Skip to main content

Full text of "N. F. S. Grundtvigs barndom og første ungdom (1783-1806)"

See other formats 


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 



^/'Otilvd.leOi,, %'i,SD 



\ \ Harvard College 
1 i Library 



\ ; Henry Wadsworth Longfellow 
I \ Alice M. LongfeUow 




^^jM<^^6fiY^rr émrf 



»^ 



N. F. S. GRUNDTVIGS 



BÅIDOI OG mn MDOH 



(1783-1806). 



AF 



L. SCHRØDER. 



EOLBINQ. 

KONRAD JØRGENSSNS PORLAQ. 

I HOVEDKOMMtSSION HOS KARL SCH&NB£RG» KJøBENHAVN. 

1883. 



s ccx/>u- Cp(fi 0(0, f^' ^^ 



./ 



HARVARD 

UNIVtRSITY 

LIBRARY 



Trykt hos Konrud Jer jenten i KoMiog ved y. P. Løye, 



Indhold. 

Grundtvigs Fædre i 

Grundtvigs Barndom i Udby Præ^tegaard 21 

Grundtvigs Drengeaar i Tyregodlund Præstegaard . . 52 

Grundtvig i Aarlius Latinskole . . ; 67 

Skærtorsdagskampen 97 

Den ferste Ungdomsven 104 

Eksamens-Læsning 122 

Henrik Steffens 152 

Attestats . T 198 

Endnu lidt om Grundtvigs Studentertid 201 

Beseg paa Falster 210 

Grundtvigs Hjærtesorg 226 

Slutning 26X 



s CCX/7C-. 4* 6 O (d/ '^^ • ^^ 



./ 



HARVARD 

UNIVtRSITY 

LIBRARY 



Trykt hos Konrud yergenten i KoMiog ved y* P, Løye, 



Indhold. 

Grundtvigs Fædre i 

Grundtvigs Barndom i Udby Præ^egaard 21 

Grundtvigs Drengeaar i Tyregodlund Præstegaard . . 52 

Grundtvig i Aarhus Latinskole . . ; 67 

Skærtorsdagskampen 97 

Den ferste Ungdomsven 104 

Eksamens-Læsning 122 

Henrik Steffens 152 

Attestats .7 198 

Endnu lidt om Grundtvigs Studentertid ...... 201 

Besøg paa Falster 210 

Grundtvigs Hjærtesorg 226 

Slutning 262 



Til Læserne. 

V 

I mange Aar har det hert til mine kjæreste 
Sysler at ' forberede mig til en Gang udførligt 
at fortælle Grandtvigs Levnedsløb. Men alt som 
Tiden gaar, kommer der mere og mere frem, der 
kan lyse op over det store Æmne. . Den, der er 
nogenlande hjt mme i, hvad der foreligger trykt, maa 
være beredt paa, at det, han har at meddele, snart 
kan faa en ny Belysning, naar der bliver fremdraget 
ny Rækker af hidtil utrykte Digte, Breve og iVæ- 
dikener, hvoraf der jo endnn forefindes mange. 
Man kan da komme til at spørge sig selv, om det 
ikke er bedst indtil videre at lade det bero med 
mundtligt at fortælle, hvad der nn kan vides, og 
opsætte at beskrive Grundtvigs Liv. Imidlertid har 
baade H. Brun i Norge offentliggjort sine Samlinger 
til en Levnedstegning af Grundtvig, og WinkeU 
Horn har begyndt at udgive en udførlig Levneds- 
beskrivelse, som skal foreligge færdig til Hundred- 



»årsdagen for Grnndtvigs Fødsel. Didse Værker 
kande være en Grund mere for andre, der syslede 
m^d lignende Arbejder, til i alt Fald indtil videre 
at lade dem ligge. Jeg har dog ikke kannet over- 
tale mig til helt at gjere dette. Ved at læse Brnns 
og Winkel-Horns Fortællinger om Grundtvigs Barn- 
dom og tidlige Ungdom har jeg ikke fnndet, at de 
gjorde mit Arbejde overfledigt. Og saa har jeg 
bestemt mig til at adgive en Beskrivelse af den 
Tid i Grundtvigs Liv, der gaar forud for hans Op- 
træden som Forfatter. 

En Del af Forarbejderne til, hvad der her frem- 
IsBgges, har fer været ofifentliggjort i nordisk Maaneds- 
skrift (især i anden Halvaargang for 1874) og i 
Hejskolebladet for 1880. I dette sidste Blad havde 
jeg lovet at lade et Stykke trykke om Grundtvigs 
Studentertid. Men det forekom mig at blive for 
stort til et Blad af denne Slags, og dette var da 
en ydre Grund for mig til efter Overenskomst med 
Bladets Udgiver at lade det blive en Del af en Bog, 
som han da skulde l&de ndgaa paa sit Forlag. 

For en Del vil det bero paa den Maadé, hvor- 
paa denne Bog bliver modtaget, om den ad Aare 
skal fortsættes med en anden om Grundtvigs Livs- 
udvikling og Digining i Aarene 1806 — 10, en tredje 
vedrørende Tiden fra 1811 — 15 o. s v. Men jeg 
har i hvert Fald ikke Hast med at fortsætte Værket 
Derfor har jeg søgt at afrunde det, der nu bliver 
trykt, til et selvstændigt Hele, og for at gjere det 
saa brugeligt som muligt for dem, der vil nytte, 



hvad jeg deri har Bamlet til Oplysning om Grundt- 
vig og de af hans samtidige, han kom i nærmere 
Forhold til, har jeg ment det rigtigst straks at 
medgive Bogen en Navneliste. 

Velvillige Læsere hedes at tage Bogen som et 
Vidneshyrd om mit Ønske: efter Ævne at bidrage 
til paa en frugtbar Maade at festligholde Hnndred- 
aarsdagen for Grundtvigs Fedsel De Træk, Bogen 
indeholder til Oplysning om Barnealderens og Ung- 
domsaarenes Betydning som Forberedelse for de sen- 

é 

ere Livstider, gjer den særlig skikket til at være 
et Festskrift fra en af de Skoler, hvor Grundtvigs 
Oplysning om Menneskelivet ikke blot fremhæves, 
men ogsaa tages til Bettesnor i Gjerningen. 

Folkehøjskolen i Askov i Juli 1883. 

Ludvig Schreder. 






^3GXS3^. 



Grundtvigs Fædre. 

wlægten Grundtvig har hjemme i Odsherred 
paa Sjælland. Men man véd ikke, hvor fra den 
har faaet sit Stammenavn. Morten Itiesen^ der 
dede som Borgermester i Nykjobing samme Aar 
som den tyske Trediveaarskrig udbrød, og hans 
Sen yergen Mortensen^ der døde i samme 
Værdighed 1657, er de første af Grundtvigs For- 
fædre, som kjendes; men de har ikke noget 
Stammenavn. Det var først Jørgen Mortensens 
Sønner, som kaldte sig Grundtvig. Da der er 
mange Vige, som skærer sig ind i Odsherred, 
er det vel muligt, at en af dem kan have hedt 
Grundt- Vig, og at Borgermestersønnerne har taget 
Navn efter den eller efter en Gaard, der bar dens 
Navn. Nu er det i alt Fald gaaet ad Glemme, 
at der har været sligt etStedsnavn i Odsherred. 
Hans Jørgensen Grundtvig døde Aar 1700 som 
Byfoged og Konsumsionsforvalter i Nykjebing. 



1 



2 Otto Grundtvig. 

Den ene af hans Sdnner hed jfergen Ha7ise7i 
Grundtvig og blev 1697 Sognepræst i Kregome 
paa den anden Side af Issefjorden ved Frede- 
riksværk. Han dade i sin kraftige Alder 1712; 
men fra ham stammer alle de^Grundtvigere, som 
herer til Slægten, skriver Frederik Barfod, >der 
er nemlig Grundtviger, med hvilke dette ikke er 
Tilfældet«*; 

En Sdn af Præsten i Kregome var den Otto 
Grundtvigs som vi kan læse om i Roskilde-Rim 
og Roskilde-Saga. Han blev født i Kregome 
1706. Da hans Foråeldre tidlig var døde fra 
ham, blev han, medens han gik i Roskilde Skole, 
som saa mange fattige Peblinge underholdt ved 
Godtfolks Miskundhed; »thi det var fordum 
Mundheld : af lidet Føl kan vorde Hest, af liden 
Pebling og en Præst, og det var Gammen for 
de fleste, som ikke avlede en Ordets Tjener, at 
hjælpe til en saadan at opfostre. < Han havde 
stor Lyst og Nemme til Musik og stjal sig 
undertiden ud af Byen med dens Spillemænd 
til Bryllupper; men derover forsømte han ikke 
Bøgerne. 

Gamle Otto! tung og trang 
var dig vist din Skolegang: 
moderløs og uden Fader 
vandred du paa disse Crader; 



*) »N. F. S. Grundtvigs Jordefærd«, S. 142, og Wiberg?? 
Præstehistorie. 



Otto Grundtvig. > 

Arven i din Præsteslægt 
tynged ej paa Verdens Vægt. 
Mægtede da Skolebogen 
end at føde Skolepogen? 
Arme Pebling-! med din Spand 
aarle ser jeg dig og silde 
klart af Hellig Korses Kilde 
kummerlig at øse Vand; 
Korsets Kilde maa dig nære. 
Vand du maa for Brødet bære. 
Underligt, at under Aag 
ej du glemte brat din Bog. 
Stundum vel fra Bog og Kilde 
vandred du til lystigt Gilde: 
mens dit Rum var tomt i Skolen, 
sørgede for dig Fiolen; 
men med Strængeleg du drog 
al Tid hjem til Spand og Bog, 
Arven i din Præsteslægt 
tynged ej paa Verdens Vægt, 
men paa Hans, som, rig til alle, 
hjælper dem, der Ham paakalde. 

Han blev 1732 Præst paa Sejere og var dér, 
som han kaldte det, en Robinson i 28 Aar. 
Det var haarde Folk der ovre. De gik til Kros, 
fer de gik i Kirke, og sad derfor gjærne og 
sov under Prædiken. Det hjalp ikke Otto 
Grundtvig, at han formanede dem til at lade 
denne Uskik fare. Paa Vejen til Kirken gik han 
derfor selv en Sendag Morgen ind i Kroen, 
hvor Sognemændene sad og drak om et langt 
Egebord. Præsten talte dem alvorligt tiL Da 
rejste Jens Langkniv sig ved Bordenden og spurgte^ 



A . Otto Grundtvig. 

om Præsten vilde holde sin Mund, eller han 
vilde have den stoppet med den Kniv, som Jens 
med det samme trak frem af Bæltet Men 
Præsten rev sin Kjole op og blottede Brystet, 
i det han raabte: >Saa stik da!< Jens tovede. 
iDin Kryster, som tor true, men ikke stikkele 
sagde Præsten, rev ham Kniven ud af Haanden 
og kastede den med en saadan Kraft i Sten- 
gulvet, at den gik midt over. Derpaa tog han 
Jens Langkniv selv i Nakken og smed ham ud 
igjennem det aabne Vindue. Krostuen blev 
straks rammet, og siden .ventede man med at 
gaa til Kros, indtil Kirketjenesten var til Ende. 
Saaledes fortæller Barfod. Men det er ogsaa 
fortalt noget anderledes. Bønderne paa Sejere 
vilde ikke betale deres fulde Tiende, og da 
Præsten gjorde Krav paa at faa, hvad der til- 
kom ham, sendte de Jens Langkniv op til ham. 
Han trak da Kniven og truede Præsten. Men 
denne slog til Mandens Haand, saa Kniven faldt 
fra ham, og satte ham derpaa selv ud af Vinduet. 
Baade til den ene og tilden anden af disse For- 
tællinger kan det passe, naar Sannesønnen synger 
om Otto Grundtvig: 

Kun naar Jordens Tome saare, 
kan dens Tant os ej bedaare; 
da det emme Hjærte maa 
hige did med stor Attraa, 
hvor ej længer Tome stikke, 
hvor det véd, der biodes ikke. 



Otto Grundtvig. c 

Denne Higen hellig klang, 

Otto! i din Orgelsang. 

Herlig var den at fornemme, 

naar du med din Tordenstemme 

dundrede mod Folkets Synd, 

naar med Salvelse du tolked 

Evangelium for Folket; 

ja, naar Tungen hertes hige 

eftei Tonen at udsige, 

som din Aand undrykt fra Jord 

lytted til i Englekor. 

I dit Blik den var til Skue, 

der du vendte negne Barm 

kjæk mod den forvovne Arm, 

som med Staal dig turde true. 

Det er ikke saa underligt, at Otto Grundtvig- 
blev æret som en Konge paa Sejerø; men af 
de gudfrygtige blev han elsket som en Fader. 
Det skete stundum, at unge flygtede fra Øen for 
at slippe for hans Overhøring. Men det er ikke 
længe siden, skrev Sønnesønnen 1814, at Oldinge 
tog Huen af i Baaden, naar Otto Grundtvigs 
Navn blev nævnet. 

I sine sidste Aar var han Præst i Vallekilde, 
hvor han døde 1772, Aaret forud (den 8. Oktober 
1771) havde der i hans Præstegaard været en 
stor Højtid, i det han paa en Gang viede to af 
sine Døtre. Frederikke Severine Grundtvig blev 
gift med den 27-aarige Magister Nikolaj Edinger 
Balle, der nys var bleven ordineret til Sogne- 
præst for Kettrup og Gøttrup i Hanherredeme, 
men som baade under sit Ophold i Lejpzig 



6 Johan Grundtvig. 

(1765—69) Og i Gattingen (1769 — 70) havde vundet 
et videnskabeligt Navn, der varslede om, at han 
skulde naa langt ud over Stillingen som Præst 
paa Landet i Aalborg Stift. Det skal have 
været hans Brud, der har overtalt ham til at 
sdge Præstekald. Anna Kathrine Grundtvig blev 
gift med den [residerende Kapellan ved Viborgs 
sondre Sogn, Hans Chr. From, som døde 1Y2 
Aar efter. Forlovere var den gamle Præsts Søn- 
ner, Jargen Grundtvig, Præst paa Sejera, og 
Johan Grundtvig, Præst paa Odden, og en tredje 
San, Chr. Grundtvig, forrettede Tjenesten som 
Degn for Vallekilde og Harve."*) Det er med 
alt det i Minde, som Grundtvig har hart sin 
egen Fader fortælle om Farfaderen, at han i 
Roskilderimene giver ham det Vidnesbyrd, at 
han var en ' 

■ fijærgmand af Lutheri Lag, 
flink han grov i rige Aarer, 
ferte frem til Lys og Dag 
Guld, som blinker, men ej daarer. 

Blandt Otto Grundtvigs Sanner var Kr. Johan 
Ottosen Grundtvig (f. 23. Novbr. 1734 paa Sejera), 
som 1760 blev Kapellan i Egebjærg og 1766 
Sognepræst i Odden, men 1776 fra det nord- 
vestligste Sjælland blev flyttet til det sydast- 
ligste som Sognepræst i Udby og Ørslev ved 



*) L. Kochs Biskop Nikolaj Edinger Balle.' S. 14 f. 



Johan Grundtvig. 7 

Vordingborg, hvor han d©de som Jubellærer 
den 5. Januar 1813. I sin Ligtale over ham kunde 
Sennen kalde dem, der havde kjendt ham, til 
Vidne paa, at 1 hans Levned var ærbart og stille, 
at han var ærlig i Ord og retskaffen i Gjerning, 
— at han aabenbarlig havde bekjendt Troen 
paa Guds lellige Ord og den korsfæstede i det 
halve Aarhundrede, han gjennemvandrede som 
Ordets Tjener, — at han baade hemmelig og 
aabenbar spottedes og forhaanedes for denne 
hans gammeldage enfoldige Tro, — at han i 
Fattigdom og Trængsel slog sin Lid til Gud, — 
at han retsindig underviste baade gamle og unge, 
at han straffede, formanede og trastede ved det 
sande, det stærke Guds Ord, og at han ydmygc- 
lig erkjendte sin Ringhed og udbrod afHjærtens 
Fylde: ikke os, Herre! ikke os, men dit, Navn 
Ære, dig horer Æren til, men os vore Ansigters 
Blussel!«*) Og da N. F. S. Grundtvig selv i 
over halvtredssindstyve Aar havde været Ordets 
Tjener, vidnede han: >Jeg havde en gammel 
Fader, der var Præst i over halvtredssindstyve 
Aar og alle sine Dage bevarede Barnetroen, som 
vi alle ved Daaben bekjende, og han var en af 
de faa, som sorgede inderlig over den rædsomme 
Vantro, der under Navn af Oplysning i hans 
Alderdom oversvommede Verden, saa han havde 
Ret til at vente det Eftermæle, som han onskede 



*) Gr. Lejlighedstaler, S. 19 f. 



8 Johan Grundtvig. 

sigy Og som jeg stræbte at give ham med 
Apostelen Pavli Ord: Dette er vor Ros, vor 
Samvittigheds Vidnesbyrd, at vi har vandret 
gjennem Verden i gudelig Enfoldighed og Op- 
rigtighed, ikke med kjadelig Visdom, men med 
Guds Naade«.*) Allerede i det Digt, hvormed 
han tilegnede sin Fader sin Dimisprædiken, havde 
Grundtvig skrevet om ham: 

Hans nok og alt var Jesu Kristi Tro, 
dog blev han ej i Gjerningen til Skamme, 
for ham var Tro og Gjerning aldrig to, 
thi Livet lyste af den indre Flamme. 
O, gid enhver, som spotter fræk med Tro, 
hans 'Idræt skued og den heje Ro, 
hvormed han Livets Aftenben kan holde! 

Og dermed stemmer, hvad han 1824 skrev i 
Nyaarsmorgen: 

Min Fader, Gud glæde 

hans Sjæl i sit Kor! 

han ingen lod græde 

for Bred ved sit Bord, 

ej dede Moraler 

sin Afkom han gav, 

men levende Taler, 

naar Krebling ved Stav, 

naar Flokken om Bænken, 

naar Hunden i Lænken 

nmdhaandet han selv ihukom! 

og hvad han 1844 falte ved sin Faders Grav: 



^) Pr. paa 21. S. e. Tr. 1866. Beg. 



Johan Grundtvig. g 

En troende Taler var Fader Johan, 

en glødende Kæmpe i luthersk Forstand, 

med Øre for Salmer, som Kingoer sjunge, 

med Barnet i Hjærte og Skriften paa Tunge. 

Paa Gjerninger gode saa rige var faa; 

thi ingen var bedre end han ved de smaa; 

og hvordan her nede han gjorde sin Ben, 

det han vil forklare, som saa det i Len."^) 

Præsten Theodor Maller, der som Kapellan 
i Udby har samlet de Minder om den grundt- 
vigske Slægt, som et halvt Hundrede Aar efter 
levede i Udby, fortaller, at de gamle Bander 
al Tid sagde om Johan Grundtvig, at han var 
en skikkelig Mand, »noget, der i deres Mund 
udtrykker noget ubetinget godt og slet ikke har 
den Bismag som i vore, han har fait sig godt 
hjemme i Kirken og i Studerekamret, men maaske 
nok været lidt ubehjælpsom overfor Yderverdenen. 
1779 ^dgav han en Forklaring af Katekismen 
med 741 Spargsmaal og Svar, som til Dels ikke 
var meget barnlige. Et af Spargsmaalene var 
det: Hvad er Vilje? Og derpaa skulde da 
svares: en væsentlig Færdighed eller Ævne i 
Sjælen til at bestemme sit Forhold efter de 
Forestillinger eller Begreb, man har om en Ting. 
Th. Maller bemærker dertil: >Det var ikke sært, 
om Skolebarnene forctralc deres egen Vilje^ og 
det er mig netop fortalt, at en Gang var Grundt- 



O D. Kirketidende for 5. Sept. 1880. 



10 Johan Grundtvig. 

vig ovre i Udby Skole og hørte Børnene, det 
var i Fastelavnstiden, og der var Løjer uden for 
paa Gaden, som Børnene naturligvis kigede efter; 
men saa blev Præsten ivrig og raabte: >Aa, I 
vil hellere se efter Fanden der ude end høre 
paa mig!< I Kirkebogen skrev den gamle Præst 
ved hvert nyt Aars Begyndelse; I. N. J. (in nomine 
Jesu, d. e.: i Jesu Navn); og oftere findes der 
latinske Bemærkninger i Kirkebogen\; paa sin 
halvtredssindst5^ende Jubilæumsdag, den 5. De- 
sember 1811, forfattede Præsten et langt latinsk 
Digt, som han kaldte sin Svanesang (epicedium 
evcharisticum) og tilegnede den hellige Treenig- 
hed*). 

I Fortalen til den ovennævnte Bog (>Kate- 
kismi Forklaring' efter Saliggjørelsens Ordene) 
gjør Johan Grundtvig opmærksom paa, at han 
ikke har forklaret alle de enkelte Ord, som fore- 
kommer i Katekismen, men kun saadanne, om 
hvis rette Betydning, han havde fundet, atbaade 
mange Børn og adskillige af de ældre i hans 
Menigheder var uvidende. >/%r^/c, skriver han, 
»haver jeg al Tid været bange for at forklare 
saadanne Modersprogets Ord, hvis Bemærkelse 
bliver ved daglig Tale og Omgang enhver bc- 
kjendt, saa snart man kan bruge sin Forstand, 
at gjøre samme Ord utydelige, og saaledes at 
standse den enfoldige Almue paa en jævn og 



*) Nord. Maanedsskrift. 1874. I. S. 46. 



»Katekismi Forklaring«. II 

anstodfri Vej. Dernæst forudsætter jeg, at før 
€nd de unge antages af en Præst til Beredelse 
til Konfirmationen, have de allerede faaet af 
Underlærerne den almindelige Ord-Forstand eller 
bogstavelige Kundskab. < Den foreliggende Bog 
svarer til hans Undervisningsmaade efter Pon- 
toppidans Forklaring for hans Konfirmations- 
Eørn, den konfirmerede Ungdom og evrige Til- 
hørere, > hvilket tillige med min forrige Menig- 
hed dette Vætk egentlig og først er tiltænkt 
som et dagligt Opbyggelsesmiddel i den Tro, 
de af mig læres og ere blevne lærte, og en 
Admindelse nu og i sin Tid om min Ind- og 
Udgang iblandt dem, og jeg finder det tjenligt 
til samtlige mine Tilhøreres des snarere og 
ordentligere Oplysning at oplæse den stykkevis 
af Prækestolen om Søndagen i Stedet for andbn 
brugelig Indledning til Evangeliernes Afhandling.« 
Og i en Bog af denne Slags og til dette Brug 
var det ikke tjenligt at anbringe > usammen- 
hængende og ufornøden Forklaring over bc- 
kjendte enkelte Ord<. 

Har han sparet paa Ord -Forklaringer, saa 
har han ikke sparet paa Bibelsprog. >Mig 
haver det al Tid været en Hovedsag i Religion- 
ens Foredrag mere at tale Guds end Menneskens 
Ord og ogsaa at være det bekjendt. Jeg haver 
og mærket, at en Del af mine Tilhørere hverken 
har haft eller har Lyst eller Ævne til at an- 
skaffe sig Bibelen, ej heller Tid til at læse den, 



12 »Katekismi Forklaring«. 

ej heller Færdii>hed og Skiensomhed nok til at 
læse den opbyggelig,^ og det maa dog være 
dem hejst magtpaaliggende at være visse paa, 
at Katekismus er af Bibelen eller et kort Ind- 
hold af de i Bibelen indbefattede saliggjerende 
Sandheder; saa vist som det tillige har unægte- 
lig en anden Smag og Fynd at læse Guds Ord 
selv,- end menneskelige Forklaringer over Guds 
Ord. For da at hjælpe især de fattige, men 
lærebegjerlige iblandt disse Benderfolk til at 
læse og lære tillige med Barne-Lærdommen saa 
meget af Bibelen som mueligt, haver jeg med 
Flid udsøgt de efter min Indsigt bekvemmeste 
Sprog, c 

Hvad endelig hans Stil eller Skrivemaade 
angaar, da beder Forfatteren den gunstige Læser 
betænke, at Bønder er og har været hans Til- 
hørere. >Man er vel i disse Tider vante til en 
sleben Stil og pyntelige Udtrykke i Skrifter. 
Jeg tilstaar og, at hos Folk af en bedre Op- 
dragelse, -finere Smag og skarpere eller mere 
øvede Indsigter, er saadant poleret Skrivemaade 
vist nok den nødvendigste og nyttigste, da en 
af anden Art vilde være saadanne afinagelig, 
blive foragtelig og unyttig som det fordærvede 
Salt; men hvem, som ret kjender den Stand, 
der haver mest med Ageren og des lige jord- 
iske Ting at bestille, dens sløve Tænkemaade og 
ubestemte Talebrug, — hvem, som ved af Erfaren- 
hed, hvad Møje (sandelig større, end i Alminde- 



»Katekismi Forklaring«. j^ 

lighed tros) det koster, at bibringe de fleste 

af Bonde-Almuens Bern tydelige Begreb om 

Troens Hemmeligheder, og at der fejler kun 

lidet i, at man jo er Barbarer |for dem, naa[r 

man afhandler disse aandelige Ting, i hvor megen 

Tydelighed man endog beflitter sig paa, den 

skal vel tilstaa mig, at en Lærer for saadanne 

sandselige Mennesker kan ikke dybt nok nedlade 

sig, eller nok lænipe sine Udtrykke efter deres 

daglige og bevandte Sprog, om han ellers skal 

forstaas og ikke tale hen i Vejret. Imidlertid 

formoder jeg, at min Stil er hverken nedrig 

eller krybende eller slæbende; lige som jeg og 

haver under mueligste Fattelighed stræbt at 

vedligeholde den Hejagtelse, man skylder de 

haje Sandheder, hvilke, da de hore Guds Aand 

til, bar ikke bedammes efter Kjadet, men paa 

en aandclig Maade, ej heller udsiges med Ord, 

som menneskelig Visdom, men som den HelHg- 

Aand lærer. Derfor til at erstatte, hvad som 

maatte synes at savnes i Stilens Pynt og Finhed, 

haver jeg jævnlig over alt stræbt at udtrække 

og udtrykke saa meget des kraftigere Saften og 

Kraften i Sandhederne, baade at paaminde om 

vedkommende Pligters Øvelse, saa og til at 

styrke falsomme og rette Sjæle med de fyndigste 

Traste-Grunde; thi jeg vilde gjærne overbevise 

mine Tilharere, at den sande Kristendom be- 

staar ikke i Ord, men i Kraft, og at man har 

endnu ikke lært den ret, naar man endog kan 



14 »Katekismi Forklaring«. 

færdig oplæse dens Lærdomme x Bog og uden 
ad (dog hvor meget fejler ikke end og heri hos 
mange af den tilvoksende, men jammerlig for- 
sømte, og fra Skolegang holdte, Ungdom, vel 
over 20 Aar gamle?) men da ferst, naar man 
haver indset, faler og tilstaar dens Rigdom til 
at lære og treste.c At Katekismi Forklaring, 
som den nu forelægges, kan hjælpe jævne Til- 
hørere til dette, »derom tar jeg anse som til- 
forladelige Forsikringer, de stille Suk og salte 
Taarer, som jeg, mig ikke til liden Glæde og 
Opmuntring, er bleven vaer under dette mit 
Foredrag hos en og anden af mine Konfirmations- 
Børn, ja end og hos de gamle i Guds Hus.< 

Om selve Bogens Indhold kan man faa en 
Forestilling ved at læse den Oversigt, som er 
givet paa følgende Maade: 

TtSaliggj^relsens Orden^ 

eller 

de saliggjørende Sandheders Sammenhæng 

og ordentlige Foredrag 
kan affattes i følgende 5 Hoved-Stykker: 

I. Om Guds Kundskab, Væsen og Egen- 
skaber. 

II. . . Skabelsen og Forsynet. 

III. . . Syndefaldet, Synd og Frivilje. 

IV. . . Naaden til Menneskenes Oprejsning af 
Faldet. 



»Katekismi Forklaring«. jr 

Herunder befattes: 

1. Udvælgelsen og dens modsatte, Forskyd- 
eisen. 

2. Guds Søns Sendelse til Verden, Lidelse, 
Ded og Ophøjelse. 

3. Guds Ords skriftlige Aabenbaring. 

Dettes Inddeling 
i Henseende til Tiden i det gamle og 

ny Testamente. 
. . . Indholdet 1 Loven og Evangelium. 

Ved dette Middel vi 

a. kaldes og forsamles til Guds Kirke. 

b. oplyses. 

c omvendes og retfærdiggjeres. 

d. fornyes og opholdes* i Naadestanden. 

Her handles 

a. om gode Gjerninger. b. Bønnen. 

4. Sakramenternes, 

, ' - i Indstiftelse. 

b. Alterens J 

Her handles om Guds Kirke. 

V. Om Menneskets Tilst^ind tilsidst. 

1. Døden. 

2. De dødes Opstandelse. 

3. Dommen. 

4. Det evige Liv og den evige Død. 

5. Verdens Ende med for^aaende Tegn.c 



l5 »Katekismi Forklaring.« 

Nu følger i Spergsmaal og Svar Ordfor- 
klaringer, der i selve Fremstillingen forudsættes 
bekjendte: i) Hvad er et Væsen? 2) Hvad er 
et Element? 3) Hvad er en Aand? 4) Hvad er 
en Person? 5) Hvad er et Liv? 6) Hvad er 
Dåden? 7) Hvad er Forstand? 8) Hvad er 
Viljen? o. s. v. 

I det farste Hovedstykke dreftes blandt andet 
Beviserne for Guds Tilværelse, og her læser man 
da: »Verden kan umulig have skabt eller ved- 
ligeholdt sig selv, ligesom et Hus har ikke bygt 
eller kan vedUgeholde sig selv ; altsaa maa Verden 
have en ældre og hajere Aarsag, som har skabt 
og vedligeholder dem.< I den Lærebog, som 
ikke uden Grund nævnes efter Johan Grundtvigs 
Svoger N. E. Balle, findes den samme Lignelse 
j. Kap. S 3* ^)- >Hvo, som vil bruge sin For- 
nuft, erkjender letteligen, at Verden kan ikke 
være bleven til af sig selv^ lige saa lidet som 
et Hus eller en By kan bygge sig selv; thi der 
er ikke nogen Ting til, som jo har havt sin 
Aarsag, hvoraf den er kommet c Balle har der- 
imod ikke fulgt Johan Grundtvig i Beviset for, 
at Verden ikke er evig. Det lyder saaledes: 
> Verdens Aar og Alder forages stedse; men et 
Tal, som stedse forages, kan jo og formindskes^ 
naar man tager derfra ; ja man kan saa længe tage 
fra, at man omsider kommer til det farste Aarstal; 
men naar man nu har naaet dette, saa har man den 
Tidspunkt, da Verden farst blev skabt og beboelig. < 



»Katekismi Forklaring«. i*^ 

I det hele vil Johan Grundtvigs Forklaring 
over Katekismus findes stemmende med Pontop- 
pidans og med den herskende Tank^ang hos 
de gammeldags troende Præster baade medede For- 
trin og med de Skrøbeligheder, som knyttede sig til 
denne Tankegang. Ved Syndefaldet mistede Adam 
og Eva € Guds Billede c. Hensigten med //Iffr^j 
Nedfart til Helvede forklares saaledes: >Han lod de 
fordemte Sjæle af den ferste Verdens saa vel 
som følgende Tids ugudelige Mennesker vide, at de 
vare selv Skyld i deres Fordømmelse ; thi havde 
de troet paa ham, den Kvindens Sæd, som nu 
havde vist, at han var fuldkommelig i Stand til 
at gjøre bodfærdige Syndere salige, saa vare de 
ikke komne i det Pines Sted. c TilSpørgsmaalet« 
Ti Ir or du paa denne Gtids Kirke}^ svares der; 
^Nej, jeg tror paa Gud alene; men jeg tror, at 
Guds Kirke er til, d. e., at her paa Jorden er 
en Samling af Guds Børn c. 

Som Kapellan i Egebjærg lærte Johan Grundt- 
vig at kjende, og som Sognepræst i Odden 
ægtede han 1768 den da tyve Aar gamle Ka- 
trine Marie Bang^ Datter af Inspektøren ved 
de kongelige Godser i Odsherred, Kammerraad 
Niels Kristian Bang og Ulrike Eleonora Schwane. 
Hun var født i Ulkerup som det fjortende af 
sin Faders nitten Børn og den tredje af ni 
Fuldsøskende. Havde hendes Fader været gift 
en Gang før, saa giftede Moderen sig ogsaa 
anden Gang, da hun var bleven Enke. »Mene, 



l8 Johan Grundtvigs Hustru. 

sagde Grundtvig den 23. September 1822 i Lig- 
talen over sin Moder, >der blev af hendes værdige 
Stiffader, Kammerraad Jakob Ulrik Hansen, intet 
sparet for at give hende med de yngre Søskende 
en Opdragelse^ der kunde gjere dem deres og 
frem for alt deres Kristen-Navn værdige, c Den 
baitgske Slægt havde et stort Navn; den havde 
i mere end tre Hundrede Aar skjænket Fæderne- 
landet en talrig Skare af Embedsmænd, og den 
paastod at være oprunden af den ældgamle 
Stamme, som Absalon havde forherliget.*) Som 
et Bevis tjente, skriver H. Steffens, Familie- 
vaabnet, som ejedes af hans Moder, der var 
Søster til Grundtvigs Moder: »Absalon havde 
først grundet Kjøbenhavn og kaldt den efter sig 
Akselstad; hans Familievaaben blev den ny 
Stads Vaaben og er det endnu, og dette er det 
samme, som Rangerne endnu fører. c**) 



*) Gr. Lejlighedstaler, S. 31. . . 

**) »Hvad jeg oplevede«. Dansk Overs. I., 94 f. Efter 
Nord. Konvers.-Leksikon stammer Slægten fra Oluf 
Bang, der som Sekretær hos den pavelige Legat Thomas 
i Ungarn 1517 blev adlet af Kong Ludvig IL og senere 
blev Borgemester i Middelfart. — I »Dannevirke« IH., 
S. 81) skriver Grundtvig: »Efterdi min Opvækst har, 
som min Herkomst, delt mig mellem Sjælland og Jyl- 
land, har der i mit Hoved, som al Tid var letnemt til 
sligt, forsamlet sig mange af Menigmands Ordsprog.« 
Det maa have været fra den bangåVt Side, at han 



Johan Grundtvigs Hustru. jq 

Johan Grundtvigs Hustru var, fortæller Thu 
Meller, en klog, alvorlig, viljekraftig Kvinde, der 
nok kunde føle sig og fere sig, men var dog 
venlig og jævn i Omgængelse, elskede inderlig 
Mand og Bern og havde en aaben, kjærlig Haand 
for Fattigfolk. Det store Husvæsen bestyrede 
hun med Dygtighed, og naar dog Pengesagerne 
i Præstcgaarden aldrig stod rigtig godt, var det 
vd, fordi Bernenes Opdragelse kostede meget, 
men ogsaa paa Grund af Præstefolkenes store 
Gjæstfrihed. Hun tog sig i det hele af alt 
Gaarden vedrerende; kom man til Præsten og 
spurgte ham om noget af den Art, svarede han 
gjærne: >Det véd jeg sandelig ikke, gaa til min 
Kone!« Madammen holdt meget af Haven, som 
fordrede m^en Pasning, og det kunde den da* 
værende Nabo, Degnens Datter, som 1874 var 
83 Aar, godt huske, at en Gang kom Avlskarlen 
ind til Madammen og sagde: >Skal vi ikke ud i 
Dag og binde Rugen? Degnens er ved det. c 
Saa svarede Madammen: >Aa, hvad bryder vi os 
om, hvad Degnen gjer, nej, I skal i Haven og 
luge.« Det blev rigtignok Regn i Qortfen Dage, 



havde jydsk Blod i sine Aarer. — I 1815 skrev han i 
»Stretankeme« til Jens Baggesen: 

* 

,,Skjønt en Sjællandsfar i Munden, 
jeg er oprigtig jydsk i Grunden.'^ 

(»Kjøbenhavns Skilderi« for Novbr. 1815.) 

2* 



20 Johan Grundtvigs Hustru. 

Og Rugen blev helt gren i Toppen, sagde den 
gamle Kone med et lille Smil, der viste, at 
Degnens Triumf endnu ikke var glemt. Madam 
Grundtvig var af et svagt Helbred, meget bl^, 
og det var for sin Svagheds Skyld, at hun af 
sin Broder, Lægen Bang, blev raadet til at bruge 
Tobak, som hun rag af lange Lerpiber. En 
Kvinde, der bred sig om Folkesnak, havde ikke 
turdet give sig i denKur."^) Ogsaa i Grundtvigs 
Ligtale over hans Moder er det omtalt, at hun 
i mere end 40 Aar bar paa et sygeligt Legeme 
og var tit ved Gravens Rand. Hun var en 
meget fintfølende og dannet Kone af den gamle 
Slags, skriver han i Fortalen til sin Ordsprogs- 
samling. Han anfører som et afhendes »Livord :< 
1 heller dod end raadvildc.^) Hvor m^et hun 
har været for ham, især i hans Barneaar, bliver 
^er neden for Lejlighed til at dvæle ved. 



■ MCHOM«MOMOWO«IOM«>i 



*) Nord. Maanedsskrift« 1874, i, 47 f. 
[**) »Danskeren«, IH, S. 41 og IV, S. 278. I »Bragesnak«, 
2. Udg., S. 21, læser vi, at det er Damernes Ordsprog: 
»Heller ded, end raadvild«. Sammesteds, S. 219, hed- 
der det, at »det er egentlig Damernes korte Filosofi: 
at man skal nytte ^jebUkket. 



Grundtvigs Barndom i Udby Præstegaard. 

1 ræstcfolkene i Udby havde sy v Bern, hvoraf 
to dede som spæde. Det ældste af de Barn, 
der blev voksne, bar sin Farfaders Navn. Han 
var fire Aar gammel, da Forældrene kom til 
Udby, blev sat i Herlufsholms Skole og blev 
Student der fra 1789. Kort efter, at han havde 
taget sin Embedseksamen, fik han en præstelig 
Gjerning i Kjabenhavn. Aar 1800 fulgte han 
B. S. Ingemanns Fader som Sog^nepræst for 
Torkildstrup >og Lillebrænde paa Falster, blev 
1805 Pi'ovst i Falsters Narre-Herred og 1823 for- 
flyttet til Gladsakse ved Kjabenhavn, hvor han 
dade 1843. Han blev 1798 gift med sit Saskende- 
barn, Marie Amalie Balle, en Datter af Biskop 
Nikolaj Edinger Balle og dennes farste Hustru,, 
hans Faster, Frederikke Severine Grundtvig* . I 



') Leths og Wads Dimittender fra Herlufsholm, S. 140 L 



22 Grundtvigs ældste Broder. 

sin Ligtale over denne sin Broder Otto sagde 
Grundtvig, at han var en ædel) kjærlig Sjæl, en 
Mand af gammeldags Ærlighed og Oprigtighed, 
billig og nænsom, deltagende, medlidende og 
barmhjærtig, saa han glædede sig gjærne med 
de glade og græd med de grædende, opmuntrede, 
trestede og hjalp, hvor han kunde; lige fra hans 
Skolegang, da han selv endnu var Barn, fik 1 an 
ham kjær. Skjent selv i knappe Kaar, havde 
Otto Grundtvig godvillig snarere over end efter 
Ævne understøttet tre yngre Brødre og lod 
dem i alle ilenseender føle, han havde hvilet 
under samme Moders Hjærte, og hans Broder- 
kjærlighed trodsede ogsaa den store Kløft, som 
Afstanden i Aar i vor bevægede Tid maatte 
gjøre og kjendelig gjorde mellem ham og hans 
yngste Broders Tankegang og Syrtsmaader. Ta- 
len sluttede med et smukt Digt: 

Min ældste Bi oder og min farste Ven, 
en ædel Mand er sovet hen, 
og Brodertalerne om |;ammel Sæd 
i fælles Hjem hensov dermed. 
De Brodertaler er i Hjærtets Egn 
som Solskinsvejr og Dug og Regn, 
Kjærmindefloret fra vor Faders Gaard 
nu falmer daglig i mit Efteraar; 
' men Fred med dig, som var af Verden træt 
og falte Hjemve blandt en fremmed Æt! 
og Fred med alt det ædle under Sky, 
som ældes og fortrænges af det ny! 
Der er et dejligt Land med evig Fred, 
Ivor gammel Sæd og ægte Kjærlighed 



Grnndtvigs Søskende. 2^ 

1 

selv i al Evighed forældes ej; 

did gaar .vor Slægts den gamle Vej, 

der findes alt i mange Aar 

det bedste fra vor Faders Gaard, 

der, i vor bedste Faders Navn, 

vi samles nok i yesu Navn!*) 

Jakob Ulrik Hansen Grundtvig, der var op- 
kaldt efter sin Moders Stifiader, og Niels Kri- 
stian Bang Grundtvig, der var opkaldt efter 
hendes egen Fader, var tre og fem Aar yngre 
end Otto. De kom som han til at studere, men 
tog Præstekald paa Guineakysten og dode begge 
der, den ene 1801 og den anden 1803. Til en 
Datter af den ene af disse Præster sigtede Grundt- 
vig i Mindetalen over sin Moder, da hun var 
dad i Præsto den 17. September 1822, ved de 
Ord, at en fader- og moderlas Sannedatter var 
hende den Alderdomsstatte, hun forgjævcs havde 
ventet at finde i sin egen Datter*"*). Efter de 
omtalte tre Sanner kom Datteren, som bar sin 
Monnoders Navn, Ulrikke Eleonora, men som 
dadc 1805, da hun var ved de femogtyve Aar. 
Det har været trange Tider for de gamle Præste* 
folk, da de med to Aars Mellemrum farst mistede 



*) Lejlighedstaler, S. 66—68. 

**) lyejlighedstaler S. 27 og 232. Hun hed Kathrine Marie 
Grundtvig efter sin Farmoder og blev 2. Juli 1823 gift 
med Holger Levin Grønvold, Kjebmand i Vordingborg, 
et Barnebarn af en af Johan Grundtvigs Sestre. 



24 Grundtvigs Søskende. 

de to Sonner og saa denne Datter. Da Grundt- 
vig sendte sin Fader Nordens Mythologi (1808), 
kunde han med Føje skrive til ham: 

Sorg, Bekymring, inange Dage 
blegede din hvide Lok, 
' men du gik med elskte Mage, 
skilt fra Verdens vilde Flok; 
midt i den nedsjunkne Tid 
paa din Læbe, i din Id, 
leved Jesu Kristi Lære. 

Fire Sanner Gud dig gav, 
alle ofred du ham atter, 
selv han drog hen over Grav 
hjem til sig din kjære Datter; 
ak ! da hvidned dine Haar, 
og dit Hjærte fik et Saar, 
som kuD Herrens Ord kan læge. 

Fire Sanner du hengav, 
' Gud og Videnskab at dyrke, 
tvende bag det brede Hav 
sjunke ned i Gravens Merke: 
Verdens Edder, Solens Brand 
dræbte dem i fjærne Land; 
stridig randt din Fadertaare. 

iRcqviescit in pace Deic (hun hviler i Guds 
Fred), skrev Faderen i Kirkebogen, >Gud samle 
mig og min kjære Hustru C. M. B. samt to 
etterlevende Sønner med hende og de forhen 
afdøde fire hendes Søskende i evig Glæde for 



Grundtvigs Sester. 25 

vor Frebers, Jesu Kristi, Forsonings Skyld. 
Amen c. Den gamle Degnedatter, der for er 
nævnt, havde en Saster, som var jævnaldrende 
med Ulrikke, og som daglig kom i Præst^aarden. 
Denne Sester har fortalt felgende om Ulrikkes 
Endeligt. Grundtvigs havde ude i Haven et 
Skur med Tag over, hvor de sad, naar Vejret 
var godt; en Dag kom den gamle Præst lobende 
ind der ude fra og raabte: >Mor, du skulde se, 
hvordan Rikke danser op og ned i den brede 
Ganglc Det var en Gang med Åvnbage paa 
begge Sider, der endnu stod i 1874. >Nej, hun 
sidder såamænd inde i sit Kammer c, svarede 
Madammen. >Ih, Snak c, sagde Præsten ivrig, 
>jeg saa hende, sandt for Gud, jo i dette Øje- 
blik der ude i Haven! c »Ja, vi kan jo se ad i 
hendes Kammer«, mente hans Kone. Da sad 
Rikke derinde og havde ingen Steder været; 
men hun kom ikke mere ud, gik til Sengs kort 
efter og dade. Der havde kort i Forvejen været 
en ung Student i Præstegaarden, som havde lært 
hende at spille paa Klaver. De to unge var 
kommen til at holde af hinanden; men Ulrikke 
turde ikke aabenbare det for Forældrene. Disse 
fik det farst at vide efter hendes Dad, da Mo» 
deren flere Nætter i Rad saa noget som en 
Skygge, der gik gjennem Sovekamret ind i 
Ulrikkes Kammer og blev staaende ved 
hendes Dragkiste. I den fandt Moderen nede 
mellem nogle Klude et Brev fra Studenten,. 



26 . Grundtvigs Soster. 

der oplyste, hvad Datteren ikke havde turdet 

forlælle"). 

N. F. S. Grundtvig har 1848 sunget »ved 
sin Søsters Grave: 

Min eneste Søster af Byrd og af Blod, 
•hun var, sagde Fader, til Verden for god; 
ja hun var en Rose, hvis Hjærte stod bart 
for Jordlivets Storme, til Nederlag klart; 
men Urtegaardsmanden, som bor over Sky, 
han rev den fra Stormen og skjænked den Ly; 
og hist i Guds Have, som selv han har sagt, 
alt, hvad han har plantet, skal ses i sin Pragt.**) 

Af og til har hendes lille Broder klamredes lidt med 
hende; men hun var ellers hans iPerle-Veninde« .**"*) 
Den yngste af Johan Grundtvigs og Cathrine 
Marie Bangs Bern var den Dreng, som blev fedt 
1783, og om ham har Faderen skrevet saaledes 
i Kirkebogen: >Den 8. September, som var en 
Mandag efter d. 12te Trin. Kl. 3 efter Middag 
blev min kjære Hustru Cathrine Marie Bang lyckelig 
forløst med en San, som den lode blev af mig 
hjemmedøbt og kaldt Nicolai Frideric Severin. 
Jordemoderen Madame Karstensen bar ham da. 
Følgende 8. Oktober, som var en Onsdag, blev 
hans Daab konfirmeret i Udby Kirke, da hej- 



*) Th. Meller i »Nord. Mndskr.« 1874. I, S. 49 f. 
**) »Dansk Kirketidende« for 6. Septbr. 1880. 
***) Winkel-Horn, S. 29. 



Grundtvigs Daab. 27 

velbaarne Frue Kammerherreinde von Råben til" 
Beldringe bar ham og Frecken Halman fra Rann^ 
beksholm stod hos; de øvri|?e Faddere vare: S. 
T. Hr. Kammerherre og Konferentsraad v. Bc- 
ringschiold til Rønnebeksholm, samt deres Vel- 
ærværdigheder: Hr. Westengaard i Sværdborg, 
Hr. Reenberg i Præstø, Hr. Smith i Mehrn og 
Hr. Homan til Hammer og Lundby. Hr. Provst 
Ditzel forrettede den hellige Aet c Det var en 
af de første Gange, at Barndaab blev udført i 
Danmark uden Djævlebesværgelsen, som kort 
før var afskaffet*). 

N. F. S. Grundtvig er opkaldt efter Nikolaj 
E. Balle og dennes første Hustru, Frederikke 
Severine Grundtvig, som var Søster til Præsten 
Johan Grundtvig, men tretten Aar yngre end 
han. Hun var død 1781, og Mindet om hende 
var ventelig bleven opfrisket, da Balle, som netop 



*) Th. Meller anf. Sted, S. 50. Kirkespejl, 2. Udgave, 
S. 319. Kammerherre Btringschiold var berygtet som en 
haard Godsejer, skriver Moller. Westen^mrd i Sverborg 
var Farfader til L. C. D. Westengaard, som herte til 
de tolv Stildenter, der udfordrede Baggesen, — som var 
gift med en Sester til den beremte Kunsthistoriker N. 
L. A. Heyen, — som har oversat Platos Apologi og flere 
Skrifter af Claus Harms, og som dade 1853 i Odense, hvor 
han var Sognepræst ved St. Hans Kirke. — Irotls 
SnUht i Mehrn (d. i Holbæk 182^) va*- Fader^ til Daniel 
Smith i Stege og Farfader til iva. Navne, der baade 
var Præst og Digter. 



28 Bispe-Visitats. 

det Aar var bleven Biskop, kom paa Visitats 
til sin Svoger i Udby nogle Uger før hans 
yngste Barns Fadsel.'') Om denne Højtidsdag 
faar vi en livlig Forestilling igjennem det Digt, 
hvormed Grundtvig tilegnede sin Moder >Kvæd» 
Ungerne c. Han fortæller deri om den gamle 
Præstegaard, over hvis Tag de vakre Lindetræer 
løftede sig saa kjækt, og om de tre Sønner, der 
alt var bestemte til Studeringerne eller havde 
begyndt paa dem: »Verdslig talt var Haabet 
ringe, — Kvinde! men din Tro var stor. c Og 
saa fortsætter han: 

Det var i den Præstebolig 
under Lind med Ruder smaa, > 
under Moderhjærtet rolig 
og usynlig end jeg laa, 
der var Gilde, der var Gjæster, 
der og over breden Bord, 
alt for Bispen mellem Præster 
faldt om mig det ferste Ord. 

Spottefuglen tog til Orde: 
»Det betvivles vel omsonst, 



*) Balle skal have levet overordentlig lykkeligt med sin 
fiørste Hustru. Endnu som gammel Mand troede han 
fuldt og fast og vilde ikke lade sig afdisputere, at hun 
paa en bestemt Tid om Aftenen kom ind til ham i 
hans Studerekammer. De vekslede intet Ord, men saa 
blot paa hinanden, og disse Øjeblikke kaldte han den 
bedste Tid hele Degnet rundt. L. Kochs Biskop N. E. 
Balle, S. 216. 



Bispe-Visitats. 2Q 

hvis en Sen det skulde vorde, 
er han fedt til boglig Kunst? 
ikke sandt, han er den fjerde? 
Moderhjærtet ham vel glad 
tæller alt iblandt de Iserde? 
fuldt er Lykkens Kleverblad.« 

Moder! Du det selv bekjender, 
hed og harmefuld du blev, 
alt som dine gamle Frænder, 
naar med Slægten Spot man drev; 
over Bord du fluks lod klinge, 
kjæk i Tro, men og lidt stolt: 
»Skal min sidste Treje springe, 
blir han dog til Bogen holdt.« 

Moder! som en ærlig Kvinde 
Ord du holdt, der hejt det gjaldt, 
ej, skjent Taarer maatte rinde, 
TVoen vakled, Modet faldt; 
aldrig du fortryde vilde, 
at du mig til Bogen holdt, 
skjent du sagde: det var ilde, 
at mit Lefte led saa stolt. 

Efter Sammenhængen kan man ikke ret vel faa 
ud af disse Vers, at det er Biskop Balle, som 
har spottet med sin Svigerindes Lyst til at holde 
alle sine Senner til Studeringerne. Men Sam- 
talen har fundet Sted i Bispens Nærværelse, og 
det er da sagtens eii af de andre Præster, som 
har haft ondt nok ved at holde én San til at 
studere, der har villet lade Præsten Grundtvigs 
Kone hore, at det dog var for galt, at hun ikke 



^O Grundtvigs Barndom. 

kunde tænke sig nogen anden Fremtid for sine 
Sønner. Man behever jo ikke at være ret gam- 
mel for at mindes den Tid, da det stod som 
noget meget svært for en Præst i et af de gode 
Kald paa Øerne at holde en Søn til Studeringerne* 
Ikke mindre svært har det været i de Tider. Otto 
Grundtvig maatte da ogsaa, som før meldt, 
træde til med en Haandsrækning til Brødrene, 
naar det ikke vilde slaa til, hvad de kunde faa 
fra Hjemmet. 

Af de tre Navne, Drengen havde faaet, blev 
han til daglig Brug kun nævnt med det midt- 
erste, Frederik^ og det skulde ikke blot minde 
om hans Faster, men ogsaa om Frederik Lud- 
vig Bang, Moderens ét Aar ældre Broder, som 
allerede var bleven en anset Mand som Over- 
medikus ved Frederiks Hospital fra 1775 og 
lægevidenskabelig Professor ved Universitetet 
fra 1782. Det er denne i 1820 som Etatsraad 
afdøde Frederik Bang, som ved at gifte sig med 
Kammerraad Mynsters fattige Enke blev Stif- 
fader til den bekjendte Læge Ole Hieronymus 
Mynster og den endnu mere bekjendte Biskop 
Jakob Peter Mynster. 

Det var anselige Slægter, Biskop Balles Slægt, 
som Grundtvig gjennem sin Fader var knyttet 
til, og den bangske Slægt, som han paa mødrene 
Side tilhørte, og disse Forbindelser har vente- 
lig givet Anledning til adskillige mærkelige 
Besøg. Saaledes fortæller Grundtvig i > Mands 



Grundtvigs Barndom. ri 

Mindet*}, at han godt kunde huske fra sin Barn- 
dom, at Henrik Steffens havde vist ham Billeder 
i den første Perspektiv-Kasse, hans Øjne saa. 
Der er vel ogsaa fra Udby Præstégaard gjort 
Rejser, navnlig til Odsherred, der havde saa mec^et 
at betyde for Præstefolkene. 

Det er endnu værd at dvæle lidt ved de andre 
Omgivelser, hvorimellem Grundtvig i sin Barn- 
dom blev stillet. Hvad da ferst det livlese an- 
gaar, da ligger Udby Præstégaard i en af Dan- 
marks dejligste Egne. >Den anselige, hvide 
Kirke knejser hejt paa en Bakke, hvor fra der 
er en yndig Udsigt over Landsbyen, der breder 
sig neden for, og over store Skove, som danner 
et Bælte mod Syd og Øst og Nord; man ser Gaase- 
taarnet og længere ude Falster og Smaaaerne i 
Bugten«.**) Bøgeskovene og Havbugterne, det 
er Danmarks ejendommelige Skjanhed; men faa 
Steder træder disse Herligheder mere frem end 
i det sydøstlige Sjælland, hvor Bakkestrøgene 
tillige har langt kraftigere Former end nordligere 
ved Kjøgebugt og. Øresund. Og af alle vore 
historiske Mindesteder er der faa, der virker saa 
umiddelbart paa én som Valdemarstaamet over 
Vordingborg By. I Sommeren 1851 hilste Grundt- 
vig med Glæde sin Fødeegn, blandt andet i 
følgende Vers: 



*) S. 273. 
**) Th, Miller i »Nord. Mndskr.« 1874, I. S. 44. 



^ Udby Præstegaard. 

Uéiby-Kirkel nem at kjende! 
Ambjærg med dit lyse Haar! 
Volmers Taarn ved Verdens Ende, 
med SpidshueQ3 trange ^aar! 
^ og min Levsals Tilje blaa, 
Ædelsten for Øjne smaa! 
Med »Hilsæl« godmorgen! 

Ambjærg er en smuk Skovbakke nær ved Udby; 
men ved den blaa Tilje maa tænkes paa Sundet 
mellem Sjælland og Falster. Selve Præstegaarden 
var af den almindelige gammeldags Slags. Man 
kommer ind i en lille Forstue og har da Stor- 
stuen med de to Gjæsteværelser paa venstre 
Haand, Dagligstue, Soveværelser o. s. v. til hejre; 
lavt, skjævt og merkt er der endnu, og merkere 
var der, da Ruderne var endnu mindre, og Linde- 
træerne, hvoraf der 1874 kun var ét meget smukt 
tilbage, > lafted kjækt sig over Tage. Haven 
var og er usædvanlig smuk og omgiver paa 
tre Sider den gamle Præstegaard.^) 

Blandt de Mennesker, hvoriblandt den lille 
Dreng blev stillet, skal foruden Forældre og 
Søskende forst og fremmest nævnes den gamle 
Barnepige, Malene eller Magdalene^ der havde 
hjulpet Forældrene godt med de ældste Bern, 
men nu nærmest var bleven i Præstegaarden, 
fordi hun havde intet andet Sted at ty hen, og 
fordi Præsten ikke kunde taale, at hun skulde 



") 



Meller paa anf. Sted. S. 45. 



Grundtvigs fiamepige. ^rz 

lide Ned i sin Skrøbelighed, som havde vseret 
god imod hans Bern. Paa denne gamle Magdalene 
maatte Grundtvig ogsaa tænke, da han i Som- 
meren 1851 færdedes i Sydsjælland og da i 
Na^rheden af Rønnebæksholm kom forbi Fladsaa, 
som for har været en Landsby, men nu kun er 
en enkelt sterre Gaard (i Mogenstrup Sogn). 
Det sang da inden i ham: 

Til HalvQerds jeg snart kan tælle, 

Aar som Dage rulle hen, 

»Fladsaa med de heje Elle« 

lyder i mit Øre end, 

fra paa Barnepigens Skjed 

gaadefuldt det til mig lød 

som en Ælvetone. 

Verselinjen »Fladsaa med de hoje Ellec, som 
han havde hort af Barnepigen, vender endnu 
to Gange tilbage i Sangen og er vel egentlig, 
hvad der har givet ham Grundtonen til den.*) 
Men at han har samme Barnepige at takke for 
meget mere end denne Talemaade, det har han 
fortalt 1825 i Digtet »Nyaarsmorgen«: 

Jeg tumled, som Pogen, 
mig sidder paa Skjed, 
men tav, da, fra Krogen, 
o Jesus! det lad; 
at lytte, at lure, 
mit Hjærte mig bed. 



*) »Danskeren«, 4, S. 695. 



^* Grundtvigs Barnepige. 

fra Fuglen i Bure 
o Jesu I gjenled, 
forUtdy for din Pine, 
mig Synderne mine, 
frels mig fra den evige Død! 



Med Hjærtet paa Tunge, 
med Bogen paa Skjed, 
med Trang til at sjunge, 
som Ordene led, 
med værkende Lænder, 
i Svaghedens Baand, 
med rystende Hænder, 
i Fædrenes Aand, 
sang højt Magdalene, 
med Toner fuldrene, 
med Taarer, den Salme saa skjon. 



Den gamle i Gaarde, 
fuldgod ved de smaa, 
hvem ej med det haarde 
man fik over Straa, 
som, fer man det troede, 
fra bister blev mild, 
og gik med det gode 
da gjæme i Ild, 
saa trofast, som Guldet, 
Goldammen til Kuldet, 
hvoraf jeg med Asken kom sidst. 

Der dede den gamle, 
da alt jeg var stor, 
for stor til at samle 
de fyndige Ord, 



Giundtvigs Barnepige. « 

de Vendinger snilde^ 
de mange Bække smaa, 
fra Valdemars Kilde, 
som gjøre Susaa; 
dog hjalp hun, for Fodien, 
mig Stodder af Neden, 
den Gang jeg blev lille igjen. 

Ja, da Grundtvig atter blev lille og satte sig 
lavt i Fædrenes Grav, da han gjorde sin Flid* 
for at finde de gode jævne danske Ord, hvor- 
med de gamle Krenniker skulde gjenfortælles 
for at faa Indgang hos Menigmand i Danmark, 
da kom han til at mindes det ene Ord efter det 
andet, som han havde lært af den gamle Mag- 
dalene. " Derfor vilde han ogsaa fortjene Skam, 
om han ikke kom hende i Hu >og med en 
Kjænninde sin Sprogmesterinde saa takkede i 
hendes Grav!« 

Der er et Par andre Mennesker fra Udby, 
som har haft Indflydelse paa Grundtvig til at 
vække hans historiske Sans, da han endnu var 
en lille Dreng. Dem har han ikke takket som 
Magdalene, for det er mere tilfældigt, at de kom 
til at virke paa ham. Men han har i > Mands 
Mindec fortalt om dem, og det skal her bereres, 
fordi ogsaa det hjælper til, at man kan faa en 
levende Forestilling om de Forhold, hvorunder 
han levede i sine tidligste Aar. Den ene af 
disse Mænd var D^nen og den anden Skole- 
læreren. Det var endnu i de Tider, da D^nen 



^6 Degnen og Skolelæreren., 

^jaerne var en gammel Student, der i Præstens 
Fraværelse kunde gaa paa Prædikestolen, og 
som derfor ofte oversaa den rent ulærde Skole- 
mester. Præsten tiltalte man > Herre c, D^nen 
kaldte man »Mosjac, men Skolemesteren kom 
slet ikke i Betragtning, med mindre han havde 
egne Talenter, enten som Tæller, Opraaber ved 
Avktioner eller andet sligt. Degnen kom gjæme 
over i Præstegaarden Sendag Eftermiddag for 
at læse Berlings-Avisen, og saaled^s var det da 
ogsaa en Sondag Eftermiddag i den strænge 
Vinter 1788. Men da han havde set lidt i Bladet, 
brallede han op: »Russen har taget Oczakov 
med Storm og vil inden Paaske være i Kon- 
stantinopel c. Ved dette Ord vaktes hos Lands- 
bypræstebarnet en levende Forestilling om en 
glædelig Fest og et scjerrigt Indtog i de vantros 
Hovedstad — > en Forestilling, som ved at bade 
sig i Livets Flod, som den findes i Bamepara- 
diset, blev paa en Maade udedelig«. Den nærm- 
este Følge blev, at han oprettede et lidet uden- 
landsk Departement i sin Hjærne; men da 
Degnens Spaadoni ikke slog til, saa blev Øjet 
igjen vendt fra den større til den snævrere Kreds, 
indtil der i denne begyndte en Bevægelse, som 
aabenbart stammede ude fra det store Verdensliv. 
I den samme strænge Vinter 1788, da Degnen 
spaaede Tyrkens Fald, havde Landsbyen faaet 
en ny Skolemester, og han var >en gammel 
Attestatusc; han havde ikke blot farste, men 



Degnen og Skolelæreren. jjr 

ogsaa Etnbeds-Eksamen. Han havde i mange 
Aar været fransk Sproglærer inde i Hovedstaden, 
og han var >saa komplet en Franskmand, som 
der kunde fedes i en fynsk Selvejergaard, og 
en ren Jakobiner paa Huen nær, som ikke var 
red, men gren. c Han blev > Herre c lige paa 
Stedet, uden at >Mosjo< . D^nen vovede at 
mukke, naar han ikke vilde here, at han trods 
sin ferste Eksamen var en Idiot og en Sinke; 
Degnen læste da heller aldrig med sin gode 
Vilje andet end Aviser og gjorde ikke mindste 
Fordring paa at være studeret, undtagen naar hans 
Sønner blev kaldtepaaSessionen. Det var den afcak^ 
kede franske Sprogmesters Stolthed, at han havde 
skfældt baade Grever og Baroner ud og sagt til 
en Professor, som oven i Kjebetvar Prokantsler: 
>Din kalkede Væg! c Det er jo rimeligt nok^ 
at denne Udskjælden har været Grund til, at 
han ikke blev Præst, men maatte nejes med at 
vdSrt Skolemester, og man kan tænke sig, at 
denne Modgang har gjort ham dobbelt ivrig i 
at hylde den jakobinske Tankegang, som hans 
Syssel med de franske Bager i Forvejen har 
næret hos ham. Nok er det, Skolemesteren var 
en ivrig Tilhænger afRobespierre og den franske 
Republik, og Degnen var maaske netop derfor 
desto bestemtere i at holde paa de nedarvede 
Myndigheder. Det kom da en Gang til en stor 
Strid imellem disse to om, hvad der vel vilde 
blive Udfaldet af den Krig, hvori den franske 



28 Degnen og Skolelæreren. 

Republik skulde prøve sine Kræfter. Det var 
i Aaret 1791. Da var det, at den snajt otte- 
aarige Dreng af Iveren, hvormed Degnen og 
Skolemesteren kivedes, sluttede, at hele Verden 
var i Oprar, og fra nu af fik det udenlandske 
Departement i hans Hjærne nok at bestille. Et 
indenlandsk Departement kan man vel sige var 
oprettet hos ham, især siden Kronprins Frede- 
rik og hans Brud i 1790 havde holdt deres 
Indtog i Kjebenhavn, og ved den Lejlighed 
Folkesangen i Danmark igjen var vaagnet med 
Sangene i Thaarups > Hestgildet c,- saa den lille 
Dreng kunde hore Malkepigerne synge: >Nys 
fyldte skjøn Sired sit attende Aarc*). 

Men hvordan var den lille Dreng kommen 
saa vidt, at han nu kunde felge de store historiske 
Begivenheder? Det kunde han ikke takke Al- 
mueskolen for. Thi den gamle, hejlærde Skole- 
mester var under sin Virksomhed som fransk 
Sprogmester gaaet saaledes tilbage i Modermaalet, 
at Bender-Drengene højlig forundrede sig, naar 
de en Gang imellem herte ham snakke. >Men 
det gik kun sjælden paac, skriver Grundtvig; 
>thi den Gang var der endnu ingen Mulkter for 
Skole-Forsammelse, saa Barnene blev . sædvanlig 
hjemme, og jeg, som maatte holde Trop, kan 



*) Smlgn. Fr. Nygaards Afhandl, om Th. Thaarup i »Nord. 
Maanedskr.« 1875, I. 



Degnen og Skolelæreren. %n 

forsikre, de tabte intet derved, c — Det er hans 
og hans Moders fælles Historie, som skal besvare 
Spørgsmaalet om, hvordan han havde faaet For- 
udsætningerne for at forstaa, hvad der skete i 
den store Verden. 



Det var et stort Ord, Præstekonen havde 
taget i Munden, da hun. blev spottet for sin 
Lyst til lade alle sine Sønner studere: den fjerde 
Sen skulde samme Vej som de tre andre, om 
saa hendes sidste Treje skulde springe. Og 
dette Ord faldt haardt tilbage paa hende, da 
hun skulde lære ham åt stave, og han saa havde 
usædvanlig svært ved det; hvordan skulde der 
da kunne blive en lærd Mand af ham ? I Digtet 
foran iKvædlinger« skriver han til hende: 



Stavene du lærte Pogen 
under Graad og Hjærteve, 
at han dued ej til Bogen, 
tyktes dig var grandt at se; 
men du bad og sagde: Amen! 
Herren bod, og fluks din Pog 
staved ej, men lagde sammen, 
lærte som en Leg sin Bog. 



AQ Moderens Undervisning. 

Og da Frederik var kommen saa vidt, hvordan 
læste saa ikke Moder og Sen sammen? 

I sit Ydre lignede han sin Moder m^et, 
men slet ikke Faderen""). Og i sit Indre har 
han sikkert c^saa mest lignet Moderen, til hvem 
han sang: 

Baaret har du under Hjærte 
alt mit Syn og al min Sang, 
fedt til Verden dem med Smerte: 
Skjalden af dit Skjød udsprang, 
i de gamle Heltedage 
gjennem dig han har sin Rod, 
Sans for Sang og Syn Tor Sage 
fik 4tan med dit Adelsblod. 

Vist er det, at de maa have haft den historiske 
og poetiske Sans til fælles, den Moder og den 
Sen, som har læst saa m^et sammen som Ka- 
thrine Marie Bang og hendes Frederik. 

O! det var el Aftensæde, 
som vi glemme ej paa Jord, 
der din Pusling sad med Glæde 
ved det vakre, lille Bord, 
læ.<te om de gamle Dage, 
rent og klart med hejen Rest, 
fulgte gjennem Kirkens Sage 
Frelseren med Liv Dg Lyst! 



*) Th. Meller i Nord. Mndskr. 1874. i. S. 51. 



Moderens Undervisning. ^f 

Naar da fra sin Præstecelle 
gamle Fader til os kom, 
lod sig Læsningen fortælle, 
retted>den med Kristendom, 
gav Besked om, hvad vi gjemte, 
til han kom, forstandig, blid, 
o! hvad var vi, hvis vi glemte 
slig en hellig Gammenstid? 

Men om det enkelte, som Moder og Søn 
delte med hinanden, faar vi den bedste Oplys- 
ning i Digtet yUdby-HaveK^ spm er optaget i 
Nyaarsgaven Saga og skrevet 1811. Her faar vi 
forst Lejlighed til at se ind i Barnehjærtet hos 
den lille Dreng, som havde sin Tumleplads i 
den store Have, men allerede tidlig fandt den 
for trang og dens Gjærder for høje, især naar 
han laa i Græsset og 

saa til Himlen, grunded paa, 
hvordan Gud dog kunde gaa 
oppe paa de tynde Skyer. 
Det mig var en Lyst at se, 
hvor de Skyer kunde drive 
og saa underlig sig te, 
ret som om de var i Live. 

Men vi faar ogsaa at vide, hvad han læste i sine 
Barneaar. 

Farst nævner han Baden og sigter derved 
til en »Anvisning til hele Statshistorien, de ferste 
Begyndere til Tjeneste, forfattet af den svenske 
Kammerraad Henrik Julius Woltemat, samt for- 



42 



Badens Historie. 



^get og fortsat af Joh. Benedict Busser, Lcctor 
ved Cadet-Corpsct i Carlscrona, af det Svenske 
oversat, paa adskillige Steder forandret, paa 
nogle ganske omarbejdet af Jacob Badene 
Denne Bog fra 1773 er ingenlunde let læselig, 
saa man maa slutte, der har været en alvorlig 
Drift til at lære Historien at kjende hos den, 
som skulde have Fornejelse af saadan Læsning. 
Den er affattet i Katekismus-Stil. Anden Bogs 
syvende Afdeling handler om Danemark. »Hvor 
begynder den danske Historie? De danske have 
allerede fer Christi Fødsel været bekjendte under 
Navn af Cimbrer, og i store Toge gjennem- 
strejfet Frankrig og Italien, og sat det gamle 
Rom selv i Skræk. Længere hen i Tiden gik 
de store Folkevandringer for sig af Gother, 
Angler, Nordmanner og Langobarder, som ud- 
drage fra Danemark, og andre nordlige Lande, 
og satte sig ned i Spanien, Engelland, Frankrig 
og Italien. Ved Christi Fødsel skal Odin eller 
Wodan være indkommen i Norden fra Skythien 
eller Asien, og har ventelig mer ved List end 
ved Magt fordrevet de gamle nordiske Konger, 
og sat sin Familie paa Tronen. Danemark skal 
være tilfaldet hans San Skjold, der anses som 
Stammefader for en i mange Aar regerende 
Familie,' som efter ham kaldes den skjoldungske. 
Her begynder man den danske Historie, og 
mærker sig: i. De hedenske Skjoldunger. 2. De 
christelige Regenter, indtil det oldenborgske Hu<;. 



Badens Historie. 



43 



3. Kongerne af det oldenborgske Hus. c Dette 
er en Preve paa Stilen i denne Bog, som Grundt- 
vig havde faaet gjennemtrukken med hvide Blade, 
og hvor han, i det mindste fra. han var ti Åar 
gammel, har tilføjet Bemærkninger, stundom paa 
Latin, men mest paa Dansk. Ved det; som saa- 
ledes er tilskrevet, vil man forst lægge Mærke til, 
at han ingenlunde har skrevet smukt i sin Barn- 
dom, saa lidt som senere. Oftest er det For- 
andringer i Rigernes Forhold, som foregik i 
Mængde i Revolutionstiden, der bliver bemærkede. 
Stundom kommer der Betragtninger; men de 
stammer da gjærne fra Studenter- og Kandidat- 
tiden, ligesom der igjen kan komme Gjendrivelse 
af disse Betragtninger fra den Tid, da han var 
sin Faders Kapellan. Badens Bog er da studeret 
af Grundtvig med stor Flid; men den har tit 
faldet hani meget tor. Paa Spargsmaalet: > Hvilke 
ere de mærkeligste Tildragelser i de smaa græske 
Stater ?€ svarer Baden: >De allerældste græske 
Beretninger ere opfyldte med alt for mange 
Fabler og digtede Omstændigheder. Saadanne 
ere iblandt andre: Deukalions Vandflod, det ar- 
gonautiske Felttog, Bachus's og.Hercules^sÆven- 
tyr, o. a. m.€ Hertil sigter det da, naar det 
hedder i >Udby Havec: 

Det mig var saa haardt imod, 
naar saa tørt hos Baden stod: 
Hvad der om de gamle Dage 
er af Krennike tilbage, 



ÅA Badens Historie. 

er opfyldt med Digt og Fabel, 

saasom om Deukalion, 

Argonauter, Herkules 

og om Bachi Æventyr. 

Ved mig selv jeg sagde tit: 

Herre Gud! han kunde dog 

sagtens la' os here lidt 

om den Flod og om det Tog, 

om de vakre Æventyr 

det dog morsomt var at here. 

Abraham Kalis Verdenshistorie faldt bedre i hans 
Smag: 

I hans Bog var mangen Ting 
sagt med saadant artigt Sving, 
at jeg kunde ret fornemme, 
noget Sjælen gjennemfdr; 
jeg var bange for at glemme 
af den Tale mindste Ord; 
tit jeg inde i min Sjæl 
hejt dem læste for mig selv. 
Saadan mangen Gang jeg læste, 
hvordan Østenvinden blæste 
hæftig paa det rede Hav, 
laved Herrens Folk en Vej 
og Ægypterne en Grav . . . 
Det endnu mit Sind forlyster, 
hvordan mod de tjæme Kyster 
Tyrierne spændte Sejl, 
og, af Stjæmerne vejledte, 
sig paa Verdens Hav udbredte, 
uden der at sejle fejl. . . . 
Cyri Rige klart jeg saa' 
vidt sig brede for mit Øje, 
skjent jeg vidste ej saa neje, 
hvor det udi Verden laa. 



Kalis Verdenshistorie. ^r 

At ved Marathon de faa 
Hundred Tusend kunde slaa, 
maatte, Have, du undgjælde 
med din Skræppe og din Nælde 
naar mit Skib i Parken drev 
en Theraistokles jeg blev. — 
Naar jeg efter Borgerkrige 
læste om AVgusti Rige, 
om, hvordan det som en Slave 
lod i Stilhed sig begrave, 
tyktes det mig rent omsonst 
med den Videnskab og Konst; 
thi det hed: men Religionen! 
Sælsomt ændrede sig Tonen, 
Taaren mig i Øjet stod. 



Han slaar paa, at det er efter Kalis Bog, at 
lian fra farst af har dannet sit eget Sprog, og 
lian maa holde paa den i Sammenligning med 
de vandede Beger, man har villet sætte i dens 
Sted. 

Da Abraham Kali havde sit Jubilæum den 
2, Juli 1817, skrev Grundtvig et Digt, som han 
lod trykkeri tredje Bind af Dannevirke, og hvori 
han atter dvælede ved den Bog, der havde for- 
nejet ham, fra han traadte sine Bernesko: 

Skolebogen, hvor end silde findes 
sanddru Sagn i Pagt med Fædres Tro, 
Bogen, som, det maa en Skjælm dog glemme, 
sanked ferst paa Danmarks Tungemaal 
Fortids Sagn, saa de var værd at nemme, 
vejed dem i Sandheds egen Skaal, 



40 Kalis Verdenshistorie. 

kransede ej nogen Aleksander, 

knælede ej fejg for Romas iJrn, 

kæmped stedse under Dydens Stander, 

til et Eftersyn for kristne Børn. 

Sank en Gang den under Skolebordet, 

lige meget Tro og Saga vandt, 

hvad som fældte den, det er alt jordet, 

til Opstandelse den Kræfter fandt; 

der det lakked imod Jubeldagen, 

halv oprejst den over Bordet keg, 

og, med fyrgetyve Aar paa Bagen, 

den sig blander i vor Juleleg'. 

Kyndinger den fattes ej her inde, 

mangen Mand den kjendte grandt som Pog^ 

ja, de fleste hvert historiek Minde 

knytte end vel til den Skolebog. 

Trives da i Danmark nogen Sinde 

Sagas Blomst til Duft og ej til Bram, 

da paa Bladet af den bly Kjærminde 

stave skal man: Sæd af Abraham. 

Ej Kjærminden, som man vel kan vide, 

vil om nogen Ædling være stum, 

nævne vil den vist paa samme Side 

Hdlberg, Rothe, Overne og Suhm, 

alle saaMe de en Sæd paa Jorden, 

som, trods Tidens Uvejr, Kuld og Brøst, 

sikkerlig dog modnes skal i Norden, 

skjænke Senner en velsignet Høst. 

Men alligevel, naar Dans Kjærminde 

reder op sit store Arvetal, 

som skal mer eud Folk i Nord forbind^, 

nævne maa som Patriark hun KalL 



Saa kommer han MiXSuhms^o^ om Nordens 
ældste Historie, hvoraf han især har glædet sig 



Suhms Bog om Norden. 47 

over Slutningen, som han beklager, at den senere 
Udgiver, Kjerulf, har udeladt, men som han 
gjengiver saaledes: 

Unge! det er jer, jeg vil 
som en Fader tale til, 
I er Landets Haab og Trøst. 
Naar I eders Old betragte, 
rives da ej af den hen 
til Guds Ord at ringeagte, 
til at svige Drot og Ven! 
Vogter jer, at ej I taber, 
mens I dyrke Videnskaber, 
eders Tro og eders Dyd! 
Elsker al Tid Fædrelandet! 
Mellem eder skiller Vandet; 
Sproget har adskillig Lyd, 
eder alle lige godt 
kan dog samme Gud forstaa; 
til jer alle samme Drot 
lader samme Ord udgaa: 
ærer Kongen! frygter Gud! 
det er Herrens eget Bud. 

Suhnis Bog vakte hos Barnet Lyst til at 
vide mere om Nordens Mænd. Men den kunde 
ikke selv slukke Tarsten. Saa maatte lians 
Fader rykke ud med nogle anderledes store 
Bager: Jonas Ramus' Norges Historie og 
Lyschattders Danske Kongers Slægtebog. Disse 
Bager var saa store, at han knap kunde bære 
dem. Men Fornajelse havde han af det, naar 
han fulgte Lyschanders Paa visning af, at de 



^3 Lyschander. 

-danske Kongers Stamtavle kunde fores tilbage 
lige til Adam, og at alle andre Kongehuse var 
beslægtede med de danske. Med Deltagelse 
fulgte han Gothernes og Longobardernes som 
nære Slægtninges Færd. Og Véstgothernes 
Undertrykkelse ved Frankerkongen Klodovig gav 
ham en Uvilje imod alle Franskmænd, som ogsaa 
liavde Indflydelse paa hans Dom over den franske 
Revolution. Dette sidste bererte han ogsaa 1838 
i sine historiske Forelæsninger; han holdt med 
Degnen imod Skolemesteren; ikke blot fordi 
den sidste syntes ham halvgal^ men ogsaa fordi 
lian havde læst, at Frankerne i gamle Dage var 
slemme ved Vestgotherne, som dog langt ude 
var af vor Familie.*) Da det var i 1791, at han 
tog sit Parti i Striden mellem Degnen og Skole- 
mesteren, kan vi slutte, at han allerede da, ikke 
fuldt otte Aar gammel, er bleven færdig med 
Baden og Kali og Suhm og rimeligvis ogsaa med 
Lyschanders Foliant, og der er endnu mere at for- 
tælle om hans Læsning, til han var de otte Aar. 
Efter Lyschander traf han paa Ove Hegh 
Guldbergs Verdenshistorie og Holbergs Kirke* 
historie. Han fandt straks bedre Smag i Hol- 
berg end i Guldbcrg og lod da den sidste ligge. 

Underligt! ved Holbergs Side 
jeg Martyrerne saa lide; 



* 



) »Mands-Minde«, S. 57. 



Holbergs Kirkehistorie. aq 

i hans Glas jeg maatte se 
Kjættere og Kirkefædre, 
maatte tit med ham bele, 
hvad jeg sent har lært at hædre. 

Mest morede det ham at læse, hvordan Paverne 
kom til kort den ene Gang efter den anden i 
Striden med de tyske Kejsere og de franske 
Konger. Med Harme saa han Huss segne paa 
Baalet og glædede sig ret til at læse om Svanen, 
som han i sin Dedsstund skal have spaaet om. 
Men ved Luther standser Holbergs Kirkehistorie. 
Saa hedder det: 

Fader smiled ad min Jammer, 
hented ovre fra sit Kammer 
nok en Bog, hvori der stod 
Luther baade først og sidst.*) 
Det jeg aldrig havde vidst, 
at man gjorde hele Beger 
om en saadan enstig Mand. 
Aldrig det jeg glemme kan, 
hvor jeg Pusling blev henreven, 
som jeg næppe fer var bleven, 
ved den gjæve Mands Bedrift. 
Inde i vor Dagligstue 
paa det bnine Bord jeg sad, 
stirred i den Bog saa stivt, 
glemte baade 01 og Mad, 



*) C. I. Brandt formoder, at det har været J. Mathesius' 
udferlige Luthers Levned. D. K. T. 1873, S. 668. 

4 



CO Luthers Levned. 

hen til Maden man mig drev, 
men min Sjæl hos Luther blev. 
Hvad saa end jeg fik at hare, 
al Tid klang det i mit Øre: 

»Til Worms jeg vil, om i den Stad 
end paa hver Sten en Djævel sad!« 

Det var mig en grumme Mand, 
dog mig tyktes, nok jeg gad 
fulgt med ham til slig en Stad. — 
Gamle Doktor Morten Luther! 
den Gang var jeg otte Aar, 
tyve til jeg nu har levet; 
og ferst nylig er det blevet, 
at igjen jeg for dig staar 
med det Hjærte, Syn og Mod, 
hvormed da som Pog jeg stod; 
gamle Ordsprog sviger ej: 
frem og hjem er dobbelt Vej.« 

Da Grundtvig, mærkeligt nok, ikke i Digtet 
om Udby Have har fremhævet sin Moder som 
den, han læste sammen med, skal her endnu 
bemærkes, at han i sin store Mythologi (2. Udg., 
S. 120) nævner Holbergs Kirkehistorie som den 
farste Bog. der gav ham Lyst til at læse, og 
at han i Kirkespejlet fortæller, at han hjemme i 
Sjælland læste Holbergs Kirkehistorie for sin 
Moder, af hvem han tillige har lært den kriste- 
lige Barnelærdom. Han tilfajer, at han læste 
en hel Del af Biblen for sig selv i den samme 
Tid af sit Liv. Ved sin Moders Grav sang 
Grundtvig 1822: 



Grundtvigs Moder. cj 

Nu er hun lagt i Ormegaard, 
nu er den Læbe tavnet, 
som kjærlig i de spæde Aar 
mig lærte Fademavnet, 
mig lærte paa den merke Jord 
at finde Lys i Herrens Ord. 

O, Moder-Støv og Moder-Aand, 
mit Hjærtes Tak du have, 
som lærte mig i Ledebaand 
paa Herrens Ord at stave, 
at stave, grunde, bygge paa 
det Ord, som aldrig skal forgaa !*) 

Da han i 1844 nedskrev, hvad han falte 
ved sin Faders og ved sin Sesters Grav, skrev 
han ogsaa: 

Ved min Moders Grav, 

Min Moder, Kathrine Marie Bang, 
hvis Hjærte gjenlod af Guds Engles Sang, 
hvis Oje var klart, og hvis Tro var stor, 
som takked for Smuler ved Herrens Bord, 
hun troende lagde i Støvet sig ned, 
af Støvet opstaar hun med Herlighed, 
vil nogen slynge en Krans om min Stav, 
han plante den paa min Moders Grav.**) 



*) Nord. Smaadigte. S. 265 og 269. 
**) D. Kirketidende for 5. Sept. 1880. 

4* 



Grundtvigs Drengeaar i Tyregodlund 

Præstegaard. 

iillerede i Grundtvigs niende Aar, altsaa 
senest i Foraaret 1792, blev han sendt ud fra 
Hjemmet. Laurids Feld havde været Huslærer 
for hans Bredre, men var nu bleven Sognepræst 
i Tyregod. Grundtvigs Forældre, der i det hele 
har holdt paa, hvad de var gammel kjendt med, 
vilde ogsaa have deres yngste Son oplært af 
Feld og sendte ham derfor over til lyregodlund 
Præstegaard^ da han trængte til mere Under- 
visning end den, hans Moder kunde give ham. 

Tyregod ligger en fire Mil fra Vejle, og det 
er rimeligt nok, hvad der fortælles, at en Kan- 
didat har sagt Præsteembedet dér i den Tanke, 
at han saa vilde komme til at bo i idendcrjlige 
Vejleegn c, men at det f&rste Besag der ude 
virkede saa afskrækkende paa ham, at han straks 
bad, om han maatte blive fritaget for Embedet 
Vist er det, at det østlige Jyllands rige Natur, som 



Tyregod. ' c» 

man meder den ved Kolding, Vejle og Horsens, 
er forbi, længe fer man naar T3iTegod. Sognet 
herer til Jyllands > skarpe, alvorlige Hedeegne c, 
skriver Molbech*), og den, der skal finde sig 
hjemme der, maa være modtagelig for andre 
Indtryk end dem, som > Sydsjællands rige, smil- 
ende Nature kan give; han maa finde sig vel 
ved de vide Udsigter over Hedefladerne og 
skjenne paa Aalebene, der snor sig igjennem 
Dalene. Ikke langt fra Tyregod er der nogle 
Klafter, som har gjort et stærkt Indtryk paa mig, 
da j^ kom der igjennem for en Del Aar siden. 
Man sagde, at det var der, at baade Skjernaa, 
som leber ud i Vesterhavet, og Gudenaa, som 
efter et langt, især nordligt Leb, søger ud i 
RandersQord, har deres Udspring. Tyregod lig- 
ger vest for Vandskjellet. Men er Egnen fattig 
og nøgen, saa har Stedet et kjent Navn, der 
minder om Dronning. Tyra, og der er da ikke 
saa overmaade langt til Jelling med de gamle 
Gravhøje og de mærkelige Runestene. Ogsaa 
>de ædle Skrammers Vaabenc ITyr^od Kirkes 
Kor kunde styrke Sansen for, hvad stort der 
var foregaaet i gamle Dage. Hvordan baade 
Naturen og de historiske Minder i disse Egne 
kan stemme til Sang, kan man se af det iBlad 
af Jyllands Rimkrønnikec, som Grundtvig lod 
trykke i Nyaarsgaven Hejmdal. I Begyndelsen 



*) Grundtvigs Levned i MolJDCchs' Anthologi, 4. Del. 



ti Jyllands Pris. 

af dette Digt forekommer de Vers, som nu synges 
over hele Landet: 

Det er et Land saa kosteligt 

alt under Nerrelide, 

kun ét, jeg véd, er Landet sligt 

paa Verdens Vesterside; 

det sært i Nord er tunget ud, 

og til en Tunge fin af Gud 

det er vist og beskaaret. O. s. v. 

Til Grundtvigs Minder fra hans Ophold i Tyre- 
god henvises vi ligefrem ved dette Vers: 

Og aldrig har jeg hart det fer, 
og heller aldrig fiden, 
hvor mindelig for Ladeder 
kan kvidre Finke liden, 
naar Jydesvenden, som jeg saa, 
et lille Korn til Fugle smaa 
om Vinterdag udskifter. 

Men vil man se, hvordan han har faaet historiske 
Indtryk af de Egne, han i Jylland lærte at kjend^ 

da kan man standse ved Vers som disse: 

é 

Der er slet intet Kongeslot, 

at sige, som kan prale, 

dog har saa mangen ærlig Drot 

sidt der i Kæmpesale, 

ja, hvor, ak I nu er Sod og Grus, 

stod fordum Hallen Koldinghus 

med Taani og Hejelofte. 



Jyllands Pris. ec 

Den Bakkerad ved Lyng og Fjord, 

ved Jelling og ved Hovre, 

det er en Perlerad i Nord, 

og det er Jyllands Dovre: 

ej som det norske haardt og koldt, 

og ej saa rigt og ej saa stolt, 

men dybere i Grunden. 

Længere omme i Digtet omtales baade Lande- 
rupgaard med sin Kilde og sin Runesten, i 
Koldingegnen, og Haraldskjær ved Vejle. 

I Kirkespejlet fortæller Grundtvig, at i Præste- 
gaarden paa den jydske Hede, hvor han i Halv- 
femserne traadte sine Bernesko og lærte Latin 
paa den bedste gammeldags Maner efter Aurora 
og Donat^), uden regelret Grammatik og Ris, der 
gik endnu al Ting i de gamle Spor med søvnig, 
men skikkelig Kirkegang, med Kingos Salme- 
bog og Luthers Katekismus, som han blandt 
andet lærte uden ad paa Latin, saa den eneste 
kirkelige Nyhed var Balles Lærebog, hvoraf 
Kjæmen og Broderparten, det sjette Kapitel om 



*) Donatus var den bekj endte Kirkefader Hicronymus* 
Lærer og havde i det fjerde Aarhundrede forfattet en 
latinsk Grammatik, som i det ellevte Aarhnndrede var 
bleven omarbejdet og forbedret af en fransk Munk, 
Remigins. Dette fortæller Merle d^Aubigné i sin Re- 
formationshistorie, naar han har meddelt, at Luther i 
Skolen i Mansfeld læste Donat. Bogen var imidlertid 
bleven omarbejdet paa ny efter Luthers Tid. 



56 



Gamle Salmei*. 



Pligterne, for det meste tilligemed Anmærkningerne 
blev sprunget over. Hvordan de gamle Salmer, 
han hørt^ i Tyregod, har tiltalt ham, kan man 
se af Ytringer fra hans senere Aar. Nyaarsdag 
1834 sagde han i en Prædiken i Frederikskirken: 
»Iblandt de gamle Salmer, som under min Op- 
vækst klang saa liflig i mit Øre, at de nødvendig 
maa blive gamle med mig, var der ogsaa en 
Nyaars-Salme, vistnok ringe at se til og i mange 
Maader kun en daarlig Oversættelse af Tysk, 
men som dog, naar den, som det var Skik paa 
Jyllands Heder, blev sungen til Husandagt Nyaars- 
aften, opmuntrede og forlystede mig mere end 
de bedste Sange, }eg siden enten harte eller saa. 
Det var da ene Sandheden og Trohjærtigheden, 
der gjorde mig den gamle Nyaarssalme' sad kjær, 
naar det lad i Begyndelsen: 

Guds Godhed ville vi prise, 
vi kristne, store og smaa, 
med Sang og aandelig Vise 
hannem al Tid takke saa 
for sine Velgjeminger, 
han dette Aar forgangen 
beviset haver mangen, 
som vel befundet er — , 

Og frem for alt, naar det lad tilsidst: 

I Jesu Kristi Navn 
vi bede dig saa saare: 



Gamle Salmer. 

giv os et fredeligt Aare, 

dig til Ære og os til Gavn!*) 



57 



Et tidligere Vidnesbyrd af ham om Husan- 
dagten, han har været med til under sit Ophold 
i Tyregod, kan man finde i hans Anmældelse 
fra 1828 af P. A. Fengers Udgave af Kingos 
Salmer og aandelige Sange. >Jo mindre op- 
byggelig den offentlige Gudstjeneste almindelig 
er, des mere trænger vi unægtelig til at bygge 
paa Huskapellet, som Fædrene gav os et følge- 
værdigt Eksempel! Sagtens er der noget mere 
klosterligt end kirkeligt ved Husandagten, som, 
naar den staar ene, eller, saa at sige, fordunkler 
Kirke-Samfundet, lettelig indskrænker Synskredsen 
og lunkner Deltagelsen i det heles Sag; men i 
Statskirkerne maa dog Huskapellet nødvendig 
blive de kristnes allerhelligste. . . Hvad Htis- 
kapellet var for vore Fædre, kan man vel næppe 
gjere sig en ret levende Forestilling om, uden 
selv at have været i det; men var det muligt, 
da maatte det være ved at eftersjunge Kingos 
Morgen- og Aftensalmer, som ret ^entlig er 
udsprungen deraf, og annammedes derfor deri 
med inderlig Glæde. Selv er jeg paa Jyllands 
Hede kun opvokset mellem Kapellets nu vel 
sammenstyrtede Ruiner, men desuagtet gjennem- 
klang dog de gamle Salmer og Kingos Aftensuk 



*) »Dansk Kirketidende« 1874. S. i f. 



cg Gamle Salmer. 

saaledes mit Bryst, at skjant jeg siden, over i 
ti Aar, aldrig tænkte derpaa, kan jeg dog endnu 
paa en Maade here dem i stille Timer hviske 
til Hjærtet, som Engle hilser fra Barnedage, og 
hvisker aldrig forgjæves: Nu velan! vær frisk 
til Modelc*) 

I Forfatterleksikonet kan man læse, ^efter 
hans egen Meddelelse, at han morede sig med 
Senderne og Bierney med Hvidtfeldts Krennike, 
Holbergs Kirkehistorie, hans Komedier og Niels 
Klim samt iTusend og én Nat«. Han har lært 
det jydske Almuesmaal til Gavns i de seks Aar 
han var i Tyregod. Han har fornejet sig over 
Skikkene paa Landet; det har inderlig frydet 
ham at hore et Hverdagsnyaar skudt ind 
med en simpel Basse.**) At han, om end mindre 
grundigt, har lærtBilivet at kjende, kan man se 
af det store Digt > Sværmeriet« i Nyaarsgaven 
Saga, der begynder med dette Vers: 

Jeg haver mig lavet en Kube af Glar 

for Bilivets Under at skue, 

der inde maa bygge saa mangent et Par, 

og hver sig har lavet en Stue: 

af Voks og af Honning den' Stue er bygt, 

der sidder de inde saa lunt og saa trygt, 

mens ude de hvide mon flyve. 



*) Theologisk Maaneds^krift 13, Side 34 f. 
**) »Mands Minde«, S. 531. 



Bilivet. 



59 



Ogsaa i >Mands Mindet har han fortalt, hvordan 
det herte til hans største Morskab paa den 
jydske Hede at se Bierne, trække og se dem 
sværme.*) 

Udferligst Besked om, hvocdan han udviklede 
sig under Opholdet i Tyregod, har Grundtvig 
dog givet i Digtet om Udby Have, hvoraf der 
far er anfert saa meget. Da han har nævnt, al 
han tidlig maatte rejse fra Hjemmet, siger han 
til Haven: 

Slig en Have, slig en (rang 
som imellem dine Bege, 
jeg forgjæves vilde sege 
paa den lange, paa den brede, 
vilde Hede. 

Der forgjæves og jeg saa* 
efter Sjælens vakre Blommer, 
bare Vinter, ingen Sommer, 
kun det terre Lyng og Straa. 

Det er især de latinske Bager, han maatte deje, 
som han ligner med den tarre Lyng. Men 
Arild Hvidtfeldts Danmarkshistorie, som han 
ogsaa fik fat paa, sætter han ikke meget højere, 
naar han ligner den med Halm og Ha. Det 
var for Resten i denne Bog, at han læste, at 
vi intet vidste om de gamle Guder, og derom 
har han flere Gange fortalt, at han fra sine 



*) Mands Minde«, S. 443. 



Xx 



6o Ludvig Holberg. 

Barndoms Dage ikke erindrer at have fait nogen 
mere levende Smerte end ved at faa denne Op- 
lysning*). Holbergs Bøger, som han med særlig 
Flid har læst i Tyregodlund, kalder han i Digtet 
>Udby Have c for > Kiileurter c, og denne Læs- 
ning fik saa stor Indflydelse paa ham, at han 
lige til sit 23. Aar i Holberg saa Mønstret for 
>en virkelig Poet og fuldkommen Skribent c.**) 
Imidlertid manglede han ikke, hvad der kunde 
give ham dybere Tanker. Navnlig syslede han 
med Israels Historie, og da han havde Tro paa 
den levende Gud, og paa, at Israel var hans 
udkaarne Folk, maatte han, om der ikke havde 
været andet i Vejen, ad denne Vej kunne faaet 
lige saa rige Indtryk som under sin Læsning 
i Hjemmet, selv om B. Mollmanns Fremstilling 
af den jødiske Historie, efter det gamle Testa- 
mente og Josephus, indtil Salomon, ikke var 
den bedste Vejleder. Men der var indre Grunde 
til, at Læsningen ikke berigede ham nu som før. 
Han var allerede hildet i sin »egen Klogskabs 
Garnc og vilde hellere grunde over Gudsordet 

end med barnlig Tro og Fryd 
mærke paa dets Kraft og Lyd. 



*) Brev til Nyrup fra 1807 i Kr. Arentsens Bog om Bag- 
gesen og Øhlenschlæger 2, S. 342, og Fortalen til My- 
thologien fra I808, S. XVI. 
**) »Dannevirke« 2, S. 137. 



Drengealderen. fy 

Han var ikke længere Barn i egentlicr Forstand; 
Drengealderen var ^derimod kommen, usædvanlig 
tidligt, sagtens som Felge af den megen Læs- 
ning og Opbrudet fra Hjemmet. 

Tit det barnlige forgaar, 
mens man end er Barn i Aar. ' 
Da en Stund mon Saga tie, 
hun maa tie, hun maa bie, 
til vi vorde Bern igjen; 
de, som efter nyt kun hige, 
maa fra hendes Aasyn vige, 
gaa til hendes Terne hen. 
I^a jeg var i Sindet liden, 
sad hun med mig paa sit Skjed, 
med en Rest saa blid og sed 
sagde hun mig Sagn om Tiden. 
Stille lytted jeg derpaa, 
foldede de Hænder smaa, 
praled ej med, hvad jeg herte, 
siden mærked jeg kun Qrd 
for mig' selv at gjere stor, 
hvad jeg herte, hvad jeg vidste, 
fra det ferste til det sidste, 
jeg med Hovmod og med Bram 
sagde hver, som here vilde; 
derfor Saga blev mig gram, 
derfor gik det mig saa ilde. 

Han følte godt, at det ikke var, som det skiilde 

være, og vilde gjærne opleve igjen, hvad han 

mindedes saa sedt fra den tidlige Barndom; 
men det kunde ikke ske. 



62 Drengealderen. 

Samme Boger frem jeg tog, 
* samme Blade jeg opslog, 
samme Stave der jeg saa, 
men som blege Lig de laa, 
intet rerte, intet vilde 
for mit Øje sig afbilde. 

Et Vidnesbyrd om, hvordan det havde sig med 
ham, saa han ikke læste som et Barn, men 
graadig slugte, hvad der kunde falde for, giver 
han endnu ved at fortælle, at han læste "^Det 
danske Magasins ^ der som et Pulterkammer 
rummede alle mulic^e Stags: 

Præst Johan og Tyge Brahe, 
gamle Skjøder oven paa, 
Dronning Dorthe, Tage Thott, 
Messededen, stort og smaat. 

Der skulde Tærskersult til at attraa sligt og en 
Tærskermave til at fordeje det. 

Med denne Læselyst, der vendte sig til alt^ 
hvad der kunde falde for, tog han da ogsaa 
fat paa de Tidsskrifter og Flyveblade, som ved 
Hjælp af et Læseselskab i Vejle ogsaa kom ud 
til Præstegaarden paa Heden. Horrebøv udgav 
> Jesus og Fornuften c og haanede deri baade 
Bibel og Kristendom. Balle tog til Pennen og 
skrev et andet Tidsskrift derimod: > Bibelen for* 
svarer sig selv. c Men naar Grundtvig læste, 
hvad disse to skrev, »drømte han sig kun 
voksen for at være Balles Vaabendragerc ; han 



Kirkelig Pennefejde. g'j 

syntes, det kunde nok være værdt at hjælpe 
Bispen, der stod saa enlig, lidt med >at læsede 
Spottefugle og Spattegjage Teksten, c Men fra 
at have været Vidne til denne Pennefejde i 
Trykkefrihedens Tid medtog han for sit senere 
Liv >de liberale Idéer om aandelig Krig og 
borgerlig Fred«, som siden kom ham saa dyrt 
at staa.*) 

Fra Tyregod Præstegaard gjorde Grundtvig 
hvert Aar en Rejse til sit Hjem, som ikke lidet , 
maatte bidrage til at udvide hans Synskreds. 
Ogsaa andre Udflugter har han gjort. Paa eri 
saadan har han besøgt den daværende Sogne- 
præst i Hvirring mellem Tyregod og Horsens, 
Hans Gram Bechman, hvem han bragte sit Tak 
for sidst med det samme, han i et Digt udtalte 
sin Glæde over den Dram om »Tidernes Tegne, 
som den gammeldags troende Præst 1811 lod 
pffentliggjare i Rahbeks Blad »Sandsigeren«**). 
Han har ogsaa en Gang, ventelig med Laurids 
Feld, besagt en Frænde af denne. Sognepræsten 
Find i Navtrup i Salling. Som gammel Mand 
kunde han fra denne Rejse mindes, at der var 
en stor Mængde Storkereder paa Tagene i Skive.***) 



*) »Om Religionsfrihed« (undertrykt Afhandling), S. 210 

og 205. V Kirkespejl«, 2. Udg., S. 321. 
**) »Kvædlinger«, S. 265 f. 
***) Efter mundtlig Meddelelse af Sognepræst Konradsen i 
Hvirring, fer i Navtrup. 



^A Laurids Feld. 

1798 forlod Grundtvig Tyregodlund for at 
gaa som Disipel til Aarhus Latinskole. Han 
har sendt Laurids Feld en varm Hilsen i Digtet 
>Udby Have c: 

Elskte Lærer, takket vær 
for de mange, svundne Dage! 
Som en San jeg var dig kjær. 
Hvis jeg noget har at klage, 
er det, at mit lette Nemme 
og dit faderlige Sind 
gjorde alt for tit dig blind, 
lod dig alt for ofte glemme, 
at hos Drengen Overmod 
er en ond og bitter Rod. 

At Laurids Feld har haft Held med at lære 
Grundtvig Latin, kan man med Brandt se et 
Vidnesbyrd om i det Mesterskab, hvormed Grundt- 
vig tydede Sakses Krønike, og deri, at han 
1836 tog Ordet paa det gamle Romersprog ved 
Præsten V. Rothes Doktordisputats. Der er be- 
varet to Stilebøger fra hans Ophold i Th)^egod 
Præstegaard. Den første indeholder en Over- 
sættelse af ti Breve, som den romerske Digter 
Ovid skrev fra Pontus. Den anden indeholder 
Talemaader af Terentses Komedier og > Forsøg 
til Oversættelse af Ovids Breve fra Pontus, fjærde 
Boge. Begge er fra 1798 og bærer, skriver 
Brandt, Spor af, baade at den femten- 
aarige Forfatter allerede har haft ret godt Magt 



Tyregod, 65 

over sit Modersmaal, og at han ikke har tabt 
sit gode Humer paa den stille Hede/) 

Det er sagtens fra Grundtvig selv, Molbech 
har det, naar han beskriver Grundtvigs rige og 
levende Erindringer fra de seks Aars Landliv 
paa Heden og særlig fremhæver, at han takker 
dette for, at han saa tidlig blev fortrolig med 
Alvor og Stilhed, som i den ydre Natur, saa- 
ledes i Sjælens Tankeliv. 

Hvor stor Forskjcl der end, efter hvad der 
nu er fortalt, har været imellem Grundtvigs 
Barneliv i Udby og hans Drengeaar i Tyr^od, 
saa har han tænkt paa hele denne Tid, fer han 
kom i Latinskolen, da han sang til Kirkeklokken: 

Mens som Barn paa Landet jeg var hjemme, 
Julemorgen var mit Himmerig, 
den du meldte mig med Englestemme, 
kimed klart den store Glæde ind. 

Og han har maaske endnu mere tænkt paa sine 
Minder fra den jydske Hede end paa defh fra 
Sjællands Sanderlide, naar han i sine Prædikener 
dvælede ved det Indtryk af gammeldags Kristen- 
dom, han tidlig havde modtaget, og som hos 
ham aldrig kunde udslettes. I Sendagsbogens 
ferste Del**) læser vi derom . saaledes: >Da 



*) »DaBsk Kirketidende^< 1873, S. 670. 
**) 2. Udgave, S. 393 f. 



66 Tyregod. 

Millionerne fordum saa rolig lod Hænderne hvile, 
naar det ringede paa Herrens Dag^ da de gjærne 
i Skare gik mange mødige Fjed over Bakker 
og Dale for at hore Evangelium, da de alle 
V^ne, hvor det levende forkyndtes, sad og knælede 
i hundrede og i tusende Tal, lod Hjærterne 
rares og Taarerne rinde og Tungerne juble og 
glemte baade Brødet, sig selv og Verden over 
de gyldne Bjærge i Morgenrødens Glans og 
over Englene, som steg op og ned med Lov- 
sangens Toner, .mellem Jorden og Himlen, Hjærtet 
og Gud; ja, da Brødet overalt blev brudt med 
Taksigelse, ej blot over Bordet, men ogsaa 
i Lønkamret, og da det blev til et Ordsprog, 
at hvad som gives bort i Jesu Navn, det gjør 
ingen fattig; da det var saa, og, skjønt det 
klinger utroligt, er det hos os dog ej længere 
siden, det var saa, end at selv mine Barnekinder 
har glødet i Aftenrøden, hvormed en saadan 
Herrens Dag sagde Jorderig Farvel, da, siger 
jeg, øiaatte vel Børnene tænke, og tænkte det 
virkelig, at Verden gik efter Herren, først og 
sidst for at komme til de evige Boliger, saa at 
Ugudeligheden var kun en Undtagelse, der om- 
sneg sig i Kristi Rige, som Slangen i Paradiset, 
at daare Kvinder og Børn. c 



Grundtvig i Aarhus Latinskole. 

1 den Samling Smaaskrifter af Grundtvig om 
den historiske Højskole, som for nogle Aar siden 
er udgivne, findes følgende Skildring af den 
latinske Skol^ang, han har haft ondt ved at 
forvinde: >Der er næppe nogen, der troligere 
har gjennemfart den danske Anskuelse af det 
sprænglærde Væsen og er sluppen taaleligere 
derfra end jeg; thi lige fra jeg først tog Donat 
og Avrora i Haand, til jeg tog theologisk At- 
testats med bedste Kårakter, har jeg betragtet 
og, saa vidt muligt, behandlet det hele som en 
Barneleg, og, naar jeg nadtes til at tage det 
alvorligere, som en Bernesygdom, jeg anskede 
overstaaet jo far jo hellere for at lægge mig 
efter, hvad jeg havde Lyst til, som især var det 
danske i alle Maader; men desuagtet vilde j^ 
give m^et til, at jeg ikke havde spildt mine 
Drengeaar paa (i en Lignelse) at smyge Hjul^ 

5* 



6g Aarhus Latinskole. 

vende Mølle og skyde Hovedløg, med et Ord: 
paa den latinske Skolemesterleg, der bogstavelig 
svarer til, hvad vi danske Landsbybern kaldte 
saa, naar vi tændte Ild i et Stykke Papir, blæste 
Luen ud og smækkede saa til den ene Gnist 
€fter den anden; thi det kaldte vi at slaa Skole- 
børnene og tilsidst Skolemesteren selv ihjel. c*) 
Vil man nu vide lidt mere om den Skol^ang, 
han saaledes billedlig har skildret i 1847, saa kan 
man læse efter i »Kirkespejletc, hvad han derom 
fortalte i sit Hjem paa gi. Kongevej i Vinteren 
1863. Der vil man finde følgende Beskrivelse 
af hans Ophold i Aarhus Latinskole: »Skjønt 
det kun varede i toAar, glemte jeg dog der ikke 
blot Napoleon og Aviserne, men Kirkehistorien, 
Kirkegangen og BørnelærdommenoverKjedsomme* 
ligheden. Tobakspiben, Kortspillet og Dagdriveriet 
med Skolebyerne under Armen, saa da jeg 
Aar 1800 kom til Kjøbenhavn og blev Student, 
var der ikke Tanke hos mig om en Gang at 
sætte min Fod i en Kirke, undtagen da jeg paa 
Svogerskabets Vegne var med at følge Bispinde 
Balles Lig over i Frue Kirke.« Naar hertil 
efter Forfatterleksikonet, hvortil han selv har 
givet Meddelelser om sit Levned, føjes, at han 



*) Anf. Skrift, Side 165. Denne Skildring kan sammen- 
lignes med »Danskeren« 3, S. 313, hvor han begynder 
Stykket )» Skolemesterlegen i Danmark«, med at minde 
om den samme B«meleg, som han her slutter med. 



Aarhus Latinskole. 



69 



»stræbte at fordrive Kjedsommeligheden med at 
gjøre Vers og med at læse i Kejser Karls og 
Holger Danskes Krannike og i Suhms Bog om 
Odin< — og efter et af Smaaskrifterne om den 
historiske Højskole, at han med Fornøjelse mindes, 
hvordan han som latinsk Skoledreng læste gamle 
danske Krønniker om Aftenen paa et Sko- 
magerværksted*), saa er der i hans senere 
Skrifter næppe meget mere at finde, der kan 
give en livlig Forestilling om hine Aar af hans 
Liv. Derimod er der iblandt Grundtvigs tid- 
ligere Skrifter et, som indeholder fortrinlige Bi- 
drag til en Skildring af hans Barndomsliv i Udby^ 
hans Drengeaar i Tyregod og Aarhus, og hans 
gjærende Ungdomsliv i Kjøbenhavn, paa Lange- 
land og atter i Kjøbenhavn. Det er Nyaarsgaven 
Saga for 1812, hvis væsentligste Stykker er skrevne,, 
efter at han var kommen vel over >den svare 
Sindssygdom €,. hvori han faldt under Bekym- 
ringen for sine Synders Forladelse, og havde 
fundet Ro i sin Livsgjerning som Præst Altsaa 
ved Overgangen mellem Ungdomslivet, i Synerne, 
og Manddomsdaaden ser han tilbage paa de 
svundne Aar og giver navnlig, som Lacserne alt 
har faaet Prøver paa, i Digtet »Udby Have« 
en forunderlig mild vemodig, men tillige oplys- 
ende Skildring af den Tid, der ligger forud for 
Studenterdagene. 



*) Anf. Skrift, S. 139, 



70 



Aarhus Latinskole. 



Efter at have fortalt om Opholdet i Tyregod 
gaar han over til at skildre sin Skolegang i 
Aarhus, hvis herlige Domkirke maatte have gjort 
et mægtigt Indtryk paa ham, dersom han over- 
hovedet mere havde været modtagelig for sligt. 
Især dvæler han her ved Mindet om Morten 
Borup, i det han giver en Slags Indledning til 
Sangen om denne Reformationstidens Skolemand, 
som ogsaa findes i >Saga<. Hvad hertil harer, 
forbigaar jeg. Resten af Billedet fra Aarhus skal 
derimod meddeles: 



Aarhus med dit gyldne Spir! 

du, som har til Danmarks Sir 

i dit Skjed og i din Skole 

fostret mangen Hædersmand: 

gamle Morten, gamle Ole, 

Ole Romer, Ole Worm, 

Tavsen, Fris, Pontoppidan, 

Jergen Samsing og Hans Skonning, 

Jydekubens vakre Dronning! 

ogsaa mig du ruged ud. 

Vel jeg kun din Stifsen var, 

venlig dog din Honning klar 

vilde du i mig indtvinge. 

Dine Visere omsonst 

med al Ømhed, med al Kunst 

bredte ud min lille Vinge, 

flej, og lokkede saa blidt, 

dalede igjen saa tit, 

ior at jeg mig skulde svinge 

med dem over Land og Hav, 

over Dorskheds fæle Grav 



71 



Aarhus Latinskole. . 

til Hymett*) og Libanon. 
Al Tid blev jeg ved at flagre 
om paa golde Tidselagre, 
satte mig hel stolt og glad 
paa et døsigt Valmiiblad . . . 

Aarhus! mangt et Oflfer rester 
jeg til fler end dine Præster, 
fra min slemme Skolegang; 
Morten Borups Mindesang - 
skal for Afdrag paa dem g j ælde, 
hav den Godhed, det at melde 
dine yider, Friser^ Skeler, 
(hvis det gamle Hus du deler 
gammeldags med dem endnu) 
dine Lykker, dine Lunger, 
alle dine Kirketunger, 
hvormed Saga mig i Hu 
vilde kaldt de gamle Dage, 
som mig kalde nu tilbage 
til Sankt Klemmens Helligdom! 
I>a forgjæves hun mig kaldte, 
kun omsonst endog hun valgte 
ham blandt store Hedningfolk, 
gjennem hvem den søde Stemme 
allerbedst man kan fornemme: 
Herodotos til sin Tolk. 
Aabent hun kun fandt mit Øre, 
da hun vilde Sagn mig fore 
om Afguderne i Nord: 
Freja, Loke, Frej og Thor, 



*) Hymettos, et Bjærg i Attika, sydøst for Athen, var i 
Oldtiden berømt for sit fortræffelige Marmor og sin 
Rigdom paa Planter, der søgtes af Bierne. 



72 Aarhus Latinskole. 

Æventyr om Holger Danske^ 

Fortunatus, Ridder Rod, - 

Kejser Karl, den store franske^ 

Roland og det Kæmpetal, 

som forgik ved Ronseval; 

d^r og Barneskyggen svandt, 

intet morsomt mer jeg fandt, 

lagde Bogen under Stolen 

og udsov mig gjennem Skolen. 

Naar Grundtvig her nævner, at han var lydhør 
for, hvad der kunde meldes om Afguderne i 
Nord, da sigter han til, at han havde stor For- 
nøjelse af at læse Suhms Bog. > Om Odin og 
den hedenske Gudelære«, som fandtes paa Aar- 
hus Skolebogsamling. Naar man mindes, at. det 
hørte til hans største Sorger fra Tyregod, at 
han hos Arild Hvidtfeldt læste, »at vi intet vidste 
om de gamle Guder <, saa kan det skjønnes, at 
Suhms Fortælling maatte lette hans Hjærte*). 
Til denne Syssel med Suhms Bog sigter han 
ogsaa, hvor han i sin Afhandling omOldgransk- 
ning tra 1817 ser tilbage paa sin Skoletid: >En 
sælsom Drift til at vandre med Fædrene greb 
mig alt i Børnesko, nysgjerrfg fulgte jeg Akil 
til Tetis og Æneas til Orkos; men et Smil var 
alt, hvad der aflokkedes mig, som hist i de 



*) Smlgn. hans Brev fra Langeland til Nyerup, anfert hos 
Kr. Arentzen -2, S. 34^, og Indl. til Nordens Myth. 

fra 1808, S. xvn. 



Aarhus Latinskole. 



73 



pudserlige Hjulsvingninger eller Metamorfoser, 
aldrig fristedes jeg til at bestige det vindaabne 
Olymp; aldrig henreves j^ af Musernes klingre 
Stemmer, end sige af romerske Lirendrejeres 
Spilopper, det staalblanke Valhal og guldtakte 
Gimle var Gjenstand for min Længsel, og Skjald- 
enes dundrende Kvad klang sødt i mit Ore; 
som Skoledreng skrev jeg Udtog af Bogen om 
Odin, blæste ad Æolos og holdt kun af Neptun 
for hans djærve: Qvos ^oc*). Han fortsætter i 
Digtet »Udby Havec: 

Gjæve Stougaard! til mig hen 
tit du saa med ædel Smerte 
béd som Fader, bad som Ven; 
men selvraadig var mit Hjærte, 
lukkede sig fluks igjen. 
Dog hvordan end jeg mig .-skabte, 
Haabet du dog aldrig tabte; 
dine Ønsker og den Taare, 
hvormed du mig unge Daare 
sagde faderlig Farvel, — 
de mig rørte, dem jeg gjemte, 
og, hvor meget end jeg glemte, 
dem har jeg dog aldrig glemt; 
Taaren klar mig staar i Øje, 
tak, vor Fader i det heje! 
Stougaard! brave Lærer, tak. 



*) »Dannevirke« 3, S. 68 f. Det er i Virgils Æneide, at 
Neptun hæver sig op af Havdybet og truer ad Bølgerne 

V med et »Qvos ego«, det er saa meget som: »Jeg skal 
lære jer!« 



74 



Aarhus Latinskole. 



Vil man sammenligne disse Brudstykker af 
et Digt fra 1811 med, hvad der i Forvejen er 
anfert som Grundtvigs Vidnesbyrd om hans 
Latinskolegang, da vil der være en iøjnefaldende 
Forskjel. I Digtet er han tilbejelig til at lægge 
næsten al Skylden over paa sig selv, paa sin 
^en Hovmod*). Da han i en ældre Alder tænkte 
tilbage paa hine Aar af sit Liv, saa han paa 
den ufolkelige Skol^ang i den til Oplysningen 
uskikkede Drei^ealder som det, der havde voldt 
Ulykken. Dette er en Forskjel, som ikke maa 
undre nogen; Erfarii^en havde lært den gamle, 
at Latinskolegangen havde været en lige saa 
uheldig Tid for mange andre, saa det maatte 
ligge i selve Indretningen, at den gjorde Fortræd, 
og den yngre Slægt maatte ikke udsættes for 
de samme Farer. Men har han end som Olding 
søgt Kilden til Sløvheden andensteds, end han 
gjorde det ved Overgangen til Manddomstiden, 
saa vil Skildringerne af selve den latinske Skole- 



*) Kun om en Del af Latinlæsningen udtrykker han sig 
allerede i Digtet om Udby Have med Ringeagt: 

I Ko mel og i Justin 
siger man er slet Latin, 
selv jeg siger om det andet, 
det er baade t^rt og vandet 

Men denne Bemærkning herer med til Fortællingen om 
Livet i Tyregod. 



Aarhus Latinskole. 



75 



gang ellers passe godt nok sammen; Præsten 
Laurids Feld og Konrektor Stougaard, som han 
nævner med saa megen Kjærlighed i Digtet, har 
han ikke siden omtalt anderledes; men hvor 
fortræffelige Lærerne end var, blev den latinske 
Skolegang i den Alder slevende. 

Uden for Grundtvigs Skrifter kan man ogsaa 
sege Bidrag til Skildringen af hans Skoletid, og 
ét saadant er de ^^Erindringer fra Aarhus 
Kathedralskole i de ferste 6 Aar af indeværende 
Aar hundrede^ ^ som H. H. Blache har ladet trykke 
i >Historisk Tidsskrift c. Blache, der døde i 1871, 
blevi8i3Lærer og var siden til sin haje Alderdom 
Rektor ved Aarhus Kathedralskole, saa man kan 
ikke mistænke ham for Tilbøjelighed til at male 
Latinskolen med mørke Farver. Det er fra hans 
^en Skolegang i Aarhus 1800— 1806, han med- 
deler en Del af sine Erindringer, og da Grundt- 
vigs Skolegang falder i de to nærmest foregaaende 
Aar, uden at der i Skolens Indretning eller Lærer- 
styrke er nogen Forskjellighed mellem *de sidste 
Aar af forrige og i de første Aar af dette 
Aarhundrede, maa det Billede, han tegner af 
Skolelivet, passe ogsaa til Grundtvigs Skolegang. 

Skolen blev holdt i en Bygning, der var op- 
ført 1763 — 66 for en stor Del for Penge, der i 
dette Øjemed blev indsamlede hos velhavende 
Folk i Aarhus Stift. Mure og Tagværk var 
godt; men ^er var kun enkelt Brædeloft, Skille- 
rumsvæggene var opmurede med Ler og ikke 



^5 Aarhus Latinskole. 

afpudsede, men kun overstragne med Kalk; ogf 
ferst 1791 blev der anskaffet Kakkelovne; indtil 
den Tid maatte Lærerne om Vinteren under- 
vise hver sin Klasse i deres egne Værelser. >Ved 
en bred Gang var Bygningen paa tværs delt i 
to lige store Dele, hvoraf den ene var indrettet 
til Læseværelser, den anden til Beboelseslejlig- 
heder for fire ugifte Hørere, som hver havde tre 
Værelser. Læseværelserne var, saaledes som nok 
paa den Tid i de fleste Skoler, kun to: øverste 
Klasse eller Mesterlektien, adskilt fra den øvrige 
Skole ved et Panel, hvori der var. anbragt en 
dobbelt Dør og to Vinduer ned til Underskolen. 
I Mesterlektien, hvis Gulv var et Trin højere end 
den øvrige Skoles, stod et dobbelt Katheder, og 
Borde med tilhørende Bænke var anbragte ved 
de tre Vægge. Underskolen, der var et rumme- 
ligt Værelse, havde i hvert Hjørne et Slags 
Katheder, foran hvilket der stod to lange Borde, 
Her underviste paa én Gang de fire Hørere hver 
sin Klasse. € Blache anfører efter Samuel Ødman 
et Vidnesbyrd om, at der ogsaa i de svenske 
Skoler endnu over Midten af forrige Hundredaar 
undervistes fire Klasser i ét Rum, »Storskolanc. 
Om Skolen i Roskilde fortæller Henrik Steffens, 
at »den var inddelt i fem Klasser, der blev 
talte neden fra, saa at den femte Klasse indtog 
den højeste Rang; i en meget stor hvælvet Sal 
i det nederste Stokværk var alle Klasserne for- 
samlede, og en blaamalet Trævæg i den øverste 



Aarhus Latinskole. 



11 



Ende af Salen adskilte en Fjerdedel der var 
bestemt for den øverste Klasse, fra de andre 
Afdelinger; den nederste, sterste Del af Salen 
var ved Gitre, der naaede til en Mands Bryst, 
delt i fire Rum for de fire nederste Klasser; 
en Korsgang adskilte dem c''). I Roskilde Skole 
kunde man here hinanden ; i Aarhus kunde hver 
af de fire nederste Afdelinger baade med Øje 
og Øre felge, hvad der foregik i de andre. 
Skolen i Slagelse, som B. S. Ingemann har be- 
skrevet, har haft endnu mere til fælles med den 
i Aarhus. Der var rigtignok kun to Klasser 
i den store Skole, som ved en Gitterport (med 
et Tralværk ligesom smaa Ruder uden Glas) 
var forbunden med Mesterlektien. Men det var, 
fordi denne Læreanstalt i det hele ikke havde 
ilere end disse tre Klasser. En bred Flisegang 
i Murstensgulvet dannede det eneste Skjel imel- 
lem Klasserne i den store Skole. Ved Enden 
af hver Klasse stod en uformelig stor, højrygget 
Træstol, som kaldtes Katheder; langs med Væg- 
gen strakte sig hule, fastspigrede Bænke uden 
Ryg) som Bøndernes saakaldte Gaasebænke, og 
foran Bænkene stod lange, smalle Borde af 
tykke Egeplanker paa Pæle, der var nedgravede 
i Stengulvet."**) 



*) Steffens' »Hvad jeg oplevede«. Oversættelcen I, S. 103 
f., smlgn. Beskr. af Skolen i Helsingar S. 39 og 43. 
^ Ingema,nns Levnedsbog II., S. 10 f. 



7« 



Aarhus Latinskole. 



Undervisningsrum af denne Beskaffenhed peger 
bestemt paa, hvad Forældrene dér kunde vente 
at finde for deres Senner. Hvem der har en 
Forestilling om en Skolegang med Sang og liv- 
lige Fortællinger af Lærerne, vil skjonne, at 
sligt umuligt kunde trives her. Lærerne kunde 
kun være, hvad de ogsaa kaldtes, >Herere€, og 
til sine Tider, naar der foregik en Afstraffelse 
eller sligt i en af de andre Klasser, daarligt 
nok det. Naar den senere bekjendte Skuespiller 
C. N. Rosenkilde sammen med sin eneste Kam- 
merat i Mellemklassen i Slagelse og deres Klasse- 
lærer, Hr. Heffding, opferte deres daglige Komedie 
med den > idelig improviserede Afveksling c, som 
Ingemann har fortalt om, da kunde han og de 
andre Drenge i den nederste Klasse umuligt 
være opmærksomme Lærlinger.*) Og naar man 
faar lidt at vide om de fire Herere i den store 
Skole i Aarhus, kan man faa en Forestilling om, at 
det der ikke gik meget bedre til end i Slagelse. 
Den yngste Afdeling, der egentlig skulde være 
toaarig og omfatte første og anden Lektie, 
undervistes af >Andenlektiehereren€ Henrik Rhode, 
og den næstyngste af >Tredjelektiehereren« Steffen 
Kryssing, der begge var dygtige Mænd og ven- 
lige mod deres Lærlinger. Om den sidste for- 
tæller Blache, at hans Strafferedskab var en 
Snusdaase, hvormed han kunde pikke en doven 



*) Ingemanns Levnedsbog II, S. 13 f. 



Aarhus Latinskole. 



79 



Dreng paa Panden eller Siden af Hovedet 
Fjerdelektiehereren var af en anden Slags. Han 
hed Hans Nikolaj Arendakl og havde allerede 
tiltraadt sit Embede 1767. >Hans Kundskabs- 
forrå ad var meget indskrænket, og hans Lære- 
gaver lidet heldige.« Skjent det var de samme 
latinske Skrifter, han havde at gjennemgaa hvert 
Aar, var han ikke sjælden i Forlegenhed med 
Tydningen og maatte da se efter i Anmærk- 
ningerne i Bogen ; for at vinde Tid. til det, »hen- 
vendte han sig da til en Disipel, ligesom for 
at preve hans Opmærksomhed, med detSpergs- 
maal: hvor er vi nu? En Gang fik han det 
Svar: i Noterne, Hr.Arendal.« Af den geografiske 
Lærebog maatte man endelig ikke bruge den 
nyeste Udgave;^ >thi med de Forstyrrelser paa 
Landkortet, den franske Revolution havde an- 
rettet, vilde han ikke have noget at skaffe. c 
Han. var slem til at straffe, med Haandtager 
af Riset, med Knubs, Rusken i Haaret og sligt. 
Han havde et stort Forraad af Ukvemsord 
(Hundesjæl, Hundetunge, Skejsunge o. m. fl.) og 
forstod at variere sine Irettesættelser efter Om- 
stændighederne. Til en Skomagers Sen hed det: 
gaa hjem til jer Faaer og lær at syeSkou! . . . 
En mørkladen Vestindianer ved Navn Winding 
havde under hvert øje en Aare, der, naar han 
kom i Sindsbevægelse, synligt pulserede. Naar 
Arendahl da under en Irettesættelse bemærkede 
dette, udbred han: Nej se, hvor Dævlen spiller 



go Aarhus Latinskole. 

i jerØvn! men a skal misæl nok driv ham ude 
Om Eftermiddagen fik han sædvanlig en lille 
Middagslur. >Naar han folte Trangen dertil, 
sagde han: nu kan I læse paa jere Lejser til 
imorgen, — og dcrpaa begyndte samtlige Disiple 
at læse hejt, ligesom fordum i Landsbyskolerne. 
Saa længe denne Symfoni vedblev, sov han sødt; 
men blev den pludselig afbrudt, hvilket let 
kunde ske, vaagnedehan op, og da var det ikke 
godt at være ham nærmeste — Lærlingeme 
fra de andre klasser, som Arendahl kaldte 
> Uden veltsknej tene €, drillede ham gjæme, naar 
de kunde. Blache fortæller en Historie, der 
hændtes nogle Aar, tor han selv kom i Skolen. 
>En Disipel i Mesterlektien kom en Sommer- 
morgen ind i Skol^aarden, og da han isaa 
Arendahl spasére i Skolehaven og hans Kam- 
merdør staa aaben, fik han Lyst til at se sig 
om der inde. Paa Bordet stod noget til Fro- 
kost, hvoraf han først nød et Stykke. Derpaa 
iførte han sig Arendahls Slaabrok og satte hans 
nylig pudrede Søndagsparyk paa sit Hoved. 
Paa en Hylde laa et musikalsk Instrument, en 
saakaldt Fløjtedus, som A. i sin Ungdom havde 
trakteret. Denne greb han, satte sig i Læne- 
stolen og begyndte at blæse. Saa snart A. hørte 
de bekjendte Toner, ilede han ind, og blev i det 
første Øjeblik noget forskrækket ved Synet af 
sin Dobbeltgænger, men styrtede straks over 
Personen og greb efter hans Haar, hvorved han 



Aarhus Latinskole. gj 

dog kun fik fat i sin egen Paryk, der herved 
led betydeligt Imidlertid krængede Skjælmen 
Slaabrokken af sig og tog Flugteac Arendahl 
var en gammel Mand, liien endnu stærk 
og rørig, temmelig hej med sund Ansigtsfarve, 
men^barske Miner; hans Klædedragt var bestandig 
af samme Snit, der havde været Mode i hans 
Ungdom; han bar en rund Paryk, som man den 
Gang kaldte > grundmuret«; og derpaa en tre- 
kantet Hat, der snart sad paa tværs, snart med 
de lange Spidser for og bag; Lærlingerne mente, 
at den sidstnævnte Stilling varslede om Uve>r. 
Femtelektiehereren Niels Thomsen (fra (1781 
— 1804) >var et opvakt Hoved, bekjendt for 
sit torre Lune, sine morsomme Indfald . og det 
rige Forraad af lystige Historier, hvoraf han var 
i Besiddelse;« det vidste Drengene og bad ham 
da undertiden i den sidste Eftermiddagstime at 
fortælle dem noget. >Aa Snak!« sigde han da 
først, men lod sig let overtale. >Sæt jer saa 
nærmere hen til mig!« Og nu var alt Øre. Det 
har vel været det bedste ved hans Undervisning ; 
thi han havde -^ som Blache pænt udtrykker 
sig — »i nogle Aar vænnet sig til ved stimuler- 
ende Midler at vække den synkende Aandskraft«, 
det er vel saa meget som, at han var fordrukken. 
Folgen var, at han om Eftermiddagen sædvanlig 
faldt i Savn. >Blev Disiplene nu for hejrestede, 
kunde han vaagne op, og ved saadan Lejlighed 
sagde han en Gang: vaagn op og slaa paa dine 

6 



fa Aarins Latinskole. 

Drenge! . . . Om Sommeren plejede Disiplene, 
naar han var falden i S^vn, i Stilhed at liste sig ud 
og paa Skolebakken at lejre sig paa en Grræs- 
plet Naar han da vaagnede, gik han derom og 
kaldte dem ind. c — Man tænke sig Baenkene 
tomme foran Kathedret, hvor Niels Thomsen 
sover Rusen ud, medens Drengene foran Aren- 
dahls Stol i Kor læser paa iLejser til imorgen«, 
jBi^alcl ige for ved et Ophold at vække den 
sovende Lpeve, og man har svært ved at tro, 
det kan gaa godt med Undervisningen i de 
to Hji^mer, hvor de yngste Drenge sidder med 
deres Lærere. 

H. H. Blache har haft mere til overs for 
N. Thomsen end for Arendahl. Den sidste 
førte en tarvelig og ædruelig Levemaade, men 
var m^et pengegjerrig og yderst paaholdende. 
I Blichers Fortælling »Juleferiernec forekommer 
en Latinskolehorer, der i flere Stykker har lignet 
ham. Qvintus, hedder det, »beherskedes kun af 
én — jeg kan ikke sige Lidenskab, men Til- 
bøjelighed, den at samle Penge; hvorfor han ej 
heller nænnede at spise sig mæt, undtagen ved 
andres Bord, hvor han da rigtignok tog dygtigt 
til sig. c Han brugte ejendommelige fri Over- 
sættelser af latinske Talemaader. Da en 
Lærling havde oversat en Sætning af Terents 
ligefrem saaledes: »De elskendes Vrede 
er Kjærligheds Fornyelsec, raabte han: 



Aarhus Latinskole« 



83 



»Fritte Disipkn begyndte: >Naar Kjærester 
skjændea — c. Men Qvintus tordnede: >De ae 
Løun, din Slubbert! Det hedder: naar Katteren 
jyues o. s« v.c — Den lille halte N. Thomsen 
vilde alle vel, men var værst imod sig selv. 
Han skaffede fattige Disiple Understøttelse hos 
Byens Borgere. Hver Fastelavns Mandag ventede 
og fik han tidlig om Morgenen et Besøg af 
Klassens samtlige Disiple. Han laa da i Sengen 
og ytrede stor Frygt for Fastelavnsriset; men 
paa Bordet stod et til Disiplenes Antal svarende 
Forraad af Fastelavnsboller. 

Da Grundtvig kom i Aarhus Skole, blev han 
optaget i Mesterlektien, saa at han sprang den 
store Skolestue helt ' forbi. Men hans fleste 
Kammerater havde gaaet Arendahls og N.Thom- 
sens Skærsild igjennem, og sikkert har det været 
til at kjende paa dem. Bræddevæggen med sin 
Dør og sine to Vinduer har da heller ikke 
kunnet afspærre Mesterlektien fra det brogede Liv, 
der rørte sig uden for. Forholdene i de lavere 
Klasser maatte da faa Betydning ogsaa i Grundt- 
vigs Skoleliv, selv om han ikke umiddelbart kom 
til at føle Ulemper nederaf. Som Lærling i Mester- 
lektien havde han selv med to Lærere at gjøre, 
Rektoren og Konrektoren. Den sidste af disse, 
yens Stougaard, har han i det anførte Digt 
givet et smukt Vidnesbyrd. Blache omtaler ham 
ogsaa med m^en Kjærlighed. Han var født 
1762 og Søn af en Snedker i Ry, havde selv 

6* 



8^ Konrektor Stougaard. 

gaaet i Aarhus Skole og blev 1781 udnævnt til 
Konrektor, 1805 til Rektor ved Skolen. Stou- 
gaard >tilherte den nyere Tid og var fortrolig 
med de bedre og friere Anskuelser om Op- 
dragfisen og Undervisningen c; skjønt han ved 
Forordningens Bud var tvungen til hvert Aar 
at gjénnemgaa de samme Stykker af latinske 
Forfattere, gjorde han det dog stedse grundigt 
og livligt og oversatte dem i et smukt Sprog; 
i Græsk gik han ikke saaledes til Bunds; :^men 
dette Sprog blev da nok i de fleste Skoler paa 
den Tid overfladisk behandlet c Stougaard > om- 
gikkes sine Disiple med Venlighed og faderlig 
Godhed og var al Tid beredvillig til ved sin 
Mellemkomst at udjævne fortrædelige Sager, der 
ellers kunde være blevne farlige nok for de 
paagjældende. Men han kunde ogsaa blive vred, 
naar nogen havde gjort dumme Streger, og holdt 
<la skarpe og undertiden vel lange Straffetaler. 
Han forstod med Alvor og Kraft at vedlige- 
holde Ro og Orden ved Undervisningen, c — 
Rektoren var Magister Thure Krarups fedt 1739 
og Lærer ved Skolen fra 1765. Det var en 
grundig lærd Mand med stor Samvittigheds- 
fuldhed og utrættelig Arbejdsomhed; men han 
manglede i sine ældre Aar den fornedne Kraft 
til at holde Disiplenes Kaadhed i Ave. »Det 
er fast utroligt, hvad de samlede Mesterlektianere 
i Undervisningstimerne turde tillade sig. En 
Gang gik det saa vidt med dette Uvæsen, at 



Rektor Thure Krarup. 35 

han med Taarer i Øjnene udbrød: hvad ondt 
har jeg gamle Mand da gjort Dem, at De ville 
behandle mig paa denne skammelige Maade. 
Dette gjorde sin Virkning, x>g der blev Ro for 
den Dag og maaske for den.næste, men heller 
ikke længer. € — Da Rektor underviste Mester- 
lektien de tre Dage om Ugen og Konrektor de 
andre tre, saa kan man slutte, at det kun var 
disse sidste, som kunde bringe en Lærling som 
Grundtvig noget Udbytte; han nævner da heller 
ikke Krarup i sit Digt med mindre han skulde 
tænke baade paa ham og Stougaard, naar han 
siger til Aarhus, »Jydekubens vakre Dronning c: 

Dine Visere omsonst 

med al Ømhed med al Kunst 

bredte ud min lille Vinge, 

flej og lokkede saa blidt, 

dalede igjen saa tit, 

for at jeg mig skulde svinge 

med dem over Land. og Hav, 

over Dorskheds fæle Grav 

til Hymett og Libanon. 

Hvad underviste saa Rektor Krarup og Kon- 
rektor Stougaard Grundtvig og hans Kammerater 
1? >Undervisningen omfattede den Gang kun 
Latin, Græsk, Religion, Historie og Geografi,^ 
hvortil i Mesterlektien kom den sfæriske Astro- 
nomi, hvilken Undervisning dog, saa vidt jeg 
mindes, kun bar ringe Frugt, c Ved sin Op* 
tagelse i Skolen blev Lærlingen prevet i de 4 



35 Undervisnings&g. 

* 

Spesier og Reguladetri^ og >naar han havde vist 
sig nogenlunde bekjendt dermed, var dette Fag 
for hele den øvrige Skoletid afsluttet, c Under- 
visningen i Skrivning htstoå li at Rektoren af den 
overste Klasses øverste Afdeling hvert Aar valgte 
den, der skrev den bedste Haand, og han iik 
da 20 Rdl. for i Aarets Løb hver Dåg i en 
Middagstime at undervise de to nederste Klasser 
i Skrivning. Al den særlige Undervisning, der 
blev givet i Modersmaalet^ bestod i, at Stou- 
gaard lod Disiplene i Mesterlektien af og tilskrive 
et Brev eller en lille Udarbejdelse. Derimod kan 
der til nævnte Fag (ø]es Hebraisk^ somRektbren 
havde tilligemed Religion og Astronomi; Stou- 
gaard havde Historie og Geografi; begge under- 
viste de i Grask og Latin^ i det hver havde 
sine Forfattere at gjennemgaa. Bortset fra Ar- 
bejdet med de latinske P'orfattere, der medtog 
den meste Tid i alle Klasserne — >de øvrige 
Fag maatte nøjes med, hvad der blev til overs, 
og clette var da ofte lidt nok< — vardetaaben- 
bart ikke meget, der krævedes af et ungt Men- 
neske for at blive Student omkring Aar 1800, 
og man kan forstaa, at hint gamle Latinskoleliv 
maa have været vel skikket til at opelske Driveri. 
Et stort Gode var, at der ikke brugtes Karak- 
terer. 

> Religionsundervisningen var maadelig og 
for det meste indskrænket til en tankeløs Udenads- 
læsning, hvilken Disiplene dog, naar de saa 



Kirkegang« g^ 

deres Snit, ved at lægge Bogea skjult foran 
sig forandrede til Indensadlæsning, hvilket med 
et Kunstord kaldtes at pjeseu Men saa var der 
adskillige andre Maader, hvorpaa >det religiøse 
Live — for ikke at tale om Kristendom — 
kunde møde dem. Skolen begyndte om Som- 
meren KL 7 og om Vinteren Kl. 8 med en 
m^et vidtløftig Morgenandagt Først a&ang 
man et latinsk Salmevers« Derpaa knælede en 
af Mesterlektiens Disiple i den aabne Dør med 
Ansigtet vendt mod Underskolen og messede 
en latinsk Bøn. Saa knælede en Disipel af 4. 
eller 5. Klasse midt i det større Læseværelse og 
fremsagde .en latinsk Morgenbøn, som saa gjen- 
toges paa Dansk af en af de to lavere Klasser. 
Om Eftermiddagen sluttedes Undervisningen Kl. 
5 eller tidligere, dersom Mørket faldt paa, og 
da atter med et latinsk Vers og med en latinsk 
Bøn, der messedes. Men hertil kom en meget 
vidtløftig Kirkegmig. De to øverste Hørere — 
man vil mindes^ at det var N. Thomsen <^ 
Arendahl — var Kordegne ved Domkirken og 
Fruekirke. Mesterlektien, 5. og 3. Klasse skulde 
opvarte med Sang i Domkirken, 4. og nederste 
Klasse i Fruekirke. Hver Søndag skulde da en 
Disipel som Grundtvig i Kirke baade til Høj- 
messe og til Aftensang; Lærerne var ogsaa for- 
pligtede til at være med hver Gang i Kirken; 
kun Rektor og Konrektor kunde skiftes, saa 
den ene mødte ved Højmesse, den anden ved 



gg Kifkegang. 

Aftensang i Domkirken. Man skulde tro, at 
naar hver Klasse havde sin Lærer med, maatte 
der kunne holdes Orden, og dog var der en af 
Mesterlcktien, som havde det Embede »at op- 
tegne de Disip le, der ved de gudstjenstlige Hand- 
linger kom for silde eller aldeles udeblev eller 
opferte sig paa en usemmelig Maadec — han 
kaldtes »Skriver i Kirken« ---, og hvad hjalp 
det saa? Under Salmesangen havde Disiplene 
deres Plads i Koret; men naar Prædiken be- 
gyndte, gik de med Lærerne ned i Sidegangen 
lige over for Prædikestolen, hvor man bedre 
kunde hare. Naar saa. Lærerne var komne ind 
i en lukket Stol, som de der havde, >var det 
Skik; at Mesterlcktiancrne i al Stilhed cfter- 
haanden listede sig ud paa Kirkegaarden, hvor de 
tilbragte Tiden, som de bedst kunde; Der- 
vogtersken maatte da underrette dem om, naar 
Præsten havde sagt Amen, hvorpaa de gik ind 
og sluttede sig under Opgangen til Koret for- 
sigtig til de andre. >Det gik da her som sæd- 
vanligt«, tilføjer Blache, >dé smaa Fluer blev 
fangne, de store vidste at gjenncmbryde Lovens 
Net. Denne Adfærd kan vel ikke retfærdiggjeres, 
men dog undskyldes; Ihi hver Sendag at skulle 
hore to lange Pr-^dikcner, paa Festdagene endog 
tre, hver Fredag en og i Fasten en hver Ons- 
dag, var dog mere, end man med Billighed 
kunde forlange af den Alder. De smaa Fluer 
sad da der paa Bænkene, betragtede Epitafierne 



Kirkegang. gp 

(Mindetavlerne) og de derpaa malede Præster 
med store Pibekraver og lange Skjæg.og hørte 
undertiden et Par Ord af Prædikenen, c Efter 
endt Gudstjeneste gik Lærere og Disiple over i 
Skolen, og de sidste skulde da gjere Red'* for, 
hvad Præsten havde sagt, hvad de naturligvis 
ikke kunde. — Men dermed er Disiplenes Del- 
tagelse i, hvad der havde med Kirken at gjere, 
endnu ikke fiildelig skildret. Sangopvartningen 
&ndt Sted San- og Helligdage, ved Faste- 
prædikener, ved Fredagsaltergangen, vedSkrifte- 
maalet Torsdag Eftermiddag, ved Landemodet, 
ved Præsteordinationer, ved Bryllupper, Barne- 
daab og Li^b^ængelser. Ved Jordefærd kunde 
man forlange hele Skolen eller den halve eller 
blot to Klasser til at synge foran Ligfalget fra 
Kirkegaardsporten til Graven og tilbage igjen; 
Betalingen var forskjellig efter Sangkorets Star- 
relse. 12—16 af dem, der havde de bedste Stem- 
mer, »var ved Sangene, og de maatte ogsaa 
gjare Tjeneste ved Stuebryllupper, hvor de bag 
efter blev farte ind til et Bord med Vin og 
Kager, som stundom kunde blive nydt over 
Maade. En af Mesterlektien maatte far Skrifte- 
maalet om Torsdagen i Domkirken oplæse en 
af Davids Salmer og en Skrifteban i Korsdaren; 
en anden fjorde det samme i Fruekirke; en 
tredje var Degn i Aaby. For alle disse Tjenester 
fik Disiplene en Betaling, der i Mesterlektien 
kunde stige til 30 Rdlr. om Aaret, og da de 



90 



Tooen i Aarhus Lfttmskole. 



desuden fik fri Undervisning i Skolen, var det 
ikke dyrt at gaa i Latinskole. Men hvilken 
sløvende Kirketjeneste! Man kan begribe, at 
Grundtvig under en saadan Tvang kunde > glemme 
Kirk^angen, saa da han kom til Kjobenhavn 
som Student, var der ikke Tanke hos ham om 
en Gang at sætte sin Fod i en Kirke.€ 

Der er endnu kun et Par Smaatræk, j^ efter 
Blache skal tilfoje, som kan hjælpe til at gjore 
Billedet af Grundtvigs Skolegang i Aarhus auf- 
skud^ere. Der var en Sanglærer ved Skolen, 
den tid%ere Konrektor, Magister Grossmann^ der 
fra 1789 baade var blind og lam i Underdden 
af Legemet, men desuagtet al Tid syntes at 
være i godt Lune. Han sad henved 20 Aar i 
sin Lænestol og kom ikke fia sin Stue; men 
naar Disiplene kom ove/ til • ham for at faa 
Undervbning, blev han af nogle af de ældste blandt 
dem saa godt som baaret hen til Klaveret, og Sang- 
timen gik til Ende uden nogen som hebt Uorden, 
pette vidner om en god Tone meUem Lær- 
Ungerne. Hvad disses indbyrdes Forhold angaar, 
da > benyttede Mesterlektianeme sig ikke sjælden 
af de yngre Disiple til at gaa Ærinder for sig 
eller ved Undervisningens Ophor til at bære 
deres Beger hjem, naar de selv ikke gad eller 
havde Ærinder anden Steds; ogsaa haandhævede 
de af og til den gamle usurperede (selvtagne) 
Ket til at revse de yngre Disiple, naar disse 
efter deres Mening havde forset sig. c Opkomne 



Tonen i Aariiiis Latinskole. 



9» 



Uenigheder udartede ikke sjælden til Haand- 
gribeUgheder, hvorved der sædvanl^; af Til- 
dcueme sluttedes Kreds om de kæmpende Parter, 
der saaledes fik Lov til efter Hjærtenslyst at 
køle derts Harme; men der blev draget Om* 
sorg for, at ved en saadan Holmgang alt gik 
ærligt til, og at Sagen ikke dreves alt for vidt 
Boldspillet var den almindelig^e Leg. ' Saa 
sejlede man i Baade op ad Aaen til Aaby for 
at spise tyk Mælk. Om Vinteren dreves Skøjte- 
leben paa MøUedammen, og om Sommeren 
tumlede man sig i de nærliggende Skove, især 
i Risskov, der den Gang endn^ tenmielig laa i 
Naturtilstand og ikke blev meget søgt af Byens 
Folk. Skoleballer og Skuespil af Lærlingeme 
var i Blaches Tid i deres første spæde Begynd- 
else, saa dermed var vel slet ikke begyndt, da 
Grundtvig gik i Aarhus Latinskole. 

Grundtvig har gjemt den Stilebog, som han 
mødte med i Kjøbenhavn, da han skulde være 
Student i Efteraaret 1800, og om dens Indhold 
har C I. Brandt medaelt en Del Oplysninger.^ 
Denver skrevet under Konrektor Jens Stougaards 
Vejledning, og indeholder vistnok væsentlig la- 
tinske Stile, men dog ogsaa Øvelser i danske: 
Gjenfortællinger, Besvarelser af Spergsmaal og 
Breve; saadant var paabudt i Ove Høgh Guld- 
bergs Forordning om de lærde Skoler. 



O D. K. T. 1873, S. 677 ff. 



Q2 Grundtvigs Stilebog. 

' Man kan ved at læse i denne Stilebog danne 
sig en Forestilling om Stougaards Fremgangs- 
maade ved Undervisningen. Han har ikke været 
hævet over Tidens Spidsborgerlighed; men han 
har haft en varm Kjærlighed til Fædernelandct og 
til sine Lærlinger. En Fortælling om den Ro, 
hvormed en stoisk Filosof kunde taale For- 
urettelser, slutter med de Ord: iHvor glad vilde 
jeg være, om De, mine unge Venner, vilde sege 
at ligne dette Eksempel!« Et andet Sted fore- 
kommer følgende Henvendelse til Lærlingerne: 
1 Tragter /De efter Ære, Rigdom og Fornøjelser, 
ogsaa det kan De gjore, naar de falger den 
Orden, som Lov oef Fornuft foreskriver Dem; 
men vogt Dem, at De ikke alt for ængstelig 
jager efter^ hin, tilraner sig disse eller bliver 
Trælle af de sidste; thi Ære og Rigdom er ofte 
en Byrde, og umaadelig Fornajelse afkræfter og 
ødelægger baade Sjæl og Legem. Saaledes 
ønsker jeg ikke som Stoikerne, at de skal ud- 
rydde Lidenskaberne; men at De maa bruge 
dem under Fornuftens Herredømme. De elsker 
Nethed, Elegance og afskyr alt bondeagtigt Væsen. 
Hvo tør dadle dette? Blot at De ikke sætter Deres 
Glæde i barnagtige Komplimenter og udsøgte 
Klæder; thi dette vil røbe Dumhed, Forfænge- 
lighed og Stolthed, og saaledes med alt. Middel- 
vejen er det sikreste. < Et Par Gange ve^ider 
følgende Formaning tilbage: »Da vi, som Cicero 
siggr, skylder vort Fædreland og vore Forældre 



Grundtvigs Stilebog. q9 

sl den Kjærlighed, der er mulig, saa lad oa be- 
stræbe o$ for med utrættet Flid at gj^re den 
Fremgang i Patriotisme og Videnskaber^ som 
Fædemelandet kan gjare Fordring paa, og vore 
Forældre ønsker . . . Vor Skole kan forsyne 
os med de herligste Mønstre paa utrættet Flid. 
Hvo kjender ikke Morten Borup og Ole Rømer, 
disse lærde og beran^melige Mænd? Lad os 
følge disse vore værdige Mønstre! Lad os af- 
ryste Ladheds Søvn og arbejde med utrættet 
Flid! c 

En Prøve paa, hvordan Grundtvig selv skrev 
den Gang, kan formentlig findes i et Brev som 
"dette, der findes i Stilebogen: iKjæreste Ven! 
aldrig har noget Brev været mig mere behageligt 
«nd det sidste, jeg saa fra din Haand; thi deri 
fandt jeg alt, ja mere, end jeg havde ventet. 
Du har jo ej alene gjort dig ganske færdig fra 
Akademiet paa en Tid, jeg mindst ventede, men 
«ndog erholdt din Embedsekamen med en, efter 
mine Tanker, ønskelig Karakter, skjønt du ej 
selv anstiller dig saa aldeles tilfreds med samme. 
Næst den Forsikring, at ethvert lykkeligt Frem- 
skridt, du gjør paa den Bane, du har bestemt 
<Jig, skal glæde mig lige saa meget, som det 
modsatte vilde smerte mig, vil jeg slutte med 
et velment lev vel!« 

Morsommere er det at se, hvordan Grundtvig 
klarede sig ved deri Øvelse at gjengive latinske 
Talemaader med danske Ordsprog eller Fynd- 



Q^ Gmndtvigs Stilebog. 

Sprog. Brandt antager neni%, at det er ham 
selv, der har forfattet Rim som disse: 

Naar man har egne Sporer og fremined Hest, 
saa rider man alle Tider bedst. 

Hvo, som ej haver noget at give, 
han sjælden en stor Mand mon blive. 

Naar Hovedet afhugges, 
kan Saaret ej lukkes. 

Hvad hjælper vel de store Ord paa Tungen, 
naar man har intet udi Pungen. 

Hvo, som Kvindeaag maa drage, 
han har Åarsag til at klage. 

Tosser, Bern og fulde Folk, 
de er Hemmeligheders Tolk. 

I Stilebogen findes nøjagtig Liste over, hvem 
der var i Skolen, da Grundtvig kom ind i den, 
med korte Oplysninger paa Latin, navnlig da 
om dem, der >med stor Glæde bod Skolen 
Farvel <. 1800 blev foruden Grundtvig kun to 
andre Studenter, Beggild^ der ligesom Grundtvig 
fik Laud (første Karakter), og True^ der fik Haud. 

Der findes ogsaa nogle Rim i Stilebogen, 
som ikkf! hører til Skole-Arbejdet. Der er et 
Skæmtedigt om Byfoged Brandt i Hjørring. Der 
er en Sørge- Arie, som begynder: 



Gnmdtvigs Stilebog. gt 

Aky du for mig Ulykkens Nord« 
du, hvis Gud var fordum Tor, 
som dyrkedes ved Ilden rød, 
hvorfor blev jeg i dig fød? 

Og det ses, at Forfatteren har haft den Mod- 
gang, at >den muntre blide Pige<, som havde 
»fortryllet ham<, nu 

. . . efter en anden gaar, 
som blir Student til Efteraar, 
og Hører let kan blive» 
— om hans Broder blir i Live. 

>Skjant jeg«, kan vi læse i Grundtvigs 
> Mands-Minde <*), >til jeg var fulde 15 Aar, i en 
Krog paa den jydske Hede havde nogenlunde 
bevaret den levende Sans, saa vel for det store 
som for det hjemlige, og i det hele for det 
naturlige og levende, saa havde dog Latinskolen 
paa langt mindre end to Aar forvandlet mig 
til saa kold, selvklo? og lavstammet en Person, 
at jeg ikke en Gang bred mig om, hvordan det 
gik med den store Kamp, jeg dog med, levende 
Interesse havde fulgt, bogstavelig lige til den 
Dag, jeg satte min Fod i den forheksede Latin- 
skole; thi Slaget ved Abukir, som stod et Par 
Maaneder i Forvejen, husker jeg grandt, var mig 
hejst mærkværdigt; men paa den klassiske Jord- 



*) S. 270 f. 



og Latinskolens Virkning. 

bund mærkede jeg næppe det mindste til Napo- 
leons Hjemkomst eller en Gang til Slaget ved 
Marengo, saa i min Hukommelse sammensmelter 
Nelsons Bedrifter ved Abukir og ved Kjaben- 
havn, som om j^ havde sovet Mellemtiden bort. 
Det havde jeg da i Grunden ogsaa; thi hvordan 
vore Latinskoler end nu kan være, saa var den, 
jeg gik i, saa aandlas, saa tom og kjedelig, at 
enten maatte jeg labet ud af den Dagen efter 
min Ankomst eller lære at skamme mig over 
min Forkjærlighed for Historien i det hele og 
Fædernelandets i Særdeleshed, ja, ved hvert 
Glimt af Aand og hver Gnist af hellig Ild, der 
end fandtes hos mig, og skjent det al Tid er 
min egen Skam, at jeg valgte det sidste, saa 
var det dog ogsaa en gruelig Blindhed hos vore 
troskyldige Fædre, som i den flygtigste og far- 
ligste Alder kastede os ind i en Kreds, saa 
fjendtlig mod alt i højere Forstand naturligt og 
levende, saa blottet for alt, hvad der adler, saa 
fuld af alt, hvad der kan nedværdige, sleve og 
fordærve Mennesket.« 



.vw-^4^K-wuv 



Skærtorsdagskampen. 

1 rods saa kristelig en Opdragelse og Op- 
lysning, som den vel fandtes i Danmark ved 
Slutningen af det attende Aarhundrede, traadte 
Grundtvig dog ind i det nittende som en Hed- 
ning og gjorde ingen Hemmelighed deraf for 
sine jævnaldrende, lige som han da ikke fandt 
stort andet end det samme Hedenskab hos dem*\ 
Han var derved kommen i et fremmed Forhold 
til sine Forældre, saa det er ikke til at undres 
over, at det Besag, han gjorde i Hjemmet, inden 
han rejste til Kjebenhavn for at tage Studenter- 
eksamen, var baade kort og koldt*"*). Men det 
maa der med Flid gjores opmærksom paa, at 
han aldrig har været, hvad man kalder et let- 



*) Den undertrykte Afhandling om Religionsfrihed fra 

1827, S. 197 f. 
**) Bogen om Povel Dons, S. 9. 



og 2. April i8oi. 

sindigt eller udsvævende Menneske. Arvet Alvor, 
Fattigdom, Stolthed og Ærgjerrighed holdt ham 
langt borte fra Verdens Lystighed; han var en 
Farisæer af den strængestc Sekt; »et moralsk 
Mennesket var det Øgenavn, han bar i Verden, 
og han bar det med Stolthed. c"") Han var, har 
han fortalt, >en kold, selvklog og lavstammet 
Person«**), og det kan meget godt forliges med 
at være >et moralsk Menneske«. 

I Oktober 1800 tog han Studenter-Eksamen 
og i April 1801 den filosofiske Del af anden 
Eksanien, begge med forste Karakter.***). Men 
April 1801 har en langt starre Betydning for 
Grundtvig end ved denne Eksamen. Den anden 
April var han fra Kjøbenhavns Toldbod og fra 
Lange-Linje > Tilharer ved Kæmpetrætten paa 
Kongedybet, da de danske Laver paa den blaa 
Grund blev vækkede af deres lange sade Savn, 
men lod sig dog ikke forskrække enten af 
Drj^er eller af Elefanter.« 

Som gammel Mand kunde Grundtvig for- 
tælle livligt om Stemninger og Tilstande 
i Hovedstaden i de farste Maaneder af 
1801. >J^ husker det godt fra min Ungdom, 



*) Brev til J. P. Mynster af 22. Decbr. 1812 i: »Nogle 

Blade af J. P. Mynsters Liv og Tid«, S. 115. 
**) »Mands-Minde«, S. 270. 

***) Ved den filologiske Del af anden Eksamen om Efter- 
aaret tSoi fik han anden Karakter. 



2. April 1801. og 

at vel havde man i hele "Marts Maaned b^yndt 
saa smaat med at lave lidt paa Batterierne og 
slæbe det ene Blokskib ud efter det andet; men det 
gik meget langsomt og trevent, saa man kunde 
godt se paa Folk og mærke det paa sig selv, 
at endnu vidste de ikke, hvorfor de var jaget 
op af deres gode Savn, for vel havde vi hørt 
snakke om, at til Foraaret vilde Engelskmændene 
gjæste baade os og Svensken og Russen med 
sin Flaade; men vi tænkte aabenbar: det har 
vel ingen Ned, siden vi er saa mange om det, 
og det er i al Fald ikke værd at tage Hatten 
af, fer man ser Manden. Ferst da vi harte i 
Kjabenhavn, at hele den store engelske Flaade 
var i Sigte fra Kronborg, og fik kun alt for 
snart at hare, den var lebet glat igjennem Sundet 
og var i fuld Opsejling, saa vi stod i Stikken^ 
farst da kom der Liv i Spillet, men saa gik 
det ogsaa fejende. Vel var det saa silde tagets 
at meget, som skulde være gjort f^r. end andea 
April, blev farst gjort bag efter ^ da det ikke 
behavedes, og det var ikke blot Tilfældet med 
saadanne Smaating som Studenterkorpset, jeg 
jden Gang stod ved, men blandt meget andet,, 
ogsaa med Sandsækkene ude paa Trekroner,, 
som skulde beskyttet Mandskabet lidt; men 
Modet, som al Tid er Hovedsagen, det kom dog 
netop tidsnok^ og Engelskmanden, som vilde 
skudt Trekroner sander og sammen, han kom 

ogsaa tidsnok^ for han kom paa Grund der udea 

7* 



lOO 2« April 1801. 

for og fik det glatte Lag, saa der var ikke 
blevet helt af ham paa den Side, hvis ikke 
Admiral Nelson, ellers en stor Vovehals, var 
blevet saa klog af Skade, at han skrev i Land, 
at det gjorde ham meget ondt, at han var kom- 
met op at slaas med de tapre danske Bradre, 
og at han havde Ordre til at standse det unatur-* 
lige Blodbad saa snart som muligt«^) 

Ja, Grundtvig har ofte i Tale og Sang prist 
Skærtorsdagskampen, da 

Thurah faldt med samme Ros, 
som Lassen og som Willemoes 
de stod, 

medens Dannebrog stak i Sky, og 

Danmark rejste sig paa ny, 
med Levebral i hejen Sky, 
fra Belgen blaa.**) 

Og han har kaldt denne Dag for den »tidlige 
Opvækkelses og Opstandelses Time i Århundredets 
Morgenrede, da vore Ulke kappedes med John 
Bull om at skyde Nyaar ind paa Kongedybet«***). 



*) »Danskeren« 4, S. 296 f. og i, S. 104 f. Smlgn. »Danske 
Folkefester«, S. 12 f. og Smaaskrifter om den historiske 
Hajskole, S. 40 og 42. 
**) Sang fra 28. Januar 1839. 
***) »Bragesnak«, 2. Udg., S. 313. 



2. April 1801. lOl 

Men han har tillige bevidnet, at denne Hæders- 
dag varslede om langt merey end den i øje- 
blikket virkede. »Uagtet Slaget i Kongedybet, 
saa hæderligt og dog uheldigt, besveget om ikke 
for Kransen, saa dog for Frugten, var besynder- 
lig skikket til at oppuste hver slumrende Gnist 
af Fædrelandskjærlighed og til at vække især 
Ungersvendene til at anstrænge alle deres Ævner 
for en Gang at tilbagevinde Danmark sin tabte 
Glans, saa virkede det dog slet ikke saaledes 
paa mig, ikke heller paa mine jævnaldrende eller 
paa Folket i det hele. Meget mere overraskede 
Daaden os omtrent lige saa meget, som den 
overraskede Fjenden, og overgik saa vidt, hvad 
vi alle falte os begejstrede til, at vi var glade 
ved, det blev saa godt overstaaet, at vi nu kunde 
vente Fred og Ro i vore Dage, ligesom vore 
Fædre, paa disse Timer nær, havde haft i deres; 
saa i Steden for at vække os af vor uværdige 
Slummer, inddyssede netop den hurtig over- 
farende Torden os endnu mer, da det syntes os 
bevist, at vi med al vor Aandleshed og Smaa- 
lighed dog, hvad Øjeblik vi vilde, kunde selv i 
Kraft og Opofrelse godt maale os med vore 
ypperste Fædre.«*) 



*) »MaDds Minde«, S. 272. Det var først paa Langeland^ 
at Grundtvig lærte Wilemoes at kjende. Forholdet til 
ham har bidraget væsentligt til at opfriske Mindet om^ 
hvad han havde oplevet den 2. April. n 



2. April 1801. 102 

Men havde det i Øjeblikket ikke nogen af- 
gjerende Virkning paa Grundtvig, at han havde 
lyttet til Kanontordenen, hvormed Helten fra 
Abukir sked Folkelighedens Aarhundrede ind*), 
såa fik det, han den Dag havde oplevet, ikke 
blot stor Betydning for hans senere Udvikling, 
men det gav tillige straks Anledning til, at han 
kom i Forhold til andre Studenter, og i det 
mindste et af disse Forhold fik afgjarende Be- 
tydning for ham. 

Efterretningen om Engelskmændenes Komme 
havde fremkaldt en Opfordring til Kjøbenhavns 
Studenter om at væbne sig. De imødekom den 
med stor Iver og dannede to Batailloner under 
Overhofmarskalk Hauchs Kommando. K. L. 
Rahbek meddelte til deres Opmuntring i sin 
> Tilskuer« et Digt fra Kjøbenhavns Belejring i 
Frederik den tredjes Tid om 1 Studenternes meget 
ondt og sildigt godt< med det Vers: 

Mig ingenlunde dog fortrød, 
hvad jeg her skulde lide; 
thi jeg end vilde til min D»d 
for Fædrelandet stride. 

Aprilsdagtne forløb imidlertid, uden at Studenterne 
kom til at udføre det hæderlige Hverv, de havde 
faaet, >at tage Udrøret af de nedfaldende Bomber, 
førend de sprang <. Men man vidste ikke, hvad 



") Kirkespejl, 2. Udg., S. 323. 



Studenterkorpset. 103 

der kunde folge efter det engekke Tog, og de blev 
ved at øve sig i Vaabenbrug. Studenterkorpset 
fik Navn af > Kronprinsens Livkorpsc De valgte 
sig Officerer og Underofficerer. Kun virkelige 
militære kunde blive Officerer; undtagelsesvis 
blev dog Knud Lyne Rahbek og Thomas Chri- 
stoffer Bruun Lojtcnanter. Øhlenschlæger blev 
Kommandersergeant og Fanejunker. Tjenesten 
dreves fra først af med megen Iver; den begyndte 
Kl. 6 om Morgenen. Den 21. April blev Fanerne 
indviede og hilsede med en Sang af Thomas 
Thaarup. ' Men mange andre skrev Sange for 
Aprilsdagenes Barn, saaledes Falsen, Pram, Sagen 
og Schack Staffeldt. Patriotisme, Borgerdyd, 
Borgersind og Kjærlighed til Kronprinsen, det er 
hvad der stadig vender tilbage i disse ikke meget 
poetiske Sange. 



Den første Ungdomsven. 

1 Studenterkorpset var det, at Grundtvig traf 
sammen med Bornholmeren Peter Nikolaj Skov^ 
gaardy sin > tidligere Ungdoms eneste Vent.*) 

Skovgaard var Sen af en Lejtenant ved de 
Dragoner, som harte til den bornholmske Milits. 
Hian var fedt samme Aar som Grundtvig paa 
en Gaard i Nærheden af Ronne, fra hvis Latin- 
skole han 1798 var afgaaet til Universitetet. Der 
var Æmne i ham til en betydelig Videnskabs- 
mand. Men hans Livsbane blev pludselig af- 
brudt ved en Ulykke, som der kan være Grund 
til at berere her, baade fordi den har voldt hans 
Ven stor Sorg, og fordi den kaster Lys over 
Forholdene i de Dage, da Grundtvig 'skulde be- 
gynde sin Virksomhed som dansk Forfatter. 

1804 udkom der i Kjabenhavn en > Beskrivelse 
over Bornholm ved Peder Nikolaj Skovgaard, 



*) Indledning til Nordens Mythologi, S. XVII. 



P. ,N. Skovgaard. jqc 

Litteratus. Farste Del. c I en Bog af denne 
Slags maa man vente at finde en Beskrivelse af 
Militærvæsenet paa Forfatterens Fedeø. Som 
Sen af^ en Lejtnant i Militsen kjendte han det 
neje, og da det var saa > yderst forskjelligt fra 
Danmarks og andre Landes Krigsvæsen«, maatte 
det interessere Læserne at faa Besked om det. 
»Hele Landet er at anse som en stor Fæstning, 
hvis Garnison samtlige Landets Indbyggere af 
Mandkjennet udgjar.« I Spidsen for Fæstningen 
staar Kommandanten og under ham adskillige 
andre militære Embedsmænd. Og om en af dem 
læser man da følgende: > Bøssemager en, med 
I20 Rdl. aarligf, skal reparere alle brøstfældige 
Geværer Kongen tilhørende, hvilket er et ikke 
ringe Arbejde, saasom det kuns er gamle, kas- 
serede Gevær, der ej længer kunne bruges ved 
Regimenterne, Kongen sender herover til Landet«. 
Til de daarlige Geværer vender Forfatteren oftere 
tilbage. En Dragon har > en Flindt med Bajonet 
til, der just ikke dur meget«. Der var for nogle 
Aar tilbage hos Dragonerne >tre Slags Flindcer, 
hvoraf hundrede Stykker vare jærnbeslagne. 
Resten messingbeslagne, ogm^etfaa af Pistolerne 
vare brugbare eller af den Beskaffenhed, at de 
kunde repareres«. Kommandanten, Oberstlejte- 
nant v. Funch, udvirkede ved Generalitetet, at 
der skulde komme andre bedre Vaaben i Steden 
for hine, der skulde kasseres. >Men hvo skulde 
have troet sligt? De Geværer, her kommer over. 



I06 Skovgaards Beskrivelse over Bormholm. 

vare intet andet end gammelt, fra Regimenterne 
kasseret Snavs ; kuns den Fordel er der ved 
dem, at her nu ere 500 Kongen tilhørende 
Geværer paa Landet af ét Slags, Hvad Pistolerne 
anbelanger, da kan der vel skydes med dem; 
men de ere dog kuns gammelt Lapperi. Heraf 
kunde det synes, som det hojkongelige Generalitet 
anser'hele Militærvæsenet paa Bornholm at være af 
saa ringe Værd, at ej Dragonerne, det bedste 
Korps paa Landet, fortjene at have nogenledes 
ordentlige Geværer.« Naar Forfatteren kommer 
til Infanteriet, da klager han atter over >det 
gamle usle Skydegevær.« Nogle af Geværerne 
er messingbeslagne, andre jærnbeslagne; >men 
alle stemme de deri over ens, at de ej er ind- 
rettede til at skyde med, dog til Brug i Freds- 
tider ere de (saa meget indser nok det hej vise 
Generalitet) fuldkommen gode nok; til Geyæret 
harer en Stump af en Bajonet, som rigtig nok 
ej kan hæftes fast paa Geværet; men* det er 
derfor lige brugbart i Fredstider; thi da siger 
det slet intet, om. Bajonetten en Gang imellem- 
stunder dratter af Geværet, og i Til&elde det 
mod en Fjende skulde bruges, tror jeg end og, 
det vilde være for det meste ligegyldigt, enten 
et saa kort Bajonet sad paa Geværet eller ej. 
Desuden har hver Mand en Patrontaske med til- 
herende Rum, og som samme Taske mangler 
Kardus, er den særdeles bekvem for Infanteristen 
at gjemme et og andet i, der kan være godt 



Skovgaards Beskrivelse om Bomholm. jQy 

at have med til Vederkvægelse paa Mønst- 
ringer. <*) 

Det er ikke blot over de slette Vaaben og de 
tomme Patrontasker, at Dragonlejtnantens Sen 
besværer sig. Han maa ogsaa i haj Grad be- 
klage, at der >ved Dragonerne, det bedste Korps 
Nationale paa Landet, er Officerer^ der ej kunne 
låse og skrive^ hvilket her anferes til Skjændsel 
for de Kommandanter, der have foreslaaet slige 
udulige Folk til Officersposter, da der dog ingen 
Mangel har været nogensinde paa duligere Under- 
officerer at foreslaa.« Lidt længere omme læser 
man: > Nogle af de forrige Kommandantere, som 
ganske ukyndige i Kavallerivæsenet, have temme- 
lig skjedesløst overset Landets Dragoner, und- 
tagen for saa vidt som de ekserserede til Fods, saa 
at det aldeles ikke glemtes at indfere ordentlige 
Slag paa Taskerne og saadant mere, der udgjer 
Sjælen i Garnisonseksersitsen; men Manevrerne 
til Hest, der dog nok er det vigtigste for Dra- 
goner, have aldeles ikke" duet noget, fer end nu 
i et Par Aar der er begyndt noget paa dem ved 
den nuværende Kommandant, der, kyndig i Ka- 
vallerivæsenet, bestræber sig for at bringe de born- 
holmske Dragoner, som og de avrige Tropper, 
til en noget bedre Stand end den, hvori de far 
hans Tid have været« Der ankes over, at de 
bornholmske Dragoner maa fare Jyllands Vaaben 



*) Anf. Skrift, S. 149 f., 154 og 159 f. 



I08 Skovgaards Beskrivelse over Bornholm. 

paa deres Standart i Steden for > Bornholms 
eget Vaaben, som er en kronet gylden Drage 
med aabent Gab og snoet Stjært, i blaat Feld«;. 
>for Jylland skulde dog vel aldrig Bornholaas 
Dragoner stride, men for sit Fadeland og for 
Kongen af Danmark«. Der formodes, at Stand- 
arterne i fjærde Frederiks Dage er gjorte til de 
jydske Ryttere og siden givne de bornholmske 
af Mangel paa nogle, der passede bedre/) 

Skovgaard anker ogsaa over andre Ting, 
end hvad der vedrører de bornholmske Dragoner 
og evrige Milits. > Vejvæsenet er i en saadan 
Tilstand paa Bornholm, at det gjer Landet Skam.< 
Det kunde blive bedre, om Opsigten med det 
blev givet til >Mæild, der var duligere til at be- 
styre samme end Byfogdeme ere, der, blandt 
alt hvad som helst de lære af juridiske Fore- 
læsninger, dog ej der erholder nogen Kundskab 
om, hvorledes Veje maa anlægges og forbedres, f 
— Der er > aldeles ingen Postindretninger paa 
Bornholm; men de vare meget at ønske«. >I 
Vintermaanederne, naar Søen er tillagt med Is, 
er al Brevveksling med alle andre Steder uden 
for Landet saa aldeles afbrudt, som om Born- 
holm ikke en Gang laa paa Jordkloden . . . 
Jeg erindrer et Aar, nemlig 1799, da intet Bud- 
skab kom til Landet fra andre Steder førend 
ved Maj-Maaneds Midte.« — HartkornS'Skatten 



*) Anf. Skrift, S. 169, 171 f. og 173. 



Skovgaards Beskrivelse over Bomholm, ioq 

«r fordelt saare ulige, og Skovgaard tror, at 
>dcr ej kan være Tvivl om, at den (eller de), 
der fastsatte Hartkornet her til Lands, har været 
meget partisk og, for at jeg skal betjene mig af 
det mest skaansomme Udtryk her kan bn^es, 
ret en Slyngel, hvo det endog har været.«*) 

Man vil i disse Bemærkninger fra en 2iaarig 
Forfatter baade finde stor Frimodighed eller 
Fripostighed til at meddele, hvad han tænker 
om de offentlige Indretninger paa hans Fedee, 
og en ikke ringe Evne til at udtrykke sig med 
Fynd og Vid. ' Hvem der nu deler Grundtvig^ 
Mening, at der er en mærkelig Forskjel paa 
en slem Vittighed og en slem Grovhed"") kan 
tilgive en hel Del Fripostighed for Viddets Skyld, 
som det er parret med. Men da ikke alle har 
samme Lyst til at faa sig en sund Latter, og 
og da det Vid, hvormed en Anke mod en offent- 
lig Indretning bliver fert frem, unægtelig bevirker, 
at Skrøbeligheden ved den falder stærkere i 
Øjnene, end det vilde være Tilfældet, om der 
ganske kort og tert var givet Besked om, hvad 
der var i Vejen, — saa kan man ved at tænke 
over, hvad der er anfert, endda nok forstaa, at 
Beskrivelsen af Bornholm ikke er falden i de 
styrendes Smag. Men især har det dog vakt 
Ansted, hvad der kunde læses under Beskrivelsen 



*) Anf. Skr., S. 180—3 og 187. 
**) »Bragesnak«, 2. Udg., S. 171. 



IIO Skovgaards Beskrivelse over Bornholm. 

af Hammershus, der i sin Tid, som senere 
Kristianse, var >en Arrest for adskillige store og 
smaa Folke: »Blandt dem, som her have været i 
Arrest, er Korfits Uhlefeldt, forhen Danmarks 
Riges Raad og Hofmester, den samme Mand,^ 
hvis Minde endnu staar paa en offentlig Plads 
i Kjebenhavn, til evig Skjændsel for tredje 
Frederiks Hofkryb, Dronning, Kongen selv, og 
kort sagt: for enhver af dem, der havde sammen-^ 
rottet sig for at forfølge detine store, sin Tids 
største, Mand, og bestandig bestræbe sig efter at 
formere hans Ulykke. Dog naar havde ogsaa 
Danmark en stor Mand, der ej maatte lide Uret f 
Mon dette har været Tilfælde nogensinde fra « 
Tyge Brahes til de senere Tider. Her at give 
Underretning om, hvem denne, hid til Dags af 
alle Skribentere saa m^et bagvaskede Mand var^ 
vilde være meget upassende, da det er en Be^ 
skrivelse over Bornholm, og ej -en Efterretning 
om de fornemmes Skurkestreger og Hof kabaler 
i Dronning Sofie Amalias Mands Tid, som for- 
dres her.«*) Efter at Forordningen af 27. Sep- 
tember 1799 havde gjort Ende paa Trykke- 
friheden, og efter at Peter Andreas Heiberg i 
Desember 1799 var bleven idømt Landsforvisnings- 
Straf for, hvad han havde ladet trykke, var det 
aabenbart ikke uden Fare at skrive, som Skov- 
gaard gjorde det om Korfits Ulfeldts Fjender. 



*) Anf. Skrift., S. 347 f. 



Skovgaards Retssag. m 

Alligevel havde han muligvis gaaet fri for Til- 
tale, dersom ikke en Del af hans Ytringer var 
blevne gjengivne i Bladet > Dagen«, hvis Ud- 
giver stod paa det sorte Bræt, og som man 
dog ikke kunde rejse Sag imod, for hvad han 
havde optrykt efter Skovgaards Bog, uden til- 
lige at rejse Sag imod den Mand, som fra ferst 
af havde skrevet det. 

Det var Bogtrykker Klavs Henrik Seidelin, 
som var Ejer baade af >Dagen< og af »Politi- 
vennen«. For en i det sidste af disse Blade op- 
taget Artikel var han bleven idemt en Bede af 
50 Rdl., og med det samme var han i Henhold til 
den nys nævnte Forordning af 27. Sept. 1799 
kommen under Politiets Censur. Men det var 
meget besværligt at faa Politiets Paategning: 
>Maa trykkes« paa ethvert Nummer af de to 
Blade, og dette segte han saa at undgaa ved 
at lade sin Stifeøn, Kand. Jergen Johan Albrecht 
Schønberg, sætte sit Navn paa Bladene som 
I^edakter. Men dette Forhold, at Seidelin blev 
ved at udgive og rimeligvis ogsaa at redigere 
> Dagen« og > Politivennen«, dækket af Schøn- 
bergs Navn, og at han saaledes segte at undgaa 
Politi-Censuren, har ventelig bevirket, at hans 
Blade blev desto smaaligere eftersete. Det 
varede da heller ikke længe, inden der blev 
anlagt Sag imod ham for at have skrevet i 
»Dagen« uden at- navngive sig og lade sig 
censurere. Men samtidig blev der anlagt Sag 



IIA Skovgaards trange Skjæbne. 

medikus Og 1837 Etatsraad, redigerede »Berlingske 
Tidende« fra 1834 — ^38 og dade 1841. H. N. 
Clausen, der traf ham paa sin ferste Udenlands* 
rejse, har givet ham det Vidnesbyrd, at han var 
>en Mand med varmt felende Hjærte og s^e 
dansk Sind og en trofast opofrende Ven«.*) 
Skovgaard gik en anden Skjæbne i Mede. Han 
rejste 1807 til Aalborg, hvor han blev Lærer 
ved en borgerlig Realskole, Han blev 1810 
Translatør 1 Engelsk, Fransk, Hollandsk, Tysk 
og Svensk, 1814 tillige Mægler og 1820 por- 
tugisisk Vicekonsul, og dode 1838. Under Navpet 
»Hans Nielsen« udgav han 1818 den kielske 
Præst Claus Harms' »95 Theses« fra det fore- 
gaaende Aars Jubelfest for Reformationen. 1834 
udgav han en »Bornholms Saga«, der efter 
Ørsteds Dom bar Vidnesbyrd om den samme 
»uforstilte Agtelse for Regeringen«, som trods 
den plumpe Maade, hvorpaa han havde omtalt 
»enkelte lokale og gamle Regeringsforanstalt- 
ninger«, godt kunde kjendes gjennem den Born- 
holms Beskrivelse, der havde paadraget ham 
den vanærende Straf*^). At den her beskrevne 
ydre Livsskjæbne ikke svarer til en betydelig 
Videnskabsmands Ævner, falder straks i Øjnene. 
Men at Skovgaard har haft en langt sørgeligere 
Historie, end man lige frem kan slutte af For- 



*) H. N. Clausens Levned, S. 96. 
**) A. S. Ørsted. Anf. Bog. S. 236 Anm. 



Skovgaards trange Skjæbne. ijr 

tællingen om, hvad han bestilte i Aalborg^, kan 
vel allerbedst ses af hans deltagende Vens Hen* 
tydninger til hans Skjæbne. Allerede i Marts 
1807 fremsatte Grundtvig det Spergsmaal til 
Danmarks Lovkyndige""): >Hvor vidt kan en 
Forfatter, efter de gjældende Love for Trykke* 
friheden, an^es strafskyldig ved at dadle en afded 
dansk Konge? Spergsmaalet er ikke uvigtigt 
for Nordens Historie, og sikkert var det at 
enske, vi herom havde en nejagtig Bestemmelse^ 
hvorved Historieskriveren sikredes for imod sin 
Vilje at paadrage sig Tiltale.« A. S. ørsted 
skjennede godt, at her sigtedes til Dommen 
over Skovgaard**). I Fortalen til Mythologien 
fra 1808 mindede Grundtvig atter om Skovgaard: 
>Dig, min tidligere Ungdoms eneste Ven, Peder 
Nikolaj Skovgaard! Dig var det, som ledte* 
mig [hen til de vise Oldinge: Snorro og Sakso, 
i hvis Spor jeg da henvandrede mod Eddas 
mystiske Skov]. O! kjendte flere som jeg, din 
stærke Aand, dit dybe og omfattende Blik i Nordens 
Fortid, din næsten overmenneskelige Flid og 
Udholdenhed, da vilde de bede med mig: at 
Videnskaben dog ej for stedse maa have tabt sin 
Yndling!!!«***) En halv SnesAar efter nævnede 
han med Tak sin > venlige Stalbroder«, >den 



' *) Rahbeks Minerva for Marts 1807, S. 258, Anmærkning.^ 
**) Ørsteds anf. Bog, S. 274* 
**♦) Nordens Myth. XVH. og Anm. 

8* 



Il5 Skovgaards trange Skjæbne. 

tidlig lærde og tidlig fra Bogen forsatte P. N. 
Skovgaard«/) 1827 oplyste han ved en af sine 
Ungdomsvenners Historie, at >det langt mere er 
Raisonnementet paa fri Haand over, hvad der 
i hvert enkelt Tilfælde skal kjendes for Ret, 
langt mere det, end Trykke-Forordningen, der 
gjer Skribent- Vej en aldeles usikker«, og man 
kan ikke være i Tvivl om, hvem han mener, 
naar han skriver: >Det var 1804, at en et og 
tyve Aars Yngling, tidlig historisk lærd, midt i 
et strængt videnskabeligt Arbejde, sagde nogle 
usammelige Ord om en af vore længst hensovne 
Konger; men derom talte Trykke-Forordningen 
ikke. Man kaldte Ritualet'') til Hjælp, som for- 
byder [Præsterne] at tale ilde om de dede i 
deres Lig-Prædiken, og det er klart, at kunde 
sligt medvirke det mindste til, at en ung Hi- 
storiker kom til at sidde paa Vand og Br^d^ 
hvad han rigtig nok, under sit utrættelige 
Studium, var vant til, men ikke som Misdæder, 
og at han gik tabt for Videnskaberne, hvilken 
levende Skribent kunde da ikke falde, fer han 
vidste det«***). 1838 nævnte Grundtvig endelig i 
^ine historiske Foredrag den med ham jævn- 
aldrende Bornholmer, han gjorde Bekjendtskab 
med i Studenterkorpset, som >den siden saa 



*) »Dannevirke«, HL, S. 171. 

**) Det skulde være »danske Lovs« Forskrift for Praesteme. 
'*'**) Den undertrykte Afhandling om Religionsfrihed, S. 256 f. 



Skovgaards trange Skjæbne. 117 

ulykkelige, nylig i den dybeste Elendighed af- 
dade P. N. Skovgaard. <"*) Tidlig forsat fra 
Bogetiy tabt for Videnskaberne, ded i den dybeste 
Elendighed — det er den grulige Historie, der 
knytter sig til Skovgaards Liv i Aalborg som 
Lærer, Translatør, Mægler og portugisisk -Vice- 
konsul. En ung Mand, der lovede saa meget, 
blev til saa lidet. Men — han vil dog aldrig 
glemmes, saa længe Mindet lever om N. F. S^ 
Grundtvig. Der er mange Levnedslab, der som 
Skovgaards synes at være rent mislykkede, men ' 
som dog omfatter én Time, da de fik Betydning^ 
for det snævre eller det store Samfund, de til- 
hørte. Skovgaards Forhold til Grundtvig fik 
en afgjørende Betydning for den nordiske Digters 
og Historieskrivers Udvikling. 

I Aarhus Latinskole havde Grundtvig skam- 
met sig ved sin Styrke i Historien, hvormed haa 
stak af imellem sine Kammerater. Men over 
for Skovgaard maatte han skamme sig over sia 
Vankundighed i Historien. > Sakse og Snorre,. 
Eddaerne og hele Islands Sagarække, som jeg^ 
kun kjendte af Navn, var nemlig en Kundskabs- 
Kreds, hvori han (Skovgaard) bevægede sig saa 
frit og let som i sin Hjemstavn; og skjent han 
var intet mindre end poetisk stemt, var Mathe- 
matiker med Liv og Sjæl, laa dog hele Verdens- 
historien ham saa nær og syntes saaledes ind- 



*) »Mands-Minde«, S 272. 



lig Skovgaards Betydning for Grundtvig. 

taget af ham, som en Napoleon i Bogverdenen, 
at saaledes havde jeg aldrig beundret noget Men- 
neske; og hans Bekjendtskab maa jeg da ikke 
1>lot takke for mit forholdsvis tidlige Bekjendt- 
skab med Nordens Oldtid, men i det hele for 
den levende Felelse: at uden for hele Eksamens- 
Kredsen laa der en Verden af Kundskaber, det 
yodt lennede Umagen at berejse. Derved var 
Jeg reddet fra den Dovenskab og Kjedsomme- 
ligheds Afgrund, hvori Skolefukseri og Eksamens- 
Slendrian paa et hængende Haar havde styrtet 
inig) og har eller faar mit Liv nogen videnskabe- 
lig Betydning, da var det aabenbar Betingelsen, 
men dog hverken Kraft-Grunden eller Livs-Kilden; 
thi det er kun Aanden^ og omAand havde min 
bornholmske Ven lige saa lidt som j^ mindste 
Begreb, naar Aand skulde være andet end paa 
den ene Side vpr gode Fornuft og Forstand og 
paa den anden Side spillende Vittighed.c"") 

Til yderligere Oplysning om, hvad Grundt- 
vig skyldte Skovgaard, skal j^ minde om, hvor- 
dan han har beskrevet Ungdommen som >Livets 
Blomst og Aandens Skaber-Time, da de vide 
Udsigter, vi skal have Gavn og Glæde af, maa 
aabne sig for os, og da den Kjærlighed, der 
skal opflamme os til et daadiiild Levneds-Lob, 
•maa finde sin Ganning«, og at han ved samme 
^Lejlighed har beklaget, at netop denne Alder 



'} »Mandi-Minde«, S. 272 f. 



Skovgaards Betydning for Grundtvig. ug 

hos os er >^nten saa fordamt til Eksamens- 
Slendrian, elier saa forsemt og saa overladt til 
Aandens og de dybere Følelsers svorne Fjender, 
at det er intet Under, vi sjælden se kraftige, 
fædrelandskjærlige, daadfulde' Dannemænd, det 
er kun et Under, vi ikke har glemt, hvordan de 
se udf.^) Det var Skovgaard, som gav den 
farste betydningsfulde Haandsrækning til, at 
Grundtvigs Ungdomsaar ikke kom til at ligne 
de fleste andres, men at de virkelig blev en 
gradefuld Sommer-Tid i hans Liv. Det var 
Skovgaard, som aabnede de vide Udsigter for 
ham. Han nedbrad Skrankerne, som havde 
hindret Grundtvig i at se ind i den nordiske 
Oldtids og Middelalders store Historie, og han 
aabnede paa ny hans Øje for Verdenshistorien. 
Han hjalp ham til at faa fat paa et bogligt 
Arbejde, der virkelig var en Forberedelse til 
hans Fremtids-Liv, og som i denne Retning 
stod i den stærkeste Modsætning til hans Eks- 
amenslæsning. 

Far Grundtvig lærte Skovgaard at kjende, 
har han læst den farsteDel 2i Suhms Dapttnarks 
Historie. Han har i alt Fald faaet den i Hænd- 
erne, far han kom til at læse Vedels Sakse og 
Peder Qausens Snorre. Han faite sig da straks 
henreven af de stærke Optrin i Sargespillet om 
Valsungerne^ »uden dog at ane noget andet end 



*) Nyaars-Ønslce i Danske Samfund 1843. S. u. 



I20 Skovgaards Betydning for Grundtvig. 

en angenem Fortælling i dem.< Hans Rimel3rst, 
hvormed han havde fordreven adskillig Tid under 
sin sergelige Skolegang i Aarhus, var da just 
atter vaagnet, og han begyndte at sætte Sigurd 
Faavnesbanes Hændelser paa Vers. Men han 
blev snart kjed af det^ deb fordi de ved hans 
>kvas^omiske Behandling nødvendig maatte tabe 
Interessen« og dels fordi han >som ganske ukyndig 
i Prosodien« kun talte Stavelserne og derfor ej 
kunde faa det til at klinge godt.^) Det var 
farste Gang, Digteren syslede med Æmnet til 
> Optrin af Norners og Asers Kamp«, som han 
lagde sidste Haand paa og lod trykke 1811. I 
Mellemtiden havde han oftere forgjæves forsegt 
at finde en Form, hvori han kunde behandle 
det saaledes, at han selv kunde være glad ved 
det. Ferst efter at Skovgaard havde hjulpen 
ham til Rette, var han da ogsaa i Stand til at 
samle sig de omfattende Kundskaber til de gamle 
Sag[n og Sange, som var nedvendige, naar han 
skulde udfere den store Digtning. 

Efter at Grundtvigs stadige Samliv med 
Skovgaard var ophert, har han i det mindste 
en Gang faaet en Haandsrækning af ham. I 
April 1807 fik han paa Langeland et Brev fra 
sin >gode gamle Ven Skovgaardc, som han 
nassten i toAarikke havde hart til. Skovgaard 



*) Poetiske Skrifter, II, XV (Dagbogsoptegnelse fra 30. 
Desember 1806). 



Skovgaards Betydning for Grundtvig. 121 

spurgte deri Grundtvig, oitl han arbejdede brav 
1 Oldsagerne. Dette gav Grundtvig ny Lyst 
til at fordybe sig i Mytherne, og han tænkte 
paa i den Anledning at henvende sig til Univer- 
sitetsbibliotekaren, Professor Rasmus Nyerup, tor 
at faa de Beger, han savnede; men ban nelede 
med det, fordi han slet ikke havde noget Kjend- 
skab tilNyerup. Men nu fik han atter Brev fra 
Skovgaard, som fortalte ham, at Nyerup med 
stor Glæde havde læst Grundtvigs Afhandling 
om Skirners Rejse i Minerva for September 1806. 
Dermed bortfaldt naturligvis Grundtvigs Frygt 
for at falde Universitetsbibliothekaren til Besvær, 
og han indledte da straks en Brevveksling med 
Nyerup, som i flere Retninger har havt Betyd- 
ning for hans Udvikling.!) 



♦) Poetfeke Skriftet II., XVIII (Dagbogs-Optegnelse fra 
24. Juni 1807). 



Eksamens-Læsning. 



u, 



'den al Lyst og ene for at feje sine gamle 
Forældre havde Grundtvig begyndt >at læse 
til Attestats, som man den Gang endnu rigtig 
kaldte, hvad der nu hedder at studere Theologi, 
skjent det jo er et og det samme«. Han havde 
derfor naturligvis >ikke spurgt, hvad detheologiske 
Professorer, men kun hvad de rimeligste Manu- 
duktører hed<, altsaa om hvilke theologiske 
Kandidater der hurtigst og billigst forberedte 
Studenter til Embedspreven. Han satte sjælden 
«ller aldrig sin Fod paa theologiske Fore- 
læsninger, da han havde nydt for liberal en 
Opdragelse paa Jyllands Heder til at tænke, man 
var forpligtet til at kjede sig fordærvet, og 
umulig kunde begribe, hvorfor han skulde spilde 
en hel Time paa at here oplæst, hvad han i 
et Kvarter magelig kunde gjennemlabe. Kun 
<en Gang imellem gik han for Lejer hen at høre 



Cl. Fr. Hornemann. 



123 



> Spotteren Hornemann, som da stod i Spidsen 
og morede sig over Brevet til Romerne, baade 
med, .hvad Apostlen Pavl havde tænkt, og hvad 
han burde have tænkt«*) 

Claus Frees Hornemann var, efter hvad Grundt- 
vig ellers har bevidnet, den eneste^^af de daværende 
theologiske Professorer, der aabenbar antastede 
Bibelen, og, tilfejer han, om hans Hjærte vilde 
han nødigt tro ilde*). Han blev født 1751 i Næst- 
ved, hvor hans Fader var Kjebmand, blev femten 
Aar gammel Student fra Herlufeholm og tog 
allerede 1768 sin theologiske Embedseksamen. 
1770 rejste han til Gattingen, hvor han under 
sit treaarige Studium blev meget stærkt paa- 
virket af Johan David Michaelis, hvis Vittigheder 
han sogte at efterligne, da han 1776 blev Pro- 
fessor i Theologlen ved Kjøbenhavns Universitet. 
Naar han talte om Tegnet, hvormed Kain var 
mærket, kunde han sige: >0m det nu var et 
blaat eller et hvidt Baand, Vorherre hængte om 
ham, derom meldes intet; men det ser man, at 
ingen nu længer turde gjere ham noget«. Rid- 
derne af Elefanten bærer et stort blaat Baand, 
medens det store hvide Baand er Tegnet paa 
dem, der har Dannebrogs-Ordenens Storkors. 
Skjant Hornemann blev gammel nok til at være 



*) »Kirkespejl«, 2. Udgave^ S. 322. »Mands-Minde«, 

S. 532. 
^ Verdenskreniken fra 1812, S. 349 og 413. 



124 



CI. Fr. Hornemann. 



den ældste af alle Universitetslærerne, og skjent 
han 1822, otte Aar fer sin Ded, fik Rang med 
Sjællands Biskop, blev han dog hverken blaa 
eller hvid Ridder, men maatte nejes med Kom- 
manderkorset. — Om Abraham, der bad for 
Sodoma, sagde han, at han tingede med Herren 
som en Skakerjede. — Ild- og Sky-Stetten i 
Ørkenen forklarede han ved, at der blevbaaren 
Blus ioran Jederne paa en hej Stang; saaledes, 
sagde han. - var Moses nedt til at narre det 
sanselige Folk. — En Gang sagde han i en 
Forelæsning: »Der har Apostelen forgalloperet 
sig«. — Stundom kunde Hornemann i sine Fore- 
læsninger komme ind i Grublerier over den Tid, 
da man vilde kunne rejse op til Maanen i 
Balloner, stundom holdt han Foredrag om Am- 
fibier, om Trykkefriheden eller om Bcrnstorfs 
Ded. Tidsrummet mellem Kristus og Luther 
gav han Navnet »den barbariske Tidsalder.« — 
I det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter 
lod han 1805 indrykke snegle Grundtræk til en 
Sammenligning mellem Kristus og Sokrates^, 
Afhandlingen begynder saaledes: 

iSaa langt som sikker Historie gaar til- 
bage i Tiden, finde vi Spor af felgende visse 
Erfar ingssætninger : 

»Mængden af Menneskene have sædvanligen 
enten selv været ubekjendte med, eller dog ikke 
tilberligen brugt det ædelste Fortrin, som Men- 
nesket besidder frem for de ufornuftige Dyr, og 



Cl. Fr. Hornemann. 



125 



Ih 

som bestaar .1 dets intdiektuelle Naturs hejere 
Ævner og i dets moralske Natur. Derimod, 
nedværdigende sig selv, og nærmende sig mer eller 
mindre det blot sandselige Dyr, have de fleste 
Mennesker sædvanligen været fornemmelig be- 
tænkte paa at soge deres Lykke i sandsellg 
Nydelse, ikke blot. ved Udøvelse af grovere 
Laster, men ogsaa ved alle Arter af Letsindig- 
hed, tom Forfængelighed, Overdaadighed, Pragt- 
syge, Glimrelyst og deslige smaalige Yttrelser 
af misledet Æresfølelse. 

»Det guddommelige Forsyn, hvis moralske 
Regering over Verden virker uafbrudt til mo- 
ralske Hensigters Befordring, og dertil, at Vis- 
dom og Dyd ikke maa udryddes af Jorden, har 
stedse vaaget for, at opvække og fremkalde, til 
enhver enten kortere eller længere Tidsalder, 
nogle enkelte udmærkede, overordentlige Men- 
nesker, hvilke, selv besjælede af ophøjet Iver 
for Sandhed og Dyd, og ubekjendte med Men- 
ne^kefrygt, vovede og opoffrede alt for at gjøre 
deres af Sanselighedens Vægt beherskede Med- 
mennesker opmærksomme paa deres sande 
Menneskeværd, paa deres aandige Naturs Fortrin 
frem for den blot dyriske, og derved befordre 
deres Forstands Oplysning og deres Viljes For- 
bedring. 

»Saadanne Menneskeslægtens største Vd- 
gjørere ere næsten al Tid blevne lønnede med 
Utaknemmelighed, og have været udsatte for 



126 Cl. Fr. Hornemann. 

deres samtidiges bitterste Had og •heftigste For- 
følgelse; ikke sjælden blev en forsmædelig og i 
Verdens Øjne haanlig Dod Lønnen for deres 
Arbejde og deres Mod; men, efter deres Ded 
erkjendte endocr deres Forfølgere selv, hvad 
Verden i dem havde mistet, og ønskede dem 
tilbage igjen, men for sildig. 

1 Blandt saadanne Menneskeslægtens vel- 
gjørende Lærere have Sokrates og Kristus været 
to af de vigtigste.! 

Naar Sokrates arbejdede mod Sofisterne, som 
Hornemann kalder monsensikalske Klygtlinge«, 
saa arbejdede Kristus imod Farisæerne, som ikke 
var Sofisterne ganske ulige. — i Sokrates' Over- 
bevisning om Guddommens Dyrkelse stemmede 
nøje overens med Jesu Lære Joh. 4, 24.: Gud 
er den højeste moralske Aand, og hans sande 
Tilbedere bør stræbe at ligne ham i aandige 
moralske Fuldkommenheder. Ogsaa i Læren 
om det guddommelige Forsyn og den menneske- 
lige Sjæls Udødelighed findes sikkert HarnK>ni 
imellem Sokrates og Kristus. < Sokrates har ved 
at tale forblummet om isin Genius c føjet sig 
efter »Mængdens Smag for det overnaturlige c 
1 Jesus afNazareth, Sandheds- og Dydslærer, som 
Sokrates, var i samme Forfatning som han, 
uophørligen ængstet af sine og Sandhedens og 
Dydens Fjender og Forfølgere. Endskjent hans 
Forbindelse, som Guds Søn, med. sin himmelske 
guddommelige Fader, al Sandheds Ophav og 



Cl. Fr. Hornemann. 



127 



evige Kilde, var saa m^et hejere, saa m^et 
nøjere' og ængere, som ' han selv var ophejet 
over Verden, og udrustet med overmenneske- 
lige Sjælsævner, saa maatte dog ogsaa han tale 
forblummet og figurlig for sine sandselige Lands* 
mænd og samtidige. < — Sokrates og Kristus 
beskyldtes begge for Gudsforagt og for ideres 
Medborgeres Forferelse.c — lEr det ikke næsten 
som om en og den samme Sandhedens og Fri* 
modighedens Aand kunde have begejstret den 
talende J^sus og den talende Sokrates nogle faa 
Skridt fra Graven? c Begge anvendte deres 
sidste Timer til at vække og beiieste hos ,deres 
Venner Haabet om Sjælens Udødelighed. — 
1 Yngling, du især, som vil opofre dig til at 
lære dine Medmennesker Sandhed og Dyd, stræb 
at ligne to af dine mest ophejede Mynstere, 
Sokrates og Kristus!« 

Hornemann var den Professor, af hvem 
Studenterne skulde lære hebraisk. »Vi mente, 
at vi lærte noget af ham<, skriver J. P.Mynster; 
»men jeg har siden maatteterkjende, at det kun 
var lidet og lidet grundigt«. — Om-Hornemanns 
Eksaminer fortælles mærkelige Ting. En Gang 
rettede han en Kandidat paa felgende Maade: 
»Galt nok er det, hvad Apostelen siger; men 
De gjer det ogsaa ti Gange værre.« En anden 
Gang skal han have spurgt: »Hvilken Religion 
er den bedste?« Svar: >Den jødiske, fordi den 
lærer os, at der er en Gud til«. Hornemann: 



128 ^^* ^'' Hornemann. 

>Gjer den kristelige ikke dette?« Svar: ijo, 
men den er blandet med Afguderi. € Horne- 
mann: »Hvilke har udbredt sand Religion efter 
Kristus ?€ Svar: iMahomedc/) 

Det var »Hejtyskeren Moldenhawer, som be- 
styrede Fabrikenc, og han var beramt i Hoved- 
staden som latinsk Deklamator, men blev ellers 
kaldt >Jesuiten<, fordi han ikke nægtede, men 
gik uden om Kirketroen**). Daniel Gotthilf 
Moldenhawer (1753 — 1823) var en Kenigsberger 
og skal i sin Barndom have nydt Undervisning 
af den beremte Herder, der fra sit attende til 
sit tyvende Aar (1762—64) eller i de Aar, da 
han fik den for hele hans Liv afgjerende Paa- 
virkning af den kristelige Tænker, Hamann, 
tjænte sit Bred som Lærer ved Frederikskol- 
legiet i Ostprejsens gamle Hovedstad. Molden- 
hawers Fader var Professor ved Universitetet, 
men ombyttede denne Stilling med et Præste- 
embede i Hamborg. Her fortsatte Sennen sin 
Læsning, til han 1773 gik til Gettingén. Naar 
det var Michaelis, der særlig havde paa virket 
Hornemann, saa var det Chr. Gottlob Heyne, der 
havde den væsentligste Indflydelse paa Molden- 



*) Schierns Engelstof tiana i hist. Tidsskr. V, 2, S. 368; 
F. Hammerich i Barfods Folke, S. 92; L. Kocks Kirke- 
historie, S. 92 f. ; det skandinaviske Litteraturselskabs 
Skrifter 1805, i — 2, og Mynsters Meddelelser S. 66. 
■**) Kirkespejl, 2. Udg., S. 322. 



D. G. Moldenhawer. 



129 



hawer. Men Heyne har Betydning i to Ret- 
ninger. Han har grundlagt Filologien som en 
Videnskab om hele Oldtidens aandelige Liv, 
dens Kunst, Statsliv og Historie ikke mindre 
end dens Sprog, M3^hologi og Digtning*), — 
og han har med stor Dygtighed som Over- 
bibliothekar styret den fortrinlige Bogsamling, 
der — efter vor Landsmand, Fr. Sneedorffs 
Mening — frem for noget andet gjorde Get- 
tingen til eh udmærket Samlingsplads for alt, 
hvad der var tænkt og skrevet i enhver Viden- 
skab, — meddelte de ui^e studerende et hejt 
og majestætisk Begreb om Videnskaberne, og 
sparede enhver der bosiddende lærd for Om- 
kostninger, som han ellers aarlig maatte anvende 
paa at samle de nødvendige Beger*^). Molden- 
hawer har i begge Retninger været Heynes Lær- 
ling, men ventelig mest i den sidste. Heyne 
anbefalede ham til Regeringen i Kjebenhavn, 
der forst ansatte ham som Professor i Kiel, 
senere understøttede ham til ' en videnskabelig 
Rejse i Vest- og Syd-Evropa (1782 — 84) og der- 
paa kaldte ham som theologisk Professor til 
Kjøbenhavn. Men allerede 1788 blev han tillige 
udnævnt til Overbibliothekar ved det store 
kongelige Bibliothek, og medens han 1805 op- 
gav Stillingen som Universitetslærer, vedblev 



*) A. D. Jørgensens Georg Zoega, S. 12. 
**) Fr. Nygaard i »Nord. Maanedskr.« 1880, II, S. 170 f. 

9 



130 



D. G. Moldeohaver. 



han til sin Ded at virke for Bogsamlingen. 
Det regnes ham til Fortjeneste, at denne koste- 
lige Nationalskat endelig 1793 blev aabnet for 
alle og enhver, og de Gaver til det kgl. Bibli- 
othek, som er modtagne i hans Tid, har i For- 
bindelse med Indkjøbene, han lod gjere, ikke 
bidraget mindst til at gjare denne Bogsamling 
til en af de beromtcste i Evropa. Den senere 
theologiske Professor Jens Meller har imidlertid 
ogsaa prist Moldenhawer som Universitetslærer. 
I en Levnedsbeskrivelse af sin Studenter-Kammerat, 
den som Biskop 1820 afdøde Krog-Meier, for- 
tæller han, at denne til dels valgte det theologiske 
Studium, fordi det hang saa nøje sammen med 
den ham saa kjære Filologi. >Men hvis han 
endnu havde vaklet, da maatte Moldenhawers 
Svada snart have betaget ham (som den betog 
mig og saa mange Ungersvende, der i hin 
utheologiske, for ej at sige irreligiøse Tid, stod 
en Stund tvivlende paa* Korsvejen) den sidste 
Tvivl. Kun faa akademiske Lærere kunne som 
Saksens og som Danmarks Morus rose sig af 
at have talet dagligen til et uformindsket Audi- 
torium af flere hundrede Theologer, der næsten 
alle droges did af blot Lærelyst og Beundring 
for den b^avede Lærer. Meyer har oftere 
vidnet offentlig, hvor meget han skyldte Hr. 
Konferentsraad Moldenhawer«*). Anderledes døm- 



*) Theol. Bibi. 1817, S. 263 f. Hvorfor Moldenhawer lignes 



D. G. Moldenhawer. 



131 



mer J. P. Mynster. Han fortæller vistnok at 
Moldenhawer som Lærer nød stor Anseelse, >og^ 
man herer endnu jævnlig hans gamle Tilhørere 
prise hans veltalende [latinske] Foredrag <» 
Moldenhawer var ganske vist ogsaa en Mand 
af betydende Egenskaber, som det kunde være 
fornojeligt at omgaas med. Men havde han end 
brugt nogle af sine Ungdoms- Aar til flittigt Studium^ 
saa læste han siden mest Dagblade. >Han 
kjendte godt Bogtitler og vidste, hvor han kunde 
finde, hvad han behøvede. Men hans Forelæs- 
ninger kunde jeg aldrig sætte hejt. Han med- 
delte intet, uden hvad man lige saa godt kunde 
finde i de bekjendteste Haandbegert^). H. N. 
Clausen, der var for ung til at have hørt Molden- 
hawer holde Forelæsninger, har tegnet et Billede 
af ham, som^han færdedes paa Gaderne. >Som 
en slaaende Modsætning til den hele danske 
Jævnhed staar det endnu levende for mig, naar 
Tyskeren Moldenhawer for prustende frem med 
det oppustede Ansigt og det kolossale Kalve- 
kryds; den kalkunske Hane paatrængte sig tidlig 
som træffende Billede. Ved Universitetet, i 



med Morus, der jo maa være Henrik den ottendes 
1525 henrettede Storkansler, kan jeg lige saa lidt oplyse^ 
som hvem Meller mener med Saksens Morus, med 
mindre Moldenhawer som Tysker ogsaa skal bære denne 
Ærestitel. 
*) Mynsters Meddelelser, S. 66. 

9* 



132 



D. G. Moldenhawer. 



Forelæsninger og ved Eksamen kom Latinen 
ham til Hjælp; det danske Maal har han kun i 
yderste Ned og i vanskabt Form fart over sine 
Læber.«*) 

Hjemtyskeren Munter var beremt for sin 
kirkehistoriske Lærdom, som dog hverken han 
selv eller andre havde Gavn af, men kunbekjendt 
for Studenterne af sit Vilderede.**) Om denne 
Frederik Munter (1761 — 1830) skriver J, P. Mynster, 
lat hans terre kirkehistoriske Notitser, uden Over- 
blik, havde intet tiltrækkende, og hans naturlige 
Theologi var kun lidet beaandet af ægte Religions- 
filosofi. Munter har havt gavnlig Indflydelse 
paa mange studerende, i det han velvillig kom 
dem i Mode, gjorde dem bekjendt med Beger 
og drog dem ind i sine videnskabelige Interesser. 
Men der var mange andre — til dem herte 
Grundtvig, lige saa vel som Mynster — , som 
ikke havde Mod til at nærme sig en ældre 
Videnskabsmand og ingen Drift til at sysselsætte 
sig med Menter og andre arkæologiske Gjen- 
stande, hvorom han gjæme meddelte sig, og 
hvori der var meget at lære af ham***). — H. 
N. Clausen tegner Mlinter lebende ned ad Gaden, 
Aiden Holdning, med begge Hænder i Baglom- 



*) H. N. Clausens Levned, S. 35. 
**) Kirkespejl, 2. Udg., S. 322. 
***) Mynsters Meddelelser, S. 66. 



Fr. Munter. 



133 



tnerne af den graa Frakke eller i Frostvejr gjemte 
i en Muffe/) » 

Naar man tænker paa, at Frederik Munter 
herte til Johannes Evalds varmeste Beundrere, og 
at Grundtvig, da Munter som Biskop 1813 holdt 
Visitats i Udby, turde vidne om ham, at han 
ligesom hans Formand Balle var «n Jesu Kristi 
Tjæner**), da kan man komme til at tænke paa, 
om der ikke i Virkeligheden var mere at finde 
hos ham som Professor, end de anførte Vidnes- 
byrd tyder paa. 

I Aaret 1805 forelagde han Læseverdenen 
under Navn af t^ Betragtninger aver den natur- 
lige Iheologii., hvad han maatte regne som 
Frugten af de Forelæsninger, han i adskillige 
Aar havde holdt over :tdenne vigtige Del af de 
filosofiske Videnskabere. Ved at udarbejde disse 
Forelæsningers Indhold til at trykkes, havde han 
borttaget alle unødvendige Kunst-Udtfyk og 
dermed sagt at gjare Bogen skikket til at > læses 
af enhver, der var dannet nok til at læse og til 
at tænke over det læste. <; Især havde hanhavt 
lunge Mennesker i Tanker, som have Interesse 
for de Sandheder, paa hvilke al Religion og 
Menneskets hele Lyksalighed beror, og som enten 
ved eget Studium eller vejledede af en indsigtsfuld 
Ven vilde vide, hvor vidt Fornuften ved Bc- 



*) Clausens Levned, S. 35. 
**) Bibelske Prædikener, anden Udgave, S. 98. 



iqj. MUnters naturlige Theologi. 

tragtninger over sig selv og den fysiske Natur 
kan bringe det i Kundskab om det hejeste Væsen 
og sin egen moralske Bestemmelse.« I Indled- 
ningen dvæles der ferst ved »Felelsestroen paa 
Gud« ; derefter bestemmes »den naturlige Theologis 
Indhold og Kundskabskilde« ; og dertil slutter 
sig saa nogle Betragtninger over i Begrebet Gud«. 
— Det andet Afsnit handler >om Guds Tilværelse« 
og fremstiller da det ontologiske Bevis^ som 
Anselm har fremsat, Cartesius fornyet, Wolf ud- 
videt og Moses Mendelsohn omformet, og det 
kosmologiske Bevis, som Thomas Akvinas har 
brugt og Liebnitz gjenoptaget. Men udierligst 
dvæles der dog ved det fysikoteleologiske og det 
moralske Bevis for Guds Tilværelse, Sluttelig 
dvæles der ved Atheismens Indvendinger. — Det 
tredje Afsnit handler >om Guds Egenskaber i^^ 
det fjerde >om Guds Hinsigter og Gjerninger <. 
I dette Slutningsstykke kommer Spinozas Pan- 
theisme under Overvejelse, og Spørgsmaalene 
dreftes om Sjælens Udedelighed, om Tilstanden 
efter Deden og om det onde i Verden. Sprog- 
formen i denne Bog er saa forskjellig fra den, 
hvori Hornemann og de andre Talsmænd for 
det attende Hundredaars Tankegang næsten alle 
skrev, at man straks mærker, at Munter har 
faaet Del i den vist nok mere menneskelige end 
kristelige, men dog ægte Aandsoplivelse, som 
iK^ik fra Tyskland ved Overgangen mellem det 
attende Hundredaar og dette, og som lige saa 



Miinters naturlige TheologL irc 

fiildt gav sig Udtryk hos Kants Lærlinger, 
Fichte og Schiller, som hos Naturfilosoferne og 
den romantiske Skole, og hos Hovedmanden 
mellem de tyske Digtere, Goethe, der stod uden 
for hine to stridende Retninger. Munter herer 
til den kantske Skole; men naar han for Eks- 
empel seger at udvide sine Læseres Synskreds til 
at opfatte den synlige Verden i sin hele Storhed 
og sin hele Mangfoldighed, da er det Sprog, 
han ferer, ikke saa meget forskjelligt fra det, 
hvori Naturfilosofen Steffens talte, naar han vilde 
vise Enheden i Naturens mangehaande Skikkelser. 
Dette vilde jeg gjærne oplyse ved et Brudstykke 
af Miinters naturlige Theologi og vælger da 
hans Betragtning over Stjærnehimlen, navnlig 
ogsaa fordi det kan antages, at han er særlig 
hjemme paa dette Omraade, hvorom den lærde 
Afhandling maa være et gyldigt Vidnesbyrd, 
hvori han segte at. bestemme Kristi FedselsAar 
efter en ejendommelig prægtig Sammenstilling 
af flere Stjæmer (en Konstellation), hvis Tid han 
kunde udregne, og som da skulde være et med 
ide vises Stjærnec eller Bethlehems-Stjærnen. 

> Babylons og Ægyptens Templer vare Astro- 
nomiens ferste Vugge, og de Opdagelser, man 
den Gang allerede gjorde, vare vigtige nok til, 
at de ferste Grundtræk af denne heje Videnskab 
kundes udledes af dem. Snart lærte man at 
komme det svage Syn til Hjælp med lange Rer, 
omsider efter Seklers Forleb at forege disses 



1^5 MQnters naturlige Theologi. 

Virkning ved slebne Glas, og det farstc, end 
og saare mangelagtige Fjæmglas aabnede for 
Granskeren Udsigter i nye Verdener. Thi Viden- 
skaben blev derpaa fra Dag til Dag mere fuld- 
kommet, indtil Lambert med sin ved sikkre 
Beregninger vejledede Fantasi, og Herscher) med 
sit Kæmpeteloskop vovede at kaste dekjækkeste 
Blik ind i Himlens Afgrunde, i Minutter at gjen- 
nemvandre med øjet de Rum, som Lysstraalerne 
have bchevct Aartusender til at gjennemtrænge, 
og paa ét Ark Papir at udkaste Alverdens 
Plan! Derfor er og alt, hvad fordum er bleven 
set og .iagttaget, hvor stort og vigtigt det end 
kunde være, ufuldkomne Barndoms Forsag mod 
det. Astronomien nu er, mod det, den. vil blive 
ved de Hjælpemidler, den nu har, og som sik- 
kert endnu mere kunne fuldkommengjores. Paa 
disse, de nyere Opdagelser skulde vore Betragt- 
ninger grundes. 

>At Himlens hvælvede Bue er Ætherens 



*) Fr. W. Herschel er fadt 1738 i Hannover. Han var 
Søn af en Musiker og blev selv Musiker, men syslede 
i sin Fritid med Mathematik og Astronomi. 1766 var 
han bleven Musikdirekter i Bath i England. 1781 op- 
dagede han en ny Planet, som han kaldte den georgiske 
Stjærne efter den engelske Kong Georg m. Denne 
gav ham siden sit Underhold, hvorpaa han bosatte sig 
i Slough ved Windsor, hvor han indrettede sit Kæmpe- 
teloskop 1783 og fortsatte sine Iagttagelser til sin 
Ded 1822. 



Manters naturlige Theologi. i-vj 

urandsagelige Dyb, behever ikke mere noget 
Bevis. I dette Rum bevare sig hine utallige 
Rader af Stjærner o^ Stjærnesystemer, snart ved 
Siden af, snart i umaaleiig Frastand bag hin- 
anden. Intet menneskeligt Maal kan bestemme 
Grænserne for deres Lobebane. Saa langt de 
storste Serer naa, seks til syv liundrede Gange 
dybere "end den for Øjet tilsyneladende storste 
. FiksstjærneO regnes at være borte fra os, altsaa 
over 6 til 700 Gange fire Billidner Mile, opdages 
stedse nye Stjærner; og selv der, hvor det klare 
Stjærnelys ophorer, ojner Granskeren endnu 
svage Glimt, som- uden Tvivl komme fra Stjærne- 
hære, hvis Frastand fra os er saa stor, at endog 
Lysstraalen, som dog er det hurtigste i hde 
Naturen, ej er i Stand til at trænge ublandet 
ned til Jorden. Allerede de gamle sammen- 
lignede Stjæmernes Mængde med Sandet ved 
Havets Bred; og dog kjendte de ikke den ti- 
tusindsteDel af dem, hvis Tilværelse vi ere over- 
beviste om. Deres, og overhovedet alle ældre 
Iagttageres Fortegnelser kunne nu alene tjene til at 
bestemme visse Stjærner som bekjendte Punkter 
paa Himlen, til hvilke de ovrige Iagttagelser 
skulle henfores. Aller talrigst ser det ubevæbnede 
Øje Himmellegemerne i hint Belte, der lige som 
omgjorder Firmamentet, og hvori Svanen,* Ly ren^ 
Ørnen og saa mange andre af de skjonneste 

*) Sirius. 



ng Mttnters naturlige Theologi. 

Stjærner svomme lige som i et Lyshav. Mælke- 
vejen har unægtelig sit hele Lys af Himmel- 
legemerne, som for os synes dyngede sammen» 
fordi Jordklodens Beliggenhed foraarsager saa- 
dant perspektivisk Syn, at de længere bort- 
fjæmede Sole uagtet det uhyre Rum imellem 
enhvers Bane, dog lade lige som sammensmeltede, 
da derimod alle evrige for vore blotte Øjne 
synlige Stjærner rimeligvis have en nærmere Be- 
liggenhed, og derhos maaské lebe deres Bane i 
en anden Linje end vor Jord. Thi ligesom vi i 
Skoven se de nærmeste Træer længere fra hin- 
anden end de ijæmere, eller lige som i en stor 
oplyst Sal de bageste Lys forekomme Øjet at 
være tæt sammen: saa maa og dette forenede 
Lys af Mælkevejens Stjærner forklares paa en 
optisk Maade, saa at vi, som synes at være be- 
liggende omtrent midt i samme hen imod dens 
estlige Side, se en Del Stjærner adspredte i 
større eller mindre Frastand; men rundtomkring 
os denne talrige Hær,' blandt hvilken enkelte 
meget store eller maaske meget nærmere Fiks- 
stjæmer rage synlige frem formedelst deres Stil- 
ling mellem os og alle de evrige. Hvilken 
umaadelig Mængde Stjærner indbefatte ikke denne 
Mælkevej, dette ene blandt utallige andre Verdens 
Systemer! Thi dersom Herschel har set halv- 
hundrede tusende Stjærner paa et Stykke af 
15 Gr.s Længde og 2 Gr.s Brede, som i én 
Time gik hans Øje forbi — hvor tallas maa 



~i ■ 



MUnters naturlige Theologi. j^g 

da Summen være af alle^ Fiksstjærner, der ind- 
befattes i dens hele Omkreds? Men enhver af 
disse Fiksstjærner danner et System for sig, er 
omgivet af mindre Kloder, som formedelst deres 
timaalelige Afstand ej kunne øjnes, end ikke 
med de skarpeste Serør. Og selv dette uhyre 
Antal af Stjærner i Mælkevejen og omkring den, 
^ endnu langt fra ikke tilstrækkeligt til at give et 
passende Begreb om Verdenernes Mængde. Thi 
alle disse Himmellegemer synes at here til et 
og samme Verdens System, som styres af de 
samme uforanderligen virkende Kræfter. Men 
hvor disse Kræfters Virksomhed opherrr, dér 
begynde i det umaalelige Himmeldyb nye Kræfters 
Ytringer, dér ere talløse Middelpunkter for Be- 
vægelser, hvert i forholdsmæssig Frastand fra 
det andet, omkring hvilke andre Himmellegemer 
have samlet sig for at danne nye Verdens- 
Systemer. Saadanne ere Stjærne-Taagerne, af 
hvilke Herschel har opdaget 2300. I hver af 
dem ere utallige Fiksstjærner indeholdte. Men 
ved deres umaalelige Frastand sammentrænges 
næsten alle Lysstraalerne, og vi øjne kun smaa 
glinsende, for en Del rundagtig formede Pletter, 
hvis større eller mindre Frastand alene kan be- 
dømmes af deres lysere eller blegere Glans, og 
af den større eller mindre Lethed, eller selv af 
Umuligheden med de skarpeste Serør at skimte 
enkelte af deres fornemste Stjærner. Frastanden 
selv lader sig endnu aldeles ikke beregne. Rime- 



140 MUnters naturlige Theologi. 

ligvis gives der saadanne Taagestjærner 17000 
Gange længere borte fra os end Sirius, altsaa i 
det mindste 68000 Billioner Mile. Nogle synes 
at staa ved Siden af hinanden. Andre ses, den 
ene bag den anden, og selv deres forskjellige 
Størrelse synes at vise, at nogle staa omtrent 
midt imellem os og de Qærneste. Men om vi 
end regne- disse f jærncste Verdens-Systemer med, 
faa vi dermed endnu intet tilstrækkeligt Begreb 
om Himmellegemernes Antal. Thi i Ætherens 
dybeste Baggrund, der, hvor intet øje mere kan 
skimte Stjærner eller Stjærnetaager, og hvorfra 
ingen ren Lyststraale kan trænge igjennem; der 
aabne ligesom Himlens Porte sig for at lade os 
ejne de svageste Glimt af dens Herlighed: uop- 
løselige Glimt, men som sikkert komme fra nye 
Verdens Systemer, hvilke begynde der; maaske 
gaa frem fra Millioner Stjærne-Distancer til atter 
andre Millioner, og maaske aldrig endes,, fordi 
den evige skaber nyt Liv og ny Lyksalighed 
fra Evighed til Evighed! Thi Følelsen om hans 
Tilværelse paatrænger sig ved disse Betragt- 
ninger Fornuften med uimodstaaelig Kraft, og 
det er umueligt, at Sjælen, sysselsat med dem, 
kan tvivle, om han er til.< 

Det er i et jævnt og klart Sprog, Munter 
skriver, og hans Fremstilling vidner om poetisk 
Sans. Naar han ikke har kunnet tiltale Mynster 
og Grundtvig, saa maa det være, fordi hans 
Tale ikke lignede hans Skrift — han har vente- 



Mttnters naturlige Theologi. j^x 

lig holdt sin Forelæsning paa Latin — og for 
Grundtvigs Vedkommende, fordi han kun havde 
liden Sans for Naturvidenskab. Hvad Steffens 
sagde om Naturen, synes heller ikke at have 
tiltalt Grundtvig. 

Endelige var der den meget pæne og hof- 
lige Kjebenhavner, P. E. Muller^ aldeles nybagt 
Professor, uden nogen bestemt Mening og endnu 
uden al Indflydelse; :»hans Kollegier (Forelæs- 
nings-Hæfter) læste jeg derfor ikke<, fortæller 
Grundtvig"^. H. N. Clausen fandt P. E. MiiUers 
Foredrag temmelig træagtigt; :>aandeligt Liv 
skulde der ikke blive vakt. ved hans Behand- 
ling af Tros- og Sædelæren«**). 

Da jeg ved smaa Uddrag af B^er af Horne- 
mann og Munter har segt at give Læserne Lej- 
lighed til selv at danne sig et Skjen om disse 
to Professorers Ejendommelighed, skal jeg ogsaa 
meddele en lille Preve af en Bog, som Peter 
Erasmus Muller udgav i sine yngre Aar, og som 
kan give en Forestilling om hans Virksomhed 
som Præstelærer. Det er den »kristelige Apo- 
logetik< eller > videnskabelig Udvikling af Grundene 
for Kristendommens Guddommelighed <y som han 
udgav 1810. Foruden Indledningen har Bogen folg- 
ende Afdelinger: i. Om Aabenbaringstroens Gyl- 
dighed i Almindelighed ; hertil herer et filosofisk 



*) Kirkespejl, 2. Udg., S. 322. 
**) Clausens Levned, S. 52. 



142 Mullers kristelige Apologetik. 

Og et historisk Kapitel. 2, Om de kristelige 
Oldskrifters Paalidelighed ; herhen herer Under- 
dersagelserne om Evangeliernes Authenti (om de 
er forfattede af de Mænd, de tilskrives), om deres 
Int^ritet (om de er bevarede i en paalideiig 
Skikkelse) og om Evangelisternes Troværdighed. 
3. Om den kristelige Læres Guddommelighed. 
Under denne Afdeling finder man Bidrag til et 
historisk Bevis for Kristendonunens Sandhed i 
det Qærde Kapitel med Overskriften: >Det ud- 
mærkede Forhold, hvori Jesus stod til Eftertiden <. 
Heraf skal jeg meddele noget, der horer til 
den §, som har til Overskrift: > Kristendommens 
gavnlige Indflydelse igjennem Middelalderen.« 

>Det var Kristendom,' der forst sikrede det 
sydlige og vestlige Evropa for Normanners, 
Slavers, Ungarers, Bulgarers og Russers øde- 
læggende Anfald. Næppe havde Karl Martel 
kunnet tilbagetvinge Saracenernes Skarer, der 
fra Midten af Frankrig truede at oversvømme 
hele Evropa, hvis ikke Iver for Kristendommens 
Sag havde bragt Nabofolkene til at folge hans 
Banner. Pelagii Gother vilde uden Tvivl efter 
Mavrernes Sejer have vedblevet at skjule sig i 
deres Bjærge, lige som Kymreme i Wales, hvis 
ej den religiøse Enthusiasme havde opflammet 
deres Mod. Det var den samme Stemnit^, der 
endnu i den senere Tid bragte saa mange 
djærve Riddere til at søge Døden i Kamp mod 
de vantro, og blev for Ungarens Konger og 



Mttllers kristelige Apologetik. ja^ 

Tysklands Kejsere en længe forneden Modvægt 
mod Janitscharernes Raseri. 13et havde imidler* 
tid kun lidet hjulpet, at Evropa sikredes for 
fremmede Stammers Anfald, hvis dens egne 
Folkeslægter havde vedblevet at bekrige hin- 
anden. Den romerske Kurie forenede dem alle^ 
ved sine Vedtægter, sit Sprog og sin ved Inter- 
diktets Kraft frygtelige Domstol. Den bragte 
dem endog til i Korstogene samtlige at stride 
under det hellige Banner. Baandet, der skulde 
fastholde saa mange stridige Nationer, maatte 
være stærkt, felgeligen let vorde trykkende, og 
dets Styrke, hvis den almindelige Frihed ej for 
stedse skulde kues, bero paa Meningernes Vælde» 
Et saadant Baand maatte skjernes og lesrives af 
sig selv, naar Meningerne forandrede sig; men 
den til Veje bragte Forening har, trods Nabohad 
og edelæggende Krige, varet ved, og sammen- 
knytter endnu det kristelige Evropa. 

>Tungt laa Hierarkiets Aag; men de vilde 
Baroners Tøjlesløshed og en rodfæstet Despot- 
isme vilde end rædsommere have trykket. Saa 
mange Indretninger, der i en følgende Tidsalder 
opholdte det bedres Fremme, bleve i denne en 
Betingelse for det godes Opkomst. Det var 
naturligt, at man hellere vilde dømmes efter den 
kanonske Ret end efter en Lensherres Godt- 
befindende, hvis Indkomst voksede ved de Bøder, 
med hvilke Misdæderne kjøbte sig fri. Hvor 
Klostre anlagdes, omhuggedes Skove, udtørredes 



jAA Mallers kristelige Apologetik. 

Moradser, Agerdyrkning blev udbredt, og Have- 
væsenet begyndte. Prælaterne vare blevne rige, 
de maatte være betænkte paa at sikkre deres 
EjendoHinie; de maatte helst ved fredelige Midler 
stræbe at fremme deres Hensigt. De første 
Ejendomme, for hvis Sikkerhed den offentlige 
Mening nogenledes værnede, vare Gejstlighedens. 
Det første kraftigere Fors^ paa at til Veje 
bringe Landefred, var den, som en Aabenbaring, 
i det tiende Aarhundrede forkyndte Gudsfred i 
Akvitanien, hvilken de gejstlige inden nogle 
Decenniers Forløb fik til at gjælde over alt. Af 
de mangfoldige andre ofte lykkelige Forsøg, som 
de gejstlige, selv for deres egen Fordels Skyld, 
maatte gjøre, paa at stifte Fred dier ved Trudsler 
at afvende Krige, kunde kuns de vigtigere Til- 
fælde blive optegnede i Middelalderens tørre 
Annaler. 

1 Korstogene gave Ridderaanden et endnu 
højere Sving; disse vare det, som, ved deres 
Følger, udvidede Nationernes Synskreds, og frem- 
hastede Middelstandens Opkomst De frie Mænd, 
der før havde søgt Ly under Klostermurene og 
ved enkelte Ridderes Borge, kunde nu, da Industri 
og Handel havde feaet et nyt Liv, befæste med 
Ringmure de aabne Byer, kjøbe Frihedsbreve af 
Fyrsterne, og snart ved deres egen Kraft mægte 
at forsvare dem. 

>Kultur kan ikke tænkes uden Videnskabelig- 
hed; dmnes, hvor vel svage Vedligeholdelse 



Mullers kristelige Apologetik. jac 

gjennem Middelalderens Barbari, samt de første 
Spirer til Almuens .Dannelse skyldes Gejstlig- 
ligheden ene . . . Agtelse for Videnskab var 
forbunden med Agtelse for Religion. Vi finde 
derfor, at fra det sjrvende Aarhundrede af, i Ir- 
land, Skotland, Engeland, Frankrig, Tyskland 
og Italien, Studeringen stedse begyndte at 
opblomstre, hvor der var nogenlunde Ro, og at 
det var udvortes Aarsager, som igjen medfarte 
deres Fald. Da endeligen, fra det ellevte Aar- 
hundrede, Tiderne begyndte at formildes, vaktes 
ogsaa Forskningslysten med en Enthusiasme, de 
senere Tider ikke have kjendt. At det blot 
var det formelle i Videnskaberne, hvormed man 
beskjæftigede sig, var den naturlige Falge af 
Hang til Tænkning, forbunden med Mangel paa 
Kundskab, og Uformuenhed til uden lærde 
Hjælpemidler eller passende Redskaber at kunne 
forskaffe sig denne. Men at Skolastikernes 
Dialektik vakte almindelig Deltagelse oc^ Op- 
muntring, at samme derved kunde, forberede 
Videnskabelighedens Morgenrade; dertil laa 
Grunden i, at Religionens Dogmer udgjorde 
Gjenstanden for dens Draftning. 

} Disse Dogmer antoges stedse at være byg- 
gede paa hellige Ba^er, affattede i gamle Sprog. 
Derfor udbredtes stedse med Kristendommen 
Litteratur; Bogstavskrift indfartes hos de ny- 
omvendte; stundom oversattes Bibelen i deres 
Sprog, og religiase Sange bleve digtede. Derfor 

10 



146 Mullers kristelige Apologetik. 

kunde Benedikt gjere det til Regel i sine 
Klostere at afskrive Bager; derfor bleve disse 
bevarede som religiese Gjenstande; derfor bleve 
Klosterne Tilflugtssteder under det almindelige 
Barbari, hvor Videnskabernes Yndere kunde finde 
Beger og Tryghed. Inden Klosternes Mure 
skreves Tidsalderens Annaler. Alt Bekjendtskab 
med de gamle Sprog og deres Litteratur kunde 
aldrig uddø. Bevidstheden om, hvor lidet cfet 
var, man kjendte, vakte hos de bedre en vemodig 
Længsel efter mere. Deraf den lidenskabelige 
Begjerlighed, hvormed de flygtende Grækers 
Skatte bleve modtagne. Uden Kristendom vilde 
mas^ke den græske Litteratur ikke have i det 
femtende Aarhundrede virket mere paa Evropa, 
end den evropæiske Litteratur nu virker i Orient. 

1 Fordi Kristendom grundede sig paa prak- 
tisk Lære, have dens Præster, selv i deres sterste 
Afvigelse fra Lærens Aand, betragtet sig som 
Lærere og som Sjælesørgere. Saa snart derfor 
de kejserlige Skoler vare blevne ødelagte ved 
Barbarernes Anfald, var Gejstligheden betænkt 
paa nye Skoler, og i dem at lære de verdslige 
Videnskaber som en Forberedelse til Theologien. 
Først stiftedes de biskoppelige, siden Klosternes 
Skoler. Fra det ellevte Aarhundrede kappedes 
disse i Lærdom med hinanden, indtil paa de 
Steder, hvor de anseteste Theologer vare for- 
samlede, Universiteter begyndte at dannes. 

> Uagtet Kristendommen i saa mange evro- 



Mtillers kristelige Apologetik. ' \aj 

p^iske Riger havde begyndt med Fyrsternes 
Omvendelse, fon-ømte dog Missionærerne aldrig^ 
saa meget egne Fordomme og- Folkenes Raahed 
tillod det, at ville berigtie:c Mængdens Begreber, 
Offentlige Foredrag holdtes for Almuen, hvis 
Vankundighed var saa stor, at den af sine 
uvidv^nde Lærere i meget kunde vorde oplyst. 
Karl den store havde ladet Varnefred samle brug- 
bare Homilier af Kirkefædrenes Skrifter, dér 
længe bleve anvendte til Hjælp ved Perikoperncs 
Fortolkning. Blev end, efter et Par Aarhundreders 
Forløb, de offentlige Tiltaler til Folket sjældnere^ 
de ophørte dog aldrig ganske, og fra det tret- 
tende Aarhundrcde begyndte Bettelmunke paa 
ny i hyppige Taler at popularisere Religions- 
sætningerne for Mængden. 

»Kristendommen formaaede, selv i den 
mørkeste Tidsalder, at begejstre .mange til ædel 
Daad, og ved Hjærtets Fromhed at virke Aandens 
Opløftelse. Besjælede af en hellig Iver ilede 
saa mange Missionærer at søge Møje og Farer 
ved Hedningernes Omvendelse. Glødende af 
Enthusiasme for Kristendommens Sag og higende 
efter at gjenvinde det for samme tabte Klenodie^ 
forlode Ridderne de fædrene Borge for at ^gt 
Døden i Palæstina. Mystikerne søgte og fandt 
i deres Hjærte den Oplysning om Kristendom- 
mens Dogmer, Skolen ikke formaaede at give 
dem. I de sidste Aarhundreder før Reformationen 
fremtraadte iblandt dem Tidsalderens ædleste 

10* 



I^g Mollers kristelige Apologetik. 

Mænd. Fra det ellevte Aarhundrede yttrede 
den praktiske Kristendom sine Virkninger paa 
mange tusende gode og stille Mennesker i alle 
Lande, f — 

Som grundig Kjender af Nordens Historie, 
som Udgiver og Medarbejder af Tidsskrifter og 
tilsidst som Biskop skulde Peter Erasmus Muller 
i senere Aar faa endnu mere med Grundtvig at 
gjarc end Fr. Munter. 

Af det, som her er meddelt om den Tids 
theologiske Lærere, vil det ses, at de i det hele 
har staaet i samme Lys for Mynster og Clausen 
som for Grundtvig. En billig Efterslægt vil 
imidlertid skjenne, at de i det hele har været; 
ligeisaa dygtige i Forhold til deres Tid som 
deres Forgængere eller Efterfølgere indtil Mar- 
tensens Dage. Men »Kristendommen har aldrig, 
siden Herrens -Opstandelse fra de dede, fait sig 
saa dad og magteslas, og dens Avindsmand 
fait sig saa stærk og sejerrig« som i Menneske- 
alderen fra den franske Revolutions Udbrud til 
"Napoleons Dad og den græske Opstand*). Og 
dette maåtte naturligvis stærkt kjendes paa Pracste- 
lærerne. Det maa gjælde de tre sidst omhandlede, 
livad Grundtvig en Gang har bemærket, at >i 
det hele taget toges Velanstændigheden i Agt, 
saa hverken Dogrnaiiken eller Eksegesen — Tros- 
læren eller Bibelforklaringen — , som den Gang 



^) Kirkespejl, 2. Udg., S. ^17. 



Studenterne. 



149 



herskede, ^1^^^^ med nogen Ret siges at ligge i 
aabenbar Fejde med nogen af de' kristelige 
Tros^Artikler eller nogen af de evangeliske Be* 
retninger; men desuagtet kom Professorerne^ 
enten det saa var deres Hensigt eller ej, til at 
styrke det Hedenskab^ der herskede hos Sttédent^- 
eme.t*) 

Er det ikke noget lyst Billede, Grundtvig^ 
har givet af den Tids theologiskt Professorer, 
saa stod den studerende Ungdom i alt Fald i 
1807 ikke i sterre Glans for hans Øjne. »Skulde 
det være overdrevent«, skrev han da, > at antage, 
at de tre Fjærdedele af Kjabenhavns Studenter 
næppe kunne skrive dansk, ej kunne anden 
Historie end den, hvoraf de i Skolen og Univer- 
sitetet lærte nogle Stumper, ej have andet Be- 
greb om Filosofi, end at det er et slemt tort 
noget, man skal lære til anden Eksamen; ej vide 
andet om Poesi, end at det er noget, som oftest 
L^n, der rimer sig, eller dog, Gud véd hvor- 
for, klinger ret smukt; og endelig ej have noget 
højere Maal for deres Studeringer end i det 
hejeste bedste Karakter til Embedseksamen, og 
derpaa — et godt Embede. Efter Naturen var 
i det mindste dette Maleri for nogle Aar sid cm 
... Af Frygt for, man skal tro, jeg dog vel 
blandede for megrt sort i mine Farver, vil jeg^ 
bede enhver, som har Lyst og Lejlighed, at 



« 



) Den undertrykte Afhandling om Religionsfrihed, S. 198. 



ISO 



Studenterne. 



betragte Udlaaningsprotokollerne og Læsesalene 
paa Kongens og Universitetets Bibliotheker. 
Mange Studenter ville de vist ikke mede i disse 
Musernes Helligdomme, og meget Papir forbruges 
næppe til deres Navne. Find ferst den ene 
Fjærdedel, som jeg med temmelig rundt Tal 
hir angivet, og er^ der flere Navne, staa de 
sikkert for en ny Roman eller et Skuespil i 
strængeste Forstand, som ej var hjemme i Leje- 
bibliotheket, og som dog Laaneren enten selv 
maatte gjennemstudere eller skaffe til Tidsfor- 
driv for en af sine aandfulde Veninder.« I en 
Anmærkning undtager han de lægevidenskabe- 
lige Studerende fra dem, han særlig har tænkt 
paa. Til Belysning af hans Anke over de 
studerendes Mangel paa Kjendskab til deres 
Modersmaal kan henvises til følgende Samtale^ 
som han fortæller, han har haft med en vis 
lærd Filolog. y/fan: Det danske Sprog er 
fattigt. 3^eg': Saa? Han: Ja, thi mange tyske 
Adjektiver kunne ej oversættes uden ved Om- 
skrivning. !^eg': Saa er Romersproget ogsaa 
fattigt; thi mange danske Adjektiver, f. Eks. 
usynlig, ubegribelig, etc, maa jo paa Latin om- 
skrives, f/an: Nej, deri ligger just Romersprogets 
Kraftfortrin, og næsten alle de danske Adjektiver, 
som ere sammensatte med u, ere tvetydige. Maa 
kalder saaledes baade den Tint^, man ej har set» 
og den, man ej kan se, usynlig (!!!).< Med 
Harme har Grundtvi^j hert en sige, han vilde 



Studenterne. 



151 



sege Klosterdaleren for at kunne gaa ugentlig 
et Par Gange oftere paa Komedie*). — Under 
sin Strid med Tylvten i 1818 erklærede Grundtvig 
dog, at Studenterne fra hans Tid baade med Hen- 
syn til. Beskedenhed og Smag havde Fortrin for 
dem, der vilde Baggesen til Livs.**) 



*) Afhandlingen om Videnskabelighed i »Minerva« for Marts 

1807, S. 267 f., 261 og 282. 
**) Kjebenhavn3 Skilderi, November i8i8, og Dannevirkes 

ijerde Del. 



Henrik Steffens. 



M, 



iere end anden April Staget og mere end 
Venskabet .med Skovgaard fik det at betyde i 
Grundtvigs Liv, da Henrik Steffens 28 Aar gam- 
mel kom tilbage fra Tyskland") og optraadte 
som Talsmand for en saa kaldet ny Skole, der 
havde dannet sig derude i det attende Aar- 
hundredes allersidste Aar og her inde kun var 
meget faa bekjendt uden af Rygtet: >som en 
splittergal Modsætning til hele det attende Aar- 
hundredes Poesi, Historie, Fysik, Filosofi,- Theo- 
logi. Kunst og Videnskab, og det en Modsæt- 
ning med Kæmpekræfter, som man faar, naar 
man gaar fra Forstanden, kort sacrt: en tysk 
Revolution i den lærde Verden, endnu langt 



*) Efter at R, Petersen har udgivet sin fornøjelige Bog 
om Henrik Steffens, beheves det ikke her at fortælle 
om han: tidligere Liv. 



Henrik Steffens. 151 

grueligere end den franske i det borgerlige Sel- 
skab, og det oven i Kjabet i stik Modsætning 
til den franske, der af den ny Skole fremstiltes 
som en plump Tragi-Komedie, opfart af Lem* 
meme i den Daarekiste, Voltaire og Konsorter 
havde bygt og kaldt Visdoms Tempel.« Grundt- 
vig havde imidlertid ikke hørt Rygterne om den 
ny Skole c^ om Steffens' Forhold til den, dels 
fordi han sjælden harte Forelæsninger paa Uni* 
versitetet, og dels fordi Professorerne rkke fulgte 
med Tiden. »Vore Theologer kjendte kun meget 
lidt til Kant, og vor Filosof holdt sig strængt 
til Leibnkz og Wolff.«*) Det var da ikke til at 
vente, de gode Mænd skulde vide Besked om 
de tyske Tænkere, Fichte og Schelling, som var 
langt yngre end Kant, eller om Mænd som 
Brødrene A. W. og Fr. Schlegel, der ved deres 
Bedømmelse af ny udkomne Bøger vilde lede 
de unge Forfattere ind paa, hvad de holdt for 
at være de rette Baner. Rimeligvis var det da 
gaaet Grundtvig, som det gik mange af hans 
Medstuderende, der, da Steffens rejste igjen, knap 



*) Leibnitz (1646 — 1716) hi»rte til Ludvig den fjortendes 
samtidige, Wolff (1679 — 1754) til den næste Menneske- 
alder ; Kant (1724 — 1804) havde især vunden Navnkundig- 
hed fra Firserne. »Vor Filosof«, B^rge Risbrigh (1731— 
1809), skal dog paa sine gamle Dage have prist Kant 
som den ferste, der havde indset »Foreningen af Er- 
farings- og Forerfaringsfilosofien«. 



»54 



Henrik Steffens. 



vidste, han havde været her, dersom ikke det 
Slægtskabs-Forhold, der var imellem dem, havde 
gjort, at de hyppigt saa hinanden, og Grundtvig 
derfor blev nysgjerrig efter at hare, hvad hans 
Fætter havde at fortælle.*) 

Det var hos den lægevidenskabelige Professor 
Frederik Bang, at hans siden saa beramte Saster- 
sanner madtes: De havde set hinanden for. 
Henrik Steffens havde været i Udby Præstegaard 
og vist Fred-rik Grundtvig Billeder i en Per- 
spektivkasse; men han havde glemt den lille 
Dreng, han den Gang fornajede sig over. Drengen 
var nu bleven voksen og ikke til at kjende igjen 
fer Steffens. Grundtvig havde heller ikke tænkt 
paa >Perspektivkassemanden€ i de forlabneAar, 
for han traf ham paa ny i sin Morbroderé Hus 
og mærkede, at han havde ganske andre Billeder 
at forevise end far. De kom imidlertid ikke til 
at tale meget sammen. »Jeg vare, har Grundt- 
vig bemærket, >baade for kluntet og* folkesky 
og aandlas til i mindste Maade at tiltrække 
mig Steffen^' Opmærksomhed c ""^j. Ogsaa i anden 
Sammenhæng liar han oplyst, at han var > folke- 
sky fra Barns Ben saa godt som nogen c ^*) Den 
tinge Student sad da »undselig og frygtsomt 
ved Professor Bangs Bord, og Steffens, som der 



*) Mands Minde, S. 273 f. 
**) Smstds., S. 532. 



-*** 



) Dannevirke III, S. 78 f. 



Henrik StefTens. 



155 



i Huset jævnlig traf Slægtninge fra Landet, kunde 
ikke ane, at der var noget betydelig gjemt i 
Prsestesennen fra Udby."") En Gang skal Steffens 
i Bangs Hus have spurgt Grundtvig, om han 
herte hans Forelæsninger. >Jå<. svarede Grundt- 
vig. >Menforstaar du dem da? c spurgte SteJfens' 
igjcn. >Ja, nop:et€, svarede Grundtvig tert, og 
dermed var Samtalen ude/*) 

At komme frem for Publikums øjne med 
sine uskyldige Penneprøver var den Gang en 
frygtelig Ting for Grundtvig. Stedse radmede 
han over det Spargsmaal til sig selv: >Har du 
noget at sige, som ej er sagt bedre fer, eller* 
som .trænger til Gjcntagelse?€ Og ligesaa til- 
bageholden var han med at udtale si^ for en 
Videnskabsmand som Steffens, selv om denne 
ikke havJe været lO Aar ældre end han selv. 
Han herte Steffenb* Forelæsninger, og han havde 
mange Indvendinger at gjore imod Indholdet af 
dem. Hjemme fjorde han skriftlige Anmærk- 
ninger til dem. Men skjent Steffens holdt 
Samtaletimer, som han opfordrede alle sine 
Tilherere til at deltage i, saa var det Grundtvig 
umuligt at træde op og tage Ordet, — >en saa- 
dan Optråden ansaas da blandt Danmarks 



*) Steffens' »Hvad jeg oplevede« i dansk Oversættelse, X., 

S. 248. 
**) Fr. Hammerich i L. Helvegs »For Litteratur og Kritik«, 

ni., S. 171. 



156 



Henrik Steffens. 



Studenter for et Bevis paa Ubeskedenhed og 
latterlig Fotfængelighedc^). Det kan have ligget 
i den Tids Opfettelse af, hvad der var semtne- 
ligt**), og det kan særlig have ligget i Grundt- 
vigs Ejendommelighed, at han var tilbageholdende 
6ver for en Mand som Steffens og i det Hele 
over for ældre Videnskabsmænd, blandt hvilke 
han næppe i sin Studentertid har kn3rttet For- 
bindelse med en eneste. Npk er det: skjent 
Steffens var hans nære Frænde, kom han ferst 
efter mange Aars Forlab i personligt Forhold 
til ham. Frændskabet gjorde kun, at han herte 
hans Forelæsninger. Men dette blev ogsaa det 
ipest betydningsfulde, han oplevede som Student, 
Det tidligste Vidnesbyrd, som foreligger om 
Steffens' Indflydelse paa Grundtvig, er foirmodent- 
Dagbogsoptegnelsen fra 30. Desember 1806, hvori 



*) Nyeste Skilderi af Kjebenhavn, Novbr. 1818, S. 1536 f, 
**) At det maaske ogsaa kunde ligge i en Fejl hos Pro- 
fessorerne, at Studenterne i de Dage havde saa svært 
ved at nærme sig til dem, havde Grundtvig 1807 an- 
tydet i sin Afhandling om »Videnskabelighed«, i Rah< 
beks »Minerva«. »Vist er det«, skrev han i Marts- 
Hæftet, S. 281, »at Studenten ved Kjøbenhavns Uni- 
versitet i min Tid troede at se et svælgende Dyb be- 
fæstet mellem Professorerne og sig, og at han vist ikke 
vovede at ulejlige en saadan med Raadspergsel om 
Tilfredsstillelsen af hans Aandstrang, med mindre Fa- 
milieforbindelser eller andre Om<;tændigheder lagde en 
Bro over Dybet.« 



Henrik Steffens. 



157 



det hedder, at Steffens ved sine Foredrag vakte 
ham halvt af hans vaagne Slummer ^ og at det, 
Steffens sagde om det tyske Oldkvad, Niebel- 
ungeiied, bragte ham til halvt drammende at 
erindre de skjenne Vølsungsagn. »Men dels 
var jeg den Gaflg beskjæftiget med Attestatsen, 
og dels er det forst sildigere, at jeg begyndte 
at se Poesi og gamle Norden fra et hajere Syns- 
punkt, dog udkastede jeg den Gang en triviel 
forstandig Plan til et Sergespil, som skulde hedde 
Sigurd Fofnisbanec. Denne Plan, som vidner 
om Digterens andet Mede med det store Æmne, 
findes endnu i hans Haandskrift fra 1803/) 

Det var ikke længe efter, at han i Marts- 
Hæftet af Rahbeks > Minerva« for 1807 fremsatte 
det Spargsmaal, om de hajlærde i Forelæsningen 
over deres særegne Videnskab griber enhver 
Lejlighed til at tale med Varme og Kraft om 
sand videnskabelig Dannelse. >Er det saa, da 
maa det synes underligt, hvi en Nyerup i min 
Tid ej kunde samle 5, siger og skriver fem, Til- 
harere ved sine Forelæsninger over Litterær- 
historien. Da maa det nu synes underligere, 
hvi man udskreg, og endnu paa hans Ryg ud- 
skriger den genifulae Steffens y der paa sin egen 
Vej stræbte at vække Videnskabelighed og næppe 
ganske forfejlede sin Hensigt.«**) 



*) Poetiske Skrifter II, S. XV. f. 
**) »Minerva«, Marts 1807, S. 279 f. 



leg Henrik Steffens. 

Foreligger der end saaledes Beviser for, at 
Grundtvig, ganske kort Tid efter at han ovre 
paa Langeland var bleven virkelig aandelig vakt,, 
har skjannet, hvad han skyldte den geniale Mnnd,. 
som allerede 1803 havde vakt ham halvt af hans 
vaagne •Slummer, saa var det dog ferst, da det 
dybe kristelige Gjennembrud var foregaaet hos 
Grundtvig, og da han maatte søge at klare sig^ 
Historiens Udvikling indtil hans egen Samtid, 
at han med Styrke fremhævede Steffens' Betyd- 
ning baade for ham selv o:^ for andre, men 
mest for Øhlenschlæger. I den Verdens- 
krønnike, han fuldendte i Udby Præstegaard, 
fremhævede han, at efter Slaget den anden April 
i8or maatte >en kraftig Rest, som forkyndte 
Tidens Vanart c, finde adskillige aabne Orér. 
»Henrik Steffens, af tysk Herkomst paa Fædrene, 
men fadt her inde af en ægte dansk Kvinde, 
var et synderlig opvakt Hoved, med en Kraft 
og Ild i Aand og Ord, Øje og Gebærder, som 
ingen skal, men faa kan bryste sig med. I Tysk- 
land havde han antaget en Del af Schellings 
Meninger; men den halvnordiske Natur skinnede 
igjennem i en langt mere uskramtet Hajagtelse 
for kristelig Tro og Levned. Han kom til 
Moderlandet og opslog sin Lærestol paa den 
halvvaagne Hajskole; det var ej slig savnig 
Tale, han farte, som den, der saa tit udgaar fra 
Katedre, og nysgjerrige Ungersvende flokkedes 
omkring ham. Faa forstode noget sammen-- 



Henrik Steffens. 



159 



hængende af hans, med mange Kunstord ud- 
staflferedc Tale, og det var godt; mén det 
kunde alle forstaa, at han lod haant om den 
Oplysning, der hidtil var udbasunet, at han talte 
med en forbavsende Ærbødighed om Kristus 
og hans guddommelige Rang, at han haanede 
den 'danske Læseverdens Afguder: Kotzebue 
og Lafontæne, hen peg ede paa Shakspeare og 
Goethe som anderledes Digtere end den Flok, 
man nævnede saa ; og dette var saare godt 
Han kom og svandt som et Luftsyn, det var 
ogsaa godt; thi* han havde vist ellers forvirret, 
.om ej forrykket mange Hjærner ; nu derimod 
vakte han kun Eftertanke; og mangt etFrekorn, 
som han udstrøede, er vist under Guds Velsign- 
else i Stilhed opvokset til at bære god Frugt.« 
— > Steffens var det, som først gjorde mig op- 
mærksom paa, at Historien havde noget at be- 
tyde. Jeg troede ikke et Ord af, hvad han 
sagde, ja jeg lo kjæk; men Ideen om Tidernes 
Sammenhæng og Kristus i deres Middelpunkt 
var dog kommet i min Sjæl, og den blev op- 
livet, da jeg efter Aars Forløb fandt lignende 
Tanker hos den mig saa kjære Schiller.«*) 

Da Chr. Molbech i sit aabne Brev om Ver- 
denskrønniken bebrejdede Grundtvig, at der var 
en Selvmodsigelse i, at han bekæmpede Natur- 



*) Verdenskrønnike i8i2, S. 353 f. og XXV f. 



l5o Henrik Steffens. 

iilosofien og dog priste Suficns*), gjentog han i 
iKrehnikens Gjenmaelec, hvad han havde skrevet 
om Steffens' Virksomhed i Kjabenhavn, og der- 
til fejede han falgende: »Talen om Steffens er 
visselig ingen Lovtale over ham, men en, i det 
hele, sand Tale om hans Gaver og hans Idræt 
herinde; begge Dele kjender jeg temmelig neje; 
thi j^ var selv hans Tilhorer og havde Lejlig- 
hed til ubemærket at give Agt paa ham. Han 
var ikke kristen; menhan var helUr ikke ukristen; 
han vaklede mellem b^ge; derfor brugte han 
ikke sine store, sjældne Gaver rettelig; men skal 
man derfor tie om disse, tie om det, som ud- 
rettedes ved ham? Det var en lastelig Ensidig- 
hed, som Kristendom misbilliger saare, det 
var ogsaa at reve den Gud sin Ærcf, i hvis 
Haand alle ere Redskaber, enten de vil være 
det eller ikke; det var Utaknemmelighed, da 
jeg selv ved Steffens vaktes til Eftertanke. Jeg 
har dømt ham, ikke som han kunde anske, 
hvis han end tænker som far; jeg har udsagt 
min Glæde over en Virkning af hans Ord, paa 
hvilken han næppe tænkte, som han i det 
mindste ej havde til Hensigt. Åt han talte med 
saadan Ild og Kraft, at fængelige Sjæle blussede, 
at den opmærksomme stundom holdt Aanden, 



*) Til N. F. S. Grundtvig, Kapellan i Udby, i Anledning af 
hans Verdenskrennike og Kjøbenhavns Skilderi Nr. 29 fra 
Chr. Molbech. 1813. S. 22, 



Henrik Steffens. igi 

at den dristigste knap skulde vovet at rejse sig 
og sige ham imod, det véd alle hans agtsomme 
Tilhørere; at hans Tale om Kristus forbavsede 
adskillige theologiske Studentere, det er ogsaa 
vitterligt, og selv var jeg en af dem, at den 
Sæd, som udstreedes ved ham, i nogle Hjærter 
under Guds Velsignelse opvokste til ærlig, gam- 
meldags Kristendom, det er ogsaa vist; thi om 
mig selv og en til véd jeg det bestemt, og skulde 
vi være de eneste, som ved ham opvaktes til 
alvorlig Eftertanke? Det bar jeg ikke mene; 
men i al Fald maa vi gladelig komme Steffens 
ihu og lovsynge den Gud, som vender alt til 
det gode.f*) 

Ogsaa med H, Kr. ørsted kom Grundtvig i 
Strid i Anledning af Verdenkrenniken og et andet 
Skrift, han havde udgivet*;. Og under dette 
Sammensted fremdrog ørsted atter Grundtvigs 
Yttringer om Steffens. Ørsted drog af Grundt- 
vigs Bemærkning, at det var godt, kun faa for- 
stod noget sammenhængende af Steffens' Tale, 
den Slutning, at der efter Grundtvigs Mening 
maatte have stukket »hemmelig Ugudelighed 
i Steffens* Lære. c >Jeg tror<, vedbliver Pro- 
fessoren, >at det er Skade, at Grundtvig ikke 
befandt sig iblandt disse faa; thi havde han 
Jorstaaet ret disse Forelæsninger, saa havde han 

'^) Krennikens Gjenmæle, 1813, S. 53 f. 
^'*) En Mærkelig Spaadom. 1814. 

11 



l62 Henrik StefTens. 

dog havt en Mængde Indsigter, som nu mangler 
ham. Dog dette være, som det vil, om Grundt- 
vig vil paastaa, at han fuldkomment har for- 
staaet dem, ville vi ikke tvistes med ham 
derom. Men dette er bekjendt for hele Landet, 
om end Grundtvig vilde nægte det, at en for- 
nyet Stræben mod det guddommelige kraftigt 
aabenbarede sig i hans Taler. Om han end i 
det mundtlige Foredrags Varme, da han ej ængst- 
lig forberedede sig, skulde have sagt noget, 
som han ved nærmere Overlæg maaske selv 
vilde tage tilbage, saa skadede dette vist mindre 
end Ligegyldigheden og Slevheden. Dette synes 
Gr. selv i sin Verdenkrennike at tilstaa.«*) — I 
sit Svar gjer Grundtvig opmærksom paa det 
mærkelige i, at Molbech havde beskyldt ham 
for at være Steffens' Lovtaler, og at Ørsted 
havde anklaget ham for at tillægge Steffens 
Ugudelighed; >det er da, som skrevet staar: 
deres Vidnesbyrd kom endda ikke over ens«. 
For Resten indre umede han" Ørsted, at han 
mener, der stak megen Ugudelighed i Steffens* 
Lære, -^saa vidt den var Naturfilosofi«; men 
deraf falger ikke, at han ansaa Steffens for ét 
ugudeligt Menneske; tvært imod havde han 
skreven om ham: >I Tyskland havde han an- 
taget en Del af Schellings Meninger; men den 
halvnordiske Natur skinnede igjennem i en langt 

*) H. C. Orsted : Imod den store Anklager. 1814. S. 4S f. 



Henrik Steffens. 



163 



mere uskrømtet Højagtelse for kristelig Tro og 
Levned. Bort maatte han i Guds Navn; men 
vilde han udgjære til en ret og rolig kristen, 
maatte vel Dannemark og Norge kappes om at 
hjembyde denne deres fælles kostelige Foster- 
søn.«*) 

Det Ønske og Haab, som Grundtvig paa 
denne Maade havde fremført, saa han til sin 
store Glæde opfyldt, da Steffens 1823 udgav sit 
Skrift: >Om den falske Theologi og den sande 
Tro, en Stemme. fra Menigheden«**). Og Grundt- 
vig gav da straks sin Glæde Udtryk i et Stykke, 
som han skrev i nyeste Skilderi af Kjøben- 
havn.***) Heri maatte han da ogsaa minde om 
Steffens' Forelæsninger i Kjøbenhavn. >Hvem 
der med mig, for over 20 Aar siden, studsede 
ved at høre Steffens, med henrivende Veltalen- 
hed beskrive Kristendommens Straalebane gjen^- 
nem Tiderne, ophøje dens guddommelige Virk- 
ninger, nedrive det opsminkede, livløse Afguds- 
Billede, man i Frankrig oprejste, og trindt i 
Evropa tilbad som en himmelfalden Minerva^ 
hvem der hørte det, maa vel sande, at Anelsen 
hos , den store Aand gik forud, ja besynderlig 



*) Imod den lille Anklager. 1815. S. 201 f. 
**) R. Petersens Henrik Steffens. S. 335 ff. 
***) Nævnte Blad for 24. April 1824. I Nummeret for 4. 
Maj 1824 skrev han imod dr. jur. J. Kr. Hest i samme 
Anledning. 

11* 



164 Henrik StefTens. 

langt forud for Troei), og hvem der ikke herte 
det, kan dog komme til samme Overbevisning 
ved opmærksom at læse det syvende og ottende 
Stykke i hans Indledning til filosofiske Fore- 
læsninger; thi selv om man ikke saa naje som 
vi, der da studerede den falske Theologi, kjender 
den Tone, der 1803 herskede hos os, kan man dog 
af dens endnu vedvarende Efterklang lære nok 
for at skjenne, at hvem der da talede som Stef- 
fens, maatte dybt og levende ane den Kristi 
sande Guddoai, hvis Herlighed saaledes for hans 
Blik gjennemstraalede Tiderne. At det ej heller 
er noget, j^ forst nu finder, kan hvem der 
lyster, se i mit korte Begreb af Verdens-Kran- 
niken (1812) og det dertil harende Krannikens 
Gjenmæle, hvor j^ udsagde det Ønske og Haab, 
jeg nu med Glæde ser opfyldes. Der sagde jeg 
ogsaa, hvad jeg nu med Fryd gjentager, at 
skjant jeg i hine Dage, som storagtig Unger- 
svend, vel tilfreds med det Skyggeværk, man 
den Gang kaldte oplyst Theologi og renset 
Xristendom, kun beundrede hans Ild og Tale- 
gaver, saa var det dog en Gnist åf denne Ild, 
hvorved, da Herren vilde, Lyset tændtes i min 
Sjæl, saa han er den eneste Lærer paa Hajskolen, 
hvem jeg haver noget at takke, han er og den, 
som ved at paanade mig Bekjendskab med et 
hajere Blik for Kunst og Videnskab, rakte mig 
Naglen til Valhals laasede Dar, og, hvad der 
•er mer, bidrog mægtig til at bevare mig for en 



Henrik Steffens ^ igc 

Miskjendelse af Troens Forhold til Kunst og 
Videnskab, som er fordærvelig, men hvoraf en 
Kristen dog, i Dage, da begge Dele dreves saa 
ukristelig, nødvendig maatte fristes. < 

Det kunde ikke være andet, end at Grundt- 
vig med Spænding maatte tænke paa at mødes 
personlig med Steffens, da han gjæstede Kjeben- 
havn samme Aar, som det sidst anførte blev 
skrevet. Den 3. Septbr. 1824 skrev han til Inge- 
mann, at hans Hjærte bankede underligt ved 
ønsket og ved Tanken derom; >thi i flere Aar 
har jeg ret meget længtes efter at tale med ham, 
og i dette Aar har jeg levende haabet at finde 
ham, som jeg ønskede; men nu, da Øjeblikket 
nærmer sig, da det skal vise si^, da jeg skal 
se Lodden kastet, se det afgjort, om vore Frænde- 
hjærter skal kjærlig sammensmelte, eller om 
det kun er vore Hoveder, der skal paa en Maade 
IsBgges sammen, — [nu gribes jeg af Tvivl og 
Frygt]. At den Kreds, hvori han her først og 
mest rører sig, ej er mig gunstig, bør i sig selv 
vist nok ikke ængste mig; thi jeg tror og véd, 
at hvad Gud har sammenføjet, kan intet Men- 
neske adskille; men da vor øjeblikkelige Stilling 
er et tro Billede af det Forhold, vi hidtil aande- 
lig stod i til hinanden, synes dog virkelig Spørgs- 
maalet om ham næsten at falde sammen med 
det om hans nærmeste Kreds, og da navnlig 
om Mynster og Sibbern: hvor vidt de vil 
mødes med mig, og da maa jeg jo vel 



l66 Henrik Steffens, 

tvivle. €*) Grundtvigs mørke Anelse gik i Op- 
fyldelse, som det kan ses af de følgende Breve 
til Ingemann, og dette kan vel have bidraget 
til at gjøre hans Anmeldelse af Provst Kruses 
Fordanskning af Steffens' Bog mere kølig end 
Stykket i Skilderiet**). 

Da Grundtvig 1838 kom til at holde sine 
Foredrag paa Borchs Kollegium over de sidste 
halvhundrede Aars Historie, da var Henrik Stef- 
fens baade først og sidst i hans Tanker. Det 
kan man se baade af de ubenyttede og de ende- 
lige Opskrifter til Foredragene. I det første 
Udkast til Indlednings-Foredraget slaar Grundt- 
vig paa, at Samtalen er bedre end Foredraget 
til Meddelelse af levende Oplysning, og tilføjer, 
at saadanne oplysende Samtaler var prøvede for 
over en Mcnnc>kealder siden af Henrik Steffens. 
Denne hans berømte Frændes Navn m^atte han 
nødvendig nævne, i det han besteg Katedret, 
da han, uden at have hørt hans Forelæsninger 
i Ungdommen vist aldrig var kommen til at 
aabne sine. >0g<, føjer han til, > det store Gavn, 
jeg høstede af hans Tiltale, der vel faldt mig 
saare mørk og syntes mig urimelig, men tiltalte 
mig dog lyslevende, det skulde trøste mig, hvis 
det nu ogsaa mislykkedes mig at fremkalde en 



•*) Grundtvig og Ingemann, S. 24. 
**) Theol. Maanedsk. HL 1825. S. 198 ff. 



Henrik Steffens. 



167 



ordentlig Vekselvirkning. c*) Steffens kom ogsaa 
med i det endelige Udkast til Indlednings-Fore- 
draget, men paa en anden Maade, som jeg senere 
skal nævne. Naar jeg her fremhæver, hvad 
Grundtvig skrev op uden at bruge det den 20, 
Juni 1838, da er det dels, fordi deri gives en 
lille Oplysning om Steffens' alt far omhandlede 
Samtale-Timer, og dels fordi Steffens* Forhold 
til Grundtvig træffende kan samles i dette, at 
hans Tale i) faldt ham merk og urimelige at 
den 2) dog tiltalte ham lyslevende^ og at den 
3) i Tidens Længde bragte ham stor Gavn.. 
Hvad der virkelig tiltaler paa en levende Maade, 
vil, selv om det synes uforstaaeligt, bringe den 
Udbytte, som har lyttet til det. Han vil have 
modtaget en Skat, som han i Tidernes Leb kan 
ta-^c op af til Livets Brug, og til en Tid er der 
ét og til en anden noget andet, han kan tage 
op. I Grundtvigs unge Skjaldeaar paa Lange- 
land og paa Valkendorfs Kollegium var der en 
Side af Steffens' Virksomhed, han havde særlig 
Gavn af; det var den samme, som havde frem- 
bragt den pludselige Vending i Øhlenschlægers 
Liv; Steffens havde for den ene som for den 
anden af de to store Digtere afstukken Skjellet 
imellem det attende Aarhundredes Prosa og 
det nittendes Poesi. Da Grundtvig som ung 
Præst leftede Kristendommens Banner, og da 



*) Mands Minde, S. 512. 



l5g Henrik StcfTens. 

han brugte sin Pen til at bekæmpe Samtidens 
Hedenskab og falske Kristendoms Forkyndelse^ 
var det under en anden Skikkelse, han saa sin 
Frænde; han stod for ham som den, der skuede 
ind i Himmeriges Rige og fremstillede Kristen^ 
dommens Herlighed, i det den dannede Midten i 
Menneskeslægtens Historie. Men da, Grundtvig 
selv stod som Ordforer i en lyttende Kreds af 
studerende paa Borchs Kollegium, som Steffens 
havde staaet treti og fem Aar tidligere paa 
Ehlers Kollegium, var det en ny Side, han saa 
af sin tidlige Ungdoms ypperste og — i alt 
Fald ved Siden af Vennen Skovgaard -r- eneste 
Lærer. At Steffens* Forelæsninger, saa vel over 
Filosofien som især over Goethes Poesier, var 
et Vendepunkt i langt mere, men dog ogsaa i 
hans Liv, det havde han længe vidst og aldrig 
dulgt*). >Men<, hedder det i det ikke benyttede 
Udkast til det andet Foredrag, y hvorved det 
var, han virkede stærkere paa mig end paa dem^ 
der baade forstod ham langt bedre og tilegnede 
sig langt mere af hans Anskuelse, det er forst 
nylig bleven mig klart, og det er egentlig, hvad 
jeg nødvendig maatte fortælle Dem. c Der paa 
følger en Beskrivelse af Tidens forældede Filosofi, 
Digtekunst og Historieskrivning, som svarede 
til en Læseverden, der aldeles havde tabt sig 



*) I den store Mythologi fra 1832 havde han fremhævet 
dette Vendepunkt. Ny Udg., S. 120. 



Henrik Steffens. 



169 



i Beundring af Lafontaines Romaner og Kotzebues 
Skuespil. >Tænk Dem nu, om De kan, pludse^ 
lig uden Kald og Varsel Stefiens dukke op 
midt i Hovedstaden og stille sig paa Lærestolen, 
som Fyr og Flamme, en tysk Filosof og Æste- 
tiker af den nyeste Skole, langt mer poetisk end 
alle de Digtere, man kjendte, legende med Lyn- 
ild som en ungdommelig Scvs, og, ved en be« 
synderlig Tilskikkelse, vort Modersmaal tusend 
Gange mægtigere end de, der aldrig kom over 
Elben, — tænk Dem det, om De kan! da ser 
De den lyslevende Herakles mellem Skyg- 
gerne i Hades. Saaledes saa jeg ham, skjent 
dunkelt, og Indtrykket af dette Syn, de% var 
omtrent hans Tales Virkning paa mig. ... At 
der virkelig er noget til, man ikke blot for Spas, 
men for ramme Alvor, maa kalde Begejstrings 
ja, at der i Menneske-Barmen kan slumre en 
hejere Livs-Kraft, som, naar den bryder ud i 
en tilsvarende Ordstrøm, og vi ikke haardnak- 
ket stopper vort Øre, henriver os med sig, til 
den standser, — derom blev jeg levende over- 
bevist; og denne højere Veltalenhed, dette vingede 
Ord, der, i det mindste saa længe det varer, 
saa længe det lyder, svæver som en mægtig 
Aand over vore Isser, troner som en Konge 
midt iblandt sine Fjender, det lærte j^ at kjende 
og beundre, at elske og ønske mig, og dermed 
var jeg omvendt til Iro paa Livs-Kraften i det 
usynlige^ paa Aand og Aandj- Verden, som noget 



i/o 



Henrik Steffens. 



aldeles virkeligt, og som en langt hejere og 
kraftigere Virkelighed, end den, vi ser for Øje. 
[Siden den Tid har jeg vidst, at] medens det 
aandlose Ord kun er saa m^et værd som den 
Tankerække, det mere betoner end udtrykker, 
saa er derimod det aandfulde Ord sin egen 
Hovedsag, fordi Aand er dets Hovedindhold, saa 
dets Virkning beror ikke paa det øjeblikkelige 
Bifald, det skaffer en Tankerække, men paa Ind- 
trykket og Fastheden af den Tro, det al Tid 
vækker paa Aandens Verden €''). — Det blev ikke 
i det andet, men først i det fem og tyvende 
af de virkelige Foredrag, at Grundtvig den 26. 
September 1838 kom til at fortælle om Henrik 
Steffens, og da lød Vidnesbyrdet i samme Ret- 
ning som i det nys meddelte Uddrag af første 
Udkast til det andet Foredrag. > Sproget, han 
førte. Tonen han talte i, Ilden, han sprudede, 
det slog mig paa Timen, saa jeg falte, der ogsaa 
i Ordets Verden er en himmelhøj Forskjel som 
paa Ild og Vand, saa det begejstrede Ord, om 
man end slet ikke kan forstaa eller udstaa, hvad 
det har at føre, dog, saa længe det lyder, hersker 
som en Konge midt imellem sine Fjender. — 
Hermed havde jeg da, uden selv at vide det, 
baade faaet en levende Forestilling om Aand 
og Respekt derfor, som Ordets vidunderlige 
Livskraft, hvis Virkning paanøder os den Over- 



*) Mands Minde, S. 533 f. 



Henrik Steffens. 



171 



l>evisning, at der i det usynlige er en Virkelig- 
hed af en højere Slags end den, vi kan tage og 
fale paa, sønderlemme og begribe; og skj&nt 
der maatte hengaa Aar, fer det gjorde nogen 
kjendclig Forskjel paa min Betragtning af Livet 
og Vidskaben, saa var doj^ dette Indtryk af et 
levende Ord om det usynlige og den deraf ud- 
springende Aands-Hylding aabenbar det f&rste, 
altsaa det store Skridt hos mig fra det attende 
til det nittende Aarhundrede i Aandens Verden.«*) 

Men i det Grundtvig med Styrke betonede 
det vidunderlige i Steffens^ aandsfyldte 7ale^ 
som forst i Trediverne var bleven ham klart,, 
og som han nu maatte agte for det, der havde 
været afgjerende for hans Liv, selv om han 
ikke fer havde forstaaet det, saa glemte han 
derover ikke at nævne, hvad han især fra id 11 
havde takket Steffens for, og hvad han allerede 
paa Langeland og paa Valkendorfs Kollegium 
havde paaskjennet hos ham: 

^Hans historiske Anskuelse af Menneskelivet 
som guddommeligt i sin dunkle, østerlandske 
Oprindelse, som dalet, men dog lige som himmelsk 
trøstet af de græske Muser og Kariter, men kors- 
fæstet af de aandiøse, ret egentlig ugudelige 
Romere, der i Nero som den sidste naaede den 
djævelske Fuldkommenhed, de gjennem Aar- 
hundreder havde tragtet efter og kæmpet for. 



*) Mands Minde, S. 274 f. 



1/2 



Henrik Steffens. 



— dette Livs Opstandelse fra de dede med 
Kristendommen, men [en] Opstandelse til en anden 
Verden, som det ej [straks] kunde naa, og som« 
derfor maatte synes Hverdagsforstanden latterlig,, 
saa de vittige Franskmænd fik hele Verden paa 
deres Side, — og nu endelig den nytyske Skoles 
alvorlige Bestræbelse for at hæve Slægten til et 
højere Stade, hvorfra baade Oldtid, Middelalder 
og Nutid lod sig overskue, den hemmelige For- 
bindelse opdage, og en ny Sammenknytning af 
det herlige fra alle Tider forberede, — denne 
Anskuelse var saa fri, saa ny og stor, og^ 
dog vore Forestillinger fra Barndommen og 
Bibelen saa lig, at den i det mindste paa mig 
umulig kunde forfejle sin Virkning, [men] maatte 
tiltrække og omsider indtage mig.«*) 

>0g nu Bedømmelsen af de navnkundige 
Digtere^ Lovprisningen af Shakspeare og Cer- 
vantes, Goethe, Tieck og Novalis, som jeg slet 
ikke kjendte. Lovprisningen fra saa veltalende 
Læber og med en Begejstring, der hjemlede sig 
selv en Stemme om Begejstring, den maatte nod- 
vendig spænde min Opmærksomhed, og det saa 
meget mere, som Steffens med det samme brod 
Staven over det meste af, hvad man her inde 
kaldte hej Poesi| og som jeg selv havde fundet 
hojst kjedsommeligt, mens dtt var mig en Lyst 



^) Mands Minde, S. 275. 



Henrik Steffens. 



173 



at læse Holberg og Wessel^ som Steffens ogsaa 
kaldte Mestere i deres Slags.«*) 

Den i 1838 frenosatte Opfattelse af Steffens 
forandrede Grundtvig ikke. Det har frem for 
alt været den magel&se Ordf&rfr^ han tænkte 
paa, naar han for at give en Forestilling om, 
hvad ^et vilde have at betyde at faa rejst en 
for hele Norden fælles videnskabelig Højskole, 
hvor alt det for Aanden stærkt tiltrækkende 
eller opvækkende var i en bestandig munter 
Vekselvirkning, mindede om det Ojeblik, >da 
Henrik Steffens slog ned midt iblandt os som 
et Lyn«**). Etet er Steffens' bevingede Ord, han 
tænkte paa, da han 1843 i sine Foredrag over 
græske og nordiske M3^her besvarede det Sporgs- 
maal, hvem der ved Iduns Hjemforelse poetisk 
skulde gaa for Loke, naar Øhlenschla^er blev 
Brage og Ingemann Idun: >Ser j^ ret, bliver 
det nok min Fætter: Henrik Steffens, som i sin 
Ungdom her hjemme kaldtes »Holbergs Henrik c, 
og hedder nu, ogsaa pudsig nok, Geheime-Re- 
gjeringsraad i Berlin. Damerne kan nok vide, 
jeg vil ikke give min Fætter Skyld for Idunnes 
Bortførelse; . . . men hverken kan jeg frikjende 
ham for at ligne Loke lidt i det skjælmske 
Smil, hvormed han al Tid har haltet mellem 
Norden og Tyskland, lige som Loke mellem 



*) Mands Minde, S. 275 f. 
**) Brage og Idun 1839, S. 49. Den hist Hejskole, S. 290. 



.* 

I 



J 



174 



Henrik Steffens. 



Asgaard og Jætteverden, ikke heller kan jeg 
nægte, han havde en Finger med i Idunnes 
Hjemferelse; thi naar jeg husker mig om, da 
saa jeg det selv i min Ungdom, hvordan han stod 
og vendte og drejede paa Frejas Falke-Ham, som 
hun skulde hentes i. Det vil da sige paaandea 
dansk, jeg herte selv hans Foredrag om > Poesien c, 
som han vel synes at have glemt, siden han 
ikke nævner dem mellem hans »oplevedec, men 
som jeg dog aldrig glemmer, da de bred Isen 
til alt det poetiske, jeg har oplevet; og da 
Øhlenschlæger dog hørte endnu langt mer paa 
Steffens end jeg, saa er det mig en afgjort Sag, 
at var han ikke et Aars Tid i det ny Aar- 
hundredes Gry kommen til at tale halv dansk 
og halv tysk, men hel poetisk, her hjemme, da 
vilde Idunne sikkert endnu siddet i Fangehullet 
hos Jætten paa Rundetaarn, og var da hverken 
kommen hjem til Asgaard som en Svale eller 
bleven beramt som en Nattergal, eller bleven 
beluret i sine huslige Forhold og rebet af en 
Historiker; saa hvis jeg dermed har forset mig, 
er det ogsaa min Fætters Skyld, ja, alle disse 
uordentlige Foredrag er i Grunden hans *Skyld ; 
thi jeg kan ærlig forsikre, at for end jeg fik 
ham at here, hatde jeg slet ingen Forestilling 
om, at man kunde tale fra et Kateder uden at 
kjrde sine Tilherere, men fik den, saa snart 
han lukkede Munden op.<*) 

*) Bragesnak. Ny Udg. S. 107 f. 



Henrik Steffens. 



175 



Foredragene >om Poesien <, som her nævnes, 
maa være de samme som dem, Grundtvig 1838 
kaldte >en Forelæsning om Goethe«*). Grundt- 
vigs Ord om Steffens' Halten mellem Norden 
og Tyskland sigter maaske til de Samtaler, som 
de to Fættere har fort med hinanden om vort 
Mellemværende med Tyskland, da de 1840 medtes 
paa Nysøe. Dette Møde har sikkert i det hele 
været mere fornejeligt for Grundtvig end det i 
1824, som han har beskrevet i sine Breve til 
Ingemann. Paa Nysøc var Thorvaldsen og 
Øhlenschlæger Gjæster paa samme Tid, og den 
store Billedhugger skal have været saa glad ved 
at hare paa Ordskiftet imellem Grundtvig og 
Steffens, at han sagde til Ohlenschla^er, som 
vilde blande sig ind i jSamtalen: »Nej, her, véd 
du hvad! Naar fornuftige Folk taler, skal du 
sandelig tie stille!«**) 

Da Steffens dede den 13. Februar 1845, skrev 
Grundtvig sit storslaaede Mindedigt, og den, 
der vil læse det opmærksomt, vil atter mede 
det Syn paa Steffens' Betydning, som Grundt- 
vig 1838 havde gjort gjældende, og hvortil han 
Aaret efter havde knyttet sit Vink oni Livet 
paa den fælles-nordiske videnskabelige Hej- 
skole. 



*) Mands Minde, S. 275. 
**) R. Petersens Henrik Steffens, S. 374 f. 



lyg Henrik Steffens« 

Lynildsmand, som for mit Bje, 
i det aarle Morgengry, 
lig en Engel fra det heje, 
vælted Stenen bort paa ny, 
der hos mig i Blomsterhaven, 
lukked, spærred Troes-Graven, 
sank nu selv du under Muld? 

Nej, den Aand, som slynged Lynet, 
naar det knittrende udfor, 
Aanden, som gjenfedte Synet, 
sprængte Bavta-Sten i Nord: 
Aanden i dit Blik, din Tale, 
efter Kæmpeskridt i Dale 
hviler kun paa Skyer blaa! 

Paa din Isse, heje Frænde! 
fæsted Fod den Aand paa ny, 
vandrer nu til Verdens Ende, 
som han aged fer i Sky, 
klarer nu, til Gru for Jætter, 
Odins Syn og Tors Idrætter, 
tegner Lys og taler Lyn! 

Naaf det knittrer, naar det denner, 
naar det runger dybt i Fjæld, 
naar I lytte. Nordens Senner! 
muntre end i Tidens Kvæld: 
mindes, det var ham, som blunder, 
som i Nord, til stort Vidunder, 
stedte ferst i Heimdals Lur! 

Ja, den fri, den stærke Tale 
om hvad Haanden griber ej, 
men hvad dog fra dybe Dale 
baner sig til Stjæmer Vej: 



Henrik Steffens. 

Ordet, som af Aanden feres, 
skaber Syn, hvor Resten heres, 
vaagned, Steffen«, her med dig! 

Da var disse Lokker gule, 
som i Kamp blev tidlig graa, 
da var merkt der over Thule, 
intet Øje Lyset saa', 
fer det led paa Bjærgetoppe : 
vaagner alle! Sol er oppe! 
Resten var dit Bjarkemaal! 

Folket sov som Lig i Kiste, 

Kæmper sov som Kampesten, 

brat dog vaagned Fugl paa Kviste, 

Lserke med i Agerren, 

stak i Sky til Vingepreve, ^ 

sang med Lyst for Øren deve, 

for hinanden og for dig! 

Og fer end paa Lysets Vinge 
til dit Fædreland du f6r, 
du det herte lyst paa Tinge: 
Vaagnet er nu Folk i Nord, 
spiler Øjne, lytter efter, 
mærker Aandens Kæmpekræfter, 
rimer Dag og Den med Daadl 

Det skal sperges, du har levet 
som kun faa paa denne Jord, 
levet mest, hvor mindst er skrevet, 
levet kongelig i Nord: 
talt et Ord, som aldrig glemmes, 
vakt en Aånd, hvis Kraft fornemmes, 
mens vi har et Modersmaal! 

12 



177 



I^g Henrik Steffens. 

« 

Tvende vel var dine Rester, 
ypperst Tyskland kalder sin, 
dansk var dog som hendes Seiter, 
Moder din og Moder min! 
Tysk vel Pen dig faldt i Haanden, 
dansk dog Tungen var og Aanden, 
dem det er, som skifte Arv. 

Ærligt Modersmaalet skifter, 
nejes tarveligt med sit: 
Kæmpens Ry. og Kæmpens Skrifter, 
Tyskland! ros af dem dig frit! 
Nordens Aand og Danmarks Tunge, 
gamle nys, nu atter unge, 
arved alt hans Moders Slægt! 

Tak, du store Arvelader, 
tak i Nordens Trilling-Navn, 
Odin var din Oldefader, 
Danmark var din Moderfavn: 
dér du os tilkyssed Aanden, 
fer med Vingespyd i Haanden 
du uddrog i Ledingsfærd! 

Med dit Kys i Barmen inde, 
med dit varme Aandedræt, 
leve skal i Nord dit Minde, 
blomstre saa paa Videslet, 
at hvert Aar paa Fuglevinge 
Kranse kan fra Marken bringe 
til din Grav i fremmed Land. 

Og hver Fugl, som Kransen bringer, 
synge skal med Stemme klar: 
havde kun jeg Feniks-Vinger, 
jeg dit Stev til Hjemmet bar. 



Ilearik Steffens. I^q 

kviddred mellem Begelevet: 
hvil dig, Fuglefader-Stevet! 
hvil dig sadt i Moders Skjed! 

Lille Fugl i Hjarnelunden ! 
hvad ^r det, du kyjddrer om? 
Skal en Gang i Morgenstunden 
efter blide Norners Dom, 
med udvokset Feniks- Vinge 
Lykke-Skibet os tilbringe 
Asken af din Faders Ben? 

Skal maaske den heje Skole, 
hvori alle Guders Fag, 
Nordens Aand faai* Lærestole, 
Nordens Kæmper Skjoldetag, 
hvile trygt paa Heimdal-Stevet, 
hvorfra melleiii Bøgelavet 
Qjallarhornet farst gjenlad! 

# 

Gid det ske en Gang ad Aare! 
Efter Norden, Frænde kjær, 
længtes jo dit Stav saa saare 
i det sidste Aftenskjær! 
Morgenhane-Mindesmærket 
vorde brat Oplysnings- Værket, 
Birtingsborg i Bjærge-Stil!*) 

Da nogle Vers af dette Digt blev optagne i 
det af Kr. Koster samlede Tillæg til P. O. 
Boisens Visebog, hvorfra de senere er gaaede 
over i -mange andre danske Sangbøger, var det 

*) R. Petersens Henrik Steffens, S. 398—4^1. 

12* 



igO Henrik Steffens. 

sikkert Grundtvig selv, som i det første Vers 
forandrede >Troes-Graven< til >Livsords-Graven€, 
og derved kom han da paa sine gamle Dage til 
atter at vedkjende sig, at det var det levende, 
•aandsbaame Ord i Steffens' Mund, som havde 
gjort et uudslettelig Indtryk paa ham, om han 
end i Øjeblikket stærkest havde opfattet ham 
som den, der brod over tvært med det gamle i 
Tiden*). I > Kirkespejlet c har han nærmest holdt 
sig til denne øjeblikkelige Virkning, de ma^tige 
Foredrag gjorde paa ham.**) 

Det vil af det her meddelte skjonnes, at det 
ikke kan hjælpe at forsege paa ved at anføre 
Steder af Steffens' Forelæsninger at give Læserne 
en Forestilling om, hvad Grundtvig i sine senere 
Aar skattede højest hos sin Ungdoms ypperste 
Lærer. Kun den, som har gjort en Erfaring af, 
hvordan en Ordferer, der ret er i Aande, kan 
forplante den Ud, der luer hos ham selv, til 
sine Tilhørere, eller som har erfaret, hvordan 
det aandsbaarne Ord, saa længe det lyder, hersker 
som en Konge selv midt iblandt sine Fjender, 
kun den, der har erfaret noget saadant, vil for- 
staa, hvad Steffens har været for Grundtvig. 
Men Erfaringer af denne Slags har dog en hel 
Del af den yngre Slægt gjort Lad mig nævne 



*) Kr. Kesters: Et hundrede danske Sange. 1865. Nr. 69. 
De Vers, som er optagne, er: i, 2, 4, 5, 7 og 9. 
■**) Kirkespejl, 2. Udg., S. 323. 



Henrik Steffens. l3[ 

to Lejligheder, hvor mange har gjort denne Er- 
faring. De, der var samlede paa Skamlingsbanke 
den 4. Juli 1844 og ^^ hørte Grundt\'ig tale, 
har i det hele haft etindtryk som det, han selv^ 
fik ved at høre Steffens. Selv skrev han, da han 
udgav Opskriften til sin Tale, at hans opmærk^ 
^^w^ié* Tilhørere i den vilde savne > meget, baade 
Alvor og Gammen, der lever og dør sammen 
med det lydelige, det fuglevingede Ord, som. 
jeg aldrig har fundet saa lec, saa flydende, saa 
kjækt, saa forvovent og saa lykkeligt paa mine 
Læber, som mellem SkamlingS'Bankeme^ saa det 
kostede kun Overvindelse at holde op, og kan, 
hvad det saa end skulde koste, hverken forglem* 
mes eller fortrydes <*). Og at den store TiU 
hørerkreds — den største, han indtil da nogen- 
sinde havde haft, — virkelig fulgte hans Tale 
med levende Opmærksomhed, derom synes alle 
Beretninger at stemme over ens**). I 1844 var 
ytg for ung til at være med. Men der er navn- 
lig en Lejlighed, hvorved jeg mener at have op- 
levet noget lignende, som Grundtvig: mødte,, da 
han hørte Steffens, og mange af dem, som nu 
hører til den ældre Slægt, oplevede 1844 pa^ 
Skamlingsbanke, Det var, da Biskop P. Ckr, 
Kierkegaard den 14. og 15. Juli 1857 talte ved 
det skandinaviske Kirkemøde i Kjøbenhavn. 



.*) Skovhornets Klacog,^ 8.14.' 

**; Karl Hedes Hej ^kamligg, S. 91. 



lg2 Henrik Steffens. 

Jeg er ganske vis paa, at der da var mange af 
Tilbyerne, der var Modstandere af, hvad han 
sagde, som dog felte sig beherskede af det 
ildfulde Ord, han fik Lykke til at fore, og som 
aldrig vil glemme det Indtryk, de fik i hine 
Dage. — Der er andre, som kan melde om lign- 
ende Erfaringer, de har gjort om Magten i det 
Ord, som Aanden gjennemgloder. Men saa 
mange, som har oplevet noget saadant, de skal 
vide, at det var Steffens, der bred Vejen for 
saadan Tale i Danmark i dette Hundredaar, og 
de har i deres egen Erfaring, hvad der bedst 
kan give dem en Fore^illing om det uudslette- 
lige Indtryk, som Grundtvig modtog af sin 
Frændes Ord. 

Hvordan Steffens har gjort sit til, at Grundtvig 
kom til at vidne stærkere end nogen samtidic^ om 
Sammenhængen i Menneskeslægtens Levnedsleb og 
om Kristentroen som Livskilden i den enkeltes og i 
hele Slægtens Liv, kan vi faa nojere Rede paa, end 
der allerede ved Grundtvigs oven for meddelte 
Vink er givet, ved at læse Steffens' > Indledning 
til filosofiske Forelasningert. Af denne Bog skal 
her da gjares et lille Uddrag, i det j^ dog ændrer 
lidt ved Sprogformen og s^er at gjengive nogle af 
Steffens' Kunstudtryk i mere almen fattelige Ord. 

Opgaven for Filosofien er efter Steffens den 
at gjenkjende Fornuftens Prihed i Naturens 
Nødvendighed og at gjenkjende I>^aturens AW- 
vendighed i Historien. Der gaar en nedvendig 



Henrik StefTens* 



183 



bestemmende Skæbne som en usynlig Haand gjen- 
nem hele Historien, endskjant det enkelte er 
frit Eller er der ingen Nødvendighed i Historien, 
ingen evig urokkelig, ingen stadig Plan? Er 
den hele Historie en planlas Sammenhobning af 
Begivenheder i et evigt Virvar af Forbrydelser 
og Blodsudgydelser? Aabenbarer sig ingen Gud 
i den evige Veksel? At se Nødvendigheden i 
det hele, som dog ikke udelukker Friheden idet 
enkelte, forenet med Friheden for det enkelte 
Menneske, som dog ikke udelukker Nødvendig- 
heden i den hele Slægts Udviklingsgang, er den 
Opgave, som Historien skal løse. Steffens vil 
gjøre sine Tilhørere opmærksomme paa det 
planfulde i hele Historiens Gang, 

>Med Guderne begynder al Historie. Bag al 
Historie ligger Mythologi; det er en Kjends- 
gjerning, som ingen kan nægte. Man kalde 
denne m3rthologiske Tid, som man vil, den fabel- 
agtige, den raa, Menneslægtens Barndom, Udtryk, 
som al Tid beviser, at man gjør én Tid til 
Maalestok for den anden, vor Tid i Særdeleshed 
til Maalestok for alle de andre — Kjendsgjem" 
ingen staar urokkelig fast Det er, som- om al 
Historie begyndte med det eviges umiddelbart 
fremtrædende Glans, som om alt, hvad der lig- 
ger hin herlige Periode nærmest, deltog i det 
eviges Herlighed. 

-^Den mytkolagiske Tidsalder^ som her skal 
fremhæves, er den ældgamle østerlandske. Den 



l8^ Henrik Steff<:n<«. 

asterlandske M}rthologi synes — som Menneske- 
slægtens højere Sans, dens med Bevidsthed skuende 
Øje, at se fra ^/ fra Egn til Egn bevægeligt 
Punkt. Her, i den betydende Linje, i hvilken 
dette glinsende Punkt] bevæger sig» maa vi 
finde det dybe Spor til Historiens Sans. 

»Udtrykket for Gudernes Periode er den 
reneste, klareste Poesi, dens Sprog — os al Tid 
kun halv forstaaeligt — Allegori, For dog nogen- 
lunde at give Uem en Anskuelse af, hvad vi 
forstaa ved Allegori, sporger jeg: Hvad er det, 
som gjor, at vi, saa snart vi se en Apollo, en 
Venus, maa tilstaa, at de er Guder, ikke Men- 
nesker, — naar vi skue en Herkules, maa tilstaa, 
at det er en sejrende Heros, — naar vi skue 
Laokoons Gruppe eller Niobe*), maa tilstaa, at de 



*) Det var, da Grækerne havde bygget den store Træhest 
og selv trukken sig tilbage bag Øen Tenedos, at Apol- 
lons Præst, Laokoon^ advarede Trojanerne imod at tage 
imod »Danaernes Gaver« ; , men saa, fortæller Virgil, 
kom to Slanger over Havet fra Tenedos og gik les farst 
paa Laokoons Senner og saa paa ham selv. Gruppen, som 
fremstiller Faderen og Senneme, omslyngede af Slangerne, 
har staaet i Kejser Titus' Palads og staar nu i Vati- 
kanet Siden Lessing, Herder og Goethe har skrevet 
om dette Kunstværk, er det især bleven beremt. — Ntobe- 
Gruppen i Floren ; fremstiller Amphions Hustru, som blev 
forstenet af Sorg over sine Barn, der blev dræbte af 
Apol og Artemis, fordi hun havde hovmodet sig over 

^ for deres Moder Leto. Smlgn. Grundtvigs Bragesnak, 
femte Foredrag. 



Henrik Steffen'. 



185 



er Gudernes beslægtede, som en ubejelig Skæbne 
nedkuer. Naar vi — med den Sans for Kunsten, 
ved hvilken den alene er^ uden hvilken en Gibs- 
figur i vore Haver og de gamle Kunstprodukter 
have lige megen Betydning — se Gudernes 
rolige og heje Gestalter, saa er det, som om alt 
det herlige, der som en enkelt Klang lyder i 
Menneskeslægtens Historie, adsplittet hos alle, 
næsten forsvunden hos de fleste, som om det hel* 
ligste, der blot i enkelte salige, men forbi ilende Øje- 
blikke stykkevis ytrer sig i vort Liv, som en 
dyb og guddommelig Erindring om en herligere 
Tilværelse — fremtraadte for sig — den løsladte 
Gud — og straalede og tonede os harmonisk i 
Mede ved den evige Gestalt. 

>Naar vi se den lidende Laokoon, den ulyk- 
salige Niobe, saa farer en Gysen igjennem vort 
Inderste, en Gysen, hel forskjellig fra den Med- 
lidenhed og Deltagelse, som vi ytre ved andre 
Menn^kers Ulykke. Det er ikke Laokoons 
Smærte, der med sin hele Slægt gaar under, 
stræbende med sine Senner mod det dræbende 
Slangebid, det er ikke Niobes Taarer og For- 
stening ved hendes Berns Jammer — det er 
den Slange, som har snoet s^ om den hele 
Menneskeslidt, det er Anskuelsen af den uhyre 
Masse, som synes forstenende at true den hele 
Slægt, det er Anskuelsen af den endelige Til- 
værelses dybe Ulykke, der som en Anelse, som 
tn Orm nager enhver, i enkelte Øjeblikke rejser 



igg Henrik Steffens. 

sig — Og som vor Tids Mennesker, lige frem- 
mede for Salighed og uhyre Smerte, saa sjælden 
feler — det er Slægtens gyselige Tragoedie, 
som den herlige Generation — delagtig i Gud- 
'ernes Fryd — havde Mod nok til at skue. Alt 
hvad som saaledes adsplittet, som Fryd eller 
Smerte, utydeligt og enkelt rejser sig hos alle, 
hos enhver i enkelte, snart forsvindende, Øje- 
blikke, det synes i Kunsten, og ogsaa i den 
gamle Poesi, koncentreret til hellige Billeder — 
og disse Billeder, som i deres største Individualitet 
vise os alt — disse Gestalter, som synes at 
indeholde et uendeligt Sprog, disse Ord, som 
vise os evige Gestalter — udgjere, hvad jvi 
kalde Allegori. En saadan allegorisk Betyd- 
tydning synes al fornuftig Tilværebe {Historiens 
Begyndelse at have haft. Men denne Tidsalder 
synes mere eller mindre at have skjult sig bag 
en efterfølgende, som vi vilde kalde den heroiske. 
>Det, som i Særdeleshed udmærkede hin 
Tidsalder, var den mærkværdige Enhed af det, 
vi siden adskille som Ord og Handling. I 
levende Handling udprægedes alt, hvad vi nu 
soger [at udtrykke] ved Ord, alle Naturens Om- 
væltninger og Udviklinger, alle Religionens Hem- 
meligheder. Livet selv, frbkt som det udsprang 
fra Guddommen, havde umiddelbart den Be- 
tydning, som vi nu kuns ane. Derfor var alle 
deres Forestillinger levende . . . Det er vist,^ 
at den tidligste Menneskeslægts hele Liv var 



Henrik StefTens. ig*^ 

Religion, at alle deres Forestillinger og Hand- 
linger havde et umiddelbart Hensyn til det evige, 
kort: at de, som ogsaa en af de herligste og 
dybsindigste Grækere siger om dem, vare Guderne 
blandt alle Mennesker nærmest . . . Udtrykket 
for den heroiske Tid var endnu poetisk, deres 
Sprog metrisk, harmonisk, gestaltfuldt — Epos, 
Skal Wolffs Opdagelse om den Samling af Digte, 
vi have under Homers Navn, faa en historisk 
fietydning, saa maa den Ide, den vækker, ud- 
vides*). Ikke alene Toget til Troja og dets 
Følger, ikke alene Odysseen, ogsaa det argo- 
nautiske Tog, hvis hele Historie jo desuden blev 
besungen i det undergaaede Epos af Orfevs» 
ogsaa de argiviske Kongers, Pelopidernes, de 
tebanske Kongers tragiske Historie, af hvilke 
Æskylos og Sofokles har efterladt os Brud- 
stykker, dramatisk behandlede, maa vi anse som 
Led af det store græske Epos. Et saadant 
Brudstykke er da ogsaa Homer; men saa herlig 
var denne Tidsalder, at dens Brudstykker selv 
synes kunstigere og mere sluttede i sig end den 
sildigere Tids fuldstændigste Historie. At skrive 
et Epos er derfor en sand Misforstand og bliver 
det i al Evighed. Historien selv formaar blot 



*) Friedrich August Wolff (1759— 1824), Prof. i Halle og 
senere i Berlin, antog, atlliaden ogOdys:een oprindelig 
har været en Række Sange, der ferst paa Pisitratos* 
Tid arbejdedes sammen. 



igg Henrik StefTens. 

at frembringe det ved en poetii^k, episk Tids- 
alder, og dets efterladte Klang er det eneste 
sande Epos selv. 

>I den sildigere græske Periode skiltes Ord 
og Handling, som i de tidligere vare uadskillrligen 
forenede. Handlingen, som hele Slægtens legem- 
lige Udvortes paa den ene Side, fæstnede sig 
som prosaisk Historie. Ordet, hele Slægtens 
aandige Indvortes paa den anden Side, fæstnede 
sig som prosaisk Videnskab. Men man behover 
kuns at kaste et flygtigt Blik paa denne endnu 
herlige Tidsalder for at finde, at Videnskaben 
saa vel som Historien havde deres Kjærne og 
endiiU erkjendte Udspring i den svundne Tids 
Religiøsitet. Denne sikrede den hejere Betyd- 
ning i deres Handlinger, det Mod, den ædle 
Folkefalelse, den Dristighed og hoje Aand for 
deres Helte, den skjonne Form og ædle Gestalt 
i deres Kunst, den dybe Sans i deres Tænkning. 
Endnu vedligeholdtes den Tid, da det egentlige 
Liv var som en Leg for en overvættes Kraft, i 
levende Erindring blandt dem, ved de isthmiske^ 
pythiske, nemæiske, olympiske Lege. Deres 
Aarstider beregnedes efter disse, deres Lande 
inddeltes. Frastanden maaltes efter de olympiske 
Stadier. Herodot nævner ingen Helt uden at 
sige os, hvor ofte han vandt i hine Lege. Hvor 
ubegribelig er os de kloge, betænksomme, vise 
Grækeres Henrykkelse over deres Nævekæmpere ? 
De satte dem Stottcr, de forgudede dem ; thi 



Henrik Steffens. ig^ 

de var dem de herlige Sindbilleder for den Tid, 
da den endelige Tilværelse var en Leg og ingen 
Byrde, da enhver Kraft uhindret ytrede sig, og 
Legemet selv var det gjennemsigtige Billede for 
en højere Aand. Naar man, med en Overskuelse 
over det hele, læser Herodot — alle Historie- 
skriveres Fader og Mester — såa finder man, 
at den uforlignelige Komposition, som forener 
saa mange forskjellige Gjenstande, ja den hele 
da levende Verden, til et Helt, blot var mulig 
ved det mærkværdige Forhold, hvori alt er sat 
til et religiøst Midtpunkt; derved er det, at det 
fortryllende Lys og den herlige Klarhed kommer 
over hans Historie, som henriver enhver. Al- 
ting bestemmes ved Relig^sitet, ved Oraklernes 
betydningsfulde Uds£^; næsten alle Heltene stode 
i Forbindelse med den episke Tid, og Herodot 
glemmer ikke at fortælle os den Omstændig- 
hedernes Forvikling i hin Tid, som frembragte 
Folkefeerdenes og Heltenes Strid eller Forening 
i hans ^en Tid. Som Hesiods Mythologi ligger 
i Baggrunden af det homeriske Epos, saaledes lig- 
ger den hele episke Tidsalder i Baggrunden af 
Herodots Historie. Den platoniske Filosofi, 
Grækenlands ædleste og dybeste Tankeværk, 
henviser fra Videnskabens Side ligeledes til 
denne religiøse Kilde, den udgjorde den egent- 
lige Kjærne i den pythagoræiske Skoles Visdom. 
Alle græske Filosofer vare overbeviste om, at 
Grundlaget for al deres Visdom maatte seges i 



190 



H<Hirik Steffens. 



Østerledeiiy hvor denne Vbdom endnu fandtes 
som en Levning fra en herligere Tid; derfor 
rejste Filosofer som Pythagoras og Demokritos 
til Ægypten og Østerleden, og det er bekjendt, 
at det var Platos varmf*ste Ønske at kunne be» 
søge Braminerne i Benares. 

>Saa længe det religtese Midtpunkt forener 
Mennesker og Folkefærd, giver deres Liv Glans^ 
deres Tænkning Dybde og deres Handlinger Be* 
tydning, kan vel Omstændighedernes Forvikling 
opvække Strid og Uenighed, ja Krigen, den 
nødvendige Felge af al endelig Tilværelse, vil 
aldrig hvile; men ingenlunde vil den blotte Er* 
obringssy^e naa den Hejde, som hvor Historiens 
midtpunktsøgende Stræben er forsvunden. Hvor 
derimod denne Stræben er forsvunden, vil Folke- 
færdene, efter som de vaagne, ytre deres Kraft, 
som Massens l^emlige, ud ad, søgende ud fra 
Midtpunktet/) En saadan Kamp .mellem et 
religiøst Folks indadsøgende og et betydnings- 

*) Steffens bruger Udtrykkene »centripetal« og »centrifugal«, 
hvor jeg har »midtpunktsøgende« og »søgende ud fra 
Midtpunktet« eller »midtpunktflyende«. Den, somgjen- 
nem Martensens Bog om yacob Bøhmt har faaet Rede 
paa denne mærkelige Tænkers Grublerier over »den 
indadvendte Begjæring«, der har sit symbolske Udtryk 
i Saltet^ og »den udadvendte Begjæring, [Bevægelsen, der 
vil ud i Mangfoldigheden«, som har sit symbolske Ud- 
tryk i Kvikselvety vil maaske deri finde et Fingerpeg 
paa, hvordan Steffen « har lært af Jakob Behme, men 
benyttet lians Billeder med stor Frihed. 



Henrik Steffens. 



191 



last Folks udadsøgende Kraft har Herodot 
skildret os ved Krigen mellem Perserne og 
Grækerne. Hvad formaar den adsplittede, ud- 
vortes Kraft mod en indvortes, Legemet mod 
Aanden? Men hos Grækerne selv skulde Aanden 
uddø. Vi have set, hvorlunde det guddommelige 
synes fra den tidligste Tid af at være traadt til- 
bage — og i Sandhed, den ubejeligste Skæbne, 
der syntes at have anlagt det paa, at berøve 
det endelige Liv al Glans, for at henvise til 
et højere, lagde Prajet af sin Plan tydeligt nok 
i den gamle Historie. Hos Grækerne sank 
Eeligiøsiteten; Filosofien — allerede til Dels hos 
Aristoteles — blev Betragtninger over det ende- 
lige, det religiøse Grundlag var trængt tilbage; 
Tidens hele Karakter tog en mere endelig Ret- 
ning, — og Grækenland blev et Offer for et 
vaagnende Folks midtpunktfiyende Kraft. Ma- 
kedonien, i Grækenlands herlige Tid kun lidet 
agtet, var som et Forbud for det større og 
mægtigere Folkefærd, hvis erobrende Kraft skulde 
godtgjøre Religionens dybeste Søvn, det endeliges 
højeste Triumf og Historiens sørgeligste Tragoedie. 
>Hos Romerne var Forstanden i alle Hen- 
seender det fremtrædende. Religionen havde 
aldrig den høje Betydning, som hos Grækerne, 
og tabte den bestandig mere og mere; man 
havde næppe en Anelse om det dybe i den 
græske Filosofi; den dybe Sars i den gtimle 
grapske Mythologi bkv tilintetgjort ved Ovid, 



IQ2 Henrik StefTens, [ 

i 

den episke Tidsalders historiske Betydning rår 
tabt, og Virgil troede at kunne skrive et Epos. 
Kun Romernes udvortes Historie, Digte, som op- 
muntre til Livets glade Nydelse, Sansen for den 
gamle Kunst — bare endnu Præget af den ellers 
næsten svundne Herlighed og var klassisk. Men 
just fordi Forstanden var det herskende, frem* 
traadte Nødvendigheden med en Bestemthed, som 
man gyser ved. Den romerske Historie ud- 
vikler sig med en Nødvendighed, som næsten 
ikke lader noget Spor af Frihed. Historien selv 
synes aldrig mindre fn end i Roms republikanske - 
Tidsrum; det bestemmende viser sig med den 
græsseligste Tydelighed, og just derfor blev det for 
Montesquieu^) saa let at udvikle, og det i Sand- 
hed fuldstændig, Grundene til det romerske Riges 
Undergang, som spirede selv i dets glansfuldeste 
Tidsalder. Med Grakkernes Stridigheder om de 
agrariske Love rejste sig, ved Sylla, Marius, 
Catilina, Cæsar, en eneste Gestalt, Verdens og 
hele Historiens Tyran ogAfg[ud. Efter som den 
rejste sig, tog Forbrydelser og Laster, Irreligids- 
itet og alt det, som blot regner det endelige for 



*) Montesquieu (1688 — 1755) udgav 1734 sine »Overvejeber 
over Romernes Storhed og Forfald«, hvori han paa- 
viste, hvordan det er Samfundsforboldene og Stats- 
^styrelsen, ikke Tilfældet eller enkelte fremragende Per- 
sonligheder, der foraarsager et Folks Fremgang eller 
Forfald. 



Henrik Steffens. 



193 



virkeligt, bestandig mere til. Det var, som om 
Sansen for det evige var forsvunden af den 
hele Historie. .— Derfor blev Menneskets Midt- 
punkt, dets Afgud og Djævel, et endeligt Væsen 
— i Begyndelsen (i Særdeleshed Cæsar) en af 
Historiens kraftfuldeste og mest glimrende Ge- 
stalter, men som i det falgende bestandig mere 
og mere viste sin dybe Fordærvelse. 

> Under Cæsarerne i Særdeleshed var Last- 
ernes mest glimrende Periode. Alt det, som 
med (jlans traadte frem, hyldede den almindelige 
Fordærvelse; al Viljeskraft og Udholdenhed synes 
at være traadt i Forbund med Forbrydelsen; 
Cicero og Seneca blev foragtelige ved deres 
Vankelmod og Ubestemthed. Romerne kaldte 
vel Cato den sidste Romer; men naar man ser, 
hvorledes den hele romerske Historie synes at 
have stedt sammen for at hæve Cæsarerne, hvor- 
ledes disse kun udtrykte den hejeste Spidse af 
den herskende Forbrydelse, saa kan man med 
Føje kalde Nero den sidste Romer — dette 
mærkværdige Uhyre, hvis græsselige Tilværelse 
betegner et Vendepunkt i den hele Historie. — 
Det er mærkværdigt, at det, som i Grækernes 
herligste Tid geraadede selv de sterste Helte 
til Hæder, de gymnastiske Lege, i Neros Tid 
vare blevne til et intet betydende Skuespil, som 
man overlod til Trællene, og som nedsatte Kej- 
seren lige saa meget i Folkets Øjne som den 
største Forbrydelse. Saa aldeles var Erindringen 

18 



194 



Henrik Steffens. 



om den gamle Tid og dens Herlighed for- 
svunden. 

>De romerske Kejseres Stilling er den eneste 
i sin Art. De vare ikke alene hævede op over 
et Folk — den hele den Gang bekjendte Verden 
laa for deres Fødder. Men Mennesket er skabt 
til at kæmpe med en modstridende Magt — i 
denne Kamp, som udgjer Livet, ligger Spiren 
til al Dyd og al indvortes Herlighed. En sæd- 
vanlig Tyran — en østerlandsk f. Eks. — ind- 
skrænkedes dog ved andre, ved Nabofolkene; 
men de sidste Cæsarer fandt ingen Folkefærd, 
som kunde trodse dem. Saaledes alene^ ganske 
alene, hævede op over den hele Menneskeslægt, 
i Modsætning, ikke som enkelt Menneske mod det 
enkelte, men som enkelt mod den hele Slægt, maatte 
det uhyre Dyr fordærvende vaagne. Nero var i 
sine første Aar en fortræffelig Regent. Det var 
som bekjendt, endog Trajans største ønske at kunne 
regjere som Nero i de fire første Aar; men da hans 
Trone blev sikret, da hele Verden, selv foragtelig, 
krøb for hans Fødder, rejste han sig, som et glub- 
ende Uhyre, da vendte den løsladte Furie, som Mod- 
stand og Indskrænkning fængsler hos enhver, sig 
først mod dem, som omgav ham; han myrdede 
Moder, Broder og Lærer; kæmpede med hele 
Natureir, saa intet tilfredsstillede ham, uden at 
det bar Præget af den mest vanskabte Unatur. 
Endelig rasede han mod den hele Slægt, ud- 
pressede alle Provinsernes Skatte for med en 



Henrik Steffens. 



195 



aldrig set Pragt at bygge sit gyldne Palads; 
tændte Verdens Hovedstad i Brand, og sang^ 
da den bra&ndte, med en frygtelig Ironi, en Sang 
over Trojas Undergang, — æggede, dreven af 
Furierne, hele Menneskeslægten mod sig — ind*^ 
til han, forladt af alle, med den græsseligste 
Angst, styrtede fortvivlet i den Afgrund, han 
selv havde aabnet . . . 

>Saaledes svandt den gamle gyldne Tid; det 
helligste blev et Middel for tajsleslas Forbrydelse; 
Gudernes brogede Vrimmel fprlod den rygges- 
lese Jord. Ingen Haand formaaede at fremtrylle 
en guddommelig Gestalt; ingen hellig b^ejstret 
Sanger lod sig here — Oraklerne tav — 
Historiens straalende Sol syntes slukt. Hvor 
var Redning for den sunkne Slægt? . . . 

>For ferste Gang nævnes de kristne i Neros 
Tid. Stille ubemærket synes Historiens Guddom 
at have næret den Spire, af hvilken de til* 
kommende Generationer skulde hente deres Liv 
og deres Betydning, ved hvilken de vaagnende 
Slægter — skjant gjennem Aarhundreder — 
skulde gjenfades til det Lys, som opklarede dea 
fjjærneste Oldtid. Det var i Sandhed en forsonet 
Gud, som aabenbarede sige**) — 

Ingen Kjender af Grundtvigs Verdenshistorie 
kan undgaa at fale Slægtskabet mellem hans og 



*) Det er væsentlig af »den syvende Forelæsning«, at alt 
dette er taget 

IS* 



196 



Henrik Stelfens. 



Steffens' Blik paa Menneskeslægtens Udvikling i 
det hele. Men skal der fremhæves Enkeltheder 
af det nu anførte, som vender tilbage hos 
Grundtvig, da er det for det farste sagtens efter 
Steffens, Grundtvig har optaget Benævnelsen af 
Nero som »den sidste Romer«.*) De græske 
Lege vurderes i det væsentlige af Grundtvig som 
af Steffens. Steffens Bemærkninger om, at det 
er en sand Misforstand at skrive et Epos, da 
kun Historien formaar [at frembringe en poetisk, 
episk Tidsalder, og at det derfor nødvendig 
maatte mislykkes for Virgil at skrive et Epos, 
har Grundtvig gjentaget i det Brev til Ingemann, 
hvori han advarede ham imod at skrive >et 
episk Digt« om Valdemar den store. >Maaske 
er det kun Ordsky«, skrev han, > fordi min 
poetiske Barndoms Lærer Henrik Steffens ind- 
tordnede og indlynede [det] i mig«.*) 

Steffens' Forelæsning om Goethe har han 
ikke selv opskreven. Men af den har Grundt- 
vig i det mindste bevaret et Træk. I det ferste 
af Foredragene paa Borchs Kollegium i 1838 
nævnte han, at han havde hart Steffens med sine 
Tordenkiler bevise, at Goethes Werther maatte 
gaa til Grunde, for at Digteren kunde reddes***). 



*) Haandbog i Verdenshistorien, 2. Udgave, I, S. 727. 
**) Grundtvig og Ingemann, S. 7. 
^•^*) Mands Minde, S. 2. En Bemærkning i Grundtvigs 
Afhandling om Schiller viser mulig ogsaa hen til denne 
Forelæsning. Minerva, Juni 1807, S. 232. 



Henrik Steffens. 



197 



I det hele ter vi vel sande, hvad Grundtvig 
skrev til Ingemann, at hans historiske-poetiske 
Virksomhed i Grunden kun er en Fortsættelse 
af Steffens' Virksomhed fra 1803*). Dette 
maa være min Undskyldning til de Læsere, som 
vilde mene, at jeg har dvælet for længe ved 
Forholdet imellem de to Mænd. Steffens har 
brudt Vejen for Grundtvig til Poesiens Verden^ 
til at se Historien i Kristendommens Ly s y og tit 
at skjenne^ at det aandelige Liv kun kan for^ 
plantes ved det aandsfyldte Ord, 

Øhlenschlægers ferste Digle (fra 1803) har 
Grundtvig sikkert læst med stor Opmærksomhed, 
men har ventelig især beundret Digterens vittige 
Svar paa Præsten Pavels* Kritik. >Ogsaa iblandt 
os«, skrev han 1818, >var der letnemme Unger- 
svende, som herte heller Henrik Steffens end 
Thomas Bugge [den astronomiske Professor], 
læste meget heller Adam Øhlenschlægers Svar i 
> Dagene til Claus Pavels end paa samme Sted 
en Parodi over Æventyret i den fremmede Stad«.**) 



"') Grundtvig og Ingemann, S. 36. 
**) Kjøbenhavns Skilderi for 14. Novbr. 1818, S. 1536. 



Attestats. 



M, 



led et lille Smil og et godt Mod, stolende 
paa sin Hukommelse, men dog med lidt Feber*) 
gik Grundtvig i Oktober 1803 op til sin Attestats. 
Han kunde godt gjere Rede for Indholdet af 
Moldenhawers Forelæsningshæfter og kunde og- 
saa lidt afMunters naturlige Theologi og Dogme- 
historie, 02 dermed var Professorerne vel for- 
nejede, undtagen P. R Muller, som maatte tie 
hvor Moldenhawer talte.**) Dette er hans ecren 
Meddelelse. Om Gangen i Preven, som holdtes 
paa Latin, er det følgende oplyst efter det theolog- 
iske Fakultets Eksamens-Protokol. 

Grundtvig maatte oversætte Ps. 88, 2 — 6 fra 
Hebraisk for Frederik Munter^ men synes at 
have haft svært ved det. Munter spurgte saa: 



"') Mands Minde, S. 3. 
**) Kirkespejl, 2. Udg., S. 323. 



Attestats. 



199 



>Fra hvilken Tid gik der et klarere Lys op 
over Læren om^jælens Udødelighed?« Grundt- 
vig: >Fra det babyloniske Fangenskabs Tid«. 
Samtalen gik videre om Opstandelsen, Grundt- 
vig hævdede > Legemets Opstandelse« mod de 
filosofiske Indvendinger; men han vidste ikke 
Rede paa de gamle Kirkelæreres Meninger om 
Legemets Opstandelse. Til sidst gjorde Munter 
ham et Par smaa Sporgsmaal: i) > Hvorfor maa 
Religionslæreren have theologisk Dannelse ? « Her- 
paa svarede Grundtvig ikke. 2) >Hvad vil det 
sige, at en Religionslærer skal have et populært 
Foredrag?« Grundtvig: »Religionslæreren maa 
lætnpe sig efter sine Tilhøreres Fatteevne.« 
3) >Hvad er Forskjellen paa populær og plebejisk 
Talebrug?« Herpaa svarede Grundtvig ikke. 

Nu lod P. E. Muller Grundtvig udvikle det 
fysisk-theologiske Bevis for Guds Tilværelse. I 
Svaret savnede Muller en Udvikling af Skeptik- 
ernes Indvendinger, men lod ellers til at være 
tilfreds med det. Det næste Sporgsmaal gjaldt 
>den Magt, som Tanken om Doden har i Men- 
nesket«. Dertil svarede Grundtvig: >Vi skal for- 
lade det, vi have kjært«. Samtalen gled nu over^ 
til at drefte, hvorledes >et 1 Vellyst helt ned- 
sunket Menneske paavirkes ved Tanken om 
Dåden og den Magt, som Uvisheden om Dods- 
timen maa have.« Til Slutning fik Grundtvig 
det Sporgsmaal, hvad det vil sige, at >Gud er 
en sædelig Lovgiver«; ved den Lejlighed be- 



200 Altestats. 

stemte han Samvittigheden som >den Dom, vi 
fælder over vore Handlingers Moralitet« 

Moldenhawer gav Grundtvig Rom 8, 31 — 39 
at oversætte. Det begynder: >Er Gud for os, 
hvo kan da være imod os?< Og Professoren 
spurgte i den Anledning: >Hvad vil det sige at 
være imod en?« Grundtvig: >Det vil sige at 
være ens Modstander«. Videre spurgte Molden- 
hawer: >Har Kristi Dad stor Betydning med 
Hensyn til vor Fortrøstning og vort Haab til 
Guds Kjærlighed?« Han fik et tilfredsstillende 
Svar og spurgte videre: '>Hvem sagde Kristus 
sig at være, medens han levede paa Jorden?« 
Grundtvig: >Et udmærket Sendebud fra Gud«. 
Moldenhawer: >Hvad skal man sige om Kristi 
synlige Himmelfart?« >De hellige Forfattere for- 
tælle, at en Sky tog ham bort — de har selv 
set det«. Moldenhawer spurgte tilsidst: > Hvilken 
Betydning har det med Hensyn til vor Roligheds 
Bekræftelse, at Kristus træder frem for os?« 

Sammen med Grundtvig, der fik bedste Karak- 
ter (Laud) var to andre Kandidater oppe til Attest- 
ats, Niels Tingberg Fangel fra Nordborg paa Als, 
der blev Sognepræst i Gudum og Lille Vorde 1810, 
senere ogsaa i Seglflod, og dade 1845, ^S ^' ^ 
Gjarup, der ventelig aldrig er bleven Præst*). 



*) Dansk Kirketidende 1873, S, 781—3, og Wibergs Præste- 
historie. 



Endnu lidt onn Grundtvigs Studentertid. 

JJet kunde være morsomt nok at vide, hvor 
Grundtvig har boet i Kjebenhavn, medens han 
var Student. Men hvor det end har været, saa 
har han næppe sluttet sig nærmere til sine 
Værter. Han har ventelig ikke været nogen hyp- 
pig Gjæst hos Biskop Balle ^ der i April 1802 
anden Gang blev Enkemand (Bispinden døde 
pludselig af et Krampeslåg i sin Seng om Natten), 
og hos hvem det arvelige Tungsind har taget til i 
samme Grad, som den, kirkelige Kamp, i hvilken 
han med saa stor Iver havde deltaget, dade hen. 
Hos Notarius publicus G, H. Olsen (1760— 1829), 
der 1798 var bleven gift med Balles Datter af 
det ferste Ægteskab, Elisabtth Dorothea, har 
Grundtvig vel stundom været Gjæst i sine Studenter* 
aar, ligesom han var det senere, da han som 
Kandidat atter kom til Kjabenhavo. Men dea 
Familie, han hyppigst har besagt, har vist nok 



202 Frederik Bang. 

været Professor Frederik Bangs^ hvor han som 
mældt kom til at skifte nogle Ord med Steffens. 
Denne har fortalt om Frederik Bang, at han 
var en hjærtensgod Mand, der ansaa sig for 
Familiens Hoved og nyttede enhver Lejlighed til 
at hjælpe sine Slægtninge frem. >Han forskaffede 
den ene Broder, hvis Stilling og Ævner kun 
aabnede ham ringe Udsigter, en rig Enke til 
Kone, en anden efter en kort Tjenestetid en 
Pension, en tredje, der ikke var let at tilfreds- 
stille, et fedt Præstekald paa Landet c Det var 
i det hele en Tid, da Familier tidt afsluttede 
sig i sig selv, og da man ansaa det for billigt, 
for forstandigt, ja for Pligt at tilkæmpe sin 
Kreds enhver mulig Fordel, og denne Pligt falte 
Proiessor Bang over for sin Slægt. Det var 
naturligt, at der inden for denne afsluttede Kreds 
dannede sig Grundsætninger, som ingen maatte 
modsige. Enhver Modstand mod de en Gang 
antagne Familie-Anskuelser blev ikke alene regnet 
for lastværdig, men ogsaa som lastefuld. I 
Frederik Bangs Kreds udviklede der sig hos 
Steffens en stor Modbydelighed imod Familie- 
skabets snæverhjærtede Grundsætninger.*) y. P. 
Mynster beskriver sin Stiffader som >en lille, 
korpulent, levende, naar intet var i, 'Vejen, meget 
venlig Mand; alt gjorde let og stærkt Indtryk 



*) Steflfens: Hvad jeg oplevede. Dansk Oversættelse i. 
S. 185—8. 



Frederik Bang. 203 

paa ham, ved enhver Gjenvordighed sukkede 
elier skjændte han, undertiden iflere Dage igjen« 
nem; men Indtrykket forsvandt snart igjen, og 
efter sin Natur var han tilbejelig tii Glæde. < 
>Jeg gider, faa jeg Skam, gjærne le; thi det er 
sundt <) sagde han en Gang. Men Mynster har 
en alvorlig Anke imod ham af en anden Slags, 
end den, Steffens gjorde gjældende. Frederik 
Bang var Pietist Han holdt Børnene til at gaa 
i Kirke og til at gjore Rede for Prædikenens Ind- 
hold; han lod dem jævnlig om Sandagen lære 
et Kapitel af Bibelen uden ad og overhørte 
dem deri; og han oplæste om Aftenen for hele 
sin Husstand af de Dagbager og andre Betragt- 
ninger, som han havde nedskrevet i hele Foli- 
anter. Dette var sædvanlig nogle temmelig 
kjedelige, langtrukne Betragtninger over Verdens 
Vantro og Synd eller over hans egne Skrabe- 
ligheder. Dertil sluttede sig saa Afsyngelsen af 
to, sædvanlig meget lange. Salmer. Bang var 
ikke stræng orthodoks. Han satte endog >en 
Ære i at være, hvad han kaldte eri Fritænker, 
det er, i adskillige Punkter at afvige fra, hvad 
han mente at være Præsternes og Theologernes 
Anskuelser, mod hvilke han overalt, som de 
fleste Pietister, nærede nogen Uvilje. Men 
hvad han urokkelig, holdt fast, var Pietismens 
Hovedlærdomme, om den menneskelige Naturs 
Grundfordærvelse, om Djævelens Indvirkning, om 
Forsoningen ved Jesu Blod og om den Hellig- 



204 Frederik Bang. 

Aands Naadevirkninger som Kilden til alt det 
gode i Mennesket. Herfra taalte han ingen Af- 
vigelse, Of^ endog den blotte Mistanke om Tvivl 
i denne Henseende var nok til at bringe ham i 
Flamme c *). Da J. P. Mynster 1794 som theologisk 
Kandidat forlod sin Stiffaders Hus for at over- 
tage en Huslærerplads hos Grev Moltke-Bregent- 
ved, udkom til Fordel >for en fattig Enke, som 
pludselig mistede sin Mand fra fem smaa Barn c, 
en Bo(j paa tre Ark med Titlen: > Kristelige 
Afskedsraad til min Sen ved hans Udgang fra 
sin Faders Hus afF. L. Bang, Professor og Læge 
ved • Frederichs Hospital. c Disse Raad handler 
om den rette Omgang i) med Gud, 2) med os 
selv, og 3) med vore Medmennesker. Under i. 
behandles Troen, Bønnen (»Fader vore er udlagt) 
Taknemmelighed, Guds Gjerningers Betragtning og 
Guds Ords Brug. Under 2. udvikles Formaningerne: 
Giv Agt paa dig selv, prov dig selv, forbedre 
dig selv og bevar dig selv! Blandt andet ad- 
varer Bang Sannen imod at forlove sig. Under 
3. opmuntres til Tjenstvillighed, Venlighed i 
Omgang, Sagtmodighed, Forligelighed, Flid og 
Sanddruhed. Bogen slutter med elleve Raad 
med Hensyn til Mynsters Fremtids-Gjerning som 
Opdrager. — Da Grundtvig kom i det bangske 
Hus, havde det vist nok faaet en friere Tone; 
men det er let at skjanne, at han med de Tvivl 



") Mynsters Meddelelser, S. 10 — 13. 



Frederik Bang. 205 

over for Kristentroen, han havde indsuget i 
Skolen, ikke har funden si^ vel ved Professorens 
Tankegang. Stifsonnerne har han ^— kan man 
slutte af hans senere Breve til J. P. Mynster — 
ikke lært at kjende uden* ganske flygtigt. Og 
Bangs Omsorg for alle sine Slægtninge har ikke 
vist sig i særlig Grad over for ham, siden han 
ikke kunde finde nogen Gjerning i Kjabenhavn. 
At han har ensket at blive der inde, kan man 
blandt andet se af en Bekjendelse fra 1817, der 
kaster Lys over hele hans Studenterliv: 

»Fritænkeri var alt, hvad jeg af min Tid til- 
egnede mig; thi det stemmede med min aand- 
ige Selvraadighed, der, i Letsindighedens Aar 
fandt det bekvemt at befries for den eneste 
Myndighed, jeg i Tankens Rige havde erkjendt: 
Guds uimodsigelige Ord; men til at ombytte 
Skriften med andre Beger eller 'skrevne Kollegier, 
var jeg aldrig taabelig nok, jeg holdt mig til 
det udtrykkelige Bud, man gav mig overalt, 
og fulgte min Fornuft, lige saa vel naar den op- 
højede sig over det terre, kjedsommelige Tej, 
man kaldte Lærdom, den forskruede, vandede, 
langtrukne, felsomme Snak, man kaldte Poesi, 
som naar den modsatte sig Troen paa Skriftens 
hemmelighedsfulde Sandhed.- Hvad der vilde 
blevet af mig, hvis nogen paa mindste Maade 
havde, i mine akademiske Aar, lagt Mærke til 
mig, eller dersom Lykken kun havde fejet mig 
saa meget, som den fejer de fleste letnemme 



206 Fritænkeri. 

Hoveder, saa jeg, da Kandidat-Stemplet var 
trykt paa mig, kunde faaet Fodfiaeste i Hoved* 
staden og paa Skriver-Banen, Ting, jeg den Gang 
hæftig attraaede, det véd jeg ikke; men naar 
jeg af mine Prave-Klude ser, at det var et for- 
virret Billede af Holberg, Vessel, Baggesen, 
Samso, Balders Digter [Evald], Snedorf, Sigrids 
Forfatter [Suhm], og — Skriftemaalets [T. Q 
Bruun], der som Monster svævede for mig, da 
ser jeg vel, at noget godt var det ingenlunde 
blevet, og takker Gud, som frelste mig af 
Fristebe«*). 

Til hans Skriverier fra disse Dage harer de 
tidligere nævnte Forsag paa at sætte Sigurd 
Faavnesbanes Hændelser paa Vers og Planen, han 
udkastede til et Sargespil om Valsungerne. 
Nogle af hans Versepraver findes i en gammel 
Stilebog fra Aarhus, som i den Anledning har 
faaet denne Paaskrift: 

Jeg fordum var en Stilebog, 
i det latinske Sprog, 



*) Dannevirke m, S. 169 — 71. I samme Tidsskrifts II, S. 
137, skriver han, at hans Natur er saa langt fra alt 
Fantasteri, at den snarere er alt for prosaisk. »Uden i 
øvrigt paa nogen Maade at sammenligne mig med Hol- 
berg, ter jeg tillægge mig samme naturlige Smag for 
Poesi, Sværmeri og alt sligt som han, hvorfor ogsaa 
han til mit 23. Aar var mit Monster paa en virkelig Poet 
og .en fuldkommen Skribent«. 



Fritænkeri. 207 

som Leoparden skifter -Hud, 
saaledes jeg: — en Proveklud 
paa dansk jeg nu skal være.*) 



Ogsaa de hvide Blade i den af Jakob Baden 
udgivne Verdenshistorie benyttedes fremdeles til 
Optegnelser. Savl forsvares saaledes et Sted 
imod Beskyldningen for at være en Tyran; >ej 
heller var det Haardhed hos Savl, men endog 
blot Medlidenhed med en fangen Konge, der 
bragte Samuel (eller maaske rettere tjente ham 
til Paaskud) til at firadamme hans Slægt Konge- 
værdigheden c Davids Færd over forUrias var 
ganske anderledes daddelværdig. Naar der til 
Bevis paa Salomons Visdom anfores, hvor klogt 
han domte mellem de to Kvinder, saa bemærkes, 
at det dog laa saa naturligt for at tage Sagen 
paa denne Maade, at ethvert Menneske med sund 
Sans og uden alt for falsom Karakter > vilde let 
have faldet paa at rede sig ud af Sagen piaa 
denne Maade. c Salomon maatte hellere have 
forbedret sit Folks Kaar end bygge Templet; 
sluttelig omtales hans Flerkoneri og Afguderi. 
Neden under dette skrev Grundtvig 1812: >J^ 
lader dette, ventelig fra 1804, som. saa meget 
forkert baade om Gud og Menneske staa, for 
at mindes om min Daarlighed og opvækkes til 
at takke den Gud, der friede mig fra Morkhedens 



*) Dansk Kirketidende 1873, S. 681 f. 



2o8 Fritænkeri, 

Magt og oversatte mig ved Jesu Tro i sin 
elskelige Sans og Lysets Rige. Ogsaa en anden 
kan dette Syn maaske under Guds Styrelse vorde 
til Gavn.c Og derpaa imedegaar han de Ind- 
vendinger, der var gjort mod Samuel og Salomon; 
Savl vilde selv frelse sit Folk, og det var alle- 
rede Synd nok for Guds Tjener; hvad der er 
sagt om Salomons Dom, minder om, hvad der 
fortælles om Spanierne, at de kunde faa Ægget 
til at staa paa Enden, da Kolumbo farst havde 
vist dem, hvordan han bar sig ad dermed*). 

> Ogsaa vie, skrev Grundtvig i Efteraaret 
.1806, > stræbte en Gang at dele Menneskets glim- 
rende Triumf, vi berusedes af Haabet at kunne 
staa som frit Fornuftvæsen paa den faste Jord, 
og kun sparsomt tildele vore svagere Bradre 
Himmelens Trast, indtil deres øje blev klart 
som vores. Vi rensede vor Religion fra alt 
det urimelige, Jesus og hans Apostler havde 
lært, blot for at læmpe sig efter deres svage 
Tidsalder, som de dog ellers var uforsigtige nok 
til at revse uden Skaansel med Ordets det skarpe, 
tveæggede Sværd. c**) 

Et Vidnesbyrd skal endnu anfares om, hvordan 



*) Min Afhandling i nordisk Maancdsskrift 1S74, II., S. 420 f. 
**) Afhandlingen om Religion og Liturgi i Pallesens theolog- 
iake .Maancdsskrift for Februar 1807, S. 167 f. Af- 
handlingen er dateret »Egelekke paa Langeland den i. 
Oktober 1806«. 



Fritænkeri« 



209 



Grundtvig trods <de for hans følgende Liv over- 
ordentlig frugtbare Indtryk, han i sin Studenter- 
tid havde modtaget, dog har fait, han havde 
endt sin >saakaldte akademiske Lebebane uden 
Aand og uden Troc*). Da han i December 
1851 sluttede sit Ugeblad »Danskeren c, skrev han: 

Jeg sværmed vel i yngre Dage, 

skjant aldrig for Napoleon^ 

og f<5r, som jeg maa end beklage, 

langt mer med Vin^ end floj med Aand: 

jeg sværmed for det franske Væsen, 

det vindigste af alt paa Jord, 

som sig den Frihed tog, ved Næsen 

at tage baade Aand og Ord; 

men koldt og kort var Sværmeriet, 

mens Sjælen laa i Svab endnu, 

saa Natte-Sværmen, om fortiet, 

vist aldrig nogen kom i Hu. 

Jeg sværmed for den tyske Klarhed, 

et Vejrlys skabt af bare Luft, 

som gjaldt en Gang, trods al sin Barhed, 

for en guddommelig Fornuft; 

men koldt og kort var Sværmeriet 

i Kjærte-Svendens Drengeaar, 

saa Rusen, var den kun fortiet, 

blev knap fortalt i Jætters Gaard.**) 



-^H<4-?<— 



*) Kirkespejl, 2. Udg^ S. 323. 
**) Danskeren 4, S. 822. 

H 



Besøg paa* Falster. 

Ua Forsøget paa at faa en Virksomhed i 
Kjebenhavn glippede for Grundtvig, maatte han 
tage hjem til sine Forældre i Udby^ og han 
har da i Aaret 1804 deis opholdt sig der og 
dels i Torkildstrup paa Falster hos sin Broder 
Otto, som 1798 var bleven gift med sit Sødskende- 
barn, Biskop Balles Datter, Marie Amalia. 

Naar Grundtvig var i Torkildstrup Præste- 
gaard, hvor Bernhard Severin Ingemann er fadt, 
kom han ofte til de Nabopræstecraarde, som den 
falsterske Digter har fortalt om i sin Levneds- 
bog. Navnlig har da den unge Kandidat oftere 
gjæstet Gunslev Præstegaard, hvor Didrik Niko- 
laj Blicher da levede som Præst og Provst 
Han var født 1746 i Stokkemarke paa Lolland, 
hvor hans Fader (en Præstesøn fra Bælum i 
Jylland) døde samme Aar som Sognepræst Han 
blev Student 1765 og maatte saa tjene sit Brød 



Provst Dldrik filicher. 211 

ved at undervise fornemme Folks Barn. 1771 
fik han Attestats med tredje Karakter (Non con* 
temnendus). Om hans følgende Liv har Sogne- 
præsten i Fanefjord paa Maen, J. Paludan 
(1756— 1821), ellers mest bekjendt ved sin Beskriv- 
else over Møen, fortalt udferligt i Rahbeks 
Minerva for 1805, og jeg har fundet, at det var 
værd at gjengive Fortællingen her, fordi man 
der igjennem faar et Indblik i, hvad mange af 
den Tids Præster især havde med at gjore; men 
det maa ikke regnes Blicher til Last, at hans 
Lovtaler kun fremhæver de Dyder hos ham, han 
selv havde Øje for. >Til sidst (1772) stod Blicher 
som Hovmester hos Eksdlensen Adam Gottlob 
Moltke paa et af de hejeste Ærestrin, en Student 
som saadan kan opsvinge sig til. Det var der* 
for ikke at undre sig over, om hans Aand 
tog i dette fyrstelige Hus, og siden paa Sorø^ 
Akademi, imellem Grever og Baroner og Pro- 
fessorer, et Sving, ligesom hans Udvortes en Po* 
Utur og en Anstand, der for bestandig udmærk* 
ede ham. Det var en Moltke let at belenne 
sine Børns Lærer -^ en Lykke, de mægtige 
have med al den anden — og at skaffe Stud* 
enten Blicher det gode Gunslev Kald paa Falster*)« 



*) I Sora var Blicher for Resten Hovmester for en Grev 
Schack (1775-^77), og de fire felgendeAar tilbragte han 
iKjabenhavn under vedholdende Sygelighed. I Barfod: 
Den &lsterske Gejsttighed, II, S. 81 f. 

14* 



212 Paludan: Om D. Blicher. 

Saa snart Blicher var kommen til sit Bestem* 
melsessted, b^;yndte straks hans utrættelige Virk* 
somhedslyst, og hans fortrinlige Gaver til at 
indfere Orden i ethvert Kaos, at vise sig. Præste- 
gaardens Jorder blev udskiftede af Fællesskabet, 
et Foretagende, som i Begyndelsen (1782) og saa* 
mænd endnu, naar Præsten vover i By eller 
Gods at være den ferste, som b^ynder derpaa, 
haver ubeskrivelige Vanskeligheder og Fortræde* 
ligheder i Hælene. Men han var Manden, som 
her og alle Vegne besad Mod og Forstand til 
at gaa dem i Mede og at overvinde dem, i hvor 
vel enhver tydelig ser, hvorledes Kampen har 
sønderrevet den skjenne Avling og ondskabsfuld 
henslængt den over Bjærg og Dal paa 4 — 5 
Steder i latterlige Rhomboider og Paraldlopi- 
peder. Ikkun en smal Strimmel blev lagt til 
Enden af Præstegaarden, der, lig Kometen, slæber 
Ildens Hale og Riset efter sig. Men Blicher 
bragte det ikke desto mindre snart dertil, at 
Misundelsen maatte vride Hænderne ved at se 
det kolde ^ensindige Ler give hundrede Fold 
Frugt, Arkimedes' Skrue forvandle Moradser til 
Agerland, raadne Sumpe til rige Tørvemoser, 
og Kundskab forenet med Krafl omskabe Ork* 
ener til Paradiser. Overflødig Kleversæd og 
ordentlig aarlig Skifte imellem Blad* og Straasæd 
gjør det muligt paa et maadeligt Areal at holde 
en stor Mængde Kreaturer i god Stand; stald- 
fodres der tillige^ paa systematisk Maade, vokser 



Paludan: Om D. Blicher. 



2^3 



Landmandens Guldmine, som Maddingen med 
Feje kaldes, til en betydelig Hojde. Ved dens 
rette Anvendebe kan Frngtbarhed og Rigdom i 
det ringeste paa alskens landlige Produkter ikke 
udeblive. Blicher var maaske den ferste paa 
Falster, der bragte det til nogen beundringsvær- 
dig Fuldkommenhed i den fornuftige Landhus* 
holdning. Man saa i Aarene 1785—86 — en 
Periode, da Indsenderen igjentagne Gange besøgte 
ham*) — 50 vælige Kvægstykker paa hans h©je» 
luftige Stalde, Sommeren ^ igjennem, endskjent 
han ikke havde stort over 50 Tønder Agerland 
i Arealet. Renere og stærkere Køer end iGuns- 
lev Præstegaard var ikke at finde, og der \ar 
næppe den Tid nogen i den ganske Omegn, 
der kunde komme op med ham i Provenu af 
Kulturen [Indtægt af Agerbruget]. Nogen maatte 
spørge: hvorfor vedblev han da ikke med den 
Staldfodring og den Mæncjde Kreature? thi 1 de 
senere Tider var dette ikke saa ganske Tilfældet 
Jeg véd det ikke, men jeg tror, at han haver 
indset, hvorledes Misforholdet af Kvægs Holdning 
til uforholdsmæssig Agerlands Størrelse til sidst 
bringer Tab*). — Som hjin virkede i Marken, 



''') Johan Paludan var Kapellan i Stubbekjøbing 17S5 — 86. 

**) I en Anmærkning vedføjer Præsten fra Fanefjord en 

Afhandling om det farlige ved at overdrive Kreatur- 

holdet og Staldfodringen^ Staldfodringen svællker Køerne, 

og »man er ilde faren med for megen Gjedning«. 



214 



Paludan: Om D. Blicher. 



saaledes hjemme. Tvende store Længder af 
Præstegaarden blev byggede ny, af Egebindings- 
Værk med brændte Sten og ren Grus-Kalk, et 
Arbejde, der er at tilraade alle Landmænd, 
som maa bygge, da den evindelige Klinen og 
Klikken med Leret er ligesaa bekostelig som 
ærgerlig. Gunslev Præstegaard havde ingen 
Have. Ikkun en Krog med Spillinger, Fugle- 
kirsebær, et Par raadne Skovæbler, og en Grund, 
mægtig begroet med Skarntyde og Redskræppe, 
saaledes som man til daglig Dags ser i Hus- 
mandshaverne. Blicher anlagde efter Snoren og 
Kunstens Maalestok en betydelig stor Have, som 
nu staar i skjanneste Flor og haver i de sidste 
Aaringer vundet meget ved friere Sving. 
Fiskeparke, vel besatte, manglede ikke. Levende 
Gjærder, forædlede og fremmede Træer, Blomster, 
Lunde og SmaaskoVe opvoksede, ligesom frem- 
tryllede af intet, rundt omkring ham. Husets 
indvortes, bestyret af hans fortræffelige Kone^ 



Den meenske Præst véd det af egen Erfaring. Han 
»havde forrige Sommer gjodet 15 Tender Land, som for tre 
Aar siden sterste Delen var ligesaa forsynet«. Hvad blev 
Felgen? »Hvedesæden paa de fem Tønder og Bygsæden 
paa de evrige er af Storme og Regnskyl, der som fald- 
ende Klipper ere gangne over det, saa aldeles nedslaact, 
at det allerede (27. Juli) ligger i Forraadnelse. Tabet 
er meget betydeligt, og Aarsagen til Tabet? — For 
meget ICvæg — Staldfodring — for megen Gjadning 
til for lidet Agerland . . . Middelvejen er den bedste«. 



Paludan: Om D. Blicher. 



215 



[Mette Povlsen, en Skolelærerdatter fra Seest ved 
Kolding] og forskjønnet af hans elskværdige Børn, 
svarede i alle Dele til det udvortes. Man be- 
fandt sig der overinaade vel. Selskabelighed, 
Venskab, Frihed, Orden, Skjønhed, fin Levemaade, 
fornuftig og vittig Samtale, alt stemmede Sindet 
til Glæde. O, de uforglemmelige Dage, da 
jeg i dette humane og behagelige Hus, ved 
Siden af den dydige Professor Glahn, den ædle, 
djærve Kommandør Wulf, og min hensovne 
Blicher deltog i de ubeskrivelig søde Glæder, 
som Forstand og Hjærte forstaar at meddele 
Venner. 

De gik forbi — de favre r)age, 
min Alders Vaar, den er ej mer — 
o du i Himlen! her min Klage 
ved Gravene. Thi fler og fler 
og idelig de vandre hen, 
de Venner; — der er faa igjen. 

Jeg skriver intet om, hvad Blicher var som 
Religions- og Moralitets-Lærer for sin Menig- 
hed. Men der maatte vel endnu være de, som 
erindre sig, hvilke Mennesker Gunslev Folk vare 
for 25 Aar siden, og hvilke de nu ere. For- 
skjellen er paafaldende og bevisende Sandheden 
af den bekjendte Sætning: hvor der i lang Tid 
er gode Præster paa et Sted, der vil Virkningen 
være kjendelig paa Folket? Karakter og Vandel 
Fader — det skjønne Navn Bonden, giver sin 



3l6 Palndan: Om D. Blicher. 

retsindige Præst, — var han for sine. Ven var 
han og kjæk Forsvarer. Da Slangerup Gods 
paa Falster efter Ejersken, Kammerraadinde Keh- 
lets Ded skulde i Aaret 1786 sæ^es, enskede 
Godsets Bander, af hvilke 60 herte til Gunslev 
Sogn, at blive Selvejere. Blicher underst^ttede 
dem med Raad og Daad. ... De erholdt alle, 
som Selvejere, et skjent Gods for det meget 
maadelige Avktionsbeleb 84170 Rdl., tillige med 
tvende Kirker: Gunslev og Torkildstrup. Men 
han havde, far end det kom saa vidt, utallige 
Finter at overliste, Kjad og Blod, vældige Verdens 
Herrer at stride imod. Bondens Frihed var i 
hin Slaveriets Periode endnu et Anatema, Maran 
Atha [!]*). Bander-Godsejere. Det var en saare 
latterlig Ting, men som ogsaa, mente man, vilde 
være saare let at forpurre. Men Blicher vidste 
at fremme den hele Sag til en lykkelig Ende. 
For de fattige har han — især i Ekstraskats- 
Sager — lidt Aving og haarde Forfalgelser. 
Ogsaa sine Herredsbradre, dem, han som Provst 
var foresat, forsvarede han, om nogen fik i Sinde 
at slaa sig til Ridder paa dem eller fornærme 
Embedet, med en Værdighed og en Aand, der 
var de usle Præstehadere frygtelig. Naturligvis, 
de kunde ikke lide ham; men ligesaa naturlig 
foragtede han nedrige Sjæles Velbehag. Over 



*) Maran Atha (i. Kor. 16, 2a) betyder: Herren kommer. 
Det passer da slet ikke her. 



Paludan: Om D. Blicher. 



215^ 



att forestod han de provstelige Forretninger med 
en Nøjagtighed og en Energi, som Biskopperne 
just ikke alle Vegne finder, og han behandlede 
sine Præster med en Hejagtelse og en Humani- 
tet, som en og anden Provst ikke længere tror 
at være dem skyldig. Derfor holdt man paa 
ham, ihvorvel hans lyse og frie Aand længe nok 
havde fait sig trykket af det tunge, skrøbelige 
Legeme, og ønskede Frigivelse for de provste- 
lige, stundom saare ubehagelige Forretninger. 
Man holdt for længe paa ham • . . Blicher rejste 
til Landemodet, som holdes i Maribo udi Lol- 
land, Søndagen den 23. Juni [1805], -efter fuldendt 
Gudsdyrkelse i Gunslev Kirke, ledsaget * for sidste 
Gang paa Rejsen af sin Menigheds og sin Fami- 
lies Velsignelser. Natten til Onsdag den 26. 
blev han syg Kl. 2. Sygdommen tiltog Onsdag 
over, og den derpaa følgende Nat Kl. 12 Y2 gik 
han ud af Verden ved et pludseligt Krampetræk 
i Brystet. Ak, han skulde dø sdm en fremmed, 
i et fremmed Land, skulde ikke slumre hen over 
i Skjødet af en ham inderlig elskende Familie f 
Hvo beregner de Storme, der ved Død^bebud- 
elsen ere gangne med frygtelig Styrke gjennem hans 
eget og de med ham forenedes Hjærter. Han er over 
Stormen. Forsynet, Tiden og gode Mennesker g jøre 
dens Virkning taalelig for de efterlevende !< 

Aar 1807 stod Grundtvig paa Maribo Kirke- 
gaard, og da han der traf en gammeldags, men 
ikke gammel Grav, maatte han standse: 



2ig Grundtvig: Om D. Blicher. 

Mon jeg kan i Skumringen mig stave 
til den gjæves Navn, som lod sig her 
paa den gamle Kristen-Vis begrave? 
Diderik — min Gud! saa er det dig! 
Gamle Blicher! saa er her dit Lig? 
Nu jeg mindes det: paa Klerkemode' 
med din gamle Kristendom du dede. 

Ak! saa mangt bortsovet Minde 
monne nu i Hu mig rinde: 
Gamle Ven! du er hos Gud, 
hvem du tjente tro her neden; 
men hvordan mon det ser ud, 
hvor du byggede forleden? 
Snart skal Gunslev Kirke staa 
for mig, som i gamle Dage. 
Sært i Verden det mon gaa! 
Naar jeg tænker mig tilbage 
kun lidt mer end tvende Aar: 
hver Gang jeg den Kirke skuéd, 
Kirken med sin Præstegaard, 
Hjærtet banked, Øjet lued; 
nu jeg skal for Øje faa 
samme Syn fra samme Have, 
og nu skal den Kirke staa, 
som en anden mellem Grave; 
ingen Længsel er i Sind, 
ingen Redme er paa Kind, 
ingen Lyst til did at flyve. 

Stærkt det mig paa Sinde falder, 
tykkes ubevidst og sært, 
hvorfor i den unge Alder 
dette Sted var mig saa kjært. 
Var det dig, hensovne Ven, 
ene, som mig drog der hen? 



Grundtvig: Om D. Blicher. 219 

Svar mig, Hjærte! du maa demme; 
ak, men du i tunge Dramme 
har vel dine Længsler .glemt, 
eller og saa vel dem gjemt, 
at du end dem ej kan finde. 
Kjære, halvforglemte Minde! 
Vil du vaagne nu igjen? 
Hvorfor mon 5aa sødt jeg bæver? 
Dunkle Skikkelse! hvi svæver 
saa du frem? hvi flygier du? 
Hvor i Verden mon du færdes nu? 
Mon jeg mer dig skal livagtig skue, 
mens vi færdes under Himlens Bue? 

De Stemninger, som gik igjcnnem Grundtvigs 
Hjærte, da han stod ved Didrik Blichers Grav, 
vaagnede atter hos ham, da han kort efter stod 
i Gunslev Have: 

Underlig det sig mon føje, 
hel uventet staar jeg her, 
rundt omkring mig staar for Øje 
kjendte Skikkelser saa nær; 
alt vil gamle Minder vække, 
samme Lund og samme Hække, 
samme Torne for mig staa, 
samme Roser hos mig gaa. 
Har de Aar jeg lagt tilbage? 
Var jeg udi Verdens Strøm? 
Eller gik kun nogle Dage? 
Var det hele kun en Drøm? 
Der er Stuen, mon der inde 
ogsaa Provsten jeg kan finde? 
Jeg jo véd det, han er død. 
Vaagen var jeg, nu jeg drømmer, 



2lo Gunslev Have. 

og at vaagne bedst sig Femmer, 
skjent min Drem er saare sed. 
Dog, til Dr#m kan ingen regne, 
at de Roser hos mig gaa. 
Ingen t«r jeg mig tilegne; 
venlig dog jeg stirre maa 
paa dem alle som Veninder. 

Var i denne Kreds jeg blevet^ 
gladere jeg havde levet, 
derfor dog jeg klager ej; 
mindre tabte jeg end vandt; 
thi min Gud igjen jeg fandt 
paa den tomefulde Vej. 
Bort fra Roser, mellem Tjerne 
end jeg styre maa min Gang, 
mellem Valens sultne Ørne 
glemme Nattergalesang. 

Det var ferst, efter at han havde fæstet Eli* 
sabeth Kirstine Margrethe Blicher til sin Brud, 
at han lagde sidste Haand paa disse Vers*), og 
det varmaaske ferst da (1811), at han i sin unge 
Lykke mindedes med Styrke, hvad der var gaaet 
igjennem hans Sind, da han stod ved hendes 
Faders Grav, og da han >hel uventet« kom til 
Præstegaardshaven, hvor han saa tit havde set hende 
i Sommeren 1804. Men vi maa dog lige fuldt 
regne disse lyse Minder om Gunslev Have for 
de betydningsfuldeste og de bedste, der knytter 
sig til det Aar, der ligger imellem Grundtvigs 



*) Poetiske Skrifter I, Nr. 75 og 76, 



Elisabeth Blicher. 2ZL 

Studentertid og hans Huslærervirksomhed paa 
Langeland. Derfor skal her endnu mindes om, 
at Digtene > Maribo« og >Gunslev Have< forst 
er offentliggjorte i Nytaarsgaven Saga^ som ind- 
ledtes med den islandske Fortælling om Skjalden 
Gunlaug, der >i Sind var vild og dristig fra 
Barns Ben, stædig og haard, en dygtig Skjald, 
men bidsk, og derfor blev han kaldt Ormetunge. < 
Og med Hentydning til denne Skjald, som h^lvt 
i Skjæmt og halvt i Alvor havde fæstet den 
fagre Helga til Brud og siden drog ud til Norge, 
England, Irland o^ Sverig, hvor han færdedes 
i Kongers Gaarde, men som, da han kom hjem, 
fandt Helga bortgiftet til en anden, kvad Grundt- 
vig saaledes til sin Fæstemø^): 

Ogsaa jeg min Helga tidlig fandt 
alt som Gunlaug, udi Vennesale, 
som for Skjæmt jeg hende til mig bandt, 
udi Tanke, om end ej i Tale; 
ogsaa jeg var den Gang stiv og raa, 
ogsaa jeg hel gjæme vilde naa 
Hædersnavnet af en Ormetunge. 

Ogsaa jeg i trende Somre drog 
uden Lands, for fremmed Sæd at skue, 
ogsaa mig en sælsom Lyst betog 
til at bo i Hojelofters Stue; 
sikkerlig det faldt min Helga ind, 
at maaske hun var mig rent af Sind, 
da med Vintre end de Somre skrede. 



*) Poet. Skr. I, S. 421. 



222 Elisabeth Blicher. 

Lov og Tak, du Himlens Gud! at dog 
ej du lod migGunlaugs Vanheld friste! 
Ingen Ravn min kjære Svane tog, 
som af alt jeg nodigst vilde miste; 
Lov og Tak, fordi paa vilde Færd 
ej, som han, jeg kom min Grav saa nær, 
fer jeg lod opta mit frosne Hjærte« 

I Sammenligning med dette MoHe med hende^ 
som skulde blive hans Ungdoms-Brud og hans 
trofaste Hustru igjennem en Menneskealder, og 
som kun var vj Aar, da de i Sommeren 1804 
lærte hinanden at kjende, har det kun lidt at 
betyde, at Besogene i Torkildstrup Præstegaard 
bragte Grundtvig til farste Gang at lade noget 
trykke. Han har i denne Tid skrevet nogle 
> nordiske Fortællinger <, som aldrig kom fof 
Lyset^). Men i Politivennei^ lod lian i Januar 
1804, under Titlen: >et Særsyn i det nittende 
Aarhundredec, indrykke felgende: 

> Næppe skulde man tro, at der paa en Tid, 
da der dog ikke blot skrives meget, men ogsaa 
gjares meget til Skolevæsenets Bedste — kan 
gives en By — end sige et Sogn — i Danmark, 
hvor man i en Række af Aar har maattet 



*) Molbechs Anthologi IV, S. 6, og Grundtvigs poetiske 
Skrifter II, S.XVI, hvor Prof, S. Grundtvig oplyser, at en 
Del nordiske Fortællinger i Suhms Smag, og mellem 
dem ogsaa en »Aslaug« og en »Palnatoke«, findes i N. 
F. S. Grundtvigs Haandskrift fra 1804. 



Avis-Artikler. 



223 



savne al Skoleundervisning, og dog er dette 
Tilfældet — I et vist Sogn paa Falster har i de 
sidste 10 Aar ingen Skoleholder været; thi saa 
længe er det siden, den sidst derværende blev 
blind og opherte at forrette Embedet. Vedkom- 
mende vægrede si^ ved at indsætte en ny — 
som man siger — paa Grund af, at den gamle 
ej kunde undvære Skolelønnen. Dog, det er ikke 
troligt; thi skjent en saadan Handling kan 
synes at tilhore et følsomt Hjærte, bærer -den 
dog næppe Præg af Fornuftens Stempel, og 
Medlidenhed med et Individ, paa et helt Sogns 
Ungdoms Bekostning, vorder — efter mine Tanker 

— næppe retfærdigt. End mere: det er 3 Aar, 
siden bemeldte gamle døde, og endnu er ingen 
ny — uagtet alle Opfordringer — indsat. — 
Hvad Under? om i et saadånt Sogn det Til- 
fælde har indtruffet, at én, der antegnede sig 
til Konfirmation, ej endnu kjendte Bogstaver; 

— thi var der end — som man maa formode, 
skjønt man ej indser det — de mest gyldige 
Grunde til denne skadebringende Opsættelse^ 
bliver det dog stedse sei^religt, at Oplysningen 
maa taale et saa voldsomt tilbagevirkende Stød 
paa Steder, hvor den saa meget kunde behøve 
uafbrudt Fremskriden. — Hvor nedslaaende maa 
det ikke være for Stedets oplyste Religionslærer 
at se sine Bestræbelser tabe saa meget af den 
tilsigtede Nytte? da en stor Del af hans Menig* 
hed er uskikket til at modtage hans Undervis- 



224 



Avis- Artikler. 



ning, den, han ikke kan nedstemme til Skole- 
holderens farste Funktioner.« 

Dette Stykke var dateret >Udby Præst^aard 
ved Præsto< og underskrevet >Nic. Fred Sev. 
Grundtvig, Kandidat i Theologienc. Men i det 
andet Nummer derefter indeholdt Politivennen: 
Mere om det skoleholderlase So^n paa Falster. 
P. M. 

Udgiveren ombedes at indrykke følgende i 
næste Politiven: 

>I min Anmeldebe i Politivennen Nr. 299 
er, mod min Vilje, indløbet den Fejltagelse, at 
det omtalte Sogn er unævnt. Da man — maaske 
— heraf kunde tage Anledning til at tro, jeg 
vilde ved en saadan Ubestemthed kaste Skygge 
paa en hel Provins, eller at beskylde mig for en 
Frygt, der ved bevislige Tings Bekjendtgjarelse 
var saare utidig, saa anser jeg det for Pligt at 
anmærke, at Sognets Navn er EskUdstrup^ samt 
at det hører under Vesterborg Gods. 

Torkildstrup paa Falster, d. 19. Jan. 1804. 

N. F. S. Grrundtv^.f*) 

Det har været i den stridbare Konsistorial- 
raad Humbles Tid, at Eskildstrup Skole kom 
i det afGrundtvig paaankede Tilfælde, og Humb- 
les Eftermand fra 1799, Dalhoff^ har formodent- 
lig beklaget sig derover for Otto Grundtvig. 
De to Avisartikler har den Betydning, at de 



*) Efter en Afskrift, som var i afdede Pastor Østergaards Eje, 



Avis- Artikler. 



225 



ligesom Paludans Artikel om Didrik Blicher 
giver et Bidrag til at oplyse hin Tids Forhold. 
Men dernæst viser de ogsaa, at Grundtvig fra 
ferste Færd har haft noget af den Natur, som 
tilskrives Tor med de Ord, at >han aldrig sid- 
der stille, naar noget er uklart«. Han havde 
Æmnc i sig til en Kæmpe^ og han havde Drift 
til at kæmpe med aaben Pande. 



• ♦ -— 



15 



Grundtvigs Hjærtesorg. 

Først paa A året 1805 rqstc Grundtvig til 
Langeland for at overtage en Huslærerplads. 
Den gammeldags strænge Kammerherreinde Leth« 
fadt Steensen, ejede baade Steensgaard og Ege- 
lykke. Selv opholdt hun sig paa den forfaldne 
Steensgaard med de mærkelige Minder fra Svenske- 
krigen. Hendes Sen og Arving Carl Frederik 
Steensen-Leth boede der imod paa Egelykke. 
Naar man følger Landevejen fra Rudkjøbing 
gjennem Tranekjær By og forbi det gamle høje 
Tranekjær Slot, kommer man nord for dette 
til Bøstrup Kirke og Præst^aard. Lidt nord- 
ligere bøjer der en Bivej af mod Vest til Ege- 
lykke. Gaarden ligger mellem Bakker, som til 
Dels er skovklædte, Haven ligger imod Øst, 
Ladebygningerne mod Vest, og man maa igjen- 
nem Skov eller over Marker for at komme til 
den nærliggende Strand. Lige ud for Gaarden 



Egelykke. 22/ 

gaar Jordsmonnet jævnt ned til Stranden. Men 
lidt sydligere hæver der sig over den flade 
Strandbred en temmelig brat Bakkc-Skrænt, og 
det maa være Udsigten derfra, Grundtvig har 
beskrevet i disse Verselinjer: 

Herlig mangfoldige Syn 
ud over spejlklare Flade! 
Ture og Taasing og Fyn 
skuer jeg her fra mit Stade. 

Hovedbygningen paa Egelykke bestod den 
Gang af en Bindingsværks Bygning med en an- 
selig Kvist og Tegltag. Huslæreren havde fra 
sit Værelse paa den estre Kvist Udsigt til den 
smukke Have. Det var en lille Dreng, Carl 
Fr. Steensen-Leth, Grundtvig skulde give den 
første Undervisning, og denne Gjerning har han 
røgtet med megen Iver. Men den kunde ikke 
optage hans Tid eller give ham nok at tænke 
paa. Saa havde han sine Bager, Sandvigs Edda» 
Anders Vedels Sakso, Peder Clausens Snorre^ 
nogle Sagaer, Olavsens Bog om Nordens Skjald- 
skab, Arild Hvitfelds Krannike, de tre farste Bind 
af Suhms danske Historie og et og andet mere 
af dansk historisk Indhold*), og i disse Bager 
læste han, men fra farst af uden starre Udbytte,, 
end han havde haft af den Slags boglig Syssel 
i Kjabenhavn. Det mandlige Selskab, han kunde 



■) Dannevirke, 3, S. 171 • 

15* 



228 Egelykke. 

finde paa Egelykke, passede kun lidet til ham. 
Kaptejn Steensen-Leth havde i sin Ui^dom været 
Kornet ved de holstenske Ryttere og blev sen- 
ere Kaptejn ved det langelandske Landeværn; 
han var den Gang en 30 Aar ganunel, en meget 
smuk Mand med et stateligt Ydre; han var en 
ivrig Forstmand og Jæger, Samand og Fisker, 
og hans Tale var krydret med deQ Slags Kraft- 
Udtryk, som tidt heres blandt Jægere og Så- 
mænd, men som ikke har lydt godt i Grundt- 
vigs Ører. To Svogere til Steensen-Leth, som 
ogsaa var Officerer, passede ligesaa lidt til den 
unge Kandidat En Gang, da Grundtvig skulde 
klippes, fik Kaptejn Steensen-Leth Haarskæreren 
til at klippe det lange Haar af lige til Bunden. 
Saa blev Huslæreren vred for Alvor og lod sig 
ikke se i flere Dage. — Den Mand, med hvem 
Grundtvig bedst kunde tale paa Langeland, var 
uden Tvivl Christen Graae^ der 1805 var 32 Åar 
gammel og kun for to Aar siden var bleven 
Sognepræst i Bestrup. Efter hans Opfordring 
prædikede Grundtvig oftere i Bastrup Kirke, 
og Opskriften til en af de tidligste Prædikener 
er 1873 bleven trykt i dansk Kirketidende. Den 
er holdt paa 9. Sandag efter Trefoldighedsfestcn, 
den 10. Avgust 1805, og ht^fVkixx med falgende 
Ban: > Store Gud, tilbedelses værdige Fader! du, 
som nedlagde Fornuften i os, at den skulde re- 
gere over vore Drifter, du, som ved din elske- 
lige Jesum lærte os at kjende og bruge dens 



Prædiken fra 1805. * 22Q 

Ævner til Lidenskabens Undertrykkelse, o und 
os Vilje og Kraft til at benytte os saaledcs af 
dine vise Foranstaltninger, at vi vel befordre 
vort sande limelige og evige Vel. Her os vor 
Fader etc.« Prædikenen knytter sig til Epistel- 
stykket: I. Kor. 10, 6 — 13, og Indledningen er 
denne: 

>I vor Tekst fremsætter Pavlus adskillige 
Eksempler paa Lasten, som han havde taget af 
Jødernes hellige Bager. Han faar derved Lejlig- 
hed til at advare sine Korinthier mod disse 
Laster, og for at gjere Indtrykket af sin Ad- 
varsel des stærkere, peger han tillige hen paa 
de Straffe, som i samme Beger fortælles at 
have umiddelbart fulgt Lasten, Overtrædelsen 
af Herrens Bud. — Som den kloge Mand vidste 
han, at Menneskene saa saare let glemme Last- 
ens sørgelige Følger, naar de ej ligge lige for 
Øjet; men naar Synden fremstilles som blot det 
første Led af Ulykkens Kjæde, som de andre 
med tvingende Nødvendighed straffende følge, 
da nødes Synderen til at skue dem i deres hele 
rædsomme Nøgenhed, og er han ej ganske for- 
dærvet, da vil han hverken undgaa det rystende 
Indtryk, eller nogensinde udslette det. Naar han 
da siden ser Lasten i sin tillokkende Skikkelse, 
naar hans Øje henrives af dens fristende Billede/ 
da vil han ved dettes Side se Straffens mørke 
Aand flagre, se den gjøre Nydelsens Bæger bit- 
tert, og fjærne hans Røgende Læber, og det er, 



230 Prædiken fra 1805. 

hvad Apostelen vilde. — Blandt Pavli Advarsl^ 
er da ogsaa denne: >Lader os ej heller bedrive 
Horeri, som nogle af dem bedreve det, og faldt 
paa en Dsig 23000c. — Sandelig, det var at enske, 
mine Venner! at det kunde undgaas fra dette 
Sted at ivre mod denne Last. Det var saare 
at ønske, vi ej nedtes til at besmitte Herrens 
Helligdom med Ukydskhedens og Vellystens 
urene Billeder. Man misforstaas saa let, man 
stifter maaske undertiden mere Skade end Gavn. 
Har man bland[t] sine Tilhørere Mennesker, hvis 
Indbildningskraft er fuld af smudsige Malerier, 
da ville disse stedse finde Lejlighed til ny, og 
des fiere, jo mere det lykkedes Taleren at ud- 
vikle Lastens Natur. Det er blevet Skik, skjønt 
saare urettelig, at bringe Børn og unge i den 
umodne Alder med til Kirken. Ere disse uskyld« 
ige og uvidende om Lasten, kunde maaske den 
ferste urene Tanke falde dem ind ved at høre 
en saadan Tale, hvb fulde Mening de ej fatte, 
kunde de maaske juft derved anspores til at skaffe 
sig Kundskab om Ting, der længe burde være 
og blive dem ukjeitdte. — Men saa ondt det 
end skulde gjøre mig, hvis noget saadant ind- 
traf, kan jqg d(^ ej tie. Jeg føler det dobbelt 
Pligt at tale her, hvor — j^ gruer ved at sige 
det — næsten alle ere Vellystens nedrige Slaver, 
hvor saare faa kunne vove at træde frem og 
sige med fast Blik: jq^ er uskyldig i vellystig 
Brøde. Ja her maa man ej tie, fordi der mulig 



Prædiken fra i8o5. 



231 



kunde stiftes Skade, thi ak! man maa desværre 
formode, at selv de Bern, som findes her, disse 
spæde Sjæle, der burde være rene som Himlens 
Aander, at selv disse — med inderlig Vemod 
siger jeg det — ere alt for indviede i Uterlig- 
hedens Hemmeligheder. Og hine, i hvis Mund 
Sædelærens Lægedomme vorde Gift, de for- 
tjene ingen Opmærksomhed. Men skjent jeg 
saaledes maa begynde med den sørgelige Tro, 
at her er næsten intet at fordærve, byder dog 
Klogskab at bruge et Foredrag, der paade fleste 
Steder overstiger Berns Fatteævne. Vel udsæt- 
ter jeg mig derved for, at en Del ej ganske 
forstaar mig; men jeg vil haabe, mine ældre 
Tilberere vil anvende den Anstrængelse og Op- 
mærksomhed, Sagens Vigtighed fordrer, i det 
j^ i disse Øjeblikke ' stræber dels at vise Aar^ 
sagerne til Vellyst og dels dens Følger. < 

En Forfatter^), der har haft særlige lange- 
landske Hjemmelsmænd for sine Meddelelser, 
fortæller om en Tildragelse paa Egelykke, hvori 
denne Prædiken synes at have spillet en Rolle. 
Grundtvig havde truffet et Par Dragonofficerer 
paa Gaarden, hvis Tale havde lydt frivolt i 
hans Ører. Han havde gjort Indhug paa dem; men 
de oversaa den sære Kandidat og opholdt sig 



-'^) Th. Graae. Grundtug paa Langeland (1805— 1808). 
Schubotlie, 1880. Denne Bog er benyttet hist <^ her i, 
hvad jeg fortæller fra denne Tid af Grundtvigs »Liv. 



2X2 Prædiken fra 1803. 

over hans moralske Grundsætninger. Imidlertid 
fik han dem dog til en Gang at gaa i Kirke, og 
da talte han med en saadan Kraft om >den 
grovere og den finere Vellyste, at Lysten til at 
le forgik de fine Herrer. Men bag efter svor de, 
at det skulde være sidste Gang, de kom i Kirke. 

Om Grundtvigs Prædiken om Usædeligheden 
gjælder det samme som om hans Artikel om 
det skoleholderlese Sogn. Den vidner om, at 
han slægtede Tor paa. Han kunde ikke sidde 
stille, naar der var noget galt paa Færde, men 
maatte kæmpe imod det med opslaaet Visir og 
uden at lægge Fingrene imellem. 

Denne Prædiken tjener derna^t til fra en ny 
Side at oplyse, hvordan han havde tilegnet sig 
Tidens Tone. Moraliseringen gik jo Haand i 
Haand med Rationalismen. — Og den giver os 
et Billede af »Farisæeren af den strængeste Sekt«. 
Vi kommer ^til at forstaa det, at Grundtvig skulde 
dybt ydmyges, for at hans Hjærte kunde blive 
den Ager, hvori Aandens Sædekorn kunde komme 
til at spire, saa en rig Host kunde vokse frem. 
Om denne Ydmygelse, hvormed den Gjærings- 
Tid ender, der gaar forud for hans virkelige 
Livsgjerning, skal der nu til Slutning fortælles. 

Havde Grundtvig ikke m^et ud af at om- 
gaas Mændene, han fi-a forst af traf paa Lange- 
land — blot med Undtagelse af Præsten Graae 
— , saa blev han desto mere optaget af Kvind- 
erne. Fru Constance Steensen-Leth^ en Datter* af 



langelandske' Kvinder. 23^ 

Kammerherre Fabricius de Tengnagel til Vejle- 
gaard paa Fyn, var ung, smuk, overordentlig liv- 
lig, snart stemt til Vemod, og snart lystig og 
overgiven som en ung Pige, naturlig og ligefrem 
i sit Væsen og dog ualmindelig vel oplyst, efter 
den Tids Forhold godt hjemme i Digternes 
Skrifter og selv i Stand til at skrive Smaavers. 
Husjomfruen Bine Lassen var en ung Pige af et 
tækkeligt Væsen, som regnedes med til Familien, 
hvor fornem denne end var. Præsten Graae var 
gift med en Datter af Præsten Hans Brandt i Tryg- 
gelav, og hun, Lorentse Graae, var ogsaa baade 
ung og munter og vel hjemme i Digterværker. 
Der er for nylig*) bleven trykt et Rimbrev af 
Grundtvig med Titel: »En underdanig Godmorgen 
til den ærlige og gudelskende Kvinde, Lorentse 
Hansdatter, velærværdige Hr. Kristens Hustru udi 
Bastrup, paa Nyaarsdag MDCCCVI udi enfoldige 
Rim fremstillet og forfattet af Niels Frederik Saren 
Johansen, uværdig Præceptor, Skolemester og 
Ludimagister paa Egelykkec, — og et foregivet 
Frierbrev af 26. Februar 1807, som han sendte 
Fru Graae, fordi hun havde drillet ham med, at 
han ikke kunde skrive et saadant. Det har falg- 
ende Efterskrift: »Sig nu, jeg ikke kan skrive 
et Kjærligheds Brev! Men det har skam ogsaa 
kostet Hovedbrud, og hvad mere er, to Penne. 
Sig deres Mand, at jeg haaber, han forærer mig 



^) Se Graaes omtalte Bog. 



234 Lmigelandske Kvinder. 

to splinterny for min Umage! Jec^ er deres yd- 
mygste Grundtvig. < Slige Penneprøver, hvoraf 
der i det mindste foreligger en til, kunde tyde 
paa, at der var en fri, skjæmtefiild Tone imellem 
Grundtvig og de langelandske Kvinder. Derom 
har han, tænker j^, selv meddelt et lille Vidnes-* 
b3rrd, da han som gammel Mand fortalte, at der 
i hans Ungdom var en Dame, som, saa snart 
hun saa ham, gav ham et hullet Fingerbal eller 
en anden ligegyldig Smaating at lege med, fordi 
hun havde mærket, at han kunde slet ikke holde 
sine Fingre hos sig selv, og at det da tit gik 
ud over en fin Saks, en lille Skrue eller andre 
nyttige Ting, der ikke baadede ved Fingereringen*). 
Men til en af de nævnte Kvinder kom Grundtvig 
i et Forhold af en alvorligere Slags. 

»Mit Skrift har bestandig været et vel maade- 
lig rettet, men derfor just des troere Aftryk af 
mit Live, har Grundtvig skreven i Fortalen til 
sin verdenshistoriske Haandbog*% Lignede han 
ikke Goethe i andet, saa lignede han ham i 
dette, at der var et inderligt Forhold mellem det, 
han oplevede, og det, han skrev. Og derfor 
kan man ogsaa være vis paa, hos en saa frugt- 
bar Forfatter som han, at faa Rede paa, hvad 
der har grebet saa dybt ind i hans Liv som en 
ulykkelig Forelskelse. 



*) Bragesnak, 2. Udg., S. 258. 
**) ^nden Udg. I, S. VH. Smlgn. d. st. Myth^ ny Udg., S. KO. 



Hjærtesorg. 235 

Den 30. December 1806 skrev han paa Lange- 
land i en Dagbog, om hvordan han havde felt 
^ig draget til Valsung-Sagnet den ene Gang 
efter den anden, uden at det var blevet til noget, 
>Nu kom jeg hid, hvor mit ny Liv begyndte, 
livor mit Øje aabhedes for Kjærlighedens Hel- 
ligdomme, hvorved det skærpedes til at beskrive 
Poesiens Underværker og Oldtiden, disses Urtype 
j Tiden. Men længe trællede j^ i Templets 
Forgaarde, uden en Gang at turde med Øjet 
sege de skinnende Keruber ; thi selv Tanken om 
dem fremstillede mig kun den himmelske Skjen- 
hed, jeg var fordømt til aldrig at nyde. — Jeg 
havde Sans for Poesien ; meri de ulykkelige Baand^ 
der fiaengslede mig til Virkelighedens poetiske 
Gjenstand, tillode mig ikke i en hejere Tilvær- 
else at nyde, hvad jeg dog stedse her maatte 
savne. — Øhlenschla^er skrev Vaulundurs Saga, 
og den gjorde et dybt Indtryk paa mig; men 
den samme Modløshed, den samme fulde Slut- 
tebe til én Gjenstand, hindrede mig endnu fra 
at antage indvortes en aktiv Form, og den be^ 
standige Veksel af øjeblikkelig Beruselse og 
Maaneders Fortvivlelse ^oråt mig ganske uskik- 
ket til at gaa ene i Ideernes Verden. — Eftcr- 
haanden kom j^ saa vidt, at jeg turde være 
mig den Sandhed bevidst: Virkeligheden har 
ingen Glæde for mig. — Jeg læste Fichtes 
skjønne Bog om Menneskets Bestemmelse, Schil- 
lers de herlige Dramer og dybe Spekulatidner. 



236 Hjærtesorg. 

Jeg forlod Livet med SchelUng i hans Bruno. — 
Nu stod }tg paa en Punkt, hvor kun ét Stød 
behøvedes til at drive mig frem til Nordens Old* 
tid, lade mig omfatte den med samme Kjærlig- 
lighed, som jeg stedse felte for den og med et 
lysere Blik. — Stedet var en Bearbejdelse af det 
eddiske Digt, Skirners Rejse, der stod indrykket 
i Maj-Hæftet af Rahbeks Minerva 1806. Ved 
min uvilkaarlige Harme over dette Produkt lærte 
jeg først ret at skjanne, hvor forskjellige mine 
nærværende Standpunkter vare fra dem, paa 
hvilke jeg forhen gjennem Morket havde set hen 
imod gamle Norden. — Jeg greb Pennen; min 
Sjæl maatte følge, og den kunde, dels fordi den 
dog nu nød Øjeblikkets Frihed, og dels fordi 
ntif Væsens Herskerinde just da var fjærn, 
Aandsbeskjæftigelse var mig nu lige let og nød- 
vendig, og Skridt for Skridt kom j^ ved Re- 
videringens Ende til at staa paa en Punkt, jeg 
ved dens Begyndelse kun anede. — Fra nu af lever 
jeg i Oldtiden^ og Virkeligheden vil ej mere 
kunne gjere mig til sin Slave^ med mindre jeg, 
med Erkjendelse af Uformuenheden til at blive 
i et Land, hvorhen jeg har vovet mig uden Vis- 
hed om at naa Borgerret, maa vende tilbage, 
— og da ve mig!!!«*) 

Det var Jens Møller, den senere theologiske 
Professor, men den Gang Adjunkt ved Slagelse 



*) Poetiske Skrifter H. S. XVI f. 



Jens Miller: »Skimers Rejse«. 237 

Skole, som i Minerva for Maj 1806 havde ladet 
trykke det Digt >Skirncrs Rejse eller Kiærlig- 
hedsgudernes Straf, en Fortælling (efter den ældre 
Edda)«, — som fremkaldte Grundtvigs første 
offentlige Skridt paa den virkelige Forfatterbane, 
og i September-Hæftet af det samme Tidsskrift 
kunde man læse hans Afhandling: >Lidt om 
Sangene i Eddac Man kan være temmelig sik- 
ker paa, at det ikke blot er Harmen over at se 
en nordisk Mythe fremtræde i en forvrænget 
Skikkelse, som har bragt Grundtvig til at gribe 
Pennen. Men det har ogsaa været hans dybe 
Erfaring af, hvad Kjærligheden er, som i Skirners 
Rejse har ladet ham se >Æmnet til et af de 
skjenneste Dramer, Oldtiden kunde avle<*). Og 
derfor »kund^ han ikke sidde stillec, da han 
læste Jens Mallers Digt Af dette skal jeg 
her gjengive et Brudstykke, for at Læserne 
ogsaa derved kan mindes om Forskjellen mel- 
lem den gamle Tid, som skulde forgaa, og den 
ny, som Steffens, Øhlenschlæger og Grundtvig 
bred Vejen for. 

Det var en dejlig, skyfri Morgen, 
da Odin med sin Frigga vakt 



*) Minerva, Septbr. 1806, S. 299. Naar han i Juni-Hæftet 
for 1807 lod indrykke et Par Ord i Anledning af det 
forkyndte Scrrgespil: »Signe«, af den senere bekjendte 
Dr. Dampe, da havde han dertil de samme to Grunde^ 
som til sin Indsigelse mod Jens Mellers rimede Fortælling. 



238 J«"*' Miller: »Sklrne« Rejse«. 

lidt fer end ellers steg paa Borgen 

paa Lidskjalfs Trone. Jordens Pragt 

adfoldede sig dobbelt herligt 

paa Freys, den gode Konges, Bud, 

og Fredens Venner priste kjærligt 

hami dens og Frugtbarhedens Gud. 

De glade Hestfolk kvad ham Sange, 

forbanded' Krigens vilde Færd, 

der, lig hin fæle Midgaards Slange, 

belurer, sluger Mennesker. 

Skjent hel fortemet, Krigens Fader 

dog delger Vreden i sit Bryst 

for Frigga; men han straks forlader 

sit Sæde, Asers Øjenlyst, 

og iler hen til Frejas Bolig, 

for at faa Trest ved hendes Barm, 

hvor han, med stjaalen Fiyd fortrolig, 

saa ofte stillede sin Harm; 

hvor Kjærlighedsgudindens Øje , 

fordrev fra Panden hver en Fold, 

og hvor han glemte Septrets Meje 

og Valhals Harnisk, Spyd og Skjold. 

Fuld vel han vidste, herpaa fulgte 

med Dronningen lidt Klammeri; 

han derfor oftest listig dulgte 

sin Gang paa strængt forbudne Sti. 

Men se, i Dag han glemte ganske, 

at Frigga end paa Lidskjalf stod, 

hvor Hjærter selv hun kan udgranske, 

og felge Guden Fod for Fod. 

Hvo maler os opbragte Mage, 
i det hun ser Folkvangurs Der 
at aabnes, Freja blidt modtage 
i æthergjennemsigtlgt Sier 
den elskte Gjæst? »O du trolese!« 
Saa bred hun ud: »Jeg svær ved Tor, 



Jens Møller: ^SKirners Rejse«. 239- 

at fer skal Valhal sig opløse, 
før brat nedstyrte Himmel, Jord, 
før Frigga skal uhævnet vorde, 
dyrt det Besøg skal komme dig!« 

Frey kommer i det samme og beder, om hao 
maa faa Lov til at sidde paa Lidskjaf 

og nyde den Tilbedelse, 
som alle Klodens Millioner 
ham yde for hans Frugtbarhed. 

Dette tillader Frigga, i det hun erkjender det 
som et Vink af Skæbnen, ' at hun paa denne 
Maade skulde 

straffe Odin paa sin Ære, 
imens han nød forbudne Frugt 
»Det vil ham føleligen lære 
at holde sig i værdig Tugt«.*) 

Saaledes fornærmer da Frej Overguden Odin, 
og han straffes derfor ved at elske, og komme 
i Besiddelse af Gjenstanden for sin Kiærlighed. 
>Skal derif, skrev Grundtvig, >være nogen Sans, 
da maa man anse den tilfredsstillede Kjærlighed 
for en Ulykke; thi antager man Kjærligheden 
for Livets eneste sande Poesi, for Guddomsgnist- 
erne, der ved Bererelse opblusse til en hellig 
Lue, hvilken slynger sig saa tæt om de elskende, 
at de stande lig en sammenvokset Plante, hvis 



*) Minerva for Maj 1806, S. 212 — 15. 



240 J^^^ Meller: »Skirners Rejse«. 

Dobbelthed ene kjendes i de tvende Kroners 
evige Kys, og af det tofoldige Liv, der udgyder 
sig gjtnnem deres Porer, hvo vilde da ikke 
synde for at fortjene en saadan Straf? Potensere 
vi nu Kjærligheden saaledes, som den maatte 
udtale sig gjennem Guden, da vorder Straffen en 
end mere glimrende Belenning. Dog dette maa 
Frejr ikke have følt, ligesom han i det hele op- 
forer sig — om j^ saa maa tale — saare ugude- 
lig. En fremmed Mythologi med nordisk An- 
strøg made vi straks; thi hvem gjenfandt i Eddas 
hellige Sange den skinsyge Juno, den forlibte om- 
flagrende Jupiter, de usle ægteskabelige Stride 
mellem Gudernes ypperste ?<*) 

Det har ventelig været i Juli 1806, at Grundt- 
vig skrev sin djærve Inds^dse i det gamle 
Nords og i Kjær lighedens Navn imod »den 
underliore Parodi« paa en nordisk Elskovs-Mythe. 
Men da havde denGjæring vel allerede varet et 
Aar, hvori han selv var kommen ved at lære 
Kjærltghedens Magt at kjende. Og farst tem- 
melig nylig havde han ment at kunne give Af- 
kald paa al Glæde i Virkelighedens Verden for 
kun at leve i Oldtiden. Inden Aaret 1806 gik 
ud, har han i den meddelte Dagbogs-Optegnelse 
kunnet gjare sig selv Rede for sin Udvikling i 
de sidste i^/^ Aar. I de fadende Aar, da han 
flere Gange skrev Afhandlinger, som han lod 



*) Minerva, Sept. 1806, S. 291 f. 



Hjærtesorg. 24I 

trykke, maatte han i disse lade det skinne igjen- 
nen^, hvordan det forholdt sig med ham. 

i Marts' 1807 offentliggjorde han i Minerva 
sin Afhandling >om Videnskabelighed og dens 
Fremme, især med Hensyn paa Fædrelandet <, 
og deri læser man: lOgsaa jeg vil her nedlægge 
mit Offer paa Fædrelandets Alter og ter tro, 
at det, trods sin Ubetydelighed, vil behage de 
alraadende Guder; thi det kom fra et Hjærte^ 
der, knust af Odets tunge Haand, endnu er 
gjennemgledet af Følelse for de himmelske og 
for Videnskab og Kunst, deres Billeder paa 
Jorden«. Til Slutning betegner han sig endelige 
som >en umyndig theologisk Kandidat, der praver 
Penne i en Afkrog for at glemme sig selv^^). 
Og som der i disse Ytringer mader os ligefremme 
Bekjendelser om, hvor ulykkelig han faler sig, 
saaledes hænger det sammen med Grunden til 
hans Ulykke, naar han udfarligt dvæler ved den 
Indflydelse, >Kjannets Omgang« kan have paa de 
unge Videnskabernes Dyrkere, og særligt maa vi 
tænke paa ham selv, naar vi læser som falger: >For 
Geniets Videnskabelighed vil Kjannet næppe blive 
farlig. Den dyriske Nydelse kan maaske lokke, 
men aldrig fastholde ham; thi den kan ikke omfatte 
hans Væsrn. Kjærlighed kan vel fængsle, men 
ikke standse ham; thi hans Øje kan vel blændes, 
men ikke lukkes. Elsker han lykkelig, da flyver 



^) Minerva, Marts 1807, S. 257 og 298. 

16 



242 Hjærtesorg, 

han ad en kortere Vej til Maalet, han burde nærme 
sig med stadige Fjed . . . Elsker han ulykkelige da 
er han ikke mere sin egen^ men Skjæbnéns, og han 
kan ikke vide, om hans Muskler vil tabe Spænds- 
kraften i den uhyre Kamp mellem alt og intet, og 
han nedsegne, som en visnet Blomst, paa Werthers 
Gravhoj^ eller ikke. Men overlever han sin Krisis^ 
og vender, lig Lasarus, tilbage fra Graven, hvor han 
stræbte at skjule sig for sig selv, da vil han føle 
dobbelt Trang til at stunde did, hvorhen der kun iles 
paa det dobbelte Væsens Vinger; men hvis Her- 
lighed han anskuede midt i Selvkampen, der 
vilde sønderslide ham, halv hævet ved den ene 
Vinge, hans ^et Væsen gav ham.«*) 

Den 22. Maj 1807 fuldendte Grundtvig sit 
Stykke >om Asalærenc med følgende mærkelige 
Indledning: > Det lider nu hen mod et Aar, siden 
jeg vovede at tale den vanhelligede Eddas Sag. 
Je? tilkjendegav da min Beslutning at være rolig 
.Tilskuer af, hvad andre maatte virke til en ren* 
ere Erkjendelse af gamle Nord; men aldrig kunde 
denne Ytring være mit Væsens San; thi, hvor- 
ledes kunde jeg aflade at bevæge mig i en Verden, 
hvis Herlighed ene hjælper mig at bære Livets 
Byrde? Den var da kun det smertebaarne Udtryk 
for min Tro paa Umuligheden af et dybere Oldstud- 
ium i min Stilling, og et uvilkaarligt Udbrud ^imin 
Datids morke Stemning. Jeg sagde da med Frey : 



*) Sammesteds, S. 275 f. 



Hjæitesorg. 243 

Alfers Bestraaler 
lyser alle Dage, 
men fryder ej mig — 

Og kun den underlige Parodi over Gudens de 
dybe, vaandefulde Toner og Asers betydnings- 
fulde Liv var det, som kunde briige mig til en 
øjeblikkelig Beskuelse af Dagslyset, til Kamp 
for min Helligdom. Jeg har siden gjort et For- 
sag paa at blive nærmere kjendt med Skatten, 
hvis heje Værd jeg kun anede som den rugende 
Drage, og gamle Nords enthusiastiske Ven, Nord- 
boen Nyerup, modte mig med den ædelste Vel- 
vilje og Opmuntring. Det sorte i mit Indre 
har udviklet sig i et noget lysere Farvespily 
og Natten, der aldrig kunde vorde Solens Ven, 
lod sig opklare af de blinkende Stjærner. Ved 
disses dæmpede Skin staar jeg nu rede til at 
gjere en Vandring til Hedenold, for, om jeg 
kunde finde de dodvækkende Runer, at frem- 
mane deres Skygger, og fore dem tilbage til 
Livet. Lang er Vejen, Aar ville henrinde, og 
ikkun Guderne vide, om jeg kan skyde mig 
frem gjennem Market, eller jeg maa tabe mig t 
det ... I Mænd, som bygger paa Norges Fjældc 
og Danmarks Sletter! I ere da vel ikke end 
saa vanslægtede fra eders Fædre, at I ville 
nægte den af eders Landsmænd al Deltagelse, 
der i Alderens Foraar frembærer sit Liv som 
et Ofier til Norden. Jeg ønskede, at I vilde 
anse mig som staaende paa Gravbredden, mærket 

16* 



244 Hjærtesorg. 

med Spydsodden, og ikke vredes over mit Far- 
vel; thi Nutiden fratog mit Liv sin Betydnings 
cg det er uviste am Oldtid gj engiver det tabte. 
Jeg saa en Gang et Billede af det evige. Kunde 
og turde jeg male det, som det stod for mig, 
da vilde I tilbede knælende. Kunde og turde 
jeg udtale Smerten, jeg felte, da det ej mere 
var for mig, da skulde eders Ledemod dirre, og 
eders Åasyn blegnet"^) 

Da Bodil Marie Blicher, Sester til Elisabeth 
K. M. Blicher, den 15. Maj 1808 havde Bryllup 
med Præsten Povel Egede Glahn, fik hun et 
Digt af Grundtvig, hvori felgende Linjer forekom: 

Mig blev og i Hjærtet givet 
Kjærlighedens dybe Væld, 
men mig undtes ej i Livet 
Kjærlighedens sede Held. 

I Drapen om Villemoes fra 1808 er Begynd- 
elsen denne: 

Ved Midnat jeg sad i min enlige Vraa, 

og Nutiden veg fra mit sorgfulde Øje; 

ved Stjernernes Glimt fra det hvælvede Blaa, 

da Oldtiden steg fra de fædrene Heje. 

Jeg holdt mig saa fast ved dens kraftige Arm, 

jeg slynged mig tæt til dens brændende Barm, 

og pludselig standsed den rindende Taare. 

I Tilegnelsesdigtet til Adam Øhlenschlæger 



*) Minerva for Maj 1807, S. 156 — 59. 



Hjærtesorg. 245 

foran i »Optrin af Kæmpelivets Undergang i 
Nordc fra 14. November 1809 bererer han sine 
tidligere Fors^ paa at udfolde de svundne Tider 

for Samtids og den fjæme Fremtids Øje. 

De lykkedes slet ikke: 

Ustadig mellem Tiderne jeg svæved, 
og ingensteds jeg havde noget Hjem: 
for Oldtid kun mig Nutid bragte frem, 
og halvt sit Sier kun Oldtid for mig hæved. 

Men da skete der en Forandring med ham: 

En mægtig Lue tændtes i mit Hjærte, 
og voldsom jeg fra Oldtid mig lesrev; 
men da omspændtes jeg af idel Smerte, 
og Nomen mig paa negne Fjæld omdrev; 
da tyede jeg angerfuld tilbage, 
og bange stedtes jeg for Oldtid frem; 
men leftet var det dunkle Sier: e^ Hjem 
jeg havde nu for alle Livets Dage. 

I Digtet til Povel Dons »paa hans Fedsels- 
dage 19. November 1808 og 1809 < vender de 
samme Tanker tilbage: 

J^& siger Manden saa stolt udi Hu, 

hejt imod Skyen sig hæver; 

men kun ved Synken til Kjærligheds da, 

Hjærtet af Salighed bæver. 

Hellige, kjærlige Lyd, som forkynder 

mystiske Enhed i dobbelt Natur! 

Fuldelig Sjælen, som Himmelen ynder, 

trestes ved dig i det fængslende Bur. 



246 Hjærtesorg. 

Fordam fra Læben saa oite du fl»j, 
thi kun en Lyd jeg i Lyden be^kued; 
men da jeg steg imod Manddommens Hej, 
ukj endte Ønsker i Hjærtet oplued: 
trindt mig jeg lytted; thi jeg vilde h«re 
Lyden, som nu var mig mere end Lyd, 
som, naar den toner i Væsenets Ore, 
byder indstrømme den saligste Fryd. 

Aldrig jeg herte den. Himlen mig nægted 
Kjærligheds søde, fuldtonige du; 
jeg vakled, at stande ej længer jeg mægted, 
naadig mig Himlen lod stivne i Gru. 
Øjet sig vendte til henfarne I>age, 
fængslet af Klipper, der stode som jeg; 
skuende, tavs jeg henvandred saa fage, 
Stjæmeme glimted paa urteløs Vej. 

Norden sin herlige Verden oplukked, 
glad mellem Guder og Kæmper jeg skred. 
Atter opvarmede Hjærte dog sukked; 
hvo som har elsket alene kun véd: 
døves, ej dæmpes, kan Kjærligheds Smerte, 
lindres, ej læges, kan saarede Hjærte. 

Trindt mig jeg stirred, da saa' jeg en Læbe 
aabne sig mildt med det venlige du; 
vel det forgjæves at ligne maa stræbe 
Kjctrli^uds søde, fuldtonige du; 
men dog saa venlig det fryder mit Ore, 
mildere rinder min Taare paa Kind; 
længe mig Himmelen unde at høre 
Lyden, som trøster bedrøvede Sind!*) 



*) Poetiske Skrifter I, S. 27, 29, 163 f. og 168 f. I det 
Digt fra Nyaaret 1809 (I S. 102 f.), som Sv. Grundtvig 



Hjærtesorg. 247 

Det er, hvad der bestandig vender tilbage i 
disse Bekjendelser: Kjærlighedens Lue har tændt 
sig i hans Hjærte. Men det er en ulykkelig 
Kjærlighed. NuMden har derfor tabt sin Betyd- 
ning for ham og Livet sin Lykke. Han maa 
søge at glemme sig selv, eller bedre: han maa 
b^rave sig selv i Oldtidens Nat Kunde han 
faa Billederne fcem af den herlige Tid, som gjen- 
nem Aar har draget ham til sig, faa dem saa- 
ledes frem, at hans Samtid bævende maatte baje 
sig for dem, da var hans Liv dog ikke helt 
spildt. Det kunde dog komme til at tjene hanS 
Landsmænd. Vist nok vilde lians dybe Smerte 
ikke læges derved; men den vilde dog dulmes. 
Hvad han har haabet paa, er virkelig lykkedes. 
Slaret, som skjulte Oldtidens Billeder for hans 
Øje, er borttaget. Poesien har virkelig lindret 
hans Smerte. Og det har fra 1808 ogsaa Ven- 
skabet bidraget til. — Der kom en Tid, da han 
endnu dybere folte, hvad denne Trængsel havde 
haft at betyde for ham. Det var, da han for Alvor 
var bleven hjærtegreben af Kristentroen, at han 
i Nytaarsgaven >Saga< saa tilbage paa, hvordan 
han hidtil var fart iejennem Livet. Da, i 1811, 
lagde han i alt Fald den sidste Haand paa det 
herlige Digt: 



formoder er skrevet til Hersleb og Sibbern, finder man 
et Indhold, der er nær beslægtet med det i Digtet til 
Povel Dons. 



248 Hjærtesorg. 

Strandbakken ved Egelykke. 

(Minde fra 1807). 

Herlig nrnngfoldige Syn 
ud over spejlklare Flade! 
Ture og Taasing og Fyn 
skuer jeg her fra mit Stade; 
bag mig den venlige Gaard 
med sine Mure saa hvide, 
kranset af Skovene, staar 
lun under Bakkernes Side, 
Ijrs mod det belgende Hav. 
Mellem de Lande saa skjenne 
flydet det rolige Vand, 
dejlig sig Øerne grenne 
lefte i blaalige Strand. 
Træerne stande saa stille, 
Fuglene tie saa kvær; 
dog monne Smaabalger trille, 
afbilde Tidernes Færd. 

O, her er dejligt at være! 
Det jeg saa mangen en Stund 
fandt hos de Balger saa kjære, 
her, som og hisset i Lund, 
rundt i de Enge og Skove, 
rundt om paa Hej og i Dal, 
her over trillende Vove, 
hist udi Hejenloftssal. 

Stille og rerlige Blommer 
vokse saa trindt og saa tæt, 
vokse i Vinter og Sommer 
rundt paa den liflige Plet. 
Ak! men de vise jo sige: 
giftig er Blommernes Duft, 
Deden sig monne indsnige, 
svebt i den krydrede Luft. 



Hjærtesorg, 249 



Ak! ej de vise alene 
dette mon sige og mene; 
jeg er en Daare og maa 
dog med de vise tilstaa: 
giftig er Blommernes Duft, 
Dad er i krydrede Luft. 
Alt udi tredie Sommer 
vandrer jeg sorgfuld paa 8, 
mellem de liflige Blommer 
Iflérte mit Hjæite at da, 
s«rt, at endnu mig for Øje 
Solen nedglider i Hav, 
at den ej hist fra det heje 
straalende ser paa min Grav! 



Dog, du, som bygger der oppe 
hejt over Stjæmernes Toppe! 
Dig være Ære og Pris! 
Tak, for du saared' mit Hjærte ! 
Tak, for du sendte mig Smerte! 
Tak! thi du gjorde mig vis. 
Tykt udi Sier var indhyllet 
for mig den hellige Bog, 
og, af Sirener fortryllet, 
dramte jeg Daare mig klog. 
Dumt og forblindet mit eje, 
saa ikke Glimt fra det heje 
lyse i Skjaldenes Kvad; 
Vittighed, Klogskab og Kulde 
tyktes mig Venner saa hulde, 
med dem jeg vandred saa glad. 
Klogskaben kaldte jeg Dyder, 
Kulden jeg nævnede Ro, 
spotted med Savn som med Lyder, 
Sorg jeg som Svaghed belo. 



350 



Hjærtesorg. 

Tungen jeg voved at rere 
kjæk i dit hellige Hus, 
kildred det klaende Ore 
saaede Avner i Grus. 

Naadig lod Gud -sig forbarme 
over mig usle og arme: 
han mig det lærte ved Smerte, 
at jeg dog havde et Hjærte, 
at jeg til Klog.>kab og Vid 
catte som Daare min Lid. 
Aanden oplukked sit Øje, 
saa' sig paa Afgrundens Kant, 
stirred' saa fast og saa neje 
rundt om en Frelse og fandt — 
fandt, hvor det faldt. 
Gud overalt: 

fandt ham i Digterens Sang, 
fandt ham i Vismandens Ord, 
fandt ham i Myter fra Nord, 
fandt ham i Tidernes Gang, 
synligst og vb-est den dog 
fandt ham i Begemes Bog. 
Stedse den sukker og trænges 
og med al Skabningen længes 
efter den herlige Stund, 
da sine Dettre og Senner 
Herren med Frihed belønner, 
da vi med Hjærte og Mund 
sjunge: o Fader! du kjære! 
evig hos dig vil vi være I 
Saa monne sukke i Baand, 
saa monne længes min Aand; 
nu den dog mægter at kæmpe, 
Sorgen i Sind at neddæmpe, 
bære de jordiske Savn 



Hjærtesorg. 251 

Mægter, — ak ja naar jeg kunde 
slide de Baaod, som mig bunde, 
stande som her udi Kvæld, 
ene med Gud og mig selv! 
Ak! men jeg stedes i Vaande, 
naar ej den susende Vind 
kdler den koglende Aande, 
fer den omvlfter min Kind. 
Da er der Fare paa Færde; 
men jeg vil Barmen omgjærde 
dybt udi Norden med Is, 
kjæk vil jeg røre min Tunge 
og mellem Fjælde udsjunge 
Asers og Kjæmpernes Pris. 

Solen er gangen til Hvile, 
Stjæmeme lyse paa 0, 
nu vil jeg gaa, jeg vil ile 
rask over Land, over Se. 

Hisset fra Østen 

herer jeg Resten: 
Faderen kalder sin Sen; 

hviskende Stemme 

kan jeg fornemme: 
Moderen kalder i Len. 



Du Have! du nyfødte spæde! 
Du strækker med barnlig Glæde 
som Arme de Blomster mod mig; 
saa tit ved dit Kys jeg har smilet, 
saa tit i din Favn jeg har hvilet 
og dog — dog forlader jeg dig! 
Men græd ikke, Barn; thi jeg lover, 
at konmie igjen, fer du sover, 
og sige dig kjærlig god Nat! 



252 Hj«rtcsorg. 

Det er værd at la^ge Mærke til, at han her 
har fortalt, hvordan hans Hjærte vendte sig til 
Faderen og Moderen der hjeaime i Udby. I 
sin rationalistiske Tid havde han været fjæmet 
fra dem. Men da Gud havde lært ham med 
Smerte, at han havde et Hjærte, saa felte haa 
atter varmt for sit Hjem, som han da ogsaa 
gjæstede i Sommeren 1807. Da han paa sine 
gamle Dage fortalte om sin Opvækkelse ovre 
paa Langeland, brugte han de Udtryk: 
> Øhlenschlægers poetiske Skrifter fra 1805 kom 
m^ for Øje, og da jeg nys var bleven rert paa 
det emme Sted, hvorved alt kommer op, sodi 
ligger i os, saa kom da ogsaa gamle Minder 
op hos mig, og jeg modtog med Begjærlighed 
alle de ny Forestillinger, som især i Vaulundur 
og Aladdin kom mig i Mede. c ^) Ved de 
»gamle Minder c tænkte han vist ogsaa da paa 
Minderne fra sit rige Barndoms Liv, som gjemte 
Spirerne i sig baade til den poetiske Livs> 
anskuelse og til det Syn paa Guds Riges Her- 
lighed, der nu begyndte at gaa op for ham. 

Hvem var saa den Kvinde, som fik denne 
indgribende Betydning i Grundtvigs Liv? 



*) Kirkespejl, 2. Udg., S. 324. I Dannevirke, m, S. 171, 
har han ogsaa fortalt om, hvordan Øhlenschlægers 
poetiske Skrifter i rette Tid kom ham i Hænde. Men 
der bruger han det Udtryk, at hans Hjærtes dybere 
Længsler som ved ei Tordenskrald var pludselig vaagnede. 



Hjærtesorg. 253 

Foran i et Eksemplar af Øhlenschlægers 
Palnatoke har Grundtvig skrevet: 

„Fru Constance Leth. 

Nyaaret 1809. 

Mand dig omringed, og dog, 
Palnatoke! du dede: 
daarlig du Kvinden forjog, 
dyrt saa maatte du bede. 

Liv er af dobbelt Natur, 
helt kun i Mand og i Kvinde: 
skiller dem grusomt en Mur, 
Livet fra begge maa svinde. 

Med Hejagtelse og Venskab af N. F. S. Grundtvig.«*) 

Der haves foruden dette endnu et Digt, som er 
rettet til hende, og som han selv lod trykke i 
Saga. Begyndelsen af det er denne: 

Til en Veninde. 

(II. April 1811.) 

Det er den syvende, maaske den sidste Gang, 
da paa din Fødselsdag du lytter til min Sang; 
ak, naar mit Øje vender sig tilbage 
til Aarenes saa snart henrundne Dage, 
da sukker jeg saa dybt og mangen Gang; 
ja, kun et Suk er denne Hejtidssang. 



*) Poetiske Skrifter, I, S. loi. 



254 Hjærtesorg. 

Jeg ser mig som utæmmet Yngling stande^ 

hovmodig af, hvad dog jeg maatte sande, 

at uforskyldt mig Himlens Herre gav; 

hovmodig og af Dydens tomme Klæder, 

mens Hjærtet laa i kolde Marmorkjæder 

hel prægtig jordet i en kalket Grav. 

Det spejled sig i klare Marmorstene, 

og Hovmods Djævel lod mig daarlig mene,. 

at kolde Billed var et Hjærte selv. 

Paa samme Dæmons Vink jeg vilde 

i Fantasiens klare Vinterelv 

opdage Felelsens den varme Kilde; 

dog, Hjærtet ej kan Hj ærterne bedrage 

saa let, som skuffende sig selv behage: 

min Aand vel Aander til sig drog, 

men intet Hjærte for mig slog. 

Forhærdet mit af Hovmods Trolddom lod 

sig helt forstene udi Saft og Rod; 

det rullede paa Fantasiens Elv 

til Nordens Fjælde og, omlagt af Is, 

det hejt forkyndte sine Frænders Pris. 

Paa Fjældets Top dog, hejere end Vrimlen,. 

som dorsk sig vælted udi Dalens Skjed, 

jeg skuede den gyldne Sol paa Himlen, 

hvis Guddomsstraaler Mørket gjennembred; 

jeg saa den Blomst, som i de svundne Tider 

de varme Straaler kaldte op fra Jord, 

hvis Krone kjæk til Himlen sig opstrider, 

som nævnes Kjærlighed fra Syd til Nord. 

Da først jeg mærkede mit store Savn: 

jeg vilde Jesu Kristi Lære følge, 

i Liv og Død mig trøste ved hans Navn; 

men, ret som Skibet paa den vilde Bølge 

ej uden Ror kan styres ind i Havn, 

saa var det og med Sindets arme Snække: 

Kompasset pegede mod Himlens Havn, — 



Hjærtesorg. * 255 

men uden Ror ej did den kunde række. 
Det Ror kan hugges kun af Kjærlighed, 
og hvo som dens Forlis sig selv har voldt, 
enhver, som lod sit Hjærte vorde koldt, 
af intet Raad og ingen Redning véd. 
Ak, det har jeg; nedbøjet nu jeg stander, 
og med mit Suk sig kolde Taare blander, 
saa kold som Elvene, der sig nedvælte, 
naar Fjældets Is for Solen raaa hensmelte. 
Dog, naar saa vidt med Isen først det kommer 
man haabe ter, den lunknes udi Vaar 
og suger Varme i den blide Sommer; 
derfor ej mer jeg mørk, fortvivlet staar, 
men sukker dybt til ham, om hvem jeg véd, 
at han er intet uden Kjærlighed. 

Jeg stander for dig paa Skjærtorsda|[s Morgen, 

saa stod jeg og den første Fødselsdag, 

da, samlet med dig under Vennetag, 

jeg hilsed dig i Sangens kolde Toner; 

men først i Dag jeg stander som din Ven; 

jeg hilser dig, men Øjet stirrer hen 

saa tillidsfuld paa din og min Forsoner. 

Efter at han derpaa til Skjærtorsdags-, Lang- 
fredags- og Paaskedags-Evangelierne har knyttet 
sit Vidnesbyrd om den kristne Tro, der ned- 
slaar den hovmodige Tanke, at vi ved ^en 
Kraft kan vinde Retfærdighed for Gud, slut- 
ter han: 

O, gid den Tro og høje Ro, Veninde, 
du ogsaa maa beholde eller finde! 



256* Hjsertesorg, 

Den sidøte, store Alvorstime kommer: 
da falmer alt, som glimrede paa Jord, 
og naar vi stedes for den beje Dommer, 
da hjælper ej de kloge Modeord, 
da gjælder det om, hvad som bliver ved: 
om Jesu Tro, om Haab og Kjærlighed. 

Og nu tilsidst? gid hellig Moderglæde 
opvokse for dig med din kjære spæde! 
Lad ingen giftig Urt med onde Duft 
forpeste om din Blomst den rene Luft! 
Thi agt det vel: at af den Blomsterstængel 
udspringe kan en Djævel og en Engel! 
Dig styrke Gud! du amme, fagre Kvinde! 
og vær til Dåden mig en tro Veninde, 
som du i mig har nu en trofast Ven!"^) 

Der kan næppe rejses vægtige Indvendinger 
imod den nu almindelige Antagelse, at det er 
den samme Kvinde, som Grundtvig den 30. 
December 1806 kaldte >sit Væsens H^skerindec, 
og som da i over Aar og Dag havde været 
det, hvem han den n. April 1811 skriver til, at 
han nu ferst kan kalde hende sin Veninde. Han 
havde allerede den 11. April 1805 hilset hende 
med Sang paa hendes Fødselsdag og Aar efter 
Aar gjort det paa ny. Men den Uro i Hjærtet, 
hvormed han havde gjort det 1806, havde ikke 
forladt ham far 1811. Nu ^ferst havde hun i 
ham en fuldtro Ven, som inderligt enskede for 



*) Poet. Skrifter I, S. 315—18. 



Hjærtesorg. 257 

hende, hvad han selv i den forløbne Vinter 
havde kæmpet saa haardt for at vinde for sig 
selv, Fred i Troen paa Syndernes Forladelse. 
Venskabet imellem Fru Stensen-Lcth og Grundt- 
vig fortsattes i de felgende Åar. Derom har 
man et smukt Vidnesbyrd i et Par Linjer, hun 
skrev i et Brev den 31. Januar 1826 (Aaret fer 
hendes Ded): >Jeg har besagt Grundtvig, han 
er al Tid den gamle imod mig og var saa glad 
ved at se mig. Han har to dejlige Drenge. c 
Grundtvigs Hjærtesorg havde banet Vej for hahs 
aandelige Opvækkelse og for den ferste Del af 
hans Digter-Virksomhed (fra 1806 — 10, begge 
Aar iberegnede). Og den hayde banet Vejen — r 
ved at ydmyge > Farisæeren c Det kan vi nem- 
lig ikke tvivle om, at han, hvis Stolthed det 
havde været at gjælde for >et moralsk Men- 
neske <, og som med stærke Ord i sin Prædiken 
havde revset sine Omgivelsers Laster, maa have 
følt sig dybt ydmyget, da han blev forelsket i 
en gift Kvinde. Det maa bestemt fastholdes, at 
der i dette Forhold ikke har været noget, som 
kunde støde an imod, hvad der efter almindelig 
Tankegang er strængt sædeligt. Den unge Hus- 
lærer er bleven ført ind i en indre Kamp. Men 
at den kom netop paa denne Maade, har faldet 
tungt over ham, der var opdraget i et strængt 
kristeligt Hjem og aldrig havde tænkt sig det 
muligt, at hans Hjærte kunde blive draget imod 
en gift Kvinde. Og vilde nogen sige, at han, 

17 



258 Hjærtesorg. 

da han mærkede denne Felelse hos sig, straks 
burde have rejst fra Langeland, da maa dertil 
svares, at Grundtvig som Kandidat havde ligget 
ledig over etAar, inden han fik tiuslærerpladsen, 
cg derfor af Hensyn til sine Forældre ikke godt 
kunde opgive den uden Udsigt til en an'den 
lennet Stilling; desuden er det rimeligt,, at han 
har tasnkti han ikke burde fly fra Kampen; som 
udad til saa indad til var han fedt til at kæmpe. 
Og saa vist som der ikke kunde være Tanke 
hos ham om at vinde hende, som en Gang 
havde ^ivet en anden sit Løfte, saa vist maatte 
han fele sig grænseløs ulykkelig. 

Jeg dremte, at Siaven 
var over mig brudt, 
af Verden til Graven 
og Glemsel forskudt. 

Saaledes sang han derom 1824, men fortalte da 
ogsaa, at det var Indledningen til, at Odin kona 
og t(^ ham op til sig paa Sleipner, ligesom 
han havde taget Hadding op og redet med ham 
hen over de rullende Belger.*) Men der er en 
Ulykke, som er sterre end den, at Livet mister 
sin Glans for ens øjne. Der kom en anden Tid, 
hvorom Grundtvig har sunget: 



*) Nyaarsmoi^n, S. 12 — ^14. 



Hjærtesorg. 259 

Mig tyktes, at Staven 
var over mig brudt, 
til værre end Graven 
af Herren forskudt. 

Denne hans anden Ydmygelse var Indledningen 
til, at Aanden bar ham til Kirke, og at Herren 
selv skjænkede ham Livet paa ny.*) For^t da 
dette var sket, lægtes Hjærtesaaret fra de unge 
Aar, og den ulykkelige Forelskelse blev afløst 
af Venskab. Og længe varede det saa ikke, 
inden Grundtvig mødtes med den falsterske 
Præstedatter, som han, fer han kom til Lange- 
land, for Skjæmt havde bundet sig til, >udi 
Tanke, om end ej i Tale<, og fæstede hende 
til sin Brud. 

I Stykket >om Videnskabelighed« havde 
Grundtvig, sikkert med Tanken paa sin egen 
Tilstand, niindet om Goethes Werther^ der tog 
sig selv af Dage, fordi han var forelsket i en 
gift Kvinde. Man kan ogsaa komme til at tænke 
paa den lille Bog, som Grundtvigs Ungdomsven, 
Fn Kr. Sibbe^n, skrev ud af sit Hjærtes Er- 
faring, nogle Aar efter, at Øhlenschlægers hojt be- 
gavede Soster, Sophie Ørsted, som han havde 
været sværmerisk indtaget i', havde udaandet sit 
Liv. J. P. Mynster har skrevet om de >e/ter* 
ladte Breve af Gabrielist^ at uagtet al den 



*) Nyaarsmorgen, S. 20 — 22. 

17*' 



260 Hjaertesorg. 

Jammer, som er i disse Breve, >uagtet den idelig 
tilbsigevendende Klage, stunder den Sjabl, som 
her udtaler sig — forskjellig fra Werther, ona 
hvis Lidelser enhver her vil erindres — ikke til 
Ddden, men til Livet; den er knuget, fængslet, 
pint; men dens indre Kraft er ikke overvunden; 
vi forvisses ideligen om, at det er dog en dygtig 
Tilværelse, der vil udvikle sig af denne For- 
virring </) Kan det da med rette siges om 
Sibberns lille Bog, at den kan »tjæne til at 
fremme den Aandsoprejsning og Aandsopklarelse, 
hvortil vi alle trænge«, saa vil sikkert det samme 
med endnu starre Ret kunne siges om Grundt- 
vigs Ungdomshistorie paa Langeland, som her 
er oplyst saa udførligt, som det vel nu er muligt, 
naar man kun har trykte Kilder at ase af. 
Mangt et ungt Menneske, som efter Dags erfarer, 
hvad det vil sige at elske ulykkeligt, kan af 
Grundtvigs Historie lære, at pgsaa det kan 
bære noget godt i sit Skjod, saa en Gang det 
forpinte Hjærte kan komme til at prise Ham, 
der bor over Stjærnetoppe, som Grundtvig priste 
Ham for Smerten, han led. 



*) Anf. Bog, 2. Udg., S. IX. 



Slutning. 



D, 



'er er tre Mindediirt^, som Grundtvig skrev 
1843, 1844 og 1845, hvori, han frcitistillcde sit Syn 
paa dette Hundredaars Begyndelse. 

Det ' første er Mindedigtet over Pavel Dons^ 
og deri maler Grundtvig Billedet af en Solop^ 
gang, I den tidlij^e Morgen havde det. tordnet 
og lynet, og Uvejrsskyerne var endnu paa 
Himlen. Men da i^jennembred den glodende 
Sol sit' Fængsel o^ hvælvede den straalende 
Bue i de sorte Skyer, 

klædte Bjærgene i Lue, 

« 

saaed Guld paa hver en Tue, 
sleb til Spejl det store Hav. 

Medens Folket sov saa fast, at Kanontordenen 
paa Kongedybet havde svært ved at vække dct^ 
tændte^; Skjalde*Soleh paa ny. Alferne damede 



262 Slutning. 

i dens Straaler paa Dovre-Fjældets Toppe. Tanke- 
lynene bredes som Lanser i Aandens Kanaplege. 
Den regnbufarvede Vej forte op til Himmel- 
bjærget, hvorfra de vide Udsigter aabnedes. Og 
det straalende Lys, som skinnede ned i Hav- 
dybet, vinkede dristige Dykkere til der at sege 
de skjulte kostelige Perler. 

Det andet Digt er fremkaldt ved Torvaidsens 
Dod, og det fortæller om Nyaars-Dagen^ da 
Aanderne sidst svævede over Jorden og bed 
Solen vende sig imod det beje Nord, 



og aarle vaagned da et Kæmpekuld 
med Kronehjælme af dét rede Guld. 



Det var Herolder, som vaagnede med Solen, og 
de skulde bringe Bud om den Opstandelse, der 
skulde times alt, hvad der var fedt af Aand. 

Det tredie Digt er * det, som foran er med- 
delt om Henrik Steffens^ og deri er hin Tid 
skildret som en Paaskemorgen, da Enggelen stiger 
ned og vælter Stenen fra Graven. Det var det 
af Aanden baame Ord, som paa ny vaagnede 
til Live og opstod fra de dede, for at skjænke 
alt som var i Slægt med det Lod og Dd i 
det saoune Liv. Derfor led ogsaa straks Fugle- 
sangen i Sky til Forvarsel om den Tid, da 
Nordens Senner og Detre, i Tusendtal, muntre 
skulde l3rtte til 



SlutniDg. ^ 263 

* 

den firiy den stærke Tale, 
om hvad Haanden griber ej, 
men hvi|,d dog fra dybe Dale 
baner sig til Stjæmer Vej. 

Den, som kun kjendte disse Sange af Grundt- 
vig, maatte tro, at han selv havde været lys- 
vaagen, da det foregik, som to Snese Aar efter 
bragte ham til at synge i saa stærke Toner. Men 
som man af ^It det her fortalte har set, var det ikke 
Tilfældet, og ferst ved Hjærtesorgen, som timedes 
ham fra 1805, blev han skikket til at modtage 
en frugtbar Paavirkning af det, der havde medt 
ham i hans Studentertid fra Skjærtorsdagskampen 
1801 til Henrik Steffens' Tale og Øhlenschlægers 
første Digtsamling frai803, og der skulde endda 
gaa lange Tider hen, inden han kunde skatte 
Betydningen for hele Folket af alt dette og af 
det Budskab, som paa samme Tid kom om 
Gjennembrudet i Torvaidsens Kunstnerliv. 
' Naar man færdes midt i en Landsby, ser 
man alle de enkelte Gairde, Huse og Haver, og 
man lægger ikke blot Mærke til, hvad der er 
smukt; staar man i Afstand og ser ned over 
Byen, da taber det enkelte sig i det hele, og 
de smukke og store Gaarde vil give Byen sit 
Præg. I det man gjennemlever en Aarrække, 
vil Sorg og Glæde, det nedtrykkende * og det 
oploftende, skiftevis mode^; men ser oian efter 
mange Aars .Forlob titbage paa en saadan Tid, 
og den virkelig har været len rig og grødefuld 



264 Slataiog. 

Sommertid for en selv og for andre, da gaar 
man let over de trange Minder og dvæler ved 
det, der lyser og straaler. Hen imod 1840 var 
det gaaet op for Grundtvig, at der med det 
nittende Aarhundrede var frembrudt en herlig 
Dag for Danmark og Hojnorden i det hele, og 
naar han da, som i sine historiske Foredrag fra 
1838 eller i sin Bragesnak fra Vinteren 1843 — 44 
og i Digte som de nys nævnte, saa tilbage paa 
de forste Aar af déttc Tidsrum, da svandt Lige- 
gyldighedens Frosttaa^cr bort /or hans Blik, da 
dvælede han heller ikke ved Trængslerne, der 
hos ham havde fulgt efter Slovheden. Alt 
samlede sig for ham i et stort Syn paa Skjalde- 
solens herlige Opgang, Solhvervs-Aandcrnes for- 
jættelsesrige Nyaars*Sange og Paaske-Englens 
straalende Bedrift, da han væltede Stenen bort 
fra Graven og brod Vejen for den ny Tid. 

Det var kun en snæver Kreds af Mænd og 
Kvinder, der i Fyrrerne kunde stadfeeste Grundt- 
vigs Vidnesbyrd om, hvad hine store Dage 
havde at belyde. Og dét er forst senere, at alt 
Folket er bleven kaldet til at fryde sig i den 
Sols Straaler, som da begyndte at lyse. Men 
det er da rimeligt nok, at det atter her vil 
gjentage sig, at hvor det Lys skal vinde en 
varig Sejr, dér vil det som hos Grundtvig ikke 
naås med et Slag, og. dér skal det gaa gjennem 
Trængsler og Smerter. Jeg tænker, der er dem 
i Senderjylland, som kan sige^ at Gud har lært 



Slutning. 265 

dem med Smerte, at de havde et Hjærte, som 
kunde banke for den danske Sag, og som kan 
vidne, at det var forst Sorgen fra 1864, dtt 
gjorde deres Hjærte modtageligt for deAandens 
Frokom, der længe for var kommen til dem. 
Men 4et kan vel ske, at Danmark og Hejnorden 
i det hele skal gaa svære Trængsler i^jennem 
endnu, saa mangen en kan komme til at sige 

som Grundtvig om Solen: 

•I 

Alfers Bestraaler 
lyser alle Dage, 
men fryder ej mig. 

Det kan vel være. Men skal det gaa igjennem 
Mørke, saa er det dog en underlig Trost, naar 
vi kan tro, at bag ved Trængslerne og Morket 
ligger den Stund, da Folket skal se tilbage paa 
disse Tider med den mangfoldige vækkende 
Tale og Sangene, som aldrig for i saa Jan Mang- 
foldighed er komne til levende Brug, og prise 
den grodefolde Sommer, som det dog blev trods 
alt, hvad der truede. Det er mit Haab, at 
mangen en Bonde og Borger, mangen en Mand 
og Kvinde, naar Aar er forgangne, skal se til- 
bage paa Trængselstiden efter Frederik den 
sjrvendes Dad og sige^ at da var det, Solen 
stod op for ham ' eller hende for at sætte 
Bjærgene i Lue, sprede Guld paa hver en Tue^ 
slibe til et Spejl det store Hav, — ja da var 
det, at Skjaldesolen gik op for ham eller hende 



266 



Slutning. 



for at aabne Udsigten til de evige Heje, for at 
oplade Øjet selv for det mindste, der bærer 
Vidnesb3rrd om Guds Skabertanker« som Dug- 
perlerne afspejler Solglansen, og for at omdanne 
Historiens Hav til et klart Spejl til Oplysning 
over Menneskelivet I samme Grad, son^ Folk 
trindt i vort Land og i andre nordiske Lande kan 
sige dette, vil de ogsaa velsigne den Stund for 
hundrede Aar siden, da han fi»dtes, hvis Barn* 
dom og forste Ungdom det har været mit Maal 
pna disse Blade at oplyse. 



-l-^}|r:;^ge^-^ 



Navneliste. 

(Tallene henviser til Siderne.) 



Absalon, Ærkebisk. i Lund, i8. 
Akvinas« Thomas, Domini- 
kanermunk, 1^4. 
Armdahl, Herer, /9'83, 87. 
Arentzen, Kr., Forf., 60, 72. 
Aristoteles, græsk Tænker, 191. 
Ark i medes, gr. Naturgransker, 

212. 



Baden, J*, Forfatter, 42-44, 

48, 207. 
Baggesen, Jens, Digter, 19, 

27, 151, 206. 
Balle, Elisabeth Dorothea, 201. 
Balle, Marie Amalie, 21, 210. 
£alle, N, £., Biskop, 5 f., 16, 

21, 27-30, 55, 62 f., 133, 201. 
^intg:, /n Z-., Professor, 20, 

30, 154, 202'S' 

■Bangy Kathrine Marit, Grundt- 
vigs Moder, i/'20y 24 f., 

39-5^' 



Bang, N. Kr., Godsinspekter, 

I7» 23- 
Bang, Oluf, Borgmester i 

Middelfart, 18. 

Barfod, Fr., Forfatter, 2, 4, 
128. 

Barfod, Imm., Præst, 211. 

Bechmann, H. Gr., Præst, 63. 

Beringschiold, v., Kammer- 
herre, 27. 

Blachiy H, N.y Rektor, 75-91. 

Blicher, Bodil Marie, 244. 

BUcher, Didrik^ Provst, 210 
-/p, 225. 

Blicher, Elisabeth ITirstine 
Margrethe, Grundtvigs fer- 
ste Hustru, 218-22, 244, 

259. 
Blicher, St.St., Digter, 82 f. 
Borup, Morten, Skolemand, 

70, 93- 
Brahe, Tyge, Astronom, iio. 

Brandt, Byfoged i Hjerring, 94. 



Bnmdt^ C, /, Præst, 49, 64, 

91-95- 
Brandt, Hans, Præst, 233. 

Bruun, Th. Kr^ Forfatter, 103, 
206. 

Bugge, Th., Professor, 197« 

Busser, J. B., svensk Forfat- 
ter, 42. 

Bøggild, Student fra Aarhus, 

94. 
Behme, Jakob, tysk Tænker, 

190. 

Beisen, P. O., Præst, 179. 



Cartesius, fransk Tænker, 134. 
Cato, romersk Statsmand, 193. 
Cervantes, spansk Digter, 172. 
Cicero, romersk Statsm., 193. 
Clausen, H. N., Professor, 

114, i3'-3» MJ» 148. 

Clausen, Peder, Snorres Over- 
sætter, U9, 227. 

Cæsar, romersk Statsm., 192 f. 



DalhofT, Præst, 224. 
' Dampe, dr., 237. 
Demokritos, græsk Tænker, 

190. 
Ditzel, Provst, 27. 
Donatus, Sproglærer, 55, 67. 
Dons, Povel, Kopist, 245, 247, 

261. 
Evald, Johannes, Digter, 133, 

206. 



Fabricius de Tengnagel, Kam- 
merherre, 233.- 

Fabricius de 7 engnagel, Conr- 
stance^ gift med Steensen- 
Leth, 232'2S9' 

Fallesen, Præst, 208. 

Falsen, Forfatter, 103. 

Fangel, N. T., Præst, 200, 

Feldy Laurids^ Præst, 5^-5^ 

75. 
Fenger, P. A^ Præst, 57. 

Fichte, tysk Tænker, 135, 153, 

235- 
Find, Præst, 63. 

From, H. Chr., Præst, 6. 

Funch, Oberstløjtnant, 105-7. 



Gjørup, P. L., theologisk 

Kandidat, 200. 
Glahn, Professor, Præst, 215. 
Glahn, Poul Egede, Præst, 244. 
Graae, Christen, Præst, 228. 
Graae, Lorentse, hans Hustru, 

233- 
Graae, Th., Forfatter, 231, 233. 

Grossmann, Konrektor, 90. 

Grundtvig, Anna Kathrine, 6. 

Grundtvigs Chr. Johan Otto- 
sen, Præst, Fader til N. F.'s. 
Grundtvig, 5-//, 23-27, 40 f. 

Grundtvig, Frederikke Seve- 
rine, 5, 21, 27 f. 

Grundtvig, Hans Jergen^en, 
Byfoged, i. 

Grundtvig, J. H., Prjest, 2. 



Grundtvig, J. O., Præst, 6. 
Grundtvig, J. U. H., Præst, 23. 
Grundtvig, Kathrine Marie, 23. 
Grundtvig, N. Kr. B., Præst, 

23- 
Grundtvig, Otto y^rgensen. 

Præst, 2 5. 

Grundting, Otto, Provst, 21- 
23., 30, 210, 224. 

Grundtvig, Svend Hersleb, 
Professor, 222, 246. 

Grundtvig, Ulrikke Eleonare, 
23-26. 

Grenvold, H. L., Kjebm., 23. 

Guldberg, Ove Hegh, Stats- 
mand, 48, 91. 

Goethe, tysk Digter, 135, 159, 
168, 172, 184, 196, 234, 259. 



Halman, Freken, 27. 
Hamann, tysk Tænker, 128. 
Hammerich, Fr., Professor, 

128, 155. 
Hansen, J. U., Kammerraad, 

j8, 23. 
Hardenberg (Novalis), tysk 

Digter, 172. 
Harms, Claus, tysk Præst, 27, 

114. 
Hauch, Overhofmarskalk, 102. 
Hede, Karl, Forfatternavn, 181. 
Heiberg, P. A., Forfatter, no. 
Helveg, L., Præst, 155. 
Herder, tysk Forfatter, 128, 

184. 



Herodot, græsk Historieskr., 
71, 188 f., 191. 

Herschel, Fr.' W., Astronom 
i England, 136-38. 

Hersleb, S. B., Professor, 247. 

Hesiodos, græsk Digter, 189. 

Heyne, Chr. G., tysk Profes- 
sor, 128 f. 

Hieronymu5, kirkelig latinsk 
Forfatter, 55. 

Holberg, Ludvig, Forfatter, 
48-5o» 58» 60, 173, 206. 

Homan, Præst, 27. 

Homer, græsk Digter, 187, 189. , 

Hornemann, CL Fr., Profes- 
sor, 123-28, 134, 141. 

Horrebov, Otto, Forfatter 62 f. 

Humble, Prsest, 224. 

Hvidtfeldt, Arild, Historie- 
skriver, 58 f., 72, 227. 

Høffding, Herer i Slagelse, 78. 

Høst, J. Kr., Forfatter, 163. 

Høyen, N. L. A., Kunst- 
historiker, 27. 

Ingemann^ B* S., Digter, 21, 
77 f., 165 f., 173, 196 t 

Jørgensen, A. D., Historie- 
skriver, 129. 



/jTallf Aåraham, Professor, 44- 

46, 48. 
Kant, tysk Tænker, 135, 153. 



Karstensen, Madame, a6. 
Kehlet, Kammerraadinde, 216. 
Kierkegaard, P. Chr^ Bi>kop, 

i8r f. 
Kingo, Thomas, Salmedigter, 

9, SS» 57- 

Kjerulfi; Forfatter, 47. 

Koch, Ln, Præst, 6, 28, u8. 
Konradsen, Præst, 63. 
Kotzebue, lysk Forfatter, 159, 

169. 
Krarups Tktire, Rektor, 84-9. 
Krose, Provst, 166. 
Kryssing, St., Herer, 78. 
Køster, Ktm Præst, 179 f. 

Lafontaine, tyskForf^ I59>i69. 

Lambert, Astronom, 136. 

Langkniv, Jen<, p. Sejere, 3 f. 

Lassen, Seofficer, 100. 

Lassen, Bine, 233. 

Leibnitz, t. Tænker, 134, 153. 

Lessing, tysk Forfatter, 184. 

Leth, A., Overlærer, 21. 

Leth, Kammerherreinde, 226. 

Leth, C. F. Steensen, Kap- 
tejn, 226, 228. 

Leth, C. F. Steensen, Gods- 
ejer, 227. 

Luther^ Martin, 6, 9, 49 f^ 

55, »24. 
Lyschander, Historieskr., 47 f. 

MagdaiefUf Barnepige, 32-35. 

Mahomed, 128. 

Martensen, H., Biskop, 190. 



Mathesius J*» t Forfatter, 49^ 

Meier, Krog-, Biskop, 130. 

Mendelsohn, Moses, t. Tæn- 
ker, 134. 

Merle d'Aubigné, fran>k Kirke- 
historiker, 55. 

Michaelis, J. D., tysk Pro- 
fessor, 123. 

Molbeck, Chr., Professor, 53, 
65, 159-62, 222. 

Moldenhaver, D, (?., Professor, 
128-32, 198, 200. 

Moltke, A. G^ Greve, 211. 

Moltke, J. G., Greve, 204. 

Moutesquieu, fr. Tænker, 192. 

Mortensen, Jergen, Borgm., i* 

Moms, engelsk Statsm., 130 f. 

MuUir, F. E^ Professor, Bi- 
skop, 141-48, 198 f. 

Munter, Fr^ Professor, Bi- 
skop, 132-41, 148, 198 f. 

Mynster, Kammerraad, 30. 

Mynster, J. P,, Biskop, 30, 
98, 127 f., 131 f., 140, 148, 
165, 202-5, 259 f. 

MputiTt O, H^ Professor, 30. 

Mellmann, B., Forfatter, 60. 

Møller, Jens, Professor, 130 f., 
236-40. 

Møller, Theodor, Præs^ 9 f., 
19 f., 26 f., 31 f., 40. 

Napoleon, fransk Kejser, 68, 

96, 148, 209. 
Nelson, eng. Admiral, 96, loo* 
Nero, rom. Kejser, 171, 193-6. 



Nyentpi R.^ Professor, 60, 72, 

121, 157, 243. 
Nygaard, Fr., Præst, 38, 129. 

Olavsen, Forfatter, 227. 
Olsen, G. H., Notarius pub- 
licus^ 201. 
Orfev>', græsk Digter, 187. 
Ovid, rom. Digter, 64, 73, 191. 

PcUudan, J.^ Præ.st, 211-1/, 225. 
Pavels, Præst, 197. 
Petersen, R., Præst, 152, 163, 

175 179. 
Plato, græsk Tænker, 189 f. 

Pontoppidan, E., Biskop, 17. 

Povlsen, Mette, gift med Did- 

rik Blicher, 215. 

Pram, E., Forfatter, 103. 

Pythagora"?, gr. Tænker, 189 f. 

Råben, v., Kamnierhinden., 27. 

Rahbek, Kn. L., Professor, 63, \ 
102 f., 115, 156 f., 2U, 236. 

Ramus, Jona«', Historieskr., 4?. 

Reenberg, Præst, 27. 

Remigius, fransk Munk, 55. 

Rhode, Henrik, Horer, 78. 

Risbrich, B., Professor, 153. 

Robespierre, fr. Statsm., 37. 

Rosenkilde, C. N., Skuespil- 
ler, 78. 

Rothe, V., Præot, 64. 

Remer, Ole, Mathematiker, 

7o» 93- 
Sakso, Histbrie>kr^ n5, wj, 119, 

227. 



Sagen, Forfatter, 103. 
Samse, Forfatter, 206. 
Sandvig, Forfatter, 227. 
Schach, Greve, 211. 
Schack-Staffeldt, Digter, 103. 
Skakspeare, engelsk Digter, 

159, 172. 
Schelling, tysk Tæoker, I53> 

162, 236. 
Scbiem, Fr., Professor, 128^ 
Schiller, t. Digter, 135, 196, 

235- 
Schlegel, A. W., tysk For- 
fatter, 153, 
Schlegel, Fr., tysk Forf., 1$%, 
Schwane, Ulrikke Eleonora, 

17. 23. 

Schmtbergy J. y, A,, Læge> 

111-14. 
Seidelin, Kl. H., Bogtr., IIL 
Sibbetn, Fr. Chr., Prof., 165, 

247. 
Skovgaard, P, N., Forfatter, 

104-21, 152, 168. 
Smith, Dan., Provst, 27. 
Smith, Troels, d. æ.. Provst, 27 
Smith, Troels, d. y., Præst, 27, 
Sneedorff, Fr., Prof., 129, 206. 
Snorro, Historieskriver, 115, 

n7, 119, '227. 
Sofokles, græsk Digter, 187. 
Sokrates, gr. Tænker, 124-27. 
Spinoza, B., jed. Tænker, 134. 
Steffens^ Henrik, Professor, 

18, 31, 76 f., 135, 141, IS2' 
I9Z, 202, 237. 



Stougaard, JemSf Konrektor, 

73. 75, ^3-93- 
Suhnsi Fr^ Historieskriver, 

46 (T., 69, 72, n9, 206, 222, 

227. 
Terentius, rom. Digter, 64, 82. 
Thaarup, Th., Digter, 38, 103. 
Thomsen^ Niels, Herer, 81- 

83. 87. 
Torvaidsen, Billedhugg., 175. 
Thurah, Seoificer, 100. 
Tiech, L., tysk Digter, 172. 
Trajan, romersk Kejser, 194. 
True, Student fra Aarhus, 94. 
Tuesen, Morten, Borgmester, i. 



\ 



\ 



Viberg, Præst, 2, 200. 
Villemoes, P., Seofficer, 100, 

244. 
Winkel-Hom, Fr., Forf., 29. 
Vinding, Disipel i Aarhus, 79. 
Virgil, romersk Digter, 73, 

184, 192, 196. 
Wolff, tysk Tænker, 134, 153. 
Wolff, tysk Filolog, 187. 
Voltaire, fransk Tænker, 153. 
Woltemat, svensk Forf. 41. 
Wulff, Kommander, 215. 



Æskylos, græsk Digter, 187. 



Ulfelt, Koriits, Statsm^ iio-i2. 



Vad, Historiker, 21. 
Varnefred, latinsk kirkelig 

Forfatter, 147. 
Vedel, A. S., Historiesk., 119, 

227. 
Vessel, J. H., Digter, 173, 206. 
Vestengaaid, L. CD., Præst, 

27- ' 

Vestengaard, Præst i Sver- 

borg, 27. 



Ødman, Samuel, svensk For- 
fatter, 76. 

Ohlenschlager, A,, Digter, 103, 

158. 167, 173.5, 197, 235» 

237» 244. 
Øhlenschlæger, Sophie, gift 

med A. S. Ørsted, 252 f. 

€rstedf A, 5., Retslærd, 112- 
115. 

^stedy H, Chr,j Naturgran- 
sker, 161-3. 

Østergaard, Præst, 224. 



^ 



-•«»•- 



' a v^ '— »— "W^H 



This book should be returned to 
the Library on or before the last date 
stamped below. 

A fine of five cents a day is incurred 
by retaining it beyond the specified 
time. 

Please return promptly. '