-

drægtig at sige Du til mig?" Bro-
der Madsen prøvede paa at gjore en
Undskyldning for mig, idet han for-
klarede, at jeg var en Amerikaner
og havde blot været i Danmark en
kort Tid, og desforuden gjorde man
i Amerika ingen Forskjel mellem
Klasser. Provsten benægtede imid-
lertid Sandheden heraf og sagde, at
min Tiltale var ment som en Fornær-
melse. Borgmesteren begj^ndte da at
tale med og sagde, at det var sandt.
at der i Amerika ingen saadan Klasse-
forskjel existerede, og han troede
ikke, at nogen Fornærmelse var til-
tænkt af den amerikanske Herre. Der-
paa fulgte en længere Debat mellem
Provsten og Borgmesteren, hvorefter
jeg, saa godt jeg kunde, forklarede
det Urimelige i Provstens naragtige
Angivelser, i Særdeleshed med Hen-
syn til Pløjningen. Jeg sagde, at
der behøvedes i det mindste tolv
Mænd til at kunne trække saa meget
som en Hest, og da der i Alminde-
lighed behøvedes to Heste til at pløje,
skulde der følgelig fire og tyve Mænd
I til at trække en Plov. I Utah, hvor
I den almindelige Dagløn for en Ar-
bejdsmand var to Dollars, vilde det
altsaa koste 48 Dollars for en Dags
Pløjning, ikke at tale om Mændenes
Kost og andre Udgifter, medens paa
samme Tid almindelige Arbejdsheste
kunde kjøbes for 50 a 60 Dollars
Stykket. En Landbruger maatte der-
for, hvis Provstens Beretning var
sand, betale ligesaa meget for tre
Dages Pløjning med Mænd, som han
kunde kjøbe et godt Spænd Heste
for ! Uagtet jeg maa have udtalt
mig med stor Ufuldkommenhed i
Sproget, syntes Folket tilfulde at
forstaa mig og gottede sig fortræffe-
ligt over min Forklaring, thi mange
af dem raabte uvilkaarligt af fuld
Hals: „Bravo" og klappede i Hæn-

William W. Cliffs Autobiografi.

251

derne, hvilket forbitrede Provsten i
den Grad, at ban tog sin Hat og foer
ud af Værelset som en Besat.

Efter at Orden var bleven tilveje-
bragt fortsatte vi vor Forsamling.
Tilhørerne, der hovedsagelig bestode
af Fremmede, indbefattende Borg-
mesteren og de andre Embedsmænd,
forble ve indtil vi vare færdige.

Det følgende Foraar blev Jesse N.
Smith beskikket til John Van Cotts
Eftertræder som Præsident over Mis-
sionen og jeg blev beskikket til om-
rejsende Ældste i alle Konferencerne,
i hvilken Stilling jeg virkede indtil
jeg blev løst med Tilladelse til at
rejse hjem om Foraaret 1863. Da
jeg var bleven tilstrækkelig mægtig i
Sproget til at kunne fremsætte mine
Idér for Folket havde jeg stor Glæde
under mit Missionsarbejde ; ja jeg
kan sige, at jeg aldrig i mit Liv har
været mere glad og fornøjet end da
jeg rejste omkring som et Jesu Kristi
Sendebud iblandt det skandinaviske
Folk. De Hellige vare saa gode,
kjærlige og gjæstfrie mod mig, at
Erindringen om dem og deres Gjer-
ninger er Noget af det Kjæreste,
som jeg indtil Nærværende kan lade
mine Tanker dvæle ved.

Om Sommeren 1861 besøgte Apost-
lene Amasa M. Lyman og C. C. Rich
Skandinavien og gjorde en Rundrejse
i Missionen. De vare meget vel til-
fredse med den blomstende Tilstand,
hvori de fandt de forskjellige Konfe-
rencer. Det følgende Efteraar kom
Apostel Geo. Q. Cannon, ledsaget af
sin Hustru samt Ældsteime Joseph
F. Smith og S. H. B. Smith, over fra
England for at besøge de Hellige i
Skandinavien. Overalt hvor de kom
frem bleve de modtagne af de Hel-
lige med stor Glæde, og de Besøgende
gave mange gode Raad til det arbej-
dende Præstedømme.

Da jeg rejste hjem i 1863 var jeg
Leder for Aarets skandinaviske Emi-
granter, cler afsejlede fra Liverpool
med Sejlskibet „John J. Boyd" d.
30te April. Ved Ankomsten til Flo-
rence fandt vi Feramorz Little og
Louis S. Hill som Kirkens Emigra-
tionsagenter travlt beskjæftigede med
at udruste Kompagnierne for Rejsen
over Sletterne. Jeg blev kaldet til
at hjælpe dem og forblev derfor paa
Udrustningsstedet indtil det sidste
Tog var taget afsted. Brødrene
Little og Hill samt jeg og tre Andre
forlode tilsidst Florence med to lette
Vogne, hver forspændte med fire
Muler, samt en lille Fjæddervogn,
trukket af to Heste. Vi kjørte forbi
flere af Emigranterne og ankom til
Salt Lake City i Slutningen af Au-
gust Maaned, efter at have tilbage-
lagt Vejen mellem Florence og Salt
Lake City i 24 Dage uden at skifte
Trækdyr ; det var den næst hurtigste
Tur, som indtil den Tid havde været
gjort over Sletterne.

Strax efter Oktober-Konferencen
rejste jeg til Pine-Dalen, Washing-
ton County, og ægtede Ann Whipple,
Eli Whipples Datter, en ung Dame,
med hvem jeg var forlovet førend
jeg rejste paa min Mission.

I Løbet af den følgende Vinter blev
Ældste Knud Peterson og jeg be-
skikket til at arbejde som Hjemme-
missionærer iblandt de skandinaviske
Hellige i Utah, Juab og Sanpete
Countier. Vi besøgte alle de større
Byer i nævnte Countier, afholdt en
Mængde Forsamlinger, traf mange
af vore gamle Venner og havde i det
Hele taget en meget behagelig Tid
iblandt de skandinaviske Hellige,
som vi i Almindelighed fandt i Be-
siddelsen af Evangeliets Aand og i
Færd med at bygge sig hyggelige og
gode Hjem i deres Adoptivland. Alle

252

WlU.IAM W. CLUFFS AUTOBIOGRAFI.

indrømmede, at de vare at regne
iblandt Landets bedste Borgere.

btrax efter min Tilbagekomst fra
denne Tnr blev jeg atter kaldet til
at gaa til Sandwich-Øerne, og d. 10de
Marts 1864 forlod jeg Salt Lake City
i Forening med Apostlene Ezra T.
Benson og Lorenzo Snow samt Æld-
sterne Joseph F. Smith og Alma L.
Smith. Vi rejste med Posten til San
Francisco og videre med Dampskib
til vort Bestemmelsessted. Plensig-
ten med vor Mission var at ordne en
Del Vanskeligheder og Forretnings-
anliggender, som en vis Walter M.
Gibson havde indviklet de indfødte
Hellige i. Efter at det var lykkedes
os at ordne Alting tilfredsstillende,
og vi havde gjort en Tur til alle
Øerne samt omorganiseret Grenene
og Konferencerne, blev Broder J. F.
Smith og jeg løste for at rejse hjem,
eftersom vi saa nylig havde været
paa Mission i Europa. Apostlene
Benson os; Snow forbleve kun en
Maanedstid paa Øerne hos os. Vi
naaede Hjemmet i December, efter
omtrent ni Maaneders Fraværelse,
under hvilken min ældste Søn Wil-
liam Wallace blev født.

Den følgende Februar (1865) blev
jeg af Præsident Brigham Young be-
skikket til præsiderende Biskop i
Morgan, Summit og Wasatch Coun-
tier, og i Maj 18G5 flyttede jeg min
Familie til Coalville, Summit County.
hvor jeg fremdeles bor.

I Maj 1871 blev jeg atter kaldet
til at gaa paa Mission til Danmark,
og til at gjøre mig rejsefærdig blev
der kun givet mig sex Dage. Jeg
ankom til Kjøbenhavn d. 21de Juni
og fandt Præsident Jesse N. Smith
paa Kontoret i vort gamle og vel-
bekj endte Hovedkvarter Lorentzens-
gade Nr. IL Missionen var i en
fortrinlig og blomstrende Tilstand.

Præsident Smith begav sig paa Hjem-
rejsen strax efter min Ankomst, og
jeg blev hans Eftertræder i Præsi-
diet over den skandinaviske Mission.
Ældste P. O. Thomassen var min
Medhjælper som Oversætter for
„Stjernen". Al den Tid, jeg mulig-
vis kunde faa tilovers fra mit Ar-
bejde paa Kontoret, anvendte jeg til
at besøge Konferencerne i Danmark,
Sverige og Norge, og jeg fandt alle-
vegne nidkjære og duelige Ældster.
som vare fulde af Tro og gode Gjer-
ninger. Som en naturlig Følge deraf
glædede de Hellige sig i Evangeliet,
og Værket havde god Fremgang i
alle Missionens forskjellige Dele.

Om Foraaret 1871 havde vi Besøg
af H. S. Eldredge, Præsident for den
europæiske Mission. Han var led-
saget af sin Hustru samt Ældste
Lorin Farr. Under deres Ophold be-
søgte vi mange af Konferencerne og
havde en meget behagelig Tid.

Efter omtrent et Aars Virksomhed
blev jeg afløst af Ældste Knud Pe-
terson, og jeg rejste hjem med Aarets
Emigrant selskab.

Da Organisationen af Zions Staver
fandt Sted en kort Tid før Præsident
Youngs Død, blev jeg beskikket til
at præsidere over Summit Stav.
Mens jeg har boet i Coalville har jeg
repræsenteret Summit County i Utahs
lovgivende Forsamling i otte Sessio-
ner ; de tre Gange var jeg Medlem
af det lovgivende Raad (Council), og
sidste Gang valgtes jeg til Præsident
for samme.

I begge Territoriets konstitutio-
nelle Konventioner, afholdte i Utah
i den Hensigt at antage en Konstitu-
tion eller Grundlov, som Forbere-
delse for Utahs Optagelse i Unionen
som Stat, havde jeg den Ære at være
en af de Delegerede. Jeg har altid
taget en virksom og vigtig Del i

En Zionsiiejse.

253

alle C'ountiets vigtigere Industrifore-
tagender. Iblandt Andet var jeg
Præsident for Coalville og Echo Jærn-
baneselskab samt Vice-Præsident og
Superintendent for Summit County
Jærnbanekompagni.

Ved Paabegyndelsen og Udviklin-
gen af Countiets Kulminer samt i
vore ko-operative Handelsforenin-

gers Virksomhed har jeg altid taget
stor Interesse. At fremme og udvikle
Countiets Hjælpekilder og opmuntre
Folket til at forskaffe sig behagelige,
hyggelige og lykkelige Hjem har
været min særlige Opgave, og jeg-
har havt den Glæde at se betydelig
Held følge de fleste af mine Bestræ-

belser.

Wm. W. Cluff.

EN ZIONSREJSE.

Naturen smilede venligt paa en
lille dansk K jøbstad * en smuk og be-
hagelig Maj-Morgen i Aaret 1866.
Solen spejlede sig venligt i Katte-
gattets blaa Vover ; den grønne
Skov, der netop havde iført sig sin
smukke Foraarsdragt, dannede et
dejligt Billede med den lyngbegroede
Bakke i Baggrunden, og fra de løv-
rige Bøgetoppe kvidrede Tusinder af
Fugle, der med deres forskjellige og
ejendommelige Melodier hilsede den
varme Aarstids Tilbagekomst. I
Kjøbstaden var der betydeligt Liv
og Røre. De faa derværende Butik-
ker vare fulde af Folk, og de handels-
lystne Kjøbmænd snakkede op og
ned med de formuende Bønder, der
netop vare komne til Staden for at
faldbyde deres Varer.

„Der rejser Mormonen," lød det
pludselig, som en Afvexling fra den
almindelige Samtale, fra en i en Bu-
tiksdør staaende Gadedreng, der, at
dømme efter hans slebne Udtale,
havde hjemme i Kjøbstaden, og strax
vender en halv Snes Bønder sig om
og ser en almindelig Bondevogn, be-
læsset med fire eller fem Mennesker
og et Par simple Rejsekufferter ; den

* Sæby i Vendsyssel.

kjørte i modsat Kctning til alle de
andre Vogne. „Mormonen," spør-
ges der, „hvem er han?" ,,Jo,"
siger Drengen nok saa beskeden,
„det er en Mormon, som har boet
her i Byen et Par Aarstid, der nu
tilligemed sin Familie rejser til Ame-
rika, hvor Mormonernes Himmerige
jo er. " „Javel! saa lyk paa Rej-
sen," skriger en af Bønderne efter
de Forbikjørende. „Hils Brigham
Young," istemmer en Anden. „I
drukner allesammen paa Havet," „I
gaar lige til Helvede," og andet Lig-
nende lød det fra forskjellige Munde,
medens en mere besindig og god-
hjærtet Landsmand udbryder, idet
han sukkende tilkaster Bondevognen
et medlidende Blik: „O, de Stakler!
det er Synd, de skal der over og
trække Ploven. ' ' , ,Til Helvede med
de Gamle, de burde have bedre For-
stand," bemærker Kjobmanden,
„men de stakkels Børn er at be-
i klage." „Ja, det har Du Ret i,"
istemmer Husets Frue, der netop var
traadt ind i Butikken, „de stakkels
Børn, de skal derover at være Trælle
for Brigham Young."

Imidlertid var Vognen naaet Ud-
kanten af Byen og rullede ganske
sagte op ad den lille Bakke, der ad-
skiller Byen fra Landet. De Rej-

254

Ex ZlOKSREJSE.

sende ænclsede ikke de forskende
Blikke, som tilkastedes dem og sva-
rede ikke paa de Eaab, hvormed de
hil sedes af den udenfor Butikken
samlede Folkemængde, thi det var
ikke forste Gang. at de havde været
haanede og bespottede for deres Reli-
gions Skyld.

Den lille Familie, som netop var i
Færd med at forlade Fædrelandet og
begive sig paa Rejsen til Zion, be-
stod af en middelaldrende Mand og
hans Hustru, samt to Børn, af hvilke
den ene var en 15 Aar gammel
Dreng med lyst Haar, der, medens
Vognen kjørte ud af Byen, vendte
og drejede sig til alle Sider og syntes
at nyde Livet fortræffeligt, og den
anden hans fire Aar gamle Broder,
der sad og lænede sig op til sin
Moder. Befordringen tilhørte en med
Vadmelsklæder og tyk Vinterlme
pyntet Bondemand, der havde Plads
paa Vognens første Sæde, og syntes
at tage større Hensyn til sine Heste
end til Tiden, thi Kjørselen gik me-
get langsomt for sig.

I tolv lange Aar havde den ud-
vandrende Familie havt Øjet rettet
mod Vesten, thi saa længe havde de
tilhørt de Helliges Samfund, og disse
Aar havde ikke udmærket sig ude-
lukkende med Solskinsdage, thi Fa-
milien var fattig ; men dette var ikke
det Værste ; andre Gjenvorcligheder
og Prøver havde ofte gjort dem Livet
trist og ubehageligt, og deres Glæde
var ikke liden over at kunne komme
bort fra et Sted, hvor de havde set
saa mange kummerfulde Dage. Den
yndige Natur, som frydede sig i Maj-
solens varme Straaler, gjorde derfor
heller intet Indtryk paa dem, thi
Byen, som de netop havde forladt,
gjemmede Intet, som de kunde læn-
ges efter. I de to Aar. de havde
boet der, havde de saa at sige været

ganske alene, thi ingen Andre der-
steds delte deres Troesanskuelser.
Deres Slægtninge og tidligere Nabor.
som boede ude paa Landet, havde
alle været kolde og frastødende lige
siden de sluttede sig til „Mormonis-
men", og kun faa Taarer vare blevne
fældede paa nogen af Siderne da der
toges Afsked.

Hele Dagen lang gled Bondevog-
nen sagte hen ad den haarcle Lande-
vej. Kun Kusken tog sig en Snaps
eller to ved de mellemliggende Kroer,
medens Emigrantfamilien nøjedes
med de tarvelige Fødemidler, de med-
bragte i deres simple Madkasse. Sex
danske Mile vare tilbagelagte da Af-
tenen kom, og man rullede i Tus-
mørket gjennem Flækken Nørre-
sundby samt paa Pontonbroen over
Limfjorden til Aalborg, hvor Rejsen
endtes foran et gammelt Hus i Bi-
spensgade. Bondemanden var den
følgende Dag glad ved at kunne be-
give sig tilbage til sit Hjem i gamle
Vendsyssel.

Aalborg er en gammeldags By med
snævre og krogede Gader og havde
i 1866 omtrent 12,000 Indbyggere.
Nu er Indvaanerantallet betydelig
større. I de Sidste-Dages Helliges
Historie har denne By fra først af
været af stor Betydning ; det var
saaledes her, at Ældste Geo.P.Dykes
i 1850 grundlagde den anden Gren
af Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages
Hellige i Skandinavien, et Par Maa-
neder efter at den første var bleven
oprettet i Kjøbenhavn, og det var
ogsaa her, at de i dette Blad omtalte
grusomme Forfølgelser imod de Hel-
lige fandt Sted. Men efter faa Aars
Forlob forandrede Folkestemningen
sig til det Bedre. Ældsterne gik og-
saa frem med mere Forsigtighed og
Visdora, og Forfølgelsen ophørte næ-
sten aldeles. Den lille Menighed

Ex ZlOXSKKJSE.

255

voxede indtil den talte flere hun-
drede Medlemmer, og hele Tiden
siden har den hævdet sit Ry som en
af de storste Grene af Kirken i Jyl-
land. Paa Grund af Bj^ens centrale
Beliggenhed og dens regelmæssige
Dampskibsforbindelse med Kjøben-
havn har Aalborg fra Begyndelsen
af været det Sted, hvor de udvan-
drende Hellige fra Aalborg og Vend-
syssels Konferencer har begyndt
deres første Søtur paa deres lange
Pilgrimsrejse til Zion, og her har
Mange, som næppe nogensinde
tidligere havde været længere fra
Hjemmet end til nærmeste Kjøb-
stad, først stiftet Bekjcndtskab med
Rejselivets Besværligheder og væn-
net sig til Omstændigheder, som de
ikke paa Forhaand kunde gjøre sig
noget Begreb om. Den første Ud-
skibning af Hellige fra Aalborg fandt
Sted sildig om Efteraaret 1852, og
næsten hvert efterfølgende Aar har
bevidnet et eller flere Selskabers Af-
rejse der fra ; ved et Tilfælde (1862)
naaede Udvandrernes Antal omtrent
500 Sjæle. I 1866 var Emigratio-
nen fra det nordlige Jylland ogsaa
temmelig stor.

Da den omtalte Familie fra Vend-
syssel indtraf , var der allerede et stort
Antal andre Emigranter ankomne
fra de to Konferencers forskjellige
Grene, og de vedbleve at arrivere,
Familie efter Familie, indtd omtrent
200 udvandrende Hellige vare for-
samlede, og den rummelige Sal i Bi-
spensgade, der var lejet for Tilfæl-
det, blev besat fra Ende til Ende
med Kasser, Kufferter, Vadsække,
Sengetøj, Madkurve, Bliktøj og andet
Rejseudstyr. Om Natten laa de Emi-
grerende udstrakte paa det haarde
Gulv og nøde saadan Hvile, som var
muligt under de uvante Omstændig-
heder. Imidlertid herskede der tem-

melig god Orden, og de bedste Fø-
lelser lagdes for Dagen. Man havde
nemlig tidligere været belærte om
Nødvendigheden af at øve sig i Taal-
modighed, hvilket Raad snart fandt
passende Anvendelse, thi Barneskrig,
Sang, Musik, højrøstet Tale, Omflyt-
ning af Kasser, Bliktøj og deslige
foraarsagede en Støj og Tumult, som
var nok til at irritere almindelige
Mennesker. Allerede der paa Salen
holdtes regelmæssige Aften- og Mor-
genbønner under Bestyrelse af dertil
beskikkede Brødre, og den bekjendte
„Mormon-Disciplin" indførtes i sin
Helhed.

Saaledes hengik en Ugestid ; den
til Afrejsen bestemte Dag ankom,
og fra den tidlige Morgenstund af
gjordes der Forberedelser for at gaa
ombord paa det smukke Dampskib
„Dania", der laa ved Bryggen. Det
var den 16de Maj 1866. Mange af
de 200 Udvandrere skulde for første
Gang sætte deres Fod paa et Damp-
skib, og Flere havde aldrig set et
saadant før. Stemningen var derfor
livlig. Glæden spejlede sig i Alles
Ansigter, og man lagde ikke videre
Mærke til de ha anende Udtryk eller
ligefremme Skjældsord, som udsend-
tes af Mængden, der havde forsam-
let sig paa Skibsbroen for at bevidne
Bortrejsen af de stakkels Mormoner,
som man sagde lidet anede den
skrækkelige Skjæbne, der ventede
dem i det fjærne Utah.

Klokken er halv fem om Eftermid-
dagen. Dampskibsfløjten lyder første
Gang. Der bliver Travlhed paa Ski-
bet, thi en stor Mængde Venner.
Slægtninge og varmhjærtede Troes-
fæller, som ere med ombord for der
at tage den endelige Afsked, begive
sig i Land. En saadan „Mormon"-
Afsked er baade romantisk og inter-
essant. Der er som oftest ingen

256

Ex ZlONSKEJSE.

Graad, skjøndt der fældes Taarer.
Der er udvortes Sorg men indvortes
Glæde. Kun er der virkelig Bedrø-
velse tilstede, naar Forældre efter-
lader Børn, og Mænd efterlader Hu-
struer, eller omvendt, men igjennem
det Hele lyser der et sikkert I-Iaab
om snarlig Gjensyn. I de fleste Til-
fælde, hvor Skilsmisse mellem Fa-
miliemedlemmer finder Sted, trøster
man sig med Gjenforening „til næste
Aar', thi de Udvandrende lover med
Haand og Mund, at deres første Be-
stræbelse, efter Ankomsten til Zion,
skal blive at samle Midler til de Efter-
ladtes Udfrielse. Dampskibsfløjten
blæser anden Gang. Nu følger en
hurtig Afsked mellem dem, som
nødig forlader deres Venner. „Far-
vel Broder!" „Farvel Søster!" „Hils
mine Venner i Zion ! ' ' „Gud velsigne
Dig!" „En lykkelig Rejse!" „Glem
ikke os i Babylon. ' ' „Skriv endelig
saa snart I kommer derover," er
iblandt de mange Ytringer, som ud-
tales med det sidste Haandtryk, me-
dens Skibsofficererne utaalmodigt ud-
bryder : „Nu Folk, i Land med Jer ;
Alle, som ikke skulle med, thi nu
skal Skibet sejle." Dampen er oppe,
og man har allerede ladet de store
Hjul dreje sig et Par Gange rundt
for at erfare, om Maskineriet er i
Orden. Tredie Gang lyder Damp-
skibsfløjten. I en Hast gaar de sid-
ste Ikke-Passagerere i Land ; Skibs-
broen tages ind, den prægtige Dam-
per lægger fra Land, en Klynge unge
Søskende begynder at istemme „Far-
vel, Farvel, vort Fødeland vi byde" ;
Hatte og Huer hæves mekanisk i Vej-
ret, medens Farvel endnu en Gang
lyder fra Skib og Brygge ; en uaf-
brudt Viften med hvide Tørklæder
vedligeholdes, indtil det stolte Fartøj
med sin kostbare Ladning ved en Bøj-
ning af Fjorden har lagt en Bakke

mellem sig og Vennerne paa Bryg-
gen. Sejladsen ned ad Limfjorden
er meget behagelig, Vejret smukt og
Luften klar. Emigranterne der ere
ved Perlehumør, samtale, synge, spad-
sere,klatre tilvejrsog betragte Lands-
byerne i Vendsjssel og Himmerland,
indtil man naar Hals, en liden Flække
ved Fjordens Udmunding i Katte-
gattet, hvor en liden Baad landsæt-
ter et Par præsiderende Brødre, som
have ledsaget Selskabet fra Aalborg.
Strax efter befinder man sig paa det
aabne Kattegat, Solen sænker sig bag
den vestlige Horizont, de lave Bak-
ker ved Jyllands Østkyst blive snart
usynlige og Tusmørket falder paa.
Vinden rejser sig lidt efter lidt, og
Damperen begynder saa smaat at an-
tage urolige Bevægelser. Nogle af
Familierne søge ned i Holdet for at
stede Børnene til Hvile, medens de
Yngre prøve paa at foretage Spad-
sereture paa Dækket : men dette vil
ikke rigtig lykkes, thi som Dækspas-
sagerer har man jo ingen Adgang til
Skibets Agterende eller Promenade-
dækket, og Forstavnen er fuld af
Stude, Svin og Faar, der slet ikke
synes at nyde Sejlturen i deres
bundne Stilling. En uhyggelig Stank
udgaar desuden fra deres Kvarter,
medens den opvarmede Luft fra Ma-
skineriet gjør et S3'geligt Indtryk paa
Emigranterne. (Fortsættes.)

Notitser. Vi tillade os at hendrage vore
Læ.seres speeielle Opmærksomhed paa det
lille Avertissement i indeværende Numer om
hjemmefabrikerede Svovlstikker. Eroder L.
Dahlquist & Co. fortjene vor Søgning, og da
deres Varer ere ligesaa gode, om ikke bedre,
end de indførte, burde Enhver, som har
Onske for at ville understøtte Hjemmciudu-
stri, altid kjøbe af disse hjemmelavede Svovl-
stikker, der rindes til Salgs i de fleste Han-
delsboer.

, , Nyheder' ' vil udkomme i næste Nunier.
Vore Agenter bedes allervenligst at indsende
Opgjørclse og Penge snarest muligt.

MORGENSTJERNEN.

Et Historisk-Bioorafisk Tidsskrift.

Uagtet han er dod, taler han dog."— Paeley P. Pratt.

Nr. 17.

Den 1ste September 1884.

3die Aarg.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 244.)

1871.
Odexse Konference osv.
Ved Nytaarstid organiseredes Di-

strikterne Fyen, Slesvig og Holstein
til en ny Konference under Navn af
Odense Konference, og Ældste N. C.
Edlefsen, der tidligere virkede som
omrejsende Ældste i bele Missionen,
beskikkedes til sammes Præsident.
Efter omtrent U Aars Forløb blev
den nye Konference imidlertid op-
bævet og tillagt Aarbus Konference.
Vinteren i Begyndelsen af Aaret
var temmelig stræng i Skandinavien.
Paa Grund af Is og Sne var saaledes
baade Dampskibs- og Jærnbanefart
standset i en længere Tid, og selv
Isbaadene kunde undertiden ikke
komme over Belterne mellem Sjæl
land, Fyen og Jylland. Under den
store Arbejdsløslied, som Vinterens
Strængbed afstedkom, lede mange
af de fattige Hellige stor Mangel
og Nød.

Bksø<; af Eldredge OG Farr.

Præsident Horace S. Eldredge med
Hustru samt Ældste Lorin Farr an-
kom til Kjøbenhavn d. 7de April fra
n

en Rejse gjennem Italien og Svejts.
De overværede et Konferencemøde
paa Enigbedsværn d. Ode og 10de
s. M., og d. 16de bivaanede Eldredge
en Forsamling i Malmø, medens Farr
gjorde en Tur til Norge og besøgte
nogle af sin Hustrues Slægtninge i
Frederiksstad, samt afboldt i For-
ening med Konferencepræsident Pe-
ter Brown en Forsamling dersteds..
Den 22de kom ban tilbage til Kjø-
benbavn og afrejste samme Dags
Aften til Hamborg. Præsident El-
dredge bavde allerede forladt Kjø-
benhavn to Dage i Forvejen.

Knud Peterson bliver Præsident.

Den 6te Maj ankom Ældsterne
Knud Peterson, J. C. A. Weibye,
Cbr. Willadsen, Chr. Madsen, Poul
Deblin, Poul Poulsen og Anthon H.
Lund til Kjøbenhavn som Missionæ-
rer fra Zion. Den 28de s. M. ankom
ogsaa Niels P. Jensen, og d. 4de
Decbr. Ældste A. P. Scxlcrborg.
(Om disse Missionærers Virksomhed
se dette Blads 2den Aarg., Side 74,
75 og 76.) Ved W. W. Cluffs Hjem-
rejse d. 23de Juni blev Knud Peter-

258

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

son hans Afløser som Præsident for
den skandinaviske Mission.

Det 32te Emigrantselskab.

Fredag d. 23de Juni Kl. 6J Aften
afsejlede det første Kompagni af
Aarets Emigranter, bestaaende af 387
Sjæle, under Ledelse af Præsident
W.W.Cluff, med Dampskibet ,,Hum-
ber" fra Kjøbenhavns Toldbod. For-
uden Cluff rejste følgende hjemven-
dende Zionsældster med Selskabet:
Peter Madsen, Mikkel C.Christensen,
John Holmberg og John Ehrngren.
Selskabet ankom d. 2Gde til Hull,
hvor fra Rejsen fortsattes med Jærn-
banen til Liverpool den følgende Nat.
Efter Ankomsten til sidstnævnte
Stad d. 27de om Morgenen gik Emi-
granterne (397 Sjæle, indbefattende
en skotsk Familie) strax ombord paa
Dampskibet „Minnesota", som Ons-
dag d. 28de afsejlede til New York,
hvor Selskabet efter 14 Dages heldig
Sejlads landsattes i Castle Garden d.
12te Juli. De ankom til Havnen Af-
tenen forud- En 56 Aar gammel
Søster døde af Tæring d. 5te Juli og
blev begravet i Søen. Foruden de
Hellige rejste omt. 400 tyske, irske
og engelske Emigranter over Havet
med samme Skib. Dagen efter Emi-
granternes Ankomst til New York
udbrød en skrækkelig Kamp dersteds
mellem Orangemændene og Irlæn-
derne, hvorved mange Mennesker
dræbtes, og et stort Antal saaredes,
men de Emigrerende lede ingen Over-
last derved. Fra New York fortsat-
tes Rejsen d. 13de med Jærnbanen
til Ogden, hvor til Kompagniet ankom
d. 21de Juli. Her opløstes Selska-
bet,idet nogle af Emigranterne samme
Aften rejste til Salt Lake City. An-
dre toge nordpaa ; Nogle forbleve i
Ogden og Omegn. Rejsen fra Kjøben-
havn til Utah varede altsaafire Uger.

Et Forsamlingshus i Norge.

Den 1ste Novbr. 1870 besluttede
Peter Brown, som den Gang præsi-
derede over Kristiania Konference, i
Forening med Brødrene i Kristiania
Gren at lade opføre et Hus ved Hjælp
af Ældste Engebregt Olsen som Byg-
mester. Husets øverste Etage skulde
indrettes til Forsamlingslokale for de
Hellige i Kristiania, medens første
og anden Etage skulde indrettes til
Familielejligheder og udlejes, for saa-
ledes at udrede Renter, Afdrag, Skat-
ter og øvrige Udgifter. Der begynd-
tes paa Grundvolden d. Ode s. M.,
og med Undtagelse af de to koldeste
Vintermaaneder gik Arbejdet rask
for Haanden indtil det blev fuldført
i Juli 1871. Ældste Olsen, der var
en dygtig Bygmester, gjorde Alt,
hvad han formaaede, for at faa Huset
saa solidt og smukt samt saa indbrin-
gende som muligt.

Den 23de Juli (1871) blev For-
samlingslokalet i Husets øverste
Etage indviet under stor Højtidelig-
hed, ved hvilken Lejlighed omtrent
400 Hellige og Fremmede vare for-
samlede. Iblandt Andre vare 75 af
Frederiksstads Grens Medlemmer til-
stede ; de vare ankomne til Hoved-
staden med et dertil lejet Dampskib.
Nogle faa fra Drammen vare ogsaa
nærværende. Salen var festlig smyk-
ket med Blomster, Løv og Kranse,
hvilket i Forening med det gode
Sangkor og det nye Fys-Harmonika
gjorde et højtideligt Indtryk paa de
Forsamlede. Efter at Forsamlingen
var kaldet til Orden og Salmen
„Morgenen saa dejlig oprinder paany"
var afsungen, blev Indvielsesbønnen
opsendt af Præsident P. Brown. Paa
Opfordring oplæste Forstanderen
Navnene paa alle dem, der havde
bidraget til Lokalets Udstyr. De fri-
villige Gaver til samme beløb sig til

Erindring ku fra Missionen i Skandinavien.

259

omtrent 125 Specier. Under Tjene-
sten afholdtes passende Taler af Præ-
sident P. Brown, J. C. A. Weibye,
M. Andersen, C. Andersen, H. H.
Berg, M. Christoffersen, C. Grønbæk.
E. Hartvigsen, E. Nøkleby og A.
Olsen. Bygmester Olsen blev over-
rakt en smuk Bibel som Erkjendtlig-
hed for sit Arbejde, og man havde
en sand Festdag, der aldrig forglem-
mes af dem, som vare tilstede.

Dette var det første Forsamlings-
hus, som er bleven bygget af de Hel-
lige i den skandinaviske Mission. De
fleste af Pengene, som anvendtes til
dets Opførelse, laantes paa forskjel-
lige Steder ; saaledes et større Beløb
af Hypothek-Banken i Kristiania. De
forskjellige Konferencepræsidenter,
som siden den Tid have præsideret i
Norge, have havt Bygningen under
deres Bestyrelse, men der var af for-
skjellige Grunde flere Gange Fare
for, at den skulde komme ud af de
Helliges Hænder, indtil Præsident
John Taylor skred til Hjælp med
Kirkens Midler, saa at Gaarden nu
er sikret. Den paa samme endnu
hvilende Gjæld afbetales i aarlige
Afdrag, og om nogle Aar vil Ejen-
dommen forhaabentlig blive befriet
fra enhver financiel Byrde. Bygnin-
gen er 60 Fod lang og 33 Fod bred,
og bestaar af en Kjælderetage, Stue-
etage samt 1ste og 2den Sal. For-
uden Forsamlingslokalet, der er stort
og rummeligt, og har 12 Fag Vinduer
(6 paa hver Side), har 2den Sal ( 3die
Etage) Kontor og Soveværelse for
Konferencepræsidenten. I Forsam-
lingslokalet, som er 43 Fod langt og
30 Fod bredt, er der en Forhøjning for
en Del af Præstedømmet og en præg-
tig Talerstol samt et Galleri for Sang-
koret, der paa den Tid Lokalet ind-
viedes bestod af omtrent 40 Medlem-
mer. Byggegrunden kjøbtes af Gros-

serer N. O. Young d. 7de Novbr.
1870 for 850 norske Specier. Hele
Ejendommen er værd omtrent 30,000
Kroner; den var i 1881 assureret
for over 26,000 Kroner.

Det 33tk Emigrantselskab.
Den 1ste Septbr. Kl. 31 Eftm. af-
sejlede Aarets 2det Emigrantselskab
fra Kjøbenhavns Toldbod med Damp-
skibet ,,Humber", tilligemed tre
hjemvendende Zionsældster, nemlig
Chr. Willadsen, Søren C. Thure og
E. M. Caste. Ældste Anthon H.
Lund ledsagede Selskabet til Liver-
pool, hvor fra Emigranterne, tillige-
med flere engelske Hellige, afsejlede
med Dampskibet „Nevada" under
John I. Harts Ledelse. Manda«- d.
18de September ankom Selskabet til
New York og fortsatte strax Rejsen
vestpaa med Jærnbane til Ogden,
hvor det indtraf om Aftenen d. 27de
Septbr. De af Emigranterne, som
skulde sydpaa, toge samme Aften
med Utah Central Jærnbanen til Salt
Lake City.

Det 34te Emigrantselskab.

Aarets tredie Emigrationsafdeling,
bestaaende af 71 Sjæle, afrejste fra
Kjøbenhavn d. 13de Oktbr. med
Dampskibet „Najaden", under Le-
delse af Ældsterne Peter Brown, N.
C. Edlefsen samt Ældste N. P. Jen-
sen, hvilken Sidstnævnte havde be-
søgt sine Slægtninge i Skaane. I
Liverpool blev Selskabet forenet med
omt. 230 britiske Hellige, og afsej-
lede, under Ledelse af Geo. H. Pe-
terson, fra Liverpool Onsdag d. 18de
med Dampskibet,, Nevada". Ældste
Peter Brown havde Bestyrelsen af
den skandinaviske Afdeling. Efter
en temmelig stormfuld Rejse ankom
Selskabet d. 1ste Novbr. lykkelig og
vel til New York, hvor fra Rejsen
fortsattes d. 3die med Jærnbane via

260

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Pittsburg. Chicago og Omaha til Og-
den. Ude paa Sletterne ved Lodge
Pole Station sad Toget fast i Sneen i
tolv Timer. Tilsidt lykkedes det ved
Hjælp af fire Lokomotiver med Sne-
plove at faa Banen ryddet, saa at
Toget kunde komme igjennem. Kom-
pagniet ankom til Ogden og Salt Lake
City d. Ilte Novbr.

Norge — , Vand og Brød osv.

I 1871 bleve 1021 Personer tillagte
Menigheden ved Daab i Skandina-
vien, af hvilke 435 i Danmark, 464
i Sverige og 122 i Norge. I sidst-
nævnte Land bleve flere af Brødrene
fængslede og idømte Vand og Brod
for Prædiken og Daab. Saaledes sad
Ældste M. Christoffersen paa Vand
og Brød i tre Dage i Frederiksstad
for at have døbt en Pige, hvis Moder,
der ikke var i Menigheden, fik Poli-
tiet ved Skolelærerens og Præstens
Hjælp til at arrestere ham. Broder
J. Johansen var ogsaa Arrestant i

Hadeland.

1872.

Syv Missionærers Ankomst.

Den 28de Maj ankom til Kjøben-
havn følgende Missionærer fra Zion
for at arbejde i den skandinaviske
Mission : C. F. Schade, P. C. Chri-
stensen, J. Mikkelsen, Mathias Nil-
son, Søren Christiansen, P. C. Car-
stensen og N. P. Lindeløf. (Om
deres Virksomhed se dette Blads
2den Aarg., Side 74 og 76.)

Det 35te Emigrantski.skab.

Fredag d. 21de Juni Kl. 4 Eftm.
afsejlede Aarets første Emigrations-
kompagni, bestaaende af 3!)7 Sjæle,
under Ældste Eric Petersons Le-
delse, fra Kjøbenhavn med Damp-
skibet „Otto". Brodrene Anthon H.
Lund, Poul Poulsen og S. Christian-
sen rejste ligeledes hjem med dette
Selskab, der, efter heldig Rejse, an-

kom til Liverpool d. 25de. Skandi-
naverne (396 i Antal) tilligemed 28
britiske og 22 hollandske Hellige gik
strax ombord paa Dampskibet „Ne-
vada" og afsejlede fra Liverpool d.
2fide Juni. Den 10de Juli ankom de
til New York, hvor fra de fortsatte
Rejsen med Jærnbanen den følgende
Dag og ankom til Salt Lake City d.
27de Juli Kl. 11 Aften. De bleve
midlertidig indkvarterede i Musik-
hallen, hvor Aftensmad var beredt
for dem af deres skandinaviske Ven-
ner. Fire Børn døde paa Jærn-
banerejsen.

Som et Exempel paa hvorledes Emi-
grantselskaberne undertiden bleve
behandlede af de mod de Hellige
fjendtligsindede Indbyggere i Sta-
terne kopiere vi Følgende af en Skri-
velse fra Broder A. H. Lund :

,,I Chicago opholdt vi os nogle faa
Timer. Pøbelen dersteds var meget
bitter. Broder Peterson gik med
nogle af de unge Brødre ned til Ba-
gage-Vognene for at passe paa Tøjet,
thi det skulde overføres paa andre
Vogne ;medens han overlod mig Vare-
tægten over Emigranterne. Jeg sagde
til en Fyr, som vilde trænge sig ind
i Vognene, at han havde Ingenting
der at bestille, hvorfor han truede
mig paa Livet, sværgende, at jeg ikke
skulde slippe levende fra Chicago.
Det var en Samling af det værste
Pak, jeg har været iblandt, og en
Mængde Lommetyve sværmede om-
kring os. En Broder blev frastjaalet
28 Dollars, og flere Andre mistede
Et og Andet. Frovianthandlere og
Frugtsælgere gjorde • deres Forret-
ning saa indbringende som mulig,
idet de ikke toge det saa nøje med
Vexelpengene. Saaledes havde en af
vore Folk kjøbt Noget, men fik ingen
Penge tilbage. Sælgeren sagde, han
havde givet tilbage, men da vor Bro-

ERINDRINGER FRA MlSSIONEN I SKANDINAVIEN.

261

der paastod det Modsatte, og jeg
havde ingen Grund til at antage, at
han sagde Usandhed, klappede jeg i
Hænderne og bad alle Emigranterne
ikke at kjøbe Mere, før Manden
havde faaet rigtig tilbage, hvad de
strax efterkom. De kan tro, at Op-
trækkeren blev slukøret, da al Han-
del pludselig ophørte. Han fandt
det bedst at betale Manden sine
Penge, og jeg hørte Ingen klage over
ham senere.

Vi havde ikke Vogne nok i Chicago,
saa vi vare ved at skulle blive der til
næste Morgen, men vi foretrak at be-
nytte et Par Godsvogne for at slippe
bort fra denne Røverrede, endskjøndt
det havde sine Vanskeligheder at
stille dem tilfreds, som maatte ind i
nævnte Vogne, men Alle indsaa dog
Nødvendigheden af at slippe væk jo
før jo heller. Vi standsede fem en-
gelske Mil udenfor Byen, hvor Bro-
der Peterson naaede os næste Dag.

I Omaha bleve vi omringede af en
Flok Apostater, som søgte at opvække
Forstyrrelse. Bageren, som jeg havde
telegraferet til, havde ikke skaffet os
Brød nok, saa vi havde kun et halvt
Brød til Mands, og da det var Søn-
dag, var der heller ikke Meget at faa
hos de andre Bagere. I Cheyenne fik
vi dog ny Forsyning af frisk Brød."

Det 36te Emigrantselskab.

Den 30te August Kl. 1 Eftm. af-
rejste 260 Sjæle fra Kjøbenhavn med
Dampskibet ,,Cato", tilligemed føl-
gende hjemvende Zionsældster : P.
O. Thomassen, Chr. Madsen, A. C.
Grue og Mons Andersen. Den 2den
Septbr. ankom Selskabet i det dej-
ligste Solskin til Hull, hvor der spi-
stes Aftensmad paa Hr. Lararus'
Hotel, og den paafølgende Dag kjørte
de med Jærnbanen til Liverpool, hvor
de ankom d. 3die omt. Kl. 11 Form.

Søstrene kjørte strax i Omnibusser
til Dampskibet „Minnesota", me-
dens Brødrene arbejdede med Los-
ning og Ladning af Godset. Om
Aftenen Kl. 9 gik Alle ombord, og
den følgende Dag (Onsdag d. 4de)
afsejlede Skibet fra Liverpool. Geo.
W. Wilkins beskikkedes til Kompag-
niets Leder. Ingen Dødsfald fandt
Sted under Overrejsen, men derimod
to Fødsler. Den 16de ankrede Ski-
bet udenfor Castle Garden og d. 17de
gik Emigranterne i Land. Onsdag
d. 18de afrejste de med Jærnbanen
vestpaa via Pittsburg, Chicago og
Omaha og ankom til Salt Lake City
d. 26de om Aftenen. Et Barn døde
paa Jærnbanerejsen og blev begra-
vet i Chicago.

Midtvejs mellem Salt Lake City og
Ogden mødtes Selskabet af Præsi-
denterne B. Young og D. H. Wells
og andre ledende Mænd, som strax
gjorde en Tur gjennem alle Vognene
og hilsede paa deres fremmede Sø-
skende fra hinsides Havet. Ved An-
komsten til Staden førtes Emigran-
terne til Musikhallen, hvor et godt
Aftensmaaltid var beredt for dem. I
Løbet af de to følgende Dage op-
løstes Kompagniet, idet Venner og
Slægtninge førte Emigranterne til
midlertidige Hjem.

Omtrent 20,000 Rigsdaler sendtes
fra private Individer i Zion til fat-
tige Slægtninges og Venners Ud-
frielse i 1872.

En Missionærs Lidelser.

Evangeliet vedblev at gjøre god
Fremgang i Sverige, i Særdeleshed i
Stockholms Konference, hvor 165
bleve døbte i Aarets Løb. Men en
Del af Brødrene bleve strængt for-
fulgte og Nogle fængslede. En Mis-
sionær i Stockholms Konference blev
saaledes idømt en Mulkt paa 175

262

En Zionskejse.

Rdl. for at have bevidnet, at Joseph
Smith var en sand Profet. Da han
ikke havde Midler til at kunne be-
tale dette Beløb, maatte han udsone
det med 14 Dages Vand og Brød.
Dette var en haard Straf, og Fange-
vogteren spurgte ham flere Gange,
om han ikke følte sig for svag til at
udholde det paa en Gang, da han i
saa Fald kunde hvile sig et Par Dage,
men dertil havde den nidkjære Mis-
sionær ikke Tid ; han vilde skynde
sig at blive færdig med sin Straf, saa
at han atter kunde gaa ud og præ-
dike Kristus og ham korsfæstet, samt
Brigham Young, hans Profet. Han
bad derfor Gud at velsigne sit Vand
og Brød, og hans Bøn blev hørt, saa
at han følte sig stærkere da han for-
lod Fængslet, end da han kom dertil,
hvilket forbausede Fangevogteren og
Andre, som fulgte med ham op ad
Gaden. Øvrigheden følte siden skam-

fuld over Behandlingen og beskyldte
Præsterne for at være Aarsag dertil,
medens disse viste Beskyldningen til-
bage paa Øvrigheden ; begge Parter
sjmtes at forstaa, at det var en daar-
lig Plan at forsvare deres Lærdomme
paa en saadan Maade, men deres
Had mod „Mormonerne" overvandt
deres bedre Dømmekraft. Det var
et af de mange Beviser for, at Øvrig-
hedens Trusler ikke kunne afholde
en Herrens Tjener fra at lyde Gud
mere end Menneskene.

I Danmark gjorde man flere hel-
dige Forsøg paa at missionære paany
i de gamle Arbejdsmarker, hvoraf
flere i en længere Tid kun havde
baaret meget liden Frugt, og det tyk-
kedes at bringe nyt Liv i flere af de
ældre Grene, medens man ogsaa
fandt det nødvendigt at udelukke en
Del kolde og ligegyldige Medlem-
mer. (Fortsættes paa Side 271.)

EN ZIONSREJSE.

(Fortsat fra Side 25G.)

,,0! jeg faar Ondt!" udbryder en
ung Søster fra Aalborg. Næsten
i samme Øjeblik aabner hun uvil-
kaarligt Munden, og det gode Mid-
dagsmaaltid, som hun spiste til Af-
sked, er i næste Øjeblik Havets og
Fiskenes Ejendom. En ung Broder,
maaske hendes Forlovede, iler hende
til Hjælp, men det Hele er over-
staaet, siger hun ; hun føler meget
bedre samt ler hjærtelig ad hele Af-
færen ; dog kun for nogle Minutter,
thi Scenen gjentager sig, og denne
Gang er det værre end første Gang.
,,Lad mig gaa ned i Holdet," siger
hun, og ledsaget af sin Velynder be-
giver hun sig hen til Nedgangen.
Men o ! hvilket Syn ! Der nede
iblandt Familierne har Søsygen be-

gyndt for Alvor. Opkastning, Støn-
nen, Klagen og Jamren høres i alle
Hjørner. Luften er formelig for-
pester, og det unge Par vender øje-
blikkelig om i Forskrækkelse. Nej,
derned vilde den unge Pige da ikke ;
altsaa synker hun halv afmægtig
ned paa en Bænk foran den store
Dampkjedel, hvor hun gjærne kunde
have slumret, hvis det ikke var for
de utaalmodige Studes Nærhed.

Den unge „Mormon" fra Sæby
vankede omkring ganske alene. Un-
der Rejsen fra Aalborg til Hals holdt
han stadig Udkig baade til Luvard
og Læ, og han holdt sig heller ikke
Skibsregelen saa nøje efterrettelig,
eftersom han vovede sig op paa
Agterdækket iblandt Kahytspassage-

En Zionsrejse.

263

rerne, der strax antastede ham og
gjorde ham det ene Spørgsmaal efter
det andet angaaende sit Rejseselskab.
Han besvarede disse saa godt han
kunde, indtil man begyndte at ville
holde ham tilgode, saa trak han sig
fornærmet tilbage og svarede dem
med den dybeste Taushed. Han ind-
tog derefter en Slags ophøjet Stilling
til Luvart, hvor han kunde indaande
den friske Søluft og kigede efter Land
saa længe han kunde øjne det; der-
paa gjorde han en Tur ned i Holdet
for at spørge.til Forældrenes Befin-
dende, og tilbragte siden hele Nat-
ten paa Dækket, hvor han stiftede
Bekjendtskab med en Jævnaldrende,
der ligesom han selv var interesseret
i at gjøre Iagttagelser, og der var
ikke Tale om Søvn. Anholts Fyr
var næsten den eneste Afvexling,
som Natten frembød. Omsider be-
gyndte Morgendæmringen at vise sig,
og man kunde se den sjællandske
Kyst tilhøjre. Endelig stod Solen
ogsaa op, men umuligt ! den stod jo
op i Vester. Vor unge Jyde stude-
rede længe derpaa, men efter at have
bragt alle sine filosofiske Evner og
sin geografiske Kundskab til prak-
tisk Anvendelse fattede han, at det
var Skibet, som nu sejlede mod Syd
ind mod Helsingør, medens man ved
Solnedgang Aftenen forud sejlede
mod Øst. Det varede imidlertid
længe inden Kompasset rigtig vilde
ordne sig efter hans Indbildnings-
kraft, thi han syntes immer, at Ski-
bet sejlede østpaa.

,,Nu ere vi ved Helsingør, og vi
kunne se Sverige," raabtes der ned
i Holdet. Dette havde et alminde-
ligt Røre iblandt Familierne til Følge.
Der nede havde man havt alt andet
end en behagelig Nat, thi uagtet Vej-
ret havde været ganske godt, var der
lidt Luftning, og Skibet havde gyn-

get en Del i Nattens Løb, saa at Sø-
sygen var temmelig almindelig, men
nu gled „Dania" jævnt hen over
Øresunds blanke Flade, og En efter
En kom Emigranterne ud af Holdet.
Den yndige Kyst tog sig fordelagtig
ud mod den opgaaende Sol, og den
forsvundne Nats Ubehageligheder
vare snart forglemte. Øen Hveen
passeredes, og en Mængde Taarne,
Møller og store Bygninger viste sig
i det Fjærne forude. ,,Der har vi
Kjøbenhavn," udbrød en af Emi-
granterne, som havde været i Dan-
marks Hovedstad før. „Kjøben-
havn! Kjøbenhavn!" gjentoges der
fra Mund til Mund, og der blev en
almindelig Klatren og Udstrækning
af Halse for at tage denne historiske
By i Øjesyn, thi de allerfleste af de
Emigrerendekjendte kun deres Lands
Hovedstad af Navn. Skibet kom
nærmere og nærmere, Klampenborg
til højre, Tre Kroner til venstre samt
en Mængde Fartøjer og flere Gjen-
stande, som Emigranterne slet ikke
vidste Navne paa, passeredes. Om-
sider aabnedes en Bro foran Skibet.
Der var en Del Tale om Toldboden,
store Pakhuse, gamle Orlogsskibe
osv. , og faa Minutter senere lagde
„Dania" til ved Qvæsthusbroen.
Landgangen fandt Sted strax, og
Emigranterne fik midlertidig Ly un-
der en Del Skyggetræer paa St. Annæ
Plads, indtil en Broder viste dem op
i en af Byens snævre Gader, hvor
Brødrene fra Kontoret havde lejet
en rummelig Bagsal til Emigranter-
nes Afbenyttelse under deres korte
Ophold i Hovedstadeu. Kl. 7 om
Morgenen d. 17de Maj vare de alle
komne til Ro paa dette temmelig
fredelige Sted, hvor mange af de
Rejsende søgte den Hvile, som den
foregaaende Nat havde nægtet
dem.

264

Redaktionsbemærkninger.

Morgenstjernen

redigeret og udgives af

ANDREW JENSON,

Nr. 154 N. Second West Sireet,
Salt Lalce City, Utah,

udkommer d. 1ste og 16de I huer Maaned og hoster

To Dollars om Aaret i Forskud.
Adresse: P. O. Box 500.

Salt Lake City, d. 1ste September 1884.

MYRDERIET I TENNESSEE.

Siden Joseph Smiths Dage har Be-
folkningen i de Forenede Stater til-
S3rneladende ikke været saa for-
bitrede paa de Hellige som for Nær-
værende. Næsten overalt i Unionen,
hvor vore Missionærer have virket,
have de i den senere Tid været tru-
ede med Vold, Mishandling og Ud-
ryddelse, dersom de ikke strax op-
hørte med at forkynde deres Lære,
og paa mange Steder ere disse Trus-
ler blevne satte i virkelig Udførelse
paa flere forskjelligc Maader ; men
ingen Steder har Raseriet naaet en
saa dan Højde som i Tennessee, hvor
Søndag d. 10de August bevidnede et
af de blodigste Optrin, som nogen-
sinde har fundet Sted i den ameri-
kanske Nations Historie i Skikkelse
af religiøs Forfølgelse. Paa den
nævnte Dag var en liden Gren af Kir-
ken fredelig forsamlet til Gudstje-
neste i James Condors Hus ved Cane
Creek, Lewis County, Tennessee, da
13 Personer af en maskeret Pøbel-
hob, bestaaende af omtrent 40 Men-
nesker, omringede Huset, og dræbte
fire af Brodrene, samt saarede en
Kvinde. Det Følgende er frit over-
sat fra ,, Deseret News" :
• ,,Wm. S. Berry fra Kanarra, Iron
County. og Henry Thompson fra

Scipio, Millard County, virkede som
Missionærer i Lewis County, og havde
bestemt Forsamlingen i Condors Hus,
da de uforventet bleve besøgte af
John H. Gibbs fra Paradise, Cache
County, og Wm. H. Jones fra Brig-
ham City, Box Elder County, saa
der var ialt fire Utahældster forsam-
lede ved Cane Creek paa den sørge-
lige Dag. Tre af disse, nemlig Gibbs,
Thompson og Beny mødte i Condors
Hus kort før Forsamlingen skulde
begynde, og da flere Venner kom ind,
gave de sig til at synge Salmer og
tale med de Besøgende.

Ældste Jones havde taget ind i en
Hr. Thomas Garrotts Hus, omtrent
en Mil fra Condors, for at læse en
trykt Tale for ham og Familien. Lidt
før Forsamlingstiden begav han sig
paa Vejen til Condors Hus, men var
ikke kommen ret langt, førend han
blev omringet af en maskeret Pøbel-
hob, bevæbnet med Geværer og Pi-
stoler, som tvang ham til at stige
over et Gjærde ind i en Majsmark,
gjennem hvilken de dreve ham foran
dem, idet de gjentagne Gange stødte
ham i Ryggen med deres Bøssepiber.
Da de vare komne til Udkanten af
Skoven efterlode de en Mand til at
bevogte ham, og med Ordre til at
skyde ham ned, hvis han gjorde For-
søg paa at undvige. Men Ældste
Jones indlod sig strax i Samtale med
sin Bevogter, der tillod ham at løbe
bort saa snart Skydningen hørtes fra
Condors Hus, hvor til Pøbelen strax
begav sig efter at have forladt Jones.
Idet de omringede Stedet grebe nogle
af Banditterne Ejeren James Conder,
som stod ved Gjærdeporten, og holdt
ham fast, medens de Øvrige stor-
mede frem mod Huset. Condor
raabte til sine Sønner, som vare ude
i Haven, at de skulde tage deres Ge-
værer frem. En af Mændene, David

Redaktionsbemækkningek.

265

Hinson, traadte foran de Andre ind
i Huset, gik tværs over Værelset og
var i Færd med at nedtage et Gevær,
som hang over Bagdøren, da unge
Martin Condor traadte til, men Hin-
son var ham saa meget i Forkjøbet,
at han fik Vaabnet ned og skød Æld-
ste Gibbs, som faldt død om. Medens
Martin Condor nu prøvede paa at
vriste Bøssen fra Hinson blev en Ge-
værpibe rettet mod Ældste Thomp-
son, men da Ældste Berry greb fat
paa samme med begge sine Hænder
og holdt den fast, fik Ældste Thomp-
son Lejlighed til at løbe ud af Bag-
døren og undfly til Skoven, medens
en anden Bandit skød Ældste Berry,
der døde uden et Suk. Medens alt
dette foregik kæmpede Martin Con-
dor og Hinson uafbrudt om Geværet.
Hinson drog en Revolver paa Condor,
men Skuddet gik ikke af, hvorfor en
anden Morder dræbte Condor med et
velrettet Skud, og Hinson traadte da
ud af Frontdøren. Netop i dette
Øjeblik kom J. R. Hudson, Martin
Condors Halvbroder, ned fra Loftet,
hvor han havde været efter sit Gevær.
To Mænd grebe fat paa ham og prø-
vede paa at holde ham fast, men det
lykkedes ham at slide sig tilstrække-
lig løs til at han kunde skyde David
Hinson. Da denne faldt raabte En :
„Jeg vil have Hævn," og skød øje-
blikkelig Hudson, der døde en Time
senere. Efter at Hudson var skudt
løb en Del af Pøbelen udenfor hen
til Vinduet og affyrede en Salve ind
i Værelset. Nogle af Skuddene saa-
rede Søster Condor i det ene Ben, og
andre bleve siddende fast i Ældste
Berrys afsjælede Legeme. Pøbelen
trak sig derpaa tilbage, medtagende
Hinsons Lig.

De fleste af Morderne havde
gjort sig aldeles ukjendelige ved
Masker, fantastiske Hatte samt lyse

Frakker og Benklæder, og vare mere
eller mindre berusede af stærke
Drikke."

Ældste W. S. Berry, den ene af
Martyrerne, blev født d. 8die Febr.
1838 i Dresden, Weakley County,
Tennessee, og mødte altsaa sin Mar-
tyrdød i sin Fødestat. Som ung
Dreng flyttede han med sine Foræl-
dre til Nauvoo, hvor han gjennemgik
de skrækkelige Forfølgelser, som
fandt Sted mod de Hellige i Illinois,
og kom til Utah i 1848. Plan boede
en Tid i Cottonwood og siden i
Spanish Fork. For 15 Aar siden
flyttede han til Kanarra, Iron County,
hvor han var anset for en af Stedets
bedste, paalideligste og dygtigste
Borgere, og var i flere Aar Raadgiver
til Biskoppen. Han efterlader sig to
Hustruer og 13 Børn, hvoraf den æld-
ste er 21 Aar, og den yngste, der
er født siden Faderen rejste paa sin
Mission, er tre Maaneder gammel.
Begge Berrys Bedsteforældre kæm-
pede i Uafhængighedskrigen, og hans
Fader deltog i Krigen i 1812. Mode-
ren, der er 81 Aar gammel, lever
endnu i Kanarra. To af Berrys Brø-
dre bleve dræbte af Indianerne i
Washington County for 18 Aar siden.
Familien Berry var iblandt Staten
Tennessees Grundlæggere.

John H. Gibbs, den anden af de
myrdede Utahældster, var omtrent 29
Aar gammel og boede i Paradise,
Cache County, hvor han efterlader
sig Hustru og tre Børn. Plan var
født i Wales d. 28de Juli 1853.

James Condor er Ejer af en Avls-
gaard, bestaaende af omtrent 300
Akres Land, beliggende ved Cane
Creek, og anses for en formuende
Mand. Hans Hustru, hvis Pigenavn
var Melinda Carroll, har tidligere
været gift med en Mr. Hudson, med
hvem hun avlede en Søn, James Riley,

266

Redaktionsbemækkmnger.

den ene af de Dræbte. Efter hen-
des første Mands Død giftede hun
sig paany med James Condor, med
hvem hun havde Sønnen Martin, en
anden af Martyrerne, og to Døtre,
nemlig Rachel Ann og Lovisa Jane.
Countysheriffen John Carroll er Sø-
ster Condors kjødelige Broder.

I Begyndelsen af nærværende Aar
blev en blomstrende Gren af Kirken
grundlagt ved Cane Creek, hoved-
sagelig ved Ældste Gibbs' Virksom-
hed, og et Forsamlingshus af Træ
blev bygget af de Hellige dersteds,
men hele Tiden siden Evangeliet fik
Fodfæste i Egnen have Ældsterne
hyppigt været truede med Mishand-
ling og Død af Nabolagets pøbel-
agtige Indbyggere, og d. Ilte Maj
sidstleden afbrændte en bevæbnet
Pøbelhob saaledes ogsaa Forsam-
lingshuset. Det var den Gang Be-
stemmelsen, at Ældsterne, som vir-
kede i Countiet, skulde dræbes eller
uddrives, men da de Hellige havde
for mange Venner, iblandt hvilke var
Countiets Sheriff, lod det sig ikke
gjøre den Gang.

David Hinson, den af Pøbelens
Parti, som blev dræbt, var en om-
trent 30 Aar gammel lokal Prædi-
kant, tilhørende Methodisternes Sam-
fund. Han boede ved Brushy Fork,
omtrent syv engelske Mile fra Con-
dors Hus, og var sandsynligvis Pøbe-
lens Anfører.

Den ældre Condor blev døbt for
flere Aar siden, og hele Familien var
venligsindet mod Ældsterne, men
ingen andre af dem bleve døbte før-
end d. 31te Jan. sidstleden, da Me-
linda Condor samt hendes ældste
Datter Rachel Ann, 18 Aar gammel,
og Søster Condors ældste Søn John
Riley, 27 Aar gammel, bleve indlem-
mede i Menigheden ved Daab. Mar-
tin Condor blev døbt paa sin 20aarige

Fødselsdag tilligemed sin yngre Sø-
ster Lovisa Jane.

Broder Condors Søn Martin og
Halvbroderen John Riley Hudson
havde altid været Ældsternes hen-
givne Venner ; de havde saaledes ofte
bevæbnet sig og rejst omkring med
Missionærerne for at beskytte dem.
Pøbelen, der jævnlig truede Æld-
sterne, vare bange for disse to unge
Mænd, som altid holdt et ladet Ge-
vær hængende over hver af Condor-
husets tvende Yderdøre. Den paa
Stedet oprettede Gren talte 31 Med-
lemmer førend Blodbadet fandt Sted.
Af disse havde Ældste Gibbs døbt
de 22 siden Januar Maaned. Hele
Settlementet ved Cane Creek, hvis
Indbyggere, paa faa Undtagelser nær,
alle ere Medlemmer af Kirken, har
henved 20 Huse og er beliggende om-
trent 16 Mile syd for Centreville, en
Station ved Nashville og Tuscaloosa
Jærnbanen. Det er et ujævnt og
skovrigt Landskab.

De martyrede Brødre bleve alle
begravne af Grenens efterlevende
Hellige Dagen efter at Mordet fandt
Sted, og først en Uge senere lykke-
des det Ældste B. H. Roberts, Præ-
sidenten for Tennessee Konference,
tilligemed Andre at naa til Conders
Hus i forklædt Tilstand og opgrave
Ældsterne Berrys og Gibbs' Lig,
med hvilke de strax begave sig paa
Rejsen til Utah. Det er en Selvfølge,
at de maatte udføre denne sørgelige
Pligt om Natten, og dog vilde det
sandsynligvis have kostet dem Livet,
hvis de ikke vare gaaede vildt og var
kommen fra Stedet ad en forkert Vej,
thi en Pøbelhob, der havde faaet Nys
om deres Nærværelse, havde lagt sig
paa Lur ved Vejen for at ville
dræbe dem.

Fredag d. 22de August ankom
Ligene med Denver og Rio Grande

H. F. Petersens Biografi.

267

Jærnbanen til Utah. I Provo blev
Kisten, som indeholdt Broder Berrys
Lig, transporteret til et Utah Central
Tog og sendt syd paa til Kanarra,
medens Ældste Gibbs' jordiske Lev-
ninger befordredes mod Nord til
Paradise i Cache County Ved alle

Jærnbanestationerne vare storeFolke-
masser forsamlede for at vise deres
Deltagelse, og samtidig med Begra-
velsesceremonierne Søndag d. 24de
Aug. Kl. 2 Eftm. i Kanarra og Para-
dise afholdtes Memorialmøder i alle
de Helliges Settlementer.

H. F PETERSENS BIOGRAFI.

Hans Frederik Petersen blev født
d. 7de Febr. 1821 i Landsbyen Svend-
strup pr. Aalborg i Jylland, Dan-
mark. Den 25de Juni 184;*) blev han
gift med Helene Mathilde (Schmidt)
Denke, som var født d. 22de Novbr.
1821. Hans Forældre vare Peder
Nielsen og Maren Pedersdatter, og
hans Kones Forældre Rudolph Denke
og Ane Kirstine Mylendorph.

Broder Petersen og Kone bleve ved
Daab indlemmede i Jesu Kristi Kirke
af Sidste - Dages Hellige d. 27de
Oktbr. 1850 i Aalborg af Ældste
George P. Dykes, og d. 20de Jan.
1851 blev Petersen ordineret til Læ-
rer. Kort derefter opsagde han,
ifølge Brødrenes Raad, sin Plads som
Skriver paa Konsul Herskens Kontor
i Aalborg, og blev da beskikket til
at vaage over de Hellige i Aalborg
samt til at holde Skole for deres
Børn, thi Forfølgelsen mod Menig-
heden var allerede bleven saa stræng,
at Medlemmernes Børn ikke længere
kunde gaa til Byens Skoler, hvor de
bleve haanede og mishandlede af de
andre Børn og undertiden af Læ-
rerne selv.

Den Ilte April 1851 blev Petersen
tilligemed Ældsterne Geo. P. Dykes
ogH. P. Jensen førte for Politiretten
angaaende Skolesagen. Øvrigheden
var meget forbitret ved Tanken om,
at de Hellige vilde holde deres egen

Skole. Flere Spørgsmaal bleve ret-
tede til Broder Petersen med'Hensyn
til hans Dygtighed som Lærer osv.,
men han besvarede dem paa en saa
mesterlig Maade, at de høje Herrer
snart fandt det klogest at sige saa
lidet desangaaende som muligt.

Andre Planer maatte nu undfanges
for at forhindre de Hellige fra selv
at undervise deres Børn, og disse lod
heller ikke længe vente paa sig.
Allerede d. 20de Maj næstfølgende
modtog Broder Petersen et Brev fra
Politimesteren, hvori han af Skole-
bestyrelsen blev forbudt at holde
Skole, fordi han ikke havde faaet
deres Tilladelse, samt fordi det var
stridende mod en gammel Lovforord-
ning. Uagtet dette Forbud stred
mod Grundloven, der tillod privat
Religionsundervisning , maatte de
Hellige dog ophøre med deres Skole.

Den 25de s. M. blev Petersens
Datter Georgine Dorcas født. Hun
var en Glæde og Trøst til ham saa
længe han levede, og modtog hans
sidste Velsignelse her i Livet nogle
faa Timer før hans Død.

Evangeliet blev nu prædiket med
megen Flid i Aalborg og Omegn, og
den gode Sæd begyndte mere og mere
at fæste Rod. Til samme Tid bleve
Mørkets Magter mere ophidsede mod
de Hellige, og forsøgte paa alle Maa-
der at hindre Værkets Fremgang.

2C8

H. F. Petersens Biografi.

Det Følgende finder jeg optegnet i
en liden Lommebog, hvori Broder
Petersen beskrev mange interessante
Begivenheder, som foregik iblandt
de Hellige paa den Tid :

,,Den 22de Juni havde vi General-
forsamling hele Dagen, og mange Sø-
skende vare tilstede. Omtrent Kl. G
om Eftermiddagen gik Menigheden
ud til Fjorden, næsten I Mil øst for
Byen (Aalborg), for at døbe tre Per-
soner, som begjærede Optagelse i
Menigheden. Efter at vi vare ud-
gangne, fulgte en stor Mængde Men-
nesker efter os
til Stedet, hvor
Daabshandlingen
skulde udføres,
og da vi vare an-
komne der til
kom en uhyre
Menneskemasse
tilstede, og der
blev strax Uor-
den, Bespottelse,
Trængsel, Stød
og Skubben, saa
at vi formedelst
Mængdens Rase-
ri maatte opgive
at forrette Daab.
Brødrene C. Larsen og H. P. Jensen
talte lidt til de Forsamlede, bare Vid-
nesbyrd om Guds Ord og Saliggjø-
relsens Evangelium, medens Mæng-
den støjede, bespottede og gjorde
Spetakkel med korte Mellemrum, i
hvilke de lyttede til hvad der blev
sagt. Omsider forlode vi Pladsen
under megen Trængsel ; nogle af os
bleve trukne af sted og u der Mæng-
dens Forhaanelser, Slag og Stød
førte ind i Byen, hen til Prov-
stens Bolig, hvor man vilde, at vi
skulde forsvare vor Sag og bevise
hvad vi havde sagt om Statskirken,
nemlig, at den ikke var Kristi Kirke,

hvilket forresten tydeligt viste sig
paa dens Medlemmers Frugter ; men
der blev intet Synderligt udrettet
hos Præsterne. Strax derefter for-
samlede sig en uhyre stor Menneske-
mængde i Slotsgaden og udenfor For-
samlingslokalet, dels som Tilskuere
og Bespottere og dels som virkelige
Banditter, der skrede til Voldsom-
heder. Efter megen Bespottelse og
Trængen ind og ud af Værelserne
bleve mange af dem oppustede af
Satans Aand til at gribe fat paa flere
tilstedeværende Brødre, som bleve

slagne og haardt
mishandlede.Man
traadte ogsaa paa
Halsen af Broder
J. Thomsen, og
jegblevgjennem-
pryglet, stødt og
rykket i Haaret
samt voldsomt
forslaaet paa Le-
gemet. Idet jeg
holdt mig tilbage
det bedste jeg
kunde for ej at
blive slæbt ud i-
blandt dem, vare
de nær ved at
brække min ene Arm paa Dørkarmen,
medens Broder Thorasen havde fat i
den anden Arm og holdt mig tilbage
af alle Kræfter ; men han var nær ved
at give Slip, da min Svigermoder
kom løbende og vilde befrie mig ;
hun blev strax greben af nogle andre
og slæbt bort ved Haar og Arme.
Derpaa ilede min Kone til og befriede
sin Moder, og da hun samtidig blev
vaer, at jeg var i Pøbelens Ilænder,
prøvede hun ogsaa paa at befrie mig,
idet hun raabte, at jeg var hendes
Mand, men da de intet Hensyn toge
dertil, strøg hun en af Voldsmæn-
dene paa Kinden, nemlig den, som

TERSEN.

H. F. Petersens Biografi.

260

hun syntes var den grusomste. For-
modentlig havde hendes syge Ud-
seende (thi hun var endnu ikke rask
efter Barselsengen) slaaet eller be-
væget ham til Medlidenhed, thi han
gav efter, og jeg fik derved Magt til
at rive mig løs fra de Øvrige og løbe
ind i Sovekammeret tilligemed min
Kone og flere Søskende. Broder
Thomsen rev sig ogsaa løs og kom
med stor Hast ind til os. Med Magt
holdt vi nu Døren lukket indtil de
sprængte den itu. Min Kone raabte
bestandig paa mig, at jeg skulde
frelse mig ved at springe ud af Vin-
duet, men jeg kunde ikke bekvemme
mig til at lade hende og vort spæde
Barn i Faren, og selv løbe væk. Til-
sidst fandt jeg det imidlertid raade-
ligt at gjøre saa, som den eneste Ud-
vej, thi jeg saa' tydeligt, at jeg hver-
ken kunde forsvare hende eller mig
selv, hvorfor jeg overlod min Fami-
lie i Guds Haand, og sprang ud paa
Gaden gjennem et Vindue. Jeg flyg-
tede gjennem Gaden og ind i en
Have bag ved samme Hus, hvor jeg
skjulte mig under en Stikkelsbærhæk
Der kunde jeg høre temmelig tyde-
ligt, hvad der foregik inde i Huset.
Min Kone forblev i Værelset en lang
Tid, og Ingen rørte hende, indtil et
Par Stene bleve kastede ind ad Vin-
duerne ; da maatte hun flygte med
Barnet op til Betjent Frandsens Bo-
lig. I al den Tid sad jeg i Haven
og hørte paa Ødelæggelsens Værk,
thi Pøbelen rev, splintrede og slog itu
Vinduer, Døre, Borde, Bænke, Kjøk-
kentøj &c. Men jeg blev trøstet og
glædet i Trængslens Time. Medens
jeg sad i Haven, bekymret for min
Kones og mit Barns Sikkerhed, hørte
jeg min Svigermoder sige, at hun
kunde ikke vide, hvor jeg var bleven
af. Deraf sluttede jeg, at min Kone
og Barn vare frelste.

Pøbelen fortsatte Ødelæggelsens
Værk indtil Klokken var imellem 11
og 12 om Natten, da et stærkt Uvejr
trak op, ledsaget af Lyn, Torden
og Regn. Omtrent samtidig blev der
blæst Appel og Soldaterne rykkede
ud, men de kom først tilstede efter
at Ødelæggelsen var tilendebragt ; en
Vagt blev sat til at bevogte det de-
molerede Hus indtil Dagens Frem-
brud. Da Alt blev roligt klatrede
jeg imidlertid Kl. imellem 12 og 1
over Plankeværket til Gaarclen og
søgte op til Frandsens, hvor jeg til
vor store Glæde fandt min Kone og
Barn. Jeg var fuld af Taknemme-
lighed til vor himmelske Fader, der
saa naadig bevarede os, i en saa fare-
fuld Tid, fra alt Ondt, saa at vi ikke
toge mindste Skade paa noget Lem.
Den følgende Dags Aften bleve flere
Steder spolerede af de ugudelige
Mennesker , iblandt hvilke var J.
Thomsens Hus paa Gravensgade, og
saaledes vedblev man omtrent hver
Aften indtil cl. 29de at . ødelægge
Ejendele, saa at de fleste af Menig-
hedens Medlemmer havde faaet deres
Vinduer ituslaaede og paa mange
forskjellige Maader vare blevne for-
urettede."

Den 13de Juli blev Broder Peter-
sen ordineret til Ældste af P. O.
( Hansen og beskikket til Forstander
for Menigheden i Aalborg. Den 3clie
Septbr. gik han i Forening med Apo-
stel Erastus Snow til Nørre-Sundby
for at tale med H. P. Jensen. Det
var her, at den norske Skipper, Svend
Larsen, først opsøgte Broder Snow
for at tale med ham angaaende Evan-
geliet. Skipperen blev snart over-
bevist om Sandheden og spurgte, om
Snow ikke ogsaa vilde besøge Norge ?
,,Strax derpaa," skriver Broder Pe-
tersen, „blev den Beslutning taget,
— formedelst Aandens Vidnesbyrd

270

H. F. Peteksens Biografi.

til Broder Snow og tillige i mit eget
Hjærte — at jeg skulde rejse til
Norge for at gjøre en Begyndelse til
Evangeliets Forkyndelse og Kristi
Kirkes Opbyggelse i dette Land."

Næste Dag gik Petersen derfor
ombord paa Skipperens lille Fartøj,
og efter en noget ubehagelig og lang-
varig Rejse ankom de til Østerrisør i
Norge. Svend Larsen tilbød Broder
Petersen at bo hos sig saa længe han
var der i Byen. Den følgende Dag
begyndte han at besøge Folket og
sælge eller bortgive Smaaskrifter.
Den 13de gik Skipperen til Provsten
og begjærede ligefrem, om det ikke
var tilladt at holde Forsamling i
Byens Borgerskole om Søndagen.
Provsten blev helt forbauset over
dette uventede Forlangende og
spurgte, om der virkelig var kom-
men Mormoner til Byen? „Forme-
delst min hastige Bortrejse fra Aal-
borg," skriver Broder Petersen, ,,fik
jeg intet Rejsepas med mig, hvorfor
jeg blev bragt for By fogden og ad-
spurgt om, hvorledes jeg turde
komme til Norge uden Pas ? Jeg for-
klarede dem Aar sagen, men nu vilde
de vide Hensigten med mit Komme

om det var for at holde offentlige

Taler? Jeg svarede, at om det ikke
var mod Landets Love, ønskede jeg
det gjærne, men jeg vilde holde mig
Lovene efterrettelig, og hvis jeg ikke
maatte holde offentlige Forsamlinger,
vilde jeg samtale privat med Saa-
danne, som vilde høre Noget om den
Tro og det Haab, jeg havde annam-
met. Formedelst Svend Larsens gode
Kaution blev det mig tilladt at for-
blive der for Nærværende, men om
jeg ikke snart kunde skaffe Pas,
skulde jeg rejse tilbage ved første
Lejlighed. Jeg fortsatte derpaa med
at udsprede Skrifter iblandt Folket,
samt at forkynde Evangeliets Sand-

heder for dem. Jeg var ogsaa hos
den danske Konsul og vidnede om
Sandheden for ham og flere andre
Herrer. Ligeledes aflagte jeg en
Visit hos Provst Wittergren og vid-
nede for ham.

Tiden var nu kommen, at jeg skulde
skaffe mit Pas, og da jeg ingen havde
modtaget, maatte jeg d. 20de Septbr.
rejse med Skipper Larsen tilbage til
Danmark for at hente det. Efter en
heldig Rejse ankom vi d. 23dc til
Aalborg, og samme Aften blev Skip-
per Svend Larsen døbt af Ældste
Ole Christian Nielsen.

Den 5te Oktbr. forlode vi atter
Aalborg. Da vi ankom til Hals gik
vi -i Land og logerede hos Broder
Domgaard om Natten. Den paa-
følgende Morgen, da vi fortsatte Rej-
sen, fik vi temmelig stærk Søgang,
men d. 7de ankom vi i god Behold
til Østerrisør."

Efter Petersens Tilbagekomst til
Norge, forsynet med Rejsepas, be-
gyndte han strax at holde offentlige
Forsamlinger, Mange kom for at høre
ham og undersøge Evangeliets Prin-
ciper, og eftersom Værket gjorde
Fremgang, blev Mørkets Magter op-
hidsede og søgte at forstyrre Herrens
Tjenere, men desto mere Præsterne
advarede Folket mod Brødrene, desto
flere kom der for at høre og tale med
dem. Følgende finder jeg i den lille
Dagbog :

„Onsdag d. 26de Novbr. 1851
havde jeg den Glæde at døbe to
Mænd, nemlig Peter Adamsen og
John Olsen. Sidstnævntes Kone var
tilstede ved Daaben og ligeledes
Svend Larsens Kone. Larsen selv
var fraværende paa en Rejse til Dan-
mark. Den følgende Aften begyndte
Forfølgelsen for Alvor. De Onde
syntes ligefrem at kunne lugte, at
der havde været Daab. En Pøbel-

H. F. Petersfns Biografi.

271

komplot kom paa Benene, anført af
et ungt Menneske ved Navn Knud
Olsen, en Broder til en anden Olsen,
som troede vor Lære ; han var meget
opbragt fordi jeg forførte hans Bro-
der, som han sagde ; men Ondskabet
kom, efter Sigende, egentlig fra hans
Moder, som af al Magt søgte at op-
irre ham. Angriberne havde beruset
sig ved stærke Drikke. Den 29de
blev jeg kaldt i Forhør fordi jeg
havde døbt uden først at være aner-
kjendt af Øvrigbeden i Landet, og
jeg blev nu forbudt at døbe og af-
holde Forsamlinger.

Søndag d. 7de Decbr. forsamledes
vi, nemlig : Brødrene S. Larsen, Peter
Adamsen, John Olsen og jeg paa et
Overværelse hos Broder Larsen.
Adamsen og Olsen fik Haandspaa-
læggelse, efter at jeg først havde
forklaret dem hvad der angaar Kristi
Kirke ; derpaa nøde vi alle Fire i
Forening Sakramentet for første Gang
i Norge, og jeg takkede og prisede
min himmelske Fader for denne Dag
og denne velsignelsesrigeTime. Her-
ren være lovet ! thi han har hørt og
bønhørt min Bøn."

Den 12te Decbr. omtrent Kl. 9 om
Aftenen blev Svend Larsens Hus,
hvor Petersen opholdt sig, omringet
af raa og støjende Folk. Døren blev
sprængt, Pøbelen stormede ind i
Huset os fordrede Broder Petersen
udleveret. De fik Lyset tændt og
søgte at opdage hans Gjemmested.
De ledte overalt i Huset, undtagen i
den snevre Skorsten, hvor Broder
Petersen sad nok saa trygt, indtil
Faren var overstaaet. Pøbelen
sprængte Døren to Gange i Nattens
Løb, men de fandt ikke ham, de søgte.

Petersen besluttede nu at rejse til
Bergen, og d. 16de Decbr. afsejlede
han med en Svend P. Larsen, som
havde opsøgt ham i Østerrisør for

at tale med ham om Evangeliet. Han
aflagde Vidnesbyrd angaaende Evan-
geliets Sandheder i Bergen, Aren-
dal, Mandal og paa andre Steder,
indtil han i Begyndelsen af 1852
rejste tilbage til Danmark, hvor han
blev kaldet til at arbejde paa Vest-
Sjælland. Der virkede han til d.
20de Decbr. s. A., da han i Forening
med mange Andre sagde Farvel til
Danmark og rejste til Zion under J.
E. Forsgrens Ledelse.

Kort efter hans Ankomst til Dalene
flyttede han til Ephraim, Sanpete
County, hvor han boede til sin Død.
Han var en af Byens ledende Mænd,
og beklædte flere Embeder. Han
var saaledes Byens Postmester i om-
trent 18 Aar, Tiendeskriver i 25 Aar
og Præsident for Ældsternes Kvo-
rum i 17 Aar. I 1877 blev han valgt
som 1ste Raadgiver til Biskop L. S.
Andersen.

De efterfølgende Sange, som findes
i den danske Salmebog, ere forfat-
tede af Broder Petersen, nemlig :

Nr. 27. O, hører, I Slægter paa Jorden, et

Ord.
,, 59. Opløft dit Hoved, Jesu Brud.
, , 78. Zion, naar paa Dig jeg tænker.
,, 79. Zion er vor Rejses Maal.
,, 114. Kom, lad os nu, Venner, i Kjær-
ligheds Aand.
,, 144. Kom Alle, som elske Immanuels

Navn.
,, 148. Hør os, Immanuel, vi Biganraabe.

I Fortegnelsen over Forfatternes
Navne i Salmebogen siges der, at
Marie J. Sordrup har forfattet Nr.
59, men det er en Fejltagelse. Æld-
ste J. M. Bohn nævnes som Forfatter
af 148, hvilket ogsaa er forkert, da
Broder Petersen netop forfattede
denne til at bruge ved Haandspaa-
læggelsen af de første to, han havde
døbt i Norge. Nr. 59 var den første
Sang som han forfattede efter at han
var kommen i Kirken.

Til Slutning kan det med Sandhed

272

Nyheder.

siges, at Ældste Hans Frederik Pe-
tersen var en exemplarisk Mand i
alle sine Foretagender ; han var en
Ven af de Fattige og Trængende,
samt en nidkjær Arbejder for Guds
Riges Fremme ; og Herren velsignede.

ham rigelig baade aandelig og time-
lig for hans Trofasthed. Efter om-
trent tre Ugers Sygeleje hensov han
roligt og uden Smerte paa sin Bopæl
i Ephraim d. 9de Jan. 1882.

John E. Christiansen.

NYHEDER.

Utah. En liden otte Aar gammel Pige
forbrændte *ig saa slemt ved en Ildebrand i
Ogden d. 19de Juli, at hun døde den føl-
gende Nat. — Pionerernes Ankomst til Store
Saltsødal (nu 37 Aar siden) blev mindet med
passende Højtideligheder i de forskjellige
Settlementer d. 24de Juli. — Leonard W".
Hardy, første Raadgiver til Kirkens præsi-
derende Biskop, døde paa sin Bopæl i Sugar
House Ward d. 31te Juli. Han blev født d.
31te Decbr. 1805 i Bradford, Essex County,
Massachusetts, døbt af Orson Hyde d. 2den
Decbr. 1832 og havde i mange Aar været en
af Kirkens dygtige og ledende Mænd. Hans
og Præsident W. W. Taylors Begravelse
fandt Sted Søndag d. 3die Aug. fra Taber-
naklet i Salt Lake City.— Orson K. Whitney,
en af ,, Mormon' '-Pionererne fra 1817, døde
paa Deseret Hospital d. 31te Juli. Han val-
en Søn af Biskop Newel K. Whitney og blev
født d. 30te Jan. 1830 i Kirtland, Ohio.—
\\rm. W. Taylor, en af de syv Præsidenter
over alle de Halvfjerds, døde paa sin Bopæl
i Salt Lake City d. 1ste Aug., efter faa Dages
Sygeleje. Den Afdøde, der var en Søn af
Præsident John Taylor og blev født d. Ilte
Septbr. 1853 i Salt Lake City, var en meget
duelig og retskaffen ung Mand, agtet og el-
sket af Alle, som kjendte ham.— John D.
Tilford af Lewiston, Cache County, kom af
Dage paa en sørgelig Maade d. 2den Aug.
ved sine Hestes Ustyrlighed. — I Eureka,
Tintic, faldt Martin Schweigert, en til Terri-
toriet nylig ankommen tysk Broder, d. 7de
Aug. 60 Fod ned i en Mine, hvor han var
beskjæftiget som Minearbejder, uden at
brække et eneste Ben. Han blev bragt til
Deserel Hospital i Salt Lake City, hvor han
nu er i god Bedring.— En 12 Aar gammel
Dreng ved Navn Luke Preeee af 17de Ward,
Salt Lake City, druknede ved Badning i Flo-
den Jordan d. 13de Aug. Hans uig blev
fundet d. 17de s. M. liere Mile nedenfor
hvor Ulykken fandt Sted.— James Coult af
Ilte Ward, Salt Lake City, druknede for-
medelst Kæntringen af en Baad paa Soen i
(alders Lysthave tæt ved Salt Lake City d.
15de Aug.— Biskop Wm. H. Dame af Iron
County døde pludselig paa sin Bopæl i Para-

goonah d. 10de Aug. — En Spanier ved Navn
Antoine jog en Dolk i Livet paa en Mr. Ran-
dall, under en Trætte i en Saloon i Salt Lake
City, d. 18de Aug. Forbryderen blev arre-
steret.— Et lille Emigrantselskab af Hellige
fra Europa ankom til Salt Lake City d. 18de
Aug. under Ledelse af to hjemvendende
Ældster, nemlig H. W. Attley og Samuel
Milton. — Martin Rasmussen, en Skandinav,
blev dødelig saaret af Joseph Curtis med en
Lommekniv i Lennnington, Millard County,
d. 19de Aug. Rasmussen døde strax efter;
Curtis blev arresteret og ført til Provo. —
Omtrent 600 forældreløse Børn fra Salt Lake
City havde en behagelig Udflugt til Black
Rock ved Saltsøen d. 23de Aug., under Be-
styrelse af de Gamles Komite.

SEARS & LIDDLE, First South Street
Nr. 22, Salt Lake City, er et Firma, som vi
trygt kunne anbefale til vore Landsmænd,
som komme til Staden for at handle. Intet-
steds i Byen haves bedre Maling, Vindue-
glas og andet Lignende, end hos dem. Des-
foruden betales der den højeste Pris for de
forskjellige Landmandsprodukter.

Brødrene L. D. og A. YOUNG, som vi tid-
ligere have omtalt, er nu bedre end nogen-
sinde før i Stand til at kunne imødekomme
deres Kunder og sælge alle Slags Støvler og
Sko til de billigste Priser. Efter egen Er-
faring tør dette Blads Udgiver dristigt hen-
lede Publikums Opmærksomhed paa dette
Firma, hvis Butik er i Main Street Nr. 44.
De, der en Gang blive bekjendte med de
fortrinlige Varer, som falbydes dersteds,
ville handle der bestandigt.

JAMES DYVYER er ogsaa i Forretning
igjen, og har allerede sin forrige Butik, der
er bleven restaureret og betydelig udvidet,
temmelig godt fyldt med alle til Bog- og
Papirhandelen henhørende Varer. Ved at
unde ham vor Søgning ville vi kunne hjælpe
ham til Kræfter igjen og give ham Lejlighed
til atter at vise sin Forretningsduelighed.
De haarde Tider samt hans fornemste Han-
delsbetjents Bedrageri var Grunden til, at
han irik fallit.

MORGBNSTJEfiNEN.

Et Historisk-Biografisk Tidsskrift.

"Uagtet han er dod, taler han dog. "— Parley P. Pratt.

Nr. 18.

Den 15de September 1884.

3die Aarg.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra

1873.
Erastus Snows Besøg.

Den 15de Maj ankom Apostel Era-
stus Snow tilligemed sin Søn Era-
stus AV. Snow til Kjøbenhavn paa et
Besøg, angaaende hvilket Broder E.
Snow giver følgende Beretning :

,, Samme Dags Eftermiddag som vi
forlode Præsident A. Carrington i
Berlin mødte vi Ældste C. H. Wil-
cken og hans Broder ved Liibæk Sta-
tion ; vi nøde deres Selskab til den
følgende Dags Eftermiddag, da vi
rejste med Dampskib til Kjøbenhavn,
hvor vi indtraf den følgende Dags
Morgen. Vi bleve budte Velkom-
men paa „Skandinaviens Stjernes"
Kontor af Ældste P. F. Madsen fra
Brigham City, men Præsident Knud
Peterson var rejst til Stockholm. Vi
hvilede os en Dagstid, hvorpaa vi
toge med Damper over Øresund til
Malmø og rejste der fra med Jærn-
bane til Stockholm, hvor vi traf Præ-
sident K. Peterson og Ældste Ma-
thias Nilson, der præsiderede over
Stockholms Konference, samt et Par
andre Ældster fra Amerika, og lige-
ledes et stort Antal Hellige, forsam-
18

Side 262.)

lede til Konference. Præsident Pe-
terson havde netop sluttet sin Bøn,
i hvilken han bad for vor lykkelige
Ankomst, da vi viste os i Døren. Vi
havde tre Eorsamlinger om Lørdagen
(d. 17de Maj), to om Søndagen og
to om Mandagen. En udmærket
Aand herskede. Der vare Repræ-
sentanter tilstede fra de nordligste
Grene i Sverige samt nogle faa Per-
soner fra Finland. Møderne afhold-
tes i en smuk Sal midt i Byen. De
Hellige syntes at være den gode Sag
meget tro og hengivne, samt vare
fulde af Glæde og den Helligaand.
Otte eller ti Personer bleve døbte
under vort Ophold i Staden.

Det er over 21 Aar siden jeg tid-
ligere var i Skandinavien, og da jeg
den Gang hovedsagelig studerede det
danske Sprog, følte jeg mig noget
fremmed iblandt dem, som talte
Svensk ; dog kunne de fleste af de
svenske Hellige forstaa en religiøs
Prædiken i det danske Sprog. Jeg
har allerede flere Gange talt til de
svenske Hellige paa Dansk, og en
Del af dem have forstaaet mig. Selv
forstaar jeg ikke det svenske Sprog

274

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

tydeligt, men tilstrækkeligt til, at jeg
nogenlunde kan følge med Talerne.

Vi ankom til Stockholm midt under
de Højtideligheder, som afholdtes i
Forbindelse med Oscar den Andens
Kroning, og Byen var ved denne
Lejlighed fuld af fremmede Gjæster.
Vejlængden fra Malmø til Stockholm
er omtrent 450 engelske Mile, og
Jærnbanen gaar igjennem et koldt
og ufrugtbart Landskab, hvor der
hist og her findes lidt Granskov samt
Klipper og Indsøer ; kun nogle faa
Landsbyer, omgivne af Agerland,
passeredes paa denne Tur. Sæden
begyndte netop at spire frem da vi
rejste der igjennem, skjøndt Jorden
var bedækket med nyfalden Sne.

Onsdag Morgen d. 21de forlocle
vi Stockholm med Exprestog. Vi
sov om Natten i Karl stad o? ankom
til Kristiania den følgende Dag ved
Middagstid. Grenen dersteds tæller
omt. 350 Medlemmer, og Konferen-
cen er den næststørste i Missionen.
Her findes ogsaa den bedste Forsam-
lingssal og et udmærket Sangkor.
Konferencekontoret er i samme Hus
som Salen, og hele Bygningen, der
er opført af de Hellige, er Kirkens
Ejendom. Konferencemøderne vare
vel besøgte om Lørdagen (d. 24de
Maj), Søndagen og Mandagen, og
Alle syntes glade og lykkelige. Jeg
finder hele Missonen i en trivelig For-
fatning, og medens jeg daglig gjør
Fremskridt i Sproget, udretter jeg
hvad Godt jeg kan, medens jeg prø-
ver paa at gjenvinde min Helbred."

Efter Kouferencemødet i Kristia-
nia rejste Brødrene Snow i Forening
med Præsident K. Peterson tilbage
til Kjøbenhavn, hvor fra Erastus W.
Snow d. 28de Maj begav sig paa
Rejsen tilbage til England.

Den 30te Maj ankom følgende Brø-
dre fra Zion til Kjøbenhavn : C. G.

Larsen og John Frantzen fra Spring
City, L. S. Andersen, N. Anderson,
E. Torgesen og A. S. Nielsen fra
Ephraim, Andrew Jenson fra Plea-
sant Grove, samt Magnus Byarnason
og Loptur Johnson fra Spanish Fork.
Samme Dags Eftermiddag (d. 30te
Maj) afholdtes der et Generalraad
paa Kontoret i Kjøbenhavn, i hvilket
C. G. Larsen, efter E. Snows For-
slag, beskikkedes til K. Petersons
Eftertræder som Præsident for Mis-
sionen ved dennes Hjemrejse. Det
blev ogsaa foreslaaet og vedtaget, at
Ældste L. S. Andersen skulde afløse
J. C. A. Weibye som Præsident for
Kristiania Konference, og at N. An-
derson skulde blive P. Dehlins Efter-
træder som Præsident for Skaane
Konference. Ældste John Frantzen
beskikkedes til P. F. Madsens Af-
løser som Medhjælper paa Kontoret
i Kjøbenhavn. Ældsterne Loptur
Johnson og Magnus Byarnason be-
skikkedes til Missionærer paa Island,
Ældste Andrew Jenson til Missionær
i Aalborg Konference under Konfe-
rencepræsident P. C. Christensens
Ledelse, Ældste A. S. Nielsen til
Missionær i Aarhus Konference un-
der C. F. Schades Bestyrelse, Æld-
ste E. Torgesen til Missionær i Norge
under Weibyes Ledelse, og omrej-
sende Ældste i Kjøbenhavns Konfe-
rence P. C. Carstensen til P. F. Mad-
sens Afløser som Præsident for
nævnte Konference. Det blev end-
videre bestemt, at Ældsterne P. F.
Madsen og P. Dehlin skulde have
Tilladelse til at rejse hjem med
Aarets første Emigration, og at Æld-
ste J. C. A. Weibye skulde rejse
hjem som Leder for den anden Emi-
gration, tilligemed omrejsende Æld-
ste i Stockholms Konference, A. P.
Søderborg.

Søndag d. 1ste Juni overværede

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

275

Erastus Snow Konferencemødet i
Malmø, hvorpaa han i Forening med
Ældsterne C. G. Larsen og L. S.
Andersen aflagde et Besøg til Jyl-
land, hvor de afholdt Forsamlinger i
Aalborg, Hjørring, Randers, Aarhus,
samt i Odense og Slagelse. Derefter
tilbragte Broder Snow nogle Dage i
Kjøbenhavn, indtil han d. 27de Juni
tiltraadte Tilbagerejsen til England
med Emigrantselskabet. Hans Besøg
i Skandinavien var meget opmun-
trende til de Hellige, der alle tid-
ligere kjendte ham af Navn som Mis-
sionens Grundlægger, men kun meget
faa af dem havde nogensinde set ham
personlig. Han gav gode Raad og
Undervisninger til det arbejdende
Præstedømme og de Hellige i Al-
mindelighed overalt, hvor han af-
lagde Besøg. .

Sytten Missionærers Ankomst.

Foruden C. G. Larsens ovennævnte
Selskab af Zionsbrødre (ni i Antal),
ankom følgende Ældster i 1873 til
Skandinavien som Missionærer fra
Zion: Peter O. Hansen, som ankom
til Kjøbenhavn d. 10de Juni, P. C.
Geertsen, Jens Hansen fra Brigham
City, C. S. AVinge og John Ander-
son d. 15de Novbr., og Knud Peter-
sen, Samuel Johnson og John F.
Oblad d. 29de Novbr. (Om deres
Missionsvirksomhed se dette Blads
2den Aarg., Side 74, 76, 77 og 78.)

Det 37te Emigrantselskab.

Den 27de Juni afrejste 870 emi-
grerende Hellige fra Kjøbenhavn
med Dampskibene ,, Pacific" og
,,Milo". Apostel Erastus Snow
samt Præsident Knud Peterson og
Ældsterne P. F. Madsen og Poul
Dehlin, hjemvendende Missionærer,
rejste med dette Selskab. Det først-
nævnte Skib, som dampede ud af

Havnen Kl. 12} Eftm. og hvor paa
de Hellige stode under Apostel Snows
Ledelse, ankom til Hull d. 30te om
Morgenen Kl. 8]. Et Barn fødtes
under Overrejsen. Samme Dag fort-
sattes Rejsen med Jærnbanen til
Liverpool, hvor de strax gik om-
bord paa Dampskibet „Wisconsin".
„Milo", som afsejlede fra Kjøben-
havn tre Timer senere end „Pacific",
og hvorpaa Præsident K. Peterson
selv havde Varetægten over de Hel-
lige, ankom til Hull Tirsdag d. 1ste
Juli, 24 Timer senere end det andet
Skib. Samme Dags Aften Kl. 9
naaede Emigranterne Liverpool, hvor
de ogsaa gik ombord paa „Wiscon-
sin", som d. 2den Juli af sejlede med
97G Sjæle, under Ledelse af David
O. Galder, med Assistanse af Knud
Peterson, P. F. Madsen, S. S. Jones
og P. Dehlin. Der var nemlig 104
engelske Hellige med. Efter heldig
Overrejse ankom Selskabet til New
York d. 15de Juli. Passagerernes
Antal var bleven forøget med endnu
et Barn , som fodtes ombord paa
„Wisconsin", samt formindsket med
to, idet en Broder Knud Mortensen
bortkom i Liverpool og et Barn kom
af Dage ved Uforsigtighed. Fra
New York fortsattes Rejsen strax
med Jærnbane vestpaa, og Selskabet
ankom til Salt Lake City d. 24de Juli.

Det 38te Emigrantselskab.

Den 29de August afrejste Aarets
2den Emigration, bestaaende af 219
Sjæle, fra Kjøbenhavn, tilligemed to
hjemvendende Zionsældster, nemlig
J. C. A. Weibye, Selskabets Leder,
og A. P. Søderborg, med Dampski-
bet „Pacific", som ankom til Hull
d. 1ste Septbr. ved Middagstid. Den
paafølgende Nat fortsattes Rejsen
med Jærnbanen til Liverpool, hvor
man indtraf d. 2den om Morgenen

276

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Kl. 6 og gik strax ombord paa Damp-
skibet „Wyoming", tilligemed et
stort Antal britiske Hellige. Hele
Selskabet fik Biskop J. B. Fairbanks
til Præsident, og J. C. A. Weibye,
A. P. Søderborg og E. W. Snow be-
skikkedes til hans Medhjælpere. Af-
rejsen fra Liverpool skete d. 3die
Septbr. Kl. 5 Eftm., men et Par Ti-
mer senere gik en Del af Maskineriet
i Stykker, hvilket sinkede Pejsens
Fortsættelse to Dage. Derpaa gik
Alting godt indtil d. 15de, da Skibet
omtrent Kl. 6 Eftm. løb fast i en Sand-
banke i Nærheden af Sable Island,
700 eng. Mile fra New York. Kap-
tejnen sendte strax odie Styrmand
med fem andre af Skibets Besæt-
ning i Land efter Hjælp, og affyrede
flere Nødskud og 14 Raketter. Man
kastede derpaa Jærn, Telegraftraad
og andre tunge Varer overbord,
hvormed Skibet var ladet, til en
Værdi af 40,000 Dollars, hvilket i
Forening med det indtrædende Høj-
vande løftede Skibet ved Midnatstid,
efter at det havde siddet fast i om-
trent sex Timer. Den udsendte
Baad kom ikke tilbage, men da Vej-
ret var gunstigt og Søen rolig, troede
man, at de sex Mand vare komne vel-
beholdne i Land eller ombord paa et
andet Fartøj. Den 16de fortsattes
Sejladsen, og Skibet passerede Sable
Island i omtrent to engelske Miles
Afstand med Øen tilvenstre. Efter
at Faren var overstaaet samledes
Zionsbrødrene til Taksigelse og Bøn
i Salonen. De fleste af Emigranterne
fattede næppe, hvor stor Faren havde
været.

Den 19de ankom Skibet til Kva-
rantænepladsen ved New York, og
d. 20de kom Emigranterne i Land til
Castle Garden. Samme Dags Efter-
middag Kl. 5 fortsattes Rejsen med
Jærnbanen via Philadelphia, Pitts-

burg, Chicago og Omaha til Ogden,
hvor Selskabet ankom Søndag d. 28de
Septbr. om Aftenen Kl. 8. Den paa-
følgende Dag rejste den Del af Emi-
granterne, som skulde sydpaa, til
Salt Lake City. Et lille Barn døde
paa Jærnbanerejsen og blev begra-
vet i Altoona, Pennsylvanien.

1874.
Den islandske Mission.
I 1853, da Ældste J. P. Lorenzen
fra Kjøbenbavn besøgte Island, or-
ganiserede han en Gren af Kirken
paa Vestmanøen d. 19de Juni med
sex Medlemmer, meu siden den Tid
havde intet videre Missionsarbejde
været udført paa denne fjærntlig-
gende 0. lait bleve omtrent tolv Per-
soner døbte, og elleve af disse emigre-
rede fra Island i 1857. To af dem apo-
staserede paa Vejen, men de andre ni
ankom, efter et og et halvt Aars Op-
hold i Staterne, til Utah i 1859 og
bosatte sig i Spanish Fork, Utah
County, hvor fra de tidligere omtalte
Brødre, Loptur Johnson og Magnus
Byarnason, bleve kaldede som de
første Zionsældster til deres Fødeø.
Den 7de Juli 1873 forlode disse to
Brødre Kjøbenbavn og ankom d.
Ude s. M. til Vestmanøen, deres Be-
stemmelsessted, hvor de strax be-
gyndte at besøge Folket og vidne
for dem i deres Huse. I Begyndel-
sen bleve de temmelig vel modtagne
af deres forrige Bekjendte og Slægt-
ninge, men det varede ikke længe
førend Præsternes Nidkjærhed blev
vækket imod dem. En af Pastorerne
advarede saaledes sin Menighed of-
fentlig fra Prædikestolen mod „Mor-
monerne", samt afholdt to Forsam-
linger, i hvilke han fortalte alle de
Løgnhistorier, han havde hørt om
Joseph Smith og de Hellige. I De-
cember Maaned gik han endog saa

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

277

vidt, at han indgav Ansøgning til
Dommeren om at undersøge, hvor
Ældsterne havde været i Husene for
at tale med Folk om deres Lær-
domme, for paa denne Maade at faa
Missionærerne belagte med Arrest.

,,De maa ikke tro," skriver saa-
ledes Ældste Loptur Johnson til Præ-
sident C. G. Larsen i Kjøbenhavn,
,,at der her hersker fuldkommen
Religionsfrihed ; thi allerede tre
Gange have vi været indstævnede
for Retten tilligemed fem Vidner,
som alle maatte aflægge Ed, uagtet
de ikke kunde anklage os for nogen
Overtrædelse af Landets Love.
Næste Gang skulde vi stævnes til
Doms, men da det nu er over to
Maaneder siden, nære vi det for-
trøstningsfulde Haab, at det Hele vil
dø hen. De gode Herrer tænkte vist
at komme os tillivs, men da vi have
gaaet forsigtigt frem og ikke over-
traadt nogen Lov, haabe vi, at deres
Rænker ville være uskadelige for vort
Vedkommende. Deres Hensigt var
at forbyde os at besøge Folkene i
deres Huse og undervise dem i
Evangeliets Principer ; men de have
til deres Skuffelse ei faret, at dette
vil være forgjæves, da Lovene ikke
forbyde noget Saadant ; derimod for-
byde de Afholdelse af offentlige For-
samlinger, hvilket vi heller ikke have
gjort. Vi have alligevel ikke sparet
paa at bære vort Vidnesbyrd, naar
og hvor der har været Anledning der-
til ; og Mange ere efter vor Indkal-
delse for Retten blevne mere ivrige
efter at høre vore Lærdomme. Ingen
er endnu bleven døbt, men vi haabe,
at Flere ville komme, naar Foraaret
indtræder, saa en Gren kan blive op-
rettet her, inden vi drage her fra.

Hvis vi kunde give dem Haab om
snarlig Udfrielse, er der Mange her,
som vilde annamme Evangeliet. Paa

Fastlandet har vor Virksomhed til
Dato kun været lidet udbredt, men
til Foraaret agter jeg at tage derover
igjen for at forkynde Kristi Evan-
gelium.

Efter al Sandsynlighed vil der i
Fremtiden blive Arbejdsmark aaben
for flere Missionærer paa disse Øer.
Landet er udstrakt, og de fleste af
Indvaanerne ere af de Fattige, som
altid have vist sig mest villige til at
annamme Frelsningsplanen.

Jeg kan med Sandhed sige, at jeg
føler glad og tilfreds paa min Mis-
sion. Herrens Aand har assisteret os
til paany at aabne Evangeliets Dør
paa vor Fædrenejord ; og vort Haab
er, at vi skulle se en Del Frugter af
vort Arbejde, naar vi atter vende til-
bage til vort Hjem i Zions Dale.
Vort Ønske er ikke at skulle opleve
en anden saa stræng Vinter i dette
Land. Vi kunne ikke sige Andet,
end at de fleste af vore Medmenne-
sker have bevist os meget Godt.

Da vore Midler ere opslupne, have
vi taget ud paa Fiskeri for at for-
tjene Noget til Husly og Livsophold.
Vi behøve Penge, da vi selv maa an-
skaffe os vore Fornødenheder. De,
som have Tro paa Evangeliet, ere
saa fattige, at vi ingen Understøt-
telse kunne vente fra denne Kant —
derfor lad os arbejde den ene Time
og undervise den anden ; thi dette
var jo Kristi Lærdomme."

Vinteren 1873—1874 var meget
stræng paa Island, saa at gamle Folk
paa Vestmanøen ikke kunde erindre
sig en saadan tidligere, og paa Fast-
landet var den endnu strængere. I
Loptur Johnsons Soveværelse var der
ofte syv Graders Frost, da der ingen
Kakkelovn fandtes i hele Huset.
Efter mange Lidelser og stor Taal-
modighed lykkedes det dog tilsidst
Johnson og Byarnason at døbe syv

278

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Personer paa Vestmanøen (Island),
og de oprettede en lille Gren af Me-
nigheden dersteds d. 20de Maj 1874,
over hvilken de beskikkede Ejnar
Ejrikson, en af de Nydøbte, til For-
stander, efter i Forvejen at have
ordineret ham og en anden Broder
(Ejnar Johnson) til Ældste. Der-
paa begave de to Missionærer sig
paa Tilbagerejsen til deres Hjem i
Zion. De forlode Vestmanøen d.
27de Juni tilligemed 11 Personer,
hvoraf kun en var Medlem af Kir-
ken. De andre ti bleve døbte efter
Ankomsten til Spanish Fork. Det
lille Selskab rejste til England med
Sejlskibet „Hennina", og i Liverpool
bleve de forenede med en Del bri-
tiske Hellige og rejste over Atlanter-
havet med Dampskibet „Nevada".
Efter Johnsons og Byarnasons Hjem-
rejse døbte Forstander Ejrikson tre
Kvinder • af sine egne Slægtninge,
hvilket forøgede Medlemmernes An-
tal i den islandske Mission til 10, og
senere bleve Flere døbte. Der af-
holdtes nu Forsamlinger regelmæs-
sigt hver Søndag i Forstanderens
lille Hus, men det var knapt saa
stort, at de ti Personer kunde staa
derinde. Det var imidlertid ikke
muligt at faa noget andet Sted til
Forsamlingsbrug, thi de Hellige vare
alle fattige, og Nogle havde næppe
den daglige Føde. Fattigforstande-
ren nægtede ogsaa at yde dem Hjælp,
som tilhørte „Mormonerne".

Det følgende Aar (1875) ankom
Brødrene Theodor Didrikson og Sa-
muel Byarnason til Island. Efter at
have besøgt Grenen paa Vestmanøen
og ordineret tre Brødre til Præste-
dømmet dersteds, henvendte de deres
Opmærksomhed til Fastlandet, hvor
de tidligere Missionærer endnu ikke
havde virket, naar undtages Æld-
sterne M. Byarnason og L. Johnson

som aflagde et kort Besøg der til i
1873. Efter flere Maaneders haardt
Missionsarbejde lykkedes det Brø-
drene Didrikson og Byarnason at
vinde fire Personer, som dog ikke
bleve døbte førend efter deres An-
komst til Utah. Om Efteraaret 1876
rejste Missionærerne tilbage til deres
Hjem i Zion, og over tre Aar hengik
førend to andre Ældster sendtes der
til. Som Bidrag til den islandske Mis-
sions Historie hidsættes Følgende :

G. Gudjiundsons Beretning.

„Jeg Gudmund Gudmundson blev
født d. 23de Marts 1825 i Artumen,
Odda Sogn, Rangarvattnsysla, Is-
lands Sønderamt. Vi vare ialt elleve
Søskende, af hvilke to døde i en ung
Alder ; jeg var den yngste Søn. Mine
Forældre vare ærlige og gudfrygtige
Mennesker, gjæstfrie og godhjærtede
mod Alle efter deres bedste Evne,
uagtet de ikke vare rige. Omtrent
otte Aar gammel kom jeg i Gjørtler-
lære, og da jeg havde lært denne
Profession samt var bleven gjort til
Lutheran ved Konfirmation, blev jeg
paa en besynderlig Maade tilskyndet
til at rejse til Staden Kjøbenhavn for
at lære Guldsmedprofessionen. Jeg
forlod saaledes min Fødeø samt Slægt
og Venner og rejste til Danmark, da
jeg var omtrent 15 Aar gammel.
Mine Forældre vare allerede begge
døde, og jeg følte mig ene og forladt
i Verden. Kun faa Bekjendte havde
jeg og næsten ingen Venner ; ikke
heller var jeg i Besiddelse af Midler,
men det lykkedes mig endelig at
komme i Guldsmedlære for fem Aar
med det Løfte, at hvis jeg opførte
mig til min Mesters Tilfredshed,
skulde jeg faa et halvt Aars Afslag,
hvilket jeg ogsaa ærligt fik, og blev
udskrevet med god Anbefaling efter
at have gjort mit Svendstykke.

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

279

Omtrent et Aar hengik, og jeg tog
Arbejde som Guldsmedsvend. Jeg
kom imidlertid til at logere sammen
med en god Ven ved Navn Thorarin
Haflidason, som nylig var bleven
Snedkersvend. Hans Faders Broder
var min ældste Søsters Mand. Han
var den Forste, som talte til mig om
den vidunderlige Sekt, kaldet,, Mor-
monerne", idet han fortalte mig,
at han havde været i deres Forsam-
linger og hørt dem prædike, og han
ønskede nu, at jeg ogsaa skulde gaa
og høre dem. Men jeg bandte og
sværgede paa, at jeg vidste, at det
Hele var Vrøvl og Fantasi, og at alle
disse forstyrrede Gjendøbere kun
vare religiøse Sværmere osv. Om-
sider lod jeg mig dog overtale til at
lytte til min Vens sagtmodige Be-
mærkninger, da jeg vel vidste, at
hvad jeg havde sagt angaaende disse
Mennesker var ugrundet, eftersom
jeg aldrig havde set en eneste Sjæl
af dem eller hørt deres Lærdomme.
Jeg lovede altsaa min Ven, at jeg
vilde komme og høre dem, hvilket
jeg ogsaa gjorde deu følgende Sab-
bat. De Helliges Forsamlinger af-
holdtes den Gang i Lille Kongengade,
paaNemsSal, og jeg stjal mig op ad
Trappen med „Livet i Hænderne",
frygtende for, at nogle af mine Be-
kjendte skulde se mig hos disse for-
skrækkelige Mennesker. Endelig
kom jeg da lykkelig og vel op paa
Salen, og jeg lyttede med spændt
Opmærksomhed til hvert Ord, som
kom fra Talerens Mund under For-
samlingen. Vor dyrebare og ædle
Ven, Broder Erastus Snow, talte, og
skjøndt hans Prædiken den Gang var
meget vanskelig at fatte, eftersom
han endnu var ufuldkommen i det
danske Sprog, gjorde hans ærlige og
fromme Ansigt, der straalede af fa-
derlig Kjærlighed, et dybt Indtryk

paa mig. Der var Noget saa behage-
ligt ved hans Udseende, som indgød
Tillid og Ærbødighed for hans Per-
son. Jeg kunde den Gang have taget
ham hjærtelig ved Haanden og ud-
brudt af mit ganske Hjærte : Gud
velsigne Dig! Du ædle Gudsmand!
Ligeledes fandt jeg overmaade stor
Behag i at se den Forekommenhed
og Kjærlighed, som lagdes for Da-
gen, og naar jeg saa' disse Menne-
sker hilse paa hverandre med den
Varme og Hengivenhed, som jeg se-
nere nøjere lærte at kjende, saa blev
jeg storligen forundret, thi det var
uligt hvad jeg havde bevidnet hos
alle andre Sekter, saa vidt jeg var
bekjendt med dem. Tilmed vare de
saa venlige mod Fremmede, som kom
for at høre dem. Jeg bestemte mig
strax til at ville ransage deres Lære,
og efter deres Raad og Undervisning
bad jeg i Hjærtets Oprigtighed til
Gud om at give mig sin Aand, saa
at jeg kunde fatte og forstaa hvad
jeg skulde gjøre. Følgen deraf var,
at jeg snart blev overbevist om Sand-
heden, og jeg begjærede Daab. Dette
var om Vinteren, og der var tyk Is
paa Vandet. _ Broder C. Christian-
sen udførte Daabsordinancen i Nær-
værelse af John E. Forsgren, O. C.
Olsen og Andre, og da jeg kom op
af Vandet følte jeg i Aand og Sand-
hed som et nyt Væsen. En ubeskri-
velig Lyksalighed gjennemtrængte
min hele Sjæl. Jeg blev konfirmeret
under Ilænders Paalæggelse af Era-
stus Snow, P. O. Hansen og Andre.

En kort Tid derefter blev jeg be-
skikket til at gaa som Missionær til
mit Fædreland (Island) tilligemed
min Ven Thorarin Haflidason. Han
blev ordineret til Præst og jeg til
Lærer ; dette skete om Vinteren 1851,
om jeg erindrer ret. Broder Tho-
rarin toer ikke med samme Skib som

280

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

jeg, men rejste nogle Uger i For-
vejen. Efter fire eller fem Ugers
Sejlads landede vi i Vestmanøens
Havn, der er omtrent 12 hundrede
engelske Mile fra Kjøbenhavn. Paa
Øen, der er beliggende omtrent 12
eng. Mile fra Fastlandet, var der
den Gang tre Kjøbmandsbutikker
samt en udmærket god Havn, der er
indesluttet rundt omkring, saa at der
kun er en smal Munding, hvor Ski-
bene gaa ind og lægge fast tæt un-
der de lodrette Klippebjærge, som '
danne en høj Mur paa Havnens Nord-
side, og hvori Myriader af Søfugle
bygge deres Reder. Vestmanøerne
udgjør et eget Kirkesogn og har om-
trent 400 Indbyggere.

Strax efter at vi havde sat vore
Fødder paa Land, kunde vi mærke,
at vi ikke vare saa bjærteligt vel-
komne som vi uvilkaarlig vilde have
været, dersom vi ikke havde været
,, Mormoner", thi vor Ankomst var
allerede bebudet over hele Landet,
og den gamle Spauldings Historie
samt andre Løgne vare offentliggjorte
i Landets Aviser, med Advarsel og
Proklamation fra Landets Biskop og
højeste Embedsmænd, advarende
Folket imod os, idet man kaldte os
de falske Frofeter, der nu, i Over-
ensstemmelse med Profeternes For-
udsigelse, vare komne for at vildlede
og forføre Folket osv. Folket blev
paa det Strængeste forbudt at mod-
tage os eller lytte til vor Tale. En
af disse Proklamationer var særlig
sendt til Præsterne og Øvrigheden
paa Vestmanøen. Følgelig bleve vi
strax indstævnede og paa det Alvor-
ligste forbudte at udbrede vor Lære,
og da der i de Dage ingen Lov var
vedtaget om Religionsfrihed paa Is-
land, bleve vi nødsagede til at være
meget forsigtige, for at vi ikke skulde
styrte os selv eller Andre i nogen

Ulykke ved at handle imod Landets
Love. I al Stilhed besøgte vi vore
Venner i deres Huse Nogle be-
gyndte snart at undersøge vor Lære
og Flere troede vort Vidnesbyrd.
De Første, som bleve døbte paa Øen,
var vor Ven Bendikt Hansen og Hu-
stru Ragnhild Hansen, som nu begge
ere døde. Dernæst blev Søster Helga
Johnsdatter (nu Søster Didrikson i
Spanish Fork) dobt, og andre Tro-
ende bleve døbte efter en kort Tids
Forløb. Imidlertid druknede Broder
Thorarin tilligemed fire eller fem
Andre, som vare ude at fiske i en
lille Fiskebaad, som vi paa Islandsk
kalde „Jul". En heftig Storm op-
stod, og den lille Baad blev opslugt
af Søens rædsomme Kæmpebølger,
saa at hver Sjæl i den omkom.

Broder Thorarin havde giftet sig
med en ung og dygtig Pige, som
blev en bitter Fjende af „Mormon-
ismen", og udøvede mange Trusler
mod hendes Mand. Iblandt Andet
erindrer jeg, at hun havde faaet fat
paa Broder Erastus Snows Portræt,
som Broder Thorarin havde faaet i
Kjøbenhavn, og i sit Raseri tog hun
og kastede det ud i Søen, idet hun
indbildte sig, at det var et Afguds-
billede, som hendes Mand tilbad.
Det er en Misforstaaelse naar man
fortæller, at vor Ven Thorarin døde
som Apostat. Nej, til vor heden-
gangne Broders Ære vil jeg be-
kjendtgjøre, at han ingenlunde døde
som Apostat, men tværtimod døde
standhaftig i Troen paa alle de Lær-
domme, Ordinancer og Aabenbarin-
ger, som vi kjendte til i hine tidlige
Dage. Men han havde en haard
Kamp at stride, thi hans unge Kone,
som han elskede meget højt, stred
imod og bebrejdede ham paa det
Haardeste, i Forening med Præsten
og Svigermoderen, som var en bitter

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

281

Hader af vor Lære. Vor stakkels
Broder vidste derfor næppe hvad han
skulde gjøre ; han bad, græd og fa-
stede ofte, haabende at overvinde
den stærke Modstand, og med Sagt-
modighed overvinde det Onde med
det Gode. Men ak ! han blev kaldet
fra Skuepladsen, og om Nogen sør-
gede bitterlig og græd over Tabet af
en ædel og godmodig Sjæl, da gjorde
jeg. Det er derfor en hellig Pligt
overfor vor hedengangne Ven, at den
Misforstaaelse med Hensyn til hans
foregivne Apostasi bliver opklaret.

Med Hensyn til at beskrive Guds
vidunderlige Styrelse med mig paa
Missionen, da vilde det tage mange
Numre af vor Stjerne, om jeg skulde
forklare det Hele, og det vilde maaske
ikke være interessant for Folket i Al-
mindelighed, skjøndt det sikkert vilde
være det for Mange. Jeg kan ikke
give Dato af mit Mission sliv, da jeg
har mistet mine Dagbøger, der inde-
holdt en kortfattet Beskrivelse der-
om ; men maaske nogle af vore gode
Brødre i Spanish Fork kunne ind-
sende det Manglende til Stjernens
Redaktør.

Da Broder Johan P. Lorenzen kom
til vor 0 i 1853 modtog jeg ham med
aabent Hjærte og gjorde Alt, hvad
der stod i min Magt, for at gjøre ham
Livet saa behageligt som muligt, men
han kunde ikke udrette Meget med
Hensyn til at undervise om noget
Lærdomsprincip iblandt de Indfødte,
hvoraf de Fleste, især i disse enlige
Dage, ikke kunde forstaa det danske
Sprog ; dog gjorde han det bedste,
han formaaede, og Ingen kunde for-
lange Mere. Strax efter hans An-
komst til Øen samlede vi vore Ven-
ner tilsammen i al Stilhed, og vi
bleve enige om at begive os ad for-
skjellige Veje til at vist bestemt Sted,
som vi havde valgt, fordi vi betragtede

det som den fortræffeligste Plads for
et Møde under Omstændighederne.
Det var i en yndig, rundagtig Dal,
som Naturen havde omringet med
høje Bjærgmure. Midt i denne na-
turskjønne Dal fandtes en lille græs-
begroet Slette, saa jævn som et
Bræddegulv, indeholdende omtrent
20 Akres Land eller maaske mere,
hvor vi forsamlede os, idet vi kom
tilstede En ad Gangen, for ikke at
vække Opsigt iblandt vore Modstan-
dere og Forfølgere. Her i det Frie,
med den blaa Himmel over vore Ho-
veder, oprækkede vi vore Hænder
mod det Høje og bade til Faderen i
Jesu Navn, at han vilde velsigne og
helliggjøre den yndige Plet Jord,
indenfor disse skjønne Bjærgvægge,
for vor Gudsdyrkelse. Derpaa blev
jeg ordineret til Ældste under Bro-
der Johan P. Lorenzens Hænder, som
var bemyndiget af den skandinaviske
Missions Præsidentskab til at udføre
denne Handling. Vi sang Salmer
og bade Bønner, og jeg oversatte
Broder Lorenzens Tale paa Islandsk.
Hvor mange der ved hin højtide-
lige Lejlighed vare forsamlede i
denne mindeværdige Dal kan jeg ikke
med Bestemthed erindre, men dette
véd jeg, at Alle, som der vare til-
stede, senere bleve døbte, og de
fleste af dem ere den Dag i Dag tro-
fast# Medlemmer af Kirken, bosatte
i Spanish Fork, Utah County. Mit
Opholdsted paa Øen var hos en vis
Mand ved Navn Loptur Johnson ;
han var nidkjær og ivrig i at forsvare
vor Lære, hvilket tjente til ubeskri-
velig Forbausclse for Øens Indbyg-
gere, da denne Mand var i stor Ære
og navnkundig iblandt Landets Ind-
byggere baade fjærn og nær. Han
havde saaledes flere Gange været
valgt som Althingsmand fra Vestman-
øen, hvilket er det samme som en af

282

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

vore Repræsentanter til Legislaturen.
Han havde ogsaa fungeret som Degn
og Forligskommissær, samt indehavt
mange andre Tillidsposter, og det kan
med Sandhed siges om ham, at han
var det værdigt, thi han var en ret-
skaffen, oprigtig og troværdig Mand.
Hans Familie annammede ogsaa Vid-
nesbyrdet, og ere bosiddende i Utah,
men Broder Loptur døde efter at han
var kommen tilbage fra sin Mission
til Island, hvilken Mission han ud-
førte med Ære og Værdighed, til-
ligemed Broder Magnus Byarnason.
Fra denne lille Begyndelse ere vi
(Hellige fra Island) allerede voxede
til maaske noget over et hundrede
Sjæle, iberegnet Unge og Gamle,
hvilke ere bosiddende i Spanisk Fork.
Iblandt disse kan nævnes vor ædle
Broder Theodor Didrikson, som med
stor Nidkjærhed forsvarede Herrens
Sag længe førend han blev døbt, og
var alletider rcdebond til at tage
vort Parti, hvilket vi aldrig kan
glemme.

Efter min Mission paa Island vir-
kede jeg i flere Aar som Missionær i
Danmark, og jeg har erfaret og gjen-
nemgaaet adskillige Ting for Evan-
geliets Skyld, samt maaske tildels
for min egen uvise Fremgangs-
maades Skyld, men jeg vil Intet
skrive derom. Hvad jeg har oplevet
og prøvet er maaske til større Qavn
eller Skade for mig selv end nogen
Anden. Men jeg glemmer aldrig
mine Brødre, som jeg først prædikede
Evangeliet for paa Island, ej heller
hine tykkelige Dage, som jeg tilbragte
der for 30 Aar siden, uagtet de vare
blandede med Sorg og Besvær samt
en Del Lidelser og Prøvelser. Men
Evangeliet er det samme velsignede
Sandhedsord, som det altid har væ-
ret, og altid vil blive fra Evighed til
Evighed. Amen."

i Ovenstaaende Beretning blev ind-
sendt af Broder Gudmundson kort
førend hans Død.

Th. Didriksons Beretning.

„Jeg Theodor Didrikson blev født
af fattige Forældre d. 25de Marts
1828 i Øst-Landeyjun, Raugarvattn-
sysla, Island. Min Moder havde tolv
Sønner og en Datter med sin første
Mand, som døde da de fleste af Bør-
nene vare meget unge, men saa ind-
gik hun Ægteskab paa ny og fik en
Søn, da hun var over 50 Aar gam-
mel. Dette hendes yngste Barn an-
nammede Evangeliet paa Island og
emigrerede til Utah i 1882 tilligemed
sin Kone og fem Børn, men døde
kort efter at have naaet sit Bestem-
melsessted, Spanish Fork.

Da jeg var fire Aar gammel fik jeg
et nyt Hjem hos en Bonde ved Navn
Olaf Johnson, hos hvem jeg tilbragte
fire Aar. Siden var jeg hos H. John-
son, en anden Bonde, indtil jeg var
22 Aar gammel. Paa den Tid da
Brødrene G. Gudmundson og Tho-
rarin Haflidason kom til Island i
1851 tjente jeg hos en Præst. Disse
Brødre døbte nogle Faa og lagde
Grundvolden til Missionsarbejdet
paa Vestmanøen. Da jeg først hørte
disse to Sidste-Dages Hellige præ-
dike det evige Evangelium, syntes
jeg, at de havde overnaturlig Fri-
modighed, og de fremførte saa mange
Beviser til Stadfæstelse af deres Tro
og Grundsætninger, at Ingen kunde
modsige dem af Bibelen, hvilken Bog
jegansaa for det eneste rette Vaaben,
som burde anvendes imod dem. Der-
for tænkte jeg det var Umagen værd
at ransage deres Lære, og bruge det
Lys, som Herren havde skjænketmig,
samtgjøre som Apostlen siger: „Prø-
ver Alt, beholder det Gode. ' ' Jeg gik
derfor tre Gange til deres Forsam-

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

283

linger, hvorved der lagdes en Grund-
vold i mig for min Tro. Men til
samme Tid blev jeg bekymret, og
frygtede for, at hvis jeg antog den
nye Lære, kunde jeg maaske ikke
udstaa det Had og de Løgne, som
den overalt modte. Ikke destomin-
dre ydmygede jeg mig i Bøn til Her-
ren, og bad oprigtig til ham om at
give mig et Vidnesbyrd for mig selv,
hvis det var den ene rette Religion.
Min Tro var meget svag, og jeg for-
ventede næppe, at Herren vilde høre
min Bøn ; dog forekom det mig, at
dersom han saa' og hørte alt det
Onde, som Menneskene gjorde, saa
kunde han vel ogsaa se og høre det
Gode. Hver Gang jeg bad fik jeg
mere og mere Vidnesbyrd om ,, Mor-
monismens" Sandhed, hvorfor jeg
en Aften bestemte mig til at lade
mig døbe den næste Morgen, thi jeg
troede, at jeg vilde blive ulykkelig,
hvis jeg skulde træffe at dø førend
jeg blev døbt. Dette var midt i Fe-
bruar Maaned 1855, og det var en
haard Frost. Om Natten drømte
jeg, at jeg var ude i en vild Ørken,
hvor der herskede et stort Mørke,
der syntes at blive tættere og tæt-
tere, indtil jeg fik Øje paa en styg,
sort Oxe, som løb mod mig og gjen-
nemborede mig med sine Horn, samt
rystede mig paa disse, saa at jeg
syntes at gjenneragaa en stræng Død.
Da jeg vaagnede, vidste jeg ikke om
Drømmen var fra Herren til at ad-
vare mig mod at lade mig døbe, eller
fra Djævelen til at skrække mig.
Jeg bad derfor til Herren, at jeg
maatte faa at vide hvad jeg burde
gjøre, men jeg følte ligesom før, at
jeg skulde gaa i Daaben, hvorfor jeg
bestemte mig til at blive døbt Dagen
efter. Senere paa Natten fik jeg
atter en Drøm, i hvilken jeg syntes
at befinde mig i en lille Indsø, der

var fuld af Skorpioner, Slanger og
liere Indsekter, der vilde stikke og
bide mig. Jeg kunde hverken svøm-
me eller gaa under, hverken leve
eller dø, og jeg syntes at kunne for-
sfaa, at dette var de Fordømtes Pine-
sted. Foran mig var der et højt
Bjærg, der naaede op til Skyerne,
saa at Ingen kunde se eller høre mig.
Jeg gav mig til at græde og bede, og
i det samme fik jeg Øje paa en Mand,
der kom i Himmelens Skyer, iført
hvide Klæder, hvilke jeg kjender
bedre nu end den Gang ; han kom
frem paa Bjærgranden foran Stedet,
hvor jeg laa, og rakte mig sin Haand,
hvorpaa han løftede mig op til sig,
og efter at have tilkastet mig et ven-
ligt Smil, gik han bort uden at sige
et Ord. Jeg vaagnede og var meget
bekymret over denne Drøm. Endnu
var jeg ikke kommen i Pagten, men
havde bestemt mig til at annamme
Daab. Hvad mon da Hensigten kunde
være med disse Drømme, der fyldte
mig med Frygt og Rædsel ? Jeg bad
atter til Herren om at vejlede mig,
og tredie Gang bestemte jeg min
Daab til den følgende Dag. Jeg gik
tilsengs meget tankefuld. Jeg véd
ikke, om jeg var falden i Søvn eller
ikke, da jeg fornam Noget, som kom
paa mine Fødder, og bevægede sig
op over mit Legeme indtil jeg blev
aldeles magtesløs. Det greb mig om
Struben, og jeg vidste, at det kunde
og vilde kvæle mig. Jeg bad til
Herren om at blive befriet fra det
Onde, som plagede mig, og da jeg
kom til Bevidsthed, eller maaske
vaagnede, saa' jeg en sort Skygge
løbe fra min Seng, ud igjennem Dø-
ren. Jeg rystede af Frygt, og var
helt vaad af Sved, som om jeg havde
været neddyppet i Vand. Aldrig,
hverken før eller senere, har jeg er-
faret noget Lignende i Søvne.

284

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Over denne sidste Drøm blev jeg
meget glad, fordi jeg af den for-
stod, at det var Satan, der søgte at
skræmme mig fra at lade mig døbe,
og nu gjorde jeg Alvor af Sagen.
Trods det ublide Vejr og andre Ube-
hageligheder gik jeg samme Nat i
Snevejret og den haarde Frost ud og
blev døbt af Loptur Johnson d. 17de
Februar 1855.

Jeg mærkede snart, at der var
foregaaet en stor Forandring med
mig. Jeg holdt saaledes op med at
bande, og skjøndt Alle skjændte paa
mig, blev jeg ikke vred som tidligere.
Jeg adskiltes nu fra mine Slægtninge
og Venner og rejste til Kjøbenhavn,
hvor jeg opholdt mig i fire Maane-
der. Derefter rejste jeg med et stort
Selskab af Hellige til Liverpool.

Da Skibet „John J. Boyd" var
færdigt til Afsejling over Atlanter-
havet, kom Apostlene John Taylor og
F. D. Richards ombord ; de holdt
Taler, som jeg ikke forstod, men jeg
saa' mange af de Tilstedeværende
græde. Sidenefter blev det oversat
af Knud Peterson. Talens Hoved-
indhold var, at vi vilde have en lang
og stræng Rejse, og nogle af os
maatte dø, men hvis vi forbleve flit-
tige til Bøn, samt taalmodige, lydige
og fredsommelige, skulde vi erkjende
Herrens hjælpende Haand, naar vi
kom i Land. Overrejsen varede om-
trent 10 Uger eller 70 Dage. Hen-
ved 50 Mennesker døde paa Skibet.
Vi reddede Besætningen af et Fartøj,
som var ved at synke. Vort Oplag
af Vand og Kul slap næsten op, og
Provianten var saa utilstrækkelig, at
vi fik kun halv Portion Mad eller
mindre en Del af Tiden. Jeg blev
syg og maatte holde Sengen i mange
Dage, og flere Gange troede jeg, at
mit jordiske Livs Ende var for Haan-
den.jJ.Da vi læm til New York var

Isen netop drevet væk for en eller to
Dage siden. Havnen havde været
blokeret længe, saa at Ingen havde
kunnet komme i Land dersteds.
Nogle af Emigranterne toge midler-
tidigt Ophold i de vestlige Stater,
men jeg rejste samme Aar til Utah
med et Haandkarre-Kompagni, som
jeg undlader nærmere at omtale.
Det følgende Aar bosatte jeg mig i
Spanish Fork, hvor jeg har havt mit
Ophold hele Tiden siden.

I April-Konferencen 1875 blev jeg
i Forening med Broder S. Byarnason
kaldt til at gaa paa Mission til Island.
Vi afrejste her fra i Slutningen af
April og kom til Island d. 2den Juni
med Postdampskibet „Diana". Paa
Vestmanøen, hvor der var en liden
Gren af Hellige, under Broder E. Ej-
riksons Præsidium, tilbragte vi fem
Uger. Vi ordinerede tre Brødre til
Præstedømmet, og opmuntrede de
Hellige til Trofasthed, Flittighed i
Bonnen osv. Derefter toge vi over
til Fastlandet og bare Vidnesbyrd om
Evangeliet hvor hen vi kom. Men
Størstedelen af Indbyggerne havde
ikke hørt Andet om de Hellige end
de modbydeligste Løgne om Joseph
Smith og „Mormonerne", og vare
altsaa meget fordomsfulde imod os.
John D. Lees Sag var desuden under
Behandling den Gang, og Redaktø-
rerne havde i Forbindelse dermed
mange Ting at fortælle Folket gjen-
nem Aviserne. Vi bade dem om at
indrykke Gjensvar fra os, men det
vilde de ikke. Ikke heller var der
Nogen, som vilde trykke et lille
Skrift (Indbydelse til Guds Rige),
som vi havde oversat paa Islandsk,
hvorfor jeg sendte Manuskriptet til
Kjøbenhavn tilligemed 30 Kroner til
Trykkeløn, hvilket Beløb jeg maatte
tage af den lille Sum, jeg havde til
at leve af. Præsident Flygare sendte

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

285

mig 1000 Exemplarer af det trykte
Skrift, men der var saa mange Tryk-
fejl deri, at jeg ikke kunde sælge
det, hvisaarsag jeg maatte give det
bort til Saadanne, som vilde have det.
Der findes kun en Religionssekt
paa Island , nemlig Lutheranerne,
og Folket, der har en fast Karakter,
hænger meget haardt ved deres gamle
Tro. Flere uheldige Forsøg have
været gjorte af andre Sekter paa at
faa Fodfæste paa Øen. Selv Katho-
likerne, som have bygget en præg-
tig Kirke paa det smukkeste Sted
i Hovedstaden Reykjavik, have ind-
til Nærværende ikke kunnet gjøre
nogen Fremgang. Vi rejste gj en-
nem en stor Del af Landet og bare
Vidnesbyrd for Mange samt talte
med 20 Præster, af hvilke flere vare
meget bitre og uhøflige imod os og
vor Religion. To Studenter fulgte,
ved en vis Lejlighed, med os flere
engelske Mile og udskjældte os for
Alt, hvad de kunde ; den ene af dem
slog endog Hatten af Broder Byarna-
son og bankede hans Hest samt bad
os at hilse Djævelen. Nogle Maane-
der derefter døde den ene af disse
Studenter i den By, hvor vi opholdt
os om Vinteren ; den Anden huggede
sig med en Le, og blev sengeliggende
i lang Tid.

Iblandt de Mange, som kom til os
for at høre om vor Tro, var der Flere,
som forundrede sig storligen ved at
erfare, at vi virkelig troede paa Fade-
ren, Sønnen og den Helligaand ; thi
de havde hørt saa mange slette og
hæslige Fortællinger om „Mormo-
nerne", at de troede intet Saadant
muligt. Mange erkj endte, efter at
have hørt vor Forklaring, at vor Lære
var bedre og rigtigere end deres,
samt indsaa, at den lutherske Reli-
gion ikke var rigtig, men kun fire
Personer annammede vort Vidnebyrd

og emigrerede til Utah. To af disse,
nemlig J. B. Johnson og P. Valgard-
son, have senere været udsendte som
Missionærer til Island.

Vi sendte Ældste John Eyvindson
paa Nordkanten af Øen for at mis-
sionære dersteds, men der var Ingen,
som vilde annamme hans Vidnes-
byrd. Da vi fik Tilladelse til at vende
tilbage til Utah den næste Sommer,
forlode vi Island d. 10de August 1876
og naaede vort Hjem d. 16deSeptbr.
Efter min Hjemkomst forfattede jeg
i Løbet af to Vintre en Bog paa 160
Sider, eller omtrent saa stor som
Parley P. Pratts Advarsels - Røst.
Denne lille Bog, der indeholder alle
voreIIovedlærdomme,undtagenPoly-
gami og Tiende, blev trykt i Kjøben-
havn og bragt til Island i 1879 af
Ældsterne John Eyvindson og Jacob
B. Johnson. Med Undtagelse af det
ovenfor omtalte lille Skrift, er denne
Bog den eneste, som vore Ældster
have udgivet paa Islandsk. Mange
have senere erkjendt, at de ved dens
Hjælp ere blevne i Stand til at kunne
forstaa Sandheden.

De Islandske, som have annammet
Evangeliet, ere indtil Nærværende
(Febr. 1883) 80 Voxne, og af disse
ere henved ti blevne Apostater. lait
er der kommen omtrent 110 Personer
fra Island til Utah tilligemed deres
Børn."

Joseph F. Smiths Besøg.

Fredag d. 22de Maj ankom Joseph
F. Smith, Præsident for den euro-
pæiske Mission, ledsaget af Æld-
sterne Junius F. Wells og George
F. Gibbs, til Kjøbenhavn paa et kort
Besøg. De overværede Konference-
mødet for Kjøbenhavns Konference
d. 23de og 24de Maj, havde selv en
fornøjelig Tid samt glædede de Hel-
lige og det arbejdende Præstedømme

286

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

med deres Besøg. Allerede d. 29de
s. M. begave de sig paa Tilbagerej-
sen til England.

Det 39te Emigrantselskab.

Den 18de Juni afrejste fra Kjø-
benhavn Aarets første Emigration,
bestaaende af 703 Sjæle, foruden føl-
gende hjemvendende Missionærer :
P. C. Carstensen, C. F. Schade, P.
C. Christensen, M. Nilson og Jens
Hansen. Emigranterne afgik i to
Kompagnier, hvoraf det første, be-
staaende af 517 Sjæle under Ledelse
af P. C. Carstensen, afsejlede med
Dampskibet „Milo", og det a tdet
(186 Sjæle under C. F. Schades Be-
styrelse) med Dampskibet „Hum-
ber". ,,Milo" ankom til Hull Man-
dag Formiddag d. 22de, og Emi-
granterne fortsatte samme Dag Rej-
sen til Liverpool. ,,Humber" havde
en saa stormfuld Rejse over Nord-
søen, at man maatte kaste en Del
Kreaturer overbord, men ankom dog
lykkelig og vel til Hull d. 22de om
Aftenen, og den følgende Dag naaede
Emigranterne Liverpool, hvor alle de
skandinaviske Hellige tilligemed en
Del andre Emigranter gik ombord
paa Dampskibet „Idaho", som af-
sejlede fra Liverpool Onsdag d. 24de
om Eftermiddagen. Der var ialt
omtrent 810 Hellige ombord, medens
henved 300 Fremmede havde Plads
forude. P. C. Carstensen beskikke-
des til Leder med Assistanse af Brø-
drene John Clark og Geo. F. Gibbs.

Man havde smukt Vejr paa hele
Overrejsen, med Undtagelse af en
Dag (30te Juni), da det stormede
temmelig stærkt. Bølgerne rullede
som store Bjærge, og en mægtig Sø
slos: over Skibet, hvis Mellemdæks-
luge hændelsesvis stod aaben. Van-
det strømmede derfor ned under
Mellemdækket i saadan Mængde, at

man tilsidst havde det særegne Syn
at se Madkasser osr Kurve frit oa
uhindret flyde omkring. Man maatte
tage sin Tilflugt til Køjerne indtil
Rummet var øst læns. En beun-
dringsværdig Ro var udbredt over
de Hellige ved denne Lejlighed, men
anderledes var det med de fremmede
Emigranter, der betoges af stum For-
tvivlelse og Modløshed. Kaptejn
Forsyth bemærkede saaledes ogsaa
den følgende Dags Morgen ved Fro-
kostbordet, at han om Natten havde
maatte gaa ned til de Fremmede og
berolige dem, eftersom de af fuld
Hals skrege ograabte: „Fortabt, for-
tabt." Men han havde koldblodigt
forestillet dem, at der var slet ingen
Fare, thi der var for mange „Mor-
moner" ombord til at Skibet skulde
gaa under. En katholsk Præst, der
var tilstede, følte sig fornærmet over
Kaptejnens Forklaring og gjorde Ind-
vendinger, men Kaptejnen bemær-
kede, at han nu havde ført „Mor-
monerne" sikkert over Atlanterhavet
i 18 Aar, og han havde aldrig hørt, at
noget Fartøj var gaaet under med
dem

Den 6te Juli ankom Selskabet til
New York, og den følgende Dag fort-
satte de Rejsen fra Jersey City. Den
lode naaede de Ogden og Salt Lake
City i god Behold. To Børn døde
paa Rejsen af Mæslinger.

Sex Missionærers Ankomst.

Kun sex Ældster ankom til Skan-
dinavien i 1874 som Missionærer fra
Zion. Af disse arriverede P. Han-
sen til Kjøbenhavn d. 20de Juni,
og C. J. Gustafson, S. Christoffer-
sen, Søren Petersen, N. C. Flygare
og John M. Larsen d. 22de Novbr.
(Om deres Missionsvirksomhed se
dette Blads 2den Aarg., Side 74
og 78.)

Nyheder.

287

Det 40de Emigrantselskab.
Aarets 2den Emigrationsafdeling,
bestaaende af 214 Sjæle, foruden 4
hjemvendende Missionærer, nemlig
N. P. Lindeløf, Kompagniets Leder,
And. S. Nielsen, John F. Oblad og
C. S. Winge, afrejste fra Kjøben-
havn med Dampskibet „Cato" d.
27de August. De ankom til Hull d.
31te Kl. 11 Form. og rejste samme
Dag med Jærnbanen til Liverpool,
hvor de tilligemed 320 britiske og
nogle faa tyske, svejtsiske og hol-
landske Hellige, ialt 553 Sjæle, gik
ombord paa Dampskibet „Wyo-
ming", der afsejlede fra Liverpool
Onsdag d. 2den Septbr. og ankom til
New York d. 14de. Ældste John C.

Graham var Leder for hele Selskabet,
med Assistanse af N. P. Lindelof, R.
W. Heyborne og ni andre Zionsbrø-
dre. Chr. Glæde fra Aalborg maatte
med Kone og et Barn efterlades i
Liverpool formedelst Sygdom. Den
15de fortsatte Selskabet Rejsen med
Jærnbanen fra New York vestpaa og
ankom til Salt Lake City Onsdag d.
23de Septbr.

I Aaret 1874 emigrerede ialt 915
Sjæle fra Skandinavien, af hvilke 515
vare fra Danmark, 302 fra Sverige
og 98 fra Norge, foruden ni hjem-
vendende Missionærer og et Antal af
11 Personer fra Island, som toge di-
rekte over til Liverpool.

(Fortsættes paa Side 289.)

NYHEDER.

Utah. Nathanial A . Woodbury, der havde
virket som Skolelærer i 2det Ward, Salt Lake
City, blev fundet død i Nærheden af Park
City d. 26de August. Hans Lig hlev bragt
til Salt Lake City, og der begravet nogle
Dage senere. — Madam Eva Wahlstrøm af
17de Ward, Salt Lake City, fandt et lille,
nyfødt Pigebarn udenfor sin Dør om Afte-
nen d. 27de August. En lignende Foræring
fandtes foran Wm. Hennefers Hus i 13de
Ward den følgende Dags Aften. I begge
Tilfælde medfulgte Skrivelser, hvori de ulyk-
kelige Mødre bade de i-espektive Kvinder at
modtage og opdrage deres Uskyldige. Saa-
danne uhyggelige Omstændigheder vare
ukjcndte i vort Territorium, indtil for nogle
faa Aar siden. — Geo. Stevans, en Fremmed
fra Texas, hlev dræht og frygtelig lemlæstet
af en Bjørn ved Weber-Floden, i Nærheden
afCoalville, om Aftenen d. 30te Aug.— Det
nye Forsamlingshus i 3die Ward, Salt .Lake
City, blev indviet om Aftenen d. 31te Aug. —
I Stavskonferencen, som afholdtes i Castle
Dale, Emery County, d. 31te Aug., hlev et
nyt Ward organiseret ved Ferron Creek,
under Navn af Molen Ward, med Lyman S.
Beach som Biskop og H. P. Rasmussen og
J. D. Killpack som Raadgivere. — Søster
Margaret T. Smoot, Præsident A. O. Smoots
Hustru, døde paa sin Bopæl i Provo, d. 1ste
Septbr., efter en længere Tids Sygdom. —
Overdommer Hunter er bleven afløst af C.
S. Zane. — James Roskclley, en ung Missio-

nær, som arbejder i de sydlige Stater, blev
skudt paa og saaret i den ene Arm i Lee
Valley, Tennessee, d. Sdc Aug. Ugjernings-
manden, en Neger, blev strax greben og
kastet i Fængsel. Lidt tidligere var unge
Roskelley tilligemed en Medarbejder bleven
bombarderet med Stene medens de gik igjen-
nem en Skov.

Ohio. En Ildebrand ødelagde Ejendom
for 1?A Million Dollars i Cleveland d. 7de
Septbr.

New York. Charles J. Folger af Præsi-
dent Arthurs Kabinet døde i Geneva, New
York, d. 4de Septbr.

Tennessee. Anti - Mormonerne i Lewis
County have advaret Alle, som tilhøre de
Sidste-Dages Helliges Samfund, om at for-
lade Landet inden 30 Dage.

Alabama. Ældste J. J. Fuller, en æl-
dre Missionær, blev Natten mellem d. 17de
og 18de Aug. pisket af en Pøbelhob i Lau-
derdale County for at have prædiket Evan-
geliet. Lauderdale County grænser mod
Staten Tennessee, hvor de fire Brødre nylig
bleve dræbte.

Danmark. T Ugen mellem d. 10de og
17de Aug. blev Kjøbenhavn gjæstet af mel-
lem 1000 og 2000 Læger og Videnskabsmænd
fra forskjellige Dele af den civiliserede Ver-
den. Endog Repræsentanter fra det fjærne
Japan vare tilstede. Besøget var i Anled-
ning af den saakaldte Lægekongres, der af-
holdes regelmæssigt hvert tredie Aar i en af

288

Mindefulde Tanker.

Verdens større Stæder. Denne Gang.havde
man valgt Kjøbenhavn til deres Samlingssted.
Aabningsfesten afholdtes i Industriforenin-
gens store Sal Søndag d. 10de Aug., og hele
den efterfølgende Uge udmærkede sig med
en Række passende Festligheder og Viden-
skabsmøder.

BOGNYT. „Representative TVomen of
Utah" er Titlen paa en god og interessant
Bog, som er skreven af Søster A. J. Croche-
ron, og indeholder biografiske Skizzer af
flere af Territoriets ledende Kvinder, iblandt
hvilke kunne nævnes E. R. Snow Smith,
ZinaD. H. Young, Prescendia L. Kimball,

PhæbeW. Woodruff, Emmeline B. Wells,
Bathsheba W. Smith og 15 Andre. For 75
Cents sendes Bogen portofrit til Enhver, som
skriver til Mrs. A. J. Crocheron, Salt Lake
City, Utah. Den sælges ogsaa i Bogladerne.

Notits. Sidste-Dages Hellige, som øn-
ske at engagere en duelig Musiklærer, vil
finde det raadeligt at stifte Bekjendtskab
med Broder H. J. Hill, der er beredt til at
kunne give Undervisninger i Elevernes Hjem
paa de rimeligste Vilkaar. Missionærers
Børn undervises for halv Pris.

Adresse: H. J. Hill, P. O. Box 423, Salt
Lake City.

« ■♦> *■

MINDEFULDE TANKER.

En maaneklar Aften i Juli.

Fuldmaanen straaler, forsølver Byen
Mens Stjerner funkle, og Alt er tyst,
Kjøl't vifter Vinden, og klar er Skyen;
Jeg sidder ene i stille Lyst
Ved grønne Buske og høje Træer,
Med Vandets Brusen mig ganske nær.

De raske Bølger

Min Tanke følger,
Mens kjære Minder jeg atter ser.

Jeg taler til dem i Fantasien :

O ! Bølger hvor hen vel rulle I?

Bestandig fremad foruden Bien

I skylle Alting saa let forbi .

Var nu Sylfide mit hele Jeg,

Jeg fulgte med paa den vaade Vej —

Maaskc til Vandet

I Fødelandet
I godhedsfuldt vilde føre mig.

Da vilde atter til Fødestedet
Og fordums Bolig jeg vende mig,
Saa barnlig, nysgjerrig forberedet
Paa Meget, der har forandret sig.
I ti Aar Tiden henrullet har,
Og mangen Livstraad den overskar,

Mens trygt jeg vandred'

Her uforandret
Ved Troens herlige Lys, saa klar.

I denne Stund, for mit indre Oje,
Afspejles Meget fra Ungdoms Vaar.
Jeg mindes Tider og Steder nøje,
Ser Dancs Have i Blomsterflor,
Og hører skummende Bølgers Lyd,
Der bruste frem til mit Ojes Fryd,

Mens Nordenvinde

I Bøg og Linde
Gjenløde mægtigt fra Nord til Syd.

Jeg iugter Duften fra Kløverenge
Ser Kilder mellem Forglemmigej,
Samt Rugen bølge i frodigt Vænge,
Mens Roser hegne den alfar' Vej.
I Bøgelunde ved Midnatstid
Gjør Nattergalen sin beste Flid.

Den Triller hæve,

Og Alfer svæve
I Dans blandt Sivene hid og did.

Ja, Mangt og Meget man kan erindre
Fra Landet, hvor først man Lyset saa'.
Og ingen Jordisk formaar at bindre
De Gaver, Herren i En nedlaa.
Ej slukkes kan Fantasiens Lys,
Der li ved' op baade før og nys.

Selv Dødens Billed'

Det tidt formilded' —
Den Syge luiled' i salig Dys.

Taknemlig Sløret jeg vil nedrulle
For disse Minder, og er saa fro,
At Herren fandt, jeg var værd at skulle
Til Zion vandre formedelst Tro.
Her først man lærer at skatte ret
Forsynets Planer med Mennesket.

Profeter høres,

Guds Bud afsløres,
Som forhen aldrig vi kjendte det.

Vi se, hvad Enighed, fælles Iver,
Blandt Zions Bjærge udvirke kan,
At Herrens Bistand ej udebliver,
Hvor Tro og Lydighed ret slaar an.
Mens Fjender lure i Hævn og I Lid
For alt det Gode at splitte ad.

Vi Templer bygge

I Fredens Skygge
Og tjener Herren, som han os bad.

Tiiiconk Mikkelsen.

Et Historisk- Biografisk Tidsskrift.

"Uagtet han er dod, taler han dog."— Parley P. Pratt.

Nr. 19.

Den 1ste Oktober 1884.

3die Aarg.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra
(1874— Fortsat.)

K.IENDELSE AF RIGSDAGEN.

Om Efteraaret 1874 faldt det Øv-
righeden i flere af Danmarks Kjøb-
stæder ind at ville forbyde „Mor-
monernes" Missionærer at afholde
Forsamlinger. Sagen blev overladt
til Rigsdagen, som tog den under Be-
handling d. 10de Novbr. En varm og
livlig Debat, som varede til Kl. G om
Aftenen, paafulgte, og Venstrepar-
tiet, der vare inde for, at „Mormo-
nerne" skulde have deres Ret lige-
som andre Folk, gik endelig af med
Sejren. I Løbet af Debatten gik en
af Medlemmerne saa vidt i sit For-
svar af „Mormonerne", at han er-
klærede, at Mormonældsterne havde
gjort ti Gange mere for at oplyse
Folket om Religion end alle de lu-
therske Præster tilsammen, og en
Anden sagde, at han fandt det urig-
tigt og upassende for Rigsdagens
ærede Medlemmer at ulejlige sig
meget angaaende religiøse Spørgs-
maal, hvilket tilkom Præsterne at
afgjøre, og disse burde kunne bevise
for Folket, hvad der var Ret eller
Uret.

'9

Side 287.)

Missionen i Sverige og Norge.

I Norge bleve Ældsterne paa de
fleste Steder tilladte at prædike nogen-
lunde uforstyrret i 1874. Dog blev
en Broder Petersen i Drammen idømt
en Mulkt af 10 Spd. for at have for-
rettet Daab, og ligeledes blev en
Broder i Odalen beværtet med Vand
og Brød for at have uddelt Nadveren.
Den 3die Marts (1874) afholdtes en
Forsamling i Laurvik, hvor 200 Til-
hørere, og deriblandt tre Præster,
vare nærværende, thi det sagdes
at være den første Mormonforsam-
ling, som nogensinde havde været
afholdt i Byen. Efter at Brødrene
havde aflagt et kraftigt Vidnesbyrd,
raabte en af Sjælesørgerne: „Falske
Profeter", men strax gjenmælede en
af de Fremmede: „Bevis det, Hr.
Pastor." Han forsøgte ogsaa at
efterkomme Opfordringen, men kom
yderst uheldig ud af sin Bevisførelse.
Tilsidst henvendte han sig til Husets
Ejer, som var Enke og ikke i Kirken,
og forbød hende at lade „Mormon-
forsamlinger" afholde i hendes Hus.
Hendes Svar var: „Da jeg var syg
og fattig, kom De aldrig til mig ; nu

290

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

behøver jeg Dem ikke." Og i det
samme kundgjorde en af Brødrene,
at næste Forsamling vilde blive af-
holdt sammesteds den paafølgende
Torsdag Aften Kl. 7}. Broder C.
S. Winge blev strax efter indkaldt
for Betten i Laurvik, anklaget for at
have prædiket Evangeliet, men da
han fremlagde sit amerikanske Bor-
gerbrev, lode de ham gaa.

Medens Værket vedvarende gjorde
god Fremgang i Stockholms Konfe-
rence, hørte Forfølgelse ogsaa til
Bugens Orden. „Lørdag d. 7de
Fcbr. 1874," skriver saaledes Præ-
sident Mathias Nilson, „tog jeg i Sel-
skab med Brødrene Lundholm og
Brulin en Tur til en lille By ved
Navn Mariefred i Sødermanland. Vi
gjorde Holdt udenfor Byen hos en
Broder, hvor vi om Aftenen havde
den Glæde ved Daab at indlemme
tre Personer i Menigheden. Søndag
Formiddag havde vi en Forsamling
for vore der i Nærheden boende Sø-
skende ; og om Eftermiddagen havde
vi indbudt til en stor Forsamling,
men den var ikke vel begyndt, førend
nogle Oprørsstiftere, som havde sam-
let sig, vilde med Vold og Magt for-
jage os der fra. Ophavet til denne
Fredsforstyrrelse var en derboende
Laugretsmand, hvis Datter og Svi-
gersøn havde annammet Evangeliet.
Lucifer havde bevæget denne Stak-
kel til i Forening med nogle af hans
„kristne" Medbrødre, bevæbnede
ni ed Brændevinsflasken og store
Knortestave, at omvende de „vild-
farende Mormoner". Lederne for
denne hæderlige Skare vare en for-
drukken Skomager ved Navn Gyllen-
sten og en afdanket Gjæstgiver fra
Mariefred ved Navn Ramslet. Dette
Selskab fulgte os med en skrigende
Musik til en i Nærheden liggende
Gjæstgivergaard, hvor vi toge Skyds

for at komme bort fra dem. Vi
havde nu 1} Mil gjennem en Skov,
inden vi naaede næste Gjæstgiver-
sted ; og da vi vare komne et lille
Stykke ind i Skoven , gik Broder
Lundholm tilbage til et Sted i Sko-
ven og døbte En til. Siden vendte
han om og indhentede os paa Gjæst-
givergaarden Kl. 1 om Morgenen.
Der fra fortsatte vi videre til Søder
Telje og med Jærnbanen til Stock-
holm.

Vore Forsamlinger her i Stock-
holms Gren ere saa godt besøgte,
at vi om Søndagsaftenerne mangle
Plads til Tilhørerne. De Fleste, som
i dette Kvartal ere blevne døbte, ere
fra denne Gren. Igaar Aftes bleve
otte døbte, af hvilke de sex ere unge
og raske Mænd. Jeg er Herren in-
derlig taknemmelig, thi han har vel-
signet og belønnet vore Bestræbelser.
Her hersker Enighed og en god Aand
blandt de Hellige i Almindelighed."

I Staden Westeraas bleve to Brø-
dre paa Præsternes Anklage idømte
en Mulkt af respektive 75 og 100
Rdl., eller, i modsat Fald, at udsone
samme med Vand og Brød.

1875.
Præsident Smiths Besøg.

Lørdag d. 22de Maj ankom Jos. F.
Smith, Præsident for den europæiske
Mission, ledsaget af Ældsterne F. M.
Lyman, John H. Smith, M. IL Hardy
ogE. N. Freeman til Kjøbenhavn paa
et Besøg fra England. De over-
værede Konferencen, som samme
Dags Aften begyndtes paa de Hel-
liges Forsamlingssal i Frederik den
Syvendes Gade og fortsattes om Søn-
dagen i Hr. Restauratør M. Hansen-
Gissemanns store Selskabslokale,
Bianko Lunos Sideallé, Frederik-
berg. Præsident Smith skriver:

„Om Søndagen forsamledes vi i en

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

291

ny og meget smuk Sal, der kunde
rumme 600 Mennesker, som var fuld
af Tilhørere om Formiddagen, og
fyldt til Trængsel om Eftermiddagen
og Aftenen. Jeg har aldrig set Folk
lytte til Ældsternes Vidnesbyrd med
større Opmærksomhed end ved denne
Lejlighed. Konferencen var mærk-
værdig for den udmærkede Aand,
som herskede, og det store Antal
Mennesker, som vare tilstede. Det
var visselig en Glædens Tid. De ind-
fødte Ældster talte med stor Frihed
og Kraft. Mandag Aften gav Sang-
koret en Koncert. Om Onsdagen
(d. 26de) afholdt vi Præstedøms-
møde, hvilket overværedes af om-
trent 50 Brødre af det lokale Præste-
dømme og 15 Ældster fra Zion.
Efter at de forskjellige Rapporter
vare afgivne, talte Præsident C. G.
Larsen og jeg til de Forsamlede, og
J. Frantzen gjorde Tjeneste som Tolk
for mig. Vi havde atter en herlig
Tid, og Ældsterne følte sig vel og
lykkelige i deres Arbejder.

Vi havde den Fornøjelse at se Kon-
gerne og Dronningerne af Danmark
og Sverige ; det svenske Kongepar
var nemlig paa Besøg til det danske."

Fredag d. 28de Maj afrejste de
Besøgende fra Kjøbenhavn med
Dampskib til Stettin-

Femten Missionærers Ankomst.

I 1875 udsendtes femten Brødre
fra Zion for at arbejde som Missio-
nærer i den skandinaviske Mission.
De ankom til Kjøbenhavn i følgende
Orden: C. Jensen, H. P. Iversen,
Theo. Didrikson og Samuel Byarna-
son d. 24de Maj, Mads Christensen
og Mons Petersen d. 5te Juni, K. H.
Bruun, J. A. Anderson, R. N. Jeppe-
sen og Hans Thunnesen d. 17de
Novbr., og John C. Sandberg, John
N. Larson, Erik M. Larsen, Sven

Nilsson og Erik F. Branting d. 27de
Novbr. (Om deres Missionsvirksom
hed se dette Blads 2den Aarg. , Side
140—142.)

Det 41de Emigrantselskab.

Den 25de Juni om Morgenen Kl.
3 afsejlede Aarcts første Emigration,
bestaaende af 658 Sjæle, fra Kjøben-
havn med Dampskibene „Pacific"
og „Cato". Førstnævnte Skib med-
tog 383 Hellige fra Kristiania, Kjø-
benhavns og Skaane Konferencer,
som stode under Ledelse af Præsi-
dent C. G. Larsen og medfølgende
Ældster, John Frantzen, L. S. Ander-
sen og N. Anderson. Det andet
Skib „Cato" medtog 275 Hellige,
som vare fra Aarhus, Aalborg, Stock-
holms og Gøteborgs Konferencer,
hvilke stode under Ledelse af Æld-
ste P. C. Geertsen med Assistanse
af Ældste Andrew Jensou. Begge
Ski'be ankom Mandag cl. 28cle til
Hull, hvor fra Rejsen fortsattes
samme Dag med Jærnbanen til Liver-
pool. Her gik Emigranterne tillige-
med 98 engelske Hellige og en hjem-
vendende Missionær (M. L. Wil-
liams) ombord paa Dampskibet
„Idaho", Kaptejn Beddoe, som af-
sejlede fra Liverpool Onsdag d. 30te
Juni. C. G. Larsen blev af Præsi-
dent Joseph F. Smith beskikket til
Fører for hele Selskabet med de andre
hjemvendende Missionærer (J. Frant-
zen, L. S. Andersen, N. Anderson,
P. C. Geertsen, Andrew Jenson og
M. L. Williams) som Medhjælpere.
Kompagniet blev inddelt i 6 Distrik-
ter med hver sin Præsident, og An-
drew Jenson fungerede som Vagt-
kaptejn. Efter heldig Overrejse an-
kom Selskabet til New York d. 14de
Juli. Jærnbanerejsen begyndtes fra
Jersey City cl. 15de, og d. 22cle an-
kom Selskabet lykkelig og vel til

292

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Ogden og Salt Lake City. En 73 Aar
gammel svensk Søster døde paa At-
lanterhavet d. 7de Juli og blev be-
gravet i Søen, og et 15 Maaneder
gammelt Barn døde før Ankomsten
til Ogden d. 22de Juli. En ung,
norsk Søster ved Navn Caroline Hal-
vorsen maatte efterlades i New York
formedelst Sygdom, men hun kom
senere til Utah.

N. C. Flygare præsiderer.

Ved Præsident C. G. Larsens Hjem-
rejse med Emigrantselskabet d. 25de
Juni blev Ældste N. C. Flygare,
som havde præsideret over Stock-
holms Konference, hans Afløser som
Præsident over den skandinaviske
Mission.

Det 42de Emigrantselskab.

Aarets 2det og sidste Emigrant-
selskab, bestaaende af 163 Sjæle,
hvoraf de fleste vare Danske, afrejste
fra Kjøbenhavn d. 10de Septbr. med
Dampskibet „Hero" tilligemed to
hjemvendende Missionærer, nemlig
P. O. Hansen og Even Torgesen.
Præsident N. C. Flygare ledsagede
Selskabet til England. Emigranterne
ankom til Hull d. 13de, og til Liver-
pool om Morgenen d. 14de efter at
have rejst over England med Jærn-
bane om Natten. Samme Dag gik
Emigranterne ombord paa Damp-
skibet „Wyoming"', tilligemed 118
engelske Hellige og sex hjemven-
dende Missionærer. Afrejsen fra
Liverpool fandt Sted d. 1 5de Septbr. ,
og R. V. Morris beskikkedes til Præ-
sident for Selskabet med de andre
hjemvendende Zionsbrødre som Med-
hjælpere. Præs. Joseph F. Smith,
der var bleven afløst af A. Carring-
ton, rejste ogsaa hjem med dette Sel-
skab, der ankom til New York d.
27de Septbr. og til Ogden og Salt
Lake City Tirsdag d. 5te Oktbr.

Ældste Samuel Johnson tilligemed
tre Emigranter forlod Kjøbenhavn d.
8de Oktbr.

1876.

Forsamlingslokale i Aarhus.

En Tid efter at de Hellige i Norge
havde bygget sit Hus til Forsamlings-
brug og Beboelseslejligheder i Kri-
stiania, gjorde Menigheden i Aarhus,
under Konferencepræsident C. F.
Schades Bestyrelse, et lignende For-
søg med Broder K. Emmertsen som
Bygmester, men Foretagendet vilde
ikke rigtig lykkes, hvorfor det paa-
begyndte Hus senere blev Broder
Emmertsens private Ejendom. I
1875 — 7G, efter at Ældste A. K. An-
dersen havde afløst P. C. Geertsen
som Konferencepræsident, lagdes der
imidlertid atter Haand paa Værket,
og Brødrene i Aarhus organiserede
sig til et Aktieselskab med Thos.
Sørensen som Formand. Lejlighed
gaves derpaa de Hellige til at tage
Aktier i Bj'gningen, og Præsident
Andersen tegnede sig først paa Li-
sten for 100 Kroner, dernæst Thos.
Sørensen for 500 Kroner. Der ind-
betaltes paa denne Maacle omt. 2000
Kroner, foruden 800 Kroner, som
vare blevne indskudte til den tid-
ligere paabegyndte Bj^gning, hvilke
Penge ogsaa anvendtes til det nye
Foretagende. En Byggegrund blev
derpaa kjøbt i det nye Kvarter af
Byen, som en Tid i Forvejen var
bleven udlagt i Nærheden af Jærn-
banestationen. I Løbet af Vinteren
og Foraaret 1876 toges der fat paa
Husets Opførelse med K. Emmert-
sen som Bygmester, og det blev alle-
rede færdigt samme Aar. Bygnin-
gen er tre Etager høj, og Forsam-
lingssalen, der kan rumme omtrent
300 Personer, er i øverste Etage,
medens der i de to andre Etager er
fpw Beboelseslejligheder, foruden

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

293

Værelser til Konferencepræsiden-
tens og Missionærernes Afbenyt-
telse ; disse ere i anden Etage. Der
er desuden nogle smaa Værelser i en
mindre Bygning i Baggaarden. Hele
Ejendommen, der er bekjendt som
Borupsgades Nr. 14, kostede omtrent
18,000 Kroner, iberegnet 2000 Kro-
ner, som man betalte Prokurator
Winge i Aarhus for Byggegrunden.
Thos. Sørensen laante Aktieselska-
bet 5200 Kroner, og det øvrige Beløb
erholdt man af Kreditforeningen paa
meget rimelige Vilkaar. Det tør
haabes, at den oprindelige Plan, der
gik ud paa, at Ejendommen ved aar-
lige Afbetalinger skulde arbejde sig
i de Helliges Hænder, vil blive gjen-
ncmført, saa at den, ligesom Øster-
hausgade Nr. 27 i Kristiania, om-
sider maa blive Kirkens retmæssige
Ejendom.

De første Missionærer i Fineand.

I Konferencemødet, som afholdtes
i Stockholm d. 2den og 3die Oktbr.
1875, blev en ny Gren oprettet i
Vermland, og to Missionærer sendtes
der til. To andre Brødre, nemlig
C. A. og J. E. Sundstrøm, bleve
sendte paa Mission til Finland, hvor
Evangeliet ikke før havde været præ-
diket. Uagtet den store Modstand,
som de overalt mødte paa Grund af
den borgerlige Lovs Strænghed mod
fremmede Troesbekjendelser, lykke-
des det dem dog at afholde flere For-
samlinger, men det varede ikke længe
førend Præsten var paa Spor efter
dem og forbød dem at prædike eller
holde tiere Moder. For at holde sig
indenfor Lovens Grænser maatte Brø-
drene derfor prædike og bære Vid-
nesbyrd for deres indbudte Venner i
en siddende Stilling, hvilket ogsaa
gik meget godt, efter at de bleve
vante dertil, og Folket lyttede i

Almindelighed med spændt Opmærk-
somhed til deres Forklaringer. I
Løbet af Sommeren bleve fire Per-
soner døbte i Omegnen af St. Niko-
lajstad. Den første Daabshandling
fandt Sted d. 7de Maj. Noget senere
blev en lille Gren oprettet i Finland,
og Ældste Axel Tu ligren fra Zion
sendtes derover i Oktober (1876) for
at paaskynde Missionsarbejdet. Føl-
gende Uddrag af et Brev, som han
cl. 19de Decbr. 1876 skrev til Præsi-
dent O. N. Liljenqvist i Kjøbenhavn,
skildrer Forholdene i Finland:

„Jeg har tilligemed Broder Sund-
strøm været 16 Mile imod Nord, og
vi have havt Forsamlinger hos Bap-
tisterne og hos Nogle, som kaldes de
Troende, samt i de Byer, vi passe-
rede. Jeg tror, at Mange ville an-
namme vor Religion i sin Tid, naar
der bliver arbejdet en Del paa dem,
thi Folket er i en meget lav, uvidende
Tilstand med Hensyn til Eeligion.
Den gamle Surdejg synes de bedst
om, thi her er ikke mange Partier ;
det eneste her findes er Baptisterne,
og de have kun megen liden Frem-
gang. Vi gjorde os meget bekjendt
med Folket, hvor vi droge frem, saa
at jeg tror, vi have gode Udsigter for
Fremtiden. Nogle Dage efter at jeg
skrev det sidste Brev til Dem, havde
en af Søstrene kaldet Nogle tilsam-
men, og vi havde en lille Forsamling ;
men hendes Isætter, der var bleven
hende fjendsk, fordi hun var gaaet
over til vort Samfund, ilede strax til
Præsten og underrettede ham om vor
Forsamling. Denne kom da tillige-
med en Doktor og søgte at forstyrre
os, og to Dage derefter sendte Gu-
vernøren to Politibetjente efter os,
der førte os til ham. Han modtog
os meget barskt og forbød os at præ-
dike samt paalagde Politibetjentene
at vogte os. Han var saa venlig at

294

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

tilbyde os Arrest og truede os med,
dersom vi ikke vilde børe op med at
prædike, at sende os til Sibirien ;
men jeg tænker, at hans Magt stræk-
ker sig ikke nær saa langt. Vi droge
derefter mod Nord og ere nylig
komne hjem. Vi vide os ikke sikre
noget Øjeblik, uden at jo en Politi-
betjent kommer og arresterer os, thi
Præsten her i Staden har fyldt alle
Aviserne med alle Slags Løgne, (jeg
sender indlagt et lille Uddrag af e i
af dem), saa at hele Helvede synes
at rase imod os, og Præsten har skre-
ven saa mange Løgne, saa at Folk,
som vi have talt med, skammer sig
paa hans Vegne, at han vil udbasune
saadanne haandgvibelige Usandheder.
Men vi ville med Herrens Hjælp
være taalmodige og lide, hvad der
skal mode os Her er ingen Reli-
gionsfrihed, og Loven er saa stræng,
at vi ingen Skrifter tør sælge, uden
at risikere at blive arresterede. Præ-
sten var her og tog de Bøger, som
den Søster havde kjøbt ifjor. Jeg
har paa Grund heraf kun solgt
meget faa Skrifter, men bortgivet
nogle, for ret at sprede Ordet iblandt
Folket. Jeg haaber, at der snart
vil blive given større Frihed, thi d.
28de Januar skal Rigsdagen samles,
og den Deputerede her fra Staden er
en meget liberal og frisindet Mand.
Lige nu har Stadsfiskalen og to Po-
litibetjente været her og taget en
Del af vore Skrifter for deraf at
undersøge vor Lære, hvorefter de
ville levere os dem tilbage, saa at
jeg for Nærværende ikke ved, hvor-
ledes Udfaldet vil blive, men jeg
haaber paa det Bedste. Alt hvad de
kunne gjøre, er at uddrive os af Lan-
det og sende os bort."

Albert Carringtons Besøg.

Albert Carrington, Præsident for

den europæiske Mission, ledsaget af
Hustru og Søn samt Ældsterne Er-
nest I. Young og Arta D. Young) to
af Præsident Youngs Sønner), James
Sharp og B. W. Carrington ankom
til Kjøbenhavn paa Besøg til Skan-
dinavien d. 20de April. De over-
værede Konferencemøder i Kjøben-
havn d. 22de og 23de April, i Gøte-
borg d. 2(Jde og 30te April, i Kristia-
nia d. 6te og 7de Maj og i Stockholm
d. 13de og 14de Maj. Fra Stock-
holm rejste de Besøgende tilbage til
Kjøbenhavn, hvor fra de den 19de
Maj fortsatte Rejsen til Tyskland og
Svejts.
Sexten Missionærers Ankomst.

I Aaret 187G blev Zionsældsternes
Antal i Skandinavien forøget med
sexten nye Missionærer fra de Hel-
liges Hjem. De ankom i følgende
Orden til Kjøbenhavn: O. N. Liljen-
qvist, John F. F. Dorius, Jens Kel-
ler, Nils J. Grønlund, Axel Tull-
gren, Søren Jensen, Ola Hanson og
Søren P. Neve d. 3die, R. Christen-
sen d. 9de og Niels Mortensen (Pe-
tersen) d. 10de Juni, Ola Olson, Al-
fred Hansen og I. C. Thoresen d.
17de Oktbr., og Jens C. Nielsen,
John E. Christiansen og Bendt Jen-
sen d. 2den Decbr. (Om disse Brø-
dres Virksomhed i Missionen se dette
Blads 2den Aarg., Side 140—143.)

Det 43de Emigrantselskab.
Aarets første skandinaviske Emi-
gration, bcstaaende af 405 Sjæle, for-
lod Kjøbenhavn cl. 22de Juni med
Dampskibet „Otto", tilligemed føl-
gende hjemvendende Zionsældster :
N. C. Flygare, Kompagniets Leder,
K. Petersen, John Anderson, C. J.
Gustafson, A. R. Andersen, S. Chri-
stoffersen (Hansen) og R. N. Jeppe-
sen. Ligeledes Joh. A. Bruun, der
havde arbejdet som Oversætter paa

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

295

Kontoret i Kjøbenhavn. Efter om-
trent 63 Timers Sejlads ankom
„Otto" til Hull d. 25de om Morge-
nen Kl. 9, og den paafolgende Dag
rejste Selskabet med Jærnbanen til
Liverpool, hvor de, tilligemed nogle
tyske, svejtsiske og engelske Hellige
og flere hjemvendende Missionærer,
gik ombord paa Dampskibet „Idaho"
og afsejlede fra Liverpool d. 28de.
N. C. Flygare blev beskikket til Præ-
sident for hele Selskabet, med Geo.
L. Earrell, J. U. Stucki og W. H.
Maughan som assisterende Præsi-
denter. John Anderson og A. R.
Andersen beskikkedes til Kapellaner
for de skandinaviske Hellige. Sel-
skabet ankom til New York d. 10de
Juli om Morgenen, netop i Tide til at
se Røgen fra Ruinerne af det gamle,
velbekjendte Castle Garden, der var
brændt Aftenen i Forvejen. Havde
ikke Modvind forlænget Rejsen en
Dag, vilde Selskabet sandsynligvis
have faaet sit Rejsegods ødelagt i
Ildsvaaden, ligesom nogle andre Emi-
granter, der opholdt sig paa Castle
Garden, da Ilden udbrød. Samme
Dag (d. 10de) fortsatte Selskabet
Rejsen med Jærnbane fra Jersey
City og ankom til Ogden d. 18de s.
M. Et dansk Barn, som havde været
syg i sex Maaneder, døde i Pittsburg.

Det 44de Emigrantselskab.

Fredag d. 8de Septbr. Kl. 7 Form.
afgik 150 Sjæle fra Kjøbenhavn med
Dampskibet „Caraeo", tilligemed føl-
gende hjemvendende Missionærer:
S. Petersen, Kompagniets Leder, M.
Christensen, John M. Larsen, N. J.
Grønlund og J. N. Larson. Efter
61 Timers Sejlads ankom „Camco"
til Hull Søndag d. 10de Kl. 8 Eftm.
Den følgende Dag rejste Emigran-
terne til Liverpool, hvor de, tillige-
med omtrent 150 andre emigrerende

Hellige og fleie hjemvendende Mis-
sionærer, gik ombord paa Dampski-
bet „Wyoming" og afsejlede der fra
d. 13de samt ankom efter 10 Dages
heldig Rejse til New York d. 23de.
W. L. Binder var Leder for hele Sel-
skabet, der fortsatte Rejsen med
Jærnbanen fra Jersey City d. 25de,
og ankom til Salt Lake City d. 3die
Oktbr. Et Dødsfald indtraf paa
Jærnbanercjsen.

Aarhus Konference.

I Aarhus By bleve 18 til 20 Brø-
dre om Vinteren 1876 og 1877 be-
skikkede til efter endt Dagsarbejde
at gaa ud et Par Timer, to og to, fra
Dør til Dør, for at sælge Skrifter og
faa Lejlighed til at tale med Folket.
Desforuden blev en ung Broder be-
skikket til udelukkende at missionære
i Byen. Der sendtes ogsaa Missio-
nærer til Langeland og Samsø, hvor
Evangeliet ikke havde været prædi-
ket i flere Aar. En Gang imellem
bleve Missionærerne opfordrede af
Gejstligheden til offentlig Diskussion.
Et saadant Tilfælde indtraf i Aarhu3
Konference, hvor Præsident A. R.
Andersen og Ældste K. H. Bruun,
ifølge Opfordring fra Stedets Præst,
overværede et Diskussionsmøde i
Tranberg Skole cl. 27de Febr. 187G.
Diskussionen mellem Præsten og
Skolelæreren paa den ene og de om-
talte Brødre paa den anden Side fik
et heldigt Udfald for Sandhedens
Forsvarere. Præsten aabnede Mø-
det, som varede omtrent tre Timer,
med at oplæse faa Ord hist og her
af de Helliges Bøger, men derefter
blev man enig om, at hver Side skulde
benytte ti Minutter ad Gangen. Præ-
stens Forsøg paa at forklare, hvor fra
han havde sin Myndighed, fik et for
ham meget uheldigt Udfald.

(Fortsættes paa Side 305.)

29 G

Redaktioxsbejiærkninger.

Morgenstjernen

redigeret og udgioes af

ANDREW JENSON,

Nr. 154 N. Second West Street,
Salt Lake City, Utah,

udkommer d. 1ste og 15de i huer Maaned og koster

To Dollars om Aaret i Forskud.
Adresse: P. O. Box 500.

Salt Lake City, d. 1ste Oktober 1884.

BESØG TIL EMERY COUNTY.

Fredag d. 29de August forlod vi
Salt Lake City i Selskab med Præsi-
dent Josepb F. Smith og Hustru samt
Apostel Erastus Snow og Hustru, og
rejste med Denver og Rio Grande
Jærnbanen til Price Station, en Vej-
længde af 124 engelske Mile. Denne
Tur var meget interessant, især for
os, som ikke tidligere havde rejst
den Vej. Medens Toget bev<æger sig
henad den smalsporede Bane, der
planmæssigt snoer og drejer sig om-
kring de talrige Bjærgpj'nte og
kæmpemæssige Klippevægge, kom-
mer det ene maleriske Bjærgparti
tilsyne efter det andet, og man under
næppe sine Øjne den mindste Hvile
af Frygt for, at et eller andet
Natur-Kunstværk skal undgaa Ens
Opmærksomhed. Bestigningen af
Wasatchbjærgene begyndes ved Mun-
dingen af Spanish Fork Canyon, hvor
man befinder sig i en Højde af om-
trent 4700 Focl over Havet. Stig-
ningen er imidlertid ganske let ind-
til man 15 Mile oppe i Bjærgkløften
naaer Thistle Station, hvor Spanish
Fork Floden dannes ved Foreningen
af Thistle og Clear Creek. Langs
sidstnævnte Strøm er Stigningen be-
tydelig indtil man kommer til Clear
Creek Station, hvor der, foruden

Banekompagniets Bygninger, findes
flere Forrctningshuse. Her fik vort
Tog et extra Lokomotiv, hvormed
Hensigten snart blev os begribelig,
thi nu gik det først rigtig opad. Paa
syv Miles Distance st''-or man nem-
lig 1180 Focl tilvejrs, indtil man ved
Soldiers Summit befinder sig paa
Toppen af Wasatchbjærgene, 7480
Fod over Havets Overflade. Dette
danner Vandskjellet mellem det store
indre Basin, hvor Vandløbene paa
Vestsiden, efter deres hurtige Løb,
tilsidst forsvinde i Store Saltsø og en
Del mindre Indsøer, medens disse
paa Østsiden bane sig Vej til det
stille Hav gjennem Green- og Colo-
rado-Floden.

Nu vender vort extra Lokomotiv
tilbage, og Nedstigningen begynder.
Syv Mile fra Bjærgryggen naar man
Pleasant Valley Junction, hvor der
findes en Slags Forretningsby, i hvil-
ken dog Drikkehusene, at dømme
efttr deres Antal, spille den for-
nemste Rolle. Fra dette Sted gaar
en Sidebane 17 Mile mod Syd til de
berømte Kulminer i Pleasant Valley,
hvor fra Utahs Hovedstads Befolk-
ning faar en stor Del af deres Kul-
forsyning. Strax neden for Pleasant
Valley Junction dannes Price River
ved Foreningen af Fish Creek og en
anden Biflod, hvis Navn vi ikke fik
at vide ; men ned gjennem Price Ri-
ver Canj'on blev Rejsen først rigtig
interessant, thi her forekommer en
saadan Mængde Naturskjonheder, i
Lignelse af Taarne, Slotsruiner,
Klippespidse, lodrette Klippevægge,
m. M., i saa hurtig Følgerække, at
man næppe kan mætte sig ved Synet
af en Gjenstand førend Opmærksom-
heden henledes paa en anden. Ved
Castle Gate Station passerer Toget
imellem to lodrette Klippevægge,
hvoraf den tilvenstre er mest iøjne-

Red aktionsbkmæhkxingek.

297

faldende, du den, kun nogle faa Fod
tyk, men flere bundrede Fod høj,
skyder frem aldeles bar fra det bag
ved liggende Bjærg. En eller anden
Eventyrer har anbragt et Par Smaa-
flag paa sammes Spids, der fra Vogn-
vinduerne visselig ser meget impone-
rende ud.

Gjennem Price River Canyon fore-
kommer ogsaa de skarpeste Jærn-
banebøjninger, som vi nogensinde
har set, og man har uvilkaarlig en
vis Ængstelse for sin Sikkerhed,
naar Toget i en Hurtighed, der naar
op til 40 Mile i Timen, farer ned ad
disse, og man bliver uafbrudt slyn-
get fra den ene Side af Sædet til
den anden. Er man forvoven nok
til at staa paa Platformen for desto
lettere at kunne gjore Iagttagelser,
maa man med næsten al sin Legems-
styrke holde fast med begge Hænder,
for at vedligeholde sin Forbindelse
med Toget.

Nogle Mile nedenfor Castle Gate
beg}'nder Bjærgpasset gradvis at ud-
vide sig, og ved Price Station, hvis
Elevation er 5500 Fod over Havet,
har man naaet en aaben Dal, om man
egentlig kan kalde det en Dal, og
Smaahytter samt opdyrkede Jorder
ses langs Strømmen. Ved Stationen
modtoges vi af vor gamle Ven Geo
Frandsen, der fungerer som Biskop
for de omtrent 50 Familier, som bo
spredte i en Strækning af hen ved
14 Mile langs Price River. Man har
imidlertid valgt en Bygrund tæt øst
for Jærnbanestationen, hvor det bed-
ste Forsamlingshus, som findes i
Emery County, allerede er ligget,
og en Del af de spredte Nybyggere
har til Hensigt at flytte sammen
til Efteraaret. Efter at have spist
Aftensmad forlod vort Rejseselskab
Price Station med to lette Kjøre-
befordringer, hvoraf den ene tilhørte

Biskop Frandsen, og den anden Bro-
der N. T. Guyman. Begge Ejerne
gjorde Tjeneste som Kuske. Fra
Klokken G til Klokken 11 om Afte-
nen tilbagelagde vi derpaa i det dej-
ligste Maaneskin omtrent 25 Mile
i sydvestlig Retning over et ujævnt,
bakket Landskab, indtil vi naaede
Huntington, den største By i Coun-
tiet. Her tilbragtes Natten.

Den følgende Dags Morgen fort-
sattes Rejsen 10 Mile længere syd-
paa til Castle Dale, „Hovedstaden"
i Emery County, der er smukt belig-
gende paa Nordsiden af Cottonwood
Creek. Her bleve vi venligt mod-
tagne af Præsident C. G. Larsen og
andre af Emery Stavs ledende Mænd,
og Kvartalskonferencen, der varede
i to Dage og afholdtes i et godt og
rummeligt Bowery, tog sin Begyn-
delse Kl. 10 Form. Samme Dags
Aften afholdtes Forsamling i Orange-
ville, en By med 53 Familier, belig-
gende tæt ved Foden af Bjærgene,
tre Mile vest for Castle Dale. Da
Forsamlingen var sluttet om Søn-
dagen kjørte vi tilbage til Hunting-
ton, hvor der afholdtes Forsamling
om Aftenea, og den følgende Dag
fortsattes Rejsen # til Price River,
hvor fra Brødrene Smith og Snow
tilligemed deres Hustruer rejste med
Toget til Colorado, og vi vendte til-
bage til Salt Lake City.

Castle Dalen er meget vidtløftig
os er vanskelig at beskrive. Mod
Vest begrænses den af Wasatchbjær-
gene, og den er omtrent 70 Mile lang
fra Nord til Syd, men det er vanske-
ligt at sige, hvor dens Østgrænse er,
thi saa langt Øjet kan naa, ser man
en Afvexling af lave Bjærge og ud-
strakte Sletter. Naar man fra et af
Højdepunkterne skuer ud over Eg-
nen, ser det Hele ud som et smukt,
jævnt Landskab, med hist og her et

298

PvEDAKTIONSBEM .¥. KKMNGER.

Bjærg eller ea Bakke, hævende sig
op af Sletten, men ved at rejse der-
igjennem finder man det anderledes,
thi ofte naar man tror sig omgivet af
jævne, flade Strækninger, er man i
næste Øjeblik paa Kanten af en
Banke, flere hundrede Fod høj, eller
man stirrer ned i en Fordybning som
Vandet har dannet under de i Bjær-
gene forekommende Skybrud, der sen-
der storeVandmasser ned over Landet.

Jordsmonnet i Dalen er no<2;et ler-
agtigt og er ligesom dødt, hvisaarsag
det i sin udyrkede Tilstand kun frem-
bringer liden Plantevæxt — ikke en
Gang „Sagebrush" trives godt. Men
naar Landet pløjes, vandes og ud-
luftes, bliver det Aar for Aar mere
og mere frugtbart, og allerede nu
avles der ligesaa mange Foid af
Hvede, Havre og andre Sædarter,
som man i Almindelighed realiserer
i andre af Utahs Dale. Kartofler og
de fleste Rodfrugter trives godt.
Ligeledes er der Udsigter for, at
Frugttræer ville voxe fortrinligt,
efter at sammes Plantning bliver
mere almindelig. Vi saa' ogsaa nogle
ganske gode Exemplarer af Vin-
druer, som voxede i Orangeville.

Der er allerede henimod 400 Fami-
lier eller 2000 Indbyggere i Emery
Coiint}', og Plads for mange flere.
I Castle Dale er man saaledes i Færd
med at optage mere Land, og ube-
midlede Nybyggere kunne her sikre
sig gode Jordlodder ved simpelthen
at arbejde paa den nye Kanal, som
skal graves for at faa Vandet der til.
Ogsaa i Muddy, det sydligste Settle-
ment i Dalen, samt i Huntington og
Ferron, og forresten i alle Dalens
Settlementer, er der Plads for flere
Nybyggere. Der er ialt otte Settle-
menter, beboede af de Hellige, i
Countiet, iberegnet Moab ved Grand
Floden, omtrent 120 Mile øst for de

andre Settlementer. Omtrent Halv-
delen af Indbyggerne ere Skandina-
ver, og en stor Del af de præside-
rende Brødre, iblandt hvilke fire
Biskopper ere vore Landsmænd.

Vi kan ikke undlade at omtale
Castle Dalen som et passende Ny-
byggerland for saadanne Sidste-
Dages Hellige, som endnu ikke have
sikret sig tilfredsstillende Hjem i
vort Territorium. Vi kjender fiere af
vore Landsmænd, som have boet
mange Aar i Utahs ældre Bj-cr, og
der endnu ikke eje en Fodbred Land,
som de kunne kalde deres eget. Der-
som Saadanne, og ligeledes nykomne
Emigranter, vilde gaa til en Egn som
Castle Dalen og finde sig i at arbejde
under de for Nybyggere sædvanlige
Forhold, vilde de om kort Tid kom-
me i Besiddelse af gode Hjem, og
være bedre tilfredse end de i Almin-
delighed ere saa længe deres Om-
stændigheder tvinge dem til bestan-
dig at arbejde for Andre. I Castle
Dalen findes der endvidere en Be-
folkning af Hellige, som ere i Besid-
delse af Evangeliets rette Aand og
som ville byde andre af deres Troes-
fæller velkommen. Vore arbejdsløse
Brødre i Salt Lake City og andre af
Utahs større og ældre Byer, til hvis
specielle Gavn vi har skrevet Oven-
staaende, ville, efter vor Mening,
gjøre vel i at skjænke Sagen mere
end almindelig Opmærksomhed.

Lad ingen Sidste-Dages Hellig tabe
Modet og tænke, at deres Nærværelse
i vort Bjærghjem er overflødig, og at
der er Intet for dem at gjøre, saa-
længe de store Landstrækuinger i
Emery County og andre Dale mangle
Nybyggere i Tusindvis. Og naar
disse Steder blive fyldte med Indvaa-
nere, \ille andre Staver af Zion blive
organiserede , hvor til de Hellige
kunne indsamles.

En Zionsrejse.

299

EN ZIONSREJSE.

II.

For Folk, som aldrig havde set en
stor Kjøbstad før, var Kjøbenhavn
en Verdensstad af ualmindelig Stør-
relse. Fn saadan Uendelighed af
høje Bygninger, smukke Paladser,
prægtige Slotte, skjønne Anlæg m.
M., overgik Alt, hvad de fleste af de
jyske Emigranter nogensinde havde
drømt om, og de faa Timer, som man
tilbragte i Staden, bleve derfor og-
saa vel afbenyttede til at beskue de
mange Seværdigheder, uagtet de
præsiderende Brødre havde advaret
de uvante Kejsende mod at vove sig
saa langt ud i Staden, at de skulde
forvilde sig og ikke kunne finde til-
bage igjen. Den unge Jyde fra
Sæby holdt sig imidlertid ikke dette
Raad saa nøje efterrettelig, eftersom
han allerede havde rejst betydeligt
omkring i Jylland, og han troede sig
fuldkommen i Stand til at finde Vejen
hvor som helst, selv i Kjøbenhavn.
Til stor Ængstelse for Forældrene,
benyttede han saaledes det meste af
Tiden, under Opholdet i Staden, til
at gjøre Iagttagelsesture. Fra Kon-
gens Nytorv, som han strax fandt og
valgte som Udgangspunkt, gjorde
han Udflugter til Stadens fire Porte,
Amagerport iberegnet, samt til Ama-
lienborg Slot, Havnen og nogle af
Kirkerne. Han tog sigr ogsaa en
lang Spadseretur paa Volden mellem
Nørre- og Vesterport, thi den Gang
vare Voldene omkring Kjøbenhavn
endnu ikke sløjfede. Endelig for-
vildede han sig i et af Stadens
ældre Kvarterer, hvor Gaderne ere
mest krogede, men fandt omsider
Gothersgade, ad hvilken han banede
sig Vej til Kongens Nytorv, og kom
tilbage til Emigrantsalen netop som
hans Rejsefæller vare i Færd med at

forlade denne og begive sig til Told-
boden, hvor nu alle gik ombord paa
det lille Dampskib ,, Aurora", som
dampede ud af Havnen Kl. 1 om
Eftermiddagen. Foruden Selska-
bet, som kom med „Dania,,' vare og-
saa Emigranterne fra Aarhus Kon-
ference med, samt nogle fra andre
Dele af Missionen — maaske henved
400 Sjæle ialt. Sejladsen om Efter-
middagen langs den sjællandske Kyst
var meget behagelig. Dragør paa
Amager , Kjøge Bugt , hvor Niels
Juel vandt sin berømte Sejr over de
Svenske i 1G77, det romantiske Møens
Klint og andre Seværdigheder holdt
Stemningen livlig iblandt Passage-
rerne. Vejret Var desuden meget
behageligt, idet Luften var klar og
næsten ikke en Vind rørte sig. Emi-
granterne tilbragte derfor Natten i
behagelig Hvile.

Tidligt den følgende Dags Morgen
(18de Maj) naaede „Aurora" Mun-
dingen af den naturskjønne Kieler-
fjord, hvor der kastedes Anker en
kort Tid, hvilken benyttedes af Emi-
granterne til at gjøre Toilette og
træffe Forberedelser for Landgangen.
Den holstenske Kyst tog sig særdeles
yndig ud i den dejlige Morgenstund,
og ikke saa faa Bemærkninger bleve
gjorte med Hensyn til Tyskernes
Graadighed i at berøve Danmark
denne frugtbare Landsdel under den
omtrent to Aar i Forvejen tilende-
bragte Krig, som kostede Udgydel-
sen af saa mange tapre „Jensers"
Blod.

Lidt efter Solnedgang sejlede man
ind i Fjorden og lagde til ved Skibs-
broen. Landgangen fandt Sted i god
Orden, og Alle spadserede til den
nærliggende Jærnbanestation, hvor
Emigranterne toge den temmelig

300

En ZiON-iUEJSK.

store tredie Klasses Ventesal i Be-
siddelse og opholdt sig der i nogle
Timer. Imidlertid foretoges atter
Udflugter, men her skulde Udvan-
drerne allerede faa en lille Forsmag
paa hvad det vil sige at rejse i Ud-
landet, thi her viste deres Moders-
maal sig næsten ubrugbart. Alt var
tysk, og den smukt beliggende By,
med sine 30,000 Indbyggere, gav
slet ikke det behagelige Indtryk som
Kjøbenhavn, netop fordi den var
tysk. Heldigvis fandtes der nogle
iblandt Emigranterne, som kunde
tale Sproget; saaledes Flere, som
havde tilbragt en kort Tid som Krigs-
fanger i Tysklaud, under den sidste
Krig. Efter Saadanne blev der nu
stor Efterspørgsel, naar Nogen skulde
ud i Bjen for at gjøre Indkjøb, og
for en eneste Dag spillede enhver
Tysktalende en Rolle som Kompag-
niets Stormænd og Uundværlige. Den
altid nysgjærrige Sæbynit bjærgede
sig uden Tolk, da han ingen Lomme-
skillinger havde til sin Raadighed,
og hvor fristende Tyskernes Lække-
rier og Sukkergodt end saa' ud,
maatte han være foruden. Og for-
resten var der heller ingen stor
Efterspørgsel efter danske Penge.
De indskrænkede Smaahandlere vilde
næsten ligesaa gjærne have en tysk
Mark som en dansk Rigsdaler. Idet
mindste var man udsat for at faa
omtrent ligesaa meget for Marken
som Daleren, skjondt den ene var
værd omtrent tre Gange saa meget
som den anden.

Ved Middagstid vare Emigran-
terne nogenlunde hj-ggcligt indret-
tede i en lang Række tredie Klasses
Jrernbanevogne, og bestemt Klokken
12 rullede Toget ud fra Kiel Station.
En større Part af Rejseselskabet
skulde nu for første Gang have den
Fornøjelse at kjøre ,.med Damp-

vognen,'- som Jyderne kaldte Loko-
motivet, thi det maa erindres, at
endnu vare Jærnbaner langtfra al-
mindelige i Danmark, og i Jylland,
de fleste af Emigranternes tidligere
Hjem, vare Randers og Skive de to
nordligste Jærnbanepunkter den
Gang. Naar man derfor i Løbet af
tre Timer tilbagelagde de omtrent
14 danske Mil fra Kiel til Altona,
havde Mange af de Emigrerende
Grund til at kunne erklære nok saa
livsglade, at nu havde de da aldrig
i deres Liv faaet en saa hurtig Kjøre-
tur før. At sige, at de nøde Turen
fortræffeligt, vilde kun give et svagt
Begreb om den Begejstring, som især
de Yngre følte under denne deres
første Jærnbanerejse.

Klokken 3 om Eftermiddagen bru-
ste Toget ind i den prægtige Station
i Altona, hvor Emigranterne forlode
Jærnbane vognene i god Orden, og
spadserede under den almindelige
Vejledning ned til Elbens Bred, hvor
en lille Damper laa i Beredskab til
at føre Kvinderne og Børnene samt
de Svage og Syge op ad Floden til
Hamborg, medens Mændene maatte
gaa der til tilfods. At den unge Jyde
var iblandt de Gaaendes Tal, er en
Selvfølge, og i sin Ivrighed for at
opdage „Hamborg Port", som han
havde hørt saa meget Tale om, havde
han nær faldet i Elben, da han ikke
vogtede sine Fødder ; men en saadan
Port, som hans Fantasi havde dan-
net, saa' han ikke, og naar han gjorde
sig fri nok til at forespørge sig
desangaaende hos sine ældre Med-
rejsende, lo man kun af ham, thi
uden at se noget afstikkende Grænse-
skjel havde man forladt Altona, og
var allerede et godt Stykke inde i
Hamborg, hvor de Rejsende bleve
behageligt indkvarterede i et rum-
meligt Emigrationshus, og Kaffe og

En Zionskejse.

301

store, runde, tykke Rugmelsboller
serveredes dem til Aftensmad.

Den følgende Dags Morgen (Lør-
dag d. 19de Maj) blev der atter Be-
vægelse ,,i Lejren", thi nu skulde
man ombord paa det store Skib, som
man kaldte det. Snart var hele Kom-
pagniet udkommanderet, og en kort
Marsch førte det til Bryggen, hvor
en lille Dampbaad ventede, og paa
denne gik man nok saa fornøjede om-
bord. Strax efter gled den sagte ud
fra Skibsbroen, og iblandt den store
Mængde Skibe fik man da ogsaa Øje
paa en stor Tremaster, som viste sig
at være gamle „Kenihvorth", der
skulde blive Udvandrernes Hjem i
Løbet af de følgende Par Maaneder.
Damperen lagde forsigtig til ved
Siden af den. En Rebstige ned-
hængtes, op ad hvilken de til Saa-
dant uvante Rejsende maatte klatre,
En ad Gangen. Det varede længe
førend cle Sidste kom ombord, men
endelig naaede Alle op. Det var et
todækket Fartøj, og paa begge Dæk
var der indrettet midlertidige Køjer,
som vare anbragte ved begge Sider
af Skillevæggen, der delte Rummet
i Midten langsskibs, samt langs Yder-
væggene. Der fandtes altsaa fire
dobbelte Rækker af Køjer paa hvert
Dæk, og hver Køje var bred nok til
tre Personer. Paa det nedre Dæk
var det imidlertid saa overordentlig
mørkt, at man næppe kunde se en
Ilaand for Øjet. Kun i Lugernes
umiddelbare Nærhed var der Lys-
forbindelse med den ydre Verden.
Saa snart dette blev bekjendt, be-
gyndtes et sandt Væddeløb om at
sikre sig de bedste Pladser, men Sel-
skabets midlertidige Ledere maatte
her træde frem med Myndighed og
paase, at Orden og gode Følelser be-
varedes. Hvorledes det virkelig gik
til, husker den unge Jyde ikke, men

han tilligemed Forældre og nogle Be-
kjendte vare heldige nok til at faa
en god lys Plads tæt ved Forlugen
paa første Dæk. Andre knurrede
rigtignok fordi de maatte tage til-
takke med mindre oplyste Kvarterer,
men der var Intet at gjøre ved det,
thi Alle kunde jo ikke være paa et
og samme Sted. Man fik nu travlt
med at bringe Sengetøj og Rejsekas-
ser ned. Der spistes Middagsmad
og Aftensmad ombord, og de travle
Udvandrere tilbragte den første Nat
ombord paa „Kenilworth" fornøjede
og glade.

Om Morgenen tidlig var der atter
Røre iblandt de Ombordværende.
Nu først havde man Tid til i Ro at
betragte sine Omgivelser. Hvilken
yndig Morgen, ogPintsesøndag oven-
ikjøbet. Men der vankede rigtignok
ingen Skovtur, ihvorvel mange af
Kompagniets yngre Medlemmer læng-
tes i Land for at foretage Spadsere-
ture paa de med Krat og Skov be-
Aroxede Volde, som omgave Hamborg.
Enkelte, der heldigvis vare i Besid-
delse af klingende Mønt, fik ogsaa
dette deres Ønske opfyldt men den
unge Jyde, der ikke ejede en Skil-
ling, maatte ligesom de fleste Andre
forblive ombord, hvor Højtidsdagen
tilbragtes saa behageligt som man
kunde forvente under Omstændig-
hederne. Der afholdtes iblandt An-
det Forsamling, og Selskabet blev
midlertidigt ordnet. Forøvrigt kunde
man glæde sig over den smukke Ud-
sigt mod Nord, hvor Hamborg med
sine smukke Bygninger, store Palad-
ser, høje Kirker og stadselige Monu-
menter opbød Alt, hvad der kunde
tilfredsstille Øjet. Hamborg havde
paa den Tid omtrent 270,000 Ind-
byggere, og det tilstødende Altona,
der indtil to Aar i Forvejen var en
under dansk Overhøjhed staaende

302

En Zionsrejsk.

Kjøbstad, omtrent 42,000. Sidst-
nævnte Stad tog sig ikke saa fordel-
agtig ud fra det Sted, hvor ,,Kenil-
worth" laa for Anker, da den var
tildels skjult bag en Bakke, men saa
var der en utallig Mængde Fartøjer,
store og smaa, som Emigranterne
aldrig kunde blive trætte af at be-
tragte. Hen paa Formiddagen min-
dede den højtidelige Ringning fra
Hamborgs og Altonas talrige Kirker
ligeledes de ombordværende Udlæn-
dinge om, at de endnu befandt sig i
et saakaldt kristent Land. l"yskerne
ere jo Lutheraner ligesom Danskerne,
endskjøndt man under de sidste
Krige myrdede hverandre paa det
Grusomste. En saadan indbyrdes
Fjendskab mellem Trocsfæller kan
maaske forsvares fra den faldne Kri-
stendoms Standpunkt, men under
Belysningen af Evangeliets sande
Aand er det et afgjørende Bevis for,
at et stort Frafald og Apostasi fra
den sande Lære har fundet Sted, thi
Guds Rige er ikke splidagtigt med
sig selv, hverken om sine religiøse
eller politiske Forholde.

Mandagen kom og gik, Tirsdagen
ligeledes, og Livet ombord begyndte
at blive noget kedeligt. Man havde
mættet sig med Synet af Hamborg
og Omgivelser og længtes nu blot
efter at komme afsted. En anden
Afdeling Emigranter, der hovedsage-
lig vare fra Sverige og Norge, ankom
endelig Tirsdag Aften, og dermed
var Selskabets Antal fyldt. Det talte
684 Sjæle foruden Skibets Besæt-
ning. Om Onsdagen (2ode Maj ) blev
„Kenilvvorth" bugseret nogle Mile
ned ad Elben, hvor der atter kaste-
des Anker foran nogle smukke Vil-
laer og Smaaborge, som havde en
henrivende Beliggenhed paa Skraa-
ningen af den højt kultiverede Bakke
paa Holstein Siden. Det flade Han-

nover paa Sydsiden fremviste der-
imod intet Tdtrækkende.

Den følgende Dag (Torsdag d.
24de) kom Præsident C. Widerborg
samt Ældsterne N. Wilhelmsen, C.
Christiansen og andre Brødre om-
bord; en Forsamling afholdtes, og
Kompagniet organiseredes ved at be-
skikke Ældste S. L. Sprague til Præ-
sident med Morten Lund som hans
Medhjælper. Sprague var en ameri-
kansk Ældste, der under sin to Aars
Missionsvirksomhed i Skandinavien
havde erhvervet sig en god Kund-
skab om det danske Sprog. Morten
Lund var en hjemvendende dansk-
født Missionær, som havde virket et
Aar i Jylland. En Broder F. R. E.
Berthelsen valgtes til Skriver og
Ældste O. H. Berg til Vagtkaptejn.
Emigranterne inddeltes i 42 Distrik-
ter eller Messer med hver sin Præsi-
dent, hvis Pligt det skulde være at
hente Mad fra det fælles Kjøkken
til deres respektive Distrikter samt
holde Bønner Morgen og Aften i
hvert sit Distrikt, og ligeledes skulde
de passe Benlighedens og Ordenens
Vedligeholdelse. Forøvrigt gaves
gode Lærdomme, og Skibet indvie-
des med Bøn af Præsident Wider-
borg, der lovede, at Fartøjet lykke-
lig og vel skulde naa sit Bestemmel-
sessted med sin kostbare Ladning,
hinsides det store Verdenshav.

Om Morgenen d. 25de forlode
Brødrene Widerborg, Wilhelmsen og
Christiansen Skibet, efter at have
taget en rørende Afsked med de
Emigrerende, og gik i Land med en
lille Baad. Lidt over Middag lette-
des der Anker, og den lange Sørejse
begyndte. En lille Damper bugse-
rede gamle „Kenilvvorth" ned til
Elbens Munding. Kl. 9 om Aftenen
passeredes Cuxhaven, og ved Mid-
natstide sejlede Skibet stolt forbi

Nyheder.

303

Øen Helgoland. Vejret var smukt,
Søen rolig og de Ombordværende
lykkelige. Naar de atter skulde have
Lejlighed til at sætte deres Fødder

paa Landjorden, haabede de at be-
finde sig i Josephs Arveland — det
store Amerika, hvorom de saa ofte

havde sunget.

-+*+*->-

NYHEDER.

Utah. En HaglstortB, der ødelagde Sæd
og anden Ejendom til en Værdi af flere Tu-
sinde Dollars, hjemsøgte Circle Valley, Piute
County, d. 2den Septbr.— H. E. Merrill af
Smithfield, Cache County, blev dræbt ved et
Vaadeskud d. 12te Septbr. En lignende
Skjæbne ramte en ung Mand ved Navn Wm.
Swift af 10de Ward, Salt Lake City, paa en
Jagttur mellem Sandy og Draperville d. 14de
s. M. Han døde to Dage derefter. — I et of-
fentligt Møde, som for nylig afholdtes i 8de
Distrikts Skolehns, Salt Lait City, i den Hen-
sigt at træffe de nødvendige Forberedelser
for Opførelsen af en større Bygning til Skole-
brug, stemmede alle de saakaldte Liberale
imod Foretagendet, der af den Grund umu-
liggjordes for Tilfældet. De Liberale indtog
samme Stilling i et Møde, som afholdtes i et
lignende ( jemed i 7de Wards Forsamlings-
hus d. 15de Septbr. Dette viser, hvem der
er Oplysningens Venner. — Aarets fjerde
Emigrantselskab ankom lykkelig og vel til
Sait Lake City Onsdag d. 17de Septbr.
Størsteparten af sammes skandinaviske Af-
deling forlod Kjøbenhavn med Dampskibet
,, Panther" Mandag d. 25de og ankom, efter
heldig Kejse over Nordsøen, til Hull Torsdag
d. 28de om Aftenen. Den følgende Dags
Morgen gik Emigranterne i Land og fortsatte
Rejsen med Jærnbanen til Liverpool, hvor
et lille Selskab norske Hellige, der havde for-
ladt Kristiania d. 22de Aug. tilligemed Brø-
drene O. Johnson og P. F. Dyring, bleve for-
enede med dem, og alle gik ombord paa
Dampskibet „"Wyoming", der afsejlede fra
Liverpool d. 30te. Ved Afsejlingen derfra
bestod Selskabet af 193 britiske, 50 svejtsiske
og tyske og 222 skandinaviske Hellige, samt
31 hjemvendende Missionærer, hvoraf 14 vare
fra Skandinavien, nemlig: Emil Andersen,
Leder for den skandinaviske Afdeling, C.
A. Tietjen, A. Anderson, James F. Olsen,
John Olson, S. Sørensen, L. F. Ovesen. H.
J. Bruun, S. Petersen, C. Larsen, A.J.Han-
sen, O. Johnson, Gustaf Anderson og F. F.
Dyring. Skibet ankom til New York om Af-
tenen d. Ode (Tirsdag). Onsdag Morgen gik
de Emigrerende i Land i Castle Garden og
fortsatte Rejsen den følgende Nat fra Jersey
City.— Et Lig blev fundet i Nærheden af de
varme Kilder nord for Salt Lake City d.

17de Septbr. Det viste sig at være "Wm.
Goodwin (en Søn af den berygtede W. B.
Goodwin, „Salt Lake Tribunes" Redaktør),
som sporløst forsvandt for en Maanedstid
siden ; han havde begaaet Selvmord.— Ældste
John Nicholson holdt et kraftigt Foredrag
om Myrderiet i Tennessee og dets Aarsager
i Salt Lake Theater om Altenen d. 22de
Septbr. Man erindrer aldrig tidligere at have
set den rummelige Bygning saa propfuld af
opmærksomme Tilhørere.— Det første Nu-
mer af , .Parry's Literary Journal" er ud-
kommet. — Kjøbmand Geo. W. Davis er
gaaet fallit.

Arizona. Wm. N. Fifcs Hustru blev
myrdet d. Ilte Septbr. i Chirieahua-Bjærgene
af en Mexikaner, der tiggede. Morderen
blev strax efter grebet og hængt.

Tennessee. Befolkningen i Tennessee
vedbliver at sende .Eldsterne det ene Tru-
selsbrev efter det andet.

Alabama. Ved en Explosion i Eufaula,
Barbour County, d. 15de Septbr., bleve hen-
ved 30 Personer dræbte og en Mængde Bom-
uld ødelagt.

Minnesota. En frygtelig Cyklon hjem-
søgte den østlige Del af Minnesota d. Ode
Septbr.

Kina. Under de Franskes Bombarde-
ment af Arsenalet ved Foo Chow (en Stad
omtrent saa stor som Chicago) og Fæstnin-
gerne lang« Min-Floden ødelagdes Ejendom
til en Værdi af 10 Millioner Dollars.

Notits. Vore ærede Agenter bedes aller-
venligst om nu ufortøvet at indsende Penge
og Opgjørelse, da vi, som oinstaaende Pro-
spektus udviser, vil virke sammen med en
Kompagnon til næste Aar. Førend det nye
Firma begynder sin Virksomhed, burde alle
gamle Regnskaber for Morgenstjernen,
Kirkens Historie og Joseph Smiths Levnets-
løb være opgjorte, saa at Forvikling og Ind-
blanding ikke skal forekomme i Firmaets
Forretnings væsen. Vi har betalt Renter af
laante Penge hele Tiden siden vi begyndte
Udgivelsen af Bladet, formedelst nogle af
Abonnenternes Sendrægtighed i at betale.
Enkelte skylde endnu for første Aargang.

OQP De lovede Billeder ville alle vise sig
inden Aargangens Slutning. Jjgfl)

.'504 PKOSI'KKTrS.

PROSPEKTUS.

I en længere Tid har det været et almindelig næret Ønske blandt den
skandinaviske Befolkning i Klippebjærgene, at et Nyhedsblad, der svarede
til Nutidens Fordringer, kunde blive udgivet. Forskjellige Forsøg i denne
Ketning have været gjorte, men uden at have, som det synes, mødt den Bi-
stand af Befolkningen, som ethvert saadant Foretagende nødvendigvis kræ-
ver for at kunne lykkes.

Det er desuagtet i Tillid til den Understøttelse og Velvillie, som ethvert
saadant fortjenstfuldt Forsøg har Krav paa at fordre og forvente, at Under-
tegnede med Kirkens Autboriteters Bifald og Anbefaling har besluttet fra
lste Januar næstkommende at paabegynde Udgivelsen af et Ugeblad i stort
Folio-Format, trykt paa fint, godt Papir med nye smukke Typer. Bladet vil
indeholde friske Nyheder, særlig fra Skandinavien og Klippebjærgene, viden-
skabelige Afhandlinger af ansete Forfattere, underholdende og belærende
Smaafortællinger og Anekdoter, osv. Det vil blive redigeret i en frisindet
Aand, der er i Overensstemmelse med Kristi sande Lære, og vil i det Hele
taget hellige sig til det Formaal at fremme og forædle det skandinaviske Pu-
blikums aanclelige Liv, saavel i social, politisk og religiøs Henseende, som i
Alt, hvad der kan tjene til at forædle og ophøje Mennesket, og bringe det
nærmere det Maal, hvortil enhver ædel Mand og Kvindes Hu stræber.

Da Morgenstjernen med indeværende Aargangs Slutning tror at have
løst sin væsentligste Opgave ved at bringe saadanne historiske og biografiske
Oplysninger frem for Dagens Lys og overleveret dem til Efterverdenen,
som ellers truede med at gaa tabte, vil det efter Nytaar kun udkomme maa-
nedlig i Forbindelse med det nye Blad, der, med Ældste P. O. Thomas-
sens Tilladelse, vil blive benævnet UTAH POSTEN. Morgenstjernen vil
ikke ganske tabe sit hidtil havte Formaal for Øje, men vil skjænke en be-
tydelig Del af sin Plads til Taler af Kirkens ledende Mænd (deriblandt og-
saa skandinaviske) og andre saadanne Artikler og Afhandlinger, som for-
tjene at opbevares. Det vil medfølge frit til alle forudbetalende Abonnenter.

Subskriptionsprkerne ville blive følgende:

UTAH POSTEN & MORGENSTJERNEN et Aar i Forskud S2.2o.
,, ,, ,, 6 Maaneder i ,, 1.15.

5 5 5 5 5 5 "55 55 "O •

MORGENSTJERNEN alene - et Aar i Forskud 1.00.

Vi udbede os vore ærede skandinaviske Brødres Bistand og Samvirken,
og ønske tillige, at de, som hidtil have virket som Agenter for Morgen-
stjernen, ville overføre deres Interesse paa det nye Blad, forsikrende Pu-
blikum om, at der fra vor Side ikke vil blive sparet hverken paa Arbejde
eller Omhu for at fremme et Foretagende, der baade hvad Udstyr og Ind-
hold angaar skal være det skandinaviske Folk værdigt.

Bestillinger kunne strax indgives til vore Agenter eller direkte til os,
og Navnelister bedes indsendte senest den 15de December.

Haabende at erholde den Understøttelse og Opmuntring, vort Fore-
tagende fortjener, undertegne vi os

Eders Brødre i Evangeliet,

ANDREW JENSON, C. A. F. ORLOB.
Salt batte City, cl. lste Oktbr. 1884.

Al Korrespondance adresseres og alle Pengeordre gjøres betalbare til

JENSON & ORLOB.

P. O. Bos 500. PAT/T I.AKE CITY, UTAH.

MORGENSTJERNEN.

Et Historisk-Biografisk Tidsskrift.

'Vagtet han er dod, taler han dog."— Parley P. Pratt.

Nr. 20.

Den fdde Oktober 1884.

3die Aarg.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra

1877.
, ,Nordstjernan' ' .

Eftersom Evangeliets Fylde vandt
større og større Udbredelse i Sve-
riges nordligere Provinser, hvor Ind-
byggerne ikke kunde læse eller for-
staa Dansk, blev det omsider en
iøjnefaldende Nødvendighed, at et
Tidsskrift eller Organ for de svenske
Hellige blev udgivet i deres eget
Sprog. Præsident O. N. Liljenqvist,
som selv er Svensk af Fødsel og alt-
saa forstod sine Landsmænds Tarv i
saa Henseende, tog derfor i 1876 de
nødvendige Forberedelsesskridt for
Udgivelsen af „Nordstjernan", hvis
første Numer udkom d. 3die Jan.
1877 i Gøteborg, med O. N. Liljen-
qvist som Udgiver og Ældste J. C.
Sandberg som Medhjælper. Føl-
gende Anmeldelse desangaaende fin-
des i „Skandinaviens Stjerne", 26de
Aarg., Side 109:

Samtidig med dette Numer af
„Skandinaviens Stjerne" udkommer
det første Numer af , ,Nordstjernan' ' ,
et Organ udgiven i det svenske Sprog,
der i Lighed med det danske Organ
vil virke i Kirkens Interesse, for Ud-

side 295.)

spredelsen af Evangeliets Sandheder
iblandt Nordens Beboere. Det an-
tages maaske af Mange, at de skan-
dinaviske Folk tale omtrent det
samme Sprog og lettelig forstaa hver-
andre baade i Tale og i Skrift, men,
uden at indlade os paa nogen yder-
ligere Drøftelse af dette Spørgsmaal,
ville vi kun sige, at den større Del
af det svenske Folk, som vi have
havt Lejlighed til at forkynde Evan-
geliet for, ikke forstaar en Taler i
det danske Sprog og kun i en ringe
Grad forstaar vore Skrifter i samme.
Ungdommen kan snart lære det, men
ikke saaledes med de Ældre ; og det
er et Faktum, at kun Faa interessere
sig saa meget for de himmelsendte
Sandheder, at de for deres Skyld
gjøre sig Umage for at lære et frem-
med Sprog, og eftersom Evangeliet
begynder at trænge ind iblandt den
svensktalende Befolkning i de tid-
ligere svenske Østersøprovinser, have
vi følt os tilskyndede til at udgive et
Tidsskrift i deres eget Sprog, saa at
de Hellige og Alle, som søge efter
Sandheden, kunne glæde sig ved at
læse og tilfulde forstaa, hvad Pro-

20

306

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

feter og Apostle forkynde paa Jor-
den i vor Tid ; at de maa kjende Ti-
dernes Tegn, og at de Oprigtige af
Hjærtet maa faa Kundskab om Her-
rens Veje og blive ledede til Sand-
heds Erkjendelse. Som en Følge
heraf formindskes Antallet af vore
Subskribenter paa „Skandinaviens
Stjerne", men vi haabe, at vore Brø-
dre i Danmark og Norge, som saa
længe have havt det Privilegium at
have et Organ i deres eget Sprog,
ved hvis Hjælp Evangeliets Sand-
heder ere blevne bragte til mange af
deres Landsmænd og Slægtninge,
som nu glæde sig i samme, ville vise
deres Erkjendtlighed herfor, ved at
forøge deres Bestræbelser for at for-
mere Subskribentantallet paa „Skan-
dinaviens Stjerne", og ligeledes at
vore svenske Brødre ville anstrænge
sig til det Yderste, saa at det skrevne
Ord, som undertiden taler, hvor vi
maa tie, som raader og vejleder den,
som maaske ikke vilde lytte til vor
Bøst, kan blive udspredt, og det
frelsebringende Budskab kan i Tale
eller Skrift blive forkyndt for alle
Folk."

De første 17 Numre af „Nordstjer-
nan" (der udkommer to Gange om
Maaneden i samme Størrelse og For-
mat som , Skandinaviens Stjerne",
men trykkes med latinske Typer),
bleve trykte paa „Forpostens" Aktie-
Bolags Trykkeri i Gøteborg, Sverige,
under Ældste J. C. Sandbergs umid-
delbare Opsyn, men da han det føl-
gende Efteraar rejste hjem, nyttedes
Bladets Redaktion til Missionens
Hovedkontor i Kjøbenhavn, og dets
Trykning, ligesom alle andre af Kir-
kens Bøger og Skrifter, overlodes til
Bogtrykker F. E. Bording dersteds.
I 1877 og 1878 trykkedes der 1000
Expl., i 1879 og 1880 800 Expl. og i
1881 850 Expl. af Bladet, der til

Nytaaret (1885) vil have fuldendt
sin ottende Aargang. „Nordstjer-
nan" har udført sin Mission vel ind-
til Nærværende. Siden dens Paa-
begyndelse har Værket faaet mere
og mere Fremgang i Nord- og Mel-
lem-Sverige, og Stockholms Konfe-
rence har i flere Aar været den største
og mest blomstrende Konference i
hele Missionen. Det er i Særdeles-
hed der, at Befolkningen ikke for-
staar det danske Sprog, thi saa længe
Skaane og de sydligere svenske Pro-
vinser var „Mormonismens" frugt-
bareste Jordbund, svarede de danske
Bøger og Skrifter nogenlunde til Hen-
sigten, hvilket Faktum kan paavises
som Grund til, at et svensk Organ
ikke blev paabegyndt før. Som Med-
arbejdere ved „Nordstjernan" under
de forskjellige Missionspræsidenters
Bestyrelse kunne nævnes J. C. Sand-
berg, der forestod Udgivelsen af de
første 17 Numre i Gøteborg i 1877,
A. W. Carlson (1877 og 1878), der
blev sendt fra Zion for at oversætte
Mormons Bog paa Svensk, Gustaf
Pettersson (1878—1881), som døde
paa Kontoret i Kjøbenhavn d. 13de
April 1881, Hugo D. E. Pettersson
(1881 — 1883), der emigrerede i Juni
1883, og Olof Hellqvist, som for
Nærværende arbejder paa Kontoret.

Atten Missionærers Ankomst.

Missionærerne, som i 1877 udsend-
tes fra Zion til Skandinavien, ankom
til Kjøbenhavn i følgende Orden :
Jøns Anderson, John Petersen, Carl
Olsen og Bengt Nilson d. 2den Juni,
Jacob Rolfsen og A. F. Petersen d.
26de Juni, A. W. Carlson d. 27de
Septbr., og A. Hendriksen, O. A. T.
Forssell, J. F. Olson, Ras. Nielsen,
Wm. Christensen, Wm. Petersen, J.
E. Lindberg, John Larsson, J. A.
Ekman, John A. Quist og Jens Chri-

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

307

stensen d. 27de Novbr. (Om deres
Missionsvirksomked se dette Blads
2den Aarg., Side 140, 143, 144, 179
og 180.)

Det 45de Emigrantselskab.

Den 21de Juni afrejste Aarets før-
ste Emigration, bestaaende af 471
Sjæle foruden 8 hjemvendende Mis-
sionærer,fra Kjøbenhavn med Damp-
skibene ,,Argo" og „Pacific". De
hjemvendende Ældster vare E. F.
Branting, J. A. Anderson, Sven Nils
son, Chr. Jensen, H. P. Iversen,
Erik M. Larsen, H. Thunnesen og
J. Keller. Søndag d. 24de Juni an-
kom begge Skibene til Hull, ,,Argo"
om Morgenen Kl. 9 og „Pacific" om
Eftermiddagen Kl. 8. Landgangen
og Rejsen med Jærnbanen til Liver-
pool fandt Sted den følgende Dag,
og ved Ankomsten der til gik Emi-
granterne strax ombord paa Damp-
skibet „Wisconsin", tilligemed et
Selskab tyske, britiske, svejtsiske og
hollandske Hellige. Biskop John
llowberry beskikkedes til Kaptejn
for hele Selskabet, medens Broder
Branting vedblev som Kaptejn for
Skandinaverne. „Wyoming" afsej-
lede fra Liverpool d. 27de Juni og
ankom til New York d. 7de Juli.
Fra New York fortsattes Rejsen med
Jærnbanen samme Dag vestpaa, og
d. 14de Juli ankom Emigranterne til
Ogden og Salt Lake City. Tre skan-
dinaviske Par bleve gifte undervejs,
og en Timestid efter Ankomsten til
Salt Lake City nedkom Martin Chri-
stensens Kone fra Aalborg Konfe-
rence med en Datter.

Det 46de Emigrantselskab.

Torsdag d. 13de Septbr. afsejlede
211 skandinaviske Hellige under Le-
delse af J. C. Sandberg og K. H.
Bruun (hjemvendende Missionærer)
fra Kjøbenhavn med Dampskibet

„Argo", som efter heldig Rejse over
Nordsøen ankom til Hull d. 17de
Kl. 8 Form. Samme Dag fortsattes
Rejsen til Liverpool, hvor Emigran-
terne tilligemed henved 260 britiske
Hellige og 10 andre hjemvendende
Missionærer gik ombord paa Damp-
skibet „Wisconsin", som afsejlede
fra Liverpool d. 19de og ankom til
New York d. 30te Septbr. Hamil-
ton G. Park var Fører for hele Sel-
skabet; J. C. Sandberg og K. H.
Bruun fungerede som hans Raad-
givere. Fra New York fortsattes
Rejsen samme Dag med Jærnbanen
til Ogden og Salt Lake City, hvor til
Selskabet ankom Lørdag Aften d.
6te Oktbr. Skandinaverne bleve ved
Ankomsten modtagne af deres Lands-
mænd, der havde beredt et Aftens-
maaltid for dem i Skandinavernes
Forsamlingssal. En lignende Mod-
tagelse gaves det foregaaende Sel-
skab.

A. W. Carlson præsiderer.

I November Maaned indløb der en
Skrivelse fra Præsident John Taylor,
dateret Salt Lake City d. 27de Oktbr. ,
ifølge hvilken Ældste O. N. Liljen-
qvist blev løst fra Præsidiet over
den skandinaviske Mission med Til-
ladelse til at vende tilbage til sit
Hjem i Zion, og Ældste A. W. Carl-
son beskikkedes foreløbigt til hans
Eftertræder. Omtrent d. 1ste Decbr.
tiltraadte Ældste Carlson sin nye
Stilling, som han indehavde indtil
N. C. Flygares Ankomst fra Zion d.
9de Januar næstfølgende, medens
Ældste Liljenqvist tilligemed Hustru
tog til Jylland og tilbragte det meste
af Vinteren i Aarhus, hvor fra de d.
23de April (1878) begave sig paa
Rejsen til deres Hjem i Zion.

Lyse Udsigter i Sverige.
Værket vedblev at gjøre god Frem-

308

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

gang i StockholmsKonf erence. Iblandt
de Mange, som bleve døbte, var og-
saa en Del paalidelige og duelige
unge Mænd, som strax bleve ordi-
nerede til Præstedømmet og udsendte
paa Mission, og i Forening medUtah-
ældsterne havde de stor Indflydelse
iblandt Folket. „Stockholms Dag-
blade," skriver ogsaa Præsident O.
N. Liljenqvist, ,, giver en fuldstæn-
dig Beretning om vort Missions-
arbejde i Skandinavien, og Stock-
holms Konference i Særdeleshed, ind-
befattende statistiske Rapporter, vor
Kirkes Organisation, dette Aars Emi-
gration, Broder Carlsons Mission i
Forbindelse med Oversættelsen af
Mormons Bog osv. Nogle af de le-
dende kjøbenhavnske Blade have op-
trykt samme. En anden lang Af-
handling blev trykt sidste Mandag
(26de Oktbr.) i „Norrkoping Tid-
ning", lig den først omtalte, med
flere Tilføjninger, saasom en nøjagtig
Angivelse af Tid og Sted for vore
Forsamlingers Afholdelse i Stock-
holm. Den forklarer ligeledes visse
af vore Lærepunkter paa en honet
Maade. Disse Avisartikler ere saa
forskjellige fra hvad de pleje at være,
at jeg næsten maa undres over, hvad
der gaar af Redaktørerne; men
maaske Bladreferenterne, som over-
værede vore Møder i Stockholm og
Norrkøping, bleve overvundne af
den gode Aand, som der herskede.
Jeg tror ikke, at saa mange Frem-
mede af alle Klasser nogensinde tid-
ligere have mødt i vore Forsamlin-
ger, som under Konferencemødet i
Norrkøping, thi de ni Tiendedele af
vore Tilhørere vare Ikke -Medlem-
mer, som lyttede med stor Opmærk-
somhed. Lejligheden for Evange-
liets Prædiken har vist aldrig været
bedre end den er for Nærværende i
Sveriges mellemste og nordlige Pro-

vinser ; vi trænge meget haardt til
flere Missionærer."

Uskyldige Fornøjelser.

De Sidste-Dages Hellige have vist
den kristne Verden, at Dans og andre
uskyldige Fornøjelser kunne nydes
af gudhengivne og oprigtige Menne-
sker, uden i nogensomhelst Maade
at være syndigt eller have daarlige
Følger. Erfaring har imidlertid og-
saa lært de præsiderende Brødre i
Skandinavien, at den de Helliges
Samfund der tilhørende Ungdom er
udsat for større Farer, og de unge
Brødre og Søstre fristede til at tage
upassende Friheder, mere end Ung-
dommen i Zion. Af den Aarsag har
det til forskjellige Tider været nød-
vendigt at nægte de Hellige i Ad-
spredelsen visse Fornøjelser, som
vilde have været aldeles tilladelige,
hvis Deltagerne ikke, førend de an-
nammede Evangeliet, havde været
under en syndig og ugudelig Verdens
Indflydelse. Desuagtet gjordes der
alt muligt for at give de Unge pas-
sende Adspredelse, og til sine Tider
arrangeredes der Danse, Koncerter
og festlige Sammenkomster i de
større Grene, hvor man havde pas-
sende Lokaler til at Medlemmerne
kunne forsamle sig. Om Julen 1877
havde Menigheden i Kjøbenhavn,
ligesom i flere foregaaende samt efter-
følgende Aar, saaledes en fornøjelig
Tid, hvorom Ældste A. W. Carlson
skriver Følgende til Udgiveren af
,,Millennial Star":

,,Vi tilbragte en meget behagelig
Jul her i Kjøbenhavn. Sangkoret,
som bestaar af henimod 30 af vore
unge Brødre og Søstre, gav en Kon-
cert kort før Helligdagene, hvilket
havde til Følge, at Søndagsskolens
Elever, omtrent 70 i Antal, flk et
prægtigt Juletræ til deres særdeles

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

309

Fordel anden Juledag, efter den paa
Salen afholdte Examen. Broder S.
P. Neve og Søndagsskole-Superinten-
denten (V. Rohde) havde været me-
get flittige med at tilvejebringe pas-
sende Presenter til alle Eleverne og
Lærerne ; de gjorde sig ligeledes al
Umage for at faa Træet pyntet og
udstyret, og det var visselig meget
smukt, da de fik det færdigt. De
kan ogsaa tro, at de Smaa dansede
omkring samme med glade Hjærter.
Uden Tvivl vilde de have ønsket at
fortsætte dermed hele Natten, hvis
de ikke havde vidst, at Træet gjemte
Gaver til dem, og de vare naturlig-
vis begjærlige efter at erholde disse.
Efter en Stund bleve ogsaa Gaverne
uddelte, og Glæden iblandt de Smaa
naaede da sit Højdepunkt. Fornøjel-
sen varede til Sengetid, da Alle skil-
tes ad, særdeles tilfredse med deres
Eftermiddag og Aften. Den føl-
gende Dags Aften gav Sangkoret en
rigtig interessant Underholdning; den
var saa god som nogen, jeg har over-
været paa denne Side af Atlanter-
havet, naar maaske undtages de for-
trinlige Koncerter, som Sangkoret i
Liverpool plejede at arrangere for ti
Aar siden under vor Ven Hr. Davies'
Vejledning. Sangkoret havde des-
uden en Aften til dem selv paa Salen
i Forening med deres Venner, og
fornøjede sig fortræffeligt i en tre
Timers Tid ; endelig ordnedes en sel-
skabelig Underholdning for alle de
Hellige Nytaarsaften, men Lokalet
var ved denne Lejlighed saa o vel-
fyldt, at de Forsamlede formedelst
Varme og Usundhed maatte sprede
sig førend den sædvanlige Tid. Des-
uagtet fornøjede de fleste sig ganske
fortrinligt i hverandres Selskab."

1878.
Flygakes og Andkes Ankomst.
Efter en for Aarstiden heldig Rejse '

ankom Ældste N. C. Flygare fra
Utah til Kjøbenhavn d. 9de Januar.
Han var af Kirkens Præsidentskab
bleven beskikket til at præsidere
over den skandinaviske Mission og
tiltraadte denne Stilling strax efter
sin Ankomst, idet Ældste A. W.
Carlson, som foreløbig havde præsi-
deret, overlod ham alle Missionens
Regnskaber.

Foruden Ældste Flygare ankom i
1878 21 andre Missionærer fra Zion
for at arbejde i den skandinaviske
Mission. De ankom til Kjøbenhavn
i følgende Orden : T. A. Halgren og
L. P. Nelson d. 1ste Juni, Ole Elling-
sen d. Ilte Septbr., N. P. Rasmus-
sen, Goudy Hogan, George Frand-
sen, Lars Svendsen, J. A. Halvorsen
og Chr. Jensen d. 24de Septbr., L.
M. Olson og N. M. Andersen d. 25de
Septbr., Jens Hansen, Anders Peter
Rose, Gustav Andersen, C. H. Mou-
son, Peter Andersen, C. M. Berg-
strøm, Jonas Halvorsen, Anders Han-
son, Ola Nilsson og Charles Ander-
son d. 20de Novbr. (Om alle disse
Brødres Missionsvirksomhed se dette
Blads 2den Aarg., Side 179—181.)

Mormons Bog paa Svensk.

Efter Præsident Flygares Ankomst
blev Ældste Carlson i Stand til mere
stadigt at kunne fortsætte sit Ar-
bejde paa Oversættelsen af Mormons
Bog i det svenske Sprog. I Marts
Maaned udkom det første Hefte af
samme, ogallerede det følgende El'ter-
aar var hele Bogen, hvoraf der tryk-
tes 8000 Expl. med en Bekostning af
omtrent 4128 Kroner, udkommen fra
Pressen, saa at Ældste Carlson kunde
begive sig paa Hjemrejsen i Septem-
ber Maaned. Omtrent 600 Subskri-
benter modtoge Bogen i heftevis.
Det Følgende er Ældste A. W. Carl-
sons egen Beretning: ,,I Aaret 1877

310

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

indsaa Ældste O: N. Liljenqvist, som
den Gang præsiderede over den skan-
dinaviske Mission, at det paa Grund
af Evangeliets stadige Fremgang i
Sverige var nødvendigt, at Mormons
Bog blev trykt i det svenske Sprog,
og han kaldte J. C. Sandberg, som
paa den Tid virkede i Sverige, til sin
Hjælp ved Oversættelsen af samme ;
men Broder Sandberg blev strax efter
løst fra sin Mission for at rejse hjem,
og Intet videre blev gjort til den føl-
gende Vinter, da det faldt i min Lod
at tage Sagen i Haand. Den 16de
Aug. 1877 blev jeg nemlig af Præsi-
dent Brigham Young kaldet paa en
speciel Mission for at oversætte og
udgive Mormons Bog i det svenske
Sprog. Instruxerne til mig vare, at
jeg skulde udgive Værket i Lighed
med den ny engelske Udgave, som
paa den Tid forberedtes til Udgivelse
af Or son Pratt i Liverpool. Jeg for-
lod New York d. 28de Aug., Dagen
før Præsident Youngs Død, og ved
min Ankomst til Liverpool erfarede
jeg, at Orson Pratt havde faaet Ordre
til at komme hjem i Forening med
Joseph F. Smith, som Følge af Præ-
sident Youngs Død, og Udgivelsen af
den nye engelske Udgave maatte der-
for opsættes indtil videre. Eftersom
jeg havde stolet paa denne Udgave
til at oversætte fra, og det var usik-
kert naar den nu vilde blive ud-
givet, laante Broder Pratt mig velvil-
ligt en af sine Bøger, som allerede
var afmærket i Kapitler og Vers,
og for at være aldeles sikker paa at
faa den bestemt ligesom detExpl.,
han selv skulde brnge, bleve de to
nøjagtigt sammenlignede, i hvilket
Arbejde jeg havde Broder Pratts due-
lige Hjælp saa længe hans Tid tillod
det, og siden blev jeg assisteret af
Broder F. S. Richards. Da de af
Broder Pratt udarbejdede Henvis-

ninger vare for vidtløftige og talrige
til at jeg kunde kopiere dem i den
korte Tid, jeg havde til min Raadig-
hed, efterlodes de i Liverpool, ven-
tende paa nærmere Ordre fra de
Tolvs Raad.

Ved min Ankomst til Kjøbenhavn,
en Maaned efter at have forladt New
York, behøvede Præsident Liljen-
qvist min Hjælp ved Udgivelsen af
„Nordstjernan", som var bleven
nogle Numre bag efter siden Broder
Sandbergs Hjemrejse ; og da der vare
mange andre Ting forbundne med
Missionen, som tiltrængte Opmærk-
somhed strax, blev jeg ikke i Stand
til at kunne arbejde ret meget paa
Oversættelsen af Mormons Bog før-
end Januar 1878, da Ældste N. C.
Flygare ankom og overtog Bestyrel-
sen af Missionen. Jeg tog da fat
paa Arbejdet af alle Kræfter. Fol-
ket havde ventet Bogen Aaret forud,
og Mange, som gjorde Forberedelser
for at emigrere, ønskede gjærne at
erholde den førend de rejste eller
faa den tilsendt med Aarets første
Immigration. Til Fordel for Saadanne
blev det derfor bestemt, at udgive en
Del af Oplaget i Pamfletform, eller i
Hefter, der indeholdt G4 Sider hver,
og at paabegynde Trykningen saa
snart Oversættelsen var saa vidt
fremskreden, at vi kunde holde Sæt-
teren vedlige med Manuskript. Det
første Hefte udkom i Marts 1878, og
det ellevte og sidste i August s. A.
Et stort Antal Expl. bleve indbundne
og solgte strax ; hele Udgaven bestod
af 3000 Expl. Det vilde have været
umuligt at udføre Arbejdet i saa kort
en Tid, hvis ikke Præsident Flygare
havde ydet mig fortrinlig Hjælp. I
Forening med mig sammenlignede
han Oversættelsen med den engelske
Udgave samt hjalp mig med et læse
første Korrektur. Bogen indeholder

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

311

676 Sider foruden Indholdsforteg-
nelsen. Den blev trykt paa godt
Papir med store, nye Typer, inddelt
ti Kapitler og Vers ligesom de sidste
engelske Udgaver, men uden Hen-
visninger, hvilke ifølge Instruxer fra
det Første Præsidentskab først ville
vise sig i en fremtidig Udgave."

Det 47de Emigrantselskab.

Fredag d. 17de Maj Kl. 9 i Form.
afrejste 66 Sjæle, nemlig Ældsterne
S. P. Neve og S. Jensen, Søster Neve
og 63 Emigranter, fra Kjøbenhavn
med Dampskibet „Cato" og ankom
til Havnen ved Hull om Aftenen d.
20de Maj. Den følgende Dags Mor-
gen gik Selskabet i Land og fortsatte
Rejsen med Jærnbane til Liverpool,
hvor det blev forenet med omtrent
300 andre emigrerende Hellige og
hjemvendende Missionærer, og af-
sejlede fra Liverpool med Dampski-
bet „Nevada" d. 25de. Ældste
Thos. Judd beskikkedes til Præsi-
dent med S. P. Neve og L. Howells
som Raadgivere. Under Overrejsen
nedkom en af de skandinaviske Sø-
stre d. 30te med et Drengebarn, som
blev givet Navnet Nevada Atlantic
Larsen. Efter heldig Sørejse ankom
Nevada til New York cl. 5te Juni.
Den 6te fortsattes Rejsen med Jærn-
banen fra Jersey City vestpaa, og
Kompagniet ankom lykkelig og vel
til Salt Lake Citj- d. 13de Juni.

Det 48de Emigrantselskab.

Fredag d. 21de Juni afrejste 55
Emigranter fra Kjøbenhavn med det
engelske Dampskib „Huinber", og
d. 24de s. M. afgik 446 Personer med
Dampskibet ,,Cameo", ialt 501 Sjæle,
deri indbefattet syv hjemvendende
Missionærer, nemlig B. Jensen, N.
Mortensen (Petersen), J.F.F. Dorius,
O. Olson, R. Christensen, O. Han-

son og A. Hendriksen. Ældste V.
Rohde fra Missionskontoret var
iblandt Emigranternes Tal. Det før-
ste Selskab, der var under B. Jen-
sens Ledelse, ankom til Hulls Havn
Mandag Aften d. 24de og fortsatte
den følgende Dag Rejsen med Jærn-
banen til Liverpool. Det andet Sel-
skab under Bestyrelse af N. M. (Pe-
tersen) ankom efter 51$ Times Sej-
lads til Hull cl. 26de om Aftenen Kl.
11 2, og naaede den følgende Dag
Liverpool, hvor de to skandinaviske
Selskaber, tilligemed omtrent 70 bri-
tiske Hellige og fire hjemvendende
Missionærer, gik ombord paa Damp-
skibet „Nevada" og afsejlede fra
Liverpool cl. 29de. John Cook be-
skikkedes til Præsident med N. M.
(Petersen) og O. Olson som Raad-
givere. Under Overrejsen døde Jo-
seph E. Hyde, en Missionær fra Zion,
der havde virket i England, men
havde været syg hele Tiden under
sit Ophold dersteds. Han døde d.
5te, men hans Lig blev indpakket
i Is og sendt til hans Hjem i Utah.
Desforuden døde et sex Maaneder
gammelt skandinavisk Barn. Den
10de Juli ankom „Nevada" til New
York, og cl. 18de s. M. naaede Emi-
grantselskabet Salt Lake City.

Det 49de Emigrantselskab.

Lørdag cl. 7de Septbr. afrejste 218
Emigranter samt otte hjemvendende
Missionærer fra Kjøbenhavn med
Dampskibet „Bravo". Selskabet
stod under A. W. Carlsons Ledelse,
og de andre hjemvendende Zions-
ældster vare: Alfred Hansen, Axel
Tullgren, I. C. Thoresen, J. E. Chri-
stiansen, A. F. Peterseu, T. A. Hal-
gren og B. Nilsson. Tirsdag d. 10de
ankom Selskabet til Hull og Dagen
efter til Liverpool.

(Fortsættes paa Side 321.)

312

Redaktionsbemærkninger.

Morgenstjernen

redigeres og udgives af

ANDREW JENSON,

Nr. 154 N. Second West Street,

Salt Loke City, Utah,

udkommer d. 1ste og 16de I hver Maaned og koster

To Dollars om Aaret i Forskud.
Adresse: P. O. Box 500.

Salt Lake City, d. 15de Oktober 1884.

HALVAARSKONFERENCEN.

Halvaarskonferencen tog sin Be-
gyndelse i Tabernaklet i Salt Lake
City Lørdag d. 4de Oktbr., Kl. 10
Form., og fortsattes de tre følgende
Dage med udmærket gode Forsam-
linger. Iblandt de mange Æmner og
Principer, som Talerne dvælede ved,
kunne nævnes Hjemmeindustri, Præ-
stedømmets Orden, vor sociale og
politiske Stilling, Visdomsordet, de
Helliges Pligter mod Gud samt deres
Fjender og hverandre indbyrdes osv.
Præsident Taylor beviste ved Oplæs
ningen af statistiske Rapporter og an-
dre Beretninger, hvor dybt den ame-
rikanske Nation var falden, og hvor
urimeligt det var for et saa ugudeligt
og fordærvet Folk at ville prøve paa
atreformere deHellige i disse Bjærge.
Han beviste ogsaa, at der iblandt den
lille Del Ikke-Mormoner i Utah ud-
øvedes ti Gange flere Forbrydelser
end iblandt hele den Del af Befolk-
ningen, der tilhørte Kirken, og dog
var der ingen Ende paa vore Fjen-
ders Raab imod de Helliges saakaldte
Usædelighed (Polygami). Han tyde-
liggjorde ligeledes Guvernørens og
andre Federal-Embedsmænds Over-
greb samt forklarede, hvorledes de
havde fordrejet Lovene, saa at de
mest faldne og lastefulde Mennesker

nøde deres uindskrænkede Rettig-
heder som amerikanske Borgere, me-
dens Samfundets hæderligste, bedste
og dydigste Mænd og Kvinder vare
forbudte at stemme eller tage Del i
Selvstyrelsen, fordi de vovede at vise
Lydighed til G uds Befaling ved at ægte
flere Hustruer. Da Kirkens Autho-
riteter om Søndagen (ote April) bleve
foreslaaede til Opholdelse, blev Æld-
ste John Morgan valgt til en af de
første syv Præsidenter over de Halv-
fjerds, i Stedet for afdøde W. W. Tay-
lor, og John Q. Cannon til at indtage
afdøde Biskop L. W. Hardys Plads
som anden Raadgiver til Biskop W.
B, Preston. Om Mandagen og Tirs-
dagen bleve 84 Missionærer kaldede,
nemlig 18 til Storbritannien, 28 til
Skandinavien, 6 til Svejts og Tysk-
land, 15 til de Forenede Stater, 7 til
New Zealand, 4 til Sandwich-Øerne,
2 til Mexiko og 4 til Hindustan.
Fjorten af disse vare allerede af-
rejste til deres Arbejdsmarker. De
til Skandinavien kaldede Brødre vare
Hans Christensen fra Richfield (alle-
rede rejst), J. Jeppson fra Brigham
City, N. Hansen fra Manti, R. Borg-
qvist, S. A. Wannberg, J. P. Mor-
tensen og C. G. Anderson fra Salt
Lake City, C. Christiansen, C. N.
Lundsten og N. C. Christensen fra
Levan, M. S. Mattson fra St. Charles,
T. C. Petersen fra Ovid, T. R. Schrø-
der fra Nephi, M. P. Madsen fra
Ephraim, A. C. Anderson fra Red-
mund, C. Andersen fra Ogden, N.
Anderson fra Morgan County, A. K.
Anderson, C. J. Strømberg, P. M.
Anderson, J. A. Eliason og A. G.
Sandberg fra Grantsville, Ras. P.
Marquerdson fra Elsinore, N. P. Pe-
terson fra Pleasant Grove, John J.
Johnson fra Logan, And. Olsen fra
Gunnison, og Lars Toolsen og Peter
W. Peterson fra Smithfield.

P. N. Andersons Beretning.

313

P. N. ANDERSONS BERETNING.

Jeg blev født d. 12te Maj 1829 i
Ørup, Malraahus Læn, Sverige, og
begyndte at tjene for mit Brød hos
Fremmede da jeg var otte Aar gam-
mel. Efter min Konfirmation i den
lutherske Kirke gav jeg mig i Murer-
lære i Malmø som en 18 Aars Dreng.
I 1848 deltog jeg i militære Øvelser,
men kom ikke, som Bestemmelsen
var, til at deltage i Krigen, der den
Gang førtes mellem Danmark og
Tyskland. Da Koleraen det føl-
gende Aar ud-
brød i Malmø,
rejste jeg hjem
til min Fader og
begyndte at ar-
bejde som Murer
paa egen Haand.
I November 1854
giftede jeg mig.

Omtrent paa
den Tid vandt
„Mormonismen"
betydelig Udbre-
delse i Omeg-
nen, og nogle

fil

i>. x.

af mine Slægt-
ninge, der havde annammet Evange-
geliets Fylde, emigrerede til Zion
samme Aar. I Løbet af den følgende
Vinter blev jeg bekjendt med en af
de første , , Mormonmissionærer ' ' , som
virkede i Skaane, nemlig Ola Matt-
son, og efter min første Samtale med
ham, kunde jeg næsten ikke tænke
paa Andet end den „nye Religion".
Efter hans Raad gik jeg om Foraaret
(1855) til Malmø, omtrent to svenske
Mile fra vort Hjem, hvor jeg over-
værede et Konferencemøde, og d.
19de April 1855 blev jeg tilligemed
Hustru døbt af Præst Ola Mattson,
der var Forstander for Valby Gren.

Kort derefter blev jeg kaldet til at
fungere som Skriver i Grenen. Den
8de Septbr. blev jeg ordineret til
Lærer, og d. 8de Maj 1856 til Præst.
Medens jeg senere virkede som Di-
striktspræsident i Lyngby blev jeg
Paaskesøndag arresteret tilligemed
Anders Isgren og fremført for Kron-
lænsmanden, fordi vi prædikede Om-
vendelse til Folket. Isgren blev
sendt til Malmø, men jeg blev fri-
kjendt. Siden blev jeg i Forening
med Ola Pehrson sendt til Lands-
byen Hyllynge
for at holde For-
samling. Mange
Mennesker kom
tilstede for at se
og høre „Mormo-
nerne", og uag-
tet flere af dem
ønskede at gjøre
Forstyr relse, lyk-
kedes det mig un-
der Guds Aands
Kraft at tale til
dem i 1$ Time.
Endelig traadte
en vis Inspektør
Hagmand frem og sagde med skjæl-
vende Stemme Noget til Folket om
Kristus i Hjærtet, samt erklærede,
at vi vare Satans Børn og Mørkets
Djævle. Da jeg ikke kjendte ham
spurgte jeg ham, om hvem han var.
„Hvem jeg er, skal Du snart faa at
vide," gjenmælede han, og i samme
Øjeblik greb han mig som en Rasende
fat i Haaret med begge Hænder, trak
mig frem over Bordet samt raabte
til Politiet om at tage Vare paa mig,
thi nu var jeg arresteret. Men under
Samtalens Løb gave de os vor Fri-
hed med den Advarsel, at hvis vi
kom til Stedet oftere, skulde vi ste-

ANDERSOX.

314

En Zionsrejse.

nes tildøde. Politiet fulgte os der-
paa ud af Byen.

Ikke længe efter denne Tildragelse
blev jeg løst fra min Mission for at
rejse til Zion. I Forening med andre
Emigranter forlod jeg og Familie
Kjøbenhavn d. 20de Maj 1857 og
rejste over Atlanterhavet med Sejl-
skibet „Tuscarora". En af de Tre,
som døde under Overrejsen, var vor
lille 18 Maaneder gamle Søn. Ved
Ankomsten til Philadelphia d. odie
Juli mødtes vi af Christian Højer,
som ledsagede os til Burlington, Iowa.
Her underkastedes vi mange Lidel-
ser og Ubehageligheder. Strax efter
Ankomsten nedkom min Hustru med
et Pigebarn, og da der var stor Knap-
hed for Huslejligheder maatte vi i en
Tidlang ligge paa Marken, udsat for
den brændende Solhede. Endelig
lykkedes det os at leje en Hytte,
hvor vi boede sammen med en anden
Familie. Jeg fik først Arbejde paa
Jærnbanen, og siden kløvede jeg

Brænde, men det var i det Hele taget
besværligt for os, der ikke forstode
Sproget og vare ukj endte med Fol-
kets Sæder og Skikke. I Stedet for
at kunne tjene Penge til Pejsens
Fortsættelse strax, maatte flere af
os tilbringe flere Aar i Staterne før-
end vi kunde rejse til Saltsødalen.

Efter en kort Tids Forløb flyttede
vi otte engelske Mile ud fra Byen,
hvor jeg fungerede som Skriver for
den der oprettede Gren, og her boede
vi i to Aar, i hvilket Tidsrum vi tjente
saa meget, at vi i 1859, i Forening
med en anden Familie, kunde rejse
til Omaha. Denne Rejse var meget
besværlig ; vi kjørte med en gammel
Vogn og ejede kun en Oxe hver.
Vore Kvinder maatte vade over Vand-
løbene, hvoraf flere vare meget dybe
og strømmede saa stærkt, at de ved
Hjælp af Reb, hvis ene Ende var
bundet til Vognen og den anden fast-
gjort om Livet, maatte sikre sig mod
at blive bortførte med Strømmen.

-+-•♦>-*-

EN ZIONSREJSE.

III.

Morgenen efter at „Kenilworth"
havde forladt Elbmundingen kigede
Emigranterne forgjæves efter den
tyske Kyst ; kun Helgoland viste sig
endnu som en lille sort Prikke til-
agters, men ogsaa denne blev snart
usynlig, saa at Muligheden af at
komme saa langt ud paa Havet, at
man ikke kunde se Land til nogen
af Siderne, blev nu virkeliggjort for
første Gang for mange af Emigran-
terne. Overalt hvor man vendte sig,
saas kun den store Nordsøes blanke
Vover. Da Ruten nord om Skotland
valgtes, sejlede man i nordvestlig
Retning for fulde Sejl, thi der var

kun lidt Vind de første to Dage.
Trediedagen blev der imidlertid be-
tydelig Luftning, der udartede sig
til en stærk Vestenvind, og Søen be-
gyndte at blive urolig. Det store
Fartøj antog samtidig saadanne Be-
vægelser, at Fodfæstet blev usikkert
paa Dækket, og Søsygen almindelig.
En efter En begave Emigranterne
sig til deres respektive Køjer, hvor
man prøvede paa at finde Lindring
ved at indtage en horizontal Stilling,
men førend de kunde gjøre dette i
Ro maatte Flere gjennemgaa en ny
Erfaring. Trods det givne Raad var
der nemlig Mange, som havde for-
sømt at surre deres Kufferter til-

En Zionsrejse.

315

strækkelig fast, hvilket havde til
Følge, at da Skibet begyndte at
gynge, toge de lose eller uforsvar-
ligt tilsnørede Kasser sig en Tur hen
paa Naboernes Terræn. Mændene
maatte altsaa kaste op i et Øjeblik
og fastgjøre Kasser i det næste. De
havde havt god Tid til at gjøre dette
da de ventede i Elben. Imidlertid
tiltog Vinden gradvis, indtil det om
Onsdagen (30te Maj) formelig stor-
mede, og Skibet kastedes som en
Boldt over de kæmpemæssige Søer
samt dreves ud af sin Retning saa
meget, at man omsider kunde se de
norske Fjelde i omtrent GO Graders
nordlig Bredde. Under denne Storm
var Søsygen temmelig s'.ræng, og
Mange havde gjærne givet omtrent
Alt, hvad de ejede, hvis de kunde
have formaaet Skibet til at ophøre
med sine Bevægelser. Iblandt de
yderst Faa, som ikke vare syge, var
den unge Jyde, der ligefrem morede
sig ved at gaa ud for Forenden af
Skibet, hvor G}rngningen var stær-
kest. Paa sine senere Rejser fra og
til Europa har han imidlertid fristet
samme Skjæbne som de fleste Andre
— han er ikke længere søstærk. Det
har vist sig ofte, at Børn og gamle
Folk sjælden lide saa meget af Sø-
sygen som stærkere og middel-
aldrende Mennesker. Dagen efter
sagtnede Yinden samt drejede sig til
et bedre Hjørne, og Skibet blev i
Stand til at kunne tage sin rigtige
Kurs mod Vest. Den 1ste Juni pas-
seredes Ørkney-Øerne, saa at „Kenil-
worth" allerede samme Aften be-
fandt sig paa Atlanterhavet.

Et Selskab emigrerende Hellige er
i Almindelighed vel organiseret, og
den gode Orden som sædvanlig ved-
ligeholdes, har frelst Manges Liv.
Paa „Kenilvvorth" iagttoges følgende
Regler : Klokken sex om Morgenen

stod Emigranterne op og vaskede
dem, og Kl. syv spiste de Frokost.
Denne bestod af The og Rugbrød, og
senere, da Rugbrødet, efter tre Ugers
Forløb, slap op, af The og Biskøj-
ter, lavede af Havre-, Rug- og Hvede-
mel. Kl* 8 blev der holdt Bøn i
hvert Distrikt, Kl. 112 spistes Mid-
dagsmad, Kl. 4$ Eftm. uddeltes der
Brød eller Biskøjter, og lidt senere
spistes Aftensmad. Kl. 8 holdtes der
Aftenbøn, og Kl. 9 gik man tilsengs.
Disse forskjellige Tider angaves ved
Signal af en Hornblæser, hvis Musik
efter en Tids Forløb dog blev almin-
delig hadet paa Grund af dens Ens-
formighed.

Al Maden tillavedes i usædvanlige
store Kogekar i et Kjøkken oven paa
Dækket, hvor fra den hentedes af
de 42 Distriktspræsidenter, som atter
uddelte den til de forskjellige Per-
soner eller Familier i deres respek-
tive Messer. Naar Kokken, en ond-
skabsfuld Tysker, der ikke sjælden
var i Klammeri med Brødrene, var
nogenlunde ved Humør, blev Maden
temmelig godt tillavet ; undertiden
var den dog sveden og næsten uspi-
selig. Sødsuppe, Risengrynsvælling,
Ærtesuppe, Kjødsuppe, Sild og Kar-
tofler var iblandt de almindelige Ret-
ter, som severedes i tilstrækkelig
Kvantitet til at Enhver med alminde-
lig Apetit kunde faa Alt, hvad de be-
høvede. Til de Syge blev der ud-
delt Havresuppe, Salep, Vin osv. fra
Kaptejnens Kjøkken. Denne Bespis-
ningsmaade var imidlertid ikke al-
mindelig paa Udvandringsskibe den
Gang ; thi de fleste foregaaende Emi-
grantselskaber fik de forskjellige
Slags Fødemidler udleverede i raa
Tilstand, og saa havde de respektive
Familier Lejlighed til at faa lavet
hvad de ønskede, naar deres Tur til
Kogning kom

316

En Zionsrejse.

Under hele Overrejsen holdtes der
hver Nat Vagt ved alle Nedgangene,
hvilket udførtes af Brødrene skifte-
vis, og Ingen af Emigranterne, i Sær-
deleshed Kvinderne, tillodes at op-
holde sig paa Dækket efter Kl. 9 om
Aftenen ; ej heller blev ejet Nogen
af Søfolkene tilladt at komme ned
iblandt Passagererne. Kaptejnen,
hvis Navn var Brown, og de fleste af
Mandskabet, vare for øvrigt venlige
mod Emigranterne, naar undtages
Kokken, der bestandig prøvede paa
at afstedkomme Ulykker. Ved et
Tilfælde, da han var i Færd med at
udskjælde Folket som sædvanligt, og
en af Brødrene svarede ham paa
Tysk, blev han saa forbitret, at han
kastede en tom Tønde efter denne,
sigtende efter Hovedet, men den traf
ikke. For dette sit Overgreb fik han
dog en Revselse af Kaptejnen, og
siden opførte han sig lidt bedre.

Stræng Opsyn overholdtes paa
Renlighedens Omraade og for Beva-
relsen af Sundheden. En eller flere
Gange om Dagen maatte Enhver paa
Dækket for at faa frisk Luft, og de,
som vare saa syge og svTage, at de
ikke med egen Hjælp kunde gaa op
ad Trapperne, bleve 3'dede passende
Bistand. Sygdommen var derfor hel-
ler ikke stor, skjøndt 12 Personer
døde under Overrejsen. Iblandt
disse var Broder C. Christensens
Kone fra Thy land, der døde d. 23de
Juni og blev ligesom de andre sæn-
ket i Havet. Liget blev omhyggelig
indsyet i stærk Sejldug og lagt paa
et langt Bræt, hvis ene Ende anbrag-
tes paa Fartøjets Reling. En Sten
af tilstrækkelig Vægt til at synke
Legemet meget dybt blev fastbun-
den til Ligets Fødder, og da Alt var
færdigt, løftedes den indre Ende af
Brættet forsigtigt i Vejret, saa at
Liget gled sagte af ud i Søen. Dette

er den almindelige Begravelsesmaade
tilsøs, og det antages, at Ligene i de
fleste Tilfælde synke saa dybt, at
Fiskene ikke kunne gjøre dem nogen
Skade, samt at de i oprejst Stilling
flyde omkring i mange Aar inden For-
raadnelse indtræder. De fleste andre
Dødsfald ombord paa „Kenilworth"
indtraf iblandt Børnene. Hvad der
under den sidste Del af Rejsen maa-
ske mere end noget Andet bidrog til
Sygelighed var Skibets ferske Vand-
beholdning, der blev aldeles raad-
dent, saa at Stanken deraf forplan-
tede sig til alle Skibets Dele, og dog
maatte man drikke deraf daglig for
at kunne redde Livet.

En lang Sørejse vilde altid være
kjedsommelig formedelst dens Ens-
formighed, hvis ikke der var Noget
til at oplive Gemytterne. Hos et
vel organiseret Selskab af Sidste-
Dages Hellige sørgedes af den Grund
altid for, at Emigranterne fik saadan
passende Adspredelse, som Omstæn-
dighederne tillode, og Kompagniet
ombord paa ,,Kenihvorth" var ingen
Undtagelse fra denne Regel. Næsten
hver Dag, naar Vejret tillod det, til-
bragte saavel Gamle som Unge en
Del af Tiden paa Dækket i Dans
og uskyldige Lege, under hvilke den
allerbedste Forstaaelse i Almindelig-
hed gjorde sig gjældende, og alle
Deltagere morede sig fortræffeligt.
Desforuden gjenløde oplivende Sange
og Salmer bestandig fra Skibets for-
skjellige Dele. Dog manglede man
det, som mange andre af de Helliges
Emigrantselskaber have kunnet for-
nøje sig over, nemlig et godt Sang-
kor. De faa Instrumenter, som hav-
des ombord, vare i stadig Brug, men
de beløb sig kun til et Par Violiner,
et Blæseinstrument og maaske et
halvt Dusin Harmonikaer, der brug-
tes saameget, at Musikken fra disse

En Zionsrejse.

317

tilsidst blev kjedelig. De mere Til-
bageholdne beskjæftigede sig navn-
lig med Læsning, og da Kompagniet
ingenlunde var daarligt forsynet med
Bøger, og man laante hverandre med
største Beredvillighed, behøvede in-
gen af de Læselystne at kjeie sig
over Tiden. At studere Engelsk be-
tragtedes som Noget af det Aller-
nødvendigste, og her var den unge
Jyde med. Førend man naaede Ame-
rika havde han allerede lært en hel
Del ved at passiare med en engelsk
Matros, som holdt Vagt ved Vand-
tønden paa Dækket, og han troede
sig omsider en udmærket god En-
Sfelsktaler. At man lo ad ham, var
ham ligegyldigt, naar kun Hensigten
opnaaedes, og forresten ler Ameri-
kanerne jo ikke ad Udlændiges „ge-
brokne" Sprog for at gjøre Nar ad
dem, men ,, fordi det er godt for
Sundheden at le en Gang imellem. "(?)
Amor var ogsaa med og gjorde
god Lykke. Ikke saa faa Par bleve
ægteviede under Overrejsen, og de
fleste vare Resultater af Bekjendt-
skaber, stiftede ombord. Giftefær-
dige unge Mænd og Kvinder kunde
jo heller ikke ønske sig nogen bedre
Lejlighed til at træffe deres Valg end
netop ombord paa et saadant Udvan-
dringsskib, hvor man saa nøje kunde
lære hverandre at kjende, og hvor
næsten Enhver hellere end gjærne
vilde indlade sig i Samtaler for at
faa Ende paa Tiden. Men det for-
tjener at bemærkes, at Selskabelig-
heden ingenlunde gik udenfor Søm-
melighedens Grænser, og Kompag-
niets moralske Levnet var upaaklage-
ligt. Iblandt andre Udvandrere, der
ikke beherskedes af religiøse Moti-
ver, vilde det muligvis have været
anderledes. I det Hele taget var den
indbyrdes Forstaaelse paa „Kenil-
worth" god. Enighed, Kjærlighed

og Harmoni var raadende. Om Søn-
dagene holdtes der Forsamlinger paa
Dækket, under hvilke Guds Aand
var rigelig udgydt, og Brødrene gave
gode Raad og Lærdomme til de Hel-
liges Opmuntring og Trøst.

Indtil Midten af Juni Maaned var
Vinden føjelig, og „Kenilworth" havde
naaet midt ud paa Atlanterhavet ;
men saa opstod der en tyk Taage,
der tilligemed idelig Modvind varede
omtrent tre Uger, hvilket blev Aar-
sag til Rejsens Langvarighed. Far-
tøjet var heller ingen god Krydser,
saa sagde idet mindste Søfolkene , hvis-
aarsag det næsten ingen Steder kom,
naar Vinden var imod. Tilsidst blev
Kaptejnen bange forlsbjærge og for
at komme New Foundland for nær,
thi man havde i al den Tid, Taagen
varede, ikke set Solen længe nok til,
at han ved Hjælp af sine Instrumen-
ter kunde bestemme, hvor han var.
Han drejede derfor mod Syd, men
da endelig Taagen lettede lidt, op-
dagede han, at han endnu var om-
trent midt paa Atlanterhavet. Efter
den 7de Juli blev Vinden føjelig, saa
at den kjedsommelige Krydsning
kunde ophøre og Forstavnen vendes
lige mod New York. Om faa Dage
begyndte man derfor at nærme sig
Amerikas Land, og Vejret forandrede
sig næsten pludseligt fra en nordisk
Kulde til en tropisk Varme. Den
12te Juli kom der Lods ombord, oe:
om Morgenen d. lode udbasunedes
den glædelige Nyhed, at Søfolkene
kunde se Land i deres Kikkerter.
Som en Løbeild foer denne Med-
delelse fra den ene Ende af Skibet
til den anden, og Alles Øjne bleve
rettede mod Nordvest, hvor man gan-
ske rigtigt hen paa Eftermiddagen
saa' en sort Stribe langs Horizonten,
som man sagde var Kysten af Long
Island. Glæden iblandt Emigran-

318

En Zionsrejse.

terne blev ubeskrivelig. Siden de d.
lste Juni passerede Ørkney-Øerne
havde de intet Andet set end det
vilde Hav, samt et eller andet Fartøj
en Gang imellem. Hvor kjærkom-
ment Synet af det grønne Land nu
var bleven ! Paa en Gang glemtes
den lange og kjedsommelige Rejse.
De Syge bleve som ved Tryllekraft
helbredede, og Flere, som havde op-
givet Haabet om at holde ud til Rej-
sens Ende, fik pludselig nyt Haab og
bestemte sig til at leve — og de le-
vede. Anderledes var det med et
ungt Menneske, der led af periodiske
Vanvittighedsanfald. I det Øjeblik
der blev Tale om, at Land var i Sigte,
banede han sig Vej igjennem de sam-
menstimlede Mennesker og hoppede
overbord, tro til en fix Ide, han havde
faaet om, at han aldrig vilde se Ame-
rikas Land. En Baad kappedes i
største Hast, og Skibet drejedes om-
kring, men den Ulykkelige var og
blev borte. Han var muligvis ble-
ven et Bytte for en Stime store Fisk,
der netop den Dag fulgte Skibet.
Man lagde forresten Mærke til, at
strax førend de forskjellige Dødsfald
indtraf, fulgte gjærne en Mængde
Hajer og andre Storfisk i Skibets
umiddelbare Nærhed, ligesom om de
forventede et Offer. Den Ulykke-
lige havde ingen Nærpaarørende om-
bord, hvisaarsag hans bedrøvelige
Endeligt intet vedvarende Skaar
gjorde i Selskabets Glæde. Hen-
imod Aften sejlede „Kenilworth" gan-
ske tæt ved Long Islands Kyst, Sand}^
Hook passeredes, og Kl. 12 om Nat-
ten kastedes der Anker paa Kvaren-
tænepladsen ved Staten Island.

Om Morgenen d. 16de vare Emi-
granterne tidligt paa Benene. De
skulde nu rigtigt mætte sig ved Synet
af det Land, hvor til de havde læng-
tes saa længe efter at komme, og

hvorom de i deres Fødelande havde
sunget og glædet sig saa mange
Gange. „Hvilket yndigt Land,"
gjenlød det næsten fra alle Munde,
da en efter en Anden stak Hovedet
ud af Storlugen. Og det var Sand-
hed. Fra Kvarentænepladsen at skue
ud over Bugten eller den store Natur-
havn ved New York, omgivet, som.
den er, af Stæder, Landsbyer, Vil-
laer, Skov osv, er ligefrem hen-
rivende, og netop ved Dagens Frem-
brud , da deu friske Morgenvind
bragte en behagelig Duftning fra det
Grønne ud til Skibet, gav Alting det
behageligste Indtrj'k.

Kl. 7 Form. kom der Doktor om-
bord, og efter at alle Emigranterne
havde passeret forbi ham og han
havde forvisset sig om, at der ingen
smitsom Syge var ombord, lettedes
der Anker og „Kenilworth" sejlede
ind i Havnen, men lagde sig atter tiL
Ankers tæt udenfor Castle Garden.
Kunde Emigranterne nu blot have
kommet i Land strax, havde Alt
været godt, men af en eller anden
Aarsag kunde dette ikke ske., thi de
maatte ligge der hele Dagen, udsatte
for den brændende Solhede, der blev
stærkere og stærkere, jo længere det
gled op ad Dagen. Til de Ombord-
værende, som indtil for faa Dage
siden havde været i den kolde Taage
i Nærheden af Isbjærge, var denne
pludselige Forandring næsten utaale-
lig. Flere af de allerede saa stærkt
medtagne Patienter fra Søen fik saa-
ledes ogsaa nye Angreb af Sygdom-
me, som siden kostede dem Livet.
Ældste Thomas Taylor, der funge-
rede som Kirkens Emigrationsagent
dette Aar, kom strax ombord, led-
saget af en Ældste W. H. Folsom,
men det lykkedes ham ikke at faa
Selskabet i Land førend den følgende
Dags Formiddag, da man i en Varme >

Skarpsindig Iagttagelse.

319

der endnu var langt stærkere end
den foregaaende Dag, endelig bød
gamle „Kenilworth" Farvel for in-
gensinde mere at se det (thi Skibet

forliste kort Tid efter), og gik om-
bord paa en lille Damper, der land-
satte den lykkelige Skare Nordboer
i Castle Garden ved Middagstid.

SKARPSINDIG IAGTTAGELSE.

Præsten og Kamelen.

En muhamedansk Præst mødte en
Gang paa sin Rejse i Ørkenen to
Kjøbmænd.

,,Have I ikke mistet en Kamel?"
spurgte han Kjøbmændene. ,,Jo, vi
have," lød Svaret. „Var den ikke
blind paa det højre Øje og lam paa
det ene Bagben?" spurgte Præsten.
,,Jo, ganske rigtigt," svarede Kjøb-
mændene. ,, Havde den ikke mistet
en af sine Fortænder?" spurgte Præ-
sten videre. ,, Jo," var Svaret. „Var
den ikke belæsset med Hvede paa
den ene og Honning paa den anden
Side?" vedblev Præsten. , , Jo," gjen-
tog Kjøbmændene, „og eftersom Du
har set den bortkomne Kamel for-
nylig og lagt saa nøje Mærke til dens
Udseende, saa formode vi, at der er
Mulighed for Dig at kunne bringe -os
paa Spor efter den."

„Mine Venner," sagde Præsten,
„jeg har aldrig set Eders Kamel eller
hørt den omtale af andre end Eder
selv."

„Dette er i Sandhed en besynder-
lig Historie," bemærkede Kjøbmæn-
dene. „Hvor ere Juvelerne, som ud-
gjorde en Del af dens Ladning?"

„Jeg har aldrig set hverken Eders
Kamel eller Juvelerne, der udgjorde
en Del af Ladningen," gjentog
Præsten.

Uden videre grebe de nu Præsten,
og fik ham i største Hast bragt for
den nærmeste Kadi (Dommer), hvor
man dog efter et meget nøjagtigt

Forhør og forsigtig Undersøgelse
hverken fandt Spor af Juvelerne eller
kunde opdrive mindste Bevis imod
ham for Tyveri eller Falskhed.

Medens man derpaa begyndte at
forberede sig paa at tage Præsten
under Forhør for Troldom, rejste
denne sig, og paa en meget rolig
Maade tiltalte han nu Raadet saa-
ledes:

„Jeg har moret mig storligen
over Eders Forbauselse og maa na-
turligvis indrømme, at der er Aarsag
til den Mistanke, man har fattet imod
mig ; tillad mig at bemærke, at jeg
har levet længe og alene, og at jeg
ofte har funden ypperlig Lejlighed
for Iagttagelser, selv midt i Ørke-
nen. Jeg vidste, at jeg havde set Spo-
ret af en Kamel, som var bortkom-
men fra dens Ejer, eftersom jeg ikke
kunde opdage menneskelige Fodtrin
tilligemed Kamelens. Jeg vidste
ogsaa, at den var blind paa det ene
Øje,fordidenkunhavdeafædtPlante-
væxten paa den ene Side af Stien,
samt at den maatte være lam paa et
af sine Ben, begrundet paa, at et af
disse næppe havde berørt Sandet.
Jeg formodede ligeledes, at den
maatte have mistet en Tand, da der
allevegne, hvor den havde ædt, stod
en lille Part uberørt i Centrummet,
hvor den havde bidt. Med Hens}7n
til hvad der udgjorde dens Last, da
indsaa jeg tydeligt ved Myrernes
Travlhed i at samle Hvedekjærner,
og de med Honning tilsmurte Spi-

320

Nyhedek.

fluer, at den maatte have været lastet
med Hvede paa den ene og Honning
paa den anden Side."

Indianeren og Tyven.

En nordamerikansk Indianer fandt
ved en vis Lejlighed, da han vendte
tilbage til sin Hytte, at detDyrekjød,
han havde ophængt for at tørres, var
bortstjaalet. Efter først at have ob-
serveret Alt, hvad han kunde, om-
kring selve Hytten, satte han afsted
gjennem Skoven, for at komme paa
Spor efter Tyven.

Paa sin Vandring mødte han nogle
Folk (hvide), hvem han spurgte, om
de ikke havde set en kort, gammel,
hvid Mand, bærende et kort Gevær,
og havende en lille, korthalet Hund
med sig, hvorpaa han forsikrede dem,
at den saaledes beskrevne Person
havde stjaalet hans Dyrekjød. De
Tilspurgte ønskede derpaa meget
nysgjærrigt at vide, hvorledes han

kunde saa nøjagtigt beskrive en Per-
son, hvem han aldrig havde set.

Indianeren svarede : ,, Jeg véd, at
Tyven er en lille Mand, eftersom han
havde set sig nødsaget til at dynge
Stene op, for paa disse at kunne naa
Dyrekjødet fra den Højde, jeg havde
hængt det. At han er en gammel
Mand véd jeg af de korte Skridt, han
havde taget, hvilket jeg lagde Mærke
til i de tørre Blade i Skoven, og at
han er en hvid Mand véd jeg deraf,
at han paa sin Gang havde holdt sine
Tæer lige, hvilket vi Indianere aldrig
gjøre. Jeg lagde ogsaa Mærke til,
at hans Gevær maatte have været
kort, at dømme fra det Sted, Kolben
havde staaet, og Stedet, hvor den
øverste Del af Løbet havde stødt
Barken af det Træ, mod hvilket det
lænede. At hans Hund var lille og
korthalet véd jeg af dens korte Skridt
og af det Mærke i Støvet, hvor den
havde siddet."

-«-••«-►-

NYHEDER.

Utah. Den 23de Septbr. havde Taber-
nakel-Sangkoret fra Salt Lake City en be-
hagelig Udflugt til Nephi, Juab County. —
Ved Udnævningen af Mænd til at tjene i den
nu organiserede Grand Jury i tredie Di-
striksret bleve alle ,, Mormoner", som ikke
vilde erklære sig imod Polygami, forkastede,
og Mænd af de laveste Karaktertræk, nogle
af hvilke man samlede op paa Gaden, bleve
valgte og indsvorne som Jurymænd d. 27de
Septbr., under Dommer Zanes Præsidium. —
TV. F. Williams, en ung Mand fra Mill
Creek, dræbte sig selv ved et Vaadeskud d.
27de Septbr. under en Jagttur i Bjærgeue. —
M. Goldsticker, en Slagter, begik Selvmord
ved sin afdøde Kones Grav paa Salt Lake
City Kirkegaard d. 29de Septbr. — Liget af
Charles Button, Kjøbmand i Salt Lake City,
blev fundet i Floden Jordan d. 30te Septbr.
lian havde begaaet Selvmord samme Dag. —
Ved Explosionen af en Savmølles Dampkje-
del i Big Cottonwood Canyon d. 1ste Oktbr.
blev unge John Smith dræbt og flere Andre
mer eller mindre kvæstede.

Colorado. Ved et Sammenstød paa Den-
ver og Rio Grande Jærnbanen, 17 Mile syd
for Denver, cl. 30 Septbr. bleve 30 Personer
saarede,

Ohio. Præsidentkandidaterne Blaine og
Cleveland, som rejse omkring og holde poli-
tiske Taler i Ohio og andre Stater, blive
overalt modtagne af Befolkningen med den
største Begejstring.

Vestlige Stater. Vore Ældster i Wil-
son County, Tennessee, ere blevne truede
paa Livet, hvis de ikke forlade Egnen. I
Indiana tiltager ogsaa Forfølgelsen mod Mis-
sionærerne, der ved forskjellige Lejligheder
ere blevne bombarderede med raadue Æg,
og fra Spring Lake, Michigan, ere de blevne
fordrevne med Voldsmagt.

Danmark. Kristiansborg Slot i Kjøben-
havn blev tildels ødelagt ved Ild d. 3die
Oktbr. De værdifulde Samlinger bleve
reddede.

Storbritannien. Den britiske Kanon -
baad „Wasp" løb fornylig paa Grund og
sank nord for Irland: r>0 Mennesker omkom.

MORGENSTJERNEN.

Et Historisk-Bioorafisk Tidsskrift.

Uagtet han er dod, taler han dog.''1— Parley P. Pratt

Nr. 21.

Den 1ste November 1884.

3die Aarg.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 311.)

(1878— Fortsat.)
I Liverpool gik de skandinaviske
Emigranter, tilligemed 321 britiske
og 57 svejtsiske og tyske Hellige
samt elleve hjemvendende Missio-
nærer, ombord paa Dampskibet
„Wyoming", og afsejlede fra Liver-
pool d. 14de Septbr. Henry W.
Naisbitt, der under Præsident Jos.
F. Smiths Fraværelse havde besty-
ret den europæiske Mission en Tid,
blev beskikket til Selskabets Leder,
med D. Mc Arthur og Alfred Hansen
som Raadgivere. (Carlson forblev i
Liverpool indtil det næste engelske
Emigrantselskabs Afrejse.) Den
25de Septbr. ankom „Wyoming" til
New York. En gammel, dansk Bro-
der døde Dagen førend Ankomsten
der til, og blev sænket i Havet, og
under Overrejsen havde man tre
Dages Storm, hvorved Emigranterne
lede meget af Søsyge. Efter heldig
Jærnbanerejse ankom Selskabet til
Salt Lake City d. 3die Oktbr.

Wm. Budges Besøi;.

Præsidenten for den europæiske
Mission, Wm. Budge, ankom via

2t

Hamborg (hvor Præsident N. C. Fly-
gare mødte ham) og Aarhus til Kjø-
benhavn Mandag d. 23de Septbr.,
efter at have overværet de Helliges
Forsamlinger i Aarhus. I Kjøben-
havn overværede han to Forsamlin-
ger samt et Møde af Missionærer paa
Missionskontoret d. 25de. Den 29de
Septbr. forlod han atter Kjøbenhavn
og vendte over Hamborg og Lon-
don tilbage til Liverpool.

Forfølgelse og Fattigdom.

I visse Dele af Sverige fik Vær-
ket ligesom nyt Liv. I Gøteborgs
Konference bleve ogsaa nogle af Brø-
drene fremkaldte for Retten 02 mulk-
terede for at have afholdt offentlige
Forsamlinger, men Brødrene appel-
lerede deres Sag til en højere Dom-
stol, hvor den blev tilsidesat, uden at
Mulkten eller Sagsomkostningerne
bleve indkrævede. Denne Retsfor-
følgelse foraarsagede et Røre paa
Stedet, og Mange kom formedelst
samme til at undersøge Evangeliet,
hvilket havde til Følge, at et bet}'de-
ligt Antal blev døbt, og en blom-
strende Gren oprettedes. Ældsterne

322

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

i Sverige mødte i Aarets Løb dog
næppe som en Almindelighed saa
megen Modstand fra Øvrigbedens
Side som tilforn ; men derimod bleve
flere af Missionærerne i Norge fængs-
lede og satte paa Vand og Brød for
at have prædiket Evangeliet.

Præsident Flygare havde stor Med-
lidenhed med de fattige Hellige, som
i mange Aar havde længtes efter sin
Udfrielse fra Babylon. I sine Skri-
velser til Præsidentskabet i Liver-
pool og Andre hentyder han ofte til
den store Nød og Fattigdom, som
herskede iblandt dem, samt beskrev
deres gode Karaktertræk og Trofast-
hed paa en sandfærdig Maade. „De
Hellige i Skandinavien," skriver han
ved en vis Lejlighed, ,,ere visselig
et godt Folk ; de efterleve i Alminde-
lighed deres Religion efter deres
bedste Kundskab, og ere forenede i
broderlig Kjærlighed samt fremvise
stor Tillid til Brødrone, som ere kal-
dede til at vaage over dem. Disse
gjøre til Gjengjæld Alt, hvad der
staar i deres Magt, for at velsigne og
trøste de Hellige. Det store Spørgs-
maal iblandt de Hellige er: Hvor-
ledes skulle vi komme til Zion.
Mange have staaet i Kirken fra 15
til 25 Aar, og ere blevne gamle, men
ikke trætte af at virke for den gode
Sag. De have i Sandhed vist over-
for Verden, Gud og Engle, at de
elske Sandheden, og det tør derfor
haabes, at Skandinaverne i Zion, som
almindelig ere formuende, ikke ville
forglemme deres fattige Slægtninge
og Venner i deres Fødeland. De
Hellige her have deres største Haab
om Udfrielse rettet mod Zion, hvor
fra de forvente Hjælp."
1879.
Arrestationer og Forfølgelse.

I Jylland aabnedes flere nye Ar-
bejdsmarker paa Steder, hvor Evan-

geliet ikke før havde været prædi-
ket, og en hel Del tyske Bøger og
Skrifter bleve solgte eller bortgivne
i Slesvig-Holstein, tilhørende Aarhus
Konference. Paa forskjellige Steder
i Danmark, hvor Øvrigheden gjorde
deres Bedste for at faa Loven imod
Bissekræmmerhandel til at passe paa
, , Mormonmissionærernes" Skrif tsæl-
geri, bleve Brødrene ved adskillige
Lejligheder arresterede for at sælge
Boger og Skrifter. En ung Missio-
nær i Aalborg Konference ved Navn
J. P. Sørensen sad saaledes fem
Dage fængslet for at have gjort sig
skyldig i denne „Forbrydelse".

Ældste C. H. Monson, der virkede
som Missionær i Gøteborgs Konfe-
rence, udførte om Sommeren et ud-
mærket godt Missionsarbejde i Wing-
aker og Omegn, hvor sexten Per-
soner bleve døbte i Juni Maaned.

I Stockholms Konference bleve
Missionærerne ofte indstævnede for
Kirkeraadet og forbudte at prædike,
men naar de bleve forbudte at præ-
dike i en B}r, gik de til en anden.
Der var betydelig Røre i visse Dele
af Landet angaaende religiøse Spørgs-
maal, og Mange bleve i Drømme og
Syner anmodede om at gaa og høre
de Sidste-Dages Hellige og lade sig
døbe af Ældsterne.

,,I Upsala Gren," skriver Ældste
L. M. Olson til Præsident Budge i
Liverpool af 19de Febr. 1879, „have
vore Brødre i Løbet af de sidste tre
og en halv Maaneder havt 14 An-
modninger om at møde for Kirke-
raadet for at have talt offentlig. For
Udeblivelse efter den første Indstæv-
nelse er Mulkten kun en Krone, hvor-
for vi sjælden tager nogen Notits
deraf, for saaledes at undgaa Ad-
varslen, og Mulkten er saa lille, at
den aldrig bliver indkrævet. For at
holde sig den anden Indstævning

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

323

uefterrettelig er Mulkten fem Kro-
ner, og den Indstævnede bliver af-
hentet af Politiet. Vi tvinges der-
ved til at afgive Mode og modtage
Advarslen, men love aldrig at op-
høre med vort Arbejde som Sand-
hedens Budbærere."

Præsident N. C. Flygare skriver:
,,De svenske Love give Præsten og
Kirkeraadet i hvert Sogn Ret til at
forbyde Enhver at prædike Lær-
domme, som de tro kunne lede til
„Splid i Kirkesager" . Dersom Nogen
prædiker Andet end „ren Lutheran-
isme", udsætter han sig for at blive
fremkaldt for Kirkeraadet, og der
modtage en Advarsel mod at præ-
dike i Sognet. Dersom han ikke
agter Advarslen, er han udsat for
at blive arresteret og idømt Mulkt,
der varierer fra 100 til 300 Kroner.
Dersom han ikke vil eller kan betale
Mulkten, maa han udsone den med
Fængsel paa Vand og Brød. I Aaret
1878 blev et betydeligt Antal af
Brødre saaledes behandlede, thi in-
gen af dem vare villige til at betale
Mulkten. En sad fængslet i 12 Dage.
Denne Forfølgelse fra Gejstlighedens
og Øvrighedens Side tjente dog, som
sædvanlig, til Værkets videre Frem-
skyndelse."

Den 10de April blev en Broder
Johansen i Stockholms Konference
fængslet og dømt til 10 Dages Vand
og Brøds Fængsel, fordi han havde
prædiket Evangeliet. Ingen Skaan-
somhed blev vist ham, endskjøndt
han var en svag Krøbling, som gik
paa Krykker. Den 20de Decbr. blev
en Broder Erik Pettersson fra Tierp
indsat i samme Fængsel for en lig-
nende Forbrydelse. At han havde
Hustru og Børn, der lede Nød som
Følge af hans Indespærring, tog man
intet Hensyn til.

Som en Undtagelse fra den almin-

delige Forfølgelsesmaade fra Øvrig-
hedens Side fortjener at bemærkes,
at en Broder i Østhammer blev ind-
kaldt for Øvrigheden fordi han havde
aabnet sit Hus til Gudsdyrkelse, men
da der ingen Lov fandtes, hvorefter
han kunde domfældes, begjærede han
25 Kroner i Erstatning for Tid og
Besvær, som Indkaldelsen havde for-
voldt ham, hvilket ogsaa blev ham
bevilget.

Missionærers Ankomst.

I 1879 udsendtes 30 Missionærer
fra Zion til Skandinavien. De ankom
til Kjøbenhavn i følgende Orden:
Andrew Hammer d. 20de Maj, C. C.
Asmussen d. 23de Maj, Andrew Jen-
son, (ledsaget af P. D. S. Lund), d.
Ilte Juni, Niels Wilhelmsen og O. C.
Sonne d. 19de Aug., John Eyvind-
son og Jacob B. Johnson d. 12te
Septbr., Carl J. Oberg, Chr. Jensen,
C. A. Christensen, L. C. Mariager,

E. O. Bylund, Niels Thomsen, N. C.
Larsen, Chr. L. Hansen, Chr. Olson,
N. B. Adler, Mons Nilsson og Lud-
vig Suhrke d. 30te Septbr., H. F.

F. Thorup, John T. Thorup, O. N.
Stohl, Jacob Hansen og Peder Niel-
sen d. Ilte Novbr. , II. Funk, Isaac
Sørensen og Peter Nilsson d. 29de
Novbr. samt A. L. Skanchy og Fred.
Lundberg d. 20de Decbr. P. A.
Nielsen tilbragte nogle Uger hos sine
Slægtninge paa Fyen og kom ikke til
Kjøbenhavn førend d. 7de Jan. 1880.
(Om disse Brødres Missions virksom-
hed se dette Blads 2den Aarg., Side
179, 181, 183, 184 og 185.)

Det o 0de Emigrantselskab.

Den 23de Juni afsejlede 381 skan-
dinaviske Hellige fra Kjøbenhavn
med Dampskibet „Cato" samt føl-
gende hjemvendende Zionsældster :
John A. Quist, Selskabets Leder, J.
Anderson, J. Rolfsen, W. Christen-

324

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

stensen, J. C. Nielsen, Jens Chri-
stensen, C. Olsen, J. A. Ekman, O.
A. T. Forssell, J. E. Lindberg, J. Pe-
tersen og P. D. S. Lund. Præsi-
dent Flygare ledsagede Selskabet til
England. Efter heldig Pejse over
Nordsøen ankom „Cato" til Hull d.
26de Juni om Aftenen, og Emigran-
terne fortsatte strax Pejsen til Liver-
pool, hvor de tilligemed 145 britiske
og 83 tyske og svejtsiske Hellige samt
to hjemvendende Ældster gik om-
bord paa Dampskibet „Wyoming",
afsejlede fra Liverpool'd. 28de Juni,
ankom til New York d. 8de Juni,
begyndte Jærnbanerejsen den føl-
gende Dags Aften og ankom lykke-
lig og vel til Salt Lake City d. lGde
Juli om Aftenen. W. N. Williams
var Leder for Selskabet med H.
Flamm og J. A. Quist som Raad-
givere. Rejsen over Atlanterhavet
var stormfuld og Søsygen iblandt
Passagererne almindelig. Et skan-
dinavisk Spædebarn døde i New
York, og en gammel Broder fik Skade
paa sit Ben under Jærnbanerejsen ;
ellers gik Alting godt.

Det 51de Emigrantselskab.

Med Dampskibet „Albion" afrej-
ste 103 skandinaviske Hellige fra
Kjøbenhavn d. 30te Aug. Følgende
hjemvendende Zionsældster ledsa-
gede dem : N. C. Flygare, Selskabets
Leder, J. F. Olson, L. P. Nelson,
Rasmus Nielsen, Jens Hansen og G.
Andersen. Emigranterne fra Stock-
holms Konference, 24 i Antal, under
Ledelse af Ældste John Larsson, an-
kom, paa Grund af ugunstigt Vejr-
ligt, først til Kjøbenhavn Dagen efter
og afrejste d. 1ste Septbr. Kl. 1 Eftm.
med Dampskibet „Aurora" til Kiel,
hvor fra de over Hamborg fortsatte
Rejsen til Hull i England. Her bleve
de forenede med de andre Emigranter,

der efter en stormfuld og højst ube
hagelig Rejse over Nordsøen vare
ankomne der til Onsdag Aften d. 3die
Septbr. De stockholmske Hellige
med Dampskibet „Argo" ankom til
Hull Torsdag Morgen d. 4de Septbr.,
strax efter at Selskabet fra „Albion"
var gaaet i Land. De to Afdelinger
bleve forenede ved Hulls Jærnbane-
station og rejste d. 4de med Jærn-
banen til Liverpool, hvor de gik om-
bord paa Dampskibet „Wyoming"
og afsejlede, tilligemed 188 briti-
ske og 5 hollandske Hellige samt 9
hjemvendende Ældster, fra Liver-
pool d. 6te Septbr. N. C. Flygare
beskikkedes til Leder for hele Kom-
pagniet med Thomas Child og Ras.
Nielsen som hans Raadgivere. Under
Overrejsen erfarede Emigranterne d.
8de Septbr. en stærk Kuling, under
hvilken Søerne gjentagne Gange skyl-
lede over Dækket. Den 16de Septbr.
om Aftenen ankom Selskabet til New
York, og den følgende Dag fortsat-
tes Rejsen med Jærnbanen vestpaa.
Onsdag d. 24de ankom Selskabet til
Ogden og Salt Lake City.

Foruden de ovennævnte Emigrant-
selskaber afrejste syv danske Emi-
granter fra Kjøbenhavn d. 17de
Oktbr. med Dampskibet „Stettin".
Fra Liverpool rejste de videre med
et engelsk Selskab.

N. Wilhelmsen præsidereh.
Ved Ældste N. C. Flygares Hjem-
rejse med Emigrantselskabet d. 30te
August, blev Ældste N. Wilhelmsen
hans Eftertræder som Missionens
Præsident. (Se hans Biografi i dette
Blads anden Aargang. )

Bibelske Henvisninger.

Allerede i den skandinaviske Mis
sions tidligere Dage udarbejdede
Ældste Knud Peterson en lille „Bi-
belske Henvisninger", der senere

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

325

blev betydelig forstørret og optrykt
mange Gange, men da den i tiere Hen-
seender viste sig mangelfuld over-
for de Krav, som Missionen i dens
mere udviklede Forhold stillede, und-
fangede Præsident N. C. Flygare
Ideen til en forbedret Udgave, i hvil-
ken de vigtigste Skriftsteder angaa-
ende de forskjellige Lærdomsprin-
ciper skulde optikkes i deres Hel-
hed tilligemed Henvisningen. Hans
paabegyndte Arbejde fuldførtes af
Ældste Andrev Jenson, og den før-
ste Udgave af Bogen, der bestod af
66 Sider i Duodez Format, udkom fra
Trykken i Novbr. 1879. Oplaget,
der bestod af 2000 Expl., udsolgtes
i den korte Tid af tre Maaneder,
hvisaarsag et andet Oplag, bestaa-
ende af 2000 Expl. , udkom i Marts
1880, og et tredie, forbedret Oplag
paa 5000 Expl. i 1881. En tilsva-
rende svensk Udgave (2000 Expl.)
tryktes i Slutningen af 1879, og et
andet Oplag, bestaaende af 3000
Expl., i 1881. Bogen koster kun
25 Øre. Dens rigelige Afsætning
tjener som Bevis for, at den svarer
til Hensigten.

Kvindelige Hjælfeforeninger.

„Ifølge en speciel Indbydelse
havde en stor Forsamling af de
Sidste-Dages Helliges Kvinder for-
samlet sig paa Forsamlingslokalet i
Store Regnegade Nr. 26, Torsdag
Aften d. 20de Novbr., tilligemed
Brødrene N. Wilhelmsen, C. C. As-
mussen, Andrew Jenson og H. F.
F. Thorup.

Forsamlingen aabnedes med Sang
og Bøn, hvorefter Ældste Andrew
Jenson, ifølge Opfordring, forkla-
rede i Korthed for de Tilstedevæ-
rende, at Hensigten med dette Møde
var, at organisere her i Kjøbenhavn
en „Kvindelig Iljælpeforening", hvis

Formaal skulde være, at virke for
gjensidig og almindelig Forbedring,
Oplysning og Uddannelse iblandt de
Hellige, at understøtte de Fattige,
ophjælpe og opmuntre de Svage i
Troen og paa alle passende Maader
være Præstedømmet og Brødrene saa
behjælpelig som muligt i at belære
Søstrene om Dyd, Hellighed, Ret-
skaffenhed, og forfremme dem i alt
det, som er ædelt, godt og velbehage-
ligt i Herrens Øjne. Han foreslog
derpaa følgende Personer til at ind-
tage de forskjellige Embedsstillinger
'. Foreningen: Johanne Kristine Nord-
strøm til Præsident, med Kierstine
Holm og Anette Sofie Andersson til
sine Raadgivere , Anna Elizabeth
Nielsen og Kristine Nielsen til Se-
kretærer og Inger Marie Jensen til
Kasserer. Alle disse Forslag bleve
ved enstemmigt Votum vedtagne.
Præsident Wilhemsen gav derefter
nogle gode og passende Raad og
Undervisninger til de forsamlede
Søstre, og blev efterfulgt af Brø-
drene C. C. Asmussen og Andrew
Jenson. En god Aand var tilstede,
og Alle følte vel.

Torsdag Aften, d. 27de Novbr. af-
holdt Foreningen sit andet Møde.
Efter at en Del Bemærkninger med
Hens}'n til Vigtigheden af det Ar-
bejde, som var blevet Søstrene
paalagt ved Oprettelsen af denne
Forening, var bleven gjort, skrede
Brødrene Wilhelmsen, Asmussen og
Jenson til, under Haandspaalæggelso
og Bøn, at velsigne Søstrene, som
vare blevne valgte til de forskjellige
Embeder, og beseglede Aanden af
deres Kaldelse paa dem. Lejlighed
blev derpaa given til Alle, som øn-
skede at føje sig til Foreningen, at
melde sig for Indskrivning. 63 Indi-
vider indgave deres Navne. 18 Sø-
stre bleve ligeledes valgte som Læ-

326

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

rere til at besoge. de Hellige i Grenens
forskjellige Kredse og Afdelinger.
Nogle af Søstrene talte derefter i
Kortbed til Forsamlingen, bvorpaa
de tilstedeværende Zionsbrødre be-
nyttede det øvrige af Tiden og ned-
bad sluttelig Herrens Velsignelser
over Foreningen og dens Virksom-
hed. Efter Forsamlingen indkom
12 Kroner i frivillige Gaver som en
Begjaidelse til Oprettelsen af et
Pengefond." (Ung. Raadg.)

Af lignende Foreninger, som se-
nere med samme Formaal oprettedes
i flere af Missionens storr.e Grene,
kunne nævnes Hjælpeforeningen i
Aarhus, som organiseredes d. Ilte
Febr. 1880 med Johanne Marie Pe-
tersen som Præsident, Foreningen i
Stockholm med Lovisa Fagergren
som Præsident, Foreningen i Vest
Sjællands Gren (Kjøbenhavns Kon-
ference) med Karen Sofie Rasmus-
sen som Præsident, Foreningen i
Aalborg med Gjertrud Marie Jesper-
sen som Præsident (oprettet i Aug.
1880), Foreningen i Malmø, som op-
rettedes d. 14de Septbr. med Bengta
Nilsson som Præsident, Foreningen i
Upsala Gren, (Stockholms Konfe-
rence), oprettet cl. 29de Novbr. 1880,
og Foreningen i Odense (Aarhus
Konference), som oprettedes d. 29de
Maj 1881 med Christiane Jeppesen
som Præsident.

Unge Mænds Foreninger.

,,I et almindeligt Raad, som af-
holdtes paa de Sidste-Dages Helliges
Forsamlingslokale i Store Regnegade
Nr. 20, Onsdag d. 19de Novbr. f. A.,
blev det foreslaaet, og ved enstem-
migt Votum vedtaget, at organisere
i Kjøbenhavn en Forening af unge
Mænd, efter samme Mønster og i
samme Øjemed som ,, Young Mens
Mutual Improvement Associations"

hjemme i Zion. Det blev ligeledes
vedtaget, at Foreningen skulde be-
staa af Medlemmer af Jesu Kristi
Kirke af Sidste-Dages Hellige, som
ikke vare over 50 Aar gamle.

Præsident N. Wilhelmsen foreslog
dernæst at vælge Ældste Andrew
Jenson til Foreningens Præsident,
hvilket enstemmigt vedtoges, hvor-
efter denne valgte Ældste Gustaf
Pettersson til sin første og Diakon
Fred. Andersen til sin anden Raad-
giver. Ældste C. A. F. Orlob blev
valgt til Sekretær og Ældste S. C.
Jensen til Kasserer.

Den følgende Onsdag, d. 26de
Novbr., afholdt Foreningen sit før-
ste Møde, ved hvilken Lejlighed de
valgte Embedsmænd, under Plaands-
paalæggelse af Præsidenterne N.
Wilhelmsen og C. C. Asmussen ,
bleve velsignede og beskikkede til
deres forskjellige Stillinger i For-
eningen. Indskrivning af Medlem-
mers Navne fandt dernæst Sted,
hvorefter de nødvendige Instruxer
og Formaninger bleve givne af Bro-
drene Wilhelmsen, Asmussen og Jen-
son. Som en Begyndelse til Opret-
telsen af et Pengefond indkom, efter
Forsamlingen, 10 Kroner." (Ung.
Raadg.)

Lignende Foreninger bleve strax
efter organiserede i de fleste af Mis-
sionens større Grene. Saaledes blev
en Forening organiseret i Kristiania
d. 20de Jan. 1880 med Carl E. Thor-
stensen som Præsident, (egentlig en
Omorganisation af en tidligere exi-
sterende Forening), en anden i Aar-
hus d. 13de Febr. 1880 med Peter
Andersen som Præsident, en tredie
i Randers d. Ilde Marts med J. C.
Andersen som Præsident, osv. En
Forening oprettedes ogsaa i Aalborg
d. 2den Jan. 1881 med Lars Jakobsen
som Præsident.

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

327

Adskillige af disse Foreninger toge
•saa snart som muligt de nødvendige
Skridt for at forskaffe sig Bøger til
gjensidigt Brug. Et Bibliothek, be-
staaende af 80 Bind, aabnedes saa-
ledes af Kjøbenhavns Grens For-
ening d. 28de Juli 1880, og nogle af
de andre Foreninger fulgte det
værdige Exempel.

1880.
, , Ungdommens Raadgiver. ' '
I Forbindelse med Oprettelsen af
de ovennævnte Foreninger opstod
Tanken om at udgive et lille Maaneds-
skrift i de unge Mænds og Kvinders
samt Søndagsskolernes Interesse i
Skandinavien. Planen vandt almin-
delig Bifald, hvorfor det første Nu-
mer af ,. Ungdommens Raadgiver",
et ottesidigt Maanedsskrift i oktav
Format, udkom fra Trykken d. 6te
Januar 1880. Der tryktes 800 Expl.
af de to første Numre, men da Bla-
det vandt større Udbredelse end man
havde forventet, maatte man med
Nr. 3 forøge Antallet til 1000 Expl.
Ældste Andrew Jenson blev beskik-
ket til Redaktør under Mission spræ-
siclentens Bestyrelse. Til Nytaaret
(1885) vil B! ad et have fuldendt sin
5te Aargang. Det koster 72 Øre
om Aaret eller 6 Øre pr. Expl. Til
Abonnenter i Amerika sendes det
portofrit for 35 Cents aariig.

Missionen i Finland.

I Slutningen af Aaret 1877 blev
Ældste O. A. T. Forssell sendt til
Finland for at hjælpe Broder Tull-
gren, og gjennem Vinterens Løb lyk-
kedes det dem at afholde en Del
Forsamlinger og at døbe nogle faa,
saa at Grenen talte 24 Medlemmer,
men i Slutningen af Marts 1878 bleve
de landsforviste af den russiske Re-
gjering. Den følgende Sommer blev
Ældste T. A. Hallgren sendt til Fin-

land, men han blev syg og maatte
rejse tilbage til Stockholm. Et Aars-
tid hengik derpaa førend den næste
Missionær, Ældste P. O. Pettersson,
som nu bor i Salt Lake City, blev
sendt derover. Denne Broder giver
selv følgende Beretning om sin Virk-
somhed :

„Medens jeg arbejdede som Mis-
sionær i Norrland, Sverige, modtog
jeg cl. 16de Aug. 1879 en Skrivelse
fra Stockholm, i hvilken jeg blev
kaldet til at gaa paa Mission til Fin-
land, og i Lydighed til denne Kal-
delse forlod jeg sidstnævnte Stad d.
27de s. M. for at begive mig til min
nye Arbejdsmark. Jeg ankom til
Nikolajstad d. 3die Septbr. Førend
Laudstigningen kunde finde Sted
blev alt Passagerernes Tøj visiteret
af Toldvæsenet, men jeg havde gan-
ske forsigtigt indpakket en Del af
Kirkens Bøger paa Bunden af min
Rejsekuffert, og ovenpaa dem havde
jeg lagt et Stykke Pap, der lignede
Kassens Bund, saa at Toldbetjentene
ikke saa' andet end nogle af mine
private Bøger, som jeg havde lagt
iblandt mit øvrige Rejsetøj. Men i
en mindre Vadsæk havde jeg 5 Hef-
ter af Mormons Bog, som de toge
fra mig, for, som de sagde, nærmere
at undersøge dem. Jeg gjorde strax
en Rejse nordpaa langs Søkysten til
Jacobstad, hvor jeg traf tre Med-
lemmer af Kirken, nemlig en Fami-
lie Passander og en Enke ved Navn
Granholm, hvilke bleve meget glade
ved min Ankomst. Søster Granholm
havde to Uger i Forvejen forudset
mit Besøg i en Drøm, hvisaarsag hun
vidste hvem jeg var, saa snart hun
saa' mig.

I Forening med Broder Passander
gjorde jeg dernæst en Tur ud gjen-
nem nogle Sogne og missionærede
samt besøgte nogle af hans Slægt-

328

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

ninge. Derefter vendte jeg tilbage
til Nikolaj stad og forlangte af Told-
betjenten at faa mine Mormons Bogs
Hefter tilbage ; men han fortalte mig,
at de vare overleverede til en Doktor
der i Staden ved Navn Ranke, for
at skulle undersøges. Jeg indfandt
mig snart hos denne Herre, og da
han ikke vilde levere dem til mig,
bad jeg ham at sende dem til Stock-
holm, efter en Adresse, som jeg gav
ham, hvilket han ogsaa gjorde ved
at rekommendere Pakken saaledes,
at der blev fuld Brevporto at betale
for den. Hensigten dermed var na-
turligvis at plyndre „Mormonerne",
thi den højst overflødige Porto beløb
sig til 10 Kroner. Men da jeg havde
faaet Nys om Doktorens Beslutning,
underrettede jeg Præsident L. M.
Olson i Stockholm derom, og da Pak-
ken kom, nægtede han derfor at be-
tale den forlangte Porto, hvisaarsag
den blev sendt tilbage til Afsen-
deren, der da selv maatte løse den
med 14 finske Mark.

I Begyndelsen af Oktober rejste
jeg tilbage til Stockholm og over-
værede Konferencemødet, hvorpaa
jeg atter rej.-te til Finland, og denne
Gang landsattes jeg i Helsingfors,
Provinsens Hovedstad. Jeg ankom
der til d. 18de Oktbr. og rejste samme
Dag to svenske Mile ud paa Landet,
for at besøge de adspredte Hellige,
men jeg fandt, at de fleste af dem
havde fornægtet Troen, thi af de
tretten et Aar i Forvejen døbte Med-
lemmer der i Fignen, vare kun tre tro-
faste, nemlig en Broder og to kjøde-
lige Søstre. En af Søstrene havde
erholdt et stort Vidnesbyrd om „Mor-
monismens" Sandhed ved at blive
salvet af Brødrene Forssell og Tull-
gren, saa at hun strax kom sig af en
Sj'gdom, Lægerne havde erklæret for
uhelbredelig. Efter at have afholdt

nogle Forsamlinger og spredt en Del
Skrifter i Nabolaget begav jeg mig
paa en 120 svenske Mile lang Rejse
nordpaa, helt op til Grænsen mellem
Finland og Sverige, og passerede
gjennem Ekenæs , Aabo, Nystad,
Bjørneborg, Christinestad, Nikolaj-
stad, Ny Carleby, Jacobstad, Gamle
Carleby, Brahestad, Uleaborg, Tor-
nea, Haparanda og en Del mindre
mellemliggende Kjøbstæder. Jeg bar
Vidnesbyrd om Evangeliet overalt,
hvor jeg kunde faa Lejlighed dertil.
Paa denne Rejse kom jeg igjennem
„Pur finmarken", hvor jeg ikke for-
stod Folkets Sprog. Fra min Land-
gang i Helsingfors og til cl. 17de Maj
1880 vandrede jeg tilfods 375 sven-
ske Mile, og i Maj Maaned rejste jeg
tilbage til Stockholm og overværede
Konferencemødet d. 22de og 23de
Maj. En Broder L. J. Carlson blev
nu givet mig til Medhjælper, og i
Forening med ham gjorde jeg en
tredie Missionstur til Finland. Vi
ankom til Nikolajstad d. 23de Juni,
og virkede uafbrudt til d. 28de
Septbr., da vi afrejste fra Aabo til
Stockholm. I Konferencemødet d.
2den og 3die Oktbr. bleve vi begge
løste, og en Broder Ekenberg beskik-
kedes til Forstander for Finlands
Gren i mit Sted. Imidlertid vare
otte Personer blevne døbte, 35 For-
samlinger afholdte og Bøger og Skrif-
ter solgte for 100 Kroner. Jeg be-
søgte ialt 16 af Finlands Kjobstæder.
Tre Gange blev jeg forvist fra de
Steder, hvor jeg opholdt mig, og
den ene Gang gav man mig kun otte
Timer til at gjøre mig rejsefærdig i.
I hele Missionen havde jeg ikke noget
Sted, hvor jeg kunde opholde mig
eller hvile i Fred, thi hvert Øjeblik
kunde jeg vente en Politiembeds-
mand med en Bortvisningsordre, og
jeg maatte altid efterkomme en saa-

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

329

dan, thi det maa erindres, at der ikke
er Religionsfrihed i Finland, af hvis
omtrent 2 Millioner Indbyggere kun
henved 200,000 kunne tale Svensk,
uagtet dette egentlig er Landets
Forretningssprog. Min Mission var
hovedsagelig til den svensktalende
Befolkning, der for Størstedelen bor
i Stæderne og; Sognene langs den
finske Bugt. I et Sogn kan saa-
ledes næsten hele Befolkningen være
svensk, og Skoler samt Gudstjeneste
holdes i det svenske Sprog, medens
Alt i det tilstødende Sogn er Finsk,
hvoraf jeg forstod meget lidt."

Jubilæum.

I Anledning af Kirkens 50-aarige
Jubilæum afholdtes højtidelige For-
samlinger d. Gte April overalt i Mis-
sionen, hvor de Hellige havde Lej-
lighed til at kunne forsamle sig. (Om
Mødet i Kjøbenhavn se dette Blads
2den Aargang, Side 153.)

Missionærers Aakomst.

I 1880 ankom 34 Missionærer fra
Zion til Skandinavien, nemlig Lars

K. Larsen, C. P. Warniek, Ole C.
Tellefsen, H. J. Christiansen, C. H.
Lundberg, Hans Madsen, John Chri-
stensen, N. O. Anderson, A. G.
Johnson, Simon Christensen og Jens
I. Jensen, som ankom til Kjøben-
havn d. 4de Maj, Peter A. Løfgren,
Chr. Hogensen og John Dahle d.
21de Maj, C. Samuelsen, Ras. Bernt-
zon, Nils Henrikson, Martin Jakob-
son, Lars Nielsen og P. E. B. Ham-
mer d. 14de Septbr., P. O. Hansen,
Sven Erikson og J. P. Olsen d. Gte
Oktbr., N. R. Lindahl, L. N. Lar-
son, Jens Jenson, James H. Hansen,
James P. Larsen, Hans E. Nielsen,
And. Amundsen, James J. Hansen
og John Hansen d. Gte Novbr., Jens
C. Olsen d. 13de Novbr. og J. S.
Jensen (til Aarhus) d. 24de Decbr.

(Om disse Brødres Virksomhed se
Side 245 og 246.)

Det 52de Emigrantselskab.

Mandag d. 5te Juli Kl. 6 Eftm. af-
sejlede Dampskibet „Leo" fra Kjø-
benhavn med 248, og nogle Minutter
senere „Cato" med 346 emigrerende
Hellige ombord. Paa „Leo" befandt
sig de Hellige fra Aalborg, Aarhus
og Kristiania Konferencer, under
Ældste N. P. Rasmussens Ledelse,
og paa „Cato" Emigranterne fra
Stockholm?, Gøteborgs Skaane og
Kjøbenhavns Konferencer, under Le-
delse af Ældste John A. Halvorsen
De andre hjemvendende Zionsbrø-
dre, som rejste hjem med dette Sel-
skab, vare: Charles Anderson, C. H.
Monson, C. M. Bergstrøm, Chr. Jen-
sen, C. L. Hansen, N. M. Andersen,
Geo. Frandsen, N. C. Larsen, C. A.
Christensen, Goudy Hogan, Ole El-
lingsen, Ola Nilson og Andrew Ham-
mer. Ældste P. Andersen fra Norge
rejste paa Grund af indtrufne Om-
stændigheder først et Par Dage se-
nere, og rejste over Atlanterhavet
med Dampskibet „Arizona". Begge
Skibene ankom til Hull cl. Ode,
„Cato" om Formiddagen og „Leo"
om Eftermiddagen. Emigranterne
rejste samme Dag med Jærnbanen
til Liverpool og gik ombord paa
Dampskibet „Wisconsin", tilligemed
113 briti-ke Hellige og fem fra Stor-
britannien hjemvendende Ældster.
Kompagniet blev organiseret med N.
P. Rasmussen som Præsident , og
John A. Halvorsen og Hugh Findley
som hans Raadgivere. Goudy Hogan
beskikkedes til Kapellan for de Skan-
dinaviske og C. II. French til Kom-
pagniet Skriver. Den 10de afsej-
lede „Wisconsin" med sin kostbare
Ladning fra Liverpool, og ankom til
New York-s Havn d. 20de om Aftenen.

330

Peteij O. Hansens Aatobiografi.

Den følgende Dags Morgen gik Emi-
granterne i Land til Castle Garden,
og d. 22de begjmdtes Jærnbanerej-
sen vestpaa. Selskabet ankom i god
Behold til Ogden om Aftenen d. 24de
Juli. Et fire Maaneder gammelt
Barn døde under Jærnbanerejsen og
blev begravet i Pittsburg. Derimod
blev Selskabet, der ved Afrejsen fra

Liverpool talte 757 Sjæle, indbefat-
tende de engelske Hellige, forøget
med En ombord paa „Wisconsin",
da Hans Petersens Hustru fra Aar-
hus Konference nedkom med en
Datter d. 19de Juli. Carl A. Sund-
strøm og Emma Erickson bleve ægte-
viede ombord d. 16de Juli.

(Fortsættes paa Side 337.)

PETER O. HANSENS AUTOBIOGRAFI

Mine Forældres Navne vare Ole
Peter Hansen og Martha Margrete
Osmundsen. Min Fader nedstam-
mede paa fædrene Siden fra Skaane
og paa mødrene Siden fra Sjælland ;
min Moder var af norske Forældre.
Jeg blev født i Danmarks Hoved-
stad, i de saakaldte Nyboder, hvilke
bleve byggede i Kong Kristian den
Fjerdes Tid til Boliger for hans kjære
faste Søfolk. Der havde ogsaa alle
mine mandlige Slægtninge boet ; thi
min Broder, min Fader, min Far-
fader, min Farbroder, min Morfader
og mine Morbrødre, ja endog min
Stedmoders Fader og Svoger, vare
alle i kongelig Søtjeneste, og jeg var
to Gange nær ved at indgaa i Tjene-
sten ogsaa, men det skete ikke. Min
Broder og jeg vare paa Grund af en
gammel Rettighed frifødte, det vil
sige : ikke pligtskyldig at tjene imod
vor egen Villie. Jeg var oplært til
at agte min Faders Myndighed, hvil-
ket tilligemed min sønlige Kjærlig-
hed gjorde, at jeg i en høj Grad
underkastede mig hans Villie, uag-
tet det var aldeles modstridende mit
Hjærtes Ønsker. Ikke desto mindre
gjorde jeg i Aaret 1841 et alvorligt
Forsøg paa at komme til at nyde den
Fornøjelse at gjøre en Kejse som ung
Matros med en Fregat, som blev be-

stemt til at omsejle Kap Horn eller
passere igjennem Magellanstrædet.
Men efterdi jeg endnu ikke var myn-
dig, saa kunde jeg ikke hverves uden
min Faders Samtykke, og med Bedrø-
velse maatte jeg opgive dette min
Sjæls inderlige Ønske.

Lad mig her i Forbigaaende be-
mærke, at eftersom jeg var født og
opdraget blandt Orlogsfolket, saa var
det naturligt for mig at højagte og
elske just ikke ligefrem Sølivet, men
Orlogs væsenet. Det var mit
valgte Element, og endnu beskuer
jeg intet Flag med saa høj en Grad
af Velbehag, som det danske Split-
flag.

Da det mislykkedes mig at blive
hvervet til Fregatten, gik jeg tilfods
til Helsingør og gjorde en Rejse der
fra med et hollandsk Fartøj til Riga
og tilbage igjen. Siden tog jeg med
en preusisk Brig til Brest, hvor en
Del af den franske Flaade ligger.
Senere rejste jeg med en norsk Skon-
nert til Kristiansand i Norge, og der
fra med en dansk Jagt til Nyborg,
og derefter over Korsøer til Kjøben-
havn.

Lige siden mit 16de Aar, da jeg
blev undervist til at blive en god
Kristen, havde jeg mere eller mindre
ønsket at kjende Sandheden angaa-

Peter O. Hansens Autobiografi.

331

ende den hellige Skrift og særlig
Evangeliet. Fra mine Forældre
haA'de jeg just ikke nedarvet noget
synderligt sekterisk Begreb om Reli-
gionen, og ved at ransage Skriften,
paakalde Gud og søge efter Sand-
heden blev jeg aldeles frisindet og
agtede alle Religionspartier lige ens,
menende at ingen af dem var andet
end forkvaklede, unyttige Levninger.
Saalunde vare mine religiøse An-
skuelser, 0£ hvad det Timelige angik,
da var jeg betynget i mit Sind over
min Faders Uvillighed, men haabede
med Tiden at opnaa mit Ønske.

Men Guds Hensigter med mig vare
anderledes. Efter at jeg længe for-
gjæves havde ventet min Broders
Komme, som en Befrier til at hjælpe
mig bort til Amerika, kom han ende-
lig da jeg var bleven 25 Aar gam-
mel. Men ikke tilsyne; thi han var
paa et Skib paa Vejen til Slettin.
Men idet han passerede Kjøbcnhavn
fik jeg et Brev fra ham. I dette
Brev gjorde han mig opmærksom
paa, at Kristi Kirke forlængst var
omstyrtet, men vilde atter blive op-
rettet i de sidste Dage. Han fortalte
mig, at dette var nu sket — at Gud
havde oprejst en Profet osv.

Denne Beretning var for mig en
meget velkommen Tidende, og jeg
betvivlede ikke et eneste Ord deraf.

Under min Broders Ophold i Øster-
søen vexledc vi adskillige Breve, og
det blev da min faste Beslutning at
rejse til Bosten i Araerika, for at ad-
lyde Evangeliet. Jeg troede sikkert,
at Herren vilde berede en Udvej for
mig, hvilket han ogsaa gjorde, idet
en højtstaaende Søofficer gav mig et
Anbefalingsbrev til Overlodsen i Hel-
singør, hvori han anmodede ham om
at skaffe mig en fri Overrejse med
et Skib til Boston. Dette blev ud-
ført sex Dage efter min Ankomst til

Helsingør, da et amerikansk Skib
kom ned fra Rusland paa sin Hjem-
rejse til Boston. Dette var sidst i
August Maaned 1843. Vi sejlede
nordom Skotland, efterdi vi skulde
til Sydney i Nova Scotia for at lade
med Stenkul. Vi havde megen Mod-
vind og uroligt Vejr, hvorfor Rejsen
varede i ni Uger ; men ogsaa dette
tjente mig til Gode, da det gav mig
Tid til at lære Sproget saa godt, at
da jeg kom til Boston d. 1ste Novbr.
behøvede jeg aldeles ikke Nogen til
at tolke for mig.

Det første Menneske jeg mødte,
da jeg forlod Skibet, var en Arbejds-
mand, som søgte Beskjæftigelse. Jeg
spurgte ham angaaende det Skib,
som min Broder havde været med,
da han skrev til mig, og han over-
raskede mig, idet han pegede paa
detnærmestliggende Fartøj, sigende :
,,Der ligger det." Jeg gik strax om-
bord, men fik den ubehagelige Efter-
retning, at min Broder havde forladt
Skibet for fire Uger siden ; og Ingen
vidste, hvor han var. Jeg tyede da
til det Herberge, hvor han plejede at
opholde sig. Værten og hans Hu-
stru samt to voxne Børn vare Con-
gregationalister. De vidste meget
vel, at min Broder var rejst til Nau-
voo, og ligeledes hvor „Mormonerne"
holdt deres Forsamlinger, men de
mente, at det vilde være Synd af
dem at bekjendtgjøre det for mig.
Da jeg ikke havde hørt eller læst om
, Mormons' eller „Latter-day Saints<;
erholdt jeg derfor ikke den Gang
mere Kundskab om den store Sag,
som var bleven aabenbaret for mig.

Efter Anvisning fra en Mand i
Helsingør gjorde jeg Akkord med en
god Mand, som var Baadebj^gger-
mester. Jeg arbejdede for ham i
elleve Maaneder, og havde under mit
Ophold i Boston hele Vinteren og den

332

Pkteu O. Hansens Autobiografi.

paafølgende Sommer et hyggeligt
Hjem og en venlig Omgang. Men
først i Marts 1844 kom min Broder
og fandt mig beskjæftiget med at
gjennemsave Egeplanker. Vi havde
da ikke set hinanden i 8} Aar. Den
7de havde han den Fornøjelse at dobe
mig, ikke langt fra Baadebyggerens.
Han rejste tilbage til Nanvoo, og jeg
forblev hvor jeg var indtil den 9de
Oktbr.

Imidlertid indtraf den sørgelige
Begivenhed, at Profeten Joseph og
hans Broder Hyrum bleve dræbte.
Ældste Brigham Young var i Boston
to eller flere Gange den Sommer.

I Oktober Maaned afrejste jeg fra
Boston tilligemed 10 Andre, hvor-
iblandt var den første Dansker i Kir-
ken, nemlig Peter Clemensen, som
kort efter faldt fra. Min Broder er
den anden Dansker i Kirken, og
Deres ringe Skribent den tredie.
Jeg ankom ene til Nauvoo d. Gtc
Decbr., og et Par Uger efter rejste
jeg i Forening med tre andre Brødre
til New Orleans for at arbejde paa
Skibene der gjennem Vinterens Løb.
I Maj Maaned 1845 kom jeg atter op
til Nauvoo, og Præsident Young øn-
skede mig da til at paabegynde Over-
sættelsen af Mormons Bog paa Dansk
Jeg efterkom hans Ønske og syslede
dermed i fem eller sex Maaneder.

Jeg var imidlertid bleven et Med-
lem af det syvende Kvorum af Halv-
fjerds, og om Efteraaret blev jeg og
min Broder beskikket til Dørvogtere
i Templet, hvor vi modtoge vore Be-
gavelser. Efter Nytaar bleve Alles
Tanker henvendte paa den forestaa-
ende Udvandring. Jeg havde sluttet
mig til Heber C. Kimball og hans
Familie og fulgte med dem paa hin
storartede Rejse. Den 12te Febr.
roede vi paa Pramme over den store
Flod Mississippi, og samledes til

Lejren ved Sugar Creek. Snart efter
blev det saa koldt, at Floden tillag-
des med Is, og de øvrige Vogne kjør-
tes over paa Isen. Den 1ste Marts
flyttede vi tre engelske Mil og laa
atter stille i to Uger, fordi det reg-
nede daglig, og et saa nyt Land var
jo saa godt som uden Veje. Rejsen
gik meget langsomt, og da vi ud paa
Sommeren havde naaet langt ind i
den ubeboede Del af Iowa modtoge
vi den sørgelige Efterretning, at de i
Nauvoo Efterladte vare blevne over-
faldne. Senere naaede vi Missouri-
Floden, og da en Del af os vare kom-
ne over Floden, ankom fem Office-
rer fra Regjeringen og forlangte 500
af vore Mænd til at gaa i Tjenesten
som Soldater og marschere til Mexiko.
Jeg var ved den Lejlighed 13 Mile
fra Hovedkvarteret, og red der hen
for at tilbyde min Tjeneste, men da
Broder Kimball helst vilde, at jeg
ikke. skuide gjøre det, efterkom jeg
hans Ønske. En af de fem Officerer
var Oberst Kane. Han blev stærkt
angrebet af Koldfeberen, og maatte
forblive i vor Lejr i en længere Tid.
Ogsaa jeg led meget af samme
Sygdom.

Medens vi laa i Vinterkvarter var
jeg ikke rigtig karsk, og uagtet jeg
var udskrevet til Medlem af Pioner-
korpset blev jeg ikke en af dem, thi
jeg var uskikket til Rejsen da de toge
afsted. Men i Juni Maaned var jeg
i Stand til at kjøre, og i September
betraadte jeg for første Gang Store
Saltsødal.

Den paafølgende Vinter forekom
mig meget lang. En Aarsag var, at
vi maatte leve paa knappe Rationer.
En Bid Ulvekjød smagte godt nok
den Gang, og i Pløjetiden spiste jeg
mig flere Gange mæt paa vilde Sted-
moderblomster. I Maj blev jeg sendt
tilbage med Oxer og Vogn for at

Petib O. Hansi ns Atjtobiosrz.i'i.

833

møde Broder Kimball, som skulde
komme oster fra. Jeg afrejste med
fire Ugers Proviant, nemlig: 29 Pund
Bogkvedemcl, 7 Pund tørt Kjød, 3
Pund Smør og lidt blød Ost. For at
spare paa Provianten spiste jeg
mange vilde Løg. En Dag laa vi
stille og skød et Par Bøfler for Kjø-
dets Skyld. Bear River havde vi
noget Besvær med at komme over ;
ligeledes Green River.

Da vi naaede Platte-Floden maatte
nogle af os ligge stille i syv Uger, i
hrilken Tid vi for en stor Del maatte
spise tørt Kjød i Stedet for Brød,
hvoraf jeg blev temmelig fed ; men j
vi havde ogsaa Køer at malke. Da
jeg blev samlet med Kimballs Fami-
lie fulgte jeg med dem vest paa ind-
til en vis Dag, da de laante Vogne
og Oxer efter Løfte skulde sendes
tilbage, og i Stedet for at komme til
Dalen igjen, blev jeg derfor sendt
med to Vogne og tolv Oxer til Potta-
wattamie. Jeg skilte den mindste
Vogn ad og læssede den paa den
større, undtagen Baghjulene, som
jeg lod løbe bagefter. Læsset var
let for tolv Oxer ; dog varede Rejsen
otte Uger. Først paa Vinteren op-
holdt jeg mig et Sted, hvor jeg talte
med Oliver Cowdery, og siden et
andet Sted, hvor fra jeg tidlig om
Foraaret gjorde en Rejse ned til St.
Joseph i Missouri ; og da Foraaret
kom begav jeg mig i Forening med
sex Andre paa Rejsen til Saltsødalen
med Vogne tilhørende Broder Kim-
ball. Dette var den Sommer, da saa
mange guldtørstige Mennesker ilede
af sted til Guldlandet ( Kalif ornien).
Paa Grund af deres Ukyndighed døde
mange af deres Trækdyr undervejs.

Da lærte jeg at kjende den stille
sagte Røst. Thi den sagde mig,
at det var Tid for mig at rejse til-
bage til mit Fødeland for der at kund-

gjøre Evangeliet. Jeg aabenbarede
det for Broder Kimball, og han for-
talte det til Præsident Young, og
følgelig blev jeg i Oktober-Konferen-
cen 1849 kaldet og sendt. Jeg af-
rejste paa samme Tid som Broder
Erastus Snow af de Tolvs Kvorum,
og vi naaede Pottawattaniie efter syv
Ugers Rejse. Der fra toge vi til St.
Louis og \ idere gjennem Staterne og
over Atlanterhavet til England.

Efter Ankomsten til Liverpool raad-
førte de nys ankomne Apostle sig
med Præsident O. Pratt, og jeg blev
foreløbig sendt en Tur til Skotland
for at prædike for de Hellige, som
da udstyrede mig med nye Klæder
og Rejsepenge. Jeg ønsker, at mine
Landsmænd skulle vide. at den bri-
tiske Mission har været en god Fo-
stermoder til den skandinaviske. Til
Kjøbenhavn ankom jeg med en Dam-
per fra Hull d. Ilte Maj 1850, og
søgte strax hen til et Sted, hvor jeg
vidste, at jeg vilde blive venligt mod-
taget, og hvor jeg kunde træffe sam-
men med min gode Stedmoder. Jeg
vidste, at det ikke nyttede for mig
at gaa til min Faders Hus.

Nødvendige Forretninger holdt
Præsident Snow en Tid længere i
England. Jeg skrev til ham et Par
Gange, og han skrev til mig. Jeg
lod ham vide, at jeg havde gjort Be-
kjendtskab med nogle Baptister osv.
Da han ankom, vare Ældsterne Fors-
gren og Dykes med ham. Jeg mod-
tog dem og førte dem til et Hotel,
og næste Dag lejede vi et Værelse
hos en Familie. Strax begyndte mine
Bekj endte at besøge os for at faa
Undervisning, og deres Antal tiltog
indtil endelig en Del af dem beslut-
tede at lade sig døbe. Den første
Daabshandliug blev da udført d. 12te
Aug. af Præsident Snow. Vi er-
holdt snart Kultusministerens Sam-

334

Peteu O. Hansens Autobiografi.

tykke og Tilladelse til at holde For-
samlinger, og vi benyttede os deraf.

Efter at Broder Forsgren var af-
rejst til Sverige blev Ældste Dykes
sendt til Aalborg for at forsøge sin
Lykke blandt Baptisterne dersteds,
og han opbyggede snart en trivelig
Gren af Kirken. Broder Snow skrev
da den velbekjendte Sandhedsrøst,
og lod mig oversætte den til Tryk-
ning paa Dansk. Jeg var imidlertid
bleven gift, i Overensstemmelse med
Præsident Youngs Iiaad, og da min
Kone hørte os tale om at finde en
paalidelig Bogtrykker, anbefalede
hun lir. F. E. Bording, paa hvis
Trykkeri næsten alle Missionens Bø-
ger og Skrifter siden ere blevne
trykte. Førend jeg blev gift gjorde
jeg en Tur til Fredericia og døbte
den Første dersteds, en Murer Ebbe
Jessen, som nu arbejder paa Temp-
let her i Manti. Jeg brugte en Del
af min Tid til at oversætte hvad Bro-
der Snow skrev til de Helliges Trøst
og Undervisning, og til at fremme
Værket. Jeg havde ogsaa oversat
og fremdeles oversatte nogle af
,,Zions ypperlige Sange", hvilke
siden bleve trykte. Efter en Tids
Forløb rejste der sig en haard For-
følgelse i Aalborg, saa at Broder
Dykes og Forstanderen maatte flygte
til Kjøbenhavn ; og det blev bestemt,
at jeg skulde rejse derover, fordi
Ingen kjendte mig der, og i al Stil-
hed trøste Menigheden samt ordne
dens Sager saa godt som muligt. Jeg
klædte mig som Sømand, besøgte de
Hellige og holdt en Forsamling med
Brødrene i en Bagstue, hvori jeg
foretog de nødvendige Beskikkelser,
og Alt gik godt.

Da Missionens Kontor blev opret-
tet bandt mit Arbejde mig til Kjø-
benhavn. Men deri fandt jeg lige-
saa sror Glæde som i at rejse om-

kring. At oversætte fra det Engelske
og skrive for „Stjernen" var mig et
meget kjært Arbejde. Mormons Bog
havde jeg oversat det meste af i Nau-
voo, og havde medbragt Manuskrip-
tet. Dette behøvede at gjennemses
og rettes, og med Undtagelse af nogle
faa Blade blev det originale Manu-
skript brugt til at sætte efter. Og
eftersom Broder Snow var det engel-
ske Sprog mægtigt, og Peter O. var
godt inde i det Danske, saa véd jeg
forvist, at vi med Aandens Bistand
uarbejdede en upaaklagelig Oversæt-
telse af den hellige Bog. Men jeg
er ikke tilbøjelig til at tilskrive Jom-
fru Mathieseu nogen videre Ros des-
angaaeude ; thi havde hendes Plan
lykkedes hende, vilde Bogen ikke
have været .Nogenting værd. Dog
mener jeg ikke hermed at lægge Last
paa dette Menneske. Hun forstod
ikke, hvem der havde sendt hende.
Men hendes Mission var nok nødven-
dig ogsaa. Imidlertid gav det mig
en Del Ærgrelse, thi Broder Snow
havde paalagt mig at bevare den for
Mormous Bog ejendommelige, gam-
meldags Stil i Oversættelsen, men
denne lærde Dame vilde indbilde
ham, at jeg ikke var dygtig nok,
samt søgte paa samme Tid at bøje
Stilen efter Nutidens Smag.

Da vi bleve færdige med Bogen
beredte Broder Snow sig til at rejse
hjem. Længslen efter at samles med
Moderkirken viste sig allerede da
iblandt de nydøbte Hellige, og 28
Sjæle begave sig paa Vejen i to Hold
i Begyndelsen af 1852. De traf sam-
men i England og naaede Saltsø-
dalen lykkelig og vel.

Det andet Emigrantselskab fra
Skandinavien afrejste sent om Efter-
aaret under Ledelse af Ældste Fors-
gren, og jeg nød det Previlegium at
følge med til Liverpool, fordi min

Peter O. Hansens Autobiografi.

335

Kone og mit første Barn var iblandt
de Udvandrende. Barnet var da fem
Maaneder gammelt, og forend jeg
saa' ham igjen var han tre Aar.
Broder Willard Snow, som da var
Præsident over Missionen, rejste og-
saa med til Liverpool. Da jeg kom
tilbage til Kontoret fandt jeg, at Bro-
der Hahn, med lidt Hjælp af Bro-
drene Weihe og Lorenzen, havde ud-
fort Alting efter mine foreskrevne
Bestemmelser, hvorover jeg blev me-
get glad. Af „Skandinaviens Stjerne"
og andre Skrifter maatte vi udgive
flere og flere, eftersom Missionen ud-
bredte sig overalt, hvor Lejlighed
gaves til at forkynde Evangeliet.

Om Sommeren 1853 bortrev Kolera
over 5000 af Hovedstadens Beboere
i en Tid af to Maaneder, og der-
iblandt var min Fader. Han gik bort
med Had i sit Hjærte mod mig og
min Mission. Kort derefter skete
det, at en Broder, der indtog en høj
Stilling, fandtes at have overtraadt
det sjette Bud. Dette blev e.i saare
uhyggelig Sag, og gjorde os megen
Sorg. Samtidigt med dette indtraf
et andet sørgeligt Tilfælde, idet min
daværende bedste Ven, Præsident
W. Snow, blev syg og sindsforvirret
og forlangte at blive ført til Liver-
pool, ledsaget af begge sine Kaad-
givere, nemlig mig og H. P. Jensen.
Vi gjorde efter hans Ønske, men før
vi naaede England, blev han over-
vunden af en grusom Feber, der
havde Døden til Følge ; og eftersom
Kaptejnen ikke turde føre Liget til
Land fordi Kolera grasserede i Kjø-
benhavn, maatte vi lade det ned-
sænke i den vaade Grav, iført det til
Præstedømmet hørende Underklæ-
der. Vi fortsatte vor Rejse ligefuldt.
Der var da ingen af de Tolv i Europa,
men Ældste Samuel W. Richards
præsiderede. Vi gave ham en nøj-

agtig Underretning om alt det Fore-
faldne, hvilket var hverken mer eller
mindre end et kraftigt Angreb af
Mørkets Magter paa den spæde blom-
strende Mission. Præsidenten blev
slagen og maatte dø. Der vare fire
andre af Herrens Salvede, to i Norge
og en paa Bornholm, men de havde
nok at gjøre, hvor de vare, og kunde
ikke komme mig til Hjælp. De vid-
ste næppe, hvorlunde det stod til med
os, og den Lille maatte udføre Kam-
pen alene, med Undtagelse af den
usynlige Hjælp, uden hvilken ingen
almindelig Mand kunde have udholdt
en saadan Storm. Broder Van Cott
blev beskikket til at rejse med os til
Kjøbenhavn og at overtage Missio-
nens Bestyrelse, hvortil han snart
viste sig særdeles duelig. Efterdi
han var ukjendt med vort Sprog,
maatte han naturligvis gjøre Brug af
mig som Tolk. Dette vakte en Del
Misundelse, og der dannede sig en
hemmelig Sammenrotteise mod mig ;
en Klage blev skreven og fremlagt
for Præsidenten. Dette var meget
uhyggeligt, men jeg vidste mig fri
for nogensomhelst Overtrædelse eller
uredelig Handling, og derfor fryg-
tede jeg ikke mine uerfarne Angri-
beres dumdristige Adfærd. Min Præ-
sident raadede mig til ikke at blive
vred, og Sagen blev drøftet af ham
med megen Visdom, saa at den ond-
skabsfulde Plan, som var lagt for at
skade mig, blev aldeles til Intet.
Dette var en af mit Livs haardeste
Prøver, men ingenlunde vilde jeg nu
sælge den for nogen Pris.

Sildigt om Efteraaret afgik den
tredie Emigration under Ledelse af
H. P. Olsen. H. P. Jensen rejste til
samme Tid, men Præsidenten valgte
ingen ny Raadgiver i hans Sted. Vi
havde da en glædelig Tid, og Mis-
sionen trivedes og voxede stærkt.

536

Plteu O. Hansens Aittobiogkafi.

Sidst i November 1854 afgik den
næste Emigration under min Ledelse ;
de fra Aalborg og Vendsyssels Kon-
ferencer indskibedes i Frederikshavn.
Formedelst en meget stærk Storm fra
Sydvest naaede vi ikke England før
Juleaften. Vi laa i Mandals Havn i
ti Dage, og siden i Frederiksbavn i
elleve Dage. Til vor Rejse fra Li-
verpool kunde jeg ikke faa noget
Skib, der var stort nok, hvorfor jeg
maatte efterlade henved et Hun-
drede af Selskabet i Broder Hogans
Varetægt.

Efter sex Ugers Sejlads naaede vi
New Orleans. Tolv døde paa Atlan-
terhavet og nogle paa Mississippi-
Floden. I St. Louis traf vi Ældste
E. Snow, samt kjøbte Vogne, Telte,
Komfurer og andet Rejseudstyr. Der
maatte vi ogsaa dele os som bedst vi
kunde, efterfom mange Midler vare
medgaaede i Norge og Frederiks-
havn. Saa mange, som vare i Staud
til at fortsætte Rejsen, fulgte mig,
og efter at vi havde begravet tyve
paa et Sted og en anden Snes paa
andre Steder, kjørte vi den gode,
gamle Vej over Sletter og Bjærge til
Store Saltsødal. Jeg fandt Kone og
Barn i Broder Kimballs Hus.

Det følgende Aar boede jeg paa
Antilope-Øen i Saltsøen og vogtede
Præsident Kimballs Faar. Den Vin-
ter var meget stræng. Det paaføl-
gende Efteraar forlod jeg Øen og
rejste til Provo. Da kom Reforma-
tionen, og jeg blev i en Drøm til-
raadet at ty til min Broder, hvorfor
jeg solgte min Ejendom i Provo og
flyttede til Manti. Jeg har ligeledes
boet andre Steder, og er bleven be-
kjendt med mange Mennesker. Jeg
har ogsaa i de sidste ti Aar været to
Gange tilbage til Danmark, og gjort
Tjeneste som Præsident for Aalborg
Konference, omrejsende Ældste og

Oversætter paa Kontoret i Kjøben-
havn. Jeg havde stor Glæde i mit
Arbejde. Ved min Afløsning fra mine
to sidste Missioner faldt det ogsaa i
min Lod at føre Emigrantselskaber
hjem. Fra 1875 til 1877 gjorde jeg
Tjeneste i Begavelseshuset i Salt
Lake City, og efter Præsident Brig-
ham Youngs Død tog jeg, efter hans
Antydning, mit Ophold i Manti, hvor
jeg fremdeles bor. P. O. Hansen.

BOGNYT. Til Anmeldelse have vi mod-
taget følgende Bøger fra , , Juvenile Instruc-
tors" Trykkeri: „The Heroines of Mor-
mondom", indeholdende meget interessante
Skildringer af flere fremragende Kvinder i
Kirken og koster 25 Cents; „The Tennessee
Massacre", et Foredrag, som nylig blev af-
holdt af Ældste John Nicholson i Theatret i
Salt Lake City, Pris 20 Cents, og „ Why we
practise Plural Marriage", skreven af en
,,Mormon"-Hustru og Moder, Pris 25 Cents.

, , Utah Gazetteer ' ' er Navnet paa en værdi -
fuld Bog, forfattet og samlet af Robert "W .
Sloan og udgivet af „Herald Printing and
Publishing Company", Salt Lake City, be-
staaende af omtrent G50 Sider tæt trykt Læse-
stof. Den giver en fuldstændig historisk,
kronologisk, statistisk og videnskabelig Be-
skrivelse over Utah som et Hele, samt Ter-
ritoriets forskjellige Countier og de aller-
fleste af Byerne, med Navneregister over alle
Embedsmænd, saavei verdslige som kirke-
lige; ogsaa et fuldstændigt Forretningsregi-
ster for hele Territoriet samt en omfattende
Vejviser for de fire største Byer i Territoriet,
nemlig Salt Lake City, Ogden, Logan og
Provo. Det er paa en Gang en Bog, der ved
første Ojesyn anbefaler sig selv til enhver
Elsker af sandfærdig og paalidelig Oplysning,
og den indeholder omtrent Alt, hvad der
tidligere har været trykt i mindre Værker af
samme Slags. Vi kunne ikke Andet end an-
befale dette højst nyttige Værk til alle For-
retningsmænd, Embedsmænd og Publikum
i Almindelighed, som det bedste Værk af
sit Slags, der nogensinde har været publi-
seret i Utah. Bogen er til Salgs i Stadens
Boglader, samt paa „Herald Oftiee'', Hjør-
net af West Temple og lst South Street, og
koster $3.50 pr. Expl.

Vore ærede Agenter anmodes endim
en Gang allervenligst om at indsende Penge
og Opgjørelse.

MOrøNSTJETON.

Et Historisk-Bioorrafisk Tidsskrift.

'Uagtet han er åod, taler han dog.'1'1 — Faiu.ey T. Pratt.

Nr. 22.

Den 1 5de November 1 '884.

3die Aarg.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 330.)

(1880— Fortsat.)
Wm. Budges andet Besøg.

Den 17de Juli ankom Wm. Budge,
Præsident for den europæiske Mis-
sion, ledsaget af Ældsterne Moroni
Snow og L. R. Martineau til Kjøben-
havn paa Besøg. Om deres Rejser
i Missionen giver Ældste Snow føl-
gende interessante Beretning, som
blev trykt i „Millennial Star":

„Vi ankom til Hamborg fra Bre-
men Lørdag d. 17de Juli, Kl. 8 og
30 Minutter Form., og fortsatte strax
Rejsen med Jærnbane til Kiel, en
By smukt beliggende ved Kieler-
Fjord, der aabner sig i Østersøen.
Fra denne B}' rejste vi med Damp-
skib til Korsøer, og paa vor Sejlads,
der varede omtrent sex Timer, sej-
lede vi langs Kysten af Langeland
og Fyen og ankom til Korsøer paa
Sjællands Vestkyst Kl. 6} Eftm. Der
fra rejste vi med Toget til Kjøben-
havn, hvor vi blevc venligt modtagne
af Præsident Wilhelmsen og andre
Utahældster, der alle saa' godt ud,
og vare meget glade over at kunne
byde Præsident Budge velkommen
til Skandinavien.

Søndag Formiddag besøgte vi Kjø-
benhavns Grens Søndagsskole, og
havde Lejlighed til at beskue de
aabne, forstandige Ansigter, som ud-
mærkede disse vakre Børn, der til-
hørte Guds Hellige i Danmark. Salen
var smykket med Blomster og Grønt
i Anledning af vort Besøg, og over
Forhøjningen var anbragt et Banner
med Inskriptionen: ,,We wclcome
to Scandinavia President William
Budge." Ved Salens modsatte Ende
var et stort amerikansk Flag udfol-
det. Præsident Budge talte en kort
Tid td Børnene, og hans Bemærk-
ninger bleve oversatte af Ældste An-
drew Jenson, til Alles store Tilfreds-
hed.

Inden Forsamlingen Kl. 2 Eftm.
begyndtes toge vi en Spadseretur
gjennem den smukke Kongens Have,
der stoder op til Rosenborg Slot.
Vi lagde Mærke til, at Sabbaten ikke
overholdtes meget nøje i Kjobenhavn,
eftersom alt Slags Arbejde udførtes
paa den Dag ligesaa vel som de andre
Dage i Ugen. Man gaar endog saa
vidt, at der bygges paa Kirker om
Søndagen. Hvor modstridende er

22

338

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

ikke dette til Bibelens Lærdomme,
som Folket foregiver at tro !

Kl. 2 Eftm. var Salen, der kunde
rumme omtrent 250 Mennesker, fyldt
med Hellige og Fremmede, og Præ-
sident Budge talte til de Forsamlede.
Han udtrykte sin Glæde over at
møde sammen med dem, og takkede
for den Modtagelse, de havde beredt
ham og hans Brødre. Forøvrigt talte
han om Evangeliets Kræfter og Vel-
signelser. Hans Bemærkninger over-
sattes paa Landets Sprog af Ældste
Jenson. Om Aftenen talte Broder
Martineau og jeg en kort Tid og
efterfulgtes af andre Ældster. En
udmærket god Aand herskede hele
Dagen, og vi nøde alle stor Glæde.
De Hellige i Danmark synes at være
saa ydmyge og oprigtige . at det er
umuligt at føle andet end godt i deres
Nærværelse. Herrens Aand er vis-
selig udgydt over de Hellige i Skan-
dinavien.***

Om Mandagen begyndte vi vor
Rundtur i Staden, idet vi besøgte
det oldnordiske Museum, Vor Frue
Kirke, Fisketorvet osv., og om Afte-
nen Tivoli, en meget populær For-
nøjelseshave, hvor Beridderselska-
ber, Gymnastikkunstnere, Theatre,
Restaurationer , Musikkorpse osv.
osv. kappes om at underholde det
livsglade Publikum. Adgangsbillet-
ten til Haven koster kun en Ube-
tydelighed. Alting i og omkring
■ Staden vidner om Orden og Renlig-
hed, og jeg maa tilstaa, at mine forud-
fattede Forestillinger om Kjøben-
havn ere blevne meget forandrede
siden vor Ankomst her til.

Tirsdag d. 20de besøgte vi Thor-
valdsens Museum, cler gjemmer en
Mængde værdifuldt Billedhugger-
arbejde og Kunstgjenstande. Dette
Museums Grundlægger var den be-
rømte danske Billedhugger Bertel

Thorvaldsen, som rejste til Italien
for at fuldende sine Studier, og ud-
førte under sitOphold dersteds mange
af de skjønne Arbejder, som nu
pryde Museet. Iblandt de mange
smukke Exemplarer af Maler- og
Billedhuggerarbejde, som fortjene at
nævnes, er en særdeles vel udført
Venus-Statue af kostbart Marmor,
og en lignende Statue, der fremstil-
ler Haab. Om Eftermiddagen rejste
vi med Toget et Par danske Mile ud
til Klampenborg ved Øresunds Bred-
der. Dette er Kjøbenhavnernes yn-
dede Udflugtssted, der udmærker sig
ved skjønne Lunde, Græsplæner,
Blomsterhaver, Badehuse osv. Me-
dens vi spadserede under Træernes-
behagelige Skygge, kjørte Kong Kri-
stian den Niende, Kronprinsen og
andre af Landets Store forbi os i
aabne Kareter. Den kongelige Fa-
milie synes her at være meget af-
holdt.

Den følgende Dag besøgte vi det
zoologiske Museum, en udmærket
Samling, der indeholder mange værdi-
fulde Gjenstande fra Natur verde-
nen, indbefattende Skeletter af nogle
uhyre Hvalfiske fra Grønland. Et
af de interessanteste Steder i Kjøben-
havn for Turister er Kunstgalleriet
(Malerisamlingen), en af de bedste
i Europa. Jeg har besøgt mange
saadanne i England og ligeledes Cor-
coran Kunstsamlingen i Washington
i de Forenede Stater, men saadanne
Malerier, som fremvises i Kjøben-
havn, har jeg ikke set paa noget an-
det Sted. Iblandt Andet findes der
et Billede i Legemsstørrelse af Kri-
stian den Anden, en blodtørstig,
dansk Monark, i Fængsel. Naar
man betragter dette Maleri, bliver
man i Tanken ført helt tilbage til
denne Konges Dage og ser ham tyde-
ligt vansmægte bag sin Celles jærn-

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

339

gitrede Vinduer. Det mest inter-
essante Stykke til os var et Maleri,
som fremstillede en Mormonmissio-
nær, der staar med Bibel i Haand,
ivrigt beskjæftiget med at prædike
Evangeliet til Husets forbausede Be-
boere. To unge Mænd staa ved
Bordet, læsende en Traktat, og en
gammel Mand samt en ung Dame
indtager en siddende Stilling med
Øjnene stivt fæstede paa Ældsten,
mens han tolker dem Livets og Frel-
sens Ord.

Fredag Morgen bød vi Farvel til
Ældsterne Asmussen, Jenson og an-
dre Brødre i Kjøbenhavn og gik om
bord paa Dampskibet „Kristiania".
Kl. 9 Form. sejlede vi ud af Sundet,
ledsaget af Præsident Wilhelmsen. I
Dagens Løb passerede vi et Slot
(Kronborg), beliggende paa Sjæl-
lands Nordspids, der ifølge Shake-
speare er Stedet hvor Hamlet saa' sin
Faders Gjenfærd. Om Aftenen nær-
mede vi os den svenske Kyst og sej-
lede ind i Fjorden, ved hvilken Gøte-
borg er beliggende. Kysten bestaar
af nøgne Stene, med utallige Gjen-
nemskjæringer og Indløb samt en
uhyre Mængde Klippeøer, der med
enkelte Undtagelser ere blottede for
al Plantevæxt. Eftersom vi sejlede
længere ind i Fjorden saas hist og
her en enlig Fiskers Hytte som tro-
nede paa en eller anden Klippctop,
eller hvilte i Kløfterne mellem Klip-
perne paa Steder, hvor den spar-
somme Plantevæxt tilsteder et Fod-
fæste. Hist og her langs Kysten
viser sig smaa grønne Pletter, der
synes at være beskyttede mod den
barske Vind og de frygtelige Bølger
af deres ujævne Omgivelser, og en
venlig Fiskerby ligger halv skjult
i en afsides Krog. Tømmer, Brænde
og Fisk er Landets fornemste Udfør-
selsartikler. Vi gjorde et kort Op-

hold i Gøteborg og fortsatte derpaa
vor Rejse.

Da vi den følgende Dags Morgen
kom op paa Dækket, viste Norges
Kyst sig paa begge Sider, thi vi sej-
lede just op ad Kristiania Fjord.
Landet her er meget ujævnt ligesom
Sverige, men Højderne ere bevoxede
med Fyrretræer. Fjorden er fuld af
smaa Klippeøer. Omtrent 50 eng.
Mile fra Håret naaede vi Kristiania,
hvor vi mødte Ældsterne J. Halvor-
sen, C. Hogensen og Larsen. Kri-
stiania er ikke saa tæt sammenbyg-
get som de fleste europæiske Stæder
af samme Størrelse, men ligner mere
de amerikanske Byer derved, at
Smaahaver og Frugttræer hist og her
omgive Vaaningshusene, af hviike
mange ere byggede efter Nutidens
kunstige Stil og ere meget smukke.

Om Søndagen (d. 25de) holdt vi
Forsamlinger i Staden. Den første
af disse begyndtes Kl. 10 Form. i
de Helliges Forsamlingssal i Øster-
hausgade Nr. 27. Jeg antager, at
det er det bedste Lokale, som benyt-
tes af de Hellige i Europa. Det er
omtrent 40 Fod langt og 30 Fod bredt
med hvælvet Loft omtrent 20 Fod
højt i Midten, er smukt udstyret og
har Siddepladser til omtrent 350 Per-
soner. I Anledning af vort Besøg
var det ogsaa meget smagfuldt deko-
reret. Hele den anselige Bygning,
i hvis øverste Etage Salen findes,
tilhører Kirken, og Konferencekon-
toret er i samme Etage som Forsam-
lingslokalet. Ældste Martineau var
den første Taler ; han efterfulgtes af
Præsident Budge, der udtalte sin
Tilfredshed over den venlige Mod-
tagelse, som tildeltes os. Præsident
Wilhelmsen gjorde Tjeneste som
Oversætter. Kl. 5 Eftm. havde vi
atter Forsamling, da jeg benyttede
en kort Tid, og Præsident Wilhelm-

340

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

sen kom os atter til Hjælp som Tolk.
Præsident Budge holdt derefter en
lærerig og kraftig Tale.*** Om Af
tenen gaves der en lille Koncert, ved
hvilken Lejlighed Sangkoret foredrog
flere smukke Sange paa en særdeles
dygtig Maade. Deres unge Leder
fortjener stor Ros, og ligeledes Med-
lemmerne, der lagde betydelig Talent
for Dagen. Søndagsskolens Sang-
kor, der bestaar af Børn fra sex til
tolv Aar gamle, foredrog ogsaa nogle
Stykker paa en saa vellykket Maade,
at de samme Præstationer vilde have
gjort Folk af en modnere Alder Ære.
Præsident Budge takkede Sangerne
paa Selskabets Vegne for deres be-
hagelige Underholdning. Herrens
Aand tilkjendegav sig i Sandhed
iblandt de Hellige, og vi glædede os
overordentlig.

Mandag Morgen oprandt smuk og
dejlig, og omtrent Kl. 11 Form. sik-
rede vi os en Befordring, som kjørte
os til Frognersætteren, Toppen af en
Bakke, beliggende omtrent otte en-
gelske Mile nordvest fra Staden.
Paa Vejen til dette smukke Sted pas-
serede vi Kongens Have og Norges
Universitet, en Klynge ukunstlede,
men værdige Bygninger, hvor Pro-
kuratorer og Præster fabrikeres til
Hjemme-Forbrug. Da vi ad snævre
Veje kjørte gjennem Markerne ,
havde vi Lejlighed til at se Frem-
gangsmaaden ved den norske Hø-
bjergning. Stolper med fremstaa-
ende Knager paa Siderne sættes i
Jorden, og paa disse lægges der Træ-
stænger. Græsset slaaes og rives,
hvorefter den nederste Stang lægges
paa og Høet hænges derover. En
anden Stang lægges dernæst oven-
over den første, og mere Hø kastes
derop. Paa denne Maade ophænges
Høet til tre Stængers Højde, hvorved
det bliver godt gjennemtørret, efter-

som Luften har fri Cirkulation imel-
lem Stængerne. Rug- og Havreavlet
saa' mindre godt ud, og forresten
bliver ikke meget af Jorden i Norge
anvendt til Avlsbrug. Vi kjørte op
ad en smal Vej gjennem Lunde paa
Bakkens Side, der har noget tilfæl-
les med vore Bjærgkløfter i Utah.
Omtrent en Mil fra Toppen maatte
vi efterlade vor Kjørebefordring og
begive os tilfods til det højeste Punkt,
hvor der findes et Tommerstillads,
omtrent 30 Fod høj. Vi bestege
dette og nøde derpaa en storartet og
henrivende Udsigt over Landet i 40
til 50 Miles Omkreds. Otte Mile
mod Syd og Sydost ligger Kristiania
Fjord venlig udfoldet for vort Blik,
med sine to Arme, hvoraf den ene
aabner sig i Skagerak mod Syd.
Fjorden er bestrøet med smukke,
skovbevoxede Øer, og paa den nor-
dre Side ligger Norges Hovedstad
glimrende i Solskinnet, som netop
bryder frem gjennem Skyerne. Mod
Øst, i omtrent fire Miles Afstand, spej-
ler Solen sig i det krystalklare Marie-
dalsvand, der begrænses rundt om-
kring af skovrige Høje. Langt nede
ved Højens Fod mod Sydvest ligger
to smaa Indsøer, halv skjulte mel-
lem de grønne Træer, som voxe
langs deres Bredder. Mellem dem
og os strækker en smal Dal sig mod
Nordvest, fuld af smukke Landste-

t

der og blomstrende Gaardbrug. Mod
Vest og Nord ses kun store, skovbe-
voxede Høje, saa langt Øjet kan naa.
Slottet er en anden Gjenstand af
Interesse til Turisten. Det ligger
paa et Højdepunkt i den vestre Del
af Staden. Man naar det fra Øst-
siden ad en bred Alé, ved hvis øver-
ste Ende og lige foran Paladset staai
en kollossal Bronze Rytterstatue af
Johan (Bernadotte), Konge af Norge.
Paladset omgives af en smuk Lyst-

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

341

have, smagfuldt anlagt med Gange
og Blomsterbeder. Paa Bakkens
højeste Punkt ligger selve Slottet,
en temmelig ligefrem Bygning at se
til udvendig, men meget rigt udsty-
ret indvendig. Den er firkantet og
bedækker omtreut f Akres Land,
samt har to Fløje, der løbe vestpaa
fra Hovedbygningen, en ved hver
Ende ; den nordre af disse indehol-
der Paladsets private Kapel. I Slot-
tet findes 192 Værelser, og det Hele
vedligeholdes af Staten med stor Be-
kostning, men Kongen beærer det
kun to eller tre Dage om Aaret med
sin Nærværelse. Mellem det norske
Folk og Kongen er Forstaaelsen alt
andet end god.

I Universitetsgaarden saa' vi en
gammel Baad, som for nylig blev
funden 56 Mile inde i Landet, oppe
i Bjærgene. Den er omtrent 75 Fod
lang og 20 Fod bred og af en meget
besynderlig Form. Man tror, at den
har tilhørt en af de gamle Søkonger,
og er maaske 1000 Aar gammel, thi
det er bekjendt, at intet Skib efter
den Facon har været bygget siden
Aaret 1015. Baaden er bygget af
Egeplanker, særdeles godt sammen-
naglede, og synes at have trodset
mange Havbølger samt Tidens Ælde.

Onsdag Morgen begave vi os paa
Rejsen til Sverige med Jærnbanen.
Vi kjørte langs Glommen mange Mile.
Ved denne Flod findes noget af Nor-
ges bedste Agerdyrkningsland, men
Egnen er egentlig meget ujævn og
hovedsagelig bedækket med Skov.
Tømmer, som nedhugges, flydes ned
ad Strømmen i store Mængder, hvor-
paa det udskibes til fremmede Lande.
Tømmer, Brænde og Fisk er her,
ligesom i Sverige, Landets Hoved-
produkter. Eftersom vi nærmede
os den svenske Grænse blev Landet
mere klippefuldt og øde. Utallige

Indsøer, hvoraf nogle ere temmelig
store, ligge langs vor Vej. Kl. 3
Eftm. stoppede vi i Charlottenlund i
Sverige, hvor vi spiste Middag paa
svensk Vis, hvilket bestaar i, at En-
hver sikrer sig en Talerken fra den
fælles Dynge og tager derpaa af de
paa Bordet anbragte Fødevarer efter
Behag. Man spiser da i en staaende
Stilling eller sætter sig ved et af
Siddebordene. Det er forholdsvis
billigt at rejse i disse Lande, og man
kan faa en udmærket god Middags-
mad for en meget rimelig Betaling.
I Nattens Løb gjorde vi nogle faa
Timers Ophold i Laxaa, og ankom til
Stockholm den følgende Dags Mor-
gen Kl. 10. Brødrene L. M. Olson
og P. A. Løfgren mødte os omtrent
12 Mile fra Staden.

Om Eftermiddagen toge vi med
en lille Dampbaad til Belvedere-
Taarnet, nogle faa Mile øst for Sta-
den. Efter Landstigningen gik vi
op ad Bakken, der er bedækket af
en yndig Lystskov, og i Midten af
denne ragede et Murstens Taarn,
som oprindelig byggedes for et Ob-
servatorium, omtrent 60 Fod i Vejret.
Fra Toppen af dette havde vi den
herligste Udsigt. Ved at benytte et
Teleskop opdagede vi et prægtigt
Slot, som hæver sine høje Taarne
højt over Træernes Toppe omtrent
14 Mile mod Øst. Mod Vest og
Nordvest ligger den smukke Stad
Stockholm, bygget tildels paa flere
Øer i Mælaren ved Sveriges Østkyst.
Denne Sø er omtrent 80 Mile lang
og fra 35 til 50 Mile bred, og den har
over 1260 større og mindre Øer, der
ere bedækkede med Skov. Talrige
Broer ere byggede over de smalle
Sunde med flere Svingbroer, som
aabnes naar de større Skibe skulle
passere. Staden har cirka 165,000
Indbyggere, og er et Vidunder af

342

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Renlighed og Orden. Den gjennem-
skjæres af talrige Kanaler, der be-
færdes af en Mængde smaa Dampere
og Baade, som føre Passagerer fra
Sted til Sted. Naar man beskuer
Byen fra Taarnet har den visselig et
Udseende, der minder om Venedig.
Af dens mange prægtige Bygninger
er Slottet det mest imponerende.
Det er en stor, firkantet Bygning,
som bedækker omtrent 61 Akres
Land, iberegnet de aabne Pladser
foran, og er beliggende paa en lille
0, midt i Staden. Museet for Kunst
0£ Oldsasrer er en anden storartet
Prøve paa Bygningskunsten og kal-
des Skandinaviens Stolthed. De her
opbevarede Samlinger ere meget om-
fattende, og iblandt dem findes en
Mængde Gjenstande fra Stenalde-
rens Tid. Ligeledes træffer man her
nogle af de bedste Produkter fra
Kunstmalerens Pensel og Billedhug-
gerens Mejsel. Fra Mosebakken, et
højt Punkt imod Vest, faar man en
god Udsigt over Staden i kortere Af-
stand. Ved vore Fødder ligger der
et Fisketorv, hvor levende Fisk, der
oppevares i Vandbeholdere, sælges
til Lysthavende. Langt borte mod
Nordost ligger et Antal gule Byg-
ninger paa en Bakke, omgivne af
Græsplæner og Klynger af Træer.
Dette er Hospitalet, hvor nogle af
vore Søstre ere beskjæftigede som
Sygeplejersker, og hos hvem vi til-
bragte en behagelig Eftermiddag.

Tusmørket varer meget længe paa
denne Breddegrad, og 2} Grad læn-
gere mod Nord kan man se at læse
ved Midnatstid. Endnu lidt længere
nord ses Solen hele Natten.

Vi glædede os meget iblandt de
Hellige i Stockholm og afholdt fire
Forsamlinger med dem, to i Ugens
Løb og to om Søndagen. Søndag
Aften talte Præsident Budge om de

Fristelser, som de Hellige der i Lan-
det vare udsatte for, og de over-
ordentlige Anstrængelser, som kræ-
vedes for at modstaa dem. I Zion
ere Fristelserne af en anden Beskaf-
fenhed, og kun de, som efterlevede
Evangeliets Principer og modstode
Fristelsen her, kunde have Haab om
at forblive tro til deres Pagter i Zion.
Han talte med stor Frihed, og hans
Bemærkninger oversattes til de Hel-
lige af Ældste Olson. Salen, der kan
rumme omtrent 250 Mennesker, var
smukt dekoreret, og vel fyldt af
baade Hellige og Fremmede. Den
samme Aand, som karakteriserer Guds
Hellige i andre Lande, viste sig og-
saa her, og skjøndt vort Tungemaal
ikke var forstaaeligt, kunde Hjær-
tets Sprog lettelig fattes af dem, som
efterlevede deres Religion og nøde
Guds Aand, hvilken kjender vore
hemmeligste Tanker og kan gjøre
dem forstaaelige til hvem den vil.

Jeg vil nu nærmere beskrive Slot-
tet, der indeslutter en uhyre Gaards-
plads i Midten. Ved den østre og
vestre Ende fremskyde Sidefløje, der
ere 105 Fod lange og 51 Fod brede
ved Hjørnerne, undtagen mod Syd-
vest, hvor der findes en Fløj bygning
i Skikkelse af en Bue. Vi besøgte
først den Del af Slottet, hvor de Sam-
linger som Professor Nordenskjøld
samlede i „Vega" i 1879, forefindes.
Derpaa gik vi ind i Paladset fra Vest-
siden og passerede gjennem Kongens
og Prinsernes Værelser. De ere me-
get elegant udstyrede, og det vilde
være mig umuligt at beskrive dem
alle ; men jeg vil i Forbigaaende
nævne Viktoria-Hallen, det Værelse,
hvor de fremmede Gesandter fore-
stilles for Kongen. Det er en stor
Sal, omtrent 70 Fod lang og 30 Fod
bred, pragtfuldt udstyret med kost-
bar Tapetsering af purpurrødt Silke-

E RIND KINGER FRA MlSSIONEN I SKANDINAVIEN.

343

fløjel, rigt broderet med Guld, og
Loftet er af hvidt Stukko, piydet
med forgyldede Kroner. Paa den
søndre Mur hænger det største Spejl-
glas i Sverige ; det er en Gave fra
Napoleon den Tredie til Karl den
Femtende. Paa Belysningens Om-
raade findes elegante Lyskroner med
Glasbrændere og Plads til flere hun-
drede Voxlys Præsident Budge nød
den Ære at sidde paa Sveriges Trone,
en massiv Stol af Sølv, som Dron-
ning Christina modtog som Foræring
af Grev de la Gardie i 1634. Slots-
bygningen blev paabegyndt i 1259
og fuldførtes i det 17de Aarhun-
drede ; den nedbrændte tildels i 1697,
men paa Ruinerne rejstes den nær-
værende Bygning. I det kongelige
Bibliothek saa1 vi et gammelt Exem-
plar af Bibelen, som blev funden i
Prag, da denne Stad erobredes af
Svenskerne under tredive Aars Kri-
gen. Den er skreven paa 300 Æsel-
huder, og det tog 500 Aar, fra det
niende til det trettende Aarhundrede,
at skrive den. Mange andre værdi-
fulde Bøger forefindes.

Om Tirsdagen tidligt om Morge-
nen begave vi os paa Rejsen med
Jærnbanen til Gøteborg. Paa vor
Vej kom vi gjennem nogle gode
Agerdyrkningsdistrikter, men Lan-
det er næsten overalt klippefuldt og
bedækket med Skov. I Skøfde kom
Kronprinsen paa Toget og kjørte til
Herrejunga. Da han forlod Toget
fik vi Lejlighed til at betragte Hans
kongelige Højhed i kort Afstand. Vi
ankom til Gøteborg Kl. 10} om Afte-
nen og modtoges af Ældste O. N.
Stohl, som præsiderer over Konfe-
rencen. Den følgende Dags Morgen
rejste vi med Dampskib til Troll-
hættan, 50 Mile op ad Gøtaelven.
Paa denne Tur nøde vi den gode Ud-
sigt over Egnene langs denne Flods

Bredder. Nærmest Floden er Lan-
det lavt og sumpcagtigt, men der
findes Gaarde mellem denne og Bak-
kerne paa begge Sider. Paa de la-
vere Strækninger langs Flodens Bred-
der voxer der Græs, og vi saa' Mænd
og Kvinder vade i Vandet op til Li-
vet, beskjæftigede med at slaa Hø
og bære det i Land. Omtrent to
Mile fra Trollhættan naaede vi Gøta-
kanalen, som paa dette Sted er om-
trent 110. Fod højere end Fjorden.
Opstigningen sker ved Hjælp af en
Mængde storartede Sluser, der ere
udhugne i de faste Klipper ; hver
Sluse hæver Fartøjet fra ti til tolv
Fod. Der findes to Sæt af disse
Sluser Side om Side. Fra Overenden
af dette Kæmpeværk fører Kanalen,
der ogsaa her er udhugget i de faste
Klipper, den Rejsende omtrent r$
Mil til Byen, hvor den atter forener
sig med Floden, der fremviser flere
naturskjønne Vandfald i Byens umid-
delbare Nærhed. Disse blive altid
besøgte af Turister. Paa denne
Flods Bred er ogsaa Kongsgrottan,
en lille Grotte, hvor flere Konger og
fyrstelige Personer have ladet deres
Navne udhugge i Klippen ; nogle af
disse datere sig fra Begyndelsen af
forrige Aarhundrede.

Nedenfor Sluserne traf vi sammen
med Ældste C. H. Lundberg, og om
Aftenen holdt vi en god Forsamling
med den lille Gren af Hellige der
paa Stedet. Mange Fremmede vare
ogsaa tilstede. Den næste Dag
vendte vi tilbage til Gøteborg og
mødte med de Hellige til Forsamling
om Aftenen, da vi atter havde en be-
hagelig Tid. Om Fredagen gjorde
vi en Rundtur gjennem Byen, der er
den næststørste Stad i Sverige. Vi
besøgte Fisketorvet og Haverne, der
ere behagelige Udflugtssteder paa en
varm Sommerdag.

344

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Kl. G Eftm. gik vi ombord paa
Dampskibet „Aarhus" og afsejlede
til Kjøbenhavn, hvor til vi ankom
den næste Morgen Kl. 6. Vi pas-
serede Kronborg og Helsingør netop
som vi kravlede ud af vore Køjer.
Flere af de danske Blade have om-
talt vort Besøg til Kjøbenhavn paa
en meget honet Maade."

Førend Rejseselskabet tiltraadte
Turen til Norge og Sverige bestem-
tes der en anden Forsamling i Kjø-
benhavn. Følgelig lejedes en stor
Sal i Rømersgade Nr. 22, hvor en
stor Forsamling af Hellige og Frem-
mede mødte Søndag d. 8de Aug.
Kl. 10 Form. samt Kl. 2 Eftm., ved
hvilken Lejlighed henved 300 Men-
nesker vare tilstede. Om Aftenen
afholdtes en tredie Forsamling paa
de Helliges eget Lokale i Regnegade.

Den følgende Dags Formiddag af-
holdtes etPræstedømsmøde paa Kon-
toret i Lorentzensgade Nr. 14, hvil-
ket overværedes af 20 Brødre fra
Zion. Tirsdag d. 10de rejste de
engelske Brødre tilligemed Præsi-
dent Wilhelmsen og Ældste Andrew
Jenson til Malmø, hvor en Forsam-
ling afholdtes om Aftenen. Dette var
det syttende og sidste Møde, som de
besøgende Brødre overværede i Skan-
dinavien, og Torsdag d. 12te afrejste
de med Dampskibet „Titania" til
Stettin, hvor fra de gjennem Tysk-
land og Holland begave sig tilbage
til Liverpool.

Det 53de Emigrantselskab.

Den 28de Aug. afsejlede Damp-
skibet „Otto" fra Kjøbenhavn med
128 Sjæle foruden sex hjemvendende
Missionærer, nemlig Jonas Halvor-
sen, Selskabets Leder til England,
C. C. Asmussen, A. P. Rose, An-
ders Hanson, O. C. Sonne og Peder
Nielsen. Fem Emigranter vare af-

rejste til Liverpool to Dage i For-
vejen, og en Broder F. Svenson med
Hustru og Børn fra Gøteborgs Konfe-
rence afrejste til England over Kiel
og Hamborg d. 30te, og traf sam-
men med Selskabet i Liverpool.
Disse i Forening med de hjemven-
dende Missionærer forøgede Selska-
til 147 Sjæle, der alle naaede Liver-
pool i god Behold d. 31te Aug., og
bleve indkvarterede paa to Hoteller,
hvor de forbleve i to Dage. Den
3die Septbr. gik de, tilligemed 138
engelske og 38 tyske Hellige samt
nogle engelske Missionærer, ombord
paa Dampskibet „Nevada". John
Rider blev beskikket til Præsident
for Kompagniet, med Geo. H. Tay-
lor og Peter Reid til Raadgivere.
Skibet var inddelt i Kamre med Plads
til 24 Personer i hvert ; for hvert af
disse Kamre blev der udnævnt en
Ældste med to Hjælpere til at vare-
tage de Helliges Tarv. Skibet af-
sejlede fra Liverpool d. 4de Septbr.
og ankom til New York Onsdag d.
15de s. M. efter en temmelig stormfuld
Rejse. En Broder fra Svejts døde
ombord d. 1 1te Septbr. og blev begra-
vet i Havet. Den 25de Septbr. ankom
Selskabet lykkelig og vel til Ogden.

Det 54de Emigrantselskab.

Et lille Selskab Emigranter, be-
staaende af 22 Sjæle, afrejste fra
Kjøbenhavn med Dampskibet „Cato"
d. 15de Oktbr. og ankom (via Hull)
til Liverpool, tidsnok til at afgaa der
fra med Dampskibet „Wisconsin"
d. 23de s. M. , i Forening med et
større Selskab britiske, tyske svejt-
siske, italienske og hollandske Hel-
lige. John Nicholsen beskikkedes
til Leder for hele Selskabet, der lyk-
kelig og vel ankom til New York d.
2den Novbr. og til Salt Lake City
Torsdag d. Ilte Novbr.

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

345

Ældster arresteres i Danmark.

Flere af Missionærerne bleve i
Aarets Løb arresterede i alle tre
Riger. I Sverige og Norge fængs-
ledes de for at prædike og udføre
Evangeliets Ordinancer, og i Dan-
mark, hvor man paa Grund af Reli-
gionsfriheden ikke kunde straffe dem
for at prædike eller døbe, lod man
dem arrestere for at sælge Skrifter.
Ældsterne H. Funk og L. P. Møller
bleve saaledes arresterede paa Samsø
og sadde fængslede i tre Dage fordi
de havde solgt Skrifter, Saa snart
de vare komne ud af Fængslet døbte
de en Familie paa Øen, og senere
bleve Andre døbte dersteds.

Stockholms Konference vedblev
immer at være foran. I Løbet af den
foregaaende Vinter (1879 — HO) af-
holdtes 646 Forsamlinger i Fremme-
des Huse. Der døbtes 171 Sjæle, og
5709 Bøger og Skrifter solgtes.

Missionærerne i Hedemarken og
Odalen i Norge bleve dette Aar me-
get forfulgte af Præsterne, Øvrig-
heden og Politiet ; man arresterede
og transporterede dem fra Sted til
Sted samt bragte dem i Forhør, men
da det ikke kunde bevises, at de
havde gjort sig skyldige i nogen
Brøde, bleve de endelig løsladte,
hvorpaa de strax fortsatte deres
Missionsvirksomhtd.

1881.
Missionen paa Island.

Efter Ældsterne Didriksons og
Byarnasons Hjemrejse i Aug. 1876
med tre eller fire Emigranter, der
endnu ikke vare døbte, vedblev For-
stander Ejrikson og Medbrødre at
virke efter bedste Evne paa Vest-
manøen, hvor de døbte en Del. Lige-
ledes døbte de den Første paa Fast-
landet, en Kvinde, som senere for-
nægtede Troen. De næste Missio-

nærer, som udsendtes fra Zion til
Island, vare John Eyvindson og Ja-
cob B. Johnson, som d. 12te Septbr.
1879 ankom til Kjøbenhavn, hvor de
forbleve et Par Maaneder, indtil den
af Ældste Th. Didriksen skrevne
Bog (Se Side 285) blev trykt paa
Islandsk. Oplaget bestod af 2000
Expl., og Præsident Wilhelmsen en-
gagerede en islandsk Student til at
hjælpe til ved Korreturlæsningen.
Efter at Eyvindson var bleven be-
skikket til præsiderende Ældste over
den islandske Mission og Johnson
til hans Medhjælper, forlode disse to
Brødre Kjøbenhavn d. 8de Novbr.
(1879) og ankom til Reykjavik, den
fornemste By paa Island, d. 23de s.
M. De begyndte strax efter deres
Ankomst at forkynde Evangeliet ved
at gaa fra Hus til Hus, men de fandt
Folket i Almindelighed uimodtage-
lige for Sandheden, og paa Grund af
de mange falske Rygter og Beskyld-
ninger, der, saavel paa denne fjærne
0 som næsten overalt i den civilise-
rede Verden, ere satte i Omløb om de
Hellige som et Folk, vare Indbyggerne
fyldte med Fordom og Had mod dem.
Det var derfor næsten umuligt for
Brødrene at finde Nogen, som vilde
aabne deres Døre for Afholdelsen af
Forsamlinger, og det var med Nød
og næppe, at de kunde forskaffe sig
Livets Fornødenheder iblandt Be-
folkningen, thi der fandtes kun Faa,
som havde Tro til at gjøre en Her-
rens Tjener noget Godt. De mødte
ogsaa betydelig Modstand fra Præ-
sternes og de verdslige Myndig-
heders Side, og i Løbet af den første
Vinter lykkedes det dem kun at af-
holde 5 Forsamlinger. I Begyndel-
sen af April Maaned døbtes de første
tre Personer i Reykjavik, hvilket
næsten satte hele Byen i Bevægelse,
og Brødrene kunde i en længere Tid

346

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

næppe gaa paa Gaden uden at blive
overfaldne og stenede af Pøbelen.
Endelig bleve de ogsaa grebne af
Politiet , beskyldte for Løsgængeri
og andet Lignende, og fængslede i
to Dage, hvorpaa de bleve løsladte
med Ordre til, at de skulde tage Ar-
bejde, da man i modsat Fald vilde
tvinge dem til at forlade Landet.
For at undgaa Politiets Efterstræbel-
ser maatte Broder Eyvindson faa en
paalidelig Mand til at anerkjende
sig som sin Tjenestekarl, og Broder
Johnson gav sig til at fiske en kort
Tid. Senere bleve de paa Grund af
de tidligere Beskyldninger dømte til
at skulle betale 200 Kroner i Mulkt ;
men de appellerede deres Sag til
Øens højeste Eet, hvilken fuldstæn-
dig frikjendte dem og gav dem Fri-
hed til at prædike saa meget de øn-
skede, naar de blot ikke lærte umo-
ralske Lærdomme, og dette havde de
naturligvis ikke til Hensigt at gjøre.
I Maj Maaned 1880 rejste Broder
Eyvindson til Vestmanøen, hvor ban
fandt de faa derværende Søskende
under saa gunstige Omstændigheder,
som man kunde forvente ; de fleste
af dem vare gode og trofaste Hellige.
Under hans Ophold der paa Øen,
hvilket varede omtrent en Maaned,
døbte han 3 Personer og afholdt
nogle faa Forsamlinger. Et lille Sel-
skab Hellige, bestaaende af 16 Sjæle,
emigrerede fra Øen til Zion d. 22de
April samme Aar, og d. 6te Juni af-
rejste der 4 Andre til samme Sted,
under Ejrik Ejriksons Ledelse. Det
første Selskab, der anførtes af Æld-
ste Ejnar Johnson, afsejlede fra
Liverpool d. 30te April med Damp-
skibet „Wisconsin", og det sidste
med Dampskibet „Nevada" d. 26de
Juni. Efter at Brødrene i Løbet af
Sommeren havde arbejdet en Del i
det Timelige for at forskaffe sig Mid-

ler til uafbrudt at kunne fortsætte
Missionsvirksomheden gjennem Vin-
teren, toge de om Efteraaret atter
fat med fornyede Kræfter og præ-
dikede Evangeliet hvor som helst de
kunde faa Lejlighed dertil. Ved Be-
gyndelsen af Marts Maaned havde de
allerede afholdt 16 Forsamlinger og
ved Daab indlemmet 5 nye Medlem-
mer i Menigheden. I Februar rejste
Broder Eyvindson atter til Vestman-
øen, hvor han derpaa holdt 18 For-
samlinger og døbte 8 Personer ; han
vendte tilbage til Reykjavik d. 8de
Maj. I sidstnævnte By havde Bro-
der Johnson imidlertid under bety-
delig Forfølgelse virket efter bedste
Evne og døbt 7. Den 30te Maj for-
lod et lille Selskab Hellige, bestaa-
ende af 10 Personer, Vestmanøen for
at rejse til Zion. Dette efterlod kun
1 Ældste og 7 Medlemmer i den Del
af Missionen. Den 7de Juli forlode
Ældsterne Eyvindson og Johnson
Reykjavik, ledsaget af 22 emigre-
rende Hellige ; de ankom til England
tidsnok til at afrejse fra Liverpool
til New York med Dampskibet „Ne-
vada" d. 16de s. M. Saavidt vi kunne
forstaa af Broder Eyvindsons Breve,
døbte han i Forening med Broder
Johnson ialt omtrent 28 Personer
under sit Ophold paa Island ; de ar-
bejdede under meget ugunstige For-
hold og vare underkastede mange
Forfølgelser samt betydelig Savn og
store Besværligheder ; desuagtet fort-
satte de deres Virksomhed med Taal-
modighed og Udholdenhed og Her-
ren kronede deres Bestræbelser med
Held, og de havde den Glæde at se
en Del Frugter af deres Arbejde.
Før deres Afrejse beskikkede de den
eneste tilbageblivende Ældste til at
præsidere over den lille islandske
Gren, der den Gang talte omtrent
18 Medlemmer.

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

347

Om Sommeren 1882 ankom Æld-
sterne Gesli E. Byarnason og Peter
Valgardson, ledsaget af Broder Ejri-
kur Olafsson, fra Zion til Island.
De virkede trofast og nidkjært i om-
trent 13 Aar og døbte 22 Perse ner;
18 emigrerede med Olafsson. De
efterlode omtrent 19 døbte Hellige i
den islandske Mission, af hvilke syv
Kvinder paa Vestmanøen. Men da
ingen af de faa Brødre paa Fastlan-
det ere ordinerede til Præstedømmet,
har der følgelig ikke været nogen
Organisation siden de sidstnævnte
Brødres Hjemrejse. Det er imidler-
tid ganske rimeligt at antage, at an-
dre Missionærer snart ville blive
sendte did, og at Mange endnu ville
annamme Evangeliet paa denne fjær-
ne 0. Mange af de islandske Hel-
lige, som nu bo i Spanish Fork, Utah
County, bleve ikke døbte førend efter
deres Ankomst der til. Der er om-
trent 30 Familier ialt, og der holdes
islandske Forsamlinger regelmæssigt
hver Uge under Ældste Th. Didrik-
sons Præsidium.

Gustaf Petterssons Død.

Det Følgende er fra ,, Skandina-
viens Stjerne" 30te Aarg., Side 240:
,,Vor elskelige Broder ÆMste Gustaf
Pettersson døde paa dette Kontor d.
13de April Kl. 5 og 15 Minutter
Eftm. af Lungesvindsot, efter om-
trent tre Maaneders Sjgeleje. Han
hensov blid og rolig uden nogen til-
syneladende Smerte.

Broder Pettersson var født i Ske-
devi, Sverige, d. 18de Febr. 1850,
og blev ved Daab indlemmet i Jesu
Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige
d. 6te Febr. 1870. En kort Tid der-
efter blev han ordineret til Diakon
og allerede samme Efteraar ordine-
redes han til Ældste og udsendtes
som Missionær i Stockholms Konfe-

rence. Efter at have virket med Flid
og Nidkjærhed i nævnte Konference
i omtrent to Aar, en Del af hvilken
Tid han præsiderede over Norrlands
Gren, blev han om Efteraaret 1878
kaldet til at arbejde paa Kontoret i
Kjøbenhavn, og kom som Følge af
denne Beskikkelse her til Staden i
September Maaned s. A. Fra den
Tid af og til han blev syg, eller i om-
trent to og et halvt Aar, arbejdede
han trofast og flittigt som Overrætter
for „Nordstjernan", samt udførte
andre Forretninger paa Kontoret.
Formedelst hans Trofasthed, Yd-
myghed og Villighed til at udføre
Alt, hvad der blev forlangt af ham,
vandt han Brødrenes og de Helliges
uddelte Tillid og Agtelse, og han var
højt elsket af Alle, som kjendte ham.
Selv elskede han sin hellige Religion
med en inderlig Hengivenhed og le-
vede i enhver Henseende et Liv, som
sømmer sig en sand Sidste-Dages
Hellig. Under hans Sygeleje havde
han stor Længsel efter Zion og talte
bestandig om Rejsen til de Helliges
Forsamlingssted ; han syntes ikke at
ane, at hans jordiske Løbebane saa
snart skulle have Ende. Ifølge hans
Forlangende blev han adskillige
Gange salvet, og "hver Gang syntes
hans Smerter derved at blive lindret,
men den tilsyneladende Bedring, der
indtraadte, blev ligesaa ofte afløst af
heftigere Angreb af Sygdommen,
hvilket tydelig tilkjendegav, at Her-
ren havde til Hensigt at bortkalde
ham til en anden og bedre Virke-
kreds hinsides Sløret. Maa hans jor-
diske Legeme hvile i Fred, indtil det
skal gjenforenes med hans udødelige
Aand paa Opstandelsens Morgen!"
Begravelsen fandt Sted anden
Paaskedag d. 18de April paa Kjøben-
havns vestre Kirkegaard. Mange Hel-
lige og Fremmede vare nærværende.

348

Erindringer fra Missionen i Skandinavien1.

Den tyske Mission.
„Ifølge min Beskikkelse," skriver
Ældste L. Suhrke til Præsident N.
Wilhelmsen under Datum af lGde
November 1880, „rejste jeg i Okto-
ber Maaned 1879 til mit Fødeland,
Tyskland, og begj'ndte først at
prædike i min Fødeegn (Rambo i
Schwerin- Mecklenburg), hvor jeg
afholdt adskillige Forsamlinger og
døbte En. Herover blev imidlertid
en Del af Folket ophidset imod mig
og meldte mig til Politiet, hvilket
havde til Følge, at jeg maatte til-
bringe 48 Timer i Fængsel. I Marts
Maaned 1880 rejste jeg til Aarhus,
hvor jeg opholdt mig en Maanedstid
og overværede Foraarskonferencen,
som afholdtes dersteds d. 24de og
25de April ; her blev jeg beskikket
til at begynde en Missionsvirksomhed
i Slesvig-Holstein, hvor der den Gang
kun fandtes to Familier, som tilhørte
vort Samfund. I Begyndelsen af
Maj Maaned ankom jeg til Kiel, hvor
jeg strax lejede mig et Værelse og
bad Politiet om Tilladelse til at af-
holde Forsamlinger. Da dette ikke
blev mig tilstedt, begyndte jeg min
Virksomhed med at gaa fra Hus til
Hus for at tale med Folket privat,
samt benyttede flere Lejligheder til
at bære mit Vidnesbyrd for Saadan-
ne, som jeg kunde træffe paa Lande-
vejene, Torvene, ved Havnen eller
paa andre Steder. Jeg fandt Flere,
som troede mit Vidnesbyad, og først
i Juni Maaned havde jeg den Glæde
at døbe de første fire Personer i Kiel.
Imidlertid stiftede jeg Bekjendtskab
med en anset og temmelig selvstæn-
dig Borger ved Navn Frederik Max
Dahlen, som indbød mig til at komme
og bo hos ham. Dette Tilbud mod-
tog jeg naturligvis med Glæde, og
kort derefter døbte jeg ham tillige-
med hele hans Familie. Denne Bro-

der har hele Tiden siden været til
stor Gavn og Nytte for Evangeliets
videre Udbredelse i Kiel og Omegn,
thi ikke alene har han været over-
ordentlig gjæstfri mod mig og Bro-
der Gothe, som i August Maaned
blev sendt over fra Sverige for at
hjælpe mig, men har selv lagt den
største Nidkjærhed for Dagen i at
tale om Evangeliet for Alle, som ere
komne i hans Hus. Jeg fortsatte
uafbrudt min Virksomhed i Kiel for
et Par Maaneder og døbte ialt om-
trent 20 Personer. Da dette kom til
Øvrighedens Kundskab blev jeg, uag-
tet der er Religionsfrihed i Landet,
indstævnet for den offentlige Politi-
ret, hvor man gav mig adskillige
Spørgsmaal angaaende hvem jeg var,
hvad jeg var kommen for osv. Jeg
svarede dem ligefrem, at jeg var Mis-
sionær fra de Sidste-Dages Helliges
Samfund i Utah, og var kommen for
at prædike Jesu Kristi Evangelium.
Staatsrath Lorensen fandt imidlertid
for godt at tilskrive Præsidenten for
Provinsen Slesvig-Holstein, at jeg var
til Byrde og Besvær for Folket i Kiel,
samt misrepræsenterede og løj om
mig paa andre Maader, hvilket havde
til Følge, at der fra Provinspræsi-
denten indløb Skrivelse om, at jeg
skulde landsforvises. Jeg blev følge-
lig anden Gang ordret op paa Politi-
kammeret, hvor man nu betydede
mig, at jeg maatte forlade Landet
inden to Dages Forløb. Da jeg vid-
ste, jeg Intet havde gjort, hvormed
man med Rette kunde tvinge mig til
at forlade Landet, efterkom jeg ikke
de.:ne uretfærdige Befaling, hvisaar-
sag jeg et Pr.r Dage senere blev be-
lagt med Arrest, og efter at jeg
havde været fængslet i to Dage blev
jeg under Vagt transporteret over
Grænsen til Hamborg, hvor man slap
mig løs. Dette skete i Slutningen af

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

349

Juli Maaned. Jeg forblev kun et
Par Dage i nævnte Stad, hvorpaa jeg
rejste direkte tilbage til Kiel og fort-
satte min Missionsvirksomhed i Stil-
hed for fire eller fem Dage, i Løbet
af hvilke syv eller otte Personer
bleve dobte. Authoriteterne fik til-
sidst Underretning om min Tilbage-
komst, og efter at de forgjæves havde
søgt efter mig med 35 Politibetjente,
lykkedes det dem omsider at faa mig
fat, og jeg blev selvfø'gelig strax sat
i Arrest igjen. Jeg sad nu fængslet
i 17 Dage, hvorpaa jeg anden Gang
blev transporteret til Hamborg med
det Løfte, at hvis jeg kom igjen tre-
die Gang, vilde man sende mig til
Amerika. Da jeg ikke ansaa det for
Visdom at gaa tilbage lige strax un-
der disse Omstændigheder, begyndte
jeg at udbrede Evangeliet i Hamborg
ved at gaa fra Hus til Hus. Jeg til-
bragte en Uges Tid i denne Stad,
stiftede Bekjendtskab med flere gode
og oprigtige Mennesker, og døbte
Fire i Altona. Imidlertid blev jeg
indbudt til at overvære Konference-
mødet i Kjøbenhavn, og jeg begav
mig strax paa Kejsen der til. Da jeg
længtes efter en Lejlighed til at be-
søge de Hellige i Kiel, besluttede jeg
at tage denne Vej, og det tykkedes
mig ogsaa i forklædt Tilstand at
forlade Jærnbanestationen dersteds
uden at blive gjenkjendt, og jeg til-
bragte nu nogle faa Dage paa en
særdeles behagelig Maade i de Hel-
liges Selskab. Alt vilde formodent-
lig have gaaet heldigt, dersom jeg
ikke var bleven forraadt i Politiets
Hænder af Nogle, som havde fore-
givet at være vore Venner. Saasnart
Myndighederne fik at vide, at jeg var
i Byen, blev jeg paany arresteret og
maatte derpaa tilbringe 38 Dage i
Fangenskab. Denne Tid tilbragte
jeg paa en efter Omstændighederne

behagelig Maade med at læse, synge
og bede. Herren trøstede mig i
mine enlige Timer og gav mig den
indre Ro og Tilfredshed, som altid
følge dem, der lide for Jesu Vidnes-
byrds Skyld. Medens jeg sad i
Fængsel havde jeg Lejlighed til at
tale med flere højtstaaende Personer
i Samfundet, til hvem jeg forklarede,
hvor uretfærdigt og ulovligt jeg blev
behandlet, men fordi den Ene fryg-
tede for den Anden, turde de ikke
tage mig i Forsvar. Jeg havde lige-
ledes Lejlighed til at prædike Evan-
geliet for Fangevogteren og Andre.
Den llteNovbr. blev jeg endelig sat
paa fri Fod, uden man var villig til
at erkjende mig for uskyldig eller
paa den anden Side bevise, at jeg
jeg havde overtraadt nogen af Lan-
dets Love, hvilket jeg opfordrede
dem til at gjøre. Jeg begav mig saa
atter paa Rejsen til Kjøbenhavn, hvor
jeg ankom den 13de ds. Jeg kan
med Sandhed sige, at jeg har følt
mig glad og lykkelig under Alt, hvad
jeg har gjennemgaaet. Jeg véd, jeg
har lidt for en retfærdig Sag, og er
overbevist om, at det Hele vil tjene
til Herrens Værks Fremme i Tysk-
land. Der findes nu omtrent 45 Hel-
lige i Kiel og Omegn, og Udsigterne
for Fremtiden ere meget lovende.
Om faa Dage agter jeg at rejse til-
bage til Hamborg for der at fort-
sætte min Virksomhed."

I Konferencemødet, som afholdtes
i Aarhus d. 30te og 31te Oktbr., me-
dens Ældste L. Suhrke endnu sad
fængslet i Kiel, organiseredes en
Gren af Kirken under Navn af Sles-
vig-Holsteins Gren med Ældste Ola
Gøthe som Forstander. Samtidig
blev Ældste Suhrke beskikket til at
arbejde som Missionær i Hamborg,
naar han atter kom paa fri Fod.

(Fortsættes paa Side 353.)

350

Statistisk Oversigt.

STATISTISK OVERSIGT

OVER DEN SKANDINAVISKE MlSSION FRA AARET 1850 TIL 1883.
(.Fortsættelse fra 1ste Aargang, Side 15.)

1 o

<1>

N

C

<v

CD

O

s-

y

.

tH

di

c3

rø

HD

CP

h3

O
o
t-,

cu
C

-

0)
CO

a>

co

Ol
G
O

ti
ti

c

•i-i

,0

CO

-4-i

O)

(i

0)

-4-i

3

CD
H3

0)

Datum.

Vi
=3
O

W

o

S-

<v

CO

P4

h9

S

cu

Total

s
w

1— (

«

U

O

PQ

Indtil 1881.

34499 3631.

11335 i

1512
125

31 Dec. 1882

7

45

83

331183

183 76 4183 4956

990J

794

285

77

,, 1883 7

44

83

284144

HM! 713868 4563

i i

851

711

239

70

224

1

36340

363 16585

1 1859

1835

1861

DANMAHK. *

14 Juni 1850
31 Dec. ,,
16Nov. 1851
12Aug. 1852
6 Okt. 1853
31 Dec. 1854
1855
1856
1857
1858
1859
1860
1861
1862
1863
1864
1865
1866
1867
1868
1869
1870
1871
1872
1873
1874
1875
1876
1877
1878
1879
1880
1881
1882
1883

3
6
6
6
7
7

9 106
9 102

12

?

40
53
60
66

97
95
102
80
56
35
31
30
28
23
24
22
20
16
16
17
17
14
16
17
17
17
16
16
15

2

8

11

9

5

3

15

12

10

7

8

8

7

6

13
110
15
!13
12
13
26
28
31
45
41

12
9

73
80
122
242
296
357
364
376
404
360
280
244
26(!
238
250
227
196
204
202
197
175
154
167
170
171
186
185
186
125
108
88

v

v

60

80

72

88

95

93

80

74

97

96

85

79

88

84

66

64

62

66

63

70

59

55

50

63

93

82

69

65

57

61

36

I I

y
?

71

78

y

27
48

66 65
82 5.
9043
9649

88J45

8843

109 64

103 45

10242

7449

7154

7443

67|40

6337

5434

6021

5629

69 31

132
471

966
1706

?
1475
1747)2033
18292154
17412204

72
64

24
21

7125
82 33

81

101

83

33
30
38

8041
8836
7728
83 34

1793
1897
1935

2138
2795
2751
2605
2426
2372
2124
2036
1967
1885
1843
1889
1843
1755
1754
1707
1775
1886
1842
1807
1842
1841
1660
1490

2317

2492

2512

27 li)

3469

3355

3114

2872

2851

2563

2459

2358

2231

2 1 94

2239

2210

2085

2048

2020'

2123|

2264

2241

2182

2214

2147

1934

1731

132

400

57(

1153

1196

656

700

1117

619

541

66«

1297

1142

789

525

533

692

457

521

401

299

435

418

456

446

358

462

636

597

343

500

470

413

354

121

38

22
3

35

29

21
1
41
22
15

23

28
193
639
262
113
500

62
186
158
328
865
602
349
236
521
208
417
218
150
235
296
472
363
280
212
389
389
210
279
32!)
348
399
20302 37810236

p

60
44
113
316
287
243
38!)
367
315
238
179
300
335
265
317
348
232
205
214
145
128
111
126
108
87
99
111
15«
114
159
131
147
98

6489

y

9
24
35
24
25
38
37
23
54
33
26
32

,;
^\

2!)

2!)

28

48
41

241

34'

34

21

18

31

25

37

18

24

22

83

269

77

11

7
65
61
96

68

s 7

67
13

24

42
53

59
107

3«

9961228

*Indbefattet den islandske Mission samt Missionen i Hamborg i 1861 og 180:'

MlSSIOÆRER UDSENDTE FRA ZlON TIL SKANDINAVIEN.

351

MISSIONÆRER UDSENDTE FRA ZION TIL SKANDINAVIEN.

(Fortsættelse fra Side 247.)

Nr.

Navne,

273 Hans O. Magleby
274'James Yorgason
275'Andrew Eliason
276JJ. C. Frost

277 A. C. Nielsen

278 A. L. Andersen

279 MortenRasmussen

280 T. C. Christensen

281 Andreas Hansen

282 Hans C. Hansen

283 Bent Larsen

284 Frederik Peterson

285 John N. Olson

286 Hans A. Hansen
(2) H. O. Hansen

287 Christian Hansen

288 Lars Mortensen

289 Henrik C. Jensen

Præste-
dømme.

Halvfjerds

Ældste

Ældste

Halvfjerds

Hfij præst

Ældste

Halvfjerds

Halvfjerds

Højpræst

Hoj præst

Ældste

Ældste

Ældste

Halvfjerds

Halvfjerds

Halvfjerds

Halvfjerds

Halvfjerds

Bopæl i Zion.

Ankom til
Kjobenhavn .

Monroe

Moro ni

Logan

Ephraim

Ephraim

Ephraim

Mt. Pleasant

Mt. Pleasant

Redmund

Gunnison

Monroe

Grantsville

West Jordan

Logan

Hyrum

Biigham Cit)
City
City

Biigham
Brigham

r Sept.

(C 1.

u 1.
S Nov.

1881

«

(i

ti
15

ti

(;

il
ti

7 Dec.

IS il

i.
1<
(i
<(

u
(1
11
1.
l<
[«
u
11
11
11

'Jiltraadte
Hjemrejsen
fra Kj'oblin.

15 Juni
15 Juni
15 Juni

24 Aug.
15 Juni
24 Aug.
15 Juni
15 Juni
15 Juni

6 April
15 Juni
24 Aug

4 Aug.
24 Aug.
15 Juni
28 Aug.
1 1 Maj
24 Aug.

Arbejdstid.

I 883 I A

1883

1883

1883

1883

18S3

1883

1883

1883

1883

1883

1883

1883

1883

1883

1883
1883

I A.
1 A.
1 A.
1 A.
1 A.
1 A.
I A.
1 A.
1 A.
1 A.
( A.
1 A.
( A.
t A.
Omt
1 A.
1 A.

10 M.
10 M.
10 M.
9 M.
7 M.
9 M.

M.

M.

M.

M.

M.

M.

M.

M.

M.
M.

M.

M.

273. Han virkede en Tid i Norge,
fornemmelig i Trondhjems Gren, og
præsiderede siden over Kjøbenhavns
Konference.

274. Han virkede i og præsiderede
siden over Skaane Konference.

275. Han virkede i og præsiderede
siden over Gøteborgs Konference.

276. Han virkede først i Kjøben-
havns og siden i Aalborg Konfe-
rence.

277. Han virkede i Aarhus og siden
i Kjøbenhavns Konference, en Del
af Tiden som Forstander for Syd-
vest-Sjællands Gren.

278. Han virkede i Aarhus Konfe-

rence.

279

rence.

280

Han virkede i Aarhus Konfe-

Han virkede i Aalborg Konfe-
rence som Forstander for Frederiks-
havns Gren.

281. Han virkede i Aalborg Konfe-
rence, en Del af Tiden som Forstan-
der for Sæby Gren.

282. Han virkede i Kjøbenhavns
Konference.

283. Han virkede i Norge, en Del

af Tiden som Forstander for Aren-
dals Gren.

284. Han virkede i Gøteborgs
Konference.

285. Han virkede i Skaane Konfe-
rence.

28G. Han virkede i og præsiderede
siden over Kristiania Konference.

(2). H. O. Hansen (Se Nr. 22,
2den Aarg., Side 10), virkede i Norge.

287. Han virkede som omrejsende
Ældste i Kjøbenhavns Konference
og blev løst tidlig formedelst daarlig
Helbred.

288. Han virkede i Kjøbenhavns
Konference, en Del af Tiden som
Forstander for Nord-Sjællands Gren.

289. Han virkede først i Kjøben-
havns Konference og senere i Norge.

BEM. Hermed sluttes Missionær-
listen, der nu er bragt op til Slut-
ningen af Aaret 1881. Vi har an-
strængt os betydelig for at faa den
fuldstændig, hvilket ogsaa er lykke-
des os, naar undtages enkelte bio-
grafiske Notitser, som trods vo:e
gjentagne Anmodninger ikke ere

352

Nyheder.

blevne indsendte. Alle, som ere
komne os ibænde, men endnu ikke
ere offentliggjorte, ville vise sig i
Indholdsfortegnelsen ved nærværen-
de Aargangs Udgang. Af frem-
ragende besøgende Brødre til Skan-
dinavien have vi forglemt Apostel
Franklin D. Richards' andet Besøg til
Danmark i 1808. Ved denne Lejlig-
hed ankom han til Kjøbenhavn d.
10de Jan. og tiltraadte Tilbagerej-
sen d. 12te Febr. Ogsaa Ældste Tho-
mas Taylor, der ankom til Kjøben-
havn omtrent d. 23de Marts 1864 og
rejste igjen d. 13de April næstfølgen-
de. Vi have ogsaa forbigaaet enkelte
skandinaviske besøgende Brødre, der
kun rejste tilbage for at besøge deres

Slægtninge eller for at varetage pri-
vate Forretninger. Af de 289 Mis-
sionærer, som Listen indeholder, ere
139 fødte i Danmark, 85 i Sverige,
36 i Norge, 1 i Finland, 6 paa Island,
1 paa Færøerne, 2 i Slesvig, 1 paa
Als, 1 i England, 1 i Skotland, 1 i
Tyskland og 15 i de Forenede Stater.
Femten af Brødrene, nemlig John
Van Cott, Jesse N. Smith, W. W.
Cliiff, Knud Peterson, S. Christoffer-
sen, K. II. Bruun, O. N. Liljenqvist,
J. F. F. Dorius, N. C. Flygare, Jens
Hansen, C. C. Asmussen, Andrew
Jenson , Niels Wilhelmsen , C. D.
Fjeldsted og H. O. Hansen, have ud-
ført to, og En, nemlig P. O. Hansen,
tre Missioner til Skandinavien.

NYHEDER.

Utah. John Dunn af Salt Lake City blev
d. 13de Oktbr. overkjørt og dræbt i Mundin-
gen af Emigration Canyon. — Rudger Ciaw-
sons Polygamisag blev fremkaldt i tredie
Distriktret d. 15de Oktbr., og efter en hel
Del Besvær lykkedes det Dommer Zane og
hans Embedsbrødre at faa en Jury organi-
seret, som de troede svarede til deres Hen-
sigt. En Mængde Vidner indstævnedes,
iblandt hvilke vare Præsident John Taylor,
Geo. Q. Cannon samt andre af Kirkens le-
dende Mænd, men i Forhøret fremkom In-
tet, som beviste Clawson skyldig. Mandag
d. 20de benyttedes af Prokuratorerne til
Argumenter, og om Tirsdagen overlodes
Sagen til Juryen, der efter 11 Timers Session
ikke kunde enes om nogen Kjendelse, thi 8
stemte for „Skyldig" og 4 for Frifindelse.
Følgelig afskedigedes Jurymændene og For-
beredelser gjordes øjeblikkelig for et nyt
Forhør, da man imidlertid havde fundet
Lydia Spencer, Clawsons formodede anden
Kone. Efter Sammensætningen af en ny
Jury, der endnu var mere fjendtlig end den
foregaaende, begyndtes det andet Forhør
om Fredagen, men Lydia Spencer vægrede
sig ved at optræde som Vidne i Sagen, hvis-
n årsag hun blev sendt til Tugthuset, hvor
hun maatte tilbringe Natten mellem Fredag
og Lørdag. Da hun atter Lørdag Form.
fremførtes for Retten bekjendte hun, ifølge

hendes Venners Raad, at hun var Rudger
Clawsons Hustru, hvilket forandrede Sagens
Udseende fuldstændigt. Uden videre Argu-
menter overlodes den til Juryen, der efter
17 Minutters Konsultation bragte ind en
Kjendelse af ,, Skyldig' ' . Men da Forsvars-
siden strax udfærdigede de nødvendige Pa-
pirer for at appellere Sagen til en højere Ret,
blev Dommens Afsigelse foreløbig opsat til
d. 3die Novbr. og Clawson løsladt mod (ipoo
Dollars Kaution til den Tid. — Ur. G . Guivors
Lade i 21de Ward, Salt Lake City, ned-
brændte d. 17de Oktbr. Tab 500 Dollars.

Wisconsin. Et stort Haudelshus ned-
brædte i Milwaukee d. 23de Oktbr. Tab
500,000 Dollars.

Ohio . Et Jærnbanetog styrtede ned fra en
Bro, 50 Fod høj, i Nærheden af Cincinnati d.
18de Oktbr. Et betydeligt Antal Passage-
rer dræbtes og saaredes.

New York. Carthage, en Landsby i den
nordre Del af Staten, brændte d. 20de Obtbr.
30 Huse ødelagdes.

Kina. Der har staaet en blodigt Slag
mellem de Franske og Kinesiske ved Lands-
byen Kep. I Landsbyen alene blev over G00
af Indbyggerne dræbte.

-Ægypten. Oberst Steward og en Afde-
ling Soldater, tilhørende den engelske Armé,
løb paa Grund med en Dampbaad i Nilen,
og bleve myrdede af Araberne.

MOfiGBNSTJBBNEN.

Et Histori sk- Biografisk Tidsskrift.

"Uagtet han er dod, taler han dog. "— Parley P. Pkatt.

Nr. 23.

Den 1ste December 1 884.

3die Aarg.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra

(1881— Fortsat.)

Ældste Chr. Jensen, som præside-
rede over Aarhus Konference, be-
søgte Kiel i Begyndelsen af 1881,
hvor han i Forening med Forstander
Ola Gothe afholdt Forsamlinger med
de Hellige. Han besøgte ligeledes
Hamborg, hvor Ældste L. Suhrke
virkede med Nidkjærhed. Det var
ham ikke tilladt at afholde offentlige
Forsamlinger , men da han havde
vundet flere Venner, som gjærne
vilde høre hans Vidnesbyrd, brugte
han følgende Fremgangsmaade: Han
indbød sine Venner og begyndte sin
lille Forsam lingpaa sædvanlig Maade;
derpaa prædikede han for dem, sid-
dende paa en Stol. Dette kaldte han
Aftenunderholdninger , og Loven
kunde jo ikke forbyde ham at „sam-
tale med Folk."

,, Efter at have forladt Kjøbenhavn
d. 23de Novbr. 1880," skriver Æld-
ste L. Suhrke til Præsident N. Wil-
helmsen, „rejste jeg tilbage til Ham-
borg, hvor jeg fortsatte min Missions-
virksomhed med at besøge Folket i
Husene, lige fra Kjælderen til 5te Sal.
Jeg prøvede ogsaa paa at leje et For-

^3

Side 349.)

samlingslokale, men dette lykkedes
mig ikke. Under mine Besøg fra
Hus til Hus stiftede jeg Bekjendt-
skab med mange Folk og fandt Flere,
som vare modtagelige for Evangeliet ;
jeg døbte ogsaa nogle Faa. Dette
sidste kom snart til Politiets Kund-
skab, hvilket havde til Følge, at jeg
blev anholdt og bragt for Retten,
hvor jeg maatte svare paa en Mængde
Spørgsmaal angaaende vor Lære osv.;
det blev mig ligeledes paa det Stræn-
geste forbudt at prædike og døbe i
Fremtiden, og man befalede mig at
forlade Hamborg inden 24 Timer.
Jeg svarede, at jeg ikke kunde komme
bort saa hurtigt, hvorfor de truede
mig med at ville sende mig til Eng-
land eller Amerika. Jeg henvendte
mig til den amerikanske Konsul o°-
forklarede det Hele for ham, men
han svarede mig, at skjøndt min Sag
var retfærdig, kunde han Intet gjøre
for mig. Jeg opholdt mig derfor kun
et Par Dage længere i Hamborg,
hvilken Tid jeg benyttede til at døbe
nogle Flere ; derpaa rejste jeg i April
Maaned 1881 til Liibæk, hvor jeg har
fundet en ny og bedre Arbejdsmark."

354

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Efter at have virket en kort Tid i
Liibæk aflagde Ældste Suhrke atter
et Besøg til Kiel, hvor han paany
blev arresteret og kom først efter
ornt. syv Ugers Arrest atter paa fri
Fod, og rejste derpaa til Kjøben-
havn. Men da han strax efter blev
løst fra sin Mission med Tilladelse til
at rejse tilbage til sit Hjem i Zion,
og begav sig paa Hjemrejsen over
Hamborg, blev han endnu en Gang
arresteret og sad fængslet indtil d.
25deDecbr., da det endelig lykke-
des ham at komme bort fra Tyskland
og rejse til Utah.

Ældste P. E. B. Hammer fra Salt
Lake City, der havde virket som Mis-
sionær i Kjøbenhavns Konference,
blev om Foraaret 1881 beskikket til
at rejse til Slesvig-Holstein for at
hjælpe Brødrene Suhrke og Gothe,
da han nemlig var det tyske Sprog
mægtigt. Han rejste strax til Ham-
borg, hvor fra han d. 3die Juni skrev
Følgende til Præsident Wilhelmsen :
, Efter at Broder Suhrke var ble-
ven forvist her fra Staden var Alting
stille o°" roligt i omtrent en Maaned.
Den 15de Maj gik jeg til Altona for
der at overvære Forsamling tredie
Gang med de Hellige og nogle faa
indbudte Venner. Denne Gang bleve
vi imidlertid forraadte af falske Ven-
ner, og vi havde ikke faaet Tid til at
begynde vor Forsamling, førend tre
hemmelige Politibetjente indfandt sig,
hvilke strax ncdskreve vore Navne
og holdt Forhør over os, En ad Gan-
gen, i et tilstødende Værelse. Der
lagdes Beslag paa nogle af vore Bø-
ger, som laa paa Bordet, og de er-
klærede mig for deres Arrestant.
jeg fulgte strax med dem til Statio-
nen, o«- efter at man havde visiteret
mig og frataget mig mine Sager,
hvoriblandt flere Breve paa Dansk
og Engelsk, hvilke de lod oversætte,

blev jeg indsat i Fængsel, hvor jeg
nu tilbragte 9 Dage. Derpaa blev
jeg fremført for Retten og erklæret
uskyldig. Imidlertid havde de
aabnet min Kuffert, som stod i Ham-
borg, og taget mine Beskikkelser
samt en Del Breve og Dokumenter
af forskjellige Slags, hvilke de lige-
ledes lod oversætte og nedskrive.
Jeg fik dem tilbage i Retten. Der-
efter oplæste de et Landsforvisnings-
dekret for mig, hvilket jeg maatte
underskrive, og derpaa transporte-
rede de mig over den preussiske
Grænse og slap mig endelig løs i
Hamborg d. 24de Maj. Det Næste,
man gjorde, var at skrive i Bladene
om, hvorledes de nu havde faaet
Bugt med ,, Mormonismen' '. Jeg be-
gyndte desuagtet at virke ganske for-
sigtigt her i Staden, og Alt gik godt
i fire Dage ; men d. 28de begyndte
det atter at ulme om Ufred. En
civilklædt Mand besøgte nemlig de
to Steder, hvor jeg havde afholdt
mine to halvoffentlige Forsamlinger.
Han havde gjort mange Spørgsmaal
om mig og sagt iblandt Andet, at
man ikke heller vilde have mig i
Hamborg. Næste Dag blev der sendt
en anden Mand til det Sted, hvor
man tidligere havde røvet Brevene
af min Kuffert, med en Seddel, hvor-
paa der stod, at jeg skulde møde
paa „Staadtshuset", da Statsenato-
ren ønskede at tale med mig ; men
endnu har jeg ikke været der. Jeg
er fremdeles paa fri Fod, men h vor-
længe dette Privilegium skal for-
undes mig, kjender jeg ikke. Der-
som jeg bliver forvist her fra, agter
jeg at gaa til Liibæk og fortsætte
min Virksomhed der, indtil jeg faar
nærmere Instruxer fra mine Fore-
satte. Forøvrigt føler jeg mig glad
og lykkelig under mine Omstændig-
heder, og jeg ønsker at gjøre alt det

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

355

Gode, jeg kan, for Udspredelsen af
Sandheden her i denne Stad, eller
hvor som helst jeg skal blive kaldet
til at virke. I Arresten prædikede
jeg Evangeliet for de andre Fanger,
og jeg havde megen Samtale med en
af de tjenstgjørende Embedsmænd,
over hvem jeg vandt en god Indfly-
delse. Jeg vandt endog hans Tillid
i den Grad, at han bestemte sig til
at sende et af sine Børn med mig
hjem til Zion, naar jeg rejste til-
bage."

Forstander Ola Gothe, som ankom
til Kjøbenhavn d. 20de Juli, beret-
tede Følgende :

„Jeg ankom til Kiel i August
forrige Aar for at være Ældste
L. Suhrke bekjælpelig med at for-
kynde Evangeliet i Slesvig-Holstein.
Ved min Ankomst der til var der
allerede døbt omtrent 30 Personer
og til Dags Dato ere ialt henimod 70
Personer indlemmede i Menigheden
ved Daab. Under mit Ophold i den
Del af Landet har jeg hovedsagelig
virket i Kiel og Omegn. Da de fleste
af de Hellige n}'lig vare indkomne i
Menigheden og havde kun liden Er-
faring, lod jeg mine vigtigste Bestræ-
belser gaa ud paa at tilvejebringe
Tillid og god Forstaaelse iblandt dem
indbyrdes samt at oplyse dem om
Evangeliets Principer. Vor Virk-
somhed i den Retning kronedes ogsaa
mere og mere med Held, og det lyk-
kedes os at faa en fuldstændig Or-
ganisation oprettet iblandt dem. Vi
afholdt regelmæssige Forsamlinger
hver Søndag og desforuden en Gang
midt i Ugen. Disse overværedes i
Regelen af mellem 20 til 30 Perso-
ner, iblandt hvilke der af og til vare
nogle Fremmede. Vore Forsamlinger
maatte imidlertid holdes med den
største Forsigtighed, thi saavel de
politiske som religiøse Embedsmænd

bevogtede vore Bevægelser med stor
Omhu og ønskede gjærne at standse
vor Fremgang. Det lykkedes os
imidlertid at undgaa deres Bestræ-
belser i en lang Tid, og først om Søn-
dagen d. 10de Juli, da vi som sæd-
vanlig vare forsamlede til Gudsdyr-
kelse, kom en af de saakaldte hem-
melige Politibetjente ind og opskrev
alle de Tilstedeværendes Navne (der
var mellem 15 og 20 Personer), hvor-
paa han befalede mig at følge med
sig. Jeg blev strax kastet i Fæng-
sel, og den følgende Dag stilledes
jeg i Forhør. Klagens Hovedind-
hold syntes at dreje sig om, at jeg
havde læst i Bibelen offentlig og for-
klaret dens Indhold. Jeg spurgte,
om det skulde anses for en Forbry-
delse at læse i Bibelen ; men man be-
tydede mig strax, at de ikke havde
til Hensigt at indlade sig i nogen reli-
giøs Diskussion med mig. Jeg blev
nu ført tilbage til Fængslet, hvor jeg
maatte tilbringe 9 Dage. Derpaa
blev jeg atter (d 19de Juli) bragt i
Forhør, og man oplæste et Lands-
forvisningsdekret for mig, hvori det
blev mig paalagt strax at forlade Lan-
det, fordi, som de sagde, jeg for-
kyndte en Lære, som de ikke kunde
bruge. Jeg benyttede Lejligheden
til at sige dem, at enten de kunde
bruge den eller ikke, var den dog
Jesu Kristi sande Lære og den ene-
ste, som kunde forsvares ved Hjælp
af Bibelen. Efter atter at have været
indespærret i Fængslet i nogle Timer,
førte de mig samme Dags Aften om-
trent Kl. 10 ombord paa Dampskibet
„Aurora", med hvilket jeg rejste til
Kjøbenhavn, hvor jeg ankom lykke-
lig og vel den følgende Dag og blev
venligt modtaget af Brødrene paa
Kontoret."

Den Ide Septbr. forlod Ældste
Gothe atter Danmark for at fortsætte

356

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

sin Virksomhed i Slesvig- Holstein.
Snart mødte han en Gendarm, som
uden videre forlangte at se hans Pa-
pirer, og da han ingen Fejl fandt ved
dem, forlangte han at se hans Penge.
Gothe beretter: „Jeg kom da til at
tænke paa, hvorledes Guds Tjenere
bleve udsendte i gamle Dage uden
Pung og Taske, men nu er det ikke
muligt for dem at gaa ud uden Penge,
selv om Frelseren kom, vilde Lan-
dets Embedsmænd gribe og inde-
spærre ham, om de fandt ham uden
Penge. Man kan saaledes sige, at
enhver guddommelig Lov og Skik er
bleven forandret. Jeg var heldigvis
forsynet med lidt Penge og fik der-
for gaa i Fred, og jeg fortsatte min
Rejse (mest tilfods) til Kiel. I
Landsbyen Sattrup traf jeg Venner,
som jeg havde været hos før, meget
gode Folk. Gud velsigne dem ! Jeg
havde stor Lyst til at holde en For-
samling i den By, og vi bestemte at
mode næste Dags Aften. Man for-
talte mig, at Præsten der var, hvad
man kalder troende. Jeg besøgte
Præsten, men fandt ham uden „Dan-
nelse" og „Humanitet", og blev op-
vartet med ,,Haanlatter og djævelske
Grimasser". Aanden bød mig tie,
hvorfor jeg gik der fra sigende, at
maaske den Tid vilde komme, da han
gjærne skulde ønske at høre, hvad.
han nu forkastede. Forsamlingen
blev holdt uagtet Præstens Trudsler.
Jeg kom til Kiel d. lGde og var der
en Uge inden Politiet fik det at vide.
Jeg blev da anholdt og ført i Fæng-
sel paany, hvor jeg da maatte til-
bringe 23 \ Dage. Den 18de Oktbr.
blev jeg anden Gang landsforvist fra
Preussen og bragt ombord paa det
til Kjøbenhavn afgaaende Skib. En
voldsom Storm forsinkede Skibet,
saa det først kom til Kjøbenhavn d.
22de om Middagen, og da jeg var

svag af Fangekosten, led jeg meget
af Søsyge."

I Slutningen af Aaret 1881 blev
den slesvig-holsteinske Gren tillagt
Nordtysklands Konference af den
tyske og svejtsiste Mission, hvor-
under den fremdeles henhører.

Missionærers Ankomst.
De 38 Missionærer, som i 1881 ud-
sendtes fra Zion til Utah, ankom til
Kjøbenhavn i følgende Orden : Hans
Jørgensen, Jens Jacobsen, J. M.
Christensen, Jens Hansen, Jørgen
Jørgensen, R. Christoffersen, L. P.
Christensen, Joseph R. Linvall, Jens
P. Jensen, O. C. Larsen og R. Olsen
d. 16de Maj. Desforuden Tellef Is-
raelsen, som rejste direkte til Norge.
C. D. Fjeldsted, Peter Sundwall,
Salomon Peterson, S. C. Petersen,
Niels Hejlesen, A. Larsson, N. H.
Børresen , C. Christensen , H. O.
Magleby, James Yorgason og An-
drew Eliason ankom d. IsteSeptbr. ,
J. C. Frost, A. C. Nielsen, A. L.
Andersen, M. Rasmussen, Th. C.
Christensen, A. Hansen, H. C. Han-
sen, B. Larsen, F. Peterson og John
N. Olson d. 5te Novbr. , H. A. Han-
sen og H. O. Hansen d. 15de Novbr.
og C. Hansen, L. Mortensen og H.
C. Jensen d. 7de Decbr. (Om disse
Brødres Virksomhed se Side 245 —
247 og 351.)

Ny Udgave af Mormons Bog.

En njr og forbedret Udgave af
Mormons Bog (den tredie Udgave
paa Dansk) udkom i Kjøbenhavn i
1881. (Se dette Blads 2den Aarg.,
Side 153 og 154.)

Det 55de Emigrantselskab.
Mandag d. 20de Juni afsejlede 601)
Emigranter, tillligemed 12 hjemven-
dende Missionærer, fra Kjøbenhavn
med Dampskibene „Cato" og „Hero '.
!■ Førstnævnte Skib medførte de Hel-

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

357

lige fra Gøteborgs og Skaane Konfe-
rencer, ialt 147 Sjæle, der stode under
Bestyrelse af Ældsterne Mons Nils-
son,Peter Nilsson og Fred. Lundberg.
Sidstnævnte Skib medbragte 462
Sjæle fra Stockholms, Kjøbenhavns,
Aarhus, Aalborg og Kristiania Kon-
ferencer samt følgende hjemven-
dende Zionsbrødre: P. A. Nielsen,
Selskabets Leder, L. C. Mariager,
H. F. F. Thorup, Jakob Hansen,
Isaac Sørensen, John T. Thorup,
Chr. Olson, E. O. Bylund og A.
Amundsen. Torsdag d. 23de ankom
begge Skibene i god Behold til Hull,
og samme Dag fortsattes Rejsen
med Jærnbanen til Liverpool, hvor
Emigranterne samme Aften gik om-
bord paa Dampskibet „Wyoming",
der afsejlede Lørdag d. 25de. For-
uden Skandinaverne var der 14G
britiske Hellige med, samt syv fra
Storbritannien hjemvendende Mis-
sionærer og en Besøgende. Ældste
Samuel Roskelley blev beskikket til
hele Selskabets Leder, medens Brø-
drene P. A. Nielsen, L. C. Mariager
og H. F. F. Thorup beholdtes som
et Præsidentskab for den skandina-
viske Afdeling. Efter heldig Sørejse
ankom „Wyoming" til New York d.
7de Juli, og den følgende Dag fort-
satte Emigranterne Rejsen med Jærn-
banen og ankom til Ogden d. 15de.
Her delte Selskabet sig, idet omtrent
Halvparten af Emigranterne samme
Dags Aften rejste til Salt Lake City,
medens de Øvrige rejste nordpaa
eller forbleve i Ogden. Et Barn
døde under Jærnbanerejsen gjennem
Staterne.

Præsident Wilhelmsens Død.

Den 1ste Aug. døde Præsident N.
Wilhelmsen paa Kommunehospitalet
i Kjøbenhavn. En udførlig Beskri-
velse om hans Sygdom, Død og Be-

gravelse findes i dette Blads 2den
Aarg., Side 154 — 157.

Generalraad i Kjøbenhavn.

Det Følgende er fra „Skandina-
viens Stjerne" 30te Aarg., Side 348:

„I Raadet, som afholdtes paa dette
Kontor Mandag d. 8de Aug. (1881),
vare følgende Zionsbrødre tilstede :
Ældste Andrew Jenson ; Konference-
præsidenterne II. Funk, L. M. Olson,
C. Jensen, S. Christensen og O. N.
Stohl, samt Ældsterne P. O. Hansen,
H. J. Christiansen, Jens Hansen, R.
Christoffersen, J. C. Olsen, J. Jør-
gensen, Rasmus Olsen, Martin Ja-
kobson og C. P. Warnick. Hensig-
ten med dette Raad var hovedsagelig
at tage saadanne Bestemmelser og
Forholdsregler med Hensyn til Mis-
sionens midlertidige Bestyrelse, som
kunde anses for nødvendige. Uagtet
Ældste Andrew Jenson havde faaet
de allernødvendigste Instruxer fra
Præsident Wilhelmsen før dennes
Død og alle Missionens Affærer vare
ham anbetroede, saa ønskede han dog
gjærne at vide sine Brødres Følelser
med Hensyn til Sagen og saadanne
andre Ting, som maatte blive fore-
lagte Raadet. Efter at alle de til-
stedeværende Brødre havde udtalt
sig paa en fri og uforbeholden Maade
angaaende Situationens hele Beskaf-
fenhed, blev det foreslaaet af Ældste
P. O. Hansen og enstemmigt ved-
taget af hele Raadet at anerkjende
og opholde Andrew Jenson som Be-
styrer for den skandinaviske Mis-
sion, indtil Præsident Wilhelmsens
Afløser ankom, eller indtil Præsident
Carrington i Liverpool eller Kirkens
Authoriteter hjemme i Zion bestemte
det anderledes. Derefter udtalte
flere af Brødrene sig til Gunst for
at oprejse et Monument paa Præs.
Wilhelmsens Grav og give alle de

358

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Hellige i Missionen Lejlighed til at
3>xle Bidrag for dette Øjemed. Det
blev imidlertid vedtaget at indhente
Præs. Carringtons Mening førend
dette Foretagende blev iværksat.
Tre af Brødrene udvalgtes som en
Komite til paa Raadets Vegne at af-
fatte en Skrivelse, der skulde til-
kjendegive de herværende Brødres
dybe Deltagelse og Sympatbi for
Præsident Wilhelmsens efterladte
Familie ; en Gjenpart af nævnte Skri-
velse skulde ogsaa sendes til „Dese-
ret News" og ,,Bear LakeDemocrat"
for Offentliggjørelse. Efter at en
Del andre Spørgsmaal vare blevne
fremlagte og besvarede, sluttedes
Raadet. Fuldkommen Enighed og
god Forstaaelse gjorde sig gjældende
blandt Brødrene, og da Ældsterne,
som havde været samlede i Staden
for at udføre en tung og sørgelig
Pligt, strax efter rejste tilbage til
deres forskjellige Arbejdsmarker,
forlode de os med de bedste Følel-
ser og med den faste Beslutning, at
de vilde fortsætte deres Virksomhed
for Guds Riges Fremme med uaf-
brudt Nidkjærhed."

Det 56de Euigrantselskab.

Mandag cl. 29de Aug. Kl. 11 h
Form. afrejste 270 emigrerende Hel-
lige fra Kjøbenhavns indre Rbed med
Dampskibet „Pacific ', under Ledelse
af Ældsterne L. M. Olson, Hans
Funk og Chr. Jensen. Fem andre,
hjemvendende Zionsbrødre , nemlig
O. N. Stohl, N. B. Adler, A. L.
Skancky, John Dahle og J. Jørgen-
sen fulgte ogsaa med, tilligemed Sø-
ster Frederika Nilsson fra Tooele,
Utah, som havde været i Sverige paa
Besøg hos sine Slægtninge. Hele
Selskabet bestod altsaa af 279 Sjæle.
Efter heldig Rejse ankom „Pacific"
til Hull, England, d. 1ste Septbr. og

fortsatte strax Rejsen med Jærn-
banen til Liverpool, hvor fra de til-
ligemed 311 britiske og 37 svejtsiske
og tyske Hellige samt 13 hjemven-
dende Zionsældster afsejlede d. 3die
Septbr. med Dampskibet „Wyoming"
og ankom til New York d. 13de
Septbr. Den 14de fortsattes Rejsen
med Jærnbanen mod Vest, og Sel-
skabet ankom l3Tkkelig og vel til Salt
Lake City d. 21de Septbr. En en-
gelsk Søster, 07 Aar gammel, døde i
Nærheden af Evanston d. 20de, og
et Barn fødtes af engelske Forældre
paa Atlanterhavet. Ældste James
Finlayson var Leder for hele Sel-
skabet fra Liverpool.

C. D. Fjeldsted præsiderer.

Den odie September overtog Ældste
C. D. Fjeldsted Bestyrelsen af den
skandinaviske Mission, og virkede
som Præsident til d. 4de April 1881,
da han efter en trofast Missionsvirk-
somhed begav sig paa Hjemrejsen.

Det 57de Emigrantselskab.

Den 14de Oktbr. afrejste 32 emi-
grerende Hellige fra Kjøbenhavn med
Dampskibet „Milo" under Ledelse
af Ældsterne Hans Madsen og J. C.
Olsen. Efter heldig Rejse over Nord-
søen og gjennem England blev det
lille Selskab i Liverpool forenet med
et stort Antal britiske Hellige, under
L. R. Martineaus Ledelse, og afsej-
lede fra nævnte Stad d. 22de Oktbr.
med Dampskibet „Wisconsin", der
ankom til New York d. 2den Novbr.
Emigranterne fortsatte Rejsen den
følgende Dag med Jærnbanen vest-
paa. Efter heldig Rejse ankom de
d. Ilte Novbr. til Ogden og Salt
Lake City.

Ældsternes Lidelser i Norge.

„Forstanderen for Arendals Gren,
Broder Tellef sen, ' ' skriver Præsident

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

359

Chr. Hogensen under Datum af 28de
Novbr. (1881), ,,har i Langesund,
som ligger i hans Distrikt, fordristet
sig til at prædike Jesu Kristi Evan-
gelium, (Bibelens Lærdomme), og
er derfor bleven indkaldt af Øvrig-
heden, og er bleven ilagt en Mulkt
af 32 Kroner, foruden Sagens Om-
kostninger, som er GO Kroner — ialt
92 Kroner, hvilket han ved Dom-
mens Forkyndelse nægtede at betale,
og nu venter han Ordre fra Amt-
manden, hvilken formodentlig bliver
,,Vand og Brød".

I Bergens store By, hvor Evange-
liet før ikke har nydt nogen god
Modtagelse, er i Sommer organiseret
en Gren, som jeg tror vil tage til og
blive stor, om Arbejdere kunne hol-
des der. Broder Magleby ligger s}'g i
Trondhjem, og har skrevet om at faa
en Medhjælper, hvorfor en af Brø-
drene vil rejse der til sidst i denne
Uge. I Frederikshald har Politiet
indkaldt den der præsiderende Æld-
ste, fordi har har, som de kalder
det, holdt Gudstjeneste og Søndags-
skole, og døbt en 15 Aars Gut. Han
var 5 Dage paa Politikammeret i
Forhør. De forlangte ham til at
fremlægge Menighedens Bøger, hvil-
ket han nægtede at gjøre, og blev
derfor ført ned i en mørk Kjælder,
hvor hau da var indespærret i li
Time. Han venter jo ogsaa lidt
,,Vand og Brød".

Her i Kristiania har Øvrigheden
været meget human. Vi nyder al
den Frihed vi ønsker til at prædike
og udføre vore Forretninger. Her
holdes to Forsamlinger hver Søndag
paa vort eget Lokale, og mange hol-
des udenbys, som i Almindelighed
ere godt besøgte. Unge Mænd ud-
sendes som Søndagsmissionærer, og
de ere til stor Nytte for Værkets
Fremskyndelse. Deli kvindelige

Hjælpeforening her gjør meget Godt
for de Fattige og Syge. Ligeledes
er Søndagsskolen en stor Velsignelse
for Ungdommen."

Andrew Jensons Beretning.

Strax efter min Ankomst til Kjø-
benhavn d. Ilte Juni 1879 blev jeg
beskikket til at virke som Forstander
for Kjøbenhavns Gren, hvilken Stil-
ling jeg indehavde i otte Maaneder.
men uagtet Hensigten var, at jeg
skulde have benyttet en Del af Tiden
til at studere, hvortil Præsident Tay-
lor gjennem Præsident Wm. Budge
i Liverpool havde givet Anvisning,
blev min Tid saa aldeles optaget
med Arbejde paa Kontoret og med
Grenens almindelige Anliggender, at
jeg kun fik nogle faa Timers Under-
visning hos en privat Lærer, indtil
jeg i Maj Maaned 1880 blev løst fra
Forstanderskabet, hvorpaa jeg til-
bragte omtrent tre Maaneder med at
studere det danske Sprog osv. Om-
trent d. 1ste Maj tog jeg fat paa
Oversættelsesarbejdet for ,, Skandi-
naviens Stjerne", og lidt senere be-
gyndte jeg i Forening med Præsident
Wilhelmsen at revidere Mormons
Bog, under hvilket Arbejde det mest
fortrolige Venskab opstod mellem
Præsidenten og mig, og jeg kom til
at elske ham med en ligefrem sønlig
Hengivenhed, hvilke Følelser han til-
fulde syntes at gjengjælde. Han var
visselig en god og ædel Mand.

Da vort fælles Arbejde tidligere
har været temmelig nøjagtigt be-
skrevet i Morgenstjernen, vil jeg
kun tilføje, at da Præsident Wil-
helmsen d. 21de Juli 1881 begav sig
paa Hospitalet, overlod han Missio-
nens Anliggender til mig, og bemær
kede samtidigt, at han følte sig gan-
ske tryg hvad Forretningerne angik,
da jeg havde vundet hans uindskræn-

360

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

kede Tillid. Jeg tog strax fat paa
mit extra Arbejde, og var fra den
Tid af til min Afrejse beskjæftiget
fra tidlig Morgen til sildig Aften med
de forskjellige Forretninger, som tid-
ligere havde krævet to Mænds hele
Tid og Opmærksomhed. Men jeg
var slet ikke utilfreds fordi der var
meget at bestille ; min eneste Bekym-
ring var for min elskede Broders
Befindende, og jeg besøgte ham re-
gelmæssig en eller to Gange om
Dagen. Konferencepræsident H.
Funk samt Medarbejder paa Kon-
toret H. D. E. Pettersson vare mie
saa behjælpelige som de vel kunde
være under de prøvende Omstændig-
heder. Jeg vil ikke omtale den sørge-
lige Scene, som fandt Sted i Nr. 14,
da vi om Morgenen d. 1ste August
kom til Kundskab om Præsidentens
Død. Naar ældre og erfarne Mænds
Følelser finde Udbrud i Graad, kan
det i Almindelighed antages, at noget
Alvorligt er hændt, og at deres Hjær-
tes ømmeste Strænge ere berørte.
Saa snart vi havde overvundet det
første Udbrud af Sorg telegraferede
jeg det Forefaldne til Præsident Al-
bert Carrington i Liverpool samt til
de forskjellige Konferencepræsiden-
ter i Missionen, og samme Dag sendte
jeg dem alle nøjagtig Underretning
ved Brev samt indbød en Del af Brø-
drene i Missionen til at komme til
Kjøbenhavn for at overvære Begra-
velsen. Derpaa bestilte vi Ligkiste
til vor afdøde Broder og kjøbte en
Begravelsesplads til ham paa Assi-
stents Kirkegaard. For denne be-
talte jeg 72 Kroner, og saa fik vi
Skjøde for 20 Aar med Ret til For-
nyelse. Imidlertid ankom de ind-
budte Brødre til Staden, og efter at
Begravelsen havde fundet Sted Søn-
dag d. 7de Aug. sammenkaldte jeg
den følgende Dag alle Brødrene til

et Generalraad paa Kontoret, i hvil-
ket saadanne Ting forhandledes, som
de indtrufne Omstændigheder havde
gjort nødvendige. Jeg skrev lige-
ledes en kort Epistel til de Hellige,
hvilken jeg lod indrykke i Stjernen,
og efter at Brødrene vare rejste til-
bage til deres forskjellige Arbejds-
marker begyndte jeg at skjænke om-
hyggelig Opmærksomhed til Missio-
nens financielle Anliggender. Jeg
udarbejdede saaledes en nøjagtig
Fortegnelse over alle Kontorets Ak-
tiver og Passiver, hvorved Alt viste
sig at være i den bedste Orden, og
den eneste Ubehagelighed, vi maatte
friste, var, at Missionens Penge, der
hovedsagelig tilhørte private Indivi-
der, stod i Sparebanken (Bikuben),
og indtil en Fuldmagt erholdtes fra
Wilhelmsens Familie i Utah, maatte
de gaa i Skifteretten, men ved Hjælp
af en Prokurator Larsen, som tidligere
havde ydet os professionel Hjælp,
samt ved at erholde en foreløbig
Fuldmagt fra Præsident Carrington
i Liverpool, lykkedes det mig at faa
tilstrækkelige Midler i Hænde til at
sende den forestaaende Emigration
afsted. Denne, der talte 270 Sjæle,
afrejste fra Kjøbenhavn d. 29de Aug.,
ledsaget af otte hjemvendende Mis-
sionærer, iblandt hvilke var H. Funk,
der havde præsideret over Kjøben-
havns Konference. Jeg maa tilstaa,
at. jeg følte mig noget ene og forladt,
da jeg havde taget Afsked med dette
Selskab og selv maatte blive tilbage.
Allerede havde jeg været borte fra
Hjemmet længere end nogen anden
Missionær, som da var i Skandina-
vien. Iblandt de Skrivelser, som jeg
i Løbet af den korte Tid, jeg besty-
rede Missionen, modtoge fra Præs.
Carrington i Liverpool, var ogsaa
Følgende: ,,Jeg er godt tilfreds med
den Maade, hvorpaa De varetager

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

361

Missionens Anliggender, og hvad In-
struxer angaar har jeg kun dette at
sige for Nærværende: Gjør frem-
deles det Bedste De kan under Om-
stændighederne, indtil en Eftertræ-
der til Præsident Wilhelmsen ankom-
mer fra Zion. Det glæder mig at
høre, at Hospitalets Folk vare saa
gode mod Ældste Wilhelmsen under
hans Sygdom, og jeg sanktionerer
hvad De har gjort med Hensyn til at
kjøbe et Begravelsessted til hans jor-
diske Levninger. Det glæder mig
ogsaa, at Brødrene have været saa
beredvillige til at staa Dem bi, og
jeg foreslaar, at De sikrer Dem hvad
Hjælp De behøver iEmigrationstiden
osv. ved at kalde til Deres Bistand
saadanne af Brødrene, som De finder
for godt. I disse Anliggender haa-
ber jeg, at de maa være vejledt af
Guds Helligaands ufejlbarlige Raad"

Torsdag d. 1 ste Septbr. ankom 1 1
Ældster fra Zion, iblandt hvilke var
C. D. Fjeldsted, der af det Første
Præsidentskab var beskikket til at
præsidere over den skandinaviske
Mission. Jeg tog strax fat paa Op-
gjørelsen af alle Regnskaber og over-
leverede ham Missionen cl. 3dié s. M.
Den følgende Dag (Søndag) holdt
jeg min Afskedsprædiken til de Hel-
lige i Kjøbenhavn, ved hvilken Lej-
lighed de kjærligste Følelser lagdes
for Dagen, og det viste sig, at jeg
havde vundet de Helliges Tillid og
Agtelse, hvorom de talrige smaa For-
æringer, som bleve mig overrakte,
bare tydeligt Vidnesbyrd.

Onsdag d. 7de Septbr. Jeg drak
i Hast en Kop Choeolade, som vor
ny Husholderske havde lavet til Af-
sked, hvorpaa jeg tilligemed Broder
Fjeldsted og Andre kjørte i en
Drosche til Jærnbanestationen.- Her
fandt vi en Del Søskende forsamlet
for at byde mig Farvel, og efter at

have taget de fleste af dem i Haan-
den og vexlet nogle faa venlige Ord
med dem, forlod jeg Kjøbenhavn Kl.
7 Form. Afskeden med Brødrene og
de Hellige paa Kontoret samt ved
Stationen overvældede mine Følelser
trods de allerkraftigste Modstræbel-
ser. Vi ankom til Korsøer Kl. 9}
Form. Her gik jeg strax ombord
paa Dampskibet ,, Adler" og afsej-
lede efter 15 Minutters Ophold, efter-
ladende Brødrene Fjeldsted og Chri-
stiansen paa Strandbredden. At
skulle skilles fra disse mine to sidste
Venner, som havde ledsaget mig saa
langt paa min Rejse, fyldte mig for
et Øjeblik med Vemod, thi jeg skulde
nu efter to Aar og fire Maaneders
Missionsarbejde, i hvilken Tid saa
mange af mine Brødre vare ankomne
og hjem rejste, selv tage af sted gan-
ske alene. Efter at have spadseret
frem og tilbage paa „Adlers" Dæk
en kort Tid og kastet et sidste Blik
paa den danske Kyst, for nu tredie
Gang at rejse til det fjærne Vest,
gik jeg ned i Kahytten og nød en
forfriskende Søvn, hvortil jeg ogsaa
trængte meget haardt, thi jeg havde
næsten slet ikke sovet de to sidste
Nætter, jeg tilbragte i Kjøbenhavn.
Kl. 45 Eftm. ankom Skibet til Kiel,
og jeg fortsatte strax efter Rejsen
med Jærnbanen til Hamborg, hvor
jeg indtraf Kl. 9 om Aftenen. Her
skulde jeg passere Toldvæsenet, men
uagtet jeg ikke kunde tale Tysk, lyk-
kedes det mig ved Vink og Haands-
bevægelser at formaa Betjentene til
ikke at visitere min Rejsekasse, der
var saa vel tilsnørret, at jeg ikke let
kunde aabne den. Kl. 11 om Afte-
nen forlod jeg Harburg Stationen i
Hamborg, og efter at have kjørt over
Elben paa en prægtig Bro, fortsattes
Jærnbanerejsen gjennem Slettelan-
det Hannover. Konduktøren var saa

3G2

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

venlig at overlade mig en første Klas-
ses Kupé til ene Afbenyttelse, uagtet
jeg kun havde anden Klasses Billet.
Jeg sov derfor udmærket godt det
meste af Natten, og saa' derfor hel-
ler ikke Bremen, som vi rejste forbi
henimod Morgenen.

Torsdag d. 8de. Efter at have
passeret gjennem Munster, Dussel-
dorf og andre større Stæder ankom
Toget til Køln, den gamle, historiske
Preusserby , Kl. 8 om Morgenen,
efter at have kjørt over Rhinen paa
en lang og stærk Jærnbanebro, der
er bygget paa fem mægtige Piller.
Alt hvad jeg af Seværdigheder fik
Øje paa i denne berømte Stad, var
den store Domkirke, som ligger gan-
ske tæt ved Jærnbanestationen. Efter
en halv Times Ophold i Køln fortsat-
tes Rejsen gjennem smukke og vel
opdyrkede Landskaber, og Kl. 10
Form. ankom vi til Aachen, en af
Tysklands ældste og mærkeligste
Stæder. Lidt senere naaede vi den
belgiske Grænse ved Herbesthal. Vi
kjørte derpaa gjennem de belgiske
K jøbstæder Verviers, Luttich og Leu-
ven og ankom til Hovedstaden Brys-
sel Kl. 2£ Eftm. Denne smukke
Stad, med regelmæssige Gader, har
en romantisk Beliggenhed, og har
omtrent 300,000 Indbyggere. Her
spiste jeg mit eneste Maaltid i Bel-
gien, idet jeg tog Middagsmad paa
Jærnbanehotellet, for hvilken man
tog en temmelig høj Betaling. Kl.
3} Eftm. forlode vi Bryssel og an-
kom til Ostende Kl. 6, efter at have
passeret gjennem den mærkværdige
Stad Gent, der er bygget paa 25 ved
85 Broer forenede Smaaøer, og er
beliggende ved Floden Schelde ; den
har omtrent 150,000 Indbyggere. Vi
kom ogsaa gjennem Briigge, Hoved-
staden i den belgiske Provins Vest-
flandern. I Ostende, som er en be-

fæstet Stad ved Nordsøen med 25 000
Indbyggere og har regelmæssigDamp-
skibsforbindelse med England, gik
jeg ombord paa Dampskibet ,,Parle-
ment Beige", og afsejlede fra Hav-
nen Kl. 82 Aften. Efter en heldig
og hurtig Overrejse ankom vi til
Dover i England Kl. 1-} om Natten.
Distancen fra Ostende til Dover er
G3 engelske Mile. Sidstnævnte er
en befæstet Stad med ca. 40,000 Ind-
byggere ; den har en henrivende Be-
liggenhed og flere historiske Minder.
Fredag d. 9de. Jeg slap atter
gjennem Toldvæsenet uden at aabne
min Rejsekasse, og efter et kort Op-
hold i Dover kjørte vi med et hurtigt
Tog 70 eng. Mile til London, som vi
naaede Kl. 4 om Morgenen. Da
Dover Toget stoppede ved Cannon
Street, lejede jeg en Drosche og
kjørte i denne et Par Mile gjennem
Londons Gader til Euston Station.
Gjærne havde jeg villet tilbringe
nogle Dage i denne Verdens største
Stad for at beskue dens mangfoldige
Seværdigheder, men der var ingen
Tid der til, hvis jeg efter Bestem-
melsen skulde komme til Liverpool
tidsnok til at afgaa med Dampskibet
,, Arizona" om Lørdagen. Kl. 5 2 om
Morgenen forlod jeg derfor London,
og efter en hurtig Kjørsel gjennem
Englands Mellemprovinser ankom jeg
til Liverpool Kl. 10] Form. Jeg gik
strax til Missionskontoret i Islington
Nr. 42, hvor jeg blev venligt mod-
taget af Præsident Carrington og
Medarbejdere. Jeg gav ham min
Beretning om Missionen i Skandina-
vien, og tilbragte Natten paa Kon-
toret, forlod Liverpool den følgende
Dags Eftermiddag og ankom til New
York Mandag d. 19de. Det hurtig-
sejlende Dampskib „Arizona" til-
bagelagde ved denne Lejlighed de
2779 Mile fra Queenstown til Sandy

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

363

Hook i 7 Dage 8 Timer og 34 Minut-
ter, hvilket er den næsthurtigste Tur,
som noget Fartøj indtil Nærværende
har gjort over Atlanterhavet. Jeg-
var den eneste Repræsentant af de
Helliges Samfund ombord, men blev
behandlet høfligt og godt af de andre
Passagerer, hvoraf de fleste tilhørte
de mest dannede Kredse i Amerika
og England.

Strax efter Ankomsten til New York
besøgte jeg Kirkens Agent, Ældste
James H. Hart, der modtog mig me-
get venligt, og efter at have spist
Aftensmad i Forening med ham paa
Grand Central Hotel ledsagede han
mig til Jersey City, hvorfra jeg Kl.
Si om Aftenen fortsatte min Kejse
med Jærnbanen vestpaa, og jeg an-
kom lykkelig og vel til Ogden d. 24de
Septbr. om Aftenen. Den følgende
Dags Morgen rejste jeg til Salt Lake
Oity, og om Eftermiddagen til mit
Hjem i Pleasant Grove. Jeg gjorde
Rejsen fra Kjøbenhavn til Salt Lake
City i omtrent 1G Rejsedage, hvilken
er den hurtigste Tur, som nogen af
vore Missionærer endnu har gjort
mellem disse to Stæder.

Vi vil nu slutte „Erindringer fra
Missionen i Skandinavien" med en
kortfattet kronologisk Optegnelse for
Aarene 1882, 1883 og 1884.

1882.

Foraaret. Flere Missionærer i Frede-
rikshalds og Arendals Grene i
Norge bleve fængslede paa Vand
og Brød for at have forrettet Evan-
geliets Ordinancer.

3die Maj. Ældsterne Lars Svend-
sen fra Moroni, Niels Rasmussen
fra Parowan, Søren Madsen fra
Milton og Chr. Poulsen fra Rich-
field ankom til Kjøbenhavn som
Missionærer fra Zion.

3die Juni. Ældsterne John B. Hesse
fra Monroe, John Andersen fra
FiJmore, og Gesli E. Byarnason,
Peter Valgardson og Ejrikur Olafs-

son fra Spanish Fork ankom til
Kjøbenhavn som Missionærer til
Skandinavien.

16de Juni. 608 Sjæle (58de Emi-
grantselskab) afrejste fra Kjøben-
havn med Dampskibene ,,Albano"
og „Bravo". (Se dette Blads 1ste
Aargang, Side 127.)

26de Juni. Ældsterne Byarnason og
Valgardson ankom til Reykjavik,
Island.

21de Aug. Ældste Emil Andersen
ankom til Kjøbenhavn som Missio-
nær fra Utah.

28de Aug. Aarets 2den Emigra-
tipnsafdeling (det 59de Emigrant-
selskab), bestaaende af 292 Sjæle,
forlod Kjøbenhavn med Dampski-
bet „Argo", under Ledelse af
Ældste H. J. Christiansen. (Se
dette Blads 1ste Aarg. , Side 159.)

12te Septbr. Ældsterne L. H. Out-
zen fra Richfield, P. Christensen
fra Elsinore, H. J. Bruun, H. Poul-
sen og J. J. H. Jensen fra Mount
Pleasant, C. J. Christensen fra
Fountain Green, H. Andersen fra
Logan, N. C. Skougaard fra Grass
Valley, H. Olsen fra Richfield,
Jeppa Nilson fra Pleasant Grove,
C. A. Tietjen fra Santaquin, John
Capson fra Mill Creek, Jeppa
Monson og Anders Jonson fra
St. Charles, N. W. Anderson fra
Ephraim, Nils Johnson fra Santa-
quin og C. E. Andersen fra Logan
ankom til Kjøbenhavn som Missio-
nærer fra Zion. (Se dette Blads
lste Aarg., Side 186.)

3die Oktbr. Ældsterne M. Rosen-
lund, Peter Andersen, L. P. John-
son og A. O. Anderson ankom til
Kjøbenhavn som Missionærer fra
Utah. (Se dette Blads lste Aarg.,
Side 186.)

13de Oktbr. Aarets tredie og sidste
Emigration (60de Emigrantselskab)
af Sidste-Dages Hellige fra Skan-
dinavien, bestaaende af 108 Sjæle,
under Ledelse af Ældste P. O.
Hansen, afrejste fra Kjøbenhavn
med Dampskibet „Cato". (Se
dette Blads lste Aarg., Side 187.)

6te Novbr. Ældsterne J. P. Jensen,
Jens Olsen, L. P. Ovesen, T. S.
Lund, S. Petersen og J. P. Olson
fra Ephraim, N. P. Petersen fra

364

En Zionsrejse.

Richfield, A. J. Hansen fra Big Cot-
tonwood, C. Jensen fra Redmnnd,
C. Larsen fra Logan, A. Amund-
sen fra South Jordan, O. Johnson
og C. H. Steffensen fra South Cot-
tonwood, C. A. Ek, A. Peterson
og B. M. Ravsten fra Logan, A.

H. Anderson fra Huntsville, A.
Anderson fra Union Fort, John
Olson fra Moroni og S. Sørensen
fra Elsinore ankom til Kjøbenhavn
som Missionærer fra Utah. (Se
dette Blads 1ste Aarg , Side 187.)
(Fortsættes paa Side 369.)

EN ZIONSREJSE.

IV.

Castle Garden bestaar af en Klynge
Bygninger, romantisk beliggende paa
Spidsen af Øen Manhattan, og ad-
skilt fra Staden New York af et lille
Anlæg. Den største og mærkeligste
af dem er en stor rundagtig Bygning
med et uhyre Tag, der hviler paa en
Mængde Piller, og fra Havnen har
dens Ydre noget tilfælles med et
gammeldags Slot. Dens Indre be-
staar hovedsagelig af et overmaade
stort Rum, hvis Gulv er inddelt i
flere Afdelinger, saa at adskillige
Emigrantkompagnier kunne opholde
sig der paa en og samme Tid, uden
at blandes sammen. I den Side af
Bygningen, hvor Landgangen finder
Sted, er der et Indskrivningskontor,
forbi hvilket Emigranterne En for En
passerer, og Navne, Alder, Natio-
nalitet, Haandværk osv. nedskrives.
Derpaa slippes man ind i Bygnin-
gens Centrum, hvor der er Udsalg af •
Brød og saadanne andre Spisevarer,
som anses for sunde og passende for
Emigranter, og hvor fra disse har
Adgang til Buegangene oppe i Byg-
ningen, baade indvendig og udven-
dig. I det Hele taget giver Castle
Garden et gunstigt Indtryk paa Ny-
kommere, og Millioner, som have
indvandret til Amerika fra de for-
skjellige Lande i den gamle Verden,
mindes stedse denne ejendommelige
Bygning med Velbehag, thi der satte

de først deres Fod paa et Land, der
siden har befordret deres Lykke og
er derved blevet dem kjært. Emi-
grantselskabet fra „Kenilworth"
fandt sig snart til Rette i den store
Bygning, hvis fortrinlige Ventila-
tion, grundet paa dens særegne Stil,
virkede helbredende paa Nordboerne,
af hvilke mange nær havde omkommet
af den forfærdelige Varme under
Landgangen. En af Sygdom stærkt
medtaget ung Pige døde ombord i
den lille Dampbaad, som førte Sel-
skabet i Land, og fire eller fem Andre
vare mere døde end levende da de
bares ind i Sygeværelset ; men der
bleve de strax underkastede Læge-
behandling, der, ihvorvel den var
meget raa og brutal, havde den for-
ønskede Virkning, thi Patienterne
kom sig allesammen, efter næsten
bogstavelig at have været indpakkede
i Is. Det Øvrige af Selskabet var
imidlertid beskjæftiget med at ind-
tage deres første Forfriskninger i
Amerika, men Mange bleve noget
skuffede ved Smagen af det saa længe
forventede amerikanske Hvedebrød,
der syntes at indeholde alt for mange
Dele Salt. Men det gik bedre efter
at de bleve vante dertil. Det blev
ogsaa tilladt Adskillige i Løbet af
Eftermiddagen at gjøre Spadsereture
op i Staden, men Tumulten, Støjen
og Trængslen paa Broadway skræm-
mede de Fleste tilbage igjen. New

En Zionsrejse.

365

York syntes alt for vidtløftig for Per-
soner, som ikke forstode Landets
Sprog. Ikke heller skulde Opholdet
paa Castle Garden vare ret længe,
thi Emigrationsagent Thomas Taylor
havde allerede arrangeret det Nød-
vendige for Rejsens Fortsættelse, og
Kl. 10 samme Dags Aften som Emi-
granterne vare komne i Land forlode
de New York, efter at have spadseret
flere engelske Mile gjennem Stadens
Gader til et Sted ved East River,
hvor de gik ombord paa et uhyre
stort Fragtdampskib, der strax af-
sejlede til New Haven i Staten Con-
necticut, hvor til det ankom den føl-
gende Dags Morgen ved Solopgang.
Denne korte Sørejse gik heldig, men
Emigranterne tilbragte en ubehage-
lig Nat, thi der fandtes ingen Be-
kvemmeligheder ombord for Passage-
rer ; de Fleste kunde saaledes slet
ikke finde Plads til at ligge ned, og
kun nogle Faa, som klatrede oven-
paa Fragtgodset, nøde en Smule Søvn
i Nattens Løb.

New Haven er en By med omtrent
50,000 Indvaanere, beliggende ved
Long Islands Sund. ca. 60 eng. Mile
fra New York i nordostlig Retning.
Her begyndte Emigranterne deres
lange Jærnbanerejse. En Række
2den og 3die Klasses Vogne stode
parate til deres Afbenyttelse, og et
Par Timer efter Ankomsten rullede
det lange Tog ud fra New Haven.
Ruten var mod Nord gjennem Sta-
terne Connecticut, Massachusetts og
Vermont til Montreal i de britiske
Besiddelser. Mange smukke Stæder
og Landsbyer passeredes i disse Ny
Englands Stater, men i Særdeleshed
tiltrak Vermonts grønne Bjærge sig
Danskernes Opmærksomhed, thi det
var første Gang, at disse havde set
et virkeligt Bjærgparti. Det var og-
saa i denne Stat, at Profeten Joseph

Smith var født, og man passerede
Sharon i Windsor County, hans Føde-
by, i nogle faa Miles Afstand. Efter
at have kjørt over St. Lawrence-Flo-
den paa den prægtige Viktoriabro
ankom Selskabet Torsdag d. 19de
Juli ved Middagstid til Montreal, en
Stad med omtrent 100,000 Indbyg-
gere. Her skulde der skiftes Tog ;
men hvilke Vogne man fik til Rejsens
Fortsættelse ! Der var ikke Tale om
3die Klasses Passagervogne, der
vilde have blevet betragtet som en
sand Luxus, men ligefrem Fragt-
og Kreaturvogne, hvoraf de sidste i
Særdeleshed vare saa modbydelige,
som de vel kunde være. Men Sel-
skabet havde kun Valget mellem at
benytte disse eller vente i flere Dage,
og efter moden Overvejelse beslut-
tede Kompagniets Ledere derfor at
tage til Takke med Fragtvognene,
hvorfor de føjelige Skandinaver kla-
trede ind i de skumle „Kasser",
efter i Forvejen at have renset dem
saa godt de kunde, og fandt sig i
deres Skjæbne. Allerede om Efter-
middagen var Selskabet atter under-
vejs, og nu begyndte Rejsen mod
Vest langs St. Lawrence-Floden og
de store Indsøer. Siden de forlode
New York havde de rejst mod Nord-
ost, og Montreal var længere fra
deres Rejses Maal end New York,
men uagtet den lange Omvej var
Ruten billigere end den mere direkte.
Under de to Dages Rejse gjennem
Kanada maatte Emigranterne friste
en anden Ubehagelighed. De Papirs-
penge, som de havde faaet i New
York, vare nemlig ikke antagelige i
de britiske Besiddelser, hvor engel-
ske Penge var den gangbare Mønt,
og de havde desaarsag den største
Besvær med at faa det Nødvendige
til Livets Ophold. Med betydeligt
Tab lykkedes det dem dog at bort-

366

En Zionsrejse.

bytte en Del af deres amerikanske
„Greenbacks" for engelske Penge.

Kjørselen i Fragtvognene var just
ikke saa slem endda, thi Lokomotiv-
føreren kjørte saa nogenlunde for-
sigtigt med sin Ladning af Sjæle
gjennem Kanadas Urskove. Hele
Landet var den Gang meget tyndt
befolket. Men hist og her havde
]Sybyggerne ryddet Tømmeret af
Vejen, og der fandtes enlige Træ-
hytter i de talrige smaa Aabninger,
samt en Del Landsbyer og nogle faa
Kjøbstæder langs Jærnbanen. Af
Stæderne vare Cornwall, Prescott,
Brockville, Kingston, Coburg, Port
Hope, Windsor, Toronto, og Rich-
mond de vigtigste.

Om Natten mellem d. 20de og 21de
Juli, medens Toget rullede afsted
langs Ontario - Søen og havde alle-
rede sagtnet sin Fart før Ankomsten
til Port Hope, løb det pludselig af
Skinnerne. Et forfærdeligt Stød paa-
fulgte, og flere af Passagererne, der
laa udstrakte paa Gulvet i Fragt-
vognene, bleve kastede med saa stor
Voldsomhed mod Enden af disse,
at de halvvaagne sprang i Vejret og
rakte Haanden mekanisk til Hoved-
issen, hvis Kollission med Vogntøm-
meret efterlod alt andet end en be-
hagelig- Fornemmelse. Om Morge-
nen, da Dagslyset kastede sit første
Skjær paa Skuepladsen, saa' man
først hvilken skrækkelig Ulykke, der
let kunde have ramt Kompagniet.
Banesporet var opbrudt paa flere for-
skjellige Steder, og Toget stødt i tre
eller fire Afdelinger. Langt foran
stod Lokomotivet tilligemed tre eller
fire Vogne ; lidt bag efter en halv
Snes andre Vogne, og dernæst en
større Afdeling af Toget paa Toppen
af en stor Fyldning, der skraanede
helt ned til Søen. En af Vognene,
der var indrettet som et Slags Hospi-

tal for de Syge, stod lige paa Nippet
til at vælte ned af Skraaningen, efter-
som Baghjulene vare drejede en halv
Gang omkring. Det maa visselig til-
skrives et kjærligt Forsyns Styrelse,
at Ingen kom til Skade.

Kl. 3 om Eftermiddagen var Banen
tilstrækkelig repareret til at Toget
kunde kjøre videre, og efter 2-1 Ti-
mers Kjørsel ankom det til St. Clair-
Floden, som adskiller Kanada fra
Staten Michigan. Emigranterne med
deres Bagage blev strax færget over
Floden med en Dampbaad til Port
Huron, hvor de atter befandt sig
indenfor de Forenede Staters Græn-
ser, og hvor deres Papirspenge igjen
vare brugbare og Behandlingsmaa-
den mere human. Imidlertid til-
bragtes Natten i et stort Pakhus.

Den følgende Dag (23de Juli) KL
1 Eftm. fortsattes Rejsen i gode og
hyggelige Vogne, og efter at have pas-
seret gjennem Albion, Battle Creek,
Galesburg , Kalamazoo , Lawton ,
Michigan City, Chicago og andre
Stæder i Staterne Michigan, Indiana
og Illinois, ankom Selskabet d. 26de
om Morgenen til Quincy, hvor det
færgedes over Floden til Missouri-
Siden. Her gjorde man nogle Timers
Ophold i den nærliggende Skov og
fortsatte clerpaa Rejsen gjennem Mis-
souri, hvor Befolkningen endnu var
meget fjendtlig mod de Hellige, og
da man ved Telegrafen blev under-
rettet om, at der var et Selskab „Mor-
moner" i Vente, havde store Folke-
hobe forsamlet sig ved de forskjel-
lige Stationer. Disse søgte altid at
yppe Trætte og ulejlige Emigran-
terne paa alle mulige Maader. Et
Par Vognvinduer sloges ind med
Stene, og paa et Sted gjorde man
endog Forsøg paa at rive Banesporet
op, for saaledes at kaste Toget af
Skinnerne. (Fortsættes.)

Statistisk Oversigt.

367

STATISTISK OVERSIGT

OVER DEN SKANDINAVISKE MlSSION FRA AARET 1850 TIL 1883.

(Fortsættelse fra Side 350.)

SVERIGE.*

Datum.

G

p

O

14 Juni 1850
31Dec. ,,
16 Nov. 1851
12Aug. 1852
6 Okt. 1853
31 Dec. 1854
1855
1856
1857
1858
1859
1860
1861
1862
1863
1864
1865
1866
1867
1868
1869
1870
1871
1872
1873
1874
1875
1876
1877
1878
1879
1880
1881
1882
1883

. • •

....

1

5

2

10

2

13

2

20

3

25

4

10

5

35

5

36

5

47

5

58

5

60

5

42

4

39

4

38

4

39

4

38

4

39

3

36

3

36

3

35

3

32

3

21

3

23

3

23

3

23

3

22

3

20

3

20

3

21

3

21

3

21

c
o

S!

ri

p.

I p

i

1
1

3
3
2
5
3
6
3
5
4
4
4
6
5
7
8

14
15
15
22
21
25
30

p.

%

p
o> <y

*-> ' c
O) o

p

O)

03

I

?

10
1512

21

L9

43 21
7352

86
128
141
154
153
139
127
129
143

■^ QJ

O

.

<u

0J

t3

Pi

03
"ol

o

4J
>>

H

• r-4

3

'S

r .

H

&

71

70
63
70
75
73
64
49
68

16269

146
144
136
125

71
53
52
68

12059
11064
116,62
12862

128
154

76
58

s; v

9 3
1511
2216
36 24;

4330
45;23|
5125

58281
7136
80|44!
77,4li

8o;4o!

8433
7632

71:35

5538
5831

5528
58'25
58J29
4930|

49 27
4119
44!22,
65126,
75,34

158J66
158(75
167]73!9l|40

142718785
136 75(72j34 1788
1207475,321744

y

93

186

274

402

541

526

594

722

978

1202

1289

1296

1258

1220

1305

1324

1320

1488

1535

1510

1470

1329

1357

1317

1328

1553

1722

1818

1807

I

o

30
116

225
340
504
726
756
860
1002
1288
1537
1625
1605
1556
1548
1644
1647
1610
1765
1811
1772
1731
1586
1623
1581
1606
1868
2064
2189
2142
2105
2045

•73

o
P

Pi
O

PQ

20

35
160
206
163
238
367
235
235
283
462!
640
621
509
331
390
320
397
371
438
464
389
399
307
322
270
315'.
57l|.
462
540..
479.
455.
370.

11

10

26

37
44

27

19

7

1

17

2

82
22

64

6

61

53

73

276

361

224

164

210

18

144

201

93

181

257

260

230

151

128

139

160

128

229

266

343

222

v

6

31

11

35

62

85

115

83

77

98

131

200

244

188

193

173

225

164

154

172

168

161

159

112

115

98

127

119

126

103

104

103

11764187 47653942

?

2

1

40

4

2

3

9

6

13

71

13

5

6

4

1

21

16

24

37

15

13

22

17
11
21
30
19
22
26
39
23
21
25
14
24
35
33
37
37

16
14
22
6
46

24

581

48

28

8

25
124

8
68

618

»Indbefattet Missionen i Finland fra 1870.

368

Statistisk Oversigt.

STATISTISK OVERSIGT

OVER DEN SKANDINAVISKE MlSSION FRA AARET 1850 TIL 188.").

NORGE.

Datum.

u
<o
o

a

CP
t-t

ep

SM

a
o

ep
§
ep

å
o

N

03
Ih
Sh

t-i
CP

-t-3

CO

'C

Ældster.

ep

CO

1 ~

ep

CO

u

h-5

C
co

G
O

M

a

S

Medlemmer.

Totalantal.

6

O

G

CO

ep

>>

s

T3

p

u

CP

H

a

S
"cd

D

cg

CP*

T3

CP

*a

>>

u

o

pq

14 Juni 1850

|

31 Dec. "

!

1

16Nov. 1851

1

1

V

152

166

1

40
181
189

39
212
126

1

12Aug. 1852
6 0kt. 1853

...

2
3
6

2
1

9
12

9
3

?

7
6

?
4
2

23
37

5

1

43

31 Dec. 1854

62

18

,, 1855

6

15

7

8

7

161

198

78

27

32

1

9

, 1856

, 1857

8
11

26
34

9
12

14
14

6
6

225
244

280
310

121
137

37
55

2
3

39

10

, 1858

13

49

20

28

9

355

461

184

47

2

73

5

, 1859

13

62

41

32

14

413

562

153

30

16

62

4

, 1860

14

3

70

4841

17

519

695

156

49

29

35

8

, 1861

17

2

824244

13

647

828

195

27

54

28

7

, 1862

17

2

824541

16

724

908

195

2

36

72

!»..

, 1863

16

2

804028

14

745

907

177

98

71

9

, 1864

16

2

823237

9

817

977

179

13

28

80

14

, 1865

14

5

8827(39

12

815

981

146

54

75

4

9

, 1866

15

3

77128 40

11

692

848

187

100

67

!)

144

, 1867

11

3

78|3040

9

681

838

104

22

65

17

10

, 1868

9

2

75 2844

11

645

803

99

61

4!)

12

12

, 1869 . 1

7

3

643343

10

661

811

100

7

44

49

6

, 1870 1

7

3

683049

9

674

830

116

32

60

•>

, 1871 1

7

2

642335

8

727

857

122

51

32

6

6

, 1872

7

1

83

2024

12

696

835

122

52

58

14

20

, 1873

8

3

86

2036

20

671

833

125

61

53

11

2

, 1874

7

3

94

'26 33|l4

729

896

182

2

81

32

8

, 1875
, 1876

7
7

1

3

79
87

'28
'23

33
34

17
11

668
678

825
833

138
100

152
62

42
22

15

7

1

, 1877

6

4

94

31

35

17

715

892

105

41

56

24

n
i

, 1878

7

7

114 36

30

17

763

960

87

36

40

12

3

• ..i.

, 1879

7

6

113;34'40 20

754

961

81

30

26

8

16

, 1880

8

6

115

45 38

18

744

960

120

41

51

20

9

, 1881

9

!)

109

47 44

16

742

958

139

61

34

11

35

, 1882

8

13

87

47

34

14

735

917

122

103

34

16

10

, 1883

8

12

76

3438 5

1

634

787

127

90

38

11

i i8

4274

255

1584

1428

258l472

BEM. Se Mere om Emigrationen fra Skandinavien i næste Numer.

MOfiGENSTJEfiNEN.

Et Historisk-Biografisk Tidsskrift.

. "Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.

Nr. 24.

Den 1 5 de December 188A.

3die Aarg.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(Fortsat fra Side 364.)

1883.

10de Marts. Pastor Eltsholtz fra
Horsens holdt en ophidsende Tale
mod „Mormonerne" i Odense paa
Fyen.

6te April. Aarets første Emigration
af skandinaviske Hellige, (61de
Emigrantselskab) bestaaende af
103 Sjæle, afrejste fra Kjøbenhavn
med Dampskibet „Cato", under
Ældste N. R. Lindahls Ledelse.
(Se dette Blads 2den Aarg.,
Side 112.)

4de Maj. 24 Ældster fraZion, nem-
lig A. Andersen, J. D. Olsen, A.
Christensen, J. Hansen, F. Lud-
vigsen, P. L. Sherner, F. J. Chri-
stiansen, N. Larsen, M. Jensen,
C. W. Knudsen, C. Nielsen (Port-
neuf), L. P. Jensen, T. A. Thore-
sen, J. Monson, H. Poulsen, J. P.
Ibsen, H. Anderson, L. M. Bood,
G. L. Rosengren, C. J. Lindquist,
S. P. Nilson, E. Erikson, C. Nil-
son (Spring City) og J. H. Ander-
son ankom til Kjøbenhavn. (Se
dette Blads 2den Aarg., Side 80
og 127.)

Ilte Maj. Et lille Selskab Emigran-
ter (62de Emigrantselskab), be-
staaende af ca. 12 Personer for-
lod Kjøbenhavn med Dampskibet
,, Bravo", tilligemed fire hjemven-
dende Zionsældster, nemlig Lars
Mortensen, Rasmus Christoffersen,
24

Jens Jacobsen og Niels H. Børre-
sen. Ved Ankomsten til Liver-
pool bleve de forenede med et
større Selskab britiske, tyske og
svejtsiske Hellige, som afsejlede
fra Liverpool med Dampskibet
„Nevada" d. 16de Maj. (Se dette
Blads 2den Aarg., Side 126.)

5te Juni. Otte Zionsældster, nemlig
D. K. Brown, O. Sørensen, N. Pe-
tersen, C. J. Christensen, M. Chri-
stoffersen, L. F. Swalberg, Aug.
Svendsen og John Wink ankom til
Kjøbenhavn. (Se dette Blads 2den
Aarg., Side 79 og 111.) Brown
beskikkedes til at arbejde i Aal-
borg, Sørensen i Aarhus, Peter-
sen i Kjøbenhavns, Christensen
og Christoffersen i Kristiania, og
Swalberg, Svendsen og Wink i
Stockholms Konference.

15de Juni. Aarets 2den større skan-
dinaviske Emigration (63de Emi-
grantselskab), bestaaende af 503
Sjæle, under Ældste H. O. Magle-
bys Ledelse, afrejste fra Kjøben-
havn med Dampskibene „Pacific"
og „Milo". (Se dette Blads 2den
Aarg., Side 128.)

Ilte Juli. Apostel John H. Smith,
Præsident for den europæiske Mis-
sion, og Ældste James Wrathall
ankom til Kjøbenhavn paa Besøg.
De besøgte og overværede For-
samlinger i Kjøbenhavn, Malmø,

370

ERINDB INGER FRA MlSSIONEN I SKANDINAVIEN.

Stockholm og Kristiania, og be-
gave sig paa Rejsen til Stettin,
Tyskland, d. 30te Juli.

14de Juli. Et Kompagni islandske
Hellige, bestaaende af 18 Perso-
ner, afsejlede fra Liverpool, Eng-
land, med Dampskibet „Wiscon-
sin", under Ejrikur Olafssons
Ledelse.

24de Aug. Et Emigrantselskab, be-
staaende af 291 Sjæle, indbefat-
tende syv hjemvendende Missio-
nærer (64de Emig. ),forlod Kjøben-
havn. (Se 2den Aarg., Side 159.)

28de Septbr. Ældste Anthon H.
Lund fra Ephraim ankom til Kjø-
benhavn og beskikkedes til at ar-
bejde paa „Skandinaviens Stjer-
nes" Kontor.

19de Oktbr. Aarets sidste Emigra-
tion (65de Emigrantselskab), be-
staaende af 98 Sjæle, under Æld-
ste H. Jørgensens Ledelse, afrejste
fra Kjøbenhavn med Dampskibet
„Milo". I Liverpool bleve ca. 24
norske Hellige, som ogsaa afgik
fra Kristiania d. 19de, forenede
med Selskabet. (Se dette Blads
2den Aarg., Side 183.)

7de Novbr. Sex Utahældster, nem-
lig H. D. Petersen, som beskikke-
des til at arbejde i Skaane, Mons
Monson, Oley Oleson i Stockholms,
Albin C. Andersen, Aug. Valen-
tine, Lars Larsen i Kjøbenhavns,
og Ole Hansen i Aarhus Konfe-
rence, ankom til Kjøbenhavn som
Missionærer fra Zion.
13de Novbr. Fire Utahældster an-
kom til Kjøbenhavn og modtoge
deres Beskikkelser som følger:
John H. Andersen fra Logan be-
skikkedes til at arbejde i Gøte-
borgs, Andrew P. Rehnstrøm fra
Huntsville i Stockholms, F. Chri-
stensen fra Fairview i Kjøben-
havns og N. C. Martensen fra
Huntsville i Aarhus Konference.
24de Decbr. Et Monument rejstes
paa afdøde Præs. N. Wilhelmsens
Grav i Kjøbenhavn. (Se Side 80.)
Ved Slutningen af Aaret arbejdede
der i Missionen 83 Zionsældster og
37 andre Ældster tilligemed 90
Søndagsmissionærer. I Aarets Løb
bleve 851 døbte.

1884.

4de April. Aarets første Emigra-
tion (66de Emigrantselskab), be-
staaende af 95 Sjæle, foruden flere
hjemvendende Missionærer, afrej-
ste fra Kjøbenhavn, under Ledelse
af Ældste C. D. Fjeldsted. (Se
Side 160.) Ved Fjeldsteds Hjem-
rejse overtog Ældste A. H. Lund
Bestyrelsen af Missionen.

6te Maj. Ni Ældster, nemlig W.
Petersen fra Salt Lake City, C. F.
Olsen fra Hyrum, F. F. Hintze fra
Big Cottonwood, Jens Nielsen fra
Brigham City, Hans Christensen
fra Richfield, Peter Mikkelsen og
Peter R. Dyring fra Manti, Jens
Olsen fra Logan og Søren Chri-
stensen fra Deseret, ankom til
Kjøbenhavn.

30te Maj. Brødrene N. C. Schou-
gaard og Peter Olsen blev af Kri-
stiania Byret dømte til at betale 40
Kroner i Mulkt samt 25 Kroner i
Sagsomkostninger hver, for at have
forrettet Daab.

4de Juni. Ældste P. E. B. Ham-
mer, som havde virket en Tid som
Missionær i Østerrig, ankom til
Kjøbenhavn og beskikkedes til at
arbejde i Aarhus Konference.

6te Juni. 71 Emigranter, tilligemed
Ældsterne J. P. Jensen, Selska-
bets Leder, N. Rasmussen, John
Capson, Jeppa Nilson, Niels John-
son og Peter Mikkelsen, afrejste
fra Kjøbenhavn til England.

9de Juni. Et Emigrantselskab, be-
staaende af 295 Sjæle samt føl-
gende hjemvendende Zionsældster
forlod Kjøbenhavn : J. B. Hesse,
Selskabets Leder, P. Christensen,
N. P. Petersen, L. H- Outzen, C.
J. Christiansen, Hans Poulsen,
Jacob J. H. Jensen, N. C. Schou -
gaard, Peter Anderson, Th. S.
Lund og W. Peter-sen. I Liver-
pool blev dette Selskab forenet
med de ovennævnte 71 Sjæle samt
47 norske Hellige, og det Hele ud-
gjorde det 67de Selskab fra Skan-
dinavien, bestaaende af 198 dan-
ske, 146 svenske og 62 norske
Emigranter (ialt 406), samt 22
hjemvendende Ældster. (Se Side
224.)

Emigration fra Skandinavien.

371

8de Juni. Ældste C. H. Steffensen
kom ud fra Arresten i Drammen,
hvor han havde sat fængslet i fem
Dage for at have administreret
Nadveren i Trocdhjem.

Juli. En Broder Blom blev af
Hofretten i Finland dømt til 597
Mark i Mulkt og 913 Mark i Om-
kostninger for at have udspredt
Skrifter og døbt to Kvinder om
Sabbaten.

5te Aug. John Henry Smith, Præ-
sident for den europæiske Mission,
og Ældste Geo. C. Lambert an-
kom til Kjøbenhavn paa Besøg.
De overværede Forsamlinger i Aar-
hus, Aalborg, Gøteborg og Malmø
og begave sig paa Tilbagerejsen
til England d. 15de Aug.

22de Aug. Omt. 20 Emigranter for-
lode Kristiania ; d. 25de s. M. afrej-
ste 215 Sjæle fra Kbhn. (S. 303.)

EMIGRATION FRA SKANDINAVIEN.

j£

i i

tf.

Emg.

x%

Afgangs-
sted.

i

2

3
4

5
6

7
8

9

io

li

12

13

'4

15
16

'7
18

19

20

21
22

23

24

25
26

27
28
29
30
3i
32
33
34
35
36
37
3«

39
40

4i

42
43
44

28

297

300

•378
510

437
163

540

298

80 1

355

312

365! 1

323 1
413 1
336
484

633
681

144
703

557
684

201
328

290 10

J76 3

627 3

598 5

357 10

\%
389
170

7'
396
260
872
219
700
214
660
168
398,

150

Liverpool,
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.

do.

Hamborg.

do. *

do.

do.
Liverpool.

do.

do.

do.
Hamborg.

do.

do.

do.
Liverpool.

do.

do.

do.

do.

do.

do.

do.

do.

do.

do.

do.

do.

do.

do.

do.

do.

do.

do.

11 Marts
16 Jan.

3 Jan.

28 "

7 "

12 Dec.

4 Maj
25 Apr.
30 Maj
22 Mar.
11 Apr.
11 Maj

16 Maj'

9 Apr.

15 •

18 "

21 "

30 April

9 Maj

23 «

28 April

8 Maj

25 Maj

1 Juni

2 "

21 Juni

4 Juni

20 "

15 Juli

20 "

14 Sept.

28 Juni

6 Sept.

(8 Octbr

26 Juni

4 Sept.

2 Juli

3 Sept.

24 Juni

2 Sept.

30 Juni

'15 Sept.

28 Juni

'13 Sept.

(C

1863

ti

1864

1852 Italy

i853Forest Monarch
i854[Jesse Munn

" Benjamin Adams
i855James Nesmith*

" John J. Boyd
1856'Thornton
1857 Westmoreland

" Tuscarora
1 858 John Bright

1 859 William Tapscott

1860 William Tapscott

1 861 Monarch oftheSea

1862 Humboldt
" Franklin

Electric

Athenia

John J. Boyd

B. S. Kimball §

Antarctic
, Monarch oftheSea
1865! B. S. Kimball
i866Kenil\vorth

Cavour

Humboldt

1867 Manhattan

1 868 John Bright
" Emerald Isle

1868 Minnesota

1870 Minnesota
" Nevada

1871 Minnesota
'• Nevada

" Nevada

1872 Nevada

" Minnesota

1873 Wisconsin
" Wyoming

1874 Idaho

" Wyoming

1875 Idaho

" Wyoming

1876 Idaho _

" IWyoming

O. U. C. Mflnster
J. E. Forsgren
C. Larsen
H. P. Olsen

F. O. Hansen
K. Petersen

J. A. Ahmanson

0. N. Liljenqvist
Richard Harper f

1. N. Iversen

P. A. Fjeldsted +
C. Widerborg

H. O. Hansen

N. Wilhelmsen
H. C. Hansen

A. Madsen
Christophersen

, N Liljenqvist
W. W. Clufif
H. P. Lund
C. C. N. Dorius ||
John Smith

A. W. Winberg
S. L. Sprague
N. Nielsen

G. M. Brown
N- Wilhelmsen

C. C.A.Christensen
H. Jensen Hals
O. C. Olsen
J. N Smith

B. N. Walter
W. W. Cluff
C.Willadsen og A.
Peter Brown

E. Peterson

C. Madsen
K. Peterson

J. C. A. Weibye
P. C. Carstensen
N. P. Lindelfif
C. G. Larsen
P. O. Hansen
N. C. Flygare
S. Petersen

Henv.

:i32
:i8o

:5i
= 53

70
:i
:2o
152

:53
:66

:82

:86

3:n3

:i35

:i45
:i02
1162

177
180
180
182

193
199

210

211

214

215

225

242

243
244
258

259

259
260

261

275

275

286

287

:2gi

1292

:294

:295

372

Emigration fra Skandinavien.

en

Emg

S "i

Afgangs-
sted

Afgang

stid.

FartOj.

Leder.

Henv.

45

479

8

Liverpool.

27 Juni

1877

Wisconsin

E. F. Branting

3:307

46

21 1

2

do.

19 Sept.

0

Wisconsin

J. C. Sandberg

3:3°7

47

66

2

do.

25 Maj

1878

Nevada

S. P. Neve

3-311

48

495

7

do.

29 Juni

u

Nevada

N. M. (Petersen)

3:311

49

213

7

do.

14 Sept.

IC

Wyoming

Alfred Hansen

3-3^

5°

381

1 1

do.

28 Juni

1879

Wyoming

J. A. Quist

3:323

5[

127

6

do.

6 Sept.

((

Wyoming

N. C. Flygare

3:324

52

594

15

do.

10 Juli

1880

Wisconsin

N. P. Rasmussen

3:329

53

14J

6

do.

4 Sept.

(<

Nevada

J. Halvorsen

3:344

54

22

do.

23 Okt.

«(

Wisconsin

J. Nicholsoa ^1

3:344

55

609

12

do.

25 Juni

1881

Wyoming

P. A. Nielsen

3:356

56

270

8

do.

3 Sept-

H

Wyoming-

L. M. Olson

3:358

57

32

2

do.

22 Okt.

(t

Wisconsin

H. Madsen

3:358

58

694

22

do.

21 Juni

1882

Nevada

S. Christensen

1:127;

3:363

59

287

6

do.

2 Sept.

((

Wyoming

H. J. Christiansen

1:159;

3:363

60

109

4

do.

21 Okt.

((

Abyssinia

P. 0. Hansen

1:187;

3:363

61

103

5

do.

n Apr.

1883

Nevada

N. R. Lindahl

2:112;

3:369

62

12

4

do.

16 Maj

tt

Nevada

B. E. Rich ••

2:126;

3:369

63

503

18

do.

20 Juni

'(

Nevada

H, O. Magleby

2:128;

3:369

64

282

7

do.

29 Aug.

(C

Nevada

H. A. Hansen

2:159;

3:370

65

117

7

do.

27 Okt.

((

Wisconsin

H. Jorgensen

2:183;

3:370

22031

— • — ■

E. G.

En Del af Selskabet rejste over Havet med "Charles Buck", under Ledelse af

M. Hogan. Kun 441 kom med "James Nesmith.-"'
+ Der var ingen særskilt skandinavisk Leder.
I Ogsaa S. P. Guhl, J. F. Klingbeck og Andre.

\ 27 af dette Selskab rejste over Atlanterhavet med "Consignment", under
Ledelse af A. Christensen.

Ogsaa J. F. F. Dorius.

De Skandinaviske havde ingen særskilt Leder.
** Der var ingen særskilt skandinavisk Organisation.

I'

Bemærkninger. Ved Numereringen af de forskjellige Emigrantselska-
ber har vi som Grundlag taget Hensyn til de Skibe, som have ført Kompag-
nierne over Atlanterhavet, uden at lægge videre Mærke til hvor mange
Eartøjer, der have bragt dem til det endelige Udskibningssted. Ethvert
Kompagni, som har havt en Organisation, enten Antallet har været stort
eller lille, har vi regnet for et Selskab, hvorimod vi har forbigaaet adskillige
mindre Kompagnier, som ere rejste tildels paa egen Haand. Ikke heller ere
de forskjellige smaa islandske Selskaber medregnede. I ovenstaaende For-
tegnelse nævnes kun Lederen for den skandinaviske Afdeling, hvor der ere
blandede Nationaliteter i et og samme Kompagni, der da gjærne har havt et
fælles Præsidentskab. Afgangsstedet er det, hvor fra de nævnte Fartøjer
have begyndt Rejsen over Atlanterhavet. Ved at sammenligne Antallet af
Sjæle i de forskjellige Kompagnier med den mere fuldstændige Beretning
om hvert enkelt Selskabs Rejse i Missionens Historie, vil der findes Uover-
ensstemmelser. Undertiden er Antallet større og undertiden mindre ved
Afrejsen fra Liverpool end fra Kjøbenhavn. Dette maa tilskrives Forandrin-
ger, som ere indtrufne undervejs. Hvor Antallet formindskes, hidrører det
som oftest fra, at enkelte Personer formedelst Sygdom og Død ikke have
fortsat Rejsen, og hvor Antallet er størst i Liverpool, er Grunden almindelig
den, at Adskillige ere rejste direkte til England (for Exempel fra Norge),
uden at lægge Vejen over Kjøbenhavn Ved at gjøre et løst Overslag over
dem, som have emigreret paa egen Haand, iberegnet Islænderne, kan An-
tallet af udvandrende Sidste-Dages Hellige fra Skandinavien til Zion i Aarene
1852 — 1883 uden Overdrivelse angives til 22,500 Sjæle, hvilket kun er IG9
flere end de 65 Selskaber indbefatter.

Redaktionsbemærkninger.

373

Morgenstjernen

redigeres eg udgiues af

ANDREW JENSON,

Nr. 154 N. Second West Street,
Salt Ldke City, Utah,

udkommer d. 1ste og 16de l huer Maaned og hoster

To Dollars om Aaret i Forskud.
Adresse: P. O. Box 500.

Salt Lake City, d. 15de December 1884.

SLUTNINGSBEMÆRKNINGER.

Endelig, efter omtrent tre Aars
stadigt Arbejde, er det lykkedes os
at fuldføre vore Afhandlinger om
den skandinaviske Missions Historie.
Hvor vidt vi har løst Opgaven til-
strækkeligt, rnaa overlades til det
store Publikums Bedømmelse. Det
er imidlertid en Kjendsgjerning, som
Fremtiden vil skatte, at de nu ud-
komne tre Aargange af Morgen-
stjernen indeholde flere paalidelige
Datum og troværdige historiske Med-
delelser af sit Slags, end noget andet
Værk, der tidligere har været ud-
givet af de Hellige i denne Uddeling,
og ved at lade det Hele indbinde,
ville Abonnenterne først rigtig kunne
paaskjønne hvad de have faaet for
deres Penge. Saadanne andre histo-
riske Meddelelser fra Missionen i
Skandinavien, som herefter maatte
blive os tilsendte for Offentliggjø-
relse, ville komme til at vexle Plads
med Talerne i Morgenstjernens
fremtidige Aargange.

Medens vi nu allervenligst takker
vore Agenter og ledende Brødre samt
det skandinaviske Publikum i Almin-
delighed for den Bistand, de have
ydet os indtil Nærværende, haaber vi,
at deres Interesse maa opvækkes i
en endnu større Grad til Fordel for

vort fremtidige Foretagende. Et
Ugeblad lig det, vi i Forening med
en anden Broder agter at paabegynde
til Nytaaret, burde finde Adgang til
de allerfleste skandinavisk-amerikan-
ske Hjem i det store Vesten, i Særde-
leshed, hvor det Engelske endnu ikke
er bleven Familiesprog. Vi ville
prøve paa at kunkurrere med de
skandinaviske Blade i Østen hvad
friske og interessante Nyheder an-
gaar, og om vi end ikke lige strax
kunne give vore Abonnenter saa
meget Læsestof som enkelte af disse,
haabe vi at gjøre et Udvalg, som vil
være meget mere passende over for
Utah-Skandinavernes Tarv og Om-
stændigheder. Ældste C. A. F.
Orlob, vor tilkommende Medarbej-
der, har havt en længere Erfaring
som Oversætter paa Missionskontoret
i Kjøbenhavn, og har i Løbet af de
sidste Aar beklædt en meget ansvars-
fuld Plads i Forbindelse med et af
de driftigste Forretningskompagnier
i Logan, Utah. Desforuden synes
han at være i Besiddelse af saadanne
Evner, som vil kunne komme til pas-
sende Anvendelse ved Udgivelsen af
et Nyhedsblad. I Betragtning heraf,
og uden at lægge for meget Vægt
paa vor egen begrænsede Erfaring
som Journalist, vover vi at gjøre os
nogenlunde gode Forhaabninger om
at kunne gjennemføre vort nye Pro-
gram til vore Landsmænds og Lands-
mændinders Tilfredshed. Vil nu
blot disse bidrage deres Del !

Det er os ligeledes en Fornøjelse
at kunne bekjendtgjøre, at Præsident
C. D. Fjeldsted af Logan, Cache
County, har paataget sig at virke
som omrejsende Agent for ,,Utah
Posten", og han er berettiget til at
handle som Firmaet Jenson & Orlobs
Repræsentant i alle Henseender.

Vi har ogsaa sluttet Akkord med

374

En Zionsrejse.

Deseret News Company for In( bia-
ding af Bøger. Den almindelige Pris
for Indbindingen af Morgenstjer-
nens tre Aargange i ét godt Bind er
$1.50, men ifølge vor Kontrakt kunne
vi besørge dem indbundne for det
Halve, nemlig 75 Cents. Abonnen-
terne bedes indsende Ordre strax.

Vi betale fremdeles fuld Pris ($100)
for 1ste Aargang, paa de tidligere
tilbudte Vilkaar. Alle udestaaende
Beløb ville efter d. 1ste Decbr. næst-
kommende blive indkasserede med
10 Procent Tillæg, undtagen i Til-
fælde, hvor anden Overenskomst er
truffen.

-*->♦*-►-

EN ZIONSREJSE.

(Fortsat fra

Lokomotivføreren var en ligefrem
Djævel i Menneskeskikkelse. Han
morede sig saaledes over at martre
de stakkels Emigranter ved at ma-
nøvrere med Toget frem og tilbage,
uden at der var den mindste Nød-
vendighed derfor, samt ved at stoppe
det pludseligt eller sætte det i Gang
i en saadan Hast, at Mange, som
stode op, bleve ved adskillige Lejlig-
heder kastede hovedlæns paa Vog-
nenes Gulv. Derved bleve Flere
slemt forslaaede. Tilsidst stødtes
heldigvis Lokomotivet i Stykker, saa
at Føreren, efter Sigende, fik en
Irettesættelse af sine Foresatte, og
derpaa kjørte han lidt mere forsig-
tigt den øvrige Del af Vejen. Det
var under disse Omstændigheder
intet Under, at Emigranterne om
Morgenen d. 27de Juli hilsede deres
Ankomst til St. Joseph med Glæde,
thi her endte de deres Jærnbanerejse
I Løbet af de ti Dage, siden de for-
lode New York, havde de tilbagelagt
omt. 1700 engelske Mile. Men det
Værste var tilbage. En to Dages
Flodrejse adskilte dem endnu fra
deres Venner ved Udrustningsstedet
Wyoming. Efter to Timers Ophold
i St. Joseph gik de ombord paa
Dampbaaden „Denver" og afsejlede
Kl. 5 Eftm. Men hvilken Rejse, og

Side 366.)

hvilken brutal Behandling! Baade
Officerer og Mandskab paa dette Far-
tøj syntes at være yderst fjendtlig-
sindede, og benyttede derfor enhver
Lejlighed til at støde, skubbe og ud-
skjælde de stakkels Emigranter, der
ikke tillodes ande:i Plads end imel-
lem det uhyggelige og smudsige
Fragtgods. I det Hele taget var
Baaden meget for lille til saa mange
Mennesker. De eneste humane Ame-
rikanere ombord vare nogle første
Klasses Passagerer, der om Dagen
opholdt sig paa Dækket oven over.
Nogle af disse kastede Smaakager og
Sukkergodt ned til de forhungrede
Emigrantbørn, der stillede sig med
bedende Blik og aabne Munde paa et
Sted, hvor de kunde tiltrække sig de
,, fine Herrers" Opmærksomhed. Be-
tydelig Sygdom herskede ombord og
Nogle døde, men endelig oprandt
Befrielsens Time, thi Søndag Morgen
d. 29de Juli løb Dampbaaden med et
voldsomt Stød ind mod Landings-
pladsen ved Foden af den temmelig
høje Bakke, hvorpaa Wyoming er be-
liggende. Om faa Minutter vare Emi-
granterne i Land og modtoges af
flere amerikanske Brødre , hvor-
iblandt et Antal af Kirkens Kuske,
der allerede havde ventet længe ved
Udrustningsstedet paa Emigranter-

En Zionsrejse.

375

nes Ankomst. Med glade Hjærter
rettede de trætte Eej sende deres
Fjed op til Landsbyen, i hvis Nær-
hed de den følgende Dag, da deres
Rejsegods kom, opsloge deres Telte
eller byggede sig Rishytter til Be-
skyttelse mod den brændende Sol.
For første Gang siden de forlode
deres Hjem i gamle Norden syntes
de nu at kunne aande frit og bevæge
sig efter Behag, og "Wyomings Bak-
ker gjenløde allerede samme Aften
af de Helliges Taksigelsessange. De
erkjendte, at den Almægtige havde
bevaret dem paa deres farefulde
Rejse over Havet og beskyttet dem
mod deres Fjender, som under deres
Jærnbane- og Flodrejse havde villet
dem Ondt. Nu følte de sig allerede
trygge under deres Venners kjærlige
Omsorg.

Den begrænsede Plads, som vi har
til vor Raadighed, tillader os kun i
Forbigaaende at omtale Rejsen gjen-
nem Ørken. Da det allerede var sil-
dig paa Aaret bleve Forberedelser for
samme gjorte i en Hast, og et Par
Dage efter Selskabets Landstigning
ved Wyoming rullede det første Kom-
pagni af Kirkens Vogne, under Kap-
tejn Rawlins, afsted vestpaa med
Emigranter. Et andet Kompagni
fulgte efter d. 4de s. M., under Kapt.
Nebeker, og et tredie under Kapt.
Scott d. 8de. Med dette sidste fulgte
Familien, hvoraf den unge Jyde var
et Medlem. Han var iblandt dem,
som gik tilfods omtrent hele Vejen
over Sletterne, thi kun Kvinder og
Børn samt ældre og skrøbelige Mænd
bleve tilladte at kjøre en Del af Vejen.

Den første Halvpart af Rejsen var
over de udstrakte Sletter, hvor der
var Græs og Vand i Overflødighed,
men meget lidt Brænde, og af Man-

gel paa andre brændbare Stoffer
maatte Emigranterne lave deres Mad
ved Hjælp af tørret Kreaturgjødning.
I Begyndelsen forekom dette Mange
modbydeligt, men det var dog slet
ikke Rejsens værste Gjenvordighed.
I Førstningen var Varmen temmelig
trykkende, og Mange bleve angrebne
af Klimatfeber samt andre Sygdom-
me, hvilke krævede omtrent 30 Ofre
i Kapt. Scotts Kompagni. Dette var
dog forsvindende sammenlignet med
Dødeligheden i det efterfølgende
Selskab, der ogsaa hovedsagelig be-
stod af Skandinaver.

Efter at man d. 5te Septbr. havde
passeret Fort Laramie førte Vejen
gjennem et Bjærgland, og da det
gled hen paa Efteraaret begyndte
Vejret at blive koldt. Kompagniet
udsattes ogsaa for en voldsom Sne-
storm, da det rejste gjennem South
Pass. Ved denne Tid vare Tiæk-
dyrene blevne meget udmagrede,
formedelst den daarlige Græsning,
og Emigranterne maatte, i Stedet for
at kjøre naar de bleve trætte, hjælpe
Oxerne ved af alle Kræfter at skyde
paa Vognene op ad Bakkerne.

Eftersom Vejret blev koldere,
skærpedes de Rejsendes Appetit,
men samtidig maatte der spares paa
Provianten, saa at Sult, forenet med
Overanstrængelse og Kulde, gjorde
den sidste Del af Rejsen meget ube-
hagelig. At vade over de iskolde
Bjærgstrømme, var maaske noget af
det Værste, og den unge Jyde glem-
mer saaledes aldrig den kolde Sep-
tember Morgen, da han med sine
bare Ben brød Isen og derpaa maalte
Vandet i Green River. Omsider
naaede de trætte Vandrere deres Rej-
ses Maal. En smuk Eftermiddag i
Oktober rullede Kaptejn Scotts Kom-
pagni ud fra Mundingen af Parleys
Canyon, og fra Toppen af det neden-

376

Nyheder.

for liggende Højland nøde de tid-
ligere Nordboer for første Gang den
Glæde at beskue Store Saltsøstad,
der ligesom smilede dem venligt
imøde fra dens skjønne Beliggenhed
ved Bjærgets Fod mod Nordvest.
Skjøndt Staden den Gang var lille
og uanselig, sammenlignet med hvad

den nu er, gav den de ankommende
Hellige et Indtryk, som aldrig siden
har kunnet udslettes af Hukommel-
sen. Kompagniet holdt sit Indtog i
Staden d. 8de Oktbr., akkurat fem
Maaneder efter at Familien, som er
gjort til Grundlag for denne Beret-
ning, forlod deres Hjem i Jylland.

NYHEDER.

Utah. John Connelly, imod hvem Grand-
juryen havde anlagt Sag for Polygami, blev
forhørt i tredie Distriktsret d. 29de Oktbr.
og efterfølgende Dage, men da det blev be-
vist, at Giftermaalet fandt Sted for over tre
Aar siden, blev han frikjendt d. 1ste Novbr.
— Paul A. Schettler døde paa sin Bopæl i
12te Ward, Salt Lake City, d. 3die Novbr.—
Rudger Clawson blev d. 3die Novbr. dømt
til 4 Aars Tugthusstraf og 800 Dollars Bøde,
nægtet at give Kaution og sendt til Fængsel .
Han appellerede sin Sag og prøvede paa at
faa sin Frihed ved Udtagelsen af en Habeus-
corpus Skrivelse, men Territoriets Overret,
som undersøgte Sagen d.l4de og 15de Nobvr.,
nægtede ham dette, hvorfor han atter maatte
gaa i Fængsel. — En Dansker ved Navn Hans
Ottesen blev myrdet i Manti, Sanpete Coun-
ty, d. 3die Novbr.— John W. Irons og Dr.
A. Fowler bleve arresterede d. 3die Novbr.
for at have gjort sig skyldige i Fosterfordri-
velse. Ofret var Lizzie Evans, en Pige, som
Irons havde forført. Sagen blev undersøgt i
Politiretten d. Ilte Novbr. og følgende Dage,
og Irons og Fowler bleve tilladte at give $5000
Kaution hver, indtil Sagen kunde behandles
af Grandjuryen. Imidlertid ægtede Irons
Pigen.— Ved Nationalvalget d. 4de Novbr.
vandt Demokraterne Sejr; Grover Cleve-
land blev valgt til de Forenede Staters næste
Præsident og Thomas A. Hendricks til Vice-
præsident. Valget i Utah for Deligerede til
Kongressen gav 22,120 Stemmer for John T.
Caine og 2,215 for de Liberales Kandidat R.
Smith.— Sagen mod Joseph H. Evans, an-
klaget for Polygami, blev behandlet i 3die
Distriktsret d. 6te og 7de Novbr. Han blev
funden skyldig og dømt d. 8de Novbr. til 3M
Aars Tugthusstraf og 250 Dollars i Bøde.
Da det ogsaa blev ham nægtet at give Kau-
tion, sendtes han strax til Fængslet. — Et
skandinavisk Emigrantselskab, bestaaende
af 84 Sjæle, ankom til Salt Lake City d. 9de
Novbr., under Anførsel af C. A. Ek— En
stærk Jordrystelse bemærkedes d. 10de

Novbr. i det nordlige Utah og sydlige Idaho.
— Dr. D. B. McKinzie døde paa St. Marks
Hospital i Salt Lake City, d. 12te Novbr.

Japan . En stor Part af Yokohama blev
d. 15de Oktbr. ødelagt af en Stormflod.

Tyskland. W. C. A. Smoot, der virkede
som Missionær i Holstein, blev d. 15de
Septbr. arresteret i Kiel for at have døbt en
ung Kvinde. Han sad fængslet indtil d. 7de
Oktbr., da han blev frikjendt og løsladt,
men desuagtet forvist fra Byen .

-4 ««» »»

Præsidenter over den skandina-
viske Mission.

Nr,

Navne.

Fra

1

Erastus Snow

14 Juni 1850

2

John E. Forsgren

4 Marts 1852

3

Willard Snow

20 Dec. 1852

4

John Van Cott

Aug. 1853

5

Hector C. Haight

1 Jan. 1S5G

6

C. Widerborg

lFebr. 1858

(2)

John Van Cott

1 Jan. 1860

7

Jesse N. Smith

Mai 1862

*

Samuel L. Sprague

13 April 1864

(2)

C. Widerborg

1 Aug. 1864

(2)

Jesse N. Smith

Sept. 1868

8

Wm. W. Cluff

15 Juli 1870

9

Knud Peterson

23 Juni 1871

10

Chr. G. Larsen

27 Juni 1873

11

Nils C. Flygare

25 Juni 1875

12

O. N. Liljenqvist

22 Juni 1876

*

A. W. Carlson

Dec. 1877

(2)

Nils C. Flygare

Jan. 1878

13

Niels Wilhelmsen

30 Aug. 1879

*

Andrew Jenson

1 Aug. 1881

14

Chr. D. Fjeldsted

3 Sept. 1881

15

Anthon H. Lund

4 April 1884

* Midlertidige.

M

rpm i

H

\

s

\

Ol

L u

j% historisk-bio grafisk Maanedsslirift.

FJERDE AARGANG.

„Dersom dette Raad eller dette Værk er af Menneskene, bliver det for-
styrret; men er det af Gud, kunne I ikke forstyrre det." — Gamaliel.

Redigeret af A Jenson o* udgivet af Winberg & Jenson-

SALT LAKE CITY, UTAH.

TRYKT HOS ,, DESERET NEWS COMPANY".

1885.

MORGENSTJERNEN.

E T MAANEDSSKRIFT.

KUaglet han er dod, taler han dog. "— Parlky P. Pratt.

Nr. 1.

JANUAR 1885.

4de Aar g.

TALE AF ÆLDSTE O. N. LILJENQVIST.

Afholdt i den skandinaviske Forsamling i Logan, Søndag d. Sdie Aug. 1884.

(Nedskrevet af C. A. F. Orloh.)

Jeg erkjender, at det er et an-
svarsfuldt Hverv at fremtræde og
tale til de Sidste-Dages Hellige, og i
Særdeleshed naar jeg betragter Stor-
heden af dette Arbejde og det sidste
Dages Værk og de Helliges Erfaring
i disse mange Aar. Vor egen Svag-
hed i at fremsætte vore Tanker og
Idér, og den korte Tid, vi have at
møde i, og det Lidet, vi kunne erindre
af det vi høre, bringer mig til at bede
i mit Hjærte, at Herren vil inspirere
vort Sind og vore Tanker ; thi der er
Intet, som kan glæde og tilfredsstille
vor Aand eller den indre Person, som
vi kalde vor Sjæl ; der er Intet, som
vil tilfredsstille os, uden en ren og
uforfalsket Føde ovenfra fra Lyse-
nes Fader, inspireret af hans hellige
Aand. Naar vi ere fyldte med den,
føle vi os mættede og som om vi
aldrig skulde tørste mere. Med denne
Indledning vil jeg overlade mig til
Herrens Styrelse og Vejledning, haa-
bende, at han vil skjænke os sin Aand
de Øjeblikke, vi skulle være til-
sammen.

Naar vi sidde i vore Forsamlinger

og lytte til Tonerne af de gamle
Sange, som vi i saa mange Aar have
sunget i vort Fædreland, er der vel
næppe nogen af os, der kan undgaa
at føle i sit Indre, som om vor Aand
blev kaldt til Live, og vi begynde
uvilkaarhgen at gjøre os selv det
Spørgsmaal: Hvorledes er det muligt,
hvorledes er det sket, at vi fra vore
forskjclligc Fødelande ere blevne
samlede hid til disse Bjærge, En af
en Stad og To af en Slægt? Be-
gynde vi at spørge hverandre, siger
En : Jeg er den Eneste af min Slægt ;
og en Anden : Jeg alene repræsen-
terer hele min Slægt ; den Tredie
siger : Det gjør jeg ogsaa, og den
Fjerde siger ligesaa. Jeg har en
Broder, og jeg har en Søster; de ere
gode Folk, men de have ingen Smag
for Evangeliet — ingen Tro derpaa ;
jeg alene er bleven tilovers, jeg alene
er kommen i Besiddelse af den Kund-
skab, vi nu have, om vort Ærinde og
vor Stilling her paa Jorden. Tan-
ken derom bringer os til at skjælve
paa Grund af det store Ansvar, der
paahviler os, og vi gjøre os selv det

Tale af Ældste O. N. Liljenqvist.

Spørgsmaal — : og, Brødre og Søstre,
lad det trænge ind til vore Hjærters
Inderste: Er det en Hændelse, at vi
ere her? Er det kun et Tilfælde, at
vi have annammet Evangeliet, og ere
komne her til? Eller har Herren
Noget med dette at gjøre? Jeg er
kommen til den Overbevisning, at
næsten Intet af det der sker, er en
Hændelse eller et Tilfælde, men at
den Stilling, vi indtage paa Jorden,
var beredt og tydelig forstaaet før vi
kom her. Herren forudkjendte alle
Ting, omendskjøndt vi ikke hermed
sige, at vi ikke have Handlefrihed
til at vælge mellem Godt og Ondt,
annamme eller forkaste ; men Her-
ren forudkjendte, at vi vilde an-
namme Evangeliet og blive hjemsam-
lede til de Helliges Steder. Dette
paaminder mig om Profeten Joseph
Smiths Ord, naar han siger, at der-
som vi ikke gjøre vor Pligt med Hen-
syn til at forløse vore Døde, vil vort
Ansvar blive stort, ja, vi ville blive
fordømte. Vi ere udkaarede til at
repræsentere vore Slægtninge i disse
Dage, og der er ingen Tvivl i mit
Hjærte om, at dette var tydeligt for-
staaet i de evige Verdener førend vi
bleve fødte. Vore Slægtninge se hen
til os og have en fuldkommen For-
staaelse om, at vi ere de Udkaarede
til at repræsentere dem paa Jorden,
og at modtage det hellige Præste-
dømme for og i deres Sted. De vare
villige til at komme her til i den
mørke Tidsalder og tage Legemer,
og det blev dem lovet, at der vilde
komme en Tid, da de skulde have
Stedfortrædere her paa Jorden, som
skulde modtage det hellige Præste-
dømme og udføre Evangeliets Ordi-
naneerfordem. Vi forstaa jo, at Evan-
geliet indbefatter en Kode eller Række
Love og Ordinancer. Med denne
Forstaaelse er det tydeligt og klart.

at den ene Slægt efter den anden
kom og gik, og omendskjøndt de ikke
kjendte den rette Sammenhæng i
Kjødet, forstode de det før de kom
til Verden fra de himmelske Raad,
hvor Alting var bestemt for Men-
neskeslægtens Frelse. Min Erfaring
har lært mig, at gode og ædle Men-
nesker have været paavirkede af en
Aand, der har tilhvisket dem, at der
er et Noget herefter — en Aand, som
har vidnet for dem, at der var et
bedre Liv efter dette ; men angaa-
ende det virkelige Sammenhæng har
Verden været ganske uvidende. Der
er kun sammenlignelsesvis Faa, til
hvem denne Kundskab er bleven
meddelt. Frelseren ligner denne
Kundskab ved en Mand, som saa' en
kostbar Perle og solgte Alt, hvad han
ejede, for at erholde den ; og disse,
Gamle og Unge, Fattige og Ringe-
agtede, Krøblinge og Svage komme
alle op til disse Bjærge. Mange have
udvist Forundring over, at dette var
Zion. Jeg kan tydelig se paa mangt
et Individ, at Alt, hvad han tragter
efter i Zion, er at befordre sine time-
lige Vilkaar, eller prøve paa at ud-
finde Folkets Ufuldkommenheder.
Nogle ere saa hellige, at de ikke tør
smile om Søndagen. Saaledes var
ganske vist vore Fædres Opfattelse
af Religion. Før vi annammede Evan-
geliet læste vi i Bibelen, men vi for-
stode ikke hvad vi læste. Vi troede,
at vi tilbade Gud, naar vi for Exein-
pel ikke tillode os selv at børste vort
Skotøj om bøndagen ; saadant maatte
gjøres Lørdag Aften. Søndag Mor-
gen Kl. 7 samledes Familien, og man
læste sin Morgenandagt med dyb
Alvor ; men uden at have noget sik-
kert Haab om at blive bønhørt ; ingen
Aand vidnede for dem, at deres Bøn
var stegen op for den Almægtiges
Trone og bleven hørt.

Tale af Ældste O. N. Liljenqvist.

3

De, der komme her til i den Tro
at finde et fuldkomment Folk efter
deres egen Maalestok, ville finde, at
de i deres eget Fædreland have set
nogle mere fuldkomne Folk, end vi
mangen Gang se her ; men om de
ikke bedømme deres Mission fra et
højere Standpunkt, ville de finde, at
de have bygget paa en falsk Grund-
vold, der vil styrte sammen. I, Sø-
skende, som have annammet Evan-
geliet, kunne bevidne, at da vi først
hørte dets Røst lyde i vore Øren,
kjendte vi Røsten ; det var Noget,
som vi syntes at være bekjendte med,
og vi havde ikke Fred fra den Time
af til vi havde adlydt dens Kalden.
Vi ere komne her til med den Mis-
sion paa vore Skuldre at lægge Grund-
volden til et Folk, som vil være tro-
fast, naar Herren skal oprykke Na-
tionerne med Rod og Gren. Forjæt-
telsen er ikke til dem, undtagen paa
den Betingelse, at de ville adlyde
Evangeliet. Forjættelsen er til alle
Jordens Beboere paa samme Betin-
gelse ; men hvor mange er der, som
kunne bære det Vidnesbyrd, at baade
Eders Fader og Moder, Søster og
Broder have kunnet forstaa det.
Ofte maa der siges: Vi alene kunne
se det. Det er ikke altid de mest
Stadige, eller de, der ere mest al-
vorlige om Søndagen, men maaske
tværtimod de mest livlige og muntre.
Jeg erindrer godt, at jeg tidt fulgte
med mine Slægtninge til deres Kirke,
men den Maade, hvorpaa de tilbade
Gud, kunde aldrig vinde mit Bifald.
Den Trøje kunde jeg ikke faa paa ;
men naar jeg følte mig bekymret i
mit Sind, søgte jeg ud i Skoven, og
der talte jeg med Herren paa min
egen Maade.

Vi ere komne her paa Jorden med
den Mission paa vore Skuldre at
lægge Grundvolden til de kommende

Slægter, hvor forunderligt dette end
monne synes os i vore Øjne. Dette
erindrer mig om en Mand, jeg traf
sammen med forleden. Han havde
været med til at bygge Kirtlands
Tempel, og var endnu blandt de Le-
vendes Tal. Om denne Mand kunde
skue ind i Fremtiden, vilde han føle
sig uendelig lykkelig ved at se sine
Efterkommere udbrede sig paa Jor-
den saa talrige, at han ikke kunde
tælle dem. Han var den eneste af
el'.eve Brødre, som Herren brugte til
at berede for Fremtiden. Forestil
Eder, at I stod paa en Bro, der ledte
over en Flod og skuede ned ad Strøm-
men, og I vilde have ligesom et Bil-
lede af Eders Efterkommere : Strøm-
men vilde synes at udflyde fra Eder
og tabe sig i det Fjærne som en
Masse, I ikke kunne begribe. Vende
I Eder derimod omkring og se op
mod Strømmen, se I Eders Fortid ; og
gaa I mod Strømmen til dens første
Udspring, som ender i en liden Bæk,
har I et Billede af Eders eget Ud-
spring, eller Slægternes Begyndelse.
Denne Mand kan siges at repræsen-
tere Strømmen, Fortiden og Frem-
tiden ; han staar som Hovedet for det
Afkom, han efterlader sig, og som
vil fortsættes hvor han ender. Men
om det ikke skulde blive ham for-
undt at leve længe nok ; om han
skulde nedlægge sit Legeme i Gra-
ven før han havde fuldført s i t Ar-
bejde, vilde han alligevel være af-
hængig af de Levende for Velsignel-
ser, som han ikke havde modtaget.
Uagtet han kan have været i Kirt-
lands Tempel, vil han dog være af-
hængig af de Levende for saadanne
Velsignelser, som han ikke modtog,
men om hans Liv havde været sparet
lidt længere, maaske han kunde have
erholdt dem ; og om nogen af Eder
skulde gaa bort før Eders Gjerning

4

Tale af Ældste O. N. Liljen^vist.

er endt, vil det bero paa Eders Børns
Trofasthed, om Eders Arbejde skal
blive fuldført i rette Tid. Her er
det, Søskende, at vor Mission paa
Jorden er saa vigtig, at vort Liv maa
være bevaret, saa at vi maa fuldføre
den Gjerning, som vor Fader har
paalagt os. Jeg tror ikke, at nogen
af os har vore Bryllupsklæder i Or-
den førend det er udført, og tro I,
at vi kunne indgaa til Herrens Bryl-
lups Nadver, uden at have vore Bryl-
lupsklæder? Hvad er vore Bryllups-
klæder? Saalænge der endnu er en
eneste Ordinance, som ikke er fuld-
ført, ere vore Bryllupsklæder ikke i
Orden. Jesus siger: „Søger først
Guds Rige og dets Retfærdighed, saa
skulle alle disse Ting tillægges Eder."
Søger først Guds Rige og dets Ret-
færdighed eller Ordinancer,
saa skulle alle disse Ting tillægges
Eder. Jeg tror ikke, Brødre og Sø-
stre, at vi ville indgaa til den store
Bryllupsnadver, ej heller tror jeg, at
vi ville komme frem paa Opstandel-
sens Morgen, uden vi have adlydt
alle de Ordinancer, Bud og Love,
der tilhøre vor Ophøjelse, ja, indtil
vi have vore fulde Brjdlupsklæder.
Naar vi betragte dette fra et saa-
dant Synspunkt, forstaa vi bedre vor
Mission paa Jorden, og vi behøve da
ikke at spørge : Er jeg alene kom-
men til Zion for at skaffe mig Hus
og Ejendom, eller er jeg kommen her
for andre Hensigter? Det synes at
være indlysende, at Ingen af vore
Fædres Hus vilde erholde Evange-
liets Velsignelser uden os eller en
anden i vort Sted, og om vi skulde
forsømme vore Pligter, vilde det da
ikke være meget naturligt, at naar
vi komme i Aanderncs Verden, ville
de, som havde Tilværelse paa Jorden
i de mørke Tidsaldre, og som have
set ned til os som Frelsere paa Zions

Bjærg, sige til os : Hvorfor skuffede
Du os? Du er den største Overtræder
af os alle. Vi gjorde hvad vi kunde,
men Du havde det evige Præstedøm-
mes Lys, og dog elskede Du de Ting,
der hørte Verden til, mere end vor
Frelse. Du maa nu gaa ned og ikke
tilstedes at gaa os forbi. Profeten
Joseph siger, at hvis vi ikke se til
vore Dødes Forlosning, vil vort An-
svar blive stort. Hvad sige I nu,
Brødre og Søstre, om de Aander,
som endnu ikke have havt Tilværelse
paa Jorden? Erindre I Forjættelsen,
som blev givet til Abraham, Isak og
Jakob? Hver Gang Herren prøvede
Abraham til det Yderste, gav han
ham en ny Forjættelse. Hvad sagde
han til ham ? „Ser Du Stjernerne paa
Himmelen? Om Du kan tælle dem,
saa kan Du dog ikke tælle dit Af-
kom." Her er Haab for de Trofaste,
de, der ville følge i hans Fodspor.
Vi ere her, ikke for at fuldføre en
saadan Mission som de Gamle, der
vare paa Jorden før os, ej heller har
nogen saadan været givet til Menne-
sket i Almindelighed, som den, der
er givet til os.

Nu, Brødre og Søstre, ville vi have
vor Oppaærksomhed henvendt paa
andre Ting, paa dette Liv og dets
Bekymringer, eller ville vi fæste vort
Øje paa det Mærke eller det Maal,
for hvilket vi ere komne her paa
Jorden? Jeg kan ikke Andet end se
paa Eder med den største Agtelse ;
jeg føler mig ikke bekymret for at
de Sidste-Dages Hellige ville forfejle
deres Mission. Det er kun et Tids-
spørgsmaal med os, naar vore Brø-
dres hele Opmærksomhed vil blive
henvendt paa de Ting, der høre til
vor Mission. Efterhaanden som de
Hellige modtage Aanden af deres
Kaldelse, ville de mere og mere be-
gynde at føle Vigtigheden deraf.

Tale af Ældste O. N. Liljenqvist.

Vore unge Mænd skulde lære et
Haandværk, være flittige og stræb-
somme, bygge Byer og Stæder, samt
i det Hele taget ogsaa lægge Vind
paa de Ting, som høre denne Jord
til. Zion skal opbygges og vinde
Herlighed og Magt. Det er rigtigt,
at den unge Mand og unge Pige
skulde føle Ansvaret og Vigtigheden
af deres Mission og opfylde Befalin-
gerne samt være virksomme og spar-
sommelige, men der er en anden
Ting, der ogsaa er rigtig, nemlig, at
den ældre Mand og Kvinde, som har
gjennemgaaet haarde Prøvelser, som
har vandret over Sletterne for at
naa Zion og som kom her til Utah,
da der ikke fandtes Byer og Stæder
som nu, skulle have lidt Hvile, og
deres Trængsler skulde formindskes
eller ophøre ; og jeg vil sige til dem :
Herren vil velsigne Eder, og der er
bedre Dage i Vente for Eder inden
I skulle samles med Eders Fædre og
til den Gud, som gav Eder Livet.
Før I gaa her fra, bed til Herren og
sig: Fader, lad mig kjende mit
Ærinde og min Mission paa Jorden ;
lad mig forstaa, hvorfor Du sendte
mig hid ; lad ikke en Time af mit Liv
gaa tabt ; lad ikke de Bekymringer,
som henhøre til mit legemlige Liv,
begrave et Pund af det Ansvar, der
paahviler mig til at forløse mine
Fædre !

Herren har prøvet dem paa for-
skjellige Maader, enten ved at præ-
dike Evangeliet eller gaa over Slet-
terne med Oxetog, eller at arbejde
paa Kanalerne, eller lave Veje, eller
bygge Huse, Byer eller Templer. I
have opdraget Eders Børn, og I have
været trofaste i Alt, men der er endnu
én Ting, hvormed I kunne sætte
Kronen paa Værket : Betragt ikke
Eders Mission som fuldendt, før i
Eders Fædre ere forløste. Det vilde

være bedrøveligt, om vi skulde for-
glemme det Ansvar, der paahviler os
med Hensyn til dette. Hvis vi ere
komne de ni Tiendedele af Vejen,
og der kun er én Tiendedel tilbage,
ville vi ved den ene Tiendedel, hvis vi
ere trofaste, sætte Kronen paa Vær-
ket ved at blive adopterede til en
Fader, der holder Præstedømmet,
saa at naar Tiden kommer, at vi
skulle forlade dette Liv, vi da kunne
sige : Fader, jeg bar fuldkommet
Maalet, holdt dine Bud, udført Alt,
hvad Du fordrede af mig, og mod-
taget alle de Ordinancer, som høre
Evangeliet til. Fader, iklæd mig nu
med den Herlighed, som jeg havde
hos Dig, før Verdens Grundvold
blev lagt !

Vi have ikke vandret i Fuldkom-
menhed for Herren, men i al vor
Svaghed og Ringhed holde vi Sejren
i Dag ved at vi have adlydt den Lov,
som Verden foragter, og som des-
værre ikke heller er saa højagtet
blandt os selv, som den burde være :
men dog er Sejren vor. En Søster
siger : Jeg har holdt Moder Saras
Lov. Vil ikke Moder Sara sige til
en saadan Søster : Datter, Du bar
gjort vel, og Du har ikke gjort nogen
større Opofrelse end jeg gjorde ; tag
Plads ved mit Bord? De ville komme
fra Syd og Nord, Øst og Vest og
sidde tilbords hos Abraham, Isak og
Jakob, og Moder Sara vil sidde ved
Abrahams Side. I maa adlyde Saras
Lov, hvis I ønske at sidde tilbords
med dem, og naar I adlyde den og
alle andre Love, saa have I Eders
Bryllupsklæcler i Orden, og da er
det fuldbyrdet, som omtales i Johan-
nes Aabenbaring: „Han, som sejrer,
ham vil jeg give et nyt Navn, og jeg
vil gjøre ham til en Pille i mit Tem-
pel, og han skal have sin Faders
Navn skrevet i sin Pande." I ville

6

Tale af Ældste O. N. Liljenqvist.

blive Konger og Præster. Den Tid
skal komme, da de Udvalgte ville
modtage disse Velsignelser, og der-
som vi søgte ham, som vi burde, vilde
det maaske ske i vore Prøvelses Dage
paa Jorden.

Vi sige nu, at vi have haarde Tider.
Aar sagen er den, at vi ere blevne
saa vante til at faa Alt, hvad vi øn-
skede os. Der er maaske mange
blandt os, som blot behøvede at ønske
en Ting for at faa den. Amerika er
det mest udvalgte af alle Lande paa
Jorden, og dog er der næppe nogen
Nation, hvor der forholdsvis ere saa
Faa, der eje deres egne Hjem som
her. Der siges, at der ere ti Millio-
ner Husejere i Frankrig mod fire
Millioner her. Aarsagen er, at næsten
hele Forretningsverdenen kontrolle-
res af nogle faa Mænd. Herren har
i sin Barmhjærtighed tilladt de nær-
værende haarde Tider at komme over
Landet, for at give os Lejlighed til
at overveje vor sande Mission paa
Jorden. Maaske vi vilde have været
i den samme Tilstand, og været
undertrykket af nogle faa Mænd,
dersom ikke Herren i sin Visdom
havde skjult den kostelige Perle for
de Rige og Mægtige, og aaben baret
den for de Umyndige og Smaa. Han
kunde ikke have skjult den for de
Vise, dersom Alle kunde have set
den paa Vejen, og de Ydmyge og
Ringe vilde aldrig have faaet Del i
den ; de Rige vilde have taget den fra
os. Herrens Veje ere forunderlige.
Klager ikke over haarde Tider.
Lad os benytte dem til at søge Her-
ren for at lære vor Mission paa Jor-
den at kjend'e ; den er nærmere til os
end al Verden og dens Herlighed.

Det glæder mig at kunne tale en
halv Times Tid til Eder om disse
Ting for at lede Eder paa den rette
Vej. Det falder mig slet ikke be-

synderligt naar jeg ser en ung Mand
paa tyve Aar blive bortkaldt fra os.
Herrens Haand er forbunden der-
med. En af Præsident Taylors Søn-
ner blev for nogle faa Dage siden
kaldt bort efter tre eller fire Dages
Sygeleje, kun lidt over tredive Aar
gammel. Han var en af de syv Præ-
sidenter over alle de Halvfjerds, og
en meget lovende ung Mand. Dette
siger os i et tydeligt Sprog, at Her-
ren vil kalde sine Tjenere her fra
dette Liv efterhaanden som han be-
høver dem paa et andet Sted. Jo
flittigere vi ere her, jo Flere ville de
behøve der. Vi have nu et andet
Tempel her i Logan, hvor Arbejdet
er begyndt. Der er Noget, som vid-
ner for os naarsomhelst vor jordiske
Mission er tilendebragt og Budska-
bet lyder : Kom til din Hvile og Fred ;
Du raaa nødvendigvis udføre din
Mission. Kom, Du repræsenterer
dine Fædre paa Jorden, Du har og-
saa en Gjerning at udføre i Aander-
nes Verden, som er til din Ophøjelse.
Lad Enhver tage Advarsel af dette.
Dersom vi antage, at Herren ikke
kjender eller tilfulde forstaar vore
Tanker og vore Handlinger, ere vi
visselig fejltagne.

Søskende, rejs op i Herrens Kraft
og gjør Fordring paa de Velsignel-
ser, som han har forjættet os: ,,Jeg
fordrer dem af din Haand, o Herre,
om jeg er værdig for Dig. Hvis ikke,
da tilkjendegiv for mig, hvad jeg
skal gjøre for at blive værdig!"
Rejs op i Herrens Kraft, I Repræ-
sentanter af Herrens Hus ! I ere af
Josephs Sæd, den Joseph, som blev
solgt til Ægypten. Opløft Eders
Hoveder ; glæder og fryder Eder, og
spørg ikke Eders Medmennesker, om
I skulle adlyde Herrens Love. Glem
ikke Eders Dødes Forløsning. Men
lad mig tilføje, at en Person maa

N. R. Lindahls Biografi.

først gjøre sig værdig til sine egne
Velsignelser, før han kan modtage
dem for de Døde. Der er Ingen,
som kan faa Velsignelser for sine
hedengangne Fædre og Mødre før-
end de have været værdige til at er-
holde dem for sig selv. Deraf se vi
Vigtigheden af at stride og kæmpe
for at blive her indtil vi kunne mod-
tage Alt, saa at vi, naar vi gaa til
vore Fædre, ikke skulle blive til-
spurgte : Hvorfor udførte Du ikke

Alt for mig? og da blive nødte
til at svare: Nej, jeg gav min Op-
mærksomhed til Jordelivets Anlig-
gender ; jeg fik ikke engang selv
mine Velsignelser da jeg var paa
Jorden ; jeg søgte dem ikke, og nu
er jeg her ligesom Du, afhængig af
Andre.

Maa Gud velsigne os, at vi maa
være trofaste og sætte Værd paa den
Mission, som han har givet os, er
min Bøn i Jesu Navn. Amen.

< «•» »-

N. R. LINDAHLS BIOGRAFI.

Jeg Nils Rasmussen Lindahl blev
født d. 18de Maj 1837 i Store Sve-
dale, to svenske Mile øst for Malmø,
Sverige. Min Fader Nils Rasmus-
sen var en rig Bonde, som besad en
stor Landejendom og havde stor An-
seelse iblandt Almuen. Han var en
Mand, som i mange Henseender hand-
lede efter eget Tykke, og hverken
Præst eller andre Embedsmænd syn-
tes at turde irettesætte ham derfor.
Med min Moder Bengta Hansdatter
havde han syv Børn, af hvilke jeg
er den ældste af de fire, som endnu
leve. Min Fader døde i 1848, da jeg
var 11 Aar gammel, og fra den Tid
af maatte Moder selv sørge for sine
Børns Underholdning og Opdragelse,
hvilket blev hende en vanskelig Op-
gave. Formedelst Sorg og Bedrøvelse
blev hun tilsidst aldeles fortvivlet, og
det Lidet, hun ejede af jordiske Mid-
ler, gik snart i Løbet, saa at hendes
fire Børn maatte ud blandt Fremmede
paa hvert sit Sted for at blive op-
dragne paa Sognets Bekostning. Jeg
blev modtaget af en rig Herremand
ved Navn August Antonson ved
Lindholmen, hvor jeg erholdt min
bedste Opdragelse fra mit 13de til

mit 20de Aar. Han var en særdeles
god Ven til min Fader, og gjorde mig
meget godt. Jeg var meget afholdt
af Herskabet formedelst min Ærlig-
hed og Flid, og man holdt mig tre
Vintre i Skole førend jeg blev kon-
firmeret.

Da jeg var omtrent 17 Aar gam-
mel blev jeg forflyttet til Herreman-
dens Landbrugs- Institut Elinedahl,
for at skulle lære Landvæsenet, saa
at jeg siden kunde forestaa en af
hans Gaarde. Fra dette Institut har
jeg faaet Navnet Lindahl. Dette var
om Foraaret 1855, og min Ungdoms
Fremtid saa' paa den Tid meget lys
og lovende ud. Men den følgende
Sommer traf jeg for første Gang
sammen med de Sidste-Dages Hel-
liges Missionærer, hvilket blev et
fuldstændigt Vendepunkt i mit Livs
Historie. De Første, jeg hørte præ
dike, var Broder N. B. Adler, som
bor i Spring City, Sanpete County,
Utah, og en Skræder Erikson, hvis
nuværende Bopæl er i 1ste Ward,
Salt Lake City. En kort Tid der-
efter erholdt jeg et Vidnesbyrd
om, at Værket var af Gud, og at jeg
ikke kunde blive frelst uden at ad-

8

N. R. Lindahls Biografi.

lyde samme. Jeg led derfor stor
Bekymring og Uro i en længere Tid,
thi Verden var mig kjær, og jeg fryg-
tede dens Had og Foragt, samt var
bange for at miste min gode Plads.
Saaledes hengik to Aar, men da jeg
var bleven 20 Aar gammel overvandt
jeg endelig alle Hindringer, og d.
16de Septbr. 1857 blev jeg ved Daab
indlemmet i Jesu Kristi Kirke af
Sidste-Dages Hellige af Johan Holm-
sted i Store Svedale ; jeg fik Haands-
paalæggelse d. 20de s. M. af N. B.
Adler. Alle mine tidligere lyse Ud-
sigter i Verden bleve nu fordunklede,
og alle mine forrige Venner, Herre-
manden og hans Frue iberegnet,
bleve mine værste Fjender: efter
deres Mening var jeg formedelst An-
tagelsen af den nye Lære bleven
udygtig til al god Gjerning. Stedets
Sjælesørger sendte Bud til mig, at
han ønskede at tale med mig snarest
mulig, og jeg indfandt mig ogsaa
snart hos ham. Han gjorde sin Flid
for at overbevise mig om Falskheden
i ,, Mormonismens" Lærdomme, men
uagtet det kun var tre Uger siden
jeg var blevet døbt, lykkedes det
mig at forsvare Evangeliet Principer
paa en saadan Maade, at Præstens
tidligere Sorg og Bekymringer over
min „Vildfarelse fra den rette Vej",
som han kaldte det, blev forandret
til stor Vrede og Bitterhed. Hans
Bestræbelser paa at omvende mig
vare og forbleve frugtesløse.

Efter den Tid arbejdede jeg for
en Gartner Møller i Malmø, hvor jeg
flittigt besøgte de Helliges Forsam-
linger og studerede Kirkens Skrifter
grundigt. Den 9de Novbr. 1857 blev
jeg ordineret til Lærer, samt beskik-
ket til Missionær blandt de Hellige i
Malmø Gren, og i December næst-
følgende blev jeg i et Konference-
møde, som afholdtes i Walby, be-

skikket til Skriftsælger i Svedale og
Sallerupps Grene. Den 10de Jan.
1858 blev jeg ordineret til Præst og
beskikket til Skriver i Grenen, og d.
l«de Marts kaldet til Ældste og For-
stander for Svedale Gren. I denne
Stilling virkede jeg i tre Maaneder,
og siden fungerede jeg som Forstan-
der for Lyngby Gren i otte Maane-
der, derefter som omrejsende Ældste
i Kristianstads Læn (tre Grene) i
tre Maaneder, siden i Helsingborgs
og Kullabergs Grene i 15 Maaneder,
og derefter et Aar i Lund, Walby og
Gaarstaangs Grene i et Aar, hvorpaa
jeg blev løst med Tilladelse til at
rejse til Zion.

Den 13de April 18G2 emigrerede
jeg fra Malmø ; jeg rejste over At-
lanterhavet med Sejlskibet ,,Athe-
nia", tilligemed et større Selskab
emigrerende Hellige, under O. N.
Liljenqvists Ledelse. Rejsen gjen-
nem Ørken gjorde jeg i Kaptejn
Hornes Kompagni og ankom til Salt
Lake City d. 1ste Oktbr.

Efter fem Maaneders Ophold i Sta-
den, i hvilken Tid jeg arbejdede for
George Thatcher i 1ste Ward, rejste
jeg til Moroni, Sanpete County, hvor
jeg d. 19de Marts 1863 ægtede Kjer-
sti, Per Larsons Datter ; siden flyttede
jeg til Ephraim, hvor jeg boede i to
Aar, og i de tvende Vintre, som jeg
tilbragte der, tærskede jeg 2000
Bushels Sæd med Plejel. Jeg ar-
bejdede meget haardt for at gjøre lidt
Fremgang i timelig Henseende.

Om Foraaret 1865 blev jeg i For-
ening med Andre kaldet til at gaa
som Nybygger til Circle Valley ved
Sevier Floden, omtrent 100 Mile syd
for Ephraim. Her oplevede jeg
baade glade og sørgelige Dage ; jeg
arbejdede flittigt med at opdyrke nyt
Land og bygge en Kjælder til Be-
boelse. Da jeg havde høstet min

N. B. Lindahls Biografi.

Afgrøde det første Aar og sat min
Sæd og Hø i Stakke, kom der Ild 1
disse, og næsten det Hele opbrændte,
saa at mit Sommerarbejde ødelagdes
Paa samme Tid vare Indianerne
blevne fjendtlige og overfaldt flere
af de Helliges sydlige Settlementer,
samt dræbte flere af vore Brødre og
stjal mange Kreaturer. Vor lille
Nybygd, der bestod af omtrent 70
Familier, blev saaledes ogsaa besøgt
af disse uhøflige Gjæster, og vi
maatte tage kraftige Forholdsregler
for at forsvare os imod dem. Brø-
drene bleve orga-
niserede paa mili-
tærvis og inddelte
i Vagtskifter ; om
Dagen holdt vi
Vagt over vore
Kreaturer, og om
Natten i selve Sett-
lementet. Alle vaa-
bendygtige Mænd
maatte staa paa
Udkig hver tre-
die eller fjerde
Dag. Paa en vis
Dag om Efteraaret
kom Indianerne
under Black Hawk
ned fra Bjæigene og dræbte fire af
Brødrene samt bortførte Størstedelen
af Settlementets Kreaturer og en Del
Heste, men da jeg kun ejede en ene-
ste Ko, mistede jeg ingen. I Løbet
af den følgende Vinter tærskede jeg
atter Hvede med Plejel for at for-
tjene Brød til min Families Ophold,
da min Afgrøde var opbrændt, og
denne Hvede maatte jeg male paa
Haandkværne, og undertiden paa
Kaffemøller.

Om Foraaret 186G tog jeg atter fat
paa Opdyrkningen af nyt Land samt
lavede Adobes og hjalp til med at
b}Tgge Fort, thi det var ikke længere

N. k. i.

raadeligt for os at bo paa vore Bylod-
der. Vi flyttede derfor alle vore
Blokhuse sammen i en Firkant, hvor
vi lettere kunde forsvare os mod de
Rødes Angreb.

I Løbet af Sommeren, medens Af-
grøden stod i fuld Flor, og vi havde
befæstet os ganske godt, fik vi Besøg
af Præsident D. H. Wells, som raadte
os til at flytte tilbage til Sanpete eller
andre Steder, thi han troede ikke, at
vi vare stærke nok til at kunne holde
Stand mod Indianerne. Strax efter
ankom der ogsaa Befordringsmidler,
ledsagede af vel
bevæbnet Milits.
fra Sanpete, som
derpaa flyttede os
bort fra Circle
Valley, der med
alle vore Huse og
Forbedringer over-
lodes som et Bytte
for Indianerne. De
neste af Folket,
k som tidligerehavde
boet i Ephraim,
toge atter Ophold
dersteds, medens
jeg flyttede tilMo-
roni, hvor jeg om
Foraaret 1867 kjøbte mig et Hus og
forpagtede John N. Larsons Jord-
ejendom. Om Efteraaret kom Græs-
hopperne og lagde deres Æg samt
ødelagde det meste af Afgrøden.

Om Vinteren 1868—69 arbejdede
jeg paa Jærnbanen i Weber Canyon,
hvor jeg led meget af Kulde og paa-
drog mig en Sygdom, der holdt mig
sengeliggende en Del af Sommeren.
Om Foraaret 1870 flyttede jeg i
Forening med Andre til Wales, et
lille Settlement, beliggende omtrent
fire Mile sydvest for Moroni. Her
optog jeg noget Land og arbejdede
haardt for at opdyrke og indhegne

10

N. R. Lindahls Biografi.

samme, men efter alle mine Bestræ-
belser, kom atter Græshopperne og
ødelagde hele min Afgrøde, hvorved
jeg blev nødsaget til ogsaa at forlade
dette Hjem og begive mig til Saltsø-
dalen for at søge Arbejde. I Cotton-
wood fik jeg Beskjæftigelse med at
tærske Ærter og arbejdede ogsaa paa
et Teglværk. Om Foraaret 1871
hyttede jeg med min Familie til
Santaquin, Utah County, men tog
selv om Sommeren atter tilbage til
Cottonwood og arbejdede paa At-
woods Teglværk. Det følgende Efter-
aar kjøbte jeg den Ejendom, som jeg
endnu besidder i Union Ward.

I Oktober-Konferencen 1880 blev
jeg kaldet til at gaa til mit Fødeland
paa Mission. Jeg modtog mine Vel-
signelser under Apostel Orson Pratts
Hænder, og ban blev under Aandens
Paavirkning ledt til at give mig store
og herlige Forjættelser, hvilke bleve
bogstavelig opfyldte.

Den 12te Oktober forlod jeg Salt
Lake City i Forening med omtrent
50 andre Missionærer, af hvilke over
Halvdelen skulde til Europa. Paa
Atlanterhavet havde vi bestandig
Modvind, saa at Overrejsen varede i
13 Dage, men da vi ankom til Liver-
pool fik vi Grund til at anerkjende
Herrens Styrelse deri, thi der havde
lige før vor Ankomst raset en for-
færdelig Storm paa de engelske Ky-
ster, under hvilken en Mængde Far-
tøjer og Menneskeliv vare gaaede
tabte. Endog i Havnene reve Ski-
bene sig løse, og mange, som laa til
Ankers, dreves mod Kysterne og
søndersloges. Havde vi ikke for-
medelst et kjærligt Forsyns Styrelse
været holdte tilbage af Modvinden,
kunde det Fartøj, vi rejste med, let
have fristet samme Skjæbne. Den
6te Novbr. naaede vi, som vare kal-
dede til Skandinavien, Kjøbenhavn,

°g Jeg blev strax af Præsident Wil-
helmsen beskikket til at arbejde i
Stockholms Konference, med Tilla-
delse til først at besøge mine Slægt-
ninge og gamle Barndomsvenner i
Skaane. Efter 18 Aars Fraværelse
var Gjensynet af disse visselig inter-
essant og glædeligt. Min eneste
kjødelige Søster kunde ikke kjende
mig førend hun hørte mig tale, hvor-
paa hun omfavnede mig, næsten hen-
r}'kt af Glæde. Efter tre Maaneders
Ophold i Skaane rejste jeg til Stock-
holm, og blev af den daværende Præ-
sident L. M. Olson beskikket til at
arbejde i Orebro Gren, hvor det
lutherske Præsteskab i en længere
Tid havde forfulgt Missionærerne.
Overpræsten, en vis Hr. Kejsar,
havde nemlig faaet i Hovedet, at
han i sit Pastorat vilde udrydde alle
Sekter og Partier, som vare afvegne
fra Statskirken, og han begyndte
med dem, som han antog for at være
de svageste af dem alle, nemlig
„Mormonerne". I en længere Tid
havde han sysselsat sig med at ind-
kalde Brødrene for Kirkeraadet, og
nogle af dem havde han faaet fængs-
let og mulkteret, fordi de vovede at
prædike Kristi Evangelium i Orebro.
Præsident Olson raadte derfor Brø-
drene til at rejse bort, En efter en
Anden, eftersom de bleve indkaldte
et vist Antal Gange, og saa sendte
han bestandig nye Missionærer did.
Dette gav Provst Kejsar fuldt op at
bestille meil at sammenkalde Kirke-
komiteen, thi han fandt sig immer
Ansigt til Ansigt med nye Mod-
standere.

Da jeg ankom til Orebro maatte
Brødrene, som vaagede over Grenen,
holde sig ude paa Landet, eftersom
de gjentagne Gange havde været ind-
kaldede for Kirkeraadet og truede
med Fængsel og Mulkt, hvis de op-

N. R. Lindahls Biografi.

11

traadte i Staden. Desuagtet beslut-
tede jeg at afholde Forsamling der-
steds, og Søndag d. 27de Febr. 1881
afholdt jeg to saadanne, hvilke vare
talrigt besøgte af Fremmede og Hel-
lige. Provstens Fuldmægtig og to
Politibetjente indfandt sig ogsaa for
at skulle fange Brødrene, men til
deres Skuffelse var det atter en ny
,, Mor monpræst", som var kommen.
Jeg havde netop fremstaaet for at
begynde min Prædiken, da disse
Herrer traadte ind. Jeg bød dem
strax velkommen og anmodede dem
om at tage Plads ved min Side, hvil-
ket de høfligt frabad sig, da de fore-
trak at forblive ved Døren. Derpaa
fortsatte jeg min Tale, og Forsam-
lingen var meget opmærksom. Jeg
bar mit Vidnesbyrd under den Hel-
ligaands Indflydelse og Præstedøm-
mets Kraft, saa at Præsten og Politi-
betjentene bleve højlig forbausede,
og da jeg var færdig gik de deres
Vej uden at sige et Ord. Siden den
Tid have de Hellige i Orebro ikke
havt nogen Forfølgelse.

Jeg vil her bevidne, at Guds Kraft
var rigelig udgydt over Eders ringe
og svage Medtjener under hans Be-
stræbelser for at forsvare Kristi
Evangelium. Værket gik godt fremad
i Løbet af de tre Maaneder, jeg vir-
kede i Orebro og Omegn, og jeg
havde den Glæde at se gode Frugter
af mit og Medbrødres Arbejde.

Den 21de og 22de Maj havde vi
Konferencemøde i Stockholm, ved
hvilken Lejlighed jeg blev løst fra
min Mission i Orebro og beskikket
til Forstander for Eskilstuna Gren.
Her havde jeg to Medhjælpere til at
sælge Skrifter og bistaa mig i at af-
holde Forsamlinger. Jeg arbejdede
i denne Gren i 14 Maaneder, i hvil-
ken Tid 60 Personer bleve døbte, og
Tusinder fik baade mundtligt og

skriftligt Vidnesbyrd. I Særdeles-
hed gjorde vi god Fremgang i Streng-
nas, hvor jeg vil omtale et Tilfælde,
ved hvilket Guds Kraft aabenbare-
des paa en særdelig tydelig Maade.

Da jeg første Gang besøgte Streng-
nas d. 6te Juli 1881 stiftede jeg
Bekjendskab med en Søster ved
Navn Josephine Sundstrøm, som i
en længere Tid havde været senge-
liggende, og Sygdommen havde til-
sidst sat sig fast i hendes ene Fod.
Hun bad mig at salve hende med
Olie og bede for hende i Jesu Navn,
hvilket jeg ogsaa gjorde, dog først
efter en Del Overvejelse, thi Foden
saa' saa farlig ud, at jeg næpp*e vid-
ste, om jeg havde tro nok til at gjøre
det. Men Gud den Almægtige aner-
kjendte min Handling og hørte min
Bøn. Hun blev strax bedre, og faa
Dage efter var den syge Fod ligesaa
karsk som den anden, og fra den
Tid af hørte jeg hende aldrig klage
over, at hun var syg.

Iblandt de mange andre Helbre-
delsestilfælde vil jeg endnu nævne
et, som d. 26de Juni 1882 fandt Sted
med en Søster Maria Olin. Hun
havde i Barselseng været behandlet
af Stadens Læger, der ved Brugen af
Instrumenter havde tilføjet hende
indvendig Skade. I hele sex Uger
havde hun ligget i de største Smerter,
og da der ingen Forandring indtraf
med hende til det Bedre, besluttede
man at sende bende til Hospitalet for
at hun kunde blive underkastet en
Operation. Men da hun frygtede
for, at dette vilde koste hende Livet,
bad hun sin Mand P. A. Olin om at
sende Bud efter mig og anmode mig
om at komme og administrere til
hende, thi hun havde Tro til at blive
helbrebet ved Guds Kraft. Jeg sal-
vede hende med Olie og bad for
hendes Helbredelse i Jesu Navn.

12

N. R. Lindahls Biografi.

Virkningen indfandt sig øjeblikkelig ;
og idet hun prisede og lovede Gud,
erklærede hun, at hun ikke alene
befandt sig bedre i legemlig Hen-
seende, men følte sig ligesom nyfødt
baade paa Aand og Legeme. Hendes
Kræfter tiltoge fra den Time af Dag
for Dag. I 1883 emigrerede hun i
Forening med sin Mand og tre Børn
til Utah, og bor nu i 19de Ward, Salt
Lake City.

Jeg glædede mig meget i Eskils-
tuna Gren ved at bevidne Tilkjende-
givelsen af Guds Kraft ved mange
andre Tilfælde, som Følge af mine
Administrationer. Herren kronede
visselig mine Bestræbelser med store
Velsignelser.

Ved Tummelstad, en Herregaard,
som ligger i Stenqvista Sogn, ind-
lemmede jeg „Befalingsmanden" og
hans Hustru i Menigheden, samt
Skovjægeren og Husjomfruen, hvil-
ket vakte stor Opsigt i Nabolaget, og
Præsten og Øvrigheden forbød Fol-
ket aldeles at lade nogen „Mormon-
missionær" afholde Forsamling, idet
de skræmmede dem med Trusler om
, store Bøder. Men der var en Gaards-
f oged ved Spaanga Herregaard , i Nær-
heden af Tummelstad, som trods det
strænge Forbud besluttede at høre
mit Vidnesbyrd om „Mormonismen",
og han indbød derfor en Del Venner
til at møde i sin Stue. Jeg maatte
sidde paa en Sofa og tale til dem,
eftersom man ikke turde lade nogen
almindelig Forsamling afholde, og
saaledes benyttede jeg en Timestid.
Jeg besluttede derpaa i Overensstem-
melse med Frelserens Ord, naar han
byder sine Disciple at være snilde
som Slanger og enfoldige som Duer,
at gjøre Brug af en Slags List. Jeg
bad saaledes Gaardsfogden om Til-
ladelse til at gaa hen til Bordet, hvor
jeg bedre kunde se ved Lampelyset,

og synge en Sa'me. Dette havde han
jo ikke Noget imod ; og efter at have
sunget, spurgte jeg, om det var mig
tilladt at bede en Bøn. „Ja, be-
vares," svarede han, „der kan da
ikke være noget Ondt i at Herren
beder." Altsaa holdt jeg Bøn, og
derpaa fik jeg Tilladelse til at synge
en anden Salme. Dernæst sagde jeg
til de Forsamlede, at hvis de nu øn-
skede at høre Mere om „Mormonis-
men" maatte de give mig Lov til at
staa paa mine Fødder. Med største
Beredvillighed fandt Gaardsfogden
sig ogsaa i dette, og vi havde derpaa
en rigtig god Forsamling.

I et Kirkesogn ved Navn Listad
havde Evangeliet ogsaa god Frem-
gang. Her besøgte jeg ved en vis
Lejlighed et Læsermode, efter at jeg
Aftenen i Forvejen havde afholdt
Forsamling. Stedet hedte Johannes-
lund. Efter at jeg havde havt en kort
Diskussion med de saakaldte Talere
eller Præster, kaldte man endelig
Forsamlingen til Orden, men først
da blev der rigtig Uorden. Jeg tog
Plads midt for Taleren og fæstede
mine Øjne stivt paa ham. Fifter at
have aabnet Forsamlingen, ligesom
vi altid gjøre, med Sang, Bøn og
Sang, tog Prædikanten sin Bibel
frem for at søge efter en Text, me-
dens jeg hele Tiden saa' ham fri-
modigt i Ansigtet. Han saa' paa
mig, saa i Bibelen, dernæst paa mig
igjen, og saaledes blev han ved indtil
han blev aldeles forstyrret og luk-
kede Bogen, idet han samtidig for-
kyndte Folket, at der ingen Prædi-
ken kunde blive afholdt den Dag,
thi deres Fred var bleven forstyrret.
Forsamlingen blev opløst, og Hus-
ejeren, der tillagde mig Skylden,
blev meget vred paa mig. Men kort
derefter holdt jeg atter Forsamling
der paa Stedet og dobte Husejeren

Tilkjestdegivelser af Guds Kraft.

13

og hans Hustru samr, flere af Na-
boerne.

Den 16de Aug. (1882) overtog jeg
Bestyrelsen af Stockholms Konfe-
rence, hvortil jeg visselig følte min
Svaghed og Ufuldkommenhed, thi
Konferencen var stor, og Ansvaret
som Præsident tilsvarende. Men
Herren styrkede mig atter og fuld-
kommede sin Kraft i min Skrøbelig-
hed. Værket gjorde god Fremgang

under mit Præsidium, og d. 16de
Marts 1883 overleverede jeg den til
min Eftertræder Ældste C. A. Ek,
hvorpaa jeg, efter paany at have
besøgt Slægt og Venner i Skaane,
rejste tilbage til mit Hjem i Zion.
Jeg blev af Missionspræsident C. D.
Fjeldsted beskikket til Leder for Emi-
grantselskabet, som forlod Kjøben-
havn d. 5te April og ankom til Salt Lake
City d. 30te s. M. N. R. Lindahl.

TILKJENDEGIVELSER AF GUDS KRAFT.

Ved at læse de af Missionærer ind-
givne Beretninger fra Tid til anden
i de forskjellige Tidsskrifter og Bø-
ger, som udgives iblandt de Hellige
i disse Dale. kan det synes som at
Herrens Kraft ikke har ledsaget vore
Brødres Bestræbelser i de skandina-
viske Lande i samme Grad som Til-
fældet har været paa andre Steder,
eftersom vi yderst sjælden se noget
Mærkværdigt fra de fra vore Føde-
lande hjemvendende Missionærer.
Men Grunden er simpelthen denne,
at vore Brødre i dette saa vel som i
alt Andet af offentlig Beskaffenhed
ere meget tilbageholdne og synes at
foretrække den beskedne Stilling at
være forholdsvis ukjendte, fremfor
at se deres Navne fremhævet for
Offentligheden. Vi betænker os ikke
paa at sige, at denne Tilbageholden-
hed i mange Tilfælde grænser til
Yderlighed, thi Intet kan tale til For-
svar for at lade vort Lys, selv i Skik-
kelse af personlig Erf åring, „sætte
under en Skjæppe", naar Frelseren
tydeligt byder os at sætte det „paa en
Lysestage", saa at det kan „skinne
for alle dem, som ere i Huset-'. Der-
som Nogen har været Redskaber i
Guds Ha and til at udføre nogen kraf-

tig Gjerning i Jesu Navn, bør de
lade det blive almindelig bekjendt,
ikke for at erhverve sig personlig
Berømmelse, men for at Guds Navn
kan blive forherliget, og det Vidnes-
byrd, som allerede er fremlagt for
Verden, kan blive mangfoldiggjort,
saa at Alle kunne se, at det Haab,
som er i os, er grundet paa virkelig
Erfaring.

Med disse Indledningsord ville vi
paabegynde en Række Exempler paa
Tilkjendegivelsen af Guds Kraft i
Forbindelse med Evangeliets Prædi-
ken i disse sidste Dage, haadende,
at Brødrene og de Hellige i Almin-
delighed, som læse disse Beretninger,
der allerede ere indgivne, ville ved-
blive at indsende andre, indtil vi
kunne tælle disse Beviser paa Guds
Naade og Godhed i Hundredevis.

1.

En Søster Marie Katrina Nilson,
S. P. Nilsons Hustru, af Hooper,
Weber County, Utah, beretter, at
hun under et Konferencemøde, som
afholdtes i Norrkøping, Sverige, om
Sommeren 1861 blev angrebet af en
frygtelig Sygdom, der gjennem-
trængte hendes hele System og for-

14

TlLKJENDEGIVELSER AF GuDS KRAFT.

aarsagede saa voldsomme Smerter, at
hun sj'ntes som om hendes jordiske
Tilværelse pludselig skulde afslut-
tes. Strax bleve fire eller fem af de
tilstedeværende Ældster tilkaldte,
iblandt hvilke var Broder S. Johan-
sen, der nu bor i Salt Lake City.
Efter at de havde salvet hende med
Olie, og begyndt at bede for hende,
følte hun sig paavirket af en besyn-
derlig Kraft eller Fornemmelse, der
først begyndte i Hovedet og derpaa
udbredte sig til alle Legemsdele, ind-
til det naaede Fødderne, og i samme
øjeblik var hun aldeles gjenvunden
til sin sædvanlige Helbred. Under
Administrationen følte hun sig lige-
ledes gjennemtrængt af en uudsige-
lig Glæde og himmelsk Lyksalighed,
der vedblev under hele Eftermid-
dagsforsamlingen og gjorde Indtryk
af Noget, der var hævet over alt
Jordisk.

Søster Nilson beretter indvidere,
at hun mange Gange siden har været
helbredet fra Sygdomme formedelst
Guds Kraft under Ældsternes Ad-
ministration, samt at hun ved andre
Tilfælde, siden hun annammede
Evangeliets Fylde, har havt en For-
smag paa den himmelske Glæde, som
venter de Trofaste.

Broder Martin Nielsen fra Logan,
Utah, giver følgende Beretning:

„Jeg kan bære Vidnesbyrd om Sand-
heden af Jakobs Brevs 5te Kap. , 14de
og 15de Vers, hvor det hedder: ,,Er
Nogen iblandt Eder syg, han kalde
til sig de Ældste af Menigheden, og
de skulle bede over ham og salve
ham med Olie i Herrens Navn ; og
Troens Bon skal frelse den Syge, og
Herren skal oprejse ham, og haver
han begaaet Synder, skulle de for-
lades ham."

Jeg har bevidnet flere Tilkjende-
givelser af Guds Kraft, baade i mit
eget Hjem i Kjøbenhavn samt iblandt
de Hellige dersteds. Min egen Hu-
stru var saaledes tvende Gange an-
grebet af en ond Magt, der truede
med at ville tilintetgjøre hende. Halvt
fortvivlet raabte hun, at dersom hun
ikke fik Lindring, maatte hun dø.
Første Gang kæmpede jeg selv med
det Onde og salvede min Hustru flere
Gange, men først efter at have bedet
flittigt hele Dagen lykkedes det mig
omtrent Kl. 4 om Eftermiddagen at
f aa Overhaand over Fordærveren, der
i Lydighed til min Administration i
Jesu Navn, tilsidst bortveg. Jeg er
aldeles overbevist om, at det var
Herren, som hørte min Bøn og til-
kjendegav sin Kraft til min Hu-
strus Helbredelse.

Da hun blev angrebet anden Gang
sendte jeg Bud til Missionskontoret
i Lorentzensgade Nr. 14 efter en af
Brødrene. Ældste H. O. Magleby
indfandt sig strax og spurgte min
Hustru, om hun havde Tro til at
blive helbredet, hvortil hun svarede
bekræftende. Derpaa salvede han
hende med Olie paa den sædvanlige
Maade samt bad for hende og truede
Sygdommen i den Herres Jesu Navn-
Den forlod hende strax, og hun var
helbredet fra den Stund af.

Jeg vil ligeledes omtale en mira-
kuløs Tilkjendegivelse af Guds Kraft,
som indtraf i Kjøbenhavn under Brø-
drene N.Wilhelmsens, AndrewJensons
og C. C. Asmussens Administration,
i Nærværelse af mange Hellige og
Fremmede. Et ungt Menneske, som
var besat af Djævelen, blev helbre-
det med en saadan Kraft, at hele
Huset ligesom rystede, da Guds og
Djævelens Magt maalte Kræfter. En
Tid efter blev det samme Menneske
paany angrebet, og Brødrene Asmus-

TlLKJENDEGIVELSER AF GUDS KRAFT.

15

sen og Jenson administrerede til ham
med samme Virkning.* Jeg erklæ-
rer, at i disse Tilfælde lagdes det
hellige Præstedømmes Kraft tydeligt
for Dagen, og havde disse Brødre,
som saaledes truede den Ondes Magt,
ikke været Herrens Tjenere, vilde
det have gaaet dem ligesom Skevas
syv Sønner, der omtales i Apostlenes
Gjerninger, 19de Kap., 13de til 17de
Vers. Under min Virksomhed som
Kredslærer i Kjøbeuhavn bevidnede
jeg mange andre mærkværdige Til-
fælde af samme Slags."

3.
Søster Christoffersen, Ældste R.
Christoffersens Hustru, af Lynne,

* De nærmere Omstændigheder forbundne
med denne Tildragelse ere følgende: Den
unge Mand, som Broder Nielsen omtaler,
havde gjort sig skyldig i en vis Overtrædelse,
hvorved Mørkets Magt havde faaet Anled-
ning til at plage ham. Han havde liere Gange
anmodet Brødrene om at salve sig, men da
han i Almindelighed betragtedes for en
Overtræder, vare de ikke villige til at gjøre
det. Omsider tik han dog Brødrenes Sam-
tykke til at fornye sin Pagt ved Daab, efter
at et Par af disse havde fastet og bedet i
Forening med ham en hel Dag. Samme
Dags Alten, Søndag d. 14de Septbr. 1879,
efter at Forsamlingen var sluttet, bad han
atter om at blive salvet, hvilket blev ham
tilstedt. Han var derpaa ganske rolig me-
dens jeg administrerede Olien, og ligeledes
medens Brødrene Wilhelmsen, Asmussen og
jeg, efter at have lagt vore Hænder paa
hans Hoved, paany bekræftede ham et Med-
lem af Kirken samt beseglede hans tidligere
Præstedømme (en Lærers Embede) paa ham,
men da vi dernæst truede Sygdommen, som
han led af, blev han pludselig angrebet af
Djævelen med fordoblet Magt, der fordrejede
hans Ansigt og Lemmer i en overordentlig
Grad og rystede ham paa det Frygteligste.
Han skar ligeledes Tænder og udstødte nogle
uhyggelige Lyd. Vi fortsatte imidlertid vor
Administration, og med al den Tro og Myn-
dighed, som vi vare i Besiddelse af, bød vi
det Onde at vige, hvilket ogsaa skete i Over-
ensstemmelse med vore Ord. Da vi vare
færdige følte vi os trætte og afkræftede, og
i Særdeleshed var dette Tilfældet med Præ-
sident Wilhelmsen, der var Mund under

Weber County, Utah, beretter Føl-
gende :

„Søndag Formiddag d. 7de Juni
1874, medens min Mand sad ved
Bordet i Færd med at spise Frokost,
og jeg gjorde den nødvendige Op-
vartning, blev vor Opmærksomhed
pludselig hendraget paa en Dynge
Klid, der stod paa Bordet ved Siden
af min Mands Talerken. Den vakte
øjeblikkelig vor største Forbauselse,
og jeg kastede uvilkaarlig Blikket
mod Loftet for at se, om der fandtes
noget Hul, hvorigjennem noget Saa-
dant kunde komme. Men jeg blev
snart overbevistom, at dette ikke var
muligt, da det nye Loft var godt

Administrationen. Han var saa mat, at han
næppe kunde gaa ned ad Trapperne, og han
var syg i tre Dage derefter. Skjøndt det var
et ubehageligt Tilfælde, takkede og pris ede
vi Herrens Navn for en saa tydelig Tilkjende-
givelse af sin Kraft.

Da Broder Asmussen og jeg anden Gang
administrerede til samme Person (Søndag d.
16de Novbr. s. A.) var jeg Mund. Saa snart
vi vare færdige med at bede for den Syge
første Gang, angreb den onde Magt ham
endnu frygteligere end ved det tidligere Til-
fælde, ligesom om den vilde trodse os og
vise, at den endnu var tilstede. Manden
sprang endog op fra sit Sæde og fægtede
med Armene i Luften samt gjorde andre
uhyggelige Bevægelser. Vi lagde derpaa
atter vore Hænder paa hans Hoved og truede
det Onde i Jesu Navn med høj Røst og med
Præstedømmets Magt og Myndighed, indtil
Vi overvandt det, og Manden gik glad og
rolig bort. Men da han siden igjen lod sig
overvinde af sine kjødelige Lyster, blev han
atter et Offer for samme Magt, og Brødrene
nægtede at administrere til ham oftere. Om-
trent 30 Hellige og Fremmede, som vare sene
til at forlade Forsamlingen, vare tilstede ved
begge Tilfælde.

Siden den Tid har jeg næret en sand Ræd-
sel for at true onde Aander hos Personer,
som formedelst et lastefuldt Levnet selv have
indbudt dem; thi ved saadanne Tilfælde vil
det Onde altid trodse Præstedømmets Magt,
og omendskjøndt det som oftest maa vige
for Ojeblikket, vil det benytte den allerførste
Lejlighed til at vende tilbage igjen og udøve
sin tidligere Myndighed. Andrew Jenson.

16

TlLKJENDEGIVELSER AF GUDS KRAFT.

sammenpløjet, og desforuden havde
vi ikke en eneste Haandfuld Klid
hverken paa Loftet eller noget andet
Sted i Huset. Medens vi begge med
Forundring betragtede den mystiske
Dynge, der var meget smukt formet
og endte med en skarp Spids opad,
hørte min Mand en sagte Stemme,
som hviskede : „Tag Vare paa Eders
Hvede." Strax efter traadte en er-
faren Møller ind i Stuen, til hvem vi
fortalte det Hele. Han undersøgte
Klidet nøje og opdagede, at det var
en Blanding af Hvede, Byg og Havre;
ligeledes fandtes der fem hele Hvede-
kjærner deri. Dernæst tog jeg en
Blikdaase frem, hvori jeg siden har
gjemt den særegne Skat, som jeg
ikke vil skille mig ved for nogen Pris.
Jeg gjemmer den som et Minde om
et virkeligt Mirakel, der sandsyn-
ligvis blev givet i et vist Øjemed.
Flere Gange siden har jeg gjort For-
søg paa at opstille Klidet i en Dynge,
lig den oprindelige, men jeg har ikke
kunnet gjøre det.

Efter at min Mand var gaaet til
Forsamling om Formiddagen bad
jeg alvorligt til Herren, om at til-
kjendegive mig Hensigten med den
vidunderlige Tildragelse, og Aanden
tilhviskede mig tydeligt, at dersom
vi vilde tage Vare paa vor Hvede,
skulde vi aldrig mangle Brød. Dette
er bleven opfyldt, thi uagtet vi have
set knappe Tider, have vi aldrig
manglet det Nødvendige til Livets
Ophold.

Da vi først bosatte os i Utah (vi
emigrerede i 1861) vare vi meget
fattige ; vi arbejdede saaledes haardt
for Naboerne og fik Sirup i Betaling.
En af Lorin Farrs Koner gav mig
nogle Blommer, som jeg kogte i Sirup
og lavede en Slags Syltetøj, hvilket vi
gjemte i en Krukke. Vi begyndte
at spise af den om Efteraaret, og
skjøndt vi havde mistet vor eneste
Ko, og saaledes næsten ikke havde
Andet at spise til Brødet end det
omtalte Syltetøj, varede det dog hele
Vinteren og til Juli Maaned den føl-
gende Sommer. I dette Tidsrum
havde vi desuden mange Besøgende,
der spiste hos os. Det var et af de
mange Exempler paa, at Herren har
formeret de Helliges knappe Ratio-
ner, naar de have manglet.

Græshopperne ødelagde i Løbet af
tre efter hverandre følgende Aar næ-
sten hele vor Afgrøde. Ved en vis
Lejlighed stod jeg tilligemed min
Mand og vogtede de graadige Dyr
medens de opaad det meste af vor
Hvede, som snart var moden. Der
var kun et lille, firkantet Stykke til-
bage, da min Mand, der følte sig
sørgmodig og nedstemt i Sindet over
Udsigterne til at skulle miste den
sidste Smule Avl, trak sig tilbage og
bad inderligt til Herren om at dette
lille Stykke Hvede maatte blive be-
varet. Da han nogle Minutter se-
nere gik tilbage til Stedet, vare alle
Græshopperne bortfløjne og Sæden
sparet." (Fortsættes.)

MORGENSTJERNEN, et Maanedsskrift, indeholdende Taler af Kir-
kens ledende Mænd, biografiske Skizzer, historiske Afhandlinger osv. , ud-
gives af Jenson & Orlob, Salt Lake City, og udkommer den 1ste i hver
Maaned som Følgeblad til Utah Posten, tilligemed hvilken den koster $2.25
om Aaret i Forskud, med Porto iberegnet. Alene koster den $1.00 om Aaret.

Kontor : Second West Street Nr. 154 N.

Adresse : Jenson & Orlob, P. O. Box 500. Salt Lake City, Utah.

Uagtet han er db'd, taler han dog."— Pari/et P. Pratt.

Nit. 2.

FEBRUAR 1885.

4de Aarg.

TALE AF ÆLDSTE C. C. A. CHRISTENSEN.

Afholdt i den skandinaviske Forsamling i Salt Lake City,

Onsdag Aften den Ilte Febr. 1885.

(Stenograferet af C. A. F. Orloh.)

Mine Brødre og Søstre ! Det brin-
ger mig en sand Fornøjelse at møde
tilsammen med Eder i denne Aften-
stund og i en saa stor Forsamling, og
dog fortæller man mig, at under al-
mindelige Omstændigheder, under
gunstigere Vejrforhold, er Besøget
langt talrigere. Dette er for mig et
Vidnesbyrd om, at de Hellige, der
komme her til fra de gamle Lande,
ikke tabe den Interesse for Evange-
liet, som de havde der, endskjøndt vi
i Begyndelsen have mangeVanskelig-
heder, ved de forandrede Forhold, at
bekæmpe, idet vi ikke kunne forstaa
Sproget, og saaledes vanskeligt kunne
følge de Begivenheder og Spørgs-
maal, der umiddelbart angaa os. Ved
at vi ikke forstaa Sproget, kunne vi
ikke tilfulde nyde den Glæde at
overvære de offentlige Forsamlinger
i Tabernaklet og lytte til Apostles
og Profeters Røst. Under disse Om-
stændigheder nødes vi altsaa til at
gjøre det næstbedste, og det viser
sig, at vore skandinaviske Brødre og
Søstre, naar de ikke kunne forstaa det

ny Sprog, dog i det Mindste sørge
for at benytte det gamle, og i dette
Sprog søge at tjene Herren og holde
hans Befalinger ligesaa godt som før.
Herren forstaar alle Sprog ; han for-
staar naar vi dyrke og paakalde ham
i vort Modersmaal. Han forstaar os,
han kjender os, ser vore lønligste
Tanker, og føler ligesaa stor Inter-
esse i vor Gudsdyrkelse, som i noget
andet Folks.

I den Tid, hvori vi leve, under de
besynderlige Forhold, Zion nu er
stillet i, er det mere end almindeligt
nødvendigt for os at følge med de
Forhold og Begivenheder, der om-
give os. Det er Tidernes Tegn, der
gaa i Opfyldelse , derfor er det be-
tydningsfuldt for os at søge at ud-
forske Grundene og Aarsagerne til
de Begivenheder, der daglig finde
Sted, og de Forhold, hvorunder Zion
nu befinder sig, og som ere vidt for-
skjellige fra de, som nogensinde
havde existeret før Kirken blev op-
rettet i denne sidste Uddeling. Vi
kunne læse i de gamle Skrifter an-

18

Taee af Ældste C. C. A. Christensen.

gaaende Guds Kirke i gamle Dage,
samt de Trængsler, Prøvelser og For-
følgelserne Hellige den Gang maatte
undergaa. Vi kunne ogsaa gjennem-
læse vor egen Kirkes Historie i denne
Uddeling, i de Aar, som ere for-
gangne, og lære en Del derfra. Vi
leve i Dag i en ligesaa betydnings-
fuld Tid, som nogensinde har været.
Der var en Tid, som var tildels lig
denne, hvorom Frelseren talte, da
han advarede sine Disciple om sit
eget Endeligt. Han henviste til de
gamle Skrifter, hvor der siges, at
Menneskene skulde slaa Hyrden og
Hjorden skulde adspredes. Han hen-
tydede herved til sin egen Lidelse og
Død og de Helliges Adspredelse over
hele Jorden. Dette var paa en Tid,
som for Disciplenes Øjne saa' mørk
ud, og de følte sig fortabte. De
vare bedrøvede og talte med hver-
andre om, hvorledes det nu skulde
gaa. De havde nu i tre, fire Aar
hver Dag været under deres store
Herres og Mesters umiddelbare Vej-
ledning. I Alt kunde de spørge ham
til Raads, ja selv hans blotte Nær-
værelse var dem Nok, thi de følte
da, ved den Inspiration og Indfly-
delse, der udstrømmede fra ham,
som om de kunde gaa gjennein Liv
og Død, Ild og Sværd ; Intet kunde
formaa dem til at forsage ham eller
knække deres Mod. Men nu var
han lagt i Graven, og denne var om-
given af en Vagt af romerske Sol-
dater for at forhindre dem fra at
komme det nær. Som de nu stode
og talte med hverandre, se da stod
Herren selv for dem og begyndte at
tale til dem og oplode Skrifterne for
dem. De kjendte ham imidlertid
ikke, og drømte kun Lidet om, at
Jesus saa' saaledes ud i sin op-
standne Skikkelse, og først da han
gik med dem ind i Huset, og de bøde

ham Brød, og han velsignede det,
se, da oplodes deres Syn og de
kjendte ham, men da forsvandt han.
De sagde da til hverandre: Brændte
ikke vore Hjærter i os, da han talte
til os paa Vejen og oplode Skrifterne
for os. De havde havt en underlig
Følelse i deres Hjærter, som de ikke
kunde gjøre sig selv Rede for. De
kjendte ham ikke, før han begyndte
at bryde Brødet og velsigne det.
Disciplene bleve sidenefter, paa
Grund af Forfølgelse, spredte i alle
Retninger, men i Stedet for at under-
kue Herrens Værk, som de arbej-
dede for, og den Gjerning, som de-
res Herre ogMester havde lidt Døden
for, saa blev denne Forfølgelse Mid-
let til yderligere at grundfæste den,
og herfra skriver sig den gamle
Talemaade, at ,, Martyrenes Blod er
Kirkens Sæd." Jo mere de bleve
drevne — jo mere de bleve forfulgte,
bagtalte, beløjede og mishandlede,
desmere Fremgang vandt de, og des-
mere Interesse vakte de blandt det
Folk, hvorhen de bleve drevne, ikke
af eget Valg, men fordi de vare nød-
sagede dertil, paa Grund af de tryk-
kende Omstændigheder, der omgave
dem. Dette bevægede dem til at
søge Tilflugt blandt fremmede Folke-
slag.

Vi finde i vor nærværende Tid, at
Satans Magt igjen er i Virksomhed.
Vi finde mange af vore ledende Brø-
dre nødsagede til at forlade deres
Hjem, skjule sig eller forlade Landet.
De ere Kirkens ledende Mænd, dens
Støtter, de mest fremragende blandt
os, der troligen fulgte Herrens Be-
falinger, der have gjennemgaaet de
største Prøvelser, og saa gode Mænd,
som vor Kirkes Historie kan opvise ;
det er dem, som vi ikke kunne finde
nu, som vi ikke se omkring os, saale-
des som vi ere vante til. Om vi øn-

Talk af Ældste C. C. A. Christensen.

19

skede deres Bistand med et godt
Raad eller vi søgte Oplysning om Et
eller Andet, som vi kunde have Grund
til at søge til dem for, vilde vi ikke
kunne finde dem. Vi læse om, at der
var en Tid talt om i gamle Dage, da
Aposle og Profeter og hellige Mænd
vare nødsagede til at skjule sig og
søge Tilflugt i Klippernes Kløfter og
klæde sig i Dyrenes Huder og paa
forskjellige Maader søge at omgaa
deres Forfølgere som bedst de kunde.
Det var for deres Tros Skyld og fordi
de havde gjort, som Herren befalede
dem, men ikke for deres Ugudelig-
heds 8k3dd, eller Uærlighed, eller
slet Vandels Skyld ; de maatte gjore
det for deres Tros Skyld. Verden
forstod dem ikke. Vi kunne let faa
et Indblik i hvorledes Saadant kan
gaa til. Da de Rige og Mægtige,
Jordens Herrer, Myndighederne, Po-
litiøvrighederne og Andre ikke havde
Love, der vilde passe paa de Hellige,
saa udstedte de andre selv, som de
vare visse paa maatte bringe de Hel-
lige til at blive Overtrædere. Vi
kunne gaa tilbage til Daniel, og i
hans Historie finde et Sidestykke her-
til. Kong-en udstedte den Gang
Love, der vare beregnede paa at faa
Daniel og andre hellige Mænd til at
br}7de dem og vise, om de vilde ad-
lyde Gud mere end Menneskene.
Daniel var en vis Mand, endskjøndt
han kun, var ført til Babylon, som en
Træl, havde han ved Studium og In-
spiration fra det Høje vidst at drage
Nytte af alle de Hjælpekilder, han i
sin Ungdom kunde skaffe til sin Raa-
dighed. Han var en udmærket ung
Mand. Han frygtede Herren og søgte
Visdom ved at studere de hellige
Profeters Udsagn. Foruden det var
han vel bekjendt med det Lands
Love, hvori han befandt sig, og da
han desuden var vel bevandret i alle

Videnskaber, og forstod det babylo-
niske Riges politiske Situation, blev
han snart en af Landets fornemste.
Mænd, og Kongen valgte ham til sin
første Minister samt søgte hans Raad
i alle vigtige Sager. Dette vakte,
som naturligt var, Misundelse hos
visse Mænd, hvis Dannelse, for at op-
naa Stillinger i Staten, havde kostet
mange Penge. Daniel i al sin Stor-
hed og med al den Indflydelse, han
havde hos den kongelige Regjering.
frygtede dog Herren mere end Kon-
gen og vilde aldrig opgive sit Forhold
til Herren. Da hans Fjender derfor
tilsidst havde prøvet forskjellige
Midler, besluttede disse Hofkavale-
rer at faa udstedt en Lov, som de
viste Daniel vilde overtræde. De
forlangte af Kongen, at han skulde
udstede en Lov, der i treclive Dage
skulde forbyde ethvert Menneske i
Riget at bede til noget andet Væsen
end Kongen. Daniel tog ingen Hen-
syn til denne Befaling, men bad tre
Gange om Dagen, ligesom han pleiede
til sin Gud, cler bor i Himlen, og han
gjorde det ikke i Løndom, men luk-
kede sit Vindue op, saa at alle kunde
se ham. Følgerne blev, at Kongen
lod ham kaste i Løvekulen, hvor den
visse Død syntes at stirre ham imøde ;
men Herren sendte sine Engle til at
beskytte ham. Kongen var imidler-
tid ængstelig og urolig, thi han vid-
ste, at den Gud. som Daniel tilbad,
var mægtig, og kunde, om han vilde,
beskytte Daniels Liv. Han kunde
derfor ikke faa hverken Søvn eller
Hvile gjennem Natten, og tidlig om
Morgenen stod han op og gik til Lø-
vekulen og raabte: 'Daniel, hvor er
Du?' og som han havde forventet,
svarede Daniel: 'Se her er jeg'. Nu
saa' Daniels Fjender, at Herrens
Magt var tilstede, saa at sige midt i
Dødens Afgrund. Dem, som havde

20

Tale af Ældste C. C. A. Christensen.

besluttet at bringe Daniel sin sikre
Undergang i Møde, bleve selv kastede
i Løvekuglen, og de havde neppe
naaet Kulens Bund, før Løverne
havde sønderrevet dem. Saaledes
som det gik den Gang, saaledes har
det gaaet ved andre Lejligheder.
Den Gang, da Kong Herodes lod ud-
gaa den grumme Befaling, at alle
Børn under to Aar skulde dræbes,
og hvor uden Tvivl mange Tusinde
af de uskyldige Smaa maatte lide
Døden, se da udfriede Herren paa
gin egen Maade Jesus Barnet ved at
befale dets Forældre at flygte til
Ægypten og saaledes undslap det
Herodes'Hænder. Vi kunne saaledes
ge, at hvad de gjorde for at standse
ogtilintetgjøre Herrens Planer, havde
den modsatte Virkning. Et Sted si-
ges der profetisk: ,,Af Ægypten
kaldte jeg min Søn.'" Havde ikke
Herodes udstedt denne Mord-Order,
vilde aldrig denne Profeti være ble-
ven opfyldt. Saaledes kunne vi se
Guds uudgrundelige Veje for at ud-
føre sine Hensigter og faa sine for-
udberegnede Planer satte i Udførelse.
Enhver Ting falder ud paa den rette
Maade, saaledes som bestemt. Der
er sagt i de hellige Skrifter (Rom.
11. 26) at Befrieren skal udgaa fra
Zion og afvende Ugudelighed fra
Jakob. Dersom dette er Tilfældet,
maa der være Noget at befri dem
fra. Zion blev undertrykt, dets
Fjender fik Overmagt over Guds
Børn og bragte stor Nød og Sorg og
Modgang, ligesom over Israels Børn i
Ægypten. Vi leve paa en Tid, da
det synes, som om vore Fjender have
lagt og grundet deres Planer paa en
saare fiffig og snedig Maade for at
berede vor Undergang, og det synes
næsten ogsaa umuligt, at slippe det
faste Tag, vore Fjender have faa et i
os. Her har Herren gjennem sine

Tjenere givet os en vis Befaling, som
vi skulle adlyde. Efter at der nu
er hengaaet fyrretyve Aar siden den
Befaling blev given, og vi have ad-
lydt den og Landets øvrige Love,
kommer Landets Øvrigheder og de,
som skulde være Folkets Beskyttere,
og haandhæve Lovene, og hvis Pligt
ogsaa er Frihedens og Konstitutio-
nens Overholdelse, og disse Herrer
ere de første til at undertrykke dem.
De gaa til Værks og udstede Love,
som udelukkende ere bestemte for de
Sidste-Dages Hel ige og for ingen
andre. Vi kunne ikke undre os
over, at de finde paa Love, der passe
for alle ; og denne Lov har ogsaa
Anvendelse paa alle de Territorier,
der staa under Kongressens umiddel-
bare Jurisdiktion og ikke Utah alene.
Men for at nu ingen andre end de
Sidste Dages Hellige skulle lide un-
der den, have de faaet sammensat en
Ed, hvorefter Enhver, der ønsker at
stemme, maa sværge paa, at han ikke
har levet sammen med mere end en
Person ad Gangen under ægteskabe-
lige Forhold, medens de udenfor
Ægteskabet kunne bære dem ad lige-
saa galt, som de lyster. Denne Ed
er formuleret saaledes, at Enhver
som overtræder Forbudet udenfor
Ægtestanden, er anset lige med den
bedste og hæderligste Mand i de
Forenede Stater, medens derimod
den Mand, som trofast opfylder
Guds Bud og følger Patriarkernes
Exempel,og hæderligen forsørger sin
egen Familie og er villig til i Tro og
Gjerninger at gjore Alt, hvad han
kan for sine Medmenneskers Vel, for
ham er Stemmeretten forbrudt, om
det endogsaa er bevist, at Tyve,
Horkarle, Bedragere og de laveste
Uslinger kunne stemme, medens en
Sidste-Dages Hellig maa sværge, at
han ikke har overtraadt det sjette

Tale af Ældste C. C. A. Christensen.

21

Bud under ægteskabelige Forholde.
Er dette ikke det samme Princip og
den samme Aand, der gik igjennem
Daniels Fjenders Handlinger, da de
forbød at bede til noget andet Væsen
end Kongen. Maaske mange adløde
Forbudet om ikke at maatte holde
Bøn i tredive Dage, tænkende at det
kunde ogsaa være det samme, og
maaske Mange af os i Dag vilde
tænke iigesaa. Herren kj ender vore
Hjærter og Tanker. Der er saa
Mange af os der ikke holder Bøn hver
Dag foruden dette Forbud og maaske
da kun ved Maaltiderne nogrle faa

C?

Ord, og dersom i vor Tid en Konge
eller Øvrighed eller Senator Edmunds
eller Kongressen skulde vedtage en
Lov, der forbød os at holde Bøn i
tredive Dage, vilde vi maaske synes,
at det var da ikke saa farligt. Men
denne store Mand, Kongens første
Minister, hvem Mange saa op tilmed
Ærefrygt, ansaa det for sin Pligt,
ikke at bøje sig for Kongens Bud.
Han frygtede Gud mere end Kongen
o_ Landets Lov. Saaledeser det og-
saa med os som Sidste Dages Hellige.
Vi have Gud og Kongressen at vælge
imellem.

Der var en Tid, da det hed sig i
denne Kirke: Den, som holder
Guds1 Bud, behøver ikke at bryde
Laudets Love. Dette tilhørte en
Tid, da Ingen tænkte paa at over-
træde Landets Love, thi der var
ingen Love den Gang, der kom i Mod-
strid med Guds Love, og det var kun
Pøbelen der den Gang turde eller ville
bryde Lovene. Tingene stiller sig
anderledes i Dag end de gjorde for
tredive eller fyrretyve Aar siden, og
det viser en nedadgaaende Retning i
Folket som et Hele, naar vi se hvad
Kongressen uden mindste Samvittig-
hedsskrupler kan udføre. Den føl-
ger med Strømmen, den samme

Strøm der, en Gang raabte: Kors-
fæst, korsfæst ham ! Saaledes er
det ogsaa med os, som et Folk. Vi
betinde os i samme Stilling og under
lignende Forhold som Fortidens Hel-
lige. Verden var dem ikke værd.
De vare for gode, for hellige. Ver-
den kunde ikke taale at have dem i
sin Midte, derfor korsfæstede man
dem. Paa samme Maade søge de
nu at ombringe de Sidste-Dages
Hellige, paa alle lovlige og ulovlige
Maader, og hver Dags Begivenheder
gaa ud paa at bevise, at der er
ingen Ret for de Hellige, der er
intetsomhelst Privilegium, der til-
hører dem ; det er kun deres Antal
og deres Sammenslutning paa et
Sted, der gjør det lidt mere ubekvemt
at behandle dem, end om de kun
havde været nogle Faa, da de saa
blot behøvede som før at sende en
Pøbelhob efter dem, for at brænde
deres Huse og drive dem ud i Ørke-
nen med Udsigter til at omkomme
der. Da de Sidste-Dages Hellige
kom her til, var det ikke efter deres
eget Valg, at de maatte flygte og
forlade de rige og blomstrende Stater
Missouri og Illinois og fly til disse
tørre og nøgne Bjærge. Det var
ikke deres eget Valg men Guds, thi
han havde det Alt forudbestemt i
sin store Plan. Vi kunne se Skrif-
ternes Opfyldelse i at vi kom til
disse Bjærge. Profeten Mika siger,
at, ,,i de sidste Dage skal Herrens
Huses Bjærg være beredt paa Bjær-
genes Top, og det skal ophøjes over
Højene, og Folk skal løbe til det.
Og mange Hedninger skal gaa og
sige : Kom, og lad os gaa op til Her-
rens Bjærg, til Jakobs Guds Hus, at
han maa . lære os om sine Veje, og
vi maa vandre paa hans Stier. Thi
fra Zion skal udgaa en Lov, og Her-
rens Ord af Jerusalem. Have vi ikke

22

Tale af Ældste C. C. A. Christensen.

vore Templer byggede paa Højene
Komme ikke alle Folkeslag løbende
her til? Ikke fra én Nation men af
de forskjellige Tnngeraaal over hele
Jorden. Vi havde allesammen hørt
om Zion før vi kom her, men vor
Hensigt med at komme her til, var at
høre Mere om Zion. Vi havde hørt
Tale om hellige Pagter og Ordi-
nancerog Begavelser, der kun kunde
erholdes paa visse hellige Steder.
Derfor ere vi komne her til, at vi
kunne opbygge Templer, hvori vi
kunne indgaa og udføre hellige Or-
dinancer for os selv og hedengangne
Slægtninge, paa det at Profeten
Malakiæ Ord maa gaa i Opf3rldelse,
at Fædrenes Hjærter skulle vendes
til Børnene og Børnenes Hjærter til
deres Fædre.

Hvad jeg her har sagt, har været
os fortalt mange Gange, og derfor
har Brødre, hvem vi have sendt ud i
Verden, en anden Mission at udføre,
lidt forskjellig fra vor. De ere ud-
sendte som Fiskere, for attiske, og
Jægere, for at jage de Oprigtige af
Hjærtet, og bringe dem op til Zion.
for at lære mere om Guds Veje og
vandre mere retteligen paa hans
Stier. I Zion vilde Herren skjænke
os Hyrder efter sit eget Hjærte, som
skulde føde os med Kundskab og
Forstand. Vi kunne selv se, at i alt
dette opfyldes Herrens bestemte Ord
gjennem sine Tjeneres Mund, og alt
dette var forud beregnet i hans Pla-
ner, ligesom Ingeniøren naar han
lægger Planen — til en Jærn banen,
for Exempel — han vil da sætte en
Pind paa den ene Side af Floden og
saa En paa den anden Side, saa En
lidt op ad Bjærget, og siden En i en
Kløft, og atter En nede i Dalen. Si-
den kommer Arbejdsmanden med
sine Redskaber og opfylder Fordyb-
ningerne, bygger Dæmninger og pla-

nerer Grunden ; saa der omsider er
en jævn Vej, hvorpaa Svellerne
kunne lægges og Skinnerne fæstes
til, og nu er Banen færdig til at mod-
tage Jærnbanetoget. Men Ingeniø-
ren var der først, og Planen blev
lagt, før Arbejdet kunde paabe-
gyndes.

Saaledes er det ogsaa med vor
himmelske Fader. Før denne Jord
blev dannet, vare vi hos ham ; da det
blev besluttet at danne denne Jord,
vidste vi hvad Hensigten var dermed,
vi forstode det klart ; vi frydede og
glædede os, og Morgenstjernerne
sang tillige, da denne Jord rullede
ind i sin Tilværelse, omtrent som den
nu er.

Vi kunde den Gang se Forskjellen
mellem Guds Frelseplan og Lucifers
Plan ; vi havde Visdom nok til at
stille os paa Emanuels Side og ind-
gaa en højtidelig Pagt, at vi vilde
staa ved hans Side og udkæmpe Stri-
den, og til Belønning herfor skulde
vi blive frelste og ophøjede og blive
lig vore Fædre. Vi kunde uden
Tvivl den Gang, førend vor Hukom-
melse blev tagen fra os for en liden
Tid, forklare os Abrahams, Noahs,
Enoks, Profeternes og Apostlenes
Mission ; vi havde Kundskab derom.
Vi hørte Kristi Røst, da han paa Kor-
set udbrød. „Det er fulbragt!"
Vi forstode, at et Offer var bragt,
men enten dette var os til Sorg eller
Glæde, er ikke godt at sige. Lige-
ledes forstode vi, da Kristus udbrød
paa Kalvari ., Fader jeg overgiver
min Aand i dine Hænder!" Vi for-
stod uden Tvivl, hvad Udfaldet vilde
blive ; vi saa' Helvedes Magter tri-
umfere for en liden Tid ; vi følte
Sympathi med vore Brødre og Søstre,
der maatte lide i de Dage ; vi følte
til at staa dem bi ved vore Bønner til
vor himmelske Fader, og vi fandt,

Tai.e af Ældste C. C. A. Christensen.

23

•at vore Brodre derved fik Kraft nok
til at gjennemgaa Alt, og hellere
nedlægge deres Liv, end at give tabt
og ikke vende tilbage med Sejr. Vi
vare uden Tvivl den Gang i Aander-
nes Verden; men ikke som nu, i dø-
delige Tabernakler. For to Tusind
Aar siden vare vi i vor Faders og
Moders Nærværelse : vi havde vor
Mission lagt længere fremme i Tiden,
da vi skulde komme her til denne
Klode for at udvirke vor egen Gjen-
løsning. Vi havde uden Tvivl den
Gang ligesom her vore Sorger og
Glæder og vore intime Fortrolige og
Venner. Vi vare vist ikke mere
fremmede for hverandre end nu.
Maaske vore Hustruer og Ægtefæl-
ler, Forældre og Børn, forbundne til
hverandre ved Pagter, som vi ikke
kjende til nu. Vi finde, for Exem-
pel at Patriarkerne og andre ledende
Mænd, lig Abraham, fik Forjættelser,
at i deres Sæd skulde alle Jordens
Slægter velsignes, og at Frelseren skul-
de fødes af deres Efterkommere. Lig-
nende Forjættelser ere givne til os,
naar vi modtage vore Begavelser ; vi
blive lovede at erholde Abrahams
Velsignelser og blive Middel i Her-
rens Haand til at frelse vore For-
fædre og blive til Velsignelse for
vore Ffterkoinmere. Dette viser,
fra vort Synspunkt, at der maa, før
vi kom her, have været en Forstaa-
else, en Pagt eller Forening, der
vare stærkere bundne, end de, der
nu binde Eder.

Vi kj endte hverandre, elske-
lige Brødre og Søstre, og uden
Tvivl under Herrens Styrelse og de
rette Authoriteter fik vor Mission
paa visse Steder og Tider,hvorivinu
finde os. Hvorfor bleve vi Sidste-
Dages Hellige ikke alle fødte i Sta-
ten New York? Eller hvorfor blev
Joseph fc mith ikke født i Skan-

dinavien? Hvorfor blev det ikke
gjort saaledes, at Alle, som blive
Sidste-Dages Hellige, Alle, som
havde gjort Pagt med Gud i de for-
rige Tidsaldre, kom her ned i denne
Uddeling for at blive hans Forsvarere
og adlyde Evangeliets Principer og
Love? Hvorfor bleve vi ikke alle
fødte paa én Tid og ét Sted, og saa-
ledes til en Magt, stor nok til at gj en-
nemføre visse Love? Herren kan
best forklare dette. Og dog tror jeg
at kunne se Aarsagen.

Den trofaste Abraham kaldes alle
Troendes Fader, og i hans Sæd skulde
alle Jordens Slægter velsignes. Ikke
ét Folk, eller kun én Nation, men
alle, alle Jordens Slægter. Vi finde,
at igjennem de Forfølgelser, som
denne udvalgte Sæd har gjennem-
gaaet her paa Jorden, blev Israel
taget til Fange og ført i Trældom.
I Abrahams Dage var der Krig mel-
lem hans nærmeste Slægt eller Na-
boer. Den mærkeligste Stamme
(Josephs) af den udvalgte Sæd blev
ved Ægteskab blandet med Ægyp-
terne og saaledes blev det israelitiske
Blod blandet med det ægyptiske, og
er det den Dag i Dag. Vi finde ved
at gjennemsøge Historien, at det
jødiske Folk blev ført fangen til
Babylon, men at mange af dem flyg-
tede bort derfra igjen. De ti Stam-
mer eller rettere ni og en halv Stam-
me gik nordpaa til Nordenlandene,
og Ingen viste, hvor de bleve af, før
nu i de sidste Dage, da vi ere sam-
lede tilsammen her, og Patriarkerne
lægge deres Ilænder paa vore Hove-
der og velsigner os, og til vor store
Forbauselse erklære, at mange af os,
ere Efterkommere af Israel ; og i
Almindelighed af Josephs Stamme,
af Ephraims Lænder. Skjøndt vi
ere født i de nordiske Lande og tale
et andet Sprog, finde vi dog efter

24

Talk af Ældste C. C. A. Christensen.

Alt, at vore Forfædre levede mange
Tusinde Mile ' fra de Steder, hvor
Evangeliet fandt os. Vore egne
Folketraditioner om Odin og Aserne
pege i den Retning, og vi finde, at
vore Forfædre ere komne fra det
indre Asien eller Rusland i Nærhe-
den af det kaspiske Hav, et Sted, der
kaldtes Asgaard eller Asaland, efter
hviket de toge Navnet Aser. Naar vi
lede op i de jødiske Optegnelser
finde vi, at de sidste traditionelle
Spor af de ti Stammer netop ere
tabte i disse Egne.

I de Dage var Rusland et stort
Skovland, med Moser og ufremkom-
melige Moradser, og derfor tabte man
dem snart ogsaa af Hukommelsen.
De gik imidlertid nordpaa, men
Nogle bleve uden Tvivl tilbage paa
Vejen ; hele Familier ere muligvis
blevne gifte med de ældreindbyggere,
der havde beboet Landet i flere Hun-
drede Aar. Men flere Grene af
disses Efterkommere naaede omkring
Østersøen til de nuværende skandi-
naviske Lande og spredte sig ud og
blandede sig med de gamle Indbyg-
gere, og forplantede sig op til vore
Dage. Derfor er det ikke Noget at
forundre sig over, at vi ere af Israels
Hus, naar vi erindre Abrahams For-
jættelse, at i hans Sæd skulde alle
Jordens Slægter velsignes. Det var
ikke Abrahams egne Beregninger,
som gjorde alt dette, eller tilfældige
Omstændigheder alene, men Om-
stændigheder, der vistnok vare me-
get ubehagelige i mange Tilfælde, og
beregnede paa at rykke op med Rod
og Gren. Men det blev Midlet til at
bringe dem did, hvor vi nu finde
Sporet af dem igjen.

Nu ere vi samlede her i Zion ; vi
have været her i disse Bjærge i en
30 — 40 Aar, og Herren har i Sinde
at forløse os fra vore Fjender, men

han vil først tillade dem at gaa
til en vis Grænse. Vi kunne
godt ligne vore Fjender ved den
taabelige Mand, der tabte et Seneps-
korn i sin Have. Kornet voxede op
og spredte sine Grene og bar Frø,
men i Stedet for at oprykke Planten
ganske forsigtigt, slog han i sin Vrede
til den med sin Stok, saa at Frøet
spredtes over hele Haven. Maaske
ville de gjore ligesaa her, saa at vi
ikke alene sprede os over hele dette
Territorium, men ogsaa til de om-
liggende Territorier, og tilsidst finde
de os tilbage i Jackson Couuty, Mis-
souri. Herren kan afstedkomme saa-
danne Begivenheder, der ville tilintet-
gjøre vore Fjenders Planer, skjøndt
det vil være meget ubehageligt at
skulle forlade vore Familier, som vi
elske og have levet sammen med og
opholdt i saa mange Aar. Men Her-
rens Haand er i dette, og noget For-
underligt vil blive Resultatet, saa at
de Vises Visdom skal forgaa derved,
og de Forstandiges Forstand skjule
sig. Dette staar i Forbindelse med
Lignelsen, som Herren fremsatte om
Stenen, som Bygmesteren forstødte,
,,Se jeg sætter i Zion en Anstøds-
sten og en Forargelsesklippe, og det
skal ske, at hver den, som støder sig
paa denne Sten, skal sønderstødes,
men hver den, som den falder paa,
skal den knuse." Ligeledes: ,,Den
Sten, som Bygningsmændene for-
skøde, er bleven til en Hovedhjørne-
sten." Dette er sket af Herren og
underligt for vore Øjne.

Nu, vi finde, at der er Noget i
Zion, der er en Anstødssten, som
Frelseren sagde ; men vore Fjender
ville ikke kunne flytte den ; den maa
blive der saalænge Herren finder for
godt. Vi maa ikke tabe Modet ; ikke
frygte mere end Daniel gjorde, da
Kongen forbød ham at bede. Han

Ældste J. J. M. Bohns Biografi.

25

frygtede Gad og aabnede sine Vin-
duer for at Alle kunde se ham. Jeg
vil ikke sige, at vi just skulle gjøre
som han i dette Stykke, men vi skulle
ikke frygte og skjælve for at tjene
Gud mere end Menneskene. Vi have
annammet Forjættelserne ; vi have
indgaaet Pagter, der ville bringe os
alle Velsignelser, om vi ikke lade
dem slippe os afhænde ; de ere lige-
som Vexlerne paa en Bank ; saalænge
vi have dem, kunne vi trække paa

Banken, men miste vi dem, er vor
Indtægtskilde derved standset. Her-
ren har tilsikret os Løfter og Forjæt-
telser, men det er paa Betingelser af,
at vi vise Lydighed.

Brødre og Søstre, lad os holde os
nær til Herren og tjene ham, elske
hverandre og stræbe fremad i Alt,
hvad der kan fremme os i det Gode,
og fuldende vor Bane her paa Jor-
den til Herrens Ære. At dette maa
ske, er min Bøn i Jesu Navn. Amen !

ÆLDSTE JACOB J. M. BOHNS AUTOBIOGRAFI.

Naar vi om os selv vort Levnetsløb skrive,
Vi gjærne godt Vidnesbyrd søge at give,
Vi Fejler og Svagheder dunkelt berøre,
Thi Saadant kun Smærte til Hjærtet os føre.
Men den, som er ærlig og ydmyg i Sinde,
Ham Herren vil hjælpe til Sejren at vinde;
Thi Gud han alene hans lljærte fuldt kjender,
Til ham han i Kampen for Styrke sig vender.
Og Aanden, den rene, den varme, med Lys,
Med Iver og Styrke og Kjærligheds Kys,
Med Seglet paa Kronen og Livenes Arv,
Samt Lægedoms Balsam til Legemets Tarv,
Gud sender i Naade, og Støvet bli'r stærk,
Til at fremme Guds .Ere og Saligheds Værk.

Foruden Guds Bistand vi længst var bort-
gangen
Fra Vejen, den trange, fra Præstedoms

Rangen ;
Og Borgerskabs Brevet til Livenes Stad
Vi havde forloret, og sørgende sad.
Men nu vi i Ilaabet og Troen kan sjunge
Med Fryd udi Hjærtet og jublende Tunge:
, .Pris være vor Gud, som af Naade os

kaldte;
Ved ham vi skal sejre og blive udvalgte. ' '

Jeg Jacob Johannes Martinus Bohn
blev født i Aalborg, Danmark, d.27de
April 1823 af Forældrene Andreas
Sebastian Bohn og Dorthea, født
Kuhn. Min Fader havde været Mili-
tær fra sin Barndom indtil sit 30te
Aar, da han blev udnævnt til Løjt-
nant i Armeen, hvilken Ansættelse
han frasagde sig og tog sin Afsked.
Han havde erhvervet sig megen Kund-

skab, og var derefter Skolelærer
mange Aar. Omtrent i sit 31te Aar
blev min Moder nedlagt paa et lang-
varigt Sygeleje, som foraarsagede, at
min Fader begyndte at ydmyge sig
for Gud og grundede paa den hellige
Skrift, som dog i Stedet for at give
ham Fred, Trøst og Lys, ved Mør-
kets Indflydelse bibragt den Ide, at
han var den største af alle Syndere,
foruden Haab om Frelse. Han bad
alligevel meget til Herren og for-
manede idelig sine Elever til at frygte
Gud, og ved Poesi og Afbildninger
af den korsfæstede Frelser, som og
med Formaninger til Alle, han kom
i Berørelse med, anstrængte han sig
at omvende dem til at tro paa den
Herre Jesus. Til samme Tid syntes
næppe en Straale af det evige Livs
Haab og Glæde at skinne ind i hans
beklemte Bryst. I en saadan Til-
stand henlevede han omtrent fem
Aar, i hvilken Tid han ofte, til min
Moders store Bedrøvelse, fjærnede
sig fra Hjemmet og skjulte sig i Sko-
vene for der at faste og tilbede Gud,
og han var ofte borte mange Dage,
uden at min Moder vidste, om han
var levende eller død. Endelig kom

26

Ældste J. J. M. Bohns Biografi.

han hjem en Dag og sagde: ,,Nu har
jeg gjort et Løfte til Gud, om at
faste og bede indtil han aabenbarer
sig for mig, hvadenten til Frelse eller
Fortabelse, thi jeg kan ej udholde
længere at leve i saadan Uvished."
Min stakkels Moder — en ærlig Sjæl
— som da ingen aandelige Begreber
havde, græd og sagde, at saa vilde
han dræbe sig selv, thi han vilde al-
drig faa Aabenbaring fra Gud derom.
Han gik derpaa ned i Kj ælderen un-
der Huset og lagde sig ned paa det
kolde Stengulv, hvor han anraabte
Gud om Naade og bad inderligt, at
Herren, som aabenbarede sig for
Patriarkerne og Profeterne, vilde
aabenbare sig for ham og fortælle,
om han kunde erholde Syndsfor-
ladelse.

Efter at han havde været et Døgn
i Kjælderen, stedse bedende, hid-
kaldte Moder to af Byens frommeste
Præster, som kom ned og fandt ham
liggende, fremførende sin Klage for
den Almægtige ; de trøstede ham og
smigrede ham med hans rene, moral-
ske Liv, at hans Sorg var altfor over-
spændt, og at han kunde finde fuld
Forvisning i Bibelen om Frelse, og at
Jesus havde lidt for Syndere, men at
Gud aldrig aabenbarede sig mere for
Mennesket. Han svarede, at han
havde lagt sin Sag for Gud, som har
Almagt i Himlen og paa Jorden, og
som aldrig forandres ; derefter prø-
vede de med Magt at rejse ham op,
men han var en stor og tung Mand,
og de kunde ikke gjøre det, hvorfor
de maatte gaa bort med uforrettet
Sag. Uagtet hans Lemmer vare op-
svulmede, vedblev han i trende Døgn
saaledes at anraabe Gud.

Hvad jeg her beretter er efter min
Moders Meddelelse til mig, da jeg,
syv Aar efter min Faders Død, søgte
at kundgjøre Baptistlæren for hende,

men som hun ikke kunde tro. Moder
bemærkede: „Jeg kan næppe tro, at
Guds rigtige Kirke, som din Fader
spaaede om, er Baptisterne." Jeg
havde vel hørt om Faders forunder-
lige Ideer, som Alle kaldte dem ;
men denne Aftenstund fortalte Mo-
der grædende om hans Sjæls Li-
delser og sagde til mig: „Efter at
din Fader saaledes havde været i
Kjælderen i tre Døgn kom han op til
mig syngende af Glæde, men et
forunderligt Lys skinnede om hans
Ansigt, som næsten forfærdede mig,
idet han udbrød : 'O, Dorthea ! Hjælp
mig at lovprise min Forløsers Navn,
thi nu ved jeg forvist, at mine Syn-
der eie mig forladte.'"

Senere fortalte han, at efter at han
længe havde paakaldt Herren, blev
han omringet af et forunderligt Mør-
ke, som syntes at ville fortære ham,
og dernæst saa' han en Afgrund
aabne sig for ham, og han saa' Mørk-
hedens Fyrste samt utallige onde
Aander, der truede med at drage
ham ned i Afgrunden ; men han ved-
blev, da han ikke længere kunde
bede med Ord, at anraabe Herren i
sit Sind om Frelse, da med Et en
skinnende Glans oplyste den mørke
Kj ælder, og i L3^sets Midte lod Frel-
seren sig tilsyne og sagde: „Andreas !
dine Synder ere Dig forladte, staa op
i Fred!"

Han havde fra den Stund af et ro-
ligt Sind og frydede sig i Gud, og
søgte at leve et helligt Liv, for hvil-
ket han blev bespottet af Verden.
Førend hans Opvækkelse blev han
kaldet den høje eller smukke Bohn,
men nu blev han kaldt til sin Døds-
stund den hellige Bohn, og hans
Børn bleve af Byens andre Børn ti-
tulerede den hellige Bohns Unger.

Forsaavidt jeg kan fatte, ved at
mindes hans Samtaler med mig, havde

Ældstk J. J. M. Bohns Biografi.

27

han mere Aabenbaring fra Gud, og i
Særdeleshed da min Moder var i Om-
stændigheder, før jeg fødtes, sagde
han en Dag, da Jordemoderen var
tilstede: „Madame Clamer, min Hu-
stru vil føde Tvillinger ; den første
vil være en Datter, som Herren snart
vil tage til sig igjen, men den anden
vil være en Søn, som skal leve og
se Guds himmelske Rige blive opret-
tet paa Jorden, og hans Navn skal
være Johannes ; han skal prædike
Guds Riges Evangelium og lede
Mange i Guds Rige." At jeg har
prædiket Evangeliet for Tusinder og
prædiker endnu, er vist, og at jeg har
ledet Nogle i Guds Rige, er ogsaa
sandt ; men om der med Ordet Mange
menes et meget stort Antal, da er
jeg bange for, at jeg, i det mindste
her i Livet, ikke kan opfylde min
Eaders Profeti ; men maaske de 72
Sange, som jeg i min Ufuldkommen-
hed har forfattet og som endnu fin-
des i den danske Salmebog, tillige-
med de oversatte svenske, hjælper
mig i at kundgjøre Sandheden i Skan-
dinavien, og om saa er, tilkommer
Gud og Lammet Æren 02; Prisen
derfor i al Evighed !

Min Fader døde d. 22de Marts
1837, 54 Aar gammel, rolig og i Tro
paa Løftet om Syndsforladelse.

Jeg havde saaledes en stræng reli-
giøs Opdragelse og lærte tidlig at
bøje mig paa mine Knæ for min Ska-
ber. Jeg kom i Militærtjeneste da
jeg var 13 Aar gammel, og førend
jeg fyldte mit 14de Aar mistede jeg
min høj teis!; ede Fader. Da jeg se-
nere blev omgivet af de Ugudelige
og udsat for Satans List, blev intet
af det Gode, min Fader havde søgt
at indplante i mit Sind, tabt; men
Troen paa Gud og Sjælens Udødelig-
heder, samt at Menneskets oprigtige
Bønner blive hørte og besvarede af

Gud, forlod mig aldrig. Til Stad-
fæstelse heraf havde jeg havt saa
mange Beviser, og omendskjøndt de
fleste af mine Kammerater sølede sig
med Tobak og Brændevin, holdt jeg
mig fra Nydelsen deraf, og har al-
drig brugt deraf indtil denne Dag,
da jeg er omtrent 62 Aar gammel.

Om Foraaret 1842 besøgte jeg, til-
dels af Nysgjerrighed, Baptist-For-
samlingen i Aalborg, hvor en Mand
ved Navn Morten Hassing stod og
prædikede ;han var meget begejstret,
og Taarerne rullede ham ned ad Kin-
derne ; han havde skaldet Hoved og
et langt Skjæg, saa at jeg strax sam-
menlignede ham med ApostlenPetrus,
efter de Afbildninger, der gives af
denne ; han prædikede om Verdens
Ugudelighed, imod Barnedaaben m.
M., hvilket gjorde et stærkt Indtryk
paa mig, og strax tog jeg den Be-
slutning, at jeg aldrig vilde bande
eller tage Herrens Navn forfængelig
mere, hvilket jeg holdt fra den
Stund af.

Jeg begyndte nu at paakalde Her-
rens Navn om Bistand til at omvende
mig fra mine Synder, og jeg tillige-
med flere af vore ældre danske Brø-
dre og Søstre, som vare iblandt de
Første, der annammede Evangeliet i
Aalborg, forsamlede os til Sang og
Bøn i Forstander Føltveds Hus hvor
vi glædede os storligen i Herren,
efter den Kundskab vi havde. Jeg-
var endnu Militær og var muligvis
underkastet Straf ved at lade mig
gjendøbe, som de Lutherske kaldte
det ; men jeg troede paa Rigtigheden
af at frygte Gud mere en Mennesker,
og lod mig derfor ved Daab ind-
lemme i Baptist-Samfundet om For-
sommeren samme Aar (1842), Jeg
var nu især meget kjed af Soldater-
livet og bad til Herren om at aabne
Vejen, saa at jeg kunde blive løst for

28

Ældste J. J. M. Bon ns Biografi.

samme, og ved Reduktionen af Ar-
meen i August 1842, erholdt jeg og-
saa min Frihed, netop fordi jeg var
hvad man kaldte hellig ; ellers havde
jeg ikke den Gang bleven fri for
Tjenesten.

Jeg fik strax Ansættelse som Skri-
ver paa Byens Kæmnerkontor, og
senere erholdt jeg Plads paa By- og
Herreds-Kontoret i Nibe, som første
Kontorist. Jeg maatte imidlertid
holde min Religion hemmelig, og be-
gyndte at studere Retsvæsenet, til
hvilket jeg havde god Anledning, da
jeg førte Protokollen i alle Sager ;
jeg tænkte at tage juridisk Examen.
men jeg fandt, at det var vanskeligt
at frygte Gud og være populær Ju-
rist, og da især mine Troesbrødre
skulde sagsøges for Gjendaab, be-
gjærede jeg min Afsked, som Can-
celliraad Lynge efter megen For-
maning og Modsigelse omsider gav
mig med en hæderlig Anbefaling, da
han indsaa, at jeg ikke vilde blive
paa Kontoret.

Jeg valgte nu Handværkslivet, og
da jeg fra min Barndom af havde
øvet mig i Brodering og senere som
Militær i S3rning, var, saa at sige
den første Frakke, jeg havde til-
skaaret og syet, mit Svendestykke,
som jeg forfærdigede paa Aalborg
Skræderlaughus, og som efter megen
Kritik blev antaget med bedste
Karakter, da jeg var 22 Aar gammel.

Ved idelig at grunde paa Skriften
og sammenligne Baptisterne med
Guds fordums Hellige, fandt jeg
omsider, at de manglede Kraft og
den Glæde i Aanden og Kjærlighed,
hvormed Guds Tilbedere skulle kjen-
des. Jeg fremstod og talte derom
for Forsamlingen, sigende: „Guds
Apostle i fordums Dage tiltalte de
Troende saaledes : I Herrens Elske-
lige — I Hellige i Herren, og sagde:

Glæder Eder i Herren altid ; samt
betydede dem, at den fuldkomne
Kjærlighed skulde bortdrive Frygten.
Men naar vi prædike sige vi : Kjære
Syndere, eller allerbedst: Kjære
Sjæle, og den, der kan tilsyneladende
hyle og græde mest og kalde sig selv
(vel at mærke ikke af nogen Anden)
den største Synder og den sorteste
Skurk, samt aldrig smile eller spøge,
men have et langt Ansigt, bliver
blandt Baptisterne regnet for at
den bedste Sjæl." Dette sagde jeg
var Hykleri for Gud. Jeg blev iv-
rig modsagt, og især var der en af
vore kjære gamle Brødre, som har
været her i Zion ligesaa længe som
jeg, der sagde, at Broder Bohn
vilde binde Syndens Sovepuder un-
der deres Arme. Nogle udtraadte
af Menigheden tilligemed mig, og de
for deres Leder, indtil

an saa mig

jeg, efter at have læst og grundet
paa Swedenborgs Skrifter ej længere
kunde tro, at Gud havde nogen
Kirke paa Jorden.

Jeg rejste derpaa fra Aalborg
som Professionist, og efter at have
set mig en Del omkring, blev jeg un-
der mit Ophold i Randers bekjendt
med og kort efter giftede min endnu
levende Hustru, Jomfru Marie Peter-
sen, med hvem jeg har havt to Søn-
ner og fire Døtre, hvoraf den første-
fødte Søn og tre Døtre ere levende.

Strax efter vort Bryllup rejste jeg
til Kjobenhavn, hvor jeg fik Ansæt-
telse i det største Skræder-Etablis-
sement i Staden, indtil jeg gjorde
Mesterstykke i September Maaned
1850. Jeg vil her bemærke, at jeg
en Søndagmorgen, nemlig Dagen før-
end jeg skulde paa Laugshuset for
at tilskjære mit Mesterstykke, hæn-
delsesvis blev underrettet om, at
nogle Mænd vare just ankomne fra
Amerika, foregivende at være

Ældste J. J. M. Bohns Biografi.

29

Apostle, og som besøgte Baptisterne
m. M. Jeg fandt Ældsterne Erastus
Snow og P. O. Hansen paa deres
Bopæl i Norgesgade, og præsenterede
mig selv til dem som en Sandheds-
søger, der ønskede at blive bekjendt
med deres Lære. Broder Erastus
Snow saa' paa mig med et gjennem-
trængende Blik, men kunde ej tale
med mig, hvorimod Broder Hansen
fortalte mig, at deres Lære var grun-
det paa Aabenbaring, hvortil jeg sva-
rede, at jeg som Swedenborgianer
ogsaa troede, at Gud vilde give mere
Aabenbaring ; men de havde ikke
synderlig Tid for Samtale, da de
netop skulde gaa til Forsamling. Jeg
fik altsaa ikke mere Lys den Gang.

Efter at jeg var bleven færdig
med mit Mesterstykke rejste jeg til
Randers, hvor min Hustrus Familie
boede og nedsatte mig som Skræder.

Det paafølgende Foraar (1851)
kom en vis Broder Hans Nielsen
igjennem Randers, og da han havde
hørt om mig fra min Broder A. J.
Bohn, der var Jernstøber-Formand
for Broder H. P. Jensens Støberi i
Nørresundby ved Aalborg, besøgte
han mig, og han vilde vel ogsaa have
vidnet Sandheden for mig ; men maa-
ske jeg den Gang desværre ikke
troede ham klog eller lærd nok til at
kunne lære mig Noget, saa jeg ikke
indlod mig stort i Samtale med ham.
Han efterlod imidlertid sin Mormons
Bog hos mig, som jeg gjennemlæste
med Forundring, blandet med Tro
og Tvivl.

Kort efter sendte min Broder en
anden Missionær, nemlig Broder
Chr. Christiansen, til mig; hans
kjærlige og aabne Væsen vandt strax
min Fortrolighed, men idet han vid-
nede om, at Guds Kirke var paa
Jorden, rystede jeg med Hovedet og
sagde: „Det glæder mig at tale

med en Mand, som elsker Gud, men
angaaende Guds Kirke, da er den ej
at finde paa Jorden ; thi de romerske
Kejsere have ihjelslaget Guds
Apostle og Hellige, og Paven har
drevet Kirken i Ørken.

Broder Christansen forundredes
og sagde: ,, Tror De dette". Jeg
sagde, at jeg kunde bevise det fra
Bibelen, samt at i de sidste Dage
skulde Guds Hus bygges paa Bjær-
genes Top osv., og tilsidst, at Kund-
skab skulde skjule Jorden, ligesom
Vandet skjuler Havets Bund, Jeg
havde ingen dansk, men en tysk Bi-
bel, som jeg tog frem og henviste til
Esaias 2det og Mikas 4de Kapitel
samt andre Skriftsteder. Men alt
dette skulde jo have en aandelig Ud-
læggelse. Broder Christiansen sagde
derpaa: ,, De er en besynderlig
Mand, thi De prædiker for mig, hvad
jeg er udsendt for at prædike til
Dem ; men nu vil jeg sige Dem, at
de sidste Dage, som omtales, er den
nuværende Tid, og at at dette Rige
eller Guds Hus paa Bjærgenes Høj-
der bliver nu opbygget. Derefter
fortalte han mig om Præstedømmets
Gjengivelse ved Joseph Smith, der,
ligesom Kristus og Guds Tjenere
fordum, beseglede Sandhedens Vid-
nesbyrd med sit Blod. Jeg havde
hørt Lidt derom i Forvejen, men det
sidste Vidnesbyrd gjorde mere Ind-
tryk paa mig. Jeg var dog saa for-
blindet med de farlige sweden-
borgianske Udlæggelser af Ordet, at
jeg tvivlede og rystede med Hovedet,
trods Christiansens tydelige Forkla-
ringer, hvorfor han sagde .- ,,De er
i en farlig Stilling med den Kund-
skab, De har," og spurgte endvidere,
om jeg turde benægte at Joseph
Smith var en Guds Profet, hvortil
jeg svarede Nej ; men sagde: ,,Jeg
vil bede den Almægtige Gud at give

30

Ældste J. J. M. Bohns Biografi.

mig Lys i denne vigtige Sag.'' Bro-
der Christansen kunde inaaske i
Aanden føle, at jeg ønskede at være
alene, og gik ud i B3^en, hvorpaa jeg
strax i mit Kammer paakaldte Her-
ren i alvorlig Bøn, og saa vidt jeg
erindrer brugte jeg omtrent disse

Ord

,,0, himmelske Fader: for-

barm dig over mig, Du, som er naa-
dig og har Almagt baade i Himlen
og paa Jorden, og som aldrig for-
andres. O! giv tilkjende for mig om
din Kirke findes paa Jorden, og om
den nu n^rdede Joseph Smith var
oprejst af Dig til at være din Profet
og grundlægge dit Rige, for atogsaa
jeg kan blive en Borger i samme, og
ved din Naade omvende mig fra alle
mine Synder og tjene Dig af ganske
Hjærte til mine Dages Ende."

Jeg havde ikke sluttet min Bøn,
førend en besynderlig og behagelig
Varme begyndte fra min Hovedisse
at gjennemtrænge mit hele System,
ledsaget af en Overbevisning, om at
Guds Kirke var paa Jorden, og Jo-
seph Smith dens Grundlægger.

Da Broder Christiansen kom til-
bage kunde han vel forstaa, at jeg
havde faaet et Vidnesbyrd fra Gud
og modsagde ham ikke mere, men
jeg var dog ikke beredt for Daaben,
thi de swedenborgianske fint spundne
Rænker omsnørede min ganske Sjæl.
Jeg skal bemærke, at af alle falske
Lærdomme er Swedeuborgianismen
en af de allerfarligste at være hildet
i ; thi den forkaster Læren om tre
Personer i Guddommen, Forløsnin-
gen ved Kristi Blod og Legemets
Opstandelse, men herer, at Gud har
aabenbaret sig i Skabelsen som Fa-
deren, og ved her paa Jorden at
have prædiket Sandheden og bort-
taget Djævlenes Magt til at fare i
Mennesket og pine Sjæl og Legeme,
er han betragtet som Sønnen. Ved

Kristi Blod, som renser fra Synden,
menes Ordet. Legemet vil aldrig
mere forenes med Aanden, men ved
Opstandelsen menes Aandens Ud-
gang af Legemet til Aandeverdeneu,
hvor Aanden skal fremadsknde til
Kundskab og Salighed, eller gaa den
modsatte Vej til Uvidenhed og
Elendighed og blive en Djævel. Ved
den Helligaand viser Gud sin mo-
ralske Indflydelse paa Mennesket,
samt i alle Tings Opholdelse og Til-
værelse. Aand og Elementer ere to
forskjellige Ting og benævnes det
Timelige, som kan ses og føles, og
det Aandelige og Himmelske, som
kaldes Substancer. Læseren kan
saaledes se, at jeg var propfuld af
falske Ideer, som i Fantasiens
Uendelighed løftede Tanken, lig
Luftballoner, op mod det uendelige
Ingenting, og var lig glinsende Sæ-
bebobler, der nu maatte briste for
Sandhedens Berørelse. Min gamle
Moder, som vel ogsaa før var moralsk
og meget ærlig, men som ikke brød
sin Hjerne med Religion, havde strax
annammet Sandheden og kom fra
Aalborg for at besøge mig; hun var
meget ydmyg og bedende, og vi gik
i linrum tilsammen og paakaldte
Herren. Min Moder kom i Forening
med min Broder Adolf Joseph Bohn
og Familie til Zion d. ote Oktbr.
1854. Hun levede tre Aar der og
døde paa sin 70-aarige Fødselsdag, i
Ilaabet om det evige Liv. I For-
ening med min Datter har jeg udført
Ordinancer for mine Forældre i Her-
rens Hus.

Jeg kæmpede med mig selv endnu
i flere Maaneder, men tilsidst skrev
jeg til bemeldte Broder Christiansen
i Kjøbenhavn om at komme og døbe
mig. Han kom til Randers d. 28de
Oktbr. 1851. Jeg havde allerede
vundet betydelig Anseelse hos de

Ældste J. J. M. Bohns Biografi.

31

Store og Embedsmændene i Randers,
og var af Stiftsamtmanden valgt til
Præses i en Skrædersag, som to
Gange havde været for Højesteret
og en Gang for en Komite af Skræ-
dere, men nu endelig for sidste
Gang skulde afgjøres ved en Over-
komite, og medens Broder Christian-
sen sad hjemme i mit Hus og ventede
for at døbe mig, var jeg for sidste
Gang forsamlet med Oldermanden
og to andre Skrædere for at afgjøre
Sagen. Efter at jeg havde forfattet
Domskonklusionen og vi havde
underskrevet samme, bød jeg D'Herr.
Skrædere Farvel, og de saa' mig al-
drig mere.

Da jeg kom hjem sagde min Hu-
stru, til min store Glæde, at hun
ogsaa vilde døbes, og vi bleve begge
døbte i den kolde og mørke Nat,
udenfor Byen under et heftigt Regn-
vejr. Vi fik Haandspaalæggelse da
vi kom hjem igjen og frydede os i
Herren. Næste Morgen rejste jeg
med Broder Christiansen til Aalborg
og blev med Glæde modtaget af
Søskende, og især af dem, som i
fordums Dage tilligemed mig vare
Baptister. To Dage efter blev jeg
ordineret til Præst. Jeg flyttede
strax med min Familie til Aalborg,
og i Forening med andre Brødre gik
jeg ud og prædikede Evangeliet, først
i Omegnen, og senere i Jetzmark,
Vendsyssel, hvor jeg ved Juletider
døbte syv Personer. Mit Legeme
havde været svagt i flere Aar, men
efter Daaben blev jeg ved Præste-
dømmets Bøn nogenledes styrket og
vandrede mange Mile i Vendsyssel,
vidnende om Evangeliet fra Hus til
Hus. Ved Nytaarstider stod jeg en
Nat i den kolde Nordsø over en halv
Time og døbte 13 Personer. Da
min Dagbog er bortkommet kan jeg
ej nøjagtigt beskrive min korte Mis-

sions Virksomhed. Men Poesiens
Gaver, som Herren havde givet mig,
kunde nu ikke ligge sovende i mit
Bryst, thi jeg begyndte strax at for-
fatte Sange om det store Sidste-Da-
ges Værk, og naar jeg, hungrig og
træt, satte mig ned ved Vejsiden,
fremtog jeg min Dagbog og, efter at
have paakaldt Herrens Navn, følte
jeg mig ofte tilskyndet til at give
mig Musikens Gudinde i Vold, ind-
til jeg havde nedskrevet en Sang
eller nogle Vers. Den første Sang,
jeg forfattede, var: „Stem op i Fryd,
o Zions Sønner, ';og jeg vedblev, ind-
til jeg havde tredsindstyve Sange.

Den 12te Aug. 1852 blev jeg i Ge-
neralkonferencen i Kjøbenhavn ordi-
neret til Ældste og kaldet til at gaa
til Lolland og Falster, over hvilken
Konference Joh. Svenson i lang Tid
præsiderede. Det var et haardt Sted
at gaa til for en Mand med et svagt
Legeme, da stor Forfølgelse netop
rasede der mod de Hellige, og Bro-
der Knud FI. Bruun var nyligen
med Nød og næppe undsluppet der
fra med Livet. Men jeg stolede
paa Herren og blev paa forunderlige
Maader bevaret fra vore Fjenders
Vold. Jeg skal her blot berøre nogle
faa Tilfælde :

I Forening med en Broder Poul-
sen, som senere blev arresteret og
sad i Fængsel en Tid paa Lolland,
under Paaskud af Løsgængeri, be-
søgte vi en Mand ved Navn Jensen,
der senere har boet i Ephraim, San-
pete County. Han var Skovfoged
da han og Familie begyndte at søge
efter Sandheden, og hans Hustru
især havde stor Tro paa Evangeliet.
Da vi ved en vis Lejlighed i Jule-
dagene sad og samtalede med vore
Venner dersteds, kom Vester Utter-
levs Sognefoged, i Forening med fem
eller sex andre Mænd, ind i Husetog

32

Ældste J. J. M. Bohns Biografi.

forlangte Brændevin, hvilket Jensen
sagde, han ikke havde. Derefter
spurgte de om hvad det var for Karle,
der vare i Huset. Jeg tog Ordet og
svarede, at vi vare Evangeliets For-
kyndere, hvortil en af Mændene be-
mærkede: „Ja, min Sandten, det kan
jeg vel tro, thi han der (pegende paa
Poulsen) sagde forleden Dag til mig,
at jeg vilde gaa til Helvede. Jeg
tog Ordet og sagde, at han vistnok
havde misforstaaet ham, og bemær-
kede tillige, at Poulsen var ung og
uerfaren, samt at han maaske imod
sin Villie havde udtrykket sine Fø-
lelser med upassende Ord. I samme
Øjeblik vendte jeg mig til Poulsen og
sagde: „Du maa altid erindre, at vi
ikke ere udsendte for at fordømme,
men at forkynde Saliggjørelsens Vej."
Disse faa Ord, talte i Sagtmodighed,
formildede Manden, som før brusede
af Vrede. Den samme Mand havde
Sommeren forud forbandet Broder
Forsgren, Svenson og mig, da vi gik
paa Gangstien gjennem hans med
store Sten opfyldte Græsgang; og
han sag.le nu til de Andre : „Jeg kan
se, at denne er en fornuftig Mand,
men han (Poulsen) er en uforstandig
Dreng.'' Jeg fik nu lidt mere Mod
og sagde, at dersom de ønskede det,
vikle jeg fra Bibelen bevise Rigtig-
heden af vor Lære. Dertil gave de
deres Bifald, og efter at jeg havde
talt og læst for dem en liden Stund,
kunde jeg forstaa, at tre eller fire af
dem bleve venligsindede mod os og

især Frederik, den vrede Mand.
Sognefogden og de Andre kunde der-
for ikke gjøre os Fortræd.

Efter at jeg havde aflagt et langt
og godt Vidnesbyrd for dem gik de
bort i Fred, medtagende deres store
Egestokke, som de sandsynligvis
havde skaaret for at ville kristne os
med dem. Da ogsaa vi vare i Færd
med at forlade Huset sagde Jensen
til os: „Det er bedst, at I forblive
her i Nat, thi maaske de lurer paa
Eder i Skoven, og da kunne I ikke
binde dem med gode Ord." Vi tak-
kede for Tilbudet og bleve der Nat-
ten over.

Samme Nat drømte jeg, at jeg
vandrede alene, og min Vej førte
igjennem en Lund, i hvilken Træerne
stode meget tætte. Et stortUhyre kom
efter mig og jeg løb af alle Kræfter
for at komme ud, hen paa den anden
Side af Træerne, men de vare saa
tæt indviklede med fine Snorer, at
jeg maatte gjøre mange Bevægelser
og Omdrejninger for at komme ud,
men omsider lykkedes det mig at
komme ud paa fri Mark, og derpaa
vaagnede jeg. Jeg fortalte min
Drøm til Broder Poulsen og sagde,
at Djævelen vilde søge at fange og
skade mig ved Præstelist; men at
jeg havde set, at Herren vilde bevare
mig. Vi rejste strax til Thoreby,
hvor der vare 13 Medlemmer af
Menigheden. Vi prædikede i to For-
samlinger og døbte syv Personer.

(Fortsættes.)

MORGENSTJERNEN, et Maanedsskrift, indeholdende Taler af Kir-
kens ledende Mænd, biografisk?: S'Æi'-Zfr, historiske Afhandlinger osv., ud-
gives af Jenson & Orlob, Salt Lake City, og udkommer den 1ste i hver
Maanecl som Følgeblad til Utah Posten, tilligemed hvilken den koster $2.25
om Aaret i Forskud, med Porto iberegnet. Alene koster den $1.00 om Aaret.

Kontor: Second West Street Nr. 154 N.

Adresse : Jenson & Orlob, P. O. Box 500. Salt Lake City, Utah.

MORGENSTJERNEN

ET MAANEDSSKRIFT.

"Uagtet han er dod, taler han dog.''1 — Pari-by P. Pratt.

Nb. 3.

MARTS 1885.

4de Aarg.

TALE AF APOSTEL ERASTUS SNOW,

afholdt i Logan Tabernakel, Lørdag Eftermiddag den 2. Februar 1884.

(Fra Deseret Nevis.)

Den Herre Jesu-Kristi nære Komme. — De
Hellige skulle ikke tro, at han forsinker
sit Komme. — Arbejdet, der skal udføres.
— Templer allerede byggede, og mange
flere ville endnu blive byggede.— De
Dødes Forløsning. — Ezekiels Syn om Da-
len, der var fuld af tørre Ben. — Hvor-
længe vil det vare at fuldføre Arbejdet? —
Endtil hver Sjæl har havt Lejlighed til at
annamme og adlyde Evangeliet. — Men vil
Herren opsætte sit Komme til alt dette
Arbejde er fuldført? — Ingenlunde. — Jo-
seph Smiths Mission paa Jorden og bag-
Sløret. — Endnu en Mission. — Joseph
Smiths Opstandelse nær forHaanden. —
Meningen af Tidtrykket ,,den første Op-
standelses Morgen".— Slutning.

Jeg er bleven opfordret til at tale,
men i det jeg forsøger at følge Op-
fordringen, føler jeg, at min Tale
vil blive nøgen, undtagen det beha-
ger Herren at inspirere min Forstand
med hans Hellige Aand. Jeg véd,
at der er Tro i Folkets Hjærter, og
at Herren er i Stand til at give os
Ord til Opbyggelse og Trøst. Jeg
maa imidlertid sige, at jeg ikke har
noget særligt paa mit Sind at tale til
mine Brødre og Søstre.

De Sidste-Dages Hellige erkjende,
at hvert Aar bringer os nærmere

Herrens Komme ; at hver Maaned,
hver Uge og hver Dag, der drage
over vore Hoveder, bringer os nær-
mere de store og vigtige Begiven-
heder, der maa finde Sted, og at det
bør os ikke at give Plads i vore Hjær-
ter for Ufølsomhed og Ligegyldig-
hed, og sige til os selv : Herren op-
sætter sit Komme, og i Morgen vil
blive som i Dag og langt rigere, og
den næste Slægt vil blive som denne,
og som Verden har vedblevet at
rulle fremad og Slægter have op-
staaet og Slægter have gaaet, saa vil
det være med os og vore Børn. Jeg
siger, at vi bør ikke give Plads for
saadanne Tanker, der tilhøre Van-
troende, som ikke kjende Gud, som
ikke ere blevne begunstigede med
Aabenbaringens Lys, som ikke have
udtydet Tidernes Tegn; thi vi ere
ikke Mørkets Børn men Lysets. Lys
er kommet til os. Vi ere blevne ud-
kaldte fra Mørket til Lyset. Vi ere
blevne overførte fra Mørkets Rige til
Guds kjære Søns Rige, og derfor maa
og bør det kunne siges om os, som
St. Paulus sagde om de Hellige : ,,T

34

Tale ak Apostel Erastus Snow.

ere ikke i Mørket, saa at den Dag
skulde, som en Tyv, overraske Eder. ' '
Det er skrevet, og vi forvente at
se det opfyldt over de Vantro og de
Ondes Hoveder, at Herren vil over-
komme dem som en Tyv om Natten.
,,Paa den Time," sagde Frelseren,
„som I ikke mene, kommer Menne-
skens Søn. Hvilken er derfor den
tro og snilde Tjener, som hans Herre
har sat over sit Tyende, at give dem
Mad i Tide? Salig er den Tjener,
hvilken hans Herre, naar han kom-
mer, vil finde saaledes at gjøre.
Sandelig siger jeg Eder, at han skal
sætte ham over alt sit Gods. Men
dersom nogen ond Tjener vil sige i sit
Hjærte : min Herre tøver at komme,
og begynde at slaa Medtjenerne,
men at æde og drikke med Dran-
kerne, saa skal den Tjeners Herre
komme paa den Dag, som han ikke
forventer, og paa den Time, som han
ikke ved, og skal hugge ham i to,
og give ham sin Del med Øjen-
skalke." Nu, det er ikke umuligt,
ejheller usandsynligt, at der vil være
nogle blandt de Sidste-Dages Hellige,
som ere kaldte af Gud og beskik-
kede til dette Værk, og som ere satte
over deres Medtjenere for at give
dem Mad i rette Tid, der ville be-
findes forsømmelige, som ville have
forglemt deres høje og hellige Kal-
delse, som ville have tilsidelagt deres
Kjærlighed til Retfærdighed, som
ville have bleven sløve og ligegyl-
dige i at gjøre Godt, og som ville
have givet sig hen til at æde og drikke
med de Drukne og ihjælslaa deres
Medtjenere ; men saa sandt som Saa-
danne findes blandt Guds Tjenere,
saa sandt ville de blive overtagne
naar Herrens Dag kommer, og deres
Del vil blive med Øj enskalke og Van-
tro. Men vi haabe noget Bedre af
Israels Ældste, Stavs-Præsideuterne,

Biskopperne, Højraadsmedlemmerne,
Højpræsterne, de Halvfjerds, Præ-
sterne, Lærerne og Diakonerne og af
alle de Sidste-Dages Hellige ; thi vi
ere alle blevne delagtiggjorte i Præ-
stedømmet, og Herrens Velsignelser
ere direkte og indirekte blevne os
tildelte.

Vort forestaaende Arbejde er
stort, og overordentlig meget er
endnu tilbage at blive udført ifølge
Profetierne : — Israel maa hjemsam-
les, Jerusalem gjenopbygges, Zion
grundfæstes, Herrens Vingaard be-
skjæres og de raadne Grene afhug-
ges og kastes i Ilden, medens de
gode Grene skulle podes og deltage
i Olietræets Rod og Saft. Der er et
stort Arbejde at blive fuldført paa
Jorden ; men Herren har sagt ved
sine Tjeneres Mund, at han vil for-
korte sit Værk i Retfærdighed i at
opbygge hans Rige i de sidste Dage.
Sandt, naar Herren taler, maaler
han ikke Tiden som vi. Der var en
Tid, i Kirkens Barndom, da vor For-
stand var saa indskrænket i Modsæt-
ning til nu, saa at vi forventede vor
Herres hastige Komme og hans store
Værks Fuldførelse før denne Tid.
Men eftersom vor Forstand og vore
Ideer udvidede sig, begyndte vi at
fatte, at vi kun vare Børn i vore Me-
ninger og Følelser, Ideer og For-
ventninger, og vi se hvorledes Her-
ren har formeret Israel og udvidet
sit Værk ; og nu se vi hen til saa me-
get mere at blive udført, at vor For-
stand er tilbøjelig til at udsætte Ti-
den for Herrens Dag til en fjærn
Fremtid. Der var en Tid, da vi saa
hen til at faa ét Tempel. De tidli-
gere Aabenbaringer givne til de Sid-
ste-Dages Hellige, forudsagde ét
Tempel i Zion, og den Gang var
Zion, i vore Tanker, et lille Sted
ved Missourifloden i Jackson County,

Talk af Apostel Era^tus Snow.

35

det vestlige Missouri, en By og nogle
faa omliggende Landsbyer, eller
en Landstrækning der maaske
kunde være saa stort som et County.
Da vi først hørte Evangeliets
Fylde prædike af de første Ældste
og læste Aabenbaringerne givne ved
Profeten Joseph Smith, vare vore
Forestillinger om Zion meget ind-
skrænkede. Men eftersom vor For-
stand begyndte at voxe og udvide
sig, begyndte vi at betragte Zion
som et stort Folk og dets Staver som
talrige og Landarealet, der skulde
beboes af Zions Folk, som dette store
amerikanske Fastland, eller i det
Mindste saadanne Dele deraf, som
Herren maatte indvie til sit Folks
Indsamling. Vi ophørte at sætte
Grænsepæle for Zion og hendes Sta-
ver. Vi begyndte ogsaa at ophøre
at tænke paa et eneste Tempel paa
et vist Sted. Naar vi saa de for-
skjellige Staver, som Zion blev orga-
niseret i, undfangede vi muligvis
Ideen om ligesaa mange Templer.
Da vi havde os et Sted udpeget i
Jackson Co. for et Tempel, udvide-
des vor Forstand, saa at vi i kort
Tid vare i Færd med at bygge et an-
det Tempel i en Stav af Zion i Kirt-
land, Ohio. Kort derefter lagde vi
Grunden til et Tempel i Far West,
Missouri, og drevne derfra af vore
Fjender, lagde vi dernæst Grunden
og byggede et Tempel til Herren i
Nauvoo. Da vi nedsatte os i Bjær-
gene og lagde Grunden til et Tempel
i Salt Lake City, hvem af os havde
da en Tanke om, at før dette skulde
blive fuldført, vilde vi administrere
i et Tempel i St. George og et i Lo-
gan og endnu et i Manti, og hvem
kan for Øjeblikket undfange den
Ide, at ved den Tid, da disse ere
gjorde færdige og de Hellige for-
valte i dem, ville vi blive spredte

over det amerikanske Fastland og
bygge Templer paa Hundrede andre
Steder? Alt dette er indenfor Mulig;-
hedens Grænser, ja indenfor Sand-
synlighedens, som næsten grænser
til Vishedens. En af mine Brødre
her bag ved mig, som forstaar disse
Ting og som kan tale derom med
Kundskab, siger, at vi kunne skrive
det ned som sikkert, at Lidt efter
Lidt vil der være Hundreder af disse
Templer igjennem Landet. Vor For-
stand begynder at fatte Templernes
Hensigt og Brug. Vi forstaa, at de ere
Steder, hvor Herren overgiver Livets
og Frelsens Nøgler tilhørende det
evige Præstedømme og aabner For-
løsningens og Frelsens Dør for
vore Døde. Vi begynde at fatte
lidt af det Syn, der vistes P^zekiel,
og som er optegnet i det 31te Kapitel
af hans Bog. Medens Ezekiel var un-
der Herrens Aands Indflydelse, blev
han henført til en Dal, der var fuld
af Ben ; han gjennemvandrede Dalen,
saa', at der var en stor Mængde
Ben, og se, de vare meget tørre.
Herren befalede ham at profetere
om dem, og han profeterede" si-
gende: ,,I tørre Ben, høre Herrens
Ord : Saa sagde den Herre, Herre
til disse Ben : se, jeg vil lade Aand
komme i Eder og i skal leve. Og
jeg vil gjøre Sener paa Eder og lade
Kjød opkomme over Eder og over-
drage Eder med Hud og give Aand i
Eder, og I skal leve ; saa skal I for-
nemme, at jeg er Herren. .

Og Aanden kom i dem, og de ble ve
levende, og stod paa deres Fødder,
en saare meget stor Hær. Og han
sagde til mig: du Menneske-Søn!
disse Ben, de ere alt Israels Hus ; se
de sige, vore Ben ere blevne tørre
og vor Forhaabning er borte, vi ere
afhugne." Nu, disse vare ikke Pro-
feterne og de Hellige og retfærdige

36

Tale af Apostel Erastus Snow.

Døde, som havde deltaget i Evange- |
liet og Præstedømmets Velsignelser
medens de vare i Kjødet, men de
vare disse, som vare gaaede bort i
Mørkets Dage, som nu i deres tabte
Tilstand sagde til hverandre i deres
Hjærter: „Vore Ben ere blevne
tørre og vor Forhaahning er borte, vi
ere afhugne." Men se, Frelseplanen
for de Døde er aabenbaret. Den
Plan, som Faderen havde beredt for
disses Forløsning, hvis Haab var
tabt og som vare afhugne, er aaben-
baret til deres Børn, til disse, som
ere blevne indsamlede fra deres
lange Adspredelse, og som have
modtaget det hellige Præstedømmes
Nøgler, hvilke bringer Liv og Frelse
til de Døde saavel som til de Le-
vende. Med disse Nøgler givne os,
gaa vi til Værks og grundlægger
Zion, danne hendes Staver, bygge
hendes Templer ; at samle disse, som
rense sig selv for Herren og dygtig-
gjøre sig selv til at blive Frelsere
paa Zions Bjærg, ved at indgaa i hel-
lige Steder og forvalte for dem selv
og deres Døde, og saaledes lægge
Grundvolden til de Dødes Forløsning
ved at blive døbt for dem, ordinerede
for dem, velsignede og iklædte for
dem, modtage Nøglerne og Løsen
for dem, saa at paa den Dag, da
Ældstene, som ere gangne bag Slø-
ret skal prædike Evangeliet om glade
Tidender for dem, se og sku, de ville
modtage det og ville blive i Besid-
delse af disse Nøgler, Endowments og
Velsignelser, hvorved de kunne blive
udfriede fra deres Fængsler og op-
rejste fra de Døde og staa op paa
deres Fødder, en saare stor Hær, og
blive ophøjede til de Velsignelser,
som Gud lovede Abraham, Isak og
Jakob og deres Sæd.

Nu, dette er vort Arbejde, og jeg
ønsker at spørge mine Brødre, Isra-

els Ældster, hvorlænge vil det tage
at fuldføre dette Arbejde? Kan jeg
sige det ? Nej ; det er ikke givet til
mig at vide. Det er tilskrækkeligt
for os at vide, at Tiden er kommen,
da Arbejdet skall udføres ; at Herren
har drejet Nøglen og aabnet Døren ;
at det er en Dør som ikke Mennesker
kan lukke — Livets og Frelsens Dør.
Derfor er det vor Pligt at træde frem
og ære vor Kaldelse, hvortil Gud har
kaldt os. Udsend Israels unge Mænd ;
udsend de middelaldrende ; udsend
Saadanne, som ikke endnu have ren-
set deres Klæder for denne Genera-
tions Blod, til at raabe Omven-
delse til Menneskenes Børn, og se,
Hvormange der vil forene sig med os
i dette store Frelsningsværk og blive
Frelsere paa Zions Bjærg. Men det-
te, at prædike Evangeliet til Verden
udenfor, er kun en lille Del of Ar-
bejdet. Det er kun A B C af Lek-
tien, der skal læres, og Arbejdet, der
skal udføres. Hvorlænge, spørger
jeg, vil det tage os for at fuldføre
dette? Det er ikke, som jeg har
sagt, givet til mig at vide ; men jeg
kan fortælle Eder det i almindelige
Udtryk. Saalænge som der er en
Sjæl (af alle Adams Sønner og Døtre,
der have været født paa denne Jord),
der endnu ikke har havt en Lejlighed
til at annamme eller adlyde Evange-
liet, saalænge som der er en eneste
Sjæl, der er i en Stilling hvori han
kan frelses og som ikke har naaet
denne Frelsningsplan, saalænge vil
de Sidste-Dages Hellige arbejde her-
med. Men dette er hvad jeg ønsker
at lægge Eder paa Sinde : skulle vi
forvente, at den Herre Jesus Kri-
stus vil udsætte hans Komme blandt
dette Folk, indtil dette store Arbejde
er fuldført? Ingenlunde. Jeg ved
ikke, at han har nogensinde ladet sig
forlyde med noget Saadant. Ej hel-

Tale af Apostel Erastus Snow.

37

ler behøve vi at vente i vor Tro og
Forventninger, til alle disse store og
herlige Ting skal have været udført
paa Jorden. Han har kun forladtos
for en liden Tid. Han har kun paa-
taget sig en anden Mission forud for
os. Han fuldførte den Mission, der
var ham given paa Jorden. Herren
var tilfreds med hans Arbejde her.
Han levede længe nok til at iklæde
sine Brødre fuld Myndighed til at
fortsætte det Værk, han havde paa-
begyndt. Herren tillod hans Fjen-
der at ødelægge ham i Kjødet, at
borttage hans Liv, og han blev gjort
til et Offer for — hvad skal jeg sige?
— et Offer for Synd, ikke i den For-
stand, som Frelseren blev ofret ; men
han blev en Martyr for Sandhed, og
Hans Blod blev udgydt for at beseg-
le det Vidnesbyrd som han bar paa
Jorden. Han begav sig paa en an-
den kort Mission. Hvortil? Til sine
Brødre of Israels Hus, og saamange
af Hedningerne, som vilde annamme
hans Vidnesbyrd bag Sløret. Vor
Herres og Frelsers Jesu Kristi Mis-
sion mellem hans Død og Opstan-
delse var en lignende Mission, men
meget kort. Den varede kun tre
Dage. Medens hans Legeme laa i
Graven, besøgte hans Aand Aan-
derne i Fængsel, omdrejede Nøglen
og aabnede Fængslets Dør og tilbød
dem Frelsens Evangelium. Hvor
mange af dem benyttede den Gang
Lejligheden? Forholdsvis Faa. Men
han aabnede Døren for dem, og til-
bød dem Livets og Frelsens Bud-
skab ; og da han havde gjort dette
fortsatte hans Medarbejdere, de Halv-
fjerds, Ældstene og Andre, hvem
han havde ordineret til Forvaltnin-
gen, saa snart som de havde fuldført
deres Gjerning i Kjødet, deres Ar-
bejde blandt Aanderne i Fængsel.
Saaledes forvalter og betjener Profe-

ten Joseph Smith disse Aander,og saa-
ledes alle hans Brødre, Apostlene, som
have fulgt ham, saa at sige i hans Fod-
spor. De ere blot gaaede bag Sløret.
Hvem skulle vi nævne? Lad os gjen-
kalde i vor Erindring nogle faa af de
Brødre, der ere gaaede bort — Bro-
der David Patten (den første af
Apostlene, der blev dræbt), Parley
P. Pratt, Heber C. Kimball, Orson
Hyde, Brigham Young, Orson Pratt,
Chas. C. Rich og andre af Apostlene ;
ogsaa Patriarkens Fader Joseph
Smith ; Ældstene Samuel H. Smith,
Don Carlos Smith — alle Kirkens
første Ældste og Præsidenterne for
næsten alle Kvorumerne, og en stor
Mængde af Medlemmerne i Kvo-
rumerne. Alle disse , og mange
Flere arbejde i Aandeverdenen, og
bereder Aanderne der til at modtage
de Fordele og Velsignelser, som nu
tilbydes dem i Guds Templer. Med
andre Ord, et ,, Fripas" er ved at
blive udstedt dem, hvilket mener, at
deres Venner paa Jorden have for-
valtet for dem, have udført de Ordi-
nancer, der vare bestemte til deres
Forløsning, hvilket vil gjøre dem i
Stand til at hæve sig til en højere
Sfære, at vandre paa en højere Plan,
at indgaa i de højere Klasser, hvor
de kunne blive videre underviste og
beredte for en herlig Opstandelse.
Saa hurtigt, som dette Værk kan
blive fuldført — og det er nær for
Haanden, ja det er for vor Dør —
vil der blive gjort endnu et Skridt
videre ; der vil blive paabegyndt
endnu en Mission. Denne Mission vil
være, at komme og berede Vejen i
Zion og hendes Staver og Guds Temp-
ler, til at dreje Nøglen til de Dødes
Opstandelse, opvække disse, der
nu sove, og ophøje dem til Guder.
Og hvem vil være den Første og For-
nemste? Han, hvem Gud har ud-

88

Tale af Apostel Erastus Snow.

valgt og stillet først og fremmest, til
at holde Nøglerne til den sidste Ud-
deling. Naar vil dette ske? Det er
ikke givet for mig at sige Maaneden,
Dagen eller Timen, men det er givet
til mig at sige, at den Tid er nær for
Haanden. Tiden nærmer sig, hur-
tigere end næppe nogen af os nu kan
fatte, da Joseph og hans Broder
Hyrum ville blive iklædte Udødelig-
hed, da Martyrerne ville blive op-
rejste fra de Døde, tilligemed deres
trofaste Brødre, som have fuldført
en god Mission i Aaudeverdenen —
ogsaa disse ville blive overdragne at
hjælpe til i det herlige Opstandelses-
værk. Den Herre Jesus, som var
Dødens første Frugt, og som holder
Opstandelsens Nøgler, vil iværksætte
Profeten Joseph Smith og hans Brø-
dres Opstandelse, og han vil sætte
dem til at arbejde ved deres Brødres
Opstandelse, som han har sat dem til
at arbejde i alle andre Grene fra Be-
gyndelsen af. Og den Herre Jesus
vil vise sig for sine Tjenere paa hel-
lige Steder i hans Tempel, for at be-
lære og undervise dem. Han vil
vise sig i sin Faders Herlighed i sit
opstandne Legeme, blandt de, som
kunne taale hans Nærværelse og Her-
lighed. Og alt dette forventer jeg
at finde Sted længe før han vil øde-
lægge de Onde fra Jordens Over-
flade. Det er sandt at vi, eller mange
af os, have i vor indskrænkede For-
stand, maaske tænkt os, at denne
herlige Opstandelse vil komme paa
os og den hele Verden pludselig, som
Solens Opgang. Men I maa erindre,
at Solen rejser sig ikke paa samme
Time og i samme Øjeblik overalt paa
Jorden. Den bruger fireogtyve Timer
til at staa op, og fireogtyve Timer til
at gaa ned, og saaledes er det med
Opstandelsen. Der er en Dag be-
skikket for de Retfærdiges Opstan-

delse, og det er beseglet paa Manges
Hoveder, at dersom de ere trofaste,
skulle de komme frem paa „den før-
ste Opstandelses Morgen", men Mor-
genen varer fra Dagens første Time
til Middag, og Dagen varer til Afte-
nen : og de øvrige Døde, de, som ikke
ere beredte eller agtede værdige til
at have Del i den første Opstandelse,
skulle ikke leve op igjen før de Tu-
sinde Aar ere tilende. Med andre
Ord, den første Opstandelse maa til-
endebringes, og en anden Periode
bestemmes for de Dødes Opstandelse.
Men denne ,, første Opstandelsens
Morgen'- er nær for Haanden, og sa-
lige ere de, som ved deres Trofast-
hed, skulle blive agtede værdige til
at have Del i den ; thi de skulle blive
kronede Konger og Præster for Gud
og Lammet og regere med Kristus
blandt hans Folk, og udføre Guds
Helliges Forløsnings- og Opstandel-
sesværk. Og medens Israels Ældste
i nogle Dele af Verden prædiker
Evangeliet til de hedenske Nationer,
som endnu ikke ere modne til Øde-
læggelse, men hvis Konger og mæg-
tige Mænd ere forgaaede, og hvis
Regeringer ere sønderbrudte og ad-
spredte, og Guds Riges Regering er
blevet udstrakt over dem ; medens
dette gaar for sig i nogle Dele af
Verden, ville Guds Børn paa andre
Steder, ja i Zion og hendes Staver og
i Jerusalem være beskjæftigede med
at forløse deres Døde i Guds Temp-
ler, og med at oprejse disse, der ere
agtede værdige til saa stor Frelse.
Derfor siger jeg, vi behøve ikke at
opsætte Herrens Dag til saa fjærn
en Tid. Lad os hellere berede os
for den, thi se, han kommer snart,
og salige ere de, som ere rede til at
modtage ham ; thi de skulle indgaa
til hans Hvile og blive kronede med
Herlighed, og skulle arbejde med

Ældste J. J. M. Bohns Biografi.

89

ham og med Profeten Joseph og haus
Brødre i at afstedkomme denne, vor
Guds, store Frelsnings- og Forløs-

ningsplan. Maa Gud hjælpe os at
forblive trofaste, i Jesu Navn.
Amen.

ÆLDSTE JACOB J. M. BOHNS AUTOBIOGRAFI.

(Sluttet fra Side 32.)

Jeg forblev hos de Nydøbte nogle
Dage, og den paafølgende Søndag
vare alle Søskende forsamlede i Bro-
der Niels Jensens Hus til Bøn og
Faste samt for at nyde Nadveren.
Jeg prædikede om Formiddagen og
atter om Eftermiddagen, men da vi
vare i Færd med at nedknæle og vel-
signe Kalken indfandt Præsten og
Degnen sig, tilligemed over et Hun-
drede Personer, som fyldte Gang og
Forstue. Præsten kom indenfor Dø-
ren til Storstuen, brystende og strut-
tende som en kalkunsk Hane. Han
troede muligvis, at vi alle skulde
blive forskrækkede og løbe vor Vej.
Jeg lod mig imidlertid ikke forstyrre
hverken af Præsten eller Degnen,
hvilken S idste stod tæt bag op imod
ham, men sagde: ,,Lad os nedbøje
os og bede Herren at velsigne Kal-
ken." Præst, Degn og deres hele
Hjord, baade inden og udenfor Huset,
stod ligesom naglede til Jorden, og
alt var stille som Graven. Vi fuld-
førte Nadverens Uddelelse, derefter
talte jeg Noget om dennes Betydning
og vore Pligter mod Andre som Guds
Børn etc. Jeg havde talt og sun-
get saa meget den Dag, og havde
vandret saa mange Mile omkring paa
Øerne med vaade Fødder i den dybe
Sne, at mine Lunger vare angrebne,
og jeg spyttede Blod. Desuden var
jeg formedelst Overanstrængelse ble-
ven noget] hæs. *9§ Men g'eg tbad til
Herren i mit Hjærte, at han vilde
give mig en ren og kraftig Stemme,

saa at jeg kunde vidne om Sand-
heden for den store Hob ; Herren
gav mig Aand og Røst, og omtrent i
en Time prædikede jeg for dem,
medens Aanden fængslede dem, saa
at de alle stode saa stille som om
de havde været saa mange Statuer.
Aanden bød mig at stoppe, hvorefter
Præsten høflig bad om Tilladelse til
at tale. Han begyndte omtrent saa-
ledes: „Mine kjære Sognefolk ! Jeg
har fulgt den ærede Herres Bemærk-
ninger med megen Interesse ; idet
han ved Veltalenhed har forklaret
Guds Handlemaade med Menneskene
samt søgt at bevise, at Gud er Kjær-
lighed og, at hans Børn ere satte paa
Jorden til at berede dem til Lyk-
saligheden herefter, hvilket Alt er
Sandhed og kan ej modsiges, men,
naar han derefter siger, at han og
Mormonerne ere, som Apostlen sagde,
Kristi Sendebud, og byder os Alle
at omvende os fra vore Synder, saa
maa jeg protestere og sige, at vi be-
høve ej saadan Formaning, thi jeg
ved, at vi ere Kristne, og min Menig-
hed er god."

Omtrent 10 eller 12 halvberusede
Karle, forsynede med store, sorte
Brændevinsflasker samt Knipler i
Hænderne, havde trængt sig frem,
og idet de stødte med Stokkene paa
Gulvet, svor de med en hæslig Ed,
at Thoreby Meniglied var god. Jeg
svarede Præsten, at her kunde han
baade se og høre en Del af hans Me-
niglieds Frugter. Dette bragte Præ-

40

Ældste J. J. M. Bohns Biografi.

sten i Forlegenhed, saa at ban sagde,
at der fandtes skabede Faar i enhver
Flok, hvilket Sidste ophidsede Druk-
kenboltene imod Præsten, og under
den paafølgende Diskussion med ham,
i hvilken jeg stedse bandt ham med
Skriftens Ord, svore de paa, at Mor-
monpræsten havde Ret.

Det var nu mørkt og den rette Tid
for Djævelen at rase. Præsten sagde
omsider: „Jeg kan jo ikke overtale
den ærede Herre, og han kan s'gu
heller ikke omvende mig, saajegmaa
sige Farvel." „Farvel, Hr. Pastor,"
svarede Pøbelen, medensNogle sagde :
,,Vi skulle nok døbe Mormonpræsten
i hans eget Blod." Nu kom der
store Sten ind gjennem Vindues-
ruderne, og Banditterne med Flasker
og Knipler omringede mig. Lyset
slukkedes, men jeg fik det atter
tændt; de unge Søstre bleve bange,
og jeg sagde til dem, at de helst
maatte fjærne sig. Derimod bad jeg
et Par Brødre om at forblive der, og
da navnlig en Broder af Manden i
Huset. Broder Jensen, som i mange
Aar har levet i Spring City, Sanpete
County, var en stærk Mand, som de
havde betydelig Respekt for, forblev
ogsaa hos mig. En anden Mand, som
var venligsindet mod os og stod i
Nærheden af os, hviskedede til mig:
„Prøv paa at komme bort, thi ellers
ville de slaa Dem ihjæl." Jeg var
ganske koldblodig og vidste, at Her-
ren vilde bevare mig, thi jeg begreb,
at jeg netop nu stod foran Træerne,
som jeg i Drømmen saa' sammen-
snørede, men Pøbelmassen var saa
tæt, baade i Stuerne og Dørene, at
det syntes umuligt for mig at
trænge mig igjennem. Jeg ved ej,
om usynlige Magter bortførte mig
eller om jeg selv gik ud, men med
Et befandt jeg mig i et lidet Side-
værelse. Jeg vidste ikke, hvad jeg

skulde gjøre, men strax undersøgte
jeg, om jeg kunde aabne Vinduerne,
der imidlertid 'rare fastgjorte uden-
fra, men tilsidst lykkedes det mig at
aabne det ene, og jeg sprang ud
deraf. Jeg turde dog ikke løbe, da
Haven omkring Huset var omringet
af Pøbelen, hvorfor jeg krøb hen til
en lille Udbygning, aabnede Døren
og lagde mig ned bag Hakkelsekisten
samt trak nogle Bundter Rughalm
over mig. Jeg havde ved Middags-
stunden afdraget en Del af mine
Underklæder, da jeg ellers under Præ-
dikenen vilde blive for varm ; men
nu frøs jeg, saa jeg kom til at ryste
stærkt. Saa vidt jeg erindrer, var
det den anden eller tredie Januar
(1853). Medens jeg saaledes laa
skjult hørte jpg hvorledes Djævelen,
igjennem den gode, kristelige Thore-
by Menighed, rasede med Alt i
Huset, og jeg hørte, at den store
Kakkelovn faldt ned. Gryder, Kruk-
ker, Potter og Pander, samt Porcel-
læns Kopper og Tallerkener dansede
paa Gulvet, og selv Stueuhret rev de
ned under deres frygtelige Røver-
dans. Stene paa Kaalhoveders Stør-
relse kastedes, ligesom Kanonskud,
mod Døre, Vægge og Vinduerne, som
alle itusloges og nedreves. Kun
Tømmeret og Bindingsværket, som
de ej kunde nedrive, blev staaende.
De toge ogsaa alle Sengklæder, som
de efter først at have tilsølet dem
med Snavs fra Baghuset, kastede ned
i Brønden og væltede Stenvolden om-
kring samme oyenpaa dem. Da der
ikke var mere ar, ødelægge, drog Pø-
belen omsider bort. Jeg skal dog
bemærke, at kun en stor Sten blev
kastet imod Døren til Loen, hvor jeg
laa, og at de Yægge, som omgave
mig, vare de eneste af Husets eller
Halvgaardens Vægge, som forble ve
ubeskadigede. Endvidere maa jeg

Ældste J. J. M. Bohns Biografi.

41

tilføje, at saa snart jeg var undkom-
men fra dem i Forsamlingen, raabte
den Ene til den Anden: „Hvor er
den bellige Præst;" men jeg hørte
dem svare: ,,Vi ved det ikke." En
kvindelig Stemme raabte dog: „Han
kom ind i Sovekammeret." Men
jeg var borte, da de kom og søgte
efter mig der.

Da Alt var stille, krøb jeg ud og
saa Ruinerne af Huset. Paa Toppen
af en Grusdynge fandt jeg min Dag-
bog liggende uskadt. Da jeg havde
60 Sange nedskreven i den, var jeg,
som naturligt var, meget ængstelig
for deres Skyld, medens Stormen ra-
sede. Jeg kaldte nu paa Broder Jen-
sen, som kom og sloge sine Hænder
sammen sigende: ,,0 Herre Gud !
er De levende, Broder Bohn." Jeg
svarede, at jeg var uskadt, og spurgte
om han og Familie vare i Behold.
Han svarede ja ; men i det samme
kom hans Kone grædende og med
blødende Tinding, ramt af en skarp
Sten. Det var forunderligt, at hun
ikke var bleven dræbt. En Søn, om-
trent 14 Aar gammel var ogsaa ble-
ven slemt tilredt af en Sten der
havde ramt ham paa den ene Side.
Der var ikke Tid til mange Ord, men
jeg trøstede og velsignede dem i
Herrens Navn, fik min Skindunder-
trøje paa, min Stok i Haanden samt
en gammel, smudsig Kasket, som
var alt for liden, paa Hovedet. Min
egen havde Pøbelen nemlig, lig Jo-
sephs Kjortel, revet i mange Stykker,
men jeg var glad, fordi mit Hoved
ikke var deri, da de fandt den. Ef-
ter saaledes at have fastet et Døgn
samt prædiket, svedt og frosset, i de
sidste 18 Timer, listede jeg mig for-
sigtigt under Fuldmaanens blege
Skin ud af Byen, medens jeg endnu
hørte Djævelene rase dernede, hvor
de ituskar et nyt Sæt Seletøj for

Gaardraand Jørgen Stoffer, en af de
Nydøbte, og hvor de ligeledes ned-
rev en to Etages Kakkelovn for Sø-
ster Garder. Jeg var mat, hungrig
og især tørstig, og det raadne Vand
i Tørvemoserne, hvorigjennem Vejen
gik til Hellinge Mølle, var tilfrossen,
men jeg var glad i Aanden og knæ-
lende takkede jeg Herren for min
forunderlige Frelse. Jeg traskede
saavidt jeg kan erindre flere dan-
ske Mil og kom henimod Morgen-
stunden til Venner som plejede mig,
og Alt var vel, endskjøndt min Hals
var meget opsvulmet dajegvaagnede
hen paa Formiddagen.

Jeg vedblev at arbejde paa Øerne
indtil jeg vendte tilbage til Kjøben-
havn mod Aprilkonferencen 1853.
Vor elskelige,nu hedengangne Broder,
Willard Snow, som hørte mig hoste
og saa' mig spytte Blod, sagde til
mig: ,, Broder Bohn, De er for svag
og bør ikke mere gaa paa Mission,
Herren er tilfreds med Deres Gjer-
ning ; men de skal være en Asaph
for Kirken her og forfatte mange
Zions Sange, som Guds Børn kunne
synge. Jeg var glad ved at kunne
hvile mig en Stund, og senere blev
det mig overdraget ved Hjælp af
Broder C. C. A. Christensen, at for-
fatte en ny Salmebog. Broder Chri-
stensen hjalp mig i Begyndelsen,
men maatte snart gaa paa sin Mis-
sion og overlade Arbejdet til mig.
Vi havde imidlertid udvalgt og for-
bedret de bedste Sange af den første
lille Salmebog, og Broder C. C. A.
Christensen havde givet mig sine
ihænde. Jeg havde forud forfattet
60 Sange, som vare hykte, og jeg
forfattede nu 6G andre Sange. Mine
126 Sange, tilligemed de ovennævnte
bleve derpaa indgivne til Trykning
og Broder P. O. Hansen kom ud til
mig paa Kristianshavn, med hvert

42

Ældste J. J. M. Bohns Biografi.

Aftryk for Korrekturlæsning. Vi
rettede enhver Trykfejl, men da Bo-
gen udkom, havde Sætterne til vor
store Bedrøvelse, ikke rettet en ene-
ste Fejl.

Jeg havde arbejdet hele Sommeren
og til sent ud paa Efteraaret med
Bogen. Og tilsidst betalte jeg tre
Mark for et Exemplar af min egen
Salmebog.

En lille Smule Erkjendtlighed,
Forekommenhed og Visdom er ofte
ligesom Honningkage for smaa Børn
og glæder Hjærtet, hvorimod Uer-
kjendtlighed ofte er ligesom en Sten,
givet til Barnet, naar den forventer
Sukkerkage. Salmebogen, der,
skjøndt den havde sine Ufuldkom-
menheder, blev baade til min og C.
C. A. Christensens Bedrøvelse saa-
ledes ramponeret ved P. V. Poulsens
Bearbejdelse af samme, at meget af
Aandens Enfoldighed, samt opløf-
tende Ideer og Tanker borttoges og
i Stedet for indførtes paa flere Steder
intetsigende og døde Rimsintentser.
Mit Navn er anført for kun 43 Sange,
hvorimod 72 af min oprindelige For-
fattelse endnu ere levnede i Bogen ;
men mange af mine allerbedste
Sange ere udelukkede af Bogen, som
for Exempel:

„Over Havet hist og grønnne Sletter",
, , Op i brave Zions Herolder ! " og
„Fremad, frem mod Zions Bjærg!"

Jeg maa bemærke, at ved at for-
bedre eller forandre Poesi, maa man
være meget forsigtig, og søge at ind-
føre de originale Meninger, forsaa-
vidt de ikke ere stridende mod Sand-
heden, og ikke fordærve eller for-
agte Forfatterens haardt udførte Ar-
bejde simpelthen for Rimets Skyld.
Imidlerrid vil jag indrømme, at paa
flere Steder i Bogen ere Rettelserne
nogetledes gode.

Jeg ønskede inderlig med Familie

at udvandre til Zion med den næste
Emigration, men mine Smule Midler
vare forlængst forbrugte paa Missio-
nen og under Arbejdet paa Salme-
bogen. Min Hustru arbejdede flit-
tigt med at sy for Hofskræderen og
Andre samt gjorde Alt muligt for at
fremskynde mig til Udførelsen af
Herrens Gjerning : men jeg havde
taget den Bestemmelse at ville vente,
indtil Herren vilde aabne Udvej eller
indtil Nogen selv vilde tilbyde at
tage os til Zion.

Vor gamle højtelskede, heden-
gangne Broder Bent Nielsen havde
hørt mig prædike i en Forsamling og
sendte mig Bud om at komme og be-
søge ham ; jeg havde aldrig før talt
med ham. Efter en kjærlig Mod-
tagelse og Opvartning i hans Hus,
spurgte han mig, om jeg skulde rejse
til Zion. Jeg svarede, at jeg ønskede
det gjærne, men havde ingen Mid-
ler. ,,Ikke Andet" sagde han, „jeg
vil betale for Dig og Familie." Jeg
blev saa inderlig glad at jeg omfav-
nede ham, og jeg kunde næppe sige
Tak, thi vi græd begge af Glæde.
Derefter sagde jeg: ,,Kjære Bro-
der! jeg ved ikke, hvorledes jeg kan
takke Dem, men om Gud vil hjælpe
mig, skal jeg ærlig tilbagebetale
Dem;" hvortil han svarede : ,,Nej
Broder Bohn ! Du skal aldrig betale
mig, thi Du arbejder for Guds Rige."
Jeg var paa den Tid endnu ikke fær-
dig med Salmebogen, og jeg forfat-
tede flere Sange i hans Hus.

Broder Nielsen skulde imidlertid
sælge sin store Gaard, og han bad
mig at følge med og være ham be-
hjælpelig ved Salget, da han vidste
at jeg havde været Kontorist og
kjendte til saadanne Forretninger.
Hans Hustru og Søn Jørgen sagde
til mig, før vi kjørte til Kjøbenhavn :
„Broder Bohn! se at tage lidt Haand

Ældste J. J. M. Bohns Biografi.

43

i Hanke med Fader ved Salget, thi
siden Fader er bleven „Mormon"
kan han lettere overtales end før."
Jeg lovede at gjøre mit Bedste.
D'Hrr. Pøhl's vare rige Bagere i
Staden, Onkel og Brodersøn vare
meget dannede, men overordentlig
snu og tillige Frimurere, de vare
ogsaa meget veltalende, saa at de
havde megen Indflydelse over vor
gamle Broder og søgte endog ved
stærk Vin at gjøre os muntre og
bøjelige. Da jeg indsaa, at Salget
stod paa Punktet til Afslutning, til
hvad jeg mente for lav Pris, kaldte
jeg Broder Nielsen ud paa Trappen
og sagde: ., Giv Salget over i mine
Hænder, og da skal Du faa langt
mere for Gaarden." Dertil var han
villig, og da vi kom ind fortalte han
dem, at han havke givet mig Salget
ihænde, eftersom han ikke selv-
kunde skrive osv. Prokuratoren og
D'Hrr. Pøhl's saa' først til hinanden
og dernæst paa mig, med tilsynela-
dende ilde Følelser, og syntes ikke
at ville indlade sig paa Salget med
mig, men de maatte tilsidst gjøre
det, efter at Broder Nielsen flere
Gange havde forsikret dem, at han
havde overdraget Akorden aldeles
til mig. Jeg satte derpaa Prisen
2500 Rigsdaler højere end hvad de
før vilde give og efterat Kjøbekon-
trakten var underskrevet, fulgte jeg
atter, efter Broder Nielsens Ønske,
hjem med ham.

Jeg skal tilføje, maaske til Gavn
for Andre, at Morgenen efter vor
Broder havde tilbudt mig fri Rejse,
spurgte han mig om hvad Rejseud-
styr jeg havde. Jeg svarede at vi
vare ikke nøgne, men naturligvis
maatte anskaffe os en Del Klæder.
„Vel, sagde han, „jag har givet 80

Rigsdaler til Broder L og

saameget til Broder J og

saameget til Broder C . . . . osv.
(hvilket tilsammen beløber sig til
flere hundrede Rigsdaler) for Rejse-
udstyr, og Du kan blot sige hvorme-
get du ønsker. Du kan faa et, to,
tre eller fire Hundrede Rigsdaler, thi
jeg har Pengene i mit Schatol." Jeg
blev forunderlig tilmode ved at høre
vor Broders enfoldige og uvise God-
hed, og idet jeg inderlig takkede
ham, tilføjede jeg: „Kjære Bro-
der! JNlin Samvittighed kan ikke
tillade mig at tage Penge paa den
Maade." Og jeg benyttede Lejlig-
heden til at raade ham til at holde
lidt fastere paa sine Midler, thi sagde
jeg, „der er maaske dem i Menig-
heden, som gjerne vilde tage imod alle
deres Penge og derpaa apostasere."
Han svarede mig, at det var vel me-
get sandt hvad jeg sagde, men at jeg
kunde ligesaa godt have Penge af ham
som de Andre. Jeg sagde igjen, at
jeg vilde ingen have og jeg har be-
standig glædet mig over, at jeg in-
gen modtog. Men jeg tilføjede, at
om han kjærligen vilde holde sit
Løfte om at føre mig til Zion, da
skulde Herren belønne ham og hans
Slægt derfor. Jeg haabede imidler-
tid ved Skræderprofessionen at kunne
fortjene mit Udstyr, hvilket ogsaa
skete, thi jeg begyndte min Forret-
ning og fik meget Arbejde, især for
Broder Nielsens Familie.

Vi rejste fra Kjøbenhavn d. 22de
Deebr. 1853 over Kiel, Gliickstadt,
Hull og Liverpool, og vare syv Uger
og tre Dage paa Atlanterhavet om-
bord i Sejlskibet „Jesse Muun," som
var en daarlig Sejler. Vor Proviant
var usel, og det Lidet, vi fik, kunde
vi ikke faa kogt, thi nogle faa Irlæn-
dere havde næsten fuld Raadighed
over det lille Komfur, paa hvilket
Maden skulde tillaves. En Del døde
paa Rejsen over Atlanterhavet. Fra

u

Ældste J. J. M. Bohns Biografi.

New Orleans rejste vi opad Floderne
til St. Louis, og der fra til Kansas,
hvor Dødeligheden blandt os var stor.
Omtrent Tredieparten af vort Selskab
faldt som Ofre for Rejsens Besvær-
ligheder.

Efter 93 lange, mødige Pilgrims-
dage, mange af os vandrende med
Stav i Haand, kom vi til Salt Lake
City d. 5te Oktbr. 1854. Det var
en meget stærk Blæst den Dag, og
de ubehagelige Hvirvelvinde fyldte
næsten vore Øjne med Støv, i hvilket
ogsaa alt Andet var indhyllet. Der
behøvedes ikke mange Skrivere til at
tælle Taarnene i Zion paa den Tid;
men da vi kom saa nær, at jeg imel-
lem Støvskyerne kunde se de lave
Huse i Staden, frydedes mit Hjærte,
og med Taarer i Øjnene bad jeg i
min Sjæls Inderste, at Herren vilde
i Naade værdiggjøre mig til at blive
en trofast Zions Borger, hvilken Bøn
Herren hørte, og har velsignet og be-
varet mig indtil denne Dag.

Efter som jeg var bekjendt med
det tyske Sprog blev jeg udsøgt af
Biskop Klingensmith fra Cedar City,
Iron County, som talede Tysk. Han
fortalte, at han af Præsident Young
havde faaet Ordre til at tage et Kom-
pagni Danske med sig til Iron Coun-
ty, og spurgte mig, om jeg vilde
drage derud og bruge min Indfly-
delse over de danske Hellige for at
faa et Kompagni af dem med os.
Jeg fik ti Familier samlet sammen,
næsten alle fra min Lolland og Fal-
ster-Mission, ialt 35 Personer, som
rejste med Biskoppen. Vi vare 11
Dage paa Rejsen, under hvilken jeg
lærte saa meget Engelsk, at jeg blev
opfordret til at bære mit Vidnesbyrd
den første Søndag i Forsamlingen,
efter Ankomsten til vort Bestemmel-
sessted. Jeg talte vel ikke meget
gramatikalsk,men de Tilstedeværende

forstod mig Allesammen, og jeg blev
ansat som de Danskes Leder og Tolk,
og samme Dag beskikket til at være
Lærer i Byens fjerde Ward. Jeg
fik andre Tillidsposter overdraget
mig, og Authoriteterne beviste mig
megen Forekommenhed, indtil jeg,
efter to Aars Forløb, forlod Byen for
at hjælpe til ved Bebyggelsen af
Beaver Dalen. *)

Efter to Aars Ophold i Beaver
rejste jeg Nord paa og nedsatte mig
om Foraaret 18G1 i Sanpete, hvor
jeg boede i ni Aar indtil jeg
kjøbte min nuværende Plads i South
Cottonwood, som nu er omgiven af
Sølvsmelteværker, hvis giftige Røg
har dræbt Heste og Køer for mig til
en Værdi af 1200 Dollars. Jeg kan
ej, saasom mange Andre skrive om
at have gaaet tilbage til Skandinavien
for atter at vidne om Ordet. Maa-
ske mit svage Helbred har været
Aar sag til at jeg ej har været kaldet ;
men jeg tror, at jeg desuagtet vilde
have været rede til at gaa, dersom
jeg var bleven opfordret dertil. Jeg-
har imidlertid her i Zion beredvilligt
gjort Alt hvad der har været for-
langt af mig, og undertiden lidt mere,
og vundet mine Foresattes Velvillie.
I flere Aar har jeg været Skole-
forstander her, og er endnu Formand
for det 25de Skoledistrikt TSaltLake
County.

I Aaret 18G1, da flere Halvfjerd-
sindstyves Kvor urner bleve organi-
serede i Sanpete, blev jeg indlem-
met i det 66de Kvorum og stod deri
indtil jeg for sex Aar siden ind-
traadte i Højpræsternes Kvorum.

*) Om Sommeren 1855 kom Præsident
Young til Iron County, ved hvilken Lejlig-
lighed alle vi Danske bleve beseglede til vore
Hustruer. Broder G. A. Smith administre-
rede, og jeg, ved hans Side, oversatte Ord
for Ord fra det Engelske for mine Søskende.

Ældste J. J. M. Bohns Biografi.

45

Jeg skal sluttelig bære mit Vid-
nesbyrd til alle, baade Hellige og
Syndere, at gjennein 31 \ Aars Er-
faring samt ved Skriftens Granskning
og Fornuftens Slutning, men frem-
for Alt ved den Hellige Aands Vid-
nesbyrd, som gives de Oprigtige og
Ydmyge, forstaar jeg og ved, at
Guds Kirke, med Præstedømmets
Nøgler og alle aandelige Gaver, er
igjen oprettet paa Jorden og, at
Joseph Smith var kaldet og ordineret
af Gud og betjent af hellige Engle,
og ved Aandens Kraft beredt til at
opbygge det Rige, som Daniel saa'
skulde opfylde al Jorden, og gives
til Guds Hellige for at besidde det i
al Evighed. Jeg formaner de Unge
sigende : Renser Eder selv og bered
Eder for Guds mægtige Værk paa
Jorden. Og til mine gamle Venner
og Søskende : Lader os være ivrige i
Bønnen og vorde fulde af Guds
Kjærlighed samt sætte et godt Ex-
empel for de Unge ; og tilsidst lader
os ikke blive trætte af at gjøre Godt,
men holde ud endnu lidt længere, idet
vi altid maa erindre, at kun ved at
blive trofaste indtil Enden, skulle vi
arve Livets Krone. Amen !

Hvi skulde vi Gamle, hvis Haar ere graa

Og tyndt paa vor' Hoveders Isse,

Os vende tilbage og stille nu staa,

Nej, nej, dette lønner sig ikke.

Thi langt har vi vandret ad Saligheds Fjed,

Og der er kun Lidet tilbage

Til Træerne skues ved Livsflodens Bred,

Og snart vi maa over den drage.

J. J. M. Bohn.

TILL Æ G.

Til Belærelse for unge, uerfarne
Brødre meddeler jeg Følgende :

En Dag da jeg og Broder S. van-
drede paa Falster, i en Egn, hvor For-

bitrelsen var stor mod Guds Tjenere,
og hvor vi ofte gik i Grøfterne,
langs med Hegnene, for nogenlunde
at skjule os, førte vor Vej os uund-
gaaeligt over en stor Herregaards
Mark paa ca. 100 Tønder Land.
Mange Folk, tæt ved, vare i Færd
med at høste, og en stor Karl, med
en Lé i Haanden, kom løbende
os imøde, forbandende de hellige
Præster, og svor, at han vilde dræbe
os. Broder S. tiltalede ham i en
stræng Tone, sigende: ,,Er De en
Kristen, som tør komme og overfalde
lovlige Rejsende, etc?" Karlen med
Fraade i Munden udstammede : „Din
rødskjægede D . . . jeg skal hugge
Dig i tusinde Stykker", og svang
derpaa Leen for at ramme ham der-
med. Jeg vendte mig hurtigt til S.
og sagde: ,,Du maa tiltale Folk
mere venligt ! forstaar Du ikke, at
Manden spøger?" Dernæst sagde
jeg til Karlen: „Jeg véd, at De,
min gode Mand, ej vil gjøre os For-
træd, vi, som aldrig have fornærmet
Dem." Han saa' vist paa mig, og
medens hans Ansigts Udseende plud-
selig forandredes svarede han mig :
.,De er et forunderligt Menneske. Jeg
kan ikke gjøre Dem Fortræd" ; men
idet han vendte sig til S. sagde han :
„Du rødskjægede Rad, Du gjør be-
dre i at traske af nu, for var det
ikke for den Andens Skyld vilde jeg
have maset Dig ned." De øvrige
Arbejdere kom nu løbende mod os,
men Karlen gjorde Tegn til dem og
raabte: ,,Gaa kun tilbage, for den ene
Mand er for god til at dræbe, og saa
lad kun Skidtet gaa." Jeg vil kun
tilføje, at vi baade tog lange og hur-
tige Skridt for det første Kvarters
Tid.

4G

Ældste Mons Petersens Beretning.

ÆLDSTE MONS PETERSENS BERETNING.

Jeg er født den 9de Maj 1821 en
Fjærdings Vej fra Frederiksstad,
Srnaalenenes Amt, Norge. Jeg var
den femte af syv Børn. Mine For-
ældre vare i Begyndelsen velhavende,
men det begyndte at gaa tilbage for
dem, indtil der tilsidst Intet var til-
bage af deres Ejendom, dog gik det
ikke ganske saavidt førend efter min
Moders Død. Vi havde imidlertid
formuende Slægtninge hvortil kom,
at mine to Søstre, der vare voxne og
min Broder ogsaa, vare gamle nok til
at kunne sørge for sig selv.

Omendskjøndt mine Forældre ikke
vare meget religiøse havde de dog
ikke saa sjelden Husanclagt, ved
hvilken Lejlighed de gjerne sang,
hvilket var den Del af deres Guds-
dyrkelse, der gjorde mest Indtryk
paa mig. Da jeg var omtrent syv
Aar gammel kom jeg til en Tante,
(min Faders Søster) der var barnløs,
og som boede lige ved Frederiksstads
Forstad, tæt ved Glommen. Der var
Skibsværfter og ofte, især om Vin-
teren, ligesom en Skov af Skibs-
master, og naar jeg ikke var i Skole,
var det min Yndlingsbeskæftigelse
enten at gaa ombord i et Skib
eller ogsaa faa en Baad, hvormed
iea: o" nogle af mine Kammerater
tumlede omkring paa Glommen,
hvorved jeg allerede meget ung er-
hvervede mig Færdighed i at haand-
tere en Baad. Min Moder døde om
Efteraaret 1833^ da jeg var tolv og
et halvt Aar gammel. Jeg kom da til
en anden af mine Tanter (min
Moders Søster), der var gift med en
formuende og agtet Mand. Jeg
blev der sendt til .Skole og gjorde god
Fremgang. Da jeg var femten Aar
gammel, blev jeg konfirmeret, og

havde da den Ære at staa øverst paa
Kirkegulvet, medens rige Mænds
Sønner stod nedenfor. En Del af
den følgende Vinter gik jeg ogsaa
i Skole, men det var først det føl-
gende Foraar min egentlig Læretid
begyndte, og siden havde jeg Lej-
lighed til at blive undervist af flere
dygtige Lærere, der alle smigrede
mig, og derfor bragte mig til at for-
doble min Flid.

Jeg fik Ansættelse som Skolelærer
i Begyndelsen af Aaret 1838, altsaa
førend jeg var 17 Aar gammel, og
fungerede i denne Stilling indtil jeg
adlød Evangeliet.

Uagtet jeg i min Ungdom ikke var
meget religiøs, nærede jeg dog al-
tid Ærefrygt for et højere Væsen,
for Resten, at det ene Religions-
parti var ligesaa godt som det andet.
Indtil jeg var over 28 Aar gammel
havde jeg kun været i én gudelig
Forsamling, men i Aaret 1849 var
en Methodist kommen over fra Ame-
rika, og jeg gik hen for at høre ham.
Jeg syntes imidlertid ikke om hans
Foredrag, men den følgende Vinter
havde jeg en Samtale med ham, og
fra den Tid hældede jeg til Method-
ismen, omenskjøndt jeg ikke troede
alle dens Læresætninger. Ved
denne Tid fik ogsaa Haugianerne
Indpas i Frederiksstad og Omegn.
Den omtalte Methodist rejste tilbage
til Amerika i Sommeren 1850, og nu
dannede fire eller fem af hans Til-
hængere en Slags Sekt for sig selv,
der gjorde sig skyldige i de mest
urimelige og utrolige Paastande og
Udskejelser. I den første Part af
af Sommeren 1852 fortalte en Mand
mig, at der var kommen Prædikanter
til Brevig og Risøer, hvilke forkyndte

Ældste Mons Petersens Beretning.

47

en ny Religion, og han ytrede sin
Frygt for, at de ogsaa skulde komme
til Østlandet, men jeg trøstede ham
med, at vi snart skulde blive færdige
med dem, hvis de kom. Kort efter
kom de ogsaa virkelig, og jeg fik
Lejlighed til at høre Jeppe A. Folk-
man i en Forsamling, men troede
ikke hans Vidnesbyrd. Den 25de
Juli hørte jeg Ældste H. P. Jensen
prædike, og han havde ikke talt
længe, førend jeg troede ethvert
Ord, han sagde. Den følgende Af-
ten bleve Nogle døbte og det var ved
denne Tid Fred.eriksslads Gren blev
organiseret. En Pige som boede i
Nærheden af mig, fortalte mig, at
hun var bleven døbt, men hun ang-
rede det og ønskede at komme ud af
Menigheden igjen. Jeg, omend-
skjøndt udenfor Kirken, opmuntrede
hende saa godt jeg kunde, og hun
forblev trofast.

Ifølge min Stilling havde jeg ikke
Lov til at tro, langt mindre Ret til
at prædike Evangeliet, men hvor og
naar en passende Lejlighed tilbød
sig, fortalte jeg, at jeg havde været
henne at høre „Mormonerne", og
jeg fortalte ogsaa, hvad de havde
prædiket, og dette bestræbte jeg
mig at gjøre paa en saadau Maade,
at det kunde gjøre det bedst mulige
Indtryk paa Tilhørerne, og jeg tror
ikke, mine Bestræbelser vare ganske
uden Virkning. En Mand fortalte
mig siden, at han ikke havde kunnet
sove i tre Nætter, fordi jeg havde
fortalt ham, hvad „Mormonerne"
prædikede.

Henimod Slutningen af September
Maaned kom en Del danske Missio-
nærer til Frederiksstad, blandt hvilke
var O. Olsen og N. Hansen. De kom
til Gaarden Kjævelsrud, og da jeg
Søndag d. 26. kom til Kirken fik jeg
høre, at disse Brødre havde holdt

Forsamling, og at de havde døbt ni
eller ti Personer. Efter Gudstjene-
sten begav jeg mig paa Vejen der-
hen, og mødte undervejs en af de
Døbte, Ole Ellingsen, som nu bor i
Lehi, hvilken var sendt for at faa
mig til at gaa derhen. Tidlig om
Morgenen d. 27de September blev
jeg døbt at Ældste Olsen. Da jeg
kom hjem og fortalte min Kone,
hvad jeg havde gjort, blev hun syg
af Ærgrelse og Sorg og var senge-
liggende nogle Dage. Andre Gjen-
vordigheuer og Bekymringer strøm-
mede ogsaa ind paa mig, og tilsidst
fandt jeg et Stykke i Pagtens Bog,
der var i saa stærk Modsætning til
mine forrige Traditioner, at jeg slet
ikke kunde tro „Mormonismen."
Jeg ønskede at tro, men kunde ikke.
Jeg holdt mig imidlertid nær til Her-
ren i Bøn, og jeg tror ikke, at jeg
nogensinde i mit Liv har været saa
flittig til at paakalde ham som den
Gang. De fremmede Missionærer
vare da allerede blevne arresterede,
saa der ikke var Nogen, jeg kunde
tale med om min Tilstand. Der var
rigtignok Grenens Forstander Bro-
der Johansen, men jeg troede, at
han havde Nok at bære alligevel, om
jeg ikke besværede ham, Det staar
ikke i min Magt at befkrive, hvad
jeg led. Saavidt jeg erindrede va-
rede dette i tre Dage, men det blev
værre og værre, og tilsidst blev det
uudholdelig at bære længere, men
tilsidst kom den Tanke over mig, at
jeg skulde gaa hen til nogen af mine
Naboer og prædike Evangeliet for
dem, hvilket jeg ogsaa gjorde, og
strax kom Herrens Aand over mig,
og jeg fik et Vidnesbyrd om Sand-
heden, som ingensinde siden har for-
ladt mig. Kort før denne Tid inden
alle de fremmede Missionærer vare
blevne arresterede, blev jeg d. 10de

48

Æidste Mons Petersens Beretning.

Oktober ordineret til Lærer. Den
Ilte Maj, kort efter at Brødrene
vare blevne løsladte af Arresten,
blev jeg ordineret til Præst og fik en
Del Hellige at vaage over, ligesom
jeg ogsaa midlertidig blev sat til at
være Grenens Skriver, hvilken Post
jeg -indehavde til d. Ilte Oktober
næstefter, da jeg i et Raad blev be-
skikket som virkelig Skriver for Me-
nigheden.

Det var i Begyndelsen af Maj 1853,
at Stiftsoverretsdommen faldt angaa-
ende de arresterede Brødres Sag, og
denne Dom lød paa, at „Mormon-
erne" maatte anses for et kristeligt
Religionssamfund, og vi havde saa-
ledes Ret til at nyde Beskyttelse
under Dissenterloven, men Amtmand
Birøhreichenwald indankede Sagen
for Norges Højesteret. Denne
ønskede at høre hvad Mening Lan-
dets Biskopper, det theologiske Fa-
kultet og Kirkedepartmentet havde
om Sagen, inden den afsagde Dom i
samme. Tre af Landets daværende
5 Biskopper (nu er der flere) og det
theologiske Fakultet, erklærede at
„Mormonerne" maatte ansees for et
kristelig Religionsparti, de andre to
Biskopper og Kirkedepartmentet vare
imod. Der er forhen berettet i
„Morgenstjernen", hvad Udfald Sa-
gen fik. Højesterets Dom blev af-
sagt i Begyndelsen af November
Maaned 1853.

I Sommeren 1853 var der en stor
religiøs Opvækkelse i Frederiksstad

og Omegn. Mange lyttede til og
undersøgte Evangeliet, og ikke saa
Faa tillagdes Kirken. Dette op-
eggede vore Fjender, og en stærk
Forfølgelsesaand lagdes for Dagen,
og vore Forsamlinger bleve ikke
alene til forskjellige Tider og paa
forskjellige Steder forstyrrede, men
Brødrene og de Hellige bleve lige-
frem med Vold uddrevne fra de
Huse, hvor de vare forsamlede, og
om dette var ude paa Landet bleve
Brødrene gjerne forfulgte, lige til
Frederiksstad Færgested. Imid-
lertid led Ingen nogen videre Over-
last, saavidt jeg ved, uagtet det var
tydeligt nok, at Pøblen flere Gange
havde Ondt i Sinde.

Om Aftenen d. 14de Juni blev jeg
i Nærheden af Kjølbergbro standset
paa Landevejen af en Pøbelhob, der
tvang mig til at følge sig. Jeg an-
tager, at denne Pøbel udgjorde 40
Personer, som først skiltes ad henad
Morgenen. Jeg led ikke nogen
videre Overlast, men jeg var natur-
ligvis Gjenstand for deres Haan og
Spot, ligesom de ogsaa udstødte
svære Trusler imod mig. Senere
ophørte Forfølgelserne.

Kort derefter blev jeg sat under
Tiltale for at have forrettet Daab.
Jeg blev idømt en Mulkt af otte
norske Specier, hvilket Beløb jeg
naturligvis maatte betale tillige-
med Sagens Omkostninger.

(Fortsættes)

MORGENSTJERNEN, et Maanedsskrift, indeholdende Taler af Kir-
kens ledende Mænd, biografiske. Ski&zer, historiske Afhandlinger osv. , ud-
gives af Jenson & Orlob, Salt Lake City, og udkommer den 1ste i hver
Maaned som Følgeblad til Utah Posten, tilligemed hvilken den koster $2.25
om Aaret i Forskud, med Porto iberegnet. Alene koster den $1.00 om Aaret.

Kontor. Seccnd W-vt Street Nr. 154 N.

Adresse : Jenson & Orlob, P. O. Box 500. Salt Lake City, Utah.

MORG

ET MAANEDS SKRIFT.

Uagtet han er dod, taler han dog.'''' — Parley P. Pratt.

Nb. 4.

APRIL 1885.

4de Aarg.

TALE AF PRÆSIDENT GEORGE Q. CANNON,

aflioldt i Tabernaklet i Ogden, Søndagen den 18de Januar 1885.

(Fra ,, Deseret News.")

Det glæder mig at bave Lejlighed
til at møde med de Sidste-Dages Hel-
lige ,her i Ogden i Dag , og lytte til
Brødrenes Indberetninger fra Søn-
dagsskolerne og de unge Mænds gjen-
sidige Forbedringsforeninger. Disse
Foreninger danne ligesom et Billede
af Folkets Tilvæxt og Udvikling , og
disses fremtidige Karakter og Egen-
skaber, som nu ere eller i de kom-
mende Aar ville blive Medlemmer af
Kirken. Jeg tror, at man kunde
danne sig en tilnærmelsesvis rigtig
Forestilling om, hvad vort Folk vil
blive, ved nøje at iagttage Søndags-
skolernes og de unge Mænds og Kvin-
ders Foreningers Udvikling og Til-
stand ; thi disse Børn og disse unge
Mænd og Kvinder, som nu ere Med-
lemmer af disseSkoler og Foreninger,
ville om meget faa Aar indtage deres
Plads som virksomme Medlemmer af
Samfundet, og Samfundets Karakter
vil saaledes meget bero paa deres Ka-
rakter og den Uddannelse, som de
have erholdt under disse Foreningers
Vejledning. Jeg selv betragter det
som overordentlig vigtigt at vore

Skoler blive bestyrede paa tilbørlig
Maade, og at vore Foreninger ernolde
den Opmærksomhed fra Saadanne,
der have Indflydelse og Kundskab,
der vil efterlade et sandt Indtryk paa
Elevernes Sind. I hvilken Egenskab
jeg monne virke i Præstedømmet
kunde jeg dog ikke, med den rette
Følelse og Iver for Folkets Væxt og
Udvikling, undlade at føle Interesse
for alle disse Foreninger, og paase,
at de alle vare rettelig bestyrede, saa
vidt som min Indflydelse vilde gaa.
Jeg føler denne Interesse, og har i
mange Aar følt den. Det har været,
kunde jeg sige, et af Glædespunk-
terne i mit Liv at se vore Søndags-
skolers Tilvæxt og Udvikling.

Medens jeg i mange Aar arbejdede
udenlands i Vingaarden, saa' jeg hvor
ringe Frugter vore Arbejder ydede os,
og at vi undertiden arbejdede i Aar-
vis og kun vare istand til at bringe
nogle forholdsvis Faa ind i Kirken,
og dertil kom yderligere, at af disse
Faa var der en stor Del, som ikke
forblev i Kirken, men faldt bort.
Jeg følte mig overbevist om, at mere

50

Tale af Præsident George Q. Cannon.

tilfredsstillende Resultater og større
Frugter kunde erholdes ved at hellige
vor Opmærksomhed paa vore Børns
Opdragelse, og i flere Aar havde jeg
i mit Sind besluttet, at dersom jeg
nogensinde skulde blive tilladt at
blive hjemme længe nok, vilde jeg
skjænke de Unges Uddannelse min
Opmærksomhed. Jeg tror, at hvad
der i denne Retning har været gjort,
har rigelig belønnet hver Mand og
Kvinde, som har skjænket denne
Sag Interesse. Maaske I, eller nogle
af Eder, kunne, bedre end jeg, sige,
hvad Virkninger vore Søndagsskoler
og deres Undervisning have havt paa
Samfundet. I kjende Børnene. I
kunne sammenligne Børnenes nuvæ-
rende Standpunkt med deres Stilling
nogle faa Aar siden, og derved tem-
melig nær bedømme den sande Værdi
af hvad der har været og bliver gjort.
Saavidt mine egne Iagttagelser gaa,
er jeg overbevist om, at en stor
Mængde Godt har været udført. Jeg
har været paa Mission naar Æld-
sterne ankom fra Dalen — unge
Mænd — , og jeg har skammet mig
ved at se deres Uvidenhed i Kirkens
Lærdomme, i Kirkens Historie og i
den hellige Skrift. Jeg har følt, at
det var næsten en Skam, at unge
Mænd, opvoxne i Zion, skulde gaa
ud som Missionærer og være saa
uvidende om de allervæsentligste
Punkter i vor Religion. Det glæder
mig at tro, at dette for en stor Del
er forsvundet, og at de, der nu gaa
ud som Missionærer, have en grundi-
gere Kundskab om Kirkens Historie
og dens Lærdomme, samt en mere
udstrakt Forstand paa Alt, hvad der
vedkommer Kirken, end forhen var
Tilfældet. Jeg har i Søndagssko-
lerne lyttet til Børnene, naar de bleve
hørte i Kirkehistorie og Andet, og
deres Svar have bleven given med en

Akuratesse, som mange af Fortidens
Ældster ikke kunde have gjort efter,
for ikke at sige overtruffet. Hvcm-
somhelst, der har besøgt Søndags-
skolerne, maa være blevet overbevist
herom. Derfor, naar vi som i Dag
høre, at i nogle af Eders Settlemen-
ter ere næsten alle Børnene ind-
skrevne i Søndagsskolerne, taler dette
Godt for Børnenes Fremtid. Der-
som disse Skoler blive tilbørligt le-
dede, maa Virkningerne være stor-
artede i at opløfte dem fra Uviden-
hed og give dem sand Kundskab om
Kirkens Historie og Lærdomme og
grundfæste dem i de Principer, som
vi anse for saa vigtige for Mænd og
Kvinder at forstaa. Saadanne Ra-
porter ere derfor meget kjærkomne,
og disse, som vi have hørt i Dag, ere
gode Exempler paa dem, vi faa fra
andre af Zions Stave.

Ifølge Statistiken have vi næsten
50,000 Børn i Søndagsskolerne. Disse
50,000 Børn ville om meget faa Aar
blive Mænd og Kvinder og indtage
deres Stilling i Samfundet, sandsyn-
ligvis gifte, og deres Indflydelse vil
paavirke de kommende Familier, og
dersom disse ere tilbørligt underviste
i Evangeliets Principer, forskansede
mod Synd og lærte de slette Følger
af at gjøre Alt, som er urigtigt, kunne
vi tænke os, hvilken Paavirkning
dette vil have paa hele Folket ! Det
er derfor meget opmuntrende for
Alle, som tage Interesse i Zions Vel-
færd og Guds Værks Fremme, at
vide, at vore Børn i Børneforenin-
gerne, Søndagsskolerne og i de unge
Mænds og unge Kvinders Forenin-
ger modtage den Undervisning der,
som er bedst skikket til at fremme
deres fremtidige Velfærd og Lykke.

Der er nogle faa Punkter, som jeg
altid har betragtet det af yderst Vig-
tighed at vore Børn skulde læres,

Tale af Præsident George Q. Cannon.

51

saameget mere som at disse Lær-
domme ville beskytte dem mod nogle
af Tidens voxende Onder. Det har
undertiden syntes til mig, at dersom
Herren ikke havde oprettet sin Kirke
paa den Tid, han gjorde, vilde vor
Slægts Fremtid i nogle Henseender
have været meget mørk og haabløs
at tænke paa. Drukkenskabens Til-
tagen, Vantroens Aand om Alt der
vedrører Gud og Retfærdighed, For-
dærvelsens forbausende Tiltagende,
den Værdi, hvori Dyd staar, og den
store Tiltagen af de Onder, der følge
af Dydens Fordrivelse, ere saaledes,
at dersom I betragte det udenfor
denne Kirke, er Billedet yderst ned-
slaaende. Gud har grundfæstet sin
Kirke, og han har lige fra Begyndel-
sen sagt os, at Hovedhjørnestenen
af denne herlige Bygning er Dyd.
Tidlig i Kirkens Historie erholdt Jo-
seph Smith Aabenbaringer, der gik
ud paa, at han, som ser paa en Kvinde
for at begjære hende, skal fornægte
Troen, og skal ikke have Aanden, og
om han ikke omvender sig, skal han
kastes ud. Hvilken Dybde og Ren-
hed er ikke indesluttet i denne Aa-
benbariug fra Herren til os ! En
Mand skal ikke alene afholde sig fra
at g j ør e det, som er Uret mod det
andet Kjøn ; han skal ikke alene af-
holde sig fra at gjøre sine utugtige
Lyster til Virkelighed, men hans
Hjærte maa være saa rent, at han
ikke maa se paa en Kvinde med utug-
tigt Øje eller utugtige Begjæringer.
Den, som har gjort det, siger Herren,
skal fornægte Troen. Jeg kan
ikke tænke mig, hvorledes Her-
ren kunde have forklaret sig tydeli-
gere, end han har gjort i disse Aa-
benbaringer — thi det gjentages
mere end én Gang i de Aabenbarin-
ger, vi have modtaget — ■ om Vigtig-
eden af Dyd og Renhed, Renhed i

Tanker, saavelsom i Handling. De
hyppige Frafald fra Kirken, de
Mange, som have forladt Kirken,
fornægtet Troen og tabt Guds Aand,
kunne vi for de Flestes Vedkom-
mende spore tilbage til denne Synd.
Det er, som jeg har sagt, Tidens
himmelraabende Synd. Udenfor
denne Kirke fostres ikke Dyden som
den burde. Naturligvis er der Und-
tagelser. Jeg siger derved ikke, at
alle Mennesker ere fordærvede ; saa
radikal vil jeg ikke være, men i Sam-
fundene som et Hele taget er der ikke
tillagt Dyden en saadan Værd, som
der burde være, og paa mange Steder
bliver Dyden bespottet. En Mand,
der gjør Fordring paa at være dydig,
eller hvis Ønske det er at være det,
finder sig selv saa at sige forladt
blandt sine Kamerater. Derfor er
det af yderste Vigtighed at vi, naar
vi opdrage vore Børn, skulde plante
Dydens Nødvendighed og Vigtighed
dybt og urokkeligt i deres Forstand.
De skulde læres, at hele deres Løbe-
bane som Sidste-Dages Hellige beror
paa dette Princips Opelskning og
Bevarelse ; og at dersom de gjøre sig
skyldige i denne Brøde, vil Herren,
om de ikke vise dyb og inderlig Om-
vendelse for ham, drage sin Hellig-
aand fra dem og efterlade dem til
dem selv som Bytte for disse onde
Indflydelser, der bestandigt søge at
tage Besiddelse af Guds Helliges.
Hj ærter.

Dette kunne vi best gjøre i Barn-
dommen og som de voxe op til Mænd
og Kvinder, og saaledes forskanse
dem for disse Onder. Det har til-
syneladende været nødvendigt, at
størreStrænghed skulde herske blandt
vort Folk. Der har været en Tiltagen
af Uret i mange Dele, der har været
yderst smertelige for de, som have
Guds Helliges Velfærd for Øje, og

52

Tale af Præsident George Q. Cannon.

hvis Ønske er Zions Lykke. Mange
Tilfælde ere komne til det Første
Præsidentskabs, de Tolvs og andre
ledende Mænds Kundskab, hvori
Vedkommende have været nødsagede
til at gifte sig for at skjule deres
Brøde, og saa endda ikke ganske har
kunnet gjøre det. En saadan Tin-
genes Tilstand, vilde, dersom den fik
Lov til at trives uhindret blandt os,
skabe de frygteligste Følger. Guds
Aand vilde utvivlsomt føle sig saa
krænket, at den ikke alene vilde for-
lade do Sk3ddige, men ogsaa de, der
vilde taaledem uhindret og ustandset
at gaa i Svang blandt dem ; og fra
Kirkens Præsidentskab nedefter,
gjennem hele Præstedcmmets Ræk-
ker, vilde der være et Tab af Guds
Aand, en Bortdragen af hans Gaver
og Velsignelser og Kraft, fordi de
ikke tage de rette Forholdsregler for
at standse og afsløre deres Ugude-
lighed.

Mine Brødre og Søstre ! Jeg for-
moder, at I maa være paa virkede lige-
som jeg af denne Sandhed, at vor
eneste Kilde til Styrke er. at vi skulle
leve saaledes, at vor Religions Aand,
Kraft og Gaver og Guds Velbehag
kan skjænkes os. Der har aldrig
været en mere kritisk Periode i
mange Henseender i Jesu Kristi Kir-
kes Historie end vi nu ere Vidne til.
Hverken i min egen Erindring eller
ved at læse Kirkens Historie kan
jeg gjenkalde en Tid, da Guds Ri-
ges Fjender vare tilsyneladende mere
besluttede paa at ødelægge Guds
Værk end for Øjeblikket. Allevegne
gjøres der de mest haarnakkede An-
strængelser for at standse Guds Ri-
ges Tilvæxt, og ikke det alene, men
at tilintetgjøre denne Religion, Jesu
Kristi Religion, og at kaste Hindrin-
ger i Vejen for dens Fremskridt, og
ligefrem berøve denne Kirkes Med-

lemmer enhver Rettighed, som Men-
nesker skatte, enhver politisk saavel
som borgerlig Rettighed, at kaste os
i Trældom og gjøre det forhadt i
Menneskenes Øjne at være enSidste-
Dages Hellig eller at have nogensom-
helst Tro paa den Religion, som Gud
har aabenbaret til os, og for hvilken
vi ere saa stolte og som en Regel saa
taknemmelige.

Det er sandt, at vi ikke have Rig-
domme nok til at bekæmpe vore Fjen-
ders Planer ; vi ere ejheller talrige
nok, eller have tilstrækkelig Indfly-
delse ; vi ere ikke i Besiddelse af
nogen Styrke, som Menneskene vur-
dere, og som de kunde efterstræbe i
en Kamp som denne. Vi besidde in-
gen Fordele, slet ingen, som Menne-
skene sætte Værd paa. Men vi be-
sidde Fordele, som vi som Sidste-
Dages Hellige sætte høj Pris paa, og
de ere de bedste Fordele, hvormeget
de end maatte foragtes af Verden.
Hvor liden Vigtighed man end vil
tillægge disse Fordele, som vi besid-
de, vide vi dog, at i en Kamp som
den, vi nu er i, ere de af den største
Betydning.

For det Første maa vi, som jeg har
sagt, være et dydigt Folk. Vi maa
elske Dyd højere end vore Liv. Vi
maa være saa rene, ikke alene i Hand-
linger, men ogsaa i Tanker, at Guds
Velbehag kan tilsmile os, og hans
Aand hvile over os, og vi maa leve
et Levnet som sig bør Sidste-Dages
Hellige og deri efterleve Principer,
som Gud har aabenbaret. Dette er
vor eneste Styrke. Berøv os denne,
og vi ere svage, fordi, som jeg har
sagt, vi besidde ingen andre Fordele.
Dersom vi sejre, som vi utvivlsomt
ville, maa det være ved Guds Hjælp ;
det maa være fordi han er ved vor
højre og ved vor venstre Side og
hans Magt er rundt om os og nær

Tale af Præsident George Q. Cannon.

53

ved os. Fra et menneskeligt S3rns-
punkt ser Alting mørkt ud for os.
Menneskene gjøre for Øjeblikket Be-
regninger for dette Folks Ødelæg-
gelse. De tænke, at vi i det Mindste
skulle være nødsagede til at afskaffe
nogle Træk af vor Religion. Paa
nogle Steder og bos nogle Folk er
det Kirke og Stat, de klage over.
Paa andre Steder er det Flerkoneri.
Atter paa andre Steder er der andre
Aarsager, bvorfor de ikke lide os, — ■
vi ere for forenede ; vi ere ikke split-
tede i Partier ; bvorben vi gaa, klynge
vi os sammen, og efterabe ikke de
øvrige af vore Medborgere, men ere
et Parti i os selv og derfor farlige.
Mange ere de Beskyldninger, man
gjøre mod os for at retfærdiggjøre
den Behandling, de give os Menne-
sker,hvis Levnet ere saa udsvævende,
at de ikke ville kunne taale selv den
ringeste Undersøgelse, for ikke at
sige Blottelse, anklage os, fordi vi
praktisere Flerkoneri, og at vi derfor
bør behandles med den yderste Gru-
somhed. Paa den anden Side blive
vi af Mænd, der bestandig jage efter
politisk Indflydelse og som ikke vige
tilbage for at bruge denne Indfly-
delse af yderste Evne paa den uret-
færdigste Maade, og som ofte endog
ere Præster, beskyldte for at vi for-
ene Kirke med Stat. Saadanne vilde
med Fornøjelse bruge den Indfly-
delse, som vi have, dersom de havde
den, paa en for personlig Frihed saa
farlig Maade, at det iktce vilde kunne
taale Sammenligning med denMaade,
paa hvilken Indflydelse benyttes
blandt de Sidste-Dages Hellige. Det
vilde naturligvis være alt i Orden om
de brugte den men helt forkert om
vi bruge den. Og saaledes er det
med alt Andet. Dersom de kunde
forene et Folk som vi ere forenede,
vilde dette være fuldkomment rig-

tigt, men fordi de Sidste-Dages Hel-
lige forene sig tilsammen, er det rent
forkert, især naar det sker som et re-
ligiøst Samfund.

For mit Vedkommende ønsker jeg
at gjøre, hvad Gud befaler. Dette
er mit Hjærtes Ønske. Jeg vil ære
Gud, naar jeg forstaar hvorledes jeg
skal gjøre det, og jeg tror hele dette
Folk er besjælet af den samme Fø-
lelse. De ønske at gjøre Guds Vil-
lie, dersom de vide hvad den er, og
dersom han meddeler dem den, som
jeg ved han gjør, er jeg overbevist
om, at det store Flertal af Sidste-Da-
ges Hellige vil adlyde den, uden
Hensyn til Følgerne. Det er Forsø-
get herpaa, der har bragt os i Van-
rygte.

Naar Gud opbygger sit Rige, tager
han ikke Exempel efter Menneskene.
Han spørger ikke Menneskene til-
raads angaaende hvorledes han skal
opbygge sit Rige eller Maaden hvor-
paa det skal grundfæstes. Han ag-
ter at opbygge sit Rige paa sin Maade,
og dersom ikke dette er efter Men-
neskenes Hoved, saa antager jeg at
de f aa være, som de før have været
og er endnu undertiden, vrede paa
dem, der stræbe at gjøre hvad han
fordrer af dem. Saameget ved jeg,
at mange Ting, som Menneskene
vurdere, ere en Vederstyggelighed i
Guds Aasyn, og mange Ting, som for
dem ere en Vederstyggelighed, ere
for Gud mest hellige. Derfor, naar
Gud opbygger sin Kirke og Rige,
følger han sin egen Plan, og jeg for
En er villig til, saa vidt som jeg kan,
at tillade ham at ndpege, hvorledes
det skal gjøres, og overlade Følgerne
til ham. Jeg ved, at han vil udføre
de, der stole paa ham, til Sejr, og vil
ikke spørge Jordens Riger om For-
lov. Han glæder sig ved et Folk,
som ere modige og tapre, og ikke

54

Tale af Præsident George Q. Cannon.

frygte. Næsten den største Velsig-
nelse, som vi nogensinde har læst om
at være givet til en Mand i Kjødet,
blev givet til en Mand, der besad
dette Mod. I viile erindre ham, naar
jeg nævner hans Navn. Hans Navn
var Nephi : han var Søn af Helaman,
og havde en Broder, der hed Lehi.
Han var Bedstefader til Nephi. som
var Præsident over de Tolv, hvem
Jesus valgte paa dette Kontinent.
Læs denne Mands Levnetsløb, og læg
Mærke til de Velsignelser, som Gud
overøste ham med. Gud gav ham
stor Magt paa Grund af hans Mod og
Frygtesløshed i hans Sag, og saaledes
er det med hver Profet og hver Guds
Mand, om hvem vi have nogen Un-
derretning, og ligeledes er det med
hvert Folk og Slægt, som skjænke
Herren deres Tillid og ere modige
for hans Sag. Han vil skjænke dem
store Velsignelser og Magt, og føre
dem ud til Sejr. Saaledes har han
gjort i Fortiden ; han gjør det nu og
vil gjøre det i Fremtiden ; og naar-
somhelst i finde en Mand eller Folk,
som ere svagknæede og ledeløse og
nervøse, deres Hænder ryste og deres
Hjærter skjælve, ville I finde et Folk,
som ikke have meget af Guds St3rrke
og Kraft ved dem ; men naar de ere
fulde af Mod, Nidkjærhed og Be-
stemthed, er Gud med dem, han styr-
ker dem og giver dem Sejr. Læs
Beretningen om Elias, og se hvor
modig han var og hvorledes Gud vel-
signede ham, og jeg kunde gaa videre
og opregne en stor Mængde flere
Mænd, som ere blevne udødeliggjorte
i Verdenshistorien paa Grund af deres
Mod. Gud stod dem altid bi og vil
staa os bi, om vi ere tapre. Betragt
de Mænd, der have været mest villige
i denne Kirke til at forsvare og prak-
tisere de Principer, som Gud har
aabenbaret, og det tilmed i Folkets

Paasyn, som have været besluttede
paa, at vi ikke skulde adlyde disse
Ting, og se hvorledes Gud har vel-
signet og opholdt dem deri. Da
dette derfor er vor Erfaring, bør det
os at være modige og vise i vor Tro
og vore Gjerninger, og ikke være
Sidste -Dages Hellige med vore Læ-
ber alene, men i al vor Levnet og
Vandel og Ord. Lad os ikke ind-
bilde os, at Gud har grundlagt sit
Værk for at tage Mønster efter Jor-
dens Nationers Fremgangsmaade ;
saaledes har han ikke gjort.

Vi leve under den bedste Regje-
ring, der nogensinde har været dan-
net af Mennesker paa denne Jord, en
Regjering, under hvilket hvert levende
Væsen kan leve uden at faa deres
Ret krænkede af Andre, under Ud-
øvelsen af Guds aabenbarede Prin-
ciper. Gud har forsætligt ordnet
dette. Han oprejste visse Mænd til
at lægge Grundvolden til denne Re-
gjering, og han forsvarede dem mod
Moderlandet, og dygtiggjorde dem
til at vinde Sejr over den største
Magt der var paa Jordens Overflade,
nemlig Storbritannien. Han gav
dem Magt til at danne en Grundlov,
under hvilken hver Mand og Kvinde
kan bo i fuldkommen Frihed — det
vil sige, dersom de ville gjøre Ret.
Dette Land er af Herren vor Gud
blevet indviet til Frihed, og saa-
længe som dette Land vil være et
Frihedens Land, vil det være et vel-
signet Land for dets Beboere ; men
naar det ophører at være et Frihe-
dens Land, da, saa sandt som Gud
har talet, vil denne Regjering gaa
ned, og saaledes vil hver Regjering,
der vil føre Krig imod Frihedens
Principer ; og de Mænd, der nu føre
deres Angreb imod os for vor Reli-
gions Skyld, ere Forrædere mod
denne Regering, og de ere de aller-

Tale af Præsident George Q. Cannon.

55

dødeligste Fjender til de Forenede
Staters Regering, som kan findes
paa Jordens Overflade. De lægge
Øxen for Træets Rod og gjøre Skridt
til at styrte dens Regering, fordi,
som jeg har sagt, den kun kan be-
vares ved at hævde Frihedens Prin-
ciper,som de ere indlemmede i Grund-
loven, som Gud gav Landet eller
som han inspirerede Mænd til at
danne for Landet. Bien i vor Kamp
for Frihed — thi vi ere i Dag Grund-
lovens Forkæmpere, og vi ville have
konstitutionelle Principer at opret-
holde og forsvare for Nationens Dom-
stole — vil Gud velsigne og bevare
os og føre os sejrrig ud, cg Josephs
Ord, inspirerede af den Almægtige,
ville gaa bogstavelig i Opfyldelse,
nemlig at denne Kirkes Ældster ville
blive Mænd, der ville hævde og op-
retholde de Forenede Staters Grund-
lov, naar Andre skulle søge at træde
den i Støvet og tilintetgjøre den. Vi
ere et frit Folk ; lad kun Andre søge
at bringe os i Trældom som de maa-
ske ville ; vi ere et frit Folk med fuld-
kommen Ret til at dyrke vor Gud og
virkeliggjøre de Principer, han har
aabenbaret. Og om hele Verden
skulde sammenrotte sig imod os og
hele Nationens forenede Kræfter
sammensværge sig imod dette Folk,
vil man bukke under i Kampen imod
os, thi deres Stilling er falsk. Lige-
meget om halvtredsindstyve Millio-
ner Mennesker vilde sige det Mod-
satte, forbliver dog Principet sandt,
at under dette Lands Grundlov har
en Mand fuldkommen Ret til at gjøre,
hvad Gud fordrer af ham, saalænge
han ikke gjør Indgreb i hans Næstes
Rettigheder. Dersom én Mand stod
alene med dette Princip, og Millio-
ner af k Mennesker modsagde ham,
vilde dog den eneste Mand have
Ret. Samme Ret have vi. Gud

har givet os den under Landets
Grundlov, i hvilket vi leve, og selv
om Menneskene lave Love, og stable
dem ovenpaa hverandre til de naa
Skyerne, vilde det ikke forandre
dette, Det er et evigt Princip og
det vil bestaa ; det tilhører den Fri-
hed, som Gud har skjænket hvert
levende Væsen, den Rettighed, at
gjøre, hvad han selv synes for Godt,
at følge sin egen Samvittigheds By-
dende, saa længe som han ikke der-
ved forbryder sig mod sin Næstes
Rettigheder. Dette holde vi frygtes-
løse fast paa, for vor egen og vore
Børns Skyld. Jeg selv vilde ikke
forringe mine Følelser i denne Hen-
seende en Tøddel eller et Haarsbred.
Jeg vilde føle, at jeg havde været en
Forræder mod mig selv og mit Al-
kom, dersom jeg i mindste Maade
skulde give efter i dette. Vi maa
hævde vore Rettigheder, ikke paa
en angribende eller stridslysten Maade
men med rolig Fasthed, besindig Be-
slutning om at ville opretholde vore
Rettigheder og kæmpe for dem, og
aldrig vige et Haandsbred i Kampen
derfor. Dette er vor Pligt som In-
divider og som et Folk, og saaledes
besluttede binde vi os tættere sam-
men. Man klager over, at vi holde
os saa afsondrede. Det ligger i selve
Sagens Natur, at skulde holde os af-
sondrede ; vi vilde ellers væreDaarer.
Vi blive drevne til Afsondrethed ved
vore Fjenders Optræden og det Tryk,
de udøve paa os. Naar Ulve eller
Hunde angribe en Flok Faar, slutte
disse sig tidt sammen og søge at be-
skytte sig ved at sammenklynge sig.
Saaledes med os. Det er kun Selv-
beskyttelsens Lov. der byder os at
klynge os sammen naar vi angribes
som vi have været. Vi kunne ikke
stole synderligt paa Andre, der ikke
ere af os, skjøndt der blandt dem fin-

56

Tale af Præsident George Q. Cannon.

des Hundreder og Tusinder af hæ-
derlige Mænd. Var dette ikke saa,
vilde vi ikke sende Missionærer ud
som vi gjøre. Vi tro, at de ere lige-
saa kæderlige som vi ere, og ønske,
ligesaavel som vi, at gjøre hvad er
Ret. Jeg tror, at der ere Millioner
af dem paa Jorden — Mænd og Kvin-
der, hvis Attraa ere saa ædle som
nogen Sidste Dages-Helligs ; men
Mange ere uvidende og derved gjøre
hvad der er Uret. Men, som jeg
siger, Selvbeskyttelsen fordrer, at vi
klynge os sammen, at vi ere fore-
nede, at vi skulde tilsidelægge alle
personlige Tvistigheder, og ikke
have Nogenting, vi foretrække frem-
for Guds Rige. Det er en vigtig
Tid for os. Der tilkjendegives en
fast Beslutning om at ville tilintet-
gjøre hver eneste af vore Friheder,
om muligt, og bringe os i Trældom.
Saaledes er Planen, dersom den kan
blive fuldført, men det vil den ikke.
Den vil falde, den vil styrte til Jor-
den, og Gud vil bevare os i vore Fri-
heder, og dette i Særdeleshed dersom
vi holde hans Befalinger og gjøre,
hvad han fordrer af vore Hænder.

Mange Mennesker synes at tænke,
og nogle blandt os handle efter
samme Tanke, at fordi en Mand hol-
der Præstedømmet og er en religiøs
Mand, bør han ikke have nogen
Stemme i Sager, der vedkomme den
borgerlige Regjering. Man har hyp-
pigt i Washington nedlagt den Be-
skyldning, at alle Territoriet Utahs
fremragende Embedsmænd vare
Mormon - Ældster eller Biskopper.
Jeg har ofte, som Gj en svar herpaa,
sagt til Udvalget fra Senatet og Hu-
set, at om vi ikke tage Mormon-Æld-
ster, vilde vi ingen Embedsmænd
kunne faa, thi som en Regel var
hver Mand af godt Rygte i Utah
Territorium, naar han naaede Mand-

domsalderen, en Ældste eller noget
Andet af Præstedømmets forskjel-
lige Embeder. Denne Forklaring
kastede et meget forskjelligt Lys
paa Sagen for Mænd, der ikke for-
stode vor Organisation, og hvis Uvi-
denhed blev taget Fordel af. I Ver-
den er der kun faa Mænd i de for-
skjellige Troesbekjendelser, der hol-
de fremragende Stillinger, eller
hvad vi vilde kalde Præstedømmet ;
Resten ere blot Lægmænd. Saaledes
er det ikke med os. Størsteparten af
Mormonfolket indehaver Præstedøm-
met, og hver hæderlig Mand i hvilken
somhelst Alder, er en Embedsmand i
Kirken. Man siger, at vor Legisla-
tur bestaar af Mænd, der ere frem-
ragende i Præstedømmet. Hvad An-
det kunde det være? Dersom en
Mand er energisk og have gode An-
læg, holder han naturligvis en eller
anden Stilling i Præstedømmet, og er
meget udsat for at blive fremragende.
Men forhindrer dette ham fra at virke
i et borgerligt Embede, og fra at
handle ret og vist for Folkets Gode?
Nej, vi har tilfredsstillende bevist, at
dette ikke er Tilfældet.

Naar vi i Dag betragte Utah Ter-
ritorium og sammenligner det med
andre Territorier, ville vi opdage, at
Tilstanden er fuldkommen saa god
her, om ikke meget bedre, end i no-
get andet Territorium og i mange af
Staterne. Er dette fordi der har
været en Forening af Kirke og Stat?
Nej, ikke derfor, thi Saadant har al-
drig existeret her. Eller fordi en
Mand har været den Regjerende i alle
Ting ? Nej ; thi ingen enkelt Mand
kunde gjøre det. Men det har været
fordi de Mænd, der have virket i
disse Embeder, have været visdoms-
fulde Mænd og Folket have havt
Tillid til dem. Hvorhen vi gaa,
føre vi vor Religion med os. I kunne

Tale af Præsident George Q. Cannon.

57

ikke sønderlemme vor Religion fra
vor Levnet. De ere Dele af vort
Liv, og derfor, naturligvis, ere vi ud-
satte for disse Beskyldninger man
gjør mod os. Til samme Tid tror
jeg ikke, at der kan findes et Folk
udenfor denne Republiks Grænser,
som strammer Linen stærkere mel-
lem religiøse og borgerlige Anlig-
gender og mellem Kirke og Stat, end
de Sidste-Dages Hellige.

Vi leve i forunderlige Tider, og
jeg tror, at dette Samfunds op-
voxende Ungdom bør nøjere iagttage
hvad der finder Sted. Det er en vig-
tig Epoke. Begivenheder finde nu
Sted, der ere værd at erindre, og vi
ville komme i en Stilling, hvori vi
ville blive gjennemgaaende prøvede.
Kainpen synes at dreje sig om, enten
vi skulle kunne^leve som et Folk og
nyde vore Rettigheder som Medlem-
mer af Jesu Kristi Kirke af Sidste-
Dages Hellige eller ikke. Forhen
vilde dette Spørgsmaal snart være
løst. En Pøbelhob vilde have dan-
net sig mod os, og ved deres større
Antal og med den offentlige Mening
paa Ryggen, vilde den være for
stærk for os at kjæmpe mod, og Føl-
gen vilde have blevet, at vi maatte
forlade vore Hjem og flygte. Man
vilde give os Valget mellem enten at
flygte eller at opgive vor Religion.
Valget lyder knapt saaledes nu.
Spørgsmaalet er : Ville I give Af-
kald paa Eders Religion? Ville 1
give Afkald paa de Principer, som
Gud har anbetroet til Eder, og som
han har erklæret ere væsentlige til
Frelse og Ophøjelse i hans Rige —
ville I give Af kald paa dem? Ville
I frasige Eder Lydighed til Guds
Søns Præstedømme ? Dersom I ville,
antage vi, at kunne have nogen Slags
Fred — en Fred, der vilde være Dø-
dens Fred. Hvem vilde gaa ind her-

paa? Vil nogen sand Sidste-Dages
Hellig? Nej ; ingen sand Sidste-Da-
ges Hellig vil antage dette. Hvad
næst? I kunne ikke beholde Eders
Rettigheder som Borgere. I maa
lægges under Kaution. Straffe maa
fastsættes for at praktisere Eders Re-
ligion eller for Eders Tro. Dersom
I vedblive at være Sidste-Dages
Hellige, maa vi foretage extraordi-
nære Foranstaltninger. Her gives
der os et andet Valg. Ville vi an-
tage det? Ja. Jeg tror, jeg udtaler
Eders Tanke, naarjeg siger, at I alle
ville tage dette Valg og dets Følger.
Hvad næst? Vil en Pøbelhob kom-
me og uddrive os fra vore Hjem?
Endnu ikke. I ville se Løjer naar
Saadant sker. Det staar ikke paa
Programmet, saavidt jeg ved. Hvad
skulle vi da gjøre? Vi ville komme
til at stride for Domstolene, komme
til at gjøre det til en juridisk Kamp.
Det er Pøbelregimente i lovmæssig
Skikkelse, der nu anfalder os, og i
denne Skikkelse kunne vi bedre møde
den end i gamle Dage, da Pøbelen
sammenrottede sig mod os og over-
faldt os i saa stort et Antal, at vi ikke
kunde modstaa. Maaske denne er
lige saa ond. Den nuværende An-
grebsmaade er maaske lige saa gru-
som ; det endelige Øjemaal er maa-
ske ligesaa slet i enhver Henseende
og enhver Forstand ; men vi kunne
møde den i en forskjellig Form og
Maade. Vi maa nu forsvare vore
Rettigheder for Landets Domstole ;
vi maa se, om der vises Villighed fra
deres Side, der have Myndighed som
Dommere, at skjænke os vore Ret-
tigheder, og paa denne Maade ville
vi prøve Nationen, vor Regjering og
opvise, om der fra Regjeringens
Side vises Redebonhed til at tildele
os de Rettigheder, der tilhøre os som
amerikanske Borgere. Dersom de

58

Tale af Præsident George Q. Cannon.

ikke Tdlle, hvem vil da lide under
det? Vi ville komme til at lide en
Del, men vore Trængsler ville blive
milde i Forhold til de, der ville falde
paa de Mænd, der vise sig utro og
forræderiske mod Frihedens og
Sandhedens Principer.

Jeg selv ser hen til Fremtiden med
stor Glæde. Hvert Skridt vi fore-
tage af denne Slags, er en Forsikring
om hvad der vil komme. Vi kunne
ikke gjøre store Fremskridt eller
blive det Folk, Gud agter os at blive
og som han har forudsagt, vi skulle
blive, uden at have netop saadanne
Kampe som disse. De ere natur-
lige Følger af den Stilling, vi indtage,
og af dette Folks Tilvæxt og Udvik-
ling. Men den samme Gud, der be-
sluttede denne Kirke da den kun
var en lille Haandfuld, nogle faa
Personer, han hersker endnu, og
hans Løfter kunne vi ligesaa meget
forlade os paa som den Gang, da
Pøblen drev de Sidste-Dages Hellige
ud af Missouri ; saameget at forlade
sig paa, som da Pøbelen i Mørkets
Time dræbte vor Profet og vor Pa-
triark og derefter tvang de Hellige
at frygte fra deres Hjem, som da vi
kom til disse Dale. De ere lige saa
tilforladelige i Dag som den Gang.
Det bør os saaledes at leve, at naar
vi paakalde ham, vi da kunne gjøre
det med den Forvisning at vi have
gjort vor Pligt, da der fra vor Side
Intet mangler, saavidt menneskelige
og dødelige Væsner kunne gaa. Vi
have vore Synder, vore Skrøblighe-
der og Svagheder, men Gud ser ned
medBarmbjærtighed paa dem, naar
vi omvende os fra dem og vise At-
traa til at ville aflægge dem. I
denne Stilling kunne vi paakalde
ham og overlade os til hans Naade,
med den fulde Forsikring, at han al-
tid bistaar hans trofaste Folk, Tje-

nere og Tjenerinder, og at han ikke
vil svigte dem i Nødens og Ulykkens
Time. Han vil staa dem bi og høre
deres Bønner, og i netop det Øjeblik,
da det synes mørkest, naar det ser
ud, som om ingen Magt kan frelse,
vil Gud udstrække sin Arm til vor
Befrielse, og vi skulle udfries og
sejre. Han vil saaledes beherske
Omstændighederne og ordne Begi-
venhederne, at i det selv samme Øje-
blik, da Satan vil svælge sig i Sejrs-
rusen, og hans Øjne lyne af Glæde
over Udsigterne for ham, vil Gud
være rede til at udrække sin befriende
Arm og frelse os fra disse Magter,
som stræbe efter vor Tilintetgjø-
relse.

Dersom dette Værk, som jeg sagde
i Beg3Tndelsen, beroede paa os alene,
vilde vi snart gaa under ; men det
hviler paa Gud ; ban er dets Hoved ;
han staar bag ved det og paa alle
Sider af det. Han grundlagde det ;
har styret Omstændighederne hid-
indtil paa den forunderligste Maade,
og naar jeg betragter, hvad der har
været gjort her i Landet, alle de Be-
stræbelser, der have bleven gjorte af
de Ugudelige, en efter en anden,
den ene Uretfærdighed stablet oven-
paa den anden, og saa se de mange
Resultater, føler jeg Trang til at
prise Gud af mit ganske Hjærte for
hans Godhed og Naade mod os.

En af dette Territoriums Guver-
nører brød sin Ed for at gjøre os en
Uretfærdighed. Han gav Valgbrev
til en Mand. der ikke var valgt, haa-
bende derved at tildele „Mormo-
nismen" eller Jesu Kristi Kirke af
Sidste-Dages Hellige et dodeligt Slag.
Hvad var Følgen? Hvem skadede
det? Jeg kjender ikke Nogen, del-
er skadet, undtagen Manden selv,
der begik denne troløse Daad, og
derved begik Mened. Jeg kjender

Tale af Præsident George Q. Cannon.

59

ingen Anden. Gaa tilbage og be-
tragt Dommer McKeans Retskj en-
delser og Bedrifter. Vi havde en
juridisk Rædselsregjering i tredie
Distriktsret i henved otte Maaneder,
og intet Menneske vidste, hvad Øje-
blik Bomben sprængtes over hans
Hoved. Fremstaaende Mænd bleve
satte nnder Anklage og paalagte
Kaution, nogle for én Ting og nogle
for en anden. Hvem er bleven ska-
det derved? Vi ikke. Vi have spist
og sovet og moret os og været saa
lykkelige somMennesker kunne være.
Jeg er vis paa, at Præsident Young,
da han var levende, var en lykke-
lig Mand. Det gjorde ikke Afbræk
i hans Lykke og Fred ; og Andre,
som bleve anklagede paa lignende
Maade morede sig, og Ingen bleve
gjorte Fortræd. Vi have havt en
hel Del Erfaring i denne Retning.

Vi gjennemgaa nu en lignende
Tilstand, og vi ville slippe ud af
det ligesom vi have sluppet ud af
andre Trængsler, Prøvelser og Lu-
trelser. Vi ville vinde Erfaring, og
det vil styrke vor Tro at se Guds
Kraft tilkjendegivet og at se hvor
vidunderligt han kan styre Menne-
skenes Handlinger til sin egen For-
herligelse og sine Hensigters Fuldfø-
relse. Se paa den Staahej, der har
været i Kongressen. Der har været
et frygteligt Tryk paalagt denne
Forsamling i Henseende til „Mormo-
nerne". Deputation efter Deputa-
tion er gaaet fra Utah lil Washing-
ton og præsenteret sig for Udval-
gene for at faa Lovforslag lavede
til Love. Om nogle Aar vil de for-
skjellige Lovforslag, der have været
forelagte mod Utah, danne ganske in-
teressant Læsestof. Alle Slags An-
slag har man forsøgt. I kunne
næppe tænke Eder en Gjenstand,
der ikke har været indlemmet som

et Hovedtræk i disse Forslag. Og
med hvad Resultat? Have vi sovet
daarligere? Have vi været mindre
lykkelige? Er vor timelige Lykke
forringet? Har Solen skinnet min-
dre paa os? Har Himlen bortdra-
get sit Smil fra os? Have vore
Marker været mindre frugtbare?
Have vore Børn været mindre tal-
rige? Er nogen Velsignelse bleven
tilbageholdt fra os paa Grund her-
af? Om saa er ved jeg det ikke.
Jeg kan ikke komme i Tanker om
noget Onde, der er kommen over os
som et Folk. Betragter jeg For-
tiden og de Ugudeliges Handle-
maade, deres Sammensværgelser,
som de have dannet, de mange Re-
solutioner, man har vedtaget for at
tilintetgjøre os, svække os, eller be-
røve os vore Rettigheder, da maa
jeg tilstaa for Eder i Dag , mine
Brødre og Søstre, i vor Faders Nær-
værelse, at jeg ikke kan tænke mig
en eneste Ting, der har været gjort,
som kunde kaldes skadelig for dette
Folk, ikke en eneste- Med al den
Magt, der har været sammenrottet
mod os ; med alle de Trusler, der ere
blevne gjorte mod os, have vi levet,
trivedes og tiltaget, samt ere blevne
velsignede af Herren. I vide, hvor
velsignede I have været i Eders Fa-
milier og Eders Hjem. I vide, hvor
megen Fred der har hersket der, og
hvormegen I have havt i Eders Hjær-
ter og i Eders Forsamlinger og For-
eninger. I vide hvor fri I have væ-
ret for Frygt og Angest. I have
ikke lidt i Eders Sind, thi Gud har
skjænket Eder en Fred, som Verden
ikke kan give ej heller berøve Eder.
Verden har ikke skjænket Eder disse
Velsignelser, ejheller kan den fratage
Eder dem ; de ere vore, givne til os
af Gud vor evige Fader. De ville
bestandig gives os , thi Guds

60

Tale af Præsident George Q. Cannon.

Løfter ville opfyldes til sidste
Bogstav.

Men læg Mærke til de [Mænd, der
have kjæmpet mod dette Værk. Læg
Mærke til de Mænd, der ere frafaldne
dette Værk. Spørg Eder selv, hvad
deres Skjæbne er bleven. Hvor ere
de Mænd, der søgte at undertrykke
Utahs Folk? Hvem er der blandt
dem, der have havt Held i deres Un-
dertrykkelsesværk? Løb over Li-
sten af Guvernører, Dommere og
andre Embedsmænd. Gjennemløb
Listen paa de, der have havt Em-
beder, og derigjennem søgt at un-
dertrykke dette Folk og tilintetgjøre
deres Friheder, fordi de ønskede at
bekjæmpe Guds Værk. Gjennem-
løb Listen paa dem og spørg, hvem
blandt dem, der trivedes og havde
Lykke med dem ; og til hvem kunne

vi sige: ,,0,

hvor heldig: den Mand

har været ; hvor det er lykkedes ham
at bekjæmpe Mormonerne!" Er
der nogen Saadan blandt dem? I
kjende Navnene paa Apostaterne,
der have forladt dette Værk af
Frygt, slet Levnet eller anden
Grund. Kunne I nævne et Navn
paa den store Liste af Mænd, der
have forsvoret sig mod Guds Værk,
der have nydt Fremgang og Lykke.
Er der nogen af dem, med hvem den
beskedneste og fattigste af I Sidste-
Dages Hellige vilde bytte i Dag?
Ikke en. Jeg er vis paa, at jeg kan

svare for Eder alle, at der er ikke
en Pæneste paa den lange Liste af
Mænd, der en Gang vare Medlem-
mer af denne Kirke, men nu ere
imod dem, med hvem I vilde bytte
Stilling.

Hvorfor skulle vi derfor frygte?
Hvorfor skulle vi skjælve? Hvor-
for skulle vi være bange for hvad
der truer os? Jeg siger Eder i Her-
rens Navn, at han vil staa os bi ;
han vil staa dette Folk bi. Der er
denne Ejendommelighed ved Gud.
Han er ikke lig Djævelen. Naar
Djævelen faar et Menneske ind i et
snævert Hjørne, holder han ham
der ; han indvikler ham i sine Net
og derpaa overlader ham til sig selv.
Det er Djævelens Maade. Han
svigter de, der følge ham, naar de
mest behøve hans Hjælp. Men i
Nødens Time, naar Hjælpen er mest
nødvendig, er Gud nærmest hans
trofaste Tjenere og Børn, da er Ti-
den, da han staar dem bi. Paa de
dybeste Vande er han med dem;
midt i Sorgens og Nødens tungeste
Time er han ved deres højre og ved
deres venstre Side ; han er rundt
om dem for at opholde dem og føre
dem sejrige ud.

Gud hjælpe os til at være trofaste
til det Værk, han har grundlagt, at
vi tilsidst maatte blive tilladte at bo
hos ham og hans Søn i sit Rige, er
min Bøn i Jesu Navn. Amen.

TALE AF BISKOP ORSON F. WHITNEY,

afholdt i Tabernaklet, Salt Lake City, cl. 19de April 1885.

(Oversat fra , .Deseret News. ' '

Mine Brødre, Søstre og Venner.
Jeg er bleven anmodet om afbenytte
en kort Tid i Eftermiddag med at
tale til Eder, og jeg kan forsikre
Eder, at idet jeg efterkommer Op-

fordringen har jeg intet andet Ønske
i mit Hjærte, end at jeg maa blive
ledt til at sige det, som kan være an-
tageligt for Gud vor Fader og gavn-
ligt for os.

Tale af Biskop Orson F. Whitney.

61

Det er altid bleven mig lært, at
betragte vor Fader i Himmelen som
al Kundskabs Kilde, og at al den In-
telligence, som viser sig iblandt hans
Skabninger paa Jorden, har sin før-
ste Oprindelse hos ham, som er Li-
vets og Lysets Kilde, og at dersom
Menneskene ere duelige til at kunne
udføre noget stort eller godt Arbejde,
maa det nødvendigvis ske formedelst
Guds Kraft, der hviler paa dem.
De Sidste-Dages Hellige betragte
Slægtskabsforholdet mellem Gud og
Mennesket i et saadant Lys, og aner-
kjende ham ikke blot som Fader til
•en Del af Menneskeslægten eller en
delvis Skaber, men som alle Tings
Skaber, Jordens ogHimmelens Grund-
lægger, og de tro, at alle Menneske-
nes Børn have en og samme fælles
Oprindelse, at Gud har Omsorg for
dem alle den ganske Dag, at han be-
standig har deres Velfærd for Øje,
og at han Intet gjør, hvad hans Børn
paa denne Jord angaar, uden Saa-
dant, som tjener til deres Frelse og
Gode baade nu og herefter.

De Sidste-Dages Hellige beskyldes
for at afsondre sig fra Andre, samt
at være egenkjærlige og indbildske,
fordi de fastholde, at en vis Mission
er bleven dem overdraget, at de have
modtaget Aabenbaringer fra Gud,
at Verdens Skaber har været saa
naadig at tale i disse sidste Dage og
oprejse Mænd og Kvinder, som han
paa Forhaand vidste vilde gjøre hans
Villie. Menneskene betragte os i
det ufordelagtigste Lys, fordi de ikke
forstaa vore Hensigter, eller have Til-
tro til den Mission, som vi bestandig
erklære for Verden, og man betrag-
ter os som et Samfund af Lykkerid-
dere, Enthusiaster og Fanatikere,
som i vor Blindhed og Indskrænket-
hed tro, at Gud kun har anerkjendt
os, at vi ere hans Yndlinger, og at

han slet ikke bryder sig om det øvrige
af Menneskeslægten. Dette er et
fejlagtigt Begreb om vor Stilling, og
det er fordi vi saaledes blive uiisfor-
staaede — idet mindste er det én
Aarsag — at vi ere forfulgte, mis-
handlede, bespottede, undertrykte
og nedtraadte, saaledes som Tilfæl-
det er. Jeg tror imidlertid ikke, at
vi paa nogen Maade kunde undgaa
den almindelige & kjæbne, som i alle
Tidsaldre er bleven dem tildel, som
Gud udkaarede til Udførelsen af
nogen særskilt Gjerning. Thi me-
dens vi anerkjende, at Gud er Men-
neskeslægtens Fader og interesserer
sig for Alles Frelse, fastholde vi, at
den Mission, der er os som en Del af
Menneskeslægten overdraget, er be-
synderlig, særskilt og forskjellig fra
de Missioner, som ere anbetroede
Andre. Gud er Ophav til mange
Planer og Hensigter, men alle hans
Planer og Bestemmelser dreje sig
dog om et og samme Punkt, have et
fælles Formaal, enten han saa som
Redskaber bruger den kristne Ver-
den, den hedenske Verden, eller
endog denne lille Haandfuid Sidste-
Dages Hellige. Det gjør intet til
Sagen, hvem han bruger til at udføre
sine Hensigter, der alle sammensmelte
og føre til et fælles Resultat. De
ere lig Floder eller Vandløb af for-
skjellige Slags og Størrelser, som
strømme mod et fælles Ocean, hvori
de alle udtømme sig. Og uagtet
Menneskene betragte sig selv som
uafhængige ■ — og det er sandt, at de
i en vis Forstand ere det — og mange
af dem undlade at tage Gud i Be-
tragtning, samt synes at tro, at de
kunne omtrent gjøre som de behage
og iværksætte saa deres Planer, som
de finde for godt, beløber hele deres
Uafhængighed og Frihed sig simpelt-
hen til dette, at de have Frihed til at

Tale af Biskop Orson F. Whitney.

gjøre Eet eller Uret, men Følgerne af
deres Handlemaade vil Gud styre
efter sit eget Behag. „ Mennesket
spaar, men Gud raa'r" og denne
Verdens Historie, eller hvad der har
tildraget sig i nogen anden Verden,
som har gjennemgaaet en lignende
Tilstand og været forløst og herlig-
gjort formedelst Guds Magt og Ly-
dighed til Retfærdighedens Princi-
per, er ét stort Exempel paa denne
store Sandhed. Medens Menneskene
have Frihed til at foreslaa og vælge
saadanne Pianer som de ønske, at
bruge deres Frivillie og handle, saa-
vidt det er dem tilladt, i Overens-
stemmelse med deres Hjærtes Tan-
ker og Ønsker, har Gud aldrig erklæ-
ret, at han ikke vil styre Resulta-
terne af deres Handlinger til hans
egne Hensigters Fuldbyrdelse.

Vi ere satte her i Verden tildels
i Mørke. Vi se ej længre vor Fader
^ Ansigt til Ansigt. Medens det er
sandt, at vi en Gang gjorde dette, at
vi en Gang stode i hans Nærværelse,
saa' som vi blive sete og kjendte,
ifølge vor Kundskab, som vi ere
kjendte, saa er Tæppet nu nedladt;
vi have skiftet Opholdssted, vi ere
blevne iklædte Kjødets Forkrænke-
lighed, Forglemmelsens Slør gjør
Skilsmisse mellem dette Liv og hint,
og vi ere efterladte til, ligesom Pau-
lus siger, at ,,se ved et Spejl, i en
mørk Tale", og til kun i en begrænd-
set Grad at kjende Enden fra Be-
gyndelsen. Vi forstaa ikke Noget
til Fuldkommenhed. Men det Løfte
er givet os, at hvis vi ville annamme
og efterleve ethvert Ord, som ud-
gaar af Guds Mund, og med Visdom
bruge den Forstand, de Lejligheder,
de Fordele og Egenskaber, som Gud
bestandig forunder os, vil Tiden
komme, i Begivenhedernes evige
Omløb, da vor Forstand vil blive be-

friet fra enhver Taage, der nu ind-
hyller den, da det Forbigangne vil
komme til vor Erindring, Fremtiden
vise sig for vort Blik som et aabent
Syn, og vi blive i Stand til at beskue
Alting som det er, saa at Fortiden-
Nutiden og Fremtiden vil blive én
evig Dag, saaledes som det er for
Gud vor Fader, der kjender det For-
bigangne, Nærværende og Tilkom,
mende lige godt, fordi hans Gang er
et evigt Omløb, han skaber, frelser,
forløser og herliggjør sine Hænders
Gjerninger, hvorved han ogsaa selv
bliver herliggjort.

Den Jord, paa hvilken vi bo, er
kun én iblandt Guds talrige Ska-
belser. Stjernerne, som funkle paa
Himmelen om Natten og give Jorden
Lys, ere ogsaa hans Skabelser, mu-
ligvis forløste Verdener, som nu gaa
gjennem den Proces, hvorved de
blive forløste, rensede, herliggjorte
og ophøjede til Sandhedens Princi-
per, de samme som vi nu kæmpe for
at adlyde. Paa denne Maade fort-
sættes vor Faders Gjerninger, og saa
snait han bliver færdig med en Ver-
den og dens Indbyggere, vil han
rulle en anden i Tilværelsen. Han
vil skabe en anden Jord. Han vil
befolke den med sit Afkom, Guder-
nes Efterkommere i Evigheden, der
da ville gaa gjennem en Prøvestand
lig den, vi nu gjennemgaa for at de
kunne vise deres Standhaftighed ved
deres Gjerninger, give den Almæg-
tige Sikkerhed for, at de ere værdige
til Ophøjelse formedelst Lydighed til
disse Principer, denne uforanderlige
Frelsniugsplan, som er bleven os
aabenbaret.

En af Guddommens største Egen-
skaber er denne, at den frelser Men-
neskene i Overensstemmelse med
retfærdige og evige Principer, at den
ikke skjænker nogen Mand eller

Tale af Biskop O. F. Whitkey.

63

Kvinde det, scm de ikke have været
villig til at arbejde for, som de ikke
have fortjent, som de ikke have an-
strængt sig for at komme i Besiddelse
af ved en praktisk Adlydelse af de
Principer, han aabe.ibarer, trods al
Modstand, ringeagter) de Verdens Vre-
de og Foragt — ■ den Verden, som
ikke kan fremføre nogen retfærdig
Grund, ikke et eneste fornuftigt Paa-
skud for den Modstand, den stedse
har udvist mod Himmelens Sandhe-
der. Et af vor himmelske Faders
Karaktertræk, eller et af hans gud-
dommelige Principer er, at han for-
drer enhver Sjæl, som attraar Op-
højvise, skal aflægge passende Bevi-
ser for sin Værdighed dertil. Der
findes ingen Højder, som ikke kunne
overstiges, men de maa naas paa
den Maade, som Gud har bestemt,
Nogle tænke maaske at de kunne op-
naa Frelse ved at handle efter deres
egne Hjærters Ønsker, men hvis de
undlade at tage Gud deres Skaber i
Betragtning og ikke efterkomme de
Love, som han har forordnet for Op-
naaelsen af Ophøjelse og evigt Liv,
skyde de Stigen tilside, op ad hvil-
ken de kunne hæve sig til denne her-
lige Stilling.

De Sidste-Dages Hellige fastholde,
at Herren har kun en Maade at frelse
Menneskeslægten paa, at Benævnel-
sen det „evige P^vangelium" ikke er
meningsløst, men at det netop bety-
der hvad det siger : at det virkelig
er evigt, ligesom dets Ophavsmand
eller Stifter er evig. Det kan lige-
saa lidt forandres som han. Et Men-
neske maa adlyde de samme Princi-
per nu. som bleve adlydte for to Tu-
sinde Aar siden, eller Millioner af
Tidsaldre siden, for at kunne komme
til at bo i Guds og Faderens Nærvæ-
relse. Der er kun en Vej, en Frel-
seplan, og flere behøves der heller

ikke ; thi Gud indstifter ikke Noget,
som er overflødigt. Og ifølge Sagens
egen Beskaffenhed kan der kun være
en sand Plan eller Vej til Frelse, thi
hvis der vare to, maatte de nødven-
digvis være forskjellige, da der ikke
findes to Gjenstande, der ere aldeles
ens ; og hvis nu en af disse to Ting
er fuldkommen, saa maa det, som er
forskjellig derfra, være ufuldkom-
ment. Gud er nødvendigvis Fuld-
kommenhedens Ophavsmand. Hans
Gjerninger have ingensomhelst Mang-
ler, og det, som han forordner til
Menneskenes Frelse, er det Eneste,
hvorved de kunne blive frelste. Der-
for er det, at de Sidste-Dages Hel-
lige prædike det evige Evangelium,
den uforandrede Vej til det evige
Liv, og for at stadfæste deres Paa-
stand henvise de til den hellige Skrift,
hvis Profetier nu blive opfyldte.
Iblandt Andet henvise de til det
Syn, som Aabenbareren Johannes
havde paa Øen Patmos, i hvilket han
saa' ,,en anden Engel flyve midt
igjennem Himmelen, som havde et
evigt Evangelium at forkynde dem,
som bo paa Jorden, og alle Slægter
og Stammer og Tungemaal og Folk,
som sagde med høj Røst : Frygter
Gud og giver ham Ære, thi hans
Doms Time er kommen". Dette er
hvad de Sidste-Dages Hellige fast-
holde. Der er kun en Vej til det
evige Liv, og medens der findes
mange Systemer, som kaldes Frelse-
planer, ere disse lige saa forskjel-
lige fra hverandre som Stjernerne
paa Himmelen, eller Sandkornene ved
Havets Bred, eller Menneskenes An-
sigtstræk. Ja mere end dette, thi de
fleste af dem mangle de væsentlige
Bestanddele, som behøves for at
danne et fuldstændigt Hele. Der-
som de Sidste-Dages Hellige ere i
Besiddelse af det evige Evangelium,

64

Tale af Biskop O. F. Whitnly.

maa alle de Sekter, Troessamfnnd og
Partier, som prædike et Evangelium,
der er forskjelligt derfra, være for-
kerte ; eller omvendt : dersom de Hel-
lige prædike noget andet Evangelium
end det, som blev prædiket i Apost-
lenes Dage, hvilket blev cisse over-
antvordet af Guds Søn, maa de
ogsaa være forkerte.

Den Bestemthed, de Sidste-Dages
Hellige lægge for Dagen, er af sam-
me Beskaffenhed som den, der kunde
udvises overfor en Mand, som var
gaaet vildt, og af en anden Person
blev anvist den rigtige Vej ; eller om
den Rejsende skulde spørge om
Vejen til et vist bestemt Sted, og
Vejlederen gav ham den nødvendige
Oplysning, men den Vildfarende
egenraadigt og opsætsigt tog en mod-

sat Retning, hvor urimeligt vilde det
ikke være for ham at dadle sin Vej-
leder, fordi han ikke naaede sit Be-
stemmelsessted,eller hvorledes kunde
han beskylde den Anvisende for
Egenkjærlighed oglndbildskhed, ef-
ter at han selv havde bekjendt sin
Uvidenhed og netop derfor henvendt
sig til denne Mand, som i al Oprig-
tighed erklærede, at han kjendte
den rette Vej? Dog er dette lig-
nende den Stilling som Verden ind-
tager overfor de Sidste-Dages Hel-
lige, der med dyb Alvor bevidne,
at Himmelens Gud har aabenbaret
dem den eneste Vej til Liv og Frel-
se, en Paastand, som intet andet
Samfund, Kirke ellerParti fremsætter
for Nærværende.

(Fortsættes.)

(For Morgenstjernen.)

EN FANGES SØNDAGSBETRAGTNINGER

Med dybeste Medfølelse helliget Brudrene i Detroit Fængsel.

Ak ! Livet er kun en øde Ork

Bedækket med Torn og Stene.

Her i niin Celle, saa trist og mørk,
Jeg sidder forladt og ene .

Ak! hvorfor blev jeg en Frimand født,

Hinsides Verdenshavet;
Og nu i Frihedens Land forstødt

Og levende her begravet?

Skuer jeg bort mod mit elskte Hjem,
Som grusomt jeg blev berøvet,

Trænger i Ojet en Taarefrem,
Og Sindet bli'er mer bedrøvet.

Her er min Bibel , min Ven og Trøst
I Medgangs og Modgangs Dage.

Du, som talte med himmelsk Røst,
Dig har jeg endnu tilbage.

Saa tal da i Dag, Du kjære Bog!

Og bliv mig en Trøst i Nøden —
Fanger ofte Guds Ord modtog,

Som styrkede dem til Døden.

Fyld mit Hjærte med saligt Haab
Om Enden paa denne Kvide;

Om ej før — naar med Fryderaab
Jeg faar mine Klæder hvide.

Naar jeg hører den skjønne Sang
Af jublende Martyrskare,

Skal jeg samles endnu en Gang
Med mine saa Dyrebare.

C. C. A. Christensen.

MORGENSTJERNEN, et Maanedsskrift, indeholdende Taler af Kir-
kens ledende Mænd, biografiske Sfeivzc r, osv., redigeres af Andrew Jenson,
udgives af Winberg & Jenson Salt Lake City og udkommer omtrent den lste
ihverMaaned som Følgeblad til Bikuben, tilligemed hvilken den koster $2.00
om Aaret i Forskud, med Porto iberegnet. Alene koster den $1.00 om Aaret.

Kontor . Franklin Avenue Nr. 42.

Adresse: \Yinberg& Jenson, P. O. Box 500, Salt Lake City, Utah.

morgbnstj mmn.

ET MAANEBS SKRIFT.

"Uagtet han er dod, taler han dog."— Parley P. Pratt.

Nit. 5.

MAJ 1885.

4de Aarg.

TALE AF BISKOP ORSON F. WHITNEY,

afholdt i Tabernaklet, Salt Lake City, cl. 19de April 1885.

(Fortsat fra Side G4.

Disse nægte alle Aabenbaring ; de
sige, at Himlene ere tillukkede, at
Gud ej længer taler til Menneske-
slægte o, at han har efterladt dem en
Bibel, indeholdende en Beretning
om de, som ere døde cg som omtale
Befalinger, givne til etfordums Folk,
der i Lighed med os vare Guds Børn.
Dette er den kristue Verdens Paa-
stand ; man tror, at denne Bog er
Skrifternes Kanon, og at den er fuld,
saa at vi ikke behøve mere Aaben-
baring eller mere Lys end dens Blade
indeholde. Dette er deres Stilling
medens de samtidig sige, at vi ere
udelukkende i vore Ideer, samt ind-
bildske,snæverhjærtede og indskræn-
kede, fordi vi bevidne, at Gud. taler
og har givet nyere Aabenbaringer
end de, Bibelen indeholder.

Det er sandt, at vor Vidnesbyrd
derom ikke gjør det sandt. Ikke
destomindre ere Menneskene ansvar-
lige hvis de ikke grundigt overveje
Vidnesbyrdet af Mænd, der gjøre
Fordring paa at have mere Lys end
de. Hvis jeg ikke allerede var over-
bevist om, at jeg havde det Rette,

vilde jeg som en Sandhedssøger,
være villig til at skjænke tilbørlig
Opmærksomhed til mine Medskab-
ningers oprigtige Meninger, i den
Hensigt at prøve Alt og beholde det
Gode. Og selv nu, medens jeg tror,
at mine Fødder staa paa Sandhedens
Klippe og at dette er den Herres Jesu
Kristi eneste Evangelium, er jeg vil-
lig til at lytte til Andres Ider. Der-
som den kristne Verden skulde frem-
bringe noget Bedre end ,. Mormo-
nismen", hvis de havd^ det, eller
nogensinde ville faa det, haaber jeg,
at jeg ikke skulde være saa fordums-
fuld, at jeg vilde vende et døvt Øre til
deres oprigtige Vidnesbyrd, fordi
jeg kunde indbilde mig, at jeg alle-
rede havde Lys og behøvede ikke
mere. Jeg vilde idet mindste under-
søge deres Paastande, hvad de saa
end vare, og prøve dem ved „Loven
og Vidnesbyrdet", thi hvis Menne-
sket ikke „søge efter dette Ord , er
det fordi der er intet Lys i dem."

Bibelen er en Velsignelse ; vi un-
dervurdere den ikke ; thi den sætter
os i Stand til at møde den kristne

66

Tale af Biskop Orson F. Whitney.

Verden med dens egne Vaaben, idet
vi bruge Bibelen som Sandhedens
Prøvesten, i Henseende til deres Lær-
domme, og de, vi udbrede, hvilke
læres og stadfæstes af den selv sam-
me Bog, paa hvilke de Kristne gjøre
Fordring paa at tro. De Sidste-Da-
ges Hellige lære intet Princip, for
hvis guddommelige Oprindelse de
ikke kunne finde Beviser i Bibelens
Blade ; og naar deres Meninger ikke
blive antagne og den kristne Verden
bespotte og le af dem, er det sim-
pelthen en Anerkjendelse af deres
Forfølgere, at de ikke tro deres egen
Bibel, at de ingen Tro have paa den
Optegnelse, som de sige er tilstræk-
kelig for Alt — Begyndelsen og En-
den af al Aabenbaring. De gjøre
Fordring paa at have stor Agtelse
for denne gode Bog, men alligevel
tro de ikke eller handle efter dens
Forskrifter. Overalt i Verden er
den Ide fremherskende iblandt dem,
som have den hellige Skrift, at det
kun er nødvendigt at tro paa Guds
Søns Navn, og at dette er ensbety-
dende med Frelse, støttende, som jeg
antager, deres Theori paa det Skrift-
sprog, som erklærer, at ,,saa haver
Gud elsket Verden, at han haver
givet sin Søn den Enbaarne, at hver
den, som tror paa ham, ikke skal
fortabes, men have et evigt Liv."
Jeg skal nu forklare vor Standpunkt.
Vi fastholde, at Tro paa Gud og
Menneskeslægtens Frelser er absolut
nødvendigt for Frelse. Men vi
standse ikke her. Vi forudsætte, at
dersom Menneskene tro paa Jesus
Kristus, ville de holde hans Befalin-
ger, de ville adlyde hans Forskrifter ;
de ville ikke forkaste nogen Lærdom,
som han lærte ; de ville ikke sige, at
Daab er unødvendig, at Apostle og
Profeter ikke længere behøves ; de
ville ikke prøve paa at fordreje Skrif-

tens Ord, de ville ikke sige, at den
Helligaands Velsignelser have op-
hørte, eller at Mænd, som besidde
det hellige Præstedømme, ikke have
Ret til at uddrive Djævle, tale med
nye Tunger, lægge Hænder paa de
Syge, og administrere alle disse aan-
delige Velsignelser, for hvilket det
hellige Præstedømme netop er dem
givet. Den kristne Verden vilde
ikke forkaste dette, dersom de troede
deres egen Bibel, thi jeg læser intet-
steds i dens hellige Blade, at den
Tid nogensinde skulde komme (uden
formedelst Overtrædelse og Frafald),
da disse Ting skulde ophøre, og at
det skulde siges, at de ikke længere
vare nødvendige.

Det er sandt, at Apostlerne for-
dum profeterede om, at der skulde
komme en Tid, da Menneskene vilde
afvige fra Sandheden og tage sig
selv Lærere i Hobetal efter som det
kildrede deres Øren, ønskende blot
at høre det, som kunde behage deres
egenkjærlige Natur ; at Dagen skulde
komme, da de ikke vilde fordrage
den sunde Lære, men leje Præster
til at lære Menneskenes Bud for
Guds Befalinger, da Landet skulde
blive udtømt og øde og dens Indbyg-
gere udryddede, fordi de havde over-
traadt Love, forvendt Skikke og
gjort den evige Pagt til Intet. Dette
skulde være Verdens Tilstand paa
den Tid man vilde sige, at disse Ga-
ver og Velsignelser ikke længer
vare nødvendige. Menneskene kunde
ikke længer have Ret til dem fordi
de vilde forfølge, undertrykke og
dræbe den, som prædikede sandLær-
iom ; og efter at have udryddet den
timelige Kirke fra Jorden, maatte
den aandelige Medpart nødvendig-
vis forsvinde, lige saa naturligt som
Menneskets Aand vil tage bort naar
Legemet dør. Legemet er kun en

Tai.e af Biskop Okson F. Whitney.

67

Jordklump foruden Aandens opli-
vende Tilstedeværelse. Naar Lege-
met vender tilbage til Jorden, har
Aandea sin Frihed og kan svæve
bort. Da Kristi Legeme var dødt,
vendte Aanden tilbage til Gud og
gik ind i Aandeverdenen. Saaledes
var det ogsaa med Kirken, som kal-
des Kristi Legeme. Dræb den time-
lige eller legemlige Kirke, og den
aandelige Kirke vil forsvinde, den
vil blive optaget til Himmelen.

Det er vor Tro, at den kristne
Kirke, som oprettedes i Kristi og
hans Apostles Dage, apostaserede og
vendte sig fra Sandheden ; den blev
hedensk idet den blandede sig med
det hedenske Roms Religion og Tra-
ditioner, og vi tro, at dette er Aar-
sag til denne store Troes- og Me-
ningsforskjel, som hersker — disse
mange Skikkelser af Gudsfrygtig-
hedsSkin,der fornægte dens Kraft —
som, skjøndt det Hele siges at være
Kristi Kirke, har kun liden eller slet
ingen Lighed med den Kirke, som
Kristus oprettede. Alle disse Sam-
fund gjøre Fordring paa at være et,
uagtet de ere delte næsten til Utal-
lighed, at have det samme Evange-
lium, skjøndt deres Lærdomme ikke
taale Sammenligning med Evangeliet,
som blev prædiket i fordums Dage,
gjøre Fordring paa at have samme
Magt, medens de ligefrem nægte og
forkaste denne Magt og ville træde
dem under Fødder, som fastholde,
at den burde existere. Dette er
netop den Stilling, som Modstanden
indtager overfor „Mormonismen",
der erklæres for at være det gamle
Evangelium gjenbragt, den gamle
Kirke, paanyoprettet, ingen ny Re-
ligion, ingen ny Plan, men ligefrem
det evige Evangelium paany aaben-
baret.

Jeg kunde ben}<tte Eders Tid med

at fremføre næsten utallige Beviser,
for at forklare hvorledes den kristne
Verden er bortveget fra denne hel-
lige Bogs Lærdomme. Jeg kunde
ogsaa henvende mig til den for at
bekræfte de Sidste-Dages Helliges
Grundsætninger. Det er en gammel
Historie, fortalt saa ofte, og maaske
det er bedst, at jeg ikke indlader
mig derpaa vidtløftigt i Eftermid-
dag. Lad det være nok at sige, at
vi tro, at Gud har talet fra Himme-
len, at han atter har aabnet Evighe-
dens saa længe tillukkede Porte, og
har oprejst et Folk til at gjøre For-
beredelser for Tidernes Fyldes Hus-
holdning, oprejst inspirerede Mænd
til efter hans Befaling at prædike det
evige Livs Principer til Verden, at
oprette et System, der vil tjene som
et Forbillede paa Millenniets Freds-
og Retfærdighedsregjering. Vi tro,
at vi leve i de sidste Dage, i hvilke
Gud vil udføre et stort og forunder-
ligt Værk, at han anden Gang vil
lægge sin Haand paa at erhverve sig
det Overblevne af sit Folk, at han
vil samle dem fra Norden og Syden,
Østen og Vesten ogføie dem til Zion,
hvor han vil give dem Hyrder efter
sit eget Hjærte til at lære dem Her-
rens Love, og at Loven skal udgaa
fra Zion til Jordens Indbyggere, og
Herrens Ord fra Jerusalem.

Vi tro, at vi leve i Historiens Af-
ten, at den store Uges Lørdag snart
er til Ende, hvis Uges enkelte Dage
er et Tusinde Aar, det forudbestemte
Tidsrum, i hvilket denne Jord skulde
opfylde det Maal, dens Skaber havde
bestemt den. Vi tro, at da Gud
talte til Adam og sagde ham, at han
skulde dø paa den Dag, han aad af
den forbudne Frugt, holdt han sit
Ord, og at Adam virkelig døde in-
den Dagen var udrunden. Men det
1 var ikke en Dag, bestaaende af 24

68

Tale af Biskop Orson F. Whitney.

Timer, en af vor lille Jords Omdrej-
ninger ; Dagen, som han mente, var
beregnet efter den Planet, paa hvil-
ken Gud bor, og som, ifølge hvad os
er bleven lært, drejer sig om sin Axe
en Gang i et Tusinde Aar. For vor
Jor J blev der bestemt en Tilværelse,
som den skulde gjennemgaa; sex
Arbejdsdage skulde den have førend
si a Hviledag eller Sabbat. Vi tro, at
den snart har naaet Enden af sin
Tilværelses sjette Tusinde Aar, og at
den syvende Dag eller det syvende
Aartusinde, som snart vil begynde,
vil blive Millenniet, Fredsregjerin-
gens Tid, i hvilken Kristus, denne
Verdens Regent og Hersker, som ar-
bejdede, led og døde for at forløse
dens Indbyggere fra Døden, vil bo
paa Jorden og regjere i sin Herlig-
hed som Konge over sit Folk og hele
Menneskeslægten.

Disse simple Sandheder, hvoraf de
fleste tydelig omtales i Guds hellige
Ord, Bibelen, blive saaledes for-
drejede af de Helliges Fjender, at
man formedelst vor Tro derpaa, vil
beskylde os for Forræderi mod Re-
gjeringen, under hvilken vi leve.
De sige, at vi ere Forrædere fordi
vi tale om Guds Rige, at et Rige ikke
kan existere i en Republik, og at der
intet Rum findes i dette store Land
for vor Guds Rige. De kunde lige
saa godt sige, at der er ikke Plads i
Kristenheden for Guds Kjærlighed.
Denne Regjering blev jo grundlagt i
den udtrykkelige Hensigt at skulle
indføre dette Værk. Inspirerede
Mænd som Washington og Jefferson
bleve oprejste for at danne en Kon-
stitution, der var saa liberal i sine
Bestemmelser, at den sikrede alle
Mennesker den størsteFrihed. Baade
Kristen og Hedning, som ønskede at
gjøre dette herlige Land til deres
Hjem, skulde have ubegrænset Ret

til at dyrke Gud eller Guder efter
deres Tro og Samvittigheds Bydende.
Vi tro, at Gud oprejste George
Washington saavel som Thomas Jef-
ferson, Benjamin Franklin og de an-
dre Patrioter, som med deres Sværd
og Penne udskar denne store Regje-
rings Grundprinciper — en Regje-
ring, som de haabede vilde bestaa
for altid, og stedse være et Tilflugt-
sted for de Undertrykte fra alle Na-
tioner, hvor Ingens Religion kunde
blive angrebet, eller Nogen forhin-
dres i at dyrke sin Mester paa sin
egen Maade, saa længe som han ikke
gjorde Indgreb i Andres Rettigheder.
Vi tro, at disse Mænd bleve inspire-
rede til at udføre detteArbejde, lige-
som vi ogsaa tro, at Joseph Smith
blev inspireret til at begynde dette
Værk, i Lighed med Gallia, Colum-
bus og andre mægtige Mænd fra
gamle Tider, som jeg ikke har Tid
til at nævne, men som bleve inspi-
rerede til gradvis at berede Vejen
for denne Husholdning. De kunne
betragtes som Skildvagter, staaende
til forskjellige Tider gjennem Aar-
hundredernes Løb i deres Pladser,
til at udføre det Gud inspirerede
dem til at gjøre. Gradvis fjærnede
de Vildfarelser fra Menneskets Sind
og spredte Mørket, eftersom deres
Skaber gav dem Evner, indtil det
blev muligt for denne store Nation,
de Forenede Staters Republik, at
blive grundlagt paa dette Land, som
et Asyl for de Undertrykte, et Hvile-
sted for Pagtens Ark, hvor vor Guds
Tempel kunde bygges, hvor Frelse-
planen kunde blive indført og iværk-
sat i Frihed, uden at saa meget som
en Hund skulde vove at røre sin
Tunge i Opposition til den Almæg-
tiges Hensigter. Vi tro, at dette var
Guds Hensigt med at lade de Fore-
nede Staters Republik blive dannet,

Tale af Biskop Okson F. Whitney.

69

thi dette er det eneste Land, hvor
hans Værk kunde blive paaBegyndt
eller hans Folks Fødder finde Hvile.
Intet andet Land havde saa fri-in-
dede Institutioner eller havde 'anta-
get en saa stor Platform, at Alle
kunde staa paa den. Vi ære disse
Patrioter for det ædle Arbejde, de
udførte, men vi give dog den største
Ære til Gud, vor Fader og deres Fa-
der, sorn inspirerede dem dertil. Vi
tage dem i Haanden som deres
Brødre.

Vi tro, at de udførte deres Arbejde
som Hædersmænd, ligesom vi og
prøve paa at udføre vor Gjerning
trofast og godt, saa at vi ikke skulle
findes troløse i Guds Øjne ved at
undlade at udføre den Mission, som
han har beskikket os.

Dette er de Sidste-Dages Helliges
Forræderi. De prædike om Kon-
gernes Konges Komme, som alle
Kristne burde tilbede, som alle
Kristne burde byde velkommen. Og i
Stedet for at vedtage Love for at
forbyde eller om muligt hindre dette
Værks Fremgang, som har til Hen-
sigt at velsigne hele Menneskeslæg-
ten, burde de forene deres Kræfter
med de Sidste-Dages Hellige for at
hjælpe det frem ; thi det er Guds
Værn. lige saa vist som der er en
Gud i Himmelen, oghanvilgjennem-
føre sine Hensigter. At fremføre
Mænd for Domstolene, at indespærre
dem i skumle Fængsler, at drive
dem fra Stad til Stad eller udgyde
deres Blod, vil ligesaa lidt tilintet-
gjøre dette Værk som det vil berøve
Solen sin Herlighed. De, som tage
Sværd i Haand for at kæmpe mod
Zion vil omkomme ved Sværd. De,
som undlade at tage Gud i Betragt-
ning ved deres Behandling af ,,Mor-
mon-FrobLmet", vil finde, førend de
blive færdige, at det er Selvmord at

stride mod den Almægtige. Efter
menneskelig T}'kke ere vi hjælpe-
løse. Vi rose os heller ikke af vor
egen Styrke, da vi kun ere en Haand-
fuld i Betragtning af Jordens Mil-
lioner, men Gud har givet os en Mis-
sion at udføre. Vi kunne ligesaa
lidt trække os tilbage fra at udføre
den, som Revolutionens Fædre kunde
vægre sig ved at gjennemføre deres
Mission, at trække os tilbage vilde
virkelig være Forræderi, Forræderi
mod Gud og Menneskeslægten, og
vi vilde da fortjene de mod os ud-
spredte Beskyldninger, som nu ere
aldeles falske. Muligvis vilde man
lykønske os og klappe os paa Skul-
drene, hvis vi vilde spille Forræde-
rens eller den Troløses Rolle, men
det vil ikke lønne sig for os at
kjøbe Menneskenes gode Mening el-
ler Anerkj endelse med et saa forfær-
deligt Offer. Mænd, som døde for
at grundlægge denne Nation, holdes
i evig Erindring og Ære, medens
Forræderen, som forraadte sit Land
og svigtede det i Nødens Time,
nævnes med Foragt. Han levede
medens mange af Patrioterne døde,
men hvilken Forræder lever i Dag i
Ordets fulde Forstand? Patriotens
Navn vil leve for altid, fordi han
havde Mod til at dø for sin Overbe-
visning, men Forræderens Navn vil
gaa i Forglemmelse, fordi han, for
at frelse sit Liv, svigtede sit Lands
Sag i Farens Time, muligvis i den
Tanke, at det ikke nyttede at mod-
staa den store Magt, som løftede
sin mægtige Arm for at underkue
de amerikanske Kolonier. Vi tænke
paa alt dette, men have ikke til Hen-
sigt at slaas. Som et Folk er Fred
vort Motto ; Indførelsen af en Freds-
regjering er vor Opgave. Vi ere
et Folk, der bygge Terapier, og maa
Ikke besmitte vore Hænder med Ud-

70

Tale af Biskop Orson F. Whitney.

gydeisen af Blod. Men det er ikke
formedelst Menneskefrygt at de Sid-
ste-Dages Hellige indtage denne
Stilling- De have udvist deres Tap-
perhed ; de have fremlagt Beviser for
deres Mod ved at komme ud fra
Verden og forsage den, samt taalmo-
digt at udholde dens Foragt og Mod-
stand. Det fordrer undertiden større
Tapperhed til at leve end til at dø.

Der gives Ofre. som vilde prøve
nogle Menneskers Sjæle mere end
bringes Ansigt til Ansigt med Døden
i dens Tusinde Skikkelser. Men de
Sidste-Dages Hellige have indtaget
en fast Holdning, og kunne ikke
trække sig tilbage med Ære. De
ere beredte paa at møde Følgerne og
overlade Resultatet i Guds Haand.
Vi vente ikke nogen Befrielse fra
Mennesker. Dersom der ikke er no-
gen Gud i ,, Mormonismen", vil den
falde, og vore Øjne blive aabnede
for Bedrageriet ; men hvis Gud staar
i Forbindelse dermed, da Ve over
dem, som stride imod ham, som
kæmpe mod deres Skaber og antage,
at de kunne træde deres Medmenne-
skersRettigheder under Fødder uden
samtidig at udsætte deres egne Ret-
tigheder og Friheder for Fare.

Den gamie Fabel, som Esop for-
tæller om Skovhuggeren, der gik i
Skoven for at faa sig et Øxeskaft,
forklarer tydeligt den Tilstand, hvori
vi befinde os for Nærværende. Skov-
huggeren gik ud og talte med Træ-
erne, bedende dem om at give sig et
Skaft til sin Øxe. De store og stær-
kere Træer, som paatoge sig Myn-
dighed og ringeagtede de mindre
Træers Ret, idet de troede, at de
kunde gjøre med disse som de beha-
gede, holdt Raad og besluttede at
imødekomme Skovhuggerens Forlan-
gende ved at give ham Asken. As-
ken faldt, men aldrig saa snart havde

Huggeren passet Skaftet til sin Øxe
førend han ogsaa begyndte at hugge
løs paa de andre Træer. Han lod
det nemlig ikke være nok med Asken,
men nedhuggede Egen, Cederen og
Skovens store og mægtige Monar-
ker, som i deres Stolthed havde bort-
givet den lille Asks Ret. En gam-
mel Ege klagede saaledes til et i
Nærheden staaende Cedertræ : „Der-
som vi ikke havde bortgivet Askens
Ret, kunde vi maaske have staaet
her for altid, men fordi vi have over-
givet dennes Ret til Ødelæggeren,
lide vi nu selv under det samme
Onde."

Vor Nation kan maaske tro, at den
er stærk og mægtig nok til at be-
handle Utah-Folket efter Behag.
Deri har den Ret ; vi gjøre ikke For-
dring paa at kunne maale fysiske
Kræfter med dens talrige Indbyg-
gere. Men dersom Troen paa evig
Straf er sand ; dersom der er saadan
Noget til som Gjengjældelse, da Ve
over denne Skov af Stater, dersom
de overgive Utah-Askens Ret i Ty-
rannens Hænder. De kunne ikke
gjøre det uden Fare for de alvorlig-
ste Følger. Dersom de træde deres
Medborgeres Rettigheder under Fød-
der, maa der komme en Tid i Ret-
færdighedens evige Omløb, da deres
Halse ville blive underlagte Tyran-
nens Hæl. De ville selv komme til
at lide under de Love, som de have
vedtaget imod det hadede, misfor-
staaede og nedtraadte Utah-Folk.
Som en amerikansk Patriot haaber
jeg, for Guds Skyld, at Sligt aldrig
skal blive nødvendigt. Jeg haaber,
at denne Nations Øjne vil blive aab-
net, saa at den kan se Faren, som
truer den langt borte. Men hvis jeg
var en Profet, vilde jeg profetere i
Guds Navn, at dersom den berøver
os vore Rettigheder og overgiver os

Taiæ af Biskop Okson F. Whitney.

71

som et Offer for at tilfredsstille den
offentlige Mening, vil Dagen komme,
da deres egne Halse ville føle det
trykkende Aag. De Love, som de
nu vedtage for at berøve os vore
Rettigheder som amerikanske Bor-
gere, ville i sin Tid ogsaa berøve
dem deres Rettigheder, og de skulle
med fuldt Maal tømme det Bæger,
som de have iskjænket til os. Jeg
haaber, at det aldrig skal blive nød-
vendigt, men jeg tør forudsige det
paa de nævnte Betingelser, og jeg
gjør det i Ydmyghed, uden at have
noget Forræderi eller Ondt i Hjærte
mod mit Land, men med Sorg i mit
Indre over, at nogle af vore Medbor-
gere have Hjærte for at ville be-
handle os paa en saa grusom Maade.
Vi ere et Fredens Folk. Vi ønske
kun at man i Fred skal lade os ud-
føre vor Mission. Gud vilde lige-
saa lidt tillade os at bygge Templer
som David, hvis vi besmittede vore
Hænder med Blod. David blev, som
bekjendt, forbudt at bygge Guds
Tempel i Jerusalem fordi han havde
udgydt Blod. Det blev overladt til
hans Søn Salomon, en Fredens Mand,
at bygge Templet. Saaledes er det
ogsaa med os. Vi ville ikke behøve
at føre Krig ; vi agte ikke at benytte
dødelige Vaaben, vi ønske ikke og
ville ikke blive tvungne til at udgyde
vore Medmenneskers Blod. Vort
Blod maaske kan komme til at flyde
i nogle Tilfælde, men Guds Værk
vil ikke derved blive tilintetgjort.
Vi ville lade Fjenderne være ene om
dette Stykke Arbejde. De kunne
udgyde vort Blod, men vi maa ikke
udgyde deres. Vi skulle opbygge
Templer til vor Guds Ære og admi-
nistrere i dem for baade de Le-
vendes og Dødes Frelse, og saaledes
gaa fremad, udspredende Fred og
udgydende Olie paa de oprørte Van

, de. Og medens der vil blive Krige,
og Rygter om Krige, og medens Na-
tion vil rejse sig mod Nation og ned-
synke i Forbitrelsens Hvirvelpøl,
ville de Sidste-Dages Hellige præ-
dike om Fred paa Jorden og Frelse
til Menneskene, samt være exempla-
riske i al retfærdig Vandel, og søge
at lade deres Lys skinne, saa at
Guds Herlighed kan udgaa fra dem
til Andre.

Dette er den Slags Forræderi, vi
prædike. Vi ønske at gjøre vort
Land, vore Medborgere og Medmen-
nesker Godt. Vi tro, at denne Jord
er Herrens, og at Kristus vil komme
for at regjere paa den, thi det er
hans Ret at regjere, og jeg for min
Del skulde ønske, at den Tid snart
vilde komme. Kristi Regjering vil
ikke berøve noget Menneske sin
Ret, ingen retfærdig Regjering be-
høver at frygte den. Hverken de
Forenede Stater eller Europas Natio-
ner behøve at frygte for Kongernes
Konges Ankomst, dersom deres Sam-
vittighed er ren. Dersom de ere
kristne Nationer, maa de erkjende,
at de skylde ham Lydighed. De
skulde føle stolte over at kunne
lægge deres Kroner og Sceptere for
hans Fødder, anerkjende ham som
Herrernes Herre og krone ham
Kongernes Konge.

Dette er et Overblik over de
Sidste-Dages Helliges Mission. Dette
er nogle af de Ideer, som vi hylde,
og som vi ikke kunne forkaste.
Vi vilde gjøre os uværdige vor Slægt
som Abrahams Sønner og Døtre, og
som Frihedens Arvinger, dersom vi
forsagede det, vore Forfædre levede
og døde for, og for hvilket de un-
derkastedes al Slags Forfølgelse.
Vi overlade Resultatet i Guds Haand.
Lad Verden forfølge os, dersom den
ønsker at paatage sig Ansvaret der-

72

Biografisk Foredrag af Præsident Angus M. Cannon.

for ; vi ville søge at gjengjælde Ondt
med Godt. Naar de møde os med
Sværdet, ville vi møde dem med
Fredsbanneret. Vi ville sige Fred
paa Jorden, naar de have Krig paa
Jorden. Vi ville gjøre vor Pligt
eftersom Gud giver os Styrke dertil,
og overlade Følgerne til ham, som
styrer alle Menneskers og alle Natio-
ners Handlinger saaledes, at Slæg-
tens endelige Forløsning bliver
Følgen.

Maa Gud paaskynde Dagen. Maa
han velsigne dem, som blive forfulgte,
som blive drevne og fængslede for
Retfærdighedens Skyld. Maa han

velsigne] de Oprigtige, Gode, Rene
og Patriotiske iblandt det amerikan-
ske Folk, samt de Ærlige og Oprig-
tige iblandt alle Verdens Nationer,
som ønske at nyde deres egne Ret-
tigheder og Friheder samt ere villige
til at fc Andre skulle nyde deres.
Maa Gud velsigne alle rettænkende
Mennesker, og maa han have Barm-
hjærtighed med dem, som søge at
træde deres Medskabningers Ret i
Støvet og stride imod de store og
herlige Planer, som Gud har forud
bestemt til sine Børns Frelse. Dette
er min Bøn i Jesu Christi Navn.
Amen.

■-4 ■>*- »-

BIOGRAFISK SKIZZE

af PRÆSIDENT ANGUS M. CANNONS LIV

saaledes som meddelt af ham selv i et Foredrag, afholdt i Taber-
naklet i Salt Lake City, den 3die Maj 1885.
(Fra ,, Deseret News.")

Jeg frygter, mine Brødre og Søstre
at med mindre den største Stilhed
hersker, skal jeg ikke være istand
til at gjøre mig forstaaelig. Jeg
havde ingen Tanke om at skulle tale
til Eder i Tabernaklet indtil jeg blev
underrettet om, at Assembly Hall
vilde blive for ubekvem, ellers skulde
jeg have frasagt mig Arbejdet. Der-
som I ville bede for mig, har jeg
Tillid til at Herren vil gjøre mig
istand til at udtiykke mit Hjærtes
Tanker, der netop ved denne Lejlig-
hed synes at paatrænge sig min Hu-
kommelse. De Optrin, der have
funden Sted i Løbet af den sidste
Uge, have opvækket Minder i mit
Sind om Begivenheder og Omstæn-
digheder, der have fundet Sted un-
der min korte Tilværelse.

Den Ilte Februar sidstleden var

det 45 Aar siden, at nuværende Præ-
sident John Taylor indlemmede mine
Forældre ved Daab i Jesu Kristi
Kirke af Sidste-Dages Hellige i Byen
Liverpool i England. I Aaret 1842
løste vi Billet med Skibet ,, Sidney"
til Trods for at vore Forældre ved
Drømme fra den Almægtige vare
blevne advarede mod de Farer, vi
derved udsatte os for. En Moder,
der var hengiven til den Herre Jesu
Kristi Evangelium ved det Vidnes-
byrd, som han havde skjænket hende,
forstod vel, at hun vovede sit Liv
ved at tiltræde en saa farefuld Rejse ;
men af Frygt for, at hun skulde
ende sine Dage i England, sagde hun,
at hun agtede at tage sine Børn til
et Friheds Land. O, hvor vel jeg
erindrer hende løfte sin Haand og
sige: ,,Jeg kan ikke samtykke i at

Biografisk Fouedrag af Præsident Angus M. Cannon.

73

lægge mine Ben i dette Land ; jeg
vil tage mine Børn til et Fribedens
Land, til vor Guds Zion !" Hendes
Ægtefælle, min Fader, paabegyndte
kun Rejsen med stor Modstræben,
da ban ligeledes ved Drømme havde
været advaret mod de Farer, der
truede hendes Liv, paa Grund af den
kritiske Tilstand, hendes Helbred be-
fandt sig i for Øjeblikket, men naar
han kom med sine Indvendinger
sagde hun: ,,Jeg maa føre mine
Børn til Kirkens Skjød, og da vil jeg
være tilfreds med at nedlægge mit
Liv.'' Vi havde været paa Søen i
sex Uger, da det blev vor Skjæbne
at miste denne Moder. To Uger
derefter naaede vi New Orleans,
hvorfra vi løste Billet for Øvre Mis-
sissippi.

Da vi ankom til Nauvoo bleve vi
velsignede med Aanden og skuede
Guds Handlemaade, tilkjendegivet
blandt hans Fo.k der. Skjondt Fat-
tigdorn var de Helliges Lod, her-
skede der dog Lykke og Tilfredshed.
Broder Joseph som eu Guds Profet
var Alt, de Helliges elskende Hjær-
ter kuude forvente ; han var en Fa-
der for Folket og fø'.te Deltagelse for
Alle, der kom til et fremmed Land.
Pøbelen truede de Hellige ved vore
Koloniers Grænser, og Broder Jo-
seph var bestandigt i Fare paa Grund
af de Angreb, der bleve gjorte paa
ham fra Tid til anden. Da han en-
gang med sin Hustru sejlede over en
Flod i Nærheden af Dixon, blev han
arresteret og bortstjaalet af toMissou-
rianere, og havde det ikke været for
Venners Indskridelse vilde han have
bleven ført i Smug til Missouri. O,
hvor mit Hjærte bankede af Glæde,
da jeg saa ham stige op paaBrør.dhu-
set, som mange af Eder vil erindre,
og idet han tog sin Hat i Haanden
udbryde til Folket: ,,Jeg er tak-

nemlig til Israels Gud, at han har
befriet mig ud af Missourianernes
Hænder endnu engang!'1

Pøbelen vedblev at plage de Hel-
lige indtil de fik Profetens Snigmord
fuldført, hvilket blev gjort underSta-
tens Løfte om Beskyttelse. Hvor
godt erindrer jeg ikke den Afsked
han tog med os! Omstændighe-
derne havde været de allermest prø-
vende. Vi vare opfordrede til at
tilbagelevere de Vaaben, som tilhørte
Staten, hvilket vi roligt paa hans Op-
fordring gjorde. Han gik, for at
bruge hans egne Ord, som et Lam
til Slagterbænken, og, som han sagde,
Tiden vilde komme, da det skulde
siges om ham, at han var bleven
m}rrdet med koldt Blod. Broder
Willard Richards ledsagede Hyrum
og Joseph, og Ældste John Taylor,
vor nærværende Præsident, ledsa-
gede dem som deres Venner. Den
27de Juni 1844 flokkede Pøblen sig
omkring Carthage Fængsel. Carthage
Kavalleri vare her posterede for at
beskytte ham, men det var øjensyn-
ligt, at disse havde sammensvoret sig
med Pøbelen for at hjælpe til med
Snigmordet. Broder Hyrum og Jo-
seph bleve dræbte, og Broder John
Taylor blev saaret med fire Kugler
og laa hjælpeløse paaFængselsgulvet.
Broder Willard Richards var den
eneste, som overlevede uden saa me-
get som et Hul i sine Klæder. I
kunne forestille Eder, hvilken Sorg
og Fortvivlelse der svulmede i Guds
Folks Hjærter, da man vendte til-
bage med disse Mænds Levninger,
hvis Stemmer saa ofte havde frydet
vore Hjærter, men nu vare tavse i
Døden. De Tolv vare næsten alle
fraværende for at prædike Evange-
liet og udføre de Missioner, der vare
paalagte dem.

Man erfarede, at Mænd, som havde

74

Biografisk Foredrag af Præsident Angus M. Cannon.

været Broder Josephs nærmeste For-
trolige, havde været Hovedmændene
for Sammensværgelsen, der fik ud-
virket hans Fængsling og sluttelig
Forræderi og Død. Hvem vare de?
Deres Navne vare Law, af hvem én
havde været Josephs Raadgiver,
Higbee og Foster og andre Frafaldne.
Dette er ikke til at forundre sig over.
Hvem forraadte Josep og Hyrum til
Liberty Fængsel? George M. Hinck-
le, Josephs Hjærtensven. Hvem
forraadte Herren, vor Forløssr? Ea
Judas og en af Lammets Apostle.
Hvem sammensværger sig i Dag mod
Guds Folks Liv og Friheder? Mænd
og Kvinder, som have været aner-
kj endte som Herrens Salvede og in-
dehaver Stillinger og Pladser blandt
os i Dag.

De Tolv vendte tilbage og gjenor-
ganiserecle Præstedømmet, der vir-
kede i deres forskjellige Embeder,
Stillinger og Kaldelser. Vor Guds
Tempel var fuldført. I det kunde
Begavelser gives og de Hellige
fryde sig ved de Velsignelser, de
modtoge under det tjenstgjørende
Præstedømmes Hænder i Templet.
I Templet, som de i Armod havde ar-
bejdet for at bygge, modtoge de Be-
gavelse. Før sin Bortgang vel-
dowed Broder Joseph endel af Apost-
lene og sagde til de Tolv, at han paa-
lagde dem Ansvaret til at opholde
Riget, idet han forudfølte, at den
Tid han endnu havde tilbage var
kort. Jeg kommer her i Tanker om
hvad der fandt Sted i Forbindelse
med Opbyggelsen af St. George
Tempel. Præsident Young følte
Pligten tungt hvilende paa sig at
overføre de Nøgler, som han besad,
paa hans Medarbejdere i Præstedøm-
met ; og da det var indlysende, at
dette (Salt Lake) Tempel ikke kunde
blive gjort færdigt i Tide til at han

kunde paalægge dem sin M}rndig-
heds Kaabe, begav han sig til St.
George og fuldførte dette Tempel,
og der iklædte sine Brødre med M}rn-
dighed til at opholde Guds Værk.

Tidligt paa Foraaret 1846 forsam-
ledes de Hellige i Nauvoo, der vare
blevne drevne fra deres Hjem i Lan-
det deromkring, deres Huse ned-
brændte, deres Kornstakke fortæ-
rede og deres Jorder ladte øde, om-
kring Præsidenten og hans Medbrø-
dre og forespurgte, hvad de skulde
gjøre for at beskytte deres Liv. Da
Pøbelen vedblev at forurolige vore
Folk, indgik manen Slags Fredstrak-
tat. Vi havde ansøgt de forskjellige
Stater om et Tilflugtssted for denne
grusomme, rødhaandske Undertryk-
kelse. Kun én Stat, tror jeg, ud af
dem alle ansaa det for passende at
besvare Guds betrængte Folks An-
søgning, og dette var, tror jeg, Gu-
vernøren af Arkansas, og vi bleve
anbefalede at gaa til Oregon, om jeg
husker rigtigt, hvor vi maaske vilde
finde et Land, som vi kunde bebygge
og blive sikrede mod vore Fjender.
Under Guds Inspiration foreslog vore
Ledere os at forlade vor smukke
By, vore Hjem, og begive os til de
vestlige Vildnis, idet vi gjorde Over-
enskomst om, at Pøblen skulde op-
høre alle Fjendtligheder og tillade
de Fattige, de Svagelige og nogle faa
stærke Mænd at bli*re tilbage og
lægge den sidste Haand paa Temp-
lets Fuldførelse. Jeg erindrer me-
get vel Luftens bidende Kulde da de
paabegyndte deres Udvandring fra
Nauvoo, og mange af dem gik over
Floden paa Isen. De opholdt sig for
en Tid ved Sugar Creek, oftende ven-
dende tilbage før de kunde faa Sel-
skabet samlet, skaffe Transportmid-
ler osv., og paabegyndte slutteligt
deres trætte Marsh gjennem Staten

Biografisk Foredrag af Præsident Angus M. Cannon.

75

Iowa, en Vejlængde af 300 Mil.
Selskaber dannedes og sendtes ind i
Missouri for at skaffe Levnetsmidler
for Familierne ; Hestespandene bleve
fordoblede for at trække Vognene
gjennem Mudderet ; Broer bleve byg-
gede, og man vadede over Strømme
indtil de sluttelig naaede Missouri-
floden. Undervejs havde de af sat to
Kolonier, der kaldtes Pisgah og Gar-
den Grove, der skulde være Hvile-
steder eller Tilflugtssteder for de,
der vare for trætte og ikke havde
Midler til at fortsætte deres Rejse.

Da de ankom til Missourifloden
mødte de Udsendinge, der meddelte
vore Førere, at det var nødvendigt
at vi afgav en Batallion paa 500
Mand for at bistaa de Forenede Sta-
ter i deres Kamp mod Mexiko. Vi
leverede, som meddelt igaar, 520
Mænd. Hvorledes skal jeg beskrive
de Optrin, der fandt Sted i den
skjønne By Nauvoo medens disse
Mænd bleve mønstrede til Tjeneste?
Uden et Gevær, større end en Riffel
til at forsvare os med ; uden nogen
Forskandsninger, bleve vi overfaldne
af en talrig Pøbel og truet med Dø-
den, hvis ikke vi forlod Byen øje-
blikkeligt.

Der var en Del Mænd, ikke Sidste-
Dages Hellige, som havde kjøbt
Ejendom der i Byen, og de syntes,
at dette var en yderst tyrannisk
Fremfærd. Jeg erindrer meget vel
den Gang Præsident Daniel II.
Wells, som vi nu kunne kalde ham,
og som nu præsiderer over den euro-
pæiske Mission, han var en Mand
udenfor vor Tro. Da han saa' Fol-
kets Tilbøjelighed efter at frarøve os
Alt. vi ejede, annammede han Troen
og blev døbt i Mississippifloden og
forenede sine Interesser med vore.
Han lagde sin Ejendom i sin Hustrus
Hænder, som havde født ham en

Søn, og paabegyndte vor By es For-
svar ved Hjælp af nogle faa Borgere,
nogle faa Brødre, der vare ladte til-
bage for at fuldføre Guds Tempel.
Dette var Begyndelsen af hans Hi-
storie ved os, det vil sige ved Evan-
geliet. Nede ved Mississipefloden
laa der nogle gamle Dampskibsaxler.
Dem toge vi og satte i Stilling i Lun-
den Vest for Templet. De bleve
skaarne i Stykker, tilstoppede i den
ene Ende og lavede til Noget, der
skulde ligne en Kanon, dernæst fast-
gjort paa Hjul og lagte i Forsvars-
stilling. Vi udholdt flere Ugers Be-
lejring og tre Dages vedholdende
Kamp. Ved denne Tids Forløb var
Fjenden voxet i Antal, vi aftsget.
Nogle af vore Mænd bleve forsagte
dengang ligesom nu : under endel
Paaskud og Undskyldninger forlode
de Byen. Resultatet var at et For-
lig blev indgaaet. Det blev os lovet,
at dersom vi vilde gaa over Floden
til de nøgne, golde Prærier (til hvad
nu kaldes Øen ovenfor Montrose) ;
at dersom vi vilde overlevere vore
Vaaben som Pant paa at vi ikke vilde
bruge dem til deres Skade — med
Løfte om at faa dem tilbageleverede
os — skulde Fjendtlighederne op-
høre. Vi skulde imidlertid forlade
vor Ejendom. Jeg var den Gang en
Dreng paa 12 Aar. Vor Fader havde
kjøbt Ejendomme for hvad faa Penge
han havde tilbage, efter at have be-
talt flere Familiers Emigration, der
frafaldt Kirken, fordi de ikke bleve
sørgede for da de kom her. — Jeg
siger, min Fader havde kjøbt Land
for sine faa Midler nærved Nauvoo,
samt et lille Hus, i hvilket hans mo-
derløse Børn kunde finde Ly. Bland
de overleverede Vaaben fandtes en^
Riffel, det eneste Relikvi jeg havde
efter min afdøde Fader. Den kriste-
lige Civilisation, som vi have hørt saa

76

Biografisk Fokedrag af Præsident Angus M. Cannon.

megen Tale om i den sidste Uge —
som den er bleven forherliget ved
at blive sammenlignet med de Sidste-
Dages Helliges Grundsætninger —
kom ind og tog Besiddelse af vor
By og vore Vaaben, ifølge Overens-
komst, og lovede at tilbagelevere de
sidstnævnte, saa at vi kunde have et
Forsvarsmiddel og Noget, hvormed
at skaffe os Vildt til Opholdet naar
vi havde forladt vore Hjem og Alt,
vi ejede. En af de kristne Bødler,
der pralede af sin kristne Civilisation
drog sin Sabel, og idet han svang den
i Luften udbrød han: ,,Jeg kunde
have Lyst til at skjære Halsen over
paa hver en af I Gudsfordømte Mor-
moner!" Broder Charles Lambert,
som havde handlet som en Fader
mod os, og vedblev at være os en
sand Formynder, blev tagen med
Vold og mishandlet, medens han for-
søgte at redde nogle af vore tilbage-
værende Husgjenstande. Han blev
efter Raadslagning af foregivne
Kristne greben af en svært bygget
Mand, og under Efterabeise af Daa-
bens hellige Ordinance dyppet ned i
Floden tre Gange, „ifølge Ordre af
Templets Kommandør". Jeg erin-
drer meget vel det uindbydende Bil-
lede, der mødte vort Øje paa den an-
den Side af Floden. Der var en
Prærie, det var sandt, men Regnen,
der da øsede ned over os, med Intet
til at dække os, satte os i en ynkelig
Stilling. Her er Fader Haines som
sidder foran mig. Jeg husker godt
da han bar sin syge Hustru og lagde
hende paa en Rulleseng, og over hen-
des udtærede Legeme (thi hun havde
været syg i en sexten Uger) maatte
de lægge Tinfade for at fange Draa-
berne, der trængte sig gjennem et
vateret Tæppe, de havde udspændt
paa spaltede Kjæppe over hende.
Jeg erindrer godt dette Optrin. Jeg

erindrer ogsaa hendes sidste Øjeblik-
ke. Det var en kristen Officer, der
anførte Banden, og jeg erindrer, at
Broder Haines gik til denne Officer,
efter at hans Hustru havde udaandet
og som hun laa paa sin gjennem-
blødte Seng, og sagde til ham : „Her
er et Mønster paa Eders Kristendom.
Dette skal staa imod Dem paa Dom-
mens Dag."

Jeg omtaler denne Begivenhed
fordi den gamle Dame var som en
Moder for mig i min moderløse Til-
stand. Jeg omtaler det, fordi det
gjorde et Indtryk paa mit unge
Hjærte, som jeg aldrig kan forglem-
me. Jeg var dengang som sagt tolv
Aar gammel. Jeg var ti Aar gam-
mel da min Fader døde, hvilket fandt
Sted kort efter Joseph og Hyrum
Smiths Mart}rrdød i Sommeren 1844.
Jeg tilhørte ikke dengang dette Sam-
fund ved Daab ; men jeg havde hørt
min Moder sige, at hendes højeste
Ønske var at faa hendes Børn til
Guds Kirke, i Tillid til hans Vejled-
ning og Omsorg. Det kom mig for
at jeg burde døbes, og jeg gik ned
til Floden en Søndag Eftermiddag og
bad en Ældste der om at døbe mig,
saa at jeg i det Mindste kunde op-
fylde min afdøde Moders og Faders
Haab.

Da Pøbelhoben var kommen in-
denfor vor By blev det sagt os at der-
som vi vilde fornægte vore Fædres
Tro, skulde vi blive ladte i Fied.
Hvad var vore Fædres Tro ? Deres
Tro bestod i at tro, at Jesus var Kri-
stus ; at det var nødvendigt, at Men-
neskene omvendte sig fra deres Syn-
der, og idet de hengave sig til Gud
med hele deres Hjærte, bleve døbte
til disses Forladelse ; Haandspaalæg-
gelse af En, der havde det melkise-
dekske Præstedømme, for den Hellig-
aands Modtagelse ; at Gud havde

Biografisk Foredrag af Præsident Angus M. Cannon.

77

gjengivet den evige Pagt og grund-
lagt sit Præstedømme blandt Menne-
skene. Dette var deres Tro. Kjendte
vi Noget til celestialt Ægteskab eller
Polygami dengang? Nej. Mine
Forældre vidste Intet om det, og jeg
havde aldrig anet noget Sligt. Men
vi bleve sagte at vi skulde gaa.
Folket vare ikke skyldige i at have
flere Hustruer eller at have overtraadt
Staten Illinois Love. Dog vare de
sagte at de maatte gaa. Nogle af
Folket vare ikke saa ydmyge som
nogle af os ere. Jeg maa tilstaa, at
jeg vidste ikke dengang, at dette var
Kristi Evangelium, jeg havde anam-
met, Guds Kraft til Frelse ; men jeg
vidste, at min Moder var en hengi-
ven Hellig og at min Fader havde
sagt, at hans Sønner vilde udføre et
større Værk end han havde ; thi de
vilde ikke være indpodede med fal-
ske Lærdomme, som han havde ned-
arvet fra hans Forfædre, og jeg
skuede fremad for den Kundskab,
som i sin Tid skulde neddale over
min Forstand. At tilsidesætte min
Faders og Moders Tro ; at krybe og
tigge og trygle for Mennesker, det
kunde jeg ikke. Derfor tog jeg Af-
sked med min lille Broder og Søster
og forenede mine Interesser med
Guds Folk. Jeg fik aldrig det ene-
ste Relikvi, jeg havde efter min af-
døde Fader. De Slyngler stjal det,
Kristne, som de kalde sig ; og saa-
daune Mænd snakke om Kristendom,
om Kristendommens Skjønhed og
Dejlighed, i Sammenligning med
,, Mormonismens" Tro. Derfor kru-
sede mine Læber sig, da jeg hørte
dem snakke om kristelig Civilisation.
Jeg husker meget godt, at vi vare
ved at sulte ihjel, men Herren sendte
Flokke af Vagteler, med hvilke vi
stillede vor Hunger. Vi rejste til
Iowa og arbejdede og sled for at for-

skaffe os Levnetsmidler til vor fore-
staaende Vandring. Vi havde nogle
faa Stykker Kvæg, som det lykkedes
os at tage med os over Floden. Vi
rejste gjennem Jowa, efter at have
forskaffet Levnetsmidler i den kolde
December Maaned. Det paafølgende
Foraar overfaldt Indianerne os i
Missouri og dræbte alt Levende, vi
ejede, undtagen én lille Ko.

De Hellige rejste derfra samme
Foraar (1847). Vor Broder George
Q. Cannon og en Søster, to Aar æl-
dre end mig, kom herigjennem med
Præsident John Taylor til disse Dale.
I Foraaret 1848 kom vi til Council
Bluffs og forsøgte at gaa over Flo-
den, men Isen brast og vor Vogn
med alle vore Levnetsmidler gik til-
bunds. Vi søgte Ly i et Hus, som
vi havde bygget i Vinteren 1846 — 47 ;
men senere paa Foraaret 1848 bleve
vi af Indianer-Kommissionæren un-
derrettet om, at vi maatte fraflytte
denne Landstrækning, da det var
paa Indianernes Enemærker. Som
Følge heraf maatte vi trække os til-
bage til Iowa og derfra til Missouri,
og den sidste Ko, vi havde, blev dre-
ven ud i Bayou Floden og dræbt af
Ulve. Som en trettenaars Dreng
gik jeg og huggede Brænde for 25
Cents Cord'en for at hjælpe til at
skaffe Forsyning, og i Foraaret 1849
begyndte vi igjen vor Rejse til disse
Bjærge. Vore Klæder vare tynde,
men vi vare glade ved at have til-
strækkeligt Kvæg til, ved dets Mælk.
og lidt Brød at opholde vort Liv me-
dens vi vardrede over disse vilde
Sletter. Jeg var nu 15 Aar gammel,
men saa spinkel bygget, at mine
Forældre engang havde opgivet Haa-
bet om, at jeg skulde opnaa Mand-
domsalderen ; men efter at jeg var
bleven hærdet ved Modgang, Træt-
hed og Hunger, vandrede jeg over

78

Biografisk Fokedrag af Præsident Angus M. Cannon-

disse nøgne Sletter barfodet, van-
drede hvert eneste Skridt, og bar
over Skulderen et Gevær, hvormed
jeg nedskjød Vildt til Opholdet.

Vi holdt vort Indtog i denne Dal i
1849, og erfarede da, at Broder
George Q. Cannon var bleven sendt
paa en Mission til Kalifornien, hvor
han gjorde Foranstaltninger til at er-
holde Midler til at forplante Missio-
nen til Sandwichøerne. Han var af-
rejst Dagen før vor Ankomst. I et
Brev, som han efterlod, meddelte
han os, at han havde lavet et til-
strækkeligt Antal ubrændte Sten
(Adobies) paa den Grund, hvor Den-
ver & Rio Grande Jærnbanestation
nu staar, til at bygge et Hus. Han
havde avlet en Afgrøde Majs paa et
Stykke Jord han ejede, og han med-
delte os, at dette vilde brødføde os
og at Stenene vilde bygge os et Hus,
hvori vi kunde have Ly. Vi fik os
bygget en Hytte ved Guds Bistand
og en ældre Broders Godhed, der, i
Forbigaaende sagt, kun var 15 Aar
gammel ved hans Moders Død og 17
ved hans Faders Død og den ældste
af sex Børn.

Jeg husker, at vi ikke havde Fedt
nok til at smøre den Gryde, hvori vi
lagde Dejgen. Vi maatte strø Mel
deri for at forhindre den fra at hænge
fast. Jeg husker den Følelse, der
gjennemtrængte mig, da vi bestege
disse cederbevoxede Klipper, hvor-
ledes Blodet fra de dødstrætte Oxers
Fødder betegnede vort Spor, da vi
klattrede op ad disse Bjærgtoppe.
Det rørte mit Hjærte, at se min lille
tyndtklædte elleveaarige Broder,
græde af Kulde, medens han spiste
sin Majsskorpe i den kolde Norden,
vind, og jeg følte Trang til at give
det Løfte, at dersom Gud var Gnd
vilde jeg aldrig ophøre at anraabc
ham at hævne vore tilføjede Uretfær-

digheder og give os Oprejsning for
vore Gjenvordigheder. At sige, at
jeg vidste, at Evangeliet var Sand-
hed, kunde jeg ikke. Man forlangte
mig til at forny min Pagt. Jeg var
alt Andet end beredt paa at forny
en Pagt med Gud. Jeg var ikke
gjennemtrængt af nogen Sagtmodig-
heds- eller Ydmygheds- Aand. Jeg
var opfyldt af Bitterhed og Had mod
Alt, der kaldte sig selv kristelig Ci-
vilisation. Medens vi boede ved
Missourifloden husker jeg, at vi den
ene Dag efter den anden gravede op
af den frosne Jord Artiskokker og
vilde Løg til at opholde Livet med,
medens Mænd, der foregav sig at
være kristeligsindede, boede i vore
Hjem, fra hvilke vi vare blevne
drevne.

Foraaret kom, og med dets friske
Varme bleve ogsaa vore Hjærter
mildere og venligere stemte og om
Efteraaret 1850 blev jeg beskikket
tilligemed Broder George A Smith
til at hjælpe til at bygge en Koloni
250 Mile Sydpaa, paa et Sted, der
nu kaldes Parowan, for at danne og
organisere Iron County, hvorfra en
Repræsentant blev sendt til den før-
ste Legislaturforsamling.

Da jeg var vendt tilbage her til
Byen begyndte jeg at søge til Gud
for Kundskab. Jeg vidste, hvad min
Faders Forudsigelser og min Moders
Haab havde været. Jeg ønskede nu
selv at vide, at Gud var Gud og at
mine P'orældre havde været hans
sande Disciple. Som Bevis paa min
Oprigtighed, gjorde jeg, mine Ven-
ner uvidende, i Faste og Bøn lønligt
den Pagt med Gud, at dersom han
vilde give mig Kundskab om, at dette
var hans Værk, at Joseph virkelig
var hans Profet, vilde jeg aldrig be-
tænke mig paa at forkynde det i
hvilketsom helst Land og under hvil-

Biografisk Foredrag af Præsident Angus M. Cannon.

79

kesomhelst Omstændigheder. Og
Gud aabenbarede til mig, at mine
Forældres Tro var sand, at Jesus var
Kristus, og ved den Helligaand
kunde jeg nu sige, at jeg vidste, at
Gud var min Fader.

I 1854 rejste jeg østpaa tilligemed
Præsident John Taylor, anbefalet af
Territoriets Guvernør og Sekretair
som Kadet fra Utah, med Ordre til,
gjennem Dr. Bernhisel, at ansøge om
Adsanor til Ka;..etakademiet i West
Point, men at prædike Evangeliet til
min Ansøgning blev bevilget. Efter
at Præsident Taylor havde undersøgt
Sagen og efter at jeg havde begyndt
at virke som Missionær, skrev han
mig til i Connecticut, at han troede,
det vilde næsten vare et Aar, før jeg
kunde faa Adgang, at Undervisnings-
tiden vilde andrage fire Aar og at
Staten derefter vilde forvente en
Tjenestetid paa sex, otte Aar med
ringe Lønning, som Vederlag for den
Uddannelse, jeg nu saa meget øn-
skede, til samme Tid som han med-
delte mig, at dersom jeg indlod mig
herpaa var der Sandsynlighed for, at
min Stilling og Post vilde blive højst
ubehagelig, da Aanden tilkjendegav
for ham, at der vilde blive Urolighe-
der, samt sluttede med at raade mig
til at opgive min Plan. Naturligvis
var dette et Slag for min Ærgjerrig-
hed. Jeg satte mig ned og græd,
men rejste mig op igjen og gik ud
og prædikede Guds Evangelium.
Det faldt i min Lod at være paa
denne Mission, da Johnstons Armé
blev udrustet for at bringe „Mor-
monerne", som sagdes at være i Op-
rør, til Underkastelse. Den 7de
Marts 1858 forlod jeg mit Hjem i
Philadelphia og rejste vestpaa, om-
gik Armeen og ankom til denne Dal
for at finde den forladt og opgivet.
Mine Slægtninge havde rejst sydpaa

til Provo.. Jeg fandt vor Præsident
og afgav Beretning om min Mis-
sion.

Under mine Rejser frem og tilbage
i fire Aar erfarede jeg, at Gud vir-
kelig bistod mig at udføre, hvad han
havde beskikket mig til.

I 1851 havde jeg Lejlighed til at
blive underkastet en grundig Prø-
velse af Principet om celestialt Æg-
teskab eller hvad i Folkemunde kal-
des Flerkoneri. Jeg husker, at jeg
engang fortalte en Broder, der viste
min to Aar ældre Søster en særlig
Opmærksomhed, at dersom hun æg-
tede ham, vilde jeg ikke vedkjende
mig hende mere. „Hvorfor?"
spurgte han. „Fordi det er et Prin-
cip, jeg ikke ved Noget om, og min
Søster har hverken Fader eller Mo-
der at raadføre sig med," sagde jeg.
„Du vil faa bedre Tanker om dette
om nogen Tid, Angus," svarede han,
og i 1852 blev Aabenbaringen om
celestialt Ægteskab læst og jeg blev
bekjendt med dets Sandheder. Jeg
forsøgte at faa det bragt i Modstrid
med den hellige Skrift, som jeg ved
Jesu Kristi Vidnesbyrd vidste at
være Sandhed. Det lykkedes mig
ikke. Medens jeg udtrykte min Be-
klagelse over, at Gud skulde aaben-
bare et saadant Princip, hævdede
jeg, at til samme Tid som jeg ikke
ønskede at indskrænke noget andet
Menneskes Frihed, agtede jeg aldrig
at praktisere det selv.

Under mine Rejser i Østen saa jeg
den skidne, snavsede Elendighed og
Ugudelighed, der herskede i Samfun-
det der. Jeg saa Lastens og Uter-
lighedens Huler i New York, Phila-
delphia og andre Byer, jeg besøgte.
Jeg følte Trang til at hæve mine
Øjne mod Gud og udbryde: „Giv,
at jeg aldrig maa efterlade Afkom
paa Jorden til at arve den Ugudelig-

80

Biografisk Foredrag af Præsident Angus M. Cannon.

hed og Ondskab, der hersker her,
paa Grund af Uvidenhed om Gud og
Mangel paa Aabenbaring. " Men
jeg erkj endte at Gud var Gud. Jeg
saa', at medens Mænd med deres
kristne Civilisation havde Hustruer,
hvem de pyntede med Luxus og
Overdaadighed til de gjorde dem
forfængelige, indtil mange af dem, af
Frygt for, at deres Indtægter ikke
skulde være tilstrækkelige til at føre
deres overdaadige Levnet dersom de
havde mange Børn, gav Fosterfor-
drivere deres Søgning for at fore-
b}rgge Afkom. Jeg vidste, at Gud
havde sagt, at disse Laster skulde
existere, at Kvinder skulde gjøre sig
skyldige i de allerunaturligste For-
brydelser og dræbe deres eget Af-
kom. Som jeg overvejede denne
Sag, og da jeg vidste, at Gud havde
givet denne Aabenbaring til hans
Folk, følte jeg i mit Hjærte, at jeg
aldrig skulde ægte en Kvinde og
gjøre hende forfængelig. Dersom
jeg giftede mig skulde det være med
en Kvinde, der vilde samtykke i at
dele sin Hygge med hendes Søster,
og at de skulde oprejse to Slægter
istedet for én, og forsyne deres Børn
med Livets almindelige Nødvendig-
heder og bortlægge al Lyst til Over-
daadighed, idet jeg erkj endte, at
Gud agtede at oprejse en Slægt der
skulde være ren og ophøjet i deres
Tanker, hvis Maal skulde være at
kalde Gud deres Fader og at gjøre
hans Villie her paa Jorken, saaledes

som den sker i Himmelen. Efter
min Tilbagekomst i 1858 friede jeg,
med Præsident Youngs Bifald, til
Sarah og Amanda Mousley, og fik
Ja. Kort derefter bleve de givne
mig til Hustruer, begge i en og sam-
me Time, da Foreningen blev knyt-
tet i gjensidig Kjærlighed. Vi ar-
bejdede og sled, og aftryglede de raa
Elementer hvad der var nødvendigt
*or vort Ophold. Vi bleve velsignede
med Sønner og Døtre, og disse Da-
mer, hvis Navne i den senere Tid
have bleven kastede Boldt med i
Retssalen, ere idag Mødre til tretten
levende Sønner og Døtre, foruden
fem, der slumre i Muldet. Med én
Undtagelse gjøre disse Børn os Ære.
Naar jeg gjør den Undtagelse, hvilke
Tanker bringes da uvilkaarligt til
mit Sind? Civilisationens Indsni-
gen, den kristne Civilisation, der har
fulgt os, har vildledt min ældste
Søn, og, skjøndt en af de bedste og
godhjærtede Børn i vor Familie, lig-
ger han for Øjeblikket indespærret i
Byens Arrest, medens hans Hustru
og tre smaa Børn maa søge til hans
Fader for Føden og til disse gavmilde
K vinder at frelse dem fra at omkom-
me.

Jeg er kommen bort fra Broder
Georges Historie. Da han havde
naaet Kalifornien og samlet nogle
Penge, sendte han os et Beløb til
vor Understøttelse, og med Resten
betalte han sin Billet til Sandwich-
Øerne. (Fortsættes.)

MORGENSTJERNEN, et Maanedsskrift, indeholdende Taler af Kir-
kens ledende Mænd, biografiske Skiizer, osv., redigeres af Andrew Jenson,
udgives af Winberg & Jenson, Salt Lake City,og udkommer omtrent den 1ste
ihverMaaned som Følgeblad til Bikuben, tilligemed hvilken den koster $2.00
om Aaret i Forskud, med Porto iberegnet. Alene koster den $1.00 om Aaret.

Kontor . Franklin Avenue Nr. 42.

Adresse: Winberg & Jenson., P. O. Box 500, Salt Lake City, Utah.

mosgmt j mmn.

ET MAANEDSSKRIFT.

"Uagtet han er dod, taler han dog.'''' — Parley P. Pratt.

Nr. 6.

JUNI 1885.

4de Aarg.

BIOGRAFISK SKIZZE

af PRÆSIDENT ANGUS M. CANNONS LIV,

saaledes som meddelt af ham selv i et Foredrag, afholdt i Taber-
naklet i Salt Lake City, den 3die Maj 1885.
(Fortsat fra Side 80.)

Han plantede der den evige Sand-
heds Evangelium og oversatte Mor-
mons Bog i det hawaiiske Tunge-
maal. Jeg traf sammen med ham i
1858, efter at vi havde været adskil-
te i elleve Aar. Vort Vidnesbyrd var
det samme. Gud havde opholdt
ham. og jeg kunde vidne, at han i
Sandhed havde været min Fader.

I Efteraaret 1861 truede Borger-
krigen vort Land. Armeen, der var
kommen for at undertvinge ^Mor-
monerne", den Armee, der var sendt
hertil ifølge falske Besk}rldninger,
maatte brænde sine Levnetsmidler,
og ødelægge sine Vaaben, og General
A. S. Johnston gik bort og døde som
Generalkommandør over en Del af
Syd-Hæren. De samme Vaaben, som
brugtes mod os, bleve tagne og brugte
mod Regjeringen selv.

Vi avlede Bomuld i den sydlige

Mission, som nu kaldes "Washington

County, og denne blev udført paa

Vogne, der gik over Sletterne for at

møde vore fattige Emigranter og
6

solgtes i New York for 90 Cents
Pundet, hvilket viste vor Leders
Fremsynlighed, da han grundlagde
denne Mission netop paa den Tid,
og i hvilken jeg arbejdede sex Aar
fra Efteraaret 1861.

I 1875 blev jeg bekjendt med en
Dame ved Navn Clara C. Mason, en
Enke med to Børn. Der opstod In-
teresse hos mig for hende, der blev
gjengjældt. Mine Hustruer kjendte
vore fælles Tilbøjeligheder og sam-
tykkede i at dele deres Lod med
hende. Hun har født mig tre smuk-
ke Børn, to Drenge, der hvile under
Jorden, og den lille treaarige Alice,
hvis Navn har været for Retten, der
gjorde mig til en Forbryder for at
have spist ved Bordet sammen med
hende. Clara havde en Niece, Mrs.
Lydia Valencia Hardy, en svagelig
Dame, der kom hertil fra Kalifor-
nien, fordi hendes Læge havde raa-
det hende at besøge dette Klimat i
den Overbevisning, at det vilde gavne
hende. Hun var ikke af vor Tro,

82

Biografisk Foredrag af Præsident Angus M. Cannon.

da hun var bleven opdragen som Ka-
tholik. Hun havde to faderløse Børn.
Hun boede under vort Tag, spiste
ved vort Bord og nød, hvad Godt vi
kunde yde hende, og efter to Aars
Forløb døde hun. Paa sin Dødsseng
bad hun mig om, at jeg vilde for-
sørge hendes smaa, faderløse Døtre
ved hendes Tante Clara, som havde
været hende en Moder før hun blev
gift. Jeg er bleven beskyldt for at
have begaaet den skrækkelige For-
brydelse : at have spist sammen to
Dage om Ugen med Claras Børn af
første Ægteskab, en Søn og en
Datter, samt med disse to smaa
forældreløse Piger og vor lille Alice.
Jeg er bleven erklæret for at have
brudt mit Lands Love, fordi jeg har
spist et lige Antal Gange om Ugen
hos mine respektive Familier. Mine
Omstændigheder ere noget tryk-
kende ; mine Indtægter ere ikke saa
rigelige, som kunde ønskes paa Grund
af disse voxende Byrder. Da Ed-
mundsloven gik i Kraft talte jeg til
min Familie og fortalte dem, at for
at vi kunde forskaffe os vort Ophold,
maatte vi ikke udsætte os for uret-
færdig Forfølgelse under denne Lov ;
men jeg vilde vise Selvfornægtelse
saaledes som de maatte vise Selvfor-
nægtelse, og jeg vilde e terkom-
me denne Lov saa langt som min
Værdighed som en Guds Tjener
vilde tillade det, idet jeg ikke paa-
lagde dem noget Baand, jeg ikke
selv vilde underkaste mig. Sarah
havde sit Hjem fjærnet fra de An-
dres, men deres Hus var det eneste,
jeg ejede her i Byen. Min Forbry-
delse er, at jeg ikke kaster en af
disse Hustruer med hendes Børn paa
Døren, ud paa Gaden ; min Forbry-
delse er, at jeg giver dem Ly, at jeg
har spist med dem og at jeg har sør-
get for disse forældreløse Børn. som

jeg vilde for mine egne. Hans Vel-
baarcnhed (hvem jeg pligtskyldig
respekterer paa Grund af det Em-
bede, han beklæder som en Repræ-
sentant af den Regjering, under
hvilken jeg lever og af hvilken jeg i
Fortiden var stolt), han har sagt
mig, at jeg maa komme indenfor
Loven. Jeg gjør Fordring paa at
være en pligttro Borger. Da jeg
ægtede Sarah og Amanda var der
ingen Lov derimod. Da jeg ægtede
Clara havde den anti-polygamiske
Lov været et dødt Bogstav paa vore
Lovbøger i 15 Aar ; ingen Regje-
ringsembedsmand havde forsøgt at
sætte den i Kraft, fordi de betviv-
lede dens Forfatningsmæssighed.
Har der været en Gnist af Bevis for,
at jeg har brudt denne Lov? Intet
Andet, end at jeg har spist med mine
smaa Børn, spist med disse Foræl-
dreløse, der vare anbetroede min
Omsorg, og at jeg har vaaget over
dem med et aarvaagent Øje ; lagt
Mærke til deres Leg og Løben ud og
ind ; lært mine Børn at ære Gud og
holde vore Love hellige, samt ogsaa
henvist mine Hustruer og voxne
Børn til den Tid, da disse undertryk-
kende Love utvivlsomt vilde blive
erklærede forfatningsstridige, og da
Gud vilde udslette disse Love af
Tilværelsen og i Sandhed gjøre hans
Børn Arvinger til Friheden.

Men man siger, at jeg er skyldig i
at piæsidere over en af de vigtigste
af Zions Staver. Hvert Medlem af
Juryen, som havde et lige Nummer,
blev forkastet, fordi han sagde, at
han respekterede mig som denne
Stavs Præsident og at han ikke bil-
ligede Retsforfølgelsen i dette gru-
somme — hvad skal jeg kalde det,
— Overfald paa os, og med mindre
de billigede Retsforfølgelsen, vare
de ikke skikkede til at være mine

Biografisk Foredrag af Præsident Angus M. Cannon.

83

Dommere. Juryen har funden mig
skyldig. Jeg antager det. Jeg
bøjer mit Hoved i ydmig Underda-
nighed til denne Rets Afgjørelse.
Hvad kan jeg gjøre? Hvacl staar
der i min Magt at gjøre for at blive
forsonet med mit Land, blive frita-
get for at se mine Børn betragte mig
med taarefyldte Øjne, som om de
ventede at skulle adskilles fra mig?
Hvad kan jeg gjøre? Jo, dersom
jeg vilde jage Clara og hendes to
smaa Børn ud paa Gaden og kjøre
stolt forbi dem uden at vedkjende
mig dem, da vilde jeg blive værdig
til Frihed i Som det nu er, er jeg
hjemfalden til Lænker — en Skab-
ning, der maa indespærres. Jeg kan
ikke undgaa at komme i Tanker om
Hinduen, som jeg saa ofte har læstom,
den Gang da det amerikanskeSelskab,
der repræsenteredes af kristne Præ-
ster i Jndien, endnu ikke tillod Hin-
duer, der havde flere Hustruer, at
optages i den kristne Kirke. Denne
Hindu ansøgte om at blive optaget
i Kirken for at blive delagtiggjort i
kristen Civilisation. Præsten sagde
ham, at da han havde to Koner
kunde han ikke meget vel være
Kristen. Hinduen gik. Nogen Tid
efter kom han igjen og spurgte, om
han nu kunde blive optaget, da der
nu ikke var nogen Hindring for at
han kunde blive et agtværdigt Med-
lem af den kristne Kirke der paa
Stedet. ,,Hvad har Du gjort ved
din Kone?" spurgte Præsten „Jeg
slog hende ihjel og saa aad vi hende.
Nu vil jeg være Kristen." Manden
havde omvendt sig, saa der kunde
altsaa ikke være videre Indsigelse
mod hans Optagelse. Men naar jeg
har tænkt paa at dræbe min Hustru
og æde hende for at jeg selv kunde
undgaa Fængsel, og for at jeg kunde
blive fri for den Skamplet, der

brændemærker min Tilværelse, siger
jeg, at jeg vil ikke tilkjøbe mig Ad-
gang til kristen Civilisation til nogen
saadan Pris.

Mit Legem er kun svagt. Jeg
har nu næsten levet 51 Aar, en højere
Alder end jeg nogensinde forven-
tede at leve. Jeg har oplevet megen
Glæde, Lykke og Velstand. Jeg
har nydt en Lykke og Fred i mit
Hjem, som alle Mænd paa Jorden
kunde misunde mig ; thi Intet for-
styrrede vor Fred og Velstand til
disse Lastens og Fordærvelsens Hu-
ler ledte vor Ungdom vild. Nu tyn-
ges mit Hjærte af Sorg, naar jeg ser
en Søn svigte sit Ansvar som Fader,
og ofre paa den saakaldte kristne
Civilisations Alter. Mr. Dickson
sagde forleden Dag: „Vi vide, at
„Mormonerne" fordømme saadanne
Handlinger, og vor „kristne" Civi-
lisation foragter dem."

Ja, vi fordømme dem, Gud være
lovet !

Jeg følte et Ønske i mit Hjærte
om at gjøre disse Meddelelser til
Eder, mine Brødre og Søstre, for at
gjøre Eder bekjendte med mit Lev-
netsløb.

Man har ladet mig vide, at vore
Ledere burde komme frem og un-
derkaste sig Forhør, hver en eneste,
dersom de vare loyale Borgere. Man
har ladet mig vide, at det var Tegn
paa Skyldighed at unddrage sig For-
hør, at unddrage sig nøje Undersø-
gelse af Ens Opførsel. Naar jeg
mindes Brødrene Joseph og Hyrum
Smiths Skjæbne, da de af deres Ven-
ner lode sig overtale til at overgive
sig, me.lens de vare paa Vej for at
søge et Tilflugtsted i disse Bjærge ;
naar jeg mindes den Retfærdighed,
der vederfaredes dem, da maa jeg
skjule mit Ansigt af Skam og sige:
Gud forbyde, at de skulde opgive

84

Biografisk Foredrag af Præsident Angus M. Cannon.

sig selv og vederfares saadan Ret-
færdighed, som de, med den Fjendt-
lighed, der nu hersker i Menneske-
nes Hjærter, kunne forvente.

Den Dag jeg blev arresteret for-
talte Nogen mig om Morgenen, at
en Arrestordre var udfærdiget mod
mig. Jeg gik til mit Skrivebord,
tog nogle Papirer der, og fortalte
min Søn, at jeg gik ud i Byen og
forventede at blive arresteret før jeg
kom tilbage. Det viste sig at være
rigtigt. Jeg fortalte Politibetjenten,
som arresterede mig, at jeg var over-
bevist om, at jeg vilde blive frikjendt
under et upartisk P'orhør, og jeg
udfordrede en nøje og grundig Un-
dersøgelse af mit Levnet. Da jeg,
efterat have foretaget ethvert Skridt,
som jeg kjendte for at efterkomme
denne Lov, uden at vanære mit For-
hold til Gud og de Pagter, jeg var
under overfor mine Hustruer og
Børn, blev erklæret skyldig, bød jeg
det velkommen derved, at det gav
mig Forvisning om, at Gud vilde
give mig Styrke til at fuldbyrde min
Løbebane med Ære. Jeg har Til-
lid til, at Gud vil give mig Naade til
dette, og skulde min Død foraarsa-
ges ved denne Indespærring i Fæng-
sel ; dersom dette svage ILylster
skulde give efter og frigjøre min
Aand, da vil jeg indgaa til en Hvile,
som de ikke mere kunne forst3Trre,og
jeg vil efterlade et Minde, som min
Familie kan se tilbage paa med Stolt-
hed og Ære og bestræbe sig for at
efterligne. Min Fortrøstning er, at
Gud vil gjøre dem til Hjørnepiller i
hans Sag og gjøre mit Navn Ære,
medens jeg slumrer.

Jeg er mig ikke bevidst at have
brudt nogen Lov. Det har ikke væ-
ret min Agt at overtræde Loven. Har
Du da opmuntret Andre til at efter-
eve deres Religion? Ja, jeg har.

Jeg har tilskyndet Folk til at efter-
leve deres Religion i Inderlighed for
Gud. Jeg har imidlertid ogsaa for-
agtet, at menneskelige Love skulde
dannes for at undertrykke Guds
Børn.

Jeg har sagt mine Brødre og
Søstre, naar de have søgt mit Raad,
at dersom de gjorde dette, maatte de
forvente at blive holdte ansvarlige for
den Lov og underkaste dem dens
hævnende Forfølgelse. Jeg har i
alle Tilfælde sagt dem det, og jeg
udfordrer Hvemsomhelst til at kom-
me frem og sige, at jeg ikke har ad-
varet ham. Dersom vor Religion er
Noget værd, er den værd Alt, vi til-
lægge den. Naar vi tale om Fængsels-
gittere og de undertrykkende Love,
der faa os til at se ud som Forbry-
dere for Loven og i den kristne Ci-
vilisations Øje, kunne vi ikke gjøre
for det. Lad mig være oprigtig
mod min Gud, ren overfor min Fa-
milie og ærlig i det Samfund, i hvil-
ket jeg lever, og jeg skal da ikke
bede mine Venner om nogen større
Gunst, end den Dom, med hvilken
de kunne dømme mig, naar de have
hørt min Historie.

Det gjorde mig Ondt at se de Bi-
falcl sy tringer, der vistes her i dette
Guds Hus medens Broder Nicholson
talte. Det gjorde mig meget Ondt.
Dette er et Guds Hus, i hvilket vi
dyrke ham paa Sabbaten. Vi vare
netop ifærd med at deltage af det
hellige Sindbillede, som Jesus uddelte
til sine Disciple til Minde om hans
Lidelser og Død, idet vi have det
Løfte, at om vi ere rene, naar vi del-
tage deri, skulle vi blive delagtige
med ham i hans Komme og Her-
lighed.

Der var en anden lille Tildragelse,
der fandt Sted her i Gaar, hvilket
jeg meget beklager. Man har fortalt

Mormons Bog.

85

mig, og jeg har læst i Bladene, at
nogle af de højerestaaende Retsbe-
tjente bleve hyssede ad, da de i Gaar
Eftermiddags under Massemødet
forlode dette Hus. Det gjør mig
Ondt at erfare dette, thi det bestyr-
ker den Tanke, at vi nære Tilbøje-
lighed til Hævngjerrighed og pleje
Fjendskab og Had, hvilket ikke stem-
mer overens med de Forsikringer, vi
gjøre.

Mine Brødre og Søstre ! Min Bøn
er, at Gud i Himmelen vil velsigne
Eder ; at han vil dygtiggjøre os Alle
til vel at varetage og udfylde de Be-
skikkelser, til hvilke vi ere blevne
kaldte. Jeg beder, at han vil be-
skytte vore Ledere for enhver Un-
dertrykkelse, bevare deres Liv, saa
at de kunne fylde deres Dages Maal
og gaa med Ære i Graven. Præsi-
dent John Taylor, en levende Mar-
tyr, en Mand, der frivilligt blandede
sit Blod med vor martyrede Profets
og Patriarks, maa jages træt, maa
anklages for ulovligt Samkvem og
Usædelighed i hans sex oghalvfjerds-
sindstyvende Aar. O ! var jeg en af
Rettens Haandhævere, skulde jeg
rette min Hævn mod Mænd, der vare
mit Staal værdigt, og ikke mod en
bedaget, affældig Mand, der gaar

paa Gravens Rand. Ret Eders
Hævn mod Mænd paa min Alder og
mod de Unge, men lad de Bedagede,
voreVeteraner og gamle Mænd, være
fri for Eders underkuende og tyran-
niske Fremfærd. Jeg haaber, at
om jeg ikke selv skal skue Frihedens
Morgen gry, da hvert levende Væ-
sen, der bor paa Jorden, skal blive
beskyttet i dets borgerlige og religi-
øse Rettigheder — lad da min
Skjæbne blive som den kan — at
mineBørn skulle se denne Velsignelse
neddale over dem ; og jeg skal prise
Gud i min Sjæl, at han har gjort
mit Liv og min Død gavnlig indtil
Enden.

Til Slutning vil jeg sige, at jeg
elsker Friheden højere end Livet ;
men jeg elsker de Hustruer og Børn,
der ere blevne mig skjænkede ved
en hellig Pagt i al Evighed, højere
end baade Frihed og Liv tilsammen,
o°r kan ikke kaste dem bort eller fra-
sige mig dem under nogen tænkelig
Omstændighed.

Maa Gud velsigne os Alle indtil
Enden, at vi maa fylde vore Dages
Maal med Ære, og tilsidst blive
frelste i Guds himmelske Rige, er min
Bøn i Jesu Kristi Navn. Amen.

MORMONS BOG.

Manti, den 27de Januar 18£5.
,, Morgenstjernens" Redaktør

Dersom De tænker, at en kortfat-
tet Beretning fra min Pen om Mor-
mons Bogs Oversættelse paa Dansk
vil være af Interesse for „Morgen-
stjernens" Læsere, da er det mig
en Fornøjelse at overlade Dem dette
Manuskript til Afbenyttelse.

Oversættelsen fra Engelsk til
Dansk var det første, som blev fore-

taget efter Originalets Oversættelse
ved Urim cg Tummim, og muligvis
det første, som blev tænkt paa.

Nogen Tid førend jeg modtog min
første Kundskab om Evangeliets
Gjengivelse, læste jeg en ganske
kort Beretning i en Avis, at en Bog
var funden i Amerika, som kaldtes
Mormons Bog.

Ovennævnte første Kundskab fik
jeg gjennem tre Breve fra min Bro-

86

Mormons Bog.

der, som var i Østersøen med et ame-
rikansk Skib. I det første Brev om-
talte han Bogen, dog uden at navn-
give den. Alligevel sagde jeg til
min Stedmoder, at det vilde falde i
min Lod at oversætte den. Dette
skete sidst i Juni eller først i Juli
1843 i Kjøbenhavn.

Hvorfor skulde den først haves
paa Dansk ? Fordi det danske Sprog
bedst læses i de tre Riger, tænker
jeg — .

Siust i August forlod jeg min Fa-
ders Hus med Anbefaling fra en
højtstaaende Søofficer til Overlodsen
i Helsingør, hvorved jeg med Lethed
fik Tilladelse af en amerikansk Skibs-
fører til at rejse med til Boston i
Massachusetts, imod at jeg gjorde
Arbejde paa Skibet.

Paa Grund af Modvind tog det os
ni Uger at gjøre Rejsen, og af denne
Aarsag opfattede jeg det engelske
Sprog saa vel, at da jeg landede i
Amerika behøvede jeg ingen Tolk.

Jeg kjendte ikke Navnet paa den
nye Kirke, og Vinteren gik hen for
mig uden at jeg fik mere Oplysning
om den vigtige Sag, for hvilken jeg
var rejst over de store Vande. Men
i Marts Maaned kom min Broder,
som havde været i Nauvoo, og tog
mig til Forsamling, samt gjorde mig
bekjendt med det Folk, som jeg øn-
skede at slutte ;mig til, og som jeg
nu kom til at forstaa var de af Pro-
feten Daniel omtalte ,, Hellige af de
høje Himle". Saa snart jeg var
bleven døbt kjøbte jeg en Mormons
Bog og begyndte at oversætte om
Aftenerne, efter mit Dags Arbejde.
Men da Sommeren nærmede sig blev
Tiden forknap, og jeg maatte holde
op halvvejs i det tredie Kapitel.
Denne Oversættelse var meget ufuld-
kommen. Af Mangel paa Penge
kom jeg ikke til at forlade Boston

førend den 9de Oktober 1844. Den
7de November landede jeg i Nauvoo.
Nogle Dage derefter tog min Broder
mig til Præsident Youngs Hus, og
fortalte ham om mine Følelser an-
gaaende den hellige Bog, hvorpaa
Præsidenten paalagde mig det som
en Pligt, at udføre Oversættelsen.
Men saa skete det, at jeg og tre An
dre besluttede at rejse ned til New
Orleans for at arbejde der om Vin-
teren. Min Broder spurgte Præsi-
denten, om jeg skulde arbejde paa
Bogen dernede, men han sagde nej,
ikke i den ugudelige Stad. Tidligt i
Maj 1845 kom jeg tilbage til Nauvoo,
og Præsident Young begyndte strax
at skynde paa mig, at jeg maatte
tage fat paa det mig paalagte Ar-
bejde, og henviste mig til Ældste
Orson Pratt for at faa Undervisning
om hvorledes jeg skulde gaa til
Værks dermed. Men Broder Pratt
blev sendt til England, og jeg arbej-
dede alene i omtrent sex Maaneder,
medens jeg modtog min Føde fra
Tiendehuset. Noget af det sidste
blev skrevet i Templet, idet jeg blev
ansat som Dørvogter der. Derefter
kom den Tid, da Kirken maatte for-
lade Illinois. Jeg indsvøbte da
Manuskriptet i et Stykke Bomulds-
tøj og lagde det paa min Kistebund,
færdig for den lange Rejse til Øvre-
Kalifornien, som dette Land da kald-
tes. Den 12te Februar 1846 forlod
det Kompagni, som jeg hørte til,
Nauvoo, og drog vest efter gjennem
Iowa. Som allerede bekjendt laa vi
i Vinterkvarter den næste Vinter ved
Missourifloden, og fortsatte vor Rejse
om Foraaret 1847 ; jeg naaede Salt-
søstaden i September. Om For-
aaret 1848 rejste jeg tilbage med
Kj øretøj og mødte de kommende
Emigranter ved Deer Creek, fulgte
med til Sweet Water og forlod da

Mormons Bog.

87

Selskabet for at bringe baade Oxer
og Vogne tilbage til de Brødre, der
havde udlaant dem, og som nu var
flyttet over til Iowa.

Om Foraaret 1849 drog jeg derfra,
og efter at vi vare komne langt bort
i Ørkenen blev det aabenbaret for
mig ved den lille stille Bøst, at Tiden
var kommen for mig at udføre min
Mission til mit Fædreland. Denne
besj'nderlige Bøst talte atter til mig
efter at jeg kom ind til Saltsøsta-
den, der imidlertid var bleven anlagt
og beboet, og da jeg en Dag byppede
Majs i Broder Kimballs Have fortalte
jeg Broder Kimball, hvad der var
sket. Han blev meget forundret og
fortalte det strax efter til Præsident
Young, som da sagde, at han havde
forstaaet ved Aanden, at det var
Tid at sende Evangeliet til de andre
Nationer, samt at min Aabenbaring
var rigtig. Han sagde tillige, at en
af de Tolv vilde blive sendt med
mig. I Konferencen skete det da,
at Ældste Erastus Snow og jeg blev
kaldt til at bære Evangeliets Budskab
til Danmark. Da den eneste svenske
Mand i Kirken hørte, at jeg blev
kaldt, forlangte han at blive sendt
til Sverige, og hans Ønske blev op-
fyldt med den Forstaaelse, at han
blev Ældste Snow underdanig.

Missionærerne afrejste den 22de
Oktober med Kjøretøjer til Pottawat-
tamie og siden paa samme Maade til
St. Louis.

Paa Vejen i Ørkenen gjorde jeg
Broder Snow bekjendt med det Fak-
tum, at det danske Sprog kunde for-
staaes i Norge ogsaa, og endog i
Sverige.

Fra St. Louis rejste jeg og en
italiensk Broder ned til New Orleans,
hvorfra vi bleve otte Missionærer
paa et Skib til Liverpool.

Til Kjøbenhavn ankom jeg den

Ilte Maj, og nogen Tid efter at
Broder Snow kom over, tog vi Manu-
skriptet frem og begyndte at rette
paa det og gjøre det færdig til Tryk-
ning. Vi vare daglig beskjæftigede
dermed i syv Maaneder. Broder
Snow var fuldkommen kjendt med det
engelske Sprog, og Eders ringe Tje-
ner havde al den Kjendskab om det
Danske, som han behøvede, og efter
som vi havde den Helligaands Bi-
stand, veed jeg med Vished, at Over-
sættelsen blev korekt. Broder Snow
paalagde mig at være ansvarlig for
at holde fast paa Bogens Simplicitet,
hvilket jeg jo ogsaa mente var rig-
tigt. Men nu begyndte de onde
Magter at vaagne, og et Anslag blev
lagt til at forstyrre os. En Dame
fra Helsingør kom og gjorde Be-
kjeudtskab med os og søgte at faa
Broder Snov til at betvivle min Dyg-
tighed som Oversætter. Dette var
naturligvis en bitter Krænkelse for
mig. Men saa snart jeg gjorde Bro-
der Snow opmærksom paa, at Hen-
sigten var at bøje Sproget efter Da-
tidens Stil, saa' han øjeblikkelig det
Onde deri, og paalagde mig paany
den Pligt at drage Omsorg for, at
den danske Oversættelse blev aldeles
lig den Engelske, og vi fortsatte
Arbejdet med glade Hjærter. Ikke
desmindre, da vitilsidst blev færdige
hermed, følte vi begge, at vi havde
havt et haardt Stykke Arbejde. Jeg
vil her bemærke, at Broder Snow
maatte gjøre flere Rejser og anvende
megen Tid for at faa de til Tryknin-
gen nødvendige Penge.

Saa snart Bogen var trykt og nogle
faa Exemplarer bundne, tog Broder
Snow Afsked med os og begav sig
paa Vejen hjemad. Men nu kom
vor Værtinde, Søster Malling, ind paa
Kontoret og viste mig en Trykfejl,
hvorved der læstes, at Bogen skulde

88

Mons Petersens Beketning.

komme frem til dens „Ødelæggelse"
i Stedet for ,, Udlæggelse". Læseren
vil let kunne forestille sig, hvor for-
bauset jeg blev ved denne uhygge-
lige Overraskelse. Jeg betragtede
det som et andet listigt Paafund af

Fjenden, og ilede til Trykkeriet og
fik Fejlen rettet førend flere Tittel-
blade bleve trjitte.

Deres Broder i Pagten.

P. O. Hansen.

MONS PETERSENS BERETNING.

(Fortsat fi

Den 6te Januar 1854 blev jeg or-
dineret til Ældste. Den følgende
Sommer blev jeg to Gange sat under
Tiltale for at have uddelt Nadveren
og prædiket. Andre Brødre vare
tiltalte tillige med mig, hvilke over-
droge til mig at skrive Indstilling i
Sagen til Stiftsoverretten. De re-
spektive Domme løde for mit Ved-
kommende paa en Mulkt af tyve og
fyrretyve norske Spd., hvilke jeg
om Høsten samme Aar udsonede
med Fængsel. Siden den Tid har
jeg ikke været forulempet af Øvrig-
heden, uagtet jeg mange Gange har
forrettet Evangeliets forskjellige Or-
dinancer, og prædiket langt mere
end forhen. Jeg vedblev at arbejde
i Frederiksstads Gren, dels som Læ-
rer og Menighedens Skriver og dels
som Forstander for Grenen, indtil
jeg i Juli Maaned 1862 af Brødrene
Dorius blev løst fra mit Arbejde i
Frederiksstad og kaldt til Kristia-
nia. I Konferencen den 18de Ok-
tober næstefter blev jeg beskikket
til Forstander for Kristiania Gren..
Kort efter oprettede jeg et Sangkor
dersteds. I Begyndelsen var der
kun 16 Medlemmer, men Antallet
voxede inden kort Tid til 40. Til
om Efteraaret 1863 havde dette Sang-
kor gjort saa vidt Fremskridt, at vi
efter Konferencen kunde give en
Koncert i Anledning af Brødrene

a Side 48.)

Geo. G. Cannons og Jesse N. Smiths
Nærværelse, hvilke begge omtalte
Udførelsen med megen Ros.

Ved Broder J. P. R. Johansens
Ankomst til Norge i Marts 1863 blev
jeg beskikket til at overtage Regn-
skabsvæsenet for Kristiania Konfe-
rence. Det følgende Efteraar blev
jeg af Præsident Jesse N. Smith
kaldt til at arbejde paa „Skandina-
viens Stjernes" Kontor, men efter
Præsident Johansens Ønske og J.
N. Smiths Tilladelse blev jeg ikke
løst fra min Virkekreds i Norge,
førend henimod Slutningen af Fe-
bruar Maaned 1864. Jeg ankom til
Kjøbenhavn den paafølgende 2den
April, og arbejdede paa Kontoret i
Kjøbenhavn til den 13de Juni 1868,
det meste af Tiden under Wider-
borgs Præsidium.

Fra den Tid jeg først adlød Evan-
geliet og til min Emigration gjorde
jeg mange Bekjendtskaber, og der
dannedes Venskabsforhold, som sted-
se er og vil være mig en kjær Erin-
dring.

Da der allerede i „Morgenstjer-
nen" er givet Beretning om den Emi-
gration, som afgik fra Kjøbenhavn
den 13de Juni 1868 Kl. 7 om Efter-
middagen, vil jeg kun tilføje, at jeg
med min lille Familie hørte til de
Faa, som undtagelsesvis i Liverpool
nød en honet Behandling. Skibet

Mons Petersens Beretning.

89

„Emerald Isle" med dets Kaptejn
og Besætning vil heller ikke let gaa
mig af Minde.

Ankommen til Provo den 27de
September, blev jeg og min Hustru
samt Charlotte Petterson efter Ind-
bydelse af Biskop Johnson (Johan-
sen), som vi havde truffet østenfor
Echo Canyon, gjæstfrit modtagne af
hans Familie, og hos hvilken vi op-
holdt os nogle Dage. Min Kone,
som havde været sygelig den sidste
Del af Rejsen, døde kort Tid efter.
Den følgende Vinter blev jeg gift
med min nuværende Hustru Char-
lotte Petterson. Samme Vinter havde
jeg ogsaa det Privilegium at blive
optagen i Profeternes Skole, af hvilke
jeg var et Medlem til dens Ophør.

Om Foraaret 1869 flyttede jeg til
Provo ,,Lake Bottorn" (det nuvæ-
rende femte Ward af Provo \ og siden
den Tid har jeg havt mit Hjem der-

steds. Den 5te Marts 1884 blev jeg
optagen i det 45de Kvorum af de
Halvfjerds.

I April Konferencen 1875 blev jeg
kaldt paa Mission til Skandinavien,
og blev ved min Ankomst til Kjø-
benhavn den 5te Juni kaldt til at ar-
bejde paa „Skandinaviens Stjernes"
Kontor, men det følgende Foraar
blev jeg kaldt hjem, paa Grund af
Landaffærer, saa at min Mission ikke
blev saa lang, som jeg havde ventet.

Jeg vil nu slutte min kortfattede
Beretning med det Vidnesbyrd, at
jeg véd, at „Mormonismen" er Sand-
hed, at Gud er den samme nu som
fordum, at han har talet fra Himme-
len ligesom i gamle Dage, og at han
atter har oprettet sin Kirke og sit
Rige paa Jorden for aldrig mere at
udryddes.

Mons Petersen.

TILKJENDEGIVELSER AF GUDS KRAFT.

(Fortsat fra Side 16.)

Broder Emil Andersen, fra Ame-
rican Fork, Utah CoumYy, som kom
hjem fra en Mission til Skandinavien
i September Maaned forrige Aar,
beretter Følgende :

Medens jeg virkede som Missionær
i Kjøbenhavn om Vinteren 1883 — 84
besøgte jeg iblandt Andet en Søster
Hansen, som boede i Adelgade. Hun
havde en lille Dreng, omtrent otte
Aar gammel, som var angrebet af en
Slags ondartet Brystsyge, der truede
med at gjøre Ende paa hans Liv.
Den Læge, som havde ham under
Behandling, havde saaledes allerede
opgivet Haab om at kunne kurere
ham. Imidlertid blev der sendt

Bud op paa Kontoret i Lorentzens-
gade efter mig, og da jeg indfandt
mig i Huset, laa Drengen tilsynela-
dende og kæmpede med Døden.
Mit Spørgsmaal til ham, om han øn-
skede at jeg skulde salve ham, kunde
han kun besvare i en lav, hviskende
Tone, men saa snart vi havde bedet
og jeg havde administreret til ham,
følte han sig bedre, og kunde strax
tale uden Besvær. Den følgende
Dag. da Lægen kom for at se til Fa-
milien, fandt han Drengen nede i
Gaarden,hvor han legede med de an-
dre Børn. Lægen havde ventet at
finde ham som Lig.

Jeg prædikede ogsaa Evangeliet
for en meget brystsvag Mand ved

00

Ejrik Olafssons Mission.

Navn Larsen, hvis Bopæl var i Dan-
nebrogsgade. Han annammede mit
Vidnesbyrd og omsider forlangte
han Daab, men han var saa svag og
afkræftet, at jeg næppe vovede at
foretage den hellige Ordinance med
ham, thi skulde han paadrage sig en
stærk Forkjølelse derved, kunde det
gjærne blive Fare for hans Liv. Men
han havde Tro nok til at kunne taale
det kolde Vand og paatog sig hele
Ansvaret for de mulige Følger. To
stærke Brødre, nemlig, Frederik
Christensen fra Fairview og G. C.
Jensen fra Ephraim, bar ham derpaa
ned til Kallebodstrand med betyde-
lig Besvær, og vi fik ham ogsaa en-
delig ud i Vandet, hvor Broder Chri-
stensen døbte ham. Han var aldrig
saa snart kommet op af Vandet før-
end han følte sig stærkere, og han
havde strax Kræfter nok til med
ubetydelig Assistance at kunne gaa
hjem, uagtet han næppe havde kun-
net gaa tværs over Gaden i hele to

Aar. Hans Kræfter vedblev at til-
tage bestandigt, indtil han blev be-
søgt af en Pastor Steen, der ved
Overtalelser og Lokkemidler fik ham
til at forlade Evangeliet, idet han
forsikrede ham, at han var bleven
helbredet formedels Djævelens Kraft,
og ligeledes lokkede ham til at del-
tage i Lutheranernes Alterens Sa-
kramente. Strax derefter vendte
ogsaa Sygdommen tilbage i en for-
doblet Grad, og nogle Uger senere
afgik han ved Døden. Da Enken
bad den samme Pastor Steen om at
komme og holde Ligtalen over den
Afdøde, tog han som Betaling de
allersidste to Kroner, som den fattige
Kone ejede. Nogle Dage efter Be-
gravelsen viste den Afdøde sig for
den efterladte Enke og fortalte hende,
at ,, Mormonismen" var Sandhed,
hvilket havde til Følge, at hun nu er
et trofast Medlem af Kirken i Kjø-
benhavn.

(Fortsættes.)

UJRIK OLAFSSONS MISSION.

Jeg kom til Spanish Fork, Utah,
d. 28de August 1881. Om Vinteren
1882 tilbød jeg mig selv til paa egen
Bekostning at ville gaa paa Mission
til Island. Mit Tilbud blev ogsaa
antaget af Kirkens Authoriteter, og
følgelig blev mit Navn oplæst som
Missionær til Island i Foraarskonfe-
rencen, der afholdtes i Salt Lake
City. Jeg var meget villig til at
efterkomme denne Kaldelse, solgte
alt hvad jeg havde og paabegyndte
min Rejse i Forening med Missio-
nærerne Gisli Byarnason og Peter
Valgarclsson d. 8de Maj 1882. Men
da jeg kom til Salt Lake City fik

jeg intet Kaldsbrev og blev ikke vel-
signet saasom de andre Missionærer ;
ejheller blev jeg ordineret til Præ-
stedømmet, hvorfor jeg følte meget
bedrøvet og forundret, thi jeg vidste
ikke andet, end jeg havde opfyldt
alle de Pligter, som krævedes af
mig som et Medlem af Kirken. Jeg
vidste derfor ikke, hvad jeg skulde
gjøre. Brødrene raadede mig til at
gaa hjem : men jeg havde besluttet
at rejse til Island og forklare Sand-
hedens Evangelium for mine Lands-
mænd, uagtet jeg vidste, at jeg vilde
blive foragtet og bespottet af mange
Mennesker, ligesom Herrens Tjenere

Ej kik O lafssons Mission.

91

paa andre Steder i Babylon. Jeg
forlod Brødrene om Natten og gik
ud af Huset meget bedrøvet, idet jeg
tænkte paa min forestaaende Rejse.
Men jeg bad til min himmelske Fa-
der om at tilkjendegive for mig,
hvad jeg skulde gjøre. Efter Bøn-
nen hviskede Aanden til mig, at jeg
skulde gaa til Island. Derved fik
jeg Mod nok igjen til at sætte mit
første Forsæt i Udførelse, og jeg be-
stemte mig til at gaa, selv om jeg
skulde tilsætte alle mine Midler. I
Forening med de andre Brødre begav
jeg mig paa Rejsen med stor Glæde,
thi jeg vidste, at det var Herrens Vil-
lie, at jeg skulde vidne om Sandhe-
den i mit Fødeland.

Da jeg kom til Kjøbenhavn blev
jeg der en Tid, for paa min egen Be-
kostning at lade 1000 Exemplarer
trykke af en Bog, som jeg havde
skrevet den Vinter, jeg tilbragte
i Spanish Fork. Trykningen af Bo-
gen kostede mig 60 Dollars. Bogen
vidner om Sandheden og forklarer
Menneskenes Vildfarelser ved Hjælp
af Beviser fra Skriften. Den anden
Juli 1882 fortsatte jeg Rejsen fra
Kjøbenhavn til Island med Dampski-
bet „Arturus" og kom til Færøerne
d. Ode samme Maaned. Jeg gik i
Land dersteds og bar kraftig Vid-
nesbyrd for Folket om Evangeliets
Sandhed. ,, Mormonismen" har ikke
tidligere været prædiket paa disse
Øer, der beboes af omtrent 11,000
Mennesker. Landshøvdingen gjorde
Forsøg paa at ville fængsle mig, men
da jeg paaberaabte mig den skandi-
naviske Religionsfrihed, vovede han
ikke at gjøre det.

Fra Færøerne rejste jeg til Island,
og begyndte at virke dersteds i den
østlige Del af Landet, thi jeg vidste,
at der havde ingen været før med
den sande Lære. I 30 Dage opholdt

jeg mig blandt Folket i den Egn og
bar Vidnesbyrd om Sandheden, ind-
til flere af mine Landsmænd begyndte
at tro den rene og sande Lære, som
jeg forkyndte dem.

I den Del af Landet er Folket me-
get religiøst og vel tænkende. Paa
en vis Bondegaard vilde Manden, at
jeg skulde døbe ham tilligemed alle
Folkene paa hans Gaard ; der var 13
Mennesker ialt ; men tvert imod mine
Følelser var jeg nødt til at nægte
ham dette, da jeg ikke havde Myn-
dighed til at forrette Daabshandlin-
gen. Disse Folk ere endnu ikke
døbte, thi der har ingen Missionær
været der siden.

Derefter rejste jeg med et Damp-
skib til Øens Nordende, hvor jeg-
solgte mine Bøger til de Rige, medens
jeg bortgav dem til de Fattige. Paa
Vestkanten af Landet vilde en Bir-
kedommer have kastet mig i Fæng-
sel, men vovede det dog ikke, thi
han vidste, at det var imod Landets
Lov. Han befalede mig imidlertid,
at jeg strax skulde forlade Pladsen,
hvilket jeg dog ikke gjorde førend
min Tid kom. Han berøvede mig ni
Bøger, som jeg havde hos mig, og
tog dem i sin Forvaring. Men da
jeg siden kom til Reykjavik klagede
jeg til Øvrigheden, hvilket havde til
Følge, at han maatte lade mig have
mine Bøger tilbage, samt betale 100
Kroner til de Fattige.

Da jeg kom til Hovedstaden Rey-
kjavik holdt Landshøvdingen og By-
fogden tillige med flere af de Store
Raad om at tage mig og lade mig
fængsle, samt konfiskere mine Bø-
ger, saa at jeg ikke skulde have Lej-
lighed til at sælge dem paa Landet.
Men deres Beslutning kom for sildigt,
thi jeg havde allerede udbredt dem
vidt og bredt. Man havde hørt om
mig før jeg forlod Kjøbenhavn, og

92

Ejrik Olafssons Mission.

de havde forventet, at jeg skulde
have kommet lige til Reykjavik, men
der slog deres Beregning Fejl, thi
der kom jeg allersidst, og i dette
Stykke handlede jeg i Overensstem-
melse med Aandens Hvisken. Min
gode Mester bevarede mig paa alle
mine Missionsrejser, saa at mine
Fjender ikke fik Overhaand over
mig, uagtet de gjorde alt hvad de
kunde for at jeg ikke skulde belære
Nogen om Sandheden. De lagde
mange Planer og gjorde flere Forsøg
paa at forbyde Folket at huse mig,
idet de sagde, at jeg var en farlig
Person. Men da de vidste, at mine
Bøger allerede vare udspredte over
hele Landet, toge de ikke dem, jeg
havde tilbage, ejheller mig selv, men
strax efter at jeg var kommen i Land
i Reykjavik forbød Byfogden mig at
gaa omkring i Byen, idet han sagde,
at „Mormoner" ikke burde taales
paa Øen. Jeg sagde ham, at jeg
ikke agtede at efterkomme hans Be-
faling, thi han havde ingen Ret til
at vise mig bort.

Jeg gik der imellem Øvrigheden
Dag efter Dag, uden at agte hvad de
sagde, men prædikede derimod Sand-
heden for Folket, og bar Vidnesbyrd
for Alle, som ønskede at høre. Nogle
troede ogsaa mine Ord.

Efterat Biskoppen over Island og
flere af de store Mænd i Byen havde
læst min Bog, bleve de vrede paa
mig for Sandhedens Skyld, som den
indeholdt, og de skrev en Klage over
mig til Landshøvdingen, samt be-
gjærede af ham, at han skulde arre-
stere og straffe mig. Men Lands-
høvdingen, der var en forsigtig
Mand, svarede, at det var mere for-
nuftigt for dem at tale med Ejrik
Olafsson i Manges Paahør, og bevise
ud afSkriften, at hans Lærdom var
falsk. Men dette ønskede de ikke

at gjøre. Folket blev ved at sige til
mig paa Gaderne. ,,I Dag bliver
Du tagen til Fange eller i Morgen" ;
og dette var et almindeligt Taleæmne
over hele Byen. Men jeg sagde, at
de kunde gjøre hvad de vilde, jeg
skulde ikke søge at undfly dem, thi
jeg frygtede dem ikke. Saaledes
hengik nogleDage,ogFolket begyndte
at forundre sig over at man lod mig
beholde Friheden. Landshøvdingen
vovede nemlig ikke at opfylde deres
Ønske, men sendte derimod deres
Klage imod mig samt en af mine Bø-
ger til det kongelige Højraad i Kjø-
benhavn, tilligemed en Skrivelse fra
sig selv, i hvilken han forespurgte
sig om, hvad han skulde gjøre ved
Ejrik Olafsson. Efter en lille Tids
Forløb kom der Svar tilbage fra det
kongelige Højraad, saalydende :

„Raadgiveren over Island har den
18de December sidste Aar sendt mig
Deres Brev af 2den Oktober samme
Aar, tillige med en Skrivelse fra Bi-
skoppen over Island, hvori han siger,
at Ejrik Olafsson er angiven for Lo-
ven til at straffes i Overensstemmel-
se med Straffelovens Par. 157, for at
have gjort Nar af Statskirkens Lær-
domme i en Bog, som han har udgi-
vet i Kjøbenhavn. Et Exemplar
af nævnte Bog ledsagede Klagen og ,
Deres Brev. De har bedet om at
faa det kongelige Højraads Kjen-
delse, om hvor vidt Øvrigheden bør
tage denne Sag op medens Ejrik
Olafsson er paa Island. Ligeledes
om Mormon Prædikanter ved Hjælp
af verdslig Magt skulle standses i
deres Virksomhed.

Eftersom Mormonerne ikke lære
Mænd, at de skulle tage flere Hu-
struer paa Island, eller paa anden
Maade bryde Landets Love, vil jeg
forklare Dem, Hrr. Landshøvding,
Eder til Underrettelse, og i den Hen-

Ejrik Olafsons Mission.

93

sigt, at De bør bekjendtgjøre det for
Folket, at det kongelige Højraad
ikke finder det nødvendigt for Øvrig-
heden at tage nævnte Forfatter op for
Loven for Bogens Indholds Skyld."
Denne Skrivelse fra Højraadet i
Kjøbenhavn var naturligvis den vær-
ste Prygl, som Biskoppen over Is-
land og hans Tilhængere kunde have
faaet, thi det forhindrede dem fra
at opnaa deres ondskabsfulde Hen-
sigter med mig og Evangeliet. Tvært-
imod deres Ønske blev deres Klage
og Spørgsmaal til det kongelige Høj-
raad Midlet til at stoppe dem i deres
Planer, medens det gav mig og an-
dre „Mormon" Missionærer mere
Frihed end tidligere.

Efter at jeg havde læst Svaret fra
det kongelige Højraad, besøgte jeg
mange af de høje Embedsmænd i
Reykjavik og bar Vidnesbyrd om
Evangeliets sande Principer, samt
raadte dem til at lade sig døbe til
Syndsforladelse. I en af de island-
ske Aviser forlangte jeg ogsaa, at
Biskoppen over Island skulde møde
mig i offentlig Diskussion for at for-
svare sin Lærdom, og jeg vilde for-
svare min i Overensstemmelse med
Bibelen. Mange havde gjærne øn-
sket at høre os tale, men han kom
ikke, hvisaarsag jeg gik til ham for
at indlede en Samtale om Religion,
samt forlangte Betaling for min Bog.
Han betalte mig Bogen, men ønskede

ingen religiøs Samtale med mig. Det
var netop det Exemplar af Bogen,
som han havde sendt til Kjøbenhavn.
Jeg talte ialt med 34 Præster paa
Island om Religionsprinciperne. De
vare meget forskjellige i deres An-
skuelser, og nogle af dem bleve me-
get vrede paa mig, medens fire af
dem erkjendte at „Mormonernes"
Lære var rigtig, og de vilde lade sig
døbe, sagde de, naar Biskoppen
gjorde det.

Jeg rejste omkring 13 i Birkedom-
meres Distrikter, og i fem af disse
havde ingen af vore Missionærer tid-
ligere været, og Folket havde ikke
hørt Andet end Løgne og Avishi-
storier om Herrens Folk. Jeg be-
søgte Hundreder af Familier, og
talte med flere Tusinde Mennesker
angaaende Sandheden og Herrens
Befalinger. Mange tilstode, at vor
Lære var Sandhed, men troede til
samme Tid, at deres falske Lærdom-
me vare gode nok til at frelse dem
selv.

Jeg havde blevet en Tid længere
paa Island, hvis jeg havde havt flere
Penge, men jeg vovede ikke at blive
der saa længe, at jeg ikke skulde
kunne betale for min Rejse tilbage
til Zion, da jeg nemlig ikke havde
noget Haab om Hjælp fra Andre.
Tilbagerejsen kostede mig 83 Dollars
fra Island her til Spanish Fork om
Sommeren 1883.

ET BESØG- TIL DE GAMLE STEDER.

Rejsebeskrivelse af Apostel Franklin D. Richards.

(Fra ,, Deseret ^e\vs.l>)

For omtrent 40 Aar siden blev Bluffs. Han blev indrulleret som
Joseph William Richards, den Gang Trommeslager ved Kompagni A. un-
sytten Aar gammel, indskreven i der Kaptain Jefferson Hunt den 16de

„Mormonbataillonen" ved Council

Juli 1846. Efter nogle Maaneders

SU

Et Besø£ til pe gamle Steder

anstrængende Tjeneste, for anstræn-
gende for hans endnu ikke udvik-
lede Legemsbygning, blev han an-
greben af en dødelig Sygdom og
ladt tilbage tdligemed de øvrige Syge
fra denne altopofrende Skare, ved de
gamle Palisader ved Pueblo i Colo-
rado. I den kolde November Maa-
ned døde han, og blev, tilligemed
flere af sine Kammerater, begravet et
kort £ tykke Vej fra Fortet. Han
drog sit sidste Aandedræt i Broder
Caratat Rowes Arme. der havde pas-
set ham med en Broders hele Omhu
og Kjærlighed. Denne Veteran fra
den mexikanske Krig, Caratat Rowe,
bor nu i Monnt Pleasant, Sanpete
County, og han var saa god at give
mig et Kort over den enlige Kirke-
gaard i Ørkenen, hvor min unge Bro-
der og hans fædrelandstro Kamme-
rater vare jordede.

Jeg har i flere Aar næret et stærkt
Ønske om at besøge denneLandsdel,
for, om muligt, at opsøge den Plet,
der var helliggjort ved vore døde
Heltes Støv. Efter at have raadført
mig med Præsident Taylor og af
ham bleven opmuntret til at iværk-
sætte min Plan, besluttede jeg mig
til Rejsen for at, dersom jeg kunde
finde Spor af Gravene, da at gjøre
dem kjendelige og pryde og beskytte
Stedet paa tilbørlig Maade. Den
!)de Maj 1885 tog derfor jeg og min
Søn Charles Billet fra Salt Lake
City over Denver & Rio Grande
Jærnbane.

Ved den Almægtiges Styrelse har
det falden i min Lod at gjennemrejse
en stor Del af dette Land og enkelte
Dele af Europa, der ere verdensbe-
rømte for deres sjældne Naturskjøn-
heder ; men jeg har længe været af
den Formening, at vore egne Klippe-
bjærge Regioner var uovertræffelige
i Skjønhed og Afvexling. Denne

Forudfølelse af Beundring for det
store Vestens Bjærge, Dale og Vand-
fald blev bestyrket under min Rejse.
Det prægtige Bjærgpas, hvorigjen-
nem Floden Arkansas strømmer,
, , Black Canyon' 'og , , Royal George" ,
ere uforlignelige i Pragt ogMajestæt.
Den Følelse, hvoraf man gjennem-
strømmes, naar man hurtigt gjennem-
rejser disse Naturens mægtige Un-
derværker, er behagelig og ærefrygt-
indgydende. Med en Fart af fyrre-
tyve Mil i Timen fare vi af sted,
langs brusende Elve, under lodrette
Klippevægge eller overhængende
Klipper ; over svimlende Afgrunde,
og klatrende langs tilsyneladende
utilgjængelige Bjærge, enten arbej-
dede vort Tog sig opad paa sin slan-
geformede Bane eller den gled med
rivende Hurtighed ned ad en Skraa-
ning. Paa hele denne Bjærgskraa-
ning syntes der ikke at være en ene-
ste jævn Flade, og næppe en lige Li-
nie, stor nok til at vort Tog kunde
staa derpaa i sin fulde Længde.

Vi naaede Pueblo den 10de om
Aftenen og var snart i Færd med at
søge Oplysning om Øjemedet for vor
Rejse fra Stedets ældste Nybyg-
gere.

Vi nøde Forekommenhed af Dom-
mer Smith, og af et Medlem af Le-
gislaturen, samt af andre fremra-
gende Mænd der i Byen, og sikrede
os Mr. Lewis Conleys Bistand, en
Mand, der havde boet der paa Egnen
en fyrretyve Aar. Da jeg viste ham
den Plan, som Ældste Rowe havde
givet mig, forbausedes han over dens
Nøjagtighed og Fuldkommenhed.
Vejledt af dette og Mr. Conleys Hu-
kommelse foretoge vi en flittig og om-
hyggelig Søgen ; vi sparede Intet,
der kunde hjælpe os til at finde vore
Dødes Begravelsessted, men uden
i Frugt. Ethvert Spor var udslettet.

Et Besøg til de gamle Steder.

<J5

Vore døde Venners jordiske Taber-
nakler vare blevne nedlagte inden-
for Lyden af den aldrig hvilende
Arkansas. Tre Gange siden hin
sørgelige Begivenhed havde denne
urolige Flod oversvømmet den til-
grændsende Landstrækning, og hver
Gang fuldstændigt forandret sit
Leje og bortrevet i sit Skjød Dø-
dens saa vel som Livets Boliger.
Ingen Palisadebygning mærker nu
Stedet, hvor Bataillonsdrengene, der
døde ved Pueblo, fandt deres sid-
ste Hvilested.

I de senere Aar har Beboerne
jordet deres Døde hvor Floden ikke
kunde naa dem, nemlig paa et
Højdedrag ovenfor det gamle Fort.
Endnu senere, da den nuværende
By begyndte at udvide sig, bleve
Ligene opgravede og fjærnede fra
denne ubekvemme Kirkegaard til
en ny, der ikke vilde hindre Byens
stadige Tilvæxt, men det lykkedes
os ikke at faa at vide, om Ligene
ved eller under Flodlejerne vare
bleve opgravede. Men selv efter
at vi havde erholdt fuldstændig For.
visning om, at de Grave, vi søgte,
vare blevne bortskyllede eller til-
dækkede af Floden, vedbleve vi
dog en flittig Søgen i den ny Kir-
kegaard. Det Eneste, vi derved
opnaaede, var kun at forvisse os
om, at vi havde udført Alt, der
paa nogen Maade kunde udføres.
Vort endelige Resultat var altsaa,
at skjøndt vi med tilnærmelsesvis
Nøjagtighed kunde bestemme Ste-
det, hvor vore Brødre vare lagte
til Hvile, var de.me Nøjagtighed
dog ikke stor nok til at vi kunde
foretage noget Praktisk.

Efter saaledes at være bleven
skuffede i vort Kjærlighedsværk,
vare vi nødsagede til at forlade
Byen, efterat have opsendt en Bøn

paa det Sted, der for os var hel-
ligt. Vi besøgte Denver, Mani-
tou-Springs , Vindenes Hule , Glen
Eyre og Gudernes Have , og
fandt meget paa vor Vej, der
baade kunde glæde og belære os.
Den 13de rejste vi med Toget fra
Colorado Springs til Kansas City,
Missouri, hvortil vi ankom om Af-
tenen den paafølgende Dag. Idet
vi gjennemrejste den hundredaarige
gamle Stat bemærkede vi, at den
saa mere nøgen ud end vi i Al-
mindelighed se vore Dale hjemme,
og Aarstiden syntes sen og kold.
Kvæg fandt vi i stor Mængde, mea
de saa meget magre ud. Kansas
City har nu kun meget lille Tra-
fik tilsøs, da næsten al Forbindelse
sker ad Jærnbanerne, men dog er
det en meget livlig og travl By,
med umaadelig Kvæghandel. Der
er tre uhyre Slagterhuse i Byen,
hvoraf et er i Stand til at slagte og
tilberede 5000 Kreaturer daglig.
De talrige Kvægstalde langs Jærn-
banelinierne rumme Tusinder Styk-
ker Kvæg af alle Slags. Byen er
en stor Oplagsplads for de umaa-
delige Kvæghjorder, der sendes
øst paa fra de vestlige Terri-
torier.

Kort efter vor Ankomst til Kan-
sas City gjorde vi Bekjendtskab
med Hr William Epperson, der
var saa venlig at give os en An-
befalingsskrivelse til Hr. A. M.
Rodgers, hvis Bopæl er nær ved
Byen Independence i Jackson Coun-
ty, Missouri. Denne By var vort
næste Bestemmelsessted, og da vi
den 16de naaede den, modtoges
vi af Hr. Rodgers, der i sin Vogn
førte os omkring for at bese Byen.
Blandt Andet saa, vi Røveren
Frank James, hvis Voldsgjernin-
ger har gjort, at hans Navn kun

96

Et Besøg til de gamle Steder.

omtales med Rædsel gjennem Sta-
terne Missouri og Kentucky, Kansas
og Iowa.

Landsstrækn ingen omkring Jack-
son County er frugtbar, og dens rige
Grøde smiler mod Himmelen. Saa-
vidt naturlige gunstige Forhold an-
gaar, overgaar dette Sted alle andre,
og er i Sandhed et udvalgt Sted.
Her saa' vi den Plet, som den Al-
mægtiges Finger havde udpeget,
hvorpaa skulde bygges et Tempel
til hans Navn. Det er en skjøn Ind-
hegning, der bærer en rig Høst
Græs, og er omgiven af nylig plan-
tede Skyggetrær, men der er ingen
som helst Bygning derpaa. Den
herskende Tro er, at dersom nogen
verdslig Bygning skulde blive byg-
get der, vilde den Altseende straffe
slig Vanhelligelse ved at ødelægge
Bygningen. Josephiterne synes at
nedsætte sig her i stor Mængde og
have erholdt Skjøde paa Tempel-
blokken, hvilket Skjøde blev dem
bevilget gjennem Rettens Kjendelse,
og udfærdiget i Værgers Navne.
Den udødelige Profets bedragne
Søns Tilhængere synes at staa i høj
Gunst i denne Del af Missouri.
Dette er meget naturligt, thi i Be-
gyndelsen af denne Humbugfore-
nings Tilblivelse erklærede den ny
Leder, at han ikke vilde kundgjøre
noget Princip som en Aabenbaring,
der vilde være Folket imod. Natur-
ligvis var Planen at danne en Sekt,
der ikke vilde møde den Modstrid,

som Kristi Kirke maatte undergaa
under den martyrede Profets Le-
delse. Folkegunst søgte og søger
man stedse for, og nogle af Med-
lemmerne finde stort Behag og øjen-
synlig Tilfredsstillelse i at fortælle
om den Tilslutntng, som de og deres
Lærdom møde.

Josephiterne i Independence kal-
des Mormoner, og vidende, hvor
tiltrækkende Salt Lake City har væ-
ret for de Rejsende, haabe adskillige
skarpsynede Spekulanter, ved Hjælp
af dette Folk og deres Arbejder, at
gjøre Independence til et tiltræk-
ningspunkt for Turister, et Haab,
som jeg vel næppe behøver at sige
vil ikke blive virkeliggjort ved saa-
danne Midler.

Herren har givet visse Løfter an-
gaaende Independence, men intet
Folk,ligemeget hvor besluttede de ere
paa at besidde disse Ejendomme, vil
nogensinde udføre det bestemte Ar-
bejde, undtagen de ere det Folk,
som han har udvalgt og anerkj ender
som hans.

Fra denne, for os saa interessante
By, rejste vi til Chicago, hvortil vi
naaede om Eftermiddagen den 17de.
Da det var Søndag, benyttede vi
Tiden med at læse Nyhederne hjem-
me fra og besvare Breve. Den
følgende Dag besøgte vi mange Se-
værdigheder. Vi besteg det to hun-
drede Fod høje Taarn paa det umaa-
delige Vandværk.

(Sluttes i næste Nummer.)

MORGENSTJERNEN, et Maanedsskrift, indeholdende Taler afKir-
kensledende Mænd, biografiske Skr-Zfr, osv., redigeres af Andrew Jenson,
udgives af Winberg & Jenson, Salt Lake City,og udkommer omtrent den 1ste
i hver Maaned som Følgeblad til Bikuben, tilligemed hvilken den koster $2.00
om Aaret i Forskud, med Porto iberegnet. Alene koster den $1.00 om Aaret.

Kontor . Franklin Avenue Nr. 42.

Adresse: Winberg & Jenson, P. O. Box 500, Salt Lake City, Utah.

MORGENSTJERNEN.

ET M A ANE DS SKRIFT.

Uagtet han er dod, taler lian dog.'''' — Parley P. Pratt.

Nk. 7.

JULI 1885.

4de Aarg.

ET BESØG- TIL DE GAMLE STEDER.

Rejsebeskrivelse af Apostel Franklin D. Richards.

(Fortsat fra Side9G.)

Vi besøgte den uhyre ,,Exposition
Building", i hvilken Grant, Garfield,
Arthur, Blaine og Cleveland bleve
nominerede. Den benyttes nu som
Kunstgalleri og for Koncerter og lig-
nende Underholdninger. Vi interes-
serede os særligt for de umaadelige
Korn-Elevatorer i denne store Hve-
debv. Vi bleve viste omkring i en,
der kaldes Galena Elevator, og som
har et Omfang af 700,000 Bushels.
I ti Timer kan der fra denne Eleva-
tor befordres 120,000 Bushels Hvede
til Skibet. Sexten Mænd kunne ud-
losse otte Jærnbanevogne, indehol-
dende 4000 Bnshels, ^eje Kornet og
besørge det i Magazinerne, alt i Lø-
bet af femten Minutter. Dens Opfø-
relse en halv Million Dollars. Chica
go har sjatten saadanne Bygninger,
af hvilke en kan rumme \h Million
Bushels. Vi besøgte City Hall og
Raadhuset, der ligner en stor,
graa Granitmasse, der dækker en
hel Block og besidder betydelig ar-
kitektonisk Skjønhed. Inden deres
Mure overværede vi otte forskjellige
Retter, alle i Virksomhed. Vi bleve

ogsaa viste gjennem Countyskrive-
rens Kontorer. Her saa' vi et umaa-
deligt Arkiv med 1680 Bind Proto-
koller, der havde 90 Rigistre, af
hvilke alle vare fyldte siden Ilden i
1870, da alle de tidligere Protokoller
opbrændtes.

Tirsdag Middag den 19de afrejste
vi til Jacksonville, 215 Mile fra Chi-
cago, og næste Dags Morgen naaede
vi Carthage i Hancock County. Det
var til dette Sted vore Tanker lænse
havde været knyttede, og i samme
Øjeblik, vi naaede Byen, opsøgte vi
det historiske Fængsel. Det benyt-
tes nu til Beboelse af James M.
Bowring, en agtværdig og forekom-
mende Mand, som i sin Tid holdt
Embede som County Kasserer. Dog
synes det at være et Fredens Hjem.
For den flygtige Iagttager vilde det
næppe være af forbigaaende Op-
mærksomhed, men for os, der kjend-
te de storartede Begivenheder, der
havde fundet Sted inden dets Mure,
den tunge Syndens Sky, der havde
hængtover det, og hin blodige Daad,
der havde raabt højt til Himlen,

98

Et Besøg til de gamle Steder.

var der noget saa Indtryksfuldt ved
selve dets Stene, at vore Hjærter
fyldtes med Højtidelighed og vore
Øjne med Taarer. Vi gik ind i det
Værelse, der havde tjent som Fæng-
sel for Guds Tjenere før Mordangre-
bet. Vi stode paa det selvsamme
Gulv, som Joseph, Hyrum, Jobn
Taylor og Willard Richards havde
traadt paa hin blodige Dag. Vi saa'
det Hul i Døren, som Kuglen, der
gav Hyrum sit Dødssaar, havde
dannet. Vi bøjede os over den
Plet, hvor han faldt udbrydende:
„Jeg dør!" Med bevægede Følel-
ser stode vi i Døren og afmaalede
for vort indre Syn, hvorledes Præsi-
dent John Taylor kastede sig mellem
Profeten og dennes blodtørstige An-
gribere, og hvorledes han havde be-
stræbt sig for at slaa Mordernes Ge-
værer tilside, medens det regnede
med Ild og Bly. Vi lænede os ud
af hint Vindu, fra hvilket Profeten
sprang eller faldt og fra hvilket John
Taylor vilde været falden, dersom
ikke den himmelsendte Kugle havde
ramt hans Uhr og kastet ham tilbage
paa Gulvet. Vi tænkte paa denne
underfulde Tilkjendegivelse af den
Almægtiges Kraft, der frelste hans
Liv for det store Øjemed, som Gud
siden har udført gjennem ham, og
som endnu er tilbage. Vi igjen be-
traadte den Trappe, der engang hav-
de myldret af Djævle i Menneske-
skikkelse, og søgte den Brønd, hvor-
ved Profeten Joseph Smith endte sin
jordiske Løbebane ; men den er nu
opfyldt. Imidlertid er Stedet endnu
synligt ; der er derpaa anlagt et
smukt Blomsterbed med en Rigdom
af skjønne, duftende Blomster. Det
gjorde os godt at se Stedet saaledes
frelst — dette Sted, hvor da Joseph
laa der, blegnende i Døden, en Nid-
ding nærmede sig ham med en Kniv

for at skille Hovedet fra Kroppen,
da en Lynstraale fra Himmelen
standsede ham heri. Med alle disse
Minder strømmende mod os, Min-
derne om hin mørke Time, vore
Trængsler og Uretfærdigheder, vi
derefter maatte undergaa, og Kir-
kens vidunderlige Tilstand i Dag, da
tabtes vi i et Hav af Bevægelser.
Der var megen Alvor ved dette Be-
søg og de Minder, det fremkaldte ;
men der var tilbage en ligesaa stor
Følelse af Triumf ved at tænke paa
Menneskenes totale Magtesløshed
selv ved Hjælp af Mord og Vold, til,
med Held at bekjæmpe den Sag, der
i sig selv bærer Sæden til guddom-
melig Fremskridt.

Onsdagen den 20de Maj om Efter-
middagen kjørte vi de tyve Mi'e fra
Carthage til Nauvoo. Paa denne
korte Rejse ad Hovedlandevejen pas-
serede vi den samme Vej som Joseph
02 Hyrum, da de gik den sidste
Vandring her i Livet, og paa hvilken
det højtidelige og sørgelige Ligtog
passerede. De eneste Forandringer,
Vejen har undergaaet, ere de, der
ere foretagne for at Vejen kan løbe
langs „Section" Linierne, men ellers
er Retningen den samme som for
fyrretyve Aar siden. Jeg gjen-
kjendte mange Marker, der engang
ejedes af de Hellige, med deres
Gjærder paa Grøftevoldene og store
Træer spredte hist og her. Vi kjørte
forbi Profeten Joseph Smiths Farm.
Alle disse Jorder ere nu vel opdyr-
kede, rige paa Vingaarde, Frugtha-
ver og Enge. Blandt andre Ting,
som vor Kusk fortalte os var, at
Tom Sharp, der tilhørte Pøbelhoben,
nu er Redaktør af Carthage Gazette
og Medlem af et Sagførerfirma, der
gjør Fordring paa Agtelse .

Vi kjørte over Casper Creek og
ind i Nauvoo ad Parley Street. Nær

Et Besøg til de gamle Steder.

99

det sydøstlige Hjørne af Tempelblok-
ken saa' vi et Gjæstgiversted. der
bar et Skilt, hvorpaa stod: „Tempel
Hus, drives af Valentine Lauber-
sheimer. " Paa dette Sted toge vi
ind, men før vi kunde overlade os
til at tænke paa Mad eller Hvile be-
søgte vi Stedet hvorpaa engang det
dejlige Tempel stod. Af denne stolte
Bygning var nu ikke Sten paa Sten
tilbage. Menneskelig Vanhelligelse
har gjort sit Værk, og Tungsind og
Forfald har nu sit Hjem blandt de
spredte Levninger. Efter en lang
Spadseretur vendte vi tilbage til
Gjæstgiverstedet, og for første Gang
i fyrretyve Aar spiste, drak og sov
jeg i Byen Nauvoo. O, dette, de
Helliges gamle Hjem, engang saa
stort, elskværdigt og saa kjært, men
nu henfaldet til Vanhelligelse og
Forfald !

Næste Morgen tidlig fandt os paa
Færde. Vort første Besøg var na-
turligvis til Tempelblokken. Plad-
sen optages nu af Butikker og Huse.
Vi traf paa Mr. Keinbold, som er
den nuværende Besidder af en Del
af Blokken ogEljer af et Forretnings-
hus der. Han samtykkede i at være
vor Fører og kjøre os omkring i sin
Vogn. Hans Forretning er belig-
gende meget nærved det Sted, hvor
Indgangen til Tempelejendommen i
tidligere Dage var, og hans Gaard,
bagved Varehuset, strækker saa
lafigt tilbage paa den indviede Plads,
at den indtager den Brønd, der for-
synede Døbefonten med Vand.
Kjælderetagen er bleven heltopfjddt
med Grus i Højde med Jordsmonnet,
og Brønden er bleven stensat med
Sten fra Templet. Man vander Kre-
aturet der. Vi drak af Vandet og
fandt det velsmagende. Vi fyldte
en Flaske af Brøndens krystalklare
Væske, som vi bragte hjem med os

for at Andre kunde deltage deraf.'
Hvad der endnu er tilbage, har be-
holdt sin Klarhed og Sødme.

Jeg kunde erindre, at Profeten Jo-
seph havde foranstaltet en muret
Grav at blive bygget ved Sydsiden
af Tempelblokken, hvori hans Fami-
lies Legemer skulde nedlægges. Vi
søgte Stedet og fandt Hvælvingen
inden i en anden Bygning, hvor den
nu brugtes til Vinkjælder. Vi be-
søgte dernæst Stedet, hvor jeg i
1843 byggede et toetages grundmu-
ret Hus. Vi drak af Brønden, som
jeg havde gravet. Vi plukkede Lo-
kustfrø fra de Træer, jeg for fyrre-
tyve Aar siden havde plantet, Vi
pillede Smaastykker af de mosbevox-
ede, forkrøblede Stakitstolper, som
jeg havde tilskaaret med mine egne
Hænder, medens jeg endnu var i min
blomstrende Manddom. Jeg erin-
drer godt, at da jeg byggede Stakit-
ter, var det meget besværligt at ham-
re Sømmene ind i det haarde Træ,
men nu kan et Barn pille de Ege- og
Akornstolper i Stykker med Fingre-
ne. Nogle af Træerne der paa Plad-
sen vare omhuggede og paa Træstub-
bene kunde jeg tælle Ringene, der
talte to Snese Aar. Selve Huset var
borte. En lille Hytte, omgiven af
Lilaes, stod i dets Sted. Brønden
var der endnu, men Vandet var for-
dærvet og ildesmagende. En Mand
ved Navn Haneska med Hustru og
Barn bor nu paa Stedet.

Paa Hjørnet af White og Durfee
Street fandt vi den Lod, der engang
havde tilhørt min Onkel Willard
Eichards. I den havde han begra-
vet sin Hustru Jeanette. Ejendom-
men kom i Mr. Reinbolds Faders
Besiddelse. Denne brød Huset ned
og byggede et andet, tildels paa den
samme Grund. Ved at udvide Byg-
ningen udover den gamle Grundvold

100

Et Besøg til de gamle Steder

komTante Jeanettas Ligkiste tilsyne.
Kiste som Lig vare vel bevarede, og
bleve nu flyttede til et andet Sted
paa Lodden. Inden i Huset bemær-
kede jeg, at Kjældervægen og de
gammeldags Dørhaandtage vare de
samme, som jeg erindrer dem fra
tidligere Dage. Dette Sted var af
særlig Interesse for os, thi det var i
Onkel Willards gamle Hus, at jeg un-
der hans Vejledning skrev mange
Kapitler af Kirkens Historie, hvilke
nu opbevares i vort historiske Arkiv.
Vi fandt Præsident Brigham Youngs
og Heber C. Kimballs tidligere Bo-
pæle, begge i nogenlunde god Til-
stand. Paa P'acaden af Broder He-
bers Hus findes endnu den Sten,
som han lod indmure og som bærer
hans Navnetræk og Aarstal.

De Halfjerds Hal var engang en
meget behagelig, toetages og grund-
muret Bygning. Den er nu foran-
dret til en et-etages og benj'ttes til
Skole. Jeg talte nogle Øjeblikke
med en Lærerinde, og erfarede da,
at de gamle Sæder, med deres op-
rindelige Numre paa dem, vare blevne
udlaante til en anden Sekt, da de nu
ikke behøvedes, fordi Skoleborde og
Bænke af mere passende Konstruk-
tion vare bleve anskaffede. Huset
selv viser Spor af Ælde, skjøndt det
kan staa endnu i mange Aar.

Vi gik derfra ned til Josephs grund-
murede Bygning, det Sted, som han
havde helliggjort ved sin Nærværel-
se, sine Administrationer og ved
nogle af de herligste Priucipers For-
kyndelse, som Gud nogensinde har
givet til at lede Forkrænkeligheden
til eis højere Tilværelse. Paa første
Sal var det velbekj endte store Væ-
relse og Josephs Privatkontor be-
staaende af to Værelser. Her sam-
men '-atte vi det politiske Dokument,
s i „Betragtninger

over Federal-Regjeringens Myndig,
hed og Politik, af Joseph Smith"
samt Breve til Henry Clay og John
C. Calhoun. Her modtog han Aa-
benbaringen om celestialt Ægteskab.
Her blev et Raad organiseret, og
da Aanden sagde ham, at hans Livs-
gjerning nærmede sig sin Ende, og da
han saa', at hans jordiske Dage maa-
ske vilde udrinde før Templet blev
fuldført, sammenkaldte Joseph nogle
faa Udvalgte og overdrog dem den
hellige }' Begavelses Ordinantser,
paa det at hans Tankes guddomme-
lige Skat ikke skulde gaa tabt for
Verden ved hans Død. Selve Mu-
rene ere helliggjorte ved saadanne
Begivenheder, og min Tanke har ofte
dvælet paa dette Sted med en Yø-
lelse af hellig Ærefrygt. En Tilbyg-
ning er føjet til Huset, som benyt-
tes til Slagterhus. Forbygningen er
opfyldt af Tønder med nedsaltet
Flæsk. De Værelser, som en Gang
havde tjent som Guds Tjeners Pri-
vatkontor, beboes nu af en ung
Mand, hvis Beskjæftigelse er at ind-
pakke Skinker i Papir og Lærred.
Denne Bygning har en Gang gjen-
lydt af Mænds Fodtrin og Stemmer,
hvis Gjerninger og Navne ere udø-
delige. Mænd kom her til for at
høre den Almægtiges Ord gjennem
haus elskelige Profets Mund og førte
med sig derfra det store Budskab til
de ventende Tusinder. Men nu?
Ak? Nu gjenlyder Murene af Slag-
ternes hæse Stemmer ; paa Gulvet
flyder Dyrenes Blod, og Stank som
af et Lighus slaar En imøde.

Med mørke Tanker fjærnede vi os.
Vi vare nu i den rette Stemning til
at besøge Nauvoo Mansion, det Sted,
C.er altid vil være knyttet til Erin-
dringen om hine sørgelige Dødssce-
ner, thi det var i dette Hus, at Jo-
sephs og Hyrums Lig bleve bragte

Et Besøg til de gamle Steder.

101

efter Martyrdøden i Carthage, for
at blive tagne i Øjesyn af Tusinder af
grædende Hellige. Det var en fryg-
telig Sorgens Time, da Dødens og
Fortvivlelsens Sky for et Øjeblik syn-
tes rede til at sprænges over den
prisgivne By og bortrive alle dens
retfærdige Indbyggere i sit kolde
Favnetag. I de Dage var Huset
smukt og rent i Stilen. Nu synes
det at være prisgivet Snavs og For-
fald. Sandsynligvis har ikke en
Malerpensel berørt det siden de Hel-
liges Uddrivelse. En Reparation
vil snart være nødvendig, eller det
maa opgives som menneskelig Bolig.
Omkring det gror Lilacs og andet
Ukrudt, hvis Skjønhed og Vellugt er
det eneste Behagelige deromkring.
Vi bankede paa Døren, men fik intet
Svar. Idet vi gik omkring til Bag-
siden mødte vi en Dame, der var i
Færd med at koge Sæbe. Vi bad
høfligt om at faa Lov til at £aa ind i
Huset et Øjeblik, hvilket blev os be-
stemt nægtet. Ingen Godtgjørelse,
som vi kunde tilbyde hende, for-
maaede at vinde hendes Velvillie, og
vi vare nødsagede til at fjærne os
uden at faa vort Ønske om at bese
Bygningen indvendigt opfyldt.

Mr. Reinbold bragte os til en Her-
res Hus for at bese en Samling af
kunstnerisk tilhugne Sten, tagne fra
Templet. Disse Sten ere udstillede
og vises til Hundreder af Folk, der
aarlig besøge Egnen. Den store Il-
debrand har betydeligt beskadiget
dem, men Tegningerne paa dem ere
meget tydelige og let sporlige.

Vi besøgte det øvre Stenhus, hvor-
ved Dampbaaden i tidligere Dage
landede. Det bruges nu til Pakhus.
Paa den gamle Grundvold bagved
staar et Træstillads eller Ramme der,
siden Profetens Død er flyttet fra sin
oprindelige Plads paa Hjørnet over-

for Mansion House. Hver Planke i
denne lille Bygning er hellig. I
denne Maaned for enogfyrretj've
Aar siden, da Joseph var ifærd med
at gaa herfra til Carthage for at ofre
sit Liv for sit Værk og besegle sit
Vidnesbyrd, stod han paa dette Stil-
lads, hvorfra han kunde overskue de
sammenstimlede Tusinder, der kom
for at høre hans Ord. Fra denne
improviserede Talerstol gjorde han
sin sidste offentlige Tale. Han følte,
at Kalken var beredt for ham og at
for at kunne fyldestgjøre det Offer,
til hvilket han var bleven kaldet,
maatte han tømme den til sidste
Draabe. Hans Stemme svigtede
ikke ; han stod oprejst og uforsagt.
Fra hans Øjne udstraalede Trods
mod Mørkets Magter og Hengiven-
hed til den hellige Sag. Det var her,
han udfordrede Torden og Lynild,
Jordskjælv og Storm, Havets Bølger
og Plager at komme frem af deres
Skjul og bære Vidnesbyrd om Gud-
dommeligheden af hans Sendelse til
Menneskenes Børn og hævne den
Skjæbne, han nu var kaldet til at
gaa imøde.

Vi spadserede gjennem et almin-
deligt Beboelseshus, der en Gang
havde været Byens Frimurerloge.
Alt, der kunde betegne Bygningens
tidligere Bi ug, er fjærnet. Dette
Ødelægge'.sesværk maa nylig have
været foiegaaet ; thi jeg saa' Joakim
og Boats liggende paa en Brænde-
stabel tilligemed andre Emblemer
og Sindbilleder, der vare afrevne
Bygningen. Vi kjørte derfra til
Nauvoo House. Af alle nuværende
Bj'gninger tiltrak denne sig vor stør-
ste Opmærksomhed. Den blev paa-
begyndt ifolge Guds direkte Befa-
ling ve ' .feten Joseph i den store
Aabenbaring af 19de Januar 1841.
Alle mine Brødre og Søstre, de

102

Et Besøg til de gamle Steder.

kjendte den smukke B\- i sin Glans-
periode, ville lettelig kunne mindes
Begyndelsen til det Hvilested for
den trætte Vandrer, der skulde kom-
me langvejs fra for at bo deri, i Ro
og Trj'ghed, medens han grundede
paa Herrens Ord. Bygningen var
bestemt at skulle have Form som et
L. I den sydøstlige Hjørnesten ind-
murede Joseph personligt det origi-
nale oversatte Manuskript til Mor-
mons Bog og en Gjenpart af den
særlige Aabenbaring, der befalede
Husets Opførelse. Det var i den
fuldførte Del af Bygningen, den
Firkant der danner Mødepunktet i
de to Arme i Formen L, at Emma
tog Bopæl efter hendes Ægtefælles
Martyrdød, og det var her, at hun
boede i hendes senere Aar. Kort
før de Helliges Uddrivelse giftede
Emma Major L. C. Bidamon, og
siden hendes Død har han beboet
Huset. Vi nedskrev vore Navne i
en Bog, der i denne Hensigt boldtes
for at bevare Navnene og Adresserne
paa de talrige Besøgende. Vi satte
os ned og spiste i det samme Hus og
' ved det samme Bord som Emma og
hendes Børn samt Profeten havde
spist utallige Gange ved.

Vor Vært lod sig let føre ind i en
Samtale, og han erindrede med fuld-
kommen Nøjagtighed mange af Be-
givenhederne i de Helliges Historie i
Nauvoo, saavel som at han var gan-
ske godt bevandret i deres tidligere
Historie som og siden de bleve
uddrevne fra den grusomme Civili-
sation ind i den ugjæstfri Ørken.
Under Middagsmaaltidet gik Samta-
len livligt. Vi erfarede, at da Han-
cock Countys Historie skulde skri-
ves, udbad man sig Bidrag hertil fra
Tom Sharp. Naturligvis er den
første Del deraf fuld af Svøbeslag
mod de Hellige, og man kan let

fatte, hvilke Løgne en saadan For"
fatter vilde gjøre sig skyldig i.
Men Bogens Øjemed er ganske fejl-
truffen. Den er saa fuld af grov-
kornede Unøjagtigheder, som særligt
ere de gamle Indbyggere iøjnefal-
dende, at den der paa Egnen ikke
bliver gunstigt omtalt eller brugt
med Tillid.

Vi bieve viste hen til Familiegra-
vene, der ere beliggende paa den
Lod, hvorpaa Profeten Josephs Pri-
vatbolig ligger. Her ligger begra-
vet Emma og Moder Smith samt An-
dre, der vare beslægtede med Jo-
seph. Beliggenheden er smuk,
med fredelige Omgivelser, og synes
vel skikket til at være et Hvilested
for Legemer, der i levende Live kun
kjendte Sorg og Forfølgelse.

Vi vendte tilbage og tilbragte no-
gen Tid i Nauvoo Huset. Det er
forn}dig bleven solgt en Del af
Ejendommen, umiddelbart tilstø-
dende Huset og indbefattende det
sydøstlige Hjørne af Grunden.
Dette foranledigede, at en Del af
den ufuldendte Bygning blev bort-
taget og Grundstenens Indhold fun-
det. Man fandt en Stenkasse med
Laag af samme Slags. Denne Kasse
eller Skrin blev aabnet og fandtes at
indeholde det uvurderlige Manu
skript, der var nedlagt her den 2.
Oktober 1842. Søster Sarah M.
Kimball blev tilladt at medtage en
Del af Manuskriptet i 1882, af
hvilket en Del nu er i Præsident
Joseph F. Smiths Besiddelse. Vi
bleve beredvilligt viste, hvad der
var tilbage af disse Kostbarheder.
De vare : Et Halvdollarsstykke,
præget i 1840, og det Tiloversblevne
af Manuskriptet til Mormons Bog.
Dette sidste var i to Brudstykker,
det første begyndte med Nephis før-
ste Bogs femtende Kapitel, femte

Et Besøg til de gamle Steder.

103

"Vers, og endte med anden Nephi
Bogs trettende Kapitel. Det andet
begyndte med Almas andet Kapitel,
nittende eller tyvende Vers og endte
med samme Bogs sextende Kapitel,
toogtyvende Vers. Pengestykket
bar ikke Spor af Forandring siden
•det kom fra Mynten, naar undtages,
at det saa lidt dunkelt ud. Afskrif-
ten af Aabenbaringen omfatter sex-
ten Sider med to Sider til Omslag og
holdes sammenhe'tet med et Stykke
Baand. Alle disse hellige Haand-
skrifter ere paa Propatria-Papir og
tilsyneladende ulinieret. Papiret er
gult af Ælde og Fugtighed, frem-
bragt ved Temperaturforandrin-
gerne. Det er skørt og mange af
Bladene smuldre lig Aske og nogle
af dem ere ganske bortfaldne. De
maa haandteres med yderste Forsig-
tighed. Skriften er bleget og ikke
synlig flere Linier af Gangen, men
enkelte Brudstykker og undertiden
hele Vers ere skjelnelige. Alle disse
Skrifter af det originale Manuskript
til Mormons Bog antages at have
været gjorte efter Joseph Smiths
Diktat af Oliver Cowdery. Folk,
som mener de ved Besked, paastaa,
at dette er Tilfældet, og Mænd, som
kjendeOliver Cowderys Haandskrift,
ere ganske visse paa, at de i disse
betydningsfulde Dokumenter gjen-
kjende dennes ejendommelige Skrift-
træk.

Da de bleve os foreviste, betrag-
tede vi dem med Beundring og Ær-
bødighed. Vore Hænder skjælvede
da vi berørte Kanten paa disse skrø-
belige Blade, over hvilke den elske-
lige Oliver havde optegnet de gud-
dommelige Ord, som da faldt fra
Profetens Mund. Vi tænkte paa,
hvorledes Joseph selv havde nedlagt
disse Ting i deres Gjemme, utvivl-
somt under Aandens Tilskyndelse.

Da Ingen uden guddommelig Forud-
videnhed kunde have forudsagt hver-
ken hans eller Optegnelsernes Skjæb-
ne. Hvor hans ædle Hjærte maa
have banket, da han overlod disse de
gamle Optegnelser og den Almægti-
ges Ord til deres Hvilested.

Da Ejeren bemærkede den dybe
Interesse, hvormed vi betragtede
disse Ting, omtalte han dem til os
med stor Agtelse og Højmodighed.
Vi havde en lang Samtale om Skrif-
ternes Indhold, og ved hans Ædel-
modighed bleve vi overladte hele
Manuskriptet og Pengestykket, hvilke
vi nu have i vor Besiddelse.

Vi kastede vort sidste, nølende
Blik som af skuffet Kjærlighed paa
Profeten Josephs skjønne By. En-
gang ejede Nauvoo Skjønhed, Rig-
dom, Magt og Retfærdighed. Fem-
ten Tusind Mennesker boede i Byen
og Omegn. Det saa' ud som om
den vilde blive hele Jordens Paradis,
en passende Bolig for Guds Udkaa-
rede. Dens Befolkning er nu svun-
den ind til en Sjettedel. Dens Navn
findes ikke en Gang paa de alminde-
lige Landkort. Jærnbanerne og
Telegraflinierne sk}T den som et Men-
neske et pestbefængt Sted. Folket,
der efter de Helliges Uddrivelse
derfra kom dertil, fandt dem selv,
uden forholdsvis Anvendelse af Ar-
bejde og Penge i Besiddelse af en
By med store Rigdomskilder og om-
given af Frugtbarhed. Det er ikke
for meget at antage, at de havde
drømt om Hovedstad og Regjerings-
sæde. Men de ere blevne sørgeligt
skuffede. Lykken uddøde i Nauvoo
den Gang de Helliges Fjender dreve
dem over Mississipifloden for sidste
Gang, i det Haab at de landsforviste
dem. De Nykomne kunde ikke en
Gang bevare Templet ; det havde
fuldført sin Mission ; det havde væ-

104

Tale af Apostel Erastus Snow

ret besøgt af Treenigheden og de
Hellige, der betjente det udvalgte
Israel. Nu er det forsvundet fra
Jordens Overflade.

Da vi forlod Byen vare vore Besøg
hermed omtrent tilendebragte. Vi
havde endnu kun et Besøg at gjøre
før vi begave os paa Hjemvejen.
Dette Besøg gjaldt Riehmond, Mis-
souri, David Whitmers Boli"- o«-
Oliver Cowderys Grav. Mr. Whit-
mer nød en udmærket Helbred os
Humør, i Betragtning af hans Alder.
Han vandrede forbi Menneskets sid-
ste Milepæl for mere end et Tiaar
siden. Med usvækket Varme bærer
han endnu det Vidnesbyrd, der vil

gjøre hans Navn udødelig i vor Kir-
kes Historie. For omtrent en Tre-
diedel af et Aarhundrede siden, i
Februar 1849, besøgte Oliver Cow-
dery ham for at forsøge at bevæge
ham til at vende tilbage til Flokken
saaledes som han havde gjort, men
uden Held. Oliver døde under dette
Besøg den 3die Marts, og blev be-
gravet i den gamle Riehmond Kirke-
gaard, næsten en halv Mil nord for
Raadhuset. Hans Grav er ikke
mærket af saa meget som en Sten
eller Brædt. Det er et forsømt Sted,
overgroet af Ukrud og Krat.

Vi forlode Riehmond den 22. Maj
og naaede vort Hjem i Zion den 25.

TALE AF APOSTEL ERASTUS SNOW,

afholdt i Provo, den 31. Maj 1885.
(Fra ,, Deseret News.")

Taleren begyndte med at læse
første Mosebogs første Kapitel, fra
25de Vers til Slutningen, hvorefter
han talte som følger :

I Mose Optegnelser have vi en
Beretning om Jordens og dens Be-
boeres Tilblivelse, baade Mennesker
og Dyr og alt Levende, saavel som
Planteverdenen. I første Vers læse
vi. ,,I Beg3mdelsen skabte Gud
Himmelen og Jorden."

Naar vi forsøge paa at kaste Lys
paa en Sag, og vi dertil benytte Ord
og Sætninger, maa vi gjøre Brug af
saadant Sprog, som Tilhørerne eller
Læserne ere istand til at fatte, og
dersom Sproget er mangelfuldt,
maa Fremsættelsen af Tanken ogsaa
blive mangelfuld og ufuldkommen,
og dersom Kjendskaben til de Per-
soner, for hvem Foredraget holdes,
er begrænset, og deres Brug og

Forstaaelse af Sproget er begrænd-
set, da vil den Lærdom og Under-
visning, man søger at meddele dem,
blive i samme Grad bcgrændset og
ufuldkommen. Det er kun ved den
Helligaands Inspiration, at vi ere
i Stand til klart at se og forstaa,
hvad der er i Gud ; men det Sprog,
som Forfatteren af første Mosebog
og Oversætterne har brugt, er maa-
ske tiistræ tikeligt klart for vor Hen-
sigt for Øjeblikket, endskjøndt Pro-
feten Joseph Smiths inspirerede
Oversættelse er noget klarere og
mere indtryksfuld end Kong Jakobs
Oversættelse. I denne staar der
skrevet, at i Begyndelsen skabte
Guderne Himlene og Jorden ; at Jor-
den var tom og øde, og at Gud sagde-
til haus Enbaarne : lad os — osv ;
lad os adskille Lyset fra Mørket:
lad os dele Vandene og faa det tørre

Tale af Apostel Ekastus Snow.

105

Land til at vise sig ; lad der blive
Lys i Firmamentet til at oplyse Jor-
den ; lad os skabe Dyr til at gaa
paa Jorden, og alt Kubende, og
Fugle at flyve i Luften og Fisk at
svømme i Vandene og saa Fremde-
les ; og lad os gjore Mennesket i vort
eget Billede og efter vor Lignelse.
Det var Faderen der tiltalte Sønnen,
og de To raadsloges tilsammen.
Denne Gjengivelse af første Mose-
bogs første Kapitel bekræftes af
Apostelen Paulus naar han siger :
,,Thi af ham, (den Enbaarne) og
ved ham og for ham ere alle Ting.''
Yderligere er der omtalt i det Ny
Testamente angaaencle Frelseren, at
han er Guds Herligheds Afglans
og hans Væsens udtrykte Billede.
Saa at da Faderen i Beg3rndelsen
sagde til Sønnen : Lad os gjøre Men-
nesket i vort Billede og efter vor
Lignelse, bibringer dette os den
Tanke, at Mennesket blev skabt i
samme Form og Udseende som baade
Faderen og Sønnen. Dette gjælder
da særligt om Manden, thi man vil
bemærke Udtryksmaaden i Sætnin-
gerne: ,,i Guds Lignelse skabte han
ham," menende Adam, og ,, Mand og
Kvinde skabte han dem". De vil
bemærke en Forskjel i Udtryks-
maaden, hvor der omtales Kvindens
Skabelse.

Næppe saa klart som dette fortæl-
ler Skrifterne os, at vi har en Moder
i Himmelen saa vel som en Fader.
Vi ere overladte at drage Slutninger
desangaaende fra hvad vi se og vide
om alt Levende paa Jorden. Prin-
cipet om de to Kjøn er gjennem-
gaaende, og begge ere nødvendige
for at afstedkomme Hensigten med
Skabningens Tilværelse, og dersom
ikke dette var Tilfældet med vor
Fader i Himmelen, efter hvis Billede
vi ere skabte, da er dette en Ure-

gelmæssighed i Naturen. Naar vore
Tanker dvæle ved Navnet Fader,
kommer uvilkaarligt ogsaa Navnet
Moder til vor Sind, som en af vore
Digtere synger :

Har jeg ikkun hist en Fader?

Hør Fornuftens simple Svar,
Hør, hvad evig Sandhed vidner:

Der jeg og en Moder har!

Naar der derfor siges, at Gud
skabte vore første Forældre i sit
Billede: ,,I Guds Billede, skabte han
ham ; Mand og Kvinde skabte han
dem", da siges der i et Sprog, der er
tilstrækkeligt fatteligt for mig, at
Begrebet om de to Kjøn var tilstede
hos Gud, saa vel som hos Menne-
sket. Der behøves kun almindeligt
Kjendskab til Menneskets og alle
levende Skabningers Organisme og
dennes Virksomhed for at vise Ska-
berens oprindelige Hensigt, nemlig
Arternes Formerelse, ifølge Befalin-
gen given til baade Mennesker og
Dyr at formere og opfylde Jorden.
Vi behøve kun at studere det menne-
skelige Legeins Bygning og Virksom-
hed og at forstaa dets Evne og Dyg-
tighed for at forstaa Skabernes Hen-
sigt, selv om Befalingen om at for-
mere og opfylde Jorden aldrig havde
været nedskrevet. De fordums
Mennesker, der frygtede Gud og
holdt hans Befalinger, viste, at de
forstod dette Princip og vare villige
til at adlyde det. Om de første
fjorten Slægtled staar der skrevet,
at hver Slægt levede saa mange Aar
og fødte Sønner og Døtre, af hvilke
nogle levede henimod et Tusind
Aar. De formerede sig og tiltoge i
Landet indtil Ugudelighed oversvøm-
mede det, og det behagede Gud at
standse SyndighedensTiltagen ved en
Flod, der bortskyllede de Ugudelige
fra Jorden. Men førend han saale-
des ødelagde Jordens Beboere bragte

106

Tale af Apostel Erastus Snow

han de Retfærdige til at blive ud-
samledc fra de Ugudeliges Midte
ved at lade Evangeliet forkynde for
dem. Enok, den syvende fra
Adam, var et kraftigt Redskab i
Guds Hænder til at besejre Tidernes
Fordærvelse. Han underviste de
Retfærdige, samlede Folket tilsam-
men og gruudlagde Zion. Han ar-
bejdede, fortælles der, i omkring en
3G5 Aar, i hvilken Tid han stod i
Forbindelse med Gud osr lærte Fol-
ket og helliggjorde sit Folk saaledes,
at de bleve borttagne til Himmelen.
En Del af de, der bleve tilbage paa
Jorden fordi de, skjøndt de havde
annammet Evangeliet, ikke vare til-
strækkeligt helliggjorte og beredte
til at blive optagne med Enok og
hans Folk, bestræbte sig flittigt for
at følge efter ; de lutrede saaledes
sig selv, at Engle betjente dem, og
de bleve optagne til Zion før Syndflo-
den kom ; ja Alle, der forblev til-
bage og i Troen, undtagen Noah og
hans Sønner og deres Familier, der
særligt vare kaldte og udvalgte til
at bygge Arken og indgaa deri med
et Udvalg af Jordens Dyr og Fuglene
i Luften, for at bevare Sæden gjen-
nem Sjnifloden. Herren samlede
saaledes en Høst af Sjæle til sig, af
de, der troede og adløde Evangeliet
og fremmede Retfærdighed, medens
de Onde omkom i Syndfloden. Be-
falingen fra Gud om at formere og
opfylde Jorden blev nu igjen for-
kyndt for Noah og hans Slægt, og
snart bleve de øde Steder bebyggede.
Men i Løbet af nogle faa Generatio-
ner beg}^ndte Blindhed, Mørke og
Uvidenhed igjen at herske ; Ugude-
ligheden begyndte igjen at rejse sit
Hoved blandt Noahs Børn, og det
blev nødvendigt, at Herren skulde
udsøge fra Noahs Børn den bedre og
ædlere Sæd, med hvilken han kunde

grundfæste sin Pagt og overføre
Præstedømmets Nøgler, og af dem
vilde ban oprejse Profeter, Seere og
Aabenbarere til at belære Jordens
Beboere som Guds Orakler. Disse
udvalgte Mennesker vare Abraham
og hans Sæd. Der staar skrevet
om Abraham, at Gud kaldte ham fra
hans Faders Hus, fordi hans Fader
havde hengivet sig til de omkring-
liggende Folkeslags Hedenskab og
Afguderi. Han befalede ham at
gaa til et andet Land, hvor han
kunde afsondre sig fra hans Faders
Traditioner og Undervisninger, og
hvor han kunde gjøre ham til en stor
Nation, og oprejse et helligt Folk af
hans Sæd. Gud aabenbarede sig
for ham i Kanaan, hvorhen han førte
ham og svor ved sig selv — thi han
kunde ikke sværge ved nogen Større
— at han vilde storligen formere og
velsigne ham, at hans Sæd skulde
blive som Stjernerne paa Himmelen
og som Sandet ved Havets Bred i
Antal. Han fornyede sine Forjæt-
telser til hans Søn Isak og hans
Sønnesøn Jakob, der ogsaa blev kal-
det Israel, og fra dem nedstammede
Israels Hus, og ligesaa det arabiske
Folk, Ismaels Sønner, og de fornem-
ste Folkestammer i Mellemasien.
Det var Abrahams Sæd, som boede i
Ægypten, hvor de bleve bragte
i Trældom og senere udfriede ved
Mose Haand. Efter at de havde van-
dret i 40 Aar i Ørkenen bleve de bo-
satte i Kanaans Land.

Det var ud af dette Folk, at Gud
gjennem Slægterne oprejste Profeter,
til hvem han aabenbarede sin Villie
og Hensigter. Det var dette Folk,
der først blev befalet at bygge Ta-
bernaklet, et Slags transportabelt
Tempel, som de medførte! Ørkenen,
dernæst et Tempel i det forjættede
Land, da de nedsatte sig der

Tale af ArosTEL Erastus Snow.

107

Det var blandt dette Folk, at Frelse-
sen fødtes, arbejdede og lærte Evan-
geliet, blev korsfæstet og igjen op-
stod fra de Døde. Det var fra dette
Folk, at han, Frelseren, udvalgte
sine Apostle til at forkynde Evange-
liet for al Verden. Skriften viser
os helt igjennem, at de, som troede
paa Gud og bleve agtede som hans
Folk, vare frugtbare og opfyldte
Jorden og bleve talrige som Sandet
paa Havets Bred, medens mange af
de vantro Nationer og Folk sammen-
lignelsesvis tæredes bort ; og naar
Adams Slægts Historie en Gang vil
blive aabenbaret og Menneskene
forstaa den, vil det fremgaa, at Gud
har betydeligt indskrænket de Ugu-
delige, medens han har formeret
og mangfoldiggjort de af Abrahams
Sæd, som indgaa hans Pagt ; og
skjøndt Mange af dem ere tilbage i
mange Ting og have vandret i Mørke
og Vantro, saa have de dog som et
Hele taget opretholdt en vis Grad
Kyskhed, som Iledningeverdenen
ikke kjender, og derfor har Gud for-
meret dem i Landet. De have store
og direkte Løfter om, at Herren i de
sidste Dage vil erindre dem.

Medens Gud saaledes befalede sit
Folk at formere sig og opfylde Jor-
den, gav han ogsaa strænge Love
mod vilkaarligt Samkvem mellem
Kjønnene„ Han forbød Hor, ukysk
Lejemaal og Usædelighed under en-
hver Skikkelse, og samme Lærdom
prædikede Apostelen Paulus ogsaa,
idet han siger: „Ægteskabet er
hæderligt for Alle, og Ægtesengen
ubesmittet, men Horkarle og Skjør-
levnere vil Gud dømme." Denne
Lov var gjældende i alle Tider blandt
Guds Folk, den opmuntrede hæder-
ligt Ægteskab men misbilligede
Ukyskhed. og denne Lov har lige-
saa mange fysiske som religiøse

Støttepunkter. Loven gjælder sær-
ligt Menneskene, fordi de ere skabte
i Guds Billede og efter hans Lignel-
se. Jeg tænker her nærmest paa
Aanden, thi vi forstaa, at Mennesket
i en ædlere og sandere Forstand er
det evige udødelige Væsen, der ud-
sprang fra Gud, og at det jordiske
Tabernakel kun er dette udødelige
Væsens ydre Beklædning ; at det
jordiske Tabernakel er i vort him-
melske Faders Billede og efter hans
Lignelse ; med andre Ord : Legemet
er Sjælens eller Aandens Form og
det er dannet til at Aanden kan bo
deri, opfylde enhver Del og Enkelt-
hed deraf, kontrollere dets Egenska-
ber og Kræfter, udvikle dets Evner
og lede dets Virksomhed. Som Følge
heraf holdes det udødelige Menne-
ske ansvarligt for Legemets Hand-
linger, og det staar skrevet, at han
skal dømme efter Gjerningerne
gjorte i Kjødet, thi Legemet beher-
sker ikke Aanden, men Aanden Le-
gemet. Dog siger Apostelen Pau-
lus, at der er en Kjødets Lov, der
kriger mod Aanden, og, sigerPaulus:
„Kjødets Sands er Døden, men Aan-
dens Sands er Liv og Fred." Han
siger endvidere, at denne Kjødets
Lov, det er, vort Legeme og dets
Lyster, der stride mod Aanden,
bringe vort Legeme i Trældom, ja
Syndens Trældom ; det er vor Aands
Pligt at underkaste sig Kjødet og
dets Lyster og Tilbøjeligheder, og
bringe det til at lyde Aandens Lov.
Dette er vort Livs Kamp ogMaal, og
begynder ved Udviklingen af vor fy-
siske Kraft og Kjødets Lyster og
Begjæringer. Menneskets Aand er
modtagelig for vor Faders Aand.
den Helligaand, der er forbunden
med Faderen og Sønnen, og er et
Sendebud fra Gud til Mennesket ;
den oplyser vort Sind og giver os

108

Tale ak Apostel Erastus Snow.

Forstand, thi „Menneskets Aand er
vor Herres Lys", siger en af de
Gamle. Dette lærer os, saa vidt vi
ville laane Øre dertil, hvorledes vi
skulle vandre i Lydigbed til Guds
Love og modstaa og overvinde Ondt
med Godt, og saa vidt som det
skrevne Guds Ord er givet os, er
dets Hensigt og Indflydelse med os
at hæmme Kjødet og bringe det un-
der Aandens Herredømme. Kjø-
dets Lyster og Begjæringer ere ikke
i sig selv utæmmelige Onder ; tvært-
imod ere de nedlagte i os for at til-
skynde os til ædle Handlinger snarere
end lave og dyriske. Den Kjærlig-
hed og Elskov og Tilbøjeligbeder,
der ere nedlagte i os, ere de ædlere
Egenskaber, der udspringe fra Gud.
De tilskynde os at gjøre vore Plig-
ter, formere og opfylde Jorden ; paa-
tage os Familieansvar og opdrage
Børnene i Herrens Frygt. De op-
muntrer og tilskynder Kvinden til
at bære sine Byrder og fuldføre Li-
vets Pligter med Haabet om en her-
lig Fremiid for Øjet, medens de til-
skynde Manden og Faderen i samme
Retning. Hver Drift i os er da i en
vis Hensigt, naar den er retteligen
styret og holdt i Tømme, og ved den
Helligaands Ledelse holdt indenfor
de rette Grænser. Men alle disse
kjødelige Drifter og Tilbøjeligheder
ere modtagelige for Fordrejelse, i
hvilket Tilfælde Synd bliver Følgen.
Naar som helst Evangeliet har været
prædiket paa Jorden og Profeter og
hellige Mænd have været sendte
blandt Menneskene, have hines Livs
Byrde altid været at opmuntre dem
til en rigtig Udøvelse af deres Kræf-
ter og Funktioner, samt at holde
dem inden de rette Grænser, saale-
des som det er optegnet i den skrevne
Lov og i Loven for vor Tilværelse.
Alle Slags Overdrivelser fører til

Sygdom, Elændighed og Død, le-
gemlig saavel som aandelig ; medens
Maadeholdenhed og en rigtig Brug
af alle vore Funktioner forøger Guds
Herlighed og hans Børns Velfærd.
Menneskets Hovedstudium er at
fatte disse Principer og anvende
dem i deres Levnet.

Jeg sagde før, at der var en Tid
efter Syndfloden da Noahs Sæd be-
gyndte at fordærves og Gud udsøgte
fra dem Abrahams Sæd, med hvem
han grundlagde sin Pagt, at han"'
kunde vedligeholde Præstedømmet,
dets Ordinaneer og et Folk, der vilde
annamme hans Lov, og blandt dem
vilde han oprejse Profeter, og ud af
dem vilde han sende sin Søn i Tidens
Midte for at blive Verdens Frelser
og Forløser. Abraham blev saaledes
velsignet af Herren til at formere og
opfylde Jorden storligen. Da Her-
ren besluttede at velsigne og formere
Abraham og hans Sæd, befalede han,
at de skulde tage Hustruer af Evas
Døtre og formere sig i Landet. Jeg
siger ikke, at Flerkoneri var ikke i
Brug forud for denne Tid, men jeg
siger, at fra og efter Abraham blev
dette paabudt Israel, Abrahams Sæd,
i en vis og herlig Hensigt, den,
nemlig, at formere dem og give dem
Indflydelse blandt Jordens Nationer,
som jeg en Gang hørte Profeten Jo-
seph bemærke. Under en Samtale
desangaaende opkom Spørgsmaalet
om, hvorfor Gud havde paabudt
Abraham og hans Sæd Flerkoneri,
og hans Svar var, at det var fordi
Guds Hensigt var at formere og
mangfoldiggjøre dem i Landet og
gjøre dem til et stort Folk og give
dem Magt over andre Folk paa Jor-
den, cg dette fordi, som han sagde
til Abraham, han vidste, at han vilde
tjene ham og føre sin Sæd i samme
Spor.

Tale af Apostel Erastus Snow.

109

Vi vide vel, at der i den nye Kri-
stenhed er Folk, der forbyde Ægte-
skab. I et af Pauli Epistler (1
Tim 4. 3) siger han. at der i de
sidste Dage vilde være Folk, der
vilde forb3^de at gifte sig. Vi vide,
at der ere nogle saakaldte Kristne,
der betragte Kjønnenes Forening
som et Onde, som en Synd, som en
Følge af vor faldne Natur, og som et
Middel, hvorved Kjødets Lyster
kunne tilfredsstilles, hvilket er Gud
mishageligt. Shakerne ere et Folk,
der hylde denne Lære og derfor af-
holde sig fra Ægteskab. Dersom
xille vilde byd de denne Tro og leve
derefter, vilde Menneskeslægten
snart uddø, og Jehovahs store Hen-
sigt med deres Skabelse tilsynela-
dende mislykkes. Heldigvis ere de,
der antage denne Tro og praktisere
den kun P^aa. Saa er der igjen
Mange, der ikke have Noget imod at
tilfredsstille Kjødets Lyster men
søge at unddrage sig dets Følger og
Ansvar; men de, der i god Tro have
antaget Guds Befalinger, at opfylde
og formere Jorden og paadrage sig
Huslivets Ansvarligbeder og rette
deres Liv og Levnet efter Herrens
Love, have altid været velsignede og
begunstigede af Gud, og den store
Forskjel mellem de Sidste-Dages
Hellige for Øjeblikket og den nyere
Kristenhed er denne mere udstrakte
Forstaaelse af Guds første Lov til
Mennesket.

Vi forstaa, at der er en Hensigt
forbunden med alt dette ; at det
højeste Væsen har et Maal for Øje,
og dette Maal er værdigt den Gud,
der skabte os ; at han maaske i det
uendelige Verdensrum vil endnu
skabe utallige Kloder, der skulle op-
fyldes af intelligenteVæsner, der ere
skikkede for Formerelse og Udvi-
delse af Herlighed og Lykke ; thi

ved deres Formerelse og Tilvæxt
forherliges hao, medens de til Gjen-
gjæid blive forherligede i og ved
ham ved at fuldføre deres Pligter og
Arbejder og ved at formere og mang-
foldiggjøre tieres Arter, forsaa vidt
som at de gjøre det med Gud og
hans Lov for Øje, saa at de kunne
blive herliggjorte og iklædte med det
evige Livs Kræfter.

Jeg ved, at Mange antage, at For-
meringsdygtigheden er nddlagt i os
og alt Levende, samt i alle Planter,
men jeg ser det ikke i dette Lys.
Jeg betragter den jordiske Organisme
som kun et Redskab og ikke
som selve Skaberen, det er kun Red-
skabet hvorved noget Vist udføres ;
— at Principet om Liv og ugudelig
Formerelse ikke tilhører Kjødet ej-
heller denne Jords grovere Elemen-
ter, men det er den aandelige Magt,
der udsprang fra en ædlere Sfære ;
det udkom fra Gud eller der havde
sin Tilværelse i en første Tilstand.
Vor Frelser selv er et Exempel her-
paa. Man fortæller os, at han fød-
tes af Jomfru Marie i Tidens Midte.
Dog erfare vi, at han var hos Fade-
ren fra Begyndelsen af og var hos
ham paa Skabelsens Morgen. Da
han var her paa Jorden for 1800 Aar
siden, sagde han til Jøderne : „Itale
om Abraham som Eders Fader.
5- andelig siger jeg Eder, før Abra-
ham var, var jeg. " Og atter i Jo-
hannes Aabenbaring staar der, at
han var et Lam, slagtet før Verdens
Grundvold blev lagt. Han kaldes
i billedlig Betydning Guds Lam,
fordi et Lams Ofring paa Offeralte-
ret var et Billede af Frelserens Kors-
fæstelse, og Guds Befaling, given til
Menneskene i Begyndelsen om at
bygge et Alter og ofre et Lam som
Sonoffer, var et Sindbillede paa Ver-
dens Frelser. Herfra skriver sig

110

Tale af Apostel Erastus Snow.

Udtrykket, at han var Guds Lam,
som Faderen sendte til Verden for
at blive ofret for Synd. Ligeledes
staar der skrevet i Skriften om Gud,
at han er vore Aanders Fader, og,
siger Paulus, det er nødvendigt at vi
skulle være vore Aanders og Tilvæ-
relses Fader underdanige.

I den nyere Kristenhed, især i de
Forenede Stater, (og man siger, at
Ny England endnu mere i Særdeles-
hed) bliver denne Guds Befaling
at formere og opfylde Jorden ringe-
agtet. De Sidste- Dages Hellige be-
tragte man med Misundelse, Skinsyge
og Haan fordi disse ikke se Sagen
saaledes som hine, og deres talrige
Familier træde frem som frejdige
Modsætninger til Ny Englands Fa-
milier, hvor De vil finde, som De
gjennemrejse Landet, ét, to eller i
det højeste tre Børn i hver Familie
og i mange Familier slet ingen. I
somme Tilfælde kan denne tilsyne-
ladende Ufrugtbarhed hidrøre fra
alskens Misbrug, men i de fleste
Tilfælde er clen en Følge af plan-
mæssige Forsøg paa at modarbejde
og forebygge Opfyldelsen af Guds
Befaling at formere og opfylde Jor-
den, og hyppigt ere Fosterfordrivel-
se, Fostermord og Barnemord Føl-
gerne af den almentherskende Lyst
til at unddrage sig Familieansvaret.
Det er blevet et himmelraabende
Onde i Landet. Adskillige Forfat-
tere beklage dette Onde og fremstille
det i sit sande Lys ; medens mange
andre Forfattere og Talere ere enten
tause desangaaende eller give deres
Stemme og Indflydelse til dets
Gunst. Jeg erindrer, at jeg for
nogle faa Aar siden læste et Fore-
drag af Brooklyns store Taler Henry
Ward Beecher, i hvilket han gik ud
fra det Punkt, at en betydelig Til-
væxt af Menneskeracen vilde være et

positivt Onde, Noget man forud
maatte beklage. Han skildrede vidt
og bredt de Onder, der vilde flyde
deraf, og hele hans Foredrag gik ud
paa at hæmme Menneskeslægtens
videre Formerelse. Mange Andre
have fulgt i samme Spor. De synes
at have forglemt Befalingen, der
gaves til vore første Forældre og al-
drig at have opfattet Jehovahs Hen-
sigter. Folk, der hylde disse An-
skuelser bilde sig øjensynligt ind,
at der er større Fornøjelse i at til-
fredsstille de kjødelige Lyster, i at
hige efter Ros og verdslig Glæde og
Rigdomme, end at adlyde Guds Be-
falinger. De have besluttet at und-
gaa store Familier. Under den sid-
ste Tur, jeg foretog til Ny-England,
(mit Fødeland), omtrent for tolv
Aar siden, blev jeg end ydermere
slaaet af denne Tingenes Tilstand
end forud. Da jeg var Dreng (i
Vermont) kjendte jeg ikke Verdens
Vis, og anede ikke hvad der gik for
sig i de store Byer og andre af
Landets fornemste Stæder. Jeg var
født af hæderliga Forældre og for-
stod ikke hvad der passerede om-
kring mig, ejheller tror jeg, at dis^e
Onder existerede der i den Grad, de
nu gjøre. Men, som jeg bemærkede,
fik jeg et dybere Indtryk deraf paa
min sidste Tur gjennem Ny England,
end nogensinde før. Jeg omtalte
det til min gamle Tante paa Rhode
Island. Jeg sagde til hende: „Tan-
te, da Du og Moder vare unge og op-
drog store Familier, da var det en
Kilde til Glæde og Fornøjelse at op-
føde Børn. Som jeg nu rejser gjen-
nem Landet ser jeg, at Folkets Be-
stræbelser gaa i den modsatte Ret-
ning."

,, Javist", sagde hun ,,det er nu
gaaet af Mode at have store Fami-
lier ; det betragtes nu som simpelt,

Tale af Apostel Erastus Snow

111

og Folk søge nu at unddrage sig
disse Ansvarligheder." Detteeren
velbekjendt Kjendsgjerniug. Tidens
nuværende Tilbøjelighed er Dyrisk-
hed : at tilfredsstille de kjødelige Ly-
ster og verdslig Higen.

De Sidste Dages- Hellige have i
deres Liv erfaret noget Ædlere, og
have lært at erkjende Jehovahs Vis-
dom i den Tidgenes Orden, sorn han
har indført ved vore første Foræl-
dre. Dette er den fremherskende
Forskjel mellem den vantro Verden
og de Sidste Dages Helligs.

Jeg siger den vantro Verden, thi
jeg betragter den Lære, som jeg har
hentydet til, soin en Djævlelære og
ikke som Kristi Lære ; at hans Ind-
flydelse leder, som før bemærket,
til Fosterfordrivelse, Fostermord og ;
Barnemood og kun til at tilfreds-
stille de kjødelige Lyster og verds-
lige Begjæringer,uden at opfylde vor
Faders store Hensigt og Øjemed, og
Følgen vilde, dersom det blev almin-
deligt drevet i Længden, blive, at
Menneskeslægten vilde gradvis svin-
de hen og uddø. Det er paa høje
Tid, at Herren, der ønsker at op-
rejse sig en hellig Sæd, befaler over
sit Folk og fornyer de Forpligtelser
over dem, som han paalagde vore
første Forældre. Det er til de Sid-
ste-Dages Hellige at denne Mission
er bleven overdraget, og Følgen er
den Vrimmel af Skolebørn, som vi
finde overalt i dette Territorium.
Fver halvtredsindstyve Tusind Søn-
dagsskole-Børn, næsten en Tredie-
del af den hele Befolkning, ifølge vor
Konferencestatistik, ere Børn under
otte Aar. Dette er en overraskende
Sandhed for den Klasse i den kristne
Verden, der sejler i den modsatte
Retning. En af Søndagsskole-Su- .
perintendenterne i New York ud-
trykte sig for nylig meget skarpt og I

tydeligt om denne Sag, og hans Tale
var særligt rettet mod den mere vel-
havende Del Kirkegjængere i New
York. Iblandt flere Tusinde kirke-
gaaende Familier der i Byen, kunde
man kun tælle en firsindstyve Skole-
børn, og han tilskrev dette den her-
skende Lyst til Fornøjelse og Penge,
med den medfølgende Lyst til at
unddrage sig Familielivets Omsorg
og Ansvar, indtil Børneopdragelsen
nu omtrent ganske er overladt de
Fattige eller hvad almindeligvis kal-
des Almueklassen.

Jeg behøver ikke at fortælle videre
om Folkets Anskuelser og Vandel
ved at opremse Enkelthederne, saa-
ledes som man kan finde dem i Poli-
tiets Indberetninger og Statistikerne
fra forskjellige Kilder, der vise en
ængstelig Tilvæxt af disse Onder.
Tilstrækkeligt er det at sige, at Ho-
vedangrebet mod de Sidste - Dages
Hellige for Øjeblikket gaar ud paa
at tvinge disse til at give efter for
den nye Tingenes Tilstand eller ial-
fald til deres Forestillinger om Sam-
fundsonder og Samfundspligter.
Præsident Cleveland udtrykte dette
noget lakonisk i den Audients, vore
Delegerede havde med ham, da de
for nylig sendtes til Washington med
vor Protestadresse. Præsidenten
lyttede artigt til hvad vor Delegation
havde at sige, om Folkets Stemnin-
ger og Ønsker, hvorefter han ud-
trykte sig saaledes, at han vilde be-
stræbe sig for, saa vidt det laa i hans
Magt, at give os hæderlige Mænd til
at haandhæve Lovene, og, med et
Smil om Læben sagde han: „Jeg
vilde ønske, at I Godtfolk derude
kunde være ligesom vi Andre."
Dette er en ganske almindelig Sæt-
ning, der under almindelige Om-
stændigheder ikke vilde tiltrække
sig synderlig Opmærksomhed, men

112

Tale af Apostel Erastus Snow

naar vi betænke Sagerne som de
staa, Tidens og den kristne Verdens
Tilbøjeligheder for Øjeblikket og
Tingenes Tilstand iØsten, i Sammen-
ligning med de hos os, da er Be-
mærkningen meget betydningsfuld.
Den kommer hjem til os, og vi
spørge os selv: Kunne vi, med det
Lys, vi have anammet og efter den
Erfaring, vi have havt, og de Haab
om en herlig Fremtid, som Evange-
liet giver os, kunne vi falde tilbage
i Sølen og blive som de? Jeg ønsker
ikke at kaste Skygge paa Mr. Cle-
velands personlige Karakter, da
jeg tror, at han er en af Verdens
hæderlige Mænd, dog beskyldte
hans Fjender under Valgstriden
ham for adskillige Uregelmæssighe-
der, der gaa i Svang i Verden, og
Rygtet vilde vide, at han kjendte
Noget til Kjønsforholdene i praktisk
Forstand, skjøndt han endnu ikke
har paadraget sig Familielivets An-
svar ; og i denne Henseende repræ-
senterer han, skjøndt maaske blandt
de hæderligste, en stor og respekta-
bel Del af ugifte Mænd. Vi optage
det ikke saaledes, at han, ved at ud-
tr}Tkke sig saaledes til vore Delege-
rede,vilde have, at vi akkurat skulde
efterligne ham, men han mente, at
vi skulde indskrænke os til i det
mindste én Hustru. Dersom imid-
lertid Parallelen skulde drages nøj-
agtigere, skulde vi ikke alene ind-
skrænke os til én Hustru, saavidt
som at have dem i denne Egenskab
vedkommer, men vi vilde ligesom

Andre, prøve paa at indskrænke
Børneantallet ogsaa, og saaledes
efterligne de andre af Tidens Laster.
Vore Lovfortolkere blandt os, Di-
striktsadvokaten, Dommerne, Mar-
shallerne og andre af Regjeringens
Repræsentanter, der ere sendte her-
ud for at gjennemføre de specielle
Love, som Kongressen har lavet mod
de Sidste - Dages Hellige, synes at
drage en Linie endnu tydeligere end
nogensinde før. Under den Galskab,
der rasede her i Landet for fire Aar
siden, der havde Edmundslovens
Vedtagelse til Følge, tilskynte de
kristne Præster deres Menigheder til
o.t sende Andragender til Kongressen
om at vedtage denne Lov for at
undertrykke , , Mormonernes" Umora-
litet, Tøjlesløshed og Laster, og det
var denne skinhellige Maske, de
den Gang toge paa, der stak Blaar i
Øjnene paa Folk, og bragte Landet
ind i almindeligt Raseri og tvang
Kongresmedlemmerne til at stemme
for den ukonstitutionelle Lov, den
slette og ondskabsfulde „Edmunds
Lov". Det kan hænde, at jeg vil
blive beskyldt for Højforræderi,
fordi jeg kalder denne Lov slet og
ondskabsfuld. Det kan hænde, at
jeg gjør mig skyldig i Højforræderi,
fordi jeg saa tør tænke ; men Høj-
forræderi er endnu ikke af Landets
Grundlov eller Domstole bleven for-
klaret saaledes, af den bestaar i Tale-
frihed, endnu mindre i Tænkefrihed.
(Sluttes i næste Nr. )

MORGENSTJERNEN, et Maanedsskrift, indeholdende Taler afKir-
kensledende Mænd, biografisk-. S .-.!',z(r, osv., redigeres af Andrew Jenson,
udgives af Winberg & Jenson, Salt Lake City,og udkommer omtrent den 1ste
i hverMaaned som Følgeblad til Bikuben, tilligemed hvilken den koster $2.00
om Aaret i Forskud, med Porto iberegnet. Alene koster den $1.00 om Aaret.

Konto:- . Franklin Avenue Nr. 42.

Adresse: \\inbekg& Jenson, P. O. Box 500, Salt Lake City, Utah.

MORGENST J EfiNEN.

ET MAANEDS SKRIFT.

Uagtet han er dod, taler han dog." — Parlby P. Pratt.

Nr. 8.

AUGUST 1885.

4de Aarg.

TALE AF APOSTEL ERASTUS SNOW,

aflwldt i Provo, den 31te Maj 1885.

(Fortsat fra Side 112.)

Højforræderi bestaar i at føre
Krig mod Regjeringen eller bistaa
dens Fjender i Krigstid.

Det store Opraab, som fandt Sted
i den kristne Verden, eller i det
mindste iblandt Amerikas kristne
Samfund, for fire Aar siden, da man
nødte Kongressen til at vedtage Ed-
mundsloven, var baseret paa „Mor-
monernes" Umoralitet og udsvæ-
vende Levnet, hvilket man vilde af-
skaffe. Men Federalembedsmæn-
dene bave nu i deres Ivrighed for at
sætte Loven i Kraft fundet det nød-
vendigt at afkaste Masken, baade
for deres eget, Landets, Præsternes
og de Religiøses Vedkommende. Jeg
tror, at I Godtfolk her i Provo
har havt Noget at bestille med at
forandre Programmet og gjøre det
nødvendigt for dem at lægge deres
Maske tilside. Om jeg husker ret
blev Kommissionær Smoot anmodet
om at undersøge en Sag mod en vis
Fremmed, der havde forført sin Ko-
nes Søster, hvilket havde et Barn til
Følge; og han fandt sig, ifølge Lo-
ven, tvungen til at drage Forbryde-

ren til Ansvar for Grand Juryen for
ulovligt Samliv. Den assisterende
Statsadvokat tillod uvilligt Sagen at
gaa saa langt, at Manden blev fæng-
slet, men han sagf^e, at dette, efter
hans Mening, var et Forsøg paa at
udstrække Edmundsloven lidt for
vidt, ose at lade den indbefatte No-
get, som ikke stod i Harmoni med
dens oprindelige Hensigt. Dersom
denne Sag skulde blive gjennemført
og Manden dømmes til Fængsel og
mulkteres for ulovligt Samliv, vilde
Døren jo være aabnet paa vid Gab
for mange Andre at blive straffede
for den samme Forbrydelse. Derfor
blev en saadan Opfattelse af Loven
anset for farlig til dem selv, til Fe-
deralregjeringens Repræsentanter
samt deres Hjælpere og Venner her
i Landet. Man paastoel, at en saa-
dan ' Udlæggelse af Edmundsloven,
som den offentlige Mening og Mas-
sen af Folket havde givet den i Be-
gyndelsen og som var den kristne
Verdens foregivne Forstaaelse — thi
de fremskyndte dens Vedtagelse for
at undertrykke Umoralitet o- Kjøns-

114

Tale af Apostel Erastus Snow.

misbrug — : var upraktisk, at om en
saadan Ikraftsættelse af Loven blev
tilladt i Utah og omliggende Territo-
rier samt Distriktet Columbia og paa
andre Steder, hvor de Forenede Sta-
ter havde Jurisdiktion, vilde den
virke overordentlig haardt paa Man-
ge, som ikke vilde være saa godt i
Stand til at kunne bære Følgerne som
de Sidste-Dages Hellige. Derfor
syntes det meget ønskeligt, at deres
Fødder skulde frigjøres for Fælden
og vores sættes fast. Følgelig lagde
de deres Hjærner i Blød for at redde
dem ud af Forlegenheden, og under
Præsident Angus M. Cannons For-
hør for ulovligt Samliv blev en Plan
undfanget og gjennemført, med alle
Landets ledende Prokuratorer, og
Overdommeren paa Højsædet, nær-
værende til at diskutere Spørgsmaa-
let og afsige deres Mening derom.
I dette Tilfælde kom Regjeringens
Repræsentant modigt frem, afkastede
Masken og erklærede ved Forhørets
Begyndelse, at han vidste, han ikke
kunde bevise legemlig Omgang mel-
lem de Anklagede i Retten, og at han
ikke skulde gjøre Forsøg derpaa.
Endvidere sagde han, at han ikke
betragtede legemlig Omgang som
nogen Forbrydelse, at den saakaldte
Edmundslov kun var rettet mod
„Mormonernes' ' Ægteskabssy stem ,
og at den nævnte Lovs tredie Para-
graf, der omtaler ulovligt Samliv,
havde ingensomhelst Hentydning til
legemlig Omgang ; at Hensigten var
ikke at undertrykke Horeri, Skjør-
levnet, kjødelig Lyst eller nogen
Slags Forseelse af den Slags mellem
Kjønnene ; alt dette var overladt til
den lokale Lovgivning ; at Kongres-
lovgivningen i Edmundslovens tredie
Paragraf, saavel som andre Lovud-
kast af samme Slags, kun var rettet
direkte mod ægteskabelig Forbin-

delse. Distriktsadvokaten tog der-
for bestemt den samme Holdning
som Guvernør Murray gjorde, da
han først formulerede sin Ed til
visse Notarier, og som siden blev
adopteret af Utah-Kommissionen og
indsat i disses Prøveed til Brug ved
Registreringen af de Valgberettigede,
hentydende til Samliv med mere end
en Kvinde i ægteskabelig Forbin-
delse. Hr. Dickson betragtede Sa-
gen i et saadant Lys, at Murray og
Utah-Kommissionen havde Ret, at
dette nu var Landets Opfattelse af
Sagen, at det var hvad Kongressen
havde til Hensigt, at Edmundsloven
var et Slag rettet mod Mormonsy-
stemets Ægteskab alene, eller, for at
bruge Dommer Zanes Udtryk, Æg-
teskabets Vane og Rygte, eller
„fremholde", for at bruge et andet
Yndlingsudtryk, to eller flere
Kvinder som en og samme Mands
Hustru, at den hele og eneste
Hensigt med Edmundslovens tredie
Paragraf, hvor ulovligt Samliv om-
tales, saa vel som andre af Kongres-
sens antipolygamiske Love, var imod
Ægteskabs-Institutionen. Da man
imidlertid fandt det vanskeligt at
bevise Giftermaal, eftersom Vidner-
ne vare utilbøjelige til at sige, hvad
de vidste, og det var vanskeligt at
faa Adgang til Ægteskabsprotokol-
lerne, blev det betragtet som en
Nødvendighed at indtage en høj
Holdning og drage Fordel af føl-
gende Formodninger: „Mormoner-
ne" ere bekjendte som et dydigt
Folk, kjendes for at de i de stræn-
geste Udtryk og ved enhver Indfly-
delse i deres Magt fordømme Kjøns-
overtrædelse, og atKjønnene ikke i
nogen Udstrækning have Omgang
med hinanden udenfor Ægteskabs-
standen. Dette har været „Mor-
monernes"velbekjendte og stadfæste-

Tale af Apostel Ekastus Snow.

115

de Karakter fra først af — Frug-
terne af deres Lærdomme og Under-
visninger. Derfor ere Børn, hvor
somhelst de findes i „Mormon"-
Familier, Frugten af Ægteskab.
Dersom en Kvinde findes i velsig-
nede Omstændigheder, maa hun be-
tragtes som en Hustru, og Embeds
mændene ere retfærdiggjorte i at
gribe hende og føre hende for en
Kommissionær, en Jury eller Dom-
mer og tvinge hende til at give Nav-
net paa hendes Barns Fader, og dette
skal anses for tilstrækkelig Bevis
for, at han er skyldig i Polygami,
eller hvis to eller flere Kvinder leve
i Nærheden af en Mand, og han ses
at besøge dem, og i Særdeleshed om
Børnene kalde ham Fader, er dette
tilstrækkeligt Bevis for, at Juiyen
kan erklære ham skyldig i Polygami
eller ulovligt Samliv, alt efter Om-
stændighederne. Som Følge heraf
have de nedlagt denne dristige Paa-
stand, at det ikke længere er nød-
vendigt at bevise hverken det første
eller andet Ægteskab, ejheller be-
høves det at bevise kjønslig Sam-
kvem for at bevise ulovligt Samliv,
men det ydre Udseende og Navn af
Ægteskab er Alt, der behøves.
Saaledes ere de almindelige Regler
for Bevisførelse tilsidesatte og Skin-
hellighedens Maske, under hvilken
Kristenheden fik Edmundsloven la-
vet, kastet bort. Vore Forfølgere
give for Verden et kjækt og betyd-
ningsfuldt Vidnesbyrd om Mormon-
folkets Moralitet og ægteskabelige
Hæderlighed, i det de hidtil have
været forud for alle andre Menne-
sker. Vi vilde ønske, at Alt, der i
denne Henseende sagdes om os, var
den rene Sandhed, og at der ingen
Udskejelser var blandt os. Vi kunne
næppe sige dette, men vi kunne
glæde os og takke Herren for det i

Almindeligbed gode og sanddru
Skudsmaal, man har givet os. Præ-
sident Smoot og Præsident Taylor,
mig selv og mange andre bedagede
Fædre, lykønskede os selv for ikke
længe siden, fordi vi havde holdt os
selv udenfor Paragraf 3 i Edmunds-
loven ved at holde os til én Hustru.
En Gang paa et Præstedømsmøde i
St. George, da Brødrene vare meget
tvivlraadige og ikke vidste, hvem
Lynet eller Edmundsloven næst
vilde ramme, sagde jeg til dem: 1
gamle, graahaarede Mænd, hvis Hu-
struer ere blevne gamle ligesom I
selv og over Børneaarene, dersom I
nu komme overens blandt Eder selv,
om at I ville leve ifølge Edmundslo-
vens Paragraf 3 og tillade Eders
Mand og Fader at indskrænke sig
til én Hustru medens han til samme
Tid tager Vare paa hele Familien og
værner om Børnene, da kan jeg ikke
se rettere, end at I kunne gjøre dette
med Ære til Eder selv og uden at
opofre nogen af Guds Lovs Princi-
per, eller svigte Eders Pagter, forud-
sat I kunne blive enige herom blandt
Eder selv. Jeg, tilligemed Andre,
lykønskede os selv, at vi kunde
gjøre dette uden at opofre noget
særligt Princip eller svigte vore Fa-
milier, men det ser næsten ud til, at
disse ædle, bedagede Fædre ikke
saa let skulde slippe, thi jeg er en
lille Smule tilbøjelig til at tro, at det
var lidt uhæderligt og maaske ikke
saa ganske i Gud. Tanken var, at
de muligvis kunde undslippe, me-
dens deres Sønner kunde tage sig
Hustruer og frembringe Familier og
indgaa i disse hellige Forbindelser,
der for dem ere højere end selve Li-
vet, og dernæst afvente Følgerne.
Men det synes, at under Dommer
Zanes Lovfortolkning er det ikke de,
der frembringe Familier, der alene

116

Tale af Apostel Erastus Snow.

ere i Fare, thi de kunne faa Børn
med deres Svigerinder, dersom de
ikke kalde dem Hustruer, hvilket I
ville se fra den Sag, jeg har omtalt.
Ikke snarere havde Dommer Zane
tiltraadt Statsadvokat Dicksons Syn
paa Sagen, før denne Arnes blev ført
for ham under en Udbens corpus
Skrivelse og løsladt, og han, Dom-
meren, erklærede tydeligt, at en
Mand kunde have saa mange Børn
med sin Svigerinde som han havde
Lyst til ; at det var ligemeget, hvor-
meget en Mand forførte sin Nabos
Kone eller Datter, dersom han ikke
stod i Ægteskabsforhold til dem,
vare de ikke skyldige under Ed-
mundsloven.Men med en,, Mormon",
enten han faar Børn eller ikke, selv
om han er saa uheldig slet ikke at
have nogen Børn, eller dersom hans
Hustruer ere over Børneaarene og
han har ganske fraholdt sig dem
saa vidt Samleje vedkommer, og
man kan bevise en fuldstændig Af-
holdenhed fra hans Side, saa er han
dog, undtagen han svigter sine Hu-
struer og Børn, skyldig under Lo-
ven. Med andre Ord, dersom han
vedbliver at „holde dem frem" som
Hustruer, er han skyldig i Sam-
kvem — ■ (cohabitation). Altsaa har
Broder Smoot og mig selv og Andre
lykønsket os selv lidt for snart. I
ville finde, at de gamle og de unge
Mænd ere alle hoblede sammen,
deres Fødder ere endnu i Saxen,
medens den er stor nok til at Hor-
karlen, Kvindeskjænderen, Boleren
og Libertineren kan slippe løs. De
kunne stemme, holde Embeder, og
de kunne skaffe Børn til Veje, blot de
ikke gjøre det i det ægteskabelige
Forhold, og de kunne holde deresLok-
kemad for vore Næser: „Bliv som
os?" ,,Jeg vilde ønske, at I Godt-
folk derude vilde være som vi An-

dre." ,,Jeg vilde ønske, at I blot
ikke vilde vedkjende Eder Eders
Hustruer, saa for Resten kunne I
gjøre som I lyster — det forstaar
sig, I maa kun have én Kone. for
dette er den almindelige Maade ; det
er Tidens Skik. Dette er halvtred-
sindstyve Millioner MenneskersStem-
me, og dem maa I høre efter. Kon-
gressen har sagt det.,, „Dersom I
betænke Eder (have Nogle gaaet
saa vidt som at sige) ville I blive
kaldte til Ansvar for Højforræderi."
Forræderi mod hvad? Forræderi
mod Loven. Men saa er hver Tyv
en Forræder. Enhver, der stjæler
et Øxeskaft, skal straffes for Forræ-
deri fordi han bryder Loven, der-
som vi gaar ud fra det samme Syns-
punkt. Atter, dersom I prøve at
omgaa Loven og vi fange Jer, have
I gjort en frygtelig ond Gjerning.
Ja, dersom en Spion snuser omkring
efter en eller anden uheldig F}Tr eller
hans Kone, og de slippe ud gjen-
nem en Bagdør eller skjule sig i en
Høstak, saa maa de drages til Ansvar
for Forræderi eller nogen anden For-
brydelse. Jeg har imidlertid altid
forstaaet, at Fangen kommer før
Hængen ; at det er Politiets Pligt at
arrestere naar en Klage er udfærdi-
get ; samt at det er ligeligt forstaaet,
at der er en Garanti i de Forenede
Staters Grundlov, der gaar ud paa,
at Ingen skal drages til Ansvar for
en Forbrydelse, undtagen der kan
vises, at Grand Juryen har fundet
Klage mod ham. Ydermere, naar
en Klage mod Nogen er funden,
maa ingen Anden end Grand Jurj'en
vide Navnet eller Navnene paa de
Anklagede. Publikum maa ikke
vide Noget om det, og den alminde-
lige Regel er, at Enhver er uskyldig
indtil han er bevist skyldig. Selv-
følgeligt kunne vi ikke antages at

Tale af Apostel Erastus Snow.

117

vide, at naar en Person skynder sig
mod en Høstak, han da løber for en
Politibetjent, eller om hvilken som
helst Landstryger, der kommer
spadserende, er en Deputy Marshal,
eller om han er, om han da har en
Arestordre i Lommen for vedkom-
mende Person, og dersom han har,
bliver det hans Sag at fange ham og
ikke vor Forbyder Loven Dig ikke
at hjælpe en Forbryder til Flugt?
Jo, dersom han er bleven erklæret
for en Forbryder af en retmæssig
Jury og er under Lovens Straf. Da
er Du offentligt meddelt, at han er
enForbryder,men ikke undtagen det-
te. Jeg omtaler kun dette paaGrund af
de taabelige Trusler, der undertiden
gjøres for at forskrække uvidende
Mennesker. Thi det er velbekjendt
Verden over, hvor som helst man
kjender Noget til os og til Kongres-
sens Behandling af os, at det er en
Strid mellem Kongressen og de Sid-
ste-Dages Hellige, og at denne Strid
er af en religiøs Natur og drejer sig
om de Sidste-Dages Helliges sociale
Forholde. De Anskuelser, vi hylde,
ere grundede paa Guds Aabenbarin-
ger. saavel ældre som nyere. Vi
have bevist for Verden vor Oprigtig-
hed heri, og dog synes Verden ikke
at antage det. Jeg tror, at Mr.
Dickson var ærlig nok til at udtryk-
ke sin Overbevisning om vor Oprig
tighed i dette, og at Mormonfolket
som et Hele taget var et moralsk
Folk, og at deres Lærdomme og
Handlinger viste, at de ikke hengave
sig til disse kjønslige Synder uden-
for Ægteskabet i nogen sj-nderlig
Grad ; medens den større Mas e, der
kjender os, ikke ville give os dette
Lov. De have i saa mange Aar op-
løftet et Ramaskrig over Landet, at
vi gjorde os skyldige i den groveste
Usædelighed, at det næsten ser ud

som om Herren nu paa denne Maade
agtede at give Verden øjensynligt og
stærkt Bevis for dette Folks Oprig-
tighed, om deres Handlingers Ret-
skaffenhed, Dybden og Styrken af
deres Tro og deres Hengivenhed til
deres religiøse Overbevisninger og
deres Hæderlighed i at praktisere
dem. Det er en Kilde til Glæde og
Taknemlighed, at kun Faa, sammen-
lignelsesvis talt, blandt os have fun-
det for godt at svigte sig selv og
deres Troskab til Gud, deres Fami-
lier og Venner, og øve Vold mod de-
res Samvittighed ; kun Faa have
gjort dette, for at undgaa Bøde og
Fængsel. Hvor vidt det vil blive
nødvendigt, at dette Vidnesbyrd
skal gaa frem for Verden, og hvor
mange skulle lide for at deres Vid-
nesbyrd kan gaa ud i Verden og
overbevise Menneskene og retfær-
diggjøre Gud og hans Folk, kan jeg
endnu ikke sige, thi jeg ved, at det
vil blive som Herren vil ; at Hvad-
som helst der er nødvendigt, maa vi
underkaste os med størst muligt An-
stand. Forstaa mig ikke saaledes,
at Alle og Enhver, der maaske kunde
underkastes Edmundslovens Par. 3,
skal gaa og angive sig selv, eller at
han, om han angives af en Spion,
skal øjeblikkelig marschere op og
tilstaa sin Skyldighed, eller at han,
om han fores i Forhør under en An-
klage fra Gran Juryen, da skal
bekjende sig skyldig uden Forhør:
dette siger jeg ikke. Hver Mand
maa selv vælge den Kurs, han øn-
sker at følge i denne Henseende ;
thi at erklære sig skyldig eller uskyl-
dig for Retten, er kun en teknisk
Form og en Frihed, som hver Fange
nyder. At plædere skyldig sparer
naturligvis Sagens Omkostninger,
medens uskyldig mener, at Retten
maa bevise Klagens Rigtighed. Jeg

118

Tale af Apostel Erastus Snow.

siger derfor ikke, at i det vi, som vi
bedst kunue, underkaste os Lovens
Gang, at vi ikke skulle benytte os
af de forfatningsmæsige Rettigheder,
der tilhøre os. Vi have Ret til at
blive forhørte for en Jury af vore
Ligemænd, dersom vi kunne faa en
saadan, men under denne Lov kunne
vi ikke faa en. Loven blev lavet
for at afskjære os denne Ret. Der-
som en Mand i Storbritannien tilhørte
Adelstanden, kunde han fordre at
blive forhørt for en Jury af Lige-
mænd. Dersom ban tilhørte Al-
muen, og var en almindelig, daglig-
dags Arbejder, var han berettiget til
en Jury af samme Klasse Mænd,
hans Kammerater eller Naboer, de,
der kjendte ham bedst og bedst vare
i Stand til at sympatisere med ham
og forstaa hans Stilling og Omstæn-
digheder, og Bevæggrundene, der
ledte til hans Gjerninger, saa at en
retfærdig Dom kan fældes over ham.
Denne Garanti blev indlemmet i den
amerikanske Konstitution. En Mands
Ret til at blive forhørt for en Jury
af hans Lige, indbefattede Alt, der
var nødvendigt for at beskytte en
Borger mod ondskabsfuld Retsfor-
følgelse ; men i vor specielle Sag ere
vi, under Virkningerne af specielle
Love, stiftede mod os, nødsagede til
at gaa i Forhør for en Jury af vore
svorne Fjender ; ja ydermere, Ingen
er kvalificeret til at sidde paa Jury-
bænken i vore Retssager, undtagen
de ere stemte imod os ; thi, som jeg
før sagde, det er ikke kjønslige Syn-
der, der ere for Retten, det er Mor-
monfolkets religiøse Anskuelser, det
er deres sociale Forholds Beskaffen-
hed, grundet paa religiøs Overbevis-
ning, der er for Retten. Herfra
skriver det sig, at det er den erklæ-
rede Uvillie mod vore Anskuelser,
der kvalificerer en Mand til Jury-

mand i vore Sager. Profeten Joseph
Smith har fortalt os, at de Forenede
Staters Regjering og Folk vilde kom-
me hertil ; at de vilde underminere
det ene af Konstitutionens Principer
efter det andet, indtil deres hele
Væv vilde blive sønderrevet, og at
det vilde blive de Sidste-Dages Hel-
lige og deres Venners Pligt at frelse
den fra Ruin, og at opretholde og
understøtte Menneskefrihedens Prin-
ciper, for hvilke vore Forfædre kæm-
pede og blødte. Vi forvente, at
disse Ting ville følge hurtigt paa
hinanden. Da jeg først hørte om
Dommer Zanes og Distriktsadvokat
Dicksons — hvad skal jeg kalde det?
— Kolbøtter, spurgte man: Hvor-
ledes vil dette slaa an hos det ame-
rikanske Folk nu, da Masken er fal-
den? Ville Lejepræsterne ude om-
kring bifalde saadan Handlemaade ;
ville de samtykke i at lade Masken
rive af sig nu, og vil de Forenede
Staters Højesteret og Folk bifalde
saadan Retspleje? Uden at betænke
mig svarer jeg: Ja, de ville, og
dersom det nogensinde skulde naa de
Forenede Staters Højesteret, ville de
stadfæste den ; de skinhellige Leje-
præster ville stadfæste den ; Folket
vil stadfæste den og sige: „Kors-
fæst, korsfæst dem, de have ingen
Venner."

Det bør os altsaa at blive bedre
Hellige, gjør det ikke? Jo, det bør
os at være mere forenede, end vi
nogensinde før have været. Det bør
os at tilsidelæggo vore Daarskaber ;
at ophore med al t- yndighed, at ef-
terkomme Visdomsordet, at vandre
i Ydmyghed for Gud, at være trofa-
ste og inderlige i vore Bønner og
efterligne den gode, gamle Daniel.
Brvd Eder ikke om Løvekuglen ej-
heller Morderens Fængsel, men lad
os leve saaledes, at vi kunne blive

Tale af H. W. Naisbitt.

119

agtede værdige for Gud, saa at hvad
som helst han har bestemt at lade
komme over os, vi maa erholde
„Styrke efter vor Dag", i de kom-
mende Slægter, og at Verden maa
nedskrive om os, at vi vare en ret-
skaffen og ædel Slægt, tro mod vor
Gud og vor Overbevisning, og vær-
dige til vor høje Kaldelse i Jesus
Kristus, vor Herre. Vi bør ikke
dadle hverandre, fordi vi ikke gaa
i Tugthuset. Vi bør ikke finde
Fejl ved Præsident Taylor eller Præ-
sident Cannon eller Woodruff , fordi
de ikke løbe i Tugthuset eller gaa i
Retten og straxbekjende sig skyldige
og gaa i Fængsel. Ejheller behøve
vi, før Herren fordrer det. staa op
og sige: Byg et nyt Tugthus, og
lad os alle gaa derind tilsammen.
Dette fordres ikke af os, men vi

kunne gjøre Fordring paa vore Ret-
tigheder under Loven. Vi kunne
lade Regjeringens Embedsmænd
gjøre deres Pligt, og dersom de
hæderligen og ærligen ville handle
ifølge Reglerne for Vidnesb3rrd i
deres foreskrevne Inkvisition, vil det
tage dem megen Tid at faa os alle i
Tugthuset, thi ifølge Loven kunne
vi fordre at forhøres for en Jury.
Dommer Howard siges at have sagt,
at det tog meget lidt Lov og endnu
mindre Vidnesbyrd til at domfælde
en „Mormon" i Arizona. Ikke des-
mindre er der visse Former, de maa
undergaa, hvilket Alt tager Tid og
Arbejde for Statsadvokaten, og der-
som han faar 40 Dollars for hver
Klage, der udfærdiges, saa giv ham
Lov til at skrive Klage op og bevise
Beskyldningerne deri. Amen.

■« -*- »•

TALE AF ÆLDSTE H. W. NAISBITT,

aflioldt i Salt Lake City, den 19de Juli 1885.
(Fra „Dåseret New*".)

I de faa Øjeblikke, jeg skal tale
til Eder, haaber jeg at skulle blive
velsignet med en Del af Guds Aand,
at vi maa blive belønnede for at have
forladt Hjemmet for at samles til-
sammen i Eftermiddag og deltage i
Nydelsen af Sindbilledet paa vor
Herres og Frelsers Jesu Kristi brudte
Legeme og udgydte Blod, og derved
forny vor Pagt, lovende at forblive
trofaste mod de Principer, vi have
annammet, mod de Institutioner, der
tilhøre Evangeliet, og mod det store
Værk at grundlægge et Retfærdig-
hedens Rige paa Jorden.

Det Værk, hvormed I og jeg er
forbunden, er af umaadeligtOmfang,
og at se paa det med det naturlige

Øje, efter at have taget dets Hen-
sigt i Betragtning og de Materialer,
der ere blevne samlede i dette Øje-
med,— -jeg siger, at ved at betragte det
i naturlig Forstand, med det naturlige
Øje, vilde vi omtrent betvivle Mulig-
heden af at fuldføre vor Hensigt.
Naar vi se hen til, hvorledes vi ere
blevne opdragne, hvorledes vi have
indsuget med Modermælken de The-
orier og Lærdomme, der ere os af-
hændede fra Oldtiden af, og paa-
trykte os med al den Kraft og Ind-
flydelse, der fostres af Hjemmet,
Søndagsskolen og religiøse Samfund.
Naar vi betragte alle disse Ting og
da betænke, hvor radikal en Foran-
dring, Herren agter at gjøre, da kunne

120

Tale af H. W. Naisbitt.

vi ikke undre os over den Langsom-
hed, hvormed vi som Individer eller
som et Samfund skrider frem. Det.
maa kun lidet forundre os, at Mange,
der begyndte tidligt og løbe godt for
en Tid, vende sig tilside, falde fra,
og at der kun forholdsvis erFaa, der
hænge ved den nye Orden, omfatter
den i dens fulde Størrelse og saale-
des anvender den i Enkelthederne i
deres daglige Liv, at den bliver en
Legemliggjørelse og personlig Sted-
fortræder af det, de bekjende, rede
til at vides og læses af alle Menne-
sker.

Blandt de rigtigste Indflydelser,
der ere skabte for Guds Værk, er der
ingen saa rigtig som Principet om
Indsamling. Evangeliet fandt os
adspredt blandt Nationerne ; det
fandt os udpodede med Tradtioner,
omgivne af Indflydelser, der ere
ugunstige for Institutioner, der af-
spejle vor himmelske Faders Villie.
Havde de Sidste-Dages Hellige for-
blevet, hvor Evangeliet fandt dem,
vilde denne Indflydelse, der nu gjør
sig gjældende til Gunst for Hjem-
samling, været forholdsvis ubemær-
ket ; eller, for at bruge en Lignelse,
der er træffende og anvendelig her,
vi vilde have været i samme Tilstand,
som vore Børn vilde være, dersom vi
lode dem undervise af en Lærer og
forlangte, at han skulde holde Skole
paa en af vore mest befærdede Ga-
der, hvor der var øredøvende Tum-
mel og Spektakel. Vi vide alle, at
hans Bestræbelser vilde kun bære
stakket Frugt ; at det næppe vilde
lykkes ham at kontrollere sine Ele-
vers Gemytter eller fastholde deres
Opmærksomhed paa den Lektie, som
han agtede at lære dem. Hver for-
bikjørende Vogn vilde bortdrage de-
res Opmærksomhed. Dersom et
Musikkorps skulde trække op ad Ga- [

den, vilde de alle være paa sin Post«
Ligesom det er i denne indskrænke-
de Forstand, saaledes vilde det have
været med os, dersom man havde
forsøgt at give os den Uddannelse,
som vi have faaet og stedse faa i
disse Dale, i vor adspredte Tilstand
blandt Jordens Folkeslag. Vor Op-
mærksomhed vilde have været hen-
draget til Alt, der foregik om os.
Menneskenes Vildfarelser vilde have
fængslet vore Tanker og Interresser.
Vi vilde mere eller mindre have væ-
ret Deltagere med dem, og den Ud-
dannelse, der ønskedes og paatænk-
tes, vilde have udfordret en meget
lang Tid og endda aldrig tilsidst
været tilfredsstillende. Men vi ere
samlede fra Verdens befærdede Ga-
der og Stræder. Vi ere tagne fra
Menneskenes Byer og Stæder. Man-
ge af os ere blevne udsamlede fra
vort Fødeland og fra de Omgivelser,
der vare Dele af vort eget Jeg. Vi
ere tagne fra Sekternes Indflydelse,
Kirkernes Magt, politiske Partier og
samlede til disse afsides Dale, hvor
saadan Disciplin kan udøves over
vore sjælelige, saavel som intellek-
tuelle Evner, som Læreren finder
for Godt. Naar han forsøger at
danne Disciple, samler han alle sine
Elever i en fælles Skolestue, hvor
han da i Enrum og under gunstige
Omstændigheder vil naa sit Maal.
Dog er der stor Forskjellighed i hver
Skole, og hos os, i vor, er der Nogle,
der skjæuke stor Opmærksomhed til
de Lektier, de have faaet. De be-
gynde til en vis Grad at fatte de Op-
gaver, der ere dem forelagte ved en
eller flere Læreres Hjælp. Allerede
nu er der nogle Faa, der se Øje ti*
Øje med dem. De begynde at for-
staa Hensigten, Beskaffenheden,
Aand'^n og det endelige Resultat af
det store Værk, i hvilket de arbejde.

Tale af H. W. Naisbitt.

121

Dette Samfund er ikke paavirket
saa meget af det, der foruroliger
Mennesket andre Steder. De evige
Højes Forskandsninger omslutte de
Helliges Hjem. Den Fred, der her-
sker her, er gunstig for Eftertanke
og Betragtninger, og i Skoletimen
gjøre de Fremskridt i den theologi-
ske Videnskab. Som i alle andre
Skoler, imidlertid, er der de, der ere
dygtigere end Andre. Somme lærer
hurtigere og bringer lettere i Anven-
delse hvad de lære ; de forstaa Theo-
ri og Princip tydeligere, og de vise i
deres Omgang og Levnet, at de be-
dre end Andre forstaa Fordelen og
Værdien af det, der er dem forelagt
til Undersøgelse. Det vilde ikke være
rigtigt for mig personligt at finde
Fejl ved denne Forskjellighed, thi
jeg ser den allevegne omkring mig.
I de allermest snævre og indskræn-
kede Kredse se I en Forskjellighed i
Organisation og i Dygtighed til at
tænke og fatte det, der kommer paa
Folks Vej. Nogle ere langt snarere
end andre, og nogle meget langsom-
me, men enten snare eller langsom-
me er der selv i de Langsomstes Væ-
sen et Udtryk af det Værks Natur,
med hvilket de ere forbundne. Hvor
der er sjælelig og intellektuel Do-
venskab tilstede ; hvor der er Lige-
g3rldighed med at tilegne sig Kund-
skab og Forstand og Vidnesbyrd,
synes Forsynet at omgive os med
saadanne Omstændigheder, at Op-
mærksomheden drages i den ønskede
Retning. Det ser ud som om aan-
delig Virksomhed aldrig har været
større blandt de Sidste-Dages Hel-
lige end for Øjeblikket. De, der
have kastet sig ind i Hverdagslivets
Interesser, som have været mest
ivrige efter at skabe sig Fodfæste i
disse Dale og sikre sig et Hjem
med al dets Hygge og Bekvemme-

ligheder, samt saa stor en Formue,
som de anse nødvendig — 'selv blandt
denne Klasse er der en Opvækkelse
til den nuværende Tids Spørgsmaal.
Dette er ikke alene Tilfældet med
den ældre Del af Samfundet, men
Indflydelsen føles ogsaa blandt de
Unge i Utah Territorium. Tusinder
af unge Mænd, der aldrig have skjæn-
ket Religion synderlig Opmærksom-
hed, aldrig have paaskjønnet i nogen
videre Grad Evangeliets Principets
Værd, tilkjendegive nu betydelig
aandelig Videbegjærlighed. De øn-
ske at kjende den Magt, der synes
at have saa umaadelig Interesse og
Betydning for vor Nation og blandt
Folk. De ønske at forstaa Sjælen i
denne Organisation, der har bragt
deres Fædre fra Jordens Folkeslag
og underkastet dem Forhaanelse,
Modstand, Forfølgelse, Fængsel og
andre Onder, der tilsyneladende be-
svære de Sidste-Dages Hellige. Rejs
hvor De vil i dette Territorium, og
De vil finde denne Undersøgelses-
aand. Den er ikke indskrænket til
de mest religiøse Familier, eller de,
der holde de højeste Embeder i Kir-
ken, eller de, der have tilbragt Stør-
stedelen af deres Liv i Missionsmar-
ken, men blandt den store Masse og
blandt de Ligegyldige viser denne
Undersøgelsesaand sig. Der er mere
Tænken, mere Grunden, mere Agtel-
se, mere Tro. Der er stor Ønske
om at vide og forstaa Aarsagerne til
Urolighederne og Modstanden og til
Lovene fra Regjeringens Side hos
den opvoxende Slægt i Utah Terri-
torium, end maaske nogensinde før i
vor Historie. Ej heller er dette ind-
skrænket til den mandlige Del af
Befolkningen. Ved Iagttagelse og
Undersøgelse er jeg bleven ledt til at
tro, at der selv hos Mange af det
svagere Kjøn er Tilbøjelighed til

122

Tale af H. W. Naisbitt.

selv at vide, søge at forstaa de Be-
sværligheder, hvoraf vi omgives, og
give tilfredsstillende Grunde derfor.
Jeg betragter dette som det haabe-
f uldeste af alle de Tilkjendegivelser,
der nu ere blandt Folket, ja som et
af Tidernes Tegn. Vi forvente aan-
delig og intellektuel Virksomhed fra
den unge, mandlige Del af Befolk-
ningen. Vi ganske naturligt for-
vente dette, fordi disse ville komme
til at bære „Byrden af Herrens
Ord". Det er fra deres Rækker,
at hvert Missionærkorps vil blive re-
kruteret. Man forventer, at de i
sin Tid ville modtage det hellige
Præstedømmes Myndighed. Man
forventer, at de ville en Gang for-
valte i Evangeliets Ordinancer og
Institutioner, og det bliver og har
været dem fortalt, at fra deres Ræk-
ker vil i de sidste Dage blive taget
Mænd, der sluttelig ville styre Guds
Rige i Havn. Vi have ikke lagt no-
get saadant Ansvar paa vore Døtre.
De blive ikke kaldede til at gaa ud
blandt Jordens Folkeslag. De kal-
des ikke til at tage nogen særlig
virksom Del i Præstedømmets For-
valtning. De gjøre ikke i Alminde-
lighed Tjeneste fra vore Prædike-
stole. Naturligvis have de deres egne,
særlige Virksomhedskredse, deres
egne Organisationer; men til vore
Brødre, gamle og unge, er Evange-
liets offentlige Forvaltning overdra-
get. Naar vi altsaa se disse Til-
kjendegivelser, er det uden Overra-
skelse. Vi ventede dem, vi forudsaa
dem. Profetiernes Opfyldelse kræve
det. Beskaffenheden af den Organisa-
tion,med hvilken vi ere forbundne, be-
ror paa Israels Ungdoms Arbejder. Vi
forvente af dem, at de skulle blive
Forkæmpere for Sandheden, at de
ville arbejde i Nationernes Midte;
at de altid ville være rede til at gaa

i Høstmarken, hvor Arbejderne ere
for faa. Men med Hensyn til vore
Døtre, da forvente vi dem ikke at
gaa ud og møde Fjenden og forkyn-
de vor Herres og Frelsers Jesu Kri-
sti Evangelium. De bevæge sig i
en forskjellig Kreds ; Hjemmets hel-
lige Kreds er deres. Deres Bestil-
ling er at opdrage, at støbe og forme
de intellektuelle og aandelige Egen-
skaber hos den opvoxende Slægt.
Medens disse Familiers Mænd og
Fædre ere ude blandt Jordens Fol-
keslag er den Virksomhed, som Hu-
struerne og Mødrene skulle udøve
i deres eget Naboskab, blandt deres
egne Familier og Venner ; i den
snævre og sammenlignelsesvis ind-
skrænkede Kreds forventes de at
virke. Medens vi forlade os paa de
unge, middelaldrende og erfarne
Mænd i Missionernes væsentligste
Afdelinger, gjøre vi ogsaa Regning
paa voreDøtres, Hustruers og Mødres
Virksomhed. Vi forvente, at deres
Indflydelse i det mindste skal blive
en Magt i deres egen særlige Afde-
ling, og naar jeg tænker mig rigtigt
om, er jeg ikke vis paa, om ikke de-
res er den vigtigste Mission. Naar
vi se det i Er 'åringens Lys, hvem er
der, der saa vel erindrer sin Fa-
ders Raad, som sin Moders For-
maninger? Tusinder af os erindre,
da vi knælte ved vor Moders Knæ og
fremsagde vor simple Bøn — da vi
lyttede til hendes Raad og Forma-
ninger, disse, der fulgte os paa Li-
vets stormende Kampplads? Vi
skylde hende Tusinde og En Ting,
der har hjulpen til at gjøre det Bed-
ste ud af hvad vi ere. Det var vore
Mødres Indflydelse, Bønner, Tro,
Hengivenhed og Kjærlighed, der for
en stor Del gjorde os til hvad vi ere.
Det var deres sindige Dadel, naar vi
vilde have løbet paa forbudne Veje,

Tale af H. W. Naisbitt.

123

der holdt os tilbage og gav os mo-
ralsk Sikkerhed og Styrke over
mangen Fristelse. Tusinrier have
erfaret dette. Jeg antager, at om-
trent alle de Sidste-Dages Hellige,
naar de se tilbage til deres tidligere
Dage, kunne erkjende, at deres Mo-
ders Formaninger har havt mere at
gjøre med at holde dem paa Retskaf-
fenhedens Vej end deres Faders.
Iagttagelser i denne By og Territo-
rium tjene alle til at bekræfte denne
Kjendsgjerning. Se hen til vore
Naboer. Læg Mærke til disse Fa-
miliers Sønner og Døtre, hvor Mo-
deren har været ligegjddig og skjø-
desløs overfor Evangeliets Sandhe-
der, og I ville sandsynligvis erfare,
at ved Faderens Død, eller raaaske
endnu medens han lever, spredes
Børnene til alle Verdens Hjørner.
De ere gaaede til højre og til ven-
stre, til Nord og Syd, Øst og Vest.
Men betragt de Familier, der ere
forblevne trofaste mod Sandheden,
og I ville lige saa sikkert erfare, at i
Flertallet af Tilfældene skyldes det
den selvopofrende og opmuntrende
Moders Bønner og Kjærhghed — en
gudfrygtig, hengiven, fornuftig Sid-
ste-Dages Hellig, som saaledes har
været Middel til at frelse sit eget
er nødveudigvis saale-
des. Det er Resultatet af de Til-
stande, der omgive os. Vore Om-
stændigheder ere langt forskjelllg
fia Menneskenes i Almindelighed.
De riigter, der paahvile mine Brø-
dre ; de Arbejder, de maa udføre ;
den Krav, der gjøres paa deres Tid,
kaster Ansvaret ved at opdrage og
pleje Børnene omtrent udelukkende
over paa Hustruerne og Mødrene.
Hvor mange Tusinde af os raaa ikke
forlade Hjemmet for at tjene det
daglige Brød medens Børnene endnu

ligge i Sengen? Hvor

mange

Tu-

sinde er der ikke, der først komme
hjem fra Arbejde efter at deres
Børn ere gaaede til Ro? Og naar
en Mand saa ser fremad mod Søn-
dag Morgen, til en Glædens Dag,
da han forventer at faa Lejlighed til
at se sine Børn sammen, bliver han
kaldet hid og did ; maaske han
maa gaa ud som Hjemmemissionær,
eller som Lærer i sit Distrikt ; han
har en Pligt og en anden, der for-
drer hans Tid og Opmærksomhed,
og hans Familie bliver næsten et
andet Hensyn for ham. Sandt nok,
han kan øve sin Tro ; han kan stræbe
efter at sætte et godt Exempel, men
til Hustruens kloge Indflydelse er
Børnenes Kultur, Opdragelse og Ud-
dannelse overladt. Og hvor en
Mand kan gaa bort med den Følelse,
at han har efterladt sig den Hellig-
aands Kraft og Indftydelse, at han
har en Hustru, der selv har et Vid-
nesbyrd om Evangeliets Sandhed ,
en Hustru, der er bestemt paa at
ville give sit Liv og al den Kraft,
hun besidder, til sine Børns Opdra-
gelse i Kjærlighed for dette Evange-
lium, den Mand er forholdsvis fri
for Ængstelse for Fremtiden. Han
ved, at Alt vil blive Godt med de
Smaa, som Gud har givet eller be-
troet til hans faderlige Omsorg, og
at al den .Indflydelse, der udvikles
paa det Sted, der kaldes Hjemmet,
vil udøves til Fremme for Retfær-
dighed, P>angeliet, Lydighed til det
hellige Præstedømmes Myndighed og
Jesu Kristi Aabenbaringer. Det er
behageligt at være omgivet af Hu-
struer og Børn, men dersom Tilfæl-
det vil, at han har nogle, der ere li-
gegyldige, ikke nære Ønske om at
fremme og uendeliggjøre Livets og
Frelsens Principer, da bliver det en
vanskelig Sag Han er opfyldt af
Ængstelse hjemme og ude. Han

124

Tale af H. W. Naisbitt.

ved ikke hvad der vil blive af de
Børn, hvem han har været Redskab
til at bringe til Verden, og mangen
en Mand i Israel er under disse Om-
stændigheder gaaet ud som Sandhe-
dens Budbærer, og til Trods for den
Tro, han vil øve, dog ikke har følt sig
ganske sikker paa, at Hjemmets
Indflydelse vilde blive rettet til Gunst
for det, hvorfor han oprindeligt for-
lod sit Fødeland og nu har forladt
Hjemmet og hvilket virkeligt er ham
kjærere end Livet.

Her kan en Mængde vigtige Spørgs-
maal fremføres ; ikke Spørgsmaal om
vor Erfaring, maaske, thi Folk kan
have underlige Ideer om den Vis-
dom, de fra Tid til anden lægge for
Dagen. Nej Spørgsmaal, der ved-
røre vore Sønner og Døtre, der ere
eftertænksomme og halvt forstaa de
sociale Forholde. Saadanne Sønner
ville tænke dem om, før de paatage
sig ægteskabeligt og faderligt An-
svar. Naar de skulle til at gjøre et
Valg blandt Zions Døtre, ville de
sørge omhyggeligt for, at saadant
Valg bliver gjort viist, at det ikke
gjøres som Følge af en øjeblikkelig
Lyst, kun et Sideskud af hvad vi
kalde Kjærlighed, men Kjærlighed,
blandet med Dømmekraft, Intelli-
gents og et klart Blik paa Fremtidens
Fordringer ; og dersom dette er den
Tanke, der besjæler vore Sønner og
Døtre, ville vore Sønner ønske at
ægte gode Sidste-Dages Hellige,
Kvinder, der ikke skamme sig ved at
bøje sit Knæ og bede Gud, vor evige
Fader, at give dem Visdom i deres
Valg af en Livsledsager ; Kvinder,
der ikke ere bange for at bøje deres
Knæ, naar de af deres præsiderende
Søstre indb}Tdes dertil i deres For-
samlinger ; Kvinder, der have an-
nammet saadant Vidnesbyrd om
Evangeliets Sandhed, at de kunne

staa frem i dens Styrke og ved Aan-
dens Hjælp forkynde det for alle
Mennesker ; Kvinder, der under
dette Vidnesb^yrd og denne Aands
Indflyde' se kunne opdrage og ud-
danne de Børn, som Gud maatte
skjænke dem. Denne Slags Kvin-
der er det, at vore bedste, unge
Mænd søge. De ere ikke tilfredse
med blot et smukt Ansigt, ejheller
med en moderne eller storslaaet Op-
træden. De ere ikke tilfredse med
de, der ere forfængelige og letfær-
dige eller Modstandere af det hellige
Evangeliums Pagter. Jeg erindrer
meget vel, da jeg var kun en Dreng,
at i den Gren, hvori vi boede, var
det en meget almindelig Ting, at
vore unge Søstre ved Forsamlingerne
stode frem for at bære deres Vidnes-
byrd om Sandheden, som de forstode
den. Naar Lejlighed bød det vilde
de føre an i Bøn ; de vilde føre an i
Sangen, naar de indbødes til For-
samlingerne paa Gadehjørnerne eller
i de omliggende Landsbyer, hvorhen
Brødrene sendtes for at prædike.
De vare altid rede, og den Lærdom,
de paa denne Maade erholdt, blev
dem til Gode, og efterat være hjem-
samlet til Zion føles Indflydelsen
deraf endnu den Dag i Dag i deres
Hjem og Nabolag; det er saadanne
Kvinder, der have opfødt gode Fa-
milier, thi deres Børn velsigne dem.
Men sammenlign nu en stor Forsam-
ling af unge Damer eller en lille i
vore Forsamlingshuse, og hvor man-
ge er der, der ville staa frem og
bære dette Vidnesbyrd? Hvor man-
ge af vore Døtre tænke nogensinde
paa at komme hjem i Tide til Bøn-
nen? Naar en af vore Sønner søger
deres Kjærlighed og Haand, hvor
mange af dem ville da søge Raad hos
Gud om det Vise i at foretage dette
Skridt? Naar de ere forelskede,

Tale af H. W. Naisbitt.

125

som det kaldes, hvormange af dem
vil da bede Gud om, at dersom dette
Skridt, dette paatænkte Ægteskab,
ikke er efter Guds Hu og Villie og
ikke vil bringe Lykke, han da vil
lægge Forhindringer paa deres Vej ?
Er dette almindeligt blandt Israels
unge Folk? Gid jeg kunde haabe
det. Gid jeg kunde tro, at i dette,
det vigtigste Øjeblik i enhver ung
Kvindes Liv — Gid jeg kunde haabe,
gjentager jeg, at de alle vilde lytte
til Raad fra deres Forældre og den
Almægtige. Gid jeg kunde haabe,
at de ville værdige dette Bønner.
Det samme Haab vilde jeg ogsaa
nære med vore Sønner. Jeg skulde
ønske at tro, at alle vore Sønner,
naar de se dem om efter en Hustru
og agte at paatage sig det Ansvar,
der følger med Ægteskabet her paa
Jorden, at de vilde lægge Vind paa
at finde én, der vil være dem en
Hjælp og Medhjælp i dette sidste
Dages store Værk ; virkelige Med-
hjælpere, og sande Mødre for deres
Børn, Mødre, der ville hjælpe og op-
muntre i alle de Pligter og Ansvar-
ligheder, som Gud uundgaaeligt
fordrer.

Dersom nu vore Hjem vare saa-
ledes indrettede, hvad vilde da Føl-
gen blive overalt i dette Territorium ?
Hvad vilde Følgen være, dersom
hver ung Mand og Kvinde, der agte
at gifte sig, bleve ægteviede paa det
rette Sted, paa rette Tid, og beseg-
lede ved det hellige Præstedømmes
Bifald og Myndighed? Hvad vilde i
Løbet af kort Tid blive Følgen i Is-
rael? Følgen og Resultatet vilde
blive større, langt større, end vi ved
et Øjebliks Eftertanke kunne tænke
os. Dog høre vi nu og da om Nogle,
der ikke bryde sig om at blive viede
paa denne Maade. De ere gaaede i
den modsatte Retning : selvfølgeligt

er deres Ægteskab i en vis Forstand
ugyldigt. Der er ingen rigtig Er-
kjendelse af Ægteskabets Betydning
tilstede, ingen sand Forstaaelse af de
Ansvarligheder, der udflyder af dette
Forhold ; der er ikke den Ærefrygt
for Gud, den Følelse af Afhængig-
hed og Trang for Velsignelse i et
saadant Hjem, som der skulde være,
dersom denne vigtige Sag havde
været afsluttet paa rette Maade.
Eftersom vore Sønners og Døtres
Forstand og Fremgangsmaade over-
for denne hellige Ordinanee er over-
vejet omhyggeligt og med Eftertan-
ke, saaledes vil det være slet eller
godt for dette Territoriums Fremtid.
Forestil Eder for et Øjeblik, om I
kunne, Tilfældet af, at den uhyre
Mængde Unge, der endnu ikke ere
gifte, skulde svigte Evangeliet saa-
vidt Ægteskabsordinancen vedkom-
mer ; forestil Eder om de ikke søgte
deres Forældres Raad ; forestil Eder
om de ikke søgte at have de præsi-
derende Authoriteters Velsignelse og
Bifald ; at der i deres Hjem ingen
Gud skulde være, ingen Bønner,
ingen Religion, og sig mig saa hvad
I tror vilde blive af Guds Rige?
Hvad antage I vilde blive af Evan-
geliets Indflydelse og dets Institutio-
ners Kraft blandt Menneskene? Vi
vilde være i en Tilstand som Samson,
da Haaret var klippet af ham ; hans
Styrke veg fra ham, og han blev saa
kraftesløs som andre Mænd og et let
Bytte for sine Fjender. Saaledes
vilde det blive med os, dersom vi
skulde afvige fra de Planer, som
Himmelen gjennem Aabenbaring har
nedlagt til vore nuværende og frem-
tidige Hjems Indretning og Be-
skyttelse.

Disse ere Lærdomme, der vedrøre
Evangeliet. De kunde ikke være
blevet forkyndte i Verden, eller om

126

Tale af H. W. Naisbitt.

forkyndt vilde blive værdiløse for os ;
deres Indflydelse og Vigtighed kunde
ikke have været følt som de føles i
dette Territorium ved vor himmelske
Faders Magt og Velsignelse. Vi
have paaskjønnet Værdien af disse
Ting, og dersom vore Hjem ere
byggede paa den sikre Grundvold,
vil de Sidste-Dages Hellige, Jesu
Kristi Kirke af Sidste-Uages Hellige,
vedblive at leve og trives og spredes
over Jordens Overflade, indtil den
skal fuldføre sin Bestemmelse os
Mission, til hvilket den er bestemt.

Jeg tror, som jeg i Begyndelsen
sagde, at der er en forøget Videbe-
gjærlighed blandt vore Sønner og
Døtre angaaende Guds Institutioner.
De ønske at kjende Grundvolden,
hvorpaa deres Fædre have bygget,
og hvor denne Videbegjærlighed
bliver rettelig ledet, vil der blive for-
højet Styrke i Israel, og de næste
20 — 25 Aars Tilvæxt i Antal vil give
forøget Tro, Styrke, Iver, Kraft,
Liv og Indflydelse i dette Territo-
rium og i Territorierne omkring os.
Vi kunne ganske roligt le ad alle
Fjendens Angreb og behandle dem
med Ringeagt og Ligegyldighed, thi
Zion vil blive bygget paa en Klippe.
Hendes Sønner og Døtre ville blive
saa talrige som Sandet paa Havets
Bund ; de ville have været undfangne
under Jesu Kristi Evangeliums Ind-
flydelse og Institutioner, og alle den
Ondes Bestræbelser og Krigslyst vil
aldrig kunne lede dem bort fra deres
Trofasthed, eller faa dem til at for-
nægte det, de vide er Sandhed.

Disse Betragtninger ere som en

Følge af vore Forholde. De Til-
stande, der omgive os, ere uforva-
rendes blevne Aarsag til disse Spørgs-
maal, der gjøres af vore Sønner og
Døtre, af hvem mange hidtil have
været ligegyldige overfor Evange-
liets Principer. Jeg erindrer, at da
Buchannas Armé kom ind i dette
Territorium, en meget urolig Tid i
vor Historie, vendte Mange tilbage
hertil, der havde forladt Kirken og
deres Familier. Da de saa', at der
var Fare for et Sammenstød vendte
de tilbage igjen for at dele Faren,
som man troede var overhængende.
De følte den Aands Indflydelse, der
førte dem til at staa Side om Side
med deres Brødre og Søstre i For-
følgelsens Øjeblik. Og saaledes vil
det blive. De, der have været lige-
gyldige i Fredens Tid, ville, naar
Skyerne trække op, naar Stormene
begynde at tude, naar Forfølgelsen
raser — de, siger jeg, der have væ-
ret ligegyldige og forsømmelige,
ville komme frem og iføre sig Har-
nisket og træde dristigt frem til
Sandhedens Forsvar.

Jeg beder Gud at inspirere Israel
i disse Dale til Eftertanke, til Over-
vejelse, og efter denne Eftertanke
og Overvejelse, maatte der blive en
forøget Beslutning om at ville for-
svare det Rette, ligemeget enten
dette bringer Fængsel, Forfølgelse,
Liv eller Død, thi Sejr vil i alle Til-
fælde ledsage deres Bestræbelser
efter at grundfæste Sandheden.

Give Gud at dette maa ske, er
min Bøn i Jesu Navn. Amen.

-*-*► »-

En Ven er mig dyrebar ; dog kan jeg ogsaa høste Gavn af min Fjende.
Min Ven viser mig, hvad jeg kan; min Fjende lærer mig, hvad jeg
skal.

TlLKJENDEGIVELSER AF GuDS KRAFT.

127

TlLKJENDEGIVELSER AF GUDS KRAFT.

(Fortsat fra Side 89.)

Ældste L. F. Monch, der for Nær-
værende virker som Missionær i
Tyskland, skriver iblandt Andet Føl-
gende til Apostel F. D. Richards om
et Besøg i Byen Degerlach, i Nær-
heden af Stuttgart :

Da jeg traadte ind i Huset mødte
jeg et Syn, som jeg aldrig kan glem-
me, selv om jeg skulde leve et Tu- i
sinde Aar. Paa en Seng med urent
Linned og de uhyggeligste Omgivel-
ser laa en gammel Mand, med bøl-
gende Haarog langt hvidt Skjæg; at
dømme efter hans hule, stirrende
Øjne var han ikke ved Bevidstheden,
og det saa' ud til, at et hvilket som
helst Øjeblik kunde blive hans
sidste.

Ved hans Side sad en fattig, elen-
digt udseende Kvinde, klædt i Pjal-
ter, og enhver Mine i hendes rynkede
Ansigt udviste lange og svare Lidel-
ser. De To vare de eneste Perso-
ner i Værelset. Et lille Bord, der
tildels hvilede paa Husets Mure, et
Madskab og et Par trebenede Bænke
i Stedet for Stole udgjorde hele Møb-
lementet. Væggene vare urene og
udviste tydeligt, at ingen Kalkbørst
havde forstyrret Spindelvævet eller
dækket Flueskarnet for flere Aar,
hvilket naturligvis gav det Hele et
modbydeligt og usselt Udseende,
der end yderligere forværredes ved
de paa Væggen ophængte pjaltede
Klæder.

Saa snart jeg havde fortalt Konen,
at jeg var sendt af Gud for at besøge
de Syge og prædike Evangeliet for
de Fattige brast hun i Graad, og for-
talte mig en højst hjærteskjærende
Historie om Sygdom og Fattigdom.
Hun fortalte saaledes, at hendes

Mand i et og et halvt Aar havde
været ude af Stand til at forlade sin
Seng, og at han i de sidste sex Maa-
neder havde været i den Tilstand,
hvori jeg nu saa' ham — fuldstændig
hjælpeløs som et Barn og havde ikke
mere Kontrol over sine legemlige
Kræfter end et saadant, sex Maane-
der gammelt, og ligeledes laa han
ubevidst om hvad der foregik om-
kring ham. I Løbet af disse sex
Maaneder havde Stedets Præst be-
søgt ham hver Uge for at bede for
hans Forløsning ved Døden, men in-
gen Forandring var foregaaet hver-
ken til det Værre eller Bedre. Selv
havde hun bedet, at Frelseren vilde
tage ham til sig, men det havde in-
tet Godt gjort ; det syntes som om
Døden nægtede at gjøre ham til sit
Bytte. Hun havde ogsaa sendt Bud
efter Lægen, men fordi de vare fat-
tige havde han kun besøgt dem en
eneste Gang for sex Maaneder siden,
og da havde han sagt, at han ikke
kunde gjøre Andet for ham end give
ham Mediciner, som vilde paaskynde
Døden. Han efterlod ogsaa saadan
Medicin med Anvisning til dens
Brug, og efter at clen Gamle havde
taget af den et Par Gange gik han
fra Bevidstheden og mistede Brugen
af sine legemlige Kræfter. I denne
Stilling havde han lagt hele Tiden
siden, medens Doktoren bestemt næg-
tede at besøge ham igjen.
Al den Understøttelse, hun modtog,
var omtrent 60 Cents om Dagen,
nemlig 35 Cents fra hendes Søn og
25 Cents fra den offentlige Hjælpe-
fond. Ud af dette maatte hun be-
tale Husleje og opholde hendes syge
Mand og hele Familie.

Som Følge af hans Søvnløshed og

128

TlLKJENDEGIVELSER AF GUDS KkAFT.

svare Lidelser orn Natten var hun
nødsaget til at vaage over ham næ-
sten hver Nat, og dog havde ikke
en Eneste tilbudt hende Hjælp eller
endog været i Huset i de forløbne
sex Maaneder, med Undtagelse af
Præsten under de ovenfor omtalte
Omstændigheder. Ejheller havde
hun modtaget saa meget som en Ta-
lerken Suppe fra Nogen, langt min-
dre Penge. Præsten havde dog ved
en vis Lejlighed givet hende 25 Cents
i Løbet af de sex Maaneder, hvilket
var alt hvad hun havde modtaget paa
denMaade.

Medens hun fortalte mig sin Hi-
storie fældte hun, som naturligt var,
de vemodigste Taarer. Da hun var
færdig bemærkede jeg til hende, at
hvis hun havde Tro, kunde Gud
hjælpe hende, enten ved at tage hen-
des Mand bort eller gjøre ham
bedre.

Over dette udbrød hun atter i
heftig Graad, sigende: „Jeg tror,
jeg tror". Følgelig nedknælede vi
ved Sengen, og jeg bad til Herren,
hvorpaa jijeg lagde Hænder paa den
Syge og velsignede ham. Jeg havde
besluttet at bede Herren om at tage
ham hinsides, fordi det efter alle
menneskelige Udsigter, hans Alder
ogsaa taget i Betragtning, syntes at
være umuligt for ham at leve ; men
hvor bestyrtet var jeg ikke, da jeg
tog mine Hænder fra hans Hoved,
at erfare, at jeg havde velsignet ham
med Helbred og Styrke, i Stedet for

at bede Herren om at udelukke hans
jordiske Livslys, saaledes som jeg
havde tænkt mig. Med betj-delig
Ængstelse forlod jeg Huset, thi jeg
kunde ikke se, hvorledes min Bøn
kunde blive opfyldt. Dog vidste jeg,
at Herren var mere mægtig end jeg,
og efter at jeg havde trøstet den
stakkels Kone det bedste jeg kunde
forlod jeg Stedet

Jeg var derpaa borte i en Uge, i
hvilken Tid jeg stedse erindrede den
Gamle i mine Bønner. Da jeg atter
kom til Byen kan jeg ikke nægte, at
jeg følte mig lidt angst ved Tanken
om min Patients mulige Tilstand.
Med spændt Interesse betragtede jeg
Huset, som jeg nærmede mig det,
ligesom om dets Ydre kunde fortælle
mig, hvad der under min Fraværelse
var foregaaet inden dets mørke
Vægge ;men Alt var stille somGraven.

Tilsidst stod jeg foran Døren, og
efter at have banket paa, aabnede
jeg den, efter at have faaet Svar
indefra, og hvor forundret blev jeg
ikke over at se min gamle, døende
Patient staaende midt paa Gulvet,
med begge Hænder udstrakte for at
byde mig velkommen/til sit Hus.
Jeg stod ligesom fastnaglet til Ste-
det, thi jeg kunde næppe tro mine i
Sandser. Da jeg trykte hans ud-
strakte Haand strømmede Taarerne
ned ad hans furede Kinder, medens
han fremstammede sin Tak til mig for
at være bragt til Live igjen.

(Fortsættes i næste Nr. )

MORGENSTJERNEN, et Maanedsskrift, indeholdende Taler afKir-
kensledende Mænd, biografiske Sfenzer, osv., redigeres af Andrew Jenson,
udgives af Winberg & Jenson, Salt Lake City,og udkommer omtrent den 1ste
i hver Maaned som Følgeblad til Bikuben, tilligemed hvilken den koster $2.00
om Aaret i Forskud, med Porto iberegnet. Alene koster den $1.00 om Aaret.

Kontor . Franklin Avenue Nr. 42.

Adresse: Winberg & Jenson, P. O. Box 500, Salt Lake City, Utah.

HGENSTJBflNEN

ET MAANE DS SKRIFT.

Uagtet han er dod, taler han dog."— Pakley P. Pratt.

Nr. 9.

SEPTEMBER 1885.

4de Aarg.

ÆLDSTE C S. WINGES BIOGRAFI.

Jeg er født i Norge, i Nærheden af
Drammen, af Forældrene Syvert
Trousen og Kjersti Christoffersen,
den Ilte Februar 1835. Mine For-
ældre vare fattige men hæderlige, og
min Moder søgte tidligt at lære mig
det bedste, hun forstod, men Fader
var syg i flere Aar, hvisaarsag Om-
sorgen for mig og mine Søskende
hvilede paa Moder. Ved haardt Ar-
bejde lykkedes det hende at skaffe
os Opholdet. Da jeg kun var 11
Aar gammel kom jeg til at arbejde
paa etBomuldsspinderi, hvor jeg ar-
bejdede fra Kl. 6 om Morgenen til
Kl. 7 om Aftenen, for omtrent saa
meget som 10 Cents om Dagen, men
det var dog en Hjælp til min Moder,
og jeg var meget glad over hver
Lørdag Aften at kunne bringe hende
mine faa Skillinger hjem, og i 13
Aars Alderen kom jeg ud blandt
Fremmede, for at sørge for mig selv.
Aaret efter blev jeg konfirmeret,
efter den lutherske Kirkes Skik, med
det Vidnesbyrd, at jeg havde udmær-
kede Religionskundskaber.

Derefter rejste jeg til Drammen
og gav mig i Skomagerlære. Hel-
digvis kom jeg til en skikkelig Mand,

som behandlede mig godt, og hos ham
var jeg i 5 Aar, indtil jeg var udlært.
I Løbet af disse Aar kom jeg til at
tænke over Verdens faldne Tilstand.
Jeg trak mig tilbage fra alt Selskab ;
Kirkerne brød jeg mig ikke om at
besøge ; thi jeg troede ikke paa den
Lære, som der forkyndtes. Naar jeg
læste i Apostlernes Gjerninger om
disse hellige Mænds Vandringer og
Trofasthed tænkte jeg : Gid jeg havde
levet paa den Tid, da vilde ogsaa
jeg have været trofast i at forkynde
Jesu Kristi Evangelium, og om jeg
skulde have blevet stillet for Dom-
mere og kastet i Fængsel, skulde
jeg have stridt tappert. Saadanne
Tanker fremkom ofte i mit Sind ;
lidet anede jeg den Gang, at jeg
skulde om en kort Tid prædike om
Jesus af Nazareth og forkynde den
Lære, som hans Apostle og Disciple
forkyndte, samt blive stillet for Dom-
mere, kastet i Fængsel og bespottet
for hans Navns Skyld.

Omtrent paa den Tid ankom to
unge „Mormon' - Missionærer til
Drammen. Det var Brødrene C. C.
A. Christensen og J. F. F. Dorius.
Deres Besøg vakte stor Opmærksom-

130

C. S. Winges Biografi.

hed. og det Første, jeg hørte, var at
de sagde, at Engle vare komne
til Jorden, og at en Mand, der hedte
Joseph Smith, havde modtaget nogle
Guldplader af en Engel, som skulde
udgives som en ny Bibel. Disse og
mange forskjellige Bygter cirkule-
rede iblandt Folket, men jeg kan
ikke glemme, hvilken himmelsk Ind-
flydelse der kom over mig, da jeg
første Gang hørte om Mormons Bog.
Det var ligesom om en Stemme hvi-
skede til mig, at det var Noget, som
jeg maatte høre og undersøge. En
Aften tog min Mester mig til For-
samling hos Hansen's i Æringaden,
hvor en Del af B3^ens Borgere vare
tilstede. Som en lille fattig Lære-
dreng satte jeg mig i en Krog, og In-
gen tog nogen Notits af mig, men ud
af alle dem, som overværede denne
Forsamling, var jeg, ifølge hvad jeg
senere erfarede, den Eneste, der
annammede Evangeliet. Disse to
unge Mænd prædikede med stor
Kraft og Frimodighed, og en gud-
dommelig Indflydelse syntes at hvile
over dem, medens de talte som Mænd,
der havde Myndighed. Guds
Tjenere i Norge vare i de Dage ud-
satte for Fængsel og Forfølgelse
overalt.

Imidlertid hengik en længere Tid
uden at jeg gik og hørte Mere om
,, Mormonismen" ; Tiden var endnu
ikke kommen for mig. Jeg rejste
til Kristiania og tog Arbejde der en
Tid, men da jegsaa' det udsvævende
Liv, som der førtes af unge Menne-
sker, følte jeg mig utilfreds i mit
Sind, hvorfor jeg forlod Hovedstaden
i den Hensigt at rejse over den nord-
vestre Del af Landet eller over
Trondhjem og prøve paa at faa Ud-
vandringspas, og saaledes komme til
Udlandet ad den Vej, men jeg kjendte
ikke den Gang Herrens forunderlige

Styrelse med mig. Imidlertid kom
jeg til Stavanger, en stor Stad. Her
besluttede jeg at stoppe en Stund
for at arbejde og tjene nogle Penge
og derpaa fortsætte Bejsen. Jeg fik
Beskjæftigelse paa et stort Værk-
sted, hvor jeg kom til at arbejde
sammen med Broder Iversen, som nu
bor i Hyrum. Han var allerede
„Mormon" og talte altsaa med mig
om Evangeliet. Jeg gik til et Hus,
som man kaldte Mormonslottet, hvor
der boede alle Slags Mennesker. I
dette Hus holdtes der Forsamlinger.
Jeg skal aldrig glemme en vis Søn-
dag først i August 1858, da jeg over-
værede en af disse Forsamlinger,
hvor nogle faa Hellige vare tilstede,
tilligemed Ældste A. Frantzen, som
nu bor i Salt Lake City. Han vir-
kede der i Egnen som Missionær
Det Første, jeg tænkte, da jeg saa'
ham, var, at han var et pænt ungt
Menneske, men at hans Klæder vare
meget daarlige. Jeg tænkte ikke
den Gang, at jeg ligesom han skulde
prædike foruden Pung og Taske og
vandre omkring med lasede Klæder,
uden at vide, hvor jeg skulde her-
bergere om Natten . Han prædikede
imidlertid den Søndag med stor
Kraft.

Nogle Dage senere kom jeg atter
til Forsamling, ved hvilken Lejlighed
en Søster sang :

En Dag jeg paa et ensomt Sted
I Alpenland mig satte ned osv.

Denne Salme gjorde et stærkt Ind-
tryk paa mig, og jeg begyndte at
græde bitterligt. Efter Forsamlin-
gen sagde jeg til Broder Frantzen, at
jeg ønskede at blive døbt. Dette
var den 17de August 1858. Undervejs
til Søen hin stille Nat kom Fristeren
med sine Hærskarer og hviskede til
mig: ,,Du kan ikke holde, hvad Du
er i Færd med at love". Jeg stod

C. S. Winges Biografi.

131

tankefuld en lang Stund ved Søens
Bred, og Broder Frantzen sagde om-
sider til mig: „Hvis Du ikke er be-
redt til at holde den Pagt, Du nu
gjør, selv om det skulde koste dit
Liv, saa gaa hellere tilbage og slut
den ikke, thi denne Pagt er afgjø-
rende for Dig for hele Evigheden".
Vi nedknælede paa strandbredden,
og Broder Frantzen bad en 3-dmyg
Bøn for mig til min himmelske Fa-
der. Efter Daaben gav han mig
strax Haandspaalæggelse. Han for-
talte mig senere, at han aldrig havde
lagt sine Hænder paa Nogen, som,
ifølge hvad Aanden hviskede til
ham, skulde gaaigjennem saa mange
Trængsler som jeg. Jeg følte en
salig Fred hvile over mig efter denne
Handling, en saadan Glæde, som jeg
ikke kan beskrive, og som kun kan
forstaas af dem, som selv med et
ydmygt Sind have gaaet i Daabens
Vande. Jeg følte denne Gang lige-
som i Dag, at Broder Frantzen var
min Fader i Evangeliet, og maa Her-
ren altid velsigne ham.

Faa Dage efter at jeg var bleven
døbt kom Modstanderne og begyndte
at stride mod mig, for at prøve min
Tro. De sagde iblandt Andet til
mig : „Kan Du tro, at Gud staar som
Hoved for en Familie i Himmelen,
saaledes som „Mormonerne" lærer".
Jeg svarede: „Det er jo Noget, som
I Hedninger selv udsprede om de
Hellige". Jeg havde endnu kun
meget lidt Kundskab om disse Ting,
men jeg forstod, at Joseph Smith var
en Profet, og at jeg maatte blive
døbt for at kunne faa mine Synder
tilgivne. En Dag fortalte jeg Bro-
der Frantzen, hvad de havde fortalt
mig. Han sagde, at han vilde laane
mig en Bog, som han bad mig Jlæse
med et ydmygt Sind og Bønnens
Aand, saa skulde jeg lære mange

Ting, som jeg'ikke kjendte, men som
jeg endnu skulde komme til at for-
staa. Jeg fik „Det celestiale Ægte-
skab" at læse, og for hvert et Blad
som jeg læste begyndte jeg bedre og
bedre at forstaa Skriftstedet: „Gud
er vor Aanders Fader." Allerede da
fik jeg Kundskab om, hvorfor Gud
havde indstiftet Polygami til Ophøj-
else for sine trofaste Børn, for at
gjøre dem til Konger og Præster i
de evige Verdener. En stor Læng-
sel kom strax over mig til at forkynde
Evangeliet, og jeg blev ogsaa snart
ordineret til Præst og ansat som
Skriver for den lille Gren i Stavan-
ger. Derefter kom jeg med Broder
Frantzen paa Mission. Den første
Dag, jeg rejste sammen med ham i
Stavanger, marscherede vi den hele
Dag, og jeg blev meget hungrig.
Om Aftenen kom vi til en af Sekter-
nes Præster der i Egnen, hvis Navn
var Daniel Bore. Vi fik Lov til at
holde Forsamling for ham og hans
Husfolk, men ingen Fremmede
maatte indbydes. Førend Forsamlin-
gen begyndte lavedes Aftensmaden
færdig og sattes i en Krog, for at vi
skulde spise den efter Prædikenen.
Manden selv satte sig ned paa Gul-
vet med et meget langt og andæg-
tigt Ansigt, Broder Frantzen be-
gyndte at prædike og holdt paa i
næsten to Timer. Jeg var meget
hungrig og tænkte: Gid Du bare vilde
slutte, thi denne skinhellige Mand
bliver sandelig aldrig „Mormon".
Pifter at han endelig havde endt sin
Prædiken, bad han mig om at bære
mit Vidnesbyrd, hvilket jeg ogsaa
gjorde i megen Korthed. Da vi
vare blevne alene sagde jeg til Frant-
zen : „Hvor kunde Du dog prædike
saa længe for denne Mand". Han
svarede mig, at han ønskede at give
ham et godt Vidnesbyrd, samt be-

132

C. S. Winges Biografi.

mærkede, at jeg herefter vilde lære
at blive hungrig mange Gange, og
være glad om jeg kunde faa et Tag
at hvile under. Det var min første
Dags Erfaring i Missionslivet.

En Tid efter blev Broder Frant-
zen meget syg. Vi boede paa et
Tagkammer i det saafealdte „Mor-
monslot", hvor vi ingen Kakkelovn
havde, uagtet det var en meget kold
Vinter. Jeg passede Frantzen det
Bedste, jeg kunde, men hans Legeme
var meget nedbrudt. Netop i de
Dage bleve nogle af os indstævnede
til at møde paa Politikammeret for at
have døbt og prædiket „Mormonis-
men". Et skarpt Forhør afholdtes,
og man betydede os paa en efter-
trykkelig Maade, at „Mormonerne"
vare ikke anerkj endte som Kristne.
De spurgte hver en af os om sinEm-
bedsstilling iKirk-n,men vidste ikke
hvad en Ældste var for Noget. Da
Forhøret over mig begyndte og de
fik at vide, at mit Embede var Præst,
troede de, at jeg var størst, hvorfor
de besluttede at behandle mig haar-
dest. Dommen faldt, og den lød
paa, at jeg skulde betale Sagens Om-
kostninger og 10 Spd. i Mulkt. Des-
foruden blev det mig paa det Stræn-
geste forbudt at prædike mere.
Denne Befaling brød jeg mig nok
lidt om, thi derefter prædikede jeg
tidligt og sildigt for Alle, som vilde
høre. Da jeg ingen Penge havde til
at kunne betale Mulkteu med. blev
jeg idømt Vand og Brød.

I Stavanger fandtes der paa den
Tid ni eller flere forskjellige Religi-
onspartier, med hvilke jeg havde
mange Kampe. Alle forenede sig
mod de Hellige. Eftersom Ældste
Frantzens Helbred vedblev at være
daarlig,blev han løst fra sin Mission,
og jeg blev ordineret til Ældste og
beskikket til omrejsende Ældste i

Stavanger Distrikt, hvorefter jeg
vedblev uafbrudt at prædike i B}ren
og paa Landet, døbte en Del og vandt
mange Venner. Jeg arbejdede og-
saa af og til i min Profession og for-
tjente mig nogle Skillinger. Mange
Gange kom Pøbelhobe til vore For-
samlinger for at gjøre Forst3>rrelse,
men de kunde ingen Magt faa, thi
Herren var med os. Imidlertid leje-
de jeg Forsamlingslokale et andet
Sted i Byen, hvilket jeg dog fandt
meget vanskeligt, thi Ingen ønskede
at aabne deres Huse for „Mormo-
nerne".

„Mormonslottet" stod et slet
Ry for sine mange Slags Beboeres
Skyld. Man skrev i Byens Aviser,
at Beboerne i Huset vare saa talrige,
at der maatte skrives Streger over
Gulvet med Kridt, for at hver Fami-
lie kunde kjende sin Plads i Værel-
serne.

Jeg vedblev at prædike og døbe,
og Herrens Værk rullede fremad,
medens Præsterne vare overordent-
lig forbitrede. En Søndag Efter-
middag, netop som jeg havde sluttet
en stor Forsamling, kom Præsten
Dideriksen fulgt af en stor Pøbel-
sværm. Han stod og raabte . ,,Du
er en Tyv! Du er en T}rv! „Jeg
bad ham komme ind for at vi kunne
tale nærmere sammen om Sagen.
Dette vilde han dog ikke, men ved-
blev som et galt Menneske at raabe
om, at jeg stjal hans Faar. Derpaa
fjærnede han sig, da jeg tilligemed en
anden Broder kom ud bleve vi om-
ringede af hele Pøbelsværmen, som
fulgte mig til den anden Ende af
Pyen. Undervejs begyndte de at
slaa mig med Stokke. Dette Spekta-
kel vakte en stor Opsigt i Byen, og
man skrev i Aviserne, at Winge
søgte at faa Pøbelen efter sig, for at
Folk skulde blive bekjendt med

C. S. Winges Biografi.

133

„Mormonismen". En anden Bro-
der blev underkastet en haard Be-
handling samme Dag.

Om Efteraaret 1859 rejste jeg til
Kristiania for at overvære Konferen-
cemøde. Broder Widerborg var
nærværende, tilligemed andre af
Missionens ledende Mænd. Norge
var den Gang inddelt i syv Distrik-
ter, og der vare mange Missio-
nærer.

Efter at have tilbragt nogle faa
Dage sammen med de Hellige og
bleven opmuntret, vendte jeg tilbage
til Stavanger og fortsatte min Mi-
sions virksomhed, men strax efter
blev jeg atter indkaldt paa Politi-
kammeret. Den Gang var der Klage
indlagt mod mig til den Effekt, at
jeg havde forført en Mands Kone.
Sagen var den, at jeg havde døbt
Konen, hvis Mand var en Frafalden.
Da jeg kom til Forhør, spurgte Fuld-
mægtigen ham, hvori Forførelsen be-
stod. Han svarede, at han troede
jeg havde døbt hans Kone. Fuldmæg-
tigen spurgte: „Kalder Du det
Forførelse", og han blev meget vred

t

paa ham. Desuagtet blev jeg na-
turligvis dømt paany, fordi jeg havde
forrettet Daab.

Samme Efteraar ankom JohnDahle
til Stavanger som Styrmand med
hans Broders Skib. Jeg ordinerede
ham til Ældste og tog ham med mig
paa Mission. Vi rejste ud for at
aabne en ny Arbejdsmark i Sand-
mør, beliggende imellem Bergen og
Trondhjem. Paa en 0, kaldet Ager-
øen, begyndte vi vor Virksomhed.
Her fandt vi et godmodigt Folk, og
vi afholdt flere store Forsamlinger i
Løbet af en ganske kort Tid, og jeg
døbte sex Personer. Der vare imid-
lertid Flere, som ønssede, at jeg
skulde besøge Præsten, og ifølge
deres Begjæring gik jeg til ham,

medtagende to Mænd af Befolknin-
gen, for at de kunde høre Diskus-
sionen, men Præsten vilde ikke ind-
lade sig i nogen Samtale med mig,
hvorimod han forbød mig, under
Trusel af Fængsel og Straf, at præ-
dike mere i hans Pastorat. Efter at
jeg havde gjort det Bedste jeg kunde

der paa Øen, beskikkede jeg Broder
Dahle til at præsidere over de faa
Hellige, vi havde døbt, og jeg tog
Afsked med ham for at vende til-
bage til Stavanger. Undervejs maatte
jeg opholde mig i nogle Dage i Byen
Molde for at vente paa Dampskibets
Ankomst. Jeg ansaa det for Vis-
dom, ikke for Nærværende at præ-
dike der, da jeg vidste, at Politi og
Fængsel ventede mig allevegne.
Jeg følte mig noget nedtr3rkt i Aan-
den, som om en eller anden Ubeha-
gelighed forestod mig. Jeg gik
udenfor Byen og bad til Herren om
at befri mig fra mine Fjender, thi
jeg var ængstelig for at komme til-
bage til Menigheden i Stavanger,
hvor min Nærværelse var nødven-
dig.

En Dag medens jeg sad og ven-
tede paa at komme til at rejse,
indfandt Politiet sig og spurgte,
om her stoppede en Mand ved Navn
Christopher Winge. Jeg svarede, at
det var mig. Betjenten sagde da, at
han havde Ordre til at skulle arre-
stere mig. Den største Forvirring
paafulgte ; Husets Beboere troede,
at de havde havt en Tyv i Logis.
Jeg blev øjeblikkelig ført til Arre-
sten, og tænk! hvor forbauset blev
jeg ikke over der at finde Broder
Dahle. Politiet havde nemlig taget
ham paa den 0, jeg nylig havde
forladt, og jeg fik en varm Vel-
komsthilsen i vort smukke! Logis.
Dahle følte sig ikke vel, og han
talte skarpt til Arrestforvareren om,

134

C. S. Winges Biografi.

at han skulde bringe Mad, thi han
var hungrig. Jeg sagde til ham i en
sagte Tone: „Husk, Broder, vi ere
nu under Laas og Lukke." Jeg blev
visiteret og mineLommer undersøgte,
men de fandt Intet uden min Dag-
bog, thi de faa Penge, jeg ejede,
havde jeg skjult imellem Foret af
mine Støvleskafter. Jeg vidste nem-
lig af Erfaring, at hvis jeg havde
Penge, skulde de bruges til Sags-
omkostninger. Min Dagbog fik jeg
aldrig igjen. Naar jeg bad om den,
sagde Fogden, at den skulde tilhøre
Arkiverne. Det er Aarsagen, hvor-
for jeg i Dag maa nedskrive denne
Beretning efter Hukommelsen.

Hver Gang Fangevogteren aabnede
den tunge Jærndør og raslede med
Laasen, blev jeg paavirket af en
ubehagelig Følelse. Jeg følte mig
trykket af, at jeg var Fange, uag-
tet jeg var min Uskyldighed bevidst,
og jeg kunde kun tilfredsstille mig
ved, at jeg var værdig til at lide
for Jesu Navns Skyld. Til det før-
ste Forhør kom to Lagrétsmænd og
Sorenskriver Delphine i fuld Uni-
form; det var første Gang, de havde
„Mormonerne" under deres Be-
handling. Broder Dahle kom først
i Forhør, og derefter blev jeg ind-
kaldt. Det Første, Sorenskriveren
sagde til mig, var, at jeg gjorde
bedst i at tale Sandhed. Jeg for-
talte ham, at vi talte aldrig Løgn.
De afholdt et skarpt Forhør, og jeg

bar mit Vidnesbyrd om, at Engle
havde gjæstet Jorden og at Joseph
Smith var en sand Guds Profet.
En af Lagretsmændene, som var en
meget slem Mand, vilde, at jeg skulde
have talt mod Statens Love, og en
skarp Strid udspandt sig imellem os ;
men Sorenskriveren lagde sig imel-
lem, saa at Striden ophørte. Et
Par Dage efter bleve vi under Be-

vogtning transporterede to norske
Mil og derpaa underkastet et nyt
Forhør, men den Dag kom der in-
gen Vidner ind fra Agerøen for-
medelst Storm. Følgen blev et
tredie Forhør, ved hvilket 16 Vid-
ner afgav Møde, og iblandt dem
vare de, som vi havde døbt. Kla-
gen var indgivet fra Præsten Dik.
Der blev nu holdt et andet strængt
Forhør over os, og de søgte at be-
vise, at jeg havde talt haanende om
den lutherske Lære. Maaske jeg
ogsaa nok havde talt ringeagtende
om at overøse et lidet Barns Ho-
ved med Vand og ved visse Til-
fælde hentydet til, at de ligesaa
godt kunde overøse det et andet
Sted, samt at deres Præster vare
Lejesvende, men det er nok at
sige, at Vidnerne ikke bestemt kunde
erindre, hvilke Ord jeg havde brugt.
Det er imidlertid Omtale værd, at
fem af dem, som jeg havde døbt,
bleve forskrækkede og fornægtede
Sandheden, da de saa' mig som Fan-
ge, medens en gammel Kone frimo-
digt sagde : ,,Jeg ved at hvad Win-
ge har sagt, er Sandhed og vil være
„Mormon". Hun stod tappert paa
min Side. Fuldmægtigen spurgte
mig, om hendes Vidnesbyrd var
sandt. Som Svar raabte jeg højt ud
i Salen, at Alle paa Dommens Dag
skulde komme til at se, at „Mormo-
nismen" var Sandhed. Vi bleve
siddende i flere Uger i Stedets mørke
Fængsel, ventende paa Dommen,
der endelig kom og lød paa 11 Da-
ges Vand og Brød for mig og 5 Da-
ges ditto for Broder Dahle. Efter
at have udsonet sin Straf rejste
Dahle tilbage til Agerøen, medens
jeg blev tilbage alene. Jeg fik tre
smaa Stykker daarligt Brød og en
Krukke Vand en Gang hver 24 Ti-
mer, paa hvilken Kost jeg blev me-

C. S. Winges Biografi.

135

get hungrig. Jeg erindrer endnu
meget vel, at jeg Juleaften, som just
indtraf paa den Tid, var saa hung-
rig, at jeg græd som et Barn. Men
forgjæves ønskede jeg mig i Besid-
delse af et lille Stykke Brød, uagtet
der den Højtidsaften var Overflødig-
hed i ethvert Hus. Jeg bøjede mig
ned paa mine Knæ ved Jærngitteret
og bad ydmygt til Herren om, at
hvorledes det end skulde gaa mig i
dette Liv, at jeg maatte blive trofast
til Enden. Min Fængselscelle var
fuld af Urenhed og Lus.

Femte Juledag kom jeg endelig
ud, efter i otte Uger at have siddet
indesluttet. Jeg blev atter kaldt op
paa Fogdens Kontor, hvor det blev
mig betydet, at jeg slet ikke maatte
opholde mig der i Bj'en, og hvis jeg
ikke rejste derfra strax, vilde han
sende mig under Bevogtning fra
Lehnsmandtil Lehnsmand, indtil jeg
naaede mit Hjem. Dampskibsfarten
var ophørt formedelst Vinteren, og
ingen anden Vej kunde befærdes end
den, der gaar over Guldbrandsdalen
til Kristiania. Jeg valgte altsaa
denne Vej, trods den strænge Kulde,
og desforuden var der to Øer, jeg
maatte rejse over, førend jeg naaede
Romsdalen. Undervejs kom jeg
de første Dage i Følge med to Mænd,
som skulde 20 norske Mil ind i Lan-
det, og naar de naaede Fastlandet
havde de Hest og Slæde, som ven-
tede dem der. De sagde, at jeg for
en billig Betaling kunde rejse med
dem. Dette var Herrens Styrelse
for mig. Den første Aften stop-
pede vi ved det sidste Færgested.
Her fortalte man mig, at Folk kjendte
mig efter Rygte, thi det havde staaet
i Aviserne, at „Mormonernes" Yp-
perstepræst Winge sad arresteret i
Molde. Alligevel modtoge de mig
venligt, og jeg prædikede hele Afte-

nen for dem. Den følgende Dag
kom jeg til den lille By Weblungs-
næset. Her spurgte Borgerne mit
Rejsefølge, om jeg var Mormonpræ-
sten Winge, thi i saa Tilfælde, var
der kommet Brev fra Øvrigheden,
at jeg ikke maatte opholde mig der
mere end 12 Timer. Hvis jeg op-
holdt mig der længere skulde de
drive mig ud af Byen. Jeg havde
en lang Rejse paa over 200 engelske
Mil foran mig, og det var en saa for-
færdelig Kulde, som kun Nordmæn-
dene kjende til. Desforuden var jeg
tyndt klædt, og det tog mig 13 Da-
ges Marsch førend jeg naaede Kri-
stiania.

De Hellige i Hovedstaden toge vel
imod mig, og efter et kort Ophold
der, rejste jeg med Dampskibet til
Stavanger, men af Mangel paaPenge,
maatte jeg tago tiitakke med Dæks-,
plads, hvor det snede paa mig Dag
og Nat. Jeg kom dog lykkelig og
vel til Stavanger efter tre Maaneders
Fraværelse, i hvilken Tid lidt For-
virring havde indsneget sig i Menig-
heden, men dette fik jeg snart rettet.
Dernæst prøvede jeg paa at paabe-
gynde en Missionsvirksomhed paa
Søndmøre uden noget videre Held.

Jeg fortsatte mit Arbejde i Stavan-
ger og; Omegn, og Værket skred
frem, medens Modstand og Forføl-
gelse rasede. Selv Skolebørnene
forfulgte mig paa Gaderne, og baade
jeg og de Hellige vare udsatte for
Pøbelvold, men Herren styrkede
os, og mange troede vore Vidnes-
byrd.

Det varede imidlertid ikke længe
førend der fremkom en ny Klage
mod mig, og jeg blev hentet af Poli-
tiet, samt fremført for Politimester
Wetergren i Stavanger. Her blev
holdt et skarpt Forhør, og mange
Vidner bleve afhørte. Klagen lød

136

C. S. Winges Biografi.

som sædvanlig paa, at jeg havde
prædiket „Mormonismen", forrettet
ulovlig Daab og Haandspaalæggelse
og uddelt Nadveren. Iblandt andre
Ting, som de ved Vidners Hjælp
søgte at bevise mod mig, var, at jeg
havde Kjærester og holdt Kvinder
baade i Byen og paa Landet. De
prøvede deres Bedste for at faa Vid-
nerne til at afgive Vidnesbyrd i
Overensstemmelse med hvad de selv
tænkte om mig, men Vidnerne sagde
allesammen, at Winge havde ingen
Kvinder, men var en moralsk ung
Mand, som prædikede skarpt mod
Usædeligbed af enhver Skikkelse.

Da jeg kom frem for den høje
Ret, følte jeg mig frimodig, thi jeg
var nu saa vel vant til at blive frem-
stillet for Øvrigheden, og jeg gjen-
drev alle deres Beskyldninger. De
spurgte mig iblandt Andet ogsaa om,
hvor mange jeg havde døbt siden jeg
sidst var straffet. Jeg svarede ufor-
beholdent: „Omtrent 20 Personer".
„Bevares vel! hvilket Menneske",
lød det fra flere Munde. Her kunde
nu umulig blive Tale om at undgaa
Fængsel. Altsaa fik strax en Poli-
tibetjent Ordre til at skulle føre mig
i Stavanger Arrest. Da jeg kom
udenfor stod der en Flok gamle Ko-
ner, hvis Døtre jeg havde døbt, og
saa forbitrede vare de paa mig, at
de spyttede efter mig, samt pegede
Fingre ad mig. Ligeledes brugte
de alle de Skjældsord, de kunde tæn-
ke paa. Jeg kan godt erindre, at
det gjorde mig ondt for deres egen
Skyld, thi de forstode ikke, at jeg
søgte at lede deres Børn paa D}^dens
og Sandhedens Vej.

Jeg blev indsat i den samme Celle,
som den berømte Gjæst Baarsen,
Norges Mestertyv, havde siddet i.
Inden for de tykkeMure var det mørkt
og skummelt. Der fandtes kun et

lille Vindue højt oppe paa Væggen
med tykke Jærnstænger for ; en stor
Egetræs Dør, godt beslaaet med
Jærn og en stor Hængelaas for
gjorde mig Flugten umulig. I en
Krog fandtes nogle gamle Tæpper,
der skulde gjøre Tjeneste som Seng,
og i en anden en gammel Tønde til
fornødent Brug. Forøvrigt fandtes
der hverken Bord eller Stole. Ma-
den blev mig rakt gjennem et Hul i
Døren, og jeg maar.te sidde ned paa
Gulvet og spise det. Bøger bleve
mig nægtede ; ikke en Gang kunde
jeg faa en Bibel at læse i. Der
kunde maaske spørges : Fandtes der
ikke nogen Lov i Norge, som tillod
en Fange at have Bibelen — Guds
Ord? Jo, der fandtes Love nok, men
naar man i den stolte Nation, Ame-
rikas Forenede Stater, med deres
Frihed, vedtager Love, som forbyde
dens Borgere at tro og praktisere
det, som de største Mænd paa Jor-
den have udøvet, og man kaster dem
i Fængsel derfor, samt gjør dem
landflygtige, hvad kunde man saa
vente af de norske Embedsmænd?

Efter en Tids Forløb kom Byfo-
ged Christensen og en Prokurator
og besøgte mig i Fængslet. Jeg fore-
holdt dem det Uretfærdige i den
Handlemaade, som jeg var under-
kastet. Nogle Venner havde jeg
ogsaa, efter hvad der senere blev
mig fortalt, udenfor Fængslet, og
paa Klubben blev der Spørgsmaal
iblandt de store Herrer om, hvad
Winge nu havde gjort, efterdi han
skulde sidde i et saadant Hul. Sva-
ret var, at jeg havde forført Kvinder,
men de fortalte naturligvis ikke, at
Forførelsen bestod i at bringe dem
til at tjene Herren. En Kontorist
Petersen kom omsider til Arrest-
forvareren og sagde: „Du maa
holde Fængslet rent, thi Winge er

S. Winges Biografi.

137

ingen Sjover ; han har omrendt alle
de Drukkenbolte, som findes i Byen,
og det er fordi I forsultne Politibe-
tjente ingen have at arrestere at I
fængsle ham."

Tilsidst fik jeg Lov til at laane en
Bog af En, som sad i Gjældsarrest,
efter hvilket Tiden gik nogenlunde
for mig, og endelig, efter at have
siddet der i 15 Dage, blev jeg udladt
under Kaution, og fremkaldt paa
Byfogdens Kontor. Denne Embeds-
mand sagde til mig: „Fortæl mig
lidt om Eders Politik" Jeg sva-
rede: ,,Vi skal regjere hele Verden
og****". „Farvel, Winge, jeg
véd, hvad De vil sige", indvendte
han ; thi Religion vilde han ikke høre
Noget om.

Saa snart jeg kom ud, begyndte
jeg at prædike igjen, og der kom da
ogsaa snart Breve igjennem Politiet
om, at jeg skulde blive Soldat i fem
Aar. Dette vilde sikkert have den
forønskede Virkning, tænkte de, thi
nu mente de. at de sikkert ^lavde
mig i deres Klør.

I Efteraarskonferencen i Kristia-
nia 1860 blev jeg forflyttet til Dram-
mens Distrikt, hvor jeg rejste meget
omkring og døbte en Del. Her
blev jeg fremført for Kaptainen for
det Kompagni, i hvilket jeg skulde
tjene som Soldat. Han sagde :
„Dersom Du rejser noget Steds hen,
lader jeg Dig arrestere." Han
sagde ogsaa, at jeg vilde blive en
smuk Soldat. Men tænkte jeg, det
er ikke værd Du sælger Skindet, før-
end Du har skudt Bjørnen.

Iblandt Andre, som jeg døbte i
denne Mision, var en Enkemand ved
Navn Ole Hansen Boie fra Sandsøer
(Han bor nu Bear Lake Dalen) og
hans Familie. Han ejede en stor
Gaard og var en meget god Mand.
Præsten og Folket bleve overordent-

lig vrede fordi en saadan Mand var
bleven forført, og Præsten sagde, at
Winge var en Røver, der tog hans
bedste Faar. Man anlagde Klage
mod Broder Ole Hansen og gjorde
ham umyndig, idet de beskyldte ham
for at være gaaet fra Forstanden,
fordi han var bleven „Mormon".
De toge hans Ejendom under For-
mynderskab og delte samme ; til hans
Datter, hans eneste levende Barn,
tilkjendte de den større Part ;en kort
Tid derefter døde hun, og Hansen
fik Lægeattest paa, at han ikke var
sindssvag, hvorpaa han fik sin Ejen-
dom tilbage. Han gjorde meget
godt, tog mange af de fattige Hel-
lige med sig til Zion, og Fjendens
Planer bleve saaledes tilintetgjorte.

Jeg prædikede for min Moder og
øvrige Familie, men de vilde ikke
høre mig. Moder græd over mig
— stakkels gamle Kone , hun forstod
ikke bedre. Fordi hun saa', at de
Ugudelige forfulgte og haanede mig
for min Tro, tænkte hun, at jeg var
paa Afveje. Ingen af min Familie
har annammet Evangeliet, og Arbej-
det for mine Døde hviler altsaa paa
mig.

I Februar 1861 fik jeg Tilladelse
til at forlade Norge, for da var Mod-
standen mod mig bleven meget stor.
Den sidste Dom. der var bleven mig
forkyndt, lød paa 80 Spd. i Mulkt,
som jeg skulde udsone paa Vand og
Brød, hvis jeg ikke kunde betale.
Dertil var jeg ogsaa villig, men de
sagde, at denne Dom skulde gaa til
en højere Domstol. Men det har
hele Tiden siden været min Tro, at
de vilde have prøvet paa at faa mig
i Tugthuset, for paa denne Maade at
blive mig kvit. Om Foraaret 1861
blev jeg sendt til Danmark. Jeg
marscherede tilfods igjennem hele
Sverige, uden at være forsynet med

138

C. S. Winges Biografi.

noget Pas , og jeg udgav mig for en
rejsende Haandværkssvend, men jeg
kunde forstaa, at Folket ikke troede
mig, og Mange tog mig for en Røm-
ling,som jeg jo iGrunden ogsaa var.
Politiet søgte efter mig i Norge og
averterede endog i de svenske Avi-
ser efter mig. Jeg husker godt, da
jeg stod paa Grænsen mellem
Sverige og Norge og beskuede de
stolte Bjerge — maaske for sidste
Gang i mit Liv, at jeg udbrød: „Far-
vel, Fædreland ! Jeg er landflygtig ;
jeg er miskjendt af Dig i Dag, men
om jeg kan være trofast skal Du se,
at jeg gjorde, hvad der var ret. Det
er nu skjult for Dig!"

Jeg følte ligesom Fritjof , naar han
siger :

Heimkringlas Pande,

Du høje Nord,

Jeg faar ej stande

Mer paa din Jord.

Fra Dig at stamme var dog et Held,

Du Heltestamme . Farvel ! Farvel !

Jeg bøjede mig ned og udøste mit
Hjærte i Bøn og Tak til min Fader,
som havde udfriet mig fra mine
Fjenders Hænder. I Gøteborg op-
holdt jeg mig i nogle Dage hos de
derværende Hellige, som vare me-
get gode mod mig ; jeg havde kun
faa Skillinger til at hjælpe mig frem
med.

Da jeg kom til Kjøbenhavn og
overleverede et Brev fra Præsident
Dorius i Norge til Præsident Van
Cott, blev jeg beskikket til at ar-
bejde i Aarhus Konference, hvor-
til jeg rejste med Dampskib.

I Aarhus traf jeg atter sammen
med Broder A. Frantzen ; Glæden
ved dette vort Møde var visselig
stor. Jeg erindrede stedse, at det
var ham, som døbte mig og som tog
mig med paa min første Misions-
tur, samt lærte mig Evangeliets Prin-

ciper og formanede mig i min Ung-
dom til at være stærk i Troen.
Han rejste hjem samme Foraar.

Jeg blev beskikket til om-
rejsende Ældste i Konferencen,
min første Mision var til Molboerne,
om hvem jeg havde læst saa mange
taabelige Historier, men jeg bragte i
Erfaring, at de, som havde skrevet
om dem, vist vare mere dumme end
Molboerne, som jeg fandt at være et
godt og intelligent Folk, og jeg døbte
nogle af dem. P. C. Geertsen, en
meget trofast Mand, var Præsident
for Konferencen. Han udførte et
stort Arbejde i Aarhus Konference
tilligemed andre unge Mænd, saa-
som R. Mikkelsen og Søren Petersen.
Herren var med os alle, endskjøndt
vi vare allesammen unge Mænd, og
vi døbte Mange.

Efter at have rejst om et Aarstid
blev jeg igjen flyttet, idet Ordre
kom fra Kjøbenhavn, at jeg skulde
rejse til Skive, for at præsidere over
Konferencen dersteds. I Forening
med Brødrene stræbte jeg efter bed-
ste Evne at fremme Evangeliet, som
ogsaa der gjorde god Fremgang.
Paa Thyland var der især Mange,
som hørte paa os, og mange Hellige
ere komne derfra. Broder A. W.
Winberg var den Gang omrejsende
Pastor i flere Konferencer og gav
gode Lærdomme. Hans Optræden
som en trofast Herrens Tjener var
til stor Gavn.

Tidligt om Foraaret 1863 skrev jeg
til Præsident Jesse N. Smith, om jeg
kunde have det Privilegium at rejse
til Zion. Jeg modtog det Svar, at
jeg skulde møde ham i Aarhus til
Konferencen. Efter en Samtale med
Broder Winberg kom han hen og tog
mig i Haanden, takkede mig for
min trofaste Mission og velsignede
mig i Jesu Navn. Han sagde, at nu

C. S. Winges Biografi.

139

skulde jeg gaa hjem. Jeg følte mig
meget lykkelig over at de, som vare
stillede over mig, vare tilfredse med
mit ringe Arbejde i Herrens Vin-
gaard. Mange emigrerede samme
Aar fra Skive Konference. Jeg rej-
ste til Kjøbenhavn og opgjorde Emi-
grationsregnskaberne ; her traf jeg
min Forlovede, Ane Marie Salvesen,
fra Kristiansand i Norge, og vi be-
gyndte Rejsen til Zion tilsammen.
Ombord paa Sejlskibet ,,B. S. Kim-
bal" i Liverpool paa en af de første
Dage i Maj bleve vi tilligemed flere
andre Par ægtevi-
ede. H. P. Lund
blev Kaptejn for
Selskabet med P.
Beckstrøm og jeg
som Raadgivere.
Da vi havde om-
trent 700 Hellige
at tage Vare paa,
véd Enhver, som
har havt Erfaring
i at lede Emigrant-
kompagnier, at der
udfordres Arbejde !E8f;
og Paapassenhed """"
fra vor Side, men
vi ankom lykkelig
og vel til Salt Lake
City i Begyndelsen af September
1863.

Jeg opholdt mig i Salt Lake City
om Vinteren og arbejdede i min Pro-
fession, men flyttede om Foraaret
1864 til Hyrum, hvor jeg siden har
boet og hvor jeg har havt Anledning
til at prædike betydeligt for mine
skandinaviske Søskende, efter som
jeg har præsideret over deres For-
samling i omtrent 20 Aar, i hvilken
Stilling Herren storligen har velsig-
net mig.

Om Efteraaret 1874 blev jeg i For-
ening med mange flere Ældster kal-

C. S. WINGE.

det paa en Mission til Skandinavien,
og jeg blev beskikket til at gaa til
Norge, hvor jeg arbejdede en Tid i
Kristiania Konference og gik nogen-
lunde fri for Politiet, naar undtages
i Laurvig, hvor jeg blev fremkaldt
for Politimesteren, men jeg fortalte
ham at jeg var en amerikansk Bor-
ger og vilde ikke lade mig trampe
under Fødder. Han lod mig ogsaa
gaa, og den følgende Sommer blev
jeg beskikket til Præsident for Aal-
borg Konference ; og da jeg led meget
af Gigtfeber fik jeg Lov til at rejse
hjem om Efteraa-
ret. Ved min Til-
bagekomst fandt
jeg min Familie i
gode Omstændig-
heder.

I Aalborg Kon-
ference virkede jeg
sammen med An-
drew Jenson, som
udførte et meget
godt Arbejde og
var en trofast ung
Mand. Jeg tænk-
te den Gang alier
mindst paa, at jeg
siden skulde finde
ham som „Mor-
genstjernens" Redaktør. Unge
Mænd i Zion have en stor Fremtid for
sig.

I 1877 blev jeg atter kaldet paa
Mission, denne Gang til Staterne. Jeg
og Broder Larsen fra Logan bleve an-
vist Arbejdsmark i Minnesota, hvor
jeg rejste meget omkring iblandt
Skandinaverne, men den store Mas-
se af dem vare gjenstridige imod
Evangeliet.

Under mine Rejser i Minnesota
kom jeg en Lørdag Aften til en lille
By ved Navn Clitherall i Otter Tail
County. Her var jeg af Folket i

140

C. S. Winges Biografi.

Omegnen bleven fortalt, atder fand
tes en hel By af „Mormoner". Før-
end jeg kom der hørte jeg, at det var
Josephiter, men dette var ikke Til-
fældet ; det er Nogle, som en vis
Cutler ledte paa Afveje efter Profe-
ten Josephs Død. Denne Cutler
havde været en af Bygmestrene ved
Nauvoo Tempel, men var +alden fra,
og hans Familie og Venner boede nu
i Clitherall. De fortalte mig, at de
næsten alle havde Slægtninge i Utah.
De havde Biskop, Præsident og For-
samlingshus, og de levede alle i en
Slags „Forenet Orden", havde Pa-
triark, og gave Begavelser i et dertil
indrettet Værelse.

Jeg tog ud til deres Biskop og for-
talte ham, at vi vare Guds Tjenere,
sendte til dem, samt at vi vare trætte
og hungrige og ønskede gjærne at
overnatte hos ham. Jeg viste ham
min Beskikkelse. Han spurgte om
vore Heste og Kareter. Jeg svarede :
,,Naar fandt De, at Herrens Tjenere
havde Hest og Vogn til deresTtaa-
dighed. Mine Klæder ere simple og
opslidte, men jeg har det, som er
bedre, nemlig det evige Evangelium,
at tilbyde Eder." Han sagde, at
Josephiternes Apostle altid havde
fine Klæder og kjørte i Fjedervogne,
men han troede ikke paa dem, hvor-
imod han troede, at Cutler, deres
Leder, havde Myndigheden efter
Joseph, og ikke Brigham Young.
Jeg forklarede for ham, at da Jesus
gik bort var Petrus Præsident for de
Tolvs Kvorum,ogjMyndigheden hvi-
lede paa ham. Saaledes var det og-
saa med Brigham. Han sagde, at
de havde ikke set en „Mormon Æld-
ste" siden de forlode Vinterkvarte-
rerne. Imidlertid flokkedes Folket
omkring os, og Mange græd. Iblandt
Andre, som jeg talte med, var en
Datter af Patriark Morley ; hun og

-hendes Mand, hvis Navn var Whi-
thing, græd, da de hørte, at vi vare
fra Utah. De troede ikke paa unge
Joseph ; thi han havde ingen Myn-
dighed, sagde de, men man ønskede
ikke, at vi skulde prædike Polygami.
Jeg spurgte ham, om han ikke troede
at Joseph Smith levede i Polygami.
Han sagde, det var „Spiritual Wife-
ism". Jeg svarede: „De véd, at
Flere, som boede i Nauvoo, vare for-
meligt beseglede til deres Hustruer,
som de forsørgede og havde Børn
med. Er det Saadanne, De kalder
aandelige Hustruer". Han kunde
ikke besvare mig, men der vare to
Josephiter, som vare meget stygge
og sagde, at en Trecliedel af Folket i
Utah vare Josephiter. Jeg fortalte
ham, at mange som tilhørte denne
Sekt, vare udelukte „Mormoner".
Nogle af dem vare udkastede for Ho-
reri, Drukkenskab, Hestetyveri og
alle Slags Laster. Dette lo de An-
dre ad og de To bleve beskjæmmede.
Jeg vil her bemærke, at en styggere
og bitrere Aand, end den Josephi-
terne ere i Besiddelse af, har jeg al-
drig fundet. Lyset er udslukt hos
dem.

Jeg holdt to Forsamlinger hos
disse Folk, under hvilke Guds Aand
stod mig rigelig bi, og Mange sagde,
at de skulde ønske at de vare i Utah.
Jeg forlod dem og kom der ikke
mere.

Efter denne Mission har jeg levet
i mit Hjem og føler mig taknemlig
til Herren for al hans Barmhjærtig-
hed mod mig og mine skandinaviske
Søskende. Jeg bærer det samme
Vidnesbyrd i Dag som forhen, at Jo-
seph Smith var en sand Guds Pro-
fet, og maa Herren velsigne Broder
Erastus Snow for det Budskab, han
bragte til det høje Norden. Jeg
erindrer ogsaa mange af Nordmæn-

TlLKJENDEGIVELSER AF GuDS KRAFT.

141

dene, saasom Knud Peterson, Brø-
drene Dorius og C. C. A. Christen-
sten og Andre for deres trofaste Ar-
bejde i Norge. Brødre ! En Gang
skulle I blive belønnede for hvad I
gjorde, og hvad I udholdt i de nor-
ske Fængsler. Til Slutning takker
jeg de skandinaviske Hellige for de-

res Godhed imod mig personlig, da
jeg kom til dem som en træt og for-
fulgt Herrens Tjener. Maa Gud
velsigne alle Herrens Tjenere. Giv
Gud Æren, Brødre, for alle Ting,
thi en Gaug ville vi alle erkjende,
at af Naade blive vi frelste.

Christoffer Sigvarth Winge #

TILKJENDEGIYELSER AF GUDS KRAFT.

(Fortsat fra Side 89.)

Den gode, gamle Kone stod ved
hans Side med foldede Hænder og
fældte Glædens Taarer. Ved dette
Syn kunde jeg ikke længere beherske
mine Følelser, og i nogle Øjeblikke
stode vi derfor alle Tre med bøjede
Hoveder og ubevægelige Læber, me-
dens vi gave vor Glæde og Taknem-
melighed til Gud Luft i Taarer.

De to Gamle syntes at have ventet
mit Komme og vare saaledes beredte
paa at modtage mig ; enten de havde
set mig, eller de forstode det ved en
guddommelig Indskydelse, véd jeg
ikke, men jeg kan visselig aldrig
forglemme denne Scene.

Saasnart Konen kunde samle sine
Tanker og tale, underrettede hun mig
om, at samme Dags Eftermiddag,
som jeg havde været der, erholdt
Manden Kontrol over sine legemlige
Kræfter og hvilede den følgende
Nat roligt som et Barn. Dagen ef-
ter var hun nødsaget til at gaa ud
for at faa Noget til ham, og ved
hendes Tilbagekomst var hun for-
bauset over at finde ham siddende
oprejst i Sengen. Et Par Dage se-
nere ytrede han Øuske om at staa
op, og siden den Tid havde han væ-
ret oppe hver Dag.

Præsten kom som sædvanligt for
at bede for hans Død, men blev be-

styretet ovral Grænseved at finde
ham i Bedring. Da han ikke selv
kunde tænke sig nogen Aarsag til
denne mærkværdige Forandring, øn-
skede han, at de skulde fortælle ham,
paa hvilken vidunderlig Maade det
Hele var gaaet til, thi han kjendte
intet naturligt eller menneskeligt
Middel, som kunde have bevirket
det, sagde han. I Begyndelsen væg-
rede Konen sig ved at fortælle ham
derom , men da han omsider beskyldte
hende for Hexeri var hun tvungen til
at underrette ham om Tildragelsen,
saaledes som den var foregaaet.

Han blev højlig forbauset og ud-
trykte et inderligt Ønske om at faa
mig i Tale, naar jeg kom tilbage, og
han lovede at komme til deres
Hus, hvis hun vilde sende Bud efter

ham.

Det er unødvendigt at sige, at saa-
snart jeg kunde kontrollere mine
Følelser bøjede vi os alle Tre
for Herren og udtrykte vor Taknem-
melighed til ham, fordi han saaledes
havde besvaret og anerkjendt vore
Bønner og gjengivet sin aldrende
Tjener Helbreden.

Siden den Tid har han til alle sine
tidligere Bekjendteres store Forbau-
selse været ude paa Gaden, og Da-
gen førend mit sidste Besøg hos Fa-

142

TlLKJENDEGIVELSER AF GuDS KRAFT.

milien, havde han tilbragt næsten
hele Dagen i Haven.

Saaledes har Gud tilkjendegivet
sin Kraft ved en af sine svage Tje-
nere, hvem Verden foragte og se ned
paa med Afsky, idet de kun anse
dem skikkede for Fængselsceller,
Mishandling og Død ; og saaledes
har han vist Verden, hvor svage
og kraftesløse de stolte og opblæste
Præsters Bønner ere — de, som gaa
omkring i lange Klæder og holde af
at sidde paa de højeste Sæder i Sy-
nagogerne og ved den øverste Ende
af Bordene.

For omtrent tre Uger siden besøgte
jeg Præsten. Han modtog mig me-
get venligt, og udtrykte sin Glæde
og hjærtelige Taknemmelighed over
den store Velsignelse, som jeg for-
medelst Guds Naade havde skjænket
den lidende Familie. I Løbet af
vor Samtale bad jeg ham om Tilla-
delse til at holde Forsamling i Skole-
huset. Han spurgte mig, hvilken
Kirke jeg repræsenterede, hvorpaa
jeg gav ham vort rigtige Navn, ude-
ladende ,, Mormon", hvilket jeg an-
saa' for unødvendigt at tilføje, efter-
som jeg havde lovet kun at tale om
Bøn og Sabbatens rigtige Overhol-
delse. Min Tro var, at hvis nogen
af de Udvalgte kom tilstede, vilde
de anerkjende den sande Hyrdes Røst
og siden undersøge Sandheden nær-
mere. Han fortalte mig, at han ikke
vidste nogen Grund, hvorfor jeg
ikke skulde kunne faa Tilladelse,
men bad mig komme igjen om et
Par Dage, og imidlertid vilde han
ordne det Hele for mig og give mig
et afgjørende Svar med Hensyn til
den bestemte Tid, jeg kunde faa
Huset.

Da jeg to Dage derefter indfandt
mig efter Aftale, var Modtagelsen
helt anderledes, og jeg fattede natur-

ligvis strax Aarsagen. Aldrig saa-
snart havde jeg taget Sæde førend
han paa en noget opfarende Maade
underrettede mig om, at han havde
opdaget, jeg var „Mormon", hvilket
gjorde det til en sand Umulighed for
mig at faa Lov til at tale i Forsam-
lingen eller Skolehuset. Samtidig
bebrejdede han mig, fordi jeg ikke
før havde fortalt ham, hvem, jeg
var.

Jeg svarede ham, at ,, Mormoner"
ikke var vort rette Navn, og efter-
som jeg havde lovet at indskrænke
min Tale til to Æmner, som danne
Grundvolden til alle religiøse Sam-
fund, ansaa jeg det ikke for nødven-
digt at give vort Øgenavn. Han
fortalte mig, at al Ræsonnement var
til ingen Nytte ; den blotte Kjends-
gjerning, at jeg var ,, Mormon" ude-
lukkede mig fra det Privilegium at
tale i nogen af deres Skolehuse.

Jeg sagde ham, at han var et per-
sonligt Vidne til, at Gud var med
mig, og hvis han forhindrede Folket
fra at høre Herrens Ord, vilde jeg
paalægge ham Ansvaret derfor og
overlade Sagen til ham og Gud.
Dette syntes at gjøre et vist Indtrj-k
paa ham, thi han begyndte strax at
undskylde sig, sigende, at han som
en Person betragtet havde Intet at
indvende, men skulde det blive be-
kjendt, at han havde tilladt en ,, Mor-
mon" at tale i nogen af deres Huse,
vilde han miste sin Stilling, hvilket
han ikke kunde udsætte sig for, da
han havde Familie og behøvede Mid-
lerne fra sit Kald til sit Ophold.
(Saaledes opfyldtes ogsaa i dette
Tilfælde Skriftstedet: ,,De spaa
for Penge og prædike for Beta-
ling.")

Dernæst begyndte han at angribe
mig for Polygami, idet han foregav,
at det var imod Bibelen og Guds

Tale af Præsident George Q. Cannon.

143

Ord. Jeg bad ham om at tage Bi-
belen frem, saa at vi kunde bevise
fra den, enten det var bibelsk eller
ikke. Vi havde netop sat os ned, og
jeg havde begyndt at citere fra 1ste
Mosebogs 16de Kapitel, da han blev
kaldt bort for at berette en døende
Person, men ikke uden først at have
anmodet mig om at besøge ham pri-

vat, uden at Nogen maatte vide det
— lig Nikodemus ■ — for at han paa
denne Maade kunde blive bekjendt
med vore Lærdomme, uden at ud-
sætte sig for Fare med Hensyn til
sin Stilling, og saaledes endte vor
Samtale.

(Fortsættes.)

■««•»»-■

TALE AF PRÆSIDENT GEO. Q. CANNON,

afholdt i Heber Citys Forsamlingshus, Søndag, den 26de August 1883.

(Fra , , Deseret News " . )

Vi bliver til et stort Folk, sammen-
lignet med hvad vi have været, ihvor-
vel vi ikke ere meget talrige overfor
Verdens Befolkning ; men vi tiltage
hurtigt i Antal. Den opvoxende
Ungdom er meget talrig, og det kræ-
ver stor Flid og Aarvaagenhed hos
dem, som vaage over Folkets Inter-
esser for at passende Instruxer og
Raad kunne blive givne i Forhold til
Folkets Formering. Dersom ikke
dette var Tilfældet, vilde vi snart
have en Slægt af unge Mænd og
Kvinder, som vilde være uvidende
om Livets og Frelsens Principer,
samt om Beskaffenheden af det Værk,
Gud har oprettet paa Jorden.

Det er meget nødvendigt, at vi
som et Folk skulde være vejledte af
Guds Aand og Aabenbaring, og ikke
alene skulde vi selv være i Besid-
delse deraf, men det er ligeledes
nødvendigt, at vi blive underviste af
dem, som Gud har kaldet til at præ-
sidere over sin Kirke og styre sam-
mes Affærer.

Vor Stilling er kritisk i mange
Henseender. Vi ere omgivne af
Fjender, som bestandig ere paa
Vagt og som gjøre Alt, hvad der
staar i deres Magt, for at hindre

Guds Værk i sin Fremgang og skade
dets Indflydelse paa Jorden. Det er
derfor højst nødvendigt, at vi bruge
alle de Midler, som Gud har stillet
til vor Raadighed, for vor egen Ud-
dannelse og hans Værks Fremgang.

Profetierne angaaende Zion ere
fulde af Forjættelser angaaende
dette Folks fremtidige Væxt og den
Herlighed, som skal hvile over Zion.
Men disse Forudsigelser og Løfter
ere alle givne paa Betingelser. De
ville blive opfyldte, dersom vi gjøre
os værdige dertil og indtage en saa-
dan Stilling, at det kan ske. Der-
som Zion ikke efterlever de Befalin-
ger, som Gud har givet hende, vil
Opfyldelsen af disse herlige Løfter
uden Tvivl blive forhalet. Derfor er
det vigtigt for de Sidste- Dages Hel-
lige at vise Lydighed til de Forskrif-
ter, som Gud har givet os.

Vi behøve Irettesættelse angaaende
mange Ting. Vi have gjort os skyl-
dige i meget, som ikke er i Overens-
stemmelse med Guds Villie. Der
er en vis Fremgangsrnaade, som maa
bruges i Forbindelse rn'ed Zions Op-
byggelse ■ — en Fremgangsrnaade,
hvorom Gud har søgt at belære os
fra Begyndelsen af til nu. Det er

144

Tale af Præsident George Q. Cannon.

for en stor Del den samme Orden,
som han bestræbte sig for fordum at
indføre iblandt Israels Børn, da han
ledte dem ud af Ægypten. Da Her-
ren inspirerede Moses til at udføre
hvad han gjorde, for Israels Børns
Udførelse af Ægypternes Trældom,
havde han en vis Hensigt for Øje, og
denne var : at gjøre dem til sin egen
Nation — et Folk, der skulde aner-
kjende ham som deres Gud, og han
ønskede at gjøre dem til en særskilt
Slægt. I fyrretyve Aar ledte han
dem i Ørkenen, hvor han underviste,
raadte og indøvede dem, for, saavidt
som muligt, at befri dem fra de gam-
le Traditioner, hvormed de vare be-
byrdede. Dette var i det mindste
Hovedøjemedet dermed. Han øn-
skede at adskille dem fuldstændigt
fra Jordens Nationer, af hvem de
havde været omgivne, og gjøre dem
til et særskilt Folk, der vilde aner-
kjende ham som deres Lovgiver og
være villigt til fra ham at modtage
saadanne Instruxer og Befalinger,
som behøvedes ; men formedelst de-
res Opsætsighed og deres Uvillighed
til at underkaste sig ham, lod han
Alle, som vare tyve Aar gamle, da
de forlode Ægypten, dø i Ørken,
med Undtagelse af to. I erindre
uden Tvivl de Omstændigheder, som
bevirkede, at disse To bleve bevarede
i Live. De Øvrige, som vare tyve
Aar gamle, da Udvandringen fandt
Sted, omkom i Ørkenen, eftersom de
ikke havde tilstrækkelig Tro til at

kunne modtage de givne Forjættel-
ser, eller opnaa det Maal, for hvil-
ket de havde forladt deres Træl-
domsland. En ny Generation op-
voxede i Løbet af de fyrretyve Aars
Rejser i Ørkenen — en Generation,
som for Størstedelen havde forglemt
Ægypternes Afguderi og sammes
Onder ; og da dette var tilvejebragt
førte Gud dem til det forjættede
Land, hvor han gjorde dem til en
Nation og et besynderligt Folk. De
bleve hans Folk. Han kaldte dem
med sit eget Navn, uagtet de som en
Generation forfejlede Maalet med
Hensyn til at komme op til den Fyl-
de af Kraft, som han havde bestemt
for dem. Med andre Ord, de naaede
ikke at komme i Besiddelsen og Ud-
øvelsen af det melkisedekske Præ-
stedømme.

Gud har paa en lignende Maade
besluttet i disse vore Dage at lægge
Zions Grundvold, for at indføre en
ny Orden paa Jorden, for at ind-
samle os fra Jordens Nationer og gjøre
os til et besynderligt Folk, for at
gjøre os til et helligt og rent Folk,
paa hvem han kan sætte sit Navn og
ved hvem han kan udføre sine store
Hensigter paa Jorden. Han vil gjøre
os til et særskilt Folk, ulig alle an-
dre Folk paa Jorden, og bruge os til
at paabegynde og opretholde en ny
Orden, som skal blive Begyndelsen
til Indførelsen af vor Herres Jesu
Kristi Retfærdighedsregjering paa
Jorden. (Fortsættes i næste Nr.)

MORGENSTJERNEN, et Maanedsskrift, indeholdende Taler af Kir-
kens ledende Mænd, biografiske Skizzer, osv. , redigeres af Andrew Jenson,
udgives af Winberg & Jenson, Salt Lake City, og udkommer omtrent d. 1ste
i hver Maaned som Følgeblad til Bikuben, tilligemed hvilken den koster $2.00
om Aaret i Forskud, med Porto iberegnet. Alene koster den $1.00 om Aaret.

.Kontor: Franklin Avenue Nr. 42.

g§g[ Adresse: Winberg & Jenson, P. O. Box ,345 Salt Lake City, Utah.

ET MAANEDS SKRIFT.

"Uagtet han er dod, taler han dog."— Parley P. Pratt.

Nr. 10.

OKTOBER 1885.

4de Aarg.

TALE AF PRÆSIDENT GEO. Q. CANNON,

afholdt i Heler Citys Forsamlingshus, Søndag, den 26de August 1883.

(Fortsat fra Side 144.)

hvem forstaar Guds Villie i Forbin-

Det er derfor, at Himlene ere
blevne aabnede. Det er derfor, at
Gud Faderen og Sønnen Jesus ned-
stege fra Himmelen. Det er derfor,
at Engle ere nedstegne for at admi-
nistrere til Mennesker. Det er der-
for, at Evangeliet er bleven gjengi-
vet, at Præstedømmet atter er bleven
paalagt Mennesker i Kjødet, og Myn-
digheden til at administrere Livets
og Saliggjørelsens Ordinancer skjæn-
kede fra Himmelen. Det er derfor,
at Indsamlingsaanden er bleven ud-
gydt over Jordens Indbyggere, som
have annammet Evangeliet; den har
paavirket os til at gjøre det, vi have
gjort, til at indsamle os, saaledes
som Tilfældet har været, til disse
Dale, og det er derfor at Alt, hvad I
se i Forbindelse med dette Værk,
— iberegnet den Kraft, som er bleven
tilkjendegivet, og de Bestræbelser,
som ere blevne tilvejebragte — er
bleven udført. Gud har udvalgt
dette Folk og givet dem en Mission.
Men jeg spørger mig selv: Hvem
af os forstaar den ? Hvem af os be-
griber tilfulde Vigtigheden deraf? og

delse med dette Værk i enhver Hen-
seende? Vi have den ganske Dag
været paamindede veclProfetersRøst,
ved Inspiration og Guds Røst gjen-
nem hans Tjenere. Det er med stor
Tydelighed bleven os fortalt, hvad
Guds Villie er med Hensyn til at
samle os tilsammen og lade os ind-
tage den Stilling, vi indtage i Dag.
Men lig Israeliterne fordum have
Ægypternes Kjødgryder været søde
til os ; vi have havt Længsel efter
Babylons Lyst og Goder. Vi have
længtes efter det, som Gud har befa-
let os at forsage, og vi have ikke
overvundet vor Kjærlighed for Baby-
lon. Den har stedse boet i vore
Hjærter og havt Indflydelse paa vore
Handlinger, og Kirkens Ledere have
havt stort Besvær med at udrydde
denne vor Tilbøjelighed. Gud har
befalet os at forsage Babylon. Han
har kaldt os ud derfra. . Men uagtet
vi ere udkomne derfra, have vi bragt
meget af Babylon med os, hvilket er
Herren en Vederstyggelighed, og
han har befalet os at forsage det.

146

Tale af Præsident George Q. Cannon.

Og dette er den store Hindring, som
ligger i Vejen for Zions Opbyggelse.
Medens jeg omtaler dette ønsker jeg
ikke at tale nedslaaende til mine
Brødre og Søstre om dette Æmne.
Jeg véd, at der findes mange i denne
Kirke, som med stor Tro, Flid og
Hengivenhed for Zions Velfærd
have gjort Alt, hvad de kunne gjøre,
for dens Opbyggelse paa Jorden.

Jeg véd dette. Vi faa bestandig
nye Beviser herpaa ved at betragte
de Hellige og omgaaes med dem,
samt ved at bevidne den Aand, de
besidde. Men, mine Søskende, jeg
synes undertiden, at det er med os
ligesom det var med vore Fædre,
som Gud udførte af Ægypten, thi vi
ere Israeliternes Efterkommere. I
Lighed med vore Fædre maa vi gjen-
nemgaa den samme Erfaringsskole,
for at de samme Hensigter kunne
blive fuldbyrdede, og jeg tror ikke,
at Gud vil tillade en Slægt, der ikke
er fuldkommen villig til at gjøre det,
han forlanger af dem, at opvoxe og
beskue Opfjddelsen af alt det, som
han har talet angaaende Zion. Jeg
tror, at den gamle Slægt vil bortdø,
og at Guds Helliges Legemer, lige-
som deres Forfædres, ville blive ned-
lagte undervejs paa forskjellige Ste-
der, dersom de ikke øve sig i Tro
for at kunne modtage de Velsignel-
ser, Gud har til Hensigt at skjænke
os som et Folk ; og jeg tror, at han
vil oprejse en Slægt, ligesom han
gjorde i Tilfældet med vore Fædre,
der vil have tilstrækkelig Tro til at
kunne gjennemføre Guds Sind og
Villie angaaende Zion.

Betragt i Dag det Land, vi bebo.
Undersøg de Sidste-Dages Helliges
Tilstand fra det fjserne Nord til det
store Syd ; undersøg de Onder, som
omgive os og hvormed vi stadig maa
kæmpe — Onder, som true Zions

Velfærd. Undersøg vor Stilling i
sit sande Lys, i alle dens Skikkelser
og Enkeltheder, og hvilket Resultat
vil man komme til angaaende vore
Omstændigheder? Det vil blive dette,
at alle de Onder, som i Dag bebyrde
Zion, som bestandig udfordre os til
Kamp og true Guds Regjering i
dette vort Land, kan spores til os
selv og ere kun Frugterne af Fol-
kets Sendrægtighed til at forstaa og
adryde de Raad, som Gud gjenuem
sine Tjenere har givet os siden vor
Ankomst til disse Dale. Jeg over-
lader det til Enhver af Eder at be-
dømme ved Guds Aands Bistand,
om denne min Erklæring ikke er
fuldstændig sand. Det er en sørge-
lig Erklæring at gjøre, men den er
ikke destomindre sand. Vi have
ingen farlige eller truende Onder at
kæmpe med, undtagen dem, som
have havt sin Oprindelse i de Sidste-
Dages Helliges Ulydighed til Guds
Raad og Vejledning.

Da Gud førte Israel ud af Ægyp-
ten bestemte han, at hans Folk ikke
skulde blande sig med de omboende
Nationer ved Ægteskab, og mange af
de Onder, som senere kom over Is-
rael, var Følgen af Ulydighed tir
dette Forbud. Jeg vil imidlertid
sige, til Ros for Mændene i denne
Kirke, at der kun ere indtrufne faa
Tilfælde, hvor de have taget sig Hu-
struer udenfor Kirken ; maaske for-
di Fristelsen til at gjøre saa ikke har
været meget stor. De have ikke
ægtet fremmede Kvinder, saaledes
som mange af Israelit er ne gjorde,
iblandt hvilke var Salomon, den vise
Konge, som Gud gav Israel. Han
ægtede nemlig fremmede Kvinder,
og formedelst deres Indflydelse lod
han sig forlede til Afguderi i sine
gamle Dage. hvorved Guds Vrede
blev bragt over ham og hans Hus.

Tale af Præsident George Q. Cannon.

147

Mange af de Trængsler, som Israels
Børn maatte gjennemgaa, var saale-
des Folgen af deres Ægteskab med
Kvinder, som ikke vare af deres
Tro, og som ikke tilbad paa samme
Maade som Israel gjorde. Denne
Slags Ægteskaber ere stridende mod
Guds Befalinger. Vi ere blevne be-
falede, at vi ikke maa ægte dem, som
ikke ere af vor Tro , og aldrig har
nogen Kvinde eller Pige gjort det,
uden at hun før eller senere har lidt
Sorg derfor. Gud finder i£ke Behag
i saadanne Ægteskaber, og det er
ikke naturligt at forvente Guds Vel-
signelser i Forbindelse med dem.

Tiden tillader mig ikke at dvæle
ved de mange Punkter, hvori vi have
fejlet. At opbygge Zion, at grund-
fæste Guds Sag paa Joiden og blive
et forenet Folk skulde være Enhvers
vigtigste Tank \ Men vi have over-
traadt dette Raad, indtil vi i Dag
finde Stillingen saaledes, at det er et
aabent Spørgsmaal, hvem der skal
regjere Landet, enten de Hellige el-
ler deres Modstandere. I vide Alle,
at den Organisation, som Gud har
givet os, ikke har til Hensigt at un-
dertrykke de Fremmede. I atgjøre
disse Bemærkninger ønsker jeg ikke,
at Nogen skal tænke, at jeg vil op-
hidse mine Brødre og Søstre mod
dem, som ikke ere af os. Vi have
aldrig næret saadanne Følelser. In-
gen, som er i Besiddelse af Guds
Aand og forstaar Beskaffenheden af
Herrens Værk, vil hade Fremmede.
Men husk paa, at der er stor For-
skjel mellem Fjendtlighed mod dem,
der ikke ere af vor Tro, og at opholde,
understøtte og bære dem paa Hæn-
derne, samt vise dem den Gunst,
som kun skulde skjænkes Troens
Husholdning. For Exempel, dersom
der her i Byen fandtes to Handels-
boer: en, der tilhørte en Fremmed,

og en anden, tilhørende en af vore
Brødre — en Mand, hvis hele Inte-
resse ere forbunden med Zions Vel-
færd, hvis hele Studium er at op-
bygge Zion og forfremme sammes
Gjerning paa Jorden, vilde jeg da,
maa jeg spørge, være en Fjende af
den Udenforstaaende fordi jeg ikke
skjænkede ham min Søgning, men
derimod understøttede og handlede
med den, som tilhørte vort Samfund ?
Visselig ikke ; det vilde ikke være
noget Bevis for Fjendskab mod ham
fra min Side. Det vilde være ganske
forsvarligt, om jeg havde Forkjærlig-
hed for min Broder, som i sine Tros-
anskuelser var forenet med mig og
havde det samme Formaal for Øje
som jeg ; og dette er netop de Følel-
ser, vi skulde nære. Der findes
mange Sidste-Dages Hellige, som
ikke have været i Stand til at skjelne
tydeligt nok mellem disse to Aan-
der. De have indbildt sig, at fordi
vi ikke ere fjendtlige maa vi absolut
være meget kjærlighedsfulde, og de
se ikke Grænselinien, som Gud har
bestemt og ønsker, at vi skulle følge ;
thi, lad mig sige, der er en Græn-
selinie, og denne skulde vi stedse
følge. Profeten Joseph sagde i Be-
gyndelsen, at en af de Pligter, som
tilhørte denne Kirkes Ældster, var
denne, at de uafbrudt skulde virke
for Zions Opbyggelse og ikke under-
støtte Noget, som stride mod hendes
Interesser. Disse faa Ord udpege
nøjagtigt den Fremgangsmaade, vi
skulde bruge. Det er ikke min Gjer-
ning ; Gud fordrer ikke af mig, at
jeg skal opbygge Noget, som er
fjendtligt mod Zion ; men tværtimod
forlanger han, at mine Tanker og
Gjerninger skulle gaa ud paa at
fremme Alt, som vil gavne og for-
fremme Zions Sag, og det, som ikke
vil være modstræbende hendes In-

148

Tale af Præsident George Q. Cannon.

teresser eller lægge Hindringer i
Vejen for hendes Fremgang Vi
have fejlet i denne Henseende i P'or-
tiden. Der findes en Klasse af
Folk iblandt os, som have tænkt mere
paa deres Penge end paa Zion. De
Lave stedse gaaet til saadanne Ste-
der, hvor de tilsyneladende kunde
gjøre det bedst for dem selv, uden
at bekymre sig det mindste for hvad
der kunde befordre Folkets almene
Velfærd. De tage kun deres person-
lige Fordele og Ønsker i Betragt-
ning. Der findes mange Saadanne i
vore forskjellige Settlementer, og i
Særdeleshed i Salt Lake City. De
have kjobt, solgt og handlet og gjort
det, som syntes rigtigt i deres egne
Øjne, og som kunde fremme deres
egenkjærlige Øjemed, uden at over-
veje, hvad Virkning det vilde have
paa Folket. Dette er Synd i Guds
Aasyn, i Betragtning af det Lys og (
den Kundskab, vi besidde. Den,
der gjør dette, bedrøver Guds Aand,
hvadenten han handler i det Smaa
eller det Store. Jeg tror, at med-
mindre en saadan Person omvender
sig, vil han ikke høste de Velsignel-
ser og Fordele, som Gud vil skjænke
dem, der virke for Zions Opbyggel-
se. Jeg tror, at en Saadan vil om-
komme ligesom vore Fædre omkom i
Ørkenen og vil ikke leve til at nyde
de Velsignelser, som Gud har i Vente
for de Trofaste. Mine Brødre og
Søstre ! Jeg vilde hellere staa for
Eder, klædt ligesom Indianerne, der
strejfe omkring i vore Settlementer ;
jeg vilde hellere være klædt i Dyre-
og Gedeskind; jeg vilde hellere være
blottet for det, som Menneskene vur-
dere saa højt, naar jeg kun var for-
visset om, at Guds Velsignelser var
over mig og at jeg ved Udholdenhed
og Trofasthed vilde kunde sikre mig
Ophøjelse i Guds Rige, end at have

al den Rigdom, som denne Verden
kan give. Jeg vilde foretrække at
have Guds Fred i mit Hjærte. Jeg
vilde hellere nyde Guds Velsignelser
og have hans Helligaand hvilende
over mig, end eje denne Verdens
Rigdomme, hvor store de saa end
ere. Dette er mine Følelser. Jeg
véd nok, at det er behageligt at have
Jordens gode Ting. Jeg véd. at det
er behageligt at have gode Omgivel-
ser. Jeg V('d, at det er meget ønske-
ligt at kunne afhjælpe alle vore Fa-
miliers Fornødenheder og give dem
Alt, hvad de forlange, men der gives
noget Højere, noget Ædlere og Be-
dre end dette, nemlig Guds Naade.
Vi skulde leve saaledes, at vi stedse
eje deuneSkat ;og gjøre vi dette ville
vi samtidig føle os forvissede om, at
alt det Øvrige vil blive os tillagt.
Han vil ikke lade os lide Nød; han
vil ikke berøve os Jordens Velsig-
nelser, men vil tværtimod give os
dette ,, øvrige Fornødne", baade til
os og vore Børn. Thi vi leve ikke
for os selv alene, men vore Efter-
kommere. Vi haabe at forblive tro
faste, saa at vi stedse kunne have
Guds Naade, saa at vore Efterkom-
mere kunne blive erindrede i Prøvel-
sernes, Trængslernes ogGjenvordig-
hedernes Dage, naar disse skulle
hjemsøge Jorden — et Ønske, som
enhver trofast Mand i Kirken maa
have, hvis han forstaar Guds Løfter
og Velsignelser. Enhver Israels
Ældstes Ønske bør være, at han, saa-
længe Jorden staar og Tiden ved-
varer, aldrig maa savne Mænd
iblandt hans Efterkommere til at
bære det hellige Præstedømme ; han
vil stedse bede, at han maa have, Re-
præsentanter i alle tilkommende Ge-
nerationer fra nu af og for evigt.
For at kunne erholde disse Løfter og
Velsignelser maa en Mand være tro-

Tale af Apostel Moses Thatcher.

149:

fast ; han raaa arbejde og virke uaf-
brudt ligesom vore Fædre gjorde, thi
det er formedelst deres Trofasthed
at vi have modtaget disse Løfter, og
ligeledes annammet den Helligaand,
som vi nu nyde ; og Gud give, at vi,
i Lighed med dem, maa erholde
Guds Naade saa fuldstændigt, at
han paa os og vore Efterkommere
vil bekræfte de Velsignelser, han be-
kræftede paa Abraham, vor Fader,
— deVelsignelser,som skulle vedvare
gjennem alle tilkommende Genera-
tioner, saa længe der er Tid tilbage.
Dette er i det mindste vort Privile-
gium som Sidste-Dages Hellige, og
hvis vi leve for dem, vil Gud hjælpe
os at erholde dem, saa sandt vi ere
trofaste og gjøre hvad der er ret for
hans Øjne.

Til Slutning, mine Søskende, vil
jeg som en Guds Tjener formane
Eder, i vor Herres og Frelsers Navn,,
til at elske Zion af Eders ganske
Hjærte og ikke tillade nogen anden
Kjærlighed at fortrænge den. Elsk
Eders Gud! Elsk ham over alle
Ting, saa vil han aldrig svigte Eder.
Hold hans Befalinger, hvad det end
skal koste Eder. Hold ethvert Guds.
Bud, og vandrer dydigt og retskaf-
fent for Herren, saa at I ikke skulle
blive fordømte. Dersom I ville gjøre
dette, vil han lede Eder og os alle
tilbage til hans ce'.estiale Nærvæ-
relse og krone os med Herlighed,
Udødelighed og evigt Liv. Maa,
dette blive vor lykkelige Lod, er mint
Bøn i Je-;u Kristi Navn. Amen.

TALE AF APOSTEL M03ES THATCHER,

afholdt ved HalvaarsJconferencen i Logan Tabernakel, den 8de Oktober 188a-

(Fra , , Deseret News " . )

Jeg har glædet mig overordentligt
ved de Vidnesbyrd, der ere baarne i
denne Konference, og de møde hjær-
telig Gjenklang i mit Hjærte. Jeg
synes ikke, vi leve i saa meget ugun-
stige Tider, og selv om jeg erindrer
de Prøvelser, Fristelser og Uretfær-
digheder, af hvilke vi omgives, be-
tragter jeg denne som en Tid, i hvil-
gen Herren lader os gjennemgaa en
meget gavnlig Skole. Mange af vore
Venner have ofte fremhævet, at Aar-
sagen til, at Enigheden blandt dette
Folk saaledes opretholdtes, skyldtes
den Indflydelse, som deres Ledere
udøvede over deres Tankegang.
Dersom denne Paastand er rigtig,
og den udøvede Indflydelse er uret-
færdig, burde Folkets Ledere forflyt-
tes ; men dersom Indflydelsen, de be-

sidde over Folkets Sind, er for det
Gode, burde de bibeholdes. Som ens
Ældste i Israel betragter jeg derti
Indflydelse, der sammenbinder Fol-
ket,for at være Guds Aand,og at dem
Almægtige, Himlens og Jordens Ska-
ber, ikke er afhængig af et eller fleres-
Mennesker, samt at Herren vil til—
kjendegive for hele den kristne Ver-
den, at den Religion, der kaldes.
,, Mormonismen", er den Religion,,
der besjæler Størsteparten af dena
Masse Menneskei s Hj ærter, der have
antaget sig 'lens Sag, og dersom de
Sidste-Dages Hellige, ved de sidste
faa Maaneders Erfaring og ved det,
der endnu ligger i Fremtiden, lære
selv at tilegne sig Forbindelse frat
Himmelen til at lede deres Fodr
skjøndt det maaske' vil koste nogle:

150

Tale af Apostel Moses Thatcher.

af vore Lederes Landflygtighed eller
Mænds Fængsling, der have virket
som deres Tjenere, ville de have
modtaget Noget, der er af stor Vær-
di ; og koster det end meget, vil dets
Værd dog være større end hvad det
koster. Vi se nu, at de Faa, der
hidtil have forladt sig udelukkende
paa Andre, søgt deres Hovedlederes
Raad og alene været overladte til
dette, naar de nu ikke længere kunne
faa Adgang til disse Ledere, vakle de
og falde ud af Rækken. Det er min
Tro, at hver Mand og Kvinde i denne
Kirke skal bruge de Evner og Fakul-
teter, som Gud har skjænket dem,
saa at han, ved at de udøve deres
fuldkomne Handlefrihed, kan hæve
dem til evig Herlighed. Saalænge
Folket forlade sig paa deres Ledere,
udvise de ikke den Grad af Tro, de
burde, og ere ikke saa vel skikkede
til at tænke og overveje selv, som de
burde være. Jeg har set Tilfælde,
hvor Præsidentskabet har været fore-
lagt slibrige Sager, der aldrig burde
været gaaet udenfor Familiekredsen,
eller i det mindste ikke udenfor
Warclsorganisationen. Men Tiderne
skifte. Vi kunne nu ikke saa let
nærme os Kirkens Præsidentskab.
Vi kunne ikke nu erholde deres Raad
med saa stor Lethed som ■ør; o«-
endskjøndt vi savne deres Nærvæ-
relse, — thi dette Folk elske deres
Ledere — er dog i deres Fraværetse
Forbindelseskilden mellem Himmel
og Jord aaben for dette Folk, som
den aldrig kunde have været det
under tidligere Omstændigheder.
Menneskene erfare nu, at deres Bøn-
ner høres, og at, dersom de ikke
kunne erholde deres Brødres Raad,
kunne de paa alle Steder og under
alle Omstændigheder erholde Guds,
deres himmelske Faders Raad. Men-
nesker, Samfund, Guvernører, Mag-

ter, Riger og Nationer have aldrig
kunnet bygge Mure saa stærke og
Jærndøre saa t}rkke, at ikke den
Retfærdiges Bøn har kunnet stige op
til Gud. Derfor kan hver Mand og
Kvinde, der holder Herrens Befalin-
ger, have en Lampe for deres Fod,
og de, der have Olie i deres Lamper,
ville aldrig være i Uvished om, hvil-
ken Vej de skulle tage. Herrens
Aabenbaringer vil inspirere dem og
vise dem Sandhedens og Lysets Vej.
Naar vi kaste vore Tanker paa Re-
gjeringers Væxt, paa hvad der kal-
des Civilisation, menneskelige Ret-
tigheder ogFriheder,som vi saa meget
nyde, til hvilken Kilde se vi hen som
den, fra hvilket det kommer? Den
store Regjering, af hvilken vi udgjør
en Del, den mest frisindede Regje-
ring, mest omfattende og dybeste i
Grundvold, som Gud nogensinde har
smilet ned paa — undtagen naar han
selv har forvaltet i Menneskenes An-
liggender? Hvem skyldes denne
store Regjering og dens Grundlæg-
gelse og Befolkning? Mænd, der
ville bøje sig for en Kongemagts
Love og Stadfæstelser? Nej! Men
Mænd, der vare inspirerede af Gud,
deres himmelske Fader, til at stræbe
fremefter mod en højere og ædlere
Civilisation og Frihed. Havde PiL
grimfædrene og Andre, der ikke vilde
bøje sig for de europæiske Magters
Forgodtbefindende, ikke flyet til
Amerikas Land, vilde vi ikke have
havt en Regjering som denne. Den
blev grundlagt som en Regjering,
under hvilke de Undertrykte fra alle
Lande og Folkeslag kunde finde et
Hvilested. Ikke helt og holdent re-
publikansk eller demokratisk eller
theokratisk eller aristokratisk, men
en Forening af det Hele ; thi denne
Regjering er ikke i snævreste For-
stand aldeles republikansk, saa vidt

Taee af Apostel Moses Thatcher.

151

.jeg forstaar den. Lovene i en re-
publikansk Regjering ere givne af
en Centralregjering. Var de Fore-
nede Stater en saadan Magt, vilde
de Love, der regjere Folket i alle
Staterne og Territorierne, alle blive
stiftede af Kongressen i Stedet for
af de forskjellige Legislaturer. I
Ordets reneste Forstand bestaar De-
mokratiet af en Regjeringsform, ef-
ter hvilken Folket styres af Love,
der ere stiftede med deres fælles Bi-
fald og ved deres direkte Afstemning.
Vi kunne ikke med Rette sige, at de
Forenede Staters Regjering er tlieo-
kratisk ; kun for saa vidt som Folket
anerkjende Guds Overherredømme.
Dersom vi tage et Tyvedollars Guld-
stykke i Haanden, se vi indskreven
paa den ene Side: ,,Paa Gud vi
stole", og saa vidt som dette er
sandt og udtrykker Folkets Stem-
ning og Anskuelser, er denne Regje-
ringsform theokratisk, men ellers
ikke. En territorial Regjering kan
siges at være monarkisk i vid For-
stand, idet Guvernøren deraf har af
Kongressen erholdt uindskrænket
Vetomagt. og Legislaturerne, der
vælges af Folket, kunne maaske ar-
bejde i tredsindstyve Dage og med
forenet Dygtighed og aandelige Kræf-
ter danne Love. der ere efter Fol-
kets Ønsker og af hvilke disse kunne
styres, men med et eneste Penne-
strøg kan Guvernøren af Utah Terri-
torium forkaste det Hele. Er dette
ikke monarkisk? Og er det ikke i
høj Grad Enevælde? Det synes i
det mindste at være aristokratisk.
Og naar vi yderligere overveje, at et
Territoriums Befolkning ikke har
nogen Stemme, hverken i Valget af
deres Guvernør eller de Dommere,
der forretter Lovene, eller Embeds-
mændene, der ikraftsætte Rettens
Afgjørelser, eller i hvilken som helst

Andet, hvori Regjeringen tilegner
sig Folkets Styrelse uden Folkets
Samtykke, er dette da ikke en ari-
stokratisk Regjering, en Regjering
I af Faa over Mange? Dersom altsaa
mine Slutninger ere rigtige, er de
Forenede Staters Regjering theo-
kratisk, for saa vidt som Folket sto-
ler paa Gud og adlyder hans Love.
I en anden Forstand er den tildels
republikansk og i andre Henseender
demokratisk ; og den er uimodsige-
ligt, saa vidt Territorierne redkom-
mer, monarkisk og aristokratisk.
Saaledes have vi i vor store Union
en Forening af forskjellige Slags
Regjeringsform er. Men, som Bro-
der F. D. Richards klart belyste i
Formiddags, ved Folkets Tilbøjelig-
hed til at bevæge Kongressen til at
lave visse undertrykkende Love
blive vi som et Folk berøvede mange
af de Rettigheder, for hvilke vore
Forfædre strede, for hvilke de pant-
satte deres hellige Ære, og for hvilke
mange af dem kæmpede hele deres
Liv. Dog, i Betragtning af den
Maade, hvorpaa den offentlige Me-
ning dannes i dette vort store Land,
har jeg personligt en Del Medynk og
Sympathi, ikke alene for Kongres-
sen, men for Præsidenten, hans Ka-
binet og Nations øverste retslige
Myndigheder. Det er ingen usæd-
vanlig Ting at se Folk vise fysisk
Mod. Vi kunne se dette i hele Natu-
ren. Træd paa en Orm, og den
vil vende sig og stikke Dig, om den
kan. Af Kjærlighed til denne Ver-
dens Gods ville Mænd ofte møde
fysisk Fare i alle Skikkelser. De
ville trænge ned i Jordens Indre,
gjennembryde de fraadende Bølger
og trænge sig saa at sige til Nordpo-
len — de ville staa for Mundinger-
ne af Kanoner, medens disse udspye
Død og Ødelæggelse i de skrække-

152

Tale af Apostel Moses Thatcher.

ligste Skikkelser — de ville møde
Død og Ødelæggelse i alle dens
Rædsler, men naar Du opfordrer
dem til at vise moralsk Mod ; naar
Du opfordrer dem til at rejse sig og
forsvare Ret, fordi det er Ret, hvis
denne Ret er upopulær, da kan Du
bede længe før Du faar Svar. Jeg
har set Mænd, der vilde møde Faren
i omtrent alle dens tænkelige Skik-
kelser, vakle ved det første Aande-
dræt af Haan eller Spot ; de kunne
ikke bære det, og derfor se I dem
give Løfter og gjøre Undskyld-
ninger under Vægten af de Indfly-
delser, som omgive dem. Nu, vor
Regjeringer en populær eller folke-
ng Regjering, og der vilde udfordres
en overordentlig modig Præsident
for at lade de Sidste-Dages Hellige
vederfares Retfærdighed. Hvorfor?
Fordi det store Flertal af Nationens
Befolkning er fordomsfulde mod os.
Ikke fordi de vide, at dette Folk har
gjort nogenFortræd eller noget Slet,
men paa Grund af de Løgne, der ere
satte i Omløb mod de Sidste-Dages
Hellige. Derfor siger jeg, at dersom
Præsident Cleveland skulde lade alle
Lovene i Utah sætte i Kraft upar-
tiskt, vilde han derved vise en Grad
af Uforfærdethed og moralsk Mod,
der tilvisse ikke har udmærket nogen
af de senere Præsidenter for de For-
enede Stater. Vort Land har kun
frembragt faa Mænd lig Charles
Sumner, som stod op i de Forenede
Staters Senat og bekæmpede Slave-
riet. Ene og alene stod han der
men han forsvarede en retfærdig
Sag, og efterhaanden vandt han Til-
hængere, flere og flere, indtil tilsidst
hele Nationen blev omvendt, og de
Forenede Staters Højesteret, der
havde erklæret, at en sort Mand
havde ingen Rettigheder, som en
id Mand behøvede at respektere ^

blev kuldkastet for Spidseu af Bajo-
netten og Sværdet. Saadanne Mænd
som Washington, Jefferson og Adams ;
Mænd som Cromwell og Knox, Lu-
ther, Wycliffe, Huss og Jerome staa
alene langs Tidens Bredder som
Stjerner, der have oplyst Vejen til
den højere Frihed, vi i Dag burde
nyde i dette herlige Land. Naar jeg
siger vi, mener jeg hele Nationen, og
ikke de Sidste-Dages Hellige som et
Samfund. Vi vilde være de lykke-
ligste af alle Mennesker paa Jorden,
dersom vi kunde nyde vore konsti-
tutionelle Rettigheder, thi med alle
vore Fejler og Skrøbeligheder smiler
Gud ikke ned paa noget Folk paa
Jorden saa rent som de Sidste-Da-
ges Hellige, og Lykke bestaar i Ren-
hed, i et helligt Levnet for Herren.

Nogle Bemærkninger, som Dom-
meren over tredie Distriktsret for
nogle faa Dage siden gjorde, tiltrak
sig min Opmærksomhed i en ganske
særlig Grad. Jeg tror ikke, han er
en Kristen, og om han er, forstaar
han ikke Skriften som jeg forstaar
den. Efter nogle Bemærkninger,
som en Person, der af Juryen var
bleven erklæret skyldig, gjorde, be-
mærkede Dommeren, at han ikke
vilde laane Øre til mere skinhelligt
Snak, og idet han ved en anden Lej-
lighed hentydede til de Sidste-Dage3
Helliges Hustruer, omtalte han dem
som Medhustruer, hvilket en Del af
vore Brødre have optaget som en
Fornærmelse. Naturligvis, man kan
blive fornærmet alene ved den Maa-
de, hvorpaa et Ord siges, men jeg
betragter paa ingen Maade Betegnel-
sen Konkubin eller Medhustru som
foragtelig. I gamle Dage bleve alle
Medhustruer betragtede som virkelige
Hustruer, skjøndt alle Hustruer vare
derfor ikke Medhustruer. En Med-
hustru var i de Dage en Tjeneste

Tale ak Apostel Moses Thatcher.

153

kvinde, der var gift med en fri Mand ;
og endskjøndt hendes Frue endnu
havde en SlagsRaadighed over hendes
Handlinger, saa gav den Kjends-
gjerning, at hun var en Hustru, hen-
de en hæderlig Stilling i Huset og
gjorde hende til en retmæssig Hu-
stru for Guds Aasyn. Med Hensyn
til Fader Abraham bemærkede Dom-
meren videre: „Abraham levede
ikke alene med sine Hustruer, men
ogsaa med sin Hustrus Tjenestepi-
ger ; paa samme Maade, som om De
levede med Deres Tjenestepiger."
„Selv om nu ogsaa dette kunde gaa
an for Abraham", vedblev Domme-
ren, „saa gaar det ikke an nu i disse
oplyste Tider". Med disse Bemærk-
ninger agter jeg at vise, at Domme-
ren over tredie Distriktsret ikke er
en Kristen, og at dersom han har
Haab om evigt Liv, forstaar han ikke
den store Jehovas Planer eller Løf-
ter ; thi Abraham var Guds Ven ; han
talte med Gud Ansigt til Ansigt, og
lad det end siges og menes, at han
levede i Mørket, give Gud, at den
kristne Verden vilde vandre i saa-
dant Mørke i Dag. Altsaa, ligesaa
vidt som Abrahams Gjerninger ikke
vilde gaa an for Overdommeren over
Utah Territorium, vilde den Stad,
hvori Abraham bor, ikke gaa an for
bemeldte Herre ; og naar han en
Gang vandrer herfra ind i I^vighe-
den og skuer de tolv Apostles Nav-
ne paa den evige Stads tolv Grund-
volde, vil han maaske beundre dens
Skjønhed og Pragt, men naar hans
Opmærksomhed henledes til de tolv
perlesmykkede Porte, vil han finde
indskrevet derpaa Navnene paa
Patriarken Jakobs tolv Sønner ved
hans fire Hustruer, og deres store
Bedstefader Abraham vil være in-
denfor denne Stads Porte. Udenfor
dens Mure vil der være Troldmænd,

Løgnere og Horkarle, og de, der
elske Løgn. Jesus bar Vidnesbyrd
orn Abrahams Dyder. Han erklæ-
rede sig selv at være en direkte Ef-
terkommer af ham, idet han sporede
sit Slægtskab tilbage til David, lige-
ledes en Polygamist ; og da han
(Jesus) talte om Lazarus, der op-
samlede de Smuler, der faldt fra den
Riges Bord, og som var fattig og
elendig og havde hele sit Legeme
besat med Saar, hvilke Hundene kom
og slikkede til hans Lettelse — da
Jesus talte om denne Lazarus, er-
klærede han ham for at være i Fader
Abrahams Skjød. Men den rige
Mand, der maaske havde været La-
zarus, Herre, slaaet og haanet ham
og set paa ham medForagt, naar han
opsamlede Brødsmulerne — omtrent
som vi nu opsamle Smuler af Fri-
heden, der falde fra det Bord, vore
Fædre have opstillet — . Jeg siger,
at da den rige Mand saa' Lazarus i
sin Fornedrelse, var denne kun hans
Træl, hans Slave, men da han saa'
ham paa den anden Side af det store
Svælg, der adskilte dem, saa' han
ham i Abrahams Skjød, og han bad,
at Lazarus maatte blive sendt over
og dyppe det yderste af sin Finger i
Vand, at hans Tørst kunde læskes
og hans brændende Tunge kjølnes.
Svaret var : „Du haver annammet
det Gode i din Levetid, og Lazarus
ligeledes det Onde ; men nu trøstes
han, og Du pines." Men svarede
den rige Mand, „Saa beder jeg
Dig, Fader, at Du sender ham til
min Faders Hus ; thi jeg haver fem
Brødre, paa det han kan vidne for
dem, at ikke ogsaa de komme i denne
Pines Sted." Svaret var: „De
have Moses og Profeterne ; høre de
ikke dem, tro de ikke heller, om No-
gen opstod fra de Døde."

Dersom Dommeren i Territoriet

154

Talk af Apostel Moses Thatcher.

Utahs Højesteret er en Kristen, hvor-
ledes mon han vil føle sig; tilmode naar
han kommer i Fader Abrahams Nær-
værelse, hvem han har forsøgt at
kaste Skygge paa? Vil ikke Skam-
rødmen bedække hans Kinder? Og
dersom der er en evig Gud, og denne
evige Gud er Himlens og Jordens og
alle vore Aanders Skaber og Abra-
hams Ven, hvorledes kan da denne
Dommer taale hans Nærværelse?
Jeg vilde hellere være den fattigste
Sidste-Dages Hellig paa Jorden og
bære Baand og Læn ker, indtil Kjødet
faldt fra mine Ben, end at være i den
Mands Sted, der uden Guds Aand
maa bære den Byrde af uretfærdige
Domme, som han har fældet over
Andre. Derfor siger jeg, mine Brø-
dre og Søstre., at jeg føler den dybe-
ste Sympathi for alle de, vi underti-
den kalde vore Fjender, og jeg kan
ikke forglemme dette Ene, at hvor-
ledes end deres Stilling i dette Liv
monne være, kæmpede de dog ikke
paa Satans Side i de evige Verdner,
da denne gjorde Oprør mod Gud,
fordi den Almægtige ikke vilde sam-
tykke i hans tvangsmæssige Plan til
Menneskeslægtens Forløsning. Gud
havde besluttet, at hver Mand, Kvin-
de og Barn, der fødtes til denne Ver-
den, skulde være fri. Jeg siger, at
fordi Gud ikke vilde antage Satans
tvangsmæssige Plan, gjorde denne
Oprør mod Kristus, og en Trediedel
af Himmelen fulgte ham, og han
kæmpede med Mikael og Himmelens
Hærskarer, og blev. med de Skarer,
der fulgte ham, nedkastet til Jorden ;
men I kunne ikke linde et eneste
Menneske, der nogensinde har havt
Livsaande, der kæmpede paa hans
Side ; thi den Forbandelse, der faldt
paa dem, var, at de skulde berøves
Lejligheden til at kunne tage et Le-
geme. Derfor, de, der synes at være

vore Fjender, ere det kun paa Grund
af deres Blindhed, og fordi deres
Øjne ere tillukkede for hvad der er
i Gud ; og dersom Guds Dom vil
komme over dem, saaledes som Pro-
feterne have forudsagt, kunne vi vel
have Grund til Medlidenhed og Del-
tagelse for dem, og dette er ogsaa i
Almindelighed Tilfældet. Jeg kan
bede for mine Fjender ; bede, at
Gud vil lede dem bort fra Mørket og
røre deres Forstands Øjne, at de maa
se, og i deres Hjærter omvende
sig.

Det er forfærdeligt at tænke paa
den frygtelige Forbandelse, der sik-
kert vil komme over Mennesker, der
bifalde Udgydelse af uskyldigt Blod ;
men vi maa tilsidst komme til at el-
ske vore Fjender og bede for de,
der forsætligen mishandle os, ognaar
vi af Hjærtet ere beredte til at gjøre
dette, kunne vi sige til denne Ver-
den : „Jeg er ikke bange for No-
genting, I kunne gjøre." Aandens
Kraft løfter Legemet udenfor den
Rækkevidde, hvori det kan skades,
Kristi Aand har vundet Sejren, og
vi kunne, under denne Aands Ind-
flydelse, sige : „Død, hvorer din
Braad? Helvede, hvor er din Sejr?"
Jeg kan bede for de Forenede Sta-
ters Præsident, med et Ønske i mit
Hjærte om, at Gud vil lede ham paa
rette Vej, at hau maa have moralsk
Mod nok til at handle retfærdigt ;
thi medmindre denne Nations Re-
genter ere opfostrede i Retfærdig-
hedens Aand, kunne de ikke under-
støtte den Almægtige. Og om end
skjøndt vi finde Fordom til høire og
til venstre, ville vi aldrig blive givne
Sejren, med mindre vi lære at styre
ifølge Prineiper. Naar de Sidste-
Dages Hellige en Gang naa en saa
høj Grad af Udmærkelse, at de, naar
Guds Lov skal bringes til Anven-

Tale af Apostel Moses Thatcher.

155

delse, kunne dømme upartisk mel-
lem en Hellig og en S}rnder — at de
ville være lige saa villige til at
give Satan sine Rettigheder, som
en Hellig eller Broder, da vil Dom
og Herredømme blive bragt indenfor
deres Omraade, og jeg haaber,at det
ej heller vil ske før den Tid.

Enten en Mand er Hedning eller
Kristen, vil han blive indrømmet sine
Friheder og Rettigheder, naar Guds
Rige bliver opbygget. Der vil ingen
Fordom eller Nag herske; Alt vil
blive udført ifølge Retfærdighedens
og Lighedens Love. Jeg kunde
spørge: Have vi, som et Hele taget,
altid udvist Tilbøjelighed til at handle
med Princip som Grundlag? I kunne
selv besvare Spørgsmaalet. Have I
SidsteDagesTIellige altid været ligesaa
rede til at lade de Fremmede veder-
fares deres Ret i Eders By-, County-
eller Territorial-Anliggender, som en
Sidste-Dag<es Hellig? Dersom I
have, da have vi handlet paa Grund-
lag af Principer, men om ikke, da
ere vi endnu ikke komne saa vidt, at
vi vide, hvad Herren har aabenbaret ;
thi naar hans Rige kommer til Magt,
vil der blive Tusinder og Millioner
Mennesker, der, uden at dele vore
religiøse Anskuelser, gladelig ville
underkaste sig Guds Riges Love. og
Kineserne i Kina. Hinduerne i In-
dien eller de Kristne i Europa ville
læse Lovene, der styre Zion, og med
mathematisk Nøjagtighed udregnet,
hvilke Friheder de ville kunne ntyde
under Guds Riges Love. Der vil
ingen Nag være, ejheller pakkede Ju-
ryer til at fængsie de Uskyldige og
slippe de Skyldige fri. Gud vil styre
sit Rige, paa samme Maade som han
styrer hele Universet, ved Retfær-
dighedens og Lighedens Love.

Jeg ønsker at sige til de Sidste-
Dages Hellige: Laderos være ved

godt Mod ' Jeg har aldrig set en
bedre Dag end denne. Guds Rige
vil vinde Sejren, og de, der have ha-
det os, ville se den Dag, cla stor Ve
og Jammer vil komme over dem.

Vi høre Tale om, at 55,000,000
Mennesker ere fjendtlige mod de
Sidsle-Dages Hellige. Jeg aflægger
for Eder mit Vidnesbyrd her i Efter-
middag om, at dette ikke er sandt.
Der er ikke 55,000,000 her i Landet,
som ere imod de Sidste-Dages Hel-
lige ; det er en stor Fejltagelse ; der
lindes i Dag Tusinder i de Forenede
Stater, der ængstelig forvente en
Løsning af „Mormon-Spørgsmaalet"
og bede for dette Folks Befrielse.
Det er en stor Fejltagelse at formode,
at hver Mand, Kvinde og Barn i
denne Nation er fjendtligsindet mod
dette Folk ; der er Mennesker i Sne-
sevis (skjøndt de ikke have Mod
nok til at komme frem og tale et
Ord til deres Gunst), hvis Hjærte
slaar varmt for dette Folks Sejr, og
de ere ejheller blinde for deres Om-
givelser.

Jeg siger Eder, I Sidste-Dages
Hellige, her i rCftermiddag, at denne
vor store Regjering er ikke stærk,
og Aarsagen er, at man har oprevet
Grundvolden til den Regjering, vore
Fædre byggede. Man har oprykket
det store Skibs Anker, tilladt Pøbe-
len at regjere og vinde Magt i Lan-
det, og hemmelige Selskaber samle
sig som sorte Skyer. Lad P'olk smile
ad mig, om de ville, naar jeg siger,
at denne Nation er undermineret.
Naar Arbejdsridderue (The Knights
of Labor) og flere andre Sammen-
sværgelser med roligMine kunne sige,
at i mindre end o0 Minutter kunde de
standse hvert Vognhjul, der løber
paa Skinnerne mellem Omaha i Ne-
braske og Butte i Montana, da siger
jeg Eder, der er Kraft tilstede der.

156

Tale af Apostel Moses Thatchek.

For noget over fem Aar siden satte
visse hemmelige Selskaber i Gang
hvad der kaldtes Opstanden i Pitts-
burg. Tropperne bleve udkomman-
derede for at skulle underkue den,
men kunde ikke. Man ansøgte Re-
gjeringen om flere Tropper, og en
Officer fortalte mig, at da han førte
sine Soldater til Pittsburg, frygtede
han for at udtale Kommandoordet
til at skyde paa Oprørerne, „thi",
sagde han, „jeg var bange for, at
Soldaterne skulde vende sig om og
skyde paa deres Officerer." Jeg
har hørt Kjøbmænd i New York og
Chicago erklære, at de havde Stable
af Vaaben i deres Forretningsbyg-
ninger, fordi de ikke kunde slaa
deres Lid til at Byen, Countyet,
Staten eller Regjeringen kunde for-
svare dem. Vil Nogen fortælle mig,
at en Nation er stærk, der er saale-
des faren? Den er ikke tryg. Mo-
nopolistens Jærnhæl har længe hvilet
paa Arbejderens Hals, og det store
Spørgsmaal, der i Dag ulmer i dette
Land, drejer sig om Arbejde og Ka-
pital. Give Gud, at vi havde Stats-
mænd med Øjne klare nok til at se!
Give Gud, de vilde borttage fra
deres Øje den lille Splint, der kaldes
„Mormonisme", og se Bjælken, der
truer Nationen ! Tildragelser som
de der nylig fandt Sted ved Rock
Springs, samt Mishagsraabene, der
lyde fra Atlanterhavet til Stillehavs-
kysten, burde være Advarsel om, at
Dagen ikke er meget fjærn — med
mindre de republikanske og demo-
kratiske Partier aabnc deres Øjne
for Situationen — da denne Regje-
ring vil hjemsøges af Krig og Elen-
dighed. Naar jeg har havt Mænd i
San Francisco, Chicago og IN ew York
spørge mig: „Hr. Thatcher, hvor-
for fjærn e I ikke dette anstødelige
Punkt i Eders Religion? Nationen

er imod det og den civiliserede Ver-
den vil ikke tillade det. Hvorfor
fjærne I det ikke og leve i Fred?"
har jeg svaret dem: „Jeg takker
Dem for de venskabelige Følelser,
de nære mod os." Og som Bevis
paa, at jeg mener det, vil jeg sige,
at naar denne Nation, der saar Storm
og høster Hvirvelvind ; naar Broder
drager Sværd mod Broder ; naar Fa-
der kæmper mod Søn og Søn mod
Fader ; naar den, der ikke vil drage
Sværd mod sin Næste, skal fly til
Zion for Sikkerhed — da vil jeg
sige til mine Venner. Kom til
Utah! Thi Guds Straffedomme, der
begynder ved hans Hus, ville da
have fjærnet sig, og det da fredelige
Utah vil være det yndigste Sted i
hele Unionen. Naar Krig, Elendig-
hed, Blodsudgydelse og Samfundets
Opløsning vil komme over Nationen,
har jeg sagt til Saadanne : „Kom
til Utah, og vi ville dele vor Brød-
krumme med Eder, dele vore Klæder
med Eder og give Eder Beskyttelse."
Jeg siger Eder, mine Brødre og Sø-
stre, den Dag vil komme, og er ikke
fjærn, da den, der ikke vil gribe til
Sværdet mod sin Næste, maa fly til
Zion for Sikkerhed ; og af denne
Profeti kunne vi drage den Slutning,
at Zion vil være i Stand til at yde
dem Sikkerhed. Vi ville ikke heller
komme til at gjøre dette udenfor Re-
gjeringen. men indenfor den. Der
er ingen Magt i dette Land, der kan
vende dette Folk mod de Forenede
Staters Regjering. De ville opret-
holde de. teLands Konstitution ukræn-
ket, og selv om den bliver revet i
Pjalter, ville de sy den sammen igjen,
hævde hvert Princip deri og holde
den frem for de Undertrykte af hver
Nation, Stamme, Tungemaal og
Folk; og dette vil endydermere ske
under Stjernebannerets Skygge. De

Ældste A W. Winbbrgs Autobiografi.

157

ville staa med sikkert Fodlæste paa
Ryggen af det amerikanske Fastland
og hævde de Principer, der kostede
deres Fædre saa meget, og disse
Principer kunne ikke bortranes af
Mænd, der br}*de deres Embedsecl
og forraader Tilliden.

Lad mig sige Eder, at deropvoxer
Drenge i disse Bjerge, der have Men-
neskefrihedens Principer grundede
dybt i deres Hjærter, og de ville
forsvare dem, ej alene for sig selv
men for Andre. Maatte Gud paa-
skynde den Dag, da — dersom Na-
tionen vedbliver sin Kurs nedefter
og opriver de grund voldsmæssige
Regjeringsprineiper, der have gjort
den saa stærk — da Grundloven
maa blive frelst og alle Mennesker
blive fri igjen. Min Bon er, at Gro-
ver Cleveland maa staa frem som
Høvding for den ædleste Nation paa
Guds Fodskammel og sige til deu
offentlige Mening og offentlige Tryk,
at denne Nation maa og skal stj^res
efter Retfærdighedens og Retskaffen-
liedens Principer. Om han vilde gjøre
dette, vilde han skaffe sig selv et
Navn, der vilde skinne for evigt paa
Historiens Blade. Men om han ikke
vil gjøi e dette ; om han fattes mo-
ralsk Mod dertil, og om Kongressen
ikke vil træde frem til hans Bistand
heri, vdle vi sige: ,,0 Gud, til
Dig slaa vi vor Lid, og hvorhen Du
leder os, vdle vi følge!" og vi ville

sø ^e at hævde vore Rettigheder ind-
til den Almægtige skjænker os
dem.

Maatte Aanden af vor Herre Jesu
Kristi Vidnesbyrd bo i vore Hjærter,
thi den er det kosteligste af alle Ting,
og naar I træde frem for Dommer-
ne, tænk ikke paa hvad I skulle sige
eller svare, men stol paa Gud, og
om I træde frem for Dommerne
tavse som vor Herre og Mester, og
de skulde sømme Eder til Korset eller
stille Eder paa Hjul og Stejle eller
kaste Eder i Fængslet, da er dette
intet Mere end, hvad der vederfare-
des Eders Mester før Eder. Lad os
stole paa Gud. Intet af nogen Be-
tydning er nogensinde blevet udført
i denne Verden uden stor Kamp mod
Menneskenes Meninger og For-
domme.

Give Gud, at vi snart kunde gjen-
erholde og nyde vore Rettigheder;
men maa den Tid udeblive saa længe
vi have en Horkarl eller Kvinde-
skjænder iblandt os, der siger sig at
være en Sidste-Dages Hellig. Saa-
længe Saadanne deltage i Nadveren
sammen med dette Folk, lad Træl-
dommen vedblive ; men lad os ud-
kaste alt Saadant, leve helligt og rent
for Gud, pleje Retfærdighedens Prin-
ciper i vore Hjærter, og Frihedens
Dag vil da snart komme, hvilket maa
Gud give, er min Bøn. Amen.

ÆLDSTE A. W. WINBERGS AUTOBIOGRAFI.

Det tr ikke fordi jeg tragter efter mit Livs Bedrifter for at være gan-

Eercnmelse, eller fordi jeg tror, at j ske almindelige, og af langt mindre

mine Gjeruinger er"e af særdeles stor ' Værd, end mange andre skandina-

Betydning, at jeg nedskriver disse viske Brødres, der have virket trofast

Linier. Tvertimod betragter jeg og med megen Udholdenhed i mange

158

Ældste A. AV. Winbergs Autobiografi.

Aar i Missionens Tjeneste, saavelsom
for Guds Riges Opbyggelse i disse
Dale. Jeg er imidlertid bleven an-
modet om at gjøre en kort Levnets-
beskrivelse, hvorfor jeg vil aflægge
mit Vidnesbyrd om Evangeliets Sand-
hed, i Forening med mange andre af
mine Brødre, som tidligere have be-
skrevet deres Erfarenhed som Guds
Sendebud med Saliggjørelsens Bud-
skab i disse sidste Dage.

Jeg blev født den 13de April 1830
i Lund, Sverige, af velbeholdne, hæ-
derlige Forældre og var den næst-
ældste af ni Søskende, fire Drenge
og fire >5iger, af hvilke to, en Dreng
og en Pige, døde i deres unge Alder.
Jeg gik til Skole i syv eller otte Aar,
blev konfirmeret da jeg var 14 Aar
gammel, og kom strax efter i Smede-
lære hos Christian Risberg, der ejede
et af de største Smedeværksteder i
Lund. Jeg blev Svend den Ote Ok-
tober 1849 og arbejdede i min Føde-
by til April Maaned 1850, da jeg
rejste til Kjøbenhavn for, efter min
Mening, at uddanne mig videre i
min Profession.

Den 13de Februar 1851 hørte jeg
for første Gang Evangeliet prædi-
ket. Jeg arbejdede den Gang i
Oserød i Nærheden af Hirseholm paa
Sjælland. Ældste John E. Forsgren
fra Utah og en Broder fra Kjøben-
havn ved Navn A. Aagren virkede
som Missionærer der i Egnen ; de
boede hos Pottemager Jensen i Hirse-
holm, der allerede havde annammet
Evangeliet, tilligemed sin Familie og
to Læredrenge, nemlig Frederik Pe-
tersen, som nu bor i 2det Ward,
Salt Lake City, og Ferdinand F.
Hansen, som nu bor i Brigham City.
Da jeg blev underrettet om, at to
fremmede Præster vare i Egnen, fik
jeg strax Lyst til at høre dem præ-
dike. Jeg overtalte derfor min Me-

ster til at lade dem holde Forsamling
i hans nye Hus, hvori der fandtes to
ufuldførte tomme Værelser.

Om Aftenen den 13de Februar
1851 hørte jeg disse to Guds Mænd
prædike Saliggjørelsens Evangelium
i dets Fylde. Min Forstand blev
oplyst, og Aanden bar Vidnesbyrd
om Sandheden, de forkyndte. Jeg
kjøbte strax en ,,Sandhedsrøst", som
jeg længere hen paa Aftenen læste
højt for min Mesters Døtre. Under
Brødrenes Prædiken, sagde de, at
om Nogen endnu tvivlede, burde den
bede til Gud, som giver yjærne, og
bebrejder ikke, thi han vilde aaben-
bare Sandheden for Enhver, der bad
i Oprigtighed, og stadfæste Vid-
nesbyrdet i deres Hjærter, ved
Drømme, Syner eller Aandens
Kraft.

Da jeg ikke turde stole paa min
egen Dømmekraft alene, eftersom der
jo kunde være Mulighed for, at det
var Bedrageri, bad jeg til Gud, om
at aabenbare for mig, om det, som
jeg havde hørt, var fra ham. Her-
ren hørte min Bøn og aabenbarede
for mig i en Drøm om Natten til min
fuldkomne Tilfredshed, at den nye
Lærdom var af ham, og ikke af Men-
nesker.

Tirsdagen den 18de Februar om
Aftenen overværede jeg atter en
Forsamling i Pottemager Jensens
Hus i Hirscholm, hvorefter jeg blev
døbt af Ældste Forsgren, og fik
Haandspaalæggelse af ham samme
Aften. Natten førend jeg blev døbt
havde jeg en mærkelig Drøm, der
hentydede til min Fremtid, og da
Ældste Forsgren gav mig Haands-
paalæggelse udtalte, han ved Profe-
tiens Aand de sammft Forjættelser,
som vare blevne aabenbarede for
mig om Natten.

Fastelavns Søndag gjorde jeg en

Ældste A. W. Winbergs Actobiografi.

159

Rejse til Kjobenhdvn og havde der
for første Gang Lejlighed til at tale
med Apostel Erastus Snow. Han
sagde: „Proder Winberg, vi kunne
ikke nu tale meget sammen, men den
Tid vil komme, da vi alle skulle tale
ét Sprog." Broder Snow var den
Gang kun lidet bekjendt med det
danske Sprog, og jeg kjendte endnu
mindre til det Engelske.

Efter at have aflagt et Besøg hos
mine Forældre i Sverige og talt med
dem om Evangeliet, rejste jeg til
Jylland for at arbejde hos Broder H.
P. Jensen i Nørre-Sundby. Den 13de
Juli blev jeg ordineret til Præst og
beskikket til Forstander for Nørre-
Sundby Gren af Jesu Kristi Kirke af
Sidste-Dages Hellige ; den bestod af
2 o a 30 Medlemmer. I Løbet af
Sommeren gik jeg ofte tilligemed
andre af Brødrene ud paa Landet og
holdt Forsamling om Søndagene i de
omliggende Landsbyer. Paa en af
disse Missionsture rejste jeg i Fore-
ning med Felbereder Thomsen med
Dampskibet ,,Odin" til Løgstør.
Passagererne, der fik at vide at vi
vare „Mormoner", samlede sig om-
kring os og viste sig meget fjendt-
lige, men jeg prædikede for dem,
hvilket stillede de oprørte Gemytter.
Ved vor Ankomst til Løgstør rygte-
des det snart, at to „Mormon" Præ-
ster vare i Byen. Vi opholdtos ikke
længe der, men gik ud paa Landet
og talte med Folket om Evangeliet.
Efter et Par Dages Forløb rejste vi
tilbage til Aalborg tilfods. Paa den
Tid herskede der stor Forfølgelse
mod de Hellige i Aalborg.

To Brødre, som vare paa Mission i
Vendsyssel, havde fundet Møllebyg-
ger Mads Christian Jensen i Bast-
holm, der tilligemed sin Hustru fik
Tro paa Evangeliet og forlangteDaab,
men da de nævnte Brødre kun vare

ordinerede til Lærere, kunde de
ikke døbe dem, hvorfor de kom til
Sundby for at faa en Præst eller
Ældste til at gaa med dem for at ud-
føre Daabshandlingen. Jeg blev
derfor beskikket til at gaa med Brø-
drene til Bastholm, der ligger fire
danske Mil nord for Sunclb}', og døbe
Jensen og hans Hustru, hvilket skete
dnn 16de August om Aftenen. Da-
gen efter, som var en Søndag, holdt
vi en lille Forsamling ; kun fem Per-
soner vare tilstede, nemlig vi tre
Missionærer og de to Nydøbte To
Ældster rejste siden til Bastholm og
gav dem Haandspaalæggelse. Saa
vidt jeg erindrer var den ene af
disse Niels C. Schou og den anden
Jens Thomsen, begge fra Aalborg.
Denne Familie var de førstf , der
anammede Evangeliet og bleve døbte
i den Del af Vendsyssel, som for-
holdsvis siden har afgivet flere Sjæle
til Guds Rige end nogen anden Lands-
del i Verden.

Den 2den November blev jeg be-
skikket til at foretage en anden Mis-
sionsrejse i Vensyssel, med Lærer
Niels Petersen som min Medhjælper.
Vi rejste fra Sundby den lode og
holdt vor første Forsamling i Jetz-
mark Sogn. Vi havde en Forudfø-
lelse af, at Mange vilde anamme
Evangeliet i dette Sogn, hvilket og-
saa blev Tilfældet, thi en stor Gren
blev strax efter oprettet dersteds.
Vi gik derfra i nordøstlig Retning,
solgte Skrifter og holdt Forsamlinger
samt besøgte Præster og Skolelæ-
rere, indtil vi kom til vore Søskende
i Bastholm, hvor vi holdt Forsam-
ling Søndagen den 23de og om Man-
dagen den 24de. Vi fortsatte der-
paa vor Rejse fra Sted til Sted, og
af de Byer, vi besøgte, vil jeg nævne
Frederikshavn, Sæby og Hals.

Den 3die December kom vi tilbage

160

Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.

til Nørre-Sundby og samme Dags
Aften overværede jeg Raadsforsam-
lingen i Aalborg, i hvilken jeg blev
beskikket til at gaa til Randers og
Omegn for at hjælpe Lærer S. Thom-
sen fra Aalborg, som havde virket
dersteds en kort Tid. Han havde
fundet nogle gode Mennesker og be-
høvede Hjælp. Jeg gik til Hobro
og derfra til en lille By (Ishøj), hvor
Broder Thomsen opholdt sig. Vi
vare nidkjære i at tale til Folket om
Evangeliet, og forsmaaede Ingen,
hverken Høje eller Lave. En Dag
havde jeg en interessant Samtale
med en Skolelærer i Hjerting ; denne
Mand tilstod, at Lutheranismen var
falsk og at de Lærdomme, jeg for-
kyndte ham, vare i Overensstemmel-
se med Skriften ; han kjøbte en
Mormons Bog.

Paa denne Missionstur blev jeg
ogsaa bekjendt med Søren Kjær,
som siden blev en af Danmarks d}Tg-
tige Rigsdagsmænd, i hvilken Egen-
skab han altid forsvarede „Mormo-
nerne" og var dem en trofast Ven.

Da vi en Aften efter Forudbestem-
melse var i Færd med at begynde en
Forsamling i Hjerting og sad og
talede med Folket, kom der en stor
Skare af Byens Ungdom under An-
førsel af to Sognefogder for at arre-
stere os. Broder Thomsen, der var
Borger i Aalborg og vel bekjendt i
Landsbyen, som laa i hans Fødeegn,
kunde de ikke arestere, men da jeg
var en Udlænding (svensk), skulde

jeg transporteres til Viborg. Haand-
værkssvende skulde nemlig i de Dage
have Vandrebog. Men da jeg ikke
rejste som Svend, havde jeg ikke en
saadan med mig, hvorimod jeg frem-
viste et Pas, som jeg havde faaet i
Kjøbenhavn, cg var paategnet i Nør-
re-Sundby, da jeg forlod denne
By. Dette danske Pas med Kongens
Segl, som nylig var paategnet i Sund-
by, uden at noget Bestemmelsessted
var opgivet, var en Knude, som de
gode Sognefogder ikke kunde løse.
De vovede ikke at sætte deres Be-
stemmelse i Udførelse, men opbrød
kun vor Forsamling- Broder A.
Andersen, der virkede som Missio-
nær i Viborg Egnen, var ogsaa til-
stede ved denne Lejlighed ; han be-
gav sig samme Aften paa Vejen til
Skive, medens Broder Thomsen og
jeg gik til Ishøj og logerede hos
Søren Rask om Natten.

Vi besøgte en Dag Pastor Visby i
Vester Velling, med h^em jeg havde
en Samtale, som varede i fire Timer.
Han havde sendt Bud til os med
Søren Kjær om at komme til ham.
Da vi fortalte ham, hvem vi vare,
ønskede han helst, at vi skulde gaa
igjen, men da vi kom i Samtale med
ham om Religion, blev han mere in-
teressant og bad os sidde ned, hvor-
paa en livlig Samtale, der varede
i fire .Timer, udspandt sig mel-
lem os.

(Fortsættes i næste Nr.)

MORGENSTJERNEN, et Maanedsskrift, indeholdende Taler af Kir-
kens ledende Mænd, biografiske Skizzer, osv. , redigeres af Andrew Jenson,
udgives af Winberg & Jenson, Salt Lake City, og udkommer omtrent d. 1ste
i hver Maaned som Følgeblad til Bikuben, tilligemed hvilken den koster $2.00
om Aaret i Forskud, med Porto iberegnet. Alene koster den $1.00 om Aaret.

Kontor : Franklin Avenue Nr. 42.

Adresse: Winberg & Jenson, P. O. Box 345, Salt Lake City, Utah.

MOSGENST JETON.

ET MAANEDS SKRIFT.

"Uagtet han er dod, taler han dog. "— Parley P. Pratt.

Nk. 11.

NOVEMBER 1885.

4de Aarg.

ÆLDSTE A. W. WINBERGS AUTOBIOGRAFI.

(Fortsat fra Side 160.)

Han faldt ofte i Forundring over
hvad vi fortalte ham og spurgte os,
om det virkelig stod i Bibelen. Da
vi læste Skriftstederne for ham,
sagde han flere Gange: „Dette har
jeg saamæn aldrig set før". Vi gik
om Aftenen til en Mand, som jeg
i min Dagbog kalder Mads Ishøj.

Da vi forJode denne Egn toge vi
til Vium og Eærning Sogne, for at
bringe nogle ,.Opvagte", som boede
der, det glade Budskab. Derefter
afholdt vi Forsamlinger i Elsborg,
Faarum, Særsløv og paa andre
Steder.

Da vi kom til Niels Snedkers Hus
i Vinge, hvor der var bestemt For-
samling, fortalte han os, at Præsten
havde sendt en Liste omkring iblandt
Folket for Paategning, paa hvilken
Niels ogsaa havde sat sit Navn og
derved lovet, hverken at huse „Mor-
moner" eller lade dem holde For-
samling i sit Hus. Vi maatte derfor
fortsætte vor Vandring. Vi spiste
Juleaftensnatter i Randers, og om
Juledagen gik vi paa Isen over Had-
sund til Kjeldgaardene, hvor *n bleve
vel modtagne af Søskende, og holdt

Forsamling hos dem, og Guds Aand
var rigelig udgydt over os.,

I en Konference, afholdt i Aalborg
den 4de Januar 1852, under Chri.
Chritiansens Præsidium, blev jeg or-
dineret til Ældste og beskikket til at
gaa tilbage til Raudersegnen for at
fortsætte det der begyndte Arbejde.
Præst A. Andersen blev beskikket
til min Medhjælper Anden Dagen,
efter at vi havde forladt Aalborg,
holdt vi Forsamling i Haverslev hos
en Hjulmand ved Navn Hans Han-
sen. Her var mange Folk tilstede
og vi havde en saa god Tid, at vi
med Hansens Tilladeise bestemte
en anden Forsamling den næste Af-
ten. Dette rygtedes i Egnen og der
kom Folk fra flere Byer, og med dem
Skolelærere, Forpagtere, Skrivere
og saadanne Personer, som tænke
sig bedre end Andre. Vi begyndte
vor Forsamling; jeg prædikede og
lagde for Folket Evangeliets første
Prineiper og bar mit Vidnesbyrd
om Evangeliets Gjengivelse i disse
sidste Dage. Der begyndte dog at
blive Urolighed i Forsamlingen, og
jeg satte mig ned, hvorimod Aned

162

Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.

sen stod frem for at bære sit Vidnes- ,
byrd, men det blev ham ikke tilladt,
hvorfor vi sluttede Forsamlingen.
Nu beg3'ndte Optøjerne for Alvor;
der sloges i Bord og Bænke, og Ly-
sene bleve slukkede ; men da de
strax bleve tændte igjen blev der
ligesom en Vej^ aaben gjennem Fol-
kemassen, saa at vi kunde gaa ud,
uden at Nogen gav Agt derpaa.
Andersen gik ind i en Kostald, me-
dens jeg gik ud og lagde mig i en
Grøft ved et Pilegjærde. Natten
var meget mørk. Saa snart Pøbelen
savnede os i Huset, begyndte de at
raabe: „Hvor er Præsten? lad os
faa fat i Præsten ; væk med disse
„Mormoner" ! vore Præster ere gode
Mænd osv. " De søgte efter os, men
fandt os ikke, endskjøndt der var
Nogle, som havde set hvor vi havde
skjultos. Efter et Par Timers For-
løb var Pøbelen borte og Alt var
stille, hvorfor vi gik tilbage til Hu-
set, og Folket fortalte os, at de troede
Evangeliet. Vi torlode Stedet næste
Morgen. Dette Oprør havde jeg
tydelig forudset i en Drøm, under
mit Ophold i Kjeldgaardene.

Da vi kom til Vium, fandt vi In-
gen, som vilde aabne deres Døre for
os, og vi bestemte os derfor til at
gaa til en Kro, som ligger ^ Mil fra
Byen. Paa Vejen dertil kom en
Mand til os og bad os om at gaa
med ham hjem. Han sagde, at der
vare Nogle, som gjærne vilde høre os
og tale med os, og han vilde give os
baade Spise og Nattelogis. Vi fulgte
ham til hans Hus, hvor omtrent en
Snes Personer samlede sig om Afte-
nen, og vi samtalede med dem indtil
Klokken var næsten 12. De Tilstede-
værende vare fredelige Folk, men
Lysten hos dem til at kjende Gud
og gjøre hans Villie var ikke stor.
Vi fortsatte vor Vandring mod Syå.

Denne Vesteregn var Co^ ikke frugt-
bar, hverken for Guds Ords Sæd el-
ler fer det naturlige Brøds Sæd.
Husene, der næsten alle vare Kro-
steder, laa omtrent f danske Mil fra
hverandre.

Da vi ankom til Grejs, omtrent
tre Mile fra Vejle, traf vi Broder
Christian Larsen og de andre dervæ-
rende Hellige glade i Evangeliet.
Broder Larsen ønskede, at vi skulde
blive der nogle Llage og hjælpe ham,
thi han havde mere Arbejde end han
kunde overkomme. Dette beslut-
tede vi os til at gjøre.
. Søndagen den 25de Januar besøgte
vi tre Forsamlinger og bad Vidnes-
byrd om Evangeliet, og siden i
Ugens Løb besøgte vi i Forening
med Broder Larsen, J.P. R. Johansen,
(som nu er Biskop i Provo) i hans
Hjem i Fredericia og nogle Søskende
paa F}Ten. Paa Tilbagevejen til
Grejs besøgte vi Vejle. Under vort
Ophold i denne By døbte jeg Prop-
skjærer Jens Peder Nielsen og mis-
sionærede der omkring. I Grejs ad-
ministrerede vi i Helbredelsens Or-
dinance til Broder Johannes Larsens
lille Datter og hans Søster Sesilia
Christine, der strax stod op fra sin
Seng sund og karsk, og prisede
Herren.

Vi forlode Grejs den 2den Februar
og gik igjennem Skanderborg, Aar-
hus og Randers til Ishøj, hvor vi be-
søgte vore Venner.

Mads Ishøj spurgte mig, om mine
Papirer nu vare i tilbørlig Orden og
bad mig gaa med sig til Sognefog-
den, thi man vilde mulktere ham for-
di han havde givet mig Logis, da jeg
sidst besøgte Sognet. Endskjøndt
mine Papirer ikke vare i den bedste
Orden, var jeg dog villig til at gaa
med ham. Sognefogden saa' paa
mit Pas og mente, at Alt var i sin

Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.

163

rette Orden. Han lod mig altsaa
gaa, hvorover Mads Ishøj glædede
sig. Klokken var nu bleven 1U, og
det var Vinter. Jeg maatte have
Herberge og sagde derfor til Fogden,
at eftersom jeg var bleven anholdt,
blev det hans Pligt at skaffe mig Lo-
gis. Han viste mig til Kroen, hvor-
til vi strax begave os, men da det
var saa sildigt paa Natten, kunde In-
gen komme ind. Kromandens Søn
indfandt sig efter en Stund og for-
talte mig, at de ikke vilde herberge
nogen saadan Person som mig.
Nogle Venner betydede mig endog-
saa, at det ikke vilde være raadeligt
for mig at blive paa Kroen, thi om
jeg gjorde det, vilde Byens Karle
bryde ind i mit Kammer og piske
mig. Jeg gik derfor tilbage til Sog-
nefogden og fortalte ham, at jeg ikke
kunde faa Logis paa Kroen, og derfor
maatte han skaffe mig Herberge ;
men han fortalte mig, at det var
umuligt, thi han var bleven stræn-
gelig forbudt, baade af Herredsfog-
den i Viborg og Sognepræst Visby,
at huse „Mormoner". Mads Ishøj,
som ikke havde forladt mig, traadte
nu frem og sagde til Fogden, at jeg
skulde ikke ligge paa Gaden, og han
bad mig følge sig hjem og tilbringe
det øvrige af Natten hos ham.

Den næste Dag var det Søndag,
og vi besøgte flere af vore gamle
Venner, men alle Døre vare lukkede
for os paa Grund af det strænge
Forbud af Herredsfogden og Præ-
sten. Vi fortsatte derfor vor Van-
dring til Nørbæk, hvor vi hos Peter
Christiansen havde en Samtale med
en Del Folk, som samlede sig der til
sent om Natten. Via Hobro kom vi
til Hav3lev, hvor vi bleve om Natten
hos den før omtalte Hjulmand Hans
Hansen. Endskjøndt de vare gode
Folk vare de blevne meget frygtagt-

tige, og efter deres Ønske forlode vi
deres Hus førend Daggry næste
Morgen. Vi toge nu hver sin Vej,
Broder Andersen gik til Christian
Christiansen i Skive, og jeg gik til
Aalborg.

Den 14de Februar 1852 forlod jeg
Aalborg i Forening med Broder H.
P. Jensen for at overvære General-
konferencen i Kjøbenhavn. Ingen
Dampskibe gik paa Limfjorden paa
denne Aarstid ; vi maatte derfor rejse
ad Landevejen til Aarhus. Herfra
rejste vi med Dampskib til Kalund-
borg, hvorfra vi fortsatte Rejsen,
dels tilfods og dels med lejede
Befordringer, gjennem Holbæk og
Roeskilde til Kjøbenhavn.

Konferencen begyndtes Fredagen
den 20de Februar og sluttede Sønda-
gen den 22de om Aftenen. Jeg be-
tragtede disse som de bedste Dage
jeg endnu havde oplevet. I Fore-
ning med Niels Capson blev jeg be-
skikket til at gaa til Sverige som
Missionær, men Broder Forsgren,
som den Gang præsiderede over den
skandinaviake Mission, vilde at jeg
skulde opholde mig i Kjøbenhavn
indtil videre Ordre.

Præsident Forsgren sendte mig til
Helsingør for at organisere de der-
værende Hellige til en Gren af Jesu
Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige.
Søndagen den 14de Marts overværede
jeg en Forsamling i Broder H. C.
Hansens Hus i Helsingør, hvilken
jeg ordinerede Broder Hansen til
Ældste, organiserede Menigheden
med 11 Medlemmer og over hvilken
Hansen blev beskikket til Forstander.
Vi havde en god Forsamling og Alt
var stille, men om Aftenen samlede
der sig en stor Skare Mennesker
udenfor Huset. Nogle Mænd kom
ind og sagde, at de ønskede at tale
med ,, Mormon-Præsten", mendavid

164

Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.

kunde se, at der var Ondskab paa
færde og at der pønsedes paa Oprør,
ledsagede Broder Hansen mig ad
en Bagvej ud paa Gaden, og jeg gik
udenfor Byen. Det var højst ube
hageligt at gaa alene i Mørket, og
jeg fik derfor Lyst til at gaa tilbage
til Byen. Jeg vidste, at der var In-
gen, som kjendte mig, hvorfor jeg
dristigt gik lige til Broder Hansens
Hus, hvor hele Gaden udenfor var
fuld af Mennesker, der raabte og
støjede. Jeg gik hen til nogle Mænd,
som stode i en Fort og spurgte, hvad
der var paafærde. De fortalte mig.
at der var en vis , Mormon-Præst",
som de ønskede at have fat paa.
Efter nogle Timers Forløb adspredte
Pøbelen sig, men ikke førend 10 a
12 af Broder Hansens Vindusruder
vare ituslagne. Jeg gik atter ind i
Huset og laa der om Natten, men
forlod den „luthersk-kristelige" B}7,
Helsingør, førend Soler) stod op den
næste Morgen.

Den 21de April rejste jeg fra Kjø-
benhavn til min Fødeby Lund i
Sverige, for at begynde min Mission
der i Landet. Mine Forældre mod-
toge mig med Glæde. Jeg arbejdede
i Lund og Omegn for Evangeliets
Udbredelse, efter bedste Evne, og
havde den 7de Juni 1852 den Glæde
at døbe min Svoger Peter Peterson
og hans Kone, min Søster Johanna
Christina, som boede i Dahlby.
Dette, tror jeg, var den første Daabs-
handling, som blev udført i det syd-
lige Sverige i denne Uddeling. Min
Svoger var Garver, og de bleve
døbte i et ubrugt Barkekar, som til-
dels blev fjddt med Vand i dette
Øjemed.

Den 10de August havde jeg den
Glæde at døbe Carl Capson og hans
Svoger Frederik Lundblad i Kjelby
Aa i Nærheden af Lund. Broder

Niels Capson havde vidnet for
disse Mænd indtil Troens Frugt var
tilstede ; vi gave dem Haandspaalæg-
gelse samme Dag.

Jeg overværede Generalkonferen-
cen, som beg}ndtes den 12te August
1852 i Kjøbenhavn. Jeg blev der
beskikket til at gaa tilbage til Sve-
rige tilligemed Ældste C. Capson
og Præst Holmstedt, der beskikke-
des til at arbejde under min Besty-
relse. Jeg havde kun otte Skilling
da jeg skulde rejse fra Kjøbenhavn,
altsaa ikke Penge nok til at betale
for Dampskibsturen til Malmø ; men
naar Nøden er størst, kommer Hjæl-
pen. Broder Peder Hansen (Sand-
graver), gav mig uden at vide min
Stilling, 10 danske Rigsdaler, og
Blyantsfabrikant Petersen overlod
mig 24 Rigsdaler, som skulde bruges
for Trykningen af Sandhedsrøsten paa
Svensk.

Vi fortsatte vort Arbejde til den
lste September, og jeg døbte flere
Personer paa den Tid. Flere An-
dre, som troede Evangeliet, rejste
til Kjøbenhavn og lod sig døbe der-
steds, for ikke at overtræde Sveriges
Love. Forfølgelsen tiltog imidlertid,
og Politiet efterstræbte os alleveg-
ne, hvorfor vi rejste tilbage til Kjø-
benhavn. Her følte vi Friheden, og
der var vort Hjem og vort Tilflugt-
sted.

Broder H. P. Jensen, en af Præsi-
dent W". Snows Raadgivere, ønskede,
at jeg skulde gaa tilbage til Nørre-
sundby og arbejde i hans Værksted,
til hvilket Præsident W. Snow, paa
Grund af Forholdene i Sverige, vil-
ligt gav sit Samtykke. Jeg ankom
til Aalborg den 3die Oktober 1852 og
blev der til den 30te Marts 1853. I
Løbet af denne Tid gjorde jeg, lige-
som tidligere, Missionsture til de
nærliggende Byer, hvor vi holdt

Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.

165

Forsamlinger om Søndagene og naar
Lejlighed gaves.

Den 30te Marts rejste jeg i Fore-
niDg med fem Brødre fra Aalborg
for at overvære Konferencen i Kjø-
benhavn, som holdtes den 6te April.
Det var en lang og kostbar Rejse,
thi ^vi maatte for den strænge Vin-
ters Skyld rejse over Landet. Fra
Snoghøj toge vi med Isbaaden til
Middelfart paa Fyen, og atter fra
Nyborg til Korsøer. I denne Kon-
ference blev jeg beskikket til at gaa
tilbage til Sverige og rejste fra Kjø-
benhavn til Ystad den 21de April.
Da vi kom til Ystad om Natten, var
hverken Hotel eller Værtshus aabent,
hvorfor jeg maatte gaa paa Gaden
det øvrige af Natten. Jeg besøgte
en Familie i Rævehus, et Fiskerleje
i Nærheden af Ystad, hvor jeg blev
underrettet om, at Politiet havde
forbudt Folket at huse nogen „Mor-
mon", men strax anmelde dem, der-
som nogen saadan skulde komme.
Jeg forlod derfor Ystad og gik til
Sjønabæck, efter at jeg havde faaet
mit Pas paategnet til Gøteborg. Sex
Personer i Sjønabæck havde forlangt
Daab, og da jeg var træt af min Van-
dring fra Ystad anmodede jeg Bro-
der N. Nilson om at døbe dem. Vi
havde Forsamling om Natten og syv
Nydøbte fik Haandspaalæggelse.
Mange var tilstede og Alt var frede-
ligt, endskjøndt Satan rasede i Eg-
nen og viste sin Vrede over, at Ly-
set begyndte at skinne i Mørket, og
dertil paa Steder, hvor han i saa
mange Generationer, baade under
det katholske og det lutheiske Kir-
kevælde, havde havt uantastet Her-
redømme.

Den næste Morgen bleve vi under-
rettede om, at Lensmanden skulde
komme og; arestere os. Broder Aake
Jønson og jeg gik derfor ud i Skoven

og opholdt os dertil Af ten, hvorpaa vi
gik til Fader M. Capsons Hus. Bro-
der P. Petersen, som kom til Cap-
sons senere om Aftenen, underret-
tede os om, at en Del Mænd vare
satte til at vogte os, og at disse vare
klædte som Jægere, samt forsynede
med Bøsser og Tilbehør, for ikke at
tildrage sig vor Opmærksomhed.
Han mente derfor, at det var bedst,
at vi opsatte den om Aftenen bestem-
te Forsamling, men jeg følte ingen
Frygt og sagde derfor: „Lad Sø-
skende forsamle sig ; Kl. 9£ vil jeg
være hos Eder." Det var en Raads-
forsamling og derfor mest Brødre,
som vare tilstede. To bleve døbte ;
mange af Brødrene talte og fem
bleve ordinerede til Præstedømmet,
nemlig P. Peterson til Ældste, og
Niels Bengtson og Johan Larson
Dyrhus til Præster, samt Anders Jo-
hansen og Molin til Lærere. Vi
organiserede nu en Gren af Jesu
Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige
i Skurup Sogn, og kaldte den Sjøna-
bæcks Gren ; den besto I af 36 Med-
lemmer. P. Peterson blev beskik-
ket td Forstander. Præst Is' ils
Nilson blev ordineret til Ældste og
indsat som Petersons Medhjælper, og
de to Nydøbte fik Haandspaalæg-
gelse. Den første Gren af Guds
sande Kirke var saaledes organiseret
i Sverige i denne sidste Uddeling, og
Satan kunde ikke forhindre det, thi
det blev gjort medens hans Haaiu.t-
langere laa bundne i Søvnens Læn-
ker. Vi vare forsamlede hele Nat-
ten og adskiltes først efter Daggry,
da Fuglene begyndte at synge i
Skoven. Jeg tror, det var denne
Morgen jeg første Gang hørte Nat-
tergalens Sang.

Et nødvendigt Arbejde var nu ud-
ført, og vi ansaa det for klogest at
forlade Egnen. Da en stor Skare af

166

Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.

Sognets Beboere samme Dag søgte
efter os, vare Fuglene fløjne.

Den 25de April om Aftenen holdt
vi Raadsforsamling i Malmø, organi-
serede en Gren af Kirken dersteds,
ordinerede Hans Lundblad til Æld-
ste og Lars Larson til Præst, samt
beskikkede Lundblad til Forstander.
I Lomma fandtes der sex Hellige,
hvilke ogsaa bleve organiserede til
en Gren. Præst A. Jønson ordine-
redes til Ældste, og beskikkedes til
sammes Forstander.

Den 30te April organiserede vi
Menigheden i Lund, ordinerede Bro-
der Carl Capson til Ældste og ind-
satte ham til Forstander. Broder
Nils Anderson blev ordineret til
Lærer.

Jeg opholdt mig derefter i Lund
til den 6te Maj, og bestræbte mig
for at belære de Hellige, af hvilke
Nogle vare blevne svage i Troen,
formedelst Præsternes Indflydelse.
Fire Grene af Jesu Kristi Kirke af
Sidste-Dages Hellige vare nu blevne
organiserede i Sverige og en Grund-
vold lagt, som ikke vil blive tilintet-
gjort førend de Oprigtige af Hj ærtet
ere udsamlede fra Landet.

Mørket fortsatte imidlertid sin
Kamp mod det indtrængende Lys ;
de Hellige fra Malmø bleve saaledes
indkaldte til Konsistorium i Lund,
for der at blive belærte om deres
Vildfarelse ( ?)og advarede af ,,Baals"
Præsteskab, indbefattet Biskoppen,
Domprovsten og andre lærde Mænd,
som tilhørte denne kirkelige Ret.
Denne Advarsel var, ifølge Loven,
nødvendig førend de Hellige kunde
straffes for at have forladt deres
Fædres ., Falskhed og Forfængelig-
hed" og annammet Guds Søns Evan-
gelium. I den Hensigt at tage For-
del af vore Fjenders Forfølgelse be-
sluttede vi at afholde Forsamling i

Lund under de Helliges Besøg,
hvilket vi gjorde om Natten mellem
den 14de og 15de Maj. Mange vare
tilstede, Herrens Aand hvilede over
os i et rigt Maal ; og de Hellige pri-
sede Gud.

Den 28de Maj døbte jeg Anna
Larson, Johanna Karolina og Selja
Malmstrøm samt Jens Lundblad i
Malmø.

En Del Hellige fra Flemminge
bleve strax efter indkaldte til Kon-
sistorium, og ved denne Lejlighed
holdt vi ogsaa Forsamling i Broder
Capsons Hus om Aftenen den 31te
Maj ; der vare Hellige tilstede baade
fra Malmø, Lomma, Lund og Flem-
minge ; vi havde en glædelig Tid,
uagtet vore Trængsler.

I en Raadsforsamling i Lund rap-
porterede Broder Lundblad, at han
havde døbt syv Personer i Helsing-
borg. Den 12te Juni holdt vi For-
samling i Malmø. Politiet indfandt
sig for at ville have mig fat, men jeg
gik ud ad en Bagvej, medens Brø-
drene fortsatte Forsamlingen. Om
Aftenen døbte jeg fire Personer.

Efter at jeg havde besøgt Sjøna-
bæck, Malmø og Lomma gik jeg til
Lund for at gjøre Forberedelser til
at holde Konference i Broder Cap-
sons Lade, som vi i denne Anledning
pyntede med Grønt. Konferencen
tog sin Begyndelse Lørdag Aften den
25de Juni 1853 og varede hele Nat-
tnn til Kl. 71 om Morgenen. Om-
trent 100 Personer vare tilstede.
Vi havde ved denne Lejlighed ogsaa
den Fornøjelse at have Brødrene P.
O. Hansen og O. N. Liljenquist fra
Kjøbenhavn hos os. En Del Brødre
bleve ordinerede og beskikkede til
forskjellige Missioner, og en Konfe-
rence, som vi kaldte den sødra
skaanske, blev organiseret, med Bro-
der Lundblad som Præsident. I

Ældste A. W. "Winbergs 'Autobiografi.

16'

Egenskab af min Beskikkelse som
Præsident over den svenske Mission
præsiderede jeg i dette Konference-
møde, som var det første, der blev
holdt i Sverige i disse sidste Dage.
Alt gik stille og ro'igt af, eftersom
Mødet blev holdt hemmeligt for
Politiet.

Jeg fortsatte mit Missionsarbejde
i Stcaane, idet jeg rejste fra Sted til
Sted og prædikede baade blandt
Hellige og Fremmede, indtil den
13de September, da jeg om Natten
blev arresteret i Helsingborg. Poli-
tiet førte mig til Stad-fiskalen og der-
fra til Fængslet, hvor jeg næste
Dag blev besøgt af en Præst ; men
da jeg ikke kunde gjøre ham til
„Mormon" og han heller ikke kunde
vinde mig tilbage til den gamle Lu-
theranisme, blev jeg sendt til Lands-
krona og indsat paa Fæstningen, i
et Værelse, hvor der fandtes 14 Fan-
ger, som havde gjort sig skyldige i
næsten alle Slags Forbrydelser.
Man afklædte mig aldeles og jeg
maatte spadsere ind iblandt disse
Mennesker med alle mine Klæder
under Armen. Mine nye Kamme-
rater spurgte mig, hvorfor jeg kom
der; jeg fortalte dem, at det var for-
di jeg havde prædiket Jesu Kristi
Evangelium. Disse stakkels Fanger
viste mig den største Agtelse. Den
18de blev jeg i Forening med syv
Fanger ført til Malmø af Fangefører
Pærson. Jeg prædikede for ham
paa Vejen, og han glemte aldrig
mit Vidnesbyrd. I Malmø blev jeg
indsat i en mørk Celle i Fæstningen.
Den 20de blev jeg bragt op for
Landshøvding Braakenhjælm for at
skulle afgive min Forklaring, og blev
derefter atter indført i Cellen. Den
29de blev jeg bragt op for Malmø
Raadstueret og dømt til at betale 30
Rigsdaler i Mulkt eller tage 16 Da-

ges Fængsel paa Vand og Brød.
Man skjænkede mig dog foreløbig
Friheden, og jeg fortsatte strax min
Missionsvirksomhed. Jeg følte mig
mere fri end tidligere og vovede nu
at lade mig se allevegne hvor jeg
færdedes. Til mit Hovedkvarter
valgte jeg Lund og gav mit Pas til
Stadsfiskalen dersteds.

Den ote Oktober rejste jeg til
Kjøbenhavn for at overvære Konfe-
rencen, der tog sin Begyndelse der-
steds den 6te og sluttede samme
Dag. Tolv Brødre bleve kaldede til
at gaa til Sverige for at arbejde som
Missionærer under min Best}rreise.
Det var Ældste P. Bjørk, samt Præ-
sterne P. Petterson, P. Øman, J.
Jepjeson, O. Løvendahl, J.Bjørk, N. J.
Øman, J. Rosengren, Grønbæck, N.
Jønson og O. Nilson. Den ene Bro-
ders Navn husker jeg ikke.

Nogle af Brødrene gik strax med
mig til Malmø, hvor vi afholdt Kon-
ference. Brødrene fra Kjøbenhavn
02 nogle Andre bleve beskikkede
Missioner i forskjellige Dele af Lan-
det. De Hellige gave mig Penge,
og jeg betalte min Mulkt til Stadsfi-
skalen i Malmø, for hvilken Kvitte-
ringen endnu er i min Besiddelse.
Vi havde et godt Konferencemøde.
Herrens Aand var over os; mange
Hellige og Fremmede vare tilstede,
og Nogle bleve døbte. I Ugens Løb
iik vi en Del Troesartikler paa Svensk
fra Trykken, hvorefter Missionæ-
rerne afrejste til deres forskjellige
Arbejdsmarker.

Jeg modtog Brev fra Præsident
Van Cott om at samle nogle Penge
til Willard Snows, P. O. Hansens og
H. P. Jensens Rejse til England.
Jeg samlede 41 Rigsdaler, som jeg
sendte til Kjøbenhavn.

Missionærerne lede meget Ondt,
men skjøndt de bleve slaaede og

168

Ældste A. W, Winbergs Autobiografi.

fængslede gjorde Værket god Frem-
gang. Selv opholdt jeg mig nu det
meste af Tiden i^Malmø for at fore-
staa Trykningen af en Salmebog, som
blev udgivet i det svenske Sprog.

Jeg ønskede at rejse til Kjøben-
havn for at være tilstede ved Emi-
grationens Afgang, hvorfor jeg over-
leverede Regnskabet og Bestyrelsen
af Missionen foreløbigt til Broder N.
Capson. Nogle Dage efter min An-
komst til Kjøbenhavn kom Broder
Capson ogsaa did. Han underret-
tede os om, at Øvrigheden havde ud-
vist ham af Landet og paalagt ham
aldrig mere at komme tilbage igjen,
og at den første Del af Salmebogen
var udkommen. Han bragte ogsaa
et Brev fra Brødrene Øman, hvilket
meddelte os, at de vare ankomne til
deres Bestemmelsessted Kalmar.
Den 23de December kom Broder N.
Jønsson fra Sverige og fortalte, at
Forfølgelsen rasede stærkere end
nogensinde før. Flere af de Hellige
i Malmø havde saaledes været bragte
for Retten og dømte til Fængsel paa
Vand og Brød og Mulkt.

I Kjøbenhavn stiftede jeg Be-
kjendtskab med en Mand ved Navn
Jens Jespersen fra Fyen. Han var
en velstaaende Mand. Uden nogen
Anledning fra min Side, sagde Bro-
der Jespersen, ved en vis Lejlighed,
til mig, at om Præsident Van Cott
vilde tillade mig at rejse til Zion,
vilde han betale min Rejse. Jeg hen-
vendte mig strax til Van Cott, der i
Betragtning af den daværende Til-
stand i Sverige gav sit Samtykke.
Emigrationsselskabet,som jeg udvan-
drede med, forlod Kjøbenhavn den
26de December 1853, Kl. 3 Efter-
middag, med Dampskib. Vi rejste
over Kiel, Gliickstadt og Hull til Li-
verpool. I Gliickstadt laa vi inde-
frosne en Uge, da Skibet ikke kunde

bryde Isen i Havnen. Den 22de
Januar gik vi ombord paa Fregatten
„Benjamin Adams". Selskabet blev
organiseret i fem Distrikter ; A. An-
dersen blev indsat som Præsident
for det første, J.Jørgensen for det an-
det, Carl Capson for det tredie, P.
Beckstrøm for det fjerde og A. W.
Winberg for det femte Distrikt.

Den ote Februar bleve følgende
Brødre gifte : A. Andersen, August
Nielsen, Niels Capson, Broder Kru-
se, Niels Larsen og A. W. Win-
berg.

Da denne Rejse allerede er beskre-
vet i Stjernen, vil jeg kun tilføje, at
vi vare paa Rejsen fra Liverpool til
New Orleeus i sex Uger. Mange
døde paa Søen, endskjøndt vi havde
godt Vejr.

Paa Rejsen op ad Missisippi-Flo-
den bleve vi angrebne af Kolera, som
dette Aar graserede i Amerike. Et
betydeligt Antal af vort Selskab
faldt som Ofre for Pesten, iblandt
hvilke var Broder Jens Jespersen,
som laante mig Penge til min Rejse.
Sygdommen vedblev at rase i Kom-
pagniet, medens vi seilede op ad
Missouri-Floden og medens vi laa i
Lejr i Kansas og Westport. Jeg blev
ogsaa selv angreben og var meget
syg under Opholdet i Westports
Skov.

Kompagniet blev organiseret med
H. P. Olsen, som Leder. Vi forlode
Westport den 23de Maj og tog en ny
Vej, ad hvilken aldrig nogen Vogn
tidligere havde passeret, hvisaarsag
vi maatte bygge Broer og lave Over-
kjørselssteder over mange større og
mindre Bække, samt bane Vej gjen-
nem Græsset, der paa sine Steder
vare højere end vore Hoveder.
Overlæderet paa vort Fodtøj blev
derfor opslidt længe førend Saalerne.
Ved Kansas River maatte vi spænde

Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.

1G9

Oxerne fra og hejse Vognene ned ad
en bøj Skraaning ; vi prammede der-
efter over Floden til Fort Liby.
Den 22de Juli caaede vi den gamle
Vej i Nærheden af Fort Kearney,
hvilket var en stor Lettelse baade
for Dyr og Mennesker.

Den 5te August mødte viE. Snow,
Orson Pratt og Fsra T. Benson af de
Tolvs Kvorurn samt Ældste Orson
Spencer, som alle var paa Vejen til
Staterne som Missionærer. De
holdt Forsamling hos os den ote, og
Broder Snow talede til os paa
Dansk.

Den 17de August passerede vi en
stor Indianerlejr ; de Røde vare no-
get nærgaaende og dræbte med de-
res „Tomahawks" en af Kompagni-
ets Køer, som Broder Madsen, der
nu bor i Mill Creck, trak med bag
efter Toget. Ligeledes skjød de
en Pil i en anden Ko, som tilhørte
Broder Hans Maagensen. Dyret var
dog i Stand til at kunne gaa til Lej-
ren, hvor det blev slagtet om Afte-
nen. En anden Ko blev skudt i Be-
net, men tog ikke nogen videre Ska-
de. Vi passerede Fort Laramie sam-
me Dag. og Kaptain Olsen rapporte-
rede det Skete til Garnisonen paa
Fæstningen. Vi bleve siden under-
rettede om, at man sendte 33 Solda-
ter og nogle Kanoner til Indianer-
lejren, for at straffe de Oprørske,
men da deres Høvding ikke vilde ud-
lerere de Skyldige, dræbte Solda-
terne denne, hvilket opbragte hele
Staromen i den Grad, at de strax
omringede Soldaterne og dræbte dem
alle. Ikke tilfredse dermed satte de
Ild paa Handelshusene, som laa i
Nærheden af Fæstningen. Fra vort
Lejrsted kunde vi tydeligt se det
røde Skjær paa Himlen, og vi antog,
at det varLaramie.der brændte. Man-
dag den 21de indhentedes vi af flere

Kompagnier, som vi tidligere havde
mødt, men som nu vare blevne for-
skrækkede og vendte om af Frygt
for at møde Indianerne, der vare paa
Krigsfod. De fortalte os endvidere,
at de Rode vare paa Vejen for at
indhente os, hvorfor vi i en Hast la-
vede en Slags Fæstning af vore
Vogne, som vi kjørte sammen i en
Cirkel, saa tæt som mulig, og saale-
des forberedte ventede vi paa de-
res Anfald. Vor Lejr var paa Plat-
te-Flodens Nordside. Langt hen
paa Natten hørte vi en Del Ryttere
nærme sig Lejren. Alle Mand med
ladte Rifler løbe ned til Flodbredden,
men Broder H. P. Olsen, vor Anfø-
rer, gav Ordre til, at Ingen maatte
skyde førend han gav Signal dertil.
Imidlertid nærmede Troppen sig ;
Plask ! Plask ! lød det i Floden, og
med bankende Hjærter ventede vi
paa Komandoordet ,,Fyr", beredte
paa at give Indianerne en varm Mod-
tagelse, men Ingen turde skyde før-
end Olsen gav Ordre dertil. Efter
faa Øjeblikkes Forløb aandede vi
mere frit, da vi opdagede, at de an-
kommende Ryttere vare et Selskab
Hestehandlere, som havde opkjøbt
et Antal Heste i Kalifornien for at
drive dem til de østlige Stater, hvoi
de skulde sælges. De vare blevne
forskrækkede overindianernes Frem-
færd, og havde derfor vendt om igjen
for at søge Beskyttelse hos os.

Den næste Dag var der saaledes
flere Rejsekompagnier samlede og vi
rullede af sted i et langt Tog, tællende
over et Hundrede Vogne, og vi holdt
os tæt sammen for fælles Beskyt-
telse.

Da vi den 29de August vare lejrede
til Middag ved Platte-Floden, kom
der fra den nordlige Side Tusinder
og atter Tusinder af Bøfler ; nogle af
dem løbe ind iblandt vore Kreaturer.

170

Ældste A. W. Wkbergs Autobiogkafi.

Riflerne kom i Brug og der blev skudt
22 Bøfler ; vi fik herved stort Forraad
af ferskt Kjød, som Nogle tørrede
en Del af, for derved at bevare det
til videre Brug paa den lange og be-
sværlige Rejse. Ved saa pludseligt
at komme i Besiddelse af og nyde
saa meget kraftigt Bøffelkjød bleve
vi dog alle mere eller mindre crvge.

Vor Proviant slap omsider op og
Nøden truede os; den 9de November
mødte vi i Nærheden af ,,Devils-
Gate" fire Vogne, der kom fra Salt
Lake Dalen og vare læssede med
Mel, men det var bestemt for Ben-
sons Kompagni, som kom bag efter
os. Den 12te mødte vi atter fire
med Mel læssede Vogne, og vi fik
fire Pund Mel uddelt til hver Person
i Lejren. Den 17de mødte vi 16
Vogne og fik 30 Pund hver. Ved
Weber-Floden mødte vi fem danske
Brødre, som vare komne for at møde
os ; de bragte os nogle Kartofler.
Vi havde nu kun 36 Mil til vort Be-
stemmelsessted, og den 5te Oktober
sloge vi Lejr i Salt Lake City, efter
en lang og møjsommelig Rejse, der
varede i omtrent 9 \ Maaned.

I April 1855 fik jeg Arbejde paa
Kirkens Smedeværksted. Om Som-
meren blev Afgrøden over hele den
bebyggede Del af Territoriet opædt
af Græshopperne, men da Høsten de
foregaaende Aar havde været god,
begyndte Mangelen først at føles om
Vinteren 1856.

Formedelst Mangel paa Fødemid-
ler ophørte Arbejdet paa Kirkens
Værksted den 9de Februar. Jeg fik
dog strax efter Arbejde hos en Bøs-
semager ved Navn David Såby.
Han havde en lille Mølle, som han
selv havde lavet af Jærn ; den blev
dreven af et Vandhjul, som han ellers
brugte til at drive sine Drejebænke
og sin Blæsebælg med. Paa denne

Mølle malede han Majs og andre
Kornsorter for Folket og tog Told
deraf ligesom andre Møllere. Dette
var særdeles heldigt for Ejeren, thi
den lille Indretning, som nærmest
lignede en Kaffemølle og var kun lidt
større, forsynede baade ham selv og
Arbejdere medLidt til Livets Ophold,
men Lidt var meget paa den Tid, og
smaa Portioner modtoges med Tak-
nemmelighed.

Jeg havde paa den Tid ingen Ko,
og altsaa heller ingen Mælk ; ejhel-
ler var jeg i Besiddelse af noget an-
det Spiseligt ; men for mit Arbejde
erholdt jeg fra 9 til 20 Pund Mel om
Ugen. Der vardog en Uge, i hvil-
ken Fortjenesten gik ned til 21Pund
Mel. Vi vare tre Personer, som
skulde leve deraf. Om vi havde
havt Kartofler, Kjød eller lidt Mælk
til vort Brød, skulde vi have anset
det for Luxus, men det Omtalte var
alt det Spiselige, vi havde. Vi
brændte lidt Majsmel, hvoraf vi
kogte Kaffe. Saaledes spiste vi vort
Brød og drak vor Kaffe; vi vurde-
rede disse Goder højt, og nød dem
med taknemmelige Hjærter, og an-
saa os for bedre farne end mange af
vore Naboer.

Den 1ste September begj-ndte jeg
igjen at arbejde i Kirkens Smede-
værksted ;' thi der var atter Spise i
Herrens Forraadshus.

Den 24de Juli 1857 kom der Bud-
skab om, at en Forenede Staters Ar-
mee var paa Vejen til Utah, for at
skulle ødelægge ,, Mormonerne".
Den 17de August fik jeg Ordre til at
gjøre mig rede til at gaa ud i Ørke-
nen for at forsvare vore Emigranter,
som vare paa Vejen hertil, mod Sol-
daterne, men Ordren LIe .r tilbage-
kaldt. Dette Efteraar gik jeg til
„Roll Call" Morgen og Aften, men
passede ellers mit Arbejde om Da-

Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.

171

gen. Jeg fik Ordre til at gaa med
Mormon-Tropperne til Echo Canyon,
for der at møde Soldaterne, men da
der behøvedes meget Smedearbejde
for de forskjellige Kompagniers Ud-
rustning, blev jeg holdt tilbage.

Den 9de Marts 1858 fik jeg igjen
Ordre til at gaa til Echo Canyon.
Formanden paa Værkstedet vilde at-
ter, at jeg skulde fritages, men jeg
bad ham om at lade mig gaa, efter-
som jeg ønskede det. Broder Mer-
rill var Kaptain for vort Kompagni,
der bestod af 50 Mand.

Den 12te kom vi til Echo Canyon
og bleve indkvarterede i en Del Løv-
latter, som Brødrene havde bygget
om Elfteraaret. Det Meste, vi havde
at bestille, var at staa paa Vagt,
koge, spise og drikke, Den 31te
bleve vi afløste af 25 Mand. Paa
Tilbagerejsen til Salt Lake City mød-
te vi 500 Mand, som vare blevne ud-
kommanderede til at møde Guvernør
Cummings. De Hellige havde be-
gyndt at flytte fra alle de nordlige
Countyer og gjort sig rede til at
sætte Ild paa deres Ejendomme, hel-
lere end at overlade dem i deres
Fjenders Hænder.

Den 14de Juni sluttede alt Kirkens
Arbejde i Salt Lake City. Jeg flyt-
tede da min Familie til Lehi og siden
derfra til Provo, hvor jeg igjen be-
gyndte at arbejde for Kirken, i et
der for midlertidigt Brug opført
Værksted.

Den 2den September flyttede jeg
tilbage til mit Hjem i Salt Lake Chy.
I 1859 beg}-ndte jeg at arbejde for
egen Regning i Forening med F.
Griffen, som nu bor i Richmond.
Om Foraaret 1860, da Cache Dalen
blev bebygget, rejste min Kompag-
non dertil og bosatte sig, hvorfor jeg
fortsatte med Bestillingen alene.

I April-Konferencen 1862 blev jeg

kaldet til at gaa til Skandinavien
paa Mission. Dette var aldeles uven-
tet og havde en Virkning paa mig lig
et elektrisk Stød, da jeg sad i For-
samlingen. Jeg gjorde mig rejse-
færdig og bestemte mig til at tage
med Kirkens Vogne, som skulde gaa
til Florence efter Emigranter. Jeg
forlod Salt Lake City den 19de Maj
1862, med kun 50 Cents i Rejsepenge,
men et godt Oplag af Proviant —
nok til at leve af til vi kom til
Florence.

Dette var et meget vaadt Foraar ;
de mindre Bække vare forvandlede
til store Floder, hvilket gav os me-
get Arbejde med at b%fgge Broer og
lave Veje. Jeg sluttede mig til Brø-
drene fra 19de Ward, — tre Kuske og
en Natvagt. Vi kogte og spiste til-
sammen. Jeg var Kok det halve af
Rejsen og havde altsaa nok at bestil-
le, naar vi- vare i Lejr, og naar vi
kjørte, drev jeg de løse Kreaturer,
som tilhørte Kompagniet. Det før-
ste Uheld, som mødte os, var, at den
Vogn, hvori jeg havde mit Rejsetøj,
væltede iEast Canyon Creek ved Fo-
den af det store Bjærg. Vandet var
meget mudret, og mit Tøj blev vaadt
og nedsølet. Det Værste af Alt var,
at min Kones og Børns Portræter
bleve næsten ruinerede.

Vi færgede over Weber-Floden.
I Echo Canyon maatte vi bygge en
36 Fod lang Bro og grave en Vej i
Bjærgsiden, næsten 100 Fod lang,
for at komme over den ellers ubety-
delige Bæk. Vi byggede ogsaa en
Bro over Yellow Creek. Hams Fork
var en halv Mil bred ; her lavede vi
en Baad af en Vognkasse ved at tæt-
ne alle Aabninger og beklæde den
udvendig med et Vogndække. Her
bleve tre Kompagnier samlede — to
„Mormon" Kompagnier og et, som til-
hørte de Forenede Staters Regjering.

172

Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.

100 Mand arbejdede i 11 Dage med
at bygge tre Broer og lave Vej over
denne brusende Vandstrøm.

Vi bleve færgede over Green Ri-
ver, for hvilket vi betalte tr.j Dollars
pr. Vogn. Kreaturerne lode vi
svømme over. Den almindelige Fær-
geløn var fire Dollars for hver Vogn,
75 Cents for hver Kreatur og en Dol-
lars for Hest og Rytter. Nogle Ca-
lifornia-Emigranter, som vare paa
Østsiden af Floden, betalte vor Kap-
tain tre Dollars for hver af deres
Vogne for at bringe dem ned til Fær-
gestedet, omtrent en halv Milsvej,
thi deres egne Dyr vare ikke i Stand
til at kunne gjøre det paa Grund af
Vand og Dynd.

Jeg var behjælpelig med at bringe
Vognene af og paa Færgebaaden,
og sejlede derfor frem og tilbage
med denne. Da vi vare i Færd med
at bringe den 16de Vogn Over og be-
fandt os midt i Floden, brak det
tykke Reb, som var strakt over Flo-
den og Baaden flød med den stærke
Strøm. Heldigvis var den i en saa
«tærk Fart, at den skød ind imod
Land, hvor vi — fem eller sex Mand
— sprang i Vandet, der var omtrent
tre Fod dybt, og trak Vognene af
Baaden Det kostede meget Arbej-
de at faa Vognene bragte til Kjøre-
vejen, men det lykkedes tilsidst.

Vi forlode Green River den 24de
Maj, og kjørte derefter mellem 20 a
30 Mil om Dagen. California Emi-
grationen var meget stor dette Aar.
I min Dagbog bemærkede jeg, at det
var næsten som et uendeligt Tog, der
mødte os fra Morgen til Aften. Vi
anslog Vognenes Antal til omtrent
tre Tusinde. I Ash Hollow mødte
vi den 14de Juli det første Mormon-
selskab, der bestod af 48 Vogne un-
der Kaptain Brunsons Ledelse.
Den 24de mødte vi Broder Van

Cott med det skandinaviske uafhæn-
gige Kompagni, der var delt i to Af-
delinger, det ene under O. N. Liljen-
quists og det andet under C. A.
Madsens Bestyrelse. Senere hen
mødte vi flere Kompagnier af Kir-
kens Vogne, som medbragte Hellige
baade fra Skandinavien og andre
Lande.

Torsdag den 29de Juli lejrede vi
os paa en Høj omtrent tre Mil fra
Florence, og vor Rejse over Sletterne
var saaledes tilendebragt.

I Florence traf jeg sammen med
de øvrige Missionærer, som skulde
til Europa. Der vare ni, nemlig G.
Holberg, Johan Svenson, J. Stokes,
W. W. Wiiles, John Merritt, M.
G. Attwood, Samuel Neslin,D.Gibson
og mig selv.

Vi sejlede ned ad Missouri-Floden
med Dampbaaden ,, Westwind" og
kom til St. Joseph næste Dag. Her
mødte vi Kaptajn W. H. Hooper,
som var gaaet forbi os paa Sletterne ;
han havde i Foiening med George
Q. Cannon været i Washington som
Senator fra Utah, der ogsaa dette
Aar bankede paa Døren for at blive
optagen som Stat i Unionen, men da
som altid forgjæves.

Fra St. Joseph rejste vi med Jærn-
bane til New York, hvortil vi ankom
den 10de. Afstanden fra Florence
til "New York, ad den Vej vi rejste,
var 1427 Mile. Rejsen blev nemlig
gjort gjennem Staterne Missouri,
Illinois og Michigan, en Del af Kana-
da og Staten New York.

I New York bleve vi underrettede
om, at det ikke var tilladt nogen
amerikansk Borger at forlade Lan-
det, eftersom man behøvede flere
Mænd til Krigens Fortsættelse ; den
store amerikanske Borgerkrig rasede
nemlig den Gang med fuld Kraft.
Derfor skreve vi til Sekretær Seward

Ældste A. W. Winbelgs Autobiografi.

173

i Washington og anholdt om Tilla-
delse til at fortsætte vor Rejse til
vore Missionsmarker. Den 15de
modtoge vi et tilfredsstillende Svar
fra Krigsdepartementet i Washing-
ton, hvorpaa vi uhindret kunde ud-
skibe os, endskjøudt der vare Mænd
i Hundredevis, som ønskede at gaa
til Europa, men maatte blive til-
bage

Den 16de gik vi ombord paa Sejl-
skibet „Francis A. Palmer", og den
18de bleve vi trukne ud i den aabne
Sø af to Dampbaade. Det var en
smuk Dag og blikstille, og det var
meget behageligt Vejr indtil den 27dc.
Denne Nat drømte jeg at jeg var
ombord paa et Skib, som lagde til en
Brygge, og at alle Passagererne gik i
Land. Omtrent Kl. 2 om Natten
raabte en at* Søfolkene ned til os :
„Skibet er læk!" Broder Atwood,
som var vor Kaptajn, sagde: ,, Liger
stille, ,,Boys". bliv ikke forskræk-
kede, Alt er vel." Foruden os vare
der en Del irske ogengelskePassage-
rer ombord. Den Jammer, Hylen
og Beden, som nu fandt Sted iblandt
dem, var baade latterlig og sørgelig.
Der havde aldrig før været holdt
Bøn eller sunget iblandt dem, me-
dens vi Missionærer havde holdt vore
Bønner regelmæssig. Da vi en Af-
ten ved Sørejsens Begyndelse holdt
vor Andagt, og samtidig istemte en
Sang, raabte Kaptajnen ned til os:
„Ophør med dette Spektakel". Men
da han siden blev underretet om hvad
vi foretog os, bad han os om Til-
givelse.

Jeg fortalte Brødrene min Drøm,
der styrkede dem i Forvisningen om
en heldig Rejse; vi laa stille i vore
Køjer til Daggry, da vi stode op og
begyndte at hjælpe Søfolkene med
Pomparbejdet, og fortsatte dermed
hver Dag, indtil vinaaede England.

Vandet gik dog tilsidst højt op i La
sten, og vi pompede megen Hvede
op, thi hermed var Skibet lastet.
Hovedpompene midtskibs bleve
tilsidst ubrugelige og kun Pompene
forude kunde benyttes. Der var
imidlertid god Brise hele Tiden, og
vi skrede raskt mod vort Rejses Maal.
Torsdagen den 9de September gik
vi, efter 21 Dages Sørejse, iland i
Liverpool.

Fra Hull rejste vi med et lille
Dampskib „Odin", ført af Kaptajn
Cook, til Kjøbenhavn, hvortil vi
(Johan Svenson, C Holberg, H. C.
Hansen og jeg) ankom Onsdagen clen
17de. Paa Kontoret i Lorentzens-
gade Nr. 14, traf vi Præsident Geo.
Q. Cannon og hans Hustru, Brødrene
Joseph F. Smith, Jesse N. Smith,
hvilken Sidste var Præsident over
den skandinaviske Mission, Patriark
John Smith, Ældsterne A. Christen-
sen, II. P. Lund, K. H. Brown, P.
Beckstrøm, J. P. R. Johansen, W.
W. Cluff og mange andre af det ar-
bejdende Præstedømme i Skandina-
vien. De vare samlede til General-
raad, som var blevet afholdt den
15de og 16de.

Jeg blev beskikket til at gaa til
Jylland og virke som omrejsende
Ældste i Aarhus, Fredericia og Skive
Konferencer, til hvilken Arbejds-
mark jeg begav mig, efter at have
besøgt mine Forældre i Lund. En
Konference blev afholdt i Aarhus
den 21de og 22de Februar 1863.
Præsident Jesse N. Smith var nær-
værende,. Han anmodede mig om
at komme til Kjøbenhavn, saa snart
jeg blev rask ; thi min Helbred var
paa den Tid ikke god.

Den 6te April rejste jeg i Fore-
ning med Broder W. W. Cluff fra
Aarhus til Kjøbenhavn, hvor en
Konference blev af holdt den Ilte og

174

Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.

12te s. M. Om Morgenen den 20de
rejste et Selskab Emigranter fra Kjø-
benhavn med Dampskib, og samme
Dags Aften tog Jesse INT. Smith og-
saa afsted til Liverpool med Jærn-
banen i Emigrationens Interesse.
I sin Fraværelse overlod Præsident
Jesse N. Smith Kontorets Bestyrelse
til John Smith. Mig beskikkede
han til omrejsende Ældste i hele
Missionen, idet han samtidig anmo-
dede mig om at blive paa Kontoret,
indtil han kom tilbage, for at hjælpe
John.

Aarets sidste Emigrantselskab, be-
staaende af 135 Voxne og 59 Børn,
forlod Kjøbenhavn den 30te April.
For dette Selskabs Rejse til New
York betalte vi til S. Levy, Agent for
Morris & Co., 1316 Rigsdaler. Præ-
sident Smith kom tilbage fra Liver-
pool den 6te Juni ; jeg havde under
hans Fraværelse aflagt et Besøg til
Skaane Konference.

Den 9de Juni rejste jeg til Gøte-
borg, og i ^Forening med Præsident
Søderborg besøgte jeg forskjellige
Dele af Konferencen samt holdt en
Del Forsamlinger. Fortsatte deref-
ter, som mit Kald fordrede, med at
besøge de forskjellige Konferencer i
Sverige og Danmark og havde stor
Glæde under mit Arbejde.

Ved en Lejlighed besøgte jeg og-
saa Øen Bornholm, der er sex danske
Mile lang og fire Mile bred. Her
holdt vi F'orsamling i en Skov (som
ligger midt paa Øen) den 10de Juli,
en Dag, som almindelig højtidelig-
holdes af de Sidste-Dages Hellige
paa Bornholm til Erindring om den
første Daabshandling, som blev ud-
ført der paa Øen i denne Uddeling.
Vi deltoge med hverandre i et Kjær-
li^Ledsmaaltid og havde en glædelig
Sammenkomst. En af Søster An-
drea Piil for Lejligheden forfattet

Sang blev afsunget. Der vil findes
i et af „Bikubens" sidste Numre.
( 10de Aargang Nr. 8. )

Brødrene Brigham Young, jun. og
Chance W. West besøgte Kjøben-
havn, ogForsamlinger bleve afholdte
i Hotel ,, Phønix", den 18de og 19de
Juli. Jeg oversatte de engelske
Brødres Taler i Forsamlingerne og
ledsagede dem derefter paa et- Besøg
til Lund og Malmø. Noget senere
besøgte jeg Non køping for at bilæg-
ge en Del Mis'orstaaelser, som vare
opkomne dersteds iblandt de Hellige
med Hensyn til nogle af Brødrene.
Der afholdtes Generalraad i Kjøben-
havn den 18de og 19de September
og Konference den 20de. Jeg var
ogsaa ved denne Lejlighed Tolk for
Præsident Cannon. Det blev i denne
Konference vedtaget, at hele Missio-
nen skulde forene sig for at betale
den gamle Boggjæld, der beløb sig
til 7000 Rigsdaler. Over et Tusinde
Mennesker bivaanede denne Konfe-
rence der afholdtes paa Enigheds-
værn.

Jeg fortsatte mine Rejser i Missio-
nen, og befandt mig i Vejle, da Tele-
grafen bragte den Nyhed, at Frede-
rik den S}rvende var afgaaet ved Dø-
den den 15de November 1863, om
Eftermiddagen Kl. 3, i sit 55de Aars
Alder og sit 15de Regjerings Aar.
Den 16de blev Prins Kristian udvalgt
til Konge i Danmark under Navn af
Kristian den Niende.

Kong Frederiks Død syntes at give
Anledning til Krigen, der længe
havde truet med at udbryde mellem
Danmark og Tyskland; 10,000 Mand
bleve strax indkaldte til Tjenesten.
Den 18de December blev den afdøde
Konge begravet. Jeg stod paa
Kongens Nytorv i Kjøbenhavn og
saa' Ligprocessionen, der var omtrent
en halv dansk Mil lang. Liget blev

Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.

175

ført til Roeskilde og der bisat i Kon-
gernes Gravkammer i Domkirken.

I Februar Maaned 18G4 tos Kri-
gen sin Begyndelse. Det første
Slag stod ved Mysunde, hvor 3000
Danske dreve Tyskerne tilbage ; 150
Danske bleve dræbte, og nogle
Dage senere maatte Danskerne
vige for Overmagten.

Da jeg den 25de Marts kom til
Kjøbenhavn fra Skaane, var Broder
Thomas Taylor paa Kontoret. Hsn
var sendt fra England for at skulle
overtage Bestyrelsen af Missionen
efter Jesse N. Smith, som nu havde
Tilladelse til at rejse hjem. Et Kon-
ferencemøde blev afholdt den 26de
og 27de. Senere blev imidlertid
Samuel L. Sprague beskikket til Præ-
sident for den skandinaviskeMission,
ifølge en Skrivelse fra Præsident
Young i Salt Lake City.

Den 13de afrejste Jesse N. Smith,
John Smith og Thomas Taylor med
Emigrantselskabet, som bestod af
365 Personer.

Efter Præsident Spragues Ønske
opholdt jeg mig derefter i Kjøben-
havn det meste af Tiden.

Den Ilte Maj kom Broder Jesse
N. Smith aldeles uventet tilbage til
Kjøbenhavn ledsaget af Broder John
W. Young. Jeg besøgte Malmø og
Lund i Selskab med Broder Young,
der tilligemed Ældste Smith atter
forlod Kjøbenhavn den 23de og
rejste tilbage til Liverpool.

I et Raad, som blev afholdt den
lste August 1864, paa Kontoret i
Kjøbenhavn, ved hvilket Brødrene
S. L. Sprague, G. W. Gee, C. Wider-
borg og A. W. Winberg vare tilste-
de, overtog Widerborg, der var kom-
men fraUtah nogle Dage i Forvejen,
Præsidiet over den skandinaviske
Mission.

Jeg begyndte derefter pacny at

rejse omkring i Missionen. Efter
en Tur til Malmø blev jeg angre-
ben af en haard S}Tgdom, og var ikke
i Stand til at kunne fortsætte mit
Arbejde i Missionen førend den 16de
September. De tyske Tropper havde
paa den Tid besat alle de jyske Byer,
men da der var Vaabenhvile fik jeg
et Pas af de tyske Myndigheder, og
kunde saaledes rejse frit allevegne.
Præsideht Widerborg kom ogsaa
over til Jylland, og i Forening med
ham overværede jeg Konferencemø-
derne i Aalborg, Aarhus og Vejle.

Medens jeg var paa en Rundrejse
i Vendsyssel i Forening med Ældste
Jens Thomsen, der virkede som om-
rejsende Ældste i Konferencen, blev
det os fortalt, at Præsten Nergaard i
Ugelt Sogn, ved en vis Lejlighed
prædikede i sin' Kirke om Joseph
Smith og sagde, at han . (Joseph
Smith) nu befandt sig, hvor Løg-
nens Fader er. Han sagde ogsaa,
at omBarnedaaben ikke var overens-
stemmende med Skrifterne, vilde
han ønske, at hans Tunge maatte
lammes og hans højre Arm visne.
Gud hørte Præstens Bøn. En kort
Tid derefter var hans Tunge saa lam,
at han ikke kunde prædike, og hans
højre Haand havde mistet sin Kraft,
saa at han ej kunde skrive. Han blev
siden lam i hele Legemet og døde
som en elendig Stakkel nogle Aar
derefter. Folket i Egnen betragtede
dette som en Straf, der kom over
Præsten, for hans Kamp mod „Mor-
monismen".

Den 25de og 26de Januar 1865
overværede jeg Konferencemødet i
Malmø. Øresund frøs til og Damp-
skibsfarten ophørte mellem Malmø
og Kjøbenhavn, hvorfor jeg for at
komme tilbage til sidstnævnte Sted
maatte tage til Helsingborg, for der
at komme over Sundet. Jeg gjo de

17(5

Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.

Akkord med to Drenge om at færge
mig over for fire svenske Rigsdaler.
Det var meget taaget, og vi vare der-
for ikke komne ret lang ud paa Søen
førend Landet var us3'nligt paa beg-
ge Sider. En stærk Strøm gik mod
Nord, og Sundet var fyldt med Is-
stykker af alle Størrelser. Efter at
vi havde sejlet mellem disse i to Ti-
mer, med Fare for hvert Øjeblik at
faa vor Baad knust, løftedes Taagen,
og vi saa' da,at Strømmen havde dre-
vet os etgodtStykke ud iKattegattet.
Taagen sænkede sig atter efter nogle
Sekunders Forløb, men vi vidste nu,
hvilken Retning vi skulde tage for
at komme i Land, og vi kom saale-
des lykkelig og vel til Helsingør,
hvilket næppe havde blevet Tilfæl-
det, hvis Taagen ikke havde lettet
sig dette Øjeblik. Jeg tilskriver
denne Tildragelse Forsynets Sty-
relse.

Senere paa Vinteren gjorde jeg en
Tur til Fyen og Jylland, og maatte
tage over Betterne med Isbaade.
Om Foraaret besøgte jeg Sverige for
sidste Gang. Den 30te April døbte
jeg min Søster Josephine og to an-
dre unge Piger. Emigranterne be-
gyndte at samles til Kjøbenhavn.
Jeg var bleven afløst med Tilladelse
til at rejse hjem, og den 4de Maj for-
lod Emigrantselskabet Danmarks
Hovedstad. Denne min Mission var
derfor saa vidt tilende, og jeg var nu
paa Rejsen mod mit Hjem. Min
Moder og Søster Josephine befandt

sig i Selskabet. Da dette Selskabs
Rejse allerede er temmelig udførligt
omtalt i Morgenstjernen, er det
ikke nødvendigt for mig at sige me-
get herom. Af de syv Brødre, som
bleve saarede i Ørkenen af India-
nerne, der overfaldt os i den Hen-
sigt at stjæle vore Kreaturer, blev
Johan Svenson, skudt i den højre
Arm med tre Pile, af hvilke den ene
satte sig fast i hans Sideben ; og der-
ved frelstes hans Liv. P. O. Holm-
gren fik en Kugle gjennem Laaret.
S. Nilson fra Landskrona blev skudt
i Ryggen af en Pil, som gik næsten
helt igjennem ham. Peter Christen-
sen fra Hobroegnen fik en Pil i Nak-
ken og en i Kinden ; begge sadde
fast og maatte trækkes ud. F. C.
Grundtvig blev truffen af enPil iHof-
ten. Christen Pedersen fik fire Pile
i den venstre Arm, og en Kugle
strejfede Broder Eriksens1 Næse og
Ansigt. Efter hvad vi kunde forstaa
bleve fire Indianere saarede, thi vi
kom alle under Vaaben i et Øjeblik
og besvarede Ilden saa godt vi kunde.
Jeg var et Øjenvidne til, at Søster
Grundtvig blev tagen af to ridende
Indianere, som mødte hende paa
Vejen, maaske 40 Rods fra Lejren.
Den ene af dem sprang af Hesten,
tog hende i sine Arme og løftede
hende op til den anden, hvorpaa
begge forsvandt pau deri anden Side
af Skoven. Ingen har nogensinde
siden hørt fra hende.

(Sluttes i næste Nr.)

MORGENSTJERNEN, et Maanedsskrift, indeholdende Taler af Kir-
kens ledende Mænd, biografiske Skizzer, osv., redigeres af Andrew Jenson,
udgives af Winberg & Jenson, Salt Lake City, og udkommer omtrent d. 1ste
i hver Maaned som Følgeblad til Bikuben, tilligemed hvilken den koster $2.00
om Aaret i Forskud, med Porto iberegnet. Alene koster den $1.00 om Aaret.

Kontor : Franklin Avenue^Nr. 42.

Adresse: Winberg & Jenson, P. O. Box 345, Salt Lake City, Utah.

MOSGENSTMNEN.

ET MAANEDS SKRIFT.

'Uagtet han er dod, taler han dog."— Parley P. Pratt.

Nr. 12.

DECEMBER 1885.

4de Aarg.

TALE AF ÆLDSTE ANDREW JENSON,

afholdt i den skandinaviske Forsamling i 13de Wards Forsamlingslokale,
Salt LaJte City, Onsdag Aften den Ilte November 1885.

Ved at lytte til Broder Christian-
sens Bemærkninger kom jeg til at
tænke paa den første Gang jeg mødte
ham, for en tyve Aar siden. Det
var i Aaret 1865 at det .første større
Selskab Missionærer blev udsendt fra
Zion til Skandinavien, og iblandt dem
var Broder Christiansen. Han er den
allerførste Mand, der blev ordineret
til Ældste i Skandinavien ; ikke den
allerførste til Præstedømmet, thi der
var allerede nogle Faa, som bare det
mindre Præstedømme førend hans
Ordination til Ældsteembedet. Den
Lejlighed, jeg hentyder til, var ved
et Konfereneemøde, som blev afholdt
i en Lade, tæt ved den lille Kjøbstad
Hjørring i Vendsyssel. Broder Chri-
stiansen var netop ankommen fra
Zion og gav os en Beretning om de

I

Helliges Bjærghjem, om Afskeden
fra Hustru, Børn og Venner, samt
Vandringen gjennem Ørkenen. Alt
dette var naturligvis noget Nyt for
os, og det gjorde et saadant Indtryk
paa alle Tilstedeværende, at der næp-
pe var et tørt Øje i Forsamlingen.

I Aften ankom her til Salt Lake
City det tre og halvfjerdsindstyvende

Selskab Emigranter fra Skandina-
vien. Jeg har holdt nogenlunde Regn-
skab med deforskjellige Kompagnier,
saa og med hvad der i Almindelig-
hed er foregaaet i Skandinavien siden
vort Folk begyndte at udvandre der
fra her til vort Bjærghjem. Jeg har
glædet mig mange Gange ved Tan-
ken om at være født i et Land, hror
Forfatningen var fri nok til at tillade
Evangeliet at blive prædiket, medens
dette var forbudt i Nabolandene.
Tænk om vi vare fødte i Østerrig,
Tyskland, Frankrig eller Italien, hvor
Evangeliets Prædiken paa Grund af
strænge Love er forbudt, vi vilde da
næppe nogensinde have kommet her
til, men fordi vi bleve fødte i Skan-
dinavien — Danmark, Sverige eller
Norge — , hvor man i det mindste
tildels taaler Evangeliets P'orkyn*
delse, kjendte vi den gode Hyrdes
Røst, da den lød for os i vore
Fædrenehiem, og derfor ere vi her i
Aften eller spredte i forskjellige Dele
af Utah Territorium.

Jeg opdager, ved at tælle sammen,
at siden 1850, da Erastus Snow og
tre andre Ældster først satte dere^

178

Tale af Ældste Andrew Jenson.

Fod paa Skandinaviens Jordbund,
have omtrent 450 Ældster fra Zion
fulgt deres Spor. Jeg finder ogsaa,
ved at undersøge de statistiske Rap-
porter, at omtrent 39,000 Sjæle ere
blevne døbte i Skandinavien siden
Evangeliet blev indført der til. Af
disse er omkring 22,000 Danske,
13,000 Svenske og 5000 Norske. Med
de tre og halvfjerdsindstyve Selska-
ber er der ankommet her til over
24,000 Sjæle,foruden adskillige Hun-
dreder, som have emigreret paa egen
Haand. Dette er betydeligt, og dog
kan det paa den anden Side ogsaa
siges at være Lidet, thi disse 450
Missionærer, der have været ud-
sendte fra Zion til Skandinavien, have
været underkastede store Besværlig-
heder og Udgifter. Antage vi for
Exempel, at hver Missionær i Gjen-
nemsnit har arbejdet to Aar,saa have
vi her 900 Aars Missionsvirksomhed
af Utah- Ældster i de skandinaviske
Lande, for ikke at tale om det store
Antal af Landets egne Sønner, der
have virket i Missionsmarken. Tage
vi ligeledes i Betragtning de uhyie
Pengesummer, der ere gaaede med
til disse Missionærers Rejseudgifter
og Underholdning, finde vi, at hver
Sjæl, der er bleven indsamlet fra de
skandinaviske Lande, har kostet be-
tydeligt. Naturligvis er det i andre
Lande ligesaa. Alene Udgifterne til
at udbrede det skrevne Ord have
været store. Af Bøger og Skrifter i
det dansk-norske og svenske Sprog,
hvoriblandt „Skandinaviens Stjer-
ne", „Nordstjernan" og „Ungdom-
mens Raadgiver" ere medregnede,
har der været trykt omtrent tre Mil-
lioner Exemplarer. Den gamle F.
E. Bording tiykkede alene, medens
han levede, henimod 2,225,000 Bøger
og Skrifter for Missionen. Tage vi
alt dette i Betragtning og meget

Mere, kunne vi i Sandhed bære Vid-
nesbj^rd om, at det skandinaviske
Folk er et selvopofrende Folk. Jeg
tør saaledes sige, at Størsteparten af
de, der ere komne op i Aar, ere emi-
grerede ved Pengehjælp sendt her
fra. I Førstningen var det ander-
ledes ; da kunde man ikke skrive
herop og bede om Hjælp, thi man
havde ingen Landsmænd i de Hel-
liges Hjem; men eftersom. Tiden
randt og Skandinaverne samledes i
disse Dale, voxede ogsaa med hvert
Aar Hjælpen herfra. Og lad det
blive sagt her i Aften, at vore Lands-
mænd have udvist en Varmhjærtig-
hed og Hjælpsomhed, der vil staa
skrevet til deres Ros saalænge Tiden
varer ; og naar Englene i Himmelen
en Gang skulle oplade Bøgerne, hvori
de have holdt nøjagtig Regnskab
over hvad vi i vor Ufuldkommenhed
have gjort i Kjødet, da tør jeg sige,
at de skandinaviske Hellige ville se
og høre Noget, hvorover de ville
glæde sig og have Grund til at føle
sig stolte.

For nogle Aar siden, da der ved
Hjælp af det vedvarende Emigra-
tionsfond udfriedes saa mange Hel-
lige fra Europa, gjorde det skandi-
naviske Folk rigeligt deres Del ; men
da de indskudte Midler i Alminde-
lighed sjælden naaede længere end
til England, gik Skandinaverne til-
værks og organiserede paa mange
forskjellige Steder skandinaviske
Emigrationsfund, hvorved deres
Landsmænd i Snese- og Hundredevis
bleve udfriede. For Nærværende
udstrækkes Hjælpen til de fattige
Hellige i Skandinavien hovedsagelig
af private Individer, der sende Penge
eller Billetter for deres Slægtninge
og Venners Rejse. Meget Mere
kunde siges til Ros for de skandina-
viske Hellige, men det bør os ikke at

Tale af Ældste Andrew Jenson.

179

tage Æreu til os sely: den tilkommer
Gud i Himmelen. Dog kunne vi
være forvissede om, at vi ville er-
holde Lønnen for hvad Godt vi have
gjort, og det paa en Tid, da vi mest
behøver den.

Det bedrøver mig at høre, at man
i den senere Tid i Danmark har be-
gyndt at uddrive Missionærerne.
Hidtil har det været Norge og Sve-
rige, der fra Tid til anden har for-
fulgt vore Brødre. Nu synes Bladet
at vende sig. Den danske Nation,
til Trods for sin Grundlov, uddriver
nu Missionærerne, medens Sverige
forholdsvis lader dem i Fred. I
Stockholm, hvor man i tidligere Dage
næppe turde vise sig, findes nu den
mest blomstrende Konference i den
skandinaviske Mission. Forhen var
det Skaane, der afgav den rigeste
Høst, og her var det ogsaa.at „Mor-
monismen" først slog Rødder i Svea
Riget. Det vil nemlig erindres, at
Ældste John E. Forsgrens Forsøg
paa at aabne Evangeliets Dør i 1850
i Gefle og sammes Nabolag mislyk-
kedes, thi efter at han havde døbt
sin kjødelige Broder og Søster samt
nogle Andre, blev han landsforvist,
og kun i sidste Øjeblik, ved den ame-
rikanske Ministers Mellemkomst i
Kjøbenhavn, reddet fra at blive sendt
tilbage til Amerika. Derefter hengik
flere Aar inden Isen kunde blive brudt
i Stockholm og Sveriges nordlige Pro.
vindser ; men derimod rettede Æld-
sterne deres Opmærksomhed paa den
nær Danmark liggende svenske Pro-
vins Skaane, hvor de første Grene af
Kirken, trods Fængsling, Forføl-
gelse og næsten enhver Slags Mod-
stand, bleve organiserede i 1853, og
hvor Skaane Konference endnu exi-
sterer, skjøndt den langtfra er saa
frugtbar som den plejede at være.
Gradvis rykkede Missionærerne mod

Nord, indtil det i 1854 lykkedes dem
at aabne Evangeliets Dør i Sveiiges
Hovedstad, hvor der for Tiden findes
en stor Gren af Kirken i en sund 02
trivelig Forfatning. Danmark har
afgivet sin Del, og fra intet Sted i
Verden er der kommen saa mange
Sidste-Dages Hellige i Forhold til
Størrelse og Folkemængde, som fra
det lille Vendsyssel, i Nørre Jylland
— samme Landsdel, hvor Katholic-
ismen forgjæves forsøgte af vinde
Indpas for Aarhundreder siden.
Katholikerne kaldte derfor ogsaa
Limfjorden „Retfærdighedens nord-
ligste Grænse."

Norge har tilsyneladende ikke af-
givet saa stort et Antal Hellige, men
hvis man betænker, at Sverige har
fem Millioner Indbyggere, medens
Norge kun har halvanden, bliver For-
holdet ikke saa ugunstigt endda ; og
skulde Danmark helt fordrive vore
Missionærer, haabe vi, at disse maa
kunne finde Tilflugt hos Broderlan-
dene indtil Dørene atter aabnes.

Der er en Ting, vi kunne glæde os
over, nemlig, at af de fire og tyve eller
fem og tyve Tusinde Hellige, som
ere udvandrede fra Skandinavien, er
den overvejende Del forbleven tro-
faste. Evangeliets Annammelse kan
passende sammenlignes med en
Væddeløbsbane, paa hvilken Mange
begynde Løbet, men kun faa holde
ud til Maalet og vinder Belønningen.
Muligvis kunne nogle af Eder erin-
dre Mange, som tidligere tilhørte
Kirken, men som i Dag ikke ere
Medlemmer deraf, og iblandt Saa-
danne Flere, som i sin Tid tilsyne-
ladende vare meget nidkjære i at ud-
brede Evangeliets Lys, samt vare i
Besiddelse af Guds Aand i stor
Fylde. Jeg selv kan fra min korte
Erfaring i Livet erindre flere unge
Mænd, der en Gang vare dygtige,

180

Tale af Ældste Andrew Jenson.

duelige og indflydelsesrige Arbejdere
i Herrens Vingaard, og bleve be-
tragtede som lysende Stjerner i Sam-
fundet, men som pludselig bleve
fuldstændig ubrugelige. Man un-
drede sig derover og tænkte : Hvad
kan der være i Vejen med dem?
Efter nogle Uger eller Maaneders
Forløb blev ofte Svaret dette : De
faldt i Overtrædelse, hvorved de,
ifølge Pagtens Bog, tabte Troen og
begjmdte at frygte ; og eftersom de
ikke omvendte sig, forvandledes det
Lys, de tidligere vare i Besiddelse
af, til Mørke, og hvor stort blev ikke
dette Mørke ? Jo i mange Tilfælde
stort nok til at gjøre Paagjældende
til Apostater og bitre Fjender af den
Sag, de tidligere virkede for at frem-
me. Dette burde tjene os til Advar-
sel; og vi burde stedse erindre, at
ingen Overtræder kan vedvarende
bestaa i dette Rige. Men skjøndt
mange af vore Landsmænd, som have
taget Kristi Kors op for at følge ham
efter, ere faldne — nogle i de gamle
Lande og Andre efter Ankomsten til
disse Dale — er Procentantallet af
Frafaldne dog meget mindre end i
noget andet Land, hvor Evangeliet
har været prædiket. Af de Titusin-
der og Hundredtusinder, som ere
blevne døbte i Amerika og Storbri-
tannien siden Kirkens Oprettelse, ere
saaledes kun en mindre Part forblevne
trofaste.

Ved at overveje hvad den dan-
ske Regjering eller visse ,,nidkjære
kristne" Embedsmænd i Danmark
have gjort mod vore Missionærer
for nylig, har jeg ikke kunnet und-
lade at anstille Betragtninger over
det Forhold, der existerer mellem os
og den saakaldte kristne Verden.
Uagtet vi i disse mange Aar have
bevist paa det Klareste og Bestem-
teste, at vi prædike Bibelens rene og

sande Lære, at det Evangelium, vi
forkynde, er i enhver Enkelthed det
samme, som blev forkyndt af Jesus
og hans Apostle fordum, at vor Kir-
kes Organisation er efter det gamle
apostoliske Mønster, at Tegn følge
de Troende og Guds Kraft og Vel-
signelser allevegne følge vore Æld-
sters Bestræbelser, ere vi dog det
eneste Troessamfund, som ikke kan
taales i den ,, kristne" Verden. Er
det ikke Besynderligt, at man i prote-
stantiske Lande som Danmark, Sve-
rige, Norge og Tyskland, hvor den
almindelig herskende Religion kaldes
den rene evangeliske Lære, netop vil
tillade Enhver, som afviger fra den
virkelige evangeliske Lære, fri Reli-
gionsøvelse, og kun udelukker dem,
som prædike det oprindelige Evan-
gelium rent og uforfalsket, saaledes
som Jesus og hans Apostle fordum
og de Sidste-Dages Hellige nu gjøre.
Lad os tage Staden Kjøbenhavn som
et Exempel. Her findes Vor Frel-
sers Kirke, Johannes-Kirken, St. Ja-
kobs-Kirken og flere andre smukke
Gudsdyrkelsestempler, opkaldte efter
fordums Apostle og Hellige. Vi
komme som Budbærere om de selv
samme Lærdomme, som forkyndtes
af de Mænd, til hvis Ære de have
bygget og indviet deres Kirker, og
bede om Tilladelse til at prædike i
dem. Vil man tilstede os det? Paa
ingen Maade. Af alle Troesbekjen-
dere og af alle Sekter og Partier ere
vi de sidste, man vilde tænke paa at
unde et saadant Privilegium. Eller
omvendt, man vil, i det mindste i
mange Tilfælde, tillade alle undtagen
os at prædike i deres GudsdjTkelses-
huse. I den Grad have Menneskene
overtraadt Lovene, forvendt Skik-
kene og gjort den evige Pagt til Intet,
at den „kristne" Verden vil taale
enhver Slags Tro, kun ikke den rette ;

Tale af Ældste Andrew Jenson.

181

enhver Art paatagen Omvendelse,
kun ikke den rigtige Omvendelse fra
Synd samt falske Traditioner og
Vildfarelser, enhver Slags Daab —
Bestænkelse eller Overøseise for
Gamle og Unge ; alt kan være godt
og taales — kun ikke den rette Daab,
som Apostlen Paulus hentyder til,
naar han taler om ,,én Herre, én
Tro, én Daab" osv.

Man vil endvidere taale og an-,
erkjende enhver spirituel Indsky-
delse, Aandebanken og Spaadom
indbefattet, kun ikke den Hellig-
aand, der, efter Kristi Kirkes Møn-
ster, meddeles ved Haandspaalæg-
gelse af Guds Tjenere. Biskopper.
Provster, Præster, Kapellaner og an-
dre Gejstlige æres og anerkjendes,
kun ikke dem, der ere bemyndigede
som virkelige Apostle, Profeter, Hyr-
der og Lærere til at forvalte Guds
Huses Ordinancer paa den rette
Maade. Man har stor Tro paa Trol-
dom, Hexeri og Djævelens Magt;
men forkaster aldeles Tilkjende-
givelsen af Guds Kraft, le ad Tanken
om Syges Helbredelse, bespotte dem,
der tro paa Profetiens Gave, som
Paulus siger, at Menighedens Med-
lemmer skulde tragte efter fremfor
enhver anden Gave, gjøre Nar ad
Tungemaalsgaven og betragte dem
som Taabelige og Forrykte, som tro
paa, at Syner, Aabenbarelse og
Drømme komme fra Herren. Mon
gamle Esaias nogensinde forudsaa,
at hans Profeti (24de Kap.) skulde
opfyldes saa bogstaveligt? og mon
den store Apostel Paulus, naar han
i sine Breve til Thessalonikerne taler
om det store Frafald, nogensinde
drømte om, hvor grundigt dette
skulde finde Sted overfor ethvert en-
kelt Princip af Evangeliet, som han
prædikede? Men vi, som leve i det
nittende Aarhundrede, kunne visse-

lig bære Vidnesbyrd om, at disse
Guds Tjenere talte Sandhed.

Jeg har ofte tænkt pa'a hvad Gejst-
ligheden i det ellers frihedselskende
Norge gjorde i 1853, da man efter
moden Overvejelse kom til den al-
vorlige Slutning, at „Mormonerne"
— de eneste sande og virkelige
Kristne paa Jorden i denne vor Tid
og Slægt — slet ikke vare at betragte
som Kristne og altsaa ikke burde be-
skyttes under Dissenterloven. Aar-
sagen, hvorfor vi i Verdens Øjne ikke
ere Kristne, er fordi vi prædike
Kristi sande Lære, vandre i hans
Fodspor, og ikke alene bekjende ham
med Læberne, men bestræbe os for
at holde hans Befalinger. Det er
derfor at Verden — den kristne Ver-
den — hader os i Dag ; det er der-
for, at man udviser vore Ældster fra
Danmark ; det er derfor, at saa mange
af vore Brødre have sukket i Uger,
Maaneder og Aar i de skumle norske
Fængsler ; det er derfor, at de Før-
ste, som annammede Evangeliet i
Skaane, bleve piskede, mulkterede og
fængslede af Regjeringens „kristne"
Repræsentanter ; og — lad det høres
til Jordens Ender — det er derfo#*
vore Brødre i dette lovpriste Ameri-
kas Land nu sukke i afskyelige
Fængsler og efterjages som vilde
Dyr, medens Mødrene hjemme ere
badede i Taarer, og Børnene for-
gjæves spørge efter Papa. som maa
lide fordi han ikke vilde forskyde
dem og jage dem hjælpeløse ud i den
kolde og følesløse Verden.

Men der vil ske en Forandring.
Der vil komme en Dag, da Herren
vil belønne Zions Trætte og gaa
irette med hende« Fjender. Om en
kort Tid vil Kristus vi-e sig i Him-
melens Skyer for at beundres i sine
Hellige ; men bringe Hævn over de
Ugudelige. Da skulle de, som ,,Dig

1«2

ItRINDRINGER FRA MieSL. NEN I SKANDINAVIEN.

(Zion] trængte, blive som Halm." Da
og ikke før ville de Helliges Lidelser
ophøre. Men indtil den Tid oprinder
kunne vi ikke forvente Andet af Ver-
den end Forfølgelse, Fængsel og
Undertrykkelse ; indtil den Tid vil
vor Lod blive Lidelser, Møje og Død ;
men lad os erindre, hvad Jesus sagde,
at den, som mister sit Liv for hans
Skyld, skal arve evigt Liv ; og lad
os, Brødre og Søstre, sætte vortHaab

til dette herlige Løfte, og stedse stole
paa den almægtige Gud, forvissede
om, at han vil holde sine Løfter, og
at vor Løn er sikker, hvis vi forblive
trofaste. Og naar Guds Rige har
sejret og triumferet over sine Fjen-
der, vil der blive Hvile for os — men
ikke før.

Maa Gud hjælpe os til Trofasthed
og Uholdenhed, er min Bøn i Jesu
Navn. Amen.

Tillæg til
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

(1884 —Fortsat.)

22de og 25de August. Det 68de
Emigrantselskab fra Skandinavien
afrejste fra Kjøbenhavn og Kri-
stiania. (Se 3die Aarg., Side 303
og 371.) Ved dette Selskabs Af-
rejse afløstes Emil Andersen af
Jørgen Hansen som Præsident for
Kjøbenhavns, S. Sørensen af F. F.
Hintze som Præsident for Aal-
borg, og C. A. Tietjen af H. D.
Pettersson som Præsident for Skaa-
ne Konference.

27de og 28de Sept. Konferencemøde
afholdtes i Stockholm, Sverige, og

^ overværedes af Zionsældsterne A.
H. Lund, C. A. Ek, A. Petersen,

• G. A. Rosengren, L. F. Svalberg,
A. Rehnstrøm, Oley Olson, Charles
Lindquist, L. M. Bod og August
Svenson.

4de og 5te Oktbr. Konferencemøde
afholdtes i Kristiania, Norge, og
overværedes af Zionsældsterne A.
H. Lund, M. Christoffersen, C.
H. Steffensen, T. A. Thoresen, H.
Poulsen, J. Monson og C. J. Chri-
stensen.

8de Oktbr. Ældste A. S. Hedberg
ankom til Aabo som Missionær til
Finland.

Ilte og 12te Oktbr. Konference-
møde afholdtes i Gøteborg, Sve-
rige, og overværedes af Zionsæld-
sterne A. H. Lund, B. M. Rav-
sten, G. L. Rosengren, E. Erik-
son, S. P. Nilson og A. C. An-
derson.

25 og 26de Oktbr. Konferencemøde
afholdtes i Aalborg, Danmark, og
overværedes af A. H. Lund, F. F.
Hintze, C. Nielsen, D. K. Brown,
M. Jensen, C. Knudsen, L. P.
Jensen og Jens Nielsen.

17de Oktbr. Aarets sidste eller det
69de P^migrantselskab fra Skandi-
navien, bestaaende af 66 Sjæle og
ptte hjemvendende Missionærer
(foruden 18 Emigranter under C.
H. Steffensens Ledelse, der sam-
me Dag afrejste fra Kristiania)
afsejlede fra Kjøbenhavn méd
Dampskibet „Bravo". Efter An-
komsten til Liverpool bleve de un-
derrettede om, at Dampskibet
„Nevada", som skulde have ført
dem over Atlanterhavet, var ubrug-
bart, hvorfor de den 23de afsejlede
med Dampskibet „City of Ber-
lin", (et af Inman Liniens Skibe),
der ankom til New York den 2den
Novbr. Emigranterne fortsatte
Rejsen med Jærnbanen fra Jerse}'
City den næste Dag og ankom til
Salt Lake City d. 9de. Utahæld-
sterne, som rejste hjem med dette
Kompagni, vare C. A. Ek, Selska-
bets Leder, C. H. Steffensen,
Andrew Pederson, Bengt M. Rav-
sten, Charles Jensen, Frederik Ju-
lius Christiansen, August Svenson,
P. E. B. Hammer og Hans Chri-
stensen.

Oktober. Ved Aarets sidste Emi-
grantselskabs Afrejse fra Skandi-
navien afløstes C. A. Ek af Oley

Erindringer fra Missionen Skandinavien.

183

Olson som Præsident for Stock-
holms, og B. M. Ravsten af G. L.
Rosengren som Præsident for Gø-
teborgs Konference.

lste Novbr. 14 Missionærer ankom
til Kjøbenhavn fra Utah og bleve
beskikkede som følger: Chri-
stian Anderson ogNephi Petersen,
beskikkedes til at arbejde i Kri-
stiania Konference, Edward Han-
son i Stockholms, S. A. Wannberg
og Carl Gustav Anderson i Gøte-
borgs, Matts S. Mattson og J.
Jeppeson i Skaane, Mads P. Mad-
sen og P. W. Petersen i Kjøben-
havns, Chr. Christiansen, T. R.
Schrøder og N. C. Christensen i
Aarhus og C. Nielsen Lundsten
og Niels Hansen i Aalborg Kon-
ference.

8de Novbr. Ældste R. Borgquist
ankom til Kjøbenhavn som Mis-
sionær fra Utah og blev anvist Ar-
bejdsmark i Skaane Konference.

2den Novbr. James H. Clinger fra
Provo ankom til Kjøbenhavn og
beskikkedes til at virke som Mis-
sionær i Norge.

lste o°r 2den Novbr. Konference-
møde afholdtes i Aarhus, Dan-
mark, og overværedes af Zions-
ældsterne A. H. Lund, O. Søren-
sen, F. F. Hintze, J. Olson, F,
Ludvigsen, O. Hansen, og N. C.
Mortensen.

8de og 9de Novbr. Konferencemøde
afholdtes i Malmø, Sverige.

15de og 16de Novbr. Konference-
møde afholdtes i Kjøbenhavn,
Danmark, og overværedes af Zi-
onsældsterne A. H, Lund, J. Han-
sen, N. W. Petersen, L. Larsen,
A. Valentine, A. Andersen, C. F.
Olsen, Andrew Christensen, R.
Borgquist, H. D. Pettersson, M,
P. Madsen, F. Christensen, C. F.
Olsen, T, R. Schrøder og Andre,

18de Novbr. Ni Zionsældster an-
kom til Kjøbenhavn og modtoge
deres Beskikkelser som følger:
Andrew Olsen, A. G. Sandberg
og C. I. Strømberg beskikkedes
til at arbejde i Stockholms, John
J. Johnson og J. C, Mortensen i
Aarhus, J. A. Elisen og August
K. Anderson i Gøteborgs« Lars

Toolson og P. M. Anderson i
Skaane Konference,

25de Decbr. R. P. Marquardson
fra Elsinore, Utah, ankom til Kjø-
benhavn og beskikkedes til at ar-
bejde i Aarhus Konference.

Den statistiskeRapport f orAaret 1884
udviste, at der i Aarets Løb vare
døbte 767 Personer i hele Missio-
nen. 531 Medlemmer havde emi-
greret, 257 blevne udelukkede, og
66 vare døde. Af de Døbte vare
368 i Sverige, 279 i Danmark og
120 i Norge. Som Præsidenter
for Konferencer virkede J. Han-
sen i Kjøbenhavns, O. Sørensen i
Aarhus, F. F. Hintze i Aalborg,
M. Christoffersen i Kristiania,
O. Olson i Stockholms, G. L, Ro-
sengren i Gøteborgs og H. D.
Pettersson i Skaane Konference.

SLUTNING.

Der har ialt været organiseret 17
Konferencer i den skandinaviske Mis-
sion, nemlig 11 (Fredericia, Aalborg,
Kjøbenhavns, Bornholms, Vendsys-
sels, Lollands, Fyens, Aarhus, Skive,
Øernes og Odense) i Danmark, 1
(Brevigs eller Kristiania) i Norge,
og 5 (Skaane, Stockholms, Gøte-
borgs, Norrkøpings og Sundsvalls
eller Norrlands) i Sverige. Af disse
existere endnu (Junil8S5) 7, nemlig
KjøbenhavnsKonference med 6 Grene
og 706 Medlemmer, Aarhus Konfe-
rence med 4 Grene og 564 Medlem-
mer, Aalborg Konference med 4
Grene og 346 Medlemmer, Kristiania
Konference med 8 Grene og 83 L Med-
lemmer, Stockholms Konference med
8 Grene og 1266 Medlemmer, Gøte-
borgs Konference med 7 Grene og.
523 Medlemmer og Skaane Konfe-
rence med 6 Grene og 302 Medlem-
mer. Desforuden er der en Gren
paa Island med 22 Medlemmer.

Som Tillæg til den statistiske Over-
sigt i Slutningen af Morgenstjer-
nens 3die Aargang vil vi tilføje, at
der i de 18 Maaneder, indbefattende
Aaret 1884 og Halvaaret 1885, ere
blevne døbte i Skandinavien 1084,
emigrerede 596, udelukte 337, og 89
ere døde.

184

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

Fredericia Konference
blev oprettet i en Generalkonference
i Kjøbenhavn d 15de Novbr. 1851
og indbefattede hele det sydlige Jyl-
land, saa langt nord som Randers,
samt Fyen, Langeland og andre min-
dre Øer. I 1852 blev den slesvigske
Gren tillagt. Da Aarhus Konference
blev organiseret om Sommeren 1857,
mistede Fredericia Konference sine
nordlige Grene, og d. 13de April
1868 blev den helt opløst og tillagt
Aarhus Konference.

Følgende Brødre præsiderede over
Fredericia Konference i uafbrudt
Følgerække : Christian Larsen fra d.
15de Novbr. 1851, Niels Mikkelsen
fra Aug. 1852, A. Andersen fra
Decbr. 1852, Jens Jørgensen fra
Decbr. 1853, Christoffer O. Folk-
mann fra Febr. 1857, Peter Nielsen
fra Febr. 1858, J. P. R. Johansen fra
Marts 1861, Jens Chr. Olsen fra
Febr. 1863, Gustaf Pegau fra Decbr.
1864, W. F. O. Behrman fra Oktbr.
1866 (J. M. Christensen bestyrede
Konferencen et Par Maaneder om
Sommeren 1865, fordi Behrman
maatte fjærne sig paa Grund af Mili-
tærtjenesten1, F. C. Sørensen (den
første Præsident fra Zion) fra Jan.
1866, Søren Iversen fra d. 20de Maj

1866 og A. Larsen fra d. 25de Maj

1867 til Konferencens Opløsning.

Aalborg Konfekence
blev oprettet i Generalkonferencen i
Kjøbenhavn d. 16de Novbr. 1851
og indbefattede den nordlige Halvdel
af Nørre- Jylland, men ved Oprettel-
sen af Vendsyssels Konference d
14de Aug. 1852, samt Aarhus og
Skive Konferencer om Sommeren
1857, blev dens Grænser for en Tid
betydelig indskrænkede. Ved Nyt-
aarstid 1864 blev imidlertid Skive
Konference ophævet og tildels tillagt
Aalborg, medens hele Vendsyssel
blev tillagt i 1868. For Nærværende
indbefatter Aalborg Konference hele
den Del af Nørre-Jylland, som ligger
nord for Limfjorden tilligemed de i
samme liggende Øer (hele Aalborg
Stift) og det saakaldte Himmerland
der strækker sig syd til Hobro og
Mariager Fjord.

Ældste Chr. Christansen var den

første Præsident for Aalborg Konfe-
rence. Efter ham præsiderede Jo-
hannes Larsen fra d. 7de Novbr.
1852, C. D. Fjeldsted fra d. 5te
Marts 1856, J. F. Klingbæk fra d.
10de Febr. 1858, Hans Jensen fra d.
23de Novbr. 1859, Rasmus Nielsen
fra d. 24de Febr. 1860, Lauritz Lar-
sen fra d. 3die Marts 1861, Niels C.
Edlefsen fra d. 3die Marts 1862,
Søren Jensen fra d. 15de Febr. 1863,
Jens Thomsen fra d. 23de Marts
1865, H. Jensen Hals (den første
Zionsældste, der præsiderede over
Konferencen) fra d. 26de Novbr.
1865, C. D. Fjeldsted (anden Gang)
fra d. 1ste Aug. 1867, Jens Johan-
sen (der blev Præsident ved Tillæg-
ningen af Vendsyssels Konference)
fra d. 13de April 1868, Jens Jensen
fra d. 1ste Juli 1869, Jacob H. Jen-
sen fra d. 1ste Juni 1870, P. C. Chri-
stensen fra d. 15de Juni 1872, C. S.
Winge fra d. 17de Juni 1874, P. O.
Hansen fra d. 26de Aug. 1874, Mads
Christensen fra Septbr. 1875, K. H.
Bruun fra Septbr. 1876, N. Morten-
sen Petersen) fra Septbr. 1877, Jens
Christensen fra Juni 1878, N. P.
Rasmussen fra Juni 1879, Simon
Christensen fra Juli 1880. L. P. Chri-
stensen fra Juni 1882, Søren Søren-
sen fra Juni 1883, F. F. Hintze fra
August 1884, S. P. Neve fra Juni
1885, og S. <'. Nielsen, der nu præsi-
derer som Konferencens 28de Præsi-
dent, fra Oktbr. 1885.

Kjøbenhavns Konference
blev oprettet i Generalkonferencen i
Kjøbenhavn d. 16de Novbr. 1851 og
indbefattede Sjælland, Lolland, Fal-
ster, Møen, Bornholm og de mindre
hosliggende Øer, men d. 14de August
1852 blev den beskaaret saaledes, at
den kun indbefattede Sjælland og en
Del mindre Øer, da en særskilt Kon-
ference blev organiseret paa Born-
holm og en ditto paa Lolland og Fal-
ster. I Begyndelsen af 1864 blev
Bornholm atter tillagt Kjøbenhavn,
og da Øernes Konference ophævedes
om Sommeren 1870 blev Kjøbenhavns
Konference udvidet til sine oprinde-
lige og nærværende Grænser.

Konferencens første Præsident var
John E. Forsgren, der efterfulgtes i

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

185

August 1852 af P. O. Hansen, Au-
gust 1853 af Christian Larsen, Okto-
ber 1853 af O. N. Liljenquist, d. 1ste
Jan. 1857 af L. Eriksen, Decbr. 1859
af N. Wilhelmsen, d. 1ste Marts 1861
af P. W. Poulsen, d. 20de Jan. 1863
af N. C. Edlefsen, d. 16de Marts

1864 af H. C. Høgsted, d. 2den April

1865 af F. R. E. Bertelsen, og d.
15de Jan. 1866 af Niels Nielsen, som
var den første Zionsældste, der præ-
siderede over Konferencen. Nielsen
afløstes af F. C. Sørensen d. 20de
Maj 1866; C. H. Halvorsen blev
Præsident efter ham i April 1867,
Carl Larsen d. 1ste Juli 1869, P. F.
Madsen d. lode Juli 1870, P. C. Car-
stensen d. 27de Juni 1873, Knud Pe-
tersen d. 19de Juni 1874, S. P. Neve
d. 22de Juni 1876, Wm. Christensen
d. 17de Maj 1878, C. C. Asmussen
d. 23de Juni 1879, Hans Funk d.
28de Aug. 1880, H. J. Christiansen
d. 29de Aug. 1881, H. O. Magleby
d. 28de Aug. 1882, Emil Andersen
d. 15de Juni 1883, Jørgen Hansen d.
25de Aug. 1884 og C. F. Olson, der
nu præsiderer som Konferencens 26de
Præsident, d. 15de Juni 1885.

Brevigs Konference,
der i Oktbr. 1862 forandrede sit Navn
til Kristiania Konference, blev d. 14de
August 1852 oprettet i en General-
konference, som afholdtes i Kjøben-
havn. Den indbefatter hele Norge,
og dens Grænser have aldrig været
forandrede.

De efternævnte Brødre have i re-
gelmæssig Følgerække præsideret
over Konferencen : Christian Larsen
fra Konferencens Oprettelse, Erik G.
M. Hogan fra Maj 1853, Knud Peter-
son fra Nov. 1854, C. C. A. Christen-
sen fra Oktbr. 1855, H. P. Lund fra
d. Ilte April 1857, S. Gudmundsen
fra d. 2den Febr. 1858, C. C. N.
Dorius fra d. 10de Septbr. 1860, J.
P.R.Johansen fra d.3die April 1863,
Geo. M. Brown fra d. 19de Marts
1864, C. C. A. Christensen (2den
Gang) fra d. 6te April 1866, S. Gud-
mundsen (2den Gangi fra d. 15de
Maj 1868, C. D. Fjeldsted fra d.
15de Juli 1869, Mons Anderson (fore-
løbigt i fra Juli 1870, Peter Brown
fra d. Ude August 1870, J. C. A.

Weibye fra d. 8de Oktbr. 1871, Lars
S. Andersen fra d. 21de Aug. 1873,
Søren Petersen fra Juni 1875, N.
Mortensen (Petersen) fra Septbr.

1876, John F. F. Dorius fra Juni

1877, S. Rolfsen fra Juni 1878, Jo-
nas Halvorsen fra Juni 1879, Chri-
stian Hogensen fra Aug. 1880, H.
A. Hansen fra Juni 1882, N. C.
Schougaard fra Aug. 1883, M. Chri-
stoffersen fra Juni 1884 og H. J.
Christiansen, der nu præsiderer som
den 24de Præsident for den norske
Konference, fra den 22de Juni 1885.

Bornholms Konference
blev organiseret d. 14de August 1852
i en Generalkonference, som afhold-
tes i Kjøbenhavn. Den indbefattede
Øen Bornholm, som tidligere hørte
under Kjøbenhavns Konference, un-
der hvilken den atter henlagdes, da
den bornholmske Konference blev
ophævet i Begyndelsen af 1864.

Den første Konferencepræsident
paa Bornholm var Ole Svendsen.
Han efterfulgtes a+" C. G. Larsen,
(der nu præsiderer over Emery Stav
of Zion) i Decbr. 1852. Derefter
havde H. P. Olsen fra Zion Præsidiet
et Par Maaneder, men da han rejste
tilbage til Utah som Fører for et
Emigrantselskab i December Maaned
1853, overtog C. G. Larsen atter Be-
stj'relsen og præsiderede indtil Be-
gyndelsen af 1857, da han afløstes af
H. Jensen. Efter denne præsiderede
Mads Andersen fra Foraaret 1858
til 1862, da han efterfulgtes af P. C.
Nielsen, der virkede som Præsident
til Konferencens Opløsning. Born-
holm afgav i sin Tid et i Forhold til
Øens Størrelse og Folkemængde stort
Antal Hellige, men for Nærværende
er der kun en lille ubetydelig Gren
paa Øen, der forøvrigt bestaar af 10jf
danske Kvadratmile og havde i 1870
31,846 Indbyggere.

Vendsyssels Konference,
der ved dens Oprettelse i General-
konferencen i Kjøbenhavn d. 14de
Aug. 1852 indbefattede hele Vend-
syssel eller Hjørring Amt, har hele
Tiden siden været en frugtbar Ar-
bejdsmark for Missionærerne. Før-
end den store Emigration i 1862 fandt
Sted var der saaledes over 700 Med-

186

Erindringer fra Missionen i Skandinavien.

lemmer i Konferencen, der forøvrigt
den Gang var beskaaren i Omfang,
saa at Kjærs Herred tilhørte Aalborg
Konference. Ingen Landsdel, hver-
ken i Amerika eller Europa, har i
Forhold til Folkemængde og Stør-
relse, afgivet saa mange ttidste-Dages
Hellige som Vendsyssel, der bestaar
af lidt over 51 danske Kvadratmile
og havde i 1870 91,927 Indbyggere.
Den 20de Maj 1868 blev Vendsyssels
Konference sammenlagt med Aal-
borgs, og dens Kontor flyttet fra
Hjørring til Aalborg.

Præsidenterne over Vendsyssels
Konference vare P^ølgende: Niels Chr.
Schou præsiderede fra Konferencens
Oprettelse til Decbr. 1852. Lauritz
Larsen blev Præsident efter Schou i
Decbr. 1852, P. A. Fjeldsted d. 16de
Marts 1857, J. C. A. Weibye d. 20de
Febr. 1859, H. C. Høgsted d. 2den
April 1862, Lars Larsen d. 17de
Marts 1864, Morten Lund i Jan.
1866, Hans Hansen i Maj 1866, Otto
Anton Thomsen om Sommeren 1867
og Jens Johansen, som præsiderede
til Konferencens Opløsning, i Decem-
ber 1867.

Lollands Konference
blev oprettet i Generalkonferencen i
Kjøbenhavn d. 14de Aug. 1852 med
Johan Svenson som Præsident. Den
bestod af Lolland, Falster, Møen og
flere hosliggende Øer. Ved Nytaars-
tid 1864 blev den og Fyens Konfe-
rence sammenlagte og kaldtes der-
efter Øernes Konference indtil Som-
meren 1870. da det, som tidligere
udgjorde Lollands Konference, blev
tillagt Kjøbenhavns Konference,
hvorunder det fremdeles henhører
under Navn af Lolland-FalstersGren.
Efter Svenson præsiderede J. Jensen
fra Decbr. 1855, Mads Jørgensen fra
Begyndelsen af 1857, derefter H. M.
Nissen, og Jens Hansen fra Decem-
ber 1859 indtil Konferencens Sam-
menlægning med Fyens.

Sk a ane Konference
blev organiseret af Ældste A. W.
Winberg i et Konferencemøde, som
afholdtes i Carl Capsons Lade i Lund,
om Natten mellem den 25de og 26de
Juni 1853. Konferencens Grænser
have til forskjellige Tider været for-

andrede, men siden 1869 har den,
saavidt vi véd, bestaaet af Provin-
serne Skaane og Blekinge samt den
sydvestlige Del af Smaaland ( K rone-
borgs Lån), der tidligere udgjorde
en Del af Norrkopings Konference.

Den første Præsident i Skaane var
Ældste — Lundblad, den anden N.
Nilson. Efter denne præsiderede N.
B. Adler fra Septbr. 1856, J. Fager-
berg fra Begyndelsen af 1858, N.
Rosengren fra Foraaret 1861, Sven
Nilson fra Foraaret 1863, S. J. Jo-
nasson fra Foraaret 1865, J. Fager-
berg ■ anden Gang) fra Foraaret 1866,
P. T. Nystrøm fra Maj 1367, John
Holmberg fra d. 9de Juli 1869, Poul
Dehlin fra Juni 1871, Nils Anderson
fra Juni 1873, C. J. Gustafson fra
Juni 1875, Sven Nilson (anden Gang)
fra Juni 1876, Ola Olson fra Juni
1877, J. Anderson fra Juni 1878,
John A. Halvorsen fra Juni 1879, N.
B. Adler (anden Gang fra Juli 1881,
M. Jacobson fra August 1881, James
Yorgason fra Juni 1882, C. A. Tiet-
jen fra Juni 1883, H. D. Petterson
fra August 1884 og P. Mattson, der
for Nærværende præsiderer som Kon-
ferencens 21de Præsident, fra Okto-
ber 1885.

Stockholms Konference,
der blev organiseret i Slutnin-
gen af Aaret 1854, indbefatter nu
hele det nordlige Sverige, samt svensk
Finland, men dens Grænser have
til forskjellige Tider været forandre-
de. Saaledes udgjorde Norrland i
nogle Aar en Konference for sig
selv. For Nærværende er Stockholms
Konference med sine 1266 Medlem-
mer den største og mest blomstrende
Konference i den skandinaviske
Mission.

Aake Jønsson var Konferencens
første Præsident. Efter ham præsi-
derede C. A. Madsen fra d. 20de
Febr. 1856, L. Nilson fra d. 15de
Maj 1856, Gustaf A. Olson fra d.
6te Sept. 1858, C. J. Sundbæch fra
d. 30te Novbr, 1860, N. C. Flvgare
fra d. 20de Sept. 1861, CL. Eriks-
son fra d. 20de Marts 1864, Geo.
W. Gee (en Amerikaner) fra d. 12te
Septbr. 1864, P. O. Holmgren fra
d. 15de Jan. 1865, M. Cederstrøm

UPB

Erindringer fra Missioen i SkandixVavine.

187

fra d. 1ste April 1865, L. P. Ed-
holm fra d. 1ste April 1866. J. B.
Hessefrad. 6te Oktbr. 1866, O. C.
Olsen fra d. 15de Maj 1868, E. Pe-
terson fra d. 1ste Aug. 1869, Ma-
thias Nilson fra d. 1ste Juli 1872,
John F! Oblad fra d. 1ste Juni 1874,
J. Anderson fra d. 1ste Aug. 1874,
N. C. Flygare (anden Gang) fra d.
28de Novbr. 1874, J. Anderson (an-
den Gang) fra d 1ste Juni 1875, C.
F. Branting fra d. 15de Juni 1876,
Alfred Hanson fra d. 20de Juni
1877, John Larsson fra d. 1ste Sep-
tember 1878, L. M. Olson fra d. 15de
Aug. 1879, R. Berntson fra Aug.
1881, N. R. Lindahl fra d. 16de
Aug. 1882, C A. Ek fra Marts 1883,
Oley Olson fra Oktbr. 1884 og Ja-
mes Yorgason, der nu præsiderer
som Konferencens 26de Præsident,
fra Oktbr. 1885.

Fyens Konference,
der bestod af Fyen, Langeland og
omtrent 30 mindre Øer, oprettedes
i en i Kjøbenhavn afholdt General-
konference d. 30te Decbr. 1855 med
Peder Nielsen som Præsident. Han
efterfulgtes af S. P. Guhl, der præ-
siderede indtil Foraaret 1859, da han
emigrerede. Efter ham præsiderede
P. C. Rønnow indtil Foraaret 1862, og
P. C. Carstensen indtil Konferencen
ved Nytaarstid 1864 blev sammen-
lagt med Lollands og blev kaldet
Øernes Konference.

Aarhus Konference

blev organiseret i et Konferencemø-.
de, som afholdtes i Vejle d. 5te Juli
1857, af Aalborg Konferences sydlige
Del (Randers Distrikt med 30 Med-
lemmer) og Fredericia Konferences
nordlige Del (Aarhus og Silkeborg
Distrikter med 105 Medlemmer).
I 1868 blev hele Fredericia Konfe-
rence tillagt og i 1870 en Del af
Øernes Konference. Desforuden
har den slesvigske Mission tilhørt
Aarhus Konference, der med Hensyn
til Udstrækning er den største Kon-
ference i Danmark. I mange Aar
gjorde Evangeliet glimrende Frem-
skridt dersteds, og der døbes frem-
deles flere end i nogen af de to an-
dre danske Konferencer.

Følgende Brødre have i uafbrudt
Følgerække præsideret over Aar-
hus Konference . L. C. Geertsen ^ra
Konferencens Oprettelse, P. C.
Geertsen fra d. 16de Marts 1861, H.
Jørgensen fra d. 27de Februar 1864,
Andrew Nielsen fra d.lSdeFebr. 1866,
H. Jensen Hals fra d. 20de Maj
1867, Lauritz Larsen fra d. 31te
Juli 1867, John H Hougaard fra d.
16de Juli 1869, Peter Madsen fra
d. 22de Juni 1870 (Under Broder
Madsens Sygdom forestod P. O.
Thomassen Konferencens Affærer en
kort Tid), Christen Madsen fra d.
20de Maj 1871, C. F. Schade fra d.
22de Maj 1872, P. C. Geertsen (an-
den Gang) fra d. 12te Juni 1874,
Andrew R. Andersen fra d. 20de
Juni 1875, Chr. Jensen fra Juni

1876, Søren Jensen fra d 22de April

1877, Jens Chr. Nielsen fra d. 21de
Novbr. 1877, Rasmus Nielsen fra d.
21de Juni 1879, Lars Svendsen fra
d. 28de Aug. 1879, Christen Jensen
fra Marts 1880, Jens Iver Jensen
fra August 1881, J. M. Christensen
fra Juni 1872, J. B. Hesse fra Juni
1883, Ole Sørensen fra Juni 1884,
C. Christiansen fra Juni 1885 og J.
J. Johnson, cler nu præsiderer som
Konferencens 25de Præsident, fra
Oktober 1885.

Skive Konference

oprettedes om Sommeren 1857 af de
vestlige Dele af Aalborg og Aarhus
Konferencer. Dens vigtigste Ar-
bejdsmarker vare Thy land og Sal-
ling. Ved Nytaarstid 1864 blev den
opløst o£ delt saaledes, at de,n Part
af samme, som laa nord for Limfjor-
den, de smaa Øer i Fjorden ibereg-
nede, kom til at tilhøre Aalborg
Konference, medens den Del, som
laa syd for Fjorden, lagdes til Aar-
hus Konference.

L. Jakobsen var Konferencens
første Præsident. Efter ham præ-
siderede IL Jensen fra Marts 1858,
R. Nielsen fra Foraaret 1859, Aron
G. Ømann fra Decbr. 1859, H. C.
Hansen fra Foraaret 18,61, C. S.
Winge fra 1862 og S. J. Jonasson
fra Foraaret 1863 til Konferencens
Opløsning.

188

Erindringer fra Missionen i Skandinaviev.

Gøteborgs Konference
bestod af Sveriges mellemste Pro-
vinser, men har flere Gange foran-
dret sine Grænser. Den blev orga-
niseret d. 5te Septbr. 1857 i et
Generalraad, som afholdtes i Kjø-
benhavn. Om Sommeren 1870 blev
den sammenlagt med Norrkøpings
Konference og blev i et Par Aar
derefter kaldet Jønkøpings Konfe-
rence, men da N. P. Lindeløf i 1872
overtog Bestj-relsen og flyttede
Konferencekontoret fra Jønkøping
til Gøteborg, blev den atter kaldet
Gøteborgs Konference, hvilket Navn
den har beholdt hele Tiden siden.

K^onferencepræsidenterne ere Føl-
gende : Mathias Nilson var den
første Præsident. Efter ham præsi-
derede R. Berntson fra Foraaret
1859,. A. P. Søderborg fra Efteraaret
1861, J. C. Sandberg fra d.24deFebr.
1864, J. Larson fra d. Ilte Febr. 1865,
Fred. C. Anderson fra Foraaret 1866,
J. P. Wretberg fra August 1866,
C. O. Folkmann fra Maj 1867,
Samuel Peterson fra Maj 1868, John
Ehrngren fra c- ommeren 1870, A. C.
Grue fra Juni 1871, N. P. Lindeløf
fra Sommeren 1872, Samuel Johnson
fra August 1874, A. Thomassen \ fore-
løbig) fra Oktbr. 1875, J. C. Sand-
berg (anden Gang) fra d. 30te Novbr.
1875, I. C. Thoresen fra vveptbr.

1877, John A. Quist fra Septbr.

1878, Charles Anderson fra Juni

1879, O. N. Stohl fra Juli 1880, A..
G. Johnson fra August 1881, An-
drew Eliason fra August 1882, B.
M. Ravsten fra Juni 1883, G. L.
Rosengren fra Oktober 1884, og A.
K. Anderson som Konferencens 23de
Præsident fra Oktbr. 1885.

Norrkøpings Konference

dannedes ved at tage Linkøpings,
Calmars og Vexjø Lån samt Vester-
gotland mellem Wenern og Wettern
fra Stockholms Konference. Dette
blev gjort d. 12te Maj 1858 i et Ge-
neralraad, som afholdtes i Kjøben-
havn. Om Sommeren 1870 blev
Norrkøpings Konference sammen-
lagt med Gøteborgs, under det fæl-
les Navn af Jønkøpings Konference,
men efter et Par Aars Forløb foran-

dredes Navnet til Gøteborgs Konfe-
rence.

Ola Nilsson Stohl var Konferen-
cens første Præsident ; han præside-
rede i fire Aar og afløstes om For-
aaret 1862 af L. Nilsson. Denne
efterfulgtes om Foraaret 1864 af C.
F. Rundquist, om Foraaret 1866 af
Gustaf A. Olson, om Sommeren 1867
af A. W. Nilsson, i Maj 1868 af
Geo. K. Riise og i Juli 1869 af Erik
Johan Pehrson, der præsiderede ind-
til Konferencens Sammenlægning
med Gøteborgs i 1870.

Sundsvalls Konference

oprettedes af Stockholm sKonferences
nordlige Del d. 12te eller I3de Juni
1859 ; den indbefattede Norrland
helt op til den russiske Grænse.
Fra April 1865 havde den fælles
Præsident med Stockholms Konfe-
rence, med hvilken den strax efter
sammensmeltedes. Den var ogsaa
kjendt under Navn af Norrlands
Konference. Carl Erik Lindholm
var dens første Præsident ; efter
ham præsiderede A. Svedlund fra
Foraaret 1861, og M. Cederstrøm
fra Foraaret 1864.

Øernes Konference
blev dannet ved Sammenlægningen
af Fyens og Lollands Konferencer
ved Nytaarstid 1864 » og existerede
indtil Sommeren 1870, da den blev
ophævet, idet Fy en, Langeland og
en Del mindre Øer tillagdes Aarhus
Konference, og Lolland, Falster og
Møen tillagdes Kjøbenhavns Konfe-
rencer. S. J. Jonasson var dens
første Præsident. Efter ham præ-
siderede P. Hansen og M. P. Mor-
tensen.

Odense Konference
blev organiseret omtrent d. 1ste Jan.
1871 af Distrikterne Fyen, Slesvig
og Holstein, der forhen hørte under
Aarhus Konference. Ældste N. C.
Edlefsen beskikkedes til sammes
Præsident; han efterfulgtes d. 15de
Novbr. 1871 af N. P. Petersen, der
præsiderede indtil om Sommeren
1872, da Konferencen, efter omtrent
1£ Aars Tilværelse, atter tillagdes
Aarhus Konference.

TlLK.TE DEGIVEL-ER AF G l DS KRA.FT.

U9

A. W. WINBERGS AUTOBIOGRAFI.

(Fortsat fra Side 176.)

Den 6te November lejrede vi os i
Parleys Canyon. Kaptajn Attwood
og jeg rede til Salt Lake City og
kom til Præsident Brigham Youngs
Kontor Kl. 8 om Aftenen. Vi havde
en Samtale med Præsidenten, som
velsignede os og bad os gaa hjem til
vore Familier.

I Februar 1867 blev jeg kaldet af
Biskop Edward Hunter til at præsi-
dere i. de skandinaviske Forsamlin-
ger i Salt Lake City. I Begyndel-
sen holdt vi vore Møder i en af Side-
bygningerne til 14de Wards Skole-
hus. Senere samledes vi i 13de
Wards smukke Forsamlingslokale.
Jeg har hele Tiden siden præsideret
i disse Forsamlinger, som vi efter
Omstændighederne har holdt i for-
skjellige Sale i Byen, og bolder dem
nu atter i 13de Wards Forsamlings-
hus hver Onsdag Aften, samt hver
Søndag Formiddag i Social Hall.

Jeg tilhørte det 22de Kvorum af
Halvfjerds fra 1856 ind til Maj Maa-
ned 1873, da jeg blev ordineret til
Højpræst og Medlem af Højraadet i
Salt Lake Stav i Zion, hvilket Em-
bede jeg endnu beklæder. De før-
ste Aar fordrede dette Kald me-
gen Tid ; vi havde ofte Møder flere

Dage om Ugen og sad i Raad for at
bilægge Tvistigheder mellem de Hel-
lige fra Morgen til Atten. Sager
fra alle Dele af Territoriet sendtes
til Salt Lake City for Afgjørelse.
Men efter at de forskjellige Staver af
Zion i 1877 vare blevne organiserede
have vi i Almindelighed kun holdt
vore Møder om Aftenen — en og to
Aftener om Ugen.

I 1875 og 1876 vare Skandinaverne
i Utah plagede med et skandinavisk
Blad kaldet ,,Utah Skandinav", et
Oppositionsblad af den bitreste
Slags. De Hellige havde ingen Lej-
lighed til at forsvare sig mod dette
Blads Angreb og falske Beskyldnin-
ger, som fra Uge til Uge besudlede
dets Spalter. Under disse Omstæn-
digheder forekom det mig, at det var
vor Pligt, som Skandinavere, at
gjøre Noget, som kunde modvirke
den Gift, „Utah Skandinav" ud-
bredte, og paa samme Tid styrke
vort Folk i Troen paa Evangeliet og
det Værk, som har samlet Guds Hel-
lige fra næsten alle Lande til Klip-
pebjæigene. Følgen deraf blev
Paabegyndelsen af „Bikuben",
hvoraf det første Nummer udkom
den 1ste August 1876.

TILKJENDEGIVELSER AF GUDS KKAFT.

(Fortsat fra Side 143.)

Da vi for omtrent et Aar siden
paabegyndte en Række Meddelelser
under ovenstaaende Overskrift, var
det vor Hensigt at have skjænket
denne Afhandling vor særlige Op-
mærksomhed, eftersom vi vidste, at
mange af vore Brødre og Søstre have
havt stor Erfaring i denne Hen-
seende, og kunne ved Beretninger
om mirakuløse Helbredelser, Uddri-
velse af Djævle, Meddelelser af ban-
dens Gaver, Inspirationens Frugter,
osv., give gode Grunde for dec Haab

og den Tro, for hvilket de kæmpe.
Men af forskjellige Aarsager, af
hvilke en har været Mangel paa Tid
til at samle det nødvendige Stof og
berede det for Pressen, er kun en
lille Begyndelse bleven gjort til hvad
der kunde have blevet det vigtigste
Kapitel i den skandinaviske Missions
Historie. Under vort fremtidige hi-
storiske Arbejde skal vi imidlertid
bestræbe os for at offentliggjøre i
det Engelske, hvad der er bleven for-
sømt i vort Modersinaal.

MORGENSTJERNEN udgives af Winberg & Jenson.
Adresse: P. O. Box 345, Salt Lake City, Utah.

INDHOLD.

SIDE

Autobiografier :

Ældste Jacob J. M. Bohn 25, 39

do. A. W. Winberg 157, 161 189

Biografier :

N. R. Lindahl (med Billede) . .' 7

Ældste C. S. Winge (med Billede) .. 129

Biografisk Skizze af Præsident

A. M. Cannons Liv 72, 81

Ejrik Olafssons Mission 90

En Fanges Søndagsbetragtninger (Poesi) 64
Et Besøg til de gamle Steder 93, 97

Mormons Bog 85

Poesi 64

Tale af Præsident Geo. Q. Cannon 49, 143, 145

do. Apostel Erastus Snow.. 33, 104, 113

do. ,, Moses Thatcher 149

do. Biskop Orson F. Whitney 60, 65

do. Ældste O. N. Liljenquist 1

do. do. C. C. A Christensen 17

do. do. H. W. Naisbitt 119.

do. do. Andre ,v Jenson 177

Tilkendegivelser af Guds Kraft 13, 86, 127,

141, 189

SIDE

Tillæg til „Erindringer fra Missionen i

Skandinavien " 182

Slutning 183

Fredericia Konference 184

Aalborg do. 184

Kjøbenhavns do. 184

Brevigs do. 185

Bornholms do. 185

Vendsyssels do. 185

Lollands do 186

Skaane do 186

Stockholms do- 186

Fyens do 187

Aarhus do. 187

Skive do 187

Gøteborgs do. 188

Norrkøpings do. 188

Sundsvalls do. 188

Oernes do. 188

Odense do. 18S

Ældste Mons Petersens Bereining 46, 88

do. J. M. Bohns Autobiografi 25, 39

do. AW. Winbergs do. ..157,161

do. N. R. Lindahls Biografi 7

do. C.S.Winges do 129

/

LIBRARY OF

Brigham Young Universiiy

PROVO, UTAH

RULES.

Borrower's Card.— Kach person entitled to draw
books from the library will be given a card whic-h
must be presented whenever a book is taken, returned
or renewed.

Number ol Volumes.— One volume may be drawn at a
time 011 one card.

Fines.— A fine of ten cents a day shall be paid for
each book kept over time. No bo ik siall be lent to
any person to wliom an unpaid fijfie is eharged.

Injuries.— Persons drawing books from the library
shall be responsible for those books. They shall pay
for or replace any book daniaged or lost.

Tne borrower s library card snould be
kept in tnis pocket

Demoocat Prinbxig Co., Madison, Wis.

9f

llR