Skip to main content

Full text of "Naturen; illustreret maanedsskrift for populaer naturvidenskab"

See other formats 


mem maren pa " - lp 3 - -- om omr, 
em mn X danene i . å br mn radsnke e te 
Apes E 3 . va ey 
mr - gg ET 
R oe EN gg 3 
ufo qabe mn ov - A mager Ølve et an 
res res a surnet tn 
NÅ 


amet 
re 
å sef te 
em vi e 


maren 


sl 


pm ant vr 
m ei * Eg menne 
semen heter masten 8 e 8 å ear vteset an 


fokuser iksep Svingte rer -- ar DES ; TA = aenemer Ser kørtre tp 
* * br ao : om fot PP - . - Toms p— re og ee ae 


ee ar 


pure 
- 


gtnte terre er 
dm pa emne år ba 8 
ee 
omskrive 


HARVARD UNIVERSITY. 


LIBRARY 


OF THE 


MUSEUM OF COMPARATIVE ZOOÖLOGY 


vi 157 


meg 


re Dbtu. 21, 1430. 


Illustreret maanedsskrilt for populær 


naturvidenskab 


Udgivet af Bergens Museum 


Med bistand af talrige fagmænd 
Redigeret af 


Dr I. Brunchorst 


1904 


Tredie række, 8de aargang 


(28de aargang) 


Bergen Kjøbenhavn 
John Grieg Lehmann & Stage 


Bergen. John Griegs bogtrykkeri 


Indhold. 


(, Mindre meddelelser” efter stregen). 


Zoologi og antropologi. 


Side 
Schmid, Aug.: Insekternes saakaldte jættekræfter ............ 23 
Bidenkap, O.: Spitsbergens høiere dyreliv....u.u.uuaene nude 93 
Dvrrso ør og. nømed, 2. fe. ju søkende løs. dekade: 53 
Tiltrækkes insekterne ved blomsternes farve og duft? .....v.vs, 60 
Bidenkap, O.: Mosdyrene (bryozoerne) (med 6 fig.) .......uus. 65 
Hanptu 1. Lysende organismer (med? fig.) .s.u.avsrervavee Ui 
Huitfeldt-Kaas, H.: Notiser om nogle ferskvandsfiske (med 3 fig.) 191 
fahes-Zerbst: Pusleilugtens hølder Juss LTald.sskereddt: 156 
Stejneger, Leonhard: Den celtiske pony, tarpanen og fjordhesten 161 
Spredte træk fra fuglelivet i de færøiske fuglebjerge.......... 185 
Sehoenichen, Walther: Insekternes overvintring (med 2? fig.).... 200 
Medemarken og dens slegtninge (anneliderne) (med 10 fig.)..... 210 
Bidenkap, O.: Menneskets forløbere (med 5 fig.)......... 45 225 
Peaurson, Sverre. «Haren. paa: Færøetner NGL SYNS GJØNSN GN 240 


Nansen, Fridtjof: Haren paa Færøerne og dyrenes hvide vinter- 


Te RR SO 257 
Fnselbrethsen, P.: "Maaren -og pelsjagten LA AS SJAUVSuLSUl. 261 
RES vpdorren (med, KRATT ILN ASKE VEN 309 
Evo ytrasØstarkat SKIKL I AVVSYNN GT EM USS 315 


Bidenkap, O.: Lidt om Nordnorges sjødyrverden (med 7 fig.) .. 321 
Den sidste mammutekspeditions resultater (med 1 fig.).....ass. 346 
Pellegrin, Jaques: Hvorledes kjæmpeslangerne ernærer sig (med 
MG NE er NE 365 
J. G.: Danmarks pattedyrfauna i ældre tider............;... 379 


JEG: Lirengo isen sobre er een 30 
Arbeidets indvirkning paa melkeproduktionen.......vesauasen. 32 
TSG; Svartisen SER SNE 93 
O: JEPP Passive SANE 94 
— HAnfåldér "bumléberne meiner ØL NL 125 
Røskeland, Askell: Natberren (med Lee LGG 223 
O. J. L.-P.: Edderkopperne og det kunstige lys.......eaurr. 254 
— ..Blodfarvning" og ,melkefarvniug" af vand ......aeee. 254 
Tandsystemet hos det diluviale menneske .....o.omvvunenemeer 256 
Sadseevnen hosilavere hurvedr SJ ESTEN 286 
Elvaleres «dukken og søn GRS 287 
JRGN Dieraalen Me Lou ar ete: et Os sere 318 
Søvtrysenaketisk se SS ek ee er 319 
Serum mod: slangehds JASON EEE. 320 
Natsommerfuglenes lysømfindtlighed JL-GL..02G RLE 350 
Ng.: Beskyttelse ved formforandring ......... De JE, JR 382 
JG: Myrerie sombtuebyrspere aS SN PERLE 582 
Botanik. 

Holmboe, Jeus: GCapsella Heegeri Salms, en mnydannet planteart 
(med 2. fø). «IØR PE 17 
Hant, H.: Lysendevorsamsmer (med 2 aS 7 
Resvold, Thekla R.: Vegetationen i Schweizeralperne .....s.. 97 

Hansen, Andr. M.: Hvorledes Norge har faaet sit plantedække 
med Å kar Fe ps 143, 168 
Krause, Ernst: Kunstig frøtela- ss Let SN SE ER 206 
M. B.r+Mandeltræet (med båe 298 
Studier - over "solblomster Ls R 64 
Blærerodens' fiskefangst. (Luster 64 
Holmboe, Jens: En plante inde i et haglkorn «....+vor2ener 318 
En: fossil plante ANE SA FRE 320 

Lægevidenskab og hygiene. 

Rosmann, Rudolf: Om alkohol særlig som næringsstof ..... 43, 70 


Om arsen 276 


ej ae: 10 0 Tale: te ee aa ea seal ed øke oa ee ee gele Le 20 ee es ee re ange 


Metenet 1 Mubebloes Kina så Go aadde dlbepnsae ogrlsee dl då0 126 
Dødeligheden hos europæere og negre ...u.uarveavarr ve vekva 159 
Serum mod skpeebid ak ser ke ke has EE å Å] 
Biologiske undersøgelser over mumler......-sanuavussnredder 3Db1 


Meteorologi, fysisk geografi og astronomi. 


Mohn, H.: Om tyngden og norske bidrag til dens bestemmelse. 129 
HOK HPineternesralmosføren. Hu TNNNSNTTT Å ae 200 241 


Lapparent, Å. de: Bevægelige poler (med 3 fig.)....».-.uvuer 375 


Temperatur og Nedbør i Norge: 


November og december 1908, aaret 1903 .....suwvvvnr 128 
Panmar(orebruar IQ AR use ts vasre Geer dre 128 
Mer apriltos mal LIQ SR sjelene Søt vade er å ete 224 
Journal JOE ke Gen bena de er aa 288 
Aueksunetseptenber 1904 . sv... ves. gies ok preses: 352 
Mktaperhes november L904L I. 1b dauer Joneesma een ee 584 
Rorderird (0,1 Store fjørddyb 1 Nordland ....asens-vamdseer 582 
Ed eRemEnUESdrabant. «X.nusneevese taket use ae ee 385 
Fysik, kemi og tekniske meddelelser. 
Geelmuyden, Kr.: Om kunstig belysning og dens udvikling gjen- 
DE UNGE SØGNE ne EEE Ta 6 
Boye, P.: Lidt om de nyere undersøgelser over opløsninger (med 
å EJ GA, NOTER AE 108 
Mohn, H.: Om tyngden og norske bidrag til dens bestemmelse. 129 
B—yp, 0.: Om kobberet og Norges kobberproduktion ......... 244 
GE ST SE EE RER JE NN AN NT 276 
Barman, R.: Radium og dets straaler (med 1 fig.) .....eveer. 289 
B—p, O.: Om sprengstoffe og eksplosioner .......vvarervner 303 
Boye, P.: Lidt om kemiske processer og deres aarsager....... 329 
Merrrøn sluminunlegennger gå avse SA. sprak De Gakka est 96 
Bretammegayplatina i slødelampervis seat +n SJØ ee. 96 
Guiapereprdssonene KAYE SVEIS ser GUNudsgk Gvdkaard. 126 


PA. Kunstige sprngkilder (med. fr) NE 159 
Radiumstraaler til prøvning af diamanternes egthed ........as. 256 
HR. Bysnensdesar salgs ken IREN FER de NE 381 


Geologi, palæontologi og bergverksdrift. 


Rekstad, J.: Opdæmning af Tunsbergdalsbræen i Sogn (med 2 fig.) 1 


C. F. K.: Fra St. Vincent og Martinique (med 1 fig.)........ 19 
Kolderup, OC. F.: Jordskjælvsvermen i nordre Helgeland og Salten 
den «30te og. Site atsast 1908 SIR. AER 90 
Revseh, Hans: Tegneby-fænomenet L..s ER 119 
Kolderup, 80 En ny metorsten (med Air) LENER 137 
Hansen, Andr. M.: Hvorledes Norge har faaet sit plantedække 
med LEkstbat. sals ve SEE 143, 168 
Kolderup, OC. F.: Jordskjælvsforskningen ude og hjemme ...... 9 
— -— Vestlandets devoniske lagrækker (med 1 kart).......... 270 
Dal, Adolf: Et præglacialt strandmerke (med 1 fig.) ......s-ss. 294 


Kolderup, Carl Fred.: Jordskjælvet den 23de oktober 1904.... 358 


Reusch, Hans: Keglen i Mont Pelés krater (med 1 fig.)....... 32 


Artikler af blandet indhold. 


Pettersson, A.: Den internationale udforskning af de nordiske have 190 


Engelbrethsen; P:: Maaremostpesjarten NT: 261 
B—p,; 0: Om: sprenpstotfe op. éksplosioner ALJLGSGESSE 5303 
Fehlinger:: (Menneskets rethændehed ENGER 312 
Nordgaard,»-0.: Martin Vahl (msdportrad ve 353 
Ny-videnskabelig forenne LESE SN 2 222 
Biologiske undersøgelser over mumier LSA. 551 


Anmeldelser og referater. 


Reusch, dr. Hans: Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1903 25 
Andersson, G.: Hasselens tidligere og nuværende udbredelse i 
Sverige og de slutninger, som heraf kan drages om tempe- 


raturens synkning i de sidste afsnit af den postglaciale tid 27 


Guldberg, Gustav: Korte grundtræk af menneskets anatomi .... 28 


Vogt, I. H. S.: Die Silikatschmelzlösungen ....... Bre aa ude 29 

Nicolaysen, dr. Carl: Kemiske eksperimenter ......«aoravaen 92 

Schiøtz, O. E.: Den sydøstlige del af sparagmit-kvartsfjeldet i 
More VL LG EN, eg å De PN 124, 251 


Brunhes, Jean: Lirrigation, ses condition géographiques, ses 
modes et son organisation .....ovvvvs Pr AD eek 250 
Ussing, N. V.: Om Jyllands hedesletter og teorierne for deres 
dannelsern 25 23. Fans de ee Ne 202 
Johansen, A, C.: Om den fossile kvartære molluskfauna i Danmark 253 
Madsen, V.. Jordens udviklingshistorie ....+... ae ve setje x 316 
Nicolaysen, 03 Teknisk-organisk kem .1...+veudsdss seere 317 


AE AE ER NR SEE ONE AT i 


" 
- » å Pr % 
PE pi Sos 
hi pe GR 
på Ver AF å 
Prisfi ar page Cay 
sr Um, 
ad We + Å 
in] x og 
å AE fel 
, Pt: 
ST ge 3 2 
P på 
r " 3 pa 
va v å 
a x 4 
* 
- * Q a 
* " . 
on G K 
1 ag 
- å -$ FR 
i FE rå 
" =-" - O 
Å " ; 
SE 1 Ea Fe 
dt) 
- 2 - På « 
å E Å Ars 
a PG a " på « 
- p 
” 2 er * PI 
" 
- m ; a . * 
; v NE 
* ” n ” 
- 4 hå å PG da 
* 1 « 
- » 22 å En å ag: 
$ at) AEG år et " 
kl se ST 2 
a -o ov Pi am 
pr 
å x * " 
" > * På 
he - 
a o » + 9) 


EE EEE SEE 


” 


Hustreret maanedsskrift 


for 


populær naturvidenskab 
Udg.: Bergens museum — Red.: dr. J. Brunchorst 


Nr. 1 28de aargang - 1904 * Januar 


tv 02 tv 15 : 
3 % 3 JNDHOLD 3 % 2 


J. Rekstad: Opdæmning ved Tunsbergdalsbræen i 
ee Fl AD å PO pt LE 
Kr. Geelmuyden: Om kunstig belysning og dens 


Boganmeldelser. C. F. K.: Norges geologiske un- 
dersøgelses aarbog for 1908. — UC. F. K.: Has- 
selens tidligere og nuværende udbredelse i Sve- 
rige. — H. P. Lie: Gustav Guldberg: Korte grund- 
træk af menneskets anatomi. — Hans Reusch: 


Mindre meddelelser: J. G.: Liren. — Hans Reusch: 
Keglen i Mont Pelés krater (med 1 fig.). — Ar- 


Pris 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 


Kommissionærer: 


John Grieg, Lehmann & Stage, 


Bergen. Kjøbenhavn. 


Eftertryk af ,,Naturen"s artikler er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Mindre meddelelser kap 


aftrykkes, naar ,,Naturen' angives som kilde. 


J. H. L. Vogt: Silikatscehmelzlösungen. I..... 2 


Udviklme! 2jennem derme Hu. NN 6 
Jens Holmboe: Capsella Heegeri Solms, en nydan- 
net planteart (med 8 fiø-)».» » 5 -rerpeblghprent ee 17 


C. F. K.: FraSt. Vincent og Martinique (med 1 fig.) 19 
Aug. Schmid: Insekternes saakaldte jættekræfter. 23 


beidets indvirkning paa melkeproduktionen .... 830 - 


» 


NATUREN" 


begynder med januar 1904 sin 28de aargang (3die række, 8de 
aargang), paa hvilken vi herved indbyder til subskription. 

Tidsskriftets almennyttige formaal har faaet den anerkjendelse 
af regjering og storthing, som ligger i, at der er blevet bevilget 
det et tilskud af statskassen stort 1000 kr. paa betingelse af, at 
indtil 400 eksemplarer kan abonneres af statsunderstøttede folke- 
bibliotheker og skolebogsamlinger til det halve af den sædvanlige 
abonnementspris (kr. 2.50 istedetfor kr. 5.00). 

Ved denne understøttelse fra det offentliges side er vi bleven 
sat istand til at knytte talrige medarbeidere til tidsskriftet og 
saaledes sikre det sagkyndige artikler fra naturvidenskabens 
forskjelligste omraader og et stadig vekslende indhold. 

Fra redaktionens side vil der blive lagt vegt paa, at artiklernes 
form bliver mest mulig almenfattelig, saa der til deres fulde for- 
staaelse ikke kræves særlige naturvidenskabelige forkundskaber. 

Foruden større artikler vil vi meddele referater af norsk 
naturvidenskabelig litteratur og gjøre rede for alle vigtigere 
fremskridt paa naturvidenskabens forskjellige omraader. Hver 
maaned vil vi endelig meddele en meteorologisk oversigtstabel for 
otte norske stationer — deres nedbør og temperatur sammenlignet 
med det normale. 


»sNaturen* udkommer med et hefte paa mindst 2 ark (32 sider) 
hver maaned og koster 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 

sNaturen* faaes hurtigst og regelmæssigst ved bestilling gjen- 
nem postvæsenet eller i ubetalt brev merket ,avissag* til ,,Natu- 
rens ekspedition*%, Bergen, men kan ogsaa bestilles gjennem bog- 
handelen. 

Statsunderstøttede folkebibliotheker og skolebogsamlinger 
har i henhold til stortingets bevilgning ret til at erholde tidsskriftet 
for halv pris (kr. 2.50 porto indbefattet), og kan indsende bestilling 
enten gjennem kirkedepartementet eller direkte til ,Naturens re- 
daktion*, Bergen. 


Aargangene af Iste række (1ste—l0de aarg.) sælges for 1 kr. 
pr. bind; flere er dog udsolgte. 

Aargangene af den række (Ilte—20de aargang) sælges 
for kr. 2.50 pr. bind. 


2 904 


OQpdæmning ved Tunsbergdalsbræen i Sogn. 
Af J. Rekstad. 


Sidste sommer indtraf der igjen stor flom i elven fra Tunsberg- 
dalsbræen, Leirdøla, natten mellem 22de og 238de august. Flom- 
men var saa stor, at den tog ud alle broer over elven, og folkene i 
Leirdalen sagde, flommen dennegang paa det nærmeste var saa stor 
som i 1900, da elven skar sig ud nyt løb nede ved Leirmo. Flommen 
tog ud broen, hvorpaa Jostedalsveien gaar over Leirdøla, saa befolk- 
ningen ovenfor i Jostedalen nu som i 1900 blev afstængt fra forbin- 
delse med udenverdenen, indtil man fik en midlertidig bro istand. 

Flommen i 1900 fandt sted under saadanne forhold, at man straks 
var paa det rene med, den var foranlediget ved en opdæmning oppe 
ved Tunsbergdalsbræen. Da jeg i september 1900 besøgte denne bræ, 
kort efter at flommen fandt sted, interesserede det mig meget at finde 
stedet for opdæmningen. Det lykkedes mig ogsaa at paavise, at op- 
dæmningen havde sit sæde under isen i en kort botndal paa vestsiden 
af Tunsbergdalsbræen. Denne botndal, som blev mig opgivet at hede 
St. Brimkjedlen, udfyldes af en liden bræ, der fra vest kommer ned 
og forener sig med Tunsbergdalsbræen. 

Forholdene har jeg beskrevet i ,Naturen* for 1901, og jeg kan 
derfor henvise dertil. 

Sidste sommer besøgte jeg igjen Tunsbergdalsbræen i september 
og tog da naturligvis ogsaa en tur op til St. Brimkjedlen for at under- 
søge, hvorvidt merker efter den nylig stedfundne opdæmning var syn- 
lige, thi at flommen ogsaa dennegang skyldtes opdæmning ved bræen, 
derover var der blandt befolkningen fuld enighed. 

I St. Brimkjedlen var merkerne efter en storartet indsynkning af 
ismasserne endmere fremtrædende nu end ved mit besøg der i 1900. 


Heller ikke dennegang kunde der sees spor af, at vandet skulde have 


Naturen 1904, 1 


2 


staaet ovenpaa isen, ligesom der heller ikke kunde findes antydning til 
udløb af vandet ovenpaa bræen. Forholdene er forøvrigt saadanne her, 
at naar vandet opdæmmes under bræen, maa det ogsaa finde afløb 
under den; thi hovedbræen ligger omtrent 100 m. høiere foran St. 
Brimkjedlen end bræens overflade inde i den. 

Mod hovedbræen afgrænsedes det indsunkne omraade i St. Brim- 
kjedlen sidste sommer ved en vældig spalte, som jeg havde den største 
vanskelighed ved at komme over. Høideforskjellen mellem de to sider 
hos denne spalte, som nedenstaaende billede, efter et fotografi, viser 
et parti af, varierer fra 5 til 10 meter. 

Ikke mindre fremtrædende er merkerne efter den betydelige ind- 
synkning af ismasserne, naar vi vender os mod vest til foden af de 
bræen tilstødende fjeldsider. Her har der ligget store snefonner støt- 
tede paa den underliggende bræ. Ved dennes indsynken er de gledet 
ned med og herunder opspaltet i en kaotisk masse af sneblokke, der 
frembyder et udseende som en ur. Nedenstaaende billede viser et 
parti af denne zone af sneblokke inde i Store Brimkjedlen. 

Somrene 1901 og [1902 merkedes der ingen usedvanlig flom i 
elven fra Tunsbergdalsbræen. Dette viser, at kanalen under bræen i 
dette tidsrum ikke er bleven sperret, men vandet fra St. Brimkjedlen 
stadig har havt afløb. 

Flommene i 1900 og de nærmest forangaaende aar fandt sted i 
slutningen af juli eller i begyndelsen af august, mens den i 1908 først 
kom henimod slutningen af august. At brædæmpingen sprængtes saa- 
meget senere denne sommer, kommer sikkerlig af, at den kolde vaar 
og forsommer sinkede snesmeltningen i de høiere fjelde. Derved fyl- 
dtes ogsaa bassinet under isen i St. Brimkjedlen senere iaar end de 
foregaaende aar. 

- Opdæmningen ved Tunsbergdalsbræen er forsaavidt af betydelig 
interesse, som den er enestaaende i vort land, og saavidt jeg kjender 
brælitteraturen, har man heller ikke nogen opdæmning af denne art 
ved bræer andetsteds. De opdæmninger, som ellers kjendes hos os, 
fremkommer ved, at bræer ligger som en dam foran aabne sjøer. Man 
har i vort land en række saadanne sjøer, der undertiden opdæmmes- 
af bræer. Naar saa brædammen foran dem sprænges, foraarsager de 
stor flom, som tildels anretter betydelig skade. Som eksempler paa 
sjøer af denne art kan nævnes Dæmmevand ved Hardangerjøkelen, øvre 
Mjølkedalsvand i Jotunheimen, Skadevand ved Jostedalsbræen i Sogn, 


(ap) 


"udætqspepsaaqsung, 50 uappafymnig '18 I uoætq je Had auyunsput pop Wafpau uaypedsasuærx 'T 'Sr 


ee 


Fig. 2. Zone af sneblokke langs randen af bræen inde i St. Brimkjedlen, fremkommen ved isens indsynken, da 
det under det opdæmmede vand fik afløb. 


3) 


Lausevatn ved Folgefonnen og et ca. 3 km. langt vand ved Strupen- 
bræen i Lyngen. Disse opdæmninger fremstaar enten ved, at en bræ 
kommer fra en sidedal eller nedover fjeldsiden, skyder sig tversover 
hoveddalen og saaledes afsperrer vandet ovenfor i denne, eller ved, at 
en bræ ligger i hoveddalen og opdæmmer vandet i en sidedal. Dette 
sidste er f. eks. tilfældet med den navnkundige Mårjelensø, der op- 
dæmmes af den store Aletschbræ i Schweiz. 

Skulde bræerne hos os yderligere aftage betydeligt, saa vil man og- 
saa i St. Brimkjedlen faa en aaben sjø opdæmmet. Den nuværende op- 
dæmning her finder derimod sted under bræen, saa man, inden tømning 
og indsænkning af isen foregaar, ikke kan ane tilstedeværelsen af en 
stor vandmasse under bræen. 

Da flommen i Tunsbergdalselven, hvergang opdæmningen i Nt. 
Brimkjedlen bryder sig vei under bræen, har anrettet adskillig skade 
særlig paa broer, vilde det være af vigtighed at faa den afværget. 
Forholdene her er imidlertid saadanne, at dette ikke uden uforholds- 
mæssige omkostninger er muligt. En tunnel, som gjennem fjeldet 
skulde skaffe afløb for vandet mde 1 St. Brimkjedlen, maatte være 
henimod 2 km. lang, og endda er det ikke sikkert, at man derved 
kunde hindre opdæmning; thi dens indtag maatte ligge dybt nede 
under bræens niveau, følgelig vilde den være udsat for at stoppes 
igjen af is fra bræen. 

Skulde bræen fremdeles vedblive at aftage, blir volumet, hvor 
vandet opdæmmes, større, og følgelig maa da ogsaa flommen blive 
større. Vokser derimod bræen, saa vil rummet inde i St. Brimkjedlen 
mere og mere fyldes af is, og som følge deraf vil opdæmningen ogsaa 
aftage i størrelse. Der er meget, som tyder paa, at vi nu nærmer os 
en periode, hvori vore bræer igjen vil vokse, efterat de i en forholds- 
vis lang tid har gaaet tilbage. Imidlertid gjør man rettest i at bygge 
de nye broer over Leirdøla saaledes, at de ogsaa kan staa i en used- 
vanlig stor flom; thi det er noget, man maa regne med ogsaa i frem- 
tiden, at der fra slutningen af juli til ud i august kan komme store 
vandmasser, naar brædæmningen brydes. -Forøvrigt kan man faa vis- 
hed for, om vandet her er opdæmmet under bræen eller ikke, ved hver 
sommer i første halvdel af juli at sende en mand op til St. Brimkjedlen. 
Finder denne bræen inde i botndalen dybt indsunket og fuld af store 
sprækker, saa er dette et tegn paa, at vandet her ikke opdæmmes, 
men at det har frit afløb under bræen. Ligger derimod bræens over- 


6 


flade herinde forholdsvis jevn, saa kan man være sikker paa, at der 
er vand opdæmmet under isen. Man maa da vente flom, naar dæm- 


ningen brister, og bør følgelig tage forholdsregler derimod. 


Om kunstig belysning og dens udvikling gjennem 


tiderne. 
Af Kr. Geelmuyden. 


Naar man sammenligner brugen af kunstig belysning før og nu, 
vil man blive slaaet af, hvilken voldsom udvikling der er foregaaet 
paa dette omraade. 

Menneskehedens trang til lys udover det kvantum, som solen og 
maanen kunde give, kan spores helt tilbage i den graa oldtid. Men 
dengang var den kunstige belysning af en særdeles tarvelig art og 
meget lidet udbredt. 

Det er den voksende kultur, der har skabt øget behov for lys, 
ligesom det er kulturen, der ved en række stadige seire paa belysnings- 
teknikens omraade har kunnet tilfredsstille de altid voksende krav. 

Før vi gaar over til at omtale de enkelte belysningsmidler, skal 
vi se lidt paa den maade, hvorpaa kunstigt lys kan fremkomme, og 
sammensætningen af de hertil tjenlige stoffe. 

Lys dannes enten ved forbrænding eller glødning. 

De til første kategori anvendte legemer kan være faste, fly- 
dende eller gasformede. 

De maa være saaledes sammensat, at de leverer en lysende flamme, 
uden at forbrændingsprodukterne indeholder*) faste eller sundhedsskade- 
lige stoffe. 

De indeholder alle det faste element kulstof, som under for- 
brændingen udskilles i flammen og ved at ophedes til glødning giver 
denne evnen til at lyse. Ved tilstrækkelig lutttilførsel brænder kul- 
stoffet op, før det har forladt flammen; i modsat fald vil denne ose. 
Andre bestanddele er bestandig vandstof og undertiden surstof. 

Forbrændingsprodukterne er altid kulsyre og vand, kun i forskjel- 
ligt forhold efter lysemnets sammensætning. 


Skal lyset frembringes ved glødning af selve stoffet, maa dette 


1) En undtagelse herfra er det senere omtalte magnesium. 


7 


enten være ubrændbart, eller det maa ved lufttomt rum eller en mn- 
different gas være forhindret fra antændelse. 

Det maa i hvert fald være meget tungsmelteligt for ikke at for- 
andre agregatform under glødningen. 

Vi gaar derefter over til at omtale de forskjellige belysningsmid- 
ler, som har været brugt ud gjennem tiderne, og heraf vil vi igjen 
tage for os de faste, brændbare lysemner. 

Vore forfædre nøiede sig med baalet eller tyristikkerne, 
naar de vilde sprede det værste mørke i sine stuer om vinteraftenerne. 
Det næste skridt var indførelse af lys, og det første hertil benyttede 
raamateriale var bievoks, der anvendtes i dette øiemed allerede i det 
4de aarhundrede. 

Dette stof er imidlertid meget kostbart, hvorfor brugen af vokslys 
var en luksus, som aldrig kom den store masse tilgode. 

I det 12te aarhundrede begyndte man at lave lys af talg. Dette 
var langt billigere, men stod ogsaa meget tilbage for vokslys i lyskraft 
og renslighed. 

De første primitive talglys forfærdigedes hjemme i husene paa den 
maade, at en vege dyppedes i smeltet talg gjentagende gange, indtil 
der havde dannet sig et tilstrækkelig tykt lag omkring vegen. 

Denne metode, som vor tids forvænte børn hører om med et smil, 
holdt sig imidlertid saa længe, at gamle folk endnu kan berette om 
saadan lystilvirkning i sin barndom. 

Senere gik man over til — fremdeles som husindustri — at støbe 
lysene ved at hælde smeltet talg i en cylindrisk form, i hvis midte 
vegen blev holdt. 

Talglysene brændte med en lidet lysende flamme og havde des- 
uden den ulempe, at vegen fra tid til anden maatte klippes for ikke 
at blive for lang, naar talgen brændte bort. 

Omkring aar 1800 begyndte man at lave lys af spermacet, 
som udvindes af en egen hvalart og efter raffination danner et godt, 
men tillige kostbart lysmateriale. 

Saadanne lys har derfor aldrig havt stor udbredelse. 

Først ved indførelsen af stearinlys kom der fart i lysfabrikationen. 

Hvad man i daglig tale kalder stearin, er en blanding af stearin- 
syre og palmitinsyre; disse er i bunden form tilstede i saagodtsom 
alle fedtarter og udvindes heraf, Første gang, stearin blev anvendt 
til lysfabrikation, var i 1834, og siden har disse lys faaet større og 


større udbredelse og saagodtsom fortrængt alle tidligere sorter. 


8 


Stearinlysenes store fortrin bestaar i, at de lyser bedre, brænder 
uden lugt, er af en fastere konsistens og langt billigere end andre lys. 

Qgsaa den forrige ulempe, at maatte klippe vegen, har man for 
længe siden overvundet; mens vegen før var snoet, flettes den nu 
paa en saadan maade, at enden altid holdes bøiet nedi luften udenfor 
flammen, hvorved den brænder op i samme forhold som stearinen.| 

Ogsaa tilsætning af visse kemikalier, f. eks. borsyre, bruges under- 
tiden i dette øiemed. 

Omkring aar 1850 begyndte man at fabrikere lys af paraffin, 
Mens voks, talg, spermacet og stearin alle bestaar af kulstof, vandstof 
og surstof, indeholder paraffin kun de 2 første af disse elementer. 
Det udvindes dels ved destillation af brunkul og bituminøse skifere, 
dels som biprodukt af enkelte jordolje-sorter. 

Paraffin er et hvidt, halvgjennemsigtigt fast stof, der egner sig 
godt til, lysmateriale, hvorfor det ogsaa har nogen anvendelse som saa- 
dant. Det har dog den feil, at det i varmen let blir for blødt og 
bøieligt, hvorfor det nu saagodtsom altid bruges i blanding med 
stearin. 

Stearinen alene er for sprød og paraffinen for blød, mens en pas- 
sende blanding giver en solid konsistens. 

Vore dages stearinlys indeholder derfor altid en vis mængde pa- 
raffin. 

Et fast belysningsmiddel, som har faaet en ganske speciel anven- 
delse, er metallet magnesium. 

Dette brænder med et blændende, blaahvidt lys, som indeholder 
store mængder af de saakaldte kemisk virksomme straaler. Det 
bruges derfor til fotografering, hvor sollys ikke er tilstede. Magnesium 
brænder til det faste stof magnesia, der som en hvid sky ledsager for- 
brændingen. 

Metallet anvendes som pulver eller tynde baand. 

Vi gaar dernæst over til de flydende legemer og de dertil an- 
vendte apparater. 

De første lamper bestod simpelthen af et aabent kar med tran 
eller en anden flydende fedtart, hvori var anbragt en mosedot eller 
et lignende porøst naturstof som vege. Denne første lampeform blev 
i tidens løb noget forbedret, dels ved en mere praktisk form paa be- 
holderen, dels ved indførelse af kunstig vege og renere oljesorter. 

En saadan lampe kunde dog aldrig blive andet end en svagt 


lysende og osende indretning. 


9 


Ikkedestomindre holdt denne primitive form sig lige til det 18de 
aarhundrede, da den første væsentlige forbedring foregik ved indførel- 
sen af lampeglas. 

En af de mange feil ved de oprindelige lamper bestod i, at den 
flamme, som de kulstofrige flydende fedtarter giver, naar de brænder 
uden kunstig træk, altid blir osende og ildelugtende, fordi den luft, 
som omgiver flammen, ikke er tilstrækkelig til fuldstændig forbrænding. 
Lampeglasset afhjælper netop denne mangel, idet det virker som en 
trækpibe. 

Lidt efter lidt indførtes ogsaa mere rationelle brænderkonstruktio- 
ner, f. eks. ved at give vegen form af en hul cylinder med lufttilførsel 
ogsaa indenfra. 

Endnu led dog disse fedolje-lamper af den store mangel, at flam- 
men dalede, og vegen fik skorpe, eftersom oljeniveauet i beholderen sank. 

Denne feil blev afhjulpet ved opfindelsen af den saakaldte 
moderatørlampe, som kom i handelen omkring 1840 og fik en stor 
udbredelse. Den var forsynet med en mekanisme, som sørgede for 
konstant oljetilførsel til vegen. Herved uskadeliggjordes den uheldige 
egenskab hos fedoljerne, at de paa grund af sin seighed har vanske- 
lig for at trænge op i vegen, naar sugehøiden er stor. 

Moderatørlampen holdt sig lige til for nogle decennier siden og 
var i sit slags et meget fuldkomment belysningsmiddel. Men ikke 
destomindre maatte baade denne og alle andre former vige pladsen, 
da den nye lysolje petroleum begyndte at faa indpas. 

De animalske og vegetabilske oljer havde udspillet sin rolle som 
lysemner. De bruges nu saagodtsom bare til haandlygter, grubelamper 
og natlamper. 

Petroleum begyndte at komme i handelen som lysolje omkring 1860. 

Det gik dog i begyndelsen langsomt med dens udbredelse. Dels 
var folk rædde for at bruge denne nye amerikanske, temmelig ilde- 
lugtende vædske, dels var ogsaa den første petroleum et noksaa mid- 
delmaadigt produkt, som berettigede en vis grad af mistænksomhed. 

Mens vor tids petroleum er et farveløst, eksplosionssikkert og 
næsten lugtfrit stof, var det første handelsprodukt en gul, stinkende 
vædske, som kunde risikere at eksplodere paa lampen. 

Men lidt efter lidt lærte man at destillere og ratfinere den saa- 
ledes, at disse første ulemper efterhaanden forsvandt, og da man og- 


saa fik konstrueret brændere og lampeglas, som passede for den nye 


10 


lysvædske, begyndte petroleumen at udbrede sig mere end noget andet 
belysningsmiddel forhen. 

Den har stadig fortsat sin seiersgang gjennem landene og er som 
bekjendt fremdeles uden sammenligning det mest udbredte belysnings- 
middel. 

Dette skyldes dens sterke lysevne i forbindelse med den over- 
ordentlig lave pris, man i de senere tider har kuunet levere den for. 

Mens 1 liter petroleum i vore dage koster 10 å 15 øre, var pri- 
sen i 1843 1 krone. 

Dens kemiske bestanddele er kulstof og vandstof og dens specifike 
vegt == ca. 0.8. 

Petroleum er en bestanddel af den i naturen forekommende jord- 
olje, hvoraf den udskilles ved destillation. 

Der findes for tiden et utal af lampekonstruktioner, men det vilde 
føre for vidt her nærmere at omtale disse. De er alle forsynet med 
vege og lampeglas, men nogen foranstaltning i lighed med moderatør- 
lampen er overflødig, da petroleum paa grund af sin tyndflydenhed og 
ringe vegt ikke har nogen vanskelighed for at suges op i vegens 
kapillaraabninger. 

Sin væsentlige anvendelse har petroleum til belysning af værelser 
samt til fyrbelysning. 

Som gadebelysning er den derimod begyndt at overfløies af andre, 
kraftigere belysningsmidler, endskjønt den som bekjedt endnu, særlig 
paa landet og i mindre byer, for en stor del anvendes hertil. 

En lysvædske, som ligrer petroleum, men som har en ganske 
anden oprindelse, er den saakaldte paraffinolje eller skiferolje. 

Denne udvindes i Skotland ved tør destillation af bituminøse ski- 
fere og har kun anvendelse til lamper, hvor der kræves særlig stor 
ildsikkerhed, f. eks. enkelte slags fyrlamper. — Det er formodentlig 
ved en forveksling med denne olje, at petroleum saa ofte feilagtig 
kaldes paraffin, der jo, som allerede omtalt, er navnet paa et fast, 
vokslignende stof. i 

Vi gaar derefter over til de gasformede belysningsmidler. 

I sammenligning med de faste og flydende er disse af temmelig 
ny dato, idet ,lysgas* først kom i brug i slutten af det 18de aar- 
hundrede. Siden den tid har den som bekjendt faaet en meget stor 
udbredelse, særlig i byerne. 


Lysgas eller gas", som den ofte kort og godt kaldes, fremstilles 


dan 


ved sterk ophedning af stenkul i store retorter, hvorved der undviger gas 
og tjære, mens der blir koks tilbage i retorten. (Gasens sammensæt- 
ning afhænger for en del af kullenes art og den anvendte temperatur. 
Men den indeholder altid endel skadelige stoffe, som maa fjernes, før 
gasen er færdig til brug. Den raa gas passerer først forskjellige 
renseapparater, hvor de til belysning utjenlige gasarter holdes tilbage 
og delvis nyttiggjøres paa anden maade. Den færdige, rensede gas 
slippes saa ind i svære gasometere, hvorfra den gjennem rørledninger 
sendes ud til forbrugerne. 

Foruden et par procent kulsyre og kvælstof, som ikke er brænd- 
bare, bestaar lysgas af 3 gasarter, der brænder uden at lyse, nemlig 
kuloxyd, vandstof og methan, og desuden af 5 pct. sterkt lysende 
kulvandstoffe. Disse sidste er den virksomme bestanddel 1 gasen, og 
det gjælder derfor ved fabrikationen om at fremstille dem i størst 
mulig mængde. 

Lysgas er farveløs, af en eiendommelig lugt og giftig at indaande 
paa grund af sit indhold af kuloxyd. Den er adskillig lettere end 
luft. Forbrændingsprodukterne er kulsyre og vand. 

Af brændere findes en hel del forskjellige konstruktioner, som vi 
her ikke skal gaa nærmere ind paa. 

Gasen brænder med en sterkt lysende, rolig flamme. 

Lysgas 1 denne form var i lang tid omtrent eneraadende paa gade- 
belysningens omraade. Senere er den blevet overfløiet bedre belys- 
ningsmidler, som har tvunget gasen til at virke paa en anden maade 
for at kunne bestaa i konkurrancen. — Men herom senere. * 

Af andre gasformede lysemner kan nævnes den saakaldte oljegas. 
Denne tremstilles af en fraktion af jordoljen, solarolje, der faaes 
som biprodukt i petroleums-raffinerierne. 

Solaroljen, der bestaar af kulstofrige kulvandstoffe, anbringes i 
apparater, hvor den blir saa sterkt ophedet, at de enkelte molekyler 
dekomponeres, hvorved der dannes gasformede kulvandstoffe, udmierket 
skikkede til lysgas. 

Oljegas bruges dels paa samme maade som anden gas, men særlig 
i komprimeret form til belysning af jernbanevogne. 

Til belysning af mindre anlæg bruges undertiden den saakaldte 
luftgas, som fremstilles ved, at der ledes luft igjennem lette vædske- 
formede kulvandstoffe som gasolin o. 1. Luften river da med sig saa 
store dele af gasolinens bestanddele, at det hele leverer en respektabel 


lysgas. 


12 


Den sidste opfindelse paa lysgasernes omraade er acetylen, som 
første gang blev anvendt som belysningsmiddel i 1894. 

Den fremstilles ved at bringe kaleium-karbid i berøring med vand. 
Karbiden fabrikeres ved behandling af pulveriseret kalk og koks i den 
elektriske ovu. 

Acetylen er en farveløs, ubehagelig lugtende gas, bestaaende af 
kulstof og vandstof. Den af teknisk karbid udviklede acetylen er 
aldrig ren, hvorfor den, ligesom almindelig lysgas, maa passere rense- 
apparater, før den er færdig til brug. 

Paa særskilt konstruerede brændere med ganske fine huller og 
sterk lufttilgang leverer den et overordentlig sterkt, hvidt lys, som i 
intensitet er ca. 14 gange saa sterkt som almindelig gas 2: en acetylen- 
flamme paa 1 cm.? størrelse lyser ligesaa sterkt som en vanlig gas- 
flamme paa 14 cm”. 

Renset acetylen brænder til kulsyre og vand uden lugt og med 
liden varmeudvikling i forhold til lysstyrken. 

Der er intet kunstigt belysningsmiddel, der kommer sollyset saa 
nær i sammensætning som acetylen, hvorfor dette lys lader ansigtfarve, 
tøier o. s. v. beholde samme udseende som ved dagslys. 

Acetylen er foreløbig særlig taget i brug til belysning af mindre 
byer, jernbanestationer, sanatorier o. 1. Desuden bruges den kompri- 
meret sammen med oljegas til belysning af jernbanevogne. 

Hvilken betydning dette nye lysemne vil faa, er endnu ikke godt 
at sige. Men efter den udbredelse, den allerede har faaet, er det ikke 
usandsynligt, at den vil tilkjæmpe sig en værdig plads blandt vor tids 
belysningsmidler. 

Acetylen bruges ogsaa endel til cykle- og vognlygter, endskjønt 
den er mindre skikket til saa smaa apparater. — 

Vi er nu færdige med behandlingen af de brændbare lysstoffe og 
gaar over til den anden kategori: lys ved glødning. 

De vigtigste af de herhen hørende belysningsmidler er for det 
første Auer-hætter i forbindelse med ,gas", petroleum, spiritus 
ollsste. og dernæst elektrisk glødelys. 

Auerhætterne kom i brug for ca. 10 aar siden og faaet en meget 
stor udbredelse. 

De bestaar af en kegleformet hætte af bomuldsvæv, som er dyp- 
pet 1 en nitratopløsning af endel sjeldne jordmetaller, særlig thorium, 


cer og lanthan. 


13 


Disse metallers oxyder har den egenskab, at de udsender et vak- 
kert grønhvidt lys, naar de bringes til sterk glødning. 

Naar den saaledes præparerede hætte ophedes, brænder bomulds- 
vævet bort, samtidig som de tilstedeværende nitrater gaar over til 
oxyder, der er meget tungt smeltelige og uforanderlige selv i fugtig luft. 

En almindelig gasflamme kan imidlertid ikke bruges til dette øie- 
med. 'Thi for det første vilde den bedække hætten med sod, og der- 
næst varmer den for lidet til at frembringe hvidglød, Derfor bruges 
den saakaldte Bunsen-brænder, der er udstyret med saa stor luft- 
tilgang, at man opnaar en fuldstændig forbrænding af gasens kulstof. 

Resultatet blir en svag blaalig flamme, som ikke lyser, men som 
brænder med saa sterk varmeudvikling, at den omgivende hætte gjøres 
glødende. 

Hættens form og udseende undergaar ingen forandring, efterat 
bomuldsvævet er brændt bort, idet metalforbindelsen trænger saa fuld- 
stændig ind i de porøse traade, at det oxyd-skeiet, som blir igjen efter 
opbrændingen, tilsyneladende ganske træder i dettes sted. 

En saadan glødehætte indeholder et minimum af stof i forhold til 
sit volum, og dette er grunden til, at en almindelig Bunsen-flamme 
kan ophede den til hvidglød. 

Opfindelsen af Auer-hætten var et stort fremskridt paa lysteknik- 
kens omraade. Det er før nævnt, at ,gasen*, for at kunne bestaa i 
konkurrancen, maatte finde paa nye udveie. Dette skede ved indførel- 
sen af glødehætterne. Anvendt paa denne maade leverer en liden 
mængde gas et meget kraftigt lys, som paa denne maade blir særdeles 
billigt. Den gammeldagse gasbelysning forsvinder da ogsaa mere og 
mere, mens det billige og vakre glødelys indføres overalt, hvor der 
findes gasverker. 

Vanskeligheden med hætterne har væsentlig bestaaet 1, at oxyd- 
nettet var for sprødt og skjørt, saa hætterne stadig væk maatte fornyes. 

De maa fremdeles behandles med varsomhed, men ved tilsætning 
af visse stoffe har man opnaaet betydelig større styrke end oprindelig. 
Prisen paa hætterne er ogsaa sunket betydelig i den senere tid. 

Gasglødelyset har ogsaa den fordel, at det i forhold til lysstyrken 
leverer et langt mindre kvantum forbrændingsprodukter end en lysende 
flamme, en meget vigtig omstændighed ved belysning af lokaler med 
mange mennesker. 


Ogsaa for acetylen bruges undertiden glødehætter. Dette blir 


14 


vistnok adskillig billigere end den lysende acetylen-flamme: men saa 
staar paa den anden side glødelyset tilbage i skjønhed, hvorfor det her 
er forholdsvis mindre udbredt end for vanlig gas. 

Auerhætter anvendes desuden for flydende brændmaterialer som 
alkohol, benzin, petroleum og solarolje. 

For alle disses vedkommende gjælder det at konstruere en bræn- 
der, hvor først vædsken kan gaa over i gasform for saa ved tilstrek- 
kelig lufttilgang at levere en farveløs, hed flamme. Der findes for 
tiden brugbare patenter for alle de nævnte vædsker. Under forudsæt- 
ning af meget sterke hætter vilde særlig petroleums- og solarolje- 
glødelys blive det billigste lys, som findes. Men som før nævnt er 
hætterne endnu temmelig skjøre. Hvis en saadan lampe ikke behandles 
med særlig varsomhed, vil derfor hætten staa i fare for at briste hver- 
gang lampen flyttes, stelles og pudses. 

For gas stiller sagen sig anderledes, da her hverken hætte eller 
brænder behøver at forandre plads. 

Saalænge hætterne ikke kan laves sterkere, ser det saaledes ud 
til, at lampe-glødelyset ikke vil faa særlig stor udbredelse, tiltrods for 
sin store billighed, renslighed og hvide farve. 

Elektrisk glødelys blev opfundet af Edison i 1880. Naar en 
elektrisk strøm af passende strømstyrke og spænding sendes gjennem 
en ledende traad af lidet tversnit, vil denne blive ophedet til glødning. 

De første forsøg med at fremstille traaden af de tungt smeltelige 
og ikke oxyderbare platina-metaller maatte opgives, da heden var for 
sterk, selv for disse metaller. 

Man blev endelig staaende ved kul som materiale for traaden. 
Dette kan imidlertid ikke bruges uden videre, da det brænder op i 
luften.  Kultraaden maatte derfor omgives med en lufttom glasklokke, 

Der findes for tiden mange forskjellige patenter, som væsentlig 
afviger fra hinanden i maaden at fabrikere kultraaden paa. 

Dette nye lys vakte ved sin fremkomst en umaadelig opsigt, og 
alle var straks enige om, at hvis prisen ikke stillede sig hindrende 
iveien, vilde det blive indført overalt. 

Det har jo nemlig særdeles store fordele: 

Ildsfaren er saagodtsom udelukket, da det ,tændes" og lyser uden 
ild. Det forurenser ikke luften, da der ingen forbrændingsprodukter 
dannes. Endelig varmer det saagodtsom ikke, er uafhængig af træk, 


og lyser rolig og behagelig. 


15 


Prisspørgsmaalet stiller sig for tiden saaledes, at det hører til de 
billige belysningsmidler paa de steder, hvor strømmen frembringes 
ved vandkraft. Maa den skaffes med kul og damp, hører det til de 
dyre belysningsmidler, men har ikke destomindre, paa grund af sine 
store fordele, faaet stor udbredelse ogsaa fra saadanne anlæg. 
Naar en elektrisk glødelampe har ,brændt" nogen tid, vil glas- 
klokken paa indsiden overdrages med et graasort lag, som svækker 
lyset. Dette kommer af, at kullet lidt efter lidt!) fordamper og slaar 
sig ned som fint pulver paa klokken. 
Endelig vil traaden ved fortsat fordamdning blive saa tynd, at 
den brister, og lampen maa erstattes med en ny. 
En elektrisk glødelampes levetid er under normale forhold ca. 800 
brændtimer. 
For et par aar siden fremkom en ny slags elektrisk glødelampe, 
nemlig den saakaldte Nernst-lampe. 
Glødetraaden er her gjort af de samme forbindelser som Auer- 
hætter, og behøver altsaa ikke at isoleres fra luften. 
Dette glødestof har imidlertid den egenskab, at det ikke leder 
strømmen, før det blir varmt. 
Nernst-lampen er derfor konstrueret saaledes, at strømmen først 
passerer en platinatraad, som ved at bringes til rødglød opvarmer oxyd- 
traaden, indtil denne blir ledende. 
Strømmen tager saa veien gjennem oxyd-traaden, som da gløder 
med et vakkert, hvidt lys. Det varer et par minuter, efterat strømmen 
er sluttet, før traaden begynder at lyse. Denne lampe bruger langt 
mindre strøm i forhold til lysstyrken end de vanlige glødelamper, men 
er til gjengjæld meget dyrere at anskaffe. Den har allerede faaet en 
ganske stor anvendelse. Naar glødetraaden gaar istykker, kan en ny 
sættes ind i den samme lampe. 
Tilslut skal omtales det elektriske buelys. Dette danner en 
kategori for sig, idet det hverken kan henregnes til de egentlige brænd- 
bare belysningsmidler eller til glødelysene. 
| Buelyset blev opfundet et par aar før det elektriske glødelys. 
Det beror paa det fenomen, at naar en ledning, hvorigjennem gaar en 

sterk elektrisk strøm, afbrydes paa et kort stykke, vil der springe en 
gnist over fra den ene traadende til den anden. De 2 afbrudte led- 


i 1) Kul gaar ved ophedning i lighed med arsen, jod o. s. v. direkte over i 
— dampform, uden først at passere vædskeformen. 


16 


ningsstykker, hvorimellem gnisten — lysbuen — spiller, kaldes 
elektroder. 

Som materiale for disse er man blevet staaende ved cylindriske 
kulstænger, som er tilspidsede i den ene ende. 

Vanskeligheden ved konstruktionen af saadanne lamper bestod 
væsentlig i at finde en reguleringsmekanisme, hvorved afstanden mellem 
elektroderne kunde holdes konstant tiltrods for, at kullene under bru- 
gen fortæres i de ender, hvorimellem lysbuen spiller. 

Den mindste afvigelse i afstandon foraarsager nemlig et blaffende 
lys eller endog fuldstændig slukning, naar elektroderne kommer for 
langt fra hinanden. 

Dette vanskelige spørgsmaal, som i begyndelsen voldte meget 
bryderi, er nu fuldstændig løst. 

Den elektriske lysbue dannes ved den kolossale modstand, som 
fremkommer ved, at strømmen maa passere gjennem det daarlig ledende 
luftlag mellem begge spidser. Herved ophedes disse saa sterkt, at 
kullet delvis fordamper, før det brænder op. 

Lysbuen har kun en overflade af nogle faa mm.?, men alligevel er 
den det kraftigste kunstige belysningsmiddel, som findes. Lyset er 
blændende hvidt med at skjær af blaa-violet. 

I forhold til lysstyrken er buelyset ca. 6 vange billigere end gløde- 
lyset. Men da man ikke har brug for et saa kraftigt lys i sine stuer, 
har det særlig faaet stor udbredelse til belysning af gader, aabne 
pladser og store lokaler. I fri luft kan intet kunstigt belysningsmiddel 
maale sig med buelyset, hverken i skjønhed eller billighed. For at 
mildne det blændende lys er buelamperne i regelen forsynede med 
kupler af mat glas. — 

Dette er i hovedtrækkene, hvad der var at sige om udviklingen 
af kunstig belysning. Som man ser, gik den meget langsomt frem 


fra de ældste tider og helt til første halvdel af det 19de aarhundrede. | 


Men saa kom forbedringerne slag i slag, saa at vi i vore dage 
næsten kan siges at være oversvømmet af forskjellige belysningsmidler, | 
der baade med hensyn til skjønhed og billighed forholder sig til for- 
tidens primitive indretninger som dag til nat. Middelalderens konger 
og adelsmænd vilde nok sætte store øine, om de saa, hvilken rigelig| 


tilgang selv de brede lag i vor tid nyder godt af. 
Naar et nyt, smukt belysningsmiddel er kommet i handelen, har 


man ofte kunnet høre udtalelser om, at ,,dette maa da vist blive frem- 


tidens lys*. 


17 


Det sandsynlige er imidlertid, at de fleste af vor tids belysnings- 
midler vil kunne bestaa og udvikle sig ved siden af hinanden, 
uden at det ene behøver at fortrænge de øvrige. Ved valget af 
det fordelagtigste belysningsmiddel kommer nemlig i hvert enkelt til- 
fælde forskjellige forhold i betragtning: Stearinlys, f. eks., er i 
forhold til lysstyrken temmelig kostbart og giver et stort kvantum for- 
brændingsprodukter. Men ikke destomindre bruges det som bekjendt 
i hvert hus, da det i visse tilfælde er mere praktisk end andre be- 
lysningsmidler. 

Hvad petroleum angaar, kan man være sikker paa, at den lige- 
som hidtil vil vedblive at udbrede sig. 

Her er nemlig hver mand sin egen lysproducent, uafhængig af 
alt, som heder anlæg og ledninger. 

Lysgas med Auer-hætter har gode chancer, hvor forholdene til- 
lader et nogenlunde stort gasverk. 

Acetylen, oljegas og luftgas er paa sin plads ved mindre 
anlæg, hvor lysets udseende er af fremtrædende betydning. 

Hvad endelig elektrisk lys angaar, har det udmerkede konkur- 
rancemuligheder paa saadanne steder, hvor strømmen leveres ved billig 
vandkraft. Men selv den dyrere damp-elektricitet har, paa grund af 
sine mange fordele, forstaaet at hævde sin plads og er endog bleven 
næsten uundværlig, f. eks. ved ildsfarlige anlæg. 

Men saalænge jordens kulleier og petroleumskilder ikke er udtømte, 
faar nok det elektriske lys finde sig i at virke under en trykkende 


konkurrance. 


Capsella Heegeri Solms, en nydannet planteart. 
Af Jens Holmboe. 


En af den europæiske floras yngste arter er uden tvil capsella 
Heegeri Solms. Om dens første fremtræden har dens autor, professor 
Solms-Laubach i Strassburg, meddelt følgende interessante op- 
lysninger : 

Sommeren 1897 opdagede prof. Heeger paa en plads i den 
tyske by Landau, hvor foruden andre ugræsplanter navnlig den almin- 
delige hyrdetaske (capsella bursa pastoris L.) voksede i stor mængde, 


nogle faa eksemplarer af en ham fuldstændig ukjendt korsblomstret 


Naturen 1904. 2 


18 


plante. Han bragte eksemplarer deraf til prof. Solms-Laubac h, 
men hverken denne eller prof. Aschersomn i Berlin, som bedre 
end nogen anden kjender Mellemeuropas blomsterplanter, var istand 
til at bestemme dem. I bygningen af sine blomster og blade stemte 
den gaadefulde plante godt overens med den almindelige hyrdetaske; 
men frugterne havde et ganske amdet udseende. Som det vil sees af 
de her gjengivne afbildninger, har hyrdetasken fladtrykte skulper, 
hvis øvre del er sterkt udvidet til siden, saa de faar et triangelformet 
til hjerteformet omrids. Hos planten fra Landau var derimod skul- 
perne ikke fladtrykte, men trinde og lige brede i sin nedre som øvre 
del, hvorved omridset bliver ovalt eller elliptisk. Frugtformen min- 
dede saaledes mest om de capsella nærstaaende slegter neslia og came- 
lina, og da skulpens form i denne familie er en af de karakterer, som 


i første række lægges til grund for slegtsinddelingen, laa det nærmest 


po 3 


en 
EN 


ererssnb) 
å 
v 
pr 


; S ay 9 4 
re re SNE a vern 3 » 
as 


v 


a 


Fig. 1. Capsella Bursa pastoris L. Fig. 2—3. OCapsella Heegeri 
seet fra to sider. 


at søge plantens plads i en af disse slegter. Et indgaaende literatur- 
studium, saavelsom undersøgelser i forskjellige plantesamlinger, førte 
imidlertid til det resultat, at planten ikke tidligere var beskreven. 
For at studere den nærmere, samlede Solms-Laubach frø af 
den og saaede disse næste vaar i sin botaniske have. Først da han 
havde undersøgt et stort antal af de saaledes fremkomne individer, 
som i et og alt stemte overens med moderplanten, blev dennes virke- 
lige natur opklaret. Han fandt nemlig paa svage sideskud — tildels 
saadanne, som var angrebne af en snyltesop (cystopus candidus) — et 
par halvt forkrøblede skulper, som i form ganske lignede en sedvanlig 
capsella-skulpe. Med denne undtagelse har planten senere ved udsæd 
gjennem flere generationer holdt sig fuldstændig konstant, naar blot 
krydsbefrugtning med den almindelige hyrdetaske blev hindret, uagtet 


adskillige hundreder af eksemplarer har været undersøgt. Solms- 


| 
i 


19 


Laubach beskrev den derfor som en egen art og gav den efter fin- 
deren navnet capsella Heegeri. Efter hvad han oplyser om de nærmere 
omstændigheder ved dens opdagelse, maa det antages, at den ganske 
nylig er opstaaet af c. bursa pastoris, 1 hvis selskab den voksede. Da 
overgangsformer fuldstændig manglede, synes dens fremkomst at have 
skeet pludselig, gjennem en ,mutation”. 

I de sidste aars livlige diskussion om spørgsmaal vedkommende 
udviklingslæren, som navnlig Hugo de Vries” epokegjørende verk 
har fremkaldt, omtales capsella Heegeri ofte, og den anerkjendes 
almindelig som et af de bedst studerede eksempler paa en i nutiden 
opstaaet selvstændig planteform. En enkelt botaniker, prof. v. Bor- 
bås i Budapest, har endog gaaet saa langt, at han opstiller den som 
type for en ny slegt under navn af solmsiella. Mod en saadan over- 
drivelse har dog prof. v. Wettstein med fuld grund nedlagt en 
bestemt protest, idet han hævder, at en planteform, der paaviselig i 
nutiden er opstaaet af en ældre art og kun adskiller sig fra denne ved 
et enkelt kjendetegn, umulig kan gives høiere systematisk rang end 
som underart af denne. 

I den botaniske have ved Kristiania har capsella Heegeri 
ifjor i løbet af august og september blomstret og udvikiet talrige 
modne frugter; den er her vokset op af frø fra prof. de Vriesi 
Amsterdam. Ogsaa paa Tøien, langt fra dens oprindelige voksested 
og under ganske andre livsvilkaar end der, har skulpens eiendomme- 


lige form vist sig fuldt konstant. 


Fra St. Vincent og Martinique. 


Den tyske forsker Karl Sapper, der i 1903 besøgte en hel del 
af de vestindiske øer i studieøiemed, har i ,Centralblatt för Mineralo- 
gie, Geologie und Palaeontologie* og ,Zeitschrift der Gesellschaft fir 
Erdkunde zu Berlin” bragt endel oplysninger om St. Vincent, som 
maaske vil interessere ,Naturen*s læsere og danne et tillæg til de tid- 
ligere i tidsskriftet givne meddelelser om det bekjendte udbrud paa 
denne ø. Ved besøget paa St. Vincent har Sapper faaet anledning til 
at tage nedenstaaende kartskitse, som sammenlignet med de tidligere 
engelske admiralitetskarter viser, at størrelsen af krateret ikke foran- 
dredes ved de store eruptioner i aaret 1902. Den store kratersjø 
havde ved Sappers besøg en længde af 540 m, og en bredde af 340 m. 


20 


og afveg saaledes ved sin form og mindre udbredelse fra det billede, 
de engelske admiralitetskarter gav af søen i 1902.  Sapper mener imid- 
lertid, at kratersjøen paa disse karter kun er ganske skematisk”tegnet, 
og at man derfor neppe er berettiget til at slutte noget af uoverens- 
stemmelserne mellem hans kartskitse og de tidligere karter. De for- 
skjellige x, der findes paa Sappers skitse af kratersjøen, betegner de 
steder, hvor sjøen ved hans besøg kogte. 


IJH 
ss å 


rm SOMME 

nn VU 1 
EG me KLÅ am Yn 
ill 
Vl 11 IG DD 
nie 


N 
v 


SN 
SN UN Vili 
SN 


Vi Ky 
å ML VID UD 
per Ul UVA Ge 


RR at SS ger 


DIA AE ON 


fa 

Verne, MG 
Utg ir, Mr 
Nil VITE AI i 
Si yy 


NN 
QRN 


2 
AA RN 
AN NN 


Larikai 
7al 


IFI 


mm SG 


NY SN NN 
RINNAN 


10920 Wind, parts atle 
HE Å == 
MAN AN NS Syn Mi, ID po 


ERR JE pe OM 
SG En 


oE AU 


«8 


Kartskitse af soufriérekrateret den 6te februar 19083. 
1: 24000. 


Det saakaldte nye krater (New. Crater) var delvis udfyldt ved det 
fra det gamle krater (Old Orater) udkastede stenmateriale. 

Efter udbruddene i oktober 1902 var vulkanen i ro til den 22de 
januar 1903, da der kl. 1219 om middagen indtraf et udbrud, som 
vistnok ikke anrettede nogen nævneværdig skade paa indbyggernes liv 
og eiendom, men som dog formaaede at udstøde en damp- og askesøile, 
der naaede op til en høide af 3200 m. o. h. Nu var det forbi med 
hvileperioden. Det ene lille udbrud efter det andet varslede om, at 


snart vilde man staa overfor en ny større anstrengelse fra vulkanens 


21 


side. Og den 21de mars indtraadte den bebudede større eruption, der 
i de 10 næste dage efterfulgtes af en hel del andre. Den ved disse 
udbrud udspyede askemasse antoges ikke at være mindre end den, der 
kom ved de velkjendte udbrud i mai 1902; men der gik, saavidt vides, 
ingen menneskeliv tabt, og derfor er begivenheden bleven mere upaa- 
agtet. 

Hucekerby, der den 5te mai besteg soufriéren, fandt askedækket 
nær Morne ronde, hvor opstigningen begyndte, ganske ubetydeligt; men 
jo nærmere han kom toppen, jo mere tiltog det, saa at mægtigheden 
paa sine steder maatte anslaaes til 5 m. Den sydlige kraterrand var 
blevet 3—5 m. høiere ved ophobning af udslynget materiale; selve 
kratervæggene var derimod uforandrede. Kratersøen var ganske ud- 
fyldt, og overfladen af den nuværende kraterbund, der var fuld af smaa 
fumaroler, laa ca. 30 m. over den tidligere kratersjøs niveau. Arne- 
stedet for den daværende virksomhed syntes at være en fordybning i 
kraterbundens vestlige ende, mens den tidligere var kuyttet til krater- 
sjøens østlige del. 

Sammenlignes forholdene paa St. Vincent med forholdene paa 
Martinique, vil man se, at Mont Pelé siden den 30te august 1902 har 
havt endel mindre udbrud. Kun 2 af disse, »emlig udbruddene den 
25de januar og 26de mars 19083, har vakt nogen større opmerksomhed, 
og disse falder i de tidsrum, da St. Vincents soufriére er1 livlig virk- 
somhed. 

Professor Sapper var under sit ophold paa Martinique saa heldig 
paa nært hold at faa se det store udbrud den 26de mars, og da dette 
udbrud efter alle iagttageres mening forløb akkurat paa samme maade 
som det bekjendte udbrud den 8de mai 1902, vil prof. Sappers beret- 
ning læses med den største interesse. Professoren sad netop foran det 
store franske observatorium, der er anlagt paa en fjeldtop ca. 9 km. 
syd for Mont Pelé, da han opdagede et eiendommeligt lysskjær over 
Mont Pelés naal, d. v. s. den smale, naalformige klippe, som rager 
omtrent 300 m. op over Mont Pelés kraterbund. Dette var indlednin- 
gen, og saa fulgte begivenhederne efter Sappers fremstilling hurtig paa 
hinanden. ,Straks derefter steg en anseelig aske- og dampsky, led- 
saget af en sagte støi, med hvirvlende fart op i luften, og faa sekun- 
der senere saa vi under den hvide taage, som omgav foden af den 
opragende naalformige kegle, en lignende brunliggraa askesky med den 


for eruptionsskyerne karakteristiske hvirvlende overflade bryde frem og 


22 


med stor hastighed rulle nedover Riviére Blanches dal, mens den 
opadstigende sky, idet den antog de bekjendte bleomkaallignende former 
og stadig udvidede sig, steg høiere og høiere, indtil den stansede i en 
høide af ca. 8400 m. over krateret. Imidlertid havde den anden sky, 
som efter min formening neppe var høiere end 50—100 m., raskt og 
lydløst bevæget sig gjennem dalen. Dens bevægelse lignede, naar man 
ikke tog hensyn til de sekundære hvirvler, fuldstændig en vædskes; 
naar den mødte en høit opragende hindring, delte den sig og gik om 
den paa begge sider og trak sig saa igjen sammen, indtil de etterføl- 
gende, mægtigere skypartier oversvømmede den saaledes dannede ø. 
Det hele saa ud, som om tunge gasarter ladet med aske og lignende 
udbrudsprodukter flød nedover; ialfald maatte vegten af de faste ud- 
brudsprodukter foraarsage den betydelige begyndelseshastighed. At de 
tunge gasarter imidlertid ogsaa havde revet med sig lettere gasarter 
og dampe, viste sig snart; thi da den nedadstigende sky omtrent i 
fjeldets høide naaede en mindre skraanende flade og derfor begyndte 
at bevæge sig langsommere, skilte der sig ud en opadstigende sky af 
samme farve og med samme hvirvlende og blomkaallignende overflade. 
Denne steg høiere og høiere, indtil den tilslut overgik kraterskyen 
ganske betragtelig i høide. Den nedadstigende sky bevægede sig imid- 
lertid stadig langsommere, idet den med sine hvirvler fuldstændig ud- 
fyldte alle overfladens fordybninger. Lidt efter lidt blsv bevægelsen 
ligesom ,langsom snigende", overfladehvirvlerne tabte mere og mere 
sin energi, og da endelig den hele sky efter flere minutters forløb 
havde naaet havet, forplantede den sig først lidt efter lidt udover dette, 
men naaede dog tilslut en betydelig afstand fra kysten, ca. 3—4 km. 
Overfladehvirvlerne dannedes ikke mere, den hele sky havde faaet ka- 
rakteren af en ensformig graa masse og begyndte hist og her at hæve 
sig fra jorden, hvorved den hvidskinnende aske, som netop var bleven 
afleiret, kom tilsyne.* 

Det indtrædende mørke hindrede paa dette tidspunkt al videre 
observation af skyen, mens man derimod havde rig anledning til at 
studere den eiendommelige Mont Pelénaal, som nu viste sig gjennemsat 
af to lange glødende spalter, hvorfra der med visse mellemrum slyn- 
gedes ud glødende lavablokke. C. F. K. 


PE 


Insekternes saakaldte jættekræfter. 


Af Aug. Schmid i ,Naturwissenschaftliche Wochenschrift*. 


Det er ikke sjeldent, at man faar høre, at insekterne kan yde de 
utroligste kraftpræstationer. Mennesket, heder det, ja ogsaa hesten, 
er i sammenligning med myren og loppen rene svæklinger. Dersom 
mennesket var ”forholdsvis saa sterk som myren eller en liden bille, 
vilde det have været istand til at bære svære stepblokke og de største 
trær. Hvis dets evne til at hoppe var forholdsvis saa stor som lop- 
pens, vilde det have været istand til i et sprang at sætte over bjerge. 
Qgsaa i zoologiske lærebøger blir man ikke sjelden gjort opmerksom 
herpaa; ofte finder man ogsaa i dem en hel mængde saadanne regne- 
opgaver. 

Af alle disse opgaver maa man slutte, at insekterne har forholds- 
vis en uhyre styrke. Man maa antage, at de har en forholdsvis større 
muskelmasse end mennesket og de større dyr, eller at deres muskel- 
fibre er seigere, og at de kan præstere mere arbeide. Dette holder 
dog ikke stik, tvertom er det modsatte tilfældet. 

Ved alle disse beregninger omgaaes man med begrebet ,,forholds- 
vis* paa en meget overfladisk og letsindig maade. Her kun et eksempel: 

Opgave. En 2 mm. stor loppe springer 40 cm. høit. Hvor 
høit maa da i forhold hertil en 160 cm. høi mand springe? 

Swar.| 160 cm. +—=800>< 2 mm. 

800 >< 40 cm. = 8320 m. 

Saaledes maatte manden have sprunget 320 m. eller 20 m. høiere 
end Eifeltaarnet. 

Ved dette regnestykke maa bemerkes, at ved bestemmelsen af 
mandens størrelse er benene medregnede, derimod ikke ved loppens. 
Forholdet havde da istedetfor 1:800 muligens været 1: 400. 

Paa en meget overfladisk maade blir saaledes kropslængden sat i 
samme forhold til springhøiden, og heraf slutter man sig til kraften. 
Men sagen forholder sig anderledes. Kraften (ved den samme ydeevne 
af muskelfibrene) er omtrent proportional med muskelens tversnit. An- 
tager vi, at vi har for os geometrisk lige væsener, saa vilde muskel- 
tversnittet, altsaa ogsaa kraften, være proportional med kvadratet af 
den lineære dimension. TI dette tilfælde maatte altsaa kraften af ved- 
kommende muskel hos mennesket være 400? gange større. Naar nu 


den muskel, som særlig træder i virksomhed ved spranget for begge, 


24 


blir forkortet til den samme brøkdel, vil den absolute lænyde af sam- 
mentrækningen være 400 gange større hos mennesket. Kraften vilde 
være 400” gange større, veien 400 gange større, altsaa den givne le- 
vende kraft 400% gange større. Men nu er ogsaa massen 400? gange 
større. Hos begge blir den samme levende kraft meddelt til masse- 
enheden, derfor maa spranget i begge tilfælde være lige høit og saa- 
ledes ikke 400 gange høiere hos mennesket. 

Menneskets muskler arbeider imidlertid under væsentlig andre 
betingelser end insektets. —Springmusklerne har nemlig ikke blot 
at meddele en vis masse en vis bevægelse, men de har ogsaa 
at overvinde en modstand, tyngdekraftens virkninger. Den begyn- 
der ikke først at virke i det øieblik, at det springende legeme for- 
lader jorden, altsaa naar meddelelsen af den levende kratt ophører, 
men den virker allerede under sammentrækningen af springmuskelen. 
Tversnittet af muskelen skulde være 400” gange større hos mennesket, 
samtidig er massen, altsaa ogsaa virkningen af tyngdekraften, 4003 
gange større. Der vilde saaledes hos mennesket falde en 400 gange 
større tyngde paa muskeltversnittets fladeindhold. Menneskets muskel 
er med andre ord 400 gange saa sterkt belastet som insektets, og i 
denne sterkt belastede tilstand skal den dog yde, hvad den svagt be- 
lastede yder. Hvis altsaa mennesket skulde springe absolut, ikke for- 
holdsvis, saa høit som loppen, maatte det have været forholdsvis be- 
tydelig tykkere; endvidere maatte det have havt meget seigere muskler. 
Det maatte altsaa have været forholdsvis meget sterkere. 

Hvis man vil betragte forholdet noget overfladisk, men dog ikke 
saa overfladisk som oite er tilfældet, maatte man sige, at kraften ydes 
i musklerne og at muskelmassen er proportional med 3die potens af den 
lineære udstrækning. Det samme kan ogsaa siges om at løfte massen, 
det store og det lille dyr skulde derfor kunne springe lige høit. 

Men der maa ogsaa tages hensyn til luftmodstanden. Denne er 
naturligvis af større betydning for det lille dyr end for det store, thi 
den afhænger særlig af størrelsen af det tversnit, som er lodret paa 
bevægelsesretningen. Der kommer derfor en større luftmodstand paa 
masseenheden hos de smaa dyr. Dette taler meget til sunst for de 
smaa dyr, derimod har de store dyr fordel af den store belastning. 

Af den omstændighed, at loppen springer 40 cm. høit, mennesket 
muligens 80 cm., kan man derfor ikke drage den slutning, at menne- 


sket er forholdsvis svagere end insektet; tvertom kan mennesket for- 


25 


holdsvis yde langt mere. Man kan altsaa slet ikke tale om uhyre 
kjæmpekræfter hos insektet; heller ikke kan man tale om, at det har 
mægtigere eller seigere muskulatur. Vi kan kun sige, at insekter og 
andre smaa dyr ved sin ubetydelighed i en vis henseende har en for- 
del for større dyr. Er de end som oftest forholdsvis svagere end 
disse og springer mindre høit, saa er dog paa grund af deres ringe 
størrelse springhøiden det mangedobbelte af deres kropslængde. 

Paa samme maade forholder det sig med evnen til at kunne trække 
eller bære. Det beror ligeledes kun paa muskeltversnittet. Et linear 
10 gange saa stort dyr skal saaledes ikke kunne bære 1000 gange 
saa meget, men kun 100 gange. Hvis mennesket er linear 200 gange 
saa stor som en myre, saa skulde det ved forholdsvis den samme kraft 
kunne slæbe 200” — 40000 gange saa meget som myren. Men da 
dets vegt, igjen under forudsætning af geometrisk lighed, er 200* = 
8000000 gange større, saa maatte det i forhold til sin vegt kun be- 
høve at slæbe 200 gange mindre. Antager vi, at myren slæber afsted 
med byrder, der er 10 gange tyngre end den selv, behøvede menne- 
sket ikke at bære mere end en tyvendedel af sin vegt. Imidlertid er 
mennesket istand til at bære langt mere; hertil kommer, at det bærer 
-byrden med langt større hurtighed. 

Naar man altsaa mener at maatte forbauses over insekternes og 
andre smaadyrs kraftpræstationer, er man her bragt fuldstændig paa 


vildspor. Feilen beror paa, at man benytter en feilagtig maalestok. 


Boganmeidelser. 


Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1903, udgivet af dr. 
Hans Reusch. 

Aarbogen indeholder iaar følgende afhandlinger: 1) I. P. Friis: 
pAndøens kulfelt". 2) Hans Reusch: ', Fra det indre af Finmarken*. 
3) H. Kaldhol: ,Suldalsfjeldene". 94) J. Rekstad: ,Høifjelds- 
strøget mellem Haukeli og Hemsedalsfjeldene". 5) J. Rekstad: 
pSkoggrænsens og snelinjens større høide tidligere i det sydlige Norge*. 

I den første afhandling giver direktør Friis en oversigt over kul- 
forekomsten paa Andøen, som han havde anledning at studere i den 
tid, han som geologisk raadgiver forestod boringerne deroppe. Række- 
følgen af bergarterne er ifølge Friis nedenfra og opad følgende: 


a) granit, b) klorit- og hornblendeskifere, c) lys graa sandsten med 


26 


kul og bituminøse skifere, d) mørk sandsten, rig paa glimmer og kun 
med spor af kul, e) lys graa sandsten, f) skifer med lerjernsten. Det 
værdifuldeste kullag er I m. mægtigt og bestaar af cannelkul, der er 
gode gaskul, men ikke leverer kokes med stor brændeværdi. Dette 
lag skal ifølge de laveste beregninger kunne levere 500000 tons kul. 
Qgsaa flere mindre kullag findes. Den fundue ildfaste ler skal være 
meget god. I et tillæg til denne afhandling meddeler dr. Reusch, 
at der paa Andøen neppe er haab om at finde andre afleiringer fra 
juratiden, hvori som bekjendt kullene findes, end de, man nu kjender. 

Hovedresultaterne af ,Fra det indre af Finmarken" er tidligere 
af vedkommende forfatter bleven meddelt i ,Naturen". Det samme 
gjælder Rekstads afhandling om ,Skoggrænsens og snelinjens større 
høide tidligere i det sydlige Norge. 

I sin afhandling om Suldalsfjeldene nedlægger landbrugslærer 
Kaldhol resultatet af sine undersøgelser over en del af det til Røldal 
og Suldal grænsende fjeldstrøg. Denne afhandling knytter sig ligesom 
den følgende nær til det i forrige aars geologiske aarbog indtagne ar- 
beide om Hardangervidden. Lagfølgen er derfor ogsaa i det store og 
hele den samme som der angivet. Underst ligger det gamle grundfjeld, 
saa kommer den saakaldte Telemarksformation, saa kambriske lerglim, 
merskifere, og saa en formation af gneise og kvartsiter, som formodes 
at være overskjøvne flak af de to underste afdelinger. Forfatteren har 
paavist, at endel af den i dette strøg optrædende granit er yngre end 
de kambriske skifere. 

I den næste afhandling beretter Rekstad om sine undersøgelser i 
høifjeldsstrøget mellem Haukeli og Hemsedalsfjeldene. Bergarternes 
geologiske rækkefølge er her nedenfra og opad: 1) Telemarksforma- 
tionen, hvoraf der kun er smaa partier, 2) grundfjeldsgranit, der op- 
træder over store strøg, 3) kambrisk-siluriske lag, der bestaar af føl- 
gende underafdelinger: a) omvandlet alunskifer, b) blaakvarts, c) mar- 
mor, der kun optræder paa enkelte lokaliteter, d) graa eller grønne 
fylliter, 4) en gneis-kvartsitetage og granit. Forfatteren mener, at 
teorien om en overskyvning af gneis-kvartsitetagen ikke er saa 
overbevisende, men haaber, at undersøgelserne paa strækningen op mod 
Sogn maaske vil give en løsning paa dette spørgsmaal. Angaaende 
isbevægelsen i slutningen af istiden mener forf. at kunne slaa fast, at 
grænsen for den vestgaaende og østgaaende bevægelse har ligget ved 
vandskillet. Der kan ikke findes nogen støtte for dr. Hansens tid- 
ligere teori om, at bræskillet laa langt østenfor vandskillet. Isdækket 


27 


maa under den største nedisning her ialfald have naaet en større høide 
end 1700 meter over havet. C. F. K. 


Hasselens tidligere og nuværende udbredelse i Sverige og de slut- 
ninger, som heraf kan drages om temperaturens synkning i 
det sidste afsnit af den postglaciale tid. 

I en meget interessant afhandling om ,Hasseln i Sverige for- 
dom och nu" har den svenske geolog Gunnar Andersson nedlagt 
resultaterne af sine undersøgelser angaaende hasselens tidligere og nu- 
værende udbredelse og udviklet, hvad man heraf er berettiget til at 
slutte om temperaturens synkning i det sidste afsnit af den postglaciale 
tid. De vigtigste resultater af disse forskninger vil for ,Naturen*s 
læsere have adskillig interesse, idet nemlig Rekstad ganske nylig i 
dette tidsskrift har meddelt, hvilke slutninger man er berettiget til at 
drage af furegrænsens større høide i vort land i den senere del af den 
postglaciale tid. 

Paa grundlag af et særdeles stort iagttagelsesmateriale kommer 
hr. Gunnar Andersson til det resultat, at mens hasselen tidligere ud- 
bredte sig over et omraade af 220000 km.?, d.v.s. omtrent halvparten 
af Sverige, optræder den nu kun over et omraade af 136000 km.*, 
 d. v. s. mindre end tredieparten af Sveriges hele areal. En nærmere 
undersøgelse af forholdene fører til det resultat, at hasselen maa have 
naaet sin største udbredelse allerede lidt før den sidste hævning af 
landet indtraadte. 

Grunden til, at hasselens nordgrænse er bleven saa betydelig for- 
skjøvet i sydlig retning, maa være en synkning af temperaturen. Forf. 
udtaler som sin formening: ,Vintertemperaturen i og for sig forhindrer 
ikke forekomsten af hassel langs dens tidligere vest- og nordgrænse. 
Dens geografiske udbredelse er betinget af varmetilførselen og varig- 
heden af vegetationsperioden og af det bestemte krav paa, at denne 
periode er forholdsmæssig lang og besidder temperaturer, som i august 
og september gjennemsnitlig beløber sig til 129 C.* Sammenligner 
man de linjer, der angiver hasselens nuværende og tidligere nordgrænse 
med isotermerne for vegetationsperioden, vaar- og sommermaanederne, 
med hinanden, finder man ingen overensstemmelse, mens derimod 
august —septemberisotermerne for 9.5" C. omtrent falder sammen med 
den tidligere, og isotermerne for 129 C. omtrent følger den nuværende 
nordgrænse for hasselen. Man maa heraf være berettiget til at slutte, 


at forskjellen mellem de her to nævnte temperaturer saa nogenlunde 


28 


skulde svare til den afkjøling, som har fundet sted i maanederne 
august og september, siden hasselen naaede sin nordligste udbredelse. 
En nærmere beregning af middeltemperaturerne for vegetationsperiodens 
maaneder (april—oktober) for de meteologiske stationer ved den tidligere 
og nuværende nordgrænse viser, at denne differens nærmest maa kunne 
anslaaes til 2.4" C., d.v.s. saa meget varmere var vegetationsperioden 
umiddelbart forud, for den sidste hævning tog sin begyndelse. Da 
landet siden har hævet sig, vil naturligvis dette foraarsage en forandring 
af temperaturen, og den her angivne differens burde saaledes reduceres 
lidt. Da denne reduktion imidlertid vilde blive ganske ubetydelig, kun 
en brøkdel af en grad, og vort kjendskab til, hvorledes den nøiagtig 
burde beregnes, er noget ufuldkommen, er der ikke gjort noget forsøg 
i denne retning. 

Som det vil erindres, fremholdt Rekstad i sin før nævnte artikel i 
i pNaturen*, at en sænkning af furugrænsen paa 350—400 m., saaledes 
som paavist i det centrale Norge, vil svare til en aftagen af aarets 
middeltemperatur paa 2.1—2.40 OC. under ellers lige forhold. Under 
hensyntagen til den senere hævning mener Rekstad at maatte reducere 
disse tal til 1.9—92.29 UC. Som det vil fremgaa af mit tidligere referat 
af Brøggers afhandling ,Om de senglaciale og postglaciale nivaa- 
forandringer i Kristianiafeltet*, fandt professor Brøgger, at temperatu- 
ren i det sidstnævnte tidsrum var aftaget ca. 2". Vi har altsaa her, 
som vi ser, den bedste overensstemmelse mellem de tre uafhængig af 
hinanden gjorte undersøgelser og beregninger, saaledes som ogsaa af 
Rekstad antydet under henvisning til et tidligere arbeide af Gunnar 
Andersson (Svenska våxtvårldens historia. Stockholm 1896). Tempe- 
raturen maa være omtrent 2" C. lavere nu, end den var i det tidsrum, 
som hos os er kaldt tapestiden og i Sverige littorinatiden. 

C. F. K. 


Gustav Guldberg: Korte grundtræk af menneskets anatomi. Kri- 
stiania og Kjøbenhavn 1908. 

Den foreliggende bog er 3die udgave af professorens ,menne- 
skets anatomi", hvoraf 2den udgave var meget større end denne sidste, 
der ogsaa har faaet betegnelsen ,korte grundtræk". Fra alment syns- 
punkt seet er den imidlertid ikke saa kort endda, hvad der er en nød- 
vendig følge af, at bogen er bestemt for flere specialister, nemlig 
tandlæger, gymnastiklærere, massører og lærere i natur- 


fag. Det er selvsagt en overmaade vanskelig opgave at skrive en 


ka 


29 


bog med rimeligt omfang for saa mange specialfag; men jeg kan ikke 
se andet, end at opgaven er løst meget godt. Det kan derfor med 
tryghed udtales, at den vil blive skattet af alle dem, for hvem den i 
første linje er bestemt. OQgsaa andre, der interesserer sig for det om- 
handlede spørgsmaal, vil læse bogen med fornøielse; thi foruden en 
meget velskreven anatomi indeholder den en række fysiologiske bemerk- 
ninger, der belyser og beliver, om man vil, anatomien og derved frem- 
bringer et billede, der vil have meget mere interesse for den almene 
mand end den blotte beskrivelse af legemets forskjellige dele. De 
latinske benævnelser skal her ikke virke afskrækkende; thi omtrent 
overalt kommer de i anden række, efter de norske navne. Bogen er 
ogsaa meget rig paa oplysende illustrationer, alt egenskaber, der bør 


kunne sikre bogen en stor læsekreds. H. P. Lie. 


J. H. L. Vogt: Die Silikatschmelzlösungen. I. (Udgivet af Chri- 
stiania Videnskabsselskab for Fridtjof Nansens fond. 1908). 
Hvad er en silikatsmelteopløsning? Naar man smelter metallet. 
ud af en erts taget af fjeldet, flyder metallet for sig og stenen, som 
det er forurenset med, for sig. Denne flydende sten er en silikat- 
smelteopløsving; naar den er stivnet ved afkjøling, kalder man den 
slag, og undersøger man denne slag mikroskopisk, finder man den. 
som regel bestaaende af glas, hvori der er indstrøet mineraler. 
Studiet af flydende slagger har faaet et væsentlig fremstød først 
ved et arbeide, som Vogt udførte, da han var en ung mand ved be- 
øyndelsen af sin videnskabelige løbebane, ogsaa nu ved det foreliggende 
arbeide, hvori han atter vender tilbage til ,den første kjærlighed*. 
Den fysikalske kemi har gjort betydelige fremskridt i den senere tid, 
og værdien af arbeidet ligger for en væsentlig del i, at der ved nu- 
tidens betragtningsmaade kastes nyt lys over gamle spørgsmaal. Ar- 
beidet har værd udenfor studiet af slagger; dets resultater er nemlig 
af betydning for geologien, saasom ogsaa eruptivbergarterne, grapit, 
syenit, porfyr o. 8. v., er dannede ved størkning af silikatsmelteopløs- 
ninger, og forfatteren kan i slutningen af sit arbeide godtgjøre, at man 
kan benytte den fysikalsk-kemiske opløsningsteori til fortolkning af 
eruptivbergarternes krystallisation. 
Professor Vogt er en af vore mest arbeidende videnskabsmænd. 
Foreliggende bog gaar ind under hans embedsmæssige fag metallurgien; 
ved siden deraf har han udført et stort arbeide til udforskningen af 


vort lands ertstorekomster, ja til forstaaelsen af ertsforekomsters dan- 


30 


nelse i almindelighed. Hans skrifter i denne sidste retning er fornem- 
melig udkomne paa tysk (delvis oversatte til engelsk, enkelte ogsaa paa 
fransk, italiensk og russisk), og han har paa dette specielle omraade af 
naturforskningen gjort en indsats med en ny frisk opfatning, som er ble- 
ven høit vurderet. Han har nemlig leveret beviset for, at en stor gruppe 
ertsforekomster er dannet ved ertsernes udskillelse af silikatsmelteop- 
løsninger, og har altsaa ude i naturen forfulgt de samme spørgsmaal, 
som i det foreliggende arbeide er studeret i smeltehytten og laborato- 
riet. Et tredie omraade, hvorpaa Vogt ogsaa har gjort et meget 
værdifuldt arbeide, er paa udforskningen af vort lands geologi i almin- 
delighed. Hans yndlingstelt har i de senere aar været Nordland, hvor 
der endnu er meget nyt at opdage; og naar sommervarmen kommer i 
luften, har han derfor aarvist i nogle uger forladt skrivebord og labo- 
ratorinm og for den geologiske undersøgelse bereist fjorde, dale og 
fjeldmarker der nord. Værdifulde afhandlinger og endnu ikke offent- 
liggjorte nye bidrag til det geologiske kart over Nordland foreligger 


fra hans haand, og mere venter vi. Hans Reusch. 


Mindre meddelelser. 


Liren. En lire eller skrape (puffinus puffinus) blev den 12te 
oktober ifjor skudt en mil vest af Espevær. Denne fugl er en sjelden 
gjest ved vor kyst; i sine arbeider over Norges fuglefauna omtaler 
professor Collett kun tre individer, som med sikkerhed vides skudt 
eller fanget inden landets grænser, det sidste sommeren 1874. 

Vore bankfiskere, som kalder den ,havgunnar”, kjender den der- 
imod godt ude fra Storeggen. Herom siger ogsaa Strøm i sin ,,Sønd- 
mørs beskrivelse" : Lire eller skrap er en maadelig stor havfugl, som 
opholder sig langt ud i havet og er altsaa ikke bekjendt udenfor dem, 
som bruger fiskeri paa ,Storeggen. Videre heder det at ,dens art og 
yngel ei her er bekjendt saasom den aldrig skal være seet paa landet." 
Ude paa Storeggen blev den ligeledes i sin tid observeret af professor 
Rasch. 

I ,Norges naturlige historie" fortæller Pontoppidan, at liren 
skal have faaet sit navn skrabe ,fordi den, ligesom lunden, indskraber 
eller graver sig temmelig dybt i jorden. eller i grus mellem stene at 
gjøre rede og ligger der, ikke efter andre fugles art paa bugen, men 
paa ryggen.* Denne Pontoppidans beretning er forsaavidt rigtig, da 
liren hækker, ligesom lunden, i jordhuler og under stene. Sit latin- 
ske navn puffinus skylder den ogsaa denne egenskab, det er nemlig 
afledet af det engelske puffin, lunde. Den engelske naturforsker 
Willughby kaldte nemlig fuglen ,øen Mans lunde" ; paa denne ø, 
hvor den i tidligere tider var meget talrig, skal rotterne nu have ud- 
ryddet den. 


31 


Liren hører hjemme i det nordlige af Atlanterhavet, hvor den er 
paatruffen fra Grønland til Brasilien. Ved den norske kyst er den ikke 
paatruffen hækkende, derimod ruger den paa Vestmanøerne, Færøerne 
samt paa flere steder langs vestkysten af de britiske øer fra Shetlands- 
og Orknøerne til Scillyøerne. Dens sydligste hækkeplads skal være 
paa Madeira og de Kanariske øer. 

Tidlig paa vaaren indfinder den sig paa Færøerne. I mai maa- 
ned lægger den i en jordhule, som kan være indtil to fod dyb, eller 
under en sten et eg, hvis udrugning, efter hvad Kolthoff har iagt- 
taget, alene synes at paahvile hannen. Under hækketiden i det mind- 
ste fører liren en ren natlig tilværelse, om dagen ser man selv paa 
rugepladsene neppe en eneste fugl, først efter solnedgang kommer de 
frem af sine jordhuler. —Beretningerne herom er dog noget mod- 
stridende. Til andre tider af aaret er de derimod ude og flyver 
ogsaa om dagen. Ungen bliver i redet, længe efterat den er ble- 
ven flyvedygtig. Den opfødes med smaasild og anden smaafisk, 
blæksprut og anden aate og bliver overordentlig fed, ,saa fed, siger 
Pontoppidan, som ingen fedet gaas, hvilket synes desto merkværdi- 
gere, da den bespises af sin moder alene om natten og ser hende da- 
gen igjennem ikke.*  Sysselmand Muller fortæller, at en rigtig 
fed lire skal have indtil 26 mm. fedt paa brystet og veie ca. å kilo. 
, Merkværdigt er det, at ungen blir saa fed, da den dog vitterlig ikke 
blir fodret oftere end en gang hver 24 timer. Henad aften kommer 
skrofen til hulen for at fede ungen og forlader den igjen ved daggry." 
Paa grund af denne sin fedme indsamles paa Færøerne og ogsaa flere- 
steds paa de britiske øer ungfuglene og nedsaltes til vinterbrug. Paa 
Færøerne foregaar indsamlingen i sidste halvdel af august. I midten 
af forrige aarhundrede dræbtes aarlig ca. 2000 unger. Men særlig paa 
grund af rotterne, lirens værste fiender, er dog udbyttet stadig gaaet 
nedover og er nu under det halve. 

Af andre lirearter er storliren (puffinus major) to gange fanget 
inden landets grænser og graaliren (puffinus griseus) en gang. Ogsaa 
disse arter træffes ude paa fiskebankerne, i enkelte aar endog i mindre 
flokke, graaliren kun i høstmaanederne, den anden derimod ogsaa om 
vinteren, fra september til januar. Ingen af disse arter hækker ved 
de europæiske kyster, muligens kan dog storliren af og til træffes hæk- 
kende paa Færøerne. Storliren er, ligesom den almindelige lire, en 
Atlanterhavsfugl, den er paatruffen fra Grønland og Færøerne til Kap, 
Falklandsøerne og Kerguelen. Den anden art, hvis rette hjemstavn 
synes at være den sydlige hemisfære, har en meget kosmopolitisk ud- 
bredelse, idet den i Atlanterhavet er paatruffen helt nord til Færøerne 
og Norges vestkyst og i Det stille ocean tii Kurilerne. 

Lirerne tilhører, ligesom stormsvalen, havhesten og albatrosserne, 
stormfuglene eller de rørnæsede (tubinares), et navn denne gruppe 
fugle har faaet, fordi næseborerne munder ud i mere eller mindre lange 
hornagtige rør. Af bygning minder de forøvrigt meget om maagerne. 
De er alle oceanfugle, som kun i hækketiden søger ind til land. In- 
gen af dem hækker ved vor kyst, derimod er en af dem. havhesten en 
stadig gjest om vinteren ved vor vest- og nordkyst. De andre besøger 
os kun leilighedsvis, af albatrosserne er det endog kun en art, som 
en gang har forvildet sig op til os. I. & 


32 


Keglen i Mont Pelés krater. De gaadefulde fænomener, som 
optraadte ved Mont Pelés udbrud, nemlig den nedover bjergets sider 
farende ødelæggende sky, er endnu ganske uforstaaede. Mindre ud- 
brud af samme art som det store har fundet sted senere, saaledes og- 
saa i 1903. Imidlertid har der vist sig et andet merkeligt fænomen. 
Op af krateret har der nemlig bygget sig en 300 meter høi gulagtig 
kegle med hvide pletter. Keglen, der har samme høide som Eiffel- 
taarnet, er paafaldende slank; siderne er steile, for en stor del lodrette, 
ja overhængende. Hosstaaende figur er efter et fotografi, som den 
amerikanske geolog Heilprin tog den 13de juni 19038. Keglen har 
nogle revner, men ser forresten ud til at være gjort af en sammen- 
hængende masse. En tysk videnskabsmand, dr. Wegener, som be- 


En: 


Å | 
He NE 


tragtede den i slutningen af mars temmelig nærved, er nærmest tilbøie- 
lig til at holde den for en langsomt udflydende lavamasse, der er 
størknet udenpaa. Hans Reusch. 


Arbeidets indvirkning paa melkeproduktionen. Paa landbrugs- 
institutet i Halle er der bleven anstillet en række forsøg over, hvilken 
indflydelse arbeidet har paa kjørenes melkeproduktion, hvorved det 
lykkedes Dogiel at paavise, at det virker skadeligere paa melkeaf- 
sondringen, om man øger arbeidstiden for kreaturene, end om arbeidet 
blir tyngre. Et middels tungt arbeide har endog en gavnlig indvirk- 
ning. Overhovedet har arbeide en stimulerende virkning; dersom der 
lægges lidet beslag paa dyret, viser dette sig dog ikke; en ganske 
ubetydelig arbeidsydelse bevirker endog, at melkemængden og melkens 
bestanddele aftager. 

Qveranstrenges dyret, aftager imelkemængden overordentlig sterkt, 
samtidig forandres dens konsistens; smørfedtet faar en skarp smag, 
syretallet viser en betragtelig aftagen o. s. v. Faar overanstrengte 
dyr i sit foder plantefedt, gaar dette uforandret over i melken. Dette 
sidste er saa meget mere interessant, da det samme finder sted, hvis 
dyrene overfodres med fedt. For at det fedt, hvormed dyrene fodres, 
skal kunne gaa uforandret over i melken, maa der nødvendigvis finde 
en forstyrrelse sted i de normale kropsfunktioner. I første tilfælde 
bestaar denne i overanstrengelsen, i det sidste i, at der til overmaal 
gives dyrene et unaturligt foder. (Prometheus.) 


Nye bøger. 


Til redaktionen er indsendt: 


Norges fiskeristyrelse: Norges fiskerier for 1903. å4de hefte. 
Norsk fiskeritidende. lite hefte, november. 


Netop udkommet: 


Report on Norwegian Fishery- and Marine-Investigations 
Vol. II 1902 No. 4. 


Ueber die Berechnung von Meeresstrimungen. 


Mit 5 Figuren und 12 Tabellen. 
Von Å 
I. W. Sandström und B. Helland=Hansen. 
Pris Kr. 1.50. 
I Hovedkommission hos 
John Grieg, Bergen. 


Richarda Hucnh: 
Ludolf Ursleu den yngres Erindringer. 


Roman. 


Oversat efter Originalens 3die Oplag 
ved 
Ingeborg v. d. Lippe Konow. 
Pris 3 Kr., Porto 15 Øre. 


A. Trampe Bødtker og Sigurd Høst: 


Franske Læsestykker for Gymnasiet 


Pris Kr. 2.85: Porto 15 Øre. 
John Griegs Forlag, Bergen. 


John Griegs Forlag, Bergen. 


Netop udkommet og faaes hos alle Boghandlere: 


DEN. FØRSTE NORSKE KUNSTHISTORIE 


NORSKE MAL Fj 
OG PILLE PANGGE Nr 


ET RET NERUSTRERET 
PRAGTVÆRK 


UDGIVET AF 
| BERGENS KUNSTFORENING 


JOHN GRIEGS FORLAG, 20 HEFTER 
ILLUSTRATIONER BERGEN Å KR 50 


0, W. Fasting 


SP Drivtommer 


Pris Kr. 2,50, Porto 10 Øre. 


llustreret maanedsskrif 


for 


populær naturvidenskab 
Udg.: Bergens museum — Red.: dr. J. Brunchorst 


Nr. 2 28de aargang - 1904 Februar 
4. 


ta og 


* EO ONDHOLD 


ve 22 to 
St PÅ å 


Uver Se eee ete 33 
Prof. dr. Rudolf Rosemann: Om alkohol særlig 

SomPnærnnesstotkmuu uker le 43 
Dyersefførostnukmede2rk NN 53 


Tiltrækkes insekterne ved blomsternes farve og 


Auf DENNE DEE SE OE Er. 60 
Mindre meddelelser: Studier over solblomster. — 
Blærerodens fiskefanpst...,s:..udosøllt add 64 


Pris 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 


Kommissionærer: 
John Erieg, Lehmann & Stage, 
Bergen. Kjøbenhavn. 


| 7 BE 
| Eftertryk af ,,Naturen*s artikler er kun tilladt efter aMale med redaktiaren. Mindre meddelelser kan 
gne, naar , Naturen angives som kilde. 


NATUREN" 


begynder med januar 1904 sin 28de aargang (3die række, Sde 
aargang), paa hvilken vi herved indbyder til subskription. 

Tidsskriftets almennyttige formaal har faaet den anerkjendelse 
af regjering og storthing, som ligger i, at der er blevet bevilget 
det et tilskud af statskassen stort 1000 kr. paa betingelse af, at 
indtil 400 eksemplarer kan abonneres af statsunderstøttede folke- 
bibliotheker og skolebogsamlinger til det halve af den sædvanlige 
abonnementspris (kr. 2.50 istedetfor kr. 5.00). 

Ved denne understøttelse fra det offentliges side er vi bleven 
sat istand til at knytte talrige medarbeidere til tidsskriftet og 
saaledes sikre det sagkyndige artikler fra naturvidenskabens 
forskjelligste omraader og et stadig vekslende indhold. 

Fra redaktionens side vil der blive lagt vegt paa, at artiklernes 
form bliver mest mulig almenfattelig, saa der til deres fulde for- 
staaelse ikke kræves særlige naturvidenskabelige forkundskaber. 

Foruden større artikler vil vi meddele referater af norsk 
naturvidenskabelig litteratur og gjøre rede for alle vigtigere 
fremskridt paa naturvidenskabens forskjellige omraader. Hver 
maaned vil vi endelig meddele en meteorologisk oversigtstabel for 
otte norske stationer — deres nedbør og temperatur sammenlignet 
med det normale. 

sNaturen* udkommer med et hefte paa mindst 2 ark (32 sider) 
hver maaned og koster 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 

sNaturen* faaes hurtigst og regelmæssigst ved bestilling gjen- 
nem postvæsenet eller i ubetalt brev merket ,avissag* til ,Natu- 
rens ekspedition%, Bergen, men kan ogsaa bestilles gjennem bog- 
handelen. 

Statsunderstøttede folkebibliotheker og skolebogsamlinger 
har i henhold til stortingets bevilgning ret til at erholde tidsskriftet 
for halv pris (kr. 2.50 porto indbefattet), og kan indsende bestilling 
enten gjennem kirkedepartementet eller direkte til ,Naturens re- 
daktion*, Bergen. 


Aargangene af Iste række (Iste—l0de aarg.) sælges for 1 kr 
pr. bind; flere er dog udsolgte. 

Aargangene af ?den række (llte—20de aargang) sælges 
for kr. 2.50 pr. bind. 


| Spitsbergens høiere dyreliv. 


Af konservator 0. Bidenkap. 


Takket være den mængde polarekspeditoner, der i de senere aar 
har været udsendte, ikke alene med det formaal at gjøre geografiske 
opdagelser, men ogsaa at studere de arktiske egnes naturforholde, har 
man nu opnaaet grundig kjendskab til, hvorledes dyrelivet, saavel det 
lavere, som det mere fuldkomment udviklede, arter sig i det høie 
nord. 

Dyrelivet i polartrakterne frembyder visse eiendommeligheder, 
der er ligesaa iøinefaldende for den ulærde som for naturforskeren. 
Hvad der selv for den uøvede iagttager straks er paafaldende, er den 
uhyre mængde individer, som et flertal af arter dernord frembrin- 
ger. Kommer man f. eks. i nærheden af et af de store fuglebjerge, 
vil dets umaadelige masse af vingede beboere slaa. en med forbauselse; 
fjeldet synes aldeles uudtømmeligt paa fugl; løsner man skud for at 
skræmme dem op, formørker de luften ved sin masse under opflugten, 
men der synes endnu at sidde lige mange tilbage! 

Polaregnenes faste land vilde ikke være istand ul at skaffe det 
myldrende dyreliv den tilstrækkelige næring; det er havet, det store 
uudtømmelige hav, som alene kan opretholde livet hos disse utallige 
skabninger, der ofte er samlede paa et indskrænket omraade, det er 
kun havet, der kan føde de kjæmpestore hvaler og de vældige fiske- 
stim. Som følge heraf koncentreres alt liv ved kysterne, og derfor er 
ogsaa iagttagelsen af dyrelivet lettere, saameget mere som den ikke 
besværliggjøres ved en overvældende mængde arter. 

Spitsbergen danner en gruppe større og mindre øer, belig- 
gende mellem 76 gr. 27 min. og 80 gr. 50 min. n. br. og 10 gr. 324 
min. Ø. 1. 

Øgruppen dannes af den store hovedø Vestspitsbergen, Nordost- 
landet, der skilles fra forrige ved et sund, Hinlopenstrædet, Edgeland, 


Naturen 1904. 3 


34 


Barentsøen, Kong Karls land, Prins Karls forland og en mængde 
mindre øer og holmer. Om sommeren er Spitsbergen omgivet af 
drivis, om vinteren af fast pakis; det hænder dog ofte at ogsaa vest- 
kysten er farbar om vinteren. Paa grund af golfstrømmen bliver 
nordkysten forholdsvis tidlig om sommeren befriet for is, mens øst- 
kysten 1 almindelighed er sterkt isbelagt hele aaret rundt, da den 
kolde polarstrøm hersker der. MHovedøerne stiger med steile bredder 
op af havet og er dækkede af et tykt lag indlandsis, op af hvilket der 
rager høie, vildt udseende og spidse fjeldtoppe. Klimaet er betydelig 
mildere end i Nordamerika under samme bredde, hvilket skyldes golf- 
strømmen, men vegetationen er meget sparsom, og af trær findes kun 
nogle faa tommer høie pilearter. 

Spitsbergen opdagedes i 1596 af hollænderen Barents og 
hans ledsager Cornelius Rijp, og udforskedes i løbet af det 
19de aarhundrede fiittig af en hel række ekspeditioner (Scoresby, 
Parry, Recherch e-ekspeditionen, Lamont, Karlsen, v. 
Heuglin, Tobiesen, Leigh-Smith o. fl). Særlig omtaler 
vi de svenske Spitsbergenekspeditioner under Torell og Norden- 
skjöld, der i aarene 1858—73 drev sine undersøgelser og bidrog 
overordentlig meget til kundskaben om øgruppens naturforholde. I 
de senere aar er den bleven omhyggelig udforsket saavel af en. svensk 
ekspedition, under ledelse af profssor Nathorst, som af den tyske 
Lernerekspedition, der væsentlig havde zoologiske formaal, 
og som har udgivet en hel serie af verker paa basis af sit indsamlede, 
overordentlig righoldige materiale. Vi gaar da over til at give en kort 


skildring af de vigtigste af 


Spitsbergens pattedyr. 


Isbjørnen (ursus maritimus) er udbredt over hele polarregi- 
onen om ikke ved nordpolen selv (Nansen iagttog den som bekjendt 
ved 86 gr. n. br.). Den holder sig paa drivisen og lever væsentlig af 
sælhund, og saa langt, som isen rækker mod syd, gaar ogsaa den. Den 
synes nu, som følge af fangstmænds og turisters efterstræbelser, efter- 
haanden at trække sig mere og mere mod øst, men man kan endnu 
træffe den temmelig talrig paa Vestspitsbergen. Som nævnt er dens 
kjæreste føde sælhundkjød, men den tager ogsaa tiltakke med plante- 
kost, og det er ikke frit for, at den har en liden svaghed for fugleeg, 


som den først trykker istykker med snuden og saa slikker i sig. For- 


35 


fatteren. har ofte havt anledning til at udspørge fangstmænd om isbjør- 
nens liv og levnet. Det synes som om ,Spitsbergenlensmanden*”, som 
de spøgende kalder den, ikke indgyder dem synderlig respekt, og de 
skildrer den som temmelig feig. En fangstmand havde seet to bjørne, 
der en hel time sneg sig som katte omkring en hvalroshun med unge 
uden at turde vove at snappe denne, hvilket tydeligvis var hensigten. 

Polarræven (canis lagopus), som iagttoges af Nansen helt 
til 85 gr. n. br. og som voldte ham: saa meget bryderi under hans over- 
vintring paa Franz Josephs land, er meget almindelig ved Spitsbergen 
og optræder snart i hvid, snart i blaa dragt. Den or en slu og listig 
røver, som beskatter fuglebestanden sterkt ved at stjæle eg og unger. 

Renen (rangifer tarandus) er som følge af den stadige forføl- 
gelse bleven meget sky ved vestkysten og i Isfjorden, hvor der hver 
sommer myldrer af turister, vil den sandsynligvis snart være udryddet. 
Den forekommer helt op til øerne nord for Spitsbergen; saaledes blev 
der paa Ross-øen for nogle aar siden skudt adskillige dyr. Renen 
er en fortrinlig svømmer, og en baad med to kraftige rorskarle kan 
kun indhente den med stor anstrengelse. Angaaende renens ind- 
vandring til Spitsbergen mener en tysk naturforsker, at den muligens 
kan være kommen fra Skandinavien og at den er indført derfra af: 
mennesker. Vedkommende forsker støtter denne paastand paa et gam- 
melt sagn, som han vil have bekræftet ved det faktum, at der i 1870 
blev bragt rensdyr over fra Finmarken til Island. Af de fleste zoolo- 
ger ansees dette indvandringsspørgsmaal for altfor lidet undersøgt, 
men man anser det for sandsynligt, at renen er kommen til Spitsbergen 
fra Franz Josephs land. 

Hvalrossen (odobaenus rosmarus) er ligesom isbjørnen et 
egte arktisk dyr, og dens forekomst falder sammen med dennes. Den 
holder sig mest i nærheden af kysten og sees sjelden i aaben sjø. I 
de sidste 15 aar har den vist en stedse stigende tilbøielighed til at 
trække sig tilbage mod nord, men der kan endnu gjøres ganske ind- 
bringende jagt paa den paa sine steder. —Hvalrosjagten er meget 
farligere end jagten paa isbjørn. Selv de norske fangstmænd, der 
ellers er modige nok, har al mulig respekt for hvalrossen, da den baade 
er vanskelig at dræbe og er overordentlig hævngjerrig og rasende, 
hvis den angribes. Den maa harpuneres, lige efterat man har skudt 
den. død, ellers synker den. De seneste iagttagelser lærer os, at den 
ikke alene lever af muslinger, men ogsaa af fisk. Ganske interessant 


er det, at en Tromsøskibskaptein Andreasen fortæller,' at han 


36 


engang saa en hvalros gribe efter en svømmende stormfugl (procellaria 
glacialis) og sluge den med hud og haar; han har ogsaa fundet rester 
af sælhund i dens mave. 

Af sæler er storkobben (phoca barbata) den almindeligste. 
Lernerekspeditionen traf den i mængdevis i Storfjorden. 

Den gaar meget høit mod nord, hvilket saavel Nansen som 
Sverdrup kunde konstatere, idet de traf den paa henholdsvis 82 gr. 
og 85 gr. n. br. Den almindelige sælhund (phoca vitulina), der fore- 
kommer saa talrig i det nordlige Atlanterhav, er observeret saa langt 


nord som ved Ross-øen. 


Idet vi omtaler Spitsbergens hvaler, nævner vi først og fremst 
grønlandshvalen, om hvem man i almindelighed tror, at overdreven 
forfølgelse har jaget den op i det høie nord. Sagen er, at grønlands- 


hvalen er en egte arktiker, hvis tilværelse er nøie bunden til isgræn- 


sen. Den lever vinter og sommer i det isbedækkede polarhav, og de 


vandringer, den foretager, indskrænker sig til dette. Ved Spitsbergen 
var fangsten paa den i begyndelsen af det 17de aarhundrede saa løn- 
nende, at hollænderne kaldte denne øgruppe for nordens guldmine. 
Den bekjendte hvalforsker prof. Kukenthal i Jena fremsætter 
den paastand, at den besværlige og 1 den tid farefulde jagt paa grøn- 
landshvalen havde en ikke liden betydning ved at skabe dygtige søfolk 
og hævder, at det ikke var saa ganske tilfældig, at den tid, da denne 
jagt florerede, frembragte saa mange dygtige søhelte! Grønlands- 


hvalen aftager faktisk meget hurtig i antal; den er saaledes ganske 


forsvunden paa steder, hvor den før forekom i mængde. I den glim- 


rende fangstperiode i det 17de aarhundrede blev der sammen med 
grønlandshvalen vistnok ogsaa fanget nordkaper eller bis- 
cayerhval (eubalaena glacialis). 

Blaahvalen (balaenoptera sibbaldii), dette jordklodens stør- 
ste dyr, trænger om sommeren opunder Spitsbergens vestkyst. Den 
foretager forøvrig lange krydstogter i det atlantiske ocean og japa- 
nesernes nagasokujira er intet andet end denne hvalart. I 1888 
fangede man saaledes ved Vardø en blaahval, der indeholdt en harpun, 
som udelukkende bruges af amerikanske fangstmænd ved kysterne af 
Massachusetts.  Ogsaa finhvalen (balaenoptera musculus) gaar 
undertiden op under Spitspergens vestkyst. Knølhvalen (megap- 


tera boops), der udmerker sig ved sit kolossale hoved, sin vortede hud 


ST 


(hvoraf navnet ,knøl* = knold), holder sig ogsaa ofte som egte ark- 
tiker ved Spitsbergens kyster. 

Dette var de saakaldte finhvaler. Af tandhvaler nævner vi 
den i vore aviser saameget omtalte hvidhval eller hvidfisk 
(delphinapterus leucas), der ved Spitsbergen viser sig i juni i store 
flokke paa hundreder af dyr, som opsøger flodmundingerne og sunde 
og bugter med lerbund. I 1820-aarene drev russiske fiskere en løn- 
nende fangst paa den, saa døde bedriften hen, men er nu gjenoptaget 
af nordmændene. 

Narhvalen (monodon monoceros) er et egte polardyr. Den 
forekommer især i Hinlopenstrædet og har et eventyrligt udseende 
ved det 2—3 m. lange spyd, som hannen bærer i sin overkjæve. Dette 
tjener vistnok hannerne til vaaben under deres hidsige kampe om 
hunnerne. Narhvalen er forøvrig et behændigt, muntert og harmløst 
dyr, som svømmer med stor færdighed. Naar den aander, ligger den 
ofte flere minutter ganske stille med kun hoved og ryggens øverste 
rand over vandfladen. I gamle tider betalte man svære priser for en 
narhvaltand, da folk i almindelighed troede, at det tilhørte et fabeldyr, 
den saakaldte ,enhjørning", og at dét besad troldomskraft. 

Spækhuggeren (orca gladiator), der er berygtet som de nord- 
lige haves værste rovdyr, og som har specialitet 1 at forfølge de store 
hvalarter, aflægger undertiden en for hvidfisken mindre kjærkommen 


visit i Spitsbergens fjorde. Den er ogsaa sælens værste fiende. 


Fuglelivet paa Spitsbergen. 


Man kan inddele næsten alle arktiske fugle i to grupper, de, der 
hækker paa klipperne og de, der har sine rugepladse paa de flade 
øer eller holmer. De førstnævnte kolonier benævnes fuglebjerge; 
deres: karakteristiske beboere er alker og maager, de sidstnævnte kal- 
der man fugleholmer, der hovedsagelig befolkes af forskjellige 
arter ænder og gjæs. De arter, som forekommer paa et fuglebjerg, 
finder man ikke paa en fugleholme, og omvendt. En øgruppe, ,de 
tusind øer*, der er beliggende paa 77 gr. n. br. ret syd for Edge- 
land, kan med hensyn til fugleliv opstilles som en type for hele 
Spitsbergen. Disse øer er en samling lave holmer med sparsom vege- 
tation, hvor ærfugl, graagjæs, terner og andre fugle hækker i. stor 
mængde og fredsommelig ved siden af hinanden. Rederne ligger her 


ofte saa tæt ved hinanden, at man maa se sig godt for, naar man 


38 


gaar mellem dem, for ikke at træde paa dem. Disse øer er typiske 
fugleholmer. Af interessante fuglebjerge kan nævnes det høie fjeld- 
plateau ved kysten af Barents- og Edgeland, hvis øverste rand bestaar 
af søiler af mørk hyperit, og hvor alker, maager og andre fuglebjerg- 
beboere hækker i mængdevis. 

Selv paa de aller nordligste Spitsbergenøer, Rossøen: og lille 
Taffelø er der rigt fugleliv. Disse to øer, der er høie klipper af 
porfyrisk granit, og ser yderst øde og utilgjængelige ud, huser utallige 
skarer af fugl. Den erfarne ornitolog og dygtige iagttager Walther 
iagttog kun forholdsvis faa (14) fuglearter ved den østlige del af 
Spitsbergen. Dette forklares dog af senere forskere som en følge af 
de yderst variable isforholdel) Der var nemlig i 1889, da Waltber 
besøgte Spitsbergen, megen is paa østkysten, mens der i 1898, da 
Lernerekspeditionen, befandt sig deroppe, ikke fandtes is der, hvorfor 
fuglene havde let for at finde næring ogsaa der og forekom i mængde 
overalt. Man har ialt fundet 47 fuglearter i hele Spitsbergen og 
deraf kan 27 noteres som sikkert hækkende der. Vi skal da i det 
følgende kortelig omtale de almindeligste arter og deres levevis. 

Den almindeligste fugl i hele Spitsbergen er krykkjen (rissa 
tridactyla). Den udmerker sig ved under rugetiden at være fugle- 
bjergenes største skrighals og — ved sin feighed, noget som dens arge- 
ste fiende ty vjoen (stercorarius parasiticus) ved at drage sig til 
nytte. Denne fugl piner og plager krykkjen under flugten saa længe, 
at den tilsidst i ren fortvilelse gylper op sin maves indhold, som 
sluges af tyvjoen med stor begjærlighed; dette foregaar under vilde 
skrig fra den forurettede. Krykkjen er en meget dygtig og kunst- 
færdig redebygger. Paa klippeafsatserne laver den en liden jordhaug, 
i hvis top den udhuler en fordybning, som omhyggelig udfores med 
mos og fjær. Her ligger den, i modsætning til de andre maagearter, 
der viser sig meget ligegyldige under rugningen, saa trofast paa sine 
eg, at man maa fjerne den med magt, hvis man vil have fat i disse; 
den: forsvarer sig dog ikke, mens dette foregaar. Fartøier er næsten 

.altid omgivne af denne lille maage, der følger dem for at snappe 
affald. 

Stormaagen (larus glaucus) er næst efter foregaaende den 
almindeligste og samtidig den største maageart. Paa grund af sit 


gravitetiske udseende, naar den sidder og speider omkring sig, er den 


1) Se indledningen. 


39 


ogsaa bleven kaldt ,borgermestermaage" af tyskerne. Den ynder mest 
lune bugter og sund, og man ser den sjelden ude i det aabne hav. 
Stormaagen: er ikke saa selskabelig anlagt som de andre maagearter; 
i ensom majestæt bygger den sine reder paa steile klipper. De er 
ikke meget kunstfærdige og bestaar oftest kun af løst sammenhobede 
knipper af tang. Ungerne, som mades af forældrene ved at disse 
gylper føden op til dem, er ikke før udklækkede før de straks gaar 
i vandet. Stormaagen er en slem rovfugl; man finder ofte i dens 
opgylpninger unger af andre maagearter, som den har slugt, og i dens 
mave er der et helt lidet museum af de forskjelligste ting. 

Ismaagen (gavia alba) er Spitsbergens fugleskjønhed, altid 
skinnende hvid fra top til taa trods dens mindre fine levevis som 
aadselæder. Den er en egte isbeboer, hvor isen er borte findes heller 
ikke den. —Ismaagen pleier i almindelighed at holde sig omkring 
sælens aandehuller, hvor den kan sidde aldeles ubevægelige paa en 
plet i timevis for om mulig at stiæle lidt af sælens bytte eller sluge 
dens tranede affald. Den er overordentlig forslugen. Roemer og 
Schaudinn fortæller saaledes, at de engang skjød en kobbe, som 
lod en bred stribe blod efter sig, da den blev slæbt langs isen. Denne 
røde stribe var inden kort tid aldeles bedækkede med de skinnende 
hvide fugle, der slugte den blodige sne med stor begjærlighed. Is- 
maagen hækker paa enkelte øer, som Abeløen, i flokke paa 3—400 
individer. Den gjør sig sjelden den umage at bygge rede, lægger for- 
detmeste sine eg i en fordybning i jorden, men den forstaar ganske 
godt at gjøre sig tomme ærfuglereder nyttige. Den er en meget mo- 
dig fugl, der anfalder tappert, hvis man nærmer sig dens rugepladse. 

Tyvjoen (stercorarius parasiticus), der som ovenfor omtalt er 
slem til at plage krykkjen, er meget almindelig og holder sig i nær- 
heden af havet. Den kan aldrig forliges med andre fugle og stjæler 
eg og fugleunger, naarsomhelst den kan se sit snit. Før parringen 
opfører hannen en slags dans, under hvilken den puster sig op og 
slæber de halvt udspilede vinger langs jorden. Den er da saa eksal- 
teret, at den fortsætter dansen, selv om man imidlertid har skudt dens 
egtefælle. 

Ternen (sterna macrura) foretrækker lave øer og holder sig i 
nærheden af kysten, hvor den hækker i flokke paa mange hundrede 
individer. Den er en! meget ustadig rugefugl, som neppe kan holde 
sig iro et kvarterstid; ret som det er flyver den op fra redet, saa at 


eggene bliver kolde, uden at dette dog synes at skade yngelen noget. 


40 


Denne mades af forældrene, selv efterat den er bleven flyvedygtig, og 
denne proces foregaar ofte med stor behændighed under flugten. Ter- 
nen er en overordentlig modig og kamplysten fugl, som ved sin glim- 
rende flugt og sit spidse neb kan slaa langt større og sterkere fiender. 
Selv fuglebjergets tyran, stormaagen, som er de andre fugles skræk, 
tør ikke vove sig did, hvor ternen hækker; den taaler kun en eneste 
liden, forøvrig sjelden, maageart, xema sabinei, i sit selskab. 'Ternens 
egteskabelige kjærlighed er stor; skyder man den ene af et par, bliver 
den anden meget længe hos sin døde egtefælle. Det synes ogsaa, 
som om der er et sterkt udviklet kameratskab blandt disse fugle; 
hvis en af dem er bleven skadeskudt, flokker alle de andre sig omkring 
den som for at tilbyde sin hjælp. Om høsten forener de gamle terner 
sig til store flokke og bedækker da ofte de graabrune fjeldknauser i 
saadan mængde, at disse ser ud som om de var tilsneede. Der findes 
da aldrig unger blandt dem; disse synes at drage sydover senere paa 
aaret. Et vakkert syn er det at se ternen paa fangst. Den flyver 
pilsnart hid og did i zigzagfiugt; pludselig staar den aldeles ube- 
vægelig i luften og skyder derpaa som et lyn ned mod vandfladen, 
hvor den snapper sit bytte, og flyver næsten lige hurtig op igjen. 

Lomvien (uria bruennichii) hækker i mængde ved Bel-sund og 
Wiide-bai; paa østkysten er den ikke saa almindelig. Den lægger kun et 
eneste eg paa den nøgne klippe, men dette eg har saa tykt skal, at det 
kan falde ned fra betydelige høider uden at knuses. Meget hyppigere 
end lomvien er teisten (uria grylle var. mandti), der hækker over 
hele Spitsbergen i de høieste og mest utilgjængelige klippekløfter. 
Den er usedvanlig smuk, af silkesort farve med snehvidt vingespeil og 
koralrøde ben. Den opholder sig især mellem drivisflagene, hvor den 
fisker ivrig efter smaadyr. 

Alkekongen (mergulus alle) er en flink dykker, langt dyg- 
tigere end sine slegtninge, teisten og lomvien, den bevæger sig ogsaa 
med lethed paa land og flyver godt trods sine korte vinger. Den 
mangler intetsteds i Spitsbergen. Alkekongen synes at have betin- 
gelser for at blive tam. Paa Lernerekspeditionen havde man saa- 
ledes en han, der svømmede og dukkede ganske fornøiet i en vaske- 
balje, der stod paa dækket uden at tænke paa flugt, uagtet den kort 
iforveien. var taget lige fra rugningen, som den besørger afvekslende 
med hunnen. 

Udelukkende ved Vestspitsbergen findes lunnefuglen (mor- 


mon arctieus). Det er en besynderlig fugl; den nikker og gestiku- 


41 


lerer ustanselig ned sit papegøielignende hoved og knurrer som en 
bidsk hund, naar man nærmer sig den. Danskerne kalder den for 
søpapegølie. Hos os er den en af de almindeligste beboere af fugle- 
bjergene. 

Lommen (colymbus septentricnalis) er en overordentlig sky 
fugl, som det er vanskeligt at komme paa skud, da den ved det rin- 
geste mistænkelige flyver ret op i luften til en betydelig høide. I 
Østspitsbergen kan man, især naar der er taage, høre dens hylende 
og jamrende stemme, der har noget menneskelignende ved sig. Den 
er ikke sjelden og hækker altid ved damme og søer i det indre af 
landet. 

Havhesten (procellaria glacialis) er en af. de første fugle, man 
træffer under Spitsbergen, hvor den er yderst almindelig. Selv saa- 
langt nord som 1 drivisen og ved fastiskanten har man iagttaget den. 
Den svæver altid tæt over havfladen næsten uden at røre vingerne 
og snapper behændig alt, hvad man kaster overbord til den. Roemer 
og Schaudinn fortæller, at de ofte fiskede den ved at binde et stykke 
kobbespæk paa en hyssing. Efter en hidsig kamp om denne lækker- 
bidsken blev tilslut en af fuglene halet ombord, og man fik den til at 
give spækstykket fra sig. Istedetfor nu at flyve sin vei opholdt den 
sig længe paa dækket, hvor den saagar indledede en kamp med katten 
og skibshunden. Den er en trofast rugefugl, som med magt maa 
fjernes fra egget, og under dette gjør den alt muligt for at slynge det 
tranede indhold af kraasen i ansigtet paa angriberen. 

Af gjæs findes graagaasen (anser brachyrhynchus) ikke sjel- 
den ved Vestspitsbergen, hvor den hækker paa fjeldets øverste ter- 
rasser. Endnu almindeligere er trapgaasen (branta bernicla), 
der oftest hækker sammen med ærfuglen. Hannen pleier at holde tro- 
fast vagt ved siden af den rugende egtefælle. i | 

Ærfuglen (somateria mollissima), der er den almindeligste 
andeart paa Spitsbergen, er desværre aftaget sterkt i antal ved fangst- 
mændenes efterstræbelser. Dens nordligste rugeplads er Rossøen, den 
østligste Abeløen, hvor den hækker. Hannen holder en tid vagt ved 
redet sammen med hunnen, men. forlader det henimod slutningen af 
rugetiden og slutter sig da sammen til større flokke paa havet. Naar 
ærfuglen forlader redet, bedækker den det med dun; overraskes den 
af fiender, sprøiter den. sit stinkende tarmindhold udover eggene for at 


betage vedkommende appetiten. 


42 


Isanden (harelda glacialis) findes overalt paa Spitsbergen, men 
er ikke talrig; den hækker i det indre af landet ved ferskvandssøerne. 

Snespurven (plectrophanes nivalis), er Spitsbergens mest ud- 
bredte landfugl og opliver de øde stenmarker ved sin klare røst. Den 
hækker saavel paa de flade græsvolde som i de mest utilgjængelige 
fjeldkløiter, saavel paa holmerne som paa fastlandet og forstaar at 
skjule sine reder meget omhyggelig ved at anvende hvide fjær af 
maager eller haar af den hvide polarræv, hvorved rederne let kan for- 
veksles med sneflekker. 

Spitsbergenrypen (lagopus hyperboreus), der er endel for- 
skjellig fra vor rype, hækker paa høideplateauet, hvor den lever i 
flokke paa 8—10 stykker paa de snefrie steder. Den synes at mangle 
i Østspitsbergen. Paa Tromsø museum har man en overmaade vakker 
gruppe af den i alle mulige stadier og fjærklædninger. 

Strandviben (tringa striata) bygger intet rede, men udhuler 
kun en flad fordybning 1 jorden, hvor den lægger sine 4 eg, der er 
ordnede som et retvinklet kors med de spidse ender mod hinanden. 
Straks den merker, at nogen nærmer sig, forlader den redet og søger 
at narre forfølgeren ved at løbe bort fra det. 

Tilsidst nævner vi svømmesneppen (phalaropus fulicarius) 
som den sirligste fugl af dem alle. Den er lige behændig tillands og 
tilvands, og det er et enestaaende vakkert syn at se den vugge sig I 
brændingen mellem de drivende isstykker. Interessant er det, at kun 
hannen ruger; mens dette staar paa, fordriver hunnerne tsden paa 


bedste maade uden at bekymre sig om sine moderlige pligter. 


Vi har i denne opsats søgt at give læserne et lidet indblik i det 
interessante dyreliv, der rører sig paa saa høie breddegrader. Det 
vilde tagen formegen plads at levere nogen beskrivelse af de omtalte 
dyr, hvorfor vi har tilføiet det latinske navn ved hver art. Hvad der 
er anført om dyrelivet, er resultaterne af de seneste, absolut paa- 
lidelige iagttagelser, da der i den tidligere litteratur findes meget 
ukorrekt. 


45 


Om alkohol særlig som næringsstof. 
Af prof. dr. Rudolf Rosemann i Bonn.) 


Spørgsmaalet om alkoholens betydning som næringsstof har prak- 
tisk som teoretisk lige stor interesse. I det praktiske liv gjælder det 
paa den ene side at bedømme, hvilken værdi nydelsen af alkoholiske 
drikke, saaledes sym det nu for tiden er almindelig udbredt, har for 
friske mennesker, paa den anden side at udnytte alkoholens nærings- 
energie for de syge mennesker, hvis ernæring lider. Og for den teo- 
retiske opfattelse af stofvekselsprocesserne i legemet faar alkoholens for- 
hold en særegen betydning, derved at den samtidig er i besiddelse af 
giftige og nærende egenskaber. Derfor har dette spørgsmaal ogsaa i 
lang tid været taget op til behandling fra de forskjelligste kanter, 
saa der nu allerede foreligger en meget betydelig litteratur om det. 
Særlig 1 de sidste aar er interessen igjen med forsterket kraft blit 
-concentreret om alkoholen, og den sidste tids undersøgelse har givet os 
et grundlag, ud fra hvilket man kan komme til en videnskabelig dom 
om alkoholens betydning som næringsstof. 

Lad os først opkaste det spørgsmaal, hvilke veie vi har at gaa 
for at komme til klarhed over alkoholens næringsværdi. Det aller 
enkleste vilde ganske sikkert være, om vi ud fra en almindelig opfat- 
ning af stofvekselprocessens væsen kunde bedømme dette specielle til- 
fælde. Dersom vi havde et klart indblik i de indviklede forhold ved 
stofvekselen, dersom vi med andre ord havde en utvilsomt rigtig be- 
grundet mening eller teori om disse ting, da maatte man paa grundlag 
af en saadan teori paa forhaand kunne afgjøre, om et bestemt stof 
med bestemte egenskaber kunde have en nærende virkning eller ei. 
Men desværre maa ethvert forsøg i denne retning endnu den dag idag 
betegnes som forhastet. Det er jo desuden saa, at vi i naturviden- 
skaben overhovedet har meget faa almindelige teorier af saa utvilsom 


rigtighed, at vi turde vove, ud fra dem at afgjøre et specielt tilfælde; 


1) Efter et foredrag paa Sde aarsmødet i , Verein abstinenter Aerzte des 
deutschen Sprachgebietes* ved 75de tyske naturforskermøde i Cassel 25de sept. 
19083. 

Rosemann har i en længere aarrække indgaaende beskjæftiget sig med 
alkoholspørgsmaalet, særlig om man skulde tillægge alkoholen nogen nærings- 
værdi eller ej; han hørte tidligere til dem, der frakjendte alkohol enhver be- 
tydning som næringsstof, men har for nogle aar siden paa grund af sine viden- 
skabelige forskninger meget bestemt taget afstand fra denne opfatning. 


44 


og kun altfor ofte oplever vi netop det modsatte, nemlig at den eks- 
perimentelle prøvelse af det enkelte tilfælde forander eller endog om- 
støder vor almindelige anskuelsesmaade.  Hvormeget sterkere maa 
ikke dette gjøre sig gjældende paa et omraade, der trods alle frem- 
skridt dog endnu har saa mange væsentlige dunkle punkter som stof- 
vekselprocesserne.  Vistnok stræver vi ogsaa her med allerede nu at 
skaffe os almindelige anskuelser, men vi maa altid være os bevidst, at 
disse anskuelser, selv i bedste tilfælde, fortiden endnu er langt fra at 
have den ubetingede gyldighed, der tillader os at drage slutninger af 
den gjældende for det enkelte tilfælde. —Tvertimod: ogsaa her maa 
det, som uudersøgelsen af det enkelte tilfælde lærer os, være en prøve 
paa rigtigheden af vore almindelige anskuelser. | 

Naar vi altsaa maa tilbagevise ethvert forsøg paa at løse det 
foreliggende spørgsmaal ud fra teoretiske forestillinger om stofveksels- 
processernes væsen, saa har vi ikke andet at gjøre end ved eksperi- 
menter at søge at komme til et resultat. Vi maa da først gjøre os klart, 
hvilke egenskaber et stof maa have, for at vi skal kunne betragte det 
som næringsstof. En undersøgelse af vor almindelige næring viser nu, 
at der i denne findes to grupper af næringsstoffe, der forholder sig 
forskjellig 1 sine nærende virkninger, og som vi derfor maa skjelne 
strengt mellem. Paa den ene side har vi nogle stoffe, der maa findes 
som saadanne i føden, som ikke kan erstattes af andre, og som 
derfor, naar de ikke findes, øieblikkelig gjør næringen utilstrækkelig 
og leder til en forstyrrelse i livsfunktionerne, og tilslut til døden. Det 
er vand, salte og en vis mængde æggehvidestof. Disse stoffe er som 
saadanne nødvendige for organismen, idet den trænger dem til dannel- 
sen af sine levende celler og ikke har evnen til selv at fremstille dem 
af andre stoffe. At alkohol ikke hører til denne gruppe næringsstoffe, 
kan der ingen tvil være om. Alkohol forekommer overhovedet ikke 
som regelmæssig bestanddel af legemets væv, hvor den kan være blevet 
funden, dreier det sig om spor, der øiensynlig ikke kan have nogen be- 
tydning for ernæringen. Vi kan derfor sløife alkohol af vor næring, 
uden at der derved fremkaldes den mindste forstyrrrelse: alkohol er 
ingen nødvendig bestanddel af vor næring. 

Ved siden af disse uomgjængelig nødvendige næringsbestanddele 
findes der i vor næring en anden gruppe næringsstoffe, som ikke be- 
høver at findes som saadanne, men som 1 tilfælde kan erstattes af hin- 


anden gjensidig. Disse er fedt, kulhydrater og af æggehvidestof, alt 


45 


som overskrider den nødvendige mindste-mængde. Dersom man i næ- 
ringen har den tilstrækkelige mængde vand, salt, og æggehvidestof, 
kan man t. eks. for at fodre en hund ved siden deraf tage enten 
blot æggehvide, eller æggehvide og fedt, eller æggehvide og kulhy- 
drater eller endelig fedt, kulbydrater og æggehvide, uden at dyrets 
ernæring vilde lide ved nogen af de nævnte kostformer. Heraf følger 
aabenbart, at de egenskaber ved disse stoffe, der for ernæringen er de 
væsentlige, maa være. fælles for dem alle, at stoffenes øvrige egen- 
skaber derimod ikke er nødvendige for ernæringen. Det som alle disse 
stoffe har tilfælles, er den chemiske energie eller spændkraft. Vi ser 
stadig, hvorledes menneskenes og dyrenes livsytringer i det væsentlige 
er kraftytringer, der hovedsagelig optræder i form af varme og bevæ- 
gelse. Den kraft, som udkræves hertil, kan ifølge loven om kraftens 
vedligeholdelse naturligvis ikke opstaa af intet; den maa tilføres legemet 
udenfra, og det sker netop i form af chemisk spændkraft i de nævnte 
næringsstoffe. Men naar dette er den egenskab, der betinger disse 
stoffes næringsværdi, saa maa det meget vel være muligt, at et andet 
stof, der ligeledes indeholder chemisk spændkraft, ogsaa kan virke 
som næringsstof. Et saadant stof er alkohol. At det indeholder en 
betydelig mængde chemisk spændkraft, lærer vi ved dets forbrænding, 
hvorved den chemiske kraft omsættes til levende kraft, nemlig varme. 
Vi maaler den chemiske spændkraft efter den varmemængde, som leveres 
ved stoffets forbrænding; I gram alkohol giver ved forbrænding 7 store 
varmeenheder (calorier),') I gram æggehvide eller 1 gram kulhydrat 
omtrent 4 calorier og I gram fedt 9. 

Det er dog aabenbart ingenlunde tilstrækkeligt, at det stof, hvorom 
der spørges, indeholder chemisk spændkraft, den maa selvsagt ogsaa 
findes bundet paa en saadan maade, at den kan frigjøres i organismen 
og omsættes til levende kraft. Dertil udfordres, at stoffet kan for- 
brænde i organismen. Besvarelsen af det spørgsmaal, om alkohol for- 
brændes i den dyriske organisme, eller om det muligens udskilles igjen 
uforbrændt, har voldt mange vanskeligheder. Man antog til at be- 
gynde med, idet man gik ud fra ganske utilstrækkelige forsøg, at al- 
kohol fuldsændig eller for største delen udskiltes af legemet uforandret. 
Bing og hans elever har imidlertid leveret bevis for, at det ikke er 


tilfældet, men at tvertimod den allerstørste del af alkoholen forbrændes 


1) I stor calori er den varmemængde, som trænges forat opvarme I liter 
vand 109 Celsius. 


46 


i-legemet. Efter Strassmann forbrændes 90 %, resten udskilles 
igjen uforandret gjennem lungerne, huden og nyrerne. Men selv dette 
tal, der indtil den sidste tid gjaldt som fastslaaet, er sikkert endnu 
for lavt. Atwater og Benedict, som i de sidste aar har udført 
omfattende forsøg over alkohol, fandt, at af 72 gram alkohol, som 
en forsøgsperson fik i løbet af dagen, blev 71 gram == 98 0% for- 
brændt, og kun 2 9 forblev uforbrændt. Efter dette kan der ikke 
længer være nogen tvivl om, at alkohol forbrænder omtrent fuldstæn- 
dig i legemet, og det vilde være ønskeligt, at paastande om det mod- 
satte nu endelig vilde forsvinde af litteraturen. Desværre dukker den 
paastand, at en betydelig del af alkoholen forlader legemet uden at 
forbrændes, stadig væk op saavel i videnskabelige som i populære 
skrifter. Selv om man vilde antage, at under forhold, som var ugun- 
stigere, end tilfældet var i Atwater og Benedicts forsøg, altsaa 
t. eks. naar man paa engang tog til sig store portioner alkohol, at da 
procenttallet for den ikke forbrændte alkohol dog vilde ligge noget 
over 2 %/9, saa maa man ogsaa betænke, at jo ingen af vore nærings- 
stoffe udnyttes fuldstændig i legemet: af æggehvidestoffene gaar saa- 
ledes allerede under opsugningen i tarmen ca. 7 % ubenyttet bort 
med afføringen, og under ugunstige forhold kan dette tal stige gan- 
ske betragtelig. Man kan efter dette aabenbart ikke anføre den kjends- 
gjerning, at der af alkoholen i værste fald gaar nogle procant tilspilde 
udenat forbrændes, for at bevise, at alkohol ikke har nogen nærings- 
værdi. 

Er det saaledes utvilsomt fastslaaet, at alkohol forbrænder i lege- 
met, og dens chemiske spændktraft derved frigjøres, saa reiser sig det 
spørgsmaal, om nu denne spændkraft ogsaa kan udnyttes af legemet 
til dets forskjellige øiemed. Det var jo tænkeligt, at alkoholens spænd- 
kraft af en eller anden grund ikke kunde komme til anvendelse i le- 
gemet, at den tvertimod afgaves igjen ubenyttet t. eks, i form at over- 
flødig varme. Dette spørgsmaal kan kun afgjøres ved stofveksels- 
forsøg, idet man undersøger de kulsyremængder, som afgives under 


alkoholfri diæt og efter tilleg af en bestemt mængde alkohol. *) 


1) Forbrændingen i legemet foregaar paa den maade, at der i lungerne 
optages surstof (0) fra luften, og der udskilles kulsyre (0Os9) paa en lignende 
maade som naar kul (0) brænder under dannelsen af (CQ,) kulsyre ved opta- 
gelse af surstof (0) fra luften. Denne lighed er ogsaa grunden til, at man an- 
vender navnet forbrænding paa disse omsætninger i legemet, om forholdet ikke 


47 


Nedenstaaende tabel (1) giver en sammenstilling af forsøg udført af 
forskjellige forskere, diæten var hele tiden ensartet, naar bortsees fra, 
at der nogle dage gaves alkohol andre dage ikke. 'Tænker man sig 
nu, at den alkohol, som tilføiedes til næringen, blev forbrændt til ingen 
nytte i legemet at m. a. 0. trods alkoholen dog den sædvanlige 
mængde andre næringsstoffe maatte forbrænde for at dække legemets 
daglige behov paa varme og anden kraft, saa maatte den kulsyre- 
mængde, som hidrørte fra den forbrændte mængde alkohol paa alko- 
holdagene ligefrem addere sig til kulsyremængden paa de alkoholfri 
dage; der maatte altsaa ved tillæg af alkohol findes en betydelig for- 


øgelse af kulsyreudskillelsen. 


ab. 1: Kulsyre (0C0>) = udskillelse. 
| Atwater og Benedict 
Forsøg CO» | Bjerre | Olopatt | ————————— 
| I I 
Uden alkohol. ...| Totalmængde 749 SE 797 793 
Med alkohol... .)| Totalmængde 780 ES 762 
Af alkoholen 289 150 138 183 


Som man ser af tabellen, er det imidlertid ikke tilfældet, og for- 
søgene er i saa henseende ganske overensstemmende. Kulsyreudskil- 
lelsen er paa de alkoholfrie dage (tabellens tørste linje), og paa alko- 
holddagen (tabellens anden linje) omtrent densamme; snart er den ene 
værdi noget større, snart den anden, med aldrig finder man, at kul- 
syreudskillelsen paa alkoholdagen er saameget forhøiet over den alko- 
holfrie dag, som der skulde svare til forandringen af alkoholen (se 
Sdie linje i tabellen). Naar vi altsaa paa den ene side ved, at alko- 


holen sikkert forbrænder i legemet, men paa den anden side mængden 


arter sig saa enkelt som ved den almindelige forbrænding af kul. Alkohol in- 
deholder nu kulstof (0), og naar alkohol forbrænder, dannes der derfor kulsyre 
(COp); af den dannede mængde CO, kan man beregne, hvormeget C der er for- 
brændt, og da alkohol altid indeholder samme procent af OC, kan man deraf 
igjen beregne, hvomeget alkohol, der maa være forbrændt for at give den fundne 
mængde kulsyre. Som med alkohol saaledes ogsaa med de andre næringsstoffe, 
Kulsyren forlader legemet med udaandingsluften, og ved at maale dens mæng- 
der faar vi et maal for forbrændingen i legemet. 


48 


af den udskilte kulsyre ikke forøges derved, saa kan det kun forklares 
saaledes, at ved alkoholens forbrænding er andre stoffe i næringen, der 
forbrændtes paa de alkoholfrie dage, blevet beskyttet mod at forbræn- 
des; da alkoholen tilførte legemet en vis mængde spændkraft, kunde 
legemet benytte sig af den og derved indskrænke forbrændingen af de 
andre næringsstoffe. Men dette vil ikke si andet, end at alkohol for- 
holder sig ganske som et egte næringsstof. 

Til ganske samme resultat komer man, om man sammenligner 
de varmemængder, vort legeme afgiver paa alkoholfrie dage og 
alkoholdage. Atwater og Benedict anstillede sine forsøg med et 
saakaldet respirationsapparat, der tillige var indrettet som calorimeter 
(varmemaaler), d. v. s. de kunde paa en gang maale den med aande- 
drættet (respiration) udskilte kulsyremængde og den varmemængde, le- 
gemet afgav til omgivelserne. (Idet legemet jo i almindelighed er var- 
mere end luften og de andre ting. som omgir det, afgir det derfor 
altid varme til disse, men den varme, som afgives, er som vi ovenfor 
omtalte, fremkommet ved forbrænding af næringsstoffene i legemet.) 
Desuden blev det arbeide, som forsøgspersonerne udførte, omregnet til 
varme og maalt som saadan.* Lægger man sammen disse værdier, 
faar man et maal for den energimængde, der overhovedet er blevet 
frigjort i forsøgspersonens legeme. Dersom den med alkoholen tilførte 
spændkraft (energi) ikke kunde udnyttes af legemet, men blev afgiven 
ubenyttet, saa maatte den paa en alkoholdag frigjorte energimængde 
være saameget større, som der svarer til den forbrændte mængde alko- 
hol. Som man vil se af nedenstaaende tabel (II) var det imidlertid 
ikke tilfældet. Værdien for den afgivne varme ligger visnok i begge 
forsøg paa alkoholdagen (tabellens anden linje) noget over værdien paa 
de alkoholfrie dage (tabellens første linje), men forskjellen er ganske 
ubetydelig og naar paa langt nær ikke, hvad der svarer til den for- 
brændte alkohol (tabellens tredie linje). Ogsaa her maa vi derfor slutte, 
at alkoholens spændkraft er blevet benyttet af legemet; den tjente dette 
til dets forskjellige øiemed og foranledigede derved en indskrænkning 


i forbruget af de andre dele af næringen. 


3) Den varmemængde, som medgaar til at opvarme I kg. vand 1" Celsius 
er ogsaa istand til at levere et arbeide, som svarer til det at løfte 425 kg. 1 
meter i veiret. 1 calorie i varme svarer derfor til 425 kilogrammeter i arbeide. 


49 


Tab. II. Varmeudskillelsen. 


Atwater og Benedict 
Forsøg Calorier | — 


Uden alkohol.....| Totalmængde | 2279 2176 


Med alkohol..... | Totalmængde | 2356 2259 
af alkohol 488 488 


Nu er imidlertid resultatet af disse forsøg ogsaa blevet tydet paa 
anden maade. Gaaende ud fra den utvilsomme kjendsgjerning, at al- 
kohol i større portioner er en gift, der virker lammende paa livspro- 
cesserne, har man ogsaa i disse forsøg villet se ikke en ernærende, 
men en lammende virkning. Naar der under indflydelsen af alkohol 
bevirkes en indskrænkning i forbruget af andre næringsstoffe, saa skal 
det efter denne opfatningsmaade ikke bevirkes derved, at alkoholens 
energi stod til legemets disposition, og derved gjorde forbrænding at 
andre stoffe overflødig, men derved, at alkohol øver en lammende ind- 
flydelse paa alle livsprocesserne, saaat paa den maade spaltningen (for- 
brændingen) af de øvrige stoffe formindskedes, uden at alkoholens 
spændkraft gjorde legemet nogen nytte. Jeg tror dog, at denne op- 
fatning af forsøgsresultaterne aldeles ikke holder stik. For det første 
vilde det dog være meget paafaldende, at den, ved alkoholens lammende 
indvirkning, fremkaldte nedsættelse af forbrændingen ved vekslende 
mængder alkohol dog altid skulde være netop saa stor, at totalsum- 
men af den udskilte kulsyre og totalsummen af den afgivne varme 
skulde bli omtrent lig de tilsvarende mængder paa de alkobolfrie dage, 
idet den kulsyre respektive varme, der dannedes ved alkoholens i og 
for sig unyttige forbrænding, tilfældigvis skulde opveie den ved lam- 
melsen fremkaldte nedsættelse.  Fremforalt maatte man imidlertid kræve, 
at man ogsaa i forsøgspersonens livsytringer skulde merke noget til denne 
angivelige lammelse af livsprocesserne; ti den antagne nedsættelse af 
forbrændingsprocesserne maatte efter resultaterne i det netop anførte 
forsøg være ganske betragtelig. Dersom forsøgspersonen under ind- 
flydelse af den nydte alkohol havde ligget ganske sanseløs og urør- 
lig, dersom muligens hjertearbeidet og aandedrætsbevægelsen havde 


Naturen 1904. 4 


50 


været sterkt svækket, legemsvarmen betydelig nedsat d. v. s. dersom 
der havde optraadt en tydelig paaviselig forstyrrelse i livsytringerne, 
da vilde man vistnok havt ret til at antage en tilsvarende indskrænk- 
ning i livsprocesserne. Men der var hos forsøgspersonerne i disse 
forsøg aldeles ikke tale om noget saadant. De frembød de dage, da 
de nød alkohol, i sin opførsel ingensomhelst forskjellighed fra de dage 
da de ingen alkohol nød; de frembød de samme livsytringer; vi maa 
antage, at der ogsaa i deres legeme har foregaaet de samme livspro- 
cesser.. En nedsættelse af forbrændingen ved lammelse kan man her 
ikke godt antage: loven om kraftens vedligeholdelse kræver, at der 
til de samme livsytringer altid svarer den samme livsproduktion. Men 
da følger utvilsomt af disse forsøg, at alkoholens energi er blevet ud- 
nyttet til legemets behov, at det m. a. 0. er et næringsstof. 

Om det saaledes er bevist, at alkohol har en nærende virkning, 
saa kunde man alligevel tænke sig, at alkoholens spændkraft ikke var 
lige værdifuld som de andre næringsstoffe. I virkeligheden syntes 
ældre forsøg af Miura at tale i denne retning, idet de nemlig viste, 
at alkohol ikke havde nogen evne til at spare æggehvidesfoffene fra 
at forbrænde, saaledes som tilfældet er med fedt og kulhydrater. Naar 
man gir et menneske, der med en bestemt diæt befinder sig i kvæl- 
stofligevegt, *) en vis mængde kulhydrater eller fedt ekstra til hans 
diæt, saa formindskes hans æggehvideomsætning, der spares æggehvide, 
som derved afsættes i legemet. Paa den apden side, dersom et men- 
neske med en bestemt utilstrækkelig næring afgiver mere kvælstof, end 
han faar ind med næringen, saa kan dette æggehvidetab ophæves ved 
tilførsel af kulbhydrater eller fedt. Denne egenskab skulde alkohol ikke 
være i besiddelse af. Det forekom mig — da æggehvidestoffene er 
saa vigtige for ernæringen — at være en meget væsentlig forskjel i 
alkoholens næringsværdi, og jeg lod derfor Miura's forsøg gjentage 
paa mig selv med assistance af Schmidt og Schoeneseiffen. Disse 
forsøg bekræftede 1 et og alt Miura's resultater; trods afvigende for- 


1) Det som karakteriserer æggehvidestoffene fra andre næringsstoffe er det, 
at de indeholder kvælstof (N). Naar man beregner den mængde kvælstof, som 
indeholdes i næringen, og undersøger, hvormeget kvælstof legemet udskiller, 
og man saa finder, at der udskilles ligemeget, som der tages ind, siger man, 
at legemet befinder sig i kvælstof-balance eller ligevægt, indtægt og udgift ba- 
lancere, legemet læggor sig intet op men taber heller intet. 


51 


søgsanordning gav de os samme resultat, at alkohol ikke formaaede at 
spare æggehvide saaledes som kulhydrater og fedt. Men heller ikke 
denne vægtige indvending mod alkoholens virkning som næringsstof har 
i længden kunnet opretholdes. Neumann paastod nemlig, at denne 
mangel ved alkohol kun viste sig i de første dage, men efter den tid 
viste alkohol samme æggehvidesparende virkning som kulhydrater og fedt. 

Jeg fandt, at der kunde gjøres indvendinger mod Neumanns 
forsøg og anstillede derfor paa mig selv 2 stofvekselsforsøg, som hver 
gang strakte sig over flere uger. Samtidig offentliggjorde Neumann 
og Clopatt hver et ligeledes over længere tid varende selvforsøg. Re- 
sultaterne af disse forsøg stemmer ganske godt overens. De viser, 
at den æggehvidesparende virkning af alkohol kun mangler i de første 
dage, da man nyder det, men senere er lige udtalt som ved kulhydrater 
og fedt. Nedenstaaende tabei (III) viser resultatet af mine forsøg. I en 
forperiode bestemtes først N-ligevægten ved en bestemt næring; derpaa 
blev under alkoholperioden en vis mængde kulbydrater og fedt taget 
fra og erstattet af en æquivalent') mængde alkohol. I efterperioden 
var diæten igjen den samme som i forperioden; i controlperioden blev 
saa tilslut den samme mængde kulhydrater og fedt som i alkoholperi- 
oden taget bort, men uden at der blev givet noget istedet. I første 
forsøg var næringen sammmensat saaledes, at der afsattes æggehvide 
i legemet (mængden af det udskilte N var m. a. 0. mindre end den 
i næringen indeholdte), de sidste 7 dage af forperioden afsattes 0. 93 
N daglig. I de første 4 dage af alkoholperioden synker nu denne af- 
sætning af æggehvide betydelig, lige ned til 0,38 N. Som udtryk for 
alkoholens mindre æggehvidesparende virkning; i de derpaa følgende 
10 dage i alkoholperioden derimod stiger den igjen til samme værdi 
som i forperioden: her har altsaa alkoholen vist sig lige god som de 
kulbydrater og fedt, som den har erstattet i næringen. I efterperio- 
den holder afsætningen sig temmelig ens; i controlperioden derimod 
indtræder der et sterkt N-tab. Dette viser, at heller ikke i den første 
del af alkoholperioden var alkoholen ganske uden enhver æggehvide- 
sparende virkning, ti N-balancen viste sig, naar fedt og kulhydrater 
blev erstattet med alhohol, dog væsentlig bedre, end tilslut naar fedt 


og kulhydrater ikke blev erstattet med noget, men blot fjernet. 


1) Det vil sige som indeholder samme chemiske spændkraft. 


52 
Tab. III. N-udskillelsen. Rosemann 1. 
1—2 d ; 
Forperiode.. ... | G ee 
ej + 0,93 
1 — ; 
Alkoholperiode. Å ps SØR 
I Ge Å 0:98 
Efterperiode då SEO 3 + 1.05 
controlperiode ...| 1—7 9 —- 1.46 
N-udskillelse.  Rosemann II. 
Forperiode...... | 1—9 dag | ==10:89 
| == ME 
Alkoholperiode. Å ae ERE 
| 5—10,, — 0.84 
Eifterperiode, .21.| 15504 GN SES 
controlperiøde .: | 1540 | JA bodgr 


I det andet forsøg var næringen med hensigt sat saaledes sammen, 
at den var utilstrækkelig, der var derfor i forperioden daglig et kvæl- 
stoftab paa 0.89 N. Da nui alkoholperioden fedt og kulhydrater blev 
erstattet med alkohol, steg kvælstoftabet voldsomt, til + 2.09 g. N 
daglig; i andet afsnit af alkoholperioden derimod indstillede det sig igjen 
paa samme værdi som i forperioden. I efterperioden er N-tabet væ- 
sentlig mindre; det kommer deraf, at der nu istedetfor de borttagne 
kulhbydrater og fedt blot blev givet kulhydrater, svarende til den sam- 
lede energiværdi; og kulbydrater har en sterkere æggehvidesparende 


evne end fedt. I controlperioden indtræder saa igjen et sterkt N-tab; 


det er omtrent lige stort som i første afsnit af alkoholperioden. Dette 


beviser, at i dette forsøg alkoholen under første afsnit af alkoholperi- 
oden ikke udøvede saagodtsom nogen æggehvidesparende indflydelse 
da jo tabet af kvælstof var omtrent ligestort, naar fedt og kulhydrater 
erstattedes af alkohol, som naar de blot toges bort, uden at sætte no- 
get andet istedet. 

Efter min mening er denne alkobolens mangel paa æggehvide- 
sparende virkning i de første dage en meget interessant kjendsgjerning; 
for den praktiske bedømmelse af alkoholens næringsværdi synes den 
imidlertid ikke længere at have nogen nævneværdig betydning, da ogsaa 


denne forskjel mellem alkohol og de andre næringsstoffe forsvinder 


53 


efter nogle faa dages forløb. Vi skal derfor ikke her gaa nærmere 
ind paa dette fænomen. Ser vi bort faa det, saa er den sidste ind- 
vending mod alkoholens nærende virkning skaffet af veien, og vi kan 
sammenfatte resultatet af alle de foreliggende forsøg derhen, at alko- 
hol med hensyn til dens nærende virkning forholder sig 
ganske som de andre næringsstoffe, som kulhydrater 
og fedt. (Sluttes.) 


Dverge før og nu. 


Af dverge findes der forskjellige slags; somme dverge skylder sin 
ringe vekst sygelige tilstande, andre derimod er kun diminutiver af 
normale mennesker. 

Antonin Poncet og René Leriche har i Académie de Méde- 
eine i Paris beskrevet to dverge, der hører til den sidste sort. Det er 
to søskende, en mand og en kvinde, 1.20 m. og 1.17 m. høie. Deres 
far og bedstefar var begge smaa folk, 1.35 m. høie, men intelligente 
og kraftige. Moren er nu 49 aar gammel, 1.40 m. høi og af god 
helbred. Hun har havt 3 børn, og fødslerne har gaaet uden vanskelig- 
heder; de to ældste er dvergene, den yngste er en pige paa 26 aar, 
der er 1.65 m. høi. 

Den ældste, Pierre P., er 31 aar gammel og er skrædder. Han 
udviklede sig normalt, begyndte at gaa, da han var 18 maaneder gam- 
mel. 6 aar gammel kunde han læse og skrive. Fraregnet hans liden- 
hed er han velskabt; ansigtet, der er forsynet med rigeligt skjæg, er 
intelligent. 

Han svarer meget godt paa alle spørgsmaal og gjør indtryk af en 
mand med intelligens, der ligger over hans sociale stilling. Hovedet 
er rundt og kugleformet uden særlig fremspring af pande eller isse- 
vulster, men afgjort brakykefalt (kortskalle. Næsen er let nedtrykt 
ved roden, men ingenlunde styg. 

Naar Pierre P. staar 1 soldaterstilling uden vaaben, blir man slaaet 
af armenes korthed; de rækker neppe nogle centimeter nedenfor 
hofteknokeue. 

Benene føles store, men ikke misdannede; haanden er liden, 
fingrene af forskjellig længde. 

Muskulaturen er kraftig, Pierre P. bærer med lethed 15 kilogram 


I strakt arm. 


dD4 


Maalene paa overekstremiteterne giver følgende tal: 
Totallænede. 204. 0.50 m. 
OQverarmens længde ..... 0.17 , 
Underarmens do... FJ0009 
Haandens dose OA 


For underlemmerne, der er meget korte og med sterke muskler, . 


Foer Prerren Ek. 


med en temmelig udtalt krumning af lægbenene med konkavitet indad, 
finder man: | 
Totallængde fra hofteknoken til jorden 0.54 m. 
Baaréts lænsde JARL. GJORT 
Tæegeens do NM Fu see 
Fodens do. FEE ET 

Kroppen er en almindelig mands; afstanden mellem skambenet og 
brystgropen er 54 cm. 

Slegtsorganerne er vel udviklede og deres funktion er visselig 
normal. Pierre P. har en meget god sundhed, han er lethændig, god 
arbeider, god fodgjænger og siger, han er meget smidig. 

Ved Røntgenfotografering sees overalt epifyserne sammensmeltede 


med diafyserne, intet spor af brusk mellem dem. 


55 


L. P., foregaaendes søster og selv dverg, er født i rette tid efter 
et regelmæssigt svangerskab. Hendes første barndom viser ingen sær- 
egenheder. 

Opfødt ved morens bryst i et aar, gaar hun i 13 maaneders alder. 
Det maanedlige fra 15 aars alder. Fra 17 til 20 aar anæmisk. Denne 


unge dame er nu 28 aar, hun er meget intelligent og har en god hu- 


Fie. 


> 


ed 18 


kommelse, Med et godt og lystigt humør finder hun sig lykkelig ved 
livet og er meget fornøiet med sin skjæbne. 

Ved det første blik blir man straks slaaet af misforholdet mellem 
hovedet og lemmerne. Kortskalle som broren har hun et hoved at 
størrelse som for en dame i hendes alder. Hendes høide er 1.17 m. 
Lemmerne er korte, især underlemmerne. Maalene giver følgende tal: 
Totallængde af overekstremiteten fra acromion til spidsen af lang- 

HO SETENE ke NA EE hjå å åå OA 
Men See este 5 åa Oda 
etan En STL ar Se OG 
EET NERE EE EE EEE 2 
Totallængden af underekstremiteterne fra hofteknokene til jorden 0.47 ,; 


MERE SE TET LIT SE SE 


Læøpeonu ene sjna ads Ler SR SENSE NE . 0.24 m 
Boden: san adr Gard GAddS Så JENA TE DAS å 
Fray brystgroppltl sfanbeast | AIEEL JG JER 0:52% 


Ansigtet er stort, udtrykket opvakt, godt. L. P. er sterk med 
god muskulatur, hun har en udmerket sundhed. Hendes vegt er 
43 kilogram. 

L. P. er ikke gift, men hun meddeler indtrængende, at det ikke 
har manglet hende paa leilighed til at blive det, og at det er rene 
bekveinmelighedshensyn, der har hindret hende fra at indgaa derpaa. 

Hos hende, som hos broren, overalt sammensmeltning mellem epi- 
og diafyser. 

Disse to dverge er altsaa, fraregnet deres ringe størrelse, i alle 
andre henseender fuldkomment normale mennesker uden nogetsomhelst 
sygeligt ved sig, og den omstændighed, at deres far og bedstefar og- 
saa var smaa mennesker, leder tanken hen paa en normal dannelse. 

De to forskere fortsætter saaledes: 

Af de undersøgelser, vi har anstillet, fremgaar det i virkeligheden, 
at, naar man i den homeriske tidsalder beskrev pygmæracer, saa er 
disse beretninger, der ansaaes for legendariske, blevet fuldstændig be- 
kræftede for Asiens og Afrikas vedkommende. 

I Europa har de populære myter altid ladet dverge, pygmæer, 
spille en betydelig rolle saavel i England, i den skotske og irske 
folklore, som i Danmark under navn af kobolde, som i Tyskland under 
navn af Niebelung, som i Rusland, Frankrig o. 8. V., ret som om le- 
genderne gjengav en fjern erindring om smaa folk, der virkelig havde 
levet i fordums tider. Paa dette punkt viser nyere arbeider, der fast- 
slaar, at vort kontinent var lige saa favoriseret som de andre, at den 
populære tro har en grund af sandhed og binder traditionen til dens 
udgangspunkt. 

Den virkelige forekomst i Europa af gamle pygmæer er ikke læn- 
gere gjenstand for tvil. Vel, disse dverge ligner forbausende paa dem, 
vi netop har beskrevet. Det dreier sig om en speciel race, og ikke 
om sygelige individer. Den moderne kritik kalder dem for achondro- 
plaser (achondroplasi vil sige, at brusken ved enden af de lange knoker 
ophører at danne ben, og dette har man 1 mange tilfælde anseet som 
grund til dvergvekst). Det vil sige, at de gamle kunstnere kun be- 
høvede at gjengive naturen sandhedstro for at fremstille achondroplaser. 


Til støtte for denne mening vil vi gjenkalde i erindringen de tal- 


DT 


rige billeder af dverge, der er os overdragne i de ægyptiske nekropo- 
Jers skulpturer, i græske og romerske statuetter, i Pompeiis fresker og 
tillige i en del romersk-galliske prydede vaser. 

Denne paavisning ydes endnu rigeligere ved de nyeste opdagelser 
i forhistoriske grave af talrige pygmæskeletter blandede med skeletter af 
mennesker af almindelig høide. Udgravning af den neolitiske periodes 
gravsteder i Schweiz ved Niiesch og Kollmann, i Frankrig ved 
Manouvrier, de tidligere undersøgelser af Vacher de Laponge 
i Herault og Cevennernes huler, de nyere af Thilenius i Schlesien 
0. s. v. fastslaar klart tilværelsen af dverge, der har eksisteret længe 
som egen race, og af hvilke de sidste har været samtidige med romerne 
og slaverne. Man kan forfølge dem lige til aar 1000. Ifølge Gutt- 
mann har disse dvergeracer, der ingenlunde var degenererede eller 
patologiske, foruden andre egne beboet Schweiz, hele Elsass o. s. v. 
For Niiesche og Kollmann er de Europas primitive befolkning. Og 
som ellers paa jorden finder man spor af pygmæer i de længst tilbage- 
liggende tider; disse dverge skulde være forløberne for den nulevende 
menneskeslegt paa samme maade som blandt dyrene: arter af stor byg- 
ning fremkommer af smaa. 

En meget gammel forekomst af pygmæer i vore egne skulde saa- 
ledes være vel fastslaaet. Det er henimod det 10de aarhundrede, at 
man taber deres spor som stammer, man ved ikke hvorfor. 

Men efter den tid møder man imidlertid eksemplarer fra tid til 
anden, fornemmelig ved de forskjellige hoffe i Europa, hvor de optræ- 
der under titel af narre. Om der blandt hoffenes dverge findes pato- 
logiske achondroplaser, saa er andre af dem udentvil virkelige dverge, 
fysiologiske achondroplaser. 

I museet: Prado i Madrid ser man i galleriet Velasquez, som Porak 
og Muge har paavist, blandt syv portrætter af dverge sikkert 2 achon- 
droplaser: dvergen Barbola des Minines og dvergen Sebastian de Morra. 

Denne forsvinden af dvergeveksten, kunde den ikke være knyttet 
til forsnevring af bækkenet hos de kvindelige pygmæer? Maalene af 
achondroplasiske bækkener viser efter Porak en formindskelse i alle 
diametre. Det synes dog naturligere som grund til dvergevekstens for- 
svinden som folkeeiendommelighed med Niiesch og Kollmann at antage 
den fremadskridende øgning af høiden og racens stadige fremadskriden 
mod en høiere type. 


Hvorledes det nu end forholder sig med denne forsvinden og dens 


58 


aarsager, saa blir vor hypotese om en forfædrene dvergevekst mere og 
mere sandsynlig og rimelig, naar man sammenligner skeletterne af disse 
forskjellige kategorier af dverge, hvad enten de skriver sig fra gamle 
gravsteder, eller de tilhører de forskjellige pygmæracer, som man i vore 
dage finder som folkeslag, ikke blot i Centralafrika, men ogsaa i Indien, 
i Åsien og i nogle spredte egne af Europa, i Spanien og Sicilien o. 8. v., 
eller om de er slige som Schweinfurths, Mantegazzas, del 
Ribas og Sergis beretninger viser os dem, eller de vakre arbeider 
af Broca, Quatrefages og Hanny. De tillader at slutte, at der 
er en overordentlig lighed mellem pygmæskeletter fra Europas primi- 
tive indbyggere og skeletterne af visse samtidige achondroplaser, og til 
at homologisere disse med visse endnu levende pygmæracer, hvorved 
krydsningen har kunnet frembringe hos den ene eller den anden visse 
detaljforskjelle. 

Trods disse smaa uligheder er udspringets fællesskab for de to 
slaaende, og man er virkelig berettiget til at tro, at i visse tilfælde, 
som hos vore to dverge, er achondroplasien ikke andet end et uventet 
tilbageslag til den forfædrene pygmætype, et tilbageslag, der indtræffer 
under indflydelser, der er os ukjendte. 

Atavistiske tilbageslag til dannelser hos menneskets dyriske for- 
fædre er tilstrækkeligt talrige og kjendte nutildags til, at et tilbage- 
slag til en mindre gammel menneskelig type ikke skulde ansees mulig. 

Foruden disse betragtninger taler forskjellige grunde til gunst for 
denne teori. Det er først og fremst typens arvelighed, der utvilsomt 
er iagttaget i nogle tilfælde (Porak, Baldwin, Brick, Vicenzo- 
Lamo o. s. v.), og især vore to tilfælde, hvor faren og bedstefaren 
var achondroplaser. 

Ved siden af de arvelige tilfælde er ogsaa familietilfældene et 
udmerket argument (Lannois-Lugeols tilfælde og vore to). 

Og naar en arvelig og familie-achondroplasi slaar sig sammen, 
som hos vore to dverge, med en fuldkommen sundhed, med en fuld- 
stændig fysisk udvikling, naar den nøiagtigste undersøgelse ikke aaben- 
barer den mindste organiske feil, er man naturligvis tilbøielig til, lige- 
over disse to solid byggede atleter, at forkaste en sygelig patogenese 
og til at betragte slige achondroplaser som en speciel varietet af 
arten menneske eller idetmindste som en vel karakterise- 
ret variation af den menneskelige type, som Apert ser.sig 
fristet til at betegne det. 


ERA Tag EE ge SETE 


59 


Forresten viser dyrearterne eksempler paa lignende kjendsgjernin- 
ger. Undersøgelser af Dareste, Humphrey o. 8. v., nyere af 
Regnault, L. Dor, Leblanc og Piloquin har lært os, at ved 
siden af achondroplasiske kalve, der fødes af og til, eksisterer der hele 
racer af dyr, som viser lignende modifikationer (dvergokser, anconafaar, 
grævlinghunde), der nedarves, og hvis bærere lever jevnsides med de 
andre dyrearter. 

Endelig vil vi anføre ul gunst for vor mening achondroplasernes 
større og større sjeldenhed. De eksemplarer, som den antike kunst 
har efterladt os, er saa talrige, at man har vanskeligt for at forstaa 
det. Man har møie med at forstaa achondroplasernes artistiske mono- 
pol, naar man ser hen til sjeldenheden af fremstillinger af Potts syg- 
dom, af skjævryggede og af rachitikere, hvis antal i Rom utvilsomt 
var større end achondroplasernes, og hvis vanskabning er meget mere 
grotesk og bedre skikket for karikaturen. 

Man ser ikke, hvad der kunde legitimere denne specialisation hos 
de gamle dekoratører i deres indtrængen paa patologisk omraade. 
Endnu mere, der eksisterte i Rom bataljoner af dvergegladiatorer. 
Vilde man nutildags, da forskere overalt er paa vagt, kunne samle 
nok achondroplaser tor at danne en slig trop? Den eneste gyldige 
forklaring herpaa er, at paa den tid mødte man endnu i Europa, saa- 
ledes som det fremgaar blandt andet af Thilenius”'s arbeider, de 
sidste descendenter af de dvergracer, som havde befolket det før. 

Lidt efter lidt forsvinder typen, som vi allerede har paavist. 
Efterhaanden som man skrider fremover mindskes antallet. I middel- 
alderen er de endnu talrige. Vi har meddelt, hvilken rolle Parrot 
og Poraks interessante studier lader dem spille i historien, og hvilken 
udødelighed Velasquez, Tupolo og Veronese har givet dem. 

For tiden er de sjeldnere. Man viser dem frem i de lærde sel- 
skaber, meget faa undgaar den interesse, som deres studium har vakt, 
og dog lader tilfældene sig let tælle. 

Er ikke denne tiltagende sjeldenhed et vidnesbyrd om, at denne 
varietet af ethniske dverge vil forsvinde mere og mere, efterhaanden 
som vi fjerner os mere fra den tid, da de befolkede Europa og den 


øvrige jord. (Revue scientifique). 


60 


Tiltrækkes insekterne ved blomsternes farve og duft? 


I et tillægshefte til ,Botan. Centralblatt* søger Eugen Andreæ 
at besvare dette spørgsmaal, hvorom meningerne har været delte. 
Plateau mener saaledes, at insekterne udelukkende tiltrækkes af blom- 
sternes duft; hans eksperimenter viser, siger han, paa det bestemteste, 
at farven ikke har nogen indvirkning. Christian K. Spengel 
tilskriver farven og formen en tiltrækningskraft, som viser sig allerede 
paa afstand,. Darwin stemmer i det store hele overens med Spengel, 
han indlader sig dog ikke videre paa farvens specialvirkning. Med 
endnu større forbehold ytrer Fredrico Delpino sig, fra hvem vi 
forøvrigt har en inddeling af blomsterfarvene. Fortjenesten af først 
at have eksperimenteret med insekterne tilkommer Bonnier og Lub- 
bock. Begge stillede sig det spørgsmaal, om farverne i det hele 
taget udøver nogen tiltrækning. Hermann Miller anstillede følgende 
eksperiment: Han lagde mellem to glasplader forskjellig farvede 
blomsterblade og forsynede enhver af disse plader med en draabe 
honning, hvorpaa han iagttog, om de af ham merkede bier traf et 
farvevalg. Han kom til det resultat, at en farve blev foretrukket for 
de andre. At farven øver en tiltrækkende indflydelse paa insekterne, 
var forøvrigt for Miller en afgjort sag. Hvad han vilde faa afgjort, 
var at faa konstateret en selektion, hvormed han vilde forklare sig de 
forhaandenværende farver og former hos blomsterne ude i naturen. 

Anton Kerner von Marilaun siger blandt andet: ,Man skulde 
tro, at duften alene vilde øve en tilstrækkelig tiltrækning paa insek- 
terne; men det maa dog være anderledes, thi ellers vilde det være 
uforstaaeligt, hvorfor forskjellige aristolokier, stapilier, rafflesier og 
balanoforer, som lugter af aadsel, foruden denne lugt ogsaa har aadslets 
farve. Hvormeget der ved denne tiltrækning kan tilskrives lugten, og 
hvormeget farven, er visselig vanskeligt at afgjøre, i det mindste er det 
endnu for tidligt at komme med en afgjørende dom herover.* 

De eksperimenter, som Andreæ anstillede under professor Stahls 
ledelse, gav det resultat, at blomsterfarverne er at opfatte som af 
Spengel angivet. Forsøgene anstilledes dels i Jena, dels ved Comer- 
søen og paa Korsika. Ingen af dem gav et negativt resultat, hvad de 
dog maatte have gjort, efter hvad Platean paastaar, at kun duften 
tiltrækker insekterne. 


Om den maade, hvorpaa forsøgene udførtes, vil det være tilstræk- 


61 


keligt kun at nævne et eksempel. I et bed stod mellem 30 og 40 
eranthis hiemalis. De insekter, som besøgte disse, var honningbien og 
den almindelige stueflue. To meter fra bedet sattes nogle kunstige 
gule blomster, som var lavet af tøi og papir. Bierne omsværmede 
hovedsagelig eranthisblomsterne, men aflagde ogsaa de kunstige blom- 
ster besøg, de fløi derhen og derpaa igjen bort. Mange gange kunde 
dette gjentage sig, som om bien vilde overbevise sig, om det virkelig 
var blomster. I løbet af en time saa Åndreæ mindst ti bier slaa 
sig ned paa de kunstige blomster. Tre holdt sig der i over et halvt 
minut for at pudse sig. En forsøgte at trænge ned i kronen, men 
fløi straks efter bort. 

Til et af sine kontrolforsøg anvendte Andreæ en glasklokke, som 
blev sat over en eranthis. I det første kvarter fløi fire bier bort til 
glasklokken. Da den blev beslaaet med fugtighed, ignoreredes ganske 
de blomster, som fandtes under den. Andreæ opstillede derpaa igjen 
gule, kunstige tøiblomster. De blev i løbet af en time otte gange 
besøgte. Da glasklokken var fjernet, besøgte bierne igjen eranthis- 
blomsterne. 

Ved et andet kontrolforsøg fløi bierne med vinden. Andreæ tog 
tre tyndvæggede bægerglas og stillede dem med bunden nedad paa. 
randen af bedet. Det første glas indeholdt ti eranthisblomster, paa 
hvilke han havde taget bort blomsterkronen. Det andet glas inde- 
holdt ti fuldstændige eranthisblomster. Det tredie glas, som stod to 
skridt fra de andre, indeholdt kun blomsterhyllets gule blade. I det 
første og det andet glas indfandt der sig straks mange fluer. I det 
tredie glas derimod, som kun indeholdt de gule kronblade, var der ikke: 
nogen. 

Af honningbier fløi en ned i det første glas, og to andre fløi 
bort til det. Ned i det andet glas, hvor de fuldstændige blomster 
opbevaredes, fløi 14, og ti omkring det. Omkring det tredie glas, 
som kun havde kronbladene, fløi fire, ni fløi ned 1 det. 

Af disse tre forsøg kan man drage den slutning: Honningbien 
besøger de kunstige blomster og dette ikke rent tilfældigt, den besøger 
dem direkte. 

Bedford fortæller forøvrigt, at en dame, hvis hat var prydet 
med kunstige liliekonvaller, en tid lang blev forfulgt af en sommer- 
fugl, som fra tid til anden forsøgte at slaa sig ned paa blomsterne. 

En anden historie beretter Blancbard. Tømmervæggen paa et. 


hotel, hvor han engang boede, var bemalet med store røde blomster. 


62 


Disse blev regelmæssig besøgt af en sværmer, derimod fløi den aldrig 
bort til de steder af væggen, som var bemalet med grønne ranker 
og blade. 

Endvidere har Reeker i Minster eksperimenteret med kunstige 
kornblomster og med efterlignede blomster af ranunculus acer. Ogsaa 
hans forsøg gav ,et saa overensstemmende resultat", at han ansaa det 
overflødigt at anstille videre forsøg. 

Det er klart, at insekter, som løber omkring, maa reagere mere 
paa lugten end paa farverne, fordi jordbunden er mere ensartet aftonet, 
og fordi lugten, da den hefter sig bedre til dette substrat paa grund 
af dets porøse egenskaber end til luften, bedre tjener til ledemiddel 
for de insekter, som lever paa denne maade. I oktober maaned 
studerede Andreæ ved Ajaccio paa Korsika billerne og saa da, at 
andet, end hvad der er kjendt for hymenopternes vedkommende, førte 
de forskjellige torbist- og skarnbasarter til deres næring. 

Det ligger derfor nær at drage den slutning, at med den løbende 
levevis har lugtesansen faaet en forholdsvis høiere udvikling, mens 
ved en flyvende levevis og med en længere levetid synsevnen tiltager 
i styrke, eftersom flyveevnen øges. Dette er et konvergensfenomen, 
hvortil vi ogsaa kan finde sidestykke inden hvirveldyrstammen, hos 
nogle pattedyr og fugle; ogsaa blandt dem ytrer det sig forskjellig 
alt efter dyrenes forskjellige levevis. Men denne forklaring fører igjen 
til, at vi maa adskille mellem biologisk høiere og laverestaaende insekter. 

Disse udmerker sig ved kort flugt, kort levetid i endestadiet, vel 
udviklet lugtesans og ringe synsevne. Hine derimod kan kjendes ved 
en lang, direkte flugt, en forholdsvis lang levetid og skarp synsevne. 
Denne sondring kan dog ikke være nogen absolut. 

De mangfoldige blomstringsstande og blomsterkroner med kontrast- 
farver er da fortrinsvis tillempede for disse biologisk høit forskjellige 
insekter, mens de andre sterkt duftende blomster uden kontrastfarver 
særlig har til opgave at tillokke de biologisk laverestaaende insekter. 
Bier, som tilhører slegterne prosopis og anthrena, reagerer paa en 
ganske anden maade ligeoverfor lugt end de høiere biearter (apis, 
osmia, anthophora og anthidium). Disse dyr tiltrækkes allerede paa stor 
afstand af farverne, hvad man kan bemerke paa deres direkte og hur- 
tige flugt mod en bestemt farveprægtig gjenstand, derimod er flugten 
hos de lavere bier en ganske anden. Den ændrer stadig retning, dog 


hvergang kun mod den side, hvorfra det diffuse duftstof kommer. 


63 

Men ogsaa disse dyr tager hensyn til farverne, dog kun i nær- 
meste nærhed, hvad man eksperimentelt kan paavise. Paa samme 
maade forholder fluerne sig. En eristalis forholder sig paa en ganske 
anden maade lige overfor farven end myggen. Bombilius og volucella, 
to veludviklede fluer, reagerer meget lidet paa lugten. Allerede August 
Forel sagde: Nin vei gjennem luften finder fluerne ikke ved hjælp 
af lugten, men med øiet. Dette har dog kun sin vigtighed for de 
høit udviklede fluers vedkommende. 

Iagttagelser over natinsekterne viser, at skumringsinsekterne, saa- 
som musciderne med deres meget korte levetid, maa henføres til de 
biologisk lavtstaaende insekter; for de høiere daginsekter er far- 
verne med det substrat, hvortil de er bundne, allerede virksom paa 
afstand, derimod ikke for de lavere insekter. 

Vi maa her ikke forglemme, at efter vor moderne systematik 
som hovedsagelig kun lægger vegt paa morfologien, kan en art staa 
meget lavt, uden at den derfor samtidig maa henføres til de biologisk 
lavtstaaende insekter. 

Det er efter ovenstaaende let at forstaa, hvorfor dagblomster for- 
trinsvis kan fremvise kontrastfarver og livligt farvede blomster, mens 
natblomsterne som regel er sterkt duftende og har blomster med matte 
farver. Omvendt kan vi slutte, at gjennemtrængende, sterk lugt hos 
dagblomster høist sandsynlig tjener til at tiltrække laverestaaende 
insekter. En mellemfarve mellem dag- og natblomsterne har vi i skov- 
blomsterne, som samtidig er sterkt farvede og dufter sterkt, for at de 
lettere skal blive bemerkede paa sin bortgjemte plads. 

Naar farven allerede paa afstand kan øve tiltrækning paa insek- 
terne, saaledes som vi ovenfor har vist, saa kan dette forklare os 
saadanne interessante fænomener, som de mellem blomsterne og insek- 
terne paa Kerguelen. Paa grund af de storme, som hersker der, har 
kun saadanne insekter kunnet holde sig, som har antaget en løbende 
levevis. Ved ikke at bruges er vingerne blevne forkrøblede, samtidig 
kan vi iagttage, at størrelsen af fanerogamernes brogede blomsterkroner 
har mindsket. Blomsterkronen er et ,flag*, hvormed de høierestaaende 
insekter allerede paa afstand blir tillokkede. Vingerne, det vil sige, 
det organ, som bærer dyret bort til det fjerntliggende sted, blir rudi- 
mentær og paa lignende maade reduceres ogsaa den tiltrækkende gjen- 


stand — blomsterkronen. 


64 


Mindre meddelelser. 


Studier over solblomster. I oldtiden troede man, at blomsterne 
dreiede sig efter solen. Det gamle, af Ovid saa smukt besungne 
Klytiasagn, det tyske eventyr om ringblomsten eller veiviseren, cicho- 
rium intybus, o. s. v. antog dette som sikkert. Pater Kircher lagde 
de store fra Amerika indførte solsikker paa et flydende underlag for 
at paavise deres kraft til at dreie sig. Derpaa blev i lange tider 
denne blomsternes evne til at bøie og vende sig efter solen betvilet, 
ja endog ganske benegtet, indtil den i aarene 1898 — 1900 blev viden- 
skabelig paavist af Schaffner. 

F. L. Stevens fandt, at denne evne er særlig vel udviklet hos 
den buskede brøndsle, bidens frondosa, som ofte formelig kan danne 
buskadser.  95—98 pct. af denne plantes blomster vender om morge- 
nen mod øst, om aftenen mod vest. Bevægelsen er dog noget afhængig 
af veiret og, hvad allerede Schaffner fandt hos solsikken, af rent ydre 
omstændigheder, særlig af, at jorden er passende fugtig samtidig med, 
at luften er tør og varm. En anden plante, som paa en udmerket 
maade viser blomsternes dreien efter solen, er ambrosia artemisiæfolia, 
hvad man med lethed selv kan overbevise sig om, naar man flere gange 
i løbet af dagen gaar bort til denne plante. Maksimum af dreien mod 
øst har planten Ömkring klokken 9 om morgenen, om middagen staar 
stilken lodret, og maksimal bøining mod vest er tilendebragt mellem 
klokken 7 og 8 om aftenen. Saasnart solen er gaaet ned, retter plan-- 
ten sig igjen opad, og mellem klokken 10 og 11 staar den lodret, ind- 
til om morgenen blomsterne atter begynder at vende sig mod øst. 
Stevens fandt endvidere, at denne bøining efter solen er meget tydelig 
hos amaranten, særlig saa længe planten er ung, samt hos bælgplan- 
terne, saasom hos kløveren. (Prometheus.) 


Blærerodens fiskefangst. For tyve aar siden (1884) bemerkede 
tilfældigvis G. E. Simms i Oxford, at den i vore søer almindelige 
blærerod, utricularia vulgaris, i sine fangblærer ikke alene fangede og 
. dræbte krebsdyr og smaa vandinsekter, men ogsaa unge fiske. I et 
med fiskeyngel besat akvarium fandt han, at en saadan plante i løbet 
af 6 timer havde fanget 12 smaa fiske. De fleste var gaaet i fæl- 
derne med hovedet først, nogle sad fast med halen, andre igjen blev 
af to nærstaaende fælder fastholdt saavel med hovedet som med halen. 
Hverken Moseley eller Francis Darwin lykkedes det at faa ud- 
redet, hvorledes fangsten egentlig foregik, og om de døde fiske blev 
fordøiede i de smaa blærers indre. E. Green har for en tid siden 
gjenoptaget disse forsøg i den botaniske have i Peradeniya paa Ceylon, 
og det lykkedes ham at paavise, at vedhængene ved disse blærers 
døraabning virker saaledes ved den lille fisks anstrengelser for at befri 
sig, at den istedet kun arbeider sig dybere og dybere ind i blæren, 
indtil den støder mod den modstaaende væg i blærens indre og derved 
ikke kan komme videre. At fangsten foregaar paa denne maade, havde 
man forøvrigt ogsaa tidligere formodet. Om planten fordøier noget af 
fisken eller om den kun nyttiggjør sig forraadnelsesprodukterne fra 
denne, maa videre forsøg udrede. (Prometheus.) 


Hos alle Boghandlere faaes: 


Hans Reusch: 


Vore Dale og Fjelde 


Hvorledes Formen af Norges Overflade er dannet. 
Med 37 Figurer i Teksten. 


Pris 60 Øre, Porto 5 Øre. 


Richarda Huch: 
Ludolf Ursleu den yngres Ermdringer. 


Roman. 
Oversat efter Originalens 3die Oplag 
ved 
Ingeborg v. d. Lippe Konow. 
Pris.3 Kr., Porto 15 Øre. 


Jakob Norby: Norsk Udtale-Ordbog over fremmede Navne 
for Skole og Hjem. 


Pris Kr. 1.20, Porto 5 Øre. 


0. Ring: Lovliste eller Register over de nu (April 1903) gjæl- 
dende Love fra 1814 samt vigtigere Forordninger og Rescripter 
og Lovbogens Kapitler tilligemed Traktater. 

Pris Kr. 1.50, Porto 5 Øre. 


A. Trampe Bødtker og Sigurd Høst: 


Franske Læsestykker for Gymnasiet 


Pris Kr. 2.85. Porto 15 Øre 


John Griegs Forlag, Bergen. 


John Griegs Forlag, Bergen. 


Netop udkommet og faaes hos alle Boghandlere: 


DEN: FØRSTE NØRSKE, KUNSTHISTORIE 


NORSPE SVAL PR 


OG PIEKEPHUGGERS 
fe DENS Tiils 


ET RER ILSUSTRERET 
PRAGTVÆRK 


UDGIVET AF 
BERGENS KUNSTFCRENING 


OVER 300 JOHN GRIEGS FORLAG, 20 HEFTER 
ILLUSTRATIONER BERGEN Å KRI150 


0, W. Fasting 


r|vtømmer 


Pris Kr. 2.50, Porto 10 Øre. 


28d0 aargang - 1904 - Mars 


Nr. 3 


AP EE 12 do 
02% 2 JNDHOLD % % 2 


O. Bidenkap: Mosdyrene (bryozoerne) (med 6 fig.) 65 
Prof. dr. Rudolf Rosemann: Om alkohol særlig 


somyunærmngsstot (Slutaing) 4. .mtvase dysa 0sssse 70 
H. Haupt: Lysende organismer (med 2 fig.)..... 77 


Carl Fred. Kolderup: Jordskjælvsvermen i nordre 
Helgeland og Salten den 30te og 31te august 1903 90 


AD 


Boganmeldelser: E. Simonsen: Dr. Carl Nicolay- 

Tv. sen: Kemiske eksperimenter......-.asavvnvnne 92 
Mindre meddelelser: J. G.: Svartfisken. — 0. J. 
L.-P.: ,Passiv migration". — Magnesium-alumi- 


niumlegeringer. — Erstatning af platina i gløde- 
Ede ee SE TEL 93 - 


å Kommissionærer: 

K : 

| John Grieg, Lehmann & Stage, 
| Bergen. Kjøbenhavn. 


Eftertryk af ,,Naturen*s artikler er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Mindre meddelelser kan 
aftrykkes, naar ,,Naturen* angives som kilde. 


NATUREN" 


begynder med januar 1904 sin 28de aargang (3die række, 8de 
aargang), paa hvilken vi herved indbyder til subskription. 

Tidsskriftets almennyttige formaal har faaet den anerkjendelse 
af regjering og storthing, som ligger 1, at der er blevet bevilget 
det et tilskud af statskassen stort 1000 kr. paa betingelse af, at 
indtil 400 eksemplarer kan abonneres af statsunderstøttede folke- 
bibliotheker og skolebogsamlinger til det halve af den sædvanlige 
abonnementspris (kr. 2.50 istedetfor kr. 5.00). 

Ved denne understøttelse fra det offentliges side er vi bleven 
sat istand til at knytte talrige medarbeidere til tidsskriftet og 
saaledes sikre det sagkyndige artikler fra naturvidenskabens 
forskjelligste omraader og et stadig vekslende indhold. 

Fra redaktionens side vil der blive lagt vegt paa, at artiklernes 
form bliver mest mulig almenfattelig, saa der til deres fulde for- 
staaelse ikke kræves særlige naturvidenskabelige forkundskaber. 

Foruden større artikler vil vi meddele referater af norsk 
naturvidenskabelig litteratur og gjøre rede for alle vigtigere 
fremskridt paa naturvidenskabens forskjellige omraader. Hver 
maaned vil vi endelig meddele en meteorologisk oversigtstabel for 
otte norske stationer — deres nedbør og temperatur sammenlignet 
med det normale. 


sNaturen* udkommer med et hefte paa mindst 2 ark (32 sider) 
hver maaned og koster 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 

»Naturen* faaes hurtigst og regelmæssigst ved bestilling gjen- 
nem postvæsenet eller i ubetalt brev merket ,avissag* til ,,Natu- 
rens ekspedition*, Bergen, men kan ogsaa bestilles gjennem bog- 
handelen. 

Statsunderstøttede folkebibliotheker og skolebogsamlinger 
har i henhold til stortingets bevilgning ret til at erholde tidsskriftet 
for halv pris (kr. 2.50 porto indbefattet), og kan indsende bestilling 
enten gjennem kirkedepartementet eller direkte til ,Naturens re- 
daktion*, Bergen. 


Aargangene af Iste række (Iste—l0de aarg.) sælges for 1 kr 
pr. bind; flere er dog udsolgte. | 

Aargangene af *den række (Ilte—20de aargang) sælges 
for kr. 2.50 pr. bind. 


Mosdyrene (bryozoerne). 
Af Olaf Bidenkap. 


Et ord af Linné, som man fristes til at sætte som motto over 
enhver populær opsats, der behandler de lavere dyrs naturhistorie, 
nemlig den bekjendte sætning: ,natura maxime miranda in minimo* 
(naturen er mest beundringsværdig 1 det smaa), synes vel anvendt, 
naar det gjælder en dyregruppe som bryozoerne eller mosdyrene. 

Naar zoologen undersøger det virvar af tang, skjæl, sand og sten, 
som han har hentet op fra havbunden ved hjælp af sin bundskrabe, 
maa han bruge sine øine vel forat kunne opdage de uanseelige bryo- 
zokolonier, der som oftest danner ubetydelige, moslignende overtræk 
paa de nævnte gjenstande. Synes disse kolonier for det blotte øie 
lidet tiltalende, vinder de saa meget destomere ved at betragtes under 
mikroskopet. Man maa beundre den smukke, symmetriske anordning 
af dyrehusene og deres fine skulptur, der er langt vakrere end det 
mest elegant udførte jernfiligransarbeide. Vekslende former mangler 
heller ikke; ved den norske kyst kjender man saaledes over 200 arter 
og der findes ganske vist mange flere. Vi skal da i det følgende 
kortelig omtale bryozcernes organisation og levevis. Hos sjødyrene 
skjelner man mellem tre forskjellige slags eksistensformer, de fritsvøm- 
mende, de paa andre dyr eller gjenstande fastsiddende og plankton- 
formerne, de bittesmaa organismer, der driver viljeløs omkring i havet. 
Bryozerne hører med faa undtagelser til de fastsiddende former; de 
danner kolonier, der mangler evnen til selvstændig bevægelse og er 
saaledes med hensyn til ernæring afhængige af havets strømninger, der 
fører føden hen til dem. Som følge heraf findes de talrigst paa steder, 
hvor der er frisk sjøstrøm, f. eks. i trange sund, der forener to vand- 
masser af forskjellig temperatur. Den tyske Lernerekspedition i 1898, 
der grundig undersøgte de strømhaarde sund mellem Spitsbergens øer, 


fik ofte disse dyr op 1 uhyre masser paa saadanne lokaliteter. 
Naturen 1904. 5 


66 


En bryozokoloni danner et lidet dyresamfund, som er sammensat 
af et større eller mindre antal individer, smaa organismer, indesluttede 
i regelmæssig ordnede kapsler eller dyrehuse, forsynede med en aab- 
ning, hvorigjennem dyret kan strække en stor del af sit legeme frem. 
Disse smaa cellers udseende er meget variabelt, og deres vægge. kan 
være kalkagtige, svampede eller pergamentagtige, alt efter de forskjellige 
arter. Undertiden minder kolonierne overordentlig meget om koraller, 


undertiden om smaa trær eller busker, men oftest er de, som før nævnt, 


Fig. 1. Bugula avicularia, forstørret. 
F fangarme. Å avicularier. S spiserør. T tarm. EF endetarm. R muskel, 
der trækker fangarmene ind. 0 eghus (ovicell). 


skorpeformig udbredt paa andre gjenstande, helst paa ting af mørk farve. 
Før henregnede man dem til bløddyrene, men nu, efterat man har lært 
deres udviklingshistorie nærmere at kjende, henfører man dem til dyre- 
gruppen molluscoidea (bløddyrlignende), forøvrig er de adskillig beslæg- 
tede med børsteormene (annulata polychaeta). 

Som før nævnt, kan bryozokolonierne ikke bevæge sig selvstændig 


og lever af, hvad der tilfældig kommer i deres nærhed af smaadyr og 


67 


plantedele. Naturen har derfor indrettet dem i overensstemmelse her- 
med og forat forstaa dette bedre, maa vi se lidt paa et enkelt indi- 
vids organisation. Paa fig. 1 er saaledes fremstillet et par individer 
af den ved vore kyster almindelige bugula avicularia. Man ser det 
øverste dyr med udstrakte fangarme, tentakler (F), mens det ne- 
derste er trukket ind i sin skal. Tentaklerne og den hinde, der om- 
giver dem, tentakelskeden, kan trækkes ind og strækkes ud ved sær- 
egne muskler (R) der er fæstede paa dyrehusets indside. Fangarmene 
kan sættes i en hvirvlende bevægelse, hvorved de smaavæsener, der 
føres hen i deres nærhed, drives ind i mundaabningen. Fra denne, 
der ligger mellem tentaklerne, fører et spiserør (S) ned til tarmen (T) 
hvor føden fordøies; det overflødige næringsstot udstødes gjennem en 
endetarm (E). Noget hjerte og blodkarsystem forekommer ikke. Hos en 


mængde former optræder eiendommelige vedhæng, der dels ligner et 


Fig. 2. Statoblast, sterkt forstørret. 


fuglehoved (avicularier, fig. 1 A), dels har form af lange, bevægelige 
børster (vibracularier), der staar i ernæringens tjeneste ved at gribe 
og fastholde smaadyr, indtil de dør og kan hvirvles ind i mundaab- 
ningen ved fangarmenes hjælp.) 

Bryozoernes forplantning foregaar hos endel arter, ved at der 
finder en befrugtning sted indeni et og samme individ ved sædceller 
og eg, hvorpaa egget trænger sig ud og omgiver sig med en kapsel, 
der kaldes ovecium (eghus) og har sin plads mellem dyrehusene i 
kolonien. Andre bryozoarter formerer sig ved de saakaldte stato- 
blaster (se fig, 2), enslags haarde eg, forsynede med luftfyldte 
celler, der bringer dem til at flyde; de overvintrer og frembringer nye 
dyr om vaaren. Hos atter andre former foregaar forplantningen ved 


knopskydning, idet der fra et ældre dyr i en koloni skyder frem et 


1) Nervesystemet bestaar af en liden knude, der ligger mellem svælget og 
endetarmsaabningen og sender talrige nerver til tarmen og tentaklerne. 


68 


nyt individ, hvorved kolonien stadig vokser sig større. Hos dei havet 
levende bryozoer udvikler det befrugtede eg sig indeni det ovenfor om- 
talte ovecium til en liden, med børster forsynet larye, som en tid svøm- 
mer frit omkring og derefter sætter sig fast paa et gunstigt sted og 
udvikler sig til et nyt individ, der igjen frembringer en ny koloni ved 
knopskydning. 

Bryozoerne er overordentlig sterkt udbredte, især i saltvand. 
Paa lokaliteter, hvor der er gunstige betingelser for deres trivsel, kan 
man neppe finde en sten, som ikke er besat med mindst en koloni af 
disse dyr. Endskjønt man kjender en mængde arter fra de tropiske 
have, synes dog polarregionen at være deres bedste opholdssted. Der 
naar kolonierne de største dimensioner og den frodigste udvikling. 
Ved Spitsbergen har man saaledes fundet vel saa mange arter som 
ved den norske kyst. Fra tidligere jordperioder (f. eks. juraformatio- 
nen) kjender man talrige former, og ved vore saakaldte postglaciale 
skjælbanker finder zoologen mængder af bryozoer. Som læserne vist- 
nok ved, er havforskningen, studiet af havets fysikalske forholde, 
dyre- og planteliv, nu en videnskab, der er kommen til hæder og vær- 
dighed, ikke mindst i vort egetland. Man ved nu, at alt liv i havet 
staar i inderlig sammenhæng; de lavere dyr betinger de høieres eksi- 
stens. Det gjælder derfor at studere de lavere dyrs liv grundig forat 
lære de for os mennesker nyttige dyrearters liv at kjende. Bryozo- 
erne er ved sin udstrakte geografiske udbredelse og rigelige forekomst 
særdeles interessante og taknemmelige objekter for studiet af de lavere 
sjødyrs udbredelse. Træffer man, f. eks. ved undersøgelsen af et hav- 
felt i det nordlige Atlanterhav med bundskraben udpræget arktiske 
bryozoformer, kan man deraf straks gjøre visse slutninger med hensyn 
til den øvrige faunas karakter og havvandets fysikalske forhold. Hvis 
de fundne arktiske former er kraftige og veludviklede, er stedets fauna 
udpræget arktisk, er de forkrøblede, viser dette, at golfstrømmen, der 
stryger nordover og ligger i stadig kamp med det kolde polarvand, 
har overtaget paa vedkommende lokalitet. Med hensyn til den dybde 
i havet, hvor bryozoerne forekommer, findes de helt fra strandbredden 
og ned til mange hundrede favnes dyb. Det er meget almindeligt, at 
store, robuste kolonier af disse dyr bærer en mængde mindre af samme 
art. Paa et stort, veludviklet eksemplar af en korallignende bryozo, 
hornera lichenoides fra Spitsbergen, fandt forfatteren saaledes ikke 
mindre end 13 andre bryozokolonier af forskjellig art; alle disse kolo- 


nier havde skuffende ligt anlagt nøiagtig samme farve som ,verten*. 


69 


Vi afbilder tilslut et par karakteristiske bryozotyper. Paa fig. 3 
er saaledes fremstillet en koloni af flustra foliacea i noget formindsket 


størrelse. Kolonien bestaar af et dobbelt lag dyrehuse og er perga- 


Fig.3. Koloni af flustra foliacea, formindsket.- Fig. 4. Koloni af Aleyo- 
nidium gelatinosum, nat. 
størrelse. 


mentagtig med tungeformede flige. En nærstaaende art, flustra securi- 
frons, der findes ved Finmarken, kan blive optil en fod høi. 

Kolonien fig. 4 er en saakaldt aleyonidium af en geleagtig beskaffen- 
hed. De smaa sorte prikker paa overfladen er dyrehusenes mundinger. 


Fig. 5. Koloni af retepora cellulosa, nat. størrelse. 


Fig. 5 fremstiller en retepora cellulosa. Disse bryozoer er over- 
ordentlig smukke, som oftest snehvide og gjennemhullet af fine aab- 


ninger som et net. 


70 


Diastopora obelia paa fig. 6 er en bryozokoloni, der vokser som 


Fig. 6. Koloni af diastopora obelia, skorpeformet udbredt paa en mørkfarvet sten. 


en skorpe udover en sten. Betragtes den under mikroskopet, bestaar 


den af fine, porøse rør i symmetrisk anordning. 


Om alkohol særlig som næringsstof. 


Af prof. dr. Rudolf Rosemann i Bonn. 


(Forts. fra f. no.) 


Dermed er spørgsmaalet om alkoholens næringsværdi theoretisk 
bragt paa det rene; men det er ingenlunde ogsaa samtidig tilfældet, 
hvad angaar den praktiske side af spørgsmaalet. Her kommer det 
an paa, om ikke muligens visse betænkeligheder kan stille sig hindrende 
i veien for den praktiske anvendelse af alkohol som næringsstof. Og 
saadanne betænkeligheder er jo raturligvis givne derved, at alkohol i 
store doser utvilsomt er en gift. Vi maa af et praktisk anvendeligt 
næringsstof selvfølgelig forlange, at det ikke ved siden af sine nærende 
virkninger samtidig har andre virkninger, der skader legemet. Vi 
maa derfor her ogsaa se lidt paa alkoholens giftvirkning. 

Jeg har allerede fremholdt, at i store doser er alkohol utvilsomt 
en gift; det er ikke nødvendigt at gaa nærmere ind paa det. Men 
om ogsaa maadelige mængder alkohol virker giftig paa legemet og frem- 
kalder varige beskadigelser at det, det forekommer mig tvilsomt. I 
ethvertfald er der aldrig leveret uigjendriveligt bevis for det. Naar 
man ganske kategorisk har villet afgjøre spørgsmaalet ved at si: ,,Gift 
er og blir gift. Er alkohol giftig i store doser, saa maa den ogsaa 


være giftig i smaa doser," saa kan jeg paa ingen maade være enig 


Å 


i en saadan bevisførelse. Begrebet ,gift* er ikke noget absolut; gift- 
virkning er som evhver virkning overhovedet, afhængig af det virk- 
somme stofs mængde. Man behøver blot at tænke paa, at der i legemet, 
som i føden, altid er og maa være en vis mængde kalisalte t. eks.; og 
ligefuldt kan man ved en for stor tilførsel af kalisalte fremkalde ska- 
delige virkninger. I mavetarmkanalen dannes der under fordøielsen af 
æggehvidestoffene stadigvæk pepton; men gir man et menneske pepton 
som saadant i større mængder, saa virker det skadeligt. 

Man kan derfor aldeles ikke paa forhaand anse det som selvind- 
lysende, at ogsaa maadelige mængder alkohol med nødvendighed maa 
være giftige. 

Vil man imidlertid wundersøge dette forhold ved eksperimenter, 
støder man paa mange vanskeligheder. Dyreeksperimenter lader os 
ber saa godt som ganske i stikken. Man maatte gjennem lang tid, 
eventuelt i aarevis, lade dyrene faa maadelige doser alkohol; men da 
man, selv med store alkoholdoser, ikke har opnaaet nogen meget ud- 
talte varige virkninger, saa synes denslags forsøg lidet skikkede til at 
lede til noget resultat. Og desuden maatte man, netop naar det gjæl- 
der alkohol, være meget forsigtig med at trække slutninger fra dyr til 
menneske: selv om det skulde vise sig, at maadelige doser alkohol 
ikke har nogen skadelig indflydelse paa et dyrs sundhedstilstand, saa 
var det dog ligefuldt meget muligt, at de kunde være skadelige for et 
menneske. | 

Vi har da intet andet at gjøre end hente vore erfaringer fra men- 
nesket selv. Kunde vi anstille forsøg med og uden alkohol paa men- 
nesker, der forøvrigt befinder sig under nøiagtig de samme livsbetin- 
gelser, da vilde resultaterne kunde sammenlignes med hinanden, og en 
eventuel skadelig virkning af de maadelige alkoholdoser matte komme 
klart frem. Saadanne forsøg kan vi imidlertid ikke udføre. Naar vi 
sammenligner med hinanden folk, der er afholdende, og folk, som nyder 
maadelige doser alkohol, saa har vi altid at gjøre med personer, der, 
ogsaa bortseet fra nydelsen af alkohol, staar under ganske forskjellige 
livsvilkaar, og man kan aldeles ikke paa nogen maade sige, om de 
forskjelligheder, som vi i tilfælde observerer i deres sundhedstilstand, 
skal henføres til alkoholen eller muligens til noget ganske andet. Man 
pleier under saadanne omstændigheder at hjælpe sig paa den maade, 
at man udstrækker iagttagelserne til at omfatte et stort antal individer, 


for at saa de øvrige forskjelligheder gjensidig skal opveie hinanden. 


72 


Det er imidlertid vel kjendt, hvor let ogsaa saadanne statistiske betragt- 
ninger kan lede til feilagtige slutninger. Der anføres hyppig de re- 
sultater, som de engelske livsforsikringsselskaber, der kun optager af- 
holdsfolk, har opnaaet: efter disse skal dødeligheden blandt afholds- 
folk være væsentlig mindre end blandt ikke-afholdende. Mod disse 
slutninger kan der for det første fra rent forsikringstechnisk standpunkt 
reises indvendinger; jeg vil ikke her gaa ind paa disse, da de ligger 
udenfor mit omraade. Ti selv om jeg ikke lægger nogen vegt paa 
denslags indvendinger, tror jeg dog ikke, at man af disse statistiker 
kan drage nogen overbevisende slutning om skadeligheden af maade- 
lige alkoholdoser. Ti de forsikringsselskaber, som ikke forlanger total- 
afhold, optager simpelthen enhver, uden at lægge vegt paa det spørgs- 
maal, om og hvormeget vedkommende drikker; kun udtalte drukken- 
bolter blir afviste. Nu er det ikke tvil underkastet, at en stor del 
af de mennesker, som nyder alkoholiske drikke, tager til sig saa 
store mængder, at det aldeles ikke længere kan kaldes maadelige, 
uden at de dog af den grund pleier at gjælde for udtalte drankere. 
Disse mennesker tager forsikringsselskaberne uden videre, dersom de 
bare forøvrigt er friske. At livsudsigterne for disse mennesker ganske 
i sin almindelighed vil være mindre gunstige end for afholdsfolk, kan 
uden videre medgives. Da de imidlertid med sikkerhed ikke udgjør 
nogen liden brøkdel af de overhovedet forsikrede, saa maa de selvfølgelig 
komme til at udvise en uheldig indtlydelse paa resultatet. Slutninger 
om virkningerne af en maadelig nydelse af alkohol kunde man først da 
være berettiget til at trække, naar der forelaa statistisk materiale 
paa den ene side over atholdsfolk og paa den anden side virkelig 
maadeholdne drikkere. En saadan statistik gives imidlertid ikke 
og turde ogsaa bli vanskelig at skatfe tilveie. 

Medens saaledes de statistiske betragtninger ikke gjør noget over- 
bevisende indtryk, saa taler paa den anden side megeø sterkt i mod- 
sat retning den iagttagelse, som man jo ofte nok har anledning til at 
anstille, at nemlig mennesker, der aldeles ikke har atholdt sig fra ny- 
delsen af alkoholiske drikke, ja vel, ikke engang altid har holdt sig 
indenfor grænserne for en maadeholden nydelse, alligevel har naaet en 
høi alder og bevaret en udmerket legemlig og aandelig sundhed og 
kraft. Man kan umulig for alvor affeie denne kjendsgjerning, derved 
at man indvender, at disse folk vilde ha kunnet ydet endnu mere og 


levet endnu længer, dersom de ikke havde nydt alkoholiske drikke. 


73 


Mænd som Wilhelm I, Bismarck, Goethe o. s. v. har vel dog ud- 
ført saa store ting, at vi neppe kan tænke os større, og de har opnaaet 
en saa høi alder, som det kun falder i meget faa menneskers lod. 
Vil man af denne kjendsgjerning forme sine slutninger med den nød- 
vendige forsigtighed, saa maa man sige: Det er sikkert, at en maa- 
delig nydelse af alkoholiske drikke ikke med nødvendighed behøver 
at have nogen skadelig indflydelse. Men saa maa man heller ikke, 
naar man hos et menneske, som nyder alkohol i maadelige mængder, 
finder en eller anden forstyrrelse i sundhedstilstanden, uden videre — 
saaledes som det saa ofte gjøres — føre denne tilbage til alkoholen, 
man faar meget mere spørge sig selv, om der ikke ogsaa kan have været 
andre skadelige momenter med i spillet, resp. om ikke netop en sam- 
menvirken af flere saadanne momenter er skyld i den skadede sundhed. 

Det maa videre udtrykkelig betones, at man, naar spørgsmaalet er 
om alkoholens skadelige virkning, ikke ene og alene maa tage hensyn 
til de absolute mængder, hvori alkoholen nydes; det kommer i meget 
væsentlig grad ogsaa an paa, i hvilken form alkoholen nydes. Mens 
man tidligere tillagde dette en meget stor betydning, synes man nu- 
fortiden at anse det for temmelig uvæsentligt; man mener, at den 
samme mængde alkohol altid maatte have samme virkning, ganske lige- 
gyldigt, om den nydes i form af brændevin, vin eller øl. Jeg anser 
den opfatning for ganske feilagtig. Jeg lægger ikke saameget vegt 
paa de giftige bestanddele, der t. eks. i form af fuselolje, findes i 
mange sorter brændevin. At fuseloljen er et overordentlig giftigt stof, 
er ganske utvilsomt; spørgsmaalet er kun, om ogsaa de mængder, der 
nuomstunder findes i daarligt brændevin, er store nok til at virke 
giftigt. Man maa heller ikke glemme, at i dette spørgsmaal, mange 
sikkert observerede kjendsgjerninger er os ganske uklare med hensyn 
til sin oprindelse. Saaledes har man t. eks. aldeles ingen forkla- 
ring paa, hvorfor man faar hovedpine af en daarlig vin, der er blandet 
med kunstige tilsætninger, men derimod ikke af samme mængde ren 
naturvin. Vi skal ikke her gaa nærmere ind paa disse spørgsmaal. 
Langt vigtigere forekommer mig alkoholens styrke i de forskjellige 
alkoholiske drikke at være, og jeg tror, at netop den heraf betingede 
forskjel i væsentlig grad er aarsag til de alkoholiske drikkes forskjel- 
lige giftvirkning. Lad os t. eks. antage, at et menneske drikker 70 
gr. alkohol som brændevin, vin eller øl. De 70 gr. alkohol vilde svare 


til omtr. 200 gr. af ca. 35 %/ brændevin, eller 1 liter 7 % vin eller 


74 


21, liter 2 % øl. Den sultne proletar drikker i løbet af kort tid 
200 gram brændevin paa tom mave; de 70 gr. alkohol kommer alt- 
saa ikke blot i en meget sterkt koncentreret form i berøring med ma- 
vens og tarmenes slimhinde, men de opsuges ogsaa saa omtrent paa 
en gang i blodet og tilføres saaledes ogsaa de enkelte organer i en 
sterkt koncentreret form. Om paa den anden side en person henimod 
aften eller efter et godt maaltid drikker 921/, liter øl eller 1 liter vin, 
saa fordeles alkoholens optagelse over en længere tid, eventuelt over 
flere timer, og betingelsen for alkoholens resorption er utvilsomt me- 
get ugunstigere. Den samme mængde alkohol kommer under disse 
forhold altsaa kun ganske efterhaanden til at indvirke paa legemets 
organer, en del af den vil allerede være hjemfalden til forbrænding, 
før den næste del resorberes o. s. v. Utvilsomt vil derfor legems- 
safternes alkoholholdighed i dette tilfælde aldrig kunne være saa høi, 
som naar hele alkoholmængden paa engang tilføres organismen; men 
for alkoholens skadelige virkninger maa det være af den største be- 
tydning, hvor meget der paa engang indeholdes i den vædske, der 
omskyller legemets celler. Jeg tror, at grunden til de mer koncen- 
trerede alkoholdrikkes utvilsomt større skadelighed maa blive at søge i 
dette forhold, og der kan efter min mening ikke være tvil underkastet, 
at samme mængde alkohol vil kunne udøve en meget forskjellig ska- 
delig virkning paa vort legeme, alt eftersom vi drikker den som bræn- 
devin, vin eller øl, og alt eftersom den nydes paa tom eller paa 
fuld mave. 


Hvorledes man nu end vil tænke om skadeligheden af maadelige 


mængder alkohol, spørgsmaalet om den praktiske udnyttelse af. 


alkoholens næringsværdi lader sig alligevel uden vanskelighed 
afgjøre, for friske folk ialfald. Alkohol har som næringsstof sikkerlig 
ingen større værdi end de andre næringsstoffe; hvad vi ved dens 
hjælp kan opnaa for ernæringen, kan vi altsaa ligesaagodt opnaa ved 
de andre næringsstoffe; mens disse imidlertid er i enhver henseende 
uskadelige, saa virker alkohol i store doser sikkert skadelig, og da 
man, naar man vil opnaa virkelig praktisk paaviselige resultater for 
ernæringen, ikke kan anvende for smaa mængder, vil faren for med 
alkoholen at skade altid være tilstede. Om end alkohol sikkerlig er 
et næringsstof, kan det dog paa grund af sine giftige bivirkninger 
praktisk talt ikke komme i betragtvning for friske folks ernæring. 


Anderledes staar sagerne, naar talen er om syge. Jeg sagde 


75 


netop, at hos friske folk kan man ligegodt istedetfor alkohol bruge de 
andre næringsstoffe. Det lader sig imidlertid ofte ikke gjøre med de 
syge, der muligens af en eller anden grund ikke kan nyde nogen fast 
næring, eller der som t. eks. en sukkersyg — maa afholde sig fra en 
hel klasse af værdifulde næringsstoffe: kulhydrater. Her kan man ved 
hjælp af alkohol opnaa ernærende virkninger, der ikke kan afstedkom- 
mes af andre næringsstoffe; det blir i et saadant tilfælde den behand- 
lende læges sag at overveie paa den ene side den fordel, som alko- 
len byder, og paa den anden side faren for at gjøre skade med den 
— noget man ihvertfald aldrig maa undlade at være opmerksom paa. 
Intet kan derfor være mere bagvendt, end ganske kritikløst at anbefale 
alkohol ganske i sin almindelighed som et oplivelses- og styrkemiddel 
eller muligens endog overlade til patienten at drikke, saameget han vil. 
Men ligesaalidt er man berettiget til principielt at banlyse anvendelsen 
af alkohol ved sygesengen. 

Jeg har hidtil udtrykkelig med hensigt altid kun talt om alkoho- 
holens anvendelse som næringsstof. Dersom 1 virkeligheden alkohol 
paa den ene side kun havde nærende virkninger og paa den anden 
side skadelige — da vilde det ikke være vanskeligt at skaffe al- 
koholen ud af verden. Men alkoholen har dertil ogsaa egenskab som 
nydelsesmiddel. Det vilde være en mangel ved min fremstilling af 
sagen og mit eget standpunkt til den, om jeg ikke tilslut ogsaa vilde 
omtale denne, praktisk utvilsomt vigtigste, egenskab ved alkohol. Ti 
den overveiende del af de alkoholdrikkende mennesker nyder alkohol 
ikke som næringsstof, men som nydelsesmiddel. I videre 
forstand regner vi jo ogsaa nydelsesmidlerne med til vor nærings be- 
standdele, og vi ved, at føden saagar maa indeholde saadanne stoffe, 
dersom dens resorption skal foregaa paa fuldt tilstrækkelig maade. 
Dermed skal ikke være sagt, at alkohol som mnydelsesmiddel skulde 
være uundværligt; jeg har allerede tidligere fremhævet, at det ikke er 
tilfældet; det er aabenbart fuldt tilstrækkeligt, naar der i næringen 
overhovedet findes nydelsesstoffe. Deraf, at alkohol kan undværes, 
kan man imidlertid ingenlunde slutte, at det skulde være nødvendigt 
at give afkald paa den: hvor meget i vort liv, som visselig er godt og 
skjønt, maatte vi ikke slaa en streg over, dersom vi bare vilde tillade 
det, som var nødvendigt. Ogsaa her kan afgjørelsen af tilladeligheden 
af alkohol som nydelsesmiddel kun ske efter de eventuelle skadelige 


virkninger, den har. Sagen stiller sig imidlertid her ganske anderle- 


76 


des, end hvor talen var om alkoholens næringsværdi. Denne kan lige- 
godt opnaaes ved hjælp af de andre næringsstoffe; alkoholens eiendom- 
melige virkning som nydelsesmiddel kan derimod ikke erstattes af no- 
get andet stof.” Det kommer altsaa blot an paa, om denne virkning 
er noget værd eller ei. At strides derom vilde ingen hensigt have; ti 
afgjørelsen af dette spørgsmaal maa med nødvendighed blive rent indi- 
viduel. Mere end nogensteds gjælder her den sætning: de gustibus non 
est disputandum.*) Den, som ikke har nogen virkelig nydelse af 
alkoholdrikke, den som kun føler en lav, uværdig sanselig pirriug ved 
dem, han gjør fra sit standpunkt sikkerlig vel i at give afkald paa al- 
kohol. Men denne opfatning kan umulig generaliseres. For et stort 
antal mennesker betyder nydelsen af alkoholiske drikke en ædel og 
— det maa særlig bemerkes —- meget værdifuld nydelse. Man har 
ofte betragtet virkningen at alkohol som mnydelsesmiddel i en ganske 
skjæv belysning. Visselig maa det medgives, at samtalerne til en 
seidel øl ikke netop er saa særdeles aandfulde, og at de dybeste problemer 
ikke løses ved hjælp af vin. Men det er heller ikke hensigten hos 
dem, der anvender aikoholiske nydelsesmidler. Den som vil arbeide 
anstrængt, han gjør sikkerlig i almindelighed ikke vel i samtidig at 
nyde alkohol. Men den, som gaar til restauranten for at drikke et 
par glas øl, han gaar ikke did for at levere aandeligt arbeide, han 
vil hvile sig efter udført arbeide. OQg netop i dette øiemed hjælper 
alhoholen ham paa en maade, som intet andet nydelsesmiddel kan gjøre 
det. Det er umuligt at udtrykke alkoholens virkninger paa vort ner- 
vesystem med de to ord: lammelse eller stimulation. Alkoholens virk- 
Ding paa vore sjælelige processer er i ethvertfald ikke nogen ensartet; 
det særegne ved virkningen ligger netop deri, at den trænger de ube- 
hagelige indtryk tilbage og henter frem de behagelige. Saaledes frem- 
bringer den denne eiendommelige følelse af behag og velvære, der er 
betingelsen for hvile. Særdeles mange mennesker, der aandelig og 
legemlig er udarbeidet, vilde efter endt arbeide aldeles ikke være 
istand til at opkvikkes igjen, dersom dagens ubehagelige oplevelser 
skulde paatrænge sig dem med uformindsket tydelighed, ja muligens 
endog sterkere end før. En maadelig nydelse af alkoholiske drikke 
skaffer her betingelsen for virkelig opkvikkelse; uden at gjøre skade, 
gjør den tvertimod, anvendt til rigtig tid og paa rigtig maade betyde- 
lig nytte. 


1) Om smag og behag kan der ei disputeres. 


Ui 


Jeg vil hermed ikke et øieblik have udtalt den ringeste tvil om, 
at der nutildags i almindelighed drikkes formeget, og at der derved 
hidføres alvorlige forstyrrelser i den almindelige sundhedstilstand. Den 
store vanskelighed og den store fare ligger deri, at der ikke kan an- 
gives nogen almindelig gyldig grænse for, naar alkoholens skadelige virk- 
ning begynder. Ti denne grænse er selvfølgelig individuelt meget forskjel- 
lig. Jeg tror ogsaa, at selv en overskriden af denne grænse, dersom den 
ikke gaar ofte paa, ikke er saa skadelig som den regelmæssige nydelse af 
større mængder. Det maa overlades til den enkelte — saaledes som det jo 
saa ofte er tilfældet her i livet — ved opmærksom og streng selviagt- 
tagelse at komme paa det rene med, hvad der for ham er godt. Den, 
der som følge at abnorme anlæg angribes meget alvorlig allerede af 
smaa mængder alkohol, skal ligesaavel forsage de alkoholiske drikke, 
som den, der ikke er istand til at passe maaden. Erfaringen lærer, 
at der for saadanne individer kun gives en redning: fuldstændig af- 
holdenhed, Men den, som sund og frisk, føler den aandelige kraft i sig, 
der trænges, for at finde og passe det rette maal, han behøver ikke 
at give afkald paa nydelsen af alkoholiske drikke. Et træffende udtryk 
for denne anskuelsesmaade giver følgende ord af en mand, deri sit liv 
har udført store ting og dog ved siden deraf i bedste forstand har 
forstaaet at tage for sig af livets nydelser; et sted i et brev fra Fredrik 
den store siger han med hentydning til Rousseau: ,Det er sandt, 
at al den asiatiske luksus, bordets glæder, vellevnet, blødagtighed ikke 
er af væsentlig betydning for os, at vi kunde leve enklere og mere 
afholdende; men hvorfor give afkald paa nydelserne, naar man kan glæde 
sig over dem? Den sande philosophie, mener jeg, bestaar i at for- 
dømme misbruget uden at forbyde brugen; man maa kunne und- 


være alt, men ikke give afkald paa noget". 


Lysende organismer. 


Af H. Haupt i ,Naturwissensch. Wochenschrift*. 


Marshall siger: , Meget angaaende dyrenes lysen er os endnu 
dunkelt, kjære ven og gode nabo.* Denne paradoks vil vel endnu i en 
række af aar have sin øyldighed, skjønt baade mikroskopet og kemien 
arbeider ihærdigt med at løse naturens lysgaade. Store vanskeligheder 


bereder paa den ene side den omstændighed, at skjønt mange organis- 


78 


mer er lysende, kan ikke særlige organer herfor paavises; paa den 
anden side afviger lysorganerne 1 høi grad fra hinanden med hensyn til 
bygning. Sandsynligvis er ogsaa 'den indre sammenhæng forskjellig. 

Jeg vil da først omtale sankthansormene (lampyris). I varme juni- 
aftener kan man i Mellemeuropa se dem lyse, disse de gamle romeres 
stellæ volantes. Det var dog en anden slegt (luciola), som lyste for 
dem; den overgaar langt den mellemeuropæiske sankthansorm. At 
bruge navnet orm paa et flyvende insekt, vilde i grunden være en stor 
feil, dersom ikke lampyrishunnen var vingeløs og derfor ogsaa meget 
lig en orm (lampyris splendidula-hunnen har kun forkrøblede vinger, 1. 
noctilucas hun mangler endog disse). Hannerne har derimod vinger. 
Nogle iagttagere vil have seet følgende: Mens hannerne flyver sin 
lysende bane, lokker den i græsset siddende hun med sin lille lanterne, 
der ligesom hos hannen sidder paa spidsen af bagkroppen. Dens øine 
er skjulte under det store brystskjold, prothorax, men gjennem to smaa 
glugger i det kan den udspeide de eventyrlystne hanner. (Hvorledes 
lampyris noctiluca bærer sig ad, er en gaade, da den mangler disse 
glugger).. Nu begynder en saakaldt lysduet, og ovennævnte digterisk 
anlagte iagttagere paastaar, at hunnen og hannen blinker eller egentlig 
lyner til hinanden med sit lys. 

Hvorvidt sankthansormens lys kun er en bryllupsfakkel, er dog 
meget tvilsomt. Sandsynligvis er den først og fremst et beskyttelses- 
middel mod flaggermus, kveldknar og andre rovdyr, thi det passer vel 
ikke med disse dyrs smag at snappe efter ildfunker, saa meget mere, 
da lampyriderne sandsynligvis maa smage meget daarligt, i det mindste 
har de en ubehagelig lugt. Knuser man nemlig en saadan lysbille, vil 
man merke en ubehagelig lugt, som minder om løg. Om dagen kan 
billen godt undvære dette beskyttelsesmiddel, da den hoider sig skjult, 
desuden er den da beskyttet ved sin jordfarvede dragt. 

Eggene af lampyris skal ogsaa lyse, og det allerede i egstokken. 
Jeg har dog gjentagne gange bragt dyrene til at lægge eg, men har 
dog ikke, selv om natten under mikroskopet, kunnet opdage selv det 
svageste lysskjær, skjønt eggene var levende. Men larverne, som krøb 
ud af dem, var derimod lysende paa hver side af et kropsafsnit. Sen- 
høstes er de temmelig langt udviklede. Jeg har ofte seet larver af 
lampyris splendidula i store mængder i veigrøfterne ved landsbyen 
Osterode, naar jeg en mild november. eller decembernat gik hjemover 


fra Herzberg a. E. 


79 


En larve af den større art, lampyris noctiluca, fandt jeg 2den 
pintsedagsaften 1900 paa veien til Rudelsburg. Jeg tog dyret samt 
det lav (cladonia tubæformis), hvorpaa det sad, med til Halle. Efter 
tre ugers forløb, hvori det levede af ovennævnte lav, forpuppede det 
sig. Puppen havde paa undersiden af sin bagkrop flere runde, sterkt 
lysende flekker. Hunnen, som udviklede sig af denne puppe, lyste 
meget kraftigt baade om dagen og natten. 

Af de her meddelte iagttagelser vil det fremgaa, at lysudstraalin- 
lingen intet har med at udfinde kjønnet, men ved, at det forekommer 
i alle udviklingsstadier, dog med undtagelse af hos egget, maa det be- 
tragtes som saa fast knyttet til dyret, at dettes velbefipdende er af- 
hængig heraf. 

Man antog tidligere, at det var det om dagen i de hvidagtige 
lysflekker optagne sollys, som igjen om aftenen blev udstraalet. Senere 
blev fosforet gjort ansvarlig herfor. Men allerede i begyndelsen af 
forrige aarhundred2 paaviste Mateucci det feilagtige i denne anskuelse. 
Han fandt i lysorganerne en vædske, som han antog bestod af salpeter- 
syre og kulsyre. Selve belysningen antog han var en oxydationspro- 
ces. Han svævede ogsaa i den formening. at man engang vilde kunne 
fremstille det lysende stof fabrikmæssig, og som raastof hertil anbefa- 
lede han raaddent træ og raadden fisk (?), da begge disse stoffe med 
lethed kunde faaes 1 tilstrækkelig mængde. Desværre har man imid- 
lertid senere fundet, at det er det sopmycel, som har gjennemtrængt 
den raadne ved, som lyser, og paa raadden fisk er det lysbakterier. 
Herved er atter en gang en smuk tanke bleven tilintetgjort. 

Anatomen Kölliker kom spørgsmaalet noget nærmere. Ved sine 
mikroskopiske undersøgelser lykkedes det ham at paavise, at lysorganet 
er et selvstændigt nervøst organ, der udskiller et urinsurt salt (NHj0), 
altsaa et fordøielsesprodukt. 

Nylig har en japaner undersøgt lysfænomenet. Han fandt, at 
der under fordøielsen dannes ketoner. Disse polymiserer og spalter 
sig under fordøielsen i lysorganet i andre organiske forbindelser. 
Denne spalten ledsages igjen af en lysen. Af saadaune organiske for- 
bindelser, som lyser, kjender vi nu en hel del. B. Tschugaeff fandt 
ved en undersøgelse, at af 510 saadanne stoffe var 127 istand til at 
lyse. Navnet paa dette fænomen, triboluminescens, laante han hos E. 
Weidemann. Et med hensyn til det fremkaldte lys lignende fænomen, 


der ligeledes kaldes triboluminescens, kan man se, naar man i mørke 


80 


stryger brudfladerne af nogle porcelæns- eller flintetøisskaar mod hin- 
anden, eller naar man river 2 stykker raffinade mod hinanden eller knu- 
ser dem i en morter. Hvad man her faar se, er ikke ild, heller ikke 
har det noget at gjøre med funker i dette ords egentlige betydning. 
Lys er det, og itølge den berømte lov om kraftens bevaring handler 
det ved dette og lignende fænomener ligeledes om en frigjort energi, 
der viser sig for vort øie som lys. 

De ovennævnte billearter, lampyris og luciola, endvidere photuris, 
lamprorhiza, lamprophorus, photinus o. s. V., alle biller, som er hinan- 
den mere eller mindre lige, tilhører de saakaldte blødhudede biller 
(malacodermata). Til smelderne (elateridæ) hører den sydamerikanske 
cueujo (pyrophorus noctilucus), om hvis lysen mange reisebeskrivelser 
ved at fortælle. Denne billes lysorgan er meget forskjelligt fra den 
europæiske santhansorms. Den har tre saadanne lysorganer, to af dem 
sidder paa randen af forbrystet, prothorax, og et paa undersiden af 
første bagkropssegment. Dette sidste er som oftest skjult af det ved- 
liggende bagbryst, metathorax, og blir først synlig, naar dyret flyver, 
elateriderne pleier nemlig under flugten at hæve bagkroppen. Lys- 
organerne er dækket af en linseformet hvælvet gjennemsigtig del af 
kitinpanseret. Ved undersøgelser, der forøvrigt lader meget tilbage at 
ønske, har man fundet kantede smaa krystallinske legemer, som synes 
at blive dannet inde i organet. Desværre ved man ikke, om de har 
noget med lysfænomenet at bestille. 

Da jeg nu omhandler billerne, vil jeg nævne, at den vædske, 
smørsyre, som bombardierbillerne (brachinus erepitans og br. explodens) 
sprøiter mod sine fiender, ogsaa siges at lyse. Man skal ikke lade 
noget uprøvet; derfor har jeg ivrigt vendt stene og derved skaffet mig 
en hel del af disse nydelige smaa løbebiller. Disse har jeg da inde- 
sperret i et glas og om natten pirret dem med en pensel. Smørsyre 
har de, hvad min næse kunde fortælle mig, udsprøitet i massevis, men 
den var ikke saa venlig mod mig, at den lyste. 

Endnu en hel del insekter skal lyse. Den, der ønsker at høre 
nærmere om disse, kan henvises til Henry Gadeau de Kerville: 
pLysende dyr og planter* der ogsaa foreligger i tysk oversættelse af 
W. Marshall. Mange læsere vil sikkerlig ogsaa tænke paa den be- 
kjendte lygtebærer, en cicade, om hvis evne til at lyse beretningerne 
lyder høist forskjellig. Den sydamerikanske lygtebærer har et meget 


lysstraalende navn, fulgora laternaria, men de, som i den senere tid 


81 


har studeret dette dyr, har dog ikke fundet, at det udstraaler noget 
lys, og dens blæreagtig opsvulmede pande lyser sikkerlig ligesaa lidt 
som den hos den lille sjeldne eupæiske lygtebærer, pseudophana europæa. 

Blandt de insekterne nær beslegtede tusenben er der ligeledes 
nogle, som lyser, skjønt de ganske mangler særlige lysende organer. 
Af disse har jeg hidtil kun stiftet bekjendskab med den lille geophilus 
electricus. Over hele sin overflade afsondrer dette lille dyr et lysende 
slim, der vedbliver at lyse, selv om det er fjernet fra dyret, hvorfor 
dette efterlader sig et fosforescerende spor. 

Leilighedsvis kan man ogsaa møde en lysende regnorm (allolobo- 
phora føtida), der giver sig tilkjende ved et stinkende sekret, hvorfor 
den ogsaa ganske forsmaaes af froske og salamandre. Jeg har ikke 
havt anledning til nærmere at undersøge denne regnorm, men jeg skulde 
formode, at lysningen skriver sig fra mikroorganismer, som af og til 
vokser paa det afsondrede slim. 

Hidtil har jeg kun talt om de lysende landdyr; men før jeg gaar 
over til at behandle havets beboere, vil jeg omtale nogle smaa organis- 
mer, der paa en maade indtager en overgangsstilling, de saakaldte 
fotobakterier eller lysbakterier. Vi kan f. eks. fimde dem paa friske 
ben, og i et mørkt værelse giver de sig tilkjende ved fosforescerende 
flekker. Desværre er lysbakterierne meget kortlivede, og de gaar til- 
grunde, straks forraadnelsen indtræder. 

Grøn sild og anden havfisk lyser meget svagt. Skjønt der findes 
mikroorganismer paa saadan fisk, kan den dog godt spises. Disse 
organismers tilstedeværelse er aldeles ikke noget tegn paa, at fisken 
er raadden, tvertom, de garanterer, at varen er frisk. Saasnart for- 
raadnelsen begynder, ophører lysningen. Det heder derfor ogsaa: 
»Saalænge silden har fosfor, er den god.* Meget morsomt er det at 
læse 1 ,En naturforskers spaserture" prof. Marshalls skildring af 
hans bekjendtskab med lysbakterierne: 

pDa jeg endnu var assistent ved rigsmuseet i Leiden, gjorde jeg 
engang en ,glimrende* erfaring inden fosforescensomraadet. Jeg havde 
af nogle fiskere kjøbt en af disse sælsomme store fiske, som man kal- 
der klumpfiske eller maanefiske (orthagoriseus mola). Da jeg fik fat i 
fisken, var den ikke mere ganske frisk. Det gjorde dog intet til sagen. 
Jeg var dengang 22 aar gammel. Den lugt, som bæstet udviklede 
under den temmelig langvarige præparation, var derfor en ren bagatel 


mod min iver, og dog forpestede lugten hele museets kjælderetage; til- 


Naturen 1904 6 


82 


slut maatte min foresatte, den gode gamle Schlegel, som sandelig 
ikke i saa henseende var særlig ømfintlig, skride ind og befale, at 
det raadne bæst kort og godt skulde kastes ud. Det var en frygtelig 
stank, der sad fast i mine klær, ja jeg tror endog, at det havde fæstet 
sig i selve mit kropsvæv. I det mindste løb hundene efter mig paa 
gaden, og i et par maaneder kunde jeg ikke spise fisk. Imidlertid, 
jeg havde engang i hine dage glemt noget i mit arbeidsværelse paa 
museet, hvis vinduer, naar jeg gaar bort, blir lukket med luger, og 
gik derfor tilbage henimod klokken 8 om aftenen; det var om høsten 
og derfor allerede mørkt, men jeg betraadte dog værelset uden lys. 
Gud, hvilken pragt viste der sig ikke for mine forbausede blikke. 
- Fisken, bordet, hvorpaa den laa, haandklæderne og instrumenterne, som 
jeg havde brugt, hist og her paa gulvet og paa møblerne flekker, hvor- 
paa der muligens var falden smaastykker af fisken, eller som mine 
smudsige hænder muligens havde berørt, alt, alt i et pragtfuldt grøn- 
ligt straalende lys. Det var, som om alt var overtrukken med en 
straalende fløiel.* 

Bringer man noget af det lysende slim fra en havfisk under mi- 
kroskopet, kan man ved sterk forstørrelse opdage lysfrembringeren, 
nogle smaa, runde legemer. Disse er lysbakterierne, og paa grund af 
sin runde form tilhører de mikrokokkerne. Man kan rendyrke dem 
paa poteter, som er kogt i sterkt saltvand, eller ogsaa som andre bak- 
terier paa næringsgelatine. Desværre gjør de meget snart nærings- 
materialet flydende og gaar derved selv tilgrunde. I den senere tid 
har særlig R. Dubois 1 Paris beskjæftiget sig med det lys, som ud- 
straaler fra dem. Sine resultater har han fremlagt 1: ,,Om belysningen 
med koldt, fysiologisk, saakaldt levende lys". I korthed er indholdet 
af dette arbeide følgende: Det fysiologiske lys indeholder de største 
mængder af straaler af middels bølgelængde med et minimum af varme 
og kemiske straaler. Vanskeligheden ved at fremstille det i tilstræk- 
kelig intensitet tror forfatteren at kunne overvinde ved hjælp af foto- 
bakterier, som han udsaar paa en af ham opfunden næringsvædske. 
Under Pariserudstillingen har han oplyst et værelse i Palais de 1Op- 
tique saa sterkt som ved en maaneskinsbelysning. Først efter flere 
timer indvirker lyset paa den fotografiske plade. Det gaar gjennem 
træ og karton, men ikke gjennem bladaluminium. 

De fleste lysende organismer hører hjemme i havet.  Eiendomme- 


lig nok synes ikke den klassiske oldtids lærde at have været opmerk- 


83 


som paa havets lysen. Aristoteles omtaler den ikke, og Plinius 
nævner kun en lysende fisk, som han meget nøiagtig beskriver, men 
som i virkeligheden ikke lyser. Den første, som har tænkt over dette 
herlige skuespil, er Amerigo Vespucci. Først i det 18de aarhun- 
drede opdagedes lysningens ophavsmand. Tydningen af havets lysen 
har vekslet ned igjennem tiderne alt efter den opfatning i naturviden- 
skaberne, som var raadende. Da Brand i 1699 i Hamburg søgte 
efter guld i urinen, men istedet fandt fosfor, maatte den eiendommelige 
lysudvikliug ved dettes forbrænding ogsaa tjene til forklaring af havets 
lysen. Alexander v. Humboldt vilde derimod se i det et elektrisk 
fænomen, hvorfor han ogsaa sammenstillede det med sanktelmsild, lyn 
og nordlys. Selv i vore dage ved man endnu ikke med sikkerhed, 
hvad det er. 

I havets lysen deltager forskjellige infusorier og alger. Blandt 
de første maa vi særlig nævne kransdyret noctiluca miliaris og den 
meduselignende infusor leptodiseus; blandt algerne kan nævnes pyro- 
cystisarterne, hvis lysende evne blev paavist under Challengerekspedi- 
tionen. — Noctiluca miliaris forekommer i Nordsøen. Dyret har det 
samme fladeindhold som tversnittet af et haar. Det er formet som en 
fersken og har en fure. Istedetfor stilk har det et kort flimrehaar, 
som bevæger sig langsomt. Dyret er encellet, og lyset straaler ud 
fra dets protoplasmatiske indhold. Ligesaa yrsmaa er de skiveformede 
leptodisker, som lever i Middelhavet. 

De cigarformede pyrocyster er omtrent I mm. lang og lever i det 
aabne hav under troperne. Den tyske dybhavsekspedition, som lededes 
af Chun, fandt dem 1 den store Fiskebugt ved det sydvestlige Afrika. 
I beretningen herom heder det: Det gjorde et eiendommeligt fantastisk 
indtryk, da om aftenen, efterat vi var komne, havets overflade begyndte 
at fosforescere, og der udviklede sig en raketild af hundreder af glø- 
dende straaler, der ligesaa hurtigt forsvandt, som de viste sig. Det 
var store fiske, som skar gjennem vand og derved bragte til at lyse 
de i vandskorpen sammenstuede lavtstaaende organismer (diatomeer og 
pyrocyster). 

Dette fænomen, at havet lyser, kan man se selv i polartrakterne. 
Mest intenst lyser altid bølgekammene, overhovedet de steder, hvor 
mekanisk pirring indvirker paa organismerne; det er ligegyldigt, om 
denne pirring skriver sig fra kjølen eller skruen af et skib eller fra 
en fisk. 


84 


Nær havets overflade svømmer ogsaa større dyr, som har 
evnen til at lyse, saaledes ribbegopler (tiara), det baandformede 
venusbelte (cestus veneris), endvidere de under navnet ildpølser (py- 
rosoma) bekjendte dyrkolonier, som minder om en hul grankongle. 
Fremdeles hører hid den af professor Rich. Greeff i Marburg be- 
skrevne ormslegt tomopteris, der tilhører ringormene eller anneliderne. 
Den er kun 2 cm. lang, flad og har paa sine fodstumper rosetformede 
lysorganer. Et fastsiddende lysende dyr, som borer sig huler 1 sten, 
sand, træ o.s.v. og som saaledes skaffer sig selv et fængsel, er bore- 
muslingen (pholas dactylus). Den minder om den almindelige flodmus- 
ling. Paa kappen, den slimede hud langs skallet, har den to sterkt 
lysende prikker samt et lysende baand; endvidere har den to lysstriber 
paa kappens forlængelse, aanderøret, som den strækker ud af sin hule. 
Det fra nævnte steder afsondrede slim lyser, selv efter at det er fjer- 
net, ja ogsaa paa det døde dyr lyser det. Saavidt jeg ved, kjender 
man ikke dette stofs sammensætning; et navn har det dog faaet, luci- 
ferin.. Hvortil bruger denne boremusling lyset, den lever jo i en hule, 
og det ofte ret dybt? Sandsynligvis tjener det til at tiltrække yrsmaa 
organismer, hvoraf muslingen lever. 

Ikke blot de her nævnte dyr er forsynede med lyskraft, næsten 
alle i havet levende dyregrupper tæller lysende repræsentanter. Særlig 
hos dybhavsdyrene træffer vi ofte paa lysorganer. Ved pludselig at 
blinke op tjener disse organer sandsynligvis som skræk- og saaledes 
ogsaa som beskyttelsesmiddel for dyret, eller ogsaa tjener det til at 
tillokke dyr, hvoraf det lever. I oceandybets mørke maa de med lys- 
apparater udrustede dyr lyse som lanterner, hvis lys tiltrækker de 
organismer, hvem naturen ikke har begunstiget paa denne maade, og 
som derfor blir et let bytte for lysdyrene. For at give et begreb om 
lysorganets bygning og funktion skal jeg her efter dr. Brandes i 
Halle omtale nærmere to dybhavstiske, 

Den første er en liden i Middelhavet pelagisk levende fisk, perle- 
morfisken argyropelecus hemigymnus.') Den er øksformet og er be- 
dækket med en hud, som halvt er sølvglinsende, halvt er kjødfarvet. 
Paa begge sider af den undre rand af kroppen har den nogle afrundede, 
langstrakte flekker, lysorganerne. Disse organer bestaar hovedsagelig 


af en gelémasse, som stivner, naar dyret er dødt. Da deres baggrund 


1) En nærstaaende perlemorfisk, argyropelecus olfersi, fanges af og til ved 
vore kyster. Den hører hjemme i de varmere dele af Atlanterhavet, hvor den 
sandsynligvis lever paa stort dyb. Red. 


85 


er speilende, faar de en perlemorglans. Under navnet ,perlemorglin- 
sende flekker* var de kjendt, længe før man vidste, at de havde evnen 
til at lyse. 

Tager vi et tversnit gjennem et par af halens lysorganer, faar vi 
et billede, hvor lysorganet bedst kan sammenlignes med et kræmmer- 


hus, der er stukket ind under kropsvæggen, og hvis store laterale 


vade 


€ XT 7 
TERS 
PES SG 


Fig. 1. Lysorgan hos perlemorfisken (argyropelecus hemigymnus) fra den undre 
halvdel af halen. Tversnit. 100 x forstørret. 


aabning danner et plan med huden. Kræmmerhusets vægge dannes at 
lange bindevævsceller (r), hvori der er indleiret guaninkalk, det stof, der 
giver fiskehuden og fiskeskjællene sin sølvglans. Ved denne kræmmer- 
husformede bøining har man faaet en parabolisk krummet reflektor. 
Reflektorens yderside er belagt med et tykt pigmentlag. I toppen af 
kræmmerhuset — den yderste spids maa læseren tænke sig afskaaren 
— ligger en stor hob kugleformede kjertelceller (d), og mellem dem 


ligger indleiret i bindevæv nerver og blodkar. Disse encellede kjertler 


86 


afsondrer forholdsvis store, sterkt lysbrydende legemer, der maa be- 
tragtes som lyslegemerne. Foran disse kjertelhobe ligger en bikonkav 
linse (1, som paa det her [afbildede organ har en plan fri overflade. 
Denne sidste ligger direkte op til den gjennemsigtige kropsvæg, mens 
den undre konkave side er rettet mod reflektoren. Det rum, som vi 
har igjen, er fyldt med en gelémasse (g). Vi har altsaa 1 dette organ 
en regulær blindlygte, som kaster alt sit lys udad lodret paa krops- 
væggen. Det her omtalte organs kjertel bespiser samtidig lygten paa 
høire og paa venstre side. Det er ogsaa tilfældet med de 12 par lys- 
organer langs bugranden. Lyskjertlen danner her en streng med 12 
par laterale udvekster. 

Noget afvigende fra de her beskrevne er bygningen af de to, som 
ligger foran øinene. De er desuden bevægelig, hvorved de gjør det 
muligt for dyret at lyse omkring sig. Ved en pigmentkappe, som 
rager i veiret, er øinene beskyttede mod deres lys. Den herved betin- 
gede retning af øinene og mundens stilling lader formode, at tisken 
ikke bevæger sig paa almindelig maade, men i pilens retning. Perle- 
morfisken har ikke mindre end 100 lysorganer, 50 paa hver side. 

12—1500 lysorganer besidder derimod chauliodus sloani, en egte 
dybhavsfisk. Dens tænder er saa svære, at den ikke kan lukke mun- 
den. Heraf resulterer igjen, at den ikke kan aande paa samme maade 
som vore almindelige fiske. Gjællerne, som delvis er dækkede af et 
gjællelaag, delvis ligger fri, kan kun ved, at fisken bevæger sig, til- 
føres friskt vand eller, naar fisken hviler, ved at den bevæger hovedet. 
Den hos fiskene saa bekjendte sidelinje, som vi betragter som et sanse- 
organ, nemlig sædet for den statiske sans, balancesansen, mangler hos 
denne fisk. Vi kan deraf drage den slutning, at den maa holde til 
langs havbunden, hvad ogsaa bugfinnernes form synes at bekræfte. 
Særlig den undre halvdel af kroppen er udrustet med lysorganer. Et 
stort antal saadanne finder vi ogsaa paa den bevægelige første straale 
i rygfinnen. Paa hovedet sidder kun nogle faa organer. 

Undersøger vi under mikroskopet et af disse lysorganer, vil vi 
ogsaa her finde en kræmmerhusformet, bagtil pigmenteret reflektor, dog 
er der den forskjel, at denne oventil er afrundet og har en indsnøring. 
I det øvre rum ligger kegleformede kjertelceller, hvis spidser forener 
sig i kjertlens midte. Fra de omkring periferien liggende bindevævs- 
celler løber der fine strenge med smaa kjerner ind mellem keglerne. 


Disse strenge forener sig i centrum, hvorpaa de igjen løber nedover 


HAT 


87 


og omslutter den bikonvekse linse, som ligger paa indsnøringsstedet. 
Foran denne linse har man et geléagtigt bindevæv. Ethvert lysorgan 
ligger under et skjæl, mod hvis fortyndede pigmentfrie midte dets aab- 
ning munder. Mellem de store lysorganer paa undersiden findes der 
endnu en hel del, som er noget anderledes byggede. 

Den sterkt forlængede første straale i rygfinnen tjener sandsynlig- 
vis som tiltrækningsapparat, idet den som en livlig orm bevæges frem 
og tilbage foran den vidtaabnede mund. 

Desværre kan vi ikke se dybhavsfiskenes lysen, da de, naar traw- 
len bringer dem op til havets overflade, er døde eller døende. Disse 
dyr, som alle lever under et uhyre tryk af vandmasserne, og hvis indre 


kropsvæv maa have det samme tryk, som et modtryk, der kan ophæve 


Fig. 2. Lysorgan hos ehauliodus sloani. Frontalsnit. 200 > forstørret. 


det ydre, blir af trawlen hurtigt trukket op igjennem mindre og mindre 
belastede vandlag, og tilsidst kommer de op i luften. Herved blir det 
ydre tryk reduceret indtil en atmosfære, mens det kolossale indre tryk 
bevirker en sprængnin: af de indre organers væv, hvad der fremkalder 
døden. Kun en gang under den ovennævnte tyske dybhavsekspedition 
lykkedes det at bringe en endnu svagt fosforescerende blæksprut, 
enoploteuthis diadema, ind i mørkekamret og der at fotografere den. 
(Blækspruten er afbildet i Chun: pEra verdenshavets dybder"). De 
i flere grupper og rækker ordnede lysorganer skinner lyseblaat, mørke- 
blaat, rubinrødt, snehvidt og med perlemorsglans. ,,Det var pragt, 
skriver Chun, ,man skulde tro, at kroppen var besat med et diadem 
med brogede ædelstene.* 

Blandt oceandybets blækspruter findes der en hel del, som er for- 


88 


synede med dette herlige smykke. Deres lysorganer er noget ander- 
ledes byggede end de ovenfor beskrevne. 

Tilslut skal jeg omtale nogle fænomener, som tilsyneladende er en 
lysen, men i virkeligheden hører de ind under lysrefleksionens omraade. 

Øinene f. eks. hos hunden og katten lyser ikke i den forstand, 
som dybhavsdyrenes lysorganer. Den reflekterer kun lyset. I absolut 
mørke lyser de ikke. Det samme kan enhver sommerfuglssamler se; 
naar han nærmer sig med en lygte til en ugle (noctuide), som sidder 
paa det udlagte agn, vil dens øine lyse grønliggyldent. 

Paa en reflekteren af dagslyset beror ogsaa lysmosen schistostega 
osmundaceas lysen. Dog er det ikke selve mosen, som lyser, men 
dens protonema (forkim), som bestaar af kugleformede celler. De glas- 
klare kugleceller virker som konvekse linser, der koncentrerer alt det 
indfaldende lys paa et punkt paa cellens bagre væg. Paa dette sted 
har cellens faa klorofylkorn samlet sig. Disse tilbagekaster lyset i ret- 
ning af de indfaldende straaler og giver det samtidig et smaragdgrønt 
skjær. Dette fænomen har jeg gjentagne gange seet 1 sachsisk Schweiz. 
Stiger man f. eks. fra Pfaffenstein ned til Goldschmiedshulen og ven- 
der sig ved veiens deling mod venstre, hvor der er en udsigt mod 
Königstein, vil man under en overhængende klippe i baggrunden kunne 
se den smaragdgrønne lysning, men samtidig de som glinsende guld 
lysende kolonier af diatomeer og flagellater (chromulina), som ligeledes 
vokser paa den slammede grund. Billedet lader sig ikke gjengive i 
farver, selv den forøvrigt fortrinlige planche i Kerners ,Planteliv* 
er kun et svagt forsøg herpaa. 

Refleksorganer eller muligens ogsaa lysorganer kan vi finde hos 
Åmazonamandinens (poéphila mirabilis) unger. En fugleven i Halle 
gjorde den opdagelse, at de fire iøinefaldende, prægtig blaafarvede 
organer i ungernes mundvig lyste i redet som lyse punkter. Da un- 
gerne døde, bragtes de til dr. Brandes, som foretog seriesnit gjen- 
nem organerne; han fandt dog ikke noget, der talte for, at disse or- 
ganer var lysende. Kjertelceller uden udførselsgang, som altid findes 
i saadanne organer, og som producerer det lysfrembringende kemiske 
stof, kunde ikke paavises. Efter dette skulde der saaledes ikke være 
tale om en egen lysproduktion.") 

Organerne har en enorm fortykkelse af cutis, som delvis er om- 


given af en pigmenteret kappe. Mellem cutisfortykkelsen og epidermis 


1) Se nærmere herom i ,Naturen* 1908, pag. 338. 


89 


ligger tæt sammentrængte bindevævstfibre, 'hvori der er indleiret spredte 
pigmentceller.  Desværre mangler vi ganske analogier til dette, som 
kunde lette os forstaaelsen af det. Det er muligt, at organerne har 
været deformeret, fuglene havde nemlig ligget en dag tør, og de var 
allerede noget indskrumpede. 

Foruden disse merkværdige organer findes der paa ganen fem 
symetrisk stillede pigmentflekker, som man forøvrigt ogsaa kan se hos 
andre fuglearter. Man betragter dem som veivisere for forældrene, 
at de under fodringen bedre kan finde de forsultne aabne gab. Paa 
samme maade maa vi tyde det gule neb, som vi finder hos saa mange 
redeunger, mens det forsvinder, naar ungerne vokser til. Det er en 
kjendsgjerning, at de blaa organer hos amandinen, der ikke kan paa- 
vises hos den voksne fugl, lyser som klare punkter ud af redehulens 
mørke. De fodrende forældre kan derved, naar de fra det klare dags- 
lys kommer ind i det mørke rede, med lethed finde de forsultne smuas 
opsperrede neb. For endelig at faa afgjort, om disse organer er lys- 
eller reflektionsorganer, maa vi vente, indtil der foreligger direkte iagt-- 


tagelser herom, de vil med sikkerhed afgjøre spørgsmaalet. 


I tilslutning til, hvad Haupt her skriver om de saakaldte lys- 
organer hos amandinerne eller pragtfinkerne kan meddeles, at Carl 
Chun 1 mai 1903 havde anledning til nærmere at undersøge en levende 
redeunge af Gould-amandinen, poéphila gouldiæ. Om disse undersøgel- 
ser redegjør Chun nærmere i ,,Zoologischer Anzeiger* (vol. 27, no. 2), 
hvoraf her skal hidsættes: 

Ungen var ca. 6 dage gammel og ganske nøgen. De blaa neb- 
papiller, som udstraaler lyset, var vel udviklede. Ungen blev straks 
bragt ind 1 et fotografisk mørkekammer. Straks dette blev halvmørkt, 
begyndte papillerne at gløde som øinene hos sphingiderne eller hos 
dybhavskrebsene, men da vinduslemmerne blev fuldstændig lukkede, 
ophørte glødningen. Først da der igjen blev sluppet en smal stribe 
lys ind i rummet, kom den igjen meget smuk og tydelig, særlig naar 
fuglen, som laa i den hule haand, blev holdt bort fra lyset. Da ungen 
senere blev kloroformeret i fuldstændig mørke, kunde ikke glødningen 
iagttages. 

Dette viser, at den saakaldte lysen hos pragtfinkerne ikke er noget 
egte lysfænomen, men kun en reflektering af det sparsomme lys, som 


falder ned i det mørke rede. 


90 


Af mnebpapillernes bygning giver Chun en nærmere bekrivelse, 
som bekræfter undersøgelserne paa den levende fugl, thi lysproducerende 
celler kunde ikke paavises. Er altsaa disse papiller ikke lysorganer, 
har de dog ikke liden biologisk interesse. Deres paafaldende farve 
samt deres evne til at reflektere lys i halvmørke viser, at de tjener 
til, naar forældrene 1 det mørke rede skal fodre ungerne, at vise disse 
veien til ungernes aabne gab. Herfor taler endvidere, at saasnart 


ungerne kan klare sig selv, forsvinder papillerne. sg. 


Jordskjælvsvermen i nordre Helgeland og Salten 
den 30te og 3lte august 1903. 


Af Carl Fred. Kolderup. 


Ofte optræder ikke jordskjælvene enkeltvis, men samler sig til 
saakaldte jordskjælvsverme. Af saadanne sverme kjender vi udefra 
Europa en hel del, som i løbet af kortere eller længere tidsrum har 
et overmaade betydeligt antal jordskjælv at opvise. Her i Norge 
optræder jordskjælvene yderst sjelden i sverme, og de smaa ansamlin- 
ger, man har havt, har været særdeles ubetydelige, saa man ikke rig- 
tig vidste, om de skulde betegnes som sverme. 

Det kan under disse omstændigheder have sin interesse at stifte 
bekjendtskab med en liden jordskjælvsverm, som den 30te og 3lte 
august ifjor optraadte i nordre Helgeland og Salten paa den ca. 120 km. 
ange strækning fra Lovunden i Lurø til Beieren. Beretninger om 
disse jordrystelser er indløbne fra Lovunden, forskjellige steder i Rødø, 
Tjongsfjorden, Støt fyr og Beieren. I alt foreligger der beretninger 
om følgende rystelser: 


30te august. Kl. ca. 11/, em. Støt fyr ; 
Antagelig samme 


” 1"/9 » Tjongsfjorden då 
rystelse. 

p 1.31 ,, Sperstadmoen, Rødø | y 

1.34 | 
” ” » » 

Tjongsfjord. 

SG EN 
E 1.45 ,, Lovunden. 

1.46 , 


å 1.47 » ; Engø, Rødø. 
V5S0 


91 


Kl. ca. 2 em. Losvik, Rødø. 


Å 20% 

Å 2.22 , ? Beieren. 

fa 2.30 % 

ae 2—3 ,, 38 rystelser i Galten, Rødø. 
ca. 5 » Beieren. 


n 
Site august. , ca. 5 fm. Støt fyr. 

Hvor mange særskilte rystelser, man her skal regne, er ikke saa 
sikkert. Der er al sandsynlighed for, at de 3 førstnævnte beretninger 
gjælder en og samme rystelse, og hvis da enhver af de følgende be- 
retninger repræsenterer hver sin rystelse, vil der ialt blive 16 saadanne. 
Men det er muligt, at dette tal er for stort, idet tidsangivelserne kan 
tyde paa, at ialfald et par af rystelserne er samtidige; man ved jo, at 
klokkerne ikke overalt gaar saa nøiagtig, at man kan stole paa diffe- 
rencer paa 1 minut eller saa. Man kan saaledes tænke sig, at rystel- 
sen i Lovunden kl. 1.45 falder sammen med en af rystelserne i Engø 
kl. 1.46, 1.47 eller 1.50; maaske med den første. Det bør dog be- 
merkes, at afstanden kn Lovunden til Rødø er ca. 50 km. Muligt er 
det ogsaa, at rystelsen i Losvik i Rødø, for hvilken tiden angives til 
omtrent kl. 2, kunde være samtidig med en af rystelserne i Engø, 
f. eks. den sidste. I dette tilfælde maa man kun regne med 14 
rystelser. 

At de 3 rystelser i Beieren fra kl. 2.20—2.30 skulde falde sam- 
men med de 3 rystelser i Galten, anser jeg ikke for sandsynligt, da 
mellemrummet mellem de 3 rystelser paa begge steder er saa forskjel- 
ligt. I Beieren var der saaledes 2 minutter mellem lIste og 2den 
rystelse og 8 minutter mellem 2den og 3die, mens der i Galten forløb 
omtrent et kvarter mellem 1ste og 2den og kun faa sekunder mellem 
2den og 8die rystelse. Der forekommer mig heller ikke at være no- 
gen tvingende nødvendighed for, at en enkelt af rystelserne paa de to 
her nævnte steder skal være den samme, saa meget mere som afstan- 
den mellem Rødø og Beieren er ca. 75 km. 

Vi ser altsaa, at sandsynligheden taler for, at vi her staar over- 
for en mindre jordskjælvsverm paa 14 eller 16 rystelser. 

De her omtalte jordrystelser maa henføres til den store gruppe af 
jordskjælv, som kaldes de tektoniske, hvorved vi forstaar de jordskjælv, 
som optræder langs gamle spalter og forskyvningslinjer i jordskorpen, 
linjer, der staar i forbindelse med den fortsatte fjeldkjædedannelse, 


92 


som igjen skyldes jordens sammentrækning. Hver gang spændingen 
udløses, forskyves masserne i jordskorpen lidt, og vi faar et tektonisk 
jordskjælv. 

Udløsningen af spændingen i den her omhandlede trakt har nu 
ikke skeet med en gang over det hele omraade, men rykvis. Under 
forudsætning af 16 særskilte rystelser har begivenhedernes gang været 
omtrent følgende: Først udløses spændingen over et større omraade 
(beretninger fra Støt fyr, Tjongsfjorden og Sperstadmoen i Rødø), saa 
kommer nogle faa minutter efter to mindre rystelser i Tjongsfjord, der- 
efter rystelsen i omraadets sydligste del, Lovunden, saa 4 rystelser 
paa Rødø, hvorefter begivenhederne henlægges til Beieren, der har 3 
rystelser, og maaske omtrent samtidig hermed er der atter 3 rystelser 
paa Rødø. Alle disse rystelser, der igjen betinges af et tilsvarende 
antal udløsninger af spændingen 1 jordskorpen, foregaar i løbet at hen- 
imod halvanden time, fra kl. 1/, em. til henimod kl. 8 em. Herved 
er der næsten opstaaet ligevegtstilstand, idet der senere kun er noteret 
en rystelse i Beieren kl. 5 em. og en ubetydelig i Støt kl. 5 den 


næste dags morgen. 


Boganmeldelser. 


Dr. Carl Nicolaysen: Kemiske eksperimenter. Denne lille bog, 
som forfatteren betegner som ,veiledning til udførelse af 
forsøg ved undervisningen i kemi", beriger paa en 
heldig maade vor skolelitteratur. Mange lærere udover landet — 
ogsaa de høiere uddannede — vil have stor nytte af et hjælpemiddel 
som dette. Paa en enkel og grei maade beskrives her, hvorledes for- 
søgene hensigtsmæssigst bør udføres og arrangeres, samt hvilke forsøg, 
der maa vælges for at demonstrere dette eller hint. Det gjælder des- 
uden som bekjendt ved eksperimenter ikke bare at blande sammen de 
og de stoffe. For at forsøget ikke skal mislykkes, er det ofte af den 
største betydning at iagttage en række, som det kan synes, smaating 
— som f. eks. fortyndingsgrad, temperatur, gjensidig mængdeforhold 
0. 8. v. — som alene erfaringen kan lære. Saadanne eksperimenter 
er jo heller ikke helt uden fare for tilhørerne og vedkommende ekspe- 
rimentator selv, saa en detaljeret beskrivelse med hensyn ogsaa paa 
disse forhold vistnok af mange vil modtages med stor taknemmelighed. 


Mange nyttige vink og anvisninger findes paa bogens ca. 60 sider. 


93 


For dem, der ikke har adgang til de større udenlandske hjælpemidler 
paa dette omraade, maa bogen blive særdeles værdifuld. Specielt 
tænker jeg her paa folkeskolens lærere. For dem, der vil drive stu- 
diet af kemi som liebhaberi og ikke har havt anledning til tidligere at 
se eksperimenter udført, er bogen fortrinlig egnet, da de almindelige 
lærebøger jo ikke nærmere omtaler den rent tekniske udførelse af eks- 
perimenterne, men i grove træk alene meddeler forløbet og resultatet. 
At alt, hvad der i bogen er beskrevet og ved tegninger nærmere be- 
lyst, er nøiagtigt og korrekt, derfor borger forfatterens mangeaarige 
erfaring som overlærer i eksperimentalkemi ved Kristiania tekniske 
skole. Den medfølgende prisfortegnelse og sammenstilling af de for- 
skjellige apparater vil kunne være til stor hjælp for mange, som ikke 
personlig har anledning til at gjøre udvalg i selve udsalgsstederne for 
apparater og kemikalier. — Til en anmeldelse hører vel kanske nogle 
indvendinger eller kritiske bemerkuinger. Hvad jeg kunde have at 
anføre i denne retning, bliver imidlertid for smaat. Jeg maa give 
bogen min bedste anbefaling og haaber, den vil bidrage til at hæve 


uudervisningen i kemi her i landet. E. Simonsen. 


Mindre meddelelser. 


Svartfisken. Ved Hegrenæs i Bergensfjorden fangedes den 23de 
februar 1904 paa line paa 25 favnes dyb en svartfisk, centrolophus 
pompilus, som tidligere kun var kjendt fra vor kyst i to eksemplarer, 
der i september 1886 toges i sildegarn ved Bynesset i Trondhjems- 
fjorden. Eksemplaret var fuldt udviklet med en totallængde af 65 cm. 
Denne art skal forøvrigt kunne opnaa en længde af over en meter. 

Svartfisken er en pelagisk fisk, som hører hjemme i Middelhavet 
og det østlige Atlanterhav, fra Azorerne og Madeira op til de Britiske 
øer, hvor den især i den vestlige del af Kanalen flere gange er 
fanget. Naar undtages ved Nizza, hvor den skal være temmelig al- 
mindelig, synes svartfisken overalt at optræde sparsomt. 

Denne fisks farve er graalig eller brunagtig sort. Paa grund af 
denne mørke farve har den faaet navnet svartfisken, ,,blacktish*, et 
navn, som vi ogsaa her vil benytte. Svartfisken tilhører en ganske 
liden familie af pelagiske og littorale fiske, stromateidæ, som hører 
hjemme i de tropiske og de varmere tempererede have. Disse fiske, 
12 arter, har alle en mere eller mindre aflang og sammentrykt krops- 
form og er dækkede af ganske smaa skjæl. Tænderne er smaa og 
svage. Endvidere udmerker disse fiske sig ved, at spiserøret er for- 
synet med talrige hornede skjægagtige vedhæng. 

Risso siger, at svartfisken i Middelhavet leger om høsten, og at 
om vaaren fanges dens unger, som udmerker sig ved mørke trans- 


94 


verse baand. Forøvrigt kjender man intet til dens levevis. Der paa- 
staaes dog, at den ligesom lodsfisken skal ledsage fartøier, haier og 
andre større fiske; dens latinske artsnavn, pompilus, har den ogsaa 
faaet af denne grund. TI middelhavslandene sættes der ikke nogen 
større pris paa denne fisk, der dog skal være velsmagende. Kjødet 
er hvidt og løst. 

Høsten 1908 Frkom der i vore vestlandske fjorde adskillige 
planktonformer af sydlig oprindelse, som idetmindste ikke i den mængde 
pleier at optræde ved den norske kyst. Det er ikke usandsynligt, at 
den her omtalte svartfisk har sammen med dette plankton forvildet sig 
op til vore nordlige breddegrader TE 


oPassiv migration”. Mange dyre- (og forresten ogsaa plante-) 
arter skylder sin store geografiske udbredelse ikke saa meget deres 
bestræbelser eller udvikling af særlig kraftige bevægelses- eller trans- 
portredskaber, men meget snarere deres manglende modstandskraft mod 
visse i naturen raadende bevægende kræfter. Den saakaldte ,, passive 
migration* 0: ufrivillig vandring, skyldes saaledes ofte strøm og bølge- 
bevægelser i vandet eller atmosfæriske bevægelser — vind. Ved disse 
transporteres en mængde organismer ofte i store mængder over uhyre 
strækninger, og i særlig grad er dette naturligvis tilfælde med havets 
og i det hele vandenes lavere dyre- og plantearter, blandt hvilke vi 
derfor finder et ganske betydeligt antal kosmopolitiske former. 

Til den ,passive migration" maa ogsaa henføres de tilfælde, hvor 
dyre- (eller plante-) arter gjennem vareforsendelser eller paa anden maade 
ved menneskets mellemkomst uforsætlig overføres fra et sted til et andet. 

Paa sidstnævnte maade er, især i den nyere tid med sine sterkt 
udviklede kommunikationsforhold, et ikke saa lidet antal, især lavere 
organismeformer, bleven spredt udover saagodtsom hele den del af vor 
klodes overflade, som befares af mennesker. Endog temmelig høit- 
staaende dyreformer, som f. eks. rotterne, er paa denne maade, ved 
menneskets ufrivillige mellemkomst, bleven hjulpet til en udbredelse, 
som kun meget faa høiere organismer kan opvise magen til. For rot- 
ternes vedkommende kommer rigtignok en naturlig vandretrang til som 
en understøttende faktor; men mange naturhindringer vilde uden men- 
neskets mellemkomst været aldeles umulige at overvinde for dyr med 
rotternes størrelse og temmelig ufuldkomne lokomotionsorganer. 

Blandt de uafhængig af mennesket virkende naturkræfter spiller 
naturligvis havstrømmene den betydeligste rolle, og særdeles stort er 
det ar af større og mindre vandorganismer, som til enhver tid trans- 
porteres afsted, drevet af det strømmende vand, fra havarm til havarm, 
fra kyst til kyst, ja undertiden fra equatorialegnenes varme vande hoe 
nordover til de koldere egne. Dette gjælder tildels om større hvirvel- 
løse dyr og mindre fiskearter og fiskeyngel, men betydelig større er 
dog antallet af de allerlaveste, mikroskopiske organismer, de egentlige 
pplankton*-former, hvis stedbevægelser for den allerstørste del afhæn- 
ger af de vandet bevægende kræfter. 

For mikroorganismernes vedkommende kommer forøvrigt” ogsaa 
andre transportmaader i betragtning. Saaledes blir mange infusionsdyr, 
hjuldyr og lavere orme ligesom mindre krebsearter utvilsomt transpor- 


95 


terede betydelige strækninger af de større og mindre vand- og vade- 
fugle, idet den ved deres fødder heftende fugtighed eller slam ofte kan 
huse hundreder af ganske smaa organismer. Mange af dem har indrettet 
sig for en saadan transport eller kan i det mindste udholde den uden 
at gaa tilgrunde, idet de ved vandets bortdunstning overgaar i en slags 
hvileform, der taaler en betydelig grad af indtørring. Naar fuglen, 
maaske først i en anden verdensdel, atter kaster sig paa vandet, kom- 
mer de som ,blinde passagerer* medførte mikroorganismer igjen i ak- 
tivitet og fortsætter nu paa det nye sted sin for en kortere eller læn- 
gere tid afbrudte livsvirksomhed. 

Paa denne maade maa vi forklare os det velkjendte faktum, at 
mikrofaunaen i de fleste af naturforskere undersøgte vandansamlinger 
har et temmelig ensartet præg, og at man i de høitliggende fjeldsjøer 
og tjern gjenfinder de fleste af lavlandssjøernes mikroorganismer, ja at 
mange af dem er fælles for alle verdensdele og alle høidezoner paa 
jorden. 

Ogsaa luftstrømmene spiller dog herved en betydelig rolle. Mil- 
lioner af indtørrede mikroorgapismer hvirvles af vinden tilveirs, fordeler 
sig i luftmassen og transporteres paa denne maade bort fra de steder, 
hvorfra betingelsen for deres aktive livsvirksomhed, vandet, ved solens 
og vindens forenede magt er bortdunstet, for senere at slaa sig ned paa 
steder, hvor de igjen kan gjennemleve et nyt afsnit af deres intermit- 
terende tilværelse. 

Uhyre myriader af saadanne smaavæsener feies under et selv 
middelmaadigt regnskyl ned fra luften, og ikke før har regnvandspyt- 
terne dannet sig, før de er bleven befolkede af et ofte broget sammen- 
sat dyre- og planteliv, af bakterier, alger, mastigophorer, infusorier, 
hjuldyr og krebs. 

Qgsaa et temmelig stort antal insekter er ufrivillig bleven spredt 
over. store dele af den beboede del af jordoverfladen, ja enkelte er 
endog med det rindende vand bleven ført gjennem huller og sprækker 
i bergmassen ind til de underjordiske huler og grotter. 

Menneskets og husdyrenes parasiter er sammen med sine verter 
bleven førte omkring til steder, hvor de tidligere ikke fandtes. Flere 
pelts- og klædesmøl er ligeledes paa denne maade bleven transporterede 
omkring til alle verdensdele og er nu paa det nærmeste at regne for 
kosmopoliter. Med skibene har de almindelige kakerlakker gjort sin 
runde oiukring jorden og er bleven transporterede gjennem alle af 
mennesker beboede bredder, fra Equator til de nordligste saavelsom de 
sydligste egne, og skjult i kasser og anden træemballage føres de træ- 
borende insekter (xylophagerne) omkring til jordens fjerneste egne. 

Med vore næringsmidler indfører vi heller ikke sjelden saadanne 
organismer, som lever paa og i disse, saaledes blandt andre ertesnude- 
billen, kornmøllene og forskjellige snyltesop, ligesom vi med frugt- og 
blomsterforsendelser fra fjerne lande ofte faar os tilstillet et helt lidet 
menageri af seks- og otteføddede smaaskabninger, der som ,blinde 
passagerer* har gjort reisen med over de store verdenshave. 

Den uhyggelige invasion af amerikanske skadeinsekter, som de be- 
rygtede skjoldlus og flere lignende skadedyr, er saaledes utvilsomt en 
af den mellemfolkelige samfærdsels velsignelser. oT nr. 


96 


Magnesium-aluminiumlegeringer. Trods sin billighed har dog 
aluminium fundet liden anvendelse til fremstilling af instrumenter, kar, 
nøgler o. s. v. Dette beror paa, at det vanskelig lader sig bearbeide 
og har en utilstrækkelig styrke og modstandskraft. Det lader sig kun 
daarligt dreie, ødelægger filene, hvormed det bearbeides, giver daarlige 
skruegjænger, som efter kort tids forløb sætter sig fast, og viser ringe 
modstandsevne mod indvirkning af fugtighed. Allerede for længere tid 
siden kom man paa den ide, at søge at forbedre aluminiets mekaniske 
egenskaber ved tilsætning af andre metaller, i lighed med, hvad man 
allerede forlængst har gjort med kobber (bronce og messing). Som 
ved disse legeringer valgte man som tilsætning et beslegtet metal, 
magnesium. Man erholdt dog kun sprøde og mekanisk ubrugbare pro- 
dukter.  Grunden hertil maa søges i, at der var blevet anvendt for 
store mængder magnesium. 

Ved at sammenblande 10—3830 dele magnesium til 100 dele alu- 
minium er det endelig lykkedes Ludwig Mach at fremstille legerin- 
ger, som er modstandsdygtige og let lader sig bearbeide. 10 dele 
magnesium frembringer egenskaber, som minder om valset tin, 15 dele 
om støbemessing og 20—25 om smedet messing, o. s. v. Skulde det 
lykkes at finde en billig fremstillingsmaade for tilsætningsmetallet mag- 
nesium — det er endnu forholdsvis dyrt — saa at man kan faa det 
i store mængder (raamaterialet er jo ganske værdiløst), vil sikkerlig 
ymagnalium* finde en meget stor anvendelse. Et meget væsentlig for- 
trin for de tunge metallers legeringer med aluminium skulde være den 
ringe specifike vert hos magnesium. Denne er nemlig 1.7, aluminiumets 
2.7, mens kobberets er 8.9. (Himmel und Erde). 


Erstatning af platina i glødelamper. Som bekjendt maa der 
være platina paa det sted, hvor i glødelamperne den elektriske strøm 
træder ind gjennem glasset, da kun dette metal uden vanskelighed 
lader sig smelte md i glasset. Dette beror paa, at platinaets udvidelses- 
koefficient er den samme som glassets; endvidere slutter det smeltede 
glas sig fuldstændig lufttæt til den stedse blanke overflade paa det 
vanskelig oxyderbare metal. Den stadig stigende pris paa platina — 
for tiden kr. 2.70 grammet — har bevirket, at man har søgt at finde 
billigere surrogater for det. I Frankrig har man saaledes forsøgt 
istedet at indsmelte nikkelstaaltraade. Det har dog vist sig, at dette 
'material, naar det ophedes, blir overtrukket med et oxydlag. Heller 
ikke er det let at finde en passende nikkelsammensætning, der har den 
rigtige udvidelseskoefficient. Bedre resultater lover man sig i den sidste 
tid af et kit, hvormed man kan imdkitte lufttæt enhver slags traad, 
som man maatte ønske. Dette kit er opfundet af det franske gløde- 
lampeselskab. Om dets sammensætning ved man endnu ikke nærmere. 
Af konsistens minder det om rent voks; det stivner ikke i kulde, men 
smelter heller ikke i varme. Dets anvendelse er ganske enkel, Man 
bringer det i en beholder, hvorigjennem ledetraadene fører, og stikker 
disse ind i bunden af lampen. Hvis denne opfindelse viser sig brug- 
bar, vil den sikkerlig bevirke et betydeligt pristald for glødelamperne. 

(Himmel und Erde). 


Nye bøger. 


Til redaktionen er indsendt: 


Letterstedtska föreningen: Nordisk tidskrift. (Wahlström & Widstrand, 
Stockholm). 

H. Ekelund: dJaktminnen från Våstergötland. (Skoglunds forlag, 
Stockholm). 

Prof. G. Guldberg: Ueber die Wanderungen verschiedener Barten- 
wale. (Georg Thieme, Leipzig). 

Norsk fiskeritidende. 1lste hefte 1904. 

Axel Blytt: Haandbog i Norges flora. (Alb. Cammermeyer, Kri- 
stiania). 

Nyt magazin for naturvidenskaberne. Bind 24. Hefte 1. 


Hos alle Boghandlere faaes: 


Hans Reusch: 


Vore Dale og Fjelde 


Hvorledes Formen af Norges Overflade er dannet. 
Med 37 Figurer i Teksten. 


Pris 60 Øre, Porto 5 Øre. 


Richarda Huch: | 
Ludolf Ursleu den yngres Erindringer. 


Roman. 
Oversat efter Originalens 3die Oplag 
ved 
Ingeborg v. d. Lippe Konow. 


Pris 3 Kr., Porto 15 Øre. 


A. Trampe Bødtker og Sigurd Høst: 


Franske Læsestykker for Gymnasiet. 


PrisiKr. 2.85. Porto 15 Øre. 
John Griegs Forlag, Bergen. 


John Griegs7Forlag, Bergen. 


Netop udkommet og faaes hos alle Boghandlere: 


DEN FØRSTE NORSKE KUNSTHISTORIE 


NORSKE MALERE 


OG, BIELEDAUGGER 
AF JENS THIIS 


PRAGTVÆRK 


UDGIVET AF 
BERGENS KUNSTFORENING 


| ET oRIGT+ ILØUSTRERET 


20 HEFTER 
ASKER 50 


OVER 300 
ILLUSTRATIONER 


JOHN GRIEGS FORLAG, 
BERGEN 


0. W. Fasting 


rvtømmer 


Pris Kr. 2.50, Porto 10 Øre. 


9 1904 


Illustreret maanedsskrift 


for 


populær naturvidenskab 
Udg.: Bergens museum — Red.: dr. J. Brunchorst 


Nr. 4 28de aargang - 1904 April 


% % INDHOLD % % 


Thekla R. Resvoll: Vegetationen i Schweizer- 
PEKER oa Aer ae Se bd Aa BOO Su Ar 


P. Boye: Lidt om de nyere undersøgelser over 

opløsnmeer (med 2 fe) NAGINI kva sd 
Dr. Hans Reusch: Tegneby-fænomenet ........ 
H. Hwuitfeldt-Kaas: Notiser om nogle ferskvands- 

skermed Dr ed. Ve seede od se sø 
Boganmeldelser: OC. F. K.: 0. E. Schiøtz: Den 

sydøstlige del af sparagmit-kvartsfjeldet i Norge 
Mindre meddelelser: O.J. L.-P.: Anfalder humle- 
bierne mennesker? — Guttaperkaproduktionen. 
Medicinen i Tibet og Kina. — Temperatur og 
HEGDØK ENOKSEN 


Kommissionærer: 
John Grieg, Lehmann & Stage, 
Bergen. Kjøbenhavn. 


97 


108 
9 


191 


124 


Pris 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 


Eftertryk af ,,Naturen*s artikler er kun tilladt efter aftale med redaktioren. Mindre meddelelser kar 


aftrykkes, naar ,, Naturen" angives som kilde. 


NATUREN" 


begynder med januar 1904 sin 28de aargang (3die række, 8de 
aargang), paa hvilken vi herved indbyder til subskription. 

Tidsskriftets almennyttige formaal har faaet den anerkjendelse 
af regjering og storthing, som ligger i, at der er blevet bevilget 
det et tilskud af statskassen stort 1000 kr. paa betingelse af, at 
indtil 400 eksemplarer kan abonneres af statsunderstøttede folke- 
bibliotheker og skolebogsamlinger til det halve af den sædvanlige 
abonnementspris (kr. 2.50 istedetfor kr. 5.00). 

Ved denne understøttelse fra det offentliges side er vi bleven 
sat istand til at knytte talrige medarbeidere til tidsskriftet og 
saaledes sikre det Ssagkyndige artikler fra naturvidenskabens 
forskjelligste omraader og et stadig vekslende indhold. 

Fra redaktionens side vil der blive lagt vegt paa, at artiklernes 
form bliver mest mulig almenfattelig, saa der til deres fulde for- 
staaelse ikke kræves særlige naturvidenskabelige forkundskaber. 

Foruden større artikler vil vi meddele referater af norsk 
naturvidenskabelig litteratur og gjøre rede for alle vigtigere 
fremskridt paa naturvidenskabens forskjellige omraader. Hver 
maaned vil vi endelig meddele en meteorologisk oversigtstabel for 
otte norske stationer — deres nedbør og temperatur sammenlignet 
med det normale. 


sNaturen* udkommer med et hefte paa mindst 2 ark (32 sider) 
hver maaned og koster 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 

sNaturen* faaes hurtigst og regelmæssigst ved bestilling gjen- 
nem postvæsenet eller i ubetalt brev merket ,,avissag* til ,,Natu- 
rens ekspedition*, Bergen, men kan ogsaa bestilles gjennem bog- 
handelen. 

Statsunderstøttede folkebibliotheker og Skolebogsamlinger 
har i henhold til stortingets bevilgning ret til at erholde tidsskriftet 
for halv pris (kr. 2.50 porto indbefattet), og kan indsende bestilling 
enten gjennem kirkedepartementet eller direkte til , Naturens re- 
daktion*, Bergen. 


Aargangene af lste række (1ste—l0de aarg.) sælges for 1 kr. 
pr. bind; flere er dog udsolgte. 

Aargangene af den række (Ilte—20de aargang) sælges 
for kr. 2.50 pr. bind. 


Vegetationen i Schweizeralperne. 
Af Thekla R. Resvoll. 


Paa en reise i Schweiz sommeren 1908 studerede jeg vegetationen 
i forskjellige dele af dette land, saavel paa sydsiden som paa nord- 
heldningen af Alperne. 

"De steder, hvor jeg botaniserede, var især egnene om Zirich og 
Vierwaldståttersjøen, dernæst i Glarneralperne, Berner Oberland og 
Rhonedalen ned til Lac Léman. Desuden lærte jeg ogsaa vegetations- 
forholdene i kanton Tessin ganske godt at kjende, idet jeg af den for- 
trinlige kjender af Schweiz's flora, professor dr. Schroeter, blev invi- 
teret paa en længere og særdeles interessant ekskursion, som gik over 
St. Gotthard og videre gjennem Val Bedretto, over Griespasset og ned 
ad Alpernes sydskraaning helt til Lago Maggiore og Lago di Lugano. 

Schweiz er, som bekjendt, et land, hvor naturen er rig paa af- 
veksling og fuld af modsætninger. Landets høide over havet varierer 
mellem ca. 200 m. og mere end 4500 m., og denne høideforskjel kan 
man træffe inden forholdsvis ganske korte strækninger, med ringe 
horizontale afstande. Som en følge heraf er der, som man kan vente, 
ganske merkbare og hurtige overgange 1 klima og vegetation selv inden 
meget begrænsede omraader. Paa de høieste fjeldtoppe vil man finde 
et saa at sige arktisk klima, og evige snemasser dækker her grunden. 
Men — i en afstand af mindre end 50 km. fra disse golde snemarker 
kan man, som nede ved sjøerne i Tessin, fryde sig ved den yppigste 
plantevekst med eviggrønne løvtrær, med cypresser og pinjer. 

Men det er ikke bare i vertikal retning, at der er merkbare for- 
andringer. Selv om vi holder os til steder i samme horizontale niveau, 
vil vi kunne finde stor afveksling. Allerbedst kommer denne tilsyne, 
om man sammenligner egnene nordenfor Alpekjæden med dem paa 


fjeldenes sydlige afheldning. Det nordlige molasseland har, udestængt 


Naturen 1904. 7 


98 


som det er fra de sydlige, varme vinde, mens aabent for de koldere 
luftdrag fra nord, et forholdsvis raat og koldt veirligt, og dette bringer 
vegetationsgrænserne til at synke, ofte ganske betydelig. 

I de sydligere egne derimod, som i Tessin og Wallis, er der milde 
vinde med varme og sol, og her finder vi derfor gjennemgaaende vegeta- 
tionsgrænserne adskillig høiere end nordenfor fjeldryggen. Det varme 
klima og den klare himmel i disse egne medfører ogsaa, at et ganske 
betydeligt antal af de egentlige middelhavsplanter kan vokse og trives 
der. Ved Lago di Lugano, hvor der er et herligt klima med en som- 
mer, som kan regnes at begynde allerede i mars, og med en vinter, 
hvor middeltemperaturen er et par grader over nul, er saaledes vege- 
tationen af et egte sydlandsk præg. Allerbedst viser dette sig 1 de 
skjønne haver og parkanlæg langs sjøens bredder. Særlig to ting er 
her egnet til at vække beundring hos os nordboer. For det første det 
rige blomsterflor mellem trærnes og buskenes løvverk, der er noget, 
som nordlandenes trævegetation maa savne, og dernæst er det den om- 
stændighed, at vi hernede gjenfinder som høie buske og endog som 
trær de vekster, som vi hjemme kun ser som kjælne stue- og drivhus- 
planter. Den, som rigtig vil nyde havernes pragt ved Lago di Lugano, 
bør se dem allerede saa tidlig som i mars og april; thi da begynder 
blomsterfloret at udvikle sig. Da blomstrer azalea”erne og rhodo- 
dendronklyngerne, og da har man ogsaa anledning til at se kamelia- 
erne 1 blomst. Denne skjønne plante vokser her ofte i hække af ind- 
til 4 m.s høide, og med disse dimensioner og i saa tætte samlinger gjør 
den et rent imponerende indtryk. 

Kanske endnu skjønnere er magnoliatrærne, der netop paa denne 
tid begynder at uafolde sine herlige, hvide blomster, der lig vandliljer 
hviler paa de mørke, med stive, glinsende blade besatte grene. 

Desværre var det for sent paa sommeren, saa jeg ikke fik se 
dette første flor. I juli, da jeg var her nede, var saavel azalea'erne 
som rhododendron- og kameliahækkene afblomstrede, kun magnolia”erne 
havde endnu hist og her en blomst tilbage. 

Men om end denne første sommerpragt var forbi, var der dog 
alligevel nok af blomstrende trær at se, saaledes nerium oleander, 
eller hos os vel bedst kjendt under mavnet oleander, en plante, som 
især for en del aar siden var almindelig at se som stueplante. Denne 
voksede ved Lago di Lugano som miudre trær i klynger foran husene 


og var i sin rige, røde og hvide blomsterdragt et pragtfuldt syn. 


99 


I parker og alléer saaes hyppig sophora japonica og robinia 
pseudacacia med lange, hvide blomsterklaser. 

En skjøn modsætning til disse trærs lyse farver dannede de mørke 
eypresser med den ranke, aristokratiske form og pinjerne. Ikke 
sjelden saa man i parkernes trægrupper ogsaa cedere (cedrus libano- 
tica), konglepalmer (cycas revoluta), acacia'er, laurbærtrær (lau- 
rus nobilis) samt cercis siliquastrum, et træ, som tidlig om vaaren 
har store, røde blomsterklaser paa bar kvist, og som først udpaa som- 
meren udfolder de nyreformede blade, Ved Luganersjøen vokser ogsaa 
oljetræet (olea europæa), og indtil for ganske faa aar siden blev der 
1 disse egne presset olje. 

Bagenfor villaerne med deres haver og parker hæver der sig kalk- 
klipper og høider med frodig løvskog, væsentlig dannet af kastanjer 
(castanea vesca) og valnødtrær (juglavs regia). 

Paa disse klipper er der en særdeles interessant vegetation af et 
eiendommeligt præg og af en broget sammensætning. En stor del af 
de planter, som vokser her, er repræsentanter for middelhavsfloraen; 
og sammen med dem vil man kunne finde ikke alene rene alpeplanter, 
men ogsaa enkelte nordiske arter. 

Af de planter, som jeg iagttog paa kalkklipperne ved Lugano, 
skal jeg her kun nævne de mest iøinefaldende og de interessanteste. 
Her og der saaes manna-asken (fraxinus ornus) og phytolacca de- 
candra, den første med hvide, den anden med lyserøde blomstersam- 
linger. Et andet træ, som her ikke var sjeldent at se, var humle- 
bøgen (ostrya carpinifolia), hvis hængende frugtstande minder meget 
om humlens; ligeledes tilhører celtis australis og en ekeart, quer- 
cus cerris, denne vegetation, 

Af det rige selskab af urter, som vokste i ly af løvtrærne, skal 
jeg her kun nævne følgende, alle repræsentanter for middelhavsfloraen: 
silene italica, den ildelugtende ruta hortensis, samt de to smukke 
maure-arter, galium purpureum og rubrum. 

Et lignende planteselskab saa jeg ogsaa paa klipperne ovenfor 
Locarno ved Lago Maggiore. Her vokser cistus salvifolius, en 
busk med ru, egformede blade og store, hvide blomster. Her vil vi 
ogsaa kunne finde to sydlige bregnearter, som vi i vort land hyppig 
dyrker i stuerne, pteris cretica og venusløv (adiantum capillus ve- 
neris), og sammen med dem den hygroskopiske asplenum ceterach, 


samt ruscus aculeatus. 


100 


Ved siden af disse sydlige former kan man imidlertid, sora nævnt, 
i disse egne ogsaa gjenfinde nordlige arter, gamle kjendinger, som 
St. Olavs skjeg (asplenum septentrionale) og strudsebregnen 
(struthopteris germanica), hvilken sidste i Schweiz kun optræder her. 
Endvidere saa jeg campanula spicata, tagløg (sempervivum tecto- 
rum) og den vakre bergfrue (saxifraga cotyledon). 

Forvildet paa et par steder er figentræet (ficus carica), samt 
den i Mexiko hjemmehørende agave americana, der ved det be- 
kjendte valfartssted Madonna del Sasso har udbredt sig meget sterkt, 
og som tager sig eiendommelig ud i det fremmede planteselskab. 

Vegetationen i indsjøerne kan ogsaa fremvise en del interessante 
planter. Saaledes vokser i Lago di Lugano vallisneria spiralis, 
og i Lago di Muzzano lige i nærheden findes trapa natans f. muz- 
zanensis, en plante, som nu kun er knyttet til denne lille sjø, men 
som synes at kunne identificeres med en form, deri tertiærtiden havde 


en videre udbredelse. 


Den kulturplante, som mest bidrager til at give de lavere egne i 
Schweiz sit præg, er vinranken. Den klimaforskjel, som hersker 
paa de to sider af Alperne, har en ganske merkbar indflydelse paa 
den høide, hvortil vindyrkningen naar op. Mens vinens grænse 1 lan- 
dets nordligere dele allerede ligger ved ca. 550 m. o. h., ligger den 
i Tessin først ved 770 m., og i Wallis naar vindyrkningen paa de 
aller gunstigste steder endog op til ca. 1100 m. o. h. 

Baggrunden for de dyrkede vinmarker dannes i almindelighed af 
løvskog. Paa sydheldningen af Alperne er det især kastanjen (ca- 
stanea vesca), som giver denne løvskog sit præg. Og sammen med 
kastanjen ofte ogsaa valnødtræet (juglans regia). Paa Alpernes 
nordside giver imidlertid løvskogen et andet billede. Her er kastanje- 
træet kun bundet til enkelte, særlig begunstigede lokaliteter, som f. eks. 
bredderne af Vierwaldståttersjøen og Walensjøen, hvor klimaet som 
følge af de varme føhnvinde er meget mildt. I Tessin gaar kastanjen 
op til henimod 1000 m. o. h. k 

Ovenfor vindyrkningens grænse kommer vi op i den montane 
region, der paa nordsiden af Alperne gaar til ca. 1850 m. o. h., paa 
sydsiden til ca. 1500 m. Denne region præges væsentlig af bøken, 
der i mere eller mindre udstrakte skoge klæder de lavere dele af fjeld- 


siderne, I bøkeskogene forekommer gjerne ogsaa andre løvtrær, hvoraf 


101 


foruden de fra vort eget land kjendte: ek, løn, alm, lind, ask og 


kristtorn (ilex aquifolius) ogsaa avnbøk. (carpinus betulus) og evo- 


nymus latifolius hører til de almindeligste. Langs bækkene gjen- 


finder vi begge vore orarter sammen med popler og pile. 

I denne zone hører ogsaa birken (betula verrucosa) hjemme. 
Dette træ er imidlertid i Schweiz kun paa faa steder virkelig skog- 
dannende, i almindelighed findes den kun enkeltvis eller i mindre grup- 
per blandt de andre løvtrær. 

Furuen (pinus silvestris) tilhører ogsaa den montane region; men 
heller ikke dette træ danner større skoge i Schweiz. Udenfor enkelte 
moræneafleiringer, saaledes i Rhonedalen og i Graubinden, forekommer 
furuen gjerne kun spredt og enkeltvis mest paa klippefulde steder. I 
høiden naar den i Alperne sjelden over 1500 m. 

Bundvegetationen i bøkeskogene er, naar disse er tætte, som regel 
fattig. Men der, hvor bøken er opblandet med andre løvtrær og i det 
hele mere aaben. giver den lys nok for en mere rig vegetation. I en 
saadan skog i nærheden af Zirich fandt jeg saaledes en ret frodig 
plantevekst. Der var i ly af et underkrat, bestaaende af roser og 


sortfrugtede rubi (bjørnebær), et friskt grønsvær af carex silva- 


tica/'s stive bladskud. Og mellem disse bugtede efeuens lange grene 


sig og fortsatte ofte opover træstammerne, som de malerisk klædte 
med sit skjønne løvverk. 

Sammen med efeuen stod i skogens udkant den myrtlignende 
vinca minor (,gravmyrt*) med de vakre, lyseblaa blomster. 

Qver dette laveste plarteteppe ragede endel høiere urter op, saa- 
ledes især vadderot (phyteuma spicatum), der ogsaa, om end som en 
sjeldenhed, findes i vort land, samt den ca. 1 m. høie aruncus sil- 
vestris, der i toppen har en meget rig, fint grenet blomsterdusk, 
der minder om vore spiræa-arter. Desuden var følgende planter meget 
almindelige: Circæa lutetiana, hypericum perforatum, stachys 
Silva  oxalis acetosella, lactuca muralis, scrophularia no- 
dosa, +sperula odorata, campanula trachelium, lysimachia ne- 
morum og det høie græs, bracbypodium silvaticum. Som man 
ser, en vegetation, hvis sammensætning minder paafaldende om den, 
vi i Norge finder i løvkrat i varme stenurer. 

Ovenfor bøkeskogene følger i Schweizeralperne de subalpine 
barskoge. Her er granen (abies excelsa) det vigtigste naaletræ og 


det, der oftest danner trægrænsen opad. Granen gaar i landets nord- 


102 


lige del op til ca. 1800 m. o. h., i den sydlige del derimod ca. 300 m. 
høiere. Paa enkelte steder træder lerketræet (larix europæa) i gra- 
nens sted, mens den vestpyrenæiske gran, abies pectinata, kun har 
en sparsom udbredelse i Alperne, hvorimod den er hyppig i Jurakjeden, 

En del løvtrær vil vi ogsaa kunne finde i den subalpine barskog, 
saaledes ikke sjelden acer pseudoplatanus i smukke, lysende grupper. 
Og af buskvekster ogsaa en del, som fjeldrips (ribes alpinum), 
hyld (sambucus racemosa) og den vakre rosa alpina, der ikke lidet 
minder om vor kanelrose (rosa cinnamomea). Ved bækkefarene er af 


pile særlig salix grandifolia almindelig. 


Bundvegetationen kan være ret interessant 1 disse barskoge, om 


den end som oftest paa grund af den sparsommere lystilgang ikke er 
særlig tæt og frodig. Foruden en del orkideer, som corallorhiza 
innata, goodyera repens og epipogon gmelini, vil vi kunne 
finde arter som asperula taurini, streptopus amplexifolius, lu- 
zula nivea, phyteuma halleri, petasites alba, og paa fugtigere 
steder den aksblomstrede, dybblaa enzian, gentiana asclepiadea og 
ved kilder cardamine impatiens. 

Undertiden vil vi finde, at disse barskoge i høi grad minder os 
om vore norske. Særlig der, hvor de er glisne, paatræffes nemlig en 
bundvegetation, der bestaar af arter som blaabær, vintergrøn 
(særlig pyrola secunda), frytle, melampyrum silvaticum o. 1. 

Kommen op over granens og lerketræets øverste grænse, vil vi i 
Alperne støde paa en buskvegetation, der danner overgangen mellem 
skogen nedenfor og den træløse alpine region ovenfor. De arter, 
som særlig præger dette belte, er grønoren (alnus viridis) og dverg- 
furuen (pinus montana f. pumilio). Den sidste er oftest nedliggende, 
sjelden opret og naar i Alperne ikke mere end mandshøide. Længere 
øst, særlig i Karpaterne, vokser den ofte saa tæt, at den kvæler bund- 
vegetationen, men i Schweiz staar den i almindelighed saa aabent, at 
lyset faar rigelig adgang til bunden. Den findes her væsentlig paa 
kalk, om den end ogsaa forekommer paa andre bergarter. 

En langt større udbredelse har imidlertid grønoren. Den danner 
i et belte af 100 —200 m. over trægrænsen et kraftigt, omtrent mands- 
høit krat, men til forskjel fra dvergfuruen naar den sin bedste udvik- 
ling paa de krystallinske skifere. Særdeles frodige krat finder vi saa- 
ledes paa St. Gotthard og i Tessineralperne, Undertiden kan den gaa 


temmelig langt ned ad dalsiderne, men bedst synes den at trives over 


103 


den egentlige trægrænse. I ly af dette orekrat vil vi ofte finde en 
vegetation af høie urter og forøvrigt temmelig konstant, hvad artsud- 
valget angaar. —Planteselskabet er saa karakteristisk, at det af 
schweiziske plantegeografer har faaet et særskilt navn, ,karfluren*. 

Disse karfluren kom specielt til at interessere mig meget paa. 
grund af sin lighed med vore birkelier. Vi gjenfinder nemlig her en 
hel del af vore karakteristiske liplanter, som mulgedium alpinum, 
ranunculus aconitifolius, melandrium silvestris, geranium 
silvaticum, myosotis silvatica, silene inflata, stellaria nemo- 
rum, cirsium heterophyllum, trollius europæus, calamagrostis- 
arter, milium effusum, nigritella nigra og polemonium coera- 
leum, — som man ser, alle gamle bekjendte. Desuden vokser her 
ogsaa to aconitumarter: den gulblomstrede a. lycoctonum og den 
blaablomstrede paniculatum, og de tre enzian- eller søte-arter: gen- 
tiana purpurea, lutea og punctata, samt arter af digitalis og 
phyteuma — slegter, som i mere eller mindre grad ogsaa er repræ- 
senteret i vore lier. Men saa ser vi ogsaa i karflurene endel planter, 
som vi ikke har, som lilium martagon, streptopus amplexifo- 
lius o. fl. 

Vore birkelier byder, som vi ved, gode betingelser for udviklingen 
af en frodig bundvegetation. Sollyset stænges ikke ude af for tætte 
løvtag, og jordbunden er gjerne vel vandet af nedrindende fjeldbække. 
Den plantevekst, som her i ly af birken vokser frem, merker sig og- 
saa ud baade ved sin høide, sin frodighed og sin blomsterpragt og 
allermest, naar man sammenligner med barskogene nedenfor eller det 
golde fjeld ovenfor. Lignende naturforhold har vel ogsaa medført, at: 
Alpernes karfluren har faaet omtrent samme præg. 

Ovenfor beltet af alnus viridis og dvergfuruen træffer vi paæ 
mange steder i Schweizeralperne en anden buskvegetation. Det er 
alperosernes krat. Disse kan gaa meget høit op, endog over 2600 m., 
altsaa til Galdhøpiggens høide. Alperoserne — de to rhododendron- 
arter: ferrugineum og hirsutum — begynder allerede nede i den alpine 
region, men er dog mest karakteristiske fra det niveau, der ligger oven- 
for trægrænsen. I juni og juli, mens de staar i blomsterflor, er de 
Alpens pryd og er, naar de vokser sammen i mængde, et pragtfuldt 
syn. Hver søndag ser man i Schweiz paa denne aarstid en mængde 
»Bergsteiger*, som med sin alpestok eller isøks i haanden stiger op i 


den vidunderlig rene, herlige fjeldluft for at nyde den pragtfulde ud- 


104 


sigt og plukke alperoser. Om aftenen, naar de vender hjem til dalen, 
er alperoserne enten i en stor buket bundet fast til bergstaven, eller 
de er ordnet i krans om hatten. Buketterue, som er flade ovenpaa, 
har ofte et eiendommeligt mønster, gjerne stjerneformet, hvori straa- 
lerne dannes af andre blomster, som edelweiss og blaa gentianaer, mens 
den brede yderkant bestaar af alperoser. 

Men ligesaa opfriskende, som rhododendronkrattene virker i 
blomstringstiden, ligesaa trist indtryk gjør de med sin brunlige farve- 
tone, naar denne er forbi. 

Slegten rhododendron stammer fra Himalaja, hvor der af samme 
findes høie trær med blomster af en liljes størrelse. Først i en høide 
af 3600 m. blir de i Himalaja buskformede. De to arter, som i 
Alperne repræsenterer slegten, maa derfor betegnes som forholdsvis 
lave buske, om de end er høiere end den ene art, vi i vort land har 
af slegten, nemlig rhododendron lapponicum, 

Sammen med alperoserne vokser ofte erica carnea, en busk- 
vekst med mnaaleformede blade og smukt røde blomster, der allerede 
staar i flor saa tidlig om vaaren som i april. Allerede om høsten 
pleier hos denne art blomsterne at være synlige som smaa, bleggrønne 
knopper, og saa snart sneen er smeltet — ja ofte endog før — pleier 
de at aabne sig. Af andre buskvekster finder vi i Alperne ovenfor 
trægrænsen den før nævnte rosa alpina og den fra vort land saa vel 
kjendte dvergener (juniperus communis var. nana), der gaar op til 
en høide af 3600 m. 

Derimod finder vi ikke i Alperne noget, der tilsvarer vort saa 
karakteristike vidjebelte. Vistnok ser vi hist og her en del graavidjer, 
men nogen større bevoksning af disse pilarter vil vi her ikke finde. 

Kommen op over trægrænsen og forbi den frodige buskvegetation, 
har vi for os den alpine region i egentligste forstand. 

Den, som kjender vore norske fjelde, vil straks blive slaaet af 
den store forskjel. I Norge vidderne med det gulgraa lavdække 
over fjeldgrunden, saa langt øiet naar. Og de forholdsvis faa blomster- 
planter formaar ikke at gjøre sig særlig bemerket, ialfald ikke 
at sætte sit præg paa vegetationen, undtagen langs bækkefar og paa 
klipper, hvor laverne ikke faar dominere, I vort land er ogsaa for det 
meste planterne paa fjeldet ganske lave af vekst. Man har indtryk 
af, at en nivellerende haand har faret over vidden og knuget alt ned 


i samme ringe høide. I Alperne derimod er forholdet et helt andet. 


105 


For det første er landskabet saa forskjelligt. Vidderne — de store, 
flade fjeldsletter — er her et omtrent ukjendt fænomen. Terrænet 
bærer steilt op helt til tops. Og ser vi paa vegetationen, saa danner 
denne den største modsætning til den triste, ensformige tarvetone paa 
vore fjelde. Thi i Alperne er skraaningen helt op til sneen en frodig, 
frisk grøn eng, der er bestrøet med en rigdom af blomster, som vel 
andensteds søger sin lige. Har man engang seet denne blomsterpragt 
i krans af de vildt formede og høit kneisende Alpetoppe og de glitrende 
de snemarker, har man lettere for at forstaa den stolthed og beundring, 
hvormed schweizerne altid taler om sine fjelde. 

Ser man nærmere paa vegetationens sammensætning i den alpine 
region, vil mån finde, at den veksler efter fugtighedsforhold, underlagets 
geologiske beskaffenhed, jordbundens dybde, efter høiden over havet, 
ekspositionen og endelig ikke mindst efter den brug, mennesket har 
gjort af den gjennem tiderne. Efter den sidstnævnte faktor skjelnes 
der saaledes mellem ,Alpenweiden*, som vi kan oversætte med 
fjeldbeiter, og ,Alpenmatten*, fjeldslaatter. De har hver sit karak- 
teristiske præg. 

Paa Alpenweiden er det græssene, som raader, mens planterne 
med mere fremtrædende blomster er traadt i baggrunden. Græsveksten 
er gjerne. kort, men til gjengjæld meget tæt, idet skudforgreningen blir 
rigere paa grund af kreaturenes stadige afbiden af de overjordiske dele. 

Paa Alpenmatten er derimod græsset af en høiere vekst, og blomster- 
pragten er betydelig større. 

Det skjønneste blomsterflor vil man dog finde paa de vanskeligere 
tilgjængelige hylder paa klippevæggene, hvor vegetationen faar udvikle 
sig frit og uhemmet. 

Af de mange græsarter, som danner grundlaget i disse Alpen- 
matten og Alpenweiden, kan her kun endel af de vigtigste nævnes, som 
poa alpina og violacea, phleum alpinum og michelii, flere 
festuca- og agrostis-arter og paa høitliggende enge trisetum 
subspicatum, sesleria coerulea samt poa laxa. Af halvgræs- 
sene er især carex sempervirens og ferruginea udbredt. En 
del blomsterplanter tiltrækker sig opmerksomheden ved sin høide og 
kraftige udvikling, saaledes de tre arter gentiana: g. lutea, ofte 
over 1 m. høi og med rige, gule blomsterkranse opefter stængelen, 
g. punctata, der ligeledes har gule blomster, men med tydelige rød- 


sorte prikker, samt den dybrøde g. purpurea. Disse tre arter er og- 


106 


saa, som tidligere nævnt, udbredte i ,karfluren", Almindelig ser man 
den intenst gulfarvede ranunculus montanus, den haarede hiera- 
cium villosum, de gyldent røde hieracium aurantiacum og 
crepis aurea, samt solblom (arnica montana). Saa finder vi hyppig 
ogsaa den store, lysegule pedicularis foliosa og de rødblomstrede 
arter, pedicularis cæspitosa og verticillata. Overalt lyser en 
imøde trifolium alpinum's røde blomsterhoveder, en kløver, der af 
udseende er meget ulig vore arter af samme slegt. OQgsaa andre erte- 
blomster vil vi finde, som den skiddenrøde hedysarum obscurum, 
den gulblomstrede hippocrepis comosa samt de os velkjendte 
phaca frigida og astragalus alpinus, og desuden oxytropis 
campestris o. m. fl. Er man tidlig nok ude om vaaren, faar man 


ogsaa se anemonerne i fuldt flor: den gule anemone sulphurea 


og de hvide, pragtfulde a. vernalis, alpina og narcissiflora. 


Hyppig sees ogsaa den vakre geum montanum med den ene store, 
gule blomst. Helst hvor græsset ikke er for høit, staar de dybblaa 
gentianaer, hvoraf vor egen art g. nivalis samt især g. acaulis 
og verna tør være de mest bemerkelsesværdige. Et par arter af denne 
slegt gaar i alperne meget høit, ja endog over en høide af 4000 m. o. h. 
I det farverige selskab deltager ogsaa flere arter campanula, som 
den lyseblaa c. barbata, der allerede begynder at vise sig langt nede 
paa fjeldsiden, og som gaar helt op til den evige sne, samt den mørke- 
blaa, énblomstrede c. scheuchzeri og deu sirlige c. pusilla. Videre 
vil vi finde et par smaa arter pbyteuma og flere violer, hvoraf især 
den vakre viola calcarata gjør sig bemerket. Naar saa hertil kom- 
mer den smukke forglemmigei, myosotis alpestris, og af kurv- 
blomstrede den hvidfiltede antennaria carpathica, den vellugtende 
achbillea moschata, samt den violette aster alpinus, saa er ial- 
fald en del af de mest iøinefaldende planter paa disse blomstersmykkede 
Alpe-enge nævnt. 

Der, hvor jordbunden er fugtig, er vegetationea noget anderledes 
i sin sammensætning, vil en del planter savnes, hvorimod en del andre 
-— særlig nogle orchideer — kommer til. 

Paa tørrere klipper finder vi flere af Alpernes største prydelser, 
saaledes fremfor alle auriklerne. Den storblomstrede, gule, vel- 
lugtende primula auricula og den blaaviolette, klæbrige p. viscosa 
tør være af dem, der først falder 1 øinene. Talrige sildrearter ser 


vi ogsaa paa klipperne, som den lille moslignende saxifraga bryoi- 


Np ET 


107 


des, den stivbladede s. aspera og den lave s. segueri foruden en 
del saadanne, som vi ogsaa har 1 vore fjelde, som den gule s. aizoi- 
des, den hvide s. stellaris og den i vort land saa yderst sjeldne 
s. aizoon, der som bekjendt hos os kun forekommer ved Balvandet 
i Salten. 

En af de skjønneste klippeplanter, man ser i Alperne, er linaria 
alpina, som med sine lange, blomstersmykkede grene hænger ud over 
afsatserne. Meget vakker er ogsaa thlaspi rotundifolium med de 
lyserøde blomsterklaser. Fra denne lokalitet kan ogsaa nævnes ce- 
rastier, androsacer, veronicaer, smaa sølvhaarede artemisiaer, 
den blaablomstrede eritrichium nanum og endelig ikke at forglemme 
edelweissen (leontopodium alpinum), som bekjendt schweizernes ynd- 
lingsblomst, for hvis skyld aarlig mange forvovne mennesker sætter 
livet til. 

Eftersom man kommer længere op paa Alpen, blir græsveksten 
lavere, og de høieste planter forsvinder lidt efter lidt, men frisk grøn 
er bunden fremdeles, og rigt er blomstertloret. 

Paa saadanne steder, som nylig er blottede for snedækket, er for- 
holdet dog et andet — og især gjælder da dette de fordybninger, hvor 
sneen hvert aar ligger længe udover sommeren. Disse ,Schnee- 
thålehen*, som de kaldes, og som let falder i øinene paa grund af 
sin fra omgivelserne afstikkende brune muldfarve, viser en meget typisk 
vegetation med temmelig ensartet sammensætning. En art bjørnemos 
(polytrichum septentrionale) pleier aldrig at mangle paa saadanne ste- 
der, og sammen med den finder man næsten ligesaa sikkert alche- 
milla pentaphylla, der ved sine lange udløbere hurtig spreder sig 
paa den snefugtede grund. Lige i randen af de smeltende snemasser 
staar den lille fine soldanella pusilla, en primulacé med en eneste, 
violet, liden blomsterklokke, der af det svageste vindpust sættes i be- 
vægelse og let rives bort fra stængelen. Ofte ser man den helt om- 
givet af sne med kun klokkerne ragende op over den hvide flade. 
Dens kraftigere slegtning, soldanella alpina, der egentlig hører hjemme 
lavere nede paa fjeldsiden, holder den undertiden med selskab. Lige 
op under sneen finder vi ogsaa ranunculus alpestris, der har hvide 
blomster og glinsende blade, ikke saa ulig vor r. glacialis, der ogsaa 
findes i Alperne, og ligesaa anemone vernalis, eu plante, som i den 
tidlige vaar ogsaa smykker endel af vore fjelde, men her helst i birke- 


regionen eller endnu længere nede. 


108 


Selv snegrænsen sætter i Alperne ikke en absolut stopper for 
fanerogam vegetation. Undersøger vi nemlig de over snegrænsen op- 
ragende klipper, som enten er for bratte eller for solbeskinnede til at 
Hal: sneen fast, vil vi ofte finde et ikke ubetydeligt antal af saadanne 
planter, som vi kjender fra klipperne nedenfor. Oswald Heer an- 
giver saaledes et antal af 105 blomsterplanter, som er fundet ovenfor 
snegrænsen. Åt bestemme en absolut grænse for den fanerogame 
plantevekst i Alperne turde derfor være- særdeles vanskeligt. Men at 
denne isaafald maatte sættes høit, er sikkert nok; thi selv paa meget 
høie fjeldtoppe kan en eller anden dristig udløber have fundet fæste. 
Som eksempel herpaa kan nævnes, at ranunculus glacialis i 
blomstrende tilstand er fundet lige under toppen af Finsteraarhorn — 


4275 meter over havet. 


Lidt om de nyere undersøgelser over opløsninger. 
Af P. Boye. 


Naar man bringer et fast legeme, f. eks. et stykke sukker eller 
et stykke kjøkkensalt, ned i en vædske, f. eks. vand, vil i almindelig- 
hed en del af det faste legeme opløse sig i vædsken, idet det faste 
legemes molekyler skilles ad og blander sig med vandets molekyler, 
saa at det hele tilslut danner en fuldkommen ensartet blanding. Den 
mængde af det faste stof, som vædsken kan opløse, er høist forskjellig 
og afhænger af stoffenes natur, idet nogle er let opløselige, andre tungt 
opløselige, og atter andre siges at være uopløselige; strengt taget er 
dog vel intet fast legeme absolut uopløseligt. I almindelighed vil et 
fast legeme 'opløse sig i en vædske 1 desto større mængde, jo høiere 
temperaturen er. Naar vædsken ikke kan opløse mere, siger man, at 
opløsningen er mættet. Dersom man afkjøler en varm mættet opløsning, 
vil i almindelighed en del af det faste stof udskille sig i form af kry- 
staller, d. v. s. geometriske legemer, eiendommelige for hvert stof. 

Kjøkkensalt danner en undtagelse, idet det ved ca. 40" UC. er en 
smule tungere opløseligt end ved 0" UC. og ved 100 UC. kun lidet op- 
løseligere end ved 009. 

Glaubersalt (natriumsulfat) viser ogsaa et ganske merkeligt forhold. 
100 dele vand opløser ved 09? OC. 12 dele glaubersalt. - Opløseligheden 


109 


stiger saa meget raskt, eftersom temperaturen vokser, og ved 34" op- 
løser 100 dele vand ikke mindre end 327 dele glaubersalt. Opvarmes 
endnu sterkere, aftager opløsningen igjen, saaledes at 100 dele vand 
ved 1009 C. kun opløser 238 dele glaubersalt. 

Dette merkelige forhold forklarer man paa følgende maade: 
Glaubersaltkrystallerne indeholder en hel del vand (omtrent 56 pet.). 
Det er nemlig meget almindeligt, at de stoffe, som udkrystalliserer af 
en vandig opløsning, forener sig kemisk med en bestemt mængde vand 
(krystalvand). Hvis man opheder tørt glaubersalt til 349 C., vil saltet 
spaltes i en blanding af vand og vandfrit salt. Det omtalte eiendom- 
melige forhold forklares da derved, at det vandfri salt er langt mindre 
opløseligt end det vandholdige. Naar man altsaa opvarmer en ved 
349 C. mættet opløsning af glaubersalt endnu mere, saa vil saltet, selv 
opløst i vand, spaltes, saa at opløsningen over denne temperatur inde- 
holder vandfrit salt. 

Afkjøles en mættet opløsning af et eller andet stof, vil som nævnt 
en del af stoffet udkrystallisere. Der er dog flere salte, som, naar 
deres opløsning mættes ved en bestemt temperatur og derpaa afkjøles, 
ikke udkrystalliserer, men holder sig i opløst form. Man faar da, hvad 
man kalder en overmættet opløsning. Dette er f. eks. tilfældet med 
en sodaopløsning. Mættes saaledes en sodaopløsning ved 869 UC. og 
afkjøles, vil sodaen holde sig i opløsningen. I endnu høiere grad er 
dette tilfældet med glaubersalt. Eksperimentet kan bedst udføres paa 
følgende maade: Man opløser i en kolbe glaubersalt i vand, samme 
vegtmængde salt og vand; opløsningen foretager man under opvarmning 
og omrøring, Naar alt er opløst, lader man opløsningen henstaa til 
afkjøling, idet man lukker kolbehalsen med en kork eller lidt bomuld. 
Der vil da intet salt udkrystallisere, man kan ryste kolben saameget 
man vil, uden åt nogen krystallisation finder sted. Slipper man der- 
imod en liden glaubersaltkrystal ned i opløsningen, vil udkrystallisatio- 
nen øieblikkelig ske, og det hele stivner til en fast krystalmasse. For 
at faa saltet til at udkrystallisere er det ikke engang nødvendigt at 
slippe nogen saltkrystal ned i opløsningen. Det er tilstrækkeligt at 
tage korken af og lade luften en stund faa adgang til opløsningens 
overflade. Dette kommer af, at der blandt støvet i luften altid vil 
findes lidt glaubersalt, nok til at fremkalde krystallisationen. Det er 
nemlig kun yderst lidet, der behøves, kun ca. 1 milliontedels milligram, 


efter hvad man har skjønnet. Af samme grund vil derfor ogsaa op- 


110 


løsningen udkrystallisere, om man dypper en glasstav eller en anden 
gjenstand ned i den, da der altid vil hænge en del glaubersaltkrystaller 
ved den. Hvis man derimod i forveien renser staven omhyggelig, vil 
opløsningen ikke krystallisere. 

Naar et %tof opløser sig i en vædske, saa løses derved for- 
bindelsen mellem legemets molekyler, og disse trænger sig ind mellem 
vædskens molekyler og bevæger sig frit mellem disse. Denne opløste 
tilstandsform af stoffet viser 1 mange henseender stor lighed med gas- 
formen. Man pleier jo at definere en gas som et legeme, der hverken 
har nogen bestemt form eller bestemt volum. En gas vil saaledes ud- 
brede sig i eller udfylde det rum, som bydes den; slipper man saa- 
ledes en liter luft af almindeligt lufttryk ind i et stort lufttomt rum, 
vil luften i et nu udbrede sig i rummet og fylde det ganske. Er rum- 
met 1 forveien opfyldt af andre gasarter, saa vil ogsaa luften udbrede 
sig jevnt over hele rummet aldeles, som om rummet var tomt; kun vil 
det nu gaa meget langsommere. 

Et liguende forhold viser et opløst stof. Har man f. eks. en 
sukkeropløsning 1 et glas, og helder man ovenpaa rent vand, vil 
der først være en skarp grænseflade mellem vandet og sukkeropløsnin- 
gen, men senere udviskes denne lidt efter lidt, idet sukkermolekylerne 
trænger sig op igjennem vandet, og dette vedblir, indtil man har faaet 
en jevn opløsning gjennem det hele. De opløste sukkermolekyler vil 
altsaa udbrede sig over hele vandmassen, hvor stor denne er, og fylde 
hele det rum, som bydes denne, aldeles ligesom en gas. Dette fænomen 
kaldes som bekjendt diffusion. Men ligheden mellem gasen og den 
opløste tilstandsform strækker sig endnu videre. 

Af forsøget ser man, at det opløste stof har en bestræbelse efter 
at udvide sig. Denne udvidelse foregaar med en vis kraft. Ethvert 
opløst stof vil søge at udvide sig og vil derfor øve et vist tryk paa 
opløsningens begrænsningsflade og altsaa opføre sig som et sammen- 
presset elastisk legeme, aldeles paa samme maade som en gasmasse, 
der er indesperret i et lukket rum, øver et tryk paa rummets vægge. 
Dette tryk kan paavises paa forskjellig maade. Sæt, at man i det 
omtalte forsøg mellem sukkeropløsningen og vandet havde indskudt en 
elastisk hinde, der vel var gjennemtrængelig for vand, men derimod 
ikke, eller kun i ringe grad, for sukkermolekyler. Man vil da se, at 
sukkeropløsningen udspiler hinden, idet der samtidig trænger vand 


ovenfra gjennem hinden ind i sukkeropløsningen, som derved faar et 


LT 


større volum; dette vil vedblive, indtil trykforskjellen paa begge sider 
af hinden har naaet eu bestemt værdi, der afhænger af opløsningens 
koncentration. 

Denne proces kalder man osmose, og det tryk, hvormed sukker- 
opløsningen udspiler hinden, kalder man opløsningens osmotiske tryk. 

Forsøget kan forøvrigt gjøres ved at fylde et almindeligt sylteglas 
med en sirupstyk sukkeropløsning og derpaa binde en okseblære over 
aabningen. Glasset æsættes derpaa ned i rent vand. Man vil da se, 
at blæren udspiles af sukkeropløsningen. Okseblæren er vistnok ikke 
ganske uigjennemtrængelig for sukkermolekyler, men dog i saa høi 
grad, at forsøget kan gjøres. 

En bedre hinde kan man danne af ferrocyankobber paa følgende 
maade: Man kan tage en almindelig uglaseret 
lereylinder af samme slags som dem, der bruges 
i galvaniske elementer. Denne fyldes med en 
opløsning af kobbersulfat (blaasten) og sættes 
ned i en opløsning af gult blodludsalt. Begge 
salte vil da mødes i lervæggenes porer og der 
virke kemisk paa hverandre, hvorved der udfæl- 
des ferrocyankobber, der fylder lercylinderens 


porer. Paa denne maade har man gjort cylin- 


derens vægge halvgjennemtrængelige. 


Ved hjælp af en saadan lercylinder kan 


Fig, 1. 


man maale det osmotiske tryk. Man fylder 

eylinderen med sukkeropløsningen og sætter den i forbindelse med 
et kviksølvmanometer paa den maade, som figur 1 viser, idet 
man passer paa, at sukkeropløsningen fuldstændig udfylder rummet 
helt til kviksølvets overflade a. Man helder derpaa kviksølv i mano- 
meterets aabne gren. Kviksølvet vil da øve et tryk paa sukker- 
opløsningen i cylinderen og søge at sammenpresse denne. Naar tryk- 
ket, altsaa kviksølvet i manometeret, har naaet en vis høide, begynder 
endelig rent vand at pible ud gjennem cylindyrens vægge. Differensen 
mellem kviksølvets høide i de to grene blir da sukkeropløsningens os- 
motiske tryk. Det er jo nemlig det tryk, som behøves for at sammen- 
presse opløsningen til et mindre volum, og altsaa det tryk, hvormed 
opløsningen modsætter sig denne sammenpresning, med andre ord det 
osmotiske tryk. 


Man kunde ogsaa maale det osmotiske tryk ved at sætte lercylin- 


112 


deren med sukkeropløsningen ned i rent vand. Sukkeropløsningen vil 
da udvide sig samtidig med, at der trænger vand ind i eylinderen, og 
kviksølvet i manometerets aabne gren vil stige, og trykket kan maales- 
ved differensen mellem kviksølvets høide i de 2 grene. 

Det er imidlertid meget vanskeligt paa denne direkte maade at 
faa det osmotiske tryk nøiagtig bestemt. Man har andre indirekte 
metoder til maalingen af det osmotiske tryk, som tillader en meget 
større nøiagtighed. Det vilde dog føre for vidt at komme nærmere 
ind herpaa. 

Det er den geniale hollandske forsker van”t Hoff, som har ud- 
viklet loven for det osmotiske tryk. 

Følgende forsøg, som er meget let at udføre, beror paa det os- 
motiske tryk: Man opløser 3 gr. gult blodludsalt i 100 cm.* vand. 
Opløsningen bringes i et lidet cylinderglas. Man slipper ned nogle 
knappenaalshovedstore krystaller af kobbervitriol. Krystallerne over- 
trækkes da med en brunrød halvgjennemtrængelig hinde af ferrocyan- 
kobber. Indenfor denne hinde, mellem den og kobbervitriolet, har 
man da en koncentreret opløsning af kobbervitriol. Denne opløsning 
vil ved sit osmotiske tryk udspile hinden til et større rumfang, idet 
der samtidig trænger vand ind udenfra. Den hinde, som saaledes om- 
slutter krystallerne, vil vokse, og skyder efter nogle minutter flere cm. 
i veiret, saa at man efter kort tids forløb faar en hel liden skov af 
brunrøde stilker fra krystallerne. | 

Man ser altsaa, at stoffet i den opløste tilstandsform ligner luft- 
arterne deri, at det fylder et hvilketsomhelst rum, der bydes det, samt 
at det ligesom luftarterne øver et tryk mod sine begrænsningsflader. 
Ligheden strækker sig imidlertid meget længere. For at forstaa dette, 
er det nødvendigt at se lidt paa luftarternes egenskaber. For luft- 
arterne gjælder som bekjendt Mariottes lov, der siger, at luftens tryk 
er omvendt proportional med dens volum ved samme temperatur, d.v.s... 
at naar en luftmængde blir sammenpresset til sit halve volum, saæ 
stiger dens tryk til det dobbelte, eller anderledes udtrykt, naar dens: 
tæthed blir dobbelt saa stor, stiger trykket til det dobbelte, eller endnu 
anderledes, naar antallet af molekyler i volumenheden fordobles, saa 
fordobles ogsaa trykket. Det samme gjælder det osmotiske tryk. En 
1-procents sukkeropløsning udøver saaledes et osmotisk tryk af 49.3 cm. 
kviksølv, en 2-procents opløsning det dobbelte tryk o.s.v. Mariottes 


lov -gjælder altsaa for stoffe i opløsning. 


4 
| 


113 


For luftarter gjælder endvidere Avogadros lov, som siger, at 
ligestore volumer af forskjellige gasarter indeholder lige mange mole- 
kyler ved samme temperatur og tryk, eller udtrykt paa en noget anden 
maade: Slipper man ind i to ligestore rum ligemange molekyler 
af to forskjellige gasarter, vil gasarterne udøve samme tryk, hvis 
de har samme temperatur. Ligemange molekyler af hver gasart kan 
man vel ikke tælle op, men man kjender deres molekylarvegter, d. v. s. 
vegterne af molekylerne med vandstofatomet som enhed. Molekylar- 
vegten af surstof er saaledes 32, af kvælstof 28; tager man da mole- 
kylarvegten i gram af hver gasart, altsaa 32 gr. surstof og 38 ør. 
kvælstof, saa vil man have samme antal kvælstof- som surstofmolekyler. 
32 gr. surstof eller 28 or. kvælstof vil nu nøiagtigt udøve et tryk 
af 1 atmosfære, hvis man ved 09 OC. lader den fylde et rum paa 
22.4 liter. Paa lignende maade vil en sukkeropløsning, der i 22.4 liter 
indeholder sukkerets molekylarvegt i gram, altsaa 342.4 gr. sukker 
(C;9 Hag Q11 = 842.4), ogsaa have et osmotisk tryk af 1 atmosfære. 
Eller med andre ord, sukker opløst i vand vil udøve samme osmotiske 
tryk, som hvis det i gasform udfyldte et rum lig opløsningens volum. 
Det samme gjælder ogsaa andre opløsninger. 

Opløsninger, som pr. cm.? indeholder ligemange molekyler, vil alt- 
saa ved samme temperatur have samme osmotiske tryk. Avogadros 
lov gjælder med andre ord ogsaa for opløste stoffe. 

For gasarter gjælder endvidere Gay-Lussacs lov, der siger, at 
det tryk, en gas udøver, er proportionalt med temperaturen, regnet fra 
det absolute nulpunkt, der ligger 273" C. under 09 C. Man har fun- 
det, at den samme lov gjælder for det osmotiske tryk. Ved høiere 
temperatur vil altsaa en opløsning have et større osmotisk tryk, aldeles 
ligesom trykket i en gasmasse, der er indesperret i et lukket rum, 
vokser, naar man opvarmer den. 

Man ser saaledes, at stoffet i den opløste tilstandsform i et og 
alt opfører sig som en gasart. 

Som bekjendt gjælder ikke de tre nævnte love absolut for nogen 
gasart, men kun med en ganske vist stor tilnærmelse. En gasart fjer- 
ner sig desto mere fra at følge disse love, Jo mere den sammenpresses 
eller fortættes. 

Heller ikke for opløsninger gjælder lovene absolut, og afvigelserne 
blir ogsaa her større, jo mere koncentreret opløsningen blir. For op- 
løsninger gjælder de altsaa kun, naar de er temmelig sterkt fortyndede. 


Naturen 1904. 8 


114 


En opløsning, der er saa fortyndet, at det osmotiske tryk ikke over- 
stiger et par atmosfærer, følger lovene saa nøilagtigt, at det ikke er 
muligt at paavise nogen afvigelse. 

Man kan paavise endnu flere overensstemmelser mellem opløsnin- 
ger og luftarter. Pumper man en gasart, f. eks. kulsyre, ind i en be- 
holder, saa vil trykket stige overensstemende med Mariottes lov, hvis 
man sørger for, at temperaturen holdes konstant. Men naar trykket 
har naaet en vis høide, saa begynder kulsyren at fortættes til vædske, 
-og samtidig holder trykket op at stige; hvormeget kulsyre man end 
pumper ind i beholderen, kan man ikke faa trykket høiere. UVUdfører 
man forsøget ved 09 C., kan man saaledes ikke faa trykket høiere op 
end 37 atmosfærer. 

Ved 0" GC. kan kulsyrens tryk overhovedet ikke komme høiere 
end 27 atmosfær; dette tryk kalder man kulsyrens maksimumstryk ved 
09 OC. Udførte man forsøget ved høiere temperatur, kunde man faa 
trykket høiere op. 

Dette svarer for opløsningens vedkommende til, at man opløser 
mere og mere stof i vædsken. Herved stiger det osmotiske tryk, som 
vi har seet, men naar saa opløsningen er mættet, kan man ikke faa 
mere stof opløst; det osmotiske tryk kan da heller ikke blive større. 
Ligesom der for hver luftart eksisterer et maksimumstryk svarende til 
en bestemt temperatur, saaledes vil der for en opløsning være et vist 
osmotisk maksimumstryk, som ikke kan overskrides, og som er naaet, 
naar opløsningen er mættet. Ligesom en luftarts maksimumstryk sti- 
ger med voksende temperatur, stiger ogsaa en opløsnings osmotiske 
maksimumstryk med voksende temperatur, idet man ved høiere tempe- 
ratur 1 almindelighed kan faa den mættede opløsning mere koncentreret. 

Afkjøles en gasart, f. eks. vanddamp, saa vil, naar temperaturen 
har naaet en vis værdi, dampen udfældes som vædske i form af smaa 
-vanddraaber, Der dannes, med andre ord, taage. Afkjøles en opløs- 
ning, som ikke er altfor tynd, saa vil paa lignende maade ved en be- 
stemt temperatur en del af det faste stof udfældes; man siger, at op- 
Jøsningen krystalliserer. 

For opløsninger har man endog noget, der svarer til gasarternes 
kritiske temperatur. Hvis man pumper kulsyre ind i en beholder, vil 
som sagt ved et vist tryk kulsyren tilslut gaa over 1 vædskeform. 
.Udfører man derimod dette forsøg ved en temperatur, der ligger over 


319 C,, vil man ikke ved nogetsomhslst tryk kunne faa kulsyren fly- 


115 


dende. Denne temperatur, 319 C., kaldes kulsyrens kritiske tempera- 
tur. Naar en gasart har en temperatur, der ligger over den kritiske, 
kan den følgelig kun eksistere 1 gasform. 

Kulsyrens kritiske temperatur kan man vise ved hjælp af et i 
begge ender tilsmeltet glasrør, som delsvis er fyldt med flydende kul- 
syre. Man ser da en skarp grænseflade mellem den flydende kulsyre 
nederst og den gasformede kulsyre øverst. Man opvarmer saa røret i 
varmt vand. FEfterhaanden som temperaturen nærmer sig 319 C., ser 
man grænsefladen lidt efter lidt blive mere og mere utydelig, og naar 
temperaturen er kommet op i 819 U., forsvinder grænsefladen ganske, 
og røret er fuldstændig fyldt med bare gas. 

Hvis man 1 røret istedetfor kulsyren har en blanding af æter og 
vand og ryster denne blanding godt om, saa vil, naar røret holdes 
stille, æteren og vandet skille sig, saa at der blir en skarp grænseflade 
mellem de to vædsker, ligesom tiltældet er f. eks. med olje og vand. 
Vædskerne blander sig ikke med hverandre i alle forhold, men i van- 
det vil der være lidt æter opløst, og her vil æteren have et vist osmotisk 
tryk. I æteren er der ogsaa opløst lidt vand. Æterlaget svarer her 
til den flydende kulsyre i røret, mens den i vandet opløste æter svarer 
til den gasformede kulsyre. Hvis man varmer røret med æteren op, 
vil der lidt efter lidt opløses mere æter i vandet og mere vand i æte- 
ren. Vædskernes sammensætning nærmer sig altsaa til hinanden, og 
naar en vis temperatur er naaet, er grænsefladen fuldstændig forsvun- 
den, man har faaet en fuldstændig ensartet opløsning af æter i vand. 
Over denne temperatur kan man altsaa blande vand og æter i alle for- 
hold; under denne temperatur derimod ikke, men vædskerne vil være 
adskilt ved en skarp grænseflade. Æteren vil under denne for opløs- 
ningen kritiske temperatur kunne eksistere i to former, adskilte ved en 
skarp grænse, ligesom en gasart under den kritiske temperatur baade 
kan eksistere i flydende og gasformig tilstand. Over den kritiske 
temperatur eksisterer æteren i røret kun i én form, ligesom en gasart 
over sin kritiske temperatur kun kan eksistere i gasform. 

Qpløser man et stof i en vædske, f. eks. vand, saa nedsættes 
som bekjendt frysepunktet. Det er jo en bekjendt sag, at saltvand 
fryser ved en lavere temperatur end rent vand. 

Man har undersøgt en hel del opløsninger af organiske stoffe og 
fundet, at denne nedsættelse af frysepunktet er proportional med 
mængden af det opløste stof i en og samme vegt af opløsningsmidlet. 


» 


116 


Hvis f. eks. 1 gram sukker opløst 1 et kilogram vand nedsætter fryse- 
punktet t?, vil 2 gr. sukker opløst i samme mængde vand nedsætte 
frysepunktet 2t9 o. s. v. 

Man har her fundet en merkelig lov, der svarer til Avogadros- 
lov for opløsninger. Ifølge denne lov viste opløsninger, som i samme 
volum indeholdt ligemange molekyler, samme osmotiske tryk. Man har 
her fundet, at frysepunktsnedsættelsen er den samme for alle opløsnin- 
ger, som i samme vegtmængde af opløsningsmidlet indeholder det 
samme antal molekyler. Opløses saaledes molekylarvegten i gram af 
et eller andet organisk stof i 1 kg. vand, vil opløsningen fryse ved 
—+- 10,85 C., ligegyldig hvad slags stof man har opløst. Opløses f. 
eks. 342 gr. sukker eller 92 gr. glycerin i 1 kg. vand, vil opløsnin- 
gen fryse ved —+- 10.85 UC. Herved er dog at merke, at mens det 
osmotiske tryk er uafhængigt af opløsningsmidlet, er nedsættelsen af 
frysepunktet forskjellig for de forskjellige opløsningsmidler. 

Det er ligeledes en bekjendt sag, at saltvand koger ved en høiere 
temperatur end rent vand; opløser man saaledes et fast stof i vand, 
maa man varme op til over 1000 UC. for at faa opløsningen til at koge. 
Man har fundet samme love for kogepunktforhøielsen som frysepunkt- 


nedsættelsen. Opløsninger altsaa, som indeholder ligemange molekyler 


opløst i samme vegtmængde vand, har samme kogepunkt. Opløses 


saaledes 3842 gr. sukker i et kg. vand, vil kogepunktet forhøies 09,52 QC., 
og samme forhøielse faar kogepunktet, om man opløser molekylarvegten 
i gram af et hvilketsomhelst andet fast organisk stot i 1 kg. vand. 

I kogepunktets forhøielse eller frysepunktets synkning har man et 
udmerket middel til at bestemme moiekylarvegten af stoffene. 

Ovenfor er udtrykkelig nævnt, at disse merkelige love kun gjæl- 
der for opløsninger af organiske stoffe. Opløser man uorganiske stoffe, 
syrer, baser og salte, i vand, viser der sig betydelige uoverensstem- 
melser. Molekylarvegten af almindeligt kjøkkensalt (NaCl) er 58. Op- 
løser man da 58 gr. kjøkkensalt i 1 kg. vand, skulde efter det oven- 
staaende opløsningen fryse ved — 10.85 OC. og koge ved 1000.52 C,, 
men man finder, at frysepunktet er betydelig mere nedsat, nemlig hen- 
imod det dobbelte af 1985, og at kogepunktet i analogi hermed er 
b>tydelig mere forhøiet, end man skulde vente. Ligeledes findes det 
osmotiske tryk større, end det skulde være. Det samme forhold finder 
man ved opløsninger af andre uorganiske forbindelser. Da frysepunktet 


nedsættes desto mere, jo flere molekyler opløsningen indeholder, ser 


Ko 


det altsaa ud, som om der skulde være flere molekyler eller i det 
mindste flere partikler, der opfører sig som molekyler, end man skulde 
vente efter den opløste saltmængde. 

For at forstaa det følgende maa vi se lidt paa de forandringer, 
en elektrisk strøm frembringer i en vædske. Lad os antage, at en 
elektrisk strøm sendes igjennem f. eks. en saltsyreopløsning. Saltsyre er 
en opløsning af klorvandstof (HCI) i vand. Strømmen sendes igjennem 
vædsken gjennem to platinaplader, a og b (fig. 2), der kaldes elektroder. 
Den elektrode, hvorigjennem strømmen ledes ind i vædsken, kaldes anoden 
(a), den blir positiv elektrisk, og den anden elektrode, hvor strømmen 
ledes ud af vædsken, kaldes katoden, og den blir negativ elektrisk. 
Naar strømmen gaar gjennem opløsningen, blir det opløste stof, her 
klorvandstof, spaltet i sine bestanddele, klor og vandstof, klor optræ- 
der ved anoden og vandstoffet ved katoden. 

Klorvandstoffets molekyler er sammensat af Finsk Et 
et vandstofatom og et kloratom. Man har 
antaget, at under strømmens gang spaltes 
saltsyremolekylerne i sine atomer; disse an- 
tager man videre er elektriske, nemlig vand- 5 
stofatomerne positiv og kloratomerne negativ 

elektriske. Disse elektrisk ladede atomer 

kalder man ioner. Nu blir de positive vand- 

stofioner tiltrukket af den negative katode. Fig. 


vo 


De bevæger sig derfor henimod denne. Kom- 

men hid, afgiver de sin positive ladning, der gaar videre gjennem lednin- 
gen, mens vandsofionerne selv, som nu er blevne til almindelige uelektriske 
vandstofatomer, samler sig ved katoden, hvor de bobler op og kan op- 
samles som vandstofgas, hvis man ønsker det. Paa lignende maade 
samler klorionerne sig ved anoden, hvor de afgiver sin negative lad- 
ning og blir til almindelige kloratomer; paa denne maade blir det 
lonerne, der egentlig transporterer elektriciteten, naar strømmen gaar 
gjennem en ledende vædske. TI dette tilfælde bestod ionerne i elektrisk 
ladede atomer; i andre tilfælde kan de være elektrisk ladede atomgrup- 
per. Gaar strømmen f. eks. gjennem en opløsning af kaliumsulfat 
(K2807), spaltes dette salt i 2 positive kaliumioner (K) samt i en ne- 
gativ ion, bestaaende af atomgruppen S04, der bevæger sig henimod 
anoden. 


De ovennævnte altfor store værdier af det osmotiske tryk af koge- 


118 


punktforhøielsen og af frysepunktnedsættelsen, som man finder ved op- 
løsninger af uorganiske syrer, baser og salte, hvis vandige opløsning 
Jeder den elektriske strøm, forklarede den svenske videnskabsmand 
Arrhenius paa følgende maade: Naar man opløser et salt, f. eks. 
almindeligt kjøkkensalt, klornatrium, i vand, saa spaltes en del af klor- 
natriummolekylerne allerede ved selve opløsningen 1 positiv elektriske 
natriumioner og negative elektriske klorioner; denne spaltning eller 
dissociation er desto mere fuldstændig, jo mere fortyndet opløsningen 
er. En sterkt fortyndet kjøkkensaltopløsning indeholder altsaa ikke 
eller kun meget faa klornatriummolekyler, men klorioner og natrium- 
ioner. 

Man tænker sig, at opløsningen selv befinder sig i en slags be- 
vægelig ligevegtstilstand, idet ionerne er i uafladelig bevægelse, støder 
sammen og forener sig et øieblik for atter igjen at skilles, dog saale- 
des, at der ved en bestemt koncentration af opløsningen gjennemsnitlig 
findes et ganske bestemt antal uspaltede klornatriuramolekyler og et 
ligesaa ganske bestemt antal klor- og natriumioner. 

En klornatriumopløsning opførte sig med hensyn til osmotisk tryk 
o. 8. V. aldeles ligesom den skulde indeholde flere molekyler, end man 
skulde vente efter den opløste saltmængde; dette forklares da simpelt- 
hen ved den antagelse, at de ved spaltningen dannede ioner med hensyn 
til osmotisk tryk o.s.v. opfører sig som molekyler. Hvis opløsningen er 
sterkt fortyndet, vil næsten alle saltmolekylerne være spaltet til ioner, 
og opløsningen indeholder følgelig næsten dobbelt saa mange partikler 
(ioner), som den vilde indeholde, hvis den kun indeholdt uspaltede 
molekyler. Dette forklarer jo fuldstændig, hvorfor frysepunktnedsættel- 
sen o.s. v. ved en sterkt fortyndet saltopløsning er næsten dobbelt saa 
stor som ventet. Andre saltopløsninger opfører sig paa samme maade. 

I en saltopløsning befinder, som sagt, ionerne sig i en slags be- 
vægelig ligevegtstilstand under stadig dannelse og derpaa følgende 
spaltning af molekyler. Ionerne bevæger sig 1 opløsningen aldeles 
regelløst i alle mulige retninger. Sendes imidlertid en elektrisk strøm 
gjennem opløsningen, saa begynder øieblikkelig ionerne at bevæge sig, 
følgende tiltrækningen fra de elektriske elektroder, de positive metal- 
ioner bevæger sig imod katoden og de negative syreioner mod anoden; 
man antager, at opløsningens ledningsevne for elektriciteten netop be- 
ror paa, at det opløste stofs molekyler er spaltet til ioner, en op- 
løsning vil derfor lede den elektriske strøm desto bedre, jo fuldstæn- 


digere molekylerne er spaltet til ioner. 


119 


Denne ionteori kaster ogsaa et klart lys over en mængde andre 
fænomener, som det vilde føre for vidt at medtage her. Den har der- 
for vundet mange tilhængere; men der er ogsaa mange uopklarede, 
gaadefulde punkter ved den, der har givet den flere modstandere. I 


denne henseende deler den dog skjæbne med mange andre hypoteser. 


Tegneby-fænomenet. 
Af dr. Hans Reusch. 


I vort naboland er der et mystisk fænomen, hvorom der nu fore- 
ligger en meget fortjenstlig undersøgelse i det svenske geografiske 
tidsskrift , Ymer* for 1903 af R. Kjellén, professor i statskundskab 
ved Gøteborgs høiskole. 

Tegneby er en kirke paa øen Oroust lidt i nord for Gøteborg. 
Hvori Tegneby-fænomenet bestaar, er tydelig forklaret i den første be- 
retning, man har om det. I Holmberg: Bohuslåns historia och be- 
skrifning 1843, 2den del side 10, læser man: ,At der sker en stig- 
ning af landet i Bohuslæn, kan ikke bestrides; men lige sikkert er 
det, at denne stigning foregaar med ulige hastighed i de forskjellige 
dele af landet, og at undertiden et punkt i en trakt merkbart stiger 
op i høiden i forhold til et andet. 

Det forsikres saaledes af gamle personer, at det sted, hvor Tegneby 
kirke staar, har hævet sig i deres tid, saa at kirken nu kan sees fra 
flere steder, hvorfra den i deres ungdom kun skimtede frem med tag- 
aasen. Ligesaa ligger der i vest for Hede gjestgivergaard i Tanum 
et fjeld, om hvilket troværdige folk paastaar, at det i den tid, de min- 
des, har merkbart tiltaget i høide. Hvert af disse punkters opskydning 
sker saaledes hurtigere end den omgivende egns; ellers havde den na- 
turligvis ikke kunnet iagttages." 

Videre anfører Holmberg som bevis paa, at nogle steder har 
været forholdsvis ubevægelige, at man kan finde kjæmpehøie, der kun 
ligger 2 m. over havet, mens der i nærheden derat er skjær, som har 
hævet sig i mands minde. 

Professor Kjellén har nu for at granske fænomenerne bereist 
egnen og indsamlet vidnesbyrd. Angaaende Tegneby kirke og nærmeste 
omgivelser har han 45 vidnesbyrd. Som prøver paa disse kan anføres 


følgende to: 


120 


Handlende Simon Hedström i Varekil. Fra Hålgateliden, 4.38 km. 
i oso. fra Tegneby kirke, saaes for 40 aar siden blot den øverste spids; 
nu sees muren under taget, en forskjel paa mindst 6 m. 

Petter Johansson, gaardmand, Smeby, boede som barn i Gröfva 
sv. for kirken, 3» km. borte. Om søndagsmorgenen pleiede han at 
se efter gjennem en glugge i væggen, naar lugerne sloges op i kirke- 
taarnet. Han kunde da netop se deres nedre rand. I ældre dage 
(omtrent 50 aar senere) havde det interesseret ham at betragte kirken 
gjennem samme glugge; nu syntes et godt stykke af muren nedenfor. 
Forandringen ansloges til mindst 6 m. 

Kjellén har ved at spørge sig for faaet rede paa et par andre 
steder i Bohuslån, hvor lignende fænomener er iagttagne som ved 
Tegneby. Næsten bestandig er det saa, at sigtelinjen over en mellem- 
liggende høide viser forandringen hos det sted, man ser mod. Den 
mellemliggende høide eller, for at bruge en sammenligning fra et ge- 
vær, psigtekornet*" er i mange tilfælde fast fjeld, saa forandringen kan 
ikke stikke i, at noget er fjernet deraf. De paastaaede stigninger er 
ikke smaa; den indsigtede gjenstand maa tildels være steget metervis, 
saafremt man gaar ud fra, at udsigtspunktet og det mellemliggende 
sted har forholdt sig urokkede. 

Før vi indlader os paa de forklaringer, der er forsøgte, maa an- 
føres, at Tegneby-fænomenet ikke er enestaaende. Paa flere punkter 
i Frankrig, Tyskland, Italien, Schweiz og England har man gjort lig- 
nende iagttagelser. I Tyskland har man begyndt med at gjøre 
fotografier af udsigterne for at faa noget mere sikkert end mundtlige 
vidnesbyrd at gaa ud fra i fremtiden. 

Forklaringen er ikke let. Kjellén drøfter først muligheden af, 
at det kan være underjordiske kræfter, som er i virksomhed. Man 
kunde tænke sig, at paa grund af saadanne (navnlig under jordskjælv) 
visse dele af jordskorpen skydes op, mens andre synker ned, Kjelléns 
hovedindvending er, at hvis sagen forholdt sig saa, maatte man merke 
det paa bækkes og elves løb; thi egnen er i det hele flad, og saapas 
betydelige stigninger og sænkninger, som her er tale om, kunde ikke 
finde sted, uden at dræneringen maatte forandres. Ingen antydninger 
hertil er bemerket. | 

Ved en del af de udenlandske forekomster har man søgt forkla- 
ringen i, at fjeldmasserne forvitrer paa spalter og hulrum indvendig 


og saaledes synker sammen. Denne forklaring synes hr. Kjellén er 


121 


den sandsynligste ogsaa for Tegneby-fænomenet; naar det mellemlig- 
gende fjeld eller ,sigtekornet* aare synker en liden smule mere ind 
end omgivelserne, maa, som man let forstaar, dette straks have en 
stor virkning paa sigtningen, Indsynkningen af ,sigtekornet* maa for- 
resten efter Kjelléns opgaver ikke være saa rent ubetydelige heller; 
i et tilfælde var den paa omkring "/» meter. 

Nærværende meddeler maa sige, at forklaringen med den indre 
forvitring (hvortil ogsaa kommer ydre forvitring) ikke rigtig tilfreds- 
stiller, da de bergarter, det her gjælder, ikke er kalksten eller andre 
let paavirkelige bergarter, men det gamle solide grundfjeld, hvis hoved- 
bergart er gneis. 

Noget Tegneby-fænomen er ikke omtalt fra Norge, og den her 
givne fremstilling er væsentlig skrevet for at vække opmerksomhed, om 
noget tilsvarende skulde være iagttaget et eller andet sted hos os. 
Saavidt jeg mindes, nævnte den forrige chef for den geografiske op- 
maaling, oberst Haffner, engang i en samtale en forandring, han 
mente at have ilagttaget ved en sigtelinje i Smaalenene; men jeg tror 


ikke, at han nogensinde kom at forfølge denne sag videre. 


Notiser om nogle ferskvandsfiske. 
Af H. Huitfeldt-Kaas. 


Flodnegenøiet (petromyzon fluviatilis), hvis udbredelse hos os 
er meget lidet kjendt, fik jeg en del eksemplarer af ihøst i de under 
Sarpsfossen anbragte aaletrapper. Det viste sig, at de havde samme 
evne som de ligestore aaleyngel til at forcere strid strøm. De gik 
fortrinsvis op i de render, der var anbragte i den strideste strøm. 
Det først fangede eksemplar kom i de første dage af august, de sidste 
udtog jeg af fangstapparaterne den 19de i samme maaned. Længden 
af 3 denne dato maalte individer var respektive 25, 31 og 33 cm, 
Jeg tror tidligere at have seet noget større eksemplarer 1 aaletrapperne. 
Det er denne petromyzon-art, der i Rusland og Tyskland anvendes 
røget eller marineret. Hos os har den hidtil ikke været benyttet som 
menneskeføde. Hvorvidt den i Glommen under Sarpsfossen forekommer 
i saadan mængde, at der kunde blive tale om at lægge sig efter at 


fiske den, kan jeg efter mine tilfældige otservationer ikke udtale mig om. 


122 


Det almindelige negenøie (petromyzon branchiale), der synes 
at være blot en noget forkrøblet form af p. fluviatilis, tilpasset til 
udelukkende ophold i ferskvand, har jeg fundet i meget store eksem- 
plarer i Mjøsen, hvor den forekom talrigt i store dybder, især i dyb- 
den 40—150 meter. Den almindelige længde af de paa stort dyb 
fiskede eksemplarer var ca. 20 cm. Det størte eksemplar, jeg har 
maalt, var 22.5 cm. langt. Paa ringere dyb forekom de ialfald som- 
mer og høst langt sjeldnere og i mindre eksemplarer. Ved at fiske 
med rever agnede med levende smaafisk: krøkle (osmerus eperlanus), 
mort og laue efter lake paa forannævnte store dybder var det, jeg 
først blev opmerksom paa negenøinenes tilstedeværelse. Til sine tider 
i august — oktober forekom de i saa overordentlig stort antal i denne 
dybde udenfor Hamar, at mere end hver anden agnfisk paa en nat 
var angreben af dem. Et større stykke af musklerne paa den ene 
side af agnfisker, undertiden næsten hele den ene halve side, var ud- 
suget. Som oftest var agntfisken død efter negenøiets angreb. Naar 
linen forsigtig blev ,vekjet*, hændte det uu og da, at et negenøie 
endnu hang fastsuget til agnfisken og blev lempet ind i baaden med 
en hov. 

I elve og bække, der falder i Mjøsen, findes en mængde larver 
og smaa individer, men kun en enkelt gang har jeg seet et par større 
eksemplarer, nemlig i Vikselven ved Tangen st. De var forøvrigt 
døde, sandsynligvis efter netop fuldbragt øydning. I Brumundelven 
opgives store individer midsommers at optræde talrigt, saa det maa 
antages, at Mjøsens dybvandsform gaar op i bækken og gyder midt- 
sommers. 

At negenøiet optræder som dybvandsform i indsøer, synes tidligere 
ikke at være kjendt af zoologerne, ialfald har jeg ikke kunnet finde 
oplysninger herom i de zoologiske arbeider, der har staaet til min 
raadighed. 

Negenøiet kaldes ved Mjøsen niauing og undertiden aal. Aal fin- 
des forøvrigt ikke i denne indsø. 

I Mjøsen fanges negenøiet kun leilighedsvis under andet fiske og 
anvendes der ligesaa lidet som noget andet sted i landet som menneske- 
føde. Paa flere steder i landet, dog saavidt Jeg ved ikke i Mjøsen, 
anvendes denne fisk, især larveformen, som agnfisk paa rever. 

Karudser paa høifjeldet. Karudsen (carassius gibelio) hører 


som bekjendt oprindelig ikke hjemme i vort land, men er allerede for 


BE 


*s[netang Uuoz£uoiad 


'SHBIYDURIQ 'd E 


123 


124 


aarhundreder siden indført og forekommer nu meget udbredt især i 
«den sydøstlige del af landet, men ogsaa spredt paa mange steder ved 
kysten helt op til Tjøttø i Nordland (Collett). Mindre kjendt er det 
vistnok, at denne fiskeart formaar at leve ogsaa i fjeldvande. I Vaage 
har jeg saaledes faaet opgivet, at karudser, saa længe man kan erindre, 
har levet i et lidet fjeldvand, Lillevandet. En grund bugt af dette 
vand er sterkt sivbegroet, og der holder karudserne sig. I vandet 
findes ogsaa ørret. I et lidet kjern ved Prestesæteren, nogle faa kilo- 
meter fra Lillevandet, findes ogsaa karudser. Begge disse lokaliteter 
ligger ca. 2500 fod over havet. I Seli Gudbrandsdalen skal der lige- 


ledes forekomme karudser i et lidet fjeldvand. 


Boganmeldelser. 


0. E. Schiøtz: Den sydøstlige del af sparagmit-kvartsfjeldet 
i Norge. (Norges geologiske undersøgelse no. 35). 

I dette arbeide, der er ledsaget af et større farvetrykt kart i 
maalestokken 1:100000, har forfatteren nedlagt resultaterne af sine i 
somrene 1897 og 98 udførte geologiske undersøgelser af strøget langs 
sydgrænsen af sparagmitfjeldet fra Trysilelven og vestover til Glommen. 
Naar professor Schiøtz trods sine pligter som professor i fysik ved 
vort universitet har fundet tid til dette arbeide, vil det hilses med 
glæde af de øvrige norske geologer, fordi professor Schiøtz besidder 
et indgaaende kjendskab til det norske sparagmitfelt, om hviket han 
tidligere har udgivet flere afhandlinger. Desværre tillader ikke emnets 
strengt videnskabelige karakter noget udførligt referat i dette tidsskrift. 
Jeg maa derfor indskrænke mig til at meddele, at Schiøtz har kunnet 
paavise, at sparagmiten her ikke ligger paa det sted, hvor den oprip- 
delig blev afleiret, men at den under foldningen af den store skandi- 
naviske fjeldkjæde er forskjøvet 15 å 20 km. sydover. Nævnes maa 
det ogsaa, at hr. Schiøtz flere steder har fundet kambriske fossiler, 
hvorved det er blevet muligt at orientere sig i de i feltet optrædende 
lagrækker. Et af de fundne fossiler, som viser sig at være en ny 
varietet af agnostus gibbus, er af professor Brøgger beskrevet i et 


tilæg til Schiøtz's afhandling. GFK 


125 


Mindre meddelelser. 


Anfalder humlebierne mennesker? Mens de almindelige hon- 
ningbier og hvepsene med et sandt raseri anfalder de mennesker, som 
forstyrrer deres reder eller endog blot opfører sig uroligt eller paa 
andre maader mistænkeligt i deres nærhed, synes dette kun sjelden 
at være tilfældet med de langt kraftigere byggede humlebier, hvis hun- 
ner og arbeidere” jo dog er udstyrede med en temmelig effektiv stikke- 
braad med tilhørende giftapparat. 

Meddeleren, som har undersøgt flere hundrede reder af vore humle- 
bier og har udgravet og hjembragt mange saadanne med deres samtlige 
' beboere, for udklækning eller for at gjøre andre biologiske iagttagel- 
ser, er kun en eneste gang bleven stukket af en ,arbeider* af den sorte 
(melanotiske) race — var. harrisella — af vor almindelige havehumle 
(bombus hortorum), og denne gang maa uheldet endog tilskrives min 
egen grove uforsigtighed, idet jeg med bare fingre greb den paagjæl- 
dende ,arbeider* under dens forsøg paa at fiygte fra den beholder, 
hvori jeg havde anbragt de øvrige medlemmer af det selskab, hvortil 
den hørte. 

Min erfaring er, at humlebierne gjennemgaaende er meget sky dyr, 
som naar de merker, at deres rede hjemsøges, stadig søger at holde 
sig i en vis afstand fra fredsforstyrreren. 

Naar jeg paa sommeraftener har indfanget de fleste af en redes. 
beboere og ved selve redehullet har afventet de sidste hjemvendende- 
arbeideres” tilbagekomst fra deres samlevirksomhed paa marken, har 
jeg, saa langt fra at blive anfaldt af disse, meget mere havt møie med! 
at indfange dem, da de stedse har kredset meget forsigtig i store buer 
omkring mig, og kun har vovet sig ned til redens aabning, efter at 
jeg havde fjernet mig lidt fra denne. 

Bliver en humle tirret, lægger den sig ofte over paa siden eller 
endog paa ryggen, bevæger benene og lader braadden træde frem, men 
den gaar vistnok kun sjelden angrebsvis tilverks, og flygter i de fleste 
tilfælde, saa snart flugt er mulig, langt bort. Ja, selv naar jeg ved 
at ryste en beholder, hvori en: hel redes beboere har havt ophold, har 
skræmmet næsten det hele ,folk* ud, har ikke en eneste vist tegn til at 
anfalde mig med sit frygtede vaaben. De har kun kredset under- 
søgende omkring, som om de søgte at udfinde aarsagen til den vold- 
somme! forstyrrelse. 

Frygten for disse smukke og interessante insekter synes saaledes 
i de fleste tilfælde at være temmelig ugrundet, og om det vel af og til 
hænder, at mennesker blir stukne af dem, hører dette visselig til 
sjeldenheder. 

Der synes dog at være nogen forskjel paa de forskjellige arters 
opførsel under forstyrrelser af rederne. Saaledes har det vist sig, at 


de arter, der sedvanlig danner større selskaber — for eksempel jord- 
humlen (bombus terrestris) og havehumlen (b. hortorum) med deres 
racer — lettere lader sig tirre og er mere voldsomme i sine bevægel- 


ser, end de arter, hvis samfund i regelen er smaa; men meddeleren 

har som sagt heller ikke for de netop nævnte arters vedkommende kun-- 

net konstatere noget tilfælde, hvor de har gaaet angrebsvis tilverks. 
0. J. L.-P.. 


126 


Guttaperkaproduktionen. Kautschuk og guttaperka finder som 
bekjendt en udstrakt anvendelse i elektrotekniken, ja er for denne 
ganske uundværlig. Paa grund af sin store isolationsevne bruges gutta- 
perkaen til hylle for den elektriske kabels ledningstraade. Paa grund 
heraf øges aarlig forbruget, og man har seet sig tvungen til at forøge 
kilderne for dens udvinding og søge at gjøre de gamle mere indbrin- 
gende. Mens kautschuken hovedsagelig udvindes i Central- og Syd- 
amerika, hører de trær, som leverer guttaperkaen, hjemme paa de ost- 
indiske øer, særlig paa Borneo, Java og Sumatra, samt i malayisk 
Indiens skove. 

Professor Jungfleisch paaviste i 1892, at de kanaler, som fører 


guttaperkamelkesaften, ikke alene findes i stammens bark, men overalt . 


paa planten. Han anbefalede derfor, at man skulde søge at udvinde 
guttaperkaen af plantedelene ved hjælp af toluol, hvad der forøvrigt 
ikke viste sig praktisk. Heller ikke andre opløsningsmidler, saasom 
svovlkulstof, petroleumsæter, benzolin o.s.v. gav forønskede resultater, 
da de leverede en guttaperka, som var forurenset med gummi, albu- 
min, harpiks, klorofyl o. s. v. Denne guttaperka var ligeledes sterkt 
oxyderbar og egnede sig derfor lidet til at anvendes til isolering af led- 
ningstraade. Afløvningen af trærne førte desuden til, at de ødelagdes, 
hvorfor man maatte ophøre hermed. 

Derimod har en anden metode til at udvinde guttaperkaen af 
plantedelene ad mekanisk vei været forsøgt i nogle aar, og den synes 
at give et godt resultat. I en maskine sønderhakkes plantedelene til 
et pulver, som derpaa blir kogt i søvand, hvorved rent guttaperka blir 
udskilt i tynde lag. Da dette guttaperka er ganske frit for fremmede 
bestanddele, betales det med høieste markedspris, der beløber sig til 
ca. 22 kr. for kiloet. For at sikre sig en jevn tilgang, paaser fabri- 
kerne, at afløvningen i deres skove udføres ordentligt, saa at trærne 
derved ikke tager skade. De søger ligeledes ved nyplantning at holde 
skoven vedlige. 

Hele øguttaperkahandelen, fra opkjøbet paa produktionsstederne til 
eksporten, ligger i kinesernes hænder. Hovedstapelpladsen er Singapor. 
Man skjelner i handelen mellem to sorter: den paa ovennævnte maade 
fremstillede naturlige guttaperka og den kogte. Den sidste er en blan- 
ding af guttaperka af ringe kvaliteter samt alle mulige slags værdiløse 
tilsætninger, saasom sagomel, tapioka, skarn o.s. V., som blir opblødt 
i varmt vand, valset og formet som smaa brød, hvorpaa den kommer 
i handelen. Men ogsaa den naturlige guttaperka er sjelden fri frem- 
mede tilsætninger. Overhovedet hersker der i guttaperkahandelen et 
utroligt bedrageri. Dette forklarer ogsaa, at Singapor i de sidste aar 
har kunnet udføre ca. 25 pet. mere guttaperka, end der blev leveret 
af producenterne. Udførselen beløb sig i aaret 1900 til ca. 5800000 
kilo, hvoraf 4640000 kilo gik til England. De bedre sorter blev be- 
talt med ca. 14 kr. pr. kilo. (Elektrotechn. Zeitschr.) 


Medicinen i Tibet og Kina. Om den medicinske og naturviden- 
skabelige opfatning i Tibet bringer Dambo Uljanow, en tibetansk 
læge, nogle meget interessante oplysninger i den af ham for en tid 


å 


127 


siden udgivne udgave af Dsche-du-nin-nor og Chantale. I anatomien 
og fysiologien hersker en yderst primitiv opfatning. Tibetanernes ana- 
tomi deler det menneskelige legeme i to store afsnit, det ene ligger 
ovenfor navlen og kaldes jorden, det andet nedenfor navlen og kaldes 
dragen. I fysiologien anføres som organismens normale egenskaber: 
hysteri, nedfaldsyge, flegmatisk temperament samt en forening af alle 
disse tre. 'Tibetanerne har ogsaa en bakteriologi. Mikroorganismernes 
verden deler de i to grupper: mikrober, som stadig er tilstede i lege- 
met, de er ,runde, røde, uden fødder og bor i blodet*, samt pestbak- 
terier med hoved som et firben, stor mund, lang slangeagtig hale, 
mangeføddede, dalahlignende. I læren om menneskets sygdomme gaar 
talrige, høist heterogene sygdomme, saasom pest, kolera, spedalskhed, 
miltbrand, difteri o.s.v., under et fælles navn, ,,tæringssyge". I mod- 
sætning til vore europæiske læger søger saaledes de tibetanske saavidt 
muligt at forenkle og sammendrage. Et dybt religiøs-mystisk træk 
gaar igjennem den naturvidenskabelige opfatning, hertil kommer asketis- 
mens allegoriske sprog, hvorfor vi ganske mangler udtryk. 

Ifølge et foredrag, som den russiske marinelæge Murinow har 
holdt i St. Petersburg over kinesernes anatomi og fysiologi, afviger 
den kinesiske opfatning ikke lidet fra den tibetanske. Kineserne tror, 
at der bor to principer, et høiere og et lavere, i det menneskelige 
legeme. Det høiere princip findes i de øvre ekstremiteter og i de 15 
øverste hvirvellegemer, det lavere princip i de undre ekstremiteter og 
i de 15 undre hvirvler. Hjernen er livets og den menneskelige tankes 
centrum, den regjerer kroppen og dens dele. De vigtigste organer er: 
hjerte, lunger, lever, mave og nyrer. I hjertet opstaar alle menneskets 
aabenbare og hemmelige tanker og planer. Det fra hjertet kommende 
blod er hvidt eller rødt. Det hvide blod strømmer til benene. Lun- 
gerne tjener til at optage luften, som strømmer til dem gjennem halsen. 
Med bistand af høiere magter forbrænder maven den mad, som er kom- 
men ned i den. En anden høiere magt lader alle vædsker samle sig 
i blæren, som ligger under maven og er midtpunktet for alle legemets 


vædsker — dog med en undtagelse, spyttet, som dannes ved aandin- 
gen. Aander man kun med brystkassen, vokser denne ca. 3 werschok 
(1 w. = 45 cm.); ved almindelig bug- og brystaanding, saasom naar 


man sover, beløber brystkassens udvidelse sig til 6 werschok. Ved 
bevægelse forbrænder musklerne en del af blodet. Oventil blir ryggen 
støttet af 14 led, nedentil støtter 6 led den. Qm vaaren vaagner de 
menneskelige lidenskaber og der strømmer en blodstrøm til karrene. 
Luftens varme virker stimulerende paa kvindens bryster. 

Denne kinesernes opfatning er dog muligens i det mindste delvis 
forældet; vi har nemlig ogsaa fra andet hold meddelelser om den medi- 
cinske fkterutur i Kina, hvoraf det fremgaar, at der nu ikke er saa 
stor forskjel paa den Se og den europæiske medicinske viden- 
skab, ja der er endog kinesiske læger, som faar en fuldstændig euro- 
pæisk uddannelse. (Globus.) 


128 


Temperatur og nedbør i Norge. 
(Meddelt ved Kr. Irgens, assistent ved det meteorologiske institut). 


November 1903. 


Temperatur Nedbør 

Stationer Ar | EE å 

Middel | fra | Max. |Dag| Min. |Dag|Sum] fra fra |Max| Dag 

norm norm. | norm 
OE OG OG OG, mm.| mm. | % |mm. 
Bodø..... 18 1-28 8 Rå 8130 | 125 — 2 — 214| 8 
Trondhjem 1644 12120 71|— 11/29 128/-+ 25/+ 24 2921 6 
Bergen... 3.8 | 0.2| 11 2|- 9|291289|+ 81/+ 39 63 | 5 
Oxøsskag: 44 |1+ 04/ 12 6 |— 6129 | T7l— 45/— 39| 20 | 15 
Dalen — LI |— 0.11 12 6 | 16 | 30 | 54|— 29! — 35) 18 | 15 
Kristiania. 0.0 |— 0.1 9 1 |- 14180 | 23 — 29|— 56| 6| 3 
Hamar ... — 83 |— 12 6 1 |- 221301 24 — 23|— 59 528 
Dovre....|- 47 |+ 03| 6 7|- 24|30 | 25|+ 1|+ 4 7| > 
December 1903. 
Bodø..... 08 |+ 228| 8 | 23 |—10| 20] 100/4- 16 4 19| 21 | 21 
Trondhjem 02 1+ 27 8 123 |—121 38 bl 92 1900 EG 
Bergen... å JE Å ee Å De EE EEE 
Op Ek: 1.4 |+ 0.1 6 4|— 7 | 1 80| — 238 |— 22116 | 9 
Dalen ....|— 3.6 |+ 0.83 4 | 923 |—16| 3 | 85/+ 19 29| 20 
Kristiania. — 23 |+ 1.8| 4 10. 1—4144 1 1 60|+ 23 62 | 16 
Hamar ...| — 5.7 |+ 1.4 3 |23|—22| 1 33 — 8|— 20| 8 
Dovre....|- 82|+ 038| 4 |23|—24]| 3 | 26|— 2|— 7| 10 
Aaret 1903. 
Bodø: 4.6 |+ 05| 21 — 12 865| —102 | — 11] 39 
Trondhjem b.I |4 0.4 25 — 19 912|— 76|— 8|42 
Bergen... 73 |+ 0,3| 24 — 9 2352| +335 |+ 17 | 63 
DN 7.4 |+4- 0.41. 21 — 10 1135| +-148 | + 15 62 
Dalen .... 49 |+02| 25 — 19 1044| +179 | + 21 | 28 
Kristiania. 6.1 |+ 0.6| 30 — 17 686| + 86 |+ 14| 40 
Hamar ... 3.6 |+ 0.5 25 — 24 628|+- 62 |+ 11| 27 
Dovre 4. vis 12 |+ 0.4| 25 — 24 444| + 69 |+ 18| 20 
Januar 1904. 
Bodø..... 1.6 |+ 32 7 20 |— 7116 | 82|— L|— 1] 33 
Trondhjem! — 1.3 |+ 23 7 | 238 |— 13) 3 | 39|— 61|— 61| 10 
Bergen... gg 1 8 |28 |— 6) 18 | 222| + 26 |+ 13] 32 
OKP ER 1.8 |+ 1.6 6 | 28 |— 5|17| 88/-+ 16 |+ 22 | 26 
Dalen —29|+ 12| 8 1238 |—18| 2 |- 64 161 33 12 
Kristiania.| — 1.5 |+ 2.9| 10 | 238 |— 11] 2 | 36 + 10|+ 38| 7 
Hamar ... — 43 |+ 3.6 9 | 23 |— 171 18 | 18 — 10|— 36| 5 
Dovre....|- 6.0 |+ 25| 6 |23 |— 21| 2 [- 18|— 10|— 36| 3 
Februar 1904. 

Bodø..... — 6.6 | — 3.8 Å 19 | — 16| 11 TN 67 |— GL | 7 
Trondhjem| — 5.6 |— 2.7) 2 LI — 151.827 19/— 60|— 76| 8 
Bergen ...|— 08 |— L7 6 | 18 |— 7|28 [| 49 —100 | — 67 16 
Orø duer — 2.1 |— 1.8! 4 | 20 |— 8|28 | 68/+ 13 ++ 24| 25 
Dalen ....|— 65 |— 2.8 2 |20 |— 20129 | 47+ 5|/+ 1921 10 
Kiistiania.| — 5.1 |— 0.6| 5 | 21 |-— 14129 | 39 + 17/+ 77| 12 
Hamar ...| — 93 |— L1— 2 | 15 |— 25129 | 45|1 19|+- 73| 14 
Dovre....| —12.0 | — 3.5|- 2 15 |— 23| 28 19 0 TG 


Hos alle Boghandlere faaes: 


Hans Reusch: 


Vore Dale og Fjelde 


Hvorledes Formen af Norges OQverflade er dannet. 
Med 37 Figurer i Teksten. 
Pris 60 Øre, Porto 5 Ore. 


Richarda Hucn: 
Ludolf Ursleu den yngres Erindringer. 
Roman. 
Oversat efter Qriginalens 3die Oplag 
ved 
Ingeborg v. d. Lippe Konow. 
Pris 3 Kr., Porto 15 Øre. 


A. Trampe Bødtker og Sigurd Høst: 


Franske Læsestykker for Gymnasiet. 


Pris Kr. 2.85. Porto 15 Øre. 


John Griegs Forlag, Bergen. 


Netop udkommet: 


Report on Norwegian Fishery- and Marine-Investigations 
Vol. II 1902 No. 4. 


Ueber die Berechnung von Meeresstrimungen. 


Mit 5 Figuren und 12 Tabellen. 
Von 
I. W. Sandström und B. Helland=Hansen. 
Pris Kr. 1.50. 
I Hovedkommission hos 
John Grieg, Bergen. 


John Griegs Forlag, Bergen. 


Netop udkommet og faaes hos alle Boghandlere: 


| «DEN FØRSTE NORSKE KUNSTHISTORIE | 


NORSKE MAREN 


OG BILLBPHUGGERE 
AF JENS THIIS 


ET RIGT HL UYSTRERET 
PRAGTVÆRK 


UDGIVET AF 
BERGENS KUNSTFORENING 


OVER 3500 JOHN GRIEGS FORLAG, 20 HEFTER 
ILLUSTRATIONER BERGEN Å KR. 1.50 


” FOR GE ISE FE EEE 
| 


Netop udkommet: 


0. W. Fasting 


Paa gale Velg 


Et Samfundsspørgsmaal 


Pris 50 Øre, Porto 10 Øre. 


mise 


Udg.: Bergens museum — Red.: dr. J. Brunchorst 


Nr. 5 28de aargang - 1904 ” Mai 


% % % JNDHOLD % % 2 


H. Mohn: Om tyngden og norske bidrag til dens 
bestemmelse 


Carl Fred. Kolderup: En ny 
(med 4 fig.) 


5 


norsk meteorsten 
Dr. Andr. M. Hansen: Hvorledes Norse har faaet 
so plamteddeke.... 1 0000 GJ 
Dr. Rabes-Zerbst: Fuglefiugtens høide......... 
Mindre meddelelser: F. A.: Kunstive springkilder 
(med I fig.). Dødeligheden hos europæere og 
negre 


DONN EO OE OASEN 3 de br 


Kommissionærer: 
ichn Grieg, Lehmann & Stage, 
Bergen. Kjøbenhavn. 


naar ,,Naturen*' angives som kilde. 


Pris 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 


aftrykk Eftertryk af ,,Naturen"s artikler er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Mindre meddelelser kan 
ftrykkes, 


NATUREN" 


begynder med januar 1904 sin 28de aargang (3die række, 8de 
aargang), paa hvilken vi herved indbyder til subskription. 

Tidsskriftets almennyttige formaal har faaet den anerkjendelse 
af regjering og storthing, som ligger i, at der er blevet bevilget 
det et tilskud af statskassen stort 1000 kr. paa betingelse af, at 
indtil 400 eksemplarer kan abonneres af statsunderstøttede folke- 
bibliotheker og skolebogsamlinger til det halve af den sædvanlige 
abonnementspris (kr. 2.50 istedetfor kr. 5.00). 

Ved denne understøttelse fra det offentliges side er vi bleven 
sat istand til at knytte talrige medarbeidere til tidsskriftet og 
saaledes sikre det sagkyndige artikler fra naturvidenskabens 
forskjelligste omraader og et stadig vekslende indhold. 

Fra redaktionens side vil der blive lagt vegt paa, at artiklernes 
form bliver mest mulig almenfattelig, saa der til deres fulde for- 
staaelse ikke kræves særlige naturvidenskabelige forkundskaber. 

Foruden større artikler vil vi meddele referater af norsk 
naturvidenskabelig litteratur og gjøre rede for alle vigtigere 
fremskridt paa naturvidenskabens forskjellige omraader. *— Hver 
maaned vil vi endelig meddele en meteorologisk oversigtstabel for 
otte norske stationer — deres nedbør og temperatur sammenlignet 
med det normale. 


sNaturen* udkommer med et hefte paa mindst fark (32 sider) 
hver maaned og koster 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 

»Naturen* faaes hurtigst og regelmæssigst ved bestilling gjen- 
nem postvæsenet eller i ubetalt brev merket ,avissag* til ,,Natu- 
rens ekspedition*, Bergen, men kan ogsaa bestilles gjennem bog- 
handelen. 

Statsunderstøttede folkebibliotheker og skolebogsamlinger 
har i henhold til stortingets bevilgning ret til at erholde tidsskriftet 
for halv pris (kr. 2.50 porto indbefattet), og kan indsende bestilling 
enten gjennem kirkedepartementet eller direkte til , Naturens re- 
daktion*, Bergen. 


Aargangene af lste række (Iste—l0de aarg.) sælges for 1 kr 
pr. bind; flere er dog udsolgte. 

Aargangene af 2den række (Ilte—20de aargang) sælges 
for kr. 2.50 pr. bind. 


Om tyngden og norske bidrag til dens bestemmelse. 
Af H. Mohn. 


Erfaring lærer, at alle legemer tiltrækkes af jorden. Et legeme, 
som slippes løst, falder mod jorden. Hvis ikke andre kræfter, som 
stød eller vind, virker paa det, falder det lodret. Et legeme, som hvi- 
ler paa et underlag, trykker mod dette. Et legeme, som er ophængt, 
trækker i det, som det hænger i. Vi tilskriver disse virkninger en 
tiltrækkende kraft, som udgaar fra jorden. Denne kraft kalder vi 
tyngden eller tyngdekraften. 

Galilei fandt, at tyngden paa samme sted paa jorden kan be- 
tragtes som en uforanderlig kraft. Newton fandt, at den kraft, som 
holder maanen i dens krumme bane om jorden, er tyngden, formindsket 
i maanens afstand saaledes, at jordens tiltrækning paa maanen forhol- 
der sig til tyngden paa jordens overflade som kvadratet af jordradien 
til kvadratet af maanens middelpunkts afstand fra jordens centrum. 
Eller tyngdekraftens størrelse omvendt proportional med kvadratet af 
afstanden fra jordens midtpunkt. Newton fandt fremdeles, at himmel- 
legemernes bevægelse kan forklares, naar man tænker sig, at et legeme 
tiltrækker et andet med en kraft, der forholder sig omvendt som 
kvadratet af afstanden mellem deres midtpunkter eller tyngdepunkter, 
og er proportional med legemets masse. Denne tiltrækningskraft, hvis 
ipderste grund man ikke kan forklare, kaldes den almindelige gravi- 
tation. 

Vi skal her holde os til tyngden paa jorden. Dens retning er 
det, vi kalder lodlinjen. En stillestaaende vædskes overflade staar 
vinkelret paa lodlinjen, er horisontal eller vandret. I det store taget staar 
havets overflade lodret paa stedets lodlinje. Jordens lodlinjer peger 
alle indad mod jordens midte og spriker udad mod himmelrummet. 
Havfladen eller jordoverfladen staar lodret paa disse lodlinjer, den er 


krum og hvælver sig udad. 


Naturen 1904. 9 


130 


Tyngdens størrelse maales ved den hastighed, den kan give et 
frit faldende legeme ved at virke paa det i et sekund. Alle legemer 
falder i lufttomt rum lige hurtigt. dJo tungere et legeme er, jo større 
masse det har, desto sterkere trækker jorden paa det, men desto større 
masse er der at sætte og holde i bevægelse, saa virkningen paa hastig- 
heden gaar op 1 op. At lettere legemer i luften falder langsommere 
end tunge, kommer af den større modstand, som luften gjør mod de 
letteres bevægelse. | | 

Som maal for tyngden kan tages det stykke vei, den bringer et 
legeme til at falde i lufttomt rum i det første sekund, hvori det falder, 
efter at være sluppet løs fra hvilestilling. Et legeme falder paa jorden 
i første sekund omtrent 4.9 meter. 

Det maal, som 1 fysiken bruges for tyngdens størrelse, er den 
hastighed, den er istand til at give et frit faldende legeme i lufttomt 
rum ved at virke paa det i et sekund middeltid. Denne hastighed 
kaldes tyngdens akceleration (hastighedsforøgelse pr. sekund). Den 
er omtrent 9.8 meter pr. sekund og nøiagtig det dobbelte af faldrum- 
met i første sekund. 

Et legeme falder i lufttomt rum i det andet sekund 3 gange saa 
langt som i det første, i det tredie sekund 5 gange saa langt som i 
det første o. s. v. I løbet af 2 sekunder falder et legeme 4 gange 
(1 + 83) saa langt som i første sekund, i løbet af 3 sekunder 9 gange 
(1+ 3 + 5) saa langt som i første sekund, o. s. v. Disse faldlove 
blev opdaget af Galilei. 

Den bedste maade til at finde tyngdens størrelse (akceleration) er 
pendelforsøg. Et pendel er et legeme, som er ophængt saaledes, at 
det kan svinge om en horisontal akse. En lodsnor med lod er et per- 
del. Naar pendelet er i ro, ligger dets tyngdepunkt lodret under dets 
understøttelsespunkt. Bringes det ud af denne stilling, vil tyngden 
drive det tilbage til ligevegtstillingen. Men naar det har naaet denne, 
har det faaet saa stor fart, at det vil svinge ud til den anden side, 
nu imod tyngdens virkning, med aftagende hastighed. Det stanser, 
svinger tilbage paa samme maade som frem og vedblir at svinge frem 
og tilbage, indtil de altid tilstedeværende hindringer mod bevægelsen, 
navnlig luftens modstand, bringer det til at stanse. Jo større tyngde- 
kraften er, desto hurtigere svinger pendelet, desto kortere er tiden for 
en enkelt svingning eller svingetiden. 'Jo længere pendelet er, desto 


langsommere svinger det. 


- 


131 


Af pendelets længde, form og svingetid kan man beregne tyngdens 
akceleration. Saadanne forsøg kaldes absolute pendelforsøg. De hø- 
rer til fysikens fineste og vanskeligste forsøg. Der maa tages hensyn 
til, at luften gjør modstand mod pendelets bevægelse, at der altid 
hænger en del luft ved pendelet, at dets længde er forskjellig ved 
forskjellige temperaturer, at svingebuen blir mindre og mindre, at 
pendelet ruller paa de knivsegge, om hvilke det svinger. Og der for- 
dres en nøiagtig bestemmelse af gangen hos det ur, efter hvilket man 
tæller svingningerne. 

Ved det enkelte eller matematiske pendel forstaar man en linje 
uden vegt, der er ophængt i sin øvre ende og i den nedre ende bærer 
et tungt punkt af uendelig smaa dimensioner. Det er dette pendels 
længde, som man bruger til derefter at beregne tyngdens størrelse. 
Man søger at finde længden af det enkelte pendel, der har samme 
svingetid som det fysiske pendel, som observeres. Dette kan opnaaes 
ved, at man først svinger pendelet om en akse (kniv), som er fastgjort 
henimod den ene ende, og derpaa om en anden akse (kniv) ved den 
anden ende. Naar svingetiden er den samme, enten pendelet svinger 
om den ene eller den anden akse, er afstanden mellem knivene lig den 
enkelte pendellængde. Den ene kniv er til at flytte. Eller man kan 
af begge svingetider og aksernes afstand finde den*enkelte pendellængde 
ved beregning. Et saadant pendel kaldes et reversions-pendel. 

En letvintere maade er relative pendelbestemmelser. Et pendel 
svinges paa et sted, hvor man har bestemt tyngdens størrelse ved ab- 
solute pendelforsøg. Det samme pendel svinges i uforandret til- 
stand paa et andet sted. Er tyngden her større eller mindre end paa 
det første sted, svinger pendelet henholdsvis hurtigere eller langsom- 
mere, og man beregner deraf med lethed, hvormange gange tyngden 
er større eller mindre paa det andet sted end paa det første og deraf 
dens virkelige størrelse. 

Der er nu gjort absolute pendelbestemmelser paa noksaa mange 
steder paa jorden og relative bestemmelser paa endnu flere steder. Man 
har saaledes faaet en god oversigt over tyngens fordeling paa jord- 
overfladen. Til en saadan oversigt maa man sammenligne tyngden i 
samme niveau, hvortil man tager havfladen. Jo høiere over havet, 
desto mindre er tyngden paa grund af den større afstand fra den til- 
trækkende jord. Man kan af stedets høide over havet beregne, hvor- 


meget større tyngden skulde være ved havfladen end paa observations- 
stedet. 


132 


Som det første store resultat af pendelforsøgene fremgaar det, at 
tyngden ved havfladen ikke er ligestor overalt paa jorden, men at dens 
størrelse er i det store taget fordelt paa en meget regelmæssig maade. 
Den er mindst ved ækvator og vokser. derfra mod polerne, hvor den 
er størst. Tilveksten er regelmæssig og proportional med kvadratet 
af sinus til den geografiske bredde. De nyeste bestemmelser af prof. 
Helmert i Potsdam giver for tyngdens akceleration, som man pleier 
betegne med g (latinsk gravitas) 


ved ækvator bredde 09 tyngde g9 == 9.78046 meter pr. sekund 
= — 450 === bi == 9.80632 === 
- polerne — 90" — 899 = 9.83218 —:— 


Kaldes bredden % og tyngden ved havfladen 2,9, saa har man 
89 = 80 + 0.05172 sin*o. 

Tyngden ved 45" bredde og havfladen, gs; eller 0.80632, kalder 
man normaltyngden, og tyngden gp for et sted under bredden 9 
kaldes den normale tyngde for breddegraden. 

Aarsagen til, at tyngden paa jordoverfladen (havfladen) er for- 
delt paa den ovenfor beskrevne maade, er tredobbelt. For det første 
jordens daglige omdreining. Ethvert punkt paa jorden svinger rundt 
om jordaksen i en cirkel i 24 timer (stjernetid). Herved opstaar en 
centrifugalkraft eller svingkraft. Denne er desto større, jo større svinge- 
radien eller afstanden fra jordaksen er. Ved ækvator er svingeradien 
størst, lig hele jordradien. Med større bredde blir den mindre, ved 
polerne blir den lig nul. OCentrifugalkraften virker altid imod tyngden, 
udad fra jorden, og formindsker virkningen af jordens tiltrækning. Ved 
ækvator er centrifugalkraften størst og virker med hele sin kraft lige 
mod tyngden. Paa høiere bredder er den mindre og virker kun for 
en del imod tyngden. Altsaa formindskes jordens tiltrækning mere og 
mere fra polen mod ækvator, og den tyngde, vi faar tilbage, vokser 
fra ækvator mod polerne. 

For det andet jordens fladtrykning. Ved ækvator er afstanden 
fra jordens tyngdepunkt større end ved polerne og jordens tiltrækning 
mindre. 

For det tredie massernes fordeling i jordens indre. Jordens mid- 
lere tæthed er 51/32 gange saa stor som vandets, mens jordskorpens er 
mindre, bergarternes omtrent 27/> gang og havvandets kun lidet større 
end det rene vands. Man beregner, at jordens inderste kjerne er saa 
tung som bly. Ved polerne er afstanden til kjernen mindre end ved 
ækvator, følgelig tiltrækningen større. 


å 


133 


De store planeter Jupiter og Saturn har en hurtig daglig om- 
dreining og er sterkt fladtrykte. Forholdet mellem omdreiningstiden 
og fladtrykningen viser, at disse planeter, ligesom jorden, maa være 
tættere (tungere) i det indre end i den ydre skal. 

Den tyngde, som vi finder ved pendelet, er en resultant af jordens 
tiltrækning og centrifugalkraften. Retningen af denne resultant (lod- 
linjen) peger ved ækvator og ved polerne mod jordens centrum. Ellers 
saa at sige nedenfor centret. Havfladen staar lodret paa den, og hav- 
fladens form blir en fladtrykt omdreiningsellipsoide. 

Et andet resultat af pendelforsøgene er følgende: Sammenstiller 
man den værdi af tyngdens akceleration, som pendelsvingningerne paa 
et sted giver, med den normale tyngde for stedets breddegrad, finder 
man forskjeller mellem begge, der tyder paa en ujevn fordeling af mas- 
serne i jordskorpen. Denne ujevnhed er ikke ganske uregelmæssig, 
der er et system i den. Ved kysterne er tyngden normal eller lidt 
for stor. Iude i fastlandene er den, reduceret til havets overflade, for 
liden. Paa de saakaldte oceaniske øer, de, som ligger i større 
eller mindre afstand fra fastlandene paa en fra store havdyb op- 
bygget sokkel, er tyngden i merkelig grad for stor. Som eksempel 
kan nævnes St. Thomas i Guineabugten, Boninøen ved Østasien, Ha- 
waii, Jan Mayen. De oceaniske øer er gjerne af vulkansk oprindelse. 
Efter hvad man fandt paa disse øer, troede flere, at man kunde drage 
den slutning, at tyngden paa havet var for stor, at jordskorpen under 
havbunden havde en særegen stor tæthed. Havbunden med sin lave 
temperatur nær 0” maatte, mente man, have større tæthed end det 
indre af fastlandet med sine overordentlig høie dybtemperaturer, der 
hvor temperaturen vokser 19 for hver 33 meter, man stiger ned i 
jordskorpen. Andre havde dog tvil om den sterkere tyngde over havet. 

Til at løse dette spørgsmaal om tyngdens størrelse paa havet er 
der fra Norge givet væsentlige bidrag. 

Siden 1892 har prof. O. E. Schiøtz gjort pendelobservationer 
paa en række stationer i Norge under forskjellige breddegrader mellem 
Lindesnes og Nordkap. Disse viser, at tyngden er merkelig for stor 
i Lofoten, lidt for stor paa kysten, men mindre end den normale, naar 
man kommer ind i landet. Indover en fjord aftager tyngden i forhold 
til breddegradens normale tyngde. Prof. Schiøtz har paavist mate- 
matisk, at man bør vente en lidt for stor tyngde ved kysten. 


Nansens polarfærd med ,Fram* var udrustet med pendelapparat 


134 


af samme slags som det, prof. Schiøtz bruger. Kapt. Scott-Hansen 
udførte under ,Fram*s reise og drift i polhavet en række nøiagtige 
iagttagelser med dette pendelapparat. Af største interesse er de, som 
blev gjort ombord og paa isen, paa steder, hvor havet var 2—3000 
meter dybt. Prof. Schiøtz's beregning af Scott-Hansens pendel- 
observationer gav det resultat, at paa det dybe hav, langt fra land, 
var tyngden lig den normale tyngde for breddegraden. 

Det tryk, som et legeme udøver paa et underlag, er desto større, 
jo større tyngden er. Et kilogramlod trykker ved polerne sterkere 
paa et underlag, end det gjør ved ækvator. Men et og samme lege= 
mes vegt er uforandret, thi vegtloddernes tryk forliolder sig som tyng- 
dens størrelse. Maalt med en fjervegt vil et kilogramlod vise større 
tal paa høiere bredder end ved ækvator. Vegten er et maal for 
masse eller tiltrækningsevne. 

Til at maale luftens tryk bruges i almindelighed et kviksølvbaro- 
meter. Man maaler kviksølvsøilens. høide. Det tryk, som denne ud- 
øver, er et maal for lufttrykket. Men kviksølvets tryk er afhængig af 
tyngdens størrelse. Under ækvator, hvor tyngden er mindre, skal der 
en høiere kviksølvsøile til for at give det samme tryk som paa høiere 
bredder, hvor tyngden er større. Det samme lufttryk maales ved 
ækvator med en større barometerhøide end paa høiere bredder. Ved 
polerne vil en barometerhøide af 756 millimeter give det samme luft- 
tryk som 760 mm. ved ækvator. Forskjellen er hele 4 millimeter. 
Man har vedtaget at regne som den rette barometerhøide den, som 
kviksølvsøilen vilde have ved normaltyngden (45" bredde, havfladen). 
For høiere bredder end 45" maa man saaledes lægge noget til baro- 
meterhøiden for at faa det sande lufttryk, ved lavere bredder trække 
noget fra. Denne rettelse kaldes kviksølvbarometrets tyngdekorrek- 
tion. Den er omtrent + 2 mm. ved polerne, nul ved 45" og + 2 mm. 
ved ækvator. 

Det sande lufttryk forholder sig til barometerhøiden som stedets 
tyngde til normaltyngden. 

Paa de steder, hvor tyngden er bestemt ved pendelobservationer, 
er tyngdekorrektionen let at beregne. Paa andre steder kan man lige- 
saa let beregne den, eller tyngdens størrelse, dersom man havde et 
middel til at finde det sande lutttryk. 

Et saadant middel har man i vandets kogepunkt. Naar rent 
vand koger, har vanddampen en spændkraft eller udøver et tryk, der 


- 


135 


er ligestort som lufttrykket, det sande lufttryk. Jo større lufttrykket 
er, desto høiere er vandets kogepunkt, jo lavere lufttrykket er, desto 
lavere. Ved et sandt lufttryk af 760 mm. koger vandet ved 10009 
Celsius. Ved et lufttryk af 787.58 mm. koger det ved 1019. Ved 
et lufttryk af 660 mm. koger det ved 960.1. 

Efter talrige og nøiagtige forsøg har fysikerne opstillet tabeller, 
der viser det til et vist lufttryk svarende kogepunkt eller omvendt. 
Af kogepunktet kan man saaledes finde det sande lufttryk. Observerer 
man samtidig barometerhøiden paa et kviksølvbarometer, saa kan man, 
da vi ogsaa kjender værdien af normaltyngden, finde stedets tyngde, 
Denne er lig normaltyngden multipliceret med det sande lufttryk og 
divideret med barometerhøideu. 

Fra teoriens side er der saaledes intet i veien for at finde tyng- 
dens størrelse uden pendelobservationer, ved hjælp af termometer og 
barometer. Men spørgsmaalet blev nu, om man paa denne maade kan 
opnaa en tilfredsstillende nøiagtighed. Man kan maale barometerhøiden 
med en nøiagtighed af 0.08 mm. Hertil svarer en ændring af vandets 
kogepunkt af 090011 OC. og en ændring af tyngdens størrelse af 
0.00039 meter elier 0.39 millimeter. Med pendelobservationer faar 
man tyngden bestemt med en nøiagtighed af 0.1 millimeter. 

Med de fineste barometre og termometre kunde man saaledes op- 
naa en nøiagtighed i tyngdebestemmelsen, der var 3 til 4 gange min- 
dre end med pendel, men dog respektabel og brugbar for mange til- 
fælde. Disse betragtninger bragte mig til at prøve metoden i praksis. 

I 1895 fik jeg fra en instrumentmager i Paris tv kogepunkts- 
termometre, paa hvilke man kunde aflæse 0.0002 eller to tusindedele af 
en grad og til nød en tusindedel, Termometrene blev kalibrerede, det er 
delingens nøiagtighed undersøgt og delingsfeilene bestemt, af H. Tornøe, 
Nordhavs-ekspeditionens kemiker. Med disse termometre og et fint 
reisebarometer har jeg nu faaet bestemt tyngdekorrektionen for de 
meteorologiske stationers kviksølvbarometre paa de stationer, hvor prof. 
Schiøtz ikke havde svunget sine pendler. I 1899 udkom min af- 
handling om ,Hypsometret (2: kogepunktstermometer) som luft- 
tryksmaaler* i Videnskabsselskabets skrifter. I slutningen af denne 
afhandling antydede jeg muligheden af, at man med kogepunktstermo- 
meter og barometer ombord i et skib paa havet kunde bestemme tyng- 
den med en nøiagtighed, der kunde oplyse os om, hvorvidt tyngden 
paa andre have end det arktiske polhav var lig eller forskjellig fra 


136 


den normale tyngde. Pendelobservationer fordrer et absolut støt under- 
lag, og det havde heldigvis Scott-Hansen, men paa det aabne hav, 
selv med rolig sjø, er et fartøi for uroligt som underlag for pendler. 
Det kunde ogsaa være, at fartøiets bevægelser vilde gjøre det umuligt 
at faa barometer- og kogepunktsobservationer fine nok. Det kunde 
imidlertid være værd at prøve. 

Disse bemerkninger satte prof. Helmert i Potsdam, der mere 
end nogen anden for tiden har været beskjæftiget med tyngdebestem- 
melser, fingeren paa. Han fattede den plan at lade udføre barometer- 
og kogepunktobservationer paa havet, saafremt forstudier, gjorte paa 
land, maatte falde heldig ud. Arbeidet blev overdraget til dr. Hecker. 
Efterat denne havde gjort med ekstra fine instrumenter en prøve i 
laboratoriet, ved hvilken han opnaaede en stor nøilagtighed, gjorde han 
med et større dampskib, der tilhørte det Hamburg-Sydamerikanske 
dampskibsselskab, en reise fra Hamburg til Lissabon og Bahia og til- 
bage, og observerede paa reisen, saa ofte det lod sig gjøre, 4 baro- 
metre og 6 kogepunktstermometre. Resultatet stemte paa en tilfreds- 
stillende maade for alle instrumenters vedkommende og viste, at paa 
havet mellem Lissabon og Bahia i Brasilien, hvor der er dybder paa 
4000 meter og derover, var den fundne tyngde meget nær den 
normale. 

Af den omstændighed, at tyngden er normal paa oceanet, følger, 
foruden at de oceaniske øers store tyngde skyldes sokkelens tiltræk- 
ning og bunden under denne, ogsaa andre forhold ved massernes for- 
deling i jorden, som man tidligere havde anseet for sandsynlige. Fjel- 
dene og fastlandene synes i dybet at have forholdsvis lettere masse 
under sig. 

Tyngden paa andre himmellegemers overflade kan man beregne, 
naar man kjender deres masse og radius i forhold til jordens. Sættes 
tyngden paa jorden lig enheden, finder man tyngden paa maanen lig 
l/5, paa Merkur l/2, paa Venus 1, paa Mars l/s, paa Jupiter 21, 
paa Saturn 1, paa Uranus 1, paa Neptun %0 og paa solen 27.4. 
Paa maanen falder et legeme i første sekund kun %/s meter, paa Mer- 
kur 21/23 meter, paa Mars 5; eller 1.7 meter, paa Jupiter 12 meter, 


men paa solen 137 meter. 


Efterat ovenstaaende var skrevet, har jeg faaet underretning om, 


at centralbureauet for den internationale jordmaaling (prof. Helmert) 


137 


i disse dage sender prof. dr. Hecker paa en ekspedition til Middel- 
havet, det røde hav, det indiske ocean, Australien, det pacifiske ocean 
(Sidney—San Franciseo—Japan—de østasiatiske farvand), og tilbage, for 
at bestemme tyngdens størrelse paa havet med kogepunkttermometre 


og kviksølvbarometre. 


En ny norsk meteorsten. 
Af Carl Fred. Kolderup. 


Høsten 1902 fandt man inde paa fjeldvidderne i Alten i Finmar- 
ken to meteorstene, hvoraf den ene veiede 771/» kilo og den anden 
1.17 kilo. Den første af disse erhvervedes af hofmuseet i Wien, den 
anden skjænkedes af finderen til Bergens museum. 

Formen af den første af disse stene vil kunne sees af hosstaaende 
billede (fig. 1), der venskabeligst er stillet til disposition af professor 
Berwerth i Wien. Denne sten vil senere blive blive beskrevet af 
prof. Berwerth, og jeg vil derfor i min beskrivelse væsentlig holde 
mig til den sten, som eies af vort museum. Antageligvis er begge 
faldne paa samme tid og har engang tilhørt en og samme større blok. 
Naar de er faldt ned paa vor jord, har vi ingen rede paa, da ingen 
har seet dem falde. Som det imidlertid vil sees af fig. 2 og 3, er 
meteorstenen adskillig forvitret i sin ene ende, og der er vel derfor al 
sandsynlighed for, at den har ligget der længe, før den blev funden. 

Stenens form vil kunne sees af fig. 2 og 3. Af de samme figurer 
vil man ogsaa kunne faa et indtryk af, hvor uregelmæssig overfladen 
er.  Specielt vil man paa fig. 38 kunne se de mange næsten finger- 
formige fordybninger, der særlig kommer frem paa stenens konvekse 
side. Den svagt konkave side mangler derimod disse; maaske har 
stenen med denne flade tidligere stødt til den større blok, hvoraf den 
er afspaltet. 

Meteorstenene inddeles efter sin mineralogiske sammensætning i de 
to store hovedgrupper jernmeteoriter og stenmeteoriter. De første be- 
staar hovedsagelig af metallisk jern, der er opblandet med nikkel (nikkel- 
jern), de andre bestaar hovedsagelig af endel stenagtige mineraler, som 
vi kjender fra vore jordiske bergarter, navnlig olivin, pyroxen o. 8. V. 
En overgang mellem disse to grupper danner de saakaldte jern-sten- 


meteoriter, der bestaar af nikkeljern og stenagtige mineraler i veks- 


138 


lende mængde. Til denne sidste gruppe af meteorstene hører vor 
meteorit, som jeg har kaldt ,Alten", efter den lokalitet, hvor den er 
funden. En nærmere undersøgelse viser, at den inden denne hoved- 


gruppe igjen maa placeres under pallasiternes underafdeling. 


Fig. 1. Den store meteorsten fra Alten. 


For bedre at kunne studere meteorstenens mineralogiske sammen- 
sætning og struktur lod jeg den gjennemsage. Fig. 4 viser os et tver- 
snit gjennem stenen. Dette tversnit er planslebet og derefter ætset 
med salpetersyre for at faa de saakaldte Widmanståttenske ætsfigurer 
frem. 


Som man vil se, er der i tversnittet en bred, uregelmæssig be- 


139 


grænset, nærmest baandformig zone, der ved sine lysere farver skiller 
sig ud fra sine omgivelser. Partier med samme farve sees ogsaa ellers 


i massen, dels baandformige striber, dels uregelmæssige klumper. Alt 


Fig. 2. Den konvekse side af den lille meteorsten. Omtr. 3 af nat. størrelse. 


Fig. 3. Den smale side af den lille meteorsten. Omtrent ?/3 af nat. størrelse. 


dette bestaar at metallisk jern, med vekslende mængde af nikkel. Som 
man vil se, kan man inden disse forholdsvis lyse partier, der ganske 
skarpt skiller sig ud fra den øvrige masse, igjen adskille en lysere, 


paa figuren fuldstændig hvid masse, der i hovedzonen dels danner den- 


140 


nes stribeformige begrænsning, dels ogsaa optræder som smale striber, 
der i forskjellige retninger gjennemsætter denne zone. Ofte er disse 
striber samlede i mindre grupper med indbyrdes parallelt forløb. Disse 
lyseste, paa figuren hvide partier bestaar af nikkelrigt jern og de øvrige 
partier af nikkelfattigt jern. Den forskjellige farve, de viser paa bil- 
ledet, er fremkaldt ad kunstig vei, idet fladen, efter at den er poleret, 
blev ætset med salpetersyre. Denne angreb det ikke nikkelholdige 
eller svagt nikkelholdige jern, der derved antog en noget mørkere 
(graalig) farve, mens det nikkelrige jern, der ikke angrebes af syren, 
beholdt sin lyse farve. De derved fremkomne figurer kaldes efter op- 
dageren de Widmanståttenske figurer. 


I de metalliske zoner er paavist et sjeldnere mineral, schreibersit, 


Fig. 4. Tversnit af den lille meteorsten. Naturlig størrelse. 


der bestaar af jern, nikkel og fosfor, og som kun pleier at optræde i 
meteorstene. Farven er staalgraa. 

T den store blok fandtes smaa sorte korn af kromjern, et mineral, 
som findes 1 vore jordiske bergarter, 1 vort land f. eks. ved Røros. 

Endvidere har jeg i den lille blok iagttaget mineralet troilit, som 
ser ud som en lys magnetkis, og som ogsaa paa grund af sin kemiske 
sammensætning staar dette mineral meget nær. Troilit skal i ren til- 
stand indeholde 36.4 pct. svovl og 63.4 pet. jern; magnetkis omtrent 
40 pet. svovl og 60 pet. jern. Som mån ser, staar disse hinanden 
meget nær, og der er ogsaa dem, der mener, at det i grunden er et 
og samme mineral. 

Nogle sorte korn har jeg tydet som mineralet daubreelit, der be- 
staar af jern, krom og svovl (Fe Or, 84), og som inden svovlforbindel- 


sernes række svarer til kromjern (Fe Cr, Q,) inden oxydernes række. 


141 


De fire sidstnævnte mineraler optræder i smaa mængder. Dette 
er derimod ikke tilfældet med det næste mineral, vi maa omtale, nem- 
lig olivin. Olivin forekommer i større og mindre, gule korn og indta- 
ger i tversnittet hele det fladerum, som er markeret med den mørke 
farve. Jeg havde formodet, at der iblandt olivinkornene ogsaa skulde 
findes noget pyroxen, men saa i præparatet af den lille blok ikke spor 
til den. Derimod fandt jeg flere pyroxenindivider i et af præparaterne 
af den store blok. Pyroxenen syntes at være en broncit, altsaa samme 
slags som i de senere omtalte Ski- og Tysnæsmeteoriter. 

Det kunde ved denne leilighed have sin interesse at gjenkalde i 
erindringen de andre 3 meteoriter, som er fundne i vort land, nemlig 
Ski-, Tysnæs- og Morradalsmeteoriten. 

Den første af disse, nemlig Skimeteoriten, faldt om aftenen den 
27de december 1848 paa Dalsplads i Ski. Der hørtes et stert knald 
som af en eksplosion, og man saa en sterk lysning. 92 dage efter blev 
stenen funden paa isen. Stenen, hvis vegt var 850 gr., havde en stør- 
relse som en knyttet haand. Den havde en uregelmæssig form og var 
forsynet med en hel del smaa, urglasformede fordybninger. Den til- 
hørte stenmeteoriternes gruppe og bestod af en graalig masse, som for 
den overveiende del dannedes af 1nineralerne olivin og broneit. Ud- 
vendig var den omgiven af en mørk brun hinde. 

Tysnæsmeteoriten faldt paa gaarden Midt-Vaage paa Tysnæs den 
20de mai mellem kl. 8 og 9 aften. Den sterkt lysende meteorsten 
saaes, idet den faldt, fra mange steder i søndre Bergenhus amt, og 
ligeledes hørtes paa flere steder det sterke smeld, som ftoraarsagedes 
ved, at meteorstenen sprang i en ganske betydelig høide over jord- 
overfladen. Der er ikke tvil om andet, end at der faldt flere 
stykker end de, man fandt paa Vaage, hvoraf det største veiede 
18.95 kg., mens de mindre stykker tilsammen veiede 2.75 kg. Den 
store sten blev funden morgenen efter faldet. Det viste sig, at den 
der, hvor den først traf jordoverfladen, havde slaaet hul gjennem 
det over det faste fjeld liggende jordlag, som var omtrent 1 fod tykt, 
og endda formaaet at slaa stykker af det faste fjeld. Derfra havde 
den saa hoppet 13 m. i nordøstlig retning. Dr. Reusch, der har be- 
skrevet denne meteorsten, siger, at dens form var omtrent som fjerde- 
parten af en cylinder. Overfladen besad talrige urglasformige fordyb- 
ninger. Stenen, der ligesom Skimeteoriten er en saakaldt stenmeteorit, 


omgives af en mat sort smeltehinde. Betragter man det indre af me- 


142 ' 


teoriten, vil man se, at der i en mørk graa grundmasse ligger lysere 
stykker, d. v. s. stenen har en tydelig brudstykkekarakter. Af mine- 
raler findes olivin, broncit, jern og magnetkis (troilit?), d. v. s. omtrent 
de samme mineraler som i meteorstenen fra Alten. Der er dog den 
store forskjel, at mens jernet i meteorstenen fra Alten udgjør omtrent 
halvparten af den hele masse, er det i Tysnæsmeteoriten olivin og 
broncit, der er de rent overveiende mineraler. Foruden de hernævnte 
substanser finder man ogsaa i Tysnæsmeteoriten ved mikroskopisk un- 
dersøgelse en brunlig glasmasse, hvori der er paavist smaa krystal- 
skeletter af olivin og broncit. Angaaende den eiendommelige brud- 
stykkestruktur udtalte dr. Reusch i sin tid i ,Naturen": ,En følge 
af, at meteorstenenes baner var af samme art som kometernes, vilde 
være, at ogsaa de i forholdsvis kort tid, engang i hvert omløb, naar 
de var i solens nærhed, vilde være udsatte for solens ophedning, hvor- 
paa der atter fulgte en afkjøling i de kolde dele af verdensrummet. 
Disse temperaturomvekslinger maa beløbe sig til 1000" eller mere, og 
den hos de stenagtige meteoriter herskende brudstykkestruktur er 
maaske netop fremkaldt ved en saadan afvekslende afkjøling og op- 
hedning.* Tysnæsmeteoriten viser en gjentagen brudstykkedannelse. 

Morradalsmeteoriten blev fundet høsten 1892 i Morradal, ca. 1 km. 
s. eller sv. for den nye vei mellem Grjotli og Stryn, i en høide af 
1100 m. o. h. Meteoriten, der veier 2.75 kg., blev kjøbt af universi- 
tetet. Den havde en kjævelignende form. I den tynde smeltehinde 
saaes endel indtryk, hvoraf nogle faa var fingerformige, mens de fleste 
var smaa, dybe og uregelmæssige, og maaske kunde tænkes fremkaldt 
ved undvigende gasarter. Nikkeljernet viste ved ætsning ingen Wid- 
mannståttenske figurer. 

Som man vil se, har fundet af Altenmeteoriten sin store interesse, 
fordi det er det første fund af en jern-stenmeteorit ikke alene i vort 
land, men ogsaa i hele Skandinavien. Vi ser endvidere, at meteorstens- 
fund er overmaade sjeldne i vort land; men der er vel ikke tvil om, 
at der i tidens løb er faldt adskillig flere meteorstene. Man har i ad- 
skillige tilfælde observeret fald, uden at man senere har været saa 
heldig at finde stenen, og i endda flere tilfælde er kanske stene faldt, 
uden at nogen har havt anledning at observere faldet; landet er stort 
og tyndt befolket. Det er vel derfor rimeligt, at ligesom man i de 
sidste aar har fundet frem Morradals og Altenmeteoriterne, saa vil 


man i de kommende aar finde frem flere meteoriter fra vort lands ube- 


143 


boede eller mindre tæt beboede strøg. De eventuelle findere vil ved 
at henvende sig til Bergens museum med sit fund faa al fornøden vei- 
ledning. 

Jeg har i det foregaaende leveret en foreløbig og kortfattet be- 
skrivelse af Altenmeteoriten og samtidig meddelt lidt om de tidligere i 
Norge fundne meteorstene. Nogen teoretiske betragtvinger angaaende 
oprindelse giver Altenmeteoriten ikke anledning til. I det hele taget 
er vort kjendskab til meteorstenenes oprindelse meget mangelfuld; man 
har forsøgt at sætte dem i forbindelse med kometer, stjerneskudsverme 
0. 1.; men hvad man sikkert ved, er bare, at de er komne udenfra 
det store verdensrum. I vor atmosfære vil de paa grund af den store 
luftmodstand blive saa sterkt ophedet, at de, om de ikke før var det, 
blir lysende, og der vil om dem danne sig en smeltehinde. Paa grund 
af. denne sterke ophedning af de ydre partier kan der, undertiden høit 
oppe i luften, foregaa en sprængning af stenen, saaledes som f. eks. 


var tilfældet med Tysnæsmeteoriten. 


Hvorledes Norge har faaet sit plantedække. 
Af dr. Andr. M. Hansen. 


Engang, i en tidligere geologisk periode, ved vi, at Norge havde 
en vegetation som langt sydligere lande nu. Vel har vi ikke fundet 
nogen rester af tertiærtidens rige løvskoge netop her i landet. 
Men naar vi har dem i alle lande rundt omkring, Spitsbergen, Island, 
Skotland, Tyskland, Sverige, kan vi jo ikke være i tvil om, at vi o0g- 
saa her samtidig har havt et frodigt plantedække. I præg havde det 
vel sit nærmeste nuværende sidestykke i Japan. 

Men af denne sydlige tertiære flora kan vi ogsaa vide, at der ikke 
findes nogen nævneværdig rest igjen i vor nuværende planteverden. 
Thi efter tertiærtidens varme klimat har vi havt store istider. Over 
Skandinaviens fjeldplade lagde der sig en umaadelig iskaabe, en ind- 
landsis som Grønlands. Selve Galdhøpiggen var vistnok engang skjult 
under storbræen, det var bare de høieste fjelde lige ved havkanten, 
som den kanske ikke formaaede at bygge sig op over, dengang den 
skandinaviske is vestover rakte til Shetland, sydover til Midttyskland 
og Lillerusland. Paa de faa fjeldtoppe, som kanske endnu ragede op 


som nunataker — der kunde ingen sydlige tertiære planter holde sig. 


144 


Med den store istid kan vi da sige, at Norges vekst- 
verdens historie begyndte fuldstændig fra nyt. Vi har 
intet igjen af ældre planter. 

De planter, vor nye flora begyndte med, maa tydelig have været 
tilpasset til ekstremt arktiske forhold. Men hvorfra kunde landet 
faa saadanne? I tertiærtiden var der en sydlig vegetation overalt om- 
kring. Og det viser sig nu, at de arktiske planter, som kommer med 
istiden, ikke er verdensdelens egne ældre planter, som lidt efter lidt 
tilpasser sig til et stadig kjøligere klimat. I de ældste istidslag finder 
vi med en gang samme arter dyr og planter, som lever den dag 
idag i de høiarktiske strøg, Spitsbergen, Nordsibirien, Grønland. Vi 
har moskusokser og sibirisk lemæn og polar-ræv og -hare helt ude ved 
Atlanterhavet i Frankrig, England. Og vi har dryas octopetala, salix 
polaris og reticulata o. s. v. — med engang fuldt færdige, faste arter 
specielt indrettet for den ekstreme vinterkulde, for den korte sommer- 
tid, med frostnætter i hver maaned. 

Det kan udviklingshistorisk ikke være den ringeste tvil om, at 
disse arktiske arter har vundet sine særegne biologiske beskyttelses- 
midler gjennem en lang kamp for tilværelsen, at de maa have fæstet 
sig som særegne, ofte meget isolerede arter gjennem lange, lange 
tider. Og det maa selvsagt have været netop under arktiske forhold. 
Men hvor havde man arktiske forhold i tertiærtiden, naar man efter 
planteresterne kan se, at vi havde meget sydlige vekstformer selv paa 
Grønland og Spitsbergen, hvor vi nu har de store indlandsiser? Sagen 
blir endmere merkelig. naar vi finder sikre beviser for, at Nordost- 
amerika har havt nøiagtig samme historie. - En sen tertiær flora, meget 
overensstemmende med Vesteuropas, blev samtidig med denne afløst af 
en kanadisk storbræ af endmere umaadelige dimensioner end den skan- 
dinaviske. 

Men etsteds maa vi nødvendigvis havt et arktisk udviklingscentrum 
for de arktiske dyre- og plantearter, som saaledes med for en stor del 
identiske eller nærstaaende arter optræder saa at sige med et slag i 
istiden baade østlig i de forenede stater og vestlig i det gamle kon- 
tinent. Det er det umuligt at komme fra. Der gives nu faktisk 
kun én tænkelig mulighed — det er den, at der omkring Bering- 
strædet maa i sentertiær tid hersket arktiske forhold. Her maa de 
nuværende arktiske livsformer have udviklet sig. Og dette er igjen 


kun tænkeligt under den forudsætning, at disse strøg laa nærmere 


EG 


145 


polen end nu, samtidig med, at de nu saa kjølige lande omkring Nord- 
atlanterhavet laa saa meget fjernere fra polen, som den tertiære syd- 
vegetation kræver. Der er da heller ikke nogen anden forklaringsmaade, 
som paa nogen vis strækker til at forklare ,,istiderne", de store kvartære 
klimatskifter, end en saadan forskyvning af polen, en glidning af jord- 
skorpen i forhold til omdreiningsaksen over et flydende uudre lag. 
(Sml. min bog ,Menneskeslegtens ælde*). 

Eftersom polen geografisk flyttede sig over fra Beringstrædet til 
Grønland, flyttede saa den arktiske dyre- og planteverden med, Det 
arktiske element i Norges flora, som var det første, der kunde 
fæste fod paa de fjelde, som reiste sig som nunataker over storbræen, 
eller som blev lagt bare, eftersom denne igjen smeltede af, det maa 
altsaa være kommet østenfra, fra Østsibirien med den store 
istid, væsentlig først da denne var paa tilbagetog. 

Den første store istid afløstes af varmere tider. Sydligere plan- 
ter, bedre tilpasset til disse forhold, rykkede igjen ind og fordrev for 
en stor del de arktiske. Paa forskjellig vis kan vi endog vise, at der 
mellem istid og nutid har ligget tider varmere end nutiden. 
Dette fremgaar allerede af det, at vi kan vise, at skoggrænsen før 
har ligget meget høiere. Det er ikke muligt at tilskrive menneskene, 
at skogen er forsvundet over store ubeboede strøg, i Lapmarken f. eks. 
Og naar man ude paa Ingø, længst nord mod Ishavet, finder furu- 
stokker med aarsringe saa tykke som i Østerdalen nu, kan det kun 
forklares ved, at klimatet, dengang de voksede, var meget mildere. 
Ved at uudersøge, hvor høit over den nuværende furugrænse man har 
fundet furustammer i torvmyrene paa de forskjelligste steder af den 
skandinaviske halvø, finder man en forskjel paa omkring 300 m. Efter 
det kau man regne sig til, at gjennemsnitstemperaturen maa have været 
omtrent 2” høiere end nu. Til lignende resultat er geologerne 
kommet ved at studere de temperaturer, en del nu forsvundne sydlige 
havskjæl, som er fundet i ler og skjælbanker, krævede. 

Under denne varmere periode maa indvandringen af varmekjære 
planter have skeet med særlig kraft, det ældst>, arktiske element maa 
have havt end vanskeligere end nu for at hævde sig. 

Botanikerne kan nu fortælle, at de arktiske planter ikke findes 
igjen jevnt netop i de høieste fjelde eller længst nord. Der findes 
flere steder, som er særlig rige, som udhæver sig tydelig blandt 


omgivelserne som arktiske kolonier. Å. Blytt har fremhævet, 


Naturen 1904. 10 


146 


at . dette er navnlig i høifjelde, hvor man har løs smuldrende 
skifer under. Saaledes i Valdresfjeld, Dovre, i de svenske Lapmarker. 
Og han har nu opstillet som en forklaring for disse, at det er som 
kontinentale relikter paa de varme skifere, vore rigeste arktiske kolo- 
nier har holdt sig gjennem de senere varmere tider. Naar ogsaa Fin- 
marken har talrige arktiske planter, stod det ligeledes i sammenhæng 
hermed. 

Denne forklaring, som har vundet temmelig almindelig tilslutning, 
har dog sine væsentlige vanskeligheder. De arktiske planter er tem- 
melig sjeldne paa Vidda trods høifjeldsskiferen, og i Østerdalsfjeldene 
trods kontinentaliteten. Der findes mange af dem ude mod havet paa 
grundfjeld i Nordfjord og Sundalen. Det største sammenhængende 
udbredelsesfelt for de sjeldnere arktiske planter rækker fra Lomsfjeld 
med under 300 mm. nedbør — efter maalinger i dalen — til ud til 
Aalfoten med op mod 3000 mm., fra den mest kontinentale del af 
Norge til havbrynet, og fra skifer til mager gabbro i Troldheimen. 
Dette svarer ikke til, hvad det maatte være efter teorien om de kon- 
tinentale relikter. 

Undersøger man derimod, hvorledes forholdene var dengang skog- 
grænsen laa ca. 300 m. høiere end nu, vil man finde en nærliggende 
forklaring for de arktiske reliktkolonier i Skandinavien: de 
findes kun, hvor der selv med den høiere skoggrænse var 
høifjeld. I barskogens fattige, sterkt sammensluttede vekstformation 
kunde de ikke staa sig. Som den nuværende skoggrænse, som sne- 
grænsen sænkede den varmere tids skoggrænse sig udover fra et maksi- 
mum noget i syd og øst for halvøens høideakse. Derfor har høiark- 
tiske planter kunnet holde sig selv paa lavere fjelde ude ved kysten, 
da disse aldrig blev skogklædte. Derfor forsvandt de selv fra høifjeld 
i syd og øst. 

Fra disse sine sidste holdepunkter i varmetiden har de arktiske 
planter ikke vundet at sprede sig synderlig i det senere kjøligere tids- 
rum, skjønt skoggrænsen sank saa betydelig. Planternes vandring gaar 
som regel ikke fort. Den friske tilstand, træstubberne findes i, selv 
overfladisk i myrene høit over nuværende skoggrænse, viser ogsaa, at 
det, geologisk talt, ikke er saa længe siden den varmere tid, og det 
samme viser de lave, nylig hævede skjælbanker med de sydlige skjæl. 

Vi har saaledes fundet forklaring tor et element af Norges flora, 


det nordligste: de arktiske planter er kommet til Norge 


147 


østenfra Sibirien med den store istid og har særlig hævdet 
sig paa de fjelde, som laa over en nær, varmere tids skog- 
grænse. 


2. 


Saaledes, som den skandinaviske halvø ligger geografisk, kan vi 
paa forhaand slutte os til den vei, ihvertfald den overveiende del af 
de varmekjærere planter i Norge er kommet. Det er ikke tænke- 
ligt, at nogen nævneværdig mæhgde af dem er kommet nordenom 
Bottenviken, heller ikke over Østersjøen. Dette saa meget mindre, 
som geologerne har vist, at Østersjøen i tiden efter istiderne, post- 
glacialtiden, har været endog bredere end nu. De varmekjære 
planter maa derfor væsentlig være kommet til os over Danmark og 
Vestsverige. Det er jo tænkeligt, at enkelte kan have kommet ved 
tilfældig flytning med trækfugle eller drivved tversover Nordsjø eller 
Skagerak eller Østersjø. Men mængden maa utvilsomt have indvandret 
langsomt, men sikkert landeveien over Skaane. Dengang aarstempera- 
turen var ca. 29 høiere end nu, da der ved Kristianiafjorden var Skaa- 
nes klimat, maatte sydligere, midteuropæiske planter have lettere end 
nu for at beseire de nordligere i kampen for tilværelsen. 

Inden disse sydlige, varmekjære planter kan man nu skille mellem 
to elementer, et, som væsentlig er knyttet til kysten, væsentlig kanske 
fordi de kræver de mildere vintre og længere somre, og et andet, som 
kan taale strengere frost, men kanske kræver varmere somre, end 
kystklimaet giver — et atlantisk og et borealt element. Det 
første er mest karakteristisk for kysten fra Kristianiafjordens munding 
til Møre, og er af Blytt blevet kaldet ilex-formationen, efter krist- 
tornen, som findes her, men mangler imde i Kristianiafjorden og i 
Sverige. De kontinentale varmekjære boreale planter trives, efter 
Blytt, særlig paa silurkalken og i løse urer paa solsiden af bratte 
fjelde. 

Ligesom for de arktiske kolonier har nu Blytt i sin berømte 
teori om indvandringen af Norges flora ogsaa villet forklare disse ele- 
menters udbredelsesforhold ved klimatiske vekslinger, som relikter. De 
pboreale* planter har spredt sig nordover helt til det trondhjemske 
og længere endda under en tør, varm, kontinental periode. Da denne 
senere blev afløst af en fugtigere, saa kunde de boreale planter kun 


holde sig i de tørreste og varme steurer, inde i fjordene som i Sogn, 


148 


Romsdal o. s. v. De ,atlantiske" planter spredte sig langs kysten 
under en fugtig periode; da denne blev afløst af en tørrere, døde de 
ud f. eks. inde ved Kristianiafjordens bund — som den sidste ilex i 
Bohuslen midt i forrige aarhundrede. Paa denne maade, som klima- 
tiske relikter fra vekslende tørre og fugtige perioder, søgte Blytt 
at forklare udbredelsen af disse planter med større sprang i spredningen. 

Ja Blytt gik videre endda i sin bestemmelse — idet han udfor- 
mede Forbes”s oprindelige forklaring til en detaljeret teori om regel- 
mæssige klimatvekslinger. Han skilte ud ogsaa et ,subborealt" ele- 
ment, som særlig er repræsenteret paa silurbergene ved Kristianiafjorden 
til Skien, og et ,subatlantisk*, der ogsaa skulde svare til en senere 
varmere, men fugtig periode. 

Egentlig plantegeografisk lader der sig i virkeligheden ikke frem- 
føre synderlig til støtte for at opstille disse sidste grupper. Det er 
jo klart, at ikke alle sydlige varmekjære planter netop faar samme 
nordgrænse, det er selvsagt, at det er en del, som ikke er naaet læn- 
gere end til de drivende varme kalkberg ved Kristianiafjorden. Og 
ligedan for kystplanterne, endel trives ved Kristianssand S, men ikke 
ved Kristianssund N, uden at man derfor faar nogen grund til at op- 
stille særkilte indvandringsperioder. Der er ikke engang nogen grund 
til at kræve noget særskilt fugtig klimat for spredningen af det atlan- 
tiske element i sammenligning med det boreale. Naar aarstemperaturen 
var — som træresterne i høifjeldsmyrene viser — ca. 20 UC. høiere 
end nu, saa vilde man vente at faa en skaansk vegetation ved Kri- 
stianiafjorden, og ved Trondhjemsfjorden en som nu ved Kristania. 
Langs kysten vilde varmekjære og fugtighedskjære planter sprede sig 
samtidig med de varmekjære, mere kontinentale indenfor. 

Kom saa senere temperatursænkningen, blev der vel paa enkelte 
punkter afbrydelser i den sammenhængende udbredelse, men det maatte 
gjælde begge elementer lige godt. Til forklaring af de gjennemgaaende 
sprang i udbredelsen af de sydlige planter i Norge, som ikke skyldes 
bare enkelte tilfældigheder under selve den første spredning — behøves 
i virkeligheden ikke nogen hypotese om mange vekslende klimatperio- 
der. Vi behøver kun at holde os til det sikre faktum, at vi efter is- 
tiden har havt en varmere tid, en periode endog med omkring 29 UC. 
høiere aarstemperatur end nu. 

Særlig for de sydlige kystplanter, de ,atlantiske* (og ,sub- 
atlantiske”), blir udbredelsesforholdene dermed fuldt tilfredsstillende 


149 


forklaret: de er indvandret under den varme postgølaciale tid, 
væsentlig over Danmark-Vestsverige, tildels muligens ogsaa, 
tilfældig, mere direkte over sjøen. Spredningen har vel for 
de fleste foregaaet skridt for skridt, for andre mere sprang- 
vis, f. eks. ført med kyststrømmen som — eller med — drivved. 
Med den sidste periodes relative klimatforværring forsvandt 
de mest ømfindtlige igjen paa enkelte steder, f. eks. i det 
sydøstlige, hvor vinteren er strengere. 

Mere indviklet er forholdet med de boreale planter. Efter Blytt 
har disse holdt sig som klimatiske reliktkolonier paa den varme silur 
og i de varme drivende urer inde i Vestlandets fjorde og inde i Trønde- 
lagen, i varmt kontinentalt klimat. Det var særlig ved sine studier i 
Sogn, Blytt kom ind paa denne teori. Det er en hel del planter, 
som vokser høit oppe i urene i Sogndal, i Aurdal o. s. v., netop som 
i urene i Asker og Bærum, men som mangler i Kristianssands stift og 
ude ved kysten. 

Ved at gjennemgaa udbredelsen af disse boreale ur-planter nøiere, 
er jeg imidlertid blevet opmerksom paa en hel række forhold, som al- 
deles ikke kan forklares ved teorien om klimatiske relikter eller endog 
staar i strid med den. Jeg valgte ud en række paa 40 arter, som 
tilhører dette plantesamlag, og som har saapas merkelige sprang i sin 
udbredelse, at man kan vente derved at finde noget ud om deres ind- 
vandringshistorie. Det er 


A. Fortrinsvis paa aabne solbakker: 


Agrimonia Eupatoria Origanum vulgare 
Audrosace septentrionalis Plantago media 
Arenaria serpyllifolia Polygala amara 
Calamintha Acinos Ranuneulus Polyanthemos 
Campanula cervicaria Torilis Anthrisecus 
Carex muricata Trifolium medium 
Centaurea Scabiosa Turrites glabra 
Dianthus deltoides Verbascum pigrum 
Echinospermum Lappula — Thapsus. 
B. Fortrinsvis i krat og lund: 
Adoxa moschatellina Hypericum hirsutum 
Aquilegia vulgaris ., Impatiens Nolitangere 
Astragylus glycaphyllus Lathyrus silvestris 


Campanula latifolia Orobus niger 


150 


Carex digitata Orobus vierna 
Convallaria Polygonatum Primula officinalis 
Glechoma hederacea Viola mirabilis. 


C. Ofte ved menneskets opholdssteder: 


Achillea Ptarmica Humulus Lupulus 
Artemisia Absinthium Lappa minor 
Asperugo procumbens Matricaria Chamomilla 
Ervum hirsutum Melandrium pratense. 


Hele dette repræseutative selskab kan man kanske kalde origanum- 
formationen, efter den karakteristiske læbeblomstrede merian eller 
kung, som om høsten farver uren og solbakken rødt og fylder luften 
med vellugt. 

Følger man nu dette samlag ved hjælp af Blytts flora og 
de forskjellige lokalfloraer, saa vil man finde det saa at sige 
fuldstændigt saavel ved Kristianiafjorden (og det fuldt saa godt paa 
de ,subboreale" silurøer som i Asker-urene), som inde i Sogn, som i 
indre Trøndelagen. Forsaavidt kunde de tænkes at have holdt sig som 
klimatiske relikter paa de mest drivende steder i den varme skifer, i 
kontinentale strøg med høi sommervarme. Men følger man ,kung- 
følget" skridt for skridt, støder man paa forskjellige ting, som ikke 
stemmer. 

Gaar man saaledes fra Skiensfjordens silur, hvor samlaget er sterkt 
og kraftig udviklet, sydover 1 Kristianssands stift, saa tyndes følget 
hurtig. Ved kysten i Nedenæs er de endnu ikke saa svært sjeldne, 
selv i Lister og Mandals amt findes næsten alle (35) hist og her. 
Men efter Fridtz's mangeaarige omhyggelige undersøgelser har jeg 
regnet ud, at ingen af dem findes saa meget som i halvdelen af kyst- 
herrederne, og intet af disse herreder har saa meget som halvdelen af 
origanum-formationen. Og i de indre herreder endafærre. Kommer vi 
til Jæderen, saa findes vel endnu næsten %/;, men de fleste kun paa 
et par steder, kun et par er nogenlunde hyppige, de allerfleste sjeldne. 
I Ryfylke findes kun 3—4 som sjeldenheder ude paa øerne. Inde i 
de indre fjorde er kung-følget forsvundet. 

Nu, at det repræsentative boreale urte-samlag tyndes ud mod syd- 
vest langs kysten, det kan jo stemme med, at de som kontinentale 
ikke taaler det mere og mere atlantiske, klimat. Men havde de spredt 
sig, som Blytt antager, denne vei i en tørrere og varmere klimat- 
periode, saa maatte de i hvert fald holdt sig bedre lidt ind fra kysten. 


på 


151 


Man maatte havt flere af dem inde i urene i de kristianssandske dal- 
fører. Men her svigter følget. Det er netop ude paa øerne i Lister 
og Mandal, 0.9 af dem findes, i kystherrederne ellers 0.4, lidt længere 
ind kun 0.2, og i de endnu lavtliggende, mere ,kontinentale* bygder 
som Aamli og Aaseral findes kun enkelte som sjeldne gjester. Altsaa 
helt ude paa øerne i selskab med de fugtighedskjære ,,atlantiske" — 
forsvindende i de kontinentale tørre urer i det indre! Dette lader sig 
tydelig ikke forklare ved teorien om klimatiske relikter, om indvandrin- 
gen under vekslende tørre og fugtige perioder. 

Og nu i Ryfylke. Inde i fjordene her har man den varme skifer, 
man har bratte urer, drivende sommervarme, netop som i Sogn. Men 
intet kungfølge, mod Sogns rige boreale ur-vegetation. 

De boreale urters udbredelsesforhold sydover langs kysten lader 
sig saaledes ikke forklare ved Blytts teori om kontinentale klimat- 
relikter. Dermod er de, som man netop maatte vente det, om de havde 
spredt sig østenfra, med vanskelighed tversover mellem dalene, særlig 
langs kysten — og ikke kommet videre den vei. 

Undersøger vi saa igjen, hvorledes det boreale vekst-element op- 
træder nordover, hvorledes dets udbredelsesforhold her er afmerket 
ved origanum-formationen, saa ser vi, at det fra Skiensfjorden vel gaar 
et stykke op langs Telemarksjøerne, men at det dog allerede ved Bandak 
(kun 30 m. o. h.) og Tinsjø er blevet overordentlig sterkt reduceret. 
I Numedal finder vi følget omtrent fuldtalligt i Sandsvær (og Ekers) silur 
— i Nore kun rester. I Ringerikes og Hadelands silurbygder kraftig 
— med brat grænse mod Eggedal, Krødsherred og i Søndre Land. 
Længere øst, fra Kristianiadalens rige felt over Romerike med hurtig 
udtynding til Odalen og Søndre Solør (0.2). 

Ogsaa nordover blir tydelig veiene stængt i de fleste dalfører. 
Langt kom vi vel ved Randsfjord, endnu længere dog ved Mjøsen. I 
silurbygderne her paa Hedemarken og Toten findes hele følget omtrent, 
ofte kraftig samlet. 

Vi kan allerede ved hvad vi har gjennemgaaet se, at silurfor- 
mationen, de kalkholdige skifere, maa begunstige den boreale 
vegetation i høi grad. De klimatiske forhold er væsentlig ens i nabo- 
dalene paa østlandet — men det er kun, hvor skiferne optræder, de 
sydlige varmekjære urter viser sig at gaa høiere op i dalen. 

Fra Mjøsen fører nu skiferstriber i to retninger. Der gaar 
tverstriber mellem Mjøsen og Nordre Land, Sinnen og Torpen, og videre 


152 


en smal stribe over Tonsaasen over til Valdres skiferbygder. Gaar vi 
over denne skiferbro, vil vi finde origanum-formationen omtrent uaf- 
brudt. Oppe i Slidre finder vi endnu hele 0.7 af vort repræsentative 
udvalg, ikke blot i ca. 400 m. høide nede ved vandene, men høit oppe 
i lierne, helt oppe paa sætervidden ved Helinstranden. Oppe i Vang; 
ved Jotunheimens fod, følger endnu halvdelen, ja endnu paa selve File- 
fjeld, 1000 m. o. h., vokser endnu 0.3 af vore varmekjære sydlige 
planter! 

Det er ikke langt herfra ned i Lærdal, ned til Sogns klassiske 
boreale felt. Straks i Lærdal findes 0.8, i Indre Sogn i det hele 
næsten samtlige. Det var her, Å. Blytt fandt grundlaget for sin teori. 
De fleste af de boreale planter forsvinder nemlig efterhvert man kom- 
mer udover fjorden, mod havet. Her havde man modsætningen konti- 
nentalt: fugtigt. 

Men ogsaa mod syd tyndes følget ud. Der findes endnu mange 
i Voss. Meni selve Indre Hardangers drivende urer, frugtavlens hjem, 
er der ikke mere end 1/s igjen, flest i Ulvik-Graven, aftagende lige- 
saavel mod den end mere kontinentale Sørfjord som udover Hardanger- 
fjorden — trods skiferen og urene er der. 

Den anden skiferbro fra Mjøsen fører op Gudbrandsdalen, idet 
lerskiferlag i sparagmiten og kalkholdige moræner fører over sparagmit- 
beltet i Søndre Gudbrandsdalen til ,,høifjelds*- og , Trondhjems*"-skiferen 
i Nordre. Qgsaa efter denne skifervei finder vi kung-følget trolig. Endnu 
helt op i Dovre har vi 0.6 af dette vort repræsentative udvalg af bo- 
reale urter. Ligesaa op i Lom. Fra Lom fører høie fjeldovergange 
over til Nordfjord og Søndmøre. Men træresterne i torvmyrene viser, 
at skogen alligevel engang gik over skarene, og i hvert fald er spran- 
get endnu kortest denne vei over til de rige boreale kolonier her. 
Selv oppe i Stryn, like op mod bræerne, har vi 0.5 af vort repræsen- 
tative udvalg. 

Veien over Lesjeskogen til Romsdal er meget lavere, men her har 
man grundfjeldet. Selv i Eikesdalen synes samlaget svagere repræsen- 
teret end i Nordfjord. 


Over Dovrefjeld er overgangen meget høiere, men her har vi de 


omdannede silurskifere i sammenhæng. Selv i 1000 m. høide, lige 


indpaa den kjendte rige arktiske koloni, findes endnu 0.2 af vore syd- 
lige repræsentanter. Straks vi kommer nedi Drivdalen, har vi mange, 


i Sundalen hele 0.7. Dermed er vi kommet over til det store trond- 


153 


hjemske felt, hvor vi har hele vort repræsentative kungfølge igjen — 
paa to nær. Nordover aftager dog hyppigheden noget, Orkedalen O.6, 
Skogn 0.5, Stod—Snaasen 0.4, over til Overhallen 0.2. 

Men vore boreale , kontinentale" planter viser sig her i den 
ytrondhjemske sænkning* ikke bare indskrænket til de indre fjordbyg- 
der. Ude paa Fosenhalvøen har vi endnu 0.4. Og videre nordover 
gaar de endog længst netop langs kystleden. I nord som 1 syd skyr 
de ikke kysten. 

De fleste af kuns-følget finder sin nordgrænse i verden netop i 
Trøndelagen, spredt findes vel endnu hist og heri Nordlands amt 0.4, 
til Tromsø naar kun 0.1. 

Fra den trondhjemske sænpkning fører skifer og lave over- 
gange over til Jemtland — og her har vi da ogsaa hele 0.6 at 
vort repræsentative udvalg, mens alle de omliggende landskaber er 
meget fattigere. En undersøgelse af svenske lokalfloraer viser, at kung- 
følget langs Sveriges østkyst hurtig aftager nordover og indover fra 
kysten. Hele Helsingland so. —nv. 0.9, 0.6, 0.4, Ångermanland paa 
Jemtlands høide 0.6, 0.4, 0.2. 

Hermed har vi vist udbredelsen af vort origanum-følge i det store 
paa den skandinaviske halvø. Som nævnt er dette et udvalg gjort 
blandt Blytts boreale planter. Der er valgt netop saadanne, som ka- 
rakteriserer ur-vegetationerne ved Kristiania-, Sogne- og Trondhjems- 
fjorden, som er forholdsvis sjeldne ved syd- og vestkysten, som i det 
hele, ved ikke at være helt ,trivielle*, kan oplyse noget om sin ind- 
vandringshistorie. Det er selvsagt, at en hel række andre planter til- 
hørende samme vekstformation, solbakkerues og urenes, har fulgtes med 
vort repræsentative udvalg, skjønt de nu har en saa almindelig udbre- 
delse, at dette ikke netop kan bevises. For mindst et snes til kan det 
dog i hvert fald sættes som sandsynligt. Andre derimod har saa store 
sprang, at forbindelserne i og for sig ikke vilde kunne paavises, hvis 
ikke origanum-følget havde fremhævet dem. Saaledes polygonum du- 
metorum og schedonosus benekeni i Kristiania-feltet, Indre Sogn—Sønd- 
møre og Fosenhalvøen; cardamine impatiens og sedum rupestre springer 
søndenfra til Trondhjemsfjorden paa enkelt sted o. s. v. 

Det er heller ikke alene xerofile planter fra de tørre solbakker, 
som har samme udbredelse efter enkelte linjer, med tilknytning over 
Valdres og Vaage til det vest- og nordenfjeldske. Fnkelte af vore 


repræsentative lundvekster liker allerede godt skygge, som campanula 


154 


latifolia, impatiens, carex digitata. OQgsaa mere fugtighedskjære plan- 
ter, som ononis hircina, corydalis fabacea, ranunculus sceleratus, gagea 
lutea, bidens tripartita, viser nøiagtig samme hovedregler, de slutter op 
mod sydvest med sjeldne, isolerede forekomster ved kysten, de mangler 
i Ryfylke, gaar lidt op , Valdres- og Vaage-vei", findes i Indre 
Sogn, ikke 1 Ytre, alle i Trøndelagen, hvor de fleste stanser. De fin- 
des i eller indpaa Jemtland, men knap i høide dermed langs Sveriges 
østkyst eller i Dalarne. 

De urter, det her er tale om, er samtlige typisk midteuropæiske. 
De mangler eller er sjeldne i Middelhavets vegetationsomraade, idet 
dog mange mod øst naar ned i Balkanlandene og tydelig har sin til- 
knytning mod sydøst. De mangler videre paa Island og Nordrusland. 
Vi er derfor tydelig fuldt berettiget til at opstille vort udvalg som 
typiske repræsentanter for de sydlige varmekjære planter, som har 
spredt sig nordover til Skandinavien og her naar sine nordgrænser. 
Den karakteristiske udbredelse maa tydelig angive deres historie her 
i landet. 

Ved at eftergaa denne har vi da allerede med det samme seet, at 
forklaringen til den ujevne udbredelse umulig kan ligge i klimatiske 
forhold. Naar vi har langt flere af følget oppe paa selve Filefjeld og 
Dovrefjeld end inde i Ryfylkes og Sætesdalens varme urer, naar der 
er dobbelt saa mange af dem ude ved kysten paa Fosenhalvøen i det 
raa havklimat her som syd paa Jæderen — saa kan det ikke forkla- 
res hverken ved vekslinger af varme og kolde eller tørre og fugtige 
perioder. Det er utænkeligt, at de klimatiske forhold skulde være 
gunstigere for at bevare de varmekjære midteuropæiske urter paa høi- 
fjeldet i Valdres end i Sørfjordens frugturer, i Fosen end i Østerdalen. 
Den Forbes-Blyttske teori om klimatiske relikter er tydelig uholdbar. 

Udbredelsen af kung-følgets urter angiver derimod tydelig selve 
de veie, disse midteuropæiske planter har indvandret. Aar- 
sagen til de eiendommelige sprang er ikke i væsentlig grad klimatisk, 
den er historisk. Vistnok har den sidste geologiske periodes klimat- 
forværring afbrudt forbindelsen paa steder, hvor den med 2" høiere 
aarstemperatur, med den høiere skoggrænse, tidligere var sterk. Men 
den dag idag ser vi tydelig indvandringsveiene til det nordlige Skan- 
dinavien angivet i sammenhæng af origanum-følget. 

Vi kan ogsaa forstaa, hvorfor disse veie maatte vælges. 


Efter at have mnaaet frem langs Sveriges vestkyst til Kristiania- 


155 


fjorden, fandt de her et frugtbart frodigt holdepunkt i silurfeltets 
kalkland ogsaa efter nordkanten helt fra Skiensfjorden og til Mjø- 
sen. Men sydover i det magre grundfjeld i Kristianssands stift 
havde de øiensynlig vanskelig for at sprede sig fra dal til dal, 
det var saavidt de enkeltvis naaede frem til Jæderen langs kysten. 
Op i dalene gik de ikke synderlig, heller ikke i de østenfor, uden 
netop hvor den frugtbare skifer gjorde veien let. Fra Mjøsen og Rands- 
fjord havde de ikke vanskelig for at komme til Valdres og saa under 
det varmere postglaciale klimat over Filefjeld til Sogn. Derfra havde 
de vanskeligere for at sprede sig i gneisen udover til Ytre Sogn end 
langs skifer til Voss og Granvin—Ulvik ved Hardangerfjorden. Men 
efter den aftagende hyppighed af boreale urter sydover i, Hardanger, 
efter den store fattigdom i Indre Ryfylke kan vi med sikkerhed slutte, 
at det er over Valdresveien, Hardanger har faaet, hvad det har af 
origanum-formationen. Ikke søndenfra langs kysten, ikke over Vidda 
selv, som i øst er skiferfrit. 

Foruden efter Valdresveien banede skiferen ogsaa Gudbrandsdalen op, 
over Vaage vei for de midteuropæiske urter. Den vei maa Nordfjord 
og derfra igjen Søndfjord, den vei maa Søndfjord, og over Dovre vi- 
dere Romsdal og det nordenfjeldske faaet sine sydlige varmekjære 
planter. Her naar de fleste sin nordgrænse. Men har de først naaet 
den trondhjemske sænkning, saa viser det sig, at de trives ogsaa ved 
kysten — en del ogsaa helt op i Nordland. Og fra det trondhjemske 
maa Jemtland og tildels Medelpad have faaet flere midteuropæiske 
planter — som origanum selv — som ikke er naaet saa langt nord langs 
kysten 1 øst. 

De to skiferveie, Valdres- og Vaage-vei, har derfor været af en 
overordentlig betydning i vor vekstverdens historie. Det fremgaar til- 
strækkelig tydelig ved vort repræsentative udvalg af midteuropæiske 
urter. Det kan imidlertid have sin særskilte interesse at nævne, at 
de samme veie ogsaa tydelig angives af vore saagodtsom eneste mere 
endemiske planter. Af saadanne er det væsentlig tale om hieracium- 
arterne. For to af disse har vi nu følgende udbredelse: H. sommer- 
feldtii: Aadalen, Bagn, Slidre, Vang, Filefjeld, Aurland, Sørfjorden, 
Røldal — Valdresvei, helt til tversgjennem Hardanger! Videre Lom, 
Drivdalen — Vaagevei.  H. oreades: Kristiania, Skiensfjorden, Vaage, 
Opdal, Sundalen — Vaagevei. Og, end mere karakteriserende, det er 


i en anden varietet, floccosa, vi har den i Bagn, Valdres, Lærdalsøren 


156 


— Valdresveien. Udenfor disse veie findes de ikke. Om sidstnævnte 
varietet oplyser videre Omang, at den mangler i nabodalføret Hallinc- 
dal helt til man kommer op til Hemsedal, hvortil den med et par andre 
hieracium-arter utvilsomt maa være kommet fra Valdresveien! Dette 
indeholder et aldeles uafhængigt bevis for, at min opfatning af ird- 
vandringsveien for de midteuropæiske arter er rigtig, saaledes som den 
er bygget paa studiet af det repræsentative udvalg — origanum- 
formationen. (Forts.) 


Fugleflugtens høide. 


Af dr. Rabes»-Zerbst i ,Naturwissensch. Wochenschrift*. 


Man ansaa tidligere som sikkert at fuglene under trækket holdt 
til i en ganske anseelig høide, 5000 meter og mere. Et positivt grund- 
lag for disse talangivelser skyldes vel fra først ingen ringere end 
Alexander von Humboldt, som i Anderne ved beregninger og ilagtta- 
gelser bestemte den høide, hvori kondoren, ,kjæmpen blandt gribberne* 
svæver. Han fortæller herom i ,Ansichten der Natur*: ,Den region, 
som vi kan betragte som det almindelige tilhold for kondoren, begyn- 
der i Ætnashøide. Den kjender luftlag, som ligger 8240—5850 meter 
over havet. — — — — Blandt kondorerne, som man finder i Andes- 
kjeden omkring Quito, maaler de største 4.5 meter mellem de ud- 
spændte vinger, de mindre 2.6 meter. Af denne størrelse, af den vin- 
kel, hvorunder fuglene ofte viser sig lodret over vore hoveder, kan vi 
slutte os til, til hvilken uhyre høide kondoren i klart veir kan hæve sig. 
En synsvinkel af 4 minuter giver saaledes en lodret afstand af 2230 
meter. — — — Den absolute høide, som kondoren saaledes kunde 
naa, var 7092 meter, maalt i en høide af 4859 meter, en høide, hvori 
barometret knapt staar 0.82 meter høit. — — —* 

Ifølge Gåtkes iagttagelser paa Helgoland skal storspoven, som 
flyver relativt lavt, under sine vandringer som regel trækkei en høide 
af 3000 til 5000 meter, mens han antager som sandsynligt for de 
øvrige trækfugle en betydelig større høide. 

I 90-aarene er der udført indgaaende arbeider over anatomien og 
fysiologien af fuglenes aandedrætsorganer. Respirationsorganernes, lun- 
gernes og luftsækkenes bygning samt en-eiendommelig mekanisme under 


aandingsprocessen under flugt gjør det muligt for fuglen at aande i 


nn ne 


157 


saa høie regioner, hvor luften i høieste grad er fortyndet. Ved disse 
undersøgelser er der endvidere paavist, hvorledes fuglen trods den 
sterkt øgede surstoftrang, som skyldes det vældige muskelarbeide under 
flugten, dog er istand til at kunne aande med lethed og ogsaa tilstrek- 
keligt mens den flyver gjennem saa lufttynde regioner. (Max Baer 
i Zeitschr. f. wissensch. Zool. 1896). Næseborernes stilling samt den 
hurtige flugt gjør det muligt, at luften kan trænge ind i luftrørene og 
enten stryge igjennem lungerne eller fylde luftsækkene, uden at fuglen 
behøver at anstrenge sig hermed. Luftsækkene tjener ikke egentlig 
som luftreservoir, men de besørger skiftningen af aandeluften, da under 
flugtbevægelsen de luftsække, som ligger vingerne nærmest, afvekslende 
udvider og sammentrækker sig og saaledes bevirker en lufteirkulation 
i luftsækkene, da de alle indbyrdes staar i forbindelse med hinanden. 
Lungerne derimod har kun at udføre den kemiske del af aandnings- 
processen, gasskiftningen. 

Spørgsmaalet om muligheden af, at fuglenes flugt kan foregaa i 
saa svære høider, som de tidligere iagttagere angiver, synes altsaa, 
efter hvad vi nu ved, at være ganske klar og indlysende. I den seneste 
tid er dog paa grund af aeronautiske iagttagelser denne mulighed be- 
stemt bleven benegtet. Paa den femte internationale zoologkongres 1 
Berlin 1901 meddelte v. Lukanus, at under luftskippernes farter 
havde man sjelden truffet paa fugle i større høider over jorden end 
400 meter. Endvidere fortalte han, at brevduer, som blev slupne i en 
høide af 1600 meter, ikke formaaede at flyve, men lod sig simpelthen 
falde, hvad der endmere gjør det usandsynligt at fuglene kan flyve i 
saadanne høider. 

Det er dog et stort spørgsmaal, om man paa grund af disse hidtil 
forholdsvis faa iagttagelser og flugtforsøg bestemt kan benegte mulig- 
heden af flugt af fugle i de ovennævute høider. For det første er det 
ikke saa rart, om kun faa fugle er paatrufne i høider over 400 meter, 
deres ernæringsgebet er dog ved jordoverfladen; bortseet fra rovfuglene 
har de vel derfor kun 1 de færreste tilfælde behov til at svinge sig 
op 1 de større høider. OQgsaa i de faa dage under vandringstrækket 
vil det vel være et rent tilfælde, om luftskipperen netop skulde krydse 
de høider, hvor de enkelte fugle holder til, og som de paa grund af 
jevnt blæsende vinde ogsaa kan blive tvungne at indtage. Vanskelig- 
heden øges endvidere ved at mange fugle kun trækker om natten. Det 
at brevduer lader sig falde ned fra høider af 1600 meter kan heller 


158 


ikke uden videre tages til indtægt for. paastanden om, at fuglene ikke 
kan flyve i større høider, thi fuglene pleier jo successivt at hæve sig 
fra de tættere luftlag til ganske tynde. Der kan de paa den ene side 
paa grund af den formindskede luftmodstand flyve hurtigere, paa den 
anden side maa de forat kunne tilfredsstille sin mægtige trang til 
indaanding flyve hurtigere i overensstemmelse med mekanismen til 
aanding under flugten. En fugl derimod, som passivt er bleven ført 
tilveirs i en kurv, maa forbolde sig ganske anderledes, da en fugl i 
ro aander paa samme maade som ethvert pattedyr, den er med andre 
ord selv virksom under aandningen. Den er endnu lidet tillempet til 
den tynde luft, dens luftsække er muligens heller ikke saa fuldstændig 
fyldte som under en hurtig flugt, kortsagt forholdene er ganske for- 
skjellig fra dem, hvor den selv har svunget sig op 1 høiden. Det er 
derfor heller ikke eiendommeligt, at en saadan fugl, naar den pludselig 
blir sluppet, falder et ganske betydeligt stykke, ja den maa endog falde. 

Af hvilken betydning aandningsmekanismen er for en fugl, naar 
den flyver, kan enhver, som har jaget en fugli et værelse, overbevise 
sig om: TI begyndelsen flyver den vel livligt om fra den eue side af 
værelset til den anden, men den blir meget snart udmattet og falder 
ganske forpustet og krampagtig aandende ned ved en af væggene. 
Paa grund af den korte flugt kan ikke dens luftsække passivt fyldes 
med luft, den maa selv aande og da gaar det med den som med 
ethvert menneske, som i længere tid har løbet hurtigt. Den blir træt, 
maa hvile og faa pusten igjen. 

Jeg mener derfor, at disse hidtil endnu faa iagttagelser ikke for 
tiden kan tvinge os til straks at kaste overbord den gamle opfatning 
om fugleflugtens høide; antagelsen af en betydelig høide for fuglenes 
vandringstræk har nemlig sandsynligvis mange fordele for fuglene, 
saaledes er de derved uafhængig af vindretningen. 

Ikke desto mindre er de iagttagelser, som luftskipperne har bragt 
os, 1 flere henseender af stor interesse og har ogsaa vakt berettiget 
opsigt. Spørgsmaalets vigtighed blev derfor ogsaa straks anerkjendt 
paa zoologkongressen og man besluttede at opfordre samtlige stater, at 
de til udforskning af fugle- og insektflugtens høide skulde paalægge 
sine luftskipperafdelinger at anstille iagttagelser i forskjellige høider 
over de gjennemtrækkende tugle og insekter, samtidig hermed skulde 
de under ballonfarterne slippe løs duer.  Saavidt jeg ved er dog endnu 


ikke noget foretaget i saa henseende. 


Ä ; 


Å 


159 


Til slut maa jeg udtrykkelig bemerke, at ovenstaaende bemerk- 
ninger maa ikke forstaaes saaledes. at jeg ubetinget holder paa den 
gamle anskuelse. Det er aldeles ikke tilfældet. Naar der berettes, at 
mange iugles: vandringstræk skulde foregaa i en høide af 10,000 me- 
ter, ja endnu høiere, kan man med rette betvile rigtigheden heraf. 
Paa den anden side kan man ikke paa grund af forsøg, som er alt 
andet end exakte, gaa til den modsatte yderlighed og kun antage ganske 
ubetydelige høider. Forhaabentlig vil snart nye forsøg og iagttagelser 


bringe klarhed over dette interessante spørgsmaal. 


Mindre meddelelser. 


Kunstige springkilder. Allerede i 1885 angiver Werner Siemens 
en metode til at pumpe op vand, hvorved man efterligner de naturlige 
springkilder, Geysir, petroleumskilderne o. s. v., hvor vandspringet 
fremkommer derved, at der i dybet udvikler sig gasarter.  Efterlignin- 
gen sker med komprimeret luft paa følgende maade: 

I det reservoir eller den brønd A, 


hvorfra vandet skal hæves, sættes ned 7 Nesse 
et rør, a. Gjennem et andet rør b til- g- Se ES TLTT Bro 
føies røret a komprimeret luft i sin E 

nederste ende. Røret a fyldes derved OE 7777/4 


med en blanding af vand og luftblærer. 
Men denne blanding er specifikt lettere 
end det udenfor røret staaende luftfrie. 
vand, følgelig opstaar der ved c et hy- 
draulisk tryk, som driver vandet op 
gjennem røret a. Dette tryk er desto 
større, jo dybere c ligger under vand- 
overfladen. rv 
I den engelske by Tunbridge Wells 

er nylig udført et større vandverk baseret paa dette princip. Det 
viser sig, at denne metode til pumpning af vand i mange tilfælde by- 
der større fordele og er langt mere bekvem end nogen slags pumpe. 


Dødeligheden hos europæere og negre. Et af de interessanteste 
fænomener hos folkeslagene er den forskjellige grad af modstandskraft 
hos de enkelte racer mod optrædende sygdomme. Viser denne end paa- 
faldende forskjelligheder inden de europæisks natione”, træder den end 
skarpere frem, naar vi sammenligner dødelighedsforholdene hos den 
europæiske (kaukasiske) race med andre racers. Skal vi her komme til 
noget resultat, maa vi have masseiagttagelser, hvad der dog hidtil lidet 
er gjort. For negerracernes vedkommende leverer dog de Forenede 


160 


stater i Amerika et værdifuldt materiale i sin statistik. I de egne, 
hvorfra der foreligger paalidelige opgaver, er vel den største procent 
af befolkningen af europæisk afstamning; statistiken omhandler dog og- 
saa et tilstrækkelig stort antal personer af negerracen, at vi heraf kan 
komme til et temmelig paalideligt resultat. Der foreligger opgaver fra 
staterne Connecticut, Maine, Massachusetts, Michigan, New Hampshire, 
New Jersey, New York, Rhode Island, Vermont og distriktet Columbia 
samt fra over 700 byer 1 andre stater.  Opgaverne omfatter en befolk- 
ning par 28807 269 personer, hvoraf 27555800 nedstammer fra den 
europæiske race, 1 180546 negre, 14010 indianere; endelig er der en 
del kinesere og japanere. Da antallet af de tre sidstnævnte folk er 
relativt meget ubetydeligt, og da endvidere den asiatiske befolkning i 
de Forenede stater hovedsagelig bestaar af voksne mænd, skal vi her 
ganske bortse fra dem. 

Af denne statistik fremgaar, at i aaret 1900 var dødeligheds- 
raten for 1000 indbyggere 17.3 hos dem, som tilhørte den europæiske 
race, derimod 30.2 hos negrene, hos dem var den saaledes næsten 
dobbelt saa stor. Tager vi kun hensyn til landbefolkningen i de oven- 
nævnte ti stater, stiller forholdet sig gunstigere; her er nemlig døde- 
lighedsraten 15.3 for europæerne og 19.1 for negrene. I de byer, 
som ligger udenfor de nævnte nordøstlige stater, stiger igjen dødelig- 
heden blandt negrene betydeligt, nemlig til 31.8, mens den hos den 
europæiske befolkning sammesteds kun er 17.5. 

I løbet af de sidste 10 aar er dødeligheden inden den europæiske 
race i hele den indregistrerede del at de Forenede stater gaaet ned fra 
19.1 til 17.5, mens den inden den ,farvede" race kun viser en til- 
bagegang fra 29,9 til 29.6. I aaret 1890 blev der ikke foretaget 
nogen videre sondring inden sidstnævnte race, dog var næsten alle de, 
som betegnedes som ,farvede*, negre, I landdistrikterne synes endog 
dødeligheden blandt de farvede at være vokset fra 1890 til 1900, 
nemlig fra 18.1 til 19. 

Sikkerlig maa dødeligheden blandt negrene blive paavirket af de 
forholdsvis ugunstige klimatiske forhold i sydstaterne, hvor de fleste af 
dem lever. Dette fremgaar blandt andet ogsaa af, at der dør omtrent 
ti gange saa mange negre af malaria og dobbelt saa mange af tyfus 
som hvide. Men ogsaa mod andre sygdomme er mnegerbefolkningen 
lidet modstandsdygtig. Af 100000 personer af denne race dør 485 
af tuberkulose, af europæere 174, af lungebetændelse 355 negre og 
185 europæere. Dødeligheden paa grund af sygdomme i kjøns- og 
urinorganerne er ligeledes meget større blandt negrene. Forholdet 
stiller sig som 100: 157. 

Den større dødelighed hos negrene end hos befolkningen af euro- 
pæisk herkomst viser sig overalt, ogsaa der, hvor livsbetingelserne er 
ensartede. Dette synes at tyde paa, at den større dødelighed ikke 
alene skyldes ydre indvirkning, men hovedsagelig en ringere vitalitet 
hos negerracen, saa meget mere da negrene forholdsvis lidet er be- 
skjæftiget med arbeider, som er særlig sundhedsfarlige. 

(Naturwiss. Wochenschrift). 


Nye bøger. 


Til redaktionen er indsendt: 


C. Govedtz Jensen: Jægere. (Miloske boghandel, Odense.) 

Pharmacia. Tidsskrift for kemi og farmaci. No. 4, 5, 7 og 8. 

Isforholdene i de arktiske have 1908. 

Norsk fiskeritidende. 2det og 3die hefte 1904. 

Teknisk ugeblad. No. 15. 

Aksel S. Steen: The diurnal variation of terrestrial magnetism. (I 
kommission hos Jacob Dybwad, Kristiania.) 
R. T. Birgi: Der Elektronåther. Beitråge zu einer neuen Theori der 
Elektrizitåt und Chemie. * Kr. 1.20. (W. Junk, Berlin.) 
Mentz og Ostenfeld: Billeder af Nordens flora. 192. (Wahlström 
& Widstrand, Stockholm. Gad, Kjøbenhavn.) 

Svenska jågareförbundets nye tidsskrift. 24. årg. 1. h. (Fr. Skog- 
lund, Stockholm.) 

Letterstedska föreningen: Nordisk tidsskrift. (Wahlström & Widstrand, 
Stockholm.) 

L. Errera: Une lecon élementaire sur le darwinisme. Deuxiéme 
edition. (Bruxelles.) 

Hugo Samzelius: Jågaren. (Fröleen & comp., Stockholm.) 


Hos alle Boghandlere faaes: 


Hans Reusch: 


Vore Dale og Fjelde 


Hvorledes Formen af” Norges Overflade er dannet. 
Med 37 Figurer i Teksten. 
Pris 60 Øre, Porto 5 Øre. 


Richarda Huch: 
Ludolf Ursleu den yngres Erindringer. 


Roman. 


Qversat efter Originalens 3die Oplag 
ved 


Ingeborg v. d. Lippe Konow. 
Pris 3 Kr., Porto 15 Øre. 


A. Trampe Bødtker og Sigurd Høst: 


Franske Læsestykker for Gymnasiet 


Pris Kr2.85b: Porto 15 Øre. 


John Griegs Forlag, Bergen. 


John Griegs Forlag, Bergen. 


Netop udkommet og faaes hos alle Boghandlere: 


—-— 


« DEN FØRSTE NORSKE KUNSTHISTORIE 


NORSKE MALERE 


OG BILLEPRHUGGERE 
AF JENS THIIS 


=== 
Gå E 
2 


ET RIGE [PPUSTRERET 
PRAGTVÆRK 


UDGIVET AF 
BERGENS KUNSTFORENING 


20 HEFTER 
Å KRIS0: 


OVER 300 
ILLUSTRATIONER 


JOHN GRIEGS FORLAG, 
BERGEN 


Netop udkommet: 


0. W. Fasting 


FR Paa gale Veie 


Pris 50 Øre, Porto 10 Øre. 


p 


Udg.: Bergens museum — Red.: dr. J. Brunchorst 


Nr.60g7 — 28de aargang-1904 Juni, juli 


Q e % h å 
% % FINDHOLD * % 


Leonhard Stejneger: Den celtiske pony, tarpanen 


op OLrdhestennr rase re 16F 
Andr. M. Hansen: Hvorledes har Norge faaet 

sit plantedække (med ”planche) (slutning)...-... 168 
Carl Fred. Kolderup: dJordskjælvsforskningen ude 

oreene tn NG 179 
Spredte træk fra fuglelivet i de færøiske fugle- 

este EE EE EE Ad å 185 
Å. Pettersson: Den internationale udforskning af 

de nordiske haver. uk Ke gap seede 190 
Walther Schoemichen: Insekternes overvintring 

med SENER Juli ger brd SNL SE 200 
Ernst Krause: Kunstig trøffelavl...........o. 206 


Medemarken og dens slegtninge (med 10 fig.)... 210» 

Mindre meddel lser: Ny videnskabelig forening. 
Askell Røskeland: Natheiren (med I fig.). Kr. 
Irgens: Temperatur og nedbør i Norge 


Pris 5 kr. pr. aar, porto indbefattet.. 


Kommissionærer: 
John Grieg, Lehmann & Stage, 
Bergen. Kjøbenhavn. 


Eftertryk af ,,Naturen*s artikler er «un tilladt efter aftale med redaktia:en. Mindre meddelelser kam» 
aftrykkes, naar ,,Naturen** angives som kilde. 


"NATUREN" 


begynder med januar 1904 sin 28de aargang (3die række, Sde 
aargang), paa hvilken vi herved indbyder til subskription. 

Tidsskriftets almennyttige formaal har faaet den anerkjendelse 
af regjering og storthing, som ligger i, at der er blevet bevilget 
det et tilskud af statskassen stort 1000 kr. paa betingelse af, at 
indtil 400 eksemplarer kan abonneres af statsunderstøttede folke- 
bibliotheker og skolebogsamlinger til det halve af den sædvanlige 
abonnementspris (kr. 2.50 istedetfor kr. 5.00). 

Ved denne understøttelse fra det offentliges side er vi bleven 
sat istand til at knytte talrige medarbeidere til tidsskriftet og 
saaledes sikre det sagkyndige artikler fra naturvidenskabens 
forskjelligste omraader og et stadig vekslende indhold. 

Fra redaktionens side vil der blive lagt vegt paa, at artiklernes 
form bliver mest mulig almenfattelig, saa der til deres fulde for- 
staaelse ikke kræves særlige naturvidenskabelige forkundskaber. 

Foruden større artikler vil vi meddele referater af norsk 
naturvidenskabelig litteratur og gjøre rede for alle vigtigere 
fremskridt paa naturvidenskabens forskjellige omraader. Hver 
maaned vil vi endelig meddele en meteorologisk oversigtstabel for 
otte norske stationer — deres nedbør og temperatur sammenlignet 
med det normale. 


»Naturen* udkommer med et hefte paa mindst ark (32 sider) 
hver maaned og koster 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 

»Naturen* faaes hurtigst og regelmæssigst ved bestilling gjen- 
nem postvæsenet eller i ubetalt brev merket ,,avissag* til ,,Natu- 
rens ekspedition*%, Bergen, men kan ogsaa bestilles gjennem bog- 
handelen. 

Statsunderstøttede folkebibliotheker og skolebogsamlinger 
har i henhold til stortingets bevilgning ret til at erholde tidsskriftet 
for halv pris (kr. 2.50 porto indbefattet), og kan indsende bestilling 
enten gjennem kirkedepartementet eller direkte til ,Naturens re- 
daktion*, Bergen. 


Aargangene af Iste række (Iste—l0de aarg.) sælges for 1 kr. 


pr. bind; flere er dog udsolgte. 
Aargangene af 2den række (llte—20de aargang) sælges 


for kr. 2.50 pr. bind. 


AVG 4 1904 


Den ceitiske pony, tarpanen og fjordhesten. 


Af Leonhard Stejneger, United States National Museum. 


Trods alt, hvad der i de senere tider er forsket og skrevet om 
vore husdyrs afstamning, ved vi endnu kun lidet med bestemthed. 
Saavidt er vi dog kommet, at vi har kunnet fastslaa, at i de fleste 
tilfælde skylder de mere end en art sin oprindelse. 

For hestens vedkommende har en saadan anskuelse dog endnu 
ikke vundet indgang overalt, og der er derfor endnu mange, som be- 
tragter de forskjellige racer som blot lokale eller kunstige varieteter 
af eqvus caballus. En af de første til at betvile dette var den 
fremragende svenske zoolog og arkæolog professor Sven Nilsson i 
Lund, som allerde i 1847 (Skandin. Fauna, Dåggdjuren) udtalte den 
formodning, at den tunge mellemeuropæiske hest ikke godt kunde høre 
til samme art eller nedstamme fra samme art som den arabiske og de 
med denne beslegtede former. Wiener-zoologen Fitzinger, som om- 
trent et tiaar efter gav en vidtløftig og meget detaljeret oversigt over 
de forskjellige hesteracer, antog ikke mindre end fem oprindelige arter, 
nemlig den noksaa mystiske haarløse hest, hvis fædreland var ubekjendt; 
den tunge mellemeuropæiske hest; en mere sydlig og østlig fyrig og 
smekker hest, hvortil den arabiske hører; en lignende mere nordlig, 
hvortil han ogsaa regnede den ,skandinaviske" hest; og endelig en 
dvergart, hjemmehørende i Afrika og det vestlige Europa, hvorfra de 
forskjellige ,ponyer"* skulde stamme. 

Dette og lignende forsøg var imidlertid grundet udelukkende paa 
ydre kjendemerker, og med den mangfoldighed af racer (henimod 200), 
som hestekjendere var istand til at skjelne mellem, var det en umulig- 
hed at komme til et overbevisende resultat. Der maatte ganske ander- 
ledes nøiagtige studier til. Først efterat man var begyndt at anstille 
detaljerede undersøgelser og uendelige maalinger af skeletter og hoved- 


Naturen 1904. 11 


162 


skaller, begyndte man at skimte sagens sande sammenhæng. Professor 
Frank paaviste i 1874 væsentlige forskjelligheder i hovedskallens 
form mellem to typer, en vestlig, stor og smalpandet eller, som den 
er bleven kaldt, dolichocephal form og en østlig, mindre og bredpandet 
(brachycephal) form. Senere er disse studier blevet fortsatte blandt 
andre af Sanson, Nehring og Tscherski, og man kom til vigtige 
slutninger, især da de to sidstnævnte havde draget ogsaa de fossile 
heste fra den sidste jordperiode ind i undersøgelsen. 

Prof. Nehring, som i landbohøiskolen, i Berlin har samlet sam- 
men et storartet materiale for dette studium (saaledes havde han alle- 
rede i 1884 ikke mindre end 80 skaller af islandske heste), har kunnet 
fastslaa, at allerede i den tidlige diluviale (pleistocæne) tid fandtes der i 
Mellemeuropa en vild hest af svær bygning og med smalt og langt 
hoved, tydeligvis stamfaderen til de store tunge heste, som nu findes 
i Tyskland, Frankrig og England under forskjellige navne, saasom 
frisiske, holstenske, Percheron heste o. s. v. Denne hest falder altsaa 
sammen med Fitzingers tunge hest. Seet fra et systematisk zoologisk 
standpunkt er det neppe tvil om, at den maa betragtes som en egen 
art, hvis systematiske navn maa blive eqvus frisius (Boddaert) (ogsaa 
kaldet e. robustus, e. germanicus og en mængde andre synonymer). 

Nehring fandt bredpandede heste væsentlig 1 østen, men ogsaa, 
at alle de smaa racer i Vest- og Nordeuropa hører til denne afdeling. 
Hvad mere er, han paaviste ogsaa, at en lignende hest ogsaa findes 
fossil i Mellemeuropas pleistocæne afleiringer fra en noget senere tid, 
f. eks. i Nordtysklands torvmyrer. 

Der opstaar nu forskjellige spørgsmaal, blandt andre: Er alle bred- 
pandede heste af samme art? Er den asiatiske hest, saaledes som 
den viser sig 1 araberen, af samme art som den lette nordeuropæiske 
hest eller de smaa vesteuropæiske ponyracer? Nedstammer de sidste 
kanske fra en vild hest, og har Asien havt sine egne vilde hesteracer? 

Som det vil sees, staar vi her overfor meget indviklede spørys- 
maal, men det værste er, at det fornødne materiale endnu ikke er til- 
stede tiltrods for de store samlinger i enkelte museer. 

Men før vi gaar videre vil det kanske være nødvendigt at kaste 
et blik først paa de forskjellige levende arter af hele hestefamilien, 
saaledes som nutidens zoologer opfatter dem og deres slegtskabsforholde. 

Indtil for nyligt faldt zoologernes inddeling af familien eqvidæ 


sammen med den populære, nemlig i zebraer, med sorte og hvide 


| Km 


163 


striber; æsler, ensfarvede med lange ører og halen langhaaret i spid- 
sen, og heste, ensfarvede med korte ører og halen langhaaret helt fra 
roden. Senere tiders undersøgelser har imidlertid lagt for dagen, at 
grupperne æsler og zebraer er sammensatte og unaturlige. Antagelig 
var den oprindelige entaaede hest stribet. Desuden viste den stribede 
zebra fra Shoa i Nordøstafrika (som opdagedes i 1882 og efter den 
franske præsident kaldtes eqvus grevyi) mange eiendommeligheder, 
mens paa den anden side den egentlige zebra (e. zebra) fandtes at 
overensstemme i væsentlige punkter med det nordøstafrikanske æsel. 
Under de i Europa paagaaende studier af de pleistocæne hestelevnin- 
ger kom de lærde i tvist, om visse ben virkelig hidrørte fra hest i 
ordets snevreste betydning eller om de ikke snarere tilhørte en af de 
asiatiske æsler, f. eks. Dshiggetai, med det resultat, at forsøgene paa 
at drage bestemte grænser mellem disse arter, hvad benbygningen 
angaar, viste sig meget vanskelige, mens det var let at skille dem 
fra det afrikanske æsel (eqvus asinus), som antages at være stam- 
dyret for det tamme æsel. Dette ledede professor Pocock til i 1902 
at foreslaa en py inddeling af slegten eqvus, idet han anerkjendte 
fire grupper eller underslegter, omtent saaledes: 
A. Grevys zebra (e. grevyi) fra Shoa og Somaliland. 
B. Underslegten asinus med to arter. 

1. Æslet (e. asinus) fra Afrika, med flere. underarter. 

2. Den egentlige zebra (e. zebra), fra Afrika, med flere under- 

arter, 
C. Underslegten kvagga (hippotigris) med kun en art. 

3. Kvaggaen (e. quagga), fra Afrika, med 8 underarter. 
-D. Underslegten hest (eqvus) med en nulevende vild art i Mellem- 

asien 

4. Dshiggetai (e. hemionus) med to underarter, og 

5. Den egentlige hest. 

Vi ser saaledes, at de nulevende hestes nærmeste slegtninge, de 
lang-ørede, dusk-halede, i det udvortes æsellignende dshiggetai, kulan 
og kiang, hører hjemme i Mellemasien. Disse kaldes ogsaa ofte ,halv- 
æsler*. 

I mellemtiden havde den fortjente russiske reisende oberst 
Przewalski opdaget en ny vild art, eqvus przewalskii, som i 
mange henseender minder om halvæslerne, men som nu, efter at den 


er bleven bedre kjendt, betragtes som en utvilsorø hest. 


164 


Denne er vel den eneste nulevende vilde hesteart, men det er ikke 
saa ret længe siden, at vilde heste forekom i Europa. Der er utvil- 
somme beviser for, at stenaldersmennesket jagede vilde heste paa de 
mellemeuropæise sletter og stepper, men selv i den historiske tid er 
der vidnesbyrd om virkelig vilde, ikke blot forvildede heste. Den 
bedst kjendte af disse — og som det af det følgende vil fremgaa, var 
indtil nylig kjendskaben til den ikke synderlig omfattende — den saa- 
kaldte ,tarpan*, fandtes endnu vild i smaa flokke paa de sydrussiske 
stepper indtil efter midten af forrige aarhundrede. 

Som ovenfor omtalt var de tidligere forsøg paa at klargjøre de 
forskjellige hesteracers indbyrdes forhold og afstamning grundet ude- 
lukkende paa studiet af de ydre kjendemerker. Paa den anden side 
var de senere studier næsten alene baseret paa benbygningen, især 
skallen. De første var høist vage og bestod mestendels 1 de forskjel- 
lige forhold i størrelse, i form og farve, og skarpe grænser var det 
umuligt at optrække. Selv de ydre karakterer, som adskilte de egent- 
lige heste fra de andre arter, var for det meste kun gradsforskjellig- 
heder. Man havde dog i de senere tider fæstet sig ved en ydre ka- 
rakter, som endog antoges at være tilstrækkelig til at adskille en slegt 
eqvus fra de formodede slegter asinus og hippotigris. 

Paa indsiden af hestens forben og bagben findes der nemlig en 
ophøiet, hornagtig udvekst, der er en til to tommer lang. Den paa 
forbenene sidder lidt ovenfor haandleddet (det saakaldte ,knæled*), 
mens bagbenenes hornvorte, der oftest er mandel- eller draabeformet, 
med den spidse ende op, sidder paa indsiden af mellemfodsbenet, et 
stykke nedenfor halen. Baade æsler, halvæsler, kvaggaer og zebraer 
har lignende vorter paa forbenene, men de mangler dem fuldstæn- 
digt paa bagbenene. Jeg har undersøgt en hel del mulæsler, der 
som bekjendt er bastarder af hoppe og æselhingst, og finder vorten 
tilstede i de fleste tilfælde, men som oftest ganske rund og af størrelse 
omtrent som et kronestykke. I enkelte tilfælde kunde jeg ikke se 
spor af den engang. Det vil forstaaes, at dette er et noksaa vigtigt 
kjendemerke, og dets fraværelse hos en hest, som ellers har alle den 
egentlige hest ydre egenskaber, er derfor af største betydning. 

Tidlig ifjor beskrev imidlertid professor Ewart i Edinburg, Skot- 
land, en saadan hest fra Hebriderne, vestre Irland, Færøerne og Is- 
land, og kaldte den eqvus caballus celticus. I den oprindelige 
— og bidtil eneste*offentliggjorte — beskrivelse siges det, at den ,er 


165 


en pony, som i vesten holder samme plads som araberen i østen. Den 
stemmer overens med æsler og zebraer deri, at den ingen hornvorter 
har paa bagbenene, og den ligner Przewalskis hest fra Mellemasien 
deri, at den har korte haar paa den øvre del af halen ligesom mul- 
dyrene. Den er gul-blak af farve med sort hovskjæg, lidet hoved, 
smaa ører, fremstaaende øine og har striber og aal nedad ryggen, lige- 
som ogsaa spor af striber paa ben, skulder og ansigt." Det tilføies, 
at ,den findes paa Island, Færøerne, Barra og andre smaa øer i de 
ydre Hebrider, ogsaa i Connemara* i det nordvestlige Irland. Frem- 
deles henvises til den mulighed, at den celtiske pony var den smaa- 
voksne hest, som ogsaa mennesket i den ældre stenalder kjendte. 
Sluttelig siges det, at ,dermed er modbevist den engang fremherskende 
anskuelse, at alle de forskjellige racer af europæiske heste tilhører en 
eneste tæmmet stamme, som opstod i østen.* 

Som det vil sees, er dette en meget kortfattet og ufuldstændig 
beskrivelse, og det er især at beklage, at ingen antydning af karak- 
terer hentede fra skallen eller skelettet er givne. Heller ikke er denne 
hests forhold til de øvrige ponyer klart fremholdt. Imidlertid tør det 
nok indirekte sluttes, at professor Ewart ikke mener den saakaldte 
shetlandspony, som da rimeligvis er en dvergrace af en af de to andre 
europæiske hesteracer. Paa den anden side tør vi kanske gaa ud fra, 
at da den opgives som forekommende paa Island, er den repræsenteret 
blandt de 80 skaller fra denne ø, som laa til grund for Nehrings 
studium, og af hvilke han har givet os maalinger af ni skaller. 

Det allervigtigste og mest interessante merke antydet i Ewarts 
beskrivelse er utvilsomt mangelen af hornvorte paa bagfoden, et merke, 
som alene synes at godtgjøre det rigtige i at betragte eqvus celti- 
cus som en god art og ikke bare en race. 

Straks jeg læste Ewarts beskrivelse, faldt min tanke paa vest- 
landshesten eller den saakaldte norske fjordhest. Størrelsen, farven og 
forekomsten paa Færøerne og Island syntes at antyde, at vi her har 
at gjøre med den samme hest. — Desværre er jeg ikke istand til nu at 
besvare spørgsmaalet, om den norske fjordhest ogsaa mangler horn- 
vorten paa bagfoden. 

Det er her, at jeg vil bede ,Naturen*s læsere komme mig til- 
hjælp. Undersøgelse bør anstilles paa en hel mængde fjordheste af 
muligst ren race, helst fra de mest afsidesliggende fjord- og fjeld- 
bygder og fra de yderst mod havet liggende større øer, hvor indblan- 


166 


ding af fremmed blod er mindst sandsynlig, for, som jeg har antydet 
ovenfor, under mine undersøgelser af muldyr, det viser sig, at dyr 
med hornvorter parret med dyr uden saadanne som oftest overfører 
denne egenskab — om end i noget forandret form og størrelse — paa 
bastardafkommet. Det maa heller ikke lades upaaagtet, at der muli- 
gens 1 det vestlige Norge forekommer to forskjellige arter af smaa 
heste, den celtiske og en dverg af den egentlige hest (e. caballus). 
Om de af ,Naturen*s læsere, som har anledning til at foretage denne 
slags undersøgelser, vilde meddele sine iagttagelser til redaktionen, saa 
vilde det være muligt snart at komme til klarhed i denne sag. 

Det vilde nemlig være i allerhøieste grad interessant, om eqvus 
celticus forekommer i Vestnorge. For nogle aar siden fremsatte jeg 
nemlig (i American Naturalist, XXXV, februar 1901, pag. 87—116) 
en hypotese om flere af vestlandets dyrs oprindelse, som vilde styrkes 
betydeligt, om denne hest er hjemme der ogsaa. 

Det var professor Sven Nilsson, som først fremsatte den an- 
skuelse, at størstedelen af vor fauna er kommet til den skandinaviske 
halvø efter istiden, eller vel rettere efter at den største nedisning var 
forbi og isen begyndte at smelte af. Han antog to veie, ad hvilke 
den mildere tids dyr og planter vandrede ind paa halvøen, eftersom 
den lidt efter lidt blev beboelig, nemlig søndenfra fra Tyskland til 
Skaane og nordøstenfra over Finland, Senere tiders forskning har 
fuldkommen og i adskillig detalj bekræftet rigtigheden af Nilssons 
hypotese. Men efter min mening er disse to veie ikke de eneste. En 
høist interessant del af vor fauna maa have kommet fra Skotland paa 
en tid, da — som geologerne lærer os — Nordsjøen laa tør og en 
landbro eksisterede mellem Norges vestkyst og hvad der nu udgjør de 
britiske øer. Et af de mest karakteristiske af de dyr, som saaledes 
kom til vestlandet, er hjorten. Spørgsmaalet er nu, om ikke muligens 
hesten kom paa samme tid, enten vild eller tam. I sidste fald maatte 
den altsaa været indvandret med de første menneskelige beboere, og 
i den opsats, som jeg allerede har nævnt, omtalte jeg ogsaa mulighe- 
den af, at den korthodede vestlandske befolkning, der synes at stemme 
overens med den skotske ældre stenalders menneske, ligeledes kom ad 
denne vei. Det er altsaa indlysende, hvormange interessante spørgs- 
maal her hænger sammen og gjensidig belyser hinanden. 

Men hermed er ikke alle de derhen hørende problemer udtømte. 


Det vil erindres, at prof. Ewart i den celtiske hest mente at have 


167 


fundet en vesteuropæisk stamme i fk til den østlige. Det 
synes, som om han anser den for at være af europæisk oprindelse i 
modsætning til en asiatisk herkomst. Paa den anden side maa jeg 
henlede opmerksomheden paa, at de forskjellige andre dyr, som jeg 
antog kom til Norge vestenfra, oprindelig hørte hjemme i Asien. Er 
nu altsaa denne celtiske hest en undtagelse? 

Jeg har i det foregaaende omtalt den vilde hest, som under nav- 
net ,tarpan* fandtes vild i Sydruslands stepper indtil efter midten af 
forrige aarhundrede. Vor kundskab om denne hest var grundet paa. 
flygtige beskrivelser af det levende dyr, som fandtes i forskjellige reise- 
beskrivelser. Det var først i 1884, at G. N. Schatilow (i Moskauer 
Keiserlige Acclimatisations Selskab) offentliggjorde den første nølagtige: 
beskrivelse af tarpanen grundet paa tre individer, men særlig paa et, 
som netop var erhvervet for den zoologiske have i Moskva. Disse 
eksemplarer var musegraa med sorte fødder helt op til ,knæet*, sort. 
stribe eller aal nedad ryggen og svage striber paa frembenene. Om 
det nævnte eksemplar bemerkes det udtrykkelig, at hornvorterne: 
paa bagbenene manglede. 

Nu sammenligne man denne beskrivelse med landbrugsingeniør 
J. Smiths beskrivelse af fjordhesten som følger: , Farven er alminde- 
ligst gulblak, hvidborket (elsblak) eller graa (muset) med sort blanding: 
i luggen og halen; sort midtstol i manen, en sort stribe (aal) langs: 
ryggen og sorte eller sortgraabrune fødder fra knæet og ned, med 
sorte tverstriber paa knæets bagside og sorte hove. Almindelig ser 
man ogsaa, at ørernes ydre rand og spids er sorte.* Der er i farven 
ialfald intet, som forhindrer den celtiske hest, fjordhesten og tarpanen 
fra at være samme art, og størrelsen synes ogsaa at være ens, idet 
alle tre hører til de mindre heste. 

Som før sagt, professor Ewart har ikke givet os anatomiske ka- 
rakterer for den celtiske hest, mens Nehring derimod har leveret 
maalinger af islandske skaller. Nu har Tscherski i 1893 be- 
skrevet benbygningen af to af de ovennævnte tarpaner meget udfør- 
ligt. Jeg skal her ikke indlade mig paa anatomiske detaljer, men blot 
meddele Tscherskis resultat, nemlig at ,,efter skallens karakter — 
forsaavidt som Sanson har klarstillet sine forskjellige typer — staar 
tarpanerne den skotske typus (eqvus caballus hibernicus Sanson) 
nærmest og falder endog i sine hovedsagelige relative di- 


mensioner sammen med de islandske hestes.* 


168 


Dette vidnesbyrd sammen med den ensartede farve og størrelse 
samt mangelen af bagre hornvorter baade hos den celtiske hest og 
tarpanen er i høieste grad bemerkelsesværdt og skaber en sterk for- 
modning om deres enhed som art. 

Nu er det vistnok saa, at der er et langt sprang mellem de he- 
bridiske øer og halvøen Krim, og vi kjender ikke nogen nulevende hest 
i Mellemeuropa, som forbinder de to. Men jeg tænker, jeg kan paa- 
vise bindeleddet. Jeg mener at have fundet det i den af Nehring 
afbildede, næsten fuldstændige skalle fra en torvmyr ved Triebsee (i 
Neu-Vorpommern), som i næsten enhver detalj og især i de vigtige 
indexmaalinger, f. eks. pandeindex og øienindex, fuldstændig falder 
sammen med maalene for de islandske skaller og med tarpanernes. 
Med denne fossile pleistocæne hest har vi slaaet en bro baade i tid 
og sted, og naar jeg dertil føier, at Tscherskis undersøgelser af 
visse fossile sibiriske heste antyder et ikke fjernt slegtskab med tar- 
panen, saa tænker jeg, der er leveret et taalelig godt sandsynligheds- 
bevis for, at Asien er den celtiske hests urhjem. 

Det forstaar sig af sig selv, at disse slutninger ikke gjør fordring 
paa at være mere end antydninger, dertil er det foreliggende materiale 
altfor tarveligt. Men erkjendelsen af det brudstykkeagtige i vor kund- 
skab paa dette felt bør være en spore til at samle alt det materiale, 
som man kan række. Hesteracerne blandes mere og mere op, og i 
ældre tider brydde ikke museerne sig om at samle rækker af de større 
husdyrs skeletdele. Det er væsentligst for at henlede opmerksomheden 
paa ønskeligheden af, at saadant materiale samles itide, at jeg har søgt 
at paavise, hvilke særdeles vigtige problemer søger sin løsning netop 


ved saadanne samlinger. 


Hvorledes Norge har faaet sit plantedække. 
Af dr. Andr. M. Hansen. 
(Forts. fra nr. 5). 


3. 


Vi har hidtil holdt os til et studium af urternes historie i Norge. 
Vi faar nu se lidt ogsaa paa trærne. Samtidig med, at skoggrænsen 
laa 300 m. høiere i fjeldene end nu, maa ogsaa den nordiske barskogs 


sydgrænse være flyttet nordover. Naar Kristianiastrøget havde Skaanes 


DEN SIDSTE ISTIDS 
STORBRÆ og VÆKST- 
ERNES SPREDNING 


«soraet ytterste brægrænse 
mm brærand i indsjöperioden 
— littorina-strand i Sverige 
2 over holeste skoggrænse 
xx Myricaria germanica 
m Origanum-urterne 


Den private Opmaalirg, Chu. 


169 


klimat, fik det vel ogsaa den midteuropæiske løvskog med de ædle 
trær, ek, ask, lind o. s. v. Undersøger man nu, om ogsaa disse har 
fulgt samme indvandringsveie i Norge, synes deres nuværende udbre- 
delse med sikkerhed at vise, at dette ikke har været tilfældet. Man 
finder ingen merker, hverken ved. ,reliktforekomster" eller ved fund i 
torvmyrene,- paa, at disse har gaaet høiere op i dalene end nu, at de 
overhovedet- har avanceret synderlig efter Valdres- og Vaage-vei. De 
store trærs lange vegetationstid gjør det umuligt for dem at nøle sig 
med høifjeldets korte sommere, selv naar de indskrænker sig til busk- 
form. De: har ikke som urterne kunnet tilpasse sig ved en hurtigere 
udvikling til Nordens korte, men lys- og varmerige sommer. Allerede 
herved er de mere henvist til kyststrøget med de længere sommere. 
Forøvrigt har trærne et specielt fortrin for urterne, naar det gjælder 
spredning langs kysten. Deres træstammer letter 'udbredelsen som 
drivved. Og spredningen af frugter, hele frugtbærende grene og trær 
fremmes ved, at der netop rundt om Norges sydkyst gaar en stadig 
kyststrøm i den for spredningen heldigste retning. En saadan udbre- 
delse ved kyststrøm fører naturlig ofte til lange sprang. Et eksempel 
herpaa har man vel i bøkens optræden. Den kan ved torvfund vises 
at have været almindeligere før i Bohuslen, og stedsnavne viser, at den 
har vokset i Smaalenene. Men fra dens nuværende forekomst i Vest- 
fold til den isolerede i Nordhordland er der et uhyre sprang — og 
man har her ingen merker til tidligere forbindende forekomster, Man 
har gjættet paa, at den nordhordlandske' forekomst skyldes mennesket, 
men en af de gaarde, den vokser paa, hedte Bøkevold i hvert fald alle- 
rede i 1611, sandsynligvis længe før — som Askvold, der nævnes 1306. 
Hvis navnet var fra nyere tid, vilde det efter almindelig skik være 
blevet Bøkevolden, med artikel. Det er vel derfor kanske ikke saa 
stor grund til at tvile paa, at bøken virkelig paa naturlig vei har spredt 
sig til Vestlandet — der findes ogsaa bøkeskogens soparter der —. 
Undersøgelserne er ogsaa for faa til, at man kan benegte, at den tid- 
ligere har vokset flere steder imellem. Men i hvert fald er det grund 
til at tro, at bøken ligesaavel som andre store trær kan have faaet en 
udbredelse med store sprang langs kysten. 

De ædle løvtrær kunde derfor ogsaa vinde et langt forsprang for 
origanum-urterne paa kystveien. Men til gjengjæld tog disse benveien 
over fjeldet. I Sogn og Fjordene viser det sig nu ogsaa, at disse løv- 


trær er forholdsvis vel saa hyppige ude i fjorden som inde, i sterk 


170 


modsætning til de midteuropæiske urter. I Trøndelagen møder vi igjen 
'den nordligste lind og ask paa sydsiden af Fosenhalvøen — hvor flere 
af oiganum-urterne ogsaa naar sin nordgrænse. 

Vi har seet, at vi i stedsnavnene kan faa oplysninger om tidlig 
udbredelse af bøken. Eiendommeligt er det, at vi netop ved eken og 
askens nordligste forekomster nu, Strømsnæsset i Nordmøre og Fosen- 
halvøen, har gaardnavn sammensat med trænavnet og heim — Eikarheim 
og Askheim. Paa forskjellig vis kan godtgjøres, at disse navne var 
væsentlig 1 brug for over 2000 aar siden.”) Vi kan derfor af dette 
drage den slutning, at hverken ek eller ask er under spredning nu. 
Dette svarer ogsaa godt til den sidste periodes 29 OC. koldere klimat. 

Omvendt kan vi deraf, at baade ek og ask er fundet paa bunden 
af myre, som ligger temmelig høit over havet, se, at de tidlig maa 
være kommet til landet, mens landpladen endnu var sænket betydelig 
lavere end nu. Det er derfor ikke først med den sidste, varmeste pe- 
riode, med de sydligste skjæl i banker, som kun har hævet sig faa. 
meter over havet, at de ædle løvtrær naaede Norge. Det maa være 
temmelig tidlig i postglacialtiden. 

Om et andet træ, lønnen, kan man kanske derimod deraf, at. 
den saagodtsom ikke findes i bevislig gamle bostedsnavne, slutte, at. 
den er kommet senere til landet. Hermed stemmer det igjen, at den 
ikke paa langt nær har naaet saa langt langs kysten — den er saa- 
vidt kommet rundt sydspidsen — trods den tydelig er fuldt saa trive- 
lig i Norges klimat som baade ek, ask og lind. Efter dens nuværonde 
udbredelse er det sandsynligt, at den er kommet fra temmelig østligt 
hjem — Rusland. 

Furuen er gammel i landet, og det er særlig den, som findes i 
torvmyrene. Derimod er det tvilsommere med granen. Som bekjendt 
har der været ført en livlig diskussion om dens ælde i Skandinavien. 
At den allerede for henimod 83000 aar siden havde naaet saa langt. 
som nu paa Vestlandet og ligesaa ude paa Fosenhalvøen, bevises af 
stedsnavn Granvin paa begge steder. Bostedsnavne sammensatte med 
vin kan man nemlig vise var i brug allerede ved den første bosætning af 
nordisk talende folk i landet — som jeg mener at have vist tidlig i bronce- 
alderen. Heller ikke synes granen, efter stedsdavnene at dømme, at 


have spredt sig saa betydelig paa furuens bekostning, som man gjerne 


)) Se min bog ,Landnåm i Norge*. 


171 


antager. Den største forandring i bestanden i landets skogdække i de 
sidste par tusen aar har derfor tydelig havt liden betydning i sammen- 
ligning med den overordentlige nedsættelse af skoggrænsens høide, som 


vi har kunnet konstatere. 


4, 


For tre hovedelementer i Norges flora har vi nu kunnet gjøre rede. 
Det er for det arktiske element, som maa have kommet fra sit ud- 
viklingsfelt øst mod Beringstrædet med den store istid og først 
taget det land i besiddelse, som den svindende storbræ lagde blot. 
Bevaret er dette element væsentlig kun paa de punkter, som laa over 
skoggrænsen selv dengang, denne var en 300 m. høiere end nu. Det 
er videre for de meste sydlige plantegrupper, som først kan være kom- 
met i en varmere tid efter istiden. Det er det atlantiske element, 
væsentlig vesteuropæisk, som tydelig har fulgt kysten i sin spred- 
ning og nu er bedst bevaret fra Kristiania- til henimod Trondhjems- 
fjordens munding, ude mod havet, hvor sommeren er lang og frost- 
dagene faa og lidet strenge. Endelig har vi det vigtige boreale ele- 
ment, som vi ogsaa fremdeles kan kalde det med A, Blytt, de midt- 
til sydost-europæiske planter, hvis indvandringsveie vi har kunnet 
følge skridt for skridt, saaledes ogsaa over Valdres-, Vaageveien og 
Jemtlandsvei, til dens verdensnordgrænse, ved hjælp af origanum-følgets 
repræsentative arter. 'Trærnes særskilte historie er antydet. 

De nordligste og de sydligste arter, de først og de sidst ind- 
vandrede, har vi kunnet skille ud. Men kan vi ikke faa noget nær- 
mere besked om den store mængde, som hverken er udpræget arktisk, 
atlantisk eller midteuropæisk? 

Saavidt jeg ser, kan vi virkelig komme et vigtigt skridt videre i 
forstaaelsen af vor vekstverdens historie. Hertil er det imidlertid nød- 
vendigt først at lære at forstaa den geologiske udviklingshistorie i det 
tidsrum, som ligger mellem den store istid og den varme postglaciale tid. 

Det er utvilsomt, at vi har havt store klimatvekslinger ogsaa in- 
denfor dette tidsrum. Vi har havt tydelig to istider, skilt ved en 
interglacial tid mindst lige varm som postglacialtiden (inkl. 
nutiden). De geologiske beviser herfor er afgjørende — her skal 
kun nævnes det veksthistoriske, at vi i Nordtyskland—Jylland paa 
mange steder har fundet torvlag, som indeholder gran og avnbøk, lig- 


gende mellem lag, der angiver tydelig istider. 


172 


Væsentlig ved et studium af storbræernes arbeide, erosion og af- 
lagring, har jeg for Norges vedkommende igjen kunnet skille ud under- 
afdelinger inden de to hovedistider. Efter den tid, den skandinaviske 
storbræ naaede de yttergrænser, tidligere er nævnt, efter den norske 
bræ ikke mere naaede tversover Nordsjøen til Shetland og længere, 
havde man en overmaade langvarig tid, da storbræens jøkler fyldte de 
oprindelige, præglaciale, skarpskaarne dalfører ud mod Atlanterhavet og 
omdannede dem til de norske fjorde. Denne lange vigtige periode af 
den første istid — megaglacialtiden, som jeg nu foreslaar den kaldt 
— da jøkelenderne mod vest altsaa laa i de nuværende store fjorde, har 
jeg kaldt fjordperioden. Østlandets bræmængåder samledes i en stor 
jøkelstrøm, som af modtrykket fra den store kontinentale brærand i øst 
blev drevet ud rundt om Norges sydkyst, formede den Norske rende 
til en bred undersjøisk fjord, og lagde op morænemateriale med Kri- 
stianiafjordens bergarter paa Jæderen, nær jøkelstrønimens ende nord 
ved Buknfjorden. Senere danske undersøgelser (Ussing) tillader mig 
nu at følge fjordperiodens jøkelrand gjennem Jylland. Sydsiden af den 
Norske rendes jøkelstrøm lagde op en jøkelarm, en endemoræne, sønden- 
for Limfjorden i retning øst—vest, men midt inde i Jylland bøier 
denne endemoræne i skarp vinkel om mod syd og indleder det store 
baltiske endemorænestrøg, som kan følges lidt søndenfor Østersjøen 
og videre gjennem Nordrusland og helt op til Ishavet østenom Hvide- 
havet, Det sterkeste erosionsfænomen er dermed knyttet til det mest 
udprægede aflagringsfænomen, det store endemorænestrøg og de foran 
dette afsatte sandsletter.  Fjordperioden og den baltiske nedisning er 
dermed identiticeret. 

Efter fjordperioden smeltede saa storbræen af i interglacialtidens 
varme klimat. Men igjen indtraadte en klimatsvingning til det værre, 
en ny istid, den sidste, neoglacialtiden indtraadte. Denne tempera- 
tursænkning kan dog, efter min mening, ikke paa langt nær maale sig 
med den megaglaciale. Jeg tror at have ført afgjørende beviser for, 
at man ikke kan havt mere end 5—69 koldere klimat end nu, at 
altsaa Kristiania havde Østfinmarkens, Bergen Vestfinmarkens mnu- 
værende klimat omtrent. Jeg kan ikke give beviserne her, ligesaa- 
lidt som de geologiske argumenter, som har bragt mig til at fastholde 
min opfatning paa dette punkt — trods prof. Brøgger er af en anden 
mening, idet han antager hele 12—169 temperatursænkning, der vilde 


give Kristianiafjorden Karahavets klimatiske forhold. 


173 


Spørgsmaalet dreier sig væsentlig om, hvorvidt et ler, yoldia- 
leret, som findes afsat ude ved Kristianiafjorden med en fauna som 
Karahavets, enten tilhører, som jeg mener, slutten af den første store is- 
tid, eller er afsat samtidig med raet, den lange morænerække, som tydelig 
afmerker bræranden paa et stadium af sidste istid. Saavidt jeg kan 
se, findes der ikke nogen sammenhæng i dannelsen af ra og yoldia- 
leret, der er ingen overgang fra aassanden til leret, der er ingen til- 
knytning i udbredelsen geografisk, ingen overensstemmelse mellem det 
havniveau, raet og yoldialeret kræver for sin dannelse, forskjel i de 
indesluttede blokkes bergart o.s.v. Naar yoldialeret, som derfor maa 
være en sen megaglacial, tidlig interglacial dannelse, findes bevaret 
udenfor raet og kun der, maa man slutte, at den sidste istids storbræ 
i det sydøstlige Norge aldrig naaede udenfor raet. Paa Vestlandet. 
satte de i den store istid udgravede fjorde en grænse, indlandsisen 
kunde ikke bygge sig op 1 sammenhæng videre vest end til fjordbun- 
dene. Fra Buknfjorden og nordover blev der derfor et bræfrit forland 
udenfor indlandsisen, aldeles som paa Grønland. I de fjelde, som hæ- 
vede sig i dette forland, og i nunatakerne længere inde arbeidede kun 
smaabræer. I et endnu ikke publiceret arbeide (for Bergens museum) 
kan jeg nu, ved at følge den nedre grænse for disse neoglaciale smaa- 
bræers erosionsmerker, botnerne, vise, hvorledes indlandsisens høide- 
forhold har været, og godtgjøre, at ikke alene paa Vestlandet havde 
man et forland i vest, men fra den trondhjemske sænkning af og nord- 
over er det saavidt indlandsisen naar vestover rigsgrænsen. I hvert. 
fald maa dette have været saa under den ubetinget langvarigste del 
af neoglacialtiden, da jøkelenderne paa Vestlandet netop naaede fjord- 
bundene og her grov den række vande, vi regelmæssig finder f. eks. i 
Sogn og Nordfjord, Olden, Loen, Stryn, Veitisstrand, Aardalsvand ete. 
Paa Østlandet laa jøkelenderne tilsvarende og grov de store indsjøer 
her, Mjøsen, Randsfjord, Sperillen etc. 

Nu, om klimatet under denne langvarige neoglaciale periode, epi- 
glacialtiden eller indsjøperioden, hersker der nu enighed. Brøgger 
antager som jeg tidligere netop en 4—6* høiere aarstemperatur. Naar 
yoldia-lerets klimatangivelse ikke regnes med, har man heller ikke 
grund til at antage synderlig lavere temperatur, hverken da bræranden 
naaede sin neoglaciale yttergrænse ved raet eller under dens tilbagetog 
med smaa sæt til indsjørækken. At det arca-ler, som afsattes umid- 


delbart foran en brærand, viste forholdsvis noget koldere vand, kan 


174 


ikke være helt ud afgjørende for forholdene i almindelighed i noget 
større afstand. 

At neoglacialtiden ikke bragte høiarktiske forhold til hele Skandi- 
navien, fremgaar, saavidt jeg ser, tydelig af de planteførende geo- 
logiske lag, vi kjender. Hvor vi som i Jylland og Nordtyskland har 
talrige interglaciale profiler, finder vi ganske vist underst, paa den 


store istids moræner paa megaglacialt underlag, arktisk dryas — salix 
polaris — tundravegetation.  Høiere op gaar denne gjennem asp og 
birk til gran og avnbøk — varmt interglacialt. Men naar saa den 


sidste istids klimatforværring gjør sig gjældende, kommer vi vel igjen 
til birk, endog betula odorata, kanske intermedia, men neppe til betula 


nana, trods dvergbirken vokser paa myrene helt nede i Halland den 


dag idag. 
Undersøger man derimod — hvad der er gjort hundredevis af 
gange med største omhu — torvmyrene der, hvor underlaget er sikkert 


neoglacialt, saa finder man ikke nogensteds nedenfor høifjeldet nogen 
dryas-formation, kun birk! Saa i Midt- og Nordsverige, saa i Finland, 
saa i Norge. 

Uafhængig: af faunistiske og dynamo-geologiske kjendsgjerninger 
mener jeg, man allerede herpaa kan bygge den slutning, at sidste istid 
ikke kan have bragt tilnærmelsesvis nogen saadan klimatforværring, 
ikke tilnærmelsesvis saa vidstrakt indlandsis, som den første store istid. 

For opfatningen af vor vekstverdens historie er dette spørgsmaal 
her af afgjørende betydning. Hvis man, som Brøgger mener, havde 
ogsaa i sidste istid store jøkler helt ud til havkanten i de vestlandske 
fjorde, hvis man havde Novaja Zemblja-forhold ved Kristianiafjorden, 
saa vilde hele vor floras historie blive at henlægge til postglacial- 
tiden, helt fra høiarktisk til boreal-atlantisk indvandring. Hvis man 
derimod, som jeg mener kan godtgjøres, kun havde finmarkske klimat- 
forhold i det sydlige Norge, hvis man havde et bredt forland selv i 
maksimums = ra-tid fra Buknfjord til Finmarken, saa maa man an- 
tage, at en betydelig del af vor flora har gjennemlevet sidste 
istid og altsaa er kommet til landet i interglacial tid. Vi 
maa kunne gaa ud fra mindst et saa stort antal fanerogamer som nu i 
Finmarken, Island, Sydgrønland paa det lange og brede neoglaciale forland 
med Finmarks-klimat — altsaa 3—400, helst kanske 500 arter — altsaa 
henimod /3, en meget væsentlig del af de nuværende vel 1300 arter. 


At vi virkelig har en hel del planter, som maa have kommet til landet 


175 


for tidsrum siden af ganske andre maal end den geologisk talt korte postgla- 
cialtids, mener jeg nu fremgaar sikkert af selve de plantegeografiske forhold. 
Ogsaa her kan vi drage slutninger af de store sprang i udbredelsen. 
Naar vi har en plante som artemisia norvegica i det centrale Norge 
(Romsdalen— Dovre), som ellers kun er fundet i Nordamerika, kan denne 
plante umulig faaet denne spredning i postglacialtiden, det maa være 
som de sidste rester af en gammel, mere sammenhængende udbredelse. 
Det er ikke raad at tænke sig, at det her er nogen ,tilfældighed*, 
som kan have bragt planten til de modsatte sider af Atlanterhavet i 
postglacialtiden. Spredningen maa tydelig lægges tilbage til den samme 
tid, som bragte arktisk flora til at afløse sydlig tertiær,. den store is- 
tids klimatsænkning. Artemisia norvegica maa tydelig have vokset her 
siden interglacial tid. Det samme maa gjælde ogsaa om en række 
andre planter, som i den gamle verden kun er fundet paa faa steder 
i Norge, Amerika og Grønland, f. eks. carex scirpoidea, plathanthera 
obtusata, draba crassifolia, saxifraga aizoon, men ellers de fleste ogsaa 
paa Island. 

Selv om andre planter har noget større udbredelse, er det dog 
tydeligt, at ogsaa de maa have kommet til sine nuværende voksesteder 
før postglacialtiden. Jeg skal nævne carex ustulata, c. pedata, c. misandra, 
e. alpina, c. bicolor, c. livida, c.atrata, c. rariflora, c. nigra, c. holostoma, 
kobresia scirpina, k. caricina, calamagrostis lapponica, juncus squarrosus, 
j. trifidus, j. triglumis, luzula parviflora, mulgedium alpinum, erigeron 
alpinum, saussurea alpina, polemonium coerulum, gentiana nivalis, g. 
purpurea, g. tenella, g. burseri, pinguicula villosa, arabis petræa, braya 
alpina, arearia norvegica, alsina stricta, sagina saxatilis, saxifraga co- 
tyledon, s. hypnoides, s. cæspitosa, rhodiola rorea, epilobium alpinum, 
oxytropis lapponica, o. deflexa, o. campestris, nuphar pumilum. Det 
vilde være for vidtløftigt her at gjennemgaa for hver enkelt af disse 40 
deres eiendommelige udbredelse, med lange sprang tildels over Atlanter- 
havet, dels længere endda. Som et udmerket eksempel kan kun næv- 
nes den nylig af O. Dahl i Kautokeino fundne oxytropis deflexa, som 
var ny for Europa og ellers findes i Baikallandene og i Saskatshewan 
— sprang paa 80, 120 og 140 længdegrader jorden rundt. Antallet 
kunde let forøges med andre, fremdeles med sprang i udbredelsen, som 
ikke kan forklares ved, at de rent som ved en farsot skulde være 
død væk i de brede skillende felt i den korte tid, som er gaaet siden 
sidste istid. Eller at de paa nogen tænkelig vis kunde have spredt 


176 


sig til Norge fra selv nærmeste findested i tidsrum, som vi kan sam- 
menligne med origanum-formationens indvandring. 

De maa være kommet til Norge i interglacial tid. Og selvsagt 
ogsaa mange med mindre karakteristiske sprang i udbredelsen. 

Det vil sees, at de fleste af de nævnte regnes for arktiske eller alpine 
planter, som kan taale adskillig kulde. Nu, det er en selvfølge, at for 
at kunne gjennemleve en istid selv med kun 4—6 temperatursænkning 
i Norge maa en plante ikke netop være ømfindtlig. Men det forklarer 
ikke, at der er blevet saa store sprang i udbredelsen — kjølige vokse- 
steder og høie fjelde findes ogsaa i mellemrummene. Det er først ved 
at gaa ud fra en oprindelig spredning i en fjern fortid, knyttet til den 
store istids uhyre plantevandringer, med en lang og vekslende geolo- 
gisk eftertid, at vi kan forstaa den vidtløftige spredning og de store 
sprang. Postglaciale vandringer maatte kunne følges langt mere skridt. 
for skridt. 

Absolut ikke arktiske er en merkelig række levermoser, som 
findes mellem Ryfylke og Nordmøre — altsaa 1 ,atlantisk" felt —, som 
er studeret af Kaalaas og Jørgensen. Udenfor dette felt findes 
10—12 af dem kun i Britanien og Nordamerika. Nogen spredning: 
tversover Nordsjøen i nær fortid er saa meget mindre sandsynlig, som 
de synes næsten kun at formere sig vegetativt. De store sprang i 
deres udbredelse paa jordkloden — et par findes desuden paa New- 
zealand! — angives bestemt en indvandring i en fjern fortid — inter- 
glacialt. Deres udpræget ,atlantiske" felt nu gjør det utænkeligt, at 
de kan have overlevet en istid som ved Karahavet. 

Taget under et angiver ihvertfald disse utvilsomt inter- 
glacialt indvandrede halvhundrede arter et klimat, som er 
uforeneligt med antagelsen af en neoglacial temperatursænk- 
ning paa 12—169, men godt kan svare til en paa 4—69%. En 
mængde af dem vokser i Schwarzwald—Wasgau, paa Apenninerne, 
Balkan, — i alt andet end arktisk klimat — og paa Novaja Zembljas- 
fjelde findes ikke synderlig mange af dem — rettere sagt ingen. Det. 
er, som Blytt bemerker, ,i det hele merkeligt, at mange fjeldplanter 
optræder hyppigere i de lavere dele af fjeldregionen (vidje- og birke- 
feltet) end i de høiere (lavbeltet)". De er nemlig faktisk ikke hpøi- 
arktiske — svarer ikke til yoldia-lerets fauna. De maa have kommet. 
til Skandinavien længe før sidste istid og maa have gjennemlevet den 
— som altsaa ikke kan have medført høiarktiske forhold for hele 
halvøen. 


Lå 


Planternes udbredelse i det mindre paa den skandinaviske 
halvø selv angiver nu ogsaa med stor tydelighed netop et saadant bræ- 
frit forland i neoglacial istid, som jeg har omtalt. Det viser sig nemlig, 
at de ikke er indskrænket, som de egentlige høiarktiske, til de høie 
fjelde op mod den evige sne. Nei, netop fra Buknfjorden af, 
hvor det bræfri forland i ra-perioden begyndte, og nordover 
har vi flere og flere af de saakaldte fjeldplanter helt ned til 
sjøen. Baade ude ved skjærgaarden i havklimaet og inde i fjordene 
i kontinentalt. Der er tydelig ikke de klimatiske forhold, som sætter 
grænserne. OQgsaa for disse planter er det, som for de boreale, de 
historiske forhold. I den sidste svage istid holdt de sig over større eller 
mindre dele af det bræfri forland. Finmarken havde vel koldere vintre, 
men i det tørrere, mere kontinentale klimat — dette i udpræget grad paa 
grund af storbræens meteorologiske virkning — var den klare sommer 
forholdsvis varmere end i det mere taagefulde sydligere forland. Ikke 
faa af de interglaciale plauter viser derfor store sprang i udbredelsen 
— fra Finmarken til Dovre f. eks. Men altsaa de planter, som holdt 
sig gjennem sidste istid paa forlandet i vest, de trivedes ofte fra fjære 
til fjeld her — som den dag idag i Tromsø stift. Og naar de samme 
planter viser sig sjelden i lavere strøg paa østlandet, saa er det ikke, 
fordi de er fjeldplanter, ikke taaler klimatet, men fordi de 
simpelthen ikke har vundet at sprede sig saa langt endda i 
postglacial tid, efter at sidste storbræ ikke mere holdt dem inde- 
stængte paa forlandet i vest. 

Vi kan følge, hvorledes en hel række først har vundet helt over 
fjeldet ud til kysten i øst over den trondbjemske sænkning. Sagina 
saxatilis, saussurea alp., mulgedium alpina, calamagrostis lapponica, carex 
alpina, pinguicula villosa, gentiana nivalis, epilobium alpinum, saxifraga 
cæspitosa f. eks. er naaet ned i Ångermanland og Medelpad. For 
andre kan vi vise, at de har fulgt samme veie i sin postglaciale spred- 
ning som origanum-følget — men Vaage- og Valdresvei i modsat 
retning. ,Fjeldplanter* som saxifraga cotyledon f. eks., som paa det 
neoglaciale forland vokser fra Lofoten til grænsen, fra Sulen til Dovre, 
de har naaet frem til Mjøsen, ja til Tyrifjorden. Paa lignende vis 
epilobium alpinum, mulgedium, polemonium og flere. Det er netop ned 
i de frodigste strøg, de kommer, ned i de varmekjære boreale felter 
— efter Valdres- og Vaagevei — som op til de arktiske kolonier, 
det er ikke klimatiske relikter, men udbredningsveie. 


Naturen 1904. 12 


178 


Som en type for de interglaciale planters spredning kan myricaria 
germanica nævnes. Klaaveden, tamarisk-busken findes langs elvene i 
Finmarken, Porsanger, Alten, Reisen, Maalselver, Saltdalen, Kolvereid, 
Overhallen, de større vasdrag i Trøndelagen, Romsdal, Nordfjord, Lær- 
dal — altsaa over en stor del af det neoglaciale forland. Den har nu 
naaet til Sverige, over Jemtland, til Indals og Ångermanlandselvene, 
de eneste steder, den findes i alle Østersjølande. Over Sundal, Opdal, 
Dovrefjeld er den naaet til Foldal—Lilleelvedalen—Tønset, Laagen- 
dalen ned til Gausdal. Fra Lærdal maa den over Valdresveien være kom- 
met — nu forsvundet underveis — til Etnedalen, Hønefos. De kjendte 
plantevandringsveie. At klaaveden er kommer til Norge før postgla- 
cialtiden, fremgaar klart af den spredte udbredelse fra Finmarken syd- 
over til Sogn og dens tydelige senere spredning mod sydost i Nordland 
og paa Østlandet. Den mangler østentil, og fra Alperne, dens nærmeste 
hjem, har den kun langs Rhinen gaaet stort udenfor Alpernes fod. 
Men det er ikke nogen arktisk-alpin plante — den er, som Wahlen- 
berg og Nyman siger, før en sydlig — den gaar til Balkan og Kaukasus. 
Den er utænkelig i Norge under en neoglacial istid, som Brøgger 
har tænkt sig den efter yoldia-leret. 

En lignende spredning østover fra det neoglaciale forland, som 
myricaria, som saxifraga cotyledon, som de øvrige, hvis begrænsede 
felter og karakteristiske sprang i udbredelsen tydelig angiver udbredel- 
seshistorien, maa nu ogsaa de andre interglaciale planter, som ikke 
som de høiarktiske var bundet til istidsforhold, have havt. Strømmen 
af disse ,subarktiske*, trivielle", almindelige hverken sydlige eller 
nordlige planter maa baade fra nord og vest og fra syd og øst 
have trængt frem over de felter, som den sidste istids svindende stor- 
bræ lagde blot ved sin afsmeltning. For de fleste vil de for det enkelte 


sted blive vanskeligt at sige, hvad vei de kom did. Men 1 det store 


kan vi — ved hjælp af disse planter med udbredelse efter myricarias 
type — altsaa skille to store indvandringstider for den nuværende 
vekstverden — en interglacial og en postglacial. Den første maa 


egentlig regnes begyndt allerede i den første, store, megaglaciale 
istids fjordper:ode, idet der da allerede paa Vestlandet fandtes et be- 
gyndende forland af nunataker mellem fjordjøklerne, som i det over- 
maade langvarige tidsrum maa have faaet en arktisk flora. I den føl- 
gende varme interglacialtid maa landet vistnok faaet en flora omtreut 


som nutidens lige rig paa arter. Men af disse lever nu igjen — tildels 


179 


kun som de sidste levninger alene med vidt skilte frænder i fjerne lande 
— de arter, som formaaede at holde ud gjennem sidste istids 4—6* 
koldere klimat (end nutidens) — en 4—500 arter eller saa ibereg- 
net de først komne arktiske. 

Man kan neppe antage, at den sidste istid selv bragte noget 
nævneværdigt tilskud til vor flora. Skandinavien var den største del 
af denne tid i hvert fald væsentlig en ø, udenom laa lavland med en 
flora, som ikke fristedes synderlig til indvandring ind mod den skandi- 
naviske storbræ. Denne periode bragte derfor tydelig kun vor vekst- 
verden et uhyre tab. 

Først med den varme postglacialtid kom saa igjen den nye 
store indvandringstid, Fra det neoglaciale forland i vest spredtes de 
interglaciale planter delvis øst- og sydover. Men som det væsentlige 
kom de store iudvandringer fra syd, det atlantiske og det boreale 
element. Og saa med indvandringen af et jordbrugsfolk — der fulgte 
origanum-følgets vei ved sin første bosætning i urskogen — kultur- 
veksterne. 

Hoveddragene i historien om, hvorledes Norge har faaet sit nu- 


værende plantedække, skulde hermed være givet. 


Jordskjælvsforskningen ude og hjemme. 
Af Carl Fred. Kolderup. 


Interessen for de forskjellige slags bevægelser 1 jordskorpen har 
i de sidste aar været i stadig stigende, og lidt efter lidt har jord- 
skjælvsforskningen eller seismologien, idet den løsrev sig fra sin for- 
bindelse med geografien og tildels geologien, udviklet sig til en selv- 
stændig videnskab. De opgaver, som stilles den nye videnskab, er 
mange; der maa skaffes rede paa jordskjælvenes udbredelse, deres 
hyppighed, forplantningshastighed, beliggenheden af deres arnesteder, 
deres optræden i forhold til geologiske linjer og bygningsled, deres 
aarsager 0.m.m. Det er vel ikke tvil underkastet, at et nøiere kjend- 
skab til vor jords seismiske tilstand i høi grad vil bidrage til løsningen 
af vigtige geofysiske spørgsmaal, og det er vistnok med fuld ret, at 
chefen for den internationale jordskjælvsstation i Strassburg, professor 
dr. Gerland i sin tid udtalte ord: —,Hvad teleskopet er for 


180 


studiet af himmelhyælvingen, er seismografen (jordskjælvsmaaleren) 
for studiet af jordens indre, og studiet af jordskjælvsbølgerne frem- 
byder mange apalogier med studiet af lysbølgerne.* Foruden disse 
rent videnskabelige opgaver vil der ogsaa i lande, hvor jordskjælvene 
er hyppige og sterke, stilles seismologien en del praktiske opgaver, 
hvorved den skade, som forvoldes paa bygninger o. 1., enten helt kan 
forebygges eller ialfald formindskes. Som eksempler paa, hvad der 
allerede er udrettet paa dette felt, kan nævnes, at man i Japan har 
lavet bygninger, som er istand til at modstaa jordskjælvsstødene; lige- 
ledes kan det nævnes, at man ved seismografer kan undersøge broers 
modstandsevne o. I. 

For at man imidlertid skal opnaa baade videnskabelige og prak- 
tiske resultater, er det en uafviselig nødvendighed, at der skaffes et 
indgaaende kjendskab til vor jords seismiske tilstand og til de kræfter, 
som er i virksomhed; men dette kan kun opnaaes ved, at der i de 
forskjellige stater organiseres seismologiske undersøgelser, saaledes som 
der f. eks. allerede er organiseret geologiske undersøgelser, meteorolo- 
giske undersøgelser o. s. v. Paa ganske faa undtagelser nær har de 
europæiske stater foretaget det fornødne i saa henseende, og derved 
er der spredt et stort antal seismologiske stationer ud over Europa; 
men nationerne har ikke alene tænkt paa moderlandet, men ogsaa paa 
kolonierne; saaledes har f. eks. England oprettet jordskjælvsstationer 
i alle sine kolonier i de forskjellige verdensdele. Og heller ikke de 
uafhængige stater i de fremmede verdensdele har været blind for jord- 
skjælvsforskningens betydning; jeg behøver blot at nævne Japan og 
dens seismologiske undersøgelse, en institution, hvis mage endnu ingen 
af de europæiske stater med undtagelse at Italien har kunnet opvise. 

Det vil blive de seismologiske stationers opgave dels at faa rede 
paa de sterkere jordskjælv, som udgaar fra eget land, dels at iagttage 
de udenfra kommende jordskjælv, som forplanter sig gjennem landet, 
og dels at faa rede paa de yderst svage og rent lokale rørelser, som 
ikke kan iagttages af landets befolkning. Det er klart, at for at faa 
rede paa de sidste, for at kunne studere selve bevægelsens art og for 
at faa nøiagtige tidsangivelser er det nødvendigt, at der oprettes sta- 
tioner med selvregistrerende apparater. Disse stationer maa da ogsaa 
forsøge at faa samle saa mange oplysninger som mulig om de jord- 
skjælv, der er sterk nok til at observeres uden apparater. 


Jeg har allerede i en tidligere artikel om jordskjælv (,,Naturen* 


181 


1901) omtalt, at med hensyn til organisation af jordskjælvsforskningen 
staar lande som Italien og Japan i første række; men dette er jo lande, 
som i høi grad er hjemsøgte af jordskjælv. Vi har imidlertid ogsaa 
hørt, hvad England, som ikke i særlig grad er hjemsøgt, har gjort for 
jordskjælvsforskningen baade i moderlandet og kolonierne. Det vilde 
selvfølgelig føre for vidt her at gaa nærmere ind paa, hvorledes de 
forskjellige stater har indrettet sig; jeg vil derfor bare tage et enkelt 
eksempel, saa man kan faa et indtryk af, hvorledes der arbeides, og 
vælger da Tyskland, hvor jordskjælvsforskningen neppe vil faa nogen 
større praktisk betydning, fordi landet hører til de i seismisk henseende 
forholdsvis rolige lande. Den ordning, som her med det første vil 
træde i fuld kraft, er planlagt af professor Gerland. Antallet af 
stationer er 35, nemlig rigsstationen i Strasburg, 11 stationer af Ilste 
klasse (hovedstationer) og 23 stationer af 2den klasse (bistationer). 
Vi skal se, hvorledes arbeidet fordeles mellem de forskjellige stationer. 

Stationerne af 2den klasse har 1) at samle det størst mulige ma- 
teriale angaaende jordskjælv, som kan iagttages ogsaa uden apparater 
og efter nærmere ordre bearbeide det eller straks indsende det til den 
station af første klasse, som de er underlagt, 2) at indsende maaned- 
lige rapporter til hovedstationen, og 3) betjene et enkelt selvregistre- 
rende apparat og opbevare de fikserte seismogrammer, som erholdes 
ved dette. For at samle det størst mulige materiale angaaende de 
sterkere, saakaldte makroseismiske jordskjælv vil det være nødvendigt, 
at der som hos os til interesserede udsendes jordskjælvsschemaer. Om- 
kostningerne ved anlægget af en saadan station af 2den klasse er 
anslaaet til 13—1400 mark, og den aarlige drift er anslaaet til 600 
mark, hvori da indgaar en løn af 300 mark til bestyreren. 

De opgaver, som tilkommer stationerne af 1ste klasse, er: 1) at 
bearbeide det fra bistationerne indkomne materiale og i tilfælde ved 
udsendelse af spørgelister (jordskjælvsschemaer) i omegnen at øge dette 
2) at fordele arbeidet mellem bistationerne og 38) at studere de svagere 
saakaldte mikroseismiske bevægelser, som dels skriver sig fra uden- 
landske og dels fra lokale indenlandske jordskjælv. For at kunne løse 
den sidste opgave paa en tilfredsstillende maade er det nødvendigt, at 
stationerne af lste klasse forsynes med mere følsomme apparater; men 
herved vil naturligvis baade anlægs- og driftsomkostninger i væsentlig 
grad forøges. En saadan station med et fortrinligt apparat som f. eks. 
v. Rebeurs horizontalpendel vil derfor koste ca. 6500 mark, eller 


182 


om man opsætter 2 førsterangs apparater ca. 12,000 mark. Ved en 
saadan station vil udgifterne til fotografisk papir være ganske store, 
og man regner, at en med to apparater udstyret station aarlig vil koste 
1000—1100 mark, hvori da ikke saaledes som ved bistationerne ind- 
gaar løn til bestyreren. 

Endelig har man i Strassburg en hovedstation for det hele rige, 
en rigsstation, der skal fordele arbeidet mellem de forskjellige stationer 
af Iste klasse, modtage og bearbeide deres beretninger og endelig selv 
med forskjellige apparater iagttage de mikroseismiske bevægelser. Lige- 
ledes vil der her anstilles sammenligninger mellem de forskjellige appa- 
rater og gjøres forsøg paa at indføre ønskelige forbedringer. Et for- 
øget arbeide faar denne station derved, at den ogsaa kommer at fungere 
som en slags international centralstation. 

Disse forskjellige tyske stationer er efter seismologiske, geolo- 
giske og geografiske hensyn fordelt paa rigets forskjellige stater. 
Preussen har 5 hovedstationer (Aachen, Göttingen, Postdam, Breslau 
og Königsberg) og 11 bistationer, Bayern har I hovedstation (Minchen) 
og 8 bistationer, Wiurtemberg 2 bistationer, Baden 1 hovedstation 
(Karlsruhe) og 2 bistationer, Hessen 1 hovedstation (Darmstadt) og 1 
bistation, Sachsen 1 hovedstation (Leipzig) og 2 bistationer, De thi- 
ringske stater I hoved- (Jena) og 1 bistation, Mecklenburg 1 bistation 
og Hamburg 1 hovedstation. 

Der er ikke tvil om andet, end at naar disse forskjellige stationer 
faar samarbeidet en tid, vil den tyske jordskjælvsforskning kunne frem- 
vise glimrende resultater. Muligens vil stationsnettet blive endnu fuld- 
stændigere. Efter hvad jeg har hørt, er der nemlig en vis grad af 
sandsynlighed for, at enkelte af de mindre stater vil strække sig endnu 
lidt længere med bidrag. 

For at bidrage til en heldig løsning af de talrige jordskjælvs- 
problemer og for navnlig at skabe et frugtbringende samarbeide mellem 
de forskjellige jordskjælvsstationer, der er spredt omkring paa vor 
jord, er der nu dannet en international forening for seismologi, hvoraf 
alle stater mod at betale et aarligt bidrag, hvis størrelse staar i for- 
hold til vedkommende stats folkemængde, kan blive medlemmer. De 
opgaver, denne forening har opsat paa sit program, er: 1) Arbeide for 
at iagttagelserne ved de forskjellige stationer foretages efter de samme 
grundprinceiper, saa der kan erholdes et brugbart sammenlignings- 


materiale, 2) Eksperimenter for vigtige specialspørgsmaal, 3) Oprettelse 


183 


og understøttelse af seismiske observatorier i de lande, hvor forenin- 
gens hjælp er fornøden, 4) Organisation af et centralbureau for sam- 
ling, bearbeidelse og offentliggjørelse af beretningerne fra de enkelte 
lande. Foreningens organer er 1) generalforsamlingen, der træder sam- 
men hvert fjerde aar, 2) den permanente kommission, hvor hver enkelt 
stat er representeret ved et medlem, og som leder foreningens arbeide, 
og 83) centralbureauet, der er henlagt til Strassburg. 

Det bedste bevis for, hvor paakrævet en saadan international seis- 
mologisk forening har været, er den betydelige tilslutning, den har 
faaet, idet allerede ifjor sommer samtlige europæiske stater undtagen 
Grækenland, Danmark, Frankrige, Tyrkiet og Norge havde meldt sig 
ind. Senere er indbydelse sendt til disse stater, og der er grund til 
at tro, at ialfald de tre førstnævnte stater melder sig ind. Hvordan 
udsigterne er for Tyrkiets vedkommende, tør jeg ikke udtale mig om, 
Der er kanske en mulighed for, at om den norske stat negter at melde 
sig ind i foreningen, vil den ikke staa alene udenfor forbundet, men 
være i følge med Tyrkiet. Men om et saadant følge vil være ønske- 
ligt, kan der vel imidlertid. være delte meninger om. 

Medens jordskjælvsforskningen ude, saaledes som det vil forstaaes 
af ovenstaaende, har kunnet glæde sig ved en rivende udvikling, har 
den her hjemme i Norge arbeidet under vanskelige vilkaar. Den 
systematiske indsamling af iagttagelser over jordskjælv i Norge sattes 
igang i aaret 1887 af den nuværende chef for Norges geologiske un- 
dersøgelse, dr. Reusch, der i en artikel i Geol. fören. i Stockholms 
förhandl., giver følgende oversigt over, hvorledes man greb sagen an: 
Kristiania videnskabsselskab har vist foretagendet sin interesse ved 
at bevilge 130 kroner. Mesteparten heraf er anvendt til trykning af 
5000 schemaer, der indeholder 17 spørgsmaal vedrørende fænomener, 
som bør iagttages ved jordskjælv. Generaldirektøren for jernbanerne 
og telegrafdirektøren har med imødekommende velvilje paataget sig at 
forsende et passende antal af disse schemaer til alle sine tjenestemænd; 
dette er af stor betydning for erhvervelse af nøiagtige tidsbestemmel- 
ser. Telegrafisterne kan ogsaa ved iagttagelse af sine galvanometere 
skaffe oplysninger, om der optræder usedvanlige elektriske jordstrømme 
samtidig med jordskjælvene, hvad der ikke skal være usedvanlig. 
Ligesaa udsender fyrdirektøren schemaer til alle fyre og det meteoro- 
logiske institut til veirstationerne. Endelig modtager en hel del privat- 
personer schemaer. Professor dr. Mohn har tilbudt sin værdifulde 


184 


bistand, idet han lader schemaernes forsendelse og modtagelse foregaa 
som portofri sag gjennem det af ham bestyrede meteorologiske institut. 

I byer, som ligger længere borte fra hovedstaden, f. eks. Bergen 
og Trondhjem, er der erhvervet medarbeidere, som, straks jordskjælv 
er merket, skal telegrafere til Kristiania. Hver af dem har desuden 
et antal schemaer, som hurtigt skal sendes ud i større antal til egne, 
hvor et jordskjælv netop er indtruffet. Samtidig skal de sørge for, at 
publikums opmerksomhed gjennem notiser i lokalaviserne henledes paa 
det ønskelige i, at der fremkommer nøiagtige lagttagelser." 

Bearbeidelsen af det indkomne materale foretoges indtil aaret 1899 
dels af daværende bestyrer af Bergens museums mineralsamling, Tho- 
massen, dels ogsaa af dr. Reusch og Rekstad. Resultaternes 
publicertes væsentlig i Bergens museums aarbog, men tildels ogsaa i Kri- 
stiania videnskabsselskabs forhandlinger. Fra 1899 overtog Bergens 
museum bearbeidelsen af jordskjælvsiagttagelserne, hvis indsamling fore- 
tages af Norges geol. unders. og Bergens museum i forening, idet det 
meteorologiske institut fremdeles yder sagen sin værdifulde støtte. 
Som leder af jordskjælvsundersøgelserne har jeg fra 1899 af ved hvert 
aars udløb udgivet en beretning" om de i aaret indtrufne jordskjælv, 
som er trykt i Bergens museums aarbog. Forøvrigt har jordskjælvs- 
undersøgelserne været ledet efter samme plan som tidligere. Mine 
bestræbelser har stadig gaaet ud paa gjennem foredrag, artikler og 
notiser at udbrede kjendskab til jordskjælvene og erhverve nye med- 
arbeidere. 

Ved dette arbeide, som nu har foregaaet siden 1887, har vi faaet 
et nogenlunde kjendskab til landets seismiske tilstand; men de, der har 
beskjæftiget sig lidt med sagen, vil vistnok indrømme, at meré end et 
nogenlunde kjendskab til vort lands seismiske tilstand kan man ikke 
faa paa denne maade, dertil er de indkomne oplysninger for faa og 
for ufuldstændige, og desuden faar man jo ikke rede paa de svagere 
seismiske rørelser, som foraarsages ved, at jurdskjælv udenfra passerer 
over landet, eller ved lokale, svage jordrystelser. For at faa rede paa 
disse og for at faa paalidelige tidsangivelser vil det være nødvendigt 
at faa selvregistrerende apparater. Jeg har allerede for flere aar siden 
forsøgt at faa oprettet en seismologisk station af 2den klasse her i 
Bergen, som befinder sig nogenlunde midt i det vestnorske jordskjælvs- 
strøg, der er det strøg, som har havt det største antal: jordskjælv 


at opvise. Bergens museum har ogsaa lovet at stille et rum 


185 


til disposition og at paatage sig omkostningerne ved stationens drift, 
hvis staten vil bekoste apparatet og den nødvendige indredning. EFfterat 
universitetet havde anbefalet Bergen som sædet for den første seis- 
mologiske station, foreslog departementet bevilget det fornødne beløb; men 
paa grund af den økonomiske situation vovede imidlertid ikke stortinget 
at bevilge beløbet ifjor, og da tiderne er endnu værre iaar, har man 
ikke fundet det heldigt atter at komme med noget andragende. Saa- 
ledes staar altsaa sagerne nu her hos os, medens de selvregistrende 
apparater ude uophørlig noterer nye rystelser og derved skaffer jord- 
skjælvsforskerne et righoldigt materiale. 

En tidligere henvendelse om, at Norge skulde lade sig repræsen- 
tere ved den første internationale seismologiske kongres i Strassburg, 
forblev ubesvaret, og et toredrag, som jeg efter anmodning skulde holde, 
blev jeg nødt til i ændret form at lade trykke som bilag til konferan- 
cens forhandlinger. Heller ikke ved næste kongres var Norge repre- 
senteret, men har efter kongressen faaet anmodning om at slutte sig 
til den ovenfor omtalte association af stater til fremme af jordskjælvs- 
forskningen. Sagen er sendt bestyrelsen for Bergens museum og det 
akademiske kollegium til udtalelse, og begge har anbefalet tilslutningen. 
Kollegiet har dog sat som betingelse for anbefalingen, at Bergens mu- 
seum skal anskaffe en jordskjælvsmaaler. Forhaabentlig vil der da 
tilslut falde en beslutning, der vil hjælpe den. norske jordskjælvsforsk- 


ning ud af den særdeles vanskelige stilling, hvori den nu befinder sig. 


Spredte træk fra fuglelivet i de færøiske fuglebjerge. 


Naar Atlanteren ved vintertider sender sine lange, vældige bølger 
og sine høie, buldrende braat ind mod den færøiske klippekyst, saa de 
smaa øer synes at skjælve og bæve som et hus i storm, da faar man 
uvilkaarlig respekt for den kraft, som naturen eier i sig. 

Og naar saa samtidig stormen bruser frem i rasende jag, snart i 
brede streif, snart 1 afsindige hvirvler, men altid forgjæves anstren- 
gende sig for at sprede den nedbørtunge, skymætte, skoddefulde luft, 
som indhyller alt i et seigt, halvmørkt dagslys, da er det forstaaeligt, 
at der ind i den uvilkaarlige respekt blander sig en følelse af angst 


og uhygge. 


186 


Men fuglebjergene — de lodrette forbjerge med den svimlende 
høide — de lader sig ikke merke med noget, de er vante med det. 
I aartusender har de staaet som øernes beskjærmende vagt mod At- 
lanterhavet. I tusender af vintre har de hørt dette døn og bulder. 
Tause og trodsige med den klamme, kolde skoddekrone om issen skuer 
de udover den urolige vandvidde. Om deres sorte, nøgne vægge, der 
selv er fugtige og kolde og klamme som skodden, kranser skarer af 
den hæslige fugleart havhesten, fulmarus glacialis. Hvor den passer 
godt ind i uhyggen, denne stygge fugl, der taus og maalløs i lange 
sving svæver frem og tilbage tæt inde ved husvæggen! 

Men dagene gaar og havet blir mere og mere træt i sin voldsomme 
leg; for hver nat stiger solen høiere op paa himmelen; skodden blir 
mere og mere til en lun, lys og dunblød dis; fuglebjerget tørrer og 
faar en lysere farve. 

Og før man ret ved af det, har man dem hjemme — bjergfuglene, 
myriaderne af bjergfugl. 

For et liv der blir, saa langt som øiet skuer — paa søen, 1 
luften, i bjerget. For et liv der blir, saa langt som øret hører — 
susende vinger, et virvar af skrig! 

Talrigst paa individer optræder lunden (alca arctica; lundm). Der- 
næst lomvien (uria troile, lomvigin; spidsnebbet alke). 

Denne sidste er færøernes merkeligste bjergfugl. Jeg skal her 
kaste lidt belysning over dens optræden og karakter ved nogle træk 
særlig fra mine selviagttagelser. 

Lomvigin yngler kolonivis paa afsatserne i bjerget. Den fore- 
trækker de bjerge, som vender mod syd og vest, da de blir bedst op- 
varmede af solen. Om redebygning er der ikke tale. Eggene lægges 
ofte meget tæt; op til 50 eg pr. kvadratalen har man talt. Hver fugl 
lægger kun et eg; det er af størrelse som et gaaseeg, skjønt der gaar 
mange lomvigir paa en gaas. Det er et af de vakreste fugleeg : sorte 
eller mørke pletter, mindre og større, paa en bund varierende fra mørk- 
grøn til lysgrøn. Det er umulig at finde to eg, der er aldeles lige i 
farve og tegning. Naturen er her, som altid, viselig: uden denne 
uensartethed vilde det være umuligt at kontrollere eiendomsretten til 
de forskjellige eg i klyngen, især naar disse, som ofte er tilfældet, 
tumles frem og tilbage mellem hverandre ved indtrædende tvist og 
stridigheder mellem afsatsens beboere. 


Efter forskjellige bjergmænds udsagn er lomvig-egget saa sterkt, 


187 


at naar det f. eks falder fra afsatsen ned i en ved foden af bjerget 
liggende baad med den spidse ende foran, da slaar det hul i baadens 
bord. 

Det lyder jo lidt utroligt, men tykt og sterkt er i hvert fald 

skallet. Selv under det vildeste slagsmaal i kolonien, hvor eggene ofte 
faar sterke stød, har jeg dog ikke lagt merke til, at de er gaaet 
istykker. 
Foruden at foretrække de bjerge, der vender mod syd og vest, 
forlanger lomvigin ogsaa absolut, at der skal være vidt udsyn til havet. 
Helst vil den ogsaa have, at bjerget gaar lige ned i søen uden nogen 
fod over vandfladen, i hvert fald da kun en smal fod. 

Qvenfor er nævnt, at der ikke findes to eg, der er nøilagtig ens 
i farve og tegning. Forskjellen kan dog være ganske liden. At fuglen 
alligevel for hver enkelt gang, den har været borte fra afsatsen, kan 
kjende og finde sit eg igjen mellem alle de andre, det aabenbarer, at 
den, foruden sin betydelige hukommelsesevne, ogsaa har et skarpt og 
distinkt skjelnende blik. Thi med kjendskab til andre forholde ved 
lomvigins optræden er det ikke antageligt, at lugtesansen spiller nogen 
rolle. I saa fald vilde lugtesansen, hvis den var udviklet i nogen 
grad, blive taget tilhjælp, naar det gjaldt at gjenkjende ungen — i 
lighed med, hvad vi ved forskjellige, vel de fleste dyrearter gjør. 

Men betingelsen for gjenkjendelse meliem ungen og den gamle 
fugl er stemmen. Naar den gamle fugl kommer hjem fra havet med 
sin tobis i nebbet, da er den ikke istand til at gaa lige hen og gjen- 
kjende sin unge. Nei, den sætter sig stille paa afsatsen — ikke langt 
fra randen — og begynder saa med sit: karr-karra, karra-karrr-r-r — 
indtil ungen indfinder sig for at hente føden. Det første udslag af 
gjenkjendelse sker saaledes fra ungens side. 

Hvad ellers eglægningen angaar, da har hver hun sit bestemte 
pStempelmerke", d. v. s. den samme hun lægger aar efter aar eg af 
nøiagtig samme farve og tegning. 

Med en til stædighed grænsende udholdenhed holder lomvigin fast 
ved den plet, den engang har valgt sig til yngleplads. Kolonierne 
paa de afsatser eller hylder, hvortil er let og bekvem adgang, blir ofte 
altfor sterkt efterstræbte. Hænder det, at ,bofuglen* (de byggende 
fugle) blir aldeles udryddede paa en hylde, da kan denne i aarhundre- 
der vedblive at ligge øde og ubebygget. Selv om der umiddelbart op 


til en saadan støder flere store kolonier, ja selv om der er noksaa 


188 


trangt om plads paa alle afsatserne rundt omkring, saa bebygges den 
ikke igjen. 

I det fuglebjerg, hvor jeg fanger, er der et stort stykke ødebjerg 
(oydiberg) med de fortrinligste afsatser, man kan tænke sig. For om- 
trent 200 aar siden havde man udryddet fuglen der, og endnu er den 
ikke bebygget igjen. 

Paa en hylde, der var 9 alen lang, ynglede en stor koloni. Uden 
benyttelse af bjerglinen — kun ved at hælde sig udover bjergsiden — 
kunde man med fuglestangen naa ned paa dens østligste ende. Det 
stykke af hylden, som stangen kunde naa — det udgjorde kun en 
længde af to alen — blev selvfølgelig sterkt udnyttet, da man ikke 
behøvede at uleilige sig med bjerglinen for at fange der. 

Som gutter blev vi flere gange gjorte opmerksom paa, at vi maatte 
lade hylden i fred. (Man er mere varsom med hensyn til bjergfugle- 
fangsten nuomstunder, end man var i ældre tid). Det hjalp imidlertid 
ikke. Vi blev ved at gaa der — fristelsen blev for stor. Resultatet 
blev da ogsaa, at det stykke, hvortil vi kunde naa med stangen, blev 
ganske plyndret. Paa den øvrige del af hylden vedblev bebyggelsen 
at være, men ikke en eneste fugl kommer nu saa meget som et par 
tommer ind paa det udplyndrede stykke. 

Sandsynligvis vil denne hylde i mange, mange aar komme til at 
staa saaledes — vidnende i lige høi grad om vor samvittighedsløse 
rovfangst som om lomvigius stædighed mod at tage udplyndret plads 
igjen i besiddelse. 

For nogle faa aar siden — lige før lomvigins eglægningstid — 
styrtede et stort stykke bjergvæg ned, hvorved mangfoldige tusender 
af fugle blev hjemløse. I flere dage vedblev de sørgende skarer et 
holde sig paa søen tæt udenfor, hvor styrtningen var foregaaet. Sav- 
net over det tabte hjem var for stort til, at de kunde søge sig nyt 
bjerg — og saa lagde de sine eg i søen udenfor det sted, hvor de 
havde havt sin kjære, gamle yngleplads. Næste aar flyttede de rime- 
ligvis til andre bjerge. Hvilke, har man dog ingen paalidelig oplys- 
ning om. |, 

Fra en lignende større bjergstyrtning, som fandt sted for 40 aar 
siden, har man vished for, at skarerne ikke spredtes ad, men flyttede 
samlet til et af de længst fra dens forrige yngleplads bortliggende 
bjerge paa øerne, 


189 


Ungen opholder sig paa afsatsen omkring tre uger efter udklæk- 
ningen. Naar det begynder at lakke mod afslutningen af tiden, blir 
den urolig og er i stadig trippende bevægelse fra sin plads inde ved 
bjergvæggen og ud mod afsatsens rand og tilbage igjen. Af og til 
strækker den vingerne ud for at prøve, om der er kraft nok i dem til 
at bære den paa dens seillads ned i søen fra dens svimlende høie bo. 
I denne tid er forældrene, dyr ogsaa ytrer sterke tegn paa bevægelse, 
yderst paapasselige for, at ungen ikke skal sætte ud fra afsatsen, før 
den har alle betingelser for at kunne klare farten. Saasnart de synes, 
den kommer for nær randen, er de efter den for at jage den ind mod 
bjergvæggen igjen. Endelig faar den lov. Et ganske kort øieblik 
stanser den yderst paa randen, derpaa sætter den kruftigt fra med 
fødderne — og saa gaar det med udstrakte vinger i strygende fart 
ned mod sjøen, hvor den skyder gjennem vandfladen og gaar under. 
Forældrene følger umiddelbart efter ungen fra afsatsen, og naar denne 
efter dyknivgen igjen kommer op paa overfladen, er de straks ved 
dens side. Og nu foregaar der en stund en vild, jublende leg mellem 
sbarn* og forældre — et udslag af den inderligste moder- og fader- 
glæde. Derpaa giver de sig straks paa trækket sydover. 

Der er to omstændigheder, som forældrene iagttager, før de til- 
lader ungen at sætte ud fra bjerghylden. De vælger det tidsrum — 
for at lette begyndelsen af trækket, der, som nævnt, foregaar omtrent 
umiddelbart efter at ungen er kommen paa sjøen — da strømmen 
sætter tilhavs. (Der er nemlig regelmæssig ind- og ud-strøm mellem 
havet og sundene). Dernæst vælger de aftenskumringen for at undgaa 
de rovfugle, der efterstræber ungerne. 

Den første del af reisen foregaar svømmende — antagelig fort- 
sættes paa den vis i mange dage. 

I lighed med lundin har lomvigin i det store og hele taget sine 
slandkomu"-dage. D. v. s. de yngre, ikke ynglende fugle, der for det 
meste opholder sig paa havet, har bestemte dage, paa hvilke de be- 
søger fuglebjerget i den tid, ungerne opholder sig der. 

Sligt myldrende liv, som der kan være ved et færøisk fuglebjerg 
en landkomudag — helst naar der blæser en frisk kuling langs bjerg- 
væggen — kan ingen pen skildre. 

Hvor hurtig svinder ikke den livlige fugletid. Hvor altfor snart 
indfinder ikke træktiden sig. Dag for dag ,affolkes* bjerget mere og 


mere, indtil der bare sidder nogle faa ,efternølere* iøjen. Snart er 
, > bh 


190 


ogsaa de reisefærdige, og saa staar bjerget der tilbage saa dødt og 
trist og usigelig forladt. Kun en eneste fugleart blir ved at holde til 
der — den afskyelige fulmarus glacialis. 

«Den første høststorm suser med kraft over øerne, havet begynder 
at rulle i tungere og tungere bølger ind mod land — den korte, liv- 


lige færøiske sommer er forbi. 


Den internationale udforskning af de nordiske have. 


Af A. Pettersson i ,Ymer*. 


Da vore fædre med sine skrøbelige fartøier og sine ufuldkomne 
redskaber pløiede havet, var det dem et ukjendt, hemmelighedsfuldt 
omraade, som var opfyldt at farer og som ikke havde nogen anden 
grænse end horisonten. Handelen og den deraf følgende samfærdsel 
mellem nationerne klargjorde imidlertid i spredte træk oceanets græn- 
ser. Saaledes fæstedes lidt efter lidt paa papiret ikke blot konturerne 
af de forud velkjendte lande, men ogsaa af de nyopdagede, saa at vi 
nu har temmelig nøiagtige søkarter over nær sagt alle verdenshave og 
disses kyster. 

Men ikke blot af hensyn til samfærdselen fik havets udforskning 
betydning. I dybet lever millioner af fisk, som tjener os til føde. 
Fra de mest primitive metoder og redskaber til disses fangst har der 
lidt efter lidt udviklet sig en genial fiskeriteknik. Vældige not feier 
med dampens hjælp havbunden og opsamler paa sin vei alt levende, 
som ikke kan undkomme gjennem notens masker. Men ikke overalt 
kan et saadant fiske drives. Kun paa bestemte steder og til bestemte 
tider kan det drives med udbytte. Endvidere er dets afkastning under- 
kastet store variationer. Som eksempel vil det være tilstrækkeligt at 
minde om sildens periodiske optræden ved vor vestkyst. De her an- 
tydede forholde gav anledning til to vigtige spørgsmaal, som kun kunde 
løses ved hjælp af systematiske videnskabelige og praktiske undersø- 
gelser, nemlig: hvorfra kommer disse vandrefiske, som blot til bestemte 
tider optræder paa de samme steder? og: er havets rigdom paa fisk 
stor nok til, at den kan taale den stadig mere og mere intense fangst, 
eller er dets tilgang paa fisk i aftagende? Disse spørgsmaal blir det med 


hvert aar, som gaar, mere paakrævet at faa besvarede, og de har ofte 


191 


ført til forviklinger mellem nationer, hvis fiskeflaader besøger de samme 
fangstomraader. 

Qgsaa for landbruget og sjøfarten har havforskningen sin betyd- 
ning, thi uden den vil vel neppe meteorologien kunne naa sit maal, at 
forudsige veirliget for en længere tid. Denne videnskab har nemlig 
hidtil maattet indskrænke sit observationsnet til det faste land, og 
havet, som dog indtager %/; af jordoverfladen, har været ladt ude af 
betragtning. Uden et nøie kjendskab til havfladens tilstand kan man 
dog ikke faa nogen fuldstændig oversigt over atmosfærens bevægelser 
og fugtighedsgrad, en hovedbetingelse, hvis man vil kunne forudsige 
veiret for en længere tid. 

Da saaledes havforskningen har mere end en hensigt, kommer ar- 
beidet hermed at falde inden to omraader. Hydrografien søger at 
udforske havvandets fysiske og kemiske egenskaber og den dermed 
sammenhængende cirkulation. Havbiologien beskjæftiger sig med 
studiet af de i havvandet levende dyr- og planteformer samt med 
disses livsvilkaar. 

Af den sidste gruppe har der udviklet sig en særskilt afdeling, 
planktonforskningen. Plankton er fællesbetegnelsen for de mindre 
organismer inden dyre- og planteverdenen, som svæver omkring i sjøen. 
Disse organismer danner hovedbetingelsen for tilværelsen af alt høiere 
organisk liv i havet, dels som næring for høiere dyreformer, dels ved 
de hertil hørende planteformers evne til at erstatte surstofforbruget i 
havet. Det er en velkjendt sag, at landjordens vekster gjennem en 
livsproces — assimilation — under solens indvirkning omsætter kul- 
syre til surstof, og derved erstatter den atmosfærens surstoftab, som 
fremkommer ved organismernes aanding. Da planteplanktonets assimi- 
lerende virksomhed forudsætter tilgang af lys, er dets udbredelse ind- 
skrænket til de vandlag, som gjennemtrænges af solstraalerne. Dyre- 
plankton, som lever af planteplankton, opholder sig ikke blot i dettes 
nærhed, men findes cgsaa paa alle dyb helt ned til havbunden, hvor 
det kan træffes i enorme masser, og hvor det ernærer sig af nedsunkne 
døde dyre- og plantelevninger. Der er dog ogsaa andre forholde, som 
betinger planktonets udbredelse. Havets kemiske og fysiske egenska- 
ber, dets temperaturforholde, salt- og gasgehalt rækker nemlig inden 
de forskjellige dele af dets omraade, og hvert planktonslag har til- 
lempet sig efter de forholde, som forekommer i det vandlag, hvor det 


holder til; fjernes det fra dette, kan det ikke leve. Saaledes kan en 


192 


gruppe plankton blot eksistere i arktisk vand, en anden gruppe bestaar 
af tropisk eller desmoplankton, o. s. v. Ogsaa havvandet nærmest 
strandregionerne og kystbankerne har sine særskilte planktontyper. 

Af planktonmængdens karakter kan man faa vigtige oplysninger 
om havstrømmene. Disse forskjellige former virker nemlig som en 
slags flottører, der viser, hvorfra de omgivende vandmasser stammer. 
Da paa den anden side fiskene naturligvis søger derhen, hvor deres 
næring er at finde, kan man af et vandlags fysiske og kemiske egen- 
skaber slutte sig til, hvorvidt vilkaarene er gunstige for planktonlivet 
og derved ogsaa for fiskebestanden. | 

De senere tiders havforskninger har leveret tydelige beviser for 
sammenhængen mellem vandets fysiske og kemiske egenskaber og dets 
organiske liv. 1890aarets svenske ekspedition paaviste saaledes en 
meget stor mangel paa frit surstof i bundlagene i de dybeste sænknin- 
ger 1 Østersjøen og i nogle af Sveriges dybere fjorde samt en tilsva- 
rende fattigdom paa organisk liv sammesteds. Et end mere slaaende 
bevis er den russiske undersøgelse af Sortehavet. Ekspeditionen fandt 
her paa dyb over 300 meter en næsten absolut surstofmangel og sam- 
tidig ogsaa en lige fuldstændig mangel paa organisk liv. Dybets vand- 
lag fandtes 1 dette tilfælde sterkt svovlvandstofholdige. Den danske 
havbiolog dr. Petersen fandt ved en undersøgelse af Kattegat, at 
fangsten af et vist slags plankton, som blev indsamlet straks indenfor 
Kattegattets munding, bestod blot af døde eksemplarer. Dette plank- 
ton var kommen ind i Kattegat fra Nordsjøen, og de ømfindtlige or- 
ganismer havde ikke taalt de forandrede forholde. 

Endnu et eksempel paa fiskelivets afhængighed af de omgivende 
hydrografiske forholde skal nævnes. Nærmest Amerikas nordøstlige 
kyst ligger et koldt vandlag af arktisk oprindelse. VUdenfor dette ud- 
breder Golfstrømmen sine forgreninger. Det hænder undertiden, at. 
man finder drivende død omkring i de øvre vandlag en fisk, ,tilefish*, 
som lever i det varme Golfstrømsvand. Grunden hertil har ved under- 
søgelser vist sig at være en pludselig omlagring af de varme og kolde 
vandlag paa et vist dyb ved strømgrænsen. 

Den videnskabelige udforskning af havet kan siges at være be- 
gyndt i det 19de aarhundrede. Man gik her frem omtrent som ved 
undersøgelsen af et ukjendt land. Opdagelsesekspeditioner med viden- 
skabelige forskere og instrumenter ombord udrustedes og udsendtes af 


de forskjellige lande. De gjennemkrydsede verdenshavene og opsam- 


193 


"lede paa sin vei data vedrørende alle havets forholde og da særlig: 
vedrørende dets dyreliv. 

Denne første almindelige rekognoscering klargjorde i grove træk 
oceanets cirkulation, men paaviste samtidig sammes foranderlighed i 
trakterne nord og syd for vendekredsene. At finde ørunden til og 
lovene for denne cirkulation og dens vekslinger blev en opgave, som 
senere har beskjæftiget forskerne. Som sedvanligt blev de første for- 
søg til spørgsmaalets løsning temmelig fantastisk og upaalideligt, da 
man mere støttede sig til geniale tankebygninger end paa virkelige 
kjendsgjerninger. 

Til forklaring af de her paapegede forholde har man fremsat to 
teorier, en fysisk og en mekanisk. Ifølge den første skulde havet selv 
indeholde den drivende kraft, og strømsætningerne skulde bero paa- 
differenser i vandets tæthed. Amerikaneren Maury (død 1877) blev 
talsmand for denne teori, af hvilken han gav en storslagen, omend 
fantastisk fremstilliøg. Den fysiske teori udarbeidedes paa rationel 
videnskabelig grund af Maurys landsmand, matematikeren og meteoro- 
logen Ferrel, Dennes anskuelser er for tiden tilsidetrængte, men 
kommer sandsynligvis at have indflydelse paa fremtidens opfatning af 
aarsagerne til cirkulationen. 

Den mekaniske eller vindteorien, som længe har eksisteret, fik sit 
teoretiske udtryk i aaret 1878 af tyskeren Zöppritz. Ifølge denne 
laaner havet sin drivkraft fra atmosfæren, og dets bevægelser fremkom- 
mer ved vindens friktion mod havfladen. Havstrømmene opstaar saa- 
ledes i overfladen og forplanter sig med aftagende intensitet nedad mod 
dybet. Vor tids videnskab har antaget som rigtig Zöppritz teori med 
dens forudsætninger samt anser, at den giver en fuldt tilfredsstillende- 
forklaring af den oceaniske cirkulation. 

I aaret 1878 fremsatte den svenske hydrograf O. Pettersson 
en ny teori. Han mener, at det første ophav til den oceaniske cirku- 
lation er issmeltningen, som foregaar dels ved iskanten 1 polartrakterne, 
dels i grænseskikterne mellem det kolde og det varme havomraade. 

En udsigt til at prøve disse teoriers relative paalidelighed har man 
nu faaet, efterat det er lykkedes W. Bjerknes at finde et udgangs- 
punkt, hvorfra baade atmosfærens og hydrosfærens dynamik kan blive 
behandlet efter det samme grundprincip. Denne nye beregningsformel 
fremlagde Bjerknes for første gang for de delegerede ved det hydro- 
grafiske møde i Stockholm juni 1899. 


Naturen 1904. 13 


194 


For spørgsmaalets endelige løsning fordres imidlertid et rigt ob- 
servationsmateriale, der omfatter saavel fysiske og kemiske som biolo- 
giske (plankton) forholde. De fysiske og kemiske data vedrører hav- 
vandets tæthed, gasgehalt, saltgehalt samt dennes sammensætning og 
erholdes ved omhyggelige kemiske analyser. Forsøg til ad kemisk 
analytisk vei at lære disse at kjende kan forfølges helt tilbage til 
Torbern Bergman. Hans mest fremragende efterfølgere i det for- 
løbne aarhundrede har været franskmanden de Marcet, dansken 
Forchhammer, svensken F. L. Ekman og i den seneste tid dansken 
M. Knudsen, hvis tabeller over havvandets klorgehalt, saltgehalt og 
specifike vegt ved givne temperaturer benyttes af alle de nationer, som 
deltager i det hydrografiske arbeide. 

Planktonforskningen fik ved tyskeren Johannes Miller og den 
fremragende Kielerfysiolog V. Hensen en rig udvikling og er nu et 
af de vigtigste hjælpemidler til løsningen af saavel videnskabelige som 
praktiske spørgsmaal. Blandt banebryderne paa dette omraade kan 
nævnes svenskerne Aurivillius og P. T. Cleve. Af norske førskere, 
som særlig beskjæftiger sig hermed, kan nævnes dr. H. H. Gran, af 
danske C. Ostenfeld og C. Wesenberg-Lund. 

Til disse videnskabelige opgaver kommer yderligere undersøgelser 
af havbundens topografi og dyreliv. Havbunden bedækkes overalt paa 
de større dyb af et fint slam, hvis kemiske sammensætning er meget 
forskjelligt, alt eftersom det er dannet af vulkanske eller af animalske 
afleiringer. Disse sidste, som dækker det allermeste af oceanernes 
bund, dannes af nedsunkne levninger af døde planktondyr og -planter. 
De største samlinger af saadanne bundprøver, som findes, blev indsam- 
lede af den engelske Challengerekspedition og opbevares nu i Edinburgh 
i , Challenger office", der bestyres af sir John Murray, den bekjendte 
udgiver af Challengerekspeditionens reporter. Qgsaa den svenske Øster- 
sjøekspedition har frembragt et rigt materiale af bundprøver fra de 
farvande, som de undersøgte. 

Det egentlige litorale omraade, d. v. s. bunden paa kystbankerne 
mellem oceanernes dybderegioner og stranden, fortjener særlig i fiske- 
riernes interesse en omhyggelig undersøgelse. De nyeste engelske og 
tyske ,fiskekarter* over Nordsjøen er et bevis herfor. Ligeledes kar- 
terne over den franske kystregion, som professor Thoulet har kart- 
lagt. Undersøgelserne over havbundens dyreliv er gjenstand for et 


meget ivrigt studium af fagzoologer. Det er særlig af denne grund, 


RE EE 


195 


at de mange saakaldte ,,marine stationer" oprettedes, som nu i et an- 
tal af over 30 findes spredt omkring langs kysterne af Atlanterhavet 
og Middelhavet. 

At indsamle det nødvendige observationsmateriale til disse spørgs- 
maals løsning er for tiden opgaven for alle de laifde. som deltager i 
havforskningen. 

187Qaarene udmerkede sig ved en sterk øget interesse inden alle 
kulturlande for saadanne undersøgelser. Da anlagdes de fleste af de 
ovenfor omtalte ,stationer*, og i den første halvdel af disse aar ud- 
sendtes tre store videnskabelige ekspeditioner: ,Challenger" fra Eng- 
land, ,Gazelle* fra Tyskland og ,, Tuscora" fra Amerika. I den sidste 
halvdel af dette tiaar udførtes den norske ekspedition med ,, Vøringen* 
i Nordhavet samt den svenske omseiling af Asien og undersøgelsen af 
det sibiriske ishav gjennem Vegaekspeditionen. 

Disse store, som oftest verdensomfattende rekognosceringsfærder 
vakte interessen for en nærmere, mere detaljeret undersøgelse af 
mindre havomraader. Saa undersøgtes det karaibiske hav, den mexi- 
kanske golf, Middelhavet, Nordsjøen og de arktiske have. Den tyske 
,. Commission zur wissenschaftlichen Untersuchung der deutschen Meere* 
i Kiel stiftedes 1870, og paa foranledning af denne udsendtes 1871 
og 1872 Pommeraniaekspeditionen til Nordsjøen og Østersjøen. Under 
den fremragende hydrograf prof. F. L. Ekmann udførte svenskerne 
1877 en grundig undersøgelse af Østersjøen. 

Disse undersøgelser viste tydeligt, at det organiske liv var af- 
hængigt af de hydrografiske forholde. Den hydrografiske og den bio- 
logiske forskning blev for stedse sammenknyttede, og havets undersø- 
gelse fik mere og mere en praktisk karakter og betydning. Haand i 
haand med disse undersøgelsers fremadskriden gik en storartet udvik- 
ling af metoder og instrumenter. 

En detaljeret undersøgelse af de mindre farvande aabenbarede 
imidlertid, at der var et nært sammenhæng mellem disse og oceanerne. 
Hermed var det ogsaa klart, at det var umuligt paa egen haand at 
udforske dem fuldstændigt, da de eiendommeligheder, som de viste, 
som oftest lod sig forklare ved oceanernes indvirken. 

En planmæssig undersøgelse af oceanerne blev derfor en absolut 
nødvendighed for havforskningens videre udvikling. Da oceanerne er 
underkastede store vekslinger, maatte disse undersøgelser ske samtidig 
inden et større omraade samt gjentages til visse bestemte aarstider. 


e 


196 


Dette gav anledning til, at videnskabsmænd fra forskjellige lande traadte 
i forbindelse med hinanden, ordnede sit undersøgelsesarbeide efter hin- 
anden og sammenlignede hinandens resultater. Saaledes blev havets 
udforskning en international opgave. 

Det var imidlertid klart, at en udredning af saa stort omfang, og 
som kan give anledning til international lovgivning i fiskerispørgsmaal, 
ikke burde gjennemføres uden organiseret ledelse, blot af private mænd 
med understøttelse af private videnskabelige selskaber. Staterne burde 
skjænke den sin understøttelse og sin autoritet. De interesserede viden- 
skabsmænd henvendte sig derfor til sine respektive regjeringer med 
anmodning om, at de skulde træde støttende til. 

Initiativet til denne sammenslutning mellem nationerne udgik fra 
Sverige. Efter anmodning fra den svenske hydrografiske kommission 
indbød kong Oskar Nord- og Østersjøstaterne til at sende delegerede 
til et møde, hvor man skulde drøfte spørgsmaalet om fælles optræden 
til fremme af havforskningen. Storbritanniens, Ruslands, Tysklands, 
Danmarks, Norges og Hollands regjeringer modtog indbydalsen, og 
repræsentanter fra samtlige disse lande sammentraadte til et møde i 
Stockholm den l1lte juni 1899, 

Ved dette møde opgjordes et foreløbigt program for den fælles 
undersøgelse; endvidere besluttedes, at ethvert lands repræsentant skulde 
andrage hos sin regjering om, at de nødvendige midler til programmets 
udførelse blev bevilget. 

I mai 1901 sammentraadte efter indbydelse af den norske regje- 
ring en konferens 1 Kristiania, Til dette møde havde ogsaa Finland 
og Belgien sendt repræsentanter. De fleste af de delegerede kunde 
meddele, at deres regjeringer var villige til hos sine respektive landes 
bevilgende myndigheder at andrage om de nødvendige pengebidrag. 
Stockholmsmødets program blev mere detaljeret udarbeidet samt foran- 
dredes noget derved, at der lagdes større vegt paa de praktiske under- 
søge'sesopgaver. 

Begge disse møder fremholdt nødvendigheden af en ceutral- 
administration, som kunde føre forhandlingerne mellem de forskjel 
lige stater og hvorfra deres fælles undersøgelser kunde ledes og deres 
resultater publiceres. Kristianiakonferensen paaviste det ønskelige i, 
at denne henlagdes til Kjøbenhavn og at den blev udvidet med et 
centrallaboratorium, hvor de allerede i brug værende apparater 
kunde kontrolleres og hvor nye saadanne samt nye metoder kunde 


fremstilles og prøves. 


« 


197 


Denne centralorganisation, som har faaet navnet ,det inter- 
nationale raad*, sammentraadte til sit første møde i Kjøbenhavn i 
juli 1902. Alle i konferensen deltagende stater med undtagelse af 
Belgien meddelte gjennem sine delegerede, at de nødvendige midler 
var bleven bevilget saavel til centralorganisationen som til de under- 
søgelser, som paahviler hvert enkelt land. De delegerede meddelte 
endvidere, at deres regjeringer havde bifaldt, at ,,det internationale 
raad* traadte 1 virksomhed, hvorpaa dette straks erklæredes konstitue- 
ret med sæde i Kjøbenhan. 

Inden sin midte valgte raadet igjen en direktion, ,central- 
bureauet*, som skal igangsætte arbeidene og som bestaar af dr. W. 
Herweg (Tyskland), præsident, prof. 0. Pettersson (Sverige), vice- 
præsident, og dr. P. P. C. Hoeck (Holland), goneralsekretær. MHertil 
kommer som ekstraordinære medlemmer professor D'Arcy Thompson 
(Skotland) og excellensen von Grimm (Rusland) samt kaptein i den 
danske marine Drechsel, sidstnævnte i egenskab af regnskabsfører. 

Ligeledes blev der fattet beslutning om at oprette et ,central- 
laboratorium" og at det skulde forlægges til Kristiania. Til besty- 
rer af dette valgtes professor Fritjof Nansen. 

Undersøgelsesterminen fastsattes til tre aar med mulighed af, at 
den kunde blive forlænget, hvad der gjordes afhængig af de respektive 
staters beslutning. Arbeiderne skulde straks tage sin begyndelse. 

Det havomraade, som skal udforskes, strækker sig fra Hvidehavet 
i nord til Kanalen i syd og er fordelt saaledes: Belgien skal under- 
søge den nordvestlige del af Nordsjøen nærmest Kanalen, Danmark: 
Atlanterhavet omkring Færøerne og Island samt Kattegat og de danske 
sund; Finland: det nordlige af Østersjøen og den finske bugt; Holland: 
det sydvestlige af Nordsjøen; Norge: det norske Nordhav; Rusland: 
det østlige af Østersjøen, Hvidehavet og Barentshavet; Storbritannien: 
Atlanterhavet nord for Skotland, det nordlige og vestlige af Nordsjøen 
samt Kanalen; Sverige: det vestlige af Østersjøen og Skagerak; Tysk- 
land: det sydlige af Østersjøen, Beltehavet og det østlige af Nordsjøen. 
Norge bidrager til centralorganisationen kr. 14725, hvoraf kr. 10000 
til laboratoriet. Til undersøgelserne medgaar kr. 132785. Undersø- 
gelserne udføres af fiskedamperen ,Michael Sars* under dr. Johan 
Hjorts ledelse. 

Programmet for undersøgelserne er dels et hydrografisk, dels et 


biologisk. For det førstes vedkommende har man sat sig som opgave 


198 


ved nøiagtigt studium af de forskjellige vandlags udbredelse, dybde, 
temperatur, salt- og gasgehalt, planktonindhold og bevægelse at finde 
grundprinciperne for de madnyttige fiskes livsvilkaar samt for veirligs- 
forudsigelser for en længere tid. Ved samtidigt at alle i foretagendet 
interesserede stater udførte ekspeditioner efter et fælles program haa- 
bede man at finde værdifulde bidrag til løsning af de ovennævnte be- 
tydningsfulde spørgsmaal. Disse saakaldte terminekspeditioner finder 
sted fire gange i aaret, nemlig i maanederne februar, mai, august og 
november. Under togterne skulde alle data vedrørende havets hydro- 
grafiske forholde blive indsamlede. Foruden disse ekspeditioner, som 
skal gjentages til bestemte tider, skal der saavidt muligt ogsaa fore- 
tages andre observationsfærder. Paa foranstaltning af raadet skal der 
indsamles overfladeprøver og plankton fra de forankrede fyrskibe og 
fra ruteskibene paa deres ture over Nordsjøen og Atlanterhavet. 

Den biologiske programafdeling er egentlig en fiskeriundersøgelse 
paa alsidigt videnskabeligt grundlag. Planen hermed er at indsamle 
et paalideligt kjendskab til fiskenes vandringer og til havets fiskebe- 
stand eller til det saakaldte overfiskningsspørgsmaal. For inden 
den fastsatte tid at vinde det størst mulige resultat, besluttede raadet 
at nedsætte tre kommissioner, som skulde tage sig af og udrede de 
vigtigste spørgsmaal. Kommission Å har at udrede spørgsmaalet om 
fiskenes vandringer; dens ,convener"* eller formand er dr. Johan 
Hjort. Kommission B har faaet overfiskningsspørgsmaalet til opgave; 
dens ,,convener* er mr, W. Garstang, England. Kommission C har 
at udforske fiskeriforholdene i Østersjøen; ,,couveners* er dr. Petersen 
fra Danmark og fiskeriinspektør Trybom, Sverige. Arbeidsfordelingen 
mellem disse to er ordnet saaledes, at dr. Petersen særlig skal studere 
de fiske, som indvandrer fra andre farvande, Trybom derimod skal 
undersøge de i Østersjøen hjemmehørende arter. Paa en vis maade 
blir der herved samtidig ogsaa en geografisk deling af undersøgelses- 
omraadet. Grænserne ligger 1 trakterne omkring Bornholm. Dr. Pe- 
tersens arbeidsfelt strækker sig fra mundingen af Kattegat gjennem de 
danske sund til Bornholm, mens dr. Trybom med bistand fra finske og 
russiske biologer hovedsagelig har at undersøge det egentlige Østersjøen. 

Planktonforskningen udføres i sammenhæng baade med de hydro- 
grafiske og med de biologiske afdelingers arbeider, da den er af be- 
tydning for begge. 


Den internationale havforsknings skibe udfører aarlig fire krydsninger 


199 


samtidigt og efter et fælles program. Der tages temperaturserier; 
vand- og planktonprøver indsamles og sendes til de respektive landes 
laboratorier, hvor de blir undersøgte paa det omhyggeligste; derpaa 
sendes resultaterne heraf til centralbureauet, som snarest muligt 
publicerer dem i sin ,Bulletin*. Foruden bulletinen, som udkommer 
fire gange aarlig, udgiver centralaureauet officielle redegjørelser samt 
tilfældige publikationer. 

For at studere fiskerispørgsmaalene drives der til forskjellige aars- 
tider forsøgsfiske efter vore vigtigste vandringsfiske: sild og torsk. 
Som bevis paa dette forsøgstiskes praktiske nytte kan nævnes nogle aff 
dr. Hjorts iagttagelser ved vor kyst. Lofotfisket i vaarmaanederne: 
er betinget af, at torsken søger ind paa de grunde kystbanker for der 
at kaste sin rogn. Denne bestaar af smaa, glasklare, i de øvre vand- 
lag flydende eg, saakaldte pelagiske fiskeeg. Efter Hjorts mening; 
skulde mængden af denne være direkte proportional med tilgangen paa: 
fisk, saaledes at der, hvor der var rigeligt med eg, skulde ogsaa fiske- 
bestanden være stor. Han foretog indsamlinger af eg paa forskjellige 
steder og fik herved sin teori bekræftet. Føetilgangen er nemlig yderst 
rigelig paa de velkjendte fiskepladse, mens de steder i havet, hvor 
fiskerne efter gammel erfaring ikke udsætter sine redskaber, fandtes 
sterile. Hermed har man faaet et middel til at kunne bestemme, hvor- 
vidt et havomraade egner sig som fangstplads eller ikke. Den prak- 
tiske betydning af denne opdagelse vistes, da dr. Hjort ombord paa 
y Michael Sars* undersøgte ,Malangsgrunden* udenfor Seujen. Her 
var tidligere ikke drevet noget fiske, men paa anvisning af dr. Hjort, 
som fandt egtilgangen paa grunden overordentlig rig, drog 24 fiske- 
dampere derhen, og efter en maaneds fiske havde disse fanget 700000 
torsk. Af lignende økonomisk betydning var dr. Hjorts opdagelse i 
1902 af et rigt kveitefiske paa randen af Færøplateauet. Paa denne 
maade har ,Michael Sars" allerede flere gange tilbagebetalt, hvad den 
har kostet. 

For at udrede naturforholdene og fiskerigdommen paa de kjendte 
fiskepladse drives der ligeledes prøvefiske paa disse. Desuden under- 
søges paa dem fiskeeggenes og fiskenæringens udbredelse og mængde, 
fiskenes forplantning, kjønsmodenhed o. s. v. Systematisk merkning 
og udsættelse af indfanget fisk foregaar i stor skala for at faa rede 
paa fiskenes tilvekst og vandringer. Da de fleste lande udgiver en 


udførlig statistik over sine havfiskeriers afkastning, noteres tiden og 


200 


stedet for fangsten samt dennes karakter og mængde. Ved hjælp af 
de her antydede og andre undersøgelser haaber man at kunne faa 
istand karter over de madnyttige fiskes udbredelse inden undersøgelses- 


omraadet, et vigtigt grundlag for en vordende international fiskeri- 
lovgivning. 


Insekternes overvintring. 


Af Dr. Walther Schoenichen i , Prometheus". 


Det var en egte, bidende kold vinterdag, da jeg kom ind i mit 
ssoveværelse, hvor det aabne vindu lod den iskolde vinterluft uhindret 
strømme ind. Jeg nærmede mig til bordet, hvor vandkaraflen stod. 
'Trods den strenge kulde var dog ikke dens indhold frosset. Men 
meppe bavde jeg grebet karaflen for at skjænke mig et glas vand, 
før indholdet som ved en tryllekrafts indvirken pludselig stivnede til 
is. Forklaringen hertil er velkjendt. Vandet var ved vinterluftens 
indvirkning bleven atkjølet langt under frysepunktet, uden at det var 
gaaet over i den faste aggregatstand. Det havde, som man siger, 
befundet sig i underkjølet tilstand. Da jeg greb karaflen, blev den 
rystet, og dette bevirkede at den øieblikkelig frøs. 

Der er et ganske enkelt fysikalsk apparat, som meget godt 
«demonstrerer ovennævnte fænomen. Det bestaar af et thermometer, 
til hvis nedre ende der er fastsmeltet en glaskugle, som indeholder 
wand, hvori kviksølvkuglen rager ned. Sættes nu dette apparat 
i en kuldeblanding, ser man at kviksølvsøilen jevnt falder indtil omkring 
—- 60. Skjønt vandet har denne lave temperatur, er det dog frem- 
deles ganske flydende. Det befinder sig i underkjølet tilstand. Men 
tager man apparatet og ryster det, vil vandet øieblikkelig stivne. 
Denne sidste proces er ledsaget af et eiendommeligt fænomen som 
synes høist besynderlig, nemlig af en stigning af temperaturen, som 
ikviksølvsøilen pligtskyldigst viser. 

For at forstaa dette fænomen, maa man erindre sig, at man maa 
tilføre varme, naar is af 09 skal blive omvandlet til vand af 0". Dette 
kan udtrykkes 1 følgende ligning, 

Is af 09 + varme == vand af 00 
Skrives nu denne ligning i omvendt form, faar man: 


vand af 09 — is af 09 -+ varme. 


201 


Med andre ord: Ved overgangen fra is til den flydende aggregat- 
tilstand forbruges der varme, ved overgang fra vand til fast aggregat- 
tilstand blir varmen fri. 

Men nu til insekterne! Det er en gammel, vel kjendt sag at talrige 
insekter har en overordentlig stor modstandskraft mod kulde, hvad 
der forklarer, at mange repræsentanter af dette vældige dyrefolk har 
udbredt sig til de høieste bjergregioner og til de arktiske lande. Det 
vil være tilstrækkelig at nævne nogle exempler. Sneloppen, desoria 
glacialis, kan i 11 graders kulde ligge dagevis i isen, men trods dette er 
den, straks den optines, igjen ganske livlig. Mange i luften frithængende 
sommerfuglepupper, saasom den hvide kaalsommerfugls pupper, kan 
taale <- 259 uden vanskelighed. Det vil ikke være vanskeligt her at 
opregne hundredevis af saadanne tilfælde. Vi vil dog ikke plage 


læseren med en saadan listes kjedsommelighed, saameget mere da alle 


Fig. 1. Bachmetjews apparat. 


disse opgaver støtter sig til temmelig raa methoder, der ikke giver os 
noget begreb om de processer, som foregaar inde i insektskroppen. 
I det hele taget interesserer det os ikke ved studiet af naturen at 
faa en tør sammenstilling af løsrevne kjendsgjerninger, men at faa det 
causale princip, der ligger til grund for denne række af kjends- 
gjerninger. 

Det er klart, at udredningen af de principer, som kommer 
betragtning ved foreliggende spørgsmaal, ikke kan foretages af nogen 
zoolog. De er snarere forbeholdt en fysiker, som i dette tilfælde har 
til sin raadighed langt mere exakte methoder. Det var professor 
Bachmetjew i Sofia, som ved hjælp af den thermoelektriske methode 
udredede nærmere temperaturforholdene inde i insektkroppens indre. 
Denne methode er baseret paa at der ved temperaturforandringer 
opstaar en thermoelektrisk strøm paa sammenstødningsstedet af to 


forskjellige metaller. Indsætter man nu i disse traades strømkreds et 


202 


galvanometer, kan man paa denne ved hjælp af skala, speil og kikkert 
aflæse den thermoelektriske strøms styrke og deraf igjen beregne de 
temperaturforandringer, som frembragte strømmen. 

Bachmetjew valgte til sine forsøg to fine traade af staal og 
manganin. Den nærmere forsøgsanordning vil fremgaa af figur 1. 
Staaltraaden åa og manganinstraaden b er sammenloddet med hinanden, 
saaat de danner en spids. Enden af denne spids indstikkes i insektet. 
Høiere oppe er traadene indesluttede i et glasrør gl for at de kan 
blive ført gjennem karret M og gjennem kuldeblandingen. Insektet 
er i et kar M, som staar i en beholder med en kuldeblanding q. Af 
denne blir den overflødige vædske bortført ved hjælp af en selvvirkende 
hævert h. Traaden b er forbunden med en staaltraad a, og tilsidst 
med en kobbertraad c. Traaden a er ligeledes sammenloddet med en 
kobbertraad c. Dette er nødvendigt, fordi det ved tilslutningen til 
galvanometeret 2 er bedst at benytte kobber. Vedkommende sammen- 
lodningssteder ligger i et med spiritus fyldt kar, sp., og derpaa i et. 
kar med flydende paraffin, pff., hvorved det blir muligt at holde traa- 
dene paa den samme jevne temperatur. Endelig er der indskaltet en 
kommutator, k, som tillader en bekvem aabnen og slutten af den ther- 
moelektriske strøm. 

Ved hjælp af dette apparat har nu Bachmetjew eksperimenteret. 
med sommerfugle, biller og libeller. Han fandt at safttemperaturen 
inde i insektet om sommeren er omtrent den samme som den omgivende 
lufts, lidt høiere eller lidt lavere, alt efter veiret. —Forhøier man 
kunstig forsøgsdyrenes indre temperatur til 46" eller 479, indtræder 
øieblikkelig døden. For vor betragtning har imidlertid afkjølings- 
forsøgene størst interesse. Bringer man en sommerfugl ind i et luftbad 
paa 209 kulde, synker temperaturen i dens safter langsomt dybere og 
dybere indtil nulpunktet, og tilsidst endnu adskillig under dette. En 
stivfrysen af safterne indtræder dog ikke, de blir tvertom i underkjølet. 
tilstand. Først naar en bestemt kuldegrad, det saakaldte kritiske 
punkt, som i foreliggende tilfælde ligger ved ca. +- 100, er naaet, 
begynder safterne at stivne. Da denne proces, som vi ovenfor saa, 
er ledsaget af en frigiven af varmen, maa temperaturen inde i insekt- 
kroppen pludselig stige. Dette er ogsaa tilfældet. Saasnart safterne 
begynder at gaa over til den faste aggregattilstand, indtræder der en 
temperaturstigning, det saakaldte ,sprang*, 1 foreliggende tilfælde til 


omkring —- 19. Fra det ved spranget opnaaede punkt falder igjen 


203 


temperaturen af safterne, først langsomt men derpaa stadig hurtigere, 
indtil tilsidst luftbadets temperatur er naaet. Naar under dette det 
kritiske punkt passeres for anden gang, er insektets død beseglet; i 
modsat fald kan det atter leve op igjen. Her maa dog særlig lægges 
merke til, at insektets død indtræffer kun da, naar det kritiske punkt 
paany naaes umiddelbart efter spranget. Hvis kort efter at spranget 
har fundet sted, temperaturen i dyrets omgivelser stiger, saaat dets 
stivnede safter igjen tiner op, saa kan disse ved fornyet frost atter 
uden skade blive afkjølet endnu en gang, ja flere gange til det kritiske 
punkt og fryse. Umiddelbart efter spranget maa dog ikke temperatur- 
gangen igjen passere det kritiske punkt. I fig. 2 har Bachmetjew 
grafisk fremstillet temperaturganger, saaledes som den foregaar i det 
indre af en han af den store natpaafugleøie, saturnia pyri, naar den 
blir afkjølet. Her er mest iøinefaldende det kritiske punkt med efter- 


; | Fe edee ke 
i | | g TT] 
? Feda keen 
HER ken 
4 EO 
6 
7 
På 
I 
(7) 


% > å 68012 M 16 18 20 22 2G 26 28 30 22 IG IG 38 40 12 bå 46 40 52 

Fig. 2. Temperaturens gang under insektets afkjøling. Tallene tilhøire angir 
temperaturen; de andre minutterne. 

følgende hurtige sprang til +- 1.39, Efter spranget blir temperaturen 

konstant i 4 minuter, hvorpaa den igjen ganske langsomt begynder 

at falde. 

Af ovenstaaende vil det fremgaa af hvilken overordentlig stor 
betydning det kritiske punkts stilling er for insekterne. Det er ifølge 
Bachmetjews undersøgelser ikke det samme hos de forskjellige arter, 
ja det varierer endog hos de forskjellige individer af en og samme 
art. Det er først og fremst afhængig af vedkommende dyrs ernærings- 
tilstand; jo længere insektet har hungret, desto lavere ligger det. Da 
nu insekterne under sin vintersøvn befinder sig i en hungerstilstand, 
saa ligger hos dem det kritiske punkt forholdsvis lavt, de viser med 
andre ord en beundringsværdig modstandskraft mod kulden. Ogsaa 
dyrets kjøn og udviklingstilstanden, hvori insektet befinder sig, synes 
ikke at være uden indflydelse paa det kritiske punkt; hos mandlige 


individer ligger det saaledes som oftest lavere end hos hunnerne. 


204 


Relativt lavest ligger det hos det færdige insekt, noget høiere hos 
larven, og høiest hos puppen. Af særlig vigtighed er det endvidere, 
at det kritiske punkt synker lavere og lavere, jo flere gange insektet 
har været indefrosset. Derfor blir heller ikke insektets modstandskraft 
nedsat ved at dets legemssafter en eller to gange fryser, tvert om blir 
den forhøiet. Først naar insektet har været indefrosset tre eller fire 
gange, begynder det kritiske punkt at blive forskudt opover. 

Den ved ,spranget* foraarsagede stivnen af legemssafterne er 
forøvrigt fra først af ikke total. Til enhver temperatur, som ligger 
lavere end det ved spranget naaede maksimum, svarer der et vist 
kvantum frossen substans. Hos pupperne fandt Bachmetjew følgende 
værdier: 


ved —+- 1.59 er 31 0 af safterne stivnet 
TE ET ME — -— 
18.00. 1 88 — — 
n * 40" - 97 % - — — 


n + 459 -100 % - — — 

Er alle kroppens vædsker frosne og temperaturen synker endnu 
lavere, stivner endog fedtlaget. 

Hvilken betydning de her skildrede forholde har for et insekts 
livsløb, skal vi forklare ved et eksempel, som vi gjenfortæller i til- 
knytning til Bachmetjews afhandling. Vor hjemmelsmand skildrer 
den gule citronsommerfugls livsløb saaledes: 

Om vaaren lægger hunnen eggene, hvoraf i mai de smaa larver 
kryber ud. Disse begynder straks at spise paa bladene af troldheg 
(rhamnus frangula og rhamnus cathartica). Sidst i juni forpupper 
larverne sig og i august kommer de smukke gule sommerfugle ud. 
Naar det blev varmt, steg ogsaa sommerfuglens legemsvarme; ved 
indtrædende kulde blev ogsaa sommerfuglens legeme koldt. For- 
andringerne i de klimatiske forholde havde dog ikke nogen skadelig 
indflydelse paa den, da den formaaede at tillempe sig efter dem. 
Endelig kom høsten med sine mørke nætter og kolde dage. Den 
varme sol, som opvarmede den og som gav den kraft til muntert at 
flaggre omkring fra blomst til blomst, blev borte. Ogsaa tilgangen 
paa næring aftog. De fleste blomster var afblomstrede. Paa grund 
af mangel paa næring taber vor sommerfugl i vægt, dets protoplasma 
blir tykkere, samtidig synker det kritiske stivningspunkt for de under- 


kjølede safter i sommerfuglen lavere, end den var om sommeren. 


205 


Endelig kommer november og december med sine snestorme. Sommer- 
fuglen skjuler sig i en sprække i barken af et træ. Luftens temperatur 
er nu sunket betydeligt, men sommerfuglen er dog beskyttet mod 
kuldens dræbende indvirkning dels ved træets bark, men ogsaa ved 
den omstændighed at dens safter afkjøler sig, de overkjøler sig 
betydelig under det normale frysepunkt, men desuagtet fryser de 
ikke, da det kritiske punkt endnu ikke er naaet. Sommerfuglen er 
forlængst indsovnet, men den er ikke død. 

En dag i begyndelsen af januar blir kulden overordentlig streng 
og sommerfuglens safter stivner med en gang. Paa grund heraf stiger 
imidlertid dens temperatur pludselig til +- 1.59. Denne stigning varer 
dog ikke længe, ismasserne begynder igjen at afkjøles og sommerfuglen 
vilde være Gød, hvis den atter var bleven afkjølet til den temperatur, 
som dens underkjølede safter havde før de stivnede. Paa den efter- 
følgende dag er det imidlertid varmere og dens islegemes temperatur kan 
ikke synke saa lavt. I februar kommer varmere dage og sommerfuglen 
tiner op igjen. Naar temperaturen i solen er steget til + 140, be- 
gynder den lystigt at flagre omkring, men om aftenen blir det igjen 
koldt og den sover atter ind i en sprække i et andet træ. Der ind- 
træder igjen en kuldeperiode og det en strengere end i januar.  Som- 
merfuglens safter fryser dog ikke denne gang, da den nu for anden 
gang er underkastet en afkjøling. Sidst i mars forlader den sit til- 
fingtsted, for ikke mere at komme tilbage. I april har vor sommer- 
fugl fundet sig en livsledsager, den lægger sine eg og dør nogle faa 
dage efter, dog ikke af kulden, men af den alderdomssvaghed, som 
har grebet den, efterat den havde opfyldt sin pligt at efterlade sig 
efterkommere. 

Bachmetjews ovenfor refererede undersøgelser viser, at insek- 
terne i sine kropsvædsker har det virksomste middel til at lade dem 
overleve vinterkulden. De mægtige kitinpansere og de kunstigt for- 
færdigede beskyttelsesvæv hos mange insekter eller deres omhyggeligt 
valgte skjulesteder er sikkerlig for overvintringen af underordnet be- 
tydning i sammenligning med kropsvædskernes eiendommelige hensigts- 
mæssige forholde. Uden tvil trænger insekterne denne slags særegne 
beskyttelsesmidler mod kulden. De er gjennemgaaende af ringe stør- 
relse og besidder en forholdsvis stor overflade i forhold til volumenet; 
de vilde derfor i høi grad være udsat for et altfor stort varmetab. 


Legemsvædskernes egenskaber paralyserer dog ganske denne fare. 


206 


. | Kunstig trøffelavl. 


Af dr. Ernst Krause i ,Prometheus*. 


Ønsket om at kunne dyrke de aromatiske trøfler er meget gam- 
melt, men alle forsøg hermed har hidtil slaaet feil. Man har forsøgt 
at besaa tilsyneladende hertil skikket jord, der var bevokset med eg- 
og kastanjetrær, med trøffelsporer, eller saa at sige indpode den med 
trøffelens modervæv, men alt stræv har været forgjæves. Man har 
maattet ladet sig nøle med, hvad naturen frivillig gav, og hvad man 
ved hjælp af trøffelbunden kunde finde i jorden. Hvad den bekjendte 
gourmand Brillat-Savarin, der hævede Perigord-trøffelen til skyerne 
som kjøkkenets diamanter, skrev i 1825 i sin bog om smagens fysio- 
logi, har 1 det store hele lige til vore dage havt sin øsyldighed, og vil 
muligens endnu længe have det: ,Trøffelens oprindelse er dunkel; man 
finder den, men man ved ikke, hvorledes den opstaar og hvorledes 
den vokser. De dygtigste mænd har beskjæftiget sig hermed; man har 
troet at have fundet frøene og kunnet udsaa dem efter behag. Unyttige 
anstrengelser! Falske forestillinger! Efter udsæden har der aldrig været 
u 

Det første af denne tirade holder ikke længer stik, Ingen tror 
længere med Plinius, at trøffelen opstaar af sammenrullet jord eller 
med Theophrast, at den er udsaaet af lynet. Man ved, at den til- 
hører sæksvampene eller ascomyceterne; den vokser i et vist dyb under 
jorden og dens modervæv, mycel, danner i jorden som oftest brunfarvede 
strenge, der ormspinder rødderne af visse trær og lavere planter og 
opsuger fra dem sine ernæringssafte. De finere spiselige trøfler lever 
saaledes paa eg, bøg og egte kastanje. Middelhavslandenes løvetrøffel, 
terfezia leonis, som har faaet sit navn, fordi den minder om en lukket 
løveklo, ernærer sig paa nogle soløiearter, helianthemum, nogle høist 
forgjængelige planter, hvorfor denne trøffel kun kan søges paa saadanne 
steder, hvor de tidligere har vokset. Den uspiselige nordiske hjorte- 
trøffel, elaphomyces granulatus, fører et lignende samliv med furen. 

Den modne trøffel er frugtlegemet af disse brune strenge, som 
paa gunstige steder i alle retninger gjennemvæver jorden. Gjennem- 
skjærer man en saadan trøffel og lægger et fint snit af den under 
mikroskopet, ser man et antal forlængede sække, som hver indeholder 
4—6 egformede, piggede sporer.  Sporesækkene ligger indleirede i 


fine, tæt sammenpressede traade, der danner trøffelens brunt og hvidt 


207 


marmorerede kjød. Udadtil omgives endelig denne underjordiske sop- 
frugt af et skal eller bark. Hvorledes sporerne kommer ud og saar 
sig, ved man ikke med sikkerhed. Da mange arter udsender en 
gjennemtrængende lugt og blir opgravede af jorden af mange dyr, 
hjorte, vildsvin og dertil afrettede hunde, er det muligt, at disse dyr 
bidrager til sporernes udbredelse. I endnu høiere grad sker dette 
kanske ved visse insekter, som graver sig ned i jorden. Jeg skal i 
denne forbindelse minde om den rolle insekterne spiller ved figenens 
fruktifikation. En berømt fransk reisende fra begyndelsen af det 17de 
aarhundrede, M. de Monconys (1611—1665), som af ren videbegjær- 
lighed havde bereist de fleste europæiske lande og ogsaa orienten og 
besøgt alle datidens berømte naturforskere, baade kristne, jøder og 
muhamedanere, har forøvrigt ogsaa været inde paa denne tanke. I 
1647 havde han i Alexandria studeret figenens caprifikation og frem- 
satte ved den leilighed den paastand, at insekterne spiller en rolle som 
befrugtningsformidlere for planterne, en mening, som var saa meget 
merkeligere, da planternes kjøn den gang blev bestridt. 

I forbindelse hermed siger Monconys: ,Det synes som om 
naturen har brugt et endnu opfindelsesrigere forsyn, for at forplante 
nogle andre vekster, som ikke kan formere sig paa anden maade. 
Jeg kjender ingen anden end Sieur OClari, advokat i Vaison, som 
har bemerket, at den sorte trøffel, som vokser i det nedre Dauphiné, 
i begyndelsen af sommeren raadner bort i jorden, saaat den synes 
ganske at forsvinde, og at der da ved deres forraadning fremkommer 
en stor mængde sommerfugle af en egen art. Kort tid efter, omkring 
slutten af juli, begynder det sted af jorden, hvor trøffelen skal danne 
sig, at svulme op og aabne sig, hvorved det ordsprog er opkommet: 
ubi uber, ibi tuber (hvor der viser sig en opsvulmen, der findes ogsaa 
trøfler. Monconys mente nu, at trøffelmølle muligens maatte be- 
sørge trøffelens befrugtning i jorden, ligesom den vilde figens hvepse 
befrugtede havefigenens blomsterstande. 

Angaaende ovennævnte opsvulmen af jorden, hvorunder man finder 
trøflerne, saa opstaar den ved modervævets centrifugale udbredning i 
jorden. Trøflerne dannes i periferien af modervævet, og udbreder sig 
derfor ligesom de overjordisk optrædende hatsoppe, i aarlig videre og 
videre kredse, som hos hatsoppene er bleven kaldt hekseringe. Naar 
et nyvokset trøffelmycel frembringer sine første trøfler, ligger de endnu 


ganske nær hinanden og den lille underjordiske kreds kan bemerkes 


208 


som en liden jordforhøining, som de franske trøffelsøgere kalder truffiére- 
og altid nøie holder rede med, fordi de ved, at der vil danne sig nye 
trøfler i stadig større og større kredse omkring denne ,trøffelmark*. 

Da man 1 Frankrig havde høstet udmerkede resultater med den 
kunstige champignonavl, begyndte man ogsaa at tænke paa at dyrke 
trøffelen, saameget mere da den høiere pris for denne ,, kjøkkenets dia- 
mant* lovede et saa meget større udbytte. Allerede i aaret 1827 offent- 
liggjorde Alexander von Bernholz et arbeide over trøffeldyrkningen, 
hvori han paastaar, at han i sine havebed i stor mængde har fremavlet. 
den store blonde trøffel, tuber magnatum. Denne paastand er Cog 
lidet trolig, thi den gang havde man ikke kjendskab til at ege- og 
kastanieskove er en absolut nødvendighed for trøffelavlen. Man kan 
dog ogsaa erholde resultater med den saakaldte indirekte trøffelavl, 
som bestaar deri, at man fra egeskove, hvis jordbund er rigt forsynede 
med trøfler, samler smaatræerne og udplanter dem i anden jordbund, 
hvor de saa vokser. Efter 10—12 aar skal man 1 en saadan bestand 
kunne gjøre den første trøffelhøst. Den idé, at trøffelsporerne skulde 
hænge fast ved disse smaa egetræer, er imidlertid noget fantastisk, og 
naar ifølge Delastre de efter dette princip ved Loudun og Cirag i 
departementet Vienne anlagte ,truffierer* allerede før 1870 skulde 
have leveret god høst, maa jorden allerede tidligere have havt spirer 
i sig eller den maa paa anden maade havs faaet dem. 

Senere forsøgte man direkte at besaa bedene med trøffelaffald, 
der naturligvis, naar besaaningen skede i stenbrud eller paa skygge- 
fulde bed, maatte være resultatløs, fordi trøffelens amme, ege- og ka- 
stanieskovene manglede. Først efterat man i 1880 gjennem Erlanger- 
botanikeren Max Reess havde faaet en forstaaelse af hjortetrøffelens 
symbiotiske forbindelse med naaletræerne og i 1885 gjennem Berliner- 
botanikeren Bernhard Frank havde faaet kjendskab til spisetrøffelens 
symbiose med visse løvtrær kunde der overhovedet blive tale om 
en rationel trøffelavl. Imidlertid havde nogle franske trøffelavlere 
istedetfor at udsaa sporer forsøgt at slaa ind paa den metode, 
som havde givet champignondyrkerne saa gode resultater. Denne 
metode bestaar i, at man udplanter den saakaldte champignonhvide, 
9: i straafri hestegjødsel dyrket modervæv af soppen. Vanskelighederne- 
herved var imidlertid at faa fat paa skikket trøffelmycel i tilstrækkelig 
mængde. Til champignonen havde man i hestegjødselen en god nærings- 
bund, men en saadan kjendte man ikke for trøffelens vedkommende. 


Dette synes dog at være lykkedes ifjor sommer. Lærer ved 


209 


Paris normalskole Matruchot er det lykkedes efter behag at frem. 
stille trøffelmycel, idet han udsaaede sporerne paa potetesskiver, som 
var bleven steriliserede og derpaa var dyppede ned i en ernærings- 
vædske. Efter nogle uger var poteten oversaaet med et traadnet, som 
først var hvidt, derpaa rødligt, lyserødt og tilsidst brunrødt, og som 
snart forenede sig til kraftige strenge, som dem man finder i trøffel- 
markerne. Konidier eller traadsporer saa Matruchot ikke der blev dan- 
net, derimod saakaldte sklerotier, hvor traadene har trængt sig tæt sam- 
men, saaat de danner en kjødagtig masse, hvis farve først er hvid, men 
derpaa gaar over til brun og sort. Det var de unge umodne trøfler, 
som han dog ikke kunde faa større end til 10 mm. tykkelse. Sandsyn- 
ligvis vilde de først under naturlige betingelser have vokset ud til 
trøfler med udviklede sække. Skulde denne opdagelse blive bekræftet, 
saa har den særlig betydning derved, at man ved hjælp af den kan 
skaffe sig plantemateriale i tilstrækkelig mængde. 

Samtidig hermed er det ligeledes lykkedes Boulanger og Raphael 
Dubois 1 sine kulturapparater at faa trøffelsporerne til at spire og 
udvikle et rigeligt trøffelmycel. 

Man er saaledes ikke kommen længere end til at man kan faa 
dannet sklerotier. Muligens skriver det sig fra de smaa apparater. 
Det er ikke usandsynligt, at der til den videre udvikling kræves en 
yppig ernæring, som ude i naturen leveres af de fine egerødder, som 
trøffeltraadene omspinder. Muligens kommer dog hertil ogsaa et andet 
moment, hvis virksomhed Molliard for en tid siden har studeret ved 
dyrkningen af en anden sæksop, ascobolus furfuraceus. Saalænge hans 
kulturer var rene, vilde der ikke danne sig frugtlegemer i dem; da de 
derimod en gang tiltældigvis blev forurensede af en bakterie, dannede 
der sig øieblikkelig frugtlegemer. Gjentagne forsøg viste, at dette resul- 
tat regelmæssig indtraf, naar der traadte en bakterie til. Denne synes 
saaledes at være et væsentlig moment ved dannelsen af denne arts 
frugtlegemer.. Muligens er det samme tilfældet med trøffelens. 

Hvilken betydning i økonomisk henseende det vil have, om det 
skulde lykkedes at dyrke kunstigt trøffelen, vil fremgaa af de høie 
priser, der betales for den franske trøffel. Alene indsamlingen af den 
naturlige sortsporede Perigord-trøffel, tuber brumale melanosporum, 
har en værdi af flere millioner franks. Lærte man at dyrke den som 
poteter, vilde vel de nuværende høie priser falde, men de med trøfler 


beplantede egeskove vilde da kunne give det dobbelte udbytte. 


Naturen 1904. = 14 


210 


Medemarken og dens slegtninge. 
(Anneliderne). 


Anneliderne, hvis navn er afledet af det latinske ord annulus, 
en ring, danner en stor atdeling af ormene. Ved ordet orm forbinder 
man, som bekjendt, tanken paa et krybende, uanseligt dyr, der fører 
en lyssky, skjult tilværelse i Jord, mudder, vand eller andre dyrs ind- 
volde.. Man kjender ingen ormart, der kan betragtes som et virkeligt 
landdyr, der fører et liv i fri luft, og fugtighed i en eller anden form 
er en nødvendig betingelse for disse dyrs eksistens. 

Anneliderne er forholdsvis høitstaaende ormformer, hvis organisme 
er udstyret med mange organer, og hvad der ved første øiekast skiller 
dem fra andre orme, er, at deres legeme bestaar af et større eller 
mindre antal ringe eller segmenter, adskilte fra hinanden ved indsnø- 
ringer. Denne inddeling af legemet i segmenter er ikke blot en ydre, 
men ogsaa de indre organer er delt i afsnit, der hos enkelte grupper 
svarer til de ydre og skilles ved skillevægge eller hos andre til et 
bestemt antal ydre ringe, adskilte fra hverandre ved furer. Denne 
omstændighed forklarer os let den store seiglivethed hos disse orme. 
Skjærer man saaledes en medemark (der er en udmerket repræsentant 
for anneliderne) midt over, lever begge stykker lige godt hver for sig, 
mens en saadan operation snart vilde medføre døden for et høiere or- 
ganiseret dyr. 

Annelidernes krop er altsaa ormformet med en mængde ringe, 
hvoraf en eller flere af de forreste sammensmeltet med denne danner 
hovedet eller, som man benævner det, hovedlappen. Paa fig. 1 er 
fremstillet en hovedlap og nogle af de forreste segmenter med de for- 
skjellige vedhæng, følere (F), følercirrer (Fc) og palper (P). Paa selve 
hovedlappen (H) ser man 4 runde, mørke pletter, øimene. Som ben 
tjener hos enkelte grupper smaa vorter af forskjellig form, en paa hver 
side af legemets ringe; ved hjælp af disse kan dyret bugte sig frem 
med bølgeformige bevægelser. Hos andre former fremmes bevægelsen 
ved sugeskiver paa kroppens bagerste del, f. eks. hos iglerne. Anne- 
lidernes hud er af meget forskjelligt udseende alt efter arten, svart 
glat, snart rynket, vortet, bedækket med skjæl, o. s. v. Den kan hos 
endel arter have de pragtfuldeste farver, især hos havformer som f. eks. 
de saakaldte skalrygge, hvis taglagte rygskjæl frembyder alle mulige 


farvenuanceringer. 


211 


Vi skal nu kaste et blik paa annelidernes indre bygning og se, 
hvilke organer disse dyr raader over. Paa fig. 2 er afbildet en i ha- 
vet levende annelide, spirorbis laevis, der er taget ud af sit spiral- 
snoede rør (fig. 3) og gjort gjennemsigtig, saa at man kan se dens 
indre organsystem. Det første, som springer os i øinene, er de for- 
grenede udløbere fra dyrets øverste del, der ligner smaa buske. Det 
er de saakaldte tentakler eller fangarme, som dyret kan strække ud 
og trække ind efter behag og sætte i en hvirvlende bevægelse, hvor- 
ved alleslags smaadyr, som tjener det til næring, føres hen til mund- 


N 


- 


x rn 
ER 


(å - = 

ay det kekpbr delt 
VP SESaen 
SFR 
EE rn 


Fig. 1. To forreste segmenter med hovedlap af en Harmothoé, forst. 
H, hovedlap. F, følere. Fc, følecirrer. P, paepe. 


aabningen, der ligger ved fangarmenes udspring. Fra mundaabningen 
fører et spiserør (S) ned i mavesækken (M), og efterat føden har været 
behandlet der, gaar den udi den spiralsnoede tarm (D), hvis bagerste 
del udmunder paa undersiden af legemets underste spids. Hos enkelte 
arter forekommer der ogsaa en lever, der danner et eller flere ved- 
hæng til tarmen. Ofte er svælget meget muskuløst og kan krænges 
ud, hvilket man hyppig iagttager paa spirituseksemplarer. Dette var 
i korte træk dyrets fordøielsesorganer. 

Nervesystemet strækker sig hos anneliderne gjennem hele krop- 
pens længde og bestaar af en hjerne (fig. 4, H), en større nerveknude, 


der ligger over spiserøret og forbindes med en mindre, under spiserøret 


212 


liggende knude (fig. 4, S) med en saakaldt svælgring. Fra denne ud- 
gaar en nervekjæde, der løber langs bugsiden (fig. 4, B), og som for hvert 
segment bærer en nerveknude; den er sammensat af to nervestrenge. 
Hjerneknuden forsyner sanseorganerne med nerver og bugstrengen sen- 
der nerver til de øvrige organer. Øinenes bygning kan hos enkelte 
arter være temmelig kompliceret; hos andre former findes de kun i 


form af flekker med lysbrydende evne, og man har paa hjerneknuden 


Po 
| (OY 


på 


va 
or 


SG 


a FÅ 
JENS Å 
» 


Fig. 2. En Spirorbis taget ud af sit rør, for- Fig. 3. Rør af en 
størret. T, tentakler. E, æggestok. K, kjertel, der Spirorbis, forstørret. 
afsondrer røret. S,spiserør. M, mave. D, tarm. 0, æg. 


observeret blærer, der staar i hørselens tjeneste. Hovedlappens ved- 
hæng, følere og palper fungerer som føleorganer; mangler disse, pleier 
dyrets forreste segmenter, og da især partiet omkring munden, at 
danne sædet for følelsen. 

Hvad blodomløbets organer angaar, skjelner man mellem et ryg- 
og et bugkar, der svarer til et høiere dyrs hjerte. De er forbundne 


213 


med hinanden ved en mængde kanaler og er forsynede med muskuløse 
vægge, hvorved de virker som en pumpeindretning, der driver det røde 
eller grønfarvede blod gjennem blodkarsystemet. Specielle aandedræts- 
organer finder man hos endel arter i form af gjæller af meget varia- 
belt udseende. Blodrensende organer, der svarer til de høiere dyrs 
nyrer, forekommer i skikkelse af nogle snoede smaakanaler, de saa- 
kaldte segmentalorganer, der finds parvis i hvert af kroppens afsnit og 


som udmunder i smaa porer paa legemets sider. 


Forplantningen skal vi omtale særskilt under en oversigt over de 


forskjellige annelidegrupper, da den frembyder meget af interesse. 


Fig. 4. Nervesystem af en Spirorbis. H, hjerneknude. S, svælgets 
nerveknude. F, nerver til følerne. B, bugstreg. 


Anneliderne er, som før nævnt, meget seiglivede dyr, og evnen 
til at reproducere tabte vedhæng er forbausende udviklet og svarer til 
enkelte krybdyrs i samme retning. Endogsaa hovedet og de forreste 
segmenter med hjerne og sanseorganer kan hos medemarkene (lum- 
bricidae) og enkelte andre former erstattes paanyt. 

Den rolle, anneliderne spiller i naturens økonomi, er meget bety- 
delig. Havet vrimler af annelideformer, der er en overordentlig søgt 
næring for mange høiere dyr, ikke mindst fiskene. Torsken, der som 
bekjendt er en stor slughals, finder man ofte saa proppet med disse 
dyr, at de staar den helt op i halsen, og for flyndrearterne og andre 


madnyttige bundfiske danner de en meget væsentlig del af føden. Som 


214 


agn benyttes de meget ofte af fiskerne, især den saakaldte agnmark, 
en annelide, der lever nedgravet i fjæren og som anvendes meget ved 
fiskeri med haandsnøre. Ogsaa paa det faste land har anneliderne en 
meget vigtig mission; vi behøver blot at nævne den virksomhed, der 
udfoldes af medemarkene 1 retning af at forædle den jordbund, hvori 
de lever; en ting, der har den største betydning for vegetationen, idet 
jorden stadig oprodes af dem og den for planterne saa nødvendige 
forvitringsproces derved muliggjøres. Andre former af annelider an- 


vendes i medicinen, som blodiglen. 


Fig. Parapodie af Nereis seet fra siden, forst. 


B, 
A. støttenaal. R, rygcirre. B, bugeirre. 


Man inddeler anneliderne i to store hovedgrupper, chaetopoder 
og hirudineer (igler). Chaetopoderne er fritlevende orme, dels med 
bevægelsesredskaber (parapodier), hvori der findes indleiret børster, dels 
uden parapodier; hirudineerne mangler oftest børster og bevæger sig 
ved hjælp af en sugeskive. Den første afdeling af chaetopoderne, hvis 
videnskabelige navn er annulata polychaeta, har altsaa børster 
indleirede i de smaa vorter eller udvekster paa legemets sider (para- 
podier), som vi før har omtalt, hvorfor vi her kalder dem for børste- 
ormene i modsætning til den anden afdeling, annulata oligochaeta, 
der kun har meget faa børster og mangler parapodier. 

Paa fig. 5 har vi afbildet et parapodie, seet fra siden. Som man 
ser, er det delt i to hovedgrene, hvoraf hver er indskaaret i flige af 


215 


forskjellig form, hvilket spiller en stor rolle i inddelingen af arterne. 
Disse flige, der er forsynede med vedhæng (fig. 5, R & B), indeslutter 
bundter af børster, hvis indleiring er styrket med tykke børster, der 
kaldes for støttenaale (fig. 5, A).  Børsternes udseende er meget varia- 
belt. Snart har de form af lancetter, snart af meisler, sigder og 
ljaaer, eller de ligner paafaldende fuglehoveder (se fig. 6). 
Børsteormene er de høieststaaende af anneliderne og har et fra 
kroppen tydelig afsondret hoved med forskjellige vedhæng (se fig. 1). 
Aandedrættet foregaar ved gjæller af forskjelligt udseende, ofte i form 


af smaa trær eller buske; disse organer svarer til dyrenes levevis som 


Fig. 6. Forskjellige bøsteformer. 
A, fuglebørste. B, lancetbørste. OC, do. G, ljaabørste. 


havbeboere. Forplantningen er kompliceret, idet individerne gjennem- 
gaar en forvandling eller metamorfose i modsætning til den anden store 
hovedgruppe af annelider, oligochaeterne, der udvikler sig direkte. 
Af det befrugtede eg danner der sig en larve (se fig. 7), der svømmer 
frit omkring og er udstyret med iøinefaldende børstekranse (fig. 7, B& M). 
Denne larve udvikler sig da efterhaanden til et nyt, forplantningsdygtigt 
dyr. Undertiden forekommer hos enkelte former en ukjønslig forplant- 
ning ved knopskydning og deling, en meget interessant proces, der 
kan foregaa paa to forskjellige maader. Enten løsner der sig et individ 
af fra dyrets afsnit, efterat der i spidsen for dem har dannet sig et 


216 


hoved, og danner et nyt selvstændigt dyr; man kan da faa se det 
merkelige syn af en orm, der foruden det normale hoved er udstyret 
med nok et længere inde paa kroppen! Eller det kan være et eneste, 
og da i almindelighed det sidste segment, som tjener til at udvikle et 
nyt dyr. Dette er saaledes tilfældet med en meget interessant anne- 
lide, autolytus cornutus, fra hvis hale der vokser ud en række 
nye segmenter med et nyt hoved, og denne proces kan gjentage sig 
flere gange, saa at der fremkommer en hel kjæde af sammenhængende 


dyr, der tilslut løsner sig fra hinanden og forplanter arten. 


Fig. 7. Larve af en Nereis. FF, følere. 0, øine. B, børstekrans 
over mundaabningen. E, endetarmsaabning. 


Børsteormene er for det meste tvekjønnede og hanner og hunner 
er ofte af et meget forskjelligt udseende, saa at man undertiden har 
opstillet dem som forskjellige arter. Hos enkelte nereider (se neden- 
for) er der en yderst merkværdig omstændighed at berette om, nemlig 
at et kuld eller en generation af mindre individer, der holder sig oppe 
under vandfladen, veksler med et større, mere robust og tungvint, der 
leyer krybende paa havbunden. Enkelte børsteormer udbreder et tem- 
melig intenst lys; dette kan stamme fra vedhængene eller huden, og 


hos enkelte skalrygge lyser rygskjællene. 


217 


Før vi gaar over til at omtale den anden chaetopodegruppe, 


oligochaeterne, skal vi se lidt paa nogle børsteormrepræsentanter, 
der lever ved vor kyst og frembyder endel interesse. 


Efter levesættet skjelner man mellem to slags børsteorme, frit- 


Å Pae, 
ES g 


LT 


(NÅR 


Fig. 8. Medemark (Lumbricus). 
A, hele dyret med bæltet CI (Clitellum). 


B, Hovedlappen og det første 
segment seet fra undersiden. GC, en børste, forst. 


svømmende dyr og rørbeboere. De fritsvømmende lever af rov og 
flakker omkring i havet, men man har ogsaa iagttaget, at de til sine 
tider kan bebo pergamentagtige rør. 


I overensstemmelse med sin leve- 


218 


vis er de udrustede med kraftige hornkjæver, som de truende aabner 
og lukker, hvis man berører eller tirrer dem. En art, der ikke er 
sjelden ved vor kyst, er sømusen (afrodite aculeata), en tyk, flad- 
trykt og ellipseformet annelide, hvis ryg er bedækket med en fin filt, 
der glinser i de prægtigste metalliske farver. En anden art, leodice 
norvegica, har e; overordentlig langstrakt, trindt legeme, der er 
kjødfarvet med perlemorglans; den bebor ofte et seigt, papirtyndt rør 
og man finder den hyppig i store masser i torskens og koljens mavesæk. 

Nereiderne danner en stor familie og har repræsentanter i alle 
have. Nereis pelagica er overordentlig almindelig ved vore kyster 
og stikker sig gjerne ind i tarerødder, tomme skjæl, raaddent træ 
0. 8. V. En meget stor art, nereis virens, der kan blive optil en 
alen lang og er af mørk, græsgrøn farve, finder man undertiden 
bugtende sig frem i vandskorpen. 

Af skalryggenes gruppe har vi mange arter, og paa fig. 1 
er afbildet et saadant dyrs hovedlap med de forreste segmenter, 
paa hvilke man kan se nogle af de taglagte, halvt gjennemsigtige, 
ovale rygskjæl. De smaa, mørke pletter paa skjællene viser sig under 
mikroskopet som smukke regelmæssig formede stjerner. 

De rørbeboende børsteorme har et utydelig afsondret hoved og 
tilbringer sit fuldt udviklede livsstadium i rør, som de selv forfærdiger. 
Disse rørtuber har et meget variabelt udseende efter arten; de kan 
være pergamentagtige, kalkagtige, sammenlimede af smaasten og skjæl- 
stykker o..s. v. Naar røret skal fabrikeres, trækker dyret ved hjælp 
af sine lange følere og gjælletraade til sig de til bygningen nødvendige 
materialer og limer dem sammen ved hjælp af et kit, der afsondres i 
en særegen kjertel (fig. 2, K). Undertiden kan røret skuffende ligne 
et sneglehus, f. eks. det paa fig. 3 afbildede, der minder meget om 
skallen paa en ferskvandssnegl (planorbis) og tilhører en spirorbisart, 
der lever i store masser paa tang ved vore kyster. Paa grund af sin 
fasisiddende levevis er rørbeboerne henviste til den næring, der af 
strømmen føres hen til dem, og som de ved hjælp af sine før omtalte 
tentakler hvirvler hen til mundaabningen. Dette kan man let iagttage 
ved at sætte et saadant dyr i sjøvand. Først holder det forsigtig sine 
fangarme indtrukne i røret, men efter en stunds forløb strækker den 
dem snart ud igjen, saa at man kan beundre deres fine farver og fjær- 
agtige sammensætning (se fig. 10). Nogle arter kan, efterat have 


trukket sig ind i røret, lukke dette hermetisk ved et laag. 


219 


Hvad de rørboende anneliders udviklingshistorie angaar, findes der 
hos enkelte former, f. eks. den pylig omtalte spirorbis, etslags stilket 
sæk paa laaget i rørets spids (fig. 2, E), hvori eg og larver holdes 
gjemt, indtil de kan bygge sig sit eget rør. Er de kommet saavidt, 
svermer de frit omkring en tid, indtil de sætter sig fast et eller andet 
sted og antager forældrenes levevis. Under sit omflakkende liv er de 
udstyrede med øine og høreredskaber, som de senere mister som over- 
flødige organer i deres fremtidige eksistens. 

Af børstebærende annelider i havet har man ved den norske kyst 
fundet henved 300 arter, et antal, der stadig øges ved nye undersø- 
gelser. Paa grund af sine talrige, i form og udseende vekslende, ofte 


bizarre former frembyder de stor interesse for naturforskeren, ikke 


Fig. 9. A, hoved af blodiglen med opsplittet mundhule, hvorved man faar øie 
paa de tre kjæver, K. B, en enkelt kjæveplade, forst. 


mindst i biologisk henseende ved mange arters interessante levevis og 
komplicerede udviklingshistorie, og deres anatomi og fysiologi er grun- 


dig behandlet i faglitteraturen. 


Den anden store gruppe af chaetopoder, oligochaeterne, om- 
fatter annelider uden skarpt afsondret hoved og uden parapodier (ben). 
Ogsaa følere og gjæller mangler hos disse dyr, og de udvikles direkte 
fra egget uden mellemstadier. 

Paa hovedlappen (fig. 8, B) findes der, som nævnt, aldrig ved- 
hæng; disse erstattes gjerne af følebørster, og øine mangler enten 
ganske eller forefindes kun som smaa farvede pletter. De børster, som 


forekommer, er altid indplantede i huden og findes aldrig i specielle 


220 


udvekster som hos børsteormene og heller aldrig i saa stort antal som 
hos disse. Blodet er for det meste rødt. Tarmkanalen bestaar hos 
oligochaeterne af flere afsnit og er hos medemarkene (lumbricidae) 
temmelig kompliceret. Disse dyr har et muskuløst svælg, som sand- 
synligvis bruges til at suge med. Derpaa følger et langstrakt spiserør 
med flere kjertelvedhæng, saa en formave, derpaa en muskuløs mave- 
sæk og endelig tarmen, som paa rygsiden bærer en rørformig indkræng- 
ning. Hos andre former mangler muskelmaven, men det muskuløse 


svælg og spiserøret optræder altid. 


Fig. 10. En Sabella tagen ud af røret. 


Oligochaeternes forplantning frembyder den merkværdighed, at de 
er hermafroditer, d.v.s. at hvert enkelt dyr er tvekjønnet og befrugter 
sig selv. Kjønsorganerne ligger i bestemte segmenter og udtømmer 
sine produkter i legemets hulhed. Eggene lægges enkeltvis eller 
flere i en kapsel og individerne udvikler sig fra disse uden at gjennem- 
gaa nogen forvandling. Paa fig. SA har vi afbildet en medemark; 


man ser det saakaldte clitellum eller belte, der bestaar af et antal 


221 


segmenter, der afviger fra de øvrige i tykkelse og farve og som op- 
træder under forplantningstiden; det indeholder et tykt lag kjertler. 
Man skjelner mellem to grupper oligochaeter, dyr, der bebor det 
faste land (terricolae), og vandbeboere (limicolae). Som repræ- 
sentant for den første gruppe nævner vi den flere gange før omtalte 
medemark (lumbricus), der om dagen fører en lyssky tilværelse, men 
som i fugtigt veir og i mørke kryber frem fra sine underjordiske smut- 
huller. Dens for jorden gavnlige virksomhed er allerede før omtalt. 
Af vandformer, der befolker vore damme og indsjøer og som danner 
en vigtig næring for vore ferskvandsfiske, kan vi nævne de forskjellige 
tubifex-arter, som lever i rør af dynd, hvoraf de strækker sig ud, 
og de smaa naideer, nogle skrøbelige orme med snabelagtig forlæn- 


get hoved. 


Den anden store annelideafdeling, hirudinei, iglerne, har paa 
langt nær ikke saa talrige ringe som chaetopoderne, og ringene svarer 
heller ikke til legemets indre skillevægge som hos disse. Istedenfor 
chaetopodernes parapodier foregaar bevægelsen ved en svær hefteskive 
i legemets bagerste del, der sammen med en liden sugeskive i nær- 
heden af munden gjør, at dyret kan bevæge sig, om end temmelig 
trægt. Hovedlappen er aldrig skarpt afsondret. Paa fig. 9 ser man 
hovedet af en medicinigle, hvor mundhulen er opskaaret for at vise de 
tre kraftige, tandede kjæveplader, hvormed dyret bider sig fast 1 hu- 
den og bringer denne til at bløde. Hos den afdeling, hvortil blodiglen 
hører (gnatobdellidae), overrages mundaabningen af en skeformig 
hovedskjærm, mens den hos afdelingen rhynehobdellidae indrammes 
af en sugevorte. Svælget er muskuløst og fører ned i en langstrakt 
tarm, der ofte er udstyret med sækagtige udvidelser og som munder 
i en endetarm, hvis aabning ligger ved bagkroppens hefteskive. Nogle 
store kjertler i huden og bindevævene afsondrer hos iglearterne et seigt 
slim, der overtrækker huden. Et blodkarsystem forefindes altid og 
blodkarrene er store og omslutter ganske enkelte organer; blodet er 
rødt, d. v. s. virkelig rødfarvet, uden at blodlegemerne foraarsager 
denne farve som hos de fleste andre dyr. Kun hos enkelte former 
flndes der aandedrætsorganer og da i form af gjæller. Nervesystemet 
er høit udviklet, og man kjender foruden den hos anneliderne vanlige 
hjerne, svælgknude og bugstreng (før omtalt) endnu et slags eget ind- 


voldsnervesystem. Næsten hos alle arter forekommer øine, der er en- 


222 


kelt byggede, og en slags smagsorganer, der svarer til de høiere dyrs 
smagsvorter paa tungen, tror man at have fundet i endel bægerformige 
knuder paa hovedsegmenterne. Iglerne er, ligesom oligochaeterne, 
hermafroditer. Naar dyrene skal lægge eg, opsøger de et passende 
sted paa stene eller planter, hefter sig fast der og indhyller sin for- 
krop i en slimet masse under de mangfoldigste vridninger. Denne 
slimmasse omhyller de ringe, der indeholder kjønsorganerne, og stivner 
lidt efter lidt i luften. Eggene lægges saa indeni dette slimhylster, 
hvorpaa ormen trækker sig ud af det, saa at det danner en hul cy- 
linder, hvis ender lukker sig sammen og som danner en kokon eller 
kapsel. Naar de unge igler slipper ud af denne kokon, er de temme- 
melig store (hos blodiglen ca. 17 mm. lange) og er organiserede som 
de fuldvoksne. Hos clepsine-arterne lever ungerne i længere tid 
paa moderens bug, indtil de er fuldt udviklede. Iglerne lever for det 
meste i vand eller fugtig jord. De svømmer udmerket med slange- 
agtige bevægelser eller kryber langsomt omkring, omtrent som visse 
sommefuglelarver (maalerne) gjør. Ikke sjelden finden finder man dem 
snyltende i gjællehuden hos fisk og krebsdyr. Blodiglen holder sig 
ikke altid til de høiere varmblodige dyr; i første stadium lever den af 
insektblod, i næste af froskeblod og først paa et senere udviklingstrin 
holder den sig til pattedyrene. Man adskiller to arter af den, hirudo 
medicinalis og officinalis; den stammer egentlig fra Frankrig og 
Ungarn, hvor den opdrættes i specielle igledamme og behøver tre aar 
til sin udvikling. En anden art, haementaria officinalis, findes 
i de mexikanske laguner og benyttes ogsaa som blodsuger. Heste- 
iglen har grove, sagtakkede tandrader paa kjæverne, hvormed den bider 


hul paa slimhinden i svælget paa heste, kvæg, ja selv paa mennesker. 


Mindre meddelelser. 


Ny videnskabelig forening. I landsmødet af entomologer, der af- 
holdtes i pintsen i Kristiania, dannedes , Norsk entomologisk forening*. 
Til bestyrelse valgtes myntmester Minster (Kongsberg), formand, 
statsentomolog Schøyen (Nordstrand) og dr. Lysholm (Trondhjem). 
Bestyrelsen fik i opdrag til næste aarsmøde at fremlægge forslag til 
statuter og forberede udgivelse af et tidsskrift samt at virke for op- 
tagelse af nye medlemmer. Under mødet foretoges 2 ekskursioner 1 
Kristiania omegn samt 1 til Vandsjø ved Moss. I mødet deltog ialt 
12, ligesom talrige tilslutningsskrivelser var indløbne til indbyderne. 


223 


Natheiren. En af de første dage i mai blev i Randøsund ved 
Kristianssand skudt en natheire (mycticorax griseus, L.). 

Natheiren er meget mindre end den almindelige fiskeheire, ikke 
meget større end en kjeld. Den har glinsende sortgrøn nakke og ryg, 
graa vinger og hale og er forresten graahvid. I nakken har den en 
lang, meget smal top af hvide fjær. Benene er okergule, nebbet sort- 
agtigt og iris rød. 

Den har ifølge Kolthoff en meget vidstrakt udbredelse. Den 
findes i Syd- og Sydøst-Europa, gjennem Afrika helt ned til Kap, i 


Natheire. 


Asien til Japan samt i Nord-Amerika. I Nord-Europa er den derimod 
yderst sjeldan. I Sverige er den skudt en gang, i Danmark er den 
iagttaget et par gange. Den er ogsaa skudt en gang paa Færøerne. 
I Norge og Finland er den hidtil aldrig 1agttaget. 

Natheiren opholder sig ved og i nærheden af vand. Om dagen 
hviler den sig oftest i et eller andet træ. Ved skumringens indtræden 
blir den livligere, og den søger sin føde om natten. Deraf har den 
faaet sit navn. Den hækker kolonivis helst i høie trær og lægger fra 
3 til 5 eg. 


224 


Det her omtalte individ var en fuldt udfarvet han. Dens længde 
fra nebspidsen til enden af halen var 590 mm.; vingen var 802 mm., 
halen 108 mm. og toppen 180 mm. 

Den er præpareret og vil blive afgivet til universitetets zoologiske 
museum, Askell Røskeland. 


Temperatur og nedbør i Norge. 
(Meddelt ved Kr. Irgens, assistent ved det meteorologiske institut). 


Mars 1904. 


| Temperatur Nedbør 

Stationer Afv. Ave Av: 
Middel | fra | Max. |Dag| Min. |Dag|Sum| fra fra |Max| Dag 

norm. norm. | norm. 

OG, OG, OG, OG, mm.| mm. | % |mm. 
Bodø.sssr 04|+ 20 7 | 25 |—10| 1 29| — 38|— 5831 7 il 
Trondhjem| — 0.6 |+ 0.5/ 11 28 |- 138 | 6 26| — 65|— 71| 14 | 12 
Bergen... 17 |—02| 12 | 28 |-. 8| 7 | 111 — 38/— 261 34 | 21 
Oxp nt 02 |— 04 5 19 |— 8| 1 84 +- 26|+ 45| 25 | 29 
Dalen —22/—03! 8 |121|—19| 1 | 58/+ 16/+ 38 18 ! 29 
Kristiania. — 1.4 0.0| 9 |22|-138| 9 | 44 + 16|+ 57| 19 | 21 
Hamar ...| — 57 |— 1.6 5 | 23 |—20| 7| 830|— 2|— 6| 810 
Dovre....| - 66 |— 1.0| 6 |20|- 22 | 1 7|— 15|— 68| 4 | 31 
April 1904. 
Bodø..... 38 |+ 2.1| 12 |20 |— 6 | 14 | 29-21 |- 22| 817 
Trondhjem 451 12| 16 120 |—- 1 1 MESSEN 5 UNE) Hi 
Bergen... 59 |03| 14 119 0 | 26 | 187| 4100 | +115 | 24 | 26 
OxØueat 4.3 000 10001228 0|13 | 73 + 28|+ 62 13 | 36 
Dalen .:.. 338 |— 0.4 12-|19|— 5 | 11 75 + 35 |+ 88 20 | 15 
Kristiania. 47 |+ 0.38| 17 19 |— 92 | 11 63 + 3114 971| 9 | 3 
Hamar ... 3.0 |+ 0.6| 11 19 |— 4| 1 30|+ 2|+ 7| 7| 6 
Dovre.... 10 |+ 1.4 9 |20 |- 9|18| 244 10|$4 71] 7 | 2 
Mai 1904. 

Bodø.:... 51 |— 0.7 16 | 26 |— 4| 7| 41|— 15|—27|121 18 
Trondhjem 71 |— 0.6| 20 SLA NE 33| — 24|— 42 | 9 | 15 
Bergen... 96 | 0.2| 20 | 30 2112 | 198 + 14|+ 183] 30 | 18 
Gr 8.0 |— 1.0| 16 | 31 1| 9 | 105| + 48 |+ 84 30 | 25 
Dalen .. 76|— 1.3! 21 31 |— 1|923 | 69 — 15|— 28 41 | 25 
Kristiania. 901— 15 - 26 dl O11968 32| — 14|— 30 11 | 14 
Hamar . 70 |— 1.5) 22 1380 |— 2|23 | 25 — 18|—42| 13 | 2 
Dovre.... 4.5 |— 0.7| 19 31 |— 6| 12 | 14 — 12|— 46] 6 17 


Nye bøger. 


Til redaktionen er indsendt: 


Pharmacia. Tidsskrift for kemi og farmaci. No. 10, 11 og 12. 

Selskabet for de norske tiskeriers fremme: —Aarsberetning for 1903— 
marts 1904. 

Tidsskrift for det norske landbrug. 5te og Gte hette. 

Norsk fiskeritidende. 5te og 6te hefte 1904. 

Aksel S. Steen: Jordmagnetiske maalinger i Norge sommeren 1902, 
(Alb. Cammermeyer, Kristiania.) 

Aarsberetning vedk. Norges fiskerier. 

Geografisk tidsskrift. 17de bind 1908—4. 

Hideyo Noguchi: The Action of snake venom upon Cold-bloocded 
animals. (The Carnegie institution, Washington). 

Simon Newcomb: Contributions to stellar statistics. First paper. 
On the position of the galactic and other principal planes 
toward which the stars tend to crowd. (The Carnegie institution, 
Washington.) 

Axel Blytt: Haandbog i Norges flora. (Alb. Cammermeyer, Kri- 
stiania.) 


Ærede Fuglevenner! 


For Tiden haves i meget smukke Exemplarer og 1 stort 
Udvalg af alle i Handelen værende Arter Papegøjer, Kakaduer, 
Sang- og Pragtfugle, Haxer Kanariefugle, alm. Kanariefugle, 
Race Duer og -Høns, Paafugle, Svaner, Sirænder, Guldfisk, Sirfisk, 
Skildpadder, Løvfrøer, m. m. m. 

Endvidere anbefales: Fuglebure, Redskaber til Fuglenes 
Røgt og Pleje, maskinrenset Fuglefrø og Foderstoffer for alle 
Arter Fugle. 

Prisliste sendes imod Svarporto. 

Enhver Fugleven bør gjøre et Forsøg, da alle sikkert vil 
blive tilfreds. 

Forretningen er tilkjendt 70 Ærespræmier, Sølvmedaljer og 
Iste Præmier etc. 


Jysk Fugle-Export, 
Randers, Danmark. 
Nordens største Exportforretning i denne Branche. 


Hos alle Boghandlere faaes: 
A. Trampe Bødtker og Sigurd Høst: 


Franske Læsestykker for Gymnasiet 


Pris Kr. 2.85. Porto 15 Øre. 


John Griegs Forlag, Bergen. 


John Griegs Forlag, Bergen. 


Netop udkommet og faaes hos alle Boghandlere: 
VL 


NORSKE MALERE 


OG .BILLEDFIUGGERE 
AFJENS Tills 


ET RGT IBBUSTRERET 
PRAGTVÆRK 


UDGIVET AF 
BERGENS KUNSTFORENING 


OVER 300 JOHN GRIEGS FORLAG, 20 HEFTER 
ILLUSTRATIONER BERGEN A KR ALSO 


Netop udkommet: 


0, W. Fasting 


AP Paa gale Vei 


Pris 50 Øre, Porto 10 Øre. 


for 


populær naturvidenskab 
Udg.: Bergens museum — Red.: dr. I. Brunchorst 


Nr. 8 28de aargang - 1908 August 


4 


dø So 5 ds 82 fø 
3 JNDHOLD 3 % 
0 


. Bidenkap: Menneskets forløbere (med 5 fig.). 225 


Sverre Patursson: Haren paa Færøerne ........ 240 

BENK! Planeternes åtmosfære. Jive 241 

0. B—p.: Om kobberet og Norges kobberproduk- 
LOT ee er 244 


Boganmeldelser. Hg. Magnus: Jean Brunhes: L'Ir- 
rigation, ses conditions géographiques, ses modes 
et son organisation. — Hans Reusch: 0. E. 
Schiøtz: Den sydøstlige del af sparagmit-kvarts- 
fjeldet i Norge. — Hans Reusch: N. V. Ussing: 
Om Jyllands hedesletter og teorierne for deres 
dannelse. — Hans Reusch: A.C. Johansen: Om 
den fossile kvartære molluskfauna i Danmark. 


Land- og ferskvands-molluskfaunaen .....+... 250 
Mindre meddelelser. 0. J. L.-P.: Edderkopperne 

og det kunstige lys. — 0. J. L.-P.: ,,Blod- 

farvning* og ,melkefarvning* af vand. — Tand- 

systemet hos det diluviale menneske. — Radium- 


galer til prøvning af diamanternes egthed.. 253 - 


Pris 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 


Kommissionærer: 
John Grieg, Lehmann & Stage, 
Bergen. Kjøbenhavn. 


Eftertryk af ,,Naturen's artikler er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Mindre meddelelser kam 
aftrykkes, naar ,,Naturen* angives som kilde. 


| 


NATUREN" 


begynder med januar 1904 sin 28de aargang (3die række, Sde 
aargang), paa hvilken vi herved indbyder til subskription. 

Tidsskriftets almennyttige formaal har faaet den anerkjendelse 
af regjering og storthing, som ligger i, at der er blevet bevilget 
det et tilskud af statskassen stort 1000 kr. paa betingelse af, at 
indtil 400 eksemplarer kan abonneres af statsunderstøttede folke- 
bibliotheker og skolebogsamlinger til det halve af den sædvanlige 
abonnementspris (kr. 2.50 istedetfor kr. 5.00). 

Ved denne understøttelse fra det offentliges side er vi bleven 
sat istand til at knytte talrige medarbeidere til tidsskriftet og 
saaledes sikre det sagkyndige artikler fra naturvidenskabens 
forskjelligste omraader og et stadig vekslende indhold. 

Fra redaktionens side vil der blive lagt vegt paa, at artiklernes 
form bliver mest mulig almenfattelig, saa der til deres fulde for- 
staaelse ikke kræves særlige naturvidenskabelige forkundskaber. 

Foruden større artikler vil vi meddele referater af norsk 
naturvidenskabelig litteratur og gjøre rede for alle vigtigere 
fremskridt paa naturvidenskabens forskjellige omraader. Hver 
maaned vil vi endelig meddele en meteorologisk oversigtstabel for 
otte norske stationer — deres nedbør og temperatur sammenlignet 
med det normale. 


sNaturen* udkommer med et hefte paa mindst 2 ark (32 sider) 
hver maaned og koster 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 

sNaturen* faaes hurtigst og regelmæssigst ved bestilling gjen- 
nem postvæsenet eller i ubetalt brev merket ,,avissag* til ,,Natu- 
rens ekspedition*, Bergen, men kan ogsaa bestilles gjennem bog- 
handelen. 

Statsunderstøttede folkebibliotheker og skolebogsamlinger 
har i henhold til stortingets bevilgning ret til at erholde tidsskriftet 
for halv pris (kr. 2.50 porto indbefattet), og kan indsende bestilling 
enten gjennem kirkedepartementet eller direkte til , Naturens re- 
daktion*, Bergen. 


Aargangene af lste række (Iste—l0de aarg.) sælges for I kr. 
pr. bind; flere er dog udsolgte. 

Aargangene af 2den række (Ilte—20de aargang) sælges 
for kr. 2.50 pr. bind. 


Gu) 
FY 
to 
de] 
ex 
pe 


Menneskets forløbere. 


Efter de nyere forskninger ved 0. Bidenkap.!) 


I gamle tider hentede man for en væsentlig del sin visdom fra 
gamle, skimlede bøger, der som oftest indeholdt lange, filosofiske be- 
tragtninger over mere eller mindre mystiske og dunkle ting. Denne 
»de stuelærdes tidsalder* er nu forlængst forbi. Den lærde, hvis op- 
"gave det er at berige videnskaben, nøier sig ikke længere med at for- 
tolke og kritisere sine forgjængeres verker; han søger ud for at læse 
i naturens store, opslagne bog, som altid har noget nyt og interessant 
at meddele ham, saavel om det liv, der rører sig omkring ham, som 
om de væsener, der engang har befolket jorden for lange tider tilbage. 
Et af de store spørgsmaal, som altid vil have sin tiltrækning for et 
uhildet tænkende og sandhedssøgende menneske, er: hvorledes og naar 
er menneskeslegten opstaaet paa vor klode; har menneskene altid havt 
det samme udseende og ført den samme levevis som nu? 

Hertil svarer naturvidenskaben, der fra en usikker og famlende 
begyndelse nu har naaet et omfang og en betydning som ingen anden 
videnskab, et bestemt nei. Mennesket har for meget lange tider siden 
ført en yderst primitiv og utryg tilværelse, stadig omgiven af og paa 
vagt mod de farer, som truede det, og som det kun havde enkle og 
uanseelige vaaben at beskytte sig imod, Naar man erfarer, hvilke 
kolossale og skrækindjagende dyr der befolkede jorden under menne- 
skets første optræden, maa man spørge, hvorledes det er muligt, at 
det overhovedet kunde eksistere med sine tarvelige vaaben af sten og 
flint; man skulde tro, at der behøvedes moderne artilleri til at optage 
kampen mod saadanne dyr som kjæmpeelefanten, hulebjørnen og hule- 

1 Væsentlig efter dr. Szombathy: ,Die Vorlåufer des Menschen* i 


Wienerforeningens tidsskrift, og professor Brøgger: ,Neanderthalmennesket* i 
» Aftenposten* 1908. 


Naturen 1904. 15 


226 


løven! Men netop denne farefulde og urolige tilværelse har gjort 
menneskene gløgge og snartænkte og styrket og udviklet dem henimod 
det maal at herske over jorden. 

Man behøver ikke at være videnskabsmand for at kunne indse, 
at alt i verden er under udviklingens lov; det kjæmpestore træ udvik- 
ler sig fra et lidet frø, og selv mennesket, naturens mest fuldkomne 
skabning, opstaar som alle de høiere dyr af to bittesmaa celler, der 
forener sig og udvikler sig efter bestemte love. Og at naturen med 
jernhaard konsekvens hævder denne lov, ser vi deraf, at den ingen 
stilstand taaler. Alt, som ikke skrider fremad, gaar tilbage, forkrøbles 
og gaar tilgrunde; dyr, som altid lever i mørke, mister efterhaanden 
sine øine, muskler, som ikke øves, svinder hen, overalt er løsenet: 
fremad! 

Selve Darwins geniale teori, som nu hyldes af alle naturforskere, 
at alle skabninger har udviklet sig fra lavere organiserede væsener til 
høiere, har ogsaa gjennemgaaet en udvikling; principet er det samme, 
men det kolossale materiale, som de sidste tiders energiske studium at 
alle jordens levende og en stor del af dens uddøde dyreformer har op- 
hobet, har bragt fremragende disciple af den store mester til at tage 
skridtet fuldt ud ogsaa hvad selve mennesket angaar. Videnskaben 
søger nu menneskets stamfædre eller forløbere blandt de fossile rester 
af jordens tidligste menneskeracer, dar udgraves i jordlag, hvis dan- 


nelse liggger umaadelig langt tilbage i tiden. 


, 

I de lag eller afleiringer, hvoraf vor klode bestaar, finder vi ind- 
leirede levninger af dyr og planter i mængdevis; disse rester af et 
tidligere organisk liv kalder vi som bekjendt fossiler (af det latinske 
ord fossa: en grav). Ved en videnskabelig undersøgelse af disse lag er 
det os straks paafaldende, at der i de ældste af dem kun findes lavt- 
staaende dyr og at de høiere organiserede væsener først optræder i de se- 
nere afleiringer. Først kommer fiskene, saa amfibier og reptiler, derpaa, 
i begyndelsen sparsomt, senere talrigere, fugle og pattedyr, og saa til- 
slut naturens ypperste frembringelse, mennesket. Darwin og flere 
andre naturforskere sammenligner jordens livsformer med et træ med 
mange forgreninger; de friske skud er de nulevende skabninger med 
mennesket som topskuddet, stammen og roden er de uddøde eller fos- 
sile skabninger. Vi ved ogsaa, at alle levende væsener ved de for- 


skjellige jordperioders vekslende klimatiske og øvrige fysikalske for- 


227 


holde har været underkastet mange omformninger og forandringer i 
udseende og levevis, og mennesket danner ingen undtagelse herfra. 

 Urmennesket* kan ikke have havt det samme udseende som nu- 
tidens kulturmenneske, men maa have lignet de nulevende allerlavest- 
staaende folkeslag (f. eks. australnegrene), hvilket ogsaa viser sig ved 
de foretagne videnskabelige undersøgelser. ,Hvor finder vi da det 
egentlige urmenneske, stamformen?* lyder det vigtige spørgsmaal. 
Hertil kan vi svare, at de allerfleste antropologer søger menneskets 
ahner blandt rent dyriske stamformer, og at denne anskuelse stadig 
bekræfter sig ved hvert nyt betydeligere fund, som gjøres. ,Naar vi 
søger efter menneskets forfædre,* siger dr. Szombathy, kan vi ikke 
vente at finde dem blandt de grønne topskud i stamtræet (se ovenfor), 
men vi maa gaa dybere ned i stammen for at finde det sted, hvor 
grenen ,mennesket" eller arten ,homo sapiens* udspringer fra de 
beslegtede dyregrene; vi kan med andre ord ikke vente at finde dem 
blandt nogen nulevende skabning, men maa søge dem blandt forlængst 
uddøde væsener.* 

Før vi gaar over til videnskabens nyeste fund af og anskuelser 
om , menneskets forløbere*, maa vi orientere p Naturen*s læsere endel 
med hensyn til de forholde, under hvilke de ældste mennesker levede, 
og kortelig omtale de to jordperioder, som her er af interesse, nemlig 


tertiær- og kvartærperioden med deres dyreliv. 


Af tertiærperioden adskiller man to afsnit, gammeltertiær og py- 
tertiær; af enkelte palæontologer inddeles den i tre, eocen, miocen og 
pliocen, Formationen i nytertiær danner sjelden vidt udbredte, sam- 
menhængende lag, mest isolerede partier eller bækkener, mens derimod 
ældre tertiær opviser store, udstrakte lag. Til yngre tertiær hører den 
saakaldte bønneerts, funden i Schwaben, hvor man har gjort inter- 
essante fund af dyrelevninger. I tertiærperioden begynder der at ud- 
vikle sig dyreformer, som nærmer sig den nulevende fauna. Vi næv- 
ner den kjæmpestore elefant, mastodonten, den ligesaa kjæmpemæssige, 
tapirlignende tykhud dinotherium, samt blandingstyper af drøvtyg- 
gere og tykhuder, som palæotherium og anoplotherium, - Vor 
tamme hests stammeformer, anchiterium og hipparion, finder vi 
ogsaa her. 

Efter tertiær optræder kvartærperioden, der er jordens yngste 


formation og deles i to afsnit, diluvium, hvori der optræder flere 


228 


isperioder (glacialtiden) med mellemliggende isfri, tempererede tids- 


rum (interglacialperioder), og alluvium, delta-, torvdannelser, koral- 


afleiringer o. s. v. Med hensyn til menneskets optræden i diluvium og 


alluvium skjelner man mellem den ældre og yngre stenalder, bronce- 


alderen og jernalderen, 
øvrige tre alluvialtiden. 


meget instruktivt. 


hvoraf ældre stenalder tilhører diluvialtiden, 


med deres dyreliv og menneskets optræden 1 dem. 


de 


Hosstaaende schema af dr. Szombathy er 


Det omfatter perioderne yngste tertiær og kvartær 


| å . Mennesket 
Geologisk Arkæologisk Europas dyreverden : 
trin periode Europa 
Alluvium | Jernalder Nutiden hus- og jagt- | Nutidens menne- 
(kvartær) | Broncealder dyr skeracer 
Yngre stenalder 
[ Magdalenien Rensdyr overveiende, | Cro Magnonrace 
hest, hjort, urokse, 
mammuth (uddøende) 
Solutréen Hest overveiende, ren, | Grimaldirace 
mammuth (rhinoce- 
ros allerede uddød) 
Moustérien Mammuth, rhinoceros | Neanderthalmen- 
(tichorinus), hule- | mnesker 
Diluviu n bjørn, huleløve, hule- 
(kvartær) | | hyæne, kjæmpehjort 
«Chelléen Kjæmpeelefant, rhino- | 2menneskelignen- 
ceros (Merkii), flod-| de tænder fra 
hest, sværdtandløve | Taubach 
(machairodon latidens) 
Ubestemt langt 
tidsum før chel- 
lesmenneskenes 
I optræden 
Tertiær Øverste pliocen Pithecanthropus 
erectus 


229 


Under isperioden udbredte der sig umaadelige ismasser fra Skan- 
dinavien, Alperne, Pyrenæerne, Karpatherne og Kaukasus og nedisede 
store dele af Nordeuropa og Nordamerika. Hvad Europa angaar, ved 
vi, at de østerrigske alpers ismasser var underkastede betydelig varia- 
tion og idetmindste fire gange skjød sig ud over Østerriges lavland. 
Vi ved ogsaa, at Nordeuropas isbræer, der udbredte sig over den nord- 
lige halvkugles tempererede zone, varierede sterkt i sine fremstød, samt 
at det isdække, der fra Skandinavien bredte sig ud over Østersjøen 
og det nordtyske lavland, to gange har trængt sig frem med en mellem- 
liggende varmere periode. Under hele isperioden fandtes der nok af 
steder, især i det sydlige Europa, som holdt sig isfrie og beboelige. 
Paa disse steder dannede der sig flodafleiringer, ansamlinger af det 
saakaldte løss, som man mener er støv, ført sammen af vinden, samt 
lag i knokkelhuler. Disse maa vi omtale lidt nærmere, da de frem- 
byder adskillig interesse ved det indblik, de giver os 1 kvartærtidens 
dyreliv, og vi under omtalen af mennesket stadig kommer til at nævne 
dem. De er opstaaede i klippemasser af kalksten, dolomit eller gips; 
deres loft og vægge er gjerne overtrukne med kalksinter og prydede 
med smukke drypstensdannelser, mens deres bund dækkes af sand og 
grus eller af et fedt, brunt ler, det saakaldte hulemudder. Udenfor 
Europa har man fundet saadanne huler i Brasilien og Australien, og i 
Europa kjender man dem fra Tyskland, England, Frankrig, Østerrig 
og Grækenland. 

Istiden frembyder bevægede forholde ved sine sterke klima- og 
temperaturvekslinger, noget, hvoraf ogsaa dens dyreverden bærer sit 
umiskjendelige præg. Fremmede og forskjelligartede dyreformer blan- 
der sig og trænges atter langt fra hinanden. Vi ser dyr, som oprin- 
delig tilhørte forskjellige klimaer, som kjæmpeelefant og flodhest, mam- 
muth og uldhaaret næshorn færdes sammen i de tempererede tider for 
under den sidste nedisning at skilles. De for ophold i koldt klima 
udrustede dyr breder sig under dette afsnit af istiden ud over Mellem- 
europa, mens de sydfra indvandrede dyrearter ikke længer taaler den 
voksende kulde og gaar tilgrunde. De for diluvialtiden mest karakte- 
ristiske store pattedyr findes anført i schemaet. Under diluviums over- 
gang til alluvium indvandrer der i det mildere klima en skovfauna med 
kronhjort, urokse og raadyr, hvoraf vi endnu har levende repræsentan- 
ter, omend i aftagende bestand. Man har søgt at inddele diluvialtiden 


i fire saakaldte kulturtrin, der svarer til de forandringer i plante- og 


230 


dyrelivet, som samtidig fandt sted. Denne inddeling, der skyldes den 
franske palæontolog Mortillet, gjengiver vi i schemaet under den 
franske originalbenævnelse. 

Geologerne sætter diluvialtidens varighed til ca. 200000 aar og 
alluvialtidens til 10000 aar, tal, der naturligvis kun tilnærmelsesvis er 
korrekte; forøvrigt peger de nyeste studier over glacialtiden hen paa, 
at de 200000 aar for diluvialtiden er altfor knappe! 


Udviklingslærens anskuelser med hensyn til menneskets forhold til 
de skabninger, der staar det nærmest, de menneskelignende aber (go- 
rilla, orangutang, chimpanse o.s. V.), er ikke, som almindelig antaget, 
at det nedstammer fra disse. 'Tvertimod, alle anatomiske forholde ty- 
der paa, at de abearter, man har undersøgt, ikke ligger i den menne- 
skelige arts udviklingslinie, men at deres udvikling har taget en anden 
vei under indflydelse af samvirkende omstændigheder. Alle nyere, ind- 
gaaende undersøgelser over de fossile mennesker tyder paa, at deres 
afstamning maa søges fra ganske andre, meget mere lavt- 
staaende forfædre meget langt tilbage i tiden; og herom 
hersker der stor enighed blandt nutidens palæontologer. 

Med hensyn til menneskets forhold til de menneskelignende aber 
finder vi ved at undersøge skelettet af et menneske og en gorilla ved 
første øiekast en stor lighed mellem dem, men snart finder vi, at for- 
skjellighederne dog ikke er smaa, men at hvert enkelt ben frembyder 
saadanne. Vi ser fremdeles, at den del af abekroppen, der rummer 
ernæringsorganerne, er relativt meget længere og sværere end menne- 
skets, at forlemmerne er meget længere hos aben, mens baglemmerne 
er meget kortere. Kraniets bygning danner dog den største forskjel, 
idet hjernehulheden (hjernekapselen) hos de forskjellige menneskeracer 
rummer fra 17/4 til 11/9 liter, mens ,menneskeaben"s kun rummer 
1/a liter. 

Kalder vi abens lange krop og forlemmer, dens lille hjernekapsel 
og de korte baglemmer for abelignende kjendemerker, vil en viden- 
skabelig undersøgelse vise, at der ingen menneskerace findes, der har 
alle de abelignende kjendemerker forenet, og heller ingen, der besidder 
menneskets eller de høiere abers paa en gang, men at de er blandede 
om hinanden. FEuropæeren har det største kranium, men australnegeren 


har kortere krop og længere ben. De menneskelignende aber er kort- 


231 


skallede, men australnegerne er langskaller ligesom mange europæere, 
f. eks. den blonde, høivoksne nordmand, 

Hvor skal man søge den væsentlige, d. v. s. den anatomiske for- 
skjellighed mellem menneskeracerne? Tilbage blir da kun den høiere- 
staaende intelligens hos enkelte af dem. Denne forskjellighed maa jo 
imidlertid være relativ, da civiliserede lavtstaaende folkeslag ofte viser 
sig forbausende begavede; japanerne er jo desuden det bedste bevis 
paa, at intelligensen ikke alene findes i Europa. Vi maa altsaa sam- 
menfatte alle mennesker under en art, som vi kalder homo sapiens, 
og hvad skiller nu denne menneskeart igjen fra de beslegtede abefor- 
mer? Vi saa ovenfor, at de abe- og menneskelignende eiendommelig- 
heder er sterkt sammenblandede, og vi kan ikke ganske frakjende 
ialfald de høitstaaende aber en vis intelligens. Alle forskjelligheder 
blir relative, ikke absolute. Vor logik bringer os til at maatte ind- 
rømme, at menneskets plads i naturen er relativt, ikke absolut over- 
legen den øvrige skabnings, og at den stilling, det indtager, skyldes 
en lang, for os ikke helt opklaret, række af indvirkende forholde, ikke 
en pludselig indtræden paa skuepladsen; vi maa derfor samvittigheds- 
fuldt og holdende os til, hvad vi ved møisommelige undersøgelser har 
fremdraget af fakta, indordne mennesket i systemet som en egen art 
homo sapiens med sterke tendenser til variation og med store ud- 
viklingsmuligheder.  Gaaende ud herfra skal vi omtale, hvad videnska- 


ben har udrettet for at belyse ,urmennesket*s person og levnet. 


Videnskaben har endnu ikke absolut paa det rene, om der har 
forekommet mennesker allerede i tertiærperioden, skjønt det er mange 
palæontologers mening, at der allerede fra mellemtertiær kan paavises 
spor af menneskelig virksomhed. Nogle fund af mennesketænder og 
redskaber synes at levere gode indlæg i denne sag. Ved Taubach 
i nærheden af Weimar blev der i 1892 fundet en tand, der tilhørte 
et menneske, nemlig et barns kindtand, og en anden saadan var før 
fnnden sammesteds, begge i diluviallag. Disse tænder, der er meget 


større end almindelige mennesketænder og 


g har stor lighed med tæn- 


derne hos enkelte høitstaaende abetænder, som i 1900 fandtes ved 
byen Krapina i Kroatien. I den før (side 227) omtalte bønneerts 
fra Schwaben, der stammer fra senere tertiær, er der ogsaa opdaget 


tænder, der, naar de sammenlignes med Taubach- og Krapina-fundene, 


232 


viser, at der paa den tid maa have eksisteret en meget lavtstaaende 
menneskerace, efter tændernes udseende at dømme. Desuden er der 
ogsaa i Bagindien af prof. Nøthling og i Auvergne (Frankrig) gjort 
fund af ganske primitive flintredskaber med merker efter brug sammen 
med for tertiærtiden karakteristiske dyrelevninger, og forøvrigt be- 
kræftes anskyelsen om, at disse redskaber skriver sig fra mennesker 
ved lignende fund fra mange andre kanter. Det synes altsaa, at man 
har ret til at tale om tertiærtidens menneske. 

Vor første kundskab om det diluviale menneske stammer fra 
det 18de aarh., da man i Gailenreutherhulen fandt en vel konser- 
veret hovedskalle, en underkjæve og et skulderblad af menneske. Disse 
rester blev beskrevne af Esper i et verk fra 1774. I midten af det 
19de aarh. leverede franskmanden Boucher de Perthes og den 
dygtige engelske geolog Lyell tildels efter egne indsamlinger inter- 
essante og omhyggelige arbeider over diluvialtidens menneske. Efter- 
som antallet af fund voksede, og man efterhaanden fandt store mæng- 
der af husgeraad og verktøi, der benyttedes af diluvialtidens menneske, 
kunde man adskille de før omtalte 4 kulturtrin (se schemaet). 

I ,chelléen* indtager den raat tilhuggede stenkile den fornemste 
plads blandt verktøiet, mens dyre- og planteverdenen tyder paa et varmt 
og fugtigt klima for denne periode. I ,,moustérien" og ,solutréen*, 
hvor klimaet var koldt og fugtigt, naar verktøiet en temmelig stor 
grad af fuldkommenhed og mangfoldighed, mens det i ,magdalénien*, 
hvor det var koldt og tørt, blir slettere og slettere. I solutré- og 
magdalenaperioden optræder noget, som er forbausende og interessant, 
nemlig tydelige spor af en bildende kunst. Saavel paa redskaberne 
som paa væggene af enkelte knokkelhuler har man fundet tegninger af 
dyr, som ofte er forbausende godt udførte. Man finder bl.a. afbildet 
mammuth, bison, hest (hvoraf der efter tegningerne tydelig kan adskil- 
les to typer), dels indridsede, dels i relief og ofte malede med okker 
og manganjord; endogsaa telte er aftegnede.') Tegningerne minder ikke 
lidet om dem, hvormed vore lapper udstyrer sine benredskaber. Denne 
kunstperiode taber sig dog i slutningen af ældre stenalder. 

Fra den tidligste ,magdalénien* opdagedes i de sidste aar ved 
udgravninger, som fyrsten af Monaco lod foretage ved den fransk- 
italienske Riviera, en høist eiendommelig race af dvergmennesker, hvis 


høide ikke har været større end ca. 11/; m. og hvis hoved var lang- 


1) Se herom ,,Naturen* 1902, pag. 174: ,Tre billedgallerier fra stenalderen*. 


233 


strakt med flad næse og fremstaaende kindben. Det er en udpræget 
negerrace, der af franskmanden Verneau har faaet navn af Grimaldi- 
racen, og man antager, at de er indvandrede sydfra. 

I ,,løss*afleiringerne fra magdalenaperioden fandt man ved lands- 
byen Cro Magnon (Dordogre), ved Predmost (Måhren), ,,Johannes- 
hulen* ved Olmiitz, flere steder i Vesteuropa samt i hulerne ved 
Rivieraen adskillige skeletter, der repræsenterer en egen race, Oro- 
Magnonracen. Det var robuste, velvoksne folk med kort, bredt an- 
sigt, kraftige tyggeredskaber, svære øienbrynbuer, smukt formet pande 
og en rummelig, lang og smal hjerneskal. Blandt Nordvestafrikas 
Berbere (blonde) og urbefolkningen paa de kanariske øer træffer vi i 
nutiden folk, der har alle Uro Magnonracens eiendommelige kjendemerker. 

Fra moustérien har vi det berømte , Neanderthal-menneske*, hvoraf 
det første fund gjordes i Neanderthal 1856 (mellem Disseldorf og 
Elberfeld), bestaaende af skallekalotten og 15 tildels beskadigede ben 
af et menneskeskelet. Dette fund vakte overordentlig stor opsigt ved 
de udprægede dyriske eiendommeligheder, knoklerne frembød. Skalle- 
kalotten er overordentlig lav med sterkt bagoverheldende pande og 
overordentlig udviklede øienbrynbuer. De øvrige ben fremviste ogsaa 
fra det nulevende menneske store forskjelligheder, men kunde paa 
ingen maade henføres til aberne. Den berømte antropolog prof. 
Virchow mente, at skelettets og kraniets merkværdige abnormiteter 
skrev sig fra sygelige (patologiske) forandringer, som gigt, og støt- 
tedes heri af antropologen Carl Vogt. Ved disse to størrelsers 
autoritet slog man sig længe tilro, indtil der blev gjort en række 
yderst interessante fund, som fuldstændig forandrede anskuelserne og 
fastslog, at neanderthalkraniet tilhørte en speciel, meget lavtstaaende 
menneskerace, som blev kaldt neanderthalmennesket. —Nogle 
forskere gaar endog saavidt, at de vil opstille en egen speciel art 
homo neanderthalensis i modsætning til homo sapiens, rutids- 
mennesket. De fund, der fastlog neanderthalracens eksistens, er i 
korthed følgende: 

I den saakaldte ,Naulettehule* ved Dinant i Belgien blev der i 
1865 af belgieren E. Dupont fundet en meget merkelig underkjæve 
af et menneske. Denne underkjæve var formet som en hestesko og 
manglede hage, hvilket ogsaa er eiendommeligt for de menneskelignende 
aber, og i 1882 fandt Maska et stykke af et barns underkjæve, der 
viste samme eiendommeligheder som naulettekjæven, i Schipka-hulen i 
Måhren. 


234 


Dernæst, 1 1885, kom de merkelige fund i Spygrotten (Belgien), 
hvor man i 4 meters dybde fandt to menneskeskeletter lige ved hin- 
anden. Fraiponts undersøgelse af dem viser, at de med rette bør 
henregnes til neanderthalmennesket, da de viser den samme kolossale 
udvikling af øienbrynbuerne og den ligeledes meget lave skallekalot. 

I aaret 1900 blev dog det vigtigste fund gjort, idet dr. Kram- 
berger i Agram i aarene 1899—1900 anstillede en undersøgelse af 
en liden hule ved byen Krapina i Kroatien. Her, i det inderste af 
hulen, blev der nemlig i meget stor dybde sammen med ben af dyr 
og forskjellige flinteredskaber fundet resterne af hele 10 menneske- 
skeskeletter, der laa dels paa, dels i nærheden af et ildsted og viste 
sig at være levninger fra et stenaldersk menneskeædermaaltid, da de 
var forbrændte og tildels kløvede for marvens skyld. Kranierne af 
disse skeletter viser i det store og hele de samme eiendommeligheder 
som mneanderthalmenneskets; øienbrynbuerne er sogar endnu sterkere 
udviklede, underkjæven mangler hage og er dannet ganske som nau- 
lettekjæven, og tænderne viser ganske de samme eiendommeligheder 
som tænderne fra Taubach og Schwaben (side 231). I det hele taget 
kan man bevise, at disse menneskeskeletter danner en ikke meget af- 
vigende race af neanderthalmennesket, og at alle aldere er repræsen- 
terede blandt dem, som her var tilfældet, gjør sagen endnu klarere. 

Neanderthalmennesket er istidens typiske menneske, som før og 
under den anden store isperiode (se indl.) befolkede Mellemeuropa, og 
som har staaet betydelig lavere end det nulevende menneske, selv det 
mest lavtstaaende. Hvad anatomerne kan slutte, med hensyn til neander- 
thalmenneskets useende, er følgende: Gangen har været opreist med 
noget krummede knær og ludende hoved; ansigtet har med den yderst 
lave pande, de uhyre øienbrynbuer og de dybtliggende øine samt sterkt 
fremtrædende, hageløse underkjæve gjort et dyrisk og vildt indtryk. 
Intelligensen har rimeligvis, hvad det ringe hjernevolum viser, været 
ringe, men der er anatomiske eiendommeligheder, som tyder hen paa, 
at synet og lugten har været skarp, men taleevnen særdeles lidet 
udviklet. 

De ældre neanderthalere har streifet omkring i længere tid som 
jægere, ofte boende i telte af huder, og har vistnok, først da klimatet 
under den anden store isperiode blev raat og koldt, slaaet sig ned i 
huler. Det er ganske eiendommeligt, at den høie kultur i ældre sten- 
alder afsvækkes, eftersom isperiodens slutning nærmer sig og step- 


pernes og tundraernes tid begynder. Der findes ikke i noget folkeslags 


235 


erindring nogen mythe, der tyder paa nogen isperiode, og ingen af de 


nulevende folk har vel selv i sin dunkleste oprindelse oplevet den. 


Fig. 1. Javaskallen seet fra siden og ovenfra. 


Er nu neanderthalmennesket stamfader til det nulevende menneske? 
lyder det høist naturlige spørgsmaal. Herom er palæontologernes me- 
ninger delte. Før vi refererer videnskabsmændenes anskuelser om dette 


punkt, maa vi dog omtale fundet af den saakaldte pithecanthropus 
erectus. 


236 


I aaret 1891 fandt franskmanden Dubois ved Trinil paa Java 
to enkelte kindtænder, en skallekalot og et laarben, liggende mellem 
knokler af pattedyr og reptiler i et stort, nytertiært lag. Disse lev- 
ninger gav han navnet pithecanthropus erectus (det opreiste abe- 
menneske) og henførte det saaledes til en egen slegt og art under 
primaternes orden. Dette besynderlige væsen udmerker sig ved sin 
opreiste gang samt ved kraniets form og hjernehulens omfang, der lig- 
ger mellem mennesket og aben. Skallekalotten minder endel om 
neanderthalmenneskets, men er mindre, lavere og i enhver henseende 
mere abelignende. Sætter man neanderskallens volum til 1220 kb.cm., 


maaler ,abemennesket*s kun 1000 kb.cm., og sammenlignes kalottens 
bh p > ken] 


Fig. 


ID 


Rekonstrueret skalle af pithecanthropus. 


relative høide med den tilsvarende hos et lavtstaaende menneske, en 
neanderthaler og en menneskelignende abe, faar vi følgende tal: 

Menneske (minimum)........ 52 m.m. 

Neanderthaler Jul 

Menneskeabe (maximum)..... 87.7 

Pitbecanthropus 4. SE BLER 

Vi faar altsaa en jevnt nedadstigende talrække med mennesket 

øverst og pithecanthropus nederst. De øvrige anatomiske kjendemerker 
tyder ogsaa paa, at pithecanthropus danner en mellemstilling mellem 
aben og mennesket, dog nærmere aberne. Denne anskuelse fremsattes 


af Strassburger-anatomen Schwalbe, der har udført de grundigste 


å 7 
let 
E 2 r 
Fy å S 
H H 
||] : 
il! I 
Ar kr 
) EE NE TE RE 22 mn 
IV 
— V/ 


Fig. 3. Konturer af forskjellige kranier seet i profil (panden tilhøire, nakken tilvenstre). 
I Nulevende menneske. II Neanderthaler. III og IV Kranier fra Spy. V Ung gorilla. 


Le, 
Fr 
4 
Le 
Hør 
lg 


Fig. 4. Konturer af de samme kranier som ovenfor. 


238 


og nyeste undersøgelser, hvortil ogsaa de fleste palæontologer har 
sluttet sig. 

Straks efterat fundet af pithecanthropus var offentliggjort, reiste 
der sig en strid mellem de engelske og tyske antropologer, hvoraf de 
sidste med Virchow i spidsen, paastod, at pithecanthropus var en 
kjæmpemæssig gibbon (abeart), mens englænderne, deriblandt Turner 
og Cunningham og Dubois selv mente, at levningerne tilhørte en 
vistnok meget lavtstaaende, men dog veritabel menneskerace. Paa et 
i sagens specielle anledning afholdt diskussionsmøde i det antropologiske 
selskab i Berlin, hvor Dubois selv fremlagde fundet, udtalte dog 


Virchow sig uforbeholdent om dets store betydning. 


Fig. 5. Konturer af skallens hvælvning hos menneske, pithecanthropus, gibbon 
og chimpanse. (Panden tilvenstre, nakken tilhøire). 


Schwalbe paaviser, at forskjellen mellem en pithecanthropus og en 
gibbon er ganske tilstrækkelig til at holde førstnævnte ude fra gib- 
bonernes familie, og heller ikke kan den indordnes under de menneske- 
lignende eller mere lavtstaaende aber. Den staar ubetinget udenfor 
alle tre abegrupper og skiller sig let fra dem saavel ved kraniets form 
som ved den rummelige hjernekapsel. Dog er den meget mere lavt- 
staaende end neanderthalmennesket. Dette staar altsaa som en sær- 
egen art mellem de nulevende mennesker og pithecanthropus, og denne 
igjen som en egen art og slegt mellem neanderthaleren og aberne. 

Som før nævnt, er man ikke ganske enig om, hvorvidt neanderthal- 


mennesket er det nulevende menneskes stamfader, men der er ting, 


239 


som tyder hen derpaa. Dr. Szombathy anfører saaledes, at man 
endnu den dag idag kan iagttage skaller, der i visse henseender 
nærmer sig sterkt til neanderthalkraniet, og at man f. eks. i Friesland 
sogar typisk træffer paa folk med ligesaa lav skallekalot, som de 
fossile kranier opviser. Den fremragende tyske antropolog prof. 
Walkhoff har forsøgt at paavise, at det diluviale neanderthalmenneske 
ialfald delvis kan være det nulevendes stamfader, og at nutidsmenne- 
skets udseende skyldes en gradvis fremadskridende udvikling fra den 
oprindelig sterkt dyriske typus. 

Anderledes er det med pithecanthropus. Denne kan efter dr. 
Szombathys anskuelse neppe indføres i udviklingsrækken som ne- 
anderthalerens og derigjennem menneskets forløber. Neanderthaleren 
overgaar vistnok pithecanthropus i hjernevolum, men sammenligner 
man deres laarben med hinanden og med europæerens, ser man 
straks, at her findes ingen direkte overgang. Hjernevolumet er, som 
vi saa under sammenligningen mellem menneske- og abeskelettet, 
ikke nok til at karakterisere en art. Men at pithecanthropus har 
været nær beslegtet med menneskets repræsentanter paa den tid, 
maa ansees for givet. Prof. Branco ved Berlins universitet mener, 
at pithecanthropus muligens kan være en bastard af datidens menneske 
og en menneskelignende abe, hvilket ikke modsiges af den omstændig- 
hed, at mennesker og aber kan blande blodserum uden at forgifte 


hinanden, og dette er kun tilfælde mellem nærbeslegtede arter. 


Som nærvnt i indledningen bringer vor logik os ved samvittigheds- 
fuld granskning af de foreliggende fund til at indrømme, at mennesket 
maa have hævet sig fra et lavt, dyrisk niveau til sit nuværende kultur- 
standpunkt. Hvad enten pithecanthropus er menneskets forløber eller 
ikke, viser fundet af den ihvertfald, at der allerede i tertiærperioden 
fandtes menneskelignende former, og dette maa selvfølgelig lede os til 
at gaa endnu længere tilbage i tiden end til diluvium for at søge de 
menneskelige stamfædre. Endnu er der jo saa meget af de geologiske 
afleiringer, som ikke er undersøgt, saamange nye fund at gjøre, at 
man ikke direkte kan paapege disse stamfædre paa deres dyriske 
niveau, men sporet er der, og videnskaben vil ikke hvile, før den har 
kastet fuldt og klart lys over dette dunkle, men saa uendelig be- 


tydningsfulde spørgsmaal. 


240 


Haren paa Færøerne. 


Af Sverre Patursson. 


Vor hare er kommen fra Norge og er nu akkurat 50 aar gammel 
paa vore øer. 

Det var i 1854, at daværende amtmand over Færøerne, Dahlerup, 
fik sig tilsendt tre harer fra en mand i Kragerø. 

De blev udslupne paa vor største ø Streymoy og er nu udbredte 
saagodtsom over hele øgruppen. 

Det er interessant at iagttage, hvilken forandring der er foregaaet 
med haren i disse 50 aar, den har været under færøiske forholde. 

De indførte harer havde snehvid vinterdragt; men bare efter faa 
aars forløb begyndte farven at gaa mere over i blaat, og naar 20 aar 
er gaaet, er allerede farveskiftet saa langt fremskredet, at andenhver 
hare, som nedlægges, viser sig at være blaa (eller graablaa). Siden 
gaar denne udvikling stadig videre: den graablaa farve tager overhaand, 
og paa nærværende tidspunkt er den renhvide vinterdragt saa at sige 
forsvunden. 

Vi har her et tydeligt bevis paa, at skabningen eier iboende til- 
lempningsmuligheder, og at disse kaldes frem til udvikling, naar de 
omkringværende omstændigheder gjør det paakrævet. De nye forholde 
(naturbeskaffenheden, klimatet) som haren kom i berøring med paa 
Færøerne, har paa en saa kort tid som 50 aar skabt en anden vinter- 
dragt, end den havde i sit hjemland Norge. 

Den sten- og fjeldart, hvor haren har sine tilholdssteder, varierer 
mellem farvenuancerne fra bleghvidt til graablaat. I sit nye hjem har 
derfor haren ved at tillempe sin vinterdragt efter omgivelserne opnaaet 
en beskyttelse mod sine forfølgere, som den ikke havde ved ankomsten. 

Denne tillempning var netop saa meget mere paakrævet, som vin- 
teren paa Færøerne for den overveiende del er sneløs. Det gjaldt der- 
for her om en farve, der havde lighed med uren, hvor den særlig 
ynder at sidde om dagen. I Norge, hvor der falder mere sne, var 
derimod den renhvide farve heldigere. 

Ældre jægere paastaar med bestemthed, at ogsaa den brune som- 
merdragt har undergaaet forandring henimod en lysere farve. Det er 
ogsaa ganske rimeligt, at haren paa Færøerne gaar en udjevning af 
sommer- og vinterdragten imøde, da landskabet om vinteren, som følge 
af snebarheden og den fuldstændige skogløshed, omtrent har samme 
farve som 1 de øvrige aarstider. 


241 


Det tør mulig autages, at grunden til, at denne tillempning med 
hensyn til farven er gaaet saa hurtig for sig, er den, at det beror saa 
overmaade meget paa, at jægeren ser haren, før han begynder at jage 
den, — før den blir opskræmt. 

Her i Norge, hvor man bruger hund til harejagten, sporer man 
den op, saavidt jeg har hørt, uden at Jægeren først har faaet øie paa den. 


at den 


Det kan da antages — men ogsaa endnu bare antages 
omstændighed, at harens synbarhed paa nogenlunde afstand gjorde den 
til et temmelig let bytte for den færøiske jæger — andre efterstræbel- 
ser har den saagodtsom ikke at befrygte — har paa en eller anden 
maade bevirket, at farvetillempningen er kommet til at foregaa saa 
hurtigt. 

En anden medvirkende aarsag er maaske den, at vore øer er me- 
get smaa og alt jagtterræn som følge deraf let tilgjængeligt. AI til- 
lempning efter de nye forholde maatte derfor gaa med fart, hvis arten 
skulde kunne bestaa. 

En forandring, som ogsaa er foregaaet med haren, siden den kom 
til Færøerne, er, at kropsvegten er i aftagende. Det er en kjends- 
gjerning, at de harer, der nu nedlægges, er gjennemsnitlig mindst */» 
kilo lettere i vegt end de, der nedlagdes ved harejagtens aabning paa 
øerne. 

Nogle eksemplarer af den færøiske hare i vinterdragt er iaar ble- 
ven sendt til magister Herluf Winge, viceinspektør ved zoologisk 
museum i Kjøbenhavn, Danmarks bedste autoritet paa pattedyrenes 
omraade. Resultatet af hans undersøgelser vil dog vel ikke komme til 
at foreligge for offentligheden før om en tid i forbindelse med andre 


uvdersøgelser af ham. 


 Planeternes atmosfære. 
Af E. K. i ,Prometheus*. 


Paa grundlag af lovene for den almindelige massetiltrækning, varme- 
straalingen og den kinetiske gasteori har Rogovsky anstillet nogle 
undersøgelser over vore vigtigste planeters atmosfærer, hvis resultater 
i flere henseender afviger fra de herskende forestillinger, men ikke 
desto mindre hviler paa et solid grundlag. Disse atmosfærers tempe- 


ratur er afhængig af tre betingelser: 1) Verdensrummets temperatur, 


Naturen 1904. 16 


242 


et for alle planeter ens grundtal, 2) solens varmestraaling og 3) pla- 
neternes egen varmestraaling. Begge de sidste faktorer deler plane- 
terne i to grupper: 1) De indre, mindre planeter indtil Mars, som har 
en stor solbestraaling, men hvis egenvarme er liden, og 2) de ydre, 
store planeter fra Jupiter til Neptun, hvor dette forhold er det om- 
vendte. Det lykkedes Rogovsky at fuldstændiggjøre de hidtil kjendte 
data ved en formel, hvorved det er muligt at sammenligne de midlere 
temperaturer paa de planeter, hvis masse man kjender. 

Temperaturen paa jordens overflade vilde ifølge Pouillet have 
været —+- 890 C., hvis solstraalernes opvarmende virkning bortfaldt. 
Men da denne bevirker en temperaturstigning af 1040, stiger den mid- 
lere temperatur paa jordens overflade til + 150. For Mars fører 
denne beregning til et meget lavere tal, nemlig til +- 783", og det 
stemmer jo ganske godt med, hvad man har kunnet se, at dens is- 
marker strækker sig helt fra polerne til ækvator. 

Endnu lavere, nemlig til <- 859, har man bereguet dette punkt 
for maanens overflade, og det er bekjendt, at Langleys direkte maa. 
linger har ført til lignende lavtliggende værdier. Paa de ydre planeter, 
særlig paa Jupiter og Saturn, ligger, paa grund af disse planeters 
egenvarme, overfladetemperaturen meget høit. Rogovsky har bereg- 
net den til henholdsvis + 2690" og ++ 8279 og mener, at den i en 
række af aar synlige ,røde flek" paa Jupiter har været et bjerg af 
glødende materie, som har skimtet frem gjennem de tætte skyer. 

Af disse planetatmosfærernes forskjellige temperaturforholde kan 
man ogsaa ved hjælp af den kinetiske gasteori beregne atmosfærernes 
forskjellige sammensætning. Denne teori lærer, at gasmolekylerne be- 
væger sig med stor hurtighed, der bestemmes af temperaturen og 
gasens karakter. For enhver af disse gaser er der en bestemt grænse 
for den molekulære hurtighed, ved hvis overskriden den unddrager sig 
vedkommende verdenslegemes tiltrækningsomraade og lidt efter lidt und- 
viger ud i verdensrummet. Herved blir det forklarligt, at skjønt der 
stadig undviger vandstof ud i vor atmosfære, indeholder den dog ikke 
denne gas; endvidere, at den i lange tider kjendte solgas, helium, først 
for faa aar siden blev paavist paa jorden, skjønt den stadig strømmer 
ud i atmosfæren fra de varme kilder og fra vulkanerne. Paa denne 
maade forsvinder fra vor atmosfære alle de gaser, som ikke mindst 
har dobbelt saa stor tæthed som vandstof. 


Paa den kolde maane ligger denne grænse saa høit, at vore at- 


243 


mosfæregaser: surstof, kvælstof, vanddamp og kulsyre, ikke mere kan 
holde sig der. De tunge gaser kan, om de overhovedet findes der, 
kun forekomme i fast eller flydende tilstand, hvorved maanens mangel 
paa atmosfære bedre lader sig forklare end ved den ældre opsugnings- 
teori. 

Om Marsatmosfæren kan man slutte, at den vel er mindre tæt 
end vor, men at den forøvrigt er sammensat omtrent som denne. Ved 
dette verdenslegemes overfladetemperatur, der, som vi ovenfor hørte, 
er — 739, maa vi tænke os dets vand og muligens selv kulsyren del- 
vis stivnet. Det er muligt, at polerne ikke er dækket af is, men af 
kulsyrsenemarker. Muligens er det ogsaa cirruslignende skyer af is- 
naale, som ved sin brydning fremtryller fænomenet med kanalernes 
fordobling. I Marsatmosfæren vil kun surstof og kvælstof være gas- 
formige. De vil efter Rogovskys mening kunne underholde organisk 
liv — der findes jo ogsaa i Sibirien beboede steder, hvor temperaturen 
kan synke til ca. <+- 70". Man behøver jo heller ikke at forestille sig 
dette liv tilsvarende det jordiske. Men ved disse beregninger syvker 
kanalbyggernes udsigter paa Mars langt under nul. 

Planeterne af den anden gruppe har masse nok til at fastholde 
ogsaa de lettere gasarter, saasom vandstof og helium, som undviger 
fra jorden. Deres atmosfærer vil være tættere og høiere end jordens. 
Spektroskopiske undersøgelser har vist mørke streger og baand, som 
røber, at de maa have en fra vor væsentlig forskjellig, stofrigere 
atmosfære. 
| Mens disse fire store planeter kun modtager meget lidet varme 
fra solen, har de en høiere, overalt jevn egentemperatur, uden merkelige 
daglige eller aarlige forandringer, da det mægtige lufthylle danner ud- 
adtil en tæt afslutning, som sol- og stjernelyset vanskelig kan gjennem- 
trænge. Synet af de talrige maaner og af Saturnringen skulde efter 
gamle forestillinger have gjort Jupiters og Saturns beboere til fødte 
astronomer. Det er imidlertid høist tvilsomt, om man overhovedet kan 
se dette skuespil fra disse planeters overflade. Før deres atmosfærer 


er blevne saa vidt opklarede, vil der endnu gaa utallige aartusener. 


244 


Om kobberet og Norges kobberproduktion.') 


I tidligere tider troede man, at de kemiske elementer eller grund- 
stoffer for størstedelen forekom spredt og lidet udbredt paa jordens 
overflade, men de sidste aars undersøgelser paa dette omraade har nu 
lært os, at et stort antal elementer findes næsten overalt, omend i 
ringere mængde. 

Hvad angaar det metal, som vi i denne opsats skal beskjæftige 
os med, nemlig kobberet, gjælder det ovenfor anførte i høi grad. 
Man har nemlig paavist, at der findes kobber i smaa mængder næsten 
overalt, i jordpartikler, i salt- og ferskvand, og, hvad der ikke er 
mindst interessant, i dyre- og planteorganismer. Kobberet er et metal, 
hvis anvendelse er mangfoldig og som følge deraf meget eftersøgt; 
man opdager ogsaa stadig nye kobberforekomster rundt omkring paa 
jorden, ikke mindst her i vort land (se slutningsnoten). Det gedigne 
eller metalliske kobber findes i mængde i Nordamerika, hvor man ved 
Øvre-søen i aaret 1857 fandt 450 tons til en værdi af 2 millioner 
franks. Meteorstene imdeholder smaa mængder gedigent kobber. For- 
detmeste forekommer metallet i forbindelse med svovl og undertiden 
ogsaa med andre metaller; en sjelden forbindelse af kobber med sur- 
stof kaldes cuprit, og i Uralbjergene har man fundet en forbindelse 
af kobber og kulsyre, som under navn af malachit forekommer i 
store mængder. Hvad kobberets egenskaber angaar, er det et metal 
af en meget karakteristisk farve (,kobberrødt*), der imidlertid viser 
flere nuanceringer; saaledes har det fuldstændig rene, fint fordelte 
metal en næsten rosenrød farvetone. Kobberet har udpræget metal- 
glans og i ren tilstand er det elastisk og smidigt, saaat det kan hamres, 
valses og trækkes ud i traade. Dets specifike vegt (det tal, som an- 
giver, hvor mange gange det er tungere end et ligestort volum vand) 
er 8.9 (jernets er 7.7). Kaster man fast kobber ned i en masse af 
smeltet kobber, svømmer det ovenpaa som is paa vand, da det smeltede 
metals specifike vegt er større end det faste kobbers. Man bør for- 
øvrigt ikke anvende rent kobber til støbning, da det absorberer gas- 
arter, som afsætter blærer under afkjølingen. Til polering egner kob- 


beret sig fortrinlig, og i meget tynde plader er det gjennemsigtigt for 


1) Tildels efter et foredrag i ,Verein z. Verbr. naturwiss. Kenntnisse" i 
Wien af professor dr. Olyneck. 


245 


lys af blaagrøn farve. Dets smeltepunkt ligger ved 10840, mens 
sølv smelter ved 9609, guld ved 10649 og jern ved 1200—1400 ?; 
straks før smeltepunktet er naaet, bliver det sprødt og skjørt. I ge- 
digen tilstand forekommer kobberet ofte i regulære krystaller, som og- 
saa lader sig fremstille kunstig, idet man lader metallet langsomt ud- 
skille sig af dets opløsninger. Som elektricitetsleder er kobberet 
udmerket og overtræffes kun af sølv, og dets evne til at lede varme 
er ligeledes fortrinlig; sætter man sølvets evne i denne retning til 
enhed, er kobberets 0.93, mens guldets og jernets ledeevne kun er 
henholdsvis 0.70 og 0.17, altsaa betydelig ringere. 

Vi gaar derefter over til at omtale kobberets kemiske egenskaber. 
Den forandring i farve, som det undergaar, naar det i længere tid har 
været udsat for paavirkning af fugtig luft, er vel kjendt; man siger, 
at det ,løber an", idet det paa overfladen binder surstoffet i luften 
kemisk, og den eiendommelige ,anløbne" farve, det faar ved denne 
proces, gaar tilsidst over til brunt. Dets forbindelse med surstof gaar 
ogsaa rask for sig selv i tør luft, naar denaes temperatur er høi. 
Ved sedvanlig temperatur løber kobberet hurtig an, naar det forinden 
vædes med ammoniak; der udvikler sig da salpetersyre, som angriber 
metallet sterkt. Under paavirkning af kulsyre danner der sig en grøn 
forbindelse af kulsyrer med kobberet, den bekjendte patina. Koncen- 
treret svovelsyre opløser kobberet til kobbervitriol; af saltsyre paa- 
virkes det kun i kontakt med andre metaller som platina. Af organiske 
syrer, som ediksyre, vinsyre, fedtsyre, paavirkes metallet kun, naar 
surstof slipper til; derfor angribes ikke kobberkarrene, hvori man 
koger saadanne syrer, da der ved kogningen udvikles dampe, der 
holder surstoffet borte. Sjøvand angriber i begyndelsen raskt gjen- 
stande af kobber og der danner sig paa disse et overtræk; naar dette 
er færdigt, kan tingene ligge længe udenat ødelæggelsen griber videre 
om sig, men bringes de op i luften, fortsættes processen ustanselig. 
Mange gamle kobber- eller broncegjenstande, der opbevares i museer, 
danner straks et nyt overtræk eller patina (se ovenfor), naar det 
gamle fjernes, saa at tilslut hele metalmassen kan forvandles til en 
jordagtig masse. Dette skriver sig fra, at gjenstandene har ligget i 
saltholdig jordbund. Ved at pensle tingene med vinsten eller ammeo- 
niumsalte kan man imidlertid forhale processen. Det er den geniale 
pariserkemiker Berthelot, som har gjort opmerksom paa denne patina, 


der er alle museumsdirektørers skræk. 


246 


Af kobberets surstofforbindelser skal vi omtale kobberoxydet, 
et sort, jordagtigt legeme, uopløseligt i vand, som anvendes meget i 
laboratorierne til analyser. Ved dets hjælp opnaaede man for første 
gang nølagtig at udfinde vandets sammensætning ved veininger. 

Mange farver i handelen, som ,bremerblaat" og ,braunschweiger- 
grønt", fremstilles af kobberets forbindelser. Den vigtigste og mest 
bekjendte af disse er kobbervitriolen (se ovenfor), der danner grund- 
materialet til fremstillingen af de saakaldte kobberfarver. Kobberet 
indgaar let forbindelser med organiske substanser, og den saakaldte 
grønspaan (ediksurt kobber) er en sterk gift. Naar acetylengas 
opbevares i gasometre af kobber, danner der sig undertiden acetylen- 
kobber, som er meget eksplosivt og har forvoldt ulykker, hvilken om- 
stændighed har været meget til hinder for acetylengassens anvendelse 
til belysning. 

En omstændighed, som industrien har draget nytte af, er at 
kobberforbindelserne farver smeltet glas meget intensivt; de smukke 
grønne rhinskvinglas er farvede paa denne maade. 

Fremstillingen af kobber foregaar paa forskjellige maader. Forat 
udskille metallet fra dets surstof- og kulsyreforbindelser gløder man 
det med kul og tilsætter et stof, der gjør slaggerne letflydende. 
Forarbeidelsen af kobberkisen, den svovelholdige kobbererts, er mere 
indviklet. Man opheder kisen under lufttilførsel (røstning) og smelter 
det herved fremkomne produkt. Efterat denne proces gjentagne gange 
har fundet sted, smeltes massen med ren kis, hvorved fremkommer 
temmelig rent kobber. I den sidste tid udvindes ogsaa kobberet af 
ertserne ved elektrolyse (ved elektricitetens hjælp), hvorved man op- 
naar et meget rent kobberprodukt. 

Det metalliske kobber forener sig saa let med andre metaller til 
legeringer, at de gamle alkemister, som kjendte denne dets egen- 
skab, opkaldte det efter kjærlighedens gudinde, Venus (!) Mange af 
disse legeringer har meget værdifulde egenskaber, især med hensyn 
til støbning, hvortil det rene kobber, som før omtalt, er lidet skikket, 
nogle lader sig bearbeide paa dreierbænk o.s.v. Disse legeringer er 
vel at merke ingen kemiske forbindelser, men svarer til opløsninger. 

Kobberets legeringer med tin kaldes bronzer, og deres sammen- 
sætning er meget variabel. Deres anvendelse er mangfoldig; man har 
benævnelser som kanonmetal, medaljebronce, fosforbronze (der har en 
smuk, varm farvetone), klokkemetal o. s.v.; til forfærdigelse af damp- 


piber bruges tinrig bronce med noget antimon. 


247 


Legeringer af kobber med alluminium kaldes ogsaa bronze og 
ligner, med en gehalt af 5 % alluminium, meget guldet i farve og er 
saa seige som iutet andet metal; er alluminiumgehalten 15—20 9%; 
er de af hvid farve. 

Legeringer af kobber og zink kaldes messing; de indeholder 
mest 60 —70 % kobber. Herhen hører det saakaldte , Yellow metal*, 
deltametal og tambak. Nysølv indeholder kobber, zink, nikkel og 
mangan samt lidt tin. Legeringer af kobber med kviksølv (kobber- 
amalgam) bruges af tandlægerne til plomberinger. 

Fremstillingen af kobber er meget gammel. Under den trojanske 
krig brugtes vaaben og redskaber af dette metal. Grækerne kaldte 
kobberet chalkos, sandsynligvis efter byen chalkis paa Fubøa. Det 
romerske navn cuprum, hvoraf ordet kobber er afledet, stammer fra 
det oprindelige navn paa metallet, aes cyprium, cypermetal, eller 
erts fra øen COypern. Navnet messing er indført af tyske bergfolk i 
det 15de aarhundrede. 

I mange lande, specielt i syden, hører kobberkar til et kjøkkens 
vigtigste udstyr; naar de behandles med omhu, kan de anvendes gjennnem 
generationer. Hos de nordligere folkeslag anvendes vistnok kobberet 
ikke paa langt nær saa meget, men dets legeringer er som bekjendt 
yderst almindelige, især messing. I aaret 1903 udgjorde jordens 
samlede kobberproduktion ca. 590000 tous mod 428000 tons i 1898. 
Prisen paa kobber er yderst variabel. 

Hvad kobberets giftighed angaar, synes denne ofte at overdrives. 
Man har iagttaget, at kobberarbeidere, som ikke har med andre metaller 
at gjøre, aldrig viser symptomer paa forgiftning; saadanne kan kun 
paavises, naar der arbeides med legeringer, der indeholder bly og 
arsen. Man ser undertiden hos blonde eller hvidhaarede kobber- 
arbeidere, at deres haar er grønfarvet, men dette skriver sig ikke fra 
kobber, der er optaget i organismen og paa denne maade har farvet 
haaret, men kun fra fint kobberstøv, der hefter sig fast i haaret og 
bliver grønt, ,løber an", under luftens paavirkning. Alle opløselige 
kobberforbindelser foraarsager, naar de kommer i maven, brækninger 
og er meget skadelige for organismens slimhinder; og kommer de 
direkte i blodet, foraarsager de kramper og lammelser. Kobberkar, 
der er ,irrede* eller bedækkede med grønspaan, er det meget risi- 
kabelt at benytte. Til at farve brungrønne, hermetiske grønsager 


smukt grønne har der undertiden af mindre samvittighedsfulde fabrikanter 


248 


været anvendt kobbervitriol, der er meget giftig, og dette førte til, at 
det i Frankrig fra aar 1860 blev strengt forbudt at anvende kobber- 
salte til denslags brug. Ved Pasteurs indskriden i aaret 1889 
mildnedes bestemmelsen saaledes, at man fik lov til at anvende en 
bestemt, ringe mængde kobber til farvning af hermetik. Man er dog, 
trods disse bestemmelser, ingenlunde sikre mod, at der kan anvendes 
mere kobber end tilladt og forgiftningstilfælde indtræffe. Man kan let 
opdage kobberfarvningen ved at holde en strikkepind nogle minuter 
ned i boksens indhold; strikkepinden overdækkes da i tilfælde med 
et rødt overtræk af kobberfarve. 

I leveren, milten og nyrerne hos dyr finder man ofte spor af 
kobber, hvilket viser, at dyrenes organisme har søgt at befri sig for 
det farlige stof gjennem disse rensende organer. I enkelte tilfælde 
kan der paavises ganske betragtelige kvantiteter af kobber i dyr og 
planter. Der gives ogsaa dyr, for hvilke kobberet ikke blot ikke er 
gift, men for hvis eksistens det er direkte nødvendigt. Hos muslinger, 
krebse, polyper o. fl. er en vis kobberforbindelse nødvendig for aande- 


drættet ligesom en jernforbindelse hos høiere dyr. 


I en længere opsats i ,Nyt Magazin for naturvidenskab", Bind 
36 (1898) leverer vor landsmand professor Vogt udførlige og interes- 
sante ,meddelelser om den norske bergverksdrift paa kobber". Vi 
hidsætter endel oplysninger fra professorens opgaver desangaaende: 

Den allerældste kobberproduktion hos os drevesi Telemarken paa 
forskjellige steder ved indkaldte tyske bergmænd allerede i den første 
del af det 16de aarhundrede og for statens regning; vort lands øvrige 
ældste verker stammer fra begyndelsen af det 17de aarhundrede. 
Saaledes blev Kvikne kobberverk optaget til brug i 1632, derefter 
kom Ytterø-verket, Seels-verket i Gudbrandsdalen og Lilledals 
kobberverk i Kvindherred. 

Den første drift af Røros verk paabegyndtes 1644 og er siden 
uafbrudt fortsat lige til vore dage. Det har indtil nu leveret ca. 
75000 tons metallisk kobber og over 300000 tons eksportkis. Verkets 
aarlige produktion kan sættes til 700 tons malm og 12000 tons kis. 

Efter de vigtige kobberfund ved Røros opstod der en hel række 
af kobberverker over næsten hele det trondhjemske, og der findes 


næsten ikke et eneste prestegjæld, hvor man ikke har havt forsøgsdrift 


249 


igang. De vigtigste verker, der foruden Røros producerede mest, 
var: Kvikne (1631—1790), Løkkens verk (1652, en grube igang 
endnu), Selbo (1713—1726 og 1737—1890), Foldalens verk (1748 
—1876), og senere ogsaa Ytterøens kisgrube, dreven ivrig fra 
1862—1876. 

I det 17de og 18de aarhundrede og i begyndelsen af det 19de 
dukkede der op det ene kobberverk efter det andet, ogsaa paa andre 
steder i landet, men dreves kun kortere tid, grundet paa for lidet 
malm. Foruden Røros, Kvikne, Meldalen, Meraker, Foldalen (og Ytter- 
øen) er det kun Aamdalsverket i Telemarken, som "har havt nogen 
større betydning. 

I den sidste tid har der været fundet adskilligt kobber i det 
nordlige Norge. 11898 steg nemlig kobberprisen sterkt, og dette be- 
virkede, at man blev ivrigere til at søge nye felter. Nordlands vig- 
tigste kobberforekomst er Sulitjelma, der er dreven fra aar 1889, 
i det sidste med eu arbeidsstok af ca, 1200 mand og en aarlig pro- 
duktion af 800 tons malm og 40000 tons eksportkis. Nylig blev det 
ogsaa besluttet og er allerede delvis gjennemført at udvide produk- 
tionen betydelig. OQgsaa i Bosmo (Ranen) er der en kisgrube i drift. 
I gamle dage havde man et lidet kobberverk i Ofoten med privilegium 
fra 1636. 

I Tromsø amt har der i de sidste aar været drevet kobberverk 
ved Kaafjord i Lyngen (Birtavarre gruber) af engelsk-norsk konsortium. 

I Finmarken oprettedes kobberverket i Alten, der dreves fra 
1825—1878, navnlig i perioden fra 1830 til 1860-aarene med stort 
belæg. 

Gruberne i det trondhjemske er ovenfor omtalt. Paa vestlandet 
findes betydelige forekomster: paa Nordmøre, i Søndfjord, i Sogn 
(hvor man i Aardalsverket engang fandt noget gedigent guld (!), i 
Søndhordland, hvor man i den senere tid har havt betydelige kis- 
gruber. Endvidere paa Karmøen, hvor Viksnes kobberverk findes; 
dette dreves i meget stor stil fra 1866—1894, og endelig i Ryfylke. 

I Sætersdalen, ved Nedeneskysten, i Telemarken (Aam- 
dalsverket, s. o.), i Numedal, ved Vestfossen og i Gudbrands- 
dalen findes mange verker. 4 

Ifølge ,Zeitschrift fir praktische Geologie" udgjorde Norges bi- 
drag til verdensproduktionen af kobber i 1901 83375 tons, i 1902 
4565 tons og i 1903 5000 tons (Japan opføres med 30000 tons 
i 1908). 


250 


Professor Vogt paaviser, at de bedste norske kobbermalmsfore- 
komster i det store og hele viser en høiere kobbergehalt end de øvrige 
europæiske landes, Spanien og Portugal fraregnet. Mediumgehalten for 
al verdens kobbermalm kan opføres med 7 %/. Desværre tillader de 
norske forekomster ingen storproduktion i amerikansk stil. De 
vigtigste af dem er dog rige og store nok til at kunne vedligeholde 
driften under nutidsforholde og man formoder ogsaa i fremtiden. Man 
maa desuden anse det for høist sandsynligt, at der endnu ligger vig- 


tige malmforekomster skjulte i vort land. 
v O. B—p. 


Boganmeldelser. 


Jean Brunhes: LIrrigation, ses conditions géographiques, ses 
modes et son organisation. Paris. OC. Naud, editeur. 

Ovennævnte verk paa henimod 600 sider kalder forfatteren en 
sétude de géographie humaine"; det er en antropogeografisk studie 
over vandingsanlæg i tørre egne. Forf. er professor i geografi ved 
universitetet i Freiburg (Schweiz) og professor ved det frie umversitet 
for sociale videnskaber i Paris. Denne forfatterens dobbeltstilling har 
ogsaa præget hans arbeide. Han gaar ud fra et geografisk synspunkt, 
men knytter hertil en række iagttagelser og betragtninger over de so- 
ciale forholde, som skabes ved vekselvirkningerne mellem de geografiske 
betingelser og menneskenes arbeide for at udnytte og omforme disse 
i sin interesse. 

Verket behandler først vandingsanlæggene i de tørre strøg paa 
den pyrenæiske halvø. Disse findes i den østlige og sydlige del af 
halvøen, hvor steppekarakteren er fremtrædende paa flere punkter. I 
disse stepper ligger som oaser i ørkenen større eller mindre strøg, som 
ved kunstig vanding er gjort overordentlig frugtbare. Fremtrædende 
er her de berømte ,huertas* ved Valencia og ,vegas* ved Granada. 
Efter deres naturlige beskaffenhed deler forf. disse oaser i 5 grupper; 
vandingsanlæggene og deres virkninger for landbruget beskrives udfør- 
ligt, hvorefter forf. gaar over til en betragtning af den økonomiske 
organisation, Devne er meget forskjellig inden de 5 grupper, og aar- 
sagen hertil er de geografiske betingelsers forskjellige art. 

Behandlingen af disse organisationer er ogsaa 1 sociologisk hen- 


seende af betydelig interesse; sociologien og &antropogeografien staar 


251 


i det hele hinanden meget nær og har mange berøringspunkter, hvad 
ogsaa antropogeografiens grundlægger, prof. Ratzel, har vist i sine 
senere arbeider. 

Fra Spanien gaar forf. over til Nordafrika, hvor de forskjellige 
vandingsanlæg og grupper af oaser vies den samme indgaaende behand- 
ling som de paa den pyrenæiske halvø. Af særlig betydning er det 
tredie afsnit, som omhandler anlæggene i Æøypten. Her har englæn- 
derne i senere tid udført storartede kostbare anlæg af dæmninger og 
reservoirer.  Forf. beskriver saavel disse som de ældre mere primitive 
anlæg. 

Vandingsanlæg 1 tørre egne har en betydelig almen interesse. 
Menneskene kan ved hjælp af slige anlæg nyttiggjøre sig store strøg 
af jorden, som ellers vilde ligge ubrugte og som hindringer for men- 
neskenes fremtrængen og udbredelse over jorden. Men man maa paa 
den anden side vogte sig for at nære altfor dristige forhaabninger; 
det er endnu altfor tidligt at kunne tænke sig f. eks. Sahara 
som en blomstrende, bugnende have vandet af artesiske brønde. Man 
har efter Brunhes” fremstilling allerede paa flere punkter baade i 
Spanien og Nordafrika gaaet for vidt, man har saa at sige gjort vold 
paa de naturlige betingelser, hvad der har hævnet sig. Særlig har de 
store kostbare anlæg af dæmninger, ,,barrages", ikke altid vist sig 
lønnende. Det vanskeligste spørgsmaal synes forøvrigt at være forde- 
lingen af vandet; i de vandfattige strøg, hvor ferskvandet blir et gode 
med økonomisk værdi, der blir den retfærdige og hensigtsmæssige for- 
deling et fremtrædende socialt spørgsmaal. Brunhes” arbeide yder 
vegtige bidrag til belysning af dette, og hans bog faar derved en be- 
tydning af mere almen interesse. 

Jeg skal endelig nævne, at forf. har bereist alle de steder, han 
har beskrevet. Hans bog har derfor et friskt personligt præg; det er 
ikke en stuelærds abstrakte reflektioner, vi faar gjengivet, men kjends- 
gjerninger og slutninger, grundede paa den interesserede, kyndige rei- 


sendes iagttagelser. Hg. Magnus. 


0. E. Schiøtz: Den sydøstlige del af sparagmit-kvarts-fjeldet 
i Norge. (Med kart. Norges geologiske undersøgelse no. 85). 

Professor Schiøtz, hvis fag ved universitetet er fysik, har i de 
sidste 34 aar anvendt meget af sine sommerferier til vidtløftige vaudrin- 


ger i fjeldegnene mellem Glommen og rigsgrænsen. Han har herunder 


252 


indsamlet et særdeles stort og godt materiale af geologiske iagttagel- 
ser. (Sml. artikelen: Professor Schiøtz's geologiske studier i , Naturen* 
1892, s. 127). Meget betydelige resultater har han nedlagt i det her 
omhandlede arbeide. 

 Vore fjelde er tilblevne i forskjellige perioder. Ældst er, som 
bekjendt, det gamle grundfjeld, hvis bergarter, granit, gneis og gabbro, 
danner fjeldgrunden nærmest omkring Elverum og i den nedre del af 
dalsiderne indtil opimod Aasta. I høiderne udbreder sig yngre forma- 
tioner, som man henfører til de perioder, som geologerne kalder de 
cambriske og siluriske. Man finder i dem paa enkelte steder levninger 
af havdyr; mest udbredt er dog en haard sandsten, saakaldt sparagmit, 
hvori ingen forsteninger er at finde. 

Lagene afsatte sig i havet fra først af vandret eller nogenlunde 
vandret; men de er senere blevne forskjøvne indbyrdes paa forskjellig 
vis. Meget merkelig er, hvad professor Schiøtz nøiere efterviser, 
at sparagmitlagene i vor egn oprindelig dannedes længer nord, og at 
de er blevne skjøvne sydover paa nogenledes lignende vis, som man 
skyver en bog hen over et bord. Sparagmiten kan derved undertiden 
være kommet til at ligge ovenpaa lag, som er yngre end den, mens 
det sedvanlige er, at de yngre lag ligger paa de ældre. 

I slutningen af arbeidet omtaler professoren jordarterne, som lig- 
ger paa fjeldet. Stenene og gruset i høiderne, morænegruset, skriver 
sig fra istiden. Omkring Elverum og opigjennem dalen langs Glommen 
og Rena til Storsjøen finder man sandafleiringer op til omtrent 70 m. 
over elven. Man maa nærmest antage, at dalen har været fyldt til 
denne høide, og at elven senere har skyllet det meste bort, saa resten 
ligger som jordbakker langs dalsiderne. 

Storsjøen maa have staaet ikke mindre end omtrent 100 m. høiere 
end nu, hvad man kan se af forholdene ved elven Mistras udløb. 

Hans Reusch. 


N. V. Ussing: Om Jyllands hedesletter og teorierne for deres 
dannelse. Overs. over det kgl. danske vid. selsk. forh. 1903, No. 2, 
I denne afhandling af den udmerkede danske professor finder vi 
et citat af ,hedens dyrker", den berømte kaptein Dalgas, saalydende: 
,Den, der ynder en vild natur, kan man ikke henvise til noget stoltere 
landskab end til den foran os liggende sandryg, der strækker sig fra 


Hald til Dollerup banker.* Denne beundring for en sandryg bringer 


253 


i erindring den ligesaa trivielle som sande bemerkning, at alt er rela- 
tivt i denne verden; vi nordmænd maa paa vor side vistnok finde 
os i, at en, der kjender Himalaya og Tibet, erklærer Jøtunfjeldene for 
ganske smaa ujevnheder paa jordens overflade. Den interesse de 
naturfænomener, som vi ser eller som vi læser om, frembyder, afhæn- 
ger imidlertid ikke af deres materielle størrelse, men af den klarhed, 
hvormed de kan gjøres forstaaelige for os. Uagtet de af Dalgas 
beundrede banker og sletter for en beboer af et fjeldland maa staa 
som fænomener af ubetydelige dimensioner, maa anmelderen alligevel 
sige, at de i Ussings mesterlige fremstilling har interesseret ham mere 
end det meste, der er at læse baade om Alper og Pyrenæer. 

Vi lærer af Ussing, hvorledes istidens bræmasser engang havde 
sin rand efter en linje, som begyndte ved Bovbjerg paa Jyllands vest- 
kyst, først gik mod øst og saa mod syd. Et strøg af morænerækken 
langs randen er netop det af Dalgas beundrede stolte landskab 
Vandet, som strømmede frem fra isen, oplagde store flade kegler af 
sand; det er hedesletterne. Maaden, hvorpaa disse saa blev furede af 
senere vandløb, eftervises i enkelthederne; tilslut forklares, hvorledes 
klumper af is, som blev liggende igjen under afsmeltningen, naar 
varmen omsider fik bugt med dem, efterlod eiendommelige hulninger i 
terrænet. Det hele fremstilles med en kritisk gjennemgaaen 1 alle de- 
taljer, der gjør det til et usedvanlig paalideligt stykke istids-historie. 
Arbeidet maa betegnes som en mønsterafhandling. 


Hans Reusch. 


A. C. Johansen: Om den fossile kvartære molluskfauna i Dan- 
mark. Land- og ferskvands-molluskfaunaen. Kjøbenhavn 1904. 

Denne afhandling af en anden dygtig dansk forsker fører os læn- 
ger tilbage i istidens historie. Forfatteren er i Skandinavien den første, 
som har ofret de i ler, øytje og torv forekommende ferskvands- og 
land-mollusker et mere indgaaende studium. 

Man har efter dr. Hartz's fortjenstfulde undersøgelser antaget 
at der forud for den sidste istid (den baltiske) har hersket et forholds- 
vis mildt klima. Hr. Johansen paaviser nu ved studiet af mollus- 
kerne, at dette klima har været mildere end tidligere formodet; det var 
et tempereret fastlandsklima med en middeltemperatur paa 14—159 OC, 


1 den varmeste sommermaaned. Hans Reusch. 


254 


Mindre meddelelser. 


Edderkopperne og det kunstige lys. Det er bekjendt nok, at 
det kunstige lys øver en mægtig tiltrækning paa de i skumringen og 
om natten flyvende insekter. Saaledes kan man om vaar- og høst- 
aftenerne se hundreder af insekter samle sig paa vinduesruderne til de 
værelser, som vender til haver, lunde og marker. Entomologen kan 
her ofte gjøre en rig høst af insekter tilhørende forskjellige grupper, 
som myg, stankelben, ørentviste, møl, maalere og flere natlige som- 
merfugle. 

Under mine bestræbelser for paa denne maade at indfange nat- 
sommerfugle, har jeg imidlertid ofte havt slemme konkurrenter blandt 
edderkopperne, og fornemmelig har den store korsedderkop (epeira dia- 
dema) tildels lagt mig betydelige hindringer iveien. 

Disse dyr maa vistnok have været opmerksomme paa, at der paa 
saadanne er en usedvanlig stør tilgang paa bytte; thi i de værelser, 
som til stadighed holdtes oplyste langt udover aftenen, var der stadig 
udenfor samtlige vinduer ophængt et eller flere af deres bekjendte 
hjulformede fangenet. Meget ofte blev disse nedrevne, men ligesaa 
regelmæssig opførtes de paany, saa det næsten var umuligt at blive 
dem helt kvit. 

Det var forresten ofte interessant nok at iagttage de ottefodede 
røveres virksomhed derudenfor vinduet. Hvert øieblik blev et bytte 
hængende; snart var det en myg, der intet anende dansede lige ind i 
nettets fordægtige, klæbrige masker, snart styrtede en langbenet stan- 
kelben (tipula) surrende mod nettet, eller en tumlende maalersommerfugl 
var uforsigtig nok til at komme i en altfor intim berørelse med de 
klæbrige traade. Kort sagt, udbyttet af en aftens fangst kunde i gun- 
stigt veir være meget betydeligt. 

Det er sikkert nok, at ophængningen af vævene udenfor de op- 
lyste vinduer ikke har været nogen tilfældighed, men at edderkopperne 
her virkelig har taget det kunstige lys 1 sin tjeneste. I de værelser, 
der kun sjelden holdtes oplyste, var vinduerne nemlig altid fri for 
spindelvæv, og først naar disse flere aftener i træk Hale været op- 
lyste, begy ndte nettene at vise sig ogsaa her. 

Som eksempel paa, bvilken rig FE en edderkop i løbet af en 
aften ved hjælp af det kunstige lys kunde skaffe sig, skal jeg sluttelig 
nævne, at jeg 1 et eneste net engang talte over et halvt hundrede myg, 
flere større stankelben, flere maalersommerfugle og en middelstor natfly 


(plusia gamma), som her havde maattet lade sit liv. 
0. JÅ LAR: 


»Blodfarvning* og ,melkefarvning* af vand. Fra historien kjen- 
der vi flere beretninger om saakaldet ,blodfarvet vand". Saaledes skal 
ifølge Mose-bøgerne et saadant tilfælde have indtruffet i Ægypten kort 
før israeliterne forlod dette land for at vende tilbage til Kanaan. Det 
heder nemlig, at Nilens vand blev til blod, at vandet stinkede og 
fiskene døde. 

Et saa eiendommeligt fænomen som en total rødfarvning af et 
større vandomraade vil selvfølgelig forekomme selv et nutidsmenneske 


255 


saare merkeligt, hvormeget mere da oldtidens ægyptere. Nilen var og 
er ægypternes livsbetingelse, idet floden som bekjendt ved sine peri- 
odiske oversvømmelser, hvorved hele Nedre-Ægypten sættes under vand, 
gjennemfugter og gjødsler hele den dyrkede del af dette ældgamle 
kulturland. Hvilken skræk det af Moses beskrevne fænomen derfor 
maa have fremkaldt hos hele Ægyptens befolkning, kan enhver let be- 
gribe. Bortseet fra, at vandet under disse omstændigheder var aldeles 
utjenligt som drikkevand for mennesker og dyr, og at fiskebestanden 
i det paagjældende strøg døde, maatte selve den om blod miudende 
røde farve virke meget uhyggelig, og vi kan egentlig slet ikke undre 
os over, at befolkningen i et saadant fænomen saa et udslag af en 
fortørnet guds vrede, eller tog det som et varsel om en forestaaende 
stor ulykke. Hvorledes israeliterne benyttede sig af fænomenet til at 
øve pres paa den regjerende faraon, kan vi læse i den bibelske beret- 
ning om forberedelserne til udgangen af Ægypten. 

Efterat menneskene begyndte at betjene sig af optiske hjælpe- 
midler ved sin forskning, og særlig efterat mikroskopet var bleven op- 
fundet, har man ogsaa begyndt at efterspore aarsagen til de i det 
foregaaende nævnte fænomen. Det har herved lykkedes at bevise, at 
et tilfælde som det i Mose-bøgerne beskrevne, som forøvrigt ikke er 
enestaaende, idet man endog fra den seneste tid kjender eksempler 
paa en saadan ,blodfarvning* af vandet i visse strøg af Nilens flod- 
omraade, ikke behøver at sættes i forbindelse med nogetsomhelst over- 
naturligt, idet fænomenet simpelthen skyldes en overordentlig masse- 
optræden af visse mikroorganismer. 

Saadanne tilfælde kjender man forøvrigt ogsaa fra Furopa, og 
flere af disse er bleven omhyggeligt undersøgte af fagmænd. Blod- 
farvningen skyldes dels mikroskopiske alger — for eksempel polycystis 
ichtyoblabe — fornemmelig dog en af Ehrenberg under navn af 
euglena sanguinea beskreven flagellat, der er meget nær beslegtet med — 
maaske kun en varietet af — den ogsaa hos os forekommende euglena 
viridis, en art, som i det hele har en udpræget tendens til at formere 
sig sterkt. I de fleste af de fra den nyeste tid kjendte tilfælde at 
u blodfarvning* har det været denne smukt rødfarvede euglenide, som 
har været aarsag til fænomenet. 

Det er let at forstaa, at en saa enorm overproduktion af en en- 
kelt art — thi i alle tilfælde dreier det sig kun om en eneste art — 
snart maa komme til at medføre andre abnorme forholde. Allerede 
efter nogle faa dage vil dette ogsaa tydelig vise sig ved en enorm 
dødelighed blandt de paagjældende mikroorganismer, hvis kropsmasse 
ved optrædende bakteriers hjælp hurtig gaar i opløsning og herved 
yderligere forurenser vandmasserne. Den hurtig fremadskridende for- 
raadnelse forpester snart ikke blot vandet, saa at endog fiske og andre 
større dyr bukker under, men foraarsager tillige en modbydelig stank. 

Ogsaa en ,melkefarvning* af vandet kjender man saavel fra for- 
skjellige steder i Europa som ogsaa fra andre verdensdele. I saadanne 
tilfælde dreier det sig altid om en masseoptræden af en mikroskopisk 
dyreart — selvfølgelig med undtagelse af de tilfælde, hvor den skyl- 
des opblanding med jordartede stoffer som for eksempel kalk eller ler, 
eller forurensning med visse kemikalier. 


256 


Af dyr, som undertiden formerer sig saa sterkt, at de fremkalder 
en blaahvid anløbning af de øvre vandlag, kjender vi flere arter hjul- 
dyr og infusionsdyr. Blandt de førstnævnte er det særlig den i Syd- 
og Mellem-Europa almindelige hydatina senta, som hyppig fremkalder 
ymelkefarvning*. Denne art er næsten ganske farveløs, gjennemsigtig, 
vandklar, og den hvide farve er derfor et rent optisk fænomen, som 
vi forresten kjender saa godt fra sneen, der jo synes os blændende 
hvid, skjønt de enkelte snekrystaller som bekjendt er ganske farveløse. 

En masseoptræden af infusionsdyr finder sjelden sted uden i de 
ganske smaa vandansamlinger, pytter og dammer, hvor vandet er sterkt 
forurenset, og hvor der derfor findes større mængder af bakterier og 


visse flagellater (mastigophorer), som tjener disse dyr som næring. 
0. J. L.-P. 


Tandsystemet hos det diluviale menneske afviger ifølge P. 
Adloff adskilligt fra de nulevende menneskers og da særlig fra kultur- 
menneskets. Hos fortidens mennesker en tandrække, som er udviklet 
paa det kraftigste og som er vel befæstet; det var ogsaa istand til at 
udføre sande kraftpræstationer, saasom at knuse marvben, for at faa 
fat i diluvialmenneskets yndlingsspise, marven. Hos nutidens menne- 
sker derimod et tyggeverktøi, som tydelig bærer merke efter at være 
i degeneration, en formindskelse af antallet af tandknuder og af stør- 
relsen, ja endog en reduktion af tænderne, thi visdomstænderne vil vel 
tilslut ganske forsvinde. Det vilde være af stor betydning for antro- 
pologien, om man kunde hos nutidens mennesker paavise kjæve- og 
tanddannelse, som viser overgange til det diluviale menneske. Man 
maa dog vogte sig for at tyde enhver overtallig tand, enhver overtallig 
tandknude og enhver usedvanlig taudform som atavisme. Organer, som 
degenererer, har altid en tilbøielighed til at variere. Imidlertid vil der 
jo ogsaa sikkerlig forekomme tilfælde af egte atavisme. Hvorvidt man 
har en saadan for sig, kan kun afgjøres ved en omhyggelig undersøgelse 
af samtlige ledsagende biomstændigheder. (Globus.) 


Radiumstraaler til prøvning af diamanternes egthed. Becquerel- 
straalerne har som bekjendt den egenskab, at de bringer visse legemer, 
saasom zinkblende, til at fosforescere. OQgsaa straalerne af det af 
Markwald opdagede radiowismut (polonium?) har denne egenskab. 
Markwald forstod at udnytte dette paa en praktisk maade, idet han 
paaviste, at de egte diamanter er blandt de legemer, som paa en paa- 
faldende maade ved radiowismutstraalerne blir bragt til at fosforescere, 
Denne egenskab byder herved et sikkert middel til at adskille de egte 
diamanter fra imitationer af glas, bjergkrystal o. s. v. og ogsaa fra 
andre ædelstene, saasom smaragd, rubin og safir, fra hvilke de farvede 
diamanter ofte kun vanskelig lader sig adskille. Disse ædelstene fos- 
forescerer nemlig ikke, naar de udsættes for radiowismutstraalerne. 
Rosenheim har ligeledes paavist, at man ved denne prøvning kan 
paavise egtheden af diamanter, som stammer fra de forskjelligste ste- 
der. Kun de saakaldte karbonados, sorte diamanter, fosforescerer ikke. 
Saaledes giver de usynlige straaler, som saa ofte tidligere, et pyt 
middel til at gjøre det usynlige synligt. (Prometheus.) 


Nye bøger. 


Til redaktionen er indsendt: 


Mentz og Ostenfeld: Billeder af Nordens flora. 13. (Wahlström 
& Widstrand, Stockholm. Gad, Kjøbenhavn). 

Newcomb, Simon: Å statistical inquiry into the probality of causes 
of the production of sex in human offsprivg. (The Carnegie 
institution of Washington). 

Pharmacia no. 13. Tidsskrift for kemi og farmaci. 


Forfalden kontingent bedes indsendt snarest. 


I kommission hos H. Aschehoug å& Co. er udkommet: 


Nedbøriagttagelser I Norge, 
udgivet af 
Det norske meteorologiske Institut, 
aargang IX, 1903, 
med I kart og 2 plancher. 


Pris kr. 6,00. (H. O. 541) 


Ærede Fuglevenner! 


For Tiden haves i meget smukke Exemplarer og 1 stort 
Udvalg af alle i Handelen værende Arter Papegøjer, Kakaduer, 
Sang- og Practfugle, Haxer Kanariefugle, alm. Kanariefugle, 
Race Duer og -Høns, Paafugle, Svaner, Sirænder, Guldfisk, Sirtisk, 
Skildpadder, Løvfrøer, m. m. m. 

Endvidere anbefales: Fuglebure. Redskaber til Fuglenes 
Røgt og Pleje, maskinrenset Fuglefrø og Foderstoffer for alle 
Arter Fugle. 

Prisliste sendes imod Svarporto. 

Enhver Fugleven bør gjøre et Forsøg, da alle sikkert vil 
blive tilfreds. 

Forretningen er tilkjendt 70 Ærespræmier, Sølvmedaljer og 
Iste Præmier ete. | 

Jysk Fugle-Export, 
Randers, Danmark. 
Nordens største Exportforretning i denne Branche. 


John Griegs Forlag, Bergen. 


Netop udkommet og faaes hos alle Boghandlere: 


DEN FØRSTE NØRSKE KUNSTAISKJONE 


NORSKE MAPBRE 


OG BILBEDNUGGE RE 
AF JENS THIIS 


ER NERILELUSTRERET 
PRAGTVÆRK 


UDGIVET AF 
BERGENS KUNSTFORENING 


OVER 300 JOHN GRIEGS FORLAG, 20 HEFTER 
ILLUSTRATIONER BERGEN Å KR. 1.50 


Netop udkommet: 


0, Vi Fasting 


Paa gale Velg 


3, Et Samfundssporgsmaal 


Pris 50 Øre, Porto 10 Øre. 


Udg.: Bergens museum — Red.: dr. J. Brunchorst 


Nr. 9 28de aargang - 1904 September 


% % 8 JNDHOLD 3 % X 


| Fridtjof Nansen: Haren paa Færøerne og dyre- 


nes hvide vnerdkapt 5. ae ett sjela eide AD 


P, Engelbrethsen: Maarene og pelsjagten....... 261 
Carl Fred. Kolderup: Vestlandets devoniske lag- 
kækkerr(medsløkart.. kvekere eds 270 
Ormearsenøk even el kjenn eee eee 276 
Mindre meddelelser : Sanseevnen hos lavere hvir- 


veldyr. — Hvalernes dukken og søvn. — Tem- 


Pris 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 


Kommissionærer: 
Ichn Grieg, Lehmann & Stage, 
Bergen. Kjøbenhavn. 


Eftertryk af ,,Naturen* artikler er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Mindre meddelelser ken 
aftrykkes, naar ,,Naturen** angives som kilde. 


peratur og nedbør i Norge i juni og juli 1904 286 -< I 


NATUREN" 


begynder med januar 1904 sin 28de aargang (3die række, 8de 
aargang), paa hvilken vi herved indbyder til subskription. 

Tidsskriftets almennyttige formaal har faaet den anerkjendelse 
af regjering og storthing, som ligger i, at der er blevet bevilget 
det et tilskud af statskassen stort 1000 kr. paa betingelse af, at 
indtil 400 eksemplarer kan abonneres af statsunderstøttede folke- 
bibliotheker og skolebogsamlinger til det halve af den sædvanlige 
abonnementspris (kr. 2.50 istedetfor kr. 5.00). 

Ved denne understøttelse fra det offentliges side er vi bleven 
sat istand til at knytte talrige medarbeidere til tidsskriftet og 
saaledes sikre det sagkyndige artikler fra naturvidenskabens 
forskjelligste omraader og et stadig vekslende indhold. 

Fra redaktionens side vil der blive lagt vegt paa, at artiklernes 
form bliver mest mulig almenfattelig, saa der til deres fulde for- 
staaelse ikke kræves særlige naturvidenskabelige forkundskaber. 

Foruden større artikler vil vi meddele referater af norsk 
naturvidenskabelig litteratur og gjøre rede for alle vigtigere 
fremskridt paa naturvidenskabens forskjellige omraader. Hver 
maaned vil vi endelig meddele en meteorologisk oversigtstabel for 
otte norske stationer — deres nedbør og temperatur sammenlignet 
med det normale. 


sNaturen* udkommer med et hefte paa mindst 2 ark (32 sider) 
hver maaned og koster 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 

sNaturen* faaes hurtigst og regelmæssigst ved bestilling gjen- 
nem postvæsenet eller i ubetalt brev merket ,,avissag* til ,,Natu- 
rens ekspedition%, Bergen, men kan ogsaa bestilles gjennem bog- 
handelen. 

Statsunderstøttede folkebibliotheker og skolebogsamlinger 
har i henhold til stortingets bevilgning ret til at erholde tidsskriftet 
for halv pris (kr. 2.50 porto indbefattet), og kan indsende bestilling 
enten gjennem kirkedepartementet eller direkte til ,,Naturens re- 
daktion*, Bergen. 

Aargangene af Iste række (Iste—l0de aarg.) sælges for 1 kr. 
pr. bind; flere er dog udsolgte. 

Aargangene af 2den række (Ilte—20de aargang) sælges 
for kr. 2.50 pr. bind. 


Haren paa Færøerne og dyrenes hvide vinterdragt. 


De fleste er vel vokset op 1 den tro, at dyr, som haren og rypen, 
blir hvide om vinteren, fordi det er en beskyttelse mod deres fiender; 
denne naturens vise styrelse er en af de mange dogmer, som vi tror 
paa, ofte uden at underkaste dem nogen nærmere prøvelse, det lyder 
jo ogsaa saa sandsynlig. Men hvordan har de fra først af erhvervet 
denne egenskab? Hvis vi har tænkt over dette, har vi kanske slaaet 
os tiltaals med den forklaring, at alle dyrearter har en tilbøielighed til 
at variere sin farve, og under kampen for tilværelsen har saa de indi- 
vider, som havde den lyseste vinterpels, havt størst udsigt til at und- 
gaa forfølgelsen, og har fortrinsvis overlevet de andre, saa de kunde 
forplante sig og nedarve denne sin egenskab paa efterkommerne; det 
er, hvad engelskmændene kalder ,survival of the fittest". Ved nær- 
mere eftertanke blir dog denne forklaring alene neppe helt tilfredsstil- 
lende; thi vistnok maa vi indrømme, at en hvid hare eller rype ikke 
sees saa godt paa sneen som en graa eller brun; men de har ikke, 
uden særlige fysiologiske aarsager, med et sprang kunnet erhverve sin 
hvide vinterdragt, det maa have været en lang overgangstid, da harerne 
og ryperne bare blev lidt lysere om vinteren end om sommeren, og 
det synes da tvilsomt, om et saadant lidt lysere dyr skulde være saa 
meget mindre synlig paa sneen, at det var nogen virkelig fordel i 
kampen for tilværelsen. Læg saa hertil, at det er mange dyrearter, 
som blir lysere om vinteren end om sommeren, uden at de kan have 
nogen saadan fordel af det. Tag f. eks. renen, den er mørk om som- 
meren og blir adskillig lysere graa om vinteren, men den blir derved 
neppe mindre synlig paa sneen, og har ikke lettere for at undgaa sine 
fiender jerven og ulven, som desuden gaar mere efter næsen end efter 
synet. Eller tag ekornen, som har en graa vinterpels, eller korsræven 
og sølvræven (sortræven), som er mørke nordiske varieteter af den al- 


Naturen 1904. 17 


258 


mindelige ræv, hvorfor har de de vakre hvide haar i sin prægtige 
vinterpels, de blir ikke derved mindre synlige. Eller se paa mange 
heste, som blir lysere om vinteren. Undertiden gaar forandringen i 
den retning, at den hvide vinterdragt synes at have en tilbøielighed 
til at forsvinde, se f. eks. hvidræven eller polarræven, dens varietet 
blaaræven er mørk om vinteren. Nævnes kan ogsaa, at polardyr har 
hvid farve, uden at de synes at kunne have nogen direkte fordel deraf. 
Se f. eks. ismaagen (larus eburneus), den er helt hvid og forfølges 
neppe af fiender, som den kan undgaa ved hjælp af sin hvide farve, 
heller ikke forfølger den selv bytte, som det gjælder at dække sig for. 
De unge individer er derimod sortplettede. Her er dybere aarsager 
af fysiologisk art, som vi endnu ikke har faaet helt tag paa. 

Det er ogsaa værd at lægge merke til, at det blandt jægere gjæl- 
der som en almindelig erfaringssætning, at i aar, da vinteren kommer 
tidlig, da blir harerne og ryperne tidligere hvide end ellers; jeg tror 
ogsaa selv at have gjort denne iagttagelse, skjønt det er vanskelig at 
have noget sikkert at holde sig til her, idet de jo gaar gradvis 
over fra den ene dragt til den anden, og der kan være meget stor 
forskjel paa de forskjellige individer. Nu mener mange, at tiden for 
anlæggelsen af den hvide dragt er afhængig af sneens komme; men 
jeg tror snarere, hvis den virkelig varierer, at den staar noget i for- 
bindelse med vinterkuldens eller rettere høstkuldens begyndelse; i aar 
med tidlig kulde, men med lang barfrost, kan en nemlig se haren hvid 
længe før sneen kommer. Det kunde jo tænkes, at kulden har den 
fysiologiske virkning, at pigmentet i haarene forsvinder; men det synes 
vanskeligere at tænke sig, at sneen skulde kunne have den virkning. *) 
Mange jægere vil nok ogsaa være enig i den iagttagelse, at harerne 
tilfjelds blir tidligere hvide om høsten end nede i dalene. Men i den 
største del af Norge blir sent eller tidlig alle harer helt hvide om vin- 
teren; mig bekjendt er den eneste undtagelse derfra paa Jæderen, hvor 
den typiske Jæderhare har en lys, graablaa vinterdragt; den maa nær- 
mest opfattes som en stedlig varietet af den almindelige norske hare. 

I det netop modtagne numer af ,Naturen" (for august) giver hr. 

1) At ydre vold kan paavirke farven, har jeg seet eksempel paa, idet jeg 
mindes engang en høst at have skudt en hare, som havde en hvid ring om 
halsen efter en snare, den engang var gaaet i, men havde slidt sig løs fra. Det 
saaes ikke, at den havde havt noget saar efter snaren, som den endnu gik med 


om halsen; antagelig har vel trykket fremkaldt en daarligere ernæring af. haa- 
rene, og dette har da først og fremst gaaet ud over pigmentet. 


259 


Sverre Patursson den yderst interessante oplysning, at norske harer, 
som indførtes til Færøerne for 50 aar siden, allerede efter faa aar be- 
gyndte at faa en blaalig eller blaagraa dragt om vinteren, og nu, alt- 
saa bare efter 50 aars forløb, skal den rent hvide vinterdragt være 
saagodtsom forsvundet. Dette synes at være et forhold, som er vel 
værd en indgaaende undersøgelse, idet derved muligens kan skaffes 
værdifulde oplysninger om aarsagen til, at dyrene skifter farve om 
vinteren. Efter Patursson kom harerne til Færøerne fra Kragerø (i 
1854), og det synes da lidet sandsynligt, at nogen af dem var Jæder- 
harer;') men da blir det faktum tilbage, at en dyreart paa saa kort 
og nøiagtig kjendt tid har forandret sin dragt. Da vinteren paa øerne 
er temmelig snebar, saa kan det ligge nær, som af nævnte forfatter 
gjort, at forsøge den forklaring, at Færøharens forandring af vinter- 
dragt skulde skyldes dyrenes evne til at lempe sin farve efter omgi- 
velserne for at undgaa forfølgerne, i dette tilfælde mennesket. Men 
at en saadan forandring skulde kunne frembringes direkte paa den vis 
og paa saa kort tid, blir neppe antagelig; det strider vel meget med 
vor fysiologiske viden, og selv de ivrigste Lamarckianere vilde neppe 
kunne gaa med derpaa. Da synes snarere det ,naturlige udvalg* eller 
pthi survival of the fittest" at kunne have gjort sig gjældende i nogen 
grad derved, at de rent hvide harer er fortrinsvis blevet skudt, da de 
er mest synlige paa den bare mark, og de andre harer har derved 
fortrinsvis faaet anledning til at forplante sig. Men selve tilbøielighe- 
den til at antage en mindre hvid vinterdragt maa øiensynlig være af 
fysiologisk natur. 

For at give et eksempel paa, hvordan en fysiologisk forklaring af 
fænomenet kunde tænkes, vilde det kanske være af interesse at hen- 
lede opmerksomheden paa et foredrag, som sidste aar blev holdt af 
kaptein Barrett-Hamilton ved det engelske naturforskermøde i South- 
port, og som heder: ,En fysiologisk teori til forklaring af fugles og 
pattedyrs hvide vinterdragt i snedækte lande og de mest slaaende træk 
ved udbredelsen af hvidt hos hvirveldyr i almindelighed".”) Denne 


1) Det vilde være af stor interesse, om dette punkt kunde blive sikkert 
afgjort, og endnu værdifuldere var det, om det bestemt kunde oplyses, hvor de 
3 harer fra Kragerø var taget, om det var der i omegnen; og ligesaa, om det 
er sikkert, at der ikke senere fra Norge eller andetstedsfra er indført harer til 
Færøerne. 

2) Report of the British Association for the Advancement of Science, 1903, 
side 698. Netop udkommet. 


260 


forfatter fremholder, at det, f. eks. hos pattedyr, er en bestemt række- 
følge, hvorefter de forskjellige dele af kroppen blir hvide, og denne 
rækkefølge svarer i det hele til dyrenes opsamling af fedt under huden 
i sommerens løb. Saaledes er bugen, hvor fedtet er tykkest, stadig 
hvid; bagdelen, hvor det er næst tykkest, er gjerne den første del, 
som blir hvid om vinteren. Mange pattedyr og fugle, som ikke sed- 
vanlig betragtes som hørende til dem, som skifter vinterdragt, blir dog 
lysere om vinteren end om sommeren, og den lysere vinterfarves ud- 
bredelse svarer til de dele af kroppen, som har tykkest fedtlag. I 
den nordiske sommer opsamler de fleste dyr fedt, og altid paa en be- 
stemt maade med hensyn til de dele af kroppen, hvor det afsættes. 
Denne fedtopsamling er imidlertid forbundet med en art atrofiering, 
som er sterkest udpræget om høsten. Naar vinterkulden sætter ind, 
udstrækker denne atrofiering sig ogsaa til haarene, hvis pigment da 
forsvinder, men altid først paa de steder, hvor hudfedtet er tykkest 
og atrofieringen derfor sterkest. Byttes haardragten paa denne tid, 
saa blir de nye haars farve paavirket af de samme forhold. I meget 
kolde lande blir haarene hvide over hele dyret, i mere tempererede 
strøg bare paa de dele, hvor fedtet er tykkest. 

Hvis denne forklaring er rigtig, da synes det at være let at indse, 
at harerne paa Færøerne, hvor vinteren er mildere end i Norge, har 
mindre tilbøielighed til at blive hvide om vinteren; ligesom det ogsaa 
vilde lade sig forklare, at dyrene i Norge blev tidligere hvide i aar 
med tidlig vinterkulde end omvendt. Hvis det er rigtigt, som Paturs- 
son mener, at Færøharens sommerdragt er blevet lysere i aarenes løb, 
da kan vel dette ogsaa staa i forbindelse med, at den færøiske som- 
mer er koldere og raaere end den norske. I det hele er det sandsyn- 
ligt, at haren paa de skogbare Færøer lever under mindre gunstige 
betingelser end hos os, og Paturssons oplysning, at dens gjennem- 
snitlige kropsvegt skal være aftaget mindst !/, kilogram siden hare- 
jagtens begyndelse paa Øøerne, synes ogsaa at tyde i den retning. 
Interessant vilde det være at faa en nølagtig statistik over vegten af 
skudte voksne harer paa Færøerne til sammenligning med norske. Det 
er jo ellers en almindelig erfaring, at pattedyrarter, som er blevet iso- 
leret paa øer, har en tilbøielighed til i tidens løb at blive mindre, 
nævnes kan hesteracerne paa Færøerne, Shetland, Island, Røst og 
Gotland. Rimelig er. det, at i denne henseende spiller forskjellige 
fysiologiske forhold med, og særlig kan vel en vidt dreven indavl have 


261 


sin betydning. I foreliggende tilfælde maa jo indavlen være betænke- 
lig, da efter Patursson hele øernes harebestand nedstammer fra 3 
individer. 
Sørkje, Numedal, 9de september 1904. 
Fridtjof Nansen. 


Maarene og pelsjagten..) 
Af P. Engelbrethsen. 


Med undtagelse af jerven, grævlingen og etpar mindre kjendte, 
fremmede former har alle til maarfamilien hørende dyr en mere eller 
mindre værdifuld pels. Jo nordligere dens opholdssted er, desto finere 
og blødere blir haardækket, mens skindet hos de mere sydlige former 
neppe er brugbart som pelsverk. I Sibirien, Nordrusland og de nord- 
ligste dele af Nordamerika foregaar derfor i vinterhalvaaret en ivrig 
jagt efter disse smaa, vævre dyr. OQgsaa Norge leverer omtrent 800 
å 1000 maarskind aarlig, og de norske skind skal være af særdeles 
god beskaffenhed. 

Af den egentlige maarslegt (martina) har vi i vort land foruden 
jerven tre mindre arter: skogmaaren, røskatten og snemusen. Græv- 
lingen, der ikke har videre betydning som egentligt pelsdyr, tilhører 
en gruppe for sig (malida), og otteren, hvis skind derimod er vel an- 
seet, en tredie gruppe (lutrida). 

Skogmaaren (mustela martes) er en lavbenet taagjænger med 
slank, langstrakt krop og lang, busket hale. Den er brun af farve 
med gulgraa uldhaar. Paa struben og den øverste del af brystet er 
en gul flek, som bagtil løber ud i en spids. Dyret holder til i skog- 
trakter, hvor det har let for at skjule sig i hule trær, forladte fugle- 
reder og lignende. Skjønt: den ingenlunde er sjelden, er skogmaaren 
derfor ikke let at faa øie paa. Hos os forekommer den over hele 
landet lige til det nordligste af Finmarken og nærer sig af ekorn, 
hare, skogfugl og lignende. 

Hos røskatten (putorius erminea) og snemusen (p. nivalis) er 


kroppen næsten ormformig langstrakt. Disse to dyr ligner hinanden 


1) Et kapitel af en bog, som om nogen tid udkommer paa Alb. Cammer- 
meyers forlag: ,Dyr og dyrehistorier. Naturhistorisk læsning for skole og 
hjem*. 


262 


overordentlig meget i sedvaner og levevis. Der er væsentlig kun for- 
skjel paa størrelsen — mindst af disse er snemusen —, paa halens 
længde og tildels paa sommerdragtens farve. Den langhalede røskat 
er om sommeren oventil rent kastanjebrun, mens snemusen, som har 
kort hale, spiller mest i det rødlige. Om vinteren er begge dyr rent 
hvide, røskatten med en sort haarpensel paa halespidsen. Rotter, mus, 
unghare, kyllinger af skogfugl og lignende udgjør deres fornemste føde. 
Naturligvis maa szemusen som regel nøie sig med et mere uanseligt 
bytte end den større og modigere røskat. Dette dyr lader sig nærsagt 
ikke skræmme af nogetsomhelst. Selv mod mennesket sætter det sig 
til modverge. En ven af mig jagte engang ved et tilfælde en røskat 
ud af den stenur, hvor den havde sit vanlige tilhold. Da der var 
bare snaufjeldet rundt om, smuttede dyret ind under en stenhelle for 
at skjule sig. Min ven lagde sig paa knæ for at se efter dyret under 
hellen. Men det skulde han ikke have gjort. Han blev modtaget paa 
en maade, der bragte ham til at fare tumlende og rystende tilbage. 
En lang stund var han næsten som bedøvet, og han forsikrer selv, at 
den konfekt glemmer han aldrig. Som de fleste dyr af maarfamilien 
havde røskatten i sin yderste nød brugt sine analkjertler, der har plads 
ved haleroden og udskiller en skrækkelig stinkende vædske. Værst i 
den retning er stinkdyret, som lever i Amerika og ligeledes hører til 
familien. Af de nævnte kjertler udskilles der en gulagtig vædske, som 
dyret i nogle meters afstand kan udsprøite med samme træfsikkerhed 
som den, hvormed en gammel sjømand tvers over rufgulvet træffer den 
store træspyttebakke paa dorken. Og et frygteligt vaaben er denne 
vædske. Selv de største og sterkeste rovdyr vover ikke at komme 
stinkdyret nær. Det afskyelige stof formelig baade lammer og bedøver 
ved sin forfærdelige lugt. Og den hænger i, saa den næsten ikke er 
til at blive kvit igjen. Selv efter at man har vasket og børstet og 
skrubbet med sæbevand i ugevis, hænger lugten igjen. Det er et lig- 
nende kjertelprodukt, som meddeler grævlingens og flere beslegtede 
dyrs skind en saa ubehagelig lugt. 

Foruden de nævnte norske er der endel udenlandske maararter, 
som jages for skindets skyld. De vigtigste af dem er zobelen, huro- 
nen og ilderne. 

Zobelen (mustela zibellini) har hjemme i det nordlige Sibirien 
og er rimeligvis det dyr, som leverer verdens fineste pelsverk. Det 


er muligt, at havotterens pels er endnu finere og blødere og. mere 


263 


glinsende, men zobelens staar ialfald i forhold til størrelsen i høiere 
pris. I selve Sibirien betales der for et særlig vakkert zobelskind 
optil 500, ja endog 800 kroner, skjønt dyret ikke er større end den 
almindelige skogmaar, altsaa neppe en halv meter langt. Den russiske 
keisers krone er en zobelskinds hue smykket med guld og juveler. 
Zobelen er mørkladen paa ryg og poter, noget lysere paa undersiden og 
med en halvt udvisket, gulagtig plet paa struben. De enkelte haar er 
tykkest ved roden og smalner jevnt af til en blød, fin spids. De eg- 
ner sig derfor udmerket til pensler, og de kostbareste malerpensler 
forfærdiges netop af de haar, der falder af ved zobelskindenes tilbe- 
redning. Dyret ligner i bygning vor maar, men har korte, afrundede 
øren og stive børster under fodsaalerne. Levemaaden er den samme 
som maarens. 

Huronen (mustela americana) eller den amerikanske maar er 
rimeligvis bare en afart af skogmaaren, som den er meget lig undtagen 
i hovedets farve. Dette er nemlig graat eller hvidt. Den findes især 
omkring Hudsonbugten og paa halvøen Labrador. Dens pels kommer 
sedvanlig i handelen under navn af zobelskind. 

Ilderne staar røskatten meget nær. Den egentlige ilder (puto- 
rius foetidus) er ikke fuldt af skogmaarens størrelse, sortbrun paa 
bugen og gulbrun paa ryg og sider. Den findes i de fleste europæiske 
lande, dog ikke i Norge. Mere end de øvrige maarearter lever den 
af padder og krybdyr, og forsøg har vist, at den ligesom pindsvinet 
er uimodtagelig for hugormens gift. Den er ikke videre bange for 
mennesket og blir ligesom husmaaren (mustela foina) leilighedsvis en 
yderst nærgaaende hønse- og duetyv. Flodilderen (putorius lutreola), 
hvoraf der ogsaa er en asiatisk og en amerikansk afart (p. sibiricus og 
p. vison), hører hjemme i Europa og danner overgangen mellem maa- 
rene og otterne. Den færdes med samme lethed i vand og paa land 
og lever fortrinsvis af fisk, trosk, krebsdyr og muslinger. Skindet af 
den amerikanske art, visonen eller minken, staar 1 næsten ligesaa høi 
pris som zobelens, 

Endelig maa af otternes gruppe nævnes den almindelige fiskeotter 
og havotteren. 

Fiskeotteren (lutra vulgaris) findes udbredt over hele det asia- 
tiske fastland til Himalaya i syd og er almindelig over hele Norge. 
Den har en korthaaret, blød pels, som er brun af farve, noget lysere 


paa, bugsiden end paa rygsiden. Svømmehuden mellem tæerne er ikke, 


264 


som hos flodilderen, liden, men naar lige til taaspidserne. Fiskeotteren 
er et udpræget vanddyr, der har sit tilhold i urer og stenrøser ved 
vandkanten og hovedsagelig lever af fisk. Det kan let tæmmes og af- 
rettes til fiskefangst. I Kina skal fiskefangst ved otterens hjælp endnu 
være en almindelig sport. 

Havotteren (enhydris marina) staar paa overgangen mellem ot- 
teren og sælerne. Den lever omtrent udelukkende af krebsdyr og mus- 
linger og har en paafaldende liden udbredelseskreds, idet den udeluk- 
kende er at finde langs Beringshavets kyster. Ligesom bæveren er 
den et af de dyr, der uundgaaelig synes viet til undergang. Foruden 
menneskets efterstræbelser skyldes dette rimeligvis dens langsomme 
forplantning, idet hunnen kun føder en unge. 

— Ved siden af ekorn og ræv er det de her nævnte dyr, som 
danner grundlaget for den egentlige pelsjagt, der i flere af jordens 
nordlige tempererede og kolde egne er mange menneskers vigtigste 
livserhverv. Hosstaaende tabel, som paa langt nær ikke er fuldstændig, 
vil give en forestilling om pelsjagtens store økonomiske betydning. 


Der forhandles aarlig af: 


Skogmaar eller ædelmaar..... 180000 skind 
Husnagks d0rslennet AE JE 400000 — 
Røskat (bermebøy 194 0.57 400000 — 
Tartarisk maar (kalink) ...... 80000 — 
Zobel (sibirisk og amerikansk). 450000 — 
Mine GULL DEG SELGER 255000 — 
Ilder (europæisk og sibirisk).. 600000 — 
Fiskeoter SYTe Jaa. ENE: 45000 — 
Haøterr. It TEL 15000 == 
Brom 2t SST AEG5 7000 000 — 
Søker JED HE NER 2000 — 
Koster. varde SN 10000 — 
Blådrevr SN JE 6500 — 
Andre vræve. Je 480000 — 
Boovefr USG HASLE KE at 160000 — 
Bisam 3 Je ses sete 3000000 — 


Heraf har de 1500 havotterskind alene en værdi af 450000 kr. 
eller gjennemsnitlig 360 kr. pr. stykke, og de 600000 ilderskind en 
værdi af 1620000 kr. For de andre arter mangler jeg opgaver over 


prisen. Men selv om denne gjennemsnitlig sættes til kun 3 kr. pr. 


265 


skind, hvilket af hensyn til de mange kostbare sorter vistnok er altfor 
lidet, saa faar man dog den vakre sum af opimod 48 millioner kroner. 
Leipzig, som nu er et af hovedmarkederne for pelsvarehandelen, om- 
sætter aarlig skind til en værdi af 36 millioner kroner. Fyøies til den 
ovenfor nævnte sum værdien af de skind, som stammer fra chinchillas, 
hamstre, vaskebjørne, bøfler, pelssæler, almindelige sæler, sumpbævere, 
harer, kaniner, forskjellige kattearter o. 8. V., saa vil man faa et be- 
greb om pelsvareindustriens store betydning. Den aarlige omsætning 
gaar op i hundreder af millioner kroner. Newyork, London, Leipzig 
og Kiachta, paa den russisk-kinesiske grænse, er de vigtigste omsæt- 
ningssteder for disse varer. Det russiske rige, som i den gamle ver- 
den maaske leverer hovedmængden af pelsverk, har forresten 3 særlige 
markeder for handelen dermed. Over Kiachta gaar alleslags værdi- 
fulde dyreskind til Kina mod te og silke i bytte. I den sibiriske by 
Irbit holdes der i februar et stort marked, hvortil sibiriaker og andre 
tartarer bringer skind af ekorn, røskatte, ræve og zobler, mens russiske 
og tyske kjøbmænd møder op med sine otter- og bæverskind. Den 
største omsætning finder dog sted paa det bekjendte aarlige marked i 
Nishnij Nowgorod, hvortil der strømmer pelsjægere og kjøbmærd 
fra alle kanter. Her mødes østens og vestens folk, asiater og euro- 
pæere, i broget blanding. 

— Hvorledes skaffes de nu tilveie disse millioner skind, som an- 
vendes til pelse og huer, til muffer, boaer, besætninger paa dame- 
dragter og meget andet? 

Fremgangsmaaderne under pelsjagten er høist forskjellige og af- 
hænger for en del af det civilisationstrin, hvorpaa vedkommende jægere 
staar. I det russiske rige er pelsjagten et kimregat 0: en rettighed, 
som tilkommer keiseren, og enhver pelsjæger maa derfor erlægge en 
aarlig skat (jasåk). Europæiske jægere betaler vanligvis denne skat i 
penge, men ostjakerne, tunguserne, jakuterne og de andre sibiriske folk 
afgjør skat med skind af ekorn, zobler, ræve og lignende. 

Som fast erhverv drives pelsjagten af ekspeditioner, der bestaar 
af optil 40 mand, som udstyret med fangstindretninger, vaaben, pro- 
viant, slæder o. s. v. drager afsted til skogene, naar jagttiden nærmer 
sig. Denne varer fra oktober til begyndelsen af december, da kulden 
og snemængderne almindeligvis umuliggjør arbeidet. I jordhytter og 
andre tilflugtssteder, som staar igjen fra tidligere aar, indretter jagt- 


partiet sig saa bekvemt som muligt, og det regelmæssige arbeide be- 


266 


gynder. Over et omraade paa mangfoldige kvadratkilometer opstilles 
der fælder, sakse, snarer og andre fangstredskaber, hvor dyrene har 
sin daglige gang, og hver dag maa disse redskaber eftersees og holdes 
i orden. Blir et fanget dyr liggende for længe, vil det snart være 
fortæret eller ødelagt af skogens talrige kjødædende beboere. De smaa 
pelsdyr fanges næsten udelukkende paa denne maade. Brugen af ild- 
vaaben vilde nemlig 1 altfor hø: grad gjennemhulle og skade skindet 
og dermed forringe dets værdi. Bjørne, ulve, ræve og andre større 
dyr blir derimod leilighedsvis skudt. dJægernes fritid medgaar til fore- 
løbig beredning af skindene, istandsættelse af redskaber og andre nød- 
vendige ,indendørs" arbeider. Det er et anstrengende og ensformigt 
liv, men de russiske og tartariske landsfolk i disse egne er vant til 
baade anstrengelser og ensomhed. 

Noget anderledes foregaar pelsjagten hos de omstreifende ostjaker 
og andre indfødte sibiriske stammer. De driver jagten mere uafhæn- 
gig og tilfældig, skjønt den ogsaa for deres vedkommende er et meget 
vigtigt bidrag til deres underhold. Dyreskind er jo disse egnes mest 
kurante vare — den myntfod saa at sige, hvorefter prisen paa de for- 
skjellige livsfornødenheder reguleres. Almindelige penge kjender disse 
naturfolk saagodtsom ikke til. | 

Ogsaa hos disse omstreifende jægere spiller snarer, fælder og 
andre fangstredskaber en betydelig rolle. Men mangt et vakkert stykke 
vildt falder ogsaa i jægerens hænder ved hans egen dygtighed i at 
haandtere de ældgamle vaaben: buen og pilen. I sine , Reiseerindrin- 
ger* (Reise i Sibirien) fortæller professor Hansteen om ostjakernes 
forbausende færdighed i bueskydning. Paa en sandbanke ved elven 
stillede de op et 20 cm. bredt bord, og paa 2—300 skridts afstand 
satte de med den største lethed pil efter pil i dette. Selv gutter i 
8—9 aars alderen skjød næsten aldrig feil af brettet, dog paa noget 
mindre afstand. De buer, som brugtes, var af ener og havde form 
som en ganske svagt bøiet stav, der under gangen ogsaa anvendtes 
som støttestav. Paa midten var de dobbelte, og de to stykker, hvoraf 
de bestod, var surret sammen med seilgarn eller tarmsnore. Buesno- 
ren var en tarmstreng, og for at denne ikke skulde saare haanden, 
naar skuddet faldt, havde jægeren om venstre haandled en rem, hvortil 
der var fæstet et stykke messingblik eller en tynd hornplade til at mod- 
tage slaget af buesnoren. Pilene havde alle i den bagre ende to paa 


hinanden lodrette spalter, hvori der var indsat fjære for styringens 


267 


skyld. Før brugen blev de nøiagtig afrettet ved sigtning. I forenden 
derimod var de forskjellige. Nogle var kun forsynet med en rund træ- 
klods omtrent af form som en ræddik, andre havde en skarp spids af 
jern eller staal, og en tredie sort var i forenden forsynet med et sterkt, 
flere centimeter langt jern af form som en meisel. Naar skuddet faldt, 
gjorde skytten med venstre haand, der holdt buen, en bevægelse frem- 
over mod maalet som for at give pilen større fart. 

Med de stumpe, i enden fortykkede pile skyder sibiriaken fugle 
og smaa pelsdyr. Den stumpe pil skader ikke skindet, men dyret blir 
svimeslaaet af slaget og falder ned, hvorpaa jægeren let kan tage livet 
af det ved kvælning. De spidse pile bruges til storfugl og andre 
større dyr, og med meiselpilene skyder ostjaken elg, ulv og bjørn. 
Buen er altsaa fremdeles et brugtbart vaaben. Som bekjendt har og- 
saa den engelske dronning endnu et regiment af bueskyttere (The 
Royal Company of Archers and the Queen's Body-Guard for 
Scotland). De 1.8 m. lange militærbuer er gjort af barlindtræ, som 
kommer fra Kaukasuslandene, og pilene er meget lange. 

I hele den nordlige del af Nordamerika drives pelsjagten ogsaa 
med meget udbytte. Her er pelsvarehandelen væsentlig i hænderne 
paa , Hudsonbugtkompaniet", et aktieselskab med en kapital af omtrent 
24 millioner kroner fordelt paa 2500 aktier. Dette kompani har sin 
lange og tildels meget interessante historie. Ved et fribrev fra kong 
Karl 2. tilstodes i 1670 prins Rupert og endel andre (Company of 
Adventurers of England 0: Englands eventyreres selskab) rettighe- 
derne til al handel omkring Hudsonbugten. Desuden fik selskabet en 
vis overhøihed over de nævnte landstrækninger. Imidlertid søgte fransk- 
mændene, som dengang endnu var herrer i Kanada, at gjøre selskabet 
alt muligt afbræk. Det indbringende ved pelsvarehandelen havde disse 
kanadiske kolonister nemlig forlængst faaet øinene op for. Forholdet 
blev ordnet ved freden til Utrecht i 1713, idet Frankrig afstod al ret 
til Hudsonbugtlandene. Værre var det, da der i 1783 stiftedes et 
konkurrerende selskab, ,Nordvestkompaniet*, i Montreal, som drev jagt 
og handel i alle de nordlige lande, der ikke berørtes af kong Karls 
fribrev. Det kunde ikke undgaaes, at disse to selskaber undertiden 
krydsede hinandens interesser, og i mange aar var der stadige feider, 
som undertiden endog udartede til regulære slag, saa der flød rigeligt 
blod paa begge sider. I 1821 blev ogsaa dette forhold jevnet, idet 


de to kompanier sloges sammen til ét. Hudsonbugtkompaniet er nu 


268 


i tilbagegang, idet vildmanden mere og mere underlægges civilisationen, 
men det driver dog endnu ganske betydelige forretninger. I 1892 blev 
der saaledes til et af de fire hovedlagre, det i Montreal, indleveret 
134814 skind, og der udførtes samme aar pelsverk til en samlet 
værdi af næsten 6 millioner kroner. 

Rundt om i det nordligste Amerikas øde egne har kompaniet om- 
trent 150 stationer, hver med sin overbestyrer (chief factor), sin 
handelsbestyrer (chief trader), sine kontorister og sin stab af reisende 
og jægere. Kompaniet har ogsaa sine egne dampskibe, der bringer 
de varer, som trænges til tuskhandelen med de selvstændige trappere 
(vildtfangere) og indianerne. Ved denne handel er bæverskindet den 
myntfod, hvorefter alle priser reguleres. Ved kompaniets egne folk 
sker jagten næsten under militær disciplin, og de linjer, langs hvilke 
fangstredskaberne fra en station opstilles, kan have en længde af 80— 
100 km. De enkelte trappere, som ikke staar 1 kompaniets tjeneste, 
har sine hytter og blokhuse rundt om i skogene, og naar de trænger 
varer af en eller anden art, tilbytter de sig saadanne for dyreskind 
ved en af kompaniets stationer. Naar jagttiden er forbi, bringes pels- 
verket fra alle stationer til de fire hoveddepoter. 

En særlig omtale fortjener tilslut havotterjagten, dels fordi den 
foregaar i sine egne eiendommelige former, og dels fordi der til men- 
neskets bekjendtskab med dette dyr knytter sig ting, man ikke kan 
gjøre sig fortrolig med uden en følelse af vemod og uden at skamme 
sig over den maade, hvorpaa mennesket undertiden spiller sin rolle 
som , naturens herre". 

Da Bering og hans reisefælle Steller (Ausfihrliche Beschrei- 
bung von sonderbaren Meertieren) i midten af det 18de aar- 
- hundrede led skibbrud paa Beringsøen, var havotteren der overordent- 
lig almindelig og saa tam, at den ikke viste spor af frygt for mennesket. 
Den havde endnu ikke lært, hvad det førte i sit skjold, lod sig kjær- 
tegne som en kjælen kat og lagde sig til at sove i menneskets umid- 
delbare nærhed, Nu forekommer den temmelig sparsomt og hører til 
de skyeste dyr, som overhovedet findes. Efter at have lært mennesket 
at kjende, har den trukket sig tilbage til de ødeste og mest utilgjænge- 
lige trakter, hvor den med havet lige i nærheden straks kan søge sin 
redning i vandet. 

Den følgende sammentrængte skildring af havotterjagten er taget 
af Elliots interessante verk: ,Alaska og Sæløerne" (norsk oversæt- 


telse ved O. Storm, Alb. Cammermeyers forlag). 


269 


Den maade, hvorpaa havotteren fanges, er ganske afhængig af 
veiret. Dersom sjøen er rolig og vinden laber eller stille, omringes 
den og spiddes. I uveir og storm skydes den fra stranden, og der- 
som der flere dage itræk har blæst en rasende storm, slaar de dristigste 
jægere havotteren ihjel med klubber. 

Jagttiden varer her fra begyndelsen af juni til slutningen af au- 
gust, og i denne tid opholder lag paa 40—50—60 indfødte aleuter 
sig for otterens skyld paa en af de øde øer, hvor dyrene har sit 
tilhold. Spidningen foregaar som sagt i smukt, roligt veir. I sine 
lette, kanolignende baade, de saakaldte bidarka'er, ror jægerne lyd- 
løst frem i en lang linje med en afstand af ca. 100 m. mellem hver 
baad. Der holdes naturligvis den skarpeste udkig. Opdages en otter, 
styrter den nærmeste jæger i sin bidarka til det sted, hvor den duk- 
kede under, og holder en arm iveiret. Alle de andre jægere ordner 
sig hurtigst mulig i en ring om dette sted. Nu gjælder det at passe 
aarvaagent paa. Saasnart otteren efter en 15—20 minutters forløb 
stikker den yderste spids af munden op af vandet, skal den nemlig 
ved et skrig skræmmes til at dukke igjen, inden den har faaet pustet 
ordentlig ud. Er den nær nok, anfaldes den ogsaa med kastespyd. 
Denne omringning gjentager sig gang paa gang. For hver gang blir 
otteren en kortere stund under vandet, og hvis ikke et spydkast tid- 
ligere har gjort det af med den, blir den efter et par timers forløb 
saa udaset, at den ikke længer kan dukke. Den blir da et let bytte 
for den jæger, som i øieblikket er den nærmest. 

Dette er den oprindelige fangstmaade. Men i den sidste menne- 
skealder er det ogsaa blevet skik i stormfuldt veir at holde vagt paa 
otteren fra stranden. Gjennem handelsmændene er jægerne blevet for- 
synet med langtskydende rifler, som de forstaar at haandtere til fuld- 
kommenhed. Elliot paastaar, at en aleutjæger paa 1000 meters af- 
stand kan træffe et otterhoved ude i brændingen. Med en lang gaffel 
ved siden sætter han sig derpaa taalmodig til at vente, til vinden og 
bølgegangen har ført det dræbte dyrs legeme indenfor hans rækkevidde. 

Den sidste fangstmaade er klubningen. Det er, siger Elliot, den 
mest ophidsende, uvorne og vovelige af alle maader, hvorpaa mennesker 
har forsøgt at fange et vildt dyr. Det blæser, saa det er umuligt at 
holde sig opreist. Stormen skjærer bogstavelig talt toppene af bøl- 
gerne, mens den uden ophør brøler, bruser og piber i natmørket. 
Alligevel sætter to dumdristige aleuter afsted i sin skrøbelige bidarka 


270 


og farer som en pil unda vinden henimod en øde holme i 40—50 kilo- 
meters afstand. Paa grund af havrøgen kan de bare se klart i ganske 
kort afstand, og viger de en aarelængde af fra den rigtige kurs, vil 
de af den rasende storm som en fjær hvirvles ud over det uendelige 
hav og opsluges. Deres hensigt er at lande paa holmeus læside og 
dækket af stormens forfærdelige larm at overraske de havottere, som 
i tangvaserne paa øens luvside søger skjul mod veirets raseri. Er de 
heldige, kan de med sine tunge træklubber gjøre det af med den ene 
efter den anden. Det er et halsbrækkende foretagende, men det kan 
ogsaa give en uventet stor vinding. Saaledes dræbte engang to aleu- 
tiske brødre paa denne maade 78 ottere paa mindre end en time. 
Paa de vestligste af de aleutiske øer fanges havotteren ogsaa i stor- 
maskede garn. 

Naar jagtselskabet efter tre maaneders savn og anstrengelser ven- 
der tilbage til sin landsby, vil en fangst af 40—50 ottere ansees som 
godt udbytte. Hvert skind repræsenterer for jægeren en værdi af 180 
til 225 kr. Men det hænder ogsaa, at et lag ikke har et halvt dusin 
skind med sig ved hjemkomsten. Og da ser det mørkt ud for den 
indfødte jæger, som gjerne har baade kone og barn at forsørge. — 

Lige fra den polske jødes lue, lavet af en eneste ræve- eller 
maarhale, til den fyrstelige hermelinskaabe med flere meter langt slæb, 
tjener pelsverk som et af menneskets ypperste prydelser. For at til- 
fredsstille trangen til disse prydelser trodser hvert aar modige mænd 
i tusenvis alle de øde egnes farer og anstrengelser, snart paa havet 


og snart i skogen, og dyr i millionvis lader sit liv i vildmarken. 


Vestlandets devoniske lagrækker. 
Af Carl Fred. Kolderup. 


Kommer man reisende fra Nordhordland og nordover til Sulen 
med dens golde, klumpformede klippemasser, vil selv et menneske med 
minimale geologiske kundskaber faa indtryk af, at denne øgruppe maa 
være opbygget af bergarter, der i væsentlig grad adskiller sig fra berg- 
arterne langs de søndenforliggende kyststrøg. Vi hari Sulen foran os 
vestlandets yngste bergarter; betydelige lagrækker af konglomerater og 
sandstene, d. v. s. bergarter, der bestaar af oprindelige grus- og sand- 


masser, som senere er sammenkittet til fast sten. 


271 


Allerede tidlig vakte de grovkornede rullestensbergarter en vis 
opmerksomhed. Biskop Pontoppidan, der opfattede rullestenene som 
fossiler, skriver saaledes i sit arbeide ,Norges Naturlige Historie": 
,I Evindvig Sogn 6 Mile Norden for Bergen, er et Sted, kaldet Stene- 
Sund, hvor man seer Fjeldet paa en halv Fjerdingsveys langt at frem- 
vise de Petrefacta, som søges i Kunst-kamre, næmlig mange Slags saa 
kaldede Cornua Hammonis, store og smaa Snegle, Muslinger, Orme, 
Insecter, og jeg ved ikke hvad, som ey kunde kaldes Lusus Naturæ, 
hvilket Ord synes i slige Ting Lusus Poéticus, og er en fattig Udflugt 
for dem, som vil negte det unegtelige.* Billedet af en fjeldvæg fra 
Stenesund viser ogsaa i Pontoppidans bog talrige smukke og efter teg- 
ningen at dømme vel opbevarede fossiler. Men det maa desværre ind- 
rømmes, at fossilerne findes kun i Poutoppidans bog; de geologer, som 
efter Pontoppidans anvisning har besøgt stedet, har kun fundet et 
konglomerat med forskjelligt formede rullestene. 

De geologer, som særlig har studeret de heromhandlede felter, er 
tyskeren Carl Friedrich Naumann og nordmændene Hiortdahl, 
Irgens, Reusch og Helland. I de senere aar har ogsaa jeg havt 
anledning at anstille nogle undersøgelser 1 felterne. 

Det har vist sig, at disse konglomerater og sandstene ikke alene 
er indskrænket til Sulen, men ogsaa findes i yttre Søndfjord og Nord- 
fjord. Som det vil sees af kartskissen, kan man udskille følgende 4 
felter: 1) Sulenfeltet, 2) Kvamshestens felt mellem Dalsfjord og Førde- 
fjord, 8) Haastenens felt i bunden af Høgdalsfjord, og endelig 4) Hor- 
nelens felt, der er det største af alle og strækker sig fra de yderste 
øer udenfor Florø i s.v. til Hyenfjorden i n.ø. 

Ser vi paa bygningen af hele kyststrøget mellem Sognefjorden og 
Nordfjord, vil vi let kunne adskille tre store bygningsled. Underst 
ligger grundfjeldets lag, der væsentlig bestaar af gneis, som er gjen- 
nemsat af stribet granit, der engang som flydende masse er presset 
op mellem gneislagene. Over og delvis presset ind mellem grundfjelds- 
lagene ligger lag, hvori dr. Reusch har fundet siluriske fossiler, og 
som da maa tilhøre det næstældste af de forsteningsførende systemer, 
silursystemet. Disse lag er ogsaa gjennemsat af bergarter, som i fly- 
dende tilstand er presset op fra dybet (f. eks. hvid granit paa Bre- 
mangerland og syenit mellem Dalsfjord og Førdefjord). Alle de her 
nævnte bergarter viser sig at være meget presset og har deltaget i 


den store foldning af lagene, hvorved den gamle skandinaviske fjeld- 


272 


kjæde dannedes i slutningen af silurtiden. Uberørt af disse foldninger 
ligger saa de store konglomerat- og sandstensfelter afleiret ovenpaa 
grundfjeldets og silursystemets lag. 


Allerede dette forhold gjør det sandsynligt, at disse afleiringer er | 


Kartskisse over vestkystens devoniske konglomerater og sandstene (punkterte 
partier). H = Hornelen, Haa — Haastenen, K — Kvamshesten. 


yngre end silur, men for at man skulde faa sikker rede paa deres al- 
der, var det nødvendigt, at der blev fremfundet fossiler. Disse er nu 
fundne. Under en geologisk reise i nordre Bergenhus amt i 1899 
søgte jeg særlig i Hornelens felt, der paa grund af sine betydelige 


sandstensafleiringer maatte formodes at være det heldigste operations- 


273 


felt, efter fossiler. Og efter min anvisning har saa i de senere aar 
flere af mine tilhørere ved sommerkurserne for lærere, der boede i 
disse trakter, søgt efter fossiler i dette felt. Resultatet var i de første 
aar magert? man fandt endel sandstene med saakaldte dendritiske teg- 
ninger, der skriver sig fra manganopløsninger, der bar sivet ind langs 
lagfladerne og frembragt figurer, der minder om planteaftryk. Det var 
det hele. Men saa fik jeg fra en af de mest interesserede mænd, 
hr. lærer Aasebø fra Gloppen, høsten 1902 nogle stene, hvori jeg 
med sikkerhed kunde konstatere planteaftryk. Desværre saa det ud 
for at være umuligt at bestemme de fundne rester; men da jeg formodede, 
at vi stod ligeoverfor devoniske. aflagringer og vidste, at professor 
Nathorst i Stockholm var en første rangs kjender af devoniske plan- 
ter, sendte jeg de fundne rester til ham for at høre, om han skulde 
kunne gjøre noget ud af dem. Som svar paa min forespørgsel til- 
stillede prof. Nathorst mig velvilligst følgende: 

npJeg har nu undersøgt plantefossilerne. De er visselig i og for 
sig ikke nærmere bestembare, idet man kun kan sige, at de udgjøres 
af en eller to slags bregnestilker. Men disse stilkers eiendommelige 
beskaffenhed og totalindtrykket af det hele gjør mig ganske forvisset 
om, at der er tale om afleiring af devonisk alder. Jeg har i Spits- 
bergens devonlag samlet lignende fossiler, og samme slags fossiler er 
ogsaa fundne i Skotland, Tyskland, Nordamerika 0. s. v.* 

Efter disse bestemte udtalelser af en paa dette omraade første 
rangs fagmand maa det slaaes fast, at de heromhandlede konglomerat- 
og sandstensfelter er af devonisk alder. 

Fundet blev gjort høsten 1902 ved elvens udløb af Svartevand, 
der ligger ca. 900 m. o. h. ved opgangen fra Skjærdalen til Gjegna- 
lunden. I august maaned 1903 besøgte jeg sammen med hr. Aasebø 
stedet, der imidlertid da var fuldstændig dækket af is og sne.  Finde- 
stedet vil atter blive besøgt, naar det kan ansees snebart. 

Som før nævnt er konglomerater ikke andet end grus og sandsten 
ikke andet end sand, der er sammenkittet til fast sten. Angaaende 
dannelsen af disse gamle grus- og sandmasser har meningerne til de 
forskjellige tider været meget forskjellig. Naumann antog, at de her 
nævnte masser var transporterte af en fra øst mod vest styrtende 
vandstrøm. Reusch mente, at man stod overfor gamle delta- 
dannelser, og Helland udtalte lidt senere som sin formodning, ,at de 
af grovkornet konglomerat bestaaende dele af felterne repræsenterede 
urgamle glaciale masser, der er bragt paa sit sted af de fra bassiner- 


Naturen 1904. 18 


274 


nes sider nedskridende bræer, der gik ud i bassinerne. Hvor sand- 
stenen overveier som i Hornelens felt, der har de fra fjeldsiderne og 
fra bræerne nedstrømmende elve transporteret sanden ud 1 bassinerne. 
En kombineret virksomhed af is og vand, af bræer og elve, synes at 
være den, der er mest skikket til at frembringe den variation i sam- 
mensætningen, som iagttages i disse konglomerat- og sandstensfelter, 
hvor blokke af de forskjelligste størrelser og af forskjellig petrografisk 
beskaffenhed forekommende uden orden, paa store strækninger sammen- 
sætter fjeldene, mens sandstene af jevnt korn og i gode lag paa andre 
steder er den forherskende bergart.* 

Da jeg ialfald foreløbig savner det fornødne materiale til en ind- 
gaaende diskussion om disse afleiringers dannelse, og ,Naturen* heller 
ikke er det rette sted for en saadan, skaljeg blot indskrænke mig til at 
antyde en anden dannelsesmaade. Jeg kan tænke mig, at de herværende 
dannelser tilhører det faste land og ikke er marine, en opfatning, som 
ogsaa støttes af fundet af fossile landplanter. Spørgsmaalet blir da: 
Har vi paa det faste land dannelser, som kan paralleliseres med de 
her omtalte, og hvor har vi dem? Jeg mener, vi har dem i vore 
ørkener og ørkenlignende strøg. Bare den omstændighed, at ørkener 
og i forbindelser med dem staaende landstrækninger uden afløb til ha- 
vet i vor tid indtaget omtrent '/; af den hele landoverflade, skulde 
tale for, at vi ogsaa 1 ældre geologiske systemer skulde vente at finde 
saadanne i ikke saa ringe mængde. Ser vi imidlertid efter, hvor 
mange af de gamle afleiringer, der er tydet som lignende fastlandsdan- 
nelser, vil vi finde, det er yderst faa, og der er vel neppe tvil om 
andet, end at der vil blive flere, efterhvert som vort kjendskab til 
de moderne ørkenstrøg og deres dannelser udvides. Men derfor behø- 
ver naturligvis ikke de her omtalte konglomerater og sandstene at være 
dannet paa denne maade. 

Som bekjendt har ørkenerne og de afløbsløse strøg det fælles med 
havet, at alt det materiale, som fra kanterne bringes derind, blir væ- 
rende der. En undtagelse herfra danner for ørkenernes vedkommende 
det fine støv oftest af lerholdige bestanddele, som af vinden i store 
støvskyer føres ud af ørkenen og afleires der (f. eks. det saakaldte 
løss i Kina). Tilbage skulde der saa i de ørkenagtige strøg blivg sten 
og sand eller, naar disse 1 tidernes løb blir sammenkittet til faste 
bergarter, konglomerat og sandsten. Og hvorledes ser saa ørkenernes 


stenafleiringer ud? Som store afleiringer af større og mindre, kant- 


275 


rundede stene med ingen eller utydelig lagning. I sin struktur kom- 
mer disse afleiringer at minde om morænegrus; men de enkelte stene 
mangler skuringsstriber. Som enhver, der kjender f. eks. Sulens 
konglomerat, ved, er dette netop egenskaber, der karakteriserer dette 
felt. Professor Helland har netop fremhævet disse afleiringers paa- 
faldende lighed med morænegrus, men samtidig nævnt, at han ikke 
har fundet stene, som viste tydelige skuringsstriber. OQgsaa jeg har 
fundet striber paa flere stene, men heller ikke jeg har vovet at paa- 
staa, at de er sikre vidnesbyrd om isskuring. Derimod har jeg i Su- 
lens konglomerat plukket ud flere stene, som synes at minde om de 
vindslidte stene, et fænomen, som skulde staa i meget god overens- 
stemmelse med min opfatning af disse bergarters dannelse. Vi ser 
altsaa, at der allerede ved en flygtig betragtning er en vis overens- 
stemmelse mellem de livløse stenørkeners afleiringer og de fossilfrie 
konglomerater i Sulen. 

De betydelige sandstensmasser, der særlig optræder i det nord- 
ligste felt (Hornelen), skulde da svare til de sandrige ørkenpartier. 
De tydelig lagdelte partier skulde skrive sig fra grunde indsjøer, som 
optræder periodisk i de ørkenagtige strøg, og som til sine tider kan 
have en betydelig udbredelse, og hvis sedimenter efter ørkenforskernes 
beskrivelser fuldstændig minder om stranddannelser. Merkelig nok er 
det netop i disse strøg, hvor man maatte antage, at der ialfald til 
visse tider har været vandansamlinger, at planteresterne er fundet. 

Hvad der her er udtalt, kan selvfølgelig kun betragtes som en 
ren hypotese; men jeg har ikke desto mindre nu, da jeg offentliggjør 
fundet af plantefossiler, villet nævne det indtryk, jeg under to oversigts- 
reiser i Nordre Bergenhus amt har faaet af de her nævnte dannelser. 

Ser vi hen til de geologiske forhold i Storbritannien i devontiden, 
vil vi finde, at devontidens afleiringer der er karakteriseret ved store 
lagrækker af sandsten (og underordnede lag af konglomerat), hvis 
mægtighed angives til over 3000 m. Det karakteristiske ved disse 
afleiringer er, at de mangler typiske marine fossiler, mens der er fun- 
det talrige fiske, krebsdyr og landplanter. Man har antaget, at disse 
sandstene er afsat i store indsjøer med ferskt eller lidet saltholdigt 
vand. Lignende dannelser findes ogsaa i Østersjøprovinserne, i Gali- 
zien, Nordamerika og Spitsbergen. Dette har tidligere bragt en til at 
tænke paa et stort indlandshav, som kun paa sine steder skulde staa 


i forbindelse med verdenshavet. Det skulde imidlertid ikke forbause 


276 


mig, om man ved nærmere undersøgelser skulde komme til det resul- 
tat, at man her stod overfor store fastlandsdannelser tilhørende et eller 
flere fastlandsstrøg, der ligesom de nuværende afløbsløse strøg strakte 
sig som et sammenhængende belte over store dele af jorden, og hvor 
da saavel konstante som periodiske sjøer delvis gav afleiringerne deres 
præg. dJeg skal imidlertid ikke her gaa videre. 

Hvad der for vort lands vedkommende er slaaet fast ved 
nærværende artikel, er, at vestlandets yngre konglomerat- 
og sandstensfelter er af devonisk alder, og at de fundne fos- 


sile restér skriver sig fra landplanter. 


Om arsen"). 


Arsen hører til grundstoffene eller de kemiske elementer og viser 
i sit kemiske forhold stor lighed, paa den ene side med fosforet, paa 
den anden side med antimon. Det har i umindelige tider været be- 
rygtet for sine forbindelsers enorme giftighed, og denne omstændighed 
er det vel, som har bevirket, at arsenforbindelserne allerede tidlig har 
vakt menneskenes interesse. : 

Arsen er meget udbredt i mineralriget. I fri tilstand forekommer 
det paa ertsgange i fine korn eller tættere i drue- eller nyreformige 
figurer med skjællet struktur, i almindelighed under navn af splintko- 
bolt (Scherbenkobalt). Forbundet med andre elementer forekommer 
det i talrige forbindelser, som optræder i store mængder paa mange 
lokaliteter. Mineralogerne kjender mere end 60 forskjellige arsenhol- 
dige mineraler, d. v. s. saadanne, i hvilke arsenet udgjør en væsentlig 
bestanddel; vi skal her nævne nogle af dem og deres kemiske sammen- 
sætning: Arsenikblomst (arsensesquioxyd, formel As, Os), kobolt- 
blomst (arsensur kobolt med vand), nikkelblomst (arsensurt nikkel 
med vand) kobbernikkel (Ni As), arsenkis (Fe As S), glands- 
kobolt (Co As 8) 0.8. v. 0. S. V 

I smaa mængder findes arsenet i forskjellige mineraler, saaledes 
i pyrit, i kobberkis i zinkblende o. s. v.; det forekommer ogsaa spora- 


disk i mange mineralvande, f. eks. i de saakaldte ,Jern syrlinge*, i 


1) Efter et foredrag i ,Verein z. Verbr. naturwiss. Kenntnisse* i Wien af 
Professor Ludvig. 


277 


Karlsbader thermalvand, i Gasteiner thermalvand; de saakaldte arsen- 
holdige vitrioliske mineralvande, hvis hovedbestanddel (efter mængden) 
er svovelsurt jern, indeholder betragtelige mængder af arsen. I disse 
vande findes der 6—8 mg. arsensesquioxyd paa 1 liter vand; denne 
arsengehalt forklarer saadanne vandes anvendelse som lægemiddel. Af 
saadanne arsenholdige vande kan først og fremst nævnes vande fra 
Levico-Vetriolo i Sydtyrol og fra Srebrenica i Bosnien (Guber- 
kilden). 

I agerjorden har man paa forskjellige steder fundet ringe spor af 
arsen; saaledes har Schlagdenhausen og Garnier paavist, at i 
Vogeserne er jordbunden i store strækninger arsenholdig. I de sidste 
aar har den franske forsker Armand Gautier ogsaa saavel i menne- 
skets organisme som i flere dyrs fundet spor af arsen under normale 
forholde. Han konstaterede forekomsten af arsen i skjoldkjertelen hos 
hunden, svinet, faaret og mennesket; ogsaa i hjernen paaviste Gautier 
spor af arsenik. Ikke alle forskere, som gjentog Gautiers under- 
søgelser, kunde bekræfte hans paastand, saaat man vistnok bør afvente 
yderligere efterforskninger, før man betragter det som sikkert, at der 
under normale forholde findes arsen i den dyriske organisme. 

Kundskaben om arsenforbindelserne er meget gammel. Navnet 
parsenik* stammer maaske fra det arabiske ord dårsini, som be- 
tyder kanel. Allerede i det 4de aarhundrede f. Chr. finder vi begge 
arsenets svovelforbindelser hos Aristoteles omtalt som csov8xp%ym 
(sandaraché) og hos hans elev Theophrastos under benævnelsen 
uggevxo, (arsenikon). Den ene af de to svovelforbindelser, nemlig 
operment, anvendte brahmanerne som modgift mod slangegift, og indtil 
det 9de aarhundrede betragter araberne og arabisterne arsenik som 
et giftigt krydderi, der er brugbart som modgift. Først aar 1000 e. 
Chr. finder vi hos Avicenna med sikkerhed paavist, at man foruden 
begge de nævnte svovelforbindelser af arsen ogsaa kjendte den hvide 
arsenik (arsensesquioxyd). Geber havde vel allerede i det Sde aar- 
hundrede overfladisk omtalt den hvide arsenik. I det 13de aarhund- 
rede omtaler Albertus Magnus først det metalliske arsen, som 
Basilius Valentinus (i det 5te aarhundrede) kalder en metalbastard. 
Paracelsus taler i sine skrifter om det metalliske arsen, specielt om 
dets fremstilling; den hvide arsenik anser han med rette for meget 
giftigere end arsenets svovelforbindelser, og han udtaler sig saaledes 


herom: ,naar saadan en arsenik indtages, saa er døden der fluks*. 


278 


I almindelighed havde de omtalte forfattere anseet arsenet for en be- 
standdel af alle kjendte metaller, først i begyndelsen af det 18de aar- 
hundrede blev denne falske anskuelse gjendrevet, og det blev for første 
gang anerkjendt som et eget metal af Browell. 

Foruden arsenforbindelsernes giftighed har vel ogsaa utvilsomt 
arsenforbindelsernes lægende virkning væsentlig bidraget til at vække 
folks interesse for dem og at vedligeholde den. Det kan ansees som 
sikkert, at en stor del af studierne over arsen har sit udspring fra 
den medicinske anvendelse af dets forbindelser. Oprindelig har man 
vistnok ikke været forsigtig nok med den indre anvendelse af arsenik- 
præparater og har derfor gjort slemme erfaringer. ,Album arsenicum 
interficit homines* (den hvide arsenik dræber mennesker), hed det alle- 
rede aar 1000 f. Chr., og derfor anvendte lægerne i de følgende 5 
aarhundreder saa godt som slet ikke arsenik; selv Paracelsus, som 
med forkjærlighed forordnede kviksølv- og antimonmidler, tilraadede 
kun en ydre brug af arsenik. Først henimod slutningen af det 17de 
aarhundrede anvendte Johann Lange, Wirth, Wepfer og Jean 
de Gorris arsenik systematisk ved feber og astma. Da imidlertid 
de arsenikfuskere, der drog omkring paa de offentlige markeder, særlig 
anvendte arsenik til sine undertiden skumle øiemed, hvilket verker af 
Stahl og Gohl konstaterer, saa kom derved arseniken i miskredit,; 
og Stahl, Helmont, Sperling, Lemery og Geoffroy advarede 
ganske energisk mod brugen af den. 

Heinrich Slevogt har fortjenesten af at have stillet denne 
vaklen fra den ene yderlighed til den anden i det rette lys. Han 
henviste til Galen og Rhazes som mønster og anbefalede en for- 
sigtig brug af arsenik (høist 90 mg.) mod vekselfeber (febris inter- 
mittens). 

Han kunde styrke sin anbefaling med det faktum, at det var 
lykkedes ham at helbrede 40 personer for feberen ved smaa arsenik- 
doser, som gaves indvendig med passende mellemrum. 

Hurles og Fowler, der ved den indvortes anvendelse af arsenik 
opnaaede at kurere 320 feberpatienter, bevirkede arsenikens optagelse 
i ,Series medicaminum*. Heim, Romberg, Vogt, Isnard o. a. 
har meddelt sine værdifulde erfaringer om arsenikens virkninger ved 
forskjellige sygdomstilfælde, og saaledes har denne gift, der virker 


saa sterkt i større mængder, ved rationel anvendelse i smaa doser 


279 


lidt efter lidt erobret en fast position inden de værdifulde medika- 
menter. 

Som før omtalt, forekommer arsenet i naturen ogsaa 1 fri tilstand 
som mineral; det kan let udskilles af sine forbindelser, saaledes ved 
ophedning af arsenikkisen uden tilgang af luft eller ved ophedning af 
en inderlig blanding af arsensesquioxyd med kul. TI begge tilfælde 
fordamper det frigjorte arsen og dampene gaar ved afkjøling over i 
fast, staaleraat, metallisk glinsende og krystalliseret arsen. Dette arsen 
er haardt, sprødt, lader sig knuse til pulver, fordamper ved ophedning 
under normalt lufttryk uden først at blive flydende, og dampen lugter 
sterkt af hvidløg. Opheder man arsen under høiere tryk, smelter det 
først ved ca. 4809 UC. og fordamper derpaa ved sterkere ophedning. 
Naar man opheder arsen i et glasrør, saa at dampen kan kondensere 
sig 1 rørets kolde del, saa lægger det faste arsen sig over denne i 
form af et sammenhængende, metallisk glinsende belæg, som kaldes 
for arsenspeil. 

Man kjender elementet arsen i endnu en anden, ikke metallisk 
modifikation, i hvilket det holder sig, naar man raskt afkjøler arsen- 
dampen; denne modifikation er gul, opløselig i svovelkulstof (som 
almindeligt fosfor) og gaar straks over i graat, metallisk arsen ved 
direkte indvirkning af soNyset. 

Arsenet anvendes teknisk til fremstilling af legeringer, der bruges 
til speilmetal og til fabrikation af hagelmetal, d. e. en legering af 
bly og arsen, hvoraf ca. I %/ af sidstnævnte metal. Denne legering 
danner, naar den smeltes og heldes ned fra et høiere sted, mindre og 
større draaber, der efter afkjølingen danner fuldstændige smaakugler 
og kommer i handelen som geværhaggel 1 forskjellige nummere efter 
sortering. Rent bly er ikke saa godt skikket hertil. 

Det metalliske arsen holder sig godt i tør luft: det forandrer sig 
neppe da, derimod virker fugtig luft oxyderende og 1 saadan over- 
trækker den metallisk glinsende overflade sig med et mat, hvidt over- 
træk. Ved ophedning i luften forbrænder det med blaalighvid flamme, 
hvorved der opstaar arsensesquioxyd. I klorgas antændes arsenet alle- 
rede ved sedvanlig temperatur og forbrænder med blegblaa flamme 
til klorarsen. Naar man fugter metallisk arsen med vand og lader 
det ligge saaledes i luften, foregaar oxydationen temmelig hurtig, og 


der danner sig hvid arsenik. Denne proces har man tidligere anvendt 


280 


til fabrikation af fluegift, og man har derfor kaldt det metalliske arsen 
fluesten. 

Den vigtigste og populæreste arsenforbindelse er forbrændings- 
produktet af arsen i surstof eller luft, som heder arsensesquioxyd 
eller arsensyreanhydrid eller hvid arsenik og tidligere ogsaa 
kaldtes arsentrioxyd. Dette oxyd forekommer i mineralriget som 
arsenikblomst og udvindes ved hedning af arsenholdig erts, d.v.s. 
under luftpaavirkning og da i form af et fint, hvidt pulver, der under 
navn af giftmel, hytterøg o.s. v. er meget kjendt. Man skjelner 
mellem to modifikationer af denne hvide arsenik, nemlig krystalliseret 
og amorft.  Opheder man det, fordamper det og kondenserer sig 
under afkjøling til farveløse, glinsende krystaller. | 

Arsensesquioxyd er efter dette dimorft. —Opheder wman det 
længere tid, næsten til fordampning, bliver det amorft, gjennem- 
sigtigt, glasagtigt; man kalder denne modifikation glasagtigt arsen- 
sesquioxyd; under opbevaring gaar det over i den krystallinske modi- 
fikation, idet det først udenpaa bliver hvidt, ugjennemsigtigt og 
porcellænagtigt; denne overgang gaar meget langsomt for sig ved 
normal temperatur, saa det kan vare flere aar, før et stort stykke 
glasagtigt arsensesquioxyd er forvandlet til krystallinsk. En vigtig 
forskjel mellem begge disse modifikationer er den, at det glasagtige 
arsensesquioxyd er lettere og rigeligere opløseligt i vand end det 
krystalliserede. 

Ved ophedning af arsensesquioxyd med kul indtræder der reduk- 
tion, arsenik blir frit, og naar man foretager denne proces i et glas- 
rør (bedst i et saakaldt spidsrør af tungt smelteligt kaliglas), saa er- 
holder man det karakteristiske arsenspeil. 

Arsensesquioxydet udvindes i store mængder som biprodukt ved 
hyttebearbeidelse af mange ertser og anvendes paa mangtoldige maader 
i det praktiske liv. Det tjener til fremstilling af visse mineralfarver, 
f. ex. schweinfurtergrønt, det anvendes til raffinering af glas og som 
beits i kattuntrykkeri, endelig som rottegift o. s. v. Denne arsen- 
forbindelses store giftighed kræver den største paapasselighed under 
brugen. Skjønt salget af den hvide arsenik staar under kontrol, saa 
er det, som erfaringen lærer, slet ikke sjelden, at ukyndige kommer 
i besiddelse af denne frygtelige gift, ja i mange egne, især i bjergene, 


findes der folk, som urtesamlere, kurfuskere, som ved at forskaffe sig 


281 


arsenik og sælger den for blodig betaling. Derved kan man let for- 
staa, at der endnu forekommer mange arsenikforgiftninger. 

I giftenes historie har vel ingen gift været saa meget omtalt 
som den hvide arsenik. I begyndelsen af det 17de aarhundrede var 
den modegift i Italien, og dette skyldtes ikke mindst Tofana, en 
kvinde, som gav forskjellige dyr arsenik og efterpaa tilberedte en gift 
af dyrenes spyt, som var bekjendt under navnet ,aqua Tofana*. 
600 mennesker skal være faldne som offer for den berygtede gift- 
blanderske. En kvindelig elev af Tofana var den ligesaa berygtede 
Hieronyma Sparta, som fortsatte arsenikmordene. Paa et voksent 
menneske kan allerede '/;i9 gram hvid arsenik virke dødelig; smaa 
doser, dele af et milligram og mere, taales ganske godt, især naar 
organismen vænnes til giften lidt efter lidt ved stigende doser, ja 
mennesket kan ved en saadan ,træning* efter en vis tids forløb vænne 
sig til at taale portioner uden momentan skade, som ellers vilde med- 
føre døden. Et interessant eksempel herpaa giver de saakaldte arsenik- 
spisere, som f. eks. i Steiermark ikke er saa sjeldne. At der gives 
folk der, som spiser arsenik, var forlængst kjendt af læger i mange 
lande, men benegtedes af enkelte videnskabsmænd, der bereiste Ober- 
steiermark, idet de paastod, at ,arsenikspiserne" vistnok spiser en 
hvid substans, men at denne var ene og alene kridt, og at de kun. 
spiste dette kridt for at gjøre reklame for den handel med arsenik, 
som de drev i egenskab af kvaksalvere. Det er afdøde professor Dr. 
Eduard Schåfer ved den daværende kirurgskole i Graz, som har 
fortjenesten af at have besvaret spørgsmaalet, om der virkelig eksisterer 
arsenikspisere, paa en strengt videnskabelig maade. For at faa klar- 
hed over sagen, maatte en saakaldt arsenikæders urin undersøges 
kemisk. Det lykkedes professoren at paavise arsen med sikkerhed i 
en bjergboers urin. 

Man kjender nu følgende om arsenikspisernes udbredelse i Steier- 
mark: Den nordlige og nordvestlige del af landet er sædet for arsenik- 
spiserne; i distriktet Hartberg er 40 saadanne bekjendt, i distrikterne 
Lamprecht, Leoben, Oberzeising findes der mange, mens den sydlige 
del er fri for saadanne med undtagelse af Pettaus omegn, hvor der 
findes nogle. 

De fleste arsenikspisere betjener sig af den hvide arsenik, kun 


faa bruger auripigment. De begynder med smaa mængder, med stykker 


282 


af et hirsekorns størrelse, og stiger lidt efter lidt til stykker saa store 
som en ert. Flere læger har veiet arsenikmængderne, som efterpaa 
spistes 1 deres paasyn, og fundet, at de veiede 144, 33, 40 eentigr. 
Disse kvantiteter indtager arsenikspiserne enten daglig, hveranden dag 
eller en til to gange ugentlig. Efter nydelsen af giften afholder man 
sig nogen tid fra drikkevarer. Nogle arsenikspisere foretrækker mel- 
spiser for kjødretter, mange undgaar at spise fedt, men de fleste spiser 
hvadsomhelst og er ofte alkoholikere. 

De ældre af dem, d.v.s. de, som er gamle i arsenikbrugen, merker 
snart efterat den vante dosis er indtaget en ubehagelig varmefølelse 
i maven; de kaster ikke op, selv om de har overskredet den vanlige 
dose, men plages af hovedpine. 

Arsenikspiserne er som regel robuste, sunde folk af de lavere 
samfundslag, hestepassere, vedhuggere, farvere o.s.v. De begynder 
fordetmeste at spise arsenik 1 sit 18de aar og bliver gamle folk; de 
er modige og ,oplagte". Opgsaa kvinder viser tilbøielighed for arsenik- 
spisning. 

Foranledningen til arsenikspisning er det ønske at blive sund og 
sterk og opnaa beskyttelse mod sygdomme; sjelden begynder sygelige 
individer hermed; kun for kortpustethed bruges giften hyppig som et 
gunstigt middel i bjergene. 

I almindelighed holder arsenikspiserne sig friske i en lang række 
af aar (20—3830 aar), mens der regelmæssig nydes arsenik; tager de 
af og til mindre doser eller slutter ganske med giften, merker de 
snart en følelse af svaghed, og dette bringer dem snart til at begynde 
paany. 

Endskjønt fjeldboernes npæsten uangribelige sundhed modstaar 
arsenikens giftvirkning som et panser, og de vænner sin organisme lidt 
efter lidt til at taale giften, saa ender dog, efter lægernes erfaringer, 
mange arsenikædere, omend først i høi alder, med et sygeligt legeme, 
trods sin robuste konstitution. 

Som eksempel paa en arsenikæder anfører Schåfer en tømmer- 
mand paa 30 aar, liden men sterkt bygget og med kraftig muskulatur. 
Denne mand havde brugt arsenik i 12 aar, da professoren eksami- 
nerede ham, først ganske smaa korn, senere hver uge større stykker. 
I de første uger følte han sig meget svag, hvilket gik over ved at 


indtage nye arsenikportioner. Brænden i halsen og maven har han 


283 


aldrig merket. Da han engang forat fordrive en ,katzenjammer* efter 
en rangel havde spist et stykke arsenik saa stort som en bønne, fik 
han ondt i hovedet. Denne mand tog i en læges nærværelse den 
22de februar 33 cg., den 238de 40 cg. arsenik, spiste med god appetit 
i disse dage og sagde, at han ugentlig tre til fire gange tog til sig 
arsenikdoser af denne vegt. 

Paa spørgsmaalet om, hvorledes menneskene har fundet paa at 
spise arsenik, kan man svare, at iagttagelsen af den gunstige indvirk- 
ning af smaa arsenikmængder paa hestenes ernæringstilstand og gode 
udseende har givet stødet hertil. Det har nemlig længe været be- 
kjendt, at hestene trives godt, bliver modige og udholdende ved smaa 
arsenikdoser, som man blander i deres foder og at de beholder disse 
gode egenskaber i aarevis, naar arsenikfodringen fortsættes; men ved 
pludseligt ophør falder dyrene hurtig sammen og gaar fordetmeste 
tilgrunde. 

Tagttagelserne over arsenikæderne og med arsenik fodrede dyr 
har altsaa givet det interessante resultat, at organismen i forholdsvis 
kort tid kan vænnes til en frygtelig gift og bringes til at taale store 
doser af den, naar den vænnes lidt efter lidt til giften. 

Blandt de i naturen forekommende arsenmineraler findes der to, 
realgar (As, S») og auripigment (As; S3), ogsaa benævnt aper- 
ment, der finder anvendelse i industrien og fremstilles kunstig. Realgar 
tilberedes ved sammensmeltning af metallisk arsen med svovel i rigtigt 
vegtforhold eller ved sammensmeltning af hvid arsenik med svovel. 
Auripigmentet fabrikeres i arsenikhytterne ved sublimation af en blan- 
ding af 7 dele hvid arsenik og en del svovel. Begge disse kunstige 
præparater indeholder som regel ganske betydelige mængder af hvid 
arsenik og er derfor meget giftigere end de tilsvarende, der fore- 
kommer i naturen som mineraler, der repræsenterer de rene svovel- 
forbindelser. Svovelarsen er nemlig kun meget tungt opløselig i dyriske 
safter, mens hvid arsenik (arsensesquioxyd) let opløses i saadanne. 
Auripigmentet har i lang tid været anvendt af orientalerne som middel 
til at fjerne haar. De tilbereder af pulveriseret auripigment og læsket 
kalk en deig, som kaldes rhusma; med denne deig bestryger de det 
sted, der skal befries for haar, og ladet det virke en kort tid. Haaret 
bliver derved saa opblødt, at det let kan fjernes med en benspatel 


eller træspatel. Denne metode er lidet anbefalelsesværdig, saameget 


284 


mere som ufarlige substanser, som svovelcalcium og svovelnatrium, gjør 
samme nytte. 

To kunstig fremstillede arsenforbindelser anvendtes tidligere i stor 
maalestok som farver paa grund af deres smukke, grønne farvetone, 
nemlig det Scheelske grønt (arsensurt kobber) og Schweinfurthergrønt, 
ogsaa kaldt mitisgrønt, keisergrønt (arsen-eddiksurt kobber). Disse to 
grønne farver brugtes ikke blot til maling, men ogsaa til fremstilling 
af broget papir, tapeter, møbel- og klædningsstoffe, og der er skeet 
megen ulykke ved deres giftige egenskaber. Nu er brugen af disse 
giftige farver, takket være sundhedskommissionernes indgriben, ind- 
skrænket til et minimum og kun tilladt i tilfælde, hvor der ikke 
risikeres nogen forgiftning. 

Det er allerede før omtalt, at arsenforbindelser og især arsenses- 
quioxyd spiller en rolle ved forgiftninger ikke saa sjelden endnu i vore 
dage. Tilføres organismen paa en gang større mængder af arsenses- 
quioxyd, kan det i forholdsmæssig kort tid føre til en dødelig udgang; 
kommer der stadig smaa arsenikmængder ind i kroppen, bevirker de 
en kronisk forgiftning, som man iagttager den hos arbeiderne i arsenik- 
hytterne eller i fabriker, i hvilke arsenforbindelser opstaar eller for- 
arbeides, som hos haggelstøberne. k 

Vi kjender to virksomme modgifte, som gjør arsensesquioxydet 
uvirksomt, naar de ikke anvendes for længe, efterat giften er trængt 
ind i kroppen, det er jernhydroxyd og magnesiumhydroxyd. 
Begge danner forbindelser, der er uopløselige og er derfor uskadelige 
forbindelser, der udskilles af legemet udenat komme i blodet. Mange 
mennesker, som af en feiltagelse eller med hensigt er bleven forgiftede, 
er bleven reddede ved i rette tid at anvende en af disse modgifte. 

Til at konstatere en planlagt eller faktisk foretagen arsenikfor- 
giftning anordnes der af rettens folk en kemisk undersøgelse af for- 
dægtige ting, f.eks. spiser og drikke, eller naar man tror, at der 
foreligger et giftmord, foretages der en undersøgelse af liget; den 
sidstnævnte undersøgelse kan selvfølgelig ogsaa foretages paa lig, der 
er gravede op af jorden, naar man har faaet mistanke om giftmord 
efter begravelsen. 

I næsten et aarhundrede er specielt for retskemiske øiemed 
metoden til paavisning af arsen i organiske substanser bleven udviklet 


og fuldkommengjort, saa at den hører til de paalideligste analytiske 


285 


metoder, og man kan ved dens hjælp paavise selv de mindste spor af 
arsenik. Ved en saadan undersøgelse paa arsen dreier det sig om at 
udskille en forholdsvis liden mængde af en arsenforbindelse af en stor 
mængde legemsdele, fordægtige madvarer o.s.v. og at overføre den 
til en sikkert kjendelig form. Man maa da først forandre undersøgelses- 
objekternes organiske bestanddele saaledes, at en opløsning af dem 
erhverves, hvilken indeholder den forhaandenværende arsenikportion, 
og i denne opløsning kan man da foretage udskillelsen af arsenet fra 
den store mængde fremmede stoffe. Forat opnaa dette, koges de 
ting, der skal undersøges, med saltsyre, og naar alt er opløst og alt 
ligetil fedtet er gjort flydende, frembringes der i vædsken ved tilsæt- 
ning af klorsurt kali klor, som bevirker en grundigere ødelæggelse af 
de organiske bestanddele og bringer alt det arsen, som forekommer, 
i opløsning. Fra den vædske, som paa denne maade erholdes, og som 
er skilt fra fedt og uopløselige plantedele (mad), skilles nu arsenet 
som svovelarsen (ved at lede til svovelvandstofgas) og det overføres 
til arsensyre, skilt fra den øvrige vædske; arsensyren er opløselig i vand 
og arsenet kan let udskilles fra den. En skotsk læge ved navn 
Marsh har gjort opmerksom paa, at man af arsenholdig syre og 
arsensyre kan fremstille arsenvandstof, naar man behandler opløsningen 
af begge disse syrer med zink og fortyndet svovelsyre. Arsenvand- 
stof er en gas (meget giftig), der ved ophedning spalter sig i sine to 
bestanddele: arsen og vanstofgas; leder man altsaa arsenvandstoføas 
gjennem et rør, der ved en nedenfor det anbragt lampe ophedes til 
glødhede, saa indtræder spaltningen, arsenet slaar sig ned paa rørets 
væg 1 nærheden af glødestedet som et sammenhængende metallisk 
glinsende overtræk, der kaldes arsenspeil. Arsenspeilets udseende, 
men især dets forhold gjør det let og absolut sikkert kjendeligt.* Ope 
heder man arsenikspeilet, saa udvikler der sig dampe, der lugter in- 
tenst af hvidløg; i en opløsning af underklorsurt natrium opløser arsen- 
speilet sig hurtig og fuldstændig. 

Marsh's metode i dens nuværende forenklede form tillader os at 
paavise de allermindste spor af arsenik, brøkdele af et milligram, og 
det i store masser af ligdele, 500—1000 gram, og da arsenet holder 
sig i disse, kan det paavises lang tid efter forgiftningen. Man har 
gjentagende gange fundet arsen i rester af lig 10 aar efter begravelsen; 
i saadanne tilfælde findes der af ligets bløde dele undertiden ikke 


mere igjen end en dunkelbrun, stinkende masse. 


286 


Endnu for omtrent tre decennier siden anvendte man i anilinfarve- 
fabrikerne enorme kvantiteter af arsensyre til fremstilling af det smukke 
røde farvestof ,fuksin". Som følge heraf led dei fabrikerne beskjæf- 
tigede arbeidere af arsenikforgiftning, men da det færdige produkt, 
trods al rensels>, dog altid var arsenholdigt, saa var ogsaa alle de, 
der forarbeidede saadanne farver, og de, der brugte saadanne farvede 
stoffe, ogsaa udsat for giftens skadelige virkninger. Dette er heldig- 
vis nu rettet paa, og der anvendes kun uskadelige farver. Man be- 
stræber sig ogsaa i andre industrigrene, hvor der anvendes arsen eller 
arsenforbindelser, ivrig for at erstatte disse giftstoffe med andre 
uskadelige præparater. Hvor dette ikke har vist sig muligt, søger 
man i det mindste ved praktiske foranstaltninger at beskytte sig mod 


giftens slemme virkninger og har her naaet ganske smukke resultater. 


Mindre meddelelser. 


Sanseevnen hos lavere hvirveldyr. Nogle undersøgelser, som 
F. Werner i Wien nylig har anstillet over sanseevnen hos lavere 
hvirveldyr, særlig hos reptilerne og amiibierne, er i flere henseender 
overraskende. lagttagelser i længere tid over 186 individer, som øien- 
synlig ikke merkede, at de var under observation, viste, at amfibierne 
og vandelskende reptiler allerede paa lang afstand veirede tilstedevæ- 
relsen af vand, til hvis nærhed de blev tiltrukne. De søgte benveis 
mod det, selv om det var saa fjernt fra dyret, at man ikke kan an- 
tage, at en eller anden at de os bekjendte sanser kan have forraadet 
dets tilstedeværelse. Man faar det indtryk, at en ukjendt sans maa 
vise dyrene retningen, hvori de skal søge vandet. Det maa være en 
slags kemisk tiltrækning og virkning, mener Werner, som kun har 
kunnet konstateret kjendsgjerningerne uden at kunne sige, hvorledes 
og paa hvilket organ, vandets nærhed virker. De følger ogsaa lyset, 
om end dets straaler er uden varme, og dog er de fleste arter helio- 
tropiske. Om vinteren forlader de ofte sit bekvemme og varme skjule- 
sted for at lade sig beskinne lidt af solen. Deres synsevne er god, 
de kan dog ikke se paa længere afstande. Ifølge Werner kan ikke 
en kaiman eller en krokodille se et menneske paa længere afstand end 
ti gange dens længde. 

Beer og ogsaa andre forskere har paavist, at fiskene er nærsynte 
og at de neppe kan se tydeligt over halvdelen af deres egen krops- 
længde. I modsætning til pattedyr- og fugleøinene, som er langsynte 
og har en stor akkommodationsevne, kan fiskene se tydeligt kun i en af- 
stand af en meter og derunder. Istedetfor bikonveks, som hos de høiere 
hvirveldyr, er deres krystallinse næsten kuglerund. Den meget begræn- 


287 


sede akkommodation sker ikke ved en formforandring, men ved en for- 
skyvning af linsen, som ved indstillingen af et optisk instrument. Da 
vandet sjelden er fuldstændig klart og gjennemsigtigt, og da lyset 
meget hurtigt aftager paa de større dyb, vil forøvrigt hos fiskene et 
langsynt øie være Eie overflødigt. Fiskeøiets naturlige nærsynthed 
forklarer, hvorfor fiskene saa let gaar i garnene og hvorfor de saa let 
lader sig narre af kunstige fluer og andet agn, om det end er en 
aldrig saa daarlig efterligning. De synes at se alle gjenstande som i 
en taage. 

Qgsaa slangerne synes kun at kunne glæde sig med en begrænset 
synsevne.  Kjæmpeslangen ser ikke længere end en fjerdedel eller en 
trediedel af sin kropslængde. Andre arter synes endog kun at kunne 
se en femtedel eller en ottendel af sin kropslængde. 

Froskene synes i saa heuseende at være bedre begavede. De kan 
se femten til tyve gange kropslængden, hvad ogsaa froskfangerne af 
erfaring kjender. 

Høreevnen, som man ikke har villet tikjende fiskene, Synes ogsaa 
hos reptilerne at være lidet udviklet, muligens dog mindre end syns- 
evnen. Flertallet af reptilerne, deriblandt ogsaa kjæmpeslangerne, gjør 
nærmest indtryk af at være døve. Kaimanen og krokodillen, som man 
ved lyd kan lokke til sig, danner dog en undtagelse. 

Lugtesansen synes derimod hos de fleste lavere hvirveldyr at være 
vel udviklet. Særlig gjælder dette fiskene, hvis lugtelapper har en 
størrelse, som overgaar alle andre dele af sanseapparatet i hjernen. 
Man har ogsaa opfundet bestemte paa lugtesansen virkende agn, der 
skal tillokke fisken, selv om den er langt borte fra agnet; saaledes 
lader skjægkarpen sig lokke af gruyére-ost. Efter hvad Dumeéril 
fortæller, skal Cloquet have iagttaget, at haierne, naar hvide og sorte 
bader sammen, altid først angriber de sorte paa grund af deres hud- 
uddunstninger. (Prometheus). 


Hvalernes dukken og søvn. Hvalfangerne og naturforskerne an- 
tager, at hvalerne kan dykke ned til enorme dybder. Prof. Kiikenthal 
i Breslau, en af vor tids mest anseede hvalforskere, antager saaledes, 
at det dyb, som de større. repræsentanter af denne dyregruppe dykker 
ned til, kan anslaaes til ca. 1000 yards (ca. 900 m.); denne beregning 
støtter sig dog kun til usikre -opgaver. I beretningen om de viden- 
skabelige resultater fra den belgiske sydpolarekspedition i 1897—99 
diskuterer dr. Racovitza denne paastand. Han kommer til det re- 
sultat, at hvalerne i det høieste ikke kan dukke dybere end ca. 100 
yards (90 m.). De fleste arter kan ikke engang komme saa dybt; 
man maa ogsaa spørge, hvad de skal paa saa store dyb. Alle hvaler 
dukker for at søge føde, og i det dybe mørke, som hersker paa 90— 
1000 meters dyb, vilde de ikke finde passende føde. De arter, som 
lever af smaadyr, vilde muligens endnu finde nogen næring, men de, 
som lever af fisk og blæksprut, vilde ikke finde det ver are 
selv om man tog hensyn til de lysende fiske og blæksprut, som for- 
øvrigt først blir mere almindelig paa endnu større dyb. 


288 


Imod den paastand, at hvalerne søger ned paa enorme dyb, taler 
ogsaa det der herskende uhyre tryk: Som bekjendt er allerede et 
tryk, som er over 3 atmosfærer, livsfarlig for os mennesker. Hvis vi 
antager, at hvalerne, som dog ogsaa er varmblodede dyr, kan taale et 
tre gange saa stort tryk, altsaa 9 atmosfærer, har vi allerede dette 
tryk paa en dybde af 80—90 meter, og det er et stort spørgsmaal, 
om de vilde kunne taale det ti gange saa store tryk (90 atmosfærer), 
som findes paa ca. 900 meters dybde. Hvalens legeme har en specifik 
vegt, som kun er ubetydelig tyngre end søvand ved almindeligt tryk. 
Det er derfor ogsaa tvilsomt, om hvalen har styrke nok til at drive 
sin krop frem gjennem vandet paa 900 meters dybde. 

Ogsaa en anden meget udbredt antagelse, at hvalerne ikke træn- 
ger søvn, kunde tiltrænge en nærmere drøftelse. Som bevis for denne 
paastand har man anført, at hvalerne ofte kan følge skibene dagevis, 
hvad de dog ikke kunde gjøre, dersom de trængte søvn. OQgsaa har 
man henvist til, at det er yderst sjeldent, at man kan se hvalerne 
drive ubevægeligt afsted i vandskorpen. Paa den anden side har man 
med rette gjort opmerksom paa, at dyr med saa høit udviklet hjerne- 
virksomhed som hvalerne dog vanskelig ganske kan undvære søvn, sær- 
lig da man ved, at selv fiskene sover. Meget af disse store pattedyrs 
liv er os forøvrigt endnu gaadefuldt. (Prometheus). 


Temperatur og nedbør i Norge. 
(Meddelt ved Kr. Irgens, assistent ved det meteorologiske institut). 


Juni 1904. 


Temperatur Nedbør 

Stationar Afv. | | Afv. Afv. 
Middel | fra | Max. |Dag| Min. |Dag|Sum| fra fra |Max| Dag 

norm. | norm. | norm. 

er | VEN LE: OG. mm.| mm. | %, |mm. 
Bodø..... 901 15 15105 — 06120184 118 
Trondhjem| 10.1 |— 1.8| 24 15 4|10| 64 + 15/+ 81| 13 | 27 
Bersen: 91230522 1 5| 924 | 124 ++ 29 31/31 | 21 
Org Er 13.2 00/ 19 3 8|24| 27 — 18 — 40| 11 | 20 
Dalen ....) 144 ++ 0.4 26 30 DI E 18 — 48 — 73) 57 15 
Kristiania.| 16.0 |+ 0.5| 928 3) 7|25 18 — 32|— 64/ 11 9 
Hamar ...| 184 |— 0.1) 23 5 4| 128 9 — 44 — 883 8 | 22 
Dovre. ed GN AN SD | 24 i 8 14 — 22|— 61) 838 | 22 
Juli 1904. 

Bodø..... 10.7 |— 19| 20 1 3 | 18 | 106| + 36 |+ 51| 831 | 17 
Trondhjem| 11.7 |— 2.3| 24 1 41923 | 91/+ 29 + 47 | 14 | 18 
Bersen..:| 1350— 090 21 27 7| 5|197|/+ 38 | 24 46 | 15 
Oxø: Fer 15 Je 0520 28 JON 15 — 71|— 88| 13 | 15 
Dalen ...+|: 17.4 |+ 23| 32 | 29 6 | 10 4| —106 | — 96| 4 | 31 
Kristiania.| 18.0 | 1.0| 34 | 29 6 | 20 10 — 75|— 88| 5 | 4 
Hamar ...| 16.0 |+ 0.8) 27 29 6 | 21 10| — 67|—:87| 9 16 
Dovre....| 124 |+ 0.5| 25 | 28 1|20 | 26|— 32|— 55| 8 3 


Nye bøger. 


Til redaktionen er indsendt: 


Dr. Carl Nicolaysen: Teknisk organisk kemi i grundrids. %?den 
udgave. (Alb. Cammermeyer, Kristiania). 

Letterstedtska föreningen: Nordisk tidskrift 1904, h. 4. (Wahl- 
ström & Widstrand, Stockholm). 


Forfalden kontingent bedes indsendt snarest. 


I kommission hos H. Aschehoug å Co. er udkommet : 


Nedbøriagttagelser i Norge, 
udgivet af 
Det norske meteorologiske Institut, 
aargang IX, 1903, 
med 1 kart og 2 plancher. 


Pris kr. 6,00. (H. 0. 541) 


Ærede Fuglevenner! 


For Tiden haves i meget smukke Exemplarer og i stort 
Udvalg af alle i Handelen værende Arter Papegøjer, Kakaduer, 
Sang- og Pragtfugle, Haxer Kanariefugle, alm. Kanariefugle, 
Race Duer og -Høns, Paafugle, Svaner, Sirænder, Guldfisk, Sirfisk, 
Skildpadder, Løvfrøer, m. m. m. 

Endvidere anbefales: Fuglebure, Redskaber til Fuglenes 
Røgt og Pleje, maskinrenset Fuglefrø ov Foderstoffer for alle 
Arter Fugle. 

Prisliste sendes imod Svarporto. 

Enhver Fugleven bør gjøre et Forsøg, da alle sikkert vil 
blive tilfreds. 

Forretningen er tilkjendt 70 Ærespræmier, Sølvmedaljer og 
Iste Præmier ete. | 

Jysk Fugle-Export, 
Randers, Danmark. 
Nordens største Exportforretning i denne Branche. 


John Griegs Forlag, Bergen. 


Netop udkommet og faaes hos alle Boghandlere: 


DEN FØRSTE NORSKE KUNSIHISTORIE 


NORSKE MAREN 


OG BILLEDHUGGERG 
AF JENS THIIS 


ET RGF IL LUSTRERET 
PRAGTVÆRK 


UDGIVET AF 
BERGENS KUNSTFORENING 


20 HEFTER 
A IKRL50 


OVER 3950 
ILLUSTRATIONER 


JOHN GRIEGS FORLAG, 
BERGEN 


Netop udkommet: 


0. W. Fasting 


Paa gale Velg 


Et Samfundssporgsmaal 


Pris 50 Øre, Porto 10 Øre. 


Hustreret maanedsskrift 


for 


populær naturvidenskab 
Udg.: Bergens museum — Red.: dr. J. Brunchorst 


Nr. 10 28de aargang - 1904 Oktober 


% % SJNDHOLD % % 


R. Barman: Radium og dets straaler (med 1 fig.) 289 
Adolf Dal: Et præglacialt strandmerke (med I fig.) 294 
M. BB. - Måndeltræet (med Lis) i sbke 00) 298 
O. B—p.: Om sprengstoffe og eksplosioner..... 303 
Ju Gå Rypeorren (med L fig saksa n hoeike 309 
Fehlinger: Menneskets rethændethed .....-..srx 312 
Enny gorilla fra Østafrikasuusia Zu Gods: 314 
Boganmeldelser: Hans Reusch: V. Madsen: Jor- 
dens Udviklingshistorie. — 0.: Teknisk organisk 
kem at draCarl Nicolaysen 316 


Mindre meddelelser: J. G.: Digeraalen. — Jens 
Holmboe: En plante inde i et haglkorn. — Stiv- 
frysen af fisk. — Serum mod slangebid. — En 
fossil plante 


Pris 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 


Kommissionærer: 
John Grieg, Lehmann & Stage, 
Bergen. Kjøbenhavn. 


Eftertryk af ,,Naturen* artikler er kun tilladt efter aftale med redaktionen. 


Mindre meddelelser kan 
aftrykkes, naar ,,Naturen** angives som kilde. 


NATUREN" 


begynder med januar 1904 sin 28de aargang (3die række, 8de 
aargang), paa hvilken vi herved indbyder til subskription. 

Tidsskriftets almennyttige formaal har faaet den anerkjendelse 
af regjering og storthing, som ligger i, at der er blevet bevilget 
det et tilskud af statskassen stort 1000 kr. paa betingelse af, at 
indtil 400 eksemplarer kan abonneres af statsunderstøttede folke- 
bibliotheker og skolebogsamlinger til det halve af den sædvanlige 
abonnementspris (kr. 2.50 istedetfor kr. 5.00). 

Ved denne understøttelse fra det offentliges side er vi bleven 
sat istand til at knytte talrige medarbeidere til tidsskriftet og 
saaledes sikre det sagkyndige artikler fra naturvidenskabens 
forskjelligste omraader og et stadig vekslende indhold. 

Fra redaktionens side vil der blive lagt vegt paa, at artiklernes 
form bliver mest mulig almenfattelig, saa der til deres fulde for- 
staaelse ikke kræves særlige naturvidenskabelige forkundskaber. 

Foruden større artikler vil vi meddele referater af norsk 
naturvidenskabelig litteratur og gjøre rede for alle vigtigere 
fremskridt paa naturvidenskabens forskjellige omraader. Hver 
maaned vil vi endelig meddele en meteorologisk oversigtstabel for 
otte norske stationer — deres nedbør og temperatur sammenlignet 
med det normale. 


sNaturen* udkommer med et hefte paa mindst 2 ark (32 sider) 
hver maaned og koster 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 

sNaturen* faaes hurtigst og regelmæssigst ved bestilling gjen- 
nem postvæsenet eller i ubetalt brev merket ,avissag* til ,.Natu- 
rens ekspedition*%, Bergen, men kan ogsaa bestilles gjennem bog- 
handelen. 

Statsunderstøttede folkebibliotheker og skolebogsamlinger 
har i henhold til stortingets bevilgning ret til at erholde tidsskriftet 
for halv pris (kr. 2.50 porto indbefattet), og kan indsende bestilling 
enten gjennem kirkedepartementet eller direkte til , Naturens re- 
daktion*, Bergen. 


Aargangene af Iste række (lste—l0de aarg.) sælges for 1 kr. 
pr. bind; flere er dog udsolgte. 

Aargangene af 2den række (Ilte—20de aargang) sælges 
for kr. 2.50 pr. bind. 


hadium og dets straaler. 


Af Ragnar Barman. 


For en tid siden fulgte undertegnede dampskibet nedover til en 
af vestlandsbyerne. Vi havde neppe lagt til kaien, før en mand kom 
ombord og spurgte, om ikke nogen af passagererne vilde kjøbe radium- 
gruber. Han havde lommerne fulde af merkelige stene og i haanden 
en lang plakat, som han bad os læse. Vi lo ham hjertelig ud, men 
i sin iver begyndte han at profetere. ,Der skal komme en tid, at 
- fyrtaarnenes oljelamper skal erstattes med radiumblokke fra vestlandske 
gruber, og at telegraftraadene tages ned, og man sender telegrammer 
traadløst bare ved at svinge med radiumstene i haanden.* Vi lo end- 
mere, men interessen for radium vakte han, og jeg fik lyst, om ikke 
til at sælge eller kjøbe, saa dog at skrive lidt populært om dette 
merkelige stof. 

Det var naturlig, at man efter opdagelsen af Røntgenstraalerne 
begyndte at tænke over, om ikke det lys, som enkelte fosforescerende 
stoffe udsender, ogsaa er af en lignende natur. Den franske fysiker 
Becquerel begyndte undersøgelsen og valgte hertil det saakaldte 
urankalisalt, der ligesom andre stoffe har evne at fosforescere, det vil 
sige at lyse i mørke efterat være udsat for en sterk belysning. For- 
søget udførte han paa den maade, at han lagde stoffet paa en foto- 
grafisk plade, som var indviklet i sort papir. Efter flere ugers forløb 
fremkaldte han pladen, og nu fik han se, at straalerne tydelig havde 
merket, hvor saltet havde ligget. Denne gjennemtrængende kraft fandt 
han kun hos uranboldige stoffe og sterkest hos uranmetallet selv. 
Andre fosforescerende substanser, som han undersøgte paa lignende 
maade, havde ingen indvirkning paa den indhyllede plade. 

Becquerel opdagede ogsaa, at om han gjemte uransaltet i flere 
uger i et mørkt rum, saa virkede det dog gjennem papiret. Stoffets 


Naturen 1904 19 


290 


straaleevne var altsaa ikke afhængig af en forudgaaende belysning. 
Straalerne kaldes efter opdageren Becquerelstraaler. 

Professoren ønskede imidlertid at faa undersøgt en hel del uran- 
holdige mineraler og overdrog løsningen af denne opgave til fysikeren 
Curie og dennes frue, som havde studeret kemi ved Sorbonne. Dette 
arbeide ledede til opdagelsen af radium, og naar man læser, hvad der 
er berettet om denne undersøgelse, ved man ikke, hvad man skal 
beundre mest, enten egteparrets udholdenhed eller genialitet. 

Istedetfor fotografpladen indførte de guldbladeelektroskopet som 
middel til at paavise stoffes straaleevne eller ,radioaktivitet". Lader 
man nemlig dette apparat med elektricitet, saa synker i almindelighed 
guldbladene langsomt sammen, men øieblikkelig under bestraaling fra 
radioaktive legemer. 

Med elektroskopet prøvede fru Curie de forskjelligste uranholdige 
mineraler og fandt til sin overraskelse, at Joachimsthaler pechblænde 
virkede sterkere end uranmetallet selv. Ved en nærmere undersøgelse 
fik hun paavist, at det var det i pechblænden förekommende wismut, 
som frembragte den sterke udstraaling. Det almindelige wismutmetal 
har imidlertid ingen radioaktivitet, og følgelig maatte denne skrive sig 
fra et tilblandet stof. Dette blev fundet og fik navnet polonium. 

Denne opdagelse tabte dog snart sin interesse. Det nye stof op- 
hørte nemlig efter nogle uger at straale, og desuden havde fru Curie 
i pechblænden fundet en substans, som lignede barium, og som havde 
1 million sterkere straaleevne end uran. Dette stof blev kaldt radium. 
I fysikalske egenskaber ligner det meget barium, men det er mere 
tungt opløseligt end dette, og bragt i flammen farver det denne rød, 
mens barium farver den gulgrøn. 

Hvor møisommeligt fru Curies arbeide havde været, vil man 
kunne forstaa, naar man hører, at der til udvindelse af nogle decigram 
radium kræves en bearbeidelse af flere tons pechblænde. Og desuden 
øgedes vanskeligheden ved, at radium i kortere eller længere tid kan 
meddele andre stoffe sin straaleevne. 

Efterat radium var fremstillet begyndte de forskjellige fysikere at 
undersøge selve straalerne, og det lykkedes den kanadiske professor 
Rutherford at klargjøre, hvor sammensat disse var. Han fandt tre 
forskjellige slags straaler, som han kaldte a, Å og y straaler. Da 
disse straaler er af elektrisk natur, vil det i det følgende være nød- 
vendig for forstaaelsens skyld at gjøre rede for, hvorledes de beslegtede 


straaler, katodestraalerne, opstaar. 


j 


291 


I glasbeholderen Å er der indsmeltet to metaltraade b og c, 
hvoraf den ene, b, forbindes med den positive pol af en elektriser- 
maskine og den anden, c, med den negative. Man kalder b anoden 
og c katoden. Gjennem røret d kan man fortynde luften i beholderen 
efter behag. Sættes maskinen i gang, saa forener de to elektricitets- 
mængder sig ved en gnist, som slaar over mellem bog c. Fortynder 
man luften i beholderen, saa forandrer gnisterne sig til et rødt lys, 
som fra b strømmer over mod c. Dette lys, som er en strøm af po- 
sitiv elektricitet, kaldes anodelyset. Ved en nærmere betragtning ser 
man, at det naar ikke helt hen til katoden, men at der om denne 


svæver en lystaage, der er adskilt fra selve metaltraaden c ved et 
mørkt rum. 

Fortsætter man at fortynde luften i A, saa forsvinder anode- 
lyset, og lyset om c flytter sig fra katoden længere og længere bort, 
indtil det ved en luftfortynding af 20 milliontedels atmosfære naar helt 
hen til den modsatte side af glasset og bringer dette til at lyse. Fra 
c udstrømmer der straaler, de saakaldte katodestraaler, som i rette 
linjer gaar ud fra katoden. Anodens plads paa glasset har ingen ind- 
flydelse paa disse straalers retning, hvorimod anodelyset flytter sig med 
anoden og strømmer altid ud fra b mod c. 

Katodestraalerne har flere merkelige egenskaber, hvoraf nogle skal 
kortelig nævnes. Hvor straalerne træffer glasset, udgaar Røntgenstraa- 
lerne, hvis gjennemtrængende evne er vel kjendt. Falder de paa en 
diamant, lyser denne med et glimrende grønt lys, saa man med lethed 


292 


kan skille en egte fra en uegte diamant. En liden vindmølle, som 
stilles i straalernes vei, dreier de rundt, og giver man katoden form 
af et hulspeil, saa krydser straalerne hverandre i et brændpunkt, hvor 
man med lethed kan bringe et stykke platina til at gløde. 

Der har været dem, som har ment, at katodestraalerne ikke er 
andet end de ultraviolette straaler i sollyset. Mod denne mening er 
der dog gjort indvendinger, blandt andet, at naar straalerne afbøies af 
'en magnet, maa de mere ligne den elektriske strøm. 

Crookes giver den forklaring paa katodestraalerne, at de er en 
strøm af negative elektriske partikler, kaldet elektron, som med stor 
hastighed slynges ud fra katoden og ved sine slag mod glasset bringer 
dette til at lyse. Gjennem en aluminiumplade farer elektron med let- 
hed, og man kan derfor faa straalerne ud i luften ved ret overfor 
katoden at anbringe i beholderen et vindu af nævnte metal. Hvor 
smaa elektron maa være, fremgaar af J. J. Thomsons undersøgelse. 
Han bestemmer dem til */;000 af vandstofatomet. Elektriciteten er efter 
hans mening ikke uendelig delbar, men har mindste dele, elektron, som 
er mindre end de fra kemien kjendte atomer. 

De straaler, som Rutherford fandt hos radium, har afvigende 
egenskaber. 

Saaledes har a-straalerne liden evne til at gjennemtrænge faste 
legemer og vædsker, de kan f. eks. kun gaa gjennem et meget tyndt 
lag aluminim. f-straalerne derimod trænger let gjennem forskjellige 
slags stoffe og ligner herved Røntgenstralerne, men de adskiller sig 
fra disse ved at lade sig afbøie af en magnet. 

u-straalerne paavirkes ogsaa af magnetisme, men i modsat retning 
af B-straalerne. 

7-straalerne har stor gjennemtrængende kraft og lader sig ikke 
paavirke af magneter. Dette udelukker dog ikke, at disse straaler og- 
saa bestaar af elektron; thi disse kan nemlig være udslynget med en 
saa stor fart, at magneten ikke faar tid at afbøie dem. 

Radiumstraalerne har endnu flere ligheder med katodestraalerne 
end det at paavirkes af magnetismen. Retter man dem mod en dia- 
mant, ser man denne i mørke fosforescere. Et legeme, som stopper 
straalerne, blir opvarmet af dem. Lægger man et stykke radium 1 et 
glas vand, vil dette opvarmes, og dets temperatur stige flere grader 
over omgivelsernes temperatur. Man har anstillet beregning over den 


mængde varme, som kan skaffes af radium, og fundet, at 8 kg. af 


293 


dette stof skulde være tilstrækkelig til stadig at holde en vogn i drift. 
Paa grund af den store vanskelighed, som det vilde volde at skaffe 
denne mængde af stoffet, er det nok liden udsigt til i en nær fremtid 
at se et saadant kjøretøi i virksomhed. 

En merkelig indvirkning øver radium paa kogsalt. Det farves af 
straalerne sterkt violet. Farven forsvinder, naar saltet bringes i sol- 
lyset. Straalerne virker dræbende paa bakterier, men deres anvendelse 
i medicinen støder paa den vanskelighed at friske dele af legemet og- 
saa ødelægges. 

Foruden de tre slags straaler udsender radium en substans, som 
man har kaldt emanation. Denne er ogsaa radioaktiv og øver samme 
virkning som de andre aktive stoffe. Aabner man et kar, som inde- 
holder radium, kan man i en vis afstand først merke emanationen efter 
en bestemt tid. Den udbreder sig i rummet med en maalbar hastig- 
hed. Leder man den gjennem flydende luft, synes den at blive for- 
tættet. Fiendommelig er det, at den slaar sig ned paa andre stoffe. 
Udspænder man nemlig en kobbertraad og lader denne sterkt med 
negativ elektricitet og holder et stykke radium op mod traaden, saa 
slaar emanationen sig ned paa denne. Stryger man saa nedover traa- 
den med et stykke skind, gaar emanationen over paa dette. Den for- 
svinder dog snart og kan hverken paavises paa skindet eller traaden, 

Hvorledes kan radium udsende baade emanation og straaler? Det 
kan ikke udsende noget uden enten samtidig at modtage noget eller at 
ødelægge sig selv. Curie har udtalt, at der muligens i verdensrummet 
findes en energiform, som vi ikke kjender. Den strømmer med lethed 
gjennem de fleste legemer, men blir af radium optaget og udsendt i 
en form, som vi kan iagttage. 

Udstraalingen kan ogsaa ske ved sønderdeling af radium. Kemien 
lærer, at legemerne er opbygget af smaadele, atomer. Disse har for- 
skjellig vegt. Sættes vandstofatomets vegt til 1, saa veier f. eks. guld- 
atomet 196.2. Radiumatomet er det tyngste, det veier 250. Binde- 
midlet mellem atomerne mener man skal være elektriciteten eller elektron. 

Emanationen er bleven undersøgt af prof. Ramsay, som har tun- 
det, at den forandrer sig til et stof, som heder helium, med atomvegt 4. 
Man kan da tænke sig, at radiumatomet er et sammensatt atom, som 
ved sønderdeling gaar over til heliumatomer, og herved frigjøres ogsaa 
bindemidlet elektron, som slynges ud som straaler. Antagelig er ra- 
dium dannet under stort tryk, og man kunde da i jordens indre have 


haab om at finde mere af dette stof end ved overfladen. 


294 


Alkemisterne drømte om at lave guld af uædle metaller, det vil 
sige faa et metal med lettere atomvegt overført i et med større. No- 
get lysglimt for disse drømmere er i hvert fald ikke radium. Det 


gaar den modsatte vei af deres ønsker. 


Et præglacialt strandmerke? 
Af Adolf Dal. 


Paa nordsiden af Varangerfjorden bestaar fjeldgrunden af sand- 
stenslag, som er næsten horizontale; de hælder ganske svagt nordover 
(7" eller deromkring). Da havet før har staaet høiere, end det nu 
gjør, har det bearbeidet det faste land saaledes, at landskabet nu 
hæver sig terasseformet; der er altsaa forholdsvis steile stigninger, 
naar man gaar op fra sjøen, men efter stigningerne svage sænkninger 
indover efter bergartens fald. Man kunde altsaa sammenligne landet 
med en trappe, hvis horizontale trin hælder lidt indover. 

Naar man fra Vadsø vandrer nordover, træffer man efter ca. et 
kvarters gang den , marine grænse"; den betegner sig her meget 
tydeligt ved flade ,,klapperstene" og ved en snart smalere, snart 
bredere bræm eller terasse. Denne grænse, der ved Vadsø ligger i 
en høide af 80—90 m. o. h. skulde altsaa betegne den høieste vand- 
stand efter istiden. Man ser den meget tydelig langs hele nordsiden 
af Varangerfjorden, lidt høiere inde mod fjordbunden, lidt lavere ud- 
over mod fjordmundingen. Nedenfor denne meget tydelige øverste 
linje ser man i det træbare landskab en hel række mere eller mindre 
tydeligt fremtrædende strandvolde og terasser, hver merkende maaake 
en liden stands i landjordens stigning. Faa meter over havet er der 
atter en sterkt fremtrædende havstandslinje; denne kan forfølges over 
hele Finmarken, og paa den og nedenfor den ligger saagodtsom al Fin- 
markens opdyrkede jord og dermed ogsaa omtrent hele befolkningen. 
Om sommeren træder den sterkt frem ved den græsgrønne farve, 
efter opdyrkningen. 

Men gaar man fra den øvre marine linje ved Vadsø videre mod 
nordvest, kommer man i en afstand fra byen af omtrent 7 km. til en 
stor sammenhængende myrstrækning, som strækker sig fra øst mod 
vest i en længde af nogle og tyve kilometer og med en vekslende 


bredde paa omkring en km. Paa veien gaar man forbi det saakaldte 


295 


Svanevand, der er over 1 km. langt og en */9 km. bredt, og som er 
merkeligt derved, at det intet synligt afløb har. Saadanne smaa af- 
løbsløse vand findes der flere af. østenfor Vadsø. 

Den omtalte myrstrækning ligger i et indoverhældende trappetrin 
og paa den anden side, nordsiden, hæver sig ,Dobbeltnasa*s steile, 
henved 150 m. høie skraaning. I denne skraaning ser man midt 
mod sig en tydelig horizontal linje; den er tydelig i en længde af 
mindst 2 kilometer; dens horizontale hredde er ca. 80 m. Bunden 
og den skraanende bagside er sterkt græsklædte; yderst ved den 
fremste kant saaes et enkelt sted fast fjeld, men det saa ellers ud, 
som om saavel fladen som rygsiden bestaar af løst materiale. Da 
græsbunden var saa sterk og tæt, var det ikke muligt at faa under- 
søgt noget videre af stenmaterialet; jeg fandt kun en enkelt rund 
sten af størrelse som to knytnæver. 

Paa den anden side, altsaa paa sydsiden af den omtalte myr- 
strækning, hvor landskabet skraaner svagt mod nord, sees en smal, 
langsrakt grusryg at gaa fra øst mod vest, altsaa parallelt med 
myrstrækningen og med den horizontale linje paa den anden side af 
denne; saavidt det uden andet instrument end barometret var muligt 
at bedømme det, ligger denne grusryg i samme høide som den hori- 
'zontale linje paa nordsiden; forskjellen kan ialfald ikke være stor. 
Ryggen skulde altsaa være at betragte som en strandvold, dannet 
paa den flade sydstrand samtidig med den horizontale strandlinje; 
dens forløb tydede ogsaa paa en saadan oprindelse. Da den for en 
stor del var dækket med sne, kunde jeg ikke følge hele dens ud- 
strækning; jeg blev ogsaa først opmerksom paa den paa tilbageveien, 
saa tiden blev knap, og senere har jeg ikke havt anledning til at 
komme tilbage til stedet. Ryggens høide og bredde er ikke stor, saa 
at den ikke træder videre sterkt frem, derimod er dens længde ikke 
ubetydelig.  Overfladen er dækket af forskjellig plantevekst. Dens 
afstand fra den horizontale strandlinje er maaske et par kilometer. 

Det synes altsaa at være saa, at havet har flydt op gjennem den 
lange, smale myrstrækning, mens noget af det søndenfor liggende land, 
der er høiere, har været en liden ø. Lignende smaager ligger ogsaa 
nu for tiden udenfor kysten i Varangerfjorden. 

Efter en enkelt barometermaaling skulde linjens høide over havet 
være over 200 m.; efter rektangelkartet viser situationen omtrent den 


samme høide. 


296 


Saadanne linjer ser man, som det maaske vil være , Naturen*s 
læsere bekjendt, flere steder langs kysten, og de merker en høiere 
stand af havet før i tiden; de er især talrige og vel udviklede i fjord- 
landskaberne i de nordlige landsdele. I almindelighed har man an- 
seet dem for at være dannede efter istiden, og ved at grænsen mellem 
hav og land i længere tid har været uforandret. Efter sin dannelses- 
maade maa de være horizontale. En nøiere undersøgelse har vistnok 
godtgjort, at de nu ligger høiere over havet inde ved fjordbunden end 
ude ved kysten, tydende paa, at landet har hævet sig sterkere længere 
inde end ude ved havet, men paa en kortere strækning er denne for- 
skjel umerkelig. 

At den her omtalte linje er dannet uf havet, altsaa er en virkelig 
strandlinje, synes ogsaa at fremgaa af landskabets karakter. Den ligger 
nemlig i en brat sydskraaning, der som før nævnt, ligesom de nedenfor 
liggende utvilsomt er dannet ved haverosionen. Denne bratte skraaning 
strækker sig langs hele nordsiden af den omtalte myrstrækning, og 
efter rektangelkartet at dømme ogsaa langt videre. Men denne hav- 
stand synes ogsaa at have været den aller høieste, thi længere 
oppe (mod nord) er landskabet fuldstændig jevnt stigende, og altsaa 
uden saadanne haverosionsmerker, som giver sig tilkjende ved de ud- 
skydende lags bratte afnytning. 

Jeg har betegnet det omtalte havmerke som præglacialt, d. v. s. 
dannet før istiden; maaske var den rettere betegnelse interglacial, d. e. 
dannet mellem de to ved et langt tidsrum skilte istider, som sikkert 
kjendes for Skandinaviens vedkommende. 

For det første viser den ,marine grænse" for den sidste ned- 
dukning af landet sig, som nævnt, saa særdeles tydeligt i en høide 
af ca. 80 m. Den betydeligt høiere liggende linje maa derfor tilhøre 
et ganske andet system, tilhørende en anden (og ældre) tid. For det 
andet peger elveleiernes form i samme retning. Straks vestenfor 
Vadsø rinder der en liden elv, som kaldes Tomaselven, ud i Varanger- 
fjorden; den gaar tæt forbi den høitliggende linje og gjennem myr- 
strækningen. Nedenfor denne løber den gjennem en lang fjeldkløft 
med fuldstændig lodrette vægge, som den selv har udgravet; idet den 
kommer til den 80—90 m. høit liggende ,marine grænse", udvider 
dens leie sig, bliver aabent og begrænses af terasser i flere trin. 
Bunden af dens leie ligger dog betydelig dybere end den ,, marine 


grænse". Paa samme maade bryder en endnu lidt vestenfor liggende 


og mindre nedisning. 


297 


liden elv ud af en fjeldkløft i samme høide uden dog at danne egent- 
lige terasser; nedenfor den ,marine grænse" styrter den sig i fossefald 
ud over den bratte fjeldside, idet den i det forløbne tidsrum efter den 


sidste ophævning endnu ikke har havt tid til at udgrave nogen dybere 
rende. 


Forklaringen blir altsaa den, at landet har hævet sig efter at det 
først var neddukket ca. 200 m. Efter denne hævning har der været 


N 


ea by ler 


= 
e 
$H 


721 røe 
IGG EE Er 


, sagt) Ad 207. Æ VP 
== > LE Å 
3 > si 
å DE < 
WU NE N 
= 
S 
—— 
. Marne grænse" km. 
pk 
| 70m 0 h. 


Varan ger - [7 ord. 


V = Vadsø. S = Svanevand. SH = Sildstadhaugen. 
A—B = Horizontal linje. 


DN = Dobbeltnasa. 
EG = Grusryg. 44 = Myr 


Un 


en stilstand, saaledes at elven har havt tid til at udgrave sit leie i de 
horizontale sandstenslag, hvorefter der atter er skeet en neddukuing til 
den sidste pmarine grænse”; derefter har altsaa den sidste ophævning 
fundet sted. 


Tænker man sig isdækkets vegt som aarsagen til landets nedduk- 


ning, vil altsaa den første og største svare til den første nedisning, som 
Jo ogsaa var den største; den lavere ,marine grænse" til den sidste 


Tidsrummet mellem disse to nedisninger har, 
efter hvad vi kan dømme, været betydeligt 


298 


Nu kunde man tænke sig, at saavel strandlinje som strandvold 
var ødelagte ved den sidste nedisning ved isens bortskavende virksom- 
hed. Imidlertid er det maaske rimeligt at antage, at denne nedisning, 
ialfald for det nordlige Finmarkens vedkommende, har været svag; flere 
ting, som ikke her kan omtales, tyder derpaa. Ogsaa i den egn, vi 
her omtaler, har det vistnok været saaledes. Foruden at Thomaselvens. 
fjeldkløft ikke er borteroderet af isen, kan man ogsaa tæt ved, paa 
østsiden af den omtalte fjeldhøide, Dobbeltnasa, se et par smaa elve, 
som har gravet sig fuldstændig V/formede leier i det faste fjeld, og 
disse V/formede dale er fuldstændig uberørte af isvirkning og uden 
glacialt grus. De horizontale fjeldlag bestaar her af en nogenlunde let 
smuldrende sandstensskifer, men midt i dalsiderne træder et fastere 
sandstenslag frem. Sandstensskiferen er opsmuldret og dalsiderne der 
skraanende, mens sandstenslaget er lodret afskaaret. Dalens form er 
derfor som vist paa vedstaaende figur. Det hele er fuldstændig ube- 
rørt; dalsiderne er dækkede af den opsmuldrede sandsteusskifer og 
uden glacialgrus. Det er derfor meget muligt, at den sidste nedisnings. 
virkning her har været meget svage; men derfor er der intet til hin- 
der for, at egnen har maattet deltage i landpladens almindelige ned- 
dukning. De omtalte elvedale er saa dybe og elvene saa smaa, at det. 
ikke kan være tale om, at erosionen har været udført efter den sidste 


nedisning. 


Mandeltræet. 
Ved M. B. 


«Mandeltræet hører til den naturlige plantefamilie stenfrugtfamilien, 
som indbefatter endel buske og trær, der har afvekslende blade, som 
er hele og fjærnervede med affaldende biblade. Dette kar man se 
f. eks. paa vor almindelige hæg, som hører til denne familie, og 
som vokser gjennem hele Norge helt op til 70" n. b. og 1000 meter 
over havet. Hos nogle af stenfrugtfamiliens planter ender grenene i 
lange vedtorne, som f. eks. hos den hos os vildtvoksende slaapebær 
eller slaapetorn. Den er buskformet og vokser paa tørre bakker og 
berg i de sydligste og laveste dele af landet langs kysten fra Hval- 
øerne og i Bergens stift til 60" n. b. Kirsebærtræet og moreltræet. 
findes ogsaa vildtvoksende hist og heri landet. Til den samme familie 


hører ogsaa aprikostræet, ferskentræet og blommetræet. 


299 


Stenfrugtfamiliens blomster er tvekjønnede og regelmæssige og 
omkringsiddende, bægeret er 5delt og affaldende; der er 5 kronblade, 


E JIN 
SJ JIN 
SN 
ax > an md 


| 
> 
EN | al 


1. Gren af mandeltræet. 2. Snit gjennem en blomst. 3. En frugt, hvor halv- 
delen af frugtkjødet er borttaget. 


som sidder afvekslende med bægerbladene og er affaldende ligesom 
disse. I blomsten er der mange støvbærere, som er fæstede sammen 


med kronbladene og bægerbladene paa et henvisnende underbæger. 


300 


Planterne hører derfor til 19te klasse i Linnés system. Inderst i 
blomsten er der en frugtknude, som er dannet af et frugtblad — den 
er enrummet, men har to frøemner. Frugten er en stenfrugt med 
kjødagtigt eller læderagtigt og trevlet frugtkjød. I almindelighed blir 
frugten ved abort enfrøet. 

Mandeltræet blir 6—8 meter høit, og stammen kan paa gamle trær 
blive op til 60 cm. i diameter. Det har en vakker krone og en mørk 
askegraa, sprukken bark. De unge grene er glatte og rustbrune. Kun 
de mellemste grene udvikler blomster. Bladene er lancetformede, langt 
tilspidsede, sagtakkkede og glatte, indtil 15 cm. lange og paa oversiden 
glinsende grønne. Blomsterne, som sidder 2—3 sammen og udvikles 
før bladene, har et klokkeformet, glat, rødfarvet bæger og ovale eller 
omvendt egformede kronblade, som er udrandede og blegrøde. Støv- 
bærerne, som findes i et antal af 20—40, er hvide med gule støv- 
knopper. Frugtemnet er bevokset med lange, hvide haar. Mandel- 
frugten er egformet, lidt sammentrykt og udvendig dækket af en haard 
filt, af farve er den graagrøn. Stenen er lysebrun, træagtig og furet 
og grubet med uregelmæssige fordybninger. Indei ligger et frø, som 
er egformet, lidt fladtrykt og tilspidset, undertiden er der 2 frø 
(filippine). Det læderagtige frugtkjød løsner ved modningen temmelig 
let fra stenen. 

Man skiller mellem bitre mandler, søde mandler og krakmandler. 
Hos den bitre mandel er griffelen ligesaa lang som støvtraaden, blad- 
stilken er uden kirtler, den har noget mørkere kronblade og meget 
bitrere og mindre frø end de søde mandler, hvis griffel er længere end 
støvtraadene og som har bladstilkene besat med kirtler. Kjernen er 
rød og stor. Krakmandelens kronblade er af samme længde som bæ- 
geret og stenen er korkagtig og sprød. 

I Sydeuropa blomstrer mandeltræet allerede i januar som før sagt 
paa bar kvist. Træets oprindelige hjemstavn er det sydvestlige Asien 
og Nordafrika. Fra disse lande blev det tidligt overført til Sydeuropa, 
det dyrkes nuomstunder i omtrent alle Middelhavslande, især i Italien, 
Spanien og det sydlige Frankrig. Man pleier der at dyrke det enten 
i store plantager eller ogsaa i alleer som saa mange andre frugttrær 
der syd. Det blev dyrket allerede i den graa oldtid. I Grækenland 
blev frugten kjendt 600 f. Kr. Det kom til Grækenland over de 
græske øer fra Lilleasien, fra Nordafrika kom det til Sicilien og 


oræske 


Spanien. I Rom gik frugterne i begyndelsen under navn af ,g 


nødder* 


301 


De vildtvoksende mandler er altid bitre, og hvis man sætter frø 
af søde mandler, faar man ogsaa i begyndelsen bare bitre frugter, 
først efter længere tids kultur opnaar man søde frugter. 

Hvis man vil udvikle en bestemt sort mandler, maa man okulere 
den forønskede sort paa det almindelige mandeltræ eller paa aprikos- 
træet eller ferskentræet. 

Til udsæd bruger man helst det almindelige mandeltræs frugt, 
som man sætter hel. Man kan gjøre det enten om høsten eller om 
vyaaren. Hvis man vil sætte om vaaren, maa man sørge for, at frugten 
er bleven godt udblødet hele vinteren igjennem. Mangesteds sætter 
man den først i blomsterkrukker og udplanter dem siden paa friland, 
idet man da tager hele jordklumpen med. Ved 3 aars alderen blir de 
unge trær okuleret, og naar trærne er 5—6 aar gamle, bærer de 
frugter. Et middelstort træ bærer i en nogenlunde god høst omkring 
25 kg. mandler. Man skiller mellem en 380—40 forskjellige sorter 
mandler. 

De søde mandler indeholder £0—50 pet. fed mandelolje, 25 pet. 
emulsin, 6 pct. sukker, 3 pct. gummi, 9 pet. vedtrevler og skal, 3— 
4 pct. vand. De bitre mandler har en noget anden sammensætning: 
28 pet. fed mandelolje, 30 pct. emulsin, 6—7 pet. sukker, 383 pet. 
gummi, 13—14 pet. vedtrevler og skal og desuden det for denne frugt- 
sort karakteristiske stof amygdalin. 

Til fremstilling af mandeloljen bruges baade de søde og de bitre 
mandler. Den udvindes ved kold udpresning af rensede og knuste frø. 
Af de søde mandler faar man 45—50 pet. olje og af bitre 40—45 pet. 
Den udpressede olje klares ved at henstaa, og efter filtrering faar man en 
klar, gulagtig, tyndtflydende olje, som er næsten uden lugt og af en 
mild smag. Den har en egenvegt af 0.9, stivner ved —+- 250 og er 
opløselig i æter, kloroform og benzin. Den tørrer ikke i luften, men 
blir snart harsk. Den forfalskes ofte med andre oljer; den i handelen 
gaaende mandelolje er som oftest opblandet med bomolje. Oljen bru- 
ges i medicinen som lindrende middel til indgnidning, dels alene, dels 
blandet i salve etc. Den bruges ogsaa i finere sæber, som den gjør 
meget fast. 

Det, som blir tilbage efter afpresningen af den bitre mandelolje, 
kaldes mandelklid og har værdi paa grund af dets behagelige lugt af 
bitre mandler. Af mandelkliden fabrikeres det saakaldte bittermandel- 


vand, som koncentreret er en farveløs, noget blakket vædske, som 


302 


lugter af blaasyre og bittermandelolje. Kliden pulveriseres og behand- 
les med vand. I 1000 dele bittermandelvand indeholdes 1 del blaasyre. 
Det finder anvendelse i medicinen mod betændelse i aandedrætsorga- 
nerne og mod hjertelidelser, kolik og hysteri. 

Emulsin er et kvælstofholdigt eggehvidestof. Behandlet med vand 
spalter det amygdalinen i æterisk bittermandelolje, blaasyre og sukker. 

Amygdalinen har i ren tilstand form af krystallinske skjæl. Det 
har en meget bitter smag, men ingen lugt. I og for sig er det ikke 
giftigt, men blandet med emulsin virker det som blaasyre. Derfor er 
de bitre mandler giftige. Paa smaa pattedyr og fugle virker det døde- 
ligt og i større mængder ogsaa skadeligt paa mennesker. Men da 
emulsinen taber sin virkning paa amygdalinen ved ophedning til koge- 
punktet, saa er de bitre mandler ikke skadelige, naar de, efter at være 
afskallede, koges eller steges. De søde mandler er tungt fordøielige, 
men de bruges meget, mest til desertfrugt sammen med rosiner (,,stu- 
denterhavre"), i bagverk og andre konditorvarer: brændte mandler, 
marcipan, mandeltærter og andre mandelkager og puddinger. I Græ- 
kenland — og i den senere tid ogsaa andre steder — spiser man 
bitre mandler for ikke at blive saa snart beruset, naar man drikker 
alkohol. 

Hvis mandler skal være en god handelsvare, forlanger man, at de 
skal være hele og rene, ikke for gamle og indskrumpede, ikke orm- 
stukne. Indvendig skal de være rent hvide, ikke gule, ikke harske 
naturligvis; de skal være fuldt udvoksede, lysebrune, tørre, haarde og 
sprøde. De bedste mandler er de spanske fra Malaga, som er lange 
og brede, og fra Valencia og Alicante, som er større end Malaga- 
mandelen. De bedste franske mandler kommer fra Provence (Aix); de 
er mindre, baade tyndere og smalere end de spanske og mere hold- 
bare. I Frankrig kaldes de flots. De andre franske sorter, Avignon- 
og Dauphin-mandlerne, er fladere og ikke saa gode. Den bedste ita- 
lienske mandel er cavaliera, men den kommer nok sjelden i handelen 
udenfor Italien. Derimod faar man fra Italien den saakaldte kommune- 
mandel, der forøvrigt er en simplere sort, den florentinske eller Am- 
brosiamandelen, som er stor, tyk og velsmagende, samt Girgenti- og 
Terminimandelen (fra Vesuv), som ligner Provencemandelen og gaar 
under navn af sicilianske nødder. Den mest udbredte handelsvare fra 
Italien er pugiiser eller pugliamandelen fra Apulien. Bjergmandelen 


fra Marokko, Algerie og Tunis er mindre gode sorter; de er smaa og 


303 


brudte. Den tyske mandel fra Nedre-Østerrig og andre steder er liden 
og lidet holdbar. 

1 kg. mandler koster omkring 2 kr. De bitrere er noget kost- 
barere end de søde. 1 kg. mandelolie koster ca. 4 kr., den alminde- 
lige bittermandelolje opimod 100 kr., den blaasyrefri en halv gang 
saa meget. 

Italien eksporterer omkring 6—7 millioner kg. mandler uden skal, 
t/4 mill. kg. med skal. Udførselsværdien beløber sig til omkring 10 
mill. kr. Spanien udskiber for over 83 mill. kr., Frankrig — sammen 
med nødder — for 6—7 mill. kr., Marokko for 1 mill. kr. aarlig. 

England forbruger aarlig for 9D—6 mill. kr. i mandler, Tyskland 
næsten ligesaa meget. 

Baade i Danmark og Norge kan mandeltræet dyrkes. Ved Skage- 
rakkysten kan det i nogenlunde gunstige sommere give modne frugter. 

Mandelbusken eller dvergmandelen blir omtrent I meter høi. Den 
dyrkes som prydbusk i Norge til 67" n. b. og holder sig vinteren over 


uden dækning. Den formeres let ved rodskud. 


Om sprengstoffe og eksplosioner.!) 


Man hører desværre altfor ofte om eksplosioner; snart er det en 
gaseksplosion, snart en spritflaske eller petroleumslampe, som ved 
ukyndig behandling er aarsag i ulykken. Større ulykkestilfælde ved 
eksplosioner er heller ikke sjeldne, f. eks. i bjergverker, hvor en an- 
tændelse af ansamlet grubegas, blandet med luft, kan berøve hundreder 
af arbeidere livet. 

Ved benævnelsen ,eksplosion" tænker vi straks paa et sterkt 
knald, en svær flamme og voldsomme ødelæggelser af sjenstande rundt 
omkring; den videnskabelige definition af ordet er: en momentant 
indtrædende, meget betydelig volumforstørrelse eller udvi- 
delse i rumfang af materien (stoffet). 

I det store og hele kan man sige, at ved en eksplosion er der 
gasarter i virksomhed, som befinder sig i sterkt sammentrykt tilstand 


og følgelig søger at udvide sig, og at disse gasarter enten allerede 


1) Efter et foredrag i , Verein zur Verbr. naturwiss. Kenntnisse* i Wien af 


professor Bøck. 


304 


før eksplosionen har befundet sig i denne tilstand eller først har dannet 
sig i eksplosionsøieblikket ved en eller anden spaltnings- eller for- 
brændingsproces. 

Det første tilfælde indtræffer ved eksplosion af dampkjedler eller 
saadanne beholdere, der rummer damp eller gas under høitryk, naar 
beholdernes vægge er for svage til at modstaa dette og pludselig 
brister. Det andet tilfælde optræder ved momentan opløsning af sub- 
stanser, der enten bestaar af gasformige komponenter eller ved, at 
der som følge af en eller anden kemisk proces pludselig dannes saa- 
danne. 

Hvad kjedeleksplosioner angaar, er principet enkelt; kjedlen 
indeholder som bekjendt kogende vand, der udvikler damp; vandet er 
paagrund af det høie tryk ophedet langt udover kogepunktet. Blir af 
en eller anden grund trykket for voldsomt, brister kjedlens vægge, og 
det kogende vand, der i eksplosionsøieblikket foskoger paa det vold- 
somste, styrter ud, blandet med den mængde damp, det har ud- 
viklet. Lignende eksplosioner i mindre stil er ikke sjeldne med flasker, 
der indeholder kulsyreholdige drikke, selters, champagne o. 1. Naar 
trykket af kulsyren ved sterk gjæring blir for stort, springer enten 
korken af, eller sprænges flasken. 

En anden art eskplosioner optræder, som nævnt, ved at substanser, 
der indeholder en eller flere komponenter, som er gasformige grund- 
stoffe, pludselig opløses. Der findes en række saadanne forbindelser, 
som bestandig befinder sig i en tilstand af indre spænding, og som 
ved mindste foranledning opløser sig under symptomer paa en eksplo- 
sion. Jodkvælstof er en god type paa et saadant stof; det er en 
forbindelse af to grundstoffe, jod og kvælstof, af hvilke det første er 
fast og det andet gasformigt. Man erholder kemikaliet ved at over- 
helde fint pulveriseret Jod med en sterk, vandig ammoniakopløsning; 
efter nogen tids forløb udvasker man det og lader det tørre, hvorved 
der fremkommer et sort pulver, der eksploderer ved den mindste be- 
røring og deler sig i de to nævnte komponenter, jod og kvælstof. 
Kvælstoffet, der nu antager sin oprindelige form som gas, frembringer, 
idet det udvider sig til et større rumfang, end det havde i sin bundne 
form, et sterkt stød paa den omgivende luft; hvilket høres som et 
smeld; der sees ogsaa en violet røgsky (joddamp). 

Chlorkvælstof eksploderer ogsaa ved mindste berøring og det 
endnu meget voldsommere end jodkvælstof, da begge dets komponenter 


er gasformige grundstoffe, der sættes i frihed under opløsningen. 


305 


Acetylenet, som læserne vistnok kjender som belysningsmiddel, 
maa ogsaa henregnes til de eksplosive substanser, da man har paavist, 
at det i sammentrykt eller flydende tilstand let lader sig adskille i 
sine to komponenter — vandstofgas og fint fordelt kulstof — ved en 
elektrisk gnist eller knaldkviksølv, ja selv ved sterke stød og raske 
temperaturforandringer, noget, der voldte mange ulykker i acetylen- 
industriens begyndelse. Acetylenets forbindelser med tunge metaller, 
acetylensølv, acetylenkobber o.s. v., éksploderer ligeledes meget heftig 
i tør tilstand ved slag eller ophedning til høiere temperatur. 

I denne gruppe af eksplosivstoffe omtaler vi ogsaa knaldkviksølv 
og knaldsølv, som har teknisk betydning ved sikkert at bringe skyde- 
bomuld, dynamit og forskjellige krudtsorter til at eksplodere. Knald- 
kviksølvet udvikler i tør tilstand ved slag, stød, elektrisk gnist og 
ophedning til 1329 med stor kraft kvælstof, kuloxyd og kviksølvdamp. 
Ogsaa i fugtig tilstand, Ja selv under vand er der forekommet eksplo- 
sioner af knaldkviksølv. 

Den tredie klasse af eksplosivstoffe er de, som udvikler de gas- 
arter, der nødvendiggjøres til eksplosionsvirksomheden, ved forbrænding. 
Hertil hører støveksplosioner, knald- og lysgaseksplosioner og 
endelig de vigtigste sprængstoffe til industrielt og militært brug. Alle 
organiske stoffe gaar tilsidst over i gasformige produkter ved for- 
brænding; af disse er de vigtigste: kulsyre, vanddamp og kvælstof. 
Derved optræder der selvfølgelig varme, der forhøier den frembragte 
gasarts tryk. 

Antænder vi et træstykke eller lysgas, bliver der ingen eksplosion, 
som vi alle ved. Grunden hertil er, at luftens surstof kun saa at 
sige portions- eller lagvis kommer til at indvirke paa kulsyren plus 
vandstoffet eller brændstoffene, saa at disse kun lidt efter lidt og 
ikke med et slag bringes til antændelse. Ved at sørge for en inder- 
ligere blanding mellem surstoffet og brændematerialet kan antændelses- 
processen lettes. Enhver ved jo saaledes, at en svær bjelke er meget 
vanskelig at antænde, og at den brænder i lang tid, før ilden har faaet 
bugt med den, mens tynde høvelspaan brænder i en rivende fart. 
Man kan sige: en bjelke brænder op i løbet af nogle dage; deles den 
i tynde planker eller bord, brænder disse paa faa timer, høvles den 
op i tynde spaan, fortæres disse af ilden paa nogle minuter og pulveri- 
seres den til ganske fint støv, ,træmel*, foregaar hele processen i 
løbet af en brøkdel af et sekund — vel at merke, naar der sørges 


Naturen 1904. 20 


306 


for rigelig tilførsel af surstof eller luft. Denne sidstnævnte for- 
brænding foregaar da næsten i form af en eksplosion, men forat dette 
skal kunne ske, maa hvert lidet støvkorn være omgivet af en til- 
strækkelig portion surstof, men smaapartiklerne maa hellerikke være 
sterkere skilte fra hinanden, end at flammen kan række fra den ene 
partikel til den anden og kan antænde hele massen. 

Blæser man en liden mængde træstøv gjennem en flamme, gaar 
forbrændingen rivende hurtig for sig udenat have nogen lighed med 
en eksplosion. Gjentages derimod forsøgetien trang høi glascylinder, 
paa hvis bund træstøvet anbringes, og hvirvles det op i en sky ved en 
livlig luftstrøm (eller surstofstrøm), saa bevirker en tændt fyrstikke, 
holdt hen til ceylinderens munding, faktisk en eksplosionsagtig for- 
brænding af hele støvskyen. 

I sin almindeljghed kan man sige, at alle brændbare substanser 
i form af en støvsky, blandet med luft eller surstof, hører til eksplo- 
sivstoffene, om de end er af en aldrig saa uskyldig art, som træ-, 
kul, sukkerstøv, mel o.s. v. Ja selv fint fordelt jern og kobber etc., 
som oxyderes i luften, viser detsamme. ZErkjendelsen heraf forklarer 
det faktum, at ildebrande, der opstaar i møller, sagverker og mange 
andre fabriker, hvor der frembringes støv af brændbare materialier, er 
at værste slags og i forholdsvis kort tid lægger hele bygningen i aske. 
Ved de første flammer opstaar der nemlig et lufttræk, som hvirvler 
støvet op, og den da indtrædende støveksplosion forplanter lynsnart 
ilden til alle kanter af bygningen. Som følge heraf anbringer man 
nu specielle apparater (exhaustorer) i saadanne fabriker, og disse suger 
alt frembragt støv til sig. 

Gasformige brændestoffe, som lysgas, vandstof, acetylen, grube- 
gas, kan let bringes til at eksplodere, da de blander sig meget 
inderligt med luftens surstof. Man har saaledes paavist, at en liden 
mængde knaldgas eksploderer i "/i2000 sekund! —Denslags raske 
forbrændinger ledsages altid af et skarpt knald; lysgas eksploderer 
ikke saa voldsomt, men kan dog anrette stygge ødelæggelser 1 større 
mængder. Hvilke frygtelige ulykker eksplosioner af grubegas anretter 
i kulgruber, er vel kjendt. Man maa der omhyggelig undgaa at færdes 
med lygter med aaben flamme; og der anvendes dels elektriske lamper, 
dels den Davy'ske sikkerhedslampe, hvis flamme brænder indenfor et 
fint staaltraadnet; den kan paa grund af varmeafledningen ikke slaa 
ud gjennem denne. Man kan hælde brændende nafta gjennem nettet, 


uden at den brænder paa den anden side af dette. 


307 


Det til forbrændingen nødvendige surstof behøver man ikke absolut 
at tilføre brændmaterialet i form af gas; denne kan erstattes ved sur- 
stofrige forbindelser, f. eks. salpetersyre eller kali- og ammonsalpeter. 
Dypper man et stykke rødglødende kul ned i rød, rygende salpeter- 
syre, brænder det livlig videre, selv nede i vædsken, og en blanding 
af kulpulver og salpeter, som antændes, forbrænder hurtig. Sætter 
man svovel til, erholdes krudt, det urgamle skydemiddel og spræng- 
stof., Krudtet er en mekanisk, omend inderlig blanding af kul og 
svovel med kalisalpeter som surstoffrembringer. 

I den nyeste tid har man opfundet mange sprengstoffe. To saa- 
danne fremstilles ved at anvende salpetersurt ammon som surstof- 
producent og kaldes ammonal og dynamon, som skal virke kraftigere 
end dynamit. Som mange af læserne vistnok ved, tænker man sig alle 
ting i universet sammensatte af en mængde uendelig smaa partikler 
molekyler og disse igjen bestaaende af endnu mindre smaadele, 
atomer. Hvis vi nu kemisk konstruerer et stof, hvor der i hver 
molekyl, foruden brændstoffet (kulsyre og vandstofatomerne) ogsaa 
indeholdes atomer af det til forbrændingen nødvendige surstof, er- 
holder vi sprengstoffe, paa hvilke nitroglycerin, skydebomuld og de 
moderne røgfri krudtsorter er udmerkede typer. 

Nitroglycerinen, en oljeagtig vædske, opfandtes af professor 
Ascehnio Sobrero i Turin aar 1846 og fik anvendelse som spreng- 
stof, da Nobel paaviste, at det eksploderede let ved hjælp af knald- 
kviksølv. Rigtig populært blev det dog ikke, da det var for farligt 
at haandtere. I aaret 1867 lykkedes det imidlertid Nobel at frem- 
stille et sprengstof af deigagtig konsistens, der var ufarligt at be- 
handle og havde alle nitroglycerinets egenskaber; det fremstilledes ved 
at lade den oljeagtige nitroglycerin opsuges af nogle porøse materialer, 
især ,kiselgubhr* (infusoriejord). Dette stof er kjendt af alle under 
navnet dynamit, der anvendes i den moderne sprengteknik i forskjel- 
lige sammensætninger efter brugen. Man kan gjøre sig en forestilling 
om mægtigheden af en dynamiteksplosion, naar man hører, at den 
mængde gas, der frembringes af 1 kg. dynamit, indtager et rum af 
1135 dem.*, altsaa mere end det 1000-dobbelte. Temperaturen gaar 
under eksplosionen op i over 38000 *” efter Wuich. 

Bomuld (cellulose) arter sig ganske som glycerin under indvirk- 
ning af en blanding af koncentreret salpetersyre med koncentreret 
svovelsyre. 


308 


Det bekjendte kollodium, der bruges meget i medicinen og 
fotografien, er cellulose, behandlet paa ovenuævnte maade og opløst i 
en blanding af spiritus og nafta. Man anvender ogsaa præparatet til 
fremstilling af visse sorter kunstig silke. 

- Skydebomuld er den saakaldte heksanitracellulose, der ikke 
opløses i alkoholæther og eksploderer meget heftig baade i tør og 
vaad tilstand ved hjælp af knaldkviksølv. Antændt i fri luft brænder 
tør skydebomuld med stor, gul flamme meget hurtig, saa at man kan 
foretage forsøget paa selve haanden udenat brænde sig. Den ligner 
aldeles almindelig vat. Den rene skydebomuld anvendes som spreng- 
middel kun i sterkt sammentrykt form (som plader), især til undersøiske 
miner og torpedofyldinger. Den duer ikke til gevær eller kanonaf- 
fyring, da den eksploderer for raskt og skader skytsets løb. Forat 
rette paa denne mangel, behandler man det med aceton eller edikke- 
æther. Derved gaar det over i en gelatinøs, seig tilstand og presses 
da i traad-, stang- eller rørform eller valses til plader og sønderskjæres 
af roterende knive til stykker af forskjellig størrelse. Ved forsigtig 
tørring i dertil indrettede, eksplosionssikre kamre fjerner man derpaa 
gelatineringsmidlet, hvorved fabrikationen af de røgfri nitrocellulose- 
krudtsorter er fuldendt. OQgsaa nitroglycerinen har den egenskab at 
gjøre skydebomuld gelatinagtig, naar begge stoffe knades sammen i 
svagt opvarmet tilstand. Det derved frembragte produkt kaldes spreng- 
gelatin eller gelatineret dynamit, som ikke indeholder anorganiske sub- 
stanser. Man skjelner mellem to sorter ,ballistit* og ,kordit*, der 
kan anvendes som skydekrudt. 

Pikrinsyren er at regne til de heftigst virkende sprengstoffe 
af de saakaldte nitroprodukter. Den danner kanarigule krystaller, der 
opløste i varmt vand farver silke og huder intensiv gult, og er giftige. 
Den eksploderer ved pludselig sterk ophedning eller ved hjælp af 
knaldkviksølv, under udvikling af en tæt, sort røgsky og meget vold- 
somt. Dens metalsalte eksploderer med et heftigt knald under ophed- 
ningen. Pikrinsyren anvendes hovedsagelig til militært og krigsteknisk 
brug i form af sprengbomber til sprengning af jernbanedæmninger, 
broer o. 8. V., og til at fylde projektiler med (lydit, vel kjendt fra 
boerkrigen). Den østerrigske ekrasit er ligeledes et pikrinsyrepræparat. 

For tilslut at give læseren et lidet begreb om den uhyre kraft, 
som udvikles af sprengstoffene, skal vi anføre, at forat udvikle 


den samme kraft i den forsvindende lille tid, som 1 kg. dynamit 


309 


bruger til at eksplodere, maatte man anvende 20000 millioner menne- 
sker eller 300 millioner hestekræfter. Kalder man det arbeide, som 
er nødvendigt til at hæve 1 kg. 1 meter op i veiret, for 1 mk. (1 
meterkilogram), saa udretter 1 kilo sortkrudt, der eksploderer 1 */100 
sekund, over 200000 mk. og 1 kilo dynamit, der eksploderer i '/200000 
sekund henimod 1 million mk. i arbeidspræstation ! 

0. B—p. 


Rypeorren. 


Rypeorren, denne merkelige blanding af aarfugl og rype, hører vi 
første gang om i 1788, da Sparrmann i ,Museum Cartronianum* 
giver en tegning af den og samtidig kortelig omtaler den som en varietet 
af aarhanen. I 1795 giver amtmand Sommerfelt i , Topogratisk 
Journal for Norge* en udførligere beskrivelse af to individer fra Kri- 
stianssand, som synes at have været hanner i vinterdragt. Sommerfelt 
siger, at disse fugle ,synes at være en blanding af aarfugl og rype". 
Til samme opfatning, at rypeorren var en bastard, kom ligeledes 
Thunberg, som nogle aar senere beskrev et individ fra Vårmland. 
Denne opfatning har ligeledes alle senere forskere tiltraadt; hvad man 
imidlertid har været uenige om lige til de seneste tider, er, hvorvidt 
denne bastard nedstammede fra aarhanen og rypehunnen eller fra rype- 
hannen og aarhønen. I 1817 fremsatte Nilsson i s Ornithologia 
Suecia* den førstnævnte teori, at rypeorren var en ,,hybridus a tetrice 
patre et tetra: subalpino femina", mens sogneprest Scmmerfelt i 
1823 1 ,Bidrag til den norske ornithologie" mente, at den var ,en 
affødning af aarhønen og rypehannen*. | 

Denne Sommerfelts opfatning blev i lange tider ganske overseet, 
overalt i litteraturen finder vi den Nilssonske teori adopteret, indtil 
1872, da professor Collett paany fremsætter den paastand, at rype- 
orrens forældre maa være lirypehannen og aarhønen. Noget direkte 
bevis for denne paastand kan Collett ikke give, han begrunder den 
saaledes: Alle rypeorrer varierer saa lidet med hensyn til størrelse og 
dragt, at vi maa antage, at de alle har den samme oprindelse, de maa 
alle have enten rypehannen eller aarhanen til far; derimod kan man 
ikke antage, at nogle har havt rypen, andre aarhanen til far, thi da 


vilde man have kunnet sondret mellem to bastardformer. Vi har en 


310 


TE NERA 


åå 


TIRYPE 


ør ri fr 
AR LELN! 


311 


anden bastard blandt vore hønsefugle, rakkelhanen, om hvem vi med 
sikkerhed ved, at den nedstammer fra aarhanen og røien. Faren er 
altsaa her den mindste af forældrene, og hannerne af det hybride af- 
kom er af størrelse som moren, røien. Nu er rypeorrehannen af stør- 
relse som aarhønen. I analogi med, hvad der er tilfældet med rakkel- 
hanens, skulde derfor rypeorrens far være den mindste af dens forældre 
eller rypen. Hvad der endvidere taler for denne teori, er, at rype- 
hanner oftere er skudt paa aarfuglens legepladse. Det maa ogsaa be- 
merkes, at i oktober 1846 blev der i Hedemora, Sverige, skudt to 
rypeorrer, som var ledsaget af en høne, der ikke blev skudt, men som 
ansaaes at være en aarhøne." 

Af senere forfattere, som har yttret sig angaaende rypeorrens 
oprindelse, kan nævnes Kolthoff, som bestemt udtaler sig for den 
Nilssonske opfatning, at rypeorren nedstammer fra aarhanen og rype- 
hunnen. ,Hvad som giver mig anledning til denne antagelse, * skriver 
Kolthoff, ,er, at rypeorrens fødder tydeligt viser, at den ikke opholder 
sig i trærne eller pleier at sidde i trær, hvilket dels tærnes lidet ud- 
viklede lameller og dels den sterke befjæring paa tærnes sider og un- 
der foden viser, da denne befjæring, om fuglen holdt til i trærne, 
burde være mere slidt og farvet med kvae. En anden sag, som lige- 
ledes taler for denne antagelse, er, at rypeorren som oftest erholdes 
sammen med ryper. Heraf turde man ogsaa med stor sandsynlighed 
slutte, at rypeorrens levesæt mest nærmer sig rypens, og da man vel 
maa antage, at en hønsetuglbastards livsvaner mere bør nærme sig 
morens end farens, al den stund den i den første tid af sit liv er af- 
hængig af morens pas og maa følge hende, synes det mig høist anta- 
geligt, at denne bastard er en afkomling af aarhane og dalrypehun. 
Spørgsmaalet kan dog være, om ikke ogsaa en rypehan kan parre sig 
med en aarhøne, men i saa fald bør bastardens fødder have et andet 
udseende.* 

Spørgsmaalet om rypeorrens-oprindelse er nu endelig løst til gunst 
for den Sommerfelt-Collettske teori. I Svenska Jågareförbundets 
Nya Tidskrift vol. 40 hefte 1 beskriver dr. Lønnberg to rypeorrer, 
hvis oprindelse er kjendt. Vaaren 1901 hækkede en aarhøne i nær- 
heden af en bondegaard i Piteå. Senere klækkede den sine kyllinger, 
og moderaarhønen saaes med sine 6 unger saagodtsom daglig af gaar- 
dens folk i løbet af sommeren og høsten, og man lagde blandt andet merke 
til, at saa snart ungerne blev skræmte, fløi de op i trærne, som aar- 


312 


fugleunger pleier. Da ungerne tilsidst blev fuldvoksne, blev de bort- 
skudte en for en samme høst, og de fire første solgtes til en restau- 
ratør i Luleå. Her blev de plukkede og opspiste og fik sikkerlig ikke 
engang den ære at staa paa spiseseddelen som rypeorrer. De to sidste, 
som begge var hanner, blev heldigvis reddede fra denne vanskjæbne 
og pryder nu Gøteborgermuseets zoologiske samling. Begge er de 
typiske rypeorrer, den ene i vinterdragt, den anden har endnu lidt til- 
bage af sommerdragten. 

Af ikke liden interesse er det, at det om disse rypeorrer heder, 
at de som aarfuglekyllingerne søgte op i trærne, naar de blev skræmte. 
Om den ene af rypeorrerne fra Hedemora heder det ligeledes, at den 
blev skudt i et træ. Disse observationer viser, at rypeorren i levevis 
ialfald i enkelte henseender stemmer mere overens med aarfuglen end 
med rypen, mens Kolthoff stod i den modsatte formening, at denne 
bastard ikke opholdt sig i trærne eller pleiede at sidde i trær, hvorfor 
den skulde leve mere i overensstemmelse med rypen. 

Foruden denne bastard kjender vi endnu to lirypebastarder, rype- 
tiuren og rypehjerpen. Af rypebastarder har vi endvidere morypeorren, 
som er afkom af aarfugl og morype eller den skotske rype (grouse), 
samt fjeldrypeorren, som nedstammer fra fjeldrypen og aarfuglen. 
(Angaaende disse bastarder se nærmere dette tidsskrift 1894 pag. 33 
og 1898 pag. 146). Sammenligner vi disse bastarder med rypeorren, 
vil vi finde, at hvad denne har arvet fra lirypen, har ogsaa de andre 
faaet fra rypen (lirypen, morypen eller fjeldrypen). De karakterer, 
som rypeorren har fra aarfuglen, har de andre bastarder henholdsvis 
fra tiuren, hjerpen eller aarfuglen. Disse bastarder maa derfor alle 
enten have havt fælles fædrene eller ogsaa fælles mødrene oprindelse. 
Nu ved vi med sikkerhed, at rypeorrens far er lirypen, en rype (li- 
rype; morype eller fjeldrype) maa derfor ogsaa være far for de øvrige 
rypebastarder. J. G. 


Menneskets rethændethed. 


Af Fehlinger i ,Naturwissensch. Wochenschrift*. 


Om dette emne har professor D. G. Cunningham holdt et 


interessant foredrag i ,Anthropological Institute of Great Britain and 


313 


Irland*, hvori han søgte at faa paa det rene, hvorvidt denne egenskab 
var lige høit udviklet hos menneskeslegtens ældste medlemmer som 
hos nutidens mennesker. Allerede i aaret 1890 paaviste professor E. 
von Martens, at den ved hjertets skjæve stilling betingede, en smule 
raskere blodtilførsel til høire arm sandsynligvis var en af aarsagerne, 
der havde bevæget menneskene til hellere at bruge denne end venstre 
arm, Den raskere blodtilførsel til høire arm er betinget af: 1) at 
fra aortabuen kommer først høire armpulsaare og hovedets høire puls- 
aare, derpaa hovedaaren til venstre krops halvdel og endelig pulsaaren 
til venstre arm; blodløbets hurtighed aftager stadig fra hjertet mod 
de fjernere kropsdele; 2) af den omstændighed at høire armpulsaare 
som regel paa et stykke, gjennemsnitlig 2.5 cm., er forbundet med 
hovedets høire pulsaare til en fælles stamme (arteria anonyma); paa 
denne strækning strømmer saaledes blodet til høire arm gjennem en 
videre kanal — den har en diameter af 12—15 mm. — end til ven- 
stre arm, hvis pulsaare kommer adskilt med en diameter af ca. 10 
mm. fra aortabuen; men jo videre en arteries tversnit er, desto ubety- 
deligere del af blodet blir hemmet ved de elastiske arterievægges mod- 
stand og ved trykket af de omliggende dele; 3) ved at høire arm- 
pulsaare ofte har en større vidde. Det er imidlertid ikke sikkert, om 
i tidligere aartusinder høire armpulsaare lige hyppigt som nu var no- 
get videre end den venstre og den oftere iagttagne ubestandighed i 
forskjellen tyder paa, at den, hvor den forekommer, først senere er 
erhvervet, og ikke nedstammer fra gammelt. Men ogsaa armenes og 
hovedets pulsaarers udspring fra aortabuen, begge høire fælles, begge 
venstre adskilte, er temmelig ukonstant. Anatomerne siger, at hvert 
«ottende menneske er varierende, Med nogen dristighed kan man der- 
for drage den slutning, at heller ikke denne anden aarsag til en 
raskere blodtilførsel til høire arm, den større vidde af begyndelsespar- 
tiet af den fælles arm- og hovedpulsaare, er urgammel hos mennesket, 
tvertom er den senere erhvervet. Som mekanisk grund til rethændet- 
heden blir da kun blodets længere vei fra hjertet til venstre arm. 

En grund til, at høire haand er bleven foretrukken ved alle ak- 
tive foretagender, ser professor v. Martens ogsaa deri, at helt fra 
de ældste tider har under menneskets kampe, — det være mod fient- 
lige stammer eller mod dyr —. venstre haand tjent som beskyttelse 
for hjertet. 


314 


Professor Cunningham giver talrige beviser for, at ogsaa i 
forhistorisk tid har høire haand havt langt større anvendelse end ven- 
stre; man maa derfor antage, at rethændetheden 1 en meget tidlig 
periode af menneskeslegtens udvikling er blevet en karakteregenskab, 
sandsynligvis endog før det artikulerte sprog var opstaaet. dJo mere 
vi trænger ind i den forhistoriske tids mørke, desto flere beviser fin- 
der vi imidlertid for, at den her omhandlede egenskab dengang ikke 
var en saadan almen eiendom som nu. Efter indgaaende studier af 
redskaber og vaaben fra den neolitiske tid har forskjellige forskere 
kunnet paavise, at i hin tid var procentantallet af kjævhændte ganske 
betydelig. I England er dette blevet paavist af pastor Greenwell, 
i Frankrig af dr. Mortillet og i Nordamerika af dr. Briton. 
Der er meget, som berettiger os til at antage, at i hin periode, før 
den manipulative dygtighed var udviklet i høiere grad, var differen- 
sen mellem begge armene paa langt nær ikke saa udpræget som i 
vore dage. 

Fremdeles har det spørgsmaal været fremsat, om rethændetheden 
er en speciel attribut for mennesket, eller om vi har denne egenskab 
fælles med de antropoide aber. Disses haand er ikke alene bestemt 
til at bevæge legemet, men det egner sig ogsaa til mange af de evner, 
som udmerker den menneskelige haand. Det vilde derfor ikke være 
urimeligt at finde, at til en vis grad blev brugen af høire haand fore- 
trukket hos disse dyr. Meningerne herom har været delte. Allerede 
i aaret 1871 berettede dr. Ogle, at han blandt 23 aber fandt 20, 
hos hvem rethændetheden var udviklet. OQgsaa i den senere tid er flere 
forskere komne til det samme resultat. 

Efter mange aars studier kan dog ikke Cunningham tiltræde 
denne opfatning. Han kunde ikke hos aberne bemerke, at de foretrak 
den ene eller den anden haand. Han fandt endvidere, at overarms- 
benene hos schimpansen var næsten lige meget udviklet; den forskjel, 
som fandtes, talte snarere til gunst for det venstre lem, Efter disse 
Cunninghams iagttagelser er vi berettiget at drage den slutning, 
at under menneskets udvikling fik rethændetheden først sin betydning, 
da armene ikke mere blev benyttet til kroppens bevægelse, men ude- 
lukkende brugtes til at udføre saadant arbeide, hvortil de nu bruges. 
Vi maa endvidere antage, at hos de civiliserede racer, som beskjæf- 
tiger sig med de høieste former af manuelt arbeide, er ogsaa rethæn- 


detheden i høiere grad udviklet. 


315 


Af stor interesse er endnu en anden iagttagelse, som Cunning- 
ham nævner i sit foredrag. Engelske læger har fundet, at et stort 
procentantal af mikrocefale idioter er kjævhændte, eller ogsaa kan de 
bruge begge hænder i lige høi grad. Den statistik, som fortiden staar 
os til disposition, er vel ikke tilstrækkelig til, at vi deraf kan drage 
paalidelige slutninger, Cunningham skulde dog være tilbøielig til 
at antage, at her fremtræder en bestemt atavistisk tendens til at vende 
tilbage til den ambidextere tilstand, som sandsynligvis var et særkjende 


for urmennesket. 


En ny gorilla fra Østafrika. 


Vort kjendskab til menneskeabernes udbredelse fik for en tid 
siden en interessant Dberigelse. Under en ekspedition i februar 
1903 til Ruanda foretog kaptein von Beringe i selskab med 
overlæge dr. Engeland en bestigning af den hidtil uudforskede 
vulkan Kirunga ya Sabinyo — mellem Kiwusjøen og Albert Edvard 
Nyanza — hvor de fra sin i en høide af 5300 meter slaaede 
leir saa en flok store sorte aber, som forsøgte at klatre op paa den 
høieste top af vulkanen, der antoges at have en høide af 3300 meter. 
To af dyrene blev skudte, men styrtede med et brag ned i en krater- 
slugt, som aabnede sig mod nordost. Efter fem timers anstrengende 
arbeide lykkedes det at faa tag i det ene af dyrene og heise det op. 
Det var en mandlig menneskelignende abe af ca. 1.5 m.s høide og 
100 kilos vegt, med ubehaaret bryst og meget store hænder og fødder. 
Under transporten til kysten blev desværre skindet og benknoglerne af 
dette dyr bortslæbte af en hyæne. Efter opfordring af det keiserlige 
guvernement i Dar-es-Salåm oversendte dr. Engeland skallen og ske- 
lettet af kroppen af denne abe til direktøren for den zoologiske have 
i Berlin, dr. L. Heck, som igjen overlod de værdifulde skeletdele 
samt et fotografi og en beskrivelse af dyret til det zoologiske museum 
til videnskabelig bearbeidelse. Denne bearbeidelse af det i videnska- 
belig henseende høist interessante materiale paatog den som pattedyr- 
forsker bekjendte konservator professor Matschie sig. I ,Sitzungs- 
berichten der Gesellschaft naturforschender Freunde zu Berlin* har 


316 


Matschie offentliggjort disse sine undersøgelser, af hvilke vi her skal 
bringe et kort referat. 

Som allerede ovenfor nævnt blev dyret skudt paa vulkanen Ki- 
runga ya Sabinyo i en høide af over 3000 meter over havet. Det 
var 1,5 meter høit og veiede 100 kilo. Ifølge meddelelse fra dr. 
Engeland var ansigtet, ørene, brystet, ryggen, hænderne og fødderne 
nøgne. Ørene maalte kun 4.5—5 cm. Brystet var brunligt som 
sværtet, slidt læder, ryggen var noget lysere. Ansigtet, ørene og de 
nøgne dele af ekstremiteterne havde en sort farve. Skindet var sort- 
haaret. Efter Matschies mening tyder det nøgne bryst og kroppens 
størrelse og vegt paa, at dyret ikke har været nogen schimpanse; sær- 
lig skallens og skelettets bygning viser med sikkerhed, at vi her har 
for os en gorilla. Hidtil har man kun kjendt gorillaen fra de vest- 
afrikanske kystlande mellem Kamerunfloden og Kongo, og mod øst har 
den ikke været kjendt ud over omraadet af kystfloderne. 

En af Matschie foretagen sammenlignende undersøgelse viste, at 
den ved Kiwusjøen skudte gorilla i alle væsentlige karakterer ikke 
stemte overens med den af Savage ved Gabens opdagede gorilla; den 
var meget sterkere behaaret og havde en meget kraftigere bart. Sær- 
lig lader dog dyret sig adskille ved en afvigende skallebygning, hvad 
Matschie kunde konstatere ved en sammenligning med 25 mandlige 
gorillaskaller. Paa grund af denne forskjel opkaldte Matschie dyret 
efter dets opdager med det nye navn gorilla Beringei istedetfor 
gorilla, Wymann. Efter dette skulde der altsaa i tysk Østafrika leve 
en ny gorillaart, og det er at haabe, at der om kortere eller længere 
tid vil kunne føres levende eksemplarer af denne interessante abe til 


Europa. (Prometheus). 


Boganmeldelser. 


V. Madsen: Jordens Udviklingshistorie. Kbhv. 1904. 133 s. 

En vakker, vel udstyret bog, nærmest en liden haandbog, der 

giver en fremstilling af geologiens resultater fra nutidens standpunkt. 
Man maa helst have nogle forkundskaber, navnlig zoologiske og bo- 
taniske, : for at følge med i, hvad der meddeles om fortidens flora og 
fauna.  Saavidt vides, er bogen blevet til ved, at forfatteren, en af 


317 


Danmarks mere fremtrædende geologer, har villet skaffe tilhørerne ved 
den folkelige universitetsundervisning i geologi et hjælpemiddel at be- 
nytte hjemme. Hr. V. Madsen har nemlig megen fortjeneste i sit 
hjemland ved at sprede interessen for det fag, han dyrker, i vide 
kredse. Fra et kritisk fagligt synspunkt kunde man kanske have en 
enkelt bemerkning hist og her. Man kan f. eks. være mindre overhe- 
vist om hensigtsmæssigheden ved efter de Lapparent at give geografiske 
skisser af verdensdelenes omrids i de forskjellige geologiske perioder. 
Selv for skisser at være er nemlig disse landkarter noget problema- 
tiske; dette er dog smaating. 

Bogen er udkommet i serien ,, Videnskabeligt Folkebibliothek*, som 
for den billige pris af I krone leverer en række af fagmænd forfattede 
godt illustrerede og dertil indbundne bøger. Hans Reusch. 


Teknisk organisk kemi af dr. Carl Nicolaysen. 2den udgave, 
Alb. Cammermeyers forlag. 1904. 

Det maa ansees for et fortrin, at forf. i denne udgave har gjort 
en større anvendelse af kemiske formler end i den tidligere, fordi dette 
i høi grad bidrager til at belyse flere forholde. Forf. burde heller 
neppe være veget tilbage for i 6te afdeling, omhandlende stenkulstjære 
og dens vigtigste bestanddele, at have anvendt grafiske strukturform- 
ler, der baade huskes let og kaster et skarpt lys netop over disse stoffe. 

Skjønt bogen kun er paa 150 sider, rummer den dog en forholds- 
vis stor stofmængde, hvoraf forøvrigt vistnok endel uden skade kunde 
have været udeladt. I hvert fald burde der, f. eks. ved anvendelse 
af større og mindre typer, have været skjelnet mellem, hvad der er 
væsentligt, og hvad der er mere eller mindre uvæsentligt. 

Sine steder vilde illustrationer have bidraget meget til at lette 
forstaaelsen. 

Forskjellige, i det hele dog mest mindre, unøiagtigheder skal 


man ikke her hefte sig nærmere ved. 0. 


Mindre meddelelser. 


Digeraalen. Paa en finhval, som kaptein L. Waage i forløbne 
sommer skjød udenfor Islands sydvestkyst, fandtes to digeraal eller 


518 


havlampretter, petromyzon 'marinus. Den ene af disse digeraal var 
730 mm. lang, den anden 714 mm. Kaptein Waage, som i 12 aar 
har drevet bvalfangst, meddeler, at han oftere har fundet digeraalen 
fastsuget til hvalen, men den forsvinder, naar hvalen blir skudt. De 
store lyse pletter, som man hyppigt kan se paa hvalen, skal være 
merker efter denne fisk. Efter bvad dr. Hjort under , Michael Sars*s 
togt til Island ifjor sommer havde anledning til at konstatere, kan dog 
disse merker ogsaa stamme fra blæksprut. 

Denne digeraalens optræden paa hvalen minder om dens forekomst 
paa brugden. I sin beskrivelse af denne kjæmpefisk siger biskop 
Gunnerus: ,Som noget merkverdigt med denne fisk maa jeg ogsaa 
anføre, at den har uleilighed af havlampreten, en slags negenøgen, 
som af Linné kaldes petromyzon marinus, thi denne bider sig i stor 
mængde fast i dens krop og forlader den ikke, førend den er død. 
Hvorfor den og ofte trækkes paa land.* Ifølge meddelelse fra stift- 
amtmand Christie til professor Krøyer skal brugdens bug ,,alminde- 
ligt* være besat med en mængde af disse ,orme eller slangelignende 
dyr". Digeraalen suger sig forøvrigt fast ogsaa til anden fisk, saasom 
makrel, knur, sei, torsk, hyse o. s. v. Den er oftere bleven fanget 
høit oppe i de tyske floder fastsuget til laks og stamsild, som saaledes 
maa have slæbt den med sig fra havet. J. G 


En plante inde i et haglkorn. Den hollandske botaniker dr. A. 
Garjeanne har nylig meddelt følgende interessante lagttagelser over 
spredningen af en meget liden vandplante, Wolffia arrhiza.") Under 
et voldsomt haglveir, som den 18de april 1903 gik over byen Hilver- 
sum, hvor han bor, tog han vare paa nogle af de største haglkorn og 
lod dem smelte paa et papir inde paa sit værelse. I smeltevandet 
fandt han en liden grøn kugle, som ved nærmere undersøgelse viste 
sig at være et fuldstændigt eksemplar af den nævnte plante. Der 
kunde ikke være tvil om, at den havde været indesluttet i et af kornene 
og sammen med dette faldt ned fra betydelig høide. Efter et regn- 
veir nogle faa dage senere fandt han ogsaa mængder af den samme 
lille plante i tagrenden paa sit hus, hvor den ikke tidligere havde været. 

Wolffia arrhiza er bekjendt som den mindste eksisterende 
blomsterplante; den hører til samme familie som vor velkjendte ,,ande- 
mad" (lemna minor) og er bygget omtrent som denne, men er blot 
langt mindre. Dens legeme har linseform og er knapt større end et 
knappenaalshoved. Rødder mangler ganske. Den har en enkelt, me- 
get liden, ufuldstændig blomst, som sidder indsænket i en grop, men 
formerer sig mest vegetativt ved sideskud. Planten er vidt udbredt i 
den gamle verdens tempererede strøg og er i Mellemeuropa funden 
ikke faa steder. Ofte viser den sig pludselig i mængde paa steder, 
hvor den aldrig tidligere har været seet, og kan saa efter kortere eiler 


1) Ueber die Verbreitung von Wolffia arrhiza Wimm. (Deutsch. Botan. 
Monatschr. 1903). 


319 


længere tid atter forsvinde. Det samme er tilfældet med adskillige 
andre vand- og sumpplanter. 

I de tilfælde, hvor det gjælder en transport over store afstande, 
pleier man gjerne at tænke paa frøspredning med fugle. Fund som 
det her beskrevne har stor interesse, da de viser, hvilket virksomt 
spredningsmiddel ogsaa vinden er. Den kan hvirvle lette plantedele 
helt op i de luftlag, hvor haglene dannes, og i denne høide vil de 


meget lettere blive ført langt afsted end nede ved jordens overflade. 
Jens Holmboe. 


Stivfrysen af levende fisk. Amerikanske aviser fortæller, at man 
i Tacoma er begyndt med at stivfryse fisk og sende den i denne til- 
stand til de østamerikanske markeder, hvor den ved langsom optinen 
igjen 'vækkes tillive. I en indberetning, som J. Parkes Whitney 
har givet til regjeringen i staten Oregon, siger han, at det er lykkedes 
ham at stivfryse fisk og udsætte dem for en kulde af indtil 12 grader 
uden at de er gaaet tilgrunde. Han betoner dog udtrykkelig, at sol- 
skin virker absolut dræbende paa den frosne fisk. 

I den østerrigske fiskeritidende, som er organ for den østerrigske 
fiskeriforening, bekræfter W. Riegler af egen erfaring disse ameri- 
kanske meddelelser. Da jeg var gut, skriver han, indefrøs i stamper 
og andre beholdere ofte mine guldfisk, saa at jeg har havt anledning 
at anstille en hel række ufrivillige forsøg. Mangen en gang var fisken, 
selv om den kun en eneste nat havde været indefrossen i staalis, ikke 
at vække tillive igjen. Men otte blev jeg forbauset over, at fisken 
uge lang kunde ligge fastfrossen inde i en isblok og desuagtet kunde 
komme tillive igjen, naar den langsomt og forsigtigt blev optinet. Paa- 
faldende var det, at mange af de ,reddede", ja jeg tror endog de 
fleste, senere havde en rygradsskjævhed. Alle fiske, som jeg troede 
at kunne redde ved hurtigt at optine dem eller ved med magt at slaa 
dem løs af isen, selv om dette skede aldrig saa forsigtigt, opvaagnede 
ikke igjen eller de gik tilgrunde, selv om de havde vist tegn til liv. 
Paa grund heraf har jeg senere mere end en gang pakket ørekjyter 
ind i sne og ladet dem i denne pakning udsætte for vinterkulden. Jeg 
har da undret mig over, at disse svage smaafiske ofte i flere dage 
kunde taale denne sneindpakning uden at tage skade deraf, og naar 
de igjen blev sluppet i vandet, undertiden har svømmet bort, som om 
de ikke et minut havde været ude af vandet. 

Sneindpakningen, som tillader en rigelig lufttilgang, synes at være 
mindre skadelig for fisken end den stive is, som lægger sig om dens 
krop og indeslutter den lufttæt. Skulde man ville anstille forsøg med 
at indfryse levende fisk for at kunne forsende dem levende, bør man 
«efter min mening forsøge med at bruge sne som indpakning under 
baade indfrysningen og forsendelsen. Sagen er ikke uden praktisk be- 
tydning, muligens kan den skaffe os en ny og hensigtsmæssig metode 
til forsendelse af levende fisk. Hvad betydning en saadan letvindt 
forsendelsesmaade vil have for fiskeforbruget, er indlysende, nu er Jo 
den levende fisk uforholdsmæssig dyr og ofte ogsaa vanskelig at er- 
holde selv i vore kystbyer. 


320 


Serum mod slangebid. De forskjellige giftslangers gift indehol- 
der særlig to stoffe, som hver for sig virker skadeligt paa mennesket. 
Det ene af disse stoffe virker som en nervegift. Den findes i meget 
stor mængde i brilleslangens og nogle andre giftsnoges gift; ligeledes 
findes den, om end i ringere mængde, hos nogle hugorme, saasom hos 
hornhugormen, cerastes, og hos den almindelige hugorm. Ved siden af 
dette stof findes der en anden gift, som særlig har en skadelig indvirk- 
ning paa blodet. Denne gift findes i sekretet hos nogle giftsnoge, saa- 
som hos de australske slegter hoplocephalus og pseudechis og hos den 
amerikanske mokasinslange, ancistrodon, samt hos samtlige hugorme. 
Det er nu ganske naturligt, at et serum, som blir udvundet ved hjælp 
af en slange, som hovedsagelig producerer det førstnævnte xgiftstof, 
ikke kan have nogen helbredeude indflydelse paa bidsaar, hvori der 
særlig er indkommen blodgift. Saaledes er serum, som er frem- 
stillet ved hjælp af en brilleslange, uvirksom mod bidsaar, som skriver 
sig f. eks. fra den sydamerikanske grubehugorm, lachesis, og omvendt. 
Derimod er serum fra brilleslangen virksomt mod saar fra de andre 
giftsnoge. Ligesaa er serum fra en grubehugorm virksomt mod bid, 
som stammer fra andre hugormarter. Det er imidlertid nu let at frem- 
stille et serum, som samtidig ophæver begge giftstoffes virkninger, I 
dette øiemed behøver man kun at indpode en hest eller et andet hus- 
dyr først med giften fra en brilleslange og dernæst med den fra en 
grubeotter. (En nærmere beskrivelse af fremstillingen af serumet vil 
findes i dette tidsskrift 1903 pag. 87). Det serum, som en saadan 
hest leverer, vil yde en udmerket tjeneste mod alle slags slangebid, 
uanseet fra hvilken art den skriver sig. Europæere, som lever i tro- 
perne, burde derfor forsyne sig med saadant serum, thi ved hjælp af 
det vil de kunne sikre sig mod ulykkestilfælde ved slangebid. 

(Comptes rendus). 


En fossil plante. Fra de tertiære lag ved Cantal i Sydfrankrig 
blev for en række aar siden opdaget nogle eiendommelige, med vinger 
forsynede frugter, som det tidligere ikke har været mulig at henføre 
til nogen nulevende plante, skjønt det jo er meget lettere og paalide- 
ligere at bestemme en fossil plante efter dens frugter end efter bladene. 
Fort kort tid siden har imidlertid L. Laurent løst denne gaade. 
Frugterne tilhører slegten abronia, der er repræsenteret i den ameri- 
kanske flora med nogle urtagtige vekster, men derimod ganske mangler 
i den europæiske. Vedkommende fossil, som hidtil under navnet zygo- 
phyllum bronnii har vandret omkring 1 systemet fra den ene familie til 
den anden, faar en særlig interesse derved, at den altsaa tilhører en 
planteslegt, der i tertiærtiden hørte hjemme i Europa, mens den nu 
kun vokser i Nordamerika. Det samme er ligeledes tilfældet med 
sumpcypresserne (taxodium) og slegten sequoia, hvortil hører de be- 
rømte kaliforniske mammuttrær. De lever nu kun i den nye verden, 
i Europa er de uddøde. (Comptes rendus). 


Nye bhøger. 


Til redaktionen er indsendt: 


Pharmacie no. 19. Tidsskrift for kemi og farmaci. 

Meddelelser fra kommissionen for havundersøgelser. Serie: Hydrografi, 
Fiskeri, Plankton. Bind I. (I kommission hos OC. A. Rietzel, 
Kjøbenhavn). 


Forfalden kontingent bedes indsendt snarest. 


Hans Reusch: 


Vore Dale og Fjelde 


Hvorledes Formen af Norges OQverflade er dannet. 
Med 37 Figurer i Teksten. 
Pris 60 Øre, Porto 5 Øre. 


John Griegs Forlag, Bergen. 


Ærede Fuglevenner! 


For Tiden haves i meget smukke Exemplarer og i stort 
Udvalg af alle i Handelen værende Arter Papegøjer, Kakaduer, 
Sang- og Pragtfugle, Haxer Kanariefugle, alm. Kanariefugle, 
Race Duer og -Høns, Paafugle, Svaner, Sirænder, Guldfisk, Sirfisk, 
Skildpadder, Løvfrøer, m. m. m. 

Endvidere anbefales: Fuglebure, Redskaber til Fuglenes 
Røgt og Pleje, maskinrenset Fuglefrø og Foderstoffer for alle 
Arter Fugle. 

Prisliste sendes imod Svarporto. 

Enhver Fugleven bør gjøre et Forsøg, da alle sikkert vil 
blive tilfreds. 

Forretningen er tilkjendt 70 Ærespræmier, Sølvmedaljer og 
1ste Præmier etc. 

Jysk Fugle-Export, 
Randers, Danmark. 
Nordens største Exportforretninyg i denne Branche. 


John Griegs Forlag, Bergen. 


Netop udkommet og faaes hos alle Boghandlere: 


«møre 


DEN  FØRSTEASNØRSKE KYNSTEISTØRIE 


NORSKE MADPERE 


OG BIL PE DAUGGE Re 
AF JENS THIIS gs 


————— 


ET RGI IL LUSTØERET 
PRAGTVÆRK 


UDGIVET AP 
BERGENS KUNSTFORENING 


20 HEFTER 
AØKRISO 


OVER 390 
ILLUSTRATIONER 


JOHN GRIEGS FORLAG, 
BERGEN 


Netop udkommet: 


0, W. Fasting 


KUG 


Et Samfundsspørgsmaal 


Pris 50 Øre, Porto 10 Øre. 


Udg.: Bergens museum — Red.: dr. I. Brunchorst 


Nr. f1 28de aargang - 1904 November 


AP FJ ty 2 vo 
% % % JNDHOLD % % 


O. Bidenkap: Lidt om Nordnorges sjødyrverden 
medan 10.) JE Nr Se aid 321 


P. Boye: Lidt om kemiske processer og deres 


GAPSADOE utyee eter tege etneje åa å Gade 329 
D Den sidste mammutekspeditions resultater (med 
MAN DP ab 346 


e i 
Mindre meddelelser: Natsommerfuglenes lysøm- 
findtlighed. — Biologiske undersøgelser over 
mumier. — Temperatur og nedbør i Norge i 
avøusbiog september 19020020 350- 7 
Pris 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 


Kommissionærer: 


John Grieg, Lehmann & Stage, 


Bergen. Kjøbenhavn. 


Eftertryk af ,,Naturen" artikler er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Mindre meddelelser kan 
aftrykkes, naar ,,Naturen'* angives som kilde. 


NATUREN" 


begynder med januar 1904 sin 28de aargang (8die række, 8de 
aargang), paa hvilken vi herved indbyder til subskription. 

Tidsskriftets almennyttige formaal har faaet den anerkjendelse 
af regjering og storthing, som ligger i, at der er blevet bevilget 
det et tilskud af statskassen stort 1000 kr. paa betingelse af, at 
indtil 400 eksemplarer kan abonneres af statsunderstøttede folke- 
bibliotheker og skolebogsamlinger til det halve af den sædvanlige 
abonnementspris (kr. 2.50 istedetfor kr. 5.00). 

Ved denne understøttelse fra det offentliges side er vi bleven 
sat istand til at knytte talrige medarbeidere til tidsskriftet og 
saaledes sikre det sagkyndige artikler fra naturvidenskabens 
forskjelligste omraader og et stadig vekslende indhold. 

Fra redaktionens side vil der blive lagt vegt paa, at artiklernes 
form bliver mest mulig almenfattelig, saa der til deres fulde for- 
staaelse ikke kræves særlige naturvidenskabelige forkundskaber. 

Foruden større artikler vil vi meddele referater af norsk 
naturvidenskabelig litteratur og gjøre rede for alle vigtigere 
fremskridt paa naturvidenskabens forskjellige omraader. Hver 
maaned vil vi endelig meddele en meteorologisk oversigtstabel for 
otte norske stationer — deres nedbør og temperatur sammenlignet 
med det normale. 


sNaturen* udkommer med et hefte paa mindst 2 ark (32 sider) 
hver maaned og koster 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 

sNaturen* faaes hurtigst og regelmæssigst ved bestilling gjen- 
nem postvæsenet eller i ubetalt brev merket ,avissag* til ,Natu- 
rens ekspedition*, Bergen, men kan ogsaa bestilles gjennem bog- 
handelen. 

Statsunderstøttede folkebibliotheker og skolebogsamlinger 
har i henhold til stortingets bevilgning ret til at erholde tidsskriftet 
for halv pris (kr. 2.50 porto indbefattet), og kan indsende bestilling 
enten gjennem kirkedepartementet eller direkte til ,,Naturens re- 
daktion*, Bergen. 

Aargangene af lste række (Iste—l0de aarg.) sælges for 1 kr, 
pr. bind; flere er dog udsolgte. 

Aargangene af *den række (Ilte—20de aargang) sælges 
for kr. 2.50 pr. bind. 


Lidt om Nordnorges sjødyrverden. 
Af 0. Bidenkap. 


Den naturforsker, der engang har dyrket sin videnskab i midnats- 
solens land med dets herlige og forunderlig fængslende natur, vil hele 
sit liv igjennem med glæde og vemod mindes sine videnskabelige ud- 
flugter og forskninger dernord. Hvadenten man med dampskib langt 
ude i havet eller med baad inde i de dybe, dystre fjorde anvender 
trawlen eller bundskraben for at hente dybets vidundere op, altid vil 
man være vis paa at erholde interessant materiale til studiet af den 
arktiske faunas eiendommeligheder. Mange fremragende udenlandske 
naturforskere har ogsaa forstaaet at skatte den enestaaende leilighed 
til studium af polarfaunaen, som vort lands vidtstrakte, nordlige kyst 
frembyder, og vor nordligste videnskabelige station, museet i Tromsø, 
besøges hver sommer af interesserede forskere, der i dets righoldige 
samlinger kan gjøre forberedende studier af den arktiske dyreverden, 
før de begynder sine egne undersøgelser. Vi skal i denne opsats for- 
søge at give læserne et lidet overblik over de interessanteste typer af 
polartraktens lavere sjødyrfauna (evertebraterne). Først og fremst maa 
vi da se lidt paa, hvorledes livsvilkaarene arter sig for disse sjødyr 
ved vort lands nordlige kyster. 

Som vel de fleste af ,Naturen"s læsere ved, er havets dyreliv 
meget afhængigt af havstrømmene, og den store, varme Golfstrøm, der 
stryger nordover langs hele det vestlige og nordlige Norge, kjender vi 
allerede fra vor barnelærdom. Denne vældige havstrøm med sin høie 
temperatur har sit særegne dyreliv i modsætning til det kolde polar- 
vand, der danner opholdsstedet for den arktiske sjødyrfauna. Nu lig- 
ger Golfstrømmen og polarvandet i stadig feide med hinanden, og der- 
ved blandes efterhaanden diss> to havstrømmes faunaer, hvorfor man 


træffer udpræget sydlige former langt nordenfor polarcirkelen; de naar 


Naturen 1904. 21 


322 


dog der aldrig den frodighed som deres frænder under sine omgivelser. 
For at træffe den rene, ublandede arktiske fauna ved det nordlige 
Norges kyst maa man derfor undersøge de store fjorde, som skjærer 
sig langt ind i landet og undertiden danner dybe bassiner, der kun 
gjennem smale, strømhaarde sund staar i forbindelse med havvandet. 
Her i disse fjordes store dyb kan naturforskeren studere polarfaunaen 
i den frodigste udvikling. 

Bunden i en saadan arktisk fjord bestaar nærmest land af sten 
og grus, der i tidens løb har løsnet sig fra fjeldsiderne under paavirk- 
ning af vind og veir; længere ude træffer vi grovere sand og i fjor- 
dens dybere partier ganske fint slam eller mudder, der stadig føres 
ned af de talrige elve og bække, som rinder ned fra de steile fjeldsider. 

Vi ser altsaa, at afleiringerne i fjordbunden er dannede paa en 
bestemt, lovmæssig maade, og de forskjellige lag huser ogsaa sin spe- 
cielle dyreverden. Dette er altsaa bunddyrene, og af dem adskiller 
man to grupper, de fastsiddende og de, der har evnen til selvstændig 
bevægelse. Ogsaa de høiere vandlag har imidlertid sine dyreformer, 
der dels svømmer frit omkring, dels føres rundt af strømningerne uden 
evne til at bevæge sig selv afsted; disse sidste organismer kaldes 
plankton, og deres forekomst afhænger af stømmenes fysikalske for- 
holde. i 

Sammenligner vi de arktiske sjødyrformer med de sydlige, vil vi 
snart opdage, at om de end i artsantal staar tilbage for disse, opveies 
dette igjen ved det store antal individer, hvori mange af dem optræder. 
I sund og fjorde, hvor der er gunstige betingelser tilstede for deres 
trivsel, forekommer de ofte i slige masser, at man maa forbauses. 
Man kan paa saadanne steder i kort tid faa hele bundskraben fyldt 
med enkelte arter, og selv det mindste tomme skjæl eller sneglehus 
danner bopæl for et eller andet sjødyr. I Tromsøsundet fandt forf. 
saaledes havsvampene saa tæt gjennemborede af ormrør, at de bestod 
ligesaa meget af disse som af det oprindelige materiale. 

En analogi til denne masseoptræden af evertebraterne finder vi 
hos de høierestaaende dyr i de uhyre stimer af sild og torsk samt paa 
land i fuglebjergenes millioner af vingede beboere. Hvad er nu aar- 
sagerne til denne individrigdom? Hertil kan man svare, at under de 
høie breddegrader ligger naturen længe i dvale under den lange vinter, 
hvor solen, Ihvoraf alt organisk liv afhænger, i flere maaneder ikke 


viser sig over horizonten. Men naar den saa endelig faar overtaget 


323 


over kulde og mørke, virker den dobbelt kraftig paa den hele skabning 
og driver vegetation og dyreliv frem til en rigdom og mangfoldighed, 
som er vidunderlig» og forbausende; det er, som om naturen vil have 


erstatning for sin lange dvale og fængselstid. 


Vil vi nu undersøge dyrelivet i en arktisk fjord, gjør vi en be- 
gsyndelse med vor bundskrabe omtrent midt i fjorden, hvor som oftest 
det største dyb findes, og hvor vi snart faar skrabesækken fuld af det 
iskolde, slimede mudder. Griber vi ned i dette slam, kan det hænde, 
at vi stikker os grundig paa taggerne af en repræsentant. for echino- 


dermerne eller de pighudede. Disse dyr med sin regelmæssige byg- 


Fig. 1. Ophiuride, seet fra undersiden. Nat. st. 


ning, sine ofte prægtige farver og faste, kalkagtige konsistens vækker 
straks interesse selv hos ikkefagmanden. En sjøstjerne, ctenodiscus 
erispatus, faar vi næsten altid i bundskraben. Den er en udmerket 
repræsentant for de arktiske sjøstjerner, og hvor den findes, overgaar 
den alle de andre i masseoptræden. Den er i almindelighed ballon- 
agtig opblæst og næsten sprækkefærdig af alt det mudder, den sætter 
i sig. 

Ophiuriderne eller slangestjerne, hvis lange, tynde arme snor sig 
i armformige bugtninger, findes i store, veludviklede eksemplarer i 
mudderet. De har ofte vakre farver og maatte kunne danne prægtige 
mønstre for ornamentik (fig. 1). Deres skjøre beskaffenhed gjør, at 


de maa behandles med stor forsigtighed, naar de skal konserveres. 


324 


Undertiden er man saa heldig at faa op den store prægtige gorgono- 
cephalus (fig. 2), ogsaa kaldet ,medusahoved", med sine i enderne 


optrevlede og indfiltrede arme. Den betragtes af fiskeralmuen paa sine 


Fig. 2. Medusahoved. Omtrent ?/; af nat. st. 


15 


steder som yngel af et sjøuhyre, ,kraken", hvorfor fiskerne ikke sæt- 
ter synderlig pris paa at faa den paa sine liner. Den naar en ansee- 
lig størrelse, og det er let at forstaa, at dens besynderlige udseende 


har givet de overtroiske nordlandsfiskeres fantasi noget at bestille. 


325 


Hælder vi endel af mudderet op i en sil og skyller det godt ud, 
fængsles vor opmerksomhed snart af en mængde orme, der vrider og 
bugter sig hid og did. Det er de saakaldte annelider, orme, hvis 
legeme bestaar af en mængde ringe. En saadan annelide, der er ka- 
rakteristisk for bundmudderet, er den paa fig. 3 afbilde onuphis con- 
chylega. Af selve ormen ser man intet; den skjuler sig i et perga- 
mentagtigt rør, som man forøvrigt hellerikke kan se noget 
af, da det er meget kunstfærdig overklæbet med stykker 
af skjæl. Ormen findes paa visse steder i saadanne 
enorme mængder, at den bogstavelig bedækker bunden. 
Paa samme maade, men endnu kunstfærdigere og vakrere 
danner en anden annelide, en pectinaria, sit rør. Dette, 
der i formen minder om en elefants stødtand (se fig. 4), 
er trindt og sammenlimet af ganske smaa skjælstykker 
og stene med et mørkerødt bindestof, afsondret af ormen 
selv. Den findes sammen med foregaaende og er yderst 
almindelig. Andre annelider overklæber sit rør med mud- 
deret selv, f. eks. de saakaldte sabeller, der strækker 
sine fjærformede, vakkert farvede fangarme ud af røret, 
hvirvler dem rundt for at bringe føden, bittesmaa organis- 


mer, hen til mundaabningen, og trækker dem ved tegn 


Fig. 3. til fare straks ind igjen i det graa rør, der neppe kan 
Onuphis con- 
chylega fra 
Lyngenfjord. form og farve medemarkene, med hvilke de er nær be- 
Nat. st. Rør 
af sammenli- slegtede. 


aede 7 Seg Af mollusker skyller vi ud af mudderet. ikke saa 
partikler. 


skjelnes fra bunden. Atter andre annelideformer ligner i 


faa former i sine smukt snoede huse. Vi bringer paa 
fig. 5 læserne afbildning af en god arktiker, den smukke scalaria 
groenlandica, i en interessant varietet. Den gaar forøvrigt temme- 
lig langt sydover, men viser der, at den egentlig er polar, ved sin 
ringe og forkrøblede udvikling. 

Fortsætter vi nu undersøgelserne paa grundere dyb henimod land, 
faar vi skrabesækken fuld af grov sand med større og mindre stene 
istedetfor mudderet, og nu blir faunaen anderledes, mere broget og 
uensartet. Heldigst for vore undersøgelser er det, naar vi træffer 
paa en banke af døde skjæl. Paa disse sidder der dels fast en 
mængde former, dels danner deres hulhed bolig for andre smaa sjØ- 


dyr; det er især anneliderne og de smaa ophiurider, der vælger den- 


326 


slags opholdssteder. Paa de større sneglehuse sees de pragtfulde 
aktinier eller sjøanemoner, som man ved er i kompaniskab med en 
liden krebs, Bernhardskrebsen, der bor i sneglehuset og skjuler sin 
upansrede bagkrop i dets vindinger. Her kan man igjen faa beundre 
polarfaunaens individrigdom; paa gode lokaliteter findes ofte ikke et 
eneste større sneglehus, hvorpaa der ikke sidder en aktinie, og under- 


tiden sidder der to istedetfor en. 


- hø 
AE) 


Då 


Fig. 4. Rør af pectinaria hyper- Fig. 5. Scalaria groenlandica var. 
borea. Nat. st. Lavini. 73 nat. st. 


Med hensyn til finhed og eleganse i bygning staar dog hydro- 
iderne høiest. De danner smaa træ- eller buskformige kolonier, hvis 
fineste smaa grene oftest ender i fine smaa bægere eller klokker, hvori 
koloniens enkelte smaadyr skjuler sig, naar de ikke udstrækker sine 
fangarme. En art er særlig vakker, den saakaldte thuiaria thuia 
(se fig. 6), der med sine regelmæssig alternerende sidegrene minder 
endel om planten thuia, som ofte findes i vore huse. 

Mellem alle disse dyreformer bevæger krebsdyrenes vrimmel sig. 


De repræsenterer de bizarreste former i de mest brogede farvenuancer. 


327 


NÅa NHH N N Def] SE IV 
Å eg 
NA oe NANO QU 


N I ) 


== 


Fig. 6. Thuiaria thuia. Nat. st. 


328 


Enkelte arter (caprella) har en besynderlig langstrakt overordentlig 
spinkel figur (se fig. 7). —Bedst kan man beundre krebsdyrenes 
myldrende liv, naar man tager en haandfuld sand og smaasten og 
hælder opi et glas sjøvand; alt synes da at faa liv, og de smaa dyr 
piler lynsnart hid og did. 

Af bryozoernes eller mosdyrenes klasser træffer vi dels former 
(som flustrerne), der skuffende ligner de ovenfor omtalte hydroider, 
dels skorpelignende overtræk af gul- eller blaahvid farve paa skjæl og 
stene. Andre igjen ligner koraller; det er i det hele taget en dyre- 
gruppe, som er yderst variabel 1 udseende, og de synes at trives sær- 
lig vel i de arktiske trakter (se ,Naturen* nr. 8 for 1904). 

Naar vi endelig op i det tangbelte, der vokser langs land, de 
svære laminarier, der, som M. Sars siger i sin sammenligning mel- 
lem Adriaterhavets og Nordhavets fauna, kan sammenlignes med sko- 


vene paa landjorden, støder vi paa en mængde former, for det meste 


Fig. 7. En caprella, noget forstørret. 


prydede med rige farver. Paa laminarierne lever der en hel dyre- 
verden, med repræsentanter for alle de ovenfor nævnte grupper. Smaa, 
elegante hydroider og bryozoer vokser paa laminariernes blade og stilke, 
utallige mollusker, som de ovale, flade chiton-arter, kryber langsomt 
henover dem, og mellem dem færdes en hel hærskare af krebsdyr. 
Selv deres rødder skjuler mange smaa liv, som annelider og andre 
slags orme. De før nævnte echinodermer repræsenteres her ved sjø- 
pindsvinene med sine strittende tagger, samt flere arter sjøstjerner, der 
ivrig efterstræber de større mollusker. 

Lige under land er der ogsaa liv i leiren: Der vokser blæretangen 
(fucus), med snegle, orme og krebsdyr i mængde; af de sidstnævnte 
iagttager vi en hel del tanglopper, der danner føde for endel af fjor- 
dens høiere dyreverden. 

Vi ser altsaa, at dyrelivet tiltager jevnt fra stranden af og ned- 


over til et vist dyb, fra hvilket det blir sparsommere, men med ud- 


329 


prægede arter, der optræder i masse. At give en detaljeret beskrivelse 
af dyrelivet i en arktisk fjord vilde tage flere bind. Vi har kun søgt 
i store træk at give et billede af de former, der for den uøvede iagt- 
tager frembyder den største interesse. I Lyngenfjorden, hvor forf. 
anstillede sine undersøgelser, gjør man bedst i at færdes i baad om 
natten i midnatssolen, da der gjerne er mest stille paa denne tid; man 
merker forøvrigt selv midtsommers, at man befinder sig langt nord, da 
der pludselig kan sætte i med nordenvind, som gaar en til marv og 
ben. Men de storartede naturomgivelser bringer en til at glemme alle 


denslags fataliteter. 


Denne kortfattede skildring af dyrelivet 1 en arktisk fjord gjælder, 
til slutning bemerket, kun Tromsø og Vestfinmarkens fjorde, f. eks. 
Lyngen og Kvænangen, de to mest interessante fjorde i Tromsø stift; 
anderledes stiller forholdet sig, naar talen er om Østtinmarken. Her 
kan man ikke adskille en speciel fjordfauna. Golfstrømmen fortsætter 
sig nemlig ikke did, den bøier mod nordvest, før den naar saa langt. 
Følgen heraf er, at man træffer dyreformer, som i Vestfinmarkens 
fjorde forekommer i de dybe bassiner, paa forholdsvis grundt vand her 
saa langt øst. Paa Murmankysten, der som bekjendt danner en fort- 
sættelse mod øst af Finmarkskysten, fandt forf. en stor sjøstjerne 
(asterias stelliorura) helt opunder land paa 10 favnes dyb, mens 
den i Lyngenfjorden blev tagen paa dybt vand under ganske andre 
bundforholde. Man vil derfor kunne indse, at skal man ved kysten 
udenfor fjordene søge den rene polarfauna, maa man til Østfinmarken. 
Denne del af vort land viser ogsaa den egentlige polarregions karakter 


med sit barske klima og sin forkrøblede vegetation. 


Lidt om kemiske processer og deres aarsager. 
Af P. Boye. 


I fysiken lærer vi, at alle legemer er opbygget eller sammensat 
af molekyler, der holdes fast af molekylar- eller kohæsionskræfterne. 
I kemien lærer vi, at molekylerne ikke er det sidste, men at disse 


atter er opbygget af éndnu mindre dele, som kaldes atomer. Ved de 


330 


fysiske fænomener i naturen er det molekylerne, som spiller hovedrol- 
len, idet fysiken væsentlig befatter sig med saadanne fænomener, hvori 
stoffet, altsaa de fysikalske molekyler, ikke undergaar nogen væsentlig 
forandring (magnetisering af jern, legemers fald o. 8. v.). 

Ved en hel række andre fænomener foregaar der derimod meget 
indgribende forandringer med stoffets natur. Stoffene undergaar de 
forunderligste forvandlinger. Under processen optræder nye stoffe, som 
i sine egenskaber er ganske forskjellige fra de oprindelige, hvoraf de 
er opstaaet. Disse fænomener eller kemiske processer, som de ogsaa 
kaldes, kan kun forklares ved den antagelse, at de fysiske molekyler 
ikke er udelelige, men opbygget af mindre dele, atomer. Under pro- 
cessers gang spaltes de oprindelige molekyler i atomer, der atter for- 
ener sig til nye molekyler, hvorved nye legemer fremkommer med 
ganske andre egenskaber end de oprindelige. 

De fleste kemiske processer lader sig bekvemt henføre under føl- 
gende hovedformer: 

1) Kemisk dekomposition eller spaltning, hvorved et stof spalter 
sig i 2 eller flere andre stoffe. Det viser sig, at de allerfleste stoffe 
lader sig dekomponere eller opløse i bestanddele (sammensatte stoffe). 
En hel del, dog et forholdsvis ringe autal, kan derimod ikke ved no- 
gensomhelst midler opløses i bestanddele. Disse kaldes som bekjendt 
grundstoffe eller elementer. Som eksempel paa kemisk spaltning kan 
nævnes vandets dekomposition ved den elektriske støm i vandstof og 
surstof. 

2) Kemisk syntese, der bestaar i, at 2 eller flere stoffe forener 
sig med hverandre. Som eksempel baade paa spaltning og det om- 
vendte kan nævnes kviksølvets forhold ved ophedning. Ophedes kvik- 
sølv i luften til henimod sit kogepunkt, 360" C., forener det sig med 
luftens surstof og danner kviksølvoxyd, et rødt pulver, som ingensom- 
helst lighed har med kviksølv eller surstof. Fortsættes derimod op- 
hedningen til 4009 C., spaltes atter det dannede kviksølvoxyd i sine 
bestanddele surstof og kviksølv. Paa denne maade gaar det an indi- 
rekte at fremstille surstof af luften. Dette kan gjøres ved afvekslende 
at bringe kviksølvet paa temperaturerne 400? og lidt under 860". Ved 
den laveste temperatur optager det surstof af luften, og ved den høieste 
temperatur giver det igjen surstoffet fra sig. 


Efter en analog metode fremstilles virkelig surstof fabrikmæssig 


331 


af luften. Man har nemlig et andet stof, bariumoxyd, BaO, som op- 
fører sig paa samme maade som kviksølv. Ophedes bariumosyd til 
mørk rødglød i en luftstrøm, forener det sig med mere surstof og 
danner bariumhyperoxyd BaQ.». Processen fremstilles ved ligningen 
BaO + 0 = BaO». Ophedes det dannede bariumhyperoxyd endnu 
sterkere til lys rødglød, vil det atter spalte sig i surstof og barium- 
oxyd. 0, 3, vi 

3) Dobbelt dekomposition, der bestaar i, at en eller flere ato- 
mer i to forskjellige molekyler bytter plads. Sætter man f. eks. en 
opløsning af klornatrium (kogsalt) til en opløsning af helvedesten (sal- 
petersurt sølv), vil de to metaller bytte plads, saa at man faar salpeter- 
surt natrium og klorsølv, hvilket sidste falder tilbunds som et hvidt 
bundfald. Processen fremstilles ved ligningen 

AgNO; + NaCl = NaNO; + AgOCI. 

For at en kemisk proces skal komme igang, maa naturligvis mole- 
kylerne gjensidig faa anledning til at virke paa hverandre. Er det 
f. eks. to stoffe, der skal virke paa hinanden, maa man sørge for, at 
de blandes saa inderlig som mulig; til dette øiemed maa de i alminde- 
lighed bringes i smeltet tilstand eller i luftform. TI denne tilstand vil 
nemlig blandingen være fuldstændigst, og molekylerne komme hverandre 
saa nær som mulig. Ofte vil heller ikke dette være tilstrækkeligt til 
at faa den kemiske proces igang. Der behøves nemlig som oftest et 
ydre anstød af en eller anden art til at indlede processen; engang 
begyndt vil den da gaa videre af sig selv, indtil den er fuldstændig 
tilendebragt. Har man f. eks. en blanding af 4 gr. svovlpulver og 
7 gr. jernpulver, vil de ikke virke paa hverandre. Blandingen kan i 
tør luft holde sig, hvor længe det skal være. Bringes derimod blan- 
dingen op 1 et reagensglas, og ophedes dette paa et punkt, indtil mas- 
sen gløder paa dette punkt, saa kan man gjerne tage flammen bort; 
glødningen vil ikke ophøre, men tvertimod forplante sig videre gjennem 
hele massen. Det, som foregaar, er, at jernet og svovlet indgaar en 
kemisk forbindelse, idet der dannes svovljern. For at indlede proces- 
sen var det altsaa nødvendigt at foretage en lokal ophedning af blan- 
dingen. Den ved denne kemiske proces udviklede varme vil da være 
tilstrækkelig til at vedligeholde processen, som saaledes fortsættes, ind- 
tilfsvovlet og jernet har forbundet sig fuldstændigt. 

Temperaturen er i det hele taget en meget vigtig faktor ved de 


kemiske processer. 


332 


De kemiske processer betyder ligesom enhver anden forandring i 
naturen en forstyrrelse i en engang etableret ligevegtstilstand. Her er 
det ligevegten mellem atomerne. Et legeme kan ofte efter omstændig- 
hederne betinde sig saavel i stabil som i labil eller ustadig ligevegt. 
Det vil da bestandig have tilbøielighed til fra den labile ligevegt at 
vende tilbage til den stabile. Man kan f. eks. med endel møie faa en 
stol til at balancere paa to eller et ben, men ligevegten vil stadig være 
udsat for at forstyrres, og stolen vil meget snart vælte eller med andre 
ord vende tilbage til en stabil ligevegtstilstand. 

Noget lignende er tilfældet med enkelte kemiske forbindelser og 
grundstoffe. Der er saaledes en hel del stoffe, som optræder i for- 
skjellige former, allotrope stoffe, som de ogsaa kaldes. Det er da 
ofte tilfældet, at den ene af formerne kun kan bestaa under ganske 
særlige betingelser, men derimod meget let gaar over i den anden sta- 
bilere form. Som eksempel herpaa kan nævnes svovl, der optræder 
som krystaller 1 to forskjellige former. Den almindelige stabile form 
er den, hvori svovl forekommer i naturen, nemlig i rhombiske oktaedere 
eller dobbeltpyramider, ofte meget smukke. Smelter man derimod svovl 
i en porcellævskaal og lader skaalen staa, saa at svovlet langsomt af- 
kjøles, saa vil der lægge sig en skorpe over, og langs skaalens 
vægge vil der danne sig svovlkrystaller; men disse har et ganske an- 
det udseende end de i naturen forekommende rhombiske krystaller, de 
har form af lange prismatiske naale eller søiler. Disse naale er lidt 
bøielige og gjennemsigtige. Denne tilstand er dog meget ubestandig. 
Lidt efter lidt blir krystallerne ugjennemsigtige og gaar efterhaanden 
over i den stabile rhombiske form. De beholder vistnok i det ydre 
det søileformede eller naaleformede udseende, men krystallen bestaar 
etter forvandlingen af et aggregat af smaa rhombiske krystaller, om- 
trent som en sukkertop er sammensat af smaabitte sukkerkrystaller. 

Hvis man opløser svovl i benzin, saa kan man efter behag erholde 
rhombiske eller søileformede krystaller. Man fremstiller en koncentre- 
ret varm opløsning og lader denne afkjøles.  Bringer man under afkjø- 
lingen en rhombisk svovlkrystal ned i opløsningen, vil svovlet udkry- 
stallisere omkring svovlkrystallen som rhombiske krystaller. Hænger 
man derimod en søileformet krystal ned i opløsningen, krystalliserer 
svovlet ud i søileformen. Der skal meget lidet til at bringe de søile- 


formede svovlkrystaller til at gaa over i den rhombiske form. Blot 


333 


berøring af de første med de sidste er tilstrækkelig til at fremkalde 
forvandlingen. Hænger man saaledes samtidig en søileformet og en 
rhombisk svovlkrystal ned i opløsningen, vil der omkring den første ud- 
krystallisere søileformede krystaller, omkring den sidste rhombiske. Disse 
krystaldruser vil vokse mere og mere, og naar de endelig berører hver- 
andre, saa gaar de uholdbare søileformede krystaller over i den rhom- 
biske modifikation, og fra nu af dannes der udelukkende rhombiske 
krystaller. Paa lignende maade forholder det sig ogsaa med andre 
allotrope stoffe. 

I denne forbindelse kan man ogsaa nævne de saakaldte glastaarer, 
der fremstilles ved, at man drypper draaber af smeltet glas ned i vand. 
Herved vil deres ydre overflade meget hurtig stivne og afkjøles. Naar 
nu den indre masse ligeledes størkner og skal afkjøles, saa vil den 
søge at trække sig sammen, men hindres heri derved, at den er for- 
bundet med den ydre faste overflade. Det indre vil derfor være i en 
sterkt spændt tilstand samtidig med, at den ydre overflade som følge 
heraf befinder sig i en sterkt sammenpresset tilstand. Paa grund heraf 
vil glasdraaben yde stor modstand mod alslags ydre paavirkninger; 
man kan saaledes bearbeide den temmelig sterkt med en hammer, uden 
at den gaar istykker, men hvis den sterkt sammenpressede overflade paa 
et punkt beskadiges ved, at man med fingerene brækker af spidsen, 
brister hele sammenhængen, og med et knald opløses hele glasdraaben 
til et pulver. Her har man altsaa ogsaa et eksempel paa en labil lige- 
vegtstilstand (men her er det glastaarens molekyler, der befinder sig i 
labil ligevegt). Fænomenet ligger saaledes nærmest indenfor fysikens 
omraade. 

Andre eksempler paa stoffe i labil ligevegt er de eksplosive stoffe, 
specielt mange salpetersure, salpetersyrlige salte samt nitroforbindelser, 
f. eks. skydebomuld, nitroglycerin, pikrinsyre, hvilket sidste under navn 
af lyddit bruges som sprængladning i granater. Alle disse stoffe eksplo- 
derer med stor voldsomhed ved stød eller slag; herunder omleires ato- 
merne og danner nye, men stabile forbindelser. De ovennævnte for- 
bindelser indeholder kvælstof, temmelig meget surstof samt kulstof. 
Molekylerne er altsaa sammensat af kvælstof-, surstof- og kulstofatomer, 
sammenkjædet paa en bestemt maade. Fælles for alle disse forbin- 
delser er, at surstofatomerne er forbundet med kvælstofatomer. Nu 


er affiniteten eller den kemiske tiltrækningskraft mellem surstof og 


334 


kvælstof meget liden, mellem surstof og kulstof meget stor. Der 
skal da ikke mere til end et slag for at løsne forbindelsen mellem 
kvælstoffet og surstoffet, hvorpaa dette øieblikkelig forbinder sig med 
kulstofatomerne til kulsyre eller rettere kuldioxyd. Dette er et gas- 
formet legeme, der indtager et mangfoldige gange saa stort rum som 
det oprindelige stof og sprænger derfor alle hindringer tilside.  Kvæl- 
stoffet frigjøres ligeledes i gasform. 

Med krudt forholder det sig paa lignende maade, kun at krudtet 
er en mekanisk blanding af salpeter, der indeholder surstoffet meget 
løst bundet samt kul og svovl. Under krudtets forbrænding løses sur- 
stoffet ud af sin forbindelse i salpeteret og forener sig for størstedelen 
med kullet. 

Et slag vil i regelen desto lettere frembringe eksplosion, jo krafti- 
gere og hurtigere det føres, og et raskt slag af en liden, haard gjen- 
stand virker bedre end et slag af en noget større, men blødere gjen- 
stand. Ofte kan eksplosionen ogsaa frembringes ved ophedning, dog 
ikke altid. Nitroglycerin brænder saaledes med rolig flamme, naar det 
antændes, men eksploderer med stor voldsomhed ved et stød. 

Det er ganske interessant, at bølgebevægelser eller andre perio- 
diske rystelser kan bringe saadanne stoffe til at eksplodere, selv naar 
bevægelsen er ganske svag. Her er bevægelsens periode eller svinge- 
tallet af vigtighed, saaledes at enhver substans fordrer sit bestemte 
svingetal for at eksplodere. Jodkvælstof er f. eks. en yderst ekslosiv 
substans, da jod og kvælstof har meget liden affinitet til hinanden. 
Det eksploderer med et heftigt knald ved den svageste berøring med 
en fjær, idet det spaltes i sine bestanddele jod og kvælstof, som frem- 
kommer i gasform, og følgelig indtager et mange gange saa stort vo- 
lum som det oprindelige jodkvælstof. Bringer man lidt jodkvælstof 
paa en metalplade, og anstryger denne med en violinbue, saa eksplo- 
derer det, hvis pladen giver en høi tone, men ikke, hvis tonen er dyb. 

Ofte vil rystelsen fra en eksplosion bringe et andet stof til at 
eksplodere, og det ofte, selv om stoffene er adskilte ved et mellemrum 
fyldt med luft eller vand. Det kommer her ikke bare an paa den 
første eksplosions heftighed. Selv en liden mængde af et svagt eks- 
ploderende stof kan frembringe en eksplosion, hvor dette aldeles ikke 
lykkes med en voldsommere eksplosion. Sandsynligvis er det svinge- 


tallet i de luftbølger, som frembringes ved den første eksplosion, det 


395 


her kommer an paa. Man har her sandsynligvis et eksempel paa re- 
sonans. Hvis man afstemmer to strenge paa samme tone og anstryger 
den ene, vil den anden begynde at tone med; dette vil derimod ikke 
finde sted, hvis ikke svingetallet for begge er ens.  Endvidere kan man i 
denne forbindelse tænke paa det bekjendte fænomen, at et kompani 
soldater kan bringe en bro til at briste derved, at de i takt marsche- 
rer over den, nemlig hvis broens egensvingninger falder sammen med 
taktens rytme. 

Eksplosionens heftighed afhænger navnlig af den modstand, som 
de frembragte gasarter møder. Klorkvælstof f. eks., et yderst ustabilt 
stof, eksploderer med stor voldsomhed, naar det er dækket af selv et 
ganske tyndt vandlag, derimod meget mindre voldsomt, naar det ligger 
frit i luften. I analogi hermed eksploderer mange stoffe, naar de er 
omgivet af luft, derimod ikke i lufttomt rum, selv om det har det til 
sin forbrænding nødvendige surstof i rigelige mængder i sig selv. Dette 
er f. eks. tilfældet med krudt. Man kan i lufttomt rum gjerne bringe 
krudt i berøring med hvidglødende jern, uden at det eksploderer. Be- 
rører man det med en glødende platinatraad, vil kun de berørte krudt- 
korn autændes og brænde, men eksplosionen forplanter sig ikke videre. 

Vi har altsaa nu seet, hvorledes kemiske processer kan indledes 
ved rent mekanisk paavirkning. I denne forbindelse kan vi ogsaa 
nævne de saakaldte kontaktvirkninger eller katalytiske virkninger.  Sur- 
stof kan som bekjendt fremstilles ved ophedning af klorsult kali (KC103). 
Ved ophedning mister denne forbindelse nemlig sit surstof og klorkalium 
blir tibage i karret (KC10; = KOI +30).  Smelter man det klorsure 
kali 1 et reagensglas, vil det imidlertid ikke afgive synderligt surstof. 
Stoffet maa ophedes meget sterkt, for at surstoffet skal gaa bort. Men 
rystes lidt brunsten (MnO,) ned i den smeltede masse, saa sker der 
en meget livlig udvikling af surstof. Under brunstenens paavirkning 
mister det klorsure kali alt sit surstof, og det merkelige er, at brun- 
stenen selv ikke undergaar nogensomhelst forandring. Den virker alt- 
saa alene ved sin tilstedeværelse. Man siger, at den virker katalytisk. 
Det er her og i lignende tilfælde ikke godt at vide, om brunstenen vir- 
ker rent mekanisk eller om der virkelig foregaar en vekselvirkning 
mellem de to stoffe. 

Noget lignende har man 1 de saakaldte fermentvirkninger. Fer- 


menter er ogsaa stoffe, som bare ved sin nærværelse frembringer visse 


336 


kemiske processer, og i mange tilfælde er en og samme fermentmængde 
istand til at omdanne en ubegrænset mængde stof. Dette er saaledes 
tilfælde med løbefermentet, der findes i maven. Sætter man dette til 
melk, vil det have den virkning, at melken løber sammen, idet det 
bringer melkens ostestof til at koagulere eller gaa over i en uopløselig 
form. Andre fermenter er f. eks. ptyalinet i spyttet, der omdanner 
næringsmidlernes stivelse til sukker; endvidere pepsinet i mavesaften, 
der. omdanner eggehvidestoffene til de let opløselige peptoner. 

Ogsaa lyset kan frembringe kemiske processer, især spaltninger. 
Der findes saaledes surstof-, klor-, jod- og bromforbindelser, som i 
mørke er meget holdbare, men som 1 lyset meget hurtig spaltes, idet 
der udskilles frit surstof, klor o.s.v. Denne spaltning finder hyppig 
lettere sted, naar et stof er tilstede, der kan optage det dannede klor 
0. 8. V., eftersom det udvikles.  Herpaa beror den fotografiske positiv- 
proces, der som bekjendt bestaar i at overføre det negative billede 
paa glaspladen eller filmen paa et papir. Dette papir er overstrøget 
med en masse, der indeholder klorsølv. Klorsølv vil, naar det udsættes 
for lyset, spaltes i sølv og klor, og det fint fordelte sølv, som udskil- 
les, vil bevirke en sværtning. Rent klorsølv paavirkes forholdsvis lidet 
af lyset; strøget paa et papir, altsaa i nærværelse af papirtrevler, 
spaltes det hurtig, da papiret optager det frigjorte klor. 

De moderne fotografiske tørplader er bedækket med et lag 
bromsølv, et stof, der ligeledes spaltes af lyset. Paa dette har lyset 
en merkelig virkning. Ved kort belysning, endnu længe før spaltnin- 
gen er blevet synlig ved udskilt sølv, faar bromsølvet den egenskab at 
reduceres til metallisk sølv under paavirkning af reduktionsmidler. Naar 
pladen eksponeres, d. v. s. belyses en passende tid i kameraet, ser den 
bagefter ganske ud som før, der er tilsyneladende ingen forandring 
foregaaet med den. Lægger man derimod pladen i fremkaldervædsken, 
som ikke er andet end et sterkt reduktionsmiddel, vil bromsølvet paa 
de belyste steder reduceres, d. v. s. spaltes, saaledes at der dannes 
sølv i pulverform, mens bromet vil optages af fremkaldervædsken. 

Det er de mest brydbare straaler i sollyset, som er virksomst ved 
spaltningen af sølvsaltene. Det er navnlig de blaa, violette og i endnu 
høiere grad de ultraviolette, for øiet usynlige straaler, der gjør indtryk 
paa den fotografiske plade, mens rødt og gult omtrent ingen virkning 


har, og grønt kun virker svagt paa pladen. Et fotograli, optaget paa 


97 


en saadan plade, vil derfor ikke vise de forskjellige lysforholde kor- 
rekt; de røde, gule og grønne partier blir navnlig altfor mørke. De 
fotografiske tørplader er overtrukket med et lag gelatin, som indeholder 
bromsølv i fint fordelt tilstand. Bromsølv er grøngult, hvilket kommer 
af, at det blandt alle spektrets farver fortrinsvis absorberer de mest 
brydbare blaa og violette straaler; den farveblanding, der udsendes 
som reflekteret lys paa pladen, faar derfor en grøngul farve. Det er 
altsaa med andre ord de lysstraaler, der absorberes af bromsølvet, der 
har den største kemiske virkning. Man har nu gjort den erfaring, at 
ikke blot det lys, som bromsølvet selv absorberer, gjør indtryk paa 
pladen; hvis man nemlig blander bromsølvet med et farvestof, vil 
merkelig nok pladen ogsaa paavirkes af de lyssorter, som vedkommende 
farvestof absorberer. Dette er principet for fremstillingen af de saa- 
kaldte orthokromatiske plader, der paavirkes omtrent lige sterkt af de 
gule og røde som af de blaa og violette straaler, og som altsaa giver 
et billede i de rette lysforhold. Det er navnlig ved gjengivelse af 
malerier, av disse plader finder anvendelse. 

Det gaar an at gjøre en hvilkensomhelst almindelig plade farve- 
følsom ved at dyppe den i en tynd opløsning af et passende farvestof, 
og man kan saaledes gjøre pladen følsom for omtrent alle farver. Af 
farvestoffe, som bruges, kan nævnes eosin, erythrosin m. fl. 

Et andet eksempel paa lysets spaltende virkning har man i de 
grønne planters kulsyreassimilation. Disse planter optager luftens kul- 
syre gjennem sine blade, og under indvirkning af det grønne plante- 
farvestof spaltes kulsyren i sine bestanddele, kulstof, der tilbageholdes, 
og surstof, der udaandes igjen. Ved forsøg er det godtgjort, at det 
her er det gule og røde lys, som er virksomt, mens en grøn plante i 
grønt lys ikke trives synderlig bedre end i mørke. 

Lyset kan ogsaa give anledning til, at 2 grundstoffe forbinder sig 
kemisk. Det mest bekjendte eksempel herpaa er dannelsen af klor- 
vandstof eller saltsyregas af de to bestanddele klor og vandstof. Det 
er dog sandsynligt, at man ogsaa her har at gjøre med en spaltnings- 
proces. For at der nemlig skal kunne danne sig klorvandstofmolekyler, 
maa de oprindelige klor- og vandstofmolekyler spaltes i klor- og vand- 
stofatomer, hvorefter da disse igjen forbinder sig til klorvandstofmole- 
kyler. Paa lignende maade lader alle virkninger af lyset sig forklare 


som spaltninger, efterfulgt af en forbindelse mellem de friblevne atomer. 


Naturen 1904. 29 


338 


Vi skal se lidt nøiere paa den omtalte dannelse af klorvandstof. 
Blander man sammen ligestore volum klorgas og vandstofgas paa en 
flaske, og opbevarer man flasken i mørke, vil elementerne ikke indyaa 
nogen forbindelse, men holde sig adskilte i en ubegrænset tid. 

Bringen man blandingen ud i lyset, vil de derimod forbinde sig 
til klorvandstof, og desto hurtigere, jo sterkere belysningen er. | 

Man har kunnet forfølge denne proces i sine enkeltheder. Det 
har da vist sig, at der i første øieblik af belysningen slet ikke dannes 
klorvandstof eller kun yderst lidet, men efterhaanden vokser virkningen, 
saaledes at den f. eks. pr. sekund dannede saltsyremængde tiltager til 
en maksimumsværdi, som afhænger af lysets intensitet og blandings- 
forhold. Ved belysning med direkte sollys naaes denne maksimums- 
værdi 1 et øieblik, og da forbindelsen foregaar under sterk varmeud- 
vikling, ledsages fænomenet af en voldsom eksplosion. 

Man har forsøgt at belyse hver gasart særskilt og saa bagefter 
blande dem for at se, om gasarterne herved skulde faa evne til at for- 
binde sig, men med negativt resultat. Derimod vil en engang belyst 
blanding, selv om den opbevares indtil ca. en halv time i mørke, be- 
holde evnen til at danne saltsyre i lyset. 'Thi naar blandingen bringes 
i lyset igjen, foregaar saltsyredannelsen næsten øieblikkelig med sin 
fulde styrke, mens der ellers, som vi har seet, gaar en vis tid hen, 
før saltsyredannelsen naar sit maksimum. Eksperimentelt viser man 
gasblandingens eksplosive karakter paa følgende maade: Man fylder 
en flaske i mørke med blandingen, lægger flasken i et lystæt futeral 
og stiller sig ved et solbelyst vindu helst i anden etage. Man trækker 
flasken hurtig ud af futeralet og kaster den ud af vinduet. Den vil 
da eksplodere med et sterkt knald, før den naar jorden. 

Ogsaa her er det bestemte lyssorter, som er virksomme. Lader 
man nemlig lyset, før det træffer blandingen, gaa gjennem et tilstræk- 
lig tykt lag af klorgas, vil det ingensomhelst virkning have. Under- 
søgelserne har vist, at lyset ved at gaa gjennem klorgas mister de 
blaa og violette, altsaa de mest brydbare straaler. Disse absorberes 
altsaa af klorgasen. Dette viser, at det her er de blaa og violette 
straaler, som er de virksomme. For klor fremkaldes altsaa ogsaa ly- 
sets kemiske virkning af det lys, som absorberes. 

Ligesom lyset øver ogsaa elektriciteten en sterk spaltende virkning 


paa kemiske forbindelser. Men mens lysets virkning kun indskrænker 


339 


sig til et temmelig indskrænket antal forbindelser, saa synes elektrici- 
tetens, specielt den elektriske strøms virkning at have et næsten ube- 
grænset omfang. Naar en elektrisk strøm ledes gjennem en sammensat 
ledende vædske, saa virker den altid spaltende paa vædsken eller de 
stoffe, som findes opløste i vædsken, og denne spaltning foregaar efter 
ganske bestemte love. Selve fænomenet kaldes elektrolyse. Elektro- 
lysen gaar desto lettere for sig, jo varmere vædsken eller elektrolyten 
er. Heri adskiller de ledende vædsker sig fra faste ledere, idet disse 
byder den elektriske strøm desto større modstand, jo varmere de er. 

Elektrolysens betydning og anvendelser er jo som bekjendt yderst 
mangeartede; og i de senere aar har elektriciteten begyndt at spille 
en overordentlig stor rolle i den kemiske industri. 

De opgaver, som elektrokemien hidtil har løst, er følgende: For 
det første udvindingen at rene metaller af naturligt forekommende eller 
kunstigt fremstillede forbindelser. Man har saaledes ad elektrokemisk 
vei med fuldt udbytte fremstillet kobber, guld, aluminium, magnesium 
og en mængde andre stoffe. Denne del af elektrokemien kalder man 
den elektriske metallurgi. 

En anden opgave er fremstillingen af værdifulde kemiske forbin- 
delser af forskjellige billigere raastoffe. Eksempelvis kan nævnes den 
elektriske fremstilling af soda, klor og kaleiumkarbid. 

Det er først og fremst elektrolysen, som elektrokemien her betje- 
ner sig af. Ledes den elektriske strøm gjennem en metalopløsning 
eller gjennem en smeltet metalforbindelse, vil spaltningen altid foregaa 
paa den maade, at metallet udskiller sig ved den negative pol, hvor 
strømmen gaar ud af vædsken, de andre bestanddele ved den positive 
pol. Fremstillingen af aluminium foregaar eksempelvis paa følgende 
maade: I en stor digel af kul, der udvendig er jernbeslaaet, bringes 
aluminiumoxyd eller lerjord. Digelen har nedentil en aabning, der kan 
lukkes med en kulstav. I digelens laag er der en aabning, hvorigjen- 
nem en række kulstænger eller kulplader kan stikkes ned. Disse tje- 
ner som den positive pol eller elektrode, hvorigjennem strømmen føres 
ind. Naar processen skal gaa for sig, skyves først kulstængerne helt 
ned, saa at de berører aluminiumoxydet i digelens bund. Herved dan- 
nes der en kraftig elektrisk lysbue paa lignende maade som mellem 
kulstængerne i en elektrisk buelampe. Herved smelter aluminiumoxy- 


det, og nu begynder elektrolysen. Strømmen ledes ud gjennem selve 


340 


digelens bund, der altsaa er den negative pol eller elektrode. Alu- 
miniumet samler sig da i smeltet tilstand paa digelens bund, hvorfra 
det efterhaanden udtappes, mens stadig nye mængder alumimiumoxyd 
bringes ind gjennem et par skraatstillede aabninger i digelens vægge. 
Paa denne maade fremstilles nu aluminium i slige mængder, at prisen 
paa faa aar er sunket fra 200 kr. til et par kroner pr. kg. Som 
strømkilde anvendes kolossale dynamomaskiner, der leverer strømme 


paa mange tusen ampére. 


Vi skal nu se lidt paa de thermiske fænomener, som ledsager de 
kemiske processer. En hvilkensomhelst kemisk proces, spaltning eller 
det omvendte, er altid ledsaget enten af varmeabsorbtion eller varme- 
udvikling. Naar vandstofgas og surstofgas blandes sammen paa en 
flaske og blandingen antændes, forener de sig. Den herunder udviklede 
varmemængde er saa stor, og den vanddamp, som dannes, udvider sig 
herved saa pludselig og voldsomt, at processen gaar for sig under eks- 
plosion. Naar 2 gram vandstofgas og 16 gram surstof forbinder sig 
til vand, udvikles der 57 kalorier. 1 kalori er den varmemænge, der 
behøves for at opvarme 1 kg. vand 1 grad. Da nu varme er en form 
af energi ligesom lys, elektricitet o. s. v., og da energien er ligesaa 
uforgjængelig som stoffet eller materien, maa denne energimængde, der 
repræsenteres af disse 57 kalorier, i forveien have været tilstede i de 
to bestanddele vandstof og surstof, omend i en anden form end varme, 
sandsynligvis som atomsvingninger indenfor molekylerne. Naar der 
altsaa som her udvikles varme eller med andre ord tabes energi, saa 
kan man heraf slutte, at atomsvingningerne i de dannede vandmolekyler 
maa foregaa mindre intenst end i de oprindelige vandstof- og surstot- 
molekyler. Saadanne kemiske processer, der er ledsaget af varmeud- 
vikling eller energitab, kaldes exothermiske. Vandstof og klor for- 
ener sig paa lignende maade under varmeudvikling. En forbindelse, 
der dannes under energiudvikling, kaldes en exothermisk forbindelse. 
Exothermiske forbindelser indeholder saaledes mindre energi end de 
bestanddele, hvoraf de er sammensat. Exothermiske forbindelser er 
gjerne temmelig stabile. Skal de nemlig spaltes i sine bestanddele, 
saa ligger det i sagens natur, at der stadig maa tilføres dem energi i 


form af varme, elektricitet eller lignende. 


341 


Processer, der foregaar under tilførsel eller absorbtion af varme 
eller energi, kaldes endothermiske, og forbindelser, der er dannet 
ved en endothermisk proces, kaldes endothermiske forbindelser. Da 
der under processen absorberes varme, maa følgelig de dannede for- 
bindelser indeholde mere energi end de bestanddele, hvoraf de er sam- 
mensat. Eksempelvis kan nævnes klorkvælstof og jodkvælstof. Naar 
saaledes 14 gr. kvælstof og 105 gr. klor forbinder sig til klorkvælstof, 
saa sker det under absorbtion af omtrent 38 kalorier. Endothermiske 
forbindelser er gjerne meget ustabile, der skal ofte kun en liden aar- 
sag til at foranledige deres spaltning. Da herunder den xabsorbe- 
rede varmemængde frigjøres, og de dannede produkter ofte er gasfor- 
mede, saa sker en saadan spaltning ofte under voldsom eksplosion. 
Den svageste berøring med en fjær er saaledes istand til at bringe 
jodkvælstof til at eksplodere, idet det under sterk varmeudvikling spal- 
ter sig i jod og kvælstof. Andre eksempler paa endothermiske for- 
bindelser er acetylen og kvælstofoxyd, der dog forlanger en sterkere 
rystelse for at eksplodere, saaledes naar man i dem antænder lidt 
knaldkviksølv. 

Exothermiske processer har saaledes i regelen lettere for at komme 
istand end endothermiske. Ofte behøves blot en liden ydre foranled- 
ning, en opvarmning eller rystelse, for at indlede processen, der, en- 
gang begyndt, fortsætter, indtil den er fuldstændig tilendebragt.  Endo- 
thermiske processer kræver til sit forløb stadig tilførsel af energi i 
form af varme, elektricitet o. s. v. Som følge herat vil de altid fore- 
gaa lidt efter lidt, aldrig pludselig under eksplosion. 

Vandstoffets forbindelse med surstof til vand er saaledes en exo- 
thermisk proces, der foregaar pludselig under eksplosion, naar proces- 
sen indledes ved paa et punkt at ophede den tilstrækkelig. Den om- 
vendte proces, at spalte vandet i sine bestanddele, er en endothermisk 
proces, der gaar for sig lidt efter lidt, f. eks. ved en elektrisk strøm. 

Ophedes en exothermisk forbindelse, f. eks. vanddamp, vil den som 
oftest spaltes i sine bestanddele ved tilstrækkelig høi temperatur. 
Ved 10009 begynder saaledes varddampen at spaltes i sine bestand- 
dele surstof og vandtof; eftersom temperaturen stiger, spaltes stadig 
flere og flere vandmolekyler; ved 30009 er omtrent ?/; af alle vand- 
molekyler spaltede. Blandingen bestaar da altsaa af uspaltede vand- 


molekyler, surstofmolekyler og vandstofmolekyler. Ved en bestemt 


kr 


342 


temperatur vil der altid være et bestemt forhold mellem antallet af 
disse forskjellige slags molekyler. Der vil ved en bestemt temperatur 
indstille sig en slags ligevegtstilstand. En afkjøling vil bevirke, at der 
vil danne sig flere vandmolekyler af de forhaandenværende bestand- 
dele, en opvarmning derimod, at der spaltes flere vandmolekyler. Pro- 
cesserne kan saaledes forløbe i begge retninger, eftersom temperaturen 
stiger eller falder. En saadan proces kaldes en dissociation. Van- 
dets dissociation kan man betegne med formelen 
2 H20 %% 2 Hy ++ 02, 

hvor de to modsatte pile angiver, at processen kan gaa for sig 1 begge 
retninger. 

Meget interessante er dissociationsfænomenerne, naar et fast legeme 
dissocieres, og naar kun et af dissociationsprodukterne er gasformige. 
Disse fænomener ligner i høi grad forholdene ved vædskers fordamp- 
ning. Hvis man har en vædske, f. eks. vand, indesluttet i et lukket, 
forøvrigt lufttomt rum, vil en del af vandet fordampe. Rummet fylder 
sig altsaa med vanddamp, og fordampningen vil holde paa saa længe, 
indtil trykket har naaet en bestemt af temperaturen afhængig størrelse. 
Opvarmes vandet og rummet til 100? C., vil vanddampens tryk stige 
til en atmosfære. En afkjøling vil da bevirke, at en del af dampen 
kondenseres til flydende vand, indtil trykket har naaet en til den nye 
temperatur svarende mindre værdi. Presser man ved 1009 GC. mere 
vanddamp ind i rummet, vil dette alene have til følge, at en del af 
dampen fotættes; man kan altsaa ved 100" ikke faa trykket høiere 
end en atmosfære. Der vil altsaa ved en bestemt temperatur være et 
bestemt maksimumstryk, som ikke kan overskrides, og maksimumstryk- 
ket vokser med temperaturen. Paa lignende maade med dissociationen. 
Hvis man opheder et stykke marmor (kulsur kalk) 1 et lukket rum, 
saa begynder marmoret at spaltes ved 4—500? GC. i kalk og kulsyre 
(egentlig kuldioxyd) efter ligningen 

CaCOz = CaO + CO». 

Kalken er et fast stof, mens kulsyren er en gas, som vil fylde 
rummet. Efterhaanden som temperaturen stiger, spaltes der mere og 
mere marmor og udvikles mere og mere kulsyre, dog saaledes, at kul- 
syren ved en bestemt temperatur kun kan udøve et vist tryk, der ikke 
kan overskrides. Ophedes saaledes marmoret til omtrent 812? C., vil 


der udvikles saa meget kulsyre, at trykket blir en atmosfære; en af- 


345 


kjøling vil da bevirke, at trykket synker, idet en del af den gasfor- 
mede kylsyre igjen forener sig med kalken til kulsur kalk. Opvarmes 
sterkere, vil der derimod spaltes mere marmor, og kulsyrens tryk sti- 
ger. Af det ovenstaaende følger, at man ikke kan faa marmor fuld- 
stændig spaltet i et lukket rum. Man maa til det øiemed sørge for, 
at den udviklede kulsyre stadig bortledes. 

Af det ovenstaaende ser man, at den retning, en kemisk proces 
kan tage, kan afhænge af mange ting. I gamle dage troede man, at 
de kemiske processer alene dirigeredes af affiniteten, den kemiske til- 
trækningskraft mellem stoffene. 

Det, som ovenfor er sagt om dissociation, leder naturlig til om- 
tale af endnu en vigtig faktor ved de kemiske processer, nemlig den 
kemiske massevirkning. Ved en temperatur af 8129 havde de af 
marmoret udviklede kulsyredampe et tryk af en atmosfære. Presser 
man mere kulsyre ind i rummet, vil trykket ikke stige, men kulsyren 
vil forene sig med kalken og danne kulsur kalk paany. - Borttager 
man endel af kulsyren, vil følgen være, at der spaltes mere marmor, 
indtil trykket atter har naaet 1 atmosfære. Blot ved at forøge eller 
formindske kulsyremængden kan man altsaa faa processen til at gaa i 
den ene eller anden retning. Man ser, at processen i høi grad beror 
paa, hvormeget kulsyre der er i rummet. 

Lad S betegne en syre, B en base, og lad SB betegne det salt, 
som fremkommer ved deres forbindelse. Man sætter en anden syre 
S' til SB. Lad os da antage, at S' driver S ud af sin forbindelse 
med B. Der vil da dannes et nyt salt S'B tilligemed den frie syre S. 
Processen kan udtrykkes ved ligningen 

SB + 8'=8'B + S. 

Dette forklaredes før simpelthen saaledes, at S' havde større af- 
finitet til B end S, hvorfor den svagere syre dreves ud af den sterkere. 
Senere undersøgelser har vist, at sagen i virkeligheden ikke er saa 
simpel, men at processens gang i høi grad afhænger af de indbyrdes 
masseforhold mellem stoffene. Salpetersyre fremstilles f. eks. ved at 
ophede en blanding af salpeter (salpetersurt kali eller kaliumnitrat) og 
koncentreret svovlsyre; under ophedningen undviger salpetersyren i gas- 
form, mens der i retorten blir tilbage svovlsurt kali eller kaliumsulfat. 
Her ser det aabenbart ud, som om svovlsyren som den sterkere syre 


har uddrevet den svagere salpetersyre.  Tager man imidlertid en 
> p y => 


344 


opløsning af salpeter og tilsætter svovlsyre, saa foregaar der tilsyne- 
ladende ingenting; hvis den ovenstaaende forklaring var rigtig, saa 
maatte opløsningen, hvis man havde tilsat ækvivalente mængder af 
hvert stof, kun indeholde fri salpetersyre og svovlsurt kali. Dette er 
imidlertid ikke tilfældet. Undersøgelserne har vist, at kun en del af 
salpetersyren uddrives af sin forbindelse med basen, saaledes at opløs- 
ningen vil indeholde en blanding af svovlsurt kali, salpetersurt kali, 
svovlsyre og salpetersyre, mellem hvilke 4 stoffe der altsaa vil indstille 
sig en ligevegtstilstand. Havde man omvendt til en opløsning af svovl- 
surt kali sat en ækvivalent mængde salpetersyre, saa vilde opløsningen 
bagefter indeholdt de frie stoffe i samme forhold som før; her har alt- 
saa salpetersyren drevet svovlsyren ud, hvilket viser, at det i grunden 
er meningsløst at tale om svovlsyren som den sterkeste syre. 

En blanding af salpetersurt kali og svovlsyre har altsaa en ten- 
dens til at omsætte sig i svovlsurt kali og salpetersyre, og en blanding 
af svovlsurt kali og salpetersyre har omvendt en tendens til at omsætte 
sig 1 salpetersurt kali og svovlsyre. Sætter man altsaa svovlsyre til 
salpetersurt kali, saa vil omsætningen i begyndelsen foregaa som om- 
talt; herunder kommer imidlertid opløsningen til at indeholde mere og 
mere svovlsurt kali og salpetersyre; disse vil da søge at omsætte sig 
i modsat retning, og naar der er dannet en tilstrækkelig mængde svovl- 
surt kali og salpetersyre, vil disses bestræbelse efter at omsætte sig 
i modsat retning holde ligevegt med den første, saaledes at der tilslut 
maa indstille sig en ligevegtstilstand, under hvilken man godt kan fore- 
stille sig, at der pr. sekund virkelig omsætter sig ligemange molekyler 
i begge retninger, altsaa en slags bevægelig ligevegtstilstand. 

Det fremgaar af det foregaaende, at Jo mere svovlsyre og salpeter- 
surt kali opløsningen indeholder, jo flere molekyler pr. kubikenhed, 
desto større tendens har stoffene til at omsætte sig. Sætter man der- 
for i ovenstaaende tilfælde, naar ligevegten har indstillet sig, mere 
svovlsyre eller mere salpetersurt kali til, vil følgen være, at der om- 
sætter sig mere; der vil med andre ord uddrives mere salpetersyre og 
dannes mere svovlsurt kali, indtil en ny ligevegtstilstand er etableret, 
og omvendt, hvis man tilsætter mere salpetersyre eller svovlsurt kali. 
Et stofs virkning er altsaa ikke alene afhængig af dets affiniteter, men 
ogsaa af dets mængde eller masse, saaledes at det virker desto krafti- 


gere, jo mere der er af det. 


345 


Undersøger man ved ækvivalente mængder det relative mængde- 
forhold mellem de 4 stoffe i opløsningen i ligevegtstilstanden, saa finder 
man, at salpetersyren har bemægtiget sig */; af basen, mens svovlsyren 
kun har "3. Dette viser, at salpetersyren i virkeligheden er en dob- 
belt saa sterk syre som svovlsyren. Paa lignende maade har man 
fundet, at saltsyre ogsaa næsten er dobbelt saa sterk som svovlsyren. 
Man siger forresten her, at salpetersyren har en dobbelt saa stor 
aviditet som svovlsyren. Saltsyre og salpetersyre har omtrent den 
samme aviditet. Eddikkesyrens aviditet er kun 83 pot. af salpeter- 
syrens. 

Vi har altsaa nu seet, at ligevegten vil forstyrres, om man for- 
andrer mængdeforholdet mellem stoffene i en opløsning. Hvis man 
f. eks. blander sammen salpeter og svovlsyre og opvarmer blandingen, 
saa vil den dannede salpetersyre undvige i gasform. Herved forrykkes 
stadig ligevægten, der vil stadig uddrives mere salpetersyre, men denne 
ligesaa hurtig bortskaffes paa grund af dens flygtighed. Aarsagen til 
dette fænomen er altsaa ikke, at svovlsyren som den sterkeste uddriver 
den svagere salpetersyre, men grunden maa søges 1 salpetersyrens 
større flygtighed, som gjør, at den stadig undviger, saa at ligevegten 
umuliggjøres. 

Kulsyre (CO) er flygtig ved almindelig temperatur, og derfor ud- 
drives den ogsaa af de fleste andre, mindre flygtige syrer. 

Sætter man et overskud af svovlsyre til en opløsning af salpeter- 
sur baryt (Ba(NO;);), skulde der ligeledes indstille sig en ligevegtstil- 
stand, hvori opløsningen skulde indeholde de 4 stoffe svovlsyre, salpeter- 
syre, svovlsur baryt og salpetersur baryt i et vist forhold, men nu er 
svovlsur baryt saagodtsom aldeles uopløselig; derfor vil den svovlsure 
baryt udfældes som et bundfald, og opløsningen vil saaledes stadig be- 
fries for dette stof. Ligevegten vil som følge heraf forstyrres og gjen- 
oprettes ikke, før næsten al baryt er udfældt som svovlsur baryt. Der 
vil da tilslut indstille sig en ligevegtstilstand, hvori opløsningen vil 
indeholde en vistnok minimal mængde svovlsur baryt foruden de tre 
andre stotfe. 

Af det foregaaende ser man, at den tendens, to stoffe A og Bi 
en opløsning eller i en. gasblanding har til at omsætte sig i to andre, 
f. eks. C og D, afhænger af, hvormeget af A og B hver kubikcenti- 
meter indeholder. Grunden hertil er ikke vanskelig at tænke sig. I 


346 


en gasblanding eller opløsning maa man tænke sig de gasformede eller 
opløste molekyler i stadig bevægelse; herunder vil de stadig støde 
sammen indbyrdes. For at nu stoffene Å og B virkelig skal kunne 
omsætte sig, er det nødvendigt, at A's og B's molekyler støder sam- 
men. Sandsynligheden for sammenstød og dermed tendensen til om- 
sætning vil naturligvis være større, jo flere molekyler at A og B der 
findes i hver kubikkcentimeter. 

Loven om den kemiske massevirkning har været af stor betydning 
for forstaaelsen af en mængde kjendsgjerninger, som før stod uden 
forklaring. 

Det var den franske forsker Berthollet, som i begyndelsen af 
det 19de aarhundrede paaviste uholdbarheden i den anskuelse, at affi- 
niteten alene var det, som bestemte den retning, en kemisk proces 
tager. Men det'er dog først og fremst de norske professorer OC. M. 
Guldberg og Waage, som i 1867 grundlagde massevirkningsteorien 
i et arbeide, hvis betydning for kemiens senere udvikling vanskelig 


kan overvurderes. 


Den sidste mammutekspeditions resultater. 


I det andet fællesmøde paa den 6te internationale zoologkongres 
i Bern gav professor W. Salensky fra St. Petersburg en udførlig be- 
skrivelse af det mammutkadaver, som for nogle aar siden blev fundet 
ved Beresowka, en biflod til Kolyma, i det yderste nordøstlige Sibirier. 
Høsten 1901 blev dyret udgravet af konservator Otto Herz, og efter 
en meget besværlig reise, deraf over 2000 kilometer paa slæder gjen- 
nem den ugjestmilde taiga og tundra, ført til St. Petersburg. I det 
derværende naturhistoriske museum blev dyret, der var ganske ungt 
— sandsynligvis kun ca. 25 aar gammelt — og derfor endnu ikke 
udviklet, rekonstrueret nøiagtig i den stilling, hvori det blev fundet, 
hvorpaa den endnu i behold værende del af huden, som veiede over 
400 kilogram, blev trukket over modellen. 

Da det var ligets hoved, som først var tinet ud af den fossile 
bræ, hvori det havde været indleiret, og da dette bød de omkring- 
levende rovdyr et kjærkomment, stadig dækket bord, var af dette 


næsten intet andet end benene i behold. Snabelen og samtlige hove- 


347 


"(1949n1]sUOY9 


SIN 


4 


1) pmuneu upun 


NE 


5 


pil 


MOosS?alag PAA 


ua 


LEG 


at 


og 


Z 
7 
x 


348 


dets bløddele manglede fuldstændig, kun tungen var endnu i behold. 
Den øvrige del af dyret var derimod ganske godt bevaret, endog en 
del af indvoldene var i behold; den kunde derfor studeres nøiere. 

Ved siden af den udstoppede model er skelettet blevet udstillet. 
Dette mangler den venstre stødtand, som dyret sandsynligvis har tabt 
allerede i levende live. Endvidere mangler første halshvirvel og nogle 
ribben; de er blevne bortslæbt af rovdyr, der har fraadset 1 kadaveret. 

Mammutkadaveret er meget indgaaende blevet studeret af forskjel- 
lige russiske forskere, og de resultater, disse kom til, er af meget stor 
interesse. Det fremgaar nemlig af disse, at mammuten som en firtaaet 
elefant ikke kan have været stamfader til den nulevende femtaaede 
elefant. Den var betydelig større end denne, særlig havde den et 
mægtigere hoved, hvis længde beløb sig til en trediedel af kroppens 
længde. Dette hoved blev prydet af to ganske ubetydelige ører, men 
til gjengjæld var stødtænderne saa meget mægtigere, og ligeledes var 
snabelen vel udviklet, formen af dennes spids er os forøvrigt endnu 
ukjendt.  Stødtænderne, der som hos alle elefanter kun er modificerede 
fortænder, vendte sig først i en stor bue udad, derpaa var de bøiede 
opad og indad. Et par saadanne tænder kunde have en vegt af ca. 
200 kilogram. 

Den temmelig steilt affaldende bagkrop endte i en kort, spids hale, 
som var forsynet med en dusk 20—3835 cm. lange børstehaar. Disse 
haar havde et ovalt tversnit. Dyret var over hele kroppen dækket af 
mørkebrune haar, som under bugen gik over i en 50 cm. lang bug- 
manke, der var noget lysere. Som hos yaken eller tibetanernes grynt- 
okse strækker denne manke sig fra kinderne langs hele underlivets 
sider. Som hos yaken ydede den mammuten en udmerket beskyttelse 
mod hjemmets strenge kulde. Naar dyret hvilede paa sneen, tjente 
manken som et varmeholdende underlag, hvorved bugen paa det bedste 
blev beskyttet mod at blive kold. Under den længere rag, som midt 
paa dyret var ca. 20 cm. lang, fandtes en tyk pels af kun 2—3 cm. 
lange uldhaar. Saavel disse som raggen var i tversnit rund. Uld- 
haarene manglede marvceller, som derimod fandtes i raggen og børste- 
haarene. Haarene sad fæstede til en overordentlig tyk læderhud, den 
var mindst 2» gang saa tyk som hos de nulevende elefanter. Paa 
grund af alderen var den indtørret, -graabrun og ligesom garvet. Un- 
der denne hud laa der et tykt spæklag, som under bugen paa det her 


omtalte eksemplar var ca. 9 cm. tykt. 


349 


Forskjellige af de indre organer var ogsaa ganske godt konserve- 
rede, særlig maven, som var fyldt med foder. Dyret er forulykket, 
mens det gik og græssede. Idet det har skullet passere en af et 
ganske tyndt jord- og gruslag dækket bræ, er den faldt i en sandsyn- 
ligvis af smeltevandet udvasket hule. Foruden nogle benbrud har det 
herved paadraget sig svære beskadigelser i de indre organer, samtidig 
har den i hulen i stor mængde nedstyrtede jord begravet dyret, hvor- 
ved det er blevet saa hurtigt kvalt, at det ikke engang har faaet sluge 
det foder, som det havde mellem tænderne og paa tungen. 

Denne for os lykkelige omstændighed har endelig givet os løsnin- 
gen paa et længe omstridt spørgsmaal om mammutens sedvanlige næ- 
ring. Imellem kindtændernes folder hos en for mere end hundrede 
aar siden ved Lenas munding opdaget mammut, som Adams i 1805 
bragte til St. Petersburg, fandt Brandt halvt optyggede næringslev- 
ninger, som hovedsagelig bestod af naale og andre fragmenter fra naale- 
trær. Man antog derfor, at mammuten hovedsagelig havde levet af 
spirer og smaagrene af naaletrær. Denne formodning maa dog nu op- 
gives, thi hos den her omtalte mammut fandtes ikke levninger fra 
naaletrær, derimod blot græs, som den dag idag vokser paa det sted, 
dyret fandtes. Noget af græsset har det været muligt at bestemme. 
Blandt græsset var der ogsaa nogle stargræs (carexarter) og høiere 
blomsterplanter, saasom timian (thymus serpyllum), som, om end sjel- 
den, ogsaa forekommer hos os, og som forøvrigt er udbredt over hele 
den nordlige zone. Endvidere fandtes den nordlige valmue (papaver 
alpinum) og engsoleien (ranunculus acer var. borealis). Alle disse plan- 
ter viste tydelig frødannelse, hvad der viser, at dyret maa være for- 
ulykket ud paa sommeren. 

I bryst- og bughulen fandtes paa grund af det svære fald en 
mængde sammenklumpet blod, hvori de legemlige elementer ikke mere 
med sikkerhed kunde paavises, men som dog, sammenbragt med blod 
fra den indiske elefant, tydeligt gav den saakaldte ,, biologiske reaktion* 
et sikkert bevis for det nære slegtskab mellem disse dyr. 

Da vi nu med sikkerhed ved, at det nordlige Sibiriens klima og 
flora ikke bevislig har forandret sig siden mammuten levede der, hvad 
der vel ligger tusener af aar tilbage i tiden, tvertom er det samme, 
kan ikke mammuten være uddød paa grund af kulden, thi mod den 


var den jo udmerket vel beskyttet. Heller ikke kan vi antage, at en 


350 


stedse- voksende høiere temperatur, der jo for et for kulden tillempet 
væsen maatte være meget skadelig, kan have bevirket dette. Vi kan 
nu tvertom med bestemthed paastaa, at udryddelsen fortrinsvis skyldes 
den hensynsløshed, hvormed den første postglaciale tids mennesker 
jagede mammuten. Først fordrev de den tra Mellemeuropa, dernæst 
tra Rusland, og tilsidst udryddede de den i dens sidste tilflugtssted: 
det - nordlige Sibirien. Magdalénetidens stedse forsultent omkringvan- 
drende jægerhorder har efterladt os ikke blot levninger fra deres 
mammutmaaltider, men ogsaa ofte forbausende naturtro tegninger af 
dette med forkjærlighed jagede vildt. Disse tegninger, som er udførte 
paa mammutelfenbenstykker og paa andre benstykker, eller ogsaa paa 
væggene i de af dem fra tid til anden beboede huler, har vi fundet 
paa forskjellige steder fra Sydfrankrig (Dordogne) indtil Sydrusland 
(Kiew). Det godmodige dyr, som ikke synes at have været vanskeligt 
at fange, skaffede hin tids mennesker i dage og uger en stor mængde 
udmerket kjød. Da mammuten saaledes stadig var udsat for efter- 
stræbelser, og da den kun formerede sig yderst langsomt, maatte den 
tilsidst forsvinde fra jorden. Hvad der ogsaa kan have bidraget noget 
til denne udryddelse, var ulykkestilfælde som det, der rammede eksem- 


plaret fra Beresowka. 


Mindre meddelelser. 


Natsommerfuglenes lysømfindtlighed. Som enhver sommerfugle- 
samler ved, øver lyset en sterk tiltrækning paa de fleste natsommer- 
fugle. De mægtige elektriske buelamper er derfor ogsaa en udmerket 
findeplads for alskens saadanne natsvermere, som man ellers vanskelig 
kan fange. Leilighedsvis har man af denne grund benyttet saadanne 
lyskilder til ødelæggelse af skadelige insekter, saaledes ved den sidste 
nonneplage i Tyskland. Saa velkjendt dette altsaa er, har hidtil ikke 
nogen anstillet systematiske forsøg over insekternes ømfindtlighed mod 
lysstraalerne. En saadan undersøgelse er dog ikke overflødig. Å priori 
er det aldeles ikke sikkert, at disse insekter kan se de samme straaler 
som vi; heller ikke er den mulighed udelukket, at dyrene kan se 
straaler, som er usynlige for vort øie. Dette hul i den fysiologiske 
forskning har, ifølge ,,Comptes rendus*", nylig Josef Perraud udfyldt. 

Til sine eksperimenter anvendte Perraud særlig druevikleren (con- 
chylis ambiguella) og æblevikleren (carpocapsa pomonella). Dyrene 
blev indesperrede i et mørkt værelse, hvori der blev indkastet et 
spektralbaand. Det viste sig da, at de fleste insekter indfandt sig 
paa farverne gult, grønt og orange. Paa rød farve havde der kun 


351 


slaaet sig ned det halve antal, mens blaat og i endnu høiere grad 
violet øvede en meget ringe tiltrækningskraft. 

Spektralfarverne blev derpaa erstattede med ligesaamange kulørte 
lamper, samtidig opstilledes der en lampe med rent hvidt lys. Enhver 
lampe forsynedes med en fangstindretning. saa at Perraud let og sik- 
kert kunde faa bestemt antallet af insekter, som blev tiltrukket af 
vedkommende farve. Det viste sig da, at 

hvid farve fangede 33.3 procent 


gul —r— på 
grøn — s— 13.8 ha 
orange. —r=— 13.0 på 
rød === T5 , 
blaa === 4.9 3) 
violet — —:— 2.2 å 


Ganske det samme resultat gav forsøg, der anstilledes i det frie. 

Det fremgaar endvidere med sikkerhed af disse forsøg, at nat- 
sommerfuglene kan iagttage spektrets straaler og at de blir paavirket 
paa forskjellig maade af det. Det hvide lys øver den sterkeste til- 
trækning. 

Man kunde antage, at en forøgelse af lyskilden i fangstlamperne 
ogsaa vilde forøge antallet af fangede insekter. Det er dog ikke til- 
fældet. Det viser sig tvertom, at diffust lys, som man faar ved at 
anbringe en kuppel omkring lampen, har en meget større tiltræknings- 
kraft end grelt lys. Dette fremgaar forøvrigt bedst af nedenstaaende 
tabel: 


Antal fanged SE] 
Lyskildens intensitet MS SOMMETUBNG 


Lampe med kuppel | Lampe uden kuppel 


Henendedelsvlys, : 427 HER | 569 | 411 
4 — er EP | 518 | 390 
7 = GP SR EN | 545 | 409 


Dette uventede resultat lader sig vel forklare ved, at sommer- 
fuglenes flugt kun er kort, og at deres øine ikke er indrettede til at 
se 1 større afstande. Af betydning er endvidere den høide over jor- 
den, som fangstlampen har. Bedst virker den, naar den blir stillet 
inden den af sommerfuglene foretrukne flugtzone. Drueviklerens flugt- 
zone ligger saaledes 40—50 cm. over jorden, æbleviklerens derimod i 
høide med trækronerne. (Prometheus.) 


Biologiske undersøgelser over mumier. Trods sin ungdom har 
immunitetslæren ved sine nye metoder faaet en mangesidet anvendelse; 
saaledes blir den biologiske blodundersøgelsesmetode anvendt 1 rets- 
medicinen. Denne metode er baseret paa det af Tscehistovitsch og 
Bordet i aaret 1898 opdagede kjendsgjerning, at naar man gjentagne 
gange indsprøiter under huden paa en kanin blodvand af et andet dyr, 
faar forsøgskaninens blodserum den evne, at naar det i et reagensglas 
blir sammenblandet med blodet fra den til injektionen benyttede dyre- 
art — dog kun med dette —, fremkalder det en bundfældelse i 
glasset. 


352 


y Mönchener Medicinischen Wochenschrift* omtaler nu i et af sine 
sidste nummere en ret original anvendelse af denne metode. 

Retsmedicinerne ved, og for dem er det ogsaa af stor betydning, 
at den her kortelig skildrede reaktion indtræder ikke alene med friskt 
menneskeblod, men ogsaa med gamle, paa tøi, træ, metal o. s. v. ind- 
tørrede blodspor. Man har kun at opløse dette blodspor i vand. Det 
er endvidere vel kjendt, at reaktionen ikke alene indtræder med men- 
neskets blod, men ogsaa med enhver anden fra mennesket stammende 
eggehvide, saaledes med ekstrakt fra musklerne og fra benmarvens 
bløddele. Ja metoden er endog bleven anvendt paa gamle benstykker, 
som efter sin ydre form ikke mere med sikkerhed kunde bestemmes. 
For at saadanne ben skal kunne identificeres, maa de dog indeholde 
rester af benmarven. 

Disse forsøg er nu ogsaa blevet udført paa tre gammelægyptiske 
mumier, af hvilke den ældste stammede fra det første keiserriges tid, 
den skulde saaledes være omkring 5000 aar gammel. Der blev frem- 
stillet en opløsning af det mumificerede muskelkjød, som derpaa blev 
behandlet med blodserum fra en kanin, som paa forhaand havde faaet 
evnen til at reagere paa den menneskelige eggehvide ved at blive ind- 
sprøitet med saadan — hertil benyttes særlig den vædske, som blir 
aftappet vattersotsyge mennesker. Det viste sig nu, at reaktiouen 
ogsaa indtraadte med dette ældgamle menneskemateriale, hvad der ikke 
alene er et bevis for det stofs uforgjængelighed, som giver denne re- 
aktion, men ogsaa for den fortrinlige maade, hvorpaa de gamle ægyp- 
tere forstod at konservere sine lig. (Prometheus.) 


Temperatur og nedbør i Norge. 
(Meddelt ved Kr. Irgens, assistent ved det meteorologiske institut). 


August 1904. 


Temperatur Nedbør 

Tr pe Afv. | | Afv. | Afv. 
Middel | fra | Max. |Dag| Min. |Dag|Sum| fra fra |Max| Dag 

norm. | | norm. | norm. 

Do GRE OG. mm.| mm. | % |mm. 
Bodø..... 11.0 |— 1.4 18 | 6 5 |11 | 64— 15 — 1928 | 3 
Trondhjem| 11.6 |— 1.9| 21 5 4 | 29 B7Y|— 17 — 98! 14 | 27 
Bergen «1321 — 101 2 T 6 | 11 | 184"— 51|— 298) 28 | 15 
Oz 14.7 |— 0.6! 20 4 9113 | 72 — 47 — 39 19 | 14 
Dalen ....| 143 |+ 0.1! 98 4 4 | 15 74 — 50|— 40! 17 | 14 
Kristiania.| 16.0 |+ 0.1| 31 + 7|13 | 61 — 25 — 29| 15 | 14 
Hamar ...) 140 |+ 0.11 26 4 3|29 | 76 1|+ 1 18 16 
Dovxe....1 100 510/23 5|—1|29 [| 29 — 26|— 47| 6 | 16 
September 1904. 

Bodølu7", 95 105118 1 2|14| 75 — 47|— 39| 14 | 27 
Trondhjem 95 |— 0.5| 21 d er 2|—941— 98) 1 9 
Bergen ...| 116 | 0.1| 18 Tid Bd ya 67 == 600200 87 9 
Oxø.stud. | 1261 0.1) 18 4 6|29 | 492| — 54|— 56 11 | 9 
Dalen 2. 98 |— 06) 19 1 2115 | 41 — 49|— 54| 10 | 25 
Kristiania.) 11.5 | 0.0 23 2 3|13 | 32 — 39|— 55| 16| 3 
Hamar ... 91 |— 0.4 19 2 0 | 23 14| — 50|— 78| 5 | 4 
Dovre.... 6.8 | — 0.1| 18 2|— 4|13 9| — 25|— 74| 5126 


Nye bøger. 


Til redaktionen er indsendt: 


Tromsø Museums aarsberetning 1901, 1902, 1908. 

Tromsø Museums aarshetter 1903. 

Sechmidt-Nielsen: Om forøget udbytte at fiskeindustrien. 

Letterstedska föreningen: Nordisk tidsskrift 1904 h. 6. (Wahlström 
& Widstrand, Stockholm). 

Selim, Birger: VWVegetationen och floran i pajale socken med Muonio 
kapellag i arktiska Norbotten. (Nordstedt & sønner, Stockholm). 

Warming, Eug.: Den danske planteverdens historie efter istiden. 

Sebelien, John: Om solskinsautografer. 


Forfalden kontingent bedes indsendt snarest. 


Hans Reusch: 


Vore Dale og Fjelde 


Hvorledes Formen af Norges OQverflade er dannet. 
Med 37 Figurer i Teksten. 
Pris 60 Øre, Porto 5 Øre. 


John Griegs Forlag, Bergen. 


Ærede Fuglevenner! 


For Tiden haves i meget smukke Exemplarer og 1 stort 
Udvalg af alle i Handelen værende Arter Papegøjer, Kakaduer, 
Sang- og Pragtfugle, Haxer Kanariefugle, alm. Kanariefugle, 
Race Duer og -Høns, Paafugle, Svaner, Sirænder, Guldfisk, Sirfisk, 
Skildpadder, Løvfrøer, m. m. m. 

Endvidere anbefales: Fuglebure, Redskaber til Fuglenes 
Røgt og Pleje, maskinrenset Fuglefrø ov Foderstoffer for alle 
Arter Fugle. 

Prisliste sendes imod Svarporto. 

Enhver Fugleven bør gjøre et Forsøg, da alle sikkert vil 
blive tilfreds. 

Forretningen er tilkjendt 70 Ærespræmier, Sølvmedaljer og 
Iste Præmier etc. 

Jysk Fugle-Export, 
Randers, Danmark. 
Nordens største Exportforretninyg i denne Branche. 


John Griegs Forlag, Bergen. 


Netop udkommet og faaes hos alle Boghandlere: 


NORSKE MALERE 


OG BILLE TUNGER 
AF JENS THIIS 


ET RIEMILLUSTRERET 
PRAGTVÆRK 


UDGIVET AF 
BERGENS KUNSTFORENING 


OVER 390 JOHN GRIEGS FORLAG, 20 HEFTER 
| ILLUSTRATIONER BERGEN Å KR 1.50 


heretter 
| 


Netop udkommet: 


0, W. Fasting 


RUG 


Et Samfundsspørgsmaal 


Pris 50 Øre, Porto 10 Øre. 


| ADEN FØRSTE NORSKE KWMUNSTHISTORE | 


PE EE 


Udg.: Bergens museum — Red.: dr. J. Brunchorst 


Nr. 12 28d8 aargang - 1904 December 


å % BINDHOLD % % 


O. Nordgaard: Martin Vahl (med portræt)..... 358 
Carl Fred. Kolderup: Jordskjælvet den 23de ok- 
rober 10 SA SA EE 358 
Jaques Pellegrin: Hvorledes kjæmpeslangerne er- 
nærer Se medfart eat de 365 
Å. de Lapparent: Bevægelige poler (med 3 fig.) 373 
J. G.: Danmarks pattedyrfauna i ældre tider .. 379 
Mindre meddelelser. H. R.: Lysmængde. — Ng.: 
Jeskyttelse ved formforandrine. — 0. Nord- 
gaard: Store fjorddyb i Nordland. — J. G.: 
Myrerne som tuebyggere. -— Saturns niende 
drabant. — Temperatur ov nedbør i Norge i 
oktober og november 1904......ooravouseene 381 


Pris 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 


Kommissionærer: 
John Grieg, Lehmann & Stage, 
Bergen. Kjøbenhavn. 


Eftertryk af ,,Naturen** artikler er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Mindre meddelelser kan 
aftry<kes, naar ,,Naturen** angives som kilde. 


NATUREN" 


begynder med januar 1905 sin 29de aargang (3die række, 9de 
aargang), paa hvilken vi herved indbyder til subskription. 

Tidsskriftets almennyttige formaal har faaet den anerkjendelse 
af regjering og storthing, som ligger 1, at der er blevet bevilget 
det et tilskud af statskassen stort 1000 kr. paa betingelse af, at 
indtil 400 eksemplarer kan abonneres af statsunderstøttede folke- 
bibliotheker og skolebogsamlinger til det halve af den sædvanlige 
abonnementspris (kr. 2.50 istedetfor kr. 5.00). 

Ved denne understøttelse fra det offentliges side er vi bleven 
sat istand til at knytte talrige medarbeidere til tidsskriftet og 
saaledes sikre det Sagkyndige artikler fra naturvidenskabens 
forskjelligste omraader og et stadig vekslende indhold. 

Fra redaktionens side vil der blive lagt vegt paa, at artiklernes 
form bliver mest mulig almenfattelig, saa der til deres fulde for- 
staaelse ikke kræves særlige naturvidenskabelige forkundskaber. 

Foruden større artikler vil vi meddele referater af norsk 
naturvidenskabelig litteratur og gjøre rede for alle vigtigere 
fremskridt paa naturvidenskabens forskjellige omraader. Hver 
maaned vil vi endelig meddele en meteorologisk oversigtstabel for 
otte norske stationer — deres nedbør og temperatur sammenlignet 
med det normale. 

sNaturen% udkommer med et hefte paa mindst 2 ark (32 sider) 
hver maaned og koster 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 

sNaturen* faaes hurtigst og regelmæssigst ved bestilling gjen- 
nem postvæsenet eller i ubetalt brev merket ,avissag* til ,,Natu- 
rens ekspedition*, Bergen, men kan ogsaa bestilles gjennem bog- 
handelen. 

Statsunderstøttede folkebibliotheker og skolebogsamlinger 
har i henhold til stortingets bevilgning ret til at erholde tidsskriftet 
for halv pris (kr. 2.50 porto indbefattet), og kan indsende bestilling 
enten gjennem kirkedepartementet eller direkte til ,,Naturens re- 
daktion*, Bergen. 

Aargangene af Iste række (Iste—l0de aarg.) sælges for 1 kr. 
pr. bind; flere er dog udsolgte. 

Aargangene af den række (Ilte—20de aargang) sælges 
for kr. 2.50 pr. bind. 


Martin Vahl. 


Af 0. Nordgaard. 


Den 24de decbr. 1904 er det 100 aar, siden professor Vahl døde. 
Det er derfor paa sin plads at gjøre sig rede for, hvad denne 


mand har udrettet for naturvidenskaben, ligesom ogsaa enkelte træk 


Martin Vahl. 


fra forskerens liv muligens kan gjøre regning paa nogen interesse. 
Vel er det saa, at Vahl i sin manddoms gjerning var knyttet til Dan- 
mark, men ved sit arbeide har han havt stor indflydelse paa natur- 
historiens fremme ogsaa i vort land, og: det ligger af flere grunde nær 
for os at hædre mindet om den mand, som af alle Linnés elever an- 
tages at være den, som mest nærmede sig mesteren. 

Martin Vahl var født i Bergen den 10de oktober 1749 i huset 
paa øvre hjørne af Torvet og Strandgaden. Hans forældre var kjøb- 
mand Henrich Rasmussen og Christine Elisabeth Friis. Den 
unge kjøbmandssøn gik paa skole i Bergen og immatrikuleredes i 1766 
ved Kjøbenhavns universitet under navnet Martinus Vahl Henrich- 


sen. Det lader til, at han fra den tid har kaldt sig Vahl efter sin 


Naturen 1904. 23 


354 


mormors bror, Martinus Vahl, som havde staaet fadder til ham. Hans 
første studieophold i Kjøbenhavn blev kort; thi allerede det næste aar 
reiste han tilbage til Norge, hvor han tilbragte tiden dels hjemme i 
Bergen, dels hos naturforskeren Hans Strøm paa Søndmør. I aarene 
1769—74 studerede han i Upsala under Linné, og en af hans bio- 
grafer siger, at han i disse studieaar blev ,Linnés kjæreste og bedste 
diseipel*. Blandt hans medstuderende var trønderen Niels Tønder 
Lund og dansken J. OC. Fabricius. Til begge disse kom han i et 
inderligt venskabsforhold, som varede livet ud. Fabricius og Vahl 
boede ogsaa sammen, og prof. Hornemann anfører som eksempel paa, 
hvor forskjellige de to venner var i livsvaner, at naar Fabricius gik 
tilsengs, hængte han Vahls tevand over ilden. 

Efter sit studieophold i Upsala drog atter Vahl til Kjøbenhavn 
for efter faderens ønske at studere medicin; men med brødstudiet kom 
han ingen vei, fordi naturhistorien lagde beslag paa al hans tid. Snart 
fik han noget at gjøre ved den botaniske have, og i 1779 blev han 
udnævnt til lektor ved haven. Imidlertid antog forholdet til den bo- 
taniske gartner en uheldig karakter; paa den anden side blev stillingen 
til havens direktion ogsaa temmelig kampmæssig. I denne strid havde 
Vahl stor støtte af sine venner; N. Tønder Lund leverede saaledes 
et kraftigt forsvar under den litterære feide, som senere udkjæmpedes. 
Da direktionen i 1782 gav en instruks for lektoren, hvorved denne 
til en vis grad blev sat under formynderskab af sin gartner, saa Vahl 
i det følgende aar sig nødt til at søge afsked. Heldigvis satte regje- 
ringen ham istand til at reise udenlands paa offentlig bekostning 
(1783—85), hvorved han baade fik anledning til at gjøre indsamlinger 
og stifte bekjendtskab med botaniske fagmænd i fremmede lande. Da 
han i 1785 vendte tilbage, fik han titel af professor og blev tillige 
overdraget udgivelsen af Flora danica, som var grundlagt af G. C. 
Qeder og fortsat af den berømte zoolog O. F. Miller. Af dette 
verk udgav han hefterne 16—21 (1787—18083), og til nogle af de 
følgende hefter var plancherne færdige ved hans død. 

For at samle materiale til sin flora foretog han ogsaa forskjellige 
reiser i Norge. I 1786 bereiste han fjeldstrækningerne omkring Hard- 
anger og Valders, og i 1787 foretog han sin største botaniske reise i 
Norge. Reisen foregik fra Kjøbenhavn til Kristiania, i hvis omegn 
han botaniserede, og over Romerike og Hadeland begav han sig til 


Gudbrandsdalen. 


35D 


I Lom har opholdet varet en tid, for at de tilgrænsende fjelde 
kunde gjennemstreifes. Over Sognefjeld fortsattes reisen til Lyster, 
og paa strækningen mellem Lyster og Bergen sees han at have bota- 
niseret ved Sognefest. Reisen over Sognefjeld beskrives som meget 
besværlig og farlig. 

Omsider kom han til Bergen. Herom skrives: , Til Bergen kom 
jeg betids nok, da endnu ingen Nordlandsjægter var ankommen. Der 
blev endog tid tilovers for mig at bese egnen om mit fødested, som 
paa mange steder ved flid og dyrkning var saaledes forandret i en tid 
af 17 aar, at jeg neppe kunde gjenkjende dem. Steder, der i min 
ungdom kun var nøgne klipper, saa jeg nu forvandlede til frugtbare 
enge. Det bedre udseende, som egnen om byen har vundet derved, 
har man hr. Foswinkel fornemmelig at takke for, og som derved har 
oprettet sig det varigste æreminde.* 

I Nordland sees han at have besøgt flere steder, og han kom helt 
op til Varangerfjorden. Det felt, han havde gjennemsøgt i botanisk 
hensigt, strakte sig nu fra Nordkap til Tunis, hvilket sidstnævnte sted 
han besøgte paa sin første store reise. 

I sin beskrivelse har Vahl holdt sig temmelig strengt til de bo- 
taniske iagttagelser. Kun undtagelsesvis gjøres et sidestreit ind paa 
andre omraader, som f. eks. naar han sammenligner bræerne i Norge 
og Schweitz samt omtaler Jostedaisbræens periodiske variationer. Han 
fortæller nemlig, ,at denne snebræ i en tid af 830 til 60 aar gaar 
fremad, og atter i en anden tid trækker sig tilbage". Over dette 
fænomen anstilles ogsaa endel betragtninger, hvoraf det fremgaar, at 
han var tilbøielig til at søge aarsagen 1 klimatiske differenser. 

I 1789 oprettedes til naturhistoriens fremme det saakaldte natur- 
historieselskab. Den egentlige stifter var P.C. Abildgaard, som 
ogsaa har gjort sig bekjendt ved oprettelsen af veterinærskolen i Kjø- 
benhavn (1770). Her ansattes Vahl som lærer, hvorved han kom til 
at udøve en særdeles gavnlig virksomhed. I 1790 udkom lste hefte 
af , Skrifter af Naturhistorieselskabet*, og i de følgende aar til og med 
1802 tryktes i det hele 5 bind, hvert bestaaende af 2 hefter. Af 6te 
og sidste bind kom senere kun det ene hefte (1810). Foruden Vahl 
leverede følgende nordmænd bidrag til disse skrifter: N. Tønder 
Lund, Jens Rathke og Hans Strøm. Da selskabets økonomi væ- 
sentlig var baseret paa private bidrag, var det ikke at vente, at det 
kunde eksistere i længden. Høsten 1804 opløstes selskabet, og dets 


356 


samlinger gik over til det nylig oprettede naturhistoriske museum. 
Imidlertid havde det i sin levetid gjort stor nytte, og den største del 
af æren herfor falder utvilsomt paa Vahl. OC. Å. Gosch, som har 
skrevet en omfattende udsigt over den danske zoologiske litteratur, 
siger ogsaa, at nordmændene Vahl og N. T. Lund var de vigtigste 
bærende kræfter i selskabets virksomhed. 

I de nævnte skritter har Vahl skrevet en hel del, fornemmelig af 
botanisk indhold, men ogsaa diverse afhandlinger af zoologisk art. Det 
er forøvrigt betegnende for manden, at han var omkring 40 aar, før 
han begyndte at publicere noget. I aarene 1790—94 udkom saaledes 
hans første større arbeide, ,Symbolæ botanicæ"* (I—1II), som resultat 
af undersøgelserne paa reisen 1 aarene 1783—85. 

I 1797 søgte Vahl professoratet i botanik ved Kjøbenhavns uni- 
versitet. Imidlertid blev posten besat med en mand, som var 10 aar 
yngre, og som 1 egenskab af botaniker var Vahl betydelig underlegen. 
Dette tog han sig meget nær af og beklagede sig over, at der var 
foregaaet uregelmæssigheder ved besættelsen. Hvilket ogsaa sikkert 
var tilfældet. Ved intrigespil fra modpartiets side var kronprinsen ført 
bag lyset, og denne blev meget opbragt, da sagens sammenhæng kom 
for dagen. Tilsidesættelsen vakte ogsaa opsigt i udlandet. Man faar 
i det hele taget det indtryk, at Vahl i længere tid havde megen mod- 
stand at overvinde fra universitetets side, mens han derimod blev 
kraftig støttet af regjeringen. 

I aarene 1799—1800 foretog han en reise til Holland og Frank- 
rige, og da professorposten i 1801 atter var ledig, blev han endelig 
ansat. Det følgende aar (1802) var han igjen paa reisefod i Norge, 
hvor han blandt andet ogsaa besøgte Telemarken. 

Som eksempel paa Vahls alsidighed kan anføres, at efter Abild- 
gaards død (1801) fik han ogsaa overdraget udgivelsen af Zoologia 
danica og blev altsaa ved det tidspunkt udgiver af baade Zoologia 
og Flora danica. I 1803 testameuterede endvidere hans landsmand 
Ascanius sit materiale til billedverket over fiskene til Vahi, men dø- 
den overraskede ham, før han fik gjort noget med det sidste. Det 
blev vennen Jens Rathke, som kom til at fuldføre saavel Ascanius' 
billedverk som 4de bind af Zoologia danica, hvortil dog Vahl havde 
leveret 19 plancher. 

Temmelig tidlig havde han lagt planen til et verk, som skulde 


indeholde en beskrivelse af alle dengang kjendte plantearter efter Lin- 


307" 


nés system, og det var almindelig erkjendt blandt europæiske botani- 
kere, at Vahl var manden til- at udføre et saadant jættearbeide. I 
aaret 1804 udkom første bind af dette verk, som han kaldte , Enume- 
ratio plantarum*, indeholdende Linnés to første klasser. Men netop 
som han havde arbeidet sig frem til en forholdsvis velstillet økono- 
misk situation og under lykkeligere kaar kunde vie sin store arbeids- 
kraft til fuldførelsen af sit livsverk, døde han pludselig den 24de 
december 1804. Det andet bind af ,Enumeratio", som indeholdt lste 
orden af 3die klasse, var saavidt bearbeidet, at det kunde udgives af- 
hans venner, mens resten blev staaende som manuskript i den bota- 
niske haves bibliotek, da Vabl ikke fik anledning til at underkaste 
arbeidet den sidste revision. Den 3lte januar 1804 blev han begravet 
paa Assistens kirkegaard. 

Ved Vahls død skrev Oehlenschlåger det storslagne digt: 

pPækker graven, grønne urter smaa!" 

Vahl var gift med en datter af skibskaptein A. J. Dedekam i 
Arendal og havde 6 børn, af hvilke en søn, Jens, gjorde sig fortjent 
ved botaniske undersøgelser paa Grønland og Spitsbergen. Et par af 
hans elever, nemlig Henrik Steffens og prof. Hornemann, har 
meddelt endel træk, som kaster streiflys over ham som menneske og 
videnskabsmand. Han var af middels høide, tætvoksen og temmelig 
korpulent. Hans ansigtstræk vidnede om den tænkende, indadvendte 
mand. Med sin familie levede han tilbagetrukket; han hadede selskabs- 
livet.  Forøvrigt har han været i besiddelse af stor personlig elskvær- 
dighed. Han havde mange trofaste venner hjemme, og det fremgaar, 
at han paa sine reiser har forstaaet at vinde kollegernes hjerter ved 
sit væsens charme og sin aands overlegenhed. Som lærer var han 
venlig og til det yderste hjælpsom, kun naar uvidenheden iførte sig 
indbildskhedens udfordrende dragt, slog han over i ironi. I sine fore- 
læsninger var han helt bunden til sin skriftlige udarbeidelse, han kunde 
ikke tale frit, og man faar det indtryk, at han ikke var nogen særlig 
god forelæser. Hverken Vahl eller Holberg havde veltalenhedens 
naadegave. Det er desværre ofte saa, at sterkt tænkende mænd ikke 
er videre flinke til at snakke. Til sin sundhed tog han neppe altid 
tilbørligt hensyn; han var i regelen tyndt klædt og havde ikke støvler, 
naar han paa sine botaniske reiser vadede i myrer og sumpe. Han 
havde et skarpt øie, hvilket begreb ogsaa rummer et betydeligt indhold 


af intelligens; hans hukommelse var overordentlig omfattende, og han 


358 


besad en jernflid. Det er desuden utvilsomt, at der 1 hans barm har 
brændt den hellige ild, som kunde sveise disse fremtrædende egenska- 
ber sammen til et bekvemt apparat i hans forskersjæl. Vahl har og- 
saa havt et opladt øie for naturvidenskabens nytte i det praktiske liv. 
Han vides saaledes at have beskjæftiget sig med aarsagerne til det 
norske vaarsildfiskes ophør, og det er betegnende for denne interesse, 
at hans elev og ven Jens Rathke i aarene 1800 og 1801 blev sendt 
paa undersøgelser af norske fiskerier, hvorunder han bereiste kysten 
helt op til Finmarken. 

Vahls minde tilhører begge lande, saasom han var fællestidens 
største botaniker; men vi nordmænd har nok en grund til at holde 
hans navn i ære. Blandt den række af dygtige mænd i tiden henimod 
det nationale gjennembrud repræsenterer Vahl videnskaben, og han af- 
giver et levende billede paa, at Norge ogsaa 1 videnskabelig henseende 
nu var moden til at vandre egne veie. Derfor er hans navn noget af 


et symbol og en del af en selvstændighedens fanfare. 


Litteratur: 


Billedet er taget fra P. Hansens Dansk litteraturhistorie. Kjøbenhavn 1886. 

Det kgl. danske Vid. Selsk. math. nat. Afh., Iste del, 1824. 

I. W. Hornemanns bemærkninger om Flora danica i Naturhistorisk Tidsskrift 
af Krøyer, bd. 1, 1837. 

Skrifter af Naturhistorieselskabet, 2det binds lste hefte og 3die binds 2det hefte. 

I. Hagens biografi af Vahl i Det kel. norske Vid. Selsk. Skr., 1897. 

O. G. Petersens biografi af Vahl i Brickas biografiske lexikon. 

C. C. A. Goseh, Udsigt over Danmarks zoologiske litteratur. Kjøbenhavn, 
1870—78. 


Jordskjælvet den 23de oktober 1904. 


Af Carl Fred. Kolderup. 


Jordskjælvet den 23de oktober 1904 er, saavidt vi ved, det 
sterkeste af alle de jordskjælv, som i historisk tid har været observe- 
ret her i landet. 

Ogsaa med hensyn paa udbredelse indtager det en særstilling, idet 
det nemlig ikke alene er merket over den rent overveiende del af det 
sydlige Norge, men ogsaa har været følt over størstedelen af Sverige 
og meget store dele af Danmark. 

Har saaledes jordskjælvet baade med hensyn til styrke og udbre- 


delse været enestaaende, saa kan det heldigvis ogsaa siges, at det ma- 


359 


teriale af iagttagelser, som nu er indsamlet, er enestaaende. Det 
største materiale, som tidligere har været indsamlet, var i anledning 
jordskjælvet den 15de mai 1892, og beløb sig til 169 beretninger. 
I anledning jordskjælvet iaar er der indkommet over 800 beretninger, 
der er lagt til grund for den nu paagaaende bearbeidelse. Endel af 
disse er tidligere udsendte jordskjælvsskemaer, som nu er indsendt i 
udfyldt stand enten direkte til Bergens museum eller til Det meteoro- 
logiske institut i Kristiania, som saa har oversendt dem til nærværende 
forfatter. Endel er udklip af aviser fra de forskjelligste dele af lan- 
det, indsamlet paa Norges geologiske undersøgelses bekostning af 
s Norske Argus". Endelig er endel svar paa brevkort (med betalt 
svar), som umiddelbart efter rystelsen sendtes fra Bergens museum til 
de forskjelligste dele af det rystede landomraade, og som samtlige er 
returneret med fornødne oplysninger. For den værdifulde hjælp, som 
er ydet mig ved istandbringelsen af dette særdeles betydelige materiale, 
tillader jeg mig at bringe d'hrr. professor dr. H. Mohn og dr. H. 
Reusch min bedste tak. 

Angaaende udbredelsen inden vort land er der at merke, at jord- 
skjælvet, som før nævnt, har bredt sig over den overveiende del af 
det sydlige Norge. I søndre Bergenhus amt er det ikke merket paa 
de yderste øer og skjær, i nordre Bergenhus amt er det ikke merket 
paa nogen af øerne langs kysten (Sulen, Bremanger o.s.v.) og heller 
ikke paa den yderste del af fastlandet. Det samme har ogsaa, efter 
de modtagne meddelelser at dømme, været tilfælde i Romsdals amt. 
OQgsaa i Trondhjemsamterne synes grænsen for udbredelsen at ligge et 
godt stykke indenfor kystlinjen. Hvad udbredelsens nordgrænse an- 
gaar, kan jeg meddele, at indberetninger fra Stjørdalen, Mosviken, 
Stenkjær og Namsos viser, at jordrystelsen er merket paa alle disse 
steder, men dog saa svagt, at man faar et tydeligt indtryk af, at disse 
steder ligger langt ude i periferien. For at undersøge, om jordskjæl- 
vet ikke skulde have forplantet sig ind i Nordland, har jeg sendt en 
del forespørgsler til folk i den sydlige del af Nordlands amt. Det 
fremgaar af de modtagne svar, at rystelsen ikke er iagttaget 1 Vel- 
fjorden, Sandnæssjøen, Trænen, Støtt og Gildeskaal; hvorimod det er 
iagttaget af en dame i Mosjøen. Udenfor nordre Trondhjems amt er 
altsaa rystelsen, saavidt jeg har kunnet bringe i erfaring, kun iagttaget 
af en eneste person. Den makroseismiske bevægelse kan da praktisk 


talt neppe have naaet længere end til norderænsen af nordre Trond- 


360 


hjems amt. Havde man derimod havt jordskjælvsmaalere (seismografer) 
paa enkelte steder i Tromsø stift, kan man med en til vished græn- 
sende sandsynlighed gaa ud fra, at jordskjælvet kunde have været 
fulgt belt nordover til landets nordgræuse. Ifølge indløbne meddelelser 
fra udenlandske venner og kollegaer er udbredelsen sydover betydelig; 
jordskjælvet er nemlig bl. a. observeret paa følgende jordskjælvsstatio- 
ner: Hamburg, Potsdam, Göttingen, Dresden, Strassburg, Florents, 
Padua, Pavia, Rocca di Papa og Ischia. OQgsaa i Rusland er det iagt- 
taget f. eks. ved stationen i Dorpat. Derimod er det ikke merket 
f. eks. paa stationen paa øen Wight i England. 

Desværre viser det sig ogsaa ved denne leilighed at være over- 
ordentlig vanskeligt at faa fuldstændig nøilagtige tidsangivelser fra de 
forskjellige steder. Det mangler ikke paa tidsangivelser i indbe- 
retningerne; men desværre er de fleste kun omtrentlige, og selv af 
dem, som gjør fordring paa nøiagtighed, er der mange, som paa- 
vislig maa være feilagtige. Jeg skal imidlertid ikke her give mig 
til at diskutere de forskjellige tidsangivelser, men kun anføre et par 
tal, som kan give en forestilling om, til hvilke tider rystelsen er 
indtruffet paa de forskjellige steder i vort land. De tidligste klokke- 
slet, der angives, skriver sig fra strøget omkring den indre del af 
Skagerak, nemlig fra den sydlige del af Smaalenenes og Jarlsberg og 
Larviks amter samt fra kyststrækningen af Bratsbergs amt. De ligger 
mellem 11427" og 11428", et par endog mellem 11t 25" og 11+ 26". 
I strøget omkring den indre del af Kristianiafjorden ligger tidsangivel- 
serne mellem 11427" og 11*28m, — Fortsætter vi saa videre nordover, 
har vi fra Elverum 11+28m 305 og fra nordre Trondhjems amt 11430", 
Tager vi saa Vestlandet, finder vi her følgende sikre klokkeslet: 
Gyland ved Flekkefjord 11t28" 155, Stavanger 114929", Vossevangen 
11 28m 485, Dale st. 11:29", Eksingedalen 11t 29", Bergen 11* 29" 155, 
Dale i Søndfjord og Nordfjordeid 1129" —11* 30". Til sammenlig- 
ning hermed kan anføres, at hovedskjælvet begyndte kl. 11429" 415 å 
Hamburg, kl. 11430" 145 i Göttingen, kl. 1129" 405 i Lund, El. 
114309 275 i Potsdam, kl. 11428" 305 i Upsala og kl. -11* 30" 365 i 
Dorpat. Beretninger fra Göteborg og omegn, som jeg har havt anled- 
ning til at se, angiver tiden der til 11427", d. v. s. omtrent samme 
tid, som er angivet fra flere steder af det norske kyststrøg omkring 
den indre del af Skagerak. Jeg mener, at alle disse paalidelige tids- 


observationer staar i den bedste samklang med hinanden og synes at 


361 


bekræfte den baade af mig og andre norske geologer tidligere udtalte 
formodning om, at jordskjælvets udgangsstrøg maa blive at søge i den 
indre del af Skagerak. 

Denne antagelse synes ogsaa at bekræftes ved studiet af jord- 
skjælvets styrke paa de forskjellige steder. For at faa et greit udtryk 
for denne, har man opsat saakaldte styrkeskalaer. Den mest benyttede 
skala, Rossi-Forels, har 10 grader, hvoraf no. 1 og 2 omfatter de 
svageste seismiske rørelser, som næsten blot kan iagttages ved hjælp 
af fine instrumenter (seismografer); dette er, hvad man har kaldt de 
mikroseismiske bevægelser. De styrkegrader, som der i de den 28de 
oktober mere rystede strøg er tale om, er no. 6, 7 og 8. Det karak- 
teristiske ved disse er: 6) Folk vækkes af søvne; lysekroner og hænge- 
lamper kommer i svingende bevægelse; alle frithængende klokker giver 
lyd; pendelure stanser. Enkelte personer blir forskrækket og forlader 
husene. 7) Løse gjenstande kastes overende; kirkeklokkerne begynder 
at lyde; almindelig forskrækkelse; dog ingen skade paa huse. 8) Skor- 
stene falder ned; murvægge slaar revner. 

Hvis man nu paa et kart sætter et Stal ved alle de steder, hvor 
jordskjælvet har havt styrken 8, vil man se, at det rent overveiende 
antal Stal falder paa den sydvestlige del af Smaalenene, den østlige 
del af Jarlsberg og Larviks amt og den østlige del af Bratsbergs amt; 
d. v. s. kyststrøgene omkring den indre del af Skagerak og den ydre 
del af Kristianiafjorden. Foruden i dette strøg vil man finde en række 
af Stal op langs Frierfjord og Nordsjø, hvorfra der igjen grener sig 
ud to rækker, en langs Flaabygden og en nordover langs Tinelven. 
Naar Stallene her fordeler sig paa disse linjer, saa vil det formentlig 
sige, at rystelsen har været særlig sterk langs de gamle brudlinjer i 
jordskorpen, som falder sammen med de her nævnte geografiske linjer. 
Qgsaa i strøget omkring Kristiania finder man, at rystelsen flere steder 
har været af styrke 8; men disse steder er omgivne af steder, hvor 
jordskjælvet kun har havt styrken 4—6. Vi er altsaa her tydelig 
kommet udenfor den sterkest rystede zone, og den store styrke, jord- 
skjælvet har havt paa flere steder, maa vel dels finde sin forklaring 
ved beliggenheden langs gamle sprekkelinjer i jordskorpen, dels ved 
undergrundens beskaffenhed, idet det gjennem talrige lagttagelser maa 
ansees bevist, at f. eks. rystelsen merkes sterkere i huse, der ligger 
paa løs grund, end i huse, som ligger paa fjeldgrund. 


Jeg har ogsaa gjennemgaaet jordskjælvsberetningerne i flere 


362 


svenske aviser og er, efter hvad jeg har seet, kommet til det resultat, 
at ogsaa i Sverige de sterkest rystede strøg ligger ved Skagerakkysten. 
De beretninger, jeg har seet fra steder i Bohuslån, angiver saaledes 
paa en undtagelse nær, hvor styrken er 7, styrken 8. I Vestergötland 
er der mange steder, hvor styrken har været 8, men der er ogsaa en 
hel del steder, hvor styrken har været mindre. I Halland synes rystel- 
sen tydelig at have været svagere end i Vestergötland; med andre ord, 
vi fjerner os fra udgangsstrøget. I Dalsland er der nogle steder, hvor 
styrken er 8. Det er en selvfølge, at det materiale, jeg har fra Sve- 
rige (udelukkende avisnotiser), er rent ubetydeligt i forhold til det, jeg 
har fra Norge, og at der derfor kan være noget at indvende mod mine 
slutninger angaaende jordskjælvets styrke i dette land. Jeg kan der- 
for kun sige, at det ifølge beretninger i flere af de største svenske 
blade ser ud, som om rystelsen gjennemgaaende har været sterkest i 
strøget omkring den indre del af Skagerak. I de samme blade angives 
tiden for Göteborgs og Lysekils vedkommende til 11.27, et klokkeslet, 
der passer meget godt med tidsangivelserne fra den norske Skagerakkyst. 

Hvad bevægelsens art angaar, saa angives den i de fleste tilfælde 
at være bølgeformig. Fra enkelte steder i nærheden af den formodede 
udgangszone, saaledes f. eks fra Dilling, angives der dog, at man har 
følt en hel række stød, der synes at komme nedenfra. 

Antallet af rystelser angives af en hel del iagttagere i nærheden 
af udgangsstrøget til 3, ja i et par tilfælde endog til 4; 3 rystelser 
angives ligeledes fra Bohuslån. Fra fjernere liggende steder 1 vort 
land berettes der om 2 eller blot 1 rystelse. Havde man hos os nu 
havt endel seismografer udover landet, vilde man selvfølgelig med let- 
hed have kunnet studere bevægelsens art og rystelsernes antal paa de 
forskjellige steder. Det har vi imidlertid ikke, og vi faar derfor ty 
til udlandet for at se, hvad dets seismografer har registreret angaaende 
vort jordskjælv. Vi finder da, for at holde os til nogle faa af de os 
nærmest liggende tyske stationer, følgende: 

Hamburg Göttingen Potsdam 
Hovedskjælvet begyndte 11t29"41* 11430"145 11430305 
Hovedskjælvet naaede 
sit maksimum...... 11031505 1132m30* 114819 25—11%817325 
Sidste synlige bevægelse henimod 12* 12 19 
Ser man paa seismogrammerne fra vedkommende stationer, vil 


man se, at hovedrystelsens bevægelse begynder noksaa sterkt med en- 


363 


gang og øges saa i løbet af 11/3 til 21/4 minutter, indtil den naar sit 
maksimum for saa atter at aftage. Rystelsen har imidlertid været saa 
sterk, at det tager adskillig tid, omtrent en halv time, før bevægelsen 
hører fuldstændig op; i Hamburg observeredes den sidste bevægelse 
nogle sekunder før 12, i Göttingen og Potsdam kl. 12 precis. Saa 
nøie har selvfølgelig ikke de heldigste iagttagere her hjemme kunnet 
iagttage bevægelsen; men flere har dog tydelig observeret, at hoved- 
skjælvet efter en temmelig pludselig og sterk begyndelse 1 løbet af en 
meget kort tid har naaet sit maksimum for derefter at aftage. Bevæ- 
gelsen har imidlertid meget snart antaget saa smaa dimensioner, at det 
har været umuligt selv for den opmerksomste iagttager at merke den. 

Flere iagttagere merkede en svagere rystelse nogle minutter efter 
den sterke hovedrystelse. Denne findes ikke i seismogrammerne fra 
udlandet som nogen særskilt rystelse; men i det ene seismogram fra 
Potsdam finder jeg omtrent 2%/; minut efter, at hovedrystelsen har 
naaet sit maksimum, at bevægelsen, som nu holder paa at aftage, 1 et 
par sekunder blir livligere. Beregner jeg efter prof. Carl Störmers 
optegnelser i Kristiania tiden mellem hovedskjælvets maksimum og den 
senere svage rystelse, som han iagttog, saa blir tidsforskjellen 2" 408. 
Der synes altsaa at være en god overensstemmelse mellem denne sva- 
gere rystelse og pendelens livligere virksomhed 29/1 minut, efter at 
hovedrystelsen har naaet sit maksimum i Potsdam. 

Studerer man de her nævnte seismogrammer, vil man ogsaa se, 
at man paa samtlige steder finder svagere forløbere for hovedrystelsen. 
I Göttingens seismogrammer ser man saaledes, at der har været to 
saadanne forløbere; den ene indtrat 1» 198 og den anden 295 før ho- 
vedrystelsen. I Hamburg og Potsdam findes kun en saadan forløber, 
der i Hamburg indtræffer 45% og i Potsdam 1" 355 før hovedrystelsen. 
Efter svingningernes størrelse at dømme maa disse rystelser selv oppe 
ved udgangsstrøget have været saa svage, at folk neppe har merket dem. 

Som det oftere har vist sig ved de større jordskjælv, har ogsaa 
dette jordskjælv været ledsaget af flere rystelser, der dels har kommet 
før, men væsentlig efter hovedskjælvet. Ved disse jordrystelsers op- 
træden er der at merke, at de fortrinsvis er knyttet til de sterkest 
rystede strøg, d. v. s. de strøg, hvorfra det store jordskjælv maa ap- 
tages at have havt sit udspring. Flere af disse jordrystelser har været 
rent lokale og er kun merket af ganske faa mennesker. 


Den første af disse merkedes paa strøget Aaklungen—Tønsberg 


364 


kl. 3.18 fm. den 238de oktober, altsaa kun ca. 8 timer før det store 
jordskjælv. Hr. sogneprest Bjørnstad i Sem pr. Tønsberg meddeler, 
at bevægelsen føltes som et sterkt stød nedenfra og var saa kraftig, 
at 3 af prestegaardens damer vaagnede. En hængelampe rystede, saa 
det hørtes, som om den faldt ned. Jordrystelsens styrke maa saaledes 
være omtrent 6 ifølge ovenfor omtalte skala. 

Den anden større rystelse føltes paa mange steder i Smaalenene 
og Bohuslån og er ogsaa iagttaget i Dalsland kl. 1.25 fm. tirsdag den 
25de oktober. Angaaende styrken haves endel oplysninger fra flere 
steder af det rystede strøg, uagtet jordskjælvet indtraf paa en tid, der 
ikke egnede sig særlig for observation. Fra Kornsjø meddeles der, at 
man vaagnede ved, at ovnene larmede, vinduerne klirrede, og sengene 
bevægede sig. Paa Strømtangens fyr sprængtes fyrlygtens halvtomme- 
tykke glas, og væggene rystedes skjæve. Fra enkelte steder i Bohus- 
lån berettes der, at rystelsen var lige sterk som det store jordskjælv 
om søndagen. 

En lignende rystelse merkedes i det sydlige Smaalenene og dele 
af Bohuslån (f. eks. Strömstad) onsdag den 26de oktober kl. 6.27 fm. 

Foruden disse har der i de her nævnte dage ifølge indløbne med- 
delelser indtruffet endel mindre og som det synes rent lokale rystel- 
ser, saaledes i Skien, Tønsberg, Krappeto (Tistedalen), Skjeberg, Strøm- 
tangen og Torbjørnskjær; ligeledes flere rystelser i Bohuslån. 

Som en periferisk efterdønning kan maaske jordskjælvet i Gefle 
onsdag den 2Gde kl. 265" betragtes. 

Muligens kan ogsaa den jordrystelse, som iagttoges i Akershus, 
Smaalenenes og tildels i Jarlsberg og Larviks amter kl. 37/3 om mor- 
genen den 18de november opfattes som en sidste efterdønning. Den 
tilhører jo et strøg, som i seismisk henseende ellers maa betegnes som 
meget roligt. 

Idet korrekturen læses paa denne artikel, bringer telegrafen bud 
om, at det sydlige Smaalenene og Bohuslån den 13de decbr. kl. 10.50 
rammedes af et sterkt jordskjælv. Fra Smaalenene meddeles der, at 
der hørtes en kraftig dur, der var endnu sterkere end ved jordskjælvet 
den 238de oktober. Sengene rystede og ovnene klirrede. — I egnene 
omkring det store jordskjælvs udgangsstrøg er altsaa jorden endnu ikke 
kommet til ro. 

Som det maaske vil erindres, inddeles jordskjælvene efter sin op- 


rindelse i de tre store grupper: 1) Vulkanske jordskjælv, som optræder 


365 


i vulkanske egne og kan paavises at staa i forbindelse med den dervæ- 
rende vulkanske virksomhed. 92) Indstyrtningsjordskjælv, som fremkom- 
mer ved, at enkelte bergarter opløses og føres bort, og dele af det over- 
liggende fjeld, som derved taber sit underlag, styrter ned. 3) Tekto- 
niske jordskjælv, der er den umiddelbare følge af bevægelser i jordens 
faste skorpe, bevægelser, som skyldes en udløsning af spændingen 
under jordens fortsatte sammentrækning ved afkjøling. 

Til den sidste gruppe af jordskjælv henregnes størstedelen af 
samtlige paa vor jord observerede jordskjælv, og til denne gruppe maa 
vi ogsaa henregne jordskjælvet af 23de oktober 1904. Som ovenfor 
nævnt maa vi efter det foreliggende materiale være berettiget til at 
slutte, at jordskjælvets udgangsstrøg er den indre del af Skagerak; 
men her kjender vi hverken til vulkansk virksomhed eller til forhold, 
som kunde betinge indstyrtningsjordskjælv, mens vi derimod ved af alt, 
hvad der foreligger, at Skageraks bund maa være et langs sprække- 
linjer i jordbunden indsunket parti. Da vi nu ogsaa ved, at en saa- 
dan indstyrtning ikke foregaar med engang, men 1 sæt, er det rimeligst 
at sætte den ber omtalte foreteelse i forbindelse med den fortsatte 
sænkning af Skageraks bund. Fra dette indsunkne omraade har saa 
bevægelsen forplantet sig udover til alle sider og særlig med næsten 
uforandret styrke langs de gamle sprækkelinjer, som ligger langs Frier- 
fjorden og dens fortsættelse samt langs Kristianiafeltets gamle syd— 
nord gaaende sprækker. At der i de omkring det formodede udgangs- 
strøg liggende egne har optraadt jordrystelser baade før og efter det 
store jordskjælv, viser, at spændingen ikke er udløst med engang, men 
har foregaaet i flere sæt, forhold, som vi maatte vente os, hvis jord- 


skjælvet, som her antaget, var af tektonisk art. 


a 


Hvorledes kjæmpeslangerne ernærer sig. 


Af dr. Jaques Pellegrin i ,La Nature*. 


Det er meget interessant at iagttage den maade, hvorpaa de for- 
skjellige rovdyr fanger sit bytte, maaden, hvorpaa de griber det, og 
alle de behandlinger, de lader det undergaa, før de sluger det; med 
et ord alle forberedelserne til den endelige fortæring af føden. Særlig 


interessant er det at studere slangerne under disse forhold, og blandt 


366 


dem er det igjen de store arter af kjæmpeslangerne boa'en og python, 
hos hvem man bedst kan iagttage disse merkværdige fænomener. 

Boa/erne er amerikanere, og den mest typiske og hyppigst fore- 
kommende af dem er boa constrictor. FEunectus murinus, en 
gigantisk slange, som kan blive op til 7—8 meter lang, og som hører 
hjemme i Guyannas og Braziliens sumpe, har det undertiden lykkedes 
at holde levende i enkelte zoologiske haver. Imidlertid er python, 
som tilhører det gamle kontinent, den af de store exotiske arter, som 
man lettest kan fange, og det er følgelig den, man som. oftest ser i 
menagerierne og hos gjøglerne. Python molurus fra Ostindien, Indo- 
Kina og fra de malayiske øer, og python sebæ fra Seba og fra det 
tropiske Afrika er de almindeligste arter; men python reticulatus 
fra de malayiske øer og python regius fra Senegambien er heller 
ikke meget sjeldne. 

Nedenstaaende figurer viser, hvordan saadan en stor pythons maal- 
til foregaar. Billederne er reproducerede efter fotografier tagne i den 
zoologiske have i Newyork. Men et lignende skuespil gives ogsaa hver 
maaned i krybdyrmenageriet i det naturhistoriske museum i Paris og 
i andre zoologiske haver. 

Kjæmpeslangerne ernærer sig som regel af levende bytte eller ial- 
fald af ganske nyslagtede dyr; men det merkværdige ved dem er, at 
de — takket være specielle anatomiske egenheder — kan sluge byttet 
helt, selv om det er af en ganske utrolig dimension i forhold til stør- 
relsen af slangens mundaabning. Maaltiderne finder sted med temme- 
lig lange mellemrum, da den mængde føde, de kan absorbere paa en 
gang, er tilstrækkelig til i lang tid at opholde livet paa disse væsener, 
hvis bevægelighed — især i fangenskab — er temmelig liden. Der 
gaar ogsaa virkelig 5—6 uger hen mellem hvert maaltid, saadan en 
python i et menageri erholder. Det er muligt, at maaltiderne er noget 
hyppigere, naar dyret lever i frihed, men for dyr, som er indestængte 
i smaa bur, hvor der blir liden plads til at bevæge sig, der er maal- 
tider med saa langt mellemrum ikke urimeligt, og slangerne vænner 
sig meget let til denne ordning. 

Føden for de store pythorner — 3 til 5 meter lange — bestaar 
sedvanligvis af: kaniner; men de største eksemplarer spiser med lethed 
lam og smaa gjed, hvorimod de mindre arter paa omkring 2 meter 
nøier sig med almindelige marsvin. — Nu er øieblikket inde og python 


skal indtage sit maaltid. Dersom det er et kraftigt og friskt dyr, som 


367 


tillige/er sulten, saa ser man det hæve hovedet og fæste blikket paa 
vogteren, mens det med største interesse følger hver mindste bevæ- 
gelse paa den anden side af burets glasvæg. Neppe er kaninen kastet 


ind til slangen, før den blir snappet i flugten og grebet om snuden 


1 


Fig. 


med en saa forbausende hurtighed, at man vanskelig havde kunnet 
forestille sig det af et dyr, hvis bevægelser som regel er saa lang- 
somme; og selv før byttet har naaet jorden, er det omslynget, kvalt 
og knust under dets frygtelige modstanders skrækkelige omslyngninger. 


En anden gang, hvis pythonen er mindre oplagt, eller hvis kaninen 


368 


er sat ind til den, uden at slangen har lagt merke til det, kan der gaa 
en liden tid hen, før byttet gribes. Fig. 1 viser saaledes en python, 
endnu i ro, men færdig til at kaste sig over den ulykkelige kanin, som 
tilsyneladende er aldeles uvidende om den triste skjæbne, som ven- 
ter den. 

Man merker 1 virkeligheden ikke hos slangen i fangenskab denne 
lammende kraft ved dyrets blik, som saa mange reisende beretter om 
i sine jagtfortællinger. Det er kaninens bevægelser, mens den løber 


tvers over buret, som vækker den frygtelige nabo. Slangerne har en 


temmelig afstumpet lugtesans, og det er egentlig først, naar de ser, at 
gjenstanden forandrer plads, at de blir opmerksomme paa, at de har et 
levende væsen — og følgelig et bytte — foran sig. I fri tilstand i 
de tropiske skove, som regel skjulte mellem trærnes grene, hvor de 
let kan forstikke sig, overfalder de pludselig de smaa pattedyr, som 
passerer indenfor deres rækkevidde. 

De store constrictor-slanger kvæler først — ligesom pythonen — 
sit bytte ved at sno sig i ringe om det, saaledes som det fremstilles 


paa fig. 2.1) Naar den ulykkelige kanin først engang er grebet over 


1) Giftslangerne hugger først sine ofre med pgifttænderne, trækker sig saa 
lidt tilbage, iagttager det og venter, til giften har gjort sin virkning. Snogene 
sluger padder uden først at dræbe dem, saa at man endog har kunnet trække 


dem levende frem igjen fra dens mave. 


369 


snuden, blir den straks omslynget flere gange. Kastet overende 
med bagbenene iveiret, med hodet og forkroppen skjult, blir næsten 
tre fjerdeparter af den usynlig, og det skrækkelige favntag ophører 
først, naar byttet er aflivet. - Pythonen afventer kvælningens fuldførelse. 
Efter nogle minutters forløb vover den at slappe lidt paa de kraftige 
slyngninger. Men opdager den endnu nogle ryk, konvulsive bevægelser 
eller dødskrampe hos den ulykkelige gnaver, saa strammer den igjen 
øieblikkelig sit favntag og afventer taalmodig, at døden skal indtræde. 
Endelig, naar kaninen er fuldstændig ubevægelig, strækker pythonen 
sig igjen ud og giver for et øieblik slip paa sit offer.!) 

Denne hvile er imidlertid af kort varighed; pythonen vender meget 
snart tilbage til sit bytte og giver sig ifærd med at søge efter hovedet. 
Men slangen, som for et øieblik siden var saa flink til i flugten at gribe 
den kanin, som kastedes til den, eller til at kaste sig over det ulyk- 
kelige dyr, som saa uvidende løb omkring i dens nærhed, den synes 
nu at være ganske desorienteret foran denne ubevægelige, beklagelses- 
værdige skakning, liggende paa samme sted, hvor den blev kastet til 
Jorden. Den strækker ud til alle sider sin lille spaltede tunge — dyrets 
væsentligste føleorgan — og søger ved hjælp af denne at komplet- 
tere de oplysninger, den kan faa gjennem synet og lugtesausen. Ende- 
lig, efter mange anstrengelser og mange forsøg, faar den fat i hovedet, 
og nedslugningen begynder (fig. 3). 

Dette, at finde hovedet, er overordentlig vigtigt. Man forstaar Jo 
nok, at forat denne akt skal kunne fuldbyrdes let, er det nødvendigt, 
at byttet kommer i den rette stilling. For at en saa voluminøs masse 
skal kunne trænge gjennem en mundaabning, som fra først af er saa 
trang, er det nødvendigt, at den faar en saa gunstig stilling som muligt. 
Dersom dyret blev grebet paatvers, er det klart, at det ikke kan ind- 
føres gjennem munden, og selv om det gribes ved bagkroppen først, 
saa vil nedslugningen snart vise sig umulig paa grund af haarenes ret- 
ning. Naar det en sjelden gang hænder, at slangen begynder at sluge 
byttet med bagparten først, maa den efter nogle frugtesløse anstrengel- 


ser kaste det op igjen og atter gjøre forsøg paa at finde forkroppen. 


1) Ofte — og efter min mening lidt med urette — har man klaget over 
de lidelser, som kaninen udstaar. Den maade, pythonen dræber kaninen paa, 
er sikkerlig langt mindre grusom end den fremgangsmaade, enkelte kokke bru- 
ger: de river et øle ud paa dyret og Venter, til det har forblødet sig. Kvælnin- 
gen hidfører døden temmelig hurtig — den tager knapt et par minutter, 


Naturen 1904. 24 


370 


Naar alt gaar normalt, og slangen har fundet sit offers hoved, da 
er det, de optræder, de fænomener, som kanske er de interessanteste, 
men ogsaa de langvarigste ved dette skuespil:; thi i almindelighed er 
der kun forløbet ti minutter siden kaninen blev grebet, mens der med- 


'g SL 


gaar næsten en halv time for at faa munden til at udvide sig tilstræk- 
kelig til at kunne sluge dette bytte, som ofte er ti gange saa stort 1 
diameter som mundaabningen, det skal passere gjennem. Slangernes 


munddele er meget merkelige. De to underkjæver, som er ualmindelig 


371 


bevægelige, er kun forenede fortil med et elastisk baand, som ved sin 
betydelige elasticitetsevne kan udvide munden i overordentlig høi grad. 
Ligeledes er hver af kjæverne bagud fæstede til kraniet med et sterkt 
forlænget ledben, og dette i forening med, at der intet brystben findes, 
letter passagen af føden, som kun træffer paa bløde partier, der let 
lader sig udvide, efterhvert som denne passerer. 

Ved hjælp af sine talrige tænder, som alle vender bagover, fast- 
holder pythonen sit bytte, og den rykker løs paa det ved at skyve de 
to grene, hvoraf dens underkjæve bestaar, hen under det som poter, 
eller, for at bruge prof. Vaillants udmerkede sammenligning, som 
etslags fangarme, som derpaa skubber hjerueskallen, der under frem- 
skyvningen har tjent dem som støttepunkt, videre indover. 

Naar først kaninens hoved og frempart er kommet ind, passerer 
resten uden vanskelighed. Den videre fremkomst i fordøielseskanalens 
forreste del foregaar ved hjælp af ribbenene, der virker som ligesaa 
mange smaa fødder. Efterat kaninens baglabber er forsvundme, kan 
man endnu følge dyret gjennem slangens legeme; det glider hurtig 
nedover og stanser ved enden af den første trediedel af pythonen 
(i maven), hvor fordøielsen skal begynde. Under svælgningsprocessen 
føres slangens stemmerids fremover forat tillade den at aande uhindret 
under denne operation, som tager ikke mindre end fra |/, til !/ time, 
alt efter byttets relative størrelse eller styrke. I løbet af 10 dage er 
kaninen fuldstændig fordøiet. Man gjør sig vanskelig en forestilling 
om kjæmpeslangernes fordøielsessaft; af hele det slugte dyr finder man 
i ekskrementerne kun enkelte haar, nogle tænder, negle — det er det 
hele! Hele skelettet, undtagen af og til de smaa øreben, er fuldstæn- 
dig opløste af denne enestaaende saft. 

Man kunde af denne grund tro, at slangernes appetit er umættelig, 
men dette er slet ikke tilfældet, og blandt hvirveldyrene er der ingen, 
som saa godt som slangerne taaler at faste. Det er dem virkelig 
muligt at holde sig i live, selv om de ofte i meget lang tid har savnet 
al fast føde. 

Visse individer ligger ofte 5—6 maaneder, ja ofte endnu længere, 
uden at ville tage nogen næring til sig, og det synes ikke paa nogen 
maade, som om de har ondt af denne frivillige faste. Flere slige til- 
fælde har man gjentagne gange iagttaget ved krybdyrmenageriet i det 
naturhistoriske museum i Paris. Auguste Dumeéril fortæller saaledes 


om en snog fra Nordamerika (calopisma abacura), som i 15 maaneder 


372 


ikke tog næring til sig, og om en klapperslange (crotalus durissus), 
som først efter 26 maaneders forløb bestemte sig til at spise. Prof. 
Vaillant nævner en pelophiles madagascariensis, som endnu levede 
efter 23 maaneders faste, og en python (python sebæ), som først efter 
at have fastet i 29 maaneder modtog det bytte, man gav den. 

Selv har forf. kunnet iagttage to pelophiler, der udmerkede sig ved 
nøisomhed. Den ene døde efter en omtrent 3aarig faste, den anden 
efter den i sandhed fænomenale tid af 49 maaneder — over 4 aar 
uden mad! Saavidt mig bekjendt har ingen observeret en faste af 
lignende længde, og denne rekord —- ny 1 sit slags — staar kanske 
længe, før den blir slaaet. 

Ganske nylig har jeg kunnet gjøre endel iagttagelser angaaende 
en enorm python (python reticulatus), død efter i omtrent 21/» aar ikke 
at have villet tage føde til sig, og som især var interessant ved det 
vegttab, som iagttoges i dette lange tidsrum. 

Dyret kom til museets krybdyrmenageri den 17de november 1899 
og var da 6.45 m. lang. Dens sterke, straalende farve, enorme dia- 
meter og dens livlighed viste, at dens sundhedsstilstand var den bedst 
mulige. Den viste sig desuden at være af et meget krigersk gemyt. 
I begyndelsen bød man slangen det mest forskjelligartede bytte, men den 
negtede haardnakket at tage føde til sig. Faar fra Dahomey, kaniner, 
gjæs, ænder, kyllinger bødes den efter tur. Et par gange kom den 
til at kvæle et af disse dyr mellem sine bugter, men den lod det ligge 
i buret uden at røre det, Den nøiede sig med fra tid til anden at 
tage et bad i bassinet.*) 

Pythonen fortsatte med at vægre sig med at tage føde og begyndte 
at minke i omfang. Den glimrende, glinsende farve, den i begyndel- 
sen havde, veg da pladsen for en graalig, glausløs tone. I begyndel- 
sen af 1902 var den forbausende mager, den var kun skind og ben. 
Fuldstændig apatisk og uskadelig lod den sig uden vanskelighed be- 
røre, den forblev træg og ubevægelig sammenrullet i en krog af buret. 

Gjentagne gange forsøgte man at stoppe den med eg, som førtes 


ned i dens hals, men denne sene ernæring førte ikke til noget nævne- 


1) Dette træk er af stor vigtighed, thi døden indtræder meget hurtigere 
hos de kjæmpeslanger, som udholder en fuldstændig faste, det vil sige de, som 
ikke alene undværer solid føde, men ogsaa al drikke. Efter personlig erfaring 
fra halsbaandsnogen (tropidonotus natrix) synes døden i det tilfælde at indtræde 
3 gange saa hurtigt, som naar slangerne drikker og bader. 


373 


værdigt resultat. Kroppen blev fuld af rifter, stykker af den gangræ- 
nøse hud faldt af og slangen udbredte en væmmelig stank. Organerne 
var paa en maade delvis døde, før den totale død indtraadte den 26de 
april 1902 efter en faste paa 2 aar 5 maaneder og 3 dage. Dyret, 
som ved ankomsten veiede 75 kg., veiede som død kun 27 kg. — et 
vegttab paa 48 kg. — næsten */3 af den oprindelige vegt. 

Af denne korte beretning ser man, -at slangerne i sin almindelig- 
hed og pythonerne i særdeleshed viser en enestaaende forslugenhed 
ved at svælge bytte af rent forbausende størrelse, men paa den anden 
side udviser de ogsaa en evne til at undvære føde, som man neppe 
kan vise magen til hos nogen anden klasse af hvirveldyrene — og 


kanske heller ikke i hele dyreriget. 


Bevægelige poler. 


Af A. de Lapparent i ,La Nature*. 


Dersom der er noget, som fra et geografisk standpunkt seet i 
særdeleshed karakteriserer vor tid, saa er det den udholdenhed, hvor- 
med forskerne i de senere aar har væbnet sig for at angribe de to 
jordens poler. Ved Nordpolen har efter hverandre Nansen, hertugen 
af Abruzzerne, Peary og Sverdrup forsøgt sig, for ikke at tale 
om Andrées ulykkelige ballonforsøg; ved Sydpolen har Borchgre- 
vink, Nordenskjöld, ,Belgica"-, ,Gauss"-, ,Discovery"-ekspeditio- 
nerne og den skotske Wedellhavs-ekspedition i de ti sidste aar efter tur 
lagt beslag paa geografernes opmerksomhed. Selv om resultatet fra 
alle disse ekspeditioner er en rig høst af vigtige opdagelser, saa er 
dog hovedmaalet endnu ikke naaet. Nordpolen forsvares fremdeles af 
et isbelte paa 400 kilometers omkreds, indenfor hvilket ingen meune- 
skelig fod har lykkedes at komme, og ved Sydpolen gjenstaar der ikke 
mindre end 800 kilometer snemarker mellem det sted, hvor kaptein 
Scott har plantet det engelske flag, og selve polen — dersom da ikke 
» Discovery*, hvis tilbagekomst man imødeser med utaalmodighed,!) skulde 
have gjort det kjæmpestykke i 1903 at komme endnu længere frem, 
end det gjorde i 1902. Da Charcots ekspedition slet ikke præten- 


derer at komme saa langt, er det meget muligt, at en hviletid vil 


1) Ekspeditionen returnerede den 10de september efter 3 aars fravær, men 
kom neppe længere syd. 


374 


indtræde, under hvilken de ensomme poler kan gøjenfinde den ro, de 
før nød. 

Men der er en anden maade at opdage polen paa! — og efterat 
visse nøiagtige observationer har givet stødet til stor tvil om jordaksens 
ubevægelighed, er det denne fremgangsmaade, astronomerne bruger 
ved sine daglige undersøgelser. Det er aldeles, som om polerne be- 
flittede sig paa inden de grænser, som staar til deres raadighed, ved 
sine stadige forskyvninger at bringe dem paa vildspor, som forsøger 
at udforske dem! 

Den nye kjendsgjerning, som vi hentyder til, opdagedes en dag, 
da man forsøgte med den yderste nøiagtighed at bestemme de vigtigste 
observatoriers breddegrad — og man opdagede, at man, alt efter de 
forskjellige tidspunkter, fik varierende tal for et og samme sted, og 
det saaledes, at forskjellen meget vanskelig kunde henføres til feilagtige 
observationer. 

Det er næsten en fornærmelse mod dette tidsskrifts læsere at ville 
minde dem om, at et steds breddegrad, d. v. s. den vinkel, som ste- 
dets lodlinje danner med ekvatorplanet, kan bestemmes ved at maale 
den vinkel, som stedets horizont danner med himmelaksen (stedets saa- 
kaldte polhøide); man ved ogsaa, at himmelaksens nordpol, som ikke 
nøiagtig falder sammen med polarstjernens sted paa himmelen, bestem- 
mes ved observation af en cirkumpolarstjerne. Ved at følge denne 
stjerne paa dens to gjennemgange i meridianen og ved at tage gjen- 
nemsnittet af de fundne vinkler faar man den søgte høide. 

Ved paa alle maader at nøiagtiggjøre denne slags maalinger har 
man endt med at opdage, at et steds breddegrad i løbet af et aar 
undergik tydelige forandringer; og som følge af undersøgelser, fore- 
tagne ved observatoriet i Berlin henimod 1885, satte man denne aar- 
lige forandring til ”/;io sekund. Man bemerkede samtidig, at der ikke 
var nogen overensstemmelse mellem den maalte uregelmæssighed og 
forandringer i den omgivende temperatur. 

Dette spørgsmaal fortjener en nærmere undersøgelse. Siden januar 
maaned 1889 ligetil sommeren 1890 har de tre observatorier i Berlin, 
Potsdam og Prag udført en stor serie samtidige observationer, og un- 
dersøgelsen viser, at Nordpolen i dette tidsrum maa have forskjøvet 
sig 20 m. (Vi minder om, at et sekund paa buen svarer til om- 
trent 30-m. paa jordens overflade). 

Det er sandt, at dette resultat kunde forklares paa en anden 


maade. Polens høide over horzionten vilde variere, selv med en ube- 


375 


vægelig pol, dersom horizontens plan kunde tænkes at undergaa foran- 
dringer. Og intet beviser, at paa et sted vertikalen og med det hori- 
zontens plan, som er perpendikulært herpaa, ikke kan wundergaa for- 
andringer.  Tvertimod — det betviles ikke, at disse forandringer eksi- 
sterer. Kunde man ikke antage, at det observerede resultat kunde til- 
skrives en forandring, som kunde have havt indflydelse paa vertikalen 
paa det sted, hvor de tre observatorier, der her tales om, befinder sig? 

For at løse vanskeligheden vilde man paa den internationale geo- 
detiske forenings raad foretage breddegradsmaalinger paa Honolulu 
paa Sandwichøerne. Mellem denne by og Berlin er længdeafstanden 
171 grader; det vil sige, at der mangler lidet paa, at de to steder 
er plaseret paa den samme meridianbue. 

Lad os tænke os (fig. 1) to steder paa jorden, Å og B, tilhørende 


den samme meridian. Dersom der virkelig foregaar en forskyvning af 


polen, vil en tiltagen af A's bredde betyde, at polen har nærmet sig 
den og f. eks. er kommet til P'; i dette tilfælde bevæger ekvator sig 
til Ej E4, og bredden, som før var E.A, blir Ej A. Men saa er af- 
standen fra B til polen ikke mere BP, men BP,, og B's bredde er 
bleven FB istedetfor E' B — det vil sige, den er bleven mindre. 

Altsaa maa A's og B's forandring i bredde bestandig være mod- 
satte, dersom aarsagen skriver sig fra en virkelig forskyvning af 
Jordaksen. 

Under disse forudsætninger har maalinger, samtidig udført ved 
observatorierne i Berlin, Potsdam, Prag og Strasburg fra mai 1891 til 
juni 1892, vist, at forskjellen i bredde svarer godt ,i omvendt orden* 
med de maalinger, som i samme tidsrum er optegnet i Honolulu. 
sDen kjendsgjerning, at der foregaar en virkelig forskyvning af polen, 


kunde saaledes efter dette betragtes som eksperimentelt bevist. 


376 


Paa denne maade forklares den systematiske forskjel, som man 
ofte har konstateret i stjernekatalogerne, og ligesaa forskjellen i azi- 
muth og af havets middelniveau. 

Dette spørgsmaals vigtighed har bestemt den internationale geo- 
detiske forening til at foranstalte en række maalinger udført langs den 
samme parallele breddegrad for saa meget som muligt at forringe den 
upaalidelighed, som skyldes den atmosfæriske refraktion, og som, naar 
alle ting ellers er ens, maa være akkurat den samme for de forskjellige 
punkter paa den samme breddegrad. I dette øiemed!) har man valgt 
parallelen til den 3998" nordlige breddegrad, paa hvilken de følgende 
6 stationer befinder sig: Mizusawa (Japan), Carloforte (paa øen Saint- 
Pierre ved Sardinien), Gaithersburg (ved Washington), Ukiah (Ny Ka- 
lifornien), Tschardjoui (russisk Turkestan), Cincinnati (Ohio). Man kom 


overens om, at undersøgelserne skulde vare fra lste september til 16de 


UA TIEN TSG 
TESE der 
somol MV JNNgje] | 
Lå NÅN I] 


+0"20 +00 0"00 -0"10 -0"20 +0"20 +0"10 000 -00 -0'20 
fik == 
Fie. 2. Fig. 3. 


december 1899 og skulde udføres paa samme maade og med fuldstæn- 
dig ens instrumenter. De herrer Albrecht og Chandler var blandt 
de observatorer, som foretog maalingerne. 

Den første af disse herrer, sektionschef ved det geodetiske institut 
i Potsdam, var allerede kommet videre, takket være taalmodige private 
studier. Ved at undersøge de breddegradsmaalinger, som han har ud- 
ført ved 13 stationer i Europa og Amerika mellem 1890 og 1903, har 
han opstillet en kurve for polens forandring omkring en middelstilling. 
Denne kurve er spiralformet og meget indviklet. Fig. 2 og 3, gjen- 
givet efter de herrer Milne og Cancani, viser den saaledes konsta- 


terede polarforskyvning, den første for perioden 1895—1899, den 


1) Vi laaner størstedelen af disse detaljer fra en interessant artikel af prof. 
Cancani i Rom, trykt i 1903 i maanedsheftet ,Erdbebenwarte*, udgivet i 
Laibach. 


SUT 


anden for 1899—1903, . Hver rude svarer til en forandring af 5 se- 
kunder paa buen, og tallene (0, 1, 2, 3, 4 til 9) betyder de 10 aar. 
I fig. 2 udgaar kurven saaledes fra den stilling, polen indtog deu l1ste 
januar 1895 (1895.0), hvorefter polen gradvis har indtaget stillingerne 
1, 2, 3, 4, 5, 6, saa gjort en ring, som fører til 7, derfra til 8, 9, 
saa til 96.0 -— det vil sige til Iste januar 1896 og saa fremdeles. 

Disse kurver, der danner en periode, der er lidt kortere end et 
aar, viser en forskyvning, hvis omfang aldrig overskrider ,fem tiende- 
dele* af et sekund, det vil sige 15 m. De tidligere kurver, udgivne 
af Albrecht, viste for perioden 1890—1892 et maksimum af 0.6, 
det vil sige 18 meter. 

Efterat jordaksens stadige forskyvning saaledes er paavist og maalt, 
gjenstaar at undersøge, hvilke aarsager denne fornuftigvis kan henfø- 
res til. | 

Der er en grund, som straks fremstiller sig for tanken. Mekani- 
ken lærer os, at et fast legemes rotationsakse, paa hvilken ydre kræfter 
stadig virker, ikke kan forandres, uden at det faste legeme selv er 
foranderligt; med andre ord, dersom fordelingen af dets bestanddele 
kan tænkes at undergaa forandring. 

Og nu ved man, at der paa jordens overflade foregaar forandrin- 
ger af en vis vigtighed. Isbræer blir større eller trækker sig tilbage, 
sne smelter, de ved polerne ophobede ismasser føres til visse tider 
mod de lavere breddegrader, kontinenterne taber hver. dag lidt af sin 
faste masse, som havene fører bort med sig. Det er derfor meget 
rimeligt at antage, at disse forandringer i jordmassens tordeling kan 
være tilstrækkelig til at forklare den ubetydelige polforandring, som vi 
netop har berørt. 

I saa tilfælde skulde det imidlertid synes, som om forandringen 
maatte være aarlig og maatte fremvise liden forandring fra aar til an- 
det. Men hvoraf kommer det da, at kurven ikke lukker sig paa et aar, 
og at polen har bevæget sig saa meget bort fra sin middelstilling i 
1898 (fig. 2), mens den i 1900 (fig. 3) næsten ikke forandrede sig? 

Her er stedet for at fremføre den iagttagelse, som Milne i 1902 
meddelte i det geografiske selskab i London, og som han allerede i 1893 
havde nævnt i Seismological Journal of Japan. Der eksisterer — ialfald 
i hovedsagen — en sammenhæng mellem breddegradsforandringerne 
og hyppigheden af de store jordskjælv. 

Betragt den kurve, som polen beskriver i et aar, og udfold den 


saa paa en lige linje paa den skala, som brugtes for fig. 2 og 3. 


378 


Man faar paa denne maade en vis længde, som svarer til den vei, po- 
len har tilbagelagt, og som man kan kalde dens totale forskyvning. 
Her er den tabel, som Milne i 1902 opførte: 


Ne Antal af heftige Polens totale 
Aar : ; ; 
Jordsjælv forskyvning 
TD Er 9 0:53. 
Dots ko 1 18 0.91 
TE PR . 44 eller 47 Tr 
LEGS: Herrer 30 GATAS) 


Naar undtages det tal, som er anført for 1898, viser denne tabel 
en tydelig overensstemmelse mellem antallet af heftige jordskjælv og 
graden af polens forskyvning. Cancani har desuden vist, at tallet 
07.79 skrev sig fra en feilagtig maaling og burde være erstattet af 
1.03, hvad der gjør sammenhængen endnu mere iøinefaldende. 

Da studiet af jordskjælv i de senere aar har gjort store fremskridt, 
har Cancani, sektionschef for det meteorologiske institut i Rom, be- 
stemt sig til at kontrollere Milnes tabel for aarene mellem 1899 og 1902. 
For desuden at faa rigtig sikkert resultat har han ikke villet medtage 
andre jordskjælv som tilhørende første grad end de, som svarede til føl- 
gende bestemmelse: 1) De maa være optegnede af apparater paa mindst 
fire steder af jorden. 2) De maa have efterladt tydelige spor i mindst 
to observatorier beliggende diametralt modsat paa de to halvkugler. 

I tidsrummet 1899—1902 har middeltallet pr. aar af seismiske 
bevægelser, som har svaret til disse fordringer, været 24. Man kan 
godt kalde dem verdensjordskjælv (Weltbeben, worldshaking), siden de 
mindst har rystet halvparten af jorden. 


Her er de opnaaede resultater: 


85 Jordskjælv Totalforskyvning 


af polen 
189945 2 27 0:72 
1900. du 0".32 
JGOL en 22 0”.53 
190221: 209 ar 


Qverensstemmelsen er vel værd at lægge merke til. 

Kan man heraf slutte, at der virkelig er en sammenhæng mellem 
de to fænomener? Siden de store seismiske rystelser efter al sand- 
synlighed skriver sig fra bevægelser, som foregaar i jordskorpen, hvor 
en del af havet sænker sig, mens de tilstødende kontinentale dele for- 
søger at hæve sig, er det da ikke naturligt, at denne faktor bidrager 
tilstrækkeligt til forandringen af fordeling af jordens masse, og følgelig 


indvirker paa aksens stilling sammen med de aarlige ydre aarsager. 


379 


At antage denne konklusion som bevist, er kanske at gaa for 
hurtigt frem. Men man kan ikke negte, at den har stor sandsynlig- 
hed for sig. I ethvert tilfælde fortjener dette spørgsmaal at studeres 
grundigt. Det skulde virkelig være underligt, om stjerneobserva- 
tioner, baseret paa bestemmelsen af breddegraden, saaledes kunde 
blive et middel til at ,auskultere" jordkloden og til med bestemthed 
at angive jordskorpens rystelser. Paa denne maade kan sauledes 
den astrolog, som den gode Lafontaine latterliggjorde, atter komme 
til hæder og værdighed; thi at se opad, blir da ikke saa af veien, 


naar man vil vide, hvad der tildrager sig under ens fødder. 


Danmarks pattedyrfauna i ældre tider. 


I de danske samlinger er opbevarede talrige jordfundne pattedyr- 
knogler, af hvilke nogle er fundne i afleiringer fra tertiærtiden og fra 
istiden. De fleste er dog udgravede fra torvmoserne og fra kjøkken- 
møddingerne, særlig den ældre stenalders kjøkkenmøddinger har givet 
en overordentlig ris høst. Den yngre stenalders affaldsdynger inde- 
holder væsentlig levninger af husdyr, svin, faar og okse, men de kan 
dog ogsaa give oplysninger om tidens vildtlevende dyr. Det samme 
gjælder ogsaa affaldsdyngerne fra broncealderen, jernalderen, middel- 
alderen og den nyere tid. 

Enkelte mere paafaldende sager, saasom horn af hjort og urokse, 
havde allerede langt tilbage i tiden tiltrukket sig opmerksomheden og 
i sidste halvdel af det 18de aarhundrede kan vi i litteraturen finde en 
og anden oplysning om disse fund; en mere systematisk undersøgelse 
blev dog først paabegyndt omkring 1820 af den danske zoolog Rei n- 
hardt. Størst fart tog dog indsamlingen, da prof. Steenstrup 
i 1846 søgte i Kjøbenhavns zoologiske museum at faa istandbragt en 
samling, som kunde give oplysning om Danmarks forhistoriske dyre- 
verden. I en række afhandlinger har Steenstrup fra tid til anden rede- 
gjort for, hvad der indkom til denne samling. Ogsaa efter Steenstrups 
død har dette arbeide været fortsat. I to afhandlinger: ,Om nogle 
pattedyr i Danmark" og ,Om jordfundne pattedyr fra Danmark", som 
begge er publicerede i ,Videnskabelige Meddelelser fra den natur- 
historiske Forening i Kjøbenhavn” giver museumsinspektør Herluf 
Winge en interessant beskrivelse af disse fund. 

I Danmark lever der eller har der levet 80 pattedyr. 50 arter er 


380 


fundne i jorden, 20 arter er uddøde, deraf 13 arter efter istiden. Bort- 
seet fra to iilfældige gjester blandt landdyrene, fjeldræven og polar- 
haren samt nogle gjester blandt hvalerne, lever der i vore dage i Dan- 
mark 45 pattedyr, 41 landdyr, 3 sæler og en hval. 

De ældste pattedyrlevninger stammer fra tertiærtiden. Det var 
en primitiv sælart, hvoraf der dog foreligger saa lidet, at den ikke med 
sikkerhed nærmere kan bestemmes, og to hvaler, som tilhører kaskelot- 
familien. 

Under den forheldsvis varme periode før istiden levede mam- 
muten og daadyret i eller i nærmeste nærhed af Danmark. Da isen 
rykkede frem og dækkede landet, blev de begge forjagede, mammuten 
for stedse, daadyret kom derimod igjen under den interglaciale periode, 
for dog atter under den anden istid helt at forsvinde. De daadyr, som 
nu lever i de danske dyrehaver, nedstammer fra dyr, som blev indførv 
tidligt i middelalderen. De forhistoriske vilde daadyr var større og 
robustere end de nulevende, de havde dog svage horn. 

Under den haardeste istid maa moskusoksen have levet i eller i 
nærheden af Danmark. Vi kjender dog kun et dansk fund af denne art, 
det var en sterkt afslidt okseskalle, som i 1888 blev fundet i et rulle- 
stenslag paa Sjælland. Under istiden optraadte endvidere af landdyr 
ulv og ren. I slutten af denne periode eller umiddelbart efter har 
sandsynligvis flere andre nordiske dyr indvandret. Ulven holdt sig i 
landet helt til op mod nutiden, mens renen sandsynligvis er forsvunden 
allerede i begyndelsen af den ældre stenalder. Af havdyr, som op- 
traadte ved de danske kyster under istiden eller umiddelbart før eller 
efter, kan nævnes hvalros, ringsæl, russekobbe, grønlandshval og hvid- 
fisk. Af disse var russekobben endnu under stenalderen temmelig 
almindelig. 

Istiden blev afløst af en steppeperiode med et tørt klima. Under 
denne irdvandrede birkemusen og steppeekornet. Det sidste af disse 
forsvandt igjen meget hurtigt, ligesom det er forsvundet fra Mellem- 
europa og England, hvor det ogsaa engang har levet. Nu er dets 
nærmeste hjemsted stepperne i det sydøstlige Rusland. Birkemusen 
lever derimod fremdeles i Danmark, Jylland, skjønt den nu er uddød 
over en større del af Europa. Rusland og Sibirien er nu dens vigtigste 
hjemsted. 

I aspeskovens tid havde elgen sin blomstring. Den havde sit 
væsentligste tilholdssted i Øst-Jylland, paa Fyn og det nordlige Sjæl- 


land. mens uroksen, som optraadte talrigst i furuskovens tid, holdt til 


381 


i det østlige Jylland, paa Fyn og det sydlige Sjælland. Den danske 
elg udmerkede sig ved sine sterkt udbredte, skovlformede horn; et par 
skeletter, der blev fundne ved Kostrup paa Sjælland, havde 15 takker 
paa hornene og mellem hornspidserne var der en spændvidde af 147 cm. 
I aspeskovens tid er sandsynligvis ogsaa bæveren indvandret. De 
fleste danske pattedyr synes forøvrigt at være indvandrede allerede før 
ekeskovens tid eller før den ældre stenalder, mens de danske øer endnu 
var landfast med Jylland og Skaane, paa øerne er nemlig fundet de 
samme arter som paa fastlandet.  Bortseet fra husmus, rotter og 
muligens nogle flagermus er senere, efterat øerne var blevne adskilte, 
kun indvandret den sydlige markmus og dvergmusen. Markmusen 
naaede kun til at sprede sig udover Jylland, dvergmusen kom ogsaa 
til Langeland og Fyn. Levninger af bisonoksen er med sikkerhed 
kun funden en gang i en skovmose paa Sjælland. Kjæmpehjorten er 
funden to gange, i torvmoser paa Sjælland og Fyn. Disse dyr synes 
derfor ikke at have havt nogen større udbredelse. 

De talrige dyrelevninger, som kjøkkenmøddingerne gjemmer, viser, 
at Danmark maa have havt et meget rigt dyreliv under stenalderen. 
De forandringer, som landets pattedyrfavna senere har undergaaet, har 
hovedsagelig bestaaet i en udtynden og en udryddelse af alle de større 
arter. Af stenalderens vigtigste jagtdyr forsvandt allerede før historisk 
tid bæveren, vildkat, gaupe, bjørn, elg og urokse. Vildsvinet blev 
udryddet i begyndelsen af det 19de aarh. Omtrent samtidig forsvandt 
ulven. Hjorten er paa udryddelsens rand. Den er det dyr, som oftest 
findes i torvmoserne, den maa derfor engang have forekommet over- 
ordentlig talrig i landet. Flere søer, som Bøllingsø og Hingesø paa 
Jylland, synes at være en slags kirkegaarde for hjorten; gamle og syge 
dyr har søgt ned til søerne, hvor de er omkomne. Af stenalderens jagt- 
dyr er kun raadyret endnu tilbage i nogenlunde mængde. 


J. G. 


Mindre meddelelser. 


Lysmængde. Den danske geolog og fysiker K. J. V. Steen- 
strup har arbeidet meget med at fimde en god metode til at bestemme 
den lysmængde, som kommer til jorden. Han har fundet det at være 
en meget bekvem fremgangsmaade, at iagttage den grad af sværtning, 
som fotografisk papir opnaar ved at udsættes for lyset en vis tid. 
Ved et aars observation i Kjøbenhavn og paa Anholt er det eftervist, 
at det første sted faar 24 gang saa lidet lys som det andet. 

Paa Egedes minde i Grønland har man fundet, at der paa en 
midtsommersdag, naar solen ikke gaar ned, er 7250 gange saa meget 


382 


lys som paa en midtvintersdag, da der kun er et ganske svagt dagskjær 
ved middagstid. 

Vort land, der strækker sig gjennem saa mange breddegrader, og 
som fremviser saa store forskjelligheder med hensyn til skydække og 
høideforhold, maatte egne sig særdeles godt til denne slags under- 
søgelser. At lysmængden har stor indflydelse paa plante- og dyre- 
verdenens trivsel og paa mennesker, er sikkert nok. H. BR. 


Beskyttelse ved formforandring. Den 2den oktober iaar saa 
jeg i et af akvarierne ved Bergens biologiske station en hummer gjøre 
et angreb paa et eksemplar af den almindelige sjøpølse (cucumaria 
frondosa). Med venstre gribesaks søgte hummeren gjentagne 
gange at gjennemskjære skindet, men under dette irak sjøpølsen sig 
mere og mere sammen, saksen gled af paa det seige skind, og hum- 
meren maatte opgive sin plan, efterat sjøpølsen efter nogle sekunders 
forløb havde antaget kugleformen. Ng: 


Store fjorddyb i Nordland. Vestfjordens største dyb findes et 
stykke indenfor Tranø, hvor dybden varierer mellem 630 og 680 m. 
Vestfjordens fortsættelse, Ofotfjorden, har ogsaa anseelige kulper. I 
den ytre del, tvers af Skarstad, har jeg saaledes loddet paa 550 m. I 
Tysfjordens munding tog loddet først bund paa 725 m., hvilket vistnok 
er den største hidtil kjendte fjordsænkning i det nordlige Norge. Paa 
strækningen fra Skjerstadfjorden til Ofotfjorden, som omspænder om- 
trent 1.5 breddegrad, er der en merkelig samling af dybe fjordkulper. 
Jeg har nemlig maalt følgende dybder: 


Skjerstadfjorder få LJ 518 m. 
Foldenfjord- <a SAKA JONE 
Øxkumd SE JE ene 
TPyskordt 4: eg er ONE 
Ofolford +54: 550 , 


De fjordgraveude kræfter har paa dette strøg holdt en alvorlig 
razzia, og det tør endog være et spørgsmaal, om der kan paavises ma- 
gen til en saadan række af fjorddyb paa et saavidt begrænset omraade. 

Om disse og lignende ting har jeg givet endel oplysninger i et 
arbeide, som udkommer i den nærmeste fremtid. 

0. Nordgaard. 


Myrerne som tuebyggere. I Zoologische Jahrbiicher, Abtheilung 
fir Systematik etc., vol. 20, bringer Niels Holmgren nogle interes- 
sante studier over Abortråsk i Gellivara Lappmark, hvorledes der en 
myreart, formica exsecta, bygger tuer ude i myrene. De fleste saa- 
danne tuer ligger i randen af myrene, hvor der endnu er en sparsom 
naaletrævegetation, men de kan ogsaa træffes paa saadanne steder, 
hvor der kun er en typisk myrvegetation. Talrigst er disse tuer, hvor 
en liden bæk snor sig gjennem myren. Det felt, som Holmgren under- 
søgte, delte han i tre zoner; den første zone bestaar hovedsagelig af 
graavidjer, der er opblandet med birk, gran og furu. Undervegetatio- 
nen dannes af dvergbirk, multer, myruld, bladlyng, blaabær, forskjellige 
ikke tuedannende mosarter samt som grundvegetation hvidmoser eller 
sphagnumarter.  Udenfor denne zone, der i det høieste er 20 meter 


383 


bred, har vi hvidmosezonen; bortseet fra nogle andre mosarter, lidt 
dvergbirk, multer, blaabær, skintryte, tyttebær, tranebær, bladlyng, 
bjørnebrod, stargræs, myruld o. s. v., er sphagnumarter denne zones 
hovedbestanddele. Endelig har vi den rene myr, blødmyren, som kan 
være saa blød og fugtig, at den ikke kan passeres. Vegetationen i denne 
zone bestaar hovedsagelig af myruld, snelder, mørkleg, tættegræs 
o. s. v. Paa grænsen af zonen kan vi træffe paa dværgbirk, multer 
og krækling. 

I alle tre zoner finder vi reder af formica exsecta, men 1 graa- 
vidjen er de sparsomme om end af betydelig størrelse, indtil I meter 
høi, talrigst er de i sphagnumzonen, hvor de endnu kan blive ret 
store, indtil 60 cm. høi, ude paa den egentlige myr er de derimod 
sjeldne. I vidjezonen kan myrerne endnu finde rigeligt bygge- 
materiale, derfor er tuerne her ogsaa saa store, ude paa myren skorter 
det derimod paa materiale. I hvidmose- og blødmyrzonen blir myre- 
tuerne stadig truet af planteinvasioner, som tvinger myrerne til at 
forlade dem og danne nye kolonier, det er ogsaa grunden til, at der 
er saa mange reder i den mellemste zone. Det er særlig en mose, 
polytrichum strictum, som har slaaet sin elsk paa myretuerne, fordi 
den paa disses relativt tørre bund finder de gunstigste livsbetingelser. 
Kampen mellem myrekolonien og planteinvasionen falder altid ud til 
skade for den første. Kun i graavidjezonen har myrerne tilstrække- 
ligt byggemateriale til, at de kan holde invasionen stangen. Den nybyg- 
gede myretue er kuppelformet og rigeligt befolket med myrer. Paa 
den ene side af tuen begynder der imidlertid snart at danne sig et 
polytrichumteppe, som udbreder sig mere og mere og tvinger myrerne 
til at forlade denne del af redet. Polytrichum trækker nemlig rigelig 
med vand til sig fra jordbunden og fastholder det, saa at den af denne 
mose bedækkede del af tuen blir for fugtig for myrerne. Mere og 
mere udbreder mosen sig, da det skorter myrerne paa byggemateriale 
til at bekjæmpe den. Snart er kun den øverste del af tuen beboelig. 
Blir pladsen end yderligere indskrænket, aftager hurtigt antallet af 
beboere i tuen, idet myrerne ser sig tvungne til at udvandre. Til 
sidst er kun toppen af tuen beboet af en ganske liden stamme, men 
ogsaa de blir tvungne til at drage bort, hvorpaa polytrichum overdæk- 
ker alt. Imidlertid er der nede ved foden af tuen foregaaet en ny 
indvandring af sphagnum, der igjen fortrænger polytrichum, hvis plads 
den lidt efter lidt indtager. Den oprindelige myretue blir saaledes 
tilsidst omdannet til en hvidmosetue, hvor saa igjen andre myrplan- 
ter slaar sig ned. Myrerne spiller saaledes en vigtig rolle som tue- 
byggere i myrene, idet deres tuer tjener til fæste for myrplanterne. 
Da de her omhandlede tuer ligger paa fugtige steder, fører der ikke 
større veie ud fra dem, som myrerne benytter til sine udflugter. Er 
tuen paa alle kanter omgiven af vand, maa myrerne klattre fra blad 
til blad indtil de naar fast bund. Paa saa fugtige steder er det dog 
sjeldent, at nogen tue blir bygget. J. G. 


Saturns niende drabant. Planeten Saturn har hidtil havt otte 
kjendte drabanter ; en niende er nu netop officielt opdaget. Vi siger 
officielt, fordi dens eksistens — efterat den i 1899 blev opdaget — altid 


384 


er forekommet noget problematisk, og man har derfor afholdt sig fra 
at omtale den, indtil dens tilstedeværelse nu definitivt bekræftes. 

Den blev første gang iagttaget af prof. Pickering paa de 
fotografiplader, som den 16de, 17de og 18de august 1899 blev tagne i 
observatoriet i Arequipa (Peru) med dets brilliante objektiv, der har 
en 60 em. aabning og 4 meters brændpunkt; en gave til dette institut 
fra miss Bruc>. Paa disse plader bemerkedes et bitte lidet punkt, som 
syntes at ledsage planeten paa dens himmelbane. Ffter de oplysnin- 
ger, man fik gjennem disse plader, maatte den nye drabant gravitere 
i en enorm afstand fra planeten Saturn — noget saadant som ca. 12 
millioner kilometer — og maatte bruge den anseelige tid af 17 maa- 
neder for at fuldføre sin omdreining. Tilstedeværelsen af en saadan 
mikroskopisk stjerne, der kun var iagttaget paa nogle fotografiplader, 
ansaaes ikke at være ganske sikker, og da man senere ikke hørte mere 
tale om den, antog man, at prof. Pickering havde været offer for et 
sansebedrag. Men den dygtige astronom fortsatte sine overordentlig 
nøiagtige undersøgelser, og de utallige fotografier, som han har faaet, 
sætter ham nu istand til at bekræfte rigtigheden af den tidligere opda- 
gelse af denne stjerne, som han nu har givet navnet Phöbe. Paa 
grundlag af disse nøiagtige undersøgelser har det lykkedes professo- 
rerne Barnard og Turner, ved hjælp af det kjæmpestore instru- 
ment i Yerkes, at observere den nye drabant den 8de august iaar. Det 
er første gang, den er seet af menneskelige øine. Den viser sig som et 
ganske lidet punkt og med det svage lys omtrent som hos stjerner af 
16de størrelse. Efter dette kan dens diameter ikke være mere end 
200 kilometer. (La Nature). 


Temperatur og nedbør i Norge. 


(Meddelt ved Kr. Irgens, assistent ved det meteorologiske institut). 


Oktober 1904. 


Temperatur Nedbør 

PE Å Afv. | | Afv. | Afv. 

| Middel | fra | Max. Dag Min. Dag|Sum| fra fra |Max| Dag 

| norm. | norm. | norm. | 

OG, OG, og OG, mm.| mm..| % |mm. 
Bodøs. 54 |+ 13) 19 TA 0 | 61 108|= "6 151 12 
Trondhjem d.I | 0.0| 15 1 | — 8116 | 103 — 18/— 15! 27 | 18 
Bergen... 77 |+ 04 13 22 | 1| 9 |312/+ 72/+ 30| 44 1 
Oxø 938 1-- 1:01 14 | 201 3 | 15 | 100 — 35|— 26 22 p 
Dalen 51 +04 19 | 3|—3|14| 46|— 54 — 54 924 
Kristiania.| 6.8 |+ 1.8| 16 | 5|—2| 9| 54 — 11 — 17| 18 | 24 
Hamar .. 42 |+ 05| 15 B|—5|15 87 — 18/— 38 13 | 24 
Dovre :... 17|+ 0.9| 10 2|— 81-16 | 28 — 8|— 26| 8| 19 
November 1904. 

Bodøs: |-— 18 |- 2.4 9 alle 29 54 — 738 |— 357 | 16 | 17 
Trondhjem| — 1.7 |- 2.1 9 |17|— 14124 | 107/+ 4|+ 4| 14 3 
Bergen... 3.1 |— 0.5) 10 NN 723 1226 1 1807 2128 eg 
OSP. 4.0 | OMON il 3 |— 425 77| — 39 | — 34| 24 7 
Dalen — 05 |+ 0.5 9 3 |— 10| 22 23 — 60|— 72| 9 7 
Kristiania. — 0.8 |— 039 12 3 |— 10) 22 18 — 39|— 751 5 8 
Hamar ...|— 85 |— 14 10 Så 191226 5|— 39|— 89| 2123 
Dovre....|— 65 |— 15 6 17 |— 21| 23 18 — 6|— 42| 4 2 


Nye bøger. 


Til redaktionen er indsendt: 


George A. Dorsey: Tradition of the arikara. 

Couville and Macdougal: Desert botanical Laboratory of the Car- 
negie institution. 

Richards and Stull: New method for determining compressibility. 

K. 0. Bjørlykke: Om Selsmyrene og Lesjesandene. Om jordbunds- 
forholdene i Norge. 

Nils Sylvén: Studier öfver vegetationen i Torne lappmarks björkregion. 

— Studier öfver organisationen och lefnadssåttet hos lobelia dort- 
manna. 

— Ruderatfloran i Torne lappmark. 

Henrik Dedichen: Tidsskrift for nordisk retsmedicin og psykiatri. 

Nyt magasin for naturvidenskaberne. 42 bind, 8 h. 

David M. Nottier: Fecundation in plants. (The Carnegie Institution 
of Washington). 

Herbert S. Jennings:  GContribution of the study of the behaviour of 
lower organisms. (The Carnegie Institution of Washington). 
August Krogh: On the tension of carbonic acid in natural waters 

and epecially in the sea. 

— The abnormal CO»-percentage in the air in Greenland and the 
general relations between atmospheric and oceanic and carbonic 
acid. 

C. G. Johan Petersen: Beretning til landbrugsministeriet fra den 
danske biologiske station. 

Letterstedska föreningen: Nordisk tidskrift. de hefte 1924. (Wahl- 
strøm & Widstrand, Stockholm). 

Pharmacia. "Tidsskrift for kemi og farmaci. 923de hefte. 


Forfalden kontingent bedes indsendt snarest. 


Ærede Fuglevenner! 


For Tiden haves i meget smukke Exemplarer og i stort 
Udvalg af alle i Handelen værende Arter Papegøjer, Kakaduer, 
Sang- og Pragtfugle, Haxer Kanariefugle, alm. Kanariefugle, 
Race Duer og -Høns, Paafugle, Svaner, Sirænder, Guldfisk, Sirfisk, 
Skildpadder, Løvfrøer, m. m. m. 

Endvidere anbefales: Fuglebure, Redskaber til Fuglenes 
Røgt og Pleje, maskinrenset Fuglefrø og Foderstoffer for alle 
Arter Fugle. 

Prisliste sendes imod Svarporto. 

Enhver Fugleven bør gjøre et Forsøg, da alle sikkert vil 
blive tilfreds. 

Forretningen er tilkjendt 70 Ærespræmier, Sølvmedaljer og 
Iste Præmier etc. 


Jysk Fugle-Export, 
Randers, Danmark. 
Nordens største Exportforretning i denne Branche. 


Nye Bøger. 


Hos alle Boghandlere faaes: 
JOHAN BØGH: 


KUNST OG PUBLIKUM. 


Pris Kr. 1.00, Porto 5 Øre. 


JENS THIIS: 


Norske Malere og Billedhuggere 
i det 19de Aarhundrede. 
I. 
Malerkunsten 1 de første 80 Aar. 


Pris 20 Kr., Porto 65 Øre. 


O. W. FASTING: 


PER ER 


Med Illustrationer af F. K. Tranaas. 


Pris Kr. 2.00, Porto 10 Øre. 


John Griegs Forlag. 


fo Et 
= 


ort 


Mela 


- ag 
enter - bå 
tn 


engine EE 
Bind 
ME mm — 


ad 
rdp 


Elymerit 
mg 
—— reg 


une pen 
% vvs 
pr 


bd 


era 


må 


my mn 
dk tg mot 9 2 


å er IG mn 


dn 


ed 


ps dn me 


en prs 
ae 
pare 


em de