Skip to main content

Full text of "Nordboernes aandsliv fra oldtilden til vore dage"

See other formats 


Google 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  prcscrvod  for  generations  on  library  shelves  before  it  was  carefully  scanned  by  Google  as  part  of  a  project 

to  make  the  world's  books  discoverablc  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 

to  copyright  or  whose  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 

are  our  gateways  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  cultuie  and  knowledge  that's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  maiginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book's  long  journey  from  the 

publisher  to  a  library  and  fmally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  books  belong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  tliis  resource,  we  liave  taken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  lechnical  restrictions  on  automated  querying. 
We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
person  al,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfivm  automated  querying  Do  nol  send  automated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  Optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  laige  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attributionTht  GoogX'S  "watermark"  you  see  on  each  file  is essential  for  informingpeopleabout  this  project  and  helping  them  find 
additional  materials  through  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  lesponsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countiies.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varies  from  country  to  country,  and  we  can'l  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  means  it  can  be  used  in  any  manner 
anywhere  in  the  world.  Copyright  infringement  liabili^  can  be  quite  severe. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.   Google  Book  Search  helps  rcaders 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  icxi  of  ihis  book  on  the  web 

at|http: //books.  google  .com/l 


Google 


Dette  er  en  digital  kopi  af  en  bog,  der  har  været  bevaret  i  generationer  på  bibliotekshylder,  før  den  omhyggeligt  er  scannet  af  Google 

som  del  af  et  projekt,  der  går  ud  på  at  gøre  verdens  bøger  tilgængelige  online. 

Den  har  overlevet  længe  nok  til,  at  ophavsretten  er  udløbet,  og  til  at  bogen  er  blevet  offentlig  ejendom.  En  offentligt  ejet  bog  er  en  bog, 

der  aldrig  har  været  underlagt  copyright,  eller  hvor  de  juridiske  copyright  vilkår  er  udløbet.  Om  en  bog  er  offentlig  ejendom  varierer  fra 

land  til  land.  Bøger,  der  er  offentlig  ejendom,  er  vores  indblik  i  fortiden  og  repræsenterer  en  rigdom  af  historie,  kultur  og  viden,  der 

ofte  er  vanskelig  at  opdage. 

Mærker,  kommentarer  og  andre  marginalnoter,  der  er  vises  i  det  oprindelige  bind,  vises  i  denne  fil  -  en  påmindelse  om  denne  bogs  lange 

rejse  fra  udgiver  til  et  bibliotek  og  endelig  til  dig. 

Retningslinjer  for  anvendelse 

Google  er  stolte  over  at  indgå  partnerskaber  med  biblioteker  om  at  digitalisere  offentligt  ejede  materialer  og  gøre  dem  bredt  tilgængelige. 
Offentligt  ejede  bøger  tilhører  alle  og  vi  er  blot  deres  vogtere.  Selvom  dette  arbejde  er  kostbart,  så  har  vi  taget  skridt  i  retning  af  at 
forhindre  misbrug  fra  kommerciel  side,  herunder  placering  af  tekniske  begrænsninger  på  automatiserede  forespørgsler  for  fortsat  at 
kunne  tilvejebringe  denne  kilde. 
Vi  beder  dig  også  om  følgende: 

•  Anvend  kun  disse  filer  til  ikkc-konnnerdolt  brug 

Vi  designede  Google  Bogsøgning  til  enkeltpersoner,  og  vi  beder  dig  om  at  bruge  disse  filer  til  personlige,  ikke-kommercielle  formål. 

•  Undlad  at  bruge  automatiserede  forespørgsler 

Undlad  at  sende  automatiserede  søgninger  af  nogen  som  helst  art  til  Googles  system.  Hvis  du  foretager  undersøgelse  af  m;iskl- 
noversættelse,  optisk  tegngenkendelse  eller  andre  områder,  hvor  adgangen  til  store  mængder  tekst  er  nyttig,  bør  du  kontakte  os. 
Vi  opmuntrer  til  anvendelse  af  offentligt  ejede  materialer  til  disse  formål,  og  kan  måske  hjælpe. 

•  Bevar  tilegnelse 

Det  Google- "vandmærke"  du  ser  på  hver  fil  er  en  vigtig  måde  at  fortælle  mennesker  om  dette  projekt  og  hjælpe  dem  med  at  finde 
yderligere  materialer  ved  brug  af  Google  Bogsøgning.  Lad  være  med  at  fjerne  det. 

•  Overhold  reglerne 

Uanset  hvad  du  bruger,  skal  du  huske,  at  du  er  ansvarlig  for  at  sikre,  at  dot  du  gør  er  lovligt.  Antag  ikke,  at  bare  fordi  vi  tror, 
at  en  bog  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  USA,  at  værket  også  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  andre  lande.  Om  en  bog 
stadig  er  underlagt  copyright  varierer  fra  land  til  land,  og  vi  kan  ikke  tilbyde  vejledning  i,  om  en  bestemt  anvendelse  af  en  bog  er 
tilladt.  Antag  ikke  at  en  bogs  tilstedeværelse  i  Google  Bogsøgning  betyder,  at  den  kan  bruges  på  enhver  måde  overalt  i  verden. 
Erstatningspligten  for  krænkelse  af  copyright  kan  være  ganske  alvorlig. 

Om  Google  Bogsøgning 

Det  er  Googles  mission  at  organisere  alverdens  oplysninger  for  at  gøre  dem  almindeligt  tilgængelige  og  nyttige.  Google  Bogsøgning 
hja^lper  læsere  med  at  opdage  alverdens  bøger,  samtidig  med  at  det  hjælper  forfattere  og  udgivere  med  at  nå  nye  målgrupper.  Du  kan 
søge  gcnnom  hele  teksten  i  denne  bog  på  interncttct  på  |http :  //hooks .  google  ■  com| 


Rrn 

NORDBOERNES   AANOSLIV 

^^1                                                                                                    FRA 

■  -  •    OLDTIDEN  TIL  VORE  DAGE. 

^H                               c.  RO:i£NB£RG. 

1 

1 

FORSTE  BISB.                                             j 

• 

1 

HEDENOLD. 

1 

' 

!                                                         8AU.V  B.  »AIÆHOSS  TBYX, 

1 1| 

'^— — -=^==^ 

^ ■ ua,^.=t  for  t.»t.  aa'"«  >»" 

NORDBOERNES  AANDSLIV 


FRA 


OLDTIDEN  TIL  VORE  DAGE. 


AF 


C.  ROSENBERG. 


FØRSTE  BIND 


HEDENOLD. 


KJØBENHAVN 
FORLAGT  AF  SAMFUNDET  TIL  DEN  DANSKE  LITERATURS  FREMME. 

SALLY  B.  SALOMONS  TRTK. 
\  1878. 

I 

I 


i. 


I    T'^Or^ 


"^Oeo 


■7 


^ 


Indhold. 


ri- i 


\  •-■'> 


L.    •' 


F 


■i 


Mi-* 


"I  » 
■.■4 


Indledning.  Undersøgelsens  Opgave  og  Grændser  .  . 
(Folkeftrholdcne  i  Stenalderen  og  Bronsealderen :  Stenalde- 
rens Folk  ikke  Finner,  Bronsealderens  Kultur  ikke  fønikisk, 
den  yn^e  Bronsejilders  Folk  Germaner,  4-13.  Spor  af 
Aandsliv  i  Bronsealderen,  Hælleristningerne 
la— 20). 

Første  Bog.     Nordboernes  Aandsliv  i  Hedenold. 

I.    Folkeslaget ^ 

(Indvandringshypoteser :  Keysers  og  Munchs,  24 — 25. 
Kyghs,  H.  Hildebrands,  25—27.  Worsaaes  27  -  29.  Intet 
Brud  i  den  nordiske  Kulturudvikling  fra  den  ældre 
Jærnalders  Begyndelse,  29 — 31. 

II.    Industri  og  Ronst ;    *    * 

(Romersk  og  halvromersk  Indflydelse.  Nordiske  Tvper : 
Sværdformer,  33—34.  Spændeformer,  34 — 38.  Orme- 
slyngninger 38.  Kulturens  almindelige  Præg;  Skibe 
38—42.  Billedkonst:  Brakteater.  42-45;  anden  Konst, 
45 — 46;  Billeder  paa  Mindestene,  46—52.  (Ramsunds- 
berget,  49.    Jællingestenen,  51). 

III.  Sprog  og  Skrift i    *    '    * 

(De  ældre  Runer  og  deres  Sprog,  55-61  (Guldhomind- 
skriften,  59  60)  Forhold  mellem  Nordisk  og  Engelsk, 
62  65  De  yngre  Runer  og  deres  Sprog:  Overgang  fra 
de  ældre  Runer,  68  70,  foregaaet  i  ^dskandinavien, 
70 — 71;  senere  Udvikling,  72—73.  Stednavnes  Vidnes- 
byrd 73—76.  Sproget  ét  indtil  det  Ilte  Aarhundrede; 
-den  danske  Ttinge"  76—80.  Sprogprøver:  Hedeby-, 
Dynna-,  Gripsholm-Stencne,  80 — 82). 

IV.  Runeindskrifterne 

(Indskrifter  med  ældre  Runer  83—92.  Indskrifter  med 
yngre  Runer:  Hedenskahs-Mtndcry  94 — 103  (bl.  A.  Gla- 
vendrup  95,  Tryggevælde  96,  Snoldelev  97,  Røk,  100—103). 
Histonske  Minder,  103  -114  (bl.  A.  Slesvigske  Stene,  104. 
Jællinge-Gruppen,  105— 108.  Skaanske Stene,  108. Vikinge- 
minder, 111 — 114).  Bmuvidne-^hyrd  om  Hjemforlwld  oa 
Samfund'^tilstand,  114.  Hvorledes  den  Afdøde  roses,  123. 
Den  poetiske  Form,  129.  (Karleri- Stenen,  131j.  Menin- 
gen med  at  rejse  Hune  stene;  Kristendomsvidneshyrd, 
132—141. 


Side. 
1—20. 


23—31. 


31    53. 


53—82. 


82- -141, 


V. 


Side. 

Hedensk  Folkedijsrtnin^ 141—413. 

Kildeskrifter:  Sæmunds  Edda,  142;  Snorres  Edda,  145; 
Saxo  147). 

A.  aude-Digtning 149—217. 

(1.  V  6  lu  spå,  149.    Redegørelse  for  Indholdet,  150 — 

161.  Kritik,  161—164;  om  fælles- germansk,  164—167; 
om  fælles-nordisk :  Tilblivelsestid,  168— 171;  hvor  først 
foredraget,  171 — 174.  —  2.  O  din  s -Kvad:  a.  Ventanm 
kviha^  175;  b.  Vaf^ruAyiisniål,  176;  c.  Grimnismåf,  179. 
3.  Thorskvad:  a.  }^rymskvi^a,  183;  b.  Hymiskciba, 
186;  c.  ^/ywmrf/,  189;  d.  Harbardsljoli,  190.  4.  Freys- 
Kvadet:  Skirnisfor,  193.  5.  Loka-Senna,  197.  6. 
Overgangskvad:  Kigs  mal,  202;  Ili/ndlufjoby  204. 
7.  Tabte  Gude-Kvad,  206,  (Saxcs  Gudemhider, 
211—217). 

B.  Lære-Digtniiig:  Galder,  Gaader,  Ordsprog     .    .    .     217—252. 
(1.  Hav  am  ål.  1ste  Afsnit,  ,217.  2det  Afsnit  o:  Lodd- 
fåfnismål  og  Runatals|)åttr  OSins,  225.    Hvilket  ældst, 

228.  2.  Sigrdrifumål,  229.  {Gahkr,  HuficrB  Brug  der- 
til) 3.  Kvad  om  Varsler  og  Gaader,  samt  Ord- 
sprog, 238.  (HciAreks-Gaadcrne,  239—243.  Erik 
Ordkrængs  Ordsprog,  244 — 246).  Grogal dr  og 
Fjolsvinnsmål,  247-252). 

C.  Helte-Digtning 2.52-386. 

1.  Fælles-germanske  Heltesagn,  a.  Volund-Sag- 
netj  254.  b.  Helge  Hjorvardsson-Sagnet  257.  c.  Vplfi- 
ung.  Gjukung-  Jønnunrck-Sugncl:  fælles-germanskt? 
nordisktV  260-64.  o.  Sagnenes  Byuning  og 
Indhold,  264-303.  (Ætte  iSagn,  de  fem'  Bestanddele 
264-68.  Skæbnetrods,  269—74.  Motiver:  Æt-Følelse, 
274—79;  Odins  Styrelse,  279— 80;  Guldtørst,  280—82; 
Valkyrjernc,  Kiskor:  i  Helge  Episoden  2^5—89. 
(Sigruns  og  Helges  Møde),  i  Sigurds  Liv :  Sigrdriva. 
289-91,  Sigurd  og  Brynl?ild,  292—300,  Sigurd  og 
Gudrun,  301-302).  p.  hvadene.  304—332.  (Grup- 
per efter  Art  og  Tid.  De  enkelte  Kvad :  Helge  Hun- 
dinasbane-Kvadene,  307;  tabte  Kvad  om  Sigmund 
Vølsungssxm  og  om  Sinijøtle,  311;  Grrpisspd^  312; 
Heginamåly  313;  Fd/'nifnndl,  314;  tSigrdrifumdl,  316; 
tabte  Kvad  om  Sigurd,  Brynhild  og  Gudrun,  316: 
Brot  af  Sigurbarkm^u,  317;  3die  Sigurdkræde^  318; 
1ste  Gudrunskcæde ,  319;  BrynhiUls  Hclfæidj  319: 
2det  Gudrunskcæde j  319:  3die  Gudrunjiktæde,  320; 
Oddrunargrdtr,  320;  Atlakciba  og  AllamdI,  322  2.5. 
(Atlamåls  Tilblivelsestid  326—27);  Gubrunarhvot  og 
llamdiamdl,  327;  tabte  Jørmunrek-Kvad  (Saxe),  328 
—332). 

2.  Særlig  nordiske  Heltesagn:  a.  iSkjoldungenic, 
833__348.  (Skjold,  334;  Frode,  335:  (Groitasangrn. 
337);  Rolv,  339;  {Bjarkemaal,  343-46);  andre  Sagn, 
347.  —  Hredlingerne,  348  (Bjovulv).  b.  YngUngvnic. 
348—350.  c.  Siklingerne^  (Ottar  rig  Sigrid.  Alv  og 
Alvhild,  Hagbart  og  Signy,  Halvdan  og  Gyrid,  Saxe 
og  Aasmund  Kæmpebanes  Saga,  350 — 53).  d.  Arn- 
grimsætten  (Tyrfing,  Hjalmar,  Hervør,  Hoii^rek,  Aii- 
gantyr)  354—58.  e.  kaimisla  Æutn,  (Orvar(»dd), 
358.  f.  Halv  og  Hadskfcmpcrnc,  360.  g.  Starkad, 
362-69.  (Starkad-Kvad,  366— 68^.  h.  De  sidste  Sagn- 
konger, Braavoldslaget  (Sammenhæng  med  ældre  Sagn 


Sit)e. 

369—74  IH jadninge- Vejret;  Dnnad- Væven.  S74— 77. 
j.  Efterslæt  og  Ef'Urklangy  S7B—S(y-y  (Ragnar  Lodbrok; 
I^odbrokarkviiSa,  381—82;  Fridthjov,  382;  Nornagest, 
Toke  Tokeasøn,  Thorstein  Skelk  384-86). 

D.    Veraemaal  og  StU 386-402. 

Det  germanske  Grundmetrum,  386;  Kviduhåltr,  389; 
Ljodah&ttn  391;  Målahåttr,  393.  —  Sammenligning 
med  olden^elsk  episk  Stil,  395 ;  Naturskildring,  Hand- 
lingsskildnng,  396—98;  „Navne^  og  „Kenniugcr^, 
398-402). 

B.    Tid  og  Hjemstavn 402—413. 

(Tid;  „vr^  -  „r".  402 — 405;  H)emstavn\  ét  Sprog, 
405;  Naturbilleder.  406;  formodet  Hjemstavn  for  de 
enkelte  Sagn  og  Kvad,  409—13). 

IV.    Hedensk  Ronstdii^niniir 414-479. 

(Særlig  norsk-islandsk,  414—415). 

A.  Skjalde  og  Skjaldekvad. 

1.  Ældre  norske  Skjalde 416—426. 

(Brage  denOamhj  416:  Harald  Haarf agers  Skjalde: 
ThjohoJc  fra  Han;  „ Yngiingatal" 419.  „Haustlimg" 
420—22;    Thorbjørn  Hurnklore,   421—23.    —  Eriks- 

maal,  423 ;  Eyclnd  SkåldnspilUrj  (Håkonarmål,  Hå- 
leygjatal)  424— 1:'6). 

2.  Islandske  Skjalde.     Harald  Haardraade .    .     .     427—461. 
(Lejlighedsviser:  ældre,  427—29.    Eail  Skallaqrims- 

søn,  429—442.  (Lejlighedsvers,  430;  Arin^jjørns 
Drapa,  433,  Hofu51ausn,  433,  Sonartorrek,  437).  Ulv 
Uggessøn,  Eiliv  Gudrunssøn.  442.  Nidnsftr,  442— 
44.  Elskovsciser^  444 — 46.  Hirdskjalde,  446—57, 
(særUg:  Hall  fred,  447—50,  Sighcat,  453-56,  Stikle- 
stadslaget, 454 — 55).     Harald  Haardraade,'4oS — 60). 

B.  Versemaal  og  Stil 461—480. 

Afart    af   Kvi5uhått  i    Ynglingatal,  4»)1,    Bnnhenda^ 

462,  DroUkvædt,  462-63,  Toglag,  Hrvnhcnda.  464. 
464.  Drapa  og  Flokkr^  465.  Fremstillingens  Hoved- 
præg, 46a  „iSVa/'S  467,  Kenninger,  469—73,  Foredrag, 
473_74,  Skjaldskab  Idræt  eller  Kraftprøve,  474—76, 
Misbrug  af  Stål  og  Kenning,  476—79). 

Slutning.  Tro,  GudsdjTkelse  og  Sædelighedsbegreb  .  480—501. 
(Kærnen  i  Nordboernes  Tro-.  Ragnarøk-Mytcn,  dens  (3^rund- 
tanker.  Gudernes  Væsen,  480—481.  Guderne  dyrkes  som 
Naturens  Herrer  (Hovedblotene) ,  482,  som  Jættefjender 
(Thor,  482—83),  som  Kampvoldere  (Odin,  484—86) ;  Menne- 
skene,  Gudernes  Forbundsfæller,  496).  Scedertiej  486—88, 
Æren,  den  moralske  Grundidé,  488 — 89.  —  Andre  german- 
ske Folks  Tro  (Vidnesbyrd  om  den:  Tacitus,  Jomandes, 
Paulus  Diaconus,  Robert  W  ace,  tyske  og  old-cngelske  Minder, 
489 — 492)  væsentlig  ens  med  Nordboernes,  denne  oprindelig, 
493,  men  cendret  henimod  Hedenolds  Slutning:  Thors  Dyr- 
kelse vigtigst,  494—96;  hvorfor,  496—97.  Sædeligheds- 
begrebet  ændret  (Selviskhed  overvejende),  497 — 501. 


Trykfejl  og  Rettelser. 


V 


8.  50,  L.   8:  „fremstillet",  I.:  „from  still  er". 
-73.-4  f.  n. :    mellem    „meget"    og    „be- 
tyde" er  udfaldet  ^de". 

-  76,    -    8:  „vedkemmende",     i.:      „vedkom- 

mende". 

-  100,--    6  f.  n.:  „lykkes",  1.:  „lykkets". 

-  111,    -     1:  „1059**,  1.:  „1060". 

-  117,    -    9  f.  n.:  „haldii",  1.:  „halda". 

-  129,   -  12:  „vikinga",  !.:  „vikingu". 

-  142,   -  17:  „Klldikrlfter",  1.:  „Kildeskrifter". 

-  162,    -     7:  ^bar",  1.:  „bar". 

-  173,   -  19:  „ficri",  1.:   „fleri". 

-  186,    -     1  f.  n. :  „Vandtrareren",  1.:  «Vand- 

traveren". 

-  188,   -  11  f.  n.:    ^nllegange".     1.:    „Rulle- 

ganger". 

-  199,    -    7  f.  n.:  „den",  1.:  „de". 

-  216,    -  17:  „Menneskeverden",  1.:  „Menneske- 

verdenen". 

-  287,    -     1 :  „oprindellur**  adgaar. 

-  246,   -  10:  „udhævede",  !.:  „udtværede". 

-  246,   -    6:  „ant",  I.:  „aut". 

-  265,    -    2  f.  n.  i  Noten:    „ugivet",  1.:    „ud- 

givet". 

-  267,    -    4  f.  n. :    „en",  1.:  „end".     Smstds.: 

„mærke",  1.:  „Mærke". 

-  270,   -  17  f.  n.:     „Malmstrøm",     1. :     „Mal- 

strøm". 

-  291,    -    6:  „Visgom",  1.:  „Visdom**. 

-  319,   -    2  £  n.:  „fugtig  en  Kind**,  1.:  „fugtig 

om  Kind**. 

-  324,   -    6:  „bun**,  1.:  „han".   L.  li:  „— '*, 

1.:  »»   "• 

-  333,   -  12:  „Sagn**,  I.:  „Sang**. 

-  387,    -    1  f.  n.  i  Noten:    „ere  komne**,    1.: 

„er  kommen**. 

-  846,   -  11:  „Eggol<*  1.:  „Eggelser**. 


8.367,  L.  18:  „Ligenn**,  I.:  „Ligene**. 

-  373,    -  li:  „Sag**,  1.:  „Saga*'.    Smstds.  L.  8 

f.  n.:  „im**,  K:  „Inn**. 

-  881 ,   -    2  1  Noten :  „optagne**,  I. :  „optagen**. 

-  897,    -  16  f.  n.:  „ikke**,  !.:  „ikke**. 

-  403,   -    7:  „Helrek8gaademe**,l.:„Heidrek8- 

gaademe**. 

-  407,    -     1  f.  n.  i  Texten:     „uadskillig",    L: 

„uadskilleUg**. 

-  410,    -  10:  „enhver**,  1.:  „ethvert**. 

-  421,  Noten,  Digtets  sidste  Linie:  „Thorolv**, 

1.:  „Thorleiv**. 

-  423,  L.16:  „940**,  I.:  „960**. 

-  436,   -    9  f.  n.   i    Testen :     „Kongen**,    1. : 

„Kongen**. 

-  437,    -    7  f.  n.:  „plyndrest**,  1. :  „plyndret**. 

-  442,    Note  •:  „1828**,  1.:   „1858**. 

-  443,    Note  ••,  L.  8:  „da**,  1.:  „du**. 

-  447,    Note  • :  „søger**,  1. :  „sOgur**. 

-  448,  L.  2  f    n.  i  Texten:  „oy**,  1.:  „og**. 

-  450,   Note  ••,  L.  7  f.  n.:     „Ilaardets**,     1.: 

„Haardest**. 

-  453,   L.  4:  „Nesja**,  1.:  „Nesjar**. 

-  462,    -  16:  „vakcnafli**,  1.:  „vaknaOi". 

-  466,    -    1  f.  n.  I  Texten :  „tagen**,  1. :  „tagne**, 

-  470,   -    4  f.  li.  i  Texten :    „engenUlg**,    1. : 

„egentlig**. 

-  471,   -    6    f  n.   i   Noten:     „Hungner**,    1.: 

„Hmngner**. 

-  476,    -  11  f.  n.:  „skømm**,  1.:  „sk6mm**. 
-479,    -    4:  „de**,  1.:  „der**.  L.  8:  „bruges**, 

I.:  „bruger**. 

-  480,   -  10  f.  n. :  „leve**  1.:  „lave**. 

-  482,   -    5:  „boldt**,  1.:  „holdt**. 

-  487,   -  11  f.  n.:  „Hejværdighed",   1.:   „H^- 

modighed". 


Nogle  Uoverensstemmelser  i  Retskrivningen  bedes  undskyldte.  Gamle 
Navne  ere,  saa  vidt  muligt,  skrevne  i  Henhold  til  den  islandske  Udtale. 
Nævneformens  Slutnings-r  er  bortkastet ,  undtagen  i  Navne,  som  endes  paa 
„ir"  (o:  „er"),  for  næmlig  at  adskille  dem  fra  Navne  paa  „i"  (o:  „e"). 


Indledning. 


UNDERSØGELSENS     OPGAVE     OG     GRÆNSER. 
(De  to  ældste  Kulturperioder.) 

Hrilke  Følelser,  Drømme  og  Tanker  have  til  hver  Tid  været 
raadende  i  det  nordiske  (i> skandinaviske.)  folkelige  Liv?  Under 
hvilke  Paa\drkninger  udenfra  og  Tilbagevirkninger  indenfra  ere  de 
opstaaede?  og  hvad  Udtrjk  have  de  givet  sig  i  det  aandelige  Ar- 
bejdes Frembringelser?  Hvorledes  har,  kort  sagt,  den  norditike 
{Jikandinaviske^)  'FoIJce-Aand  yennem  de  Åiftende  Tider  udfoldet 
9it  særegne  ludJioid? 

At  svare  paa  disse  Spørgsmaal  skulde  være  don  følgende 
Undersøgelses, '  Øjpgave. 

Hvor  skal  Svaret  søges?    Mer  eller  mindre  paa  alle  Folke- 
lirets  Omraader;  thi  overalt  virker  Polke-Aanden  —  d.  v.  s.  den 
hvert  Folk  iboende  Drift  og  Evne  til  at  hævde  sin  Tilværelse  og 
sit  Navn  som  en  Familie  med  særeget  Præg,  særegne  Gaver  og 
særegne  Opgaver   ved  Siden  ad  alle  de  andre  Folkeslag,  der  til- 
sammen udgøre  Menneskeheden.     Vel  er  det  vist,   at  kun  i  de 
øtore  Øjeblikke,   kun  paa  de   afgørende  historiske  Vendepunkter 
aabenbarer  Folke-Aånden  sig  saa  at  sige  øjensjnlig,  idet  den  paa 
én  Grang  gennemtrænger  hele  Folket  og  derved  griber  ind  i  dets 
Skæbne.     Men  lige  saa  vist  er  det,  at  lønlig  er  den  altid  tilstede 
og    virksom,   saa   længe  Folket  lever.     I   enhver   af  åets  Livs- 
Harelser  vil  der  følgelig  være  Kendsgerninger  at  finde,   som,  sete 
i  deres  rette  Sammenhæng,  kunne  tjene  til  at  kaste  Lys  over,  hvad 
der  foregaar  i  Folke-Sindets  Dyb  og  hjælpe  til  at  forklare  Aands- 

ud viklingens  Retning  og  Gang. 

1 


1 


—  2  — 

Men  lige  stærkt,  lige  umiddelbart  gør  Aanden  sig  ikke  gældende 
overalt.  Der  er  Forskel.  Visse  Sider  af  Folkelivet  staa  i  et 
fjæmere  Forhold  til  Aanden,  end  andre,  og  kunne  følgelig  ikke 
i  samme  Omfang  drages  ind  i  Undersøgelsen.  Herved  betinges 
dennes  indre  Grænser, 

Der  er  først  Alt,  hvad  der  vedrører  Folkelivets  Ha)idlingsside : 
dets  Samfunds-  og  Statsvæsen,  dets  Krigsfærd,  dets  Vindskibelig- 
hed, hele  dets  ydre  (-materielle«)  Kultur.  Formaalet  er  her  at 
tilfredsstille  timelige  Fornødenheders  Krav,  ikke  at  give  Folkets 
Aandsindhold  Udtryk.  Aanden  gør  sig  dog  visselig  ogsaa  her 
gældende,  og  lejlighedsvis  kan  herfra  falde  endog  stærkt,  ja  af- 
gørende Lys  over  Aandstilstanden.  For  saa  vidt  maa  der  ogsaa 
tages  Hensyn  til  den  almindelige  Stats-  og  Kulturhistorie,  men 
ogsaa  kun  for  saa  vidt;  selvstændig  Genstand  for  Undersøgelsen 
kan  den  ikke  blive. 

Nærmest  og  fortrinsvis  maa  vi  holde  os  til  Folkelivets  Aands- 
side,  til  al  den  Virksomhed,  der  har  til  Formaal  at  tjene  den 
aandelige  Udvikling  og  til  Organer  Aandens  egne  Udtryksmidler : 
Billedet,  Tonen,  Ordet  —  altsaa  Konsten  og  Literahiren.  Men 
ogsaa  her  er  der  Forskel;  ogsaa  her  bliver  der  Sporgsmaal  om 
et  Nærmere  og  et  Fjæmere,  et  Mere  og  et  Mindre. 

Kotisten  staar  virkelig  i  Folke-Aandens  Tjeneste.  Dens  Op- 
gave er  at  give  Hjærtets  Stemninger  og  Sjælens  Skønhedssyner 
Skikkelse  for  Sandserne  og  derigennem  at  paavirke  Aanden. 
Svigter  den  ikke  sin  Opgave,  saa  at  den  bliver  til  tom  Øjens-  og 
Ørenslyst,  kan  den  aabenbare  mangen  Rørelse  i  Folke-Sindet,  som 
netop  kun  paa  denne  Maade  kan  komme  til  fuld  Udfoldning.  For 
saa  vidt  —  altsaa  med  Hensvn  til  Konstens  hvad  —  bliver  der 
i  det  følgende  at  tage  nøje  Hensyn  til  de  forskellige  Konst- 
retninger  i  Norden  og  til  de  vigtigste  Konstfrembringelser.  Ander- 
ledes med  Alt  hvad  der  vedkommer  Konstens  hvorledes.  Alt  hvad 
der  vedkommer  det  tekniske,  Behandlingen  af  Fremstillings- 
midlerne,  Færdigheden  o.  s.  v.  Alt  dette  hører  til  den  egentlige 
Konsthistorie  og  kan  ikke  tages  med  undtagen  lejlighedsvis. 

Ordet  er  Aandens  umiddelbareste  Udtryksmiddel.  Det  har 
ikke,  som  Former,  Farver,  Toner  nogen  selvstændig  Tilværelse  for 
Sandserne.  Det  er  kun  meningsløs  Lyd,  med  mindre  det  aaben- 
barer  et  Aands-Indhold.  I  den  Virksomhed,  som  har  Ordet  til 
Middel,  i  Literaturen,  maa  følgelig  fortrinsvis  Svaret  søges  paa 
do  Spørgsmaal,  som  ere  stillede  i  Spidsen  for  disse  Betragtninger. 
Men  atter  paa  dette  Omraade  bliver  en  Forskel  i  Stoffets  Behand- 


\ 


—  3  — 

ling  uundgaaelig,  idet  ikke  al  Literatur  staar  i  lige  nært  Forhold 
til  Folke-Aandens  Liv. 

Jeg  sigter  ikke  herved  til,  at  al  Literatur,  især  i  vor  meget 
skrivende  Tid,  indeholder  Alverdens  Sager,  som  ikke  have  det 
mindste  at  gøre  med  Folke- Aand  eller  nogen  Slags  Aand;  det 
vedkommer  kun  Literatur-Historien  i  strængeste  Forstand,  som 
har  at  gøre  Rede  for  alt  hvad  der  er  skrevet  paa  vedkommende 
Sprog.  Hvad  jeg  her  tænker  paa  er  først,  at  Ordet,  baade  det 
skrevne  og  talte,  jo  ingenlunde  bruges  alene  for  at  give  Aands- 
livet  Udtryk;  det  træder  ogsaa  i  det  praktiske  Livs  Tjeneste;  al 
den  herhen  hørende  Literatur  —  den  tekniske,  den  politiske 
o.  s.  V.  —  kan  der  kun  blive  Anledning  til^  at  raadspørge  paa 
samme  Maade,  som  vi  overhovedet  have  at  tage  Hensyn  til  Folke- 
Livets  Handlingsside,  hvortil  den  hører.  Dernæst  gælder  noget 
Lignende  om  den  tndenskabdige  Literatur.  Visselig  hører  Viden- 
skaben med  til  Folkets  Aandsliv  og  er  uimdværlig  for  dets  Ud- 
vikling; den  videnskabelige  Literatur  kan  paa  mange  Maader  op- 
lyse, hvad  der  rører  sig  i  Folkeaanden  —  saaledes  vil  den  til  en 
vifl  Tid  fremherskende  Aandsretning  for  det  meste  kunne  kendes 
paa,  hvilke  Videnskaber  der  da  især  dyrkes;  og  idelig  trænger 
Folket  til  Næring  for  sin  aandelige  Væxt  af  Videnskabens  Ud- 
bytte. Men  dens  Formaod  er  dog  ikke  at  give  Folke-Aanden 
Udtryk ;  dens  Formaal  er  at  finde,  hvad  der  er  algyldig  Sandhed 
i  de  Forhold,  den  sysler  med,  og  kun  i  Maaden,  hvorpaa  Sand- 
heden søges,  i  de  Æmner,  som  særlig  tiltrække  sig  Opmærksom- 
hed, i  det  Forhold,  hvori  Videnskaben  stiller  sig  til  Almen- 
livet o.  s.  V.  vil  Folke-  og  Tids-Aandens  Indflydelse  kunne  kendes. 
Det  er  følgelig  fra  denne  Side,  at  den  videnskabelige  Literatur 
har  Betydning  for  os,  ikke  som  selvstændig  Genstand  for  Under- 
søgelsen. 

Tilbage  bliver  da  Alt  hvad  der  maa  henregnes  til  National- 
Literaturen,  d.  v.  s.  især  den  religiøse,  den  filosofiske,  den  historiske, 
den  poetiske.  Hvad  der  foreligger  fra  de  svundne  Tider  som  Ud- 
tryk for  Folkets  Forestillinger  om  Guddommens  Væsen  og  For- 
hold til  Menneskene,  dets  Grublen  over  Tilværelsens  Grund  og 
indre  Sammenhæng,  dets  Ihukommelse  af  Fædrenes  Idrætter  og 
Skæbner,  endelig  først  og  sidst  for  dets  Følelser,  Lidenskaber, 
Skønheds-  og  Sædeligheds-Forbilleder  (»Idealer«)  —  alt  dette 
maa  i  Særdeleshed  spørges,  naar  vi  ville  vide,  »hvorledes  den 
nordiske  Folke-Aand  gennem  de  skiftende  Tider  har  udfoldet  sit 

Indhold«;    her   er   Undersøgelsens    egentlige    Omraade,    indenfor 

1* 


I 


^ 


—  4  — 

hvilket    deu,    om    muligt,    skulde    udtømme    Kendsgemingemes 
Betydning. 

Hvor  ere  Undersøgelsens  ydre  Grænser  —  i  Rum  og  Tid'^ 
Det  er  alle  Nordboer  (j^ Skandinaver«),  vi  have  at  gøre  med, 
odle  fire  Grene  af  Stammen.  At  sammenfatte  under  en  Betragt- 
ning Aandslivet  hos  dem  alle,  retfærdiggøres  først  og  fremst  ved 
den  oprindelige  Sprog-Enhed.  Sproget  er  alMd  Folke-Aandens 
umiddelbareste  Udtryk.  Men  nu  have  Nordens  Folk  ej  alene  i 
en  forhistorisk  Tid  havt  ét  Tungemaal,  men  ogsaa  et  godt  Stykke 
ind  i  den  historiske  Tid.  Siden  have  vel  de  fire  Folk  adskilt 
sig,  men  dog  ikke  i  højere  Grad,  end  at  hos  de  tre  Hovedfolk 
er  det  oprindelig  fælles  Sprog  udviklet  jæ>Tisides  fra  Oldtids- 
til Nutids-Former,  saa  at  Dansk,  Svensk  og  Norsk  endnu  i  Virke- 
ligheden kun  ere  Hoveddialekter  af  samme  Sprog,  medens  den 
fjærde,  fjæmt  voxende  lille  Folke-Gren  har  bevaret  Oldsprogs- 
formen,  ligesom  til  levende  Mindelse  for  os  alle  om  det  oprinde- 
lige Fællesskab.  At  derhos  Aandsudviklingen  hos  hvert  af  Folkene 
stadigt  og  paa  mange  Maader  har  grebet  ind  i  de  andres,  saa  at 
den  umuligt  kan  forstaas  tilfiilde,  set  for  sig  selv  alene,  det  skulde 
hele  den  følgende  Fremstilling  godtgøre.  —  Det  er  kttn  Nordboer 
(Skandinaver),  vi  have  at  gøre  med.  Herved  udelukkes  fra  sær- 
skilt Behandling  to  Folk,  der  ellers  begge,  om  end  fra  højst  ulige 
Synspunkter,  kunne  regnes  for  >  Nordboer ».  Det  ene  er  det  i  Byrd 
og  Sprog  fra  Skandinaverne  vidt  adskilte,  men  ved  Bolig  og 
mangehaande  Berøring  til  dem  nær  knyttede  fi7iske  Folk.  Det 
andet  er  det  fjæmere  boende  og  nu  saa  selvstændigt  udAoklede, 
men  oprindelig  med  Skandinaverne  saa  nær-slægtede  engelske  Folk. 
Med  dem  begge  kunne  vi  kim  sysselsætte  os,  for  saa  vidt  der  fra 
deres  Aandsliv  lejlighedsvis  kan  falde  Lys  over  de  skandinaviske 
Nordboers. 

Vanskeligere  end  i  Rummet  er  det  at  drage  Grænsen  i  Tiden. 
Med  andre  Ord:  hvor  skulle  vi  begynde?  Vi  vide,  at  i  den  Kultur- 
periode, til  hvilken  vore  ældste  Sprogminder  høre  —  i  Jæm- 
alderen  —  boede  samme  Folkeslag  i  Nordens  Lajide,  som  den 
Dag  idag.  Men  var  det  samme  Folkeslag,  som  havde  hjemme 
her  i  de  fmiidgaaende  Kulturperioder?  Eller,  hvis  hin  Tids 
Mennesker  hørte  til  Stammer  af  anden  Byrd  og  Aand  end  vore 
Forfædre,  have  de  dog  ikke  indvirket  paa  disses  Aandstilstand  og 
derigennem  paa  vor?  Dette  er  et  Indlednings-Spørgsmaal,  som 
ikke  kan  skydes  til  Side;    thi   hvis    der   virkelig  i  hine   Tider 


—  5  — 

skulde  findes  Spirer  til  den  følgende  Aandsudvikling,  saa  maatte 
vi  selvfølgelig  begynde  med  at  opsøge  og  granske  defn,  vare  de 
end  aldrig  saa  spæde. '^) 

Indtil  for  ikke  længe  siden  opfattedes  Folkeforholdene  i 
Xordens  forhistoriske  Kulturperioder  temmelig  alment  paa  følgende 
Maade.  Til  hver  Kulturperiode  —  Sten-,  Bronse-,  Jæmalderen  — 
s^'a^ede  et  særskilt  Folkeslag,  som  var  blevet  overvundet  af  et 
udenfra  indtrængt  Folk  med  ny  Kultur,  saa  at  hvert  Kultur^ 
Skifte  tidige  havde  r<eret  et  Folke-Skifie.  Stenalderens  Folk  mente 
man  da  havde  været  Finner,  som  af  et  søndenfra  kommende  Folk 
med  Bronse- Vaaben  vare  blevne  trængte  op  til  den  skandinaN'iske 
Halvøs  nordlige  Egne,  hvor  Tacitus  (1ste  Aarh.  e.  Kr.)  og  senere 
Procopius  og  J  omandes  (6te  Aarh.)  nævne  dem  som  et  \41dt 
levende  Folkefærd,  der  brugte  Benpile  i  Stedet  for  Jærn,  og  hvor 
endnu  deres  Efterkommere  drage  omkring  med  sine  Renhjorde; 
Minder  om  denne  Folkestamme  skulde  spejle  sig  i  vore  Oldtids- 
Myther  om  Jætter  og  Dværge,  samt  i  langt  senere  Tiders  Almue- 
Forestillinger  om  Uvætter  og  Troldtøj,  som  have  Tilhold  i 
Fjælde,  Skove  og  Ubygder  og  derfra  true  Menneskelivet.  **)  Om 
Bronsealderens  Folk  vare  Meningerne  mere  delte.  De,  som  især 
fandt  Spor  af  en  gammel  Racekamp  mellem  Finner  og  vore  For- 
fædre i  Mytheme  og  som  derhos  mente,  at  Stenalders-Folket  havde 
været  Finner,  maatte  følgerigtig,  med  Hyltén-Cavdlius  i  hans 
meget  sagrige  folkehistoriske  Værk  »AVttrend  och  Wirdame^ 
(Stockh.  1864 — 68),  holde  paa,  at  vore  Forfædre  havde  bmgt 
Bronsen  til  Norden  og  at  følgelig  allerede  Bronsealderens  Folk 
havde  hørt  til  den  germanske  Folkestamme.  Almindeligst  hældede 
dog  de  Lærde  til  den  Mening,  at  Bronsefolket  havde  været 
Kdter,  Den  keltiske  Folkestamme  er  den  ældste,  man  kender  i 
Veatevropa,  men  synes  tidligere  at  have  opfyldt  Mellemevropa : 
endnu  paa  Cæsars  Tid  vare  Alpedalene  befolkede  af  Kelter 
(Helvetier),  og  Tacitus  véd,  at  i  tidligere  Tid  havde  Kelter  boet 
nord  for  Donau,  deriblandt  Bojer  i  Bøhmen.    Al  Folke-Bevægelse 


*)  Jeg  maa  for  de  forhistoriske  Kulturperioders  Vedkommende  forud- 
•»tte  almindelig^  Kendskab  til  Oldgrranskningens  Hovedudbytte .  til 
Periode-Inddelingen  (Sten-,  Bronse-  og  Jærnalder),  til  de  vigtigste 
Gmpper  af  Oldsager,  de  vigtigste  Typer  o.  s.  v. 

♦*)  Qrundene  for  den  Mening,  at  Nordens  ældste  Indbyggere  vare 
Finner,  kunne  findes  samlede  hos  iV.  M.  Petersen:  „Danmarks  Historie  i 
Hedenold«  I,  S.  79—86  (2det  Opl.,  1864). 


å 


—  6  — 

i  Evropa  gaar  fra  Øst  mod  Vest.  Det  syntes  da  rimeligt,  at 
Kelterne  i  Aarhundredeme  nærmest  £ar  Kristus  havde  maattet 
vige  mod  Vest  for  Germanerne.  Hvad  særlig  Norden  angaar,  saa 
kendte  allerede  Pytheas  (omtr.  330  f  Kr.)  >JCimmerier«  paa  en 
Halvø  ved  Evropas  Nordkyst,  medens  >  Guttoner  boede  længer 
mod  Øst  ved  Mundingen  af  en  stor  Flod.  Pomponius  Mela  (omtr. 
50  e.  Kr.),  Plinius  (død  79),  Tacitus  og  Ptolomæos  (omtr.  150) 
omtale  endnu  stadig  ^Kimbrer«  som  boende  paa  en  Halvø,  der 
synes  at  være  Jylland,  medens  de  mod  Øst  næ\Tae  germanske  Folk 
(*Hermioner^,  »Gotoner:,  >Svioner -,  ^Goter*:  o.  fi.)  j'Kimmerier« 
eller  Kimbrerv  synes  imidlertid  at  være  samme  Navn  som 
'  Kymrer  ,  et  velkendt  keltiskt  Folkenavn,  hvorhos  de  na\Ti- 
kundige  Kimbrer,  som  Marius  tilintetgjorde,  af  Romerne  holdtes 
for  Galler,  altsaa  Kelter.  Det  laa  da  nær  at  formode,  at  Kelter 
opiindelig  havde  opfyldt  Norden.  Yderligere  Vidnesb>Td  herfor 
fandt  man  deri,  at  adskillige  nordiske  Stedsnavne  og  andre  Ord 
formentlig  bedre  lade  sig  udlede  af  keltisk  end  af  germansk 
Sprogrod,  ligesom  den  Underlighed,  at  Danskerne  tælle  fra  40  til 
10()  i  Snese,  og  ikke  i  Tiere,  sammenholdt  med  den  tildels  til- 
svarende fi-anske  og  med  Bretonernes  og  Walesmændenes  over- 
ensstemmende Tællemaade  (tre-sinds-tyve,  fire-sinds-tyve ,  j\'fr. 
quatre-vingt)  sjTies  at  maatte  være  et  Spor  efter  keltisk  Befolk- 
ning, i  det  Mindste  i  Danmark.  Ligesom  i  Mellemevropa,  saaledes 
viire  da  ogsaa  i  Norden  disse  bronse-brugende  Kelter  blevne  over- 
vældede af  Geifimner  med  Jæmvaaben  og  dermed  Bronsealderen 
afløst  af  Jæmalderen.  Af  denne  Race-Modsætning  skulde  der 
være  Spor  i  vore  Myther,  idet  Alfefolket,  der  synes  at  staa  i  et 
nært  Forhold  til  Vanerne,  skulde  svare  til  det  keltiske  Element 
i  Norden.*) 

De  senere  og  seneste  Tiders  Oldgranskning  har  i  betydelig 
Grad  svækket  hele  denne  Tankegang. 

Det  er  for  det  ferste  godtgjort,  at  med  Oldtidens  Stenalders- 
folk  hare  Finner   og  Lapper   ikke   noget   at   gø7'e.**)     Fast   og 


*)  Deii  keltiske  Theori  findes  udviklet  i  N.  M.  Petersens  „Danmarks 
Historie  i  Hedenold"  I,  S.  87—96.  Jvfr.  P.  A.  Munch:  „Det  norske 
Folks  Historie^  I.,  1,  S.  7  o.  f. 

**)  Se  især  ./  »/.  Worsaae:  „Ruslands  og  det  skandinaviske  Nordens 
Bebyggelse  og  ældste  Kulturforhold"  (i  „Aarbøger  for  nordisk  Oldkyndig- 
hed  og  Historie"  for  1872).  Jvfr.  H.  O  K  HUdehrmd:  „Svenska  folket 
under  hednatiden"  (2den  Udg.,  Stockh.  1872}. 


—  7  — 

sammenhængende  Bygd  har  i  Stenalderen  ikke  strakt  sig  længer 
mod  Nord  end  til  de  store  svenske  Søer;  nordligere,  paa  Norges 
Kyster  og  i  Mellemsverige,  er  der  vel  fundet  Stensager  af  Flint  og 
iøvrigt  af  samme  Præg  som  de  sydskandinaviske,  men  ikke  i 
Grave,  disse  eneste  sikre  Vidnesbyrd  om  Bosættelse,  saa  man  maa 
tro,  at  saadanne  Sager  ere  efterladte  af  omstrejfende  Vandrings- 
mænd eller  Jægere  fra  den  faste  Bygd.  Det  er  klart,  at,  dersom 
den  sydskandinaviske  Stenalders  Folk  var  blevet  trængt  nordpaa 
til  Lappernes  eller,  som  Normændene  kalde  dem,  Finnernes  senere 
Opholdssteder,  saa  \41de  de  have  efterladt  sig  flere  og  varigere 
Spor  i  de  mellemliggende  Egne.  Et  arkæologiskt  Vidnesbyrd  om 
Stenalders-Folkets  finske  Byrd,  som  man  en  Tidlang  lagde  megen 
Vægt  paa,  nemlig  at  Hjærneskaller,  fundne  i  Grave  fra  Sten- 
alderen, skulde  vise  samme  Hovedform  som  Lappernes  (vBrakyke- 
faler<i),  medens  Skandinavernes  Hovedform  er  en  helt  anden, 
mere  langagtig  (»Dolikokefaler«),  er  i  senere  Tider  blevet  afkræftet 
ved  den  Kendsgerning,  at  der  i  Gravene  fra  Stenalderen  er  fundet 
endnu  flere  Langhoveder  end  Korthoveder.  Vel  er  der  i  det 
nordlige  Finland  saa  vel  som  i  det  lige  over  for  liggende  svenske 
og  norske  Nordland  fundet  ikke  faa  Stensager.  Men  Materialet 
(Diorit,  Skifer)  er  et  andet  end  i  Sydskandinavien,  og  Typerne 
ere  forskellige  (plumpere),  hvorimod  Stensager  af  samme  Stof  og 
Former  som  de  nordskandinaviske  ere  fundne  i  det  nordlige  Rus- 
land, nogle  af  paafaldende  Lighed  med  visse  i  samme  Egne 
fundne  Bronsesager,  der  ligeledes  slet  ikke  ligne  Skandinavens, 
men  vel  Siberiens  Bronse-Typer.  *)  Heraf  kan  man  temmelig 
sikkert  slutte ,  at  et  Folk  med  en  anden  Stenkultur  end  Syd- 
skandinaviens  engang  er  kommet  til  Norden  estfra,  holdende  sig 
temmelig  mod  Nord,  samt  at  dette  er  sket  i  en  forholdsvis  sen 
Tid,  da  en  Bronsekultui',  helt  ulig  den  skandinaviske,  havde  be- 
gyndt at  trives  i  Nordrusland.  Dette  Stenfolk  tør  man  da  an- 
tage er  Lappernes  Forfædre,  de  fer  nævnte  fremmede  Forfatteres 
>Finner«,  >Skridfinner«;  men  det  er  da  et  helt  andet  Folk  end 
Sydskandinaviens  Stenfolk;  der  kan  have  ligget  Aarhundreder 
mellem  dettes  Undergang  og  hines  Indvandring  i  Norden.  Det 
umiskendelige  og  i  visse  B.etninger  dybt  indgribende  Slægtskab 
mellem  finske  og  skandinaviske  Forestillinger  maa  da  henferes  til 


*)  Oplysende  ere  især  to  i  Worsaaes  nysnævute  Afhandling  S.  342  og 
361  afbildede  Øxer  med  Dyrehoved,  den  ene  af  Sten,  den  anden  af  Bronse, 
begge  fundne  i  Nordrusland. 


—  8  — 

Sammenstød  paa  helt  anden  Tid  og  Sted  end  den  formentlige 
Kamp  mellem  det  sydskandinaviske  Stenfolk  og  det  derpaa 
følgende  Bronsefolk. 

Dernæst  er  man  ogsaa  kommen  mere  og  mere  bort  fra  den 
Porestilling,  at  et  Kulturskifte  nødvendigvis  maatt«  forudsætte  et 
Folkeskifte.  Jo  nærmere  man  har  gransket  og  jo  bedre  man  har 
lært  at  skælne  og  forstaa  de  forskellige  Grupper  af  OldvSager,  des 
mere  udfyldes,  ja  udjævnes  de  Svælg,  som  man  tidligere  saa  mellem 
Kulturperioderne. 

Omhyggelige  Gravundersøgelser  i  Danmark,  især  E.  Vedels 
paa  Bomholm  og  L.  Zincks  i  Kalundborgegnen*),  have  godtgjort, 
at  ej  alene  findes  Sager  fra  Stenalderen  og  Bronsealderen  hlayidede 
i  samme  Gravurne  —  dette  kunde  i  og  for  sig  ikke  være  af- 
gørende ;  thi  Stenfolkets  Efterladenskaber  kunde  være  blevne  brugte 
og  efterlignede  af  Bronsefolket  — ;  men  ogsaa  er  der  en  jævn 
Overgang  fra  den  første  Tidsalders  Gravskikke  til  den  næstes;  og 
endelig  findes  Stenalderens  Gravsteder  nyttede  ogsaa  i  Bronse- 
alderen, baade  i  den  ældre,  da  man  endnu,  som  i  Stenalderen,  ind- 
satte Ligene  i  stensatte  Kjister,  og  i  den  yngre,  da  man  brændte 
Ligene  og  gemte  Urnerne  i  smaa  stensatte  Rum,  saaledes  at  ofte 
samme  Gravplads,  samme  Høj,  ja  sanmie  Kammer  indeholder 
Levninger  fra  begge  Tidsaldere.  Deraf  sluttes,  at  Folket  i 
begge  Kulturperioder  maa  have  været  det  samme;  thi  er  det  vel 
troligt,  at  en  indtrængt,  sejrende  Folkestamme  med  en  helt  anden 
Kultur,  sagtens  ogsaa  med  en  anden  Religion,  havde  villet  dele 
Gravens  Hæder  med  de  Overvimdne  eller  med  disses  Forfædre?  Den 
af  Vedel  og  Zinck  paapegede  Kendsgerning  er  imidlertid  ikke 
særegen  for  de  af  dem  undersøgte  Egne.  Trindt  om  i  Norden 
findes  Sten-  og  Bronsealders-Grave  i  nøjeste  Forbindelse,  hvortil 
kommer,  at  »Hælleristninger«  —  hvorom  mere  nedenfor  —  baade 
findes  i  Grave  fra  Stenalderen  og  andensteds  optræde  med  sikre 
Mærker  paa  at  hidrøre  fra  Bronsealderen.  Den  Anskuelse  er  da 
ved  at  vinde  almindelig  Ladgang  hos  Nordens  Oldgranskere**), 
at  intet  Folkeskifte,  i  alt  feld  intet  pludseligt  ^er  voldsomt,  har 
ledsaget  Overgangen  fra  Sten-  til  Bronse-Kidtiiren. 


*)  E.  Vedel:  „Om  de .  bornholmske  Brandpletter"  og  rJ^eri  ældre 
Jernalders  Grave  paa  Bornholm",  samt  L.  Zinck:  „Broncefolkets  Grav- 
høje og  deres  Forbindelse  med  Stenalderens  Grave",  i  „Aarb.  f.  nord. 
Oldk.  o.  Hist.",  henholdsvis  for  1870  og  1872,  samt  for  1871. 

**)  Bl.  a.  har  Oscar  Montehus  tiltraadt  den,  senest  i  den  af  ham  for- 
fattede 1ste  Del  af  „Sveriges  historia"  (1875  —  ikke  sluttet  S.  lOa— 104.) 


—  9  — 

Naar  den  sidst  nævnte  ikke  er  kommen  ved  Indvandring  og 
Erobring  med  et  helt  nyt  Folk,  maa  den  være  kommen  ad  frede- 
lig Vej,  ved  Handel  og  maaske  Indfljining  af  enkelte  Mænd,  som 
have  blandet  sig  med  Urf'olket  og  lært  dette  at  bruge  og  arbejde 
i  det  nye  Æmne.  Hvem  vare  disse  Bronsekulturens  Missionærer? 
Hvorfra  kom  de?  Spørgsmaalet  vedkommer  os,  fordi  det  var 
tænkeligt,  at  de,  foruden  den  nye  materielle  Kultur,  ogsaa  havde 
bragt  Forestillinger  og  Tanker  med  sig,  som,  optagne  af  Landets 
Folk  og  forplantede  til  følgende  Tider,  kunde  have  havt  større 
eller  mindre  Indflydelse  paa  Aandslivet. 

Dette  gælder  netop  om  den  Anskuelse,  som  Prof.  Sven  Nilsson 
(i  Lund)  har  udviklet  med  overordentlig  Lærdom  og  megen  Skarp- 
sindighed, saa  vel  i  sit  Hovedværk:  > Skandinaviens  urinvånarec 
(2det  Opl.  1862 — 65),  som  i  mindre  Skrifter*):  at  fønikiske 
Handelsmænd  og  Nybyggere  skulde  have  bragt  ej  alene  Bronsen 
og  Bronsekulturen,  men  ogsaa  Baalsdyrkelsen  til  Norden.  Hans 
Hovedgrund  er  hentet  fra  en  midt  i  forrige  Aarhundrede  ved 
Fiskerlejet  Kivik  i  Skaane  (IV«  Mil  fra  Cimbrishamn)  midt  i  en 
vældig  Stenrøs  funden  Gravkiste  fra  Bronsealderen,  bestaaende  af 
otte  paa  Kant  stillede  flade  Stene  (x- Hæller  i),  paa  hvis  indvendige 
Sider  var  indristet  en  Række  gaadefiilde  Tegn  og  Billeder.  Nogle 
af  disse  fendt  Nilsson  stemte  overens  med  Ristninger  i  nogle 
irske  Hulegrave  samt  paa  Klipper  i  Nordafrika  og  ved  Tyrus; 
navnlig  skulde  en  smal,  opretstaaende  Trekant  paa  en  af  Hællerne 
være  et  gammelt  Symbol  paa  Solguden  Baal  og  \idne  om  Sol- 
djTkelse  i  Skaane.  Hans  Mening  var  altsaa,  at  Føniker  vare 
komne,  vester  om  Evropa,  fra  Handelsplads  til  Handelsplads,  op 
til  Norden,  hvor  de  havde  grundet  Nybygder  ved  Kysten,  og 
han  fandt  den  styrket  ved  en  Del  andre  Omstændigheder,  saasom 
at  de  Spirallinier ,  der  pryde  den  ældre  Bronsealders  Frem- 
bringelser, ligne  Figurer  paa  fønikiske  Oldsager,  at  Bronse- 
sværdenes  Haandtag  ere  for  smaa  til  Mænd  af  germansk  Æt, 
men  passe  til  de  mere  finhændede  Semiter,  og  at  de  fra  Bronse- 
tiden  stammende  Hælleristningers  mangfoldige  Skibsfigurer  skulle 
vise  en  særlig  fønikisk  Form  af  Skroget.  Saa  vel  i  vore  Oldtids- 
myther  som  i  derfra  stammende  Folkeskikke  (især  den  ældgamle 
Skik  ved  Midsommerstid  at  tænde  Blus  paa  Højene)  skulde  der 
ligge  tydelige  Spor  af  en  gammel  SoId}Tkelse,  som  skulde  være 


*)  Bl.  a.  en  Afhandling  i  „Svenska  formiiinnesfo reningens  Tidsskrift' 

in.,  1. 


—  10  — 

bragt  hid  af  Føniker,  idet  Baal  og  Balder  geres  til  samme  Gud- 
dom, der  skal  være  dyrket  i  Norden  længe  før  germanske 
Stammer  kom  hertil  og  optog  denne  Landets  gamle  Solgud 
i  Kredsen  af  sine  egne  Guder. 

Heldigvis  behøve  vi  ikke  at  søge  Spirerne  til  vort  Aandsliv 
hos  Sydens  Baalsdyrkere.  Nilssons  Bevisførelse  brister  omtrent  i 
alle  Kædens  Led.  De  for  ham  mest  betydningsfulde  Figurer  paa 
Kiviksgraven  kendes  kun  af  upaalidelige  og  indbyrdes  meget  af- 
vigende Tegninger,  da  Stenen  selv  er  ødelagt.  Overensstemmelsen 
med  de  irske  Gravbilleder  indskrænker  sig  til  faa  simple  Figurer, 
som  -findes  mange  Steder  i  Verden,  hvor  Føniker  aldrig  have 
været;  hvad  ogsaa  gælder  om  Spiral-Snirkelen.  Bronsesværdet 
var  bestemt  til  Stød  —  det  mangler  nemlig  Parerstang;  men  til 
denne  Brug  er  Haandtaget  stort  nok  for  en  almindelig  Mand, 
eftersom  Stødet  har  størst  Kraft,  naar  man  holder  Tommelfingeren 
(vedStødnedenfraLillefingeren)  udenomKnappen.  Hælleristningemes 
Skibe  ligne  netop  slet  ikke  de  fønikiske  Skibstyper  (som  kendes  fra 
Mønter).  Mellem  den  grumme  Baal  og  den  fromme  Balder  er 
ikke  Spor  af  indre  Lighed.  Hertil  kommer  mange  andre  Ind- 
vendinger, bl.  A.  den,  at,  hvis  Hælleristningerne  vare  Fønikers 
Værk,  maatte  de  vise  Spor  af  fenikisk  Bogstavskrift,  men  der  er 
ikke  Tegn  til  nogen  Slags  Skrivekonst.  *)  Hovedsagen  ligeover- 
for Nilssons  fønikiske  og  andre  (især  tyske)  Lærdes  tilsvarende 
etruskiske  Theorier,  er  dog  den,  at  Oldgranskningen  i  vore  Dage 
med  fuld  Sikkerhed  hay  paavist,  hvorfra  Bronsekulturen  virkelig 
er   kommen  til  Norden,  og  ad  Tivilke  Veje. 

Fra  Sydevropas  Folk,  Græker  og  Italer,  inden  disses  Jærntid 
var  kommen,  er  Kendskab  til  Bronsen  udbredt  til  det  øvrige 
Evropa  i  forskellige,  af  hverandre  uafhængige  Strømninger,  dels 
nendig  mod  Vest  fra  Rhonemundingen  over  Gallien  til  Britannien 
og  Irland,  dels  over  Alperne  og  Balkan  til  Pælebygnings-Folket  i 
Alpesøerne  og  til  Donaulundene.  Her,  især  det  nuværende  Øster- 
rig  og  Ungarn,  har  tidlig  blomstret  en  Bronsekultur,  hvis  Frem- 
bringelser vise  den  mest  slaænde  Lighed  med  Nordens,  saa  at 
man  ikke  kan  tvivle  om,  hvad  der  stadfæstes  ved  Gravfund  langs 
Oder  og  Weichsel:  at  langs  disse  Floder  er  defi  Bronsekultur 
kommen,  hvis  Levninger  vi  finde  i  „Norden^\  d.  v.  s.  i  Nord- 
tyskland,   fra  Bjergenes  Fod    til   Havet,   og  i  de  skandinaviske 


*)  En    meget  god  Sammenstilling  og  Gendrivelse  af  Nilssons  Grunde 
findes  hos  Monteltuif  i  hans  1ste  Del  af  „Sveriges  historia"  S.  90—100. 


—  11  — 

Lande  op  til  Vaag  i  Helgeland  og  Njurunda  Sogn  i  Medelpad, 
hidtil  Bronsens  nordligste  Pindesteder.  Fundene  fra  hele  dette 
Omraade  vise  den  fuldkomneste  Overensstemmelse;  det  er  altsaa 
et  eneste  Kulturomraade.  Tættest  har  dog  Bebyggelsen  været 
og  højest  har  Udviklingen  naaet  —  højere  end  nogen  anden 
Bronsekultur  i  Verden  —  i  Egnene  omkring  Østersøens  vestlige 
Del.  Men,  medens  der  er  nært  Slægtskab  mellem  denne  Bronse- 
kultur og  Donaulandenes,  er  der  saa  store  Uligheder  mellem 
den  og  Vestevropas,  at  der  næppe  tør  tænkes  paa  nogen  Paa- 
virkning  ad  eller  fra  denne  Kant. 

Vedkommer  nu  denne  Bronsekultur  nærværende  Under- 
søgelse? Med  andre  Ord  hørte  Bronsealderens  Folk  i  Norden  til 
vor  Stamme,  saa  at  vi  i  det  maa  se  vore  Forfædre?  Eller  var 
det  et  Folk  af  anden  Aand  og  Bvrd,  som  ved  Bronsealderens  Slut- 
ning fortrængtes  eller  underkuedes  af  et  indvandrende  Jærnfolk? 

Man  véd  tilnærmelsesvis,  naar  Bronsealderen  ophørte.  Vel 
har  man  ikke  endnu  fundet  Mønter  —  det  vigtigste  arkæologiske 
Tidsbestemmelsesmiddel  —  sammen  med  Bronsesager  i  selve 
Norden,  men  derimod  indenfor  det  Bronsekultur-Omraade  sønden 
for  Østersøen,  hvortil  Norden  hører,  og  dette  er  nok,  ogsaa  for 
Nordens  Vedkommende.  Af  saadanne  Fund  —  Guldmønter  fra 
Alexander  den  Stores  Tid  (336—323  f.  Kr.)  fundne  i  Thtiringen, 
Mønter  prægede  af  Demetrios  Poliorketes  (294 — 287)  fundne  ved 
fiiga*)  —  kan  man  vide,  at  indtil  omtrent  300  f.  Kr.  raadede 
BroTQsekulturen  i  disse  Lande  (følgelig  ogsaa  Nord  for  Østersøen) 
og  slutte,  at  den  først  er  forsvunden  en  god  Stund  senere;  thi 
Mønterne  ere  ikke  komne  lige  fra  Mønten  til  de  fjæme  > Barbarer«, 
men  have,  inden  de  nedlagdes  i  Jorden,  vandret  længere  eller 
kortere  Tid  rundt  i  Verden.  Paa  den  anden  Side  have  Jordfiind 
i  Mellemevropa  godtgjort,  at  her  havde  i  Tiden  nærmest  iør  Kristus 
en  Jærnkultur  slaaet  Rod,  som  dog  endnu  var  ung ;  derom  vidner 
dens  endnu  stærkt  klassiske  Præg.  Fremdeles  vise  talrige  nord- 
evropæiske  Fund,  at  her  havde  Jæmkulturen  fuldstændig  sejret  i 


*)  Anført  efter  C.  Engelhardt:  „Klassisk  Industris  og  Kulturs  Betyd- 
ning for  Norden  i  Oldtiden"  i  „Aarb.  f.  n.  O.  o.  H."  1876.  Paa  en  ved 
Land  i  Sjælland  funden  Bronsekuppel  (Laag  til  Hængekar)  har  H.  Hilde- 
brand  troet  at  kunne  genkende  en  Efterligning  af  de  i  det  3dje  og  2det 
Aarh.  før  Kr.  i  Mellemevropa  meget  udbredte  makedoniske  Mønter  fra 
Filip  den  Istes  Tid.  ^Svenska  Vitterhets-Historia-  och  Antiquitelsakademiens 
Månadsblad  1874,  S.  40.) 


—  12  — 

det  3dje,  2det,  ja  maaske  alt  i  det  Iste  Aarhimdrede  efte^'  Kr.*) 
Man  tør  da  antage,  at  omkring  vor  Tidsregnings  Begyndelse 
er  Bronsekulturen  i  Norden  efterhaandeen  afløst  af  Jæmkultnren. 
Nu  vide  vi  imidlertid  af  Pytheas,  Pomponius  Mela  og  Tacitus, 
at  i  Norden,  d.  e.  omkring  Østersøen,  boede  allerede  længere  Tid 
før  Kr.  og  i  alt  Fald  fra  det  Iste  Aarhnndrede  germanske  Folke- 
færd, i  hvis  Na\'ne  vi  genkende  nogle  af  vore  egne  Folkenavne 
(vGuttonerc,  iGothoner«,  »Svioner«).  Altsaa  have  Stammer  af 
germansk  Æt,  og  ikke  Kelter,  boet  i  Norden  ved  Bronsealderens 
Slutning,  og  paa  fredelig  Tis  har  dette  Folk  optaget  den  nye  Jæm- 
kultur,  der,  ligesom  fordum  Bronsekulturen,  kom  søndenfra,  især 
fra  Italien.  At  der  ikke  er  foregaaet  noget  Folkeskifte  ved  dette 
Kulturskifte  mer  end  ved  det  forrige,  slutter  E.  Vedel  deraf,  at 
i  de  bornholmske  Gravfund  viser  Overgangen  fra  Bronse  til  Jæm 
sig  endnu  jævnere  end  fra  Sten  til  Bronse,  hvortil  bl.  A.  komm^ar 
den  af  Worsaae  gjorte  Iagttagelse,  at  samme  Skik  med  Sønder- 
brydning  af  jordgemte  Sager  synes  fælles  for  den  sidste  Del  af 
Bronsealderen  og  den  første  Del  af  Jæmalderen,  ligesom  samme 
Gravskik  —  Ligbrænding  —  ligeledes  tilhører  begge  disse  Tidsrum. 
Naar  Bronsealderens  Folk  er  det  samme  som  Stenalderens,  og 
Jæmalderens  som  Bronsealderens,  og  Jæmalderens  Folk  væsentlig 
maa  betragtes  som  Nutids-Nordboernes  Forfædre,  saa  ere  \\  altsaa 
Urfolkets  Ætlinger  i  lige  Linie,  og  i  hine  for-historiske  Perioder 
maa  Spirerne  søges  til  vort  eget  folkelige  Aandsliv.  Er  dette 
troligt?  Her  er  Tale  om  flere  tusende  Aar:  skulde  i  al  denne 
Tid  ingen  Indvandring,  ingen  Erobring  være  gaaet  over  Norden  V 
Naar  den  Forestilling  opgives,  at  til  en  vis  Slags  Kultur  svarer 
et  vist  Folk,  naar  altsaa  den  samme  Kultur  kan  overføres  fra  et 
Folk  til  et  andet  og  blive  fælles  for  flere  Folk,  saa  maa  det  ogsaa 
kunne  ske,  at  flere  Folk  kunne  afløse  hverandre  i  samme  Land 
og  indenfor  samme  Kulturperiode:  Kulturstrøm  og  Folkebølge 
maa  kunne  krydse  hinanden  uden  at  udslette  hinanden.  Der  er 
følgelig  ikke  noget  til  Hinder  for,  at  et  Folkeskifte  kunde  have 
fundet  Sted  indenfor  Bronsealderen^  og  at  da  en  ældre  Befolk- 
ning, maaske  af  keltisk  Stamme,  havde  maattet  vige  Pladsen  for 
en  germansk  Befolkning.  Adskilligt  kunde  synes  at  pege  i  denne 
Retning,  især  den  i  mange  Henseender  iøjenfeldende  Forskel  paa 
den  :& ældre«  og  »yngre  Bronsealder«,  bl.  a.  at  Ligbrænding  afløser 


♦)  Se  især  Worsaaes  Afhandling  om  Aaslands  og  Nordens  Bebyggelse 
m.  V.  i  Aarb.  f.  n.  O.  o.  H.  1872,  S.  392—393. 


—  13  — 

Ligenes  Nedsætning  eller  Nedlægning  i  Kister.  Men  Sagen  er 
dog  meget  tvivlsom;  andre  Tegn  pege  i  modsat  Retning,  og  fore- 
løbig tør  det  være  raadeligst  at  lade  det  staa  hen  som  uvist,  hvor- 
vidt vi  tør  regne  Stenalderens  og  den  ældre  Bronsealders  Folk 
for  vore  Forfiedre  —  ej  alene  efter  Kødet,  hvad  vistnok  tildels 
er  Til&Bldet,  thi  en  hel  Befolkning  udryddes  sjælden  helt  —  men 
ogsaa  efter  Aanden.  Paa  Grund  af  denne  Uvished  tør  vel,  paa 
den  ene  Side  de  Spor  til  Aandsliv,  som  findes  i  hine  Tiders  Efter- 
ladenskaber, ikke  fuldstændig  forbigaas;  men  paa  den  anden  Side 
kan  der  ikke  være  Grund  til  nogen  udførligere  G^nnemgaaelse 
af  Æmnet  eller  til  at  indrømme  det  Lidet,  der  er  at  sige,  anden 
Plads  end  i  Indledningen,  hvilken  j^  altsaa  slutter  med 

Spor  af  Aandsliv  i  Sten-  og  Bronsealderen.   Hælleristningerne. 

Naar  man  ser,  hvilken  Vægt  der  er  lagt  paa  Udseendet  af 
Vaaben  og  Redskaber  fra  den  jmgre  Stenalder  og  den  ældre  Bronse- 
alder,  naar  man  betragter  disse  glatslebne  Mejsler,  som  forud- 
sætte en  overordentlig  Omhu  og  Udholdenhed,  disse  Sværd, 
Skjoldbuler,  Kar  o.  s.  v.  af  Bronse,  med  Former  og  Udsmyknings- 
figurer,  saa  rene  i  Stilen  og  saa  pyntelig  udførte,  at  de  kunde 
tjene  Nutidens  Arbejdere  til  Mønster,  saa  kan  man  ikke  tvivle 
om,  at  der  hos  dette  Folk  har  været  en  endog  stærk  og  be- 
tydelig udviklet  Skønhedssands.  Den  er  dog,  naar  alt  kommer 
til  alt,  meget  ensidig  og  fattig.  Den  tilfredsstilles  ved  Linie" 
SammemtiUinger ,  ved  den  rent  elementære  Syynmetri  i  mathe- 
matiske  Figurer,  som  derhos  kun  ere  faa  og  lidet  sammensatte. 
Cirkler,  Spiraler,  Bølgelinier,  Siksaklinier  udgøre  omtrent  alle 
Motiverne;  her  er  intet  som  minder  om  den  levende  Verden,  om 
Plante-  eller  Dyrelivet,  intet  som  sætter  Indbildningskraften  i 
Bevægelse.  I  denne  Henseende  viser  den  yngre  Bronsealder  et 
andet  Præg.  Formerne  blive  mindre  elegante,  Sværdene  længere 
og  Haandtagene  større,  Udsmykningslinieme  mindre  symmetriske 
og  mindre  nøjagtig  udførte.  Der  er  for  saa  \'idt  Tilbagegang, 
Forfald.  Men  alt  gør  dog  et  mere  levende,  et  kraftigere  Indtryk.  De 
bugtede  Linier  slynge  sig  friere  i  hverandre,  løbe  ud  i  Spidser  som 
Bølgetoppe,  krumme  sig  som  Haler  paa  Orme,  løse  sig  stimdom  op 
i  smaa  Figurer,  der  meget  ligne  springende  Orme,  ja  enkelte  Gtmge 
er  Ormen  helt  tydelig,  med  Manke  paa  Halsen,  Øjne  og  Braad.  *) 


*)  Se   t.  Ex.  Prydelserne   paa  Bunden   af  et  i  Mecklenburg  fundet 
Hængekar,  afbildet  i  „Sveriges  historia"  I,  S.  147,  af  Montelius. 


—  14  — 

Er  denne  Forandring  kun  Vidnesbyrd  om  en  ældre  ren  Smags 
Opløsning,  eller  om  en  jiy,  friskere  Folke- Aands  Indflydelse  ? 

Af  Gravene  og  deres  Indhold  kan  det  skønnes,  at  dette  Folk 
har  troet  jpaa  et  Liv  efter  Døden.  Et  i  en  mecklenburgsk  Grav- 
høj fundet  Stenalter,  et  Par  firhjulede  Bronsevogne,  bærende 
eller  bestemte  til  at  bære  et  lidet  Bronsekar,  maaske  de  af  og 
til  i  større  eller  mindre  Tal  fundne  Øsekar  af  Guld,  med  og  uden 
Skaft,  kunne  sige  os,  at  man  har  ofret  tU  Onderne,  til  hvem 
ogsaa  de  ikke  sjælden  fundne  med  Forsæt  sønderbrudte  Sager 
synes  at  være  indviede.  Men  hvilket  Liv  efter  Døden,  hvilke 
Guder?  Derom  indeholde  Oldsagerne  ingen  Oplysning.  Det  er 
for  saa  vidt  kun  meget  Lidt,  de  sige  os  om  Folkets  Aandstilstand. 
Des  Mere  kunde  man  vente  at  HoMeristningeme  kunde  lære  os 
i  denne  Henseende.  Det  er  dog  ikke  Meget,  i  Sammenligning 
med  hvad  vi  af  dem  kunne  erfare  om  Folkets  materielle  Tilstand : 
dets  Næringsveje,  Husdyr  og  Vildt,  Søfart,  Kampmaade  o.  s.  v. 
Men  som  den  ældste  BtUedJconst  i  Norden  fortjene  Hællerist- 
ningeme  dog  her  en  noget  nøjere  Omtale. 

Der  er  Hælleristninger  fra  Stenalderen,  Saadanne  —  rigtignok 
af  allersimpleste  Slags:  skaalformede  og  fodsaalformede  Fordyb- 
ninger, Kredse  med  og  uden  Kors  over  (saakaldte  »Hjul«),  maaske 
ogsaa  enkelte  Menneske-  og  Skibsfigurer  —  ere  fundne  paa  Inder- 
siden af  stensatte  Gravkamre  fra  Stenalderen,  der  aldrig  have 
været  aabnede  før.  *)  Men  der  er  ogsaa  Hælleristninger  fra  Bronse- 
alderen,  vistnok  de  fleste;  thi  paa  alle  betydeligere  Hælleristninger 
ere  Mennesker  afbildede  med  Sværd  ved  Siden,  og  Stenalderens 
Folk  havde  ikke  Sværd;  derhos  have  Sværdskedeme  oftere  den 
særegne  firkantede  Dupsko,  som  netop  udmærker  de  faa  fi^ 
Bronsetiden  fundne  Sværdskeder.**)  Paa  en  Hælleristning  i 
ØstergOtland  har  man  fundet  et  Sværd  særskilt  afbildet,  som 
umiskendeligt  viser  Bronsealderens  Tjrpus.  ***)    Endelig  har  man, 


*)  Se  bl.  a.  Henry  Petersen:    „Helleristninger  i  Danmark"   („Aarb.  f. 
n.  O.  o.  H.«  1876.) 

*♦)  Se  t.  ex.  Worsaaes  „Afbildninger  fra  det  kgl.  Mus.  for  nord.  Olds." 
(1864)  fig.  96  og  MonteUus  „Sveriges  historia"  I,  s.  136. 

***)  jB.  E.  Hildebrand:  „Till  hvilken  tid  och  till  hvilket  folk  bora  de 
svenska  hållristningar  hånfdras?"  (Ant.  Tidskr.  for  Sverige  III.  s.  425-426). 
Herved,  om  ikke  ved  meget  Andet,  især  Mangelen  af  Runer,  er  den  Mening 
afgjort  gendreven,  som  N.  E.  Holmberg  opstillede  i  sit  Billedværk: 
„Skandinaviens  Hållristningar"  (Stockh.  1848):  at  de  skulde  stamme  fra 
Jærn alderen,  endog  saa  sent  som  mellem  600  og  900  e.  Kr.    Ligeledes  maa 


I 


—  15  — 

især  i  Danmark  fundet  mange  Bronseknive  med  de  samme  Skibs- 
billeder,  stundom  med  Mennesker  paa,  som  vi  kende  fra  Klippe- 
yæggene. 

I  Danmark,  Skaane  medregnet,  ere  Hælleristninger  kun  frindne 
paa  løse  Stene  og,  naar  Kivik-Graven  undtages,  af  temmelig  ube- 
tydeligt Indhold  og  Omfang.  Rigtigt  Raaderum  har  denne  Billed- 
konst  især  faaet  i  Bohics  Læn  og  det  tilgrænsende  Smaalenenes  Amt 
Paa  dette  Strøg  findes  Hælleristninger  nogle  Steder  saa  tæt,  at 
man  i  Tanum  Sogn  (nordlig  i  Bohus  Læn)  tæller  57,  tildels  store,  i 
Klippefladerne  indristede  Billeder  paa  en  Strækning  af  IV4  svensk 
Mils  Længde  og  ^/2  Mils  Brede ;  og  af  Norges  164  Hælleristninger 
findes  alene  144  i  Smaalenenes  Amt.  *)  Fremdeles  ere  de  fundne 
enkeltvis  paa  et  Par  Steder  i  Bleking,  i  Dalsland,  Vermland, 
Vester-  og  Østergotland,  Upland,  Norrland,  samt  i  Norge  paa 
Ringerige  og  hist  og  her  ved  Kysterne  saa  langt  mod  Nord  som 
til  Throndhjems^orden.  De  synes  at  udgøre  noget  Særeget  for 
Bronsekulturen  i  de  skandinaviske  Lande;  thi  paa  den  samme  Bronse- 
kulturs  Omraade  syd  for  Østersøen  ere  saadanne  Billeder  ikke  fundne. 

I  Almindelighed  ere  Billederne  bankede  eller  gnedne  ind  i 
Stenen,  formodentlig  med  en  anden  Sten,  mer  eller  mindre  dybt 
—  V2  til  IVf  Tomme  — ,  ofte  over  hele  Figurens  Flade,  ellers  be- 
tegnede alene  ved  Omridslinieme.  Det  har  været  et  meget  møj- 
sommeligt Arbejde.  Mange  Steder  findes  store  Flader,  16  til  20 
Alen  brede  og  lange,  mer  eller  mindre  udfyldte  med  Figurer. 
Enkelte  af  disse  kunne  være  meget  store.  Mænd  af  6  Fods  Højde, 
Skibe  af  12  Fods  Længde,  -og  saa  er  endda  Stenmassen  udhakket 
til  en  Tommes  Dybde  over  hele  Figurens  Flade.  Tegningen  er 
højst  ufuldkommen,  især  af  Menneskene,  hvis  Hoveder  aldrig  have 
Spor  af  Ansigtsdele;  men  man  kan  dog  t.  Ex.  kende  forskellige 
Dyrearter,  og  i  det  Hele  savne  Figurerne  ingenlunde  Livets  Ud- 
tryk, naar  man  blot  er  istand  til  at  se  paa  dem  med  noget  af 
den  barnlige  medskabende  Indbildningskraft,  for  hvilken  de  fra 
først  af  ere  frembragte.  • 


C  G.  Brunim^  Anakuclse,  udviklet  i  hans  „Forsok  till  forklaring  ofver 
hållristningar"  (Lund  1868):  at  de  fleste  Hælleristninger  skulde  stamme  fra 
Stenalderen,  de  færreste  fra  Bronsealderen,  betragtes  som  rettet  derhen,  at 
Forholdet  er  det  omvendte. 

*)  C.  G.  Brunius:  Forsok  o.  a.  v.  S.  165-185.  O.  Bygh:  „Om  Helle- 
ristninger  i  Norge"  i  Kristiania  Videnskabernes  Selskabs  Forhandlinger 
for  1873. 


—  16  — 

Hvad  er  nu  disse  Fremstillingers  Indhold?   Næsten  paa  dem 
alle  forekomme,    enten   alene    eller   sammen  med  andre  Figurer, 
visse  Tegn,  hvis  Betydning  ofte,  om  end  ikke  altid  maa  være 
rent  symbolsk.     Herhen  høre  de  stirre  og  mindre  skcuUformede 
Fordyhninger,   der   som   oftest   ere    anbragte  uden  Orden,    men 
stundom  paa  et  Kampbillede  saaledes  ordnede  i  Rækker,  at  man 
kommer  til  at  tænke  paa  en  opstillet  Fylking.    Fremdeles  jMjulet'' 
utvivlsomt  et  gammelt  og  meget  udbredt  religiøst  SjTnbol*),   der 
vistnok    tidt   maa   opfattes   saaledes,    hvor   det   forekommer   paa 
Hælleristninger,  men  som  andensteds  tydelig  nok  forestiller  en 
Hverdagsgenstand,  enten  et  Yognhjul  —  naar  to  saadanne  Kredse 
ere  forbundne  med  en  Streg  som  Axe  og  en  herpaa  lodret  stillet 
Streg  betegner  Stjerten,  ja  vel  endog  Hestene  (^  Vognstyreren 
ere  afbildede  — ,  eller  et  Skjold  —  naar  Kjedsen  er  anbragt  paa 
Armen  af  en  Mand.    Et  tredje  saadant  Tegn  er  Fodsaalen,  enkelt 
eller  parvis,  der  ikke  synes  at  kunne  betyde  andet,   end  at  man 
skal  forestille  sig  en  Vandring,  med  mindre  den  skal  angive,  hvor 
paa  Billedet  man  skal  forestille  sig  tørt  Land.     Andre  mest  en 
enkelt  Grang  forekommende  Tegn  kunne  vel  vanskelig  forklares, 
løvrigt    fremstilles  Skibe,   Dyr,  Mennesker    (kun  paa  et  eneste 
Sted   ses  Noget,  der  ligner  en  Plante,    nemlig  en   Gran),  alt  i 
Sammenstillinger,  der  i  det  Hele  ere  forstaaelige  nok,    naar  man 
giver   sig    Tid   til  at   hitte  Rede  i  dem.     Saaledes  ser  man   et 
Sted  Pløjning  (med  Oxer),    en  vigtig  kulturhistorisk  Oplysning, 
Kvægdrifter,  sæd\'anlig  i  Forbindelse  med  Kampscener,  saa  man 
kommer  til  at  tænke  paa  Strandhug,    Jagtscener,   med   Hunde, 
Elger,  Harer,  Jægerne  tilhest.    De  fleste  større  Billeder  forestille 
dog  Kampe,  nogle  mellem  Ryttere,  de  fleste  mellem  Krigere  til- 
fods,   men  næsten  altid  saaledes  at  man  ser  Skibe  paa  Billedet, 
saa  man  maa  sagtens  oftest  tænke  paa  Søstrid.    Skibene  ere  lange, 
lige,  med  stærkt  opadbøjede  Stævne,  Forstævnen  forsynet  med  en 
i   Forlængelse   af  Kølen   skraat    opadbøjet    Snabel    (hvorved    de 
tidt   komme  til  at  ligne  Slæder,   som   man  ogsaa,   urigtigt,   har 
antaget  dem  for).     Det  myldrer  af  dem.     Snart  sejle  de  enkeltvis, 
snart  i  hele  Følger,  jævnsides  eller  efter  hverandi-e.     Mandskabet 
er    oftest   antydet   ved    lodrette    Streger,  stundom  med  en  liden 
Knub  foroven,  der  selvfølgelig  skal  betyde  Hovedet ;  men  hist  og 


*)  L  C.  Muller:  „Reli^øsc  Symboler  af  Stjerne-,  Kors-,  Cirkelform 
hos  Oldtidens  Kulturfolk"  (Vid«nsk.  Selsk.  s.  Skrifter,  5te  Række,  hist. 
og  philol.  Afdeling,  3dje  Ld.). 


—  17  — 

her  ere  Mandsfigurerne  helt  udførte,  endog  med  opløftede  Vaaben. 
Sejl  eller  Mast  ser  man  ikke  noget  til  (undtagen  maaske  paa  en 
af  de  i  Danmark  fundne  Billedstene*);  men  paa  nogle  ere  Aarerne 
angivne.  Overvundne  Skibe  ere  uden  Mandskab,  eller  vende 
endog  Kølen  i  Vejret.  Mændene,  hviB  Køn  eller  vel  snarere 
Heltekraft  byppig  betegnes  ved  urimelig  store  Falli,  tumle  sig  i 
livligt  Røre,  snart  med,  snart  uden  Skjold,  svingende  meget  bred- 
bladede Spyd,  Øxer  eller  Køller,  eller  sigtende  med  Buer  paa 
hverandre.  Hist  ligger  en  fældet  Kæmpe,  her  styrter  en  paa 
Hovedet  fra  et  Skib;  hist  segner  en  forover  i  Knæ,  ber  staar 
en  med  afhugget  Ben,  medens  Benet  ses  længer  nede  paa  Stenen. 
Paa  nogle  Billeder  ere  de  to*  kæmpende  Parter  gjorte  kendelige 
ved  forskellige  Slags  Hjælme**).  Høvdingerne  ere  mange  Gkinge 
større  end  de  andre;  paa  en  Hælleristning  i  Tanum  Sogn  staar 
en  umaadelig  stor  Mand  med  løftet  Spyd,  omgiven  af  ryddede 
eller  søndrede  Skibe :  han  har  aabenbart  vundet  en  stor  Sejr.  Hvor 
der  er  Mandefald,  savnes  sjælden  Fugle,  selvfølgelig  Valens  Bavne ; 
muligvis  have  de,  hvor  de  ellers  forekomme,  en  symbolsk  Betyd- 
ning: Død  eller  Ulykke.  Naast  Kampscenerne  ere  Elskaisscener 
ikke  sjældne.  Forholdet  er  ofte  angivet  saa  haandgribelig  sandse- 
ligt  som  muligt;  men  ved  de  fleste  af  disse  Par  staar  i  Nær- 
heden en  Mand  med  opløftet  Øxe  eller  spændt  Bue,  eller  en 
ildevarslende  Fugl,  saa  Meningen  sjmes  ikke  saa  meget  at  have 
været  at  firemstille  Vellyst,  som  at  fortælle,  hvorledes  et  Kær- 
lighedisforhold  har  voldet  Ufred  eller  Ulykke.  Paa  en  enkelt 
Hielleristning  synes  man  at  se  damende  Par. 

Hvad  kan  have  drevet  HsBlleristeme  til  at  udføre  deres  møj- 
sommelige Arbejder?  Nilssaii  ser  deri  fønikiske  Sømænds  Tids- 
fordriv i  ledige  Timer;  dém  maatte  de  da  havt  mange  af,  og 
denne  Formodning  falder  i  alt  Fald  med  hele  den  fønikiske 
Theori.  C,  A.  Holmboe***)  holder  alle  Billederne  for  Mindes- 
^»»rker  over  afdøde  Høvdinger,  hvis  Bedrifter   de  fremstille  og 

*)  Fra  „Storehoj"  ved  Vinding  i  Nærheden  af  Silkeborg.  C.  Engel- 
^^dt:  „Kong  Gorms  og  Dronning  Thyras  Mindestene"  i  „Aarb.  f.  n.  O. 
o.  H.«  1876,  S.  145. 

**)  Saaiedes  ere  nogle  Steder  det  ene  Partis  Hjælme  forsynede  med  en 
htirnlignende  Prydelse,  der  paafaldende  minder  om  Hjælmpry delsen  paa  et 
Par  smaa  Figurer  af  Bronse,  der  hayes  i  det  oldnordiske  Museum  og  som 
findes  afbildede  i  en  Afhandling  af  C.  Engelhardt  i  „Aarb.  f.  n.  O.  o.  H." 
1871,  S.  468. 

***)  Se  hans  Opsatser  om  Hælleristninger  i  Eristiania  Vid.  Selsk.  Forh. 
1860  og  1864. 

2 


—  18  — 

hvis  Hedenfart  navnlig  ;> Hjulene«  symbolsk  skulde  antyde.  Natur- 
ligst synes  dog  Bi^imius'  Antagelse,  at  Hælleristningerne  fremstille 
\drkelig  foregaaede  Tildragelser,  som  man  paa  denne  Maade  har 
villet  give  Efterverdenen  Kundskab  om.  Hælleristeme  have  i  alt 
Fald  sat  stor  Pris  paa  Eftermælet,  siden  de  have  gjort  sig  saa 
stor  Umage  for  at  slaa  det  fast.  De  have  endvidere  været  et 
skibskært  Folk,  hvis  Liv  og  Hu  har  været  opfyldt  af  Heltefærd 
og  Elskov.  For  saa  vidt  kunde  det  jo  godt  passe,  at  de  senere 
Nordboer  stammede  fra  dem.  Men  de  samme  Tilbøjeligheder 
have  udmærket  saa  mangt  andet  Folk  paa  et  vist  Udviklingstrin, 
saa  nogen  Slutning  kan  ikke  grundes  paa  dette  Træk. 

Afgørende  vilde  det  være,  hvis  der  blandt  Hælleristningerne 
opdagedes  Figurer  eller  Optrin,  der  viste  hen  til  vore  Forfædres 
Gudeforestillinger,  Hidtil  har  man  imidlertid  ikke  fundet  Noget, 
som  har  Hensyn  til  religiøse  Forestillinger  eller  Skikke,  und- 
tagen de  før  omtalte  symbolske  Tegn,  som  imidlertid  ere  altfor 
uklare  og  tildels  altfor  udbredte  i  Verden  til  at  kunne  give 
nogen  særlig  Oplysning,  samt  rimeligvis  Kirikgy^avens  Billeder, 
som  unægtelig  syjies  at  have  Hensyn  til  en  religiøs  Højtidelighed, 
men  dog  heller  ej  sige  noget  Bestemt.  Ved  Siden  ad  en  Del 
Figurer,  der  synes  at  være  rent  symbolske  eller  at  have  Hensyn 
til  Ligfærden  —  deriblandt  to  Øxer,  nøjagtig  lignende  de  over 
en  Lerkærne  støbte  guldprydede  store  Øxer,  som  to  Gange  ere 
fundne  parvis  (i  Sodermanland  og  i  Jylland)  og  som  Stephens 
har  kaldt  <Processionsøxer>  —  indeholdes  paa  to  af  Gravkistens 
otte  Hæller  en  Fremstilling  af  en  Fest,  der  synes  at  være  for- 
bunden med  Menneskeofring:  en  Mand  staaende  paa  en  tohjulet 
Vogn,  hvis  Heste  han  styrer  med  udstrakt  Svøbe,  et  Par  Dyr, 
vistnok  Heste,  flere  Rækker  bagbundne  Mænd,  ledede  hver  af 
en  Mand  med  opløftet  Sværd,  Folk,  der  blæse  i  Lurer  og  slaa 
paa  Pauker  eller  ophængte  Skjolde,  samt  Rækker  af  langkjolede 
Skikkelser  —  Præster  eller  Præstinder  — ,  paa  den  ene,  den 
sidste  af  Stenene  opstillede  til  begge  Sider  af  en  Figur,  der  maa 
være  en  Blotsten  eller  maaske  en  Kumme.  Man  har  heri  villet 
se  Fremstillinger  af  Gudsdyrkelse,  Nogle  af  Nerthus-  eller  Hertha- 
dyrkelsen,  som  Tacitus  omtaler,  andre  af  Freydyrkelsen  —  til 
begge  hørte  jo,  at  Guden  kørtes  paa  en  Vogn,  samt  at  der  of- 
redes Mennesker,  og  Hesten  var  særlig  Frey  helliget.  Langt 
rimeligere  synes  det  dog  med  BruniHs'^)^    at  henføre   Festen   og 


*)  .,F6r8ok  till  forklaringar  ofvor  hiilleristningar"  S.  144. 


% 


—  19  — 

Menneskeofringerne  til  den  i  Ghraven  nedlagte  BJøirdings  Ligfærd. 
Saa  kunde  man  jo  komme  til  at  tænke  paa  Sagnminder  som 
Sigurds  og  Brjmhilds  Baalfærd  med  tilhørende  Menneskeofringer, 
eller  at  Vognstyreren  skulde  forestiUe  den  Døde,  der  agede  til 
Valhal.  Det  er  dog  vist  klogest  at  afholde  sig  fra  saadanne 
Idéassociationer.  Det  Eneste,  som  til  Nød  kan  sluttes  af  Kivik- 
gravens  Billeder  er,  at  Hælleristerne  have  brugt  Menneskeofringer ; 
men  hvilke  Guder  de  have  blotet  til,  altsaa  hvilken  Folkestamme 
de  have  hørt  til,  sige  de  os  Intet  om. 

Hvor  længe  man  har  vedblevet  at  drive  Hælleristningskonsten, 
er  ikke  godt  at  vide.  Stil  —  om  man  saa  tør  sige,  og  Udførelse 
ere  saa  ens  paa  alle  de  større  Hælleristninger,  at  man  snarest  maa 
tænke  sig  dem  tilhørende  en  og  samme  Kulturperiode,  altsaa  den 
ældre  Bronsealder,  saa  at  Skikken  var  ophørt  med  denne.  Herved 
maa  dog  mærkes,  at  Bronseknivene  med  Skibsfigurer  i  Smag  af 
Hælleristningemes  snarest  synes  at  tilhøre  den  yngre  Bronsealder. 
Langt  vigtigere  er  dog  det  Spørgsmaal,  om  der  er  nogen  Sammen- 
hæng meUem  HæUeristningerne  og  senere  Tiders  Billeékonst  i  Sten, 
Dette  avnes  at  være  Prof.  Engelhardts  Mening,  naar  han*)  kalder 
Hælleristningen  »det  ældste  Led  i  Runestenenes  Udviklings,  samt 
ytrer,  at,  »hvor  det  var  almindelig  Skik  ikke  blot  at  rejse  en 
utilhuggen  Sten,  Bautasten,  til  den  Afdødes  Ihukommelse,  men 
ogsaa  at  riste  en  Slags  Billedskrift  paa  Klippe  til  Erindring  om 
mindeværdige  Begivenheder«,  der  maatte  ogsaa  snarest  »Runestene 
fremkomme,  saa  snart  Bogstavskrift  blev  kendt  og  vandt  alminde- 
ligere Indgang«  —  d.  v.  s.  især  i  Smaalenenes  Amt  og  Bohuslæn. 
Imod  Tanken  om  nogen  saadan  Sammenhæng  taler  dog  den  Om- 
stændighed, at  Billeder  netop  ikke  findes  paa  de  ældste  Rune- 
stene i  de  nævnte  Hælleristnings-Egne,  samt  at  Billeder  paa 
Runestenene,  hvor  de  ellers  forekomme,  ere  gjorte  paa  en  hel 
anden  Maade  end  Hælleristnings-Billederne :  Figurerne  ere  ikke 
indgravede  eller  indhakkede  i  Stenen,  men  enten  kun  Omrids- 
tegninger eller  halvophojede  Figurer,  idet  Stenmassen  i  Mellem- 
rummene er  borthugget.  Rimeligst  er  det,  at  der  ligger  lange 
Tider  mellem  de  yngste  Hælleristninger  og  de  ældste  Runeskrifter, 
maaske,  dersom  hine  ere  indskrænkede  til  den  ældre  Bronsealder, 
et  Aartusend,  saa  her  kan  ikke  være  Tale  om  levende  Overlevering 
fm  Slægt  til  Slægt. 


♦)  I  Afhandlingen  om  Gorms  og  Thyras  Mindestene  i  „Aarb.  f.  n.  O. 
o.  H.«  1876.  S.  140. 


—  20  — 

Som  gaadefulde  Tavler  staa  disse  Stenbilleder  ved  Indgangen 
til  den  nordiske  Folke-Aands  store  Mindetempel.  Vi  maatte 
stanse  ved  dem  og  tage  dem  i  Øjesyn,  men  ere  glade  ved  at 
kunne  gaa  videre  og  træde  ind  i  Templets  forreste,  prægtigste 
Hal:  den  ældre  Jæmalder,  hvor  vi  omsider  faa  Yished  for,  at  vi 
ere  mellem  vore  Egne. 


FØRSTE  BOG. 


NORDBOERNES  AANDSLIV 


I  HEDENOLD. 


I. 

Folkeslaget. 

At  Norden,  i  alt  Fald  fra  Jærnaldereas  Begyndelse  har  væ- 
ret bebygget  af  Folk  hørende  til  den  store  germanske*)  Æt, 
derom  have  længe  alle  Granskere  været  enige.  Des  mere  have 
Meningerne  været  delte  om,  naar  og  hvorledes  disse  Stammer 
have  adskilt  sig  som  en  Gruppe  med  særeget  Folkevæsen  i  Mod- 
sætning til  deres  Stammefrænder  mod  Syd,  ra.  a.  O.  naar  og 
hvorledes   et   eget   nordisid  Folk  er  bleret  til.      Dette  Spørgsmaal 

*)  ^Germaner"*  kaldte  Romerne  med  et,  sagtens  af  Gallerne  laant  Navn 
alle  de  Folkeslag,  hvis  Efterkommere  i  vore  Dage  udgøre  Tyskere  med 
Nederlændere,  Nordboer  og  Engelskmænd  med  Nordamerikanere,  —  til- 
sammen en  Hovedgruppe  blandt  den  civiliserede  Verdens  Folkeslag,  modsat 
Romaner  og  Slaver.  Ordet  er  i  senere  Tider  blevet  misbrugt  af  Tyskerne, 
som  var  „germansk"  egentlig  kun  w^ystt"  i  videre  Forstand  og  alle  „Q-er- 
maner"  egentlig  „Tyskere",  bestemte  til  engang  at  gaa  op  i  det  store  tyske 
Fædreland  og  ombytte  deres  eget  Tungemaal  og  Aandsliv  med  det  tyske. 
I  Danmark,  hvor  man  saa-  haardt  har  faaet  den  tyske  Graadighed  at  føle, 
har  man  —  efter  Rasks  Anvisning  og  Exempel  —  vænnet  sig  til  at  bruge 
Ordet  „gotisk^  om  hele  Folkestammen.  Det  er  et  flertydigt  Ord,  da  det 
peger  hen  baade  paa  de  gamle  Østgoter  og  Vestgoter  og  paa  enkelte  Af- 
delinger af  Nordens  Befolkning  —  „Gøter",  „Guter".  Selv  med  Tilføjelsen 
„fælles"  —  „fælles -goUsk^  —  bliver  det  et  Ord,  som  i  alt  Fald  i  Begyn- 
delsen maa  fremkalde  en  uklar,  svævende  Forestilling  hos  Læserne.  Naar 
man  skal  have  et  fælles  Navn  for  hele  Folkestammen,  er  det  gamle  Ord 
„Germaner"  alligevel  det  næmmeste  og  tydeligste;  i  Virkeligheden  gør  man 
for  megen  Ære  af  Tyakeme,  naar  man  af  deres  Misbrug  lader  sig  kyse 
fra  at  bruge  Ordet  om  hele  Stammen,  og  derhos,  ved  at  indskrænke  dot 
til  Sydgermaneme  o:  Tyskere  med  tilhørende  Folkefærd,  paa  en  Maade 
netop  giver  den  tyske  Misbrug  af  „germansk",  som  Ét  med  „tysk",  Med- 
hold og  Stadfæstelse. 


—  24  — 

maa  allerførst  besvares;  thi  heraf  vil  det  afhæuge,  om  og  i  hvad 
Omfang  den  Aandsudvikling,  som  foregik  i  den  ældre  og  mellemste 
Jæmalder  og  som  vi  sikkert  nok  skylde  noget  af  vort  ypperste 
Arveguld,  tør  kaldes  paa  den  ene  Side  særlig  nordisk,  paa  den 
anden  Side  yée^Zes-nordisk.  Det  er  imidlertid  en  Selvfølge,  at  jeg 
maa  nøjes  med  den  kortest  mulige  Redegørelse  for  de  Hoved- 
anskuelser, man  har  gjort  gældende  i  denne  Sag. 

Først  er  der  Normændene  JS.  Keysers  og  P.  A.  Mtmrhs  be- 
kendte Lære*),  at  Norden  i  Jærnalderen  er  blevet  befolket  ved 
gentagne  Indvandringer  nordfra  og  østfra.  Fra  det  indre  Rus- 
land, den  germanske  Folkestammes  første  evropæiske  Hjemstavn, 
ere  først  jærnbrugende  Skarer  vandrede  over  Østersøen  til  den 
skandinaviske  Halvø,  have  der  overvældet  eller  uddrevet  Bronse- 
alderens  (keltiske)  Folk  og  fra  dette  Stade  —  >  Folkeslagenes 
Værksted  og  saa  at  sige  Nationernes  Skede »  (Jornandes  velkendte 
Ord)  —  er  siden  Stamme  paa  Stamme  vandret  sønderpaa,  kilende 
sig  ind  mellem  Slaver  og  Kelter,  til  de  tørnede  mod  Romerrigets 
Grænser.  Denne  Skandinaviens  ældste  germanske  Befolkning  kal- 
des „Ooter^^  eller  ,fiøter^'  og  havde  bebygget  Landet  indtil  et 
Stykke  op  i  Mellemsverige  og  det  søndenfjældske  Norge,  da  ^tter 
—  den  anden  Indvandring  —  to  Stammer,  udgik  fra  de  i  Rusland 
tilbageblevne  Germaner  og  kom  til  Norden:  Nordmændene  langs 
Ishavets  Kyster  til  Hålogaland  (senere  Helgeland),  hvorfra  de 
bredte  sig  over  hele  det  norden-  og  vestenQældske  Norge  og 
over  Fjældviddeme  trængte  ind  i  de  søndenfjældske  Dalfører, 
indtil  de  her  mødte  Gøteme,  og  Svierne  over  Alandshavet  til 
Upland,  hvorfra  de  udbredte  sig  i  Mælaregnene,  indtil  ogsaa  de 
stødte  paa  Gøter  sønderpaa.  Begge  disse  Stammer  betragtes  som 
« Nordgermaner »  i  Modsætning  til  de  «« sydgermanske*  Gøter;  de 
ere  den  egentlig  skandinaviske  Race.  Efter  langvarige  Grænse- 
kampe bleve  ved  en  ny  Tilstrømning  af  Stammefrænder  fra  Rus- 
land —  den  tredje  Indvandring  —  Svier  og  Nordmænd  stærke 
nok  til  at  overmande  Gøterne.  Bråvalla-slaget,  omtrent  730,  var 
den  afgørende  Hovedkamp,  og  derefter  udstrakte  de  deres  Herre- 
dømme over  hele  Sydskandinavien  til  Ejderen.  Men  paa  Grund 
af  den  stærke  Blanding  med  sydgermanske  Elementer  i  Gøta- 
landene  og  især  i  Danmark  blev  Folkepræget  her  mindre  rent 
end  i  Svearike  eller  det  vesten-  og  nordenfjældske  Norge. 


♦)  Fyldigst  udviklet  i  P.  A.  Munchs  „Det  norske  Folks  Historie"  Iste 
Dels  1ste  Bind  (Kristiania  1852). 


—  25  — 

Ved  denne  Lære  er  der  i  de  senere  Tider  rokket  saa  stærkt, 
at  den  nu  kan  betragtes  som  opgiven  af  Videnskabsmændene  i 
hele  Norden.  Det  er  blevet  paavist  (af  Normændene  L.  K.  Daa 
og  Eilert  Sundt),  at  intet  større  Folkefølge  kan  have  vandret 
gennem  Ødemarkerne  mellem  det  hvide  Hav  og  Vestfjorden, 
samt  at  Helgeland,  paa  Grund  af  Bygdernes  Beliggenhed,  maa 
antages  at  være  blevet  bygget  søndenfra.  Et  af  Munchs  Argu- 
menter: at  Grave  med  Sager  fi^  den  ældre  Jæmalder  kun  skulde 
findes  i  det  sønden^ældske,  formentlig  gøtiske  Norge,  er  omstødt 
derved,  at  denne  Tidsalders  Grave  endog  hyppigst  ere  fundne 
paa  Vestlandet,  langt  hyppigere  her  end  selv  i  Egnene  om 
Ejristianiafjorden ,  samt  at  de  endnu  findes  temmelig  talrige  i 
Thrøndelagen  og  mod  Nord  indtil  paa  Andøen  (69de  Gr.  n.  Br.)  *). 
Ogsaa  i  Sverige  ere  Gravene  fra  den  ældre  Jæmalder  ingenlunde 
indskrænkede  til  Gøtalandene;  de  findes,  om  end  sparsommere,  i 
Mellemsverige  og  atter  temmelig  talrige  i  det  nordlige  Helsing- 
land.  Stene  med  ældre  B/Uner,  som  efter  Munch  kun  skulde 
findes  i  de  « gøtiske^  Dele  af  den  skandinaviske  Halvø  og  hvis 
med  det  Gotiske  i  Vulfilas  Bibeloversættelse  nær  beslægtede  Sprog 
især  var  ham  et  Vidnesbyrd  om  Folkets  sydgermanske  Nationalitet, 
ere  fundne  baade  i  Upland  og  i  Thrøndelagen.  Endelig,  for  saa  vidt 
han  byggede  særdeles  Meget  paa  sagnagtige  Beretninger,  dem  han 
tog  som  Historie,  om  end  mer  eller  mindre  udsmykket,  er  man 
bleven  klog  paa,  at  paa  slige  Overleveringer  er  det  umuligt  at 
grunde  virkelig  Historie:  de  kunne  kun  lære  os,  hvad  Folk  have 
ment  der  var  foregaaet,  ikke  hvad  der  virkelig  er  foregaaet.  Men, 
medens  Tanken  om  en  Indvandring  nordenfra  er  opgiven,  have 
andre  Lærde  i  Norge  og  Sverige  hældet  stærkt  til  den  Antagelse, 
at  der  ved  Overgangen  fra  den  ældre  Jærnalder  (d.  e.  hvad  danske 
Oldgrånskere  kalde  den  ældre  og  Mellem -Jæmalderen)  til  den 
yngre  Jæmalder  er  foregaaet  en  Indvandring  østenfra,  som  har 
virket  afgørende  paa  Folkeforholdene  i  Norden. 

I  Norge  vise  Oldsagfundene,  ifølge  O.  Ryghs  Vidnesbyid, 
meget  sjælden  Blanding  af  Sager  frti  den  ældre  og  yngre  Jæm- 
alder og  aldrig  « Overgangs/ormer »,  d.  v.  s.  man  finder  ikke  Typer, 
som  i  et  ligne  den  ældre,  i  andet  den  yngre  Jæmalders  Former^ 
og  som  saaledes  kunde  tyde  paa  en  jævn  Overgang.  Heraf  slutter 
han,  at  det  ikke  kan  være  gaæt  saa  helt  fredeligt  til  ved  dette 


*)  O.  Bygh:  „Om  den  ældste  Jernalder  i  Norge"  (Aarb.  f.  n.  O.  o.  fl. 
1889,  især  S.  173  -  174). 


—  26  - 

Kulturskifte;  det  maa  have  været  ledsaget  af  et  Brud  og  snarest 
er  han  tilbøjelig  til  at  tænke  sig  Indvandring  af  et  nyt  om  end 
beslægtet  Folk  som  Grunden  til  dette  Brud.  *)  Ledet  af  særegne 
Forhold  i  Sverige,  har  H.  Hildebrand  ment  nærmere  at  kunne 
bestemme,  hvad  dette  har  været  for  et  Folk.**)  Med  Munch 
fremhæver  han  det  Spring  mellem  de  to  Kulturer,  som  Oldsagerne 
formentlig  røbe,  t.  ex.  Forskellen  mellem  den  ældre  Jæmalders 
'Buespænde»  og  den  yngre  Jæmalders  skaalformede  Spænde, 
mellem  de  to  Tidsalderes  Ornamentik,  i  Særdeleshed  mellem  de 
ældre  og  yngre  Runer  (hvorom  nærmere  nedenfor)  og  Sprogets 
Former  i  de  ældre  og  yngre  Indskrifter,  hvortil  kommer,  at 
Fundene  fra  den  yngre  Jærnalder  ere  langt  talrigere  i  Sverige 
og  Norge  end  i  Danmark,  hvoraf  sluttes,  at  den  yngre  Jærnkultur 
hist  har  havt  sin  egentlige  Hjemstavn.  Nu  er  der  imidlertid  det 
særegne  Forhold,  at  i  Mælaregnene,  især  i  Uplaiid,  er  den  ældre 
Jæmalders  Kultur  afbrudt  langt  tidligere  end  i  Egnene  saavel 
nordenfor  som  søndenfor***).  Heraf  sluttes,  at  en  ny  Stamme  er 
indvandret  paa  dette  Strøg,  nemlig  ^,Svierne'.  Ved  den  ældre 
Jæmalders  Begj^ndelse  vare  sydgermanske  Gøter  indvandrede 
søndenfra,  ad  flere  Veje,  og  havde,  efterhaanden  overmandende 
Bronsealderens  Folk,  bredt  sig  saa  langt  mod  Nord,  som  Oldsag- 
fundene vise,  d.  e.  til  Jæmtland  og  Medelpad.  Senere  vare 
enkelte  mindre  Stammer  komne,  ligeledes  søndenfra,  deriblandt 
Danerne,  som  havde  overvældet  Gøterne  paa  de  danske  Øer  og 
i  Skaane;  ogsaa  disse  synes  at  skulle  have  været  Sydgermaner. 
Men  saa  kom  endelig  Svierne  østenfra,  fra  det  indre  Rusland, 
hvor  de  længe  havde  levet  adskilte  fra  deres  Stammefrænder  i 
det  øvrige  Evropa  og  derved  bevaret  Folkepræget  renere.  De 
satte  sig  fast  i  Upland  og  bredte  først  sit  Herredømme  over  de 
ikke  meget  talrige  Gøter  omkring  Mælaren.  Senere  udstrakte  de 
sit  Herredømme  over  Gøterne  i  Helsingland  og  i  Gøtariget,  un- 
der stadige  Kampe,  som  formentlig  spejle  sig  i  det  oldengelske 
Bjovulfs-kvad.  Tilsidst  droge  Svier  videre  mod  Nordvest  til 
Norge  og  mod  Sydvest  til  Danmark  og  gjorde  sig  overalt  til 
Herrer  i  Landene,  som  saaledes  ble  ve  « skandinaviske  >.  Overalt 
i  Norden  er  Folket  opstaaet  ved  Blanding  af  det  syd-  og  nord- 
germanske Element,    men  i  ulige  Forhold;    renest    skandinavisk 


*)  „Aarb.*'  for  1869,  S.  183—184.  t 

**)  Se  „Svenska  folket  under  hedna  tiden"  (1872,,  især  S.  103-131. 
*♦*)  „Svenska  folket  under  hedna  tiden-*,  S.  112. 


^ 


—  27  —       # 

er  Befolkningen  i  det  sydøstre  Hjørne  af  Upland,  som  slet  ingen 
Grave  har  fra  den  ældre  Jærnalder  og  som  derfor  antages  at  have 
været  folketomt,  da  Svierne  kom  dertil. 

En  tredje  Anskuelse  er  især  gjort  gældende  af  danske  Old- 
granskere  og  Sprogmænd  og  tildels  tiltraadt  af  svenske  og  norske. 
Den  gaar  i  Hovedsagen  ud  paa  Følgende.*) 

Lige  saa  lidt  som  Sten-  eller  Bronsekulturen  er  Jæmkulturen, 
være  sig  den  ældre  eller  yngre,  kommen  til  Norden  gennem  det 
nordlige  eller  mellemste  Rusland,  Oldsager  hørende  til  den  oddre 
Jæmalders  gotiske  (d:  germanske)  Gruppe  ere  i  Rusland  kun 
fundne  i* Nærheden  af  Østersøen  og  maa  langt  snarere  være  førte 
åiåjra  Skandinavien,  end  efterladte  af  Folk,  som  fra  det  indre 
Busland  droge  til  Skanj^inavien.  Oldsager  fra  den  yngre  Jærn- 
alder ere  vel  fundne  i  det  indre  Rusland;  men  de  høre  bestemt 
til  Jæmalderens  senere  Tid  (9de — 10de  Aarhundrede)  og  ere  saa 
udpræget  nordiske,  at  de  nødvendigvis  maa  tilskrives  den  nordiske 
Indvandring,  som  efter  Nestors  Vidnesbyrd  lagde  Grunden  til  det 
gamle  russiske  Rige.  Lige  saa  lidt  kan  der  være  Tale  om  en 
vestlig  Vej;  den  ældste  Jærnkultur  i  Gallien  og  Britannien  er 
dertil  altfor  ulig  den  germanske  og  særlig  den  nordiske.  Lige- 
som Bronsekulturen,  har  Jæmkulturen  fra  Romerrigets  Grænser 
langsomt  udbredt  sig  over  Evropa,  følgende  for  det  Meste  de  samme 
Veje,  som  i  sin  Tid  Bronsekulturen.  En  Hovedstrøm,  maaske 
delende  sig  i  to,  er  fra  Lion- Bugten  udgaaet  over  den  vestlige, 
keltiske  Folkéverden**) ,  en  anden  er  gaaet  over  Alperne  til  de 
germanske  « Barbarer*;  hos  hver  af  disse  det  ikke  græsk-romerske 
EvTopas  Hovedstammer  har  Kulturen  efterhaanden  faaet  et  eget 
Præg.  For  Germanernes  Vedkommende  have  atter  nu  Donau- 
landene været  det  første  selvstændige  Værksted  for  den  nye  Kul- 
tur. Derfra  er  den  kommen  til  Norden,  d.  e.  Landene  syd  og 
nord  for  Østersøen,  og  lidt  efter  lidt  har  den  uden  Indvandringer 
eller  voldsomme  Brud  fortrængt  den  tusendaarige,  nu  hensygnende 
Bronsekultur. 

Først  et  Par  Aarhundreder  efter  Jærnkulturens  fuldstændige 
Sejr  i  Norden  er  der  indtraadt  en  voldsom  Rystelse  i  Folkeforholdene 


*,  Et  Hovedskritt  er  atter  her  J  J.  Woraaaes  tidt  nævnte  Afhandling: 
^Ruslands  og  det  skandinaviske  Nordens  Bebyggelse  og  Kulturforhold,''  i 
„Aarb.  f.  n.  O.  o.  H."  l872. 

**)  Jvfr.  H.  HirUitbrands  „Bidrag  till  spånnets  historia^  i  „Ant  Tidakr. 
for  Sverige"  IV. 


•      —  28  — 

tmnden  for  Østersøen,  som  har  strakt  sine  Virkninger  til  de  skandi- 
naviske Lande  og  givet  det  første  Stød  til  en  særlig  nordisk  FoVæ- 
(fdvikling. 

Tre  Kendsgerninger  maa  herved  fortrinsvis  tages  i  Betragt- 
ning. For  det  første  er  det  mærkeligt,  at,  medens  Nordtyskland 
og  Sydskandinavien,  især  Gotland,  ere  rige  paa  Fund  af  romerske 
Sølvmønter  —  ..Denarer^^*)  —  fra  de  to  første  Aarhundreder  e.  K. 
—  hvilket  tyder  paa  stadigt  Handelssamkvæm  mellem  Norden  og 
Syden  gennem  Mellemevropas  østlige  Floddale  og  folgelig  vidner 
om  rolige  Forhold  — ,  finder  man  forholdsvis  meget  faa  romerske 
Mønter  fra  det  3dje  og  4de  Aarhundrede  og  de  fleste  af  disse  i 
Danmark  —  hvilket  tyder  paa  vestlige  Veje  og  paa  en  Afbrydelse 
af  de  gamle  østligere  Handelsveje.  Forædet  andet  findes  i  Syd- 
sjælland og  paa  nogle  Steder  i  Skaane  en  særegen  Gruppe  af 
Grave  fra  den  ældre  Jæmalder,  Skelet-Orave  har  man  kaldt  dem, 
fordi  de,  i  Modsætning  til  samtidige  Urnegrave  i  det  øvrige 
Norden,  med  Vaaben,  hyppig  sønderbrudte,  indeholde  Skeletter  af 
u  brændte  Lig,  nedlagte  i  stensatte  Kister  med  ikke  forsætlig  øde- 
lagt Gravgods,  hvortil  ikke  hører  Vaaben,  men  derimod  mange 
romerske  og  halvromerske  Sager,  tildels  sjældne  og  prægtige;**) 
ved  Mønter,  fundne  i  disse  Grave,  henføres  de  til  Denartidens 
Slutning.  For  det  tredje  har  man  i  Sønderjylland  og  Fyn  samt 
])aa  Bomholm  i  Moser  fundet  meget  store  Beholdninger  af  for- 
sætlig ødelagte  Sager,  især  Vaaben,  som  bære  Mærker  af  haard 
Strid;  en  Del  Mønter  henhørende  til  disse  Mosefund  vise,  at  de 
maa  stamme  fra  det  4de  og  5te  Aarhundrede,  og  den  sandsyn- 
ligste Forklaring  af  Grunden  til  dem  er,  at  de  nedsænkede  Sager 
ere  indviede  til  Guderne  som  Takoffer  for  vunden  Sejr.***) 


*)  Af  „Denarer"  fra  Augustus  til  Alexander  Severus  (f  S35)  er  der 
paa  Gotland  fundet  over  8200,  paa  Øland  100,  paa  Bomholm  200  og  paa 
Sjælland  400,  men  i  det  øvrige  Danmark  kun  hen  ved  200,  i  det  øvrige 
Sverige  50  og  i  Norge  slet  ingen.  Af  romerske  Mønter  fra  Tiden  mellem 
236  og  395,  de  fleste  af  Guld,  haves  kun  84  i  hele  Norden,  deraf  60  i  Dan- 
mark. (Se  Montelius:  Från  jemåldem.  Coins  I,  S.  1  o.  f.  Jvfr.  H.  Hilde- 
brtmd:  „Svenska  folket  under  hedna  tiden«  (1872)  S.  196. 

**)  Se  særlig  om  dette  Punkt  C.  Engelhardt:  „Klassisk  Industris  og 
Kulturs  Betydning  for  Norden  i  Oldtiden"  i  „Aarb.  f.  n.  O.  o.  H."  1875. 
♦♦♦)  Denne  Forklaring,  som  Worsaae  først  fremsatte  i  sin  Universitets- 
program -Afhandling  fra  1865:  „Om  Slesvigs  eller  Sønderjyllands  Oldtids- 
minder«, støtter  sig  til  en  Række  Vidnesbyrd  fra  Oldtidens  Forfattere  om 
en   saadan   Skik  hos   flere  barbariske  Folkeslag  og  løser  saa  godt  Mos^ 


—  29  — 

Disse  tre  Kendsgerninger  hænge  nu  sammen,  idet  de  have 
en  tielles  Oprindelse,  nemlig  Slavernes  Fremrykning  fra  det  indre 
Rusland,  som  efter  historiske  Vidnesbyrd  har  fundet  Sted  i  det 
3dje  og  4de  Aarhundrede  e.  K.  og  som  jo  først  stansede,  da 
Slaver  havde  besat  Østersøens  Sydkyst  indtil  ind  i  Holsten  og 
længere  sønderpaa  naaet  Elben,  ja  i  Bøhmen  overskredet  denne 
Flod.  Medens  de  tidligere  fulgte  østlige  Handelsveje  mellem 
Norden  og  Romerriget  afbrødes  af  disse  Folkesværme,  ere  — 
ikke  paa  een  Grang,  men  snarere  ved  en  gennem  Aarhundreder 
fortsat  Bevægelse  —  «de  søndenfor  og  maaske  østenfor  Østersøen 
boende  Goter  blevne  forstyrrede  i  deres  gamle  Ro  og  sprængte 
til  forskellige  Sider*,  Nogle  sønderpaa;  Andre  vesterpaa,  atter 
Andre  nordpaa  til  deres  Stammefrænder  i  de  skandinaviske  Lande. 
De  sydsjællandske  Skeletgrave  ere  Minder  om  en  tidlig  indvandret 
<gotisk»  Koloni.*)  Mosefundene  ere  Minder  om  voldsomme  Sammen- 
stød mellem  den  ældre  Befolkning  og  de  indtrængende  Flokke. 
Saadanne  have,  snart  med  Fred  snart  med  Ufred,  slaaet  sig  ned 
paa  forskellige  Steder  af  Norden,  dels  drivende  de  tidligere  Ind- 
byggere længer  norpaa,  dels  selv  søgende  til  hidtil  folketomme 
Egne;  og  saaledefr  ere  for  første  Grang  det  vesten-  og  norden- 
fjældske  Norge,  samt  det  mellemste  og  nordlige  Sverige  blevue 
nc^nlunde  fuldbyggede. 

Ved  nærmere  Overvejelse  turde  den  her  kortelig  fremsatte 
Anskuelse  stemme  bedre  med  de  Iagttagelser,  hvorpaa  H.  Hilde- 
brands Mening  støttes,  end  det  kunde  synes  ved  første  Øjekast. 
Sviernes  Indvandring  skulde  netop  have  fundet  Sted  i  Tiden 
efter  Denar-Perioden;  Worsaae  mener  selv,  at  gotiske  Stammer 
kunne  have  boet  østenfor  Østersøen,  hvor  man  i  senere  Tider  har 
fundet  mange  Sager  fra  den  ældre  Jæmalder,  tildels  forsætlig 
ødelagte  og  nedsænkede  i  Moser,  af  et  Pra^,  der  vel  er  beslæg- 
tet med  det  skandinaviske,  men  dog  kendelig  forskelligt  derfra. 
Heraf  synes  man  ikke,  med  Worsaae,  at  kunne  slutte,  at  disse 
Oldsager  ere  Vidnesbyrd  om  en  fra  Skandinavien  udgaaet  Ind- 
flydelse, men  vel,  at  der  paa  disse  Kanter  har  boet  en  germansk 
Stamme,  der  dog  ikke  er  kommen  did  gennem  det  indre  Rus- 
land, men  langs  Kysten  søndenfra,  og  som  vel  i  Alminddighed 
har  havt  Del  i  den   germanske  Jæmkultur,    men    som   i    denne 


fdndenes  G-aader,   at  den  siden  er  bleven  godkendt  af  de  fleste  nordiske 
Lærde  og  andensteds. 

*)  Engelhardt:  a.  St.  S.  40  o.  f. 


—  30  - 

Udkant/^')  af  samme  Folkeverden  har  udviklet  de  fælles  Typer 
paa  en  noget  særegen  Maade.  Naar  nu  en  saadan  germansk  Kyst- 
befolkning blev  trykket  af  Stammer  —  væsentlig  finske  — ,  der 
vare  satte  i  Bevægelse  ved  Slavernes  Fremtrængen,  og  østfra 
søgte  ud  mod  Havet,  hvorhen  skulde  den  da  snarere  ty,  end  til 
det  ligeoverfor  liggende  Skandinavien  og  helst  til  de  endnu  slet 
ikke  eller  tyndt  befolkede  Mælaregne?  Ej  heller  vilde  det  være 
underligt,  om  en  saadan  Stamme  i  sit  nye  Hjem  en  Tidlang  be- 
varede noget  Særeget  i  Smag  og  Sæder,  som,  naar  det  smeltede 
sammen  med  den  tidligere  beslægtede  Kultur,  virkede  modifi- 
cerende paa  den  følgende  fælles  Udvikling.  Men  herfra  er  rigtig- 
nok et  stort  Spring  til  den  Antagelse,  at  disse  Svier  skulde  have 
hørt  til  en  egen,  nordlig  Hovedgren  af  hele  Folkestammen  og 
ved  at  overvælde  den  tidligere  Befolkning  overalt  i  Norden  have 
givet  hele  den  yngre  Jæmalder  i  Norden  sit  Præg.  Dette  vilde 
kun  være  troligt,  dersom  man  i  de  Lande,  hvor  samme  Stamme 
tidligere  skulde  have  boet,  kunde  paavise  i  det  Mindste  Spirerne 
til  den  Sniagsretning,  der  blev  raadende  i  den  yngre  Jæmalder; 
men  Sligt  er  der,  hidtil  i  alt  Fald,  ikke  fundet  Spor  til,  være 
sig  i  Østersølandene  eller  i  det  indre  Rusland. 

Polkeudviklingen  i  Norden  under  Hedenold  maa  herefter  i 
det  Hele  opfattes  saaledes.  Ved  den  ældre  Jærnalders  Begyn- 
delse udgjorde  Germanerne  endnu  væsentlig  ét  Folk.  Saa  kom 
Folkevandringen,  allerførst  Slavernes  Fremtrængen  og  kastede  en 
stor  Del  af  de  søndenfor  og  østenfor  Østersøen  boende  Germaner 
over  til  de  skandinaviske  Lande,  og  fra  nu  af  hegyadte  hos  denne 
Nordens  germanske  Befolkning  et  mere  og  mere  særeget  Folke- 
væsen at  udvikle  sig,  det  nordiske  i  Modsætning  til  det  tyske. 
Forbindelsen  med  de  øvrige  Germaner  blev  ingenlunde  afbrudt. 
Men  mer  og    mer    gik  Udviklingen    i  Norden    sine    egne  Veje, 


*)  Ere  end  den  Slags  Gisninger  ved  megen  Misbrug  komne  i  Vanry, 
kan  man  dog  herved  ikke  godt  undgaa  at  tænke  paa  Tacitus'  „Svioner'*. 
Han  siger,  at  de  bo  „ude  i  Havet",  ikke  hinsides  Havet,  og  nævner  „Esty- 
eme"  som  deres  Naboer.  „Svierne"  skulde  jo,  efter  Hildebrands  Mening, 
paa  Tacitus'  Tid  endnu  ikke  have  boet  paa  skandinavisk  Grund  Mon 
det  da  er  altfor  vildt  gættet  at  søge  deres  tidligere  Boliger  paa  Øerne  ved 
Estland?  Dertil  kommer,  at  en  Mængde  germanske  Ord  paa  et  me- 
get gammelt  Trin  af  den  „gotiske"  (o:  germanske)  Sprogklasses  Udvikling 
ore  komne  ind  i  finske  Dialekter,  og  at  netop  de  østHgere  røber  et  meget 
gammelt  Naboskab  mellem  Finner  op  Germaner.  Dr.  V.  Thomsen:  „Den 
gotiske  Sprogklasses  Indflydelse  paa  den  finske". 


—  31  — 

indtil  den  paa  en  Tid,  da  de  øvrige  Gfennaner  vRve  blevne  Kristne, 
medens  Nordboerne  endnu  vare  Hedninger,  m.  a.  o.  i  den  yngre 
Jæmalder  viser  sig  aldeles  selvstændig  og  særegen  nordisk.  De 
Vendinger,  gennem  hvilke  Kulturen  efterhaanden  antog  nye  Skik- 
kelser, vare  da  ikke  Pølger  af  nye,  <nord-germanske»  Folke- 
bestanddeles Indtrængen  udenfra,  men  af  nye  Kræfters  Opdukken 
indenfor  det  nordiske  Folkeoraraade.  Det  er  meget  muligt,  at 
Kulturlivets  Spirepunkter  have  kunnet  flytte  sig  fra  en  til  en 
anden  Del  af  Norden.  Men  ligesom  Nordboerne  i  denne  Periode 
have  arbejdet  \ndere  paa  egen  Haand  med  de  Livstanker,  der 
oprindelig  vare  fælles  for  alle  Germaner,  saaledes  er  paa  den 
anden  Side  dette  særlig  nordiske  Kulturarbejde  og  dets  Frugter 
det  nordiske  Folkeslags  Fælles-Fjje. 

Om  denne  Grundbetragtning  holder  Stik,  eller  om  Kends- 
gerningerne modsige  den,  ville  vi  faa  Lejlighed  til  at  se  i  det 
Følgende,  idet  vi  efterspore  Ytringerne  af  Nordboernes  Aandsliv 
gennem  Hedenold.  Her  kunde  endnu  det  Spørgsmaal  synes  at 
paatrænge  sig:  hvor  var  Nordens  Sydgrænse  fra  den  Tid  af,  da 
det  begyndte  at  blive  et  selvstændigt  Led  af  den  store  ger- 
manske Folke  verden?  Det  vil  dog  være  rigtigst  at  gemme  Drøf- 
telsen af  dette  Spørgsmaal,  der  hænger  nøje  sammen  med  det 
om  Nordboernes  Stammeforhold  til  Engelskmændene,  indtil  vi 
have  undersøgt  Sprogforholdene,,  fordi  vi  netop  af  disse  maa 
hente*  den  vigtigste  Hjælp  til  begge  Spørgsmaals  Besvarelse.  Li- 
den vi  give  os  i  Færd  med  Sproget,  maa  vi  imidlertid  kaste  et 
Blik  paa  Nordboernes  Industri  og  Konst  —  for  saa  vidt  der  kan 
tales  om  Konst  i  denne  Periode  —  og  se,  hvad  vi  deraf  kunne 
lære  om  deres  Evne  til  selvstændig  Opfindelse,  deres  Arbejds- 
dygtighed og  deres  Smag,  hvori  jo  altid  til  en  vis  Grad  Sindets 
Grundstemning,  altsaa  en  Side  af  Aandslivet  spejler  sig. 


II. 


Industri  og  Kunst 


Efter  den  stille  Tid,    under    hvilken  Bronsen  (d.  e.  Broni^e 
sammensat  af  Kobber  og  Tin)  lidt  efter  lidt  afløstes  af  Jæm  som 


—  32  — 

Hovedmetal,  fulgte  en  Tid,    hvis  Efterladenskaber  vise  overvæl- 
dende Paavirkning    udeufra,    især  fra  to  Sider*).       Dels  er  der 
romersk  Arbejde,  øjensynlig  mest    fra  Higets  Provinser:     Vaser, 
Kedler,  Æsker,  Kaisseroller  med  tilhørende  Sier,    alt    af  Bronse 
(d.  e.  sammensat  af  Kobber  og  Zink),  smaa  Billedstøtter  af  Bronse 
(f.  Ex.    en  Venus  fra  Fyn,    en  smuk  Juno  fra  Øland)**),    Glas- 
bægre af  flerehaande  Former  og  Arbejde,    deriblandt  de  maarke- 
lige,  i  nogle  sjællandske  Skeletgrave  fundne  Kar  med  indbrændte, 
&rvede  Billeder,    hvortil  ingen  Sidestykker  haves  andenstedsfra; 
en  Del  af  disse  Sager  bære  latinske  Indskrifter,  som  angive  Fa- 
brikantens, Ejerens  eller  Giverens  Navne,  t.  Ex.  »Ael.  Aelianus« 
paa    en  Skjoldbule    fra  Thorsbjerg    Mose    i  Sønderjylland,    »Ni- 
gellio«,  »Disavcus«  paa  to  i  Fyn  fundne  Stykker,  »Banvici«  paa 
en  Sværdklinge  fraValders,  »Libertinus  etAprus  curatores  posu- 
erunt«  (L.  og  A.,  Værger  —  neml.  Tempelværger  —  have    sat 
den)    paa    en  Kedel    fra  Hedemarken,    )»Apollini  Granno  donum 
Ammilius  Constans  pont.  tempi,  ipsius«  til  Apollo  Grannus  —  en 
i  de  keltisk-romerske  Lande  dyrket  Lægegud  —  Gave  jfra  A.  C, 
hans  Tempels  Forstander)    paa  en  meget    smuk  stor  Bronsevase, 
funden  i  Vestmanland.      Dels  er  der  Spor  af  en  anden,    »barba- 
risk« Kultur,  der  heller  ej  syntes  at  have  hjemme  i  Norden,   da 
den  slet  ikke  ligner   den   forudgaaede  Bronsekultur.     Engelhardt 
kalder  den  ^otisk^  og  tilskriver    den  Stammer  af  germansk  Æt, 
der  udenfor  Norden  have  tilegnet  sig  og  paa  deres  egen  Vis  om- 
dannet romerske  Former.       Herhen    høre  Armbaand  og  Finger- 
ringe af  Guld  eller  Sølv,  endende  i  stivt  antydede  Ormehoveder, 
Buespænder    af  den  ældste,    simpleste  Form,    Sølvbægre  (t.  Ex. 
fra  Himlingøje  i  Sjælland)  og  Beslagstykker  med  drevne  Figurer 
af  Mennesker  og  Dyr    aldeles  i  sanmie  Stil    som  Billederne  paa 
de    to    navnkundige    sønderjyske  Guldhorn,    damascerede  Sværd, 
Sølvhjælraen  fra  Thorsbjerg  Mose,  der  rimeligvis  har  sit  oprinde- 
lige Forbillede  i  Østerland,  ogsaa  nogle  Indskrifter,  indeholdende 
»barbariske«  Navne  med  latinske  Bogstaver    og    tildels    latinske 
Endelser    (t.  Ex.  »Tasvit«,    »Riccus«,    »Cocillus«   paa  Sværd  fra 
Nydam  Mose  i  Sønderjylland  og  Vimose  i  Fyn). 

Samtidig  med  denne  dobbelte  Paavirkning  udenfra  ere  Spo- 


*)  C.  Engelhardt:  „Klassisk  Industri"  o.  s.  v.  i  Aarb.  f  n.  O.  o. 
H.  1875. 

**)  C.  Engelhardt:  „Komerske  Statuetter  og  andre  Kunstgenstande 
fra  den  tidligere  nordiske  Jæmalder"  i  Aarb.  f.  n.  O.  o.  H.  1871. 


\ 


■  33  - 


rene  af  indenlBiidsk  Tilvirkning  og  Stil  nipgnt  8vage.  Men  paa 
Grundlag  af  de  fremmede  Mønstre,  maaské  ogsaa  gamle  Minder 
fra  Bronsealderen,  udvikler  sig  en  indenlandsk  Industri  og  sær- 
egen  Smag.  først  i  Samklang  med  Kulturen  hos  de  øvrige  Ger- 
maner, siden  efterhaanden  antagende  et  mere  og  mere  selvstfFiidigt 
PrcBg,  indtil  den  i  den  yngrf  Jæmalder  viser  sig  som  cdene  tior- 
dwtt.  Dette  skal  kortelig  eftervises  i  nogle  Rækker  af  Typer, 
der  dog  kun  maa  betragtes  som  Exetnpler,  idet  væsentlig  den 
samme  Udvikling^ng .  vil  kunne  panviwes,  om  end  mindre 
iajnefaldende,  ogsaa  i  de  andre  Slags  Frembringelser. 

Vi  tage  først  Srærdfomierae  i  Øjesyn.  Bortset  fra  det  korte, 
evsggede,  stundom  lidt  krumrj-ggede  Sax . ,  der  aldrig  ei'  fundet 
med  Haandtag,  og  som  er  temmelig  ens  gennem  hele  .Ta'rn alderen, 
er  det  lange,  lige,  ofte,st  tveaiggede  Slngsixsrd  —  Gennaneme,'*  eget 
Vaaben  —  det,  man  nærmest  tænker  pau  ved  <.)rdet  Sværd.  Det  er 
ofte  fundet  med  Haandtag,  Sviprdet«  mest  særtegnende  Del;  i 
dettes  skiftende  Skikkelser  er  det  især,  at  man  kan  iagttage  l'd- 
liklingen.  De  liosstaaende  Tegninger  forestille  Sværd hjnlt er. 
fundne  i  Norden,  fra  Jæninldfrcns  tre  Tidsrum. 


Tegningerne  a.  og  b.  tilhøi'e  den  ældre  .Ja>rnalder,  sualedos 
som  den  kendes  fra  Mosefun<lene.  Den  første  Type,  rimeligvis 
den  ældste,  er  den  kostbarere;  Hjaltet  er  stundom  klædt  med 
Salv  eller  g]ort  afBronse.  Den  anden,  vistnok  noget  j-ngre  Type, 
er  simplere:  Grebtungen  er  stukken  op  gennem  tre  Træklodser. 
den  Bverste  fastholdt  m^d  en  liden  Knap  eller  Plade  paa  Enden 
af  Grebtungen,     Dette  Sværd  er  fielleg-germanfk ;  thi  det  er  hyp- 


—  34  — 

pig  fundet  overalt,  hvor  Germaner  have  levet  (sædvanlig  uden 
Træklodserne,  som  jo  i  Keglen  ville  være  raadnede  bort,  men 
kendeligt  paa  Greb  tungens  Form),  og  det  har  holdt  sig  gennem 
Mellemjærnalderen,  fra  hvilken  Exemplarer  ere  fundne  i  Tysk- 
land, Frankrig  og  England*).  Til  Slutningen  af  Mellemjærn- 
alderen (omtr.  500 — 700)  hører  den  i  Tegningen  c.  fremstillede 
Form,  der  kun  er  en  Udvikling  af  den  foregaaende:  i  Stedet  for 
de  to  runde  Træklodser,  der  tjente  som  Parerskive  og  Klodde, 
er  der  kommet  to  Sæt  aflange  tynde  Plader,  der  have  været  for- 
bundne ved  smaa  Stifter,  og  hvis  Mellemrum  har  været  udfyldt 
med  en  Træskive;  og  Knappen  paa  Spidsen  af  Grebtungen  har 
udviklet  sig  til  en  pyntelig  svajet  Trekant,  stor  nok  til  at  kunne 
udsmykkes  paa  forskellig  Maade :  en  saadan,  i  Bohus  Læn  funden 
Knap  er  helt  af  Guld  med  Granater;  paa  et  prægtigt,  i  Ultuna 
i  Upland  fundet  Sværd  er  den  prydet  med  Ormeslynguinger. 
Sidestykker  ere  fundne  i  Danmark  og  Norge,  saa  vel  som  i  Eng- 
land, derimod,  saa  vidt  vides,  ikke  andensteds.  Typen  er  altsaa 
i' H gel sic  nordisk.  Endelig  kommer,  øjensynlig  ved  en  Simplification 
af  nysnævnte  Form,  det  særlig  nordiske  Vikingesværd  <,  den  yngre 
Jærnalders  mest  særtegnende  Vaaben  (dj.  Alt  er  sværere  og 
solidere.  Ligesom  Klingen  er  længere,  bredere  og  tykkere  end 
for,  saaledes  ere  de  to  Dobbeltskiver  blevne  til  to  tykke  Tvær- 
stykker :  en  ordentlig  Parerstang  og  en  dygtig  Klodde  —  en  tre- 
kantet eller  halvrund,  stundom  udtakket  Klump.  Det  kan  være 
et  tarvelig  udstyret  Vaaben,  idet  det  Hele  kan  være  udhamret 
af  et  eneste  Stykke  Jærn  uden  ringeste  Prydelse;  men  der  fin- 
des ogsaa  prægtige  Hjalter,  hvor  Klodde  og  Parerstang  ere  klædte 
eller  indlagte  med  Guld  eller  Sølv;  en  Parerstang  har  man  fun- 
det helt  af  Sølv.  Hvor  som  helst  denne  Slags  Sværd  ere  fundne 
udenfor  Norden,  vise  Fundforholdene,  at  vi  kun  have  med  nor- 
diske Vikingers  Efterladenskaber  at  gøre,  ikke  med  vedkommende 
Landes  egne  Frembringelser*). 

En    anden  Række  —  eller    andre  Rækker   —  Typer    frem- 
byder vore  Forfædres  mest  brugte  Smykke :  Spaudef, 


*)  Se  f.  Ex.  „Mémoires  de  la  commission  des  antiquités  du  departe- 
ment Cote  d'Or,  tome  V,  pi  II,  fig.  1.''  —  Lindenschmidt:  „l)ie  Alter- 
thiimer  unserer  heidnischen  Vorzeit.**  iste  Bind  VI,  7  fig.  3.  —  lioach 
Sintlh:     „Inventorium  sepulchrale'*    pi.  XIV,  tig    6. 

*)  Se  /.  ./.  A.  Wor.'iaae.s  Afhandling:  „De  Danskes  Kultur  i  Vikinge- 
tiden^ i  „Fra  Videnskabens  Verden"  for  1874,  S.  38. 


—  35  — 

Der  er  først:  „Buespændet".  Den  romerske  •Fibiéat  —  en 
Bejle  med  et  Tværstykke  for  oven,  i  hvilket  Naalea  var  gjort 
fflat,  og  forneden  en  Spida,  under  hvilken  en  Holk  eller  Hage 
til  at  lægge  Naalens  Ende  i  —  tilegnedes  tidlig  af  Germmienie. 
Af  de  tre  nedenfor  afbildede  Former  viser  a  en  af  de  simpleste 


T 


Typer  fra  den  oeldre  Jernaider.  Stykket  er  fundet  paa  Gotland; 
men  lignende  haves  fra  hele  det  øvrige  Nordevropa,  og  Formen 
holdt  sig  langt  ned  i  Tiden  ved  Siden  af  nyere,  af  den  selv  ud- 
i-iklede  Former,  En  Saadan,  paa  et  tidligere  Trin,  er  det  med 
bemærkede  i  det  sydvestlige  Tyskland  fundne  Stykke:  T\'ærstan- 
gen  rtf  voiet  til  en  halvrund  Plade,  Bøjlen  er  bleven  bred  og 
puklet  og  dens  nederste  Del  udvidet  til  en  foroven  afstumpet. 
Linse,  endende  i  et  D)Tehoved.  Skjøndt  Pladerne  ere  pjutelig 
udgravede  og  dækkede  med  Plader  med  drevne  Pigurer,  ger  denne 
Ponn  dog  et  noget  tungt,  lige.'^om  ufuldbaaret  Indtryk.  Paa  andre 
Spænder  fra  Evropas  Fastland  er  Overstykket  firkantet  (t.  Ex. 
det  ved  sin  Bnneindskrift  navnkundige  Chamay-Spænde  fra  Bour- 


—  36  — 

gogne);  men  Formen  er  dog  her  endnu  tung  —  og  videre  synes 
man  ikke  at  være  kommen  paa  Fastlandet.  Des  større  og  mang- 
foldigere nuanceret  fremtræder  Buespændet  fra  Mdlemjcernalderen, 
Tegningen  c  \'iser  denne  Form,  ingenlunde  i  noget  særdeles  stort 
Exemplar  —  man  har  dem  af  8 — 9  Tommers  Længde — ,  men  i 
sin  rigeste  Udvikling.  Stykket,  som  er  fundet  i  Danmark,  er 
helt  dækket  med  en  Sølvplade.  Den  firkantede  Form  af  Over- 
stykket  synes  at  være  overvejende;  Fladerne  ere  rigt  smykkede 
med  Snirkler,  der  begynde  at  antage  Orraeskikkelse ;  Kanterne 
ere  udtakkede  eller  løbe  ud  i  Dyrehoveder.  Denne  Form  er  egen 
for  Norden  og  England,  særlig  dog  netop  for  de  Landskaber,  der, 
ifølge  Bedas  Fortælling  toges  i  Besiddelse  af  Anglerne*),  hvor 
den  findes  i  mangfoldig  nuancerede  og  særdeles  kostbare  Exem- 
plarer.  Paa  Gotland,  hvis  Industri  har  mange  Særegenheder, 
er  der  sædvanlig  midt  paa  Bøjlen  anbragt  en  rund  Skive,  som 
ganske  skjuler  den. 

Buespændet  har  fortrinsvis  tjent  til  at  holde  Kappen  sam- 
men. Til  lettere  Brug  har  man  havt  forskellige  Slags  mindre 
Spænder  —  det  lille  ruiide  Spænde,  det  langstrakt  trekantede 
Bæltespænde  med  Ring  og  Tofn,  c^et  firkantede,  undertiden  me- 
get store,  flade  Bæltespænde,  som  alle  ere  mer  eller  mindre  fæl- 
les-germanske eller  dog  nordisk-engelske.  Til  Brystsmykke  an- 
t^ages  det  store  Skivespænde  at  have  tjent,  som  i  Englaud  er  sær- 
eget for  Gravene  i  Kent**),  men  som  foruden  i  Norden  ogsaa 
findes  andensteds.  Aldeles  eget  for  Norden,  men  hyppigst  fun- 
det i  Danmark  er  et  stoit  smukt  Spænde  af  gennembrudt  Ar- 
bejde, hvor  en  Ring  af  smaa  Skiver  omslutter  et  Kors,  der  ser 
ud  som  to  over  hinanden  lagte  S'er,  .—  i  afrundet  Form  det 
gamle,  over  hele  Verden  udbredte  religiøse  S}'mbol,  som  man 
har  kaldt  Hagekorset  og  som  man  tidligere  har  antaget  for 
Thors  Hammertegn,  men  som  rigtigere  henføres  til  Odin  ***) ; 
stundom  bestaar  et  saadant  Spænde  af  Korset  alene,  uden  Ring. 
Alle  disse  Former  maa  endnu  henføres  til  irellemjærnalderen,  i 
hvilken,  som  man  ser,  de  nordiske  Spænder,  ved  Siden  af  Grund- 


*)     Østangel,  Mercia  og  Northiim])erland      Se   Eoach  Smith:    Invent. 
sepulchr.    S.  XHI-XIV. 

**)     lioach  Smith   paa    det   nys  anførte  vSted:    „One  of  tlie  most  con- 
spicuous  features  ist  the  richly  ornamentcd  circular  fibula.'* 

***)     Se    Muller:    „Religiøse    Symbolor"*    (Vid.   Selsk.   8kr.  5te    Række 
hist.-phil.  Afd.  8die  Bd.  S.  126  jfr.  S.  121). 


-  ">  •..• 


—  37  — 

overensstemmelseD    med   den  øvrige    germanske    Verden,    særlig 
med  England,  dog  alt  hare  sine  Egenheder. 

I  den  yngre  Jcertialder  træde  helt  andre,  for  Norilen  aMdes 
særegne  Spændeformer  frem,  navnlig  det  store  sSkaalspaande- , 
eom  utvivlsomt  har  traadt  i  Stedet  for  Bueapændet  som  Uiddel 
til  at  sammenholde  Kappen.  Dette  er  en  af  Hovedgrundene, 
hvorfor  man  har  ment,  at  den  yngre  Jæmalders  Kultur  maatte  . 
være  bragt  til  Noi-den  af  en  egen  Folkestamme  —  Sveeme  ifølge 
H.  Hildebrands  Mening,  Men,  medens  man  ingensteds  udenfor 
Xorden,  særlig  ikke  i  Fundene  fra  Rusland,  har  kunnet  spore 
Oprindelsen  til  denne  Spændefonn,  findes  Spiren  til  den  inåen- 
for  Norden,  allerede'  i  Mellemjæmalderen  og  overalt  i  Norden, 
ej  engang  hyppigst  i  det  gamle  Svearike.  Det  er  et  Udet,  aflangt, 
stcerkt  hvcdvet  Spænde,  med  Baandslyngninger  udgravede  paa 
Overfladen  —  se  hosstaaende  Tegning  a. 


V. 

Herfra  stammer  ejensynlig  ået  store  Skaalsjxende  (h.),  som  i  saa 
paa^dende  Grad  udmærker  Pundene  fra  den  yngre  Jærnalder. 
Formen  er  den  samme,  men  Stykket  er  blevet  meget  stmre,  de 
indgrnvede  Baandslyngninger  ere  blevne  til  en  særskilt  paanittet 
Dækplade,  ofte  af  gennembrudt  Arbejde,  forestillende  Ormealyng- 
ninger,  Dyrehoveder  ■  mangfoldig  Vrimmel  og  andre  Figurer. 
Hvor  dette  Spænde  findes  udenfor  Norden,  er  det  Tegn  paa 
Nordboers  Ophold,  og  det  Samme  gælder  om  det  ligeledes  fælles- 


—  38  — 

nordiske  til  den  yngre  Jæmalder  hørende  lille  MøverUadformedf* 
Spænde,  saa  vel  som  om  de  særeget  gotlandske  ,,Z?aa^e"-Spænder 
og  .jDyrehoveder^^,  et  aflangt  Spænde,  der  forestiller  et  Dyrehored 
med  meget  bred  Snude. 

Lad  08  tilsidst  betragte  den  Slags  Udsmykning,  som  man 
har  kaldt  Ormeslyngninger  (»Slangebaand^,  » Dragesnoninger <). 
Da  de  træde  overvældende  stærkt  frem  i  den  yngre  Jæmalder, 
har  man  ogsaa  i  dem  villet  se  en  Virkning  af  en  ny  Stammes 
Indvandring  og  Sejr  over  den  ældre  Befolkning.  Men  ogsaa  her- 
til kunne  Spirerne  findes  ikke  udenfor  Norden,  men  i  Norden 
selv,  i  alle  Dele  af  Norden,  og 'i  de  forudgaaende  Tidsrum. 

Alt  i  Bronsealderens  Slutning  optræde,  som  tidligere  omtalt, 
springende  Orme.  Fra  den  ældre  Jæmalder  har  man  paa  mose- 
fundne Spydstager  en  pyntelig  indridset  Prydelse,  der  sædvanlig 
bestaar  i  Baand,  slyngede  om  hverandre;  men  nu  og  da  ende 
Baandene  i  tydelig  tegnede,  gabende  Hoveder.  I  Mellemjæm- 
alderen  antage  Filigransnirkleme  paa  Metalsager  mer  og  mere 
Skikkelsen  af  Orme.  Der  er  ingen  væsentlig  Forskel  mellem 
disse  Figurer  og  dem  paa  flere  i  Mælaregnen  fundne  Sager,  bl.  A. 
et  Sva^rdskede- Beslag  fra  Sedermanland ,  en  Sværdknap  og  en 
prægtig  Skjoldbule,  hørende  til  det  rige  Ultifna-Fund.  Paa  det 
tidligere  (S.  35,  Fig.  c.)  afbildede  Buespænde  af  Sølv  fra  Danmark 
ser  man  ligeledes  Ormene  i  Færd  med  at  blive  levende  baade 
paa  Overstykket  og  paa  Kanterne  af  Nederstykket.  Endelig  i 
den  yngre  Jæmalder  ser  man  dem  overalt:  paa  Vaaben,  paa 
Spænder  og  andre  Smykker,  paa  udskaaret  Træværk,  paa  Rune- 
stene. De  blive  nu  hyppig  til  Drager  med  en  t}-kkere  Midtkrop 
og  med  2  Ben  og  Kløer,  som  de  spænde  hverandre  med  i  Livet, 
mens  de  bide  sig  selv  eller  deres  Kammerater  i  Halen*) 

Langt  ned  i  Middelalderen  vare  Ormeslyngninger  en  Yndlings- 
prydelse:  paa  Kirkedøre  og  Dørstolper,  paa  Møbler,  Redskaber, 
Smykker  o.  s.  v. ;  men  herom  ville  vi  senere  faa  Lejlighed  til 
at  tale. 

I  de  tre  her  omhandlede  Rækker  af  Typer:  Sværdene,  Spæn- 
derne og  Ormeslyngningeme,  kan  man  altsaa  iagttage  den  samme 
Udviklingsgang.  Fra  fæUes-germaa^kc  Grundmotiver  voxer  det 
særlig  hordiske  mere  og  mere  ud,  og  det  sker  ,ved  en  jævn  Over- 
gang, hvori  hele  Norden  har  Del,  saa  at  det  særlig  Nordiske  til- 


*)    Et    smukt  Exemplar   fra  Danmark    er   den   for    nogle  Aar   siden 
fundne  Øxe  fra  Mammen-Graven  ved  Viborg.    Se  Aarb.  f.  n.  O.  for  1869. 


—  39  — 

Uge  viser  sig  som  /fp/Zes-nordisk.  Unægtelig  møder  her  en  under- 
lig Kendsgerning.  Fundene  fra  den  yngre  Jæmalder  ere  tiliffe 
talrigere  i  Sverige  og  isæi'  i  Norge  end  i  Danmark,  i  Norge 
alene  dobbelt  saa  mange  som  i  hele  det  øvrige  Norden.  Hvad 
er  Grunden  hertil?  Ere  i  hin  Danernes  vældigste  Kæmpetid 
alle  velstaaende  Mænd,  de  i  hvis  Grave  man  netop  kunde  vent«* 
at  finde  Tidens  fortrinligste  Efterladenskaber,  vandrede  ud  for  at 
dø  i  fremmede  Lande*)?  Eller  er  Grunden  den,  at  den, hedenske 
Kultur  holdt  sig  saa  meget  længer  i  Sverige  og  Norge  end  i 
Danmark,  saa  at  den  hist  fik  Tid  til  at  afpræge  sig  i  ulige  flere 
Genstande?  Eller  skal  man,  hvad  Worsaae  ant\'der  i  sin  Med- 
delelse  om  Mammen-Fundet  (^Aarb.^  for  1869,  S.  210),  tro,  at 
en  overvejende  Del  af  de  danske  Grave  fra  den  yngre  Jæm- 
alder, ■  ere  at  søge  nogle  Alen  nede  i  Jorden,  ligesom  Tilfældet 
var  med  Mammen-Graven,  og  at  følgelig  mange  Oldsager  ligge 
gemte  endnu  i  Jorden,  hvor  Ingen  kan  søge  dem,  fordi  Højene, 
der  betegnede  Stederne,  i  Tidens  Løb  ere  sløjfede?  Ingen  af 
disse  Forklaringer  synes  fuldt  tilfredsstillende.  Man  maa  dog 
ristnok  antage,  at  Periodens  ejendommelige  Kultur  og  Smag 
virkelig  har  været  kraftigere  tilegnet  og  udviklet  hinsides  Katte- 
gat og  Nordsøen.  Men  deraf  følger  ikke,  at  den  ør  opstaaet  der, 
eller  at  Danerne  ikke  havde  Del  i  den,  eller  at  den  i  Danmark 
raaatte  brvdes  med  en  anden,  ældre  Kultur.  Hvad  der  i  Dan- 
mark  ej'  fundet  af  Sager  fra  den  yngre  Jærnalder,  viser  noksom, 
at  Datidens  Danske  hverken  i  Konstfærdighed  stod  tilbage  for 
eller  i  Smag  adskilte  sig  fra  deres  Frænder  længere  nordj)aa. 

Man  har  været  temmelig  enig  om  at  beti'agte  Smagsu<lvik' 
linge)i  i  Hedenold  som  »Tilbagegang  .  Vist  er  det,  at  der  var 
mere  umidddhar  Harmoni,  mere  Pynieliglied  og  Finhed  i  den 
ældre  og  tildels  Mellemjærnalderens  Former;  men  lige  saa  vist 
er  det,  at  Livskraften  stiger,  indtil  den  i  den  yngre  Jærnalder 
synes  at  svulme  ud  i  overstrømmende,  overmodig  Fylde.  Hvil- 
ken vældig  Arm,  hvilken  fnysende  Kamplyst  har  der  ikke  hørt 
til  at  svinge  det  frj^gtelige  Vikingesværd,  hvis  Klodde  alene  var 
nok  til  at  knuse  Panden  j)aa  en  Mand,  eller  til  at  tumle  den 
store  bredbladede  »danske  Øxe,  Engelskmændenes  og  Fransk- 
mændenes  Rædsel!     De    tidligere  Tiders    lettere   Vaaben    synes 


*)  At  Danerne  havde  en  endnu  større  Del  i  Normannertogene,  end 
man  hidtil  har  antaget,  har  J.  C.  H.  H.  Stenstrup  vist  (,Jndledn.  i  Nor- 
mannertiden"). 


\wMmm,  mabrjt  :nr  miL^ser^ 


.ipf>  ianMøi  *Hasuis  3Utt  aar?  ir»ir:  <^  'Hbcul  sia^  "TT-lin^Tt  Isi- 
-r^k  -HMl  «!▼  'i«  3C#rs&^  eller  ^cbrmso?  &]>>!S|MBn^.     < 
-.ii**ii  jawr  fra  i^  Siiei#f^<r\.cV   :] 
fyremUL     I  ??c#Hi»»c  for  ^kfjucHLOit^  JEA^i!:«ci>aie^  -ic  xxiC3isiusBfik<e  F> 

■'^o^tuW^r   nxi    ne    isat    ^wtiT^ni«*    ^^c    -b.    -«i*ii    5crra»s^  Ont, 

*  *  -  ___  — 

rf  *  -         "»  ^ 

>«'  ^/trt^  Drr   i-rjj^isr  Kane  ell«"  Lci?^?«.  ii^^oi*.  £ixetske.  Be«* 

^irx>r      Orm*  *IjTL2«r  >i^  om  iT-r»2&ire  oc  biiie  iin^ritti?^, 

izuv^^atm  <^     I>t  er.    se«  oei  hin   T>i<  Me^u^es^k«'.  iw-  kcede 

*^/>niwd*  til  Dkødms  Gcsoebod.  rwecste  gI  Alt>i  *:  feine  X<«?et 
f^^r  (>]^.  ^  kunde  minde  dem  om  Livets  fiisrliee,  4^itmoikå$it 
Ma«r^.  M^tii  alt  d<=-r:e  er  ingenlunde  iisketr;  iti  Symiaecness 
lyj-r  ^T  tiL»t^^  i  <"»nir.:n^ei:  af  Fiir^reme.  rcdo^  :  >tor  Stramt 
'.^.  ^azL,  sKt  d^t  iLeaiie  Benrad  er  ov^rki«dt  af  Lirei^  &v>dise 
FvKl^,  HannoLi  er  der.  men  •»■^rttVfrt^*!r,  <ora  OjCrfKnir^  af  E^ 
V/T-aftsM^T  IMtl  nordiske  LhTtaznentik  srarer  h^^red  n^e  til  dem 
r^/T'iwk^  Digtning«  Væ«en. 

MziA  har  længe  ikke  rillet  tro.  at  de  ridt  mecet  ént  udførte 
Arr^ejd^irT  fra  Norden*  Hedenold  vare  nui^ H<ami;Åi  Ariey.^,  Det 
e^r  dog  en  Selvfolge.  at.  naar  en  vis  Gruppe  af  Oldsager  fortrins 
ri*  findes  i  Xorden.  ja  maaske  endoe  udelukkende  ps*a  et  vist 
^Jnjraade  indenfor  Norden  t.  Ex.  de  særlig  gotlandske  Spænder, 
•taa  maa  de  være  forarbejdede  i  Norden:  thi.  vare  de  indferte 
arjden«tedirfni.  maatte  man  snarest  tinde  dem  der.  Men  flere  Siags 
af  di  ve    ut^-ivlsomt    hjemmegjorte  Frembringelser    vise    saa    stor 


*;  Et  uiUuifrk*-.*.  Exemp^i  er  den  nederste  Medailion  paa  den  i  det 
f\ikri*kH  oldnordi%k«r  Ma^eani  opstillede  Kirkedør  fra  Valihjofstad  p^A  Is- 
l»fid  )m;  Wor^JUfrt  Afbildninj^er  o.  «.  v,  [1^^]  Fig  388  .  hvor  fine  Drmger, 
njiuiutsinnk  ftill^de  mod  iiv*;randre.  om«pænde  hverandre  med  Kloeme  og 
^id^  <ii(f  M'Iv  {  Hsålen, 


—  41  - 

Konst&Drdighed,  at  der  ikke  er  Grund  til  at  forudsætte  fremmed 
Oprindelse  ved  andre  Sager.  Naar  man  t.  Ex.  forbavses  over  de 
tre  store  Halskraver  af  Guld  fra  Mellemjærnalderen,  som  ere 
fundne  i  Vestergøtland  og  paa  Øland,  og  som  bestaa  af  flere  (3,  5, 
7)  paa  hverandre  lagte  hule  Ringe,  hver  for  sig  bestaaende  af 
korte  smaa  Rar,  det  ene  loddet  til  Enden  af  det  andet,  og  Rin- 
gene sammenheftede  ved  Ormebaand  af  det  fineste  Filigran- 
arbejde  *),  saa  vise  Brakteateme  fra  samme  Tidsalder  —  utvivlsomt 
indenlandsk  Arbejde,  —  at  Sligt  hunde  gøres  herhjemme ;  thi  de 
Øskener,  gennem  hvilke  Baandet  skulde  drages,  hvori  Brakteateme 
bares,  ere  netop  saadanne  smaa  Rør  af  Guld  som  Halskravernes. 
Skaalspændeme  ere  sikkert  nordiske;  men  de  vise  overordentlig  Fær- 
dighed og  især  en  forbavsende  Opfindsomhed  —  thi  blandt  de  mange 
Hundreder,  som  haves;  ere  neppe  to  Stykker  aldeles  ens.  Klaed- 
ningsstykker,  fundne  i  Moser  eller  Grave  (t.  Ex.  i  Jællingehøjen, 
i  Mammengravene)  vise  ved  fin  Vævning  og  Udsyning  Kvinder- 
nes Haandsnille.  Imidlertid,  jeg  kan  ikke  tænke  paa  at  gennem- 
gaa  alle  Grupper  af  Jæmalderens  Oldsager;  kun  ved  ét  Efter- 
ladenskab skal  jeg  dvæle  et  Øjeblik:  Skibene,  især  de  to  store 
Baade  fra  den  ældre  Jæmalder,  som  fandtes  i  Nydam  Mose,  den 
ene  80  Fod  lang  med  14  Aaretolde  paa  hver  Side.  Med  deres 
lette,  spænstige  Bygning  og  spidse  Stavne  maa  de  have  været 
fortrinlig  skikkede  til  at  ros  over  den  højeste  Sø,  ligesom  ogsaa 
Nydams-Baadens  Skabelon  væsentlig  ligger  til  Grund  for  den 
norske  Nordlandsbaad  og  Færingernes  ypperlige  Robaade**).  Den 
Overlegenhed  i  Sømandsskab  og  Skibsbygning,  som  allerede  viser 
sig  paa  dette  tidlige  Trin,  ja  som  alt  Tacitus  havde  hørt  Tale  om 
hos  5-Svioneme«,  har  utvivlsomt  ej  alene  været  et  Hovedvilkaar 
for  vore  Forfædres  Heltedaad  i  Vikingetiden,  men  ogsaa  havt 
vaBsentlig  Indflydelse  paa  Aandslivet.  Selvfølgelig  kan  det  ikke 
paastaas,  at  alle  sødygtige  Folk  skulde  være  kaldede  til  aandelig 
Stordaad;  men  en  Sammenhæng  ^ynes  der  dog  at  være  mellem 
Sødygtighed  og  Aandsdygtighed,  i  det  Mindste  Aandsdygtighed  i 


*♦)     En  lettere  tilgængelig  Afbildning  af    en    af  disse  Halskraver  fin- 
des i  Montelius'  Iste  Del  af  „Sveriges  historia",  S.  231. 

**)  C.  Engelhardt:  „Nydamsbaaden  og  Nordlandsbaaden^  i  Aarb.  f. 
n.  O.  V.  H.  1866.  Fra  den  yngre  Jæmalder  er  der,  som  bekendt,  fundet 
mange  Skibe  i  Grave,  de  fleste  i  Norge,  nogle  i  Sverige.  Det  størst«  er 
fra  Vold  i  Borre  Præsteg.,  Jarlsb.  og  Larviks  Amt;  Længden  maa  have 
været  70  Fod.  Se  O.  Rygh:  ,0m  den  yngre  Jæmalder  i  Norge**  i  Aarb. 
for  1877.  S.  152  o.  f. 


—  42  — 

visse  Retninger.  De  Frembringelser  af  Menneskehænder,  hvori 
IndbUdningskraften  tager  den  højeste  og  frieste  Vingeflugt:  den 
oldgræske,  den  oldnordiske  og  den  engelske  Poesi,  stamme  fra 
Folk,  som  særlig  have  havt  med  Søen  at  gøre.  Kommer  det  af, 
at  hos  dem  fremfor  hos  Landfolkene  vare  Modet  og  Kræfterne 
øvede  i  den  stemningsrige  Kamp  med  Vind  og  Vove,  Synet  kla- 
ret ved  idelig  at  spejde  ud  over  Havets  Vidder  og  op  mod  de  fly- 
vende Skyer,  Sindet  friskt  af  den  skummende  Fart  over  Dybet 
og  af  den  sunde  Saltluft?  I  alt  Fald  har  Grundtvig  Ret,  naar  han 
med  Hensyn  til  Nordboerne  i  Hedenold  kalder  Havet  for  »Helte- 
Vuggen«,  »Heltelivets  egentlige  Skueplads  og  Løbebane<^,  »den 
historiske  Kæmpeaands<,  d.  v.  s.  den  nordiske  Aands  rette 
Element  <?*). 

Naar  Hovedøjemedet  med  en  Billedfremstilling  er  ikke  at 
udsmykke  en  vis  Genstand  for  Øjet,  men  at  meddele  eller  minde 
om  Noget,  soin  hører  til  Aandslivet,  saa  have  \'i  Konst.  om  end 
Fremstillelsesmidleme  ere  aldrig  saa  ufuldkomne.  I  denne  For- 
stand kan  man  tale  om  nordisk  Konst  i  Hedenold,  nemlig  om 
Begyndelser,  som  visselig  endnu  kun  ere  meget  uudviklede,  men 
hvoraf  man  dog  kan  lære  ikke  saa  ganske  lidt  om,  hvad  der 
rørte  sig  i  og  opfyldte  vore  Forfædres  Tanker. 

Den  ældste  Prøve  paa  Billedkonst  i  Norden  næst  efter  Hælle- 
ristningen,  ere  sagtens  Figurerne  paa  de  to  sønderjydske  Guld- 
horn (fra  den  ældre  Jærnalder),  som  dels  ere  prikkede  ind  i  Hor- 
nets Overflade,  dels  drevne  i  Guld  og  paasatte.  Desværre  maa 
disse  temmelig  talrige  Figurers  Betydning,  trods  de  mange  For- 
søg paa  at  tyde  dem,  endnu  betragtes  som  en  uløst  Gaade,  og 
kun  saa  meget  kan  betragtes  som  sandsynligt,  at  de  indeholde 
religiøse  Hentydninger,  siden  to  saa  udmæukede  Kostbarheder 
ikke  ret  vel  kan  tænkes  andet  end  bestemte  til  Gudstjeneste-Brug. 

En  Del  mere  er  der  at  faa  ud  af  3/e//^m-Jæmalderens  mærke- 
ligste Billedfrembringelser,  nemlig  en  Del  af  Figurerne  paa  Br ak- 
te  at  erne.  Det  er  tynde  Guldskiver,  som  der  med  et  Stempel 
er  slaaet  Figurer  i,  og  som  ere  forsynede  med  Øskener  i  Kan- 
ten til  at  trække  en  Snor  igennem.  De  høre  utvivlsomt  Norden 
til;  thi  her,  især  i  Danmark,  ere  de  allerfleste  fundne  —  ni 
Gange  saa  mange  som  udenfor  Norden**).     De  høre  til  Mellem- 


*)     Nordens  Mythologi  {Våg.  1869)  S.  47  o.  f. 

*)  Stephens:  „Old-northem  runic  monuments"  S.  514  opregner  242 
fundne  i  Norden  (deraf  99  i  Danmark)  mod  22  i  Udlandet  Senere  Fund 
antages  at  have  forøget  Tallene  henholdsvis  til  omtr.  270  og  30: 


—  43  — 

Jæmalderen;  thi  paa  nogle  af  dem  ere  tydelig  nok  ej  alene  Ho- 
veder af  romerske  Gnldmanter  fra  Konstantins  Tid  eftergjorte, 
men  ogsaa  Omskriften,  som  Smeden  ikke  har  forstaaet,  hvorfor, 
han  oftere  har  endevendt  eller  forvansket  de  latinske  eller  graaske 
Bogstaver;  desudne  ere  Brakteater  fundne  sammen  med  Mønter 
fra  Theodosius  II,  Valentinianus  III,  Marcianus  og  Leo,  altsaa 
fra  det  5te  Aarhnndrede. 

Billederne  paa  en  stor  Del  nordiske  og  paa  alle  de  uden- 
landsl^e  Brakteater  ere  mathematiske  Figurer  samt  smaa,  uden 
Orden  henkastede  Krummelurer,  der  gerne  kunde  gælde  for  søn- 
derhuggede  Orme,  hvis  der  var  noget  Hoved  at  se.  Særegne  for 
Norden  ere  Menneske-  og  Dyrefigurer.  Man  har  snart  forladt  de 
fremmede  Mønt-Forbilleder  og  søgt  at  udtrykke  hjemlige  Fore- 
stillinger. Kun  foa  Brakteater  bære  dog  hele  Figurer,  som  ere 
selvforstaælige,  t.  Ex.  en  brynjeklædt  Mand,  der  svinger  Svær- 
det i  Kamp  med  Drager  eller  andre  Vilddyr.  En  hyppigere  fore- 
kommende Type  er  en  løbende  Mand,  der  holder  den  ene  Haand 
bagud  og  med  den  anden  syaes  at  røre  ved  sin  Mund.  De  Fleste 
bære  kun  et  Hoved  med  Hjælm,  paa  Ryggen  af  et  D}t,  der  som 
oftest  synes  at  maatte  være  en  Hest,  men  som  dog  paa  en  Del 
Brakteater  har  Horn.  Desuden  er  der  jævnlig  Fugle-  og  andre 
Dyreskikkelser. 

Hvad  Ijefyde  disse  underlige  Billeder?  Vejledet  af  den  mærke- 
lige Ristning  paa  Ramsundsberget  i  Sodermanlsmd,  der  tydelig 
nok  forestiller  Sigurd  Faavnersbane  i  Færd  med  at  stege  Faav- 
ners  Hjærte  i  det  Øjeblik,  da  han  stikker  Fingren  i  Munden  og 
hører  Fuglenes  Varselsang,  har  Worsaae  meni*)  at  kunne  gen- 
kende Sigurd  i  Manden,  der  stikker  Fingren  i  Munden.  Tre 
Stykker  fremstille  en  Hest  med  Sadel  paa  og  over  Sadelen  en 
Fifkant  med  smaa  Prikker  i :  det  kunde  være  Gråne  med  Kisten 
med  Faavners  Guld  paa  Ryggen.  Mandehovedet  paa  Hesteryggen 
skulde  da  snarere  være  Sigurd  end  en  Kriger  i  Almindelighed, 
især  fordi  det  af  og  til  har  en  Fugl  eller  et  Par  Fugle  ved  Si- 
den, og  der  et  Sted  under  festen  ses  en  Hammer  og  Tang,  hvor- 
ved der  formentlig  er  hentydet  til  Regin  Smed.  En  paa  et  enkelt 
Stykke  forekommende,  af  Orme  omslynget  Mand  skulde  være 
Gunnar  Gjukesøn  i  Ormegaarden.  Andre  enestaaende  Brakteater 
skulde  minde    dels    om  Svanhild,  dels  om  Sinfjøtle.       Worsaaes 

*)    Se  hans  Afhandling:     ,,0m  ForestiUingeme  paa  Guldbrakteaterne" 
i^Aarb.  f.  n.  O.  o.  H  "     1870. 


—  44  — 

Tydning  er  meget  sindrig,  og,  befindes  den  rigtig,  haves  her  et 
vigtigt  Vidnesbyrd  om,  at  Vølsungsagnet  i  det  6te,  7de  Aar- 
hundrede  har  levet  i  Norden  og  særlig  i  Danmark  med  væsentlig 
hele  det  Indhold,  endogsaa  i  Enkeltheder,  som  det  har  i  Edda- 
kvadene og  i  Vølsungemes  Saga,  samt  at  Folk  da  have  været 
fortrolige  nok  med  dem  til  at  forstaa  saadanne  blot  antydende 
Figurer,  som  Brakteateme  sædvanlig  ere.  Men,  for  at  Tydnin- 
gen skulde  være  nogenlunde  sikker,  maatte  man  Jra  Mdlem- 
JcernaMeren  have  et  Billede,  mindst  ligesaa  tydeligt  og  forstaae- 
ligt  som  Ramsundsbergets  Ristning.  Denne  selv  er  ikke  Vid- 
nesbyrd;   thi  den  tilhører  en  helt  anden    Tid    end  Brakteateme 

—  den  yngste  Jæmalder,  hvad    Runeindskriften    noksom    viser, 

—  en  almindelig  Gravskrift  fra  den  første  kristne  Tid*).  Indtil 
noget  saadant  samtidigt  Sigurdsbillede  findes,  maa  det  vistnok 
staa  hen,  hvorvidt  Sigurd  forekommer  paa  Brakteateme. 

Langt  mindre  betænkelig  falder  Tydningen  af  Mandehovedet 
paa  det  hornede  Dyr,  naar,  som  det  tidt  sker,  dette  Dyr  tillige 
har  et  spidst  Skæg  under  Hagen.  Denne  Figur  findes  paa  den 
største  Række  af  de  anseeligste  Brakteater.  Dyret  kan  ikke 
godt  være  Andet  end  en  Buk.  Man  nødes  da  næsten  til  i  det 
hjælmede  Mandehoved  at  se  Thor.  Et  udmærket  Exemplar  er 
den  i  Aarb.  f-  n.  O.  1870  afbildede,  ualmindelig  store,  i  Jylland 
fundne  Brakteat,  hvor  Hovedbilledet  —  hvad  efter  Worsaaes  Me- 
ning er  en  Hentydning  til  Ofringer  —  omgives  af  en  Krans  af 
smaa  hjælmede  Mandehoveder,  og  denne  Kreds  atter  af  Bukke 
Paa  en  anden  stor  Brakteat  (fra  Skaane)  ende  de  to  Sindbilledet 
omgivende  Ornamentkredse  i  to  store  vidt  gabende  Dragehoveder 
med  spidse  Tænder,  hvorved  man  let  ledes  til  at  tænke  paa  Mid- 
gaardsormen.  Det  kan  da  uden  Overilelse  antages,  at  \i  i  de 
her  omhandlede  Mandehoveder  have  de  ældste  Thorsbilledér  i 
Norden.  Hvad  Mandehovedet  paa  det  hornede  Dyr  uden  Skæg 
skal  betyde,  er  for  Worsaae  en  Gaade,  som  jeg  ikke  skal  ytre 
nogen  Formodning  om.  Paa  en  Del  Brakteater  findes  Runer. 
For  saa  vidt  man  har  kunnet  finde  x^ogen  Mening  i  dem  —  jeg 
vil  senere  komme  tilbage  til  disse  Indskrifter,  —  indeholde  de 
Intet  til  Forklaring  af  Billederne.     Men  ogsaa  disse  Fremstillin- 


*)  „Sigrid  gjorde  denne  Bro,  Alriks  Moder,  Ormsdatter,  for  Holmgejr« 
Sjæl,  Ingrids  Fader,  sin  Husbonde".  Se  C.  Save:  „Sigurdsristningarne 
å  Ramsundsberget  och  Gokstenen**.  („Kgl.  Vitt.-,  Hist.-  och  Antiqv.  Akad's. 
Udlg.     26de  Bind  ) 


\ 


-  45  — 

ger  .tør  da  temmelig  sikkert  betragtes  som  religiøse,  indeholdende 
Hentydninger  til  Helte-  og  Gudelivet,  saa  meget  mere  som  det 
i'err  omtalte  Symbol  »Hagekorset«  findes  paa  en  hel  Del  Brak- 
teater. 

Hvad  vi  have  af  Billedfremstillinger  fra  den  yngre  Jcern- 
alder  er,  bortset  fra  udhugne  Stene,  meget  lidt,  men  dog  nok  til 
at  oplyse  og  stadfæste  skrevne  Overleveringer  om  Billedkonst  i 
Metalplader,  i  Træ  og  i  vost^et  eller  udsyet  Tøj.  I  Sverige  har 
man  saaledes  fundet  nogle  smaa  Stumper  Bronseplader,  paa 
hvilke,  meget  tydeligt,  men  meget  plumpt,  er  afbildet  i  ophøjet 
x\rbejde  Krigere  med  Br^Tije,  Hjælm,  Spyd  og  Sværd*).  Saa 
smaa  de  ere,  sige  disse  Brudstykker  os  dog,  at  Sagaberetnin- 
gerne  om  biUedsmykfe  Skjolde  kunne  have  havt  noget  Tilsvarende 
i  Virkeligheden,  t.  Ex.  det  Skjold,  som  Ragnar  forærede  Brage 
Gamle  og  hvorom  han  digtede  en  Drapa,  af  hvis  Brudstykker**) 
vi  erfare,  at  paa  Skjoldet  var  afbildet  Thors  Fiskeri,  Gevjons 
Pløjning,  Hjadningekampen,  Hamders  og  Sørles  Heltefald  —  »og 
mange  andre  Sagn<',  hedder  det  i  Kvadet«  Stev,  :^ser  jeg  paa 
Skjoldets  fagre  Bund« ;  selvfølgelig  er  det  lignende  Sagn,  som 
menes,  naar  Egils  Saga  (Kap.  82)  fortæller,  at  Einar  Skaaleglam 
havde  faaet  et  Skjold  af  Haakon  Jarl  (det  han  siden  gav  Egil), 
hvorpaa  var  indgravet  ^ adskillige  Fornsagn«,  og  mellem  det  ud- 
huggede Arbejde  (d.  v.  s.  de  forskjellige  Felt)  var  der  >^ Spanger« 
af  Guld.  De  '  smaa  Levninger  af  udskaaret  og  malet  Træ  fra 
Tællingehøjen***),  især  det  lille  flade  Mandsbillede  uden  Arme 
og  Ben,  hvis  Brynjes  Ringe  dog  endnu  ere  tydelig  nok  betegnede, 
hjælpe  os  baade  til  at  tro  og  forstaa  t.  Ex.  Laxdøle-Sagaens  For- 


*)  Disse  smaa  Billeder,  især  et  fra  Øland,  synes  at  være  et  levende 
Vidnesbyrd  om  „Overgang"  fra  den  „ældre"  til  den  yngre  Jærnalder. 
Bt'gge  de  fremstillede  Krigeres  Hjælme  vise  nøjagtig  samme  Smedning 
som  en  til  Ultunafundet  hørende  Hjælm,  kun  at  Kammen  paa  dem  er  pry- 
det med  et  Svin  —  en  Oplysning  om  Hjælmnavnet  „Hildesvin"  og  en  nøj- 
agtig Illustration  til  Bjovulv- Kvadets  Vers  604  —  608  (Kembles  Udg.): 
^de  bare  som  et  Vildsvins  Lignelse  over  deres  Aasyn,  rødt  af  G-uld,  smyk- 
ket og  hærdet  til  Livsværn".  Den  Enes  Sværd  har  samme  Haandtag 
som  den  senere  Mellemjærnalders  Sværde  (med  en  Bøjle  og  Ring  i 
Knappen);  men  den  Andens  er  et  udpræget  Vikingesværd. 

♦♦)    De   er  samlede    af  Gisli  Brynjulfsson  i  Annaler  for  nordisk  Old- 
kyndighed"  1860  S.  3  o.  F. 

♦**)     Se  det  af  Oldskriftselskabets  udgivne  Værk:   „Kongehøjene  i  Jel- 
iinge"  1875.    Tavle  XV-XVI. 


—  46  — 

• 

tælling  (Kap.  29)  om  Olaf  Paas  Ildhus  paa  Hjardarholt :  »Der 
var  afbildet  navnkundige  Tildragelser  paa  Væggetiljerne  og  paa 
Loftet,  og  Alt  var  saa  vel  udarbejdet,  at  det  syntes  langt  smuk- 
kere, naar  Tjældingerne  ikke  var  oppe<' ;  ifølge  Ulv  Uggesøns 
Kvad  om  disse  Billeder,  hvoraf  Brudstykker  haves  i  Snorres  Edda, 
fremstillede  de  bl.  A.  Balders  Baalfærd,  Thors  Kamp  med  Mid- 
gaardsormen,  Lokes  og  Hejmdals  Kamp  om  Brisingamen.  Man 
behøver  da  heller  ej  at  tvivle  om  Rigtigheden  af  de  ikke  faa 
Beretninger  om  Gudebilleder  af  Træ  (t.  Ex.  det,  som  Olaf  Tryg- 
vessøn  slog  omkuld  i  Hovet  paa  Mæren,  Billederne  i  Haakon 
Jarls  Hov  ved  Hlade  o.  s.  v.).  De  smaa  Lapper,  der  ere  tilovers 
af  Tøjet  i  Mammen-Graven  med  udsyede  Billeder  (Dyr,  Planter, 
Mandehoveder),  vise,  at  den  Konst,  hvis  mest  storladne  Frem- 
bringelse alle  følgende  Tider  have  beundret  i  det  normanniske 
Dronninge-Værk:  Bayeux- Tapetet,  virkelig  i  Oldtiden  havde 
hjemme  i  Norden,  særlig  ogsaa  i  det  Land  (Danmark),  hvor  ifølge 
Vølsunga-Saga  (Kap.  32),  den  bortrømte  Gudruns  Veninde  Thora 
vævede  for  hende  et  Tæppe,  »og  skrev  (o:  virkede,  udsyede) 
derpaa  mange  Storværker  og  fagre  Lege,  som  da  var  brugeligt, 
Sværd  og  Brynjer  og  al  en  Konges  Klædning,  og  Kong  Sigis- 
munds Skibe,  der  skred  frem  foran  Landet«.  Man  vil  have  lagt 
Mærke  til,  at  de  Æmner,  som  omtales,  die  ere  hentede  fra  Chude- 
og  Hdtdivet,  Hvor  ringe  end  Spirerne  til  nordisk  Konst  vare 
og  hvor  lidt  der  end  er  tilbage  af  dem,  de  ere  dog  tilstrække- 
lige til  at  vise  et  Sind,  der  søger  opadf  en  Indbildningskraft,  der 
sysler  med  det  (Ophøjede  og  Hellige  og  med  det  dermed  beslæg- 
tede menneskdigt  Store. 

Noget  Lignende  gælder  i  det  Mindste  om  en  Del  af  Bille- 
derne paa  Mindestene,  de  Levninger  af  nordisk  Billedkonst 
fra  Jærnalderen,  som  der  er  forholdsvis  Mest  tilbage  af,  og  som 
vi  derfor  maa  tage  noget  nærmere  i  Øjesyn,  idet  vi  opsætte  til 
et  følgende  AfMiit  at  omtale  Runeindskrifterne,  der  i  Reglen  ikke 
hænge  nærmere  sammen  med  Billederne. 

En  Del  af  disse  Billeder  paa  Runestene  synes  ikke  at  have 
noget  religiøst  Indhold,  men  snarest  at  sknlle  JremstiUe  den  Af- 
døde, til  hvis  Minde  Stenen  er  rejst.  Dette  turde  saaledes  være 
Tilfældet  med  Billederne  paa  to  svenske  Stene  med  ældre  Runer 
(Mojebro  og  Krogstad  i  Upland);  hist  en  Rytter  med  draget 
Sværd,  her  en  brynjeklædt  Mand.  Det  Samme  turde  være  Til- 
fældet med  en  Del  Stene  med  yngre  Runer,  altsaa  fra  den  jTigre 
Jæmalder,   hvorpaa   ses    t.  Ex.   en  øxevæbnet  Mand  (Hunestad- 


.  —  47  — 

• 

Mindesmærket  i  Skaane)  eller  en  Rj-tter  med  en  krumnæbbet 
Fiigl  over  sig  (t.  Ex.  Vidbo,  Harg,  Penningby,  Hannunda,  alle  i 
Upland):  Billedet  skal  formodentlig  minde  om  den  Afdøde  som 
en  hiøjbaaren  og  idrætsduelig  Maiid,  begge  Dele  antydet  ved 
Jagthøgen.  Fremdeles  med  Billedet  paa  Balingsta-Stenen  (i  Up- 
land)*), som  er  en  hel  Jagtscene:  en  Elg  forfulgt  af  Hunde  og 
en  Rytter  med  hævet  Jagtspyd,  samt  bag  efter  ham  en  lille 
Mand  med  spids  Hue,  lig  Lappernes,  paa  Ski  med  spændt  Bue, 
endelig  ovenover  Runeslangen  en  stor  Rovfugl.  Eget  er  det,  at 
ingen  af  disse  Stene  med  Rytter  og  Høg  bære  de  ellers  meget 
liyppige  Vidnesbyrd  om  kristen  Tro:  Korset  og  Sjæleforbønneu 
i  Indskriften  (*Gud  hjælpe  hans  Aand<);  man  kunde  fristes  til 
at  antage  dem  for  satte  over  Hedninger,  helst  af  den  Slags,  som 
kun  troede  paa  deres  egen  Kraft,  siden  der  ej  heller  findes  no- 
get hedensk  Symbol.  Hentydning  til  den  Afdødes  Livsidræt 
turde  ogsaa  snarest  ligge  i  de  hyppige  SkihshiUedtr,  som,  foruden 
i  Indristningsmaaden,  ogsaa  deri  ere  ulige  Hælleristningernes 
Skibe,  at  de  ere  kortere  og  altid  vise  Mast  samt  ofte  Sejl  (et 
enkelt  Raasejl),  t.  Ex.  paa  Stenen  ved  Hårestad,  to  runeløse 
Stene  ved  Gamla  Upsala,  ved  Asplunda,  ved  Vesterberga,  alle  i 
Upland,  ved  Spånga  i  Sodermanland,  ved  Stratomta  i  Østergot- 
land; Tjilngvidestenen  og  Lærbrostenen  p^a  Gotland,  hvor  man 
ser  Mændene  staaende  paa  Dækket  og  Masten  bærer  et  stort 
.smukt  Sejl,  der  synes  dækket  af  et  Net;  ligeledes  Tulstorp-Ste- 
nen  i  Skaane,  hvor  man  iinder  Billedet  af  en  springende  Ulv  ser 
et  meget  smukt  Drageskib  med  Skjold  ved  Skjold  langs  Rælin- 
gen og  Antydning  af  Aarerne. 

Mange  Mindestene  indeholde  imidlertid  mer  eller  mindre 
klare,  billedlige  Hentydninger  til  Guddommen  eller  til  store 
Heltesagn. 

Som  utvivlsomt  hedensk  stemples  ved  deres  Mærker  to  danske 
Stene :  Snoldelev-Stenen  fra  Roeskildegnen,  som  over  Indskriften 
har  Hagekorset,  altsaa  Odinsiyiosrket  (samt  tre  med  Spidserne 
sammenlagte  Horn,  maaske  Hentydning  til  Gravøllet)  og  Læborg- 
Stenen  i  Jylland  i  Kolding-Egnen,  som  paa  to  Steder  bærer 
T/iors  Hammertegn**).  Minder  om  Odin  og  Odinsdyrkelsen  synes 


*)    Se  R.  iJyhecks  „Svenska  Runnurkunder**  Nr.  36. 
**;    Det  samme  Tegn  er  oftere    fundet  i  Grave   fra    den    yngre  Jærn- 
alder  som  Smykke  til  at  bære  i  en  Kæde  eller  et  Baand,    ligesom  senere 
de  kristne  Kors.     (Se   bl.  A.    H,  Hildebrand:    „Thors    hammare''    i    Kgl. 
Vitt.-,  Hist.-  och  Ant.-Skad.  se  „Maanedsblad'*  for  J872. 


—  48  — 

• 

at  indeholdes  i  Billederne  paa  to  store  gotlandske  Mindestøtter, 
Tjang\dde-Stenen  og  den  dermed  aabenbart  nær  beslægtede  Lftr- 
bro-Sten.  Paa  TjangtndeSieneu*)  fattes  Korset,  og  den  lille 
Stump,  der  er  tilovers  af  Runeindskriften,  viser  en  meget  gam- 
mel Sprogform,  der  er  svær  at  tyde,  men  i  alt  Fald  ikke  inde- 
holder nogen  kristen  Sjæleforbøn.  Ovenover  det  før  nævnte 
Skib  ses  et  stort  Billede,  bestaaende  af  mange  Pigurer,  tildels  i 
kæmpende  Stillinger,  hvoriblandt  i  Midten  en  R}'tter  paa  en  otte- 
Jodet  Hest,  hvem  en  foran  Hesten  staaende  Mand  synes  at  række 
Noget.  Xo7*6ro-Stenen**),  som  er  helt  uden  Indskiift,  har,  lige- 
ledes ovenover  Skibet,  et  i  flere  Felt  afdelt  Billede,  hvis  Hoved- 
figur atter  er  en  ottef'odet  Hest,  medens  der  andensteds  i  Bille- 
det ses  Mænd  i  lange  Klæder  med  korte  Dolke  i  Haanden, 
gaaende  i  Række  efter  hverandre,  en  Figur,  der  ligner  et  Knippe 
Brænde,  en  Mand,  der  synes  at  slaa  en  Hest  for  Panden,  m.  m. 
Da  der  ingen  Indskrift  er,  fristes  man  til  at  tro,  at  Stenen  kan 
være  rejst  til  Tak  for  'voindne  Sejre  samt  for  fremdeles  at  sikre 
sig  Gudens  Hjælp  —  thi  den  ottefodede  Hest  peger  tydelig  nok 
hen  paa  Odin;  maaske  er  den  sat  ved  et  Sejrs])lot«,  den  Vaar- 
fest,  som  holdtes,  før  man  drog  i  Viking.  Nogle  andre  gotlandske 
Billedstene  —  Harblingbo, . Lavide  og  Sanda  (se  Stephens:  Old. 
north.  run.  mon.  S.  708,  743  og  778)  forbigaas  som  mindre  fuld- 
stændige og  mindre  mærkelige,  for  saa  vidt  der  næppe  paa  dem 
findes  noget  Gude-Minde.  Derimod  synes  den  til  det  skaanske 
-Hitwe^to^- Mindesmærke  hørende  runeløse  Billedsten  at  bære  et 
meget  betydningsfuldt  hedensk  Minde.  Billedet  fremstiller  en 
ridende  Skikkelse  paa  et  Dyr  med  Kløer  og  gabende  Kæft, 
altsaa  ikke  en  Hest,  men  et  RovdjT;  Skikkelsen  har  i  den 
højre  Haand  en  Orm,  medens  den  med  sin  venstre  holder 
Tømmen,  de7'  hestaar  aj  Orme,  og  en  Orm  udgaar  af  dens  Mund ; 
dens  Hovedbedækning  er  ikke  en  Hjælm,  men  snarere  et  spidst 
Hovedtøj,  som  en  Kvindes.  Billedet  forestiller  da  en  Kvinde,  sid- 
dende paa  en  Ulv,  som  hun  tøjler  med  Orme,  altsaa  det  he- 
denske (?y5(;e-Billede***).  ' 


*)     Se  Stephens:  „Old  northern  runic  monuments". 
**)     Afbildet  bl.  A.  i  „Ny  illustrerad  Tidning*'  for  27de  Juli  1867  med 
Text  af  Prof.  Stephens. 

***)     Ifølge  Meddelelse  af  Dr.  Wimmer  i   Nord.  Oldskr.-Selsk.  den   l2to 
Dec.  1876. 


-^  49  — 

Paa  JEnhornaStQuen  i  SodermanJand,  hvis  Indskrift  inde- 
holder Ordene:  »Gud  hjælpe  hans  Aand  ,  ses  en  Mand  i  Kamp 
med  Vilddyr,  svingende  et  Vaaben,  der  ulige  mere  ligner  en 
Hammer  end  en  Øxe:  skulde  det  være  Thor,  der  da  her,  paa 
en  kristen  Mindesten  maatte  opfattes  som  et  Sindbillede  paa  Sjæ- 
lens Kamp  med  det  Onde.  En  særegen  hedensk  Forestilling 
turde  der  være  Spor  af  i  en  egen  Klasse  Dyrebilleder  paa  Stene 
uden  Kars  dier  Sjæleforbøn.  Naar  paa  Svartsjø-Stenen  i  Up- 
land  et  Dyr,  der  snarest  kunde  være  en  Ulv,  bider  et  andet, 
der  meget  ligner  et  Svin,  i  Ryggen,  synes  det  ikke  at  være 
helt  urimeligt  at  forestille  sig  dem  som  den  Afdødes  og 
hans  Drabsmands  Fylder  —  skønt  Indskriften  kun  siger,  at  Ste- 
nen er  rejst  af  tre  Brødre  efter  deres  Fader  Vegisl.  Man  véd 
jo,  at  vore  Forfædre  trode,  at  hvert  Menneske  har  sin  Følge- 
aand,  der  stundom  viste  sig  for  ham  i  Dyreham,  især  for  at 
varsle  Dod.  Paa  Tulstorp-Stenen  i  Skaane,  rejst  efter  en  Ulf, 
staar  Billedet  af  en  Ulv  (og  nedenunder  et  meget  godt  udført 
Skib,  Manden  har  altsaa  vel  været  Skibshøvding),  der  er  hver- 
ken Kors  eller  Forbøn,  og  Indskriften  stammer  sikkert  fra  he- 
densk Tid.  Lige  saa  lidt  findes  Kristendomsmærker  paa  Stenene 
ved  Drottningholm,  Grammal  Upsala  og  Tjockstad,  alle  i  Upland, 
som  have,  hin  to  tykhalsede  Dyr  (Hunde  eller  Ulve),  de  andre 
to  et  drageagtigt,  firefodet  Dyr,  der  ser  sig  tilbage. 

Det  være  hermed,  som  det  vil,  saa  har  i  alt  Fald  den  Sigrid, 
som  mælder  paa  Bamsundsberget,  at  hun  har  gjort  Bro  for  Holm- 
geirs Sjæl,  havt  i  levende  Minde  Oldtidens  mægtigste  hedenske 
Heltesagn,  rimeligvis  fordi  hun  eller  hendes  Mand  —  ligesom 
saa  mangen  islandsk  Æt  —  regnede  sig  i  Slægt  med  Sigurd. 
Man  ser  her  Sigurd  nedenfra  bore  sit  Sværd  i  Faavner  (der  des- 
uden her  maa  gøre  Tjeneste  som  Runeslange,  d.  v.  s.  bære  Ind- 
skriften). Midt  i  Billedet  ses  Sigurd,  siddende  og  holdende  en 
Ten  med  et  Hjærte  paa  Spidsen  over  Ilden;  bag  ham  staar 
Grrane  sadlet  ved  Roden  af  et  Træ,  i  hWs  Grene  Fuglene  sidde ; 
Sigurd,  som  hox  brændt  sig  ved  at  føle  paa  Hjærtet,  har  den 
højre  Haands  Tommelfinger  i  Munden  og  vender  Hovedet  om  efter 
Fuglene,  hvis  Sprog  hati  forstaar,  da  han  har  faaet  Jætteblodet. 
paa  Tungen.  Rummet  til  Venstre  er  udfyldt  med  flere  Figurer, 
af  hvilke  et  firefodet  Dyr  med  store  Fortænder,  ifølge  Siives 
Gisning,  er  en  Odder  —  altsaa  minder  den  om  Oprindelsen  til 
Faavners  Skat  — ;  en  hovedløs  Mand,  i  hvis  Nærhed  ses  en  Ham- 
mer, Tang  og  Blæsebælg,  er  selvfølgelig  Regin   Smed,  hvem  Si- 

4 


—  50  — 

gurd,  efter  Fuglenes  Raad,  har  ladet  »fare  til  Hel  et  Hoved 
kortere«*).  Saa  stærkt  levede  Volsung-  og  Gjukunge-Sagnet  i 
Nordboernes  Hu,  at  det  langt  ind  i  den  kristne  Tid  gav  Træ- 
skærere og  Stenhuggere  Æmner  til  Fremstilling.  Dørstolperne 
fra  den  gamle  HyUestadrKirke  i  det  sydlige  Norge  (Nedenes 
Amt)**),  som,  efter  hvad  O.  Blom  har  oplyst  ved  Hjælp  af  de 
afbildede  Vaabens  Former***),  er  fra  Tiden  1150—1200,  frem- 
stillet i  6  meget  godt  udførte,  i  Orme-  og  Greneslyngninger  ind- 
fattede Billeder:  Regin  i  Færd  med  at  smede  Sværdet,  Sigurd, 
prøvende  Sværdet  paa  Ambolten,  Sigurd  gennemborende  Faavner, 
Sigurd  stegende  Faavners  Hjærte  og  stikkende  Fingren  i  Munden, 
Sigurd  gennemborende  Regin,  medens  Gråne  staar  hos  med  Guld- 
kisten paa  Ryggen,  endelig  Ounnar  i  Ormegaarden  med  Fødderne 
rørende  Strængene  paa  en  Luth.  Længere  ned  i  Tiden  har  sær- 
lig den  sidstnævnte  Forestilling  været  et  yndet  Æmne.  Det  er 
fremstillet  paa  en  Døbefont  fra  Lockne  i  Jæmteland,  ifølge  Ste- 
phens fra  det  12te  Aarhundrede  ****),  paa  en  Lænestol  fra  Hitter- 
dal  Kirke  i  Norge  —  efter  Stephens'  Gisning  fra  omtrent  1200 
—  t),  paa  en  Dørplanke  i  Opdal  Kirke  i  Norge,  fra  det  13de 
Aarhundrede  tt),  og  paa  en  Døbefont  fra  Norum  i  Bohuslæn, 
fi^  omtrent  1320  ftt). 


♦)  Se  C.  Saves  Afhandling  i  Vitt.-,  Hist.-  och  Ant.-Akad.  Handlin- 
gar,  Bd.  26,  samt  Worsaaes  Afhandling  om  „Forestillinger  paa  Guldbrak- 
teaterne" i  Aarb.  f.  n.  O.  o.  H.  1870.  Begge  Steder  er  Billedet  aftegnet, 
paa  det  første  Sted  tillige  den  nærliggende  Gøk-Sten^  hvis  Billede  synes 
at  være  en  slet  Kopi  af  Ramsundsbcrgets,  idet  de  samme  Figurer  fore- 
komme, men  langt  raaere  udførte  og  mere  forvirret  sammenstillede.  Fordi 
Hovedfiguren  paa  Gøk-Stenen  holder  i  den  ene  Haand  Tenen  med  Hjær- 
tet  paa  Enden  og  i  den  anden  svinger  en  Hammer,  tror  Save,  at  den  paa 
begge  Stene  forestiller  Regin,  der  smeder  Sigurds  Sværd,  ikke  Sigurd, 
der  steger  Faavners  Hj&rte.  •  Men  derved  bliver  Figuren  paa  Ramsundsber- 
get  uforstaaelig :  hvorfor  skulde  Regin  stikke  Fingren  i  Munden  og  vende 
sig  efter  Fuglene?    Det  passer  kun  paa  Sigurd. 

**)    Afbildet  ved  Worsaaes  nysnævnte  Afhandling  i  „Aarb."  for  1870, 
Tavle  14. 

♦**)    „De  udskaame  Kirkedøre  fra    Valthjofstad  og  Hyllestad"  i  Aarb. 
f.  n.  o.  H.  1871. 
♦***)     Se  „Ny  illustreret  Tidende"  (norsk)  for  16de  April  1876. 

f)    Se  Aarsberetn.  fra  Foren,    til  norske  Fortidsm.'s    Bev.    for    1854, 
PI  4. 

tf)    Norske  Bygninger  fra  Fortiden  (1866)  II,  PI.  III. 
ftt)     Brusewitz:     Elfsyssel  (Gøteb.  1854)  P.  120. 


—  51  — 

At  man  saa  langt  ned  i  Tiden  gæme  gengav  et  saa  forfærde- 
ligt hedensk  Sagn  som  det  om  Gunnars  Kval  i  Ormegaarden 
netop  paa  Kirker  og  Kirkers  Tilbehør,  selv  paa  saa  helligt  et 
Sted  som  Døbefonten,  kommer  sikkert  af,  at  man  i  ham  saa  et 
Billede  af  den  Kristnes  Sjæl  i  Kamp  med  Livets  onde  Magter, 
maafike  ogsaa  af  selve  Frelserens  Lidelse.  Tanken  ledes  herved 
hen  paa  en  Række  rent  kristelige  Fremstillinger,  først  og  frem- 
mest det  idelig  forekommende  Kors  og  dernæst  Billeder,  hvor 
Ormen,  fra  at  være  Udsmykning  og  især  —  paa  upsvenske  Stene*) 

—  at  tjene  til  Linie  for  Runeindskriften,  bliver  en  Del  af  det 
symbolske  Billede. 

Det  Ærværdigste  af  alle  herhen  hørende  Mindesmærker  og 
i  flere  Henseender  en  af  Nordens  mærkeligste  Mindestene  er  den 
største  JosUingesten,  rejst  af  Harald  Blaatand  efter  Gorm  og 
Thyre.  Paa  dens  Bagside**),  der  danner  to  Flader,  som  mødes 
i  en  stump  Vinkel,  ses  i  en  Indfatning  af  slyngede  Grene,  som 
hist  og  her  løbe  ud  i  Orme,   to  Billeder  i  Bas-Relief.     Det  ene 

—  Nordens  ældste  Kristus-Billede  —  forestiller  Frelseren  med 
Korsglorie  om  Hovedet,  udstrakte  Arme  og  Benene  tæt  samlede, 
altsaa  i  Korsfæstelsens  Stilling,  men  man  ser  ikke  Korset;  der- 
imod omslynges  han  af  Slanger,  der  bugte  sig  ud  fra  Rammen. 
Gunnar-Forestillingen  synes  her  ligefrem  at  gaa  over  i  Kristus- 
Forestillingen.  Det  er  Verdens  Synd,  som  for  Frelseren  er  Kor- 
sets egentlige  Kval.  Den  anden  Flade  viser  et  fantastiskt  Dyr 
med  Klør,  aabent  Gab  og  en  prægtig  Fjærbusk  paa  Hovedet  — 
en  Løvegrif  —  omsnot  af  Slanger,  Skal  det  forestille  i>Løveu 
af  Juda«,  eller  maaske  snsirere  Menneskesjælen,  stædt  i  Syndens 
Vaande?  Nok  er  det,  det  selvsamme  Dyr  forekommer,  mer  elUr 
mindre  godt  udført,  omsnot  af  Orme,  paa  en  hel  Del  svenske 
Runestene***).     At-  man    altid  skulde    have    husket  paa  Dyrets 


*)  Naar  Runeslangen  undtageUesvis  findes  paa  en  ikke  svensk  Sten 
nemlig  ved  Simris  i  Skaane,  saa  forklares  det  af  Indskriften,  hvorefter 
Stenen  er  rejst  efter  en  Mand,  hvis  Fader  var  fra  Svithjod  (se  S.  Bugge 
om  Piræusløven  i  Vitt.-^  Hist.-  och  Ant-Akad.'s  Månadsblad  1875,  S.  99). 
**)  Afbildet  mange  Steder,  bl.  A.  i  det  store  af  Oldskriftselskabet 
udgivne  Værk  om  Kongegravene  i  Jellinge.    Kbhvn    1875. 

*♦♦)  Se  Gøranssons  „Bautil"  Nr.  594,  603  (Runeslangen  selv  omslynger 
og  bider  Dyret),  583,  587,  588,  595  (de  angribende  Orme  ere  selvstændige 
Figurer)  615,  629,  1083,  1084  (Dyrefiguren  er.  aabenbart  for  Symmetriens 
Skyld,  fordobblet,  693  (ovenover  Dyret,  Sjælenød-Symbolet,  ses  desuden 
en  Rytter  med  en  Fugl  ovenover  sig  —  det  sædvanlige  Høvding-Symbol). 

4* 


—  52  — 

symbolske  Betydning,  er  ikke  at  vente;  det  kunde  ogsaa  bruges 
som  blot  Stads.  Eller  dets  Betydning  var  saa  vel  kendt,  at  man 
ikke  behøvede  at  riste  Ormene  med,  for  at  fremkalde  den  Fore- 
stilling, det  skulde  hentyde  til.  Saaledes  maa  det  vistnok  for- 
klares, at  Djo^eskikkelsen  paa  en  Del  Stene  ikke  knuges  af  Orme. 
Nogle  Runestens-Billeder  ere  endnu  tydeligere  kristelige,  ja 
katolske.  Saaledes  have  to  Runeslanger  paa  Grynsta-Stenen 
(Upland)  hver  forneden  eu  udstrakt  Klo,  der  griber  et  lille  Men- 
neskebillede ved  Halsen  —  Sjæle  i  det  Ondes  Kløer,  en  Illu- 
stration til  Indskriftens:  »Gud  hjælpe  hans  AandU  Paa  en 
Klippe  ved  Lagno  i  Sodermanland  ere  to  Runeslanger  ordnede 
saaledes,  at  de  fra  hver  sin  Side  aabne  Gabet  mod  Hovedet  af 
en  Mand,  medens  hans  Ben  omsljTiges  af  Ormekroppene,  og  han 
med  Hænderne  griber  i  en  Top  ved  Slangernes  Nakker  og  søger 
at  holde  dem  tilbage;  det  er  uden  Tvivl  et  Udtryk  for  den  samme 
Tanke.  Om  en  Mand  til  Hest  i  Kamp  med  Drager  paa  RamsjQ- 
Stenen  (Tpland)  skal  forestille  Mikael,  hvad  man  har  troet,  fordi 
Vinger  sjTies  at  være  antydede,  er  dog  tvivlsomt,  da  han  ikke  er 
væbnet  med  Sværd,  men  med  sædvanligt  Jagtspyd.  Paa  en 
mærkelig,  stærkt  smykket  Sten  paa  Hargsmoen  (Upland)  ser  man 
i  den  ene  Sides  Billede  tydelig  nok  fremstillet  Sjælenes  Op£art 
fra  Skærsilden  til  Himmerig,  hin  antydet  ved  en  brændende  Ovn 
for  neden,  dette  ved  en  Rundkreds  for  oven  med  Korset  øverst, 
medens  paa  den  anden  Side  er  afbildet  en  Mand,  der  trækker  i 
Rebet  til  en  i  et  Taam  ophængt  Klokke  —  altsaa  en  Fremstil- 
ling af  Sjæleringningens  Nytte.  Paa  Måstad-Stenen  (Upland)  ere 
fire  Dyr,  blandt  hvilke  man  synes  -at  skulle  genkende  et  Faar 
og  en  Løve,  fredelig  samlede  under  Korset,  fm  hvilket  Løv  ud- 
gaar,  som  det  ene  Dyr  gnaver  af;  det  synes  at  maatte  være  et 
Billede  af  Tiden,  da  Lam  og  Løve  skulle  græsse  sammen  (Esaiaa 
II,  6 — 7).  Paa  en  anden  Sten  (Assunda)  voxer  et  frodigt  Træ 
op  af  Korset,  og  i  Grenene  gynge  Menneskeskikkelser  —  aaben- 
bart  et  Billede  paa  Livets  Træ  og  de  frelste  Sjæles  Lyksalighed. 


Vi  ere  komne  langt  bort  fra  Hedenold.  Men  vi  maatte 
følge  vore  Forfædres  første  Forsøg  paa  Billedkonst,  ogsaa  der, 
hvor  de  fra  Hedenold  arvede  Motiver,  navnlig  Ormeslyngningerne, 
traadte  i  den    nye  religiøse  Tankes  Tjeneste,      Det    vil    gaa  os 


% 


—  53  — 

noget  nær  ligedan  med  Runeskrifterne,  Nordens  ældste  Lite- 
ratur:  ogsaa  de  maa  følges  ned  i  den  kristne  Tid,  naar  ikke  det 
skal  adskilles,  som  dog  udgør  en  sammenhængende  folkelig  Ud- 
vikling. Inden  vi  gaa  over  til  at  undersøge  disse  Indskrifter  og 
deres  Tankeindhold,  er  det  imidlertid  nødvendigt,  at  der  kortelig 
gøres  Rede  for  de  ældste  Sprogforhold  og  for  Runeskriftens  Op- 
komst i  Norden. 


III. 

Sprog  og  Skrift. 

Der  var  en  Tid,  da  Nordiskt,  Tyskt,  Engelskt  ikke  vare  til. 
ADe  Germaner  stamme  fira  et  eneste  Folk  med  et  eneste  Sprog. 
Herom  er  ingen  Tvivl.  Men  naar,  hvor  og  hvordan  ere  de  tre 
nævnte  Hovedgrene,  hvori  den  germanske  Sprogklasse  deler  sig, 
skadte  ud  fra  Grundsprogets  Stanmie?  Intet  samtidigt  Sprog- 
minde, ingen  historisk  Efterretning  oplyser  os  om  dette  Knude- 
punkt i  hele  Folkestammens  Væxt.  Man  maa  da  holde  sig  til 
de  nærmest  liggende,  d.  v.  s.  de  ældste  Sprogminder,  som  haves. 
Vise  disse  dels  Sproget  paa  et  meget  gammelt  Trin,  d.  e.  med 
rige,  lidet  afslebne  Former,  dels  nær  Overensstemi^else  mellem 
de  enkelte  Grene  indbyrdes,  saa  kan  man  vide,  at  Adskillelses- 
punktet  ikke  kan  ligge  saa  meget  længer  tilbage  i  Tiden. 

Indtil  for  faa  Aar  siden  var  Vulfilas  gotiske  Bibeloversæt- 
telse fra  det  4de  Aarhundrede  det  ældste  germanske  Sprogminde : 
først  3  Aarhimdreder  senere  komme  de  oldengelske  Sproglevnin- 
ger, og  de  ældste  nordiske  Indskrifter  med  yngre  Runer  og  tyske 
Haandskrifter  ere  atter  et  Par  Aarhimdreder  yngre.  Vel  vidste 
man,  at  der  paa  nogle  Steder  i  Norden  fandtes  Indskrifter  med 
en  anden  Slags  Runer;  men  skønt  flere  af  disse  vare  de  samme 
som  de  sædvanlige,  vel  kendte,  vare  dog  nogle  helt  ulige  disse, 
og  andre,  der  saa  ud  som  de  sædvanlige  Runer,  stod  i  saadanne 
Forbindelser,  at  de  maatte  have  en  anden  Betydning.  Man  be- 
tragtede da  disse  Indskrifter  som  ulæselige;  saaledes  anføres  de 
i  Liljegrens  »Runurkunder«  fra  1833. 

Efterhaanden  gjordes  dog  flere  og  flere  Forsøg  paa  at  tyde 
denne  Slags  Runer,  som,  da  lignende  vare  fundne  i  England  og 


—  54  — 

Tyskland,  snart  kaldtes  »angelsaxiske^ ,  snart  >  tyske  ^,  ogsaa  »go- 
tiske. Danskeren  Bredsdorff  og  Normanden  P.  A,  Munch  kom 
først  til  en  nogenlunde  sandsynlig  Læsning  af  den  navnkundigste 
Indskrift  med  ældre  Runer,  den  paa  Guldhornet  fra  Gallehus 
(fundet  1734),  og  Munch  læste  desuden  adskillige  andre.  Den 
Sprogform,  han  mente  at  have  fundet,  laa  den  gotiske  hos  Vul- 
lila  saa  nær  og  afveg  saa  meget  fra  den  særlig  nordiske,  at  Munch 
heri  fandt  et  stærkt  Vidnesbyrd  for  sin  Yndlingslære :  at  Syd- 
skandina>den  først  havde  havt  en  >  sy dgermansk  c: ,  gotisk  Stamme, 
som  fra  omtrent  700  var  bleven  over\'ældet  af  >\N  ordgermaner  c, 
der  havde  bragt  med  sig  de  yngre  Runer  og  det  skandinaviske 
Sprog. 

Herefter  skulde  de  ældre  Runeindskrifter  være  samtidige 
med  Yullila.  At  dette  virkelig  er  Tilfældet,  har  man  faaet  Vis- 
hed for  ved  Mosefundene  i  Sønderjylland  og  Fyn ;  deres  Nedlæg* 
ningstid  er  given  ved  romerske  Monter,  nemlig  Tiden  mellem 
250  og  5(X),  og  til  dem  høre  Sager  af  Ti-æ  og  Metal  med  ældre 
Runer  paa.  Man  havde  altsaa  nu  utvivlsomt  to  samtidige  Sprog- 
minder  fra  to  forskellige  Grene  af  den  germanske  Stamme:  den 
sydgotiske,  der  snarest  synes  at  hænge  sammen  med  den  tyske 
Hovedgi'en,  og  den  nordiske.  Det  kom  an  paa,  hvorledes  disse 
ældste  nordiske  Sprogminder  skulde  hvses  og  tydes. 

Et  uundværligt  og  fortrinligt  Hjælpemiddel  til  Undersøgelsen 
hemf  ydede  Professor  G,  Stephens  i  København  ved  sit  med 
yderste  Omhu  og  Flid  samlede  og  overordentlig  rigt  udstyrede 
Værk:  >» Old-northem  runic  monuments  ,  (London  1866 — 68,  II 
volumes),  der  om&tter  enhver  Indskrift,  hvori  nogen  ældre  Rune 
forekommer,  samt  til  Sammenligning  en  Mængde  af  dem  med 
yngre  Runer.  Hvor  taknemlige  end  Si)roggranskerne  maatte  være 
og  vare  for  dette  udmærkede  Grundlag,  kunde  de  imidlertid  ikke 
gaa  ind  paa  Prof.  Stephens'  Tolkning  af  ludskrifterne.  Navnlig 
gjorde  Dr.  L,  F,  A,  ^Vimmer  gældende*),  at  Stephens,  forment- 
lig vilkaarligt,  havde  tillagt  visse  Runer  en  urigtig  Værdi  og 
derved  var  kommen  til  Ord  og  Ordformer,  som  vare  umulige, 
d.  V.  s.  som  ikke  kunne  have  været  i  Brug  i  noget  som  heJst 
germanskt  Sprog  paa  saa  tidligt  et  Udviklingstrin.  Naar  Stephens 
herimod  indvendte,  at  faste  grammatikalske  Former  ikke  kunde 
ventes  i  Indskrifter  fra    et  vidtstrakt  Omraade  —  han    betragter 


♦)    „De    ældst«    nordiske    Runeindskrifter"    i    Aarb.    f.    n.    o.   O.  o. 
Hist.  1867. 


I 


-i  55  — 

Norden  og  England  i  hin  Tid  som  ét  Sprogrige  —  med  mange 
Dialekter  og  uden  reguleret  Retskrivning,  saa  svaredes,  at,  naar 
man  ikke  i  Sprogudviklingens  Love,  særlig  i  den  Lov,  at  For- 
merne altid  afslibes,  hvorefter  man  tilnærmelsesvis  fra  et  Ords 
jugre  Form  kan  slutte  sig  til  en  ældre:  naar  man  ikke  heri 
maatte  søge  Vejledning  til  Tydningen  af  ældre,  hidtil  ukendte 
Skrifttegn,  saa  havde  man  slet  Intet  at  gaa  efter,  saa  maatte  Alt 
Overlades  til  et  vilkaarligt  Skøn,  og  saa  kunde  der  læses  hvad  som 
helst  ud  af  de  samme  Tegn;  hvortil  kom,  at  der  savnedes  tilstrække- 
lige Grunde  for  Stephens'  Tydning  af  de  omstridte  Runer  (især  |^  og 
Y,  hvilke  han  læser  som  æ  og  a,  medens  de  formentlig  bør  læses 
a  og  — r,  o:  Slutnings-r). 

Alt  forinden  denne  Strid  beg)Tidte,  havde  Prof.  S.  Bugge  i 
Kristiania  begyndt  at  granske  de  ældre  Rune-Indskrifter,  først 
Guldhorn-Indskriften.  Derefter  gav  Wimmer  og  han  sig  til  at 
undersøge  de  andre,  og,  uafhængig  af  hinanden,  kom  de  til  samme 
Slutninger  saa  vel  med  Hensyn  til  hver  Runes  Betydning  som 
med  Hensyn  til  disse  Skrifttegns  Oprindelse,  saa  vel  med  Hen- 
8)Ti  til  de  enkelte  Indskrifters  Tolkning,  som  med  Hensyn  til 
Sprogets  Stilling,  dels  til  de  andre  germanske  Sproggrene,  dels 
til  det  senere  nordiske  Sprog.  I  denne  Overensstemmelse  ligger 
en  stærk  Grund  til  at  stole  paa  Resultatets  Rigtighed,  og  senere 
have  andre  nordiske  Sprogforskere  saa  alment  sluttet  sig  til  dem,  at 
Spørgsmaalet  i  Hovedsagen  maa  betragtes  som  afgjort  af  Videnska- 
ben. Idet  jeg  henviser  dem,  som  ønske  nsermere  Oplysning  om  Be- 
grundeisen,  til  de  nævnte  Forfatteres  herhen  hørende  Arbejder*), 
skal  Jeg  kun  kortelig  gøre  Rede  for  Hovedresultaterne  af  deres* 
Granskninger. 

Herefter  bestaar  den  ældre  JRunerække  af  følgende  24  Tegn : 
rl^^Ffc<XP:H(H)  +  (+)l^^r(^)^Y(A)H«:tBMW^<>«>)XM 
f  u  |)  a  r  k  g  w  :h      nijeup-r       s       tbemlngod 

Med  Undtagelse  af  den  sidste  Rune   er  Rækken  funden  paa 


'*')  Se  især  Bugges  Afhandlinger:  „Bidrag  til  Tydningen  af  ældie 
Runeindskrifter"  i  Tidsskrift  for  Philol.  og  Pædag.  VII  og  VIII,  samt 
'„Bemærkninger  om  Runeindskrifter  paa  Guldbrakteater"  i  Aarb.  f.  n.  O. 
o.  H.  1871,  og  flere  andre ,  Afhandlinger,  der  skulle  nævnes  paa  sit  Sted. 
Fremdeles  Wimmers  før  nævnte  Afhandling  mod  Stephens  og  dertil  hø- 
rende senere  Replik  er,  alle  i  Aarb.  f.  n.  O.  o.  H.,  fremdeles  „Den  histo- 
riske Sprogforskning  og  Modersmaalet"  (samme  Tidsskrift  for  1871),  „Navne- 
ordenes Bøjning  i  ældre  Dansk"  (særskilt  Skrift)  og  fremfor  alt:  „Rune- 
skriftens  Oprindelse  og  Udvikling  i  Norden"  i  Aarb.  for  1874. 


—  so- 
en lille  Brakteat  fra  Vadstom-Fignen.  Den  manglende  Rune  N 
findes  imidlertid  i  en  anden  ^  Futhark  ^  (saaledes  kalder  man  B,une< 
rækken  efter  de  6  første  Tegn,  ligesom  *  Alfabet«  efter  de  to 
første  græske  Bogstaver),  nemlig  paa  CJiamaj/Sfændet  fra  Bour- 
gogne*), og  sidst  i  Rækken;  det  er  da  rimeligt,  ut  Runen  paa 
Vadstena-Brakteaten  kun  er  udeladt  af  Mangel  paa  Plads.  Rækken 
er,  ligesom  de  yngre  Runer,  afdelt  i  tre  Grupper,  saakaldte  Ȯt- 
ter t.  p  er  samme  Tegn,  som  fiti  Runerne  optoges  i  oldengelsk,. 
senere  ogsaa  i  islandsk  Bogstavskrift;  det  betegner  samme  Lyd 
som  engelsk  :&th«.  P  har  rimeligvis  havt  samme  Lyd  som  engelsk 
w  (der  ogsaa  endnu  haves  i  Jydsk  og  i  Dalkarlenes  Maal).  Y, 
der  i  nogle  af  de  seneste  Indskrifter  med  ældre  Runer  er  vendt 
om  (>k),  er  samme  Tegn  som  den  yngre  Runerækkes  >k,  der  bru- 
ges for  at  udtrykke  det  r,  hvormed  i  det  gammel-islandske  Bog- 
sprog visse  Bøjningsendelser  betegnes  (en  stor  Del  Hankønsords 
Nævneform,  3dje  Person  i  Enkelttal  i  Nutiden  af  Gremingsordene 
o.  s.  v.)  og  som  i  Nutidens  Islandsk  skrives  ur.  Lyden  har  op- 
rindelig utvivlsomt  været  en  s-Lyd,  spids  og  blød,  hvorfor  den  i 
Gotik  betegnes  med  z.  Muligvis  har  Y  betegnet  samme  Lyd  i  de 
ældste  af  de  ældre  Runeindskrifter;  men  allerede  indenfor  disse 
viser  sig  Sammenblanding  af  denne,  af  s  opstaaede  r-Lyd  med 
det  R,  som  brugtes  i  Begyndelsen  af  Ord**). 

Den  ældre  Runerækkes  Oprindelse  er  ved  Wimmers  omhygge- 
lige Undersøgelser,  hvis  Udslag  stemmer  med  hvad  Bugge  alle- 
rede i  1873  havde  fremsat  i  Kristiania  Videnskabs-Selskab,  paa- 
vist  saa  sikkert,  at  der  fremtidig  næppe  vil  opstaa  Tvivl  om  no- 
get væsentligt  Punkt.  Den  kommer  ikke  umiddelbart  fra  noget 
fønikisk  eller  oldsemitisk,  og  heller  ej  fra  noget  af  de  deraf  af- 
ledede græske  Alfabeter.  Dens  Forbillede  er  et  italisk  Alfabet ; 
thi  hvor  der  i  Runernes  Form  og  Betydning  findes  Lighed  med 
Græsk,  er  der  ogsaa  Lighed  med  Italisk;  men,  hvor  der  er  Ulig- 
hed med  Græsk  er  der  ikke  Ulighed  med  Italisk.  De  fleste  Om- 
dannelser af  de  italiske,    særlig    de    latinske  Bogstaver  finde  sin 


*)  En  8dje  ældre  Futhark  er  fanden  paa  en  fra  Themsens  Bund  op- 
fisket Kniv;  den  har  dog  nogle  flere  Tegn  og  røber  en  begyndende  særlig- 
engelsk  Udvikling. 

♦♦)  Især  naar  t.  Ex.  den  sidste  Rune  i  et  Ord  som  „after",  der  altid 
har  lydt  R,  skrives  med  Y,  og  naar  r  inde  i  Ord,  hvor  det  oprindelig  har 
lydt  som  s  —  t  Ex.  i  „vera",  oprindelig  „vesa"  — ,  skrives  baade  med 
T  og  med  R. 


—  57  — 

naturlige  Forklaring  deri,  at  Runerne  oprindelig  ristedes  paa  Træ- 
Stokke  eller  Tavler  (vBog«,  hvoraf  >^ Bogstav«,  er  sikkert  nok 
oprindelig  samme  Ord  som  »Bøg«).  Det  er  næmb'g  vanskeligt  at 
give  en  vandret  d.  e.  med  Træets  Trevler  løbende  Streg  en  tyde- 
lig Slutning,  og  ligeledes  at  riste  runde  Linier  smukt.  Man  søgte 
altsaa  at"  nøjes  med  lodrette  og  skraa,  rette  Streger*).  Andre 
Kuner  forklares  som  dannede  ved  Sammenstilling  af  alt  skabte 
Tegn  eller  ved  stærkere  Modifikationer  af  latinske  Bogstaver,  der 
vare  blevne  ijødvendige  for  at  undgaa  Forvexlinger.  Kun  ét 
Tegns  Oprindelse  tør  Wimmer  ikke  udtale  *  nogen  rimelig  For- 
modning om,  nemlig  P,  der  ikke  har  noget  tilsvarende  i  noget 
ældre  Alfabet.  Hvis  Runerne  X  og  Y  virkelig  (se  Noten)  skulde 
røbe  Tilstedeværelsen  af  G  og  Z  i  det  til  Grund  liggende  Alfa- 
bet, saa  vilde  dette  være  det  yngre  latinske,  fra  den  første  Kejser- 
tid. At  Tegnene  have  en  anden  Orden  i  Futharken  end  i  det 
latinske  Alfabet  og  at  de  allerede  nu  ere  inddelte  i  de  tre  Ȯt- 
ter«, hvormed  det  hænger  sammen,  at  ogsaa  de  ældre  Runer 
havde  særegne  Navne  (hver  »Æt«  nævntes  efter  den  første  Runes 
Navn:  Freys  Æt,  Hagals  Æt  og  Tyrs  Æt),  er  en  paafaldende 
Særegenhed;  men  den  skiller  Runerækken  fra  de  fønikiske  og 
græske  Alfabeter  lige  saa  meget  som  fra  de  italiske,  saa  her  maa 
være  noget  særlig  Germanskt,  saa  meget  mere  som  Navnene  kun 
have  en  Mening  i  de  germanske  Sprog.  Alt  taler  saaledes  for  i 
den  Antagelse,  at  i  det  første  Aarhundrede  af  vor  Tidsregning  j 
have  Germanerne  —  enten  i  selve  Italien  eller  gennem  Gallerne,  j 
som  da  havde  optaget  det  latinske  Alfabet  —  gjort  Bekendtskab! 
med  Bainernes  Skrift    og    tildannet  denne  til  egen  Brug  og  paa  i 


♦)  Sammenlign  t.  Ex.  lat*K  med  R,  C  med  ^,  S  med  H,  F  —  det 
græske  Digamma  og  oprindelige  latinske  P  —  med  r ,  T  med  T,  B  med  ^, 
H  med  H  eller  H,  D  med  det  deraf  dannede  ^,  det  „aandende*'  t,  hvoraf 
formodentlig  N  er  dannet  ved  Sammenstilling  af  to  modvendte  ^^er. 
L  er  blevet  vendt  paa  Hovedet  og  blevet  til  ^ ;  U  er  vendt  om  og  blevet 
til  h;  O  er  blevet  til  X,  nemlig  ^  med  to  Skraastreger  forneden  for  at 
undgaa  Forvexling  med  det  særegne  Runetegn  for  ng.  E  er  vendt  paa 
Siden  og  har  faaet  Hovedstregen  brudt  i  to  skraa  Streger,  altsaa  M.  og 
saa  har  man,  for  at  undgaa  Forvexling,  gjort  det  latinske  M  til  PS. 
Det  gammellatinske  A-Tegn:  ^^  rejstes  op  og  blev  til  F,  Da  man  ikke  let 
kunde  omdanne  det  yngre  latinske  G,  stillede  man,  for  at  udtrykke  G-Lyden, 
to  ^'er  sammen  med  Spidserne  modvendte  og  fik  saaledes  X.  Kunen  Y, 
som  er  en  Slutningslyd,  oprindelig  lig  z,  mener  Wimmer  kan  være  kommen 
af  latinsk  Z,  saaledes  at  man  har  rejst  Hovedstregen  op  og  sat  begge 
Bistreger  til  foroven. 


—  58  — 

deres  egen  Maade  —  lige  som  de  fra  Romerne    modtog    og    om- 
dannede Smagsmønstre  (t.  Ex.  Spændeformen). 

Men  hvilke  Germaner?  Ere  Runerne  komne  lige  til  Norden, 
uden  at  de  sydligere  boende  Germaner  have  havt  Del  i  demV 
Det  synes  utroligt.  Ogsaa  haves  Efterretninger  om,  at  Germaner 
i  Romernes  Nabolag  brugte  Runer.  Agerende  er  især,  hvad 
den  latinsk  digtende  Galler  Tenantius  Fortunatus,  som  i  det  6te 
Åarhundrede  var  Biskop  i  Poitiers,  skriver  til  en  Ven,  idet  han 
opfordrer  denne  til  at  skrive  til  ham  enten  paa  L^tin  jjétter  med 
den  barbariske  Rune  paa  Asketræs- Tavler^  (>barbara  fraxineis 
pingatur  runa  tabellis ^).  Der  er  nemlig  ingen  Grund  til. at  tro, 
at  Venantius  Fortunatus,  eller  især  at  hans  Ven  skulde  have  kendt 
denne  Skrift  fra  Nordboer  eller  Engelskmænd  og  ikke  fra  de 
nærmere  boende  Germaner  (Franker,  Burgunder,  Visigoter).  I 
Wien  haves  et  Haandskrift  fra  omtrent  900  med  Navnene  paa 
de  gotiske  (Vulfilas)  Bogstaver;  da  disse  Navne  paafaldende  ligne 
Runenavnene,  maa  man  forudsætte,  at  Goterne  have  kendt  og 
brugt  Runer,  inden  de  fik  Vulfilas  Skrifttegn,  hvilke  man  saa 
gav  de  fra  Runerne  kendte  Navne.  Endelig  har  man  udenfor 
Norden  og  England  fundet  Sager  med  ældre  Runer:  Chamay- 
Spændet  fra  Bourgogne,  Osthofen-,  Freilaubersheim-  og  Nordendorf- 
Spændeme  fra  Sydtj'skland,  en  Ring  fra  Koslin  i  Pommern,  et 
Spydblad  fra  Muncheberg  i  Brandenburg,  en  stor  Guldring  fra 
Buzeo  i  Nærheden  af  Bukarest,  samt  4  i  Nordtyskland  fundne 
Brakteater.  Paa  Grund  af  det  ringe  Tal  vil  Stephens  have  disse 
Sager  betragtede  som  bortkomne  fra  Norden  eller  England  (*wan- 
derers^).  Men,  foruden  at  de  ikke  røbe  særlig  engelskt  eller 
nordiskt  Arbejde,  x-ise  flere  af  disse  Indskrifter  kendelig  »gotisk- 
germansk ^  (d.  e.  tysk)  Sprogform.  At  Runemindesmærkeme  ere 
saa  faa,  forklares  af,  at  man  paa  Evropas  Fastland  tidlig  har  af- 
lagt Runernes  Brug  og  antaget  latinsk  Skrift  Den  ældre  Rune- 
række er  tAisAQ.  Jolles-germansk.  Længere  end  paa  Fastlandet 
har  den  holdt  sig  i  England,  hvor  man  tidlig  begyndte  at  om- 
danne Tegnene  og  tilfaje  flere  for  særegne  engelske  Lyde  (saa- 
ledes  kom  P  til  at  betyde  æ,  medens  man  af  Tegnet  dannede  et  nyt 
for  a-Lyden  og  et  andet  for  o-Lyden),  og  en  Tidlang  har  man  brugt 
denne  særlig  ddengdske  Runeskrift  jævnsides  med  latinske  Bog- 
staver (bl.  A.  paa  det  store  Ruthwell  Kors  fra  omtrent  700),  indtil 
disse  helt  fortrængte  Runerne.  I  Norden  derimod,  hvor  Runer 
først  vise  sig  i  Danmark  i  Mosefundene,  har  Skriften  holdt  sig 
længst  og  fundet  mest  Anvendelse,  baade  paa  løse  Sager  og  paa 


—  59  — 

Mindestene,  og  her  er  senere  af  den  ældre  fælles-germanske 
Runeindskrift  udviklet  en  sasrlijg-nordisk,  den  yngre,  kortere  Rune- 
række —  aldeles  samme  Udviklingsgang  som  kan  iagttages  i  In- 
dustri og  Konst. 

Den  vigtigste  aandshistoriske  Oplysning,  som  Indskrifterne 
med  ældre  Runer  give,  er  om  Sprogets  Form  paa  dets  tidligst 
kendte  Udviklingstrin.  Det  er  rimeligt,  at  Læseren  faar  en 
Prøve  at  se  af  dette  ældste  nordiske  Sprog,  og  jeg  vælger  hertil 
Ghildhorn-lndskriften,  den  ærværdigste  af  alle,  baade  fordi  vi 
rimelig\^s  her  første  Grang  høre  Modersmaalets  Røst  i  Verden, 
og  fordi  den  mærkelige  Oldtidsskat,  hvortil  Indskriften  hører,  i 
dette  Aarhundredes  Morgen  gav  Nordens  ypperste  Nutidsskjald 
Anledning  til  det  herlige  Digt,  hvori  først  hans  egen  Aand  kom 
til  Gennembrud,  og  hvorved  han  ligesom  kaldte  hele  Udviklin- 
gen ind  paa  en  ny  Bane. 

Indskriften  ser  saaledes  ud: 

h<HrMrrXMtlT:Hmio|»YiH5lk*MtnJMri 

og  læses  af  Bugge*) 

EK  HLEWAGASTIr    HOLTINGA'r  HORNA  TAWIDO, 

samt  oversættes: 

„Jegr  Lægæst  Holting  (Holte-Søn)  Horn  gjofde/' 
Det  første  Ord:  „e/^^  har  samme  Form  som  i  de  >Tigre  Ru- 
ners Sprog  og  i  gammelt  Islandsk;  men  de  andre  Ord  vise  For- 
mer, betydelig  ældre  og  mindre  afslebne,  ja  endog  ældre  end  de 
tilsvarende  gotiske  hos  Vulfila.  „Hleitvgastir^ ,  hvilket  Ord  Bugge 
opfatter  som  Egennavn  og  sammenligner  med  flere  med  Ordet- 
>Gæst'^  sammensatte  nordiske  Navne  (»Godgestr<',  >I>orgestr«), 
og  som  betyder:  den  Græst,  som  har  fundet  Læ,  Beskyttelse, 
vilde  i  Gotisk  have  lydt  »Hliugasts«,  hvilket  er  mere  sammen- 
trukket, og  i  Oldnordisk  »Hlégestr«  (udt.  »Hljegestr«).  „Hol- 
tingar'^  hvis  Afledningsendelse  —  *ing<  vi  godt  kende  i  Norden 
som  Mærke  paa  Nedstamning  (»Yngling«,  »Ylfing«),  vilde  i  Old- 
nordiskt  have  lydt  »Hyltingrc;  at  den  oprindelige  Ordstammes 
Udlyd  a  er  bevaret  i  Bøjningsendelsen  foran  —  r,  er  et  Mærke 
paa  høj  Ælde.  I  „Homa",  hvilket  Ord  Bugge  opfatter  som  Enkelt- 
tal, er  a'et  i  Endelsen  atter  et  Mærke  paa  Ælde;  thi  i  Oldnor- 
disk sagde  man  baade  i  Enkelttal  og  i  Flertal  »Horn«.  „Tavido" 
er  det  eneste  af  Indskriftens  Ord,  som  er  tabt  i  det  senere  Nor- 

♦)    Tidwikrift  for  Phil.  og  Pædag."  VI  (1866)  S.  317  og  VH  (1866-67) 
S.  215-25. 


—  60  — 

diske;  men  det  haves  i  Gotisk,  hvor  det  hedder  »taujan«  og  be- 
tyder xat  gjøre«;  Endelsens  i  er  gammelt ;  det  bortkastedes  senere, 
saa  at  t.  Ex.  >  lagida«  blev  til  »lagda«,  »lagde«.  I  det  Hele  viser 
Guldhomindskriften  et  Sprog,  som  meget  ligner  Gotisk,  men  til- 
dels staar  paa  et  endnu  ældre  Trin,  og  i  hvilket  paa  den  anden 
Side  Formen  »ek«  er  særlig  nordisk  og  Y  maaske  allerede  har 
den  nordiske  r-Lyd,  som  utvivlsomt  er  indtraadt  i  senere  Ind- 
skrifter med  ældre  Runer. 

Som  sproghistoriskt  Hovedudb)rtte  af  de  ældre  Runeindskrif- 
ter har  man*)  uddraget  følgende  Hovedsætninger: 

1)  Det  ældste  Runesprog  staar  i  Udvikling  paa  samme  Trin 
som  det  gotiske  hos  Vulfila,  men  i  nogle  Henseender  paa  et 
endnu  ældre. 

2)  Det  var  et  særlig-nordiskt  Sprog,  ved  visse  Kendemærker 
allerede  adskilt  saa  vel  fra  det  gotiske,  som  fra  det  Sprog,  der 
maa  antages  at  ligge  til  Grund  for  Oldtysk  og  Oldengelsk. 

3)  Det  ei  Orundsprog  for  det  senere  Nordiske,  som  har  ud- 
viklet sig  af  det  ved  jævn  Overgang,  uden  noget  Brud  eller  en 
ny  Stammes  Fremtrængen  med  et  særeget  germansk  Tungemaal. 

4)  Det  var  ens  i  hele  Norden]  den  Forskel,  der  kan  iagttages 
mellem  visse  Indskrifters  Former  (især  nogle  blekingske)  og  andre, 
er  et  Mærke  paa  forskellig  Tid,  ikke  Stedsegenheder. 

5)  Dets  Omraade  er  Norden  lige  til  den  samme  Gfrænse,  som  i 
den  historiske  Tid  adskilte  Nordboerne  fra  Tyskerne;  det  om- 
fattede altsaa  Sønderjylland**). 


♦)  Se  L.  F.  A.  Wimmers  Afhandling:  „Den  historiske  Sprogforskning 
og  Modersmaalet^'  i  Aarb.  f.  n.  O.  o.  H.  for  1868.  Forskellen  mellenx  de 
ældre  og  yngre  Bøjningsformer  har  han  her  (S.  305)  anskueliggjort  ved 
følgende  Sammenstilling  af  „Ulv"s  Bøjning  (de  med  *  betegnede  Former 
ere  ikke  fundne  i  Indskrifter,  men  kunne  med  Sikkerhed  forudsættes): 
ældste  Euneindskrifter:  yngre  Buneindskrifter  : 

»Idre  Trin.  yngre  Trin. 

Bnt.  Nvf.         vulfar  vulfr         ulfr       udt.  ulvr 

gstf.         vulfa       vulfr  ulf  —    ulv 

hsf.  vulfe        *  vulfe         ulfi  —    ulve 

ef.  vulfas      ♦  vulfs         ulfs         —    ulvs 

Flt   nvf.       ♦  vulfor      ♦  vulfar        ulfar       —    ulvar 

gstf.      *  vulfan      *  vulfan       ulfa         —    ulva 

hsf        ♦  vulfamr *  vulfamr     ulfum     —    ulvum 

ef.         *  vulfa       *  vulfa         ulfa        —    ulva. 

*♦)    I  Alt  haves  noget    over    100  Indskrifter  helt   med  ældre    Kuner, 

foruden  flere  tabte.    Deraf  findes  paa  BraktecUer:  69,  nemlig  fra  Danmark 


—  61  — 

Men  det  maa  herved  vel  mærkes,  at  den  Forskel,  som  kan 
iagttages  mellem  Nordisk  oc;  Grotisk  og  som  maa  forudsættes  mel- 
lem Nordisk  paa  den  ene  Side  og  ældst  Tysk  og  Engelsk  paa 
den  anden  Side,  den  var  i  alt  Fald  tneget  ringe.  Dette  vedgaas 
af  begge  Hovedmændene  for  den  her  udviklede  Lære**).  En  anden 
nordisk  Sproggransker  af  hø]  Rang,  Prof.  K,  Oislason,  er,  ved  at 
gennemgaa  Indskrifternes  Sprog,  saaledes  som  det  er  givet  ved 
Bugges  Læsninger,  konmien  til  den  Slutning,  at  det  hverken  kan 
henføres  til  »germansk^  eller  »skandinavisk  -  »Stamme '^,  men 
synes  at  være  en  Mellemting  med  stærkt  fremtrædende  germansk 
og  maaske  endnu  stærkere  fremtrædende  skandinavisk  Side***). 
Det  s>-nes  i  alt  Fald  tydeligt,  at  hint  Knudepunkt,  hvor  Hoved- 
grenene skød  ud  fra  den  fælles  Sprogstamme,  ikke  kan  ligge 
meget  længer  tilbage  i  Tiden  end  det  tredje  Aarhundrede.  Da; 
har  altsaa  det  Nordiske  begyndt  at  adskille  sig  som  et  særeget 
Tungemaal,  det  nordiske  Folkeslag  begyndt  sit  eget  AandsUv, 


46,  fra  Sverige  19,  fra  Norge  5  (de  tre  Rigers  Navne  bruges  her  kun  som 
geografiske  Betegnelser,  saa  at  der  tænkes  paa  deres  nuværende  Grændser, 
ikke  paa  deres  Udstrækning  i  Oldtiden);  paa  andre  løse  Sager:  17,  nem- 
lig fra  Danmark  10,  deri  medregnet  den  vel  .tabte,  men  med  Vished  fuld- 
stændig rigtig  gengivne  Guldbomindskrift,  fra  Sverige  5,  fra  Norge  2; 
paa  Stene:  18,  nemlig  i  Norge  8  paa  Mindestene  (Tune  i  Smaalenene, 
Einang  i  Kristians  Amt,.  Tomstad  i  Mandals-,  Reidstad  og  Belland  i  Lister, 
Orstad  i  Stavanger,  Stenstad  i  Thelemarken.  Bratsberg  i  Trondhjem),  samt 
2  Klippeindskrifter  (Veblungsnæs  ved  Romsdalsij orden  og  ved  Valsfjorden), 
i  Sverige  9  paa  Mindestene  (Tanum  i  Bohus  Læn,  Varnum  i  Vermland, 
Berga  og  Skåång  i  Sødermanland,  Mojebro  og  Krogstad  i  Upland, 
Istaby,  Bjorketorp  og  Stentoften  i  Bleking).  Desuden  haves  2  smaa  Ind- 
skrifter, med  dels  ældre,  dels  yngre  Runer,  saaledes  at  hine  dog  ere  over- 
vejende, nemlig  paa  Rafsal-Stenen  i  Bohus-Læn  og  Sølvesborg-Stenen  i 
Bleking.  Paa  8  i  Danmark  fundne  Stene  med  yngre  Runer  findes  en  og 
anden  enkelt  af  de  ældre  Runer.  Paa  Skåang-Stenen  findes  foruden  den 
ældre  Indskrift  en  anden,  langt  senere,  med  yngre  Runer  —  Stenen 
er  altsaa  brugt  to  Gange.  Paa  Rok-Stenen  i  Østergøtland  staar  om- 
kring en  stor  Indskrift  med  yngre  Quner  nogle  Rækker  ældre,  men  øjen- 
synlig kun  til  Stads. 

**)  „Germansk  (d.  e.  Gotisk-Tysk-Bngelsk)  og  Nordisk  har  allerede  den 
Gang  udviklet  sig  ved  karakteristiske  Ejendommeligheder  for  de  enkelte.Sprog; 
men  Forskellen  i  det  Hele  kan  næppe  have  været  stor;  i  alt  Fald  er  den 
vanskelig  for  os  nu  at  opdage**  (Wimmer:  „De  ældste  nordiske  Runeind- 
skrifter** i  Aarb.  f.  n.  O.  o.  H.  1867,  S.  58). 

***)    „De  ældste  Runeindskrifters  sproglige  Stilling'*  i  Aarb.  f.  n.  O.  o. 
H.  1869,  S.  145. 


—  62  — 

Her  paatrænger  sig  atter  det  Spergsmaal,  som  vi  ovenfor 
have  lagt  til  Side :  i  hvad  Staitimeforhold  staar  det  nordiske  Folk 
til  det  engelske?  Ifølge  Bedas  Fortælling,  som  ligger  til  Grund 
for  alle  Beretninger,  er  Britannien  midt  i  det  5te  Aarhundrede 
indtaget  af  Saxer,  Angler  og  Jyder.  Graar  man  ud  fra,  at  der 
allerede  dengang  var  en  Forskel  mellem  Nordisk  og  Tysk,  og 
henfører  man  Saxerne  til  den  tyske,  Angler  og  Jyder  til  den 
nordiske  Gren,  vare  altsaa  Englands  Erobrere  et  Etandingsjglk. 
Holdende  sig  til  Aandssslægtskabet  mellem  vore  Forfædre  og 
Engelskmændene  og  især  til  den  Kendsgerning,  at  Æmnet  for  det 
betydeligste  oldengelske  Digt  er  danske  og  gøtiske  Sagn  (Bjovulv- 
Sagnet),  har  Orundtvig  antaget  (se  især  »Nordens  Mythologi«, 
Udg.  1869,  S.  91  o.  f),  at  »Angelsaxeme«  maatte  være  komne 
fra  Norden ;  de  ere  Børn  af  samme  Kæmpeaand  som  Nordboerne. 
Ad  andre  Veje  er  Stephens  kommen  til  samme  Slutning:  da  de 
ældre  Runer,  efter  hans  Mening  ere  Engelskmænds  og  Nord- 
boers Særeje,  og  da  Sproget  i  Indskrifterne,  ^  efter  hans  Læsnin- 
ger, er  det  samme  i  Norden  og  England,  kun  med  stedlige  Af- 
skygninger, ere  Nordboer  og  Engelskmænd  et  og  samme  Folk, 
»England  er  Skandinaviens  ældste  Koloni«.  Paa  den  anden 
Side  er  det  blevet  paastaaet^  —  i  Danmark  især  af  J.  J,  A,  Wm^saae*) 
og  E,  Jessen**)  — ,  at  Engelskmændene  oprindelig  hverken  ere 
ene  Nordboere  eller  et  Blandingsfolk,  men  en  tysk  Stamme. 
Bedeis  Fortælling  er  et  med  hans  egne  Gisninger  blandet  utro- 
værdigt Sagn.  De  »Saxer«,  der  kom  til  Britannien,  vare  ud- 
gaaede  fra  et  frisisk-talende  Kystfolk,  der  dannede  et  Forbund 
kaldet  det  »saxiske«,  et  Navn,  som  siden  overførtes  paa  de  lav- 
tyske Stammer,  der  udfyldte  Nordtyskland.  Anglerne  —  hvis 
Hjemstavn  Beda  ikke  kender,  ja  som  han  i  den  ene  Linie  gør 
til  Et  med  Saxer,  i  den  næste  til  et  andet  Folk,  —  kunne  være 
komne  fra  Nordtyskland,  hvor  flere  Egne  findes  med  et  lignende 
Navn;  men  i  alt  Fald  fra  Sønderjylland  ere  de  ikke  komne,  da 
her  alle  Stedsnavne  ere  oprindelig  danske,  medens  alle  danske 
Stedsnavne  i  England  kunne  henføres  til  Vikingetidens  danske 
Indflytninger.  At  der  kan  have  været  jydske  Flokke  med,  er 
meget  muligt  og  nok  til  at  skabe  et  Sagn,  men  ikke  til  at  støtte 
en  etnologisk  Slutning,  mod  hvilken  »Sprogvidenskaben  nedlægger 
sit  suveræne  Veto«  (Jessens  Ord).      Endelig  skulle  Oldsager  fi^ 


♦)     „Om  Slesvigs  Oldtidsminder*'  (1865)  S.  69  o.  f. 
♦♦)    ^Undersøgelser  til  nordisk  Oldhistorie"  (1862)  S.  47—65. 


V 


•    —  63  — 

de  paagældende.  Lande  vidne  om  det  Samme,  idet  Grave  og  Grav- 
gods dels  er  vajsentlig  ens  i  de  efter  Bedas  Fortælling  særlig 
saxiske,  angelske  og  jydske  Landskaber,  dels  stemme  overens  ikke 
med  nordiske,  men  med  franske  og  tyske  Fund. 

Det  oldengelske  Sprog  har  i  Aand  og  Grund  tyskt  Prs^. 
Heraf  følger,  at  >  Angelsaxerne «  ikke  kunne  have  været  idel 
Nordboer  eller  blot  væsentlig  Nordboer.  Hverken  Grundtvigs 
almindeligere  Betragtning  kan  veje  op  mod  dette  Vidnesbyrd,  eller 
Stephens'  Grunde,  der,  som  vi  have  set,  ikke  holde  Stik.  Paa 
den  anden  Side  synes  Grundene  for,  at  »Angelsaxeme-^  skulde 
have  vawret  idel  Tyskere,  heller  ej  afgørende.  Hvad  Oldsagerne 
angaar,  er  der  ogsaa  Uoverensstemmelser  mellem  Englands  og  de 
tysk-franske  Fund  i  Modsætning  til  paafaldende  Overensstem- 
melser mellem  engelske  og  nordiske  Fund,  særlig  mellem  For- 
mer, fundne  i  Norden  og  i  de  af  Beda  som  angelske  og  jydske 
betegnede  Shirer  —  man  erindre  Spændeformemes  Udvikling*). 
Heller  ej  Sprogvidenskabens  ^^suveræne  Veto«  er  afgørende.  Paa 
den  Tid,  da  Udvandringen  til  England  skete,  var  Adskillelsen 
mellem  den  sydlige  og  nordlige  germanske  Sproggren  lige  be- 
gyndt. Forudsat  at  Anglerne  vare  Nordboer,  Saxerne  Tyskere, 
kunne  deres  Tungemaal  umulig  have  afveget  mere  fra  hinanden,  end 
at  det  til  den  ene  Stamme  Hørende  let  kunde  blive  fælles.  I  Saxer- 
nes Maal  laa  Spirerne  til  Fremtidsudviklingen ;  hvis  det  fik  Over- 
taget, kunde  det  let  kvæle  de  Spirer  til  en  særlig  nardisk  Sprog- 
lidviklingy  der  laa  i  Anglernes  og  Jydernes.  Af  samme  Grund 
betyder  det  heller  ej  meget,  om  der  ikke  findes  danske  Stednavne 
i  England  ældre  end  Vikingetiden.  Det  særlig  >Danske<  var 
paa  langt  nær  endnu  ikke  udsondret  af  det  Fælles-nordiske;  og 
oprindelig  nordiske  Navne  maatte  meget  let  kunne  faa  saxisk 
Form,  naar  først  Saxernes  Tunge  blev  herskende. 

Under  disse  Omstændigheder  maa  man  have  Lov  at  agte  lidt 
nøjere  paa  Bedas  Fortælling.  Selvfølgelig  bærer  Historien  om 
Vortigems  Indbydelse  samt  Hengists  og  Horsas  Komme  Præget 
af  Sagn;  men  dette  gælder  ikke  om,  hvad  han  mælder  om  de  Ind- 
vandredes Folkenavne.  Indledningsvis  bruger  han  vel  Udtrykket 
Angler  eller  Saxer«;  men  som  en  almindelig  Betegnelse  af  Stam-v 
mer,  der  paa  Bedas  Tid  (673 — 731)  forlængst  vare  blevne  én, 
kunde  det  godt  forsvares,    naar    han    havde   i  Sinde  strax    i .  det 


*)    Jvfr.  //.  Hildebrarui:    Svenska   folket  under    hedna    tiden  (1872), 
S.  20  samt  S.  45-46. 


—  (>4  —     • 

Følgende  at  gøre  nøjere  Rede  for  Forholdet.  »De  kom«,  lieder 
det*),  »fra  tre  af  Germaniens  mægtigere  Folk,  nemlig  Saxer, 
Angler,  Jyder.  Fra  Jyder  stamme  Kent-  og  Wightboer,  d.  e. 
den  Stamme  som  besidder  Øen  Wight  og  som  indtil  den  Dag 
idag  under  Navn  af  Jyde-Folket  (Jutarum  natio)  har  boet  i  Vest- 
saxernes  Landskab  lige  over  for  Øen  Wight.  Fra  Saxerne,  d.  e. 
den  Egn,  som  nu  kaldes  de  gamle  Saxers  (antiquorum  Saxonum) 
kom  Østsaxer,  Sydsaxer,  Vestsaxer.  Endvidere  fra  Anglerne,  d.  e. 
fra  det  Land  (patria),  som  kaldes  Angul,  og  som  fra  den  Tid  til 
den  Dag  idag  siges  at  ligge  øde  mellem  Jydernes  og  Saxernes 
Landskaber  (provineias),  ere  oprundne  Østangler,  Midtangler,  Mer- 
ker,  hele  Northumbremes  Æt  og  de  øvrige  Anglerfolk. «  Her  for- 
tælles ikke  et  Sagn,  men  en,  til  da  bestaaende,  ja  indtil  vore  Dage 
bevarede  Steds-  og  Stammenavne  knyttet  Overlevering,  der  paa 
Bedas  Tid  kun  var  lidt  over  to  Aar hundreder  gammel.  »Ger- 
mania«  betyder  i  Bedas  Mund  ikke  særlig  Tyskland.  At  Jyder 
boede  paa  Wight-,  er,  efter  Jessens  egen  Vedgaaelse,  historisk 
Kendsgerning :  hvorfor  maa  da  Kent  varerne  ikke  have  været  Jy- 
der? »Angul«  skal,  efter  Bedas  Mening,  aabenbart  være  netop 
det  sønderjydske  Angel,  der  ogsaa  senere  (t.  Ex.  i  Alfred  den 
Stores  Uddrag  af  Ottars  og  Ulvstens  Rejseberetninger)  alment  be- 
tragtedes som  de  britiske  Anglers  Stammeland.  Vel  kan  man 
ikke  antage,  at  dette  Landskab  skulde  have  ligget  øde  i  2 — 300 
Aar.  Men  Beda  anf&rer  kun  et  Rygte:  det  »siges«.  I  Virke- 
ligheden var  jo  Grænsestrøget  >  mellem  Saxer  og  Jyders:  endnu 
mange  Aar  efter  øde  Skove,  Heder  og  Moser,  og  dette  Strøg 
grænsede  lige  op  til  Angel:  hvor  let  var  ikke  en  Forvexling  mu- 
lig! Det  lille  Angel  kunde  ikke  have  udsendt  Folk  nok  til  at 
underkaste  sig  Hælvten  af  England,  mener  man.  Men  Beda  siger 
jo  ikke,  at  det  skete  paa  een  Gang;  han  nævner  kun  som  i  en 
Oversigt  det  endelige  Resultat. 

Oldgranskning  og  Sprogvidenskab  maa  tale  langt  bestemtere 
end  hidtil  for  at  afkræfte  Bedas  Fortælling,  ifølge  hvilken  En- 
gelskmændenes Stammefædre  tihM^  ere  komne  fra  Norden.  I 
denne  Sammenhæng  faar  det  uafviselig  Betydning,  at  Bjovulfs- 
kvadet,  der  er  betydeligt  yngre  end  Indvandringen,  indeholder  et 
rent  dansk-gøtiskt  Sagn:  der  maa  altsaa  længe  efter  Indvandrin- 
gen have  været  levende  Samkvem  mellem  Norden  og  England 
(mens  Engelskmændene  vare  Hedninger?).     Ej  heller  tør  det  over- 


*)    Se  Bedas  „Hist.  eccl."  i  Monum.  Brit,  S.  120— r^l. 


—  65  — 

ses,  at  et  saa  særlig  sønderjydskt  Sagn  som  det  om  Uffe,  Ver- 
munds  Søn,  langt  senere  findes  stedfæstet  i  England.  Den  en- 
gelske Folkeudvikling  viser  os  i  Tidernes  Løb  paa  den  ene  Side 
bestemt  Forskel  fra  den  nordiske  Aand,  paa  den  anden  Side  nær- 
mere Slægtskab  med  den,  end  med  noget  andet  germanskt  Folke- 
slags. Dette  stemmer  godt  med,  at  Engelskmændene  oprindelig 
ere  et  Blandingsfolk.' 


Forskellen  mellem  den  ældre  og  den  yngre  Runerække,  de 
ældre  og  yngre  Indskrifters  Sprog  er  Hovedgrunden  for  den  An- 
tagelse, at  den  yngre  Jærnalders  Kultur  skulde  være  bragt  til 
Norden  af  en  ny  nord-germansk  Stamme,  enten  den  nu  kaldes 
»Nordmænd«  (P.A.Munch)  eller  »Sveer^  (H.  Hildebrand).  For- 
holdet mellem  de  to  Runerækker  og  de  to  Indskriftgruppers 
Sprog  bliver  altsaa  af  stor  Vigtighed  for  Forstaaelsen  af  Folke- 
udviklingen i  Norden  i  Hedenold. 

Hvad  Sprogformerne  angaar,  er  det  alt  antydet,  at  en  Af- 
slibning af  dem  allerede  begynder  i  de  ældre  Runers  Tid.  Mel- 
lem de  yngste  af  de  helt  med  disse  tegnede  Indskrifter  —  de  tre 
blekingske  Stene:  Istaby,  Bjørketorp  og  Stentoften  —  og  de 
ældste  med  yngre  Runer  —  nogle  danske  —  er  der  saa  stort  et 
Spring  som  fra  Aar  650  til  800,  et  Gab,  af  hvilket  kun  Rafeal- 
og  Sølvesborg-Stenene  med  deres  blandede  Indskrifter,  efter  Wim- 
mers  Mening  fra  omtr.  750,  stikke  op  som  usikre  Hvilepunkter. 
Naar  man  betænker  dette  store  Hul  i  Sprogmindesmærkernes 
Række,  taber  Afstanden  mellem  de  ældre  og  yngre  Runers  Sprog 
alt  det  Paafaldende.  Da  først  en  formafslibende  Bevægelse  var 
begyndt  i  de  ældre  Runers  Tid,  maatte  den  næsten  med  Nød- 
vendighed i  disse  tre  halve  Aarhimdreder  medføre  saadanne  For- 
skelligheder, som.  de,  der  virkelig  ere  indtraadte  i  de  yngre  Rn- 
ners  Sprog. 

En  nærmere  Redegørelse  herfor  vilde  imidlertid  føre  altfor 
langt  bort  fra  vor  Undersøgelses  egentlige  Æmne.  Mere  almen- 
fattelig og  herved  skikket  til  at  gøre  større  Indtryk  er  den  Grund 
for  Indvandringstheorien,  som  hentes  fra  Skrifttegnene,  hvilken 
jeg  derfor  maa  dvæle  lidt  længer  ved. 

Til  Oversigt  sammenstilles  her  de  to  Runerækker,  den  >Tigre 
tillige  med  Runernes  Navne. 

5 


—  66  — 

Ældre  Runer.  Yngre  Runer, 

1)  Freys  Æt: 

r   ...  f  ....   r  (Freyr,  Fé  o:  Gods f. 

h  .  .  *  u  .  .  .  .  h  (lir  o :  Væde) u  (o  og  ▼). 

^  ...  J)  ....  J)  Q)urs,  J)om  o:  Tom) |)  (d). 

F  «  .  .  a  .  .  .  .  V  eller  ^  (6ss  o:  Aamundiiig)  .  .  å,  senere  o. 

R  ...   r  ....  P    (reid  o:  Køretøj) r.^ 

<  .  .  .  k  .  .  .  .  r  (kaun  o :  Byld) k  (g). 

X  ...  g 

^ . . .w  

2)  Hagals  Æt: 

H(H)  .  h  .  .  .  .   *  (hagal  o:  Hagl) h. 

+(1')    .  n  .  .  .  ,   +  (naud  o :  Nød)   .  .  .^ n. 

I  .  .  .    i  .  .  .  .    I  (iss  o:  Is) i  (®  og  j)- 

$  .  .  .   j  .  .  .  .   +  (år  o :  Aar) a. 

^r(^)eu 

^  .  .  .  p 

Y  .  .  .  -r  

5(^)  .   8  .  .  .  .   h  (s6l  o:  Sol) s. 

3)  Tyrs  Æt: 
t  ...   t  ....   t  (Tyr) t  (d). 

|3  .  .  .  b  .  .  .  .    t  (bjarkan  o:  Birk) b  (p). 

M.  .  .  e 

M  .  .  .m  .  .  .  .   h  (løgr  o:  Vand,  Sø) 1. 

^   ...  1  ...  .   Y  (ma«^r  o :  Mand) m. 

<>     •  ng 

X  ...  o 

N  .  .  .  -d 

A  (yr  o :  Bue) -r,  senere  y. 

Af  den  yngre  Bækkes  16  Tegn  ere,  som  man  ser,  9  gaaede 
over  fra  den  cddre  med  uforandret  Form  og  Betydning,  samt  paa 
én  nær  (h)  med  samme  Plads  i  Rækkefølgen,  nemlig  T,  h,  l>,  IC, 
+1  Ij  "fj  ^)  ^>  5  Tegn  ere  nye,  nemlig  N,  som  dog  kun  er  en  ringe 
Omdannelse  af  F,  men  med  forandret  Betydning,  K,  >,  h,  der  dog 
kun  er  en  let  Ændring  af  S ,  samt  A.  2  Tegn  ere  tilsyne- 
ladende ældre  Runer  med  forandret  Betydning,  nemlig  +  som  a 
(tidligere  Biform  til  'f )  og  Y  som  m  (tidligere  -r).  8  Runer  ende- 
lig af  den  ældre  Række  ere  hdt  bortfdldne,  uden  at  noget  andet 
Tegn  er  kommet  i  Stedet, 

Det  er  især  den  sidstnævnte  Omstændighed,  som  HUdébrand  *) 

*)    „Svenska  folket  under  hedna  tiden*^  S.  52  o.  f. 


—  67  — 

lægger  Vægt  paa.  Hvorledes  skal  det  forklares,  at  Tegn  ere 
bortkastede  for  Lyde,  som  utvivlsomt  havdes  i  Sproget  (g,  w,  j, 
p,  e,  o,  d)?  Efter  at  man  en  Tid  havde  nøjet  sig  med  de  nær- 
mest liggende  Lydtegn  (Runerne  for  k,  u,  i,  b  og  t),  skaffede 
man  sig  atter  særskilte  Tegn  for  de  samme  Lyde,  isser  ved  Ru- 
nemes  »Stingning«  (r  =  g,|  =  e,>  =  p,  m.  v.).  Hvorfor 
havde  man  dog  ikke  beholdt  de  gamle  Tegn?  Ere  saadanne 
^Nykker«  tænkelige  hos  et  helt  Folkeslag?  Kun  én  Forklaring 
er  mulig.  Den  kortere  Runerække  er  i  Virkeligheden  ældst,  den 
oprindelige  germanske  Skrift.  Af  den  har  hos  de  i  Midtevropa 
boende  Germaner  den  længere  Række  udviklet  sig  og  er  bleven 
udbredt  hos  Nordens  gotiske  Befolkning.  Imens  har  den  kortere 
Række  holdt  sig  i  Brtg  hos  de  afsides  boende  Sveer,  et  med 
dem  kommen  til  Skandinavien  og  har,  altsom  deres  Herredømme 
udvidedes  fra  Mftlaregnene  over  det  øvrige  Norden,  efterhaanden 
overalt  fortrængt  den  længere  Række. 

•  

Det  er  dog  ingenlunde  uden  Exempel,  at  Tegn  for  endnu 
levende  Sproglyde  ere  bortkastede,  naturligvis  ikke  af  »Nykke  *, 
men  fordi  man  til  en  vis  Tid  mente  at  kunne  undvære  dem. 
Saadanne  Overgange  kunne  paavises  i  gammel-italiske  Alfabeter*) 
og  i  selve  Nordens  senere  Historie,  som  da  man  i  Dansk  bort- 
lagde Tegnene  th  og  gh  for  det  »aandendec  d  og  g  (meth  == 
med,  dagh  =  dag),  skønt  man  beholdt  Lydene,  der  den  Dag 
idag  ere  levende  paa  den  danske  Tunge**).  Medens  saaledes 
Hildebrands  Hovedgrund  brister,  støder  hans  Lære  omtrent  paa 
hvert  Punkt  paa  uoverkommelige  Vanskeligheder.  Man  har  lige 
saa  lidt  udenfor  Norden,  som  i  Norden  fundet  mindste  Spor  til 
Indskrifter  med  den  kortere  Runerække  fra  et  ældre  Sprogtrin 
end  det,  som  Indskrifterne  med  den  længere  Rækkes  Runer 
aabenbare;  men  dog  skulde  jo  engang  i  Tiden  den  kortere  Rune- 
række været  i  Brug  i  Midtevropa,  siden  her  den  længere  havde 
udviklet  sig  af  den.  Der  er  ikke  Tale  om,  at  Sveeme  skulde 
have  undertrykt,  end  sige  udryddet  den  tidligere  »gotiske«  Be- 
folkning; de  skulde  kun  have  givet  Norden  nye  Høvding-Ætter. 
Og  dette  skulde  have  været  nok  til  at  skille  hele  Folket  ved  en 
tilvant,  som  det  forudsættes  fuldkomnere  Skrift!  Det  Naturlige 
og  Nødvendige  vilde  været,  at  Sejrherrerne  havde  omb3rttet  deres 

♦)    Se  Wimmers  „Runeskriftens  Oprindelse  o.  s.  v."  fcJ.  159 — 160. 
**)    Noget    lignende   ere   vi  selv  med  til,   idet   vi  bortkaste  j  efter  g 
og  k  foran  bløde  Selvlyde,  skønt  Lyden  høres  mer  eller  mindre  kendelig 
i  Talen,  især  i  Landsmaalene. 

6* 


-  68  — 

egen  ringere  med  den  fuldkomnere  Skrift,  som  de  forefandt  hos  de 
overvundne  Stammefrænder.  Mest  a%ørende  mod  Indvandrings- 
theorien  taler  dog  Dr.  Wimmers  Undersøgelse  af  »Runeskriftens 
Oprindelse  og  Udvikling  i  Norden«,  idet  den  godtgør,  baade  hvor- 
for og  hvorledes  den  kortere  Række  ved  jævn,  trinvis  Overgang  har 
udviklet  sig  af  den  ældre. 

For  det  Første  ere  jo  hele  9  af  de  16  yngre  Runer  ufor- 
andrede gaaede  over  fra  den  gamle  Række.  Hvad  dernæst  For- 
andringerne angaar,  saa  skyldes  de  især  to  virkende  Aarsager, 
der  ere  mer  eller  mindre  let  paaviselige.  Den  ene  er  den  stærkt 
iøjenfaldende  Sky  for  Runer  med  to  eller  med  slet  ingen  lodrette 
Hovedstaver,  og  Lysten  til  derimod  at  give  alle  Tegn  én  lodret 
Hovedstav.  Ved  at  kaste  et  Blik  over  dt  to  Rækker,  vil  man 
se,  at  alle  den  ældre  Rækkes  Runer  af  de  to  første  Slags  (H,  M, 
W,  P4  og  $,  <,  X,  <^,  X)  ere  forsvundne  i  den  yngre  Række,  og  at 
Systemet  med  én  Stav  her  er  gennemført*)  Den  anden  Aarsag 
er  de  i  Tidens  Løb  foregaaede  Ændringer  i  Sprogets  Lyde,  som 
have  virket  paa  to  Maader.  Dels  ere  hidtil  adskilte  Lyde  Uevne 
sammenblandede  og  derved  Vejen  aabnet  til  at  nøjes  med  ét  Tegn 
for  flere  Lyde.  U  har  t.  Ex.  paa  mange  Steder  faaet  en  o-lig- 
nende Lyd;  og  derved  har  man  vænnet  sig  til  at  bruge  l\  for  at 
udtrykke  o  og  tilsidst  helt  bortkastet  X  som  et  stavløst  Tegn. 
»I«  har  i  mange  Tilfælde  faaet  en  aabnere  Lyd,  og  saa  har  man 
vænnet  sig  til  at  bruge  det  overalt  i  Stedet  for  det  tvestavede 
Tegn  li  (i  Dansk  og  Islandsk  bruges  jo  endnu  »i«  for  at  udtrykke 
det  lukkede  e,  hvor  det  er  kort  (»ville«,  »vilja«).  Dds  have 
nogle  Runer  skiftet  Navn  og  med  Navnet  Lydvasrdi,  idet  man  ved 
Brugen  af  en  Rune  vejlededes  af  den  Lyd,  som  hørtes  først  i 
Navnet**).  Saaledes  er  a-Runen,  der  oprindelig  har  hedt  „Ansur^' 
(o:  As),  alt  som  a-Lyden  »fordunkledes«  ved  det  efterfølgende  n, 
kommen  til  at  hede  „åss^  eller  „dss"***),  og  derved  har  Tegnet 
faaet  Betydning  af  dette  dunklere  a  eller  å  (isl.  å),  indtil  det, 
ændret    til    N    fik  Betydning    af    o     (bredt),     samtidig    med    at 


*)    Staven  tilhøjre  i  l\  maa  betragtes  som  Bistav,  de  to  lodrette  Stre- 
ger i   H  som  én  Hovedstav,  delt  i  to  Stykker. 

**)  Undtagen  med  „yr"-Runen,  hvor  man  holdt  sig  til  Navnets  sidste 
Lyd,  fordi  det  var  givet,  at  denne  hørte  til  i  Slutningen  af  Ordene.  Først 
senere,  da  man  slet  ikke  mere  hørte  nogen  Forskel  paa  r  og  -r,  brugte 
man  af  og  til  A  efter  Navnets  første  Lyd,  altsaa  som  y. 

***)    Vi  kende  denne  Overgang  fra  selve  Gudenavnet:  „Ans"  (hos  Go- 
terne, jvf.  „Ansgar"),   „Ass",  „Ass",  „As". 


\ 


—  69  — 

Navnet  blev  til  „bsst^.  Ligeledes  har  Runen  (^,  der  oprindelig 
har  hedt  Jara^^y  Jar^  (d.  e.  Spyd)  og  betydet  j,  da  denne  j-Lyd 
bortfaldt,  faaet  Navnet  „ar^  og  Betydning  a,  samtidig  med  at  Teg- 
net gennem  en  Række  paaviselige  Formændringer  (ij,  \  <,  f) 
blev  til  +. 

Det  er  fremdeles  godtgjort,  at  den  Bevægelse,  som  medførte 
alle  Forandringer  i  Runerækken,  var  begyndt  i  de  (dåre  Runers 
Tid  og  vedblev  ind  i  de  yngre  Runers  Tid,  saa  at  man  kan  følge 
den  over  det  store  Odb  fra  650  til  800  i  Indskrifternes  Række. 
Saaledes  findes  allerede  paa  de  blekingske  Stene  Tegnene  h  og  < 
for  a-Lyden  og  paa  Rftfsal-Stenen  +*);  men  paa  nogle  af  de 
danske  Stene  med  >Tigre  Runer  —  Kullerup-,  Snoldelev-,  Flem- 
løse-Stenene  —  findes  >  endnu  enten  alene  eller  jævnsides  med 
+,  indtil  omsider  dette  Tegn  bliver  eneraadende,  og  >  bruges  for 
det  tvestavedeH;  endnu  en  Stund  bruges  derhos  det  gamle  a-Tegn 
i  de  yngre  Indskrifter  for  at  udtrykke  det  dunkle  a  o :  å,  indtil  det 
endelig  antager  Formen  N**).  Det  er  alt  bemærket,  at  >k  paa 
yngre  Stene  med  de  ældre  Runer  var  traadt  i  Stedet  for  Y  som 
Tegn  for  Slutnings-r^et;  i  den  yngre  Runerække  er  det  blevet 
eneraadende.  H  bruges  endnu  paa  de  ældste  Stene  med  yngre 
Runer,  og,  først  da  ♦  er  aldeles  aflagt  som  Tegn  for  a,  bruges 
det  som  Tegn  for  h.  Allerede  i  de  ældre  Runers  Tid  har 
<  faaet  Formen  Y ,  d.  e.  man  har  sat  det  op  paa  en  lodret 
Stav  med  Spidsen  nedad;  samme  Form  har  k-Runen  endnu  paa 
Stene  med  yngre  Rnner,  indtil  Formen  Y  sejrer.  Y  som  rndbr- 
Rune  er  rimeligvis  en  Omdannelse  af  W.  Dette  Tegn  findes 
endnu  paa  Stene  med  yngre  Runer  (paa  Helnæs-Stenen  og  rime- 
ligvis paa  Snoldelev-Stenen,  nemlig  den  sidste  næsten  udslettede 
Rune).  Idet  man  samlede  de  to  Staver  til  én  og  satte  Bistaverne 
til  paa  hver  Side,  fik  man  Formen  ^  og  afrundet  9,  som  fore- 
kommer paa  adskillige  gamle  danske  Stene  med  yngre  Runer  og 


*)  Hele  Indskriften  er  ved  sit  blandede  Præg  meget  oplysende  for 
Overgangen.  Den  ser  saaledes  ud:  HtRIPhhr*!  .  ht+l++A  HARIWULFS 
STAINAr  (Hariwulfs  Stene).  H  og  P  høre  afgjort  til  den  ældre  Række, 
+  og  H  høre  til  den  yngre,  dog  at  *l  senere  blev  almindeligt,  medens  A 
alt  forekommer  i  ældre  Indskrifter. 

♦*)  Paa  Snoldelev-Stenen,  hvis  Indskrift  indeholder  følgende  Ord: 
KUNUALTS(S)TAIN.  SUNAr.RUHALTS  .  I^ULAr .  ÅSALHAUKU(M), 
d.  e.  „Gunvalds  Sten,  Søn  af  Ruhalt,  Taler  paa  Salhøje**.  De  to  første  a'er 
ere  endna  skreyne  med  t,  de  fem  følgende  med  den  sædvanlige  a-Rane 
i  den  yngre  Række:  4";  &  (isldsk.  å)  o :  paa,  er  udtrykt  ved  den  ældste 
a-Rune,  ikke  ved  det  af  den  dannede  N,  som  paa  senere  Stene. 


—  70  — 

langt  ned  i  Tiden  brugtes  særlig  i  Jylland.  Endelig  slog  man 
Bistayeme  ud  foroven  og  fik  saaledes  Tegnet  Y  for  en  m-Lyd. 
Her  er  det  intet  Spring.  Snart  er  en,  snart  en  anden  Rune  bort- 
fijden  eller  ombyttet  med  en  anden.  Kun  uegentlig  kan  der 
tales  om  to  Runerækker:  de  betegne  kun  Yderpunkterne.  Imd- 
{em  dem  ligge  .^ere;  Wimmer  opstiller  i  alt  fire,  en  for  Tiden 
&r  600  (den  ovenfor  S.  66  gengivne),  en  for  Tiden  omtrent  650, 
eu  for  Tiden  omkring  800  og  ea  fcwr  Tiden  900 — 1100  (den  oven- 
for S.  66  gengivne)*). 

Endelig  kan  det  betragtes  som  bragt  til  høj  Grad  af  Sand- 
synlighed, at  ikke  Målar-Egnene,  men  netop  Sydskandinapien, 
isnsr  det  dengang  danske  Oniraade,  fortrinsvis  har  været  Vasrksteclet 
for  denne  den  ældre  Bunerækkes^  trinvisa  Afløsning  af  den  kor- 
tere. Vel  er  det  vist,  at  Brugen  af  Runer,  især  til  Indristning 
p^  Mindestene,  slog  langt  dybere  Rod  hos  Folket  i  Sverige  og 
særlig  i  Upland  og  Sodermanland  end  i  noget  andet  nordiskt 
Land.  Af  egentlige  Runestene,  —  d.  e.  utilhugne  Stene  paa 
fri  Mark,  med  }^gre  Runer,  kendtes,  da  Liljegren  udgav  sine 
»Runurkunder«  (1833),  i  det  gamle  Sverige  (d.  v.  s.  ikke  med- 
regnet de  senere  fra  Danmark  og  Norge  erobrede  Landskaber) 
1412,  deraf  alene  i  Upland  796  og  i  Sodermanland  199,  medens 
der  i  det  gamle  Danmark  kendtes  119,  i  Norge  18  og  paa  Is- 
land ingen;  altsaa  tilhørte  af  1549  rune-»hallar«,  som  Liljegren 
kalder  dem,  henved  to  Tredjedele  alene  Upland  og  S6dermaa- 
land>  Senere  Fund  have  ikke  forandret  Forholdet;  ifølge  R.  Dy- 
becks  »Runa«  (Stockh.  1865,  8.  59 — 61)  var  der  dengang  siden 
Liljegrens  Tid  fundet  154  nye  Stene  i  Sverige,  deraf  90  i  Up- 
land, 62  i  Sddermanland  og  kun  to  i  Østergotland.  £2r  det  end 
rimeligt,  at  forholdsvis  fiere  Runestene  ere  ødelagte  i  det  sten- 
fattige,  tættere  byggede  Danmark,  end  i  det  stenrige,  tyndere 
^ygg®<i©  Sverige  (hvor  der  iøvrigt  klages  stærkt  over  Vanrøgt  af 
diisse  Oldtidsminder),  saa  gælder  denne  Betragtning  i  alt  Fald  ikke 
for  Norge,  og  i  det  Hele  maa  Kendsgerningen  betragtes  som 
uomstødelig.  Men,  naar  man  herfra  vil  slutte,  at  de  3mgre  B^n- 
npr  først  maa  være  komne    i  Bjnig    ved  Fyrisåens    og  Målarens 


*i  Med  Hensyn  til  alle  Begrundelsen«  Enkeltheder  henvises  Laseren, 
til  den  ofte  nævnte  A£haA<UiQg  i  Aarb.  f.  n.  O.  o.  H.  1874  HvAd?  ber  er 
anført  om  enkelte  Runer,  maa  kun  betra^ries  som  QKempler  til  Anskue- 
liggørelse 


-     71  — 

Bredder,  saa  støder  man  paa  den  Vanøkeliglied,  at  de  aiidste 
dnnske  Indskrifter  med  yngre  Runer  ere  hétyddig  cddre  end  de 
svenske,  netop  de  upevendce.  Medena  Tegnene  paa  hedensk  Tid 
paa  svenske  3tene  ere  saa  svage,  at  Liljegren  trode  at  kunne  paa- 
staa,  at  de  allesammen  tilhørte  den  kristne  Tid,  synes  snarest 
endog  Flertallet  af  de  danske  Indskrifter  at  tilhøre  Hedenskabet 
(nogle  ere  sikkert  hedenske),  og  det  uagtet  Kristendommen  sej- 
rede langt  tidligere  i  Danmark  end  i  Svearike.  Dernæst  er  det 
paa  den  ene  Side  netop  de  blekingske  Stene  samt  BMsal-Stenen 
(Bohus  Læn),  som  vise  de  stærkeste  Tegn  til  Omdannelse  af  de 
ældre  Runer,  og  paa  den  anden  Side  haves  kun  i  Danmark  Ind- 
skrifter med  yngre  Runer,  i  hvilke  endnu  et  og  andet  Tegn  fra 
den  gamle  Række  forekommer.  Den  svenske  Sten,  som  baade 
hvad  Tegn  og  Sprog  udviser  har  det  ældste  Præg,  nemlig  Rok- 
Stenen,  er  ikke  upsvensk,  men  østgOtisk  (forøvrigt  ikke  den  eneste 
i  sin  Slags)*),  og  det  er  ikke  en  særlig  svensk  Høvding,  af  eller 
for  hvem  den  er  rejst;  thi  Indskriften  betegner  udtrykkelig  den 
Afdødes  Folk  som  >Reidgoter<^.  Stenen  bærer  vel  ældre  Runer, 
dog  ikke  som  Skrifttegn,  men  som  Prydelser,  maaske  med  den 
Bihensigt  at  vise  Runeristerens  Lærdom:  han  har  kendt  dem, 
men  som  en  gammel  Skrift,  der  var  gaaet  helt  af  Brug.  Rok- 
Stenen  er  altsaa  ingen  Overgangs-Sten,  hvad  endnu  mere  gælder 
om  Skå&ng-Stenen,  med  dens  to  Indskrifter,  mellem  hvilke  der 
kan  ligge  mange  Hundrede  Aar.  »Det  er«,  siger  Bugge  i  den 
nedenfor  nævnte  Afhandling  (S.  127),  »i  de  danske  og  sydsvenske 
Landskaber,  vi  finde  de  ældste  Former  af  den  særlige  skandi- 
naviske Runeskrift  og  den  seneste  Form  af  den  ældre  Jæmalders 
Skrift;  i  disse  Egne  maa  da  vistnok  den  kortere  Rækkes  Skrift 
fjarst  havej  dannet  sig,  og^  som  jeg  tror,  af  den  længere  Række. 
Fra  disse  Egne  spredtes  den  ad  mange  Veje  og  i  mange  ind- 
byrdes lidt  afvigende  Former.  Fra  Gotaland  kom  den  vistnok 
til  Sveemes  Landskaber;  til  Norge  førtes  den  kortere  Rækkes 
Skrift  ad  flere  Veje,  af  hvilke  én  rimeligvis  gik  fra  Vestergot- 
land.«  Men,  medens  den  tilegnedes  saa  stærkt  i  Svearike,  vandt 
den  i  Hedenold  forholdsvis  kun  ringe  Indgang  i  Norge,  hvilket 
tør  sluttes  af  det  ringe  Antal  levnede  egentlige  Runestene;  først 
senøre  hen  brugtes  Runeindskrifter  noget  mere  af  Normænd  og 
Islændinger. 


*)    Se  Bugge:    „Tolkning  af  Runeindskriften  paa  RSk-Stenen"  i  „Ant. 
Tidskr.  for  Sverige"  V,  S.  119. 


—  72  — 

Den  Bevægelse  i  Rune-UdvikKngen,  som  havde  ført  fra  de 
ældre  Runer  til  de  yngre,  standsede  ikke  ved  den  ovenfor  gen- 
givne Futhork  med  de  16  Tegn.  Idelig  foregik  der  Forandrin- 
ger. Paa  den  ene  Side  søgte  man  at  skabe  nye  Tegn  for  de 
Lyde,  der  havde  mistet  sine  Tegn,  ved  at  anbringe  en  Prik  i 
de  hidtil  brugte  Runer:  h,  K,  I,  K  bleve  ved  Hjælp  af  Prik- 
kerne: B,  K,  ♦,  ^  til  Tegn  for  y,  g,  e,  p.  Det  var  ,^ngne 
JRuner."  Paa  den  anden  Side  søgte  man  paa  mange  Maader  at 
gøre  Tegnene  mindre  omstændelige  at  riste,  t-,  n-,  og  a-Tegnene 
mistede  den  ene  Bistreg,  de  to  første  den  til  Venstre,  a  den  til 
Højre;  h  skreves  saaledes,  at  man  nøjedes  med  den  øverste  eller 
den  nederste  Halvstav.  Herhen  hører  Udeladelsen  af  Runer, 
som  dog  havdes  og  ellers  brugtes,  i  visse  Forbindelser,  t.  Ex. 
n-Runen  foran  t-Runen  (»mandr«  skrives  »matr«.)  Fremdeles 
trak  man  to  Runer  sammen  til  ét  Tegn,  t.  Ex.  ^=  *ift;  det 
var  SamstaV'Runer,    Herfra  var  kun  et  Skridt  videre  til  at  binde 

flere  Runers  Bistaver  til    en  Po vedstav,     t.   Ex.    >     o:    ^hanc; 

det  var  Binde-Runer.  Men,  naar  den  lodrette  Streg  altid  var 
given,  kunde  den  forudsættes ,' saa  at  man  ristede  Bistaveme 
alene;  saaledes  fik  man  stavløse  Runer ^  som  ogsaa  kaldtes  „Sd- 
sifige-Muner'^,  fordi  de  ere  fundne  i  Helsingland.  Endnu  en  tredje 
Grund  til  Forandringer  laa  i  Lysten  til  at  gøre  det  Ristede  svært 
at  tyde.  Saaledes  maa  vistnok  Oprindelsen  forklares  til  Kvist- 
Runer,  der  dannedes  paa  følgende  Maade.  Man  udtrykte  hver 
Rune  ved  at  angive  dens  Numer  i  Ætten  og  Ættens  Numer, 
hint  ved  Streger  fejede  til  den  ene  Side  af  en  lodret  Stav,  dette 
ved  Streger,  føjede  til  den  modsatte  Side.  1>  t.  Ex.  er  3dje 
Rune  i  1ste  Æt ;  altsaa  udtryktes  den  ved  Tegnet  ^  eller  T^ 
net  Y.  Hvilken  Side  der  udtrykte  Ættens  og  hvilken  der  ud- 
trykte Runens  Plads,  kan  ikke  ses  af  dette  enkelte  Tegn;  det 
kunde  ogsaa  være  1ste  Rune  i  3dje  Æt,  altsaa  T.  Men,  saa 
snart  en  Kvistrune  forekom,  der  havde  Numer  4,  5  eller  6  i  sin 
Æt,  kunde  man  af  Stregernes  Stilling  paa  dens  Tegn,  se,  om 
Runens  eller  Ættens  Numer  vare  angivne  ved  Stregerne  paa 
højre  eller  venstre  Side.  Undertiden  ombyttede  man  imidlertid 
Ætternes  Numtr  for  yderligere  at  vildlede  Læseren,  lod  t.  Ex. 
Freys  Æt  være  Nr.  3;  man  maa  i  slige  Tilfælde  passe  paa  at 
finde  en  k-Rune ;  den  er  6te  Rune  i  Freys  Æt,  og  de  andre  Æt- 
ter have  kun  5  Runer  hver;  altsaa  er  en  Kvist  med  6  Bistreger 
altid  k-Runen,    og  af  Stregernes  Tal  paa  den  modsatte  Side  véd 


—  73  — 

man  da,  hvad  Numer  Risteren  har  villet  give  Freys  Æt.  Her 
ere  kun  de  vigtigste  Runekonster  antydede;  nærmere  Oplysning 
giver  Liljegrens  >Runlara«  (Stockh.  1832).  Især  have  senere  Aar- 
hundreders  Islændinger  været  opfindsomme.  Her  virker  aabenbart 
den  samme  Drift,  som  skabte  de  konstige  Versemaal  og  Om- 
skrivninger, der  udmærkede  Skjaldskabet  fra  Hedenolds  Slutning : 
man  stillede  sig  Vanskeligheder  i  Vejen  for  ved  deres  Overvin- 
delse at  vise  sin  Kl^gt.  At  man  kunde  være  altfor  »vis«,  fik 
Snorre  Sturlesøn  at  føle,  da  end  ikke  han  kunde  raade  de  Løn- 
runer, hvori  en  Ubekendt  advarede  ham  mod  Gissurs  OverÉld, 
som  kostede  ham  Livet. 


Den  kortere  Rækkes  Runer  ere  altsaa  en  i  Norden  selv  ud- 
viklet Skrift,  paa  den  ene  Side  særlig  nordisk  —  hvor  den  fin- 
des udenfor  Norden,  er  den  Tegn  paa  Nordboers  Besøg  eller  Bo- 
sættelse — ,  paa  den  anden  Side  yfeRes-nordisk,  —  overalt  i  Nor- 
den har  den  været  brugt,  om  end  Brugen  ikke  til  samme  Tid 
har  været  lige  udbredt  og  almindelig  allevegne.  Hvad  vidne  nu 
Indskrifterne  med  yngre  Runer  om  Sproget  i  Norden  i  den  yngre 
Jæmalder?  Var  det  ét  Sprog?  eller  havde  det  begyndt  at  skille 
sig  ad  i  de  Grene,  hvori  det  nu  er  delt? 

Det  ligger  meget  nær  at  forudsætte,  at  paa  saa  vidtstrakt  et 
Omraade  maatte  et  oprindelig  fælles  Tungemaal  tidlig  dele  sig  i 
mange  Landskabsmaal,  hvert  med  sin  egen  Udtale  og  sine  egne 
Anvendelser  af  visse  fælles  Ord,  hver  opgivende  Noget  og  paa 
sin  egen  Vis  udviklende  Andet  af  det  fælles  Ordforraad,  hvert 
maaske  ogsaa  skridende  uens  frem  i  Afslibning  af  Sprogets  For- 
mer. Da,  omtrent  samtidig,  den  norsk-islandske,  svenske  og 
danske  skrevne  Literatur  begynder,  er  Adskillelsen  alt  kendelig, 
skønt  ikke  stor.  Var  den  alt  tilstede  i  Hedenold,  i  alt  Fald  mod 
Slutningen?  Vidnesbyrd  herom  har  man  villet  finde  i  de  ældste 
Sprogminder,  næmlig  Stedsnavnene  og  Rune-Indskrifterne.  Det 
kommer  nu  an  paa,  hvad  og  hvor  meget  betyde. 

Man  har  i  Stedsnavnene  fundet  en  Del  Ord,  dels  Artsord, 
dels  Personnavne,  der  synes  særegne  for  dette  eller  hint  Land, 
denne  eller  hin  Egn.     Ved  nærmere  Eftersyn    ville    de   saaledes 


—  74  — 

paaviselige  Egenheder  dog  svinde  ind  til  noget  højst  Ubetydeligt. 
Blandt  de  mange  hundrede  Ord  t.  Ex.,  som  E.  Madsen*)  har 
fundet  i  sjællandske  Stedsnavne  og  hvortil  han  søger  Roden  i 
»Angelsaxisk«  eller  et  dermed  nær  beslægtet  Oldsprog  snarere 
end  i  Oldnordisk,  er  der  kun  et  Par  Stykker,  som  ikke  findes 
tillige  i  Islandsk**).  Desuden,  fordi  et  Ord  ikke  findes  i  nogen 
islandfik  Bog,  kan  det  godt  have  været  til  i  det  norsk-islandske 
Tungemaal,  hvortil  kommer,  at  Artsord  i  Stedsnavne  som  oftest 
vedkomme  Jordbundsforhold  og  følgelig  maa  forekomme  eller  ikke 
forekomme  efter  de  forskellige  Landsdeles  ulige  Beskaffenhed 
(»forse  kan  godt  have  været  til  i  Oldtidens  Dansk,  fordi  det  ikke 
forekommer  i  danske  Stedsnavne,  saasom  ingen  Fosser  findes  i 
Danmark).  Al  Ulighed  bliver  i  alt  Fald  betydningsløs  ved  Siden 
af  den  overvældende  Lighed.  Naar  man  t.  Ex.  vil  slaa  op  i 
J.  Koks  Bog  om  Folkesproget  i  Sønderjylland,  2den  Del,  som 
indeholder  alfabetiske  Fortegnelser  over  Person-  og  Stedsnavne, 
med  hvilke  stadig  sammenstilles  tilsvarende  Navne  i  det  øvrige 
Norden,  vil  man  idelig  paa  Bogens  460  Sider  støde  paa  det 
samme  Navn  eller  Navne,  sammensatte  af  de  samme  Ord  i  Nor- 
dens forskelligste  Egne,  for  en  stor  Del  ældgamle  Ord  og  Navne, 
der  vidne  om,  at  Gudsdyrkelse,  borgerlige  Forhold,  Tænkemaade, 
Tungemaal  væsentlig  vare  ens  hele  Norden  over  paa  den  Tid,  da 
Navnene  dannedes  Af  særlig  Vigtighed  for  os  ere  de  mange 
Stedsnavne,  som  indeholde  Gudenavne,  eller  Personnavne  afledede 
af  Guders  Navne,  fordi  paa  den  ene  Side  slige  Navne  ere  saa 
sjældne  udenfor  Norden,  paa  den  anden  Side  deres  Udbredeke 
over  hele  Norden  mer  end  noget  andet  beviser  Fællesskab  i  det, 


♦)  Se  hans  Afhandling  „Om  Sjællandske  Stedsnavne"  i  „Ann.  f.  n. 
Oldkhd.''  1863^ 

**)  To  af  de  vigtigste  ere  Endelserne  „ —  løv"  („lev**)  og  „ —  løse**. 
Hint  har  man  tidligøre  adledet  af  „leyfd*',  Efterladenskab,  Arv,  saa  at  det 
sammen  med  et  Personnavn  betydede,  hvad  en  Mand  havde  efterladt  sig; 
dette  skulde  komme  af  „lauss*'  o:  løs  og  betyde  Jord,  som  var  udløst  af 
Familiearven  ved  Køb.  Madsen  udleder  „løv**  af  oldengelsk  „hlow**  eller 
,»hlaw**,  Højde,  fordi  alle  Byer  paa  —  „løv**  skulle  ligge  paa  et  højere, 
fast,  jævnt  skraanende  Jordsmon.  Men,  naar  man  i  Sproget  har  Ord  som 
„KonungsleV*  som  Fællesnavn,  bliver  denne  Terrænforklaring  meget  tvivl- 
som; „løse**  skulde  komme  af  oldeng.  „læsu**,  nu  „leese**,  der  betyder  sid 
Gbæsgang,  og  denne  Forklaring  skulde  støttes  af  Jordbundsforholdene. 
Men  Endelsen  findes  ogsaa  paa  Island,  saa,  er  Forklaringen  rigtig,  har 
Ordet  i  alt  Fald  været  fælles-nordiskt 


—  75  — 

soni  danner  Grundlaget  for  alt  aandeligt  Liv:    de  religiøse  Fore- 
stillinger*). 

Give  de  gamle  Stedsnavne  —  de  senere  opstaaede  vedkomme 
06  selvfølgelig  ikke  —  kun  ringe  Lejlighed  til  at  spore  Dialeklh 
Forskellighedier  i  Oldtidens  nordiske  Sprog,  saa  vil  man  ogsaa.  kan 


*)  Exempler  bevise  ikke  Noget  Det  er  netop  den  samlede  Masse 
af  Kendsgerninger,  som  det  her  kommer  an  paa.  Et  Par  turde  dog  være 
paa  sin  Plads  for  at  anskueliggøre  det  Sagte.  En  stor  Mængde  NcUurtmg 
have  endnu  samme  Navn  i  hele  Norden  —  Lund,  Skov,  Strøm,  Bæk,  0, 
Holm,  Sund  o.  s.  v.  — ;  at  hermed  sammensatte  Navne  findes  overalt,  er 
en  Selvfølge  (t.  Ex.  „Lund",  „Lunde"  baade  i  Danmark,  Sverige  og  Norge, 
mange  Gunge).  Men  Ordet  „Lid **  (Skraaning),  t.  Ex.,  er  nu  særlig  svenskt, 
norskt  („Li")  og  islandskt  („hild");  det  forekommer  dog  ej  alene  i  mang- 
foldige norske  og  svenske,  men  ogsaa  i  danske  Navne:  „Lien''  hedder  en 
fiakke  ved  Løjt  og  et  Hus  ved  Dybbøl-Elirke,  ved  Hjørring  er  et  „Nørre-" 
og  „Sønder-Li",  ved  Horsens  et  „Bjergelide",  ved  Holstebro  et  ,,Lidegaard" 
ved  Køge  et  „Lidemark",  ved  Roskilde  et  ,Jjedøje",  fordum  „Lidhøwe" 
d:  Lidhøje.  „Bar*'  er  i  Sverige  og  Norge  de  spidse  Bladfingre  paaNaale- 
træer.  Ordet  findes  i  det  søndexjydske  ,.Barlund",  i  ,3arrit"  og  „Bjert" 
der  Begge  ere  Forvanskninger  af  „Barvid"  o:  Naaleskov.  „Ved**  i  den 
gamle  Betydning  Skov  har  vi  lige  saa  vel  i  det  sønderjydske  „Sundeved", 
som  idet  smaalandske  „Finveden^*  eller  det  vestgøtiske  „Tiveden".  Hage 
—  indhegnet  Stykke  Jord  —  findes  t.  Ex.  i  „Kalfhagi"  paa  Island,  „Kalle- 
have" paa  Sjælland,  „Haga"-Slot  og  mange  Navne  paa  —  M^^fiT^^^  ^  Sverige. 
^6fi8**  —  Aamunding,  der  endnu  er  Fællesnavn  paa  Bornholm,  fore- 
kommer e^  alene  i  „Aarhus",  opr.  „Aross",  i  Jylland  og  i  Norge,  men 
ogsaa  i  „Aros"  ved  Målaren,  som  i  „Hofsoss"  paa  Island;  „Hro88**y  senere 
„hors"  i  „Horsens",  opr.  „Horsnæs",  i  Jylland  og  andensteds  i  Danmark 
og  „Horsnas"  i  Østergøtland ;  „Nabbe**  eller  „Nebbe**  —  en  fremspringende 
Pynt,  en  Udkant  —  i  „Bøgsnab",  „Hønsnab".  „Holsnab",  alle  i  Sønder- 
jylland, „Hærsnab"  ved  Kerteminde  i  Fyn,  ,.Elfsnabben"  ved  Udkanten  af 
Stockholms  Skærgaard,  „Nobbelof*  i  Sodermanland  o.  fl  St.;  „HoU**  — 
opr.  skovgroet  Bakke  —  ej  alene  i  mangfoldige  islandske,  norske  og  svenske 
Navne,  men  ogsaa  i  mange  danske:  „Holte",  „Kobolte'*  jvfr.  „Råhult"  i 
Smaaland  o.  s.  v. ;  „Marr"  —  Hoppe  —  i  „ManatalH  paa  Ærø,  „Marstad**, 
„Marsåt^r"  i  Østergøtland,  „Marby"  i  Upland,  „Mæm"  ved  Præstø,  opr. 
„Marheim'',  samme  Navn  som  „Marum^  i  Norge  og  i  Vestergøtland^  „Sk^ 
eller  „8H**  —  Rørvæxt  —  i  „Slien",  „Slesvig«,  „Slæbæk"  ved  Svendborg, 
„Slævik"  og  „Siested*'  i  Østergøtland.  Som  Exempler  paa  Benævnelser, 
hentede  fra  menneskelig  Virkeomlhed  kunne  anføres:  „Byd*t,  „Bød**  —  et 
Stykke  Jord,  hvor  ^coven  er  ryddet  —  i  „Ryde"  i  Angel,  „By"  i.Jgrttaod, 
„Rye"  i  Norge,  „Ryd",  „Ryda",  „Rydja"  I  Sverige  og  i  de  mangfoidige 
SMunensætninger  med  „—rød"  (dsk.),  „—ryd"  eller  „—nwU*  (svtk.),  „— rud" 
(nd^);  til  ^fiyuiinge^^  som  rimeligvis  konunen  heraf,  svMnr  etr  „Rysalioga^ 
i  Østergøtland.  „KummeP*  —  Gkavmind^ —  ej  alane  i  tvanske  Nanne^ 
t.  Ex.  .JS^umlaby^^  i    Østergøtland,    „Kummeinas"    i  Upland,   men  ogsaa  i 


—  76  — 

finde  faa  Vidnesbyrd  herom  i  Runeindskrifterne.  Der  er  en  Myl- 
der af  ulige  Lydbetegnélser,  og  det  er  muligt,  at  der  i  disse  man- 
gen Gang  skjuler  sig  ulige  Lyd  i  vedkemmende  Egnes  Tungemaal. 
Men  det  vil  i  Regelen  være  uafgørligt,  hvad  der  i  Stavemaaden 
kommer  derfra  og  ikke  fra  tilfældige  Aarsager:  Runeristerens 
Vane,  Indfald,  Forglemmelser.  Naar  man  t.  Ex.  finder  det  ide- 
ligt forekommende  Ord  „Sten^  skrevet  paa  de  mangfoldigste  Maa- 
der*)   og  blandt  disse  dog  de  to  Former  »Stain«  og  »Stin«    ere 


„Kummeled"  o:  „Kummelved  i  Sønderjylland.  „Varde**  —  Vagtated  —  i 
„Varde"  i  Jylland,  „Varbjerg"  i  Halland,  „Vardø"  i  Norge,  „Vartorp"  i 
Smaaland,  „Vartofta  i  Vestergotland  o.  fl.  Si.  „Tun",  nu  kun  norskt- 
islandskt  Ord,  i  „Tune"  ved  Roskilde,  „Eskilstuna"  i  Sverige.  Gudenavne 
forekomme  t.  Ex.  i  de  sønderjydske  Navne  „V^ojens",  „Vonsbæk",  „Von- 
sild" (af  Odin,  med  jydsk  w-Lyd  foran),  „Onsberg"  paa  Samsø,  „Odense" 
paa  Fyn  og  „Odensvi"  i  Nerike,  begge  Ord  det  samme:  Odins  Helligdom, 
„Onsåker"  i  Vestergøtland,  „Onsø"  og  „Onsstad"  i  Norge  o.  s.  v.;  Thars 
Navn  genfindes  i  utallige  Stedsnavne,  saa  vel  som  de  deraf  afledede  Mands- 
navne  „Thord",  „Thore"  m.  v.j  Frey  eller  Freya  i  „Frørup",  „Frøslev" 
paa  mange  Steder  i  Danmark,  „Frøtuna"  i  Upland,  „Frøstuna"  i  Soder- 
manland,  „Frølunda"  i  Vestmanland,  „Frøshov",  „Frøseter",  „Fresvik  i 
Norge;  Hildr  i  de  danske  Navne  „Hillerup",  „Hillerød",  i  „Hillersjø"  ved 
Stockhohn.' „Hildrum".  opr.  flildarheimi  Norge;  „-4«"  eller  „i««  i  ^Asdal" 
(sønder-  og  nørrejydsk),  „Åsum",  „Asnæs"  i  Fyn,  „Asby"  i  Sverige,  „Astrup" 
(dsk.)  og  „Åstorp"  i  Østergøtland,  „Åsabacke"  i  Sodermanland,  „Asnæs", 
før  „Åsaness"  i  Norge  o.  s.  v.  Gud  (vistnok  altid  hedensk,  da  Kristne 
vel  næppe  vilde  kalde  et  Sted  paa  Jorden  efter  Gud)  i  „Gudhjem",  „Gud- 
hem" paa  Bomholm  og  i  Vestergøtland,  „Gudum",  Forvanskning  af  „Gud- 
hjem", ved  Slagelse,  ved  Lemvig  og  i  Norge  flere  Steder,  „Gudme"  i  Fyn, 
„Qndsø"  i  Jylland,  „Gudvalla"  i  Vestergøtland;  Gode  i  „Gottorp"  i  Søn- 
deijylland  og  paa  Island,  „Gottrup"  ved  Lemvig,  betyder  et  Goden  til- 
hørende Torp;  „7/«  —  Helligdom  -  i  „Viborg",  i  det  hyppige  danske  og 
svenske  Navn  „Viby"  o.  s.  v.  —  Af  gamle  nordiske  Personnavne,  som 
endnu  forekomme  eller  bevislig  have  været  brugte  i  Sønderjylland,  kan 
nævnes  —  alene  hørende  til  Bogstaven  A  i  Koks  Navneliste  —  „Abe"^  ■■= 
Runeindskrifternes  „Abi",  „Alv""  endnu  kun  i  levende  Brug  i  Norge  og 
paa  Island,  „Alli*"  =  Run.  AH;  „An*"  og  „Øn"  =  Run.  og  isl.  „An", 
„Øn";  „Are**  =  lig  Run.  og  isl.  „An",  egtl  iØbi,  hvilket  Ord  forekommer 
i  mange  danske  Stedsnavne  paa  „Am"  t.  Ex.  „Arabjerg";  „Asa*"  =  Run. 
„Aea",  oldn.  „Åsa",  nsk.  „Åse";  „Avtor**  =  isl.  „Haf|)or".  Jeg  tør  ikke 
gaa  nærmere  ind  paa  dette  meget  tiltrækkende  Æmne  i  et  Arbejde,  som 
dog  ikke  skal  være  en  Sproghistorie. 

*)  „istain",  „istin",  ,4tin**,  „i|)un",  „sain".  „sena",  „atan",  „stain",  „ston" 
„staun",  „Btein",  „sten",  „stian",  „stin",  „stoin",  „ston",  „tein"  o.  fl.  (Se 
Stephens  i  hans  Modskrift  mod  Wimmer  i  Aarb.  f.  n.  O.  o.  H.,  1867 
S.  188.) 


—  77  — 

aldeles  overvejende*),  saa  fristes  man  til  at.  formode  en  Lyd- 
grund: at  man  har  udtalt  »Stein«,  hvor  man  har  skrevet  »Stain«; 
og  udtalt  »Sten«,  hvor  man  har  skrevet  »Stin«.  Men  naar  man 
saa  finder  begge  Former  brugte  jævnsides  i  alle  tre  nordiske 
Lande,  ikke  mindre  i  Danmark,  hvor  Udtalen  tidlig  maa  have 
været  j^Steu«,  end  i  Norge,  hvor  Udtalen  hos  Menigmand  endnu 
er  det  oprindelige  »Stein«,  ja  naar  man  ser  dem  paa  Stene  i  samme 
Egn,  ristede  af  den  samme  Runerister,  saa  mærker  man,  at  fra 
den  ulige. Stavemaade  kan  der  ikke  sluttes  til  ulige  Lyd,  ulige 
Dialekt:  den  samme  Egn  havde  dog  vel  ikke  forskellig  Dialekt 
paa  samme  Tid,  den  samme  Mand  talte  dog  vel  ikke  en  Dialekt 
paa  en  Sten,  en  anden  paa  en  anden,  eller  vel  endog  en  Dialekt 
i  Begyndelsen  og  en  anden  i  Enden  af  den  samme  Indskrift; 
thi  det  forekommer  tidt  nok,  at  det  samme  flere  Grange  forekom- 
mende Ord  er  stavet  uens  paa  samme  Sten.  Der  var  ingen  »Ret- 
skrivnings-Ordbog«, som  Runeristerne  kunde  ty  til;  man  søgte 
at  udtrykke  omtrent,  hvad  man  hørte,  og  var  tilfreds  naar  det 
blot  var  forstaaeligt  for  LsBseme,  hvem  det  naturligvis  aldrig  feldt 
ind  at  gruble  over  Stavemaaden,  naar  de  kun  begreb  Ordet.  Men 
den  Mangfoldighed  af  Stavemaader,  der  opstod,  har  samme  Præg 
overalt  i  Norden, 

Trods  al  Vilkaarlighed,  er  det  imidlertid  i  det  Hele  ikke 
vanskeligt  at  komme  efter  Ordenes  Bøjningsformer]  disses  "Lyde 
paatrængte  sig  selvfølgelig  stærkest,  da  Urigtigheder  heri  væsent- 
lig kunde  forvanske  Sætningens  Mening,  og  de  maatte  følgelig 
udtr^'k^es  saa  nøjagtigt  som  muligt.  Er  der  da  i  Rune-Sprogets 
Bøjningsformer  Egenheder,  som  skille  mellem  de  forskellige  Dele 
af  Norden?  Det  er  i  alt  Fald  vanskeligt  at  paavise  dem  ved 
Hjælp  af  Runerne.  En  Hovedforskel  mellem  det  ældste  skrevne 
Svenske  og  Danske  paa  den  ene  Side  og  det  Norsk-Islandske 
paa  den  anden  Side,  er,  at  u-Omlyden  ikke  var  til  i  Dsk.-Svsk., 
men  derimod  i  Nsk.-Isldsk**).  Sandsynligvis  har  denne  Ulighed 
allerede  været  tilstede  i  Rune-Indskrifternes  Tid;  men  man  kan 
ikke  se  det  af  dem,  eftersom  Omlyden  fattes  ej  alene  paa  de 
svenske  og  danske,  men  ogsaa  paa  de  norske  Stene***);  har  man 

*)    I  de  200  første  Indskrifter  hos  Liljegren,  fra  Upland,  har  jeg  fun- 
det „stain"  62,  „stin"  33  Gknge,  de  andre  Former  kun  et  Par  Gange  hver. 
**)    U  i  et  Ords  Bøjningsendelse  forvandler  Stammens  a  til  o :  ,,fadir'' 
—  gsf.  „foftur**,  „gamall"  —  hunk.  „gomul",  „hafa**  —  le  te  Pers.  FIt.  Nut. 
„hofum**. 
***)    T.  Ex.    paa  Gjerdestenen,   S.  Bergenh.    Amt:    „Arlatr  riit   mnar 


—  78  — 

havt  Omlyden,  har  man  anset  det  for  ufornødent  at  udtrykke 
den.  Til  nogle  Uligheder  i  Tiden  800 — 1100  kan  man  slutte 
deraf,  at  nuværende  danske  eller  svenske  Former  ere  cddre 
end  de  norsk-islandske;  saaledes  have  >ogon«  og  »5ron«,  »Øjen« 
og  »Øren«  de  oprin^lige  Endelser,  som  i  Islandsk  have  v^et 
Pladsen  for  »augu«  og  ^eyru«;  ligeledes  »vred«,  »vr^g«  o.  s.  v., 
hvorimod  Isldsk.  har  »reidr«,  »réngr«  med  bortkastet  v.  Men 
have -vi  Danske  og  Svenske  de  oprindelige  Former  nu,  num  vi 
have  havt  dem  ogsaa  i  Runetiden.  ^n  enkelt  Bøjningsegenhed 
er  iagttagen  paa  Runestenene  i  Modsætning  til  isldsk.  Skriftsprog : 
at  Ordstammer  paa  —  »ja«  i  Runesproget  have  Flertal  —  >jar« 
(t.  Ex.  ^drengjar«),  men  i  Isldsk.  —  »ir«  (»drengir«).  —  I 
Ordforraadet  turde  der  vise  sig  mest  Porskel  mellem  Rune-Ind- 
skrifterne indbyrdes  og  mellem  dem  og  norsk-islandsk  Skriftsprog : 
der  forekommer  paa  mangen  Runesten  et  Ord,  som  ikke  kendes 
andensteds.  Men  Indskrifterne  ere  saa  korte,  at  man  aldeles 
ikke  kan  slutte,  at  et  Ord  ikke  har  været  tilstede  i  Sproget  i  en 
vis  Egn  eller  Landsdel,  fordi  det  ikke  forekommer  i  nogen  Ind- 
skrift derfra.  De  allerfleste  >> underlige«  Ord  i  Indskrifterne 
kunne  i  alt  Fald  forklares  af  det  norsk-islandske  Skriftsprog, 
d.  V.  s.  de  ere  rundne  af  samme  Sprogbund  som  dette.  I  xiet 
Hele  ere  Ulighederne  mellem  Indskrifternes  Sprog  indbyrdes  og 
mellem  dette  Sprog  og  Norsk-Islandsk  saa  ringe,  at  man  med 
fuldeste  Ret  kan  sige :  i  den  yngre  Jæmaider  var  der  et  og 
samme  Sprog  i  hele  Norden,  og  det  var  væsentlig  samme  Sprog 
som  det,  vi  kende  fra  den  islandske  Bogskat. 

Fra  Roslagen  til  Grønland,  fra  Ishavet  til  Danevirke  lød  da 
i  hine  Tider  samme  Tungemaal.  Det  klang  i  sin  mandige  Vælde 
vidt  i  Verden,  overalt  hvor  Nordboer  færdedes:  paa  det  hvide 
Havs  Strande,  i  Ruslands  Skove,  imellem  Miklagaards  Paladser, 
paa  Sjoiens  og  Afrikas  Bredder,  langs  Frankrigs  Floder,  overalt 
paa  de  britiske  Øer,  ja  paa  Amerikas  snart  efter  glemte  Strande. 
Overalt  efterlod  det  sig  Minder,  af  hvilke  mange  ere  forsvundne, 
men  andre  have  trodset  Tiden.  Glemte  ere  de  af  Kejser  Kon- 
stantin Porfyrogenetes  optegnede  »russiske«  d.  e.  nordiske  Navne 
paa  Fosserne  i  Dnjæpr*),    og  bortlagte  ere  forlængst   de    mange 


t)iBa  aftir  Klum  fafiar."  (d.  e    „Erland  skrev  Kuner  disse  efter  Glam,  [sin] 
Fader**). 

*)     OuX^opoi  o:  Holmfors,  FsXavSpi  o:    Gjaldende,  Bapoixpopoc  o:    Båru- 
fors  (Bølgefos).     Se   C.    Smith    i   hans   Oversættelse   af  Nestors  Krønike 


^ 


—  79  — 

nordiske  Navne,  som  møde  os  i  Nestors  Beretning  om  de  ældste 
russiske  Fyrster.  Endnu  minder  dog  Navnet  »Olga«  (o:  Helga) 
om,  at  dette  Bige  stiftedes  af  Skandinaver,  og  endnu  bærer  det 
oldgræske  Konstværk,  Løven  fra  Piræos,  som  Venetianerne  siden 
flyttede  til  deres  Stad,  paa  sine  Marmorsidtr  de  halvt  udslettede 
Spor  af  nordiske  Væringers  Besøg  i  den  klassiske  Kulturs  gamle 
Hovedstad.  Endnu  vidne  mangfoldige  Stedsnavne  i  Normandiet 
og  især  i  England  samt  andensteds  paa  de  britiske  Øer,  og  mange 
særegne  Ord  i  det  oldengelske  Almuesmaal  om,  hvor  stærkt  og 
hvor  længe  Nordboernes  Sprog  har  lydt  paa  disse  Steder*). 

Daiisk  Tunge  kaldtes  dette  Sprog  i  Almindelighed  af  dem, 
(ler  brugte  det;  men  der  mentes  utvivlsomt  det  Sprog,  som  aUe 
Nordboer  talte.  Endnu  langt  ned  i  Tiden,  da  Adskillelsen  mel- 
lem Norsk-Islandsk  og  Dansk  samt  Svensk  var  i  fuld  Grang, 
brugte  Islændingeme  Ordet  »dansk  Tunge«  ej  alene  om  Fortidens 
felles-nordiske  Sprog,  men  ogsaa  om  Samtidens  forskellige  nordiske 
Maal,?  ja  særlig  om  deres  eget  Maal.  »Fordi  Frode  var  ms^- 
tigst  af  alle  Konger  i  Nordlandene,  blev  Freden  over  al  den 
danske  Tunge  tilskreven  ham,  og  det  kolde  Nor dmamdene  (o:  Nor- 
dens Mænd)  Frodefreden«,  siger  Snorres  Edda  —  altsaa  er  Nor- 
den den  danske  Tunges  Omraade.  Snorre  lover  i  Fortalen  til 
Heimskringla  at  fortælle  om  >de  Høvdinger,  der  have  havt  Herre- 
dømme i  Nordlandene  og  talt  dansk  Tunge«.  »Grågåsen«  (ved- 
tagen 1118)  giver  norske,  svenske  og  danske  Mænd  Arveret  efter 
deres  islandskfødte  Frænder,  men  udelukker  derimod  Mænd  »af 
alle  andre  Tunger  end  dansk  Tunge<i  —  altsaa  er  denne  Nor- 
mænds, Svenskes  og  Danskes  Sprog.  I  Digtet  »Lilja«  fra  Mid- 
ten af  det  14de  Aarhundrede  kalder  den  islandske  Skjald  sit 
>Moder8maal«  for  „dansk  Tung&*  —  altsaa  for  ham  Navnet  paa 
det  islandske  Sprog**).  At  det,  fordi  det  ogsaa  var  Normæn- 
denes Sprog,  hyppig  kaldes  »Norrænamaal«,  beviser  ikke,  at  det 


<1869)  S.  222,  hvor  han  påaviser   de  andre  4  ruasiBke  Navne«  sandsynlige, 
men  mindre  iøjnefaldende  nordiske  Oprindelse. 

*)    Se  foruden  andre  Fremstillinger  af  dette  Forhold  (Estrups,  N.  M. 
Petersens)  J.  J.  A.  Worsaae:    „Minder   om  Danskerne  og  Normændene 
England,  Skotland  og  Irland",  samt  „Den  danske  Erobring  af  England  og 
Normandiet". 

♦*)  En  Del  flere  Vidnesbyrd  om  denne  Brug  af  Udtrykket  „Dansk 
Tunge"  ere  samlede  af  N.  M.  Petersen  bl.  A.  i  „Afhandling  om  Moders - 
maalet",  Universitetsprogram  for  1852. 


mmmtmmfmmmnmmmmmKmmtK^ 


-«0- 

hm  var  Normændenes  (og  Islændingernes)  Sprog,  lige  saa  lidt 
som  Udtrykket  »Dansk  Tunge«  beviser,  at  det  kun  var  Danernes. 

Til  Sprog-Enheden  svarer  det,  at  Eune-Indskrifteme  fra  den 
yngre  Jæmalder,  ogsaa  hvad  Fremstillingsmaade  og  Tankeindhold 
angaar,  have  samme  i^ræg  hele  Norden  over.  Inden  vi  fordybe 
08  i  denne  Del  af  vort  Æmne,  synes  det  imidlertid  rimeligt  at 
forelægge  Læseren  en  liden  afsluttet  Prøve  af  Sproget,  som  det 
omkring  Aar  1000  eller  lidt  senere  skreves  i  alle  tre  nordiske  Lande. 
Jeg  vælger  Indskrifterne  paa  den  danske  Hedeby-Sten,  den  norske 
Dynna-Sten  og  den  svenske  Gripsholm-Sten. 

Paa  Hedeby-Stenen,  funden  1796  ved  Vedelsprang  syd  for 
DaneWrke,  staar  med  latinske  Bogstaver,  dog  at  I>  beholdes : 

I>URLF  X  RISfl  X  STm  X  1>0NSI  x  HIM^IGI  x  SWINS  x 

EPTi;  X  ERIK  X  FILAGA  X  SIN  x  lAS  x  UAR1>  x 

TAUt>R  xpOx  TREKIAr  x  SATU  x  UM  x  HAI1>ABU 

IAN  :  HAN  :  UAS:STURI:MATR:TREGr:  HAR^A :  KU^R. 

Runernes    virkelige    Lydværdi    vilde    (se    P.    G.    Thorsens 

>Danske  Runemindesmærker  I«,  S.  148)  give  følgende  Indskrift: 

»I)ulfr  reis[)i  stein  l)on8i,  heim[)egi  Sveins  eftir  Erik, 

felaga  sin,    es  var{)  dau^r  (udt.  døjdr),    po  drengiar    satu 

um  Heil)aby;  en  han  vas  styri  mandr,  drengr  har)>a  gol)r.'' 

Denne  olddanske  d.  v.  s.  oldnordiske  Sprogform    stemmer 
meget  nær  med  den  islandske^  i  hvilken  Indskriften  vilde  lyde: 
>t>olfr  reisti  stein  l)enna,  heimj)egi  Sveins,  eftir  Erik, 
félaga  sinn,  er  vard  dau6r,  på  (er)  drenglr  sdtu  imi  Heiåabæ ; 
en  hann  var  styrimadr,  drengr  haråa  gédr.'^ 

I  Nutidens  Dansk  lyder  den: 

»Tholv  reiste  denne  Sten,  Hjembo  Svends,  efter  Erik, 
Fælle  sin,  der  blev  død  (o:  døde),  da  Kæmper  sad  om 
(o:  belejrede)  Hedeby:  men  han  var  Styresmand,  (en) 
Kæmpe  saare  god.« 

DynnorStenen  staar  i  Gran  Sogn  paa  Hadeland  (Ejistians 
Amt,  mellem  Tyri^ord  og  Mjøsen).  Den  er  tidlig  bleven  be- 
mærket paa  Grund  af  en  meget  smuk  Billedristning.  Ifølge  Af- 
bildning i  Aarsber.  for  1854  fra  Foren,  til  norske  Fortidsm.'s 
Bev.  staar  der,  naar  Runerne  gengives  bogstavret: 

KUNUUR  X  KIR1>I  X  BRU  X  1>RIRIKSTUTIR  X  ÅSRUl 

TUTUR  X  SINA  X  SU  X  UAS  X  MARHANARST  X 

ÅHA|)ALATI, 


—  81  — 

Naar  hver  Rune  faar  sin  virkelige  Værdi,  staar  der  (se  S. 
Bugge  i  Tidskr.  for  Phil.  og  Pædag.  VI,  S.  89-92): 

>'Gunvur  gerl)i  bru,  |)ririk8dotir,  eftir  Asrui,  dotursina; 
SU  vas  mar  hanarst  å  Ha|)alandi.  •- 
Til  denne  oldnorske  d.e.  oldnordiske  Form  svarer  islandsk : 

»Gunvor  gerdi  brii,  l)ryriksd6ttir  eptir  Asri(ii(Astridi?) 

dottur  sina; 

sii  var  mær  honnurst 

å  Haåalandi'^  — 
i  Nutidens  Norsk: 

»Gunv5r  gjorde  Bro,  Thririksdatter,  efter  Åsrid  (Astrid), 
Datter  sin; 

hun  var  håndsnildest  Mø 
paa  Hadeland.« 
Gripsholm- Stenen  blev  funden  1827  i  den  underste  Hvælving 
i  >Vasa-Taarnet«  paa  Gripsholm-Slot,  hvor  den  laa  som  Dørtær- 
skel mellem  to  Rum.  En  usædvanlig  fordringsløst  slynget  og  ikke 
videre  omhyggelig  ristet  Orm  bærer  (ifølge  R.  Dybecks  ^Svenska 
Runurkunder«:  Nr.  20)  fra  Hals  til  Halespids  en  Indskrift,  som 
bogstavret  lyder: 

TULA  :  LIT  :  RAISA  :  STAIN  :  ^INSAT  :  SUN  :  SIN 
HAUALT  :  BRUI>UR  :  INKUARS  :  ^Alr  :  FAURU  : 
TRIKILK  .•  FIARI :  AT  :  KULI  :  AUK  :  AUSTATLAR  : 
NI  :  KAFU  :  TUU  :  SUNAR  :  LA  :  I  :  SARK  :  LAN  :  TI. 

Ved  Opløsning  af  nogle  Sammendi-agninger  —  »[)insat<i  = 
>l>insa  at«,  >austarlar  ni«  =  ».austarla  ami«*)  —  og  naar  man 
giver  Runerne  deres  sande  Lydværdi,  faar  man  følgende  oldsienske 
d.  e.  oldnordiske  Form: 

>Tula  let  raisa  stain  {)insa  at  sun  sin  Havald,   brul)ur 
Ingvars.     I>air  fauru  drengileg  fiari  at  Kuli,  auk  austarla 
ami  gafu;  dou  sunarla  i  Sarklandi«;, 
hvortil  svarer  følgende  islandske  Form: 

»Téla  lét  reisa  stein  {)enna  at  sun  sin  Hdvald,  br65ur 
Ingvars. 


»v 


♦)  Saaledes  læser  S.Grundtvig:  „Om  Nordens  gamle  Literatur"  (Hist. 
Tidskr.  3dje  Række,  6te  Bind)  Særtryk  S.  104.  Han  læser  ogsaa  „at  kuli" 
som  „at  gulli"  o:  „efter  Guld",  „for  at  vinde  Guld".  Det  synes  mig  knap 
troligt,  at  „at"  kan  bruges  i  denne  Mening,  og  man  savner  netop  en  Steds- 
betegnelse  som  Paralel  til  de  følgende  to. 

6 


—  82  — 

I>eir  foru  drengilega 
fjarri  at  Kuli 
ok  austarla 
erni  gåfu; 
d6u  sunnarla 
i  Serklandi.« 
Det  kunde  i  Nutidens  Svensk  gengives: 

Tola  lat  resa  sten  denna   åt  son  sin  Havald,    broder 
Ingvars. 

De  foro  manligen 
fjerran  till  Kul*) 
och  osterute**) 
om  goddo***) 
dogo  soderut 
i  Sarkland.« 


IV. 

Rune-Indskriftørne. 

Havde  man  ikke  i  den  skrevne  Literatur  et  mange  Gange 
fyldigere  Billede  af  vore  Forfædres  Livsforhold  og  TænkewKwde 
i  Hedenold,  saa  vilde  vi  tilvisse  ikke  lære  ret  Meget  af  Indskrif- 
terne: de  ere  korte,  forudsætte  alle  de  Forhold,  hvortil  der  hen- 
tydes, bekendte,  og  lyde  —  Navnene  fraregnede  —  for  en  stor 
Del  ens,  som  Tilfældet  sædvanlig  er  med  Gravskrifter.  Alligevel 
ere  de  en  vigtig  aandshistorisk  Kilde.  De  ældste  skrevne  Med- 
delelser ere  dels  flere  Aarhundreder  yngre  end  den  Tidsalder, 
som  de  handle  om  og  som  Indholdet  stammer  fra,  dels  tilhøre  de,  frar 
regnet  Saxos  sagnhistoriske  Bøger,  mest  en  enkelt,  afsides  boende, 
liden  Del  af  hele  Folkeslaget.  Der  vil  altid  kunne  rejses  Tvivl, 
om  hvorvidt  dette  eller  hint  Træk  i  det  Liv,  de  skildre,  er  over- 
ført fra  den  Tid,  hvori  Kvad  og  Sagaer  nedskreves,  til  den  fore- 
gaaende  Tid,  om  hvorvidt  det  har  været  særeget    for  Island  (og 


*)     Efter  Dybecks  Formodning  „Sikulien",  „Sicilien". 
**)     I  Østerleden,  sædvanlig  Gardarige  og  Grækland. 
***)     Mæskede,  næmlipr  med  Blod. 


—  sa- 
vel i  Almindelighed  tillige  Norge)  eller  fælles  for  hele  Norden. 
Rune-Indskrifterne  ere  flere  Aarhundreder  ældre  end  Bøgerne, 
selvfølgelig  i  Regelen  samtidige  med  de  Personer  og  Forhold, 
som  de  omtale,  samt  uadskillelig  knyttede  til  det  Sted,  hvor  de 
findes.  Deres  Vidnesb^Td  ere  altsaa  paalidelige  med  Hensyn  til 
Tid  og  Sted;  og,  naar  de  betragtes  i  det  Lys,  der  falder  paa 
dem  fra  de  skrevne  Mindesmærker,  indeholde  de  derhos  langt 
flere  og  langt  mangfoldigere  Oplysninger  om  deres  Tids  og  Egnes 
Tilstande,  end  man  skulde  vente  af  saa  korte  og  tilsyneladende 
saa  magre  Sætninger.  Det  er  da  rimeligt,  at  vi  tage  Rune-Ind- 
skrifterne og  deres  Indhold  forholdvis  nærmere  i  Øjesyn  end  den 
skrevne  Literatur  —  saa  meget  mere  som  der  ikke  haves  nogen 
Oversigt  over  Rune-Literaturen,  hvortil  LeBseme  kunde  henvises, 
yngre  end  Liljegrens  ^Runltlra«  og  >Runurkunder«  fra  1832  og 
1833,  hvori  selvfølgelig  mange  Enkeltheder  ere  rettede  ved  den 
følgende  Tids  Granskninger.  Yi  begynde  med  hine  allerførste 
Spor  til  nordisk  Literatur: 

Indskrifterne  ned  ældre  Runer*). 

Tagne  under  ét,  ere  disse  Indskrifter  endnu  langt  ordknappere 
end  de  med  yngre  Runer.  De  Færreste  indeholde  Andet  ei^d  et 
Ord  eller  to,  mest  Navne,  stundom  med  Antydning  af  Vedkom- 
mendes Forhold  til  den  runemærkede  Ting. 

Paa  løse  Sager  er  dette  Regelen.  Hariso  paa  Himlingøje- 
Spændet,  Lu\iro  paa  Strarup-Diademet,  Oivl\iu\)ewar  og  Niwang- 
martr  paa  Thorsbjerg-Dupskoen,  Bouar,  Ho.r,  Alawin  Auing  paa 
nogle  Brakteater  (Nr.  24,  25  og  67  i  Stephens'  Old-north.  run. 
moB.),  Niutmla  paa  en  ved  Varde  funden  Brakteat  —  disse  Ord 
ere  formodentlig  Ejernes  Navne.  Kun  undtagelsesvis  mældes  der 
lidt  mere.  Paa  et  lidet  Orme-Billede  af  Ben,  fundet  i  Lindholm- 
Mose  i  Skaane,  staar,  foruden  en  Række  Runer  uden  Ordmening, 
Ordene  j^Jeg  Jarl.  som  lav  heder""   (Ek    Erilar   saii   lagar  hatika, 


*)  Se  især  S. Bugges  „Bidrag  til  Tydoing  af  de  ældre  Rune-Ind- 
skrifter" ^Tidekr.  for  Phil.  og  Pædag.  (VU  og  VIH),  „Bemærkninger  om 
Rune-Indtkriftcr  paa  Guldbrakteater"  (Aarb.  f.  n.  O.  o.  H..1871,  og  flere 
Monografier,  som  maa  anføres  hver  yak  rit  Sted.  Jvfiff  Wtmmers 
Lawninger  og  Tolkninger  af  enkoUe  Indskrifter,  især  i  „De  ældste  nordiske 
Rune-Indskrifter-*  (Aarb.  1R67.  og  „Navneordenes  Bøjning  i  ældre  Dansk" 
(1869).  At  jeg  ikko  i  Reglen  gengiver  Prof.  Stephens'  som  oftest  meget 
afvigende  Læsninger  og  Tolkninger,  fø-lger  af,  hvad  der  er  udviklet  i  fore- 

gaaende  Afsnit. 

6* 


—  84  -- 

Bugges  Læsning  og  Tolkning),  d.  v.  s.  med  Tilnavnet  den  Lave, 
og  Ethelhem-Spændet  fra  Gotland  siger:  „Mig  virkede  o:  gjorde 
Marda'^  (M[e]k  M[a]r[i]la  w[a]rta).  Herhen  hiører  selvfølgelig 
Guldhornindskriften,  som  ovenfor  er  omtale.  I  Almindelighed 
give  Brakteaternes  Rune-Indskrifter  ingen  Ordmening : .  Runerne 
staa  der  enten  til  Stads  eller  som  Tryllemidler  (se  nedenfor). 
Undtagelser  ere  Vadstena-Brakteaten  med  dens  Futhark,  for  saa 
vidt  Meningen  med  at  præge  Runerækken  er  tydelig  nok,  hvorimc»d 
Resten  af  Indskriften  (»Luvatuva«)  er  uforstaaelig.  Derimod  inde- 
holder Tjorko-Brakteaten  fra  Bleking  en  hel  Sætning:  Edmar, 
Kunimufids  Søn^  skrev  (disse)  Éuner  paa  TFa/Arorn  (»Helmar,  Ku- 
nimudir  wurte  runar  an  Walhakume^)  hvilket  sidste  Ord  Bugge 
mener  er  et  Stedsnavn. 

Men  ogsaa  mange  af  Stenene  ere  meget  fattige  paa  Ord. 
polir  paa  Bratsberg-Stenen  ved  Throndhjem,  Hawukopur  paa 
Vånga-Stenen  i  Vestergotland,  Fhio  Saligastir  (et  Kvinde-  og  et 
Mandsnavn)  paa  Berga-Stenen  i  Sodermanland,  synes  kun  at  være 
Navne  i  Nævneform,  selvfølgelig  de  Afdødes,  Jarl  ViJU  (i^Erilar 
Wiwila«)  paa  en  Strandhammer  ved  Veblungsnæs  i  Romsdals^or- 
den  kan  være  Navnet  paa  Stedets  første  Ejer*).  En  anden 
Klippéindskrift,  ved  Valsfjorden,  lidt  nord  for  Indløbet  til  Thrond- 
hjemsfjord,  lyder  i  Oversættelse:  Hagustald,  Ooddags  Træl  (»Hagu 
staldir  J)ewar  Godagas<0;  her  er  til  Navnet  føjet  en  Oplysning 
om  hans  Stilling,  hvad  der  nu  end  har  været  Meningen  med  at 
indriste  disse  Ord  paa  dette  Sted**)  Paa  andre  Steder  staar 
Navnet  i  Ejeform  med  underforstaaet  eller  tilføjet  Betegnelse  af 
Mindesmærket.  Saaledes  Tanum-Stenens  (Bohus  Læn)  meget 
omstridte  Indskrift,  hvilken  Bugge  tolker:  j,TJiravinges  kaldet 
blev'\  underf.  »Stenen«  (»fJrawingan  haitinar  was«);  Bo-Stenens 
(Stavanger  Amt):  Knabdas  Gravhøj;  Rafsal-Stenens  tidligere  an- 
førte Ord:  Hariivulfs  Stene;  Steinstad-Stenens  (Thelemarken): 
Igingos  Bælle  (»Igingon  helar^<;  Igingo  er  et  Kvindenavn);.  Tom- 


*)  Se  B.  E.  Be^idixens  Meddelelse  om  og  Bugges  Granskning  af 
denne  Indskrift  i  Aarb.  f.  n.  O.  o.  H.  1872.  „Jarl"maa,  efter  Bugges  Me- 
ning, opfattes  Æom  Egennavn,  ikke  som  Værdigheds-Navn.  „Det  ligger 
fristende  nfcr",  siger  Bendixen,  at  udlede  Navnet  „Veblungsnæs",  som  ogsaa 
hører  til  en  Gaard  paa  Næsset,  af  et  ældre  Ord  „Vifilynjar"  d.  e.  „Vifils- 
enge",  samt  at  forestille  sig,  at  den  heri  opkaldte  „Vifil"  (udt.  „ Vivil«)  er 
den  samme  „Wiwila«,  som  nævnes  i  Indskriften. 

**)     Se  Bugge:  „To  nyfundne  norske  Rune-Indskrifter    fra  den  ældre 
Jærnalder"  (Forhdlgr.  i  Vid.  Selsk.  i  Kristiania,  1872,  S.  310-332). 


^ 


—  85  — 

stad-Stenens  (Lister  og  Mandals  Amt)  .  .  .s  Dysse  ( ...  an 
wanir«^ ;  2>an<?  er  Ejeformsendelse  af  det  foran  staaende,  men  ud- 
slettede Navn;  warur  er  vistnok  samme  Ord  som  islandsk 
og  vestnorsk  »vOr*:,  hvorved  nu  til  Dags  forstaas  en  Række 
opkastede  Stene  lid  fra  Land  ved  et  Landingssted).  Et  Skridt 
videre  i  Udførlighed  er  den  abbrevierede  Indskrift  paa  Krog- 
stad-Stenen (Upland),  som  Bugge  oversætter  „For  Maa  Sftæs- 
søn    Stein^^  —   næml.   rejste  Stenen  (:^M[a]w[i]  Stuings  Steinar^) 

—  her  er  altsaa  Gerningsordet  udeladt  —  og  Reidstad-Stenens 
(Lister  og  Mandals  Amt):  Ju\\ing.  Jeg  Wakr  forefog  Ristnin- 
gen (»JuJ)ingar.  Ik  Wakrar  unnam  wraita«^),  hvor  den  Døde  kun 
nævnes  ved  Navn,  hvorimod  det  mældes  udførligt,  hvem  de 
ladet  Indskriften  sætte.  Einang-Stenen  (Valders)  —  forø\Tigt 
mærkelig  som  den  eneste  norske  Sten  med  ældre  Runer,  der 
staar  paa  sin  oprindelige  Plads  —  har  alene  den  sidstnævnte 
Underretning:    Dag  tegiiede  disse  Runer    (:^Dagar   J)ar  runor  fåi- 

hido*). 

Kun  et  Par  Sten-Indskrifter  fra  den  ældre  Jærnalder  inde- 
holde fuldstændig  Underretning,  baade  om  for  hvem  og  af 
hvem  Mindesmærket  er  gjort,  samt  om  Personernes  indbyrdes 
Forhold.  Dette  gælder  om  den  meget  gamle  Indskrift  ptia 
Tune^Stenen  (Smålenenes  Amt),  maaske  Nordens  ældste  Sten- 
Indskrift.  Paa  den  øjensynlig  tilhugne,  noget  obeliskagtige  Stens 
ene  Side  staar,  efter  Bugge:  Jeg  Wiw  efter  Wodurid,  Kamp- 
fæUe(n),  virkede  Runer(ne)  (>Ek  Wiwar  af  ter  Woduride  witada- 
halaiban  worahto  runor -c);  paa  den  anden  Side:  (de)  ældste  Arvin- 
ger pvi^igos  Døttre  smykkede  efter  Wodurid  Stenen  (>  Arbinga 
singoster  arbingans  |)uingor  dothrir  dalidun  after  Woduride  staina« ; 
Oversættelsen  er  ufuldstændig,  idet  Indskriftens  første  Ord  »bx- 
binga«  ikke  er  gengivet;  i  det  Hele  giver  Bugge  selv  den  kun 
som  et  Forsøg),  Mindre  omfangsrige,  men  dog  fuldstændige  ere 
de  vistnok  betydelig  yngre  Indskrifter  paa  Varnum-  eller  Jdrsherg- 
Stenen  (Vermland) :  „Over  Hite  Ravn  og  jeg  Jarl,  vi  to  Runer 
skreve^^    (Ubar  Hite  Harabanar  [wi]t  iah  ek  Erilar  runor  waritu« 

—  »Harabanar«  er  Nævnef.,  »wit«  o:  vi  to,  >iah^  o:  og;  i^wit« 
skulde  egentlig  staaet  foran  »Harabanar«);  samt  paa  Istahy-Stenen 
(Bleking) :  Efter  Eærulf  Hådidfy  Hjondfs  Søn,  skrev  Runer  disse 
(^Afatr  Hariwulafa  Hat)uwulafrHaeruwulafir  warait  runar  l>aiar«). 
Helt  ulige  disse  og  i  alle  Henseendef  underlige  ere  Indskrifterne 
paa  Bjorketorp-  og  Stentoften-Stenene  i  Bleking.  Den  Første,  en 
7 — 8  Alen  høj,  spids  Sten,  udgør  med  sin  lange,  pyntelig  huggede 


—  86  — 

Indskrift  og  med  to  runeløse  Stene  ved  Siden  omtrent  af  samme 
Højde,  det  Hele  liggende  ved  Udkanten  af  en  Birkelund,  det 
anseligfite  Mindesmærke  fra  de  ældre  Runers  Tid.  Indskriften 
læses  og  tydes  af  Bugge  —  dog  med  stor  Tvivl  om  adskillige 
Enkeltheder:  ^U{)araba-spa.  Sar  |}at  barutr  uti  ar  wela  daudi. 
Haera  malaus  jarinarunar  arageu  falahak  Hadr.  Oag  haidr-runor 
noronu^  o:  Fwhaiiddse  (egtl.  »Utarv«  o:  Skade-»Spaadom^). 
Hvo  som  dette  (næml.  Mindesmærket)  brydey\  forestaar  (egtl.  »er 
ude*,  »er  for  Haand«,  næmlig:  for  ham)  ins  D'od,  Her  ristede 
jeg  Hadd  i  Tavshed  ramme  Lønruner  (egtl.  y^her,  maalløs,  Arg- 
skabs Kraffcruner  fjælede  jeg  Hadd  )  Jeg  frygter  (d.  v.  s.:  skyer 
at  bruge  i  en  Forbandelse)  de  nordiske  Hædersrtmer  (næml.  de 
yngre  Runer,  som  altsaa  paa  Indskriftens  Tid  skulde  have  fun- 
det Indgang  særlig  til  Mindeskrift-Brug).  Da  flere  Sprogformer 
s>Ties  at  være  misforstaaet  Efterligning  af  ældre  Former,  antager 
Bugge,  at  Indskriften  stammer  fra  en  forholdsvis  sen  Tid  og 
nærmest  niaa  betragtes  som  et  Forsøg  paa  at  anvende  ellers  af- 
lagte Tegn  og  Sprogformer  i  den  Mening,  at  derved  Indtrykket 
af  Mindesmærket  skulde  blive  højtideligere  og  maaske  Forban- 
delsen kraftigere  —  thi  at  Indskriften  er  en  Besværgelse  mod 
enhver  Forstyrrer  af  Gravfreden,  er  utvivlsomt,  ligesom  det  første 
Ord:  >Utarv-Spaadom^^  er  det  Sikreste  af  hele  Indskriften. 
Noget  Lignende  s}Ties  at  have  været  Meningen  med  Indskriften 
paa  Stentoften-Stenen,  der  forøvrigt,  ifølge  Bugge,  er  en  endnu 
senere,  uden  fuld  Forstaaelse  af  Tegnene  udført  Efterligning  af 
Istaby-  og  Bj orketorp-Indskrif terne ;  nogen  egentlig  Tolkning  kan 
der  herefter  ikke  være  Tale  om.  En  fjerde  blekingsk  Indskrift, 
paa  Oommor-Stenen,  er  tabt;  den  har  bl.  A.  indeholdt  Navnet 
Ha\mnmlafr.  En  smuk  Indctkrift,  et  Brudstykke,  ^^  Sølvesborg- 
Stenen,  har  af  ældre  Runer  kun  P -Rimen  og  maaske  *  i  Betyd- 
ning af  a,  hører  altsaa  til  Overgangs-Stenene ;  Wimmer  tolker  den : 

JRuti  skrev (næml.  Runer  efter)  Astnufid  Søn  sin. 

Her  er  nævnt  det  Allermeste    af    disse  Aktstykker*).     Det 
er  ikke  meget,  dog  er  der  Adskilligt  'at  lære  deraf. 


*)  For  Fuldstændiglieds  Skyld  kan  tilføjes,  at  en  i  Konghelle  funden 
Stav  bærer  en  meget  dunkel  Indskrift  ^af  Stephens  læst:  „B[auf|>uakufh"), 
at  Mojehr O' Stenen  i  Upland  har  den  vanskelig  forklarlige  Indskrift:  „Ha- 
haislar  inir  iravaradar",  og  at  midt  paa  Skådng-Stenen  i  Sodermanland 
staar:  „Haringa  x  leugar"  (Wimmer:  Runeskriftens  Oprindelse,  S.  145), 
hvoraf  kun  „Haringa"  kan  tydes  som  et  Navn,  der  ogsaa  forekommer  paa 
en  i   Vimose  funden  Kam, 


—  87  — 

Man  kan,  som  Læseren  alt  vil  have  bemærket,  ingenlunde 
slutte,  at,  jo  kortere  end  Indskrift  er,  des  ældre  er  den.  Men 
i  det  Store  taget  svarer  dog  de  korte,  i  grammatikalsk  Hen- 
seende ufuldkomnere  Indskrifter  til  et  tidligere  Trin.  Man  bliver 
ved  dem,  ligesom  Vidne  til  de  rmidøse  Bavtcistenes  Forvandling 
til  Runestene.  Bavtastene-Skikken  er  ældre  end  Runestene-Skik- 
ken. I  Danmark  findes  Bavtastene  allerede  fra  Bronsealderen, 
ej  alene  ved,  men  ogsaa  indeni  Højene.  Medens  de  derefter  i 
den  yngre  Jærnalder  næsten  forsviude  fra  Danmark,  finde  de  i 
denne  Kulturperiode  des  stærkere  Indgang  i  Sverige  og  Norge, 
blive  store  og  talrige  og  udvikle  sig  til  de  ofte  store  Stensætnin- 
ger i  Figurer  —  Cirkler,  Firkanter,  Trekanter,  Skibsfigurer  — , 
som  ere  saa  hyppige  i  Sverige  og  Norge,  men  næsten  helt  fattes 
i  Danmark*).  Netop  i  det  sydlige  Norge  og  i  Svearike  ere  de 
ældste  Sten-Indskrifter  fundne.  Det  ligger  da  nær  at  forud- 
sætte, at  man  her,  i  Bavtastenenes  Hjem  i  Jæmalderen,  først 
har  begyndt  at  udtrykke  ved  Skrifttegn,  hvad  Mindesmærket 
skulde  bet^'de**),  men  at  man  i  Almindelighed  har  fundet  det 
nok  at  udtrykke  sig   med  den  yderste  Korthed. 

En  særegen  Følelse  synes  dog  her  at  have  været  medvir- 
kende. Har  det  end  tiUige  været  Øjemedet  med  Ba^i^stene  og 
Runestene  at  vedligeholde  Mindet  om  den  Afdøde,  synes  dog 
Hovedtanken  at  have  været  den  at  glcede  den  Afdøde  sdv^  ved  et 
Tegn  paa,  at  man  huskede  paa  ham  eller  hende.  Anderledes 
kan  det  ikke  ret  vel  forklares,  at  man  rejste  Bavtastene  ej  alene 
paa,  men  ogsaa  inde  i  Højen,  hvor  Ingen  kunde  se  dem.  Det 
Samme  er  i^ttaget  med  Hensyn  til  flere  Runestene.  I  Norge 
ere  saaledes  flere  af  Stenene  med  ældre  Runer  fundne  i  Højen 
(Steinstad,  Reidstad,  Orstad,  Elgesem  og  maaske  Tomstad).  Naar 
en  saadan  Følelse  var  Hovedtilskyndelsen,  kunde  man  ogsaa  nøjes 
med  faa  Ord:  et  Navn,  en  Antydning  af,  at  Mindesmærket  til- 
hørte den  Afdøde,  var  nok  for  den  Døde.  Ja  det  kunde  synes 
tilstrækkeligt,  at  Runeristeren  kun  nævnte  sig  selv,  som  paa  Ei- 
nang-Stenen:  det  var  jo  snarere  den  Døde,  som  skulde  underrettes 


'*')    De  ere  fundne,  men  i  forholdsvis  smaa  Dimensioner,  paa  Amrom, 
paa  Bornholm  og  i  Bleking. 

**)  Se  C.  Engelhardt:  „Kong  Q-orms  og  Dronning  Thyras  Minde- 
høje" (Aarb.  f.  n.  O.  o.  H.  1876,  især  S.  128  o.  f.).  Om  de  ældste  Rune- 
indskrifternes Forhold  —  eller  rettere  formentlige  Ikke-Porhold  til  Hælle- 
ristningeme  er  talt  ovenfor,  S.  19. 


å 


—  H8  — 

om,  hvem  han  skyldte  Gravens  Pryd,  end  de  Efterlevende,  som 
skulde  have  Noget  at  \4de;  og  selv  disse  kunde  synes  snarere 
at  trænge  til  Underretning  om,  hvem  der  havde  rejst  Stenen, 
end  om,  hvem  der  laa  i  Graven:  dette  maattejo  Alle  viåe  i  Byg- 
den, des  snarere,  jo  mere  anset  Mand  den  Afdøde  havde  været. 

Imidlertid,  man  kom  ogsaa  tidlig  til  at  udtrykke  sig  udfør- 
ligere —  det  kunde  jo  aldrig  Andet  end  glæde  den  Afdøde  des 
mere,  jo  anseligere  Mindesmærket  var  —  og  saaledes  se  vi  alt 
i  de  ældste  Sten-Indskrifter  Grundtypen  for  alle  senere  Oravind- 
skrifter:  »N.  N.  rejste  Sten <5^,  eller:  > ristede  Runer '^c,  eller:  >^ gjorde 
Mærke*^  o.  s.  v.  »efter  N.  N.«  Til  Besværgelsen  paa  Bjorketorp- 
Stenen  findes  Sidestykker  i  de  yngre  Rimers  Tid.  Heller  ej  i 
denne  Henseende  er  der  noget  Brud  mellem  de  to  Perioders 
Skrift,  men  en  Sammenhæng,  der  bliver  endnu  mere  iøjnefaldende, 
naar  man  lægger  Mærke^  til,  at  allerede  fra  de  ældre  Indskrifter 
lyder  os  den  samme  Versklang  imøde,  som  fra  de  yngre  og  Old- 
kvadene,  næmlig  Fornyi'flalag- Versets*) 
Guldhornets: 

jjEk  Wewågastir  Holtingar 

horna  taxvido;'^ 
eller  Tjorko-Brakteatens : 

„Viurte  runar 

an  Htalhahirné^ 
kunne  være  2. Visefjerdinger«,  enten  de  nu  ere  tilsigtede  eller  ej. 
Vanskelig  \\\  man  kunne  høre  Verseklang  i  Istaby-Stenens  Ind- 
slcrift,  skønt  Bodstavrimene  ere  der.  Derimod  synes  Hovedind- 
slcriften  paa  Tune-Stenen  forsætlig  at  være  bygget  som  en  »Vise- 
hælvte«  («Visuhelmingrx)  af  Fomyrdalag: 

Ek  Vthvar 
after  Vtoduride 
Viitadahalaiban 
y^oraJito  runor. 
Det  Meste  af  de  ældre  Indskrifters  Indhold  er,  som  man  har 
set,  Navne.     Mest  Interesse  have  disse  i  sproglig  Henseende,  især 
fordi  en  Del    af    dem    genfindes  i  senere   Tider,   ja  til  den  Dag 


*)  Som  bekendt  forbindes  to  og  to  Verslinier,  hver  indeholdende  to 
Hovedbetoninger,  ved  Bogstavrim,  én  eller  to  Staver  i  første  Linje  og  én, 
næsten  altid  forrest  i  anden  Linie.  Fire  saadanne  Versepar  forenes  til  en 
Strofe  „Vise").  Dette  er  Grundformen,  fra  hvilken  der  er  flere  Afvigelser^ 
hvorom    senere. 


^ 


—  89  — 

idag,  t.  Ex.    >Fiiio«  ==  ^^Finna'«,    endnu    stundom  brugt    paa  Is- 
land,    vDagar^  =     Dagr  ,    *Wiwila<  =    «Vifill's    ^'Harabanar 
=  s-Hrafn«,    paa    Island  udt.  -Hrabn«,    ^Ravn-,    endnu  bruge- 
ligt, i  alt  Fald  som  Efternavn ;  flere  Exempler  ville  blive  nævnte 
i  det  Følgende.       Vigtigere    er    det  dog  i  nærværende  Sammen- 
hæng, at  en  stor  Del  af  disse  Na^me,  for  saa  vidt  man  kan  skønne 
deres  Betydning,  bære  Præg  af  et  stolt,  hrigmsk  og  aristokratisk 
Sind,   idet  de  pege   ben  paa  høj  Byrd,    Udmærkelse  og  især  paa 
Heltefærd.     Hariso    o:  »Hersa«   er  dannet    af  Værdighedsna\Tiet 
^ hersir <.     Erilar  eller  Eirilar  o:     >Jarl«,    forekommer    paa   fire 
Steder  (Lindholm-Ormen,  Vamum-Stenen,    Ry-Stenen  i  Sigdal  i 
Buskeruds  kjni  og  Veblungsnæsklippen).    Saligastir  —  >  Salgestr<^, 
svarende  til  Guldhornets  »Lægæst^  og  flere  yngre  med  -^»gestr*^ 
sammensatte  Mandsnavne,  taler  om  Ophold  i  de  høje  Sale,  blandt 
Storfolk.      I  Navnet  Niwangmarir's  sidste  Led  —   det   første  er 
uforklaret  —  finder  Bugge  det  senere  nordiske  —  -marr^  d.  e.  ud- 
mærket (i  sagnhistoriske  Navne  som  »Bjartmarr-,    -  Hreidmarr  ). 
Det  andet  Navn  paa  Thorsbjerg-Dupskoen :  Otvl^u]^eU'ary  forklarer 
Bugge  som  Omsætning  af  »WolJ)u|)ewar<^,  sammensat  af  »wolj)u« 
o:   Herlighed    (i    oldtyske    Na\Tie    som    »Vuldebert-,     Vuldulf') 
og  2.J>ewar<:,  svarende  til  — »I>ér^.,    i  oldnordiske  Navne    (t.  Ex. 
Hjålmj)ér«),     vistnok     oprindelig    »Yngling«,    »Svend«,    senere 
Træl<*).     I  praivingan  ligger  rimelig\'is  skjult  et  Ord,  som  se- 
nere lød  5-I)rår'<  o:  ^trodsig«,  i' ubøjelig«-     I   Wakrar,  der  i  For- 
men vVakr«  forekommer  blandt  Kæmperne  paa  Ormen  den  lange 
i  Svolderslaget ,  ligger  Betydningen  »aarvaagen< .     Hdmar  er  det 
velkendte  Ord  »Hjælm<^  og  svarer  til  Navnet  v Hjalmar«.     HaivU' 
kopur  udleder  Bugge  af  en  Oldform  til  Ordet  »Haukr«  o:  >Høg«, 
og  *Ha|)u«  o:  »Kamp«,  »Fjendskab«;     Navnet  skulde  altsaa  be- 
t^'de  Noget  som  »Stridshøg«.     Wodtirida  kommer  maaske  af  Stam- 
men >wodu«    o:  »Raseri«,  »Voldsomhed«  (jvfr.  oldn.  »6dr«  o:  ra- 
sende),  samt  Gemingsordet  »rifta«,    der  forekommer  i  saa  mangt 
senere  nordiskt  Navn ;  Vodurid  skulde  altsaa  betyde  den  voldsomt 
fremstormende    Rytter.     Let    forstaaelige    ere    Ulvenavnene   paa 
Istaby-Stenen :  Hariwulafr,  Ha\inwxdafr,  Haeniwidafr  o:    »Hær- 
ulv«  —  det  samme  Na\'n  som  det  senere  saa  hyppige  »Herjulfr« 
— ,  »Bjmipulv«  og  »Sværdulv«  —  af  »hj5rr«,    Klinge,    hvormed 
senere  mangt  Navn  sammensattes  (t.  Ex.  »Hjorleifr«,  »HjSrdis«). 


*)    Altsaa  samme  Udviklingsgang  som  langt  senere  med  Ordet  „Dreng*' 
fra  „Helt"  til  „Tjenestekarl«. 


—  90  — 

De  to  ferste  Navne  forekomme  henholdsvis  ogsaa  paa  Stentoften- 
og  Rafsal-Stenene,  samt  paa  Stentoften-  og  Gommor-Stenene. 

Et  og  andet  Vink  om  hin  Menneskeslægts  Lk'sforhold  vil  og- 
saa kunne  uddrages.  Kvinden  er  ikke  for  ringe  til  at  være  med 
til  Oprettelse  af  et  Mindesmærke  over  en  Helt  (Tune-Stenen). 
At  Istaby-Stenens  tre  Ulve  ere  Nærfrænder,  er  en  Selvfølge;  vi 
møde  her  første  Gang  den  ogsaa  i  den  historiske  Tid  hyppige 
Skik  at  truge  ensdannede  Navne  i  samme  Slægt  (t  Ex.  Atle 
Jari  den  Smalles  tre  Sønner  Haastein,  Hærstein  og  Holmstein), 
og  mindes  om  Slægtsbaufidet  som  en  Grundkraft  i  Oldtidens  Sam- 
fundsliv. Allerede  Tune-Stenen  peger  ved  sin  »Krigsfælle«*)  paa 
det  samme  Forhold,  der  senere  udtrykkes  ved  ^^Félagi«,  Krigs- 
kammeratskabet, Fostbroderlaget,  der  spillede  saa  stor  en  Rolle 
i  vore  Forfædres  Helteliv.  Endelig  minder  Valsfjordindskrifteus 
>I>ewar<,  „Træl***),  om  at  dette  Forhold  alt  var  til  den  Gang. 

I  Navne  fra  de  ældre  Indskrifter  savnes,  hvad  der  idelig 
forekommer  i  den  yngre  Jæmalders  Navne:  Gudenavne.  I  det 
Hele  søger  man  forgæves  nogen  ligefrem  religiøs  Hentydning. 
Derimod  indeholde  adskillige  Indskrifter,  der  dog  næppe  høre  til 
de  yngste,  mærkelige  Vidnesbyrd  om  Runernes  Brug  til  Trolddom. 
Nogle  have  ment,  at  Runer/ra /øn*^  q/"  have  været  Tryllemidler***). 
Dette  er  ikke  troligt,  siden  det  er  blevet  oplyst,  hvorledes  de 
ere  Omdannelser  af  et  til  skriftlig  Brug  uddannet  Alfabet,  samt 
siden  man  har  fundet  Indskrifter  paa  Ting  med  aabenbar  religiøs 
Bestemmelse,  som  ikke  indeholde  noget  som  helst  Mystiskt  (t.  Ex. 
Guldhomindskriften).  Noget  Andet  Qr  det,  at  man  tidlig  kan 
være  kommen  paa  den  Tanke,  at  visse  Sammenstillinger  af  Runer 
kunde  virke  som  Trolddom.  Vi  skulle  senere  komme  til  at  granske 
denne  Trolddomskonst  og  de  Forestillinger,  der  ligge  til  Grund 
for  den.  Her  maa  det  være  nok  at  paapege  de  Vidnesbyrd,  som 
Runeindskrifter  fra  den  ældre  Jærnalder  kunne  give  om  den. 


*)  Bugge  udleder  Ordet  „witadahalaiban"  af  et  Ord,  der  i  Grotisk  hed 
„vitofj"  og  betydede  „Lag",  „Ordning",  „Lov",  særlig  i  Forbindelsen 
„urauhtivit6|)",  „Krigstjeneste«,  og  „hlaiban",  Brødfælle,  der  atter  kommer 
af  „hlaibå"  o:  Lev;  detHele betyder altsaa egentlig:  „Krigstjeneste-Brødfælle". 
**)  Hvis  det  ikke  maa  opfattes  kun  som  fri  Tjener.  Selve  Navnet 
„Hagustaldr"  betyder  i  Oldtysk  og  Oldengelsk  „Ungersvend",  især  i  tje- 
nende Stilling,  deraf  „Hagestobs"  i  Nutids  Tysk  o:  „Pebersvend",  og  „Haug- 
stall*  eller  „Hågstall"  i  norskt  Bygdemaal  (Thelemarken)  =  „Enkemand". 
***)  Dette  synes  at  være  P.  G.  Thorsens  Mening  (Dske.  Bunemindesm. 
I.  S.  21). 


—  91  — 

Paa  sex  i  Danmark  fundne  Brakteater,  paa  Lindholm-Ormen, 
pna  Koalin-Ringen  fra  Pommern,  paa  Elgesem-Stenen  (Larviks 
Fogderi),  som  har  staaet  inde  i  Hejen,  har  man  fundet,  enten 
alene  eller  i  Følge  med  andre  Runer,  men  skilt  fra  disse  ved 
Skilletegn,  Ordet  »Alu«.  Samme  Alu  synes  at  forekomme  for- 
vansket eller  i  Sammenhæng  med  andre  Runer  i  nogle  andre  Brak- 
teaters IMij  AU,  Lmc  (disse  Ord  kunde  saare  let  opstaa  ved  uagt- 
som Omgørelse  af  Stemplet  til  Brak tea ten),  som  ogsaa  forekommer 
paa  en  Pil  fra  Nydam  Mose,  Salu^alu  Liraluh  paa  en  ganske 
lille  Sten  fra  Kinnevad  i  Veste rgøtland,  Swralti  paa  Orstad- 
Stenen  (Stavanger  Amt),  ligeledes  funden  inde  i  Højen  og  som 
tillige  bærer  Ordet  *hiligar«,  samt  AI  uro  paa  Førde-Beslaget*). 
Om  dette  >Alu«  har  nogen  Ordbetydning,  er  meget  tvivlsomt. 
Bugge  henkaster  den,  som  han  selv  siger,  meget  vovelige  Tanke, 
at  det  kunde  være  Forvanskning  af  latinsk  j^alus^*  (Frelse),  som 
man  havde  vidst  betydede  noget  Lykkeligt.  Ordet  »Øl«  maatte 
i  det  ældste  Sprog  netop  have  lydt  »alwa«  eller  »alu«;  men  at 
dette  Ord  skulde  staa  paa  Brakteater  og  Ligstene,  finder  Bugge 
utroligt**).  I  alt  Fald,  Ordets  hyppige  Forekomst  tyder  paa,  at 
man  har  tillagt  det  en  vis  abnormt  virkende  Kraft,  at  det  er  et 
Tnylleord.  Endnu  stærkere  ledes  man  paa  denne  Tanke,  naar 
man  ser,  hvorledes  >alu<  staar  paa  Lindholm-Onnen,  Foruden 
den  ovennævnte  Indskrift,  som  oversættes:  ^Jeg  Jarl  med  Til- 
navnet den  Lave*,  bærer  det  lille  Brudstykke  8  Grange  åss-Runop,. 
derpaa  nogle  andre  Runer,  endelig  »Alu«. 

Hvad  skulle  disse  Runer  betyde?  En  Ordmening  have  de 
ikke.  Et  mærkeligt  Fingerpeg  giver  den  saakaldte  Buslabøn.  1 
den  forøvrigt  sent  affattede  Æventyrsaga,  »Herrøds  og  Boses 
Saga-,  vil  den  gamle  Kvinde  Busla  ved  Galder  tvinge  en  Konge, 
Hring,  til  at  eftergive  to  unge  Helte  Straffen  for  et  Drab.  Be- 
sværgelsen, i  Fomyrdalag,  er  højst  poetisk  og  har  vistnok,  som 
Sagamanden  giver  at  forstaa,  været  et  paa  hans  Tid  gammelt,  vidt 


♦)    Se  Bugge:  „Om  Kuneindskriften    fra  Førde"  (Aarsber.   frti  Foren, 
til  norske  Fortidsm.'s  Bev.  for  1875). 

♦*)  Alligevel  ledes  Tanken  uvilkaarlig  hen  paa  de  i  Sigrdrifumål  (Str. 
7—8)  nævnte  „Ølruner".  Vel  have  de  her  en  begrænset  Betydning  og  An- 
vendelse: de  skulle  værne  mod  en  Kvindes  Svig,  som  ellers  kunde  „mén- 
blande"  Mjøden,  og  ristes  paa  Drikkehornet  og  bag  paaHaanden  og  sær- 
lig paa  Neglen  Runen  „nauft"  (t). .  Men  er  det  ikke  tænkeligt,  at  man 
har  tillagt  „Ølruner"  en  almindeligere  Virkning  og  sammenfattet  deres 
Kraft  i  de  tre  Runer,  som  udtrykke  Ordet  „01«,  hvorefter  de  kaldtes? 


—  92  — 

navnkundigt  Kvad.  I  den  sidste  Strofe  truer  Hexen  med,  at  nu 
skal  der  komme  6  « Svende^  (seggir)  —  disse  »Karle«,  føjer  hun 
siden  til  i  Prosa,  skulle  :^bede  det  Værste«  over  Kongen,  hvis  han 
ikke  føj  er  sig.  Hvad  hun  sigter  til,  viser  en  Runerække  efter  Kvadets 
sidste  Strofe,  som  indeholder  først  5  enkelte  Runer  og  Bogstaven  A 
og  derpaa  seks  Oange  Iss-Runen,  sex  Gange  Sol-Runen,  sex  Grange 
Tyr-Runen,  atter  sex  Gange  Iss-Runen  og  sex  Gange  Løgr-Runen*. 
At  Oentagdsen  har  en  særlig  Betj^dning,  føler  man,  idet  Kvadet 
særlig  henpeger  derpaa.  Endnu  mærkeligere  er  det,  at  Lindholm- 
Ormen  netop  har  8  Gange  F,  hvis  Navn  jo  var  »åss«,  og  at  en 
i  J6n  Amasons  »Islenzkar  |)j6åsogur  (I,  S.  449),  efter  Grunna- 
vikur-Jons  »Runafræåi«  anført  Formular  til  „Kvindeholder'^  (El- 
skovs-Besværgelse) begynder  saaledes:  »Jeg  rister  Aser  otte  (og 
Naudirni«  o.s.v.).  VedRunen  åss  kan  kun  være  ment  den  ældre  a-Rune. 
Bugge  mener,  at,  trods  den  umaadelige  Afstand  i  Tid,  kan  Over- 
ensstemmelsen ikke  være  tilfældig.  Paa  Lindholm-Ormen  synes 
netop  den  samme  Trylleformular  at  være  udført,  som  man  kendte 
og  fulgte  maaske  12 — 1400  Aar  senere  paa  Island.  Maa  nu  her- 
efter Runerækken  paa  Lindholm-Ormen  betragtes  som  magisk, 
bliver  det  dobbelt  sandsjTiligt,  at  Slutningsordet  »Alu^,  der  synes 
at  binde  hele  Galderen  sammen,  maa  være  et  Trylleord;  og  er 
det  Trj'Ueord  her,  maa  det  være  Trylleord  ogsaa  andensteds, 
hvor  det  forekommer,  bestemt  til  at  gøre  vedkommende  Smykke 
heldbringende  eller  til  at  give  Pilen  sikrere'  Fart  eller  til  bedre 
at  frede  Graven  mod  U vætter  eller  Røvere. 

Indskrifter   med   yngre   Runer 

(fra  Vikingetiden:  800—1100). 

Fra  den  yngre  Jærnalder  til  Vikingetiden,  hvormed  Heden- 
old slutter  og  den  kristne  Tid  begynder  i  Norden,  haves,  i  For- 
hold til  Sten-Indskrifternes  Mængde  og  Betydning,  kun  lidet  op- 
lysende lase  Sager  med  Runer,  i  Sammenligning  ej  alene  med 
senere  Aarhundreder,  men  ogsaa  med  den  ældre  Jærnalder.  Et 
Sidestykke  til  Konghelle-Staven  er  Ferslev-Statmi,  funden  i  en 
Høj  lidt  syd  for  Flensborg,  et  lidet  Brudstykke,  hvis  Runer  dog 
ikke  kunne  tydes,  saa  at  den  kun  tjener  til  at  stadfæste  Oldskrif- 
ternes  Beretninger  om  Brugen  af  Runekævler**).  Mere  Betyd- 
ning vilde  ForsorRhigen  have,    en  Jæmring    paa  en  Kirkedør  i 


*)     „Fomalder  sogur"  lH,  S.  206. 
**)    Se  Thorstn:  „Danske  Runemindesmærker"  I.  S.  243—252. 


^ 


—  93  — 

Helsingland,  der  efter  Sagnet  skal  y-ære  kommen  fra  en  ældre 
Bygning,  og  hvis  Indskrift  \aser  gamle  Sprogformer,  dersom  Ste- 
phens' Forklaring*)  turde  antages  for  sikker,  hvorefter  Indskriften 
skulde  nævTie  Guden  Tyr  og  indeholde  Regler  for  Sammenskudet 
til  Blotgilder;  men  hans  Tolkning  er  tvivlsom,  og  nylig  har  Bugge 
(i  sin  tidligere  nævnte  Afhandling  om  Røk-Stenen)  i  Forbigaaende 
ytret  den  Mening,  at  Indskriften  stammer  fra  kristen  Tid,  endc^ 
temmelig  sen.  En  i  Norge,  ved  Rike  i  Thelemarken  funden 
Skjddbule  bærer  Indskriften:  »Gunnar  gjorde  mig,  Helge  ejer 
mig« ;  den  kan  høre  til  Vikingetiden,  men  ogsaa  være  yngre. 
Den  talrigste  Klasse  løse  Sager  med  Runer  hører  til  det  Ilte 
Aarhundrede,  næmlig  flere  hundrede  Mimter  fra  Magnus  den  Go- 
des og  Svend  Estridsøns  Tid,  mærkelige  som  Vidnesbyrd  om  Ru- 
nemes  sidste  officielle  Brug,  for  saa  vidt  næmlig  andre  Mønter 
fra  samme  Tid,  med  samme  Præg  bære  latinske  Indskrifter,  og 
disse  efter  Svend  Estridsøns  Tid  blive  eneraadende.  Naar  vi  tale 
om  Rune-Indskrifter  fra  den  yngre  Jæmalder,  maa  vi  følgelig 
væsentlig  holde  os  til  dem  paa  Stene,  hvorved  vi  atter  nærmest 
maa  tænke  paa  utilhugne,  paa  Marken  rejste  Mindestene,  dem 
som  Liljegren  kalder  ffhaHar*  i  Modsætning  til  de  tilhugne,  op- 
rejst staaende  Støtter  (stoder)  og  de  paa  Kirkegaarde  og  i  Kir- 
ker fundne  egentlige  > Ligstene«,  der  begge  i  Almindelighed  ere 
>Tigre**). 

Allerede  i  Indskrifterne  med  ælåie  Runer  er  Mindeskrift- 
Formlen:  »N.  N.  rejste  Sten  efter  N.  N.'-^  bleven  fuldstændig 
ud\'iklet.  Paa  Stenene  med  de  yngre  Runer  er  den  trængt  saa- 
ledes  igennem,  at,  paa  den  ene  Side,  de  >ufuldbaame«  Indskrif- 
ter, som  bestaa  af  et  enkelt  Navn  eller  et  Par  Ord  uden  Sæt- 
ningsforbindelse,  eller  hvor  den  Afdødes  Navn  ikke  nævnes,  men 
vel  hans,  der  har  sat  Mindet***),  ere  forholdsvis  meget  sjældne. 


*)  Se  „Old-northern  runic  monuments*',  S.  684  o.  f. 
♦*)  Som  Hovedværker  over  denne  Literatur  skal  her  nævnes:  P.  G, 
Thoraens  „Danske  Runemindesmærker",  C.  C.  Uafns  „Nordiske  Runemin- 
desmærker**,  Stephens^  „Runehallen  i  det  danske  oldnordiske  Museum'* 
samt  en  stor  Del  af  „Old-northem  runic  monuments",  Liljegrens  „Run- 
låra**  og  „Runurkunder",  R.  Byhecks  „Svenska  Runurkunder",  „Sveriges 
Runurkunder"  og  „Runa",  Nicolaysens  „Norske  Fornlevninger".  En  hel 
Del  enkelte  Rune-Indskrifter  ere  omhandlede  dels  i  Monografier,  dels  loj- 
Kghedsvis  i  andre  Skrifter,  bl.  A.  i  Bugges  og  Wimmers  Undersøgelser. 

***)    Exempler  ere  det  ufattelige  faUir^  paa  Arn/cJ-Stenen  fra  Angel,  den 
enest«  med  Vished  nede  i  Jorden  fundne  Sten  i  Danmark;  Navnet  Hair- 


~  94  — 

medens  paa  den  anden  Side  Grundformlens  to  Led  hyppig  ere 
udyidede  med  nærmere  Oplysninger  baade  om  den  Afdøde  og 
om  de  Efterlevende,  ikke  srjælden  i  Versform.  De  yngre  Ind- 
skrifters Form  viser  altsaa  baade  tilbage  til  den  ældre  Jærn- 
alder,  hvorfra  Skikken  er  nedarvet  uden  Afbrydelse,  og  fremad 
til  de  ældste  Haandskrifter  med  oldnordisk  Digtning;  thi  Verse- 
maal,  Stil  og  Tone  i  Rtme- Versene  ere  de  samme,  som  vi  kende 
fra  Edda-Kvadene.  Ja  endog  af  den  saakaldte  Skjaldepoesis  For- 
mer, særlig  det  drottkvædte  Vers,  findes  i  det  Mindste  én  Prøve. 
Den  heri  liggende  vigtige  Oplysning  vil  imidlertid  kun  kunne 
bKve  nogenlunde  fyldig  og  levende,  naar  vi  have  synet  og  sigtet 
Indskrifterne,  og  i  denne  Henseende  kan  ikke  vel  den  forskellige 
Form,  men  kun  det  forskellige  Indhold  bruges  som  Inddelings- 
gvund.  Idet  jeg  altsaa  søger  at  samle  Indskrifterne  med  yngre 
Runer  i  visse  Hovedgrupper,  maa  jeg  dog  forud  minde  LaBseren 
om,  at  den  samme  Sten  tidt  kan  give  Oplysninger  i  meget  for- 
skellige Henseender,  saa  at  der  kan  være  Anledning  til  oftere  at 
komme  tilbage  til  den. 


Hedenskabs-Minder.  De  fleste  Runestene,  især  i  Sverige, 
bære  Vidne  om,  at  de  ere  satte  af  og  over  kristne  Mennesker. 
Paa  en  hel  Del  findes  slet  intet  religiøst  Kendemærke,  saa  at 
deres  Tid  maa,  om  midigt,  afgøres  efter  andre  Tegn:  Skriften 
og  Sproget,  sammenholdte  med  Stene,  hvis  Tid  tilnærmelsesvis 
kendes.  Men  nogle  Stene  findes  dog,  som  bestemt  vidne  om  He- 
denskab. Denne  mærkelige  lille  Gruppe,  som  især  findes  i  Dan- 
mark —  d.  V.  s.  det  oprindelige  danske  Rige  —  bør  derfor  først 
betragtes. 

Til  at  begynde  med  vælge  vi  Olavendrup-Stenen  (Fyn  mel- 
lem Bogense  og  Odense),  som  maaske  staar  paa  sit  oprindelige 
Sted.     Indskriften,  der  fylder  hele  Stenen,    kan  efter  Dr.  Wim- 


u//"  o:  Herjulfr,  o:  Hærulv;  paa  Havershtnd-Sieneu  i  Nordslesvig j  Buul- 
fiMtSy  paa  VbWto/te-Stenen,  fra  Fyn,  hvor  „sts"  ere  en  uforklarlig  For- 
kortning; HomboreSf  Svidings  Sten,  paa  Å'«/&rwp-Stenen  ved  Roskilde; 
Oislauk  og  Thord  paa  ii^M»6o^orp-Steaen  i  Sodermanland;  Pål  ristede  Runer 
disse  um  }^rilri,  fra  Indre  Markeri  i  S.  Berp:enl\.  A.  —  de  to  sidste  Ord 
ere  uforklarede.  Lifstan  ristede  Rutter  efter  to  Fedgar  (o:  Fader  og  Søn), 
gode  Dretige^  paa  en  af  ^oréy-Stenene  ved  Enkoping  i  Upland. 


—  95  - 

mers  Læsning  og  Tolkning*),  gengives  saaledes:  ,jBagnhild  satte 
denne  Sten  efter  Ale,  Sølve-gode,  Viernes  (o:  Helligdommens)  ed- 
faste  Uiegn  (o :  Vogter).  Åles  Sønner  gjorde  disse  Kunder  (o :  Min- 
desmærker, næmlig  Høj  og  Stensætning)  efter  sin  Fader  og  hans 
Kone  efter  sin  Mand**);  men  Sote  ristede  disse  Runer  efter  sin 
Drot.  Thor  vie  disse  Runer!  Forbandet  vorde,  hvo  denne  Sten 
vadter  eller  efter  en  Anden  (o:  for  at  rejse  den  efter  en  Anden) 
drager!^*  Vi  ere  her  midt  i  Hedenskabet  og  dets  Samfundsforhold. 
Den  Afdøde  har  været  Oode;  altsaa  har  denne  Værdighed  været 
til  i  Danmark,  skønt  de  skriftlige  Efterretninger  tie  derom,  lige 
saa  vel  som  paa  Island.  Godedammets  Omraade  betegnes  her, 
som  hist,  ved  TiliEøjelse  af  Egnens  eller  Herredsboemes  Navn; 
dette  maa  nemlig  være  Meningen  af  „Sølva"^  o:  »de  Sølvers«, 
snarere  end  at  det,  som  Thorsen  mener,  skulde  være  et  Mands- 
navn  —  »Salves«  — ,  og  Ale  herved  betegnes  som  indsat  til  Gode 
af  en  anden  Havding.  Om  Godens  Hværv  faa  vi  den  Oplysning, 
at  han  er  ,jViernes  Thegn^\  den  Lvem  Helligdommene  vare  be- 
troede —  »Thegn«  er  den  frie  Mand,  for  saa  vidt  han  er  Medlem 
af  Samfundet,  altsaa  bl.  A.  Undersaat  i  Forhold  til  Kongen, 
her  Tjæner  eller  Vogter  for  Helligdommene,  næmlig  Hefredets 
fælles  Gudehov  med  Tilbehør  —  aldeles  som  paa  Island.  Thor 
nævnes,  den  Gud,  med  hvis  Hammerstegn  Løfter  indviedes;  han 
paakaldes,  for  at  han  skal  Jiellige  Runerne  og  gøre  dem  uudslette- 
lige. Endelig  til  yderligere  Sikkerhed,  kommer  Forbandelsen, 
svarende  til  Bj  orke  torp-Stenens  »Utarv-Spaadom«;  thi  skandt  det 
paagældende  Udtryk  —  »at  rita  sa  uar|)i«  o:  »han  vorde  til  rita« 
endnu  er  sproglig  uforklaret,  er  Meningen  dog  tydelig  nok:  der 
skal  times  ham  noget  meget  Slemt.  Man  ser  i  Tanken  den  døde 
Høvdings  Hus  samlet,  da  Mindesmærket  er  færdigt.  I  Spidsen 
staar  Enken,  endnu  Husets  myndige  Frue,  siden  hun  staar  som 
den,  der  har  rejst  Stenen,  en  stolt  Kvinde,  hvem  Mandens  Ære 
ligger  varmt  paa  Hjærte.  De  unge  Sønner  staa  hos;  unge  ere 
de ;  thi  ellers  vare  de  vel  nævnte  ved  Navn  og  forrest  som  Min- 
desmærkets egentlige  Ophavsmænd.     Mange  Huskarle  have  maat- 


♦)  „Runeskriftens  Oprindelse"  i  Aarb.  f.  1873,  S.  243—254. 
**)  „Ver'*.  Ordet  bruges  i  islandske  Skrifter  kun  poetiskt,  men  maa, 
som  denne  og  en  Del  andre  Stene  vise,  engang  have  været  det  alment 
brugelige  Udtryk  for  Ægtemand.  En  Levning  af  dette  mærkelige  gamle 
Ord,  der  svarer  til  latinsk  „vir",  hvoraf  „virtus",  fransk  „vertu",  findes 
endnu  i  Mønboemes  „Værfader"  og  „Værmoder"  i  Modsætning  til  , Kone- 
fader" og  „Konemoder". 


1 


—  96  — 

tet  bygge  Højen,  der  engang  har  været  meget  anseelig,  og  hvor- 
fra endnu  en  lang  Stensætning  udstrækker  sig  (mod  Øst).  En 
Hjemmemand«,  Sote,  er  bleven  agtet  værdig  til  at  nævnes  paa 
Stenen  blandt  dem,  der  bave  Del  i  Mindesmærket,  som  den  der 
har  ristet  Runerne;  man  aner  det  patriarkalske  Forhold  mellem 
:>Drot«*)  og  "Undergivne.  Det  er  et  helt  Stykke  Kulturhistorie, 
som  denne  Sten  fortæller,  og  dens  Vidnesbyrd  i  forskellige  Ret- 
ninger stadfæstes  og  oplyses  yderligere  af  andre  Stene. 

Først  og  fremmest  er  der  dens  Tvillingbroder  TryggevaMe- 
Stenen,  hvis  Indskrift  lyder  (Wimmer  a.  st.  S.  254 — 262): 
j,Ragnhildy  VI fs  Søster,  satte  denne  Sten  og  denne  Skeid 
0:  Stensætning;  isl.  > skeid ^  betyder  ^'Skib«,  altsaa  rimelig\as 
en  Skibssætning;  Stenen  er  forlængst  flyttet  fra  sin  op- 
rindelige Plads)  og  gjorde  denne  Høj  ejter  Ounvlf  sin  Ægte- 
mand, en  veltalende  Mand,  Nm'bes  Søn.  Faa  vorde  født  bedre 
end  han.  Han  vorde  forbandet  (at  rita),  soni  denne  Ste7i  vælte)' 
dier  heden  drager!''  Der  er  al  Sandsynlighed  for,  at  Ragnhild, 
Ulfs  Søster,  paa  Tryggevælde-Stenen,  er  den  samme  som  Ragn- 
hild, Søl  ve-Godens  Enke,  paa  Glavendrup-Stenen ;  hun  har  altsaa 
giftet  sig  anden  Gang  i  Sjælland  —  thi  Tryggevælde-Stenen  er 
sandsynligvis  yngst  —  og  har  villet  give  sin  anden  Mand  et  lige 
saa  stateligt  Gravminde  som  den  første.  Er  dette  hedensk,  hvad 
Thors-Paakaldelsen  viser  og»  ForbandeLsen  lader  formode,  saa  er 
Tryggevælde-Stenen  ogsaa  hedensk.  Der  er  Stil  i  begge  Ind- 
skrifterne; Stumper  af  dem  falde  i  regelrette  Fornyrdalag-Vers, 
der  s}Ties  at  maatte  være  forsætlige: 

:i'J>or  vigi 

J)asi  runarU 
samt 

»Fair  uar()a  nu 

futir  J>ai(m)  batri^, 
hvorimod  Forbandelsesordene  vanskelig  kunne  opfattes  som  Vers 
(end  ikke  paa  Glavendrup-Stenen,  som  Wimmer  næ\Tier). 

Saa  tydelig  hedensk,  som  Glavendrup-Stenen,  er  kun  en 
eneste  Sten  til,  nænilig  for  saa  vidt  en  Gud  næ\Tie8  ved  Navn. 
Det  er  Virring  Stenen  ved  Randers,  hvis  øvrige  Indskrift  er  øde- 

*)  Jeg  véd  nok,  at  Ordet  heder  „Drottinn",  og  at  Ordet  „Drott"  be^ 
tyder  „Følge";  men  Formen  „Drot"  er  hjemlet  saa  stærkt  i  Nutids- 
sproget,  ej  alene  ved  Digternes  Brug  deraf,  men  ogsaa  ved  Lovsprogets 
„Jorddrot",  der  netop  væsentlig  giver  Ordets  oprindeligste  Betydning,  at 
det  vilde  være  affekt^jret  og  meningsforstyrrende   nu    at  skrive  „Drottin". 


—  97  - 

lagt,  men  som  paa  Kanten,  i  aldeles  uskadte  Runer  bærer  de 
ærværdige  Ord:  ,.T}ior  vie  disse  Kunder !^^*)  Men  Forbandelses- 
formlen  alene  synes  nok  til  at  vise  Hedenskab.  Den  genfindes 
paa  Olimminge-Steiien  i  Skaane:  „Svend  satte  denne  Sten  efter 
Toste  hin  Skai'pe  (den  hidsige,  eller  den  magre),  sin  Fader,  en 
saare  god  Bonde.  Vorde  forbandet  (uirt)i  at  rata)  Højens  Op- 
hijder!^^  samt  paa  SkjernSi^nevL  i  Vestjylland,  hvis  Indskrift, 
efter  Rafns  Forklaring  (Nord.  Runem.  S.  125)  sluttes  med  de 
Ord:  ,,Sejdes  (sit)i[s],  d.  e.  forhexet  vorde)  hvo  disse  Kumler 
ophrt/der^\!  Ordet  ,.Fr^,  Helligdom,  have  vi  paa  Yeddsprang- 
Stenen,  der  1797  blev  funden  i  Selk-Noret  udfor  Vedelsprang 
syd  for  Danevirkes  østre  Ende :  ,,Asfred  gjorde  Kumler  disse  efter 
Sutriky  sin  Søn.  paa  Vi-Højen"  (»å  ui  knubu«,  isldsk.  »å  vo- 
gnypu«);  her  har  altsaa  været  en  Høj,  indviet  til  Guderne,  maa- 
ske  med  et  Hov  og  Blotsted,  maaske  særlig  bestemt  til  Grav- 
sted**). Om  en  Oode  —  »Norernes  Gode«  —  tales  paa  to  fynske 
Stene  foruden  GlavendrupJ- Stenen ,  sandsynligvis  ældre  en<l 
denne,  næmlig  HelnæS'Stenen  fra  Assens-Egnen,  hvis  noget  ska- 
dede Indskrift  lyder  (Wimmer,  a.  st.  S.  230—237):  „Rolf  Nme- 
gode  satte  denne  Sten  efter  Oudmund,  sin  Brodersøn  ....  År(^ 
tegnede^^  (>->fa|)i<^,  næml.  Runerne),  og  FlendøseStenen  (Wimmer, 
stds.,  S.  237 — 242):  „Efter  Rolf  staar  denne  Sten,  som  var  Nore- 
gode;  huns  Sønner  satte  efter  ....  Aver  tegnede^^  —  selvfølgelig, 
er  det  samme  Mand,  der  nævnes  paa  begge  Stene,  af  hvilke  alt- 
saa den  sidste  er  noget  yngre.  Navnet  Sote  paa  Glavendrup-Stenen 
tør  maaske  lede  os  til  en  anden  fynsk  Steti  af  meget  gammelt 
Præg,  JBøw ni w^e-S tenen,  hWs  det  næmlig  er  samme  Sote,  der  h^r 
siges  at  have  sat  Sten  „efter  Eilif  sin  Broder,  Asg'ots  Søn,  Rød- 
skjoW^  (s-raufmmskjalta^  —  dannet  ligesom  t.  Ex.  »hugumstori^  i 
Eddasproget). 

Ældre  end  nogen  af  de  hidtil  nævnte  Indskrifter  med  yngre 
Runer,  og  næppe  yngre  end  Aar  800,  er  dog  SnoldelevSteueus, 
fra  Roskilde-Egnen.  Som  tidligere  omtalt,  bærer  den  Odinsniærke 
—  > Hagekorset«  — ,  og  dens  korte  Indskrift :  Ounvalds  Sten,  Søn 
af  Roald,  Taler  paa  Salhøje  (Gunualts  stein  sunar  Ruhalts  |»ular 


*)     Se  P.  G.  nomen:  „Om  Virring-Stenen"  i  Aarb.  f.  n.  O.  o.  Hist. 
f.  1870. 

*♦)  Se  Thorsen:  Dske.  Runem.  S.  67—71  og  184-187.  Han  forklarer 
,,Sutrik"  som  et  ellers  ukendt  Navn:  ,,Sødreng-*;  det  er  dog  rimeligvis 
samme  Navn  som  ^Sigtrygg". 

7 


—  98  - 

å  Salhaugmn)  hører  til  de  mærkeligere  i  Norden.  I  Ordet  „/Strf- 
hatigtim^  have  vi  den  ældste  Hjemmel  for  noget  danskt  Steds- 
navn;  det  er  næmlig  til  endnu  i  det  nærliggende  Landsbynavn 
>Salløv«,  tidligere  «Saløwe«  d.  e.  ^^Salhøje«.  Ved  Ordet  „pidr^ 
(»t)ular«  er  Ejeform),  der  kun  ufuldkomment  gengives  ved  »Taler«, 
snarere  ^Fremsiger«,  føres  vi  lige  ind  i  Edda.  Det  forekommer 
her  paa  nogle  Steder,  men  saa  dunkelt,  at  man  snarest  maa  tro, 
det  betegner  en  ren  mythisk  Forestilling.  Snoldelev-Stenen  viser 
os,  at  »I>ulr'<  betegner  et  Hværv,  som  hører  til  den  menneskelige 
Virkelighed.  Læser  man  med  denne  Oplysning  i  Tankerne  de 
paagældende  Steder  i  Edda,  saa  vil  det  ikke  være  tvivlsqmt,  at 
»t>ulr<  er  en  ved  Alder  og  Visdom  fremragende  Mand,  som,  naar 
Folk  vare  samlede,  vel  især  til  Blotgilde,  havde  at  fremsige, 
foredrage  (»t>ylja<^)  Bønner  eller  Lærdomme  for  Forsamlingen; 
man  tør  da  vel  ogsaa  forudsætte,  at  Salhøje  har  været  Blotsted*). 


*)    Hovedstedet  i  Edda  er  Begyndelsen    af   det    Afsnit    af  Håvamål, 
som  kaldes  „Loddfåfnismål^ : 

„Tid  er  at  tale  (t^lja)  om  Runer  hørte  jeg  tale, 

paa  Talerstolen  (^larstoli)  om  Haad  de  tav  ej, 

ved  Urds-Brøndens  Bred.  ved  Højs  Hal, 

Saa'  jeg  og  tav,  i  Højs  Hal, 

saa'  jeg  og  grubled,  saalunde  hørte  jeg  sige"  — 

lytted  til,  hvad  Mennesker  mæle; 
og  nu  følger  en  lang  Række  Leveregler,  for  det  Meste  indledede  med  de 
Ord :  „Jeg  raader  dig,  Loddfaavner".  Loddfaavner  er  altsaa  selv  den  Mand, 
som  har  hørt  al  denne  Visdom,  efter  sit  Sigende  i  Højs  (d.  e  Odins)  Hal, 
men  ogsaa  blandt  Menneskenes  Vrimmel,  og  han  fremsiger  dem  paa  „Ta- 
lerstolen*^ ved  „Urds  Brønd".  Dette  Udtryk  kunde  synes  at  tyde  paa  en 
mythisk  Lokalitet,  l^aar  man  imidlertid  af  Snoldelev  Stenen  ser,  at  „tulr" 
kunde  være  et  virkeligt  Menneske,  saa  ledes  man  til  den  Slutning,  at  her 
ved  Urds  Brønd  maa  forstaas  den  Blotkilde,  som  sædvanlig  fandtes  ved 
Blot-  og  Thingsteder  og  som  meget  naturlig  kunde  have  Navn  efter  Kil- 
den ved  Gudernes  Thingsted.  Loddfaavner  er  selv  en  „Ihilr",  som  den,  der 
nævnes  længer  henne  i  Digtet  (Håvam.  Str.  134),  naar  det  hedder:  „Ad 
Graahaars-Taler  aldrig  du  le;  tidt  er  godt,  hvad  Gamle  kvæde."  Fra  Men- 
neskeverdenen er  saa  Ordet  overført  paa  Gudeverdenen,  som  naar  der  ta- 
les (Håvam.,  142),  om  de  Runer,  som  „fimbul})ulr  fådi"  o:  som  den 
store  Vismand  tegnede;  eller  naar  i  „Vaf|)ru5nismål"  (Str.  9)  Jætten 
kalder  sig  selv  „den  gamle  l^ulr",  og  naar  i  „Fåfnismål"  (34)  Fuglene 
raade  Sigurd  til  at  „lade  den  Graahaars-I^ulr  fare  et  Hoved  kortere 
til  Hel",  næmlig  Regin:  „!&ulr"  bliver  her  næsten  det  Samme  som  Trold- 
mand. ,,l>ylja",  hvoraf  „T^ulr'*  er  afledet,  betyder  at  „remse  op*,  at 
„mumle",  i  det  Hele  bruges  det  om  al  hurtig,  uafbrudt  Tale,  og  „|)ula** 
betyder  en  Remse,   t.  Ex.  en    Navnerække.      Grundforestillingen    har   da 


—  99  — 

Der  kunde  vel  findes  flere  Stene  i  Danmark  med  Mærker 
af  Hedenskab.  Jeg  har  tidligere  nævnt  Læborg-Stenen  med  det 
to  Grange  gentagne  Hammerstegn,  hvorimod  Stephens'  Tydning 
af  den  lille,  tildels  i  Binderuner  affattede  Indskrift  paa  EUang- 
Stenen  fra  Kolding-Egnen;  »Odin  tage  mod  Odin^,  hvor  da  det 
sidste  Odin«  skulde  være  et  Mandsnavn,  er  altfor  tvivlsom  til 
at  kunne  gælde  for  Minde  om  Odinsdyrkelse.  Men  de  Vidnes- 
byrd, vi  have  paa  Runestenene  —  ogsaa  i  Menneskena\Tie,  sam- 
mensatte med  Grudenavne,  saasom  vThurbjøm«,  »0[)inkaur*, 
>  Fraustain «  (o :  -.■  Freystein  O ,  Asfred  < ,  -  Åsbj ørn  < ,  >•  Astridr «  og 
flere  med  »As*  i  —  ere  tilligemed  de  mange  Stedsnavne,  der 
indeholde  Gudenavne,  fuldkommen  tilstrækkelige  til  at  vise  os,  at 
Oldtidens  Daner  og  det  Folk,  fra  hvilket  Eddakvadene  stamme, 
vare  aandelig  talt,  et  og  samme  Folk.  Særlig  værdjb  at  lægge 
Mærke  til  er  det,  at  netop  Danmark  har  de  fleste  afgjort  hedenske 
Runeminder.  Paa  de  danske  Øer  —  undtagen  Bomholm  —  samt 
i  Nørre-  og  Sønderjylland,  ere  af  130  Runeindskrifter  kun  11  af- 
gjort kristne*)  (korsmærkede  eller  med  kristelig  Sjæle-Forbøn); 
lige  saa  mange  ere  afgjort  hedenske,  og  af  de  Øvrige  maa  nok 
saa  mange  henføres  til  hedensk,  som  til  kristen  Tid.  Paa  Bom- 
holm ere  af  27  Indskrifter  13  kristelige,  og  i  Skaane  vare  af  37 
Stene  hos  Liljegren  kun  6  afgjort  kristelige  —  man  kender  nu 
43  samt  to  Billedstene  uden  Runer**);  men  Forholdet  er  ufor- 
andret. De  norske  Indskrifter  fra  denne  Periode  ere  for  faa  og  for 
slet  bevarede,  til  at  Noget  kan  sluttes  af  dem;  afgjort  hedensk  er 
ingen***).  I  Sverige  derimod  er,  hos  Liljegren  (»Runurkunder«), 
blandt  1412  Rune->  Hallar  <  kun  277  betegnede  som  korsløse,  men 
derimod  623  korsmærkede,    og  af  de  øvrige  bære  mange  kristen 

sikkert  nok  været  en  længere,  sammenhængende  Tale,  især  en  Tale,  som 
var  lært  udenad  i  Forvejen,  altsaa  et  „Foredrag*'.  Man  kunde  fristes  til 
at  oversætte  „l^ulr  å  Salhaagum"  ved  „Foredragsholder  i  Salløv**. 

*)    Se  C.   Engelhardt:    „Kong    Gorms   og   Dronning   Thyras   Minde- 
stene"  m.  v.  i  Aarb.  f.  n.  O.  o.  Hist.  1876,  S.  96-96. 

*♦)    Ifølge  Meddelelse   af  Dr.  Wimmer  i  Nord.  Oldskr.  Selsk.'s  Møde 
den  12te  Dec.   1876. 

*♦♦)  JFYa/da/*-Stenens  Indskrift  (Øvre  Thelemarken)  gjaldt  en  Tid  for 
et  sikkert  Minde  om  Thorsdyrkelse,  idet  man  oversatte  (bl.  A.Rafn:  Nord. 
Runem.  S.  142):  „Øgmund  ristede  disse  Runer  og  beder  Thor.  den  abnæg- 
tige  Gud,  at  tage  Gunnars  Sjæl,  hvem  denne  Sten  ligger  over".  Men  der 
staar  ikke  „biflr  t)6r,  ahnåtkan  gud",  men  „bi»r  |)6r8"  o:  „biSr  i)e8S**  o: 
„beder  derom  den  almægtige  Gud".  Det  er  en  kristelig  Ligsten,  endog 
temmelig  sen. 

7* 


—  100  — 

Paakaldelse,  medens  Liljegren  ikke  har  fundet  en  eneste  svensk 
Sten  med  afgjort  hedenske  Minder  paa  og  derfor  antager,  at  alle 
svenske  Stene  tilhøre  den  kristne  Tid.  Dette  tør  dog  ikke  læn- 
ger antages.  Har  end  Skikken  at  rejse  Runestene  paa  fri  Mark 
efter  Afdøde  holdt  sig  meget  længer  ned  i  den  kristne  Tid  i 
Sverige  end  i  Danmark,  og  høre  end  de  fleste  Indskrifter  herhen, 
saa  er  det  dog  nu  utvivlsomt,  at  ikke  faa  svenske  Runestene 
med  >Tigre  Runer  tilhøre  Hedenold,  selv  om  hverken  Billedtegn 
eller  Indskrifternes  Ord  udtrykkelig  henpege  paa  hedenske  Fore- 
stillinger. 

Det  Sidste  synes  imidlertid  at  være  Tilfældet  med  en  helt 
mærkelig  svensk  Sten,  næmlig  ved  Stora  Limåby  i  Sodermanland 
(R.  Dybecks  »Svenska  Runurkunder«  Nr.  48),  hvorpaa  kun  staar 
—  og  der  har  aldrig  staaet  Andet  —  de  to  Ord  „  Valhatlar  visir^^ 
i  meget  tydelige  Runer.  Det  sjTies  rent  Islandsk,  endog  med 
Betegnelse  af  den  islandske  Udtale  af  >'11<  som  »dl>,  og  kan  kun 
betyde;  »Valhals  Viser«  o:  Høvding,  altsaa  Odtn  —  hvad  der 
nu  end  kan  have  været  Meningen  med  at  indriste  denne  Paa- 
kaldelse paa  Stenen.  Men  ingen  anden  hidtil  kendt  svensk  Rune- 
sten peger  saaledes  udtrykkelig  hen  paa  Guderne.  Derimod  bærer 
en  anden  Indskrift  —  i  Modsætning  til  Stora  Lundby-Stenens 
den  længste  af  alle  —  saa  stærkt  et  Præg  af  Hedenolds  Tænke- 
maade  og  af  den  hedenske  Digtnings  Stil,  at  vi  maa  dvæle  et 
Øjeblik  ved  den;  jeg  sigter  selvfølgelig  til  Rok-Stenen  i  Østergøt- 
land  (Lysings  Herred,  Rok  Sogn),  det  stolteste  Stenminde  om 
oldnordiskt  Kæmpeliv,  som  haves. 

Største  Delen  af  denne  Indskrift  er  ristet  med  sædvanlige 
Runer,  om  end  af  et.  gammeldags  Præg  og  uden  Skilletegn 
Sprogets  Former  ere  gammeldags,  rimeligvis  endog  forsætlig  usæd- 
vanlige. Nogle  Steder  af  Indskriften  ere  affattede  ?i  Lønruner, 
idet  Risteren  dels  har  dannet  en  Linie  paa  den  Maade,  at  stadig 
den  naBst  foregaaende  Rune  i  Futharken  er  sat  i  Stedet  for  den 
Rune,  som  egentlig  skulde  staa  der  —  altsaa  en  Chifferskrift  — , 
dels  har  brugt  Kvistruner.  Endelig  har  han  pyntet  de  tomme 
Steder  paa  Stenen  med  ældre  Runer  uden  Orden  eller  Mening. 
Først  Prof.  S.  Bugge  har  det  lykkes  at  overvinde  disse  mange 
Vanskeligheder,  saa  at  Indskriften,  skønt  endnu  trængende  til 
Granskning  og  Belysning,  giver  en  forstaaelig  Mening.  I  Hen- 
hold ta  Bugges  Tolkning  (Ant.  Tidskr.  for  Sver.  V,  S.  1—148) 
kan  den  gengives  saaledes: 

„Efter  Våmod  stande  disse  Runer,    Men  Varin  tegnede  (dem), 


—  101  — 

Fader  efter  hedefnfareti  Søn.  Det  siger  jeg  til  Sømieniinde*), 
hvilke  to  Vairw:**)  han  tog,  tolv  Gange,  begge  pau  én  Oafig,  fra 
forskellige  Mænd^.  Det  siger  jeg  for  det  Andet,  hvordan  han  kom 
i  Dyst  med  ni  (F]ende')Flokke  fjernt  fra  Reidgoter  og  døde  saa 
i  Striden. 

Fotke-Kongen,  (Ræft  |)j6rikr 

den  Kamp-djærve,  hinn  l)onn6di, 

Sødrotten,  raaded  stillir  flutna, 

paa  Beidhav-Strande ;  strandu  Hreiåmarar; 

nu  sidder  Jiddkiwdt  sitr  nii  garvr 

paa  Folen  sin,  å  guta  sinum, 

Skjold  ved  Axel,  skjaldi  ub  fatladr, 

Ædlingers  Høvding.  skati  mæringa.) 

Det  siger  jeg  for  det  Toltie,    hvor  Outin-Hesten***)   finder 
Æde  pa4i  Vayigen    videf),    det^  hvor  to  Oange  ti  Konger   ligge. 
Det  siger  jeg  for  det  Trettende,  hvilke  to  Oange  ti  Konger  sad  i , 
Sdtind  i  fire  Vintre  med  fire  Navne:  fem  Valker,  Rådulfs  Sønner^ 
fem   Reidulfer,    Rugulfs  Sønner,  fem  Eåisler,   Hcervads  Sønner, 

fem  Ounnmunder,  Ørns  Sønner Jeg  siger  til  Sønneminde, 

hvilken  Helts  Ætling  (næmlig  Sønnesøn)   han   er:   det   er  Vileu. 
Han  kunde  altid  Bølgen  kue;  Vilen  er  det.     Vikingen  flyer. 

Visselig  indaande  vi  her  Hedenolds  Luft.  Denne  prægtige 
FornyrJ^alag-Strofe  kunde  staa  i  et  af  Eddas  Heltekvad,  ej  alene 
for  Sprogets  og  Stilens  Skyld,  især  de  poetiske  Høvding-Omskriv- 
ninger (:&J)j6rikr<^  =  »I>j6ftrekr':  o:  Polkekonge,  >stillir  flutna« 
o:  Flaadekrigeres  Anfører,  »skati  mæringa«  o:  de  Glimrendes  Be- 
hersker), ej  alene  fordi  Heste-Navnet  >Gote<  ligefrem  peger  paa 
Gunnar  Gjukesøns  Gnuger,    der   bar   dette  Na\Ti,    altsaa    vidner 


*)  „Sakumukminifiat'*.  Bagge  deler:  „sakum  mukminni  t)at",  idet  m 
og  n  gentages,  da  aldrig  samme  Rune  er  skreven  to  Gange  efter  hinanden, 
flan  oversætter:  „Vi  sige  til  Søns  Minde"  idet  han  betragter  „muk"  som 
et  Udtryk  for  „mog**,  der  i  Isl.  heder  mogr  =  Søn.  Var  det  ikke  tænke- 
ligt, at  „muk"  kunde  være  „mug**  o:  „Almue*",  „Folk'*,  altsaa:  „til  Folke- 
minde" „til  Minde  om  ham  for  Folket?" 
**)  Sejrsbytte. 
♦**)  „Gunn"  er  et  Valkyrjenavn,  brugt  upersonligt  om  Striden;;  „Gunn- 
Hesten"  er  da  Ulven. 

t)  Bugge  læser:  „vitt  vangi  å";  mon  det  dog  ikke  var  rigtigere  at 
læse:  „vettvangi  å"  o:  „paa  Kampvangen",  paa  Valpladsen?  I  islandske 
Love  betyder  „vettvangr*  i  Almindelighed:  „Gerningssted",  og  Ordet  bruges 
endnu  i  daglig  Tale  paa  Island  i  Betydning  af:  „paa  Stedet",  „paa  Timen", 
„strax'. 


—  102  ~ 

om,  at  Vølsung-Sagnet  kendtes  af  Runeristeren  (jfr.  Sigurdsrist- 
ningerne  paa  Ramsundsberget),  men  ogsaa  og  især  fordi  den  samme 
Kæmpeaand,  som  bruser  i  Eddakvadene,  klinger  ud  fra  hele  Ver- 
set og  fremfor  Alt  hviler  over  de  to  Livsbilleder,  som  det  tegner 
med  saa  faa,  men  dybt  skaame  Træk:  først  den  unge  Søkriger  i 
sin  Helte-  og  Herskerkraft,  og  saa  Dødningen  til  Hest  i  Højen, 
fuldt  rede  —  »garvr«,  isl.  »gorr«  —  næmlig  til  at  fare  til  Val- 
hal, med  Skjoldet  hængende  i  Remmen  (^fatladr^)  over  Skuldren 
—  det  selvsamme  Syn,  som  en  Nutids-Skjald  saai'Aanden,  længe 
før  Rok-Stenen9  Runer  vare  læste: 

^»Sitter  i  hogen  gångaren  gode 

hogattad  hof  ding,  gnagger  derinne, 

slagsvård  vid  sidan,  skrapar  med  guUhof 

skold  uppå  arm;  grundmurad  graf '^ 

Det  samme  poetiske  Sving  har  den  i  Prosa  affattede  Del  af 
Indskriften,  som  iøvrigt  ved  det  Tunge  og  Ubehjælpsomme  i  Ud- 
trykket, i  Sammenligning  med  den  fuldkommen  smukt  dannede 
Strofe,  vidner  om  en  Tid,  da  det  poetiske  Sprog  var  fuldl  ud- 
dannet, men  Prosastil  næppe  forsøgt.  Runeristeren  begynder  at 
opregne  Heltens  Bedrifter,  men  udsmykker  dem  aabenbart  strax ; 
at  han  i  Virkeligheden  netop  12  Grange  skulde  have  overvundet 
to  Fjender  ad  Gangen,  ser  ikke  ud  som  bogstavelig  Virkelighed. 
Saa  paatrænger  sig  Tanken  om  den  sidste  Strid  med.  stor  0>'er- 
magt,  og  Begejstringen  for  Helten  ^iver  sig  Luft  i  Verset.  Idet 
Opregningen  skal  fortsættes,  løber  Runeristeren  vild  i  Tallet: 
aabenbart  have  de  tolv  »Valrov  foresvævet  ham  som  lige  saa 
mange  Numere  paa  Listen,  og  han  skulde  begyndt  med  at  sige: 
s  for  det  Trettende  s  men  han  tager  fejl  og  siger:  :^  for  det  Tolvte  s 
samt  kan  ikke  finde  andet  Udtryk  for  Heltens  sidste  Storværk 
end  Billedet  af  Valpladsen,  hvor  Ulven  —  »Gunn-Hesten  er 
atter  et  rent  poetiskt  Udtryk  —  finder  Føde  blandt  Ligene  af 
tyve  Konger.  Atter  dette  Tal  synes  at  maatte  være  Poesi  og 
endnu  mere,  at  disse  »Konger«  netop  skulde  have  bestaaet  af 
fire  Ætter,  stammende  fra  fire  Brødre  og  hver  bestaaende  af  foni 
Navnere.  Endelig  kommer  Omtalen  af  Slægtens  Stamfader  Vilen 
med  den  poetiske  Betegnelse  af  hans  Søkriger- Virksomhed : 
Jian  kunde  kue  (egtl.  » knuge '^c)  Bølgen '.  Man  føler  sig  helt  hen- 
sat i  hin  Tid,  da  Nordens  Stormænd,  hver  sin  egen  Herre,  ø\-ede 
deres  Kræfter  i  indbyrdes  Dyst,  den  Tid  som  spejler  sig  i  Eddas 
Heltekvad  og  den  dermed  beslægtede  Digtning. 

Dette  Indskriftens  helt  poetiske  Præg  og  dens  mange  øvrige 


—  103  — 

Særegenheder  vækker  imidlertid  en  stærk  Formodning  om,  at  den 
ikke  maa  opfattes  som  affattet  umiddelbart  efter  en  virkelig  Helts 
Fald,  men  snarere  af  en  Høvding  i  Østergøtland,  som  ledede  sin 
Æt  ned  fra  en  i  Sagn  og  Sange  navnkundig  Fortidshdt  og  nu 
havde  faaet  i  Sinde  at  rejse  et  levende  Folkeminde  for  denne  i 
hans  Faders  Navn  og  med  Tilføjelse  af  Farfaderens.  Hermed 
stemmer  det  overens,  at  Sprogformerne  for  en  Del  synes  forsæt- 
lig førte  tilbage  til  et  formentlig  ældre  Trin,  saa  at  nogle  rimeligvis 
ere  opdigtede,  d.  e.  aldrig  have  været  til.  Bugge  mener  ikke  at 
kunne  sætte  Indskriftens  Tid  længer  tilbage  end  det  10de  Aar- 
hundrede.  Men  netop  herved  faar  den  i  Grunden  større  aands- 
historisk  Betydning,  end  hvis  den  kunde  forudsættes  at  være  et 
virkeligt  Gravminde  af  den  sædvanlige  Slags.  Det  bliver  næmlig 
da  endnu  klarere,  at  en  Heltedigtning  aldeles  svarende  til  Edda- 
kvadene, i  hin  Tid  har  levet  blandt  Østgoterne,  som  have  tilegnet 
sig  det  gamle  Hædersnavn  Reidgoter«  og  have  havt  Sagn  om 
Kampe  mellem  deres  Forfædre  og  Høvdinger  paa  »Selund«  d.  e. 
Sælland. 

Rok-Stenen  staar  ene  ved  Indskriftens  underlige  IndhoW; 
men  i  adskillige  andre  østsvenske  Indskrifter  —  Bugge  nævner 
syv  og  tolker  to  af  dem  —  findes  lignende  Rune-  og  Sprogfor- 
mer, deriblandt  i  Indskriften  paa*den  før  nævnte  Tjangvide-Sten 
paa  Gotland.  Ogsaa  disse  Indskrifter  tør  da  henføres  til  Heden- 
skabets sidste  Tid ;  da  de  imidlertid  ere  stærkt  skadede  og  deres 
Indhold  ikke  giver  \4dere  ny  Oplysning,  skulle  vi  forlade  de 
j- hedenske«  Minder  for  at  beti*agte  en  anden  Gruppe,  som  rigtignok 
sammenfattes  under  et  noget  uensartet  Synsyunkt,  næmlig  de 
historiske«  Stene. 


Historiske  Minder.  Ved  » historiske <=.  Stene  forstaar  jeg  Stene, 
som  nævne  eller  pege  hen  paa  Personer  eller  Tildragelser,  der 
kendes  fra  den  historiske  Literatur.  Det  er  aabenbart  en  Til- 
fældighed, at  en  stor  Klæmpe,  som  Vaamod,  Varins  Søn,  maa 
have  været,  ikke  er  nævnt  i  nogen  Saga  eller  noget  Kvad;  Rok- 
Stenen  kunde  for  saa  vidt  have  været  historisk.  Men  det  er 
ogsaa  en  Tilfældighed,  naar  nogen  almenvigtig  Person  eller  Til- 
dragelse nævnes  paa  en  Runesten.  Man  har  ingensteds  rejst  Sten 
for  at  slaa  Mindet  fast  om  Nogen  eller  Noget,   fordi   den    eller 


—  UH  — 

det  vedkom  Folket.  •  Overalt  ere  kun  personlige  Forhold  og  person- 
lige Følelser  Grund  til  Indskrifterne.  Derfor  er  det  kun  faa 
Stene,  paa  hvilke  man  med  Vished  kan  finde  historiske«  Hen- 
tydninger i  denne  snevrere  Forstand;  at  de  alle  ere  kultur- 
historisk vigtige,  er  en  anden  Sag. 

Størst  historisk  Betydning  af  alle  Runestene  have  ubetinget 
de  tre  slesvigske,  d.  v.  s.  nærved  Byen  Slesvig  fundne:  Vedel- 
sprang-,  Dajievirke-  og  Hedeby-Stenene.  Der  hvor  de  ere  fundne : 
tæt  syd  for  Dåne  virke  —  det  er  deres  urokkelige,  uafviselige 
VidnesbjTd  —  der  var  i  hine  Tider  Grcensen  mod  Sønder  for 
Nprdens  Folkeliv;  thi  længer  sydpaa  paa  Fastlandet  findes  ingen 
Runesten  (Piræos-Løven  kan  selvfølgelig  ikke  her  komme  i  Be- 
tragtning), og  paa  den  anden  Side  have  de  helt  og  holdent  Sprog 
og  Stil  tilfælles  med  alle  andre  nordiske  Runestene,  vidne  altsaa 
^om  Aandsfællesskabet  i  hele  Norden.  Endelig  give  de  temmelig 
nøjagtige  Tidsbestemmelser,  som  ellers  i  saa  høj  Grad  savnesved 
alle  Runeindskrifter.  Fedefepran^r-Stenens  ovenfor  anførte  Ind- 
skrift (Asfred  satte  denne  Sten  efter  Sutrik,  sin  Søn,  paa  Vi- 
Højen)  fører  Tanken  hen  til  den  Tid,  da  Grænsen  mellem  Nor- 
den og  »Romerriget«  først  blev  slaaet  fast  ved  Hemings  Forlig 
med  Karl  den  Store.  I  Underhandlingerne  herom  —  810  og 
811  —  deltog  næmlig,  ifalge  frankiske  Kilder,  blandt  12  danske 
Stormænd  hele  tre  af  Navnet  „Osfredus'^.  .Da  Indskriftens  »Vi- 
Højen«  røber  hedensk  Tid,  altsaa  godt  kan  være  saa  gammel, 
kan  man  ikke  kalde  det  overdrevent  dristigt,  om  Nogen  vil  tænke 
sig,  at  Stenens  Asfred  har  været  en  af  disse  tre  Underhandlere. 
i)anei;/rZfe-Stenen  (funden  1857)  bærer  Indskriften:  „Sven  Konge 
satte  Sten  efter  Skarde,  sin  Hjemfælle,  som  var  faren  vesterpaa, 
men  blev  død  (o :  døde)  i  Hedeby. ^^  Denne  Kong  Svend  er  aldeles 
sikkert  Svend  Tveskæg.  Vi  føres  altsaa.  hen  imod  Slutningen  af 
det  10de  Aarhundrede.  Ved  Skardes  >Vesterfærd<  mindes  \'i  om 
Danernes  Storværk  i  hin  Tid;  thi  »Vesterfærdx  betyder  altid 
Englandstog,  her  som  oftere  paa  svenske  Stene,  af  hvilke  ogsaa 
nogle  have  det  ellers  sjældne  Navn  »Skarde«  tilfælles  med 
Danevirke-Stenen*).      At    Kongen    selv    sætter    Sten    efter    sin 


♦)  Saaledes  nævner  en  uplandsk  Sten  (R.  Dybecks  „Svenska  Kunurk. 
Nr.  46)  en  endnu  mere  vidtfaren  Mand  af  dette  Navn:  Spjute  og  Halfdan 
rejste  denne  Sten  efter  Skar  de  ^  sin  Broder;  han  far  østerpaa  med  Ruar; 
paa  Serkland  ligger  Vin  .  .  .  y  Søn  Thorsen  mener,  at  Danevirke-Stenen 
er  sat  af  Svend,  mens  han  endnu  var  Hedning,  fordi  Kristendommen  ind- 


—  105  — 

Hjemfælle  eller  Hjemmemand  »(himt)igi»,  egtl.  den,  der  har  mod- 
taget Ophold  hjemme  hos  en),  vidner  om  den  gensidige  Agtelse 
og  Troskab,  som  holdt  en  Konge  og  hans  Hirdmænd  sammen, 
og  som  var  et  Hovedtræk  i  gammel  nordisk  Tænkemaade  og  et 
Hovedvilkaar  for  Tidens  Daad.  Paa  Hedeby-Stenen  („poif  rejste 
denne  Sten,  Svens  HjemfæUe,  efter  Erik,  sin  Fælle,  der  Uet^  død, 
da  Kæmper  sad  om  Hedeby;  men  han  var  Styremand,  en  Kæmpe 
saare  god*^)  nævnes  atter  Svend,  utvivlsomt  Kongen,  og  Hedeby, 
men  paa  en  helt  anden  Maade.  Efter  Danevirke-Stenen  døde 
Skarde  i  denne  Stad;  altsaa  var  den  da  i  Kongens  Magt;  efter 
Hedeby-Stenen  belejredes  den,  og  Ordene  kunne  ikke  godt  for- 
staas  anderledes,  end  at  de  Kæmper  (»Drengjar«),  som  »sade 
om'f  den,  vare  Kongens  Ma^nd;  altsaa  var  Byen  i  Mellemtiden 
falden  i  Fjendevold.  Man  aner  en  hel  Række,  ellers  ukendte 
Kampe  paa  denne  Nordens  saa  haardt  omstridte  Sydgrænse. 
Ogsaa  Hedeby-Stenen  peger  paa  Hjemfælle-  eller  Hirdmands- 
Forholdet;  men  derhos  minder  den  ved  Ordet  »sin  Fælle ':^  (Fé- 
lagi)  om  Krigskammeratskabet.  Endelig  minder  » Styremand':, 
der  ogsaa  forekommer  paa  en  Del  andre  Runestene,  navnlig  svenske, 
om  Oldtidens  Krigsvæsen:  at  Søkrig  var  det  Normale,  og  Skibs- 
chefen indtog  en  anselig  Stilling  blandt  Kongens  Mænd*). 

Næst  efter  denne  Gruppe  kommer  blandt  historiske  Stene 
Jællinge-Oriippeyi**).  Der  er  først  de  to  store  Stene  paa  Kirke- 
gaarden  mellem  de  to  Høje.  Den  mindre,  som  sandsynligvis  tid- 
ligere har  staaet  paa  Toppen  af  den  sydlige  Høj,  mælder,  at 
„Oorm  Konge  gjorde  dette  Kummd  efter  Thyre,  sin  Kone,  Dan- 
marks.Bod^^  (^TanmarkarBut^<,  d.  e.,  naar  Hensyn  tages  til  Teg- 
nenes Flertydighed:  vDanmarkar  Bot«)  —  et  uforkasteligt  Vid- 
nesbyrd om  to  Ting,  næmlig  at  Gorm  har  overlevet  Thyra,  saa 
at  Fortællingen  om  det  Modsatte  er  et  urigtigt  Sagn,  og  at  Thyre 
\'irkelig    allerede  af  sin  Samtid  har    faaet    sit    skønne  Kendings- 


førte  Jordfæstelse  i  eller  ved  Kirken.  Denne  Slutning  er  langtfra  sikker; 
mangfoldige  Stene,  rejste  paa  fri  Mark,  med  Kors  og  Sjæleforbøn,  \4dne 
om,  at  Kirke-Begravelse  først  sent  trængte  igennem. 

*)    Se  iøvrigt  om  de  slesvigske  Stene,    især  Thorsens  „Danske  Rune- 
mindesmærker I". 

♦*)  Se  „Kongehøjene  i  Jællinge"  af  J.  Kornerup  (fol.  1875),  jfr.  Thor- 
sens Dske.  Runem.  S.  23,  S.  183—138  o.  fl.  St.;  Wmmer«  Afhandling:  „Den 
saakaldte  Jællingekredses  Runestene"  i  „Opuscula  philol.  ad  Joan.  Nic. 
Madvigium  1876  og  C.  Engelhardt'.  „Kong  Gorms  og  Dronning  Thyras 
Mindestene"  i  Aarb.  f.  n.  O.  o.  H.  1876. 


—  106  — 

navn,  som  vistnok  væsentlig  skyldes  hin  Daad  til  Kigets  Værn, 
der  viser,  at  hun  i  Sandhed  var  Danmarks  fremsynede  Norne. 
Den  store  Jællingesten,  der  rimeligA^is  staar  paa  sin  oprindelige 
Plads,  lige  midt  imellem  Højene,  og  har  staaet  der,  før  Kirken 
rejstes,  bærer,  som  bekendt.  Indskriften:  „Harald  Konge  bad  at 
gøre  dette  Kumtnel  efter  Oorm,  sin  Fader,  og  efter  Thyre,  mi 
Moder;  den  Harald,  som  vandt  sig  alt  Danmark  og  Norge  og 
lod  Danefolket  kristne'^  (Wimmers  Tolkning  med  Hensyn  til  de 
sidste,  stærkt  skadede  Runer).  Enten  man  (med  Thorsen)  mener, 
at  Svend  Tveskæg  har  rejst  Stenen  efter  Haralds  Paabud  efter 
hans  Død,  hvorved  da  særlig  Vægt  lægges  paa  Udtrykket  s- bad« 
=  »bad«,  eller  man  (med  Wimmer)  finder  det  utroligt,  at  Svend 
slet  ikke  skulde  have  nævnt  sig  selv  paa  en  Sten,  han  havde 
rejst  og  ladet  hugge  —  ^^bar^«  maa  5a  tages  enstydigt  med  »baui^-v 
=  bød'  —  saa  er  denne  Sten,  med  sine  prægtige  Billeder  og 
mellem  de  mægtige  Høje,  et  værdigt  Minde  om  hint  Hovedskifte 
i  det  danske  Folks  Liv :  Overgangen  til  Kristendommen.  Endnu 
en  Indskrift  skyldes  et  Medlem  af  Datidens  Kongehus,  næmlig 
paa  den  større  Sønder-Vissing-Sten  (2 — 3  Mile  vest  for  Skander- 
borg), hvorpaa  staar:  „Tova  lod  gøre  Kummel,  Mistivis  Datter, 
efter  Moder  sin,  Kone  Harald  hin  Godes,  Oornw  Søns''  —  »Kone  < 
staar  i  Nævneforra  og  hører  altsaa  til  »Tova^?.  At  Harald  Blaa- 
tand  havde  en  Kone  ved  Na\Ti  Tova,  vides  ellers  ikke,  men  vel 
at  han  stod  i  megen  Forbindelse  med  vendiske  Fyrster,  blandt 
hvilke  en  >^Misti\a^  i  Aaret  986  ødelagde  Hamborg.  Indskriften 
har  da  den  Mærkelighed,  at  den  Afdøde :  Tovas  Moder,  som  maa 
antages  at  have  levet  hos  sin  Datter  i  Danmark,  ikke  nævnes  ved 
Navn.  Harald  »den  Gode«,  et  ellers  uvant  Tilnavn,  har  han 
maaske  kun  baaret  blandt  dem,  der  vilde  smigre  ham. 

Mindre  sikkert  er  det,  om  to  andre  øst-jydske  Stene  ved- 
komme Kongehuset,  Paa  den  større  Bække-Sten  (3^2  Mil  Vest 
for  Kolding)  staar:  ,.Ramiunge  Tove  og  Funden  og  Gnyble,  de 
tre,  gjorde  Thyres  Høf,  og  den  ^/4  Mil  sydligere  liggende  Læ- 
borg-Sten,  med  Hammertegnet,  mælder,  at  y,Bavmmge  Tave  hug 
disse  Runer  efter  Thyre,  Dronning  sin'^  (»trutnik  sina«).  Man 
har  ment,  at  denne  Tove  af  Ravnungernes  Æt  havde  været  en 
Jydsk  Bonde,  der  var  knyttet  til  Kongehuset  og  særlig  til  Dron- 
ning Thyre.  Han  tilligemed  to  andre  Mænd  havde  forestaaet  det 
meget  betydelige  Arbejde  med  Opførelsen  af  Thyres  Høj  efter 
Kong  Grorms  Befaling;  til  Minde  heilom  havde  de  ristet  den 
førstnævnte  Indskrift,  og  derpaa  havde  han,  ligesom  for  paa  egen 


\ 


—  107  — 

Haandat  give  sin  Hengivenhed  Ud  tryk,  hugget  Læborg-Indskriften. 
Ravnunge-Tove  staar  herefter  som  den  første  og  samtidige  Tals- 
mand for  den  Folke-Kærlighed,  som  skabte  Navnet  »Danmark,s 
Bod  -i ;  igennem  ham  tale  hin  Tids  Daner  til  os,  deres  Ætmænd, 
om,  hvad  der  er  en  dansk  Rigsstyrers  højeste  Ros:  at  værne 
Landet  mod  Syd.  Et  yderligere  Vidnesbyrd  om,  at  der  i 
Egnen  har  levet  en  mægtig  »Ravne-Æt  ,  har  man  fundet  i  Ind- 
skriften paa  den  mindre  Bække  Sten^  hvis  stærkt  sammentrukne 
Runer  læses  (af  Wimmer) :  j,Hrævna  fik  opkastet  dette  Stenkum- 
mel  ejter  Viborg,  sin  Moder^^,  idet  Indskriftens  første  Ord,  Nav- 
net -Hribna«,  er  et  til  Mandsnavnet  »Hrafu^^  ell.  ?-'Hrabn<^  o: 
Ravn  svarende  Kvindenavn,  som  i  Olddansk  maa  hiive  Ivdt 
»Hrævna<i.  Hvis  den  Thyre,  der  nævnes  paa  den  større  Bække- 
og  Læborg-Stenene,  er  Dronningen,  hvilket  er  sandsynligt,  udgør 
J  ællingekredsens  Stene  tilsammen  et  betydningsfuldt  Minde  om 
en  Tid,  da  en  overlegen  moralsk  Kraft  i  en  højsindet  K\dndesjæl 
sj-nes  at  have  samlet  og  hævet  det  danske  Folk  ved  at  kalde  det 
Ædleste  i  det  til  Virksomhed,  hvorved  den  mægtige  Kraftudvik-' 
ling  forberedtes,  som  i  den  næste  Menneskealder  lagde  England 
for  Danernes  Fødder*). 


*)  Jeg  kan  ikke  finde  de  Indvendinger  mod  denne  Opfattelse  al- 
gørende,  som  Dr.  Wimmer  har  gjort  i  sin  Afhandling  i  „Opuscula  ad 
Madvigium".  Han  mener,  at  Ravnunge-Tove  ikke  kan  have  kaldt  Kon- 
gens Hustru:  „trutnik  sina^'.  ,.Drottinn"  (med  Runer:  ,.trutin")  betyder 
ikke  Konge,  men  i  Abnindelighed  ,, Herre",  „H^usbonde",  især  ..Godsherre**. 
,. Jorddrot";  saaledes  bruges  det  paa  mange  St«ne  (t.  Ex.  paa Glavendrup- 
Stenen).  „Drottning'  svarer  hertil.  „/Sm  Drotning"  kunde  Ravnunge-Tove 
ikke  kalde  den  Frue,  som  han  kun  stod  i  almindeligt  Undersaatsforhold 
til,  men  kun  den,  der  var  hans  særlige  Jorddrots  Hustru.  „Drottning''  paa 
Læborg-Stenen  maa  altsaa  gengives  ved  „Herskerinde".  „Thyre'*  var  den 
Gang  et  meget  almindeligt  Navn  i  Danmark,  som  ogsaa  forekommer  paa 
andre  Stene  (Skivum  og  Seddinge)  og  ikke  sjældent  i  Sverige  (Liljegren 
Nr.  76,  483,  561  —  alle  i  Upland,  1038  i  Nerike) ;  at  dette  Navn  staar  paa 
de  to  Ravnunge-Stene,  beviser  altsaa  ikke,  at  Dronningen  nævnes  der. 
Desuden  var  det  urimeligt,  at  de  tre  Mænd  skulde  sige,  at  ^de  havde  gjort 
den  Høj,  som  Kong  Gorm  paa  den  mindre  Jællinge-Sten  siger,  at  han 
har  gjort,  fremdeles  at  de  skulde  have  havt  Raad  til  at  forevige  deres  lille 
Bedrift  paa  den  anselige  Bække-Sten,  medens  Kongen  selv  kun  havde 
kunnet  rejse  den  lille  Jællingesten  efter  Dronningen,  hans  egen  Hustru, 
at  der  ikke  skulde  staa  Noget  om  Thyres  Stilling  som  Kongens  Hustru 
paa  Bække-  eller  Læborg-Stenen,  hvis  disses  Thyre  virkelig  havde  været 
Kongens  Hustru,  samt  endelig  at  Tilnavnet  „Danmarks  Bod"  havde  passet 
bedre  paa  den  af  Undersaatteme,  end  paa   den  af  Kongen   rejste  Minde- 


—  108  — 

Foruden  de  nævnte  danske  »historiske«  Stene  er  der  ingen, 
som  saaledes  utvivlsomt  nævner  historiske  Personer  og  Tildragelser. 
Derimod  er  der  nogle,  om  hvilke  Saadant  med  større  eller 
mindre  Grund  kan /ormodes,  medens  andre  paa  en  Maade  kunne 
siges  sdv  at  være  historiske  Kilder,  idet  de  omtale  Kendsgerninger, 
som  ikke  findes  nævnte  i  noget  Skrift. 


sten.  Wimmer  antager  da,  at  Bække-  og  Læborg-Stenenes  Thyre  har  været 
en  højbaaren  og  mægtig  Kvinde  (som  Glavendnip  og  Tryggevælde-Stenenes 
Kagnhild),  efter  hvem  de  tre  Mænd  have  gjort  Høj,  og  den  ene  desuden 
ristet  Kuner  paa  egen  Haand.  Saa  vidt  skønnes,  har  W.  kun  bevist,  at 
Ordet  „Drottning"  kan  betyde  „Herskerinde"  (Godsfrue),  ikke,  at  det  ikke 
kan  være  brugt  allerede  den  Gang  i  sin  senere  udelukkende  Betydning: 
„Dronning".  Endnu  mindre  har  han  modbevist,  hvad  der  ingenlunde  er 
,,en  af  de  allerdristigste  og  aldeles  uholdbare  Hypotheser",  men  tvertimod 
en  meget  nærliggende  Formodning:  at  Dronningen  har  staaet  i  et  særligt 
Godsfrue  eller  „Herskerinde" -'.Forhold  til  Ravnunge-Tove,  saa  at  han 
ogsaa  i  denne  Mening  —  Dr.  W.'s  egen  —  kunde  kalde  Dronningen 
...ym  Drottning".  Det  staar  dog  stadig  fast,  at  de  to  Ord  „Thyre"  og 
„Drottning*',  stillede  sammen  i  Runeskrifter  i  Nærheden  af  Jællinge,  og 
særlig  i  en  Runeskrift,  som  ved  Hammerstegnet  bærer  Vidnesbyrd  om 
Kisterens  Hedenskab,  maa  vække  en  stærk  Formodning  om,  at  her  er 
Tale  om  Kong  Goi-ms  navnkundige  Hustru.  Baade  Kongen  og  Bygmestrene 
kunne  godt  sige,  at  de  have  „gjort"  Højen,  næmlig  hver  i  sin  Mening, 
den  Ene  som  den,  der  har  befalet,  de  Andre  som  de,  der  have  udført  Ar- 
bejdet. Den  mindre  Jællinge-Stens  og  den  større  Bække-Stens  ulige  Stør- 
relse er  noget  altfor  Tilfældigt,  til; at  Noget  kan  sluttes  deraf:  til  hin,  som 
er  rejst  først,  har  man  taget  en  smuk  Blok,  som  var  vedHaanden,  uagtet 
den  var  lille,  og,  da  de  tre  Mænd  vilde  rejse  deres  Mindesmærke,  tog  de 
en  større  Sten.  fordi  den  var  ved  Haanden  der.  Der  var  ingen  særlig 
Grund  for  Tove  til  at  omtale  Thyres  offentlige  Stilling  og  Fortjenester  paa 
en  Sten,  hvor  han  kun  vilde  udtale  si7i  personlige  Følelse  for  hende.  Der- 
imod bliver  den  større  Bække-Stens  Indskrift  ^aa  godt  soni  uforstaaelig 
under  Dr.  W.''s  Forudsætning^  men  aldeles  forklarlig  i  modsat  Tilfælde. 
Der  staar  ikke:  Ravnunge-Tove  o  s.  v.  gjorde  Høj  „efter  Thyre",  med 
Tilføjelse  af,  hvem  hun  havde  været  og  i  hvad  Forhold  de  havde  staaet 
til  hende.  Men  dette  vilde  i  en  Indskrift,  forøvrigt  saa  udførlig  som 
denne,  være  en  højst  paafaldende  Udeladelse.  Der  staar  ej  heller  ::„rfe'»ne 
Høj",  hvilket  vilde  være  det  naturlige,  dersom  Stenen  havde  været  en 
Gravsten,  knyttet  til  den  Afdødes  Hvilested,  lige  saa  lidt  som  der  paa 
Læborg-Stenen  staar  Noget  om,  at  den  Thyre,  der  nævnes,  laa  begraven 
ved  Stenen.  Udtrykket  „gjorde  Thyres  Høj"  passer  netop  kun  paa  det 
Tilfælde,  at  denne  ,,Thyres  Høj"  var  et  af  Alle  velkendt,  snarest  anden- 
steds liggende  Mindesmærke,  som  man  kun  behøvede  at  nævne,  for  at 
enhver  Læser  skulde  vide,  hvad  der  var  Tale  om.  særlig  hvilken  Thyre 
der  sigtedes  til.  Ikke  som  nogen  Bevisgrund,  men  som  et  underligt  Træf 
kan  anføres,  at  i  Jællinge  og  Omegn  bor  endnu  en  anset  Bondeslægt,  som 
fra  gammel  Tid  har  baaret  og  bærer  Familienavnet  „Ravn*'. 


—  109  — 

Det  Første  er  bl.  A.  Tilfældet  med  et  Par  skaanske  Stene, 
hørende  til  en  særegen  Flok,  som  man  kunde  kalde  HcBUestad- 
Stenene,  da  de  fleste  staa  ved  Hællestad  i  Toma  Herred,  indsatte 
i  Kirkemuren.  Den  vigtigste  og  største  bærer  følgende  Ind- 
skrift. Paa  den  ene  Side  staar:  ,yAskd  satte  denne  Sten  efter 
Toke  Oormssøn,  sin  htdde  Herre, 

der  ikke  flygted 
ved  Upsala, 
paa  den  anden  Side: 

Sten  paa  Bjerg  satte  Kæmper, 

sin  Broder  til  Ære.  klædt  med  Runer, 

de  som  næst  ginge 
Gorms  Tok&'*). 
Paa   den  anden  Sten    sammesteds    staar:     „Asbjørn,    Tokes 
HjenifæUe  (bim  l)aki)  satte  denne  Sten  efter  Toke,  sin  Broder/'  og 
paa  en  tredje:  „Asgaut  rejste  denne  Sten  efter  Airu  (Erik?)  sin 
Broder;  men  han  var  Tokes  Hjemfare. 

Nu  skal  stande 
Sten  paa  Bjerg,** 
Endelig  mælder  Sjønip-Stenen  i  Ljunits  Herred :  „Sakse  satte 
denne  Sten  efter  Asbjørn,  sin  FæUe,  Tokes  Søn, 

som  ikke  flygted 
ved  Upsala 

men  vog,  mens  han  Vaaben  havde/* 
Det  er  tydeligt  nok,  at  disse  Stene  høre  sammen,  og  sand- 
synligt, at  Toke  Gormssøn,  hvis  Hjemfæller  Asbjørn,  Tokes 
Broder,  og  Erik  (?),  Asgøts  Broder,  vare,  har  været  Fader  til 
den  Asbjørn,  efter  hvem  Sakse  har  sat  Sten  ved  Sjørup.  Her- 
efter faa  baade  Fader  og  Søn  samme  Skudsmaal :  at  de  ikke  havde 
flygtet  ved  Upsala.     Man  kan  ikke  godt  undgaa,  med  P.  A.  Munch 


♦)  C.  C.  Rafn:  Nord.  Runemindesm.  S.  102—105,  bogstavret:  ..Askil 
sati  stin  t)ansi  eftir  Tuka  Kurms  sun  sar  hulan  trutin  sar  flu  aiki  at  Ub 
salum  —  Satu  trikar  eftir  sin  bru|)ur  sam  å  biarik  saufian  runum  |)ir 
Kurms  Tuka  kaku  nistir.'*  Vanskelig  og  uvis  er  Forstaaelsen  af  Ordet 
„sam".  Rafn  tolker  det  som  Gf.  af  „samr"  o:  den  samme,  hvilket  ingen 
Mening  giver.  Stephens  har  troet  at  finde  et  Ord  deri,  beslægtet  med 
Verbet  „sømme  sig**,  altsaa  Hæderstegn,  og,  hvad  enten  denne  Sprog-Yor- 
klaring  er  rigtig  eller  ej,  synes  itfcnm^cn  kun  at  kunne  være  noget  saadant 
som  et  Hæderstegn.  „Sau|)an"  synes  at  komme  af  „så"  o :  saa,  altsaa  „over- 
saaet^S  „dækket",  „klædt*'.  -At  „gaa  næst"  er  selvfølgelig  at  være  nærmest, 
at  følge  i  Striden. 


-  110  -• 

(Det  n.  F.'s  Hist.  II,  S.  100)  og  Rafn,  at  tænke  paa  Slaget  paa 
F}Tisvoldene  982  (eller  983,  984),  hvor  det  i  flere  Oldskrifter  for- 
tælles, at  de  danske  Krigere  i  Styrbjørns  Følge,  rømmede  i  Utide, 
saa  der  var  særlig  Grund  til  at  fremhæve  det  som  en  Hæder, 
om  Nogen  ikke  havde  flygtet.  Bemærkningen  er  enestaaende  i 
Rune-Indskrifter,  og  baade  Skrifttegn  og  Skriftformer  passe  til 
det  10de  Aarhundredes  Slutning.  Om  Deltagelse  i  Knud  den 
Stores  Tog  til  England  har  Prof  Stephens*)  fundet  Minder  paa 
flere  Stene;  en  af  de  Utvetydigste  er  EtDemo-Stenen  i  Norge  — 
hvis  man  tør  antage,  at  noget  Virkeligt,  d.  v.  s.  et  senere  afslaaet 
Brudstykke  ligger  til  Ghrund  for  Worms  Læsning,  hvorefter  Stenen 
er  sat  over  en  Bjørn,  som  faldt  i  Hær,  du  Knud  søgte  England  \ 
de  paagældende  Ord  stod  nænJig  ikke  paa  Stenen,  da  den  sidst 
blev  undersøgt  (1822),  og  nu  er  den  forsvunden.  Påa  en  øst- 
gøtlandsk  Sten  —  Soghy  i  Gostring  Herred  —  har  den  samme 
Lærde  nylig  fundet  det  Slag  nævnt,  hvori  Skotternes  navnkundige 
Konge  Macbeth  faldt  (1054)  —  en  Formodning,  der,  naar  alle 
sammentræfieude  Omstændigheder  tages  i  Betragtning,  ikke  synes 
urimelig,  men  som  rigtignok  aldrig  kan  tages  som  sikker  Kends- 
gerning**). Om  den  ^^Arlatr«,  d.  e.  Erlendr,  Glums  Søn,  der 
nævner  sig  paa  Gjerde-Stenen  (S.  Bergenhus  Amt),  er  den  samme 
Erlend  fra  Gjerde,  som  ifølge  Snorre  og  de  fleste  andre  Kilder, 
var  med  i  Bondehæren  ved  Stiklestad,  kan,  skønt  Navnene 
stemme,  ikke  vides,  da  det  samme  Navn  jo  idelig  kom  igen  i 
i  samme  Æt;  men  umuligt  er  det  ikke. 

Ingen  Historieskriver  mælder  Noget  om,  hvad  der  dog,  i 
Henhold  til  Indskriften  paa  en  Sten  paaJFVoso  i  Storsjon  i  Jiimt- 
land,  tør  betragtes  som  historisk  Kendsgerning:  at  yyØstmand,  Gkcd- 
fasts  Søn,    lod  kristne  Jdmtaland/*    Runernes    og  Sprogets 


*)     ,^0n  Scandi navian  runic  stones,   which  speak  of  Knut    the  great'' 
i  „Archæologia",  Lond.  1870. 

♦*)  Se  ,,Macbeth,  Jarl  Siward  ogDundee'S  Kbhvn.  1876.  Stenensind- 
skrift  nævner  blandt  fem  Sønner  af  Bonden  Gule,  som  alle  ere  døde,  fire  i 
Strid,  en  Karl.  om  hvem  det  siges,  at  han  „uarj)  atuti^*.  Disse  Ord  opløser 
Stephens:  ,,var|)  a  tuti*'  o:  „vard  å  Dundi",  blev,  omkom  paa  Dundee. 
Efter  Runernes  Flertydighed  er  Forklaringen  af  „tuti"  som  „Dundi*  aldeles 
ikke  søgt.  Nu  omtaler  imidlertid  en  skotsk  Aarbog  fra  det  12te  Aarhun- 
drede,  at  Sivard  Jarl  paa  sit  Tog  mod  Macbeth,  „drog  frem  indtil  Dundee'' 
(..usque  ad  Dunde  progrediens**).  Det  tør  da  sluttes,  at  Slaget  har  staaet 
i  Nærheden  af  denne  Stad.  Af  noget  andet  Slag  ved  Dundee  i  det  Ilte 
Aarhundrede  véd  man  ikke  at  sige  —  og  Runeindskriftens  Tegn-  og  Sprog- 
former pege  hen  paa  Midten  af  dette  Aarhundrede. 


V 


I 

• 


—  111  — 

Former  pege  hen  paa  Tiden  omkring  1059 ;  af  Olaf  den  Helliges 
Saga  véd  man,  at  Jæmterne  i  hans  sidste  Leveaar  endnu  vare 
Hedninger*).  Her  er  Indskriften  selv  Kilde.  Det  Samme  gælder 
om  en  Række  (13)  svenske  Indskrifter,  de  fleste  fra  Upland  og 
Sodermanland,  én  fra  Østergøtland**),  der  omtale  et  stort  Hær- 
tog til  Østerieden  under  Anførsel  af  en  Ingvar.  Det  er  ikke 
rimeligt,  at  denne  Ingvar,  som  P.  A.  Munch  antager  (Det  n. 
F.'s  H.  II,  S.  79 — 80)  skulde  være  den  russiske  Storf}Tste  Igor, 
Ruriks  San,  der  ifølge  Nestor  gjorde  Tog  til  Konstantinopel 
i>41  og  945.  Alle  Indskrifterne  røbe  næmlig  dels  ved  Kors,  dels 
ved  den  sædvanlige  Sjæ4eforbøn,  at  de  svenske  Deltagere  vare 
Kristne;  men  midt  i  det  10de  Aarhundrede  vare  vistnok  de  aller- 
fleste Sveer  endnu  Hedninger.  Desuden  tyde  Indskrifternes  For- 
mer paa  en  meget  senere  Tid.  Det  maa  have  været  et  betyde- 
ligt Tog;  thi  vel  ere  Indskrifterne  snart  talte;  men  selvfølgelig 
satte  man  ikke  Sten  efter  menige  Deltagere ;  to  nævne  udtrykkelig 
de  Afdøde  som  Skibshøvdinger  ***).  Maalet  har  været  Østersø- 
landene, thi  paa  en  Sten  nævnes  Estland  f),  og  sandsynligvis 
(xardarige.  Paa  to  Stene  har  man  rigtignok  villet  finde  Vidnes- 
byrd om,  at  Toget  har  strakt  sig  langt  \4dere,  næmlig  Gripsholm- 
Stenen  (se  ovenfor  S.  81)  og  Lilla-Lundby-Stenen  (se  ovenfor  S. 
104  Noten).  Men  der  er  ingen  Rimelighed  for,  at  Gripsholm-S te- 
nens Ingvar,  som  tilligemed  sin  Broder  Havald  døde  i  >  Særk- 
land« o:  Afrika,  er  samme  Mand  som  de  andre  Stenes  Hærfører, 
dels  fordi  det  da  vilde  været  underligt,  om  Indskriften  ikke  havde 
omtalt  særlig  hans  overordnede  Stilling  paa  et  saadant  stort  Tog, 
dels  fordi  Runerne  paa  Gripsholm-Stenen  synes  ældre  end  paa 
de  andre  Ingvars-Stene.  Paa  Lilla  Lundby-Stenen  er  Navnet 
Ingvari  en  Gisning  ft)  i  ifølge  Dybecks  Tegning  staar  der  aldeles 


♦)    Jvfr.  P.  A.  Munch:    D.  n.  G.'s  F.  H.  S.  720,  Not. 
*♦)    Liljegren  Runurkunder:  Nr.  2.  38,  47,  259,  661,  731;  817,  860,  913, 
969,  973,  980 ;  1098. 

♦♦♦)       Han  som  ene  ejed  ,  og  østpaa  styred 

eget  Skib  i  Ingvars  Hær, 

Higes  med  en  vis  Selvfølelse  paa  Svlngam-Stenen  i  Upland  (Lg.  781  jfr.  Dy- 
beck:  Sver.  Runurk.  I,  S  100)  af  Forældrene  Thjalfe  og  Holmløg  om 
Sønnen  Banke. 

f )    Steninge-Stenen  (L.  651)  i  Upland,    hvor  Herleifr    og   Thorgerdr 
sige  om  Faderen  Sebbe: 

Han,  som  styred  med  Ingvar 

østpaa  Skib  i  Esters  Lande. 

t+)    S.  Grundtvigs;    se  „Om  Nordens  gamle  Literatur*'  (1867)    S.  103. 


—  112  — 

bestemt  »Ruari«,  og  »Ruar«  var  et  ingenlunde  usædvanligt  Navn, 
som  bl.  A.  ogsaa  nævnes  hos  Nestor.  løvrigt  er  det  tilfældigt, 
naar  Indskrifterne  ere  vor  eneste  Kilde  til  Kundskab  om  Ing- 
vars  Tog;  thi  en  islandsk  Saga  om  det  har  engang  været  til, 
men  er  nu  tabt*). 

Vigtigere  i  Virkeligheden  end  saadanne  enkelte  historiske 
Underretninger  er  dog  Runestenenes  Vidnesbyrd  om  hin  stare, 
almindelige  folke-historiske  Kendsgerning,  at  Mænd  fra  alle  Nor- 
dens Lande  i  hine  Tider  færdedes  trindt  om  paa  Evropas  Ha^•e 
som  Vikinger,  Stenene  udfylde  her  ligefrem  de  skriftlige  Kilder. 
Medens  næmlig  disse,  baade  Sagaerne  og  de  fremmede  Optegnel- 
ser**), give  os  ret  fyldig  og  sikker  Underretning  om  Normændenes 
og  Danernes  Vikingefærd,  tie  de  —  naar  man  undtager  Nestor 
for  Ruslands  Vedkommende  —  næsten  ganske  med  Gøternes  og 
især  Sveemes  Deltagelse  i  Bevægelsen,  saa  man  herefter  kuude 
tro,  at  de  ikke  havde  været  ret  med.  Med  Runestenene  er  det 
lige  omvendt:  de  danske  og  norske  nævne  kun  sjældent,  de  svenske 
derimod  forholdsvis  ofte  de  Steder,  hvor  den  Afdøde  har  været 
og  øvet  Heltedaad. 

Et  Par  danske  Stene  nævner  Steder  indenfor  Norden :  Upsala 
paa  de  to  nylig  omtalte  skaanske  Stene;  »Gutland«  paa  en  anden 
skaansk  Sten  (Fuglie,  L.  1436),  hvis  da  Werlauffs  Tolkning 
(Nord.  Tidskr.  for  Oldkhd.  I,  S.  310)  maa  staa  ved  Magt; 
Svithjod«,  hvis  man  med  Stephens***)  tør  forstaa  Tirsted-Ste- 
nens:  å  Svå{)iau|)u«,  hvor  Frode  siges  at  være  død,  om  dette 
Navn;  endelig  Norge,  hvis  der  sigtes  til  dette  Land  med  Ind- 
skriften paa  Strø-Stenen  i  Skaane:  „Fader  lod  htigge  disse  Runer 
efter  Asiir,  sin  Broder,  der  døde    nordpaa    (»nur«)    i    ViJc(ing)". 


Navnet  „Ingvari"  giver  Rim  med  det  Foregaaen  de  ,au8tr";  men  hvem  siger, 
at  her  skal  være  Vers,  fordi  de  sidste,  forøvrigt  tildels  udslettede  Ord:  ,,å 
Serklandi  ligger  sonr  Vin  .  ..s'*  unægtelig  danne  en  Fjerdedels  Fornyrfta- 
lag-Strofe? 

*)  I  „Gaungu  Hrolfs  Saga"  hedder  det  (Fornald.  sog.  III,  S.  239; 
om  Dynafloden:  ,.0m  denne  Aas  Udspring  ledte  Ingvar  den  Vidtfarnc^ 
som  det  siges  i  hans  Saga^  I  det  16de  Aarhundrede  kaldte  Islæildingerne 
—  ifølge  et  af  Liljegren  (Runlara,  S.  106,  anført  Haandskrift  i  det  kgl. 
Bibi.  i  Stockholm  —  en  af  Ruslands  Hovedfloder  „Yngvarsmoda"  efter 
Sagaens  Ingvar. 

♦*)    Saxe   tier  fuldstændig    om    Vikingtogene.    Mindet   om    dem  maa 
antages  at  spejle  sig  i  hans  Fortællinger  om  Sagntidens  Konger  og  Helte 
(Se  J.  C.  H    R.  Stenstrup:     „Indledning  i  Normannertiden",  Kbhvn.  1876. 
*♦♦)     Se  „Runehallen'-,  S.  11—12. 


k 


—  113  — 

Om  Vesterf'ærd  taler,  foruden  Svend  Tveskægs  Sten  efter  Skarde 
ved  Danevirke-,  ifølge  Worms  Læsning  (Mon.  Dan.  154)  Hjærup- 
Stenen  i  Skaane,  hvor  en  Mand,  Navne,  siger  om  sin  Broder 
Toke:  „lian  døde  vester^^,  ligeledes  Thordrup-Stenen  i  Jylland  (for- 
svunden), hvor  den  Toke,  efter  hvem  Stenen  er  sat,  kaldes  jjEng- 
landsfarer^'  (Kafns  og]  N.  M.  Petersens  Gisning,  henholdsvis  i 
>Nord.  Runem.<  S.  130  og  i  »Danmarks  Hist.  i  Hedenold«  III, 
S.  279).  Om  Østfærd  taler  maaske  Kirkeby-Stenen  paa  Falster, 
hvis  man  næmlig,  med  Stephens  (»Runeh.«  S.  10 — 11),  tør  læse 
de  paagældende  Binderuner  som  Kundilant  og  derved  forstaa 
.  Karelen  i  Finland.  En  bornholmsk  Sten,  i  Ny  Larsker  Sogn 
anfører,  uden  at  nævne  noget  bestemt  Sted,  at  vedkommende 
Mand,  Bårse,  var  bleven  dræbt  i  Strid  „i  Udlande ne^^  (at.  ut.  lan- 
tufmj).  Af  norske  Stene,  som  nævne  Krigsfærd  udenlands,  ken- 
des ingen  undtagen  den  tabte  Evjemo-Sten,  dersom  Worms  Læs- 
ning er  rigtig. 

Helt  anderledes  er  det  med  de  svenske  Stene,  især  de  up- 
landske  og  sodermanlandske.  I  Liljegrens  »Runurkunder«  -^  og 
senere  Fund  have  ikke  forandret  Forholdene,  men  vel  lagt  Lidt 
til  Tallene  —  findes  Østerfoird  i  snevrere  Mening,  d.  v.  s.  til 
Østersølandene  og  Rusland,  omtalt  paa  31  Stene  (deri  de  13 
Ingvars-Stene  medregnede)*);  særskilt  nævnea  Finland,  Tavast- 
land,  Virland  og  det  enstydige  Estland  (4  (Jange),  Lifland,  Sem- 
gallen,  Rusland  (under  forskellige  Navne:  Garderne,  Gardarige, 
Holmgaard,  Østerrige).  Oræklandsfærd,  som  regnedes  med  til 
Østerfærd  i  videre  Forstand,  og  som  i  Regelen  maa  betragtes  som 
Væringstjeneste,  omtales  i  16  Indskrifter**).  Hertil  kommer 
endnu  en  Sten  (L.  450)  ved  Billstad  i  Upland,  dersom  Stephens 
Læsning  er  rigtig  (se  »Ny  illustrerad.Tidning«  f.  1869,  S.  119 — 120), 
hvorefter  den  paa  Stenen  nævnte  Mand  skal  have  „vogtet  Lande 
pau  Kreta'^.  Lombardiet  nævnes  paa  3  Stene  (L.  652  og  902, 
samt  en  tredje  hos  Dybeck:  Svenska  Runurkunder  Nr.  98). 
Endnu  længer  bort  fører  os  Gripsholm-Stenens  >at  Kuli«,  hvis 
hermed  tør  tænkes  paa  Sicilien,  og  Særklafid,  hvilket  Navn,  som 
tidligere  omtalt,  ogsaa  findes  paa  Lilla  Lundby-Stenen.       Vester- 


*)  Foruden  disse:  Nr.l2],  441,  608,  525,  587,  623,  702  ^Upl.),  803,  851, 
864,  865,  902,  927,  944  (Sodennl.).  1049  (Gestrikl.),  1106  (Østergotl.),  1401, 
1405  (Yestergotl.),  maaske  1265  (Småland). 

*♦)    L.  Nr.  101,  141,  211,  220,  396,  397,  469,  520.  552,  605,    729  (Up!.), 
874.  883,  988  (Soderml.),  1180  (Østergotl.),  1254  (Smal). 


j  •» 


—  114  — 

foprd  nævnes  paa  25  Stene,  hvoraf  16  udtrykkelig  nævne  Bhg- 
land'*^\  særlig  nævnes  Bath,  hvor  (L.  1233)  Smålændingen 
Gunnar  hlev  lagt  i  »Stentrug«,  d.  v.  s.  gravfæstet  i  en  af  Sten 
udhuggen  Kiste,  af  sin  Broder  Helge.  Endnu  nogle  Stene  na^vTie 
Udenlandsfærd  i  Almindelighed  eller  med  Betegnelser  af  Stedet, 
som  ikke  ere  sikkre.  Det  Hele  kan  synes  et  ringe  Tal.  Men, 
jeg  gentager  det.  der  sattes  næppe  i  Almindelighed  Sten  efter 
Smaafolk,  hvad  ogsaa  Indskrifterne  vise,  idet  den  Afdøde  hyppig 
hetegnes  som  Høvding  ("»LiJ^sforunki-,  ^Vikingavaur{)r<,  'Skai- 
{)arvisir'<,  især  »Sturima|)r^).  Tager  man  dernæst  Hensyn  til, 
at  mange  Stene  ere  ødelagte,  saa  maa  man  slutte,  at  de  Ind- 
skrifter, som  haves,  repræsentere  et  mange  Gange  større  Tal 
svenske  Deltagere  i  hine  Tog.  Særlig  maa  det  mærkes,  at  Ve- 
sterfærd  indtager  forholdsvis  en  stor  Plads,  selv  i  Upland  og 
Sodermanland,  ved  Siden  af  den  langt  nærmere  liggende  Øster- 
færd. Det  er  klart,  at  Svenskerne,  hvor  lidt  end  Sagaerne  mælde 
derom,  have  taget  levende  Del  i  Vikingerøret,  og  navnlig  synes 
Malaregnen  at  have  været  et  rigtigt  »Vikinkebøl«,  hvorfra  Folk 
droge  ud  i  Vester  og  Øster,  som  det  heder  paa  en  Sten  (L. 
587),  vide  om  (vor)  Verdensdel  (vit)a  um  heimsins  alfur),  som  en 
anden  mælder  (878),  og  temmelig  langt  ned  i  Tiden  :  de  flest«^ 
af  de  herhen  hørende  Stene  ere  satte  af  og  efter  Kristne. 


Runevidnesbyrd    om    Hjemforhold    og   Samfundstilstand. 

Bortset  fra  de  Tilfælde,  hvor  en  Kriger  har  sat  Sten  efter  en 
Vaabenhroder  (Félagi),  ere  selvfølgelig  Runestenene  i  Alminde- 
lighed rejste  af  og  efter  Personer,  hørende  til  samme  Slægt  eller 
Hus,  dog  ikke  alene  af  Ægtefæller  og  Blodsfrænder,  nærmere  eller 
fjernere,  men  ogsaa  af  »Hjemmemænd«  efter  Husbonde  og  om- 
vendt. Indskrifterne  aflægge  herved,  samt  ved  de  Udtaleleer  af 
Hengivenhed  og  Taknemlighed,  som  stundom  lægges  til  den  tørre 
Betegnelse  af  Slægts-  eller  TTnderordnelsesbaandet,  et  Vidnesbyrd 


*)  L.  Nr.  50.  184,  587.  608,  764  (Gf[ ).  868,  884,  892.  895,  899,  904, 
912,  925.  987  (Soderml),  1002,  1016.  1021  (Vestml.).  1049  (Gestrikl.),  1145. 
1180  (?)  (Øgfergotl.).  1233.  1239,  1255,  1269  (Smaal ),  1351  (Vestergotl.). 
Blandt  senere  fundne  mærkes  Vaarby  i  Upland  hos  Dybeck:  Svetr. 
Runurk.  II.  118 


—   115  — 

oni  oldnordiskt  Hjemliv,  »^oiii  stjTker,    In-ad    der    udførligere  be- 
rettes i  Sngaeme. 

Paa  et  Par  mærkelige  Stene  fiuder  man  en  hel  Slægtrække 
i  opadstigende  Linie  ;  det  er  /Samfe^'iø-Stenen  i  Smaland  (L.  1240), 
hvor  en  Arinvard  siger,  at  han  har  rejst  Sten  ej  alene  efter  sin 
Fader  Hake,  men  ogsao.  efter  dennes  Fader  o.  s.  v.  opad  indtil 
6te  Led,  samt  J/afefa-Stenen  i  Helsingland  (L.  1005),  sat  af  Fro- 
mund  efter  Faderen  Fisiiilf,  som  vn}-  Høvding  of:er  dette  Land 
(>um  Ian  ti  ^i8uri  visr^),  og  hvis  Forfædre  tælles  opad  til  12t« 
Led.  Af  og  til  nævnes  Faderen  med  Tilføjelse  af  hans  Faders 
Navn,  og  stundom  synes  flere  Slægtled  efterhaanden  at  have  brugt 
samme  Sten,  som  naar  det  paa  6?r]yfa-Stenen  i  Upland  (L.  69) 
siges,  at  ,,Thjalfe  gjorde  (Mindesmærke V  —  her  er  Noget  udslettet 
—  efter  N.  N.)  sin  Moder,  Ale  og  Olaif  lode  hugge  (næmlig 
Runerne)  for  Thjalfe  sin  Fader,  Inga  for  sin  Mand.  Gtid.  se  tH 
deres  Sjæle !^ '  —  hvor  Thjalfe  vel  selv  maa  have  sat  sin  Del  af 
Indskriften,  inden  Sønnerne  bi-ugte  samme  Sten  til  at  riste 
Mindeord  om  deres  Fader,  og  Hustruen,  deres  Moder,  om  sin 
Mand.  I  de  allerfleste  Tilfælde  nævnes  dog  den  Afdøde  uden 
anden  Bemærkning  end  Betegnelsen  af  hans  Forhold  til  dem,  der 
have  rejst  Stenen.  Omti*ent  alle  tænkelige  Familieforhold  findes 
repræsenterede.  Mand  rejser  St«n  efter  Hustru  og  Hustru  efter 
Mand,  Forældre  efter  Børn  og  Børn  efter  Forældre,  Stivfader 
eller  Stivmoder  efter  Stivbøm  og  omvendt*),  Sødskende  efter 
hverandre,  Farbrødre  efter  Broderbørn,  Morbrødre  efter  Søster- 
børn og  omvendt;  ikke  sjælden  bruges  alene  Ordet  »Frænde«, 
saa  at  det  nærmere  Forhold  lades  uoplyst;  fremdeles  Svigerfader 
efter  Sønnekone,  Fader  og  Svigerdatter  efter  Søn  og  Mand, 
Svogre  og  Svigerinder  efter  hverandre,  Fosterfader  efter  Foster- 
8øn  o.  s.  v^  Ikke  sjiolden  slaas  flere  Personer  sammen  paa  én 
Sten,  t.  Ex.  Fader  og  Moder,  Moder  og  Broder,  flere  Søskende 
o.  s.  v.,  og  endnu  hyppigere  er  det,  at  flere  Personer  af  Familien 
have  slaaet  sig  sammen  om  at  lade  Mindesmærket  rejse  for  den 
samme  Afdøde. 


*)  Ingvar  paa  Gripsholmstenen  er  Moderen  Tolas  Stivsøn.  Paa  *»n 
Sten  mellem  Skeinge  og  Lofstad  i  Sodermanland  (L.  850)  staar:  „Holmfttem 
og  Viffudr,  de  (næml.  Mand  og  Kone)  lode  rejse  Sten  efter  hendeft  Søn 
(altsaa  hans  Stivsøn)  og  Vilhjalm  efter  Ingefast^  V.  har  da  vel  været  en 
Ven  af  den  Afdøde.  Paa  Tångsida-Stenen  i  Småland  (L.  1228)  staar: 
„Uspak  lod  (rejne)  Kummel  efter  Fader,  sin  Siiwsøn.'' 

8* 


—  116  — 

Især  forekommer  det  tidt,  at  en  Mands  Kone  og  deres  Børn 
have  forenet  sig  om  at  rejse  Sten  efter  den  afdøde  Husfader. 
Sædvanlig  iagttages  det,  at  Sønnerne,  ja  stundom  selv  Døtrene 
nævnes  først,  t.  Ex.  ,,Fastulf  og  Yring  og  Geir  og  Holmløg  lod 
rejse  denne  Sten  efter  Åist  sin  Fadet  og  Fastløg  efter  sin  Bonde. 
Gtid  hjælpe  hans  Sjæl!''  (L.  14)  —  altsaa  tre  Sønner  og  en  Dat- 
ter, i  Forening  med  Moderen,  Denne  Følgeorden  har  sikkert 
nok  sin  Grund  deri,  at  Børnene,  især  Sønnerne,  hvem  Familiens 
Jordegods  tilfaldt  —  og  alt  Jordegods  var  jo  i  Oldtiden  væsent- 
lig Familjeejendom  —  betragtedes  som  Slægtens  rette  Repraisen- 
tanter,  saa  snart  Faderen  var  død,  saa  at  det  nærmest  tilkom 
dem,  ikke  Hustruen,  at  sørge  for  hans  Eftermæle,  om  end  hun 
kunde  være  med.  Hvad  der  ovenfor  er  bemærket  herom  i  An- 
ledning af  Glavendrup-Stenen,  finder  altsaa  sin  Stadfæstelse  i  en 
hel  Del  andre  Indskrifter.  Saa  stærkt  iagttages  Sønnerne^s  Ret 
og  Pligt,  at  der  endogsaa  haves  Exempel  paa,  at  Formyndere 
nævne  umyndige  Sønner  af  den  Afdøde  som  Mindesmærkets  Op- 
havsmænd, idet  da  formodentlig  Udgiften  til  Mindesmærkets  Rejs- 
ning er  udredet  af  deres  Fædrenearv*).  Et  Hjærte-Forhold,  som 
man  ikke  kan  vente  nævnt  paa  Mindestene,  Elskovsforholdet, 
har  dog  efterladt  sig  Spor  paa  én^  temmelig  gammel  Sten,  hvis 
næmlig  Dr.  Wimmer  har  Ret  i  sin  Tolkning  af  det  paagældende 
Ord  (  Lika-)  paa  den  nylig  fundne  JS?//76j6r<7 -Sten  (Randbøl  Sogn 
ved  Vejle),  hvis  Indskrift  herefter**)  l5^der:  ,,Tocr  Bn/de  rejste 
denne  Sten  efter  Legesøsteren  (d.  e.  sin  Elskede,  sin  Fæsterne) 
Thorgun\  nieget  længe  skulle  disse  Bryde  ns  Starer  lever  Det  Rø- 
rende ved  Jette  Minde  om  en  ni  A  århundreder  gammel  Kærlige- 
hedssorg  forøges  derved,  at  Stenen  blev  funden  paa  sin  oprinde- 
lige Plads  paa  Gravhøjen  —  den  eneste  danske  Sten,  som  dette 
kan  siges  med  Vished  om  —  og  at  man  i  Højen  fandt  Ben  af  et 
kvindeligt  Skelet. 

Naar  de  Efterlevendes  Følelse  særlig  giver  sig  Udtryk,  sker 
det  sædvanlig  i  et  Lovord  om  de  Afdøde  eller  i  Ønsker  for  deres 
Hvile  i  Gmven  og  evige  Lyksalighed  (om  begge  Dele  nedenfor), 

*;  Dette  synes  at  maatte  være  Meningen  af  Malmhy-lnåskTiiten  i 
Upland  ijj.  686):  Emfast  og  Emgotr  lode  Siguns  Sønner  rejse  Sten  efter 
.«n  Fader  Ketil  fast.  Moderen  Sigun  nævnes  formodentlig,  fordi  det  er 
gennem  Slægtskab  med  hende,  t.  Ex,  som  hendes  Brødre,  at  Ernfast  og 
Brngøtr  have  havt  Myndighed  til  at  lade  Ketilfastsønneme  rejse  Sten  efter 
Faderen. 

**)     8u  Wimmcrg  Afhandling  om  Stenen  i  Aarb.  f.  n.  O.  o.  H.  for  1876. 


% 


—  117  — 

sjældent  ved  ligefrem  Tilkendegivelse  af  Sorg.  Det  kau  dog  ske, 
som  naar  paa  den  ene  af  de  to  BjtuJlbt/'Stejie  i  S^dermanland 
(Dybeek:  Svenska  Rimurk.  41,  jvfr.  Sv.  Grundtvig:  Om  Nordens 
gamle  Literatur  S.  104)  Thorstein  har  rejst  Sten  efter  sig  selv 
og  sin  Søn  Hefni  o^  saa  føjer  til: 

,,  Uug  var  Helten  .siden  døde  han 

til  England  Jartn,  Sorg  rar  det  Jijerume/^ 

Men  i  og  for  sig  var  det  at  rejse  Mindesmærke  det  stær- 
keste Vidnesbyrd  om  Kærlighed,  som  undertiden  forstærkes  ved 
at  flere  Stene  ere  rejste  efter  samme  Person  —  som  naar  en  up- 
landsk  Enke  Ragnfrid  lader  rejse  Sten  baade  ved  Frøssunda  og 
ved  Ængeby  (L.  508  og  525)  efter  sin  og  Ketilmunds  Søn  Bjørn, 
der  faldt  i  Virland,  eller  naar  en  Hustru  Inga  i  Snotestad  i  sin 
Hjemstavn  ladei;  rejse  tre  Stene  efter  sin  Mand  Ragnfast,  og 
endnu  en  ^erde  i  nogen  Afstand,  hver  med  sin  særegne  Oplys- 
ning om  hans  Familjeforhold  (han  var  Sigfasts  Søn,  han  havde 
en  Huskarl  ved  Navn  Asur,  han  var  Gyrids  og  Estrids  Broder, 
han  havde  arvet  sit  Barn,  altsaa  overlevet  det  (L.  49(3 — 498  og 
210).  Et  særeget  Udtryk  for  Sorgen  er  det,  naar  den  Afdødes 
Drabsmænd  nævnes  ved  Navn,  især  naar  det  sker  med  Vredesord, 
altsaa  ligesom  Hætmpligten  kaldes  i  Erindring  hos  de  Efterlevende. 
„Ærik  og  de  Frænder  rejste  Sten  efter  Hdge,  sin  Broder;  men  8a- 
stir  dræbte  ham  og  øvede  Niddingsværk,  sveg  sin  Fælle,  Oud 
hjælpe  hans  Aand!^^  heder  det  paa  Soderby-Stenen  i  Upland  (L. 
208).  Om  en  Fader.  Geirbjøm,  sige  Sønnerne  —  paa  Frestad- 
Stenen  i  Upland  (L,  402),  at  „Normcend  dræbte  ham  i  Asbjørns 
Knør  (Skib)  -  -  altsaa  paa  et  Søtog."  „Han  blev  uskyldig  drcebf', 
mældes  paa  Fors-Stenen  i  Sodermanland  (L. '  827)  om  Faderen 
af  Sønnerne  og  paa  den  mærkelige  Aspø-Sten  i  samme  Landskab 
(L.  952)  siger  en  Fader  om  sin  Søn,  at  han  havde  ladet  sit  Liv, 
fordi  hans  Mænd  flyede  og  holdt  ilde  Stand*  (ilt  vigi  haldå).  En 
anden,  for  vor  Følelse  underlig,  Maade  at  hædre  den  Afdøde  paa, 
er  det,  naar  de,  der  have  rejst  Mindesmærket,  rose  sig  selv  eller 
fremhæve  sin  egen  Betydning,  som  t.  Ex.  paa  Fyrby-Stenen  i 
Sodermanland  (Dybeek:  Svenska  Runurk.«  55): 
„Akuart  (uforklarligt)  haastein,  satte  Sten 

og  saa  Holmstein,  Brødre,  og  Stager  mange*) 

de  gæveste  Mænd  efter  sin  Fader 

i  Midgaard,  Aralstein.^^ 


*)    Næmlig  i  Gærdet  eller  „Skidgaarden"  omkring  Mindesmærket. 


—  ns  — 

Det  er,  som  om  den  Glands,  hvormed  SiJnnernes  Navn  om- 
p^ves,  blev  brugt  for  at  forherlige  Mindet  om  en  Fader,  der  i  alt 
Fald  havde  det  Mærkelige  ved  sig,  at  han  var  Fader  til  et  saa- 
dant  Afkom.  Et  andet  Exempel  herpaa  er  de  to  sammenhørende 
EorMstad-St^iie  i  XJpland  (L.  475— 47().  Dyb.  Sver.  Kunurk.  I, 
115 — 116).  hvor  tre  Sanner  mælde,  at  de 

„Rejste  Mærke  Jiddgode  Sønner 

efter  gæv  Mand,  Jor  bin  Fader  Sterkar*; 

fcaml  den  ene  af  de  to  jBJfo-Stene  i  Upland  (L.  307,  Dybeok: 
Sver.  Runurk.  II,  4(5):  „Ragnvald  lod  riste  Runer  ettei'  Fadm, 
tin  Modei\  Onim^  Daster,  døde  i  Ed  (Ai[)i).  Gud  hjælpe  tiendes 
Aand'%  idet  man  paa  den  anden  Side,  lige  som  for  at  give  den 
pllers  ukendte  Kxinde  stt^rre  Betydning,  har  tilføjet  følprende  Vers' 
(jm  Sønnen: 

„Runerne  lod  Ragnvaid  han  var  i  Grækers  Land, 

indriste)  var  Ledingsf'ører'* *), 

Et  Udtryk  for  Sønnekærlighed  er  det  vel  ogsaa,  naar  det 
paa  Skil  stad-Stenen  i  Upland  (Dybeck;  Sver.  iiunurk.  I,  *15l^) 
heder : 

,,Selr  hug  Erik  Runer  disse: 

efter  sin  Fader  raude  dem,  hvo  der  kan!'' 

Særlig  Betydning  som  l'dtryk  for  Hengivenhed  faar  Mindes- 
mærket, naar  det  er  rejst  af  Underginne  for  deres  Husbond  eller 
^el  endog  omvendt.  Snart  er  det,  som  med  Sote  paa  Glaven- 
drup-Stenen,  at  vedkommende  Hjemmemand  eller  Fæster  har  fatiet 
Lov  til  at  tage  Del  i  Udførelsen  af  Mindet,  særlig  til  at  riste 
Runerne.  Saaledes  paa  den  ene  af  de  tre  Ttiringe-iitem^  i  Soder- 
manland  (L.  802),  hvis  Indskrift  lyder :  „Ketil  og  Bjørn  de  rejste 
denne  Sten  for  Thorstein  sin  Fader,  Ånund  foi'  sin  Broder  og 
HuskarU  over  Japie,  KetiJu  Jor  sin  Bonde. 
Brødre  vare  de,  i  Land 

Ixidst  Uandt  Mænd  og  i  Leding" 

{^■a  Ian  ti  auk  i  lit)i'    o:    i  Fred  hjemme   og   i  Krig  ude);     altsaa 
vare  Thorstein    og  Jafne  Brødre    og    en    af  dem  Ketilas  Mand; 


*j  „Lidsforunki";  „Lift"  og  Leding  (Lcidångr)  ere  helt  forskellige  Ord, 
betegnende  til  en  vis  Grad  en  Modsætning,  idet  Lid  er  den  organiserede 
Krigerflok,  „Leding"  derimod  det  almindelige  Udbud  af  Landets  vaaben- 
føre  Mænd.  Men  da  „Leding"  i  senere  Tiders  poetiske  Sprog  har  tabt 
denne  særegne  Betydning,  har  jeg  brugt  det  her  som  et  godt  Rim- 
ord. 


—   119  -~ 

der  er  endnu  to  Verslinier,  hvis  Mening  efter  Liljegrens  Læs- 
ning, er  vanskelig  at  tolke,  men  hvori  ogsaa  Huskarlene  næv- 
nes, saa  at  de  have  fiiaet  Plads  to  Gange  i  Indskriften.  Paa 
den  nærliggende  Hogdby-Sten  (L.  816)  have  to  Brodre  og  to 
Søstre  rejst  Sten  efter  sin  Fader  og  Gudmund,  altsaa  en  Mand 
udenfor  Slægten,  efter  sin  Bonde«  —  altsaa  var  han  den  Af- 
døde undergiven.  Skestad-Steueii  i  Upland  (L.  382)  have  Sonner 
rejst  efter  deres  Fader  Birsa,  og  derpaa  en  HuskarU  Erinfast 
tilføjet,  at  han  havde  hugget  Runerne  efter  ,ySi7i  Bonde  Birsa, 
Vegerds  Søn,  Thorgerd^**  (^Datter).  Ligeledes  mælder  Stenen  pjia 
Vitcds  Eng  ved  Vaksala  i  Upland  (L.  196),  ar  „Eryijrid  og  IsJCLst 
Jode  rejse  Sten  efter  Ounnar,  sin  Fader,  og  Ketilbjørn  og  Giløg 
(Geirløg?)  efter  sin  Bo>ide*^  —  altsaa  har  et  Ægtepar,  hørende  til 
Gunnars  Undergivne,  faaet  Lov  at  tage  Del  med  Familiens  Med- 
lemmer i  Mindesmærket  —  tilsidst  staar  i  en  særskilt  Linie: 
y. Fastulf  og  Jonind  for  sin  Broder/^  Snart  have  Undergivne  alene 
rejst  Sten  efter  sin  vDrot*^  eller  :^ Bonden.  Et  Hovedexempel  er 
Læhorg-Stenen,  enten  nu  den  der  nævnte  ^Drotningc  er  Thyre 
Danebod  eller  en  anden  Godsfrue.  Herhen  hører  den  største 
Hællestad-Sten  (se  Side  109),  hvor  Askel  kalder  Toke  Gormssøn 
rsin  hulde  Drot<<,  fremdeles -4ar5-Stenen  (i  Aalborg  Amt):  „Aa^stir 
satte  denne  Sten  efter  VaUoke,  sin  Drot, 

Længe  Stenen  og  om  Valtoke 

lover  at  stande  Vidne  boere''*); 

endelig  \dstnok  ogsaa  Skjern-Stenen,  hvor  Ordet  >Drots  er  nævnt, 
men  Tolkningen  forøvrigt  frembyder  særegne  Vanskeligheder.  Paa 
^ra^efeoZtw-Stenen  i  Skaane  (L.  1427)  har  en  Tune  (Mandsnavn) 
sat  denne  Sten  efter  Brag,  sin  Bonde,  og  Asgeft,  hans  Søn ;  han 
var  bedst  biundt  Bomænd  (Landbrugere)  og  den  mildeste  Mand/' 
Hermed  kan  jævnføres  Amwo-Stenen  i  Upland  (Tj.  709)  hvor  det 
hedder :  „Ingeleif  lod  rejse  Sten  for  Bmne,  sin  Bonde,  Han  døde 
i  Dantnark  i  hvide  Klæder,  Bole''  (næmlig  ristede  Runerne). 
Om  særlig  Hengivenhed  vidne  de  to  Måstad-Stene  i  Upland  (L. 
89 — 90),  hvor  et  Ægtepar  Fastbjøni  og  Thorun,  mindes  dere« 
> Bonde ^:  Ingefast;  han  har  maaske  givet  dem  Frihed  og  Gods. 
E|ette  siges  udtrykkeligt  paa  Hørfmig-Stenen  (ved  Aarhus)  „Toke 


*)  Efter  Bugges  Læsning  (Tidskr.  for  Phil.  og  Pæd.  VII.,  S.  250): 
^Steinn  kvezk  hersi  standa  leugi  sår  Yaltoka  varda  nafni*^,  d.  e.  „Steu 
siger  sig  her  at  ville  stande  længe,  den  som  de  mon  nævne  Valtokes". 
Oversættelsen  i  Texten  har  maattet  blive  noget  fri. 


—  120  — 

Sf^ied  ristede  Steti  efter  Thorgisl  Otidmunds  Søn,  der  gav  ham 
Otdd  og  Frdse^**),  Endnu  starre  Hengivenlied  synes  at  maatte 
forudsættes,  hvor  en  >Drot«  eller  »Bonde«  har  rejst  Sten  efter 
sin  Undergivne,  vel  endog  en  Frigiven-  Det  er  en  stor  Ære, 
som  Svend  Tveskæg  har  gjort  sin  »Hjemfælle«  Skarde;  men  ikke 
mindre  maa  Brødrene  Holmsten,  B;agnfast  og  Østen  have  sat  Pris 
paa  Faste,  deres  ^Løsing«  (»lusa  sin«),  siden  de  have  sat  Sten 
efter  ham  ved  Bjorkéby  i  Upland  (L.  641). 

Man  finder,  som' Læseren  alt  vil  have  bemærket,  mange  af 
de  vigtigere  Stillinger,  som  kunde  indtages  i  det  nordiske  Sam- 
fund, nævnte  paa  Runestene :  Konge**),  Oode,  ]^%dr,  Høvding  over 
et  Landskab  (t.  Ex.  »Visr«  paa  Malsta-Stenen),  Høvding  over  et 
Skib  (Styremand,  Skeidarvisir)  eller  over  en  Hærafdding  —  alle 
offentlige  Stillinger,  hvortil  kommer  Jarl  en  enkelt  Grang  paa 
en  svensk  Sten  (L.  312:  Bro-Stenen  i  Upland,  hvor  der  nævnes 
en  Asur,  Håkan  Jarls  Søn,  som  Vikingavaur^r  med  Knut  (?). 
Fremdeles  kende  vi  de  private  Stillinger:  Drot,  Drotning,  Bonde 
tilligemed  Bondens  Underordnede:  Hiiskarl,  Bryde  o:  Forvalter, 
hvormed  Egaa-Stenens  Landhirbir  maa  sammenstilles***),  og  Lø- 
sing,  hvilket  forudsætter  Trældom ;  endelig  det  senere  almindelige 
og  efter  Husbondens  højere  eller  lavere  Stilling  flertydige  Hjem- 
fælle  * —  ;^himj>igi«,  som  det  kaldes  paa   mange  især  danske  Stene. 

Hyppigst  nævnes  selvfølgelig  Bonden.  Han  er  Midtpunktet 
i  Slægten,  Samfundets  Grundenhed.  Da  Slægtens  Betydning 
imidlertid  væsentlig  beror  paa  Grundejendom,  omtales  det  hyppig 
hvilken  Gaard  d.  e.  hvilket  Familjegods  den  Afdøde  havde  ejet, 
især  naar  han  alene  havde  ejet  hele  Godset,  d.  v.  s.  han  alene 
havde  repræsenteret  hele  Slægten,  saa  at  ingen  Frænde  var  Med- 


*)  „Es  hanum  kaf  kul  uk  frials".  Man  har  ogsaa  læst  n^ut>"  ^S 
ment,  at  Toke  Smed  takkede  sin  fordums  Herre,  fordi  han  havde  omvendt 
ham  til  Kristendommen  og  givet  ham  Friheden  (Frelse  o:  „fri  Hals")' 
Andre  have  villet  finde  det  gamle  P  (w)  i  den  paagældende  Rune,  hvilket 
er  aldeles  usandsynligt.  Det  Rimeligste  er,  at  Tegnet  er  en  Fejlristning 
for    h. 

**)  Foruden  paa  de  tidligere  omtalte  „historiske"  Stene  og  paa  Kok- 
Stenen,  nævnes  „Konger"  paa  den  jyd«ke  AarhusSien  og  paa  den  vester- 
gotlandske  EådaSten  (L.  1365),  idet  den  Afdøde  siges  at  være  falden,  da 
Konger  doges  —  hvilke  Konger,  lader  sig  ikke  oplyse. 

♦*♦)  Hele  Indskriften  lyder  efter  Werlaufi*s  Tydning  (Nord.  Tidskr.  f. 
Oldkhd.  II,  Side  263) :  Alfkel  og  hans  Sønner  rejste  denne  Sten  efter  Maane, 
sin  Frænde,  som  var  Landhirbir  for  KetU  den  Norske  —  altsaa  styrede 
et  fynsk  Jordegods,  som  tilhørte  en  Normand. 


^ 


—  121  — 

ejer.  ,fHan  ejede  ene  denne  Oaard  efter  Sigfast,  sin  Fader"^,  siger 
deii  fømæ\Tite  Inga  paa  den  ene  Snotestad-Sten  om  sin  Mand 
Ragnfast  (L.  496).  En  andan  uplandsk  Storbonde,  Jarlabanke, 
nævner  sig  paa  fem  Stene  (L.  403,  445,  644,  645,  660)  som  Op- 
havsmand til  Broer,  stadig  med  Tilføjelse  af,  at  han  j,€Qede  e^ie 
dl  Tahu^'  —  nu  Taby  i  Danderyds  Skibslag.  Undertiden  bruges 
Stenen  til  at  slaa  et  Arveforhold  fast,  altsaa  som  en  Slags  Ad- 
komstdokument, som  naar  det  paa  Aora-Berg  i  Danderyd  Sogn 
(L.  662)  heder,  at  ,,Bjørn,  Finvids  Søn,  lod  hugge  denne  Hælle 
efter  Olaif,  sin  Broder,  Han  Uev  svegen  paa  Fina  ....  J>i 
(Finheden?)  Oud  hjadpe  hans  Aand!^'  og  det  dernæst  tilføjes: 
„Denne  Gaard  (»Bir«)  er  deres  Odd  og  Arv,  Finvidssønnertie  paa 
Ilhiasta\ium^'  (d.  e.  ^Helgastøt^um«  af  Nvf.  »HelgastaAir«,  nu 
Elgestad);  aabenbart  har  man  villet  gøre  Pinvidssønnerne  Arven 
efter  deres  dræbte  Broder  stridig*).  Denne  Omtale  af,  hvad  den 
Afdøde  havde  ejet  og  hvor  han  havde  boet,  giver  hyppig  Anled- 
ning til,  at  Steder  omtales,  hvis  Navne  endnu  ere  til,  saaledes 
som  Salløv  paa  den  danske  Snoldeløv-Sten;  nogle  Exempler  ere 
alt  nævnte  (Ed,  Taby,  Elgestad).  Et  Par  kunne  tilføjes: 
„Vedralde  lod  den  vceldige  Sten 

fra  Langgam  afsted  føre^^, 

heder  det  paa  en  Sten  ved  Långgarnhy  tæt  ved  Søen  Låuggam 
i  Upland  (L.  675,  Dybeck:  Sver.  Runurk.  II,  64),  hvorefter  føl- 
ger i  Prosa:  ^,og  Argerd,  de  (Ægtefæller)  lode  rejse  denne 
,,KmaV'  (:})**)  for  Sigtryg,  sin  Søn.'' 


*)  Et  andet  mærkeligt  Exempel  er  den  temmelig  lange  Indskrift  paa 
en  Klippe  ved  Æt7/(fr«j>  i  Upland  (L.  £009)4  y^Læs  Du:  Geirmund  og  Geir- 
løg  i  (Stedsnavnet  er  her  forstyrret)  de  fik  der  en  Søn;  men  han  (næmlig 
Faderen)  druknede;  men  Sønnen  døde  siden.  Da  (her  er  Noget  udslettet, 
som  maa  have  indeholdt  Underretning  om,  at  Geirløg  giftede  sig  •  anden 
Gang)  ,  ...  de  finge  Børn,  ét  levede,  hun  hed  Inga.  Hun  fik  Bagnfast  i 
Snotestad  (den  samme  nys  nævnte  Inga,  som  rejste  fire  Stene  efter  sin 
Mand).  Da  døde  han,  og  (deres)  Søn  siden.  Inga  kom  da  til  sin  Søns 
Arv.  Da  fik  hende  Erik ;  da  døde  hun ;  da  kom  Geirløg  (som  altsaa  havde 
overlevet  sin  Datter)  til  sin  Datter  Ingas  Arv.*^  Udenfor  Runeormen  staar : 
„Thorbjørn  Skold  ristede  Eunemn.''  Det  er  en  hel  Familiehistorie  for  at 
gøre  det  sikkert,  at  den  gamle  Geirløg  med  Rette  besidder  det  Jordegods, 
som  Inga  havde  tilført  begge  sine  Mænd,  men  som  nu  var  faldet  tilbage 
til  Moderen,  da  Ingas  Børn  døde  først.  Formodentlig  har  Erik  eller  hans 
Slægt  villet  gøre  Geirløg  Arven  stridig. 

♦*)    Rafn:     Nord.  Runem..  S.  87,   forklarer  Ordet  formodningsvis  som 
„Gravkammer**  af  „Kvi"  o :  Fold,  et  indesluttet  Stod  —  og  „Hall'* ;  Andre 


„De  hygged  i  Bynby 

og  Bo  ejedy*' 
siger  iDgi'id  paa  Nedre  IJwwfty-Stenen  (L,  397,  Dybeck:  S  ver. 
Ruuurk.  IT,  51)  om  sine  Sønner  Dan  og  Banke.  En  hel  Række 
saadanne  Steder,  nævnte  paa  svenske  Stene,  anføres  af  Liljegi'en 
i  hans  vRunliira«  S.  97 — 98.  Ved  Siden  af  Ordet  -^Bond^-t 
nævnes,  især  paa  diinske  og  gøtiske  Stene  „T}ieg7i''  (:  [)iakn  , 
'pikn  j,  hvorved,  som  tidligere  bemærket,  nærmest  maa  tænkes 
paa  Bondens  Stilling  som  Statsborger,  altsaa  hans  Forhold  til 
Medbønder  og  Øvrighed  og  med  Hensyn  til  de  ham  paahvilende 
Samfundspligter,  hvorimod  der  ved  ;*> Bonde »^  nærmest  sigtes  til 
hans  Forhold  til  Sla^gtens  Medlemmer  og  hans  egen  Husstiind. 

En  Stilling,  eller  rettere  en  Virksomhed,  en  Færdighed,  som 
havde  meget  iit  betyde  i  Oldtiden  og  som  idelig  omtales  i  Sa- 
gaerne, nævnes  sjældnere,  men  dog  nogle  Gange  paji  Runestenen«', 
næmlig  Skjaldens,  t.  Ex.  Thorbjørn  Skald  paa  Hille rsjø-Hælh)n 
i^se  ovenfor  S.  121,  Noten),  Odd  Skald  paa  en  Sten  ved  Skara- 
vejen  i  Eks  Sogn  i  Vestergotland  (L.  1334).  Nærmest  Skjalden 
stiiar  selve  Rutitristtr&n^  naar  han  har  gjort  denne  Idræt  til  >it 
særlige  Fag,  som  Tilfældet  er  med  nogle  uplandske  Rune]isteie, 
især  trellæ'nd:  Ubir  eller  Yhir,  Bale  og  Asniund  Kåressøn,  af 
hvilke  hin  nævner  sig  (hos  Liljegren)  paii  33  Stene,  hver  af  (it^ 
andre  paa  en  Snes  Stene,  tildels  udenfor  Upland,  saa  man  ser, 
de  have  været  hentede  langvejs  fra.  En  Del  andre  Runeristere 
nævnes  i)aii  et  Par  eller  nogle  flere  Stene,  de  fleste  hver  paa  sin ; 
i  Alt  nævnes  paa  svenske  Runestene  over  et  halvt  Hundrede. 
Færdigheden  i  at  hugge  Tegn  i  Sten  maa  have  været  temmelig 
udbredt,  men  dog  vistnok  oftere,  end  det  røbes  af  Stenene,  været 
øvet  som  en  særskilt  Konst;  Indskrifter  og  Billeder  som  Rok- 
Stenens,  Ramsundsbergets,  den  store  Jællingestens  og  mange 
yngre .  Stenes  med  konstig  slyngede  Orme  og  symmetrisk  ordnede 
Dyr  kunne  ikke  være  gjorte  saa  at  sige  af  Dilettanter.  Ogsaii 
Shtieden  have  vi  set  nævnt,  næmlig  Toke  Smed  paa  Hørning- 
Stenen,  rimeligvis  samme  Toke  Smed,  der  nævner  sig  som  den, 
der  hai-  rejst  Grensten-Stenen  (Viborg  Amt)  efter  Bifle,  Asgeir 
Bjømssons  Søn  (Rafn:  Nord.  Runem.  S.  126). 


have  udledet  det  af  et  tiiiekt  Ord    „Kiwi^*  Sten    og:  „Al'*  —  „El*,    „II*-  c 
HæJle. 


—  12:^  — 

Som  man  .ser,  er  det  endda  ikke  saa  lidt,  Runejitenene  sige 
os  om  Datidens  Hjemforhold  og  Samfundstilstand.  Der  er  Intet 
deri,  som  tyder  paa  væsentlig  Ulighed  mellem  de  Dele  af  Nor- 
den, hvor  Runerifitning  især  var  i  Brug:  Danmark  og  Sverige  — 
og  de  Lande,  hvorfra  Sagaernes  Beretninger  stamme :  Norge  og 
Isluttd.  Have  Samfundsforholdene  været  vaBsentlig  ens  i  hele 
Norden,  tør  man  imidlertid  slutte,  at  ogsaa  AandstHstanden  har 
været  den  samme.  Dette  stadfæstes  ej  alene  af  Sprogoverens- 
stemmelsen, men  ogsaa  af  hvad  man  af  Indskrifterne  kan  slutte 
om  Menneskenes  Tænke-  og  Følema^ade,  Her  er  især  tre  Ting 
at  lægge  Mærke  til :  først  hvad  man  især  roser  den  Afdøde  Jor 
—  thi  dett«  kan  man  vide  maa  være  Noget,  som  Samtiden  særlig 
satte  Pris  paa;  dernæst  i  hvilke  Former  Følelsen  gav  sig  Udtryk 
^Indskrifternes  Stil,  Versefonuerne  o.  s.  v.);  endelig  hvad  man 
egentlig  mente  det  var  for  en  Kærlighedsgerning,  der  ved  Mindes- 
mærkets Rejsning  øvedes  mod  den  Afdøde.  Vi  skulle  i  det  Føl- 
gende undersøge  hvert  af  disse  Spørgsmaal. 


Hvorledes  den  Afdade  roses.      To  Hovedt>7)er  for  Maule- 

værd  tra}de  idelig  frem  hos  vore  Forfajdre,  den  ene  bet<?gnen«ie 
Dygtighed  i  Fredens,  den  anden  i  Krigens  Idrætter:  Bonden  o}^ 
Hærmanden.  Naar  Håvamål  vil  indskærpe  Nytten  af  at  staa 
tidlig  op,  nævTies  i  to  Strofer  (^57  og  58)  den,  >soni  \\\  have  en 
Andens  Gods  eller  Liv  ,  thi  sjælden  liggende  Ulv  Laarbrad 
fanger,  eller  sovende  Mand  Sejr«,  og  dernæst  han,  der  har  ika 
Arbejdsmænd  under  sig  og  skal  >gaa  og  se  til  sin  Gerning*,  thi 
•^ Meget  mister,  hvo  om  Morgenen  sover,  rap  er  halvvejs  rig.* 
Det  er  Livets  to  Hovedsider,  som  her  peges  paa.  I  Islands  to 
første  Landnamsmænd,  Ingolf  og  Hjørleif,  har  man  den  samme 
Modsætning,  som  idelig  træder  frem  i  Sagaerne  (t.  Ex.  mellem 
de  to  Ingemunds-Sønner  Thorstein  og  Jøkul).  Ligeledes  i  den 
bekendte  Fortælling  om  Olal'  den  Hellige  og  Sigurds  Sønner,  af 
hWlke  de  to  ved  deres  Lege  viste  sig  bestemte  til  at  blive  Bønder, 
den  tredje  Harald  røbede  den  fremtidige  Hærmand  og  Konge. 
Paa  Samfundets  højeste  Trin  og  i  storslaaet  Udfoldning  møder 
den  os  i  Snorres  Fortælling  em  »Mandjævningen«  mellem  Sigurd 
Jorsalafare  og  Eystein,  Ogsaa  i  Runestenenes  Lovord  over  Af- 
døde fremtræde  de  samme  to  Idealer.     Der  er  jo  Intet  i    Vejen 


—  124  — 

for,  at  en  Mand  kunde  være  udmærket  i  begge  Henseender,  og 
undertiden  finder  man  dette  udtrykkelig  omtalt,  som  i  den  før 
nævnte  Indskrift  paa  Turinge-Stenen  (L.  802)  efter  Thorstein  og 
Jafne,  om  hvem  det  Keder,  at  de  vare  *de  bedste  Mænd  ba4ide 
i  Land  og  i  Leding  <^.  Men  som  oftest  fremhæves  enten  den  ene 
eller  den  anden  Dygtighed,  og  man  kunde  derefter  gæme  ind- 
dele Runestenene  i  Freds-  og  Stridsmin^ler. 

I  Tal  ere  de  førstnævnte  langt  overvejende,  for  saa  ^ddt 
dertil  maa  henføres  den  store  Mængde  Stene,  hvor  den  Afdøde 
kun  nævnes  som  »Bonde«  eller  »Thegn«,  uden  nærmere  Omtale 
af  hans  Værd.  Men  meget  ofte  føjes  Ordet  j^god^,  j^aare  god'^ 
til,  et  meget  indholdsrigt  Ord,  da  det  baade  peger  paa  Vedkom- 
mendes hæderlige  og  anselige  Slægt  og  paa  hans  eget  Værd. 
„Ood  Bonde"  var  den,  der  dygtigt  styrede  sin  Ejendom  og  som 
tillige  var  en  retskaffen  Mand  lige  over  for  sine  Husfæller.  Ikke 
sjælden  forstærkes  dette  Lovord  til  „bedste  Bonde",  „bedst  under 
Himlen"  (L.  870),  og  stundom  tilføjes  andre  Betegnelser  for  nær- 
mere at  fremhæve  hans  særegne  Fortrin.  „Han  var  den  bedste 
Bomand  og  den  mildeste  Mand^^  paa  Krageholm-Stenen  i  Skaane 
(L.  1427),  „Han  var  en  mild  Mand''  paa  Gude-Stenen  i  Upland 
(Ij.  683),  rejst  af  Hulbjørn  efter  sig  selv,  men  maaske  er  Ind- 
skriften først  fuldendt  efter  hans  Død ; 

,^re  (Brødre)  gjorde  Hædersminde  dejligt: 

for  god  Fader  Dommer  var  han, 

mild  i  Mund, 

og  Mand  ftUdgod,'^ 
paa  Hagstuga-Stenen  i  Sodermanland  (Dybeek:  Sveuska  Runurk. 
45  jfr.  S.  Grundt\ag  »Om  Nordens  ældre  Literatur^<,  S.  103); 

„Han  var  blandt  Mænd  mest  Uniding^' 

o:  retskafnest  og  gavmildest,  om  Ketil,  Kaats  Søn,  paa  Transjo- 
Stenen  i  Vestergotland  (L.  1272)  ere  herhen  hørende  Udtalelser, 
Ligeledes  de,  som  fremhæve  aandelig  Dygtighed,  saasom  Gilberga- 
Stenens  (Upl.,  L.  262)  den  Maalspage  o:  den  Sindige  i  Tale, 
som  tre  Sønner  kalde  deres  Fader,  Kaare  Uks  Søn.  Hune-Ste- 
nens (Nørre-JylL,  Rafti:  Nord.  Runem.,  S.  146):  „Hofi,  Thorkel, 
Thorbjørn  satte  deres  Faders  Runulf  den  Eaadspages  (Raad- 
snildes)  Sten;  den  ene  Sønder  Vijssing-Stens  (Nørre- Jyll.,  Rafn: 
a.  st.,  S.  122):  „en  ilcke enfoldig  Mand'^*);  Tryggevælde-Stenens: 
»glåmulan  man«  o:  veltalende  Mand,  ere  af  samme  Slags. 


*)     „uhemskan  hal";    Ordene  høre  fuldstændig  til  Eddasproget. 


—  12o  — 

Det  er  kun  faa  Ord,  der  bruges.  Hovedsagen  var  at  faa 
den  Afdøde  nævnt  og  dem,  som  havde  rejst  Mærket.  Hvad  man 
videre  havde  paa  Hjærtet,  maatte  i  Almindelighed  udtrykkes  saa 
kort  som  muligt.  Man  maa  saa  at  sige  lægge  Øret  til  Stenen 
.  for  at  høre  Klangen  af  den  hjærtegrebne  Røst,  hvormed  Ordet 
er  sagt,  og  for  at  tydeliggøre  sig  dets  Tankeindhold.  Det  Samme 
gælder  om  de  Ytringer,  hvori  der  peges  paa  det  andet,  det  mest 
glimrende  Tidsideal,  Krigerdygtigheden,  og  den  dermed  sammen- 
hængende Søtnandsdygtighed,  hvorvel  de  herhen  hørende  Ind- 
skrifter i  det  Hele  ere  noget  udførligere  og  forholdsvis  tiere  fialde 
i  Versform. 

Det  hyppigst  brugte  Udtryk  om  en  Mands  Fortrin  som  Kriger 
er  *Félagi«  (Fælle)  og  »Drengr^  (Hdt).  Forenede,  som  vi  kende 
dem  fra  Hedeby-Stenen  og  som  de  findes  paa  en  hel  Del  Stene, 
baade  danske  og  svenske,  indeholde  de  et  Livs  Erfaring  om  den 
Afdødes  Værd  som  trofast  Vaabenbroder  og  tapper  Kæmpe. 
Ogsaa  her  forstærkes  den  i  Ordet  liggende  Lovtale  ved  Tilføjelse 
af  y,god^,  j^aare  god^^,  „flink^^  (sniall),  t.  Ex.  „flinke  Kæmper*^ 
(j^snialir  Drengjar«),  hvilket  siges  paa  Soderby-Stenen  i  Soder- 
manland  (L.  878)  om  de  to  Brødre,  af  hvilke  den  ene  havde 
> faret  vide  om  Verden^.-  „Den  bedste  blandt  Kæmper^^  (»Drengja 
bastr  )  kalder  paa  Långthora-Stenen  i  Upland  (L.  740)  Faderen 
Viking  sin  Søn  Smig.  Enstydigt  med  vFélagi^^  er  formodentlig 
det  et  enkelt  Sted  forekommende  »FarJ)egi^  o:  Rejsefodle  — paa 
Fosie-Stenen  i  Skaane  (L.  1437) :  „sin  Bejsefadle,  en  god  Kæmpe/' 

En  Livsomstændighed,  som  forholdsvis  hyppig  nævnes,  er, 
hvor  den  Afdøde  har  toget  og  hvorledes  han  er  død.  Denne 
Oplysning  er  i  og  for  sig,  i  al  sin  Tørhed,  et  Skudsmaal: 
man  faar  derved  at  vide,  hvad  Idræt  han  har  øvet,  og  kan 
gætte  sig  til,  hvad  Mand  han  har  været.  Bagnfrids  paa  to  Stene 
gentagne :  y.Han  faldt  pa4i  Virland'^  (L.  508  og  525)  er  ikke  sagt 
saadan  ligegyldigt  hen.  Moderens  Sorg  og  Stolthed  klinger  deri : 
^ak,  at  jeg  skulde  miste  ham,  som  var  saa  ung  og  modigt  men 
han  er  død,  som  det  sømmer  sig  for  en  Helt.^  Ikke  altid  nøjes 
man  dog  med  saa  lakonisk  en  Udtryksmaade,  og,  idet  den  be- 
vægede Stemning  søger  et  tilsvarende  Udtryk,  trænger  Vers- 
klangen  sig  frem.  En  Del  af  de  tidligere  anførte  Indskrifter  ere 
af  denne  Slags;  Læseren  vil  have  lagt  Mærke,  foruden  R5k- 
Stenens,  til  den  stolte  Indskrift  paa  Hællestad-Stenen,  samt 
Gripsholm-Indskriften.     Endnu  nogle  Exempler  bør  anføres. 


—  126  — 

Fortrinsvis  om  Søfærd  vidne  saaledes  Spdnga-i^teneii  (Soder- 
nianland,  L.  884),  hvor  det  om  Gudmar  heder: 

,^,od  han  kdtélig 
i  Stavn  paa  Skib 
Icenge  i   Vester-Led,^' 
(stuf)  triki  li  i  staf  skibi  liku    vistarla);     Farp?«wd-Stenen  i  Up- 
land  (L.  38,  jfr.  S.  Grundtvig:    »Om  Nordens  gamle  Literatur  , 
S.  104),  rejst  af  Gunleifs  Sønner  efter  deres  Fader, 

,,som  var  østerpaa 
med  Ing%:ar  faren. 
G^id  hjælpe  deres  Åand!     Jeg  Å\iken  ristede  Bunérne, 

Vel  klinge  han 
Knør  styref'; 
den  udmærket  smukke,  men  noget  skadede  Fjuckht/Steji  (Upl. 
L.  220,  Dyb.  Sver.  Runurk.  I,  214,  jfr.  C.  Saves  Afhandling 
om  denne  Sten  i  Nord.  Universitess-Tidskr.,  3dje  Aarg.,  4de 
Hefte,  og  S.  Grundtvig  a.  St.),  hvis  Indskrift  efter  Saves  og 
Grundtvigs  Gisninger  kan  gengives:  jyDysr  (eller  Tolir)  Styremand 
ristede  denne  Sten  efter  sine  Sønner. 

Han  hed  Aske,  Jbfur  stærke, 

som  paa  Havet  omkom,  styred  Knør; 

tU  Grækerhavne  drog  han, 
døde  hjemme"; 
fremdeles  en    af  de    bornholmske  Nylarsker-Stene    (se  Stephens: 
Old-north.  run.  mon.,    S.  811),    hvis  Indskrift,    efter  Saves  Gis- 
ning, lyder  i  Oversættelse :  Sasur  lod  rejse  Sten  efter  Atuard  sin 
Fader, 

Han  drukned  tide  den  hellige  Krist 

med  aUe  Skibsfolk:  have  hans  Sjæl! 

efter  ham  stande 
Stenen  her!*' 
endelig  JVeetentiSa-Stenen  (S<*>derml.,  L.  f44,    jfr.  Sv.  Grundtvig 
a.  St.),  hvor  Sind  siger  om  sin  Husbond  Svend: 

^yHan  ofte  sejled  paa  dyre  Knør 

Til  SemgdUer  om  Domesnæs/^ 

En  egen  Ros  faar,  paa  UrlundaStenen  (Ipl.,  Dyb.  Sver. 
Runurk.  I,  96,  jfr.  S.  Grundtvig  a.  St.)  Musse  af  sin  Sen  og  sin 
Maag: 

jfjernt  blandt  Oræker  til  Arvingers  Gavn 

han  fuldtop  Gods  samled,"  — 


—  127  — 

PTL  Side  af  VikiDgelivet,  der  fylder  mindre  i  Mindeskrifterne, 
end  den  gjorde  i  Virkeligheden. 

Om  Vikingers  Død  i  Strid  taler  t.  Ex.  en  anden  Sten  i  Ay- 
larsker  Sogn  paa  Bomholm  (Rafn:  Nord.  Runem.,  S.  105 — 106), 
hvor  Kaabe-Svond  kalder  sin  Søn  Berse 

„en  fnldgod  Kcempe,  i  Orlogsfcerd 

som  fældet  Uev  i  Udlatidet;*^ 

fremdeles  en  af  Stenene  ved    Turinge  (Soderml.,  L.  803): 
yyHan  faldt  i  Orlog  som  Ledingsfører, 

øster  htandt  Garder  en  Land^-ts  Ædling^^ 

(lisforunki,  lanfdsjmanna  bestr);  fiawra-Stenen  i  samme  Land- 
skab, som  Datteren  Holmfrid  havde  »ladet  hugger  efter  sin 
Fader  Eskil: 

„Han  drog  i  Orlog  der  Fylkingsdrotfen 

i  Østerveg;  faldt  onisider^^*); 

DjulaforS'Steueii  i  samme  Landskab,  som  Inga  rejste  efter  en 
Oleif  (derefter  er  det  udslettet,  som  sktilde  angive,  om  han  var 
hendes  Mand,  Søn,  Broder): 

,Man  i  Øst  Bølgen  og  i  Langharders 

med  Bard  pløjed     *  Land  tidaanded^'**); 

Kjida-Steneii  i  samme  Landskab,  rejst  af  Alrik  over  Faderen  Spjut, 
,,Hon  som  havde  vceret  og  Borge  brtidt 

vesterude  og  Barder  mange^'***); 

Stenen  ved  Efstdberg  (L.  865),  rejst  af  Ingelfast  efter  Faderen 
Sigvid : 

,,han  faldt  som  Skudehøvding 

i  Holmgaard,  med  SkihsfæUer/^ 

(skaiparvisir  me«>  skibara);  Stenene  paa  Tyfs- Tegen  i  Søderman- 
land  (L.  851 — 852),  af  hvilke  den  enes  Indskrift  har  den  Egen- 
lied, at  den  hel  op  holden  er  i  Versform,  og  den  andens  kun  er 
et  Tillæg   til  den  Første.     Hin  mælder: 


*)  L.  864.  Sv.  Grundtvijf  a.  St  De  to  sidste  Linier  lyde:  „åAan 
folksgrimr  falla  yrfli",  inden  det  blev  hans  Lod  at  falde,  hvori  ligger, 
at  han  havde  været  længe  i  Østerveg. 

**)  L,  902,  jfr.  Bugge  „Om  Rokstenen**,  S.  79.  „Han  austarla  ar|>i 
barpi**  —  „pløjed  med  Bard'*,  næmlig  Havet.  „Bard"  er  en  jæmpansret 
Skibstævn.  Et  saaledes  hygget  Skib  kaldtes  „Barfti",  t.  Ex.  Erik  Jarls 
Skib  „Jærnbarden*'. 

***)  L.  979.  „Borg  um  brotna  onk  um  barfla".  „Mange"  ligger  i  den 
forstærkende  Partikel  „um*'.  „Barda**  kan  ikke,  som  Nogle  synes  at  mene, 
komme  af  „berja**,  da  dettes  Part.  Pass.  er  „barinn**,  ikke  „bardr*'. 


—  12«  — 

„Sturløg  og  Hjaimar  de  udcuinded 

Stefie  rejste  i  Østens  Rige^ 

efter  sine  Brødre  Thorkel  og  Sturbjøm, 

ved  Alfarvej;  Thegner  gode:" 

paa  (Ion  anden  har  Faderen  tilføjet: 

^ylngegeir  lod  rejse  for  Sønner  sine 

anden  Sten  sønder  paa  Toft" 

Et  af  de  stærkeste  Minder  om  Tidens  Uro  er  den  tidligere 
omtalte  HogbySten  i  Østergotland  (L.  1180,  jfr.  6.  Stephens 
»Macbeth,  Jarl  Sivard  og  Dundee<).  Paa  den  ene  Side  star^r: 
,, Thorgeir  rejste  denne  Sten  efter  Asur  sen*),  Moderhoder  sin, 

som  udaandede 
øster  i  Grækland'' : 
paa  den  anden  og  tredje  Side,    men   i  en  og  samme  Runeslange, 
staar: 

Sønner  fik  Otde,  øster  i  Oraskland, 

en  god  Bonde,  Jem,  Halvdan  Uev 

Pau  Fur  faldt  Asmund,  paa  Holm  dræbt, 

frækn  Uandt  Kasmper,  Karl  faldt  ved  Dundee, 

Asur  udaanded  og  død  er  Bue. 

Thorkel  ristede  Runerne**), 
En  hel  Slægt  er  her  ødt.  Ingen  nærmere  Frænde  er  der  til 
at  rejse  Sten  efter  Asur  end  hans  Søstersøn  —  maaske  har  der 
været  et  særligt  Venskabsbaand  mellem  disse  To.  Med  det 
Samme  har  Thorgeir  imidlertid  villet  gøre  Rede  for,  hvad  der 
var  blevet  af  de  andre  Morbrødre:  kun  én  er  død  hjemme,  fire 
af  Brødrene  ere  døde  i  Strid,  en  i  Grækland,  en  i  Skotland  — 
hvor  i  Verden  have  de  ikkefærdets?  Her  behøvedes  visselig  ikke 
mange  Lovord;  deres  Endeligt  vidnedo  noksom  om,  hvad  Slags 
Mænd  de  havde  været. 


♦)    Dette  Ord  staar  meget  tydeligt;    det  opfattes  af  Stephens  som  et 
Navn,  Tilnavn  til  Asur. 

"*)  Indskriftens  „Karl*  i  første  Versepar:  „g^l^r  ^*rl  Guli  gat  tim 
suni'  kan  her  bedst  gengives  ved  „Bonde**,  skønt  Betydningen  ikke  ganske 
er  den  samme.  ,,Fur"  og  „Holm**  opfattes  af  Stephens  som  Stednavn.  Do 
kande  maaske  ogsaa  være  Fællesnavne:  ,,4  fori"  o:  paa  Reise,  og  „å 
hohni'*  o:  paa  Holm,  næmlig  i  Tvekamp.    Om  Dundee  er  talt  ovenfor. 


—  121)  — 

Den  poetiske  Form.  Vi  ville  senere  faa  Anledning  til  at 
at  anføre  nogle  Runevers,  som  ikke  tidligere  ere  nævnte;  men 
Læseren  har  allerede  set  saa  mange,  at  han  kan  danne  sig  en 
Forestilling  om  Stil  og  Versemaal.  Ingen  af  de  senere  Indskrifters 
Vers  naar  Røk-Stenens  i  ægte  Skjalde-Sving.  Men  det  er  dog 
tydeligt,  at  Formen  er  den  samme.  Naar  Trangen  mælder  sig 
til  at  give  Følelsen  et  fyldigere  Udtryk  i  de  Ord,  hvormed  man 
omtaler  den  Afdøde,  tilbyde  stavrimede  Sætninger  sig  næsten  af 
sig  selv.  Slutningsordene  paa  Edst^ra^Stenen  (V^estergøtl.,  L. 
1351):  jjCn  saare  god  Kæmpe ;  han  døde  i  Vestervaager  i  Viking", 
skulle  vistnok  ikke  være  Vers;  men  de  sidste  tre  Ord:  >i  vester- 
vagum  i  vikinga«  klinge  dog  som  et  sta>Timet  Versepar.  Der 
er  mange  Sidestykker  hertil.  Udvider  Talen  sig  lidt,  kommer 
en  Halvstrofe,  sjældnere  af  det  Versemaal,  som  kaldes  Lj6(^ahåttr, 
—  t.  Ex. : 

,yHan  flyede  ikke 

ved  Upsala, 

mepi  tog,  mens  han   Vaaben  havde'^ 
eller  det  nylig  anførte: 

„Brødre  vare  de, 

bedst  blandt  Mænd 

i  Land  og  Leding/^  — 
oftest  derimod  af  den  sædvanlige  otteliniede  Kviftuhått-Strofe, 
der  plejer  særlig  at  kaldes  Fornyrdalag,  det  almindelige  episke 
Versemaal  i  Edda.  Exempler  paa  tre  Versepar  have  vi  ogsaa 
set  —  Gripsholms-,  Fjuckeby-  o.  fl.  Indskrifter  —  saavelsom  paa 
Helstrofen;  ja  Høgby-Stenens  ene  Side  har  fem  Versepar.  Lige- 
som Bygningen  af  disse  Vers  —  noget,  jeg  længere  hen  vil 
komme  til  at  tale  nærmere  om  —  aldeles  stemmer  overens  med 
Versebygningen  i  de  skrevne  Oldtidslevninger,  saaledes  er  ogsaa 
den  poetiske  Stil  den  samme.  Den  hæver  sig  vel  sjælden  syni- 
derlig  højt.  Runeristerne  havia  i  Almindelighed  kun  kunnet 
stamme  det  poetiske  Sprog;  men  hvilke  Forbilleder  de  have 
havt,  ser  man  godt  af  saadanne  Udtryk  som  Gripsholm-Stenens : 
»Ørne  de  fødte«  om  Strid,  åf  de  forskellige  Navne  paa  Skibe 
(>Skeid«,  »Knor«)  og  Skibs-  eller  Troppeførere  —  t.'  Ex..»F6lks- 
Grimmer«,  :^Skei?>arvisir«,  hvor  den  sidste  Del  af  Sammensa^t- 
gen  udgøres  af  Konge-Benævnelser,  der  tilhøre  Edda-Stilen  — , 
samt  i  mangen  anden  Vending,  saasom  »aråi«,  »baråi«,  »borg  um 
brotna  ok  um  barfta«,  det  før  nævnte  »lihimskan  hal«.       Hoved- 

øagen  er  dog,    at    den    samme  Orundklang:    den  maudigstærke, 

9 


—  130  — 

korte  og  eftertrykkelige,  lyder  til  os  fra  Stenene  som  fra  Siderne 
i  den  gamle  Skindbog,  hvor  Sæmunds  Edda  er  gemt.  Dennes 
rige  Digtning  og  de  fattige  Mindeskrifter  ere  udsprungne  af  den 
samme  Grundfølelse,  Børn  af  den  samme  Aand  og  Vidnesbyrd 
om,  at,  ligesom  samme  Tungemaal,  saaledes  har  ogsaa  samme 
Slags  Poesi  engang  levet  i  hele  Norden. 

Dette  kan  ikke  siges  om  den  saakaldte  Skjaldepoesi,  som 
•anvendte  andre  konstige  Versemaal  og  søgte  at  løfte  Tankens 
Udtryk  ved  Omskrivninger,  fulde  af  tæt  sammenslyngede,  tidt 
nok  dunkle  Hentydninger  til  Myther,  Heltesagn  og  Naturforhold. 
Denne  Slags  Digtning  har  vistnok,  hvad  senere  nærmere  skal 
udvikles,  særlig  sit  Hjem  i  Norge,  og  er  derfra  med  Udvandrerne 
kommen  til  Island,  hvor  den  endnu  blomstrede  til  langt  ned  i 
Middelalderen.  At  den  forstodes  ogsaa  i  Sverige  og  Danmark, 
derom  vidne  de  mange  Fortællinger  om  islandske  Skjaldes  Besøg 
hos  svenske  og  danske  Konger,  for  hvem  de  fremsagde  deres 
Kvæder*).  Men  dyrket  er  den  næppe  bleven  i  sønderligt  Omfang, 
om  der  end  findes  Spor  dertil,  t.  Ex.  det  drottkvædte  Vers,  som 
tillægges  Svend  Tveskæg  i  Fortællingen  om  Thorleif  Jarleskjald 
i  Flatøbogen  **).  Des  mærkeligere  er  det,  at  dog  ogsaa  dette 
Trin  af  den  nordiske  Digtekonsts  Udvikling  findes  repræsenteret 
paa  en  Runesten,  der  ved  et  underligt  Træf,  ligesom  for  at  hævde 
paa  én  Gang  begge  Folks  delvise  Adkomst  til  at  regnes  med 
blandt  dem,  for  hvem  slige  Kvad  digtedes,  er  rejst  paa  svensk 
Grund  over  en  dansk  Høvding;  enten  man  nu  vil  tænke  sig,  at 
en  Normand  eller  Islænding  i  vedkommende  Helts  Følge  har  for- 
fattet Indskriften,  eller  at  den  hidrører  fra  en  dansk  Mand,  der 
undtagelsesvis  havde  tilegnet  sig  Færdigheden.  Det  er  Karlevi- 
Stenen  paa  Øland  (sodra  motet,  Vickleby  Sogn),  som  staar  i 
Kanten  af  en  rund  Gravhøj,  omtrent  370  Skridt  fra  Søen,  og 
hvis  Indskrift  her  maa  betragtes  lidt  nøjere. 

Den  bestaar  (se  bl.  A.  Rafns  Nord.  Runem.,  S.  97 — 100)  af 
ni  Linier,  der  skulle  læses  PouoxpocpsSov  o:  i  hveranden  Linie 
staa  Bogstaverne  paa  Hovedet  og  læses  følgelig  Ordene  fra  Højre 
til  Venstre.      I  Indskriftens  tre    nederste  Linier,    hvor  forøvrigt 


*)  Hvordan  det  maa  forataas,  at  det  Samme  kunde  ske  hos  engelske 
Konger,  skønt  Datidens  Engelsk  vitterlig  afveg  meget  fra  det  Nordiske, 
skal  senere  paaviscs. 

**)     Se  Fornmanna  sogur  III,  S.  98—99,  ogsaa  den  norske  Udgave  af 
Flatobogen  I,  S.  209—210. 


—  131  — 

nogle  Runer  ere  udslettede,  staar:    >Sten(en)    var  sat  efter    Sibi 

(den)  Gode,   Falds  Søn,    il t  Hær ♦).      De  sex 

øverste  Linier  indeholde  følgende  drottkvædte  Strofe: 

Drotten,  hvem  Sværd- Idrættens 

Diser  —  mde  han  prises  — 

vaAdig  fulgte,  nu  fjæles 

ful  i  Dødning- Skjulet ; 

Kampstcerk  fra  VtJcing-Vangens 

vingede  Karm  skal   ingen 

Herre  med  Hæder  større 

herske  i  Danmarks  Lande**), 


♦)  De  sidste  Ord:  ,  sati  at  u  tansa",  hvilke  Rafn  gengiver:  „satte  paa 
denne  0",  ere  saa  tvivlsomme,  at  jeg  ikke  vover  at  gengive  dem. 

♦*;  Naar  Runerne  læses  med  deres  sande  Lydværdier  (K  som  k  og 
g,  n  som  u.  o  og  y,  [)  inde  i  Ordet  som  d,  a  som  a  og  å,  enkelte  Runer 
som  to  altsaa  t.  Ex.  hl  hl  som  vissi,  o.  s.  v.),  saa  vil  Strofen  i  Grundspro- 
get lyde : 

•„Folginn  liggr  hins  fylgftu  —  munat  reiflviflurr  råda 

fleistr  vissi  |jat  —  meistar  rogstarkr  i  Danmarku 

daiAar  dolga  J)riiaar  Vandils  jarmungrundar 

draugr  i  f)eim8i  haugi;  urgrandari  landi." 

I  Fortalen  til  den  af  det  kgl.  nordiske  Oldskr.-Selsk.  udgivne  „Old- 
nordisk Ordbog*'  af  Erik  Jonsson,  konstrueres  den  første  Halvstrofe:  „Daidar 
(H)  ^-  ndådar-draugr  hinn  es  mestar  dolga  l)rudar  fylgdu,  flestr  vissi  Jiat. 
figgr  félginn  i  |)eimsi  haugi."  „Dåft"  er  Daad,  Idræt,  „draugr**  skulde  be- 
tyde Træ  eller  Stamme,  „dåftar-draugr"  Daads-Stammen  d.  v.  s.  Helten, 
ligesom  oftere  den  udmærke. de  Kriger  betegnes  ved  Navnet  paa  et  Træ 
med  Tilføjelse  af  et  Ord,  der  betyder  Strid  (Forestillingen  er,  at  han  rager 
op  over  de  andre  Kæmpende,  som  et  stort  Træ  i  Skoven).  „Dolga-firuflar* 
er  Fjendskabs-  d.  e  Strids-Tliruder,  Thrudr  er  et  Valkyrjenavn,  altsaa 
„Kampdiser".  Herefter  vilde  den  ordrette  Oversættelse  være:  ..Fjælet 
ligger  han,  hvem  de  største  Kampdiscr  fulgte  —  det  vide  de  Fleste  — 
Idræts-Mesteren,  i  denne  Høj**.  Den  her  Ordet  „draugr**  tillagte  Betyd- 
ning synes  dog  temmelig  [uvis;  „draugr**  betyder  ellers  altid  „Dødning** 
„Højbo",  og  med  det  kan  den  største  Einherje  betegnes,  t.  Ex.  Helge  Hun- 
dingsbane  efter  hans  Død.  „Dåd'*  synes  langt  naturligere  at  kunne  for- 
bindes med  „dolga**  og  dette  ,.d61ga-dåaar"  igen  med  „fjrfiftar*',  altsaa: 
,.Kamp-Idrættens  diser^'.  Endnu  en  tredje  Forklaring  varmulig.  „DåOar** 
kunde  være  Nvf.  i  Flt.:  „Idrætter**,  og  styre  „dolga-^ruflar**  som  Ejef.  i 
Ent..  altsaa  Kamp-Disens  Idrætter,  som  da  sagdes  at  „følge*  Helten.  Men 
det  er  et  Spørgsmaal,  om  „då(^ar**,  der  nu  i  alt  Fald  i  Flt.  heder  „d&Mr**, 
nogensinde  har  hedt  „dåftar'*.  Dertil  kommer,  at  der  er  mere  poetisk  Me- 
ning i  den  Tanke,  at  Valkyrjeme  havde  „fulgt"  den  Hedenfame,  været 
hans  vFylgjer*",  end  i  det  abstrakte  Udtryk,  at  Bedrifterne  havde  fulgt 
ham.    Den  anden  Halvstrofe  konstrueres  paa  det  nævnte  Sted :  „Mun  —  at 


—  132  — 

Adskilligt  i  denne  Indskrift  tyder  paa  Ælde.  Mindre  be- 
tyder det  i  denne  Henseende,  at  Valkyrjer  nævnes.  Dette  be- 
viser ikke  hedensk  Tid;  slige  mytologiske  Hentydninger  vare 
uadskillelige  fra  Skjaldepoesien  langt  ned  i  den  kristne  Tid.  Et 
sikkrere  Tegn  paa  Ælde  er  m-Runens  Form,  næmlig  9,  ikke  Y, 
samt  Bogstavrimet  i  det  sidste  Liniepar:  V,  j  og  u,  som  kun  er 
rigtigt  under  den  Forudsætning,  at  V  opfattes  som  Vokal,  altsaa 
paa  Indskriftens  Tid  endnu  har  havt  den  brede  Lyd  som  engelsk 
w.  Men  enten  det  sættes  længer  eller  kortere  tilbage  i  Tiden, 
saa  er  Verset  paa  Karlevi-Stenen  en  fuldkommen  rigtig  drottkvædt 
>Vi8e«  med  de  tre  Slags  Rim,  med  »kenningar«  o.  s.  v.,  et  vær- 
digt Sidestykke  til  Røk-Stenens  Pomyrdalag-Strofe,  begge  be- 
gejstrede, ædle  Lovprisninger  af  Heltemod  og  Heltefærd,  og  begge 
i  lige  god  Overensstemmelse,  hver  med  sin  Hovedart  af  oldnordisk 
Digtekonst.  Det  Vidnesbyrd  om  fælles  Aandsliv  i  Norden,  som 
Rune-Indskrifterne  i  Almindelighed  indeholde,  faar  ved  disse  to 
Indskrifter  sin  stærkeste  Besegling. 


Meningen  med  at  rejse  Runestene.  Kristendoms-Vidnesbyrd. 

Selvfølgelig  laa  den  Tanke,  at  Stenene  skulde  bevare  den  Af- 
dødes Minde  hos  kommende  Slægter  for  en  væsentlig  Del  til 
Grund  for  Skikken  at  rejse  Mindestene.  Ikke  faa  Indskrifter 
sige  det  ligefrem,  t.  Ex.  Aars-Stenens  tidligere  (S.  119)  anførte  Vers: 
„Længe  Stenen,  og  om  Valtoke 

lotter  at  stande  Vidne  bære'*; 


orgrandari  rogstarkr  Vandils  jarmungrundar  reidviflurr  råfta  i  Danmarku". 
„Vandill"  er  et  Søkonge-Navn,  V*8  jarmungrund  er  „Søkongons  Jordbund" 
d.  e.  Havet.  „Rei5"  er  Køretøj,  „viflurr**  er  et  af  Odins  Navne,  her  brugt 
som  Høvding  i  Almindelighed;  Søkonge-Markens  Vogns  Høvding  er  selv- 
følgelig Skibshøvdingen.  „Rog'*  er  Trætte,  Kamp.  „rogstarkr"  kampstærk. 
„Ørgrandari"  er  et  enestaaende  Ord,  aabenbart  i  Komparativ,  maaske  der 
kan.  have  været  et  Ord  ,.6rgrandvarr"  o:  højædel  eller  raadsnild.  I  alt 
Fald  skal  det  være  en  Ros.  Denne  Forklaring  har  jeg  fulgt  i  Oversæt- 
telsen, som  i  det  Hele  har  maattet  tage  sig  nogle  Friheder  for  at  bevare 
det  Væsenilige:  Poesien,  men  hvori  dog  ikke  noget  væsentligt  Led  i 
Billedrækken  er  blevet  borte,  og  kun  Ordet  , .drottin"  i  Isto  Linie  og  Tillægs- 
ordet „vinget"  til  „Karm"  ere  uden  tiisvaren deJOrd  i  Originalen;  men  begge 
Tillæg  have  syntes  mig  fornødne,  naar  Nutids-Læseren  straks  skulde  føle, 
hvad  der  menes. 


—  133  — 

• 

igeledes  paa  den  temmelig  sene,  kristne  TiUitseSten  paa  Lolland : 
y,Évig  skal  stande,  den  Ære, 

mens  Stenen  lever,  som  Eskild  vandt^^; 

paa  Nobbelof-Stenen  i  Småland  (L.  1277,  jfr.  Sv.  Grundtvig  .>0m 
Nordens  gamle  Literatur«,  S.  103)  rejst  af  fire  Sønner  efter  Fa- 
deren »Kali« : 

„Tidt  om  Ædling  mens  Sten  og  Rune- 

Ord  skal  lyde,  staver  levé^ ; 

eller  Slutningsordene  i  den  fer  nævnte  Indskrift  paa  Nedre 
Runby-Stenen,  rejst  af  Ingrid  efter  Sønnerne  Dan  og  Banke: 
„HæUen  vcere  til  Minde  for  Mænd,  mens  Mænd  leve!^*  Paa  andre 
Stene  udtrykkes  den  samme  Tanke  mere  indiiekte,  idet  Ind- 
skriften fremhæver  Stenens  iøjnefaldende  Plads  eller  Mindes- 
mærkets lange  Varighed.  Herhen  høre  t.  Ex.  de  to  af  Hælle- 
stad-Stenene,  af  hvilke  den  enes  Indskrift  slutter: 

„Nu  skal  stande  Sten  paa  Bjosrg/^, 

mens  den  anden  kalder  Stenen  et  Æreminde  paa  Bjosrget,  fyldt  med 
Runer;  fremdele*  de  Stene,  som  siges  satte  ved  Vej,  altsaa  hvor 
mange  Mennesker  færdes,  t.  Ex.  den  før  nævnte  Tyfstegen-Sten, 
som  Styrløg  og  Hjalmar  havde  rejst 

y, efter  sine  Brødre  ved  Alfarvej'^; 

Verset  paa  iZyrfa-Stenen  (L.  749,  Dyb.  Sver.  Runurk.  I,  116)  i 
Upland  : 

„Her  skal  stande  Sten  nær  Veje7i''; 

eller  paa  JArer^od-Stenen  i  Upland  (Dyb.  Sver.  Runurk.  I,  67), 
som  Vi|>ugsi  lod  rejse  efter  sin  Fader  Seref,  der  boede  »i  Akur- 
8ta|)um « : 

„Her  skal  stande  Sten  midt  i  Bygden^^*); 

eller  den  særlig  stærkt  talende  Indskrift  paa  Skåntu/iolnp-St^nen 
ved  Solna-Bro  (L.  485,  Dyb.  Sver.  Runurk.  II,  124):  „Jiistin 
(o:  Eystein),  Jonind  og  Bjørn,  de  Brødre,  rejste  Trytns  Sten, 
deres  (Fader).  Ond  hjælpe  hans  Aayid  og  Sjcd  (og)  tilgive  ham 
(hans)  Skyld  og  Stpider. 

Her  til  Dommens  Bro  fast  slagen. 

Dag  skal  ligge  bred  over  (Myrf); 


♦)  „Stein  midli  bua",  midt  blandt  Gaardene.  Der  følger  et  Versepar 
efter,  hvis  Fortolkning  er  for  usikker,  til  at  jeg  tør  prøve  paa  at  over- 
sætte det.  Som  man  ser,  hører  Stenen  til  dem,  der  nævne  et  endnu  til- 
værende  Sted. 


—  134  — 

Ungersvende  gjorde  den  bygi  varder  aldrig 

efter  sin  Fader;  bedre  Vej-Eummel''*), 

Ogsaa  i  Rggbjærg-Stenene:  „Meget  længe  skulle  disse  Brydens 
Staver  leve'%  røber  sig  den  samme  Tanke  om  Eftermælets  Herlig- 
hed o^  den  samme  Tro  paa  dets  Varighed,  som  lyder  os  imøde  i 
Håvamåls  navnkundige  Vers:  >Fæ  dør«  o.  s.  v.,  og  som  ikke 
mindst  udtrykkes  i  den  djærve  Brug  af  Ordet  »levere,  ej  alene 
om  Runestaverne  eller  om  Tiden,  men  om  selve  Stenen. 

Det  er  imidlertid  klart  af  mangt  et  Udtryk,  at  man  ikke 
alene,  maaske  end  ikke  først  eller  fortrinsvis  har  tænkt  paa  Efter- 
verdenen og  dens  »Dom  om  hver  en  Død«,  men  forestillet  sig, 
at  den  Døde  selv  kunde  have  en  Fornemmelse  af,  en  Olæde  ved 
den  Agt,  der  vistes  ham  ved  Mindesmærket.  Vi  have  lagt  Mærke 
til  den  underlige  Kendsgerning,  at  Bavtastene  og  runeristede 
Stene  ere  fundne  tildækkede  af  Gravhøjen  eller  endog  nede  i 
Jorden,  hvilket  tyder  paa  en  saadan  Porestilling,  saa  vel  som 
hint  Andet,  at  ikke  ganske  faa  Indskrifter  undlade  at  nævne  den 
Afdøde.  Naar  en  meget  gammel  fynsk  Indskrift^ —  Nørre  NasraOr 
Stenens  —  kun  indeholder  de  Ord:  „Thormwid,  nyd  Kundet!^' 
saa  synes  her  den  samme  Tanke  udtrykt  i  rørende  Korthed. 
Langt  tydeligere  fremtræder  den  imidlertid  i  Indskrifter  fra  den 
kristne  Tid. 

En  af  de  ældste  Stene  med  Kristendomsminder  er  utvivlsomt 
den  store  JceUinge-Sten.  Her,  saa  vel  som  paa  PrdsO-Stenen  i 
Jamtland,  omtales  Kjristendommen  dog  kun  som  en  udvortes 
Kendsgerning  —  »han  lod  Folket  kristne  <  — ,  om  end  Billederne 
paa  Stenens  Bagside  røbe,  at  Risterne  vel  have  været  sig  bevidste, 
hvad  der  er  Kristendommens  Kærne:  Sjælens  Kamp  mod  det 
Onde  og  Frelsen  ved  Jesu  Lidelse  og  Død.  En  lignende  saa  at 
sige  udvortes  Mindelse  om  Overgang  fra  Hedenskab  til  Kristen- 
dom ligger  i  den  paa  nogle  Stene  forekommende  Bemærkning,  at 
den  Afdøde  var  „død  i  hvide  Klæder-^,  d.  v.  s.  i  Daabs-Klæderne, 
altsaa  havde  han  levet  som  primsignet  Mand  og  var  bleven  døbt 

*)     .,Hier  mun  liggja,  me|)an  altr  lifir,  bru  (h)ar|)  slagin  (b)ri|)  if 

Sainar  karj)u;at  sin  fal)ur;  moigibrutar  kuml  betra  uarj)a."  For  at  faa  et 
tilsvarende  stærkt  Udtryk  (og  tillige  bevare  Bogstavrimet)  gengiver  jeg: 
„mens  Tiden  lever**  ved  „til  Dommens  Dag".  Hvor  Broen  er  lagt  over, 
kan  ikke  ses,  da  her  nogle  Runer  ere  udslettede.  ,,Brutar-Kuml''  staar 
vistnok  i  Stedet  for  „Brautar-Kuml",  altsaa  „Vej -Mindesmærke",  Mindes- 
mærke bestaaende  i  et  Vejanlæg,  ikke  „Bruar-Kuml"  o :  Bro-Mindesmærke 
som  Liljegren  formoder  (Runlara,  S.  83). 


—  135  — 

paa  Dødslejet*);  fremdeles  den  Hentyduing  til  Overgang  fra  den 
hedenske  Højsætning  paa  Marken  til  særlig  kristen  Gravskik,  som 
ligger  i  Underretningen  paa  ROsås-Stenen  (L.  1233),  at  Broderen 
Helge  havde  lagt  den  Afdøde,  Gunnar  Hrudes  Søn,  i  Sten-Trug 
d.  v.  s.  Ligkiste  af  Sten  (i  England,  i  Bath),  eller  i  Tilføjelsen 
paa  nogle  Mindestene,  rejste  paa  fri'  Mark:  »Han  blev  begraven 
paa  Kirkegaards*'^);  endelig  Underretningen  om  Jorsdls-Færdj 
som  ligger  i  Indskrifterne  paa  en  Sten  ved  Staket  i  Nås  Sogn  i 
Upland  (L.  329):  „Iskiruti,  Hards  Datter,  lod  riste  Runet  for 
sig  selv.  Hun  vil  fare  østerpaa  og  ud  til  Jorsal.  Fair  risted 
Buner^%  samt  paa  Såstad-Stenen  (Dyb.  Sver.  Runurk.  II,  19), 
som  Asfrid  lod  rejse  for  sin  Mand  Eysten,  „de  søgte  Jorsal  og 
udaandede  hos  Grækerne'^,  Der  er  imidlertid  en  stor  Mængde 
Stene,  hvis  Billeder  og  Indskrifter  udtrykkelig  vise,  at  Kristen- 
dommens Aand  var  trængt  ind  i  Hjærterne,  idet  Otnhu  for  den 
Afdødes  Sjælefred  fremtræder,  ved  Siden  af  Tanken  paa  hans 
Eftermæle,  som  en  Hovedgrund  til  at  rejse  Mindesmærket  efter  ham. 
Undertiden  siges  dette  ligefrem,  idet  Indskriften  betegner 
Stenen  som  rejst  ikke  »efter«  den  Afdøde,  men  for  den  Afdødes 
SJ€el\  Liljegren  nævner  i  sin  »Runlftra«  (S.  126)  flere  saadanne 
Tilfælde  (Bautil,  98,  190,  214,  392).  Den  almindeligste  Ytring 
af  denne  Pølelse  er  dog,  næst  Korssymbolet  og  saadanne  Billeder 
som  det  med  Orme  kæmpende  Dyr,  den  oftere  omtalte  og  lejlig- 
hedsvis anførte  Sjæleforbøn,  Undertiden  udgør  den  .hele  Ind- 
skriften, t.  Ex.  „Oud  hjælpe  Anunds  Sj(d  !^*  paa  en  -Sten  ved 
Långthora  Sund  i  Upland  (L.  741,  Dyb.  Svenska  Runurk.  109), 
der  fuldstændig  svarer  til  det  hedenske:  »Thormund,  nyd  Højen  I« 
Som  oftest  føjes  der  dog  til  Indskriften  Underretning  om,  af  og 
efter  hvem  Stenen  er  rejst,  samt  øvrige  Bemærkninger.  Den 
sædvanligste  Form  er:  ^Oud  hjælpe  N.  N.s  Sjæl«  eller  »Aand«; 
men  ogsaa  andre  Vendinger  bruges:  »Gud  se  til«,  »Gud  bjærge 4, 
»Gud  gøre  Miskundhed«  —  mod  hans  Sjæl  —  »Gud  hjælpe  hans 
Aand  og  Ghids  Moder ^y  it Hellig  Krist  i  Himmerige  hjælpe«, 
»Krist  have  hans  Sjæl«,  »Gud  unde  ham  Lys  og  Paradis«  o.  s.  v. 
Stundom  udstrækkes  Forbønnen  fra  den  eller  de  Afdøde  til  «alle 


•)  T.  Ex.  L.  235  (Tenstad),  326  (Thorsatra),  452  (Molneby),  515 
(Jåderstad),  709  (Amno:  „Hån  døde  i  Danmark  i  hvide  Klæder**),  alle  i 
Upland. 

♦*)    T.  Ex.  L.  642  (ved  Bogesunde  Bro    i  Upland),    1306   (ved  Bjerby 
Bro  paa  Øland),  1411  (ved  Ulricæhamn  i  Yestergotland)  o.  fl. 


—  136  — 

Kristne«.  Ogsaa  Engelen  Mikael  paakaldes,  t.  Ex.  ,Mihael  glæde 
ham  Aand!''  (L.  562,  Dyb.  Sver.  Runurk.  II,  236)  forholdsvis 
ofte ;  selvfølgelig  maatte  blandt  Engle  og  Helgener  Dragens  Bane 
med  Flammesværdet  være  særlig  tiltrækkende  for  fordums  Thors- 
dyrkere.  Særlig  maa  fremhæves  en  Tilføjelse,  som  oftere  fore^ 
kommer,  næmlig  Bønnen  om,  at  Gud  vil  hjælpe  den  Afdødes 
Sjæl  „bedre,  end  han  har  fortjent'-*).  At  man  ikke  skyer  det  at 
betegne  den  elskede  Afdøde  som  en  Synder,  trængende  til  Hjælp 
og  Forbarmelse,  viser  bedst,  hvor  stærkt  Syndsbevidstheden,  al 
Kristendoms  første  Grund,  var  trængt  ind  i  Sindene.  Visselig 
var  det  denne  Følelse,  og  ingenlunde  nogen  human-kælen  Læng- 
sel efter  en  Tro,  som  kunde  lede  til  mildere  Sæder,  der  virkede 
vore  Forfædres  Omvendelse. 

Den  Kærlighed,  som  havde  budet  de  Efterlevende  at  rejse 
Mindesmærket,  og  som  udtrykte  sig  i  Forbønnen,  skulde  komme 
den  Afdødes  Sjæl  til  Oode  ved  at  forkorte  ham  Lidelsen  i  Skærs- 
ilden d.  e.  lette  ham  Syndeskyldens  Byrde.  Dette  er  Grund- 
tanken. Men  af  den  samme  Grund  henvender  Indskriften  sig  til 
Alle  og  Enhver.  Menigheden  er  et  stort  Broderskab.  Enhver 
Kristen  kunde  hjælpe  den  Hedengangne  med  sin  Forbøn,  ligesom 
det  kunde  være  rimeligt  at  bede  med  det  samme  for  »alle  Kristne«. 
Paa  Stenen  er  Bønnen  forestavet.  Naar  der  stundom  tillægges: 
»læs  du!«  eller  »læse  hvo  der  kan!«,  saa  ligger  heri  netop  en 
Opfordring  til  den  Forbifarende  om  at  gøre  Bønnens  Ord  til  sine ; 
enkelte  Gange  opfordres  der  udtrykkelig  til  at  bede  for  den  Af- 
døde**). At  dette  er  Meningen  er  aldeles  klart,  naar  man  rejser 
Sten  for  sig  selv  i  levende  Live  —  t.  Ex.  OrbyStenen  i  Upland 
(L.  292,  Dyb.  Sver.  Runurk.  I,  257) :  „  Vigmund  lod  hugge  Sten, 
sdv  for  sig  selv.     Gud   hjælpe  Vigmnnd  Styremands   Sjæl!     Vig- 


*)  Et  godt  Exempel  er  ^'^Ay- Stenen  i  Upland  (L.  378),  hvis  Indskrift 
er  et  inderligt  Udtryk  for  en  Moders  Sorg  og  Savn:  „liagnilf  lod  gøre 
denne  Bro  efter  Anund,  sin  Søn,  den  gode.  Gud  hjælpe  hans  Aand  og  Sjæl 
bedre,  end  han  gjorde  til  (o:  fortjente).  E^  skal  større  Mærke  vorde  rejst 
(,,mun  iki  mirki  miri  uir[ja",  Bugges  Gisning,  se  „Om  Rok-Stenen"  S.  39). 
Moder  gjorde  efter  sin  eneste  Søn/'  Jfr.  L.  714  (Enkopingj :  „Gud  Herren 
hjælpe  hans  Aand  bedre,  end  han  har  gjort  til!"*;  948  (Klippinge  i  Soder- 
manland; :  „Gud  hjælpe  hans  ....  bedre,  end  han  kunde  gøre  tiV*  og  den 
ligelydende  Forbøn  paa  Nabostenen  (L.  949);  L.  285  (Bro-garde  i  Esbro 
Sogn  i  Upland):  „Gud  hjælpe  hans  Aand  og  Sjæl  bedre  tnd  han  gjorde  til!*^ 
♦♦)  T.  Ex.  paa  Stenen  ved  Enkopings  gamle  Kirke  (L.  714),  hvis  Ind- 
skrift begynder:  Beder  —  jfr.  „Bautil"  946. 


-\ 


137  — 

mund  og  Afiri\y  hug  Mærke  for  sig  selv  i  levende  Live'':  det  kunde 
dog  ikke  være  Meningen,  at  hans  Bøn  om  Sjælefrelse  skulde 
blive  kraftigere,  fordi 'han  lod  den  hugge  paa  en  Sten;  Meningen 
maa  da  være,  at  de,  som  se  Indskriften,  skulle  komme  ham  i  Hu 
med  deres  Bønner. 

Hermed  hænger  det  sammen,  at  Indskrifterne  ofte  nævne  et 
eller  andet  gavnligt  og  derfor  gudeligt  Vcerk,  udført  til  Sjælebod. 
De  sædvanligste  ere  at  „rydde  Fe/^  (»braut  ryj)ia«)  og  „gøre  Bro'' 
(bni).  Snart  har  man  gjort  begge  Dele  tilsammen,  snart  en  af 
Delene.  Stundom  betegnes  Arbejdets  Art  nærmere,  t.  Ex.  ,,8ten' 
bro^^  (L.  221  og  879).  Ved  »Bro«  forstodes  ej  alene,  ej  engang 
nærmest,  hvad  vi  nu  kalde  saa,  men  Dæmning  over  side  Stræk- 
ninger (som  endnu  paa  Island)  eller  brolagt  Vej.  Adskillige  af 
disse  Arbejder  ere  til  endnu  og  vidne  ved  deres  Udstrækning  om 
betydelig  Kraftanvendelse*).  Andre  Værker,  som  nævnes,  snart 
alene,  snart  sammen  med  Bro  eller  Vej,  ere  Spang,  Ughus, 
-^-^jælehus  d.  e.  Hus  til  Ly  for  vejfarende  Folk,  det  før  nævnte 
>Kf^iiB^  paa  Långgam-Stenen,  altsaa  væsentlig  Arbejder  til  Let- 
telse af  Samfærslen. 

Paa  en  Tid,  da  Samkvæmsmidleme  til  Lands  vare  saa  ringe  og 
dette  Savn  følgelig  føltes  meget  stærkt,  kunde  det,  naar  den  nye  Kær- 
lighedens Lære  først  var  bleven  levende  hos  Menneskene,  ikke  være 
vanskeligt  at  overbevise  dem  om,  at  de  ved  at  bøde  derpaa  øvede 
en  Gerning,  som  var  Gud  tækkelig  og  som  vilde  komme  deres 
Sjæl  til  Gode.  Naar  Værket  var  udført,  rejste  man  da  Sten  med 
Indskrift  om,  hvem  det  gjaldt,  hvem  det  skulde  komme  til  Gode, 
visselig  til  Bevarelse  af  hans  eller  hendes  Eftermæle,  men  til- 
lige for  at  huske  Folk  paa,  især  dem,  som  nærmest  vilde  komme 
til  at  nyde  Godt  af  Arbejdet,  at  de  skyldte  Ophavsmandens  Sjæl 
en  Forbøn. 

Dette  træder  frem,  hvor  man  har  gjort  Bro  o.  s.  v.  for  sig 
selv  i  levende  Live.     »Jarlebanke  lod  rejse  disse  Stene  efter  sig 


*)  Liljegren  nævner,  Hunlara  130—181,  flere  Exempler  paa  saadanne 
Fortidslevninger,  saaledes  den  af  Jarlabanke  byggede  Bro  ved  Taby  med 
en  Runesten  ved  hver  Ende  (L.  644  og  646)  og  tidligere  forsynet  med  to 
Rækker  store  uristede  Stene  paa  hver  Side  af  Broen ;  fremdeles  den  ved 
Tomeby  i  Skå  Sogn  i  Upland  af  Saxc  efter  Moderen  rejst«  Bro,  hvorefter 
endnu  staar  en  dobbelt  Række  stærke  Egepæle,  paa  nogle  Steder  afløste 
af  en  fast  Brolægning;  en  flere  Hundrede  Favne  lang  Bro  ved  Glomminge, 
Broen  og  Vejen  ved  Skrifste ns-Vad,  som  med  en  12  Fod  bred  Brolægning 
gaar  frem  over  Bjærg  og  Mose  og  gennem  Skov. 


—  138  — 

selv  i  levende  Live  og  gjorde  denne  Bro  for  sin  Aand^,  heder 
det  udtrykkelig  paa  begge  Taby-Stenene  og  paa  hans  Sten  i 
Danderyd  (L.  644,  645  og  660).  >Por  gin  Aånd«  —  dette  er 
Hovedsagen;  dette  skulle  Alle  vide  og  staa  hans  Aand  bi;  her 
kan  Eftermælet  ikke  være  det  Vigtigste,  hvor  stolt  han  end  peger 
paa  sin  store  Ejendom:  »hele  Taby«.  Men  ikke  mindre  tydelig 
er  Meningen,  hvor  det  samme  Udtryk  bruges  af  Efterlevende  om 
en  Afdød  —  som  i  den  udtryksfulde  Indskrift  paa  en  Sten  ved 
Fårabro  i  Danmarks  Sogn  i  Upland  (L.  207):  „Thorsten  og  Vige 
lod  gøre  denne  Bro  for  Aasurs,  sin  Maags  Aand^ 

Nu  er  saaiunde 

Sjoden  bjærget  *). 
Hjælpe  Oud!  Esbjørn  hug^^  —  og  hvor  der,  som  det  hyppigst 
sker,  kun  er  brugt  Udtrykket  »for«  eller  »efter«  N.  N.  Den 
for  nævnte  Indskrift  med  en  hel  FomjTdalag-Strofe  paa  Stenen 
ved  Skånlaholm  (se  Side  133)  vidner  med  sin  stærke  Forbøn: 
»Gud  tilgive  ham  Skyld  og  Sjnider!«  og  den  stolte  Omtale  af 
Broen  som  et  uforgængeligt  Mindesmærke,  der  ej  kan  gøres  bedre, 
om  de  Efterlevendes  Omhu  baade  for  den  Afdødes  Sjælefred  og 
for  hans  Eftermæle.  Men  de  mange  Indskrifter,  der  udtrykke 
sig  mindre  omstændeligt,  ere  Vidnesbyrd  om  den  samme  Følelse 
—  og  om  hvorledes  Kristendommen  lidt  efter  lidt,  netop  fordi 
den  levede  i  Hjerterne  med  Troens  friske  Kraft,  og  havde  vakt 
den  alvorlige  Bekymring  for  det  kommende  Livs  Kaar,  kunde 
blive  mægtig  til  at  omdanne  det  jordiske  Livs  Forhold,  selv  den 
ydre  Kulturtilstand. 

Selvfølgelig  ere  de  her  omtalte  Kristendoms-Mærker  aldeles 
overvejende  paa  de  svenske  Stene  i  Sammenligning  med  de  danske 
og  norske :  i  Danmark  ophørte  jo  Skikken  at  rejse  Runestene  paa 
Marken  langt  tidligere  end  i  Sverige,  i  Norge  fandt  den  over- 
hoved ringe  Indgang,  hvorfor  her  den  følgende  Periodes  Ligstene 
med  Runer  ere  forholdsvis  talrigere  Men  Indskrifter,  alijeles 
svarende  til  de  svenske,  findes  dog  i  begge  Lande.  Forbønnen, 
der  er  paafaldende  sjælden  paa  de  skaanske  Stene,  træder  derimod 
smukt  og  fyldigt  frem  paa  flere  bornholmske,  t.  Ex.  de  to  Ny- 
iarsfcer-Stenes  Indskrifter,  af  hvilke  den  ene  er  anfart  (se  Side 
126),  den  anden  (se  Side  127)  slutter:  „Oud  Herren  hjælpe  huns 
Aand  og  Sante  Mikael!*^     Ligeledes  TtUitse-Stenen  paa  Lolland, 

*)    „Nu  is  sali  sakat  swa",  egentl.  „nu  er  der  saaledes  gjort  Undskyld- 
ning, gjort  Fyldest  for  Sjælen.'- 


-^ 


—  139  — 

af  hvis  Indskrift  et  Vers  tidligere  er  anfierrt  (8.  133);  den  er 
rejst  af  Eskil  »efter  sig  selv« ;  men  det  maa  antages,  at  Runerne 
ere  ristede  efter  hans  Død;  thi  det  heder  videre  i  Indskriften, 
at  en  Toke  har  ristet  Runerne,  hvorpaa  Stenens  tredje  Side  bærer 
de  Ord :  „Gwd  hjælpe  hans  Aand  og  Sante  Mikael  /^'  Fjenneslev- 
Stenen  i  Sjælland  mælder :  „Sasur  rejste  Sten  og  gjorde  Bro.^ 
Ogsaa  paa  Sundby-Stenen,  som  er^  en  Del  skadet,  tales  om,  at 
»Bro«  er  gjort. efter  «[>urils<.  Et  norskt  Vidnesbyrd  om  det 
samme  er  den  sidst  i  forrige  Afsnit  anførte  Indskrift  paa  Dynna- 
Stenen,  hvor  Gunvør  mælder,  at  hun  »tgjorde  Bro  efter  Aasrid, 
sin  Datter;  hun  var  haandsnildest  M&  paa  Hadeland.«  Stenen 
er  mærkelig  ved  en  Billedristning,  der  synes  at  udfylde  Ind- 
skriftens Mening.  Nederst  ses  en  Gildescene,  som  formodentlig 
skal  meddele,  at  der  er  holdt  stort  Gravøl  efter  den  unge  Pige, 
Moderens.  Stolthed.  Ovenover  ses  en  Hest  —  maaske  til  Minde 
om  Ligfærden:  den  Døde  er  vel  ført  til  Graven  paa  Hesteryg. 
Derovenover  ses  igen  tre  Ryttere:  hvad  have  de  at  gøre  her, 
med  mindre  de  skulle  forestille  de  Vejfarende,  hvem  Broen  kom- 
mer til  Gode  og  som  altsaa  ved  Billedet  mindes  om  at  ihukomme 
den  Afdøde  med  en  Bøn  for  hendes  Sjæls  Fred. 

Inden  vi  forlade  denne  Tidsalders  Rune-Indskrifter,  maa  det 
endnu  bemærkes,  at  Indskrifter,  som  maaske  høre  til  den,  ere 
fundne  paa  Færøerne  og  Ørknøerne,  men  saa  skadede  og  korte, 
at  jeg  ikke  skal  opholde  Læseren  videre  ved  dem,  saa  meget 
mere  som  deres  Indhold  i  alt  Fald  ikke  lægger  nogen  yderligere 
Oplysning  om  Aandslivet  til  dem,  vi  alt  have  fundet.  At  der 
ikke  findes  nogen  Runesten  paa  Island  fra  Vikingetidéii,  er  tid- 
ligere bemærket.  Man  har  tidligere  ment,  at  en  ved  Borg  i 
Borgarfjord  funden  Sten  indeholdt  en  Gravskrift  over  ingen  mindre 
Mand  end  Kjartan,  Olav  Paas  Søn*);  men  her  er  for  det  Første 
den  Mislighed,  at  Indskriften,  saaledes  som  man  har  læst  den: 
»Her  ligger  Kjartan  Olafssøn«,  ikke  har  den  sædvanlige  Form 
paa  Runehællerne:  »N.  N.  rejste  efter  N.  N.«,  men  derimod  den 
Form,  som  Indskrifterne  sædvanlig  have  paa  Ligstenene,  der 
høre  til  den  følgende  Periode;  og  dernæst,  hvad  der  er  endnu 
værre,  ere  kun  de  to  første  Ord:  »Hier  hvilir«  sikkert  læselige, 
medens  Resten  af  Indskriften  er  mer  eller  mindre  ødelagt,  idet 
Stenen  er  bruden  i  flere  Stykker**).  Derimod  hører  et  Par  mærke- 

*)     Se  Rafn:  Nord.  Runem,  S.  153. 

**)    Se  Afbildningen  af  Sigurd  Maler  i  J6n  Amaaons  „Islenzkar  ]^69- 
sogur"  n,  S.  236. 


—  140  — 

lige  Runestene,  fundne  udenfor  Norden^  vistnok  til  dét  her  om- 
handlede Tidsrum. 

Den  ene  er  Piræos-Løven^  en  meget  smuk  Marmorløve,  som 
fra  Oldtiden  af  havde  staaet  ved  Athens  Havn    og    derfra  1687 
førtes  til  Venezia  og  opstilledes  ved  Arsenalet,,  hvor  den  endnu 
staar.     Paa  hver  Side  har  den  en  Runeindskrift,  den  ene  paa  et 
Baand,  den  anden  paa  en  konstig  slynget  Orm.       Rafn  har  med 
stor  Omhu  ladet  Indskrifterne  undersøge  og  ment  at  kunne  læse 
og  tolke  dem;    bl.  A.  har  har  han  villet  finde  Navnet  »Haraldr 
hafi«  O:   »Harald  den  Høje«,  som  skulde  være  Harald  Håardraade ; 
desuden  skulde  der  staa  noget  om  en  undertrykt   Opstand.     Ind- 
skrifterne skulde  herefter  være  ristede  til  Minde  om,  at  Væringer 
under  Anførsel  af  den  navnkundige  norske  Kongesøn  havde  dæm- 
pet en  Opstand  mod  den  græske  Kejser  i  Athen*).     Senere  Gran- 
skere ere  komne  til  det  Resultat,   at  Indskrifterne    i  deres  Hel- 
hed ere  ulæselige.     Men  Bugge  har,    ved  at  betragte  de  enkelte, 
kendelige  Tegns  Form,  samt  ved  den  Omstændighed,  at  der  findes 
en  lluneslange,  altsaa  et  særlig  upsvenskt  Kendemærke,   ment  at 
turde    slutte,     at    Runerne     ere    ristede    midt   i    det    Ilte  Aar- 
hundrede  og  af  en  svensk  Mand.     Vi  feres  altsaa  dog  til  samme 
Tidspunkt,  som  Rafns  Tolkning  peger  paa,  og  i  alt  Fald   er  det 
vist,    at  vi  her  have  et  Minde    om  Nordboers  Væringe-Tj eneste, 
svarende   til   og    stadfæstende   de  svenske  Indskrifters  Omtaje  af 
Græklandsfærd.     Den  anden  Sten,  jeg  vilde  nævne,   er  den,  som 
1852  opgroves  af  St.  Pauls  Kirkegaard  i  London,   og  som  bærer 
Indskriften:     „Kona  let  legia  stin  ^ensi  ank  Tuki'^**).       »Kona 
let*  læser  Rafn  »Konal  let«  og  faar  altsaa  et  britiskt  Navn  for- 
uden det  afgjort  danske  »Toke«,  der  fører  Tanken  hen  til  Tiden 
for  de  Danskes  Herredømme  i  England,  om  det  end  er  temmelig 
vovet  at  ville  finde  Runestenens  Toke  i  en  Mand  af  samme  Navn, 
der  nævnes  i  flere  Dokumenter  fra  Tiden  mellem  1019  og  1043. 
Hvem  Stenen  er  lagt  over,  siges  ikke.       Indskriftens  Formel  er 
mærkelig,  forsaavidt  den  danner  Overgang  fra  Hællernes:  »N.  N. 
rejste  eller  lod  rejse  efter  N.  N.«  til  Ligstenenes:   »Her  hviler <, 
eller  »Stenen  ligger  over  N.  N.<. 


*)     Se  Nord.  Runem ,   S.  1—71. 
♦♦)    Se  Rafn:     Nord.  Runem.,  S.  1.50. 


k    m    ^   ^ 


—  141  — 

Vi  have  nu  gennemvandret  den  store  Gravplads  fra  Heden- 
old, som  omfatter  hele  Norden,  og  stavet  paa  Mindeskrifterne. 
Det  er  Tid,  at  vi  vende  os  til  den  største  af  alle  Mindestene, 
Jøkel-Øen  i  Oceanet,  som  næsten  ingen  Rune-Indskrifter  har, 
men  som  gemmer  —  i  Samlinger  af  gamle  Kvad  samt  i  Sagaer 
—  de  rigeste  Vidnesbyrd  om  vore  Forfædres  Aandsliv  i  hin 
Tidsalder.  Hermed  maa  da  stadig  sammei\holdes  de  Vidnes- 
byrd, som  ligge  i  den  navnkundige  danske  Krønikeskrivers  Oldtids- 
Efterretninger,  samt  enkelte  fremmede  Kalder. 


V. 

Hedensk  Folke-Digtning. 

Ordet  Folke-Digtning,  1  Modsætning  til  Konst-Digtning,  bruges 
her  i  Mangel  af  et  bedre.  Modsætningen  er  kun  relativ.  Ingen 
Slags  Aandsværker  ere  i  bogstavelig  Forstand  Folkets  Frem- 
bringelser; det  er  altid  gennem  Enkeltmand  at  Folket  taler,  og 
ingen  Slags  Poesi  er  absolut  konstløs;  paa  den  anden  Sid^  kan 
ingen  Slags  Aandsværker  tænkes  fremstaaede  og  bevarede  uden 
Bod  i  Folkets  Aandsliv,  om  de  end  aldrig  saa  meget  tilhøre  den 
enkelte  Forfatter  og  bære  aldrig  saa  stærkt  Præg  af  individuelt 
-  Konstnersnille.  Men  Fortidsdigtninger,  som,  skabte  i  en  forholds- 
vis simjwl  Form,  tiden  at  være  lienførte  eder  kunne  henføres  tU 
bestemte  Ophavsmænd,  have  været  overlei^erede  gennem  laiige  Tider 
i  FoVcemunde,  maa  dog  betragtes  som  saaledes  tilegnede  og  tildels 
omdannede  af  Folket,  at  de  fortrinsvis  kunne  kaldes  Folke-Digt- 
ninger  i  Modsætning  til  saadanne,  som  ved  konstigere  Form  og 
bestemte  Forfatternavne  vidne  om  en  Tidsalder,  da  hver.  enkelt 
poetisk  Frembringelse  i  ringere  Grad  betragtedes  som  Alles 
Ejendom. 

Saaledes  forstaaet,  kan  Ordet  Folkedigtning  med  Rette  bruges 
om  den  ældste  Gruppe  af  vore  Forfædres  Aandsfrembringelser, 
de  forholdsvis  konstløse,  af  unavngivne  Skjalde  digtede  Kvad,  hvori 
Tidsalderen  fandt  Udtrykket  for  hele  sit  Aandsliv:  Religion, 
Moral,  Fortidsminder;  thi,  som  andensteds  i  Verden,  saaledes 
beg;yTider  ogsaa  i  Norden  AanSslivet  med  Poesi,  og  alt  hvad  der 
rører  sig  af  Tanker  og  Følelser  hos  Folket    tager    fra    først    af 


—  142  — 

Skikkelse  i  Vers.  Af  denne  Folkedigtning  har  i  Hedenolds 
sidste  Aarhundrede  udviklet  sig  en  anden  Slags  Poesi,  der,  oftest 
i  konstigere  Former,  behandler  stundom  de  samme  Æmner,  som 
Folkedigtningen,  men  fortrinsvis  Samtids-Tildragelser  og  -Per- 
soner samt  Skjaldens  egne  Livsforhold,  og  hvis  enkelte  Frem« 
bringelser  i  Kilderne  henføres  til  navngivne  Forfattere.  Idet  vi 
opsætte  Redegørelsen  for  denne  Konstpoesi  til  det  følgende  Stykke, 
skulle  vi  her  sysselsætte  os  med  Folke-Digtningen,  d.  v.  s.  gøre 
Rede  for  dens  Tankeindhold,  Fremstillingsmaade  og  Oprindelse 
med  Hensyn  til  Tid  og  Sted,  og  derigennem  søge  at  komme  til 
rigtig  Opfattelse  af  dens  Betydning  som  Vidnesbyrd  om  Folkets 
Aandstilstand. 

Hvad  er  der  tilbage  af  hedensk  Folke-Digtning?  Og  hvor 
jfindes  det?  Det  vil  være  rigtigst  at  svare  paa  disse  Spørgsmaal, 
inden  vi  gaa  videre,  m.  a.  O.  at  meddele  nødtørftig  Underretning 
om  de  Bøger,  hvori  Oldkvad  ere  os  overleverede,  i  det  Hele  om 
de  herhen  hørende  Klldekrifter. 

I  sin  1867  udgivne  »Udsigt  over  den  nordiske  Oldtids  heroiske 
Digtning <i  har  Prof.  S.  Grundtvig  inddelt  de  indenlandske  (nor- 
disKe)  Kilder  i  fire  Slags:  1)  de,  som  indeholde  selve  Kvadene; 
2)  de  som  indeholde  tro  Genfremstillinger  i  Prosa  af  gamle  Kvads 
Indhold  med  eller  uden  Anførsel  af  Brudstykker;  3)  de  som  ud- 
gøre selvstændige  Bearbejdelser  i  Prosa  af  ældre  Kvads  Indhold, 
aer  da  maaske  længe  før  Nedskrivningen  har  været  omsat  i 
mundtlig  Prosa-Fortælling;  endelig  4)  Hentydninger . til  de  gamle 
Kvad  i  Skjaldekvad  og  Sagaer.  Hertil  koi urner,  hvad  der  kan 
indhentes  til  Oplysning  om  vor  heroiske'  Digtning  i  fremmede 
Kilder.  Med  denne  Klassifikation  for  Øje  skulle  vi  betragte  de 
herhen  hørende  Skrifter. 

Hovedkilden,  hvis  Indhold  næsten  udelukkende  hører  til  1ste 
Klasse,  er  den  saakaldte  ældre  Edda  eller  Sæmunds  Edda.  Den 
foreligger  fiildstændigst  i  en  sidst  i  det  13de  Aarhundrede,  paa 
Island*)  skreven  Skmdbog,  som  Biskop  Brynjulv  Sveinssøn  paa 
Skalholt  (siden  1639)  fik  fat  paa  —  man  mener  i  Aaret  1648, 
fordi  dette  Aarstal  tilligemed  hans  Navnemærke  findes  skrevet 
med  hans  egen  Haand  nederst  paa  første  Side  —  og  som  nu  findes 
i  det  store  kongelige  Bibliothek  i  København  (»codei  regius« 
Nr.  2365,  4to,  i  Samlingen  af  gamle  Haandskrifter).  Denne  Bog 
indeholder,  foruden  et  Par  Smaastykker  i  Prosa,  følgende  Kvad: 

1)  Voluspå.  3)  Vafhni.'inismål. 

2)  Håvamål.  4)  Grimnismål. 


*)    Ifølge  Bugges  Vidnesbyrd    i  Fortalen    til    lians    fortrinlige   Text- 
udgave  af  „Sæmundar  Edda"  (Chra.  1867),  S.  VIII. 


—  143  — 


5)  Skimismål. 

6)  Hårbar^sljéd 

7)  Hymiskviåa. 
6)  Lokasenna. 
9)  t>rym8kvi('^a. 

10)  Volundarkvida. 


'\ 


11)  Alvlssmål. 

12)  Helgak^^<^a  Hundingsbana  I. 

13)  Helgakvida  Hjorvardssonar. 

14)  - 


17)  Påfiiismål. 

18)  Sigrdrifumål. 

19)  brot  af  SiffuråarkviAa. 

20)  Gudninarkviåa  I. 

21)  SiguriWkviåa  F.  III. 

22)  Helreiå  Brynhildar. 

23)  Gu.^ninarkviåa  II. 

24)  Guåninarkvida  III. 

25)  Oddninargråtr. 

26)  AtlakviAa. 

27)  Atlamål. 

28)  Gui^ninarhvot. 

29)  Hamdismdl. 


V<ilsunga-kvi(^a  eller  Helga- 
kviAa  Hundingsbana  II. 

15)  Gripisspå  ell.  Sigurftarkvida 
Fåfnisbana  I. 

16)  Sigurdarkvida  F.  II. 

I  en  temmelig  defekt  islandsk  Skindbog  fra  Begyndelsen  af 
det  14de  Aarhundrede,  som  nu  gemmes  i  aen  amæmagnæaiiske 
Haandskriftsamling  paa  Universitetsbiblioteket  (Nr.  748,  4to),  findes 
foruden  fem  af  de  ovennævnte  Stykker,  tildels  ufuldstændige,  et 
Stykke,  som  codex  regius  ikke  har,  næmlig 

30)  Vegtamskvida  eller  Baldrs  draumar. 

Endvidere  findes  i  senere  Papirafskrifter  af  SæmundarEdda, 
der  alle  vise  tilbage  paa  codex  regius,  flere  Kvad,  som  denne 
Skindbog  ikke  har,  men  som  dog  med  Rette  henføres  til  Kredsen 
af  gamle  hedenske  Kvad,  næmlig: 

31)  Gréugaldr  og 

32)  FiGlsvinsmdl, 

hvorimod  fra  denne  Kreds  bør  udelukkes  de  i  Udgaverne  sæd- 
vanlig medoptagne  to  Digte :  Sélarljod,  som  er  kristent,  om  end 
fra  den  tidlige  Middelalder,  og  Forspjallslj6ft  eller  Hrafnagaldr 
Oåins,  som  er  et  Arbejde  af  en  lærd  Mand  fra  senere  Tid  i  gam- 
mel Stil,  efter  Bugges  Mening  ikke  ældre  end  det  17de  Aar- 
hundrede. I  den  store  Samling  Sagaer,  som  kaldes  »Flatøbogen«, 
fra  sidst  i  det  14de  Aarhnndrede,  som  Biskop  Brynjulv  erhver- 
vede fra  Flatø  i  Bredefjorden,  findes  et  Kvad  hørende  til  den 
gamle  Digtnings  Kreds,  næmlig: 

33)  HjTidluljéft. 

Endelig  har  den  saakaldte  yngre  Edda,  foruden  Brudstykker 
saavel  af  fiere  blandt  Kvadene  i  codex  regius,.  især  af  Voluspå 
(28  Strofer)  som  af  nogle  forøvrigt  tabte  Oldkvad,  bevaret  to 
saadanne,  næmlig: 

34)  Grottasaungr  og 

35)  Rigsmål  eller  KigsJ)ula 

(Na\Tiet  Rigsmål  forkastes  af  Bu^e),  af  hvilke  det  sidste  Digt 
dog  kun  findes  i  en  eneste  Afsknft  af  den  }Tigre  Edda  —  den 
saakaldte  codex  Wormianus,  som  har  tilhørt  Ole  Worm  —  og 
ikke  er  fuldstændig  bevaret.  Desuden  findes  node  af  de  her 
nævnte  35  Oldkvad  tillige  andensteds,  navnlig  Voluspå  i  en  is- 
landsk Skindbog  fra  Midten  af  det  14de  Aarhundrede,  kaldet 
»Hauksbék«,  fordi  den  er  skreven  af  den  norsk-islandske  Høvding 


—  144  - 

lf;iiik  KrU'iMl>s»Mi.  inI.skilliK«*  Kvad  og  BrucUtj-kker  afETiJl 
li-ti'U'  til  V«»lsriun-KnMls<'ij  <l«-ls  i  Volsungasaga  (navnlig  S^pU 
fiijil)    'I*'!-,  i    KortjpIliiiK«*"  <>JU  Norimg^^st. 

Corlfx  r<';:iiis,  som  or  GruiKlpilleii  i  deu  Samling  OUbi 
i\(y  .--ji^lvrmli;:  inl'^ivc's  uiidor  Navn  af  Sæmuudar  £ddac,  «rtt| 
liii^MM.  il;k<-  rti  o|iiiiidoH'r  ()}>skrift  af  mundtlig  meddelte'*'" 
iji«  ij  i'ii  Afskrift  af  fii  (rUhc  ellor  niaaske  ^erc  ældre  St 

jii.iiirNrdis  kiiiitic  Ikkt'  H^re  F<yl  o^  indbvrdes  Uoverensstt 

ijm11«-iij    \h'^\f\n'  furklarrs;     iiifii    herved  ^udelukkes  ikke,   9k 

krivinri    knu    liav«    tilfujr-t  et   Ofj  andet  Kvad,  Og  navnlig  Btai 

ffjii;r  k<*  fr:i   liiiiii  \n%W  af  de     korte    Iiulledniugs-    og    Ovenaqi 

onl   I    fros;]     >oiii  fiudrs    i  en  liel  Del    Kvad,    samt    de    Sm 

..tvkkrr    i    l'rosji,    .som    et   Tar  Steder  ti*æde    i  Stedet    for  tdl 

K'\:i'l.      I'^or  s;i;t  vidt  man  liai-    de    samme  Kvad    i    flere    Skni 

IxffMT,   navnlig   \'i>lu.sj)a,  der  liaves  i  tre  .saadanne,    og,  naar  ni 

t;j/,M.r  din  yji;rr<-   Kdrlns  Citater  med,  i  fire,  saa  viser  en  SanuDI 

lj;.Mii]i/,  :it   df'ii  fnc  ikkf^  liar  ta^^^et  af  den  anden,  menhavteUl 

ifldfl-  :jf  liiiKindrn  iiiiflKeii;;i<:e    ( )|)skrifter   at  ffaa  efter.     Det  \ 

t\.i   l.l.'irf    Ilt  t\i'v  i  4'n  1^'d,  som  ligger  foran  codex-  regius,  altan 

•  i't    Mind  \i-  iillcredi'  i  det  llite  A århundrede  paa  Island  har  vtf 

,S;iiiiJinj'' I   til  af  .'-aarljiiine  ( )l(ikvad,  som  man,  paa  Grund  af  A 

fil  riM-  o;,'  di   -I'.-   IJi'liandling,  mente  hurte  rammen. 

\u\  hjidvjinligi-  Navn  „Sæ)Ni(ndar  Eildæ*  er  aldeles  viUafl 

li/'l   ft\\   liJir  ingMi    andi'ii   Hjemm<d    end    Biskop  Brynjulvs,   ii 

di-nni-   \}',ii\  en   nu   talit   Afskrift    af  <*odex    regia;$    havde    skrevfi 

iviijti    iS;i'ifiiindi     miiltiseii      (Nsemimd    Frodes  Edda).       Naral 

,J'!thhi**  flhdi's  ikk«'  brugt,  ftu'  i  Haandskrifter  fra  det  14de  As 

liijiidM'iJi',  o^'  da  hun  om  dr»n  yngre  Edda,    rimelig\'is    fordi  BB 

vildi;  hirii^Mii«    Ho;;,. I, s    Itidliold    som    en    Kost    fra  Oldtiden  - 

-  Jvld;i     IM-Iydir,  .som  Ix-kendt,   >()ldenioder'-.     At  Sæniund  F^e^ 

*\t'i  ;;ii   fifiJi    \{),ti\  og  dude  11.');^  som  Præst  og  Høvding  paa  (Mi 

p;iji    I  biijil.,  Siindi^rland,    liar    nogen   Del    i  Samlingen,     er\m 

.j«;ih'l -yiili^'f,  silv  i}\\\   Hiskoj)  Hrynjulvs  nys  anførte  Be'mærkvt 

«^kij|di-      fni.d'    si^r    p,j,i  on    lev(;nde    Tradition,    hvad    gærne  1p 

v;i-/«-  'riMirl.ji.t''';.       At  Ssrmund,    som    JVIange    tidligere    meahi 

'kiildi-  li;ivi-.  forfaUH  Diginnc,   er  umuligt,    da  der  hyppigt  irøM 

Minlydnin^'iT  til  dem   i  Skjaldekvad  fra' Hedenold.       Men  hdl« 

<)   kfin   lian   n-i   vi'l  ta^nkcs  *at  liave  5aW<>f  dem,  navnlig  ikke  codtf 

fr^iii'*  'ri.   V.  s.  donnr^s  Original).       Thi  for    det    Første    mælde 

diT  ikki-  i   nogen  Sagn  ell(»r  gammel  Annal   et  Ord  om,     at    dei 

iilbrM  for  sin    lijrrdom  navnkundige  Odde-Præst    havde    givet  sk 

af  ineij  nt  hHinl«.  Ojdkvad.       Og  dt^rnæst  er    det    afgjort,  at  For 

latfirren  af  do  Drjo  i  i\vn  yngre  Edda,  hvor  gamle  Kvad  citere« 

i\.u  \\   I  '*'VJ^''**  »''»»ftivi*  S.  LXIV.  aiiiViroH  on  mærkelig  egenhændiir  No. 
In  %  Arni.M;.j:n„HHo„     hvnrHti.r  hans  ældre  Samtidige  TLrmod  -forfa 

No^rt  af  Sji'muiMlM  Edda,  som  han  har  saj-t,    at    han    for  noffen  T^l    in 
for  l«,.„Kc  Hid.„  t.avd.  lænt  -  altsaa  tidligere  end  1643        ^         '^    ®"®' 


> 


—  145  — 

aldrig  liar  havt  den  Samling  i  em  Haand,  som  vi  kende  fra  codex 
regius.  Nu  er  det  imidlertid,  som  strax  skal  vises,  højst  rime- 
ligt, at  Snorre  Sturiessøn  har  væsentlig  Del  i  den  yngre  Edda 
og  netop  i  disse  Partier  deraf.  Men  Snorre  var  opdragen  paa 
Odde,  M  Sænmnds  Sønnesøn  og  maa  nødvendigvis  have  havt  Åd- 

-  gang  til  Sæmunds  Efterladenskaber.  Havde  der  da  blandt  disse 
været  en  saadan  Samling  Oldkvad,  vilde  han  upaatvivlelig  have 
beraabt  sig  paa  den  og  paa  Sæmunds  berømte  Navn;  men  dette 
sker  ingensteds  i  den  yngre  Edda*).  Samleren  af  den  cddre  Edda 
er  følgelig  fuldkommen  ubekendt.  Hvorfra  og  fra  hvad  Tid  selve  de 
herhen  hørende  Digte  stamme,  er  et  andet  Spørgsmaal,  som  maa 
afgøres  efter  indre  Grunde  og  for  de  enkelte  Digtes  Vedkom- 
mende —  for  saa  vidt  det  kan  afgøres;  med  det  maa  vi  følgelig 

•   vente,  til  vi  have  gennemgaaet  den  hele  Digtning**). 

De  omtalte  smaa  Prosastykker  i  codex  regius  maa  henføres 
til  Balderne  af  2den  Klasse,  nvorved  S.  Grundtvig  (a.Skr.  S.23) 
forstaar  »saadanne  prosaiske  Gengivelser  af  Kvad  —  med  eller 
uden  bevarede  Dele  af  disse  i  Verseform  — ,  som  kunne  skønnes 
at  have  holdt  sig  til  Kilden,  saa  godt  som  Hukommelsen  tillod 
og  Forstaaelsen  rakte,  hvor  altsaa  intet  Forsøg  er  gjort  paa  at 
bearbejde  Sagnet  og  hvor  som  Følge  heraf  den  givne  Fortælling 
maa  kunne  tænkes  tilbageført,  indesluttet  i  et  eller  flere  Oldkvad 
af  den  Art,  vi  kende«.  Ligeledes  hører  den  yngre  Edda  eller 
Snorres  Edda  væsentlig  til  Kilderne  af  anden  Klasse,  Bogen, 
af  hvilken  haves  fem  fuldstændige  Haandskrifter  paa  Pergament 
og  flere  Brudstykker,  bestaar  af  følgende  Stykker:  1)  Gylfagin- 
ning  (Gylfe-Blændværket  eller  »Gylfe-Gøglet«),  med  Fortale  og 
Eftertale,  hvori  der  under  Form  af  en  Samtale  mellem  den  my- 
tiske Konge  Gylfe  og  Aserne,  meddeles  en  kort  nordisk  Myto- 
logi ;  2)  Bragarædur  (Brage-Snak),  som  i  Form  af  Samtale  mellem 

'  Ægir  og  Brage  meddeler  nogle  flere  Gudes^n  og  følces  af  en 
Eftertale;  3)  Skåldskaparmål  (Skjaldskabs-Taler),  indeholdende 
Oplysning  om  de  mange  Billednavne  og  Omskrivninger,  som  Skjalde 
maatte  kende  for  at  bruge  dem  ret,  med  Tilføjelse  af  Exempler 
fra  Di^te,  hvori  de  ere  brugte,  og  kort  FremstuUng  af  Sagn,  som 
have  givet  Anledning  til  dem ;  4)  Håttatal  (Versemålsfort^nelse), 
et  af  Snorre  Sturlessøn  omtrent  1223  forfattet  Lovkvæde  om 
Hertug  Skule,  saaledes  digtet,  at  hver  Strofe  kan  tjene  til  Ex- 
empel  paa  sit  Versemaal  eller  Afskygning  af  Versemaal,  om  hvil- 
ket der  da  Strofe  for  Strofe  gives  Forklaringer.  Til  disse  fire 
Stykker,  den  egentlige  Edda,    er  føjet  fire    mindre  Afhandlinger 


*)  Jvfr.  N.  M.  Petersen:  „Bidrag  til  den  oldnordiske  Literaturs  Hi- 
storie" i  Ann.  f.  n.  Oldk.  1861,  S.  77—80.  R.  Keysers:  „Nordmændenes 
-Videnskabelighed  og  Literatur  i  Middelalderen«  (Chra.  1866)  S.  263  -  267. 
S.  Bugge  i  hans  Udgave  af  „Sæmundar  Edda"  S.  XXVni. 

*♦)  Blandt  de  mange  Oversættelser  i  Nordens  Nutids-Sprog  af  den  ældre 
Edda,  som  efterhaanden  ere  komne  frem,  maa  den  nyest«  svenske  af  P. 
Aug.  Gødecke  (Stockh.  1877)  ubetinget  anses  for  den  bedste  i  sin  Helhed. 

10 


—  146  — 

af  fframmatiskt  og  retoriskt  Indhold,  en  af  dem  (den  tredje) 
forfattet  af  Olaf  Thordssøn  Hvitaskåld,  som  en  Tidlan^  opholdt 
sig  hos  Danekongen  Valdemar  Sejr.  I  de  to  første  Afsnit  af 
Bogen  ere  Kvad  om  Gudeverdenen  gengivne  i  Prosa,  tildels 
støttede  ved  Citater  af  gamle  Kvad.  I  Skdldskaparmål  findes 
dels  nogle  flere  Gudesagn  (t.  Ex.  Thors  Færd  til  Geirrød),  dels 
en  Del  Heltesapi  fremstillede,  som  ligeledes  have  været  til  i 
gamle  Kvad,  af  hvilke  en  hel  Del  haves  endnu  (t.  Ex.  Sagnene 
om  Vølsungerne,  Hjadningerne,  Frode,  Rolv  Krake). 

Hele  Bogen  er  tidlig  bleven  tillagt  Snorre,  navnlig  i  Upsala- 
Haandskriftet  fra  det  14de  Aarhundreda.  At  Håttatal  er  af  ham, 
siges  udtrykkeligt  i  hans  Frænde,  Olav  Thordssøns  Afhandling. 
Men  Hdttatal  og  Skdldskaparmål  hænge  saaledes  sammen,  at  ae 
maa  have  en  og  samme  Forfatter.  Skåldskaparmål  forudsætter 
imidlertid  de  foregaaende  Stykker,  saa  at,  dersom  Gylfaginning, 
hvad  der  vel  er  tænkeligt,  er  en  meget  gammel,  maaske  fra  Heden- 
old stammende  Behandling  af  Myterne,  og  Bragaræåur  er  et 
senere  forfattet  Tillæg  dertil,  saa  tør  det  i  alt  Fald  antages,  at 
Snorre  selv  har  sat  disse  ældre  Frembringelser  i  Forbindelse  med 
sine  Anvisninger  til  Skjaldskabs-Udøvelse.  Da  det  er  vist,  at 
Navnet  »Edda«  først  er  brugt  om  denne  Bog,  bærer  den  altsaa 
sit  Navn  med  større  Ret  end  »Sæmunds  Edda«  *). 

Ved  Siden  af  den  yngre  Edda  staa  som  Kilder,  hørende  til 
2den  Klasse,  en  Del  Sagaer.  Ypperst  og  vigtigst  er  Volmcnga- 
Saga,  bevaret  i  en  eneste  Skindbog  fra  Slutningen  af  det  14de 
Aarhundrede,  som  imidlertid  er  en  Afskrift.  Denne  Saga  er 
næinlig,  paa  nogle  faa  Indskud  nær,  en,  tildels  med  Citater  støttet. 
Genfortælling  af  gamle  Kvad,  af  hvilke  mange  haves  i  den  ældre 
Edda,  saa  at  Sagaskriverens  Fremgangsmaade  kan  iagttages.  Hei*- 
hen  hører  endvidere  Sagaen  om  Halv  og  Halvskæmperne,  med 
mindre  man  vil  regne  den  til  1ste  Klasses  Kilder,  fordi  den  inde- 
holder langt  mere  paa  Vers  end  i  Prosa  og  snarest  synes  at 
maatte  betragtes  som  en  Slags  Redaktion  af  Levningerne  af  et 
eller  flere  Heltekvad.  Fremdeles  Hervørs  og  Hei^reks  Saga, 
Fridthjofs  Saga,  Rolf  Krakes  Saga,  Asmund  Kæmpehanes  Saga 
o.  fl.  Ved  mangen  Saga  kan  det  være  tvivlsomt,  om  den  skal 
henføres  til  2den  Klasse  af  Kilder,  eller  til  3dje  Klasse,  d.  e. 
saadanne,  »hvor  Æmnet  med  Flid  bringes  ind  i  ny  Form,  næm- 
lig  i  gennemført  Sagaform«  **).  Ogsaa  i  saadanne  kunne  næmlig 
enkelte  indstrøedé  Vers  endnu  være  Levninger  af  til  Grund  lig- 
gende Oldkvad  (t.  Ex.  vistnok  Starkad-Viseme  i  den  ellers  æven- 


*)  De  Tvivl  om  Snorres  Del  i  den  yngre  Edda.  som  N.  M.  Petersen 
gør  gældende  i  sine  „Bidrag  til  den  oldn.  L.t.'s  Hist.",  S.  90 — 98,  synes 
Ikke  at  kunne  fastholdes  lige  over  for  Key  ser 8  Fremstilling  („Nordmæn- 
denes Videnskabelighed",  S.  101 — 111),  hvori  det  nys  Anførte  udgør  Grund- 
tanken. Oversatte  ere  de  fortællende  Dele  af  Snorres  Edda,  bl.  A.  i  sin 
Tid  af  Nyerup, 

♦♦)    S.  Grundtmg  a.  Skr.  S.  25. 


-  147  — 

tyrlige  Oautreks-Sagsi,  ligeledes  maaske  en  Del  af  de  mange 
Vers  i  Orvar-Odds  Saga,,  et  Stykke  som  Busla-Bønnen  i  Her- 
rauds  og  Boses  Saga).  Men  væsentlig  er  doc  Fremstillingen  en 
selvstændig  Bearbejdelse  af  Æmnet,  og  kan  det  end  oftere  være 
uviet,  om  de  hyppig  forekommende  Vers  v'irkelig  ere  Levninger 
af  Oldkvad  eller  Digte  af  Sagaforfatteren  selv  i  rammel  Stil,  er 
det  ved  mange  Vers  klart  nok,  at  det  sidste  er  Tilfældet.  Men 
selv  da  kunne  Sagaerne  dog  give  Oplysning  i  det  Mindste  om 
Æmner,  som  utvivlsomt  engang  have  været  til  i  Oldkvad  — 
hvilket  t.  Ex.  gælder  om  Hjadninge-Sagnet  i  den  saakaldte  borla 
pdttr  (Portællingen  om  Serie),  Beretningen  om  Bråvold-Slaget  i 
det  saakaldte  „Saga-Brudstykke^^  maaske  ogsaa  Ragnar  Lodbroks 
Saga,  som  dog  vel  snarest  har  sin  Rod  i  Prosafortælliuger,  støttede 
af  Skjaldekvad. 

Endelig  er  der  Saaxs  ni  første  Bøger.  I  et  Hovedpunkt  er 
det  en  meget  plumret  eller  rettere  tilfrossen  Kildt,  hvor  man 
kun  halvvejs  stimter  de  levende  Strømmes  stride  Løb.  under  Isen, 
næmlig  for  saa  vidt  Forfatteren  har  brugt  et  fremmedt  Sprog  i 
Stedet  for  at  meddele  os,  hvad  der  var  overleveret  til  hans  Tid 
af  Sang  og  Sagn,  paa  Modersmaalet.  Skaden  er  saa  meget  større 
som  han  ikke  —  i  Lighed  med  saa  mangen  anden  Krønikeskriver 
fra  Middelalderen  —  har  nøjet  sig  med  i  slet  Latin  at  gengive 
Modersmaalet  saa  nær  som  muligt,  men,  betagen  af  Latinens 
Aand  (eller  Uaand)*)  og  udrustet  med  et  i  Middelalderen  maaske 
enestaaande  Sprogsnille,  netop  har  gjort  sig  yderlig  Umage  for 
at  iføre  Alt,  hvad  han  havde  at  mælde,  det  pynteligst  mulige 
latinske  Klædebon.  Hertil  kommer  en  vis  Snakkesalighed,  en 
Lyst  til  at  udtrykke  den  samme  Tanke  i  saa  mange  Vendinger 
som  muligt,  samt  Vanskeligheden  ved  at  finde  latinske  Udtryk 
for  hvert  enkelt  af  Modersmaalets  Ord,  især  hvor  det  gjaldt  at 
gengive  Vers  ved  Vers.  Det  Ene  med  det  Andet  har  medført 
en  Udtv^æren  —  Ordet  er, ikke  for  strængt  — ,  som  man  næppe 
vilde  tro  paa,  hvis  man  ikke  havde  Sjni  for  Sagn  paa  de  raa 
Steder,  hvor  vi  endnu  have  Saxe.s  Original  og  følgelig  kunne 
sammenstille  denne  med  den  latinske  Omskrivning  (t.  Ex.  Brud- 
stykkerne af  Bjarkemiial  i  Heimskringla  med  det  Tilsvarende  i 
Fortællingen  om  Rolv,  lib.  II). 

Alligevel  ere  Saxes  ni  første  Bøger  en  dyrebar  Kilde  til 
Kundskab  om  Hedenolds  Aandsliv  og  Aandsfrembrinffelser ;  og, 
saadan  som  Aandstilstanden  i  Danmark  var  i  Middelalderen,  vilde 
vi  sikkert  ikke  have  havt  det  Mindste  deraf,  hvis  han  ikke  havde 
skrevet  ned,  hvad  han  kunde  indsamle,  —  og  det  paa  Latin ;  thi 


*)  Betegnende  for  hans  Standpunkt  er  hans  Ytring  i  Fortalen  (P.  E. 
Miillers  Udgave,  P.  7)  om,  hvilke  „Historiæ"  man  kunde  have  ventet  af 
Oldtidens  Danske,  „hvis  de  havde  havt  Færdighed  i  Latin  til  Hjælp  for 
deres  Skrive-Tørst",  de.  som  endog  brujafte  Stene  i  Stedet  for  Bøger  — 
som  om  det  var  utænkeligt,  at  man  kunde  skrive  godt  i  noget  andet  Sprog 
end  Latin. 

10* 


—  148  — 

Beundringen  for  hans  smukke  latinske  Stil  har  frelst  Bogen  fra 
Undergang.  Det  heder  i  Fortalen  (P.  E.  Mullers  Udgave,  P. 
6 — 7):  »Det  maa  man  vide,  at  Oldtidens  Danske,  naar  de  havde 
øvet  mærkelige  Manddomsdedrifter,  da,  fyldte  af  Hæderlyst,  i 
Lighed  med  Komernes  Stil  (d.  v.  s.  Skik),  ej  alene  have  sammen- 
trængt Indbegrebet  af  deres  Stordaad  i  en  udsøgt,  ligesom  poetisk 
Fremstilling  (en  træffende  Skildring  af  Sagaformen),  men  ogsaa 
sørget  for  at  indriste  Forfædrenes  Idrætter,  som  vare  i  Folke- 
munde, i  Kvad  paa  Modersmaalet,  paa  Klipper  og  Stene  med 
deres  Tungemaals  Bogstaver.  Sporene  af  disse  Kvad  har  jeg 
eftersøgt,  som  vare  de  Oldtidsbøger,  og,  idet  jeg  har  gjort  mig 
Umage  for  at  følge  Indholdet  Skridt  for  Skridt  i  tro  Oversættele, 
har  Jeg  sørget  for  at  gen^ve  Vers  med  Vers;  støttet  herpaa  skal 
hvad  jeg  vil  skrive,  vise  sig  ikke  at  være  noget  Nyopfunaet,  men 
snarere  Noget,  der  stammer  fra  Fortiden,  saasom  dette  Værk  lover 
ikke  tom  Ordbram,  men  tro  Oplysning  om  gamle  Tider.«  Her 
er  klart  nok  peget  paa  to  Slags  mundtlig  overleverede  Kilder: 
Kvad  og  Forhminger,  Hvis  Saxe  havde  skrevet  paa  Moders- 
maalet, vilde  man  for  nogle  Partiers  Vedkommende  kunne  have 
henregnet  ham  til  Kilderne  af  Iste  Klasse,  for  saa  vidt  der  næm- 
lig  af  adskillige  Kvad  meddeles  saa  store  Stykker,  at  de  maatte 
have  fundet  sm  Plads  blandt  Eddakvadene  (t.  Ex.  Bjarkemaal 
om  Bolv  Krakes  sidste  Kamp,  Kvadene  om  Starkads  Optræden 
hos  Ingild  og  om  hans  Død  for  Haders  Haand).  De  fleste  ere 
imidlertid  saaledes  indflettede  i  Fortællingen,  at  de  tilligemed 
denne  maa  betragtes  som  Kilder  af  2den  Klasse,  t.  Ex.  Stykkerne 
om  Gram,  Hadding,  Frode  den  Istes  Dragekamp,  Regner  Hun- 
dingssøn  og  Svanhvita,  Fostbrødrene  Asmund  og  Asvia,  Fridlev 
Frodesøns  Kamp  med  Jætten  Hythin  i  Norge,  Haldansagnet, 
Sagnene  om  Ottar  og  Sigrid,  om  Hagbarth  og  Sygne,  om  Hil- 
diger og  Haldan,  tildels  om  Bråvoldslaget.  JMogle  Fortællinger 
ere  ikke  støttede  ved  Vers,  men  bære  dog  saa  tydelige  Spor  af 
Indklædning  i  Vers,  at  man  tør  sige,  Saxe  maa  have  navt  Kvad 
for  sig,  eller  dog  en  mundtlig  Fortælling,  som  nøje  har  fulgt 
saadanne.  Saaledes  lade  Navnerækkerne  i  Fortællingen  om  Arn- 
grimssønneme  og  i  Stykket  om  Bråvoldslaget  sig  opstille  i  For- 
nyråalag-Vers,  og  i  Fortællingen  om  Jarmerik  (Eddas  Jormunrekr) 
findes  et  Sted,  der  synes  orc&et  at  svare  til  et  Vers  i  Atlakvifta, 
som  ikke  hører  til  her,  men  vel  i  det  Jormunrek-Sagnet  ved- 
rørende Hamdismål*).  Endelig  maa  nogle  af  Saxes  udførligste 
Fortællinger  have  været  til  før  ham  i  fulastændig  Sagaform,  mer 
eller  mindre  afrundet  (t.  Ex.  Fortællingerne  om  Amled,  Uffe, 
Frode  og  Erik  Ordkræng,  Gorm  Lokedyrker  og  Thorkel  Adelfar, 
Regner  Lodbrog);  for  saa  vidt  maa  altsaa  hans  Værk  regnes  til 
Kilderne  af  3dje  Klasse,  hvor  den  utvivlsomt  oprindelige  Vers- 
form er  udvisket  i  Overleveringen. 


*)    Se  Bugges  Udgave  af  Sæm.  Edda,  S.  429—430. 


\ 


—  149  — 

Naar  vi  nu  skulle  gennemgaa  alle  disse  Leymuger  af  Old- 
poesi,  maa  vi  helst,  for  at  kunne  hitte  Rede  i  dem,  adskille  dem 
i  flere  Grupper  efter  de  vigtigste  Slags  Æmner.  Samleren  af 
den  ældre  Edda  har  selv  givet  Anvisning  hertil,  idet  han  har 
stillet  alle  Oudekwd  sammen  først  (Nr.  1 — 9  og  11,  som  aaben- 
bart  ved  en  Fejltagelse  er  kommet  bagefter  Nr.  10)  medens  Nr. 
10  og  alle  de  følgende  Digte  vedkomme  Hdtdivet.  Denne  i  sig 
selv  naturlige  Adskillelse  vil  jeg  da  holde  mig  til,  dog  med  den 
Ændring,  at  jeg  af  Gude-  og  Heltekvadene  udskiller  og  samler 
i  en  særlig  Gruppe  de  Kvad  (eller  Gengivelser  af  Kvad),  som 
væsentlig  gaa  ud  paa  at  meddele  Livsvisdom,  af  hvad  Slags  det 
nu  kan  være,  altsaa  Læredigtning. 


A.    Ciude-Digtning. 

1.    V51u8på  (Vølvespaadommen). 

>Hlj65s  bid  ek  allar  (Høre  mig  alle 

helgar  kindir,  hellige  Slægter, 

meiri  ok  minni,  smaa  og  store 

mOgu  Heimdallar.t  Sønner  af  Heimdal  1) 

Underlig  højtidsfuldt  lyde  disse  Ord  til  os  ved  Indtrædelsen 
i  den  nordiske  Aandsverdens  største  og  skønneste  Tempelhal. 
De  danne  Indgangen  til  Vølvens  navnkundige  Kvad  om  Verdens 
Ophav,  Undergang  og  Fornyelse,  d.  e.  til  den  ældste  Digtning 
paa  nordiskt  Maal ;  de  kunne  følgelig  betragtes  som  Indgangsord 
til  al  Hedenolds  Folkedigtning,  og  videre  til  al  den  Sang,  der 
har  lydt  i  Norden  fra  de  ældste  Tider  til  vore  Dage.  Lad  os  da 
følge  Opfordringen  og  høre  godt  efter.  Der  er  meget  at  iagttage 
ved  Voluspå,  enten  man  betragter  den  som  Udtryk  for  vore 
Fædres  Grundsyn  paa  VerdensKvet,  eller  som  en  Frembringelse 
af  nordisk  Digteraand  —  ej  alene  den  ældste,  men  ogsaa  den 
dybsindigste  og  højest  tonende.  For  i  enhver  Henseende  at  for- 
klare Kvadets  Betydning,  miEUt  vi  imidlertid  begynde  med  at  gøre 
Rede  for  Tankegangen  og  Indholdets  derved  betingede  Leddeling. 
Det  vil  ikke  kunne  undgaas,  at  herved  kendte  Ting  nævnes, 
eftersom  Voluspå  jo  er  bleven  uddragen  i  alle  nordiske  Myto- 
logier, fra  »Gylfegøglet«  til  vore  Dages;  men  vi  kunne  ikke  paa 
anden  Maade  gøre  anskueligt,   hvad    der    paa    det   ældste    Trin« 


—  150  — 

hvorfra  noget  Mindesmærke  haves,  var  vore  Forfædres  religiøse 
Tro,  med  andre  Ord,  hvad  der  da  var  Kærnen  i  Nordboernes 
Aandsliv.*) 


Kvadet  indledes  med  tre  Vers,  hvori  Situationen  fremstilles**). 
Odin,  Asernes  vise  Høvding,  aner  den  kommende  Undergang, 
men  kender  den  ej  tilfulde.  Han  søger  Oplysning  hos  en  Sand- 
sigerske af  Jætternes,  d.  e.  af  de  ældste  Væseners  Æt.  Som  det 
sker  i  al  ægte  Mytedigtning,  menneskeliggøres  Kvinden  i  Lig- 
hed med  saadanne  Vølver,  Spaakvinder,  som,  ifølge  mange  sikre 
Beretninger,  endnu  i  den  historiske  Tid  droge  omkring  og  spaaede 
for  Penge,  —  frygtede  for  deres  Ondskab,  men  højt  ansete  fol- 
deres underfulde  Viden,  altid  gridske  paa  Guld.  Odin  maa  tæn- 
kes optrædende  formummet,  som  han  plejer  ved  slige  Lejlig- 
heder; men  Vølven  kender  ham  strax  paa  det  ene  Øje  —  »alt 
véd  jeg,  Odin,  hvor  du  Øjet  fjæled«^  — ,  og  han  maa  købe  hende 
med  Guld  og  Smykker  til  at  aabenbare  sin  Visdom.  Da,  heder 
det,  »ser  hun  vidt  om  og  vidt  i  hver  en  Verden«  —  man  maa 
tænke  sig  fra  Sejdhjalet,  Spaadomssædet,  som  hun  har  besteget 
— ,  og  hun  begynder  sit  Kvad  med  de  nys  anførte  højtidelige 
Indgangsord,  hvori  hun  slaar  til  Lyd  for  alle  Verdens  Slægter. 
Hun  bliver  i  denne  Indgivelsens  Stund  en  Personifikation  af 
selve  Folkeaanden  paa  dens  mytiske  Udviklingstrin;  men  Odin 
modtager,  ligesom  pa4i  alle  Slægters  Vegne,  hendes  Aabenbariug. 
Situationen  er  saa  gribende  som  muligt  og  væsentlig  dramatisk, 
som  det  oftest  er  Tilfældet  baade  i  Gude-  og  Heltekvadene. 

Det  Skyspejl,  hvori  Vølven  skuer  Tilværelsen,  har,  som 
Hammerich  træffende  har  paavist,  en  dobbelt  Plade.  Den  forreste 
viser  Verden,  som  den  tils)meladende  er,  underkastet  Forgænge- 
ligheden;    men  bagved    skimter  Seersken  en  anden,    højere  Tin- 


*)  Det  er  især  S.  Bugges  og  S.  Grundtvigs  Fortjeneste,  at  Voluspå 
nu  foreligger  i  en  Ordning,  der  viser  den  oprindelige  Plan  og  Tanke- 
udvikling saa  godt,  som  det  kan  ske,  uagtet  der  aabenbart  er  flere  Huller 
i  Overleveringen.  Paa  Grundlag  af  de  to  nævnte  Mænds  Udgaver  af  „Sæ- 
mundar  Edda*'  har  Fr.  Hammerich  oversat  og  forklaret  Digtet  —  „Nor- 
dens ældste  Digt",  Kbhvn.  1876  —  til  hvilket  smukke  lille  Arbejde  Læ- 
seren særlig  henvises. 

**)    Disse  Vers  staa   i  Haandskrifteme  længere  inde  i  Digtet.    Det  er 
•Bugge,  som  først  har  fundet  deres  rette  Plads. 


—  161  - 

genes  Orden,  som  er  Tilværelsens  sande  Grund,  og  som  til* 
sidst  skal  gennemstraale  den  i  fuld  Klarhed.  Strax  i  Begyn- 
delsen (Vers  5)*)  siger^hun,  at  hun  mindes  »Ar ilds- Jætterne, 
dem  som  havde  opfødt  hende«  og  »ni  Verdener«  d.  v.  s.  Verdens- 
Grundæmner,  men  derpaa  nævner  hun  tillige  ^den  ophøjede  Skæbne 
skjult  i  Mulde«  (mjotud**)  mæran  fyr  mold  nedan),  d.  e.  den 
styrende  Magt,  som  er  Altings  lønlige  Ophav.  »Mjdtudr«,  hvori 
synes  at  ligge  Grundbegrehet  »Udmaaler«  eller  »Tilmaaler«,  er  et 
fælles-germansk  Ord,  som  hos  oldengelske  kristne  Skjalde  betyder 
Forsynet,  ja  ligefrem  Gud.  I  Vølvekvadet  synes  alt  her  Anel- 
sen om  en  personlig  Styrer  at  dæmre.  Tydeligere  bliver  den, 
naar  Nornerne  nævnes  (V.  23),  de  som,  udgaaede  fra  Urjættemes 
Verden,  komme  til  Aserne  og  der  faa  det  Hværv  at  »lægge  Lov<^ 
for  alle  Væsener,  ogsaa  for  Guderne  selv.  Hvorfra  have  de  næm- 
lig  deres-  Myndighed,  om  ej  fra  et  Guderne  overordnet  Væsen? 
Endnu  klarere  peges  tilbage  til  dette  Væsen  i  Skildringen  af 
Verdens-Fornyelsen,  hvor  det  heder,  at  Aserne,  da  de,  genfødte, 
mødes  paa  Idesletten,  »mindes  Magtens  Domme  og  Storgudens 
(Fimhuliys)  gamle  Runer«  (V.  6&)\  thi  »Magtens  Domme«  maa 
være  de  Skæbner,  der  ere  overgaaede  dem  i  det  tidligere  Liv; 
disse  ere  altsaa  en  Mægtigeres  Værk;  og  »Storgudens  gamle  Ru- 
ner« ere  aabenbart  den  Oplysning  om  Tilværelsens  Gaade,  som 
den  øverste  Gud  engang  havde  meddelt  Aserne,  men  som  de  havde 
glemt  i  Ufuldkommenhedstilstanden.  Og  endelig,  da  den  nye 
Fuldkommenhedstilstand  er  tegnet  i  sine  Hovedtræk,    da,    heder 

det  (V.  71) 

»Da  kommer  den  mægtige 

til  Kongedommen, 

alstærk,  ovenfra, 

som  for  alt  raader«  — 

det  løndomsfulde  Grundvæsen  aabenbarer  sig  som  den  personlige 

eneste  Gud,  ham  hvem  en  anden  Seerske    af  Jætteæt  peger  paa 

i  Hyndluljéd: 

:»Da  kommer  en  Anden,  faa  kun  se  nu 

end  mægtigere,  fremad  længer, 

ham  jeg  dog  ej  end  til  naar  Odin 

djærves  at  nævne;  og  Ulven  mødes.« 


*)    Versenes  Numer  er  det  af   S.  Grundtvig    valgte,   i   hans    Haand- 
udgave  af  Sæmundar  Edda. 

**)    Efter  S.  Grundtvigs  Gisning  i  Stedet   for  Haandskriftemes  ufor- 
staaelige  „mjotvid^. 


—  152  — 

Det  er  „Alfader^,  som  i  Gylfegøglet  og  ellers  oftere  sammen- 
blandes med  Odin;  thi  selvfølgelig  var  Forestillingen  altfor  op- 
højet til  at  fattes  af  Flere  end  »Faa«,-'  og  i  Tidens  Løb  maatte 
den  fordunkles.  Men,  hvor  faa  og  dunkle  end  Vølvens  Hentyd- 
ninger er^,  de  ere  dog  tydelige  nok  til  at  vise,  at  Alfader-Tanken 
laa  paa  Bunden  af  det  nordiske  Hedenskab;  ja  manmaa  vel  sige, 
at  uden  denne  Grundtanke  bliver  Forestillingen  om  et  skyld- 
smittet,  til  Undergang  viet  Gudeliv  meningsløs.  Mange  have 
ment,  at  den  er  kommen  ind  i  det  germanske  Hedenskab  ved 
kristelig  Paavirkning;  men  naar  og  hvor  denne  skulde  have  fundet 
Sted,  skal  man  have  ondt  ved  at  paavise.  Hvorfor  da  ikke  an- 
tage, hvad  der  er  langt  naturligere:  at  her  dæmrer  en  Levning 
af  den  Mennesket  oprindelig  givne  Aabenbaring,  hvoraf  noget 
findes  i  alle  Hedninge-Religioner  —  i  ingen  visselig  stærkere  end 
i  den  germanske  Folkeæts? 

Over  den  her  antydede  Baggrund  drage  nu  for  Vølvens 
Syn  de  skiftende  Billeder  af  Verdenslivets  Udvikling.  Det  er 
kun  dennes  dllervcesentligste  Trin,  som  Vølven  peger  paa,  i  Ud- 
tryk saa  korte,  at  man  ikke  vilde  forstaa  dem,  hvis  man  ikke 
i  andre  Kvad  og  i  Snorres  Edda  havde  Forklaringen;  men  det 
Væsentlige  er  der,  saa  at  Sammenhængen  træder  anskuelig  frem 
for  den,  der  véd,  hveui  der  paa  ethvert  Sted  sigtes  til. 

Tidens  Begyndelse  var  Ymer,  Urjætten,  da  der  »ej  var  Sand 
eller  Sø  eller  svale  Bølger,  Jord  fandtes  ej  eller  Ophimmel,  men 
et  gabende  Svælg  og  Græs  ingensteds«  —  altsaa  det  formløse 
Verdensæmne,  Hellenernes  Chaos  (V  6).  Saa  skabe  »Burs  Søn- 
ner«, Guderne,  Orden  af  Uordenen.  Hvorfra  stamme  de?  Det 
siges  ikke.  De  maa  vel  være  oprundne  af  samme  Grundæmne 
som  Jætterne;  men  der  er  den  Modsætning,  at  Jætterne  ere  saa 
at  sige  selve  Stoffet  personificeret,  medens  Guderne  raade  over 
Stoffet  og  danne  en  Verden  deraf:  Kloderne  »løftede  de  op  og 
dannede  den  herlige  Midgaard«,  hvor  da  Solen  klæder  de  golde 
Klipper  med  Grønt;  de  gave  Sol  og  Maane  deres  visse  Baner  og 
de  fastsatte  Tidens  Skifter.  De  ere  altsaa  Aandsmagter;  men 
der  er  ikke  Tale  om  Strid  mellem  dem  og  Jætterne.  Aserne 
leve  i  frydefuld  Virksomhed  og  Leg  paa  Idesletten,  »indtil  tre 
Thursemøer  komme,  meget  masgtige,  fra  Jøtunheim«.  Da  hørte 
altsaa  den  gode  Tid  op.  Hvorfor?  De  tre  Thursemøer  maa  være 
Nornerne;  det  er  ogsaa  i  sin  Orden,  at  det  frie  Uskyldsliv  op- 
hører, naor  den  strænge  Skæbneudvikling  begynder.  Men  hvad 
er  her  Aarsag  og  hvad  Virkning?      Hammerich  mener,    at   Gu- 


—  153  - 

deme  have  eyndet,  og  finder  en  Antydning  af  Syndens  Art  i 
Vølvens  Ord,  at  de  paa  Idesletten  havde  bygget  »hørg  ok  hof« 
(Helligdomshegn  og  Hov),  som  om  det  var  Meningen,  at  her  skulde 
de  selv  tilbedes  i  Stedet  for  den  sande  Gud,  hvis  Ære  de  saa- 
ledes  havde  villet  tilegne  sig.  Her  er  dog  vist  lagt  vel  meget  i 
et  Udtryk,  som,  der  hvor  det  staar,  ikke  synes  at  skulle  betegne 
noget  Urigtigt*).  Men  hvor  kunde  da  Nornerne  komme  ind  blandt 
Aserne?  Hvad  har  aabnet  dem  Adgang  til  disses  Kreds?  Ligger 
ikke  snarest  følgende  Tanke  paa  Bunden  :  »Burs  Sønner«,  Aands- 
magteme,  maa,  netop  naar  de  skulle  herske  over  de  raa  Natur- 
magter, holde  sig  hævede  over  dem,  skilte  fra  dem.  Men,  paa 
Grund  af  det  oprindelige  Slægtskab  med  dem,  kunne  de  fristes 
til  at  blande  sig  med  dem.  At  Thursemøeme,  skønt  de  komme 
fra  Jøtunheim,  modtages  blandt  Aserne  —  og  Andet  siger  Vøl- 
ven jo  ikke  —  er  nok  til  at  spilde  det  »trøstige«  Glædesliv. 
Det  er  Begyndelsen  til  de  mange  Overenskomster  mellem  Aser 
og  Jætter,  hvorved  hine  baade  røbe  sin  Vanmagt  og  øge  den. 
Guderne  ere  nu  komne  ind  under  Skæbnens  Herredømme;  og 
det  er  kun  billigt,  at  netop  Thursemøer  blive  Redskaber  for  dens 
Domme. 

I  alt  Fald,  Thursemøernes  Komme  betegner  tydelig  nok  et 
Brud  i  Tilværelsens  Harmoni.  Hvad  der  følger  efter,  maa  Alt- 
sammen bære  Smittens,  Ufuldkommenhedens  Mærke.  Det  er 
Tilfældet  med  Dværgenes  Skabdse  af  dræbte  Jætters  Blod  og 
Ben  (V.  12—19).  Det  er  ogsaa  Tilfeldet  med  Menneskets  Ska- 
belse, som  følger  senere  (V.  20 — 21):  de  tre  Aser  Odin,  Høner 
og  Loder  finde  det  første  Par:  Ask  og  Embla,  vanmægtige  og 
skæbneløse,  ved  Aamundingen  og  give  dem  Aande,  Ævner,  Livs- 
blod og  Lød.  Hvis  Loder,  som  Mange  antage  og  vistnok  med 
Grund**),  er  Loke,  saa  er  her  et  nyt  Vidnesbyrd  om  Frafaldet; 

*)    Hele  Stedet  (V.  10—11)  skildrer  kun  Travlbed  og  Gammen: 
nAser  mødtes  tavled  i  Tan, 

paa  Ideslette,  trøste  (teitir)  vare  de, 

de  som  Hegn  og  Hov  godt  med  Gald  der  var, 

høj-tømrede.  Gnid  til  Alting, 

Id  øved  de.  indtil  de  trende 

Alt  prøved  de,  a  Thursemøer 

lagde  Smedjer,  ▼  fra  Jøtunheim,  meget 

Malm  smeded,  magtstærke  komme.^ 

gjorde  Tænger 
og  godt  Værktøj; 
•*)    I  andre  Gude-  og  Heltesagn  færdes  jævnlig  Odin,  Høner  og  Loke 


—  154  — 

Odin  har  da  nu    taget   i  Pagt    med    sig    den  gøglende,    urolige 
Kløgt,  som  i  Aandsverdenen  svarer  til  Luen  i   Naturverdenen. 

Med  Menneskets  Tilblivelse  er  den  sidste  Traad  i  Verdens- 
udviklingens store  Væv  knyttet.  Derfor  tegnes  her  næstefter 
(V.  22)  det  altomfattende  ophøjede  frodigtsvulmende  Billede  paa 
Livets  organiske  Sammenhæng  og  evig  friske  Fomyelseskraft : 
TgydrasiU,  »det  høje  Træ,  overøst  med  hviden  Vaede.  Deden 
kommer  Dugg,  som  i  Dale  falder ;  altid  staar  den  grøn  over  Urds 
Brønd;«  samt  i  Forbindelse  dermed  (V.  23)  Nornerne,  der  gaa 
ud  »fra  den  Sal,  som  staar  under  Stammen«,  Urd,  Veråandi*) 
og  Skuld, 

»De  Lov  lagde  for  Mulde ts  Børn, 

de  Liv  kaared  Menneske-Skæbner**).« 

Verdenslivet  er  i  Gang;  men  det  kan  nu  kun  opretholdes 
ved  Opofrelse  fra  Gudernes  Side.  Derfor  omtales  nu  (V.  24 — 25) 
„Vedfaders  Pant^\  hans  Øje,  som  ligger  fjælet  i  Mimers  Brønd, 
og  hvoraf  Mimer  hver  Morgen  drikker  Mjød,  Heimdals  *Hom, 
hvoraf  Fossen  vælder  —  en  Forestilling,  hvis  Dunkelhed  Vøl- 
ven selv  føler;  thi  her  udtaler  hun  første  Gang  det  siden  oftere 
forekommende:  »Vide  I  end  mer  eller  hvad?« 

Freden maa  svinde  af  Verden;  Livet  maa  blive  et  KampLiVy 
da  engang  Harmonien  er  brudt.  Det  er  det  første  »Folke-Drab«, 
Vølven  mindes  i  Verden,  »da  de  kastede  OvMveig  paa  Spydsodder 
og  brændte  hende  i  Højs  Hal,  tre  Gange,  ofte,  usjælden,  og 
dog  hun  end  lever«  (V.  26).  Guldveig,  ordret  oversat:  »Guld- 
væde«,  »Guldflod«,  synes  at  maatte  være  ligesom  selve  Guldets 
Væsen  og  her  nærmest  Billede  paa  Asernes  Rigdom  paa  Guld. 
At  hun  er  dræbt,  vil  altsaa  sige,  at  denne  Guldalder  er  tilintet- 
gjort.    Hvem  har  gjort  det?      Ikke  Aserne  selv;     i  næste  Vers 


sammen;  mærkelig  er  her  ogsaa  Hentydningen  i  Lokasenna  til  Odins  og 
Lokes  Fostbroderskab  „i  aarle  Tider"  (V.  9),  og  især  Friggs  Advarsel  (V. 
26)  til  Odin,  at  han  ej  maa  røbe,  „hvad  I  To  i  aarle  Tider  virkede 
sammen". 

*)  Ikke  „Varandi";  alle  derpaa  byggede  Udlægninger,  som  om  „va- 
randi"  skulde  være  den  hindrende  og  betegne  den  hæmmende  Kraft  i  en- 
hver Livsudvikling,  maa  betragrtes  som  fejlagtige;  „verdandi"  er  „vordende" 
og  intet  Andet;  alle  tre  Navne  have  Hensyn  til  det  Fremadskridende  i  Ti- 
dens Løb. 

**)  „ Alda  bømum,  orlog  seggja",  egtl.  „for  Tidsaldemes  Børn,  Mænds 
Skæbner".  Hammerich  følger  i  sin  Oversættelse  Læsemaaden:  n^rlog 
segja". 


V 


—  165  — 

(V.  27)  raadslaa  de,  om  de  skulle  finde  sig  i  Skaden  eller  tage 
mod  Bøder.  Gnldveig  har  altsaa  hørt  Aserne  til  og  er  dræht  af 
Nogen,  som  har  været  Aserne  Qendsk,  hvem  da?  I  Vers  28 
fortælles,  hvordan  Odin  »skød  sit  Spyd  ud  blandt  Folk ;  det  var 
den  første  Folkekrig  i  Verden;  da  var  Asernes  Bulværk  brudt, 
vildt  kunde  Vaner  trampe  Kamp-Ridts-Sletten«.  Odin  gør  altsaa 
Ende  paa  Asernes  Raadslagning  ved  at  give  Tegn  til  Strid,  og 
Asernes  Fjender  ere  her  Vanerne'^).  Saa  maa  det  vel  være  dem, 
som  have  dræbt  Guldveig  —  man 'tør  forudsætte,  fordi  de  have 
misundt  Aserne  deres  Rigdoms-Herlighed.  Saaledes  er  den  første 
Ufred  i  Verden  opstaaet  i  selve  de  guddommelige  Væseners  Kreds 

—  en  imderlig  dyb  Anelse  om  den  Sandhed,  at  alle  Skævheder 
i  Samfundenes  Udvikling  komme  ovenfra,  fades  i  de  øverste  Lag 
og  derfra  brede  sig  nedefter. 

Nogle  Vers  synes  paa  dette  Sted  at  være  tabte.  Af  Gylfe- 
gøglet  vide  vi,  at  Aser  og  Vaner  forligtes,  samt  at  Njørd  og  hans 
to  Børn,  Frey  og  Freya  optoges  blandt  Aserne.  Dette  maa  være 
omtalt  af  Vølven;  thi  i  det  næste  Vers  nævnes  »Ods  Mø«  d.  e. 
Freya  som  hørende  til  Asakredsen.  Endvidere  maa  der  være  for- 
talt noget  om  Overenskomsten  mellem  Aserne  og  Bygmesteren, 
der  skulde  opføre  Asaborgen,  mod  at  faa  Sol  og  Maane  og  Freya ; 
thi  Vers  29  begynder  med  de  Ord:  »Da  ginge  Magter  alle  til 
Domstole« ,  næmlig  for  at  raadslaa  om,  »hvem  der  havde  blandet 
al  Luften  med  ^dder,  eller  givet  Ods  Mø  til  Jætters  Æt«, 
uden  at  der  forinden  er  talt  noget  om  Anledningen  til  denne 
Raadslagning.  Kendte  man  ikke  Bygmester-Sagnet  fra  Gylfe- 
gøglet,  vilde  man  selvfølgelig  slet  ikke  forstaa  denne  Hentydning; 
men  paa  den  anden  Side  er  dets  Betydning  i  Verdens-Udviklingen 
slet  ikke  fattet  i  Gylfegøglet,  hvor  det  kun  heder:  »Tidlig,  i  Be- 
gyndelsen af  Gude-Livet  (bygd  goåanna),  da  Guderne  havde  sat  Mid- 
gaard  og  gjort  Valhal«.  AfVoluspå  skønnes  Anledningen :  Asa- 
borgen er  brudt  i  Vane-Kampen  og  skal  atter  opføres.  Da  ty 
Guderne  —  atter  et  Frafald,  en  Bortgivelse  af  deres  Værdighed 

—  til  Jættens  Hjælp  og  love  ham  den  højeste  Pris,  uden  selv 
ret  at  vide,  hvad  de  gøre.  Da  de  ikke  med  det  Gode  kunne 
slippe  fra  at  opfylde  Overenskomsten,  bryder  Thor  Raadslagnin- 
gen  og  »vog«  —  næmlig  Jætten  —  »svulmende  af  Harme; 
sjælden  sidder  han,  naar  Sligt    han  spørger«;     men    herved    ere 


*)    Denne  Tolkning  hviler  paa  Bugges  Tydning  af  de  tre  paagældende 
Vers;  se  hans  Edda-Udgave  S.  38. 


_  166  — 

»omstødte  alle  Eder,  Ord  og  Løfter  og  alle  stærke  Aftaler,  som 
vare  dem  imellem«  (V.  30).  Fra  nu  af  er  der  et  uslukkeligt 
Fjendskab  meUem  Aser  og  Jastter^  og  Fredsbruddet  er  lier  —  dette 
er  tydelig  nok  Vølvens  Mening  —  forbundet  med  Uret  fra  Aser- 
nes Side,  da  de  ikke  paa  anden  Maade  kunne  rede  sig  ud 
af  den  Snare,  hvori  Jætte-Kløgten  har  hildet  dem.  Om  alle 
de  senere  mangfoldige  Sammenstød  mellem  Aser  og  Jætter  taler 
Vølven  ikke;  hun  har  kun  med  Begyndelsen  og  Enden  at  gøre. 

Ogsaa  til  Mennesheverdefien  maa  Kamptilstanden  strække  sig, 
siden  der  er  Strid  mellem  de  usynlige  Magter.  Derfor  nævnes 
nu  (V.  31)  de  Væsener,  som  knytte  Kampen  i  IMenneskeverdenen 
til  Kampen  i  Gudeverdenen,  næmlig  Valkyrjerne,  »Hun  saa«, 
heder  det,  »Valkyrjer,  vidt  fra  komne,  rede  til  at  ride  til  Got- 
Folket«;  fem  nævnes,  og  derpaa  slutter  Verset:  »nu  ere  talte 
Herjans  Møer,  rede  til  at  ride  over  Jord:  Valkyrjer«.  Hermed 
er  der  peget  paa  den  Tilstand,  fuld  af  Uro,  Elskov,  Drab  og 
Hæder,  som  udfolder  sig  i  al  sin  Fylde  i  Heltekvadene  og  hvori 
netop  Valkyrje-Forestillingen  er  den  højeste  Grundtanke.  Men 
Vølven  nævner  ikke  en  eneste  Tildragelse.  Hun  vil  kun  tegne 
Grundtrækkene  i  det  store  Verdensbillede,  og  nu,  da  hun  har 
nævnt  Alt,  hvad  der  udgør  Ophavet  til  den  nuværende  Verdens- 
tilstand, saa  at  sige  fæstet  alle  Skæbnetraade  for  Menneskeslægten, 
nu  vender  hun  Blikket  mod  den  Undergang,  der  er  bleven  uund- 
gaaelig  fra  det  Øjeblik  af,  da  Uskyldstiden  hørte  op  og  J'reden  i 
Verden  brødes. 

Noget  er  alt  foregaaet  i  Asaverdenen,  som  tydelig  nok  røber 
Gudernes  Vanmagt  og  saaledes  varsler,  hvad  der  tilsidst  skal 
komme:  BaMer  er  fældet:  »Hun  saa*^  heder  det;  ikke,  som  naar 
hun  taler  om  Fremtiden:  »Hun  ser«.  Af  de  korte  Hentydnin- 
ger (V.  32 — 36)  kan  man  skønne,  at  Vølven  kender  hele  Mythén, 
som  den  er  fortalt  i  Gylfegøglet.  »Mistelten«  nævnes,  som  »stod 
højt  voxen  over  Vold,  myg  og  meget  fager;  af  det  »Træ«,  »som 
tyndt  (vegt)  syntes«,  blev  »hadskest  Harmspyd«,  Høder  ^næm- 
mede  at  skyde  det«  —  altsaa  forudsættes  alle  Tings  Edfæstelse 
med  Forglemmelse  af  Misteltenen,  dens  Forvandling  til  Spyd  og 
Gudelegen,  hvor  Høder  fælder  Balder.  Endvidere  mældes,  at 
Balders  Broder,  »født  strax  efter«,  natgammel  vog  »Balders  Mod- 
stander«. Ordene:  »Men  Frigg  græd  i  Fen-Salen  over  Valhals 
Vaade«  peger  paa  den  almene,  men  frugtesløse  Graad  for  Balder. 
Endelig  er  det  klart,  at  Vølven  har  kendt  Lokes  Medvirkning 
ved  alt  dette  ;  thi  hun  minder  om  de  »haarde  Dødsbaand«,  som 


—  157  — 

snoedes  af  hans  Søn  Vales  Tarme,  og  hun  har  set  Loke  ligge 
lænket  under  Hedvældslund  (»Hveralundrc,  peger  hen  paa  Natur- 
siden af  Loke-Porestillingen:  den  vulkanske  Ild),  og  hun  har  set 
Sigyn  sidde  »uglad«  ved  Mandens  Side.  Som  saedvanlig  nøjes 
Vølven  med  at  omtale  dette  Hovedtræk  af  Lokes  Virksomhed 
som  Ulykkesstifter ;  [han  kommer  først  frem  igen  i  Bagnarøks- 
Kampen. 

Afsnittet  om  Balder  sluttes  med  følgende  Vers  (V.  37): 
»Garm  gøer  højt  længer  frem  ser  jeg, 

ved  Gnipahule,  sige  kan  jeg  meget 

løs  slides  LaBnken,  om  Ragnarøks  Tid, 

løber  da  Ulven;  tung  for  Sejrsguder.« 

Garm  og  Ulven  ere  den  Samme,  selvfølgelig  Fenrer;  altsaa  kender 
Vølven  Mjrten  om  hans  Fængsling.  Da  Døden  er  trængt  ind  i 
Valhal,  er  Undergangen  vis.  Ulvens  Glam  varsler  om  den  Stund, 
da  den  vil  slide  sig  løs;  men  Vølven  ser  endnu  længer  frem  i 
Tiden  —  altsaa  gælder  hendes  følgende  Syner  det  Kommende, 
hvorom  Balders  Fald  var  det  farste  store  Varsel.  Men  atter  og 
atter  vender  i  det  Følgende  dette  Vers  tilbage  som  et  Omkvæde, 
afsluttende  hver  Gang  en  Række  sammenhørende  Syner,  der  herved 
alle  stilles  ved  Siden  af  Balders-Synet  som  Varsler  om  eller  Led 
i  Opløsningen. 

Først  komme  dens  Spor  i  Dødsriget,    Her  vælter  sig  fra  Øst 

-  -  alt  Ondts  Ophav  —  Ædderaaen,  Slid,  fuld  af  Sværd  og  Sak- 
ser, et  Billede  paa  det  ufredelige  og  derved  lidelsesfulde  Menne 
skeliv.     Her  have  Ildvætteme,  Sindres  Æt  og  Brimer,  deres  Sale 

—  dette  Sted  er  aldeles  misforstaaet  i  Gylfegøglet,  som  om  Talen 
gjaldt  Tilstanden  efter  Ragnarøk.  Her  er  Orme-Salen  paa  Naa- 
stranden  (Lig-Stranden),  hvor  Forbryderne  vade  i  tunge  Ædder- 
strømme,  hvor  Nidhøg  suger  Hedenfames  Lig  og  Vargen  slider 
Mænd.  Som  fordømte  til  denne  Kval  nævnes  »mensvome  Mænd 
og  Mordulve  og  den,  som  lokker  en  Andens  Hustru«  (»ejrranina«, 
egtl.  »Ørehviskerske«,  et  mærkeligt  fint  Udtryk  for  det  inderligste 
og  fortroligste  Menneskeforhold).  Hammerich  mener,  at  den 
Dom,  som  herved  fældes  over  menneskelig  Synd,  indeholder  et 
Brud  paa  Valhals-Tanken  og  peger  paa  Gimle-Tanken;  paa  en 
>ny  Sæde-Lov«,  højere  end  den,  hvorefter  Heltedøden,  uden  anden 
Adkomst,  gav  Adgang  til  Valhals-Glæden.  Dette  er  næppe  al- 
deles rigtigt.  Det  er  et  Særkende  for  vore  Forfædres  Opfet- 
telse  af  Ondt  og  Godt,  at  Svig  var  dem  vederstyggelig,  fordi  den 
er  i  Slægt  med  Fejghed.    Dette    var  Kærnen   i    deres    sædelige 


—  158  — 

Bevidsthed,  ogsaa  for  saa  vidt  denne  udtrykker  sig  i  Valhals- 
Tanken.  Nu  vil  man  imidlertid  have  lagt  Mærke  til,  at  Kærnen 
i  de  tre  af  Vølven  nævnte  Forbrydelser  netop  ef  Svig;  særlig 
maa  det  mærkes,  at  der  staar  »Jford-Ulve«,  ikke  »Drabsmænd«: 
Drab  var  ikke  ondt,  men  vel  Mord,  d.  e.  det  fejge,  lumske  Drab 
(hvorfor  ogsaa  ethvert  Drab  blev  til  Mord,  der  efter  Lovene 
straffedes  strængere,  saasnart  man  undlod  at  »lyse  sig  det  paa 
Haand«,  d.  v.  s.  søgte  at  luske  sig  fra  Faren  ved  Eftermaalet 
eller  Hævnen).  At  Mened,  Mord  og  Forførelse  stemples  som 
særlige  Udgæminger,  er  ikke  Udtryk  for  en  anden  Sæde-Lov 
end  Valhals-Loven,  Kæmpelivs-Loven.  Men  vel  er  det,  at  Ver- 
den er  bleven  fuld  af  slige  Udgæminger,  et  Vidnesbyrd  om,  at 
Kæmpelivet  er  kommet  i  aabenhar  Modsigelse  med  sig  selv,  og  for 
saa  vidt  varsler  det  om  Undergangen.  Derfor  lyder  her  anden 
Gang  Omkvædet:  »Gøer  nu  Gtirm  højt  ved  Gnipahule«  o.  s.  v. 
(V.  38—42). 

Imidlertid  forberedes  Kampen  i  Jætteverdenen.  Her  sidder 
»den  gamle  Kvinde«,  næmlig  Angerbode,  og  fostrer  »Fenris- 
kuldet«;  Myten  om  Loke  og  Angerbode  og  deres  rædselsfulde 
Afkom  har  Vølven  da  sikkert  kendt;  ogsaa  kaldes  Midgaards- 
ormen,  i  Skildringen  af  Ragnarøks-Kampen,  for  »Ulvens  Æt- 
frænde«  (vargs  åttungi).  Blandt  Fenriskuldet  nævnes  »Maane- 
tyven  i  Troldeham«,  som  skal  sluge  Himmellysene:  »sort  vorder 
Solskin  i  Somre  efter.  Vejr  alt  voldsomt«  — Forstyrrelsen  i  Ele- 
menterne yarsler  Allivets  Opløsning.  Imens  sidder  »den  glade 
Egder,  Gygjens  Vogter«  *  (næml.  Angerbodes)  og  slaar  Harpen  — 
et  træffende  Billede  paa  den  tankeløse,  kvædende  Letsindighed, 
der  altid  tror,  der  er  Fred  og  ingen  Fare,  og  aldrig  skønner 
Tidens  Tegn.  De  ere  her  ellers  tydelige  nok;  ved  hans  Side 
galer  den  højrøde  Hane,  som  Fjalar  heder,  men  Guldkam  hos 
Aserne  —  »han  vækker  Mandskabet  hos  Hærfader«  —  og  en* 
»sodrød  Hane  i  Hels  Sale«.  Men  »Qtirm  gøer  højt  ved  Gnipa- 
hule« o.  8.  V.  (V.  43 — 47). 

Rædsomt  øges  Forstyrrelsen  i  Verden.  Menneskelivet  op- 
løser sig  i  vild  Splid:  »Brødre  slaa  Brødre  og  til  Bane  mødes, 
Blodsbaand  bryde  Børn  af  Sødskende,  haardt  er  det  i  Verden, 
Hor  er  mægtig,  Skægold,  Sværdold,  Skjolde  kløves  —  Vindold, 
Vargold,  før  Verden  styrter.  Gjald  fra  Grunden,  Gygjer  flyve, 
ingen  Mand  vil  den  anden  skaane«.  I  VcUhcU  reder  man  sig  til 
Striden.  Højt  blæser  Heimdal  i  Gjallerhornet,  »Hornet  staar  i 
Luften«,  Odin  mæler  med  Mims  Hoved.     YggdrasiU  brager,  saa 


\ 


—  i5e  — 

at  »Jætten«,  næmlig  Loke,  slipper  løs;  Asken  skælver  standende 
(hvilket  vistnok  snarest  maa  betyde  fra  øverst  til  nederst);  Hd- 
bærne  ræddes  paa  Helveje,  indtil  Surts  Slægt  d.  e.  Ilden  sluger 
>den«  —  enten  Træet  eller  Jætten  (her  ere  Læsemaademe  uens). 
Hele  Jætteverdenen  gnyr,  og  Guderne  samles  raadvilde  paa  Thinge ; 
men  Dværge  stønne  udenfor  deres  Stendøre:  de  mærke,  at  deres 
gamle  Fjældbolig  raver.  Fjerde  Qting  lyder  Varslet:  >Gøer  nu 
G^rm  højt«  o.  8.  V.  (V.  48 — 53). 

Fra  alle  Sider  stævne  Magterne  til  den  sidste  Dyst.  Østfra 
ager  Hrym  —  Fællesnavn  for  Rimthurseme  —  med  løftet  Skjold. 
Jormungand  d.  e.  Midgaardsormen  vælter  sig  i  Jætteharme,  knu- 
gende Bølgen,  Ørnen  d.  e.  Nidhøgg,  slider  Lig,  og  Naglfar,  Død- 
ningeskibet, bliver  flot.  »Muspels  Lensmænd«  o:  Ildvætter,  fare 
paa  Skibet,  »men  Loke  styrer«,  paa  Ulve  rider  Uvætteynglen. 
Søndenfra  farer  Surt  »med  Svæv  af  Luer«,  Sværdet  skinner  som 
Solen;  »Graabjerg  rumler,  .Gygje  tumler.  Helboer  træde  Hel  vej, 
men  Himlen  kløves«.  Ogsaa  Valhalsfolket  maa  forudsættes  at 
være  kommet  til  Mødet  —  det  siges  ikke  udtrykkelig,  men  nu, 
heder  det,  kommer  Hlins  o :  Friggs  anden  Hjærtesorg  (den  første 
var  Balders  Fald),  da  Odin  farer  til  Strid  med  Ulven  og  Beles 
Bane  o:  Frey,  mod  Surt;  flux  falder  »Friggs  Livslyst«  o:  Odin, 
—  selvfølgelig  da  ogsaa  Frey,  skønt  det  ikke   siges  (V.  54 — 57). 

Naar  her  (V.  58)  samt  endnu  en  Gang  ved  Slutningen  af 
Undergangsskildringen  (V.  63  hos  Gr.,  64  hos  Hamm.)  Haand- 
skrifterne  have  Halvverset 

»Gøer  nu  Garm  højt  Lænken  vil  slides, 

ved  Gnipahnle,  løber  da  Ulven,« 

saa  synes  dette  at  maatte  være  en  Misforstaaelse  af  Afskriverne ; 
thi  efter  at  Ulven  er  bleven  løs,  kan  den  ikke  længer  staa  og 
gø  ved  Gnipahulen,  endnu  mindre  efter  at  Alt  er  gaaet  til  Grunde; 
skal  Verset  betragtes  som  hørende  til  paa  disse  to  Steder,  maa 
det  være  som  Omkvæde-Genklang  af  det  Foregaaende.  Bedre 
forsvares  kan  det,  at  Prof.  S.  Grundtvig  har  indsat  det  andet 
Halvvers:  »Frem  længer  ser  jeg«  o.  s.  v.,  idet  der  her,  hvor 
endnu  først  Odins  Fald  er  omtalt,  er  Noget  tilbage  at  mælde 
om  Ragnarøk,  og  Ordene  paa  det  sidste  Sted  kunne  tydes  som 
en  Bebudelse  af  Slutningssyneme,  d.  e.  af  Verdensfornyelsen. 

Kampskildringen  fortsættes.  Da,  heder  det  videre,  kommer 
den  store  Søn  af  Sejrfader,  Vidar,  til  Dyst  med  Valdyret;  han 
steder  Sværdet  i  Jætteætlingens  Hjærte  og  hævner  saa  sin  Fader. 
Hlodjois  Søn  o:   Thor  skrider  til  Ormkampen.     »Jordens  Gjord« 


—  160  — 

gaber  overal  Luften,  den  spruder  Ædder,  den  spyr  Gløder,  »Or- 
men møder  Odins  Ætling,  Vargens  Ætfrænde  Vidars  Broder«. 
»Midgaards  Værge«  Éeelder  Uhyret;  men  kun  ni  Fjed  gaar  »Pjør- 
gyns  Søn  knap  og  nap  fra  Øglen«,  saa  segner  han.  Men  Hel- 
boer hærje  al  Verden  —  hvorved  vel  menes  —  hvis  det  meget 
tvivlsomme  Sted  er  ret  tolket  saaledes  — ,  at  alt  Levende  dør. 
Da  kommer  Opløsningen  (V.  62,  hos  Hamm.  63). 
:&Sol  mon  sortne.  Damp  bruser, 

synker  Land  i  Hav,  Brand  luer, 

straalende  Stjerner  højt  leger  Ud 

styrte  fira  Himlen.  ved  Bttmlen  selv.« 

Vidunderlig  skønt  tegnes  Oenføddsen  og  det  nye  Fredens  Rige. 
»Ser  hun  op  komme  Fosser  falde, 

anden  Grang  flyver  Øm  over  dem. 

Jord  af  Vande,  han  som  paa  Fjæld 

vaargrøn  atter;  Fiske  beder.« 

Hvilket  klart,  morgenlyst,  køligt  Billede    af  det  rensede  og     ( 
nyvaagnede  Jordelivs  Scene.     Da  er  det  at  Aserne    »mødes  paa 
Idesletten«,  hvor  de  havde  færde ts   i  deres  første  Uskyldstid,  og 
»holde  Dom  ved  det  mægtige  Verdenstræ«  d.  v.  s.  stjrre  Verden,      , 
men  ikke  længer  i  egenraadigt    Uvid,  thi    de    mindes    »Magtens 
Domme«,  der  ere  overgaaede    dem    før,    og    den    længe    glemte     > 
Gudsaabenbaring:     »Storgudens    gamle  Buner«.     De   genfinde    i      < 
Græsset  de  underfulde  gyldne  Tavl,    som  de  havde    ejet    i  aarle 
Dage  —  Sindbilledet    paa    det    oprindelige    skyldfrie  Glædesliv.  -. 
Æe  Aser  maa  antages  genfødte;    Vølven  undtager  Ingen;     men     , 
Nogle  fremhflBves.     »Usaaede  Ax«,  heder  det,  »voxe  paa  Agrene,, 
alt  Ondt  bliver  Godt,    Balder  kommer;    han    og  Høder    bo  paa. 
Hropts  O:  Odins  Sejrstofter,  Valgudemes  Vier«,    efter    Hamme- 
richs Gisning  et  Udtryk  for,  at  Balder  er  kommen  i  Odins  Sted '    J 
som  Hersker  i  det  nye  Fredens  Rige.      Desuden  nævnes    i    det<< 
dunkle  og  stærkt  medtagne  Vers  69  Høner,  Asernes  Gidsel   hos  i  ^ 
Vanerne,  der  nu  er  kommen  tilbage.       Men    ogsaa  Menneskenes   >. 
Slægter  skulle  leve  op  igen:     »Sal    ser  hun  stande,    fagrere  end, 
Solen,  guldtækket,    paa  Gimle  (efter  Bugges  Mening   egtl.  Gim- 
Hlé,  »det  straalende  Læ«);  der  skulle  gæve  Folkeskarer  (dyggvar    ' 
dréttir)  bygge  og  al  sin  Tid  Lyksalighed  nyde«.     Vølven  er  ikke     . 
udenfor  Hedenskabets  sædelige  Bevidsthed.     Adgangen  til  Gimle 
betinges  ikke  af  »Godhed«,  af  »Kærlighed«,  af    et  Liv    i  Guds*, 
frygt  end  sige  Tro;  »dyggvar«  vil  sige  paalidelige,  trofaste,  ædlf> 
—  den  Side  af  det  Gode,  for  hvilken  vore  Forfædres  Øje  særl^i 


—  161  — 

var  opladt  og  som,  selv  i  Vallialstiden,  for  dem  hørte  væsentlig 
med  til  det  ideale  Menneskeliv;  men  til  fuld  Virkelighed,  til 
Herredømme  i  Sjælene  kommer  dette  Gode  først  i  den  tilkom- 
mende, bedre  Verden.  Og  da  endelig  er  det,  at  »den  Mægtige« 
»fra  Oven«  »kommer  til  Kongedommen <ic  (V.  70,  hos  Hamm.  71). 
Tvivlsomme  ere  Versets  fire  sidste  Linier:  »Domme  bringer  han 
i  Orden  og  dysser  Trætter,  skikker  hellige  Love,  som  vare  skulle«, 
de  findes  næmlig  kun  i  nogle  Papirsafskrifter;  men  de  ere  i  sig 
selv  smukke  og  tjene  til  at  fuldstændiggøre  Billedet  af  Fuld- 
kommenheds-Standen under  Alfaders  egen  Styrelse. 

Hermed  slutte,  efter  Hammerichs  Gisning,  Spaadomssynerne. 
Naar  det  til  sidst  heder  (V.  71,  Hamm.  72): 

>J5er  kommer  dødsmørk  med  Lig  paa  Vinge, 

Dragen  flyvende,  langs  over  Sletten 

Øglen  fra  neden,  flyver  Nidhøgg. 

fra  Nidafjælde;  Nu  mon  hun  synke,  <^^ 

da  skildres  her  ikke  et  Fremtidssyn.  Vølven  ser  i  nærvarende 
Virkelighed  Dragen,  et  af  Undergangsuhyreme,  flyve  over  Jorden. 
Da  gør  Rædselen  hende  stum;  Indskydelsen  svigter  hende;  hun 
segner  vanmægtig  om,  og  Odin  staar  ene  tilbage. 


Den  Orundhetragtning  af  TUvasrdsen,  som  vi  møde  i  Vølve- 

spaadommen,  har  en  dobbelt  Rod  i  Hjærtebunden.     Paa  den  ene 

Side  udspringer  den  af  en  dyb  Bevidsthed  om,  at    alt  Liv  lider 

af  en  Orundhrøst^  bærer  paa  Følgerne  af  et  Brud  i  Tilværelsens 

oprindelige  Harmoni.      Derfor    er  Kamp   det   almene   Livskaar. 

Stoffets  og  Aandens,  tunxUe  og  asdle  —  ikke  »onde«  og  »gode«  — 

Kræfter  staa  imod  hinanden.     Forsoning  er  umulig,    og    ethvert 

forbigaaende  Forlig  svækker  kun  Aandskræfterne.       Men  endelig 

Sejr  kan  heller  ej  vindes  af  den  ene  eller  den  anden  Part.      At 

de  uædle  Stofkræfter  nogensinde  skulde  overmande  de  ædle  Aands- 

kræfter,  er  utænkeligt;  men  heller  ej  disse  kunne  sejre;  thiogsaa 

de  ere  brødesmittede  og  derfor  dødsmærkede.     Alt  maa  da  ende 

med  fælles  Undergang.    Paa  den  anden  Side  har  Vølvespaadommens 

Grundbetragtning  sin  Rod  i  en  ikke  mindre    dyb  Anelse    om  et 

personligt  Væsen,  som  er  Altings  Ophav  og  Herre,    hvis  skjulte 

Vilje  fuldbyrdes  gennem  Kamp-Livets  Udvikling  og  dets  almene 

Undergang,  men  under  hvis  aabenbare    Vælde  ogsaa  det  Evige  i 

11 


—  162  — 

det  Forgængelige,  det  Ædle  (»dyggvar  dréttir«),  som  rar  tilstede 
i  den  ufuldkomne  Tingenes  Orden,  til  sidst  skal  stige  renset  frem 
af  Undergangens  alt  opslugende  Hav    til    evigt  Liv  i  Herlighed. 

Al  Religion  hviler,  mer  eller  mindre  klart,  paa  hine  to  Grund- 
tanker, som  vi,  med  den  kristelige  Oplysning  bag  os,  maa  kalde 
Syndsbevidstheden  og  Gudsbevidstheden.  Men  ingen  Hedninge- 
religion har  fattet  dem  saa  dybt;  aldrig  bar  Menneskeaanden  paa 
egne  Vinger  løftet  sig  saa  højt  mod  Sandhedens  Sol.  Man  vilde 
imidlertid  fejle  storlig,  hvis  man  tænkte  sig,  at  den  her  frem- 
satte, i  Vølvespaad ommen  liggende  Livs-Betragtning  havde  staaet 
i  Begrebsformens  Klarhed  for  Kvadets  Forfatter  eller  Tilhørere. 
Paa  det  mytheskabende  Udviklingstrin  kan  Menneskeaanden  ikke 
tænke,  men  kun  drømme.  Menneskets  Indre  spejler  sig,  ham 
uafvidende  i  Naturen;  dens  Kræfter,  opfattede  i  deres  udvortes 
Viikninger,  blive  til  Billeder  for  de  Kræfter,  der,  efter  vedkom- 
mende Folks  særlige  Anlæg,  føles  som  væsentlige  Drivkræfter  i 
Menneskelivet;  og  kun  i  saadanne  Billeder  antager  Menneske- 
Betragtningen  Skikkelse;  Tanken  »iklædes«  ikke  Billedet,  den 
fødes  i  og  med  det.  Religionen  er  følgelig  væsentlig  Poesi ^  og 
den  religiøse  Tanke-Meddelelse  maa  gives  i  poetisk  Form;  der  er 
ingen  anden.  Men  heraf  følger,  at  den  æsthetiske  Opfattelse  ej 
alene  er  berettiget,  men  i  visse  Maader  den  eneste  tilsvarende 
lige  over  for  Levninger  fra  en  mytheskabende  Tidsalders  Aands- 
liv.  Ej  alene  det  abstrakte  Tanke-Indholds  Værd,  men  ogsaa 
Udtrykkets  Fylde  og  Ejendommelighed  maa  man  gøre  sig  Rede 
for,  naar  man  vil  skønne  hint  Aandslivs  Væsen  og  Betydning. 

Det  er  nu  ikke  altid  sagt,  at  Udtrykket  i  mythiske  Digte 
svarer  til  Tanlieindholdets  Betydning;  tidt  nok  ligge  dybe  Tan- 
ker —  ogsaa  i  mangt  nordiskt  Mythekvad  —  gemte  i  løjerlige 
eller  ufuldkomment  tegnede  Billeder.  Med  Vølvespaadommen  er 
det  anderledes.  Man  har  kaldt  den  et  meget  dunkelt  Digt.  Det 
kommer  imidlertid  an  paa,  om  Dunkelheden  er  oprindelig,  eller 
den  kun  er  en  Følge  af  den  Fras tands taage,  hvorigennem  vi  se 
Vølvens  Syner.  At  der  er  Huller  i  de  levnede  Opskrifter  af 
Voluspå,  at  Vers  ere  forvanskede,"  at  Vers  ere  stillede  paa  urette 
Sted,  hvorved  Sammenhængen  bliver  uklar*)  —  det  er  ovenfor 
lejlighedsvis  paapeget;  men  den  heraf  flydende  Dunkelhed  er  da 
ikke  oprindelig,  og  den  er  nu  i  meget  væsentlig  Grad  afhjulpen 

*)     „Tildels  Brudstykker.      Kun    Begyndelsen    og  Enden    ere   nogen- 
lunde fuldstændige",  siger  endnu  N.  M.  Petersen  („Bidrag"  o.  8.  v.,  S.  104). 


—  163  — 

ved  S.  Bugges  og  S.  Grundtvigs  Textkritik,  samt  Fr.  Hamme- 
richs Tolkning.  En  anden  Grund  til  Dunkelhed  ligger  vel  med 
Nødvendighed  i  Kvadets  Plan  og  Bygning,  men  kan  ikke  saa- 
ledes  have  været  til  for  dets  oprindelige  Tilhørere,  som  for  os. 
Som  man  vil  have  set  af  foranstaaende  Redegørelse,  fortæller 
Vølven  ikke  Mytheme,  men  hentyder  kun  til  dem.  En  Del  og 
det  selvfølgelig  de  vigtigste  af  disse  Hentydninger  ere  fuldt  for- 
staaelige  for  Enhver,  der  gennem  andre  Overleveringer  har  lært 
de  paagældende  Myther  at  kende.  En  Del  kunne  nu  vanskelig 
forklares  —  de  fleste  af  den  Slags  Enkeltheder  ere  forbigaaede 
ovenfor  — ;  men  Grunden  er  da  den  tilfældige  Omstændighed, 
at  vi  ikke  andensteds  i  Tidens  literære  Efterladenskaber  have 
nærmere  Underretning  om,  hvad  der  paa  hvert  Sted  sigtes  til. 
Heller  ikke  den  heraf  flydende  Dunkelhed  er  oprindelig.  Kva- 
dets Forfatter  har  nok  vidst,  at  det  ikke  var  Hvermands  Sag  at 
fatte  hver  Mythes  Betydning  som  Led  i  den  store  Skæbneudvik- 
ling, der  er  Kvadets  egentlige  Æmne:  deraf  det  hyppig  fore- 
kommende: »Vituå  ér  enn  et^a  hvat?«  (»Vide  I  mere  endnu  eller 
hvad?).  Men  han  har  aabenbart  forudsat  og  kunnet  forudsætte,  at 
hans  Tilhørere  kendte  og  vare  fortrolige  med  de  enkelte  Myther, 
som  Digtet  peger  paa,  om  end  nok  saa  flygtigt,  saa  at  det  for 
saa  vidt  ikke  var  dunkelt  for  dem. 

Gaa  vi  ud  herfra  og  sætte  vi  os  i  deres  Sted,  hvem  Vølve- 
spaadommen  først  blev  kva^det  eller  fremsagt  for,  tænke  vi  os 
lige  saa  godt  hjemme,  som  de  vare,  i  den  Billedverden,  Skjalden 
fører  os  igennem,  og  udrustede  med  den  samme  friske  poetiske 
Modtagelighed,  d.  e.  med  den  samme  Villighed  til  i  Øjeblikket 
at  tro  paa  ethvert  Billeds  Virkelighed  og  med  den  samme  aar- 
vaagne  Anelse  —  men  heller  ej  mere  —  om  dets  dybere  Betyd- 
ning som  Afspejling  af  en  Livsbetragtning,  saa  nødes  vi  til  at 
sande,  at  Vølvespaadommen  er  en  bogstavelig  talt  mageløs  Aan- 
dens  Ørneflugt  henover  Verden  fra  dens  Begjmdelse  til  dens  Ende. 
Højt  i  Sky  gaar  dens  Bane;  kun  Tilværelsens  Bjergtoppe  be- 
rører den;  men  derfra  opklares  ligesom  med  mægtige  Lynglimt 
alle  Livets  Riger,  saa  at  efterhaanden  den  underfulde  Sammen- 
hæng i  det  Hele  bliver  aabenbar.  Syn  paa  Syn  udskiller  sig  i 
det  pludselige,  skærende  Lys  fra  den  dunkle  Baggrund.  Enkelte 
Hovedtræk  ses  kun;  men  baade  ere  de  saa  væsentlige  og  fantasi- 
vækkende,  at  Billedet  af  sig  selv  fuldstændiggøres  i  vor  Tanke, 
og  tillige  ere  de  saa  stærke  og  saa  udtryksfulde,    at  de,    engang 

opfangede  i  Sjælens  Øje,  staa  faste  der,  som  hugne  i  Sten.     Med 

11* 


-  164  — 

en  mærkværdig  Konet,  som  selvfølgelig  dog  ene  er  Inspirationens 
Frugt,  ordne  Synerne  sig,  alt  som  Verdensskæbnen  udfolder  sig, 
i  symmetriske  Grupper,  de  efterfølgende  stadig  kastende  Lys  over 
og  ved  sin  særegne  Stemningsfarve  fremhævende  de  foregaaende. 
Aldrig  daler  Flugten,  aldrig  sagtner  Indgivelsens  rige  Strøm,  al- 
drig mattes  den  fulde,  højtidelige  Toneklang;  det  føles  som  en 
pludselig  Afbrydelse,  som  var  der  endnu  meget  Mere  tilbage,  da 
det  sidste  Rædselssyn  lukker  Vølvens  Mund  og  hun  synker  af- 
mægtig ned.  Bøjelig,  rig  paa  skiftende  rytmiske  Figurer,  som 
intet  andet  Versemaal  (maaske  Hexametret  undtaget),  snor  den 
gamle  Kviduhåttr  sig  om  Tankens  Udtryk,  altid  forklarende  det 
og  forhøjende  dets  Virkning  ved  at  gengive  levende  og  fint  Stem- 
ningernes vexlende  Spil*).  Tør  man  antage,  at  den  i  alt  Fald 
meget  gamle,  hymneagtige,  særdeles  udtryksfulde  Melodi,  som  Ham- 
merich anfører  efter  et  firanskt  Musikværk  fra  1780,  hvortil  den 
har  fundet  Vej  fra  København,  sandsynligvis  fra  herværende  Is- 
lændinger —  tør  man  antage,  at  denne  Melodi  er  oprindelig,  saa 
er  Vølvespaadommen  i  sin  Helhed  et  Natur-Konstværk  af  første 
Rang.  Men  det  Storsyn  paa  Verdenslivet,  som  dette  Kvad  rum- 
mer, som  har  ligget  i  Skjaldens  Sind  frugtbart,  livsskabende, 
stærkt  nok  til  aflføde  den  fuldkomneste,  værdigste  Form,  det  har 
selvfølgelig  havt  sine  Rødder  vidt  og  dybt  i  Folkets 'Beyidstheå] 
det  sande  Aandsstorværk  er  aldrig  Enkeltmands  Indfald  eller 
Særeje.  Men  hvad  var  det  saa  for  et  Folk?  Hvor  og  naar  er 
Véluspd  bleven  til? 

Hammerich  mener,  at  Kvadet  har  været  fceUeS'germanskt, 
eller  dog  at  de  andre  germanske  Stammer  udenfor  Norden  have 
ejet  tilsvarende  Oldkvad.  Han  finder  Spor  af  et  saadant  Kvad 
i  et  oldtyskt  Brudstykke,  »Wessobrunner-Bønnen«,  optegnet  i 
Nordtyskland  i  Karl  den  Stores  sidste  Dage.  Her  findes  Ver- 
dens Skabelse  omtalt  i  Vers,  af  hvilke  nogle  næsten  ordret  svare 
til  Steder  i  Voluspå  —  t.  Ex.  »dat  ero  ni  uuas,  noh  ufhimil«, 
sammenholdt  med  V5l.  Vers  6,  L.  5 — 6:  »jord  fannsk  æva,  né 
upphiminn«.  Et  andet  Spor  er  det  sydtyske  Kvad  »Muspilli«, 
som  bl.  A.  tegner  den  sidste  Kamp  med  Træk,  der,  skønt  til- 
læmpede  efter  kristelig  Tankegang,  dog  paafaldende  ligne  Vølve- 
spaadommens  Skildring.  Selve  Navnet  »Muspilli«,  der  her  er 
Verdensødelæggeren,  betegner  tydelig  nok  samme  Skikkelse  som 


*)  Exempelvis  kan  fremhæves  den  lette,  raske  Gang  i  Verset  om  Aser- 
nes Ungdoms-Travlhed  paa  Idesletten;  det  er  ypperlig  eftergjort  af  Ham- 
merich.   Flere  Exempler  anføres  i  dennes  Skrift  S.  18  o.  £ 


—  165  — 

Surt,  Muspelsønnemes  Hersker.  Antikrist,  der  ligefrem  kaldes 
»Ulven«  —  »der  Warch«  — ,  kæmper  med  Elias  —  »Helias«  — 
og  fældes;  men,  ligesom  Thor,  saares  ogsaa  Elias;  dette,  heder 
det,  tro  i  alt  Fald  »mange  Guds  Mænd«,  og,  saa  snart  Elias' 
Blod  drypper  paa  Jorden: 

»inprinnant  die  perga,  brænde  Bjergene, 

poum  ni  kistentit  Træ  ej  staar, 

einhc  in  erdu,  ej  et  eneste  paa  Jord, 

aha  artruknit.  Vandet  udtørres, 

muor  yarsuilhit  sih,  Havet  fortæres, 

suilizot  lougiu  der  himil,  Himlen  tæres  af  Luer, 

mano  vallit,  Maanen  falder, 

prinnit  mittilagart,  Midgaard  brænder, 

sten  ni  kistentit  eink  in  erdu«*)  Sten  ej  staar  i  Jorden  — 
en  Skildring,  der  jo  minder  stærkt  om  Vølvespaadommens  Vers 
63  (hos  H.,  62  hos  S.  Grundtvig).  Ogsaa  i  oldengelske  kristne 
Kvad  påaviser  Hammerich  (»De  episk-kristelige  Oldkvad  hos  de 
gotiske  Folk«  1873),  mangfoldige  Udtryk  og  Vendinger,  som  røbe 
Minder  fra  de  samme  hedenske  Skabelses-  og  Undergangs-Fore- 
stillinger, som  levede  i  Norden.  At  Kvad  af  saadant  Indhold 
ogsaa  udenfor  Norden  naturlig  kunne  have  været  lagte  i  Mun- 
den paa  vise  Kvinder,  ogsaa  især  hos  Tyskerne,  tør  vi  slutte  af 
de  romerske  Efterretninger  om  germanske  Kvinder,  som  spurgtes 
tQ  Baads  i  vanskelige  Tilfælde  (navnlig  Veleda  i  Vespasiaus  Tid, 
hvis  Navn  minder  om  Ordet  »Vala«)**). 

Men,  fordi  man  maa  forudsætte,  at  der  hos  Germanerne 
udenfor  Norden  har  været  Kvad  om  sam^ne  Æmne  og  i  mmine 
Tone  som  Vdluspå,  er  det  ikke  sagt,  at  sdve  dette  Digt  tør  be- 
tragtes som  oprindelig  fælles-germansk.  Alle  Germaner  have 
utvivlsomt  været  Asad)rrkere;  Vidnesbyrdene  ere  for  mangfoldige, 
til  at  der  her  kan  blive  Plads  endog  kun  til  en  Oversigt;  det 
mest  iøjenfaldende  er  selvfølgelig  de  overensstemmende  Gude- 
navne i  Ugedage  hos  Nordboere,  Tyskere    og  Engelskmænd  *♦♦). 

*)  Digtet  er  alt  1836  aftrykt  efter  Schmellers  Udgave  med  dansk  Over- 
sættelse samt  Ordforklaring  i  „Nord.  Tidskr.  f.  Oldkhd."*  m,  1,  S.  167 
—180,  ved  N.  M.  Petersen. 

**)    Se  J.  Grimms  „Deutsche  Mythologie",  Afsnittet  „Weise  Frauen". 
***)    Læseren  maa  i  det  Hele  her  henvises  især  til  J.  Grimms:  „Deutsche 
Mythologi'^.    Det  tyske  Navn  for  Onsdagen:  „Mittwoch**  er  ikkeoprinde- 
iigt;  i  Westfalen  og  Nederrhin-Egnene  siges  endnu:  „G-odenstag**,  „Gt>n8> 
Ug",  „Gudens  Tag"  (a.  Skr.,  Iste  Udg.  S.  89). 


—  166  — 

En  anden  Sag  er  det,  om  Asatroen  overalt  og  til  enhver 
Tid  har  havt  selvsamme  Indhold  og  Skikkelse.  Dette  maa  man 
vel  paa  Forhaand  sige  Nej  til.  Der  maa  paa  det  store  Omraade 
og  i  de  mange  Aarhundreder,  hvor  Asatroen  har  hersket,  være 
foregaaet  mange  særegne  Udviklinger;  hist  er  en,  her  en  anden 
Guddom  traadt  i  Forgrunden ,  Sagn  om  en  Gud  ere  overførte  til 
en  anden,  nye  Myter  opstaaede  o.  s.  v.  Hos  Nordboerne  især 
maa  Asatroen  betragtes  som  en  særlig  Udvikling  af  f celles  Fore- 
stillinger ^  saa  meget  selvstændigere  og  mere  afvigende,  som  Heden- 
old varede  længer  i  Norden  end  i  den  øvi'ige  germanske  Verden. 
Spørgsmaalet  er  da,  om  Vblnspå  hører  tU  det  fæHes-germanske 
eller  til  det  særlig  nordiske  Trin  af  Myte-  Udviklingen, 

Nogle  Punkter  maa  her    særlig    fremhæves.       Sandsynligvis 
have   Vanerne  ikke  havt  Plads  i  Gudeverdenen  udenfor  Norden*). 


♦)  Rimeligvis  er  den  kvindelige  Guddom  Nerthus,  hvis  Dyrkelse  Ta- 
citus  udførlig  omtaler  (Germ.  c.  40),  det  samme  Væsen,  der  senere  som 
mandlig  Guddom  dyrkedes  i  Norden  under  Navnet  Njor^r.  Det  er  paa- 
faldende,  at  Nerthus-Dyrkelsen  ifølge  Tacitus  var  særegen  for  en  0  i  Øster- 
søen og  øvedes  der  i  Forening  af  flere  ved  Østersøen  boende  Stammer, 
men  at  derimod  aldrig  nogen  Gud  med  et  til  Njordr  svarende  Navn  næv- 
nes eller  hentydes  til  i  senere  Efterretninger  eller  Sproglevninger  fra  Tysk- 
land eller  England  (J.  Grimm:  Deutsche  Myth.,  1ste  Udg.  S.  140  —  141). 
Det  nordiske  Freyr  er  samme  Ord  som  det  gotiske  „Frauja",  det  oldengelske 
„Frea"  og  et  oldhøjtyskt  „Fro";  men  udenfor  Norden  bruges  dette  Ord, 
kun  som  Apellativ,  i  Betydning  af  „Herre",  især  om  Gud  og  Kristus  (saa- 
ledes  baade  hos  Yulfila  og  af  oldengelske  kristne  Skjalde,  t.  Ex  „Mand- 
køns Frea").  At  det  hedenske  Gudenavn  saa  alment  og  saa  tidlig  (Yul- 
fila i  det  4de  Aarhundrede)  skulde  være  blevet  gjort  til  et  Apellativ  med 
saa  ringe  Mindelse  om  dets  oprindelige  hedenske  Betydning,  at  det  kunde 
træde  i  Stedet  for  „xopio«",  dette  er  ikke  nær  saa  troligt,  som  at  et  op- 
rindelig fælles-germanskt  Apellativ  i  Norden  er  blevet  knyttet  til  en  sær- 
egen Gudeskikkelse,  naar  denne  først  var  skabt  —  vistnok  ved  Udsondring 
af  den  gamle  Nerthus-Dyrkelse,  med  hvilken  den  senere  Freys- Dyrkelse 
har  paafaldende  Lighed  (begge  Guddomme  føres  omkring  paa  tildækkede 
Vogne,  og  der  ofres  til  dem  for  godt  Aar  m.  v.)  Nordboernes  „FVeya" 
er  Tyskerne  fremmed.  Da  de  romerske  Ugedagsnavne  overførtes  til  Ger- 
manerne, kaldtes  „dies  Veneris"  i  Oldhøjtysk  „Friatac";  men  „Fria"  er 
den  samme  som  Frigg,  ikke  Freya;  skulde  Dagen  være  kaldt  efter  hende, 
maatte  den  i  Oldht.  have  hedt  „Frouwenctae".  Skønt  disse  og  flere  af 
Grimm  anførte  Kendsgerninger  have  ledet  ham  selv  til  at  tvivle  om,  at 
Vanerne  kendtes  eller  dyrkedes  udenfor  Norden,  er  han  dog  tilbøjelig  til 
at  antage  dem  ogsaa  for  oldtyske  og  oldengelske  Guddomme;  men  ham 
Grunde  ere  yderst  svage,  —  som  naar  han  finder  et  „vigtigt"  Vidnesbyrd 
om   Freyas    Tilværelse    hos    Angelsazeme   i  Bjovulv-Kvadets  Omtale  (V. 


—  167  — 

I  Vfiluspå  derimod  have  de  endog  en  fremragende  Plads:  deres 
Kamp  med  Aserne  er  den  første  »Folkekrig«  i  Verden;  ogsaa 
nævnes  baade  »Ods  Mø«  og  »Beles  Bane«  —  alt>aa  begge  Njørds 
Børn  — ,  lige  som  et  dunkelt  Vers  henimod  Slutningen  (V.  68 
hos  S.  Gr.)  synes  at  hentyde  til,  at  Høner  havde  været  Asernes 
Gidsel  hos  Vanerne.  De  herhen  hørende  Steder  kunne  umuligt 
være  senere  Indskud,  de  ere  oprindelige,  fordi  de  ere  organiske  i 
Kvadet,  Voluspå  er  en  helstøbt  selvstændig  Behandling  af  Æmnet. 
Fremdeles  findes  udenfor  Norden,  ifølge  Grimms  Vidnesbyrd 
(D.  M.,  S.  143)  ikke  mindste  Spor  til  Heimdal,  saa  lidt  som  til 
Myten  om  Balders  Død  (medens  Balder  som  en  Odinssøn  under 
Navnet  Beldegg  forekommer  i  oldengelske  Stamtavler),  og  hvad 
der  kan  tydes  som  Spor  af  Loke,  er  højst  tvivlsomt.  Derfor 
kunne  endda  gæme  disse  Myter  have  levet  udenfor  Norden;  thi 
hvad  kan  ikke  Tiden  have  udslettet?  Men  Sandsynligheden  er 
dog  derimod,  naar  man  finder  rigelige  Spor  af  andre  Guder  og 
andre  Myter,  fortrinsvis  dog  saadanne,  som  maa  tænkes  at  have 
udgjort  de  oprindeligere  Skikkelser  (Wuotan,  Fria,  Donar  o: 
Thor  o.  8.  V.).  Naar  da  hine  Guder  og  hine  Myter  udgøre  Hoved- 
led i  Voluspå,  uden  hvilke  Kvadets  Mening  helt  vilde  forandres, 
saa  synes  man  med  nogenlunde  Sikkerhed  at  kunne  slutte,  at, 
har  der  end  ogsaa  udenfor  Norden  været  gamle  Skabelses-  og 
Ragnarøks-Kvad  i  samme  Stil  som  Vfiluspå  —  hvad  de  før 
nævnte  tyske  Brudstykker  noksom  vise  —  dette  Kvad  er  ikke 
opstaaet  udenfor  Norden;  det  er  blevet  til  her  og  det  afspejler 
Myte-Udviklingen  paa  et  Trin,  hvor  den  i  Norden  allerede  havde 
skilt  sig  kendelig  fra  det  fælles-germanske  Grandlag. 

»Vølvespaadommen«  er  da  vistnok  særlig  nordisk.  Er  den 
/brfZes-nordiskV  Afspejler  den  Tro,  Tænkemaade  og  Fremstillings- 
evne i  hele  Norden  eller  maaske  kun  i  en  enkelt  Del  af  Norden? 

Det  fulde  Svar  paa  dette  Spørgsmaal  vil  bedst  kunne  gives, 
naar  vi  have  gennemgaaet  hele  den  oldnordiske  Folke-Digtning. 
Et  foreløbigt  Udslag  vil  dog  kunne  naas  for  V5luspå  alene  og 
vil  være  godt  at  have  i  Erindring  indtil  videre.     Men  for  at  naa 

2399)  af  „Brosinga  Mene^  d.  e.  „Brisinga  Men*',  Freyas  Halsbaand:  det 
nævnes  næmlig  her  kun  som  en  Kostbarhed,  hvilken  Hama  (o:  Hamder) 
skulde  have  bragt  til  Eormenric  (o.  Jormunrekr),  altsåa  uden  mindste 
Sammenhæng  med  Freya-Myten,  hvorfra  Navnet,  tydelig  nok,  hos  den  med 
mange  nordiske  Sagn  kendte  engelske  Sanger  har  forvildet  sig  ind  i  et 
temmelig  flygtigt  Minde  om  et  Heltesagn.  (Jvfr.  Q,  Storm:  Den  komp. 
Methodes  Bet.  for  Studiet  af  den  nordiske  MythoL,  Kra.  1875,  S.  27.) 


—  168  — 

det,  vil  det  være  rigtigst  forst  at  gøre  sig  Rede  —  saa  vidt  mu- 
ligt —  for  Kvadets  Tilblivelses- Ti(i;  herfra  vil  der  næmlig  sikrest 
kunne  sluttes  til  Hjemstavnen. 

Ydre  Tidsmærker  fattes;  thi  at  Voluspå  i  det  13de  Aarhun- 
drede  havdes  paa  Island  i  Afskrifter  af  ældre  Opskrifter  og  da 
gjaldt  for  et  ældgammelt  Kvad,  dette  oplyser  jo  Intet  om,  hvor 
længe  det  har  gaaet  fra  Mund  til  Mund,  inden  det  nedskreves 
forste  Grang,  endnu  mindre,  om  hvorvidt  det  kan  tænkes  opstaaet 
der,  hvor  det  fandtes,  altsaa  paa  Island,  eller  om  det  er  bragt 
dertil  andenstedsfra,  og  da  hvorfra.  Man  maa  altsaa  holde  sig  til 
indre  Kendemærker,  og  da. først  og  fremst  til  Beskaffenheden  af 
Kvadets  mytiske  Indhold. 

Vølvespaadommen  er,  som  alt  antydet,  ingenlunde  det  ældste 
Kvad  i  sin  Slags.  Det  fomdsætter  en  Række  Myter  kendte,  og 
kendte  i  saa  udførlig  og  fast  Skikkelse,  at  de  forinden  maa  have 
været  fremstillede  og  bevarede  i  poetisk  Form.  Det  forudsætter 
endvidere  hos  Tilhørerne  ej  alene  en  saadan  Fortrolighed  med 
disse  Myter,  men  ogsaa  en  saa  udviklet  Bevidsthed  eller  dog 
Anelse  om  den  dybere  Sammenhæng  imellem  dem,  at  Digtets 
korte,  saa  at  sige  glimtvis  belysende  Hentydninger  have  kunnet 
forstaas  og  umiddelbart  sætte  Stemningen  i  Bevægelse.  Vi  maa 
altsaa  tænke  os  Kvadet  blevet  til  paa  en  Tid,  da  den  mytiske 
Bevidsthed  alt  var  bleven  saaledes  udviklet,  at  Asatroen  stod 
som  en  Helhed  for  Menneskene,  som  en  fuldstændig  Sammen- 
smeltning af  Natur-Billeder  og  sædelige  Idealer  i  skæbnebestemt, 
historisk  Fremskriden  henimod  en  Afslutning,  der  omfatter  hele 
Verdenslivet;  og  det  maa  forudsættes,  at  alle  tidligere  Forsøg  paa 
at  give  denne  Bevidsthed  Udtryk,  ere  blevne  saaledes  stillede  i 
Skygge  af  Vsluspå,  at  dette  Kvad  har  fortrængt  dem  alle  af  Fol- 
kets Minde.  Det  er,  som  naar  man  staar  foran  en  Hovedfos  i 
en  Flod:  de  mange  mindre  Fald  ovenfor  i  Hovedløbet  og  Til- 
løbene ser  man  ikke*). 

Paa  den  anden  Side  er  det  lige  saa  klart,  at  jVølvens  Stor- 
syn paa  Tilværelsen  endnu  staar  for  Digteren  i  fiild  Friskhed, 
samt  at  han  føler.  Tilhørerne  maa  anstrænge  sig  for  at  følge  hans 
Tankes  høje  Flugt:  »Vituå  ér  enn  efia  hvat?«  Hvilke  Kvad  i 
lignende  Retning  der  end  kunne  have  været  til  forinden,  hvad 
denne  Sanger  fremstiller,    er  i  sin  Helhed  gaaet  op  for  ham  som 

♦)    Jfr.  S,  Grundtvig:    „Er  Nordens   gamle  Literatur  norsk?"    Hist. 
Tidskr.  4de  Række  1ste  Bind,  ogsaa  særskilt  og  da  S.  96  o.  f. 


"\ 


—  169  — 

noget  Nyt,  som  den  længe  søgte  og  nu  fundne  Aabenbaring  af 
Sagnenes  dybere  Sandhed.  Det  er  aldeles  utænkeligt,  at  en  senere 
Digter,  fra  Slutningen  af  Hedenold,  da  Gudesagnene  paa  mange 
Maader  havde  skiftet  Farve  og  Præg  og  vare  ved  mer  eller  mindre 
at  synke  ned  til  Morskabs-Æventyr,  —  et  Præg,  hvormed  i  det 
Mindste  en  hel  Del  af  dem  fremtræder  i  Snorres  Edda,  og  som 
hviler  over  adskillige  af  selve  Eddakvadene  —  det  er  utænke- 
ligt, at  en  Digter  fra  en  saadan  dalende  Tid,  skulde  have  kunnet 
sjmge  ud  af  en  saa  ren  og  ophøjet,  saa  levende  og  fast  Tro,  som 
den,  der  træder  os  imøde  i  Voluspå*). 

Vi  ville  senere  se,  at  Grunde,  hentede  fra  Stil  og  Sprog, 
henvise  hele  den  folkelige  Hedenolds  -  Digtning ,  med  Und- 
tagelse af  et  Par  enkelte  Kvad,,  til  Tidsalderen  før  Vikingetiden, 
d.  V.  8.  før  det  9de  Aarhundrede.  Er  da  V5luspå  det  ældste  be- 
varede Kvad  af  hele  denne  Gruppe,  saa  synes  det  at  maatte 
rykkes  et  godt  Stykke  op  i  Tiden  fiti  Aar  800.  Paa  den  anden 
Side,  naar  det  maa  henføres  til  en  Tid,  da  det  nordiske  Aands- 
liv  ej  alene  havde  skilt  sig  bestemt  fra  de  sydligere  Naboers,  men 
ogsaa  var  skredet  et  godt  Stykke  frem  i  Udvikling  af  et  selv- 
stændigt Indhold,  især  for  saa  vidt  som  nu  hele  Vane-Slægten 
havde  faaet  Plads  blandt  Guderne,  saa  maa  Kvadets  Tilblivelse 
rykkes  et  godt  Stykke  ned  i  Tiden  fra  hint  Øjeblik,  da  Stam- 
merne skiltes  ad  —  hvad  Indskrifterne  med  ældre  Runer  siger 
08  skete  ved  250.  Rimeligst  bliver  saaledes  den  af  de  fleste 
Lærde  antagne  Mening,  at  Voluspå  maa  tænkes  opstaaet  i  det 
5te  éUer  6te  Aarhundrede, 


*)  Den  af  nogle  Islændinger  nærede  og  bL  A.  af  Dr.  E.  Jessen  (Hist. 
Tidskr.  III,  6)  hævdede  Anskuelse,  at  Voluspå  skulde  være  forfattet  som 
et  „Repetitions-  og  Eatechisations-Stykke**  paa  Island,  altsaa  i  Vikinge- 
tiden, d.  V.  s.  i  Hedenskabets  Opløsningstid,  er  fyldestgørende  gendreven 
af  S.  Grundtvig  i  det  nys  nævnte  Skrift.  Et  enkelt  Udtryk  har  her  spillet 
en  stor  Rolle,  næmlig  det  om  Lokes  Fængsling  under  „Hveralund^^  som 
Hammerich  oversætter  ved  „Hedvældslund".  Man  mener,  at,  da„Hverer** 
d.  e.  hede  Kilder  kun  kendes  paa  Island,  maa  dette  Tanke-Billede  være 
blevet  til  der.  S.  G.  mener,  at  „hverr",  som  egentlig  kun  betyder  „Kedel", 
kan  være  brugt  i  Betydning  af  „Bjerghule"  (ligesom  i  Hymeskvida,  27). 
Men  selv  om  man  antager,  at  virkelig  Forestillingen  om  hint  vulkanske 
Naturfænomen  hører  med  til  Myten,  kunde  da  ikke  de  „vidtfamo  Goter"  !0 : 
Germaner),  som  Hammerich  siger,  andensteds  end  paa  Island  have  iagttaget 
Sligt?  Og,  selv  om  Udtrykket  virkelig  stammede  fra  Island  og  der  var 
kommet  ind  i  Kvadet  under  den  langvarige  mundtlige  Tradition,  er  det 
derfor  sagt,  at  Kvadet  i  sin  Helhed  har  samme  Oprindelse? 


—  170  — 

Fra  sproghistoriskt  Synspunkt  møder  ved  denne  Tidsbestem- 
melse den  Vanskelighed,  at  Sproget  i  Indskrifterne  med  ældre 
Runer  staar  paa  et  saa  ulige  ældre  Trin  end  i  Edda,  Er  det 
muligt,  spørger  man,  at  et  Kvad  kan  være  gaaet  over  fra  den 
ene  til  den  anden  Sprogalder  uden  aldeles  at  omstøbes?  og  kan 
det  i  saa  Fald  betragtes  som  det  samme  Kvad?  Man  maa  herved 
ikke  lade  sig  hilde  af  Sprogets  Udseende  i  Haandskrifteme  fra 
det  13de  Aarhundrede.  Det  er  ved  første  Øjekast  en  hel  Del 
uligt  Sproget  i  Rune-Indskrifterne  med  yngre  Runer.  Og  dog  er 
det  væsentlig  samme  Sprog,  og  det  selvsamme  Vers  kan  være 
gaaet  over  fra  den  ene  til  den  anden  Periode*),  uden  at  et  Ord 
er  forandret.  Ligeledes  med  de  ældre  og  yngre  Runers  Sprog- 
form. Det  er  tidligere  omtalt,  at  efter  de  seneste  Tiders  Gransk- 
ning svinder  mer  og  mere  Sandsynligheden  for  noget  Spring  i 
Sprogudviklingen  fra  de  ældste  til  de  yngste  Runers  Tid.  Men 
tænker  man  sig  en  jævn  Overgang  gennem  Aarhundreder,  er- 
indrer man,  at  allerede  de  ældste  Indskrifter  (Guldhornene,  Tune- 
Stenen)  vise  Spor  til  det  samme  Versemaal  og  Rimsystem,  som 
bruges  i  Voluspå  og  alle  andre  Digte  i  Kviftyhått,  husker  man 
endelig  paa,  at  den  hele  Udvikling  er  foregaaet  indenfor  den  ene 
og  samme  aandshistoriske  Tidsalder:  Hedenskabets  (ikke,  som 
naar  Eddakvad  genfindes  i  middelalderlige  Folkeviser,  efter  at  et 
njrt  Kulturprincip  er  kommet  imellem),  saa  bliver  det  ingenlunde 
utroligt,  at  et  ældgammelt  Kvad,  der  udmærkede  sig  ved  sin 
Skønhed  og  Kraft,  og  som  indeholdt  det  reneste  og  mest  op- 
højede Udtryk  for  Tidens  og  Folkets  Tro-,  kan  være  blevet  baaret 
fra  Slægt  til  Slægt  til  Slægt  og  lidt  efter  lidt  have  taget  Del  i 
Ordformernes  Omdannelse  uden  at  selve  Ordene  have  lidt  nogen 
væsentlig  Forandring.  Naar  i  vore  Dage,  efter  levende  Tradi- 
tion, en  Folkevise  fra  Middelalderen  skrives  op  i  Nutidens  Sprog, 
vil  man  dog  ikke  kunne  nægte,  at  det  er  samme  Digt  som  det 
oprindelig  var,  skønt  Sprogformen  er  saa  meget  forskellig.  Imid- 
lertid har  man  jo  endnu  kun  faa  og  spredte  Sprogminder  at  holde 

*)  Se  S.  Grundtvig:  „Om  Nordens  gamle  Literatur",  S.  69,  hvor  han 
benytter  F.  A.  Munchs  Exempel  til  at  belyse  Forskellen,  næmlig  Voluspå, 
Str.  5,  L.  1—4: 

„Ek  man  jotna  |)å  er  fordum  mik 

år  of  boma  fædda  hofdu,^ 

som  i  Runesproget  vilde  lyde  (eller  se  ud): 

„Ik  man  itna  t>&  is  fur|)um  mik 

ar  uf  buma  fo|)it)a  haft)u.*' 


—  171  — 

sig  til.  Det  er  jo  muligt,  at  fortsat  Granskning  vil  lede  til  den 
Slutning,  at  intet  i  yngre  oldnordisk  Form  existerende  Kvad  kan 
betragtes  som  umiddelbart  overleveret  fra  saa  tidlig  Tid  som  det 
5te  Aarhundrede.  Men  dermed  er  ikke  det  Hovedpunkt  rokket, 
at  Voluspå  har  sin  Rod  i  den  hedenske  Kulturs  Blomstringstid, 
og  ingenlunde  i  Opløsningstiden  efter  det  9de  Aarhundrede. 

Staar  dette  fast,  bliver  det  ogsaa  muligt  at  svare  paa  det 
Spørgsmaal,  om  Kvadet  er  nordiskt  Fælleseje  eller  tilhører  en 
enkelt  Gren  af  Stammen,  d.  e.  den  norske;  thi  om  Island  kan 
der  jo  ikke  være  Tale,  siden  Landet  først  byggedes  fra  874.  Det 
er  næmlig  utvivlsomt,  at  i  den  ældre  og  mellemste  Jærnalder 
var  der  ingen  som  helst  væsentlig  Kulturforskel  mellem  de  nor- 
diske Lande ;  Folk  og  Sprog  vare  ét.  Fremdeles  har  Oldgransk- 
ningen  godtgjort,  at  denne  Kultur  har  udbredt  sig  søndenfra  nord- 
efter, ikke  omvendt.  Og  endelig  vise  Sagnene  om  Ynglinger  og 
Skjoldunger,  at  efter  det  nordiske  Folks  egne  Traditioner  vare 
disse  Kongeætter  Oldtidens  ypperste  i  Norden,  samt  at  Sæderne 
for  deres  Magt,  Upsala  og  Lejre,  ogsaa  vare  Folkelivets  Midt- 
punkter, inden  Hedenskabet  i  Vikingetiden  ligesom  samlede  sin 
sidste  Kraft  i  Norge  og  paa  Island  *).  Skulde  man  søge  Voluspå's 
Hjemstavn  i  nogen  enkelt  Del  af  Norden,  maatte  det  da  snarere 
være  i  Danmark  eller  Sverige,  end  i  Norge.  Men  hvor  end  dette 
Kvad  kan  have  lydt  første  Gang,  der  er  ingen  Grund  til  at  for- 
udsætte, at  det  ikke  snart  er  blevet  kendt  og  kært  og  længe  husket 
hde  Norden  over:  thi  den  religiøse  Verdensanskuelse,  som  Kva- 
det udtrykker,  laa  sikkert  nok  paa  Bunden  af  Gudsdyrkelsen,,  og 
denne  gjaldt  overalt  i  Norden  de  samme  Guder.  Voluspå  tør 
altsaa  betragtes  som  alle  Nordboers  Fælleseje  fra  Begjmdelsen  af, 
om  det  end,  med  saa  megen  anden  Gldtidsarv,  er  blevet  frelst 
fra  Glemsel  alene  ved  Islændingernes  Troskab  mod  alle  gamle 
Overleveringer. 

I  Sammenhæng  med  det  her  Anferte  frembyder  sig  endnu 
et  SpøTgsmaal,  som  man  meget  maatte  ønske  at  kunne  (faa  Svar 
paa.  Ved  hvilken  Slags  Lyligheder  er.  Voluspå  oprindelig  for^ 
draget?  Hvorledes  er  dette  —  og  lignende  —  Kvad  traadt  frem 
i  Folkelivet?  At  Vølvespaadommen  skulde  være  saa  at  sige  et 
Skolearbejde,  et  »Repetitions-Stykke«,  bestemt  til  at  hjælpe  Hu- 
kommelsen at  gæmme  Myterne,  en  Slags  Huskeseddel,  det  er  en 
aldeles  urimelig  Antagelse  for  Enhver,  hvis  Øre  blot  har  opfetnget 


*)    Jfr.    8.  Grundtvig  a.  Skr.  S.  96  o.  f. 


—  172  — 

en  svag  Q-enklang  af  den  vældige  Orgeltone,  den  Genlyd  af  Heim- 
dals  Lur,  som  bruser  igennem  Digtets  Vers.  Saaledes  sjnger 
man  kun  ud  af  en  dybt  bevæget  Stemning  og  for  at  vække 
en  lignende  Stemning  hos  sine  Samtidige.  At  det,  som  Tilfældet 
vistnok  var  med  de  folkelige  Helte-  og  Ættekvad  og,  efter  mang^ 
foldige  historiske  Beretninger,  med  Skjaldekvadene,  skulde  være 
foredraget  for  Kongers  Hirdmænd  ved  de  sædvanlige  Drikkeleig, 
synes  lidet  troligt.  Des  mere  ledes  Formodningen  hen  paa  de 
store  Blot,  som  fra  Tid  til  anden  samlede  Mennesker  ved  Gude- 
hovene. Fra  den  historiske  Tid  haves  mange  Sagaefterretninger 
om  Skikkene  ved  saadanne  Fester*).  Særlig  kan  fremhæves, 
hvad  der  i  Heimskringla  fortælles  om  Indthrøndemes  Blotgilder 
paa  Mæren,  som  Haakon  den  Gode  nødtes  til  at  deltage  i,  og 
som  Olaf  den  Hellige  straffede**):  det  ses  heraf,  at  i  saadanne 
Blot  deltog  Folket  fra  større  Landstrækninger,  at  de  forestodes 
af  Høvdingerne,  at  Ofringerne  fulgtes  af  G«stebud,  og  at  der 
under  disse  blev  drukket  Skaaler,  indledede  ved  Taler  til  Gudernes 
Ære.     Dette  Billede  stadfæstes    af    mange    andre  Sagaer,    hvori 

♦)    De  ere  samlede  i  K.  Maurers  udmærkede  Værk:  „Die  Bekehrung 
des  norwegischen  Stammes"  H,  S.  196  o.  f. 

♦♦;  Hskr.^  Haakon  den  Godes  Saga,  Kap.  19:  „Vintren  efter  var  der 
redet  til  Juleveitsle  for  Kongen  inde  paa  Mæren.  Da  det  led  mod  Julen, 
lagde  de  otte  Høvdinger,  som  mest  raadte  far  Blotene  i  hele  Thrøndelagen, 
Stævne  med  hverandre"  og  aftalte  at  øde  Kristendommen  i  Norge.  „Da 
Kong  Haakon  og  Sigurd  Jarl  kom  ind  paa  Mæren  med  sin  Hird,  vare 
Bønderne  komne  der  i  stor  Mængde**.  Bønderne  kræve  truende,  at  Kongen 
skal  blote.  Sigurd  Jarl  mægler  mellem  dem  og  faar  Kongen  til  at  føje 
sig  saa  vidt,  at  han  aad  nogle  Bidder  af  Hestelever  og  „drak  alle  de  Skaaler, 
8om  Bønderne  iskænkte  for  ham,  uden  Korsets  Tegn".  Hvordan  det  gik 
til  ved  Skaaldrikningen,  se9  af  Beretningen,  i  Kap.  18,  om  Gildet  paaHlade, 
hvor  det  heder:  „Da  det  første  Bæger  var  iskænket,  talte  Sigurd  Jarl  for 
Skaalen  (mællti  fyrir  minni),  signede  den  til  Odin  og  drak  Kongen  til  af 
Hornet".  —  Hsk.  Olaf  den  HelVs  Sagn:  Kap.  113:  „Denne Høst  mældtes 
disse  Tidender  Kong  Olaf  inde  fra  Throndhjem,  at  Bønderne  der  havde 
havt  talrige  Gæstebud  ved  Vinternat,  og  at  der  da  var  store  Drikkelag; 
der  blev  sagt  Kongen,  at  alle  Skaaler  signedes  Hl  Aserne  efter  gammel 
Skik.  Det  blev  ogsaa  fortalt,  at  man  der  havde  dræbt  Nød  og  Heste, 
stænket  Blodet  paa  Staller^  øvet  Blot  og  talt  saaledes  derved ,  at  det  skulde 
være  for  et  godt  Aar."  Senere  faår  han  følgende  nærmere  Underretning 
gennem  en  af  sine  „Aarmænd":  „Det  er  deres  Vis,  Herre,  at  have  Blot 
om  Høsten  for  at  hilse  V^interen,  et  andet  midt  om  Vinteren  og  det  tredje 
om  Sommeren.  De,  som  deltage  deri,  ere  Eynerne,  Sparbyggerne,  Ver- 
dølerneog  Skeynerne  (de  fire  indthrøndske  Fylker).  Tolv  Mænd  er  det, 
som  foresiaa  Blotgilderne  " 


—  173  — 

saavel  norske  som  islandske  Forhold  skildres.  Der  var  altsaa 
ved  Blotgildeme  Anledning  til  at  tale  om  G-udeme.  At  der 
hermed  var  forbandet  Poredrag  af  gamle  Kvad  til  Gudernes  Ære, 
siges  ikke.  Men  det  synes  meget  rimeligt,  at  i  tidligere  Tider, 
da  endnu  ikke  Myterne  vare  blevne  saa  at  sige  til  gamle,  vel 
kendte,  om  man  vil  forslidte  Sager,  og  da  Skjaldekonsten  endnu 
ikke  havde  bemasgtiget  sig  dem  til  prægtig  og  konstig  Udsmyk- 
ning, som  Til&Dldet  alt  var  fer  Harald  Haarfagers  Tid  (herom 
mere  siden),  da  har  Fremsigelse  af  hellige  Kvad  været  en  væsent- 
lig Del  af  Blotskikkene.  En  mærkelig  Stadfæstelse  finder  denne 
Formodning  i  Adam  af  Bremens  ofte  citerede  Beretning  om  den 
hedenske  Gudstjeneste  ved  Upsala-Havet*).  Det  fremgaar  heraf, 
at  endnu  i  det  Ilte  Aarhundrede  holdtes  her  hvert  niende  Aar 
store  Blot.  Der  er  Misforstaaelser  i  Meddelelsen,  navnlig  for 
saa  vidt  »Fricco«  er  en  aabenbar  Sammenblanding  afFreysNavn 
og  Betydning  med  Friggs,  der  atter  blandes  med  Freya.  Men 
i  Hovedsagen  er  vistnok  Beretningen  rigtig  —  Mester  Adam 
beraaber  sig  jo  endog  paa  et  Øjenvidne  — ,  og  det  er  da  meget 
mærkeligt,  at  han  omtaler  „Sange,  som  pleje  at  digtes  (ficri)  ved 
den  Slags  Offerhøjtid,  mange  og  sJcammélige^,  d.  v.  s.  fulde  af 
Hedenskab.  Havde  han  dog  bare  anført  saa  meget  som  en  Strofe 
af  en  af  disse  Sange,  som  han  mener  det  sømmeligst  at  tie  om, 
saa  vilde  man  her  have  havt  en  uvurderlig  Oplysning.  Men  selv 
det  Lidet,  han  mælder,  er  højst  betydningsfuldt:  det  synes  ikke 
muligt,  at  disse  Sange  kunne  have  været  andre  end  saadanne 
Mytekvad,  som  vi  kende  fra  Edda,  navnlig  som  Yoluspå.  At  Skik- 
ken at  foredrage  saadanne  har  holdt  sig    saa  længe    ved  Upsala- 


*)  Adam.  firem.  lY,  G.  27:  „De  have  saaledes  'til  alle  deres  Ghuder 
sine  særskilte  Præster,  der  forebringe  Folkets  Ofringer.  Naar  Sot  eller 
Sult  truer,  ofres  til  Afguden  Thor,  naar  Krig  truer,  til  Wo dan.  naar  Bryl- 
lup skal  holdes,  til  Fricco.  Ogsaa  plejer  hvert  niende  Aar  alle  Sveriget 
Herreders  ( Pro vinciarum)  fælles  Højtid  at  holdes  i  „Ubsola*'.  Fra  denne 
Højtid  kan  Ingen  unddrage  sig.      Konger  og  Folk,    Alle  og  Enhver  føre 

sine  Gaver  til  Ubsola Ofringen  foregaar  saaledes.    Af  alt  levende 

Mandkøn  ofres  ni  Stykker,  med  hvis  Blod  det  er  Skik  at  hylde  Guderne. 
Men  Legemerne  ophænges  i  en  Lund  nærved  Templet.  Denne  Lund  er 
næmlig  saa  hellig  for  Hedningerne,  at  hvert  enkelt  Træ  er  gudfyldt  ved 
de  Ofredes  Død  eller  Blod.  Der  hænge  ogsaa  Hunde  og  Heste  med  Men- 
nesker, af  hvis  i  Flæng  ophængte  Legemer  en  kristen  Mand  har  fortalt 
mig  at  han  havde  set  72.  Desuden  er  der  Sange  (neniæ),  som  pleje  at 
digtes  ved  den  Slags  Offerhøjtid,  mange  og  skammelige  (inhonestæ),  som 
det  derfor  er  bedst  at  tie  om.^ 


—  174  — 

Blotene,  medens  der  ikke  er  Spor  til  dem  i  Efterretningerne 
om  Blot  i  Norge  og  paa  Island,  tinder  sin  naturlige  Forklaring  i 
den  overalt  i  Verden  fremtrædende  Tilbøjelighed  til  at  fastholde 
gamle  hellige  Skikke  ved  de  ældste  Hovedsæder  for  en  gammel 
Gudsdyrkelse  (man  tænke  paa  Kirkefesterne  i  Rom  den  Dag  idag). 
Men,  har.Sligt  været  Skik  endnu  i  det  Ilte  Aarhundrede  i  Upsala, 
saa  er  der  al  mulig  Sandsynlighed  for,  at  det  Samme  har  fundet 
Sted  ved  det  andet  Hovedblotsted  i  Norden  i  ældre  Tid,  det  i  LejrSy 
hvorom  Erindringen  endnu  var  levende,  da  Thietmar  af  Merse- 
hurg  skrev  (d.  e.  i  det  10de  Aarhundrede),  hundrede  Aar  efter 
at  de  vare  ophørte*).  Det  turde  da  næppe  anses  for  nogen  sær- 
deles dristig  Gisning,  naar  man  vilde  tænke  sig,  at  Voluspå  — 
og  lignende  Kvad  —  have  været  foredragne  ved  saadanne  Hoved- 
højtider, maaske  endog  langt  ned  i  Tiden,  og  da  vel  af  nogen 
særlig  heri  øvet  Mand,  en  »Viernes  Thegn«,  hvem  det  paalaa  at 
huske,  at  fremsige  for  Menigheden  og  at  overlevere  til  Efter- 
slægten de  arvede  hellige  Ord.  Muligvis  sigtes  der  netop  til'  et 
saadant  Hværv  med  det  tidligere  omtalte  Udtryk  »I>ulr«,  som 
paa  Snoldelev-Stenen  bruges  om  hin  Gunvald  eller  Roald  »paa 
Salhøje«. 


For  saa  vidt  Odin  giver  Vølven  Anledning  til  at  tale,  kunde 
man  tælle  Vølvespaadomraen  sammen  med  nogle  andre  Eddakvad, 
hvori  ligeledes  Odin  optræder.  Hint  Digt  er  imidlertid  i  sit 
Indhold  saa  altomfettende,  at  det  helst  burde  tages  i  Øjesyn  for 
sig.  De  øvrige  Gudekvad,  som  jeg  forholdsvis  kan  fatte  mig 
kortere  om,  ordne  sig  naturligt  efter  de  tre  Hovedguder,  som  deri 
spille  Hovedrollerne:  Odins-Kvadene:  Vegtamskvi«^a,  Vaf|)riiftnismål 
Grimnismål;  Thors-Kvadene:  [>rymskvifta,  Hymiskvi(^a,  Alvissmdl 
og  Harbar58lj6d;  Freys-Kvadet :  Skirnismål.  Tilsidst  kommer  Lo- 
kasenna^\   der  vel   nævnes  efter  Loke,  men   i   Virkeligheden  paa 

*)  Thietmar  Merseb.  I,  C.  9:  „Der  er  et  Sted  paa  denne  Kant  (o: 
„hos  Normannerne"),  hint  Riges  Hovedstad  (caput),  Lederun  ved  Navn,  i 
et  Landskab,  som  kaldes  Selon,  hvor  hvert  niende  Aar  i  Januar  Maaned, 
ved  den  Tid,  naar  vi  højtideligholde  Herrens  Aabenbaring  (Theophania), 
alle  kom  sammen  og  der  ofrede  til  Guderne  99  Mennesker  og  lige  saa 
mange  Heste  med  Hunde  og  Haner!"  Billedet  turde  være  overdrevet; 
men  at  det  i  sin  Helhed  hviler  paa  rigtig  Overlevering,  er  utvivlsomt. 


i 


—  175  — 

sin  Maade  omfatter  hele  Asalivet  og  saaledes  danner  en  Slags 
Modstykke  til  Valvespaadommen.  Endelig  komme  de  to  mere  med 
Menneskeverdenen,  end  med  Gudeverdenen  syslende  to  Kvad 
»Rigsmål«  og  »Hyndluljéå.« 

2.   Odins-Kvad. 

a.  Vegtamskvifta  (V^egtams-K vædet) 

Atter,  som  i  Valvespaadommen,  se  vi  Gudedrotten  i  Kast 
med  en  Vølve  af  Jætteæt.  Anledningen  er,  at  Balder  har  havt 
onde  Drømme.  Guderne  raadslaa  derom,  Odin  sadler  Sleipner 
og  rider  til  Niflhel.  »Østen  for  Døren  véd  han  er  en  Vølves 
Gravsted.  Med  > Valgalder,«  d.  e.  Galder  over  Dødninger,  nøder 
han  den  Vise  til  at  rejse  sig  og  tale.  Vaandende  sig  ved  at  blive 
forstyrret,  spørger  hun,  hvem  der  har  vakt  hende.  Odin  kalder 
sig  Vegtam  (den  vejmægtige,  vidtfame).  Søn  af  Valtam  (den  val- 
mægtige.  Herskeren  over  de  Sværdfaldne),  med  begge  Ord  pegende 
paa  sig  selv  og  sin  Gerning,  samt  spørger,  hvi  man  her  i  Hel- 
heim  har  bredt  Bænk  som  til  Gilde.  Vølven  svarer,  at  det  er 
for  Balders  Skyld,  som  ventes  —  Mjøden  staar  alt  brygget  i 
Karret  med  Skjold  over  — ,  samt  slutter: 

»Nødig  talte  jeg,  nu  vil  jeg  tie«. 
Ord  hvormed  hun  atter  og  atter  slutter  sine  Svar,  medens  Odin 
altid  paany  driver  hende  til  at  tale  med  Ordene: 

»Ti  ej.  Vølve  I  Jeg  vil  dig  spørge.« 
Hun  aabenbarer  ham  da  videre,  at  Høder  vil  dræbe  Balder  og  at 
Vale,  hvem  Rind  føder,  skal  hævne  ham.  Tilsidst  gør  Odin 
hende  et  Spørgsmaal,  der  for  os,  som  for  hende  er  en  Gaade. 
Hun  gætter  nu,  at  det  er  Odin,  hun  har  talt  med,  og  da  han  til 
Gengæld  ytrer,  at  hun  nok  ikke  er  nogen  Vølve,  men  snarere 
tre  Thursers  Moder  (o:  Angerbode),  byder  hun  ham  ride  hjem: 
nu  skal  Ingen  faa  hende  i  Tale,  før  da, 

»naar  løs  af  Lænke  og  alting  raver 

Loke  skrider  i  Ragnarøk.« 

Ligheden  i  Bygning  mellem  dette  Kvad  og  Vølvespaadommen 
er  iøjnefaldende.     Ligeledes  ere  flere  enkelte  Steder*)  hinanden 


♦)    T.  Ex.  Vegtamskv.  V.  1; 

„Da  ginge  Magterne  og  herom  raadslog 

til  Domstol  alle,  hellige  Uuder"  — 

Voluspå  V.  9,  12,  27  og  29  samt  ferymskv.  V.  14. 


—  176  — 

saa  lige,  at  man,  for  saa  vidt  det  ikke  er  saadanne  staænde  Ud- 
tryk, som  findes  i  al  Folkedigtning,  maa  forudsætte  enten  Efter- 
ligning &a  det  ene  Digt  til  det  andet  eller  Anvendelse  paa  begge 
Steder  af  et  og  samme  ældre,  nu  tabt  Kvad.  Det  sidste  for- 
moder S.  Grundtvig  *)  er  Grunden  til  Ligheden  mellem  Vegtams- 
Kvædets  V.  11  og  Vølvespaadommens  V.  33,  L.  5 — 8  og  V.  34 
L.  1—4: 

»Rind  føder  Vale  »Snart  efter  Balder 

i  Vestersale;  Broder  fødtes, 

den  Odins-Søn  næmmer,  Den  Odins-Søn  næmmed 

natgammel,  at  stride;  natgammel  at  stride; 

Hænder  han  ej  tor  Hænder  han  ej  toed, 

eller  Hoved  kæmmer,  eller  Hoved  kæmmed, 

Før  paa  Baal  han  bær  før  paa  Baal  han  bar 

Balders  Modstander.«  Balders  Modstander.« 

Det  synes  dog  lidet  antageligt,  at  der  i  et  aabenbart  saa 
helstøbt  Digt  som  Voluspå  skulde  være  optaget  Stumper  af  andre 
Kvad.  Rimeligere  forekommer  det  mig  at  forudsætte,  at  en  Skjald, 
som  har  kendt  Voluspå  og  i  dennes  Afsnit  om  Balders  Død  savnet 
et  Par  Træk,  som  han  selv  kendte,  næmlig  Balders  Drømme, 
Navnene  paa  hans  Hævner  og  paa  dennes  Moder,  har  villet  an- 
bringe dem  i  et  særskilt  Kvad,  hvortil  han  da  brugte  samme  Bamme 
som  Vølvespaadommens,  den  han  saa  udarbejdede  mere :  i  Virke- 
ligheden er  Vølvens  Kval  ved  at  vækkes  og  tvinges  til  at 
tale  det  mest  Poetiske  i  Digtet**). 

b.  Vaftiriidnismål  (Vavthrudners  Taler) 

Odin  vil,  trods  Friggs  Advarsel  prøve  Jætten  Vavthrudners 
Visdom.  Formummet  træder  han  ind  i  Jættens  Sal.  Han  kalder 
sig  der  »Gavnraad«,  men  afslaar  Jættens  Opfordring  til  at  tage 
Sæde.  Jætten,  som  har  ladet  ham  vide,  at  han  ikke  slipper 
levende  ud,  med  mindre  han  er  den  viseste  af  de  to,  udspørger 
ham  om  Navnene  paa  Dagens  og  Nattens  Heste,  paa  Aaen,  som 
skiller  mellem  Jætter  og  Guder,  og  paa  Sletten,  hvor  »Surt  og 
milde  Guder  skulle  mødes.« 


♦)    „Er  Nordens  gamle  Literatur  norsk?"  S.  91. 

♦♦)  Det  i  Udgaverne  med  Vegtamskvifta  sammenknyttede  „Fortaledigt" 
eller  „Odins  Kavnegalder"  forbigaas  her,  som  uægte.  Se  ovenfor  S.  143. 
Med  Hensyn  til  de  Levninger  af  et  gammelt  Ragnarøks-Kvad,  som  findes 
i  Hyndluljod,  henvises  til  Omtalen  af  dette  Kvad. 


—  177  — 

Da  Gavnraad  svarer  paa  alt  dette,  byder  Vavthrudner  ham 
atter  tage  Sæde  hos  sig;. de  skulle  da  prøve,  hvem  der  er  visest, 
og  det  skal  gælde  deres  Hoveder.  Herefter  begynder  den  egent- 
lige Ordkamp,  under  hvilken  Guden  spørger  og  Jætten  svarer. 
Verdens  Oprindelsef  Indretning  og  Ende  er  Æmnet,  her  som 
i  Vølvespaadommen.  Adskilligt  stemmer  overens  med  denne; 
men  iøjenfaldende  er  det  dog,  dels  at  den  Billedverden,  som 
beskues  i  begge  Kvad,  er  bleven  mangfoldigere  i  det  sidste,  dels 
at  Hovedsynspunktet  er  et  andet  og  lavere. 

Om  Verdens  Ophav  véd  saaledes  Jætten,  at  den  er  dannet 
af  Ymer,  Jorden  af  hans  Kød,  Bjergene  af  hans  Ben,  Himlen  af 
hans  Hovedskal,  Søen  af  hans  Blodflom  —  Enkeltheder  som 
Vølven  ikke  indlader  sig  paa.  Fremdeles  kender  han  Navnene 
paa  Sols  og  Maanes,  Dagens  og  Nattens,  Vinterens  og  Sommerens 
l'ædre.  Om  Jætternes  Ophav  véd  han,  at  Ørgelme  var  ældst, 
Fader  til  Thrudgelme,  Fader  til  Bergelme.  Ørgelme  er  avlet  af 
Edderdraaber  fra  Elivaageme.  Selv  har  han,  skønt  han  >ej  havde 
Gammen  med  Gygje«,  frembragt  Børn:  »under  hans  Axel  voxede 
Mø  og  Mand,  Fod  avlede  med  den  anden  en  sexhovedet  Søn«. 
Bergelme  er  frelst  fra  den  store  Vandflod  i  et  Trug  (luår);  det 
er  det  Første,  Jætten  mindes.  At  Vølvespaadommens  Forfatter 
ikke  skulde  have  kendt  disse  Forestillinger,  kan  ikke  paa- 
staas;  han  kunde  have  forbigaaet  dem  med  VilJQ.  Rimeligere  er 
det  dog,  at  de  ere  opstaaede  senere.  Naar  det  først  var  givet  at 
Jætterne  engang  vare  blevne  til,  maatte  man  drømme  videre  om 
deres  Oprindelse,  og  det  maatte  blive  en  Drøm,  fuld  af  plumpe, 
uhyggelige  Billeder. 

Odin  vil  ogsaa  prøve  Jættens  Kundskab  om  Otuieverdenen, 
Ligesom  forsøgsvis  gør  han  ham  et  Par  mindre  Spørgsmaal, 
hvorfra  er  Njørd  kommen?  og  »hvad  tage  Einherjer  sig  for  hos 
Hærfader,  indtil  Magterne  opløses ?<  Da  Vavthrudner  kan  svare 
herpaa,  kommer  Odin  til  det,  han  egentlig  vil  vide:  hvor  langt 
Jættens  Kundskab  rækker  med  Hensyn  til  Verdensundergangen. 
Skarpere,  mere  indtrængende  lyder  Opfordringen  (V.  45): 
»Sig  for  det  tolvte.  Om  Jætters  Løndomme 

om  du  Tivers  (d.  e.  Guders)  Øde     og  alle  Guder 
fuldt  ud,  Vavthrudner,  véd!  Sig  du  det  sandestel 

f'  Det  kan  han  mageligt;  hvor  har  han  ikke  været?  i  ni  Verdener, 
nederst  af  dem  er  Niflhel.  iSavnraad  begyndte  da  en  ny  Række 
Spørgsmaal,  atter  og  atter  indledede  med    det    samme  Halvvers: 

12 


—  180  — 

Odin  er  bleven  pint,  for  at  han  skal  sige  sit  Navn.  Man  venter 
da,  at  dette  skal  komme.  Til  sidst  siger  han  det  ogsaa.  Men 
først  synes  han  —  dette  er  Keysers  sindrige  Formodning  —  at 
ville  advare  Geirrød  ved  at  vise  sig  saa  godt  hjemme  i  Aagaard, 
som  kun  en  af  Aserne  kunde  være.  Derfor  opregner  han  de 
tolv  Gudeboliger  (V.  4 — 17)*)  samt  meddeler  en  Del  andre  Op- 
lysninger om  Livet  i  Asgaai'd  (V.  18 — 26)**).  Alle  disse  Vers 
sjmes  af  én  Støbning.  Men  saa  kommer  (V.  27 — 30)  en 
Række  Navneremser  (mytiske  Floder  og  Gudernes  Heste),  som 
afbryde  Sammenhængen  og  derhos  ere  fremsatte  i  Strofer,  der 
ikke,  som  de  foregaaende  og  en  Del  af  de  følgende,  ere  rene 
LjéAahått-Vers ;.  de  synes  at  være  indskudte.  Stroferne  31 — ^35 
handle  om  Ygdrasill.  Tre  af  disse  s}Ties  ægte  og  slutte  sig  natur- 
lig til  Afsnittet  V.  4 — 26 ;  den  sidste  af  dem  indeholder  den  vel 
kendte  Udmaling  af,  hvorledes  Træet  d.  v.  s.  al  Livets  Kraft 
stadig  undergraves: 

»Yggdrasills  Ask  en  Hjort  bider  Toppen, 

Ondt  døjer  trøsket  er  Siden, 

mer  end  Mænd  vide:  nederst  Nidhugg  gnaver.« 

Derimod  ere  to  Strofer  (V.  33 — 34)  aabenbart  indskudte: 
de  indeholde  Navne  paa  fire  Hjorte,  som  æde  af  Træets  Løv, 
og  paa  en  hd  Mængde  Orme,  som  tære  paa  Roden.  V.  36  er 
atter  en  Navneremse,  næmlig  paa  Yalkyrjer,  som  gærne  kunde 
passe  i  den  hele  Valhalsskildring,    men  som  dog  er  mistænkelig, 


*}  Disse  ere  1)  Thrudheim  (Thors  BoUg),  2)  Yda^e  (Uller,  Thors  Stiv- 
søn), 3)  Alfheim  (Frey),  4)  Søkkvahekk  (hvor  Odin  og  Saga  —  ikke  Saga. 
hun  har  Intet  at  gøre  med  Historien  —  „drikke  glade  alle  Dage  af  gyldne 
Kar";  rimeligvis  er  Saga,  der  nærmest  maa  betyde  „Seerske",  den  samme 
som  den  „fremvise"  Frigg),  5)  Gladsheim,  hvor  Valhal  er,  6)  Thrymheim 
(fordum  Thjasses,  nu  Skades  Bolig),  7)  BreidabUk  (Balder-,  8)  Himinhjorg 
(Heimdal),  9)  Folkvang  (Freya),  lOi  Glitner  (Forseti),  11)  Noatun  (Njørd), 
12)  Vi^e  (Vidar).  Naar  Mange,  deriblandt  især  Finn  Magnusson,  have 
ment,  at  disse  tolv  Gudeboliger  skulde  være  Billeder  paa  Dyrekredsen  og 
svare  til  Aarets  Maaneder,  saa  er  det  vel  muligt,  at  en  saadan  Forestilling 
kan  ligge  iil  Grund  for  Myten;  men  om  vore  Forfædre,,  for  hvem  Grim- 
nismål  ér  kvædet,  have  tænkt  derpaa,  er  meget  tvivlsomt;  Kvadet  selv 
indeholder  intet  Vink  i  denne  Retning,  lige  saa  lidt  som  Gylfegøglets  Gen- 
givelse. 

**)  Om  Einherjernes  Mad,  om  Odins  og  hans  Ulves  Føde,  om  Aaen 
Thund,  om  Valgrinden  <Porten  til  Valhal),  om  Tallet  paa  Valhals  Døre  og 
og  paa  Salene  i  Thors  Hua  Bllskirner,  om  Geden  Heidrun  og  Hjorten  Eik- 
l)ymir,  fra  hvis  Takker  alle  Vande  dryppe  ned  i  Hvergelmer. 


—  181  — 

da  Versemaalet  er  forladt.  Helt  udenfor  ValhalsskHdringen  ligger 
Indholdet  af  V.  37 — 41  og  43 — 44,  som  nævne  Solens  Heste  og 
Ulve,  Jordens  Dannelse  af  Ymers  Krop  —  her  føjes  til  de  tid- 
ligere kendte  Træk,  at  Skovene  ere  dannede  af  hans  Haar,  Grær- 
det  omkring  Menneskeverdenen  af  hans  Tænder  —  Skibet  Skid- 
bladner,  samt  adskillige  Ting  og  Væsener  som  ypperst  hver  i  sin 
Slags.  Ogsaa  disse  Strofer  raaa  man,  med  Luning,  vistnok  anse 
for  indskudte.  Viserne  42  og  45  ere  meget  dunkle.  De  sjTies 
al  indeholde  hin  en  Paakaldelse  af  de  andre  Guders  Hjælp  mod 
Ilden,  denne  en  Underretning  om,  at  de  nu  ere  komne.  Er  denne 
Tolkning  rigtig,  saa  høre  begge  Strofer  med  til  det  oprindelige 
Kvad.  Derimod  er  vistnok  ogsaa  den  længste  af  alle  Remserne 
indskudt,  næmlig  den  med  Odins  Navne  (V.  46 — 50).  Først  i 
V.  53  siger  Odin,  at  nu  kan  Geirrød  se  Odin,  som  gav  han  sig 
mi  først  tilkende;  men  i  den  lange  Remse  V.  46 — 50  har  han 
alt  nævnt  sig  med  saa  mange  alkendte  Odinsnavne,  at  Geirrød 
maatte  have  skønnet,  hvem  han  havde  for  sig.  Desuden  siger 
han  bl.  A.  ligefrem:  »Grimner  de  kaldte  mig  hos  Geirrød«,  som 
om  der  var  Tale  om  et  fordums  Æventyr  blandt  de  mange  andre, 
hvortil  der  hentydes  i  Remsen,  ikke  om  noget  Nærværende.  Ende- 
lig er  der  ikke  fuld  Overensstemmelse  mellem  denne  og  den 
kortere,  vistnok  ægte  Navnerække,  hvormed  Kvadet  slutter 
(V.  54)*). 

Fjærner  man  de  her  udpegede  Strofer  (V.  27 — 30,  33 — 34, 
36 — 41,  43 — 44  og  46 — 50),  vil  man  paa  den  ene  Side  indse, 
hvorledes  det  Kvad,  som  da  bliver  tilbage,  ved  hele  sin  Bygning 
let  kunde  friste  senere  Foredragere  til  at  indflette  flere  mjrtiske 
Oplysninger  og  Navne,  end  der  alt  var;  paa  den  anden  Side  vil 
man  da  skønne,  at  der  kommer  langt  mere  Sammenhold  og  Fynd 
i  Digtet,  hvis  Myte-Oplysninger  da  vise  sig  som  et  indgribende 
Moment  i  Handlingen,  Da  Odin  i  sin  advareiide  Valhals-Skildring 
er  kommen  til  Yggdrasills  Nød  —  dette  Spejlbillede  af  alt  Livs 
Grundvilkaar  — ,  og  da  Geirrød  endnu  lader  ham  sidde  meUem 
Baalene,  pint  som  Livstræet  selv,  da  paakalder  han  omsider 
Asernes  Hjælp  (V.  42);  de  komme  og  dæmpe  Hedens  Magt  (V. 
45),  og  nu,  da  den  sidste  Frist  for  Oeirrød  er  udløben,  nu  udsynger 
den  krænkede  Gud  og  Fosterfader  Dommens  og  Straflfens  Ord 
over  sin  Fostersøn,  tilsidst  aabenbarende  sig  som  den,  han  er  (V. 
51—54): 

*)    Her  siges  saaledes,  at  Odin  hed  „Jaalk  blandt  Guder",  men  V  46, 
at  han  hed  „Jaalk  hos  Asmund''. 


~  182  — 

»01  tung  er  Du,  Geirrød!  Eggmødig  Val 

altfor  drukken;  skal  Ygg  nu  have; 

meget  har  Du  mistet:  dit  Liv  er,  véd  jeg,  ledet. 

min  Bistand,  Onde  ere  Diser  Dig; 

alle  Einherjer  nu  kan  Du  Odin  se, 

og  Odins  Huldskab.  kom  mig  nu  nær,  om  Du  kan ! 

Mangt  jeg  sagde  Dig,  Odin  heder  jeg  nu, 

men  Du  mindes  Lidt;  Ygg  hed  jeg  fordum, 

svart  svige  Dig  Venner*).  Thund  fer  i  Tiden, 

Min  Vens  Værge  Vak  og  Skilving, 

vaadt  jeg  skuer:  Vaavud,  Hroptatyr, 

Blod  fra  Bladet. driver**).  Graut  og  Jaalk  blandt  Guder, 

Ovner  og  Svaavner  — 
alle  er  vordne 
mener  jeg  til  mig  ene.« 
Renset  fra  alle  Tilsætninger,  viser  Grimnismål  sig  som  et 
ophøjet  og  kraftigt,  atter  væsentlig  dramatiskt  bygget  Digt,  utvivl- 
somt meget  gammelt.  Det  faar  ved  Siden  af  de  andre  Odins- 
kvad  sin  særegne  Interesse  derved,  at,  medens  disse  fremstille 
Odin  i  Forhold  til  Jætter,  lader  Grimnismål  os  se  ham  i  For- 
hold til  Mennesker.  Er  han  lige  over  for  hine  dæmonisk  —  dette 
ligger  i  det  Uhyggelige  i  hans  Forudanelse  om  en  kommende 
Undergang,  i  hint  vanprj^dende  Ufuldkommenhedsmærke :  det  ene 
Øje,  og  i  hans  hemmelighedsfulde,  uventede  Fremtræden  — ,  saa 
er  han  i  endnu  højere  Grad  dæmonisk  lige  over  for  Mennesket, 
hvem  han  bringer  Døden,  skønt  han  ynkes  over  ham.  Men  det 
er  kun  fra  den  ene  Side,  at  Odin  synes  ond.  I  Virkeligheden 
gør  han  dog  Geirrød  godt,  idet  han  tager  ham  til  sig  —  *  egg- 
mødig Val  skal  Ygg  nu  have«.  Asahøvdingen,  hvem  vi  tidligere 
have  set  virksom  i  sit  Hværv  som  Jættefjende,  som  den,  der  idelig 
drager  ud  og,  med  Fare  for  sig  selv,  udspejder  Asafolkets  Fjen- 
der for  at  overmande  dem  ved  sin  Visdom,  han  optræder  her 
virksom  i  sit  andet  Hovedhværv:  at  bringe  Menneskene  blodig 
Bane,  for  saaledes  at  øge  Einherjernes  Hær,  der  engang  skal  stati 
ved  hans  Side  i  den  sidste  Strid. 


*)     Næmlig  Frigg,  som  har  vildledet  ham. 

**)  Da  Geirrød  endelig  kender  Odin  og  springer  op  for  at  tage  ham 
fra  Ilden,  falder  han  næmlig  og  faar  sit  eget  Sværd  i  Brystet,  som  det  for- 
tælles i  et  lidet  Slutningsstykke  i  Prosa. 


—  183  — 


3.    Thors -Kvad. 


a.  Thrymskvifla  (Thrymsk vædet) 

eller 

Hamarsheimt   (Hammershentningen). 

Oehlenschlæger  har  i  »Nordens  Guder«  gjort  Historien  med 
Hammerens  Tab  og  Genvindelse  til  et  Hovedmoment  i  Gudernes 
Skæbneudvikling:  idet  de  øve  Svig  for  at  skaflfe  Thor  Hammeren, 
svigte  de  sit  eget  Væsen  og  hjemfalde  til  Undergangen.  Vist  er 
det,  at,  saaledes  som  Aserne  vise  sig  i  Thrymskvædet,  maa  man 
sige,  at  det  ikke  staar  rigtig  til  med  dem.  Det  er  ikke  sundt, 
at  Loke  er  saa  højt  betroet:  det  er  jo  ham,  der  i  Preyas  Fjær- 
ham  skaffer  Underretning  om,  hvor  Hammeren  er  bleven  af,  og 
paa  hvad  Vilkaar  den  kan  faas  tilbage.  Det  er  ham,  som,  da  Thor 
vægrer  sig  ved  at  lade  sig  iføre  Kvindeklæder,  ikke  uden  Skade- 
fryd minder  om,  at 

»flux  vil  Jætter  om  ej  Du  henter 

færdes  i  Asgaard,  din  Hammer  hjem«  — 

saa  svage  Fødder  staar  Asavælden  paa.  Men  Kvadet  er  dog 
væsentlig  holdt  i  en  munter  Tone.  Digteren  har  aabenbart  ikke 
noget  Øjeblik  tænkt  paa,  at  der  skete  Jætterne  Uret,  naar  Gu- 
derne narrede  dem ;  det  er  kun  et  KrigspuJs,  en  Spøg,  om  end 
temmelig  grov   —  for  dem,  den  gik  ud  over. 

Paa  den  anden  Side  har  man  stundom  forestilt  sig,  at  Digtet 
gik  ud  paa  at  haane  Gilderne  og  derfor  tilskrevet  det  enten  en 
kristen  Skjald  eller  en  hedensk  Fritænker.  Det  er  nu  klart  nok, 
at  Thor  er  tænkt  komisk.  Man  har  Lov  at  le  ad  ham,  naar  han 
vaagner  og  sa^nier  sin  Hammer,  ryster  sit  Skæg  og  Haar,  føler 
rundt  om  sig  paa  Jorden  og  tilsidst  betror  Loke  som  en  Hemme- 
lighed, at  Hammeren  er  stjaalen.  Der  er  noget  pudsig  Aaben- 
hjærtigt  i  hans  Mistillid  til  Loke,  da  denne  kommer  flyvende,  og 
Thor  vil  have,  han  skal  mælde  sine  Tidender  strax,  fra  Luften, 
for  ikke  at  faa  Tid  til  at  lyve  ham  Noget  for;  og  noget  ikke 
mindre  pudsigt  Brutalt  i  hans  Busen  ind  til  Freya  med  Befalingen : 
»Bind  saa  om  Dig  Freya  vi  to  skal  age 

Brudelinl  til  Jøtunheim,« 

som  om  der  ingen  Snak  kunde  være  om  den  Ting.  Da  Freya, 
fnysende  af  Harme,  saa  hele  Asasalen  bæver  og  Brising-Monet 
sprænges,  afviser  hans  Forslag  med  Foragt: 

»Mest  maatte  jeg  om  xned  Dig  jeg  aged 

mandlysten  tykkes  Dig,  til  Jøtunheim«, 


—  184  — 

saa  tier  Kæmpen  ganske  spag;    og  siden,   da  han  finder  sig  i  at 
følge  Heimdals  Kaad  og  lade  sig  iføre  Kvindeklæder: 
^  Bandt  de  om  Thor  da  og  Kvindeklæder 

Brudelin  om  Kjiæ  falde; 

og  Brising-Monet,  end  topped  de  hans  Bryst 

det  mægtige,  slynged;  med  brede  Stene 

Nøgler  de  lod  ham  og  hæged  hans  Hoved 

ved  Lænd  rasle  med  høje  Sæt  — « 

da  bliver  Guden  helt  latterlig,  og  man  kan  umuligt  tænke  sig 
Kvadet  foredraget  i  en  Kreds  af  Kæmper,  uden  at  de  have  moret 
sig  hjærtelig  paa  hans  Bekostning. 

Alligevel  er  han  den  ophøjede  As.  Uden  hans  Værge  maa 
Asalivet  gaa  til  Grunde.  Naar  han  som  Brud,  med  Loke  ved 
Siden  som  Terne,  ager  til  Jøtunheim,  aabenbarer  hans  Herlig- 
hed sig,  trods  Gækkeriet,  utilsløret: 

»Bjerge  brast,  aged  Odins  Søn 

Brandt  i  Lue  Jorden,  til  Jøtunheim:« 

I  selve  hans  Brutalitet  mod  Freya  røber  sig  det  Daadsnare,  som 
er  hans  Væsen  og  hans  Hovedevne.  Hans  vældige  Æden  og 
Drikken,  der  forfærder  Jætten  — 

»Det  kvad  da  Thrym,  jeg  saa  ej  Brud 

Thursers  Drot:  bredere  bide. 

Hvor  saa  Du  Brud  eller  Mø,  som  mer 

bide  skrappere?  Mjød  kunde  drikke« 

er  i  al  sin  komiske  Plumphed  dog  en  Ytring  af  Kæmpekraften, 
og  ikke  mindre  det  Blik,  hvormed  han  skræmmer  Thrym  >  langt 
hen  i  Salen«,  da  han  har  løftet  Linet  for  at  kysse  sin  Brud  og 
nu  undrende  udbryder: 

«Hvi  rulle  saa  frygtelig  Ild  mig  tykkes 

Freyas  Øjen?  af  Øjnene  brænde.« 

Al  Latteren  vendes  dog  tilsidst  mod  den  dumme  Jætte,  der  har 
indbildt  sig,  at  han,  foruden  sine  andre  Herligheder  —  >  guld- 
hornede  Kjøer  og  sorte  Øxne,  nok  af  Gods,  nok  af  Skatte  — « 
kunde  faa  den  fagreste  Asynje.  Det  er  ham,  man  ler  ad,  naar 
han  lader  sig  narre  af  Lokes  Paafund :  at  Freya  aad  og  drak  saa 
vældigt  og  gloede  saa  bistert,  fordi  hun  i  otte  Nætter  ikke  havde 
sovet  —  af  Længsel  efter  ham!  Den  Tosse,  at  tro  Sligt.  Og 
hvilken  Uforskammethed  af  den  »sølle  (arma)  Jætte-Søster,«  at 
kræve  Gave  som  Vitkaar  for  sin  fremtidige  Velvilje  —  hendes 
Vehdlje,    den    var    ogsaa  noget    at  give  Guld    for  I     Endelig    da 


—  185  — 

Thrym  har  ladet  Mjølner  lægge  i  Brudens  Skød,  og  da  det  til 
Slutning  heder: 

>Lo  da  Hjærtet  End  vog  han  den  aldrende 

i  Hlorrides  Bryst,  Jætte-Søster, 

da,  haard  i  Hu,  hun,  som  havde  bedt 

han  Hamren  kendte.  om  Brudeskat; 

Først  vog  han  Thrym,       Klaps  hun  hented  sig 
Thursers  Herre  for  klingende  Mønt 

og  al  Jættens  og  Hammers-Rap 

Æt  lemlæsted.  i  Ringes  Sted,« 

da  aabenbarer  »Luerideren«  sig  i  al  sin  Gudekraft;  ene  mod  hele 
tJætteynglen,  sejrer  han,  og  hans  klukkende  Glædeslatter  giver 
Genlyd  i  Digterens  Sjæl :  der  fik  de  Allesammen,  hvad  dem  til- 
kom*), mest  den  tossede  Jætte-Kærling  —  >^saadan  kom  Odins 
Søn  atter  til  Hammeren.« 

Thrymskvædet  er  helt  igennem  et  hiimoristiskt  Digt.  Den, 
som  ikke  véd,  at  man  kan  le  ad  sine  Idealer  og  dog  i  dem  se 
Forbilleder  paa  det  Højeste  og  Ædleste,  han  vil  tage  Fejl  af  Dig- 
tets Væsen  og  dermed  af  Thor-Skikkelsen;  thi,  som  den  fremtræder 
her,  fastholdes  den  i  alle  andre  Overleveringer,  Men  han  vil  der- 
hos ogsaa  tage  Fejl  af  hele  vor  Folkestammes  Aandsbeskaflfenhed. 
Humor«,  saadant  som  det  her  viser  sig,  rimeligvis  for  første 
Gang  i  Historien,  og  som  det  væsentlig  er  fremmedt,  ja  ufatteligt 
for  Romanerne,  hører  til  de  germanske  Folks,  fortrinsvis  dog 
til  Nordboers  og  Engelskmænds  væsentlige  Særpræg.  Intet  Under 
at  dette  Kvad,  hvor  gammelt  det  end  er,  —  og,  betænker  man, 
at  her  en  enkelt  Gudetildragelse  er  besungen,  i  al  Naivetet  og 
som  var  den  ny  for  TUhøreme,  fristes  man  til  at  tillægge  det  en 
høj  Alder  —  intet  Under,  at  det  har  holdt  sig  i  Nordboernes 
Minde,  saa  at  det  er  blevet  genfødt  i  en  Middelalders- Vise,  der 
har  været  vidt  udbredt,  eller  at  det  i  nyere  Tider  er  blevet  tid- 
ligere og  tiere  oversat  end  noget  andet  Edda-Kvad. 


*)  „Hon  skell  um  hlaut  fyr  skillinga"  „Hlaut"  betyder  ikke  simpelt- 
hen „fik",  men  „fik  som  sin  Lod"  (hlut),  sin  Part  af  Gildet;  der  ligger  en 
udsøgt  Haan  i  dette  Ord  paa  dette  Sted.  Oversættelsen:  „Smæk  for  Skil- 
linger" er  urigtig,  for  saa  vidt  Tanken  derved  henledes  paa  en  dansk 
Nutids-Talemaade,  der  betyder  noget  helt  Andet  (at  faa  rigelig  Værdi  for 
sine  Penge). 


—  186  — 

b.  Hymiskvida  (Hymetskvædet) 

Er  Thrymskvædet  forholdsvis  meget  gammelt  blandt  Gude- 
kvadene, saa  er  derimod  Hymerekvædet  forholdsvis  ungt,  maaske 
et  af  de  yngste.  Da  Indholdet  er  mindre  bekendt,  end  Hammer- 
hentningen,  maa  det  kortelig  meddeles,  inden  vi  kunne  gaa 
videre. 

Guderne  ville  holde  Gilde  hos  Æger.  Han  har  ingen  Kedel 
stor  nok  til  at  varme  01  til  dem  alle.  Tyr  raader  i  Løndom 
Thor  til  at  hjemsøge  hans  Fader,  den  »hundvise«  Jætte  Hymer, 
Østen  for  Elivaager,  ved  Himmelens  Ende;  han  har  en  Kedel, 
ni  Raster  dyb,  som  de  nok  kunne  faa  med  List.  De  drage  af- 
sted. Thor  sætter  sine  Bukke  ind  hos  >Bonden<  Egil,  og  de 
gaa  ind  i  Jættens  Hal.  Led  var  Tyrs  Farmoder:  hun  havde 
109  Hoveder,  des  fagrere  var  hans  Moder:  guldsmykt  med  lyse 
Bryn;  hun  maa  altsaa  tænkes  af  Menneske-  eller  Gudeæt.  Hun 
raader  dem  til  at  skjule  sig  bag  Jættens  Kedel;  thi  hendes  Hjær- 
tenskjær  er  tidt  slem  mod  G«ster.  Gruelig  kommer  Jætten  hjem. 
For  hans  Blik  brister  Sulen  itu,  som  de  to  Gæster  have  skjult 
sig  bag.  Skønt  hans  ^H\i  ej  siger  ham  noget  Godt  da  ban  ser 
Gygjers  Graad volder  kommen  der  paa  Gulv«,  vil  han  dog  beværte 
ham.  Thor  æder  to  Tyre;  Jætten  lader  ham  da  vide,  at  imorgen 
maa  han  selv  skaffe  sig  Mad.  Næste  Morgen  skal  der  fiskes. 
Da  Thor  vil  have  Madding,  viser  Hymer  »Bjerg-Daners  Bryder«*) 
til  Hjorden.  Han  bryder  af  Tyren,  »Hornenes  Højtun«  (o:  Hove- 
det), til  Skræk  for  Jætten.  De  gaa  tilsøs.  ^^ Bukkes  Drot«  beder 
»Abers  Frænde <  lægge  længer  ud  med  « Rulle-Gangeren«  **);  mens 
Jætten  trækker  to  Hvaler  op,  gør  Thor,  »Odins  Søn,  Véorr«, 
sit  Redskab  rede.  »Han,  som  Slægterne  bjerger.  Ormens  Bane« 
fæster  Oxehovedet  paa  Krog;  over  Agnen  gabed  »alle  Landes 
gudfjenske  Omgjorder.«  Thor  trækker  Edderormen  op  for  Borde; 
»med  Hammeren  slog  han  Haarets  Højfjæld«  (o:  Hovedet).  »Ren- 
galkn'er  —  maaske  Uhyrer  —  »brølte,  Klipperifter  tudede,  hele 
den  gamle  Jord  foer  sammen,  siden  sank  hin  Fisk  i  Søen.<s  De 
ro  hjem.  Thor  tager  »Vandtrareren«  ved  Stævnen,  fuld  af  Øsevand, 


*)     „Daner"  bruges  =  Folk  i    Almindelighed;     Bjergfolk    =  Jætter; 
Bjergfolkenes  Bryder  =:  Thor. 

**)  „Hlunngoti",  d.  e.  Skib,  af  „hlunn",  Ruller,  hvorpaa  Skibet  skødes 
i  Søen,  og  „goti",  egentlig  Navnet  paa  Gunnar  Gjukesøns  Hest,  dernæst 
Hest  i  Almindelighed. 


—  187  — 

og  bærer  »Jættens  Brændingsvin«  op  til  Graarden.  Endnu  vil 
Jætten  se  en  Styrkeprøve  af  Thor:  han  skal  knuse  hans  Bæger. 
Thor  kaster  det  mod  en  Stenpille:  Stenen  brister,  men  Glasset 
er  helt.  Da  kaster  han  det,  efter  Kvindens  Raad,  mod  Hymers 
Pande :  den  holder,  og  »den  bugede  Vingemmer«  revner.  Endelig 
faa  de  Lov  at  prøve  paa  at  tage  Kedlen.  Tyr  kan  ikke  rokke 
den,  Thor  løfter  den  med  Kraft,  saa  hans  Fødder  gaa  igennem 
Gulvet,  tager  Kedlen  over  Hovedet  —  da  rasle  dens  Randringe 
ved  hans  Hæle  —  og  løber  med  den.  Forfulgt  af  en  Mængde 
Jætter,  kaster  han  Kedlen,  svinger  Mjølner  og  slaar  dem  ihjel 
allesammen.  At  Guderne  komme  til  Egil  og  age  videre,  siges  ikke ; 
men  i  næste  Vers  hedder  det,  at,  da  de  havde  kørt  et  Stykke, 
var  den  ene  Buk  lam;  »det  havde  Loke,  den  lumske,  voldt;  men 
hørt  har  I  —  thi  derpaa  har  hver  Gudesagn-K)mdig  (hverr 
godmålugra)  godt  nok  Rede  —  hvad  Løn  han  fik  af  Hraunboen 
(o:  Fjeldboen,  Jætten),  da  han  gav  ham  begge  sine  Børn  i  Bøde. c 
Endelig  mældes,  hvordan  Aserne  fik  Kedlen. 

Thors  Karakter  er  godt  nok  holdt,  som  vi  alt  kende  den. 
Han  er  komisk  ved  sin  Æden  og  ved  sin  Voldsomhed,  ja  tilsidst 
løber  han  omtrent  til  Nar  med  Kedlen  paa  Hovedet;  men  han 
er  ogsaa  imponerende  ved  sin  vældige  Kraft,  mest  hvor  han  fisker 
efter  Ormen.  Alligevel  staar  aabenbart  Hymerskvædets  Digter 
lunfft  fjærnere  fra  sit  Æmne,  end  Thrymskvædets.  »Ar«  o:  i 
gamle  Dage  hændte  det«  o.  s.  v.  -  denne  Digteis  Beg}^ndelse 
er  alt  betegnende.  Der  tales  om  ■  Gudsagn-Kyndige«,  som  ud- 
gjorde alle  Gudesagn  en  gammel,  forlængst  afsluttet  Overlevering. 
Flere  Myter  ere  aabenbart  sammenstøbte  i  Digtet  til  liden  Baade 
for  den  poetiske  Virkning.  En  af  dem  er  Fortællingen  om,  hvor- 
ledes Tyr  og  Thor  engang  have  ranet  Jætten  Hymers  store  Kedel, 
øjensynlig  en  senere  Fortælling  end  den  om  Hammerens  Tab. 
At  Tyr  gøres  til  en  Jættesøn,  om  end  født  af  en  anden  Moder, 
kan  neppe  være  meget  gammelt,  da  Tyr  oprindelig  maa  have 
hørt  til  de  ypperste  Guder  —  ellers  var  en  af  Ugedagene  ikke 
kaldt  op  efter  ham.  Den  anden  Fortælling  er  den  om  Thors 
Fiskeri.  Ret  snildt  er  den  flettet  ind  i  Historien  med  Kedlen, 
men  den  fortælles  ufuldstændig,  og  Prosafremstillingen  i  Gylfe- 
gøglet  viser  tilbage  paa  et  aabenbai't  ældre  Kvad,  der  har  inde- 
holdt en  iiidhyrdes  bedre  sammenhængende  Fremstilling.  Ifølge 
denne  kommer  Thor  ene  til  Jætten  Ymer,  hvilket  er  rigtigt, 
medens  det  er  paafaldende,  at  Tyr,  som  dog  er  med  hos  Hymer, 
efter  vort  Digt  Ingenting  har  med  Fiskeriet  at  gøre.     Da  Thor 


—  188  — 

spørger  efter  Madding,  viser  Ymer  ham  ikke  til  Hjorden,  som  i 
Sangen;  altsaa  opstaar  den  Modsigelse,  at  Jætten  forbavses,  da 
Thor  har  fulgt  hans  Raad.  Tyren,  hvis  Hoved  Thor  tager,  navn- 
gives i  Gylfegøglet  —  »Himm elbryder«  — ,  ikke  i  Sangen.  Hvor- 
ledes de,  trods  Jættens  Advarsel,  ro  videre  og  videre  ud,  skil- 
dres udførligere  og  mere  virkningsfuldt  i  Fortællingen;  ligeledes 
selve  Kampen  med  Ormen  fyldigere :  da  Ormen  føler  Angelen,  ryk- 
ker den  til,  »saa  at  Thors  Hænder  smældede  mod  Skibsbordet« ; 
da  ifører  Thor  sig  Asakraften,  træder  gennem  Bunden  af  Skibet 
og  drager  Ormen  op,  »det  maa  man  sige,  at  Ingen  har  set  saa 
ræddeligt  Syn,  som  da  Thor  hvæssede  Øjne  mod  Ormen,  og  den 
stirrede  op  til  ham  og  spyede  Edder.«  Hvorledes  Ormen  slap, 
vbå  ikke  Sangen,  men  Fortællingen:  Jætten  skar  Medesnoren 
over.  Ormen  synker,  og  Thor  slaar  Jætten  paa  Øret,  saa  han 
styrter  over  Bord,  samt  vader  saa  i  Land.  Trods  det  djærvt 
Humoristiske,  har  aabenbart  det  tabte  Kvad,  som  Gylfegøglets 
Fortælh'ng  hviler  paa,  været  langt  højere  og  fyldigere  end  de 
paagældende  Strofer  i  Hymerskvædet  (V.  17 — 25). 

Et  tredje  Sagn,  som  Hymerskvædet  hentyder  til,  og  som 
maaske  engang  har  udgjort  et  eget  Sagn,  er  det  om,  hvorledes 
IMior  sætter  sine  Bukke  i  Stald  hos  en  »Bonde«,  faar  den  ene 
If  Tulæstet  og  tager  i  Bod  derfor  Bondens  to  Børn  Thjalve  og  Røskva. 
I  Kviidet  har  dette  Ingenting  at  gøre  og  volder  kun  Urede  ved 
Tilføjelsen:  «cdet  gjorde  den  lumske  Loke,«  da  Loke  slet  ikke 
var  med. 

Kvadet  er  aabenbart  forfattet  af  en  senere  Skjald,  som  ej 
engang  selv  har  været  særdeles  »Gudsagn-kyndig«.  Et  andet 
Mærke  paa  ung  Alder  er  Stilen.  1  intet  andet  Gudekvad  findes 
saamange  ^^Kenninger«,  Omskrivninger  af  samme  Slags  som  de, 
Konstkvadene  fra  Harald  Haarfagers  Dage  og  senere  vrimle  af. 
Udtryk  som  »RuUegange«,  »Vandtraver«  (Logfiikr),  »Brændingsvin« 
(Brimsvin)  om  Skibet,  »Gygjers  Graadvolder«,  »Bjærgdaners  Bry- 
der« o.  s.  V.  om  Thor,  »Hrungners  graa  Fælle«  om  Jætten,  »Haa- 
rets  Højfjæld«,  »Hjælmstubben«,  ?' Hornenes  Højtun«  om  Hovedet, 
» Kindskoven  <  om  Skægget  —  alt  Sligt  hører  til  en  Stil,  som  der 
ellers  kun  findes  svagere  Spor  af  indenfor  Folkedigtningens  Græn- 
ser. Da  imidlertid  »Kenningerne«  i  Hymerskvædet  langtfra  ere 
saa  indviklede  som  Skjaldenes  i  det  9de  Aarhundrede,  maa  man 
snarest  antage,  at  det  tilhører  en  Tid,  som  ligger  noget  bag  denne 
Tid.  Er  da  Hymerskvædet  det  yngste  egentlige  Gudekvad,  og 
maa  dets  Tid  sættes  omtrent  til  800,   medens  Vølvespaadommens 


—  189  — 

sættes  til  500,  (bol  vi  her  en  omtrentlig  Tidsangivelse  for  hele 
denne  Digtart  —  et  Besnltat,  som  bedes  fastholdt  under  det 
Følgende*). 

c.  Alvissmål  (Alvis-Talerne). 

De  to  foregaaende  Thorskvad  ere  fortællende,  Versemaalet 
Kviåuhéttr ;  det,  vi  nu  komme  til,  er  helt  og  holdent  dramatiskt, 
hver  Replik  en  Strofe  i  Lj66ahdttr.  Dværgen  Alvis  møder  Thor, 
mælder  sit  forestaaende  Bryllup  og  priser  sit  tilkommende  store 
Svogerskab.  »Hvad  er  Du  for  en  Karl?v  spørger  Thor:  »hvi  er 
Du  saa  hvid  om  Næsen?  Laa  Du  i  Nat  hos  Lig?  Thursers 
Lige  tykkes  Du  mig,  ej  er  Du  skabt  til  Bruds  Favntag.«  Alvis 
nævner  sig  ved  Navn  og  kræver  af  Thor  Opfyldelsen  af  Løftet 
paa  Pigen.  Thor  vil  dog  bryde  det,  da  det  er  givet,  mens  han 
var  borte,  og  han  er  Pigens  Fader.  Efter  en  Del  Mundhuggeri 
lover  han  dog  Dværgen  sin  Datter,  hvis  han  vil  nævne  ham  om 
alle  Verdener,  hvad  han  vil  spørge  om.  Det  gaar  Dværgen  gæme  ind 
paa;  thi  ^n  véd  Alt.  Thor  spørger  da,  hvad  > Jord«  kaldes  i  alle 
»Verdener«.  Alvis  svarer,  at  Jord  heder  den  hos  Mænd,  men 
hos  Aserne  »Fold«,  hos  Vaner  »Veje«,  hos  Alfer  »Groende 4,  hos 
Jætter  »Igrøn«,  hos  Dværge  »Dynd«.  Paa  samme  Maade  op- 
regnes Navnene  paa  Himlen,  Maanen,  Skyerne,  Vinden,  Logiiet 
(o :  den  stille  Luft),  Havet,  Ilden,  Skoven,  Natten,  Byg,  01.  Til 
sidst  peger  Thor  paa  Solen,  som  er  staaet  op:  Thor  har  holdt 
Alvis  hen  med  Snak;  dette  bliver  Stakkelens  Bane  (thi  Solskinnet 
gør  Jætter  og  Dværge  til  Sten). 

En  Del  af  de  opregnede  Navne  ere  sindrige  nok  som  Udtryk 
for  ulige  Væseners  Opfattelse  af  samme  Naturting  og  Fænomener. 
Men  de  ere  aabenbart  Frugten  af  en  eftergaaende  Forstandsover- 
vejelse :  hvordan  kunde  man  tænke  sig,  at  Aser,  Vaner  o.  s.  v.  vilde 
nævne  det  eller  det?  Tyder  dette  paa  senere  Tid,  saa  er  ogsaa 
Handlingen,  synes  det,  senere  opfunden:    thi    hverken  véd  man 


*)  At  Hymersk vædet  skulde  være  digtet  paa  Island,  altsaa  senere  end 
874,  som  Nogle  have  ment,  kan  ikke  udledes  af  Udtrykkene:  „glamdu 
joklar"  o :  raslede  Jøkler  om  Kisen,  da  han  træder  ind,  eller  „Hraunbo*' 
(om  Egil);  thi  „Jøkler**  vil  her  ikke  sige  Bræer,  men  Istapper  (i  Skægget 
paa  ham),  det  som  i  Jylland  endnu  kaldes  „Egel**,  nærmere  bestemt  „Hus- 
egel'*  om  Istapper  under  Tagskægget;  og  „Hraun"  har  naturligvis,  før  man 
lærte  den  vulkanske  Formation  at  kende,  som  na  paa  Island  kun  kaldes 
Hraun,  betydet  vildt  takket  Fjældgrund  i  Almindelighed.  Jvf.  „Hraun- 
drengr"  o:  Fjældkæmpe  hos  Tbjodoly,  norsk  Skjald  omkring  872. 


—  190  — 

ellers  Noget  om  Thorsdatterens  (Thruds)  Forlovelse  med  en  Dvæig, 
eller  ligner  Thor  sig  selv  her,  hvor  han  ikke  kæmper  med  Mjøl- 
ner, men  med  List,  som  ellers  Odin. 

d.  Hårbardsljod  (Harbards-Sangen). 

I  dette  ligner  Thor  visselig  sig  selv.  Vel  kommer  han  ogsaa 
her  kun  til  at  bruge  Munden ;  men  han  kommer  ogsaa  til  kort  i 
den  Ordkamp,  som  udgør  Digtets  Indhold. 

Paa  Vejen  østenfra  kommer  Thor  til  et  Sund;  hinsides  var 
Pærgekarlen  med  Skibet.     Thor  raaber  over: 

»Hvo  er  den  Svend  blandt   Svende, 

som  staar  ved  Sundet  hist?« 
Karlen  raaber  vrængende: 

»Hvo  er  den  Karl  blandt  Karle, 

som  kalder  over  Vaagen?« 
Man  mærker  strax,  han  er  opsat  paa  at  drille.  Thor  er  i  det 
Følgende  opfarende,  broutende,  men  godmodig  og  noget  dum;  atter 
og  atter  indlader  han  sig,  trods  Færgekarlens  Grovheder  og  Spydig- 
heder, paa  at  fortsætte  Samtalen  med  ham.  De  navngive  sig  for 
hinanden ;  Færgekarlen,  der  aldeles  ikke  synes  overvældet  ved  Un- 
derretningen om,  at  han  har  »Odins  Søn,  Meiles  Broder,  Kraft- 
herskeren (|>ni6valdr)  blandt  Guder,  Vingthor«  for  sig,  kalder  sig 
Harbard  og  forsikrer  Thor,  som  forgæves  beder  ham  komme  med 
Baaden,  at  »aldrig  har  han  fundet  haardere  Mand  for  sig,  siden 
Hrungner  døde«.  Fristelsen  til  at  prale  med  Hrungners  Død  er 
for  stor  for  Thor,  til  at  han  kan  lade  det  være,  og  stolt  tilføjer 
han:  »hvad  gjorde  Du  dengang,  Harbard?«  Saaledes  indledes  en 
lang  gensidig  Opregning  af  hvers  Bedrifter  og  Idrætter.  Thors 
bestaa  i  at  slaa  Jætter  ihjel;  i  Anledning  af  en  saadan  Bedrift 
tilføjer  han:  »stor  blev  Jætters  Æt,  om  alle  le  ved,  og  Ingen 
kunde  da  leve  i  Midgaard«  —  her  peges  altsaa  paa  hans  Hoved- . 
hværv  som  »Midgaards  Værge«,  som  han  andensteds  kaldes.  Har- 
bard har  besnæret  Møer,  især  Jættekvinder,  samt  færdets  i  Men- 
neskers Kampe.  »IValland«,  heder  det  bl.  A.,  »var  jeg  og  fulgte 
Kampe,  ægged  Konger  og  forligte  aldrig.  Odin  ejer  Jarler,  som 
falde  i  Strid,  Thor  ejer  Trælles  Æt.«  Saa  driller  han  Thor  med, 
at  Sif  har  en  Horkarl  hjemme,  ham  skulde  Thor  tage  sig  af  — 
hvad  Thor  dog  mener  er  idel  Løgn.  Da  Thor  truende  klager 
over,  at  Harbard  har  sinket  ham  saa  længe,  svarer  denne  dril- 
lende: »Aldrig  havde  jeg  troet,  at  Asathor  kunde    stanses  af  en 


—  191  — 

Færge  vogter«.  Saa  prøver  Thor  igen  ved  gode  Ord  at  faa  ham 
til  at  ro  over,  hvortil  Harbard  svarer  Nej.  Thor  vil  da  i  det 
Mindste  vide  Vej.  Harbard  svarer:  »En  Stund  er  der  til  Stok- 
ken og  end  en  Stund  til  Stenen,  hold  saa  til  Venstre,  til  Du  naar 
Verland  (o:  Mandland),  der  vil  Fjørgyn  (Jorden,  Thors  Moder) 
vise  sin  Søn  Vej.«  Thor,  som  ikke  mærker,  at  han  bliver  gjort 
Nar  ad,  spørger  troskyldig,  om  det  vil  vare  længe:  »Du  kommer 
der  knap  og  nap,  naar  Sol  rinder  op,  hvad  jeg  gætter  vil  volde 
Tø,«  et  intetsigende  Svar,  som  Thor  endelig  forstaar  er  Spot, 
hvorfor  han  til  Afsked  truer  med  at  lønne  Harbard  hans  Vrang- 
vilje, naar  de  næste  Gang  mødes.  »Far  du  kun  did,  hvor  Trolde 
have  Dig  hel  og  holden!«  er  Harbards  sidste  Venlighed. 

Hvad  er  Meningen  med  dette  sære  Digt?  Harbard  kan 
ikke  være  nogen  Jætte:  Thor  kommer  jo  netop  østenfra,  d.  e. 
fra  Jætteverdenen,  Færgekarlen  staar  altsaa  paa  Asgaardsiden  af 
Vandet.  Harbard  nævner  som  sine  Idrætter,  hvad  der  ikke  ellers 
tillægges  Jætter:  at  ægge  Mænd  til  Kamp,  men  vel  Odin,  lige- 
som vi  ogsaa.  i  Sagnet  om  Odin  og  Gunlød  have  et  Exempel 
paa  de  andre  Bedrifter,  hvoraf  Harbard  roser  sig.  Endelig  maa 
det  mærkes,  at  i  Grimnismål  (V.  49)  kalder  Odin  sig  bl.  A.  selv 
Harbard  med  det  Tillæg:  at  saa  var  han  bleven  kaldt  blandt 
»blandt  Guder«,  som  havde  Navnet  Hens)ai  til  et  Sammenstød 
mellem  ham  selv  og  en  anden  Gud,  hvem  han  havde  skjult  sig 
for  under  dette  Navn. .  Harbard  er  altsaa  Odin ;  men  hvor 
kommer  da  den  ene  Gud  til  at  staa  fjendsk  mod  den  anden?  L. 
Uhland,  som  først*)  har  fundet  Odin  under  Forklædningen  og 
følgelig  været  klogere  end  Thor,  mener  at  de  to  Guder  her  op- 
træde som  Reprajsentanter  for  to  modsatte  Klasser :  Hærmanden 
og  Bonden.  Odin  som  den  stolte  Krigens  Gud  udtrykker  i  sin 
Haan  mod  Thor  hines  Ringeagt  for  de  fredelige  Jordbrugere, 
hvis  Idræt  Thor  værner  mod  de  fjendtlige  Naturmagter,  Frost, 
Hagl  o.  8.  V.,  der  ere  personificerede  i  Jætterne.  Naar  det  sær- 
lig hedder,  at  Thor  ejer  »Trællene«,  maa  dette  Udtryk  forstaas 
som  et  Haansord  i  Krigernes  Mund  mod  Bønderne.  Det  maa  imid- 
lertid vække  Mistanke  mod  denne  Forklaring,  at  Thor  ellers 
ingensteds  nævnes  som  Jordbrugets  Beskytter;  ikke  til  Thor, 
men  til  Frey  og  Njørd  blotede  man  for  godt  Aar,  og  hvad  Thors 
Dyrkere  ventede  af  ham,  var  netop  Sejr  i  Strid.  Langt  nærmere 
ligger    den  Forklaring,    at  en  Digter,    som    havde    bag  sig  hele 

*}    Sagenforschungen,  I,  S.  84—96. 


—  192  — 

Mængden  af  Fortællinger  om  Odins  og  Thors  Gerninger,  har 
engang  villet  stille  de  to  Hovedguder  overfor  hinanden,  hver  i  sin 
overleverede  Karakter,  men  saaledes  at  denne  tegnes  med  sit  grel- 
leste Særpræg. 

Odin,  den  kloge  omtænksomme  Høvding,  der  altid  maa  være 
paa  Færde  for  at  udspejde  og  overliste  Asaverdenens  Fjender, 
samt  for  at  ægge  Menneskene  til  Strid  og  Storværk  og  derved 
samle  Kæmper  til  sin  Hird,  maa  vise  sig  snild,  ja  underfundig, 
Herre  over  Ordet,  ikke  det  Ord,  der  umiddelbart  træder  i  Sand- 
hedens Tjeneste,  men  det  som  besnærer  Andre,  sætter  Lidenskaberne 
i  Bevægelse,  hilder  og  derved  fælder.  Han  drømmer  og  grun- 
der ikke  for  Drømmens  eller  Tankeudbyttets  Skyld,  men  altid 
for  at  naa  et  praktiskt  Maal;  hans  Magt  er  Tankens  og  Ordets 
Magt,  men  i  Viljens  Tjeneste.  Thor  er  Handlingens,  den  udvor- 
tes Handlings  Mand;  »sjælden  han  sidder,  naar  Sligt  han  spørger < . 
Thor  »slaar  til«  siger  Loke  om  ham.  Altid  modig,  sættende  sin 
udholdende  Vilje  mod  enhver  Nød  og  Fare,  er  han  Haandens 
Kraft  i  Viljens  Tjeneste,  Kæmpen  med  legemlige  Vaaben,  det 
ypperste  Forbillede  for  Sværdets  Mænd.  Men  i  hans  opfarende, 
altid  slagfærdige  Væsen  ligger  ogsaa  hans  Begrænsning:  han  er 
ikke  snild,  og  han  duer  ikke  til  at  bruge  Munden,  ligesom  det 
ligger  i  hans  Kæmpenatur,  at  hans  Vrede  hurtig  afvæbnes,  alt- 
saa  at  han  er  godmodig  og  forsonlig*).     Begge  disse  Karakterer 


♦)  Der  ligger  en  stor  Misforstaaelsc  af  Thors  Væsen  og  aT  vore  For- 
fædres Forestilling  om  Livets  Idealitet  i  den  grundtvigske  Forklaring  (se 
især  N.  F.  S.  Grundtvig:  Nordens  Mytologi,  3dje  Udg.,  S.  355—366  jfr 
S.  350),  at  Mjølner  er  dtt  store  Ordi  Sandhedens  Tjeneste,  Thor  selvfølgelig 
Sandheds-Kæmpen  med  Ordet.  Grundtvig  er  vistnok  for  en  væsentlig  Del 
kommen  paa  denne  Tanke  ved  den  Sprogfejltagelse,  at  Ordet  „l&rud-*  — 
et  Ord,  der  paa  flere  Maader  forbindes  med  Tanken  om  Thor:  „Thrud- 
heim"  eller  „Thrudvang"  kaldes  hans  Rige,  Mjølner  kaldes  „Thrudham- 
meren",  hans  Datter  heder  „Thruftr"  —  at  dette  Ord  skulde  være  det 
samme  som  det  engelske  „truth"  o:  Sandhed.  De  to  Ord  have  aldeles 
sikkert  Intet  med  hinanden  at  gøre.  Grundtvig  har  overset,  at  de  begynde 
hvert  med  sin  Lyd:  |)  og  t,  som  aldrig  sammenblandes  eller  gaa  over  i  hin- 
anden i  de  germanske  Oldsprog.  Thor  er  netop  ikke  Ordets  Mand,  han 
„snakker  ej,  men  slaar^.  Vore  Forfædre  tænkte  visselig  ikke  paa,  at  „det 
begejstrede  mundlige  Ord  gør  alle  Heltegerninger  i  Aandens  Verden".  For 
dem  var  Aandens  Verden  ikke  et  Rige  udenfor  denne  timelige  Verden; 
den  var  i  denne  Verden,  og  den  maatte  værges  med  de  Vaaben,  som  nu 
engang  denne  Verdens  Vilkaar  gøre  uundværlige;  den  største  Begejstring 
viste  sig  netop  ikke  i  Ord,  men  i  Slag.    De  vidste,  at.  saaledes  som  det  nu 


—  193  — 

ere  i  Harbardsljéd  ypperlig  fastholdte,  men  saaledes  at  hos  begge 
Vrangsiden  vender  ud :  Thor  er  her  ualmindelig  enfoldig,  Odin 
ualmindelig  ondskabsfuld.  Skulde  de  to  Typer  stilles  imod  hin- 
anden, maatte  de  imidlertid  tage  sig  saaledes  ud,  og  særlig  er 
det  givet,  paa  den  ene  Side  at  Thor  maatte  trække  det  korteste 
Straa  i  en  Munddyst  med  Odin,  paa  den  anden  Side  at  det 
ikke  kunde  komme  til  nogen  egentlig  Kamp  mellem  de  to  Guder. 
Det  Hele  er  kun  en  fra  Odins  Side  sejgt  og  bidende  gennemført 
Spøg  med  den  djærve,  men  lidet  skarpsynede  Jætte-Bane. 

At  Forfatteren  skulde  have  været  en  kristen  Mand,  der  vilde 
nedbryde  Troen  paa  Guderne,  er  lige  saa  lidt  antageligt  —  siden 
der  ikke  er  Spor  af  kristelig  Bevidsthed  — ,  som  at  han  skulde 
været  en  hedensk  Fritænker,  der  vilde  spotte  dem  —  siden  der 
ikke  er  Spor  af  Tvivl  om  deres  Virkelighed  eller  Magt.  Snarere 
kommer  man  til  at  tænke  paa,  hvorledes  ogsaa  hos  Hellenerne 
det  poetiske  Lune  kunde  egges  til  at  spøge  med  Guderne,  som 
jo  dog  kun  ere  Menneskeidealer,  paa  samme  Tid  som  dog  Troen 
paa  deres  Magt  var  i  fuld  Kraft;  man  tænke  paa  Gudernes 
Latter  over  Hefæstos  hos  Homer.  Men  hvilken  Afstand  dog 
mellem  Harbaråsljéd  og  Vølvespaadommen !  Der  ligger  en  lang 
Udvikling  mellem  disse  Digte,  og  Harbardsljéd  tilhører  i  alt  Fald 
den  senere  Del  af  Hedenold. 

9  • 

4.  Freya-Kvadet. 

Skirnisfor  (Skimers  Færd) 

eller 

Skirnismål  (Skimers  Taler). 

Det  kan  ved  første  Øjekast  synes  underligt,  at  det  eneste 
levnede  Kvad  vedkommende  den  tredje  Hovedgud,  ikke  er  andet 
end  et  Mskovsdigt,  Al  poetisk  Interesse  er  nemlig  knyttet  til 
Freys  Lidenskab  for  Gerd  og  til  Maaden,  hvorpaa  hendes  Mod- 
stand omsider  overvindes.  Man  skulde  snarere  have  ventet,  at 
en  anden  Tildragelse  i  Gudens  Liv  var  bleven  gemt  i  et  Kvad, 

■■    '         '■  ■  ■■     ■         ■    11^  I  I        ■  ■■    ■■  .^       ^^  ■  »■■  ^— ^— ,    _Mii,      ■■■■■!  ,  ■  ■■    ^.^^^m^^^^^mf      m  I  ^i^^—  I 

engang  staar  til,  kan  man  ikke  stride  for  det  Højeste  uden  Livsvove,  nden 
at  have  stærke  Arme  og  hvasse  Vaaben  og  Redebonhed  til  at  udgyde 
Blod.  Først  deri  ligger  det  praktiske,  det  eneste  tilforladelige  Bevis  for, 
at  man  mener  det  ærligt  med  sin  Begejstring;  vil  man  luske  sig  fra  dette 
Krav  og  alene  stride  med  „aandelige  Vaaben'',  saa  lyver  man  for  sig  selv 
og  Andre  og  bliver  en  Ordgyder  —  noget  af  det  Usleste,  Nordboen  kunde 
forestille  sig. 

13 


—  194  — 

næmlig  Beles  Drab,  hvorefter  han  nævnes  i  Vølvespaadommen,  men 
hvorom  kun  en  meget  svag  Erindring  er  kommen  til  os  gennem 
Gylfegøglet.  Det  vil  imidlertid  ved  nærmere  Efiiersyn  vise  sig, 
at  Myten  om  Frey  og  Gerd  har  en  a%ørende  Betydning  i  Gude- 
Skæbnens  Udvikling,  saa  at  den  virkelig  er  et  Hovedpunkt  i 
Freys  Historie,  men  tillige  at  denne  Betydning  er  fordunklet  i 
i  Kvadet,  som,  hvor  højt  det  end  staar  ved  poetisk  Fynd  og 
Formskønhed,  dog  viser  tilbage  til  en  ældre,  dybere  opfattet 
Fremstilling. 

Det  er  værd  at  lægge  Mærke  til  Gangen  i  dette  lille  Drama\ 
thi  et  Drama  er  »Skimisf5r«,  med  en  vel  anlagt,  udelukkende  i 
Replik  udfoldet  Handling,  der  gennem  en  Række  Optrin  (7), 
som  naturligt  afløse  hverandre,  under  stigende  Spænding  fører 
til  sin  Afslutning.  Optrinene  ere:  1)  Skade  og  Skirner;  hun  op- 
fordrer Freys  Skosvend  til  at  udforske,  hvorfor  hendes  Søn  er 
bedrøvet.  2)  Skirner  og  Frey;  paa  Svendens  Spergsmaal,  aaben- 
barer  Frey,  at  han  har  set  en  dejlig  Mø  i  Gymers  Gaard,  som 
har  gjort  ham  elskovssyg,  da  hverken  Aser  eller  Alfer  vil  taale 
deres  Forening;  dog  laaner  han  Skirner  paa  hans  Forlangende, 
den  Hest,  der  springer  gennem  den  blussende  Tryllelue,  og  det 
Sværd,  som  hugger  af  sig  selv.  3)  Skirner  taler  til  Hesten  om 
Vejen,  de  skulle  ride,  og  den  forestaaende  Fare.  4)  Skirner  og 
Gymers  Vagtmand]  denne  vil  jage  Skirner  bort,  da  han  spørger 
efter  Pigen,  men  Skirner  lader  sig  ikke  stanse.  5)  Oerd  og  hen- 
des Terne;  Gerd  hører  Hestetrampen,  faar  af  Ternen  at  vide, 
at  en  fremmed  Svend  er  kommen  til  Gaards,  og  byder  hende 
føre  ham  ind.  6)  Oerd  og  Skirner.  Han  byder  hende  ferst 
elleve  Æbler,  dernæst  Odins  Ring,  fra  hvilken  hver  niende  Nat 
dr3rpper  otte  jævntunge  Ringe,  om  hun  vil  elske  Frey.  Hun  af- 
viser ham  stolt.  Han  truer  med  sit  Sværd  at  afhugge  hendes 
og  siden  hendes  Faders  Hoved,  uden  at  him  lader  sig  skræmme. 
Da  tager  han  til  at  galdre  hende  og  riste  Runer  over  hende  i 
en  Tryllevaand.  Alle  Rædsler  og  Lidelser  maner  han  over  hende, 
men  tilbyder  tilsidst  at  »riste  af,  hvad  paa  var  ristet«,  altsaa  at 
gøre  Galdren  magtesløs,  hvis  hun  vil  føje  sig.  Overvældet  giver 
hun  tabt  og  lover  at  møde  Frey  om  ni  Nætter.  7)  Skirner  og 
Frey,     Svenden  mælder  sin  Herre  Pigens  Løfte. 

Som  man  ser,  er  det  Dramatiske  i  Æmnet  grebet  med  stor 
Sikkerhed.  Kun  hvad  der  lader  sig  udfolde  i  Samtale  er  taget 
med.  Anledningen,  som  mældes  i  en  Prosaindledning:  at  Frey 
er  stegen  op  i  Hlidskjalv  og  derfra  har  set  Pigen,  Skirners  Ridt 


—  195  — 

til  Jøtunheim,  Slutningen:  de  Tyendes  ElskoYS-Møde  i  Lunden, 
alt  det  er  »holdt  udenfor  Kvadet  som  udramatiske  Momenter. 
Freys  Længsel  er  skildret  med  sande  og  gribende  Træk.  »Al- 
festraaleren«  (ålfrttdull  o:  Solen),  siger  han  til  Skimer  i  andet  Op- 
trin, :» skinner  alle  Dage,  men  aldrig  mig  til  Maade«,  og  videre: 
»I  Gymers  Gkiarde  hendes  Arme  lyste, 

saa  jeg  gange  saa  af  dem  skinned 

den  Mø,  som  mest  mig  huer:      Himmel  og  Hav  tillige.« 
Navnlig  ere  hans  sidste  Ord,  hvormed  Kvadet  slutter: 
»Lang  er  Nat,  Tidt  mig  en  Maaned 

lange  ere  to,  mindre  tyktes 

hvor  skal  jeg  taale  end  slig  en  halv 

at  traa  i  trende?  Savn-Nat« 

et  træffende,  altid  gyldigt  Udtryk  for  den  fuldmodne,  mandige 
Elskovs  Utaalmodighed.  Ikke  mindre  levende  skildres  Grerds 
kolde  Stolthed  som  Motiv  til  Skimers  Trusler  og  Besværgelser, 
og  Intet  kan  overgaa  den  Lidenskabens  Glød,  som  gennemstrømmer 
disse,  mens  han  i  stigende  Fart,  af  og  til  ligesom  dragende  Aande 
for  at  tage  bedre  fat,  maner  Rædsel  paa  Rsedsel,  Savn  og  Skænd- 
sel over  Pigen.  »Paa  Ørnes  Tue  (o:  paa  øde  Fjeldtop)  skal 
Du  aarle  sidde  og  vende  dit  Ansigt  fra  Verden  til  Hel;  Mad 
være  Dig  ledere,  end  Menneskene  den  spraglede  Hugorm  1  Til 
Dndersyn  vorde  Du,  om  Du  kommer  ud;  Enhver  stirre  paa  Dig, 
mere  vidtspurgt  Du  vorde  end  Guders  Vagtmand,  og  gabe  selv 
ud  fra  Grind  1«  o.  s.  v.  »Til  Skov  gik  jeg  og  grønne  Lund, 
Tryllevaand  at  tage,  Tryllevaand  tog  jeg.  Vred.er  Dig  Odin,  vred 
er  Dig  Asers  Ypperste,  Qendsk  skal  Frey  Dig  vorde«  .... 
Alle  Væsener  skulle  høre,  hvordan  han  »forbyder  Møen  at  frydes 
ved  Mand,  at  nyde  Mand.  Hrimgrimner  heder  den  Thurs,  som 
skal  have  Dig,  nedenfor  Liggrinden  (o:  i  Hels  Mulm);  der  skal 
Trælle  give  Dig  Geders  Vand  at  drikke,  bedre  Drik  faar  Du 
aldrig!; 

Thurs  jeg  risted  Dig  Men  af  jeg  rister, 

og  tre  Staver:  hvad  jeg  risted  paa, 

Vellyst,  Vanvid  og  vild  Attraa.  om  Skæl  jeg  dertil  skønner. « 
Som  en  Uvejrssky  er  uendelig  Lidelse  *  samlet  over  hendes 
Hoved;  hun  maa  synke  i  Knæ  og  give  efter.  Elskovsforholdet 
viser  sig  her  som  en  Styrkeprøve ;  kun  ved  at  overvindes,  kan  Møen 
vindes.  Dette  er  Kvadets  Grundtanke,  og  ægte  nordiskt  er  det, 
at  kun  den  overlegne  Manddomskraft,  den  ubøjelige,  heffcige  Vilje 

13* 


—  196  — 

huer  Kvinden,  mest  maaske,  netop  naar   den    har    været    vendt 
mod  hende  selv.  * 

Skimisf5r  er  Nordens  ældste  Elskovsdigt.  Men  har  Myten 
ikke  en  dybere  Betydning?  Man  har  heri,  som  i  saa  mange 
andre  Myter  villet  se  et  Billede  af  Solens  Vælde  (Frey)  i  Kamp 
med  Frosten  (Jætterne)  for  at  drage  Sædspiren  (Gerd)  op  af 
Jorden.  Alle  slige  Forklaringer,  som  ville  gøre  Solen  til  en 
mandlig  Guddom,  have  dét  Mislige,  at  Solen  hos  Germanerne 
afgjort  er  tænkt  kvindelig.  Overhoved  var  det,  som  Grundtvig 
altid  har  fremhævet  med  saa  megen  B;et,  ikke  Naturlivets,  men 
det  historiske  Menneskelivs  Poesi,  som  vore  Forfædre  havde  Øje 
for.  Skal  der  søges  en  dybere  Betydning  i  Kvadet,  end  den, 
der  ligger  aabenlyst  tilsyne  og  som  vistnok  har  været  det  Eneste 
deri,  som  Tilhørerne  have  fattet  eller  tænkt  ved  det,  saa  maa 
man  spørge,  hvad  Betydning  Myten  kan  have  havt  i  den 
poetiske  Verdenshistorie,  hvis  store  Omrids  ere  givne  i  Vølve- 
spaadommen. 

Det  maa  nu  vel  mærkes,  at  vi  have  Spor  af  en  anden 
Fremstilling  af  Myten,  end  »Skimisfbr«,  hvori  en  saadan  dy- 
bere Betydning  har  været  fastholdt.  I  Gylfegøglets  korte  Frem- 
stilling heder  det,  at  Freys  Elskovssot  var  en  Straf,  fordi  han 
havde  sat  sig  i  det  hellige  Sæde.  Her  er  altsaa  Tale  om  en 
Skyld,  Guden  har  paadraget  sig;  at  han  fatter  Elskov  til  Jætte- 
møen,  er  en  Ulykke.  Fremdeles  heder  det,  at  Skimer  kom  til 
Gymer  og  bad  ham  om  Datterens  H^and  til  Frey,  hvorom  der 
ikke  tales  et  Ord  i  Kvadet,  medens  der  omvendt  i  Fortællingen 
ikke  findes  Spor  af  Gerds  Modstand  eller  Skimers  Gralder.  En- 
delig, og  dette  er  Hovedsagen,  véd  Kvadet  Intet  om,  at  Skirner 
gav  Gymer  Freys  Sværd.  Ifølge  Gylfegøglet  fik  Frey  dette  Tab 
at  føle,  da  han  skulde  stride  med  Bele  og  maatte  slaa  med  et 
Hjortehorn;  men  endnu  værre  vil  han  føle  sig  faren,  »naar  Mus- 
pels Sønner  komme  oghærje.«  Gudens  Elskov  til  Jættemøen  er 
altsaa  i  Virkeligheden  et  Led  i  den  Skæbneudvikling,  som  efter- 
haanden  svækker  Aserne,  saa  at  de  ikke  kunne  staa  sig  i  den 
sidste  store  Strid.  Og  denne  Tanke  er  ikke  lagt  ind  i  Mythen 
af  Gylfegøglets  Forfatter,  den  er  ældgammel;  thi  allerede  i  Loke- 
Trætten  lader  Loke  Frey  høre  (v.  42): 

«For  Guld  lod  Du  købe  men,  naar  Muspels  Sønner 

Gymers  Datter  over  Mørkved  ride, 

og  solgte  saa  Dit  Sværd;  værgeløs  Dustaar  da.  Stakkel.^ 

Det  er  nu    imidlertid  vist,    at   i   Kvadet   er   denne   Mytens 


^ 


—  197  — 

dybere,  saa  at  sige  moralske  Betydning  lige  saa  lidt  fremhæyet, 
som  man  i  Virkeligheden  kan  paayise  en  natursymbolsk  Fo]> 
staaelse  af  den  hos  Skjalden.  Dette  er  saa  meget  underligere, 
som  Motiver,  der  hænge  sammen  med  hin  anden  Sagnskikkelse, 
ere  tagne  med  i  Kvadet,  men  ikke  benyttede.  Skimers  Tale  til 
Hesten*)  tyder  paa  store  Vanskeligheder  og  Farer,  navnlig  en 
forestaaende  Strid  med  Jætten ;  men  siden  mærker  man  knn  lidt 
til  Farerne  —  der  tales  dog  om  Gymers  Htinde  og  om  Ildsluer 
—  og  slet  Intet  til  Jætten.  Sværdet  fremhæves  i  2det  Optrin, 
som  skulde  det  spille  en  Hovedrolle;  men  det  bruges  kun  til  at 
skræmme  Pigen  med,  og  saa  forslaardet  endda  ikke;  dertil  kunde 
et  vanligt  Sværd  været  godt  nok.  Ingen  anden  Forklaring  synes 
rimelig,  end  at  der  har  været  et  aidre  Digt  om  Frey  og  Gerd, 
at  det  er  dette,  som  har  ligget  til  Grund  for  Fremstillingen  i 
Gylfegøglet  (som  dog  ogsaa  har  kendt  vor  »Skimisfbr«;  thi  Stro- 
fen: »Lang  er  Nat«  er  citeret),  ai  en  senere  Skjald  har  villet 
bruge  Æmnet  til  et  Kvad,  hvori  Elskovskampen  skulde  være 
Hovedsag,  og  ai  han  da  fra  det  ældre  Kvad  har  &aet  nogle 
Motiver  med  i  Begyndelsen,  som  han  ikke  siden  har  kunnet 
gøre  Noget  ud  af,  fordi  de  ikke  passede  til  den  nye  Behandling. 
?Skimisf5r<  maa  saaledes  antages  at  stamme  fra  et  senere  Trin, 
hvilket  ikke  udelukker,  at  det  jo  kan  være  meget  gammelt, 
navnlig  en  hel  Del  ældre  end  Hymerskvædet,  hvis  konstige  Om- 
skrivninger der  ikke  er  Spor  af  i  vort  Kvad**). 

6.    Loka-Senna  (Loke-Trætten). 

Samleren  af  den  ældre  Edda  har,  i  Prosa-Indledningen  til 
dette  Kvad,  sat  det  i  Forbindelse  med  Hymiskvida,  som  det 
følger  lige  efter,  som  var  det  ved  det  Ægersgilde,  hvortil  Thor 
og  Tyr  havde  hentet  Kedlen,  at  Loke  kom  og  gjorde  Ustyr. 
Dette  er  en  Misforstaaelse  (hvorfor  skulde  saa  ogsaa  Thor  være 
borte?).     De  to  Kvad  have    Intet   med    hinanden   at   gøre;    der 

*)    „Nat  er  ude;  Begge  komme  vi  frem, 

nu  maa  vi  fare  eller  os  Begge  tager 

vidt  over  vaade  Fjælde,  hist  højmægtig  Jætte." 

vidt  over  Thursers  Verden. 
**)    Dette  Udslag  stemmer  nøje  med  Ghrundtvigs  Skøn,  at  „Skimisfor" 
er  „en  Udmaling  fra  Bjarkemaalstiden",  hvorved  han  betegner  den  Tid,  som 
fulgte  efter  den  egentlig  myteskabende  Tid  („ Asamaalstiden")  og  gik  forud 
for  Skjaldepoesiens  Tid  („Kragemaals-Tiden"). 


—  198  — 

synes  endog  at  være  stor  Aistand  i  Tid  mellem  dem,  ligesom 
>Lokasenna«  ogsaa  i  poetisk  Betydning  staar  langt  over  Hy- 
miskvida, 

Gangen  i  »Lokasenna«  er,  som  bekendt,  følgende.  Loke, 
som  er  bleven  bortjagen,  fordi  han  havde  ihjelslaaet  Ægers  Træl 
Fimafeng,  kommer  tilbage  og  trænger  sig  ind  ved  Gildet  for  at 
drille  Guderne:  »Gloser  og  Gluflfer  vil  jeg  give  Asers  Sønner; 
saadan  blander  jeg  dem  Mén  i  Mjøden».  Modtagen  farst  med 
Tavshed  og  dernæst  med  Vredesord  af  Brage,  vender  han  sig  til 
Odin: 

»Husker  Du,  Odin,  Aldrig  vilde  Du 

da  i  aarle  Tider  01  smage. 

Blod  vi  blanded  sammen:  naar  ej  for  os  begge  det  bares  < 

Odin  byder  Vidar  rejse  sig  og  lade  Ulvens  Fader  sidde,  og 
Vidar  adlyder  i  Tavshed,  samt  skænker  i  Hornet  for  Loke.  Før 
denne  drikker,  ønsker  han  Aser  og  Asynjer  og  hellige  Guder  Held 
og  Lykke.  Det  synes,  som  han  nu  vilde  holde  Fred;  men  han 
sørger  for,  at  Trætteilden  ikke  skal  slukkes,  idet  han  undtager 
Brage.  Da  Brage,  for  at  formilde  ham,  byder  ham  Bod  for  sine 
uvenlige  Ord,  skylder  Loke  ham  for  Fejghed,  han  bliver  vred, 
Idun  vil  stille  ham  tilfreds,  Loke  byder  hende  at  tie:  han  véd 
nok,  hvor  mandlysten  hun  er  —  og  nu  er  Skænderiet  i  fuld 
G^ng.  Den  ene  Gud  efter  den  anden  tager  Ordet  —  Gevjon, 
Odin,  Frigg,  Frey,  Njørd,  Tyr,  Frey,  dennes  Svend  Byggver, 
Heimdal,  Skade,  Sif  —  til  hver  især  har  Loke  et  hvast  Ord, 
enten  en  Hentydning  til  Noget,  de  maatte  skamme  sig  ved,  eller 
en  Mindelse  om  Skade,  han  havde  voldet  dem,  eller  om  den 
truende  Undergang.  Med  stort  Snille  er  Samtalen  ledet  saadan, 
at  man  føler  Gudernes  stigende  Harme,  ligesom  Lokes  Repliker 
blive  hvassere  og  mere  drillende.  Ingen  af  hans  Beskyldninger 
kommer  saa  spidst  som  den  sidste  mod  Sif:  da  hun  haanlig 
rækker  ham  Kalken  med  Mjød  med  Tak  for,  at  han  dog  har 
skaanet  hende,  svarer  han,  at  hun  alene  var  sin  Mand  tro,  h\'is 
ikke  Én  alligevel  havde  været  Hlorrides  Kones  Boler,  og  det  var 
den  listige  Loke.  Endelig  kommer  Thor  fnysende  af  Vrede. 
Ogsaa  ham  driller  Loke  en  Stund,  men  viger  tilsidst  for  den, 
som  han  véd  »slaar  til«,  idet  han  til  A&ked  beder  Ilden  lege 
over  Ægers  Eje  og  brænde  ham  selv  paa  Bagen. 

Ogsaa  i  dette  Kvad  har  man  villet  se  idel  Spot  over  Aserne 
og  Asatroen,  et  Sidestykke  til  Lukians  Gudesamtaler,  en  hedensk 
Fritænkers,   om  ikke    en    nyomvéndt    Kristens    Værk.      »Loke- 


—  199  — 

Trætten«  er  dog  i  Virkeligheden  alt  andet  end  et  letfærdigt 
Skæmtedigt;  den  er  visselig  et  humoridiskt,  men  netop  ved  sit 
Humor  et  dybt  tragiskt  Digt,  isom  i  Aand  og  mytologisk  Be- 
tydning ikke  staar  langt  under  Vølvespaadommen. 

For  at  kunne  tænke  sig  Guderne  som  ufuldkomne,  til 
Undergang  viede  Væsner,  der  kunde  komme  i  latterlige,  ja  ved 
Lejlighed  uværdige  Situationer,  behøvede  man,  som  tidligere 
paapeget,  ingenlande  at  have  tabt  eller  være  paa  Vej  til  at  tabe 
Troen  paa  dem  som  store,  naaderige  Magter,  eller  Ærefrygten  for 
dem  som  TJdtrj'k  for  det  mest  ophøjede  Menneskelige.  Netop 
fordi  de  vare  Menneskevæsenets  Kræfter  i  personlig  Skikkelse, 
vare  de  ufuldkomne  og  dødsviede;  thi  saadant  er  nu  engang  selve 
Menneskevæsenet  —  Anelsen  herom  var  Germanernes  bedste 
Vuggegave.  Allerede  i  det  ældste  os  levnede  Gudekvad  træder 
denne  Anelse  frem  i  fuld  Styrke  og  Klarhed,  og  til  de  Afsnit 
af  Vølvespaadommen,  hvori  Undergangsvarsleme  fremføres,  slut- 
ter sig  Loke-Trætten,  afslørende  Asaverdenens  indre  Brøst  og 
pegende  baade  paa  Grunden  dertil  og  paa  den  endelige  Virk- 
ning deraf. 

Det  er  i  sin  Orden,  at  Loke,  den  kløgtige  »Klaflfervætte«, 
bliver  Aabenbarer  af,  hvad  der  er  galt  i  Asaverdenen;  thi  netop 
hans  Nærværelse  blandt  Aserne  er  det  stærkeste  Vidnesbyrd  om 
Faldet.  Særlig  maa  man  lægge  Mærke  til  Odins  Holdning. 
Da  Loke  minder  ham  om  deres  gamle  Fostbroderlag,  kan  han 
ikke  fragaa  det.  Egget  ved  Lokes  Frækhed  mod  Q^vjon,  lader 
han  sig  selv  rive  med  ind  i  Mimdhuggeriet ;  han  og  Loke  lade 
hinanden  høre  nedsættende  Ting  om  hinanden;  men  da  Frigg  saa 
advarer  Odin  mod  at  røbe,  hvad  de  to  have  øvet  sammen  i  gamle 
Dage,  da  maa  Odin  tie.  Her  er  Grunden  til  Asaverdenens 
Brøst.  Guderne  have  søgt  Styrke  i  Forbundet  med  en  lumpen 
Mofft,  og  denne  Pagt  har  smittet  dem  alle  med  Brøde  og  dømt 
detn  alle  til  Undergang. 

Derfor  faar  Loke  stadig  Overtaget  i  Ordstriden.  En  stor 
Mængde  af  hans  Beskyldninger  erenu  uforstaaelige;  men  af  dem, 
man  kan  forstaa,  fordi  man  kender  den  paagjældende  Myter 
andenstedsfra,  er  ingen  helt  greben  ud  af  Luften;  det  Samme 
maa  da  vel  gælde  om  de  andre.  Ligedan  er  det  med  hans  Hen- 
tydninger til  Asernes  Svækkelse  og  til  den  kommende  Under- 
gang; de  forholde  sig  alle  rigtige.  Hvad  bryder  Loke  sig  om,  at 
Odin  og  Freya  ville  kyse  ham  med  Gevjons  og  Friggs  Frem- 
visdom, eller  at  Freya  og  Skade  true    ham    med,   at    han    skal 


—  200  — 

blive  bunden  med  det  Første :  det  er  meget  muligt ;  men  han  véd 
ogsaa,  at  det  staar  ilde  til  med  Aserne,  og  det  saa  meget  mere, 
som  ban  selv  tildels  bar  voldet  det.  Frigg  kan  ban  minde  om, 
at  det  er  hans  »Mén-Staverc,  som  volde,  at  him  aldrig  mer  ser 
Balder  ride  til  Tbings,  og  bun  tier.  Tyr  faar  at  høre,  at 
Fenrer  bar  slidt  Haanden  af  ham,  og  maa  nøjes  med  den  Trøst, 
at  saa  ligger  Ulven  i  det  Mindste  bunden  »til  Bagnarøkc  Frey 
forstummer,  da  Loke  busker  ham  paa,  naar  han  vil  savne  sit 
Sværd.  Thor  bliver  mindet  baade  om  gamle  Uheld  i  Kampen 
med  Jætterne  og  om  den  Stund,  da  Ulven  skal  sluge  Sejrfader, 
og  han  har  intet  overlegent  Sandbeds  Ord  at  slaa  Spotteren  med 
—  kun  den  ærlige  Vredes  utaalmodige  Stammen;  der  atter  og 
atter  gentager  sine  Ord  og  famler  efter  Udtryk  for  hin  eneste 
Tanke:  at  slaa  Uvætten  ihjel*). 


Thor: 
Ti,  Du  Kvindekarl!*) 
Dig  skal  min  Krafthammer, 
Mjølner,  maalbinde. 
Fra  Hals  slaar  jeg  Dig 
Hærde-Klinten  (Hovedet) ; 
ledet  er  da  dit  Liv. 

Loke: 
Se,  er  Jords  Søn 
her  i  Sal  kommen? 
Hvad  skal  den  Skælden,  Thor? 
Ej  er  Du  saa  kry, 
naar  Du  skal  kæmpe  med  Ulven, 
og  han  sluger  Sejrfader  hel. 

Thor: 
Ti,  Du  Kvindekarl! 
Dig  skal  min  Krafthammer, 
Mjølner,  maalbinde. 
Op  jeg  kaster  Dig 
og  østerpaa, 
saa  at  Ingen  ser  Dig  siden. 

Loke: 
Aldrig  et  Ord 
om  dine  Østerfærder 
skal  blandt  Mænd  Du  mæle, 
siden  paa  Huk  Du  sad.  Einheije, 
i  Handskens  Tomme; 
ej  tyktes  Du  dengang  Thor. 


Thor: 
Ti,  Du  Kvindekarl! 
Dig  skal  min  Krafthammer, 
Mjølner,  maalbinde. 
Min  højre  Haand 
slaar  Dig  med  Hrungners  Bane, 
saa  hvert  Ben  i  Dig  brydes. 

Loke: 
End  agter  jeg  at  leve 
lange  Tider, 

skønt  du  med  Hammer  mig  høder. 
Skarptørrede  fandt  Du 
Skrymers  Kemme 
og  kunde  til  Kosten  ej  komme 
og  sad  saa  helt  forsulten. 

Thor. 
Ti,  Du  Kvindekarl! 
Dig  skal  min  Krafthammer^ 
Mjølner,  maalbinde. 
Hrungners  Bane 
skal  til  Hel  Dig  styrte 
langt  under  Liggrinden  ned. 

Loke: 
For  Aser  kvad  jeg,  ' 
Kvad  for  Asasønner, 
altsom  min  Hu  mig  ægged; 
for  Dig  ene 
vil  ud  jeg  gange; 
thi  Du,  véd  jeg.  slaar  til  sidst. 


*)    Eller:  .KlafTcrvaBtte",  efter  »ora  man  læser  „r6g  vættr**  eller  „r6g  vjsttr". 


—  201  — 

Der  er  Haan  sely  iLokes  Flugt:  han  flyer  jo  kun  for  Vold. 
Han  har  i  Sandhed  ménblandet  Mjøden  for  Aserne.  En  tung, 
bred  Skygge  fra  Bagnarøks  Mørke  er  falden  ind  over  dem,  saa 
meget  tungere,  som  de  sad  i  tilsyneladende,  udvortes  set,  fuld 
Kraft  og  Herlighed  ved  »Storgildet«.  Thor  har  omsider  dre- 
vet deres  Flageaand  ud;  men  Braadden  sidder  i  Kødet,  af  alle 
de  giftige  Pile,  han  har  udslynget  mod  ABer  og  Asynjer,  Latteren 
har  dog  rammet  dem,  og  blander  sig  vildt  vemodigt  i  Sympathien 
med  den  ærlige  Elraftgud;  thi  han  er  mest  komisk  af  dem  Alle. 
Det  er  ikke  Vantroens  henvejrende  Latter,  det  er  den  dybe 
Medfølelses  tragisk-fortvivlede  Humor,  nær  i  Slægt  med  Shak- 
speares. 

Man  har  sagt,  at  Lokasenna,  som  man  da  alene  ser  fra  den 
komiske  Side,  ikke  kunde  være  ret  gammelt,  fordi  det  indeholder 
en  Kritik  over  Myterne,  som  påaviser  deres  »Uforenelighed  med 
visse  rent  abstrakte  Sædelighedsbegreber«,  der  forudsættes  hos 
Tilhørerne«*).  Saa  skulde  altsaa  disse  Sædelighedsbegreber  være 
yngre.  Men  gik  da  Nordboernes  Sædelighedsbegreber  fremad  i 
Hedenold?  Eller  var  ikke  netop  Hedenolds  sidste  Periode  en 
Forvildelsestid,  en  moralsk  Opløsningstid?  Og  paa  den  anden 
Side,  ligger  der  ikke  noget  Sædelighedsbegreb  paa  Bunden  af 
Vølvespaadommen?  Fordømmes  ikke  her  Mord  og  Mened  og 
Hor,  Blodskam  og  Frændedrab,  idet  de  gøres  til  Undergangs- 
varsler?  Er  ikke  ogsaa  der  Bevidstheden  levende  om,  at  Val- 
halslivet  arges,  som  det  ældes?  Og  Vølvespaadommen  ere  dog 
alle  enige  om  at  holde  for  et  ældgammelt  Kvad  I  Netop  den 
renere  Bevidsthed,  der  ligger  i  »Lokasenna«,  skønt  den  her 
kommer  fren>^  indirekte,  nøder  os  til  at  forudsætte  en  høj  Alder 
for  dette  Kvad.  Men  hertil  kommer,  at  flere  af  dets  Hentyd- 
ninger røbe  Fortrolighed  med  Myter,  som  høre  til  Mytedan- 
nelsens ældre,  ja  ældste  Trin.  Saaledes  Odins  Forhold  til  Loke ; 
Hentydningen  til,  at  Frigg  har  elsket  Odins  Brødre  Vile  og  Ve, 
en  sikkert  meget  gammel  Myte,  hvoraf  der  er  Spor  andensteds, 
som  vi  om  lidt  skulle  komme  til;  især  dog  Hentydningen  ,til 
Freys  Ophav,  naar  Loke  siger  til  Njørd,  som  roser  sig  af  sin 
Søn :  ^ed  Din  Søster  slig  en  Søn  Du  avled,  dog  ej  værre  end 
venteligt«.  I  Gylfegøglet  kaldes  Frey  Skades  Søn,  og  i  Skir- 
nisfOr  modsiges  det  ikke:  Skade  kalder  der  Frey  »vor  Søn« 
>>mOg«).      Men   sikkert  er  den  anden  Forestilling    ældre,     lige- 


')    Se  bl.  A   Gødeckes  Oversættelse,  S.  292. 


—  202  — 

som  den  fastholdes  i  Ynglingasaga,  hvor  flere  gamle  Myter  ere 
bevarede*).  Den  viser  imidlertid  tilbage  til  en  endnu  ældre  Tid, 
for  saa  vidt  som  man  i  Njørds  Ægteskab  med  en  Sester,  vistnok 
maa  se  Spor  af  den  tidligere  omtalte  kvindelige  Guddom,  Ner- 
thus  (se  ovenfor  S.  166),  som  Tacitus  fortæller  om.  —  Endelig 
er  Lokasenna's  kraftige,  konstlase  Stil  et  Aldersmærke.  Kun 
en  eneste  »Kenning«  forekommer  deri  (»Hærde-Klint«  om  Ho- 
vedet). Den  store  Forskel,  som  der  i  denne  Henseende  er 
mellem  dette  Kvad  og  Hymiskvida,  er  det  sikreste  Tegn  paa,  at 
de  Intet  have  med  hinanden  at  gere. 

6.    Overgangskvad. 

Idet  jeg  sammenfatter  under  denne  Benævnelse  de  to  Kvad 
Rigsmål  (Rigs-Taler)  eller  Rig8t)ula  {Rigsramsen)**)  og  Hyndluljod 

(Eyndla-Sangen),  saa  er  det  ej  alene  for  at  betegne,  at  de,  for 
saa  vidt  de  i  mytisk  Form  ville  give  almindelig  Underretning 
om  menneskelige  Forhold,  danne  Overgang  fra  de  egentlige 
Mytekvad  til  Læredigtene  og  Heltekvadene,  men  ogsaa  for  at 
fæste  i  Erindringen,  at  de  rimeligvis  staa  paa  Grænsen  af  den 
folkelige  Hedenoldsdigtnings  Tid  og  den  følgende,  Skjalde- 
Poesiens,  Periode. 

Rigsmål  fortæller,  som  bekendt,  hvorledes  en  mægtig  As, 
der  kaldes  Rig,  men  som  i  Virkeligheden  var  Heimdal***),  van- 
drer gennem  Verden  og  besøger  tre  Ægtepar  efter  hverandre: 
Ae  og  Edda  o :  Oldefader  og  Oldemoder,  Ave  og  Amma  o :  Bed- 
stefader og  Bedstemoder,  samt  Fader  og  Moder,  dvæler  paa  hvert 
Sted  i  tre  Nætter  og  ved  hver  af  Husmødrene  blWer  Stamme- 
fader  til  henholdsvis  Trællenes,  >Karlenes»,  d.  v.  s.  Bøndernes, 
og  Jarlernes  Ætter.  I  Skildringen  saavel  af  Forældrenes  ulige 
Livsvilkaar,  som  af  det  forskellige  Afkoms  Udseende,  Tilbøjelig- 


♦)    Kap.  4.    „Da  Njørd  var  hos  Vanerne,    havde  han  havt  sin  Søster 
til  "Ægte;  deres  Børn  vare  Frey  og  Freya." 

*♦)  Begge  Benævnelser  biniges  i  Papirsafskrifter,  den  sidste  alene  i  det 
eneste  Pergamentshaandskrift(codexWormianan8),  hvor  Digtet  findes  (Bug- 
ges Udgave,  S.  141). 

♦♦*)  Dette  staar  kun  i  Prosaindledningen,  men  det  har  nok  sin  Rigtig- 
hed. Navnet  „Heimdallr"  kan  ikke  godt  betyde  Andet  end  „Verdens- 
deleren", hvad  der  passer  godt  til  Rigs  Gerning  som  Stændernes  Ophavs- 
mand; hvortil  kommer  Vølvespaadommens  Udtryk  om  Menneskene:  „Heim^ 
dals  Sønner". 


-  203  — 

heder  og  Dygtighed  ligger  en  særdeles  livlig  og  malende  Frem- 
stilling af  de  tre  nævnte  Samfundsklasser.  Endvidere  fortælles, 
hvordan  Faders  krigerske  Søn  Jarl  med  Hersedatteren  Erna  av- 
ler Sønnen  Kon,  som  af  Rig  oplæres  ej  alene  i  Vaabenbrug,  men 
ogsaa  i  Graldre-  og  Tryllevisdom.  samt  til  at  fatte  Fuglenes  Maal. 
Han  rider  i  Skove  og  hører  Fugle  synge,  at  han  skal  tage  Dans 
og  Danps  Riger,  som  ere  større  end  Jarls.  Her  afbrydes  Digtet, 
som  selvfølgelig  har  sluttet  med  at  »Kon  ungr«,  som  han  stadig 
kaldes,  vinder  Dans  og  Danps  Lande  og  bliver  Konge^  hvilken 
Benævnelse  »Konungr«  alt  er  antydet  i  hans  Navn  med  Tillægget 
>ungr«. 

Dette  Digt  kan  gærne  hvile  paa  en  gammel  Myte  om, 
at  Heimdal  er  Menneskenes  Stammefader  —  hvad  Vølvespaa- 
dommen  synes  at  hentyde  til  — ;  men,  som  det  foreligger,  inde- 
holder det  en  Reflexixm,  som  peger  ud  over  den  egentlige  Myte- 
tidsalder, men  forøvrigt  i  flere  Henseender  yder  interessante 
Vink  med  Hensyn  til  vore  Forfædres  Tænkemaade. 

For  det  Første  ligger  der  i  Menneskenes  dobbelte  Nedstam- 
ning :  fra  forskellige  Stammemødre,  men  fra  samme  Stammefader 
og  det  en  Gud,  en  mærkelig  Samfundsanslmdse.  Menneskene 
maa  være  adskilte  i  Klasser  med  ulige  Kaar  og  Gerning;  men 
Mennesker  ere  de  alle,  Trællene  ikke  mindre  end  Frimændene. 
Vi  have  her  en  Forsoning  og  Sammensmeltning  af  den  aristokratiske 
Racefølelse  og  den  demokratiske  Menneskefølelse,  som,  naar  man 
ser  nærmere  til,  vil  findes  paa  Bunden  af  Samfundsudviklingen 
i  Norden  (England  medregnet)  til  den  Dag  idag.  Mærkeligt  er 
det  ogsaa,  i  Sammenhæng  hermed,  at  de  tre  Stammemødre  be- 
tegnes som  hiørende  til  ulige  Alderstrin  og  Slægtled.  Den  gamle 
Digter  har  aabenbart  villet  udtrykke  og  udtrykt  godt,  hvorledes 
Kulturlivet  begynder  med  det  grove  Arbejde,  som  senere,  altsom 
Kulturen  stiger,  synker  i  Anseelse. 

Dernæst  er  det  værdt  at  lægge  Mærke  til,  hvorledes,  ved 
Siden  af  Trælletypen,  de  samme  to  Samfundstyper  fremhæves, 
som  \\  alt  have  iagttaget  i  Anledning  af  Runeifidskrifteme :  Bon- 
dem  og  Hærmandens,  Digtet  skildrer  udførlig  hvers  forskellige 
Hværv;  og  Navnene  paa  »Karls«  og  »Jarls«  Børn  udtrykke  den 
videre  Deling,  som  naar  Karls  Børn  kaldes  »Bonde«  o:  Ejer  af 
et  Bo,  »Smed«  o:  Haandværker  og  Konstner,  »Hsldr«,  hvorved 
nærmest  tænkes  paa  hans  Stilling  som  Ættens  Hoved,  »j[>egn«, 
hvorved  tænkes  paa  hans  offentlige  Stilling  i  Forhold  lil  Med- 
borgere og  Høvding  o.  s.  v.,    hvorimod  Jarls  Sønner    alle    have 


—  204  — 

Navne,  der  betegne  »Søn«  eller  »Frænde«,  m.  a.  O.  det  er  en 
Hovedsag  ved  dem,  at  de  ere  af  stor  Æt.  Men  den  største 
Glands  omgiver  Hærmanden,  i  hvis  Slægter  Folkelivet  sætter  sin 
Blomst,  saavel  hvad  Daad  og  Navnry  angaar,  som  med  Hensyn 
til  aandelig  Evne,  den  overlegne  »Visdom«,  der  gør  den  enkelte 
udmærkede  Mand  til  de  Andres  Leder  og  Behersker. 

Endelig  er  det  paafaldende,  at  denne  mytiske  Samfiindshistorie 
knyttes  til  det,  som  udtrykte  Oldtidens  historiske  Bevidsthed: 
til  Hdtesagnene,  netop  i  Danmark.  Hertil  føres  man  uundgaaelig 
ved  Navnet  »Dan«,  skønt  Danmark  ikke  er  nævnt  i  Digtet*). 
Denne  Kendsgerning  bedes  erindret,  til  vi  siden  komme  til  at 
undersøge  i  Almindelighed  Spørgsmaalet  om  den  folkelige  Heden- 
oldsdigtnings  Hjemstavn. 

Øjemedet  med  Hyndlvljbb  har  været  at  meddele  en  Bække 
Ættenavne,  hørende  til  Heltesagnene,  saaledes  at  de  søges  knyt- 
tede sammen  ved  en  fingeret  fælles  A&tamning.  Dette  gaar  saa- 
ledes til,  at  Freya  kommer,  siddende  paa  »sin«  Gralt,  som  i  Virke- 
ligheden er  hendes  Yndling  og  ivrige  Dyrker  Ottar  Innsteinssøn 
i  Dyreskikkelse,  til  Jættekvinden  Hyndla  og  forlanger,  at  denne 
skal  sige  hende  Besked  om  Ottars  Slægtforhold,  for  at  han  igen 
kan  bruge  denne  Kundskab  i  en  Arvestrid  med  Angantyr.  Hyndla 
nævner  da  først  Ottars  nærmeste  fædrene  og  mødrene  Æt;  hans 
Mormoder  havde  været  Søster  til  Halfdan  Gamle,  »højest  blandt 
Skjoldunger«  ;  han  havde  med  Almveig  atten  Sønner,  Fædre  til 
store  Slægter :  Skjoldunger,  Skilvinger,  Ødlinger,  Ynglinger,  Høld- 
baame,  Hersebaame,  de  ypperste  Mænd  i  Midgaard;  »alt  er  det 
Æt  din,  Ottar  Taabel«  Fremdeles  nævner  Hyndla  en  Mængde 
andre  Ætter  —  en  Del  ere  ukendte,  andre  velkendte  fra  de  be- 
varede Heltesagn,  t.  Ex.  Amgrimssønneme  paa  Bolm,  Vølsun- 
geme,  Gjukungeme,  Jormunrek —^ jævnlig  med  samme  Tilføjelse: 
»Alt  er  det  Æt  din,  Ottar  Taabel«  Sidst  nævner  hun  (V.  28) 
Harald  Hildetand,  Rorek  Ringslyngers  og  Ød  Ivardatters  Søn 
samt    Randver    og  Radbard.     I    umiddelbar  Sammenhæng    med 

*)  Dog  har  det  maaske  været  nævnt  i  de  tabte  Slutnings  vers.  Bugge 
anfører  i  sin  Udgave  (S.  149— 151)  en  i  Aaret  1697  af  den  lærde  Islænding 
Amgrimur  Jonsson  nedskreven  Notice,  hvorefter  en  stor  Mand  ved  Navn 
Rig  skulde  have  ægtet  en  Datter  af  Kong  Danp  paa  Danpstad  i  Jylland, 
og  med  hende  avlet  en  Søn  Dan,  der  skulde  være  Dan  mikillåtis  Fader. 
Bugge  formoder,  at  Amgrimur,  som  i  sin  Tid  ejede  den  saakaldte  Wormske 
Codex,  hvor  Rig8|)ula  findes,  har  taget  denne  Notice  fra  Kvadets  dengang 
endnu  ikke  bortkomne  Slutning. 


—  205  — 

denne  Del  af  Digtet  maa  man  læse  Slutningen  fira  V.  45  til  V. 
50,  hvori  Freya  forlanger  af  Hyndla,  at  hun  nu,  da  hun  har  givet 
al  denne  Oplysning,  tillige  skal  give  Ottar  »Mindes-Øl« ,  for  at  han 
kan  huske,  hvad  han  har  hørt,  og,  da  Jættekvinden  vægrer  sig, 
lader  Ild  brænde  op  om  »Skovkvinden«,  til  hun  kommer  med 
Øllet. 

De  mellemliggende  Strofer:  V.  29- -44  ere  af  en  hel  anden 
Art  end  det  øvrige  Kvad.  Den  første  omtaler,  at  der  var  elleve 
Aser  efter  Balders  Fald,  hvem  Vale  hævnede.  Saa  kommer  en 
Del  Oplysninger  om  Slægtskabsforhold  i  Gude-  og  Jætteverdenen, 
t.  Ex.  om  Navnene  paa  Heimdals  ni  Mødre,  om  Lokes  Afkom: 
Ulven  med  Angerboda,  Sleipne  med  Svadilfare,  alle  Troldkvinder, 
hvis  Moder  han  selv  som  Kvinde  havde  født.  Endelig  følge  tre 
Strofer,  hvoraf  den  ene  øjensynlig  skildrer  Naturens  Oprør  i  Stor- 
vinteren før  Ragnarøk:  • 

»Havet  hæver  sig  Deden  kommer  Snefog 

mod  Himlen  selv,  og  snare  Vinde, 

skyller  over  Land,  da  er  Ødets  Baad, 

men  Luften  brister;  at  paa  Regn  det  skorter«*), 

den  anden  er  meget  vanskelig  at  tolke  og  den  tredje  er  det  tid- 
ligere anførte:  »Da  kommer  en  anden,  end  mægtigere«  o.  s.  v. 
Det  er  iøjenfaldende,  hvor  lidt  alt  dette  har  med  Ottars  Sag  at 
gøre.  I  Gylfegøglet  citeres  (Kap.  5)  V.  33  af  Hyndlyljéd  (om 
Vølvers,  Troldkarles,  SeidmsSnds  og  Jætters  Nedstamning)  med 
TillsBg:  »Som  der  staar  i  de7i  korte  Vølvespaadom^.  Et  saadant 
Navn  vilde  passe  meget  daarligt  paa  hele  Hyndluljéft.  Det  er 
da  rimeligt,  at  V.  29 — 44  ere  Brudstykker  af  et  gammelt  Gudekvad, 
som,  da  det  tildels  havde  Æmne  tilfælles  med  Vdluspå,  har  baaret 
Navn  derefter.  Under  den  mundtlige  Overlevering  ere  de  blevne 
indflettede  i  Hyndltdjé«),  fordi  de  tildels  indeholdt  Slægtremser, 
ligesom  denne,  og  med  det  samme  er  Slutningen:  »Alt  er  det  Æt 
din,  Ottar  Taabe!«  bleven  anbragt  ogsaa  ved  Slutningen  af  V. 
29.  hvor  den  nu  staar  —  meningsløst,  da  Balder  og  Vale  ikke 
kunde  kaldes  Ottars  Æi 

Hyndluljéd  udgør  altsaa  to  Digte  eller  Digtstykker,  vistnok 
fra  meget  ulige  Tid.  Den  »korte  Vølvespaadom«  kan  være  gam- 
mel; det  Værdifuldeste  ved  den  er  V.  44,  fordi  vi  i  det  Hele 
have  saa  faa  Vink  om  vore  Forfædres  Tro    paa  en  »Mægtigere« 


♦)    Eller:  „at  Magterne  tabe  deres  Kraft",  efter  tom  der  læses  „regn** 
eller  „rogn". 


—  206  — 

bagved  og  efter  Guderne.  Den  egentlige  Hyndlnljéft  kan  næppe 
være  gammel,  ja  ligger  sagtens  udenfor  den  folkelige  Hedenolds- 
Digtnings  Tid,  da  den  forudsætter  alle  de  store  Heltesagn  fæst- 
nede og  egentlig  kun  er  et  Forsøg  paa  at  binde  en  Del  af  dette 
Stof  i  Mindet.  Ottars  Faders  og  Farfeders  Navne  vise  hen  til 
Norge;  thi  denne  Innstein  Alfesøn  skal  aabenbart  Være  den  Inn- 
stein,  som  omtales  i  Halvs  og  Halvskæmpemes  Saga,  der  vistnok 
hører  hjemme  i  Norge.  Naar  Keyser  (Nordm.  Vidensk.  og  Litt. 
S.  246—47)  vil  angive  Tiden  for  Digtets  Tilblivelse  til  henimod 
720,  fordi  da  Bråvoldslaget  skulde  have  staaet,  og  Kvadet  nævner 
Harald  Hildetand  sidst  i  Rækken  af  Helte,  men  endnu  levende, 
siden  Sigurd  Ring,  hans  Overvinder,  ikke  nævnes,  saa  hænger 
dette  sammen  med  en  Bestræbelse  for  at  finde  »Historie c  i  Sag- 
nene, der  nu  vel  snart  kan  betragtes  som  opgiven.  Snarere  vilde 
man  kunde  gætte  paa  en*  betydelig  senere  Tid. 

7.    Tabte  Qude-K vad. 

Hvad  der  er  tilbage  af  Oldtids-Kvad  om  Guderne  og  Gude- 
livet er  kun  Levninger  af  en  langt  større  Rigdom,  ej  alene  fira 
Tiden  fer  Voluspå,  men  ogsaa  fra  den  følgende  Tid.  Derom 
vidne  dels  mangfoldige  Hentydninger  i  bevarede  Kvad,  i  begge 
Eddaer,  dels  OenfortæUinger  af  gamle  Kvad,  med  og  uden  Brud- 
stykker, i  Snorres  Edda,  i  Sagaer  <Jg  hos  Saxe.  Lad  os  et  Øje- 
blik tage  nogle  af  disse  Ruiner  i  Øjesyn,  om  ikke  for  Andet, 
saa  for  at  danne  os  en  Forestilling  om  det  Tabtes  Omfang. 

I  Gylfegøglet  heder  det  om  de  mange  Odinsnavne^  at  de 
fleste  ere  opstaaede,  fordi  hvert  Folkeslag  vilde  have  et  Navn  til 
ham  i  sit  eget  Sprog,  men  nogle  »have  sin  Aarsag  i  hvad  der 
er  hændet  paa  hans  Færder;  det  er  fremsat  i  Sagn,  og  ej  vil  Du 
kunne  kaldes  en  kyndig  Mand,  hvis  Du  ej  kan  fortælle  slige 
Stortidender«.  Herefter  bliver  Nutidens  lærdeste  Sagngransker 
en  højst  ukyndig  Mand;  thi  de  færreste  i  Odinsnavnene  liggende 
Hentydninger  kende  vi  Grunden  til.  Saaledes  naar  det  i  Orim" 
nismdl  (V.  49 — 50)  heder:  Grimner  kaldte  de  mig  hos  Geirrød, 
Jaalk  hos  Asmund,  Kjalar,  da  jeg  Kælker  drog,  Thror  paa  Thinge, 
Viåur  ved  Drab,  Oske  og  Ome,  Jævnhøj  og  Bivlinde,  Gøndler 
og  Harbard  hos  Guder.  Svidur  og  Svidrer  hed  jeg  hos  Søkk- 
mimer  og  daarede  da  den  gamle  Jøtun,  da  jeg  blev  Midvitners, 
den  stolte  Søns  Bane«,  saa  er  det  jo  klart,  at  man  kan,  ja  maa 


^ 


—  207  — 

tænke  sig  bestemte  Sagn  liggende  til  Grund  lige  saa  fuldt  for  de 
andre  elleve  Navne,  hvis  Oprindelse  vi  ikke  kende,  som  for  de 
2  (Grimmer  og  Harbard),  hvis  Oprindelse  vi  kende,  fordi  vi  til- 
fældigvis have  Grimnismål  og  Harbardsljéft ;  thi  Hentydningerne 
ere  alle  aldeles  ensartede.  I  Harbardssangen  findes  en  hel  Del 
Hentydninger  af  samme  Slags  som  de  nys  anførte  om  Odins 
Færd  hos  Søkkminer.  Saaledes  naar  Odin-Harbard  taler  oip  (V. 
16),  at  han  var  hos  Fjølvar  i  fem  Vintre  paa  Øen  Algrøn,  vog 
Mænd  og  vandt  Mø,  eller  (V.  18)  om  sit  Elskovsheld  hos  de 
syv  Søstre,  som  snoede  Strikker  af  Sand  og  grove  Jord  ud  af 
den  dybe  Dal  (vistnok  Bølgerne),  eller  (V.  20)  om  hvorledes  han 
lokkede  Natteryttersker  (o:  Gygjer)  fra  deres  Mænd  og  skilte 
den  vældige  Jætte  Hlebard  ved  hans  Liv,  eller  (V.  30)  hvorledes  han 
skiftede  Ord  i  Enrum  med  den  linhvide,  guldstraalende  Mø.  Kun 
i  den  sidste  Hentydning  tør  vi  se  Spor  af  et  kendt  Sagn,  næm- 
lig  det  om  Odins  Færd  til  Gunlød ;  de  andre  ere  ukendte.  Ikke 
mindre  sandsynligt  er  det,  at  Thor,  naar  han  i  samme  Kvad  (V. 
23)  taler  om  sin  E^amp  ved  Aaen  mod  Svarangs  Sønner,  eller  (V. 
37 — 39)  om  hvordan  han  slog  Bersærk-Kvinderne  paa  Læsø,  sigter 
til  ukendte  Myter  af  samme  Art  som  de  kendte,  han  peger  paa, 
naar  han  (V.  15)  taler  om  Hrungners  Fald,  eller  (V.  23)  hen- 
tyder til  Gjalps  og  Greips  Fald.  At  der  under  Lokes  Spydig- 
heder i  Lokasenna  maa  forudsættes  at  ligge  noget  Sandt,  d.  v.  s. 
virkelige  Myter,  er  ovenfor  paapeget;  men  hvormeget  kan  jo 
kun  siges,  for  saa  vidt  vi  andenstedsfira  kende  vedkommende 
Myte,  og  slige  Tilfælde  maa  lære  os  ikke  at  tage  »Klaffer- 
vættens«  Ord  for  godt,  —  som  naar  han  to  Gknge  driller  Thor 
med  hans  Uheld  paa  Utgaards-Færden  paa  en  saadan  Maade,  at 
man  maatte  tro,  der  sigtedes  til  to  forskellige  Mjrter,  hvis  man 
ikke  andenstedsfra  vidste,  at  det  var  en  og  samme.  Men  saa 
meget  kan  dog  skønnes,  at  der  i  Lokasenna  utvivlsomt  hentydes 
til  flere  Myther,  hvorom  vi  ellers  Intet  vide  (bl.  a.  Odins  Sejd- 
væsen paa  Samsø,  Lokes  Ophold  under  Jorden  som  Kvinde, 
Njørds  Færd  østerpaa,  hvor  »Hymers  Møer«  havde  hans  Mund 
>at  hlandtrogi  ok  [)ér  i  munn  migu»),  hvordan  det  saa  end 
hænger  sammen  med  hans  Sigtelser  mod  Asynjeme  for  Løs- 
agtighed. Ogsaa  forskellige  i  Snorres  Edda,  navnlig  i  Skdldska- 
parmal  anførte  Kvadstumper  fra  senere  Tid  indeholde  lignende 
Hentydninger,  som  naar  der  i  Stykket  om  Thors-Kenningar  an- 
føres Skjaldevers,  hvor  Thor  kaldes  »Thrivalds  ni  Hoveders 
Sønderkløver«  (Brage  gamle),  eller  siges  at  have  brudt  Leiknars 


—  208  — 

Ben,  lemlæstet  Thrivald,  stynet  (eller:  styrtet)  Starkad,  fældet 
Greip  (Vetnrlide);  eller  at  have  knust  Keiles  Pandeskal  og  dræbt 
Lut  og  Leide,  ladet  Bussøre  bløde,  fanget  Hængekæft,  dræbt 
Hyrrokkin  og  skildt  Svivør  ved  Livet  (Thorbjørn  Disarskald), 
af  hvilke  Hentydninger  kun  et  Par  gælde  andenstedsfra  kendte 
Myter.  —  At  alle  disse  ukendte  Sagn  have  været  fremstillede 
i  Kvfid,  kan  antages  med  temmelig  Sikkerhed.  Hentydningerne 
i  Grimnismål  til  selve  dette  Kvad  og  til  Harbaråslj6(^  berettige 
til  at  forudsætte  lignende  Kvad,  som  Grundlag  for  de  øvrige 
Hentydninger  af  lignende  Art.  Havde  Myterne  ikke  foreligget 
i  saadan  afsluttet  Skikkelse,  vilde  heller  ej  en  flygtig  Hentyd- 
ning have  været  forstaaelig  for  Tilhørerne  —  og  desuden:  hvad 
anden  Form  er  tænkelig  i  den  folkelige  Digtnings  Tid? 

Langt  vigtigere  ere  dog  de  Uddrag  af  gamle  Kvad  med  og 
ilden  Citater  af  Versstumper,  samt  de  OenfortæUinger  af  utvivl- 
somt oprindelig  i  Kvad  fremstillede  Myter,  som  udgøre  hele  Ind- 
holdet ai  Oylfegøglet  og  Bragaræbur  samt  findes  spredte  i  Skåldr 
skaparmdl;  endelig  de  i  Snorres  Edda  ved  Navn  citerede,  nu  tabte 
Kvad. 

Naar  saaledes  Gylfegøglet  i  Anledning  af  Njørd  og  Skade 
anfører  de  bekendte  Strofer,  hvori  de  udtrykke  sin  Lede  henholds- 
vis ved  Fjældskoven  og  ved  Søen: 

Njørd:  Skade: 

»Led  er  jeg  ved  Fjælde,  »Sove  jeg  kunde  ej 

ej  længe  jeg  var  der,  paa  Søbreds-Lejet 

ikkun  Nætter  ni;  for  flagrende  Fugles  Jærm*) 

Ulves  Tuden  med  Skrig  vækker  mig, 

tyktes  mig  grim,  naar  fra  Skov  den  kommer, 

lignet  med  Svaners  Sang,»  og  Maagen  hver  en  Morgen, 
saa  er  det  umuligt  ikke  heri  at  se  en  Levning  af  et  gammelt 
Mytekvad  om  disse  to  Guddomme,  rimeligvis  da  et  Samtaledigt. 
—  Naar  det  om  Friggs  Terne  Chiaa  fortælles,  at  hun  har  en 
Hest  ved  Navn  Hofvarpner  (Hovkaster^,  og  der  saa  anføres, 
hvorledes  nogle  Vaner  engang  havde  set  hende  ride  i  Luften 
og  spurgt: 

»Hvad  er  det,  som  flyver, 
hvad  er  det,  der  farer 
eller  i.  Sky  skrider?« 


♦)    „  Jarmur".    „  Jænn"  bruges  endnu  i  Jylland  netop  om  Fugleskrig. 


—  209  — 

og  hun  svarer  dem,  ligeledes  i  et  Vers,  hvori  hun  nævner  Hof- 
varpner,  som  Hamskærper  (Hamstærk?)  avlede  med  Gardrofi 
(Gærdebryder),  saa  er  det  øjensynlig  Levning  af  et  Kvad,  hvori 
Gnaa  har  spillet  en  Rolle,  og  som  altsaa  sagtens  har  vedrørt 
Friggmythen.  —  Et  i  Skåldskaparmål  anfert  Halwers  til  For- 
klaring af  Giildnavnet  T^Olasers  Løv«: 

3f  Glaser  staar 
med  g}'ldent  Løv 
ved  Sejrgudens  Sale« 
tyder  paa  et  Digt  om  Asgaards  Indretning  af  samme   Slags  som 
Grimnismål  —  hvis  ikke    denne    Stump    netop    er    udfalden  af 
Grimnismål,  saaledes  som  \\  have  det  i  den  ældre   Edda.   —  I 
Skåldskaparmål  fortælles  meget    kort    og    tørt    Thors    Færd   til 
Geirrød.    At  vi  dog  her  have  et  Uddrag  af  et  Kvad  om  denne 
Thors-Daad,  røbe  to  bevarede  Strofer  i  Ljéftahått.      Først  heder 
det,  at,  da  Thor  vadede  over  Aaen  Vimur,  hvis    Flom    steg    og 
steg,  fordi  Jættemøerne  Gjalp  og  Greip  øgede  den,  staaende  over 
en  Bjergkløft  højere  oppe,  da  kvad  Guden: 

»Vox  ej,  Vimur,  thi  vid,  om  du  voxer, 

mens  vade  jeg  maa  voxer  mig  As-Kraften 

til  Jætters  Gaarde;  saa  højt,  som  Himlen  selv«. 

Da  Pigerne  have  prøvet  paa  at  knuse  ham  mod  Loftet  i 
Geirrøds  Hal  ved  at  løfte  Stolen  han  sidder  paa,  og  han  har  sat 
sin  Stav  mod  Loftet  og  trykket  ned,  saa  Ryggen  brydes  i  dem, 
da,  heder  det,  kvad  Thor: 

i^Én  Gang  brugte  jeg  dengang  Gjalp  og  Greip, 

As-Kraften  Geirrøds  Døttre 

i  Jætters  Gaarde;  vilde  mig  til  Himlen  hæve«. 

Øjensynligt  have  disse  to  Strofer  hørt  til  et  gammelt  Kvad. 
som  er  gaaet  i  Glemme  i  sin  Helhed  —  maaske  fordi  Sagnet  i 
Konstpoesiens  Tid  er  blevet  frisket  op  i  det  yderst  konstige  og 
pragtfulde  Kvad  af  Eiliv  Gudrunssøn,  hvoraf  19  Strofer  anføres 
som  Hjemmel;  men  hine  to  Strofer  ere  dog  fulgte  med  den 
mundtlige  Prosa-Overlevering,  som  Snorre  gengiver  —  ikke  uden 
god  Grund,  da  de  begge  ere  fyndige  Udtryk  for  Thors  vUje- 
stærke  Kæmpevæsen.  —  At  Balders  Død  har  været  fortalt  i  et 
Mytekvad,  der  maa  have  været  ældre  end  baade  Vølvespaa- 
dommen  og  Vegtamskvædet,  det  fremgaar  af  disse  Digtes  Hen- 
tydninger. Som  Myten  fortælles  i  Gylfegøglet,  bærer  den  Præg 
af  længe  forinden  at  være  formet  i  en  afrundet    Prosafortælling 

(og  vistnok  forvansket  i  et  og  andet);  men  her    staar   dog,    som 

14 


—  210  — 

Levning  af  og  Minde  om  Besj-ngelse  i  den  folkelige  Stil,  det 
bekendte  Vers,  hvor  Loke  i  Kærlingens  Skikkelse  nægter  at 
græde  for  Balder. 

>Med  tørre  Taarer  hverken  død  eller   levende  gav- 

Thøkk  græder  ned  mig 

for  Balders  Baal£aerd;  Gubbens  Søn  — 

lad  Hel  beholde,  hvad  hun  har » .  — 
I  Fortællingen  om,  hvordan  Fenrer  Undes,  findes  —  i  Ud- 
gaverne sædvanlig  ikke    opstillet    som    Vers    —    en   Lj6dahått- 
Strofe,  næmlig  hvor  det  opregnes,  hvoraf  Lænken  Gleipner  var 
gjort: 

^Ai  Katte^eds-Døn  af  Bjerg-Rødder 

og  af  Kvinde-Skæg,  og  af  Bjørne-Sener; 

af  Fiske- Aande  deraf  var  Gleipner  gjort»  *). 

og  af  Fugle-Mælk, 
Et  andet  Spor  af  Vers  fristes  man  til  at  se  i  samme  For- 
tælling, hvor  det  om  de  tidligere  Lænker,  som  Ulven  bryder, 
heder:  »Saa  løste  han  sig  af  Lædings  og:  »Saa  slog  (drap) 
han  sig  ud  af  Droma«,  med  Tilføjelse,  at  det  er  siden  blevet  til 
Ordsprog  om  et  vel  overstaaet  svært  Stykke  Arbejde**). 

Men  ogsaa,  hvor  ingen  metrisk  Levning  findes,  kan  Snorres 
Edda  bære  Vidnesbyrd  om  gamle  Kvad.  Dette  maa  siges  om 
alle  de  Sagn,  til  hvilke  der  findes  Hentydninger  i,  eller  som 
støttes  paa  Jorhaandenværende  Kvad.  Det  er  tidligere  paa>'ist, 
hvordan  Gylfegøglets  Fortællinger  om  Thors  Fiskeri  og  om  Freys 
Elskov  røbe  Tilværelsen  af  Kvad,  ældre  end  Hymiskvida  og 
Skirnisfor.  Herhen  hører  fremdeles  Fortællingen  om  Byg- 
mesteren  —  han,  der  opførte  Asaborgen,  —  hvortil  her  hentydes 
i  Vølvespaadommen ;  fremdeles  Fortællingen  om  Tfiors  Kamp  med 
Hrungner,  hvortil  der  hentydes  i  Harbarftslj65  og  Lokasenna, 
og  som  sikkert  har  været  et  Hovedsagn  om  Thor,  besunget  i 
folkelig  Stil,  længe  og  sagtens  flere  Gange,  inden  Thjodolv  fra 
H>'in  paa  Harald  Haarfagres    Tid    derom    digtede    sit    konstige 


*)  Saaledes  efter  Bugge  i  hans  Eddaudgave  S.  375. 
**)  løvrigt  tør  man  i  Almindelighed  ikke  slutte  til  Vers,  umiddelbart 
opløste  i  Prosa,  fordi  man  i  en  Fortælling  finder  AUiterationer;  de  ligge 
saa  tæt  i  Sproget,  at  de  idelig  komme  frem,  selv  i  den  jævneste  Prosa,  i 
Ny-Islandsk  ikke  mindre  end  i  Oldsproget.  Miskendelsen  heraf  har  i  sin 
Tid  ledet  Dr.  E.  Jessen  til  et  højst  mislykket  Forsøg  paa  at  pille  Vers  ud 
af  den  yngre  Eddas  Prosa.  Se  Hist.  Tidskr.,  3dje  Række,  6te  Bd.,  især 
S   231—239. 


—  211  — 

Drottkvædedigt  »Hanstlang'^ ;  Fortællingen  om  Suttungmjøden, 
som  vi  siden  ville  finde  Hentydning  til  i  Håvamål;  endelig  For- 
tællingen om  Thors  Utgaardsjcord,  som  der  hentydes  til  baade 
i  Harbardslj6å,  hvor  Harbard  driller  Thor  med,  at  han  blev  stoppet 
i  Handsken  og  da  ikke  tyktes  at  være  Thor,  i  Lokasenna,  (Lokes 
sidste  Repliker)  og  i  Hymiskvi'Ja,  for  saavidt  angaar  Episoden  med 
Bukken,  der  blev  lam.  Dette  sidste  Exempel  er  saa  meget 
mærkeligere,  som  Sagnet  i  Gylfegøglet  fremtræder  uden  Spor  af 
tidligere  Besyngelse,  i  fuldkomment  udviklet  Sagaform  —  iøvrigt 
saa  fortrinlig,  navnlig  med  Hensyn  til  Gennemførelsen  af  Thors- 
typen,  at  dette  Afsnit  af  Gylfegøglet  i  sin  Slags  danner  et  vær- 
digt Sidestykke  til  Thrymskvædet  i  sin  Slags.  Men  naar  selv 
denne  Fortælling  hviler  paa  gamle,  forlængst  glemte  og  vistnok 
længe  fer  Nedskrivningen  i  Prosa  opløste  Kvad,  saa  maa  det 
samme  forudsættes  om  alle  de  andre  i  Snorres  Edda  fortalte 
Gudesagn,  selv  dem,  til  hvilke  ingen  Hentydning  i  ældre  Kvad 
kan  paavises. 

Foruden  „den  korte  Vølvespaadom^^,  hvoraf  vi  endnu  have 
Brudstykker  i  Hyndlulj6(^,  næ>Tier  Snorres  Edda  et  andet  tabt 
Gudekvad  ved  Navn,  næmlig  Heimdah  Galder.  At  det  har 
været  et  folkeligt  Kvad  —  ikke  et  Skjaldekvad  —  kan  skønnes 
af  de  to  i  Gylfegøglet  anførte  Linier: 

«Ni  Mødres  Ætling  er  jeg,  (Niu  em  ek  mædra  mogr 

ni  Søstres  Søn  er  jeg  niu  em  ek  systra  sonr)»; 

thi  de  maa  være  Slutningen  af  en  Lj6Aahått-Strbfe  med  to  pa- 
rallele  Slutningslinier.  I  Skåldskaparradl  hedder  det  ved  Heim- 
dalskenningerne :  'Om  ham  er  der  kvædet  i  Heimdals-G^der«, 
hvoraf  tør  sluttes,  at  Kvadet,  i  det  mindste  tildels,  har  været  til 
paa  Snorres  Tid. 

Baade  Snorre  i  Ynglingasaga  og  Saxe  gaa  ud  fra  den  Fore- 
stilling, at  Hedenskabets  Guder  have  været  Mennesker,  der 
havde  været  udrustede  med  særegne  Gaver  til  at  blænde  Andre, 
og  som  derfor  vare  blevne  djTkede  som  Guder.  Man  kan  derfor 
ikke  vente  at  finde  uf  or  vanskede  Myter  hos  dem,  allermindst 
hos  Saxe,  der  havde  en  langt  svagere  folkelig  Overlevering  bag 
sig  i  Danmark,  end  Snorre  paa  Island.  Mærkelige  Spor  kunne 
dog  findes  hos  dem,  og  det    ej    alene  af   Myter,    men   af  Myte- 

Kvad. 

Hvad  dnr  fortælles  i   BegjTidelsen  af  Ynglingasaga    om,    at 

Odin,  Kongen  over    det    formentlig   geografisk    paaviselige  Rige 

14* 


—  212  — 

Asgaard,  ofte  drog  bort  paa  Rejser  i  mange  Aar,  er  tj'delig  nok 
en  Gengivelse  af  det  mytiskt  rigtige  Træk,  at  han  stadig  færdes 
ude  i  Verden ;  ligesom  vi  ville  genfinde  Snorres  Skildring  af  Odins 
Tryllekonst  i  Håvamdl,  hvorfra  den  maaske  endog  er  tageu. 
Naar  der  sammesteds  fortælles,  at  engang,  mens  Odin  var  borte, 
toge  hans  Brodre  Vile  og  Ve  baade  Magten  og  hans  Hustru  Frigg, 
saa  stemmer  dette  med  Lokes  Beskyldning  i  Lokasenna  (V.  26), 
viser  altsaa  hen  til  et  endnu  ældre  Kvad.  Fortællingen  om 
Asernes  Krig  med  Vanerne,  om  Forliget  og  Mimers  Drab,  samt 
hvorledes  Odin  galdrede  hans  Hoved,  saa  han  siden  kunde  raad- 
sporge  det,  tjener  ej  alene  til  at  opklare  ellers  temmelig  dunkle 
Steder  i  Havamél  og  Sigdrifumål  (livorom  senere),  der  begge  ere 
Oldkvad;  men  er  ogsaa  aabenbart  Genstand  for  Hentydninger  i 
Volvespaadommen,  næmlig  Stroferne  om  Vanekrigen  og  Linierne 
om,  hvorledes  før  Ragnarok:  ^vOdin  mæler  med  Mims  Hoved  (V.  50). 
Her  maa  ligge  et  Sagn  til  Grund,  som  maa  have  været  besunget, 
enten  alene  eller  sammen  med  andre  Gudesagn. 

Saxes  almindelige  Underretning  (P.  34 — 35  i  Mullers  Ud- 
gave), om  at  der  fordum  havde  været  tre  Slags  „MatJieniatici^ 
d.  V.  s.  Troldmænd,  den  ene  Slags  kæmpestore  (:^ gigantes':),  den 
anden  Slags  mere  udmærkede  ved  »levende  Aandskraft«  og  der- 
for hines  Overmænd  (medens  en  tredje  Slags,  fodt  af  begges 
Ætter,  stod  tilbage  i  Krop  og  Aand)  —  denne  Underretning 
rober,  at  den  folkelige  Overlevering  i  Danmark  paa  Saxes  Tid 
endnu  har  fastholdt  den  rigtige  Grundforestilling  om  Modsæt- 
ningen mellem  Jætter  og  Guder  som  en  Modsætning  mellem  Krop. 
og  Aand.  Det  kan  da  ikke  undre,  at  man  finder  Spor  ogsaa  af 
enkelte  Myter,  om  end  stærkt  forvanskede. 

Et  saadant  mærkeligt  Spor  findes  i  det  i  Hadding-Fortællingen 
indflettede  Stykke  om  Odin  (P.  42 — 44):  hvorledes  Nord- 
boerne havde  sendt  Odin  et  Guldbillede  af  ham  selv,  hvorledes 
hans  Hustru  ^-Frigga«  med  sit  Favntag  havde  købt  en  af  sine 
Tjenere  til  at  stjæle  af  Guldet,  samt  hvorledes  Odin  af  Skam- 
fuldhed drager  i  Landflygtighed.  Hvad  dette  Guld  er,  tasx  man 
et  Vink  om  i  en,  forøvrigt  ligeledes,  om  end  i  andre  Henseender 
stærkt  forvansket  Historie  i  den  saakaldte  i^Sorla-^åttr*.  Her 
hvor  Odin  ligeledes  gøres  til  en  Konge  (ved  Donfloden),  heder 
det,  at  hans  >  Frille -?  Freya  havde  af  to  Dværge  for  sit  Favntag 
købt  et  kostbart  Smykke  j,Brmnga-Mén^\  at  Loke,  Odins  mest 
betroede  Tjener  opdagede  Skændselen  og  i  en  Flues  Lignelse 
listede  sig  ind  til  Freya  og  stjal  Smykket,    samt    at    Odin    kun 


—  213  — 

udleverede  det  paa  Vilkaar,  at  hun  kunde  hidse  to  Konger  til 
Kamp  paa  Liv  og  Død  —  dette  skal  saa  være  Anledning  til 
Hjadningemes  Strid.  At  det  næmlig  er  samme  Sagn,  som  ligger 
bagved  begge  disse  Fortællinger,  er  klart  nok,  trods  alle  ind- 
byrdes Afvigelser;  og  at  dette  Sagn  er  en  gammel  Myte,  som 
har  været  besungen  i  Oldkvad,  kan  man  slutte  deraf,  at,  ifølge 
Skåldskaparmdl,  hed  Heimdal  »LokesFjende^  og»Freyas  Smykke- 
søger«,  »han  stred  med  Loke  om  Brisingamenet«  ved  »Vaagaskær 
og  Singastein«,  og  de  vare  da  begge  i  Sæl-Hamme;  men  saa- 
danne  Gudekenninger  og  Navne  maa  altid  forudsættes  at  have 
deres  Grund  i  gamle  Sange.  Der  maa  have  været  et  Kvad  om, 
hvorledes  Frigg  eller  Freya  havde  ^^lndet  et  kostbart  Smykke, 
men  mistet  det  ved  Lokes  Tyveri,  hvorefter  Heimdal  havde 
skaffet  hende  det  igen;  og  af  dette  Kvads  Indhold  er  der  blevet 
de  forvirrede  Levninger  tilbage,  som  vi  møde  hos  den  danske 
Saxe  og  den  islandske  Forfatter  til  »Sorla-I>åttr« 

I  Haddingsagnet,  hvori  uden  Tvivl  højst  forskjellige  Over- 
leveringer ere  løbne  sammen,  findes  endnu  andre  Spor  af  My- 
ter. Saaledes  tillægger  Saxe  (P.  53 — 55)  Hadding  og  hans 
(unavngivne)  Dronning  de  samme  to  Vers  om  Ubehagelighederne 
ved  Fjældr  og  Strandlivet,  som  Snorres  Edda  lægger  i  Munden 
paa  Njørd  og  Skade  (kun  at  Tankerne  deri  hos  Saxe,  efter 
hans  Vane,  ere  stærkt  udmalede).  Dette  er  meget  mærkeligt.  I 
Haddings  Historie  har  det  Intet  at  gøre;  han  synes  endog  kun 
at  have  faaet  en  Dronning,  for  at  disse  Vers  kunde  blive  an- 
bragte. Derimod  er  der  god  Mening  i  dem,  naar  de  udtales  hen- 
holdsvis af  Fjæld-  og  Havguddommen.  Det  er  da  tydeligt,  at 
paa  Saxes  Tid  have  disse  Strofer  endnu  levet  i  Folkemunde  i 
Danmark,  men  uden  at  man  ret  har  vidst,  hvor  de  hørte  til,  og 
saa  har  enten  Overleveringen  eller  han  selv  knyttet  dem  til 
Hadding;  og  endvidere,  da  de  maa  tilhøre  Njørd  og  Skade,  er 
det  givet,  ej  alene  at  disse  Guddomme  have  været  dyrkede  og- 
saa  i  Danmark,  men  tillige,  at  man  ogsaa  her  har  havt  engang 
•let  samme  Kvad  om  dem,  hvoraf  Islænderne  have  gemt  i  Mindet 
netop  samme  Stump,  som  ogsaa  har  holdt  sig  i  Danmark. 

Et  andet  Spor  af  et  Mytekvad  ligger  vistnok  i  Fortællingen 
om  Haddings  Færd  til  Udøddighedslandet  (P.  51).  Kvinden, 
som,  ene  sjTilig  for  Helten,  stiger  op  af  Jorden  ved  Amen  med 
Giftblomster  (Skarntyder)  i  Haanden,  skønt  det  er  Vinter,  er 
tydelig  nok  hans  Fylgje.  I  de  Steder,  hun  fører  ham  til:  først 
gennem  kvalme  Taager,  ad  en  meget  slidt  Fodsti,  saa  over  Aaen, 


—  214  — 

der  ruller  med  Vaaben,  og  saa  til  Stedet,  tvor  to  Hære  stride, 
efter  Kvindens  Forklaring  kampdøde  Mænds  Skygger,  som  stadig 
genopføre  deres  Livs  Skuespil  —  i  alt  dette  genkender  man  let 
Helvejen  og  Aaen  »Slid«,  som  ifølge  Vølvespaadommen  rinder 
østenfra  i  Helheim  med  Sværd  og  Saxer,  samt  Einherjemes 
evindelige  Kamp.  Muren,  som  standser  dem  og  som  Kvinden 
forgæves  søger  at  komme  over,  hvorfor  hun  kaster  det  afhuggede 
Hanehoved  derover,  hvis  Galen  røber,  at  hinsides  bliver  alt  Dødt 
levende  —  den  kan  kun  være  et  Skyggebillede  af  Valgrinden, 
Gærdet  omkring  Valhal.  Paa  en  Tid,  da  den  gamle  Valhalstro 
var  svækket  og  Valhalskamplegens  straalende  Glands  var  blegnet, 
har  en  Skjald  villet  give  sit  Udødelighedshaab  et  nyt  Udtryk. 
Han  har  da  digtet  et  Kvad,  hvori  han  lader  .Menneskets  Fylgje 
vise  hans  Sjæl  Vej  gennem  Dødsriget  til  Grænsen  for  Opstan- 
delsens Verden.  Dødsriget  har  han  skildret  med  Træk,  laante 
fra  de  gamle  Gudesange  (maaske  bl.  a.  netop  Vølvespaadommen, 
om  hvis  Tilværelse  i  Danmark  man  da  her  vilde  have  et  Vid- 
nesbyrd), kun  at  den  evig  gentagne  Kampleg  har  faaet  sin  Plads 
i  Dødens  Verden  som  en  egen  Slags  Elendighed.  Men  videre 
end  til  en  Anelse  om  evigt  Liv  kan  Mennesket  ikke  komme; 
derfor  kan  Fylgjen  ikke  føre  ham  over  Grænsen  for  Udødelig- 
hedslandet,  men  kun  skaffe  ham  et  Tegn  paa  det  Liv,  der  vaag- 
ner  hinsides.  Islændingeme  kende  ikke  Sagnet:  men  vel  har  ogsaa 
hos  dem  Forestillingen  om  et  Udødelighedens  Land  — „Oddimakr'' 
—  været  udbredt,  som  det  kan  ses  af  Begyndelsen  til  Hervørs 
Saga  og  af  den  fabelagtige  Erik  Vidførles  Sagn. 

BodderS'Myten  er,  som  bekendt,  højst  forvansket  hos  Saxe: 
Balder  er  gjort  til  en  Halvgud,  Odins  Søn,  men  dødelig,  Høder 
til  en  jordisk  Konge;  deres  Fjendskab  kommer  af  deres  Kærlig- 
hed til  samme  Pige,  Nanna,  Gevars  Datter;  deres  Kamp  ud- 
trækkes til  en  langvarig  Krig;  Guderne,  der  ville  hjælpe  Balder, 
kunne  ikke  staa  sig  for  Høder,  som  bryder  Skaftet  paa  Thors 
store  Kølle  o.  s.  v.  Øjensynligt  har  Overleveringen  paa  Saxes 
Tid  forlængst  glemt  Sagnets  oprindelige  Mening.  Ikke  des  min- 
dre ere  væsentlige  Træk  i  Myten  genkendelige  hos  Saxe  — 
Vidnesbyrd  om,  at  den  engang  hai-  levet  i  Danmark,  ligesom  i 
Norge  og  paa  Island,  hvorfra  Snorres  Overlevering  stammer ;  paa 
et  enkelt  Punkt  kan  endog  Saxes  Fremstilling  hjælpe  til  at 
rette  den  islandske. 

Tre  »Skovpiger'?  —  de  forekomme  ofte  hos  Saxe,  det  er 
de  i  Sagaer  og  Kvad  forekommende  Norner  eller  Valkyrj  er,  som 


\ 


—  215  — 

altsaa  have  levet  ogsaa  i  Danmark  —  række  Bøder,  blandt  andre 
gode  Graver,  det  Spyd,  hvormed  ene  Balder  kan  fældes.  Man 
tør  heraf  slutte,  at  Myten  ogsaa  paa  dansk  Grund  har  havt 
Misteltenen  som  et  Hovedtræk.  Naar  Saxe  lader  Balder  plages 
af  Elskovsdrømme,  finder  man  let  heri  en  Erindring  om  Balders 
Drømme,  som  efter  Vegtamskvædet  og  Gylfegøglet  varsle  hans 
Fald  og  forurolige  Guderne.  Men,  naar  Høder  hos  Saxe  ikke  er 
blind,  kunde  det  vel  være  som  S.  Grundtvig  har  gjort  opmærk- 
som paa  (»Om  Nordens  gamle  Literatur«,  S.  85),  at  den  danske 
Overlevering  i  dette  Punkt  er  rigtigere  end  den  norsk-islandske. 
Eddakvadene  kende  ikke,  hverken  Vølvespaadommen  eller  Veg- 
tamskvædet, noget  til  Hijders  Blindhed.  En  blindfødt  Odinssøn 
er  i  sig  selv  en  underlig  Forestilling.  Den  kunde  vel  tænkes 
indkommen  i  Gylfegøglets  Fremstilling  fra  en  i  Middelalderen 
vidt  udbredt  Legende  om,  at  den  Soldat,  Longinus,  der  geunem- 
stak  Jesu  Side,  var  blind.  I  Saxes  Fortælling  om  Broder- 
hævnerefis  Fødsel  turde  vel  endog  ligge,  om  end  i  forvansket 
Skikkelse,  Minder,  som  ere  udslettede  hos  Normænd  og  Islæn- 
dinger. Vejledet  af  Finnen  (o:  Jætten)  Rosthjof,  opsøger  Odin, 
efter  Balders  Død,  Kongedatteren  Rinda  for  med  hende  at  avle 
en  Søn,  som  kunde  hævne  Balder.  Under  forskellige  For- 
klædninger nænner  han  sig  hende,  men  bliver  atter  og  atter 
haanlig  afvist,  indtil  han  omsider  ved  Trolddom  faar  Pigen  i 
sin  Magt.  Hvis  man  kun  havde  Gylfegøglets  Fortælling  om 
Balders  Død,  vilde  man  sagtens  anse  Saxes  Historie  for  Myten 
uvedkommende ;  thi  Gylfegøglet  taler  slet  ikke  om  Broderhæ^^len. 
Men  af  Vølvespaadommen  vide  vi,  at  Odins  Søn  natgammel 
hævnede  sin  Broder,  af  Vegtamskvædet  og  den  korte  Vølve- 
spaadom  (i  Hyndlulj6d,  V.  29),  at  Hævneren  hed  Vale,  og  af 
Vegtamskvædet  desuden,  at  ham  fødte  Bind  i  Vestersale.  Det 
har  altsaa  sin  Rigtighed  med  hans  Fødsel,  skønt  Oldkvadene  in- 
gen videre  Oplysning  giver.  Men  saa  bliver  det  højst  sand- 
synligt, at  der  virkelig  har  været  en  Myte  om  Odins  Bejlen  til 
Rind  og  om  Vanskeligheder,  han  her  har  havt  at  overvinde, 
maaske  særlig  om  dertil  brugt  Hjælp  og  Anvisning  af  en  Jætte. 
Intet  var  rimeligere,  end  at  Odin,  nu  da  den  Rene  var  borte, 
indlod  sig  endnu  dybere  med  Fjenderne.  Hvis  man  turde  antage 
—  som  Mange  have  gjort  — ,  at  den  »Billings-Mø«,  som  Odin, 
ifølge  Håvamål  forgæves  og  til  sin  egen  Skam  bejler  til,  netop 
er  Rind,  vilde  her  Saxe  og  Oldkvadet  mødes. 

Naar  Saxe  videre  fortæller,  hvorledes  Odin  vakte   de  andre 


\ 


—  216  — 

Guders  Ringeagt  ved  sine  uværdige  Konster  for  at  vinde  Rind 
og  af  denne  Grund  maatte  fly  fra  cByzants«  (o:  Asgaard),  hvor 
saa  en  vis  „OUerus"  herskede,  indtil  Odin  ti  Aar  efter  kom  til- 
hage, saa  er  det  let  nok  at  se,  at  denne  Ollerus  er  DUer,  Thors 
Stivsøn,  om  hvem  man  ellers  kun  véd,  hvad  der  mældes  i  Grim- 
nismdl:  at  han  bode  i  Ydale,  samt  i  Gylfegøglet  at  han  er  den 
ypperste  Bueskjrtte  og  Skiløber,  fager  at  se  til,  med  Hærmands 
Væsen,  og  god  at  paakalde  til  Tvekamp.  Ogsaa  denne  Saxes 
Fortælling  skjuler  rimeligvis,  en  virkelig  Myte,  hvordan  den 
end  oprindelig  har  set  ud,  eller  hvad  den  kan  have  betydet. 

Særdeles  mærkelige  ere  de  Myteminder,  der  forekomme  i 
Historien  om  Gorm,  Lokedyrkeren,  og  Thorkd  Adelfar  (Lib.  VIII). 
I  Skildringen  af  Godmunds  og  Geruds  Riger,  som  de  to  besøge, 
findes  Træk,  der  noksom  vise,  at  de  i  Eddakvadene  og  Gylfe- 
gøglet bevarede  Forestillinger  om  Jøtunheim  og  Helheim  have 
levet  i  Danmark  endnu  paa  Saxes  Tid,  om  end  forvin-ede  og 
blegnede.  Aaen,  der  skiller  mellem  Menneskeverden  og  »Uhy- 
rernes« Verden,  minder  om  Ifing,  der,  ifølge  Vafl>nidnismål  skil- 
ler mellem  Jætter  og  Guder  (eller  Gother?  —  »godl>j6«^'^). 
Geruds  skumle  Stad,  fuld  af  fule  Spøgelser,  er  et  Genbillede  af 
Helheim.  Men  allermest  studser  man  ved  det  levende  Minde  om 
Thors  Oeirrødsfærd,  som  møder  os,  da  der  mældes,  hvordan 
Eventyrerne  i  en  øde  Sal  bag  en  gennembrudt  Søjle  finde  en 
Olding  siddende  med  gennembrudt  Bryst  samt  tre  rygbrudne 
K\4nder,  og  Thorkel  da  underretter  Gorm  om,  at  engang  havde 
Thor  slynget  et  gløende  Staal  gennem  Geruds  Bryst  og  fældet 
dennes  Døttre  med  Lynstraalen.  Ifølge  Skåldskaparmdl  greb 
Thor  i  Luften  en  gloende  Jærnbold,  som  Geirrød  kastede  til 
ham  og  kastede  den  efter  Jætten,  som  løb  om  bag  en  Søjle; 
men  Thor  slyngede  Bolden  gennem  Søjlen  og  Geirrød  og  Væggen, 
saa  den  gik  i  Jorden  udenfor.  Sætter  man  to  i  Stedet  for  tre 
rygbrudne  Kvinder,  saa  ser  man,  at  hele  dette  Thorssagn  har 
holdt  sig  uforandret  i  Danmark  til  Saxes  Tid,  og  maa  da  heraf 
slutte,  at  det  samme  Kvad,  som  ligger  bag  Skåldskaparmåls  For- 
tælling har  levet  engang  der  i  Folkemunde*).      Ligeledes    synes 


*)  Samme  Sagn,  som  ligger  til  Grund  for  Saxes  Fortælling  om  Thors 
Færd  til  Godmund  og  Gerud,  genfindes  i  Hovedtrækkene  i  Æventyret 
om  Thorstein  Bæjarmagn,  som  er  knyttet  til  Olav  Trygvessøns  Saga,  kun 
at  Thorstein  selv  fælder  Geirrød  og  saaledes  træder  i  selve  Thors  Sted. 
(Findes  bl.  A.  i  „Fornmanna  Sogur"  III,  oversat  i  „Oldnordiske  Sagaer"  III.; 


—  217  — 

Thorkels  Besøg  hos  »Utgardilocii8<<,  hvem  han  finder  lænket  i 
en  Fjældhal  fjæmt  i  Nord,  at  indeholde  sammenblandede  Min- 
delser om  Thors  TJdgaardsfærd  og  om  Lokes  Fængsling. 

Lægger  man  hertil,  at  Saxe  ogsaa  kender  Frø  og  »Frøblot«, 
saa  ser  man,  at  der  endda  ikke  er  saa  svage  Spor  af  Gude- 
sagnene hos  ham,  som  man  skulde  tro,  da  Danmark  var  blevet 
saa  meget  tidligere  kristnet,  end  de  andre  nordiske  Lande.  Men 
alle  de  her  paapegede  Spor  af  tabte  Gudesagn  og  Gudekvad  vise 
tilsammen,  at  de  religiøse  Forestillinger  gennem  lange  Tider  og 
hele  Norden  over  have  været  Genstand  for  en  folkelig  Digtning, 
hvoraf  Eddakvadene  kun  ere  at  anse  for  en  forholdsvis  ringe 
Rest. 


B.    Læredigtning, 
Galder  Gaader,  Ordsprog  m.  v. 

1.    Håvamål  (den  Højes  Taler). 

I  codex  regius  af  den  ældre  Edda  staar  Hdvamål  næst  efter 
Voluspå ;  det  er  følgelig  af  Samleren  henført  til  Gudekvadene, 
hvortil  det  ogsaa  hører,  for  saa  vidt  det  peger  hen  paa  flere 
Odins-Myter,  samt  indfører  Odin  talende.  Der  er  dog  den  For- 
skel mellem  det  og  de  andre  Gudekvad,  at  dets  væsentligste  Øje- 
med ikke  er  at  fortælle  eller  give  Oplysning  om  Gudelivet,  men 
at  meddele  Livsvisdom  til  Brug  for  Menneskene.  Dette,  samt 
Digtets  særdeles  fremtrædende  Betydning  som  Vidnesbyrd  om 
Nordboernes  Tænkemaade  i  Hedenold,  er  Grunden  ^til,  at  jeg  har 
troet  at  burde  give  det  Plads  i  og  stille  det  i  Spidsen  for  en 
særegen  Afdeling  af  Oldkvadene. 


Håvamål  falder  i  to  Hoveddele:  V.  1—110  og  V.  111—163, 
der  helst  maa  betragtes  hver  for  sig,  inden  hele  Digtets  Mening 
undersøges. 

Den/ør^fe  Dd  indeholder  alene  en  lang  Række  Leveregler, 
nu  og  da  oplyste  ved  den  Talendes  egen  Erfaring.  Ingen  for- 
klarende Indledning  siger,    hvem  han  er.      Men    allerede  V.  13 


\ 


—  218  — 

underretter  os  om,  at  det  er  Odin,  idet  Taleren  her  hentyder  til 
sit  Besøg  hos  Gunnlød*).  Senere  taler  han  vel  nu  og  da,  som 
var  han  Menneske  (t.  Ex.  V,  47:  »Ung  var  jeg  fordum,  færdedes 
ene,  da  vildedes  for  mig  Vejen«,  jfr.  V.  49,  52,  66,  67,  70,  78); 
men  dette  »jeg«  kan  og  maa  vistnok  tages  som  den  vel  kendte 
retoriske  Vending,  naar  den  Talende  bruger  sig  selv  som  tænkt 
Exempel  for  at  indskærpe  en  Almensandhed.  Til  Slutning  bliver 
det  i  alt  Fald  klart,  hvem  der  hele  Tiden  har  ført  Ordet.  Han 
fortæller  næmlig  om  sig  selv  (V.  104 — 109),  hvordan  han  med 
sin  Snildhed  har  daaret  Suttung  og  lokket  Chinnlød  til  at  skænke 
for  ham  »den  dyre. Mjød«,  hvorledes  han  lod  Rate  gennemgnave 
Stenen,  hvordan  han  bragte  Oddreyrer  op  til  Menneskene,  hvor- 
dan Hrimthurseme  den  næste  Dag  kom  til  den  Højes  Hal  for 
at  spørge  efter  Bølverk,  altsaa  Sagnet  om  Skjaldemjødens  Er- 
hvervelse. Da  der  ikke  er  mindste  Spor  til,  at  Digtets  Lær- 
domme skulle  tænkes  lagte  Flere  i  Munden,  er  det  altsaa  klart, 
at  vi  hele  Tiden  høre  Odins  Røst. 

Hvad  Indtryk  faar  man  nu  her  af  Odins  Personlighed?  Dette 
Spørgsmaal  har  væsentlig  Betydning  for  Opfattelsen  af  Aanden 
i  Kvadet  og  bør  derfor  strax  besvares.  Den  sidste  Strofe  i  Af- 
snittet —  V.  110  -^  har  man  ment  kunde  ikke  være  udtalt  af 
Odin,  da  den  synes  at  indeholde  en  stræng  Fordømmelse  af 
ham  selv: 

»Ed  paa  Ring  Suttung  lod  han  sidde, 

havde  Odin,  tror  jeg,  svoret;       svegen  for  Drikken 
hvo  kan  paa  hans  Løfter  og  Gunnlød  Graad 

(trygåum)  lide?  han  voldte.« 

Men  Verset  kan  ikke  undværes  for  Sammenhængens  Skyld.  Der 
forudsættes  h^r  en  anden  Slutning  paa  Myten  om  Skjaldemjøden, 
end  i  Fremstillingen  i  »Bragaræ6ur«  —  en  Slutning  som,  i  Forbi- 
gaaende  sagt,  ikke  levner  Rum  til  de  velkendte  ikke  uvittige, 
men  nødvendiges  i  en  senere,  kritisk  bevidst  Tid  opstaaede 
Plumpheder.  Hrimthurseme  ere  komne  til  Asgaard,  heder  det 
V.  109;    men  hvad  blev  der  af  dem?       Tidligere  har  Odin  ikke 

*) 
„G-lemsels  Hejre  i  den  Fugls  I^cr 

over  G-ilder  svæver  fangen  jeg  blev 

og  stjæler   Folks   Sands  og  Samling;        hist  i  Gunnløds  Gaard." 
Ogsaa  V.  14  indeholder  vistnok  Hentydning   til  et  Odins-Sagn,   naar    det 
heder:  „Drukken  blev  jeg,  saare  drukken,   hist   hos  højvis  Fjalar",   skønt 
andenstedsfra  véd  man  ikke  Noget  om,   at  Odin  har  besøgt  nogen  fjalar. 


—  219  — 

havt  Lejlighed  til  at  btyde  noget  »Tryghedsløfte« ;  Suttung  havde 
han  jo  Intet  lovet;  han  havde  snarere  villet  bryde  sit  Ord  til 
Bølverk.  Sagnet  maa  have  sluttet  med,  at  Hrimthurserne  ere 
komne  til  Asgaard  og  have  spurgt  efter  Bølverk,  at  der  er  givet 
dem  Tryghed  af  Odin,  og  at  Løftet  er  blevet  brudt.  Dette  mæl- 
des først  i  V.  110.  Den,  der  taler  her,  er  altsaa  den  Samme, 
som  har  talt  i  de  foregaaende  Strofer,  d.  v.  s.  Odin.  Men  hvor 
kan  han  djog  tale  saa  ondt  om  sig  selv?  —  Ja,  hvordan  taler  han 
ellers  om  sig  selv  i  Digtet?  Han  fortæller  et  Sted,  at  han  havde . 
været  drukken ;  et  andet  Sted,  at  han  var  bleven  holdt  grovt  for 
Nar  af  »Billings  Mø«  —  dette  mældes  endog  temmelig  omstænde- 
Kgt  *).  Hvad  var  mest  nedsættende  for  Asahøvdingen,  enten  dette 
Vanheld,  eller  at  have  narret  Jætterne?  Sagen  er,  at,  naar  Odin 
i  denne  Del  af  Håvamål  taler  om  sig  selv,  sker  det  kun  for  at 
støtte  de  Lærdomme,  han  fremfører,  med  hans  egen  Erfarings 
Vidnesbyrd.  Dette  vil  især  blive  indlysende,  naar  man  gennem- 
læser hele  Stykket  fra  V.  84  til  Enden  i  Sammenhæng.  V.  84 
handler  om  Kvinders  Falskhed,  hertil  svarer  som  Sidestykke  V. 
91  om  Mændenes  Falskhed  —  V.  85 — 90  ere  øjensynlig  ind- 
skudte. Saa  kommer  V.  92  en  Anvisning  til  at  vinde  en  Mos 
Elskov,  hvortil  føjes  den  Betragtning  (V.  93 — 95).  at  man  ikke 
tør  laste  Nogen,  fordi  han  lader  sig  henrive  af  Elskov;  den  har 
Magt  over  den  Vise,  mens  det  tidt  er  Mærke  paa  en  grov  Natur 
at  være  blind  for  Kvindeskønhed,  og  værst  af  al  Sot  er  den  ej 
at  eje  nogen  Fryd  i  Livet.  Det  fik  han  at  fornemme,  da  han 
blev  gækket  af  »Billings  Mø«  —  og  nu  kommer  Historien  herom 
som  et  Exempel  paa  Kundelist  (V.  96 — 102).  Derpaa,  efter  at 
det  i  Vers  103  er  indskærpet,  at  en  Mand  maa  have  sine  Tanker 
samlede  og  Ordet  paa  rede  Haand,  naar  han  vil  komme  nogan 
Vej,  følger,  som  parallelt,  V.  91  oplysende  Exempel  paa  Mande- 
list Fortællingen  om,  hvordan  Suttung  og  Gunnlød  bleve  narrede. 
Her  er  ikke  Spor  af  noget  moralsk  Synspunkt.  Det  er  kun  Odin  om 
at  gøre  at  lære  Menneskene  Vid  og  „Visdom".  Saa  meget  har 
dette  ligget  ham  paa  Hjærte,  at  han  selv  har  vovet  sit  Hoved 
for  at  skaffe  dem  den  kosteligste  Aandsgave:    Skjaldskabsevnen ; 


*)  V.  96—102,  Først  havde  den  „solhvide  Mø«  sat  ham  Stævne  om 
Aftenen,  for  at  Ingen  skulde  mærke  deres  Elskov;  da  han  kommer,  finder 
han  hele  Vagtmandskabet  under  Vaaben,  med  brændende  Lys,  og  maa 
skynde  sig  bort.  Siden,  om  Morgenen,  kommer  han  igen,  medens  Alle 
sove,  og  da  finder  han  en  Hund  bunden  i  Sengen  i  Stedet  for  Pigen. 


—  220  — 

derfor  fremhæves  Farerm  ved  Suttungfærden,  ikke  mindre  end 
Listen*).  Om  derved  Nogen  sker  Uret,  er  ligegyldigt,  derpaa 
har  Odin  selv  givet  et  Exempel,  som  han  slet  ikke  vil  fragaa, 
men  snarere  roser  sig  af. 

Det  Billede,  der  saaledes  til  Slutning  tegnes  af  Odin,  staår 
nu  i  fuldkommen  Overensstemmelse  med  alt  det  Foregaaende. 
Dette  Afsnit  af  Håvamål  er  ingen  Sædelære,  men  udelukkende 
en  Klogskahslosre.  Grundprincipet  er  hensynsløs  Sdyhævddse: 
•  Intet  for  Andres,  Alt  for  min  egen  Skyld,  men,  vel  at  mærke, 
ikke  al&ne  for  min  timelige  Fordels,  men  tillige  for  min  person- 
lige Værdigheds  og  for  mit  Eftermæles  Skyld.  For  at  gøre  det 
anskueligt,  hvorledes  denne  Grundtanke  virkelig  gaar  igennem 
Afsnittet,  og  hvorledes  det  ikke  er  en  »Samling«  gamle  Ordsprog 
og  Mundheld  (hvad  Mange  have  ment  og  hvad  i  en  Hast  kunde 
synes  rimeligt),  men  en  sammenhængende  Tankeudvikling,  maa 
jeg  bede  Læseren  følge  mig  paa  en  .hurtig  Vandring  fra  Strofe 
til  Strofe. 

Ikke  for  Intet  begynder  Kvadet    med   den  bekendte  Strofe, 
som  i  Gylfegøglet  Ganglere  citerer,  da  han  .træder  ind  i  Højs  Hal: 
»Hver  en  Udgang,  thi  uvist  er  det  at    vide, 

før  ind  man  træder,  hvor  man  Uvenner 

bør  skarpt  man  skaade,  faar  se  paa  Bænk 

bør  skarpt  man  syne;  for  sig  sidde.« 

Den  Varsomhed,  som  her  anbefales,  er  for  Skjalden  en  Hoved- 
dyd, som  han  ikke  noksom  kan  indskærpe  i  alle  Forhold.  Gæst- 
fri skal  man  være  og  give  vejfarende  Mand,  hvad  han  trænger 
til:  tørre  Klæder  og  Vand  til  Haandtvæt  og  gode  Ord  (V.  2—4). 
Men  af  Alt  hvad  man  kan  trænge  til,  naar  man  maa  vandre  viden 
om,  er  Intet  saa  vigtigt  som  Vid  (V.  5).  Hvad  det  især  skal 
bestaa  i,  faar  man  at  vide  i  de  følgende  Strofer;  »Rask  og  tavs 
Mand  kommer  sjælden  til  at  bøde  for  sin  Mund«  —  »Varsom 
Gæst,  som  til  Maaltid  kommer,  taler  smaat  eller  tier,  lytter  med 
Øren,    spejder  med  Øjen,    saa  ser  hver  frist  Mand   sig  fore«  (V. 


*)     V.  106—107: 
„Kates  Mund  lod  jeg 
rydde  mig  Vej 
og  gennem  Graasten  gnave; 
over  og  under 
Jætter  stimed, 
saa  voved  jeg  Hals  og  Hoved. 


Vel  købt  Skat 

vel  jeg  nytted; 

vis  Mand  gaar  ej  Glip  af  sit  Méd: 

thi  er  op  nu  kommen 

Odreyrer 

til  Mandkøns  hellige  Midgaard."^ 


\ 


—  221  — 

6 — 7).  Bedst  gør  mani  kun  a.t  stole  paa  sig  sdv:  »det  er  misligt 
med  hvad  man  skal  have  i  Gem  i  Andres  Bryst<  (V.  8 — 9).  I 
Seunmenhæng  hermed  advares  mod  Drukkenskab:  »Bedre  Byrde 
bær  man  ej  paa  Vej  end  Mandevid«,  det  er  bedre  end  Guld  og 
meget  bedre  end  01;  thi  den  Drukne  mister  Sdvheiierskdsen  (V. 
10 — 12),  og  nu  følge  de  ovenfor  omtalte  Exempler  paa  Drukken- 
skabens Fare,  hentede  fra  Talerens  eget  Liv  (V.  13 — 14).  Her- 
paa  følger  som  en  Hovedformaning  (V.  15 — 16): 
^Tavs  og  omtosnksom  Ræd  Usling 

skal  Ædlings  Søn  være  tror,  han  evig  skal  leve, 

og  tU  Kamp-Dyst  djcerv;  om  han  kun  for  Kamp  sig  varer; 

munter  og  glad  men  Ælde  under  ham 

hver  Mand  være,  ingen  Fred, 

mens  paa  sin  Bane  han  bier.  om  end  ham  Spyd  den  undte.« 
Tankesammenhængen  er  aabenbart  den:  ved  de  stærke  Forma- 
ninger til  Varsomhed  kunde  Tilhøreren  fristes  til  at  tro,  at  Skjal- 
den vilde  anbefale  smaalig  Fejghed ;  det  er  ingenlunde  hans  Me- 
ning; det  vilde  være  uværdigt  for  enÆdling.  Det  varsomt  spej- 
dende Øje  skal  ikke  være  den  rædde  Hares,  men  snarere  Ørnens 
eller  Lossens,  naar  den  spejder  efter  Rov. 

Efter  at  saaledes  begge  Hovedsider  af  Visdoms-Idealet :  Var^ 
somheden  og  Modet,  ere  fremhævede,  kan  Skjalden,  uden  Frygt 
for  Misforstaaelse  gaa  videre  i  det  Enkelte  med  Hegler  for  Om- 
gang med  Mennesker,  isosr  Fremmede.  Man  maa  ikke  lade  Mun- 
den løbe  (V.  17),  man  skal  se  sig  vel  om  i  Verden,  om  man  vil 
skønne  Folks  Tænkemtiade  (V.  18),  man  skal  ikke  surmule  ved 
Gildet  (»holde  paa  Bægeret«),  men  heller  ej  drikke  for  meget, 
tale  til  Maade  eller  tie  og  helst  gaa  til  Sengs  i  Tide  (V.  19). 
Man  maa  heller  ej  være  graadig  (V.  20 — 21),  ej  være  en  tanke- 
løs Grinebider  —  »ham  vil  det  ikke  skorte  paa  Ubehageligheder« 
—  men  heller  ej  ængstelig  gruble  over  Alt,  hvad  man  ser,  saa 
er  man  træt  om  Morgenen  og  lige  nær  (V.  22 — 23).  Man  skal 
ikke  tro  Enhver,  som  ler  til  En  (V.  24 — 25),  ikke  bilde  sig  ind, 
at  man  sagtens  kan  klare  for  sig  blandt  Fremmede :  Tossen  gør 
i  det  Hele  bedst  i  at  tie  stille,  saa  kan  han  maaske  gælde  for 
Noget  (V.  26—29).  Man  skal  ikke  drive  Gæk  med  Folk;  det 
volder  Kiv  ved  Gilde  (V.  30 — 32).  Man  skal  helst  spise  sig 
mæt  hjemme,  saa  at  man  ikke  som  Gæst  i  fremmedt  Hus  glem- 
mer at  tale  af  bare  Slugenhed  (V.  33).  Det  er  en  Erfaring,  at 
(V.  34): 


-  222  — 

>Uven  bor  men  til  god  Ven 

i  en  Afkrog,  fører  Genveje, 

om  end  ved  alfar  Vej;  om  han  end  er  langt  af  Led;< 

men  dog  skal  man  vogte  sig  for  at  blive  for  længe  paa  ét  Sted 
—  »kær  vorder  kedsom,  om  kvær  for  længe  i  anden  Mands  Sal 
han  sidder«  (V.  35),  og  overhoved  huske  paa,  aihjemine  har  man 
bedst  af  at  være,  har  man  end  lidet  Bo,  thi  der  er  man  siri  egen 
Herre;  det  fattigste  Bo  —  »to  Geder  og  en  straatakt  Hytte  er 
bedre  end  at  betle«,  »Hj ærtet  bløder  i  ham,  som  skal  bede  om 
Mad  til  hvert  Maaltid«  (V.  36 — 37).  Uafhængighed  altsaa  er  det 
kosteligste  G^de  af  alle ;  men  for  at  være  vis  paa  den,  maa  man 
altid  have  sine  Vaoihen  hos  sig  (V.  38): 
»Fra  sine  Vaaben  thi  uvist  er  at  vide, 

vige  man  ej  paa  Vej  naar  man  ude  paa  Vej 

blot  en  Fods  Bredde  bort;  faar  Brug  for  Egg  og  Odd.« 

Gennem  V.  34  er  man  forberedt  paa  at  høre  Noget  om 
Venskab.  Dette  Forhold  opfattes  væsentlig  ikke  som  en  Hjærte- 
Sag,  men  som  en  Nyttes-Sug.  Man  skal  ikke  spare  paa  Gaver, 
naar  man  derved  kan  vinde  Folk:  »Giver  og  Gengiver  ere  længst 
Venner«  (V.  39 — 41).  Man  skal  ogsaa  passe  at  give  »Latter  for 
Latter  og  Løgn  for  løs  Tale«  (V,  42).  Sin  Vens  Ven  og  hans 
Vens  Ven  skal  man  være,  men  vogte  sig  for  at  være  Ven  med 
sin  Uvens  Ven  (V.  43).  »Har  man  en  Ven, '  som  man  tror  godt 
og  vil  have  Gavn  af;  skal  man  skifte  Tanker  og  Graver  med  ham 
og  tidt  besøge  ham« ;  men  har  man  en  Ven,  som  man  tror  ilde, 
skal  man  le  med  ham  og  lægge  sine  Ord  snildt  —  »ens  være 
Gengæld  og  Gave«  (V.  44 — 46).  Mennesker  trænge  til  hverandre ; 
det  er  slemt  at  være  ensom  i  Verden,  nøgen  Karl  nides  af  Andre, 
og  venneløs  Mand  er  som  »bark-  og  barløs  Gran«;  men  man 
skal  huske,  at  der  er  en  Slags  Venskab,  som  brænder  hedere 
end  Ild  fem  Dage  og  slukkes  den  sjette,  samt  at  man  ikke  altid 
behøver  at  give  store  Gaver  for  at  »købe«  sig  Tak:  »med  et  halvt 
Brød  og  et  hældende  Bæger  fik  jeg  mig  en  Fælle«  (V.  47 — 52). 

Indledet  med  en  meget  dunkel  Strofe,  følger  en  tre  Gange 
gentagen  Advarsel  mod  at  ville  vcere  altfor  klog  (>snotr«),  samt 
Anvisning  til  at  blive  klog  paa  Verden:  man  skal  samtale  med 
Folk;  den  Folkesky  bliver  altid  en  Tosse  (V.  53—56). 

Man  skal  staa  tidlig  op,  baade  hvor  det  gælder  Kamp  og 
Arbejde  (V.  58—59).  Ved  Slutningslinien  af  V.  59:  »Rap  er 
halvvejs  rig«,  synes  Forfatteren  at  være  kommen  i  Tanker  om 
Betj^dningen  af  Ejendom  og  Rigdom.    Nu  følger  næmlig  en  Del 


\ 


—  228  — 

Strofer^  som  berøre  denne  Sag,  og  navnlig  gaa  ud  paa  at  indskærpe, 
at  Rigdom  er  et  meget  betinget  x)g  uvist  Oode,  som  man  ikke 
maa  sætte  sin  Lid  til.  Men  heri  ere  Strofer  indblandede,  som 
afbryde  Tankesammenhængen  og  synes  at  høre  andenstedshen, 
især  nye  Indskærpelser  af  Nytten  ved  at  have  gode  Venner  og 
nye  Advarsler  mod  at  tro  Folk  for  godt:  »Alverden  véd,  hvad 
Tre  vide«  (V.  63): 

»Opmærksom  og  ordknap        for  de  Ord, 
hver  Mand  skal  være  man  en  Anden  siger, 

og  varlig  til  Ven  at  tro;  tidt  man  tungt  maa  bøde«  (V. 65). 

Til  sidst  kommer  Skjalden  dog  tilbage  til  Ejendommens  Betyd- 
ning. Bedre  end  Gods  er  gode  Frænder  —  »sjælden  staa  Bavta- 
stene  ved  Vej,  om  ej  Frænde  rejser  dem  efter  Frænde«  (V.  72). 
men  ét  Eje  er  endnu  bedre  end  Rigdom  og  Frænder,  og  det  er 
godt  By  (V.  76—77) : 
»Pæ  dør,  Fæ  dør, 

Frænder  dø,  Frænde  dør, 

selv  dør  man  desligest;  selv  dør  man  desligest; 

aldrig  dør  Et  véd  jeg 

Eftermælet  aldrig  dør : 

for  hvem  som  et  godt  vandt  sig.  Dommen  over  hver  en  Død.  ? 

Endnu  følge  et  Par  Strofer  om  Rigdoms  ringe  Værd  —  »saa 
er  Ejendom  som  Øjets  Blink,  den  troløseste  Ven«  (V.  78).  Der- 
for er  det  kun  en  Daare,  som  kroer  sig  af  Rigdom  —  eller  af 
Kvinde-Gunst  (V.  79);  ham  skal  man  prøve  ved  at  spørge,  om 
han  kender  Noget  til  Guders  Runer,  »dem  som  de  høje  Magter 
og  den  store  Vismand  tegnede  (fimbul[)ulrfådi):  han  vil  da  gøre 
bedst  i  at  tie«  (V.  80). 

Ved  Hentydningen  til  Krnnde-Ounst  er  Skjalden  kommen 
til  at  tænke  paa,  at  den  er  ligesaa  upaalidelig  som  Rigdom.  Man 
er  herved  forberedt  paa  at  høre  Noget  om  Elskovsforhdldet,  og 
det  kommer  ogsaa,  næmlig  de  tidligere  anførte  Strofer  V.  84  og 
91,  der  øjens}Tilig  ere  parallele  og  høre  sammen,  tillige  med  de 
dertil  knyttede  Fortællinger,  som  slutte  Afsnittet.  Men  Sammen- 
hængen afbrydes  her  af  nogle  øjensynlig  indskudte  Strofer,  næmlig 
V.  81—83,  V.  85—88  og  V.  90.  De  ere  næmlig  affattede  ikke 
i  Ljodahått-Vers,  som  hele  Resten  af  Kvadet,  men  i  Kviåuhått 
og  de  indeholde  Reimer  paa  Alt,  hvad  man  ikke  skal  tro:  »Ros 
Dag  ved  Kvæld,  Kone,  som  brændt  er  (o:  naar  hun  er  død  og 
lagt  paa  Baal),  Sværd,  som  prøvet  er,  Mø,  som  gift  er,  Is,  som 
Du  er  kommen  over,  og  01,  som  drukket  er«  (V.  81)  —  »Bristende 


—  224  — 

Bue,  brændende  Lue,  gabende  Ulv,  galende  Krage«  o.  s.  v 

»vorde  ingen  Mand  saa  tryg,  at  han  tror  Noget  heraf«  (V.  85 — 88). 
»Saa  er  Fred  med  Kvinder,  de  som  falskt  tænke,  som  paa  glat 
Is  at  age  med  ubraaddet  Fole,  en  vælig,  toaars,  utilkørt,  eller  i 
Storm  at  fare  paa  styreløst  Skib,  eller  som  for  halt  Mand  at 
fange  Ren  paa  Tøfjæld«.  Øjensynlig  have  under  Kvadets  Over- 
levering disse  Strofer  hængt  sig  ved  som  svarende  i  Tanken  til 
Indholdet  af  V.  84  og  V.  91,  og  de  have  da  taget  med  sig  et 
vistnok  oprindeligt  Vers,  næmlig  89,  der  er  i  Ljédahått  og  vist- 
nok fra  først  af  maa  have  havt  sin  Plads  andensteds*). 

Tænker  man  sig  de  her  omhandlede  Indskud  borte,  ^'il  man 
faa  en  Digtning,  hvori  —  enkelte  Strøg  undtagne  —  en  sammen- 
hængende Tankeudvikling  kan  iagttages.  Denne  kan  nu  sjTies 
kun  at  være  en  gammel  Trærings  visne  Verdens-Kløgt.  Men 
sætter  man  sig  rigtig  ind  i  Kvadet,  gør  man  sig  det  levende, 
med  hvad  Sind  og  Tone  det  er  kvædet,  saa  vil  man  mærke,  at 
det  er  et  virkeligt  Digt,  der  har  sat  og  sætter  baade  Indbild- 
ningskraft og  Følelse  i  Virksomhed. 

Dette  Poetiske  ligger  for  det  Første  i  den  livlige  Anskuelighed, 
hvormed  den  enkelte,  tørre  Erfaringssætning  saa  at  sige  fødes  ud 
af  et  tilsvarende  Livsbillede.  Det  heder  ikke  alene:  »Se  Dig  for, 
naar  Du  kommer  paa  fremmed  Sted,  at  Du  ikke  uventet  støder 
paa  Fjender!«  Nej  der  tegnes  et  helt  lidet  Billede:  Gæsten, 
som,  før  sin  Indtrædelse,  mærker  sig,  hvor  der  er  Døre  paa 
Huset,  Folkene,  der  sidde  paa  Bænk  (å  fleti)  derinde,  den  Frem- 
mede, som  blandt  dem  opdager  sine  Fjender,  disse,  som  fare  op 
imod  ham  og  spærre  ham  Døren,  men  saa  slipper  han  dog  bort, 
da  han  véd,  hvor  der  er  en  anden  Udgang.  En  Mand  arbejder 
paa  sin  Mark  og  har  lagt  sin  Øxe  fra  sig;  da  komme  Uvenner 
og  overfalde  ham:  er  han  nær  nok  ved  Vaabnet,  til  at  fca  fat  i 
det  i  rette  Tid?  Læseren  maa  selv  se  efter,  og  han  vil  finde 
en  Mængde  saadanne  Skildringer  (rigtignok  tidt  skjulte  i  et  en- 


r.Usaaet  Ager  Vejret  raader  for  Agerens, 

tro  ingen  Mand,  Viddet  for  Sønnens  Fremgang, 

eller  altfor  snart  sin  Søn!  med    Begge  staar  det  tvivlsomt  tiV^v 

Strofen  synes  snarest  at  burde  have  sin  Plads  efter  V.  78  om  Kigdoms 
Upaalidelighed,  der  er  en  videre  Udvikling  al  Tanken:  „Fæ  dør";  man 
vilde  da  have  en  Parallelstrofe  hertil,  som  indskærpede,  at  Frænder  kan 
man  heller  ej  lide  paa. 


w 


—  225  — 

kelt  Ord,  en  enkelt  Vending,  og  derfor    ikke    altid    kendelige   i 
Oversættelserne) . 

Til  dette  Poetiske  i  Enkelthederne  kommer  imidlertid  noget 
Andet,  som  er  vigtigere,  fordi  det  vedrører  Kvadet  som  Helhed. 
Der  er  en  OrundrStemning  deri,  et  bittert  Tungsind^  næsten 
noget  VUdt  hag  den  tilsjTieladende  rolige  Tale.  Verden  er  nu 
engang,  som  den  er:  fuld  af  Ufred,  Svig  og  Vold,  Alles  Kamp 
mod  AUe.  Man  maa  tage  den,  som  den  er,  tude  med  de  Ulve, 
man  er  ihlandt,  og  bjærge  sig  selv,  saa  godt  man  kan.  Ingen 
gør  Noget  undtagen  for  sin  egen  Skyld,  saa  gaa  hen  og  gør 
Gengæld  og  vær  paa  din  Post  allevegne  og  alletider!  Dette 
synes  at  lyde  for  os  fra  Skjaldens  Inderste  i  hver  Linie.  Der 
er  kun  ét  Baad  for  Mennesket:  at  han  sørger  for  saa  meget  som 
muligt  at  være  sin  egen  Mand,  holder  Hovediet  oppe.  Øjnene 
aabne  og  Haanden  rede  til  Slag  —  og  saa  ikke  hænger  for 
meget  ved  Livet,  men  trøster  sig  med,  at  der  dog  er  én  Ting, 
som  er  mere  værd  end  det,  og  som  varer  ud  over  det,  næmlig 
Navnry  efter  Døden.  Idet  alle  Raad  lægges  Odin  i  Munden, 
hvæsses  Lunet ^  hvormed  de  udtales.  Det  er,  som  sagde  han: 
»Jeg,  Asernes  vise  Høvding,  er  ikke  et  Haar  bedre  end  alle  de 
Andre;  men,  hvad  saa?  Som  man  raaber  i  Skov,  faar  man  Svar.« 
De  fire  sidste  Strofer,  hvori  han  ligesom  i  stigende  Lidenskab, 
mælder,  hvor  djærvt  han  har  vovet  sin  Hals,  og  hvor  skamløst 
han  har  brudt  sit  Ord,  ere  som  en  sammentrængt  Genklang  af 
hele  Digtets  Grundstemning. 

Det  andet  Afsnit  af  Håvamål    indledes    med    den    tidligere 

omtalte  Strofe  (V.  111) 

»Tid  er  at  tale  (|>ylja)  Om  Runer  hørte  jeg, 

paa  Taler-Stol  om  Raadslagning 

ude  ved  Urds  Brønd.  ved  den  Højes  Hal, 

Saa'  jeg  og  tav,  i  den  Højes  Hal, 

Saa'  jeg  og  tænkte,  saa  hørte  der  jeg  sige.« 

lytted  til  hvad  Mænd  mæle. 
Den  Talende  i  denne  Strofe  er    Loddfavner;    det  Følgende 

er  Gengivelse  af  hvad  han  har  hørt  sige    »i   den    BLøjes    Hal«, 

d.  e.  af  Odin  selv.     Da  Loddfavners  Navn  idelig  nævnes,  idet  de 

fleste  Strofer  indledes  med  de  Ord: 

»Jeg  raader  dig,  Loddfavner!      nyttigt,  om  Du  næmmer  det, 
Baadet  næmme  Da,  godt,  om  Du  gemmer  det,« 

15 


—  226  — 

har  man  kaldet  hele  denne  Række  Strofer  (V.  111 — 137)  »Lodd- 
f avners  Taler«  (Loddfdfnismdl). 

Gennemgaar  man  Baadenes  Indhold,  uden  at  have  gjort  sig 
ret  Rede  for  det  Poetiske  i  det  foregaaende  Afsnit,  kan  man 
fristes  til  at  anse  dem  kun  for  Gentagelser  og  Tillæg  til  de  deri 
indeholdte  Leveregler.  Der  er  dog  en  kendelig  Forskel.  Vel 
formanes  ogsaa  her  til  Varsomhed,  t.  Ex.  mod  Troldkvinder, 
mod  ond  Kvindes  Tunge  —  »den  kan  raade  mangen  Mand 
Bane«  — ;  mod  at  lade  en  slet  Mand  vide,  at  man  er  ulykkelig, 
mod  Kiv  med  en  daarlig  Karl,  mod  at  tage  Ondt  for  gode  Varer, 
man  skal  værge  sig  og  ikke  give  sin  Fjende  Fred,  ikke  i 
Stridstummelen  se  i  Vejret,  at  ikke  Trolddom  skal  faa  Magt 
med  En,  fare  varlig  med  tre  Ting:  01,  anden  Mands  Kone  og 
at  Tyv  ikke  narrer  En.  Men,  foruden  at  her  oftere  advares  mod 
Trolddom,  som  første  Afsnit  ikke  taler  om,  maa  det  mærkes,  at 
intet  af  disse  Raad  røber  den  hensynsløse  Selviskhed,  som  gen- 
nemtrænger det  første  Afsnit,  Den  almene  Tilstand  er  vel  fuld 
af  Farer  og  Ufred,  men  ogsaa  gode  Magter  raade  Uandt  Menne- 
skene, som  det  heder  (V.  133); 

»Dyder  og  Lyder  Mand  er  ej  saa  bold, 

Dødeliges  Sønner  at  Brøst  jo  er  ved  ham, 

bære  blandede  i  Bryst;  ejsaadaarlig,  at  til  Intet  han  duer.« 

Man  skal  værge  sig  mod  det  Onde,  men  »tage  glad  mod  det 
Gode«  (V.  127).  Naar  der  tales  om  Venskab,  tages  det  væsent- 
lig som  et  Hjærte-Forhold.  »Véd  Du  en  Ven,  som  Du  tror  godt 
(her  føjes  ikke  til:  »og  vil  have  Gavn  af«),  saa  drag  tidt  til 
ham;  thi  med  Ris  overgros  og  højt  Græs  den  Vej,  som  Ingen 
træder«  (V.  119).  »Drag  god  Mand  til  Dig  til  Qammenstalel« 
(V.  120)  »Mod  Din  Ven  være  Du  aldrig  rede  til  Troskabsbrud 
(V.  121).  »Det  er  som  Frændskab,  naar.  man  siger  En  al  sin 
Tanke;  Alt  er  bedre  end  Troløshed;  den  er  ej  Ven,  som  taler 
en  Anden  efter  Munden«  (V.  124).  Naar  der  tales  om  Elskov 
lyder  den  samme  Advarsel  mod  Troløshed  »Lok  aldrig  anden 
Mands  Kone  til  lønlig  Elskovsh  visken  I«  (V.  115).  »Vil  Du 
drage  god  Kvinde  til  Dig  til  Qammenstale  og  have  Fryd  der- 
ved, skal  Du  love  fagert  og  holde  det  fast  (i^e;  tænke  falskt«), 
Ingen  ledes  ved  god  Gave«  (V.  130).  I  Forhold  til  Fremmede 
advares  mod  at  gøre  Uret  af  Tankeløshed  eller  Haardhjærtethed. 
»Driv  aldrig  Gæk  med  Gæst  eller  Vandringsmand«,  han  kan 
være  Mere,  end  han  sjmes  (V.  132).  »Ad  Graahaars-Taler  le 
Du  aldrig  I    Tidt  er  godt,  hvad  Gamle  kvæde«  (V.  134).    Man  skal 


—  227  — 

gøre  godt  mod  den  Trængende;  vel  skal  det  være  en  stærk  Dør- 
bom, som  skal  lukkes  op  for  Alle  og  Enhver,  »men  giv  dog 
Noget,  at  man  ej  skal  bede  Ulykke  over  Dig«  (V-  135 — 136). 
Der  gaar  altsaa  gennem  Loddfåftiismal  en  helt  anden  mil- 
dere Aand  end  gennem  det  første  Afsnit;  Odin  optræder  her 
langt  værdigere  og  langt  i> visere«,  i  Ordets  højere  og  sande  Be- 
tydning. Han  véd  ogsaa  Mere.  end  hvad  almindelig  Livserfaring 
kan  lære  Enhver.  Han  kender  Læge-  og  TryUeraad  mod  Rus, 
Sot,  Bugvrid,  Huskiv,  Hævnlyst,  o.  s.  v.  bl.  A.  ogsaa  mod  «Ondt« 
d.  V.  s.  Trolddom,  næmlig  Runer  (V.  137).  Derved  gøres  Over- 
gang til  det  sidste  Stykke  af  Håvamål,  som  man  har  kaldt  jyRu- 
na^åttr  Obins^^  eller  ,.R%inatals^attr  Obins"  (o:  i' Stykket  om 
Odins  Runer«  eller  »Stykket,  hvori  Odins  Runer  optælles  O  og 
betragtet  sona  et  særskilt  Kvad.  Dette  er  dog  urigtigt.  Talen 
er  ogsaa  her  rettet  til  Loddfavner,  som  det  ses  af  V.  161*). 
Odin  har  først  givet  sin  Lærling  almindelige  Heldraad  og  sluttet 
med  at  henvise  til  Runer,  som  et  Middel  mod  >Ondt«  (bølvi); 
nu  vil  han  give  ham  sin  bedste  Lærdom:  en  Række  Trylleord 
til  Hjælp  i  Livet.  Til  Indledning  og  ligesom  for  at  vække  stær- 
kere Tillid  til  Ordenes  Magt,  gaar  Guden  tilbage  til  Begyndelsen 
og  fortæller,  hvorledes  han  først  er  bleven  Herre  over  »Runerne«, 
d.  V.  s.  har  opnaaet  sin  lønlige  Visdom.  Disse  Strofer  (V,  138 
— 144)  høre  til  det  Dybeste  i  Oldkvadene.  Jeg  vil  imidlertid 
forbigaa  deres  Indhold  her,  for  at  komme  tilbage  til  dem  om  lidt, 
da  de  bedst  forstaas  i  Sammenhæng  med  et  andet,  nær  beslægtet 
Oldkvad.  Kun  maa  det  bemærkes,  at  Odin  her  omtaler  sig  selv 
som  den,  der  imder  dyb  Smerte  aarle  i  Tiderne  har  tilkæmpet 
sig  en  Visdom,  som  der  hører  den  største  Aandskraft  til  at  faa 
Del  i  og  bruge  ret.  Derved  &a  de  følgende  Strofer  (V.  145 — 
161)  en  særegen  Højtidelighed,  skønt  de  ikke  indeholde  selve 
Trylleordene,  men  kun  udsige  deres  Virkninger:  »Sange  jeg  kan. 
som  ingen  Ædlings  Kvinde,  ingen  Mands  Søn  kan,  Hjælp  heder 
én,  der  skal  hjælpe  Dig  i  alle  Trætter  og  Sorger  og  Bekym- 
ringer (V.  145).  »Det  kan  jeg  for  det  andet,  tredje,  fjerde  o-  s.  v.; 
bringe  Lægedom,  døve  Sværd,  sprænge  Lænker,  stanse  Pilen  i 
Flugten,  vende  Ménruner,  ristede  paa  et  vildt  Træs  Rødder, 
mod  Ophavsmanden,  bjærge  Folk  af  Ild,  stille  Ufred,  dæmpe 
Storm  og  Søgang,  drive  Troldtøj,  som  færdes  i  Luften,  ud  af 
Hammene,  gøre  mine  Venner  usaarlige,  tvinge   død  Mand   til   at 


*)    „Længe  vil  Do,  Loddfavner,  disse  Sange  savne." 

15* 


mimmmmmi     i  n  i.  i    '  ■  .  ■        ■        — — — w— <— ■■< 


—   228    — 

tale,  galdre  Dreug,  der  skal  øses  med  Vand,  saa  han  aldrig  kan 
falde,  nævne  for  Folk  alle  Aser  og  Alfer,  kvæde  det,  »som 
Thjodreyrer  gol,  Dværgen,  for  DelHngs  Døre«  —  en  mytisk  Hen- 
tydning, hvortil  Nøglen  savnes,  vække  Kvindes  Elskov,  binde  en 
Kvindes  Hu,  saa  hun  bliver  mig  tro.  For  det  attende,  slutter 
han  Rækken  (V.  162),  kan  han,  hvad  han  aldrig  vil  røbe  for 
nogen  Anden  end  sin  Hustru  eller  Søster  —  hvori  man  har 
fundet  en.  Hentydning  til  den  Hemmelighed,  han  hviskede  Bal- 
der i  Øret,  og  som  han  kun  har  delt  med  Frigg,  hun,  der  véd 
alle  Hemmeligheder  saa  godt,  som  han  selv.  Højtidelig  ender 
han  Kvadet: 
<^Nu  ere  kvædne  den  Højes  Taler    Hil  den,  som  kvad  dem! 

(Håva  mål)  Hil  den,  som  kan  dem! 

i  den   Højes  Hal,  Nyde  den,  som  næmmed  dem ! 

Jordens  Sønner  til  Tarv,  Lykkelige  de,  som  lytted!c 

Jætter  til  Utarv. 

Slutningsord,  som  ligefrem  vise  tilbage  til  Loddfavners  Ind- 
ledningsord V.  111:  at  han  har  hørt  det  Følgende  »i  den  Højes 
Hal«,  og  som  følgelig  yderligere  godtgjøre,  at  Loddfåfaismål  og 
Runatals|>åttr  ere  ét  Kvad,  af  én  Støbning. 

Men  er  det  samme  Tilfældet  med  hele  Håvamål?  Ere  de 
to  Afsnit  af  samme  Forfatter  og  høre  de  sammen  fra  først  af? 
Eller  er  det  to  Kvad,  som  i  Overleveringen  ere  føjede  sammen? 
Nedskriveren  af  codex  regius  har  betragtet  det  Hele  som  ét 
Kvad;  thi  han  har  skrevet  Ordet  »Håvamål«,  der  først  nævnes 
i  V.  164,  foran  V.  1  (med  rødt  Blæk).  Men  dette  beviser  jo 
Intet.  Spørgsmaalet  maa  besvares  efter  indre  Grunde.  Lægger 
man  da  Mærke  til  den-  store  Ulighed  mellem  de  to  Afsnit  i  Aand 
og  Grundstemning,  vil  man  næppe  længe  være  i  Tvivl  om,  at 
vi  her  have  to  selvstændige  Kvad,  begge  lagte  Odin  i  Munden, 
som  den  ypperste  Visdomslærer,  al  Aandslivs  Ophav,  men  op- 
staaede  hvert  for  sig,  om  end  Forfatteren  af  det  yngre  har  kendt 
det  ældre  o  g  optaget  et  og  andet  deraf  (der  forekommer  jo  en  og 
anden  Linie  uforandret  i  dem  begge).  Men  hvilket  er  saa  asidst? 
Som  Tilstanden  er,  vil  Sædelæren  blive.  Nu  afspejler  det  første 
Afsnit  en  langt  vildere,  langt  mere  opløst  Tilstand  end  Loddfåf- 
nismål  (deri  Riinatals[)åttr  medregnet).  Vende  vi  da  tilbage  til 
det  store  Hovedkvad  om  Verdensudviklingen  og  spørge,  hvor  de 
begge  maatte  høre  hen  i  Vølvens  poetiske  Verdenshistorie,  saa 
er  det  klart,  at  til  den  Tid,  som  for  Vølven,  altsaa  for  Vølve- 
spaadommens  Forfatter,  var  Nutid,  da  vel    Aser    og    Jætter   og 


—  229  — 

Alverden  ligger  i  Kamp,  men  dog  de  ædle  og  uædle  Magter 
staa  klart  mod  hverandre,  og  Striden  i  Menneskeverdenen  adles 
derved,  at  Valkyrjeme  svæve  over  den  —  at  hertil  svarer  det 
sidste  Afsnit,  hvor  Odin  taler  til  Menneskene  om  at  modstaa  de 
Slette  og  slutte  sig  til  de  Gæve,  samt  udruster  sin  DjTker  med 
Tryllesange  jjtil  Menneskers  Tarv,  men  Jætters  Utarv^^.  Den 
Tilstand  derimod,  som  spejler  sig  i  det  ^ørsfe  Afsnit  af  Håvamål, 
med  dens  dybe  Egennytte,  dens  Ondskab,  Svig  og  Uret,  hvor 
alene  Driften  til  at  hævde  sig  selv  mod  Andre  og  den  stolte 
Dødsforagt  ere  blevne  tilbage  som  sædelige  Livstanker,  og  Odin 
selv  er  bleven  saa  dæmonisk  vild  —  denne  Tilstand  svarer  i 
Vølvens  Verdenssyn  til  den  sidste  Tidsalder  før  Ragnarøk.  Til 
Vølvens  poetiske  Syn  svarer  nu  ogsaa  den  virkelige  Historie. 
Hedenskabet  argedes,  som  det  ældedes.  Den  Blomstringstid,  som 
netop  Vølvespaadommen  og  de  ypperste  Heltekvad  bære  Vidne 
om,  afløstes  af  en  Tid,  da  den  Kulturkraft,  som  laa  i  Heden- 
skabet, havde  udtømt  sine  opbyggende  Virkninger,  og  de  under- 
gravende og  nedbrydende  Kræfter  havde  faaet  Overhaand.  Der 
forekommer  mig  herefter  ikke  at  kunne  være  Tvivl  om,  at  det 
sidste  Afsnit  af  Håvamdl  er  ældst,  stammende  fra  Midten  af 
Hedenold,  det  første  Afsnit  derimod  fra  Slutningen,  maaske  end- 
ogsaa  fra  en  Tid,  der  ligger  udenfor  Grænserne  af  den  øvrige 
folkelige  Hedenolds-Digtning. 

2.    Sigrdrifomål  (Sigrdrivas  Taler). 

Dette  Kvad,  som  ved  den  deri  optrædende  Sigurd  Favners- 
bane  hører  med  til  Kvadene  om  Vølsungætten,  hvor  vi  ville 
komme  tilbage  til  det,  bør  dog,  paa  Grund  af  sit  væsentlige 
Tankeindhold  tages  sammen  med  Håvamdl.  Hvad  Valkyrjen, 
som  Sigurd  har  løst  af  den  Trylledvale,  hvori  Odin  har  sænket 
hende  —  hvad  hun  synger  for  Helten,  og  det  er  Kvadets  væ- 
sentlige Indhold,  staar  næmlig  i  nært  Forhold  til  det  sidste  Af- 
snit af  Havamdi,  saaledes  at  Sigrdrivas  Sangs  første  Del,  hendes 
Runesang,  svarer  til  og  i  væsentlig  Grad  hjælper  til  at  forstaa 
Riinatals{)att'en,  medens  den  sidste  Del,  hvori  hun  giver  Sigurd 
Hddraad,  svarer  til  Loddfåfnismål.  Inden  vi  nærmere  gaa  ind 
paa  Runesangen,  maa  vi  imidlertid  forudskikke  et  Par  Bemærk- 
ninger om  vore  Forfædres  Brug  af  Runerne  til  Trolddom,  hvor- 
ved vi  ville  komme  nærmere  ind  paa  de  før  forbigaaede  Indled- 
ningsstrofer til   »Riinatals^ått.« 


^"»" 


—  230  — 

Vi  have  oftere    havt    Lejlighed    til    at    se,    hvor    der    var 
Tale   om   Oalder,    at   Buneme   herved   vare    et    vigtigt  Middel. 
Skirner  rister  Runer  —  >^  og    tre    Staver«    —    paa    Vaanden, 
hvormed  han  truer  Gerd:  giver  hun  efter,    kan    han    riste    dem 
af  og  derved  tilintetgøre    Besværgelsens    Virkning.       Odin    kan, 
ifølge    Riinatalsl)ått,     >riste     Runer    og    tegne    dem,    saa    den 
Hængte  staar  og  gaar  og  taler  til  ham>.      Det  maa  forudsættes, 
at  han  som  Vegtam  har  brugt  det  samme  Middel  for  at   bringe 
den  døde  Vølve  til  at  tale,  det  Middel,  som,   ifølge   Saxe,   Had- 
ding  bruger,  da  han  >lægger  gruelige  Sange,  indristede  paa  Træ, 
under  Tungen  paa  den  døde  Mand«  og   derved  tvinger   ham    til 
at  tale  (P.  38  hos  Midler).     Odin  kan  ogsaa,  naar  Nogen    « sen- 
der« ham  Ondt  paa  med  Runer  paa  et  vildt  Træs  Rødder,  mage 
»det  saa,  at  større  Men  ranmier  den,  der  ristede«  —  man  kommer 
herved  nødvendig  til    at  tænke    paa    Kærlingen    hos    Thorbjørn 
Øngul  paa  Vidvik,  der  ifølge  Gretters  Saga,  rister  Runer  paa  .en 
Træbul,  som  flyder  ud  til  Drangø  og  volder  den  forhadte  Fred- 
løse Men.     I  Heltekvadene  og  Sagaerne  forekomme  mangfoldige 
Exempler    paa    lignende    Fremgangsmaade.       I    Trylledrikken, 
hvorved    Gudrun    skal  bringes    til    at    glemme    Sigurd,    lægges 
»mange  Staver,  røde  Runer«  d.  v.  s.  Runer  ristede  paa  Spaaner, 
rødfarvede  i  Blod.     Egil  Skallagrimssøn  helbreder  en  Pige,   som 
er  bleven  syg  derved,  at  en  Elsker  har  lagt  Spaaner  med  Runer 
i  hendes  Seng ;    de  skulde   være    Elskovsruner,   men    vare    fejl- 
ristede,  saa  at  de  voldte  Soten,  Egil  rister  dem  da  om,   saa  hun 
kommer  sig.     Ved  „Bicslabønnen^^  i  Herrøds  og  Boses   Saga  an- 
føres selve  de  Runetegn,  som  skulle  slaa  Galderen  fast   og  gøre 
den  virksom*). 


*)  Selve  Kvadet  stammer  vistnok,  som  tidligere  bemærket  (se  8.  92; 
fra  hedensk  Tid,  skønt  Et  og  Andet  i  Sprogtonen  tyder  paa  en  senere 
Tid.  Efter  en  Indledningsstrofe,  hvori  Kong  Ring  revses  for  sit  Egensind : 
at  ville  myrde  sin  Søn,  begynder  Forbandelsen: 

„Hør  Buslas  Bøn!  tarvløs  for  Alle, 

Brat  er  den  sangen,  som  til  den  lytte, 

saa  at  vidt  den  høres  men  værst  for  hvem, 

al  Verden  over,  jeg  vil  vende  den  mod." 

Vildes  skulle  alle  Vætter,  Uting  times,  Fjæld  ryste,  Verden  bæve,  Uvejr 
komme.  Huggorme  skalle  gnave  Kongens- Hjærte,  han  skal  ikke  høre  med 
Ørene,  hans  Øjen  skulle  træde  ham  ud  af  Hovedet.  Hvia  hansoler,  skulle 
Sejlene  revne  og  Skøderne  briste  og  Roret  gaa  løst.  Hvis  han  rider 
skulle  Hestene  blive  vilde  og  han  skal  ride  om  og  om  den  samme  Vej     I 


■  "     ■  ■•  ■  ^^^^^mmmmmmmmmm^mmammm&mmmmm 


—  231  — 

Gralder  og  Runer  synes  uadskillige.  Snorre,  der,  som  sagt, 
i  Ynglingasaga  (Kap.  7)  tillægger  Odin  for  en  stor  Del  de 
samme  Idrætter,  som  han  selv  roser  sig  af  i  Riinatals|>ått,  til- 
føjer: :?Alle  disse  Idrætter,  lærte  han  fra  sig  med  Buner  og 
Satige,  den  Slags,  som  kaldes  Galdere.'' 

Den  fælles  Forestilling  ved  alt  dette  er,  at  den  runemosrkede 
Ting,  ved  at  bringes  i  Berøring  med  den,  som  skal  paavirkes, 
gør  det  til  Virkelighed,  som  er  sunget  over  ham.  Hvad  ligger  nu 
til  Grund  for  denne  Forestilling?  Det  er  herom,  vi  £aa  Under- 
retning i  Riinatalst)ått  og  i  Sigrdrifumål. 

Indledningsstroferne  til  det  førnævnte  Stykke  af  Håvamål 
(Str.  138—144)  lyde  saaledes: 

»Jeg  véd,  jeg  hang  næmmed  Runer, 

paa  vindkoldt  Træ  med  Veraab  dem  næmmed. 

Nætter  hele  ni,  faldt  saa  ned  atter. 

af  Geirsodd  siiaret, 

given  til  Odin  Kraftsange  ni  jeg  næmmed, 

selv  til  mig  selv  —  af  den  navnstore  Søn 

oppe  i  det  Træ,  af  Bølthom,  Bestlas  Fader, 

som  Ingen  véd  om,  og  en  Drik  fik  jeg 

af  hvad  Rod  det  rinder.  af  den  dyre  Mjød, 

som  af  Odreyrer  østes. 
Brød  ej  de  rakte  mig, 

bød  mig  ej  Horn.  Da  begyndte  jeg  at  voxe 

Nedad  spejded  jeg,  og  vis  at  vorde, 


Sengen  skal  han  ligge  som  paa  Halmild,  i  Højsædet  skal  han  sidde  saa 
utrygt  som  paa  Havbølger,  Etekovsgammen  skal  være  ham  umulig  —  Alt 
hvis  han  ikke  frigiver  Sønnen  Herrød  og  dennes  Fostbroder  Bose.  Da 
Kongen  ikke  vil  føje  sig,  vedbliver  hun  at  kvæde  den  anden  Tredjedel  af 
Bønnen,  „og"  —  siger  Sagamanden,  nS^^y^r  jeg  at  skrive  den,  dog  er  dette 
Begyndelsen"  (han  kendte  altsaa  Mere,  Bønnen  var  til  før  Sagaen): 
„Trold  og  Alfer  Hade  Rimshurser 

og  Trylle-Norner  Husene  (?)  dine! 

og  Bjergriser  Straa  Dig  stinge, 

brænde  dine  Haller!  Stub  Dig  plage. 

Ve  Dig  vorde 

om  ej  min  Vilje  Du  fremmer!"" 
Da  Kongen  nu  vil  skaane  Herrød.  men  ikke  give  Bose  Fred,  siger  Busla: 
„Saa  skal  jeg  tage  bedre  fat  paa  Dig"  og  nu  „begynder  hun  det  Kvad,  som 
kaldes  Syrpas  Vers  og  hvori  den  stærkeste  Galder  er  skjult,  og  som  man 
ikke  tør  kvæde  efter  Solnedgang";  dog  anføres  det  sidste  Vers,  som  inde- 
holder Paakaldelsen  af  de  r^^g^r  sex",  der  skulle  gøre  det  af  med  ham. 
Selvfølgelig  giver  han  tilsidst  Køb. 


—  232  — 


at  tage  til  og  trives; 

Ord  fra  Ord 

til  Ord  mig  leded, 

Daad  fra  Daad 

til  Daad  mig  leded. 


Kan  Du  riste  dem? 
Kan  Du  raade  dem? 
Kan  Du  prente  dem? 
Kan  Du  prøve  dem? 
Kan  Du  bede? 
Kan  Du  blote? 
Kan  Du  sende  dem? 
Kan  Du  slette  dem? 


Bedre  ej  at  bede 

end  blote  for  meget : 

altid  kræver  Gave  Gengæld**). 

Bedre  ej  at  sende 

end  slette  for  megat. 

Saa  risted  Thund  (Odin) 

før  Tidsaldeme« 


Runer  vil  Du  finde, 

vel  raadede*)  Staver, 

helt  store  Staver. 

helt  stærke  Staver, 

som  den  store  Taler  tegned, 

som  hellige  Guder  gjorde, 

som  den  ypperste  Gud  ypped, 

Odin  hos  Aser 

og  hos  Alfer  Daain, 

Dvalin  tillige  hos  Dværge, 

selv  gjorde  jeg  somme, 
og  nu  følge  Sangene  (>Lj65)  til  Loddfavner. 

Heri  synes  en  Betragtning  af  Aandens  Forhold  tU  Naturen 
at  ligge  saa  nær  under  Billedets  Overflade,  at  man  fristes  til  at 
tro,  en  oldnordisk  Tænker  havde  luvet  Myten,  ligesom  Platon 
stundom  indklæder  sine  Tanker  i  selvgjorte  Myter.  Asernes 
Høvding  har  engang  hængt  i  Verdenstræet,  d.  e.  Aanden  har 
afklædt  sig  sin  Guddomsherlighed  og  er  nedstegen  i  Verdenslivet. 
Det  har  været  en  Selvopofrelse,  forbunden  med  Smerte  —  »saa- 
ret  af  Geirsodd«  — ,  mens  han,  »given  selv  til  sig  selv«,  d.  v.  s. 
fordybet  i  sit  eget  Væsen,  har  spejdet  efter  j^Buner^f  d.  v.  s. 
efter  Fornuften  i  Tingene,  og  kun  med  Veraab  (»æpandi«)  har 
han  opnaaet  sin  Kundskab;  thi  kun  gennem  Lidelse  vindes  den 
højeste  Viden.  I  ni  Nætter  hang  Odin  paa  Træet,  et  Tal,  som 
minder  om  Fosterlivets  ni  Maaneder  og,  ligesom  Smerten,  peger 
hen  paa  en  Fødsel,  her  et  njrt  Aandslivs  Fødsel.  Da  han  er 
falden  ned  af  Træet,  er  han  moden  til  at  lære  de  Kraftsange 
(fimbullj66),  som  ere  Nøglen  til  Verdensherredømmet.  Han  lærer 
dem  af  Bølthoms  Søn,  Bestlas  Broder,  —  en  Jætte  (thi,  ifølge 
Gylfegøglet,  var  Bures  Søn  Bør  gift  med  Jætten  Bølthors   Dat- 


*)    „R&dna''.  —  S.  Grundtvig  læser  „roflna"  o :  rødfarvede,  paa  Grund 
af  det  nys  udpegede  Sted  i  2det  Gudrunskvæde  V.  22. 

**)    Guderne  ville  straffe  den,  der  henvender  sig  til  dem  med  utilbørlig 
Kunetrolddom. 


ii»y     ■■-.       w.iwpi  ^^ili.o^wiWiM    ■-^^ii^^llM       ■■■  ■■■1^'^f— ^^^1— pWi^l^— IW—i^WIWPf^PHi 


—  233  — 

ter  Beslå  og  blev  ved  hende  Fader  til  Odin,  Vil  og  Ve),  d.  v.  s. 
i  Naturkræfterne  finder  Aanden  de  Tanker,  som  udgøre  Tingenes 
Fornuft,  og  som  sætte  den  i  Stand  til  at  begribe  og  magte  Tin- 
gene. Da  endelig  Drikken  af  Odreyrer  kommer  til,  d.  e.  Skjalde- 
indgivelsen, det  poetiske  Livssyn,  bliver  Tankelivet  frugtbart  og 
udfolder  sig  —  Ord  lede  til  Ord,  Daad  til  Daad  —  og  nu  er 
Odin  Herre  over  alle  Runer,  d.  e.  over  Tingenes  inderste  Væsen 
og  kan  meddele  sin  Viden  til  Andre,  til  Aserne  og  alle  andre 
Væsener  —  ogsaa  til  sin  Dyrker  blandt  'Menneskene.  Men  der 
er  Meget  at  iagttage  ved  Brugen  af  dem,  baade  ved  at  riste, 
tegne,  prøve,  *  sende«  og  »slette-^  dem,  d.  v.  s.  gøre  dem  mag- 
tesløse; varsom  maa  man  være  med  at  bruge  dem  lige  over  for 
Guderne,  varsom  lige  over  for  Mennesker. 

Dette  ser  ej  alene  meget  dybsindigt  ud,  men  er  det  ogsaa, 
ligesom  det  ikke  kan  siges,  at  Tanken  vilkaarlig  er  lagt  ind  i 
Billedet;  thi  Noget  maa  det  dog  betyde?  og  hvad  Andet  da? 
Det  Dybeste  er  endda,  at  Aandens  Herredømme  over  Naturen 
ikke  naas  ved  en  Naturproces,  men  ved  en  Viljesakt,  der  har  et 
praktiskt  Øjemed:  det  er  ej  for  at  nyde  sin  Viden,  at  Odin  har 
^givet  sig  selv  til  sig  selv«,  men  for  at  faa  Magt  over  Tingene 
til  Brug  for  sig  selv  og  Andre.  Det  er  dog  ikke  en  senere 
Tænkers  vilkaarlige  „Indkkedning^^  i  Mytebilleder,  vi  her  have 
for  os.  Det  er  virkelige  Myter,  d.  v.  s.  det  nødvendige  Billed- 
udtryk for  en  dæmrende  Anelse,  der  paa  hint  Bevidsthedstrin 
kun  kunde  udtrykkes  saaledes.  Herom  vidner  allerførst  et  æld- 
gammelt mytiskt  Na\Ti,  som  kun  finder  sin  Forklaring  i  de  an- 
førte Strofer,  næmlig  YggdrasiU;;  thi  det  betyder  ligefrem  «YggB 
Ganger«.  Ygg  er  et  ofte  brugt  Odinsnavn.  Odin  har  altsaa 
i« redet«  Verdenstræet,  men  dette  vil  sige  han  har  hængt  i  det; 
man  talte  jo  om  at  »ride  Gtilgen«,  den  kaldes  »Lighesten«, 
^Sigars  Hingst«  (med  Hentydning  til  Hagbards  Død).  Hertil 
kommer  imidlertid,  at  vi  vistnok  have  Spor  af  Bølthorns  Søn, 
—  Odins  Morbroder  ifølge  Gylfegøglet  —  i  Snorres  Fortælling 
i  Ynglingasaga  (Kap.  4)  om  Mimer,  som  fulgte  med  Høner  til 
Vanerne,  som  de  dræbte  og  hvis  Hoved  de  sendte  Odin,  der 
galdrede  det,  saa  at  det  kunde  tale  til  ham  og  meddele  ham 
Visdom.  Hvad  er  rimeligere,  end  at  denne  »vise  Mand«,  som 
han  kaldes  i  Ynglingasaga,  eller  »Jætte«,  som  han  kaldes  anden- 
steds, og  som  se«  at  have  været  nær  knyttet  til  Aserne,  netop 
har  været  hin  Frænde  af  Jætteæt?  Hvad  er  rimeligere,  end  at 
den,  der  efter  sin  Dod  blev  Odins  Raadgiver,  havde  været  hans 


—  234  — 

Lærer  og  Fosterfader  i  levende  Live?  Og  hyad  er  uiere  i  sia 
Orden,  end  at  Åanden  for  at  begribe  Tilværelseii  og  saaledes 
fåa  Magt  over  Tingenes  inderste  Væsen,  raadBpørger  Mindet  om 
de  gamle  Tider?  men  >Mimert  betyder  jo  netop  den  Huskende. 
Denne  Porklaring  finder  en  Stad&estelee,  som  synes  at 
maatte  gere  den  uimodsigelig,  red  Sigrdrivas  Runesang. 

DaSigurd  bar  bedet Valkyrjen  lære  b;nn  Visdom,  »om  hun  véd 
Tidende  fra  aiU  Verdener*,  ger  hun  en  Bøn  til  Guderne, 
fylder  et  Horn  med  Mjød,  som  bun  rækker  ham,  for  at  ban  skal 
kunne  huske,  hvad  hun  kvæder,  og  begj'uder  saa  sin  Sang: 
Efter  den  højtidelige  Indledning: 

»01  jeg  byder  Dig, 

Brjnjethings  Abild •)! 

med  Styrke  blandet 

og  stærkest  Hæder; 
følger  en  Række  Strofer,  brori  bun  nævner  forskell^e  Slags 
Runer:  Sejrsruner,  Ølruner,  Bjærgeruner,  Brændinger uner,  K^-ist- 
runer,  Mæleruner,  Huruner,  ved  nogle  med  Angivelse  af  selve 
Tegnene  —  t.  Ex.  to  Gfønge  Tyr  (t)  i  Sejrsruner,  >Nødc  (1.)  i 
Ølruner  —  ved  dem  alle  med  Tilføjelse  af  deres  særegne  Virk- 
ninger: henholdsvis  Sejr  i  Strid,  Værn  mod  menblaodet  Drik, 
Hjælp  i  Barnsnød,  i  Havsnød,  i  vanskelige  Thingtrætt«r,  — 
allerbedet  ere  Hurunerne,  som  man  skal  bruge,  naar  man  ^-il 
være  tankeenildere  (geSsvinnari)  end  Andre.  Til  dem  knyttes 
nu  den  Oplysning  om  Runernes  Ophav,  som  især  giver  Sigrdrivas 
Sang  Betydning  i  nærværende  Sammenhæng. 

Det  beder  næmlig  om  Hurunerne  (V.  13 — 19): 

>Dem  raaded,  havde  paa  Hovedet  Hjælm. 

dem  rLsted,  Mælte  da  Mims  Hoved 

dem  haver  Hropt  udtænkt       fremvist  det  første  Ord 
og  sagde  sande  Staver. 


fuld  er  den  af  Sange 
og  signende  Staver, 
gode  Galdre 
og  Gammensruner, ' 


af  den  Væde, 

som  vældet  er 

af  Heiddrøpners  Hovedskal, 

af  Hoddrovners  Horn. 

Paa  Bjerg  stod  ban 
med  Brimers  Bgge, 


PaaSkjoldet  hankvad  dem  ristede, 
det  som  staar  for  den  skinnende 

Gud,**) 
paa  Åarvaagens  Øre 
og  AlsWnne  Hov,***) 


*)    D.  e.  den,  som  rager  højt  op  blandt  Utend  i  Slaget 
*■)    Solen,  under  hvilken  et  Slgold  svæver  for  at  dnmpe  dens  Hede. 
>*■)  Soleas  Heste. 


^rm^mt 


m 


—  235  — 


paa  det  Hjul,  som  ruller 
under  S^gners  Vogn,*) 
paa  Sleipners  Tænder 
og  Slædens  Bomme.**) 

Paa  Bjørns  Lab 
og  paa  Brages  Tunge, 
paa  Ulvs  Kløer 
og  paa  Ørns  Næb,, 
paa  blodige  Vinge, 
paa  Bro-Enden,***) 
paa  Løserens  Haandlove 
og  Lindrerens  Fodspor,  f) 


paa  Nornes  Negl 
og  paa  Ugles  Næb. 

Alle  skrabedes  af, 

som  de  akares  paa, 

og  mængedes  i  den  hellige  Mjød 

og  sendtes  ad  vide  Veje. 

De  ere  hos  Aser, 

de  ere  hos  Alfer, 

somme  hos  vise  Vaner, 

somme  hos  Mandkøns-Mænd. 


Det  er  Bogruner, 

det  er  Bjærgeruner, 

og  alle  Ølruner 

og  ædle  Magtruner, 

for  hvem  der  kan  dem  uvildede 

og  uforvanskede 

sig  til  Held  have.« 


Paa  Glar  og  Guld 

og  Folks  Lykketing,  tf) 

i  Vin  og  01 

og  paa  Vølve-Stol, 

paa  Gungnersftt)  Odd. 

og  paa  Grånes  Bringe, 

Her  have  vi  for  det  Første  en  nærmere  Skildring  af  den 
mytiske  Tildragelse,  som  kortere  antydes  i  Riinatals^ått :  hvor- 
ledes Odin  lærte  af  Bølthoms  Søn.     Heiftdrøpner  og  Hoddrovner 

—  begge  Ord  betyde  rimeligvis  »Skattedrypper«,  den  fra  hvem 
noget  Kosteligt  kommer  —  ere  Navne  paa  Mimer.  Den  Væde, 
der  vælder  af  hans  Hoved  og  Horn,  er  Mindet  om  Tingenes 
Væsen,  Visdomskilden.     Dens  Indhold  er,  hvad    „Mims    Hoved" 

—  her  kommer  endelig  Navnet  frem  —  mælte  til  Odin,  mens 
han  stod  paa  Bjærget  med  Sværdet  Brimer  i  Haand.  Mimer  og 
Bølthoms  Søn  er  da  den  samme. 

Men  dernæst  faa  vi  ogsaa  af  Sigrdriva  nøjere  Oplysning  om, 
hvad  Runerne  egentlig  ere.  De  »sande  Staver«,  som  Mimers 
Hoved  sagde,  ere,  at  fra  først  af  vare  Runerne  ristede  overalt 
paa  Verdens  enkelte  Dele,  hvori  der  kun  kan  ligge  den  Mening, 


♦) 

En  uvis  Hentydning. 

**) 

Maaske  Thors  Vogn? 

♦♦♦\ 

Bifrøst? 

t) 

Dunkelt. 

tt) 

Amuletter. 

ttt) 

Odens  Spyd. 

at  den  i  enhver  Dd  liggende  Tanke  var  udtrykt  ved  dens  Rune. 
De  ere  blevne  afskrabede  og  blandede  i  Skjaldeindgivelsens  »hel- 
lige Mjød«,  d.  T,  s.  Aanden  har,  da  dens  Øjen  ere  opladte  ved 
den  poetiske  Livsanskuelse,  for  hvilken  Verden  udgør  et  levende 
Hele, /aae(  disse  Tegn  paa  Tingenes  Fornuft  i  sin  Magt.  De 
ere  blevne  spredte  over  al  Verden,  til  alle  Væsener,  d.  v.  s.  over- 
alt hvor  der  er  Glimt  af  Aandeus  Lys,  er  det  blevet  muligt,  ved 
at  *eje«  disse  Tegn,  at  vÅøve  Herredømme  over  Tingene;  thi  de 
maa  være  og  virke  i  Overeosstenunelse  med  den  i  dem  liggende 
Tanke.  Deri  ligger  det,  at  den,  som  forstaar  at  riste  Runer 
ret,  kan  tvinge  Tingene  til  at  gøre,  kvad  kanforesgnger  detn.  At 
netop  Runerne  ere  brugte  som  Udtryk  for  Tingenes  iboende 
Fornuft,  er  i  sin  Orden;  thi  Skrifttegnene  ere  Ordets  Billeder, 
og  Ordet  er  Vidnesbyrdet  om  Aandens  Liv  i  Mennesket,  Kende- 
mærket paa  bans  Hejhed  midt  i  Tilværelsen. 

„Vid&i  er  Magt",  dette  er  altsaa  vore  Forfcedres  dybsindige 
Opfattelse  af  Aandens  Forhold  til  Naturen;  denne  filosofiske 
Hovedtanke  mede  vi  i  de  anførte  Oldkvad  i  mytisk,  men  gen- 
nemskuelig Skikkelse.  Det  har  ikke  været  en  dad  Tanke.  Den 
laa  ej  alene  paa  Bunden  af  al  Hedenolds,  men  ogsaa  paa  Bunden 
af  al  Middelalderens  Magi;  den  ligger  endnu,  skønt  glemt  i  aand- 
lø8  Overlevering,  bag  mangfoldig  Overtro,  der  paa  afsides  Steder 
har  kunnet  holde  sig  lige  til  vore  Dage. 

Eu  særegen  Literesse  faar  vore  Forfædres  Forestilling  om 
Galder  og  Runers  Magt  ved  Sammenligning  med  Finnernes 
Tryllevisdom.  I  »Kalevala«  møder  man  den  samme  Tanke  i 
Forestillingen  om  Oplutvsordet.  Til  hver  Ting  eller  hvert  levende 
Væsen  svarer  et  Ord,  som  indeholder  Forklaringen  af  dens  Op- 
hav, d  e.  af  dens  Væsen;  hvo  som  »har«  dette  Ord  og  kan  ud- 
sige det,  kan  nøde  Tingen  eller  Væsenet  til  at  gere,  hvad  han 
byder.  Er  nu  denne  Forestilling  kommen  fra  Nordboerne  til 
Finnerne  eller  omvendt?  I  de  finske  Myter  fylder  den  forholds- 
vis langt  mere  end  i  de  nordiske;  den  er  saa  at  sige  den  eneste 
Magt,  der  betj-der  Noget.  Hisforiskt  er  det,  at  Nordboerne  fra 
Hedenold  af  betragtede  Finnerne  som  de  største  Mestere  i  Trold- 
dom —  hvad  der  har  holdt  sig  i  Ålmuetroen  lige  ned  imod  vore 
Dage.  Lægger  man  dernæst  Mærke  til,  at  den  finske  Schama- 
nisme  er,  i  ikke  meget  afvigende  Former,  et  fælles  Hovedtræk  i 
alle  Polarnationers  aandelige  Aasyn,  fra  Rusland,  gennem  Sibirien 
til  Grønland,  saa  nødes  man  næsten  til  at  forudsætte,  at  Grund- 
forestillingen  er  oprindeligere  hos  Finnerne  end  hos  Nordboerne 


"^•y'- 


—  237  — 

—  og  i  det  Hele  hos  Germanerne;  thi  den  er  oprindelig  fælles- 
germansk.  Erindrer  man  endelig,  at  Sproggranskningen  har 
paavist  ældgammel  germansk  Indvirkning  paa  de  finske  Sprog 
Bom  Vidnesbyrd  om  ældgammelt  Naboskab,  rimeligvis  udenfor 
EvTopa,  saa  fristes  man  til  at  antage,  at  Germanerne  i  en  fjern 
Fortid  have  modtaget  hin  dybe  Tanke  fra  Finnerne,  for  siden  at 
udvikle  den  paa  deres  egen  Maade,  hvortil  navnlig  hører,  at 
Runen,  Skrifttegnet,  er  som  Magtmiddel  traadt  i  Ordets  Sted. 

Sigrdrivas  Hddraad,  som  hun  giver  Sigurd,  efter  at  hun 
har  sluttet  sin  Runesang,  ere  i  Aand  og  Indhold  nær  i  Slægt 
med  Odins  Raad  i  Loddfåfnismål.  De  indledes  paa  lignende 
Maade:  »Det  raader  jeg  Dig  for  det  første,  andet«  o.  s.  v.  Han 
maa  ej  volde  sine  Frænder  Skade  og  Være  sen  til  Hævn  paa 
dem,  aldrig  sværge  falsk  Ed  —  »Svig  skal  slide  sejgt  Ris,  Ve 
den,  som  har  Varg  i  Mund.«  Han  maa  paa  Thinge  ikke  trættes 
med  daarlig  Karl;  vanskeligt  er  det  ogsaa  at  tie,  thi  saa  tror 
man,  han  er  skyldig,  helst  maa  han  Dagen  efter  dræbe  Ved- 
kommende og  saaledes  »lønne  Folks  Løgn.«  Han  skal  vogte  sig 
for  Troldkvinder,  for  at  lokkes  til  Kys  af  en  Kvindes  Fagerhed, 
og  for  Drukkenskab. .  Han  maa  heller  gaa  ud  af  brændende  Hus 
og  slaas,  end  lade  sig  indebrænde.  Lig  skal  han  give  Ligbjærg- 
ning: »rede  Bad  for  dem,  to  deres  Hænder  og  Hoved,  kæmme 
og  tørre  dem,  før  han  lægger  dem  i  Kiste,  og  byde  dem  sødt  at 
sove.«  Han  maa  aldrig  tro  den,  hvis  Fader  eller  Broder  han 
har  dræbt,  og  aldrig  mene,  at  Hævnsag  sover  eller  Harm,  han 
har  voldet.  Endelig  skal  han  vare  sig  for  Ondt  af  sin  Ven; 
»langt«,  slutter  hun,  »tykkes  mig  vorder  Kongens  Liv  itke,  op 
stige  store  Kampe«. 

Adskilligt,  foruden  disse  Slutningsord,  kan  tages  som  Hen- 
tydning til  Sigurds  særegne  Skæbne.  Men  aabenbart  have  disse 
Raad  en  almindeligere  Anvendelse.  De  ere  Leveregler  for  Alle 
og  Enhver,  røbende  en  ædel  Tænkemaade.  Denne  Overensstem- 
melse med  den  ældre  Del  af  Håvamål,  samt  Runesangens  øjen- 
synligt høje  Alder  give  Grund  til  at  sætte  Sigrdrlfumål  langt  op 
i  Tiden,  og  Ordet  »Kiste«  i  et  af  Versene  (V.  34),  som  man 
har  ment  maatte  røbe  kristen  Tid,  beviser  Intet  derimod:  Old. 
sagsfund  have  noksom  godtgjort,  at  Kister  —  af  hele  Stammer, 
Stensætninger,  Planker  —  have  været  brugte  i  meget  gammel  Tid. 


8.  Kvad  om  Tarsler  og  a«ader,  Bamt  Ordsprog. 
Ved  Siden  af  Galdrevisdoinnieii  stod  en  anden,  ifølge  Helte- 
kvadenes og  Sagaernes  VidneBbyrd,  for  vore  Forfædre  vigtig  Viden, 
næmlig  Forstand  paa  Varsler.  Det  vilde  være  rimeligt,  om  Tids- 
alderens Forestillinger  herom  fandtes  samlede  i  poetisk  Form, 
og  om  da  Odin  var  gjort  til  Meddeleren,  ligesom  i  Håvamil 
ban  selv  og  i  Sigrdrifumål  Valkyrjen,  saa  at  sige  paa  hans  Vegne, 
optræde  som  Menneskenes  Lærere  i  omtrent  Alt,  hvad  der  i  hin 
Tids  Kultur  svarer  til  senere  Tiders  Tænkning  og  Videnskab. 
Vi  have  virkelig  en  saadan  Frembringelse,  næmlig  nogle  Strofer 
sidst  i  et  af  Velsungkvadene :  Reginsmål.  Under  Navnet  Enikar 
gaar  Odin  ombord  fra  et  Fjældnæs  hos  den  unge  Sigurd  Favnere- 
bane,  og  paa  dennes  Anmodning  om  at  lære  ham  at  kende  Varsler 
for  Strid,  nævner  han  nogle  saadanne.  Gode  Varsler  er  det:  at 
se  en  sort  Ravn  flyve,  at  møde  ved  sin  Udfærd  to  gæve  Mænd 
i  Samtale,  at  høre  Ulve  tude  og  se  dem  lebe  fremad  (i  samme 
Retning,  som  man  gaar:  Dyrene  lugte  forud  det  Rov,  der  vil 
blive  fældet  til  dem).  Derimod  er  det  et  ondt  Varsel  at  snuble, 
thi  >da  staa  falske  Diser  usynlige  paa  hver  sin  Side  og  ville  se 
Dig  saareti.  Imellem  disse  i  LjdOahått  affattede  Strofer  staar 
en  enkelt  i  Kviduh&tt,  hvori  Hnikar  raader  til  at  iylke  med 
Ansigtet  fra  Solen  og  i  Kile  (hamalt),  altsaa  ikke  et  Varsel, 
men  et  Saad,  ligesom  ogsaa  en  Ljédahétt-Strofe  tilsidst  inde- 
holder det  Hverdageraad,  at  man  skal  være  kæmmet  og  mæt  om 
Morgenen,  fordi  man  ikke  véd,  hvor  man  vil  være  inden  Aften. 
Det  Hele  er  saa  kort  og  ufuldstændigt,  og  Strofen  om  Fylknin- 
gen  er  saa  øjensynlig  indskudt,  at  mau  snarest  maa  antage  denne 
Del  af  Kvadet  for  ringe  Levninger,  bl.  A.  af  et  storre  Digt  om 
Varsler. 

■  Lysten  til  at  spænde  og  prøve  TænAeewicn  ved  mørk  Billed- 
tale  er  et  fremherskende  Træk  i  vore  Forfiedres  aandelige  Eftei^ 
ladenskab.  Vi  kende  det  fra  Gudekvadene,  hvor  Fremetillingen 
af  et  mytiskt  Æmne  aaa  gæme  bliver  til  en  Styrkeprøve,  og 
Skjalden  saa  tidt  synes  at  henvende  til  sine  Tilhørere  Vølvens 
betegnende  Ord :  »Vituft  pér  enn,  efla  hvat?*  I  Heltesagnene  vil 
man  ofte  møde  Ytringer  af  den  samme  Tilbøjeligbed.  AttiUds 
Snildbed  (Saxe  lib.  III.)  da  han  stiller  sig  gal  an,  bestaar  netop 
i,  at  han  taler  i  Billeder,  som  de  Andre  ikke  forstaa,  og  som 
dog  ere  rigtige:  Trækrogene  ere  Spyd  til  Faderbævn,  Ulven  er 
et  Føl,  hvoraf  Fenge  dog  ikke  har  mange  paa  Stald,  Roret  en 
Kniv,  men  til  en  stor  Skinke,  Strandsandet  Mel,  men  &a  en  stor 


l>fW^«^p^« ^r  ■—    ■  fc-- »■  —    »-- ■-      - — -    — — '  —  ^   J« 


—  239  — 

Kværn,  de  to  Stave  hans  Rejsefæller,  for  de  indeslutte  det  Guld, 
han  har  taget  i  Maudebod  for  dem,  o.  s.  v.  Hnk  Ordkrængs 
første  Samtale  med  Frode  (Saxe,  lib.  V,  P.  205—206  bos  MtiUer) 
jEftar  sin  Interesse  ved  de  forblommede  Udtryk,  hvori  han  skildrer 
sin  Rejse:  fra  Rennesø  kom  han  til  Sten  (Stranden,  hvor  hans 
Skib  laa)  og  ud  paa  Bjælke  (o:  Skibet),  saa  havde  han  sat  sig 
ved  Sten  og  gaaet  fra  Klippe  til  Stenbjærg  og  ligget  ved  Sten 
(o:  ved  Kysterne),  saa  var  han  kommen  til  Marsvin  og  fra  Mar- 
svin til  Marsvin  (o:  over  aaben  Sø),  dernæst  til  Træknub  og  fra 
Knub  til  Stub  (o :  gennem  Skov) ;  at  her  virkelig  er  Tale  om  en 
Styrkeprøve  i  Vid,  viser  Slutningen,  da  Frode  ikke  kan  gætte 
Eriks  sidste  Hent^^dning  til  Oddes  Drab,  og  Erik  siger,  at  nu 
har  han  fortjent  Prisen  (præmium  peracti  certaminis),  samt  af 
Kongen  faar  en  Ring  i  Bøde.  Lægger  man  endelig  Mærke  til, 
hvorledes  denne  Lyst  røber  sig  i  Konstpoesiens  Stil  i  de  tidt 
aldeles  gaadelignende  Omskrivninger,  kan  man  ikke  tvivle  om, 
at  det  hos  vore  Forfædre,  fra  gammel  Tid  og  hele  Norden  over, 
har  været  en  yndet  og  anset  Aandsidræt  at  fremsætte    og  gætte 

Gaader. 

Den  vigtigste  Levning  af  herhen  hørende  Frembringelser  er 
det  i  »Hervørs  og  Heidreks  Saga«  indflettede  Kvad,  som  sæd- 
vanlig kaldes  Heibreks-Oaaderne.  Vel  er  det  indpasset  i  Sagaens 
Handling,  og  Sagaen  selv  er  nedskreven  paa  Island  og  temmelig 
sent;  vel  bære  adskillige  Graader  saa  tydelige  Mærker  af  den  senere 
Kenningstil,  at  de  først  kunne  være  opstaaede  i  dens  Tidsalder*) ; 
og  vel  vise  andre  særlig  hen  til  norske  og  islandske  Naturforhold, 
saa  de  kunne  ikka  være  opstaaede  andensteds  i  Norden  (t.  Ex. 
Gaademe  om  Fjældhvanneme,  eller  om  Ravntinne  o:  Obsidian). 
Men  de  færreste  indeholde  saadanne  særegne  Naturhentyd- 
ninger eller  ere  mere  indviklede,  end  Digtartens  Væsen  kræver, 
ligesom  en  Del  omskrivende  Udtryk  ere  saa  lige  Edda-Stilens, 
at  man  snarest  imaa  tænke  sig  dem  opstaaede  samtidig  med  Edda- 
kvadene (t.  Ex.  »Gymers  Leje«  —  Havet,  »Gymers  Døtre«, 
»Ægers  Døtre«  —  Bølgerne,  »Helveje«  —  Jordens  Dyb  —  »Ri- 

*)  T.  Ex.  Qaaden  om  Anden,  der  har  bygget  Rede  i  en  Oxehoved- 
skal,  hvor  Kæberne  kaldes  „Halmens  Skæreknive",  og  Hornene  „Drikkens 
Drønknogler",  eller  om  Falken:  „Paa  Sejl  jeg  sad,  saa'  døde  Mænd  bære 
Blodaarer  i  Birketræ",  hvorpaa  svares:  „Du  saa  Falk  flyve  med  Ederfugl 
i  Klo";  „Yalr"  betyder  næmlig  baade  Dyngen  af  Sværdfaldne  og  en  Falk, 
„Ædr"  baade  Aarer  og  Ederfugl  —  altsaa  Ordspil  af  den  Slags,  som 
mange  „Kenninger"  hvile  paa. 


> 


—  240  — 

nens  Glød«  —  Guldet).  Endelig  tyder  det  ogsaa  paa  ældgammel 
Udbredelse  i  hele  Norden,  at  flere  Gaader  findes  den  Dag  idag 
overalt  levende  i  Folkemunde,  stundom  i  aldeles  uforandret 
Form  (t.  Ex.  Gaaden  om  Koen:  »Fire  gange,  fire  hænge«  o.  s.  v., 
som  hvert  Barn  i  Norden  kender);  thi  saadanne  Overleveringer 
kunne  ikke  i  en  senere  Tid  være  vandrede  fra  Island  til  afeides 
Kroge  i  det  øvrige  Norden.  Det  maa  følgelig  forudsættes,  at  de 
fleste  Heicireks-Gaader  ere  blevne  til  i  Nordfolkets  Barndom  og 
nedarvede  gennem  Aarhundreder,  indtil  en  Skjald,  vistnok  alt  i 
Hedenold,  men  sent,  har  arbejdet  dem  sammen  med  andre  nyere, 
maaske  tildels  selvlavede,  til  et  Kvad,  indrettet  efter  Gude- 
kvadenes Forbillede  i  dramatisk  Form  og  som  en  Styrkeprøve 
mellem  Odin  og  en  Kæmpe  af  Jætteblod  og  Jættesind,  hvis  Død 
herved  skal  motiveres.  Særlig  har  VafJ)rudnismål  foresvævet 
Skjalden.  Ligesom  der,  kommer  Odin  til  Heidrek  ukendelig,  i 
en  Andens,  Bonden  Gest  Blindes,  Skikkelse.  Ligesom  der,  skær- 
pes Spørgsmaalene  til  sidst:  »Mer  end  ventelig  vis  tykkes  Du 
mig  nu,  hvis  Du  er  den.  Du  siger«,  udbryder  Heibrek,  da  Gest 
har  spurgt  om  Underet  med  de  ti  Tunger,  tyve  Øjen  og  fyrre- 
tyve Fødder,  men  løser  dog  Gaaden  (Soen  i  Gaarden,  der  er 
drægtig  med  ni  Grise),  saavel  som  den  næste,  der  peger  paa  Odin 
selv:  om  de  To,  der  drog  til  Things  og  havde  tre  Øjen,  ti  Fødder 
og  én  Hale  (Odin  paa  sin  ottefodede  Hest).  Og  ligesom  i  Vaf- 
pnidnismål,  sætter  Odin  sin  Modstander  til  Vægs  med  Spørgs- 
maalet  om,  hvad  Odin  hviskede  Balder  i  Øret  paa  Baalet,  hvor- 
paa  Heiårek  kender  ham  og  udbryder  i  Vredesord*). 

Der  ligger  ikke  saa  lidt  Kløgt  og  Vid  i  disse  gamle  Billed- 
lege. Gaaden  om  Øllet:  »Tvist  det  lægger,  Ord  det  stækker, 
Ord  det  opvækker«  (N.  M.  Petersen)  indeholder  en  god  Iagt- 
tagelse af  Rusens  ulige  Virkninger.  Snildt  opfunden  er  Gaaden 
om  de  tre  Veje,  den  ene  over  den  anden :  Fuglens  i  Luften,  Man- 
dens paa  Broen,  Fiskens  i  Aaen.  Morsomme  ere  de  om  Koen, 
om  Soefi  med  de  pattende  Grise:  »Om  Somren  saa'  jeg  ved  Sol- 
bjærgslag  Vagtmænd  lystige  vaage;  tømte  Jarler  der  i  Tavshed 
01,  men  Karret  stod  og  stønned« ;  i  det  Hele  saadanne,  hvor  det 


*)  Hermed  slutter  Kvadet.  De  følgende  tre  Strofer  ere  senere  Til- 
digtning; de  ere  fortællende,  medens  de  foregaaende  ere  Repliker,  de  ere 
langt  mattere  i  Stilen  og  de  indeholde  kun,  hvad  der  mældes  i  Prosa:  at 
Heidrek  hug  efter  Gest,  som  blev  til  en  Falk,  men  fik  sin  HaleQær  kløvet 
hvorfor  Falken  siden  bærer  kløftet  Stjert. 


—  241  — 

Livløse  tænkes  som  levende,  t.  Ex.  om  Smedehamren,  >den 
Skingrende,  som  gaar  ad  haarde  Stier  og  har  fer  der  faret,  noget 
haardt  den  kj'sser  og  har  to  Munde  og  gaar  paa  Guld  ene*!; ;  om 
Elossd)æl^en :  to  Livløse,  Aandeløse,  som  »koge  Saarløgc  (o:  Sværd); 
om  Brikkerne  i  forskellige  Slags  Tavlspil :  Mænd,  fredelige  i  Posen, 
men  trættekære  paa  Tavlet  (i  Skak),  eller  sorte  og  hvide  Kvinder, 
hvor  de  sorte  værge,  de  hvide  angribe  Drotten  (i  »Hnefatafl«), 
Dyret,  som  dræber  Fæ,  er  gjordet  med  Jern  og  har  otte  Horn, 
men  intet  Hoved  (»Biørnen^  i  »Hnottafl«)*);  om  Skjoldet,  det 
Dyr,  som  værger  Daner  (o:  Krigere),  bær  blodig  Ryg  og  arret 
Bryst,  bryder  Spyd  og  ligger  mod  Haandlove«.;  om  Ankeret,  »den 
vældige,  som  ser  halvdels  mod  Hel  og  bjærger  Folk,  men  flænger 
Grunden,  hvis  han  har  en  trofast  Ven<^  (næml.  et  stærkt  Tov); 
om  Onisten,  »den  enlige,  der  sover  i  Gruen,  af  Sten  udsprungen, 
&der-  og  moderløs  og  farevoldende«. 

Hvad  der  dog  især  giver  disse  Gaader  Interesse  er  det  Vid- 
nesbjnd,  de  indeholde  om  vore  Fædres  Natursands.  I  Alminde- 
lighed give  Oldkvadene  sig  meget  lidt  af  med  at  udmale  Natur- 
optrin. I  Gaaden  ligger  derimod  det  Poetiske  netop  i  den  nøj- 
agtige og  dog  billedlige  Skildring  af  Genstanden.  Hvor  denne 
nu  er  et  Naturfænomen,  møder  man  i  Heiåreks-Graademe  snart 
en  paafaldende  sikker  Iagttagelse,  snart  den  fineste  Fomæmmelse 
af  Naturlivets  Stemninger.  Den  -har  set  godt  efter,  som  kalder 
Edderkoppen  >et  Under  med  otte  Fødder,  fire  Øjen  og  Knæet 
mere  højt  end  Bugen«,  eller  som  skildrer  Ravntinnfi,  »et  Under, 
haardere  end  Horn,  sortere  end  en  Bavn,  blankere  end  et  Stjold, 
ligereend  et  Spydskaft,  tindrende  mod  Solglansen«.  FjoMhvannen 
med  den  slanke,  halv  gennemsigtige  Stilk,  lignes  smukt  med  en 
Mø;  naar  to  tænkes  opskudte  ved  Siden  ad  hinanden,  med  en 
tredje  mindre  imellem  sig,  kommer  Q^adebilledet  frem  af  sig  selv : 
>Mø  med  Mø  har  Barn  avlet« ;  ligeledes  Ryperne  med  »Lege- 
søstre, som  fare  over  Lande,  hvidt  Skjold  bære  de  ved  Vinter- 
tide, men  om  Somren  et  sort«.  Man  sammenligne  den  friske 
Morgenstemning  i  Graden  om  Duggen    og  Svaret  derpaa:     »det 


'*')  I  „Hnefatafl^  skulde  Hovedbrikken  „Hnefi"  angribes  og  forsvares 
af  de  andre  Brikker.  I  „Hnottafl^,  rimeligvis  beslægtet  med  vort  „Hund 
efter  Ræv",  hed  Hovedbrikken  „Huni"  o :  Hunbjøm  og  har  vistnok  været 
skaaren  som  Tæming,  altsaa  med  otte  Hjørner  og  omsnoet  med  Jærn 
(se  Sigurdur  Gudmundsson  i  „Skyrsla  um  fomgripasafn  Islands,  I,  Kph.  1868, 
S.  37—42). 

16 


—  242  — 


var  ej  Vand,  ej  Vin,  ej  Mjød,  Mundgodt  eller  Mad,  og  dog  mili 

Tørst  jeg  stillede  — 

»I  Sol  Du  foer,  da  nøjed  Du  Dig 

jQæled  Dig  i  Skygge,  med  Nattedugg 

da  faldt  Dugg  i  Dale;  og  svaled  dermed  dit  Svælg«, 

—  med  den  vilde,  mørke  Vinterstemning  i  følgende  Billede  :4 


1  Lakke  saa  jeg 

Landj  ords-Øgning  *), 

Luftøgle  sad  paa  Lig**); 

Blind  red  Blind 

ad  Brændingen  til, 

og  var  Hesten  uden  Aande. 


Øg  fandt  Du  dødt 

paa  Isflage, 

Øm  paa  Aadsel  sad; 

paa  Is  bar  det  aarle. 

Alt  tilhobe, 

Strømmen  ad  Strande  til,«       ^ 


eller  den  poetiske  Skildring  af  Taagen:  »den  Mørke,  der  fierdes 
over  Muld,  sluger  (o:  skjuler)  Sø  og  Skov;  for  en  Skyglug  (Aab- 
ning  i  Skyen,  Tegn  paa  Blæst  og  klart  Vejr)  ræddes  den,  men 
ej  for  Mænd  og  bar  stadig  Strid  med  Solen«  —  »Op  den  stiger 
fra  Gymers  Leje  og  skjuler  for  Synet  Himmelblaaet,  den  dræber 
Skinnet  af  Dvalins  Legesøster  (Solen),  men  flyr  for  Fomjots  Søn« 
(Vinden).     Skønnest  ere  dog  Bøijre-Gaademe,  med  Svarene  derpaa: 


»Hvo  er  de  Snare***), 

som  sørgende  gange. 

Faders t)  Bud  at  fuldbyrde? 

Mange  de  ere 

til  Mén  vordne, 

saalunde  sit  Liv  de  friste.« 

Hvad  Møer  gange, 

mange  tilsammen. 

Faders  Bud  at  fuldbyrde? 

Haar  har  de  blege. 

Hoveddug  hvid, 

Ej  mægte  Mænd  dem  at  ave. 


*God  er  din  Gaade, 

Gest  hin  blinde, 

gættet  er  den: 

Ondskabsfulde 

de  friske  Brude 

Mangen  til  Døden  drage.  < 

»Gymer  har  avlet 

grumme  Døtre, 

raadsnilde,  med  Han: 

Bølger  hede  de 

og  Braadsøer, 

Ingen  Mand  dem  magter,  c 


♦)    Is-Kenning,  fordi  man,  saa  længe  Isen  ligger,  kan  færdes  paa  den, 
som  paa  Land. 

**)    „Na5r"  —  Øgle    kan    bruges   i  Stedet    for  Ørn;    forøvrigt   læses 
ogsaa:  >,Sat  når  &  nål"  o:  „Sad  Lig  paa  Lig". 

***)    „Snotir".    Bruges  fortrinsvis    om  livlige,    vittige    unge    Kvinder; 
„Snar"  udtrykker  kun  ufuldstændig  Begrebet. 
t)    Æger. 


—  243  — 

Hvad  Enker*)  gange,  »God  er  din  Gaade, 

alle  tilsammen,  Gest,  hin  Blinde, 

Faders  Bud  at  fuldbyrde?  gættet  er  den: 

Sjælden  er  de  hulde  Vover  er  det, 

mod  Hærmands-Flokke  Ægers  Døtre, 

og  maa  i  Vinden  vaage.«  vældige  frem  de  vælte.« 

Qg  som  man  i  denne  tre  Gkinge  i' Træk  gentagne  Skildring  ikke 
var  bleven  rigtig  mæt  af  det  tungmidige,  farlige,    hvileløse  Hav, 
kommer   Qerde  Gang  lidt  længer  nede  Spergsmaal  og  Svar: 
»Hvad  Brude  gange  »Braadsøer,  Bølger 

paa  Brændings-Skær  og  Baaer***)  alle 

og  henad  Fjord  fare?  til  sidst  over  Skær  skylle; 

Haard  Seng  have  de.  Bjerg  de  faa 
Hoveddug  hvid  og  Brink  til  Seng, 

og  sjælden  i  Lugn**)  de  lege.  men  Fred  i  Lugn  de  finde.« 

Lejlighedsvis  forekommer  Ordsprog  og  ordsprogsagtige  Tale- 

maader  i  Mængde,  baade  i  Kvad  og  Sagaer,    og    vistnok  skjuler 

Saxes    sentensrige    Stil    mangen     folkedannet   Erfaringssætning, 

mangt  gammelt  Mundheld,  som  nu  er  ukendeligt    i  den  latinske 

Omskrivning.     Men  nogen  Samling  Ordsprog,  svarende  til    Hei- 

dreks-Gaademe,  haves  ikke  i  Oldsproget.     HåvaméH  er  det  Hcke; 

det  er  et  selvstændigt  Digt,    men  hvori    vistnoK^  mangt  folkeligt 

Ordsprog  er  bearbejdet  eller  indflettet,  al  hvilke  nogle  endnu  ere 

tilstede  i  kendelig,    tildels    endnu    den  Dag  idag  levende  Form, 

t.  Ex.    »Bedre  Byrde    er  Vid    end  Guld«,    »Eget   Bo  er  bedst, 

endda  det  er  lidet«,  jfr.  Svensk:  »Egen  hard  år  gull  vftrd«  (Rho- 

din:  Svenska  Ordspråk,  1807).     »Mangt  gaar  værre  end  ventet«, 

»Lige  være  Gave  og  Gengæld«  (gllk  skulu  gj5ld  gjofum),  »Mand 

er  Mands  Gammen^,  jfr.  Sv.  (Rhodin):  »Man  er  mans  gamman«. 

»Nidet  bliver  nøgen  Karl«  (neiss  er  nokkviftr  halr),    det  senere, 

overalt  i  Norden  brugte:     Som    man    er    klædt,  er    man    hædt, 

»Rap  er  halvvejs  rig«  (hålfr  er  audr    und   hv5tum),  »Alle    vide, 

hvad  Tre^vide«,  »Altid  faar  kveg  (o:  levende)  Mand  Ko«,  svarer 

til  det  senere:  Mens  der  er  Liv,  er  der  Haab,    »Han  faar,    som 

*)    Bruges  tidt  af  Skjaldene  i  Stedet  for  Kvinde  i  Almindelighed. 
♦*)    Havblik  og  Vindstille.    Det  gamle  Ord,  som  endnu  findes  i  Svensk 
og  i  det  danske  Tillægsord  „lun",  ^tør   Vel    optages  paany  i  Dansk,    i  alt 
Fald  i  Oversættelser  fra  Oldsproget. 

***)    „BoOar**  —  de  lange  Ocean-Søer  —  lever  endnu  i  det  norske  Ord 

„Baaer". 

16* 


—  244  — 

frier«,  »Tidt  er  godt,  hvad  Gamle  kvæde«  o.  s.  v.  Derimod 
forekommer  hos  Saxe  en  Fortælling,  grundet,  i  det  Mindste  brud- 
stykkevis, paa  gamle  Kvad  —  thi  Saxe  oversætter  dem  —  og 
sikkert  af  meget  gammel  Oprindelse,  som  netop  er  anlagt  paa 
at  interessere  ved  Udfoldning  af  Ordsprogs-Vid,  og  ved  hvis  Be- 
arbejdelse Saxe  i  ualmindelig  Grad  har  gjort,  sig  Umage  for  at  over- 
sætte saa  vidt  muligt  ordret,  saa  at  vi  her  hare  en  større  Mængde 
gamle  Ordsprogs  paa  ét  Bræt  end  i  nogen  anden  Overlevering  fra 
Oldtiden.      Det  er  selvfølgelig  Fortællingen  om  Blrik  Ordkræng. 

En  Del  af  de  her  forekommende  Ordsprog  findes  igen,  næsten 
ordret,  dels  i  Sagaerne,  dels  hos  Peder  Laale  <^  Feder  Syv  samt 
C.  L.  Grubbe*);  mangt  et  vil  man  sikkert  kunne  finde  i  langt 
senere  Optegnelser,  eller  levende  uoptegnet  i  Folkemunde  i  denne 
eller  hin  Del  af  Norden.  Nogle  bør  anføres;  om  nogen  Klassi- 
fikation kan  der  ikke  være  Tale,  hvor  Forraadet  dog  er  saa  lidet; 
i  Almindelighed  vil  Læseren  se,  at  disse  Sætninger  især  gaa  ud 
paa  at  indskærpe  Raskhed,  Tar^mihed  og  Paaliddighéd  I  alle  Livets 
Forhold.  Særlig  Interesse  har  det  at  se,  hvor  og  hvorledes  de 
enkelte  Ordsprog  findes  igen  andensteds,  da  heri  ligger  et  Vidnes- 
byrd baade  om  deres  Udbredelse  og  om  deres  Rodlasthed  i 
Folket**).  Som  Exempler  anføres: 
»Sæpe  alieni  appetitores  proprio  privari  solere«,  hos  Peder  Syv: 

»Den  mister  tidt  Eget,  der  staar  efter  Andrest.   Sv.  (Grubbe): 

iDhen  som  wil  fOr  mycket,  mister  ofta  hela  stycket«. 
»Prævalidum    oportet  alitem  esse,    qui    prædam    alius    unguibus 

extrahere  cupiat«,  hos  P.  S.:  »Det  skal  væce  en  stærk  Fugl, 

der  skal  tage  fra  en  anden  det,  han  har  i  Kløerne«. 
»Crebro  corrixantes  porcos  conciliavere    lupi=,    hos  Peder  Laale: 

»Ulv  gør  Svin  saattei. 
lExtremis  se  aquilæ  scalpunt«,    samt   »Anterius    alites  cerfant«, 

hoB  Snorre,  Olav  den  Helliges  Saga,  Cap.  305;    »Ondverflir 

skulu  emir  kloask*  o:   sBryst  mod  Bryst  rives  Ørne«. 
»Poenitentia    vacuum    debet  esse    contuitum    prudentis«,   hos  P. 

S.:     »Vis  Mand  angrer  ej  det,  han  har  gjort«. 
»Quod  fabro  forceps,  tuns  tibi  satelles  agat ;  ille  ferrameuti  remedio 

manus  cauterium  cavet«,  siger  Erik  til  Kong  Gøtar,  øjensynlig 


*)    „Ouabk  o  eb  nya  HVenakn  Ordseeder  och  LÉLrOBprock"  (Link.  166S). 
•*)    Se  i  det  Hele  P.  E.  Mullen  Udgave  ti  Saxt  I,    P.    190  o.  t  med 
tilhttrende  „Not«  uberioret",  aunt  N.  M.  Petersen:    „Danmarks  Hist.    i 
Hed.",  adje  Udg.  IH,  S.  177. 


—  245  - 

samme  Ordsprog  som  P.  S.'s:  »Smeden  haver  fordi  Tænger, 
at  han  ej  vil  hrænde  sine  Fingre« ;  ogsaa  Sv.  (Rhodin):  »Der- 
fore  har  smeden  tiinger«  o.  s.  v. 

.  ^Probrosum  esse  alitem,  qui  proprium  poUuat  nidum«,  hos  P.  S.: 
»Det  er  ond  Fugl,  som  sk  ....  i  sin  egen  Rede«,  Sv.  (Rho- 
din): >Det  er  en  dårlig  ffigel,  som  tråckar  i  sitt  eget  bo«. 

»Taabe  kan  ikke  lære  Maadehold«,  der  haves  endnu  paa  Islandsk  : 
^Ekki  er  heimskum  hofs  at  leita«,  synes  at  være  Kærnen 
i  et  af  Eriks  Udsagn  i  den  versificerede  og  derved  noget 
udhævede  Gengivelse  af  hans  Ordtrætte  med  Grepp.  Det 
lige  efter  følgende  »Bedre  at  bruge  Sejl  end  Aarer«  (>Re- 
morum  ductus  velorum  vincitur  v^u^)  maa  være  et  Ordsprog. 

»Æquora  ventis  agit,  tristior  aura  solum«  o:  i^Vind  oprører  Ha- 
vet, en  sørgeligere  Luftning  Jorden«,  næmlig  »mendacium« , 
(Løgn)  gæmmer  i  sig  P.  S.'s  :^Løgn  er  et  skadeligt  Uvejr«. 

*Qtiando  lupi  dubias  primum  discemimus  aures,  ipsum  in  vicino 
eredimus  esse  lupum«,  hos  P.  S.:  »Naar  man  ser  Ørene  af 
•    Ulven,  er  han  selv  ikke  langt  borte«. 

»Æde  lupum  quicunque  fovet,  nutrire  putatur  prædonem  proprio 
pemiciumque  lari«  o :  »Hvo  som  opføder  en  Ulv,  nærer  en 
Røver  og  Ulykke  for  sit  eget  Hushold«,  maa  være  et  Ord- 
sprog, der  nu  synes  tabt. 

>Decipitur  quisquis  servum  sibi  poscit  amicum«,  forekommer  i 
Kongespejlet:  »lUt  er  at  eiga  J)ræl  at  einka  vin«  o:  »Ondt 
er  at  have  Træl  til  eneste  Ven.« 

»Improvida  plerumque  nocere.consilia«,  hos  P.  L. :  »Sjælden  er 
Råbe  god^.  Svensk:  »Sallan  år  rapan  god«,  hos  P.  S.:  »Ha- 
stig Mod  er  sjælden  god«,  nu:     »Hastværk  er  Lastværk«. 

»Nudum  håbet  tergum  fratemitatis  inops«,  hos  P.  S.:  >Bar  er 
broderløs  Bag«,  i  Gretters  Saga:  »Ber  er  hverr  å  baki,  nema 
bréåur  eigi.« 

»Canum  est  mos,  ut  uno  inchoante  cæteri  latratum  edant«,  o: 
>Naar  én  Hund  tuder,  tude  de  andre  med«. 

>Optima  est  affininium  opera  opis  indigo«,  o:  »Bedst  er  Frænders 
Hjælp  i  Nød«,  svarer  til  P.  L.:  »Før  svige  de  Svorne  end 
de  Baame«;  jfr.  det  velkendte  »Blodet  er  aldrig  saa  tyndt, 
det  er  tykkere  end  Vand«. 

»Ferienti  interdum  breve  percussionis  gaudium  est,  nec  diu  manus 
ictu  exhilarari  solet«,  hos  P.L. :  »Stakket  er  Bardags  (o :  Strids) 
Glæde«  og  i  Njåls  Saga:  »Skamma  stund  verår  h5nd  h5ggi 
fegin«  o:  »Kort  Tid  fryder  Haand  sig  ved  Hugg«. 


L 


—  246  — 

'  >Hebetem  tenenti  aciem  moUia  ae    tenera    lustrare  convenit<  o: 

I  >Hvo  der  har  en  sløv  Kniv,   skal  søge  det  skære  Kød«,    er 

et  nu  vistnok  tabt  Ordsprog ;  jævnføres  kan  som  et  beslaget 

Ordsprog,  om  end  af  modsat  Mening,  det  svenske  (Rhodin) : 

*Det  beh5fs  långa  knifvar  att  sticka  feta  svin:. 

»Nemo  non  natnm  stabulo  ant  ingenitum  præsepio  applicat^,  hos 

P.  L.:  »Det  er  ondt  at  baase  for  ufødt  Fæ«;  Sv.  (Rhodin): 

>Det  ar  icke  att  båsa  for  oburit  fa«. 

»Arduum  contra  fortunam  fune  contendere«,  i  Njåls  Saga:    >Illt  er 

1  vi6  ramman  reip  at  draga«  o:  »Ondt  er  at  trække  Reb  med 

den  Stærke«. 
I  »Utile  rebus  integris  incolumi  redire  curru«,  i  Egils  Saga,  Ketil 

Hængs  Saga  og  vistnok  flere  Steder:  ^^Gott  er  heilum  vagni 
^  heim  at  aka«    o:  »Godt    er  at    age    hjem    med    hel  Vogn«; 

d.  V.  8.  at  holde  op,  mens  Legen  er  bedst;  jfr.  Sv.  (Rhodin): 
»Det  ftr  alltid  godt  binda  om  hel  fingere. 
»Fascis  labilis  est,  qui  vinculo  non  firmatur«,  Islandsk:     »Lauss 
er  bandlauss  baggi<,  ypperlig  gengivet  af  Grundtvig:    »Løst 
Knippe  kan  let  glippe«. 
»Manum  capititis  periculo  objici,  ommi  jure  permissum  est«  o:  at 
Haand  bøder  for  Hoved,  er  tilladt  efter  al  Ret,   svarer  nøje 
til  det  islandske  Ordsprog  »Skyllt  er  hendi  af  hof  di  bera«. 
»Obscura  est  ignobilium  sors  fortunaque  vilium  sordida«,    hos  P. 
S.:     >> Fattigmand  har  kun  én  Lykke,  og  den  er  tynd«,   jfr. 
Sv.  (Rhodin):  »Fattig  mans  korn  våxer  alltid  tunnt'<. 
»Augur  est  sapientis  animus»    o:     >^ Varsel    ligger    i    vis  Mands 
Tanke«    (da  Erik  hilser   Frode  med  Navnet  >- Fredegod <),  i 
Jémsvikingasaga :      »Spå  er  spaks  geta«  o:  Klog  Mands  Gis- 
ning er  Spaadom. 


Megen  Lighed  med  Ordsprog  have  oprindelig  Lovreglerne 
havt,  og  mange  saadanne  ældgamle  ligge  utvivlsomt  i  de  nordiske 
Retsbøger  fra  Middelalderen.  Da  imidlertid  de  ældre  vanskelig 
kunne  skilles  fra  de  yngre,  maa  vi  lade  Æmnet  ligge  her,  for  at 
komme  tilbage  til  det  i  et  følgende  Bind. 


—  247  — 
4.    Grogaldr  (Gros  Oalder) 

og 

FJolsvinnsmål  (Fjølsvinds  Taler). 

Da  disse  to  Kvad,  skont  de  kun  haves  i  Papirshaandskrifter 
fra  det  17de  Aarhundrede,  dog  vistnok  maa  henregnes  til  den 
folkelige  Hedenolds-Digtning,  og  da  de  ikke  ere  uden  Udbytte 
for  Opfattelsen  af  vore  ForfaBdres  Aandsliv,  bør  de  tages  med  i 
nærværende  Undersøgelse;  da  de  hverken  høre  til  Gude-  eller 
Heltekvadene,  men  Gralder-  og  Gkade-» Viser«  optage  største  Delen 
af  dem,  véd  jeg  ingen  bedre  Plads  til  dem,  end  i  nærværende 
Afsnits  Slutning. 

Sin  Hovedinteresse  have  de  to  Kvad  derved,  at  de,  hvad 
S.  Bugge  og  S.  Grundt\'ig  tilfalde  have  godtgjort,  svare  hver  til 
sit  Parti  af  en  Folkevise  fra  Middelalderen^  som  er  funden  i  Dan- 
mark og  Sverige  i  flere  Opskrifter,  den  ældste  dansk  fra  det 
16de  Aarhundrede.  De  næ\Tite  Mænd  betragte  derfor  Grégaldr  og 
FJolsvinnsmål,  der,  begge  dramatiske,  have  Versemaal  (Ljédahått)  til 
fælles,  som  Brudstykker  af  et  og  samme  Kvad,  hvilket  de  efter 
Hovedpersonen,  Ynglingen  Svippdag,  have  kaldet  „Svippdagsmdl", 
Vi  skulle  først  betragte  Visen  og  dernæst  efterse,  i  hvad  For- 
hold Kvadene  staa  til  den.     '- 

Visens  Indhold  er  kortelig  følgende.  Den  unge  »Sveidalt 
—  saaledes  gives  Naviiet  i  den  ældste  danske  Opskrift,  i  en 
anden  heder  han  >  Svendal*:,  i  de  svenske  »Svedendal«,  »Silfver- 
dal«  —  er  af  sin  Stivmoder  forhexet,  saa  at  han  »elsker  den,  han 
aldrig  saa».  Han  vækker  nu  sin  døde  Moder  af  Graven  og  beder 
hende  om  »gode  Raad« ;  hun  giver  ham  gode  Tryllegaver:  en 
Hest,  der  kan  gaa  paa  Vandet,  en  Dug,  der  dækker  sig  selv,  et 
Sværd,  der  lyser  om  Natten  som  Ild,  og  et  Skib,  som  løber  hans 
Fjenders  i  Sænk.  Sveidal  sejler  til  det  Land,  hvor  Jomfruen 
var.  En  Hyrde,  hvem  han  spørger,  siger  ham,  da  han  nævner 
sig,  at  der  paa  Landet  bor  en  Jomfru,  som  »ligger  i  stærken 
Traa  alt  efter  en  Svend,  heder  Sveidal,  hun  aldrig  med  Øjen 
saa«.  Endvidere  faar  han  at  vide,  at  hendes  Gkwurd  staar  oven- 
for den  grønne  Lund,  Porten  er  af  hvide  Hvalsben,  og  lagt  med 
Staal,  udenfor  staar  en  Løve  og  Hvidebjørne,  men  »er  I  den 
rette  Sveidal,  saa  frit;  maa  I  gaa  frem«.  Han  gaar  da  til  Bor- 
gen, Laasene  springe  fra  den  gyldne  Port,  Dyrene  falde  ham  til 
Fod,  og  »Ldnden  med  sine  Grene,  hun  bugner  ned  til  Jord«  — ^ 


—  248  — 

i  en  anden  Opskrift:  »Linden  med  sine  forgyldene 'Blade <^.  Mens 
han  taler  med  »hedenske  Kongen«  i  Høienloft,  kommer  Jomfruen, 
som  er  underrettet  af  sin  Svend,  ind  og  byder  ham  Velkommen. 
Vistnok  have  \'i  her  et  ældgiunmelt  Æventyr,  hørende  til 
den  indisk-evropæiske  Menneskeraces  oprindeligste  fælles  Arv^  et 
af  de  mange,  som  gaa  ud  paa  at  skildre  Elskovs  Sejr  over  Hin- 
dringer, her  særlig  en  Elskov,  som  er  født  ved  en  hemmelig- 
hedsfuld Sjælenes  Fonidbestemmelse  for  hinanden.  Paa  Grund- 
lag af  dette  Æventyr,  hvad  enten  det  i  Oldtiden  har  været  til  i 
et  naivt,  simpelt  fort(BUende  Kvad,  eller    kun    i    Prosafortælling 

—  hvad  der  synes  nok  saa  rimeligt  — ,  har  man  nu  i  Hedenold 
digtet  to  dramatiske  Kvad,  det  ene  fremstillende  Sønnen  i  Sam- 
tale med  Moderen  i  Graven,  det  andet  fremstillende  først  hans 
Samtale  med  Jomfruens  Landeværnsmand  og  dernæst  Mødet 
mellem  de  to  Elskende.  Jeg  siger  to  Kvad;  thi  det  forekommer 
mig  at  fremgaa  af  en  nøjagtig  Betragtning,  at  de  ikke  kunne 
være  i^Brudstj'kker^  af  samme  Digt,  men  have  hvert  sin  Hand- 
ling, hvert  sin  poetiske  Mening  —  hvad  jo  ikke  udelukker,  at 
de  begge  høre  til  det  samme  Æmne, 

Orogaldr  er  et  fuldkomment  afrundet  lidet  Digt,  en  Perle 
blandt  vore  Oldkvad.  Alt  hvad  der  behøves  til  Forstaaelse  af 
Handlingen,  ligger  —  naar  Kendskab  til  Æventyret  forudsættes 
hos  Tilhørerne  —  i  de  første  Strofer:  Sønnen  kalder  paa  den 
døde  Moder: 

»Vaagn  Groa!  Mon  Du  mindes, 

Vaagn,  gode  Kvinde!  at  Du  måned  Din  Søn 

Jeg  vækker  Dig  ved  Dødens  Døre.  til  Kummel-Dyssen  at  komme  ? « 
Hun  har  altsaa  i  levende  Live  lovet  ham  Hjælp,  naar  han 
kaldte  paa  hende.  Paa  hendes  Spørgsmaal,  hvi  han  nu  vækker 
sin  „Moder",  som  alt  er  »kommen  i  Muld«,  svarer  han,  at  »den 
lumske  Kvinde,  som  favnede  hans  Fader«  —  altsaa  Stivmoderen 

—  har  »skudt  et  ledt  Tavlbord  for  ham«  d.  v.  s.  lagt  en  tung 
Skæbne  paa  ham,  idet  han  skal  søge  Mengloå  (den  Smykkeglade), 
som  han  selvfølgelig  ikke  véd  Vej  til.  Da  Moderen  har  givet  ham 
Udsigt  til  Fremgang,  beder  han  hende  kvæde  ham  gode  Galdre, 
og  nu  kvæder  hun  ni  »Lykkesange«,  af  hvilke  den  første  er  et 
Baad:  »Den  Sang  synger  jeg  Dig  først,  som  man  siger  er  saare 
iiyttig,  den  som  Bane  kvad  for  Rind*):  Ryst  Dig    af  Axel  alt 


*)    Hrane  kaldes  Odm  i  Rolv  Krakes  Saga,  da  han  som  Bonde  møder 


hvad  Dig  tynger,  selv  Dig  sdv  Du  lede*.  Derpaa  felger  en 
Bække  Spådomme  eller  Lefter  om  Tidunderlig  Kraft  og  Frelse : 
Farer  han  vild  paa  Vej,  skulle  Urds  Lukke-Slaaer  holde  ham 
fast  d.  V.  s.  gode  Fylgjer  lede  ham;  brusende  Floder  skulle 
synke  for  ham;  lurende  ilenders  Hu  skal  rendes  til  Fred;  er 
han  læriket,  skulle  Fjædrene  springe  ham  af  Fod;  paa  Havet 
skal  Vind  og  Vove  lystre  ham;  i  Frost  paa  heje  Pjælde  skal 
Livsvarmen  ej  de  i  hans  Lemmer;  i  taaget  Nat  skal  krist«n 
(eller:  knuget)  Dødningkvinde  ikke  skade  ham;  i  Ordskifte  med 
eværdstærk  Jætte  skal  han  have  Vid  og  Mæle  nok.  Ingen  af 
disse  Lykkegaver  er  dog  knyttet  til  nogen  udvortes  Ting,  som  i 
Visen.  Lykken  akal  ligesom  hænge  ved  ham  selv.  Det  er  Bom 
betingedes  den  af,  at  han  huskede  og  fulgte  hint  første  Haad: 
i  Selv  Dig  selv  Du  lede«.  Visen  bliver  herved  et  udmærket 
Udtryk  for  den  stolte,  kampretk  SdvstændigJiedsføldse,  som  vi 
møde  Klangen  af  snart  i  hver  en  Bøst  fra  Hedenold.  Det  er 
Moderens  bedste  Vdsigndse  tU  Sønnen,  den  ældre  Slægts  Testa- 
mente til  den  yngre  Slægt.  Kvadet  slutter  med  felgende  smukke 
Strofer : 

*Far  nu  aldrig,  Bær  med  Dig,  Son, 

hvor  Ufærd  lurer!  Din  Moders  Ord 

Qaa  Dig  Int«t  mod  Ønskel         og  lad  dem  bo  Dig  i  Bryst! 
Paa  jordfast  Sten  Fuldt  op  skal  Lykke 

stod  jeg  inden  Gravdør,  følge  Dig  altid, 

mens  Gralder  jeg  Dig  gol.  mens  mine   Ord  Du  mindes!« 

Kan  det  tænkes,  at  her  Noget  er  gaaet  tabt?  Er  det  ikke 
en  fuldstændig  og  harmonisk  Slutning  paa  et  Digt,  der  har  sin 
egen  poetiske  Tanke  og  ikke  synes  at  have  andet  Øjemed  end  at 
give  den  Udtryk?  Var  Grégaldr  et  »Brudstykke«,  maatte  man 
i  alt  Fald  tilstaa,  at  Hændelsen  havde  været  vidunderlig  heldig 
i  at  bryde  det  fra  Resten  af  det  gamle  Kvad,  som  det  da  skulde 
forudsættes  at  have  hørt  til.  Et  Navn  forekommer  der,  som 
peger  ud  over  det,  peger  paa  Fjelsvinnsmål,  næmlig  >MenglO(Jt; 
thi  saaledes  kaldes  ogsaa  ber  Jomfruen  i  det  fremmede  Land. 
Men  dette  Navn  kunde  Skjalden  godt  bruge,  naar  det  engang 
var  fæstet  til  Æventyret,  uden  derved  at  tilkendegive,  at  han 
vilde  følge  dette  videre;  det  hører  i  Gn^;aldr  kun  til  for  at  an- 


RoW;  her  tarde  da  vtere  en  Hentjdning  til  et  tabt  Kvad  om  Oditu  B^- 
Un  tii  Rind. 


—  250  — 

give  Situationen,  hvoraf   Moderens    Lykkesange   udspringe   som 
det  poetisk  Væsentlige. 

Paa  lignende  Maade  er  i  Fjolvinnsmdl  Æventyrets  sidste 
Del  brugt  som  Grundlag  tot  en  fri  dramatisk  Digtning,  hvor  en 
helt  anden  poetisk  Tanke  raader — der  visselig,  ligesom  hin,  ligger  i 
Æventyret!^ —  næmlig  det  raske  Ungdomsmods  og  den  inderlige 
Elskovs  Sejrskraft  lige  over  for  alle  Hindringer;  men  i  Mod- 
sætning til  den  klare,  alvorlige  Fremstilling  i  Grégaldr,  udmærker 
det  andet  Kvad  sig  ved  en,  som  det  synes  forsætlig  og,  man 
fristes  til  at  sige,  drillende  Dunkelhed. 

Ynglingen  kommer  til  Borgen,  hvor  Vogteren  Fjolsvind 
(Fjelsvinnr,  den  Mangt  Vidende,  eller  meget  Snilde)  møder  ham, 
der  kalder  sig  Vindkold,  Søn  af  Vaarkold,  Søn  af  Fjolkold 
(meget  kold),  og  hvor  de  da  strax  komme  i  Ordtrætte.  Yng- 
lingen udspørger  den  Gamle  om  Borgens  Lejlighed,  og  farst 
efter  en  lang  Samtale,  under  hvilken  man  føler  sig  som  væltet 
rundt  i  en  Tønde,  saa  mange  sære,  halvt  fremmede,  halvt  kendte 
Navne  og  Billeder  have  suset  En  om  Ørene  og  flimret  En  for 
Øjnene,  kommer  man  tilbage  til  Digtets  Handling,  idet  Yng- 
lingen spørger,  om  nogen  Mand  skal  sove  i  Menglods  Arm.  Da 
Svaret  lyder:  »Ingen  uden  Svipdag«,  byder  han  Fjolsvind  gaa 
ind  og  mælde  sig;  han  bliver  hentet  ind  tilMengl5d,  og,  da  hun 
har  kendt,  at  det  virkelig  er  ham,  hun  har  længtes  efter  saa 
længe,  hilser  hun  ham  velkommen  med  de  smukke  Ord: 
»Velkommen  hid!  hvad  tænkt  jeg  havde, 

Nu  har  jeg,  hvad  jeg  vilde!        da  Du  er  kommen,   Mand,  til 
Kys  følge  kærlig  Hilsen!  mine  Sale. 

At  se,  den,  man  savned, 

er  sjælden  ukært.  Til  Din  Gammen,  Svend, 

hvor  hinanden  ømt  man  elsker,     har  svart  jeg  higet, 

og  Du  til  mit  Favntags  Fryd . 
Længe  sad  jeg  nu  er  det  Sanding, 

paa  Lyfjaberg  at  slide  vi  skulle 

bied  paa  Dig  Døgn  og  Dage;     Liv  og  Livstid  sammen  I » 
Nu  er  mig  timet, 

Denne  Slutning  er  klar  nok.  Det  er  Elskovens  Sejrsraab, 
da  den  »lange  Traa«  er  overstaaet,  og  Livet  ligger  forude  i  Sol- 
skin. Meningen  af  Svipdugs  og  Fj'olsvinds  Samtcde  er  ogsaa  for 
saa  vidt  klar,  som  Vogteren  tydelig  nok  søger  at  forvirre  og 
skræmme  Ynglingen,  altsaa  afspejler  den  Hindringsmomentet  i 
Kærlighedshistorien.    Endelig  genkender  man  i  nogle  af  Borgens 


—  251  — 

Vidundere,  som  Fjølsvind  opregner,  de  i  Visen,  følgelig  i  det 
oprindelige  Æventyr  nævnte  Mærkeligheder:  i  Borgledet:  Thrym- 
gjoU,  »den  gyldne  Port«  —  naar  det  lieder,  at  Ledet  klemmer 
enhver  Vejfarende,  er  dette  et  gammelt  velkendt  Æventyrmotiv, 
som  gæme  kan  være  oprindeligt  — ,  i  de  glubske  Porthunde, 
Oifr  og  Oere,  Visens  Løve  og  Hvidbjørn,  i  det  store  Træ, 
Mimameib,  Linden  med  forgyldene  Blade.  Men  er  der  ellers 
nogen  setvstændigy  nogen  dybere  Mening  i  hvad  han  fortæUer, 
eller  særlig  i  Navnene  paa  Vidunderne? 

Det  heder  om  Thrymgjoll  (Tordenskrald),  at  det  er  bygget 
af  Solblinde  —  et  Dværgna\Ti,  om  Borggærdet  Oatstropnir  (Hul- 
Omfelutter),  at  det  er  bygget  af  Lerbrimes  Ben  —  et  Jættenavn 
—  og  skal  staa,  »mens  Verden  lever«  (»medan  5ld  lifir«),  at 
Hundene,  hvoraf-  den  ene  er  Navner  med  en  af  Odins  Ulve,  skulle 
holde  Vagt,  »til  Magterne  opløses«  (unz  rjiifask  regin).  Da 
Svipdag  spørger,  om  Noget  kan  stille  dem,  svares  Vingebraden 
af  Hanen  Vidotmer  (Vidaaben?),  der  sidder  i  Mimameib  (o:  Mi- 
mers Træ),  hvis  Krone  breder  sig  over  alt  Land  og  hvis  Rod 
Ingen  kender  —  det  er  »Skæbnetildeleren  blandt  Mennesker«  (så 
er  hann  med  monnum  mjotuår);  men  Vidovner-kan  kun  fældes  med 
Losvatenen,  som  ligger,  runeristet  af  Lopt  (o:  Loke),  nedenfor 
Liggrinden  hos  Sinmara,  en  Gygje;  men  Ingen  kan  faa  Læva- 
tenen  fra  hende,  som  ikke  skænker  hende  den  lyse  Le,  som 
gemmes  —  i  Vidovners  Vinger;  altsaa  Midlet  til  at  faa  Ha- 
nens Vingebrad  ligger  tilsidst  i  dens  egne  Vinger:  FjSlsvind 
har  gjort  Nar  ad  Svipdag.  Borgen  heder  Ly,  den  er  bygget  af 
tJne  og  Ire  —  her  kommer  en  B^ekke  Jætte-  og  Dværgnavne. 
I  Borgen  er  et  j'GuIv«  o:  Sal,  som  kaldes  Lidskjalv.  Bjerget, 
den  staar  paa,  heder  Lyfjaberg  (Helseurte-Bjerg),  »som  længe 
har  været  Syge  til  Bod.«  Mengloå  er  omgiven  af  Møer  med 
lutter  milde  Navne,  deriblandt  Asynjen  Eir,  «de  bjærge  ham, 
som  bloter  til  dem.« 

Hvor  er  man  saa  i  Verden?  I  det  første  Vers  kaldes  Bor- 
gen » Thursefolkets  Sæde«.  Dette  og  de  mange  Jætte- og  Dværg- 
navne skulde  synes  at  tyde  paa,  at  man  var  i  Jotunheim,  og  at 
Svipdag  var  en  Gud.  Men  saa  er  Mengl55  og  hendes  Møer 
aabenbart  af  modsat  Art,  ikke  at  tale  om,  at  adskillige  af  Vid- 
underne synes  at  være  Skyggebilleder  af  Valhalsundere :  Borg- 
gærdet minder  om  Midgaard,  Hanen  om  Valhals  Hane,  Mimamei5, 
baade  ved  Navnet  og  hvad  der  siges  om  det,  om  Yggdrasill,  og 
Salen  kaldes  ligefrem  Lidskjalv.     Man  har  ment,  det  Hele  var 


—  252  — 

en  natursymbolsk  Allegori,  et  Billede  af  Vaarens  £[ainp  med 
Vinterkulden  for  at  frigøre  Jordens  Frugtbarhed.  Hvis  saa  er, 
har  i  alt  Fald  Skjalden  vilkaarlig  benyttet  Æventyret  til  at 
lægge  en  Tanke  deri,  som  er  det  fremmedt.  Men,  om  Et  og 
Andet  end  kan  synes  at  støtte  denne  Tolkning,  Alting  kan  man 
ikke  faa  med.  Mon  ikke  Digteren  her  har  kørt  i  Ring  med 
Mytologeme,  ligesom  Fjølsvind  med  Svipdag,  og  mon  ikke 
Kvadet  snarest  er  blevet  til  paa  den  Maade,  at  en  Skjald  £ra 
Hedenolds  seneste  Tid,  der  havde  de  gamle  Mjrtekvad  bag  sig, 
har  følt  sig  tiltalt  af  Æventyret  og  dets  Tanke  og  har  villet 
give  den  Skikkelse  i  Mytekvadenes  overleverede  StU?  Vogteren, 
der  i  Visen  synes  meget  velsindet,  er  bleven  til  en  drillende 
Tværdriver  i  Lighed  med  Harbard.  Vidunderne  ere,  for  saa 
vidt  ikke  Æventyret  selv  gav  Anvisning  paa  dem,  blevne  op- 
fundne,  ved  Hjælp  af  Beminiscenser  fira  Mytekvadene,  der  vil- 
kaarligt  ere  kastede  mellem  hverandre,  for  at  karakterisere  Fjøls- 
vinds  Træskhed  og  Mengl5ds  Livsalighed,  og  for  at  frembringe 
tilstrækkelig  dramatisk  Spænding. 

Er  denne  Opfattelse  rigtig,  saa  er  den  poetiske  Mening  med 
FjOlsvinnsmål  saa  forskellig  fra  Grégaldr  —  hvortil  det  heller  ej 
paa  noget  Sted  viser  tilbage  — ,  at,  om  man  end  vil  'tænke  sig 
dem  digtede  af  samme  Skjald,  saa  have  de  ikke  været  bestemte 
til  at  høres  som  Dele  af  samme  Kvad.  Men  er  dette  saa,  da 
afgive  disse  to  Digte  et  mærkeligt  Vidnesbyrd  om,  hvorledes 
det  til  os  Komne  af  Hedenolds  Skjaldskab  har  bag  sig  ej  alene 
en  ældre  Besyngelse  af  Myter  og  mytiske  Forestillinger  (saa  vel 
som  af  Heltesagnene,  hvad  senere  skal  vises),  men  ogsaa  af 
FoJkeæventyr  af  hel  anden  Art,  hvis  Tilværelse  i  Oldtiden  ellers 
kun  har  efterladt  sig  svage  Spor. 


C.    Helte-Digtning. 

Maa  de  til  os  komne  Gude-Kvad  betragtes  som  Levninger 
af  en  rig  Oldtids-Digtning,  saa  gælder  det  samme  i  endnu  større 
Maal  om  Helte-Kvadene.  Nogenlunde  hele  have  vi  20  saadanne 
Digte,  næmlig  i  Sæmunds  Edda  19,  i  Snorres  Edda  1;  af  disse 
høre  tre  hvert  til  sit  Sagn  (Vdlundskvadet,  Kvadet  om  Helge 
Hjørvardssøn  og  Grottesangen),  de  øvrige  17  til  en   eneste  stor 


—  253  — 

Sagnkreds:  Volsung-Gjukung-Jormunrek-Sagnet.  Alle  de  andre 
Helte-Sagn,  som  vi  kende  fra  Snorres  Edda,  fra  en  hel  Del 
Oldsagns-Sagaer,  fra  Heimskringla,  fra  Saxe,  have  været  be- 
sungne i  Kvad,  eller  Rækker  af  Kvad ;  men  af  dem  have  vi  kun 
Brudstykker,  større  eller  mindre,  tildels  endda  kun  i  latinsk  Om- 
skrivning. Her  er  en  Overflod,  som  man  vanskelig  kan  tænke 
iig  for  stor. 

For  at  anskueliggjøre  al  denne  Digtnings  Indhold  og  poe- 
tiske d.  e.  aandshistoriske  Betydning,  maa  vi  gaa  en  noget  anden 
Vej,  end  vi  have  fulgt  ved  Gude-Kvadene.  Disse  ere  vel  ingen- 
lunde et  til  en  vis  given  Tid  opstaaet,  afrundet  Hele;  de  ere, 
som  vi  have  set.  Frugter  af  en  gennem  lange  Tider  fortsat  Ud- 
vikling, og  de  bære  Præg  af  en  Ulighed  i  mytisk  Bevidsthed  og 
i  poetisk  Stil,  som  maa  tilskrives  større  eller  mindre  Afstand  i 
Tid.  Men  de  høre  dog  alle  til  samme  Sagnkreds,  ere  alle  Led 
i  den  samme  Tankedrøm,  og  hænge  følgelig  indb}Tdes  sammen. 
Anderledes  er  det  med  Helte-Kvadene.  De  høre  til  flere  Sagn 
eller  Sagnkredse,  som  hver  for  sig  udgøre  poetiske  Helheder, 
hver  for  sig  i  Udviklingen  af  en  Æts  eller  en  Helts  Skæbne 
fremstiller  denne  eller  hin  Hovedside  af  det  Menneske-Ideal,  der 
foresvævede  vore  Forfædre.  Medens  vi,  paa  Mytedigtningens 
Omraade,  under  Forudsætning  af  almindeligt  Kendskab  til  Gude- 
Sagnenes  Indhold,  have  kunnet  dvæle  ved  hvert  enkelt  Kvad  og 
dets  Betydning  som  Vidnesbyrd  om  de  religiøse  Forestillinger, 
maa  vi  ved  den  heroiske  Digtning  først  og  fremst  tage  Sagnene 
i  Øjesyn,  og  det  saa  meget  mere,  som  ej  alene  Besyngelsesmaaden, 
men  ogsaa  selve  Sagnenes  Bygning  og  Indhold  vidne  om  en 
fremadskridende  Udvikling  gennem  Tiderne,  en  lidt  efter  lidt 
for^;aaet  Omdannelse  af  Helte-Idealerne.  Først  efterhaanden 
som  vi  have  gjort  os  Rede  for  Sagnenes  poetiske  Betydning, 
kunne  vi  med  Nytte  undersøge  de  enkelte  Kvad. 

Naar  vi  altsaa  i  det  Følgende  skulle  følge  den  Orden,  som 
Sagnene  og  Sagnkredsene  anviser,  synes  det  rimeligst  først  at 
betragte  de  Sagn,  som  have  tilhørt  hele  den  germanske  (»gotiske«) 
Folkestamme,  for  saa  vidt  de  foreligge  i  nordisk  Skikkelse,  og 
derefter  de  særlig  nordiske*). 


*)  At  jeg  i  det  Følgende  væsentlig  kommer  til  at  støtte  mig  til  og 
samstemme  med  S.  Chrundtvigs  Opfattelse  i  hans  tre  Forelæsninger  over 
„den  nordiske  Oldtids  heroiske  Digtninge  (Kbhvn.  1867),  vil  Enhver  se, 
som  kender  dette  indholdsrige  lille  Arbejde. 


—  254  — 

1.    Fælles-germanske  Helte-Sagn. 
a.    Vølund- Sagnet. 

Ikke  uden  Grund  har  Samleren  af  den  .ældre  Edda  stillet 
Vølunds-Kvadet  (Vølundarkviba)  forrest  blandt  Helte-Kvadene; 
thi  baade  er  Sagnet  ældgammelt,  og  maa  Kvadet  ifølge  Stil  og 
Form  regnes  blandt  de  ældste  i  sin  Slags. 

Spor  af  Vølund-Sagnet  findes  ovei*alt  i  den  germanske  Folke- 
verden. Den  uovertrufiie  Mester  i  al  Konst,  som  vore  Forfædre 
kaldte  Vølund,  genfindes  i  den  oldtyske  Wiolant,  senere  Wielant, 
Velent  Smed  i  den  paa  tysk  Overlevering  hvilende  Didrik  af 
Berns  Saga,  i  den  oldengelske  Weland  —  »Welandes  geweorc« 
kaldes  t.  Ex.  i  Bjovulv-K vadet  (V.  914)  en  udmærket  Brynje  — 
i  engelske  og  franske  Kidderdigtes  Velant,  Guelant,  Galand  o.  s.  v., 
der  altid  nævnes  som  Ophavsmand  til  de  ypperligste.  Vaaben 
eller  Smykker.  Et  Sagn-Navn  faar  vanskelig  en  saadan  næsten 
ordsprogsagtig  Gyldighed,  hvor  det  ikke  er  hjemmefødt,  og  man 
ledes  derfor  ved  Vølund-Typens  Udbredelse  til  den  Formodning, 
at  den  er  fælles  i  Ordets  stærkeste  Betydning,  d.  v.  s.  Sagnet 
er  ikke  opstaaet  hos  en  eller  anden  Gren  af  den  germanske 
Folkestamme,  efter  at  denne  havde  delt  sig  i  flere  Grene,  og 
derfra  vandret  til  de  andre;  men  det  har  oprindelig  tilhørt  dem 
alle,  har  alt  været  til,  inden  de  enkelte  Grene  adskilte  sig 
og  begyndte  at  voxe  hver  for  sig. 

Er  denne  Slutning  rigtig,  saa  er  Vølund-Sagnet  mindst  lige 
saa  gammelt  som  vor  Tidsregning  paa  tre — fire  Aarhundreder 
nær;  thi  da  havde,  som  Sprogmindesmærkerne  vise,  den  nordiske 
og  tyske  Gren  af  Germanernes  Stamme  begyndt  at  skille  sig  fra 
hinanden.  Om  man  skal  søge  Sagnets  Rod  endnu  fjernere, 
udenfor  den  germanske  Veiden,  er  et  andet  Spørgsmaal.  Vølund- 
Skikkelsens  Lighed  med  Hefæstos  eller  Dædalos  er  dog  ikke  nok 
til  at  vise  græsk  Oprindelse.*)  Snarere  kunde  man  tænke  paa 
at  søge  ham  i  Finnernes  Smede-Heros  Bmaiinen,  skønt  de  to 
Skikkelser  forøvrigt  hverken  i  Karakter  eller  Skæbne  ligne  hin- 
anden; thi  unægtelig  synes  baade  den  tyske  Fortælling.*  at  Kong 
Vilkinus  paa  et  Tog  mod  Øst  havde  med  en  Havfrue  avlet  Risen 


*)  Endnu  mindre  betyder  det,  at  i  Didrik  af  Berns  Saga  Velents 
Farfader  Vilkinus'  Navn  ligner  „Vulcanus"  (se  Grimm:  „Deutsche  Mytho- 
logie«(l8te  Udg.  S.  221). 


—  255  — 

Vade,  som  atter  blev  Velents  Fader,  og  endnu  mere  det  nor- 
diske Krads  Ætledning,  hvorefter  Slagfid,  Egil  og  Vølund  ere 
en  Finne-Konges  Sønner,  at  røbe  en  Forestilling  om,  at  Sagnet 
havde  hjemme  hos  Germanernes  Naboer  mod  Øst,  ligesom  der 
ogsaa  i  de  Ord,  hvormed  Vølund  oftere  tiltales  i  Kvadet:  »Al- 
fers Viser«  (o:  Hersker),  kunde  ligge  en  Mindelse  om,  at  han 
oprindelig  tilhørte  et  tryllemægtigt,  halv  overmenneskeligt  Folk. 
Dette  være  nu  imidlertid,  som  det  vil,  fælles  for  de  germanske 
Folk  er  ej  alene  Navnet  og  den  dertil  knyttede  Konstnertype, 
men  hele  den  Handling,  som  udgør  Sagnets  Kærne.  Den  store 
Mester,  som  bliver  fangen  af  en  egennjrttig  Konge  og  sat  med 
overskaame  Haser  til  at  arbejde  for  ham,  som  hævner  sig  ved 
at  dræbe  Kongens  Sønner  og  krænke  hans  Datter,  og  som  til- 
sidst  fljrver  bort  i  en  Fjederham,  han  iselv  har  dannet  sig,  efter 
haanleende  at  have  mældt  Kongen  hele  Hævnen  —  disse  Træk 
ere  næmlig  fælles  for  Sagnfremstillingen  i  det  nordiske  Kvad  og 
i  Didrik  af  Berns  Saga.  Men  at  den  ogsaa  har  levet  i  Engelsk- 
mændenes Erindring,  kan  sluttes  af  et  oldengelskt  Kvad  fra  det 
8de  eller  9de  Aarhundrede,  *)  hvor  Helten  »Widia«  —  Didrik- 
Sagaens  Vidga,  de  danske  Kæmpevisers  Vidrik  Verlandssøn, 
nævnes  som  »Welandes  Beam,  Nidhades  mæg:»  har  man  vidst,  at 
Velands  Søn  var  Nidhads,  den  nordiske  Niduds  og  tyske  Nidungs 
Ætling,  saa  har  man  ogsaa  vidst,  hvordan  det  hængte  sammen 
hermed,  altsaa  hvordan  Kongens  Datter  var  bleven  Moder  til 
Eonstnerens  Søn,  m.  a.  o.  man  har  kendt  hele  Sagnet  baade 
hans  Mishandling  og  hans  Hævn.  Paa  den  anden  Side  nævnes 
vel  i  det*nordiske  Kvad  ikke  Vølunds  Søn;  men  at  han  ogsaa  i 
Norden  har  hørt  med  til  Sagnet,  tør  sluttes  af,  at  hans  Fødsel 
bebudes  i  Kvadet. 

Sagnet  gemmer  en  dyb  og  smuk  Tanke:  Aandens  Kraft  til 
at  modstaa  og  sejre  over  raa  Vold  og  Magt;  men  den  Maade, 
hvorpaa  Aanden  aabenbarer  sin  Overmagt  og  som  giver  Vølund 
en  vis  Familielighed  med  Odin,  vidner  om  et  Sindelag  saa  haardt, 
som  det  kun  kan  tænkes  paa  et  meget  tidligt  Kulturtrin,  saa 
ogsaa  heri  ligger  et  Vidnesbyrd  om  høj  Ælde.  En  hel  Del  af 
Biomstændighederne  i  Stykket  om  Velent  Smed  i  Didriksagaen 
bærer  Præg  af  Forvanskning  eller   Opdigtelse.      Paa  den   anden 


♦)  „Walderes  lay",  hvoraf  Brudstykker  ere  fundne  for  nogle  Aar 
siden,  som  Prof.  Stephens  har  ugivet  („Two  leaves  af  king  Walderes  lays", 
Kbhvn.  1860). 


—  256  — 

Side  er  der  ogsaa  i  den  nordiske  Fremstilling  særegne  Træk  og 
navnlig  et,  som  —  enten  det  oprindelig  har  hørt  til  Sagnet  og 
er  gaaet  taht  i  den  tyske  Orerlevering,  eller  det  alene  er  kommet 
til  i  Iden  nordiske*)  —  virker  væsentlig  til  at  give  Sagnet  sin  Skøn- 
hed, næmlig  Valkyrjeme.  De  tre  Brødre  Slagfid,  Egil  og  Yølund, 
have  &nget  hver  sin  Valkyrje,  ved  at  fratage  dem  deres  Svane- 
hamme, mens  de  spinde  >  dyrebart  Lin«^,  og  beholdt  dem  hos  sig 
i  ni  Aar.  Da  længes  Kvinderne  bortfor  at  »fdldbyrde  Skæbner^ 
og  forsvinde,  mens  Brødrene  ere  paa  Jagt.  De  to  drage  ud  i 
Verden  for  at  opsøge  de  Savnede,  Yølund  bliver  tilbage,  arbejder 
og  længes: 

>Bing  ved  Ring  paa  sin  lyse  Kvinde 

i  Reb  bandt  han;  bied,  om  hun  vilde 

saalunde  han  tilbage  komme '^  (V.  6). 

Tanken  om  hende  opfylder  ham  saaledes,  at,  da  Kongens 
Mænd  i  hans  Fraværelse  have  været  i  hans  Hus  og  taget  en 
Ring  af  Rebet,  aner  han  intet  Ondt':  den,  tænkte  han,  havde 
hun  taget,  maaske  var  hun  kommen  hjem.  Saa  længe  sidder 
han  drømmende  om  hende,  at  han  sover  ind  og  derved  bliver  en 
fangen  Mand.  Skønt  han  ikke  er  E^riger,  har  han  altsaa  dog 
faaet  sin  Helte-XJdkaarelse,  sin  Indvielse  til  Storværk  —  og  til 
Lidelse;  ogsaa  hans  Idræt  er  noget  Ophøjet,  ogsaa  for  Konst- 
neren  er  Livet  Kamp  mod  onde  Magter,  hvortil  han  kan  kaldes 
af  Odins  Sendemøer.  Hertil  svarer  et  andet  for  den  nordiske 
Overlevering  særeget  Træk,  at  ikke  Kongen  selv,  men  hans 
onde  Dronning  finder  paa  det  Raad  at  lemlæste  Fangen:  ogsaa 
den  Qendske  Magt  har  sin  kvindelige  Repræsentant;  baade  i  Godt 
og  Ondt  drives  Mændenes  Skæbner  frem  af  Kvinder  —  et 
Hovedtræk,  som  vi  ville  genfinde  i  nogle  af  de  ypperste  Helte- 
sagn. 

Yøhmda-Kvadet,  der  er  et  fortællende  Digt  i  Kviåuhått, 
røber  sin  høje  Ælde  ved  den  særdeles  kortfattede  og  sammen- 
trængte Stil.  Som  hugne  i  Sten,  med  faa,  gribende  Hovedtræk, 
staa  de  enkelte  Billeder,    hvorigennem    Tildragelserne   fortælles, 


♦)  Det  Første  er  sandeynligst.  Ifølge  et  gammelt  tyskt  Digt  saa' 
Wielant  tre  Duer  flyve  til  en  Kilde;  da  de  rørte  ved  Jorden,  blev  de  til 
Jomfmer,  som  afklædte  sig  og  badede  sig.  Han  tog  deres  Klæder  og  gav 
dem  kun  tilbage  paa  Yilkaar,  at  en  af  Jomfruerne  vilde  tilhøre  ham. 
(W.  Gh*imm:  Deutsche  Heldensage  401.)  Aabenbart  en  Forvanskning  af 
Sagnet  om  de  tre  Svane-Møer. 


—  257  — 

uden  Overgange,  uden  Forklaringer.  Gennem  faa,  ligesom  mej- 
somt  frembrydende  Ord  udtaler  sig  Personernes  Lidenskab;  men 
hvad  der  siges,  er  nok  til  at  særtegne  baade  Person  og  Stemning.*) c 
Det  Samme  gælder  i  Almindelighed  om  Stilen  i  alle  vore  Old- 
kvad;  men  i  særlig  Grad  passer  det  paa  Vølunds-Kvadet, 
selv  naar  man  ser  bort  fra,  at  vistnok  enkelte  Vers  ere  tabte. 
Men  i  al  sin  jæmhaarde  Strænghed  er  Vølundskvædet  et  herligt 
og  som  Vidnesbyrd  om  vore  Forfædres  Sind  og  Tænkemaade, 
et  saare  betydningsfcildt  Oldkvad. 

b.    Helge  Hjørvardssøn-Sagnet. 

At    dette    Sagn    er     fælles-germansk,    slutter    S.    Grundtvig 
(Udsigt  over  Nordens  her.  Digtn.  S.  81)  deraf,  at  der  i  det  hid- 


'*')    T.  Ex.  Ondskaben  i  Dronningens  Ord,  da  Vølund  er  fangen: 
„Lystig  er  ej  han,  som  nu  lakker  fra  Skov"  (V.  16). 

Vemodet  i  Vølunds  Klage,  da  han  føres  bort: 
„Kigdom  havde  ri,  Hladgud  og  Hervør, 

husker  jeg,  større,  Hlødvers  Barn, 

da  med  Ægte-Fæller  navnkundig  var  Øirun, 

i  Fred  vi  boede,  Kjaars  Datter"  (V.  14); 

Harmen  i  hans  Udbrud,  da  han  maa  sidde  paa  Holmen  og  smede  for  Kongen: 
„Ved  Niduds  Bælte  Bort  fra  mig  bæres 

blinker  Sværdet,  hin  blanke  Klinge, 

det  jeg  hvæssed  aldrig  den  til  Vølunds 

saa  hvast  jeg  kunde.  Esse  bæres. 

og  jeg  hærded  det,  Bødvild  nu  bærer 

saa  haardt  jeg  kunde.  —  al  Bod  forsmaar  jeg  — 

min  Bruds  røde 
Ring-Smykke"  (V.  17-18); 

hans  Jubel,  naar  han,  efter  at  have  krænket  Bødvild,  synger: 
^Na  har  jeg  hævnet  alle  uden  én, 

mine  haarde  Sorger,  den  alierbedskeste"  (V.  29), 

og  det  saa  videre  heder: 

„„Vel!"  kvad  Vølund,  Leende  Volund 

„vandre  skal  jeg,  i  Luft  svang  sig. 

skønt. Niduds  Karle  grædende  Bødvild 

mig  kvæsted  Foden."  gik  fra  Øen"  (V.  30—31); 

endelig  Nederlagets  Smerte    og  Afmagt    og   derigennem  Konstner-Snillets 

Forherligelse  i  Niduds  Ord,  da  Vølund  har  aabenbaret  Alt: 
„Ej  Ord  Du  mæled,  at  fra  Hest  han  tager  Djg, 

som  mer  mig  pinte  ej  saa  skrap, 

værre  jeg  vil  ej  at  han  skyder  Dig  nedenfra, 

Vølund  ønske.  der  hvor  Du  flagrer 

Mand  er  ej  saa  høj,  frem  under  Sky." 

17 


—  258  — 

hørende  Edda-Kvad,  vor  eneste  Kilde  til  Kundskab  derom,  tales 
om  et  »Svåfaland«  og  en  i'Svafakonungr  Svåfnir«,  som  han 
mener  vise  hen  til  det  i  Bjovulvkvadet  forekommende  Folkenavn 
»Swæfe«  o:  Svever  eller  Schwaber.  Bjovulvkvadet  indeholder 
dog  saa  overvejende  mange  Henvisninger  til  Norden,  og  deta 
Hovedindhold  er  saa  øjensynligt  et  Sagn  fra  Norden,  at  hint 
Navns  Forekomst  ikke  er  nok  til  at  vise  fælles-germansk  Op- 
rindelse; hvortil  kommer,  at  det  nævnte  Folk  »Swæfe«  i  det 
oldengelske  Digt  iWidsid«  eller  »den  Rejsendes  Sang«,  der 
indeholder  en  Mængde  Folke-  og  Heltenavne,  atter  og  atter  (S.  89 
og  123  hos  Thorpe)  nævnes  sammen  med  Angler,  saa  »Swæfec 
maa  forudsættes  at  have  været  disses  Naboer,  altsaa  at  have  staaet 
Nordboerne  meget  nær.  Endelig  forekommer  Sagnet,  som  sagt, 
kun  i  det  paagældende  Edda-Kvad.  Imidlertid  staar  det  i  et 
saadant  Forhold  til  en  vigtig  Del  af  det  utvivlsomt  fællesger- 
manske  Vølsung-Sagn,  at  vi  helst  maa  tage  det  i  Øjesyn  foi^ 
inden,  saa  meget  mere  som  Samleren  af  den  ældre  Edda,  i  rigtig 
Følelse  af  Helge  Hjørvardssøn-Kvadets  forholdsvis  høje  Ælde, 
har  givet  det  Plads  næst  efter  Vølundskvadet. 

Kvadet  er  øjensynlig  en  Samling  af  Brudstykker  af  flere 
Kvad,  satte  i  Forbindelse  med  Prosastykker,  der  gengive  Ind- 
holdet af  de  tabte  Vers. 

Først  fortælles,  hvorledes  en  Konge  Hjørcard^  der  alt  havde 
tre  Koner,  endnu  vilde  have  den  væneste  Kvinde,  man  kendte, 
til  Hustru,  næmlig  Kong  Svavners  Datter  Sigrlinn.  Idmund 
Jarl,  hans  Mand,  og  Idmunds  Søn  Atle  bejle  for  ham  og  faa 
hende  omsider.  Dette  Stykke  indeholder  i  fire  Strofer  en  Sam- 
tale mellem  Atle  Jarlssøn  og  en  Fugl^  som  lover  ham  Hjælp  til 
Bejlerfærden,  naar  Kongen  vil  blote  til  den,  og  en  Strofe,  hvori 
Atle,  der  første  Grang  har  rejst  forgæves,  mælder  dette  sin  Sen- 
delses  Udfald  —  smaa  Levninger  af  et  rimeligvis  betydeligt  Digt. 

Dernæst  fortælles  i  et  nyt  Afsnit  om  Hjørvards  og  Sigrlinns 
Søn  Helge,  hvorledes  han  var  navnløs,  indtil  en  Valkyrje  kom 
til  ham  og  gav  ham  Navn,  samt  sagde  ham  om  et  Sværd,  han 
skulde  have  i  Navneføste  —  denne  Samtale  udfylder  4  Strofer 
— ,  hvorpaa  Helge  i  2  Strofer  beder  sin  Fader  om  Folk  til  at 
hævne  sin  Moderfader  Svavner,  som  var  bleven  dræbt  af  en  Kong 
Hrodmar.     I  Prosa  mældes  Hævnens  Fuldbyrdelse. 

Saa  kommer  i  Prosa  en  kort  Underretning  om,  hvorledes 
Helge  havde  fældet  Jætten  Hate  og  laa  med  sine  Skibe  i  Hate- 
fjord, da  Jættens  Datter  Hrimgerd  kom  og    gav    sig   i    Samtale 


% 


—  259  — 

med  Athy  som  holdt  Vagt.  Medens  de  øvrige  Brudst}'kker  ere 
i  K^riduhått,  føres  denne  Samtale,  i  Ljédahått-Vers  —  20  i  Tallet 
De  spørge  hinanden  om  Navn  og  udvexle  en  hel  Del  Grovheder, 
indtil  Hrimgerd  kalder  paa  Helge  og  kræver  som  Bod  for  hendes 
Faders  Bane,  at  han  skal  lade  hende  sove  en  Nat  hos  sig. 
»Lodden«,  svarer  han,  heder  den  Mand,  Du  skal  havet,  den 
værste  Jætte  og  Thurs^.  »Hellere  vilde  Du  have  hende«,  svarer 
Gygjen,  »som  forrige  Nat  bjærgede  Din  Flaade«.  Paa  hans 
Spørgsmaal,  om  der  var  en  eller  flere  i  Følge,  svarer  hun,  at 
der  var  tre  Gange  ni  Møer,  som  red  i  Luften  —  altsaa  beskjrttes 
Helten  stadig  af  Valkyrjeme.  Imens  er  Natten  gaaet.  Helge 
byder  Trolden  se  mod  Øst,  og  Atle  lægger  haanende  til,  at  nu 
er  det  Dag,  nu  skal  hun  staa  der  som  Sten,  »et  latterligt  Havne- 
mærke«. Dette  lille  Kvad,  hvori  Hovedmotivet  altsaå  er  det 
samme  som  i  Alvissmål,  synes  at  være  et  Hele  for  sig  og  væ- 
sentlig uforstyrret  af  Tiden.  Det  viser  Helten  i  samme  Gerning 
som  Guderne:  som  Jætters  Ødelægger.  I  den  øvrige  HandKng 
griber  det  ikke  ind. 

Endelig  følger  det  sidste  Stykke,  hvori  fortælles  om  Helge 
og  Svava,  Kong  Eylimes  Datter.  Helge  bejler  til  hende  og  fæster 
hende.  Hans  Broder  Hedin  har  haanet  en  Gygje,  der  mødte 
ham  i  Skoven,  ridende  paa  en  Ulv  og  med  Orme  til  Tømme; 
til  Straf  faar  htm  den  Uskæbne,  at  han  ved  Bragebægeret  lover 
at  vinde  sin  Broders  Elskede.  Sorgfuld  vandrer  han  ad  vilde 
Veje  sønderpaa.  Han  træffer  Helge  og  fortæller  ham  det  skete, 
hvilket  Helge  udlægger  som  et  Dødsvarsel  for  ham  selv.  Denne 
Samtale  optager  6  Strofer.  Helge  bliver  kort  efter  dødelig 
saaret  i  et  Slag  med  Hrodmars  Søn  Alf  og  —  her  begynder 
den  sidste  Række  Strofer,  8  i  Tallet  —  sender  Bud  efter  Svava, 
som  finder  ham  døende  paa  Valpladsen.  Han  beder  hende  ægte 
Hedin,  hvortil  hun  svarer,  at  hun  havde  lovet  ingen  anden  Mand 
at  have  end  Helge.  Hedin  lover  hende  ikke  at  komme  hjem, 
før  han  har  hævnet  sin  Broder,  »den  Drot,  som  var  bedst  under 
Solen«. 

Med  Undtagelse  af  Hrimgerd-Stykket  har  man  altsaa  disse 
Helgekvad  i  en  meget  forkommen  Skikkelse.  Men  det,  som 
haves,  er  smukt,  i  en  ædel,  jævn,  kraftig  Stil.  Sin  største  Be- 
tydning har  det  paa  Grund  af  Heltens  Forhold  til  Valkyrjen. 
Dette  Punkt  vil  imidlertid  bedre  kunne  afhandles,  naar  vi  komme 
til  Valkyrjemotivet    i  Vølsung-S agnkredsen,  hvor    det    især    har 

poetisk  Vigtighed. 

17* 


—  260  — 

c.     VøUung-  Gjukung-  Jørmunrek-Sagnene. 

I  Vølundskvædet  lader  Nidud  sin  Fange  høre,  at  han  nok 
ikke  er  kommen  rigtig  til  alt  sit  Guld  i  Ulvdalene,  thi  i- Guld 
var  ej  der  paa  Grånes  Vej;  fjernt  er  vort  Land,  tænkte  jeg, 
fra  Rinens  Fjælde.»  Her  hentydes  til,  hvorledes  Faavner-Skatten 
efter  Ormens  Drab  blev  ført  bort  paa  Grånes  Ryg,  og  hvorledes 
den  efter  Sigurds  Død  blev  skjult  i  Rinen.  Er  Vølunds-Zvflpctef 
gammelt,  saa  har  man  dog,  da  det  blev  digtet,  været  fortrolig 
med  hele  Sigurd-Sagnet,  altsaa  er  ogsaa  dette  gammelt  i  Norden, 
om  end  rimeligvis  senere  opstaaet  end  Yølunå-Sagnet. 

Men  hører  nu  Sigurd-Sagnet,  med  hvad  dermed  sammenhænger 
og  hvad  vi  med  et  forkortet  Udtryk  ville  kalde  Vølsung-Sagn- 
kredsen,  hører  alt  dette  oprindeligt  hjemme  i  Norden?  Det 
foreligger  foros  som  fællesgermanskt;  thi  Fremstillingen  af  disse  Sagn 
og  Hentydninger  til  dem  findes  i  Efterladenskaberne  fra  alle 
Hovedgrene  af  den  gennanske  Folkestamme.  Spørgsmaalet  er 
da,  om  de  ere  oprindelig  fælles,  m.  a.  o.  om  de  ere  opstaaede, 
da  Germanerne  endnu  kun  udgjorde  et  eneste  Folk,  ja  maaske 
medbragte  fra  dette.  Folks  asiatiske  Hjemstavn;  eller  om  de,  paa 
en  Tid  da  Stammen  havde  delt  sig  i  flere  Folkefærd,  men  da 
Sprog-  og  Aandsfællesskabet  endnu  var  væsentlig  ubrudt,  ere 
opstaaede  hos  dette  eller  hint  enkelte  germanske  Folk  og  derfra 
udbredt  til  de  andre. 

Det  Sidste  er  sandsynligst;  thi  de  ældste  Fremstillinger  hen- 
føre temmelig  overensstemmende  de  samme  Sagn  til  de  samme 
enkelte  Folkefærd;  følgelig  ligger  det  nærmest  at  antage,  at  de 
ere  opstaaede  hos  disse  og  først  derfiu  vandrede  videre. 

Jørmunrek' Sagnet  omtales  saa  tidlig  som  i  det  6te  Aar- 
hundrede  af  Ootemes  Historieskriver  Jornandes,  der  fortæller, 
hvorledes  en  højbaaren  og  skøn  Kvinde,  hvem  han  kalder  Suani- 
hilda,  af  Rosomonernes  frafaldne  Folk,  paa  Gotekongen  Her- 
manariks  Befaling  blev  slæbt  ihjel  af  vilde  Heste,  samt  hvorledes 
hendes  Brødre  Sar  og  Ammi  hævnede  hende  ved  at  give  Kongen 
et  Saar,  som  gjorde  ham  til  Krøbling  for  Resten  af  hans  Liv. 
Hermanarik  var  Goternes  Konge,  da  Hunnerne  brød  ind  i 
Evropa  (Aar  375).  Det  er  da  sandsynligt,  at  Sagnet  —  enten 
der  nu  ligger  noget  Virkeligt  bag  det  eller  ej,  hvad  der  kan 
være  os  ganske  ligegyldigt  —  har  levet  hos  de  Goter,  som  i  det 
3dje  og  4de  Aarhundrede  herskede  over  Landene  mellem  Sorte- 
havet og  Østersøen.       Derfor  kunde    det  gærne  have    levet   hos 


—  261  — 

andre  germanske  Stammer;  men,  naar  Fremstillingen  i  de  to 
Edda-Kvad  Gudninarhvot  og  Hamdismål,  som  i  alt  Væsentligt 
stemmer  med  Jo  mandes'  korte  Uddrag,  ligeledes  gore  Kongen, 
der  her  kaldes  JOrmunrek,  til  en  gotLsk  Konge*),  samt  naar  der 
i  Bjovulv-Kvadet  hentydes  til,  hvorledes  >Hama<^  faldt  hos  »Eor- 
menrike«  i  Fjende  vold**),  medens  Eormenrike  i  »Widsidx  kaldes 
»Goternes-  Konge***),  saa  bliver  det  dog  sandsynligst,  at  Sagnet 
er  opstaaet  blandt  hine  Gother  og  derfra  bragt  til  Norden.  Dette 
kunde  let  ske  ved  Folkevandringens  Begyndelse,  da,  som  Old- 
sagsfund  udvise  (se  ovenfor  S.* 28 — 29),  enkelte  Dele  af  de  øst 
og  syd  for  Østersøen  boende  Germaner  ere  blevne  tvungne  til  at 
søge  over  til  deres  Stammefrænder  paa  den  skandinaviske  Halvø. 
Naar  Saxe  fortæller  det  samme  Sagn  om  sin  *  danske«  Konge 
Jarmerik,  saa  liggf^v  der  i  denne  Stedfæstelse  intet  Be\'i8  for  det 
Modsatte;  dertil  er  Saxes  Optegnelse  altfor  ung;  selv  om  han 
ikke  paa  egen  Haand  har  sat  en  navnkundig  Sagnkonge  ind  i 
den  danske  Kongerække,  men  virkelig  har  fundet  Sagnet  i  Folke- 
munde knyttet  til  Danmark,  saa  kunde  dette  altfor  let  være  sket 
i  det  lange  Mellemrum  mellem  det  4de  og  det  12te  Aarhundrede, 
til  at  man  deraf  tør  slutte  til  oprindelig  Hjemstavn  i  Danmark  t). 
Den  tydske  Overlevering  af  Sagnet  om  Sigtird  eller,  som 
han  der  kaldes,  Siegfried,  have  vi  tidligst  paa  et  sent  Trin,  næm- 
lig  i  den  navnkundige  Nibelungenlied,  fra  det  12te  Aarhundrede, 
som  imidlertid  er  en  Omdigtning  af  ældre  Kvadft)-  Her  gøres 
Siegfrieds  Fader  Sigemund  til  Konge  i  Nederland,  og  den  Konge- 


*)    Det  heder  i  Gudrunarhvot  V.  2,  at  Svanhild  blev  traadt  ihjel    af 
gotiske  Heste,  jfr.  Hamdismål  V.  4.    Hamder  taler  (V.  9)  om,  at  de  skulle 
dø  „i  ^Gfoft^yddu".    Goter  kaldes  ligefrem  Jørmunreks  Mænd  (V.  23,  24,  31). 
*♦)     V.  2401-6. 
♦♦♦)     V.  38 
f)    P.  A.  Munchs  paa  Saxe  støttede  Hypothese,  at  et  dansk-gøtlandsk 
Goterige  skulde  have  udgjort  en  Del  af  Ermanariks  Rige,   beror,    som  de 
fleste  historiserende  Sagnforklaringer,  paa  Miskendelse  af  alle  Sagns  Væsen 
som  Poesi. 

tt)  I^en  i  Adskilligt  særegne  Overlevering  i  Bidnkssagaen^  hvor  Hel- 
ten kaldes  Sigurd  Svein,  hviler  ogsaa  paa  tysk  Overlevering,  og  kan  i 
Mangt  og  Meget  gæme  indeholde  ægte  Træk,  som  ere  udviskede  i  Nibe- 
lungenlied ;  men  at  Stumper  af  den  nordiske  Overlevering  ere  indflettede, 
er  øjensynligt  paa  flere  Steder  (t.  JIx.  Beretningen  om  Sigurds  Giftermaal 
med  Gudrun  og  samtidige  Møde  med  BrynJdld,  Kap.  204.  206,  sammen- 
holdt med  Beretningen  om  hans  første  Møde  med  hende  K.  148),  saa  det  er 
ikke  sikkert,  hvad  der  her  alene  er  „tyske  Mænds  Fortælling". 


—  262  — 

slægt,  som  han  giftes  ind  i,  er  burgundisk  med  Hovedsæde  i 
Worms.  Henned  stemmer  væsentlig  den  nordiske  Overlevering, 
saaledes  som  vi  have  den  i  Eddakvadene  og  i  den  derpaa  byggede 
Vølsungasaga.  Ved  Rinen  og  i  Landet  hinsides  Einen,  som  vore 
Forfædre  kaldte  VcUland  (o :  Grallien),  antages  Hovedtildragelseme 
indtil  Sigurds  Fald  at  være  foregaaede.  Han  selv  er  af  frankisk 
Byrd*);  men  inden  Indvandringen  i  Gallien,  i  det  3dje  og  4de 
Aarhundrede,  boede  Frankerne  netop  ved  Rinens  nedre  Løb,  saa 
>' frankisk«  her  og  »nederlandsk«  i  Nibelungenlied  peger  til  den 
samme  Egn,  ligesom  det  er  sandsynligt,  at  Burgunderne  i  det 
4de  Aarhundrede  have  havt  sine  Boliger  i  de  Egne,  hvor  Main 
løber  ud  i  Rinen,  og  navnlig  hinsides  Rinen,  hvor,  ifølge  Kejser 
Julian  (361 — 63),  paa  hans  Tid  Barbarer  havde  faaet  Fodfæste. 
En  stor  Uoverensstemmelse  synes  at  fremkomme,  naar  Eddakva- 
denes Atle,  Budles  Søn,  der  øjensynlig  hører  til  samme  Folke- 
slag som  Gjukunger  og  Vølsunger,  i  Nibelungenlied  —  hvor  han 
heder  Etzel  —  og  endnu  stærkere  i  Didrikssagaen  —  hvor  han 
heder  Attila  —  gøres  til  samme  Person,  som  de  asiatiske  Hun- 
ners navnkundige  Konge.  Men  herunder  skjuler  sig  atter  en 
oprindelig  Overensstemmelse.  I  Eddakvadene  bruges  Na\'net 
»Huner«  som  alle  Heltenes,  i  alt  Fald  Vølsungers  og  Budlungers, 
Folkenavn  —  Sigurd  kaldes  oftere  »hunsk  Konge«  — ;  men  særlig 
bruges  det  om  Atles  Mænd.  »Huner«  og  »Hunaland«  betegner 
nu  efter  al  Sandsynliglighed  i  det  3dje,  4de,  5te  Aarhundrede 
en  Stamme  af  saxisk  Byrd,  som  boede  et  Sted  ved  Nordsøen  og 
en  Tidlang  hørte  med  til  det  frankiske  Forbund.  At  Mindet 
herom  mange  Aarhundreder  senere  kunde  være  udslettet  hos  Ty- 
skerne, og  at  man  derimod,  da  Erindringen  om  Attila,  ^Guds 
Svøbe«,  fornyedes  af  de  hedenske  Magyarer,  paa  hvem  man  over- 
førte de  asiatiske  Hunners  Navn,  —  at  man  da  kunde  falde  paa 


*)  „Sigmund  Vølungssøn  var  Konge  i  Frakkland^,  heder  det  i  det 
lille  Prosastykke  om  Sinfjøtles  Død;  han  har  levet  i  Danmark,  mens  han 
var  gift  med  Borghild,  men  drager  siden  „ftønderpaa  til  Frakkland'^ .  Efter 
hans  Fald  bortføres  hans  frugtsommelige  Hustru  Hjørdis  til  Danmark, 
hvorfra  Sigurd,  hendes  Søn,  da  han  er  bleven  voxen,  drager  „sønderpaa 
til  Frakkland^  (Sigrdrivas  Sang,  Indledningen).  „Dræbt  blev  Sigurd  snn- 
den  for  Einen"*  heder  det  i  Brudstykket  af  Sigurdskvædet  (V.  6).  ^B.vi  skal 
Du  fra  Valland  gæste  mine  Huse?"  spørger  Gygjen  den  døde  Brynhild 
(Brynhilds  Helfærd  V.  2).  „VæM  Viv  paa  Vogn  løftedes"  siger  Gudrun 
i  Anledning  af  sin  Rejse  til  Atle  som  hans  Brud  (det  andet  Gudrunkvæde 
V.  37). 


—  sus  — 

den  Tro,  at  de  gamle  folkelige  Kvads  Huner  og  Atle  —  eller  hvor- 
dan Na\Tiet  Oprindelig  har  lydt  i  de  tyske  Sange  —  vare  ét  med 
Hunnerne  og  Attila,  det  er  meget  let  at  forstaa  og  tjener  følge- 
lig kun  til  at  vise,  at  oprindelig  har  den  tyske  Overlevering,  ikke 
mindre  end  den  nordiske,  henført  den  Tildragelse,  der  kostede 
Siegfrieds  Svogre  Livet,  til  det  saxiske  Landskab  Hunalaud, 
Naar  altsaa  baade  ifølge  den  nordiske  og  tyske  Overlevering  de 
Heiteætter,  som  i  Norden  kaldtes  Volsunger  og  Gjukunger,  hørte 
til  de  samme  genuanske  Folkefærd,  der  netop  i  det  3dje  og  4de 
Aarhundrede,  men  ikke  senere,  havde  Opholdssteder  i  hverandres 
•  Nabolag  i  Landene  ved  Einens  mellemste  og  nedre  Lob,  saa  er 
der  ingen  Grund  til  at  forudsætte  Andet,  end  at  Sagnene  ere  op- 
Btaaede  i  hint  Tidsrum  og  hos  hine  Stammer,  altsaa  hos  Fran- 
ker, Burgvnder  og  Saxer,  samt  at  de  derfra  have  bredt  sig  videre 
ud  til  den  øvrige  germanske  Verden,  baade  til  de  mellem-  og 
højtyske  Stammer,  til  Norden  og  til  Englaud*),  ligesom  det  er 
rimeligt,  at  de  have  levet  i  gamle  Kvad  hos  Burgunder  og  Fran- 
ker, eaa  længe  til  disse  Stammer  havde  ombyttet  deres  germanske 
Sprog  med  det  gallo-roraerske  **). 

Sparger  man,  hvorledes  Sagnene  kunne  have  fundet  Vej  til 
Korden,  saa  riser  den  i  Noten  nævnte  franske  Forfotter  hen  til, 
hvad  han  mener  at  have  godtgjort:  at  Franker  og  Burgunder 
selv  vare  Skandinaver,  udgaaede,  ligesom  Anglerne,  fra  Sønder- 
jylland;   deres  Sagn  skulde  altsaa  være    oprindelig  nordiske,    og 


•)  Maaske  dog  over  Norden.  Det  vi^igste  engeUke  Spor  findes 
niemlig  i  Bjovuiv-K vadet,  livis  væsentlige  Indhold  jo  er  nordiske  Sago, 
nsemlig  V.  1753  o,  f.,  bvor  det  heder,  at  en  Sanger  hos  Kong  Hrodgar 
fortKller  om  Sigmund  Wtelsing,  om  de  Bedrifter  og  Miggeminger,  eom 
bftn  øvede  eammeu  med  Fitela  (o:  Sinfjotle),  og  om  den  Blandi,  hans  Navn 
fik  ef^er  haos  Død,  da  hans  Ætling  vog  Ormen  og  tog  dens  Guld  „uden 
Fitelas  Hjælp",  raon  siden  blev  forraadt  hos  „Eoteme". 

•*)  Man  har,  vistnok  med  Grund,  formodet,  al  de  gamie  Kvad,  som 
ifølge  Eginhards  Vidnesbyrd,  Karl  den  Slorc  lod  optegne,  men  som  Lud- 
rig  den  Fromme,  Ifolge  Thegan.  ringeagtede,  netop  have  handlet  om  disse 
Helte.  Se  £  Seaavois:  „Histoire  légendaire  des  Francs  et  des  Burgon- 
det aux  lU'  et  IV  siedes,  Paris  &.  Copenhague  18S7-,  S.  463  og  467.  Alt 
hvad  der  i  Kilderne  tjener  til  at  støtte  den  her  fremsatte  Opfattelse  af 
T  øls  ung-Gjukung- Sagn  enes  Oprindelse,  findes  hos  denne  Forfatter  omhygge- 
lig samlet  og  drøftet.  Hans  Grunde  ville  vistnok  findeii  overbevisende, 
om  det  endmaa  betragtes  som  Misforstaaelse,  naar  han  vil  gøre  selve  Sagn- ~ 
akikkeUerne  til  historiske  Ferioner,  fastsætte  Aarst«!  for  Sigmnnda,  Sigurds, 
Svanhilds  Død  o.  s.  v. 


—  264  — 

deraf  skulde  det  især  forklares,  at  den  nordiske  Overlevering  er 
baade  meget  ældre  og  troere,  end  den  tyske.  Det  ligger  dog 
vistnok  nærmere,  da  Sagnene  bestemt  pege  hen  til  Rinegnene 
og  ikke  til  Elblandene  eller  til  Egnene  længer  mod  Nord,  atter 
her  at  tænke  paa  de  Indvandringer  til  Danmark  søndenfra, 
hvorom  saa  vel  Skeletgravene  i  Præstø  Amt  i  Sjælland  som  de 
sønderjydske  og  fynske  Mosefimd,  begge  fra  det  3dje,  4de  og  5te 
Aarhundrede,  bære  utvivlsomme  Vidnesbyrd  (se  ovenfor  S. 
28-29). 

Dette  være  nu  som  det  Wl,  det  tør  anses  som  sikkert,  at 
Vølsung-Gjukung-Jørmunrek-Sagnene  ere  opstaaede  udenfor  Nor- 
den,  hos  Franker,  Burgunder,  Saxer  og  Goter,  og  at  de  derfra  have 
udbredt  sig  til  de  andre  Germaner,  ogsaa  til  de  nordiske.  Men 
lige  saa  vist  er  det,  at  den  Sagndigtning,  som  foreligger  os  i  de 
herhen  hørende  Eddakvad  samt  i  Vølsungasaga,  aandélig  tilhører 
Norden.  Sagnene  ere  blevne  fuldstændig  tilegnede  her,  have  atter 
og  atter  aflFødt  nye  Digtninger  og  efterladt  sig  de  mangfoldigste 
Spor,  ej  alene  i  ældgammel  Sang  og  derpaa  bygget  Saga,  men 
ogsaa  i  senere  Skjaldes  Hentydninger,  ja  i  Billedfremstillinger 
—  paa  danske  Brakteater  (?)  og  Ramsundsberget,  ncjjske  Kirkedøre 
(se  S.  43 — 44,  49 — 50).  Den  Grundopfattelse  af  det  idealt  Menne- 
skelige, som  aabenbarer  sig  i  den  nordiske  Overlevering,  maa  der- 
for betragtes  som  vore  Forfædres,  og  vi  have  Ret  til  saavel  i 
selve  Sagnene,  som  i  de  Kvad,  hvori  de  ere  blevne  besungne  at 
se  Vidnesbyrd  om  Nordboernes  Aandstilstand  i  Hedenold.  De 
høre  netop  til  de  vigtigste  Vidnesbyrd,  og  vi  ville  derfor  give 
os  forholdsvis  gode  Stunder  ved  dem,  saa  meget  mere,  som  de 
Resultater,  Undersøgelsen  paa  dette  Punkt  kan  lede  os  til,  ere 
mere  eller  mindre  gyldige  med  Hensyn  til  hele  Resten  af  den 
folkelige  Heltedigtning. 

a.    Sagnenes  Bygning  og  Indhold, 

Ligesom  de  fleste  oldnordiske  Heltesagn,  ere  de,  som  høre 
til  den  her  omhandlede  Kreds,  Ætte-Sagn.  Handlingen  og  Per- 
sonerne faa  væsentlig  sin  poetiske  Betydning,  for  saa  vidt  gen- 
nem dem  aabenbarer  sig  og  fuldbyrdes  en  Slægt- Skcebne,  Her- 
paa  maa  man  allerførst  fæste  Øjet;  det  vil  kun  derved  blive 
tydeligt,  hvorledes  og  hvorfor  man  efterhaanden  har  knyttet  flere, 
vistnok  fra  først  af  selvstændige  Sagn  til  den  oprindelige  Kærne. 

Vølsung-Ættens  Levnedsløb    er    denne    oprindelige    Kærne. 


% 


—  265  — 

Det  er  dens  tragiske  Forudbestemmelse  atter  og  atter  at  være 
sin  Undergang  nær,  at  leve  op  paany  i  større  Glands,  og  altid 
atter  at  falde  ved  deres  Svig,  som  ved  Giftermaal  ere  knyttede 
til  den.  Stammefaderen  Sige  dræbes  af  sin  Kones  Brødre,  som 
det  helt  kort  mældes  i  Vølsimgasaga,  og  hans  Søn  Rerer  hævner 
ham  paa  sine  Morbrødre.  Rerers  Søn  Vølsung,  efter  hvem  Ætten 
har  Navn,  bliver  tilligemed  ni  Sønner  dræbt  af  sin  Svigersøn, 
Gotekongen  Siggeir;  Ætten  synes  udslukt,  da  ogsaa  den  tiende 
(ældste)  Søn  Sigmund  er  forsvunden.  Men  i  Løndom  forbereder 
han,  i  Forening  med  sin  Søster,  Kong  Siggeirs  Hustru  Signy, 
Faderhævnen.  Den  lykkes,  men  koster  Signy  Livet.  Sigmund 
har  imidlertid  sejret,  og  i  ham  naar  Slægten  større  Glans  og 
Vælde,  end  den  havde  før.  Men,  medens  hans  ene  Søn,  Helge, 
saa  at  sige  gaar  ud  af  Sagaen  til  en  anden  Braddød,  bliver  hans 
anden  Søn,  Sinfjøtle,  forgiven  af  sin  Stivmoder  Borghild,  og  selv 
falder  Sigmund  tilsidst  uden  Afkom.  Atter  synes  Ætten  ud- 
slukt. Dog  Sigmunds  Enke,  Hjørdis,  bærer  hans  Søn  under 
Hjærtet,  og  efter  haus  Død  føder  hun  Sigurd,  den  }^perste  af 
sin  Æt,  den  herligste  Helteskikkelse  i  alle  Nordens  Oldsagn. 
Udmærket  fremfor  alle  Kæmper  ved  tidlig  øvet  Storv'ærk  og 
tidlig  vunden  Rigdom,  ved  Skønhed  og  Højsind  og  ved  en  Lykke, 
som  stadig  synes  at  stige,  hildes  dog  ogsaa  han,  kun  paa  en  langt 
betydningsfuldere  og  mere  storartet  Maade  end  nogen  af  For- 
fædrene, i  Slægt-Skæbnens  Garn :  ogsaa  han  falder  tilsidst,  svegen 
af  Svogre,  men  fulgt  i  Døden  af  den  stolte  Kvinde,  som  havde 
raadet  ham  Bane. 

Dette  er,  efter  S.  Grundtvigs  Mening,  det  oprindelige  Vøl- 
sung-Sagn;  med  Sigurd,  i  hvem  Slægten  har  sat  sin  skønneste 
Blomst,  udslukkes  den,  og  hvad  der  nu  følger  nærmest  efter: 
Ojukimgemes  Skcebne,  skulde  være  et  andet  selvstændigt  Sagn, 
der  først  senere  var  knyttet  til  det  egentlige  Vølsung-Sagn.  Man 
kunde  for  denne  Opfattelse  beraabe  sig  paa  den  tidligere  anførte 
korte  Hentydning  i  Bjov ulv-Kvadet.  Den  nævner  kun  Sigmund 
og  —  uklart  nok  endda  —  hans  Søns  Kamp  med  Dragen,  samt 
at  denne  Søn  blev  fældet  ved  Svig.  Det  ser  ud,  som  om  Bjo- 
vulv-Kvadets  Forfatter  ikke  havde  kendt  mere  til  Ættens  Historie, 
som  om  Vølsung-Sagnet  paa  den  Tid,  da  Bjovulv-Sagnet  kom  til 
England,  havde  sluttet  med  Sigmund-Sønnens  Død.  Imidlertid 
synes  dog  en  saadau  flygtig,  lejlighedsvis  forekommende  Hentyd- 
ning ikke  at  kunne  være  afgørende.  Vist  er  det  i  al  Fald,  at 
ingen  som  helst   udførligere    Tradition    skiller    Fortællingen    om 


—  266  — 

Gjukungernes  Fald  fra  den  om  Sigurds  Død.  Poetisk  liøre  de 
ogsaa  sammen.  Gjukungeme  have  jo  væsentlig  deres  Betydning 
ved  Forbindelsen  med  Sigurd;  og  dennes  Drab  er  en  saa  fryg- 
telig Misgerning,  at  Følelsen  uvilkaarlig  kræver  noget  Mere  end 
hans  højtidelige  Baalfærd  ved  Brynhilds  Side,  kræver  at  blive 
Vidne  til  Drabsmændenes  Undergang.  Det  er  da  ganske  i  sin 
poetiske  Orden,  at  Vølsung-Ættens  Skæbne  ligesom  springer  over 
paa  Gjukungerne :  ogsaa  de  falde  ved  en  Svogers  Svig  og  hævnes 
ved  et  endnu  grueligere  Slægtdrab  end  noget  af  de  tidligere. 

Men  hermed  er  ogsaa  Historien  forbi,  saadan  som  den  op- 
rindelig har  lydt,  J ør munrék- Sagnet  har  ikke  fra  først  af  været 
knyttet  til  Vølsung-Gjukung-Sagnet.  At  det  har  været  til  som 
selvstændigt  Sagn  i  det  6te  Aarhundrede  hos  Østgoteme  i  Italien, 
vide  vi  af  Jornandes,*)  og  den  tyske  Overlevering  véd  Intet  om 
en  Sigurds-  (o:  Siegfrieds-)  Datter,  hverken  som  vi  have  den  i 
Didriksagaen,  Nibelungenlied,  eller  andre  Digte.  Det  er  kun  i 
Edda-Kvadene,  samt  i  Vølsungasaga,  at  Svanhilds  Død  og  Broder- 
hævnen  ere  satte  i  Forbindelse  med  Sigurd  og  Gudrun,  og  Sam- 
luenledningen  er  svag  nok.  Først  efter  Gjukungernes  Fald  bliver 
der  Tale  om  en  Datter  af  Sigurd  og  Gudrun.  Hun,  der  efter 
sine  Sønners  Drab  og  Hæ^^len  over  Atle  poetisk  rimeligt  ikke 
kan  gøre  Andet  end  tage  sig  af  Dage,  styrter  sig  ogsaa  i  Havet, 
men  bæres  af  høje  Bølger  til  Kong  Jonakurs  Land,  hvor  hun 
føder  ham  Sønnerne  Hamder  og  Sørle,  og  hvor  nu  Svanhild  op- 
fedes; men,  hvor  Pigen  har  opholdt  sig  indtil  da,  hvorledes  hun 
har  undsluppet  Katastrofen  i  Atles  Borg,  hvorledes  hun  er  kom- 
men til  sin  Moders  tredje  Hjemstavn,  derom  siges  Intet.  Øjen- 
synlig har  man  fundet,  at  Svanhilds,  Hamders  og  Sørles  Skæbne 
var  i  Slægt  med  Vølsung-Ættens  —  ogsaa  her  rase  Frænder 
mod  hverandre  og  styrte  i  Snarer,  som  en  ond  Magt  (Forræderen 
Bikke)  lægger  for  dem  — ;  saa  vare  vel  opsaa  Personerne  selv  i 
Slægt  med  Vølsunger  og  Gjukunger.  Som  det  sidste  Skud  af 
begge  disse  Ulykkes-Slægter  faar  Svanhild  en  særegen  tragisk 
Værdighed,  og  hendes  Moder  faar  en  ganske  anden  Højhed,  end 
hun  ellers  vilde  havt,  naar  hun  foruden  at   være   de    ulykkelige 


♦)  Af  hin  flygtige  Hentydning  i  Bjovulv-Kvadet  (V.  2410—6),  at  Hama 
faldt  ho8  Eormenrike  i  Fjendevold,  kan  man  lige  saa  lidt  slutte,  at  Anglerne 
ikke  have  kendt  Forbindelsen  med  Sigurd-Sagnet,  som  det  Modsatte.  Heller 
ej  er  det  —  som  man  senere  vil  faa  at  se  —  afgørende,  at  Saxe  i  sin  For- 
tælling  om  Jarmerik  tier  om  Yølsungeme. 


■\ 


—  2(37  — 

østen^^^       ^^1^,   er  hin  na\Tikuiidige  Gudrun,    den    kvaltrætte 
L\mde,  ^^^    i    engang  fik  Lov  at  dø,  da  hun  havde  lidt  og  øvet 
det  "Forfey^^  ^%^te,  ja  som  selv  maa  nedkalde  den  sidste  Rædsel 
ovei  Big,  ^y^^  uun  ægger  sine  sidste  Sønner  til  halsløs   Gærning. 
I  Tiden  Ivgg^r  Sammenknytningen  selvfølgelig  bag\-ed  de  Kvad, 
hvori  den  forudsættes,  næmlig  ej  blot  Guftninarhvot  og  Hamdis- 
mål,  men  ogsaa  det  tredje  Sigurd-Kvad,   hvor    Brynhild    døende 
forudsiger  Gudruns  Giftermaal  med  Jonakur  og  Svanhilds  Skæbne, 
samt  Atlamål,    hvor    det  til  Slutning    heder,    at    Gudrun    efter 
Atles  Indebrænding   \41de    dræbe    sig  selv,    »men    det  sinkedes 
mange  Dage,  hun  døde  en  anden  Gang.<' 

Vistnok  har  heller  ej  Helge  Hmidingshane-Episaden  oprinde- 

^¥  hort  med  til    Vølsung-Kredsen.      Vel    er    den    langt    nøjere 

**^^enkædet  med  Hovedsagnet  eller  rettere  indpodet  deri.    Helge 

^^   Sigmunds  Søn  —  med  Borghild,  der  ogsaa  paa  anden  Maade 

^ber^ind  i  Ættens  Skæbne  som  den,  der  raader  Sinfjøtle  Bane. 

j^^  Daad,  der  giver  Helge  hans    Kendingsnavn :    H  åndings    og 

^*ti5  Sønners  Drab,  tjener  til  at  kaste  Lys  over   Sigmunds  Vel- 

"^^gtstid,  der  ellers  kun  omtales  i  almindelige  Udtryk.    En  dybere 

^^^tisk  Samklang  ligger  i  Helges  Død:    ligesom    Ættens    andre 

hovedmænd  falder  han  for  en  Svogers  Haand.     Men  en  Hoved- 

^&   er  det  dog,  at  der  ikke  udenfor  Norden,  na>Tilig  ikke  i  tyske 

"^"erleveringer  er  noget  Spor  af  denne    Helge    —    han    tilhører 

^elukketide  den  nordiske  Overlevering.    Desuden  er  der    Uover- 

^Sstemmelse  i  Enkeltheder  mellem  Helge-Episoden,  i  alt  Fald 

^ixi  den  fremtræder  i  de  to  til  os  komne  Kvad  — ,  og  Sigmund- 

|S  Sigurd-Sagnet,.  na\Tilig  den,  at  Helge    efter   Kvadene    fælder 

^^e  Hunding-Ætten,  medens  efter  Vølsungasaga    Lyngve,    Hun- 

^xigs  Søn,  fælder  Sigmund  og  siden  tilligemed  en  Broder  Hjør- 

^ard  fældes  af  Sigurd ;  hvorved  det  vel  maa  mærkes,  at  Lyug^^es 

Kamp    med    Sigmund   ikke    motiveres    ved    Faderens    Død   for 

Sigmundssønnen Helges  Haand,  men  kunderved,  at  han  som  Bejler 

til  Hjørdis  har  maattet  vige  for  Sigmund.     Hvad    har  da    givet 

Anledning  til,  at  Helge-Episoden    er    kommen    ind   i    Vølsung- 

Sagnene?     Uden  Tvivl,  sjoies  mig,  det    aabenbart    meget    gamle 

Kvad  om  Helge  Hjørvardssøn.     Naar    man    sammenligner   dette 

med  de  to  Kvad  om  Helge  Hundingsbane,  kan  man  ikke  Andet 

en  lægge  mærke  til  Ligheden  mellem  de  to  Helte,    ej    alene    i 

Navn,  men  ogsaa  i  Karakter  og  Skæbne,  særlig  i  deres  Forhold 

til  hver  sin  Valkyrje:  Svava  og  Sigrun,  en  Lighed,  der    er   saa 

stor,  at  Kvadenes  Nedskriver  (eller  maaske  det  alt  er  sket-  i  den 


—  2^>  — 


fvrwi^Bia^^nii^  mr.2iiTl'jx^  *jr»ri^'^j^    •isar^  '"-•rtz-iis.'rr    Lr:  firs 
?*r  *<.ni  3r*tti<»:t  1  i^  aøif^  *sjar:  *i;r=Tr    ir  H-tIaTt   feg!s>T?i,tis 

."jWT«:  'HT  :>^T'tiLit<K*sf*l-i^r*  "r*<  i::  '^ii^  Lke.    tiet«:    -rt    Skrd   af 

lj<aaA   Af:f  knv,>r  VÉfL«ii:.sr*ni^  ril  K^sr^^r  Ix-dbrot    Vi  ^re  L«- 

*i4*-ii  rj'il*^  f'yrhfrriiire  d^r.  iar»LkuiA^^  Ærf-iitvT^-r.  samt  v^d 
i.ti*,^'  .'Jii:..^  SOTiii'rT.  ^^  bar  ifrrfor  ariTct  Lam  :  I  Ho^tra  oe  4*^m  dl 
M^A^r  «iu  i^zu:7  'ai  Siiford  FsATirf^oaiifc.  I  kiistsbuiiz  Med- 
'.i;(«rl*fr  ififA  OiC-iJ^ni^t.  hvori  Cfrt  ii^top  er  et  Hot— itraek.  ai 
T^Å^itd  ikke  Yjht  ustrx  iisan\*z\f:  med  BrvnLild.  har  m&z:  si^et  diase 
".  IhAUiTta.  AaI»?<?.  og.  for  at  briage  hende  i  Forfcindei^  nied 
Ii^gTidr.  opiniidet  den  i  »ig  selv  »mukke  Historie  om,  hvorledea 
Heimer  torøvriin  en  oprindelig  Per«on  i  Sagnet:  thi  han 
'j/iller  en  fremtnfc'lende  Roile  i  den  :y<ke  Orerlevering.  som  vi 
kende  den  Jtf  Jjidrik-t-Sagæn  og  af  flere  Digte,  f^e  Barnet 
V/ft  i  fdn  Harpe  og  bier  dræbt  af  KÆrliniren  paa  Spangarhede  i 
Norge,  hvor  »jaa  åhIø^  opfc^tre*,  indtil  Ragnar  finder  hende. 
N'^ir  vi  taie  om  V^lsun^f'Sa^nkredaen.  kunne  ri  altdaa  aldeles 
^e  ^^>rt  fra  dette  Tilktg;  vi  have  kun  at  gøre  med  det  egentlige 
V'^li^'ing-^yjukung-Sflgn,  dertil  medregnet  Helge-Episoden,  samt 
«f  ^nrjunrek-Sagnet,  og  vi  kunne  i  det  Følgende  betragte  alt  dette 
nouå  en  højere  poeti.^k  Enhed,  da  dog  alle  TildrageWr  og  Per- 
HOUhr  holde ■<  »anirnen  under  en  og  samme  Grundtanke:  Slægt- 
Skæbnen. 

At  der  i  Menneskenes  Liv  raader  en  dunkel  Forudbestem- 
melne,  mægtigere  end  den  Enkeltes  bevidste  Yilien  og  Handlen, 
-ærlig  knyttet  til  Ætten  og  følgende  dens  Medlemmer  fra  Slsegt- 
led  til  Slægtled  —  denne  Forestilling  ligger    dybt    i    Menneske- 


*)  Hat  Tnan  forettilt  sig,  at  den  Kong  Eylime.  der  nævnes  som  Fader 
fil  fl^Ige  Hjørvardstøns  Elskede  Svava,  er  den  samme  Kong  Eylime..  som 
t:r  Fader  til  Higtmunds  anden  Hustm  Hjørdis,  saa  er  der  endog  en  ydre 
Forbindelse,  om  fnd  en  svag,  mellem  Helge  Hjørvardssøn  og  Vølsungætten. 


—  269  — 

sjælen;  den  er  en  Anelse  om  Arvesynden,  hint  Livets  mørke 
Grrund^-ilkaar,  som  Mennesketanken  aldrig  kan  naa  til  at  erkende 
ved  sin  egen  Evne,  men  som,  efter  at  det  først  er  aabenbaret, 
kun  kan  være  tvivlsomt  for  den  mest  overfladiske  Aandløshed. 
Skæbnetroen  findes  derfor  hos  meget  forskellige  hedenske  Folke- 
fierd,  som  Bestanddel  af  meget  ulige  Livsanskuelser,  og  i  sin 
Almindelighed  er  den  ikke  særlig  germansk,  end  mindre  særlig 
nordisk.  For  at  fatte  dens  Betydning  i  den  her  omhandlede 
Sagndigtning  og  overhovedet  hos  Nordboerne  som  folkehistorisk 
Kendemærke,  maa  vi  følgelig  se  nøjere  efter,  hvorledes  Skæbnen 
her  gør  sig  gældende;  navnlig  maa  man  gøre  sig  Rede  for,  dels 
hvorledes  den  virker  i  og  paa  Menneskene,  dels  hvorledes  den 
Hiver  tU  og  driv^  frem  tU  sit  Maai. 

I  den  første  Henseende  er  det  lærerigt  at  sammenligne  den 
hdlemke  Grundopfattelse,  som  den  især  træder  tydelig  frem  i 
Ødipus-Sagnet,  med  den  gerxnanske,  som  vi  kende  den  fra  Vøl- 
eong-Gjukung-Sagnet.  Hos  Hellenerne  er  Slægtskæbnen  Virk- 
ning af  en  udvortes,  af  Guderne  Slægten  paalagt  Forbandelse; 
Menneskene  stræbe  at  undgaa  den,  men  hUde  sig  netop  derved  i 
dens  Oam.  Menneskets  Frihed  er  ikke  nægtet;  der  er  Spille- 
rum  for  Viljen;  men  Viljen  bestemmes  af  Frygt  for  Skæbnen; 
dennes  Overmagt  aabenbares  netop  ved  at  Menneskene  forgæves 
stræbe  at  slippe  af  Vejen  for  Moiremes  Dom.  I  vort  Sagn  er 
Skæbnen  langt  mere  et  i  Slægten  nedlagt  indre  Anlæg,  som  gør 
sig  gældende  i  de  enkelte  Personers  Tænke-  og  Handlemaade, 
saa  at  de,  ved  at  følge  sine  Lidenskaber  og  sine  Grundsætninger 
selv  hidføre  Dommens  Opfyldelse;  og  de  søge  ingenlunde  at 
undgaa  den,  de  gcui  tvertimod  med  oprejst  Pande  lige  imod  den, 
handle,  som  de  vilde  have  handlet,  om  de  Intet  havde  anet  eller 
vidst  forud,  og  saaledes,  skønt  Mennesket  udvortes  bukker  under, 
hævder  han  alligevel  sin  Personlighed,  sin  indre  Frihed  imod 
Skæbnens  Magt. 

I  den  tyske  Overlevering,  især  som  vi  kende  dem   af  Nibe- 

lungenlied,  er  dette    Forhold   dog    mindre    tydeligt.      Siegfrieds 

-P^d  fremtræder  ikke  som  Virkningen  af  en  Slægt-Skæbne;    thi 

bindet  om  hans  Forfædre,  i  hvis  Liv  og  Død  hans  eget  Endeligt 

^'^  ligesom  forud  tegnet,  er  forsvundet.     Hans  Fald  er  ufortjent, 

%Qiitlig  kun  en  ulykkelig  Hændelse,  og    det    fiaar    kun    poetisk 

-^tydning  som  det    første    Stød    til    den    Skæbneudvikling,    der 

^^luttes  med  Nibelungemes  Undergang.     Prunhilt   (o:   Brynhild) 

"^er   Siegfried,  da  hun  ved  Kriemhilts  (o:   Gudruns)  Overilelse 


—  270  — 

har  faaet  at  vide,  at  han  —  vel  at  mærke  i  Forstaaelse  med 
Gunther  (o:  Gunnar),  der  ej  paa  anden  Maade  kan  tæmme  sin 
frygtelige  Brud  —  har  røvet  hende  hendes  Uskyld  og  dermed 
hendes  overnaturlige  Legemsstyrke.  I  Hagen  (o:  Høgne),  Gun- 
thers  Lensmand,  finder  him  et  villigt  Redskab  for  sin  Hævn, 
dels  fordi  han  harmes  over,  at  hans  Herres  Frue  er  bleven  be- 
skæmmet, dels  fordi  hans  vilde  Sjæl  drives  af  en  ustyrlig  Lyst 
til  Drab.  Heri  ligger  det  Skæbnesvangre;  først  ved  Hagens 
Ugerning  knyttes  Knuden.  Nu  er  Handlingen  i  G«ng.  Kriem- 
hilt  gifter  sig  med  Etzel,  mest  for  at  faa  Magt  til  at  , hævne 
Siegfried.  Hendes  Hævnlyst  er  egentlig  kim  rettet  mod  Hagen, 
skønt  ogsaa  hendes  Brødre  vare  skyldige,  for  saa  vidt  to  af  dem, 
Gunther  og  Gemot,  vare  vidende  om  Siegfrieds  Drab.  For  at 
faa  Lejlighed  til  Hævn  indbyder  hun  sine  Brødre,  ^ds  paa,  at, 
komme  de,  saa  vil  ogsaa  Hagen  komme.  Det  Skæbnesvangre 
ligger  nu  dels  deri,  at  hun  ikke  agter  paa,  hvor  usandsynligt 
det  er,  at  Brødrene  godvillig  skulde  give  Hagen  i  hendes  Vold 
eller  finde  sig  i  hans  Drab,  dels  deri,  at  de  paa  sin  Side  efter- 
komme Indbydelsen  uden  at  agte  paa  Hagens  Advarsler,  endelig 
deri,  at  Hagen,  skønt  han  forudser,  hvad  der  vil  komme,  dog 
følger  med  dem,  dels  af  Lenstroskab,  dels  af  Trods.  Nu  er 
Lodden  kastet,  og  ej  alene  han  og  Kriemhilts  Brødre,  den  uskyl- 
dige med  de  skyldige,  men  ogsaa  Etzels  og  Nibelungemes  fælles 
Venner  —  Rådiger  og  Dietrich  —  drages  efterhaanden  ind  i 
Ulykkernes  Malmstrøm,  som  tilsidst  sluger  Kriemhilt  selv.  Idet  de 
Uindt  følge  deres  Lidenskaber,  blive  Nibelungeme  den  onde 
Skæbnes  Ofre,  deres  Storhed  ligger  i  det  Mod,  hvormed  de 
stride  og  falde;  men  den  eneste  /Seende,  den  Eneste,  som  staar  i 
bevidst  Forhold  til  Skæbnen,  som  aner  den,  men  ikke  viger  en 
Fodsbred  af  Vejen  for  den,  ja  snarere  stormer  den  imøde  og 
fremskynder  den,  det  er  Hagen ;  derved  og  ved  sit  vældige 
Kampmod,  der  holder  ud  til  det  Yderste,  bliver  han  i  Virkelig- 
heden den  tragiske  Hovedskikkelse.* 

I  den  nordiske  Overlevering,  hvor  Ættens  Forudbestemmelse 
aabenbarer  sig  i  det  ene  Slægtled  efter  det  andet,  er  det  ikke 
en  enkelt  Helts  Særkende,  at  han  med  aabne  Øjen  gaar  den 
imøde.  Hos  dem  alle  lever  en  Æresfølelse,  som  gør  det  dem 
iimidigt  at  frygte,  ja  som  gør  al  Fare  tillokkende  for  dem,  saa 
at  de,  netop  naar  de  ere  varede  ad  om  en  kommende  Vanskæbne, 
allermindst  kunne  faa  over  sit  Sind  at  gøre  Noget  for  at  undgaa 
den  —  og  netop  derved  fuldbyrdes  den. 


—  271  — 

Vølsung  bliver  saaledes  advaret  af  Signy  mod  at  lade  Siggeir 
føre  hende  hjem;  hun  véd,  >af  den  Fremvisdom,  som  ligger  til 
Ætten«,  at  der  vil  komme  Ulykke  af  dette  Ægteskab;  men 
Vølsung  har  kun  Tanke,  for,  at  det  vilde  blive  en  stor  Skam 
for  dem  Alle,  om  et  Løfte  blev  brudt.  Ligeledes,  da  hun  beder 
sin  Fader  og  Brødrene  om  at  fare  hjem  fra  det  Gilde,  Siggeir 
har  tilredt  for  dem,  svarer  Gubben,  at,  før  han  blev  født,  havde 
han  talt  et  Ord,*)  og  det  var  et  Løfte,  aldrig  at  ville  sky  Ild 
eller  Jærn  af  Frygt;  det  Ord  maa  han  ikke  svige  som  gammel 
Mand;  de  maa  nu  blive  og  stride,  og  Signy  skal  gaa  tilbage  til 
sin  Mand. 

Ligesom  Vølsungs  Skæbne  gentager  sig  i  Sigurds,  saaledes 
er  ogsaa  Sigurd  noksom  advaret  Jeg  vil  endda  ikke  regne  til 
disse  Advarsler  Morbroderen  Griperg  Spaadom,  som  vi  have  den 
i  Kvadet  >Gripis-spå«,  hvori  alt  hvad  der  skal  times  Helten 
forudsiges  Stykke  for  Stykke,  eller  Brynhilds  Drømmeudlægning 
og  Spaadom  i  en  Samtale  med  Gudrun,  —  Vølsungasaga  (Kap. 
26)  efter  et  tabt  Kvad  — ,  hvori  Gudruns  Ægteskab  med  Sigurd 
og  siden  med  Atle,  saa  vel  som  Sigurds  og  Atles  Død  forudsiges ; 
thi  disse  Sange  høre,  som  det  senere  skal  vises,  til  de  seneste 
Behandlinger  af  Sagnet.  Derimod  høre  Sigurds  Samtaler  —  i 
Fåfriismål  —  med  Faavner  og  Regin,  da  Ormen  har  faaet  Bane- 
saar,  sikkert  med  til  den  oprindelige  nordiske  Overlevering,  og 
her  aabenbarer  sig  Sigurds  Heltemod  og  særlig  hans  Trods  mod 
Skæbnen  i  al  sin  Kraft.  Svulmende  af  Ungdom  og  Mod,  staar 
Helten  ved  det  døende  Utyskes  Side.  Paa  Jættens  Spørgsmaal, 
hvem  han  er,  gækker  han  ham  først  med  at  sige,  at  han  ingen 
Fader  havde  ejet :  „aitid  gaar  jeg  ene*',  men  nævner  dog  bagefter 
sit  og  Faderens  Navn,  skønt  der  var  Fare  derved,  da  man  der- 
ved stillede  sig  blot  for  en  døende  Fjendes  Forbandelser.  Paa 
SpøTgsmaalet,  hvem  der  havde  egget  ham,  svarer  han  med  de 
stolte  Ord  (V.  7): 

»Min  Hu  mig  egged,  sjælden  er  modig 

mine  Hænder  hjalp  mig,  i  Manddoms-Aar, 

og  mit  hvas-eggede  Værge;  hvo  i  Barndommen  var  blød;« 

og  da  Jætten  lader  ham  høre,    at  han    var   trælbunden    (næmlig 

fordi  Hjørdis  havde  været  hærtagen  Kvinde,  da  hun  fødte  ham), 

svarer  han  lystig:    »Du  fik  dog  føle,  at  jeg  gaar  løs«.     En  saa- 


*)    Moderen  gik  fragtsominelig  med  ham  i  sex  Aar,  inden  hun  kunde 
føde  ham,  saa  hans  Fødsel  kostede  hende  Livet. 


t 


—  272  — 

dan  Kæmpe,  saa  modigt  følenJe  sig  som  sin  egen  Mand,  ene  i 
Verden  med  sit  Mod,  sine  Hænder  og  sit  Sværd,  han  er  ikke 
oplagt  til  at  vige  for  fremtidige  Farer.  Faavner,  som  endnu  i 
Døden  søger  at  hindre,  at  Guldet  kommer  i  Andres  Vold,  ad- 
varer Sigurd  mod  at  røre  det;  2^det  klingre  Guld,  det  glorøde  Gods, 
de  Ringe  skal  vorde  Din  Bane«.  Her  lyder  til  ham  Forbandelsen, 
der  hænger  ved  Guldet.  Men  trodsig  svarer  han  (V.  10). 
*  Rigdom  vil«  hver  Mand  thi  én  Gang  maa  dog 

raade  for  hvert  Mandkøns-Bam 

altid,  til  hin  ene  Dag;  fare  til  Hel  heden«. 

Forgæves  truer  Faavner  ham  —  »den  uforstandige  Daare«  — 
med  Nornernes  Dom.  Sigurd  haaner  ham  kun,  da  han  klagende 
mindes,  hvorledes  han  længe  havde  baaret  Skrækkehjælm  mod 
alle  Mennesker;  og,  da  Jætten  endnu  engang  raader  ham  til  at 
lade  den  farlige  Skat  urørt,  svarer  han  (V.  21): 

i^Raad  Du  raaded  mig  —  Men,  Du,  Faavner,  lig 

ride  skal  jeg  dog  i  Livsnød  og  vrid  Dig, 

til  det  Guld,  i  Lyngen  ligger,  til  Hel  helt  Dig  haver  1« 
Endnu  er  Guldet  ikke  hans;  thi  Regin  lever.  Denne  drikker 
af  Faavners  Blod  og  forlanger  af  Sigurd,  at  han  skal  stege  Or- 
mens Hjærte  til  ham,  mens  han  sover.  Hvasse  Ord  skiftes  mel- 
lem dem;  man  mærker,  de  blive  ikke  længe  Venner.  Sigurds 
Heltesind  røber  sig  ogsaa  her.  Da  Regin  lader  ham  høre,  at 
uden  Gram  (d.  v.  s.  uden  Regins  Smedekonst)  havde  han  nok  ladet 
Faavner  ligge  længe  i  Lyngen,  svarer  han  (V.  30 — 31) : 
»Kækhed  er  bedre  Modig  er  bedre,  faren 

end  Sværd-Kraft,  end  Modløs, 

naar  Mænd  til  Dyst  mødes;         naar  Hildeleg  er  for  Haand; 
thi  modig  Mand  Glad  er  bedre  faren, 

saa  jeg  mange  Sinde  i  hvad  det  gælder, 

med  sløvt  Sværd  sejre.  end  hvo  med  Hoved  hænger«. 

Da  han  føler  paa  Hjærtet,  om  det  er  mørt,  brænder  han  sig, 
stikker  Fingren  i  Munden  og  bliver,  ved  at  faa  Ormens  Blod 
paa  Tungen,  klog  paa  Fuglenes  Tale.  De  advare  ham  mod 
Regins  Svig,  nævne  Guldet,  som  han  ene  vilde  kunne  raade 
o^er,  naar  Regin  var  død,  og  raade  ham  at  dræbe  den  gamle 
Niding.  Hurtig  springer  han  op  og  dræber  Dværgen.  Nu  er 
han  ene  Ejer  af  Guldet;  men  nu  er  han  ogsaa  i  Skæbnens  G^m, 
og,  mens  han  rider  for  at  hente  Skatten,  varsler  Fuglesangen 
om  de  to  Kvinder,  som  skulle  give  hans  Liv  dets  højeste  Glans 
—  og  gøre  Ende  paa  det. 


—  27H  — 

Som  Forbandelsen  ikke  holder  den  trodsige  Kæmpe  fra  at 
tage  Skatten,  saaledeti  lader  han  sig  heller  ej  af  nogen  Forud- 
sigelse afholde  fra  at  gribe  efter  Elskovslykken.  Da  han  bejler 
til  Brynliild  —  Velsungasaga  Kap.  24,  efter  et  tabt  Kvad  — , 
siger  hun  ham  forud,  at  de  ikke  ville  faa  hinanden,  og  at  han 
ni  ægte  Gudrun  Gjukedatter.  Han  mener,  det  vil  være  ham 
tungere  at  undvære  Brynhild  eud  at  tbides  af  hvasse  Vaaben', 
deri  lip;e8om  nedkaldende  Skæbnedommeu  over  sig;  til  sidst  bytte 
de  Troekabslufter  —  og  det  første  Sted,  Sigurd  drager  til,  er 
G-juk ungernes  Borg,  hvor  Grimhild  giver  ham  Glemselsdrikken, 
saa  at  hau  feester  Gudrun,  ja  siden  endog  hjælper  Gunnar  at  fan 
Brynhild.  Da  han  siden  er  bleven  klc^  paa,  hvordan  han  har 
været  hildet,  falder  det  ham  ikke  ind  at  gere  det  Skete  usket; 
sit  Ord  til  Gudrun  niaa  han  holde;  men  der  er  over  ham  et 
Tungsind,  som  om  han  nu  var  helt  ligegyldig  ved  Alt.  hvad  der 
kumle  komme.  Da  Brj-nbild  af  Gudrun  har  faaet  Alt  at  vide, 
for.itaar  Sigurd,  at  hun  vil  raade  ham  Bane  —  »længe  vil  det 
ikke  vare,  f»r  der  staar  et  hvast  Sværd  gennem  mit  Hjærte«, 
siger  hau  i  sin  sidste  Samtale  med  hende  (i  Velsungaaaga,  efter 
et  tabt  Kvud);  mien  værre  kan  Du  ikke  onske  Dig  selv:  thi 
Du  skal  ikke  overleve  mig,  og  kun  faa  Dage  have  vi  tilbage«. 
Alligevel  ger  han  ikke  det  Mindste  for  at  afvæige  Livsfaren; 
saa  ligegyldig  er  han,  at,  da  Guthorm  to  Gange  har  været  inde 
i  hans  Sovekammer  for  at  dræbe  ham  og  er  bleven  ræd  for 
Sigurds  hvasse  »VBlaung-Øjen,*  lægger  han  sig  dog  til  at  sove, 
saa  at  Morderen  nu  kau  ramme  ham. 

Ikke  mere  end  Signys  Advarsler  rokke  Valsung  fra  at 
komme  til  Siggeira  Gilde,  virker  —  i  AtlakviiJa  —  Høgnes  Ad- 
varsel mod  at  efterkomme  Atles  Indbydelse  paa  Gunnar,  ekønt 
han  aner,  at  den  er  grundet  —  han  kvad,  heder  det,  som  sig  en 
Konge  sømmer: 

»Rejs  Dig  nu,  Fjomerl  Vel  skal  Vin  vi  drikke, 

lad  rundt  ad  Bænk  i  Laget         dyr  Væde  nyde; 
Guldskaal  blandt  Gæster,  sagtens  her  vi  sidde 

fra  Haand  til  Haand  gange.  ved  vort  sidste  GildeU  (V.  10); 
og  lige  saa  lidt  rokkes  i  •  Allamål«  Gunnar  og  Hegne  af  Hustruerne 
Kostberas  og  Glømvørs  onde  Drømme;  Høgne  vil  ikke  tro  paa 
Svig,  og  i  alt  Fald,  eiger  han  (V.  13) : 

'Aldrig  Frygt  jeg  føler,  om  end  Fare  spørges«, 
medens    Gunnar    mere    vemodigt    svarer    sin    ængstede    Kvinde 
cv.  29): 


—  274  — 

s  Sligt  for  Bent  Du  siger,  ej  nytter  det  dog  at  dolge, 

saa  er  det  nu  aftalt;  dunkel  Lod  os  venter; 

Færden  tnl  vi  fare,  lang  vil  —  saa  det  lader  — 

da  iiiflt  den  er  besluttet.  vor  Livstid  ej  vorde«.  — 

Som  det  er  gaaet  i  de  tidligere  Slægled,  gaar  det  endelig  i 
det  sidste.  Hamder  og  Serie  vide  forud,  at  det  vil  koste  derea 
Liv,  uaar  de  angribe  Gotekongen;  men  derfor  ruste  de  sig  lige- 
fuldt og  ride  afsted. 

'Græd  for  Dine  Bradre  End  skal  Du,  Gudrun 

og  blomstrende  Sønner  I  græde  for  os  begge, 

Nær-fodte  Frænder  som  sidde  her,  dødsens,  i  Sadel — 

tU  Fald  Du  tidt  leded.  segne  skal  vi  bisset«, 

er  deres  Afskedsord  til  Moderen  (HamdisniiSl,  V.  11).  I  vild 
Vrede  dræbe  de  Halvbroderen,  da  han  ikke  taler  dem  til  Maade, 
skønt  de  trænge  til  al  Hjælp  mod  Overroagten ;  og,  da  Hævnen 
kun  har  lykkets  halvt,  da  Jermunrek  kun  har  mistet  Haand  c^ 
Fod,  fordi  de  savnede  Broderens  Sværd  —  »af  var  nuHovedet*. 
raaber  Hamder,  »om  Erp  levede«  — ,  da  de  Vældige,  hvemJæm 
ej  bed  paa  overvældes  af  Fjendernes  Mængde  med  Stenkast,  da 
vedgaa  de  daende,  at  Nornernes  Magt  dog  er  stærkest  (Hamdia- 
mél,  V.  31): 

»Vel  i  Strid  vog  vi.  Godt  By  vi  finge, 

paa  Val  h^t  vi  stande  skal  vi  end  fer  de  eller  siden; 

af  egg-mødige  Goter,  næste  Nat  naar  Ingen, 

som  Ørne  paa  Kviste.  hvem  Norner  har  domfældt.« 

Den  ubøjelige  Heltetrods  er  paa  én  G«ng  et  indre  Vilkaar 
for  Skæbneudviklingen  og  et  af  de  væsentlige  Træk  i  Heltenes 
Idealitet,  Noget  af  det,  som  mest  giver  dem  deres  Betydning  som 
poetiske  Skikkelser.  Men  denne  Skæbne,  som  de  stolt  gaa  imod, 
hvad  er  det,  der  driver  den  fremad?  hvilke  ere  Handiingena 
Motiver  ? 

I  denne  Henseende  er  der  enduu  større  Forskel  mellem  den 
tyske  og  den  nordiske  Overlevering  end  med  Hensyn  til  Menne- 
skenes Holdning  lige  over  for  Skæbnedommen. 

Det  er  allerede  en  væsentlig  Forskel,  at  et  Hovedmotiv  i 
den  nordiske  Overlevering  næsten  helt  fattes  i  den  tyske,  næm- 
lig  Æt-Føkl^en,  der  viser  sig  dels  som  Æt-Stolthed,  dels  som 
FVænde-Kærligked,  navnlig  virksom  i  Freende-Sævn.  Vi  staa 
her  ved  et  af  Oldtidens  vigtigste  Samfundsprinciper.  Hvor  Fa- 
milien er  den  højeste  Samfunds-Enhed,  træder  Familie-Følelsen 
i  Fædrelandsfølelsens  Sted ;  Pligten  og  Trangen  hos  enhver  ædel 


—  275  — 

Sjæl  til  at  hævde  Familiens  Ære  bliver  Uge  saa  bydende  som 
paa  et  senere  Kulturtrin  Pligten  og  Trangen  til  at  hævde  Fædre- 
landets Ære,  og  Blodhævnen  bliver  ikke  en  Tilfredsstillelse  af 
personligt  Nag,  men  en  Skyldighed,  som  kun  en  Vanslægtning. 
en  Trællesjæl  kan  A-ille  unddrage  sig.  I  et  Heltesagn,  som  skulde 
fremstille  ideale  Mennesker,  maatte  følgelig  denne  Følelse  indtage 
en  Hovedplads  og  gribe  afgørende  ind  i  Handlingen. 

I  den  tyske  Overlevering  er  den  nu,  som  sagt,  kun  svagt 
tilstede.  Da  Nibelungenlied  intet  videre  kender  til  Siegfrieds 
Forfodre,  han  han,  som  alt  bemærket,  ikke  være  Bærer  af  Æt- 
følelsen;  og,  da  han  ingen  Børn  efterlader  sig,  er  der  ikke  Tale 
om  Slægtshævn  for  ham.  Hos  den  burgundiske  Fyrsteslægt  træ- 
des Æt&lelsen  netop  under  Fødder.  ^Kriemhilts  Kærlighed  til 
Siegfried  er  stærkere  end  hendes  Kærlighed  til  Brødrene.  For 
at  fea  ham  hævnet,  opofrer  hun  dem.  Frændefølelsen  faar  væsent- 
lig kun  Betydning  som  en  Magt,  der  skærper  Hovedmotivet.  Hun 
har  dog  elsket  disse  Brødre,  som  hun  omkommer  for  sin  tabte 
Ægtefølles  Skyld;  des  stærkere  viser  sig  hendes  lidenskabelige 
Kærlighed  til  ham.  Ifølge  den  nordiske  Overlevering  derimod 
drives  Handlingen  atter  og  atter  radere  ved  Æt-Kærligheden,  og 
denne  træder  saa  meget  stærkere  frem,  som  den,  paa  Grund  af 
Ættens  særegne  Vanskæbne,  idelig  kommer  i  Strid  med  Ægte- 
troskabs-Følelsen, ja  med  den  derfra  stammende  Moderfølelse. 

Siggeirs  Drab,  det  første  store  Sørgespil  i  Ætten,  er  en 
Faderhævn,  og  aldrig  har  Ætfølelsen  givet  sig  mægtigere  Vidnes- 
byrd end  her.  At  Sønnen  vil  hævne  sin  Fader  og  lever  derfor, 
er  saa  ligefrem,  og  at  han  derved  kommer  til  at  ramme  en  Svo- 
ger, har  Lidet  at  betyde.  Men  Signy,  Datteren  og  Hustruen,  hvad 
gar  hun  ikke  for  at  opfylde  sin  Pligt  mod  Faderen  og  mod  sin 
fædrene  Slægt!  Da  Sigmimd  maa  have  en  Hjælper  til  sin  Ger- 
ing? —  vel  ogsaa  for  at  gøre  Døden  saa  meget  bittrere  for  Sig- 
geir,  naar  han  faar  den  af  egne  Sønner,  —  sender  Signy  sine 
smaa  Sønner,  en  for  en,  ud  i  Skoven  til  Sigmimd,  for  at  han 
skal  opdrage  dem.  Da  de  røbe  Fr}'gtsomhed  og  følgelig  ikke 
give  Haab  om  Manddom,  siger  Moderen  til  sin  Broder:  ^^Saa 
dræb  dem!  De  have  da  levet  længe  nok.^  Skal  der  fremstaa  en 
Helt,  saadan  som  han  nu  behøves,  maa  han  baade  gennem  Fader 
og  Moder  have  Vølsung-Blod  i  sig,  ingen  anden  Æt  or  kraftig 
nok.  Uden*  at  Sigmund  selv  kender  hende,  søger  da  Søsteren 
Samleje  med  Broderen.  Frugten  er  SinQøtle,  der  alt  som  lidet 
Barn  røber  den  rette  Haardhed    og    den    fulde  Bevidsthed    om, 


-  276  — 

hvad  hans  Æt  kræver  af  ham:  da  Signy   syer  ham  Skjorten  ind 
i  Armen  og  river  den  af,  saa  Kødet  følger  med,  siger  Drengen: 
jjSligt  æiiser  en   Vølsung  ikke'^.      Han  kommer  til  Sigmund,    be- 
staar  selvfølgelig  den  Tapperhedsprøve,    som    hans  Brødre    ikke 
havde  bestaaet,  og  lever  nu  længe  med  Sigmund  i  Skoven,  hvor 
hans  medfødte  Vildhed  antager  en  dæmonisk  Skikkelse,  idet  han 
lang   Tid  færdes  i  Ulveham    sammen    med  Sigmund,    indtil  Sig- 
mund brænder  Hammene.     Omsider  er  Hævnens  Stund  kommen. 
Det  første  Forsøg  mislykkes,  men  koster  atter  Signy  to  Sønner, 
som  hun  imens  har  født  Siggeir.     Dette  rokker  hende  ikke.    Ved 
hendes  Snildhed  sættes  den  fangne  Sigmund  og  Sinfjøtle  i  Stand 
til  at  slippe  løs,  og  de  sætte  Ild  paa  Siggeirs  Kongsgaard,  efter  at 
alle  Indgange  paa  en  nær  ere  spærrede.      Da    Kongen    spørger, 
hvo  der  har  tændt  Ilden,  svarer  Sigmund:    »Her   er  jeg  og  min 
Søstersøn  Sinfjøtle.     Nu  tænker  jeg,  Du  skal  faa  at  vide,  at  ikke 
ere  alle  Vølsunger  døde^.     Det  er  stadig  Ætfølelsen,    som  fylder 
de  Handlendes  Sind.       Men    nu,    da    dens  Krav  er  fyldestgjort, 
har  Signy  Intet  mere  at  leve  for.     Da  Sigmund  byder   hende  at 
bjærge  sig  af  det  brændende  Hus,  svarer  hun :  »Nu  skal  Du  ^ade, 
hvordan  jeg  har  husket  Kong  Siggeir,  at  han  dræbte  vor  Fader« 
—  og,  da  hun  har  aabenbaret,  hvad  Sigmund  ikke  før  har  vidst, 
at  Sinfjøtle   er  hans  Søn,  vedbliver  hun :  —  > derfor  har  han  saa 
meget  Mod,    fordi    han  baade    er    Kong  Vølsungs  Sønnesøn    og 
Dattersøn.     Alt  har  jeg  gjort    for    at    faa  Kong  Siggeir    dræbt, 
saa  Meget  har  jeg  gjort  for  at  faa  Hævnen  fremmet,  at  Livet  er 
mig  ledt,    og    nu    skal  jeg  lige  saa  villig  dø  med  Kong  Siggeir, 
som  jeg  uvillig  har  levet  med  ham,«    hvorpaa    hun    kysser   Sig- 
mund og  Sin^øtle  og  gaar  ind  i  Ilden.     Al  den  Grumhed,    hun 
har  øvet,  soner  hun  med  denne  Død.       Hun    har   jo  kun  gjort, 
hvad  hun  skulde  og  maatte  gøre,  naar  hun  vilde  være  sin  Slægt 
trOy  er  bleven  det  tragiske    Oflfer  for    sit  Livs   Patos.       Hun  er 
det  ypperste    kvindelige    Udtryk    for    al  Ættens  Viljeskraft    og 
Hugstorhed;  det  er,  som  viste  hun  alle  sine  Ætmænd,    hvorden 
det  sømmer  .sig  for  Vølsunger  at  gaa  Skæbnen  under  Øjen. 

»Det  var  et  Syn  for  Kæmper  kan  Du  tro; 

med  Smil  paa  Kind  hun  vandred  ind  i  Luen. 

Det  foer  saa  underligt  igennem  os, 

men  alle  skønned,  hun  var  Vølsungs  Datter«*). 
Sigmunds  sidste  Tanke,    da   han   ligger  paa  Valpladsen,    er, 


')    N.  F.  S.  Grundtvig:    „Optrin  af  Nordens  Kæmpeliv". 


—  277  - 

at  hans  ufødte  Søn  vil  blive  den  Ypperste  i  Slægten,  Sigurd 
føler  sig  ogsaa  som  Vølsung.  Da  Regin  vil  ægge  ham  til  det 
Vovespil  at  kæmpe  mod  Faa\Tier,  og  Sigurd  taler  om  Ormens 
Forfærdelighed,  minder  Trolden  ham  om,  at  hans  fremfarne  Fræn- 
der ikke  vilde  have  fundet  den  saa  farlig:  >og  er  Du  end  af 
Vølsungers  Æt,  da  har  Du  dog  ikke  deres  Sind«.  Da  bliver 
Sigurd  villig,  men  forsømmer  dog  ikke,  saasnart  han  har  faaet 
Vaaben,  først  og  fremst  at  hævne  sin  Fader  og  dermed  gøre  Fa- 
miljepligten  Fyldest.  I  hans  senere  Liv  bliver  mindre  Spille- 
rum for  Ætfølelsen ;  han  har  ingen  at  vise  den  mod ;  thi  han 
er  selv  hele  Slægten.  Dog  forsømmer  Sagnet  ikke  at  holde  det 
levende  frem,  at  han  er  en  Vølsung.  Særlig  maa  man  huske 
paadet  Ætmærke,  han  bærer:  det  hvasse  Blik,  yjVølsung-Øjnene^^ 
som  Ingen  kan  taale  at  se  imod. 

I  Ojuknngernes  Skæbne  gentager  sig,  som  alt  bemærket  Vøl- 
sungs,  og  her  viser  atter  Ætfeflelsen  sig  som  et  Hovedmotiv. 
Medens  Kriemhielt  i  den  tyske  Overlevering  sætter  Søsterkær- 
Ugheden  til  Side  for  Hævnen  over  den  Elskede,  gør  Otidmn 
det  Omvendte.  Uagtet  al  Uret,  der  er  sket  hende  af  hendes 
Brødre  ved  Sigurds  Drab  og  siden  ved  at  de  have  giftet  hende 
mod  hendes  Vilje  med  Atle,  elsker  hun  dem  dog.  Hun  advarer 
dem  ved  lønlige  Tegn  mod  at  modtage  Atles  Indbydelse.  Da 
de  dog  komme,  tager  hun  kærligt  imod  dem  og  klager  over,  at 
de  ikke  kunne  byde  Hnneme  Spidsen  (Atlakvi(>a,  V.  17 — 18). 
>  Bedre  var  Dig,  Broder,  Norner  skulde  græde 

var  i  Brynje  Du  kommen,  ved  gustne  Lig-Dynger, 

end  i  Pragt-Hjælm  Huners  Skjoldmøer 

at  hjemsøge  Atle;  ved  Harven  trælle; 

om  Du  sad  nu  i  Sadel  Atle  skulde  Du  lade 

solklare  Dage,  i  Ormegaarden  komme  — 

Vaabengny  at  vække  nu  er  for  Eder 

og  Val  at  rødne.  Ormegaarden  rede^. 

Da  Kampen  strænges,  griber  hun  selv  til  Sværd  »for  at  værge 
Brødrene^  og  fælder  selv  Atles  Broder,  »en  ristede  hun,  saa  han 
aldrig  rejste  sig,  og  sendte  ham  til  Hel,  uden  at  ryste  paa  Haan- 
den«.  Skrækkelig  voxer  hendes  vilde  Søster- Vrede,  da  Brødrene 
ere  myrdede.  Hun,  der  havde  været  blød,  som  andre  Kvinder, 
er  bleven  en  Hævnens  Dæmon  for  sin  ødte  Slægt.  Hun  skyer 
ej  den  grueligste  Daad:  Atles  og  sine  egne  Sønner  dræber  hun 
og  giver  Atle  deres  Blod  at  drikke  og  deres    stegte  Hjærter    at 


—  278  — 

æde;  til  sidst  myrder  hun,  i  Forening  med  Hegnes  Søn  sin  for- 
hadte og  foragtede  Husbond. 

Endelig  i  det  sidste  Sørgesagn  i  Rækken  er  den  samme  Æt- 
følelse  Drivkraften.  For  at  faa  Hævn  for  Datteren,  egger  Gudrun 
sine  Sønner  til  at  angribe  Jørmunrek,  og  det  er  ved  at  minde 
om,  hvilke  Helte  deres  Morbrødre  have  været,  at  hun  faar  dem 
bragte  i  Harnisk:  de  ville  ikke  vise  sig  vanslægtede.  Ogsaa  i 
Fortællingen  om  SvanliMs  Død  gør  Ættanken  sig  gældende. 
Hun  er  en  Vølsung,  den  Sidste  af  Stammen,  og  hun  bærer  dens 
Mærke:  de  frygtelige  Øjen,  Da  de  vilde  Heste  jages  ind  paa 
hende  for  at  træde  hende  ihjel,  vige  de  rædde  tilbage  for  hendes 
hvasse  Blik;  først,  da  Bikke  lader  trække  en  Bælg  over  hendes 
Hoved,  tør  de  røre  hende.  Dette  Træk  alene  gør  hende  til  et 
Kvinde-Ideal  for  Nordboer:  ikke  i  Blidhed,  men  i  Højhed  laa 
KA'indens  Tiltrækning,  og  det  er  visselig  en  Forvanskning  af 
Sagnet,  fremkommen  ved  sydlandske  Forestillinger,  naar  Saxe 
lader  Hestene  træde  tilbage,  blændede  af  hendes  Skønhed*). 

Ved  Siden  af  Æt-Følelsen,  som  i  Ættesagn  nødvendigA'is 
maa  være  et  Hovedmotiv,  er  der  andi'e  Kræfter,  som  drive 
Handlingen  frem  og  give  Menneskene  deres  Sjælsindhold.  Her 
er  atter  et  Punkt,  hvor  den  tyske  og  nordiske  Overlevering  danue 
en  mærkelig  Modsætning.  I  Nibelungenlied  ligge  (die  Motiver  i 
Menneskene  selv ;  Enhver  drives  af  sin  rent  menneskelige  Liden- 
skab, af  disse  Lidenskaber  alene  væves  Skæbnevæven.  Kun  i 
Fortællingerne  om,  hvorledes  Siegfried  har  taget  Skatten  fra 
Dværge  eller  Alfer,  og  hvorledes  Kriemhilt,  da  hun  har  sejret, 
byder  den  fangne  Hagen  Fred,  hvis  han  vil  udlevere  Skatten , 
men  han  nægter  det  og  hidfører  derved  Gunthers  og  sin  egen 
Død,  kun  heri  ligge  svage  Spor  af,  at  der  ogsaa  efter  den  tyske 
Overlevering  engang  har  været  indrømmet  overmenneskelige  Mag- 
ter en  Indflydelse  paa  Menneskene.  Alt  >^gaar  naturligt  til« ;  det 
er,  som  disse  Mennesker  ingen  Guddom  kendte ;  thi  den  kristelig- 
ridderlige Fernis  sidder  meget  tyndt  og  løst  paa  dem.  Ander- 
ledes er  det  i  den  nordiske  Overlevering.  Ogsaa  her  drive  Liden- 
skaberne   sit  Spil;    men  der  er  noget  tidenfor  Menneskevej'denen, 


*)  „Hane  tantæ  fuiase  pulchritudinis  famaest,  ut  ipsis  quoquej urnen- 
tis  horrori  foret  artus  eximio  decore  præditoa  sordidi&  lacerare  vestigiis*' 
(Saxe,  Mullers  Udg.  P.  I,  P.  414).  Dette  er  græsk.  En  af  kristelig  Mar- 
tyrdom befrugtet  Fantasi  vilde  have  ladet  Hestene  blive  sky  af  Medynk 
med  den  Uskyldige. 


som  har  Magt  og  griber  ind,  som  vækker  og  bruger  de  menne- 
skelige Lidenskaber  til  at  fremme  sine  Formaal,  Verden  er  fuld 
af  dæmoniske  Kræfter,  og  den  store  Ætskæbne  bliver  tilsidst 
Udslaget  af  disse  Magters  løndomsfulde  Virken;  Menneskelivet 
faar  en  Mening,  som  rækker  ud  over  Jordelivets  Qrænser. 

Ophavsmanden  til  VelBungættens  Storhed  og  Ulykker  er 
Odin.  Den  første  Knude  knyttes  hin  Kvæld  ved  Bryllupsgildet 
hos  Volsnng,  da  den  enojede,  sidhattede  Mand  i  den  blaa  Kappe 
gaar  frem  i  Hallen  og  driver  et  Sværd  lige  til  Hjaltet  ind  i  den 
store  Træstamme  med  de  Ord,  at  den  maa  eje  det,  som  kan 
rykke  det  ud.  Derved  er  et  Trætteæmne  kastet  ind  mellem 
Mændene.  Sværdet  er  Midlet  til  og  folgelig  Symbolet  piia  Magt 
og  Herredømme.  Siggeirs  Avind,  da  Ingen  uden  Sigmund  kan 
rokke  det,  volder  Vulsunga  Fald,  og  heraf  udspringer  igen  med 
Nijdvendigbed  Hævnen  paa  Siggeir.  Ål  den  baarde  Viljeskraft, 
som  herunder  udvikler  sig  i  Ætten,  ev  altsaa  egentlig  Odins 
Værk,  Frugten  af  hans  Opdragelse.  Sværdet  bliver  et  væsentligt 
Middel  til  Faderliævueu :  Sigmund  og  Sinfjølte  ^-ilde  være  sultede 
ihjel  i  Hejen,  hvor  Siggeir  bar  sat  dem  ued,  dersom  Signy  ikke 
havde  listet  Odinsgaven  ued  til  dem ;  thi  kun  med  denne  Kliuge, 
der  bed  Sten  som  Kød,  kunde  de  save  sig  ud  af  Højen.  Da 
Sigmund  endelig  ejer  Sværdet,  bliver  han  mægtig;  ogsaa  hans 
Vælde  er  da  Grudens  Gave.  Sinfjelte,  i  bvem  ligesom  alt  Æt- 
tens Haardsind  er  potenseret,  er  særlig  Genstand  for  Odins 
Omhu;  da  ban  er  død,  modtager  en  ukendt  Færgemand  hans 
Lig  af  Sigmunds  Haand  i  sin  Baad  og  forsvinder  dermed.  Men 
heller  ej  Sigmund  bliver  glemt.  Da  hans  Dødsstund  er  kommen, 
møder  den  sidhattede  Blaakappe-Mand  ham  i  Slagets  Tummel; 
for  bans  Spyd  brister  Sværdet,  og  Sigmund  faar  Banesaar; 
med  Sværdei  svinder  Lykken  fra  ham.  Seh'  véd  han  godt, 
hvordan  det  hæi^er  sammen:  >Odin  ^ål  ikke,  at  jeg  skal  bære 
Sværd  mere,  siden  han  lod  det  briste  for  mig;  jeg  har  kæmpet, 
Baa  længe  det  var  ham  til  Vilje.  •  Men  Odin  bar  ikke  taget 
sin  Xaade  fra  Ætten,  Igennem  den  samme  Gave  vedbliver  ban 
at  fremme  dens  Herlighed.  Hjørdis  har,  efter  Sigmunds  Død, 
gemt  Stykkerne  til  den  Søn,  hun  skal  føde.  Da  ban  er  kamp- 
voxen,  faar  ban  dem  af  Moderen  og  tvinger  B«gin  til  deraf  at 
smede  et  nyt  Sværd,  Det  er  nu,  som  der  var  for^aaet  en  For- 
andring med  det;  den  udtrykkes  derved,  at  det  nu  bar  faaet 
■  Navn:  Oram.  Fer  var  det  en  tvetydig  Gave,  baade  til  Lykke 
og  Ulykke.     Nu  er  det  kun  en  Lykkegave,   et    Sindbillede    paa 


—  280  — 

Sigurds  ophøjede  Heltekraft.  Med  det  hævner  han  sin  Fader; 
med  det  øver  han  sit  største  Kæmpeværk,  da  han  fælder  Orme- 
jætten og  dennes  lumske  Broder;  med  det  rister  han  Brynjen 
op  paa  den  sovende  Valkyrje,  saa  hun  vaagner  og  giver  ham 
Visdom  og  Venneraad;  med  det  sejrer  han  over  alle  Fjender, 
og  med  det  værger  han  sin  egen  Ære  og  sin  Troskab  mod  Fost- 
broderen, den  Nat  da  han  i  hans  Skikkelse  sover  hos  BrjTihild, 
idet  han  lægger  Gram  draget  imellem  dem;  med  det  endelig 
hævner  han  sig  selv,  da  han,  saaret  til  Døden,  sljTiger  det  mod 
sin  Banemand,  og  paa  Baalet  ligger  atter  Gram  draget  mellem 
ham  og  Brj^nhild,  et  gribende  Sindbillede  paa  den  Vanskæbne, 
der  havde  gjort  dem  til  hinandens  dødelige  Fjender,  de  som  dog 
elskede  hinanden  højest  af  Alle.  —  Ligesom  ved  Sværdet,  saa- 
ledes  har  Odin  ved  sin  anden  Gave,  Hesten  Orane,  forherliget 
Helten:  det  er  atter  den  fremmede  sidskæggede  Gubbe,  som 
giver  den  unge  Svend  Gangeren,  »af  Sleipners  Æt<,  dette  stolte 
D}T,  der  ikke  vil  gaa  med  Faavners  Guldkister,  før  Sigurd  selv 
sidder  op,  der  ene  mægter  at  bære  ham  gennem  Trj^lleluen,  og 
som  sørger  ved  sin  Herres  Lig  —  et  Sindbillede  paa  hans  Ædel- 
mod, ligesom  Sværdet  paa  hans  Tapperhed.  Som  Hnikar  ende- 
lig møder  Guden  sin.  Yndling  paa  hans  første  Krigstog,  gaar 
ombord  i  hans  Skib  og  giver  ham  gode  Raad. 

Da  Sigurd  er  udrustet  og  saa  at  sige  paa  egen  Haand  fær- 
des i  Verden,  er  det,  som  om  Odin  traadte  tilbage;  hvad  der 
nu  kommer,  behøver  han  ej  at  lede;  andre  Magter  have  Spillet 
i  Haand.  Kun  en  Gang  endnu  kommer  han  til  Syne  og  da  atter 
som  den  grumme  Ulykkesstifter :  da  Jærn  ej  vil  bide  paa  Hamder 
og  Sørle  i  Jørmunreks  Gaard,  giver  den  gamle  enøjede  Mand 
—  eller,  som  Saxe  ligefrem  siger,  Odin  —  det  Raad  at  stene 
dem,  hvorved  de  omsider  faa  Bane.  Han  har  dog  vel  i  Grunden 
været  med  hele  Tiden:  hvor  han  ej  selv  aabenbarer  sig,  har  han 
sine  visse  Bud. 

Der  er  næmlig,  som  sagt,  andre  overmenneskelige  Magter, 
der  gribe  ind  i  Heltenes  Skæbne  end  Odin.  Den  ene  er  af  lav, 
uædel  Art,  kommer  fra  Jætteverdenen ;  dog  kan  den  *  faa  Magt 
over  Kæmpesindene,  fordi  der  i  dem  er  en  tilsvarende  Svaghed, 
næmlig  Chddtørsten,  Netop  gennem  Sigurd,  Slægtens,  ypperste 
Mand,  faax  denne  Magt  først  Tag  i  den.  Ej  alene  Odin  op- 
drager ham.  Regin  er  hans  Fosterfader  og  hjælper  til  at  ud- 
ruste ham.  Men  Regin  er  af  Jætteæt,  og  hans  Kærlighed  til 
Sigurd  er  Egennytte:  den  gaar  kim  ud  paa   ved  Sigurds  Mod  at 


—  281  — 

faa  Skatten,  som  Broderen  ruger  over.     Et  enkelt    Stykke    ud- 
trykker symbolsk   den  til  Skatten  knyttede   Vanskæbne,    næmlig 
Ringen.     Da  Loke  tog    Guldet    fra  Dværgen    Andvare    og    end 
ikke  lod  ham  beholde  den  sidste  Ring,  da  udtalte  Andvare  For- 
bandelsen :  det   Guld    skulde    blive    hver    sin    Ejermands    Bane. 
Jætten  Hreidmar,  der  havde   faaet    det    i    Bod    for    sin    Broder 
Odderen,  var  ogsaa  bleven  dræbt  af  Faavner.      Nu   vil  det  atter 
loste  Faavner  Livet,  trods  al  den  Rædsel,  der  omgiver  ham,   da 
andelig  hans  Overmand  er  funden.     Men  hvor  \41  det  saa  komme 
len?     Sigurd  kunde  have  ladet  Regin    beholde    det,    saa   havde 
Ian  været  udenf6r  Forbandelsen.     Men  han    tager    det,    vistnok 
'tildels  af  Trods,  men  ogsaa,  fordi  han  lokkes  af  den    dæmoniske 
<7lan8;  Fuglenes  Røster  ere  som  Genlyd  af    hans    eget    Hjærtes 
lønlige  Begær.     Nu  hviler  Forbandelsen  paa  hans  Hoved.      For 
Ouldets  Skyld  giver  Grimhild  ham  Glemselsdrikken,  at  hun  kan 
knytte  Skattens  Ejer  til  sit  Hus.     Med  Andvares  Ring  har  lian 
fæstet  Brynhild,  ved  den  opdager  Brynhild  siden,  at   Sigurd,    og 
xkke  Gunnar  har  redet  gennem  Ilden,  og  derved  bliver  hans  Død 
nødvendig.     Ej  alene  for  at   hævne  sig    paa    Sigurd    for  dennes 
formentlige  Svig,  vil  Gunnar  raade  ham  Bane; 

«Vil  Du  Fylkeren  hans  Fæmon         og  i  Ro  og  Glæde 

frasvige?  Rigdom  styre 

Godt  er  at  raade  og  i  Fred-Sæde 

for  Rin-Malmet  frydes  ved  Livet«, 

liTiflker  han  (3dje  Sig.-Kv.  V.  18)  til  Høgne,   da    denne    vægrer 

sig  ved  at  række   Haand    til    Niddingsværket;    Høgne    gør    vel 

endnu  Indvendinger  og  minder  atter  om  de    svorne    Eder,    samt 

acJ varer  mod  at  tro  Brj^nhild  for  godt;    men,  da    Gunnar    finder 

paa  at  lade  Guthorm,  der  er  udenfor  alle  Eder,    udføre    Drabet, 

tier  Broderen  dog  og    samtykker.    —    I    Gjukungernes    Skæbne 

efter  Sigurds  Fald  er  Guld^^t  Hovedmotivet.     Atle,    den    >bleg- 

tiæsede«  Nidding,  staar  lavt  nok  til  at  lade  sig  bestemme  alene 

^^  dette  Hensyn.     Kun  for  at    kunne  aftvinge    Svogrene    Faav- 

^eis  Skat,  'som  de  have  skjult  i  Rinen,  indbyder   han    dem;    og 

^©168  trodsige  Vægring  ved  at  røbe  Gemmestedet  driver  ham  til 

ftt  m)rrde  dem  under  gruelige  Pinsler.     Da    Høgnes    Hjærte    er 

^kaaret  ham  levende  ud  af  Livet;  da  Gunnar  har  set  det  og  ladet 

Atle  vide,  at  nu  véd  kun  Jian,  hvor    Guldet    er    gemt,    og    han 

fikal  aldrig  sige  det;    da  den  ;haandbundne    Helt  i   Ormegaarden 

iar  slaaet  Harpen  med  Fødderne,  saa   at  Ormene    slumre,    men 

én  dog  har  ædt  sig  ind  til  hans  Hjærte:  da  er  endelig    Ulykkes- 


/ 


—  282  — 

Skatten  for  evig  vendt  tilbage  til  Flodens  Skød,  tvorfra  den 
var  kommen,  tilbage  i  Jættevold.  Saaledes  gaar  det  i  Verden: 
det  ædleste  Sind  har  sin  Brøst,  hvorigennem  de  uædle  Magter 
kunne  faa  Tag  i  det. 

Dog  ikke  for  Guldets  Skyld  alene  ere  Heltene  faldne.  I 
Modsætning  til  denne  Jættemagt,  har  en  anden  Magt  af  ædel 
Byrd  raadet  i  deres  Liv,  paa  Odins  Vegne,  næmlig  hans  Møer: 
Valkyrjeme;  de  have  kunnet  det,  fordi  Heltene,  ved  Siden  af 
Æt-Følelsen  og  Guldtørsten,  bære  Elskovens  ædle  Evne  i  Brj^stet. 
Det  er  især  dette  Motiv,  som  giver  Vølsung-Sagnene  i  den  nor- 
diske Overlevering  deres  uforlignelige  Skønhed;  i  den  tyske 
fattes  Valkyrjeme  ganske,  og  Elskoven  har,  undtagen  hvor  den 
viser  sig  omskabt  til  vild  Sorg  og  Hævnlyst,  et  halvt  sentimen- 
talt, næsten  trivielt  Præg  —  i  alt  Fald  i  Nibelungenlied,  hvor- 
dan den  saa  end  har  set  ud  i  de  ældre  Kvad. 

Valkyrjeme  ere  vistnok  oprindelig  kun  tænkte  som  guddom- 
melige Møer,  udsendte  til  at-  »kaare  Val«,  hvorved  ikke  alene 
maa  forstaas  at  føre  de  Faldne  til  Valhal,  men  at  kalde  Yng- 
lingen til  Heltefærd,  hvorved  hans  Død  paa  Valpladsen  forud  er 
given.  Saaledes  optræder  Valkyrjen  i  Helge  Hjørvardssøns  Kvæde, 
og  der  siges  intetsteds  i  de  bevarede  Vers^  at  hun  er  den  samme 
som  Heltens  Elskede,  Svava,  Kong  Eylimes  Datter.  Ligeledes 
er  det  ikke  sagt  i  Sigrdrivas  Sang,  at  hun  er  den  samme  som 
Br}'nhild,  eller  at  hun  indgaar  nogen  Elskovspagt  med  Sigurd. 
Dette  kunde  ikke  tænkes,  saa  længe  Valkyrjen  opfattedes  som 
gudebaaren;  thi  Elskov  mellem  Gud  og  Menneske,  der  fylder 
saa  meget  i  de  hellenske  Myter,  er  oprindelig  ukendt  i  de  nor- 
diske; Forestillingen  om  Helteætters  Nedstamning  fra  en  Gud, 
især  Odin,  maa  betragtes  som  en  senere  Opfindelse,  hvis  Rod- 
løshed i  Folketroen  fremgaar  deraf,  at  der  aldrig  tales  om  ved- 
kommende Stammemoder.  *)  Tidlig  har  imidlertid  en  anden 
Forestilling  blandet  sig  ind  i  hin:  man  har  opfattet  Heltens 
Valkyrje  som  ét  med  hans  Elskede.  Valkyrjen  er  bleven  Men- 
neske-Barn, en  Kongedatter,  der  af  Odin  har  faaet  det  Hværv 
at  samle  Kæmper  til  hans  Hird.  Hun  er  hans  Valgdatter, 
>Ønskemø«  (éskumey),  som  da  udrustes  med  overmenneskelig 
Evne,  ligesom  hæves  et  Trin  højere  end  Helten,  for  at  kunne 
drage  ham  opad  ved  sin  Indflydelse.     Den    Magt,    hvorved    hun 

*)    Se  S.  Grundtvigs  Bemærkninger  i  „Udsigt  over  Nordens  heroiske 
Digtning«  S.  7—9  og  S.  96—96. 


—  283  — 

udretter  dette,  er  Kærligheden,  som.altsak  faar  et  andet,  højere 
Formaal  foruden  det  at  skabe  dette  Livs  Lykke,  Den  skal  tillige 
lære  Manden  at  leve  et  ærefuldt  Liv;  thi  Æren  er  mere  etid 
Lykken,  mere  end  Livet;  kræver  den  det,  vil  den  elskende 
Kvinde  selv  volde  sin  Elsker  Døden,  men  da  ogsaa  følge  ham 
i  Graven  og  til  Valhal.  Det  er  den  højeste  Forestilling  om 
Ekkoven,  som  er  opkommen  i  Menneskers  Hjærter,  Grundvolden 
for  Riddertidens  og  derigennem  for  vore  Dages  reneste  Kærlig- 
hedsbegreb. 

I  Helge-Episodetiy  som  jo  helt  fattes  i  den  tyske  Overlevering, 
tweder  Valkyrjetanken  mest  ublandet  frem.  Det  er,  som  tid- 
ligere bemærket,  netop  især  i  denne  Henseende,  at  Helge  Hjøi- 
Tardssan  viser  sig  som  Forbillede  for  Helge  Hundingsbane.  Vi 
nwa  derfor  dvæle  lidt  ved  de  herhen  hørende  Kvad,  saa  meget 
inere  som  vi  ved  at  sammenligne  dem,  bedst  kunne  iagttage  den 
ovenfor  antydede  Udvikling  af  Valkyrjetanken. 

Edge  Hjørvardssøyi,  heder  det,  var  stor   og  væn,   men  tavs, 
^i  »intet  Navn  vilde  fæste  sig  ved  ham«.     Da  kommer  en  Dag 
wm  han  sidder  paa  en  Høj,  en  Valkyrje  selv  niende  ridende  til 
tam.    Hun  kvæder  (V.  6): 
*Sent  skal  Du,  Helge,  —  Øm  galer  aarle  — 

Hærværks- Abild !  *)  om  Du  altid  tier, 

raade  for  Ringe  skønt,  Hilmer,*)  Du  Haardt 

eller  Rødulsvolde,  med  Haardt  kan  gælde.  < 

Nu  kendes  Ynglingen  ved  sit  Navn  og,  da  han  kræver  Navne- 
gave, viser  hun  ham  til  Sigarsholm,  hvor  det  ypperlige  Sværd 
findes.  Med  Navnet  og  med  Midlet  til  Kamp  har  han  faaet 
IndWelsen  til  et  værdigt  Liv.  Hvor  tydelig  ligger  ikke  her 
Anelsen  om,  at,  først  naar  det  ophøjede  Livsideal  aabenbarer 
sig  for  den  Unges  Hjærte  og  Indbildningskraft,  først  da  vaagner 
hans  Selvbevidsthed,  d.  e.  han  faar  et  Navn  og  et  Livsmaal! 
Her  er  ikke  Tale  om  Elskov ;  Valkyrjen  er  guddommelig,  og  hun 
tænkes  saaledes,  da  hun  under  Heltens  Kamp  staar  ham  bi  mod 
Jættekvinden  Hrimgerd,  som  selv  med  Hanne  tilstaar,  at  en 
mægtig,  ringsmykt  Mø  havde    beskyttet    Helges  Flaade,   og   paa 


*)  Denne  Slags  Heltebetegnelser  kan  ikke  undværes  i  Gengivelsen  af 
Oldkvad,  uden  at  altfor  meget  af  Farven  gaar  tabt;  Nutidens  Læsere  maa 
sagtens  kunne  lære,  at  de  alle  betyde  en  højbaaren,  udmærket  Kæmpe 
eller  Konge. 


—  284  — 

Helges  Spørgsraaal,  om  der  havde  været    én    eller    flere,    svarer 
(V.  29): 

»Tre  Gange  ni  f6r  de,  Dugg  i  dybe  Dale 

dog  fremst  red  én,  Hagl  i  høje  Skove, 

en  hvid  Mø  under  Hjælm,  godt  A^ar  det  giver  — 

Gangerne  stejled,  ledt  var  Alt,  hvad  jeg  øjned.« 

stod  af  deres  Manker 
ValkjTJeme  blive  her  næsten  til  Frugtbarheds-Diser;   de    kunne 
ikke  være  tænkte  som  menneskebaarne.    Den,  som  har  nedskrevet 
de  Brudstykker,  hvoraf  Kvadet    bestaar,    har    ment    at    Helges 
Valkyrje  var  Kongedatteren  Svava,  som  han  siden   bejler   til   og 
faar  til  Fæstemø.     Hint  første  Møde  har    da    for    Nedskriveren 
faaet    den    i    sig    selv    smukke^    og    sande     Betydning,    at    den 
første  Elskov  vækker  det  selvbeWdste  Viljesliv.      Men    der  er  i 
Svavas  Optræden  ikke  Spor  af  noget  V alftyr jeagtigt.     Hun  sidder 
hjemme  og  venter  paa  sin  Fæstemand,   som  en    anden    Kvinde; 
og,  da  Helge  døende  beder  hende    række    Broderen    Hedin    sin 
Haand,  svarer  hun,  som  en  anden  elskende  Kvinde  (V.  44). 
>' Lovet  havde  jeg,  aldrig  villig, 

i  Lykke-Hjemmet,  miar  Viseren*)  var  død, 

da  Helge  gav  mig  frenmied  Drot 

gyldne  Ringe,  i  Favn  at  knuge.  ^ 

Det  synes  tydeligt,  at  oprindelig  ere  Valkyrjen  og  Svava 
tu'ukte  som  to  Personer;  men  at  deres  Sammensmeltning  til  én 
ikke  først  er  en  Misforstaaelse  af  Nedskriveren,  at  den  tvertimod 
tilhører  Folkedigtningens  Tid,  det  vise  de  to  Kvad  om  Hdge 
Hzmdingsbane,  som  begge  —  de  ere  ikke  af  sanmie  Forfatter  — 
gøre  Helges  Valkyrje  og  hans  Elskede,  Sigrun,  til  en  og  samme 
Person 

Hun  er  begge  Dele,  strax  da  hun  først  viser    sig    for    ham. 
Træt  af  Kamp  sidder  han  paa  Valpladsen.     Da  heder  det    (Iste 
Kvad  om  Helge  Hundingsbane,  V.  15  —  18). 
»Lysglans  skød  da  høje,  hjælmede, 

fra  Luefjælde  paa  Himmelvange; 

og  af  Lysglansen  Brynjer  bar  de. 

Lynglimt  fore.  blod-stænkte, 

Straale  paa  Straale 
Skued  Mildingen*)  stod  af  Spydsod. 

Møer  ride, 


*)    Se  Noten  S.  283. 


—  285  — 

Aarle  spurgte  Men  fra  Hest 

fra  Ulveskov  Hegnes  Datter 

Døglingen*)  derom  —  Skjoldgnyet  tystned  ^— 

Diser  fra  Syden,  talte  til  Kongen: 

om  til  Hus  de  vilde  »Anden  Id  er  her 

med  Hildinger*)  for  Haand,  tror  jeg, 

den  Nat  drage;  end  med  Ring-Øderen 

Drøn  var  der  af  Buer.  01  at  drikke«  — 

hendes  Fader  har  ntemlig  fæstet  hende  til  Hødhrodd,  Gran- 
mars  Søn,  hvem  hun  agter  som  en  »Kattesøn« ;  nu  maa 
Helge  fri  hende  fra  denne  Bejler.  Som  man  ser,  er  hun,  der 
rider  i  Straaleglans  »paa  Himmelvange«,  den  samme  Sigrun, 
Høgnes  Datter,  som  beder  Helge  om  Hjælp.  Det  er  hende,  som, 
da  Helge  siden  er  i  Havsnød  med  sin  Flaade,  »fra  oven«  kæm- 
per med  Ban  og  bjærger  Heltene  i  Havn  ved  Gnipalund,  og  det 
er  hende,  som,  da  han  strider  med  Granmars  Sønner  ved  Freka- 
stein,  kommer  til  ham  i  Valkyrjeherlighed : 

»Kom  der  fra  Himlen  Det  kvad  da  Sigrun 

kampsnilde  Møer  —  Saarbud  fløj  der; 

—  Vaabengnyet  voxed  —  Ulve  rev 

til  Værn  for  Kongen.  i  Ravnes  Kost«  (V.  60)  — 

og  hvad  kvæder  hun?  Hun  hilser  ham  som  Sejrherre,  ønsker 
ham  langt  og  lykkeligt  Liv  og  byder  ham  røde  Ringe  —  og  »den 
rige  Mø,  Høgnes  Datter  <<,  altsaa  sig  selv.  I  det  andet  Kvad 
(d.  e.  de  derunder  sammenfattede  Brudstykker  af  flere  Kvad)  har 
Sigrun  to  Møder  med  Helge  inden  Kampen  med  Hødbrodd :  først 
kommer  hun  som  Valkyrje  til  ham  efter  Striden  med  Hunding, 
spørger  ham  ud  om  Kampen  og  lader  ham  vide,  at  hun  har  været 
ham  nær  længe  (V.  13): 

»Jeg  saa'  Dig  forleden  og  svale  Vover 

paa  Langskibe,  svulmende  leged  — 

da  i  blodig  Stavn  dølge  sig  vil  nu 

Du  Stade  havde,  Drotten  for  mig«  — 

fiaaledes  synes  kun  Skytsgudinden  at  kunne  tale,  der  usynlig  har 
fulgt  den  unge  Helt  over  Hav  og  Land  i  blodig  Færd ;  de  sidste 
Ord  i  Strofen: 

»men  Høgnes  Mø  Helge  kender« 

oplyse  dog  om,    at    det  er  den  samme  Signm,    der    i  det  andet 


♦)    Se  Noten  S.  283. 


-V 


—  286  — 

Møde  griber  Helges  Haand,  kysser  ham  og  beder  ham  om  Hjælp 
mod  den  forhadte  Bejler  og  hendes  egen  Fader. 

Valkyrjen  gaar  altsaa  over  i  Elskerinden ;  men  Vdtkyrje-Bag- 
grunden  giver  Elskovsforfioldet  en  højere  Adel,  Helge  rager  frem 
over  alle  Mænd,  ej  alene  i  Tapperhed,  men  ogsaa  i  Højsind, 
som  det  ypperlig  lægges  for  Dagen  ved  Sammenstillingen  med 
Sinfjøtle,  den  vilde,  paa  Grund  af  sin  mislige  Fødsel  mindre 
ædelt  anlagte  Kæmpe.  Denne  ypper  næmlig  den  groveste  Ord- 
trætte med  en  af  Granmarssønnerne,  Gudmund:  Gudmund,  siger 
han,  over  Trælledont,  har  været  i  Kvindeham  og  født  Børn  med 
Sinfjøtle,  ja  i  Hoppeham  været  »Grånes  Brud  paa  Braavold« 
og  baaret  Sinfjøtle  i  mangt  et  Ridt;  til  Gengæld  faar  Sinljøtle 
at  høre,  at  han  har  været  Ulv  og  dræbt  sine  Brødre,  samt  at 
han  er  bleven  gildet  af  Thursemøer.  Da  Noget  af  dette  har 
sin  Rigtighed,  er  der  maaske  ogsaa  god,  men  nu  glemt  Sagn- 
grund for  det  Andet;  i  alt  Fald  er  det  klart,  at  dette  Skænderi 
er  en  Efterligning  af  Atles  Samtale  med  Hrimgerd  i  Helge  Hjør- 
vardssøns-Kvædet,  og  at  det  skal  tjene  til  at  give  Granmarssøn- 
nerne et  halvt  jætteagtigt  Præg,  hvorved  Helges  Kamp  med  dem 
faar  en  højere  Betydning  som  et  Slags  Genbillede  af  Thors 
Kamp  med  Jætterne.  Men  lige  over  for  Sinfjøtle  viser  sig  hans 
ædlere  Natur,  idet  han  træder  til  og,  afbrydende  Skænderiet, 
skammer  Broderen  ud:  Vel  have  de  ej  Godt  at  vente  af  Gran- 
marssønnerne, men  gæve  Mænd  ere  de,  som  man  ej  skal  laste 
med  Haansord,  men  vel,  om  man  kan  det,  gøre  til  Ørneføde. 

En  saadan  Helt  er  en  Elskov  værd  som  Sigruns.  Den  over- 
vælder selve  Ætfølelsen.  Helge  har  i  Kampen  med  Granmar 
fældet  ogsaa  hendes  Fader  og  ene  Broder.  Hun  græder,  da  han 
mælder  det,  men  ophører  ej  at  elske  ham  og  bliver  hans  Hustru. 
Det  er,  som  om  hendes  højere  Natur,  Valkyrjen  i  hende,  hævede 
hende  ud  over  Slægtsbaandene ;  hun  er  jo  dog,  siger  Helge, 
»skabt  til  at  volde  Strid  blandt  Stormænd«  ....  »en  Hild  har 
Du  været  os. «  Da  hendes  Broder  Dag,  med  Odins  Bistand,  har 
fældet  Helge  og  mælder  hende  Drabet  —  sorgfuld,  thi  han  véd, 
at  Helge  var  en  Helt,  »som  traadte  Hildinger  paa  Hals<?  — ,  da 
udbryder  hun  i  den  frj^gtelig  skønne  Forbandelse,  som  er  Noget 
af  det  mest  Patetiske  i  vore  Oldkvad,  og  forgæves  byder  Brode- 
ren hende  i  Bod  Gods  og  Land ;  hun  synker  hen  i  Lykke-Mindet 
og  udtaler  en  Længsel  efter  den  Herlige,  saa  dyb  og  stærk,  at 
man  ligesom  aner,  hvorledes  den  maa  drage  ham  fra  Valhal,  hvor 
Odin  har  hædret  ham  med   at  bede  ham    raade  med   sig   i  Alt, 


—  287  — 

og  hvor  han  har  kunnet  hyde  Hunding  gere  Tjenergerning  for  sig. 
Og  da  han  saa  kommer  som  Genfeerd  til  sin  Gravhøj,  da  er 
Sigruns  Elskov  stærkere  end  Dødens  og  Gravens  Gru.  Jublende 
hilser  hun  ham  velkommen ;  saa  glad  er  hun  ved  at  se  ham,  som 
Odins  Høge  ved  den  nyfældede  Val  —  saaledes  kunde  kun  en 
Kampdis  udtrj-kke  sin  Glæde.  Hun  kysser  ham  og  reder  Seng 
i  Højen  og  hviler  hos  den  Døde,  og,  da  han  ikke  oftere  besøger 
hende,  sørger  hun  sig  til  Døde*).     Her  er  en  sundhedsrødmende 


♦)  Hvor  godt  kendte  opj  hvor  tidt  oversatte  end  de  paagældende 
Stykker  af  Kvadet  ere,  tror  jeg  dog  at  burde  gengive  dem  her,  dels  fordi 
ingen  af  de  tidligere  Oversættelser  synes  mig  fuldt  tilfredsstillende,  dels 
fordi  jeg  i  det  Følgende  oftere  vil  komme  til  at  vise  tilbage  til  dette  op- 
højede Billede  af  nordisk  Helte-Elskov 

Sigrun  forbander  Dag  i  følgende  Ord  (V.  30—33): 


„Dig  skal  alle 
Eder  bide, 
dem  Du  havde 
Helge  svoret 
ved  den  lyse 
Lynets  Strøm 
og  ved  vaad-kolde 
Vove-Sten. 

Skride  ej  det  Skib, 
som  under  Dig  skrider, 
blæser  end  blidest 
Bør  efter  Dig! 
øpringe  ej  den  Hest, 
tom  under  Dig  springer, 


skønt  fast  Dig  følge 

Fjender  i  Hæl! 

Bide  ej  det  Sværd  for  Dig, 

som  Du  svinger, 

uden  Dig  selv 

det  synger  om  Hoved! 

Da  var  paa  Dig  hævnet 
Helges  Død. 
om  Varg  Du  var 
i  vildene  Skove, 
uden  Gods, 
uden  Gammen, 
fastende,  naar  ej  Du 
paa  Aadsler  sprang." 


Hendes  Klage  over  Helge  lyder  (V.  36-38V. 


p  Aldrig  sidder  jeg 

ved  SevaQælde 

i  Gry  eller  Kvæld 

glad  ved  Livet, 

om  i  Hær  ej  atter 

XQldingen  straaler, 

og  hid  under  Viseren  (Kongen) 

Vigblær  traver, 

gnldmilet,  og  Fylkeren  (Kongen) 

jeg  i  Favn  kan  tage 

Saa  havde  med  Kædsel 
Helge  slaget 

sine  Fjender  og  Fjenders 
JVænder  alle. 


som  for  Ulv  fare 
angst-vilde 
Geder  fra  Fjæld, 
gr  uopfyldte. 

Saa  stod  Helge  højt 

blandt  Hildinger 

som  ædelt  voxen 

Ask  blandt  Tjørne, 

eller  Ung-Dyret, 

dugg-vædet, 

som  højt  rager  op 

over  alle  Dyr, 

og  Hornene  funkle 

mod  Himlen  selv.** 


♦)    „Vijfblær'*  betyder   „Kamp- Storm,**  et  godt  Hc»teuavn. 


-T 


—  288 


\ 


Sandsélighed,  som  falder  des  stærkere  i  Øjnene,  da  Liv  og  Død 
stilles  i  Modsætning,  og  her  er,  netop  derfor,  en  ligesaa  kraftig, 
lidenskabelig  Tro  paa  Følelsens  og  Forholdets  Evighed.  Kvin- 
den, der  som  Valkyrje  har  viet  Helten  til  Storhed  og  favnet  ham 
som  Hustru,  vil  visselig  møde  ham  hisset.  Naar  man  tænker  sig 
en  saadan  Elskov  plumret  af  Misforstaaelse,  saa  at  de  Elskende 


Ternen  har  mældt  Sigrun,  at  hun  har  set  Helge  ride  til  sin  Gravhøj, 
og  at  han  beder  hende  komme  did.    Derpaa  heder  det    (V.  43  til  Enden): 

„Sigrun  gik  i  Højen  til  Helge  og  kvftd: 


„Nu  er  jeg  saa  glad 

ved  vort  Gensyn, 

som  Odins  Høge, 

aadselgridske, 

naar  paa  Val  dem  vinker 

varmt  Bytte, 

eller,  dugg-glitrende, 

de  Daggry  se. 

Livløs  Konning 
kysse  jeg  vil, 
før  Du  blodig 
Brynje  kaster. 

Fuldt  er,  Helge, 
dit  Haar  af  Blod-Rim, 
vædet  er  Viseren 
af  Val-Dugg, 


Hænderne  klamme 
paa  Høgnes  Maag  — 
hvor  skal,   Budlung,  derpaa 
Bod  jeg  raade  ?  — " 

„Dw  kun  volder,   Sigrun, 
fra  Sevafjælde, 
at  Helge  vædes 
af  Val-Dugg. 

Du  græder,  Gruldprude! 
grumme  Taarer. 
solklare  Sydmø! 
før  til  Søvns  Du  ganger; 
blodige  de  Kongen 
paa  Brystet  falde, 
klamme,  kolde, 
kval-fyldte.« 


Her  maa  man    tænke  sig    et  Ophold.    Trøstet   ved  hendes    Kærtegn, 
vedbliver  Helge: 

„Vel  skal  vi  drikke  aer  han  mit  Bryst  end 

hin  dyre  Most,  saarmærket. 

skønt  Land  og  Livets  >[u  har  Brude  bygt  sig 

Lyst  vi  misted.  Bo  i  Gravhøj, 

Ingen  skal  kvæde  Heltes  Diser 

Klagesange,  hos  os  Hedenfarne."  — 


„Sigrun"  hedder 
„Her  har  jeg  et  Leje, 
Helge!  gjort  Dig, 
helt  vaandefrit, 
Vølsung-Ætling! 

Dig  vil,  Fylker! 
i  Favn  jeg  sove, 
atter  som  dengang 
Ædlingen  leved."  — 


det  videre,  „redte  Seng  i  Højen: 
„Nu  vil  Intet  tykkes  mig 
utroligt  længer 
sent  eller  snart 
ved  SevaQælde, 
da  Du  sover 
i  død  Mands  Arm, 
hvid,  i  Højen, 
Høgne-Datter! 

og  kveg  (levende)  Du  er  dog, 
Kongebasurne!" 


—  289  — 

komme  til  at  staa  fjendske  mod  hiDanden,  saa  har  man  det  Liden- 
gksbens  Oprer,  som  gør  Sigtirds  eg  Brynhilds  Forhold  saa  stor- 
artet skent. 

Hos  Sigurd  er  al  Velsungættena  Herlighed  samlet.  Fra  det 
ældre  Slægtled  liar  han  arvet  Ætfelelsen,  Heltemodet  og  Skæbne- 
trodsen  ;  med  Helge  —  dette  er  ogsoa  et  poetiakt  Baand  mellem 
Helge-Episoden  og  det  øvrige  Sagn  —  har  han  tilfælles  Skøn- 
beden  og  Dannisheden,  Storheden  som  en  Valkyijes  Yndling  og 
øom  Flskovshett- 

Der  er  næppe  Spøi^amaal  om,  at  oprinddig  ere  ogsaa  her 
Vedkyrjen  og  ElfJcerinden  tænkte  som  to  Personer.  I  det  forholds- 
vis meget  gamle  Kva<l  jSigrdrifuméli  er  der  intet  Spor  af,  at 
den  Sigrdriva,  som  mod  Odins  A'ilje  har  fældet  Hjalmgunnor  i 
Stedet  for  Agnar  og  derfor  er  bleven  stukken  med  Sevnfornen, 
skulde  være  den  samme  som  Brynhild,  Budles  Datter.  Lakser 
man  Kvadet  nden  at  tænke  \m.  denne,  ^il  man  i  Sigrdriva 
vanskelig  kunne  se  Andet  end  et  højere  Væsen,  forud  bestemt 
til  paa  et  vist  Punkt  af  Heltens  Livsvej  at  møde  ham  og  gare 
ham  Godt.  Odin  har.næmlig  bestemt,  at  Ingen  skulde  kunne 
vække  hende  undtagen  den  Mand,  som  aldrig  kunde  ræddes  og 
Bom  kom  med  det  truld,  der  laa  under  Faavner*).     Hun  er  ttltcaa 


NfttUn  er  leden.  Da  er  „Hjeinlova''-l'ideii  lil  Ende  for  den  Døde: 
b*n  liger: 

„Tid  er  at  ride  Vest  skal  jeg  være 

rødekære  Veje.  for  Vindhjælms  Bro  (Bivrøst), 

lade  blege  Løber  før  Balgovner  (Hanen) 

Ijnftati  træde.  Sejrfolket  vækker," 

„Helge  og  hans  Mænd",  heder  det  videre,  „ride  sin  Vej,  men  Kvin- 
derne droge  hjem  til  Oaarden.  Den  oEeatc  Aften  lod  Sigruo  Ternen  holde 
V»gt  paa  Hdjen.  Men  ved  Solljergslag,  da  Sigrun  kom  til  Hojen. 
kvad  hun: 

„Konunen  var  nu,  Tær  ej  aaa  vild, 

hvia  komme  han  vilde, 

tr*  Odins  Sale 

S^munds  Ætling; 

om  HerakerenB  Hidkomst 

JSaabet  graaner, 

da  Ørne  sidde 

paa  Atkegrene, 

og  alt  Polk  drager 

til  Drømmc-Thing  JLunmer." 

•)    Saaleiles  dog  ikke  i  setve  Sigrdrlfumål,   men  i  to   af  fire  Strofer, 

.  wota.  øjensynlig  have  forvildet  sig  til  „Helrcifl  Bryiihildar"  og  som  8.  Grundt- 


Skjoldung.Di9. 
lil  Dødning-Huse! 
Mægtigere  vorde, 
Mø,  om  Natten 
Dødninger  alle, 
end  ved  Dags-Lyset." 

Sigrun  døde  anart  af  Sorg  og 


—  290  — 

Odins  Afsending  til  Sigurd]  hin  dybe  Runekløgt  og  gavnlige 
Livsvisdom,  hvormed  hun  udruster  ham,  er  den  sidste  Gave,  den 
sidste  Hilsen  fra  Ættens  Besk}i;ter,  det  sidste  Led  af  Ynglingens 
Indvielse  til  Verdens  japper ste  Helt.  Yalkyrjen  gør  ham  saa  at 
sige  klog  paa  sig  selv.  Naar  han  paa  hendes  Spørgsmaal,  om 
han  vil  høre  Mere,  svarer  (V.  21): 
jjAldrig  skal  jeg  vige,  have  vil  jeg 

skønt  Dti  viser  mig  min  Død,  Dine  Venneraad  alle, 
ej  med  bl  ød  Hu  i  Bami  jeg  fødtes;  saa  længe  jeg  mon  leve»  — 
saa  ligger  heri,  især  i  de  stolte  Ord  i  det  første  Halvvers,  at 
han  ej  alene  fyldes  af  det  naturlige  Heltemod,  som  vi  i  Fåfnis- 
mål  have  set  svulme  i  ham,  men  er  bleven  sig  Heltevæsenet 
bevidst  som  sit  Livsmaal.  Det  er  hvad  man  i  Middelalderen 
vilde  have  kaldet  et  Ridderløfte,  men  langt  fra  nogen  Kærlig* 
hedserklæring.  Mærkes  maa  det  fremdeles,  at,  naar  Fuglene  i 
Slutningen  af  Fafnismål  synge  varslende  om  Møen  paa  Hindar- 
fjæld,  som  ligger,  stungen  af  Ygg  med  Søvntom,  saa  kalde  de 
hende  kun  Sigrdriva,  og  mælde  ikke  et  Ord  om,  at  hun  skulde 
være  den  samme  som  Brynhild.  Endelig  maa  man  efter  det  i 
Vølsungasaga  Kap.  24  gengivne  Kvad,  hvori  Sigurds  og  Bryn- 
hilds  Trolovelse  fortælles,  antage,  at  han  aldrig  har  set  Brynhild 
eller  skiftet  Ord  med  hende,  førend  her  hos  hendes  Fosterfader 
Heimer:  hans  Høg  er  fløjet  fra  ham  op  i  et  højt  Taarn;  da  han 
henter  den  ned  derfra,  ser  han  der  »en  fager  K^^nde«,  der  »sad 
og  slog  Guld  i  Væv  og  virkede,  hvad  jeg  har  øvet  af  Stordaad«, 
som  han  siger  til  Vennen  Aisvid.  Øjensynlig  er  hun  ham  frem- 
med, og  først  af  Aisvids  Mund  hører  han,  hvem  hun  er. 

Imidlertid  laa  det  meget  nær  at  blande  de  to  Skikkelser 
sammen,  og  vistnok  er  det  sket  tidligt,  længe  før  Vølsungasaga 
blev  skreven  eller  den  ældre    Edda   samlet.      Nogen    Anledning 


vig  derfra  har  ført  til  deres  rimelige  Plads:  næst  efter  en  i  Prosaindled- 
ningen til  Sigrdrifumål  anført  Halvstrofe  om  Agnar.  Denne  saavel  som 
de  fire  Helstrofer  ere  næmlig  i  KMuhdtt,  medens  Sigrdrifumål  ellers  er  i 
ZøodahdU.  Heraf  maa  man  slutte,  at  hine  ere  Levninger  af  eiandetlSiy^, 
hvori  Valkyrjen  har  omtalt  Odins  Strafifedom.  Naar  Samleren  senere  i 
et  Prosaindskud  lader  Sigrdriva  sige,  at  hun  havde  svoret  kun  nt  nnflr 
den,  som  aldrig  kunde  ræddes,  hvori  ligger  Hentydning  til  Sigurd  og 
Brynhilds  Kærlighed  til  ham,  saa  maa  man  huske,  at  slige  Gengivelser  af 
tabte  Kvads  Indhold  nødvendigvis  maa  være  mer  eller  mindre  farvede  af 
Nedskriverens  Opfattelse. 


—  291  — 

I 

^    kunde  Sigrdrlfumål  give,  især  de   to    Paakaldelsesvers,    som    gaa 

forud  for  Runesangen  (V.  3 — 4) : 
i        Æil  Dig,  Dag!  Hil  Aser! 

Hil  jer,  Dagens  Sønner!  Hil,  Asynjerl 

'       Hil  jer,  Nat  og  Næde!*)  HilDig,  Jord,  med  Gavn  og  Gave! 

Ser  til  os  baade  Ord  og  Yisgom 

med  blide  Øjen  giv  os  ædle  to 

og  giv  os,  som  her  sidde,  Sejr !    og  Lægehaand,  mens  vi  leve  I  < 
Der  lyder  noget  Ømt  i  disse  Ord ;  det  er,  som  om    hun  tog    sig 
og  Sigurd  sammen  under  ét  og  tænkte  sig  selv  kmitet   til  ham 
.   for  Fremtiden.     Dette  kan  dog  oprindelig  være  forstaaet  som  et 
Udtryk  for    Skytsgudindens    Omhu    for    Helten,    udsprungen    af 
*.*' '    hendes  Taknemineliglied,  fordi  han  har  vækket  hende,  og  tjenende 
'til    yderligere    at    forherlige    ham.      Des    stærkere    Fristelse    til 
Sammenblandingen  ligger  imidlertid    deri,    at    Brynhild    sikkert 
nok,  ligesom  den  tyske  Prunhilt,  oprindelig  er  tænkt  som  Skjold- 
mø.     »Jeg  er  Skjoldmø  og  bærer  Hjælm  blandt  Hærkonger,   og 
ej  er  jeg  led  endnu  ved  Kamp«,  siger   hun    til    Sigurd,   da    han 
bejler.     Som  Skjoldmø  og    Sigurds    Elskede    maatte    hun    let    i 
Forestillingen  gaa  over  til  at  blive   ét    med    hin    Valkyrje,    han 
tidligere  havde  truffet.     Hertil  kommer  endelig,  at,  ligesom  Sigr- 
driva  sover  paa  Hindarfjæld    omgiven    af    en    Luering,    saaledes 
sidder  Br^-nhild  i  Hlymdale  hos  Heimer  i  et    Bur,    omgivet    af 
5  r  en  Tryllelue  —  og  dette  sidste  er  ikke  en  tom  Udsmykning,  der 
wf^'    kunde  være  lagt  til  senere,  med   Valkyrjens    Ildvagt   som    For- 
billede :  det  er  et  væsentligt  Træk  i  Sagnet,  et  Hovedvilkaar  for 
•    den  tragiske  Skæbne  udvikling.     Hun  har  svoret  kun  at  ægte  den, 
som  rider  gennem  Luen,  idet  hun    mener,    at    en    saadan    Daad 
I    kun  er  mulig  for  Sigurd.      Saaledes   er    det    ogsaa;    derfor    maa 
I    Sigurd,  da  han  vil  hjælpe  Gunnar  til  at  faa  hende,  ty  til  Grim- 
1    kilds  Sejdkonst  og  bytte   Skikkelse  med  Gunnar,   ellers  var    der 
ikke  blevet  noget  af  Gunnars  og  Brynhilds  Giftermaal;    og   Op- 
dagelsen af  denne  Svig  er  det  atter,   som  gør    det    til    en    Nød- 
Tendighed  for  Br^'uhild  at  faa  enten  Gunnar   eller  Sigurd  tagen 

.fi)%. 

Saa  ere  da  de  to,  Valkyrjen  og  Elskerinden,   blevne  til  én. 


♦)  Den  maaneløse  Nat.  Der  staar  i  cod.  reg.:  „Heil  nott  ok  fupt"^ 
(Ifrænke),  hvilket  kun  med  Tvivl  tør  oversættes  ved  „Datter^,  næmlig 
Nattens,  og  saa  giver  det  endda  ingen  ret  Mening.  Rimeligt  er  det  der- 
for, hvad  Bugge  tænker  sig  som  muligt,   at  „nipt"  er  Fejlskrift  for  „nij*". 

:9* 


t-é 

* 


\ 


^  >- 


—  292  — 

Brynhild  bæver  Helten  over  alle  andre  Mænd,  ej  alene  ved  den 
aandelige  Vækkelse,  hun  giver  ham  som  Sigrdriva,  men  ogsaa 
ved  at  byde  ham  en  Elskov,  som  er  ham  værdig;  Valkyrjen  i 
hende  virker  ogsaa  som  Elskerinde.  Naar  Brj^nbild  siden,  i 
Kraft  af  denne  Kærligheds  Ret,  da  den  er  krænket,  volder  ham  ' 
Døden,  saa  er  igen  Elskerinden  virksom  som  Valk}TJe:  det  er 
hende,  som  >kaarer  Helten  til  -  Val'<,  hende  som  tilsidst  hæver 
ham  til  Valhal  og  følger  ham  did,  og  som  derved  skaflfer  ham  det  - 
Navnry,  der,  som  det  heder  i  Didrikssagaen,  skal  ^»vare  saa 
længe  Verden  staar,  hos  alle  Folk  nord  for  Alperne  *? :  det  er 
jo  i  Virkeligheden  den  tragiske  Død,  som  fremfor  noget  Andet 
har  givet  Sigurds  Helteskikkelse  sin  Glans  i  Menneskenes  Er- 
indring. 

Lad  os  da  se  nærmere,  med  h^^lke  Træk  bignrds  og  Bryn-, 
hilds  Fæ'hold  er  tegnet.  Med  tunge  Anelser  om,  at  han  vil  i 
glemme  hende  for  Gudrun,  giver  hun  ham  sit  Ord  (Vølsunga- 
saga  Kap.  24).  De  skilles  ad;  hendes  Anelse  opfyldes,  dog  ikke 
saaledes  at  hans  Troskab  brydes:  Helten  er  falden  i  Trold-  ■ 
kvindens  Snare,  Glemselsdrikken  har,  uden  at  han  kan  gøre  ved 
det,  skjult  Brynhilds  Billede  for  ham  og  gjort  Plads  for  Gudrun. 
Imens  venter  Brynhild  trofast.  Andre  Bejlere  viser  hun  bort, 
og  da,  efter  Grimhilds  Raad,  Gjukungerne  komme,  da  hendes 
Fader  truer  hende  med  Vold  og  Tvang,  hvis  hun  ikke  siger  ja, 
da  tror  hun  at  sikre  sig  ved  at  sætte  Ridtet  gennem  Ilden  som 
Vilkaar  for  at  faa  hende.  Et  underligt  Vemod  er  over  de  Ⱦdle 
Tvendes«  Møde,  da  Sigurd  i  Gunnars  Skikkelse  er  reden  gen- 
nem Ilden  til  hende  (Vølsungasaga,  Kap.  27).  »Rank  stod  han 
paa  Gulv,  støttet  til  sit  Sværdhjalte«,  heder  det,  og  krævede  i 
Gunnars  Navn  hendes  Haand,  daVilkaaret  var  opfyldt.  »Tanke- 
fuld svarede  hun  jfra  sit  Sæde,  som  en  Svane  fra  Bølgen,  brynje- 
klædt  med  Sværd  i  Haand  og  Hjælm  paa  Hoved.'  Hun  kræver 
af  ham,  at  han  skal  være  ypperligere  end  alle  andre  Mænd-  og 
dræbe  Alle  dem,  der  have  bejlet  til  hende  —  i-jeg  var  i  Kamp 
med  Garders  Konge,  da  rødnedes  vore  Vaaben  i  Mandeblod,  og 
endnu  staar  min  Hu  dertil«.  Hvilket  Par!  Men  de  kende  ikke 
hhuinden.  Hun  tyktes  dog,  siger  hun  siden  i  sin  sidste  Sam- 
tale med  Sigurd  (Vøls.  S.  Kap.  29),  at  hun  da  havde  kendt  hans 
Øjen;  »men  ej  fik  jeg  skelnet  Noget  for  vist  for  det  Slør  (»hulda«, 
Tilhylling),  som  laa  over  min  Lykke«  —  her,  som  oftere  i  Old- 
sagnene, møde  vi  den  dybsindige  Forestilling,  at,  hvad  Blænd- 
værk end  Trolddom  kunde  frembringe,  et  Menneskes  Øjen,  Spej- 


\ 


—  293  — 

let  for  Sjælen,  for  Personligheden,  kuntie  ikke  geres  nkendeligc. 
Det  var  dog  ikke  nok  her;  thi  Sigurd  fiistholder  sit  Krav,  og, 
da  Vilkaaret  er  opfyldt,  bliver  hun  den  formentlige  Gunnars 
Brud  og  sover  i  tre  Nfttter  hos  ham;  men  Gram  ligger  draget 
mellem  dem. 

Naar  har  Sigurd  kendt  hende  igen?  I  Valungosaga  {Kap. 
27)  staar  der,  at  ftirst,  da  Bryllupsgildet  var  forbi,  ^randt  alle 
de  Eder  Signrd  i  Hn,  som  han  havde  svoret  Krynhild  .  Dette 
er  aabeubart  Saganiiuidens  egpt  Paafund  c^  hiir  ikke  mere  Krav 
paa  Værd  som  oprindeligt  Sagnmotiv,  end  hvad  han  lidt  forinden 
har  fortalt:  at  Bryiihild  fer  Bryllupsgildet  havde  hedet  Heimer 
fostre  hendes  og  Sigurds  Dutter  Aslog.  Sigurd  har  aabenhart 
genkendt  hende  allen-de  i  Buret,  i  det  Ojeblik  da  han  tog  Atul- 
vares  Bing,  det  yjniei^-te  Mon  af  Faavner,-;katteii,  som  han  havie 
givet  heuui'  ved  Trolovelsen,  -af  hendes  Arm  og  gav  hende  en 
anden  Ring  af  Faavuers  Arv  i  Stedet.  Fra  dette  (.ijeblik  for- 
staar  Sigurd,  hvor  gru.sonit  Skæbnen  har  leget  med  ham:  sit  Ord 
har  han  brudt,  den  Kvinde,  lian  elskede  og  endnu  elsker,  har  hau 
ej  alepe  mistet,  nej,  han  maa  fere  hende  i  en  Andens  Arme; 
men  der  er  nu  Intet  ved  at  gere.  »Jeg  elsker  ]>ig  hojere  end 
mig  selv,  men  jeg  blev  svegeu  ,  siger  Sigurd,  da  han  sidste 
Gang  skifter  Ord  med  Brvuhild;  »det  staar  nu  ikke  til  at  ændre; 
men  hver  Gang  jeg  var  Herre  over  mine  Tanker,  sorgede  jeg 
over,  et  Du  ikke  vai  min  Hustru;  men,  naar  jeg  var  i  Kongs- 
hallen,  lod  jeg  mig  saa  lidt  mærke  dermed,  som  jeg  kunde,  og 
det  var  min  Tiost,  at  vi  alle  vare  sammen ;  ogsaa  kan  det  være, 
at,  det  skal  ske,  som  spaat  er,  og  ikke  skal  jeg  klage  derover.* 
Lige  saa  stolt  som  Helten  gaar  den  kommende  Vanskæbne  imede. 
Uge  saa  stolt  bærer  han  deti  fuldht/rdede.  Livets  Tivkke  er  spildt 
for  ham;  men  hun  tier  og  tager  endnu  mod  den  fattige  Trest, 
at  ban  dog  hver  Lug  kundo  se  den  Elskede;  foruvngt  skal  Spaa- 
donmen  —  her  sigtes  vel  til  Grijjers  —  om  hans  Dod  snart  fuld- 
byrde«, saa  skal  han  ikke  klage  derover,  Saa  meget  smukkere 
er  Sigurds  Adfærd,  saa  meget  højere  og  finere  viser  sig  haus  Fø- 
lelse, som  han  hver  Dag  niaa  bære,  foruden  Savnet,  ogsaii  Bi-yn- 
hilds  Haan  og  Ringeagt.  Hun  finder  i  sit  nye  Hjem  ham,  der 
havde  lovet  hende  sin  Tro,  gift  med  en  Anden.  Hun  vid  Intet 
om  Glemselsdrikken,  hun  maa  betragte  ham  som  en  Troles,  og 
Baa  har  han  ej  engang  vist  ^ig  som  den  uovergaaelige  Helt;  thi 
det  var  jo  Gunnar,  som  havde  redet  gennem  Ilden.  Her  er 
Chund  nok  til  Ringeagt;   men  han  bærer  den  og  tier  og  tænker 


—  294  — 

intet  Øjeblik    paa  at  brjde  sin  Tro   inod  Gudrun  eller    det  med 
Brødrene  indgaaede  For?tbroderlag. 

Det  er  et  fint  Træk,  at  Brjnhild  ikke  soger  Hævn  over 
Sigurd,  saa  længe  hun  blot  tror,  han  har  forladt  hende  for  en 
AiiJen;  dertil  er  hun  for  stolt.  Der  maa  komme  Noget  til.  Hun 
maa  faa  at  vide,  at  hun  selv  er  vanæret,  og  at  det  er  sket  ved 
Sigurds  egen  Hjæ^lp.  Da  Gudrun,  oprørt  over  den  Ringeagt  for 
Sigurd,  som  Brjnhild  ikke  kan  skjule,  ruber,  at  ikke  Gunnar, 
men  Sigurd  red  gennem  Ilden,  og  til  Pant  paa  Sandheden  \'i:>er 
hende  And  vares  Ring,  >om  Sigurd  har  givet  hende,  da  bliver 
Brynhild  -bleg  som  et  Lig,  og  hele  den  Kvæld  talte  hun  ikke 
et  Ord'..  Xu  véd  hun,  at  hun  selv  er  mensvoren:  hun  havde 
lovet  at  ic^te  den,  som  red  gennem  Ilden,  og  se,  det  havde  Si- 
gurd gjort,  ikke  Gunnar,  hun  er  bleven  Gunnars,  ikke  Sigurds 
Hustru;  hendes  Mand  er  virkelig  ikke  den  Ypperste  blandt  alle 
Kæmper.  Nu  er  det  ikke  Lykken,  men  Ære/i.det  gælder,  og 
den  maa  hævdes,  om  det  end  skal  koste  Livet,  Gunnars,  Sigurds, 
hendes  eget. 

Mærkelig  sikkert  og  indb\Tdes  overensstemmende  er  hendes 
Karakter  opfattet  af  de  Skjalde,  efter  hvis  Kvad  hendes  Samtaler 
inden  Drabet  gengives  i  Vølsungasaga  (Kap.  28 — 29) ;  at  de  have 
vædret  flere,  fremgaar  af  enkelte  Uoverensstemmelser  i  Biting, 
bl.  A.  at  hun  (Kap.  29)  spørger  Gunnar  om  den  Ring,  Kong 
Budle  havde  givet  hende,  medens  der  tidligere  atter  og  atter  har 
været  talt  om  Andvares  Ring:  havde  samme  Skjald  digtet  alle 
Kvadene,  vilde  han  ogsaa  her  have  ladet  hende  spørge  efter  denne 
Ring. 

Da  Oudrun  Dagen  efter  hin  Trætte  yH  tale  Brynhild  til 
Rette,  udbryder  vel  denne  i  Klager  over  den  Uret,  hun  har  lidt, 
og  i  Bebrejdelser  mod  Gjukuugerne,  allermest  mod  Grimhild. 
Men  hun  tager  sig  idet:  ^lad  os  nu  ikke  skifte  fiere  onde  Ord ! « 
siger  hun.  At  udøse  sin  Vrede  over  Gudrun,  er  dog  en  ringe 
Tilfredsstillelse,  er  hende  selv  uværdigt,  her  maa  Andet  til. 
Gudrun  aner  det.  >Du  kastede  først  onde  Ord  til  mig^,  siger 
hun;  vnu  lader  Du,  som  Du  vilde  gøre  det  godt  igen;  men  der 
ligger  Oncmhed  bag  dine  Ord.€  —  »Lad  os  holde  op  at  føre  slig 
gavnløs  Tale«,  siger  Brynhild;  »længe  har  jeg  tiet  om  den  Sorg, 
jeg  bar  i  Bryst;  men  jeg  elsker  dog  ingen  Anden  end  din  Broder. 
Lad  os  tale  om  noget  Andet.«  —  »Langt  ser  din  Aand  frem«, 
siger  Gudrun,  fremdeles  anende  Uraad. 

Brynhild  lægger  sig  til  Sengs    for    i  Ro    at  ruge  over    sin 


k. 


—  295  — 

KthI  og  sine  Hævntanker.  Længe  se^er  Gunnar  fbrgævea  at 
faa  hende  til  at  tale.  -  Endelig  brj'der  hun  ud  i  harmfulde  Be- 
brejdelser. Hvor  var  Ringen?  Hvem  var  det,  som  havde  trodset 
TrylleluenV  >Ham  skortede  det  ikke  paa  Slod;  han  vog  Ormen 
og  Regin  og  fem  Konger,  og  ikke  Du,  Gunnar!  Thi  Du  blev 
bleg  som  et  Lig.  og  Du  er  hverken  Konge  eller  Kæmpe.  Det 
lovede  jeg  hjemme  hos  min  Fader,  at  kun  den  na^■n^tørste  Mand 
i  Verden  vilde  jeg  elske,  og  det  er  Sigurd.  Nu  kar  jeg  brudt 
min  Ed,  og  derfor  fil  jeg  raade  Dig  Bane."  Som  rimeligt,  ven- 
der alt.«aa  hendes  Vrede  sig  ftirst  mod  Gunnar.  Hun  vil  dræbe 
ham.  Hegne  la'gper  hende  i  Lænker,  Da  Gunnar  tager  dem 
af  hende,  thi  han  vil  ikke,  hun  skal  lide  den  Skam,  siger  hun 
hnanlig:  ^Brjd  Dig  aldrig  om  det;  thi  aldrig  mere  skal  Du  se 
mig  glad  i  din  Hal  .  Men  Tanken  om  at  dræbe  Gunnar  maa 
hun  dog  lade  fare.  Fortvivlet  farer  hun  op,  senderriver  sin  Væv 
og  udhrjder  i  Klageskrig,  saa  det  hores  over  hele  Kongsgaardeu, 
der  fyldes  med  Skræk  og  Jammer. 

Her  slutter  aahenbart  et  Kvad;  thi  den  næste  Samtale  har 
atter  sit  Udgangspunkt  fra  hendes  Tavshed.  Ingen  har  kunnet 
&B  et  Ord  af  hende,  hverken  hendes  Terner  eller  Gunnar  eller 
Hogne.  Da  bede  de  Sigurd  gaa  til  hende.  'Sært  er  det  med 
hende.  Herre!  siger  Gudrun;  ^uu  har  hun  sovet  i  syv  Dage, 
og  Ingen  har  turdet  vække  hende-.  >Ikke  sover  hun«,  svarer 
Sigurd:  thun  lægger  Storraad  op  mod  mig-.  Han  gaar  da  ind 
til  hende,  og  nu  folger  den  skonne  Samtale,  som  der  ovenfor 
oftere  er  hentjdet  til,  hvori  deres  Forhold  klares  og  Sigurds 
Død  viser  sig  .som  en  uundgaaelig  Nødvendighed.  Rivende  Tæp- 
pet af  hende,  raaber  han:  »Vaagn  op  BrjTihild!  Solen  skinner 
over  al  Gnarden,  nok  har  Du  sovet.  Ryst  Sorgen  af  Dig  og  tag 
ved  Glæden!'  —  i-Hvor  ter  Du  vove  at  komme  til  mig"?'  siger 
hun:  »Ingen  har  sveget  mig  værre  end  Du*.  Sigurd  mener,  hnu 
har  jo  dog  selv  valgt  sin  Husbond,  Nej,  det  var  jo  ikke  san; 
det  var  jo  ikke  Gunnar,  som  red  gennem  Ilden,  og  ikke  havde 
han  givet  hende  >i  Morgengave  en  Val  af  Faldne^i  —  her  mæl- 
der sig  Valkyrjen  i  hende.  Da  han  ædelmodig  nedsætter  sig 
aelv:  »ikke  er  jeg  gævere  end  Gjukes  Sønner«,  afviser  hun  detme 
felske  Trøst:  Sigurd  var  dog  den  største  af  alle;  men,  da  han 
vil,  at  hun  skal  nejes  med  sin  Lod  og  elske  Gunnar:  >mig  tykkes, 
hans  Kærlighed  maa  være  mere  værd  end  Guld',  da  blusser 
hendes  Harme  op  mod  ham  selv:  lide,  savne,  det  fik  være;  men 
taffe  til  Takke,  slaa  af  paa  det  Krav,  der  har  været  hendes  Sjæls 


høje  Maal  i  Livet  —  den,  der  byder  hende  det,  /ornærmer  kende. 
'Det  er  den  tungeste  af  mine  Sorger*,  siger  hun,  »at  jeg  ikke 
kan  afstedkomme,  at  et  hvaet  Sværd  rødnes  i  dit  BlodU  hvor- 
paa  Sigurd  —  tungsindig  smilende,  maa  man  tænke  sig  —  svarer, 
at  det  vil  snart  ske,  men  hun  vil  og  snart  følge  efter.  Svig  er  i 
hans  Mund,  mener  hun,  siden  han  har  frasveget  hende  al  Glæde; 
men  Livet  bryder  hun  sig  ikke  om.  Forgæves  beder  han  hende 
leve  og  byder  hende  alt  sit  Guld,  om  hun  vil  det.  sLidt  kender 
Du  mit  Sind«,  svarer  Bryuhild:  ^tilvisse  er  Dn  storre  end  alle 
Mænd;  men  mig  har  Du  aldrig  elsket".  Åk,  han  elsker  hende 
højere  end  sig  selv;  men  Sket  er  sket.  Vemodig  biltert  siger 
Brynhild,  at  for  længe  har  han  tovet  med  at  sige,  at  hans  Sorg 
gjorde  hende  ondt ;  nu  er  der  intet  Baad.  Overvældet  af  Smerte, 
griber  Sigurd  efter  den  Tanke  at  forlade  Gitdrun  og  blive  Bryn- 
hilds  Mand.  Han  er  i  dette  Øjeblik  svt^,  sig  selv  utro;  men 
Brj'nhild  er  stærkere;  bun  er  ham  og  sig  selv  og  Æren  tro  og 
frelser  ham  saaledes  fra  at  skæmme  sit  Liv  med  en  Lavhed. 
Hun  vil  ikke,  siger  hun,  have  to  Mænd  og  "for  lade  sit  Liv  end 
være  Gunnar  utro«.  'Jeg  svor,  at  jeg  A^ilde  have  den  Mand, 
der  red  gennem  TrjUeluen,  og  det  Lefte  vil  jeg  holde  eller  de«, 
slutter  hun,  og,  da  Sigurd  endnu  engang,  ligesom  i  Fortvivlelse, 
tilbyder  at  forlade  Gudrun,  afviser  Brynhild  ham  brat:  >DigTil 
jeg  ikke  have,  og  ingen  Ånden«!. 

•  Sorgtung  Sigurd  saa  Brynjen  brast 

af  Salen  gik,  om  den  Boldes  Sider, 

hans  Hoved  luded,  Jævnvævs-Særken 

Hugen  barn  svulmed,  sonderspraugs*), 

beder  det  i  den  eneste  Vise,  som  er  bevaret  af  det  paagældende 
Kvad,  der  selv  i  Sagaens  ufuldkomne  Gengivelse  røber  en  Fø- 
lelsens Finhed,  som  giver  et  meget  højt  Begreb  om  de  Menne- 
skers Sjælsadel,  for  hvem  det  er  kvædet. 

Heltens  Ded  har  BrjTibild  nu  besluttet.  For  at  naa  sit 
Maal  griber  bun  til  det  skrækkelige  Middel  at  Jyve  sij/  selv  og 
Sigurd  jma:  Sigurd  havde  sveget  hende  og  Gunnar,  da  han  delte 
hendes  Leje,  siger  hun  til  Gunnar  og  lægger  til;  >Dette  skal 
blive  Sigurds  Bane  eller  din  eller  mim.  Saaledes  fortælles  sidst 
i  Kap.  29  af  Sagaen,  rimeligvis  efter  den  du  tabte  Begyndelse 
af  det  næst  efter  Sigrdrlfumål  følgende  Edda-Kvad,  som  man  bar 
kaldet  „Brudstykke  af  et  Sigurdskvadf^  (brol  af  Sigurdarkvidu),  og 

♦)    Ft.  Winkel  Horns  Overswttelw  i  „Nordiske  Helteaagtwr"  1876. 


—  297  — 

som  beg}'nder  mf  d  at  Høgno  spørger,  hvorfor  Sigurd  skal  dræbos. 
Naar  næmlig  Gunnar  herpaa  svarer  (V.  2): 

Mig  har  Sigurd  trædsk  han  var  mig, 

svoret  Eder,  da  trofastest 

Eder  svoret,  han  burde  holdt,  hvad  han  havde 

alle  var  Løgn;  hellig  lovet, 

saa  er  det  tydeligt,  at  her  hentydes  til  Br^nhilds  Beskyldning, 
der  altsaa  maa  være  fortalt  tidligere;  et  yderligere  Bevis  ligger 
i,  at  hun  længer  fremme  i  IJrudstykket  -  forbavser  Alle  ved 
grædende  at  kalde  Beskyldningen  tilbage.  Dette  Motiv,  der  i 
saa  høj  Grad  tegner  Brynhilds  lidenskabelige  Hensynsløshed,  er 
væsentligt  i  Sagnet,  og  det  er  ingen  Indvending  herimod,  at  det 
saakaldet  ^ireclje  og  hmie  Sigunlshæde^  (forø\Tigt  netop  det 
længste  af  dem  alle)  kun  i  Almindelighed  omtaler  Biynhilds 
Skinsyge  som  Grund  til  hendes  Gnimhed,  samt  ikke  lader  hende 
egge  Gunnar  anderledes,  end  at  hun  truer  ham  med  at  drage  hjem 
til  sine  Frænder  —  >/der  vil  jeg  sidde,  og  sove  Livet  hen- ,  siger 
hun  — ,  hvis  han  ikke  dræber  Sigurd.  Dels  næmlig  har  Skjal- 
den øjensynlig  Hast  med  at  komme  fni  de  forudgaaendo  Momen- 
ter til  Drabet  og  især  til  Brynhilds  sidste  Øjeblikke,  dels  røber  han 
ved  at  lade  Sigurd  døende  forsikre  om  sin  Uskyldighed,  at  han 
i-ely  forudsætter  Beskyldningen  som  kendt  for  Tilhørerne. 

Saa  gaar  da  Handlingen  sin  Gang.  Til  Brynhilds  Eggelser 
kommer,  som  alt  omtalt,  Guldtørsten,  fint  fremhævet  i  det  3dje 
Sigurdskv. ;  Guthorm  sættes  til  at  udføre  Drabet;  han  gøres 
(ifølge  Brudstykket}  forvoven  og  ondskabsfuld  ved  Ulvekød  og 
Trylledrik,  og  Niddingsværket  fuldbyrdes,  ifølge  Brudstykket  ude 
i  Skoven  —  altsaa  en  Levning  af  tysk  Overlevering  — ,  ifølge 
3dje  Sig.  Kv.  i  Sengen  hos  Gudrun.  Hendes  Skrig  kalder  den 
dødsaarede  Helt  et  Øjeblik  tilbage  til  Ijivet;  hans  sidste  Ord  til 
Hustruen  ere  meget  vigtige  til  Forsttiaelse  af  hans  og  Brynhilds 
FoAold : 

*Godt  jeg  véd,  men  ej  mod  Gunnar 

hveden  det  kommer:  jeg  Uret  gjorde, 

Brynhild  ene  sveg  ej  Svogerskab 

alt  Ondt  volder.  eller  svoren  Ed, 

blev  end  jeg  kaldet 
Mig  dsked  Møen  hans  Kvindes  Ven.': 

blandt  Mænd  højest; 
Dødstaagen  hilder  ikke  hans  Sjæl.       Han  véd  godt,    at  Kærlig- 
hed fælder  ham.     Der  lyder  som  en  stolt  Jubel  i  de  Ord:  »Mig 


-  298  — 

elsked  Møen  blandt  Mænd  huøjest«.  Netop  at  han  nu  har  faaet 
Banesaar,  er  ham  det  sikreste  VidnesbjTd  om  hendes  Elskovs 
Alvor.  Alt  er  jo  godt  nu,  kun  at  han  endnu  kan  faa  klaret 
Vanæren  fra  sit  og  hendes  Na\Ti:  da  det  er  gjort,  lader  han 
Livet. 

Brynhilds  Adfærd,  efter  at  Hævnieu  er  fuldbyrdet,  sander 
Heltens  Ord.  Først  giver  hendes  knugede  Hjærte  sig  Luft  i  en 
skingrende  Latter,  sikkert  et  oprindeligt  Træk  i  Sagnet,  da  det 
findes  baade  i  Brudstykket  og  i  det  3dje  Sig.  Kv.,  og  der  begge 
Steder  lægges  Vægt  paa  det.  Finest  er  det  motiveret  i  det  først- 
nævnte Digt.  Br^Tihild  priser  Gjukungeme  lykkelige,  at  de  nu 
kunne  raade  selv  for  Vaaben  og  Lande ;  havde  Sigurd  levet,  vilde 
han  have  taget  al  Magt  fra  dem.  Beundringen  for  den  fældede 
Kæmpe  forv^andler  sig  til  Haan  mod  Drabsmændene,  de  Stakler, 
som  dog  have  været  hendes  Redskaber.  Den  Skæbnens  skrække- 
lige Ironi,  som  hun  her  staar  lige  over  for,  vækker  helt  natur- 
ligt Fortvivlelsens  Latter  (V.  10): 

vLo  da  Brynhild,  i- Længe  skal  I  nyde 

saa  Borgen  genlød.  Land  og  Rige, 

én  Gang  kun  da  djærvest  Drot 

af  al  sin  Hu:  dræbt  I  have.«< 

Miudre  smukt  motiverer  3dje  Sig.  Kv,  hendes  Latter:  hun  ler, 
da  hun  paa  sit  Leje  kan  høre  Gudruns  Hulken.  Dernæst  kalder 
hun,  ifølge  Brudstykket,  sin  Beskyldning  mod  Sigurd  tilbage. 
Æren  —  Elskovs- Æres-Føklsen  —  havde  budet  hende  at  raade 
ham  Bane,  hvad  det  end  skulde  koste ;  Æren  byder  at  rense  hans 
Minde  for  hver  Plet.  Med  bidende  Haan  —  hermed  slutter  Brud- 
stykket —  lader  hun  Gunnar  høre,  at  han  havde  glemt,  hvor- 
ledes han  og  Sigurd  engang  havde  blandet  Blod  i  Spor,  og  kun 
ilde  lønnet  Sigurd  hans  Trofasthed;  thi  han  havde  holdt  hvert 
Løfte;  det  prøvedes,  da  de  bejlede  til  hende,  og  den  »guldbundne 
Saarvaand«  laa  dragen  mellem  dem  Begge. 

Endelig  er  det  Tid  for  hende  selv  at  dø.     Med  rædselblandet 
Harme  har  —  ifølge  det  3dje  Sig.-Kv.  —  Gunnar  alt  set  Dødens 
Farve  paa  hendes  Aasyn,  da  hendes  Sorglatter  lød  gennem  Borgen. 
»Ej  ler  saa  højt  Du,  hvi  falmer  nu 

hævnsyge  Kvinde!  din  fagre  Lød? 

fordi,  glad  paa  Gulv,  Udaads  Ophav! 

Godt  Du  venter  Dig;  alt  er  Du  dødsens«, 

udbryder  han  (V.  33)  og  lægger  til,  at  hun  fortjente,  de  dræbte 
Atle  for  hendes  Øjen.     »Ingen  laster  Dig,  Gunnar!«   svarer  hun 


\ 


—  299  — 

med  bittert  Lune,  »at  Du  ikke  har  dræbt  nok;  men  Atle  agter 
ikke  altfor  meget  paa  din  Trusel  ^ ;  han  vil  næmlig,  spaar  hun, 
overleve  Gjukungerne.  Hun  udvikler  videre,  hvorledes  disvse  have 
sveget  hende,  da  de  ikke  lod  hende  faa  den  Mand,  som  sad  paa 
Grånes  Ryg,  og  som  de  ikke  lignede  i  Øjen  eller  nogen  Del. 
ȃn  jeg  elsked,  Alt  det  vil  herefter 

ikke  flere,  Atle  finde, 

vægelsindet  var  ej  naar  snarlig  mit 

Valkj'rjen*).  Mord  han  spørger«, 

siger  hun  (V.  42),  saaledes  forkyndende  sin  Beslutning:  at  dræbe 
sig  selv.  Forgæves  bønfalder  Gunnar  hende  om  at  leve  —  Høgne 
derimod  mener,  at  Ingen  skal  »holde  hende  tilbage  fra  den  lange 
Gang«  — ;  hun  river  sig  løs,  ifører  sig  sin  Guldbrynje,  som  vilde 
hun  endnu  vise  sig  i  Valkyrjeskrud,  og  borer  sig  Sværdet  i  Siden. 
Sine  Terner  vil  hun  give  Guld  og  Smykker,  naar  de  ville  dø 
med  hende  til  Ære  for  Sigurd;  da  de  vægre  sig,  vil  hun  intet 
tvunget  Offer  have,  men  de  skulle  huske,  at  mindre  vil  deres 
Hæder  blive,  naar  de  dog  engang  skulle  gaa  samme  Vej  —  et 
ypperligt  Udtryk  for,  hvor  opfyldt  hun  er  af  Ærestanken.  Der- 
paa  beder  hun  Gunnar  sætte  sig  hos  hende  og  spaar  hele  Slæg- 
tens følgende  Skæbne  lige  til  Svanhilds  Død  — 

«ødt  er  da  al  og  end  mer  hai-  Gudrun 

Sigurds  Æt  at  græde  over<   (V.  6(^), 

hvorpaa  hun  slutter  med  den  navnkundige  Bøn  om  at  blive  brændt 
sammen  med  Sigurd.**) 

I  Sandhed,  hun  elskede  ham  over  alt;  thi  hans   Ære,  hans 


*)    „Menskogul"    o:  Smykke-Skøgul,  den  smykkede  Skøgul;     Skøgul 
▼ar  jo  et  Valkyrjenavn;  her  betegner  hun  sig  altsaa  selv  som  Valkyrje. 
*♦)     V.  67—73: 

„End  jeg  agter  læg  Guld  paa  det 

om  Et  at  bede  Dig  —  og  PragtBmykker, 

det  vorder  min  sidste  brogede  Liglagen, 

Bøn  i  Verden.  Lig  i  Mængde  — 

Lad  Baal  rejse  ved  min  Side  Huners 

saa  bredt  paa  Vold,  Hærdrot  brænde! 

at  rigeligt  der 

vi  rummes  Alle,  Hinsides  Huners 

vi  som  med  Sigurd  Hærdrot  brænde 

sank  i  Døden.  Tjenerne  mine. 

Mon-prydede. 
Baalet  tjælde  Du  to  ved  vort  Hoved, 

med  Tjæld  og  Skjolde,  to  ved  vor  Fod, 


—  300  — 

højere  Selv  var  hende  mere  værdt  end  Livet,  ej  hendes  eget 
Liv  alene,  men  hans  med.  At  sikre  ham  et  sto7i  Eftermæle  paa 
Jorden  og  et  glimrende  Indtog  i  Valhal,  det  er  hendes  sidste 
Tanke,  derfor  giver  hun  sit  Blod,  dertil  sigter  det  store  Ligoffer 
af  Dyr  og  Mennesker.  Intet  Under,  at  Skjaldene  have  havt 
Lyfet  til  at  følge  hende  hinsides  Baalet,  som  det  er  sket  i  det 
smukke  lille  Kvad:  „Brynhilds  Helfærd^^  (Helreiå  Bn-nhildar), 
hvori  hun  paa  Dødsvejen  —  andet  vil  Helvej^  ikke  sige;  ogsaa 
Einherjer  maa  ^^ træde  Helvej«.  —  stanses  af  en  Grygje,  der 
haaner  hende  for  det  meget  Blod,  hun  har  udgydt.  Fra  sin 
Pragtkarm  viser  hun  raskt  (svinn  or  reidi)  Gygjens  Haansord 
tilbage.  Gjukungemes  Svig  bærer  al  Skylden,  hun  og  Sigurd 
vare  uskyldige: 

'I  Seng  sov  vi  som  var  vi  Sødskonde, 

sammen  kærligt,  sambaarne  >  (V.  12), 

og  slutter  (V.  14): 

'Til  Modgang  mest  Sammen  skal  W, 

og  Men  for  hinanden  Sigurd  og  jeg 

Kvinde  kommer  Tiden  slide. 

og  Karl  til  Verden.  Synk  Du,  Gygje-Yngel!« 

Efter  Døden  kommer  det  altsaa  frem,  at  Br3mhild  er  Jætter  for- 
hadt, ffdgelig  hører  til  Asaverdenen,  hvis  Tarv  hun  har  fremmet 
paa  Jorden;  og,  hvor  haardt  end  Skæbnen  har  leget  med  hende 


to  Hunde  fattig  skal 

og  to  Høge;  vor  Færd  ej  tykkes. 

ligeligt  er  da 

Alting  skiftet.  Thi  efter  ham  træde 

Terner  fem, 

Mellem  os  ligge,  otte  Tjenere, 

luende,  ringsmykt,  ædelbaarne, 

Jærnet,  det  hvasse,  mit  Foster- Tyende, 

just  som  dengang.  Faderarven, 

da  samme  Seng  som  Budle  gav 

vi  søgte  baade,  sit  Barn  fordum, 
og  Ægtefæller 

blandt  Folk  vi  kaldtes.  Mangt  jeg  sagde, 

mindes  fler  Ting. 

Ham  skal  paa  Hæl  ej  om  Tid  mig  undtes 

Hallens  Malmport  at  tale  længer, 

rungende  slaa,  Røsten  svigter, 

den  ringstraalende,  svulme  Vunderne; 

naar  min  Flok  Sanding  sagde  jeg, 

følger  ham  heden ;  saa  maa  jeg  ende." 


—  301  - 

og  Sigiird  i  Livet,  i  Valhnl  skulte  de  mødes  og  hfln.-  hiuaudeii 
til  for  evigt. 

Brj'nhild  er  den  mest  ophøiede  Kvindetype,  som  Nordens 
Oldtid  hiir  frembragt.  Hvo  der  ikke  forstaar  dette,  hvo  der  kun 
Ber  den  vilde  GrumlieJ  i  bendea  Væsen,  vil,  i  én  Henseende  i 
det  Mindste,  tage  Fejl  af  Oldtidens  Aand  og  fole  sig  fnistodt  af 
en  Btor  Del  andre  opbojede  Kvindeskikkelser,  .som  ej  alene  Digt- 
ningen, men  ogsaa  Historien  vi.ser  os,  og  som  alle  mer  eller 
mindre  slægte  Valkyrje-Elskerindeu  paa.  Hendes  PBlelseshojhed 
træder  endnu  mere  frem  ved  ilodsætningen  til  Gudruns  vel 
inderlige  og  omme,  men  dog  mere  vanlige  Ka^rligbed.  Dette 
antydes  i  det  iSdje  Sigurdskvæde,  hvor  Brjuhild,  idet  hun  for- 
udsiger Gudruns  senere  Gifterniaal  siger  (V.  (kI): 
>G-udrun,  swmmed  det,  om  hende  gaves 

vor  Soster,  bedre,  gode  Kood, 

i  Døden  at  folge  eller  Sind  hun  ejed 

sin  forste  Mand,  sligt,  som  vi.- 

Denne  llodsætniiig  har  en  anden,  senere  Skjald  grebet  og  givet 
Udtrjk  i  det  dejlige  Digt,  som  kaldes  det  f'srste  Gudrun-Kvæde, 
hvor  visselig  den  sorgslagne  Enkes  Kval  og  Kummer  indtager 
den  forreste  Plads,  er  skildret  med  storst  Sjiupathi,  men  dog 
Brynhilds  Lid<;nskiib  hævdes  som  den  mægtigere,  hojere  Følelse. 
G-udrun  kim  forst  ikke  græde.  Forgæves  gaa  Jarler  og  ædle 
Fruer  til  hende.  Forgæves  ojiregner  den  ene  hojbaarne  Kvinde 
efter  den  anden,  hvad  frygtelige  Sorger  hun  har  oplevet.  Atter 
og  atter  heder  det  (V.  5  og  11) 

"Dog  ej  Gudrun  ved  Magens  Død, 

græde  kunde,  saa  haard  hendes  Kummer 

saa  mod  var  huu  i  Hu  ved  Hovding-Liget.' 

Da  lader  hendes  Søster  GuUrand  Sigurds  Lig  bære  hen  fot 
bendes  Fod,  river  Tæppet  tilside  og  byder  Gudnm  kysse  ham, 
Bom  favnede  hun  ham  levende.  Et  Blik  kaster  Gudrun  paa  det 
blodige  Haar,  de  brustue  Øjen,  det  sværdflængede  Brj^st:  saa 
segner  hun  ned  paa  Bolstret  —  sHaaret  løstes,  Kinden  rodmed, 
og  en  Begndraabe  randt  hende  ned  i  Skod.'^  Hendes  Taarer 
»fløJ!  gennem  Øjets  Laag,  saa  Græssene  paa  Tunet,  hendes  Ynd- 
lingsfugle,  skreg  derv-ed.  >SteTst  blandt  Mennesker  var  Eders 
Kærlighed',  udbryder  Gullrand,  og  nu  faar  Gudrun  Ord  til  den 
rerende  Klage,  hvori  hun  priser  den  Tabtes  Herlighed  i  Billeder, 
der  aabenbart  ere  dannede  efter  Sigrune  Klage  (se  Side  287), 
skildrer  sin  svundne  Lykke  og  nuværende  Kummer: 


» 


—  302  — 

»Da  og  Kongens  nu  er  jeg  saa  liden 

Kæmper  jeg  tyktes  som  Løv,  der  skælver 

højere  end  alle  paa  Vidjekvist, 

Hærfaders  Diser  —  da  den  Vældige  er  Død«  (^^.19)  — 

og  giver  al  Enkesorg  i  Verden  det  KÆcrneudtryk,  som  ligger  i 
Ordene:  »Nu  savner  jeg  i  Sæde  og  i  Sæng  min  Tdle-Ven^ 
(mins  målvinar)  —  dette  dybe  Ord,  som  i  Forbindelse  med  Vølve- 
spaadommens  »eyranina<  viser,  hvor  inderligt  vore  Forfædre  op- 
fattede Fortroligheden  i  Forholdet  mellem  Mand  og  Hustru. 
Til  sidst  vender  hun  sig  med  et  Vredesord  til  BrjTihild,  hvorved 
denne  faar  Anledning  til  at  forbande  den  »Vætte«,  som  havde 
faaet  Gudrun  til  at  græde  og  tale  og  derved  frelst  hendes  Liv. 
Efter  at  bitre  Ord  ere  skiftede  mellem  GuUrand  og  Brynhild, 
der  taler  om,  hvad  hun  har  maattet  lide,  fordi  hun  ikke  kunde 
glemme  Synet  af  ham,  der  havde  bejlet  til  hende,  heder  det 
(V.  27): 

»Ved  Stolpe  stod  hun,  Ild  af  Øj  en, 

stærk  sig  gjorde;  Edder  hun  fnyste, 

brandt  da  Brynhild  da  Sigurd  hun  saa, 

Budles  Datter,  saarmærket.« 

Medens  Gudruns  *haarde«  Sorg  opløses  i  Taarer  og  Kl^er, 
samler  Brynhild  sig  i  sin  Kval  (strengdi  hun  eljun)  og  forvandles 
næsten  til  et  overmenneskeligt  Væsen  —  Elskerinden  er  atter 
helt  Valkyrje,  Heltens  Jævning  ganske  anderledes  end  den 
Kvinde,  der  nu  sørger  over  ham  som  Enke,  men  som  dog  skal 
leve  længe  endnu  og  ægte  en  anden  Mand.  Følelsen  af  en  saa- 
dan  Rangforskel  mellem  de  to  Kvinder  gør  sig  ogsaa  gældende  i 
de  følgende  Kvad,  hvori  Gtidrun  forekommer.  Især  falder  det  i 
Øjnene,  naar  hun  tilsidst  —  i  OuMmarhvot  —  efter  at  Søn- 
neme  ere  dragne  bort,  giver  sig  til  at  opregne  alle  sine  Sorger 
og  derefter,  følende  sig  aldeles  ene  i  Verden,  kalder  paa  Sigurd 
(V.  21—22): 

<Spor  nu,  Sigurd,  Mindes  nu,  Sigurd, 

sorten  Ganger,  hvad  vi  mæled,  y\  to, 

herhid  lad  fodrap  da  sammen  paa  Seng 

Fole  springe  I  vi  sad  begge: 

Her  ej  Datter  sidder,  til  mig  vilde  Du, 

ej  Sønnekone,  Modigel  komme 

som  Gudrun  kan  give  fra  Hel  som  Dødning, 

Q^ver  dyre.  jeg  til  Dig  fra  Verden!' 

Visselig  er  det  Mærke  paa  stor  Kærlighed,  at  den  gamle  Kvindes 


\f. 


1" 


\ 


—  3(13  — 

Tank«,  efter  alt  hvnd  hun  har  li<It,  vender  sig  til  bendes  Ung- 
doms Husbond,  og  at  hun  endnu  drommer  om  Samfund  med 
ham;  op  ^-isselig  tjener  ogsaa  bendes  Ømhed  til  at  ege  den 
Glans,  som  omstraaler  Sigurds  Navn.  Men  hun  taler  dog  ej, 
.  som  Bryiihild,  om  at  fare  ti!  Valhal  med  Helten,  hun  st^^-ner 
.    bam  til  »ig  fra  Hel  I 

!  Brjnhilil  er  da  Odins  Afsending    til    Sigurd.      Ved    hende 

I  kaareH  han  til  Einherje.     Men,  idet  hun  volder  kam  Ded,  giver 
I   hon  Stodet  til  de  folgende  Kampe  og  til  de  andie  Heltes    Fald. 
';  Overalt  staar  altsaa  bag  den  jordiske    Skæbne  ud  vi  kling    den   en- 
,  -øjede  Gudehavding,  som  volder  Kamp  blandt    Menneskene,    ikke 
./for  at  gøre  dem  Ondt,  luen  tor  at  optugte  dem    til    Hugstorhed, 
*,fbr  at  adle  dem    og  gennem    den    Død,    der    uuudgaaelig   fcdger 
jhenued,  at  kalde  dem  til  Sæde  blandt  >Sejrfolkete    og  til   Med- 
irtridere  mod  Livets  uædle  Magter  i   den   sidste    A'erdens-Kamp. 
iDette  er  ikke  Nutids-Lærdes  og   Nutids-Digteres  Paafund,    ikke 
:%Ingt  ind-^    i   Oldtidens    aandelige    Efterladenskab.       Det    ligyer 
'deri,  ingensteds  dog  kendeligere  end  i  den  store  Sagnkreds,  hvis 
:  Hovedmotiver  vi  her  have  gennemgaaet,  og  som  man  maa  antage 
at  ej  alene  Hnrbard-Odin  sigter  til,    naar    han    nævner    som  .sin 
Hovedidræt,  at  hidse  Høvdinger  sammen  >i   YaUand',  men  ogsaa 
Vølven,  naar  hun,    som  det  væsentlig  Betydningsfulde  ved  Men- 
neskelivet, som  det,  der  knytter  det   til  Gudetivet,    næ^Tier   Val- 
'  kyrjenie,  og  dem  alene. 

Jeg  sagde  ovenfor  (S.  2(M),  at  Vul^ung-Gjukung-Sapntredsen, 
skønt  oprunden  udenfor  Norden,  maatte  siges  at  tilhore  Norden, 
fordi  den  her  ^■a^  fuldstændig  tilegnet.  Man  vil  af  det  nu  IM- 
Tiklede  have  skonnet,  at  der  er  fotegaaet  Mere  end  en  Tilegnelse. 
Sagnene  have  voxet  videre  paa  nordisk  Grund,  idet  ej  alene 
Ssgnstoffet  er  blevet  udvidet,  men  ogsaa  den  poetiske  Motivering, 
har  underganet  væsentlige  Forandringer.  Det  kommer  igen  her, 
•tom  ved  Industrien,  ved  Gudesagnene:  yiogé:  oprindelig  FæJles' 
Oermanskt  er  blevet  Grundlag  for  en  særlig  nordisk  Vdnkling. 

Mange  Slægtled  have  været  virksomme  herved ;  thi,  saadanne 
som  Sagnene  nu  foreligge,  have  de  ikke  været  fra  først  af.  Gen- 
.nem  lange  Tider  have  Nordboerne  i  denne  store  Folkedigtning 
sogt  Næring  og  ITdtrjk  for  sin  ideale  Livsanskuelse.  Dette  vil 
blive  endnu  mere  indlysende,  naar  vi  nærmere  ^dlle  underste 
hvorledes  Sagnstoffot  er  behandlet,  d.  v.  s.  de  enkelte  Kvad. 


I 


—  304 


^.    Kfmdene. 


Det  er  ovenfor  paavist,  at  forud    for  Yølvespaadommeu  maa 
der  være  gaaet  en  nu    tabt  Besjiigelse    af  Gudernes  Liv,    hvor- 
igenuexn  Digtarten  har  hævet    sig  til    det  Hijjdepunkt,    hvorpaa 
vi  uu  finde  deus  ældste  Frembringelse.      Det  Sanune  gælder  om  ' 
Heltekvadene,  særlig  de  her  omhandlede;     de    vise  os  Digtarten  ij 
paa  dens  Eøjdejmyikt  og  i  deus  Dalen  derfra.     Naar  næmlig  Vøl-   , 
sung-Sagnene  først  gennem  en  lang  Udvikling    have    naaet    den  ^ 
Skikkelse,  hvori  vi  nu  linde  dem  i  Kvadene,   saa  maa  der  være 
lagt  Kvad  om  dem,  ældre  end  de,  vi  nu  have;  thi  det  er  en  Selv- 
følge,  at  Sagnone  fra  først  af  liave  været  til  i  poetisk  Skikkelse, 
ere  >  fødte  med  Yinger  ^,  som  S.  Grundt\'ig  siger.     Fortællinger,  • 
hvori  det  Vidunderlige  spiller  saa  stor  en  Rolle,  maa  have  været  ' 
overleverede  i  Versform*}      den    kræves  af  Indholdet,    og  uden 
den   vilde  de  ikke  have   kunnet    vandre  fra  Land   til  Land,    fira 
Slægtled  til  Slægtled.     Skjaldene  vide  ogsaa  selv  meget  godt,  at 
de  sjr-nge  om  længst  forsvundne  Tiders  Tildragelser;   derom  vid- 
ner den    oftere    forekommende  Indledningsbemærkning,    at    det, 
som  nu  skal  fortælles,  er  sket  for  længe  siden**).     Men  ej  alene 
forud    for    de.  til    os    komne  Kvad  har    der    gaaet  lange  Tiders 
BesjTagelse.       Ogsaa  imellem    de  bevarede  Kvad    kan   iagttages  ^ 
Uligheder^  der  mer  eller  mindre  klart  vise  en  større  eller  mindre 
Forskel  i  Alder. 

Efter  de    ulige  Maader,    hvorpaa  Sagnstoffet    er    behandlet, 
falde    Vølsung-Gjukung-Kvadene  i  flere  Grupper***),  som    forud- 
sætte hos  Tilhorerne    en  større    eller    mindre  Fortrolighed    med  f 
Sagnene. 

Først  er  der    en  Gruppe,    som    kan    kaldes  Oversigts-Kvad. 
Samtalens  eller  Enetalens  Form    bruges   til    i    en  Række    korte 
Antydninger  at  give  en  samlet  Udsigt  over  et  større  eller  mindre  ' 
Afsnit  af  Sagnet,    navnlig    over  denne    eller    hin    Hovedpersons 
Skæbner.     Udsigten  kan  gives  som  Fremsyn,  eller  som  Erindrin- 


♦)  E.  Beauvois:  Hist.  lég.  des  Francs,  S.  456—457. 
*♦)  „År  var,  jiat",  „År  var  t)at  alda,  t)å"  o:  „Aarle  var  det  i  Ti- 
derne, da"  (Helgakv.  Hdb.  I,  Gudrunarkv.  I,  SigurSarkv.  III)  „I  Fortida- 
Sagn  har  jeg  hørt  sige"  (Oddrunargråtr).  „Spui:gt  har  man  de  gamle 
Ugerninger,  som  Mænd  sammensmedede"  (Atlamål).  „Ej  var  det  wx  eller 
igaar,  det  er  lang  Tid  siden"  (Hamdismål). 

*♦*)     Jvfr.  S.  Grundtvig:  Uds.  over  Nord.'s  her.  Digtn.,  S.  77  o.  f. 


I 


.j 


-  305  — 

gens  Tilbageblik;  i  begge  Tilfælde  søges  Tilhørernes  MedføleUe 
v&kt  ikk«  soa  meget  ved  selve  Tildrageleeme,  som  ved  den  Virk- 
ning, Tanken  om  dem  gør  paa  Personernes  Stemning,  Det  for- 
adsættes  altsaa,  ej  alene  at  Tilhørerne  ere  fuldstændig  fortrolige 
med  Æmnet  i  alle  dets  Enkeltheder  —  ellers  vilde  de  ikke 
kunne  nøjes  raed  de  korte  Fingerpeg  paa  disse  — ,  men  ogsaa 
at  de  have  hørt  Tildragelserne  saa  tidt  besungne,  at  den  Digter, 
Bom  \'il  bruge  dem  paauy,  maa  søge  nye  poetiske  Motiver  for 
at  vække  Deltagelse,  her  Skæbneudiiklingens  Afspejling  i  deres 
Sind,  hvem  den  tænkes  at  ville  ramme  eller  at  have  rammet. 
Dernæst  er  der  uogle  Kvad,  som  jeg  vilde  kalde  Situations-Digte, 
fordi  Kvadets  Æmne  ikke  er  nogen  større  eller  mindre  Del  af 
Sagnets  Handling,  men  en  enkelt  Situation,  saaledes  at  denne 
kortelig  angives,  og  derefter  den  poetiske  Interesse  væsentlig 
fæstes  ved  Maaden,  bvorpaa  de  af  den  rammede  Personer  te  sig 
derved.  Det  er  givet,  at  ogsaa  saadanne  Kvad  forudsætte  Til- 
hørere, der  i  Forvejen  ere  fuldkommen  fortrolige  med  Sagnet; 
thi  ellers  vilde  de  ikke  nejes  med  den  eukelte  Situation  og  Cd- 
foldningen  af  dens  poetiske  Indhold,  men  spørge  efter,  hvad  der 
da  videre  tildrog  sig.  Saa  længe  behave  de  dog  ikke  at  have 
tæret  paa  Sagnene,  som  de  Tilhørere,  for  hvem  Oversigts-Kvadeue 
ere  digtede;  thi  den  enkelte  Situations  Udmaling  hører  endnu 
med  til  Sagnæmuets  fuldstændige  Gennemarbejdelse,  som  først 
derved  naar  sin  Afslutning.  Den  ydre  Form  i  disae  Kvad  er 
episk,  for  saa  vidt  Digteren  i  Indlednings-  og  Overgangsvers  selv 
beretter,  hvad  der  er  sket  og  sker;  men  Hovedvægten  hviler  dog 
paa  Personernes  Stemningsudbrud ;  skulde  man  bruge  de  &a  den 
græske  Digtekoust  afledede  Benævnelser,  maatte  man  kalde  For- 
men episk-lyrisk  med  Overvægt  af  det  Lyriske.  En  tredje  Gruppe 
af  Kvad  er  de  væsentlig  dramatiske.  Æmnet  er  ikke  en  Situation, 
men  et  Moment  i  Handlingen:  der  sker  Noget,  oftest  noget  af- 
gørende Vigtigt,  som  gøres  levende  for  Tilskuerne  paa  den  Maade, 
at  de  handlende  Personer  i  Samtale  udfolde  den  Patos,  hvori 
Handlingen  sætter  dem ;  derigennem  bidføres  Udslaget,  som  enten 
antj-des  ganske  kort  i  et  Overgangsvers,  eller  ålet  ikke  nævnes, 
men  ligger  givet  i  Samtalen;  naar  i  dette  Tilfælde  Samleren 
jævnlig  meddeler  den  ydre  Handlings  Hovedpunkter  i  et  Prosa- 
indskud,  saa  ligger  dette  udenfor  det  oprindelige  Kvad.  Ogsaa 
ter  maa  det  være  forudsat,  at  Tilhørerne  iforvejen  kende  Sagnet 
i  dets  Helhed.  Men,  idet  ikke  en  handlingsløs  Situation,  soa  at 
Bige  et  Bimoment  er  grebet,   men  et  mer  eller  mindre  afgøreode 


-  3()f5  - 

Handlmgs-Moment,  faar  man  dog  det  Indtryk,  at  dettes  Udfold- 
ning i  nærværende  Anskuelighed  endnu  raaa  have  havt  Nyhe- 
dens Interesse  for  Tilhørerne.  Endelig  er  der  en  Gruppe  Kvad, 
som  maa  kaldes  ligefrem  fortællende,  episke '  (kun  at  man  ikke 
tænker  sig  en  med  den  homeriske  analog  Fremstillingsmaade), 
idet  Digteren  selv  heretter  den  ydre  Tildragelse,  enten  denne  om- 
fatter et  større  eller  et  mindre  Afsnit  af  Sagnet,  men  selvfølgelig 
indfører  Personerne  talende,  hvor  der  er  Anledning  til  det.  For- 
udsætningen er,  at  Tilhørerne  faa  noget  Nyt  at  vide,  i  alt  Fald 
en  ny  Fremstilling  af  det  Kendte. 

I  Almindelighed  skulde  man  synes  at  maatte  kunne  slutte, 
at  det  Kvad  blandt  flere,  som  forudsætter  mest  Fortrolighed  med 
Æmnet  hos  Tilhørerne,  er  yngst.  Slutningen  vil  ogsaa  slaa  til 
med  Hensyn  til  Oversigts-  og  Situations-Digtene.  Men  med  Hen- 
syn til  de  dramatiske  og  fortællende  Digte  komme  andre  Egen- 
heder til,  som  i  det  enkelte  Tilfælde  kunne  ændre  det  Udslag, 
man  efter  det  Ovenst^iaende  vilde  finde  sandsvnligst. 

Baade  den  episke  og  dramatiske  Fremstilling  findes  brugt  i 
Kvad,  der  efter  alle  andre  Kendemærker  maa  regnes  blandt  de 
ældste,  vi  have.  Det  er  muligt,  ja  det  er  sandsynligt,  at  den 
dramatiske  Form  har  udviklet  sig  af  den  episke,  ligesom  det 
sædvanlige  dramatiske  Versemaal,  den  sexliniede  LjéAahått-Strofe, 
vistnok  er  en  Ændring  af  det  episke  Versemaal,  den  otteliniede 
Kvi6uhått-Strofe.  Men  dette  Skridt  i  Udviklingen  ligger  da 
bagted  det  Udviklingstrin,  paa  hvilket  vore  ældste  Oldkvad  staa. 
Det  er  følgelig  ikke  muligt  i  Almindelighed  at  afgøre,  om  de 
til  os  komne  episke  Digte  i  Kviduhått  ere  ældre  eller  yngre  end 
Samtale-Digtene  i  Lj6?)ahdtt. 

Hertil  kommer  imidlertid  en  anden  Omstændighed.  Da  oZZe 
de  bevarede  Kvad  forudsætte  en  ældre  Besyngelse,  kan  man  ikke 
uden  videre  slutte,  at  de  rent  episke  Digte,  de,  som  synes  at  gaa 
ud  fra,  at  Tilhørerne  nu  skulle  have  noget  Nyt  at  høre,  nød- 
vendigvis skulle  være  lige  gamle.  Det  er  altid  givet,  at  denne 
Forudsætning  mer  eller  mindre  er  en  poetisk  Fiktion.  Digteren 
taler,  smn  am  han  meddelte  noget  Nyt,  fordi  denne  Forudsætning 
falder  lettest ;  men  det  Nye  kan  ligge,  ikke  i  Æmnet,  men  i  Ud- 
førelsen, saa  at  et  temmelig  ungt  Digt  kan  se  ud,  som  om  det 
var  det  første,  hvori  Æmnet  var  behandlet.  Man  maa  derfor 
ved  de  episke  Digte  holde  sig  til  andre  Kendemærker,  blandt 
hvilke  Stilen,  navnlig  den  større  eller  mindre  Rigdom  paa  poetiske 
Omskrivninger,  samt  disses  større  eller  mindre  Konstighed,  er  et 


i 


~  307  — 

af  de  vifirtigste ;  stundom  kunne  ogsaa  Momenter  i  Indholdet  give 
Vink.  En  ydre  Egenhe*!  er  der  dog,  som  indeholder  et  sikkert 
Tegn  pflH  forholdsvis  ung  Alder.  1  Tidens  Leb  dannede  der  sig 
af  Kviiuhått  ved  en  Udvidelse  af  den  enkelte  Verslinie  (hvorfor 
senere  skal  geres  Rede,  naar  vi  komme  til  Oldpoesiena  metriske 
Beskaffenhed)  et  nyt  Versemaal,  den  otteliniede  saflkaldte  Målahått- 
Strofe.  Hvor  denne  er  brugt  i  episk  Fremstilling,  som  Tilfældet 
er  i  nogle  herhen  hørende  Kvad,  kunne  vi  med  temmelig  Sik- 
kerhed vide,  at  Digtet  er  yngre  end  Behandlinger  af  samme 
Æmne  i  Kvifluhdtt;  og  jo  fuldstændigere  Verseformen  er  gen- 
nemfart, des  yngre  raaa  Kvadet  i  Kegelen  ftntagea  at  være. 

Vi  faa  herefter  følgende  almindelige  Regel  for  AldersEelgen: 
.Episke  Digte  i  KvHiulidtt  kunne  baade  være  meget  gamle  og  for- 
holdsvis unge;  her  maa  det  enkelte  Kvad  nærmere  undersøges, 
om  man  skal  naa  noget  Resultat.  Derimod  kan  t  Mminddighed 
de  andre  Kvads  Aldersfelge,  naar  vi  beg^'nde  med  de  ældste,  be- 
stemmes saaledes ;  1)  dramatiske  Digte,  2)  Situatiotadigte,  3)  Over- 
sigtsdigte.  4)  Episke  Digte  i  Måiakått. 

Efter  at  have  forudskikket  disse  almindelige  Bemærkninger, 
akal  jeg  kortelig  belyse  de  enkelte  Kvad,  holdende  mig  til  den 
Orden,  hvori  de  følge  efter  deres  Plads  i  Sagnet,  samt  saaledes 
at  jeg  tager  med  paa  hvert  sit  Sted,  hvad  der  kan  sluttes  med 
Hensyn  til  tabte  Kvad.  Dog  vil  det  af  visse  Grunde  være  rig^ 
tigMt  at  begynde  med  de  til  Helge-Episoden  hørende  to  Kvad. 

Helge  Hund ingsbane- Kvadene  høre  begge  til  de  ^piske 
Digte  i  Kviilubdtt,  men  ere  af  forskellig  Alder,  af  forskellige  For- 
fattere. 

Det  første  Kvad  om  Helge  Hundingsliane  udmærker  sig  frem- 
for alle  vore  Oldkvad  ved  sin  episke  Holdning.  Ingensteds  ind- 
tager Skildringen  af  den  ydre  Handling  saa  stor  Plads  i  Forhold 
til  Personernes  Ordskifte.  Man  fristes  horved  til  at  tillægge 
Digtet  en  forholdsvis  høj  Alder.  Der  er  imidlertid  andre  Tegn, 
som  afgjort  tide  for  det  Modsatte.  Lad  os  i  Hast  lebe  Kvadet 
igennem. 

Prægtigt  og  anelsesvækkende  begynder  det  med  Heltens 
Fedsel. 

»Aarle  var  det  i  Tiderne,  da  blev  Helge, 

Ørneskrig  skingred,  den  hugstore 

sank  hellige  Vande  af  Borghild  baaren 

fra  Himnjelfjælde,  i  Braalunde.* 

sNat  var  det  i  Gaarde«,  Norner  komme  og  fseste  Heltens  Skæbne- 


—  308  — 


traade  vidt  under  »Maanens  SaU,  en  i  Øst  og  en  i  Vest,  en  i 
Nord  —  efter  S.  Grundtvigs  Mening  en  Ulykkestraad,  hvorved 
den  tredje  Norne  vil  modvirke  de  andres  Lykkes-Løfter.  Magt  og 
Sejr  skulle  følge  følge  ham,  Ba\Tiene  frydes  ved  det  Bytte,  som 
Sigmunds  Søn  skal  skaffe  dem.  Hans  Fader  giver  ham  Na\Ti 
og  Gods,  han  voxer  op  »ved  Venners  Bryst,  i  straalende  Glands^^. 
Femten  Aar  gammel  dræber  han  H  tinding,  giver  ikke  Bøder  der- 
for og  fælder  saa  aZZ€  Hundings  Sønner.  Alt  dette  fortcdles,  uden 
nogen  indblandet  Samtale,  men  i  højtklingende,  glimrende  Vers. 
Mens  Helten  hviler  sig  fra  Kampen,  komme  Valkyrjeme,  som 
tidligere  omtalt,  og  Sigrun  opfordrer  ham  til  at  fri  hende  fra 
Hødbrodd,  hvad  han  lover.  Samtalen  er  helt  kort.  Han  kalder 
sine  Kæmper  sammen  videfra.  Med  uvanlig  Pragt  skildres  Sø- 
toget  (V.  27—32): 


Ned  tog  Styrmænd 
Sta\Titeltene, 
saa  at  de  mange 
Mildinger*)  vaagned, 
og  Hildinger*) 
hejsed  ved  Mast 
Vindfangs-Dugen  **) 
paa  Varinsfjord. 

Aarer  knaged 

og  Jæm  braged***), 

runged  Skjold  mod  Skjold****), 

roede  Vikinger. 

Susende  gik 

imder  Siklinger*) 

ud  paa  Hav 

Hærdrottens  Flaade. 


Saa  var  at  høre, 

da  sammen  tømed 

Kolgas  Søster  t) 

og  Køle  lange, 

som  brødes  Braadsø 

og  Bjerg  med  hinanden. 

Højere  bød  Helge 
hale  Sejl; 
ej  Mændene  veg 
i  Vovedysten, 
da  gruelig  Øgers 
grumme  Datter  f) 

over  Stag-Traverne  tt) 
styrte  vilde. 


> 


*)  Kriger-Beiiævuelser. 
*♦)     „Yefnistingum",  egentlig  „Vævbuldcrct**,   sigter  vistnok  til  Lyden, 
naar  Sejlet  buldrer  i  Vinden,  inden  det  hales  støt. 
***)    De  lloendes  Brynjer. 
****)    I  Skjoldegangen  langs  Rælingen. 
f)     Bølgen, 
tt)     nStagstjornmorum",   egentL    „Stagstyringsheste".      Staget    er    det 
Tov,  som  gaar  fra  Mastetoppen    til  Stavnen.    Den  Hest    som  styres  med 
denne  Tømme,  er  Skibet. 


—  309  — 

Men  dem  selv  Skum-Grangeme*)" 

Sigrun,  fra  oven,  ved  Gnipalund. 

og  deres  Færd 

folkdjærv  bjærged.  Ind,  mod  Aften, 

Ran  liun  vældig  i  Unavaag 

vred  af  Hænde  .flød  den  fagre 

Flaade  samlet.« 
Gudmund  Granmarssøn  kommer  for  at  spørge,  hvem  der  er  Hær- 
furer,  og  nu  følger  det  tidligere  omtalte  Skænderi  mellem  ham  og 
Sinfjøtle,  som  Helge  afbryder.  Hødbrodd  selv  møder,  udæskes 
til  Strid  af  Sinfjøtle,  der  her  ter  sig  værdigere,  og  stævner  Høgne 
og  andre  Veninr  til  sig.  Kort,  men  livligt  skildres  Stiiden, 
under  hvilken  Valkyi jerne  komme  .fra  Himlen^  og  Sigrun  lover 
sig  til  Helge  —  ;da  slutted  Striden ''. 

Der  er  en  stor  Forskel  mellem  Fremstillingskonsten  i  dette 
Kvad  og  de  to  først  omtalte  Heltekvad:  Vøl  und  s-Kvædet  og 
Helge  Hjørvardssøns  Kvæde.  Der  er  det,  hvad  alt  tidligere  er 
bemærket  (se  S.  25G;,  som  om  Udtrykket  havde  ondt  ved  at  bane 
«^e  Vej.  Her  derimod  have  vi  et  langt  mere  udarbejdet  Digt, 
vel  bygget  og  vel  afrundet,  fyldigt  skildrende,  ja  udmalende,  og, 
medens  i  Helge  Hj ur vardssøns-K vædet  Atles  og  Hi  imgerds  Sam- 
tale ved  Versemaalet  adskilles  fra  det  Øvrige,  er  her  drt  tilsva- 
rende dramatiske  Moment  —  Gudmunds  og  Siufjøtles  Ordtrætte 
—  arbejdet  ind  i  den  episke  Foim,  saa  at  sige  smeltet  op  i  den. 
Alt  <lette  kunde  nu  endda  tænkes  at  være  Vidnesbyrd  om  ulige 
Skjaldegave;  men  hvad  der  afgjort  røber  en  anden  og  langt  senere 
'j'idsalder,  ere  de  forholdsvis  mange  og  stateli;:e  Kenninger  — 
i<f  sauiiiie  Slags  som  Hymerskvædets  — ,  medens  Hentydningerne 
til  Sinfjøtlas  Ungdom,  Navnet  4irane-  brugt  som  fælles  Navn 
om  nn  Hest,  end(»lig  den  i  Navnet  »Braavold  liggende  Hentyd- 
ning til  det  sidste  store  Heltesagn:  det  om  Braavoldslaget,  alt- 
sammen klart  nok  viser,  at  Di^t<Ten  har  havt  biig  sig,  som  vel 
kendte  Sager,  ej  alene  Vølsungsagnene,  men  vistnok  hele  Mæng- 
den af  heroiske  Oldsagn.  Endelig  ligger  ogsaa  i  Valkyrj ens  fuld- 
stændige Snnimensmeltiiing  med  Elskerinden,  sammenholdt  med 
deres  kendelige  Adskillelse  i  Helge  Hj ør vardssøns-K vædet  og  det 
næsten  svæven*le  Forhold  i  nogle  af  Kvadene  om  Sigurd,  endnu 
et  Vink  om  forholdsvis  ung  Alder. 

Det  amlet  Kvad  om  Helge  Hundingshane    er    ikke    en  Fort- 


*)    „Gjålfdyr-',  egtl.  Brændingsdyr,  Skibene. 


—  310  — 

sættelse  af  det  første.  Det  er  øjensynlig,  ligesom  Helge  Hjør- 
vardssøns-Kvædet,  en  Samling  Brudstykker,  som  Samleren  har 
søgt  at  arbejde  sammen  til  et  Hele  ved  Hjælp  af  Prosaindskud. 
Først  fortælles  udførligere  om  Helges  Angreb  paa  Hunding : 
Helge  røber  sig  for  Heming  Hundingssøn  og  eftersøges  hos  sin 
Fosterfader  Hagal  af  Hundings  Spejdere,  blandt  hvilke  den  ogsaa 
i  andre  Sagn  forekommende  Dlykkesstifter  Blind  Bølvise  (som 
nok  skjuler  Odin  selv);  Helge  dølger  sig  i  Trælkvinde-Dragt, 
kendes  dog  af  Blind  Bølvise  paa  sine  hvasse  Øj  en,  men  bjærges 
ved  Hagals  Snuhed,  idet  denne  udgiver  K^'inden  for  Helges 
Søster.  Af  det  Kvad,  der  sikkert  har  været  til  herom,  og  som 
godt  kan  have  været  ældre  end  1ste  Helge  Hjørvardssøns-K væ- 
det, ere  kun  fem  Strofer  levnede.  Saa  kommer,  indledet  med 
et  Par  Linier,  hvori  Samleren  for  egen  Regning  siger,  at  Sigruu 
var  den  genfødte  Svava,  otte  Strofer,  indeholdende  Sigruus  og 
Helges  første  Sara  tale,  efter  Kampen  med  Hunding.  I  et  tredje 
Stykke  indflettes  fire  Strofer,  som  skildre  Sigruns  første  Elskovs- 
møde  med  Helge:  hvordan  hun  tog  ham  om  Hals  og  kyssede 
ham  og  bad  ham  hjæl])e  sig  mod  Hødbrodd,  samt  fik  hans  Løfte 
derom.  Det  heder  om  dette  lille  Stykke  i  det  forudgaaende 
Prosaindskud:  »Som  der  siges  i  i  det  gamle  Vølsungkvæde^ .  Du 
disse  Ord  ikke  anvendes  om  det  foregaaende  Brudstykke,  er  det 
rimeligt,  at  disse  to  ikke  have  høi't  til  samme  Digt.  Det  næste 
Stykke  gengiver  i  Prosa-Sammendrag  Skildringen  af  Skibsfarten 
fra  Iste  H.  Hdb.-Kv.,  samt  dernæst  Beg)^Tidelsen  og  Slutningeu 
af  Gudmunds  og  Sin:Qøtles  Ordtrætte.  Samleren  tilføjer:  »Som 
før  er  skrevet  i  Helges  Kvæden  ....  »og  er  dette  end  skrevet ^  ; 
han  synes  altsaa  at  henvise  til  det  foregaaende  Digt.  Men  de  i 
det  nærværende  anførte  Strofer  ere  tildels  forskellige  ;•  navnlig  ere 
begge  Ordkæmpeme  mindre  nærgaaende ;  kun  Helges  Formanings- 
ord  (2  Strofer)  ere  næsten  ordret  de  samme.  Mon  ikke  Samleren 
her  har  havt  for  sig  Levninger  af  et  ældre  Kvad  —  et  Kvad, 
hvori  samme  Situation  har  været  skildret  mindre  stærkt  og  min- 
dre udførligt?  Man  maa  da  forudsætte,  at  Digteren  af  1ste  H. 
Hdb.-Kv,  har  kendt  det  samme  og  optaget  Strofer  deraf,  men 
tillige  udført  Tanken  deri  fyldigere  i  sin  Omdigtning.  Resten 
af  Digtet,  hvoraf  det  Meste  tidligere  er  meddelt  i  Oversættelse, 
indledes  med  en  kort  Melding  i  Prosa  om  Granmarssønnernes 
Fald,  og  afbrydes  af  et  Indskud,  hvori  Helges  Br>'llup  og  hans 
Fald  for  Dags  Spyd  berettes.  Alt  dette  synes  at  være  af  én 
Støbning.     Der  er  det  Særegne  ved  det,  at,  medens  iøvrigt  kun 


\ 


—  311  — 

Kviduhått  er  bi-ugt,  ere  Helges  Trøstord  til  Sigriin,  da  liun  grae- 
der  over  sin  Fader  og  siue  Brødre,  i  en  Ljédahått-Strofe.  Af- 
gørende kan  vel  ikke  en  saadan  liden  Uregelretlied  tale  for  ældre 
Tid ;  men  et  Vink  ligger  dog  deri.  Hvad  der  derimod  giver  saa- 
vel  bele  Slutningspartiet  af  2det  H.  Hdb.-Kv.  som  de  foregaaende 
Stykker  et  afgjort  ^Idre  Præg  end  1ste  H.  Hdb.-Kv.,  er  Stilen, 
der  næsten  slet  ingen  Keiminger  indebolder,  og  hvor  en  støn'e 
Inderlighed  fuldt  opvejer  hints  støiTe  Pragt  i  den  poetiske  Ud- 
maling. Hertil  kommer  endelig,  at  her  ingen  Hentydninger  fin- 
des til  de  andre  Vølsung-Sagn. 

Jeg  forestiller  mig  da  Forholdet  saaledes,  at  der  henimod 
Slutningen  af  den  hedenske  Folkedigtnings  Tid  har  foreligget 
forskellige  Kvad  om  Helge  Hundingsbane,  mer  eller  mindre  be- 
varede i  b'olks  Erindring.  Bedst  har  man  husket,  hvad  der  hand- 
lede om  haus  il  ude  med  Sigrun  efter  Kampen  med  Granmars- 
sønnerne,  samt  især  Forbandelsen  over  Dag  og  hendes  Møde  med 
Helges  Genfa^rd ;  men  det  Foregaaende  laa  hen  som  Ruiner.  En 
yngre  Skjald  har  da  foretaget  sig  at  fremstille  i  et  nyt  Kvad, 
tildels  bygget  paa  Levningerne  af  de  gamle.  Heltens  Ungdoms- 
historie,  og  har  gjort  det  —  med  overlegent  Snille  og  stor  Be- 
gejstring —  i  en  iiyere,  noget  prægtigere  Stil,  end  man  tidligere 
havde  kendt.  Alle  disse  Behandlinger  af  Æmnet  ere  komne 
jævnsides  til  Samleren  af  den  ældre  Edda.  Derimod  har  —  dette 
niaa  ikke  overses  —  Forfatteren  af  Vølsungasaga  kun  kendt  det 
Iste  H.  Hbd.-Kv.,  som  han  uddrager  (Kap.  U);  det  var  rimeligt, 
at  dette  Kvad,  som  var  i  en  nyere  Smag,  huskedes  bedre  og  af 
flere  Folk  end  det  andet. 

Tabte  Kvad  om  Sigmund  Valsungsøn  og  om  Sinfjatle  kunne 

spores  i  Vølsungasaga  samt  i  det  lille  Prosastykke  »Sinfjøtlalok> 
i  den  ældre  Edda.  Vel  er  Indholdet,  isa^r  for  de  tidligere  Af- 
snits Vedkommende  vistnok  stærkere  omdannet  og  sammendraget, 
end  ellers  Sagamandens  Uddrag,  saa  at  Kvad-Stilen  er  mindre 
kendelig  her,  og  Grænser  mellem  Kvadene  lade  sig  vanskelig 
paavise.  Kun  vise  Hentydningerne  i  Iste  H.  Hdb.-Kv.  til  Sin- 
Ijøtles  Ungdom,  at  der  i  Folkedigtningstiden  maa  have  været 
Sange  herom.  At  Ordskiftet  mellem  Sigmund  og  Signy,  inden 
hun  gaar  ind  i  Ilden,  ikke  skulde  stamme  fra  et  Kvad,  er  utænke- 
ligt; det  maa  da  have  handlet  om  Siggeirs  Indebrænding.  En 
liden  Le\Tiing  deraf  er  heldigvis  bevaret  i  Sagaen,   hvor  der  for- 


—  312  — 

tælles  om  Sigmunds  og  Sinfjøtles  Fangenskab  i  Højen,  og  hvor- 
dan de  slap  ud: 

3  Stærke  risted  de  Sigmund  —  med  Sværd  — 

den  store  Hælle,  og  Sinfjøtle.« 

Dette  Halwers  er  nok  til  at  vise  os,  at  Digtet  har  været  i  Kvi- 
c^uhétt.  Har  det  været  et  længere  Kvad,  saa  kan  det  gæme 
have  omfattet  Helge-Episoden,  og  været  det  samme  »gamle  Vøl- 
sungkvæde«,  hvoraf  et  Par  Strofer  meddeles  i  2det  H.  Hdb.-Kv. 
At  Sinfjøtles  Død  har  været  behandlet  i  et  eget  Kvæde,  er  tyde- 
ligt nok.  Ligeledes  røber  Fortællingen  om  Sigmunds  Død  et 
tabt  Kvad  herom,  som  maaske  kan  have  omfattet  Hjørdis's  Bort- 
førelse til  Danmark  og  Sigurds  Fødsel  der;  mulig  har  da  Sam- 
talen mellem  Hjørdis  og  Kong  Alf,  hvorved  den  formente  Træl- 
kvindes Stand  opdages  (Sagaens  Kap.  12),  været  i  Lj6?)ahdtt. 

Gripisspå  (Gripers  Spaadmn)  eller   det   ferste  Kvæde    om 

Sigurd  Faavnersbane,  som  er  stillet  forrest  i  Rækken  af 
Kvadene  om  Sigurd,  burde  maaske  bytte  Plads  med  det  følgende : 
vReginsmåb< ;  thi  Sigurds  Besøg  hos  Morbroderen  Griper  hører 
til  i  Tildragelsernes  Række  foran  det  sidste  Afsnit  af  Regins- 
mal.  Det  er,  som  tidligere  bemærket,  et  Oversigts-Kvad,  altsrni  \ 
hørende  til  de  jTigste  poetiske  Behandlinger  af  Æmnet;  skønt 
næsten  udelukkende  Samtale,  er  det  i  Kviduhått,  ikke,  som  de 
gamle  dramatiske  Digte,  i  Ljoftahått.  Sigurd,  hvis  Opfostring 
maa  forudsættes  fuldført,  deri  medregnet  hans  Udrustning  med 
Sværd  og  Hest,  opsøger  Griper  for  at  faa  sin  Fremtids-Skæbne 
at  vide:  »Sig  Du  mig,  om  Du  vod  det,  Morbroder,  hvorluude 
Sigurds  Liv  skal  vende  sig!<<     Han  svarer: 

:^En  Helt  vorder  Du,  snar  til  Gave, 

herligst  under  Solen,  sen  til  Flugt, 

højest  baaren  af  Aas\Ti  ædel, 

blandt  Høvdinger,  i  Ord  vis.  ^ 

»Hvad  er  det  Første,  jeg  skal  øve,  naar  jeg  gaar  fra  din  Gaard"?- 
spørger  Sigurd.  :  Hævne  din  Fadere,  svarer  Griper  —  og  saa- 
ledes  føres  Vexeltalen  videre,  hver  Replik  en  hel  Strofe,  ind- 
til Mødet  med  Valkyrjen  og  hendes  Runesange  ere  nævnte.  Da 
siger  Griper,  paa  Sigurds  Spørgsmaal,  hvad  hans  Skæbne  N-idere 
skal  blive,  at  han  skal  komme  til  Heimer  som  hans  Gæst,  men 
afbryder  med  de   Ord: 

»Af  Hu  foer  mig  frit  ej  længer 

hvad  før  jeg  vidste  —  frem  i  Tiden!? 


\ 


^ 


—  313  — 

Sigurd  aner,  at  Griper  véd  om  Sorger,  der  skal  ramme  ham. 
Griper  vægrer  sig  fremdele.«  og  siger,  at  han  er  ikke  fremvis  og 
har  glemt,  hvad  han  vidste.  Sigurd  vil  vide  Alt.  Han  er  ikke, 
svarer  Griper,  skabt  til  Skam,  thi  han  vil  altid  blive  Verdens 
navnkundigste  Mand.  Sigurd  vil  ikke  gaa,  iøi  han  har  faaet  Alt 
at  vide.  Da  endelig  begynder  Grip  er  at  mælde  ham  det  Sørge- 
lige, som  forestaar  ham.  Sigurd  spørger  stadig  om  Mere,  og  saa- 
ledes  kommer  hele  hans  Levnet  frem  i  Hovedtrækkene  lige  til  . 
hans  Død.  > Skæbnen  kan  man  ikke  overvinde«,  siger  Sigurd, 
da  de  skilles:  »bedre  havde  Du  spaat  mig,  om  Du  havde  mægtet 
det^'.     Griper  slutter: 

>Det  trøste  din  Hu,  ej  herligere  Mand 

Hærfører  I  oven  Mulde  fødes, 

den  Lykke  ved  Kongens  under  Solens  Sæde, 

Levned  hænger:  end  Sigurd  vil  tykkes.^ 

Skjalden  har  været  levende  gennemtrængt  af  den  Grundtanke 
i  Sigurds-Sagnet,  at  Æren  er  mere  vardt  end  Livet.  For  at  give 
den  et  inderligt  Udtryk  har  han  stillet  den  unge  Helt  lige  over 
for  Spaad ommen  om  alle  hans  kommende  I ; skæbner.  Han  er  i 
denne  Situation  sig  selv  lig:  ungdommeligt  utaalniodig.  fuld  af 
Æresfølelse  —  værst  af  alt  det  Onde  tvkkes  ham  det,  at  han  skal 
bryde  sit  Ord  til  Brynhild  —  og  modigt  seende  sin  Skæbne  under 
Øje.  Gripers  modfølonde  Senhed  til  at  iiabenbare  Alt  forhøjer 
det  vemodige  Indtryk.  Det  er  en  smuk  Genklang  af  Heltens 
Tiivskanip,  meii  kun  en  Genklang.  Forøvrigt  kan  det  gerne  være, 
at  der  har  været  et  andet,  til  den  86ldre  Slags  Besyngelse  hø- 
rende Kvad  om  den  nys  kampvoxne  Ynglings  Besøg  hos  Mor- 
broderen, formodentlig  tillige  om  Raad  og  Advarsler,  givne  ham 
ved  denne  Lejlighed.  Af  et  saadant  Kvad  synes  der  nænilig  at 
være  Spor  i  en  dansk-norsk  Vise  fra  Middelalderen  (som  vi  sonere 
ville  komme  til). 

Reginsmål  (Regins  Taler),  som  Bugge  og  S.  Grundtvig  have 
kaldt  det  Stykke,  der  tidligere  efter  nogle  Papirshaandskiifter 
kaldtes :  ..Andet  Kvad  om  Sigtird  Fauvnei'skme",  er  atter  en  Sam- 
ling Brudstykker  af  flere  Kvad.  I  en  Prosaindledning  fortællen, 
at  llegin  blev  Sigurds  Opdrager,  samt  Mi/ten  om  Odderdrabet 
indtil  hvor  Andvare  fanges  af  Loke.  Df^rpaa  følge,  sammen- 
knyttede ved  Prosaindskud,  Stykker  af  et  eller  flere  Kvad :  Sam- 
taler mellem  Loke  og  Andvare,  Loke  og  Hreidmar,  HreiAmar 
og  hans  Døtre  (efter    at  Faavner    har    givet  Faderen  Banesaar), 


—  314  — 

samt  en  Replik  af  en  Samtale  mellem  Regiu  og  haus  Søster 
Lyngheid.  De  fleste  Strofer  ere  i  Ljédahått,  et  Par  i  Kviduhått ; 
de  synes  dog  at  høre  uadskillelig  sammen  med  de  andre,  saa 
man  her  kunde  fonnode  en  forsætlig  Skiften  Versemaal,  uden  at 
det  rigtignok  ses,  hvad  Grunden  skulde  være  dertil;  hvis  ikke, 
ere  de  Levninger  al'  flere  Kvad  om  samme  Æmne,  blandede  sam- 
men. Skjalden  har  digtet  med  Vølsungsagnene  i  Tankerne;  ti 
han  luder  Loke  sige  om  Guldet,  at  det  skal  volde  Strid  blandt 
Frænder  om  en  Frænke,  men  de  Fyrster,  som  det  vil  gaa  ud 
over,  ere  endnu  ufødte.  Alligevel  bære  disse  Strofer  Præg  af 
høj  Ælde.  Derpaa  følge,  med  Prosastykker  foran  og  imellem,  to 
Kviduhatt-Strofer,  hvori  Regin  modtager  Sigurd  hos  sig  og  lover 
ham  Opfostring,  samt  en,  hvori  Sigurd  nægter  at  angribe  Faav- 
ner,  fur  Faderen  er  hævnet.  De  høre  vistnok  til  et  ellers  tabt 
Kvad  om  tSigivrds  Opfostring,  hvoraf  der  findes  Spor  i  Sagaens 
Fortælling  om,  hvordan  Gram  blev  smedet  og  hvordan  Sigurd 
fik  Gråne.  Endelig  komme  de  føt  omtalte  Strofer  om  Hnikars 
Møde  med  Siffurd  paa  Søtoyet  (se  S.  238),  hvori  Kviduhatt-  og 
LjoAahatt-Strofer  ere  saaledes  sammenblandede,  at  mau  snarest 
maa  formode,  de  ere  Levninger  af  to  Kvad. 

Fåfnismål  (Faavners  Taler),  I  en  kort  Prosaindledniug  for- 
tælles, at  Sigurd  har  gennemboret  Faavner  —  hvad  oprindelig 
maa  have  været  Genstand  for  et  nu  tabt  Kvad,  thi  Volsungasaga 
meddeler  det  udførligere,  navnlig  med  den,  i  Billedet  paa  Riini- 
sundsberget  iagttagne  Omstændighed,  at  Ormen  stikkes  neden- 
Jra.  Utysket  spørger  sin  Drabsmand  om  Kavn,  og  nu  begynder 
den  tidligere  (se  S.  271 — 72)  uddragne  Samtale  i  Ljodahått,  som  op- 
tager Størstedelen  af  Kvadet  og  ender  med  Faavners  Død.  Der- 
efter fulger  Samtalen  mellem  Sigurd  og  Regin.  I  Prosa  foi- 
tællejj  det,  hvorledes  Sigurd  bliver  klog  paa  Fuglesang.  Til  sidst 
kommer  Fuglenes  Vexelsang,  hvori  Sigurd  raades  til  at  fælde 
Regin,  og  han,  efter  Regins  Drab,  vises  til  Gjukes  Gtiard  og  til 
Hindarfjæld. 

Intet  synes  at  være  tabt,  og  Digtet  forklarer  sig  selv.  Prosa- 
indskudene  ere  væsentlige  overflødige,  da  man  maa  gaa  ud  fra, 
at  Tilhørerne  have  kendt  den  ydre  Handling.  Det  er  et  vel  af- 
rundet, helstøbt  lidet  'Drama  af  stor  Skønhed.  Et  Drama  er 
det,  ikke  et  Situations-Digt,  skønt  det  først  begynder,  efter  at 
Ormen  har  faaet  Banesaar.  Thi  ikke  de  derved  fremkaldte  Fø- 
lelser ere  Digtets  Æmne,  men  en  Handling,    hvorfor  hin  Helte- 


I 


—  315  — 

gerning  er  Forudsætningen,  næmlig  hvorledes  Sigurd  ledes  til  at 
tage  Ouldet,  hvorved  han  hjemfalder  til  Skæbnens  Magt.  Gen- 
nem Keplikeme  udfoldes  dette  med  stor  anskuelighed  og  stor 
Sikkerhed.  Af  Faavners  Mund  faar  man  at  vide,  hvad  det  gæl- 
der at  tage  Guldet,  i  Sigurds  Ord  aabenbarer  sig  den  Sindsstem- 
ning, som  stiller  ham  blot  for  Fristelsen.  I  det  >Tedladne  Ord- 
skifte mellem  Sigurd  og  Regin  rykker  Afgørelsen  nærmere;  man 
føler,  at  En  af  dem  maa  falde.  Fugleskrigone  skingre  i  Luften 
og  give  Sigurds  Vilje  det  sidste  Stød,  og  underlig  gribende  teg- 
ner til  sidst  deres  Slutningssang  de  flygtige  Skyggebilleder  af 
de  skønne  Kvinder,  som  Helten  skal  træfle.  Kanikterskildringen 
er  sikker  og  levende.  Diktionen  udmærket  kraftig.  Det  Sind, 
som  fremfor  Alt  gør  Sigurd  til  vore  Forfædres  ypperste  Helte- 
ideal, faar  i  nogle  Strofer  et  Udtr}'k  saa  kæmefuldt,  at  de  kunde 
sættes  som  Motto  over  hele  det  nordiske  Oldtidsliv,  frem 
for  alle  den  ovenfor  anførte:  »Min  Hu  mig  ægged<^  o.  s.  v. 
Helstøbt  er  Digtet,  skønt  det  i  Hast  kunde  synes  anderledes; 
thi  nogle  Strofer  (V.  12—15),  der  i  Sigurds  og  Faa*^ners  Sam- 
tale afbryde  Sammenhængen,  ere  saa  aabeubart  indskudte,  at  de 
uden  videre  kunne  tages  bort*).  Naar  man  i  den  Omstændighed, 
at,  medens  ellers  Lj6dahatt  alene  er  brugt,  ere  i  Fuglesangs- 
Partiet  Kviåuhått-Strofer  indblandede,  har  villet  se  Spor  af  andre 
Kvad,  saa  er  dette,  som  S.  Grundsxag  har  gjort  opmærksom 
paa,  vistnok  urigtigt :  df^  forskellige  Versemaal  ere  anvendte  med 
Vilje  for  at  fremhæve-  den  forskellige  Tone  i  de  tre  Fugles* 
Sang*''). 


♦)  Faavners  Ord  iV.  11,  at  Nornerne  ville  ramme  Sigurd,  har  fristet 
en  Foredrager  til  at  lade  Sigurd  spørge  og  FatwDer  give  Oplysning  om, 
hvilke  Slags  Norner  der  er,  og  hvad  den  Holm  heder,  hvor  Aser  og  Nor- 
ner skulle  mødes. 

**)  Først  kvæde  to  Fugle  i  KvibuhdU,  ligesom  roligere:  „Der  sidder 
Sigurd  og  steger  Faavners  Hjærte;  klog  var  han,  om  han  aad  det  selv  — ** 
^Der  ligger  Kegin  og  ruger  paa  Svig;  den  Ulykkessiifter  vil  hævne  sin 
Broder."  Saa  synger  den  tredje  Fugl,  Hgesom  skingrende  op,  i  I^ohahdU: 
^Et  Hoved  kortere  lade  han  den  graa  Niding  lare  til  Heil  For  alt  Gul- 
det kan  han  da  ene  raade.**  Atter  tale  de  to  (vistnok  de  samme,  ikke, 
som  Samleren  angiver,  en  fjærde,  femte  o.  s.  v.)  i  Km^uhått:  „Flink  var 
han.  om  han  lød  Eders  Kaad,  Søster."  —  „Ej  er  saa  klog  Hilde-Stortræet, 
som  jeg  trode.  hvis  han  lader  Broderen  slippe,  siden  han  har  dræbt  den 
anden,"  og  atter  skriger  den  tredje  Fugl,  i  IJobahdU:  „Meget  uforstandig 
er  han,  om  han  sparer  den  Folkeufærd  —  den  ishaarde  Jøtun  gøre  han 
et  Hoved  kortere."    Da    svarer  Sigurd  —  fremdeles  i  iQobahått  —  at  saa 


—  316  — 

Saavel  dette  sidste  Træk  som  enkelte  Kenninger  gøre  det 
sandsjTiligt,  at  Fafnismål  ikke  hører  til  de  allerældste  Digte  i 
Rækken.  Men  umiskendeligt  er  det  dog,  at  det  er  udsprunget  af 
en  endnu  fuldkommen  frisk  Begejstring  for  Æmnet.  Sigurds 
Heltedaad  var  dengang  endnu  ikke  bleven  en  gammel  velkendt 
Historie.  Kommer  hertil,  som  tidligere  bemærket,  at  Fuglene 
ikke  synes  at  vide  Noget  om,  at  Sigrdriva  og  Brynhild  ere  en 
og  samme  Person,  nødes  man  vistnok  til  at  sætte  dette  smukke 
Digt  temmelig  langt  tilbage  i  Tiden. 

Sigrdrifumål  er  saa  meget  omtalt  i  det  Foregaaende,  at  jeg 
her  kun  behøver  at  pege  paa  de  alt  antydede  Grunde  for  den 
Formodning,  at  det  hører  til  de  ældste  Vølsuug-Kvad,  ja  maaske 
det  ældste  af  alle.  Valkyrjen  staar  endnu  her  fuldstændig  ad- 
skilt fra  Elskerinden,  endogsaa  med  et  andet  Navn,  og  baaJe 
Runesaufrene  og  Heldraadene  svare  nøje  i  Indhold  og  Aand  til 
den  iDel  af  Havamiil,  hvilken  man  raaa  antage  for  ældst  og 
hjemmehorijnde  "i  Folkedigtningens  Blomstringstid:  Endelig  er 
Versenuialet  Ljoc^ahatt ;  tlii'  vel  ere  nogle  Strofer  i  KviAuliatt ; 
mon  nogle  af  disse  —  de  haltfemte  i  Noten,  S.  289 — 90  omtalte  — 
(•re  øjensynlig  indflettede  i  Indledningen  fra  et  andet  Kvad, 
hvilket  sagtens  ogsaa  gælder  om  V.  1;  de  øvrige,   nænilig  Y.  5: 

'  >'01  jeg  bær  Dig^v  o.  s.  v.  samt  V.  15 — 17:  -Paa  Skjold  han 
kvad  dem  rist f'de'^   o.  s.  v.  have  sine  gode  Grunde  i  selve  Digtet: 

•  V.  o  danner  Indledningsæ'dene  til  Runesangen  og  er  derfor  meget 
passfude  affattet  i  (t  andrt  Versenmal.  for  at  skille  den  for  Øret 
fra  (iet  Følgende;  V.  15 — 17  indeholde  Opregningen  af  alle  de 
Steder,  hvorpaa  Runer  vare  ristede,  og  her  tilbød  sig  atter  de 
firo  Liniepar  som  en  mere  passende  Form  for  en  saadau  Meinse, 
end  Lju^ahåtts  to  og  to  Liniepar,  adskilte  ved  en  længere  enkelt 
Linie,   hvorved  Farten  ligesom  stadig  f.vf brydes. 

Tabte  Kvad  om  Sigurd,  Brynhild   og  Gudrun   hørende   til 

mellem  Sigrdrifumål  og  ^Brot  af  SigurAarkvii>U's  kunne  uden 
stor  Vanskelighed  genkendes  i  Vølsimgasaga.  Bag  Sagaens  Kap. 
23 — 24  om  Sigurds  og  Brynhilds  Trolovelse  ligger  saaledes  et 
Kvad  (1),  hvilket  jeg  ovenfor  har  tillagt    en  højere  Alder,    fordi 


galt  skulde  det  ikke  gaa,  at  Hegin  blev  hans  Banemand;  nu  skulde  begge 
Brødre  fare  til  Hel.  Endelig  lyder,  efter  Drabet,  Fuglekoret  om  de  fagre 
Kvinder  i  KvibukålL 


\ 


-  317  — 

det  ikke  synes  at  have  betragtet  Sigrdriva  og  Brynhlld  som  én 
Person.  Det  Poetiske  har  ligget  i  Modsætningen  mellem  de  to 
Unges  Elskovsglæde  og  Anelsen  om  kommende  Adskillelse,  som 
Brynhild  bærer  paa.  Omvendt  røber  Indholdet  af  Kap.  25: 
Gudruns  Besøg  hos  Brynhild,  for  at  denne  skal  udlægge  hendes 
Drømme,  hvilket  lige  saa  tydeligt  er  Omskrivning  af  et  tabt 
Kvad  (2),  en  yngre  Alder,  da  dels  Sigurds  Fødsel  og  Ung- 
domsdaad,  dels  Rækken  af  de  kommende  Tildragelser  opregnes; 
det  turde  vel  endog  have  været  et  Oversigts-Kvad,  Sidestykke 
til  Grfpisspå.  Om  der  har  været  et  særskilt  Kvad  (3)  om  Si- 
gurds Modtagelse  hos  Kong  Ojuke  og  OiftermacU  ined  Gudrun  — 
Sagaens  Kap.  26  — ,  er  mindre  klart,  men  synes  rimeligt.  Des 
vissere  er  det,  at  der  har  været  et  Kvad  (4)  om  Bejlertoget  tU 
Brynhild  —  Sagaens  Kap.  26 — 27  — ;  derom  vidne  de  to  præg- 
tige Kvi^uhått-Strofer,  som  skildre  Sigurds  Ridt  gennem  Ilden 
—  samt  ligeledes  et  (5)  om  Chudruns  og  Brynhilds  Trætte  —  Sa- 
gaens Kap.  28  — ;  man  kunde  fristes  til  at  tro,  at  det  havde 
været  et  Lj63ahått-Kvad,  da  Samtalen  har  et  stærkt  dramatiskt 
Svinge  men  en  levnet  Strofe  viser,  at  det  har  været  i  Kvifiu- 
hått.  —  Om  Brynhilds  første  Samtale  tned  Gunnar  —  i  Begyn- 
delsen af  Sagaens  Kap.  29  —  har  udgjort  et  eget  Kvad  eller 
maaske  den  nu  tabte  Begyndelse  af  »Brudstykket«,  er  uvist; 
men  des  klarere  er  det,  at  vi  have  Genklangen  af  et  meget 
smukt,  bestemt  afsluttet  Kvad  (6)  i  Sagaens  Fortælling  —  Elap. 
29  —  om  Sigurds  sidste  Møde  med  Brynhild.  Ogsaa  dette  Kvad 
har  været  i  Kviduhått;  det  viser  den  levnede  Strofe:  »XJt  gekk  Si- 
gurdrc  (»Sorgtung  Sigurd«  o.  s.  v.)  hvorom  det  heder  i  Sagaen: 
i  Som  det  heder  i  Sigurdskvæde^, 

Bugge  mener,  at"  dette  »Sigurdskvæde«  kan  have  været  det 
samme  Digt,  som  vi  have  en  Levning  af  i  det  far  omtalte  Brot 
af  Sigurdarkvldu.  Det  synes  dog  rimeligere  at  hin  Strofe  har 
udgjort  Slutningen  af  et  særskilt  Kvad.  Brudstykket  ender  med, 
at  Brynhild  aabenbarer,  hvorledes  hun  har  vildledt.  Gunnar,  og 
bevidner  Sigurds  Troskab  mod  Fostbroderen  —  og  der  er  ingen 
Grund  til  at  antage,  at  Kvadet  har  været  længere  — ;  men  det 
er  da  sandsynligere,  at  det  Tabte  kun  har  indeholdt  Forudsæt- 
ningen for  Brynhilds  Bekendelse,  d.  e.  hendes  Eggelse  og  Løg- 
nen, end  at  den  lange  Samtale  med  Sigurd  skulde  have  gaaet 
forud  i  samme  Kvad.  Hvorom  Alting  er,  saa  viser  Brudstykket 
os  aabenbart  Besyngelsen  af  Sigurds  og  Brynhilds  Endeligt  paa 
et  ældre  Trin  end  de  andre  tre  herhen  hørende  Kvad,  som  end- 


—  318  — 

nu  haves.  Saa  knapt  som  muligt  slutter  Fremstillingen  sig  om 
Æmnet:  hvordaij  Brynhild  afstedkommer  Mordet  og  haaner  Mor- 
derne. Skjalden  har  tilfulde  følt,  hvad  der  foregaar  i  hendes 
Sjæl  og  ladet  hende  røbe  det,  men  i  saa  faa  og  korte  Ord  som 
muligt.  Alt  Andet  berettes  ligeledes  i  yderste  Korthed.  Efter 
Strofen,  hvori  Høgne  har  udtalt  sin  Mistanke  til  Brynhild  heder 
det  (V.  4):  »Somme  Ulven  stegte«  o.  s.  v. :  hvorledes  Guthonn 
blev  styrket  til  Daaden;  hvad  dette  skulde  sige,  maatte  Tilhø- 
rerne slutte  sig  til.  Lige  saa  kort  heder  det  (Y.  5):  >  Slagen 
blev  Sigurd,  sønden  Rinen« ;  højt  fra  Gren  skreg  Ravnen:  »Paa 
Eder  vil  Atle  Egg  rødne,  brudt  Ed  Eders  Bane  volde.«  Det 
er  Alt,  hvad  der  mældes  om  selve  Drabet .  Ravnen  maa,  ligesom 
Fuglene  i  Fåfnismdl,  aabenbare  Menneskenes  lønlige  Tanker,  her 
den  efter  Udaaden  vaagnende  Anelse  om  Gengæld.  Gudrun 
»staar  ude«  jog  spørger  efter  Sigurd,  siden  hendes  Brødre  ride 
forrest  (V.  6)  —  heraf  faar  man  at  vide,  at  de  komme  ridende 
hjem.  Høgnes  Mælding  om  Drabet  er  atter  lige  saa  kortfattet, 
som  malende  (V.  7): 

»Sigurd  har  med  Sværd  vi      ludende  staar  ved  Kongens 
sønderhugget;  Lig  hans  Graahest.« 

Intet  episkt  Kvad  ligner  saa  meget  Vølundskvædet  i  denne  Frem- 
stillingens Strænghed.  Endelig  er  det  vistnok  et  sikkert  Tegn 
paa  Ælde,  at  vi  her  have  den  tyske  Overlevering,  for  saa  vidt 
som  Sigurd  dræbes  ude,  ikke  i  Sengen  (hvorimod  Guthorms  An- 
vendelse i  Stedet  for  Høgne  til  Drabets  Fuldbyrdelse  alene  liurer 
til  den  nordiske  Form  af  Sagnet).  Ja,  de  faa  Ord,  hvormed 
Gudrun  svarer  paa  Høgnes  Mælding:  »Svart  mælder  Du  svarest 
Udaadl  Trolde  have  Gunnar,  Sigurds  Banemand!  Hævn  skal 
ramme  hadefuld  Hu«  (V.  11)*),  kunde  friste  til  den  Gisning,  at 
man  ogsaa  i  Norden  paa  et  tidligere  Trin  havde  kendt  den  tyske 
Overlevering,  hvorefter  Gudrun  voldte  Brødrenes  Fald. 

En  senere  Fremstilling  af  Æmnet  foreligger  i  det  tredJe 
Sigurd8kvsde,  som  ved  sin  Benævnelse  »det  korte«  røber,  at 
der  har  været  et  andet,  længere  Kvad,  maaske  omfattende  hele 
Rækken  af  Tildragelser  fra  Sigurds  Ungdom  af,  i  saa  Fald  sand- 
synligvis ældre  end  nærværende.  At  dette  i  alt  Fald  er  for- 
holdsvist yngre,  kan  sluttes  dds  deraf,  at  Forf.  aabenbart  med 
Forsæt  forbigaar,  skønt  han  forudsætter  Brjnahilds  Løgn,  vistnok 
fordi  det  var  et  vel   kendt  og   andensteds    noksom  brugt  Motiv, 

*)     Nogle  Strofer  ere  skrevne  her  i  urigtig  Orden. 


—  :U9  — 

dds  deraf  at  den  nordiske  Overlevering  om  Sigurds  Død  i  Sengen 
hos  Gudrun  her  fuldstændig  har  fortrængt  den  tyske,  dds  endelig 
deraf,  at  Jønnunrek-Sagnet  nu  er  knyttet  til  Sagnkredsen.  Alli- 
gevel hører  Kvadet  til  den  ældre  episke  Besyngelse,  skiller  sig 
navnlig  i  Stil  ikke  sønderlig  fra  Brudstykket,  kun  at  Frem- 
stillingen er  noget  bredere  og  ordrigere,  og  er  i  det  Hele  paa 
Grund  af  Sigurds  og  Brynhilds  ophøjet-ædle  Fremtræden  et  af 
vore  vigtigste  og  smukkeste  Heltekvad. 

Fm  en  øjensynlig  senere  Tid  er  derimod  det  fer8te  Gu(h*un8- 
kvsde  (i  Edda  nedskrevet  mellem  de  to  sidst  nævnte  Digte). 
Det  er  et  »Situations-Digt«  i  Ordets  strængeste  Forstand.  Hele 
Interessen  hviler  paa,  hvorledes  Gudrun  og  Brynhild  te  sig  i 
Anledning  af  Sigurds  Død.  Vel  »sker  der  Noget«,  idet  Gudrun 
bringes  til  at  tale ;  men  dette  er  en  Bevægelse,  der  kun  vedkommer 
Stemnings-Spillet  i  Sindene ;  det  griber  aldeles  ikke  ind  i  den  ydre 
Handling.    Forøvr^gt  er  Kvadet  i  sin  Slags  det  skønneste,  vi  have. 

Yngst  af  de  fire  til  denne  Del  af  Sagnet  hørende  Edda- 
Kvad  er  vistnok  Hel reid  Brynhildar.  Det  er  nær  ved  at  staa 
paa  »Oversigts-Digtenes«  Trin,  idet  dets  væsentlige  Indhold  er 
et  Tilbageblik.  Men  dette  gives  dog  ikke  •  ligefrem  for  Tilhø- 
rernes Skyld.  Der  er  endnu  et  Situations-Moment,  idet  Bryn- 
hild  ved  Gygjens  Beskyldninger  drives  til  at  rede  for  sig  og 
Sigurd.  Desuden  er  det  jo  helt  kort  og  Tilbageblikket  er  fæstet 
paa  et  enkelt  Moment  af  den  forudgaaende  Handling,  medens 
ellers  den  Slags  Digte  omfatte  en  længere  Række  Tildragelser. 

Dette  gælder  saaledes  om  det  næste  Kvad   i  Rækken,     Det 

andet  eller  »gamle«  Gudrunekvæde.     Tilhørerne  henflyttes  til 

Tiden,  da  Gudrun  var  Atles  Hustru.  Kong  Thjoftrek  var  hos 
Atle  —  et  interessant  sagnhistoriskt  Datum;  thi  denne  Bemærk- 
ning i  Prosaindledningen  viser,  at  man  paa  Island,  paa  den  Tid 
da  Edda  samledes,  allerede  havde  faaet  Nys  om  den  tyske 
Overlevering,  ifølge  hvilken  Didrik-Sagnet  sættes  i  Forbindelse 
med  Vølsungsagnet,  hvad  der  ellers  ikke  er  Spor  af  før  i  Didriks- 
Sagaen.  Det  heder  nu  videre,  at  Gudrun  klagede  sine  Sorger 
for  Thjo/irek,  saa  kommer  Kvadet,  begyndende  med  Sigurds  Drab. 
Hvad  der  fortælles  derom  (V.  1 — 10)  er  tydelig  en  Udvidelse  af 
den  korte  Beretning  i  Brudstykket:  Sigurd  er  herefter  fældet 
ude,  Hestene  komme  blodstænkte  hjem,  Gudrun  taler  til  Gråne: 
»Grædende  gik  jeg  ftigtig  en  Kind 

med  Gråne  at  tale,  jeg  Folen  spurgte; 


-  320  -- 

sit  Hoved  Gråne  Hingsten  vidste, 

mod  Græsset  fiænked,  hans  Herre  var  død.« 

Paa  lignende  Maade  er  hendes  Ordskifte  med  Høgne  en  Udmaling 
af  det  i  Brudstykket.  Derpaa  fortæller  hun,  hvordan  hun  var 
flygtet  til  Halvs  Hal  i  Danmark  og  havde  siddet  der  med  Thora 
Haakons  Datter  og  vævet  Billeder  af  Heltefærd,  indtil  Grimhild 
lod  hende  hente  af  Brødrene,  gav  hende  Glemselsdrikken  og  fik 
hende  gift  med  Atle.  Nu  har  nylig  Atle  .vakt  hende  en  Nat  og 
fortalt  hende  onde  Drømme,  som  i  Virkeligheden  tyde  pa!i,  hvor- 
ledes hun  skal  dræbe  ham  og  hendes  egne  Sønner  og  lade  ham 
æde  deres  Kød,  men  som  hun  udtyder  som  intetsigende. 

i*  Siden  laa  jeg  mørk  i  Hu. 

søvnløs  paa  Lejet,  Det  mindes  jeg  vel,« 

slutter  hun  (V.  45).  Det  er,  som  man  ser,  ikke  noget  helt  kort 
Digt.  Fremstillingen  er  rigere  paa  Enkeltheder,  end  i  noget 
tidligere  omtalt  Digt,  med  Undtagelse  af  det  Iste  H.  Hdl.-Kv. 
Der  er  imidlertid  det  Særegne  ved  det,  som  skiller  det  fra  andre 
tilbageskuende  Oversigts-Kvad,  at  den,  i  hvis  Mund  det  er  lagt, 
saa  at  sige  træder  tilbage,  hvor  andre  Personer  træde  op,  og 
lader  dem  faa. Ordet,  saa  at  man  med  ringe  Ændringer,  næsten 
blot  ved  at  forandre  »jeg«  til  »hun« ,  kunde  forvandle  det  til 
et  almindeligt  fortællende  Digt.  Derfor  har  Grundtvig  ytret  den 
ingenlunde  usandsynlige  Formodning,  at  vi  her  have  et  oprinde- 
lig episkt  Digt  —  det  maa  saa  være  yngre  end  »Brudstykket 
— ,  der  paa  en  Tid,  da  man  havde  faaet  Smag  for  tilbageskuende 
Enetaler,  er  blevet  omdannet,  saa  det  kunde  passe  i  den  nye 
Form. 

Det  tredje  Gudrune-Kvæde  —  et  lidet  Digt  paa  10  Strofer 

—  er  igen  simpelt  fortællende.  Indholdet  er  en  ellers  ukendt 
Historie  om,  hvorledes  en  Terne  i  Atles  Gaard,  Herkja,  havde 
beskyldt  Gudrun  for  at  bole  med  Thjodrek;  men  hun  renser  sig 
ved  at  tage  Stene  op  fra  Bunden  af  en  sydende  Kedel,  hvorpaa 
Herkja  maa  gøre  det  Samme,  og,  da  hun  skolder  sig,  bliver  sæn- 
ket i  en  M)T. 

Derimod  finde  vi  i  Oddrunargråtr  {Oddrum  Klage)  den  til- 
bageskuende Enetale  næsten  fuldstændigt  raadende.  Thi  vel  for- 
tælles  det  først,  hvordan  Oddrun,  Atles  Søster,  kommer  og  hjælper 
en  Veninde,  Borgny,  i  Barnsnød.  Men  dette  er  kun  Anledning 
til  en  Samtale  mellem  de  to,  der  hurtig  gaar    over    til    Enetale, 


« 


—  321  — 

idet  Oddrun  klagende  skildrer  sit  Livs  Ulykker,  hvilket  udfylder 
Sterstedelen  af  Kvadet:  V-  13 — 31.  Man  faar  heraf  at  vide,  at 
Kong  Budle  døende  havde  bestemt  Oddrun  til  Gunnars  Brud, 
men  Brynhild  til  at  være  »éskmey«  o:  Valkyrje;  Brynhild  var 
bleven  Gunnars  Brud  ved  Svig  og  havde  hævnet  sig;  saa  havde 
Gunnar  bejlet  til  Oddrun,  men  Atle  afslaaet  det;  alligevel  havde 
de  elsket  hinanden  i  Løndom;  Atle  havde  først  ikke  villet  tro 
det;  men,  siger  Oddrun  meget  sandt: 

»Aldrig  burde  man  for  Andenmand 

borge  saa  vist  i  Elskovs-Sag;« 

det  var  blevet  opdaget,  —  og  her  lige  efter  følger  Beretningen 
om,  at  Gjukungeme  vare  komne  til  Atles  Gaard  og  Hjærtet 
skaaret  ud  af  Hegne  samt  Gunnar  kastet  i  Ormegaarden,  saa 
man  maa  antage,  Meningen  er,  at  deres  Død  skal  være  Hævn  for 
Oddruns  Forførelse.  Om  ^unnars  Død  faar  man  at  vide,  at  den 
Orm,  der  aad  sig  ind  til  hans  Hjærte,  var  Atles  Moder,  samt  at 
han  slog  Harpen  for  at  kalde  den  fraværende  Oddrun  til  Hjælp ; 
men  hun  kom  for  sent  til  at  frelse  ham.  Tidt  undres  hun  over, 
at  hun  endnu  lever,  saadan  som  hun  har  elsket  »Sværduddeleren«. 
Digtet  slutter: 

>Sad  Du  og  lytted,  Ingen  lever 

mens  jeg  sagde  Dig  efter  egen  Lyst. 

Uskæbner  mange,  Nu  er  til  Ende 

mine  med  de  Andres.  Oddruns  Klage.«  — 

Som  man  ser,  tænkes  Oddruns  Besøg  hos  Borgny  senere  end 
Gjukungernes  Fald.  Digtet  burde  egentlig  havt  sin"  Plads  i 
Cdda  efter  det  næstfølgende:  »Atlakvida«.  Hovedæmnet:  Od- 
druns og  Gunnars  Elskov,  som  Atle  ikke  vil  tillade,  er  et 
Træk  i  Sagnet,  som  har  været  til,  før  det  3dje  Sig.-Kv.  digtedes; 
thi  Brynhild  hentyder  dertil  i  Ord,  som  i  hendes  Mund  have  en 
egen  blød  Klang: 

>Hun  skal  elske  Dig,  om  os  var  given, 

som  jeg  havde  skullet,  saa  god  Skæbne,« 

<^  som  tj'delig  klinge  igen  i  Oddruns  Ord: 

>Men  jeg  fik  til  Gunnar  —  Ring-Brydem  — 

god  Vilje,  som  Brynhild  havde  skullet.« 

Det  er  klart,  at  de  to  Kvad  svare  til  hinanden,  og  »Oddruns 
Klage«  maa  da  visselig  være  yngst  af  dem.  Paa  senere  Tid  tyder 
det  ogsaa,  at  Brynhild  her  ligefrem  kaldes  »éskmey« ,  og  at 
hendes  Yalkyrje-Hværv ,    om  man    saa   maa   sige,    opfattes   som 

Noget,  hendes  Fader  kunne  bestemme  hende  til.    Endelig  kunde 

21 


—  322  — 

Sagnet  om,  at  den  store  Orm,  der  dræber  Gunnar,  er  Atles 
Moder,  synes  at  tyde  hen  paa  en  endnu  senere  Tid,  end  »Atla- 
kvida«,  ja  selv  »Atlamål«  stamme  fra;  thi  intet  af  disse  Kvad 
kende  dette  Motiv,  skønt  de  begge  omtale  Gunnars  Død  i  Orme- 
gaarden,  lige  saa  lidt  som  de  ymte  om,  at  Gunnar  slog  Harpen 
for  at  hidkalde  Oddrun:  Meningen  er  kun,  at  han  ved  Harpe- 
slætten viser  Trods  mod  Dødskvalen.  I  alt  Fald  maa  Oddruns 
Klage  betragtes  som  et  forholdsvis  ungt  Kvad. 

De  to  følgende  Kvad,  som  nævnes  efter  Atle,  anses  for  de 
yngste  Heltekvad  i  Edda.  En  ydre  Grund  til  denne  Antagelse 
er  Versemaalet;  her  møde  vi  næmlig  Målahått-Strofen  for  første 
Gang.  En  indre  Grund  er,  at  Stilen  i  begge  Kvad  er  prægtigere 
end  i  de  foregaaende  (med  Undtagelse  af  det  1ste  H.  Hdgb.-Kv.). 
Men  Verseformen  staar  dog  ikke  paa  samme  Trin  i  begge  Kvad. 
I  »Atlakvlda«  er  Rytmen  endnu  vaklende;  mangt  Halviers,  ja 
Helvers  kunde  lige  saå  godt  staa  i  et  almindeligt  KviAuhått- 
Digt.  I  »Atlamål«  derimod  er  den  nye  Rjrtme  eneraadende  og 
meget  strængt  gennemført.  Til  dette  ydre  Tegn  paa  vlige  Alder 
kommer  det  indre,  at  det  samme  Æmne:  Gjukungemes  Drab  og 
Gudruns  Hævn  i  det  første  Kvad  er  fortalt  langt  kortere  og 
fyndigere  end  i  det  andet,  samt  at  de  Sagnmotiver,  som  ere 
komne  til  i  dette,  ikke  nær  have  det  Præg  af  Oprindelighed, 
som  i  hint.  Alt  dette  vil  nærmere  skønnes  af  de  følgende  Be- 
mærkninger. 

Ifølge  »Atlakvida^  er  det  Høgne,  som  raader  fra  at  følge 
Atles  Indbydelse ;  han  har  faaet  sendt  fra  Gudrun  en  Ring,  hvori 
var  knyttet  et  Ulvehaar,  og  forstaar  dette  som  en  Advarsel ;  men 
Gunnar  taler,  »som  det  høves  en  Konge,«  og  byder  Mændene 
holde  sig  lystige,  om  det  saa  skal  blive  deres  sidste  Gilde  (se 
Side  273) ;  den  næste  Dag  drage  de  afeted,  fulgte  paa  Vej  af  det 
grædende  Polk.  Høgnes'  fra  Sigurdskvadene  kendte  Karakter, 
som  sindigere  og  klogere  end  Gunnar,  er  altsaa  her  fastholdt.  — 
I  jjAtlaméH^  er  den  udvisket,  idet  Digteren  her  har  søgt  en  anden, 
vidtløftigere,  om  man  vil  mere  rørende  Form  for  Grundmotivet: 
at  Heltene  trodse  Advarslerne.  Disse  komme  næmlig  her  fra 
Heltenes  Hustruer.  Høgnes  Kvinde,  Kostbera,  siger  ham,  at 
Gudrun  har  sendt  hende  en  Runestav  med  Sendebudene,  hvor- 
paa  him  har  ristet  Noget,  der  ser  ud  som  en  Advarsel;  der  er 
næmlig,  underligt  nok,  ristet  galt  —  med  mindre  en  Anden  har 
ændret  det  (selvfølgelig  Sendebudet,  som  her  kaldes  Vinge,   me- 


—  323  — 

dens  han  i  Atlakvida  heder  Knefrød).  Desuden  har  hun  havt 
onde  Drømme,  som  hun  foi*tæller.  Høgne  vU  ikke  agte  være  sig 
paa  Runer  eller  Drømme.  Gunnars  Hustru,  Glaumvør,  har  og- 
saa  havt  onde  Drømme,  endnu  stærkere  og  mere  ondtrarslende 
end  Kostberas.  Gunnar  søger  at  tyde  dem  som  lidet  sigende, 
men,  da  hun  mælder,  at  hun  har  set  døde  Kvinder  komme  og 
byde  ham  til  sig,  maa  han  indrømme,  at  Drømmene  have  sin 
Rimelighed;  men  nu  er  det  for  sent  Der  er  en  Modsætning 
mellem  de  to  Brødre;  men  den  bestaar  i,  at  Høgne  er  den  haar- 
deste,  og  at  der  synes  at  være  et  ømmere  Forhold  mellem  Gun- 
nar og  Glaumvør  end  mellem  Høgne  og  Kostbera,  svarende  til, 
at  Glaumvør  er  blidest  og  kærligst  af  de  to  Kvinder. 

Da  de  komme  til  Atles  Gaard,  gaar,  ifølge  ,yAtlakvtba", 
Gudrun  dem  imøde  og  udtaler  de  smukke  Ord,  som  ere  anførte 
ovenfor  (S.  277),  hvortil  Gunnar  svarer,  at  nu  er  det  for  sent  at 
samle  Folk,  der  er  langt  til  Rinens  Fjælde  (hvor  de  have  hjemme). 
Derpaa  skildres  i  en  eneste  Strofe  Kampen,  under  hvilken  HJøgne 
fælder  syv  Mænd  og  slynger  den  ottende  i  Ilden,  inden  han  og 
Gunnar  blive  fangne.  Dette  Afsnit  er  i  Atlatndl  meget  udvidet. 
Afskeden  fortælles  vidtløftigt :  Glaumvør  spørger  bedrøvet  Vinge, 
hvordan  man  vil  lønne  den  Gæstfrihed,  der  er  vist  Sendebudene, 
og  han  ønsker,  han  maa  hænge  i  Galgen,  hvis  han  har  løjet; 
Høgne  trøster  de  Tilbageblivende  ved  Afskeden ;  de  ro  —  her  er 
Rejsen  bleven  en  Søfærdy  medens  de  ifølge  Atlakvida  ride  til 
Atles  G^ard  — ,  saa  voldsomt,  at  Kølen  gaar  løs  og  AaretoUene 
brydes,  da  Skuden  løber  til  Land;  Vinge  praler  af  at  hdve  for- 
lokket dem  og  bliver  slaaet  ihjel ;  Atle  møder  dem  ved  Borgeled 
med  væbnede  Mænd,  og  Høgne  peger  leende  paa  den  dræbte 
Vinges  Lig;  Striden  udbryder,  Bud  derom  kommer  til  Gudrun, 
hun  farer  op,  kaster  sine  Smykker,  klæder  sig  i  Vaaben  og  tager 
Del  i  Kampen  mod  Atles  Mænd,  foldende  hans  to  Brødre; 
Kampen  varer  det  Meste  af  Dagen,  endelig  overmandes  Gjuk- 
ungeme. 

I  ^Atldkvi^a^^  ex  Grumheden  mod  Fangerne  alene  motiveret 

ved,  at  Atle  kræver  Guld  for  deres  Liv,  men  Gunnar  svarer,   at 

før  skal  Høgnes  Hjærte  ligge  i  hans  Haand.    Da  gribe  de  Ti'ællen 

Hjalle,   skære  hans  Hjærte  ud  og  bringe   Gunnar  det,   men   han 

kender,  at  det  er  Trællens  Hjærte;  thi  »meget  skælver   det  nu, 

mere,  da^det    laa   i  'hans  Bryst«.      Derefter    skære    de   Høgnes 

Hjærte  ud  —  uden  at  han  ømmer  sig  derved,  ja  han  ler  endog 

—  og  dette  kender  Gunnar  paa,  at  nu  skælver  det  lidt,  mindre, 

91*      ' 


—  324  — 

da  det  laa  i  Heltens  Bryst;  men  nu  skal  Atle  aldrig  faa  Sigurds 
Guld;  mens  Høgne  levede,  havde  han  været  vaklende  endnu, 
nu  véd  kun  han  selv,  hvor  det  er,  og  Rinen  skal  beholde  det. 
Mens  Gunnar  føres  bort  til  Ormegaarden,  forbander  Gudrun 
Atle,  fordi  hun  har  brudt  alle  Løfter  mod  hendes  Brødre.  Ende- 
lig skildres  Gunnars  Harpeslæt  og  Død: 

>Saa  skal  Ringslynger  stolt  i  Fjendegaarde 

mod  Ransmænd  sit  Guld  værge».  — 

I  AtlanuU  træder  ogsaa  i  dette  Parti  Gudrun  mere  i  For- 
grunden, og  Atles  Guldgridskhed,  der  i  »Atlakvida«  —  rigtigt  — 
er  fastholdt  som  Handlingens  egentlige  Driv^ær  —  blandes  som 
Motiv  med  hans  Lyst  til  at  krænke  Gudrun  og  hævne  sig  paa 
hende,  fordi  hun  i  Kampen  har  dræbt  hans  Brødre.  Da  han 
klager  over  denne  Skade,  og  hun,  efter  at  have  omtalt  ældre, 
ellers  unævnte  Misgerninger  af  ham:  at  han  har  dræbt  hendes 
Moder  og  Søstersønner,  tilsidst  haanlig  siger:  »Latter  værdt  det 
tykkes  mig,  naar  Din  Kval  Du  mælder;  Guderne  takker  jeg, 
naar  det  gaar  Dig  ilde,«  da  siger  Atle,  at  de  skulle  øge  Gudruns 
Græmmelse  ved  at  skære  Høgne  Hjærtet  ud  af  Livet.  Denne 
Udaad  udspindes,  for  at  give  Høgne  des  bedre  Lejlighed  lil  at 
vise  sin  Manddom;  da  de  ville  gribe  Hjalle,  og  Trællen  skrigende 
vil  gemme  sig,  beder  Høgne  dem  heller  slippe  den  Usling,  for 
at  man  kan  blive  fri  for  hans  Vræl,  og  saa  ^be  de  endelig 
Høgne  selv.  Derimod  tales  der  ikke  Noget  om,  at  hans  Hjærte 
bliver  forevist  Gunnar,  —  med  mindre  her  (mellem  V.  66  og  67) 
nogle  Vers  ere  udfaldne,  hvad  nok  er  muligt ;  thi,  efter  at  Høgnes 
Død  er  fortalt,  kommer  uden  Overgang:  > Gunnar  tog  Harpen 
og  slog  den  —  med  Tæerne^ ;  dette  sidste  TræJ:  kender  Atlakvida 
heller  ej. 

Ifølge  „AtlaJcviha"  gaar  Gudrun  Atle  imøde  med  Guldkalk  i 
Haand  og  hilser  ham  som  Sejrherre.  Der  gøres  Gilde,  og,  da 
dé  have  spist  og  drukket,  træder  hun  ind  og  mælder  Atle,  at 
han  har  fortæret  sine  Sønners  Kød  og  Blod:  — 

>Ej  kalder  Du  mere  ej  sidder  Du  og  ser  dem 

til  Knæene  Dine  fra  Dit  Sæde  mere 

Erp  eller  Eitil,  Guld  udskifte 

ølglade  begge;  og  skæfte  Spyd.« 

Gny  og  Bulder  opsteiar  i  Laget,  men  Gudrun  uddeler  sit  Guld 
til  Trællene  for  at  de  skulle  hjælpe  hende,  gennemborer  Atle, 
mens  han  ligger  drukken  paa  Sengen,  og  indebrænder  dem  alle. 
Prægtigt  skildres  Borgens  Brand,    og  Kvadet    slutter    med    en 


—  325  — 

Strofe,  hvori  siges,  at  ingen  Kvinde  har  øvet  slig  Daad  som 
Gudrun.  —  Alt  er  her  tydeligt  og  storslaaet  gribende,  ligesom  i 
det  Hele  »Atlakvida«  staar  meget  højt  som  Digtning.  Det  .til- 
svarende Afsnit  i  „Atlanidl'^  er  ligefrem  udtværet,  om  end  enkelte 
smukke  Træk  ere  komne  til.  Efter  Gjukungernes  Drab  mødes 
Atle  og  Gudrun.  Han  vil  dog  bøde  hende  Guld  for  hendes 
Brødre.  Hun  vil  Intet  have:  «Vild  var  jeg  før,  værre  vil  jeg 
nu  vorde;«  hun  dvæler  ved  hendes  og  Brødrenes  glade  Barndom 
og  indrømmer  tilsidst,  at  >for  Mænds  Vælde  maa  Kvinder  dog 
altid  give  tabt.«  Digteren  forsømmer  ikke  selv  at  gøre  opmærk- 
som paa,  at  Gudrun  kun  talte  saa  paa  Skrømt  —  en  ældre  Skjald 
vilde  have  anset  en  saadan  Betragtning  for  overflødig.  Mens 
Gildet  beredes,  lokker  hun  Børnene  til  sig;  de  løbe  Moderen  i 
Armen  og  spørge,  hvad  hun  vil: 

»Spørger  ej  derefter!  længe  har  mig  lystet 

Eder  vil  jeg  dræbe;  læge  Jer  for  Ælde.« 

Hun  dræber  dem.  Atle  spørger  efter  dem,  og  da  minder  hun 
ham  om  Brødrenes  Død  og  mælder  ham  hans  Sønners.  Atle 
forfærdes  over  hendes  Grumhed,  hun  undsiger  ham,  han  truer 
med  at  brænde  og  stene  hende  —  og  de  leve  fremdeles  sammen. 
Denne  Urimelighed  hænger  sammen  med  et  nyt  Sagnmotiv,  som 
»Atlakvida«  Intet  kender  til,  næmlig  at  Atle  skal  dræbes  af  en 
Søn  af  Høgne,  Niflung,  som  først  maa  voxe  til;  maaske  ligger, 
som  S.  Grundtvig  mener,  heri  en  Indvirkning  fra  det  gamle 
Sagn  om  Sinfjøtle :  man  har  ment,  at  Atle,  der  er  et  Sidestykke 
til  Siggeir,  maatte  fældes  af  en  sentfødt  Hævner,  der  ogsaa,  efter 
en  anden  Overlevering,  var  født  paa  underlig  Maade  (af  en 
Alfemø).  Da  saa  omsider  Atle  har  faaet  Banesaar  i  Sengen, 
følger  en  temmelig  vidtløftig  Samtale  mellem  ham  og  Gudrun, 
hvori  de  komme  tilbage  til  deres  tidligere  Skæbner  og  Gudrun 
bl.  A.  fortæller,  hvordan  hun  havde  faret  i  Viking  med  sine 
Brødre  og  Sigurd.  Tilsidst  beder  Atle  hende  om  en  hæderlig 
Begravelse,  som  hun  lover  ham ,  —  en  mattere  Genklang  af 
Signys  stolte  Selvopbrændelse  ved  den  forhadte  Husbonds  Side. 

Jeg  har  opholdt  mig  noget  ved  denne  Sammenstilling,  dels 
fordi  VI  her  have  det  mest  iøjenfaldende  Exempel  paa  gentagen 
Behandling  af  selvsamme  Æmne  og  paa  den  Virkning,  som  en 
anden  Tid  og  Smag  har  kunnet  øve  paa  Fremstillingen,  dels 
fordi  denne  Modsætning  i  høj  Grad  tjener  til  at  klare  et  for 
Fastsættelsen  af  hele  den  hedenske  Folke-Digtnings  Tidsalder 
vigtigt  Spørgsmaal,  næmlig  Tiden  for  AUamåls  TiUiivdse. 


—  326  — 

»Atlamål«  kaldes  „det  grørdandsk^^.*)  Dette  Ord  er  af 
flere  Lærde  (Keyser  og  Munch)  henført  til  det  norske  Landskab 
»Grenland«  og  brugt  som  et  vigtigt  Vidnesbyrd  om  norsk  Op- 
rindelse. Bugge  og  S.  Grundtvig  have  godtgjort,  at  en  Mand 
fra  det  norske  Grenland  altid  kaldes  »groenskr«  og  at  »groen- 
lenzk«  kun  kan  sigte  til  det  amerikanske  Grønland.  Digtet  maa 
være  blevet  kaldet  derefter,  fordi  det  er  kommet  fra  den  nor- 
diske Nybygd  der  til  Island,  enten  det  nu  her  i  længere  Tid  er 
gaaet  under  Navnet  »grønlandsk«  fra  Mund  til  Mund,  eller  Ned- 
skriveren har  modtaget  det  af  en  Mand  fra  Grønland.  At  det 
skulde  være  digtet  der,  kan  ikke  sluttes  af  Benævnelsen.  Et  og 
Andet  kunde  ellers  synes  at  tyde  derpaa,  især  at  en  af  Kost- 
beras  Drømme  gælder  en  Bjørn,  og  denne  saa  i  den  næste  Strofe 
omtales  som  en  Hvidbjørn,  som  om  ingen  anden  Slags  Bjørne 
var  til,  samt  at  Gudruns  Skildring  af  den  Ligfærd,  hun  tiltænker 
Atle,  tildels  synes  at  røbe  kristen  Tids  Gravskik:  »malet  Kiste«, 
»voxstrøget  Lagen«.  Det  er  dog  ikke  sandsynligt;  Digtet  maatte 
da  være  yngre  end  omtrent  Aar  1000:  Grønland  blev  jo  op- 
daget og  bygget  sidst  i  det  10de  Aarhundrede.  Nu  findes  i  det 
Mindste  ét  Vidnesbyrd  om,  at  Sagnet  har  levet  i  Norge  i  Slut- 
ningen af  det  10de  Aarhundrede  netop  i  den  Skikkelse,  som  det 
har  i  Atlamål.  Eyvind  Skåldaspillir  kalder  i  sit  Kvad  »Hå- 
leygjatal«  om  Hladejarlernes  Æt,  som  han  digtede  mod  Slut- 
ningen af  Haakon  Jarls  Liv  (f  995),  Gralgen  for  „Findes  Tree^';**) 
men  »Vinge«  heder  Sendebudet  først  i  Atlamål,  ikke  i  Atla- 
kvida,  ligesom  det  ogsaa  kun  er  i  Atlamål,  at  Sendebudet  straf- 
fes. Da  man  i  hele  Atlamål,  ved  Hjælp  af  Sammenligning  med 
Atlakvida,  tydelig  kan  iagttage  Skjaldens  u^dvidende  og  tilsættende 
Virksomhed,  er  det  rimeligt,  at  hint  Sagntræk  netop  stammer 
fra  Atlamål,  hvortil  kommer,  at  dette  Kvads  Tradition  om  Gun- 
nars Død  —  han  slaar  Harpen  med  Fødderne  —  ligger  til  Grund 
for  norske  Billedfremstillinger  fra  senere  Aarhundreder  (se  S.  50), 
saa  at  man  maa  forudsætte,  at  den  yngste  —  Atlamåls  —  Sagn- 
formation har  fortrængt  alle  andre,  hvilket  atter  forudsætter  dyb 
og  udbredt  Rodfæstelse  hos  Folket.     Man   ledes  da  til  den  An- 


*)  Naar  „Atlakvida**  i  codex   regius  har  faæt   samme  Tillægsord,   er 
det  aabenbart  en  Fejltagelse  af  Samleren. 

**)    I  Strofen  om  Gudlaug  (Snorre,  Ynglingasaga,  Kap.  26): 
„Men  Lighesten  Vinges  Træ, 

Inder  paa  Næs,  hvor  Vigen  skilles.'' 


\ 


—  327  — 

tagelse,  at  Atlamål  ikke  kan  være  yngre  end  Midten  af  det  10de 
Aarhundrede  —  hvordan  det  saa  end  er  gaaet  til,  at  det  omsider 
er  kommet  fra  Grønland  til  Island.  Paa  den  anden  Side  synes 
det  ikke  at  kunne  være  sønderlig  ældre  end  omtrent  Midten  af 
det  9de  Aarhundrede,  især  paa  Grund  af  Gudruns  Hentydning 
til  Vikingetog  (V.  98—99)*),  thi  egentlige  Vikingetog  omtales 
ellers  aldrig  i  Heltekvadene,  og  i  Historien  begynde  de  først  i 
starre  Udstrækning  ved  Tiden  omkring  Aar  800.  Atlamål  kan 
saaledes,  naar  man  vil  have  et  bestemt  Aarstal,  uden  altfor  stor 
Afvigelse  fra  det  Sandsynlige  henføres  til  Tiden  omkring  Aar  900. 

De  to  sidste  Kvad  i  Rækken,  Gudrunarhvot  (Ovdruns  Eg- 
gdse)  og  Hamdismål  (Hamders  Taler),  som  begge  angaa  Jør- 
munrek -Sagnet,  ere,  naar  man  skal  gaa  efter  Versemaalet,  sam- 
tidige med  »Atlakvida«,  snarest  maaske  noget  ældre;  thi  det  hæn- 
der endel  sjældnere,  at  den  udvidede  Verslinie  afbryder  den  for 
de  rene  Kviåuhdtt-Vers  særegne  Rytme,  hvortil  kommer,  at  man 
i  Atlakvida  finder  en  Strofe  (V.  14),  som  maa  antages  for  at 
være  sluppen  ind  i  dette  Kvad  fra  et  Jørmunrek  Kvad,  der  gæme 
kan  være  Hamdismål,  efter  som  den  nævner  Bikkes  Navn;  men- 
Bikke  hører  til  Jørmunrek-  og  ikke  til  Atle-Sagnet.  De  to 
levnede  Jørmunrek-Kvad  høre  forøvrigt  nøje  sammen.  Begyn- 
delsen indeholder  det  Selvsamme:  hvorledes  Gudrun  egger  sine 
Sønner  til  at  hævne  SvanEild  —  ellers  vilde  de  kun  daarlig 
slægte  deres  Morbrødre  paa  — ,  hvorledes  de  lade  hende  høre, 
at  hun  ikke  havde  prist  disses  Tapperhed,  da  de  dræbte  Sigurd, 
og  i  det  Hele  havde  bragt  Ulykke  over  sin  Slægt,  samt  hvor- 
ledes de  dog  ride  afsted,  men  ved  Afskeden  forudsige  sin  egen 
Død  (Gudrunarhv5t  V.  1—9,  Hamdismål  V.  1—11).  Fremstil- 
lingen er  omtrent  den  samme  i  begge  Kvad,  nogle  af  Stroferne 
stemme  næsten  ordret  overens.  Efter  Brødrenes  Afsked  gaar 
derimod  hvert  Kvad  sin  Vej.    Resten   af  OubrUnarhvot    (V.  10 


*) 

„Tre  Sødskende  var  vi,  Kongen  først  vi  dræbte. 

tyktes  umilde,  kaared  der  Land  os, 

fore  af  Lande,  Herser  os  gik  til  Haande, 

falgtes  ad  med  Sigurd,  hørige  af  Rædsel; 

lod  til  Havs  stande,  hver  den  fra  Skov  vi  førte, 

styred  hver  sin  Snekke,  som  frelse  vi  vilde, 

slog  for  Gods  at  sanke,  sæl  den  vi  gjorde, 

sejled  til  Østerleden.  som  selv  det  ej  mægted.** 


—  328  — 

til  24)  indeholder  en  Enetale,  hvori  Gudrun  opregner  sit  Livs 
haarde  Sorger  og  til  sidst  beder  Sigurd  komme  (se  S.  3Q2)  samt 
byder  sine  Mænd  rejse  Baalet  for  hende  (V.  23): 

»Opbygger,  Jarler,  Ild  brænde  Brystet, 

Egeveds-Baalet,  bredfuldt  af  Kvaler, 

lad  det  under  Himlen*)  tø  om  trangt  Hjærte 

højest  vorde!  tunge  Sorger!« 

Det  i  sin  Slags  meget  smukke  Digt,  hvori  Smertens  Begejstring 

faar  et  mærkelig  vildt    og  sandt,    dybt    gribende  Udtryk,    ender 

med  en  Henvendelse  til  Tilhørerne  (V.  24): 

»Alle  Jarlers  at  denne  Sørgesang 

Id  det  bedre,  er  sungen  for  dem: 

alle  Kvinders  Gudruns  iSggelser 

Kummer  det  mildne,  for  alle  Slægter  !*  — 

ogsaa  et  Mærke  paa  yngre  Alder) :  Sidestykker  findes  i  de  to 
Atlekvad,  men  ikke  i  noget  ældre  Kvad.  Resten  af  „Hanidisindl'^ 
(V.  12 — 32)  indeholder  Hævntoget  mod  Jørmunrek  og  ender  med 
Brødrenes  Fald. 

»Der  faldt  Sørle  men  bagved  Huset 

ved  Salens  Qtivl;  Hamdcr  segned«. 

I  kraftig  Patos  staar  Hamdismål  ikke  tilbage  for  noget  andet 
Heltekvad;  men  det  er  kommet  i  noget  daarlig  Stand  til  Efter- 
verdenen; rimeligvis  ere  nogle  Strofer  udfaldne  og  andre  komne 
paa  urigtig  Plads,  ogsaa  ere  enkelte  Ord  tvivlsomme.  Denne 
Omstændighed  vedkommer  os  her,  fordi  den,  som  strax  skal  ses, 
vedrører  et  Spørgsmaal  af  aandshistorisk  Betydning,  næmlig  For- 
holdet mellem  Sagnoverleveringen  i  de  islandske  Kilder  og  hos 
Saxe. 

Der  findes  næmlig,  foruden  i  Vølsungasaga,  ogsaa  hos  Saa^ 
Spor  af  tabte  Jørmunrek-Kvad.  At  der  for  det  første  har  været 
Kvad  til  om  Svanhilds  Død,  skønt  intet  saadant  er  levnet,  er 
en  Selvfølge.  Et  saadant  ligger  tydeligt  nok  til  Grund  for  Vøl- 
sungasagas  Fremstilling;  men  ogsaa  hos  Saxe  kan  den  fordums 
poetiske  Fremstilling  formentlig  spores.  Ifølge  Vølsungasaga 
(Kap.  40) :  bejler  Jørmunrek  ved  sin  Søn  Band  ver  og  sin  Baad- 
giver  Bikke  til  Svanhild,  der,  trods  Gudruns  onde  Anelser,  føres 


♦)  Der  staar:  „und  hilmi"  o:  under  Kongen,  og  Meningen  skulde  da 
være,  at  Sigurd  endnu  engang  skulde  bestige  Baalet.  Dette  er  saa  sært, 
for  ej  at  sige  urimeligt,  at  man  ikke  synes  at  kunne  afvise  Rasks  Gisning 
om  Fejlskrift:  „und  hilmi <*  i  Stedet  for  „und  himni^. 


—  329  — 

bort    som  Gotekongens  Brud       Bikke    bagvasker    de    unge    to. 
> Mange  onde  Baad«,  heder    det  her,    »havde    han    tilforn    givet 
Kongen;  men  dette  var  det  værste  af  alle.«     Kongen    byder    at 
hænge  Randver.     Paa  Vejen  til  Galgen  plukker  han  Fjerene  af 
sin  Høg  og  sender  den  nøgen   til    sin  Fader,    som    forstaar  Ad- 
varslen og  byder  at  skaane  ham ;  men  Bikke  sørger  for,  at  Budet 
kommer  for  silde,  og  faar  dernæst  Kongen  til    at  lade  Svanhild 
træde  ihjel  af  Heste.     Hos  Saxe,    som  forovrigt  véd  en  hel  Del 
mere  om  Jarmeriks  tidligere  Liv,    fortælles    (P.  412 — 414    hos 
P.  E.  Muller),  at  Jarmerik  paa  Søen  møder  fire  »hellespontiske« 
Brødre,  slaas  med  dem,  men  indgaar  Forlig  paa  Vilkaar,  at  han 
skal  have  deres  Søster  til  Ægte.     En  livlandsk  Kongesøn  Bikke 
(Bicco),  hvis  Brødre  Jarmerik  engang  har  dræbt,    og  som  havde 
været  Hellespontiemes  Fange,  kommer    til  ham    og    forstaar    at 
indsmigre  sig  hos  ham;  »da  han  mærkede,  at  Kongen    i  Alt  lod 
sig  lede  af  hans  B.aad,  fik  han  ham    til    at    øve    de  afskyeligste 
Gerninger  og    de  skammeligste  Forbrydelser«.       Hellespontieme 
bringe  Søsteren.     Der  holdes  Bryllup.     Bikke  anklager  Kongens 
Søn,  Broder,  for  ulovlig  Omgang  med  sin  unge  Stivmoder.     Jør- 
munrek  lader  ham  stille  for  en  Domstol,  hvoraf  Bikke  er   Med- 
lem.    Han  dømmer  Kongesønnen  til  Strikken,  men  raader  Kon- 
gen til,  for  at  undgaa  Skinuet  af  Sønnedrab,  at  lade  Trælle  holde 
et  Bræt  under  Fødderne  paa  den  Hængende ;  naar  de  blive  trætte 
og  slippe,  skulle  de  have  Skyld    for    hans    Død.       Imens  bliver 
»Svavilda«,  som  hun  her  kaldes,  traadt  ihjel  af  Heste.     Men,  da 
Jarmerik    ser,   at  Broders  Hund    sørger    og    hans  Høg    plukker 
Fjerene  afsig,  og  deri  finder  Hentydning  til  en  sønneløs  Alder- 
dom, lader  han  Broder  skære  ned,  hvilket    endnu    er    tids    nok. 
Bikke  flygter  af  Frygt  for  Opdagelse  og  Straf. 

Forskellen  mellem  Vølsungasaga  og  Saxe  er  —  bortset  fra 
Tilknytningen  til  Gudrun  og  Sigurd  —  i  Virkeligheden  ikke 
større,  end  at  den  godt  kan  forklares,  dels  af,  at  Sagnet  baade  i 
Danmark  og  paa  Island  har  levet  mange  Aarhundreder  i  Folke- 
munde, før  det  optegnedes,  dels  af  Saxes  særegne  Stil*).  Han 
véd,  hvad  Sagaen  ikke  véd:  hvorfor  Bikke  vil  gøre  Ulykker  hos 
Jørmunrek;  dette  synes  et  ægte  Træk;  Knebet  med  Brættet  har 
ogsaa  Præg  af  ægte  Sagnoprindelse.     Derimod  er  det  vistnok  rig- 


*)  Hertil  henfører  jeg  t.  Ex.  det  tidligere  omtalte,  fremmedladende 
Tr»k,  at  Hestene  blive  rørte  ved  Svanhilds  Skønhed,  ikke  rædde  for  hendes 
Blik. 


—  330  — 

tigere,  at  det  er  Sønnen,  der  sender  den  plukkede  Høg,  ikke 
Fuglen,  der  selv  besørger  Advarslen,  samt  at  Benaadningen  kom- 
mer for  silde.  Men  i  alt  Fald,  Uligheder  er  der.  Des  mere  paa- 
faldende  er  det,  at  baade  Sagaen  og  Saxe  bruge  næsten  samme 
Ord  om  Bikkes  Indflydelse  paa  Kongen.  Her,  hvor  der  ikke  er 
Tale  om  noget  Hovedtræk  i  Sagnet,  men  om  en  lidet  vigtig 
Enkelthed  i  Fremstillingen,  synes  det  utænkeligt  andet,  end  at 
Sagaen  og  Saxe  have  havt  en  oprindelig  fælles  Kilde,  om  den 
end  i  andre  Henseender  har  snoet  sig  noget  anderledes  paa  det 
ene  end  paa  det  andet  Sted,  og  denne  Kilde  maa  da  være  et 
gammdt  Kvad.  Men,  hvor  nær  dette  ligger  Saxe,  om  han  selv 
har  kendt  det,  eller  kun  en  i  Prosa  overleveret  Grengivelse  af 
Indholdet,  kan  ikke  skønnes  —  med  Hensyn  til  dette  Parti  af 
Kvadet. 

Nær  ligger  derimod  den  Formodning,  at  Saxe  har  kendt  et 
gammelt,  med  Hamdismål  samstemmende  Kvad,  naar  man  lægger 
Mærke  til  hans  Fremstilling  af  Brødrenes  Død  (P.  414 — 415)  — 
atter  til  Trods  for  faktiske  Afvigelser.  Bikke  mælder  »Helles- 
pontieme«  deres  Søsters  Død.  De  drage  mod  Jarmérik,  som 
venter  dem  i  sin  Borg.  Den  var,  heder  det  tidligere  (P.  411 — 
412),  bygget  paa  en  meget  høj  Klippe,  og  han  havde  »omgivet 
den  .med  Siddeiamke  i  Midten  og  Brystværn  foroven«  {Tridiniis 
media,  summa  propugnaculis  cinxit).  Da  Fjenden  nærmer  sig, 
»fyldte  han  Brystværnene  med  væbnede  Mænd,  Rundskjolde, 
straalende  af  Guld,  og  Skjolde,  hængte  rundt  om,  prydede  Bor- 
gens øverste  Omgang  (propugnacula  armatis  implebat.  Fulgentes 
auro  cetræ  circumpensique  dypei  supremum  ædis  ambitum  adorna- 
bant).  Da  Hellespontierne  have  mistet  mange  Folk,  faa  de  en 
Seidkvinde  (venefioa)  ved  Navn  Guftrun  (Guthruna)  til  at  blænde 
Jaimeriks  Folk,  saa  at  de  slaas  indbyrdes,  indtil  Odin  kommer 
til  og  raader  til  at  stene  Brødrene,  da  de  ved  Galder  (carmini- 
bus)  »pleje  at  gøre  sig  haarde  mod  Vaaben«.  De  fældes;  men 
Jørmunrek  har  mistet  Hænder  og  Fødder. 

Her  er  en  Overlevering,  uafhængig  af  og  i  enkelte  Ting 
uoverensstemmende  med  Hamdismål.  Men  her  er  ogsaa  ordret 
Overensstemmelse,  næmlig  mellem  Saxes  Skildring  af  Borgen  og 
og  hin  Strofe  i  Atlakvida,  som  er  kommen  'derind  fra  et  Jør- 
munrek-Kvad.  (Atlakv.  V.  14,  med  et  Ords  Ændring  indsat  af 
S.  Grundtvig  som  V.  17  i  Hamdismål): 


—  331  — 

»Land  så  peir  Atla  (Gotna)         »Vidt  saa  de  Atles  (Goters) 
ok  lldskjålfar  djiipa*)  —  Vagttaame  knejse  — 

Bikka  greppar  standa  Bikkes  Svende  stande 

å  borg  inni  hå  —  paa  Borgens  Tinder  — 

sal  um  sudr|)j6åum  Sydfolkenes  Sal, 

sleginn  sessmeidum,  med  Siddebænke  omsat, 

bundnum  rOndum  med  Skiveskjolde  gyldne, 

bleikum  skjoldum«.  med  Skjolde  sølvhvide.« 

Et  Kvad,  indeholdende  samme  Strofe,  maa  ligge  til  Grund  for 
Saxes  Ord,  og  Overensstemmelsen  er  her  saa  stor  —  man  lægge 
Mærke  t.  Ex.  til  Omtalen  af  Bænkene  og  de  to  Slags  Skjolde 
(>cetræ«  svarer  netop  til  »randir«)  — ,  at  man  maa  antage,  Saxe 
har  havt  selve  Strofen  for  sig  og  da  vel  ogsaa  flere  Stykker  af 
det  oprindelige  Kvad.  Er  det  da  selve  Hamdismål,  han  har  havt 
for  sig?  Dertil  ere  Afvigelserne  i  det  Øvrige  for  store.  Der 
maa  altsaa  have  været  flere  Kvad  om  samme  Æmne,  tildels  inde- 
holdende de  selv  samme  Vers,  hvilke  da  maa  tænkes  optagne  fra 
et  ældre  forsvundet  Digt.  Et  af  disse  Kvad  er  Hamdismål.  Et 
andet  har  Vølsungasagas  Forfatter  fulgt ;  selve  Hamdismål  er  det 
ikke,  i  alt  Fald  ikke  i  Digtets  nuværende  Skikkelse ;  thi  Sagaen 
har  flere  ægte  og  uundværlige  Træk,  som  savnes  i  Kvadet  (til 
Erps  Svar,  som  Brødrene  dræbe  ham  for:  at  han  vil  hjælpe  dem, 
som  Foden  Haanden,  hører  nødvendigvis,  at  de  paa  Vejen  snuble 
Og  tage  for  sig,  hvilket  Sagaen,  men  ikke  Kvadet  har;  ligeledes 
har  Sagaen  den  enøjede  Gubbe,  hvorimod  Kvadet  lader  Jørmun- 
rek  selv  finde  paa  det  Baad  at  stene  dem).  Et  tredje  Kvad  ende- 
lig har  Saxe  havt,  men  rimeligvis  i  temmelig  opløst  Tilstand; 
derom  vidner  bl.  A.,  at  han  ikke  kender  Brødrenes  Navne,  men 
kalder  dem  »Hellespontiere«  —  hvad  han  nu  end  maa  have  tænkt 
sig  derved. 

Men  naar  samme  Kvad  oprindelig  skulde  ligge  til  Grund 
baade  for  de  islandske  Optegnelser  og  for  Saxes,  hvor  kan  det 
saa  dog  være,  at  Saxe  iVke  véd  Noget  af  Farbinddsen  meUefn 
JøTfnunrek-  og  Ojukung-Sagnet?  Har  den  været  fremmed  for 
hans  Kilde-Kvad  V  Eller  har  man  alt  i  Danmark,  som  Sagnet 
først  maa  antages  at  have  naaet  paa  sin  Vandring  søndenfra,  fore- 
taget Sammenledningen,  og  saa  siden  glemt  den  igen?    Eller  har 


*^)  »Dybe**  Taarne  kan  forstaas  om  Taame  i  dybe  Dale;  men  snarere 
Tist  om  Taarne,  hyls  Grundmure  strække  sig  dybt  ned  ad  Klippeh,  paa 
hvilken  Borgen  er  bygt. 


—  332  — 

Saxe  fundet  Overleveringen  levende  endnu  paa  hans  Tid,  men 
forkastet  den  som  urigtig?  Det  Sidste  vilde  ingenlunde  være 
urimeligt.  Saxe  betragtede  Oldsagnene  som  Historie  i  mer  eller 
mindre  plumret  Overievering,  hvoraf  han  maatte  have  Lov  til 
at  udsondre  det  formentlig  Urigtige.  At  han  har  kendt  Vølsung- 
Gjukung-Sagnene,  kan  sluttes  deraf,  at  der  længe  efter  hans  Tid 
er  forefundet  rigelige  Spor  af  dem,  med  Præg  af  mer  eller  mindre 
ren  nordisk  Overievering,  i  danske  Folkeviser.  Naar  han  da  al- 
drig nævner  dem,  medens  han  inddrager  saa  mange  andre  Sagn 
i  den  danske  Sagnkreds,  maa  man  slutte,  at  han,  der  kendte  dem 
som  tyske,  har  betragtet  dem  som  Danmark  uvedkommende. 
Men  i  saa  Fald  kunde  han  heller  ej,  selv  om  den  folkelige  Over- 
levering, han  kendte,  pegede  derhen,  anse  Sammenkædningen  af 
det  formentlig  danske  Kongesagn  om  Jarmerik  med  Gjukung- 
sagnet  for  Andet  end  en  Vildfarelse,  han  ikke  behøvede  at  tage 
Hensyn  til.  Et  Vink  om,  at  den  Overlevering,  Saxe  har  fulgt, 
virkelig  har  kendt  Sammenkædningen,  ligger  i  hans  Omtale  af 
Troldkvinden  (»venefica«)  Ovdrun,  S.  Grundtvig  har  (se  hans 
Udg.  af  Sæmundar  Edda,  ved  Hdm.  V.  23)  bragt  det  til  høj  Grad 
af  Sandsynlighed,  at  Hamdismål  oprindelig  har  ladet  Gudrun  gøre 
sine  Sønner  haarde  mod  Vaaben,  altsaa  tryllet  dem.  Saxes  Old- 
kvad  har  da  indeholdt  det  samme  Motiv,  og  han  har  taget  det 
med  i  sin  Fremstilling,  kun  at  han  i  denne  Gudrun  ikke  har 
villet  genkende  Gjukedatteren.  Tænkeligt  er  det  vel  ogsaa,  at 
der  i  den  nordiske  Overlevering  af  Sagnet,  inden  det  sammen- 
kædedes med  Gjukung-Sagnet,  har  været  en  Troldkvinde  Gudrun, 
og  at  netop  denne  Navne-Lighed  har  virket  med  til  Sammen- 
kædningen. Men  hvordan  det  nu  hænger  sammen  hermed,  uimod- 
sigeligt synes  det,  at  Jørmunrek-Sagnet  i  Danmark  har  Været 
Genstand  for  den  selvsamme  Slags  Besyngelse  som  vi  kende  fra 
Edda. 


2.    Særlig-nordiBke  Heltesagn. 

Det  er  visselig  muligt,  at  adskillige  andi'e  i  Norden  fore- 
fundne Heltesagn  kunne  være  fælles-germanske  eller  indvandrede 
til  Norden  fra  andre  Stammer,  ligesom  det  er  vist,  at  Sagn,  der 
sikkert  nok  høre  hjemme  i  Norden,  ere  vandrede  ud  (t.  Ex. 
Bjovulv-  og  UfiFe-Sagnene  i  England,  Hjadningesagnet  i  det  tyske 
Digt  »Kudrun«).  Men  væsentlig  maa  dog  den  Mylder  af  Sagn, 
som  forøvTigt   findes    i    Saxe,    i    Snorres    Edda    og    i    Oldsagns- 


—  333  — 

Sagaerne,  og  som  i  Omfang  langt  overgaar  de  hidtil  omtalte,  be- 
tragtes som  udsprungne  i  Norden.  Lægger  man  Mærke  til  Sag- 
nenes Indhold  og  til  Skønheden  i  en  stor  Del  af  de  bevarede 
Levninger  af  Kvad,  maa  man  komme  til  den  Erkendelse,  at,  om 
end  Vølsung-Gjukung-Kvadene  ubetinget  have  størst  Betydning 
som  Udtryk  for  vore  Forfædres  ideale  Livsopfattelse  og  poetiske 
Smag  —  derfor  have  de  holdt  sig  bedst  — ,  saa  er  der  dog  mange 
andre  Sagn,  som  i  Betydning  staa  dem  nær,  og  mangt  et  Kvad 
har  sikkert  kunnet  maale  sig  i  Skønhed  med  de  jrpperste  blandt 
Vølsung-K vadene.  Vi  maa  derfor  endnu  gennemgaa  denne  Klasse 
Sagn;  men  da  Hovedsynspunkterne  for  Opfattelsen  af  den  he- 
roiske Digtning,  saavel  hvad  Sagn  som  Sagn  angaar,  ere  opstillede 
i  det  Foregaaende,  kan  jeg  i  det  Følgende  fatte  mig  kortere. 

a.  Skjoldungerne. 

At  der  i  Oldtiden    har    levet    et    ÆtteSagn,    svarende    til 
Vølsung-Sagnet,    om  den    danske    Kongeslægt,    Skjoldungerne    i 
Ijejre,  kan  der  ikke  være  Tvivl  om,  saa  lidt  som   om     at   dette 
Sag:n  engang  har  været  gengivet  i  en  Saga,   der  var    Snorre  be- 
kendt under  Navnet  »Skjoldunga-Saga«.     Den   er  tabt,    om  end 
Brudstykker  muligvis  ere  bevarede,  og  man    er    saaledes  for    at 
finde  det  ægte  Skjoldung-Sagn  nærmest  henvist    til    Saoce.      Her 
møder  imidlertid  en  særegen  Vanskelighed.     Saxe   gik,   som    nys 
temærket,  ud  fra,  at  den  Mængde  Sagn,   han  forefandt  i  Folke- 
Ynunde,  vare  Historie,  de  allerfleste  dansk  Historie,  der  i  Tidens 
liøb  var  kommen  i  Urede.     Han  har  da,  for   at  Iraade  Bod   paa 
Xlreden,  efter  bedste    Skøn    passet    dem    sammen    til    en    dansk 
»Historiac  med  en  sammenhængende  Kongerække;   og  ydermere 
liar  han  tillagt  de  mere  fremragende  blandt  disse   Sagnkonger  en 
længde  Krigstog  til  fremmede  Lande,  som  der  var  Fortællinger 
om,  stammende  fra  langt  senere  Tid,  fra   Vikingetiden,  den  han 
elet  ikke  kender  som  historisk  Periode.*)     Derved   er  det  blevet 
uvist,  hvad  der  i  hans  Ætledninger  hører  til  de  oprindelige  Sagn, 
og  hvad  der  hviler  enten  paa  forvansket  Overlevering  eller    maa- 
ske  nu  og  da  paa  hans  egen  Gisning.     For  saa  vidt  ogsaa  Islæn«* 
dingeme  have  søgt   en    historisk    Traad,    en    Kongerække    i    de 
danske  Oldsagn,  ere  vi  ikke  bedre  farne;   thi   den  afviger  meget 


♦)    Dette  er  med  slaaende  Grunde  godtgjort  nf  J.  C.  H.  R.  Stenstrup: 
»Indledningen  til  Normannertiden**  (Kbhvn.  1876)  S.  9—28. 


—  334  — 

fra  Saxes.  Hentydninger  i  de  bevarede  Oldkvad  skulle  heller 
ej  hjælpe  os;  thi  det  hørte  med  til  den  poetiske  Stil  at  overføre 
alle  mulige  Ætnavne  i  Flæng  paa  en  hvilken  som  helst  højbaaren 
Person  (Budlung,  Lofdung,  Ylving,  Sikling  o.  s.  v.,  ogsaa  Skjol- 
dung, som  naar  Brynhild  kaldes  »Skjoldunga  dis«).  Der  er  da 
ikke  Andet  for  end  at  se  efter,  om  der  ikke  gennem  Saxes  For- 
tællinger om  de  navnkundigste  Lejrekonger,  ligesom  gennem 
Vølsung-Gjukung-Jørmunrek-Sagnene,  skulde  gaa  et  foMes  poe- 
tiskt  Grundmotiv,  udtrykkende  et  vist  Slægts-Anlæg  og  enderved 
betinget  Slægt- Skæbne \  viser  det  sig  tillige,  at  de  paagældende 
Fortællinger  støttes  rigeligt  af  gamle  Kvad,  tør  man  des  snarere 
antage  dem  for  ægte  Levninger  af  hint  Ættesagn. 

Et  saadant  Ætmærke  for  Skjoldungerne  synes  mig  forud 
tegnet  i  Sagnet  om  Skjold,  Stammefaderen :  hvordan  han  var 
kommen  til  Landet  som  lidet  Barn,  ene  paa  et  aareløst  Skib, 
hvilende  med  sit  Hoved  paa  et  Neg^  med  Vaaben  og  Oidd- 
smykker  omkring  sig,  hvordan  han  hersker  med  Mildhed  og  Kraft 
og  tilsidst,  da  han  er  død,  af  sine  Mænd  lægges  paa  et  Skib  med 
alle  sine  Skatte  og  forsvinder,  »given  til  Havet«.  Skønt  Saxe 
ikke  kender  dette  Sagn,  som  er  bevaret  i  Bjovulv-Kvadet  (V.  1 
— 104)  samt  hos  engelske  Krønikeskrivere,*)  gør  han  sig  dog 
Dmage  for  at  give  væsentlig  samme  Billede  af  Skjolds  Person- 
lighed; at  der  i  Folkeoverleveringen  paa  hans  Tid  har  manglet 
Koget  om  Skjolds  Død  —  den  han  slet  ikke  omtaler  — ,  røber 
ogsaa,  at  der  herom  tidligere  har  været  et  paa  hans  Tid  skæmmet 
Sagn.  Naar  Snorre  gør  Skjold  til  Odins  Søn,  gift  med  Gevjon, 
og  Saxe  gør  ham  til  Loders  Søn,  Søn  af  Dan,  Canerigets  Stifter, 
saa  ere  disse  Ætledninger  aabenbart  senere  Tiders  Paafund  for 
at  faa  »Historie«  ud  af  Sagnene.  Men  er  hin  Bj o vulv-K vadets 
Fortælling  det  oprindelige  Sagn  om  Skjoldung-Ættens  Stamme- 
fader,  saa  synes  Foreningen  af  Kraft  og  Mildhed  at  være  antydet 
som  Ættens  Særmærke;  og  virkelig  finde  vi,  efter  Saxe,  hos 
de  ypperste  Lejrekonger  netop  disse  to  Grundtræk,  saaledes  at 
de,  forenede,  frembringe  den  største  Glans  og  Herlighoid,  men, 
hvor  den  ene  eller  den  anden  Egenskab  faar   Overvægten,  enten 


♦)  Ethelwiilf  og  Vilh.  af  Mahnesbury.  Rigtignok  henføre  de  Sagnet  om 
Barnet  til  „Scylds"  Fader  Scef.  Men,  da  de  (saavel  som  Saxe  og  Snorre) 
ere  meget  yngre  end  BjoYulv-Kyadet,  faar  dette  vel  have  Ret,  saa  meget 
mere  som  „Scef"  betyder  „Neg",  saa  at  her  en  misforstaaet  Billed-Tale- 
maade  kunde  være  Grund  til,  at  Skjold  kaldes  „Skefs  Søn". 


—  335  — 

Svaghed  eller  VUdJied,  i  begge   Tilfælde    medførende    Fare   eller 
Ulykker  for  Ætten. 

Den  ferste  Hovedskikkelse,  som  bærer  Skjoldungernes  Sær- 
mærke, er  Fred-Frod6.  Forestillingen  om  en  Guldalder  paa 
Jorden,  en  Fredens,  Trygbedens  og  Overflødighedens  Tid,  gen- 
finde vi  overalt,  hvor  Nordboer  have  været;  i  Sverige  knyttedes 
den,  ifølge  Ynglingasaga,  til  Yngve-Frey,  Ynglingættens  Stanmie- 
fader,  i  England  var  der  et  lignende  Sagn  om  Alfred  den  Store, 
i  Normandiet  om  Rollon.  Men  naar  man  i  et  Digt  saa  gammelt 
som  Helge  Hundingsbane  II.  (V.  13)  finder  »Frodefred«  brugt 
symbolsk  om  tryg  Fred,  og  naar  baade  Snorre  og  Saxe  knytte 
Freden  til  Frodes  Navn,  saa  maa  man  vel  gaa  ud  fra,  at  denne 
Tilknytning  har  været  den  oprindeligste  i  Norden.  Men  Fred- 
Frode  var  en  Ætling  af  Skjold.  Derom  ere  baade  Saxe  og 
Snorre  enige,  hvorimod  de  afvige  betydelig  i  Ætledningen.  Snorre 
tæller :  *)  Skjold  —  Fridleiv  —  Fred-Frode ;  Saxe  tæller :  Skjold 
—  Gram  —  Hadding  —  Frode.  En  Navneulighed  vilde  ikke 
gøre  Noget  til  Sagen,  dersom  Fortællingerne  væsentlig  stemmede 
scunmen;  men  det  gøre  de  slet  ikke.  Snorre  véd  om  Fridleiv 
kun,  at  han  blev  kaldet  saa,  skønt  han  egentlig  hed  Leiv,  fordi 
der  var  Fred  i  hans  Dage,  samt  om  Frode,  at  han  var  gode 
Venner  med  Upsalakongen  Fjølner,  der  druknede  i  et  Mjødkar 
paa  et  Besøg  hos  ham,  at  der  var  s6ia  stor  Fred  i  hans  Dage,  at 
en  Guldring  kunde  ligge  urørt  paa  Alfarvej  Xpaa  Jællingehede), 
samt  at  han  ejede  Kværnen  Grotte,  som  baade  skaffede  ham  hans 
Lykke  og  hidførte  hans  Undergang.  Hvad  Saxe  fortæller  om 
Gram  —  Hadding  —  Frode  og  dennes  Søstre  Ulvhild  og  Svan- 
hvit,  udgør,  bortset  fra  enkelte  rent  mytiske  Erindringer  (se  oven- 
for S.  212)  og  Minder  fra  Vikingetiden,  en  egen  Sagnrække. 
Vistnok  stammer  den  fra  den  heroiske  Digtnings  Blomstringstid; 
thi  Fortællingen  er  fuld  af  Vers-Brudstykker,  som  gennem  det 
latinske  Skjul  noksom  røbe  gammel  Heltekvad -Stil;  og  vistnok 
ere  enkelte  Motiver  fra  Frode-Sagnet  komne  ind  deri  —  saaledes 
Venskabet  mellem  Hadding  og  Upsala-Kongen  Hunding,  der  lige- 
ledes drukner  i  Mjødkarret,  og  at  Frode  Haddingssøn  strør  Guld, 
malet  til  Støv,  paa  sin  Mad.*)    Men  hvad  der  holder  det   Hele 

*)    Sk&ldskaparmål  Kap  49,  jfr.  Fortalen,  Kap.  11. 
**)    Mon  ikke  denne  Fortælling  skulde  være  opstaaet  som   en  Forkla- 
ring af  Guldkenningen  „Frodes  Mel'*,  da  man  havde  glemt  den  sande  An- 
ledning dertil,  næmlig  at  Grotte  malede  Guld  til  Frode. 


—  336  — 

sammen,  er  et  andet  poetiskt  Grrundmotiv  end  det,  der  synes  at 
være  Skjoldung-Sagnets,  næralig  Heltens  forskellige  Stilling  tU 
Jætte-  og  Åsaverdenen*)  Man  maa  antage,  at  Saxe  har  stillet 
dette  lille  særskilte  Ætte-Sagn  i  Spidsen  for  sin  Historie,  fordi 
det  paa  Grund  af  det  meget  Overnaturlige  deri,  forekom  ham  at 
maatte  være  det  ældste  blandt  dem,  han  kendte,  og  at  følgelig 
Frode  Haddingssøn  slet  ikke  har  Noget  med  Fred-Frode  at  gøre. 
Hvor  skal  man  da  søge  denne  Skjoldung  hos  Saxe?  Det  maa 
saa  være  den  Frode,  Søn  af  Fridlev  —  i  dette  Navn  er  der  atter 
Overensstemmelse  med  Snorre  — ,  hvis  Historie  fylder  hele  den 
5te  Bog. 

Man  kan  imidlertid  se  med  et  halvt  Øje,  at  hele  denne  vidt- 
løftige Fortælling  ikke  er  et  oprindeligt  Sagn.  Vikingeminder 
ere  indflettede  i  rigelig  Mængde;  særskilte  Sagn  ere  anbragte, 
som  ikke  vedkomme  Frodesagnet  (om  Asmund  og  AsWd,  om 
Hjadningekampen,  om  Arngrimssønneme) ;  endelig  røber  den 
brede,  udførlige  Fremstilling  af  det  mest  omfattende  Parti:  Frodes 
Ungdomshistorie ,  hvori  Erik  Ordkræng  er  Hovedpersonen,  at 
herom  maa  der  have  været  en  vidtløftig  Saga  tilstede  paa  Saxes 
Tid,  som  vel  har  hvilet  paa  gamle  Kvad,  da  saadanne  her  an- 
føres, men  som  væsentlig  har  været  en  fri  Genfortælling  i  Prosa. 
Det  maa  nu  imidlertid  mærkes,  at  den  poetiske  Tanke  i  Historien 
om  Erik  Ordkræng:  en  ædelt  anlagt,  men  svag,  af  Andres 
Vilje  behersket  Yngling  bliver  ved  en    modig    og    snild    Mands 


♦)  Grrams  Hoveddaad  er  at  frelse  en  Kongedatter  fra  en  Jætte. 
Hadding  gør  det  Samme  flere  Gange,  men  er  derhos  særlig  Genstand  for 
baade  Jætters  og  Asers  Opmærksomhed.  Hardgrepe  fostrer  ham  op,  elsker 
ham  og  mister  Livet  for  hans  Skyld,  og  hendes  Frænde  Vag^ihoft  med 
Kromsværdet  hjælper  ham.  Paa  den  anden  Side  er  han  ogsaa  Odins  sær- 
lige Yndling:  han  frelser  ham  af  Fjendevold  paa  Sleipners  Ryg  og  synger 
Lykkesange  for  ham;  siden  møder  han  ham  paa  et  Næs,  som  Hnikar  Si- 
gurd, lærer  ham  at  kilfylke  og  staar  ham  bi  i  Slaget;  en  anden  Gung,  da 
en  Strid  forestaar,  høre  Haddings  Mænd  om  Natten  Røster,  der  varsle 
om  Ulykke  og  Lykke,  og,  mens  de  stride,  se  de,  naar  Skyerne  glide  fra 
Maanen,  to  frygtelige,  skaldede  Gubber  brydes  om  Sejren;  da  Hadding  en- 
gang har  dræbt  et  underligt  Sødyr,  forbandes  han  af  en  Kærling,  og  For- 
følgelsen hører  først  op,  da  han  bloter  til  ^Frø".  I  hans  to  Døtre  træde 
de  to  Naturer  i  ham  ligesom  ud  fra  hinanden:  Ulvhild  vil  af  krænket 
Hovmod  raade  sin  Fader  og  Broder  Bane,  Svanhvit  frelser  som  en  Valkyrje 
Kong  Hundings  Søn  Reginer  af  hans  onde  Stivmoders  Vold,  kæmper  med 
Uvætter,  giver  ham  Sværd  og  sætter  Mod  i  ham,  og  bliver  til  sidst  hans 
Hustru. 


—  337  — 

skrappe  Tugt  frigjort  fra  falske  Venner,  staalsat  og  udviklet  til 
en  stor  Kriger  og  Hersker  —  denne  Tanke  hører  netop  hjemme 
i  Skjoldung-Sagnet.  Da  nu  Saxe  senere  til  samme  Frode  Frid- 
levssøn  knytter  Guldaldersagnet,  kun  lidt  mere  ud  pyntet  end  hos 
Snorre,  maa  vi  antage  baade  at  Saxes  saakaldte  »Frotho  III.<r, 
»florentissimæ  pacis  auctor«,  som  Erik  hilser  ham,  er  Fred-Frode, 
og  at  det  Sagn,  der  ligger  bag  Fortællingen  om  Erik  Ordkræng. 
har  hørt  væsentlig  med  til  Skjoldungsagnet ,  skønt  Snorre  ikke 
kender  det. 

Men  har  da  paa  den  anden  Side  Grotte- bagtiet,  som  igen 
Saxe  ikke  kender,  oprindelig  hørt  med  til  Frode-Sagnet?  En- 
hver Guldalder  maa  have  en  Ende.  At  der  i  det  oprindelige 
Sagn  har  været  forudsat  en  eller  anden  Skyld  hos  Fred-Frode, 
kan  man  trygt  slutte;  dette  stemte  med  Nordboernes  dybsindige 
Opfattelse  af  Livets  Grundvilkaar.  Men  Saxe  véd,  som  sagt, 
Intet  herom.  Hans  Fortælling  om  Frodes  Død  ser  helt  smagløs 
nd:  en  Troldkvinde  har  faaet  sin  Søn  til  at  stjæle  den  fremlsigte 
Guldring;  Frode  vil  straffe  Tyven;  da  stanger  hun  Kongen  ihjel 
i  Skikkelse  af  en  Havko.  Saa  sært  det  lader,  er  det  imidlertid 
rimeligt,  at  her  i  et  Billede  skjuler  sig  det  Samme,  som  Snorre 
fortæller:  at  en  Søkonge,  Mysing,  overfaldt  og  dræbte  Frode. 
Men  hvad  var  saa  Grunden  til,  at  den  mægtige  Fredsfyrste  saa- 
ledes  gik  til  Grunde,  og  at  dermed  Guldalderen  var  forbi?  Kværn- 
Sagnet  har  vistnok  oprindelig  havt  en  selvstændig  Existens,  efter- 
som det  findes  i  mange  Lande  og  til  andre  Tider  i  mer  eller 
mindre  kendelig  Skikkelse,*)  men  er  dog  vistnok  meget  tidlig 
blevet  knyttet  til  Fred-Frode-Sagnet,  da  det  indeholder  den  dybe- 
ste og  skønneste  Forklaring  af  Frodes  Endeligt.  Den  under- 
fulde Kværn  skylder  han  al  sin  Rigdom.  Men  den  er  kommen 
fra  en  Jætte,  og  den  drejes  af  Jættekvinder.     Der  er  Fare   ved 


*)  Æventyret  om  Kværnen,  der  maler  af  sig  selv,  er  i  vore  Dage, 
som  bekendt,  fundet  trindt  om  i  Norden.  Mærkeligst  er  imidlertid  dets 
Forekomst  som  Hovedmotiv  i  „Kalevala**.  Her  faar  man  ndførlig  at  vide, 
hvordan  „Sampo**  er  bleven  til,  —  i  Fremstillingen  deraf  ligger  en  hel 
kulturhistorisk  fietragtning  (se  den  10de  Sang  V.  281—432)  — og  om  Sam- 
pos  Besiddelse  staar  den  afgørende  Kamp  mellem  Kaleva-Folket  og  Pohja- 
Folket.  Lægger  man  desuden  Mærke  til,  hvorledes  det  nordiske  Sagn 
peger  mod  Øst:  Fenja  og  Menja  har  Frode  faaet  i  Svithjod,  fristes  man 
til  den  Antagelse,  at  Forestillingen  snarere  hører  hjemme  blandt  Finnerne 
og  fra  dem  ere  komne  til  Nordboerne,  end  omvendt. 

22 


—  338  — 

denne  Bigdoms-Frembringer,  —  der  er  altid  Pare  ved  at  bruge 
de  usedle  Kræfter.  Pigerne  synge  og  slynge  og  sno  Stenene 
>og  male  Alt«,  hvad  Frode  kræver:  Bigdom,  Lykke  og  Fred.*) 
Men,  da  Frode  ikke  kan  faa  Nok,  da  han  byder  Kvinderne  ikke 
sove  længer,  end  Gøg  galer  eller  han  kan  sjTige  en  Vise,  da  faar 
Sangen  en  anden  Lyd,  da  heder  det:  »Du  var  ikke  klog  Frode, 
da  Du  købte  os,  Du  agtede  ikke,  hvad  Æt  vi  kom  af.*  De  havde 
leget  i  Frihed  i  deres  Ungdom,  tumlet  med  Klipper  og  fældet 
Mænd  i  Strid,  nu  maatte  de  trælle.  Saa  synge  de  da  Ufred  op, 
blodige  Vaaben,  Brand  og  Hærværk,  Frodes  Fald  og  Fremtids- 
Ulykker  i  Ætten:  Yrsas  Søn,  Halvdans  Ætling,  skal  være 
hendes  Søn  og  Broder  paa  én  Gang;  Kværnen  brister  og  haan- 
smilende  lader  Jættekvinden  Frode  vide,  at  nu  have  de  malet 
mer,  end  de  loved.**)  Saaledes  ender  det  herlige,  i  den  reneste 
Stil  affattede  Digt,  som  Snorre  har  optaget  i  Skåldskapannål, 
det  eneste  helt  bevarede  folkelige  Heltekvad  foruden  dem  i  Sæ- 
munds  Edda,  en  ringe  Levning  af  den  Besyngelse,  hvori  Frode- 
Sagnet  sikkert  nok  engang  har  levet  hos  vore  Forfædre. 

Endnu  et  Træk  synes  oprindelig  at  have  hørt  til  dette 
Skjoldung^Sagn.  At  den  udmærkede  Konge  er  Genstand  for 
overordentlig  Kærlighed  hos  ha-ns  Mænd,  er  et  Særtræk,  som  atter 
og  atter  fremtræder  i  Skjoldung-Sagnene.  Her  viser  det  sig  deri, 
at  de  føre  hans  Lig  tre  Aar  om  Land,  samt  at  de  love  Kronen 
til  den  Skjald,  som  kan  kvæde  værdigst  om  ham.     At  dette  Mo- 


V 


„Rig  male  vi  Frode,  Her  skal  Ingen 

male  ham  alsæl,  Andenmand  skade, 

Gods  i  Fylde  Vanheld  volde 

paa  Glædens  Kværn.  eller  vorde  til  Bane 

Sidde  han  paa  Guld,  ej  med  hvas-ægget 

sove  han  paa  Dun,  Værge  hugge, 

vaagne  han  til  Fryd,  skønt  Broders  Bane 

vel  er  da  malet!  bunden  han  finder.^ 

„Møerne  maled  Men  Bjergrisers 

med  Magt  og  Vælde  —  Brud  kvad  videre: 

unge  vare  de  —  „Malet  har  vi,  Frode, 

af  Jættehu;  mer  end  vi  lo  ved; 

skjalv  da  Skaftet,  længe  nok  vi  Kvinder 

skred  da  ned  Kværnen,  ved  Kværnen  stod."** 
braged  itu 
den  tunge  Hælle.Q 


—  339  — 

tiY  er  oprindeligt,  kan  man  slutte  dels  deraf,  at  Svenskerne  have 
Wvt  et  lignende  Sagn  om  Yngve  Frey,  ham  til  hvem  de  knyt- 
tede »Frodefreden«,*)  dels  deraf,   at   Hjame,    hvis   Navn   synes 

aammendraget  af  »Hjarandi«,  utvivlsomt  i  Oldtiden  har  gældt  for 
,  en  særdeles  stor  Skjald:  et  Minde  om  ham  finde  vi  sikkert  i 
'  Kavnet  »Hjarandahljéft«  om  en  Melodi,   som  omtales   i  Herrøds 

og  Boses  Saga,  samt  i  Sangeren  »Horant« ,  der   spiller  saa  stor 

«n  Rolle  i  det  tyske  Kudrun-Digt. 

I  Grotte-Sangen  peges  fremad  til  Rolv.  Vi  have  da  Lov  til 
1  ham  at  se  det  næste  Hovedudtryk  for  Skjoldung-Stammens 
Vaesen,  og  vi  maa  forudsætte,  at  det  oprindelige  Ættesagn  har 
«avt  Rede  paa  Slægt-Sammenhængen  mellem  Frode  og  ham. 
Men  hvilken  den  har  været,  er  det  nu  ikke  muligt  at  paavise. 
Saxe  tæller  fra  den  første  Frode:  Halvdan,  Roe  og  Helge,  Rolv; 
^©n,  naar  (len  første  Frode  med  hans  Forfædre  er  kommen 
^*rigtig  ind  i  Skjoldungrækken,  kan  dette  ikke  hjælpe  os  videre, 
**ft  meget  mindre  som  man  netop  paa  dette  Punkt  har  et 
^l^ænde  Vidnesbyrd  om,  hvor  sønderbrudte  Oldsagnene  have  fore- 
^^8get  Saxe,  idet  han  først  kort  i  2den  Bog,  fortæller  Roes  og 
Sælges  Historie  som  Konger  og  siden,  i  7de  Bog,  deres  Barn- 
domshistorie, men  knyttet  til  et  andet  Broderpar  Halvdan  og 
Skrald  Haraldsønner**).  Bjovulv-Kvadet,  som  vi  forøvrigt  ved 
Rolv-Sagnet  maa  tage  særligt  Hensyn  til,  gør  Hrodgars  (o :  Roes) 
^ader 

»Halvdan  høje,  gammel  og  kampvild, 

han  som  stjrred,  glade  Skjoldunger«, 

til  Skjolds  Sønnesøn  —  her  er  altsaa  slet  ingen  Plads  til  Frode. 
Kolv  Krakes  Saga,  i  hvilken  vi  maaske  have  Stykker  af  den 
tabte  Skjoldung-Saga,  véd  kun,  at  Hroars  og  Helges  Fader  er 
Halvdan,  som  myrdes  af  sin  Broder  Frode,  men  nævner  Intet 
om  denne  Halvdans  Ætmænd  opad.  Vi  kunne  næppe  komme 
videre.  Vi  maa  nøjes  med,  hvad  alle  tre  Kilder  ere  enige  i :  at 
Rolvs  Stammefader  var  Halvdan,   og  at  liau  var  en    Skjoldung. 


'*')  Ynglinga-Saga  Kap.  11.  De  lade  ham  efter  hans  Død  sidde  tre 
Aar  i  en  Høj  med  Glugger  paa  og  øse  Skatten  ned  til  ham,  som  var  han 
levende. 

♦*)  Et  andet  Vidnesbyrd  om  den  samme  Opløsthed  i  Overleveringen 
i  hans  Tid.  er  at  han  gør  Helge  til  Hundings  og  Hødbrodds  Banemand  og 
siger,  at  han  fik    Kendingsnavne   derefter   •—  en  svag  Genklang  af  Helge 

Hundingsbane-Sagnet. 

22* 


—  340  — 

Men  det  er  ogsaa  Nok;  Sagnet  selv  bærer  fra  først  til  sidst 
alle  Mærker  af  at  være  et  ægte  Skjoldung-Sagn,  det  vigtigste  af 
dem  alle. 

Strax  de  første  Sætninger  i  Rolv  Krakes  Saga  anslaa  Grund- 
tonen: der  var  to  Brødre,  Halvdan  og  Frode,  »den  ene  var  blid 
og  medgørlig  og  godsindet,  men  Kong  Frode  var  den  største 
XTdaadsmand.«  Ættens  arvede  Anlæg  have  skilt  sig  ad,  og  der 
kommer  Ulykke  af  det;  den  milde  Broder  fældes  af  den  grumme. 
I  hins  Sønner  gentager  sig  den  samme  Adskillelse ;  kun  at  begge 
Typer  ere  mere  udprægede.  Det  kommer  frem  allerede  i  For- 
tællingen om  deres  Barndom:  den  ældste,  Roar  (Hroar),  mangler 
ikke  Mod;  men  han  staar  baade  i  Væxt  og  Kræfter  tilbage  for 
sin  yngre  Broder;  det  er  Helge,  som  leder  deres  Foretagende, 
og  som  forstaar  Fosterfaderen  Regins  Vink;  og,  da  Frodes  Hal 
staar  i  Lue,  og  Kongen  spørger,  hvo  der  raader  for  Ilden,  er  det 
Helge,  som  paa  sine  egne  og  sin  Broders  Vegne  svarer  og  nægter 
Farbroderen  Udgang.  Flere  Kvad-Brudstykker  vise,  at  Fortæl- 
lingen herom  —  Fré^a  t^åttr  —  hviler  paa  et  Digt  i  Kvic^uhått 
i  gammel  Stil;  en  Strofe  fremhæver,  at  Brødrene  ere  Skjoldung- 
stammens  sidste  Skud.*)  —  Efter  Frodes  Fald  kommer  deres 
ulige  Anlæg  til  fuld  Udfolding:  Roar  sidder  hjemme  og  st^^Ter 
Landet  mildt  og  fredeligt,  Helge  farer  paa  Søtog.  Men  hos 
begge  er  Ensidigheden  skæbnesvanger.  Hdge  øver  Voldtægt  mod 
den  stolte  Kvinde,  som  har  vovet  at  haane  ham,  og  hun  hævner 
sig  ved  at  mage  det  saa,  at  han  bliver  Fader  ved  sin  egen  og 
hendes  Datter;  pint  af  dette  Skændselsminde  tager  han  sig  til- 
sidst  selv  af  Dage  —  thi  denne  Slutning  paa  hans  Liv,  som 
Saxe  har,  maa  vistnok  være  det  oprindelige  Sagn,  hvorimod 
Sagaens  Fortælling:  at  han  fældes  ved  Svig  af  Adils,  øjensynlig 
hviler  paa  en  falsk  Overlevering  eller  maaske  er  Sagamandens 
eget  Paafund;  hvor  var  det  næmlig  i  saa  Fald  tænkeligt,  at  Rolv 
og  Adils  nogensinde  kunde  staa  paa  en  god  Fod?  Roar  paa  sin 
Side  spilder  ligesom  sin  egen  Lykke  ved  at  lade  sig  den  kost- 
bare Arve-Ring  frarane,  og  bliver    siden    overmandet    og    fældet 


♦)    Signy,  deres  Søster,  Sævil  Jarls  Hustru,  siger,  ved  at  se  dem  ride 
paa  én  Flag  med  til  Frodes  Gilde: 

„Skæmmet  sig  har  nu  mine  Brødre  saa  jeg 

Skjoldung  Ætten,  paa  bar  Ryg  sidde, 

Konge-Lunden  men  paa  sadlet 

er  til  Kviste  vorden;  Sævils  Kæmper!" 


—  341  — 

at  Banemanden  —  hvis  vi  ellers  her  have  »et  ægte  Led  af  det 
oprindelige  Sagn«  (S.  Grundtvig).  Det  synes  mig  tvivlsomt, 
dels  fordi  Sagaen  i  den  paagældende  Fortælling  giver  Roar  en  Sen 
(Agnar),  som  fisker  Bingen  op  og  bliver  en  stor  Mand,  som  man 
altsaa  skulde  vente  vilde  komme  til  at  bjærge  Skjold  ungætten, 
Tiaar  alle  andre  Skud  vare  dræbte,  men  som  man  siden  dog  Intet 
Lorer  til;  dels  og  især  fordi  vi  andensteds  have  et  Sagn  om  Roar, 
som  passer  meget  bedre  ind  i  Sammenhængen,  idet  han  først  der 
bliver  en  ligesaa  klar  og  bestemt  Type  som  Broderen,  næmlig 
Bjovulv  Sagnet.  Bjovulvs  Hoveddaad  er  jo  at  bjærge  Skjoldungen 
Hrodgar,  >Healfdene«s  Søn,  ^^^Helga^s  Broder,  fra  Uvætten  Gren- 
dels Hjemsøgelser.  I  det  oldengelske  Kvad  er  dette  udmalet, 
som  havde  Plagen  raset  i  Aarevis,  og  man  spørger  da  med  Un- 
dren, hvor  Helge  var  henne;  han  var  da  nærmest  til  at  hjælpe 
Broderen.  Men  Digtet  er  aabenbart  en  Bearbejdelse  af  en  gam- 
mel Overlevering,  der  meget  godt  kan  have  gaaet  ud  paa,  at 
Roar  engang  i  Helges  Fraværelse,  eller  snarere  efter  hans  Død, 
kom  i  en  saadan  Nød,  og  da  fik  Hjælp  af  Gotehelten.  I  alt 
Fald  optræder  Hrodgar  helt  igennem  som  den  ædle,  gav- 
milde, pragtelskende,  vennesæle,  men  lige  over  for  den  frygtelige 
Fjende  vanmægtige  Hersker.  Og  som  Herren  er,  følge  hans 
Svende:  Ingen  af  dem  kan  staa  sig  mod  Utysket,  og  i  Søvne 
blive  de  myrdede  af  det.  Her  have  vi  det  fuldt  udførte  Billede 
af  Skjoldung-Mildheden,  udartet  til  Svaghed,  ligesom  vi  i  Helge 
have  Skjoldung-Kraften  udartet  til  Vildskab. 

Hos  Rolv,  Ættens  sidste  og  største  Mand  ere  atter  begge 
Anlæg  forenede  i  fuldeste  Maal.  »Han  er  den  ypperste  blandt 
Oltidskonger«,  siger  Snorre  i  Skåldskaparmål,  »baade  ved  sin 
Mildhed  og  Djærvhed  og  Nedladenhed*.  Samme  Lov  giver 
Saxe  ham  —  selv  nævner  Rolv  Taalmod  (patientia)  som  den  yp- 
perste Art  af  Mod  (fortitudo)  —  og  Sagaen  ikke  mindre.  Heller 
ej  er  Nogen  hans  Mage  i  Gavmildhed  og  Højmodighed.  Om  den 
store  Hersker  samles  derfor  de  ypperste  Klæmper  fra  hele  Nor- 
den og  omgive  ham  med  en  Kærlighed,  som  ingen  anden  Høv- 
ding har  ejet  Mage  til.  Men  det  straalende  Billede  af  den  venne- 
sæle, sejrrige  og  lykkelige  Drot  midt  i  sin  Heltekreds  har  en 
dunkel  Baggrund.  Det  er,  som  om  den  Plet,  der  hviler  paa 
hans  Fødsel  og  en  Anelse  om  den  kommende  Undergang  ud- 
bredte et  sært  Vemod  over  ham,  ligesom  det  om  hans  Moder- 
Søster  heder,  at  hun  »aldrig  var  glad«.  Helges  Vildskab  har 
dog  ej  alene  lagt  dette  Mørke  over   Sønnens  Liv;  den  har  ogsaa 


—  342  - 

ved  Alfekvinden  skaffet  ham  en  Søster,  den  dæmoniske  Kvinde, 
der  »har  Skjoldunge-Gnimheden«  (Hjaltes  Ord  om  hende  i  Sa- 
gaen) og  som  raader  ham  Bane,  fordi  hendes  Hovmod  ikke  kan 
taale,  at  hendes  Mand  er  Broderen  underordnet.  Forræderiet 
maa  lykkes;  thi  paa  den  ene  Side  har  Rolv  selv  Noget  af  Fa- 
derens Trods,  næmlig  for  saa  vidt  han  selv  nedkalder  Ulykke 
over  sig  ved  at  ringeagte  Odin,  —  »Skæbnen  raader  for  hver 
Mands  Liv  og  ikke  hin  onde  Aand«,  siger  han,  da  Bødvar  Bjarke 
er  ræd  for,  at  han  ikke  mere  skal  være  saa  sejrsæl,  siden  han 
har  vraget  Hranes  Gaver;  paa  den  anden  Side  ligger  der  ogsaa 
en  Fare  i  Rolvs  Højmodighed,  som  gør  ham  godtroende  og  giver 
ham  i  Fjendernes  Vold.  Saa  kommer  da  den  sidste  Strid,  hvori 
den  ypperste  Konge  og  den  ypperste  Kæmpekreds,  som  Norden 
har  ejet  i  Hedenold,  segner  i  sit  Blod,  omstraalet  af  en  Glans, 
der  lyste  langt  ind  i  den  kristne  Tid:  ved  Gilder  drak  man  hans 
Minde  næstefter  Gudernes*),  og  Hellig  Olaf  ønskede  ikke  at 
ligne  nogen  Oldtidskonge  hellere  end  Rolv  Krake. 

Hvad  der  af  Saxes,  Snorres  og  Sagaens  Fortællinger  oprin- 
delig har  hørt  til  Rolv-Sagnet,  er  det  næppe  særdeles  vanskeligt 
at  udskille  fra,  hvad  der  er  tillagt  og  hvad  der  skyldes  senere 
Udmaling  af  givne  Moliver.  Ægte  synes  at  være:  Snorres  For- 
tælling om,  hvorledes  Rolv  har  hjulpet  Adils  med  sine  Kæmper 
i  Krig,  men  Adils  forholder  dem  og  deres  Herre  den  lovede 
Kampløn;  heri  ligger  næmlig  en  rimeligere  Grund  til  Rolvs  Up- 
salafærd  end  være  sig  Sagaens :  at  Rolv  vilde  hente  sin  Fædrene- 
arv —  hvor  skulde  Adils  komme  til  at  sidde  inde  med  den?  — 
eller  Saxes:  at  Yrsa  vilde  have  en  Lejlighed  til  at  slippe  bort 
fra  sin  gærrige  Husbond.  Fremdeles,  selvfølgelig,  Ildprøven  i 
Upsala  og  Guldsæden  paa  Fyrisvolden,  som  alle  tre  Kilder  have, 
væsentlig  ens;  de  to  Versstumper,  som  Snorre  og  Sagaen  lægge 
Rolv  i  Munden: 

»Øge  vi  Ilden  og  »Ild  ej  flyr 

i  Adils  Huse!«  hvo  over  springer  1  c 

røbe  et  tabt  Kvad  i  Kviftuhått.  Endvidere,  blandt  Fortællin- 
gerne om  de  enkelte  Rolv-Kéempers  Fortid  og  Komme  til  'ham, 
er  utvivlsomt  ægte  den  om  Vøgg;    den  findes  næsten  ordret  ens 


*)  Jvfr.  Ynglingasaga,  Kap.  41,  hvor  Hildegunn  Granmars  Datter 
drikker  Ylvingen  Hjørvard  til  med  de  Ord:  „Hil  Eder,  Yivinger  alle,  til 
RoIy  Krakes  Minde.« 


—  343  — 

i  alle  tre  Kilder  og  indeholder  Forklaringen  af  Kongens  sære 
Tilna^Ti ;  ligeledes  den  om  Bjarkes  Benkast  og  om,  hvorledes  han 
sætter  Mod  i  Hjalte  ved  at  lade  ham  drikke  det  dræbte  Udyrs 
Blod,  hvilke  Træk  baade  Sagaen  og  Saxe  har;  tvivlsommere  ere 
Sagaens  Fortællinger  om  Svipdag  og  om  Bødvar  Bjarkes  Byrd 
og  Brødre  —  skønt  nogle  Versstumper  røbe  gamle  Kvad.  Al- 
deles sikker,  endelig,  er  Fortællingen  om  Overfaldet  og  den 
sidste  Strid.  Her  stemme  Saxe  og  Sagaen  overens  i  alt  Væsent- 
ligt, og  det  er  intet  Under,  da  begge  have  havt  —  mer  eller 
mindre  fuldstændigt  —  det  navnkundige  Oldkvad,  hvori  denne 
Ragnarøk-Strid  blandt  Menneskene  var  besungen,  og  som  i  Saxes 
Tid   endnu  levede  i  Folkemunde  i  Danmark. 

Som  bekendt,  har  Snorke  (i  Olav  den  Helliges  Saga  og  i 
Skåldskaparmål)  samt  :^F6stbrædra-Saga«  (Kap.  48)  bevaret  nogle 
Strofer  af  Bjarkamål  in  for  nu  —  »de  gamle  Bjarke-Taler«  — ; 
Sa^e  har  paa  sin  Maade  gengivet  i  latinske  Hexametre  en  stor 
Del  deraf;  endelig  indeholder  Rolv  Krakes  Saga  et  tilsvarende 
Uddrag  i  Prosa.  Vi  kunne  herefter  gøre  os  en  temmelig  tyde- 
lig Forestilling  om  Digtet,  ja  til  en  vis  Grad  genføde  det  — 
hvad  N.  M.  Petersen  har  forsøgt  med  stort  Snille,  men  rigtig- 
nok med  Fravigelse  af  det  givne  Versemaal  og  hist  og  her  med 
Indblanding  af  Tanker  og  Billeder,  hvortil  Originalerne  ikke  give 
nogen  Anledning.  (Danm.s  Hist.  i  Hedenold,  I,  2det  Opl.,  S. 
230 — 242.)  Det  fremgaar  heraf,  at  »Bjarkemaal«  har  været  et 
i  sin  Slags  temmelig  enestaaende  Digt.  Det  har  ikke  været  for- 
tællende —  ikke  et  eneste  Vers  er  i  alt  Fald  bevaret,  som  ikke 
er  Replik;  hvad  der  er  levnet,  synes  at  falde  i  flere  Afdelinger, 
ligesom  Scener: 

1)  EjcUte,  som  har  mærket  Uraad,  vækker  de  sovende  Kæm- 
per. De  to  Strofer,  som  Thormod  sang  før  Stiklestad-Slaget, 
have  vistnok  været  hele  Digtets  Begyndelse*).     Bødvar   Bjarke, 


„Sol  er  oprunden,  Haar,  du  haandfaste, 

suse  Hanens  Fjædre,  Hrolv,  du  skudsikre, 

Tid  er  for  Huskarle  ætgode  Mænd, 

Howærk  at  fremme.  som  aldrig  mon  flygte! 

Vaagner  op  og  vaagner,  Ej  vækkes  I  til  Vin 

Venne-HoVeder !  eller  Hvisken  med  Kvinder; 

alle  I  Ædlingens  nej,   I  vækkes  til  Hilds 

ypperste  Sinder.  de  haarde  Lege.^ 
Jeg  har  oversat  „vilmegir''  i  den  første  Strofe  L.  3,  som  betyder  Arbejds- 


—  344  — 

der  er  vaagnet  sidst  blandt  alle  Kæmperne,  byder  sin  Skosvend 
gøre  Ild  paa,  —  hvorfor,  er  ikke  klart,  med  mindre  det  har  No- 
get at  gøre  med  hans  Ham-Færd  som  Bjørn.  Hjalte  vedbliver 
at  egge  Mændene,  idet  han  minder  dem  om  Rolvs  Gavmildhed 
—  herhen  høre  uden  al  Tvivl  de  i  Snorres  Edda  bevarede  tre 
Strofer  med  de  mange  Guldnavne*),  som  Saxe  gengiver  ved  at 
nævne  forskellige  Slags  Kostbarheder. 

2)     Kampen  er  i  Gang  —  ifølge  Sagaen,  efter  at  Rolv  sidste 
Gang  har  drukket  med  sine  Mænd.     Hjalte  vedbliver  at  opmuntre 


mænd,  ved  „Haskarle",  fordi  Skjalden  aabenbart  har  paa  én   Gang  villet 
hentyde  til  det  fredelige  Markarbejde,  som   plejer   at   begynde    om   Mor- 
genen tidlig,  og   til    den  forestaaende  Kamp;    „Huskarl"    betyder  næmlig 
baade  Tjenestekarl  og  Hirdmand.     De  sidste  fire  Linier  gengives  hos  Saxe : 
„Non  ego  virgineos  jubeo  cognosccre  ludos 
Non  teneras  tractare  genas,  aut  dulcia  nuptis 
Oscula  conferre  et  tenues  astringere  mammas, 
Non  liquidum  captare  merum,  tenerumve  fricare 
Femen  et  in  niveos  oculum  jactare  lacertos. 
Evoco  vos  ad  amara  magis  certamina  Martis. 
Bello  opus  est,  nec  amore  levi;  nihil  quoque  facti 
Mollities  enervis  håbet;  res  prælia  poscit." 

*) 

„Rundhflandet  Høvding  nødtvungen  Odder  bod, 

blandt  Hirdmænd  uddelte  Nivlunprers  Tvist-Æmne, 

Fenjas  Træl-Gerning.  Øgers  Ildslue, 

Faavners  Bo- Vange,  Ides  Mund-Glimmer. 

Glasers  Glans-Blade, 

Grånes  Pragt.Byrde,  Kamp-Fyrsten  fryded 

Dragers  Dun-Leje,  Folke-Hærskarer 

Drøpners  Sved-Draaber.  med  Rinens  Rødmalme 

—  rigt  gik  vi  smykte  — ; 
Gæv  Herre  gav  os  Mardøls  Taarer, 

—  Gæster  undfinge  -  Thjasses  Arv-Lodder 

Sifs  Hovedsmykke,  Kongen,  den  krigsdjærve 

Haandens  Isdække,  for  Kæmper  ej  spared." 

I  det  Foregaaendc  vil  Læseren  have  Nøglen  til  de  fleste  af  disse  Omskriv- 
ninger. Guldet  kaldes  Faavners  „Midgaard",  d.  e.  hans  indhegnede  Hjem- 
meverden,  hvad  jeg  for  Versets  Skyld  har  gengivet  ved  „Bo-Vange",  fordi 
han  stadig  færdes  paa  det.  Mardøll  er  Freya,  hendes  Taarer  ere  Gald. 
Thjasse,  Ide  og  Gang  skiftede  Arv  efter  deres  Fader  paa  den  Maade,  at 
de  skiftevis  tog  hver  sin  Mundfuld  Guld.  Ved  Øgers  Gilde  gjorde  en 
Klump  Guld  Tjeneste  Bom  Festblus.  „Haandens  Is"  er  maaske  snarere  at 
forstaa  om  Sølv  end  om  Guld.  De  sidste  to  Verslinier  ere  usikre  og  kun 
omtrentlig  gengivne.  Et  Par  Linier  ere  satte  paa  anden  Plads  end  i 
Qrundtexten,  for  Rimets  Skyld. 


—  345  — 

• 

Krigerne,  udslynger  Forbandelser  mod  Hjørvard  og  Skuld  samt 
kalder  Ruta,  Rolvs  Søster  og  Bjarkes  Hustru  ud:  alt  strænges 
Striden  for  Kongen  og  Fjenderne  trænge  ind  ad  Borgens  Port. 
Efter  Sagaen  forefalder  her  et  Ordskifte,  som  fattes  i  Saxes  Vers 
og  som  dog  er  nødvendigt  for  det  Følgende,  idet  Hjalte  spørger, 
hvor  Bjarke  er,  og  Rclv  svarer,  at  han  vist  er  der,  »hvor  det  baa- 
der  os  bedst« ;  rimeligvis  har  dette  været  med  i  Kvadet,  maa- 
ske  ogsaa  en  Hentydning  til  Bjørnen,  der  hjælper  Rolv. 

3)  Hjalte  i  Bjarkes  Herberg  (»Tabernaculum^,  Wstnok  rig- 
tigere end,  efter  Sagaen,  »i  Kongens  Hal«);  Bjarke  sidder  ørkes- 
løs som  en  Dødning,  Hjalte  vækker  Vennen  med  haarde  Eggel- 
skildrer  Kongens  Heltefærd  o%  minder  om  haus  Fortidsdaad, 
bl.  A.  da  han  fældte  Rerik  og  saade  Guld  paa  Fyrisvolde.  .Bjarke 
vaagner  og  svarer  stønnende,  at  han  var  bleven  vakt  i  Utide, 
afviser  Hjaltes  Beskyldning  for  Frygt  og  opregner  i  denne  An- 
ledning en  Del  af  sine  tidligere  Bedrifter. 

4)  Kampen  gaar  ilde  for  Rolv,  da  Bjørnen  nu  er  borte  og 
Skuld  galdrer  fra  Seidhjalet.  Bjarke  skildrer  Mandefaldet  og 
Rædselen,  da  de  dræbte  Fjender  rejse  sig  paany;  til  sidst  raaber 
han:  »Hvor  er  nu  han,  som  eggede  mig  nys?  Nu  ser  jeg  haih 
ikke,  og  ikke  plejer  jeg  dog  at  nide  Folk.«  Hjalte  svarer,  at 
han  er  ikke  langt  borte,  han  har  stridt,  der  er  S}ti  for  Sagn, 
hans  Skjold  er  borthugget  til  Bulen,  og  sagtens  skulle  de  gæste 
i  Valhal  inden  Aften;  »men  hvi  tøvede  Du  før?«  Bjarke  har 
ogsaa  faaet  sine  Vaaben  ødte;  aldrig  har  han  været  i  slig  Strid; 
»men  hvor  er  han  henne«,  raaber  han,  »den  enøjede  onde  Vætte, 
som  de  kalde  Odin?«  —  et  Udbrud,  der  nødvendigvis  har  Hen- 
syn til  Mødet  med  Hrane  paa  Upsalafærden  og  Bjarkes  der  ytrede 
Formodning  om,  at  Odin  nu  vilde  tage  Sejren  fra  Rolv.  Ruta 
holder  sin  Arm  som  en  Hank,  derigennem  skal  Bjarke  se,  om 
han  vil  faa  Øje  paa  Odin  —  Guden  er  altsaa  med  ved  denne 
Strid,  bedre  Øgning  skulde  han  ogsaa  sjælden  faa  til  sit  Hær- 
følge.  Bjarke  raaber  vildt:  »Kan  jeg  naa  ham,  skal  jeg  kryste 
ham,  som  Skovbjørnens  graaladne  Overlister,  (o:  Vildkatten)  Væg- 
ges Gubbe  (o:  Musen)«.  Koldblodig,  ligesom  spottende  Vennens 
Raseri,  siger  Hjalte,  at  det  jo  dog  ikke  nytter  at  stride  mod 
Skæbnen. 

5)  Borgen  staar  i  Lue,  Kongen  er  falden  —  hertil  synes 
at  sigte  to  i  Tillæggene  tU  Snorres  Edda  bevarede  Linier:  »Segnet 
er  paa  Jordens  Haar  Rolv  den  stormodige«,  som  mulig  have  hørt 
med  til  Bjarkes  sidste  Replik,  hvilken  liian,  ifølge  Saxe,  henven- 


—  346  — 

der  til  Hjalte,  og  hvis  Slutning,  fra  Ordene:  »Dum  vita  manet  c 
til  Enden,  omtrent  kan  have  lydt  saaledes: 

»Lad  os  vort  Liv  lade.  Snart  vil  os  slide, 

saa  lang  Tid  det  spørges,  sulten  Ørns  Kløer, 

jeg  ved  vor  Drots  Hoved,  rovgridske  Ravne 

Du  ved  hans  Fødder!  rives  om  vort  Legem. 

Skue  skal  hver  den  da.  Men  hugprud  og  højbaaren 

som  skaader  Val-Dyngen,  Hilding  det  sømmer 

hvordan  hans  Guld  vi  døende  saa  at  favne 

gældte  vor  Høvding.  daadherlig  Konning.« 

iBjarkemaal«  har  altsaa  været  et  dramatiskt  Digt,  bygget  paa 
et  velkendt  og  sikkert  forud  besunget  Sagns  Grund,  samt  rime- 
ligvis indrettet  saaledes,  at  Foredrageren  skulde  indlede  de  enkelte 
Afsnit  ved  en  kort  Redegørelse  i  Prosa  for  den  Situation,  som 
Replikerne  forudsætte.  Dramatisk  Spænding  fremkommer  ved 
Bødvar  Bjarkes  Fraværelse  i  Bjørneham  og  Hjaltes  Iver  for  at 
vække  Vennen,  hvorved  han  netop  forstyrrer  denne  i  at  yde  deres 
elskede  Konge  den  kraftigst  mulige  Hjælp  og  saaledes  selv  hid- 
fører Skæbnedommens  Fuldbyrdelse.  Bjarkes  Hamfærd,  som  vi 
kun  kende  fra  Sagaen,  er  følgelig  et  aldeles  væsentligt  Motiv,  da 
derved  kun  hans  Ørkesløshed  og  Hjaltes  Eggelser  blive  forklar- 
lige; paa  dette  Punkt  maa  altsaa  Overleveringen  i  Danmark 
paa  Saxes  Tid  have  været  brøstfældig.  Men  bag  den  dramatiske 
Handling  ligger  den  store  episke  Handling:  Striden  selv;  Re- 
plikerne tjene  da  tillige  til  at  kaste  Lys  over  den,  saa  vel  som 
over  Rolvs  og  hans  Kæmpers  Fortid.  Vi  have  altsaa,  i  dramor 
Form,  en  Forening  af  Situations-Difftet  og  det  tUbageskiiende  Digt. 
Dette  tyder  hen  paa  en  senere  Tid  end  den,  de  fleste  Vøl- 
sung-Kvad  stamme  fra.  Det  fører  os  nær  hen  til  Grænsen  for 
dmi  folkelige  Heltedigtnings  Tid,  en  Tidsbestemmelse,  som  yder- 
ligere styrkes:  dels  ved  Versemaalet,  som  er  Målahått,  efter  de 
faa  Vers-Levninger  at  dømme  endog  særdeles  udpræget;  dels  ved 
Stilen,  for  saa  vidt  den  er  rigere  paa  Kenninger  end  i  noget  Edda- 
Kvad,  især  de  mange  Guldnavne  —  der  dog,  vel  at  mærke,  ikke 
staa  bare  til  Stads,  men,  netop  ved  deres  Mængde  og  ved  de 
store  poetiske  Minder,  de  pege  paa,  blive  et  sandt  og  kraftigt 
Udtryk  for  Hjaltes  henrykte  og  takfyldte  Erindring  om  den  længe 
nydte  Herlighed  i  Rolvs  Gaard  — ;  dels  endelig  ved  Digtets 
Orundtanke,  som,  fyldende  hvert  Ord  med  sin  varme  Livsstrøm, 
er  Hirdmands- Troskaben.  Det  er  næmlig  klart,  at  Billedet  af 
en  Konge  i  Kredsen  af  sine  Kamiper  forudsætter  en  mere  udfol- 


—  347  — 

det  Samfundstilstand  og  Samfundsbevidsthed  end  Billedet  af  den 
enkelte  Konge-Helt  som  enestaaendc  Repræsentant  for  Ætten; 
dette  maa  være  opstaaet  tidligere  end  hint.  Men  en  Gang  født 
og  poetiskt  udfoldet  i  et  stort  Sagn  og  dertil  hørende  Kvad,  er 
Hirdmands-Troskaben  mod  Høvdingen  bleven  et  væsentligt  Træk 
i  det  nordiske  Helteideal,  en  Livstanke,  der  har  vist  sin  Magt 
i  Sindene  i  den  historiske  Virkelighed  fra  Aarhundred  til  Aar- 
hundred,  men  som  rigtignok  aldrig  har  faaet  et  fyldigere  og 
skønnere  Udtryk  i  Digtningen,  end  i  det  »gamle  Bjarkemaal«. 

Jeg  kan  ikke  dvæle  ved  alle  de  mange  mindre  Sagn  ,  som 
Saxe  har  knyttet  til  Skjoldungsagnet.  Et  Par  maa  jeg  dojg  her 
fremhæve,  dels  fordi  jeg  ikke  senere  vil  faa  Lejlighed  til  at  be- 
røre dem,  dels  fordi  de  Vers,  Saxe  anfører  ved  dem,  røbe  gammel 
Besyngelse,  dels  endelig  paa  Grund  af  deres  typiske  Betydning. 
Som  Vidnesbyrd  om  gamle  Kvad  ere  saaledes,  næst  Gram-Had- 
ding-Sagnene,  ogsaa  det  lille  Sagn  om  Asmund  og  Asvid  mærke- 
ligt —  Fostbrødrene,  af  hvilke  den  ene  lader  sig  levende  høj- 
sætte med  den  anden,  da  han  er  død  — ;  samt  Sagnet  om  Frid- 
lev  Frodesøns  Kamp  med  Jætten  Hydin  i  Norge  for  at  frelse  en 
Kongssøn.  Vigtigt  som  Udtryk  for  Snuheden  i  en  sejg  Viljes 
Tjeneste  —  ogsaa  en  Side  af  Helteidealet  —  er  AmledSagnet^ 
som  ikke  har  været  til  i  Kvad  paa  Saxes  Tid  —  i  alt  Fald  an- 
fører han  intet  saadant  — ,  medens  vi  i  CTj^e-Sagnet  have  en 
senere  tidt  fremtrædende  Type:  den  dorske,  tilsyneladende  døve 
Yngling,  i  hvem  en  slumrende  og  derfor  hidtil  miskendt  Kraft 
vækkes  ved  en  stor  Opgave.  Amled-Sagnet  mælder  sig  klart 
nok  som  jydsk.  Uflfe-Sagnet  er  utvivlsomt  angelsk  —  det  gen- 
findes blandt  oldengelske  Sagn,  og  dets  Skueplads  er  jo  ogsaa 
Sønderjylland;  men  med  god  poetisk  Grund  har  Saxe  givet  det 
Plads  blandt  danske  Oldsagn;  thi  dels  er  det  kun  en  stærkere 
Udfoldning  af  et  i  Skjoldungsagnene  væsentligt  hjemmehørende 
Motiv,  dels  afspejler  det  —  hvad  tidt  nok  er  paapeget  —  en 
Særegenhed  ved  det  nordiske  Folkefærd,  som  i  Historien  unæg- 
telig træder  tydeligere  frem  hos  Danerne  end  hos  nogen  anden 
af  Stammens  Grene.  Forøvrigt  komme  de  i  Frode-  og  Rolvs- 
Sagnene  liggende  Hovedmotiver  oftere  frem  hos  Saxe  og  i  Saga- 
erne knyttede  til  Lejre  og  Lejrekonger;  der  findes  saaledes  fiere 
Broderpar  Mage  til  Roe  og  Helge:  Harald  og  Halvdan,  Berek 
og  Helge,  og  Ingjald  Starkadsfostres  Ungdomshistorie  er  en 
Gentagelse  af  Frodes.   Men  her  synes  vi  snarest  at  have  Genklange 


—  34b  — 

af  noget  forud  Givet,  der  anvendes  i  ny  Sammenhæng  som  Bi- 
motiver,  for  at  sætte  vedkommende  Hovedhelte  i  stærkere  Lvs 
(Starkad,  Ivar  Vidfadmey.  Det  oprindelige,  a^e  Skjoldung-Sagn 
maa  betragtes  som  afsluttet  med  Rolv  Krake;  den  ypperste 
Skjoldung  er  tillige  den  sidste,  ligesom  Sigurd  er  den  sidste 
Velsung 

HnNlliBgenie.    I  Bjovuh-Kradet    6ndes   Hentydninger    til    en    gotisk 
Herakerslæpt,  som  der  rimeligvis  har  været  gamle  Kvad  om.      Vel  findes 
intet  saadant,  og  heller  ej  er  noget  Spor    af  Sagnet  bevaret    paa  Nordens 
Tungemaal.     Men  selvfølgelig  har  den  Skjiild,  som  i  det  8de  Aarhundrede 
digtede  Bjovulv-Kvadet,    ikke    opfundet  Tildragelser   og  Personer,   som  i 
og  for  sig  ingen  Rolle  spille    i  Digtets  Handling  og  som  følgelig  kun  er** 
blevne  nævnte,  fordi  de  engang  hang   ved    Erindringen    om    Gote-Helten. 
En  Konge.  Hredel.  kcrsker  over  „Weder-Gcatas",  et  Navn,  hvori  man  har 
fundet  Hentydning  til  Vettem.      Han   er  Fader    til    Sønnerne  Herebeald. 
Hædkyn,  Hygelak  og  en  Datter   som  ved  Wægmundingen'Egprthjov  bliver 
Modr-r  til  BJoculv.      Herebeald  bliver  dræbt  af  Vanvare  af  Hædkyn,    og 
Hredel  dør  af  Sorg  derover.      Derpaa    angribes  „Hredlingerne**,    som    de 
udtrykkelig  kaldes  (V.  59l2),  af  Skilfingen  Ongenthjov,  Hersker  over  ,.Svi- 
onas-*  eller  „Sveofleod'*  (udt.  „Svjofijod",  o:  Svierne;  han  fælder  Hædkyn 
i  Kampen,  men  falder  selv   for  „Eofer",  (udt,  Jofer),    en  Kæmpe  i  Hiff/t- 
laks  Hird,  der  saa  bliver  gift  med  Hygelaks  Datter.       Senere    er  Bjovulv 
Hygelaks  ypperste  Kæmpe.     Efter  at  han  har  besøgt  Skjoldungen    Hrod- 
gar  for  at  hjælpe  ham   af  med    Jætten    Grendel    og   udført    denne  Helte- 
daad,  er  han  Hygelaks  bedste  Støtte    og   følger   ham    paa  et  Søtog    mod 
„Friserne",  hvor  Hygelak  falder  og  Bjovulv  undkommer  ved  Svømning  — 
hin  Kamp.   som  man  har  villet  finde  historisk  Hjemmel    for    i  Gregor    af 
Tours'    Beretning  om  den  ^danske"  (o:    nordiske)    Konge  „Chochilaich"*8 
Nederlag    i    Kamp   med    den    frankiske    Kongesøn    Theudebert   i   Neder- 
landene 615.     Efter  sin  Hjemkomst  bliver  Bjovulv  Værge    og  Fosterfader 
for  Hygelaks  Søn  Heardred.    Vikinger  angribe  Svierne,  hvis  Konge   Ead- 
gil«,  Ongenthjovs  Sønnesøn,  de  fordrive     Han  tyer  til  Heardred.  hvem  de 
ligeledes  angribe  og  fælde.     Bjovulv  driver  dem  bort,    Eadgils  vender  til- 
bage til  sit  Rige,  og  Bjovulv  bliver   nu  Weder-Gøtemes  Konge   i    mange, 
mange  Aar,  indtil  han  som  Olding  sætter  Livet  til    for  at  frelse   sit  Folk 
fra  en    Ilddrages  Hjemsøgelser.      Han  er  sønneløs,  og  med  ham,    den  yp- 
perste Ætling  af  Hredel,  ender  Slægten.       Det   er  umuligt    at  sige,    hvad 
Hredling-Sagnet  ellers  har  indeholdt,  eller  i  hvad  Omfang    det  har  været 
til  i  Sang.     Men  at  det  har  været  til,  og  at  det  har  havt  hjemme  i  Øster- 
gøtland  og  derfra  er  kommet   til  Anglerne    og   med    dem   til  England,  er 
højst  sandsynligt,  især  siden  man  af  Røk-Stenen  har  lært,  at  „//mVigoter" 
i  denne  Egn  har  været  betragtet  som  et  Hædersnavn  for  Folkestammen. 

b.     Ynglingerne. 

Skjoldung-Sagnene ,    ikke   at    tale    om    mange    andre  blandt 
Saxes  Oldsagn,  pege  jævnlig  til    Upsala    og  den  der    herskende 


—  349  — 

Yngling-Æt;  paa  mange  Punkter  gaa  de  to  Slægters  Historie 
sammen  i  Ét.  Allerede  dette  var  nok  til  at  give  os  Formodning 
om,  at  der  engang  bar  været  et  stort  episkt  afrundet  Yngling- 
Sagn,  svarende  til  Skjoldung-Sagnet.  Denne  Formodning  bliver 
til  Vished  ved  Snorres  Ynglinga-Saga.  Thi  vel  hviler  denne 
væsentlig  paa  Tbjodolv  fra  Hvins  Ætte-Kvad  »Ynglingatal'^ 
fra  sidst  i  det  9de  Aarhundrede,  som  kun  indeholder  Kongernes 
Navne  og  Dødsmaader ,  og  ingen  Levning  af  gamle  Heltekvad 
bar  Snorre  havt  at  anføre.  Men  alligevel  kan  der  —  hvad  alt 
Geijer  har  bemærket  og  S.  Grundtvig  yderligere  godtgjort*)  — 
i  dette  lange,  tørre  Slægtregister  iagttages  en  poetisk  Grund- 
tanke, som  holder  Sagnene  sammen  og  sætter  et  bestemt  Præg 
agsaa  paa  denne  Ættesaga.  Ogsaa  her  møde  vi  næmlig  et  eget 
Anlæg  som  Vilkaar  for  en  egen  Skæbne. 

Ligesom  Skjoldungerne  begynde  Ynglin gerne  med  Guldalder- 
Sagnet,  her  knyttet  til  Stammefaderen  Yngve  (hvem  Snorre  ger 
til  Guden  Frey)  og  hans  Søn  Fjølner,  han,  der  drukner  i  Mjød- 
karret som  Frodes  Gæst.  Endnu  Svegder  synes  at  være  en 
Fredskonge;  hans  eneste  Daad  er  Rejsen  for  at  opsøge  Guderne, 
som  ender  med  hans  Bjergtagning.  Men  saa  begynder  Ulykken 
at  trænge  ind  i  Ætten,  fordi  den  indlader  sig  med  de  jætteagtige 
Finner.  Vanlande  har  avlet  Barn  med  Finnekbngen  »Snes« 
Datter  »Driva«  og  forladt  hende;  for  at  hævne  sig  paa  ham, 
faar  Driva  Vølven  Huld  til  at  galdre  ham  et  Mareridt  paa,  der 
koster  ham  Livet.  Med  Vanlandes  og  Drivas  Søn  Visbur  knyttes 
Ætte-Skæbnens  Knude  for  al  den  følgende  Tid.  Han  har  givet 
sin  Hustru  en  Ovldkæde^  men  forskyder  hende  og  beholder  Smyk- 
ket. Sønnerne  Gisle  og  Øndur  kræve  det  af  ham,  og,  da  de  faa 
Afslag,  ønske  de,  at  det  maa  volde  den  bedste  Mand  i  Ætten 
Bane,  samt  købe  Huld  til  at  skaffe  dem  Magt  over  Faderen, 
hvem  de  indebrænde;  hendes  Vilkaar  for  Hjælpen  er,  at  der 
siden  altid  sked  øves  Slmgtdrab  i  Ætten.  Dette  er  dens  frygte- 
lige Skæbne,  som  atter  og  atter  gentager  sig  og  tilsidst  volder 
dens  Undergang. 

Guldkæden  opfylder  sin  onde   Bestemmelse,    da   den   femte 


♦)  Svenska  Folkets  Historia  I  (Saml.  Skrifter.  1873,  V,  S.  25):  [DetJ 
„synes,  att  de  aldre  sagor,  hvarur  han  [Thjodolv]  hemtat  sina  underrat- 
teiser,  hade  bildat  etl  slags  poeiiskt  helt "  —  S.  Grundtvig:  „Uds.  over 
den  nord.  Oldt.'s  her.  Digtn.«*  S.  39—41. 


—  350  — 

Mand  efter  Yisbur,  Agner  Dagssan  kvæles  med    den   af  Skjair, 
Finnekongen  Frostes  Datter,    hvem  han    har    bortført,    efter   at 
have  dræbt  hendes  Fader.     Den  anden  Forbandelse  vedbliver  at 
virke.     Acdrek  og  Erik  Agnerssønner  trættes  om  deres  Heste  og 
dræbe  hverandre  med  Bidslerne.      Æv  og    Yngve    Aalrekssønner 
blive  hinandens  Banemænd  for  Alvs  Dronnings,    Beras,    Skyld. 
Øn,  Tngves  Sønnesøn  —  han,    som  brydes   med    Skjoldungerne 
Halvdan  og  Aale  den  Frækne  om   Upsala- Vælden    —    bloter    ni 
Sønner  efter  hverandre  til  Odin  og    opnaar    ved    hvert    Blot  ti 
Aars  længere  Levetid,  indtil  han   er    aldeles    affældig    af  Ælde. 
En  Del  Konger  følge,  som  dø  i    Strid   mod    fremmede    Fjender 
eller  ved  Ulykkestilfælde  (blandt  disse  er  Adils,  B^lvs  Maag),  o^ 
Slægtskæbnen  synes  ligesom  at  slumre.    Men  hos  IngjcUd  Udraade^ 
den  8\nrende  Mand  efter  Øn,  han,  der    som   Barn    har    faaet    et 
Ulvehjærte  at  æde,  kommer  den  til   fiild    og    skrækkelig  Udfold- 
ning —  og  Afslutning.     Hele  hans  Liv  er  en  Bække  Sla^tmord, 
der  begynde  med,  at  han  indbyder  og  indebrænder  sex    Herreds- 
konger,  og  som  fortsættes,  saa  at  han  siges  i  Alt  at  have    dræbt 
12  Konger.     Endelig  finder  han  sin  Overmand  i  Ivar  Vidfadme, 
og,  da  han  ikke  kan  byde  denne    Spidsen,    indebrænder  han  sig 
med  sin  Datter  Aasa,    der    har   samme    Sind   og    Tilnavn    som 
Faderen.    Dagrejse  Bønderne   sig  og   uddrive   Ynglingætten    fi*a 
Svearike.     Gennem  den  sidste,  Olav    Trætelgje,    som    flygter  til 
Vermland,  og  hvis  Efterkommere  fea  Indpas  i  det  søndenfjældske 
Norge,  nedledes  Harald  Haarfagers  Æt    fra   Ynglingeme.      Men 
denne  Ætledning  er  aabenbart  det  egentlige   Yngling^Sagn  uved- 
kommende.   Det  ender  med  Ingjald,    ligesom    Skjoldung-Sagnet 
med  Rolv;  og  det  har  vistnok  været  besunget   i  gamle  Kvad   af 
samme  Slags  som  de  andre  Heltekvad,  skønt    intet   saadant  var 
til  mere  paa  Snorres  Tid,  eller  i  alt  Fald  kendtes  af  ham.      Af 
Røk-Stenens  Kviduhått-Strofe  (se  S.  lOl)  vide  vi  i  alt  Fald,    at 
Heltekvadenes  poetiske  Stil  var  vel  kendt   i   Østergøtland,  hvor- 
for da  ikke  i  Svearike? 

c.    Siklingerne. 

Foruden  Skjoldung-Sagnet  knjrttes  til  Sydskandinavien  to 
store  Ættesagn,  som  indeholde  nogle  af  vore  Forfædres  mest 
poetiske  Overleveringer,  næmlig  det  om  Siklingerne  og  om 
Amgrimsætten. 

Skjoldung-Ætten  uddør,  i&lge  Saxe,  med  Halvdan  Harald- 


—  351  — 

sen  (Helge  Halvdansøns  Genganger);  hans  Adoptivsøn,  Gøtemes 
Konge  »Ungvinus«  (i  hvilket  Navn  S.  Grundtvig  mener  at  gen- 
kende Navnet  Hogne)  bliver  Stammefader  til  en  ny  Hersker- 
slægt  paa  Sælland.  Det  er  Sikling-Ætten ,  til  hvilken  efter 
islandske  Slægtregistre  baade  Siggeir  hører,  Vølsungs  Svigersøn, 
og  Sigar,  som  lod  Hagbard  hænge.  Der  er  Hentydninger  til  de 
samme  Navne  i  Vølsung-Kvadene,  naar  Gudrun  (i  2det  Gudr.- 
Kv.)  siger,  at  hun  og  Thora  Haakonsdatter  i  Danmark  udsyede 
Billeder  af  Sigars  og  Siggeirs  Strid,  og  naar  Brynhild  (i  det 
tabte  Kvad  om  hendes  første  Møde  med  Gudrun)  taler  om,  at 
Sigar  har  bortfiart  Haamundssønneme  Hagbards  og  Hakes  Søster, 
og  at  de  ere  sene  til  Hævn.  Særlig  synes  Helge-Kvadene  at 
antyde  Forbindelse  med  denne  Siklingæt:  Sigruns  Farbroder 
heder  Sigar,  »Sigarsholm<  nævnes  i  Helge  Hjørvardssøns-Kvadet, 
>Sigarsvolde«  baade  her  og  i  Helge  Hundingsbane-Kvæderne. 

Der  er  virkelig  en  indre,  poetisk  Sammenhæng  mellem 
Helge-Sagnene  og  Sikling-Sagnet.  Hine  faa  væsentlig  deres 
Skønhed  ved  Elskoven^  og  i  Sikling-Sagnet  er  Udfoldningen  af 
den  samme  Følelse  den  stadig  tilbagevendende  Grundtanke,  lige- 
som Slægtens  Skæbne  væsentlig  betinges  af  Kærlighedens  Magt. 
Vel  er  der  intet  herhen  hørende  Kvad  levnet  i  Oldsproget;  men 
talrige  latinske  Vers,  indflettede  i  Saxes  Genfortælling,  vise,  at 
disse  Elskovs-Historier  have  været  Genstand  for  en  betydelig 
Besyngelse.  Lad  os  i  Hast  gennemløbe  dem  for  at  se,  hvorledes 
Grundmotivet  udfolder  sig  i  de  enkelte  Sagn. 

»Ungvinus'«  Søn  Sigvald  er  Fader  til  Sigrid,  den  bly,  hun 
der  aldrig  vil  slaa  Øjnene  op  til  nogen  Mand,  som  af  sin  Elsker 
Ottar  atter  og  atter  udfries  af  Jætters  Vold  og  stor  Nød,  som 
alt  lønlig  har  fattet  Kærlighed  til  ham,  og  som  dog  ikke  kan 
bekvemme  sig  til  at  se  paa  ham,  før  han  ved  sit  foregivne  Bryl- 
lup lader  hende  holde  Brudekærten,  og  hun  af  Sorg  ikke  mærker, 
hvorledes  hun  brænder  sine  Fingre:  da  siger  Ottar:  »Tag  dine 
Fingre  i  Vare!«  og  endelig  ser  hun  vemodigt  op  paa  ham,  og 
Vilkaaret  for  at  vinde  hendes  Haand  er  opfyldt  —  et '  dejligt 
Billede  af  Jomfru-Skyheden,  der  tilsidst  viger  for  Ømhedens 
Magt.  Hertil  hører  et  smukt  Digt,  hvori  Ottar  foreholder  hende 
hendes  Grumhed;  gid  vi  blot  havde  det  paa  Modersmaalet  i 
Stedet  for  i  Saxes  safflske  Strofer  I 

Sigvalds  Søn,  Kong  Sigar,  har  tre  Børn:  Alv,  Alger 
(o:  Ålfgeirr)  og  Signy.  Hos  Æt;^  Elskede,  den  gotlandske  Konge- 
datter AlvhUd,  antager  Skyheden  en  anden  Skikkelse;  det  er  den 


imfsd^/mTfMi^f'.  f4ridhare  Jomfru-Vildhed^  som,  inden  Hjærtet  er 
rerrt  af  El«koT<  Ma^.  higer  efter  at  være  sig  selv  nok  og  tomle 
?ig  i  "MaDdens  Idrætter  —  et  Udviklingstrin,  fiom  til  alle  Tider 
de  fleste,  til  kraftige  Karakterer  anlagte  unge  Piger  ville  have 
at  gennemgaa.  Ahhild  bor  i  ef  Bur,  vogtet  af  Drager:  enhver 
Bejler  skal  prø^-e  at  fælde  dem ;  ter  han  ikke  gaa  imod  dem,  har 
lian  forbrudt  sit  Hov^d.  Da  Alv  udfører  den  farlige  Daad  — 
klæ^lt  i  et  nys  affiaaet  Skind  med  den  blodige  Hud  vendt  udad 
— ,  flypter  Meen,  skent  allerede  i  HjaBrtet  vunden  for  ham,  paa 
et  Langskib  og  farer  i  Viking  med  sine  Terner  og  Veninder. 
Alv  meder  hende  paa  Søen.  De  stride,  og  først  da  hun  er 
over\-unden  i  Vaabenlegen,  bliver  hun  ham  huld.  Denne  For- 
tælling fij-nes  Saxe  kun  at  have  kendt  i  Prosa-Overlevering;  thi 
han  meddeler  intet  Vers;  men  at  den  har  været  besungen,  er  en 
Selvfølge. 

Saa  kommer  Hovedparret,  de  navnkundigste  Mi>nstre  paa 
Elskai:s-Ømhed  og  Elskovs- Troskab  i  Norden,  Hagbard  og  Signy, 
hvis  Historie  —  for  vel  kendt  til  her  at  gengives  —  har  givet 
Genlyd  i  Nordens  Poesi  fra  Oldtiden  til  vore  Dage,  og  er  sted- 
fsEAiei  trindt  om  i  Norden,  hvor  en  Navnelighed  har  kunnet  give, 
Anledning  dertil,  ligefra  Haalogaland  til  Upland,  Sjælland  og 
Sønderjylland.*)  Des  stærkere  føler  man  Tabet  af  det  eller  de 
Oldkva^i,  hvori  Sagnet  har  været  besunget,  og  som  endnu  vare 
til,  om  end  sagtens  noget  skæmmede  af  Tiden,  i  Saxes  .Dage 
siden  han  meddeler  betydelige  Brudstykker.  Disse  synes  at  være 
Gengivelser  af  Kvad  i  Samtaler.  Først  er  der  et  Stykke 
Vers,  hvori  Signy  for  sine  Møer  priser  Hakes  Manddom  som 
tækkeligere  for  hende  end  Saxeren  Hildegisels  pyntelige  Skønhed, 
men  i  Virkeligheden  sigter  til  Hagbard;  disse  Vers  have  sagtens 
været  betydelig  kortere  i  Originalen,  end  hos  Saxe.     Saa  er  der 


*)  Blandt  Hentydninger  fra  Oldtiden  kan  fremhæves  fiere  Steder  i 
Tbjodolvs  Ynglingatal  ,  hvor  Galgen  kaldes:  „Signys  Mands  kolde  Hest**, 
Rebet:  „Hagbards  haardc  Strikke".  Eyvind  Skåldaspillir  katder  i  '„Håley- 
gjatal"  Galgen  „Sigars  Hest".  I  Gretters  Saga  kaldes  Galgen:  „den  Svo- 
gerskabs Løn,  som  Sigar  ydede".  Saa  sent  som  i  et  Kvad  fra  Harald 
Oilles  Tid  hentydes  til  Hagbard  „Sigars  Fjende".  Ifølge  Karmaks  Saga 
ser  Skjalden  Kormak  sin  Elskede  Steingerd  paa  Gnupsdal  (paa  Island) 
første  Gang,  da  hun  titter  frem  under  „Hagbards  Skæg",  hvilket  forud- 
sætter, at  der  har  været  et  Billede  af  ham,  rimeligvis  paa  Tjældingen  eller 
paa  Panelet.  Vi  ville  genfinde  Sagnet  som  poetiskt  Æmne  i  Middelalderen 
og  gennem  hele  den  nyere  Tid  fra  Messenius  til  Ilia  Fibiger. 


—  353  — 

til  Scenen  i  Jomfruburet,  hvor  Hagbard  har  listet  sig  ind  i 
Kvindeklæder,  udgivende  sig  for  en  Skjoldmø,  der  vil  lære  at 
sy,  en  Replik,  hvori  han,  i  Anledning  af  Ternernes  Forundring 
over  hans  haarde  Hænder  og  lodne  Ben,  henviser  til,  hvad  han 
har  øvet  og  døjet  paa  sin  Skjoldmø-Færd.  Signys  Ord,  hvori 
hun  understøtter  dette  Hagbards  Paafund,  gengives  ikke  i  Vers, 
men  dog  saa  udførlig,  at  man  fristes  til  at  forudsætte,  at  Saxe 
her  dog  har  havt  Vers  for  sig.  Derpaa  kommer  atter  i  smukke, 
som  det  synes  usædvanlig  lidt  udvidende  Vers,  Hagbards  og 
Signys  Samtale  i  Sengen,  hvor  han  sporger  hende,  hvad  Vidnes- 
byrd om  sin  Kærlighed  hun  vil  give  ham,  hvis  hendes  Fader 
lader  ham  dræbe,  og  hun  lover  at  dø  med  den,  hun  havde  givet 
sin  første  og  eneste  Kærlighed.  Galgen  er  rejst.  Dronningen 
rækker  Hagbard  Hornet  og  beder  ham  slukke  sin  Tørst,  siden 
han  skal  dø,  idet  hun  haanende  fortæller  ham,  at  han  snart  skal 
gæste  Hel;  hvorpaa  Hagbard  griber  Hornet  »med  den  Haand«, 
siger  han,  »hvormed  han  havde  dræbt  Dronningens  Sønner«,  derfor 
gaar  ha7i  glad  i  Døden:  men  hun  skal  aldrig  se  sine  Sønner 
mere.  Begge  disse  Repliker  ere  paa  Vers.  Endelig  kommer 
Bagbards  begejstrede  Opfordring  til  Trællene  om  nu  snart  at 
liænge  ham  op,  da  han  har  set  Signys  Bur  brænde. 

Det  sidste  Sikling-Sagn  er  det  om  Alvs  og  Alvhilds  Datter 
Gyrid,  Ættens  sidste  Skud,  og  hendes  Elsker  Halvdan,  den  nor- 
ske Kongedatter  Drottes  Søn.  Gyrid  vrager  ham  først  som  ikke 
højbyrdig  nok  og  derhos  skæmmet  af  et  stygt  Saar  i  Overlæben. 
Han  færdes  vidt  om  Land  for  at  vinde  Ære  nok  til  at  turde 
bejle,  og  fælder  paa  et  af  sine  Tog  sin  Halvbroder  Hildigeir,  som 
døende  i  en  Sang  aabenbarer  sin  Broder,  hvem  han  er.  Siden 
faar  Halvdan  at  høre,  at  Gyrid  er  ved  at  fæste  sig  til  en  anden 
Mand,  iler  hjem  og  kommer  til  Brylluppet,  bebrejder  i  en  Sang 
Gyrid  hendes  Vægelsind  samt  roser  sig  af  sine  mange  Manddrab, 
hvortil  hun,  ligeledes  i  Vers,  svarer  undskyldende;  derpaa  slaar 
han  Bejleren  ihjel  samt  ægter  Kongedatteren  og  bliver  ved  hende 
Fader  til  —  Harald  Hildetand.  De  gengivne  Stykker  af  Digte 
røbe,  at  ogsaa  herom  maa  have  været  et  længere  Kvad.*) 


♦)  I  den  lille  Saga  om  Asmund  Kæmpebane  (Fornaldar  Sogur  H; 
Winkel  Horns:  „Nordiske  Heltesagaer")  findes  den  samme  Fortælling,  men 
med  andre  Navne  og  en  Del  andre  Enkeltheder.  Ogsaa  her  kvæder  Halv- 
broderen, der  kaldes  Hildebrand,  efter  at  han  har  faaet  Banesaar,  og  Over- 
ensstemmelserne mellem  dette  Kvad  og  Saxes  ere  saa  iøjnefaldende,  at  man 

23 


—  354  — 


d.     Arngrims-Ætten. 


I  Frode  Fredegods  Historie  har  Saxe  (hos  Maller,  I.  p.  248 
— 251)  indflettet  en  kort  Beretning  om  en  svensk  Kæmpe  (»pugil 
Sveticns«)  Amgrim,  hvem  han  lader  Frode  give  sin  Datter  Ofiira, 
samt  om  de  tolv  Amgrimssanners  Elamp  med  Vikingeme  Hjal- 
mar og  Ørvarodd  paa  Samse.  Det  er  altsaa  hvad  der  paa  Saxes 
Tid  erindredes  i  Danmark  af  det  store  Ætte-Sagn,  som  vi  have 
faldstændigt  i  jfiervørs  og  HeUireks  Sågar,  og  hvoraf  den  samme 
Episode:  Samsø-E^ampen  er  tagen  med  i  »Ørvarodds  Saga«,  her, 
saa  vel  som  i  Hovedsagaen,  grundet  paa  et  og  samme  gamle 
Heltekvad.  Andre  saadanne  anføres  andensteds  i  Sagaen,  saa  at 
denne  viser  sig  som  en  Bearbejdelse  af  gamle  Kvad,  Mage  til 
Vølsunga-Saga  og  Rolv  Krakes  Saga.  Vel  maa  en  Del  betragtes 
som  tilsat  af  Sagamanden,  navnlig  Opregningen  af  Amgrims 
Forfædre  i  Begyndelsen,  hvormed  følger  hans  Stedfæstelse  i 
Haalogaland,*)  samt  de  sidste  Kapitler,  som  kæde  Amgrimsætten 
sammen  med  Ivar  Vidfadme,  Harald  Hildetand  og  Ragnar  Lod- 
brok, samt  opregner  Sveriges  Konger  til  Inge  og  Blot-Svend. 
Men,  naar  disse  Udvæxter  bortskæres,  har  man  Sagnet  med  alle 


ikke  kan  tvivle  om,  at  det  jo  er  det  selvsamme  Kvad,  som  Saxe  har  havt 
og  som  han.  mod  Sædvane,  kan  i  ringe  Orad  har  udvidet  i  sine  latinske 
Vers.    Paafaldende  er  det  især,  at  i  Sagaen  heder  det: 

„tik  dratt  of  bar  (Dig  Drott  fødte 

af  Danmorka  af  Danmark, 

og  mik  sjålfan  og  mig  selv  tillige 

å  Sviljjoaa"  i  Svithjod), 

svarende  til  Saxes: 

„Danica  te  tellos.  me  Sveticos  edidit  orbis. 
Drot  tibi  matemom  quondam  distenderat  uber; 
hac  genitrice  tibi  pariter  collacteos    esto;" 
thi  Moderen  kaldes  i  Sagaen  slet  ikke  Drott,  men  Hild,  hvoraf  altsaa  ses, 
at  Sagamanden,   ved  Siden  ad  Kvadet,   knn   har   havt   en    afnldkommen 
Overlevering  at  holde  sig  til  og  derfor  har    taget  „drott"    som    Apellativ, 
hvad  ingen  Mening  giver.      Se  forøvrigt  „Notæ  uberiores"  til  P.  E.  Mul- 
lers Udgave  af  Saxe  Pag.  205-211 

*)  Denne  Stedfæstelse  er  ligesaa  vilkaarlig,  som  naar  det  i  Ørvar- 
odds  Saga  heder,  at  Amgrimssønneme  vare  fra  Flæmingjaland.  At  Saxes 
„pogil  Sveticus"  peger  i  den  rigtige  Retning,  d.  v.  s.  at  man  oprindelig 
har  tænkt  sig  Amgrims  Hjemstavn  Bolm  liggende  et  Sted  mod  Øst,  det 
ser  man  baade  af  Hyndluljods  Ord,  hvor  det  heder,  at  Ætten  boede 
y^austr  i  Bolm",  og  af  en  i  selve  Ørvarodds  Saga  bevaret  Strofe,  hvor  det 
selvsamme  Udtryk  bruges. 


\ 


—  355  — 

Hovedmotiver  i  en  kraftig  og  ædel  Fremstilling,  der  især  faar 
Interesse  ved  de  bevarede  Kvad-Brudstykkers  Skønhed  og  stærke 
Præg  af  den  heroiske  Olddigtnings  bedste  StiL 

Hovedmotivet  er  selvfølgelig  Svoerdet,  Dværgenes  nødtvungne 
Værk,  som  kræver  Mandeblod,  hvergang  det  drages,  og  lyser  som 
Hd,  og  med  hvilket  den  Forbandelse  følger,  at  det  skal  bruges 
til  tre  Niddingsgeminger.  Bragt  i  Arngrims  Vold  ved  Drab  paa 
dets  første  Ejer,  Kong  Svavrlame  i  Grardarike,  hvis  Datter  Eyfura 
han  tillige  bortfører  og  ægter,  bliver  det  Slægtens  bedste  Skat, 
Billedet  paa  dens  Anlæg,  hvorved  tillige  dens  Skæbne  bestemmes: 
den  dæmoniske  Blodtørst,  som  udgør  en  Side  af  Heltevæsenet 
hvor  dette  er  smittet  af  det  Jætteagtige  —  og  Amgrim  er  jo  af 
Jætteæt. 

Tyrving  volder  det  første  Ætleds  Undergang,  for  saa  vidt 
som  det  væsentlig  er  i  Tillid  til  dette  udmærkede  Vaaben  og  til 
den  Bersærke-Kraft ,  der  saa  at  sige  er  personificeret  i  det,  at 
de  tolv  Amgrimssønner  bejle*  for  Hjørvard  til  Upsala-Kongens 
Datter,  hvorved  de  tøme  sammen  med  Hjalmar  »den  hugstore«. 
Ved  Modsætningen  til  det  rette  Heltevæsen  hos  ham  og  hans 
ikke  mindre  ædle  Blampbroder,  og  især  ved  den  Glans,  hvormed 
Hjalmars  og  Ingeborgs  ophøjede  Elskov  omgiver  dem,  bliver 
Arngrimssønnemes  lavere  Natur  stillet  i  sit  fuldeste  Lys,  og  man 
glæder  sig  ved  at  se  dem  falde  allesammen,  paa  samme  Tid  som 
man*  røres  ved  Hjalmars  Død  og  især  ved  Ingeborgs,  da  hun 
faar  hans  Afskedshilsen  og  Ringen,  »ser  paa  den  og  segner  om  i 
Armstolen  og  dør  strax.«  Det  Kvad^  hvoraf  de  før  omtalte 
Brudstykker  ere  bevarede  i  Hervørs  og  Heidreks  Saga  og  i 
Ørvarodds  Saga  (ikke  aldeles  overensstemmende,  ogsaa  nogle  flere 
Strofer  i  den  sidstnævnte  Saga),  er  digtet  i  Kviduhått,  i  den 
reneste  Stil  og  maa  have  været  særdeles  smukt;  navnlig  ere  den 
døende  Hjalmars  bekendte  Afiskedsord  gribende.*) 

Med  den  ældste  Arngrimssøn  Angant}T  jordes  Tyrving;  men 
Ættens  Aand  er  over  hans  rædsomme  Datter.  Hervør  vU  eje 
den  farlige  Arv  og  tvinger  ved  Gralder  sin  døde  Fader  til  at 
kafite  Sværdet  ud  af  Højen  til  hende.  Det  gamle  Kvad,  hvori 
denne  Tildragelse  har  været  skildret,  er  vistnok  paa  lidt  nær 
fuldstændig  bevaret.  Det  er  i  Kviåuhått  og  bestaar  næsten  ude- 
lukkende af  Samtalevers,  forbundne,  hvor  det  behøves,  ved  smaa 


*)     Kvadene  i  Sagaen  ere  i  det  Hele  smukt    og  tro    gengivne  af  Fr. 
Winkel  Horn  i  „Nordiske  Heltesagaer-  (Kbhvn.  1876). 

23* 


—  356  — 

Prosaindskud,  ligesom  de  fleste  Eddakvad.  Faa  af  disse  overgaa 
det  i  patetisk  Kraft.  Med  stigende  Rædsel  og  Beundring  ser 
man  den  unge  Kvindes  vilde  Viljeskraft  trodse  al  den  Gru,  som 
omgiver  Gravene  ved  Nattetide,  og  Dødningens  truende  Advarsler, 
for  at  naa  sit  Maal. 

Det  er  imidlertid  dog  ikke  hende,  men  hendes^  Søn  med  den 
milde,  gæve  Kong  Høvund,  den  frygtelige  Heibrek,  der  bliver 
det  stærkeste  Udtryk  for  Slægtens  Væsen.  Bortvist  for  sin 
Ondskabs  Skyld  fra  Faderens  Gaard,  faar  han  Tyrving  af  Moderen 
fremfor  den  sagtmodige  Broder,  og,  henrykt  over  Moderens  straa- 
lende  Gave,  drager  han  Sværdet  og  fælder  Broderen.  Siden  beder 
han  sin  Fader  om  Heldraad  kun  for  at  have  den  Tilfredsstillelse 
at  bryde  dem  og  saaledes  trodse  ej  alene  Faderen,  men  ogsaa 
Skæbnen.  Svig  og  Grumhed  gør  ham  til  Reiftgoternes  Konge  og 
en  mægtig  Hersker.  Men  tilsidst  støder  han  sammen  med  Odin 
selv  i  Gest  den  Blindes  Skikkelse ;  og,  da  han  har  vovet  at  svinge 
Tyrving  mod  Guden  selv,  er  hans  »Dom  falden:  Trælle  skulle 
blive  hans  Bane,  og  det  sker  alt  den  følgende  Nat.  Af  de  Kvad, 
som  vistnok  have  skildret  Heidreks  Liv,  —  der  hentydes  til 
Hei^rek  i  den  døde  Angantyrs  Samtale  med  Hervør  —  er  nu 
Intet  levnet;  derimod  haves,  som  tidligere  omtalt,  det  mærkelige 
Oaadekvad. 

Endelig  kommer  det  sidste  Slægtled,  hvori  det  Jætteagtige 
i  Slægten  er  svundet  ind  til  én  Mand,  Heiftreks  uægte  Søn  «ied 
Hunekongens  Datter,  den  ondskabsfulde  BQød ;  af  hans  ægte  Børn 
slægter  Sønnen  Angantyr  alene  Farfaderen  paa,  medens  hos  Dat- 
teren Hervør  Slægtens  vilde  Kampmod  forener  sig  med  virkeligt 
Højsind.  Tyrving  bliver  nu  Redskab  til  saa  at  sige  at  udrense 
Jættestoffet:  Hlød  falder  for  Broderens  Haand;  men  først  har 
ogsaa  den  ædle  Hervør  maattet  lade  Livet  for  JFoUc  og  Fædreland, 
og  den  milde  Angantyr  staar  ene  tilbage  —  da  har  Tyrving  Intet 
mere  at  gøre,  det  er  »ude  af  Sagaen«  og  dermed  Sagaen  selv  ude. 

Der  er  noget  Særeget,  som  skiller  det  her  omhandlede  Sagn 
fra  de  tidligere  omtalte  Slægt-Sagn.  Amgrims-Ætten  er  ikke  en 
Fyrsteslægt  fra  først  af,  men  almindelige  Kæmper.  Først  efter- 
haanden  hæver  den  sig  til  Kongedømme;  men  dette  knyttes  da 
ikke  saa  at  sige  til  et  enkelt  Kongesæde,  hvor  Katastrofen  fore- 
gaar,  som  i  Vølsung-Gjukung-Jørmunrek-Sagnene;  heller  ej  ser 
man  nogen  Helteflok  samle  sig  om  Kongen,  saaledes  som  Rolvs 
Kæmper.  Kongen,  Angantyr,  er  tilsidst  Folke-Konge:  Reih- 
goternes  Konge,  og  han  kæmper  for  at  værne  om  sit  Land,  der 


—  357  — 

forudsættes  at  omfatte  vide  Strækninger  af  den  germanske  Ver- 
den; hans  Modstandere  ere  ikke  en  anden  Konge  eller  Høvding 
alene  med  sit  Krigerfølge,  men  en  anden  FolJce-'Kojige,  Hunemes 
Hersker;  og  Katastrofen  er  et  uhyre  i^o?/ire-Slag,  Huneslaget  paa 
Dunheden,  som  skiller  mellem  Rei^goter  og  Huner,  hvilke  efter 
Sagaens  Opfattelse  beho,  hine  det  sydlige  Norden,  disse  det 
nordlige  Tyskland.  Heltesagnet  løber  altsaa  her  sammen  med 
Noget,  som  der  vistnok  maa  ligge  en  folke-historisk  Erindring 
bagved,*)  der  andensteds  findes  i  en  hel  anden  Sagnforbindelse, 
næmlig  som  Slutning  paa  Frode  den  Fredegodes  Ungdomshistorie 
hos  Saxe.  Der  er  i  og  for  sig  større  Rimelighed  for,  at  Erin- 
dringen om  Huneslaget  fra  først  af  har  været  knyttet  til  Skjol- 
dung-Ætten,  end  til  den  langt  uanseeligere  Arngrims-Æt.  Men 
det  er  ikl^e  Forfatteren  af  Hervørs  og  Heiåreks  Saga,  hvem  den 
sidste  Sammenknytning  skyldes.  Dette  er  alt  sket  i  den  heroiske 
Tid  i  et  Kvad  (i  Kviåuhått),  hvoraf  Sagaen  anfører  Brudstykker, 
tildels  af  stor  Skønhed  —  især  Angantyrs  Sørgeord  ved  Bud- 
skabet om  den  gæve  Søsters  Fald  —  og  som  \'ise,  at  selv  Hune- 
hærens Mandtal  har  været  angivet  i  Kvadet.**) 

Der  er  altsaa  ikke  ringe  Forskel  paa  Ar ngrims-Ætte. Sagnet, 
selv  som  det  foreligger  i  Kvadene,  og  paa  de  andre  Heltesagn, 
vi  hidtil  have  omtalt.  Men  disse  Forskelligheder,  saa  vel  dets 
Begyndelse  med  Kampe  mellem  enkelte,  ikke  fyrstebaarne  Helte, 
som  dets  Slutning  med  en  stor  Folke-Strid,  tyde  paa,  at  de  Kvad, 
hvori  Sagnet  har  antaget  fast  Skikkelse  ere  opstaaede  sent  i  den 
heroiske  Digtnings  Tid;  thi  baade  at  den  enkelte  Kæmpe  huskes 
og  vækker  Deltagelse,  selv  om  han  ikke  er  Repræsentant  for  en 
Kongeslægt,  og  Forestillingen  om  et  Folke-Kongedømme  forud- 
sætter et  mere  udviklet  Samfundstrin,  end  de  gamle  Konge-Ætte- 
Sagn.  Men  den  Skjald  eller  de  Skjalde,  som  have  digtet  Kva- 
dene om  Hjalmar,  om  Hervør  og  om  Huneslaget,  have  i  saa  Fald 


*;    Det  er  vanskeligt  at  lade  irære  herved  at  tænke    paa  de  Kampe  i 
det  4de— 5te  Aarhundrede,  hvorom  de  sønderjydske  Mosefund  bære  Vidne. 
♦♦)    Der,  hvor  Angantyrs  Mand,  Gissur,  mælder,  hvad  han  har  set  paa 
sin  Spejderfærd: 

„Saare  mange  fem  Tusinder, 

Mænd  de  ere;  hvert  Tusend 

Fylkinger  sex  paa  tretten  Hundreder, 

saa  jeg  der  var  og  hvert  Hundred, 

og  i  hver  Pylking  holdt  otte  Snese**. 


—  358  — 

i  ualinindelig  Grad  forstaaet  at   fastholde  den  gamle   Heltedigt- 
nings simpel-storartede  Tone. 

e.    Ravnista-Ætten. 

Norge  har  ingen  Oldsagn  om  en  Stolkongeæt,  svarende  til 
Skjoldung-  eller  Yngling-Sagnet  og  hvilende  paa  gammel  Be- 
syngelse ;  dets  Kongeslægt  kommer  forst  op,  efter  at  den  heroiske 
Folkedigtnings  Tid  er  forbi,  og  den  Sang,  der  klinger  omkring 
Harald  Haarfager  og  hans  Ætlinger,  er  af  helt  anden  Art. 
Hvorvidt  der  fra  tidligere  Tid  har  været  Kvad  om  den  næst- 
største Høvdingæt  i  Norge:  Hlade- Jarlernes ,  der  stammede  fra 
Haalogaland,  er  vist  meget  tvivlsomt.  Intet  saadant  er  i  alt 
Fald  bevaret;  Eyvind  Skåldaspillirs  »Håleygjatal«  var^  efter  de 
faa  Levninger  at  dømme,  en  tro  Efterligning  af  Thjodovs  >Yng- 
lingatal«  og  har  næppe  havt  Andet  at  støtte  sig  til  end  Tradi- 
tioner i  selve  JaHeslægten.  Derimod  haves  om  en  vestnorsk 
Storbonde-Slægt  en  Række  smaa  Sagaer  (4),  som  vel  ere  unge 
og  aldeles  bære  Præget  af  Vikingtidens  og  senere  Tiders  Smag, 
men  hvis  Indhold  dog  for  en  Del  synes  ,  at  have  Hjemmel  i 
Overleveringer  fra  den  folkelige  Heltedigtnings  senere  Tid. 

Slægtens  første  mærkelige  Mand  er  EetU  Hæng,  Søn  af 
Halbjørn  Halvtrold  paa  Ravnista  (en  0  ud  for  Romsdal).  Som 
Dreng  en  »Kulbider«,  der  synes  halv  jollet,  udvikler  han  sig 
dog  til  en  stor  Kæmpe,  der  udfører  mange  Storværker,  især  med 
at  ødelægge  Trolde  og  fordrive  onde  Vætter.  Engang  bliver  han 
af  Storm  dreven  op  til  Finmarken,  gæster  om  Vinteren  hos 
Bonden  Brune,  der  lader  ham  sove  hos  sin  Datter  og  lærer  ham 
at  skyde.  Paa  Hjemvejen  møder  han  Finnekongen  Guse,  skyder 
tilvæds  med  ham  og  fælder  ham.  Derved  bliver  han  Ejer  af  tre 
Pile,  som  blive  Ættens  Hovedskat ;  thi  de  ramme  altid  og  vende 
altid  tilbage  til  sin  Ejermand.  Om  dette  Møde  er  der  i  »Ketil 
Hængs  Saga«  en  Vexelsang  mellem  Ketil  og  Guse;  og  lignende 
Grund  gives  for  de  andre  to  vigtigste  Tildragelser  i  hans  Liv: 
hans  Møde  med  den  Uaar  voldende  Jættekvinde,  som  han  for- 
driver —  de  trættes  i  en  Vexelsang  — ,  og  hans  Kamp  med 
Vikingen  Framar  i  Gestrikland,  som  har  stævnet  Ketil  til  Holm- 
gang, fordi  denne  har  nægtet  ham  sin  Datter  Ravnhilds  Haand 
—  herom  er  et  Digt,  som  indeholder  Ordskifter  dels  imellem 
Ketil  og  Framars  Søn  Bødmod,  dels  imellem  Ketil  og  Framar 
selv  under  Kampen.     I  disse  Kvad  ere  alle  tre  gamle  Versemaal 


—  359  — 

(Lj6dahått,  Kviduhått  og  Målahått)  blandede  paa  en  temmelig 
vilkaarlig  Maade.  Saa  vel  heri  som  i  det  Træk,  at  Framar  er 
en  ivrig}  Odinsdyrker,  medens  Ketil  »ikke  tror  paa  Odin«,  ligger 
et  Vidnesbyrd  om  senere  Tid;  men  Heltekvad-Stilen  er  i  det 
Hele  ganske  godt  holdt,  og  at  Digtene,  som  Nogle  maaske  kunde 
mene,  skulde  være  lavede  af  Sagamanden  selv,  er  slet  ikke 
rimeligt. 

Ketils  Søn  Orim  Laadenkind  er  ligeledes  en  stor  Jætte- 
dræber.  Paa  en  Færd  til  Gandvik  kommer  han  i  Kast  med  to 
Jættekvinder,  Feima  og  Kleima,  som  han  efter  et  kvikt  Ord- 
skifte paa  Vers  —  i  Kviåuhått  —  gør  det  af  med,  og  udfrier 
derpaa  en  ædelbaaren  norsk  Mø,  Lofthøne,  af  en  Forbandelse, 
som  hendes  Stivmoder  havde  lagt  paa  hende.  Endnu  et  Par 
Vers  forekomme  i  »Grim  Laadenkinds  Saga*,  som  han  kvæder, 
da  han  har  fældet  en  Kæmpe,  der  bejler  til  hans  Datter. 

Grims  og  Lofthønes  Søn  Odd,  siden  kajdet  Ørvar-Odd  (PUe- 
Odd)  er  Ættens  ypperste  Mand,  i  hvis  Hænder  Guses  Pile  gøre 
de  største  Bedrifter.  At  han  er  en  gammel,  langt  udenfor  Norge 
kendt  Sagnskikkelse,  er  klart  deraf,  at  Saxe  kender  ham,  samt 
at  han  ogsaa  nævnes  i  Hervørs  og  Heidreks  Saga.  Ogsaa  høre, 
som  alt  omtalt,  de  i  »Ørvarodds  Saga«  levnede  Strofer  om  hans 
og  Hjalmars  Kamp  med  Amgrimssønneme  til  de  smukkeste 
Heltekvad.  *)  Sagaen  er  forøvrigt  saa  fuld  af  Æventyr :  Vikinge- 
tog, Kampe  med  Trolde,  Drager,  Gribbe  o.  s.  v.,  at  man  tydeligt 
ser,  her  er  en  hel  Del  tilføjet  i  en  Tid,  da  den  gamle  Helte- 
digtning forlængst  var  afblomstret,  ja  henvisnet  Nogle  Træk 
synes  dog  at  kunne  skilles  ud  som  oprindelige.  Hertil  hører 
Vølven,  hvis  Spaadom  Drengen  Odd  ringeagter,  og  som  da  i  tre 
Strofer,  der  vistnok  ere  gamle,  varsler  ham  langt  Liv,  men  til 
sidst  Døden  af  Faxes  Hoved,  samt  hans  hertil  svarende  under- 
lige Død,  ved  Edderormens  Bid,  som  havde  Bo  i  Hestens  Hoved- 
skal. Fremdeles  hans  Møde  med  Alfen  paa  Irland,  der  giver 
ham  den  underfulde  Skjorte  —  et  Par  Vers  i  denne  Anledning 
falde  meget  godt.  At  han  gør  det  til  sit  Livs  Opgave  at  træffe 
og  fælde  den  uhyggelige  Uvætte  Øgmund  Flotd,  som  egentlig   er 


♦)  Tvivlsomme  synes  dog  6  Strofer,  hvori  Hjalmar  beder  Vennen 
nævne  for  Kammeraterne  i  Upsalakongens  Hal  alle  deres  faldne  Strids- 
fæller,  og  dhse  saa  nævnes  vod  Navn.  En  saadan  ørkesløs  og  upoetisk 
Navneremse  passer  ikke  med  Heltekvad-Stilen.  Desuden  er  der  blandt 
Navnene  løbet  med  et  Par  af  selve  Amgrimssønneme. 


—  360  — 

en  Genganger,  der  færdes  vidt  omkring  i  Verden  og  gør  Ulykke, 
det  hører  vist  ogsaa  med  til  det  oprindelige  Sagn,  samt  mulig- 
vis ogsaa  Kapdrikningen  med  Kong  Herreds  Mænd  Sigurd  og 
Siolv,  der  ledsages  af  en  Vexelsang  (i  Kviåuhått),  hvori  de  op- 
regne hver  sine  Bedrifter  og  give  hverandre  onde  Ord,  indtil  Ørvar- 
odd  fuldstændig  overmander  dem  baade  i  at  drikke  og  kvæde. 
Endelig  har  han  henimod  Slutningen  af  sit  Liv  en  Kamp  med 
en  Gydje,  som  i  Sang  paakalder  Asers  og  Asynjers  Hjælp,  hvor- 
til Odd  svarer  ved  at  erklære  sig  for  Asernes  svorne  Fjende. 
Om  de  her  anførte  Vers  ikke  ere  senere  digtede  —  Tanken  i  dem 
gaar  helt  udenfor  Heltedigtningens  Tidsaand,  ikke  mindre  end 
Ørvarodds  Overgang  til  Kristendommen  — ,  saa  er  den  lange 
Slutningssang,  hvori  Helten  døende  opregner  alle  sit  Livs  Til- 
dragelser —  en  tør  Repetition  af  Sagaens  Indhold  —  øjensynlig 
lavet  af  Sagamanden  selv  og  vedkommer  os  ikke  her. 

Ligesom  Ørvarodd,  saaledes  nævnes  hos  Saxe  ogsaa  en  anden 
Mand  af  Ætten,  Aan  Btccspænder ;  han  er  næmlig  aabenbart  den 
»Ano  sagittarius*,  som,  da  Fridlev  Frodesøn  er  i  Norge  for  at 
vinde  Kong  Amunds  Datter  Frogertha  (»:  Freygerd),  har  Tve- 
kamp paa  Bue  og  Pil  med  Fridlevs  Hirdmand  Bjørn.  I  den 
lille  Saga,  som  bær  hang  Navn,  gøres  Aan  Buespænder  til  en 
Dattersøn  af  Ketil  Hæng,  altsaa  en  Ravnista-Mand,  i  Drenge- 
aarene  dvask  og  sær,  siden  en  dygtig  Mand,  ligesom  Stammefaderen. 
Forøvrigt  er  Sagaens  Indhold  ubetydeligt  (et  langvarigt  Fjend- 
skab mellem  Aan  og  Fylkeskongen  Ingjald,  der  til  sidst  fældes) 
og  uden  videre  Spor  af  gammel  Besyngelse. 

Som  Ættesagn  staar  det  her  omtalte  langt  under  de  tidligere : 
var  ikke  Skyttefærdigheden  der  som  det  fælles  Ætmærke,  og  var 
ikke  Hovedmanden  Ørvarodd  saa  gammel  og  tiltrækkende  eu 
Sagnskikkelse,  vilde  man  næppe'  kunne  regne  det  blandt  de  rig- 
tige heroiske  Slægtsag^- 

f.     Halv  og  Halvskæmperne 

I  Anledning  af  Rolv-Krake-Sagnet  og  Bjarkemaal  er  der 
ovenfor  gjort  opmærksom  paa,  at,  naar  Kongen  ikke  staar  ene 
som  Bærer  af  Ættens  Skæbne,  men  en  Kreds  af  Kæmper  om- 
kring ham  faar  selvstændig  poetisk  Betydning,  saa  ligger  heri  et 
Tegn  paa,  at  Sagnet  senere  har  naaet  poetisk  Modenhed,  end 
hvor  det  Omvendte  er  Tilfældet.  I  Sagnet  om  Halv  og  Halvs- 
kæmperne, som  vi  have  i  en  lille  særskilt  Saga,  og  hvortil  der  i 


> 


—  361  — 

andre  Sagaer,  men  ikke  hos  Saxe,  oftere  gøres  Hentydninger,  ere 
Y\  atter  et  Skridt  videre,  om  ikke  i  Tid,  saa  i  Sagndigtningens 
Udvikling.  Her  er  ikke  Tale  om  et  Slægtsagn,  skønt  Sagaen  be- 
gynder med  Eft;erretningen  om  Halvs  Forfædre,  især  hans  Fader 
Hjørleiv  den  Kvindekære,  Rogalands  Konge  i  Norge,  og  dennes 
Strid  med  Danernes  Konge  Reiåar.  Halv  selv  har  kun  Betyd- 
ning som  Stifter  af  et  Vikingesamfund,  altsaa  er  han  kun  landløs 
Søkonge.  Man  faar  at  vide,  hvad  de  vigtigste  af  hans  Mænd 
hede,  hvilke  Love  der  gjaldt  i  deres  Lag*),  samt  at  de  i  atten 
Aar  hærjede  paa  mange  Lande,  men  Intet  om  disse  Aars  Daad. 
Da  Halv  endelig  vender  hjem,  indbyder  hans  Fosterfader,  Kong 
Asmund  paa  Hørdaland,  ham  og  Hælvten  af  hans  Flok  og  bræn- 
der dem  inde,  saa  at  kun  nogle  Faa  undkomme.  Det  er  denne 
Tildragelse,  som  den  poetiske  Interesse  fortrinsvis  fæstes  ved, 
samt  ved  de  efterlevende  Heltes  senere  Skæbne,  hvortil  bl.  A. 
hører,  at  de  hævne  deres  faldne  Høvding  og  Stalbrødre  paa 
Asmund. 

Men  er  Sagnet  selv  ikke  meget  betydningsfuldt  i  Sammen- 
ligning med  de  gamle  Ættesagn,  saa  er  til  Gengæld  den  oprinde- 
lige, men  næppe  meget  gamle  Besyngdse  ualmindelig  fyldig  be- 
varet og  tildels  særdeles  smuk,  ja  hele  Sagaen  er  ikke  stort  An- 
det end  Brudstykker  af  Kvad,  sammenknyttede  ved  korte  Rede- 
gørelser i  Prosa.  Blandt  de  Hjørleiv  vedkommende  Stykker  ere 
ret  mærkelige  nogle  Strofer,  hvori  en  af  Hjørleiv  fangen  Hav- 
mand (»marmendill«)  spaar  om  Kong  Reimars  Komme.  Smukkest 
ere  dog  Kvadene  om  Halv  og  hans  Mænd  selv.  Først  (1)  er 
der  en  Vexelsang  mellem  Halv  og  hans  kæreste  Kæmpe  InnsteiUf 
da  Halv  har  modtaget  Asmunds  Indbydelse:  Innstein  tror  ikke 
Kongen  og  vil,  at  Halv  skal  tage  hele  sit  Mandskab  med  op  til 
Gildet;  han  har  havt  Drømme,  som  varsle  ilde;  Halv  vil  ikke 
mistro  Asmund  og  tyder  Drømmene  til  Held,  bliver  vel  til  sidst 
betænkelig,  men  vil  dog  lade  staa  til  —  det  er  det  gamle  Helte- 
mærke: Ulysten  til  at  tage  sig  i  Vare.  Dernæst  (2),  da  Hallen 
staar  i  Lue,  kvæder  Innstein  en  Opmuntringssang  til  Kæmperne, 
hvori  tillige  Branden  skildres  —  et  Sidestykke  i  mindre  Maale- 
stok  til  Hjaltes  Eggelser  — ,  som  ender  med  de  stolte  Ord: 
»Ingen  i  Verden  ej  skal  Ringes  Bryder 

evig  lever;  for  sin  Bane  kvide.« 

♦)    Det  er  herfra,  Tegner  har  taget  Indholdet   af  „Frithjofs  Vikinga- 
balk«'. 


% 


—  362  — 

Da  Halv  er  fdden,  udbryder  Innstein: 

»Her  saa'  jeg  Alle  Hist  vi  mødes, 

Én  følge,  naar  lieden  vi  fare; 

foldt-djærvelig,  ej  er  lettere 

Døgling-Sønnen.  Livet  end  Døden«  — 

og  til  sidst  følge  nogle  Strofer,  hvori  han  bl.  A.  siger,  at  de 
>have  Odin  Ondt  at  lønne,  som  skilte  slig  en  Kæmpe  ved  Sej- 
ren«, at  Innstein  skal  segne  ved  Hærstyrerena  Hoved —  tydelig 
en  Mindelse  fra  Bjarkemaal  — ,  og  at  det  skal  siges  blandt  Folk, 
at  Halv  døde  leende.  Innsteins  Broder  Utstein  er  undkommen 
til  Kong  Eystein  i  Danmark.  Her  kommer  han  (3)  i  Ordstrid 
med  Kongens  »Baadgiver«  Ulv  den  Røde,  som  vil  stille  sine  otte 
Sønner  imod  ham.  Utstein  faar  her  Anledning  til  at  rose  Halve- 
kæmpernes  Tapperhed;  han  ræddes  ej  for  at  gaa  ene  mod  otte 
»snavs  Karle«  (»dritmenni«),  saadanne  Helte,  som  han  har  gaaet 
i  Lag  med,  og  Halv  har  i  Drømme  »været  god  ved  ham«.  Selv- 
følgelig fælder  han  de  otte  Ulvssenner,  og  mælder  Kong  Eystein 
sin  Sejr  i  nogle  Strofer,  som  slutte: 

»Ingen  lyster  at  kappes  Hjærte  har  jeg 

i  Kraft  med  mig,  4  haardt  i  Bryst, 

slig  lagdes  mig  aarle  siden  ung  mig  Odin 

Livets  Skæbne;  udmærked.« 

En  anden  Halvskæmpe  Hrok  den  Sorte  kommer  til  Søkongen 
Hake  Haamundssøn,  Hagbards  Broder,  ukendt  af  denne.  En  Dag, 
da  Kvinderne  ere  ude  at  plukke  Nødder,  ser  Kongens  Datter, 
Brynhild,  en  stor  Mand  staa  ved  en  Eg  og  hører  ham  kvæde  — 
og  nu  følger  (4)  et  langt  Mindekvad  om  Halv  og  hans  Kæmper, 
fuldt  af  det  samme  stolte  Kampmod  og  Selvfølelse,  som  svulmer 
i  de  andre  herhen  hørende  Sange.  Da  Hrok  bliver  kendt,  £aar 
han  selvfølgelig  Brynhild. 

g.    Starkad, 

Der  maa  have  været  Kvad  om  mange  andre  Søkonger  og 
Kæmper  af  samme  Slags  som  Halv  og  Halvskæmpeme,  bl.  A. : 
om  den  nysnævnte  Sake  Haamundssøn,  hvem  baade  Saxe  og 
Snorre  (i  Ynglingasaga)  kender  en  hel  Del  til;  om  8ørU  den  Stærke, 
som  omtales  i  den  saakaldte  »S5rla  |)åttr«,  der  ellers  indeholder 
Hjadningesagnet,  med  Tilføjelse,  at  der  om  ham  var  et  Kvad  (i 
drottkvædte  Vers);  om  Elæmpen  Bemuny  som  Starkad  en  Tidlang 
fulgte,  o.  m.  PI.     Vi  kunne  ikke  opholde  os  ved  alle  disse  uro- 


t 


—  363  — 

lige  Sæller  af  lavere  Rang,  hvis  Snekker  Folkedigtningens  Hav 
har  vrimlet  af.  Vi  maa  vende  os  til  den  i  visse  Maader  største 
af  dem  Alle,  ham,  som  af  Islændingeme  kaldes  »Starkadr«,  af 
Saxe  »Starcatherust  (selvsamme  Navn:  Tonen  hviler  paa  1ste, 
ikke  tredje  Stavelse,  .og  »th«  hos  Saxe  betyder  blødt  »d«),  og 
hvem  man  i  nyere  Tider,  højst  urigtig,  har  kaldt  »Stærkodder«  eller 
>Starkotter«. 

Utvivlsomt  har  S.  Grundtvig  Ret,  naar  han,  i  Modsætning 
til  en  tidligere  gængs  Betragtning,  fremhæver*),  at  Starkad  ingen- 
lunde tør  betragtes  som  vore  Forfædres  ypperste  Helteideal  (det 
er  og  bliver  Sigurd),  men  som  >  Kæmpelcraftens  æventyrlige  i2e- 
præsentani,  der  som  saadan  vel  er  udviklet  endnu  indenfor  den 
heroiske  Digtning,  men  paa  dennes  seneste  Stadium«,  sammen 
med  de  sidste  Sagnkonger,  som  væsentlig  afslutte  den  folkelige 
Heltedigtning  med  Braavoldslaget.  Naar  han  betragtes  saaledes, 
giver  han  vigtig  Oplysning  om  Udviklingen  af  vore  Forfædres 
Livsopfattelse  og  Tænkemaade,  medens  han,  naar  man  vil  gøre 
ham  til  det  højeste  Heltebillede,  »vender  op  og  ned  paa  Alt«. 

Starkad  er  af  Jættebyrd,  Dette  udtrykkes  paa  forskellig 
Maade.  Ifølge  Gautreks  Saga  —  en  sent  nedskreven  Fortælling, 
som  dog  gemmer  adskillige  ægte  Overleveringer,  bl.  A.  længere 
Stykker  af  et  Starkadkvad  —  er  han  Søn  af  Storverk,  ,  der  atter 
er  Søn  af  Starkad,  kaldet  »Aludrengr«,  som  bode  ved  Ala  -  Fos- 
sen i  Thelemarken,  en  Jætte  med  8  Arme,  som  Thor  slog  ihjel, 
paa  en  Kong  Alvs  Bøn,  hvis  Datter  Utysket  havde  ranet.  Ifølge 
Hervørs  Saga  havde  samme  Skarkad  Aludrengr  fældet  Halvtrolden 
Hergrim,  Amgrimsættens  Stammefader.  Saxe  kender  kun  én 
>  Starcatherus  Storverki  filius«,  af  Jætteæt,  fedt  i  Gardarike,  med 
6  Arme,  hvoraf  Thor  havde  afrevet  de  overflødige  4.  Oprinde- 
ligst  synes  dog  Forestillingen  om  hans  Nedstamning  fra  den 
narske  Jætte**).  Men  i  alt  Fald,  jættebaaren  er  han,  som  Dreng 
en  »Kulbider«,  der  ligger  i  Asken  og  døser  og  voxer  sig  urime- 
lig stor,    som  Mand  større  og  stærkere    end  Andre,    men   meget 


♦)    Se  det  tidt  nævnte  Skrift  S.  66—76. 

♦•)  S.  Grundtvig  mener,  at  der  fra  først  af  kun  har  været  én  Star- 
kad, og  at  et  Vers  i  Gautrekssaga,  hvor  Starkad  klager  over,  at  i  IJpsala 
havde  Hirdmændene  ment  at  „se  paa  ham  selv  Jætte-Knubbeme  af  otte 
Hænder  fra  den  Gang  Hlorride  rev  Hænderne  af  Hergrims  Banemand**, 
iigrter  til  ham  selv.  Men  saa  maatte  han  jo  være  født  med  ti  Arme,  hvad 
ingensteds  siges,  saa  lidt  som  at  han,  og  ikke  hans  Farfader,  havde  dræbt 
Hergrim. 


—  364  — 

grim*),  jætteagtig  selv  i  sin  Tapperhed  og  ved  den  vidunderlige 
Sejglivethed,  hvormed  han  overlever  de  grueligste  Lemlæstelser. 
For  denne  hans  Byrds  Skyld  er  Thor  ham  gram.  Men  der  er 
ogsaa  ædelt  Blod  i  hans  Aarer;  derfor  er  Odin  ham  god,  og  i 
alt  Fald  er  det  Odins  Konst  at  bruge  Jættekraften  i  sin  og  Asa- 
livets  Tjeneste.  Ved  dette  Forhold,  der  atter  betinges  af  hans 
tvefoldige  Natur,  bestemmes  Starkads  Livsskæbne.  Under  Nav- 
net Rosshaarsgrane  har  Odin  fostret  Starkad.  Hos  Rosshaar.s- 
grane  har  Egdemes  Konge  Vikar  fundet  Drengen  i  Asken  ved 
Arnen,  sat  Skik  paa  ham  og  gjort  ham  til  sin  Mand.  Men  Vikar 
er  alt  fra  Modersliv  given  til  Odin  —  dette  ses  af  Halvs  Saga. 
Da  Tiden  kommer,  udser  Guden  sin  Fostersøn  til  at  »sende  ham 
Vikar«.  Om  Natten  fører  han  Starkad  til  et  Ryd  i  Skoven, 
hvor  Aserne  ere  samlede  og  hvor  Thor  og  Odin  skiftevis  lægge 
Ulykke  og  Lykke  til  hans  Liv;  til  Gengæld  for  Odins  Gaver 
maa  han  saa,  svigefuldt,  fælde  sin  Velgører  og  Høvding  —  og  nu 
er  han  fredløs  i  Verden,    en  Einherje-Samler  som  ingen  Anden. 

Særlig  Opmærksomhed  fortjene  de  to  Guders  Udtalelser  om 
ham.  Starkad  skal  være  den  sidste  i  sin  Slægt ,  men  leve  tre 
MenneskeaMere,  men  saa  igen  øve  et  Nidingsværk  i  hver  af  dem ; 
han  kal  altid  have  de  bedste  Vaaben,  men  aldrig  ^e  Land  elier 
Jord,  altid  have  Chuld  i  Overflod,  men  aldrig  nøjes  med  hvad 
han  har,  sejre  i  enhver  Strid,  men  ogsaa  saares  i  enhver  Strid, 
blive  den  største  Skjald,  men  glemme  sine  egne  Vers,  blive 
hosdret  af  Storinænd,  men  hadet  af  Almuen,  Med  stort  Snille 
er  her  det  Væsentlige  i  Starkads  Personlighed  og  Liv  udtrykt. 
Her  er  fældet  en  Skæhnedom,  dog  ikke,  som  tidligere,  over  en 
hel  Æt,  men  over  en  enkelt  Mand,  der  saa  at  sige  træder  i  Æt- 
tens Sted  som  Genstand  for  poetisk  Interesse.  Og  Dommen  gaar 
netop  ud  paa,  at  han  altid  skal  blive  den  enkelte  Mand,  uden 
Slægt,  uden  Land  eller  Hjem,  kun  udmærket  ved  Sejrsælhed  og 
Skjaldskab  og  de  Stores  Yndest,  men  Genstand  for  Smaafolks 
Uvilje,  m.  a.  O.:  han  skal  være  Hosrmanden  og  intet  Andet. 

Dette  er  en  ny  Skikkelse,  artsforskellig    fra  de  tidKgere  be- 


„Kæmper  skoggerle,  ulvgraat  Haaret, 

som  mig  skue;  Armene  hænge, 

led  er  Snuden,  runken  er  Halsen, 

lang  Trynen,  ruladen  Huden," 
synger  han  om  sig  selv. 


—  365  — 

tragtede.  Ensom  tumler  han  sig  om  i  Verden.  End  ikke  et 
Følge  af  trofaste  Pæller  samler  han  om  sig,  som  Halv  eller 
andre  Sekonger.  Kamp  er  hans  eneste  Idræt,  Mod  og  Haard- 
førhed  det  Eneste,  som  han  priser,  hvorimod  han  ringeagter  et- 
hvert Menneskeforhold,  der  bæres  af  mildere  Magter,  navnlig  et- 
hvert Forhold  til  Kvinden.  For  at  hans  Væsen  kan  komme  til 
at  udfolde  sig,  sættes  han  i  Forbindelse  med  en  Mængde  andre 
Heltesagn,  som  man  da  maa  tænke  sig  med  det  Samme  ere  blevne 
udvidede,  netop  for  at  give  Starkad  Lejlighed  til  at  optræde. 
Snart  er  han  i  XJpsala  som  Ynglingekongernes  Mand,  snart  kom- 
mer han  der  i  Skjoldungen  Frode  den  Gavmildes  Tjeneste  for  at 
myrde  dennes  Broder  Aale  den  Frækne,  der  har  gjort  sig  til 
Herre  i  Upsala  —  det  er  hans  andet  Nid  ings værk ;  hvilket  det 
tredje  var,  vides  ikke.  Snart  er  han  i  Lejre  —  tre  Gange :  forst 
frelser  han  Frodes  Datter  Helga  fra  en  uværdig  Elskov  og  tugter 
hende  derfor;  saa  hjælper  han  hendes  Brudgom  mod  Medbejleren 
Angantyr  og  dennes  Brødre  —  aabenbart  Arngrimssønnerne  gen- 
opstandne; til  sidst  ægger  han  Kong  Ingjald  til  at  ryste  Sløv- 
heden og  fremmed  Vellyst  af  sig  og  dræbe  sine  Svogre,  Søn- 
nerne af  hans  Faders  Banemand,  der  havde  spillet  Herrer  i 
Kongsgaarden.  Saa  er  han  Regnaids  Mand,  Siklingen  Sig^'ald8 
Fjende,  og  bliver  med  ham  slaaet  paa  Flugt  af  Ottar,  Sigrids 
Elsker.  I  Ledtog  med  Sake  Haamundssøn,  Hagbards  Broder, 
hjemsøger  han  senere  Upsalakongen  Hugleik,  der  havde  vakt  hans 
Uvilje  ved  sin  Blødagtighed  (og  hvem  Saxe  gør  til  en  irsk  Konge 
»Hugletus«).  I  Mellemtiderne  sværmer  han,  snart  med  andre 
Søkonger,  især  Bemun,  snart  alene,  vidt  omkring  i  Verden:  i 
Østerleden,  i  Polen,  i  Saxland;  ja  til  Konstantinopel  kommer 
han,  overalt  indladende  sig  med  de  vældigste  Kæmper  og  over- 
vindende dem.  Slægt  efter  Slægt  gaar  i  Graven,  Starkad  over- 
lever dem  Alle.  Til  sidst  tager  han  som  en  Hovedkæmpe  Del 
i  Braavoldslaget  paa  Sigurd  Rings  Side,  og  køber  derefter  for 
Guld  sin  Braddød  af  Ynglingen  Hader,  hvis  Fader  han  havde 
dræbt;  men,  dæmonisk  til  det  Sidste,  prøver  han  paa  at  raade  sin 
Drabsmand  Bane,  og  hans  afhugne  Hoved  bider  endnu  i  Græsset. 
Maaske  ligger  Spiren  til  Starkad-Skikkelsen  langt  tilbage; 
S.  Grundtvig  har  trot  at  finde  et  Spor  af  ham  i  det  2det  Kvæde 
om  Helge  Hundingsbane,  hvor  det  om  en  »Starkad  Konningc, 
som  Helge  havde  fældet,  heder,  at  det  var  den  grummeste  Kæmpe, 
han  havde  set,  »saasom  Kroppen  slog,  da  Hovedet  var  af«. 
Imidlertid  er  det  klart,  at  Sagnet,  som  det  nu  i  sin  Helhed  fore- 


i 


—  366  — 

ligger  08,  er  af  en  helt  anden  og  yngre  »Støbning«  end  de  gamle 
Ættesagn;  og  navnlig  er  det  en  Selvfølge,  at  Fortællingerne  om 
Starkads  Færd  udenfor  Norden  først  kunne  være  blevne  til,  efter 
at  Vikingetogene  vare  komne  i  Grang  og  havde  varet  en  Tid, 
hvorved  vi  føres  ned  til  Tiden  henimod  Aar  900.  Som  det  er 
med  Sagnets  Bygning,  er  det  ogsaa  med  Besyngelsen,  Den  staar 
paa  det  Trin,  som  vi  ved  Betragtningen  af  Vølsungkvadene  have 
fundet  maatte  være  det  yngste  i  Heltedigtningens  Tidsalder.  Saa 
vidt  man  næmlig  kan  skønne,  dels  af  de  i  Grautreks-Saga  bevarede 
Strofer,  dels  af  Saxes  latinske  Vers,  have  alle  Starkad-Kvad  havt 
Form  af  Enetaler,  udspringende  af  denne  eller  hin  Situation  og 
kortelig  belysende  den,  men  dog  væsentlig  indeholdende  Tilbage- 
blik ej  alene  paa  Heltens  egne  Skæbner  og  Bedrifter,  men  ogsaa, 
og  det  allermest,  paa  de  svundne  Tiders  Kæmpe-Herb'ghed  i 
Modsætning  til  Nutidens  Svaghed. 

Hos  Saxe  findes  saaledes  først  et  Kvad  (1),  hvori  Starkad 
irettesætter  Helga  og  indfletter  Fortællingen  om,  hvorledes  han 
har  kappet  Bagen  af  Guldsmeden  Fenge  og  slaaet  hende  paa 
Øret,  Alt  gennemvævet  med  rigelige  Forhaanelser  mod  saadanne 
Forfængelighedens  og  Overdaadighedens  Tjenere,  som  alle  Guld- 
smede ere,  hvorimod  Vaabensmedene  prises.  Om  hans  andet  Be- 
søg i  Lejre  er  der  intet  Kvad ;  men  den  udførlige  Fortælling  maa 
hvile  paa  saadanne.  Ved  det  tredje  Besøg  derimod  har  Saxe 
havt  to  Kvad  at  holde  sig  til,  som  han  vidtløftig  gengiver.  Det 
ene  (2)  begynder  med,  at  Starkad  udtaler  sin  B;ingeagt  for  Kon- 
gens Hirdmænd,  skildrer,  hvor  højt  han  fordum  havde  været 
hædret  i  gode  Kæmpers  Lag,  og  heftig  foreholder  Ingjald,  at  han 
ved  sin  Vellyst  og  sit  Fraadseri  er  dybt  vanslægtet  fra  sin  Fader 
Frode.  Da  Dronningen  vil  formilde  ham  ved  en  kostbar  Grave, 
viser  han  den  harmfuld  tilbage,  tordner  videre  mod  det  nymodens 
Vellevned  i  Kongens  Gaard,  især  mod  lækker  Mad,  priser  sine 
fordums  Kampfællers  Tarvelighed,  foreholder  Kongen,  at  Fejghed 
er  baade  skammelig  og  dum  — 

»Ogsaa  fejg  Mand  falder,  i  Skov  og  Skjul 

Flygtning  rammer  Skæbnens  Spydsod«*)  — 


„Occidet  nequam  pavidumque  pectus 
Nec  fugax  fati  stimulum  refellet. 
Valle  condatur  licet  aut  opacis 
Incubet  antris." 


.-.   4^ 


—  367  — 

samt  egger  ham  tilsidst  med  hvasse  Ord  til   at   hævne  Paderen- 
»Let«,  slutter  den  vrede  Gubbe, 

>Let,  som  lidet  da  maa  Daner  neje  sig 

Lam  kan  Du  feldes,  for  Niddingsønnen, 

som  en  Buk,  man  slæber  Broder  til  Skøgen, 

til  Slagtebænken;  Du  skamløs  favner, 

hæng  Guld  paa  Din  Viv 

og  Gimstene,  —  Buk  for  Din  Fjende  — 

men  os  knuger  slig  Færd  ej  huer 

Kummer  og  Blusel!  Gubben,  som  mindes 

gammel  Sæd; 
Styr  Din  Brynde  —  fro  først  jeg  vorder, 

os  staar  for  Øje  Frode,  naar  jeg  ser 

Fortids  Adel,  for  Brøden  bløde 

Fremtids  Ynk;  Din  Banes  Ætlinger. c 

Da  Ingjald  har  dræbt  sine  Svogre,  hilser  Starkad  ham  i  et  Kvad 
(3)  som  den,  der  endelig  har  vist  sig  sin  Byrd  værdig,  byder 
Svendene  slæbe  Ligenn  ud  og  Kongen  at  skille  sig  ved  Dron- 
ningen, men  falder  derefter  atter  hen  i  sin  Ungdoms  Minder  og 
Betragtninger  over  Nutidens  Veghed  og  Upaalidelighed.  Hsjia 
sidste  Ord  ere  atter  en  Indskærpelse  af  det  Usle  ved  al  Dødsfrygt: 
»Daadløs  dør,  men  jeg,  der  vog^ 

selv  i  dybest  Fred,  saa  Verden  bæved, 

bag  Skjold  skælver,  skal  gaa  sent  og  sødt 

hvo  Skæbnen  frygter;  og  saarløs  heden.«*) 

Det  næste  Kvad,  som  Saxe  tillægger  Starkad  og  gengiver  —  men 
ikke  paa  Vers  — ,  næmlig  det  om  Braavoldslaget,  har,  saa  vidt 
man  kan  skønne,  været  episkt  og  altsaa  afveget  fra  de  andre; 
heri  ligger  en  Grund  til  at  tvivle  om,  at  det  oprindelig  har  hørt 
til  Starkad-Digtningen ;  vi  ville  iøvrigt  ret  strax  komme  tilbage 
til  det.     Derimod  er  det  sidste  Starkad-Kvad  hos  Saxe  (4)  støbt 


♦) 

„Ast  ego,  qui  totam  conoussi  cladibus  orbem 

leni  morte  fruar,  placidoque  sub  astra  levandus 

Funere,  vi  morbi  def angår  vohieris  expers.'' 

Starkad  kan  ikke  glæde  sig  til  Sotåøåen;    derfor  har  man  betragt  disse 

sidste  Ord  som    et  Spørgsmaal,   hvori   skjuler   sig  Ønsket    om   en   blodig 

Død.    Men  derved   forsvinder  Tankemodsætningen    til   det  Foregaaende. 

Han  kan  godt  glæde  sig  til  at  dø  sødt  og  saarløs,    fordi    han  selvfølgelig 

venter  at  falde  til  sidst;  men  Ordene  „vi  morbi*^   ere  da  en  Misforstaaelse 

hos  Saze. 


—  368  — 

i  samme  Form  som  de  foregaaende ;  tbi  vel  har  Hader  én  Grang 
Ordet;  men  baade  forinden  udbreder  Starkad  sig  vidtløftigt  over 
sin  AflFældighed,  *)  og  da  Hader  har  haanet  ham  derfor  .og  der- 
ved faaet  Oldingens  Vrede  til  at  flamme  op,  jrtrer  denne  sig  i 
drøje  Irettesættelser  til  Ynglingen,  der  snart  gaa  over  i  en  lang 
Opregning  af  hans  Livs  Bedrifter  og  slutter  med  Bønnen  om  at 
Hader  vil  tage  hans  Hoved;  thi 

»Ungt  Træ  skal  trives,  Mild  er  Døden 

trøsket  falde ;  for  marvløs  Gubbe, 

Ret  er  at  styrte,  hvem  længe  Livet 

hvad  staa  ej  mægter.  ledt  har  været.« 

Det  er  muligt,  at  det  Kvad,  som  Saxe  her  har  gengivet,  helt 
eller  delvist  har  været  det  samme,  som  det  hvoraf  Gautreks- 
Sagaen  har  bevaret  34  Strofer.  Det  er  dog  næppe  rimeligt.  Der 
er,  ved  Siden  af  nogen  Overensstemmelse,  stor  Porskel  i  Ind- 
holdet; især  er  det  paafaldende,  at  Saxe  slet  ingen  Hentydning 
har  til  Starkad  s  *  Samliv  med  Vikar,  der  i  Sagaen  omtales  i  hele 
24  Strofer.  Sagaens  Vers  blive  da  snarest  at  betragte  som  Lev- 
ninger af  et  5te  Starkad-Kvad,  som  altsaa  atter  har  været  tilbage- 
skuende Enetale.  Naar  man  ser,  hvilket  poetiskt  Fynd  der  er  i 
disse  Strofer,  **)  beklager  man  des  mere,  at  Saxe  har  givet  os  sin 
Original  paa  Latin  i  Stedet  for  paa  Modersmaalet, 

Et  maaske  ældgammelt  Sagn  om  en  vældig  Kæmpe,  af  Jætte- 
byrd  og  med  Jættekræfter,  men  virkende  i  Odins  Tjeneste,  er 
blevet  brugt  til  at  fremstille,  hvad  der  henimod  Slutningen  af 
Hedenold  gjaldt  for  det  ypperste  Helteideal.***)    Det  er  et  andet 


.  *)    Tankerne  ere  saa  smukt  og,   trods   den  stærke  Sammendragning. 

saa  tro  gengivne  af  N.  M.  Petersen    (Danm.'s    Hist    i  Hed.    S.  273—274), 

at  jeg  ikke  kan  lade  være  at  aftrykke  disse  Vers : 
„Aar  som  Elvens  Stemmen  stønner,  Hidtil  hædret 

Vover  rinde.  Stavkarl  vakler,  Høvding  var  jeg, 

strid  som  Støvfos  Øjets  Ud  med  Ødlings  Astven, 

styrte  Timer;  Aanden  slukkes;  Odins  Kæmpe; 

Gubbens  Glædskab,  Mørke  dækker  nu  det  gamle 

Guldets  Blinken,  mer  end  hundred  Gubbeskroget 

Ungdomsminder,  Aars  Bedrifter,  Træl  og  Terne 

Alt  forsvinder.  Alting  skifter.  tirre  gærne." 

♦•)    En  Del  af  dem  ere  smukt  oversatte    af  N.  M.   Petersen    (a   St.  S. 

276-iJ79). 
♦*♦)    At  søge  en  historisk  „Kærne"  i  denne  Digtning,  er  vistnok  aldeles 

ørkesløst.     Starkads    lange  Levetid    og  Indblanding   i    saa    mange    andre 

Konge-  og  Heltesagn  tilstæde    kun  en  poetisk  Forklaring,    der   ligger  lige 


i 


—  369  — 

end  den  foregaaende  Tids:  Kæmpekræfter,  Kæmpemod,  Haard- 
^førhed  og  —  Skjaldegave  har  staaet  for  Folk  som  de  væsentligste, 
ja  eneste  Helteegenskaber,  Hærmandslivet  som  det  eneste  ret 
værdige  Menneskeliv,  medens  al  anden  Idræt  mer  eller  mindre 
var  Genstand  for  Ringeagt;  da  imidlertid  Mennesker  aldrig  kunne 
leve  allesammen  alene  for  at  slaas,  og  da  den  ydre  Kultur  altid 
skrider  fremad,  har  man  i  alt  det  Fredelige  og  i  alt  det  Nye  kun 
set  Tegn  paa  Vanslægten  fra  en  djærvere,  stærkere,  stoltere  Tid, 
hvis  formentlige  Tænkemaade  kommer  til  Orde  i  Kæmpegubbens 
Ord.  Det  er  samme  Livsbetragtning,  som  spejler  sig  i  det  første 
Afsnit  af  Håvamål  i  Modsætning  til  Loddfåfiiismål ;  ogsaa  minde 
mange  af  Starkads  Sentenser  paafaldende  om  Strofer  i  det  nævnte 
Kvad.  Som  Udtryk  for  en  ensidigere  Livsanskuelse  staar  Star- 
kads-Digtningen  i  ophøjet  Adel  tilbage  for  de  ældre  Heltedigt- 
ninger. Alligevel  er  der  en  højst  ejendommelig  dæmonisk  Skøn- 
hed over  denne  grimme  og  grumme  Kæmpe,  der  ensom  skrider 
gennem  Verden  som  i  en  grufuld  Aftenskumring,  under  en  sky- 
slørt  Himmel,  bærende  tungt  paa  sit  Livs  Forbandelse,  sin  dybe 
Stolthed  og  endnu  dybere  Harme,  søgende  Døden  fra  Valplads 
til  Valplads,  uden  at  kunne  finde  den,  og  udsyngende  sin  Liden- 
skab med  et  Fynd  og  i  en  Fylde  af  Billeder,  som  aldrig  synes 
at  kunne  mattes  eller  udtømmes.  Hvilken  skabende  Kraft  har 
der  ikke  ligget  i  de  Grundtanker,  som  bar  vore  Forfædres  Aands- 
liv,  naar  de  selv  i  en  dalende  og  ensidig  udartende  Tid  kunde 
frembringe  saa  storslaaet  et  Billede  —  og  dermed  var  den  dog 
endnu  paa  langt  nær  ikke  udtømt  1 

h.    De  sidste  Sagnkonger. 
Braavoldslaget. 

Den  folkelige  Heltedigtnings  Hovedtyper  følge,  som  vi  oftere 
have  havt  Lejlighed  til  at  bemærke,  efter  hverandre  i   følgende 

saa  nær,  som  ethvert  Forsøg  paa  at  finde  Tidsregning,  ja  Aarstal  i  Hel- 
tens Liv  viser  sig  uigennemførligt,  enten  man  saa  stykker  ham  ud  i  to 
eller  tre  eller  ti  Personer.  Naar  imidlertid  8.  Grundtvig  kalder  Starkad 
„en  Abstraktion,  en  allegorisk  Personlighed,  en  reflekteret  Heros",  synes 
disse  Udtryk  at  forudsætte  en  klarere  Bevidsthed  om  Grænsen  mellem 
Digt  og  Virkelighed,  end  hin  Tids  Mennesker  kunne  have  havt.  De  have 
visselig  trot  paa  Starkads  Virkelighed  Uge  saa  fuldt  som  paa  Sigurds  og 
en  hvilken  som  helst  anden  Sagnhelts.  Ogsaa  have  jo  vore  Forfædre,  vild- 
ledede   af   Starkad-Kvadenes  Enetale-Form,  tidlig  betragtet  ham  som   en 

virkelig,  ikke  en  digtet  Skjald. 

24 


—  370  — 

Orden.  Først  kommer  den  enlige  Kongehelt,  til  hvis  Væsen  det 
hører,  at  han  er  en  Æts  Repræsentant  og  Bærer  af  en  Slægt-' 
skæhne.  Derpaa  følger  Kongehelten  i  sine  Kæmpers  Kreds. 
Herfra  ligesom  dele  Typerne  sig.  Paa  den  ene  Side  træder  den 
omsværmende  Søkonge  med  sine  Kæmper  i  Forgrunden,  tilsidst 
den  aldeles  enestaaende  Kæmpe,  der  altid  virker  i  nogen  Høv- 
dings Tjeneste.  Paa  den  anden  Side  bliver  Kongen  Erobrings- 
konge^  vinder  store  Lande,  samler  hele  Folklande,  mange  Folke- 
færd under  sig  og  fører  deres  samlede  Kraft  til  Kamp  mod  Kon- 
ger af  samme  Slags.  De  sidste  nordiske  Sagnkonger  høre  til 
denne  Type;  derfor  have  de  sin  Plads  ved  Siden  ad  Starkad, 
idet  de  paa  derei?  Maade,  ligesom  han  paa  sin  Maade,  afslutte  den 
folkelige  Sagndigtning,  og  derfor  har  Starkad  med  fuld  Ret  sin 
Plads  i  det  store  Slag,  efter  hvilket  det  historiske  Dagslys  be- 
gynder at  bryde  ind  i  Sagnverdenens  Dæmring. 

Det  er  herved  af  Vigtighed  at  lægge  Mærke  til,  at  de  sidste 
nordiske  Sagnkonger  have  været  tænkte  som  de  gande  Hdteætters 
Arvinger.  Den  første  af  dem,  Ivar  Vidfadme,  hører,  efter  de 
islandske  Sagaer  til  en  skaansk  HJøvdingslægt.  Ifølge  Hervørs 
og  Heidreks  Saga  stammer  han  fra  Amgrimsætten ,  idet  hans 
Moder  Hild  er  en  Sønnedatter  af  Angantyr  Heiårekssøn.  Han 
tilintetgør  Ynglingostten  og  indtager  dens  Plads  som  Hersker  over 
Sviavelde  og  Gøtlandene,  ligesom  dens  Væsen,  særlig  Ingjald 
Ildraades,  gaar  igen  i  hans  Grumhed  og  Svigefuldhed.  Skjoldunge 
ætten  lever  op  igen  i  sine  to  Hovedtyper :  Fredskongen  og  Krigs- 
kongen,  Brødrene  Rørek  og  Helge,  for  at  Ivar  ,  ved  at  raade 
dem  Begge  Bane,  kan  komme  til  at  arve  ogsaa  Skjoldungernes 
Rige.  Efter  de  islandske  Kilder  er  Harald  Hildetand  Ivar  Vid- 
fadmes  Dattersøn  enten  ved  Rørek  eller  (efter  Hervørs  Saga) 
ved  en  af  ham  i  Danmark  indsat  Skattekonge  Valdar.  Saxe  der- 
imod, som  slet  ikke  kender  Ivar^  Vidfadme,  gør  Harald  til  en  Søn 
af  Halvdan  og  Gyrid,  Alv  Sigarssøns  og  Alvhilds  Datter,  knytter 
ham  altsaa  til  SiMingeme,  Disse  Tilknytninger  ere  poetisk  i  sin 
Orden,  om  de  end,  som  S.  Grundtvig  siger,  ere  en  sleipL  historisk 
Uorden;  thi  det  er  poetisk  rigtigt,  at  de  Konger,  som  samle  hele 
Norden  under  sig  og  som  kæmpe  om  Herredømmet  over  hele 
Norden,  optage  i  sig  alle  foregaaende  nordiske  Storætters  Blod 
og  Adel. 

Fremdeles  er  det  poetisk  i  sin  Orden,  at  Odin,  ligesom  til 
Afsked,  træder  særlig  virksom  frem  i  denne  sidste  Sagnkongeæt. 
Da  Ivar  Vidfadmes  Tid  er  omme,  henter    Guden    ham    til    sig, 


^ 


i^wegj 


—  371  — 

idet  ban  som  Ivars  Fosterfader  Gubben  Herd,  staaende  paa  en 
Klippe,  nedenfor  hvilken  Kongens  Skib  ligger,  tirrer  ham  med 
onde  Spaadomme  og  Haansord  til'  at  &re  ud  af  Løftingen  og 
styrte  i  Seen.*)  Harald  Hildetand  er  i  hele  sit  Liv  Genstand 
for  Odins  særlige  Omhu.  Efter  Saxe  rar  Moderen  Gyrid  nfrugt^ 
bar,  indtil  Halvdan  drog  til  UpGala  og  der  blotede  til  Odin  og 
fik  Løfte  om  en  Søn,  naar  han  vilde  holde  Gravøl  efter  sin 
Broder  Hildigeir.  Harald  Hildetand  er  altsaa  ligesom  undfangen 
paa  Odins  Ord.  Da  han  er  bleven  voxen,  ger  Odin  ham  saarfri 
—  hvad  »Sttgubrot'  udtrykker  saaledes,  at  hane  Venner  lode 
ham  sejde,  saa  at  ban  blev  saarfri.  Til  Tak  vier  Harald  alle  de 
Mænd,  han  fælder,  til  Odin.  Siden  lærer  han  af  den  enøjede 
Gubbe  i  den  laadne  Kappe  at  svinfylke  —  det  fra  Sigurd  og 
Hadding  vel  kendte  Træk.  Da  Harald  har  underlagt  sig 
alle  Nordlande  c^  hersket  i  Fred  i  et  halvt  hundrede  Aar,  sørger 
Odin  for,  at  han  ikke  skal  dø  af  Ælde.  I  Baadgiveren  Brunes 
Skikkelse  hidser  han  Harald  og  Sigurd  Bing  mod  hinanden. 
Omkring  dem  samler  sig  Alt  hvad  der  har  Mod  og  Yaaben,  baade 
Mænd  og  Kvinder,  i  alle  de  Riger  og  Lande,  som  Harald  bor 
underlagt  sig.  Odin  er  med  i  Striden.  Da  den  blinde  Harding 
hører,  at  ogsaa  hans  Modstander  har  svinfyliet  sin  Hær,  forstaar 
han,  at  Odin  bar  besluttet  hans  Fald;  thi  kun  han  kan  have 
lært  Sigurd  Bing  den  Konst.  Med  et  Sax  i  hver  Haand  kører 
han  ind  i  den  tætteste  Fjendevrimmel  og  fælder  mange  Mænd, 
indtil  Brune  knuser  haus  Hoved  med  et  Kølleslag.  Aldrig  bar 
Hærfader  set  saa  vældig  en  Skare  drage  gennem  Valgrinden 
som  den,  der  følger  Harald  Hildetand,  enten  han  saa  er  kommen 
til  Vogns  eller  til  Hest  —  Sigurd  Bing  gav  jo  sin  faldne  Frænde 
baade  Vogn,  Hest  og  Sadel  med  i  Højen  og  ibad  ham  gøre. 
hvad  han  vilde:  age  eller  ride  til  Valhal«. 

Endelig  er  det  i  sin  poetiske  Orden,  at  i  de  Skarer ,  som 
følge  Harald  og  Sigurd  i  Striden,  have  JKæmper  faaet  Hads, 
kørende  til  mange  andre  Sagn.  Baade  Saxe  og  Sagabrudstykket 
have  fortalt  Braavoldslaget  efter  det  samme  gamle  Kvad.  Saxe 
siger  selv,  i  Begyndelsen  af  8de  Bog,  at  Starkad  havde  skildret 
Slaget  i  et  Kvad  paa  Dansk,  som  var  bevaret  i  Folkemunde,  og 
som  han  nu  vil  uddrage  paa  Latin.     Men  selv  om  han  ikke  havde 


*)  Denne  Sarottkle,  —  i  „Sogabrot  af  fomkoDDngam  nokkram",  som 
man  har  ment  var  Levning  af  den  ellers  tabte  Skjoldangsaga  —  er  lyde- 
lig nok  Gengivelse  af  et  Kvad. 


—  372  — 

sagt  det,  kunde  man  have  set  det,  dels  fordi  selve  Kampskil- 
dringen er  holdt  i  en  aldeles  poetisk  Stil,  dels  fordi  den  lange 
Række  af  Navne  paa  begge  Kongers  Kæmper  næsten  af  sig  selv 
ordner  sig  i  KviAuhått-Vers.  At  x^Sogubrots^?  Forfatter  har  havt 
samme  Kvad,  som  Saxe,  ses  deraf,  at  Begges  Fremstillinger 
væsentlig  stemme  overens  —  de  fortælle  t.  Ex.  Slagets  Grang 
væsentlig  med  de  samme  Træk,  om  end  i  ulige  Følge,  og  især 
ere  de  fleste  Navne  ens,  ogsaa  Tilnavnene,  saa  at  Misforstaaelser 
og  Afskrivningsfejl  hos  den  ene  Forfatter  i  mange  Tilfælde  kunne 
rettes  ved  Hjælp  af.  den  anden ;  paa  Grundlag  af  begge  Navne- 
rækkerne kan  derfor  ogsaa  Kvadet  gengives  i  Vers,  der  tør 
antages  noget  nær  at  være  de  oprindelige.*)  For  den,  der  gaar 
ud  fra,  ej  alene  at  noget  Historiskt  ligger  tU  Orund  for  •  Sagnet 
om  Braavoldslaget  —  dette  er  rimeligt  nok  — ,  men  ogsaa,  at 
det  væsentligt  er  foregaaet,  som  det  skildres,  og  at  virkelig  her, 
paa  Sletten  ved  Bråvik  i  Østergøtland ,  Mænd  have  stævnet 
sammen  fra  alle  de  Egne,  som  nævnes  i  Beretningen,  for  ham 
maa  nødvendigvis  alle  hine  Navne  gælde  for  virkelige,  for  Navne 
paa  Personer,  der  have  været  tilstede  og  kæmpet;  og  man  har 
derpaa  grundet  den  Slutning,  at  Kvadet  maatte  være  digtet  kort 
efter  Slaget;  thi  hvor  skulde  man  ellers  have  husket  alle  disse 
for  Størstedelen  ellers  ukendte  Navne?  Men  her  møder  saa  den 
Mærkelighed,  at  en  Del  Navne  aabenbart  vise  hen  til  andre  Sagn, 
nogle  omvendt  til  hel  eller  halvhistoriske  Personer  fra  en  Tid 
langt  senere  end  den,  man  har  villet  henlægge  Slaget  til  (720 
—730). 

Det  vilde  saaledes  dog  være  et  underligt  Træf,  om  der  netop 
da  skulde  have  levet  en  »Skalk  Skaaning,«  naar  vi  finde  det 
samme  Navn  knyttet  til  Frode-Sagnet  (hos  Saxe,  p.  242);  og 
endnu  mere  paafaldende  er  Navnet  »S5gu  Eirikr«,  Saxes  «Ericus 
fabulator«,  som  synes  at  pege  paa  Erik  Ordkræng.  En  Hjalte 
nævnes,  maaske  ogsaa  en  Bjarke  (Bjarchi  hos  Saxe)  blandt  Rings 
Kæmper;  det  kunde  være  tilfældigt;  men  Beigad  (Begathus) 
synes  dog,  som  et  ellers  ukendt  Navn,  tydelig  at  være  den 
Beigad,  Svipdags  Broder,  som  var  en  af  Rolvs  Kæmper.  Naar 
man  ser  Navnene  Brandr,  Bani,  BUdr,  Toki,  Tindr,   Tjrrfingr  — 


*)  Forsøg  herpaa  ere  gjorte,  dels  'i  Notæ  uberiores,  hvor  den  islandske 
Sprogform  er  fulgt,  dels  i  N.  M.  Petersens  Danm.'s  Hist.  i  Hed.  S.  264 
— 267,  hvor  en  Sprogform  er  valgt,  som  antagelsesvis  har  været  det  særlig 
danske  Tungemaal  henimod  Saxes  Tid. 


—  373  — 

tildels  lige  efter  hverandre,  nødes  man  til  at  tænke  paa  de  for- 
skellige Steder  (Saxe,  Ørvarodds  Sagn,  Hervørs  Saga,  Hyndlulj6å), 
hvor  Arngrimssønnemes  Navne  opregnes;  thi  der  forekommer  de 
samme  Navne.  Sammestedshen  ledes  Tanken,  neiar  man  hos  Saxe 
blandt  Haralds  Kæmper  finder  en  >Bo  Brami  filiusc  (i  Sogubr. 
»Bui  Bramason«)  og  dermed  sammenligner  »Bui  ok  Brami«  i 
H}Tidlulj6ds  Strofe  om  Amgrimssenneme,  samt  naar  man  i  Sogu- 
brot  finder  nævnt  en  i^Odd  Vi(^forli«  (hos  Saxe  rigtignok  delt  i 
to  Navne:  »Od  Anglus,  Alf  multivagus«,  men  dette  kan  være 
en  Misforstaaelse) ;  med  dette  samme  Navn  betegnes  næmlig  i  Her- 
vørs Sag  Ørvarodd.  Af  Hahskcemperne  synes  man  at  genkende  Styr 
den  Stærke  og  Hrok  den  Sorte ;  maaske  ogsaa  de  to  Stein'er  skjule 
sig  bag  Fejlskrifter.  En  »Saxe  Flettir«  nævnes  blandt  Rings  Kæm- 
per ;  men  efter  Ynglingasaga  var  en  Saxe  Fléttir  Olav  Trætelgjas 
Fosterbroder ;  han  kunde  da  ikke  være  levende  og  kampfør,  efter 
at  Ivar  Vidfadmes  og  Harald  Hildetands  Liv  vare  forløbne  siden 
hans  Ungdom.  »Hama«,  som  nævnes  blandt  de  Kæmper,  der. 
fulgte  Aale  den  Fræknes  Mærke  i  Rings  Hær,  synes  at  maatte 
være  den  samme  Hama,  som,  ifølge  Saxe,  Starkad  alt  engang 
har  dræbt.  Mon  man  ikke  i  »Séknar  Soti«  (Gaa  —  paa — Sote) 
har  den  Viking  Sote,  som  omtales  i  Ørvarodds  Saga?  i  »Hake«, 
der  følger  med  Bemuns  Sønner,  den  navnkundige  Hake  Haamunds- 
søn?  i  >Birvil  blege«,  ogsaa  en  af  Rings  Mænd,  den  samme 
Birvil,  som  Saxe  kort  forinden  nævner  blandt  Vikinger,  som  Aale 
den  Frækne  havde  ødelagt  (»consumpsit«)?  Naar  vi  dernæst 
blandt  Haralds  Kæmper  finde  en  »Gandalv  Gamle«  fra  Vigen, 
maa  vi  nødvendigvis  komme  til  at  tænke  paa  den  Gandalv  G^mle, 
der  efter  Snorre  er  Halvdan  Svartes  Samtidige,  altsaa  langt  yngre ; 
og  mærkelig  er  unægtelig  Navnligheden  mellem  de  to  thelemarkske 
Bueskytter  »Hroaldr  Tåi«  og  »Haddr  harfti«  blandt  Rings  Mænd, 
og  de  to  ligeledes  thelemarkske  Skjrtter  »Haddr  im  harbi«  og 
Hroaldr  hryggr«,  som  nævnes  blandt  Harald  Haarfagers  Mod- 
standere i  Hafurs^ord-Slaget  (872).*) 

Kvadet  og  Sagnet  om  Braavoldslaget  maa  da  tænkes  op- 
staæt  paa  følgende  Maade.  En  stor  Stammekamp  har  sagtens 
virkelig  fundet  Sted  i  Norden  henimod  Tiden,  hvorfra  vi  begynde 
at  faa  historiske  Efterretninger.  Hvad  den  i  Virkeligheden  har 
gældt  om  eller  betydet,  lader  sig  imidlertid  nu  ikke  adfijoide  af  For- 


*)    Jvfr.  S.  Grundtvig  a.  Skr.  S.  61. 


—  374  — 

tællingen  derom.  Denne  er  væsentlig  Digtning.  For  de  føl- 
gende Slægters  Indbildningskraft,  som  var  opfyldt  af  de  poetiske 
Sagnminder,  har  Kampen  efterhaanden  kommet  til  at  tage  sig  ud 
som  en  vældig  Hdiedyst  til  Afslutning  af  alle  de  gamle  Ætte-  og 
Kæmpesagn.  Naar  Slaget  skulde  have  denne  Betydning,  maatte 
hele  Norden  give  Møde  til  den,  og  i  Rækken  af  Navne,  som 
muligvis  have  været  overleverede  fra  den  virkelige  Tildragelse, 
har  man  indblandet  dels  Navne,  som  senere  vare  komne  i  Folke- 
munde, dels  og  især  Heltenavne  fra  de  gamle  Sagn,  der  ikke 
for  den  almene  Forestilling  stode  i  noget  som  helst  indbyrdes 
Tidsforhold;  og  fremfor  Alle  maatte  Kæmpekraftens  sidste  og 
grelleste  Repræsentant,  Starkad,  træde  i  Forgrunden.  Det  er, 
som  om  Einherjerne  steg  ned  fra  Valhal  for  at  tage  Del  i  Striden, 
medens  Valkyrjeme  blande  sig  i  den  som  Skjoldmøer;  og  endnu 
engang  og  klarere  end  nogensinde  aabenbarer  Odin  sig  som  Kamp- 
volder  paa  Jorden,  ja  fører  med  egen  Haand  det  Slag,  som 
fælder  Hovedhelten.  At  det  saaledes,  rimeligvis  henved  Aar  900 
opstaaede  Kvad  tillægges  Starkad,  som  Sagnverdenens  ypperste 
Skjald,  er  en  Selvfølge,  men  gør  ikke  ham  til  en  virkelig 
Person. 


i.    Hjadninge-Vejret. 
Darrad-Væven. 

Harald  Hildetand  er  den  sidste  store  Sagnkonge.  Sigurd 
Ring  er  kun  til,  fordi  Harald  maa  have  en  Overvinder;  efter 
Braavoldslaget  forsvinder  han,  og  det  smukke  Sagn  om  hans  Død 
—  Gubbens  Elskov  til  Alvsol,  der  koster  hende  Livet  og  ender 
med,  at  han,  med  hendes  Lig  i  Favnen,  farer  bort  paa  sit  bræn- 
dende Skib  —  det  er  i  sit  Hovedtræk  en  Gentagelse  af  en  ældre 
Fortælling,  næmlig  om  Hake  Haamundssøns  Ligfærd  (i  Ynglinga- 
saga),  ikke  at  tale  om  Balders,  og  turde  derhos  først  senere  være 
knyttet  til  Harald  Hildetands  Overvinder  og  Eftermand.  Hvad 
der  fortælles  om  Ragnar  Lodbrok  har  et  helt  andet  Præg  end  de 
gamle  Heltesagn;  han  afspejler  en  anden  Tids  Liv  og  Følelser; 
Spirerne  dertil  laa  vel  i  den  foregaaende,  men  først  i  Vikinge- 
tiden kom  de  til  fuld  og  ensidig  Udfoldning.  Laden  vi  betragte 
den  folkelige  Heltedigtning  paa  dette  allersidste  Trin,  hvor  den 
giver  Plads  dels  for  den  historiske  Saga,  dels  for  Konstpoesien, 
maa  vi  endnu  lægge  Mærke  til  to  Sagnbilleder,  hvori  Hedenskabets 


V 


—  375  — 

Aand  paa  dens  sidste  Trin  har  givet  sig   et  saare  poetiskt  Ud- 
tryk. 

»Strid«,  siger  Snorre  i  Skåldskaparmål,  »kaldes  Hjadninge- 
Vejr,  og  dertil  er  denne  Saga«,  og  saa  fortæller  han  i  al  Kort- 
hed, hvorledes  en  Konge,  som  hed  HeMn  Hjarrandessøn  havde 
bortført  Kong  Høgnes  Datter  Hild.  Kong  Høgne  sejler  efter 
dem  og  træffer  dem  ved  »Højø«  (Håey)  blandt  Orknøeme. 
Hedin  byder  Forlig  og  store  Bøder,  men  Høgne  har  alt  draget 
Sværdet  Daainsleiv,  Dverges  Værk,  som  aldrig  kan  blottes  uden 
at  blive  Mands  Bane.  Striden  er  uundgaaelig.  De  kæmpe  til 
Kvæld;  men  om  Natten  vækker  Hild  ved  Trolddom  de  Døde, 
saa  at  de  Dagen  efter  kunne  begynde  forfra.  Og  saaledes  gaar 
det  Dag  efter  Dag,  Aar  efter  Aar,  »Saa  er  sagt  i  Kvæder,  at 
Hjadningeme  skulle  paa  den  Maade  blive  ved  til  Ragnarøk.« 

Sagnet  er  vist  gammelt,  fra  Folkedigtningens  Blomstringstid. 
Den  oprindelige  Tanke  har  vistnok  været,  at  fremstille  den  Van- 
skæbne, som  det  er  ikke  at  dø  og  &re  til  Valhal.  Hild,  Val- 
kyrjen,  bortbytter  sit  Hværv:  at  føre  Kæmper  did,  med  Seid  og 
Gralder  for  at  vedligeholde  sin  Faders  og  Elskers  Liv,  og  i 
Stedet  for  at  nyde  Einherjemes  frydfulde  Kampleg  i  Sejrfedørs 
Sale,  maa  de  paa  Jorden  kæmpe  den  samme  Strid  om  og  om 
igen.  Qeri  ligger  imidlertid  en  Anelse  om,  at  denne  uafbrudte 
Kamptilstand  er  en  Kval,  der  først  faar  Ende,  naar  den  nær- 
værende ufuldkomne  Tilværelse  omskiftes  ved  den  store  Verdens- 
undergang  og  den  paafølgende  Fornyelse.  Billedet  prægede  sig 
dybt  ind  i  vore  Forfædres  Sind,  vistnok  i  hele  Norden;  ogsaa 
Saxe  fortæller  Sagnet  indflettet  i  Frode  Fredegods  Historie. 
Kenningen  »Hjadninge-Vejr«  om  Striden  blev  en  af  de  mest 
brugte  af  Skjaldene,  og  vi  finde  Sagnet  som  Æmne  for  den  be- 
gyndende Konstpoesi  (i  Brage  den  Gramles  Drapa  om  Billederne 
paa  Ragnars  Skjold).  Endelig  har  en  kristen  Forfatter  grebet 
det  for  derigennem  at  anskueliggøre  den  i  Hedenskabets  Tanke- 
gang liggende  Fortvivlelse  og  Kristendommens  Magt  til  at  for- 
løse Menneskene  fra  den  evig  knugende  Kval.  I  »Sørla  |)ått« 
fortælles,  hvorledes  Hedin  af  Freya  selv  hidses  til  at  gøre  Uret, 
saa  at  Kampen  bliver  uundgaaelig,  og  gennem  Hilds  Kærlighed 
virker  hun,  saa  at  den  bliver  endeløs;  først  da  Olav  Tryggvessøn, 
den  kristne  Kongehelt,  paa  et  Søtog  kommer  til  Højø,  og  hans 
Mand  Ivar  Ljome,  der  staar  Vagt  om  Natten  ved  Landgangen, 
føjer  Hedin  i  at  kæmpe  med  og  fælde  Genfærdene,  ender  Hjad- 
Dinge-Striden;  saa  stor  Magt  har  Kongens  »Lykke«.    Den  nsBste 


—  376  — 

Dag  gaar  man  op  paa  Øen  og  finder  da  paa  Valpladsen  kun 
Grus  og  Stene ;  der  er  tyst  og  øde,  hvor  Sværdene  saa  længe  have 
klirret.  Hedenskabets  vilde  Kamptid  er  forbi,  og  de  trætte 
Sjæle  have  fundet  Hvile. 

Snorres  Henvisning,  til  »Kvæder«  viser,   at  der  vistnok  paa 
hans  Tid  endnu  har  været  Kvad  i  gammel  Stil  om  Hjadningeme, 
skant  intet  saadant  er   levnet.     Omvendt  have  vi  i  Sangen  om 
Darrads-Væven,  som  findes  i  Njåls  Saga  (Kap.   158),   et  Kvad, 
hvortil  intet  Sagn  haves;  thi  med  Brjanslaget  (d.  e.  Slaget  ved 
Clontarf  1014),    som  Sagaen  kn)i:ter  Sangen  til,    har  den  Intet 
at  gøre,  om  end  enkelte  Hentydninger  kunne  tydes  hen  paa  hin 
Tildragelse.       »Darradsang«    (Darradarljéft)    betyder  ikke    Andet 
end  »Spydsang«  (af  et  oldengelskt  Ord  €darod«).       Det  har  man 
ikke  forstaaet,  da  Sagaen  blev  til,    og   man    har    da    lavet    den 
Historie,  at  samme  Langfredag,  som  Brjanslaget  stod,    hørte    en 
Mand  fra  Katanæs  (i  Skotland)   Sangen,  og  han  hed   »Dorruår^ 
(i  Ejef.  »Darraftar«).     Dette  er  Nok  til  at  røbe,   at  Digtet   ikke 
hører  til  her.     Det  er  sikkert  langt  ældre  og  har  sagtens  oprindelig 
hængt  sammen  med  et  andet,  senere  tabt  Heltesagn  om  en  Kamp 
mellem  en  Konge  og  en  Jarl,  som  ender  med    en    ung  Konges 
Sejr.     Hvordan  det  nu  er,  saa    indeholder    dette    lille    Kvad    et 
mærkeligt  Billede  af  Valkyrjenie  som  Kampvoldere.     De  sidde, 
tolv    sammen,    ved  en  magisk    Vosv,    »Spyd væven«,    dannet    af 
sammenstillede  Spyd  med  Rendegarn  af  Mandstarme ,  der  tynges 
stramt  af  Mandshoveder  i  Stedet  for  Stene,  med  Sværd  til  Slag- 
bord  og  Pil  til  Skyttel,  og    Islætten    er    ligeledes    Mandstarme. 
Mens  Kvinderne  væve,   synge    de,    og    Sangen    maner    Kampen 
frem. 

»Valfalds- Varsel  jæmgraa  stander 

vidt  er  udspændt:  Kæmpe- Væven, 

Vævbom-Skyen,  som  Vidrers  Møer 

Valdugg-strømmende ;  *)  raskt  skal  fylde 

Spydkast- Jærtegn,  med  rødladen  Islæt.« 

Efter  at  Vævens  Indretning  er  skildret  (V.  2),  saaledes  som  nys 
mældt,  heder  det  videre  (V.  3): 

»Hild  væver  Skaft  skal  gnistre, 

og  Hjørthrimul,  Skjold  briste, 

Sangrid  og  Svipul  blanke  Hjælmvaand 

med  Sværde  dragne.  Brynjer  ramme.« 

*/    Det  fra  Bommen  nedhængende  Rendegarn  er  som  en  Sky,   hvor- 
fra der  regner  Blod, 


\ 


—  377  — 

»Lad  os  vinde,  lad  os  vinde  Darrad- Væven« ,  vedblive  de.  I 
korte  Træk  skildres  Kampens  Rasen,  Mandefald  og  Flugt.  Til- 
sidst  heder  det  (V.  9—11): 

»Ræddeligt  er  det  nu  Vel  vi  kvæde 

rundt  at  skue;  om  Konning  ung 

blodig  skrider  Sejrssangen, 

Sky  paa  Himlen;  sjunge  den  glade. 

Luften  farves  Han,  som  hører, 

af  Folkeblod,  han  den  næmme 

altflom  vor  Spaadom  og  Spyd-Sangen 

opfyldes.  sjunge  for  Folk! 

Nu  med  svungne 
Sværd  vi  flux 
paa  sadeiløs  Hest 
skal  heden  stævne.'^ 
De  rive  Væven  ned  og  itu,  heder  det  videre   i    Sagaen,    og   be- 
holde hver  sit  Stykke,  stige  til  Hest  og  ride  bort,  sex  i  Sønder 
og  sex  i  Nord. 

Darrad-Sangen  er  som  en  gribende  Slutningsakkord  til  den 
vældige  Kæmpesang,  der  i  Aarhundreder  havde  tonet  over  Nor- 
den. Dejligt  i  al  sin  Gru,  tegner  sig  Billedet  af  de  frygtelige 
Møer  mod  den  mørke  Baggrund,  den  ligstrøede  Valplads,  der 
synes  at  vide  sig  ud  i  det  Uendelig,  omfattende*  hele  Verden  og 
alle  Tider.  Den  gruelige  Væv  bliver  Billedet  paa  hele  Menneske- 
slægtens Skæbne,  saa  vist  som  Krig  og  Blodsudgydelse  maa  vare 
ved  til  Verdens  Ende,  fordi  Menneskene  i  deres  Svaghed  ikke 
kunne  undvære  den  Spore  og  Prøvelse  for  deres  Viljekraft,  der 
ligger  i  atter  og  atter  at  stilles  lige  over  for  Braddøden;  ellers 
glemme .  de,  at  der  er  Noget,  som  er  mere  værdt  ^d  dette  usle 
Jordliv.  Dette  vidste  vore  hedenske  Forfædre  wlbunds;  det 
bliver  det  sidste,  væsentlige  Udslag  af  deres  Aandsliv,  og  aldrig 
har  denne  Bevidsthed  fundet  et  skønnere,  mere  ophøjet  Udtryk 
i  Menneskers  Indbildningskraft  end  i  Valkyrjebilledet,  selv  hvor 
det  bliver  saa  dæmonisk  mørkt  og  blodigt  som  her.  I  dyb  For- 
etaaelse  jned  Nordens  Aand  lader  Oehlenschlftger  (i  ȯrvarodds 
Saga«)  Kampens  Møer  sjmge: 

»Skjoldet  i  Marken  maa  brage, 

skal  ej  Slægterne  svage, 

kolde,  misundelig-usle 

atter  som  Dværge  pusle.« 


—  378  — 

j.    Efterslæt  og  Efterklang. 

Paa  Grundlag  af  den  folkelige  Heltedigtning  udviklede  sig 
i  Vikingetiden  en  Konstpoesi,  som  efterhaanden  stillede  den  gamle 
Digtart  i  Skygge  og  satte  andre  Former  i  Stedet  for  de  gamle. 
Men  jævnsides  med  denne  Udvikling,  som  vi  skulle  betragte  i  et 
senere  Afsnit,  gik  en  fortsat  Sagndigtning,  som,  fæstende  sig  ved 
nyere,  sdve  Vikhigetiden  tilhørende  Typer,  søgte  at  forherlige  dem 
paa  samme  Maade,  som  Fortidens  Helte  i  Oldkvadene,  for  en 
stor  Del  ved  Anvendelse  paa  de  nye  Helte  af  gamle  Motiver. 
De  vigtigste  Frembringelser  af  denne  Digtning  maa  vi  her  tage 
i  Øjesyn. 

Den  betydeligste  af  dem  alle  er  Ragnar-Sagnet.    Hvem  den 
virkelige  Ragnar*)  Lodbrok  har  været,    hvor    og    naar   han    har 
levet,  hvilke  Bedrifter  han  og  hans  Sønner  virkelig  have  udført, 
naar  og  hvor  han  virkelig  er  død  o.  s.  v.  —  alle    disse  Spørgs- 
maal  kunne  vi  heldigvis  lade  ligpe.     Enten  der  skjuler  sig  flere 
eller  færre   enkelte  historiske  Erindringer  i   Ragnar-Sagnet,    har 
det    selvsamme    Betydning   som    Afspejling    af    den  almindelige 
Tilstand  og  Tænkemaade  i  den  Tid,  som  har  dannet  det.      Som 
Sagnskikkelse  ere  Ragnar  og  hans  Sønner  det  fuldstændigste  Ud- 
tryk   for  Vikingetidens  Eeltedrøm.    Det  er  endnu  en  stolt,  straa- 
lende  Drøm,  denne  rastløse,  forvovne  Æventyr-Færd  fra   Elskov 
til  Elskov,  fra  Strid  til  Strid,  over  de  brusende  Have  til  fjærne 
Lande,  med  Døden  i  Vente  før  eller  senere,  aldrig  ræd,   tvært- 
imod søgende  Faren  som  den  lifligste  Rus,  og  lidende  Døden  saa 
mandigt,  at  det  kan  spørges  vide  og  længe  i  Verden.     Hvo   der 
først  her  gør  Bekendtskab  med  Nordboerne  i  Hedenold,   vil  føle 
sig  mægtigt  greben  af   det   Storsind,    den   ubøjelige    Viljeskraft, 
den  frejdige  Dødsforagt  og  det  endnu  friskt  levende  Valhalshaab, 
som  adler  Vildskaben  og  Rovlysten;  og   mangen    Enkelthed    — 
t.  Ex.  Krakas  Vid,  da  hun  opfylder  Ragnars  tilsyneladende  selv- 
modsigende Forlangende,  samt  hendes  højsindede  Iver  for  at  faa 
Stivsønnerne  hævnede.  Heltelunet  i  Ragnars  sidste  Ord :    »Grynte 
vilde    Grisene«  o.  s.  v..    Modsætningen    mellem   Ivars    Legems- 
brøst    og  Aandskraft,   Dybden  i  hans  Hævnfølelse,  da  han  skju- 
ler   den  i  mange  Aar  og  netop  derved  gør  Faderhævnen    mulig 


*)  Jeg  bruger  Formen  „Ragnar*'  som  den  oprindelige,  der  utvivl- 
somt har^ll^t  i  Brug  hele  Norden  over  i  Vikingetiden,  naar  [saa  end 
den  særlig  danske  Afsløvning  til  „Regner"*  er  foregaaet. 


—  379  — 

—  alt  dette  vil  altid  staa  som  store  Sagnminder    i    de    nordiske 
Folks  Bevidsthed. 

Alligevel    er    BAgnar-Sagnet    lidet   originalt    og    staar   som 
Digtning  tilbage  for  de  ældre  Heltesagn.       Fra  dem  ere  en  hel 
Del  Træk  laante,  medens  andre  ere  Genklange  andenstedsfra.     I 
Saxes  Fortælling  om,  hvorledes  Bagnar  fælder  Dyrene,  som  vogte 
Ladgerds  Bur,  i  hans    og    »Bagnar   Lodbroks    Sagas«    temmelig 
samstemmende  Beretninger  om   Ormekampen  for  Thora  Borgar- 
hjort  genkender  man  Alv  Sigarssøns  Daad  for  at  vinde  Alvhild; 
endogsaa  det,  at  Helten  dækker  sig  med  et  Skind  mod  Utyskets 
Edder,  er  laant  herfra.     Om  Bjørn    Ragnarssøn    fortæller    Saxe 
samme  Historie  som  om  Hagbard:  i  Kvindeklæder  lister  han  sig 
ind  til  en  Pige,  han  elsker.     Ragnars  Død  i  Ormegaarden  er  en 
Gentagelse  af  Gunnars.      De  samme  Krigspuds,    som  Saxe  hen- 
fører til  Hadding  og  den  første  Frode,    og    som  spøge    baade    i 
udenlandske  og  nordiske  Fortællinger  om  Normannerne ,    sidst   i 
Harald  Haardraades  Saga,  fortælles   om    Ragnars  Sønner.      Selv 
en  antik  Overlevering  er  sluppen  med:   om   Ivar  fortælles  baade 
hos  Saxe  og  i  Sagaen  samme  Historie  som  om   Dronning   Dido 
og  Klatthagos  Anlæggelse.     Ogsaa  Odin  optræder  (hos  Saxe),  dog 
ikke  som  den  bagved  staaende  Leder  og  Fuldbyrder  af  Heltens 
Skæbne,  men  kun  ligesom  i  Forbigaaende  og  tilfældigt,   næmlig 
som  Sigurd  Snogøjes  Læge,  da  den  unge  Helt  er  haardt  saaret, 
og  som  Ophavsmand  til  hans  underlige  Ormemærke  i  Øjnene,  der 
kom  af,  at  Lægen  kastede  ham  en  Haandfuld  Støv  i  Øjnene.     I 
det  Hele  bindes  Sagnets  Enkeltheder  sammen  ikke  af  en  poetisk 
Tanke,  der  med  Nødvendighed  hidfører  Tildragelserne,    men    af 
Tilfældighed.     Lyst  til  Æventyr  og  Bytte,    Sorg  over    en    tabt 
Hustru,  Pligten  at  hævne  en  Broder  eller  Fader,    det  er    hvad 
der  driver  Ragnar  og  hans  Sønner  ud  paa  Tog.     Her  er  ingen  i 
selve  Æmnet  liggende  Grænse:  man  kunde  knytte  Æventyr   til 
Æventyr  i  det  Uendelige,   uden  at    Digtningens    Organisme    led 
derved.     At    man    endelig  i  en  Tid,     da  endnu  de  gamle  Helte- 
sagn levede  i  Erindringen,  søgte  at  knytte  den  nye,  Tidens  egen 
Heros  til  de  gamle  Ætter,  er  i  sin  Orden.      Ragnar   er  Søn  af 
Sigurd  Ring,  Harald  HildetancU  Frænde' og  Overvinder;  saaledes 
overføres  den  Sidstnævntes  Egenskab  som  alle  de  nordiake  Helte- 
ætters  Arving  paa  Ragnar.      Men  man   var   ikke  nøjet  hermed. 
Ogsaa  det  største  af  alle  Heltesagn  maatte  knyttes  til  Ragnars- 
Ætten.    Derfor   gøres   Asløg,    Sigurd   Snogøjes   Moder,    til    en 
Datter  af  Sigurd  Faavnersbane,  og  den  navnkundige  Ormejættes 


—  380  — 

Billede  spiller  i  hendes  Søns  Øjen  —  rimeligvis  en  norsk  Op- 
digtelse; thi  Saxe  kender  den  ikke,  og  han  nævner  dog  ellers  en 
Kvinde  med  et  lignende  Navn  —  »Suanlogha«  —  som  Moder 
til  nogle  af  Ragnars  Sønner.  »Ved  denne  Vikinghelts  Skibsbro«, 
siger  S.  Grundtvig  træJØfende,  »har  den  efterhevoiske,  den  ældste 
historiske  Digtning  ligesom  søgt  at  fortøje  alle  de  gamle  Ætte- 
sagn  ved  genealogiske  Traade.  Der  ligge  de«,  vedbliver  han, 
»alle  de  gamle  Digtersnekker:  Vølsungers,  Siklingers,  Skjold- 
ungers, Ynglingers,  Side  om  Side,  den  stolteste  Flaade,  som 
Digtningens  Hav  nogensinde  har  baaret.« 

Ogsaa  den  Sang,  der  lyder  om  Ragnar  Lodbrok  har  et  andet 
Præg  end  de  gamle  Heltekvad.     Saxe,    hvis  Fortælling  om  Reg- 
nerus (I.  p.  441 — 464  hos  Muller)  iøvrigt  |y^nes  oprindeligere  end 
Sagaens,  anfører  ingen  Vers.     Af  hans  Ytring   om,   at  Ragnar  i 
Ormegaarden  »med  kraftig  Røst  opregnede  alle  sine  Idrætter«  og 
dertil   føjede  de  bekendte  Ord  om  Grisene,  kan  man  slutte,  at  der 
i  Danmark  paa  hans  Tid  har  holdt  sig  en  Erindring  om  et  Kvad 
som  -Loc^brokarkvida«,    men  heller   ikke  Mere.      Derimod   fore- 
kommer i  Sagaen  en  hel  Mængde  Vers,  ligesom  i  de  Sagaer,  der 
indeholde  ældre  Heltesagn.      Men    Forholdet    mellem    Vers    og 
Prosa  synes  her  et  andet.     Medens  de  fleste  Vers  i   hine   Sagaer 
utvivlsomt  ere  Oldtidslevninger,  ere  Versene  i  Ragnar  Lodbroks- 
Saga  vistnok  for    en    Del    digtede,  sammen    med    Fortællingen. 
Versemaalet  —  Målahåttr  paa  Overgang  til  Drottkvædt,  ja  stun- 
dom helt  Drottkvædt  —   og  de  hyppige   Kenninger    røbe    i    alt 
Fald  noksom,  at  disse  Vers  stamme  fra  Vikingetiden.     Følelserne 
ere  stærkt,  ofte  prægtigt  udtrykte,   men   faa:    Glæde    ved    selve 
Kampen,  dens  Bulder  og  Mandefald,   Stolthed    ved  Tanken   om 
øvet  Bedrift  og  frejdig  Trods  lige  over  for  Døden.    Særlig  gælder 
alt  dette  om  den  helt  bevarede  Sang  Lodbrokarkviba  (Lodbroks 
Kvæde)  eller  Krdkumél  (Krakajs  Taler),  som   den  kaldes,    formo- 
dentlig fordi  man  har  tænkt  sig,  at  Kraka  havde  ladet  den  digte 
efter  Ragnars  Død  i  hans  Navn  som   en  poetisk    Gengivelse    af 
hvad  han  maatte  have  følt  og  tænkt  i  sin   sidste  Stund.      Saxes 
nys  omtalte  Antydning  gør  det  sandsynligt,  at  et    saadant  Kvad 
har  været  til  i  Danmark,  om  det  end  er  rimeligt,   at  Lo^br6kar- 
kvi6a  er  en  Bearbejdelse;  thi,  efter  Saxe,  skulde  det  have  inde- 
holdt Ytringen  om  Grisene,  der  ikke  findes  i  den  bevarede  Lo6- 
brékarkvida.     Som  bekendt  er  Digtet  helt  igennem  tilbageskuende 
Enetale,  i  hvilken  Henseende  det  slutter  sig  til  den  senere  Helte- 
digtning.    Særeget  er  det,  at  Stroferne  i  Regelen  ere  ikke    otte-, 


—  381  — 

men  tiliniede,  og  at  hver  Strofe  begynder  med  de  samme  Ord: 
?>Hjuggu  vér  mei^  hjSrvi«  (vi  hugged  med  Sværd),  der  saa  at  sige 
udtrykke  Heltens  eneste  Livsidræt;  derpaa  følger  i  hver  Strofe 
Hentydning  til  en  enkelt  Bedrift,  sædvanlig  med  Angivelse  af 
vedkommende  Modstander  og  af  Stedet,  hvor  Kampen  havde 
staaet.  Tilsidst  skildrer  Bagnar  i  almindelige  Træk  sit  Livs 
Færd,  udsynger  sin  Sjæls  Heltepatos,  sin  Forvisning  om  at 
skulle  blive  hævnet  og  selv  gæste  Valhal,  og  trodser  »leende« 
den  sidste  Kval.  En  Nutidslæser  vil  muligvis  føle  sig  trættet 
af  disse  idelig  gentagne  Udbrud  af  Kamprusens  Glæde ;  men  netop 
i  Grentagelsen  ligger  et  Vidnesbyrd  om  Følelsens  Dybde  og 
Fylde;  og,  er  det  end  en  dæmonisk,  det  er  dog  tillige  en  stolt, 
en  Manden  værdig  Følelse,  som  Mennesker  maa  kunne  sætte  sig 
ind  i,  saa  længe  Heltemod  er  i  Pris,  d.  v.  s.  saa  længe  Æres- 
følelsen ikke  er  udslukt  i  Hjærterne.  I '  den  nordiske  Folke- 
stammes lyriske  Digtning  vil  Bagnar  Lodbroks  Dødssang  altid 
staa  som  en  af  dens  mest  storladne  Frembringelser.*) 

♦)  Lo  db  rokark  vi  da  er  oftere  gengiven  i  de  nordiske  Natidssprog, 
bl.  A.  paa  Dansk  af  Christen  Berntssøn  (1632),  optagne  i  Peder  Syvs 
Kæmpeviser  og  omarbejdet  af  R.  Nyerap,  fremdeles  i  Rafns  „Nord.  For- 
tidssagaer",  N.  M.  Petersens  „Danm/s  Hist  i  Hedenold"  og  i  Oehlenschla- 
gers  Digt  „Ragnar  Lodbrok",  dog  for  det  Meste  med  Afvigelse  fra  det 
oprindelige  YersemaaL  Som  en  Prøve  kan  jeg  ikke  undlade  at  anføre  de 
sidste  otte  Strofer: 

„Hagg  vi  gav  i  Hærfærd!  Hugg  vi  gav  i  Hærfærd! 

Hel  ej  flux  man  gæster,  Her  vil  Skæbnen  raade; 

skønt  i  Braaddes  Byge  smaat,  mærker  jeg,  mægter 

brystgængs  frem  man  trænger.  Mand  mod  Norners  Domme. 

Hvo  aldrig  Fare  frister,  Lidt  mig  aned,  at  Ella 

frydløs  ofte  lever;  evned  mit  Liv  at  tage» 

Ordet  gaar,  at  Usling  dengang  Brad  jeg  Blodfalk 

egges  sent  til  Sværdleg;  bød  og  Drage  styred, 

blød  Karl  banker  Hjærtet  og  vi  Gilde  for  Graaben 

i  Barm  til  Unytte.  gjorde  i  Skotlands  Fjorde. 

Hugg  vi  gav  i  Hærfærd!  Hugg  vi  gav  i  Hærfærd! 

Høveligt  jeg  kalder.  Herligt  er  det  at  vide, 

at  Svend,  hvor  Sværd  klirre.  Bænk  hos  Balders  Fader 

Svend  gaar  tæt  paa  Livet.  bredes  alt  til  Højtid. 

Thegn  for  Thegn  ej  vige,  01  af  Oxepanders 

som  tapre  Mænd  sømmer !  Ymper  skal  vi  drikke. 

Støt  i  Stridens  Brag  maa  Helt  ej  ved  den  Højes 

stande,  hvo  Mø  vil  vinde.  Hus  for  Døden  kvider; 

Y^  til  Odins  Hal  skal 
med  Angstord  jeg  stævne. 


—  382  — 

Til  Vikingetiden  hører  ogsaa  det  smukke  Elskovssagn,  som 
vi  have  i  »Fridthjov  den  Frsknes  Saga«.  De  Livsforhold,  som 
forudsættes,  ere  Vikingetidens  paa  dens  første  Trin,  inden  Norges 
Rige  var  blevet  samlet.  Her  er  en  Fylkeskonge  og  en  Herser, 
rig  nok  til  at  have  sit  eget  Skib,  men  ikke  højbaaren  nok,  til 
at  hans  Søn  kan  gælde  for  et  passende  Parti  for  Kongedatteren. 
Her  er  en  Kærlighedshistorie,  som  ikke  har  noget  som  helst  He- 
roiskt  ved  sig;  thi  intet  Spor  er  der  til,  at  Ingeborg  skulde  være 
Valkyrje  eller  øve  en  Valkyrjes  Indflydelse  paa  sin  Elsker;  hun 
er  kun  Fridthjovs  Barndomsveninde  og  Ungdomselskede,  og,  da 
Adskillelsens  Tid  er  omme,  og  han  ved  sin  Selvfornægtelse  lige 
over  for  Kong  Ring  har  udsonet  sin  Brøde  mod  Balder,  bliver 
hun  hans  Højsinds  Løn.  Det  er  Altsammen  smukt  og  menne- 
skeligt, men  hører  til  en  hel  anden  Tankeverden  end  de  gamle 
Heltesagn.  Saa  romantiskt  falder  det,  at  man  kunde  firistes  til 
at  anse  det  Hele  for  en  Digtning  fra  Middelalderen,  hvis  ikke 
andre  Tegn  bestemt  røbede  Vikingetiden,  ej  alene  et  saa  karak- 
teristiskt  Træk  som  Drømmen  om  et  S/db,  der  ej  alene  lystrer 
sit  Ror,  men  sin  Herres  Røst  —  i  hvis  Hjærne  kan  den  tænkes 


Hugg  vi  gav  i  Hærfærd! 
Hild  nu  flux  de  vakte, 
Asløgs  Sønner  alle, 
med  egghvasse  Klinger, 
vidste  de  forvist  kun, 
hvad  Vilkaar  vi  nyde, 
hvad  Hugorme-Hob  mig 
Huldet  sønderslider: 
Mod  efter  Moders  Ætmænd*) 
mine  Drenge  finge. 

Hugg  vi  gav  i  Hærfærd! 
Her  er  Gravøl  i  Vente. 
Bidsk,  har  Øglen  Bo  sig 
bygt  i  Hjærte-Salen. 
Dog  vil,  venter  jeg,  Vidrers 
Vaand  **)  i  Ella  stande; 
slig  vil  Sønners  Vrede 
syde  for  dræbt  Fader: 
ej  vil  Ro  sig  unde 
Ungersvendene  længe. 


Hugg  vi  gav  i  Hærfærd! 
Har  jeg  nu  en  og  femti 
Gange  til  Staalthing  stævnet 
og  Stordyster  fristet. 
Ingen,  tænkte  jeg  —  ung  har 
Odd  jeg  lært  at  rødne  — 
kunde  blandt  Konger  alle 
kappes  med  mig  i  Navnry; 
ad  os  Aser  kalde, 
ej  vi  ved  Døden  kvide. 

Alt  jeg  mod  Enden  stunder. 
Odin  Bud  har  sendt  mig: 
Diser  hist  fra  Herjans 
Hal  til  Gilde  mig  kalde. 
Der  skal  vi  01  med  Aser 
i  Øndvege***)  drikke: 
ledne  er  Livets  Timer  — 
leende  skal  jeg  ende!^ 


*)     Valsongorno. 
**)    Odins  Vaaod  o:  Srierdot. 
*•■)    OiBste-HaJsiBde. 


—  383  — 

født  snarere  end  i  en  Søhelts?  —  men  ogsaa  i  Særdeleshed  Ver- 
sene.  For  det  Første  have  de  samme  Overgangsform  som  Ver- 
sene i  Ragnar  Lodbroks  Saga  —  og  det  er  dog  ikke  rimeligt,  at 
man  i  senere  Tider,  da  det  drottkvædte  Vers  ej  alene  var  fuldt 
og*fast  udviklet,  men  ogsaa  blevet  Alles  Eje,  skulde  have  vendt 
tilbage  til  en  ældre,  i  sig  selv  ufuldkommen  Form.  For  det  An- 
det ligge  Versene  i  Fridthjovs  Saga  øjensynlig  ikke  bagved  For- 
tællingen som  et  Grundlag,  over  hvilket  den  er  bygget,  men  ere 
opstaaede  med  Fortællingen  og  for  dens  Skyld  —  et  Forhold, 
som  især  er  iøjenfaldende  i  Skildringen  af  Fridthjovs  Søfærd  i 
Trolddomsuvejret,  idet  Vers  og  Prosa  her  ere  uadskillelig  for- 
bundne som  Tiltale  og  Svar  mellem  Fridthjov  og  hans  Stalbrødre, 
ja  endogsaa  en  vis  Virkning  synes  tilsigtet  ved  Valget  af  forskel- 
skellige Versemaal*).     Hvor  Vers  og  Prosa  ere  saaledes  sammen- 


*)  Vers  i  Målahått,  nærmende  sig  til  Drottkvæde,  afvexle  med  Vers 
i  Kviduhått,  de  sidste  netop  paa  de  lidenskabeligste  Steder.  Det  hele  For- 
hold tydeliggøres  bedst  ved  at  tage  et  Brudstykke  i  Øjesyn  i  sin  Helhed. 
Fridthjov  synger,  da  Uvejret  tumler  Skibet: 

„Sad  jeg  paa  Bolster  snart  skal  hos  Ran 

i  Baldershage,  i  Seng  jeg  stige, 

kvad  som  jeg  kunde  men  en  Anden 

for  Kongemøen;  hos  Ingeborg." 

„Bjørn  mælte",  heder  det  videre:  „Stor  Kvide  er  nu  for  Haand,  Fostbro- 
der, og  Frygt  er  i  dine  Ord,  og  det  er  ilde  for  saa  god  en  Kæmpe." 
Fridthjov  siger:  „Hverken  er  det  Frygt  eller  Kvide,  skønt  det  nu  er  ude 
med  vore  Gammensfærder ;  men  det  kan  være,  jeg  taler  oftere  om  dem, 
end  det  behøves ;  men  de  Fleste  vilde  Døden  tykkes  vissere  end  Livet,  hvis 
de  vare  farne,  som  vi;  dog  skal  jeg  svare  Dig  Noget,"  og  han  kvad"  — 
og  nu  følger  i  Målahått  en  Strofe,  hvori  han  atter  hentyder  til  sine  Besøg 
i  Baldershage.  Fire  Mænd  gaa overbord;  Fridthjov  kvæder  en  Halvstrofe 
derom  og  tilføjer:  „Nu  tykkes  det  mig  venteligt,  at  nogle  af  vore  Mænd 
ville  fare  til  Ran ;  ej  vil  vi  tykkes  skikkede  til  at  sendes  did,  med  mindre 
vi  rede  os  dertil  med  Raskhed.  Det  tykkes  mig  skelligt,  at  hver  Mand 
har  noget  Guld  paa  sig."  Han  huggede  da  sønder  Ringen  Ingeborgs-Gave 
og  delte  ud  til  sine  Mænd  og  kvad  en  Vise: 

„Ringen  rød,  den  Halvdans  Guld  skal  man  se  paa  Gæster, 

rige  Fader  ejed,  hvor  til  Gæst  vi  mon  komme; 

inden  os  Ægcr  favner,  godt  det  kække  Kæmper 

os  til  Pryd  vi  bryde;  klæder  iRans  Sale." 

Den  stolte  Tone  i  dette  Vers  (som  er  nogenlunde  nøjagtig  eftergjort,  navn- 
lig ogsaa  det  paa  Drottkvædet  pegende  Stavelserim  inde  i  4de  Linie)  stik- 
ker kendelig  af  mod  det  Inderlige  i  den  foregaaende  Kviduhått-Strofe. 
Ligeledes  er  lidt  senere,  hvor  Fridthjov  byder  Skibet  knuse  de  to  Trold- 
kvinder paa  Hvalerne,  Kviftuhått  aabenbart  valgt  med  Vilje  for  at  udtrykke 
Talens  øjeblikkelige  Heftighed : 


-  384  — 

smeltede,  maa  Fortællingen  antages  for  at  være  formet,  væsentlig 
som  den  senere  er  nedskreven,  paa  den  Tid,  som  Versene  be- 
stemt røbe.  Fridtbjov-Sagnet  er  da  ved  sin  ædle  Holdning,  ved 
de  smukke  og  klart  tegnede  samt  virkningsfuldt  mod  hverandre 
stillede  Karakterer  og  ved  den  sikre  Afgrænsning  en  af  Vikinge- 
tidens mest  mest  tiltalende  Frembringelser. 


^ 


'  1 


1 

1 


*^; 


Blandt  Sagn,  som  særlig  synes  at  stemme  fra  Vikingetiden, 
kan  endnu  nævnes  det  om  Onn  Storolvssøns,  den  stærke  Islænders, 
og    Danskeren    Asbjørn  Prydes  Fostbroderskab,    særlig    for    den 
Sangs  Skyld,  som  Asbjørn  synger,  da  Trolden  Bruse  piner  Livet  ** 
af  ham  og  som  er  en  Genklang  i  mindre  Maalestok    af  Bagnars 
Sang  i  Ormegaarden;  Formen  er  en  Blanding  af  mer  eller  min-., 
dre  fuldstæn^  drottkvædte  Vers    og  Kviduhått-Vers.       En    hel 
Del  Sagaer  haves  desuden,    mer  eller  mindre    fulde    af  Vikinge-' 
færder  og  vidunderlige  Æventyr,    som  mulig    kunne  have  Rod  i 
Vikingetiden.    Disse  Sagaer    bære    dog  saa  øjensynlig  en  senere 
Tids  Præg,  at  de  maa  henføres  til  Middelalderen,    endog  snarest 
til  Slutningen  af  Sagaskrivningens  Tid.     De  maa  derfor  forbigaasf^  j 
her.       Derimod    kunne    vi    ikke  undlade    at  kaste    et  Blik  paa 
et    Par    Frembringelser,    som    visselig   ligge    helt   udenfor    den 
folkelige    Heltedigtning,    men    dog   have    Betydning    som    Vid- 
nesbyrd om  den  følgende  første    kristne  Tids  Opfattelse  af  dens  . 
Skikkelser,  altsaa  som  en  sidste  Efterklang.  .    '^ 

Vel  er  saaledes  Nornagest  en  allegorisk  Person,   skabt    paa      ^, 
en  Tid,    da  Heltedigtningen  forlængst    var  bleven  gammel  Over-^'J 
levering;  men  der  ligger  en  virkelig  poetisk  Tanke  til  Grund  for'-;  , 
Opfindelsen :    at  lade  Hedenolds-Mindet  tage  personlig  Skikkelse  i. 
lige  over  for  den  Konge,  som  først  brød  Hedenskabets  Magt  i  Norge.  ^ 
Nornagest  er  næmlig  en  flere  hundrede  Aar  gammel  Mand,  {øåi 
i  Danmark,  mens  Sigurd  Faavnersbane  levede,    og    han  kommer 
til  Olav  Trygvessøn,  hvis  Velvilje  han  vinder  ved  sine  Fortællin- 
ger og  Kvad  om  Oldtidens  store  Helte.     Ved  hans  Fødsel  vare 
tre  Vølver  eller  Norner  tilstede ;  de  to  varslede  ham  Lykke,  den  ^   * 
tredje,  at  han  kun  skulde  leve,  til  det  Lys  var  brændt  ne^,  som      ! 
stod  ved  hans  Vugge;    det    tog    hans  Moder  da  og  slukkede  og 


„„Frisk,  Ellide! 
Erem  over  Bølge! 
Knus  i  Thurseme 
Tand  og  Pande, 


Kind  og  Kæbe 
paa  Kvinden  led, 
en  Fod  eller  to 
paa  Troldkærringen!"" 


—  385  — 

gav  ham  det  at  gemme;  saa  kunde  han  ikke  dø,  far  han  selv 
vilde.  Han  har  derefter  faret  vide  om  Verden.  Han  har  tjent 
Sigurd  som  Hestedreng  og  været  med  i  hans  Kampe  samt  Vidne 
til  hans  Død,  som  han  fortæller,  oplysende  sin  Fortælling  med 
Kvad,  deriblandt  hele  »Helreid  Brjrnhildar«.  Han  har  været 
med  Ragnar  og  hans  Sønner,  besøgt  Upsalakongen  Erik  Sejrssæl 
og  Harald  Haarfager,  og  kan  fortælle  Mangt  og  Meget  om  dem. 
Til  sidst  lader  han  sig  døbe,  tænder  sit  Lys  og  dør,  da  det  er 
udbrændt.  Til  Vidnesbyrd  om  sine  Fortællingers  Sandhed  viser 
han  et  Stykke  Guld,  som  er  sprunget  af  Sigurds  Sadelgjord,  og 
et  Haar  af  Grånes  Hale,  som  var  syv  Alen  langt.  Man  ser, 
hvorledes  Oldtidshelten  i  Menneskenes  Forestillinger  er  bleven 
til  en  Rise  af  Væxt  —  et  meget  almindeligt  Fænomen:  en  se- 
nere Tidsalder  vil  altid  være  tilbøjelig  til  at  tænke  sig  fordums 
Helteidealers^/S^orAed  udtrykt  i  Størrelsen  (S.  Grundtvig).  Allige- 
vel véd  man  endnu  godt,  at  Sigurd  tillige  er  ophøjet  ved  Sjæls- 
adel, og  særlig  er  det  værdt  at  lægge  Mærke  til,  at  StarJcad  mod- 
sattes Sigurd  som  den  jætteagtige  den  ædle  Kæmpe.  Nomagest 
fortæller,  hvorledes  de  to  mødes  i  en  Strid;  Sigurd  siger,  at  han 
oftest  havde  hørt  Starkad  ilde  omtalt,  »og  slige  Mændt,  tilføjer 
han,  »skulde  man  ej  spare  at  gøre  Fortræd« ;  Starkad  vil  und- 
løbe, men  Sigurd  slaar  ham  to  Tænder  ud  af  Munden  og  beder 
>Mandhunden«  fortrække*). 

Et  Sidestykke  til  Nomagest  er  Gubben  Toke  ToJcesøn,  der 
kommer  til  Olav  den  Hellige  og  fortæller  om  sit  Ophold  hos 
Halv  og  Rolv  Krake.  Særlig  Interesse  har  med  Hensyn  til  Op- 
figittelsen  af  Sigurd  og  Starkad  den  til  Olav  Tryggvessøns  Historie 
i  Flatøbogen  knyttede  løjerlige  Fortælling  om  Thorstein  Skdk, 
En  af  Kong  Olavs  Mænd  en  Islænding  Thorstein,  Aasgeir  ÆdikolLs 
Sønnesøn,  bliver  om  Natten,  paa  Udhuset,  hjemsøgt  af  et  Gen- 
fierd,  der  navngiver  sig  som  Thorkel  Tynd,  der  faldt  med  Ha- 
rald Hildetand.  Thorstein  spørger  ham,  hvem  blandt  de  For- 
dømte der  taalte  Helvedkvaleme  bedst.  »Det  gør  Sigurd  Faav- 
nersbane«,  svarer  han;  han  heder  en  brændende  Ovn,  men  Brænd- 
selet er  han  selv.  Den  derimod,  som  taaler  Pinslerne  daarligst, 
er  Starkad:  han  staar  i  Ild  til  Anklerne,  rigtignok  saaledes,  at 
kcm    Fødderne    ere  udenfor  Uden;     men  han  skriger  i  alt  Fald 


♦)  „Sogupåttr  af  Nomagest"  findes  i  „Fomaldarsogur**  I  og  i  den 
norske  Udgave  af  Flatøbogen.  Oversat  er  den  bl.  A.  i  Winkel  Horns 
„Nordiske  Heltesagaer". 

25 


—  386  — 

saa  stygt,  at  dette  Yræl  er  Djævlenes  værste  Plage.  Selv  i 
denne  smagløse  Opdigtelse  skinner  endnu  Beundringen  for  Sigurd 
igennem,  Bevidstheden  om,  at  han  var  For&edrenes  mest  ophøjede 
Helteminde. 


D.    Versemaal  og  Stil. 

I  Smykke-  og  Vaabenformer,  i  Skrifttegn,  i  Sprog,  i  reli- 
giøse Forestillinger,  i  heroiske  Sagn  —  overalt  have  vi  kunnet 
iagttage  en  Udvikling  fra  noget  FæUes-Germanskt  til  noget  sær- 
lig Nordifikt.  Det  Samme  genfindes  i  Yerseformemes  Historie. 
Oprindelig  have  alle  germanske  Stammer  havt  et  eneste,  fælles 
VersemaaL  Derfra  have  flere  Former  udviklet  sig,  som  i  de 
ældste  bevarede  t}'dske  samt  engelske  og  nordiske  Sprogmindes- 
mærker \'ise,  ved  Siden  ad  umiskendelig  Grundlighed,  bestemte 
Uligheder.  Endelig  have  de  ældre  Verseformer,  som  tilhøre  den 
folkelige  Digtning,  affødt  Versemaal,  der  ere  aldeles  særegne  for 
Norden,  ja  som  nærmest  tilhøre  en  enkelt  Gren  af  den  nordiske 
Stamme. 

Alle  germanske  Sprog  ere  og  have  altid  været  accentuerende, 
d.  v.  s. :  den  Fremhævelse  af  enkelte  Stavelser  fremfor  andre, 
hvorved  Ord  skilles  fra  Ord,  fremkommer  ved  en  tungere  Totte- 
væfft  (Accent)  paa  hine  i  Modsætning  til  de  andre.  Denne  tun- 
gere Vægt  falder  paa  Ordenes  Bodstavdse,-  som  i  usammensatte 
og  uafledede  Flerstavelsesord  altid  er  den  første  Stavelse  i  Ordet. 
Herpaa  —  og  ikke,  som  i  de  sydevropæiske  Oldsprog,  paa  Sta- 
velsernes ulige  > Længde«  (Kvantiteten)  —  hviler  al  germansk 
Versebygning,  i  Oldtidssprogene  lige  saa  vel  som  i  Nutidssprogene, 
idet  baade  Bim  og  Rytme  d.  v.  s.  Alt  hvad  der  skaber  Verset, 
bestemmes  ved  Tonevægten. 

Stavrimet  —  den  mest  iøjen-  og  iørenfaldende  Egenhed  ved 
Oldversene  —  fremkommer  derved,  at  flere  Ord,  stillede  i  en  vis 
Aistand  fra  hverandre  i  Sætningen,  begynde  enten  med  samme 
Medlyd  eller  med  Selvlyde.  Det  er  imidlertid  givet,  at  Rimsta- 
vens Stavelse  maa  være  tonevægtig;  i  tonløse  Stavelser  høres  in- 
gen Samlyd  mellem  samme  Begyndelsesbogstaver  (> begynde«  og 
> bestige«  rime  ikke,  skønt  begge  begynde  med  b,  fordi  >be«  er 
tonløst).    Følgelig  er  Tonevægten  Vilkaar  for  Bimet.    Fremdeles, 


—  387  — 

naar  et  vist  Tal  tonevægtige  Stavelser  i  en  vis  Følge  kræves  for 
at  frembringe  Rimklang,  saa  maa  ogsaa  Rytmen  i  Verset  be- 
stemmes derved;  thi,  hvis  den  symmetrisk  ordnede  Følge  af 
Lydindtryk,  som  udgør  Rytmen,  frembragtes  ved  noget  Andet 
end  Betoningerne,  saa  vilde  disses  Virkning  blive  underordnet 
eller  forsvinde,  og  derved  vilde  atter  Rimklangen  gaa  tabt  for 
Øret,  da  den  er  knyttet  til  Betoningen. 

Lad  os  tage  et  Exempel.  Sætningen :  „Ek  Hleivagastir  Hol- 
fingar  horna  taivido"  kan  og  bør  opfattes  som  Vers.  Her  er, 
foruden  det  tonløse  »Ek<,  fire  Ord,  altsaa  fire  Hovedbetoninger, 
der  træde  saaledes  frem  for  Øret,  at  den  symmetriske  Modsæt- 
ning mellem  de  to  første  og  de  to  sidste  ikke  forstyrres  ved  de 
mellemkommende  Stavelser.  Her  er  altsaa  et  Vers,  bestaaende 
af  to  lige  vægtige  Dele,  eller  to  Uge  vægtige  Vers,  der  af  Øret 
opfattes  som  modstillede  hinanden,  som  samsvarende.  Disse  to 
Versdele  eller  Vers  ere  atter  sammenknyttede  derved,  at  blandt 
deres  konstituerende  Led,  d.  e.  de  tonevægtige  Stavelser,  have  de 
to  første  samme  Begyndelsesbogstav,  samme  Rimstav,  som  den 
tredje,  d.  e.  den  første  Stavelse  af  det  andet  Vers.  Fire  Lyd- 
bølger hæve  sig,  to  og  to,  efter  hverandre,  de  tre  første  smyk- 
kede med  den  samme  Skumblomst;  denne  Lighed  forener  de  to 
•  Vers  eller  Versdele  til  en  metrisk  Enhed.  Naar  Betoningerne 
betegnes  med  „  og  Rimstaveme  fremhæves,  have  vi  Verseparret: 

-  - 

Ek  Weivagastir  Hdtingar 

\iorna  tamdo. 

Det  er  et  underligt  Træf,  at  disse  Ord,  det  ældste  nordiske, 
ja  sagtens  det  ældste  germanske  Sprogmindesmærke,  tillige  er  et 
fuldkommen  korrekt  og  fuldstændigt  Exempel  paa  det  Vers,  som 
ligger  til  Grund  for  alle  oldgermanske  Versemaal  —  tydske  og 
engelske  saa  vel  som  nordiske.  Men  ved  Siden  ad  den  væsent- 
lige Lighed  mellem  Sprogstammens  to  Hovedgrene  —  den  tyske 
og  nordiske  —  er  der  ogsaa  en  kendelig  Ulighed.  Den  er  alt 
indtraadt  i  de  ældste  bevarede  Kvad  og  ligger  dels  i  det  enkelte 
Verses  indre  Bygningy  dels  i  Verseparrenes  Sammenfejning  til 
højere  Enheder, 

I    de  germanske  Oldsprog    har    utvivlsomt    ethvert  Flersta- 

velsesord  havt,  foruden  Hovedtonen  paa  Rodstavelsen,    tillige  en 

Sitone,  der  i  usammensatte  Ord  faldt    paa  den  nærmest  følgende 

Stavelse,  i  sammensatte  Ord  paa  den  anden  Sammensætningsdelf^ 

26* 


—  388  — 

første  Stavelse*).  I  Vers  har  man  selvfølgelig  hørt  denne  Bi- 
tone,  lige  saa  vel  som  i  Prosa.  Naar  man  skulde  betegne  Guld- 
hornsindskriftens  Tonefald  nøjagtig,  *  maatte  man  altsaa  —  Bi- 
tonen  udtrykt  ved  ,  —  skrive: 

Ek  Hlewagastir  Holtiiigar 

horna  tawido. 
Men  har  denne  Bitone  i  Ordene  havt  metrisk  Betydning,  d.  v.  s. 
har  Øret  krsévet  ej  alene  Hovedbetoningemes,  men  ogsaa  Bibeto- 
ningernes  Tilbagevenden,  i  regelret  Følge?  Skal  der  altsaa  i 
det  anførte  Versepar  i  hvert  Vers  tælles  ikke  to  Taktslag,  men 
fire,  to  stærkere  og  to  svagere? 

I  oldhøjtyske  Vers  synes  det  at  have  været  Tilfældet,  tildels 
ogsaa  i  oldlavtyske  og  oldengdske.  I  alt  Fald  vil  man  uden  denne 
Forudsætning  vanskelig  kunne  forstaa,  hvorledes  det  enkelte  Vers 
kunde  udvides  saa  stærkt,  som  det  tidt  bliver  i  herhen  hørende 
Digte,  og  dog  passe  sammen  med  helt  korte  Vers;  derimod,  naar 
man  forudsætter,  at  ikke  2,  men  4  Betoninger  ere  ej  alene  blevne 
hørte,  men  ogsaa  krævede  af  Øret,  selv  i  Vers,  der  kun  bestod  af 
4  Stavelser,  saa  kan  man  godt  forstaa,  hvorledes  det  næste  Vers 
kunde  rumme  mange  flere  Stavelser  og  dog*  tage  sig  ud,  som  var 
det  bygget  efter  samme  Schema  som  hint;  thi  mellem  4  Takt-' 
slag  kunne  mange  flere  tonlise,  følgelig  metrisk  vanmægtige  Sta- 
velser, faa  Plads,  end  mellem  to.  I  nordiske  Vers  derimod  kan 
Bitonen,  om  den  end  har  lydt,  naar  den  var  der,  ikke  have  været 
hørt  som  en  nødvendig  Versdel.  Her  udvides  næmlig  paa  den 
ene  Side  Verset  aldrig  saa  stærkt  —  indenfor  samme  Schema 
— ,  som  i  de  tysk-engelske  Vers,  og  paa  den  anden  Side  kan  — 
og  dette  sker  idelig  —  Mellemrummet  mellem  de  to  Stavelser, 
der  bære  Hovedtaktslagene,  lades  uudfyldt,  ja  hele  Verset  svinde 
ind  til  to  Stavelser,  hvert  med  sin  Hovedtone,  t.  Ex.  »Deyr  fé«, 
m.  a.  O.  Bitonen  kan  hdt  forsvinde.  Men  saa  kan  den  ikke 
være  nødvendig,  m.  a.  O.  den  er  intet  væsentligt  Led    i  Verse- 


♦)  Denne  Bitone  er  ikke  forsvunden.  I  sammensatte  Ord  høres  den 
i  alle  germanske  Nutidssprog,  I  „Jærnværk"  falder  en  Bitone  paa 
—  „værk",  der  vel  er  svagere  end  den  paa  „Jæm",  men  kendelig  stærkere 
end  det  aldeles  tonløse  —  „et"  i  „  Jærnværket".  I  usammensatte  Ord  har 
den  holdt  sig  i  Islandsk,  Svensk  og  norske  Bygdemaal.  Klara"  (Sv.) 
udtales  med  Bitone  paa  anden  Stavelse,  medens  i  „klare"  (Dsk,)  den  anden 
Stavelse  er  aldeles  tonløs.  Ligeledes  „klarare"  og  „klaraste",  sammenholdt 
med  „klarere",  „klareste". 


—  389  — 

schemaet;  dette  er  givet  med  de  to  Taktslag  i  hvert  Vers  samt 
med  Versenes  Sammenknytning  parvis  ved  Hjælp  af  Rimstaverne*). 

Langt  mere  iøjenfaldende,  end  den  her  paapegede  Forskel 
i  den  indre  Bygning  af  det  enkelte  Vers,  er  dog  den,  der  finder 
Sted  med  Hensyn  til  Verseparrenes  Sammenføjning  til  større 
Helheder.  Medens  man  i  oldtyske  og  oldengelske  Kvad,  saa  vidt 
skønnes,  aldrig  er  kommen  videre  end  til  de  to,  fireleddede  rim- 
parrede  Vers,  saa  at  saadanne  Versepar  følge  efter  hverandre  i  uaf- 
brudt  Række,  indtil  Tanken  kræver  et  Ophold**),  har  man  i 
Norden,  paa  en  Tid,  som  ligger  bagved  alle  levnede  Oldkvad, 
ej  alene  knyttet  et  vist  afgrænset  Tal  Versepar  sammen  til  en 
højere  metrisk  Enhed:  en  Strofe  („visa"),  bestemt  til  at  udfyldes 
af  en  afsluttet  Tanke-  eller  Billedrække,  men  ogsaa  begyndt  at 
danne  nye  strofiske  Versemaal  ved  Omdannelse  af  de  enkelte 
Vers.  Saa  fuldstændig  har  Strofeprincipet  trængt  igennem  i  Nor- 
den, at  der  i  hele  vor  Oldpoesi  ikke  findes  noget  Kvad,  som  ikke 
er  strofisk  bygget***). 

Den  ældste  nordiske  Strofe  er  utvivlsomt  den  ottdiniede  For- 
nyrdalag  Strofe:  Kviduhåttr  (Kvæde- Versemaal,  fordi  det  bruges 
meat  i  »Kvæder«) f).  Som  et  Exempel,  hvori  Takten  træder 
usædvanlig  klart  frem,  kan  anføres  følgende  Strofe  af  V5luspå 
(V.  21)  om  Asks  og  Emblas  Skabelse: 


*)  Jeg  henviser  herved  til  en  Afhandling  af  mig  i  „Nord,  Univ. 
Tidskr."  VIII,  3:  „Fornyrdalag-Yersemaalenes  rythmiske  Beskaffenhed**. 
Dr.  E.  Jessen  søgte  i  en  Afhandling:  „Oldnordisk  og  oldtysk  Verselag**. 
Tidskr.  for  PhiloV.  og  Pæd.  IV.,  at  hævde  flere  nyere  tyske  Metrikeres 
Paastand:  at  de  oldnordiske  Vers  lige  saa  vel  som  de  oldtyske  ere  fire- 
leddede, men  uden  at  indlade  sig  paa  nogen  Gendrivelse  af  mine  Indven- 
ger  herimod,  som  endnu  forekomme  mig  afgørende. 

**)  Mærkeligt  er  i  lavtyske  og  især  i  engelske  Oldkvad  Lysten  til  at 
lade  en  Sætning  eller  Sætningsrække  ende  ikke  med  et  Versepar,  men  med 
det  første  af  to  rimparredo  Vers.  Det  er,  som  skulde  Rimet  paa  saadanne 
Steder  hindre  den  Standsning  i  Fremsigelsen,  der  ellers  let  vilde  indtræde. 
♦*♦)  En  Undtagelse  synes  „Harbarflsljoft**  at  danne;  men  dette  Digt 
falder  udenfor  alle  Kegler,  da  det  delvis  synes    at    være  ment  som  Prota. 

f )  Snorre  anfører  sidst  i  sin  Verselære  („Håttatal)  tre  Slags  gamle 
otteliniede  Strofer,  som  han  kalder  „ Fornyr dalag**,  „Bålkarlag**  og  „Star- 
kadarlag^,  og  som  adskille  sig  ved  visse  smaa  Egenheder.  I  Oldk vadene  er 
en  saadan  Adskillelse  aldrig  bleven  overholdt.  Snorres  Navne  ere  derfor 
utjenlige.  Det  første  af  dem:  „Fornyrhala^  o:  Oldtids-Ordlag.  har  man 
optaget  som  passende  Fællesbenævnelse  for  alle  tre  Oldkvad-Strofer: 
Kviduhåttr,  I^odahåttr  og  Målabåttr, 


—  390  — 

ri 

Hild  —  \.au  ne  éittu,  flwd  —  gaf  OAinn, 

od  —  i^aii  ne  hof  du  6d  —  gaf  Hoenir, 

lå  —  né  \æti  .  \å  —  gaf  Lohurr 

(né)  litu  —  goda.  (ok)  \itu  —  gdta. 

4    Versepar    følge    efter    hverandre,    hvert    sammenknyttet    med 
Stavrim,  for  hvilke  det  er  Regelen,  at  »Hovedstaven«  (hofudstafr) 
staar    forrest    i    2det  Vers,    og    de    dertil    svarende     »Bistaver« 
(stuålar),  —  2  er  det  Fuldstændigere,  men  1  er  nok  —  i  det  1ste 
Vers.     De  ere  i  Exemplet  fremhævede  med  fed  Skrift.      I  hver 
Verslinie  er  der  to  Taktslag,  betegnede  med     „  over  Linien.     I 
4de  og  8de  Verslinie  kommer    et   tonløst  Ord    foran    det    første 
Taktslag    —    :?mdlfylling«     (^Optakt);     det    er    betegnet    ved   (). 
Bummet  efter  Taktslagene  er  udfyldt    med    tonløse  Stavelser,    i 
de  to  første  Vers  2  efter  1ste  Taktslag,  ellers  overalt  1.      Vilde 
man  bruge  Udtryk  laante  fra  den  græsk-romerske  Metrik,  maatte 
man  kalde  dem  trokaiske  Vers,    hvert  paa  to  Fødder,    med  Fri- 
hed til  nu  og  da  at  sætte  en  Daktyl  i  Stedet  for  Trokæen,   samt 
til  at  anbringe  en    let  Optakt  forrest    i  Verset.       Men  alle  slige 
Udtryk  ere  vildledende.    Vi  have  i  oldnordiske  Vers  Intet  at  gøre 
med   ^Fødder'«,  d.  v.  s.  et  vist  Maal  af  lange  og  korte  Stavelser, 
men    med  Betoninger  alene.       Det    er  Betoningen,    som    skaber 
Versletldet.  og  den  alene.     Versleddet  bestaar  af  den  tonevægtige 
Stavelse,    som    bærer  Taktslaget;     de    e/Jer  Ord-Meningen  dertil 
hørende   tonløse  Stavelser  kunne  være  faa  eller  mange  eller  slet 
ingen.     For  at  anskueliggøre  Versleddene,    er  i  det    anførte  fbt- 
empel  Skillet  mellem  dem  udtrykt  ved  en  Tankestreg.     Det  koujL- 
mer  aldeles  an  paa  Taktslagets  Vægt,  d.  v.  s.  paa  det  Eftertryk, 
som  ved  en  tankerigtig  Fremsigelse  maa  falde  paa  den    betonede 
Stavelse,    hvilket  Følge  af  tonløse  Stavelser    den  kan  have  med 
sig.     Rummet  foran  1ste,  mellem  1ste  og  2det  og  efter  2det  Takt- 
slag   kan    følgelig  enteti  være  aldeles  tomt  —    finder  dette  Sted 
mellem  1ste  og  2det  Taktslag,  saa  opstaar  en  Taktpaii^^    som  i 
Verset:     »Dis  —  Skjdldunga«    (Skjoldungers   Dis),    hvor    andet 
Taktslag  falder  paa  ^Skjolds    og  der  følgelig  maa  gøres    et  Op- 
hold efter  >Diss    ^^^  det  kan  udfvldes   med  1,  2  og  tiere  Sta- 
velser, saa  mange  som  de  betonede  Stavelser  kunne  magte^  d.  v.  5». 
saa  mcmge  som  kunne  fremsigeSy  uden  at  Oret  taher  den  tydelige 
Fornemfmdse  af  de  to  Taktslag,  som  i  Verset :   ^vetid  mik^aCfuL 
letid  mik^    (^Egger  I  mig,    eller  stækker  I  migf«),    hvor  de   to 


—  391  — 

Hovedbegreber  modsættes  hinanden  med  et  saadant  Eftertryk,  at 
de  to  Ord,  ^om  udtrykke  dem,  aldeles  beherske  de  øvrige  smaa 
Ord  og  hindrer,  at  noget  af  disse  betones. 

Naar  Versleddet  alene  skabes  af  Betoningen,  maa  det,  for 
at  Grundrytmen  ikke  skal  udslettes  for  Øret  under  Fremsigelsen, 
nødvendigvis  fremhæves  meget  stærkt  og  kendelig  skilles  fra  det 
næste  Led,  og  endnu  mere  maa  det  ene  Yers  skilles  fra  det 
andet,  da  ellers  let  to  Linier,  hver  med  to  Taktslag,  vilde  lyde 
som  ét  Vers  med  tre  Taktslag*).  Hele  Versebygningen  leder 
altsaa  til  en  fast,  afmaalt  Fremsigelse.  Taktslagene  komme  som  en 
Kæmpes  tunge  Trin,  som  vel  førte  og  dybt  rammende  Sværdhugg. 
Stemningsindtrykket  er  en  i  hvert  Moment  sammentrængt  Liden- 
skab. Versenes  Gang  kan  aldrig  blive  trokaisk-travende,  eller 
daktylisk-gyngende.  Kommer  hertil,  at  de  utallige  Afvexlinger, 
som  ere  mulige  i  Schemaets  Udfyldnings  tillade  Verset  at  bøje 
sig  fint  og  føjeligt  efter  ethvert  øjeblikkeligt  Stemningsskifte,  vil 
man  forstaa,  hvor  fortrinlig  Kviduhått  er  skikket  til  at  bære 
frem  hele  det  Følelsesliv,  som  rørte  sig  hos  vore  Forfædre  — 
hvad  yderligere  lettes  derved,  at  adskillige  Afvigelser  fra  Sche- 
maet  undtagelsesvis  kunne  tillades,  t.  Ex.  at  Hovedstaven  sættes 
1  sidste  Led  af  2det  Vers  i  Parret: 

ZhriHat  \mt  skip,  (Skride  ej  det  Skib, 

{er^  und  l^ér  skri^i  —  som  under  Dig  skrider); 

eller  at  Bitonen  i  et  Ord  kan  bære  2det  Taktslag,  naar  1ste  fal- 
der  paa  den  Stavelse,  som  har  Hovedtonen: 

{ok)  Hilduigum  (og  Hildinger 

d  hålsi  stob  paa  Hals  tren)  — 

Kviåuhdttr    har  ordentligvis  4  Versepar;     men    undertiden    fore- 
komme Strofer  paa  2  eller  3,  undertiden  forlænges  Strofen  til  5, 
6  ja  7  Par,  hvorved  dog  maa  erindres,  at  i  mange  Tilfælde,  hvor 
det  sædvanlige   Maal  ikke  er  naaet    eller    er  overskredet,  vil  der 
være  Grund  til  at  forudsætte  Fejl  i  Overleveringen. 

Den  anden  Fomyråalag-Strofe  er  den  sexliniede :    LJédahåttr. 
Rimeligvis  er  den   opstaaet  ved  Omdannelse  af  KviAuhått ;     men 


*)     Saaledes  maa  Verseparret 

(nema<  sjålfum  per  (uden  Dig  aelv 

••  »  

syngvi  um  hofdi  det  synger  om  Hoved) 

fremsiges  med  et  kendeligt  Ophold  efter  „^ér" ;   ellen  vil  det  lyde  (daktylisk ; 

•»  i»  n 

„(nema)  sj&lfom  |)ér  syngvi  om  hofdi. ** 


^r.'jhr  id  Hiixytmski    ^    5K  ie  ~ 


A#^.«Mi      Arr^tr  iiiE^-T^^r'vd'b  Mnanr    rf  I;  *r   T^neigøtr     xtte 

^  *.;A#i^  «k«&iiM:  Ffih^  ^MtL  i  KryiiiiésL      I   Virk* 

I  i5<Mrt  V#fr*,  kM^  <^V!T*  iførtkfmoL.^  kac^  Op^cakte?  —  ier 
**A>jr  ^^éfTféfynAk  Tifi/øytli^åM  til  st  zxre  2drt  Tes  i  V 
f^ff^  ^»  I^,^  (fyimkt  —.  ikkt:  sjstlåøftn  kan  et  sf  de  pttrsde 
VWt  Uir^r  «aE3i  ttKrrkt  odrvkt,  at  tn^  Taktsbe  Uire  b^rlige.  ell« 
^^  2^  TakUhåic  hø!$^th%  yaA  en  in^€!t  srmg  Stavelse  som  i  den 
imnUi  Hf  ffVéfft^ufmU  HtTfAffT  Y,  2  *relU  å^.  su  at  dets  Vegt 
^^itlf^r  <l^k4  m^ll^tå  åøm  og  dem  ^/nidgaaeiide  Optakt:  oideiig 
kiiri  /M  itiørftAff,  at  d^i  3di^  ^^  Gte  Linie  i  Strofen  hare  2,  i 
HiAAéd  for  ?ø  TakiHlsiff.  Ijj/ffhuhÅttr  er  alt'iaa  et  meget  frit  Verse- 
tttHhlf  nkøfii  G  run/J  rytmen,  naar  man  faar  læst  et  længere  Digt. 
altid  vil  vurf^f  prHiffH  beøtemt  i  Øret,  er  Gangen  dog  mindre  £ast 
ffp;  afiriaalt  efid  i  Kvidtj^iåttr.  Den  bestemte  Afdutning,  som 
hvert  Halvver«  tmr  vcA  det  uparrede  Vers,  gør  Strofen  udmær- 
ket skikket  til  at  rumme  en  mer  eller  mindre  epigrammatisk  til- 
Mpid/iet  Iteplik  eller  Henteuif.  Undertiden  udvides  den,  enten  ved 
at  endnu  et  ilalvverw  føjes  til  —  altsaa  9  i  St.  f.  6  Linier  — , 
eller  ved  at  flere  Versepar  følge  hinanden,  inden  det  uparrede 
Vers  kommer,  eller  endelig  ved  at  flere  uparrede  Vers  følge  efter 
hinanden  (*(ittldrala^«)*). 


*)  Horn  (*i  Kxoinpnl  paa  diite  Friheders  Brug  med  stor  Virkning 
kan  li(iiiviN«iN  tfl  Nkirnisftir  V.  80—86.  Indtrykket  af  Forbandelsernes 
UNiaiiil«i«lit(<«  Htrøru  og  af  don  aandeløse  Rædsel,  hvormed  Gkrd  lytter  til 


—  393  — 

Af  Kyiduhått  har  den  3dje  Oldtidsstrofe :  Målahåttr  dannet 
sig  ved  Udvidelse,  ikke  af  Strofen,  thi  Linietallet  er  det  samme, 
men  af  de  enkelte  Vers.  Først  har  man  nu  og  da  ladet  et  Vers 
eller  Versepar  faa  tre  Taktslag,  et  af  dem  dog  mest  frembragt 
ved  Bitonen  paa  et  Ord,  saa  at  det  følgelig  danner  Pause  med 
det  foregaaende  Taktslag.  I  Atlakvida  og  Hamdismål  vil  man 
saaledes  finde  mangen  ren  Kviduhått-Strofe,  men  andre  Strofer, 
hvori  flere  eller  færre  Vers  umuligt  kunne  fremsiges  fdruuftigt, 
uden  at  et  tredje  Taksslag  bliver  hørligt.  —  Senere  har  man 
ladet  den  samme  Figur  gentage  sig  i  de  fleste  Vers,  saa  at  to- 
leddede Vers  blive  Undtagelser,  samt  gjort  det  til  Regel,  at  hvert 
Vers  ender  med  tonløs  Stavelse  (kvindelig  Udgang),  hvorhos  Op- 
takt bliver  sjældnere,  og  Ind-Rim  af  og  til  forekomme,  hvor  de 
frembyde  sig,  d.  v.  s.  en  Riinklang  dannes  inde  i  samme  Vers- 
linie, sædvanlig  den  2den  i  et  Versepar,  derved  at  to  Stavelser 
ende  med  samme  Medlyde  —  ^^Skothending«  —  f.  Ex.  »rengdi 
f)ær  Vingi«  (»vrænged  dem'  Vinge«,  næml.  Runerne),  eller  vel 
endog  have  Selvlyd  tilfælles,  altsaa  rime  to  hele  Stavelser  — 
>Adalhending<:  — ,  t.  Ex.  »flodi  vQllr  blodi«  (:»flød  Marken  med 
Blod«).  Paa  dette  Trin  staar  Versemaalet  i  Atlamål;  Rytmen 
er  her  meget  kendelig  treleddet,  men  i  de  allerfleste  Tilfælde 
med  Taktpause  mellem  2det  og  3dje  Taktslag,  og  toleddede  Vers 
ere  Undtagelser,  hyppigst  i  Strofens  Slutning.  Som  Exempel 
kan  tjene  følgende  Strofe  (oversat  S.  274): 

jj^einat  er  at  segja,  Hugira  meirr  éylja: 

svå  er  nii  råMt,  iaprt  mun  fyrir  hera, 

for^umJca  f6r  }^é8sa,  mart  er  mjdk  glifdegt, 

aUs  J)6  er  fara  ætlat,  (at)  munim  skammæir" 

Ligeledes  Bjarkemaal,  saa  vidt  man  kan  skønne  af  de  levnede 
Strofer,  blandt  hWlke  de  med  Guldnavnene  ere  en  nassten  uaf- 
brudt Række  Verslinier  med  Pause  mellem  2de t  og  3dje  Taktslag 
(se  S.  344).  —  Endelig  forsvinde  de  toleddede  Vers  fuldstændig. 
Mellemrumsudfyldningen  bliver  regelret  1  tonløs  Stavelse,  baade 
Taktpauser  og  2  tonløse  Stavelser  sjældnere,  ligeledes  Optakt;  man 
nøjes  ikke  mere  med  én  Bistav  i  første  Linie,  og  Indrim,    mest 


dem,  forstærkes  ypperligt  derved,    at    den  rytmiske  Afslutning,   som  Øret 
venter,  lader  vente  paa  sig. 


—  394  — 

»Skothending«,  søges  jævnlig.    Dette  er  Versemaalet  i  Lodbrbkar- 
kvida,  i.  Ex.  V.  22  (oversat  S.  381): 

ni  m 

Hjtcggu  vér  meb  hjorvi 
hvl  sé  drengr  at  feigri, 
a^  hann  i  odda  éli  iUt  kveba  argan  eggja 

n  m  n  n  nm 

Sndurdr  låtinn  vevhi?  Urum  at  sverba  leiki; 

it  n  n  m  f  m 

Opt  sytir  så  ddfi,  hug-Naubum  kemr  hvergi 

t$  >  n  m  t  n 

(er)  dJåreigi  nistir,  hjarta  sitt  at  gagniJ' 

Det  er,  som  siden  skal  ses,    (3-rundscliemaet    for    det    drott- 

kvædte  Versemaal,    der  væsentlig   kun  adskiller    sig    derfra    ved 

regelret  Brug  af  Udsmykningen  ved  Indrim. 


Med  Versemaalet  hænger  Stilen    nøje  sammen.       »Le  style 
c'est  rhomme«  géelder  endnu  langt  mere    om  naiv  Folkedigtning 
end  om  bevidst  Konstdigtning.       Som    det    var  Folket  naturligt 
at  føle  og  tænke,     maatte  Skjaldene,    der   sang  paa    dets  Vegne^ 
udtrykke  sig,  og  det  poetiske  Udtryk    maatte    skabe    tilsvarende 
Versemaal.     Skønt  altsaa  Versemaalet  er  dannet  efter  Stilen,  ikke 
omvendt,  kan  man  gæme  fra  en  Betragtning   af   hint  gaa  tilhage 
til  denne:  de  maa  jo  stemme  overens.     Det  er  nu  klart,  at  korte 
Vers,    der    under  Fremsigelsen    bestemt  skulle    adskille    sig   fra 
hverandre  for  Øret,    modvirke  Dannelsen    af    længere  Sætninger, 
'ligesom  de  ikke  tillade    mangfoldig  Leddeling    af  Tanken,    eller 
rolig,  vidtløftig  Udmaling  af  Billedet,  allerhelst    naar    atter  Ver- 
sene skulle  samle  sig  til  ikke  meget  lange  strofiske  Enheder,  der 
bestemt  kræve  Afslutning  af  en  Tanke-  eller  Billedrække.     Den 
ordknappe,  samnientræfigte  Fremstillingsmaade,  som  Versemaalene 
saaledes  forudsætte,    især   Kviåuhåttr,     udspringer    imidlertid    af 
Nordboernes  inderste  Sindsbeskafifenhed. 

I  alle  Asadyrkeres  Grundsyn  paa  Verdenslivet  som  et  Kamp- 
liv  laa,  at  det  egentlige  Ideale  i  Livet  var  Viljeskraft ;  thi  Vilje 
er  Hovedvilkaaret  for  at  kunne  kæmpe  med  Ære.  Det  er  oven- 
for paapeget,  hvordan  dette  Grundideale  træder  ud  i  Gude-  og 
Helteskikkelser,  samt  hvorledes  det  maa  forudsættes,  at  Hoved- 
typerne fra  først  af  have  været  fælles  for  alle  (rermaner.  Men 
det  Samme    maa  da  ogsaa  aabenbare  sig  i  den  Maade,    hvorpaa 


-  395  — 

Livet  skildres;    hvad  Sindet  er  fyldt  af,  praDger    sig    jo  i  enhver 
Ytring  af  dets    Rørelser.     Til  hint  Viljesstærke  svarer  nu  netop 
den  sammentrængte  Udtryks-   og  Fremstillingsmaade,    som    atter 
har  aifødt  det  korte  Versepar,    der  saa  at    sige  udgi^r  Urcellen  i. 
al  germansk  Versedannelse.       I  den  videre  Uddannelse    af  dette 
oprindelig  fælles  Stilpræg  indtræder  imidlertid  en  kendelig   Ulig- 
hed mellem  Folkestammens  to  Hovedgrene,    svarende    til   og  hæn- 
gende sammen  med  den  ulige  Udvikling  af  de  metriske  Former. 
Den   tysk-engelske  Versebygning    tillader,    som    ovenfor  vist, 
en  større  Udstrækning    af   den    enkelte  Verslinie,    end  den  nor- 
diske,   uden    at    dog    Versschemaet  forsvinder.       Hermed   følger 
altsaa  større  Plads    til  at  udmale  det    i  et  Versepar  tremstillede 
Billede,  udføre  i  Enkeltheder  den  deri  liggende  Tanke,  samtidig 
med  at  Friheden  for  strofiske  Indsnit    giver  yderligere  Plads    til 
Udfoldelsen    af  en  længere,  sammenhængende   Tanke-    og  Billed- 
række.    Hvor  ordknap    og  sammentrængt    end  Fremstillingen    er 
i  oldtyske  og  oldengelske  Digte  i  Sammenligning  med  t.  Ex.  Ho- 
mers omstændelige  Stil,  og  det  hvad  enten  det  gælder  at  skildre 
Natur  eller  ydre  Handling,  eller    at  lade  Menneskene  udtale  sig, 
der    hviler  dog    et    langt  mere  episkt  Præg    over   de  mere  om- 
fangsrige   Levninger    af   oldtysk    og  oldengelsk  Poesi    —  t.  Ex 
Heliand,  Bjovulvskvadet,   Kædmons    og    andre  kristne    Skjaldes 
Digte  —  end  over  den  nordiske  Digtning*).       I   denne  derimod 


*)    En  Skildring,    saa  bredt   udført,    som  de,    der  idelig  forekomme  i 
Bjovulvs-Kvadet,  t.  Ex.  følgende    (V.  607—632),   vilde   være    utænkelig    i 
noget  nordiskt  Oldkvad.      Hrodgars  Strandvogter  har   modtaget  Bjovulv 
og  hang  Mænd  og  skal  vise  dem  Vej  til  Kongsgaarden.    Derpaa  heder  det: 
„Paa  Vej  da  gav  de  sig,  gildt  og  guldprydet, 

lod  Vove-Hingsten  ligge  dem  glimrcd  imøde 

ved  Strandkanten  stille,  det  Hus,  som  under  Himlen 

storbouget  Skib,  var  herligst  blandt  alle 

ved  Anker  fæstet.  jordbaarne  Menneskers, 

fagert  over  Kind  dem  og  hvor  den  Mægtige  bode ; 

Bassens  Billed  lyste,  dets  Lueglands  lyste 

bræmmet  med  Guld,  over  Lande  mange, 

broget  og  brand-hærdet,  Dem  da  Hild-Ulven 

til  Bjærgning  for  Livet.  den  Hugstores  Gaard 

Gramme  de  Eamp-gridske  viste  fuldgran t, 

ginge  fuldsnare,  at  Vej  didhen 

lakked  frem  tilhobe,  finde  de  maatte.** 

indtil  højtoptømret, 
„Bassens  Billed"  er  Hjælmmærket.    „Hild-Ulven",    egentlig  „Hild-Dyret" 
—  hilde  deor  —  er  en  Kriger-Kenning). 


—  396  — 

fremtræder  den  Viljeskraft,  der  ligger  paa  Banden  af  Personernes 
Væsen,  ikke  stadig,  jævnt  strømmende,  men  i  stærke,  voldsomme 
Stød.  Det  er,  som  om  Følelsen,  Lidenskaben,  den  arbejdende 
Tanke  laa  sammenknuget  i  Brystet  for  pludselig  at  vaagne  og 
springe  frem  i  Ord  og  Handling,  og  det  er  dette  Gennembrud, 
dets  Kraft  og  Voldsomhed,  som  er  det  egentlig  Tiltalende  for 
Skjald  og  Tilhører.  Derfor  bliver  Stilen  overvejende  lyrisk 
med  Hældning  mod  det  Dramatiske,  og  hertil  passer  da  ypperlig 
de  særlig  nordiske,  endnu  kortere  byggede,  strofisk  afdelte  Vers. 
Det  maa  saaledes  være  enhver  Læser  paafaldende,  hvor  Lidt 
der  er  af  egentlig  Naturskildring  i  Eddakvadene.  For  sin  egen 
Skyld  anbringes  den  aldrig,  men  kun  for  at  angive  Handlingens 
Skueplads,  og  Naturfænomenerne  udmales  ikke;  der  peges  kun 
paa  enkelte  Hovedtræk,  som  kunne  vække  Indbildningskraften 
og  lade  den  ane  det  Øvrige  som  i  et  dæmrende  Halvlys.  Vi 
have  gjort  opmærksom  paa  denne  Egenhed  særlig  i  Anledning  af 
Voluspå  og  Volundarkvida,  men  den  findes  i  alle  de  andre  Gude- 
kvad og  Heltekvad,  og  kun  i  "Gaadeviser  kan  man,  som  tidligere 
omtalt,  finde  Naturskildring,  som  gaar  mere  i  det  Enkelte.  Tdre 
Handling  fortælles  sjælden  udførlig,  Kamp  i  det  Store  paa  home- 
risk Vis  aldrig,  hvor  fulde  end  disse  Kvad  ere  af.  Kampmod. 
Hvad  man  kan  gætte  sig  til  af  den  Slags  i  Bjarkemaal  og  i 
Braavallakvadet,  har  dog  kun  været  tegnet  med  faa,  korte  Træk 
enten  som  Udtalelse  af  de  handlende  Personer  om  Kongen,  eller 
som  Motiver  til  Replik vexel.  En  Skildring  som  den  S.  308 — 9 
gengivne  om  Helge  Hundingsbanes  Søfærd  er  i  alle  Eddakvad  noget 
Enestaaende.  Naar  det  skal  fortælles,  hvordan  Sigurd  bliver 
dræbt,  heder  det  blot  (Sigurdarkv.  III,  V.  23),  efter  at  Gunnars 
og  Høgnes  Samtale  er  anført,  som  ender  med  det  Paafund  at 
egge  Guthonn  til  Gerningen: 

»Brat  lod  sig  egge  Sigurd  stod 

den  Bieløse:  Staal  i  Hjærtet;« 

Ingen  rolig  fremskridende  Fortælling  om,  hvordan  Guthonn  bliver 
^gg©t,  gør  sig  rede  til  Drabet,  kommer  ind  til  Sigurd  o.  s.  v. 
At  Helten  blev  dræbt,  mens  han  sov  hos  sin  Hustru,  faar  man 
først  at  vide  af  hvad  der  bagefter  tales  mellem  ham  og  hende. 
Da  Thors  Færd  til  Thrym  skal  skildres,  heder  det  kun: 
«Hjem  blev  begge  Bjerge  brast, 

Bukke  drevne,  brandt  Jord  i  Lue, 

snelt  ved  Skagler  aged  Odins  Søn 

til  Snarfærd  spændte;  til  Jætters  Verden.« 


—  397  — 

Digteren  liar  Hast  med  at  komme  til  den  næste  Samtale  i  Digtet ; 
hvad  han  siger  om    den  Mægtiges  Færd    over  Jorden    maa  Til- 
hørerne selv  udmale  sig  videre.     Den  indre  Handling  er    da  for 
Nordhoen  Hovedsagen;  men  heller  ej  denne    »udmales«.     Et  en- 
kelt slaaende  Træk  grihes  stundom  for  at  skildre  en  Sindstilstand, 
som  naar  det  siges  om  Brynhild,  at  »tidt  gaar  hun  ude,  af  Ondt 
fyldt,  Is  og  Istapper«.      Sligt  er  dog  sjældent.       Det  væsentlige 
Middel  til  at  skildre,    hvad    der  foregaar  i  Menneskene  og  hvad 
der  leder  til  den  ydre  Handling,  er  deres   egen  Tale,      Der  tales 
jo  meget  i  Kvadene,  de  hestaa  mest  af  Samtaler,  nogle  ere  Ene- 
taler.    Og  dog  ere   disse  Mennesker  ordknappe.      De  røbe  mere, 
end  de  udtale,  hvad  der  bor  i  dem.       Naar    de  grihes  af  Liden- 
skaben,   sige  de  sjælden  mere,    end  der    lige  behøves  for  at  an- 
give og  naa  Maalet  for  deres  Higen;    men    de  sige  det  saaledes, 
at  man  af  Maaden,  af  de  brugte  Udiryk  og  Vendinger  aner   Fø- 
lelsens Dybde  og  Vælde.     Man  efterse    t.  Ex.  Gunnars  og  Høg- 
nes  Samtale  i  det  tredje   Sigurdskvæde,    hvorpaa  Drabet    følger: 
der  angives  kun  Grundmotiveme,  kort,  slaaende,    med  Ord,    der 
skære  ind  til  Marv  og  Ben;  men  der  udmales  Ingenting.       Man 
aner  kun,    hvordan  Følelserne  koge  i  dem:     Gunnars  Elskov  og 
Guldtørst,  Høgnes  Ulyst  til  at  *  svige    svorne  Eder«.     Naar  det 
Forbigangne,    naar    et  helt  Levnedsløb  skildres  i  tilbageskuende 
Enetale,  er  det  ikke  sammenhængende  Fortælling.     Kun  Hoved- 
momenterne  fremhæves  med  stærke,  tydelige  Træk;  det  Mellem- 
liggende maa  man  nøjes  med  at  ane.     Og,    kommer    saa  endelig 
Følelsen  til  rent  lyrisk  Udbrud,  saa  svulmer  den  ikke  fyldig  ud 
som  det  oprørte  Hav,  eller  som  den  jævnt  brusende  Strøm;   det 
er,    som    om  Ordene   med  Magt,    stødvist    banede  sig  Vej    over 
Tungen,    som  en  Fos  i  en  Fjældkløft,    ladende    bagved    ane  en 
Kraft,  som  ingenlunde  er  udtømt    i  dem  —  man    efterse   t.  Ex. 
Sigruns  Forbandelse    i  det  2det  Helge  Hundingsbane-Kvæde  (se 
S.  287)  eller  Gudruns  Klage  i  det  3dje  Gudrunskvæde,    da  hun 
omsider  har  faaet  Taarer  og  Ord.     Ligeledes  i  Læredigtene:  her 
er  det  ikke  Lidenskaber,    her  er   det  Verdenslivets    Løndomme, 
Fædrenes  Visdom,  som  aabenbarer  sig,  men  det  sker  altid  i  korte 
Hentydninger,    eller  korte  Kærnesprog,    der  med  faa  Træk,    tidt 
liggende  alene  i  et  Ord,  i  en  Vending,  en  Ordstilling,   tegne  det 
Livsbillede,  hvoraf  Lærdommen  er  uddragen,  eller  som  den  skal 
anvendes  paa,  medens    al  Begrundelse  indskrænker    sig    til    ord- 
sprogsagtige  Sætninger. 

Lysten    til    energisk    Sammentrængning,    som    i    det    Hele 


-  398  — 

præger   vore    Oldkvads    Stil,    viser    sig    ogsaa    særlig    i    Billed- 
ivdsmyhningen. 

Al  Poesi  stræber  at  anskueliggøre  Fremstillingens  Genstand 
for  Indbildningskraften.  Hos  Homer  sker  dette  fortrinsvis  derved 
at  malende  Tillægsord  føjes  til  Personens  eller  Tingens  Navn 
(»de  sorte«,  »de  bugede«,  »de  havfarende  Skibe«),  eller  ved  ud- 
førlige Sammenligninger  i  Formlen :  »som  naar«  ...  —  og  saa 
kommer  en  udmalende  Skildring,  tidt  en  bel  lille  Historie  — , 
^saaledes  og  ikke  anderledes«  ....  Begge  disse  Midler  bruges 
ogsaa  i  vore  Oldkvad,  men  ulige  sjældnere;  navnlig  er  Sammen- 
ligningen sjælden.  »Saa  havde  Helge  . .  .  som«  o.  s.  v.  (se  S.  287) 
er  en  kun  faa  Gange  forekommende  Figur;  hele  Fortællinger  til 
Sammenligning  forekomme  aldrig.  Des  hyppigere  er  det,  at  en 
Person  eller  Ting  betegnes,    ikke    ved    noget  Tillæg  til  Navnet, 

men   ved,   at   der   i   Stedet  for   Navn   sættes   et  hentydende 

Udtryk,  saa  at  Tilhørerne,  idet  Ordet  nævnes,  maa  gætte  sig  til, 
hvem  der  tales  om;  thi  nærmere  beskrivende  og  derved  vejledende 
Tillægsord  ere  sjældne,  og  Forklaringer  gives  aldrig. 

Saadanne  Udtryk  kunne  være   to  Slags.     Den  ene  Slags  ere 
enkelte  Ord,    som   ikke    indeholde    nogen  Sammenligning,    i  alt 
Fald  ikke  længer,  fordi  de  i  Tidens    Løb    ere  blevne  til  Navne 
(»heiti«,  »likend  heiti«  i  Modsætning  til  »Kenningar«).     Saadanne 
ere  de  mangfoldige  Navne  paa  samme  Gud,    der   kunne  bruges  i 
Stedet  for  hans  egentlige  Navn,  t.  Ex.  alle  Odinsnavnene;  Konge- 
navne som  »hilmir«,    »fylkir«,    »visir«,    »jofurr«,    samt  alle  hine 
Høvdingsnavne,    der    oprindelig    ere    bestemte  Ætnavne,    t.  Ex. 
Budlung,    Sikling    o.  s.  v. ;     Krigernavne    som    »Hilding«  (egtl. 
Hilds  Ætling),   »Mæring«    o:  den  Herlige  o.  s.  v. ;     Hestenavne 
overførte  fra  visse  navnkundige  Heste  paa  enhver  Hest,  som  naar 
t.  Ex.  Røkstenen  siger,  at  Vaamod  sidder  »paa  sin  Gote«,    eller 
naar  Sinfjøtle    beskylder  Gudmund    for    at    have    været   Grånes 
d.  V.  s.  en  Hingsts  Brud;  Navne  paa  Naturgenstande,  der  enten 
pege  paa  en  vis  BeskafiPenhed  ved  dem,  t.  Ex.  »Grund«,  »Muld« 
i  St.  f.  Jord,  eller  paa  den  Guddom,    som    er    knyttet    til    ved- 
kommende  Naturgenstand,    t.    Ex.    »Rind«,    »Fjorgyn«    i  St.  f. 
»Jord«,  »Æger«  i  St.  f.  »Hav«,  »Ægers  Døtre«  eller  disses  sær- 
skilte Navne  (»Kolga«,  »Unn«  o.  s.  v.)  i  St.  f.  »Bølger«.       Til- 
svarende poetiske  Navne  kunne  visselig  forekomme    hos  Homer; 
men  de  ere  kun  faa  og  ere  da  sædvanlig  opstaaede  derved,  at  et 
malende  Tillægsord    er  brugt   saa  tidt  ved  et  bestemt  Navn,    at 
det  kan  træde  i  Stedet  derfor,  saaledes  som  naar  »YXaoxwmc«   — 


—  399  — 

>deii    blaaøjede«  — ,    der    sædvanligvis    fejes    til  Athenes  Navn, 

undertiden  bruges  alene:  »Blaaøje«. 

Den  anden  Slags  hentydende  Udtryk,  er  y,Kenningerne'' 
(»kend  heiti«).  Det  Særegne  ved  dem  er,  at  de  betegne  en  Per- 
son eller  Ting  ved  Ord,  som  hentyde  til  et  Forhold  til  noget 
Andet.  Det  er  saaledes  en  Kenning,  men  af  den  simpleste 
Slags,  naar  en  Gud  eller  Helt  ikke  nævnes  ved  sit  eget  Navn, 
men  ved  en  Slægtnings  Navn  med  Tilføjelse  af  det  Ord,  der 
udtrykker  Slægtskabsforholdet,  t.  Ex.  »Jordens  Søn«,  i  St.  f. 
Thor,  »Sigmunds  Søn«  i  St.  f.  Sigurd,  »Byleists  Broder«  i  St. 
f.  Loke,  ligeledes  »Sifs  Mand«  i  St  f.  Thor,  »Ods  Mø«  i  St.  f. 
Freya  o.  s.  v.  Det  er  ligeledes  Kenning,  naar  en  Person  eller 
Ting  betegnes  ved  Hentydning  til  en  eller  anden  Hoveddaad  eller 
HovedegensJcah,  t.  Ex.  »Hrungners  Bane«  baade  om  Thor  og  hans 
Hammer,  »Midgaards  Værge«  i  St.  f.  Thor,  »Hærfører«,  »Hær- 
øder«,  »Ringbryder«  om  Høvdingen;  hvormed  de  Kenninger  ere 
i  Slægt,  der  hentyde  til  et  eller  andet  velkendt  Sagn,  som  t.  Ex. 
Guldkenningeme  i  Bjarkemaal:  »Fenjas  Arbejde«.  »Faavners 
Midgaard«,  »Nivlungers  Trætteæmne«  o.  s.  v.  Disse  nærme  sig 
dog  mere  til  en  tredje  Slags  Kenninger,  dem  næmlig,  hvori  det 
ene  Led,  indeholdende  et  Billede,  sættes  i  Forhold  til  noget  Andet. 
Naar  t.Ex.  Kampen  kaldes  »Sværd-Thing«  —  detThing,  hvor  Svær- 
dene have  Ordet — ,  «Egg-Leg«,  den  Leg,  hvor  Eggene  spille  mod 
hverandre,  »Braadde-Byge«,  »Spydstorm«  o.  s.  v.;  eller  iislslt  Skibet 
kaldes  »Bølge-Ganger«,  »Brændings-Svin«,  »Brændingsdyr«,  »Sejl- 
rings-Hjort«, »Rulle-Hest«,  »Sø-Træ« ;  Svcerdet  »Saar-Vaand«,  »Saar- 
Lue«,  »Skjold-Øder«;  Blodet  »Val-Dugg«,  »Saardraaber«,  »Vunde 
Tin«;5ry^^»  Hug-Borg«,  »Hjærte-Sal«;  JJovedef  »HaaretsHøjfjæld«, 
»Hornenes  Højtun«,  »Hærde-Klint« ;  Skægget  »Kindskov«  o.  s.  v., 
saa  ligger  i  hvert  af  disse  Udtryk  et  DobbeltbiUede,  en  Sammen- 
ligning imellem  den  Genstand,  hvortil  der  sigtes^  og  Noget  (Thin- 
get,  Legen,  Uvejret,  Hesten  o.  s.  v,),  der  nærmere  bestemmes  ved 
dets  Forhold  til  et  Andet  (henholdsvis  Sværdet,  Eggene,  Pilene, 
Sølgeme  o.  s.  v.).  Hos  Homer  vilde  en  saadan  Sammenligning 
blive  udført  i  beskrivende  Udmaling  af  begge  Sammenlignings- 
leddene: »Ret  som  naar  den  prustende  Ganger  stejler  og  sprin- 
ger ind  i  Kampvrimlen,  saaledes  brød  den  bovstærke  Snekke 
skummende  gennem  Voverne.«  Hos  Germanerne  trænges  Sam- 
menligningen sammen  i  et  eneste  Dobbeltord.  I  samme  Øjeblik 
dette  lyder,  staar  Billedet  med  begge  sine  Hovedled  for  det  indre 
Syn,  for  atter  at  svinde,   saa  snart  Talen  skrider  videre.     Atter 


—  400  — 

lier  betinges  det  poetiske  Indtryk 'af  et  forholdsvis  afmaalt,  væg- 
tigt Foredrag,  for  at  Tilhørerne  kunne  faa  Tid  til  levende  at 
forestille  sig  ej  alene  det  saa  kort  antydede  Billede,  men  ogsaa 
Genstanden,  som  der  gennem  Billedet  peges  paa. 

»Kenningen«  er  ældgammel  hos  den  germanske  Folkestamme. 
Ikke  faa  mytiske  Navne  ere  oprindelig  Kenninger,  t.  Ex.  »Ygg- 
drasill«,  egtl.  Odins  Ganger,  »Valkyrje«,  egtl.  Valkaarerske, 
»Hærfader«  o.  s.  v.  Mangt  poetiskt  Enkeltnavn  (likent  heiti) 
har  oprindelig  været  en  Kenning,  tidt  er  det  maaske  vanskelfgt 
at  sige,  om  det  ikke  endnu  skal  opfattes  saaledes,  hvor  det  bruges, 
t.  Ex.  »Hlérridi«  om  Thor,  egentl.  »Luerider«.  Man  kan 
da  ikke  undres  ved  at  finde  denne  Slags  Billedsprog  i  de  ældste 
til  os  komne  Oldkvad,  baade  engdske*)  og  nordiske  (de  tyske 
Levninger  ere  for  smaa  til  at  bevise  Noget  her).  Men  i  Edda- 
kvadene ere  Kenningerne  helt /aa  imod  den  Mængde,  som  den 
senere  nordiske  Skjaldepoesi  indeholder :  i  Heltekvadenes  henved 
6000  Verslinier  findes  kun  omtrent  100**),  og  i  Gudekvadene 
endnu  færre.  De  høre  paa  meget  faa  Undtagelser  nær  tfl  den 
ældre,  simplere  Slags,  som  kun  indeholder  én  Omskrivning  i  to 
Led,  t.  Ex.  »Jætters  Bane«  om  Thor;  Kenninger  som  »Bjerg- 
daners  Bryder«  eller  »Brynjéthings  Abild«,  der  indeholde  to 
Omskrivninger  (»Tvlkend  heiti« :  Jætter  =  Bjergdaner,  Jætters 
Bane  =  Thor;  Kamp  =  Brynjething,  Kampena  Abild  ==»  Hel- 
ten) ere  meget  sjældne;  de  forekomme,  efter  S.  Grundtvigs  Op- 
tælling (a.  Skr,  S.  83)  kun  6  Gange  i  alle  Heltekvadene.  Frem- 
deles ere  Kenningerne  i  Edda  i  det  Hele  let  gennemshieligey 
fordi  de  dels  have  Hensyn  til  Slægtsforhold  eller  til  Sagn,  som 
Alle  maatte  forudsættes  at  have  kendt,  dels  øjeblikkelig  indlyse 
for  en  nogenlunde  livlig    og  vaagen  Indbildningskraft.      Endelig 


♦)  Der  er  ingen  væsentlig  Forskel  mellem  Arten  af  Kenninger  i  en- 
gelske og  nordiske  Oldkvad.  Enkelte  Genstande  omskrives  ikke  hist,  men 
vel  her,  t.  Ex.  Guldet,  Kvinden,  Ulven;  enkelte  Omskrivninger  bruges 
ikke  her,  men  vel  hist,  t.  Ex  at  „kenne"  Helten  ved  et  Rovdyr  med  Til- 
føjelse af  en  Kamp-Betegnelse:  „Hilde-Dyr",  „Hærulv",  eller  ved  et 
Dyrenavn  alene:  „eofer"  (Vildorne).  „Beorn  (Bjørn)  —  her  har  dog 
den  oldengelske  Stil  bevaret  noget  oprindelig  Fælles;  thi  Høvdingnavnet 
,j6furr"  er  samme  Ord  som  „eofer",  og  Sammensætninger  med  Ulv  og 
Bjørn  have  holdt  sig  i  Egennavne.  De  engelske  Kvad,  især  da  Bjovulva- 
kvadet,  ere  forøvrigt  forholdsvis  rigere  paa  Kenninger  end  Eddakvadene* 
Se  S.  Grundtvig:  „Er  Nordens  gamle  Literatur  norsk?"  S.  86—89. 
♦•)    Se  S.  Grundtvig,  a.  St.  S.  82. 


tf 


-:   401    — 

—  Og  dette  er  det  Vigtigste  —  springe  de  hyppig  frem  af  selve 
den  poetiske  Situation,  komme  altsaa  ikke  som  en  engang  til- 
vant Prydelse,  men  tjene  virkelig  tU  at  levendegøre  IVemstillingen, 
idet  de  —  selvfølgelig  hentydningsvis  —  fremhæve  Nogtet,  som 
der  netop  paa  det  vedkommende  Sted  skal  lægges  Mærke  til*). 


*)  Selv  en  saa  farveløs  Kenning  som  den,  der  omskriver  Personen 
med  Faderens  Navn,  kan  have  særlig  Betydning,  som  naar  Sigurd  (i  Re- 
ginsmål)  hilses  afKegin  som  „Sigmunds  Ætling"  paa  et  Sted,  hvor  netop 
Heltens  Æt  skal  fremhæves,  da  den  giver  Dværgen  Haab  om,  at  Sigurd 
skal  blive  Faavners  Banemand.  Ligeledes  med  Kenninger,  der  hentyde 
til  en  vis  Egenskab,  et  vist  Hværv,  en  vis  tidligere  øvet  Gerning.  Thor 
tiuer  Loke  med  „Hrungners  Bane*'  for  at  minde  Uvætten  om,  at  før  havde 
Hammeren  gjort  det  af  med  den  vældigste  Jætte.  Thor  kaldes  i  Yoluspås 
Vers  om  hans  sidste  Strid  med  Ormen  „Midgaards  Værger",  fordi  det  her, 
hvor  Gudens  Undergang  skildres,  skal  føles  saa  stærkt  som  muligt,  hvad 
der  havde  været  hans  Hovedidræt  I  Veg^amskvida  heder  det,  at  Vale 
skal  „bære  Balders  Modstander  paa  Baal" ;  det  er  ikke  til  Stads,  at  Hø- 
der omskrives  som  Balders  Modstander;  han  fældes  jo,  netop  fordi  han 
havde  dræbt  Balder.  Det  gør  Hymers  Mishag  ved  at  se  Thor  staa  paa 
Giilv  foran  sig  mere  føleligt,  naar  Thor  nævnes  som  ^^70^1^8  Graadvol- 
der":  det  var  jo  netop  som  Jætternes  svorne  Fjende,  at  Hymer  hadede 
ham.  Ofte  vil  man,  ved  at  tænke  sig  lidt  om,  finde,  at  mangen  Kenning 
tom  først  synes  kun  at  være  til  Stads,  dog  hjælper  væsentlig  til  at  anskue- 
liggøre Genstanden.  At  Hymers  Skæg  kaldes  „Kindskoven",  har  sin  gode 
Qmnd,  fordi  der  netop  her  skal  fremkaldes  Forestillingen  om  noget  jætte- 
agtigt Vildtog  overvættes  Stort:  „helt  var  Gubbens  Kindskov  frossen"  — 
det  siger  noget  helt  Andet,  end  at  hans  Skæg  var  frosset,  deri  ligger  til- 
Uge,  at  hans  Skæg  var  stridt  og  filtret  som  en  Skov  paa  en  Klippe.  Lige 
saa  lidt  er  det  bare  Stads,  naar  det  i  samme  Digt  heder,  at  Thor  dræbte 
alle  „Hraunhvaleme"  d.  v.  s.  alle  Jætterne,  som  stimlede  efter  ham:  man 
ser  det  vrimle  over  den  takketvilde  Fjældgrund  med  Utysker,  som  med 
Hvaler  i  Søen;  des  mere  levende  bliver  Forestillingen  om  Gudens  Vælde. 
Lad  OB  betragrte  Søfærds-Skildringen  i  1ste  Kvæde  om  Helge  Hundings- 
bane  (se  ovenfor'  S.  308)  med  de  deri  forekommende  Kenninger.  Naar 
det  (V.  27)  heder,  at  Siklinger  hale  ved  Raa  „Væv-buldreme"  eller  „Væv- 
Sømmene",  saa  ligger  i  denne  Sejl-Kenning  skjult  en  Skildring  af  Sejlenes 
Svalmen  og  Buldren  i  Vinden,  idet  de  hejses.  ,,Kølene  lange"  bryde  mod 
„Kolgas  Søster"  o:  Bølgen;  Forestillingen  om  Kampen  mellem  Skib  og 
Hav  bliver  mere  levende  ved  denne  Personliggørelse  af  Bølgerne,  og  endnu 
mere,  da  Skibene  selv,  i  Dyst  med  „Ægers  Datter"  blive  levende:  „Stag- 
styringshopper" ;  man  ser  dem  rejse  sig  med  Stavn  og  stramme  Stag  som 
en  Hest,  der  stejler,  idet  Tømmen  strammes.  Sigrun  vrider  af  Rans  Hæn- 
der Kongens  „Skumdyr"  —  det  er  her  ikke  det  Samme,  som  hvis  der  stod 
Skibe.  Kaar  senere  Hoddbrodds  Udsendinger  mælde,  at  de  have  set  Hel- 
ges Haade  i  Vigen,  kalde  de  Skibene  „Sejlrings-Hjorte";  det  er  ikke  for 
Intet,  denne  Kennin    qt  valgt:  Billedet  af  mange  Hjorte  liggende  sammen 

26 


—  402  — 


• 


Kennmgen  er  den  mest  iøjenfaldende  Renhed  ved  Tore  Old- 
.  kvads  Stil.  Her  bruges  den  endnu  med  3Iaadehold  og  som  oftest 
med  fuld  poetisk  Berettigelse;  men  saa  naturlig  og  tiltrækkende 
for  vore  Forfædre  var  denne  Billedudsmykning,  at  Skjaldene  nød- 
vendigvis maatte  ledes  til  at  bruge  den  hyppigere,  altsom  Tiden 
gik.  Derfor  er  forholdsvis  Rigdom  paa  Kenninger  et  af  Teg- 
nene paa  et  Kvads  yngre  Alder.  I  Bjarkemaal  har  den  alt  faaet 
stort  Raaderum,  saa  vidt  man  kan  skønne  af  de  levnede  Brud- 
stykker, —  hvorvel,  som  alt  bemærket,  Guldkenningeme  have 
deres  poetiske  Berettigelse,  idet  Hjalte  derved  paa  den  efter- 
trykkeligste Maade  lægger  sine  Stalbrødre  paa  Hjærte,  hvad  de 
skylde  Rolv.  Lodbr6karkvi5a  vrimler  af  Kenninger,  tildels  kon- 
stige,  men  for  det  Meste  fuldkommen  paa  deres  Plads,  da  de 
tjene  til  at  anskueliggøre  Heltens  Fryd  ved  E^ampen.  Yi  ville 
senere  se,  hvorledes  i  den  norsk-islandske  Skjaldepoesi  Kennin- 
gerne  faa  fuldstændig  Overhaand,  saa  at  de  næsten  blive  det  Væ- 
sentlige ved  Skjaldesproget  i  Modsætning  til  Prosa.  Men  det 
maa  da  ikke  glemmes,  at  Spiren  til  denne  Stil  ligger  i  den  folke- 
lige Oldtidsdigtning  og  er  udviklet  deraf. 


E.    Tid  og  Hjemstavn. 

I  det  Foregaaende  er  lejlighedsvis  Tiden  for  Oldkvadenes 
Tilblivelse  berørt.  Her  skulle  de  vundne  Resultater  kun  samles 
til  Oversigt. 

De  egentlige  Oudekvad  falde  i  Tidsrummet  mellem  det  6te 
og  9de  Aarhundrede,  eftersom  det  ældste :  Voluspå,  med  Sandsj-n- 
lighed  kan  sættes  saa  langt  tilbage  som  til  Aar  500,  det  yngste, 
Hymiskviåa,  ikke  ter  antages  senderlig  yngre  end  800.  De 
øvrige  ligge  mellem  disse  to  Tidsgræn-er,  saaledes  at  til  de  ældre 
maa  regnes  Vegtara8kvi^a,  Vaf{)nidni8mål ,  Grimnismål,  I>rym8- 
kvifta,  Lokasenna  og  Skirnisfbr,  hvorimod  Harbarftsljéft  og  Alviss- 
mål  have  et  yngre  Præg.  Af  de  tabte  Gudekvad  have  flere  vist- 
nok været  meget  gamle.       Yngre    end    800    synes    de  to  »Over- 


med  de  grenede  Horn.  fremkalder  Billedet  af  de  mange  Master  med  be- 
Hlaaede  Sejl,  som  gøres  tydeligere  ved  Tilføjelsen:  ^ogRæer  lange"  —  naar 
Sejlene  ere  udfoldede,  ses  Bæerne  ikke  stikkende  ud  i  Luften. 


—  403  — 

gangskvad«,  Rig8|)ula    og  Hyndluljéd,    at  være,    det    sidstnævnte 
ubetindet  yngst.  —  Med  Hensyn  til  Læredigtene  have  vi  fundet, 
at  Loddfåfnismil  og  Sigrdrlvas  Runesang    maa    være  forholdsvis 
meget  gamle,  d.  v.  s.  maa  henføres  til  den  tidligere  Del  af  Gude- 
kvadenes Tidsrum,  hvorimod  det  første  Afsnit  af  Håvamål  nær- 
mest synes  at  svare  til  Vikingetidens  tidligere  Periode,  d.  e.  det 
Ode  Aarhundrede,    og  saa  vel  Heireksgaademe,    som    de  Kvad, 
der  ligge  til  Grund  for  Saxes  Ordsprogsagn  om  Erik  Ordkræng, 
endelig    de  to  Æventyrkvad  Grogaldr   og  Fjølsvinnsmål    snarest 
maa  henføres  til  Hedenolds  Slutning,    altsaa    det    10de  Aarhun- 
drede, om  ikke  senere.  —  Af  Heltekvadene^  hørende  til  Vølmng' 
G^/tt/fMW^-Kredsen,  fandt  vi  Atlamil  yngst  og  med  temmelig  stor 
Sikkerhed  henførligt    til  Tiden  omkring  900,    snarere  jrngre  end 
ældre.     Ældre  var  Atlakvida,   og  nogenlunde  samtidige  med  det, 
snarere  dog  lidt  yngre,  sjrntes  Gudriinarhvot  og  Hamdismdl  samt 
Oddninargråtr ;  blandt  de  yngste  næst  Atlamål  turde  ogsaa  regnes 
Gripisspå,  hvorimod  det  andet    egentlige  »Oversigts-Kvad«,    Gu- 
Aninarkviåa   II,    atter  viser  noget  længere  tilbage  i  Tiden.     »Si- 
tuationsdigtene«  Guftninarkviiia  I  og  Helreift  Brynhildar  ere  yngre 
end  de  til  Sigurdsagnet  hørende  fortællende  Digte    i  Kviftuhått. 
Yngst  blandt  disse  er  Sigurdarkvifta  III,    langt    ældre  »Brot    af 
Sigur^akvi^u<,  vistnok  ogsaa  de  Kvad  i  Kviftuhått,  hvoraf  Brud- 
stykker findes  i  Reginsmål,    samt    i   Vølsungasaga.      Af  Helge- 
kvæderne    fandt  vi  Helgakvi5a  Hundingsbana  I   betydelig   yngre 
end  de  Kvad,    der  ere  samlede    i  Helgakviba  Hundingsbane  II, 
hvilke  atter  vise  senere  Tid  end  Helgakvida  HjGrvardssonar,  som 
tilligemed  »Brot  af  Sigurftarkvidu«  og  Volundarkvida  synes  ældst 
blandt  Heltekvadene  i  Kviftuhått.       Med    de    ældre   Kviduhått- 
Digte  ere  Samtaledigtene  i  Ljédahått  jævnaldrende,  næmlig  Atles 
og  Hrimgerds  Saratale    i  Helgakv.    Hj5rvardss.,    Lj65ahått-Styk- 
keme  i  Reginsmål,  hele  Sigrdrlfumål  og  Fdfnismål.       Den  store 
Ulighed  mellem  Besyngelsen  i  Atlamål  og  i   de  ældste  til  Kred- 
sen hørende  Kvad  vidner  om  stor  Afstand  i  Tid.     Kaar  da  Atla- 
mål sættea  til  omtrent  900,    bliver  det  ikke  usandsynligt,    at  de 
ældste  Kvad  ere  et  Par  Aarhundreder  ældre,   medens    der    atter 

■ 

bag  dem  ligger  en  maaske  gennem  lange  Tider  fortsat  Besyn- 
gelse, som  nu  er  helt  tabt.  Omtrent  midtvejs  i  hele  Udviklingen 
synes  det  3dje  Kvad  om  Sigurd  at  staa.  Samme  Trin  røbe  blandt 
Skjoldungkvadene  Grottesangen ;  Kviåuhått-Brudstykkerne  i  Her- 
vøTS  og  Heicireks  Saga  ere  i  alt  Fald  digtede  i  samme  Stil, 
skønt  Sagnets  Bygning  tyder  paa  senere  Alder ;  formodentlig  have 

26* 


—  404  — 

de  fleste  til  Yngling-  og  Siklingkredsene  hørende  Kvad  nænnest 
lignet  dem.  Derimod  bærer  det  største  Skjoldungkvad,  Bjarka- 
måly  et  andet,  betydelig  yngre  Præg,  nærmest  at  sammenligne 
med  den  yngste  Gruppe  af  Vølsung^Gjukung-Kvadene.  Mere 
paa  Grund  å{  Sagnenes  Bygning  end  paa  Grund  af  Stilen  i  de 
levnede  »Viser«  maa  Halvs-,  Starkad-,  Ørvarodd-  og  Braavold- 
Kvadene  henføres  til  Slutningen  af  den  folkelige  Heltedigtnings 
Tid  eller  Begyndelsen  af  Vikingetiden,  hvis  Væsen  ogsaa  spejler 
sig  i  Darrad-Sangen.  Udover  det  9de  Aarhundrede  fares  vi  ved 
Lodbrokarkvida  og  Viserne  i  Bagnars-  og  Fridthjovs-Sagaeme. 

Aaret  900  tør  altsaa  anses  for  den  omtrentlige  Tidsgrænse 
for  Nordboernes  folkelige  Hedenoldsdigtning.  Foruden  de  ved 
de  enkelte  Kvad  anfarte  Grunde  for  deres  henholdsvise  Alder, 
støttes  denne  Antagelse  af  en  almindelig  sproghistorisk  Grund. 
I  Norge  og  paa  Island  tabte  man  i  det  10de  Aarhundrede  V-Lyden 
foran  r  (man  sagde  altsaa  ikke  mere  »vrei<5r«,  men  »rei6r«),  me- 
dens man  i  Danmark  og  Sverige  beholdt  den  og  har  bevaret  den 
til  den  Dag  i  Dag  (»vred«).  Nu  findes  imidlertid  paa  flere 
Steder  i  Eddakvad  Ord,  der  begynde  med  r,  anbragte  saaledes, 
at  de  danne  Stavrim  med  Ord,  der  begynde  med  v;*)  her  har 
altsaa  oprindelig  staaet  et  v,  som  er  bortMdet  ved  den  senere 
mundtlige  Overlevering;  følgelig  ere  i  alt  Fald  de  Kvad,  hvor 
saadanne  Rim  forekomme,  digtede,  inden  hin  Forandring  i  Sprog- 
lyden var  foregaaet;  men  to  af  disse  —  første  Afsnit  af  Håva- 
mål  og  Atlakvida  —  maa  af  andre  Grunde  anses  for  forholdsvis 
unge;  altsaa  ere  de  øvrige  Digte  ligeledes  digtede,  inden  >vr« 
blev  til  »r«.  Det  heri  liggende  Aldersvidnesbyrd  faar  yderligere 
Vægt,  naar  vi  se,  at  netop  Gripisspå  og  Atlamål,  som  vi  af  andre 
Grunde  maa  sætte  blandt  de  yngste  Kvad,  rime  r  i  Ord,  hvor 
tidligere  et  v  hørtes  foran,  paa  r,  og  ikke  paa  v.**) 


♦)    T.  Ex.  Atlakvida  2: 

„vin  i  valhollu  reidi  såsk  [)eir  Huna"  — 

oprindelig  „vreidi*'  (vrede).  De  paagældende  Steder  ere  Håvam&l  81,Vaf- 
lirådnismål  63,  ^rymskviAa  1,  Lokasenna  15,  18,  27,  Fåfnism&l  7,  17,  Sigr- 
drffom&l  27,  Atlakvida  2,  13.  Se  i  det  Hele  om  dette  Spørgsmaal  S. 
Grundtvig:  „Om  Nordens  gamle  Literatur«,  S.  70—724  og  „Er  Nordens 
gamle  Literatur  norsk?«  S.  67—73. 
♦*)    T.  Ex.  Atlamål,  V.  4: 

„r&nar  nam  at  rista  rengdi  I>ær  Vingi"  — 

oprindelig  lød  Ordet  „vrengdi"  (vrængede).      Stederne  ere  (jhTipisspå  26, 
42  og  Atlam&l  4.  54,  78. 


—  405  — 

Denne  Sprogegenhed  ved  Gnpisspå  og  Atlamål  synes  med 
Nødvendighed  at  maatte  lede  til  den  Slutning,  at  de  to  Kvad 
ere  digtede,  ej  alene  efter  at  v  foran  r  havde  begyndt  at  for- 
svinde, men  ogsaa  i  Norge  (eller  paa  Island);  thi  v  er  jo  aldrig 
fSoldet  bort  foran  r  i  de  samme  Ord  (vred  og  vrang)  i  Danmark 
eller  i  Sverige.  Omvendt  kan  man  ikke  slutte,  at  de  Kvad, 
hvor  der  oprindelig  har  staaet  »vrc,  skulde  være  digtede  i  Dan- 
mark eller  Sverige  fremfor  i  Norge;  thi  engang  har  >vr<  været 
brugt  ogsaa  i  Norge,  ja  som  Arkaisme  findes  det  enkelte  Gkmge 
hos  senere  islandske  Skjalde. 

Vi  komme  herved  ind  paa   Spørgsmaalet  om  den  hedenske 

Folkedigtnings  Hjemstavn. 

I  Anledning  af  Voluspå,  VolundarkviSa  og  de  til  Vølsung- 
Ojukung  Sagnene  hørende  Kvad  er  det  paavist,  at  vel  ere  utvivl- 
somt de  vigtigste  Myter  og  nogle  blandt  de  ypperste  Heltesagn 
fælles^erman^e,  det  største  Heltesagn  af  alle  endog  sikkert  nok 
oprindelig  indvandret  til  Norden  sydfra,  men  paa  den  anden  Side 
have  baade  Myter  og  Heltesagn  slaaet  saa  dybe  Rødder  og  taget 
saa  særegen  en  Yæxt  i  Norden,  at  hele  den  herhen  hørende 
Digtning  med  fald  Ret  kan  kaldes  særlig  norduk;  hvortil  kom- 
mer, dels  at  nogle  vigtige  Gudesagn  og  en  Mængde  store  Helte- 
sagn ere  spirede  frem  af  nordisk  Orund,  dels  at  de  nordiske 
Oldkvad  i  Yersemaal  og  Stil,  al  Lighed  uagtet,  dog  bestemt  ad- 
skille sig  fra  Frændefolkenes  hinsides  Eideren  og  Nordsøen.  Men 
er  nu  ogsaa  denne  nordiske  Digtning  yicZZe^nordisk?  Have  aUe 
Nordboer  Del  i  den  som  en  fælles  Oldtidsarv?  Eller  tilhører 
den  alene  enkéUe  eller  en  enkdt  af  den  nordiske  Folkestammes 
Grene? 

Runeindskrifterne  vise,  sammenholdte  i^ed  de  ældste  islandske 
Bøger,  at  dUe  Nordboer  taUe  væsentlig  et  og  samme  Tungenuud 
indtil  ind  i  det  Ilte  Aarhundrede.  Naar  dette  er  givet,  saa 
synes  hele  Spørgsmaalet  afgjort.  Den  hedenske  Folkedigtning 
stammer  altsaa  fra  en  Tid,  da  den  nordiske  Stamme  endnu  ikke 
havde  skilt  sig  ad  i  flere  Grene  med  særlig  Folkebevidsthed; 
følgelig  tilhører  den  hele  Stammen;  thi,  hvor  som  helst  end  det 
enkelte  Kvad  er  opstaaet,  har  det  kunnet  tilegnes  lige  let  hele 
Norden  over.  At  den  samme  poetiske  Stil  og  Udtryksmaade 
var  kendt  overalt  i  Norden,  ogsaa  i  Danmark  og  Sverige,  derom 
vidne  Buneindskriftemes  Vers,  som  man  dog  vel  ikke  kan  ville 
gøre  til  omvandrende  Normænds  Yserk,  især  siden  Normændene 
selv  kun  i  forholdsvis  ringe  Om&ng  have   brugt  at  riste  Runer 


paa  Mindeatene,  netop  i  den  yngre  Jænmlder.  Fremdeles  vise 
mange  Steder  hos  8axe  —  t.  Ex.  Haddings  og  lians  Dronnings 
Yexelsang,  sammenlioldt  med  Xjords  og  Skades,  i  Snorres  Edda, 
Grengivelsen  af  Bjarkemaal,  sammenholdt  med  de  levnede  Strofer 
i  Olav  den  Helliges  Saga,  hans  Vers  om  Halvdan,  G>  rids  Elsker, 
sammenholdte  med  de  tilsvarende  i  Åasmnnd  Kæmpebanes  Saga, 
hans  Fremstilling  af  Jarmerik-Sagnet,  sammenholdt  med  Hamdis- 
mål  og  Valsimgaeaga ,  Navnerækkerne  i  hans  Fortælling  om 
Braavoldslaget  o.  s.  v.  —  at  Oldsagnene  have  været  besungne  i 
Danmark  paa  den  selvsamme  Maade,  som  vi  kende  fra  Edda- 
kvadene  ;  ligesom  det  er  en  Selvfølge,  at  Yngling-Sagnet  oprinde- 
lig har  været  bevaret  i  lignende  svenske  Kvad.  Endelig,  ligesom 
det  er  givet,  bl.  a.  paa  Crnind  af  Stedsnavne  og  Runeindskrifter, 
samt  selv  de  hos  Saxe  forekommende  stærkt  skæmmede  mytiske 
Erindringer,  at  Danerne  have  havt  selvsamme  Otidesagn  som 
de  øvrige  Nordboer,  saaledes  er  det  en  Selvfølge,  at  de  Heltesagn, 
der  sydfra  ere  komne  til  Norden,  først  have  været  besungne  i 
Nordens  sydlige  Dele,  samt  at  de  særlig  nordiske  Sagn,  som 
knyttes  til  Danmark  eller  Sverige,  nærmest  maa  betragtes  som 
opstaaede  og  farst  besungne  der,  hvor  saa  end  siden  de  over- 
leverede Kvad  ere  blevue  nedskrevne  eller  gengivne  i  Prosa, 
være  sig  af  islandske  Sagamænd  i  Modersmaalet,  eller  af  Saxe  i 
latinsk  Gengivelse. 

Ikke  desmindre  have,  som  bekendt,  den  norske  historiske 
Skoles  Tilhængere,  med  R.  Keyser  og  P.  A.  Munch  i  Spidsen, 
villet  hævde  hele  den  oldnordiske  Folkedigtning,  i  alt  Fald  de  i 
Eddaeme  bevarede  Kvad,  som  særlig  norske  Frembringelser,  {ikke 
islandske,  da  man  gaar  ud  fra,  at  de  stamme  fra  Tiden  fer  874). 
Denne  Lære  tør  nu  vel  betragtes  som  endel^  gendreveu .*)  Dog 
maA  vi  her  dvæle  et  Øjeblik  ved  Hovedgrunden  for  den  norske 
Lære,  fordi  den  ved  ferste  Øjekast  synes  slaaende,  næmlig  den, 
der  hentes  fra  de  i  Eddakvadene  forekommende  NatuHnUeder. 

Det  kan  ikke  nægtes,  at  der  i  disse  Kvad  oftere  peges  hen 
paa  Pjælde  og  Pjældnatui-.  Undertiden  er  Billedet  afgjort  norsk, 
som  naar  det  i  HåvamAl,  V.  90,  heder,  at  Fred  med  falsk  Kvinde 


*)  Se  især  S.  Chwtdtvig«  tidt  anførte  SmaaBkrifter:  „Udaigt  over  den 
nordiske  Oldtid«  heroiBke  Digtning"  (1867).  „Om  Nordens  gamle  Literatur, 
en  AnmældeUe  og  IndMgelse-  (1867)  og  „Er  Nordens  gamle  Literatur 
norek?  BUer  er  den  deU  islandak  og  del«  »orsk?  Svar  paa  Indvendinger 
mod  Anmnldeben  af  R.  KeyMTs  LiUratttrhistorie"  (1869). 


—  407  ~ 

er,  som  hYiBhs\tTdejiåsk\x\åekenteBenpaa„T6fj(Bld^;  thi  Renen 
har  sikkert  nok  allerede  længe  før  den  »historiske«  Tid  været 
forsvunden  fra  Danmark,  Gøtalandene  og  Svesuike.  Men,  selv, 
hvor  Hentydningen  ikke  er  saa  bevislig,  fear  man  oftere  Ind- 
trykket af  Fortrolighed  med  Livet  i  et  Fjældland.  Håvamål^ 
Ord,  V.  8: 

>Ild  tarver.  Mad  og  Klseder 

hvo  ind  er  kommen  den  Mand  tarver, 

og  om  Knæ  kold;  soin  har  paa  Fjceld  faret", 

kan  ikke  ret  forstaas  af  den,  som  ikke  har  prøvet  at  færdes  over 
Ødefjælde  fra  Bygd  til  Bygd.  Naar  i  Yølvespaadommen  den 
genopstandne  Jord  skildres  med  de  Ord. 

»Fosser  fialde,  den  som  paa  Fjæld 

flyver  Øm  derover,  Fiske  beder«, 

saa  er  dette  Billede  først  jet  indlysende  for  den ,  som  har  en 
levende  Forestilling  om,  hvordan  et  Fjæld  tegner  sig  mod  Him- 
len, med  Strømme  fossende  ned  ad  dets  Sider  og  Ørnen  svævende 
derover.  Er  det  end  vist,  at  de  paagældende  Steder  ikke  ere 
mange  —  S.  Grundtvig  optæller*)  22  i  Gudekvadene  (Håvamål 
medregnet);  i  Heltekvadene  er  der  en  Del  flere  — ,  nægtes  kan 
det  dog  ikke,  at  Kvadene  i  det  Hele  fremkalde  den  Forestilling, 
at  deres  Forfattere  godt  have  kendt  Fjælde  og  Fjældnatur  og 
gæme  dvælet  der  med  deres  Tanker. 

Men  kan  man  heraf  i  Almindelighed  slutte ,  at  disse  Kvad 
kun  kunne  være  opstaaede  i  Norge?  Ere  ikke  Svearike  og 
Gøtalandene  væsentlig  Klippelande?  Er  der  ikke,  som  S.  Grundt- 
vig siger,  i  de  fordums  danske  Lande  øst  for  Øresund  mange 
flere  Klipper  og  Stene  end  i  hele  Edda?  Og  —  hvad  der  er 
Hovedsagen  —  >^tror  man  virkelig,  at  nogen  Gren  af  den  gamle 
Nordbostammc,  og  da  særlig  nogen  af  dens  ypperste  Skjalde  og 
Tænkere,  i  den  fjæme  Hedenold  ikke  indenfor  sin  Totalanskuelse 
af  de  jordiske  Forhold  rummede  Mere  end  fotografiske  Billeder  af 
den  Plet,  han  selv  bode  paa:  at  han  ikke  i  sit  Sprog  og  i  sin 
Anskuelse  havde  baade  Bjerge  og  Dale,  baade  Hav  og  Floder, 
baade  Skove,  Marker  og  Enge,  uden  Hensyn  til,  om  han  havde 
alt  dette  for  Øje  fra  sin  Husdør?«  (S.  Grundtvig,  a.  St.,  S.  76). 
Ikke  at  tale  om,  at  en  saadan  Grundforestilling  som  den  fælles- 
germanske  om  Jætter  uadskillig  var  knyttet  til  Tanken  om  Bjærge, 


*)    Om  Nordens  gi  Lit.  S.  76.    Et  Sted  maa  tilføjes:    Loddfåfiusmi 
V.  116. 


—  408  — 

ikke  at  tale  om,  at  der  i  Eddakvadene  dog  lige  saa  tidt  hentydes 
til  sydligere  og  flade  Landes  Natur-  og  Kulturforhold  —  Træer 
i  Ex.,  Dyrkningsforhold  o.  s.  v.,  som  netop  ikke  pege  hen  paa 
Norge  — ,  saa  maa  det  vel  mærkes,  dds  at  Mennesker  sikkert 
ingensteds  paa  Jorden,  om  end  deres  Hjemland  er  aldrig  saa 
fladt,  ere  uden  Forestilling  om  Bjerge  og  Klipper,  dds  at  al 
Klippenatur,  selv  i  mindste  Maalestok,  fængsler  Menneskenes  Ind- 
bildningskraft langt  stosrkere  end  FlaMandsnaturen,  saa  at  den, 
der  én  Gang  har  set  et  Glimt  af  hin,  altid  yil  gæmme  Billedet 
i  sin  Sjæl  som  et  væsentligt  Træk  i  Jordens  Aasyn.  En  Sæl- 
lænder, der  en  eneste  Gang  har  set  Brændingens  hvide  Bræm 
omkring  Kullens  Fod,  vil  aldrig  glemme  dette  Billede  og  uyil- 
kaarlig  gribe  derefter,  naar  han  yil  anskueliggøre  Kampen  mel- 
lem Hav  og  Land,  fremfor  Billedet  af  Bølgeslaget  mod 
hans  egne  flade  Strande;  man  behøver  følgelig  ikke  at  være 
Normand  for  at  have  fondet  paa  det  Vers  i  1ste  Kvæde  om 
Helge  Hundingsbane,  hvor  det  heder,  at  »saa  lød  det,  naar  Kolgas 
Søster  og  de  lange  Køle  tørnede  sammen,  som  om  Bjerg  og 
Brænding  brødes  mod  hinanden. c  Til  alle  Tidbr  finde  vi,  at 
Sletteboer  have  &lt  sig  dragne  til  Fjældlande,  og  at  Bjergfore- 
stillingen har  levet  i  deres  Indbildningskraft.  Buysdael  var  dog 
virkelig  en  Hollænder,  skønt  han  fortrinsvis  har  søgt  sine  Land- 
skabsæmner  i  klippefulde  Skovegne.  Anders  Arrebo  taler  om 
fasende  Fosser,  som  han  visselig  ikke  har  kunnet  se  paa  Ærø. 
Kingo  skildrer  Morgenen: 

cNu  rinder  Solen  op  i  Østerlide 
forgylder  Bjjergets  Top  og  Højens  Side,*  — 
han  havde  maaske  aldrig  set  et  Bjerg.  Norges  Fjælde  levede  i 
Oehtenschl^igers  Indbildningskraft,  længe  før  han  havde  set  dem, 
eller  noget  åndet  Fjæld.  Oldtidens  Nordboer  vare  visselig  mindre 
Hjenmiefadninger,  end  Nutidens,  og  dem  maatte  hele  Norden 
forekomme  som  det  fælles  Fædreland;  hvortil  kommer,  at  For- 
skellen mellem  Nordens  Fjældlande  og  Slettelande  var  langt 
mindre  iøjenfaldende  dengang  end  nu ;  thi  Slettelandene  ere  ulige 
mere  omdannede  ved  Mennnskenes  Virksomhed  (Skove  og  Sumpe 
forsvundne  for  Marker  og  Byer  o.  s.  v.),  end  Fjældlandene  nogen- 
sinde kxmne  blive. 

Kunne  saaledes  Naturbillederne  i  Eddakvadene  ingenlunde 
i  Almindelighed  gjælde  for  Vidnesbyrd  om,  at  de  ere  opstaaede 
i  Norge  og  endnu  mindre  om,  at  de  ikke  have  kunnet  være  til- 
egnede af  de  øvrige  Nordboer,  som  havde  Tungemaal,  Tro,  Sæder 


~~  409  — 

og  Smag  tiUælles  med  Konnændene ,  saa  er  det  dog  for  det 
enkdte  Kvads  Yedkommende  ikke  uvigtigt,  om  det  særlig  røber 
en  med  Fjaaldbilleder  fyldt  Indbildningskraft.  Herved  vil  der 
vækkes  Formodning  om,  at  dette  Kvad  bar  hjemme  i  Norge, 
og  andre  Grunde  kunne  bæve  Formodningen  til  Yisbed.  Der 
kan  altsaa  blive  Spørgsmaal,  om  det  ikke  er  muligt  at  udfinde, 
hvilken  Del  af  Norden  dette  eller  bint  Sagn,  dette  eller  bint 
Kvad  nærmest  skyldes,  m.  a.  O.  hvad  de  særMUe  Dele  af  Nor- 
den have  ydet  tU  den  JæUes  OldrLiteratur  ^  bvis  Levninger  ere 
gaaede  i  Arv  til  Nutiden. 

Der  er  intet  Spørgsmaal  om,  —  det  er  paavist  med  de  gyl- 
digste Grunde  bl.  A.  netop  af  den  norske  historiske  Skoles 
Hovedmænd  — ,  at  i  de  dansk-geftiske  Lande  maa  de  første 
Brændpunkter  søges  for  Gudsdyrkelsen  og  følgelig  for  al  Aands- 
kultur  i  Norden  i  det  Tidsrum,  som  gaar  forud  for  den  yngre 
Jæmalder.  Have  end  rimeligvis  Svierne  noget  senere  traadt  til, 
saa  at  det  gamle  gøtiske  Storbov  i  Gudhem  i  Yestergåtland  har 
været  Gøternes  Helligdom,  inden  det  stilledes  i  Skygge  af 
Upsalahovet,  saa  er  det  dog  vist,  at  Upsala  gennem  lange  Tider 
har  hævdet  sin  Plads  ved  Siden  ad  Lejre  som  Nordens  andet 
Stolkongesæde  og  Midtpunkt  for  Gudsdyrkelsen.  Man  maa 
derfor  paa  Forhaand  vente,  at  saavel  Myte-  som  Heltedigtningen 
har  modtaget  sin  tidligere  og  væsentlige  Udvikling  i  disse  Dele 
af  Norden;  og  denne  Formodning  stadfæstes  fuldstændig  af  de 
Stedshentydninger,  som  ej  alene  Helte-,  men  ogsaa  Gudekvadene 
indeholde. 

Naar  saaledes   Menneskene  i  Vclu^  (Y.  31)  kaldes  >God- 
|)jéd«  o:  »Gotefolket«,  naar  Odin   i   Orimnismdl   (Y.  2.)    lover 
Agnar  Herredømmet  over  »Goters  Lande,  naar  han  i    Vafprtid' 
nismål  (Y.  12)  siger,  at  Skinfaxe  gjaldt  for  deå  bedste  Ganger 
bland  »Hreiågoter«,  naar  der  i  Lokasenna  (Y.  24)  og  Harbards- 
Ijch  (Y.  37)  tales  om  »Samsø«,  naar  selv  et  øjensynlig  saa  ungt 
Digt  som  Rigs^ula  henlægger  Kongedømmets  Opkomst  til  Dan- 
mark, medens  ingen  saadanne  Hentydninger  forekamme  tU  Norge 
dier  Normændene,  naar  endelig  prymskvtbas  Tilværelse  i   Dan- 
mark Og  Sverige  bevises  derved,    at    den    kommer    igen   i    den 
dansk-svenske  Yise  om  Thor  &a  Havsgaard,  saa  synes  i  alt  dette 
at  ligge  uforkastelige  Yidnesbyrd  om,  at  disse  Kvad   i  alt  Fald 
ere  blevne  til  i  de  udpegede  Egne  —  og  de  høre  netop  —  paa 
Big8t)nla  nær  —  alle  tQ  den  cddre  Gruppe  af  Oudekvad,  som  ere 
levnede  oø,  og  af  hvilke  navnlig  Yoluspå  viser  os  hele  den  nor- 


-  410  - 

diske  Gudsbevidstlied  fuldstændig  udfoldet  i  alle  Hovedtræk. 
Der  er  da  Grund  til  at  henføre  andre  dermed  sammenhørende 
og  samstemmende  Kvad  til  samme  Hjemstavn,  saaledes,  blandt 
tabte  Digte,  det  oprindelige  Kvad  om  Balders  Død,  oMre  Kvad 
om  Thors  Fiskeri  og  om  Frey  og  Gerd,  Kvadene  om  Thors 
Geirrødsfærd  og  om  Hrungnerskampen,  om  Asaborgens  Bygning, 
samt,  blandt  bevarede  Digte,  Loddfåfnismal  og  Sigrdrivas  Eune- 
sang  paa  Grund  af  disses  øjensynlig  meget  gamle  Oplysninger 
om  Odin  som  Runemester. 

At  enhver  til  et  Heltesagn  knyttet  Digt  skulde  være  op- 
staaet  der,  hvor  Sagnet  siger  sig  at  være  foregaaet,  kan  selv- 
fiøilgelig  *  ikke  paastaas:  saa  skulde  jo  alle  Vølsungkvadene  være 
Oversættelser  af  tyske  Digte.  Men  det  er  rimeligt,  at,  hvor 
Sagnet  siges  at  være  foregaaet,  der  er  det  ogsaa  opstaaet,  d.  v.  s. 
der  har  det  faaet  sit  væsentlige  Indhold  og  sin  poetiske  Skikkelse. 
Finder  man  da  Kvad,  henhørende  til  det,  bevarede  i  de  samme 
Egne,  tør  man  antage,  at  disse  ogsaa  ere  blevne  til  der  og  ikke 
andensteds,  og,  finder  man  andensteds  Kvad  bevarede,  som  stemme 
i  Indhold  og  Karakter  med  hine,  tør  man  slutte,  at  de  ere 
vandrede  did  fra  samme  Hjemstavn. 

Af  de  scerlig  nordiske  (ikke  fælles-germanske  eller  indvandrede) 
Heltesagn  maa  herefter  de  fleste  af  dem ,  som  Saxe  har  bevaret 
og  som  ere  knyttede  til  Danmark  betragtes  som  opstaaede  der, 
i  og  med  de  til  dem  hørende  Kvad.  Dette  gælder,  for  at  nævne 
de  vigtigste  —  om  det  angelske  Uffesagn,  det  jydske  Andedsa^i, 
det  vistnok  ogsaa  oprindelig  dels  til  Jylland  (Jællinge),  dels  til  Sæl- 
land (Lejre)  knyttede  Skjoldungsa^n,  det  vistnnk  særlig  sællandske 
SiklingssLgii,  det  især  til  Skaane  og  Sælland  knyttede  Sagn  om 
den  sidste  Sagnkongeæt  og  om  Braavoldslaget ;  endelig  synes  det 
naturligst  at  antage,  at  de  af  Saxe  gengivne  StarkadrKvo-å  ere 
oprundne  paa  dansk  Grund,  og  følgelig  at  Starkad-Skikkelsen 
for  en  væsentlig  Del  her  har  faaet  sit  poetiske  Indhold.  Naar 
vi  endvidere  finde  nogle  af  de  Kvad,  som  Saxe  gengiver  paa 
Latin  —  t.  Ex.  Bjarkemaal,  Kvadet  om  Braavoldslaget ,  for  saa 
vidt  »SOgubrot«  uddrager  det  —  i  islandske  Optegnelser,  ere  vi 
berettigede  til  at  antage,  at  de  ere  komne  til  Norge  og  Island 
fra  Danmark.  Paa  samme  Maade  maa  det  betragtes  som  givet, 
at  Ynglingsagnet  med  dertil  hørende,  nu  tabte  Oldkvad  er  blevet 
til  blandt  Svierne.  Sagnet  om  Arngrimsætten  begynder  «østerpaa 
i  Bolmc,  d.  V.  s.  i  Ootalandene  (Sagaens  Stedfæstelse  i  Haaloga- 
land  er  naturligvis  her  uden  Betydning),  berører  Svi^db  og  Dan- 


-  411  - 

mark  (Samsø)  og  ender  i  Jylland,  der  tænkes  som  Heidreks  og 
den  yngre  Angantyrs  Rige  (»Reidgotland«).  Man  maa  da  slutte, 
at  det  er  opstaaet  i  disse  Dele  af  Norden  og  her  er  blevet  be- 
sunget, og  at  følgelig  de  Levninger  åf  herhenhørende  Kvad,  som 
den  islandske  Saga  har  bevaret,  ere  digtede  i  Sydskandinavien. 
Norge  nævnes  i  alle  disse  Sagn  kun  som  Genstand  for  Tog  fra 
Danmark  eller  Sverige,  eller  som  Hjemstavn  for  fremragende 
Bipersoner  (Erik  Ordkræng,  Bddvar  Bjarke,  Ørvarodd);  endnu  i 
Braavoldslaget  ere  Normændene  delte  mellem  de  to  Konger,  der 
til  sidst  staa  som  Repræsentanter  hver  for  sit  af  de  to  gamle 
Stolkongedømmer:  Lejre  og  Upsala.  Hine  Helte  ere  muligvis 
oprindelig  norske  Sagnskikkelser;  men  deres  Anvendelse  i  de 
dansk-gøtisk-svenske  Sagn  synes  ikke  at  kunne  hvile  paa  norsk 
Overlevering.  Derimod  tør  det  anses  utvivlsomt ,  at  de  —  rig- 
tignok £aa  og  mindre  betydelige  —  Heltesagn,  som  henlægges  til 
Norge:  om  Ravnistamændene  og  om  Halv-  og  Halvdcæmperne, 
ogsaa  ere  opstaaede  i  Norge  med  de  dertil  hørende  Kvad;  men 
de  ere  ogsaa  afgjort  yngre  end  de  andre. 

Vidne  saaledes  Gudekvadene  og  Heltesagnene  selv  om,  at 
de  dansk-gøtisk-svenske  Dele  af  Norden  have  været  Hovedværk- 
sted for  Aandslivet  i  Norden  i  Hedenolds  ældre  Tidsrum,  saa  er 
det  paa  den  anden  Side,  vist  nok,  at  i  Hedenolds  sidste  Periode, 
i  den  yngre  Jæmaldeir  eller  Vikingetiden,  pulserede  det  nordiske 
Aandsliv  stærkest  i  Norge^  samt  paa  Island.  Hist  vrimler  det  i 
det  9de  og  10de  Aarhundrede  af  Skjalde,  som,  paa  Orundlag  af 
den  gamle  Folkedigtning  uddannede  en  hel  ny  Digtning,  der  blev 
ført  videre  og  ivrig  dyrket  af  Islændingene.  Man  maa  derfor 
vente,  at  de  yngre  Gude-  og  Heltekvad  med  større  eller  mindre 
Sands}'nlighed  kunne  henføres  til  Norge,  nogle  maaske  til 
Island. 

Blandt  Ghudekvadene  synes  dette  navnlig  at  gælde  om  Hymis- 
kuiba,  der  jo  indeholder  en  yngre  Fremstilling  af  Thors  Fiskeri. 
Baade  de  paafaldende  mange  Kenninger  og  de  ligeledes  paa- 
faldende  mange  Hentydninger  til  Fjældnatur  gøre  det  saa  sand- 
synligt, at  man  egentlig  ikke  .kan  tvivle  derom.  Ligeledes  turde 
Ævissmdl  være  norskt,  Skirnisfor  i  alt  Fald  tvivlsomt:  det  er  jo 
en  nyere  Besyngelse  af  et  Æmne,  der  tidligere  har  været  Gen- 
stand for  Sang.  Byndttdjob  peger  ved  Ottar  Innsteinssøns  Æt 
a%jort  til  Norge,  Halv-Sagnets  Fædreland.  Fremdeles,  maa  vist- 
nok Håuamdls  første  Afsnit,  der,  som  ovenfor  vist,  afspejler  en 
senere,  en  opløst  og  vild  Tid,  Hedenskabets  ForMdstid,  være  et 


-  412  — 

norskt  Arbejde;  man  kan  henred  ikke  lade  være  at  tillægge  Hen- 
tydningen til  Pjældfærd  i  V.  3  større  Vægt,  end  der  ellers  til- 
kommer Fjæld-Hentydninger ;  og,  er  end  V.  90,  med  sin  afgjort 
norske  Hentydning  til  Benfangst  paa  Tø^æld,  indskudt,  saa  viser 
dette  i  alt  Fald,  at  Kvadet  har  levet  i  Norge.  Flere  af  -Heid- 
reksgaaderne  ere  afgjort  norske,  én  afgjort  islandsk,  andre  kunne 
vsere  overleverede  fra  sydligere  Egne;  men  Sammenarbejdeisen 
af  alle  Gtiaderne  til  et  Kvad  turde  vel  endog  snarest  være  fore- 
gaæt  paa  Island  (derfor  kan  Motivet:  Heidreks  Ordtrætte  med 
Odin,  godt  være  gammelt  i  Sagnet).  Ogsaa  Orogaldr  og  I^cHsvinns- 
mål  have  saa  ungt  et  Præg,  at  man  snarest  fristes  til  at  gætte 
paa  norsk  eller  vel  endog  islandsk  Oprindelse  (i  alt  Fald  for  det 
sidste  Kvads  Yedkommande) ;  den  til  begge  Kvad  svarende  dansk- 
norske Vise  fra  Middelalderen  beviser  Intet  herimod,  naar,  som 
ovenfor  vist  (se  S.  241 — 52),  Kvadene  maa  beb'agtes  som  frie  Be- 
handlinger af  det  samme  Æventyr,  som  ligger  til  Grund  for  Vi- 
sen. Af  de  Kvad,  som  høre  til  særlig  nordiske  Heltesagn,  turde 
—  foruden  dem,  som  høre  til  afgjort  norske,  deriblandt  selvføl- 
gelig ogsaa  det  efterheroiske  jFWd%Vw-Sagn  —  dels  Darradr 
Sangen,  dels  Lodbrokarkviba  være  norske :  begge  udtrykke  afjgjort 
Vikingetidens  Grundstemning,  om  end  paa  forskellig  Maade,  og, 
for  saa  vidt  Saxe  synes  at  hentyde  til,  at  Regner  kvad  i  Orme> 
gaarden,  altsaa  til  en  dansk  Sang,  er  dette  Kvad,  som  sagt,  næppe 
Lodbrékarkvida ,  eftersom  Saxe  anfører  Heltens  Ord  om  Gri- 
sene, der  ikke  staar  i  Lodbr6karkvit)a. 

Vanskeligst  at  udskifte  ere  de  Kvad,  som  høre  til  fæUes-ger- 
manske  eller  indvandrede  Heltesagn,  fordi  her  Sagnenes  Skueplads 
ikke  giver  noget  Vink.  Dette  gælder  dog  ikke  om  Hdge-Epis- 
oderne.  For  saa  vidt  Stedsnavnene  ikke  pege  sydligere  (Svava- 
land,  Frakkland,  Hunaland),  eller  ikke  indeholde  noget  Vink, 
synes  de  at  vise  os  til  Siklingssagnet,  følgelig  til  Sælland  (Sigars- 
holm,  Sigarsvolde,  Bingstad).  Saxe  røber,  idet  han  giver  Helge, 
Rolvs  Fader,  Navn  af  Hundingsbane  og  Hødbroddsbane,  at  Helge- 
Episoden  i  Vølsungsagnet,  har  levet  i  Danmark.  Da  den  er  en 
særlig^nordisk  Bestanddel  af  Vølsung-Sagnet,  ligger  det  nær,  at 
dens  Tilknytning  til  dette  er  foregaaet  i  Danmark^  hvoraf  atter 
følger,  at  Vølsungsagnet  har  været  besunget  her  —  hvis  dette 
behøvede  at  bevises.  Af  Helgekvadene  tør  da  ej  alene  Helge 
Hjørvardssøns,  men  ogsaa  det  2det  Helge  Hundingsbane-Kvad 
anses  for  danske  —  saa  meget  mere  som  dette  i  Stil  og  Aand 
staar  nast  ved  Kviduhått-Brudstykkeme  i  Hervørssaga,  der,  efter 


—  413  — 

hvad  ovenfor  er  vist,  snarest  maa  anses  for  sydskandinaviske. 
Derimod  kunde  man,  af  de  mange  prægtige  Kenninger,  samt  af 
Hentydningen  til  saa  sent  et  Sagn  som  det  om  Braavoldslaget, 
fristes  til  at  anse  det  1ste  Helge  Hundingsbane-Kvæde  for  en 
norsk  Omdigtning  af  Æmnet.  Naar  det  i  Frosaindledningen  til 
Vølundskvudet  heder,  at  Nidud  var  Konge  i  Svipjob,  ligger  heri 
et  Vink  om  Kvadets  Hjemstavn,  som  styrkes  ved  Vølunds  og 
hans  Brødres  finske  Æt.  Der  er  slet  ingen  Grund  til  ikke  at 
antage,  at  alle  de  cddre  Yølsungkvad  d.  e.  indtil  det  3dje  Sigurds- 
kvæde  ere  opstaaede  i  Danmark,  Gøtalandene  eller  Svearike,  uden 
at  noget  Nærmere  kan  siges;  at  Sigurdsagnet  var  kendt  blandt 
Svierne,  vide  vi  af  ^fiilledeme  paa  Bamsundsberget.  Men  ogsaa 
af  de  yngre  Kvad  kunne  de  fleste  godt  have  samme  Hjemstavn. 
Saxes  Fortælling  om  Jarmerik  viser,  at  et  tildels  med  Hamdis- 
naål  ordret  stemmende  Kvad  hår  levet  i  Danmark.  Målahått- 
Formen,  hvor  den  træder  frem,  beviser  Ingenting  for  norsk  Byrd, 
da  den  i  de  danske  Bjarkemaal  findes  faldt  udviklet.  Ikke  for 
Versemaalets  Skyld,  men  pjÉa  Grund  af,  at  v  er  helt  bortMdet 
foran  r,  maa  AUamdl  ubetinget  erklæres  for  et  norskt  Digt  — 
hvad  man  saa  end  vil  formode  med  Hensyn  til  det  bagved  lig- 
gende Atlakvida.  Oripisspd  røber  ved  samme  Sprogegenhed,  som 
sært^ner  Atlamål,  utvivlsom  norsk  Hjemstavn.  At  en  Vise  om 
Sigurds  Besøg  hos  Morbroderen  har  holdt  sig  ej  alene  i  Norge, 
men  ogsaa  i  Danmark,  beviser  ikke,  at  Grfpisspå  er  et  danskt 
Digt,  eller  har  levet  i  Danmark,  men  gør  det,  som  tidligere  an- 
tydet, sandsynligt,  at  hint  Møde  har  været  besunget  i  et  cAdre^ 
sagtens  danskt  Kvad. 

Med  Sikkerhed  vil  man  vistnok  aldrig  kunne  udfinde,  hvor 
ethvert  Oldkvad  er  digtet;  men  det  er  for  saa  vidt  ogsaa  lige- 
gyldigt, som  alle  disse  Levninger  —  dette  er  og  bliver  dog 
Hovedsynspunktet  —  stamme  fira  en  Tid,  da  Nordboerne  udgjorde 
ét  Folkefærd,  delagtigt  i  det  samme  Aandsliv,  og  de  følgelig  til- 
sammen ere  dUe  Nordboers  FasUemrv.  En  Del  deraf  har 
Saxe  fastholdt,  da  det  var  i  Færd  med  at  gaa  i  Glemme  i  Dan- 
mark. En  Del  er  vandret  over  Norge  eller  fra  Norge  til  Island 
og  optegnet  der. 

Vi  skulle  nu,  inden  vi  forlade  Hedenold,  og  idet  vi  opsætte 
til  et  følgende  Bind  Omtalen  af  det  mærkelige  hedensk-fEirvede 
kristelige  Kvad  i  Folkedigtningens  Stil,  som  kaldes  »Solsangene, 
efterse  hvad  det  var  for  en  Digtning,  som,  paa  Grundlag  af  Folke- 
digtningen, i  Vikingetiden  skabtes  af  norske  og  islandske  Sl^alde. 


—  414  - 


VI. 


Hedensk  Konstdigtning. 

Naar  den  poetiske  Fremstilling,  fra  at  være,  saa  at  sige,  et 
naturnødvendigt,  næsten  ubevidst  Udtryk  for  Folkets  Tanker  og 
Følelser,  bliver  Genstand  for  særskilt  Opmærksomhed,  saa  at  Til- 
fredsstillelsen ved  Digtningen  bestaar  ej  alene  i  Glæden  over, 
hvad  der  siges,  men  ogsaa,  til  sidst  vel  endog  fortrinsvis,  i  Glse- 
den  over,  hvorledes  det  siges,  da  bliver  Skjaldskab  til  Konst. 
Den  er  da  en  Idræt ^  som  udmærker  Enhver*  der  øver  den;  man 
beundrer  og  laster  det  Digtede  ikke  alene  i  Forhold  til  dets 
Tankeindhold,  men  ogsaa  i  Forhold  til  den  ved  Fremstillingen 
viste  Færdighed,  og  man  husker  det  ikke  alene  for  dets  egen, 
men  ogsaa  for  Skjaldens  Skyld,  saa  at  det  bærer  hans  Navn  med 
sig  til  Efterverdenen. 

Til  dette  Trin  vare  Nordboerne  komne  ved  den  historiske 
Tids  Begyndelse.  Men  selvfølgelig  maa  Forholdet,  hvad  alt  tid- 
ligere er  antydet,  ikke  tænkes,  som  om  der  laa  en  dyb  Kløft 
mellem  Folkedigtningen  og  Konstdigtningen.  Paa  den  ene  Side 
vidne  de  yngre  folkelige  Digte  noksom  om  en  Tid,  da  Digte  ikke 
længer  »gjorde  sig  selv«,  som  det  heder  i  det  bekendte  norske 
Stev.  I  Håvamåls  første  Afsnit  prædiker  Odin  den  hensyns- 
løseste Egoisme,  men  roser  sig  dog  til  sidst  af,  at  han  har  »vovet 
sit  Hoved«  for  at  »bringe  Odreyrer  op  til  Jordslægtemes  Hellig- 
dom«; dette  er  hans  bedste  Velgerning  mod  Menneskene.  Den 
sidste  store  Sagnhelt,  Starkad,  er  ej  alene  Kæmpe,  men  Skjald, 
og  Skjaldskabet  er  næsten  det  mest  Særtegnende  ved  ham;  at 
han  kan  kvæde,  som  Andre  tale,  er  nærved  at  være  Odins  bedste 
Gave.  Saadanne  Forestillinger  røbe  en  levende  Bevidsthed  om 
Skjaldskab  som  en  særegen  Idræt  af  højt  Værd,  midt  i  det  tunge, 
vilde  Kampliv  det  Eneste,  næstefter  Æren,  som  kaster  Lys  over 
Menneskenes  Tilværelse.  Paa  den  anden  Side  slutter  Konst- 
digtningen sig  nær  til  Folkedigtningen.  Den  holder  sig,  især  i 
Begyndelsen  til  Folkedigtningens  Yndlingsæmner;  den  bruger 
tildels  dens  Former,  og,  for  saa  vidt  den  træder  frem  med  sær- 
egne Verseformer  og  en  særegen  Stil,  ere  begge  Dele  kun  videre 
Udvikling  af  hvad  der  laa  i  Folkedigtningen;  endelig  røber  den 
ved  idelige  Hentydninger  til  folkelige  Overleveringer,  at  disse 
endnu  levede  friske    og  fyldige  i  Folks  Erindring.     Igennem  et 


—  415  — 

vist  Tidsrum  have  hegge  Slags  Digtning  levet  jævnsiden;  først 
efterhaanden  har  Folkedigtningen  forstummet,  til  sidst  lyde  Konst- 
digtningens  Toner  alene.  Da  Folkedigtningen  ophører  omkring 
Aar  900,  og  da  de  ældste  levnede  Konstdigte,  som  strax  skal 
vises,  stamme  fira  Slutningen  af  det  8de  Aarhundrede,  maa  det 
9de  Aarhundredede  betragtes  som  Overgangstiden. 

Det  er  muligt,  at  Konstdigtning  fra  først  af  ogsaa  er  bleven 
øvet  blandt  Daner,  Gøter  og  Svier;  men  vist  er  det,  at  hvad  der 
er  os  levnet  af  dens  Frembringelser  udelukkende  tilhører  Nor- 
mcend  og  Islændinger.  Medens  man  i  Syd-  og  Østekandinavien 
paa  Runestenene  stadig  bhiger  Folkedigtningens  Former  og  kun 
en  enkelt  Indskrift  (Karlevistenens)  og  enkelte  Sagnefterretninger 
(se  S,  130  om  Svend  Tveskægs  Vise,)*)  røbe,  at  den  drottkvædte 
Strofe  ikke  var  Danerne  fremmed,  ere  alle  norske  og  islandske 
Fortællinger  fulde  af  saadanne  Vers,  og,  medens  ikke  en  eneste 
dansk  eller  svensk  Skjald  nævnes  efter  Sagnskjaldene  Hjame  og 
Starkad  (undtagen  et  og  andet  Navn  med  Tillæg:  »Skåld«  paa 
svenske  Runestene),  vrimler  Norge  og  især  Island  af  navnkundige 
Skjalde.  Her  er  en  Spaltning  i  Nordboernes  Aandsliv,  den  første 
som  med  Sikkerhed  kan  paavises. 

Hvad  Betydning  har  nu  denne  Konstdigtning  som  Vidnes- 
byrd om  Folkets  Sind  og  Tænkemaade?  For  at  kunne  svare 
herpaa,  maa  vi  først  kende  den,  have  en  nogenlunde  tydelig  Fore- 
stilling om  dens  Væsen  og  Præg  og  om,  hvad  Plads  Skjaldskab 
indtog  i  det  virkelige  Liv.  Konstdigtningen  omfatter  flere  Arter ^ 
forskellige  efter  Æmner  og  Behandling.  Man  kunde  da  begynde 
med  at  udskille  disse  og  betragte  dem  hver  for  sig.  Men  da  den 
enkelte  Skjalds  Retning  og  (jkiver  mer  eller  mindre  give  hans 
Kvad  Betydning,  og  da  de  fleste  Skjalde  have  digtet  Kvad, 
hørende  til  flere  af  hine  Arter,  vil  det  være  naturligst  først  at 
holde  sig  til  Skjaldene  og  følge  de  vigtigste  af  dem  ned  gennem 
Tiden;  i  deres  Levned  ville  vi  finde  bedst  Oplysning  om  Digte- 
konstens  og  dens  Dyrkeres  Stilling,  og,  idet  vi  betragte  deres 
Frembringelser,  ville  vi  lære  at  kende  de  forskellige  Arter  af 
Konstdigtning.  Sluttelig  viUe  vi,  gennem  en  Redegørelse  for 
Former  og  Stil,  søge  at  naa  hen  til  en  almindelig  Anskuelse  af 
Konstdigtningens  Væsen  og  Værd. 


♦)  Jvfr.  den  drottkvædte  Vise,  der  i  den,  rigtignok  senere  Harald 
Haardraades  Saga  Kap.  48  (Fornm.  Søgg.  VI)  tillægges  Jyden  Thorkel 
Gheyses  Døtre. 


416  — 

A.    Skjalde  og  Skjaldekvad. 

1.    Ældre  norske  Stalde. 

I  den  islandske  Fortegnelse  over  Skjalde,  som  kaldes  »Skålda- 
tal«,  nævnes,  næst  efter  den  helt  sagnagtige  Starkad,  som  Nor- 
dens ældste  Skjald  Normanden  Brage  den  Gamle,  Boddessøn. 
Han  skulde  have  været  Skjald  hos  Bagnar  Lodbroks  Samtidige 
Eystein  Bele  i  Upsala  og  siden  hos  Bagnars  Sønnesøn  Bjørn  »at 
Haugi«,  ligeledes  i  Sverige,  altsaa  have  levet  som  Hirdskjald. 
Efter  et  i  Landnamsbogen  og  Halvssaga  bevaret  Sagn  om  Land- 
namsmanden Geirmund  Heljarskinn,  skulde  Brage  som  Olding 
have  været  paa  Hørdaland  i  Vestnorge,  da  Geirmund  var  Barn. 
Efter  som  Geirmund  først  i  en  temmelig  høj  Alder  drog  til  Is- 
land, fares  vi  til  Tiden  ved  820 — 830  som  hans  Fødselstid,  og 
følgelig  skulde  Brage* have  levet  i  den  sidste  Halvdel  af  det  8de  , 
og  Begyndelsen  af  det  9de  Aarhundrede.  ^ 

Ssmdsynligvis  er  dette  ganske  rigtigt,  og  vi  kunne  altsaa  hen- 
føre til  Tiden  nærmest  før  eller  efter  800  de  Brage  tillagte  Brud- 
stykker, som  ere  os  levnede  i  Skåldskaparmål  og  som  vistnok 
have  hørt  til  et  og  samme  „Skjoldkvad'',  d.  v.  s.  et  Kvad  om 
Billederne  paa  et  Skjold  (et,  som  Skjalden  havde  faaet  af  en 
Høvding  hsxL  kalder  Ragnar  Sigurdssøn,  og  med  hvem  vistnok 
menes  Bagnar  Lodbrok).  Efter  Gisli  Brynjulfssons  Mening*) 
har  dette  Kvad  været  en  Drapa^  d.  e.  et  større  Digt,  bestaaende 
af  nogle  Indledningsvers  og  en  Række  Afsnit  —  »Skeid«  eller 
»Ste^amål«  —  hvert  sluttende  med  et  »Stev«,  en  Omkvæde- 
strofe, og  det  Hele  endende  med  en  særskilt  Slutningsstrofe. 
Gisle  Brynjulfsson  finder  i  Brages  Brudstykker,  næst  nogle  Halv- 
strofer, som  han  henfører  til  Lidledningen,  tre  hele  Stevmaal, 
hvert  paa  4*/f  Strofe,  samt  1  Strofe  hørende  til  et  forøvrigt  tabt 
Stevmaal.  Æmneme,  som  ere  givne  med  Billederne  paa  Skjoldet, 
ere  Thors  Fiskeri,  Gevjons  Pløjning,  Hjadningekampen  og  Ham- 
ders   og  Sørles  Fald. 

Gamle  Oude-  og  Hdtesagn  er  altsaa  det  Første,  vi  møde  i 
den  nordiske  Konstdigtning.  Modsætningen  mellem  denne  Slags 
Digte,  som  kunde    kaldes  Mytedraper,    og    de   gamle  Gude-    og 


*)  Se  hans  Sammenstilling  og  Oversættelse  af  Brudstykkerne  i  en 
lille  Afhandling:  „Brage  den  Gamles  Kvad  om  Ragnar  Lodbroks  Skjold" 
i  Ann.  f.  n.  O.  1860. 


—  417  — 

Heltekvad  er  meget  iøjenfiddende  og  meget  oplysende.  Her  er 
ikke  Tale  om  at  fremstille  eller  fortælle  Sagnene  med  ny  Moti- 
vering eller  med  dybere  Forstaaelse  af  deres  indre  Betydning. 
Den  ydre  Handling  gribes  i  enkelte  Hovedmomenter,  som  skil- 
dres med  faa,  kraftige  Træk;  men  forøvrigt  lægges  al  Vægten  , 
paa  at  minde  om  de  handlende  Personers  Betydning  i  deres  ind- 
byrdes Forhold,  og  det  Middel,  som  hertil  bruges,  er  saa  at  sige 
udelukkende  Kenningeme.  Lad  os  betragte  nærmere  det  1ste 
Stevmaal  i  Brages  Skjoldkvad,  det  om  Thors  Fiskeri.  Strofer- 
ne« Indhold  er  kun:  1)  at  Thor  vil  prøve  Styrke  med  Midgaards- 
ormen,  2)  at  Snøren  eller  Yaaddet  slæbte  Ormen  henad  Havets 
Sandbund,  mens  Thor  svang  sin  Hammer,  3)  at  Ormens  Hoved 
droges  op  over  Vandet,  og  at  de  to  Modstandere  stirrede  rasende 
paa  hinanden,  4)  at  Jætten  overskar  Snoren  og  skyndte  sig  i 
Land,  og  5)  at  Thor  slap  hjem  med  sine  Bukke.  Her  fortælles 
ikke  nær  saa  meget,  som  i  Hymeskvædet  eller  i  den  tabte  Sang, 
som  er  uddragen  i  Gylvegøglet.  Men,  idet  baade  Thor  og  Or^ 
men  idelig  nævnes  gennem  Omskrivninger,  der  udtrykke  deres 
mjrtiske  Betydning  —  vel  at  mærke  for  dem,  der  forud  kende 
alle  Myterne  — ,  føles  den  enkelte  Myte  som  Led  i  den  hele 
Kreds  af  mytiske  Forestillinger,  og  det  Poetiske  ligger  da  væsent- 
lig i  den  Kraft  og  den  Gaadekløgt,  som  udfoldes  i  Skildringen 
af  den  ydre  Handling  og  Omskrivningerne,  samt  det  derved 
og  ved  Versenes  prægtige  Klang  tilvejebragte  Indtryk  af  stolt 
Patos.  Paa  lignende  Maade  forholder  det  sig  med  de  andre 
Stevmaal;  navnlig  er  det  lærerigt  at  sammenligne  det  om  Ham- 
ders  og  Sørles  Fald  med  Hamdismål:  der  er  ikke  et  Ord  om 
Kampens  Anledning  eller  om  den  Skæbneudvikling,  som  afsluttes 
med  den,  kun  Skildring  af  de  allervigtigste  Træk  i  den  sidste 
Dyst,  af  Mandefaldet,  saa  rystende  som  muligt,  alt  prydet  med 
pragtfulde  Omskrivninger  af  Jørmunrek  og  hans  to  Modstandere. 
En  saadan  Digtning  —  i  alt  Væsentligt  gælder  det  her  Sagte 
om  alle  levnede  Mytekvad  —  kan  kun  tænkes  opstaaet  i  Kredse, 
hvor  man  ikke  mere  brød  sig  om  Sagnene  for  deres  egen  Skyld, 
men  nok  kunde  fornøje  sig  ved  at  se  dem  brtiffte  paa  en  ny 
Maade  til  at  frembringe  en  Skønhedsvirkning,  saadan  som  den 
kunde  tækkes  den  Tids  Mennesker,  næmlig  Indtrykket  af  nueg- 
Ug  Krafttcdfoldning*). 

*)  Til  nærmere  Anskueliggørelse  skal  jeg  anføre,  i  saa  vidt  mulig  tro 
OversættéiBe,  et  Par  Strofer  af  Kvadet.  Jeg  vælger  først  den,  der  skil- 
drer, hvorledes  Midgaardsormen  anegen  op  over  Vandet: 

27 


å 


—  418  — 

Brage  siges  at  have  Tæret  Hirdskjald;  i  denne  Stilling  finde 
vi  det  næste  Sæt  Skjalde,  som  omtales,  næmlig  Harald  Haa/r* 
fogers.  Denne  Konge  satte  saa  stor  Pris  paa  sine  Skjalde,  at 
han  lod  dem  sidde  >i  Øndvegec  o:  Hæderspladsen  lige  over  for 
hans  eget  Højsæde,  og  oftere  tog  ualmindelig  meget  Hensyn  til 
deres  Baad.  Der  nævnes  fem.  Den  ældste  var  Audun  MskcBlda 
(bidsk  Skjald),  af  hvem  Intet  haves.  Den  yngste  var  QvXhonn 
Sindre,  en  højættet  Thrønder,  om  hvem  der  fortælles,  at  han  i 
Sanglam  for  et  Lovkvad  om  Kong  Harald  og  hans  Søn  Halvdan 
havde  udbedt  sig  Ret  til  at  faa  en  Bøn  opfyldt  af  begge  Kon- 
gerne; da  siden  Fader  og  Søn  kom  i  Strid,  krævede  han  som 
sin  Bet,  at  de  skulde  forliges,  hvilket  ogsaa  skete;  han  levede 
forøvrigt  endnu  i  Haakon  den  Godes  Tid  (f  960);  en  Del  Viser 
af  ham  ere  bevarede,  men  ingen  videre  karakteristisk.  Nærmest 
paa  Alder  med  Harald  selv  var  Ølver  Hnufa,  der  som  ung  Mand 
kæmpede  i  Hafursfjordslaget  i  Stavnen  paa  Kongens  Skib;  han 
var  i  Svogerskab  med  Kvældulv  og  gik  længe  mellem  dennes 
Sønner  og  Kongens  mistænksomme  Nag  til  den  stolte  Herseæt; 
da  Harald  havde  dræbt  Thorolv  Kvældulvssøn  —  en  af  hans 
grummeste  og  uretfærdigste  Gerninger  — ,  vilde  Ølver  forlade 
ham;  men  saa  kær  var  han  Kongen,  at  denne  gav  ham  mange 
godø  Ord  og  store  Gaver  for  at  bEve.  Af  Ølver  Hnufa  anføres 
kun  (Skåldskaparmål,  Kap.  4)  to  Linier,  der  røbe,  at  han  har  digtet 


„For  de  oldgraa  I^ældmænds  og  stygt  aarestrøgen 

Panger  da  paa  Angel  Stavn-Vejs  lede  Favner 

vred  sig  Yølsung-Mjødens  paa  Hrungners  Hovedsprænger 

vildt  sprællende  Skæl-Aal;  hadsk  tirrende  stirred.'' 

(De  „oldgraa  I^ældmænd"  o:  Jætterne,  deres  Fanger  o:  Thor.  „Vølsung- 
Mjødens  Aal**  o:  en  Edderorm,  her  Midgaardsormen,  fordi  Sigmund  Vøls- 
ungsøn  kunde  drikke  edderblandet  Mjød.  „Stavn- Vejen"  er  Havet,  dets 
„Favner"  o:  Midgaardsormen.  „Hrungners  Hovedsprænger"  o:  Thor. 
Hvert  Versepar  indeholder  sin  Kenning.)  Den  navnkundige  Strofe  om 
Gevjons  Pløjning  lyder: 
„Gevjon  drog  fra  Gylve  Prustende  gik,  med  prude 

glad— den  Strøm-Flamme-Samler— ,    Pandelys  otte  og  Hovder 
saa  Træk-Dyrene  damped.  fire,  for  vidtstrakt  Vangø- 

Danmarks  fagre  Øgning.  Valrov  Disens  Plovøg." 

(Strøm-„Flamme"o:Guld,  Guldsamleren  o:  Kongen,  her  Gylve.  „Danmarks 
Øgning"  o:  Sælland,  ligeledes  „den  vide  Vangø";  den  kaldes  ,,Valrov"  o: 
jirigsbytte.  fordi  Gevjon  har  taget  den  fra  Gylve.  „Pandelys«  egtl. 
„Pandemaaner^  [ennitungl]  ere  de  fire  Øxners  Øjen.  Jfr.  iøvrigt  det  neden- 
for anførte  Stykke  af  Thjodolvs  Skjoldkvad. 


—  419  — 

om  Tliors  Elamp  med  Midgaardsormen.  Derimod  hairefl  ikkiB  saa 
lidt  af  de  andre  to  Skjalde  —  begge  ældre  end  Harald  — ,  hvor^ 
for  vi  maa  opholde  os  lidt  mere  ved  dem. 

Den  ene,  ThJoAolv  fra  Hvin  (nu  KviiMBdaL  i  det  sydligste 
Norge),  var  før  Haralds  Tid  Hirdskjald  hos  dennes  Sødskende^ 
barn  Kong  Røgnvald  Heidumhærre  paa  Yestfold;  siden  gik  han 
i  Haralds  Tjeneste,  opfostrede  dennes  Søn  med  Snæfrid,  Gudrød 
Ljome  og  fik  engang  sin  Fostersøn  forligt  med  Faderen, 
samt  betragtedes  altid  som  en  •  af  Haralds  ypperste  Raadgivere. 
En  Del  Viser,,  hørende  til  Æresdigte  om  Haxald,  anføres  i  Sa- 
gaerne. Størst  Betydning  have  dog  to  større  Kvad,  af  hvilke 
det  ene  vistnok  er  saa  godt  som  helt  bevaret,  medens  der  af  det 
andet  er  levnet  to  store  Brudstykker.  Hint  er  det  oftere  om- 
talte .Æ(^eÆi;ad  om  Ynglinge-Kongerne  fra  Fjølner  til  Røgnvald  — 
„Ynglingatal^  — ,  som  han  digtede,  medens  han  var  i  den  Sidst- 
nævntes Tjeneste,  altsaa  vel  ved  Tiden  860—  870.  Snorre  anfører  i 
Ynglingasaga  37  Strofer.  De  ere  i  Kviduhått,  men  af  en  særegen 
Bygning;  én,  stundom  to  Strofer  bruges  til  at  underrette  om  en 
Konges  Navn,  Dødsmaade  og  tildels  Gravsted.  Rigt  paa  Ken- 
ninger,  er  det  i  det  Hele  et  i  sin  Slags  smukt  og  anseligt  Kvad, 
poetiskt,  trods  det  tørre  og  ensformige  Indhold,  ved  den  stærke 
SleimniBg  og  de  livlige  Billeder,  hvori  de  mange  Slags  Døda^ 
maader  ere  skildrede*).     Thjodolvs  andet  ^bevarede  Hoveddigt  er 


*)    Om  Fjølnera  Drukning  i  Mjødkarret  heder  det  saaledes: 
^Fuldkommet  blev  og  Svithjods  (?) 

i  Frodes  Bo  Spyd-Sikling  (Konge) 

Feigdens  (DødsskæbnenB)  Ord,        voldte  vindløs 
som  Fjølner  rammed;  Vaag  Døden."} 

Tisbars  Indehrttnding  ved  hans  egne  Sønner  omtales  i  følgende  tolvliniede 

Strofe: 

„Og  Visburs  Værger  (Kongerne)  egged 

Vilje-Byrde  (Legem)  Ved-Tyven  (Dden), 

slugte  brat  og  Q-løde-Gnrm  (Ilden) 

Søens  Frænde  « Ilden),  glammende  Drotten 

da  mod  sin  Fader  i  Arne-Skibet  (Huset) 

Magtsædets  til  Skamme  bed.** 

Om  hvordan  Jørund,   Gudlaug   Haaleygjakonnings  Bane,  blev  hængt  af 

Gudlaugs  Søn,  heder  det: 

„I  fordums  Dage  da  høj-bringet 

døde  Jørund,  Hør-Sleipner  (Galgen) 

lod  sit  Liv  Gudlaugs  Bane 

i  LimQ orden,  bære  maatte, 

07* 


—  420  - 

en  Mytedrapa  om  Billederne  paa  et  Skjold^  som  Skjalden  havde 
faaet  af  en  Høvding  ved  Navn  Thorleiv,  et  langt  ned  i  Middel- 
alderen meget  navnkundigt  Digt,  som,  uvist  af  hvad  Grund,  har 
fiiaet  Mavnet  Haustløng.  De  to  i  Skåldskaparmél  bevarede  Stev- 
maal  nævne  begge  i  Slutningen  af  den  sidste  Strofe  Skjoldets 
Giver;  men  de  ere  ikke  lige  lange:  det  ene  om  Thors  Kanoip 
med  Hrungner  er  7  Strofer,  og  det  andet:  om  Iduns  Ban  og 
Thjasses  Drab,  er  13  Strofer,  saa  her  har  Symmetrien  ikke  været 
saa  stor  som  i  Brages  Skjoldkvad  og  i  andre  Draper.  Behand- 
lingsmaaden  er  forøvrigt  aldeles  den  samme  som  hos  Brage,,  kun 
at  Kenningeme  ere  endnu  flere  og  i  det  Hele  konstigere,  enkelte 
selv  efter  islandske  Begreber  »overdrevne«,  d.  v.  s.  sammensatte 
'  af  altfor  mange  Led;  men  paa  den  anden  Side  ere  de  fleste  dels 
mytisk  betydningsfulde  —  altsaa  tjenende  til  at  stille  Æmnet  i 
det  rette  poetiske  Lys  —  dels  særdeles  malende  og  svarende  til 
den  humoristiske  Kamp-  og  Sejrsstemning,  hvori  Tilhørerne  skulde 
sættes,  saa  at  dette  ThjoAolvs  Digt  vistnok  hører  til  de  fuld- 
komneste i  sin  Slags*). 


og  Hagbards  Hersers  Drot 

haarde  Spind  (Rebet)  om  Hals  spændte." 

Yngvar  Eysteinsøns  Fald  i  Strid  med  Ester  og  hans  Højlægnmg  ved  Stran- 
den paa  Øsel  (Adalsysla.  Sysia)  omtales  saaledes: 
„Op  det  kom,  lyshammet  (o:  smuk) 

at  Yngvar  Høvding  vog. 

for  Syslets  Sønner  Østens  Sø  nu 

segne  maatte;  Sviers  Konning 

og  Esters  Hær  Gymers  (o:  Havets)  Sang 

ved  Havets  Hjærte  (Øsel?)  til  Gammen  kvæder.** 

*)  Jb'or  yderligere  at  anskueliggøre  Digtarten  og  til  Prøve  paa  Thjoft- 
olvs  Konst,  anføres  her  det  mindre  Brudstykke  næmlig  Stevmaalet  om 
Hrungner-Eampen ;  for  at  være  i  Stilen,  d.  v.  s.  tro,  maa  Oversættelsen 
nødvendigvis  bruge  Udtryk,  som  trænge  til  Forklaring,  hvad  Læseren  maa 
have  Taalmodighed  med: 
„End  ses  Jætters  Fjende  vide  mod  Guders  Giiarde 

(Hjulene  gnistre)  mod  Helens  grueligt  knittrende  Luer ; 

Pode  stævne  til  Strid  paa  men  bidselvante  de  bistre 

Sten-Tun-Voldene  golde.  Bukke  (dybt  Thunds  Viv  sukked) 

C)g  da  til  Jærnleg  fage  drog  Hov-Drotten  I  Trav  snelt 

Jordens  Søn;  vidt  dønned  did,  hvor  ham  BLrungner  bied. 

(modig  var  Meiles  Broder) 

Maanens  Land  under  hannem.  Gad  da  ej  Balders  Broder 

(Bjerge  skjalv,  og  Hvalvet 
Op  slog,  hvor  Ulla  Maag  toged  gløded)  mildelig  møde 

(Uvejr  Landene  hæijed),  Menneskers  slugne  Fjende; 


—  421  - 

Den  sidste  af  Harald  Haarfagers  Skjalde,  som  vi  ville  nævne, 
er  Thorbjarn  Hornkioye,  der  havde  været  Halvdan  Svartes  Skjald, 
for  han  blev  Sennens.      Hos  ham  fremtræder    først  overvejende 


men  vild  Ken-Mark-Yoldens  og  Bjergdaners  Bane 

Hvalen  Storkarl  foer  til      ^  brød  haardest  Hals  paa  Jorden. 

Dyst,  da  kende  han  kunde 

kamp-rede  Midgaards  Freder.  Af  Trold-Brudes  Bolers 

brustne  Hen  en  Stenflis 
Brat  Sten-Bjerges  Vætte  sused.  snarsprængt,  Jordens 

blegkold  Skive  (saa  svege  Søn  i  Hjærnens  Mønning, 

svart  ham  Norner  sorte)  Odins  Afkom  i  Hoved 

selv  under  Fod  sig  hvælved;  urokkelig  Brokken 

kort  Tid  (sen  var  ej  Tryne-  stod  som  Staal,  og  en  Blodstrøm 

Troldens  Svinger,  den  bolde)  strid  randt  fra  Endrides  Pande; 

Hraun-Landets  Helt,  Livs-Fjenden 

paa  Hngg-Svien  flk  bie.  Indtil  af  Haar-Liens  høje 

EEæld  Øl-Disen,  den  vise. 
Beles  Følge,  det  fules,  Dødsaar-Risterens  røde 

Fælder  paa  Skjold-Kreds-Hohnen      Rust-Æder  ud  fik  kvædet 
lod,  gramsindet,  de  gamle  Grant  skuer  paa  Geiters 

Gjaldhallers  Mandbjøm  falde.  Gærde  den  Kæmpefærd  jeg; 

Der  Kløft- Vangenes  Konge  skønt  smykt  Skælve-Khnt  mig 

knusende  Hamren  ramte.  skænked,  storsindet,  Thorolv.'' 

Forklaringer:  Str.  1.  „End  ses^,  næml.  paa  Skjoldet.  „Jætters 
Jg^ende",  „Jordens  Søn",  „Meiles  Broder"  o;  Thor.  „Hulens  Pode"  o: 
Jætten.  „Sten-Tun- Volde"  (Grjotunagardr)  er  Stedet,  hvor  Tvekampen 
skulde  staa.  „()g",  gammel  Datid  af  „age".  „Maanens  Land"  o:  Himmel- 
hvælvingen. Den  første  Strofe  peger  i  Almindelighed  paa  Situationen  og 
maler  Thors  Færd  gennem  Skyerne  til  Stævnemødet.  Str.  2  skildrer  med 
Btigende Fynd Tordnerens Kørsel.  „UUs  Maag",  næmlig  Stivfader  o:  Thor. 
Jorden  hærjes  af  Uvejr,  Himlen  („Gudernes  Gaarde")  synes  at  staa  i  lys 
Lue  af  de  mange  Lyn,  indtil  de  vilde,  men  tæmmede  Bukke,  medens  Jor- 
den (Thonds  o:  Odins  Viv)  sukker  under  Uvejret,  drage  Guden  (Hovene«, 
Helligdommenes  Herre)  til  Stævnemødet.  Str.  3.  Himmel  og  Jord  ere.i 
Oprør,  da  „Balders  Broder  o:  Thor  barsk  nærmer  sig  „MenneskeQ enden" 
o:  Hrungner,  og  denne  rejser  sig  fnysende  i  Jøtunvildhed.  „Renernes 
Mark"  o:  Fj  æld  vidderne,  disses  „Volde"  o:  Fjældet,  Fjældets  „Hvaler"  o: 
Jætter,  Jætters  „Storkarl"  (egtl.  „vått"  o:  Vogter  eller  Formand)  o:  Hrung- 
ner. Denne  Kenning  er  firedobbelt,  hvilket  Snorre  kalder  „rekit"  d.  v.  s. 
overdrevet;  men  den  karakteriserer  godt  Jættevæsenet.  Str.  4  „Sten- 
Bjergenes  Vætte"  o:  Hrungner;  „den  blege  Skive"  (randar  iss)  er  Skjol- 
det, som  Jætten,  efter  Tl^jalves  Raad,  skød  sig  under  Foden»  for  at  Thor 
ikke  skulde  anfalde  ham  neden  fra.  Nu  er  han  fortabt;  haanleende  mæl- 
der Skjalden,  at  „Tryne-Troldens"  o:  Mjølners  Svinger  ikke  lod  Hraun- 
Helten  o:  Hrungner  vente  længe  paa  Hugg.  Str.  5  skildrer  hans  Fald. 
„Bele"  er  den  Jætte,  som  Frey  dræbte,  hans  „Følge"  er  Jætter,  deres 
„Fælder"  Thor.      „Gjald-Haller"   o:   de   genlydende    Klippehuler,    deres 


—  422  — 

den  Digtart,  som  siden  bley  den  Allerli3rppig8te,  ncemlig  IjOV- 
kvædet,  hvor  Æmnet  tverken  er  OiKie-  eller  Heltesagn,  men  en 
mmtidig  Høvdmgs  Pris,  Vi  have,  foruden  enkelte  Viser  af  ham, 
Brudstykker  af  to  saadanne  Digte.  Det  ene,  Olynidrdpa  (Larm- 
drapa) indeholder  i  drottkvædte  Strofer  Hentydninger  til  en  stor 
Del  af  Haralds  Bedrifter ;  hrer  Daad  nævnes  med  Navne  og  Ud- 
fald, et  enkelt  Hovedtræk  fremhæves,  og  Personerne  betegnes  ved 
Kenninger,  men  egentlig  sammenhængende,  fremskridende  For- 
tælling er  der  ikke  Tale  om*).  Det  andet  Kvad  hører  til  en 
særegen  Digtart,  som  man  kunde  kalde  det  mytologiske  Lovkvæde, 
fordi  her  Gudeverdenen  sættes  i  Bevægelse  for  at  kaste  Glands 
over  en  samtidig  Helt  —  en  Slags  Efterligning  af  ^det  folkelige 
Heltekvad,  hvis  Stil  og  Versemaal  ogsaa  *  følges.  .  I  Thor- 
bjørns  herhen  hørende  Digt,  som  man  kunde  kalde  »Bavne- 
maal«,  og  hvoraf  findes  en  Del  Brudstykker  dels  hos  Snorre,  dels 
i  den  norske  Konge-Si^  »Fagrskinna«,  har  Gangen  været  føl- 
gende. En  Valkyrje  ser  Ravne  sidde  blodstænkte  paa  Fjæld  og 
spørger  dem  ad,  hvorfra  de  komme.  En  svarer,  at  de  have  fulgt 
Harald,  og  nu  skildres  i  en  Samtale  mellem  Bavnene  og  Val- 
kyrjen  Kongens  Gavmildhed  og  Tapperhed^  hans  Kæmpers  og 
Skjaldes  Art  og  Færd  og  til  sidst  udførligere,  i  5  prægtige  Stro- 
fer, Hafursfjordslaget,  hvoraf  man  kan  slutte,  at  Kvadet  er  digtet 


„Mandbjøm^  o:  Hningner;  Skjoldet,  som  han  stod  paa,  var  blevet  til 
„Holm",  d  ▼.  8  afpælet  Plads  for  en  Tvekamp.  „Kløft- Vange"  o:  Fjæld- 
egn, dens  Konge  o:  Hrungner.  „Bjerg-Daners"  o:  Jætters  „Bane"  o: 
Thor.  Betydningsfuldt  fremhæves  her  ved  Udtrykket  „denhaardesteHals^ 
(jormun))rj6tr,  egtl.  „Jordens  Trodsigkarl"),  hvilken  Stordaad  Thor  hap 
øvet.  Str.  6.  „Trold-Brudes"  o:  Jættekvinders  „Boler"  o:  Hrungner^ 
„Hjæmens  Mønning"  o:  Issen.  „Odins  Afkom"  o:  Thor,  „Endride"  et 
Thorsnayn.  Efter  Jættens  Fald  nævnes  Thors  Saar  af  „Henen",  egtl. 
„Slibesten",  d  y.  s.  her  tilhugget  Sten,  Jættens  Kølle.  Str  7.  „01. 
Dis",  almindelig Kvindtkenning,  her  Groa  „D^dssaar^Risteren"  o:  Hrung- 
ner, hans  „Rust-Æder"  o:  Slibesten,  Køllen,  som  hun  guldrer  ud  af  „Haar- 
laens  Bakkehæld"  o:  Hovedet  Her  tales  Intet  om.  at  Stenen  blev  sid- 
dende. Det  sidste  Halwers  er  Stevet.  „Geiter",  en  Søkonge,  hans  Gærde 
o:  Skjoldet.    „Skælve-Klint"  o:  Skjold). 

*)    Om  Slaget    ved  Solskel  (868),  hvor   Harald,    kommende    nordfra, 
•log  to  Konger,  heder  dét  saaledes  (Snorre,  Har.  Haarf.  S.  Kap.  10): 

„Der  lod  om  Døgling  [o\  Konge]-    og,  lidt  mælende  (lydt  nok 

Parrets        lød  Malm- Tunger  røde) 

Drager  [Skibe]  Skjolddrotten  fager    skifted  Skudgny-Budskab 

nordfra  Hilds  det  haarde  Skjoldungerne  [Kongerne]  bolde." 

Haglvejr  [Pilene]  vældigt  smælde;    • 


*.  * 


•  —  428  — 

kort  efter  dette  (872).  Yersemaalet  er  Målahått^  blandet  med 
Kviftuhått  og  Ljéåaliått,  altsaa  alle  tre  gamle  Versemaal.  Lige- 
som Hovedmotivet,  Samtalen  med  Fuglene,  er  laant  fra  Helte- 
digtningen (man  huske  t.  Ex.  paa  Fåfiiismål  og  Brot  af  Sigurdar- 
kviihi),  saaledes  minder  ogsaa  Enkeltheder  i  Fremstillingen  paa- 
faldende  om  ældre  Kvad*). 

Kun  i  Forbigaaende  kunne  vi  pege  paa  Haralds  jmgre  Sam- 
tidige:  Orknø-Jarlen  Tarv-Einar  og  Skjaldkvindeme  Jarun  og 
HUd,  Gangei>Rolv8  Moder,  af  hvilke  nogle  Viser  anføres.  Meget 
mærkeligt  er  et  mytologiskt  Lovkvæde  fra  Haakon  den  Grodes 
Tid,  hvis  Forfatter  tilfældigvis  er  ukendt,  men  som  dog  hører 
med  til  Konstdigtene,  ligesaa  fuldt  som  det  noget  yngre  nær  be- 
slægtede Håkonarmål  af  Eyvind.  Det  er  det  saakaldte  „Eriks- 
maal^,  digtet  til  Ære  for  Erik  Blodøxe  efter  hans  Død,  der  ind- 
traf, uvist  naar,  i  Tiden  omkring  940.  Hovedmotivet  er  øjen- 
synlig laant  fra  det  andet  Helge  Hundingsbane  Kvad,  V.  39. 
Odin 'lader  rede  til  Fest  i  Valhal,  da  han  venter  en  Helts  Komme 
fra  Jorden.  Brage  spørger,  hvad  der. er  paa  Færde:  ^jVaBggene 
bæve,  som  om  Balder  kom  atter  til  Odins  Sale«.  Det  er  ikke 
Balder,  men  Erik,  siger  Odin  og  byder  Sigmund  og  SinQøtle  gaa 
Helten  imøde.  Da  Sigmund  spørger,  hvi  Odin  venter  ham  firem- 
for  andre  Konger,  svarer  Guden:  »Fordi  han  har  hærjet  mange 
Lande  og  lidt  rødnet  Sværd«.  »Hvi  lod  Du  ham  da  ikke  be- 
holde Sejr?<     »Fordi«,  svarer  Odin, 


*)    Man  sammenligne  i.  Ex.  følgende  Strofe  om  Haralds  Skjalde  med 
den  modstillede  af  det  andet  Qudrunskvæde  (V  20): 
„Røde  Skjolde  har  de,  Som  Konger  at  skue, 

randfagre,  skred  i  Sal 

Sværd,  sølvbundne.  Langbarde-Kæmper, 

ftrynjer,  ringsnoede.  med  Kapper  røde, 

guldfagre  Bælter,  korte  Brynjer, 

udgravne  Hjælme,  kaplede  Hjælme, 

Riiige,  som  Harald  gav  dem.  Sværd  ved  Bælte, 

brune  Lokker." 
Om  Kongens  Bersærker,  „Ulvhedneme^  (o:  Ulve^kindskapper)  tige«: 
Ulvhedner  kaldes  og  til  Drab  ile 

de,  tom  i  Kamp  Egg  at  rødi^e  — 

blodigt  Skjold  bære  slig  er  deres  Syssel^ 

sammenlign  en  hel  Del  Strofer  i  yaf|)råOni8mål  og  Fjdlsvinsmå],  byggede 
aldeles  paa  samme  Maade.  Oversættelser  findes  i  Keysera  „Nordmændenes*' 
Yidensk.  og  Liter.  S  280—282  og  i  P.  A.  Munchs  Oversættelse  af  Snerre 
S.  45  (Stroferne  om  Hafursfj ordslaget). 


—  424  —  ^ 

»Uvist  er  vort  Øde; 

altid  stirrer 

Graavargen  mod  Guders  Skare.« 
Sigmund  byder  da  Erik  velkommen;  han  mælder  fem  Konger 
som  sine  Ledsagere,  hvis  Navne  han  vil  nævne.  Resten  af  Kva- 
det ha^.  formodentlig  indeholdt  en  Opregning  af  hans  Bedrifter. 
Mærkeligt  er  det,  at  Sigmund  og  Sinfjøtle  udses  til  at  modtage 
den  nye  Einherje;  det  viser,  hvor  stærkt  Vølsungeme  levede  i 
Folks  Erindring.  Endnu  mærkeligere  ere  Odins  Ord  om  Fenrer; 
man  ser,  hvor  klart  Skjalden  har  vidst,  hvad  der  var  Odins 
Hværv,  og  Grunden  dertil :  den  forestaaende  Verdensstrid.  Denne 
ene  Halwise  er  en  Røst  fira  det  Dybeste  af  vore  Forfædres  reli- 
giøse Bevidsthed. 

Ypperst  blandt  alle  norske  Skjalde  er  dog  ubetinget  Eyvind 
Skåidaspiillr,  Finns  Søn^  fra  Haalogaland,  Haakon  den  Godes 
jævnaldrende  Ven  og  Frænde,  ham  der  bragte  Mældingen  om 
Gunnhild-Sønnemes  Komme,  kæmpede  ved  sin  Herres  Side  i 
Slaget  paa  Stord  og  efter  hans  Fald  digtede  dels  en  Håkonar- 
drapa,  i  drottkvædte  Vers  (hvoraf  Snorre  anfører  flere),  dels  det 
dejlige  mytologi£ce  Lovkvcede,  det  smukkeste  i  sin  Art,  som, 
helt  bevaret  hos  Snorré,  især  har  bragt  Skjaldens  Navn  til  Efter- 
verdenen. 

Som  bekendt,  er  JSdkonanndl  en  kort  Skildring  af  Haakon 
den  Godes  sidste  Strid,  hans  Fald  og  hans  Modtagelse  i  Valhal. 
Med  megen  Smag  har  Skjalden  ladet  Ljédahått  og  Kviduhått 
vexle  efter  de  forskellige  Partiers  Indhold,  og,  paa  én  Gang  glim- 
rende og  enfoldigt  stort  i  Kampskildringen,  dybsindigt  i  de  faa 
Træk,  der  antyde  Gudeverdenen  og  dens  Forhold,  samt  gennem- 
trængt af  den  inderligste  Hengivenhed  for  Kongen,  hører  dette 
Digt  til  de   skønneste  fra  Konstdigtningens   Tid*).    J|en   undt^r- 


*)    Gangen  er,  kortelig,  følgende: 
„Grøndal  og  Skøgul  hvo  af  Yngvea  Æt 

sendte  Gautatyr  (o:  Odin)  skulde  til  Odin  fare 

at  kaare  blandt  Konninger,  og  i  Valhal  være". 

Valkyijemes  Sendelse  er  altsaa  Grunden  til  Heltens  Fald.  „De  fandt", 
heder  det  videre,  „Bjørns  Broder  (o :  Haakon)  alt  under  Fanen",  og  nu  føl- 
ger i  7  Strofer,  der,  i  Modsætning  til  den  første  Ljodahått-Strofe,  ere  i 
Kviduhått,  den  herlige  Kampskildring  —  til  Prøve  kunne  anføres  Str.  5  og  7 : 
,Såa  bed  da  Sværd  Valfaders  Vadmel  (Brynjen), 

i  Sikling-Haand  som  i  Vand.  det  skar; 


\ 


—  425  — 

ligt  er  det  at  se  Haakon,  der  yar  Kristen,  prist  som  »Viernes 
Preder«  og  vist  til  Sæde  blandt  »Hedning-Guder«.  Det  er,  som 
om  Skjalden  vilde  hævde  for  sig  selv  og  sine  Samtidige,  at  den 
elskede  Konge  dog  var  død  i  sine  Fædres  Tro.  Men,  netop  idet 
han  saaledes  klynger  sig  til  Yalhalsdrømmen,  er  det,  som  saa 
man  den  blegne  og  svinde,  og  Kvadet  lyder  som  et  Afskedssuk 
til  den  gamle  Gudeverden,  saa  meget  mere  som  ogsaa  her  den 
gamle  Folkedigtning  klinger  igen,  baade  i  Hovedmotivet  og  i 
enkelte  Steder:  den  sidste  Strofe  indeholder  jo  ligefrem  et  Citat 
af  Håvamål. 

Eyvind  kom  daarlig  ud  af  det  med  Haakons  Overvinder, 
den  smaalig  gærrige  Harald  Graafeld,  hvis  Skjald  han  vel  nød- 
tvungen blev,  men  for  det  Meste  holdt  sig  fjærn  fra;  sin  gamle 
Herre  kunde  han  aldrig  glemme*).     Paa  Haalogaland  levede  han 


bragede  Braadde,  luded  Lang-Barder  (Øxer) 

brødes  Skjolde,  Liv  at  øde; 

ktirred  og  klang  Malmet  svulmed  Saar-Vover  (Blod) 

om  Kæmpers  Isser".  om  Sværde-Næsser, 

styrted  Spyd- Stormflod 

„Brande  Saar-Brande  (Sværd)         paa  Stordøs  I^®'^®  (Strandbred)." 

i  blodige  Vunder. 
Dette  Afsnit  slutter  med  Str.  9: 

„Sade  da  Døglinger  skudte  Brynjer. 

med  dragne  Sværd,  Glad  var  i  Hu  ej  Hæren, 

med  Skaar  i  Skjolde,  som  til  Valhal  var  paa  Vej." 

Det  er,  som  man  følte  Mødigheden,  idet  her  Kviøuhått-Kytmen  atter  slaar 
over  i  Ljodahått  med  de  to  sidste  Linier,  og  med  det  Samme  beredes 
man  paa,  at  nu  atter  Guderne  ville  optræde.  Gennem  Samtaler,  i  Ljoda- 
hått-Strofer,  faar  man  at  vide,  hvorledes  Gøndul  og  Skøgul  lede  Haakon 
til  „Guders  grønne  Hjem",  og  hvorledes  Brage  og  Hermod,  paa  Odins 
Bud,  hilse  ham  velkommen  og  skikke  ham  til  Sæde.  „Da  kendtes  det", 
slatter  Skjalden,  „at  Haakon  havde  fredet  Vierne,  siden  alle  styrende  Mag- 
ter bad  ham  være  vel  kommen.  I  en  god  Stund  er  den  Herre  født,  som 
avler  slig  en  Søn,  altid  skal  hans  Old  prises. 

Ubunden  Dør  Fæ, 

til  Mandkøus  Bygder  dø  Frænder, 

Fenres-Ulven  skal  fare,  lægges  Land  øde  — 

inden  atter  Haakon  sidde 

i  de  øde  Spor  hos  Hedning-Guder! 

jævngod  Konge  kommer.  Trængsel  Folket  tynger." 

*)  Smukt  kommer  denne  Følelse  frem  i  en,  mod  Sædvane,  aldeles 
kenningsløs  Vise,  hvori  Eyvind  undskyldte  sig,  da  Harald  krævede 
ham  til  Regnskab  for  nogle  Spottevers,  men  tillige  bad  sig  fri  for  at  være 
hos  Harald: 


—  42i  — 

da  stille,  stundom  i  stor  Ned  paa  Grund  af  Uaar  og  Haralds  Ud- 
presninger, saa  at  han  engang  maatte  skille  sig  ved  et  kostbart 
Spænde,  han  havde  faaet  af  Islændingeme  i  Sangløn  for  en 
Drapa  (Islendingadråpa,  hvoraf  Intet  haves).  Des  mere  An- 
seelse opnaaede  han  hos  Haakon  Jarl,  hvis  Ophejelse  til  hele 
Norges  Hersker  kunde  synes  en  Udmærkelse  for  Eyvinds  Fødebygd 
fordi  Hlade-Jarlemes  Æt  stammede  fra  Haalogaland.  Et  Udtryk 
for  denne  Følelse  er  Eyvinds  Oldingsarbejde,  „Sdleygjeddl^^  et 
Ættekvad,  hvori  han,  nøjagtig  følgende  Ynglingatals  Forbillede*), 
opregner  Hladejarlemes  Æt  fra  Odins  Søn  Seming,  der  faar 
Skade  til  Moder.  Da  Kvadet  omtaler  Hjørungavaag^Slaget,  alt- 
saa  stammer  fra  Haakons  sidste  Leveaar,  ligger  det  nær  at  for- 
mode, at  Eyvind  lige  over  for  Bøndernes  stigende  Misnøje  med 
Jarlen  og  mulige  Rygter  om  Olav  Tryggvessøns  Planer,  har  villet 
hæve  Hladejarleme  til  lige  Værdighed  med  Kongeslægten  som 
gudebaaren  Høvdingæt. 

Eyvind,  af  hvem  ogsaa  en  Del  smukke  droltkvædte  Lejlig- 
hedsviser haves,  var  ej  alene  Norges  største,  men  ogsaa  dets 
sidste  navnkundige  Skjald  (indtil  Harald  Haardraade).  Efter  hatis 
Død,  der  maa  være  indtruffen  samtidig  med.  Haakon  Jarls  (995), 
da  hans  Søn,  Haarek  af  Thjottø,  nævnes  tidlig  i  Olav  Tryggves- 
søns Tid,  var  det  saa  godt  som  udelukkende  Island,  der  sendte 
Skjalde  til  de  nordiske  Kongsgaarde,  og  som  blev  det  sidste 
Hjemsted   for  oldnordisk  Skjaldskab. 


„Én  Drot,  Herre,  jeg  aatte,  Hold  var  jeg  kærest  Herre, 

alt  før  jeg  din  Mand  kaldtes ;  holdt  ej  tvende  Skjolde,  — 

Tiden  mig  tynger,  om  ingen  her  kun  i  Følget  jeg  fylder, 

tredje  vil  Gubben  bede.  faldes  vel  snart  af  Ælde.« 

*)    Til  Sammenligning  kan  anføres  af  de  faa  levnede  Strofer  den  om 
GudUiugy  som  Jørund  og  Erik  Yngvessønner  fangede  og  hængte: 

„Grummest  Ganger  og  Lighesten  (Galgen) 

maatte  Gudlaug  tøjle  luder  paa  Næs    - 

ved  Øst-Kongers  Vinges  Træ  — , 

Overmagt:  hvor  Vigene  skilles. 

Sigars  Øg  (Galgen),  Der,  vidt  kendt, 

da  Yngves  Sønner  Viserens  Dysse 

Guld-Øderen  stensat  staar 

ved  Gh*en  knytted;  paa  Strømønæs.** 


•>  i 


—  437  — 

2.    iBlandøke  Slsjalde. 
Harald  Haardraade. 

SIgaldene  indskrænkede  sig  ikke  til  at  forfatte  større  Kvad 
af  den  ene  eller  anden  Slags;  det  hørte  med  til  deres  Dont  at 
\unne  kvsede  en  »Vise«  ved  enhver  mødende  Lejlighed,  helst 
paa  staaende  Fod.  Lysten  til  og  Færdigheden  i  at  gøre  saadanne 
Lylighedsvers  synes  at  have  været  vidt  udbredt  hos  Datidens  Nor- 
mænd.  Med  Landnamsmændene  fartes  Skikken  til  Island  og  ud- 
vikledes der  videre.  Allerede  fira  de  islandske  Bondesla^ters 
seldste  Led  haves  (bl.  A.  i  Landnamsbogen)  mangt  saadant  Vers, 
fiom  utvivlsomt  virkelig  er  bevaret  fra  Fædrene*).     I  den  Periode, 


♦)  Et  Pap  Exempler  fra  det  9de  og  lOde  A århundrede  kunne  an- 
føre« for  at  vise,  hvorledes  saadanne  Vers  kunde  opstaa.  £t  af  de  ældste 
tillægges  Brage  Gamle.  Kong  Hjørrs  Hustru  har  født  to  Drenge,  Haa- 
miind  og  Geirmund,  begge  sortladne  og  blege;  derfor  har  hun  udgivet 
Trællesønnen  Leiv  for  sin  Søn.  Kongen  kan  ikke  lide  Leiv,  og  hun  lader 
Brage  hente  for  at  faa  Raad  af  ham.  Han  kvæder  da  (Landn.  II,  19): 
„To  er  herinde,  men  Leiv,  den  tredje, 

tror  jeg  Begge  vel:  Lodhats  Søn, 

Haamund  og  Geirmund,  ej  du  fostre,  Kvinde! 

Hjørrs  Sønner;  Paa  vorde  værre.** 

Om  Harald  Haarfagcr  fortæller  Snorre    (Har.  Haarf.  S.  K.  S6),  hvorledes 
Kongen,  engang  da  hans  Mænd  sad  og  drak,  gik  paa  Gulvet  og  mumlede 
ved  sig  selv: 
„Meget  ere  mjødslugne  og  graahaarede  Gubber 

mine  Kæmper  gfamle,  gæste  mig  fast  for  mange." 

Straz  svarer  Thjo^olv:  , 

„Tidt  os  om  Hoved  hagled  da  Guld-Øderen  ædel  (Kongen) 

Hugg  i  Egge- Legen;  ej  for  mange  fandt  os." 

Vertnund  Kolvssøn  fra  Moldatun  paa  Nordmøre,  som  siden  drog  til  Island, 
staar  en  Dag  i  sin  Smedje  og  tænker  paa  sine  Storværker;  da  kvæder  han 
til  sin  Træl  (Ldn.  IV,  12): 

„£n  mod  elleve  Bane  jeg  gav  døm; 

ene  var  jeg;  blæs  kun  mere!** 

Thorer  SnepiU  af  Ravnista  Ætten  flytter  fra  sit   første  Landnam   paa  Is- 
land, Kaldakinn,  og  kvædet*    i    denne  Anledning   til  sin   Ven  Gatit,  som 
kaldtes  Kor-€^ut.    fordi    han    engang  havde   fældet  en  Mand  med  Bor- 
Grebet  (Ldn   III,  17): 
„Ligge  maa,  Knar-Styrer  kæk!  her    rask  fra  Beden  heden 
Kaldakinn  alle  Dage:  Bor-Stang-G«ut !  vi  g^nge." 

HaUstein,  Søn  af  Landnamsmanden  Thengill  paa  Høvde,  har  i  Udlandet 
spurgt  sin  Faders  Død;  da  han  fra  Søen  ser Fædregaarden,  udbryder  han 
(Ldn.  stds.): 


—  428  — 

der  særlig  udfyldes  af  de  Tildragelser,  som  skildres  i  de  islandske 
Ætte-  og  Bygdesagaer,  d.  v.  s.  Slutningen  af  det  10de  og  Be- 
gyndelsen af  det  Ilte  Aarhundrede,  synes  Færdigheden  i  at  gøre 
Vers  at  være  bleven  saa  at  sige  almen;  kan  end  senere  en  og 
anden  Vise  være  lagt  ind  i  Fortællingerne,  ere  dog  de  fuldt  tro- 
lige Tilfolde  altfor  hyppige,  til  at  man  kan  tvivle  om,  at  her 
spejler  sig  en  Almentilstand.  Paa  Land  og  Sø,  i  Smedjen  og 
paa  Marken,  ved  Familiens  Fællesame  i  »Ildhuset«,  ved  Væv  og 
Ten  i  »Kvindeskemmen«  ikke  mindre,  end  i  »Drikkeskaalen«  ved 
Gilde,  paa  B^jser  og  i  Stridens  Hede,  ved  de  mest  dagligdags 
Tildragelser  ikke  mindre,  end  hvor  Sindet  gribes  af  den  største 
Glæde  eller  Sorg  —  overalt  trænger  Verset  sig  frem,  tidt  uden 
stort  Indhold,  men  endnu  tiere  gribende  Øjeblikkets  Poesi  eller 
kastende  Poesiens  Skær  over  et  ellers  farveløst  Øjeblik  (som  i 
Skallagrims  nedenfor  anfarte  friske  Morgenopsang ;  flere  Exempler 
ville  forekomme  i  det  Følgende).      Vers,    baade  gamle,    hørende 


„Høvde  sørger,  Lierne  smile 

død  er  Thengill;  mod  Hallstein.^ 

Da  deu  gamle  Kvældulv  hører,    at  hans  Søn  Thorolv  er  dræbt  af  H!arald 
Haarfager,  kvæder  han  (Egils  Saga,  Kap   24,  S.  Grundtvigs  Oversættelse  i 
Lefoliis  Genfortælling) : 
„Nyt  kom  fra  Norden  med  Kvide,     Hævnen,  min  Hu  stander  til  nu, 
Nornen  mig  grusomt  har  saaret:         Haanden  ej  mægter  at  tage, 
Thorolv,  min  Ætling,  den  tapre,         Ælde  har  Oldingen  lammet^ 
tidlig  blev  lagt  under  Mulde.  Agten  jeg  har,  men  ej  Magten." 

Med  sin  anden  Søn  Skallagrim  drager  han  til  Island.  Inden  de  gaa  til 
Havs,  lykkes  det  dem  at  faa  Ram  paa  et  kongeligt  Skib,  hvorpaa  Ha- 
ralds Mænd  Snarfar^  og  Halvard  føre  to  faderløse  Drenge  af  hans  Æt 
til  ham.  Kun  et  Par  Mand  skaanes;  dem  sender  Skallagrim  til  Harald 
med  følgende  „Kvædling"'  (Egils  S.  K.  27) : 

„Hævn  fik  Hersen  god  (Thorolv)        driver  Halvards  Lig. 
nu  i  Herskerens  Blod;  huggflænget,  i  Vig; 

nu  gaar  Ulv  og  Ørn  Ravn  i  Snarfares  Saar 

over  Yngling-Børn ;  sortnæbbet  flaar.'* 

Den  samme  Skallagrim  bliver  paa  Island  en  ivrig  Smed.    Da  hans  Trælle 
engang  knurre  over,    at    de  maa   gaa  saa  tidlig  til  Smedjen,    kvæder  han 
(Egils  S.  K.  30): 
„Aarle  sig  Smed,  som  Sølv  vil  Tungt,  ved  Hede-Tudens 

sanke,  rejse  fra  Lejet!  tudende  Blæst,  paa  Essens 

Viddes  Broder  af  viden  gnistrende  Guld  med  bistert 

Yejrsæk  brusende  fuser.  Gjald  skal  Hamrene  falde." 

(„Vidde**  o:  Søen,  Viddes  „Broder**  o:  Vinden,  Vejrsækken  er  Bælgen, 
,.Hede-Tuden**  dens  Munding,  „Essens  gnistrende  Guld"  det  rødglødende 
Jærn. 


■  -  « • 


—  429  — 

til  den  nedarvede  Folkedigtning,  og  nye,  digtede  af  Samtids 
Skjalde  eller  lavede  paa  Stedet,  lød  Børnene  om  Ørene,  fra  det 
de  kunde  skønne.  Selvfølgelig  prøvede  de  mere  Fremmelige 
blandt  dem  at  gøre  efter,  hvad  de  hørte  deVoxne  more  sig  ved. 
Skjaldskab  blev  Mærke  paa  fuldendt  god  Opdragelse,  en  sikker 
Adkomst  til  Mænds  Agtelse  og  Kvinders  Gunst*),  ja  et  Adels- 
brev, der  aabnede  Bondesønnen  fra  den  Qæme  0  Adgang  til  de 
største  Kongers  og  Høvdingers  Hird  og  derved  blev  ham  et  Mid- 
del baade  til  stor  Ære  og  stor  Vinding. 

Skulde  vi  nævne  alle  dem,  hvem  Vers  tillægges  ved  en  eller 
anden  Lejlighed,  kom  vi  til  at  gennemgaa  alle  Sagaerne;  thi 
overalt  vrimler  det  af  Lejlighedsvers.  Vi  mtia  holde  os  til  dem, 
der,  paa  denne  Baggrund  af  et  helt  digtende  Bonde-Aristokrati, 
træde  frem  som  Skjalde  af  Fag,  saa  at  sige,  og  kunne  endda 
blandt  disse  kun  dvæle  nærmere  ved  enkelte  Hovedskikkelser. 

Den  første  og  blandt  alle  den  største,  vi  møde,  er  Egil 
Skallagrimssan,  Evældulvs  Sønnesøn,  Bonde  paa  Borg  i  Borgar- 
§ord  paa  Vestlandet,  født  iBegjmdelsen  og  død,  næsten  nitiaarig, 
sidst  i  det  10de  Aarhundrede,  altsaa  Eyvinds  Samtidige,  en  af 
Vikingetidens  mærkeligste  og  mest  særtegnende  Personligheder**). 

I  Egil  synes  Sagntidens  sidste  Storhelt,  Starkad,  at  være 
genfødt.  Vel  er  Egil  mere  menneskelig,  mindre  ensidig:  han 
kan  blive  forelsket  —  hvad  dog  kun  hændes  ham  én  Gang,  i  hans 
ældre  Aar  — ,  han  har  Familie  og  elsker  sin  Slægt.  Men  ellers 
er  Ligheden  højst  paafaldende.  Ustyrlig  og  flaJckdysten,  kamp- 
og  draUysten,  stolt  og  hævngcerrig,  som  Starkad,  drager  Egil  fire 
Gange  udenlands,  Aar  ad  Gangen,  og  styrter  sig  idelig  i  de 
største  Farer,  som  kun  hans  overordentlige  Styrke  og  Tapperhed 
eller  ligesaa  overordentlige  Runekløgt  eller  Skjaldegave  frelse 
ham  ud  af,  og  hvori  han  viser  ej  alene  Mod  og  Grumhed,  men 
ogsaa  oftere  noget  Ridderligt,  som  heller  ej  er  Starkad  fremmed 
(t.  Ex.  i  Kampen  med  Bersærken  Ljot  for  at  hjælpe  den  svagere 


*)  Meget  betegnende  er  Udtrykket  i  Gunløg  Ormstnnges  Saga  om 
Helga  den  Fagres  anden  Mand  Thorkel,  at  hun  aldrig  ret  kom  til  at  synes 
om  ham,  „skønt  han  var  en  rask  og  velhavende  Mand  og  god  Skjald.*' 

**)  Jfr.  Egils  Saga  Skallagrimssonar,  en  af  de  ypperste  og  historiskt 
paalideligste  Sagaer;  den  er  oversat  af  JV.  M.  PvUrsen  i  ,J[slændeme8 
Færd  hjemme  og  ude'*.  I,  samt  gjenfortalt  af  H,  M.  LefoUi  (udgivet  af 
Udvalget  for  Folkeoplysnings  Fremme  1867),  Versene  oversatte  af 
8.  Grundtvig. 


-  480  - 

Fridgeir  og  dennes  E^reste).  Fremdeles  er  han  styg*),  som 
Starkad,  og  véd  det  sely;  og  ikke  mindre  ligner  han  denne  i 
glubsk  Havesyge**)  — -  kun  at  den  aldrig  frister  ham  til  noget 
Nidingsværk.  Men,  som  hos  Starkad  og  hos  hele  Tiden,  mildnes 
de  haarde  og  grumme  Træk  af  Skjaldegaven,  der  er  Egil  saa  at 
sige  medfødt  og  følger  ham  gennem  hele  Livet,  ej  alene  som  en 
Færdighed,  der  bringer  Ære  og  Guld,  men  ogsaa,  ja  fortrinsvip 
som  et  nødvendigt,  idtid  friskt  Udtryk  for  Alt,  hvad  der  rører  sig 
i  hans  Sjæl.  Men  dette  var  netop,  hvad  der  rørte  sig  i  Tiden; 
derfor  ere  Egils  Digte  særdeles  vigtige  til  Forstaaelse  af  den. 

Vi  kunne  saaledes  i  hans  Liv  finde  nogle  af  de  bedste  Ex- 
empler  paa,  hvorledes  Lejlighedsvisen  kunde  springe  frem  af  Øje- 
blikkets Anledning.  Oftest  er  det  den  vilde  Kamplyst,  som  giver 
sig  Luft  deri.  Syv  Aar  gammel  har  han  øvet  sit  første  Drab, 
paa  en  større  Dreng,  som  havde  pryglet  ham ;  hans  Moder  jrtrer, 
at  han  nok  med  Tiden  vil  blive  en  stor  Viking;  jublende  ud- 
bryder Drengen  i  følgende  konstløse,  baade  i  Tanke  og  Udtryk 
fuldkomment  barnlige  Målahått-Strofe***): 

»Det  mælte  min  Moder,  Stande  i  Stavn  skal  jeg, 

at  mig  skulde  købes  styre  Knaren  dyre. 

Fartøj  med  fagre  Aarer  holde  til  Havxis  siden, 

til  Færd  med  Vikinger.  hugge  Folk  for  Fode.  c 


*)  „Egril  var  en  storladen  Mand,  bredpandet,  tykbrynet,  Næsen  ikke 
Ung,  men  vældig  tyk.  Manden  bred  og  fyldig,  Hagen  frygtelig  bred  og 
ligeeaa  Kæberne,  han  var  tykhalset  og  skulderbred,  grum   at  se   til,  naar 

han  blev  vred ....     Haaret  ulvegraat,  dog  blev  han   tidlig  skaldet 

Øjnene  vare  sorte"  (Egils  S.  K.  55). 

♦♦)  Bytte  er  en  væsentlig  Ghrund  for  ham  til  Tog  og  Heltefærd.  Q-uld 
og  Sølv  trøster  ham  i  Ulykke,  t.  Ex.  da  Broderen  Thorolv  er  falden,  i 
Kong  Adelstens  Tjeneste.  Han  blivei:  næsten  syg  af  Ærgrelse,  da  han 
ikke  kan  faa  I^jots  Gods,  som  han  havde  vundet  i  Holmgang,  udleveret 
af  den  norske  Konge,  og  faar  først  sit  gode  Lune  igen,  da  Yennen  Arin- 
bjørn  Herse  betaler  ham  Værdien.  Han  forholder  sin  Fader  de  to  Kister 
med  Sølv,  som  Kong  Adelsten  havde  sendt  ham  til  Vederlag  for  Thorolvs 
Liv.  Som  Olding  faar  han  det  Indfald  at  sprede  dette  Sølv  paa  Lo vbj  ær- 
bjærget,  for  at  Folk  skulle  slaas  derom;  og,  da  Svigersønnen,  Grim  paa 
Mosfell,  hindrer  den  Gamle  deri,  skjuler  han  Sølvet  og  vil  aldrig  sige, 
hvor. 

***)  Hvad  der  fortælles  i  Sagaen  om,  at  han  tre  Aar  ganmiel  havde 
digtet  flere  fuldkomment  drottkvædte  Strofer,  maa  vel  betragtes  som  en 
■enere  Udsmykning. 


-   451  - 

Her  er  b^  Manden  i  Spire :  Kæmpen  og  l^'alden  i  én  Person. 
Idelig  klinger  i  hans  Liv    den    eamnie  Tone,    snart    i  Kampens 
Stund,   snart  bagefter,    idet  liaa    ser  tilbage    paa  den  øyede  Be- 
drift; og  i  hans  Alderdom  er  det  hans  Glæde  at  fortælle  Yennen 
Sinar  Skaaleglam  om  fordums  Dyster,  som  han  ikke  glemmer  at 
bræde  om*).     Men  ogsaa  andre  Følelser  har  han  Ord  for.     Snart 
sender  han  fraværende  Fjender  hvasse  Ord,    især    Erik   Blodøxe 
og  Gnnnhild,  til  hvem  han  staar  i  samme  Forhold  som  Farfaderen 
Kvældxdv  til  Harald  Haarfager.     Snart  udtrykker  han  sin  lønlige 
JBHékav  i  Vers  saa  mørke,  at  enhver  metrisk  Gengivelse  er  umu- 
lig**).    Snart  er  det  Sorgens   og    Mindets  Ord  over   den    ældre 
Sroder,  som,  efter  at  have  fældet  en  fjendtlig  Jarl,  feddt  i  Slaget 


*)    Et  Par  Exempler  maa  anføres.      Paa  hans  første   Tog  med  Bro« 
Thorolv  bliver  der  Tale    om   at  gaa  i  Land  i  Skaane   og  plyndre 
Lund;  Thoroly  spørger  Egil  om  hans  Mening;   han  svarer: 

,31iiike  skal  vore  blanke  Op,  mandstærke  fra  Strande 

Arande  [Sværd],  Varg- Tand -Far-    stunde  vi  skal  til  Lund  og 

ver!  [Ejriger]        lade,  før  Dag  er  leden, 
Da  er  det  Tid  til  Daad,  naar  lyde  afager  Spydsejd'^  [Stridsgny]. 

Dalfisk  [Hugorm]   leger  i  Solskin 
(o:  om  Sommeren)  — 
Kort  efter,  ved  Qildet  hos  Axnfind  Jarl   i  Halland    lader    dennes  Datter 
Egil  høre,  at  han  nok  ikke  har  øvet  Storværk  endnu;  strax  svarer  han: 
,31odigt  Sværd  har  jeg  svunget;        Vrede  vog  vi,  og  Luer 
Saar-Tiuren  (Rovfuglen)  mig  fulgte,    hvirvled  om  Mænds  Huse ; 
hvor  Gjald  lød  af  Geirsodd;  i  Borgled  lod  vi  blege, 

gram  var  "Vikingdysten.  blodige  Kroppe  hvile.'* 

Paa  Einars  Spørgsmaal,  naar  han  havde  været  i  den  haardeste  Dyst,  sva- 
rer Ghibbcn,  med  Hentydning  til  sin  farlige  Yermlandsfærd: 
„En  Gang  med  otte  jeg  sloges,  Skarpe  Hugg  med  Skjoldeta 

men  med  elleve  tøsser  [to  Gange]  —  Skælve-Knive  [Sværdene]  vi  gave ; 
saa  gav  vi  Ulven  Æde  —  rask  fløj  fra  Emblas  Ask  [Manden]  liv- 

ene jeg  blev  deres  Bane.  ødende,  Valhøj -Gløden  [Spydet],*' 

*♦)  Da  Arinbjørn  spørger,  hvi  han  sidder  og  sørger,  svarer  han:  „Vi 
blive  fremmede  for  hinanden  (næmlig  han  og  Aasgerd,  Broderens  Enke). 
Hlin  (Asyiye,  her  Aasgerd)  toede  mine  Pande-Pynter  (vistnok:  gjorde  hans 
Øjenbryn  vaade,  d.  e  fik  ham  til  at  græde).  Ung  turde  jeg  fordum  op- 
løfte Høgeklinten  (Haanden,  d.  v  s.  gøre  mig  gældende).  Naar  nuBjergø- 
uunds  Jords  Gærde  (en  Omskrivning  af  Navnet  Aasgerd:  Bjergønund  er 
et  Jættenavn,  Jættens  Jord  er  Fjæld-^a9en,  Aaseas  Gærde  er  Aasgerd) 
rinder  mig  i  Hu,  maa  jeg  flux  stikke  Brynenes  Stalle  (Hovedet,  den  SUlle, 
det  Alter,  hvor  Øjnene  brænde)  i  Skindfelden."  Der  er  næsten  noget 
Børende  i  at  se  den  vældige  Kæmpe  saaledes  ydmyget  af  Kærligheden. 


—  432  — 

m 

paa  Vinheden  i  England*).  Snart  skildres  en  spændende  eller 
fornøjelig  Rejsesituation,  ikke  sjælden  paa  en  Maade,  som  røber 
en  ellers  ikke  saa  almindelig  Natursands**).  Snart  udtaler  han 
sin  Tak  til  eller  Ros  over  en  Høvding,  han  har  faaet  kær  — 
dette  er  dog  sjældnere,  indtræflFer  egentlig  kun  med  Kong  Adel- 
sten — ,  snart  spøger  eller  spotter  han  med  muntert  eller  bittert 
Lune    over   sin   Grimhed  eller  Affældighed***).     Aldrig   svigter 


*)    Mens   Jorden    tues   over   den  Faldnes    Gravkammer  ved   Floden 
Vinas  Bred,  kvæder  Egil: 
„Kæmpet  som  Karl  har  Jarlens  Grøn  snart  gror,  mens  vor  Sorgr  vi 

Kuer  —  ej  Frygt  ham  hued;  (grum  var  os  Hel)  maa  fjæle, 

hugstrid  faldt  som  Helt  i  gæve  Broder!  din  Gravhøjs 

Herjans  Stor-Gny  Thorolv.  Grund  ved  Vinas  Lunde." 

(„hugstrid"  er  et  Forsøg  paa  af  oversætte  „lireklundadr*^  som  betyder  den, 
hvis  „Lynne*\  Temperament,  det  er  foaade  at  gaa  paa  og  holde  ud;  Her- 
jans, Odins  Stor-Gny  er  selvfølgelig  et  stort  Slag). 

♦*)  Efter  at  liave  hævnet  sig  blodig  paa  Erik  Blodøxe  for  lidte  For- 
nærmelser —  en  Søn  har  han  dræbt  for  Kongen  og  derefter  rejst  Nid- 
stang mod  ham  og  Gunnhild  —  sejler  Egil  vel  tilfreds  fra  Norge  til  Is- 
land, Da  Skibet  krænger  og  duver  stærkt  for  en  strygende  Medbør,  kvæ- 
der han: 
„Ilende  Stavntyr-Staalet,  og,  svalkold,  om  Sølves 

Stordybet,  det  sorte,  Svane  leger  Egens 

kløver,  og  Skovens  Kuer  Varg,  saa  om  Spryd  og',  Spær  højt 

kulende  Søen  huler;  sprøjter  Braadsø-Fraaden.** 

(„Stavn tyr**  o:  Skib,  Skibs-„Staalct"  o :  det  staalbeslagne  Stavnspær.  „Sko- 
vens Kuer",  „Egens  Varg"  o:  Ødelægger  er  Stormen.  „Sølve"  et  Søkonge- 
navn,  „Sølves  Svane"  Skibet.) 

♦♦♦)    Herhen  hører  den  Kviftuhått-Strofe,  hvori  Egil  udtalte  sin  Glæde 
over,  at  Erik  Blodøxe  havde  skænket  ham  Livet,  da  han  havde  faaet  ham  i 
sin  Magt: 
„Ej  ugæme,  hvo  har  gævere 

skønt  grim  den  er  Gave  faaet 

Hjælmklinten  (Hovedet)  af  højsindet 

af  Kongen  jeg  tager;  Høvdingsøn?** 

—  en  Tanke,  som  han  oftere  morer  sig  med   at  udføre   i   konstigere  For- 
mer.    Da  han  som  halvblind  Gubbe  gaar  omkring  hos  sin  Svigersøn  Grim 
paa  Mosfell,  og  man  engang   ler  ad  ham.   fordi   han  snubler,  svarer   han 
(S.  Grundtvigs  Oversættelse): 
„Halt  og  stiv  vorder  stoltest  slappe  de  glippe,  mens  Synet 

Ganger,  naar  Stolperne  rangle;  sløves  og  Øjet  døves." 

En  anden  Gang  driver  Pigen  ham  fra  Amen,  da  han  sidder  hende  i  Vejen. 
Harmfuld  siger  han  (S.  Grundtvig): 

„Grydens  Gudinde  sin  Naade  til  egen  Ild  for  at  føle 

n»gt«r  den  Gamle,  som  famler  Luen,  han  ej  kan  skue. 


—  433  — 

Skjaldegaven;  ligesom  han  tænkes  at  have  øvet  Skjaldskab  tre 
Aar  gammel,  saaledes  vedbliver  han  at  digte,  da  han  henved  niti 
Aar  gammel  atter  halvvejs  gaar  i  Barndom. 

At  en  saa  begavet  Digter,  som  Egil,  har  digtet  større  Kvad 
end  enkelte  »Visere,  have  disse  end  været  aldrig  saa  mange  og 
tildels  ypperlige,  det  er  en  Selvfølge.  Tre  Storkvad  ere  saa  godt 
som  helt  tabte,  næmlig  en  drottkvædt  Æresdrapa  til  Kong  Adel- 
sten, samt  to  Skjoldkvad  (det  ene  om  Billederne  paa  det  Skjold, 
som  Einar.  Skaaleglam  havde  faaet  af  Haakon  Jarl  og  siden  for- 
æret Egil).  Af  et  fjerde  Kvad,  til  Ære  for  Arinbjørn  Herse  og 
derfor  kaldet  jyArinhjørns  I}rapa",  anføres  et  større  Brudstykke*); 
og  kun  to  ikke  meget  store  Kvad  haves  fuldstændige.  Disse  ere 
imidlertid  begge  saa  betydningsfulde  som  Vidnesbyrd  baade  om 
Egils  Skjaldegave  og  om  Tidens  TdBnkemaade,  at  vi  maa  opholde 
os  lidt  længere  ved  dem. 

Det  ene  er  „Hofudlausn^*  (Hovedløsning),  digtet  saa  at  sige 
med  Sværdet  over  Hovedet,  i  den  ene  Nat,  som  Kong  Erik,  da 
Egil  kom  som  skibbruden  Mand  til  ham  i  York,  paa  Arinbjørn 
Herses  Forbøn  havde  givet  Erik  at  leve  i.  Det  er  den  ældste 
helt  levnede  Drapa.     I   en  strængt    symmetrisk  Form,    —    sym- 


Gild  og  gæv  blandt  Brave  Den  Egil,  som  Adelsten  hædred 

gik  han  paa  Val  og  i  Sale,  fremfor  de  ypperste  Kæmper." 

Da  man  engang  varer  ham  ad  om  ikke  at  brænde  sine  Fødder,  siger  den 
Gamle  (N.  M.  Petersen): 

„Mig  lang  er  Tiden,  Jeg  haver  to  Enker, 

jeg  ligger  affældig,  som  altid  fryse; 

Qæm  fra  Kongers  de  arme  Kvinder 

fagre  Borge.  til  Ild  trænge'*  — 

hvori  ligger  en  Leg  med  Ordet  „hæll",  som  betyder  baade  „Hæl"  og  ..Enke*'. 
Dette  er  det  sidste  Kvad  af  Egil,  som  er  bevaret 

*)  Ypperlig  gengivet  af  N.  M.  Petersen.  Som  Prøve  kan  anføres 
nogle  Strofer,  hvor  Digteren,  i  Erindring  om,  hvorledes  Arinbjørn  havde 
hjulpet  ham  til  at  beholde  sit  kære  Hoved  for  Kong  Frik,  synger  (V.  7—9): 
„Ej  hamfagert  Da  jeg  fik  det,  Tænders  Rad 

Hølder  (Mænd)  tyktes         fulgte  med  Gaven  med  Tungen  fik  jeg, 

Skaldgods  (Sangløn)  mit       svarte   Sig  (Vandsvælg,     Øre-Teltet 

Øjnene} 
under  sænket  Bryn; 
og  hin  Mund, 
som  min  Hovedløsning 
bar  med  Bøn 
for  Budlnng^ns  Knæ. 


i  Skates  (Kongens)  Huse, 

da  nlvgraat 

for  Yggs-Mjøden  (Kva 

det) 
Hattestub  (Hovedet) 
Hilmer  (Kongen)   mig 

gav. 


med  indre  Ghmge. 
Bedre  end  Guld 
Gaven  tyktes, 
som  mig  krigersk 
Konning  gav.** 


28 


—  434  — 

metrisk  ej  alene  med  Hensyn  til  Verseformeme  og  Kvadets  ydre 
Inddeling,  men  ogsaa  med  Hensyn  til  iTankens  ledvise  Udfold- 
ning*) —  skildrer  Skjalden  Kampens  Uvejr  i  al  dets  dæmoniske 
Skønhed.    En  mindre  opmærksom  Nutidslæser  kunde  maaske  mene, 


*)  „Hdvedløening"  er  oversat  i  N.  M.  Petersens  Egils  Saga  (2den  Udg., 
S.  205 — 211),  nogenlunde  tro,  hvad  Tankers  og  Billeders  Gengivelse  aii- 
gaar,  og  med  bevarelse  af  Originalens  Rimsystem  —  Versene  ere  forenede 
ved  Enderim  („runhendte")  — ,  men  med  Opgivelse  af  Bimstaverne  og  med 
den  Indtrykket  væsentlig  skadende  Frihed,  at  den  enkelte  Verslinie  helt 
igennem  er  gjort  lidt  længere  end  i  Originalen.  Digtets  Leddeling  og 
Tankegang  er  følgende: 

I.  V.  1 — 2:  Indledningsstrofer;  Slgalden  mælder,  at  han  fra  Island 
er  kommen  til  Kong  Erik  med  et  Æreskvad  og  beder  ham  lytte  til.  V.  1 
kan  omtrentlig  gengives: 

„Vest  jeg  foer  paa  Hav,  Jeg  drog  Egen  ud 

men  Vidrer  mig  gav  ved  Isebrud, 

Hug-Strandens  Flod;  lasted  Mindets  Knar 

det  er  Fragt  fuldgod.  med  Lovprisning  klar." 

(„Hng-Strand"  o:  Bryst,  Floden  fra  Odins  Bryst  er  Poesien,  der  ligesom 
fra  Guden  er  strømmet  over  i  Skjalden.  „Egen"  o:  Skibet.  „Isebrud", 
Isens  Brydningstid  er  en  Hentydning  til  Island.) 

II.  V.  8 — 18:  Det  egentlige  Kvad,  udvortes  adskilt  fra  V.  1—2,  saa 
vel  som  fra  de  tilsvarende  Slutningsstrofer  (V.  19 — 20),  ved  en  liden  Skift- 
ning i  Versemaalet,  idet  Verslinierne  i  Regelen  ere  noget  kortere  (omtrent 
samme  Forhold  som  mellem  Målahått  og  Eviduhått).  Dette  Hovedparti 
af  Digrtet  falder  i  følgende  Led : 

1.  V.  3— B:  1ste  Stevmaal.  Kongen  opfordres  paany  til  at  høre  efter ; 
han  vil  faa  sin  Bos  at  høre,  Folk  vide,  hvilken  Kæmpe  han  er,  og  Odin 
har  set,  hvor  Valen  laa  efter  ham  —  og  nu  begynder  Kampskildringen: 

„Hvor  Skjolde  sang  —  Sværd-Elven  flød, 

paa  Skøguls  Vang  —  svulmende  rød, 

og  Klinger  klang.  Malm- Varsler  lød 

var  Kongens  Gang.  om  Mandedød"  (V.  4); 

jævnt  gik  „Darrad- Væven",    slaaet  af  Kongens  glade  Fylkinger,   Marken 

drønede  og  Saarene  bruste. 

a.  V.  6:    1ste  Stev: 

„Fylkinger  brast  stort  da  mod  Sky 

for  Fleine-Kast;  steg  Eriks  Ry." 

2.  V.  7—8:  2det  Stevmaal  Mere  vil  Skjalden  sige,  om  Mænd  vil 
tie.  Mere  har  han  spurgt  dem  til  Ære :  hvordan  Vunder  bruste  ved  Konge* 
mødet,  Klinger  brast  mod  blaa  Rande,  Brynjer  klirred,  Saarspader  (Sværd) 
bed  med  blodig  Odd,  og  „for  Bæltets  Isblink  (Sværdet)  segnede  Odins  £g 
(Kæmpen)  i  Jærnleg." 

b.  V.  9:    J^det  Stev: 

„Da  var  stakket  Ly  stort  imod  Sky 

i  Staalvejrs  Gny,  steg  Eriks  Ry." 


—  435  — 

at  det  Hele  kun  var  en  Samling  tom  Stads,  en  Kække  Gentagelser, 
i  mer  eller  mindre  skruede  Omskrivninger,  af  hint  Ene  og  Samme : 
at  Fglk  slaa  hverandre  ihjel.  Ja  —  Vaabenbraget  genlyder  i 
Kvadet  fra  først  til  sidst ;  men  det  er  jo  saaledes  i  Virkeligheden, 
i  dette  Bulder  ligger  for  en  væsentlig  Del  det  Berusende  i  Stri- 
den, som  i  Naturens  Oprør,  i  et  vældigt  Storm-  eller  Tordenvejr; 
det  maa  høres  stadig  i  Digtet,  naar  Billedet  skal  blive  sandt. 
Men  Kampens  Handling  skrider  kendelig  nok  frem.  Det  1ste 
Stevmaal  indeholder  den  frejdige,  jublende  Begyndelse  og  ender 
med  at  pege  paa  Saarene.       I  det  2det  Stevmaal    strænges   Stri- 

3.  V.  10—11:    3dje  Stevmaal  —  Midten  af  Digtet: 

„Frem  Drotten  gik,  Lig-Traner  [Rovfugle]  vaded 

travlt  Ravnen  iik,  til  Val-Stadet; 

brast  Bryst  og  Blik  ej  Sværdsø-Badet 

for  Blod-Spær-Stik.  Saar-Maager  [Rovfugle]  haded. 

Skotters  Gru  [Erik]  til  Gæst  Sled  Varg  i  Vunde; 

bød  Gygjens  Hest  [Ulven],  men  Valfald-Sunde  [Blod] 

Ormens  Søstet  [Hel]  sad  højt  skummed  Ravnen 

paa  Ørnes  Brad  [Ligene].  om  Hovedstavnen"  [Næbet]. 

c.  V.  12:    3^e  Stev: 

^Faldt  Øxe-Plod  tyst  foer  til  Ulves  Lyst 

paa  Fraadhest-Bryst ;  Erik  om  Kyst." 

4.  .y  13 — 14:  4de  Stevmaal:  Spyd  fløj,  Buer  spændtes,  Braadde 
brast,  Odde  bed ;  Sværd-Eggeren,  Blod-Høvdingen  svang  Braadde-Fladen 
(Skjoldet)  med  Ringsædet  (Armen) ;  „overalt  trives  han  (jeg  véd,  hvad  jeg 
siger)  østerpaa  om  Hav  kendes  Eriks  Færd.** 

d.  V.  15:    4de  Stev: 

'  „Drotten  Buen  trak,  foer  til  Ulves  Lyst 

Saar-Bier  stak;  Erik  om  Kyst." 

5.  y.  16 — 18:  5te  Stevmaal,  priser  mere  i  Almindelighed  Kongens 
Søfærd,  Gavmildhed  og  Tapperhed  og  ender  med,  at  Kongen  svinger  altid 
Sværd  og  styrer  Lande;    „vel  er  han  værd  at  love." 

Som  man  ser,  svare  Iste  og  6te  Stevmaal  til  hinanden  i  Længde: 
hegge  ere  3  Strofer,  medens  de  tre  midterste  Stevmaal,  som  omsluttes  og 
adskilles  af  Stevene,  udgøre  hvert  2  Strofer.  Ligeledet  er  der  i  Stevenes 
Bygning  den  Symmetri,  at  1ste  og  4de  Stev  have  hvert  9  Rim,  2det  og 
Sdje  derimod,  som  omslutte  det  midterste  Stevmaal,  kun  ét  Rim  i  alle  fire 
yerslinier. 

m.  y.  19—20:  Sluiningsstrofer:  Skjalden  vender  tilbage  til  sig  selv, 
beder  Kongen  nu  huske  paa,  hvorledes  han  har  digtet  yers  til  ham,  og 
takker  for,  at  han  har  faaet  Ørenlyd;  han  havde  nu  „med  sin  Mund  rørt 
Odins  Hav  (Poesien)  op  fra  Glædens  Grund"  og  af  „Latters  Ham"  (Bry- 
stet) fremført  Kongens  Lov. 

ly.  y.  21:  Slutningsønske :  „Qiå  Kong  Erik  maa  nyde  sin  Rigdom, 
tom  Brage  (skal  vistnok  være  et  Odins-Navn,  maaske  „Brune")  sit  Øje) 
som  HvsJer  Stranden,  som  Ravnen  Striden!" 

28* 


—  436  — 

den;  det  er,  som  om  Rusen  blev  vildere,  Mænd  begynde  at  falde. 
Det  3dje  Stevmaal  indeholder  et  med  rædsom  vild  Henrykkelse 
tegnet  Billede  af  den  blodstænkte  Valplads,  hvor  Rovdyrene 
flokkes  paa  Land  og  i  Luft,  vilde  som  Menneskenes  Liden- 
skaber, og  hvor  selve  Dødsgudinden  aabenbarer  sig  for  Skjaldens 
Syn,  tronende  paa  Ligenes  Dynge.  Det  4de  Stevmaal  peger 
mere  særlig  paa  Fjæmkampen;  det  er,  som  hørte  man  Uvejret 
længere  borte,  som  om,  efter  det  frygtelige  Fossefald  i  Sdje  Stev- 
maal, Sangens  Elv  bredte  sig  roligere,  for  i  det  6te  Stevmaal  at 
strømme  ud  i  det  Hav,  der  bærer  Kongens  Hæder  til  kommende 
Dage.  Mellem  Stevmaalene  komme  Stevene,  sammenfattende  det 
Foregaaende  og  givende  Stemningen  Pusterum  til  ny  Fart,  medens 
de  tillige,  ved  atter  og  atter  at  nævne  Eriks  Navn,  stadig  minde 
om,  at  hans  Daad  skylder  man  det  Skønheds-Syn,  som  Digteren 
har  fremmanet.  Vidunderlig  øger  Versenes  Klang  Fantasi-Ind- 
trykkets Liv.  Lynsnare  og  dog  vægtfulde,  klirre  de  og  buldre, 
suse  de  og  hvisle,  skrige  de  og  hyle,  som  selve  Vaabnene  og 
Rovdyrene.  »Hovedløsning«  er  blandt  alle  lyriske  Digte  et  ai* 
de  mest  musikalske.  Det  er  egentlig  Kampens  Musik  omsat  i 
8p7'oget8,  og  aldrig  maaske  har  denne  Musik  lydt  saa  fuldt  og 
mægtigt,  saa  vildt  henrivende,  som  her  i  den  gamle  »danske 
Tunge«  paa  den  islandske  Hovedskjalds  Læber.  Hvilken  Fest 
for  Sjæl  og  Øre  har  der  ikke  været  i  Kong  Eriks  Hal,  da  den 
navnkundige  Kæmpe  og  Skjald,  med  Døden  over  Hovedet,  fore- 
drog dette  Kvad!  Intet  Under,  at  Erik  skænkede  sin  og  Slæg- 
tens gamle  Avindsmand  det  grimme  Hoved,  hvor  et  Lovdigt  var 
blevet  til,  som  Kongen  strax  maatte  føle  vilde  bringe  hans  Navn 
til  de  seneste  Dage. 

Det  andet  i  Sagaen  fuldstændig  bevarede  Kvad  er  det  navn- 
kundige „Sonartorrek^^  (Sønnetabet),  digtet,  da  Egil  af  Sorg  over 
sin  Søn  Bødvar,  der  var  druknet  paa  Borgarfjorden,  havde  villet 
sulte  sig  ihjel,  men  Datteren  Thorgerd  havde  narret  ham  fra  det 
og  husket  ham  paa,  at  der  ikke  vilde  komme  noget  Arvekvad 
efter  Bødvar,  med  mindre  Faderen  selv  lagde  det*). 

Uden  nogen  forudlagt  Plan  —  der  er  oftere  Spring  i  Tanke- 

*)  Da  de  tidligore  Oversættelser  af  dette  i  flere  Henseender  me^t 
oplysende  Di^  afvige  for  meget  fra  Originalen  til  at  kunne  brages  saa  at 
sige  som  aandshistoriske  Aktstykker,  har  jeg  troet  at  burde  forsøge  en 
mf»re  ordret  eller  rettere  tankeret  Oversættelse,  som  imidlertid  —  dette 
maa  Læseren  undskylde  —  vil  nødvendiggøre  en  Kommentar  for  adskillige 
Steders  Vedkommende. 


—  437  — 

gangen,  som    ingen  Omflytning  af  Stroferne  *kan  raade  Bod    paa, 
—  i  en  jævn    og  fordringsløs  Form,    udtaler    den    dybt    oprørte 


1. 
Tungt  mig  falder 
Tungen  at  røre 
og  løfte  Lydens 
luftige  Vægtlod; 
fej  er  nu  at  vente, 
at  jeg  Vidrers  Rov 
let  skal  hæve 
fra  Hugens  Skjul. 

2. 
Sent  kun  suser 
(det  Sorgen  volder, 
bedsk  og  tung) 
fra  Tankens  Stade 
Løn-Fundet, 
som  fordum  bares 
til  Thrigges  Ætmænd 
fra  Jætters  Verden  — 

3. 
(Da  lydeløs 
til  Live  kom 
paa  Dværgens  fiaad 
Brage  selv; 
Jættens  Halsblod 
jævnt  strømmer 
nedover  Nærfrændens 
Xøst-Døre) 

4. 
Thi  min  Æt  nu 
mod  Enden  stunder, 
som  Skov-Stammer, 
storm-slagne ; 
frisk  er  ej  den  Mand, 
som  Frænders. Ben 
fra  Lfg'Bænken 
bær  til  Graven. 

5. 
End  jeg  mindes 
min  Moders  Død, 
min  Faders  Fald  dog 
fremst  jeg'nævner; 
for  dem  bær  jeg  ud 
af  Ord-Hovet 
sangomløvel 
Lovtale-Tømmer. 


Sønne  Tabet 

6. 
Gab  fuld-grumt 
gjorde  Voven 
i  Faderættens 
Frændegærde ; 
aabent  ser  jeg 
og  ufyldt  Skaaret, 
Søen  slog  der, 
da  min  Søn  den  røved. 

7. 
Stort  Rum  har  Ran 
ryddet  om  mig; 
arm  er  jeg  nu 
paa  Astvenner! 
Sønder  sled  Havet 
min  Slægts  Baand, 
Strængen  stram, 
af  mit  Selv  udspunden. 

8 
Kunde  den  Sag 
jeg  søge  med  Sværd, 
ude  det  var  da 
med  Øl-Mageren  — 
kunde  Bølgetumlerens 
Broder  jeg  møde, 
mod  Ægers  Kvinde 
jeg  kampfør  traadt«. 

9. 
Ej  dog  er  mig 
Evne  given 
til  Sag  at  yppe 
med  Snekkers  Bane; 
Alle  se  det, 
at  Ingen  vil  dertil 
gammel  Thegn 
Thinghjælp  yde. 

10. 
Haardt  har  mig 
Havet  plyndrest 
(grumt  er  det,  Frænders 
Fald  at  mælde), 
da  mit  Ætte-Skjold 
skiltes  fra  Livet 
og  ad  blide  Veje 
vandred  heden. 


11. 
Det  véd  jeg, 
der  voxed  i  min  Søn 
godt  Æmne 
til  grammest  Kæmpe, 
var  til  Kræfter  kommen 
den  kække  Skjold-Vaand, 
og  Haanden  hærdet 
til  Hærdrots  Id. 

12. 
Altid  han  sin  Faders 
Ord  istemmed, 
om  end  Alverden 
Andet  sagde; 
hans  Hjælp  holdt  mig 
i  Hjemmet  oppe, 
og  min  Styrke 
mest  han  støtted. 

13. 
Tidt  mig  taler 
Thursedrottens 
vindlette  Bud 
om  Brodertabet; 
det  husker  jeg  paa, 
naar  Hild  om  mig 
voxer,  og  jeg  spejder 
efter  Vaabenfællen. 

14. 
Hvo  vil  nu  ellers 
blandt  ædle  Thegner 
mig  daad-snar 
ved  Siden  stande? 
Tidt  det  tarves 
i  Tider  onde  — 
varlig  faar  nu  flyve 
den  Venneløse. 

16. 
Ondt  er  det  tryg 
og  trofast  Mand 
at  finde  blandt  Frost- 
Folkets  Skarer; 
thi  Frænders  Morder, 
Mørkets  Ven, 
for  brændt  Sølv  sælger 
ain  Broders  Lig. 


—  438  — 


Mand,  hvad  han  &Ier,  altsom  det  bliver  ham  selv  anskueligt. 
Man  maa  vente  her  at  kunne  se  ned  til  Bunden  i  hans  og  Ti- 
dens Sjæl,  og  man  bliver  ikke  skuffet.     Man  møder  for  det  Første 


16. 
Sandt  er  og  det  Ord, 
for  Søn  faar  Mand  ej 
Igæld,  uden  han 
avler  den  selv, 
og  ej  Frænde  ham  fødes, 
som  fuldtud  træder 
i  sambaaren 
Broders  Sted. 

17. 
Ej  altfor  fast 
paa  Folk  jeg  stoler, 
om  end  Nabo  Fred 
med  Nabo  holder; 
men  til  Luft-Borgens 
Bo  er  kommen 
og  til  hulde  Frænder 
min  Hustrus  Søn. 

18 
Men  mig  trænger 
tæt  ind  paa  Armen 
D  værge-Drikkens 
Drot,  uskaansom; 
knap  jeg  mægter 
i  kvalfyldt  Natmulm 
oprejst  Viddets 
Vogn  at  holde. 


19. 
Sidste  Gang  en  Søn  mig 
Sotens  Brand, 
vild  og  hadsk, 
fra  Verden  tog; 
levet  vilde  han 
lydefri,  véd  jeg: 
aldrig  han  En 
med  et  Ord  krænked. 

20. 
End  jeg  mindes, 
da  op  fra  Jord 
Goters  Skærmer 
ibil  Gudhjem  løfted 
Ættens  Adeltræ, 
mit  eget  Livsskud, 
fagrest  Kvist 
af  min  Kvindes  Stamme. 

21. 
Godt  jeg  stod  mig 
med  Geir-Drotten, 
trygt  mig  tyktes 
at  tro  ham  fordum; 
nu  har  Sejr- Volderen, 
Vognes  Styrer 
brudt  alt  Vild 
og  Venskab  med  mig. 


22. 
Ej  derfor  jeg  bloter 
til  Viles  Broder, 
Jordens  Gud, 
at  jeg  Gengæld  kræver; 
dog  maa  jeg  mindes, 
at  Mimers  Ven 
bød  mig  den  bedste 
Bod  for  Vaande. 

23. 
Gævest  Idræt 
gav  mig  at  øve 
Kampes  Vækker, 
Vargens  Hader  — 
og  sligt  et  Sind, 
at  jeg  snarlig  gjorde 
falske  Venner 
til  visse  Fjender. 

24. 
Valg  er  nu  ej  let 
mellem  Vilkaar  onde; 
Nares  Frænke 
paa  Næs  stander; 
dog,  glad  skal  jeg 
og  med  god  Vilje 
og  frejdig  i  Hu 
paa  Hel  bie. 


Forklaringer:  V.  1,  L.  3—4:  ordret:  „(røre)  med  Lydbismeren  Luft- 
væg^n^,  d.  V.  s.  med  Taleredskabeme  røre  Ordet ;  i  Billedet  ligger,  at  det 
er  ham  tungt  at  faa  et  Ord  frem.  L.  6—8:  „Vidrers  Rov",  Skjaldemjøden, 
Poesien;  „Hugens  Skjul"  er  Brystet;  i  Billedet  dæmrer  en  Hentydning  til, 
hvorledes  Suttungsmjøden  blev  fremdragen  af  Fjældhulen.  —  V.  2.  Dig- 
teren udfører  videre  Billedet  fra  den  foregaaende  Strofe.  „Tankens  Stade" 
er  Brystet.  „Løn-Fundet"  (t)agnafundr)  er  Mjøden ;  „Thrigge"  er  et  Odins- 
Navn,  Odins  Ætmænd  o:  Aserne.  —  V.  3.  Maa  vistnok  indeholde  Hen- 
tydninger til  en  Form  af  Myten  om  Skjaldemjøden,  som  nu  ikke  haves. 
„Dværgens  Baad"  (Nokkvers  nøkkvi)  kaldes  ellers  selve  Mjøden,  fordi  Dvær- 
gene Fjalar  og  Galar  dermed  løste  sig  fra  det  Skær,  hvor  Suttung  havde 
hensat  dem.  L.  B— 8  har  man  forklaret  som  en  Hentydning  til,  at  Havet 
(Ymers  Blod)  bruste  mod  Skallagrims  (Nærfrændens)  Gravhøj,  der,  da  den 
ligger  ude  paa  et  Næs,  lignes  med  et  Nøst  o:  Skibshus.  Det  synes  dog 
rimeligere,  at  denne  Halvstrofe  hører  med  til  den  mytiske  Hentydning. 
Sigtes  der  muligvis  til  den  Slutning  paa  Skjaldemjød-Myten,  som  vi  kunne 
skimte  i  V.  109—110  af  H&vamål  (se  ovenfor  S.  218;?  „Jætten"  kunde 
da  være  Suttung,  som  blev  dræbt  af  Aserne,  og  „Nærfrænden"  hans  Fader 


—  439  — 

et  Sind,  som  den  store  Sorg  ikke  har  gjort  Uødt,  men  vildt.  Der 
er  ikke  Spor  af  Vemod  i  denne  Klagesang  —  N.  M.  Petersens 
Oversættelse  er  for  saa  vidt  højst    vildledende,    som    den    idelig 

Gilling,  som  Dværgene  fordum  havde  druknet,  G-illinge  „Nøstdøre"  Bøl- 
gerne, der  lukke  over  hans  Grav.  —  V.  4.  „Thi",  næml.  derfor  er  det 
Skjalden  saa  tungt  at  kvæde,  fordi  han  har  den  store  Sorg,  at  hans  Æt 
bliver  tyndere  og  tyndere.  —  V.  5,  L.  6 — 8.  Ligesom  en  Mand  bærer  Træ 
fra  sit  Tømmerskur  tif  et  Byggearbejde,  saaledes  vil  han  bære  Lovtaler 
(mærd)  af  sin  Mund  (, Ordets  Hov'  eller  Tempel),  og  dette  Tømmer 
(timbr)  skal  klædes  med  Løv,  næmlig  poetisk  Tale  (mål).  —  V.  8—9. 
Egil  skælder  Æger  for  .,01-Mager**  („olsmiér**,  ved  .,smiftr*'  forstaas  enhver 
Tilvirker  eller  Tildanner  af  Noget),  fordi  han  havde  brygget  01  til  Aserne ; 
„Ølmager**  lyder  lidt  barokt  med  sin  moderne  Klang;  men  her  maa  Ud- 
trykket være  stærkt  haanligt  for  at  svare  til  Originalens  Stemningsfarve. 
„Bølgetumleren"  er  Vinden,  dens  Broder  er  Æger,  hans  JLvinde  er  Ran. 
„Snekkers  Bane"  er  atter  Æger.  Tanken  i  V.  9  er,  at  i  den  Thingtrætte, 
han  her  tænker  paa,  vilde  han  aabenbart  ingen  Hjælpere  faa,  som  ellers 
en  Mand  maatte  have,  der  vilde  haabe  at  sejre  paa  Thinge.  Dette  ligger 
i  Slutningsordet:  „gengileysi",  o:  Følgeløshed,  Forladthed.  Om  Affældig- 
hed —  som  de  tidligere  Oversættelser  paa  dette  Sted  fremhæve  —  taler 
Skjalden  egentlig  ikke.  —  V.  10,  L.  7.  „Blide  Veje"  (å  mun — vega)  hen- 
tyder til,  at  Bødvar  er  faren  til  Valhal.  —  V.  11,  L.  6.  „Skjold- Vaand*' 
er  en  almindelig  Mandskenning.  —  V.  13,  L.  1-4.  Her  staar  ordret:  „Tidt 
kommer  mig  Broderløsheden  i  Bjørns  Trælkvinders  Børvind".  Bjørn  er 
et  Thorsnavn;  Bjørns  Trælkvinder  skulde  da  være  Jættekvinder;  ifølge 
Skåldskaparmål  kaldtes  Hugen  eller  Tanken  Jættekvindens  Vind,  uden 
at  Kenningen  nærmere  forklares.  Om  der  end  ikke  —  hvad  dog  maaske 
er  tænkeligt  —  sigtes  til  Myten  om  Utgaardlokes  Koglen  med  Thor,  dft 
han  lod  sin  „Hu"  løbe  omkap  med  Thjahre,  saa  maa  det  vel  være  tilladt  at 
sætte  denne  let  forstaaelige  Kenning  i  Stedet  for  den  anden  uforstaaelige. 
Den  tabte  Broder  er  selvfølgelig  Thorolv.  —  V.  16.  Frost-Folket  (ordret: 
,,Slud-Galge-Folket" ;  Sludens  Galge  eller  Betvinger  er  Frosten)  er  Islæn- 
dingeme.  I  L.  6 — 8  sigtes  vistnok  ikke  (som  Nogle  have  ment)  til  Erik 
Blodøxe,  men  til  samtidige  Forhold  eller  Tildragelser  paa  Island.  -  V.  17. 
Tanken  er  vistnok,  at  paa  Jorden  er  det  altid  usikkert  med  den  Fred,  en 
Mand  kan  have,  om  han  end  selv  holder  den;  desbedre  er  Bødvar  faren, 
som  nu  er  kommen  til  Valhal  (ordret:  til  Biskibets  o:  Himmelhvælvingens, 
Luftens  Bo),  hvor  han  kan  opsøge  sin  Slægt  (kynnis  at  leita).  —  V.  16, 
L.  8 — 4.  „Dværge-Drikken"  er  Skjaldemjøden,  dens  „Drot**  er  Odin.  L. 
7—8.  „Viddets  Vogn"  (reid  rynis)  er  Hovedet;  selvfølgelig  sigtes  ogsaa 
til,  at  Skjalden  har  ondt  ved  at  holde  sine  Tanker,  sit  Mod  oprejst.  — 
V.  19  sigter  til,  at  Egil  tidligere  har  mistet  en  Søn,  Ghinnar,  ved  Sygdotn, 
og  vistnok  sigtes  der  ogsaa  til  ham  (og  ikke  til  Bødvar)  i  V.  20.  —  V.  flO, 
L.  3.  „Goters  Skærmer"  (Gauta  spjalli)  er  Odin.  L.  6.  Ordret:  „Ættens 
Ask" ;  Meningen  er  ypperlig  udtrykt  ved  det  af  S.  Ghrundtvig  fra  et  andet 
Kvad  hentede  Ord  ,.Adeltræ".  —  V.  21,  L.  6.  Hvorfor  Odin  kaldes  „Vog- 
nes Styrer"  eller  Fremjager  (vagna  runni),  er  uvist;    maaske  sigtes  til,    at 


—  440  — 

bruger  Udtryk,  der  forudsætte  en  saadan  Stemning  — ;  der  lyder 
kun  Vredens  'Røst  Ulykken  føles  af  denne  stridbare  Sjæl 
som  en  Fjende,  og  han  har  skærende  Ord  til  Mennesker  og  Guder. 
Havde  han  endda  kunnet  hævne  sig,  det  havde  været  en  Trøst; 
hidtil  havde  Ingen  slaaet  ham,  uden  at  han  havde  slaaet  igen; 
men  føre  Thingtrætte  med  Havets  Jættepar,  med  Æger  og  Ran 
—  i  den  Sag  var  der  nok  ingen  Thinghjælp  at  vente  1  Smer- 
ten slaar  over  i  bittert  Lune ;  man  synes  at  se  det  lynende  Side- 
blik under  de  buskede  Bryn  og  de  sammenbidte  Tænder,  og  man 
hører  Selvironiens  dumpe,  vilde  Latter.  Visselig,  Egil  har  ikke, 
som  N.  M.  Petersen  lader  ham  hentyde  til,  »vædet  med  sin 
Taare«  Bødvars  Lig,  da  han  red  med  det  over  Sadelknappen  til 
Digranæs,  »uden  at  mæle  et  Ord«. 

Men  det  er  heller  ej  nær  saa  meget  en  sympatetisk,  som  det 
er  en  autopatisk,  en  stærk  selvisk  Følelse,  der  har  oprørt  Skjal- 
dens Sind,  ikke  nær  saa  meget  Faderkærligheden,  som  Slcegt- 
stoltheden,  der  er  rammet.  Der  er  ikke  Tale  om,  hvor  kær  Bød- 
var  havde  været  ham,  om  at  han  nu  aldrig  skal  se  hans  friske 
Aasyn,  aldrig  høre  hans  frejdige  Bøst  mere  o.  desl.  Nej,  hvad 
der  piner,  er  den  Tanke,  at  der  er  gaaet  Brud  paa  Ȯttens 
Gærde«,  at  det  »Baand«,  som  holdt  »Ætten«  sammen  og  gav 
den  Kraft,  er  bristet,  »Ættens  Skjold«  er  tabt.  Denne  raske 
Knøs  lovede  at  blive  en  vældig  Kæmpe,  og  han  havde  altid  holdt 
med  Faderen  i  Et  og  Alt:  med  ham  ved  sin  Side  havde  Egil 
kunnet  haabe  paa  sine  gamle  Dage  at  blive  lige  saa  slem  at  bides 
med  som  i  sin  Ungdom,  og  ved  ham  kunde  han  vente,  at  Slæg- 
tens Anseelse  og  Vælde  vilde  blive  opretholdt  og  øget,  naar  han 
selv  var  borte.  Det  er  nu  forbi  (den  anden  Søn  Thorstein  ven- 
tede han  sig  ikke  Stort  af  og  kunde  aldrig  lide).  Broder  har 
han  heller  ej,  og  hvo  vil  ellers  staa  ved  hans  Side  i  Livets  Strid? 


han  i  firaavoldslaget  styrede  Harald  Hildetands  Vogn.  —  V.  23,  L.  4. 
„Vargen*'  er  her  selvfølgelig  Fenrer.  —  V.  24,  L.  4.  „Nares  Frænke"  er 
Hel,  der  nu  har  Sæde  ude  paa  Digranæs,  hvor  Skallagrims  og  Bødvars 
Høj  er.  Der  staar  „njorvanipt",  hvilket  er  vanskeligt  at  forklare,  skønt 
der  sikkert  nok  menes  Hel.  Det  maa  vel  være  tilladt  at  bruge  en  anden 
Kenning:  Nare  var  en  af  Lokes  Sønner,  altsaa  Hels  Broder  — ,  som  Egil 
selv  bruger  andensteds  (i  Hofudlausn).  Tanken  i  Strofen  er,  at  begge 
Yilkaar  ere  onde,  baade  at  leve  og  at  opsøge  Hel,  der  hvor  hun  staar  paa 
€b*avn8Mset  d.  v.  s.  dræbe  sig,  men  at  Skjalden  dog  til  sidst  beslutter  at 
vente,  til  hun  kommer  til  ham,  d.  v.  s.  oppebie  sin  Død ;  men  uvelkommen 
skal  den  ikke  være  ham. 


—  441  — 

Det  er  jo  usle  Tider.  Saa  dybt  er  gammel  god  Sæd  sunken,  at 
man  nu  endog  tager  Bøder  for  en  dræbt  Broder  i  Stedet  for  at 
hævne  ham  (V.  15).  Ingen  kan  man  stole  paa;  nu  gælder  det 
—  hvor  ydmygende,  til  at  blive  rasende  overl  —  nu  gælder  det 
at  > flyve  varligt«;  det  havde  Egil  Skallagrimssøn  ikke  været 
vant  till  Bødvar  kan  sagtens:  han  er  kommen  did,  hvor  han  har 
Frænder  nok.  Det  er  stadig  denne  Forudsætning,  at  i  en  Ver- 
den, hvor  den  almene  Tilstand  er  Kamp,  der  er  Familien  det 
eneste  Paalidelige.  Vi  møde  den  idelig  i  Sagaerne;  men  intet- 
steds træder  Bevidstheden  derom  saa  tydelig  frem,  som  her. 

Ejendommeligst  i  *Sonartonek«  er  dog  den  Følelse,  hvor- 
med den  Sorgrammede  stiller  sig  lige  over  tor  Guden,  Odin,  som 
forudsættes  at  være  Sorgens  egentlige  Ophav.  Her  er  det  samme 
stolte,  stride  Sind,  den  samme  Trang  til  Personlighedens  Sdv- 
htBvddse,  som  lige  over  for  Mennesker.  Menneskets  Forhold  til 
Guden  er  et  frit  Forhold,  om  end  Guden  er  den  mægtigere. 
Før  har  det  været  »venskabeligt«,  nu  er  Odin  bleven  hans  Fjende, 
gaar  ham  tæt  paa  Livet,  saa  han  er  nærved  at  gaa  fra  Vid  og 
Sands.  Dette  siger  han,  uden  at  der  er  Spor  af  Frygt  for  at 
opirre  eller  udæske  den  Overmægtige  —  denne  græske  Følelse 
er  Nordboerne  ukendt  — ,  men  ogsaa  uden  Spor  af  Tanke  om, 
at  der  kunde  ligge  noget  Bespotteligt  deri.  Heller  ej  kan  det 
sammenlignes  med  Sydboens  hidsige  Mishandling  af  den  Helgens 
Billede,  som  ikke  vil  hjælpe.  Det  er^  som  om  Egil,  skønt  han 
er  vred  paa  Odin,  ikke  glemte  noget  Øjeblik,  at  ogsaa  Odin  er 
en  fri  Mand,  der  kunde  bruge  sin  Magt,  som  han  vilde.  Han 
har  ikke  blotet  til  ham  for  Fordels  Skyld,  saa  smaalig  er  han 
ikke,  siger  han,  da  hans  Sind  bliver  roligere;  og  han  maa  ind- 
rømme, at  hvad  Odin  nu  end  har  taget  fra  ham,  saa  har  han 
givet  ham  noget  Ypperligt:  Skjalde' Idrætten  —  og  den  kostelige 
Evne  at  ;^kunne  tvinge  lønlige  Fjender  tU  at  tone  Flag,  saa  at 
man  kan  vare  sig  for  dem  og  komme  dem  tillivs,  en  saare  ejen- 
dommelig Tanke,  der  synes  at  springe  ud  af  Tidens  og  Folkets 
inderste  Livsfølelse.  I  dette  Skøn  paa  Livets  Vilkaar  slaar  Egil 
sig  til  Ro;  det  er  samme  Slutningsresultat  som  det  første  Af-  . 
snit  af  Håvamål  er  kommet  til:  Livets  Glands  er  Skjaldskab, 
dets  Øjemed  at  hævde  sig  selv  i  den  stadige  Kamp,  den  største 
Lykke  at  være  i  Stand  hertil.  »Alt  som  Egil  kom  længere  frem 
i  Kvædet«,  siger  Sagaen,  »tiltoge  hans  Kræfter,  og,  da  det  var 
færdigt,  fremsagde  han  det  for  Aasgerd,  Thorgerd  og  sine  øvrige 
Husfolk;  derpaa  stod  han  op  og  satte  sig  i  Højsædet.«       Videre 


—  442  — 

kunde,  mod  Hedenolds  Slutning,  Nordboen    ikke    komme    i    sin 
Livsbetragtning. 

Egils  to  Skjoldkvad  have  vistnok  været  Mi/tedraper  —  paa 
Ejnars  Skjold  vare,  ifølge  Sagaen,  Oldtidstildragelser  afbildede, 
løvrigt  have  vi  af  denne  Slags  Skjaldekvad,  foruden  Brages  og 
Thjodolvs  tidligere  omtalte,  kun  Brudstykker  af  tvende.  Det 
ene,  fra  det  10de  Aarhundredes  sidste  Fjerdedel  (omtr.  986),  er 
Ulv  Uggessøns  saakaldte  „Husdrapa"  om  de  udskaame  og  malede 
Billeder  i  Olav  Paas  Drikkeskaale  paa  Hjardarholt,  hvoriblandt, 
som  tidligere  meddelt,  vare  Fremstillinger  af  Heimdals  og  Lokes 
Kamp„  af  Thors  Fiskeri  og  af  Balders  Baalfærd;  efter  de  fea 
levnede  Brudstykker  at  dømme  *)>  l^ar  det  været  et  prægtigt  og 
poetisk  rigt  Digt,  men  ikke  forskjelligt,  i  Præg  eller  Værd,  fra 
andre  Mytedraper**).  Det  andet  Digt,  Eiliv  Oudrunssøns  „Thors- 
drapa",  vistnok  fra  Tiden  nærmest  omkring  Kristendommens  Lov- 
tagning  paa  Island,  kende  vi  gennem  et  stort  Brudstykke  —  19 
Strofer,  i  Skdldskpm.  — ,  som  handler  om  Thors  Geirrødsfærd. 
Digtet  har  herefter  været  kenningrigere  end  noget  andet  Kvad 
fra  Vikingetiden;  men  naar  man,  saa  vidt  muligt,  har  knækket 
de  haarde  Skaller,  er  den  poetiske  Kærne  for  det  Meste  ringe  nok. 

Det  er  ellers  vanskeligt  at  gruppere  den  store  Mængde  Vers 
i  de  islandske  Bygdesagaer;  der  kunde  opstilles  lige  saa  mange 
Arter,  som  Virkeligheden  gav  forskjellige  Slags  Anledninger,  og 
saa  vilde  der  endda  blive  en  hel  Del  Viser,  som  man  ikke  kande 
faa  sat  ind  paa  nogen  bestemt  Hylde.  To  Slags  Viser  maa 
dog  særlig  fremhæves,  fordi  de  især  hjælpe  til  at  anskueliggøre, 
hvorledes  Skjaldskab  greb  ind  i  de  virkelige  Livsforhold. 

Den  ene  af  disse  Arter  er  Nidvisen,  som  let  kunde  opstaa 
paa  Grund  af  Tidens  Stridbarhed.  Megen  Anledning  til  »Nidc, 
d.  V.  s.  Udtalelse  paa  Vers  af  Fjendskab  og  især  Ringeagt,  gav 
Kristendommens  Indførelse.  Hedningerne  nidede  Missionærerne, 
—  et  godt  Exempel  er  det  Vers,  som  Nordlændingeme  lod  digte 
om  Thorvald  Vidførle  og  Bisp  Frederik: 


♦)  Samlede    og    oversatte    af   G.  Brynjulfssoh    i   „Nord  og  Syd«   for 
1828,  II,  S.  154  o.  f. 

**)  En  af  de  levnede  Strofer  skildrer  det  Øjeblik,  da  Thor  har  trukket 
Midgaardsormen  op  for  Borde,  og  de  to  stirre  hinanden  i  Øjnene  det 
samme  Billede  som  det  tabte  Oldkvads  Digter  og  Brage  Ghimle  havde  følt 
sig  grebne  af. 


—  443  — 

»Barn  har  Biapen  til  dem  alle 

baaret  ni;  er  Thorvald  Fader«  — , 

og  de  ferste  Kristne  gjorde  Gengæld,  især  med  at  nide  Guderne, 
som  Hjalte  Skeggessøn  i  den  Kvædling,  han  blev  dømt  land- 
flygtig for,   og  som  omtrent  kan  gengives: 

»Gæk  for  Guder  maa  bævel 

Freya  mig  tykkes  en  Tæve.« 
Herhen  hører  ogsaa  Historien  om,  hvorledes  Islændingeme  lode 
digte  Nid  om  Harald  Blaatand,  fordi  en  skibbruden  Islænding 
var  bleven  pl3mdret  i  Jylland  af  en  kongelig  Bryde.  I  Alminde- 
lighed ere  dog  Anledningerne  mere  private.  Nidviser  digtedes 
saa  hyppigt,  at  man  maatte  forbyde  det  ved  Lov.  I  en  enkelt 
Saga  —  den  om  Bjørn  Hitdølekæmpe*)  —  ere  de  mange  Viser,  som 
Sagaens  Helt  og  hans  Medbejler  Thord  KoOmnssøn  digte  om 
hinanden,  et  af  Hovedmotiveme  og  Grund  til  flere  Drab,  til  sidst 
Heltens  eget**).  Et  andet  meget  bekendt  Tilfælde  af  Nid  er  Sig- 
mund  Lambessøn  i  Njåls  Saga  (Kap.  44)***).  Stundom  morer  man 
sig  mere  godmodigt  med  at  drille  hinanden;  Nidvisen  bliver  da 
snarere  Skemtevise,  saaledes  som  da  Oretter  havde  taget    Bonden 


*)  Oversat  med  en  Del  Afkortning  i  Fr.   Winkel   Horns   „Billeder   af 
Livet  paa  Island". 

**)  Til  Prøve  paa  saadanne  Viser  kan  anføres  Bjørns  om  Thord,  da 
denne  var  bleven  bidt  af  en  Sælhund,  han  vilde  fange:  „Skatgemmeren 
(o:  Manden,  her  Thord)  ligger  nu  hjemme  —  her  faar  man  Sandt  at  vide 
— ;  Saar  fik  den  brogetQæsede  Fidtæder  i  Sælens  Kige;  men,  medens 
Bølgerne  ebbe  over  de  hvasse  Skær,  slæber  den  grimme  Karl  Lerstrands- 
Gangeren  (o:  Sælen)  hjem  til  sin  Kærling;"  samt  Thords  om  Bjørn,  da 
denne  med  egen  Haand  havde  slængt  en  nykælvet  Kalv  fra  Fjosgulvet 
op  i  Baasen:  „Hvad  havde  da  at  skvaldre,  Hjemmekaxe  i  Kappen  —  jeg 
har  slaaet  flere  Sæler  —  nys  om  mit  Saar?  Det  var  sørgeligt,  at  under 
Koens  Hale  i  Stalden  greb  Du,  Skjoldsvinger!  den  sølede  Kalv^  Denne 
saakaldte  „Kovise"  blev  der  ved  Dom  sa^  stor  Straf  for  at  kvæde,  saa 
fornærmelig  fandtes  den;  da  en  Mand  engang  kvad  den  i  Bjørns  Paahør, 
dræbte  han  ham  paa  Stedet. 

***)  Fortællingen  er  ypperlig  skikket  til  at  vise,  hvorledes  Skjaldskab 
brugtes  til  selskabelig  Moro.  Den  ondskabsfulde  Hallgerd  ^  Gunnars 
Hustru,  sidder  i  Kvindestuen  med  sine  Piger;  Sigmund,  G-unnars  Vinter^ 
gæst,  er  tilstede.  Af  nogle  E«ndekærlingers  Sladder  om  Familien  paa 
Bergthorshvol  tager  Hallgerd  Anledning  til  at  haane  Njål  —  „den  skæg- 
løse Gubbe"  —  og  hans  Sønner,  som  hun  kalder  „Møgskæglinger,''  samt 
tilføjer:  „Kvæd  os  Noget  derom,  Sigmund,  og  lad  os  nyde  godt  af,  at  Du 
er  Skjald!**  Han  laver  da  strax  tre  Viser,  hvori  han  vender  og  drejer 
de  to  Skældsord.    Selvfølgelig  koster  denne  Kaadhed  ham  Livet. 


—  444  — 

Svends  Hest  paa  Bakke,    en  brun  Hoppe,    som    hed  Sadelkolle, 
for  at  ride  op  gennem  Hvitaadalen.     Svend  rider  efter  ham.     Paa 
Vejen  kvæde  de  hver  sine  Viser  til  Folk  paa  de  Steder,  hvor  de 
komme  forbi.     Gretters  gaa  ud  paa,    at  man    skal    mælde  Svend 
Hesteranet,  Svends  udtrykke  hans  Ærgrelse  og  true  med  Hævn. 
Da  endelig  Svend   naar  Re^asmanden  paa  Gilsbakke,  have  de   sin 
Morskab  af  at  kvæde  hver  sine  Viser    for    hinanden,    hvilke    de 
kalde  »SadelkoUe viserne«,  og  skilles  i  Venskab*).     Paa  den  anden 
Side  er  Nid  undertiden  forenet  med  Oalder,    og    anses  da  særlig 
for  ondskabsfuldt.  —  Det  er  som  oftest  vanskeligt  at  forstaa  Vid- 
det i  den  Slags  Digte;    det    ligger  mest  i  Modsætningen  mellem 
det  dagligdags  Æmne  og  den  til  Drottkvædet  hørende  stadselige 
Stil,  eller  i  Haansord,  hvis  Hvashed  tidt  trænger  til  Forklaring. 
Den  anden  Slags  Lejlighedsdigte,    som    vi    her  vilde  dvæle 
ved,    er   Elskovskvadet   (*mansaungr«),    hvorfor   der    kunde    kræ- 
ves Bøder,  som  for  Nidviser,  fordi  en  saadan  Vise,  naar  den  kom 
i  Omløb,    kunde  bringe  vedkommende  unge  Pige  i  Vanry,    men 
som  af  vedkommende  Skønhed  selv  dog  som    oftest  opfattes  som 
en  Æresbevisning.     Sjældent  er  der  Tale  om  større  Digte,    saa- 
som  Thormod  Bessesøns  Lovkvæde  om  Thorbjørg  Kulbryn,    der 
kaldtes  »Kulbryneviserne«,    og    hvorefter    han    selv    fik    Navnet 
„Kulbryneskjald^*  \     da    han   siden    anvender  de  samme  Viser  paa 
en  anden  Kvinde,  Thordis,    idet  han  ændrer  Navnehentydninger 
o.  desl.,  tvinger  Thorbjørg  ham,  ved  at  paaføre  ham  Øjenværk,  til 
at  gøre  vitterligt  for  Alle,  at  Viserne  vare  »hendes  Kvad«,    dig- 
tede til  hendes  Ære  (Fostbrødresaga).       I  Almindelighed  er  det 
kun    enkdte  Viser,    saa  godt  som  udelukkende  drottkvædte,    op- 
staaede  i  en  bestemt  Anledning,  t.  Ex.  ved  Sjmet  af  den  Elskede 
eller  linder  en  Sara  tale  med  hende,    eller  naar  under  Fraværelse 
og  Savn  en  eller  anden  Omstændighed  minder  Elskeren  om  hende. 
Om  Elskovens  Art    og  Magt    hos  hin  Tids  Mennesker  faar  man 
et  langt  tydeligere    og  stærkere  Begreb    af  selve  Fortællingerne, 
end  gennem  disse  poetiske  Udbrud.       I  Mængden    af   stadselige 
Kvihde-Kenninger    (især  Gudindenavne,    forenede    med    et    Ord, 
der  betegner  Kvindens  Smykker,  Klædning,  Husgerning  o.  s.  v.) 
drukner  kun  altfor  tidt  Stemningen,    og  sjælden    er  det  muligt 
at  se  nogen  Grund  til,    at  netop  den    eller    den  Kenning  bruges 


*)  Viserne  ere  oversatte  af  Fr.  Winkel  Horn  i  hans  „Grettes  Sagn"  i 
„Billeder  af  Livet  paa  Island/  anden  Samling,  S.  108—110. 


^ 


—  446  " 

om  den  og  den  Kvinde.  Imidlertid,  Forskel  er  der.  Især  blandt 
Kormak  Øgmundssøns  mange  Viser  til  Steingerd  Thorkélsdatter 
fra  det  10de  Aarhundrede,  som  findes  i  Kormaks  Saga  —  egent- 
lig kun  i  Form  af  Levnedstegning  en  Oplysning  til  Kvadene  — 
er  der  ikke  faa,  som  vise,  at  Lidenskaben  kunde  gennemgløde 
selv  denne  Pragtstils  haarde  Malm.  Ligeledes  i  Eyrbyggemes 
Saga  i  Kapitlerne  om  Bjørn  Bredevigskcempes  og  Thurids  Elskov ; 
samt  især  i  den  navnkundige  Saga  om  Ounnlaug  Ormstunge  og 
Haim  Skjald  og  deres  Elskov  til  Egil  Skallagrimssøns  Sønne- 
datter Helga  den  Fagre*).  Hvor  Stemningens  Inderlighed  har 
faaet  Bugt  med  Formens  Stivhed,    bliver  Indtrykket    netop   des 


*)  Et  Par  Prøver  maa  det  være  tilladt  at  meddele. 
Bjørn  Ashrandtisøn  har  siddet  og  talt  Dagen  igjennem  med  Thurid 
hans  Ungdomselskede,  som  i  hans  Fraværelse  er  bleven  gift  med  den 
temmelig  sølle  Bonde  paa  Frodaa,  Thorodd  Skatkøbende.  Mod  Aften 
lægger  Thurid  Mærke  til,  at  Thorodd  er  gaaet  ud  af  Stuen,  og  varer 
fijørn  ad  om  nu  at  gaa,  for  at  han  ved  Dagens  Lys  kan  komme  over 
Fjældheden  til  sin  Gaard  Kamb.  Da  svarer  Bjørn  (omtrent): 
„Genne  jeg  gad  tilbage,  om  jeg  i  Aften  nødes, 

Guldspænde-Dis!  og  vende  Armbaands-Vaand!  at  drikke 

Solens  Løb,  saa  den  længe  selv  min  ofte  svundne, 

lued  paa  Himmelbuen,  savnede  Glædes  Gravøl." 

Paa  Hjemvejen  til  Island  fra  sin  Udenlandsrejse,  under  hvilken  Ravn 
har  ægtet  hans  Elskede,  taler  Qunnlaug  med  Hallfred  Vandraadeskjald,  der 
har  taget  ham  med  ombord  paa  sit  Skib,  om  Bavu  og  Hallfred  roser 
dennes  Raskhed.    Da  siger  Gunnlaug: 

„Vældig  han  Odins-Vejrets  Ikke  har  Lyngfisk-Lejets  (Guldets) 

vingede  Lyn  (Sværdet)  kan  svinge;     lødskære  Bærerske  glemt,  at 
Tungt  ham  dog  vorder  at  tækkes        Tavl  vi  to  tidt  i  Ungdoms- 
tror  jeg,  linhyllet  Fylla  (næml.  Helga).  Tiden  blidelig  leged.« 
Smuk  og  karakteristisk  er  især  den  Vise,  som  Gunnlaug  kvad,  da  han,  efter 
en  Samtale  med  Helga  ved  Øxaraa  paa  Althinget,  ser  hende  staa  og  stirre 
efter  ham: 
„Linsmykt  Valmø  lod  den  Men  hin  Glands  fra  den  gilde 

lyse  Braamaane  (Øjet)  paa  mig  Guld-Ternes  Øj enlaag- Stjerner 

højt  fra  Brynsø-Himlen  (Panden)       voldte  mig  selv  al  Sorgnød 
høgetindrende  skinne.  siden  og  Ring-Disens  Kvide.*' 

Det  er  "BiøgeblikkeU  som  har  fortryllet  ham,  Højhedspræget,  det  Valkyije- 
agtige.  Endnu  maa  anføres  Ravns  Vise,  da  han  havde  ladet  ilde  i  Søvne, 
og  Helga  spurgte,  hvad  han  havde  drømt: 

„Saarmat  i  din  Arm  jeg,  mægted  ej  mer  (om  Lig  Sligt 

Ormbo-  (Guld-)  Smykte!  mig  tykte,  minder,  Blomster-Veninde!) 
rød  paa  dit  Bolster,  Brud!  en  Skumdrik-Skænkersken    (Kvinden) 

Blodfos  fra  Hjærtet  stod  mig;  slank  at 

SIgaldens  Saarkilder  stille.*' 


—  446  — 

stærkere,  jo  mere  Følelsen  er  trængt  sannnen,    tidt    i    et  enkolt 
Ord,  et  eneste  Billede,  en  eneste  Erindring. 

Sit  store  Skjaldery  opnaaede  Islændingeme  dog  væsentlig  ved 
Lovkvad  til  fremmede  Høvdingers  Ære.  Fra  Midten  af  det  10de 
Aarhundrede  se  vi  dem  færdes  i  stigende  Mængde  hos  Jarler  og 
Konger  i  hele  Norden  samt  paa  de  britiske  Øer*).  En  Høvding, 
som  vil  være  vel  anset,  maa  tage  godt  imod  Skjalde  og  have  en 
eller  flere  i  sin  Hird,  og  de  komme,  efter  Eyvinds  Død,  ude- 
lukkende fra  Island.  De  træde,  saa  længe  de  opholde  sig  hos 
Høvdingen,  i  hans  Tjeneste,  enten  som  »Græster«,  eller  som  faste 
Hirdmænd,  tage  Del  i  hans  Tog  og  Kampe  og  blive  i  mangt 
Tilfælde  hans  trofasteste  Venner,  ligesom  Grundtonen  af  deres 
Digte  er  den  samme  som  i  Eyvinds  Sang:  Hirdniandstro^aben. 
Vi  skulle  kortelig  gennemgaa  Rækken  af  de  mere  fremragende 
Hirdskjalde  i  det  10de  og  Ilte  Aarhundrede  og  dvæle  lidt  ud- 
førligere ved  et  Par,  hvis  Livsforhold  ere  særlig  typiske. 

Hos  Harald  Graafeld  var  Olum  Oeiressøn,  Eyvind  Skélda- 
spillirs  Uven,  Forfatter  til  en  Drapa  om  Harald,  digtet  efter  hans 
Død;  en  Tidlang  fulgtes  Harald  ogsaa  af  den  førnævnte ibrmoi, 
som  derhos  digtede  en  Drapa  for  Haralds  mægtige  Uven,  Sigurd 
Hlade-Jarl. 

Haakon  Jarls  mærkeligste  Hirdskjald  var  Einar  Helgessan 
af  Ketil  Fladnæses  Æt,  fra  Bjamarhofn  paa  Snæfellsnæs  paa 
Vestlandet;  han  kaldtes,  uvist  af  hvad  Gh-und,  »Skjoldmø-Einar c, 
oftest  „Einar  Skaaleglam^ ,  fordi  Jarlen  engang  forærede  ham  en 
Spaadoms-Vsegt  med  Skaaler,  hvori  Lodderne  »glammede«  paa 
en  vis  Maade,  naar  der  var  Lykke  i  Vente.  Hans  navnkundigste 
Digt  er  „VdUEkla"  (Guld-Trang),  en  lang  Drapa  om  Haakon 
Jarls  Liv,  hvoraf  en  Mængde  Strofer  ere  bevarede  hos  Snorre 
og  i  de  andre    norske  Kongesagaer.       Hans  Sangløn  var  det  før 


'*')  Hvorledes  have  Engelskmænd  kunnet  forstaa  de  kunstige  nor- 
diske Vers?  Sprogene  vare  dog  vitterlig  i  denne  Periode  betydelig  ulig^, 
og  den  nordiske  Konstdigtnings  Stil  blev  aldrig  brugt  af  oldengelske 
Skjalde.  Kimeligst  er  det,  at  Konger  og  Stormænd  i  England,  paa  Grand 
af  den  stærke  nordiske  Indvandring  i  det  9de  Aarhundrede,  have  maattet 
lære,  ja  kunnet  bruge  den  danske  Tunge,  saa  vel  som  deres  Modersmcial, 
hvorved  maa  mærkes,  at  Adelsten  fra  det  10de  Aarhundredes  første 
Halvdel  er  den  første  Englandskonge,  om  hvem  man  hører,  at  en  islandsk 
Skjald  har  kvædet  for  ham  (Egil). 


-  447  — 

nævnte  Skjold,  som  han  forærede  Egil.  I  Jomsvikingasaga  for- 
tælles, at  Einar  var  med  i  Hjørttngavaag^Slaget,  og  at  det  var 
her,  han  fik  Skaaleme;  men  det  er  opdigtet.  Derimod  var 
en  anden  Skjald  sikkert  nok  tilstede,  næmlig  Tind  HaUkéUS' 
søn,  som  om  Slaget  digtede  en  »Flok«  (en  Art  Digt  mindre  end 
en  Drapa).  Endnu  maa  nævnes  Thorleiv  Jarleskjald  Aasgeirssøn 
fra  Svarfadardal  paa  Nordlandet,  som  der  er  en  særegen  Fortæl- 
ling (Jjåttr)  om*).  Da  Haakon  Jarl  havde  plyndret  hans  Skib, 
sagte  han  til  Svend  Tveskæg  i  Danmark,  hvis  Yndest  han  vandt 
ved  en  Drapa  paa  fyrretyve  Strofer.  Siden  kom  han,  forklædt 
som  Tigger,  til  Haakon  Jarls  Hal,  fik  Lov  til  at  kvæde  for  ham 
og  sang  da  en  Nidvise,  der  tillige  var  en  Galdresang,  saa  mægtig, 
at  Jarlen  ikke  kunde  sidde  stille  for  Kløe  i  Kroppen;  da  han 
truede  Skjalden,  opstemmede  denne  de  saakaldte  »Taageviser«, 
der  virkede  saaledes,  at  det  blev  mørkt  i  Hallen  og  Yaabnene 
begyiidte  at  klirre  mod  hverandre;  til  sidst  faldt  Jarlen  i  Af- 
™^)  ^S  imens  undkom  Thorleiv;  af  disse  Viser  anføres  kun  en. 
Halvstrofe.  Ogsaa  Hallfired  Yandraadeskjald  kvædede  for  Haakon 
Jarl;  men  ellers  er  Hallfreds  Navn  nøje  knyttet  til  Olav  Trygg- 
vessøm. 

Hallfred  Ottarssan  fra  Yatnsdalen  paa  Nordlandet  fik,  ifølge 
Snorres  Olav  Tryggvessøns  Saga,  sit  Tilnavn:  Vandraadeskjald 
paa  falgende  Maade.  Hallfred  havde,  paa  Kong  Olavs  Opfor- 
dring ladet  sig  døbe  —  dog  kun  paa  Yilkaar,  at  Kongen  aldrig 
vilde  jage  ham  fra  sig  under  nogen  Omstændighed.  Da  Kongen 
er  betænkelig  ved  at  give  saadant  et  Løffce,  og  Hallfred  siger:  »Saa 
dræb  mig  da  heller!«,  siger  Kongen:  »Du  er  ret  en  umedgørlig 
Skjald«  (vandrædaskåld),  »men  min  Mand  skal  Du  dog  være.« 
—  »Hvad  giver  Du  mig  i  Navnefæste?«  spørger  Hallfred.  Kon- 
gen giver  ham  et  godt  Sværd,  men  uden  Skede  og  siger:  »Digt 
nu  en  Yise  om  Sværdet,  men  lad  der  være  Sværd  i  hver  Linie  1« 
Hallfred  kvad: 

»Ét  er  det  Sværd  blandt  Sværde,     Ej  der  vansværdet  vorder, 
sværdrig  gør  mig  i  Yerden;      ,  værd  er  jeg  trende  Sværde; 
nu  hver  Svinger  af  Sværde        gæme  jeg  saa  kun  gjordet 
i  Sværdmængde  skal  færdes.        Gterde  af  Træ  om  Sværdet.«**) 
Kongen  giver  ham  da  en  Skede,    men  siger:     »Der    er    jo  ikke 


♦)  Fornm.  aøger  IH  a  8»— 104. 
**)  Efter  G.  Eodes  Oversættelse  i  et  Stykke  om  Hallfred  i  en  Børnebog. 


—  448  — 

Sværd  i  hver  Linie.«  —  *Nej,  men  der  er  tre  i  én  Linie«  (L. 
6),  svarer  Hallfred.  Fortællingen,  der  falder  noget  anderledes  og 
udferligere  i  den  særskilte  > Hallfreds  Saga«*),  er  meget  beteg- 
nende baade  for  den  frie,  hjærtelige  Tone  mellem  Kongen  og 
hans  Mand  og  for  den  Fortrolighed  med  Digtekonst,  som  en  saa- 
dan  Leg  med  Ord  og  Yeis  forudsætter. 

Hallfred,  hvem  en  ulykkelig  Kærlighedshistorie  havde  drevet 
hjemmefra,  opholdt  sig  nu  hos  Olav  eller  rejste  til  andre  Høv- 
dinger —  paa  en  saadan  Kejse  blev  han  gift  i  Sverige  — ,  indtil 
han  Aaret  før  Olavs  Fald  (altsaa  999)  tog  hjem  til  Island.  Da 
han  her  fik  Kongens  Død  at  vide,  havde  han  ingen  Ro  paa  sig 
mere  og  flakkede  om  paa  Rejser,  indtil  han  paa  Vejen  til  Island, 
under  en  stærk  Storm,  blev  rammet  saa  haardt  af  Sejlstangen, 
at  det  blev  hans  Død. 

Hvad  der  især  gør  Hallfred  tiltrækkende,  er  dels  den  under- 
lige Kamp,  der  stadig  synes  at  foregaa  i  ham  mellem  Hedendcab 
oy  Kristendom,  dels  hans  stærke  Troskab  mod  Kongen. 

Nogle  af  hans  Viser  ere  i  den  første  Henseende  slaaende 
Udtr}k  for  hvad  der  vistnok  rørte  sig  hos  en  Mængde  Samtidige**) 


*>  Oversat  af  Fr.  Winkel  Horn  i  „Billeder  af  Livet  paa  Island",  tredje 
Samling,  S.  187—222. 

**)    „Engang",    heder    det   i  Hallfreds-Saga,    kvad  han,    saa    Kongen 
hørte  derpaa  (Winkel  Horns  rimløse  Oversættelse): 
„Fordum  selv  jeg  bioted  saare  vel  det  mig  baaded, 

Til  Lidskjalvs  raadsnare  Herre;  ostadig  er  Menneskets  Lykke." 

„Det  er  en  ond  Vise",   sagde   Kongen,   „det   faar  Du   gøre   godt  igjen;** 
men  Hallfred  kvad  videre: 
„Fordum  lød  Sangen  i  Verden  Træg  jeg  er  til  at  hade 

højt  til  Odins  Ære,  Friggs  hugprude  Husbond, 

Fædrenes  herlige  Skjaldskab  Tjener  jeg  nu  end  Kristus, 

lever  end  i  mit  Minde.  vel  huer  Odin  Skjalden. - 

„Du    hår    de  Guder    altfor  kære",   sagde  Kongen;    „det   sømmer  sig  ilde 
lor  Dig."     Hallfred  kvad: 
„Gavmilde  Konge!  Vi  støde  kalde  for  Gud  ham  ej  mere, 

Ravnevennen  fra  Lidskalv,  Løgn  har  som  Skjaldskab  han  avlef. 

„Det   forslaar  ikke,"    sagde   Kongen;    „Du   faar  kvæde  en  Vise  til  Bod". 
Halfred  kvad: 

„Lad  mig  kun  Thor,  den  ramme         Ene  til  Krist  jeg  mig  vender 
Frey  og  Freya  hade,  og  til  Gud  Fader  om  Naade. 

Njørd  og  hans  Æt  ej  jeg  ænser,  Sønnens  Vrede  jeg  frygter, 

lad  Trolde  ty  til  Odin !  han  hersker  over  Alverden  " 

„Det   er   vel   kvædet   og   bedre   end  Ingenting,"   sagde  Kongen.    »Kvæd 
mere,"  Hallfred  kvad: 


—  449  — 

Hans  Handlinger  røbe  det  lige  saa  stærkt.  Hjemkommen  til  Is- 
land fra  Norge,  kan  han  ikke  lade  være  at  tage  en  vild  Hævn 
for  den  Smerte,  som  Tabet  af  hans  Ungdomselskede  —  Kolfinna 
—  havde  voldt  ham :  han  overrasker  hende  paa  en  Sæter  og  tvin- 
ger hende  til  at  søge  Seng  med  sig.  Det  er  Hedningen,  der 
her  raader  i  ham;  men,  da  han,  i  Anledning  af  denne  Sag,  har 
budt  Kolfinnas  Mand  Gris  til  Holmgang,  drømmer  han,  at  Kong 
Olav  advarede  ham  mod  at  stride  for  en  vrang  Sag,  og,  uden 
at  agte  paa  Folks  Beskyldninger  for  Fejghed,  opgiver  han  Holm- 
gangen. Efter  Olavs  Død  kommer  han  engang,  paa  en  Rejse  i 
Nærheden  af,  hvor  Erik  Jarl  opholder  sig,  og  beslutter  at  hævne 
sin  faldne  Herre  paa  Jarlen,  om  han  saa  strax  skal  miste  Livet. 
Men  atter  holder  i  en  Drøm  Olavs  Minde  ham  fra  det;  »digt 
heller  et  Kvad  til  haml«  siger  Kongen,  hvad  Hallfred  siden 
gør  —  til  Frelse  for  sit  Liv,  da  Erik  vilde  have  ladet  ham  dræbe. 
I  hans  sidste  Stund,  da  han  ligger  døende  i  Skibet,  ser  han  en 
stor,  brynjeklædt  Kvinde  skride  over  Bølgerne  efter  Skibet  og 
forstaar,  at  det  er  hans  Fylgje.  Det  er,  som  om  Valkyrjen,  He- 
denskabets skønneste  Udtryk  for  Menneskets  Forhold  til  Guderne, 
her  aabenbarede  sig  for  den  fordums  Hedning;  men  hans  sidste 
Vise  er  dog  en  angrende  Kristens  Dødsbøn*). 

Troskab  mod  Kongen  er  Hallfreds  Hovedfølelse.  Ogsaa 
den  hører  Tiden  til.  Et  smukt  Udtryk  herfor  er,  hvad  Hall- 
freds  Saga  fortæller  i  Anledning  af  den  paatænkte  Holjngaug 
mellem  Hallfred  og  Gris.  Kongen  har  i  Drømme  budet  Hall- 
fred at  gaa  ud  i  Skoven ;  der  vil  han  møde  nogle  ridende  Mænd 


„Saa  er  Sæd  hos  Drotten,  Alle  svigte  nu  Odin 

At  Blot  han  os  forbyder;  og  lade  hans  Ætmænd  fare. 

Alt  hvad  fordum  var  helligt,  jeg  fra  Njørd  og  hans  Afkom 

byder  han  os  at  vrage.  nødes  at  søge.  til  Kristus." 

Man  føler,  hvor  længselsfuldt  Skjalden  ser  sig  om  efter  „De  gamle  Guden 

brogede  Vrimmel." 

*) 

„Ude  det  er  nu  med  mig:  —  Ej  for  Graven  jeg  gruer  — 

ung  var  jeg  hvas-tunget  — ,  Gud  kalder  hver  en  Alder  — , 

bares  min  Sjæl  blot  snarlig  tør  jeg  kun  tro,  at  ej  mig 

sorgfri  til  Himmelborgen!  true  Helvedes  Luer." 

Et  fyldigere  Udtryk   har   formodentlig   hans  Kristenfølelse   fundet   i    den 

saakaldte  „Uppreistardrapa"  (Opstandelsesdrapa),  som  han  maatte  digte  til 

Bod  for,  at  han  havde  levet  flere  Aar  i  Sverige  blandt  Hedninger,  og  som 

Sagaen  kalder  et  herligt  Digt,  men  hvoraf  Intet  er  levnet. 

29 


•" 


—  450  — 

som  v^lle  mælde  ham,  hvad  han  vil  finde  vigtigere  ^eud  hans 
Trætte  med  Gris.  Det  er  Olavs  Fald,  de  mælde.  Strax  gaar 
Hallfred  til  sin  Bod  og  lægger  sig  til  Sengs.  Da  Folk  spotte 
ham,  siger  Gris,  at  det  ikke  er  Fejghed.  »Jeg«,  vedbliver  han, 
»havde  ringere  Hæder  hos  Gardernes  Konge,  end  Hallfred  hos 
Kong  Olav,  og  dbg  tyktes  det  mig  den  tungeste  Tidende,  da  jeg 
mistede  min  Høvding.  Stoerk  er  den  Kærlighed,  man  nærer  tU 
sin  Drot<i  Saaledes  virker  Budskabet  om  Heltens  Fald  paa 
Alle,  at  selv  saa  farlig  en  Sag,  som  den  mellem  Hallfred  og 
Gris,  bliver  jævnet  i  Mindelighed.  Hvor  levende  Tanken  om 
Olav  opfylder  Hallfred,  viser  ogsaa  hans  Indfald  at  ville  dræbe 
Erik  Jarl  midt  blandt  hans  Mænd.  Men  allerstærkest  træder 
den  frem  i  hvad  der  er  levnet  af  hans  Kvad.  De  fleste  « Viser« 
af  Hallfred  høre  til  Drapaer,  han  har  digtet  om  Olav,  dels  i 
dennes  levende  Live,  dels  efter  hans  Død,  da  han  havde  faæt 
udspurgt  Alt,  hvad  der  vedkom  Svolder-Slaget*).  Foruden  at 
disse  Brudstykker,  som  sædvanlig  med  Skjaldenes  Lovkvad,  ere 
historiske  Kilder,  indeholde  de  oftere,  klare  og  rørende  Udbrud 
af  Skjaldens  dybe  Hengivenhed  for  Kongen,  Krigerens  Savn  af 
den  store  Høvding  og  forvovne  Idrætsmand  og  den  Døbtes  Trang 
til  at  sende  Gud  en  Forbøn  for  Gudfaderens  Sjæl**). 


*)  Stevet  i  Hallfreds  sidste  Olavsdrapa  lød,  ifølge  Hallfreds  Saga  (om- 
trent, G.  Kodes  Oversættelse): 

„Øde  ligge  nu  alle  svinder  al  Fryd  med  den  faldne 

Ætlande  ved  Kongsdrabet;  fredbyggende  Søn  af  Tryggve." 

♦♦)  Følgende   tre  Strofer  (Fornm.    Sogur  III,   S.  9—10)    kunne  frem- 
hæves : 

„Ilde  det  var,  at  ej  vældig  Bod  for  ham,  der  de  brede 

Varg-Sult-Stiller  jeg  fulgte.  Bard-Maaner  ej  skaaned  — 

skønt  ej  Stort  i  Staal-Brag-  Vaaben-Idens  Ædling  — 

Stævnet  én  Mand  evner.  ingensinde  jeg  finder."  — 

Skilt  jeg  er  ved  min  Skjolddrot  —  ^     ,  _     , 

Skalm-Old  tunR  det  volder  -.  "^yn^«  maa  Jord  og  sortne 

og  om  hans  Øde  lyder  »ol,  før  hugdjærv  Olavs 

uvis  Folke-Gisning."  -  JævDing.  saa  g.ld  og  gæv  og 

god  1  Verden  færdes! 
Haardets  Høvding  i  Norden  Bo  og  bygge  nu  tryg  (ej 

Hallfred  Gudfader  kaldte;  bedre  Menneske  kjendtes) 

nys  under  Nordres  Byrde  Kækkest  Konnings  Aand  hos 

nævntes  ingen  hans  Jævning.  Krist,  den  rene,  histoppe!** 

(„Varg-Sult-Stiller"  o:  Ulveføder,  Kriger.  „Skalm-Old"  o;  „Sværd-Old", 
Krigstid,  Ordet  lyder  alt  i  Voluspå.  Mange  troede,  at  Olav  Tryggveasøn 
var  undsluppen  fra  Slaget;  Hallfred  ytrer  oftere,  at  han  holder  disse  Hyg- 


\ 


_  451  — 

Erik  Jarls  mærkeligste  Hirdskjald  var  Eyolv  Daadskjdld 
(Då^askåld),  der  bl.  A.  digtede  en  Drapa,  kaldet  ^Bandadrdpa«, 
fordi  Guderne  (»bttnd«)  i  Stevet  nævntes  som  Jarlens  Beskyttere. 
Samtidige  med  ham  vare  Thord  Kdbeinssøn,  Bjørn  Hitdølekæm- 
pes  Medbejler,  Forfatter  af  en  *Eriksdråpa« ;  Egils  Sønnesøn 
8/ade  Thorsteinssøn\  hans  Svoger  Ravn  Skjald  og  dennes  Med- 
bejler Gunnlaug  Ornistunge,  der  ogsaa  begge  samtidig  gæstede  Olav 
Skødkonning  i  Sverige,  og  af  hvilke  Gunnlaug  tillige  havde  gæstet 
og  kvædet  for  Kong  Adelsaad  i  England,  Kong  Sigtrygg  Silke- 
skæg  i  Dublin  og  Sigurd  Jarl  paa  Orknøeme;  Ottar  Svarte,  der 
færdedes  hos  Olav  Skødkonning  og  Knut  den  Mægtige,  samt  om 
Olav  den  HéUige  har  digtet  en  Drapa,  der  indeholder  mange  Op- 
lysninger om  Kongens  Ungdomsferd ;  endelig  Thorarin  Lovtmige, 
der  paa  sine  ældre  Dage,  efter  at  have  færdets  meget  hos  Høv- 
dinger, kom  til  Kong  Knut  og  fulgte  med  ham  paa  hans  Norges- 
tog,  og  om  hvem  det  fortælles,  at  han,  da  han  havde  krænket 
Kongen  ved  at  digte  en  »Flokk«  om  ham,  maatte  løse  sit  Ho- 
ved ved  at  omdanne  den  til  en  fuldstændig  Drapa,  hvis  Stev  er 
det  velkendte  Smigerord : 

»Knut  verr  grund,  sem  gætir      (Knut  styrer  Jorden,  som 
Griklands  himinrikic  Græklands    Vogter    [o:    Gud] 

Himlen) ; 
ogsaa  digtede    han  om  Knut  en  Drapa    i    det   svære    Versemaal 
*ogl?rg^<,  hvorfor  den  kaldtes  »Togdrapa«,  samt  om  Svend  Alfi- 
vassøn,  medens  han  sad  som  Underkonge  i  Norge,  et  Kvad,  kal- 
det »GlælognskviAa«  (Klartvejrskvæde)  i  Fomyrdalag. 

Alle  disse  Skjalde,  hvoraf  flere  eller  færre  Viser  findes  i  Sar 
gaerne,  nævne  vi  kun  i  Forbigaaende  for  at  komme  til  Olav  den 
Helliges  Skjalde  og  særlig  til  den  mærkeligste  af  dem:  Sighvat. 
Sighvat  Thordssøns  Fader,  en  islandsk  Bonde,  havde  selv 
øvet  Skjaldskab  og  været  i  Sigvald,  Jomsvikingejarlens,  Tjeneste, 
hvorfor  han  kaldte^  Thord  Sigvaldeskjald.  Senere  kom  han  i 
Olav  Haraldssøns  Følge  og  var  med  ham,  da  han  drog  til  Norge 
for  at  skille  Sveiu  og  Haakon  Jarl  ved  Riget.     Imens  blev  Søn- 


ter for  løs  Snak.  —  „I  Norden" :  i  Prosastykket,  som  indleder  denne  Strofe, 
kaldes  Olav  den  navnkundigste  Konge  i  den  elanske  Tunge,"  altsaa  ere 
Norden  og  „den"  danske  Tnnge  Ét.  „Nordre",  en  af  de  Dværge,  som  bar 
Himlen;  ,,under  N  's  Byrde"  o:  under  Himlen.  „Bard-Maane"  o:  Skjold, 
fordi  Skjoldene  stilledes  langs  Skibets  (Bardens)  Ræling.  —  Den  sidstan- 
førte  Strofe  er  —  mærkelig  nok  —  aldeles  kenningsløs). 

29* 


—  452  — 

nen  Sighvat  fostret  paa  Island,  paa  en  Gaard  ved  Søen  Apavatn 
paa  Sønderlandet.  Det  fortælles  (i  den  større  Olav  den  Helliges 
Saga,  se  Fomm.  S.  IV,  S.  89),  at  han  i  sin  Opvæxt  ikke  var 
meget  fremmelig.  Men  en  Vinter  var  der  paa  Gaarden  en  Øst- 
mand,  »en  ret  kløgtig  og  forstandig  Mand«.  Han  tog  en  Gang 
Sighvat  med  ud  paa  Isen  for  at  fiske.  Drengen  trak  en  stor 
Fisk  op,  og  da  den  var  kogt,  lod  Østmanden  ham  først  spise 
Hovedet;  thi,  sagde  han,  i  Hovedet  rummes  alle  Skabningers 
Vid.  Strax  kvad  Sighvat  en  Vise  om  sin  Fiskerlykke*),  og  saa 
stort  viste  sig  hans  Skjaldenæmme,  at  han  udtrykte  sig  l^gt 
lettere  i  Vers  end  i  ubunden  Stil,  og  virkelig  vidne  de  mang- 
foldige Viser  af  Sighvat,  som  ere  opbevarede,  at  der  næppe 
kunde  tænkes  den  Hændelse  eller  Genstand,  som  han  ikke  kunde 
gøre  Vers  om. 

Som  ung  Mand  kom  han  til  Kong  Olav,  da  han  første  Gang 
var  i  Throndhjem  (1014),    og    traf    der  sin  Fader,    der  synes  at 
være  død  ikke  længe  efter.     En  Grang'  bad  han  Kongen  om  Til- 
ladelse til  at  fremsige  et  Lovkvad.     Da  Kongen  nægtede  det  — 
han  vilde  ikke  lade  digte  om  sig  — ,  kvad  Sighvat: 
»L}i;  til  mit  Kvad!  thi  kvæde     Agter  ellers  endog  Dn 
kan  jeg  for  sand.  Du,  de  sorte     aldrig  at  lytte  til  Skjaldes 
Tjald-Øgs    [Skibenes]    Skræk  1     Lovord,  hør  dog.  Høvding! 

Én  Skjald  dog  Hæders-Sangen,  jeg  kvæder.« 
skal  Du  din  egen  kalde. 
Saa  fik  han  da  den  forlangte  Tilladelse  og  ■  en  stor  Sangløn 
(en  Guldring,  som  vog  en  halv  Mark),  samt  blev  Kongens  Hird- 
mand. »Begge  kunne  vi  staa  os  derved«,  sagde  Sighvat  i  en 
Vise:  »Du  fik  en  fuldtro  Huskarl,  jeg  en  god  Lykkens  Mand  til 
Herre«.  Dermed  var  Pagten  sluttet  mellem  Skjald  og  Konge, 
og  den  blev  aldrig  brudt  siden. 

I  femten  Aar  tjente  Sighvat    trofast  Kong  Olav,    var    med 
ham  i  hans  fleste  Kampe  og  Tog,  rejste  i  hans  Ærinde  til  frem- 


*)  Af  denne  løierlige  Historie  har  Keyser  (Nordm.  s.  Vidensk.  og  Lit, 
S.  309)  faaet  følgende  Oplysning  ud:  ,,Med  Aarene  udviklede  sig  hans 
Skaldegaver  under  Vejledning  af  en  med  Skaldekonsten  og  dé  gamle  Sagn 
fortrolig  Nordmand,  der  opholdt  sig  i  hans  Faders  Hus,  men  hvis  Navn  ikke 
er  bevaret.'*  Som  om  en  Islænding  behøvede  en  Normands  Vejledning  i 
Skjaldskab  paa  en  Tid  (ved  Aar  1010),  da  Island  vrimlede  af  Skjalde, 
medens  ikke  en  eneste  norsk  Skjald  nævnes!  Forf.  w7  ingenlunde  vildlede, 
thi  han  henviser  selv  til  Kilden.  Han  er  selv  hildet  af  sin  Lyst  til  at 
give  al  islandsk  Aands-Idræt  norsk  Oprindelse. 


-  453  — 

mede  Høvdinger,  indtog  som  Staller  en  høj  Plads  i  Hirden  og 
fik  oftere  Lejlighed  til  at  vise  Kongen  vigtige  Tjenester,  stadig 
tagende  Anledning  af  hvad  han  oplevede  til  Digte,  snart  større 
Kvarl,  t.  Ex.  en  »Flok*  om  Slaget  ved  Nesja  (1016),  kaldet 
yjNesjavisenie^^  og  flere  Draper  om  Olavs  Tog  og  Kampe,  snart 
enkelte  Viser,  som  dog,  naar  de  vedrøre  samme  Tildragelsesrække, 
samle  sig  til  en  Slags  Helhed,  t.  Ex.  j,Østfærdsviserne",  de  Rejse- 
digte, som  opstod  paa  Sighvats  Færd  til  Røgnvald  Østgøtajarl 
(paa  den  Tid  da  dot  gjaldt  at  sikre  Kong  Olav  denne  Stormands 
Venskab  imod  Olav  Skødkonning)*).  I  Aarene  1026  og  1027 
havde  Sighvat  Orlov  og  var  paa  Købfærd  i  Norm^diet  og  Eng- 
land. Han  kom  da  ogsaa  til  Knut  den  Stores  Hird  og  digtede 
om  ham  en  Drapa  —  ligesom  Thorarens,  i  Toglag,  —  hvorfor  han  fik 
en  god  Guldring :  Men  sin  egen  Konge  blev  han  ikke  utro.  Da 
det  tegnede  til  Ufred  mellem  Knut  og  ham,  og  da  bl.  A  Knuts 
Græst  Jarlen  Haakon  Erikssøns  Mænd,  der  haabede  ved  Knuts 
Magt  snart  at  kunne  vende  tilbage  til  Norge,  mente,  at  Olav 
endelig  maatte  bøje  sig  for  den  vældige  Englands-  og  Danedrot, 
var  Sighvat  ikke  ræd  for  at  lade  dem  vide,  at  Olav  ikke  vilde 
ydmyge  sig  for  noget  Menneske.  Ogsaa  ilede  han,  da  Krigens 
Udbrud  nærmede  sig,  tilbage  til  Norge,  hvad  Knut  gav  ham 
Tilladelse  til,  skønt  ellers  allerede  al  Rejsen  fra  England  til 
Norge  var  forbuden.  I  det  Hele  maa  man,  trods  alle  Smigerord 
i  Viserne,  ingenlunde  forestille  sig  Sighvat  som  en  underdanig 
Hofmand,  heller  ej  lige  over  for  Olav.  Han  betænkte  sig  ikke 
paa,  da  det  syntes  fornødent,  at  døbe   Kongens   Søn  uden  Fade- 


*)  Et  Par  kunne  tjene  som  Prøver  paa  Sij?hvat8  Evne  til  at  gribe 
Øjeblikkets  Stemning  og  paa  bans  livlige  Stil.  En  Aften  nærmer  Skjal- 
den og  hans  Følge  sig  Skara,  Røgnvalds  Jarlesæde,  en  efter  Tidens  Lej- 
lighed anseelig  By.     Da  kvad  han: 

„Snar  nu  søger  til  Skara  over  Bække  mig  Blakken 

sulten  Ganger;  ad  lange  bær,  langt  fra  Daners  Fjære ; 

Veje,  mens  Dagen  viger,  Skimlen  nys  skred  med  Foden 

hvast  Hovslagene  haste.  (skammel  er  Kvælden)  i  Vældet." 

Da  de  kort  efter  ride  op  ad  Skara  Gade,  kvæder  han  videre; 

„Tidt  mon  efter  os  titte  Spor  nu  hver  Hest,  saa  hist  det 

Terner  prude,  mens  ude  haarde  Tramp  kan  i  Gaarde 

stiger  fra  Sti  om  vort  Tog  en  høres  og  Hilsen  bære 

Støvsky  i  Jarle-Byen.  hugsnild  Kvinde  derinde." 

(Denne  Kvinde  er  Ingeborg  Tryggvesdatter,    som    er  gift  med  B,øgnvald 
Jarl  og  særlig  støttede  sin  Frændes,  Kong  Olavs,  Sag  hos  sin  Mand). 


-   464  — 

• 

rens  Vidende  —  Magnus,  som  Sighvat  kaldte  ham,  efter  Karl 
den  Store,  fordi  denne  havde  været  Verdens  største  Konge. 
Ligesom  han  ærlig  havde  vedgaaet  sin  Kærlighed  til  Olav  i  de  fjend- 
lige  Omgivelser  udenlands,  hvorfor  Olav  efter  hans  Hjemkomst, 
om  end  fra  først  af  med  en  vis  Betænkelighed,  gav  ham  sin 
gamle  Plads  i  sin  Hird  og  sin  gamle  Yndest,  ja  snart  endnu 
større,  saaledes  vovede  Sighvat  at  irettesætte  de  norske  Hird- 
mænd, da  de  haanede  Kongens  Modstander  Haakon  Jarl,  hvem 
Sighvat  havde  fattet  Godhed  for;  og,  da  Olav  havde  overvundet 
den  gamle  Storbonde  Erling  Skjalgssøn  efter  den  tapreste  Mod- 
stand, var  Sighvat  ikke  sen  til  at  digte  en  Flok  ogsaa  om  denne 
Kamp,  hvori  han  uforbeholdent  priser  Gubbens  Heltemod  og  be- 
klager hans  Død  for  Frændehaand,  skønt  han  altid  havde  været 
en  af  Kongens  haardeste  Avindsmænd. 

Da  Olav  drog  til  Gardarige,   tog  Sighvat  Orlov  for   at  gøre 
en  Pilegrim  s  vandring  til   Rom.      Han   kom   saaledes    ikke   til  at 
følge    sin    kære   Herre   paa  dennes  sidste   Norgestog,  eller  til  at 
kæmpe  ved  hans  Side  i  Stiklestadslaget.  Alligevel  har  Skjaldesang 
aldrig    tonet   højere    ved  nogen   nordisk    Herres    Fald     end  ved 
Olav  den  Helliges.      Hans   Sky  for  at   lade   digte   om   sig,  som 
sagtens  kom  af  Uvilje  over  de   mange  Hentydninger  til  Heden- 
skab,   hvoraf  Skjaldesproget  ^Timl,ede,   maa   i  Tidens  Løb  have 
tabt  sig.      Mange   Skjalde    nævnes    foruden   Sighvat,    som    have 
været  hos  og  digtet  om  Olav,  saasom  den  fornævnte  Ottar  Svarte 
Hojgaarde-Bei? ,    Thord    Sjaardcsson ,    Berse  SkaMtorvessøn ,    der 
havde  været  Knuts  Skjald  og  faldt  i  norsk   Fangenskab,    under 
hvilket  han  digtede  en  Drapa  om  Olav.     Paa  sit  sidste  Norges- 
tog    ledsagedes    Olav    af    tre    Skjalde:*  Oissur    Gvldbraxiskjald, 
Thorfinn  Mund  og  den  fornævnte  Thormod  Kulhryfieskjald ,  som 
havde  udmærket  sig    ved    med    stor  Forvovenhed  at  dræbe  syv 
Stormænd  paa  Grenland  til  Hævn  for  sin  Ungdomsven  og  Fost- 
broder Thorgeir.      Dagen  før  Slaget  byder  Olav   Skjaldene   tage 
Plads  i  Skjolborgen  ved  Hovedbanneret,    for  at  de  kunne   være 
Vidne  til,  hvad  der  foregaar,  fortælle  og  kvæde  om   det.     Da  er 
det,  at  Thormod  spydigt  siger  til  sine  Landsmænd:  »Lad  os  ikke 
staa  saa  trangt,    at    ikke    Sighvat    kan    faa  sit    Rum,   hvis  han 
skulde  komme, »  hvortil  Kongen  bemærker:    >man  behøver  ikke 
at  stikle  paa  Sighvat,  skønt  han  ikke  er   her;  han  har  ofte  tjent 
mig  vel,  og  nu  beder  han  for  os,  hvad  vi  haardt  kunne  trænge 
til.<  —  »Tyndt  vilde  der  være  om  Mærkesstangen«,  svarer  Thor- 
mod,   >hvis   alle  dine  Mænd  vare  paa  Romfærd.«     Man  mærker 


_  465  — 

den  Skinsyge,  hvormed  de  andre  Skjalde  havde  iagttaget  Kon- 
gens store  Velvilje  for  Sighvat.  Om  Aftenen  digter  hver  af 
Skjaldene  en  Vise  til  Hærens  Opmuntring.*)  Helt  naturligt 
stiger  Mindet  om  Rolv  Krake  og  hans  trofaste  Kæmper  frem  for 
Thormods  Sjæl,  saa  at  han  om  Morgenen  vækker  »Huskarlene« 
med  de  navnkundige  to  Strofer  af  Bjarkemaal.  Alle  tre  Skjalde 
lade  sit  Liv,  Gissur  og  Thorfinn  under  Slaget;  Thormod  gaar^ 
da  Alt  er  forbi,  med  Pilen  i  Br}\stet,  til  Huset,  hvor  Læge- 
kvinden tilser  de  Saarede,  skifter  trodsige  Ord  med  en  Nordmand, 
der  haaner  dem  for  deres  Skrig,  og  slaar  ham  et  svært  Saar, 
Alt  uden  at  ømme  sig,  saa  at  Kvinden  først  af  hans  Bleghed 
gætter,  at  han  er  saaret;  paa  hendes  Spørgsmaal  svarer  Thormod 
med  flere  Viser,**)  og  rykker  tilsidst  selv  Pilen  ud  med  en  Tang; 
da  han  ser  de  hvide  Fedttrævler  paa  Modhagerne,  siger  han 
døende  de  mindeværdige  Ord  —  det  mest  patetiske  Udbrud  af 
Kærlighed  til  en  tabt  Høvding,  som  kendes:  »Vel  har  Kongen 
født  os:  fed  er  jeg  om  HjærterøddemeU  Men  ikke  mindre 
skønt  eud  i  Thormods  kampvilde  Sang  og  Ord  træder  den  samme 
Følelse  frem  i  de  mange  Viser,  hvori  Sighvat  siden  atter  og  atter 
mindes  sin  faldne  Herre  og  udtaler  sit  Savn,  ofte  i  blødere  Toner, 
end  man  skulde  vente  at  høre  fra  hin  Tid.***) 

Selvfølgelig  søger  Sighvat  til  Gardarige,  til  sin  unge  Gudsøn 
Magnus,  saa  snart  der  bliver  tale  om  at  føre  denne  tilbage  til 
Norge,  og  hos  ham  se   vi  Skjalden   stige   til  højere  Værdighed 


*)  Thormods,    som    er   smukkest,    lyder    (Snorre,  01.    d.    H*b*    Saga, 
Kap.  218.) 

„Ilsomt  maner  til  Aales  Rask  til  Strid  vi  os  rede; 

Iling  de  susende  Pile;  Rædsels-Ord  maa  ej  kvædes, 

skal  ej  i  Skalm-Old  Hølder  mens  vi  til  Q^ir-Thing  gange, 

(Skam  var  det)  bævende  famle.  glade  og  fro,  med  Olav*" 

(„Aale"  er  et   Søkongenavn,  „Aales  Iling"    eller  Byge  er  Striden,  „Høld" 
o:  fri  Mand). 

♦*)  Den  sidste  kan  gengives  saaledes  (sammesteds  Kap.  248) : 
„Undrer  det  Øgle-Landets  Blodig  den  vevre  Braad  nys 

Eg,  at  hun  ser  mig  bleg  nu?  blev  mig  i  Livet  dreven; 

Faa  vorde  fagre  af  Saarnød;  egghvast  Hjærtet  næst  sig 

færdetfl  har  jeg  Sværdstorm.  Jærnct,  tror  jeg,  bored.** 

(„Øglens  Land"    o:  Guld,  Guldets  „Eg"  er  en  almindelig  Kvindekeuning, 
sigter  her  til  Lægekvinden). 

***)  Se  Magnus  den  Godes  Saga,  Kap.  9.  Hvorledes  Skjalden  paa  sin 
Rejse  dvælede  i  Tankerne  ved  den  svundne  Lykketid,  finder  et  smukt  Ud- 
tryk i  følgende  senere  digtede  Vise: 


—  466  — 

og  Anseelse,  end  ellers  nogen  Skjald  har  vundet.  Han  bliver 
den  unge  Fyrstes  Vejleder  og  Rådgiver,  og  bl.  A.  er  det  ham, 
hvem  det,  da  Magnus  begynder  at  fare  strængt  frem  mod  Bøn- 
derne, overdrages  at  tale  ham  til  Rette;  han  gjør  det  selvfølgelig 
paa  Vers :  de  berømte  saakaldte  „Frisprogsviser^^  (Bersoglisvisur), 
som,  næst  ærbødig  Tilkendegivelse  af  Skjaldens  og  hans  Venners 
Redebonhed  til  at  kæmpe  og  falde  for  Kongen,  indeholde  en 
livlig  Skildring  af  Bøndernes  Knurren.  *) 

Sighvat  døde,  u\H[8t  naar,  i  Magnus  den  Godes  Dage.  Som 
Skjald  adskiller  han  sig  fra  de  fleste  tidligere  Skjalde  ved  en 
lettere,  mindre  kenningrig  Stil  og  ved  rigere  Stemningsvexel. 
Derimod  skorter  det  ham  paa  Tankedybde,  og,  er  han  end  ofte 
heldig  i  sin  Stræben  efter  at  give  den  øjeblikkelige  Situation  et 
livligt,  malende  Udtryk,  saa  bliver  han  paa  den  anden  Side  ikke 
sjælden  hverdagslig  og  ubetydelig.  Udtryk  for  hvad  der  dybere 
rørte  sig  i  Tiden  maa  man  ikke  søge  hos  Sighvat,  naar  Hird- 
mands troskaben  undtages. 


„Stod  jeg  paa  Mont  [Bjerg]  og  husked  paa  min  Hersker 

mindtes  huld,  som  i  Tider  blide 

(Morgensol  over  Borge  (død  var  alt  da  min  Fader) 

lyste),  hvor  Brynjer  brast  og  daadsæl  for  Landet  raaded.** 

brede  Skjolde  siedes; 

Engang    ser    han,    endnu   paa   Hjemrejsen,    men    efter   at  han  har  erfaret 

Olavs  Død,  en  Mand  jamre  sig  og  slaa  sig  for  Brystet,  fordi  hans  Hustru 

var  død;  da  kvæder  han: 

„Hastei  end  Mand,  som  misted  tungere  Taare  dog  (Kongsmænd 

Møs  Favntag,  mod  Døden  tykkes  fuldgrum  min  Kummer) 

(dyrt  er  Kærlighed  købt,  som  fælder  for  Drotlen,  han  elsked, 

.    Kvide  slig  volder  siden),  frygtløs  og  ærlig  Hærmand." 

Hjemkommen  til  Norge,  finder  Sighvat  en  ny  Konge  og  en  ny  Hird.     En 

Dag  gaar  han  forbi,  hvor   Hirdmændene    øve   sig  i  Yaabenleg;    da  kvæ- 

der  han: 

„Vaandefuld  her  jeg  vandrer,  mindes  jeg  maa,  hvorlunde 

vender  mig,  taareblændet,  min  Stor-Drot  paa  sine 

bort  i  Hast,  og.  som  Bast,  saa  Ædlingers  Odels-Vange 

bleg,  fra  Kæmpers  Lege;  ofte  lystelig  dysted." 

En  Dag,  da  han  gaar  ude,  udbryder  han  ved  Synet   af  de  kendte '  Bjerge 

og  Fjorde: 

„Le  mig  tyktes  hver  takket  nu  mig  de  lyse  Lier 

Tind  i  Norge,  naar  fordum  (Lykken  sveg  mig)  tykkes 

Stavnen  mig  bar  gennem  Storvejr      ublide  kun  og  øde 
stride,  i  Olavs  Tider,  alle,  da  Kongen  er  falden  " 

*)  Hskr.,    Magnus    den    Godes  Saga,    Kap.  17.     Godt   gengivne    hos 

Keyser.  a.  V.  S.  311-312. 


—  457  — 

Ogsaa  mer  end  almindelig  lette  og  kvikke,  men  derhos 
farverige  og  hejtstemte  ere  Arnor  Thordsøns  Kvad,  han  hvem 
Samtid  og  Eftertid  kaldte  Jarleskjald,  fordi  han  havde  været  hos 
Orknø-Jarleme,  inden  han  kom  til  Norge,  kort  efter  at  Magnus 
den  Gode  havde  taget  Harald  Haardraade  til  Medkonge.  Han 
optraadte  først  med  et  Lovkvad  til  hver  af  Kongerne.  Da  de 
vare  fremsagte,  yttrede  Harald,  at  det  til  hans  Ære  snart  vilde 
glemmes,  men  at  det  om  Magnus  vilde  mindes,  saa  længe  Nor- 
dens Lande  bygges.  Dette  er  ogsaa  gaaet  i  Opfyldelse ,  for  saa 
vidt  man  af  hint  Kvad  kun  kender  Navnet  (»Blågagladrdpa«  o: 
Sortf ugledrapa),  medens  dog  nogle  Viser  af  det  andet  ere  levnede, 
hvoraf  ses,  at  det  ikke  har  været  drottkvædt,  men  digtet  i  et 
andet,  af  Drottkvædt  uddannet,  fireleddet  Versemaal  (»Hrynhendt^^), 
samt  at  Lovordene  have  været  saa  dristige  som  muligt.*)  Da 
Harald,  hvem  Skjalden  havde  kr?;nket  ved  sin  overvættes  Lov- 
prisning af  Medkongen,  opfordrede  ham  til  at  have  en  ny  Drapa 
færdig  til  ham,  naar  han  næste  Gang  besøgte  Norge,  svarede 
Amor  djærvt,  at  han  skulde  kvæde  Arvedrapa  over  Kongen, 
hvis  han  overlevede  kam.  Dette  Løfte  holdt  han,  og  saa  vel  af 
dette  som  andre  Kvad  haves  en  hel  Del  Viser,  som  alle  vidne 
om  stor  Skjaldegave.  Ellers  var  ikke  Amor,  men  hans  Jævn- 
aldrende Thjobolv  Arnorssøn  Haralds  Hovedskjald,  som  fulgte  ham 
i  det  Mindste  fra  Slaget  ved  Helgenæs  1045  til  hans  sidste  Strid, 
jDg  hvis  Viser  have  været  en  vigtig  Kilde  til  Kundskab  om 
Haralds  Liv. 

Mange  andre  Skjalde  nævnes  i  Magnus  den  Godes  og  Harald 
Haardraades  Saga:  Odd  Kikiniskdld,  der  sang  om  Magnus  i  Ton^r, 


♦)  Magnus,  heder  det  bl.  A.,  overgaar  alle   Konger;  hans  Lykke  skal 
vare  og  voxe,  til  Himlen  brister;    hans  Liv   er   idel  Heltefærd  paa  storm- 
rørt  Bølge,  i  vaade  Tjald;  Høgen  ligner  han,  naar  han   staar  i  Løftingen 
paa  sit  hurtige  Skib. 
„Ej  Du  lod  paa  Jord  din  Hæder       Grand,  som  Sol  ved  Gry  oprinder, 
ældes,  høje  Konge-Fælder!  gaar  paa  Hav  din  Bølge  traver; 

Malm  og  Ild  i  Mødets  Bulder,  Misdaads  Fjende !  bjert,  som  Blus  af 

Misdaads  Hæmmer!  ej  Dig  skræmme.  Bavner,  lyse  Flaadens  Stavne,** 
heder  det,  og  videre: 
„Se  de  Drotten  vandre  vidt  ad  hen  de  tro  ad  Havet  vandrer 

Vove-Li  paa  Bølgeskien,  Himmelkongens  Englevrimmel." 

hvortil  føjes,  at,  næst  Gud,  elske  Folkene  Havfalk-Rydderen  mest  af  Alt  i 
Verden.  (Se  den  større  Harald  Haardraades  Saga  Kap.  24,  Fornm.  Sog. 
VI,  S.  196—198). 


—  458  — 

der  stærkt  minde  om  Sighvat;  Hreibar  den  Tosse,  som,  med 
al  sin  Taabelighed  ,  havde  Vid  til  at  drille  Harald  og, 
skønt  han  aldrig  havde  lært  Skjaldskab,  digtede  en  Drapa  om 
h\^lken  Kong  Magnus  sagde,  at  den  var  sær  og  stiv  i  Begyndelsen, 
men  blev  bedre  og  bedre  mod  Enden,  ligesom  Hrei^ars  eget  Liv ; 
Stein  Herdissøn  og  Stuv  Skold,  der  digtede  Draper  om  Ha- 
ralds Kampe  med  Svend  Estridssøn,  og  af  hvilke  Stein  senere 
var  hos  Olav  Kyrre  og  Magnus  Barfod.  Men  Tidens  mærke^ 
ligste  Skjald  var  dog  i  visse,  Maader  Harald  Haardraade  selv. 
Underligt  er  det,  at  ingen  norskfødt  Skjald  nævnes  mellem 
Eyvind  og  ham,  skønt  enkelte  Viser,  tillagte  Nordmænd,*)  røbe, 
at  Konsten  ikke  var  dem  fremmed.  Det  er,  som  om  Harald  var 
bestemt  til  at  vise,  at  Skjaldskabs-Evnen  endnu  ikke  var  uddød 
i  Konstdigtningens  gamle  Hjemland,  hvortil  kommer,  at  hans 
Viser  røbe  et  nærmere  Aandsfrænskab  med  Hedenold,  end  de 
fleste  samtidige  og  senere  Skjalde.  Alt  som  femtenaarig  Knøs 
havde  han  paa  Vers  krævet  sin  Plads  i  Olav  den  helliges  Hær 
i  Stiklestad-Slaget,  og  paa  Flugten,  blødende  af  mange  Saar,  sat 
Mod  i  sig  selv  ved  at. kvæde  om  sin  Nød  og  sine  Fremtidsfor- 
haabniuger.  **)  Siden  fulgte  Skjaldekonsten  ham  i  hele  hans 
æventyrlige  Liv;  selv  nævner  han  den  allerførst  blandt  de  otte 
Idrætter,  som  han  roser  sig  af  i  sit  Elskovskvad  til  den  gerdske 
Kongedatter  Elisiv.  ***)    Paafaldende  er  det  især,  hvorledes  Kon- 


*)     Eli  saadan  er   den  smukke   Sørgevise  (Fornm.  Sog.  VI,  S.  236)  i 
Anledning   af   Skibstogct  med   Magnus  den   Grodes  Lig  fra  Danmark  til 
Norge : 
„Sydfra  bær  over  blodvant  Haard  Tid  blev  det,  da  Hirdraænd, 

Bølge  Snekker  i  Følge  hugslagne,  med  Klage 

Drotten  dyr  i  Nattens  gævest  Høvdings  Hoved 

Dæmring  sorgfujdt  hjemad.  hylled  i  Ligdugs-Fligen. ** 

Man  kan  herved  ikke  lade  være  at  mindes,  hvad  der  gik  •  gennem  det 
danske  Folks  Hjærter,  da  Skibet  førte  Frederik  den  Tdes  Lig  fra  Lyks- 
borg  til  København. 

**)     En  saadan   V^isc  anfører  Snorre  (Har.  Hd.'s  S.  Kap.  1): 
„Blødende  red  jeg,  hvor  bredfylkt       Smaat  nu  fra  Skov  til  Skov  vi 
Bønders  Hob  jeg  Vaaben  skride  med  Hæder  liden; 

skifte  skued,  og  heftigt  hvo  véd,  om  spurgt  ej  vorder 

Skjold-Luer  Mænds  Liv  trued.  vide  mit  Navn  dog  omsider?** 

(„Skjold-Luer"  o:  Sværd). 

♦♦*)  Dette  Kvad  havde  16  Viser,  hver  sluttende  med  det  samme  Verae- 
par som  Stev.  Den  større  Harald-Saga  anfører  7  Viser,  hvori  Helte- 
Skjalden  roser  sig  af  sine  Hærtog  og  sin  Manddomsdygtighed,  stadig  en- 
dende med  Klagen  over  den  Elskedes  Kulde.  Visen  om  Idrætterne  lyder: 


—  469  — 

gen  idelig  morer  sig  med  at  egge  sine  Omgivelser  til  at  digte, 
og  med  at  kritisere  deres  Frembringelser.  Den  større  Haralds- 
Saga  indeholder  en  Mængde  Anekdoter,  som,  om  de  end  ikke 
kunne  regnes  for  sikre  Keudsgjeniinger,  dog  vidne  noksom  om, 
at  Samtiden  har  tillagt  Harald  en*  Smag  for  Poesi,  der  gjorde 
dem  trolige*). 


„Idrætter  kai4Jeg  otte:  Bvønimer,  skyder,  skrider 

Yggs  Skib  lærte  jeg  bygge,  paa  Ski,  alt  som  det  falder; 

skrapt  kan  jeg  ride,  rapt  jeg  umild  dog  Gerders  G-uldmø 

ror  gennem  Bølger  store,  gælder  med  Spe  min  Elskov." 

(„Yggs"  o:  Odins  „Skib"  er  Verset.  Her  nævnes  kun  sex  Idrætter;  mulig 
er  den  anden  Linie  fejlskreven,  saa  at  den  oprindelig  har  omtalt  tre: 
Skjaldskab,  Hærførerkonst  og  Sraedekonst). 

♦)  Stundom  kvæder  Kongen  en  Halvvise  eller  en  enkelt  Linie,  og 
Thjoflolv  maa  fylde  Verset  ud  (Sagaen  Kap.  47  og  Bl).  Engang  gaar  Kon- 
gen med  sin  Hird  forbi  et  ^Hus,  hvorfra  der  lyder  Kiv  og  Slagsmaal ;  det 
er  en  Garver  og  en  Smed.  Han  byder  Thjoftolv  kvæde  en  Vise  derom; 
da  han  undslaar  sig,  siger  Kongen,  at  han  ikke  maa  tro,  Opgaven  er  for 
ringe  for  ham:  han  skal  forestille  sig,  det  er  Thor  og  Geirrød,  som  strides, 
og  nu  kvæder  Thjoftolv  en  Vise,  hvori  de  virkelige  og  fingerede  Personers 
Egenskaber  knyttes  sammen  i  Kenningerne;  men  ikke  tilfreds  hermed, 
beder  Harald  ham  gentage  Konststykket  saaledes,  at  de  to  Modstandere 
skulle  forestille  Sigurd  og  Faavner  (Jtap.  101).  Man  ser,  hvorledes  Over- 
leveringerne fra  Hedenskabet  endnu  levede  i  Erindringen,  — En  Islænding 
Halle.  hvem  Harald  er  vred  paa  for  en  skurril  Vise,  driller  han  med  at  lade 
sætte  et  stort  Fad  Grød  for  ham  og  byde  ham  spise  det  op.  Halle  spiser,  til 
han  er  mæt,  og  vil  ikke  spise  mefe:  „I  kan  dræbe  mig",  siger  han  til 
Kongen;  „men  Grød  skal  ikke  blive  mine  Bane."-  Da  lader  Kongen  en 
stegt  Gris  bære  til  ham  med  den  Befaling,  at  han  skal  have  en  Vise  fær- 
dig, inden  Trællen  kommer  over  Gulvet,  eller  have  sit  Liv  forbrudt. 
Halle  opfylder  Vilkaaret  og  vinder  dermed  Kongens  Gunst,  som  han  be- 
varer trods  Thjodolvs  Avind  (Kap.  102).  —  Engang  sejler  Kongen  om  ved 
en  Fisker.  „Kan  Du  gøre  Vers?"  raaber  han  ned  lil  ham."  —  „Nej,  Herre!" 
svarer  Fiskeren,  „Jo  vist  kan  Du;  gør  nu  et  Vers  til  mig."  -  „Men  saa 
maa  I  svare  mig  igen",  siger  Fiskeren.  Kongen  lover  det  og  lader  Farten 
stanse.  Fiskeren  kvæder  en  Vise,  Kongen  svarer  med  sin  og  byder 
ThjoSolv  komme  med  en.  Da  Skjalden  gør  en  lille  Fejl,  udbryder  Harald 
strax:  „Hør  Storskjalden  (pjodskåldit)!  Du  sagde  „grom"  (langt  o) 
„skømm"  (kort  o);  det  er  ikke  noget  rigtigt  Rim;  „hromm"  —  „skomm" 
det  vilde  være  et  godt  Rim".  Versekampen  fortsættes,  og  det  viser  sig 
sig  tilsidst,  at  Fiskeren  er  en  af  Olav  den  Helliges  fordums  Kæmper,  Thor- 
gils,  som  havde  været  med  paa  Stiklestad.  (Kap  108).  —  Mærkelig  er 
Fortællingen  om,  hvorledes  Kongen  lod  Stuv  Skjald  sidde  hos  sig  om 
Natten  og  fortælle  og  kvæde  for  ham;  her  synes  næmlig  ikke,  som  ellers 
sædvanligt,  at  være  Tale  om  Skjaldens  s  egne  Kvad,  men  om  Andres,  som 
han  kan  udenad,  da  han  kvæder  tredive  „Flokke"  og  roser  sig  af  at  kunne 
lige  saa  mange  Draper. 


—  460  — 

Det  oldnordiske  Skjaldskab  forstummede  ingenlunde  med 
Harald  Haardraade  og  hans  Samtidige.  Gennem  hele  det  12te 
Aarhundrede  vedblev  Island  at  sende  Skjalde  til  Nordens  andre 
Lande,  især  Norge ;  fuldstændig  ophørte  dette  ikke  før  i  det  13de 
Aarhundredes  sidste  Halvdel ;  og  af  og  til  fremstode  Skjalde 
ogsaa  paa  Orknøerne  og  i  Norge,  tildels  af  stort  Ry,  saa  at 
Konstdigtningens  Tidsalder  i  det  hele  naar  over  henved  5  Aarhun- 
dreder  —  et  ikke  uvigtigt  Vink  til  Stadfæstelse*  af  vor  Formod- 
ning om  den  folkelige  Hedenoldsdigtnings  lange  Levetid.  Allige- 
vel tror  jeg  at  burde  stanse  nærværende  Fremstilling  med 
Harald  Haardraade.  Naar  man  undtager  kristelige  Kvad  (hvorom 
der  maa  tales  ved  Middelalderen),  istemtes  ingen  nye  Toner,  i 
den  følgende  Tid,  hvortil  kommer,  at  Harald  Haardraade  er  den 
sidste  rigtige  Vikingesjæl  paa  Tronen  og  hans  Englandstog  det 
sidste  Vikingetog.  Underlig  betj^dningsfuldt  er  det  da,  at  netop 
fra  hans  Mund  og  i  dette  Øjeblik  lyde  to  Viser,  der  —  ligesom 
Runeversene  paa  Røk-Stenen  og  Karlevi-Stenen  —  ved  deres  Form 
svare  til  begge  Hovedafsnit  i  Nordboernes  Aandsliv  i  Hedenold. 
Bekendt  er  det,  hvordan  Kongen,  da  han  brjmjeløs  var  gaaet  i 
Land  med  en  mindre  Del  af  sin  Hær  og  pludselig  staar  overfor 
(len  samlede  engelske  Krigsmagt,  først  kvæder  følgende  Vise  i 
Km^iihdtt : 

»Frem  i  fylket  Hjælme  glimre. 

Flok  vi  gange,  glemt  har  jeg  min, 

brynjeløse  vort  Skrud  nu  ligger 

under  blaa  Egge.  paa  Skibene  nede.«c 

»Denne  Vise  er  daarlig  digtet«,  føjer  Kongen  til,  hvormed  han 
vistnok  mente,  ej  alene  at  Verseraaalet  var  for  let  og  gammel- 
dags, men  ogsaa  at  der  ikke  var  ret  poetiskt  Sving  i  Visen.  Han 
kvæder  da  en  anden,  drottkvædt  Vise: 

.'Lad  os  (sligt  os  i  Leding       Højt  bød  guldsmykt  Hild  mig 
lærte  ordstøt  Hærdis)  holde,  hvor  Gunns  Is  kold  paa 

bagved  Skjoldets  Bug  for         Hjærne-Kamre  hamrer, 
Braget  i  Ly  ej  krybe!  Hjælm-Stallen  i  Malm-Gjaldet*).« 

Et  underligt  Træf  er  det,  at  ogsaa  i  det  Slag,  som  tre  Uger 
senere  afgjorde.  Englands  Skjæbne  for  alle  følgende  Tider,  og  som 
derved  er  et  Vendepunkt  i  Evropas  Historie,  lød  Skjaldesang,  men 


♦)  „Gunns"  o:  Valkyrjens  „Is"  er  det  blanke  Sværd.  Stalle  er  en  Støtte, 
særlig  et  Alter;  „Hjælmstallen'*  er  Hovedet. 


—  461  — 

en  hel  anden:  Taillefers  Sang  »om  Karl  den  store,  og  om  Roland 
og  om  de  Kæmper,  som  døde  i  Ronceval.«  I  dette  mærkelige 
Aar  (1066)  havde,  paa  det  sidste  nordiske  Vinkingetog  i  stor  Stil, 
den  nordiske  Kæmpesangs  Toner  klinget ,  baade  den  folkelige 
og  Konstdigtningens,  og  endnu  svæver  for  den  kun  udvortes 
kristnede  Hednings  Syn  Valkyrjen  over  Valpladsen  som  den 
Grnddom,  der  har  lært  Kæmpen  at  være  Helt;  og  samme  Aar,  i 
den  Kamp,  som  gav  den  fransk-normanniske  Magt  sit  afgørende 
Overtag  og  ligesom  forud  bestemte  den  til  at  gaa  i  Spidsen  for 
Evropas  Folk  i  den  nær  forestaaende  kristelige  Heltefærd,  toner 
en  ny  Heltesang,  udsprungen  af  den  germanske,  særlig  den  nordiske 
Aands  Blanding  med  den  keltisk-romanske  —  den  Sang,  hvori 
den  kristne  Hærmands  Kamp  med  Hedninge  verdenen  er  traadt 
i  Stedet  for  Asernes  Kamp  med  Jætterne,  og  Paradis  med  *  Hvi- 
len blandt  salige  Blomster't  vinker  den  døende  Kriger,  som  Val- 
halsglæden  havde  vinket  hans  Forfædre. 


B.    Versemaal  og  Stil. 

Kvad,  der  snarest  maa  betragtes  som  Frembringelser  af  en 
fortsat  folkelig  Digtning,  opstod  længe  efter,  at  en  Konstdigtning 
havde  begyndt  at  blomstre,  og  brugte  selvfølgelig  de  gamle  Verse- 
maal. Disse  anvendtes  imidlertid,  som  Læseren  nu  vil  have  set. 
ogsaa  af  Konstdigteme.  Tidligst  ophørte  Brugen  af  Ljéftahått 
og  ilålahått,  nemlig  med  den  Digtart,  som  vi  have  kaldt  »mytolo- 
giske Lovkvæder,«  og  hvoraf  intet  Digt  er  bevaret  yngre  end 
end  Håkonarmål  (960).  Længere  vedblev  Brugen  af  Kvibufiått\ 
bl.  A.  er  jo  Konstdigtningens  ypperste  Frembringelse  (Souartor- 
rek)  digtet  i  denne  Form.  Men,  medens  Stilen,  selv  hvor  de 
gamle  Versemaal  ere  brugte  af  Konstdigteme,  dog  altid  mer 
eller  mindre  fjerner  sig  fra  Folkedigtningens,  dannes  der  af  de 
gamle  Former,  nye  Versemaal,  som  udelukkende  høre  Konstdigt- 
ningen  til^  og  som  tilsidst  næsten  fuldstændig  fortrænge  hine. 

Som  et  nyt  Versemaal  kan  tuan  allerede  betragte  den  Afart 
af  Kvibuhdtt,  som  er  brugt  i  »Ynglingatal«  og  »Håleygjatal«, 
hvis  Egenhed  bestaar  deis  deri,  at  en  hel  Del  Linier,  især  den 
Iste  i  hvert  Versepar,  indskrænkes  til  saa  faa  Stavelser,  at  der 
enten  fremkommer  Taktpause  midt  i  Linien  eller  mandlig  Udgang 


—  462  — 

—  begge  Dele  tjenende  til  at  give  Rytmen  et  endnu  mere 
aftnaaalt  Fald  end  ellers  — ,  dels  at  Strofen  jævnlig  udvides  til 
6  ja  7  Versepar  i  Stedet  for  4  (Se  Exemplerne  S.  419—20  og  426). 

Af  Kviduhått  og  Målahått  er  fremdeles  det  Versemaal  ud- 
viklet, som  vi  kende  fra  Skallagrims  Kvædling  til  Harald 
Haarfager  og  af  Egils  »Hofudlausn«,  næmlig  Runhenda.  Takten 
er  næmlig  i  disse  ældre  rujihendte  Vers,  som  i  Målahått  paa  det 
ældste  Trin:  svævende  mellem  to  og  treleddet,  og  Strofen  er 
otteliniet.  Men  derhos  spores  Indvirkning  af  den  Rimsands,  som 
var  uddannet  ved  den  yngre  Målahått  og  især  ved  DrottkvaBdt, 
idet  man  har  forenet  Verslinierne  parvis  ej  alene  ved  Bogstavrim, 
men  ogsaa  ved  Enderim,  ja  oftere  knyttet  to  eller  endog  flere  Verse- 
par sammen  med  samme  Enderim  (hvorimod  disse  aldrig  forekomme 
vexelstillede).  Fraregnet  ganske  enkelte  Tilfælde  i  den  ældre  Digt- 
ning (t.  Ex.  »vakenadi  og  saknaM«  i  Thrymskvædet  V.  1  L.  2  og  4), 
er  det  her  første  Gang,  at  denne  senere  saa  alment  herskende 
Slags  Rim  møder  vort  Øre  i  Norden.  I  den  islandske  Konst- 
digtning  bruges  forøvrigt  Navnet  Runhenda  senere  om  dUe  ende- 
rimede Vers,  ogsaa  naar  de  ere  længere  end  de  her  omhandlede. 

Af  Målahått  paa  dens  yngste  Trin.  som  vi  kende  fra  Lodbré- 
karkvida  (men  som  maa  have  været  udviklet  længe  forinden,  da  de 
ældste  Konstdigte  jo  ere  meget  ældre),  er  endelig  Konstdigtningens 
Hoved  versemaal  dannet:  »Drottkvædt«^  —  saaledes  kaldt  af  »drétt« 
o:   Krigerfølge,   altsaa  Vers  passende  til  Fremsigelse  for  Hirden. 

Til  Exempel  kunne  vi  tage  den  første  i  dette  Bind  anførte 
drottkvædne  Vise:   Karlevi-Stenens  (oversat  og  forklaret  S.  131): 

FoZginn  liggr  hins  fyZ^^u  —  munat  reidvidurr  rå6a 

fleistr  vissi  l>at  —  meistar  rogstarkr  i  Danmarku 

dåflar  d6lga  ^ridSox  }landi\s  Jarmungrwwdar 

draugr  i  {)eimsi  haugi,  ijrgrandari  landi. 

Den  rytmiske  Grundregel  er  tre  Led,  hvert  bestaaende  af 
en  tonevægtig  og  tonløs  Stavelse,  altsaa  6  Stavelser,  saadanne 
otte  Linier  danne  »Visen«.  Men  denne  Regel  kan  modificeres 
paa  flere  Maader.  Paa  den  ene  Side  kan  en  tonløs  Stavelse 
falde  bort,  altsaa  Taktpause  opstsia,  i  Almindeligbed  dog  kun 
mellem  1ste  og  2det  Taktslag,  i  hvilket  Tilfælde  den  anden 
tonevægtige  Stavelse  dog  ufravigelig  følges  af  to  tonløse  (fleistr- 
vissi  l>at  meistar ;  ur-grandari  landi).  Paa  den  anden  Side  kunne 
to  tonløse  Stavelser,  naar  de  falde  særlig  let  i  Munden  —  naar 


_  463  — 

de,  som  Snorre  siger  i  Håttatal,  ere  i' korte »  (skammar)  eller 
»hurtige«  (skjotar);  —  træde  istedetfor  den  ene  i  begge  Mellem- 
rum mellem  Taktslagene  (munat  reiAvidurr  råda).  Endelig  kan 
den  ene  tonløse  Stavelse  blive  saa  tung  (j^sein'^),  at  den  i  Frem- 
sigelsen kræver  en  Vægt,  der  næsten  bliver  lige  saa  stor  som 
den  betonede  Stavelses;  hvormed  en  anden  mærkelig  rytmisk 
Frihed  hænger  sammen :  det  ene  Taktslag  kan  ligesom  deles  i  to 

svagere,  frembragte  ved  to  OrdTs  Bi  tone  (rogstarkr  i  Danmarku), 
idet  da  Liniens  3dje  Stavelse,  der  egentlig  skulde  have  Takt- 
slaget, bliver  tonløs.  Her  glider  altsaa  den  treleddede  Takt,  der, 
som  man  ser,  snarere  svarer  til  den  klassiske  Oldtids  spondaiske, 
end  til  nogen  trokaisk  Form,  over  i  en  Jirdeddet  Takt,  der,  hvis 
den  stadig  vendte  tilbage,  vilde  høres  som  en  hel  anden  Rytme. 

Rimudsmykningen  er  tredobbelt,  og  ikke  alene  Bogstavrimene 
—  selvfølgelig  altid  2  studlar  og  1  hofu^stafr  —  have  deres  be- 
stemte Plads,  men  ogsaa  Indrimene.  Disse  bruges  saaledes,'  at 
Skothendtng  anvendes  i  1ste  Linie  af  et  Versepar,  A't^alhending  i 
2den  Linie ;  dog  kan  i  ældre  drottkvædte  Vers,  t.  Ex.  Brages 
(bl.  A.  det  om  Gevjon),  Skothending  endnu  gjøre  Fyldest  i  2den 
Linie,  og  omvendt  bruges  ikke  sjælden  Aftalhending  ogsaa  i  1ste 
Linie*),  t.  Ex.  temmelig  tidt  i  HaustlOng,  meget  ofte  bl.  A.  hos 
Amor  Jarleskjald.  Den  ene  af  Rimstavelserne  (»Hendingar«) 
skal  altid  være  Versets  sidste  tonevægtige  Stavelse  (den  kaldes 
>vi5rhending«),  den  anden  (»frumhending«)  kan  være  den  første 
eiter  anden;  da  kaldes  Verset  henholdsvis  enten  »oddhent«  eller 
»rifthent«.  Af  Versemaalets  spondaiske  Karakter  følger  imid- 
lertid, at  »frumhendingen«  kan  falde  ikke  alene  paa  Liniens 
første,  men  ogsaa  paa  dens  anden  Stavelse,  altsaa  paa  en  Sta- 
velse, der  egentlig  skulde  være  tonløs,  men  som  ved  at  have 
Ordets  Bitone  eller  ved  sin  Tankevægt  hæves  til  lige  Anseelse 
med  den  foregaaende  betonede  Stavelse  (régstarkr  i  Danmarku, 
ligeledes  i  Haustl5ng:  >se6r  gekk  Sv5lnis  ekkja«).**) 

»Drottkvædt«,  siger  Snorre  i  Håttatal,  »er  Ophav  til  alle 
Versemaal«.     Dette    gælder  selvfølgelig    ikke    om  de  tre  gamle 


♦)    Se  Konr.  Crislasons  UniversitetBprogrram-Afhandling  „om  Halv-  og 
Helrim  i  Iste  og  3dje  Linie  af  Drottkvædt  og  Hrynhendt"  (1877). 

♦♦)  1  de  ovenfor  meddelte  Oversættelser  vil  man  finde  disse  Regler 
iagttagne ;  men  det  følger  af  Nutidsdanskens  langt  svagere  Medlydsklang, 
at  Skothendingen  ofte  bliver  lidet  iørefaldende. 


—  464  — 

Former,  men  vel  om  de  allerfleste  yngre,  der  ere  dannede  ved  de 
i  Drottkvædt  anvendte  metriske  Midler.  Mindre  vigtige  ere 
alle  de  Afarter  af  Drottkva^dt,  som  man  senere  dannede  ved  at 
paalægge  sig  en  eller  flere  Indskrænkninger  i  Schemaet.*)  Deri- 
mod maa  man  lægge  Mærke  til,  at  allerede  indenfor  Vikinge- 
tiden to  virkelig  nye  Versemaal  dannes  af  Drottkvædt,  det  ene 
ved  Sammendragning,  det  andet  ved  Udvidelse.  Hint  kaldtes 
Toglag  og  fremkom  derved,  at  Stavelsernes  Tal  i  Verslinien  ind- 
skrænkedes til  4  eller  5,  hvad  i  Reglen  medførte  to  Taktslag; 
alligevel  beholdt  man  af  Rimudsmykningen  baade  de  tre  Stav- 
rim og  A5alhending  i  hvert  Versepar;  det  blev  følgelig 
et  svært  Versemaal  (som  jeg  derfor  ikke  har  forsøgt  at  gen- 
give)**) Men  det  andet,  Hrynfienda,  er  ikke  stort  lettere, 
skont  Verslinien  er  udvidet  til  8  Stavelser  med  fire  lige  stærke 
Taktslag,  en  videre  Udførelse  af  den  Figur,  som  vi  have  i  Linien 
»rogstarkr  i  Danmarku* ;  thi  dels  er  det  her  ufravigelig  Regel, 
at  hver  tonevægtig  Stavelse  følges  af  én  tonløs,  som  aldrig  kan 
ombyttes  med  to  —  det  er  altsaa  et  regelret  »trokaiskt*  Vers; 
dels  er  Rimenes  Plads  endnu  fastere  bestemt  end  i  Drottkvædt.***) 


*)  Naar  man  t.  Ex.  yderligere  fastsatte  Indrhnenes  Plads:  gjorde  alle 
Vers  „ridhend"  eller  „oddhend",  satte  „Frumhendingen"  i  alle  Vers  paa 
2den  Stavelse,  eller  brugte  Aflalhending  i  alle  Vers,  eller  lod  AAalhendin- 
gerne  i  2den  Linie  desuden  danne  Skothending  med  Skothen dingeme  i 
1ste  Linie  (t.  Ex.  Verseparret: 
„Vandils  jarmungrundar  eller    „Højt  bød  gu/dsmykt  'Hild  mig 

urgrandari  landi,"  ho/rfe,  hvor  G-unns  Is  kold  paa**), 

eller  man  anbragte  tredobbelt  A5alhendiug  i  samme  Linie.  Andre  Afarter 
dannedes  ved  en  vis  Forddiny  af  de  grammatikalske  Sætninger  i  Strofen: 
sædvanligt  udgør  en  Halvstrofe  én  Sætning;  men  man  kunde  binde  tig 
til  at  lade  hvert  Versepar  rumme  en  særskilt  Sætning,  eller  hvert  Vers 
(åttmælt),  eller  endog  hvert  Halvvcrs  (sextånmælt) ;  omvendt  kunde  man 
fylde  hele  Strofen  med  en  eneste  Sætning.  Til  Stilen  i  Drottkvædt  hører  hyp- 
pig Anvendelse  9Å  parenthetiske  Indskud  („stål");  naar  man  fastsatte  dere 
Plads,  fik  man  atter  andre  Afarter,  som  man  gav  særskilte  Navne.  I  Alt 
nævner  Snorre  i  Håttatal  over  et  halvt  hundrede  saadanne  Modifikationer 
af  Drottkvædt,  som  imidlertid  altid  have  hørt  til  Undtagelserne,  været  me- 
triske Konststykker.  hvormed  man  i  Middelalderen  morede  sig. 

♦*)  Ogsaa  Toglag  gjordes  yderligere  konstigt,  t.  Ex.  den  saakaldte  „nyi 
håttr"  (nyt  Versemaal),  hvor  alle  Versets  Ord  ere  fuldstændige  kvindelige 
Kim :  „Kæsir  glæsir  rokkva  stokkva  hvitum  ritum  hreina  reina"  (Håttatal 
V.  73);  Meningen  er:  „Kongen  pryder  Skibene  med  hvide  Sejl". 
***}  Studlarne  maa  kun  staa  paa  Iste  og  5te  eller  paa  5te  og  7de  Sta- 
velse (ikke  paa  Iste  og  7de,  3die  og  6te,  3die  og  7de)  og  Frumhendingen, 


—  465  — 

I  Folkedigtningen  er  Strofen  den  højeste  formelle  Enhed. 
I  Konstdigtningen  gaar  man  et  Skridt  videre.  Man  binder  sig 
til  Iagttagelsen  af  et  vist  Schema  for  et  hdt  Digt.  Det  er 
Drapen  (drapa),  i  Modsætning  til  hvilken  en  Samling  Viser  om 
samme  Æmne,  uden  Inddeling  eller  Begrændsning,  kaldtes  en 
Flok  (flokkr).  Det  Vsesebtlige  ved  Drapen  er,  som  man  vil  have 
set  af  de  ovenfor  omhandlede  Exempler,  ikke  Versemaalet  — 
dette  kunde  være  forskelligt,  om  det  end  sædvanligst  var  drott- 
kvædt  — ,  men  Inddelingen  og  f,Stevet."  En  Drapa  skulde  bestaa 
af  tre  Hoveddele :  1)  Indledningsviser,  2)  Stevmaal  og  Stev  —  det 
egentlige  Digt  —  og  3)  Slutningsviser.  Stevmaaiet  var,  som  vi 
have  set  ved  >H5fu<ilausn«,  et  Afsnit  Strofer,  sluttende  med  Ste- 
vet ;  saavidt  man  kan  formode  af  levnede  Draper,  var  det  væsent- 
ligt, at  Stevmaalenes  Tal  var  ulige,  men  Stevenes  lige,  saa  at 
det  sidste  Stevmaal  ikke  havde  noget  Stev  efter  sig,  hvilket  hæn- 
ger sammen  med,  at  den  poetiske  Spænding  altid  skulde  naa 
sit  Højdepunkt  i  Midten  af  Digtet,  denne  derfor  udgøre  et  helt 
Stevmaal.  Stevmaalene  vare  vistnok  som  oftest  lige  lange;  men 
Brudstykkerne  af  Haustlong  vise,  at  dette  ikke  altid  er  Tilfæl- 
det. Stevet  var  en  Strofestump,  som  skulde  indeholde  den  sam- 
menknyttende  Tanke  i  Digtet.  I  de  levnede  Skjoldkvad,  hvor 
det  eneste  Sambaand  mellem  Stevmaalene  er  den  Omstændighed, 
at  de  besungne  Billeder  staa  paa  samme  Skjold,  indeholder  Ste- 
vet en  Nævnelse  af  Skjoldets  Giver.  I  Ulf  Uggessøns  »Hiis- 
dråpa«  lyder  Stevet:  »indvendig  saaledes  med  »Minder«,  udgørende 
en  eneste  Linie,  den  sidste  i  Stevniaalets  sidste  Strofe;  her  lig- 
ger den  sammenknyttende  Tanke  i  Billedernes  Egenskab  som 
Fremstilling  af  hellige  Minder.  I  Lovkvæde-Drapen  var  Stevets 
Indhold  vistnok  en  i  almindelige  Udtryk  sammentrængt  Lov- 
prisning af  vedkommende  Høvding,  Exempel  haves  ogsaa  paa, 
at  Stevet  kun  indeholdt  en  Udtalelse  af  Skjaldens  Stemning,  uden 
mindste  Sammenhæng  med  Digtets  Indhold  (saaledes  i  Orknø- 
Bispen  Bjarne  Kolbeinssøns  »Jémsvlkingadråpa«  fra  det  12te 
Aarhundrede,    hvis   Stev   kun  indeholder  Klage  over  forsmaaet 


enten  den  er  Skothending  eller  Adalhending,  skal  altid  være  Iste  eller  3dje 
Stavelse  i  Verset.  Der  er  den  gode  Grund  til  disse  Baand,  (som  ere  over- 
holdte i  det  S.  457  oversatte  Exempel),  at  derved  enten  den  ene  eller  anden 
Slags  Kim  fordeles  over  hele  Verset,  som,  hvis  man  kunde  samle  dem  alle 
i  den  ene  eller  den  anden  Halvdel,  let  vilde  falde  i  to  Halvdele,  den  ene 
uden  metrisk  Forbindelse  med  den  anden. 

80 


—  466  — 

Elskov).  Stundom  danner  Stevet  en  Halvstrofe  for  sig  selv 
imellem  Stevmaalene,  stundom  en  Del,  større  eller  mindre,  af 
Stevmaalets  sidste  Strofe;  en  videre  Udvikling  heraf  er  det,  naar 
hver  Strofe  i  et  Digt  slutter  med  samme  Ord  (hvad  Fransk- 
mændene kalde  »Refrain*),  hvorpaa  et  Exempel  haves  i  Harald 
Haardraades  Elisiv- Viser.  Stundom  ddes  Stevet,  idet  hver  af 
dets  Verslinier  skilles  fra  de  andre  ved  mellemkommende  Vers, 
henhørende  til  selve  Digtet,  hvilke  altsaa  tage  sig  ud  som  Paren- 
theser  i  den  Sætning,  hvoraf  Stevet  bestaar*).  At  »Omkvædet« 
i  Middelalderens  Vise  stammer  fra  den  samme  Trang,  som  har 
fremkaldt  Oldpoesiens  Stev,  er  klart  nok;  men  i  Digtets  Byg- 
ning, har  hint  dog  en  væsentlig  forskellig  og  langt  mere  gennem- 
gribende Betydning. 

Netop  i  de  ældste  Konstdigte,  som  vi  have,  træder  Konst- 
digtningens  Stil  frem  med  det  stærkeste  Særpræg.  Alligevel  kan 
der  heller  ej  i  denne  Henseende  være  Tale  om  noget  Spring  i 
Udviklingen  eller  om  pludselig  Paavirkning  udenfra.  Paa  den 
ene  Side  findes  udenfor  Norden  ikke  Spor  af  nogen  Poesi,  som 
kunde  have  ydet  det  9de  Aarhundredes  norske  Skjalde  Forbille- 
der. Paa  den  anden  Side  findes  i  den  yngre  og  yngste  folkelige 
Digtning  Tilløb  nok  til  Konststilen;  thi  vel  ere  disse  Overgangs- 
kvad  (t.  Ex.  Lodbrékarkvifta,  Viserne  i  Fridthjovs  Saga)  for 
Størstedelen  yngre  end  de  ældste  Konstdigte;  men  det  kan  dog 
fornuftigvis  ikke  antages,  at  Overgangsformer  ere  opstaaede,  efter 
at  den  gennemførte  nye  Form  er  bleven  til,  hvorimod  det  er 
saare  naturligt,  at  en  tidligere  opstaaet  Overgangsform  i  læn- 
gere Tid  kan  være  bleven  brugt  ved  Siden  ad'  den  fuldkomnere. 
Endelig  —  og  dette  er  Hovedsagen  —  ligesom  Konstdigtningen 
i  Valget  af  Æmner  og  i  Tankeindhold  kun  lidt  efter  lidt  løsner 
sig  fra  deri  gamle  Digtning,  saa  at  man  fra  Mytedrapen,  det 
mytologiske  Lovkvæde,  Ætte-  og  Arvekvædet  kommer  til  Lejlig- 
hedsvisen og  Lovkvædet  over  Samtids  Stormænd,  saaledes  viser 
Konststilen  sig  ved  nærmere  Betragtning  som  en  VdaoHding  (rf 
Folkedigtningens  StU,  idet  enkelte  af  dennes  Virkemidler  fortrins- 
vis ere  tagen  i  Brug  for  at  frembringe  samme  Slags  Indtryk  paa 


*)  I  „Jomsylkingadråpa"  er  det  firelinede  Stev  delt  saaledes,  at  det 
udgør  1ste,  4de,  5te  og  8de  Linie  af  en  Strofe,  og  saaledes  byggede  ere 
Str.  14,  18,  22,  26,  30  og  34;  hvert  Stevmaal  er  alUaa  3  Strofer,  fulgte  af 
en  Stewise, 


—  467  — 

Indbildsningskraft  og  Følelse,  som  ogsaa  var  Folkedigtningens 
Hovedøjemed. 

Beundring  for  usædvanlig  Kraft:  Lidenskabens,  Viljens, 
Tankens,  var  altid  den  Stemning,  som  vore  Forfædre  villigst  lod 
sig  sætte  i,  og  som  følgelig  Skjalden  snarest  maatte  ønske  at 
vække;  dette  Øjemed  havde  man  altid  helst  søgt  at  opnaa  ved 
en.Fremstilling,  som  kastede  et  sammentrængt  Lys  over  de  enkelte 
afgørende  Momenter,  medens  det  Øvrige:  Mellemleddene,  fik  Lov 
at  ligge  i  Anelsens  Halvmørke.  Samme  Øjemed  og  samme  Frem- 
gangsmaade  er,  som  ovenfor  paavist  i  Anledning  af  M;yi;edrapen, 
egen  for  den  ældste  Konstdigtning ,  kun  i  højere  Maal.  Derfor 
vælges  blandt  Gude-  og  Heltesagn  helst  de,  hvori  der  er  voldsomst 
Kampspænding  —  især  Thor-Sagnene  og  blandt  disse  atter  for- 
trinsvis Kampen  med  Midgaardsormen ,  og  til  sidst  bliver  Lov- 
kvædet om  den  udmærkede  Krigshøvding  til  den  hyppigst  dyr- 
kede^ Alt  overstraalende  Digtart.  Derfor  samles  ogsaa  endnu 
stærkere  end  før  Fremstillingens  Lys  paa  det  enkelte  Handlings- 
moment;  den  motiverende  Fortælling,  hvoraf  der  dog  altid  er 
Noget  i  Heltekvadene,  forsvinder  aldeles,  selv  hvor  Æmnet  er 
episkt  (t.  Ex.  en  Konges  Livsbedrift),  og  Fremstillingen  opløser 
sig  aldeles  i  en  Række  Tableatær,  hvert  for  sig  stærkt  belyst  og 
afrundende  sig  til  en  liden  konstnerisk  Helhed.  Rammen  herfor 
er  given  ved  den  metrisk  strængt  afsluttede  Strofe.  Denne  faar 
altsaa,  selv  i  længere  Digte,  en  langt  større  Selvstændighed  end 
i  den  gamle  Digtning;  des  bedre  egner  den  sig  ogsaa  til  kort  og 
sammentrængt  Udtalelse  af  Skjaldens  Følelser  og  Tanker  ved 
hans  eget  Livs  Tildragelser  og  Stemninger,  smaa  og  store,  lette 
og  alvorlige:  det  gælder  blot  om  i  den  enkelte  »Vise«,  som  altsaa 
bliver  et  Digt  for  sig,  at  samle  det  Oplevede  tilligemed  de  der- 
ved fremkaldte  Tanker  og  Følelser  til  et  klart,  helstøbt  Billede, 
som  dog  tillige  peger  hen  til  det  Store  og  Betydningsfulde,  det 
kraftigt  Virkende  og  derfor  Beundring  Vækkende  i  Livet. 

To  Virkemidler  ere  herved  især  af  Vigtighed.  De  bruges 
begge  undtagelsesvis  i  den  folkelige  Digtning,  men  ere  i  Konst- 
digtningen  udviklede  til  Hovedegenheder  ved  Stilen. 

Det  ene  af  dem  er  den  Omkastning  af  Sætningsdele 
og  Sætninger,  som  kaldes  stål  (»Staal«)  —  et  ypperligt  Udtryk, 
fordi  Talen  virkelig  ved  Anvendelsen  heraf  faar  en  Fasthed, 
Skarphed  og  Glands,  som  minder  om  Staalets  Egenskaber  i  Mod- 
sætning til  det  uhærdede  Jæms.  Sprogets  rige  og  faste  Former 
tillade  den  største  Frihed  i  Ordstillingen,  hvorved  atter  Rimud- 


—  468  — 

smykningen  lettes.  Men  det  er  dog  ikke  for  Næmheds  Skyld 
alene,  at  Skjalden  kaster  Ord  og  Sætninger  mellem  hverandre.  Det 
gælder  om,  at  det  i  Strofen  —  eller  som  oftest  i  Halvstrofen  — 
tegnede  Billede  og  de  dertil  knyttede  Tanker  kunne  komme 
til  at  virke  paa  Tilhørerne  saa  samlet,  som  muligt.  Dette  op- 
naas  mindre  let,  naar  man  i  Sætning  efter  Sætning  &jer  Træk 
til  Træk,  end  naar  man  skyder  Sætninger  ind  imellem 
hverandre,  eller  vel  endog  ind  I  hverandre,  saa  at  den  grammati- 
kalske Mening  først  er  afsluttet  ved  Strofens,  henholdsvis  Halv- 
strofens Slutning.  I  Folkedigtningen  findes  Tilløb  hertil  (t.  Ex. 
den  S.  285  oversatte  Strofe  af  det  1ste  Helge  Hdgsb.-Kv. :  »Kom 
der  fra  Himlen«,  hvor  de  indskudte  Parentheser  i  høj  Grad  an- 
skueliggøre, hvorledes  Valkyrjernes  Komme  og  Sigruns  Tiltale 
til  Helten  ere  samtidige  med  Kampens  Bulder  og  Mandefaldet). 
I  Konstdigtningen  forekommer  »stål'^  idelig,  og,  gør  det  end 
stundom  Talen  mørk  uden  at  gøre  den  kraftigere,  saa  vil  man 
dog  i  saare  mange  Tilfælde  finde,  at  det  poetiske  Indtr}^k  for  en 
væsentlig  Del  beror  derpaa,  saa  at  det  Hele  bliver  &rveløst, 
naar  man  opløser  Ord-  og  Tankeknuden  i  dens  enkelte  Dele.*) 


*)  Det  er  vanskeligt  at  gøre  YirkningenJ  af  „Stål^  anskuelig  gen- 
nem Oversættelser,  fordi  Nutids-Maalene  kun  tillade  saa  ringe  Frihed  i 
Ordstillingen.  Jeg  maa  dog  prøve  paa  det  ved  at  gennemgaa  et  Par  Ex- 
empler.  Den  S.  426  gengivne  Vise  af  Håleygjatal:  „Men  ved  Østkongers" 
o.s.  V.  lyder  i  Ghrundsproget: 

„Enn  Gudlaugr  Sigars  jo, 

grimman  tamdi  er  synir  Yngva 

vid  ofrkapp  menglotud 

austrkonunga  vid  meid  reido." 

Der  er  i  denne  Vise  „stål",  som  har  maattet  opgives  i  Oversættelsen.  Det 
ligger  i,  at  Tillægsordet  „grimman"  (den  grusomme)  til  Objektet  „Sigars 
j6"  (Sigars  Øg)  er  skilt  fra  sit  Hovedord  ved  Mellemhestemmelsen :  „vift 
ofrkapp  austrkonunga"  (ved  Østkongers  Overmagt).  Ordet  „grimman",  der 
ved  sin  Endelse  røber  sig  som  Gf  i  Hank.,  vækker,  idet  det  knyttes  umiddel« 
bart  til  Subjektet  og  Verbet  (Gudlaug  tøjlede),  Forventningen  om  det 
endnu  uudsagte  Objekt;  de  indskudte  Ord  nøde  imidlertid  Tanken  til 
først  at  dvæle  ved,  hvem  der  var  Ophavsmand  til  den  endnu  ikke  helt 
nævnte  Gerning;  naar  endelig  denne  er  nævnt,  gør  det  Hele  et  ganske 
anderledes  vægtigt  Indtryk,  end  hvis  Mellembestemmelsen  var  sat  i  Spid- 
sen, end  sige  hvis  den  kom  bagefter,  og  baade  Tanke  og  Øre  kræver  da  luigt 
stærkere  den  yderligere  Oplysning,  som  ligger  i  Ordene:  „da  Yngves  Søn- 
ner Guldøderen  ved  Gren  knytted."  —  Lad  os  tage  et  andet  Udt  mere 
udviklet  Exempel.  Den  første  af  de  S.  420—21  gengivne  Strofer  af 
„Haustlong"  lyder: 


—  469  — 

Det  andet  karakteristiske   YirKemiddel  er  Kenningen.     Vi 
have  set  den  udvikle  sig  i  den  folkelige   Digtning,   forholdsvis 


r  t 

„Eflr  of  sér,  er  jolna  Ok  at  isamleiki 

otti  lét  of  sottan  jarflar  burr,  en  dundi 

bellis  bror  å  (hyrjar)  (m63r  svall  Meila  broOur) 

haiig  grjotuna  (bau^).  måna  vegr  und  hånum." 

Med  Bevarelse  af  Ordstillingen  vilde  den  første  Strofe  lyde  ordret 
paa  Dansk:  „End  ser  man,  da  Jætters  Skræk  fik  hjemsøgt  Hulens 
Pode  paa  (med  Ildens)  Grjotun-Højen  (Ring)."  De  to  i  Parenthes 
satte  Ord  børe  sammon;  det  ene  (baugi)  er  Hf,  hørende  til  Verbet:  „fik 
hjemsøgt",  det  andet  (hyrjar)  styres  af  hint  i  Ef. ;  tilsammen  skildre  de 
Maaden,  hvorpaa  Handlingen :  Thors  Færd  til  Valpladsen  foregaar,  næm- 
lig  med  gnistrende  Hjul.  Idet  donne  Bi  bestemmelses  Udtryk  skydes  ind, 
endogsaa  adskilt  i  to  Dele,  imellem  og  omkring  de  Ord.  som  udtrykke, 
hvad  der  er  Færdens  Maal,  faar  man  et  ganske  anderledes  stærkt  Indtryk 
af  Handlingstrækkenes  Samtidighed,  end  hvis  de  vare  indskudte  tidligere 
(som  i  min  Oversættelse),  eller  vel  endog  satte  bag  efter  Sætningen: 
„Guden  hjemsøgte  .Jætten  paa  Stentun-Højen  paa  gnistrende  Hjul."  En 
lignende  Virkning  gør  i  den  anden  Halvstrofe  Parenthesen:  „moflr 
svall  Meila  broflur"  (egentlig  „Kampmodet  svulmede  i  Meiles  Broder"). 
Thors  Agen  „til  Jærnleg"  skal  skildres.  Billedet  har  to  Hovedtræk,  det 
ene  er  den  ydre  Virkning  af  hans  Kørsel:  Tordenen  („men  Maanens  Vej 
dønede  under  ham)",  det  andet  er  den  indre  Aarsag  (Parenthesens  Ord). 
Idet  Udtrykket  for  begge  disse  Træk  flettes  ind  i  hinanden,  faar  man 
atter  en  langt  stærkere  Forestilling  om  det  Samtidige,  end  hvis  Ordene: 
„modr"  o.  s.  V.  stodc  paa  et  Sted  i  Strofen,  hvor  de  ikke  adskilte  nogen 
Sætnings  Dele:  ,.0g  da  til  Jærnleg  Jordens  Søn;  Kampmod  svulmede  i 
Meiles  Broder ;  men  Maanens  Vej  dønede  under  ham"  er,  som  man  strax 
føler,  mattere,  fordi  Billedets  Træk  komme  saa  at  sige  haltende  efter  hver- 
andre;  og  endnu  mindre  Fynd  vilde  der  være  i  Ordstillingen:  „Og  da  til 
Jærnleg  Jordens  Søn,  men  Maanens  Vej  dønnede  under  ham;  Kampmod 
svulmede  i  Meiles  Broder".  —  Thorbjøms  Vise  om  Slaget  ved  Solskel 
(se  S.  422)  lyder  ordret:  „Der  skete  det,  at  mod  Bord  Hølkvers  Bord  drev 
nordfra  Skjoldherren  til  Hilds  Uvejr  Døgling-Parrets."  „Skjoldherren"  er 
Subjekt,  „drev"  Verbum,  „Hølkvers  Bord'*  (Skibskenning,  Hølkver  er  et 
Søkongenavn)  Objekt,  det  „Bord'*  o:  Skib,  som  Haralds  Skib  drives  imod, 
er,  de  to  Kongers:  „Døgling-Parrets".  Ved  de  første  Ord:  „mod 
Bord'*  faar  Tilhørerne  strax  at  vide,  at  her  er  Tale  om  en  Søkamp;  der- 
næst skildres  denne  nærmere,  og  Angriberen  nævnes ;  først  til  sidst  faar  man 
at  vide,  hvis  Skib  Harald  drev  sit  Skib  imod.  Selve  denneiSammenknug- 
ning  af  Ordene  er  som  et  Billede  af  Kampens  Tummel  og  Anstrængelse. 
Den  næste  Halvstrofe  lyder  ordret:  „Og  bolde  Fyrster,  ordløst  til  Mord* 
daad  (nok  var  de  røde  Skjoldes  Høst)  med  Skuddøn  hilste  hverandre". 
Det  krigerske  Lune  i  Vendingen,  at  de  JUhte  paa  hinanden  ikke  med  Ord, 
men  med  Skud,  thi  Skjold-Braget  var  Tale  nok,  fremhæves  i  bøj  Grad  ved 


—  470  — 

sparsomt  anvendt  og  af  simpel,  i  det  Hele  let  fattelig  Bygning 
(saare  sjælden  »tvekendt«,  aldrig  »trekendt*)  I  Konstdigtningen 
trænger  den  sig  i  Forgrunden  og  bliver  langt  mere  sammensat. 
Ved  Misbrug  er  Kenningen  kommen  i  Vanry.  Alligevel  beror 
den  poetiske  Virkning  meget  ofte  væsentlig  paa  den,  idet  den 
Ideassociationernes  glimrende  Leg,  som  er  Kenningens  Væsen, 
snart  tjener  til  at  kaste  Lys  over  det  enkelte,  skildrede  Hand- 
lingsmoments  almindelige  Betydning,  snart  indeholder  en  Udma- 
ling af  Digtets  Genstand,  snart  er  en  Yttring  af  Skjaldens  Vid, 
naar  de  i  Kenningen  sammentrængte  Begreber  indeholde  en  Mod- 
sigelse enten  indbp-des  eller  med  den  eller  det,  som  Kenningen 
staar  i  Stedet  for  og  peger  hen  psia. 

Saaaledes  indeholde,  som  tidligere  paavist,  de  Kenninger 
hvorigennem  Thor  og  hans  Modstandere  (Midgaardsormen  Hrung- 
ner)  idelig  nævnes  i  Brages  og  Thjo5olvs  Skjoldkvad,  lige  saa 
mange  Mindelser  om'  begge  Parters  indbyrdes  Stilling  i  Gude- 
verdenen og  til  Menneskeverdenen,  samtidig  med  at  de  for  Ind- 
bildningskraften anskueliggøre  Handlingen  og  dens  Skueplads. 
Det  er  ikke  alene  Stads,  naar  Brage  (i  den  S.  418  oversatte 
Vise)  kalder  Thor  »de  gamle  Fjældmænds  Fanger«  og  »Hrungners 
Hovedsprænger«.  Den  førstnævnte  Kenning  minder  om  Jætterne 
som  en  ældgammel  Magt  i  Tilværelsen,  hvis  Bekæmper  følgelig 
staar  i  en  fra  Arilds  Tid  ført  frygtelig  Strid,  og  naar  han  kal- 
des deres  »Fanger«  (»fangbofti«,  engentlig  > Fangstbebuder »  den 
som  altid  truer  med  at  fange  d.  v.  s.  dræbe  dem  paa  Jagt),  saa 
har  dette  Ord  særligt  Hensyn  til  hans  Optræden  ved  nærværende 
Lejlighed:  Fiskeriet;  ved  Kenningen  »Hrungners  Hovedsprænger« 


Ordstillingen :  først  faar  man  at  vide,  at  de  ingen  Ord  brugte  ved  denne  Gerning, 
dernæst  lægges  til,  hvorfor  det  var  overflødigt,  og  saa  først  kommer  det 
afsluttende  Udsagn:  at  Skuddøn  vare  al  deres  Hilsen.  Man  prøve  en 
hvilken  som  helst  anden  Ordstilling,  og  man  vil  føle.  at  Udtrykket  mattes, 
allerhelst,  naar  man  tager  Parenthesen  ud  og  lader  den  følge  efter  hele 
Hovedsætningen.  —Man  gøre  det  samme Experiment  t.  Ex  med  Sighvats 
Vise  (S.  456)  „Stod  jeg  paa  Mont  og  mindtes",  og  man  vil  se,  hvor  meget 
af  Skønheden  der  gaar  tabt,  især  hvis  Indskudet:  „død  var  dengang  min 
Fader"  kommer  til  sidst  i  Strofen;  denne  BiUnke:  „det  var,  da  min  Fader 
var  død,  dengang,  da  jeg  ikke  mere  havde  nogen  Anden  at  holde  mig  til 
end  Olav"  maa  nødvendig  fremkaldes  først  hos  Tilhørerne,  inden  Hoved- 
tanken udtales:  at  Olav  raadede  for  Laudet,  naar  man  skal  føle.  kvilket 
vemodigt  Skær  der  fra  hin  falder  over  dennej  kommer  den  til  sidst,  bliver 
den  næsten  meningsløs. 


—  471  — 

mindes  man  om  hans  største  Sejr  i  Kamp  med  Jætter,  til  Øgning 
af  Forestillingen  om  det  Forfærdelige  i  hans  Blik,  naar  han  og 
Ormen  stirre  paa  hinanden.  Ligeledes  indeholder  Ormekennin- 
gen:  »Vølsung-Mjødens  Skæl-Aal«  en  Mindelse  baade  om  den 
største  Helteslsegt  og  om  det  Giftige,  Onde  i  Midgaardsormens 
Væsen;  medens  den  anden  Orme-Kenning :  »den  aarestrøgne 
Stavn  vej  s  Favner«  vækker  paa  én  Gang  Forestillingen  om  Uhyrets 
Magt,  som  omslutter  det  vide  Hav,  om  dettes  Utryghed,  der 
ligesom  lurer  i  Billedet  af  Ormen,  men  som  dog  ikke  afholder 
Menneskene  fra  at  færdes  over  det  —  derfor  er  Thors  Kamp  des 
fortjenstligere,  —  samt  endelig  om  Storhavet  som  selve  den  skil- 
drede Handlings  vide  Skueplads.  I  det  oversatte  Stykke  af 
Haustlong  vil  man  neppe.  finde  en  eneste  Kenning  (undtagen 
»Øldis«  om  Grroa),  som  ikke  tjener  til  at  kaste  Lys  over  Æmnet, 
navnlig  for  saa  vidt  Thors  og  Hrungners  modsatte  Væsen  frem- 
hæves; særlig  maa  man  lægge  Mærke  til,  at  Kenningerne  ikke 
ere  planløst  strøede  ud  over  Skildringen,  men  staa  i  Forhold  til 
Handlingens  fremskridende  Momenter.*)  —  En  hel  Klasse  af 
Kenninger  høre  herhen,  næmlig  alle  de,  sonx  omskrive  Kamp, 
Vaaben,  Blod  o.  s.  v.  ved  Odins  eller  Valkyrjers  Navne  med  en 
malende  Tilføjelse  (»Odins  Vejr«,  »Hilds  Byge«,  »Valfaders 
Vadmel«,  »Fjølners  Vaand»  o.  s.  v.:  de  minde  alle  om,  at  Krigen 


♦)  Allerførst  „kendes"  Thor  i  Almindelighed  ved  sit  Hværv  som 
Jætte-Fjende,  dernæst  ved  sin  Slægt  („Jordens  Søn",  Meiles  Broder", 
„Ulfs  Maag",  „Balders  Broder")  samt  ved  sin  Herlighed  som  meget  dyrket 
(„Hovdrotten"),  altsaa  mindes  man  i  det  Hele  om  hans  Egenskab  som  Gud. 
I  y.  4,  hvor  Kampens  Begyndelse  skildres,  kendes  han  som  „Tryne- 
Troldens  Svinger".  Thor  er  ikke  i  Almindelighed,  han  er  netop  især  i 
dette  Øjeblik  Hammerens  Svinger,  og  i  Udtrykket  „Tryne-Trold"  om 
Hammeren,  hvorved  Vaabnet  næsten  bliver  til  et  levende  Væsen,  føles, 
ligesom  Kampens  Lidenskab  og  Skjaldens  jublende  Glæde  ved  Tanken  om 
at  nu  ret  strax  skal  Utysket  faa  sine  svidende  Hugg.  I  V.  6,  hvor  Thor 
dræber  Hrungner,  kaldes  han  „det  fule  Bele-Følges  Fælder"  —  en  Min- 
delse om  en  anden  Guds  Sejr  over  en  Jætte,  altsaa  om  hele  den  store 
Verdensstrid  —  og  „Bjerg-Daners  Bryder":  det  er  han  netop  i  det  Øje- 
blik mere  end  nogensinde.  Til  Slutning  kendes  han  atter  ved  sin  Slægt 
(„Jordens  Søn",  „Odins  Afkom"  i  V.  6)  svarende  til  den  roligere  Stemning. 
Paa  lignende  Maade  blive  Jættekenningeme  betydningsfuldest  og  størst 
i  Midten:  først  kaldes  Hungner  simpelthen  „Hulens  Pode",  det  er  hans 
hjemstavn,  der  peges  paa;  men  i  V.  3  er  han  „den  slugne  MenneskeQende 
Formanden  for  Ren-Markernes,  Fjæld viddernes  Hval-Yngel,  i  V.  4 
„Btaunkæmpen"  (hraundrengr),  som  øder  Liv  (Qørlami),  i  V.  6  „de  gen- 
lydende Klippehallers  Mandbjøm"    (bålmr)    og   „Kløft-Landets  Konge  ;^ 


—  472  — 

i  MenneskererdeDflQ  hænger  sammen  med  Gudelivet,  egentlig  er 
en  Gudsdyrkelse,  og  hære  altsaa  den  enkelte  Kamp,  der  omtales, 
til  et  Led  i  den  storo  Skæbnekæde,  der  omfatter  hele  Verden. 
En  stor  Del  af  denne  Slags  Kenninger  ere  tillige  gode  Exempler 
paa  malende  Omskrivning.  De  mange  Vendinger,  hvori  Kam- 
pen eammenlignes  med  Uvejr,  ere  ikke  tom  Ordbram;  Stridens 
Rasen  er  netop  sken  paa  samme  Maade  og  af  samme  Grund  som 
Stormens:  Naturkræfternes  Spil,  naar  de  virke  i  utæmmet  Frihed, 
vækker  en  rædselblandet  Frj-d,  fordi  man  faar  Indtrykket  af  en 
overmægtig  Krtkftfylde.  Noget  Lignende  gælder  om  de  mange 
Kenninger,  der  fremstille  Skibe,  Vaaben,  Naturmagter  o.  s.  v. 
Bom  levende  Væsner,  pet  er  ikke  det  Samme,  hvis  Skallegrim 
sagde,  at  Luftstrømmen  fusede  ud  af  Bælgen,  som  naar  han  siger, 
at  »Viddes  (o:  Saens)  Broder«  fuser  ud  af  den  vide  »Vejrsæk*; 
i  disse  Kenninger  ligger  bande  en  sindrig  Mindelse  om ,  at  den 
Kraft,  som  her  ved  Konst  presses  ud  nf  Bælgen,  er  den  samme, 
somoprørerHavene,  og  en  Udmaling  af  Pustets  Heftighed,  som  herer 
med  til  at  frembringe  hint  Indtryk  af  det  raskt  drevne  Arbejdes 
Skt^nhed,  hvorved  den  paagældende  lille  Vise  bliver  saa  udmær- 
ket et  Udtryk  for  Smedegemingens  Poesi,  Naar  Egil  kalder 
Skibets  Stævn  vStavntyr-Staalet«,  er  det  ikke  alene,  fordi  han 
ikke  vil  bruge  det  dagligdags  Ord  »Skib*,  men  fordi  ved  denne 
Leflighed  det  duvende  Skib,  som  borer  sit  Spær  ind  i  Bølgerne, 
netop  ligner  en  Tyr;  Kenningen  er  her  al tsaa væsentlig  malende. 
iSelverss  o:  Vikingens  >Svanes  minder  om  Skibets  Tjeneste 
Dgsaa  andensteds  og  i  anden  Færd  og  hjælper  følgelig,  lige  saa 
vel  som  Vind-Ken nin gerne ;  »Skovens  Kuer*  og  lEgens  Varg*, 
til  at  løfte  Indbildningskraften  op  fra  det  enkelte  Moment  og  give 
den  Vinger  til  Flugt  ud  over  den  vide  Verden,  samtidig  med 
at  Skibets  Gyngen  og  Vindens  Vælde  males.  —  I  mangt  et 
Tilfælde,  hvor  Talen  er  om  dagligdags  Ting  eller  det  gælder  at 
haane  Nogen,  kan  det  være  uvist,  om  en  stadselig  Kenning  er 
brugt,  blot  fordi  man  nu  var    vant  til  Kenninger,    eller    for    at 


og  naar  han  i  V.  6.  da  faan  er  falden,  endna  kaldpi  „Trold-Brades  fioler", 
ligger  heri  en  udsøgt  Haan.  Særdelei  malende  ere  Hinuaelkeaningeme  i 
B^yndelaen,  („Maace-V^en",  „de  hellige  Magters  Vier"  i  V.  log  3);  og  naar 
Thors  Hoved  i  V,  6  og  7  betegnes  som  ,3jwrneDB  Hønning"  og  ,3aarliene 
Heeld",  tjene  disae  Udtryk  til  at  anakueliggøre  det  Vældige  i  Itaas  Sldk- 
kelte.. —  Hvorledei  alle  Kenninger  i  „Sonuiorrek"  spriage  frem  af  Skjal- 
deoB  Stemning  og  Gmndtauke,  maa  strax  ilaa  enhver  opmærkaom  Lnter. 


—  473  — 

frembringe  en  parodisk  Virkning,  for  at  være  vittig.  Undertiden 
er  dog  Lunet  kendelig  tilstede.  Naar  Egil  kalder  Kokkepigen, 
der  har  drevet  ham  fra  Ilden,  v Grydens  Gudinde«  (egen ti.  »Kobbe- 
rets Syn«,  saa  er  det  aabenbart  ikke  en  sædvanlig  Kvindeken- 
ning,  men  sagt  med  Vilje  for  at  frembringe  komisk  Virkning 
ved  Modsigelsen  mellem  den  lave  Dont  og  Gudindenavnet.  Der 
er  bevidst  Lune  i  de  Ord,  hvormed  samme  Skjald  omskriver  sit 
eget  Hoved:  »det  ulvegrtiaHattefyld.«  Trællen  Narve  pfia  Tunge 
vU  drille  Kormak  for  at  gøre  ham  ked  af  at  komme  der  efter 
Stengerd.  Engang  da  der  koges  Pølser,  tager  Narve  en  op  af 
Kedlen,  svinger  den  for  Næsen  af  Kormak  og  spørger  ham, 
hvorledes  han  tror,  v Kedlens  Orm«  vil  smage  ham.  Denne 
Pølsekenning  skal  aabenbart  ved  sin  Pudsighed  forøge  det  Kræn- 
kende i  Drilleriet  (som  Kormak  ogsaa  senere  -gengælder  med 
Hug  og  Haansord).  Naar  Bjørn  Hitdølekæmpe  eg  Thord  Kol- 
beinssøn  i  samme  Aandedræt,  som  de  haane  hinanden,  nævne 
hinanden  i  de  stadeligsteMandskeuninger  (i' Skjoldrysteren*?  smed 
Kalven  i  Baasen  o.  s.  v.),  saa  synes  heri  ogsaa  at  ligge  noget 
forsætlig  Parodiskt.  Herhen  høre  de  aabenbart  som  Spøg 
mente  Keuninger  i  den  af  N.  M.  Petersen:  »Bidrag  til  den  oldn. 
Lit.'s  Hist.«  S.  179  fremdragne  Vise  af  Sturla  Thordssøn,  om 
hvorledes  » Vinskibets  gyldne  Rand«  (d.  v.  s.  Drikkehornets« 
Mundstykke)  »stødte  paa  Kongens  Mænds  Gummeskær »  (o:  Tæn- 
derne) »og  Honaingbølgeni^  (o:  Mjøden)  »faldt  brusende  i  Konge- 
hirdens Hjærteskib«  (o:  Brystet)  —  iøvrigt  en  virkelig  malende 
Skildring  af,  hvor  drabeligt  Mændene  skylle  Drikken  i  sig. 

Den  kraftige  Rytmus,  den  trefoldige  Rimklang,  den  betyd- 
ningsfulde Ordstilling  og  Billedpragten  i  Kenningeme,  snart 
røbende  Dybsind,  snart  livligt  malende,  snart  spillende  vittige:  Alt 
dette  i  Forening  gjør  et  Indtryk,  der  er  nær  i  Slægt  med  det, 
man  faar  af  det  prægtigt  smykkede  Skaalspænde,  og  giver  den 
drottkvædte  Vise,  naar  den  indeholder  en  sand  poetisk  Tanke, 
en  Skønhed,  som  ikke  staar  tilbage  for  nogen  anden  Digtforms. 
Selv  det  Tunge  ved  den  hører  med  til  dens  Ynde.  Som  en 
Oceanbølge  hæver  den  sig,  skjulende  hele  det  øvrige  Hav,  Ken- 
ningernes  Skumpragt  slaar  ud  paa  den  høje  Kam,  der  gennem- 
skinnes af  Himmellyset ;  og  fraadende  som  en  Fos,  med  Rimenes 
mangfoldigt  kr}'dsende  Samlyde,  stjrrter  den  sig  majestætisk  ned, 
for  efter  et  Øjebliks  Hvile  atter  at  hæve  sig.  Den,  som  kender 
og  forstaar  Havet,  véd,  at  intet  Naturindtryk  kan  være  mere 
tiltrækkende  end  Synet  af  de  store  Vovers  evig  gentagne  og  dog 


—  474  — 

evig  skiftende  Stigen  og  S)mken;  et  lignende  Indtryk  maa  et 
godt  drottkvædt  Digt  have  gjort,  især  naar  man  forestiller  sig, 
hvilken  Slags  Foredrag  det  har  krævet.  Det  har  neppe  været 
Sang;  om  Sligt  tales  aldrig  i  de  mangfoldige  Beretninger  om 
Kvads  Fremsigelse.*)  At  <flytja  kvædif,  som  det  sædvanlig  kal- 
des, maa  have  været  et  recitere^  muligvis  —  skønt  Sligt  ikke  om- 
tales —  med  Ledsagelse  af  Harpespil,  som  da  næppe  kan  have 
været  Andet,  end  enkelte  Greh  i  Strengene,  f.  Ex.  mellem  hver 
Strofe.  Men  aldeles  vis  kan  man  være  derpaa,  at  Fremsigelsen 
har  været  meget  afinaalt  og  distinkt  —  ellers  kunde  umulig 
Tilhørerne  £aa  fat  paa  alle  de  Herligheder  for  Øre  og  Tanke, 
som  en  Vise  skulde  indeholde  —  og  meget  værdig,  hvad  Sven- 
skerne kalde  »storståtlig« ;  kun  et  saadant  Foredrag  vilde 
svare  til  den  sædvanlige  Stemningstone  og,  hvor  Talen  er  om 
Mytekvad  eller  Lovk^æder,  til  Æmnets  Højhed  og  Ærefrygten 
for  den  fornemme  Tilhører. 

Imidlertid,  hvor  det  skorter  paa  det  Væsentl^e:  Tankevs^ 
og  kraftig  Følelse,  der  bliver  selvfølgelig  en  Form  som  Drott- 
kvædt, netop  paa  Grund  af  sin  Statelighed,  let  hulere  og  tommere 
end  nogen  anden.  Selv  fristede  den  til  Ordbram  ved  den  rige- 
lige Lejlighed,  den  frembød  til  søgt  og  spidsfindig  Leg  med 
Billeder  og  Ord.  Men  hertil  kommer  desuden  en  Egenhed  saa- 
vel  ved  Skjaldenes  som  ved  Tilhørernes  Forhold  til  Digtekon- 
sten,  der  hænger  nøje  sammen  med  Poesiens  Grundretning  og 
følgelig  med  Folkets  inderste  *Liv8følelse. 

Trangen  til  at  udtale,  hvad  der  rører  sig  i  Sindet  i  en  Form, 
som  er  fattelig  for  Indbildningskraften,  er  al  Digtnings  dybeste 
Kilde.  Men  det,  som  rørte  sig  i  Sindet,  var  vel  ikke  udeluk- 
kende, men  i  den  oldnordiske  Konstpoesis  Tid  dog  fortrinsvis, 
som  sagt,  Beimdring  for  den  sjældne  Kraft,  være  sig  i  den 
drømte  Gudeverden,  i  den  virkelige  Menneskeverden,  eller  i 
Naturen.  Andre  Følelser  komme  sjælden  til  Orde,  og  ere  saa 
endda  gæme  paa  en  eller  anden  Maade  tilsatte  med  Noget  af 
hin.  Egil  klager  over  sin  Broder  og  sin  Søn  eller  sender  en 
Drapa  til  sin  fraværende  Ven,  ej  alene  fordi  han  har  elsket  dem, 
og  savner  dem,    men  fordi  der  var  en  Kraft  i  dem,  som  vakte 


'*')  En  til  en  halv  drottkvædt  Strofe  svarende  Melodi,  som  findes, 
efter  Meddelelse  fra  Island,  i  „Essai  sur  la  musique  ancienne  et  moderne*', 
Paris  1780,  er  meget  udtryksfuld  og  meget  gammel,  men  kan  næppe  tæn- 
kes brugt  ved  de  sædvanlige  Fremsigelser. 


—  476    - 

hans  Beundring  og  derved  gjorde  dem  værdige  til  Omtale  i  Digt. 
Det  Samme  gælder  selvfølgelig  i  høj  Grad  om  Hirdskjaldeus 
Kærlighed  til  Høvdingen ;  en  ubetydelig  Mand  vilde  Ingen  bryde 
flig  om  eller  synge  om  —  af  Hjærtens  Grund.  Selv  Elskovs- 
visen har  i  Beglen  en  saadan  Bestanddel ;  i  Skjaldens  Lorprisning 
af  den  Elskedes  Skønhed  klinger  langt  mindre  Ømhed  end  Stolt- 
hed over  at  kunne  synge  om  den  Udmærkede;  naar  der  en 
enkelt  Gang  kommer  en  nærmere  Antydning  af,  hvad  der  særlig 
har  tiltalt  ham  hos  hende,  er  det  ikke  Blidhed,  men  Højhed, 
og  de  fleste  Kvindekenninger  indeholde  Valkyrjenavne  (ligesom 
de  fleste  virkelige  Kvindenavne  hentyde  til  Kamp  og  Vaaben). 

Naar  man  husker  paa,  hvorledes  denne  Sindsretning  gennem- 
trængte hele  Tiden,  vil  man  forstaa,  hvor  let  Skjaldens  Øjemed 
kunde  blive  at  vække  Beundring  ej  alene  for  den  Kraft,  han 
kunde  synge  om,  men  ogsaa  ved  den  Kraft,  han  sdv  hunde  vise  i  sit 
Kvad,  altsaa  ved  sin  Konstjærdighed,  Man  vil  i  Virkeligheden 
kun  finde  faa  Digte,  hvor  ikke  begge  Øjemed  kendelig  nok  ere 
blandede  —  det  skulde  da  være  saa  ummiddelbare  Følelsesudbrud 
Bom  »Sonartorrek'  eller  Sighvats  Klageviser  over  Olav.  Hvor 
ofte  er  det  ikke,  som  h«rte  man  Skjalden  ved  Slutningen  af  en 
vel  bygget  Vise,  sige  ved  sig  selv:  »Gør  mig  det  efter,  om  I 
kunne  I«  At  Tilhørerne  skulde  føle  sig  stødte  ved  at  mærke 
Glimrelyst  hos  Skjalden,  er  der  ikke  Spor  af.  Tvertimod:  de 
ventede  ikke  alene  en  Sindsopløftelse,  naar  han  tog  til  at  kvaede, 
men  en  Prøve  paa  hans  Færdighed.  Jo  konstigere  Digtet  var, 
des  større  Ære  var  det  for  den,  det  gjaldt  (Guden,  den  Elskede, 
Kongen),  og  omvendt:  at  digte  en  Flok  om  en  Konge  i  Stedet 
for  en  Drapa,  tages  oftere  meget  ilde  op.  Man  passede  nøje  paa 
Skjalden,  om  han  fyldestgjorde  de  givne  Regler  (Olav  Tryggves- 
søn  og  Hallfred  i  Anledning  af  Sværd- Visen,  Harald  Haardraade 
og  Thjodolv  i  Anledning  af  Rimet  »grom«  —  »skømm^^).  Hvad 
der  var  af  Kritik  hos  Tilhørerne  —  og  det  var,  som  vi  have 
set,  ikke  saa  lidt  —  gjaldt  Formen,  Udførelsen,  ikke  Tanken  eller 
Følelsen,  om  end  denne  virkelig  er  bleven  formummen  som  det 
egentlig  Virkende  og  Tiltrækkende  i  Digtet.  »Dette  er  godt 
digtet«  siger  Hallfred  om  Gunnlaugs  Vise:  « Vældig  han  Odins- 
Vejrets«  o.  8.  V.  (se  S.  446);  det  Rørende  i  Erindringen  om 
den  svundne  Ungdomstids  Tavlleg  med  den  Elskede  taler  den 
ældre  Skjald,  Kenderen,  ikke  om.  Naar  Skjalden  fremsagde  sit 
Lovkvæde  for  Høvdingen,  have  Hirdmændene  visselig  havt  sin 
Glæde    af    Indholdet,    ved    at    høre   den    og    den   Dyst    frem- 


-  476  — 

hævet:  «Det  er  rigtigt«,  have  de  sagt;  »der  vare  vi  med.«  — 
«Nu  kommer  han  til  (fe^«,  o.  s.  v.;  men  fuldt  saa  meget  have 
de  været  sysselsatte  med  at  iagttage,  hvad  han  nu  kunde  finde 
paa  at  sige  derom,  hvordan  han  fra  Vise  til  Vise  kunde  variere 
Grund themaet ;  Høvdingens  Storværker;  og,  kom  han  med  noget 
Nyt,  noget  Slaaende,  noget  Vanskeligt,  som  dog  ved  nærmere 
Eftertanke  viste  sig  rigtigt  og  sindrigt,  saa  har  dette  været  Højde- 
punktet af  Fornøjelsen. 

Sagen  er,  at  Skjaldskah  væsentlig  opfattedes  som  Idræt,  som 
Sport.  »Idrætter  kan  jeg  otte«  o.  s.  v.  Hos  denne  stridbare, 
ærekære  og  æresyge  Slægt,  hvor  det  at  gore  sig  gældende,  helst 
fremfor  alle  Andre,  var  Livets  højeste  Maal,  der  løber  Alting 
ud  paa  Kraftprøve,  For  Skjalden  selv  har  Tilfredsstillelsen  ved 
at  »lægge*  et  Kvæde  vistnok  for  en  stor  Del  ligget  i  Kampen 
med  Sproget  og  i  den  stolte  Følelse  af  at  kunne  magte  det,  og 
mangen  Gang  turde  netop  Formens  Vanskeligheder  ,have  været 
hans  bedste  Hjælp,  idet  de  have  egget  det  tunge  nordiske  Sind, 
saa  at  Inspirationen  er  blevne  livligere,  Tanker  og  Billeder  rigere. 
For  Tilhørerne  har  ligeledes  Glæden  væsentlig  ligget  deri,  at  de 
vare  Vidner  til  en  sejrrig  ført  Kamp;  •oar  man  kunde  prise  en 
Konge  (Olav  Tryggvessøn),  fordi  han  kunde  løbe  udenbords 
paa  Aareme,  medens  der  roedes,  og  samtidig  lege  med  flere 
Haandaxe,  saa  at  ét  af  dem  altid  saas  i  Luften,  saa  kunde  mp.n 
ogsaa  prise  Skjalden  for  den  Kraft  og  Behændighed,  hvormed 
han  kunde  tumle  Ord  og  Billeder  i  Versformens  Baand,  og  den 
Skjald  højest,  som  kunde  gøre  det  største  Konststykke.  Derfor 
lagdes  der  saa  megen  Vægt  paa  Evnen  til  at  kvæde  uden  For- 
beredelse, helst  under  stor  Fare  eller  legemlig  Lidelse,  vel  endog 
i  Døden«  Stund  —  og  der  er  ingen  Grund  til  at  tvivle  om  Mu- 
ligheden af  slige  Træk  som  Thormods  Viser  til  Lægekvinden ;  de 
forklares  af  den  ihærdigt  udviklede  Færdighed  i  Forening  med 
det  Eggende  i  Smerterne  og  den  stolte  Drift  til  at  tvinge  dem 
og  al  Dødsfrygt.  Men  derfor  laa  ogsaa  Fristelsen  saa  nær  til  at 
øge  Formens  Vanskeligheder:  gøre  Versemaalene  sværere,  kaste 
Ordene  dristigere  mellem  hverandre,  opfinde  stedse  konstigere, 
mere  gaadefulde  Ordspil  og  Kenninger. 

Hvilke  metriske  Konststykker  man  drev,  er  ovenfor  antydet, 
samt  hvorledes  hertil  ogsaahørte  særlig  regelbunden  Brug  af  »Stål«.*) 

♦)  Gode  Exempler  paa,  hvor  vidt  man  kunde  drive  Sammenfletningen 
af  Sætninger,  ere  følgende  to,  af  N.  M.  Petersen  (a.  St  S.  171—172)  firem- 


*^é 


-  477  - 

Kenntfigen  midfmgtes  paa  flere  Maader.  Allerede  de  Gramle 
(Snorre  i  »Håttalal«)  bruge  om  Kenninger,  som  overstige  tre  Led 
(»tvikendt«),  et  Udtryk:  »rekit«,  som  indeholder  en  Dadel.  Det 
er  dog  i  og  for  sig  ikke  det  Værste,  at  man  øger  Leddenes  Tal.  En 
saadan  Kenning  kan,  naar  den  kommer  paa  rette  Sted  og  maier 
Genstanden,  være  poetisk  (som  t.  Ex.  Thjodolvs  femleddede 
Kenning:  »Ren- Vej  ens  Grundvoldes  Hvalers  Storkarl«  om  Hrung- 
ner,  hvori  paa  én  Gang  Fjældviddernes  øde  Natur  er  skildret 
ved  Mindelsen  om,  at  der  have  Renerne  deres  Veje,  og  Jætter- 
nes Plumphed  tegnet  ved  Sammenligningen  med  Hvaler).  Værre 
er  det,  naar  Omskrivningens  Led  minde  om  Genstandens  fjær- 
nest  liggende  Egenskaber,  eller  naar  de  betegnes  med  de  under- 
ligste Billeder  eller  uvanligste  Ord,  man  kan  finde;  som  naar 
Eiliv  Gudrunssøn  i  »Thorsdrapa«  kalder  Thor:  »Kølvands-Klod- 
dens  Nannas  Hfleder-Øder«,  hvor  » Kølvand«  staar  i  Stedet  for 
Hav,  »Klodde«  (her  tænkes  særlig  paa  den  runde  Form)  i  Stedet 
for  Strandsten,  det  Hele  er  en  Omskrivning  for  Sten  eller  Fjæld 
Ejældets  »Nanna«  erGjalp,  Geirrøds  Datter,  hvis  »Hæder«  Thor 
tilintetgør.*)     Endnu  værre  er  det,  naar  man  i  Stedet  for  Nav- 


dragne Halvstrofer  af  den  Slags  Vers,  som  i  Håttatal  kaldes  „nyi  håttr 
(nyt  Versemaal): 

„Haki  Kraki  •       geirum  eirum 

hamdi  framdi  gotna  flotna." 

fleri  ere  to  Sætninger,  den  ene  bestaaende  af  det  første  Ord,  den  anden 
af  det  sidste  Ord  i  hver  Verslinie:  „Hake  tvang  med  Spyd  Mændene**, 
og:  „Erake  fremmede  med  Fred  Mændene**.    Den  anden  Vise  lyder: 
Haki  Kraki  særdi  mær&i 

hoddum  broddum  seggi  leggi.** 

Her  staa  Ordene  i  de  to  Sætninger  overkars:  „Hake  med  Braadde  saarede 
Mænd",  og:  „Krake  med  Skatte  hædrede  Mænd," 

♦*)  I  det  Hele  er  dette  Digt  rigt  paa  overdrevent  konstige  Kennin- 
ger. Et  Par  kunne  endnu  anføres.  Gjalp  kaldes  et  andet  Sted  „Meneds- 
Gudens  (o :  Geirrøds)  Armes  Byrde" ;  der  ligger  i  Fortællingen  ingen  særlig 
Grund  til  at  betegne  Q^irrød  som  mensvoren.  Jætterne  kaldes:  „Gleip- 
ners  Haardbords  Horder**;  det  haarde  Bord  eller  Rand,  som  Gleipner  var 
knyttet  om,  er  Fenrers  Hab,  „Hørder**,  et  norskt  Folkenavn,  staar  i  St. 
f.  „Folk,"  Fenrers  Folk  er  Fenrers  Frænder.  Thor  kaldes  bL  A.  „Flagre- 
Øderens  Uvejrs  Skibs-Styrer**;  den  flagrende  Ødelægger  er  Lynet,  dets  Uvejr 
er  Tordenvejret,  Tordenvejrets  Skib  er  Thors  Kærre;  det  er  i  og  for  sig  en 
malende  Kenning;  men  Skib  er  betegnet  ved  Ordet  „huf*',  som  egentlig 
betyder  den  3die  eller  4de  Planke  fra  Kølen;  derved  er  den  bleven  dun- 
kel. Et  andet  Sted  kaldes  Thor:  „Arnens  Syns  Salkyndings  Bryder**, 
„Arne"  staar  i  St  f.  Sten  i  Ahnindelighed,  „Syn**  er  et  Gudindenavn,  Sten- 


—  478  — 

net  paa  en  Ting  sætter  ikke  Navnet  paa  en  anden  Ting,  hvor- 
med den  billedlig  kan  betegnes,  fordi  der  virkelig  er  et  Sam- 
menligningspunkt,  men  paa  en  tredje  Ting,  som  den  anden  kan 
sammenlignes  med  T.  Ex.  Ordet  »Lind«,  der  betyder  Trseet 
Lind,  kan,  idet  man  nævner  Materialet  i  St.  f.  den  deraf  forar- 
bejdede Ting,  bruges  baade  om  Skjoldet  og  om  Skibet;  men 
Skjold  og  Skib  kunne  nævnes  hvert  for  sig  med  mange  andre 
Navne ;  nu  tager  man,  til  at  betegne  et  Skjold,  et  af  disse  Skibs- 
navne,  som  Intet  siger  til  Skildring  af  Skjoldet,  eller  omvendt. 
En  anden  Maade  hvorpaa  man  gjorde  Kenningen  gaadefiild,  var 
at  man  omskrev  et  Navn  ved  Ord,  der  indeholdt  en  Oversættelse 
af  dets  Led,  som  naar  Egil  kalder  »Aasgerd«  »Bjergønunds 
Jords  Grærde«,  eller  naarEiliv  kalder  Loke  »Gramm- Vejen,«  fordi 
Loke  ogsaa  kaldes  »Lopt«,  der  ogsaa  betyder  >Luft«,  og  »Gam- 
men« o :  Ørnen  har  sin  Vej  i  Luften.  I  det  sidstanferte  Exem- 
pel  ligger  et  Ordspil  af  samme  Slags  som  Egils  med  »Hæl«,  der 
ogsaa  betyder  »Enke«.  Der  hvor  han  bruger  det,  er  det  poetiskt 
berettiget,  næmlig  som  Udtryk  for  tungsindigt  Lune.  Men  alde- 
les urimeligt  er  det,  naar  t.  Ex.  en  anden  Skjald,  Skåld-Ref,  i 
St.  f.  »Uldtot«  bruger  Ordet  »Træ«,  hvilken  Omskrivning  kom- 
mer saaledes  ud:  Uldtot  heder  »Ullarfléki«,  »Fl6ki«  kan  ogsaa 
billedlig  siges  i  St.  f.  «Sky«,  Sky  i  St.  f.  »Ravn«,  Bavn  i  St. 
f.  »Hest«,  Hest  i  St.  f.  »Mar«  (Hoppe);  men  et  andet  Ord 
»Mar«  betyder  Hav,  Sø;  Sø  kan  kaldes  »ViM«  (Vidden,  det  Vide), 
Vidi  kan  ogsaa  betyde  Vidje,  og  Vidje  kan  udtrykkes  ved  »Vi Ar«, 
Skov.  Derfra  kunde  man  endelig  komme  til  »Tré«,  Træ;  men 
der  er  endnu  2  Led:  »Viår«  kan  betegne  »Bein«,  Ben,  i  St. 
derfor  kan  siges  »Teinn«,  Kvist,  og  endelig  Træ  i  St.  f.  Kvist. 
(N.  M.  Petersen,  a.  St.  S.  174 — 75;  flere  Exempler  anføres 
sammesteds).  Her  er  man  selvfølgelig  aldeles  udenfor  Poesiens 
Rige  og  midt  inde  i  Aandløsheden,   hvor  den  Slags  meningsløse 


nens  Gudinde  er  Jættepigen,  hendes  „Salkynding^^  den,  hun  bor  i  Sal 
med,  er  Jætten.  Atter  et  andet  Sted  kaldes  han  ,, Lister-Sten  ens  Ellas 
Livkorter*';  „Lister**  er  et  norskt  Landskab,  Lister-Sten  staar  i  St.  f. 
Fjæld  i  Almindelighed,  „Ella'*  i  Stedet  f.  Konge,  Fjæld-Kongen  er  Jæt- 
ten, hvis  Liv  Thor  gør  kort.  Aaen  Vimur  kaldes  „Marnes  Hvirvel-Blod"*, 
hvad  kun  kan  forstaas,  naar  man  husker  paa  den  franske  Flod  Mame,  og 
tager  dette  Navn  i  St.  f.  Flod  i  Almindelighed.  Striden  kaldes:  „Hedins  Haar- 
skilnings  Skjuls  Uvejr";  Haarskilning  i  St.  f.  Btoved,  Hedins  Hovedskjul  et 
Hjælmen.  Sværdene  kaldes:  „Valrug-Lejets  Ilde";  Valrug  er  Spyd,  Spyd- 
lejet er  Skjoldet 


—  479  — 

Leg  med  Ord  og  Bogstaver  hører  hjemme,  som  i  vore  Dage 
sysselsætter  mange  tomme  Hoveder  under  Navn  af  Charader  og 
Sehus. 

Allerværst  er  det  selvfølgelig,  naar  Kenninger,  <ie  ere  mer 
eller  mindre  udspekulerte,  bruges  alene  af  Vane  eller  til  Pynt 
for  en  Tale,  hvori  Tanke,  Følelse  og  Fantasi  fattes.  Dette  er 
imidlertid  ikke  Andet,  end  hvad  der  finder  Sted  i  enhver  poetisk 
Literatur:  den  daarlige  Digter  bruges  aandløst  de  samme  Virke- 
midler, som  den  gode  Digter  har  brugt  med  rigtigt  Skøn,  og  en 
hel  Del  Mennesker  ville  altid  lade  sig  blænde  og  ikke  mærke  For- 
skellen. Hvor  stærkt  end  Kenningen  er  bleven  misbrugt,  maa  man 
dog  ikke  glemme,  at  den  er  et  oprindeligt,  et  af  Sprogets  og  Fol- 
kets egen  Aand  skabt  og  uddannet  Middel  til  at  gøre  det  Poeti- 
ske i  Tanken  anskueligt,  ej  heller,  at  denne  Slags  Billeddan- 
nelse særlig  synes  at  passe  for  Nordboer :  i  Nutiden  kommer  Til- 
bøjeligheden atter  frem  hos  vore  største  Digtere,  baade  i  Oehlen- 
schlægers  og  Tegners  billedrige  Stil  og  især  hos  Wergeland  og 
Bjørnson,  samt  hos  ny-islandske  Digtere.  Men  især  maa  det 
erindres,  at  alle  Tiders  Nordboer,  ja  alle  germanske  Folkeslag 
8taa  i  en  ubetalelig  Ojcdd  til  Kenningen.  Havde  det  ikke  været 
nedarvet  Skik  at  smykke  Vers  med  Omskrivninger,  hentede  fra 
Gude-  og  Heltesagn,  vilde  disse  og  den  dem  vedrøuende  folke- 
lige Digtning  rimeligvis  være  gaaede  i  Glemme,  paa  Island  lige 
saa  fuldt  som  i  de  andre  nordiske  Lande.  Grunden  til,  at  man 
i  Middelalderen  tegnede  dem  op,  var  jo  næmlig,  at  man  uden 
Kendskab  til  dem  ikke  kunde  forstaa  Skjaldene  eller  digte  i  den 
nu  engang  tilvante  Stil. 


Konstpoesien  er  det  sidste  Skud  af  Nordboernes  Kultur  i 
Hedenold.  Som  alt  berørt,  vedblev  den  at  bære  sine  Pragtblom- 
ster endnu  langt  ned  i  Middelalderen;  men  de  have  det  tilfælles 
med  Havekonstens  Frembringelser,  at  de  ingen  Frø  bære  til 
nyt  Liv.  Derimod  omdannes,  som  senere  skal  ses,  den  gamle 
folkelige  Digtnings  Former  til  at  bære  den  nye  Tids  Aandsind- 
hold  (Folke- Viserne),  og  imidlertid  komme  andre  Spirer,  som  alt 
vare  tilstede  og  i  Væxt  i  Oldtiden,  til  Udfoldning  (Lovene, 
Sagafortællingen).  Skønt  her  paa  alle  Punkter  det  Nye  hænger 
nøje  sammen  med  det  Gamle,  vil  det   dog    være  rigtigst  at  be- 


—  480  — 


tragte  de  paapegede  Ytringer  af  Aandslivet  i  Sammenhæng  med 
dem,  som  skyldes  de  sydfra  komne  fremmede  Indflydelser,  hvis 
Brydning  med  det  oprindelig  Nordiske  giver  Nordens  Middel- 
alder sit  Særpræg. 


Slutning. 

Tro,  Gudsdyrkelse  og  Sædelighedsbegreb. 

I  de  ovenfor  gennemgaaede  Ytringer  af  nordiskt  Aandsliv  i 
Hedenold:  Smagstyper,  Skriftsystemer,  Sprog,  Digtning,  have  vi 
fundet  samstemmende  Vidnesbyrd  om  en,  fra  fælles-germanskt 
Grundlag  begyndt,  stadig  i  sccrlig-noråisk  Retning  fremskridende 
Aandsudvikling,  som  tillige,  indtil  Tidsrummets  Ophør,  væsent- 
lig var  fd^Wes-nordisk.  Lejlighedsvis  have  vi  ogsaa  søgt  at  trænge 
ind  til  denne  Udviklings  inderste  Grunde,  til  de  skabende  og 
fremdrivende  Livstanker  (»Ideer-«),  Det  staar  tilbage,  at  vi,  paa 
det  tilvejebragte  Grundlag  og  ved  Hjælp  af  Kendsgerninger,  som 
der  i  det  Poregaaende  ikke  har  været  Lejlighed  til  at  faa  med, 
gøre  os  Rede  for,  hvilke  disse  Livstanker  ere  i  deres  indbyrdes 
Sanmienhæng;  med  andre  Ord:  vi  skulle  søge,  gennem  Iagtta- 
gelse af  Hovedtrækkene  i  Folkets  Tro  og  Livsanskuelse,  at  tegne 
dets  aandelige  Aasyn  i  den  omhandlede  Livsperiode. 

Kernen  i  de  hedenske  Nordboers  TrO  er  Roffnarøk-M^yteu. 
Denne  indeholder  tre  Hovedstykker.  For  det  første  har  man  i 
Tilværelsen  set  en  oprindelig  Modsætning  mellem  to  Slags 
Kræfter,  nogle  leve,  tiædle,  bestemte  til  Underordnelse,  og  nogle 
ophøjede,  ædie,  bestemte  til  at  herske,  frie  og  lyksalige,  i  den  af 
dem  ordnede  Verden;  det  er  en  Modsætning,  men  ingen  Splid; 
der  er  jfra  først  af  Fred  i  Tilværelsen.  For  det  Andet  har  man 
følt,  at  den  nærværende  Tilstand  ikke  er,  som  den  skulde  være, 
at  hin  oprindelige  Harmoni  er  brudt,  at  der  er  foregaaet  en  For- 
styrrelse, et  Fald,  m.  a.  O.,  man  har  anet  Synden,  Arvesynden 
som  det  nærværende  Verdenslivs  Gmndvilkaar.  Synden  bestaar 
dog  ikke  i  nogen  Slags  Hovmod,  noget  Selwiskhedens  Overgreb, 
tvertimod  snarest  i   Mangel  paa  Stolthed.     Guderne  have  tied- 


4 


—  481  — 

ladt  sig  til  Jætterne,  de  ædle'^  Magter  hÅY%  givet  sig  i  Lag  med 
de  uædle.  Dette  var  ikke  Tilværelsens  oprindelige  Bestemmelse. 
Derfor  ere  nu  Alt  og  Alle  komne  ind  under  Skyldens  Konse- 
kvente d.  e.  under  Skæbnens  Herredømme.  Det  mytiske  Udtryk 
er  herfor  er  Nornernes  Komme  til  Asgaard,  samt  Lokes,  den 
Svigefuldes,  Niddingens  Optagelse  og/  Indflydelse  i  Gudernes 
Kreds.  Den  én  Gang  saaede  Spire  til  Fordærvelse  maa  voxe 
og  voxe,  indtil  den  hidfører  den  almene  Undergang,  da  Verdens- 
livet,  trods  Lokes  Fængsling,  omsider  er  blevet  gennemtrængt  af 
hans  Væsen,  af  Svig^  og  da  Guderne  selv  have  svækket  sig  ved 
atter  og  atter  at  indlade  sig  med  deres  Fjender.  Men  —  dette 
er  den  tredje  Hovedtanke  —  »hvad  evigt  er,  kan  Luen  ej  for- 
brænde«, —  og  evigt  i  sit  Væsen  er  det  Ædle;  derfor  genfødes 
Guderne  i  en  ny,  lydeløs  Tingenes  Orden,  da  atter  de  ædle 
Magter  skulle  raade  ene  for  Livet,  og  Storguden  den  egentlige 
Verdenshersker  aabenbares. 

Den  nærværende  Tingenes  Orden  er  altsaa  væsentlig  Uorden; 
den  almene  Tilstands  Grundtræk  er  Splid,  Den  første  Ufred 
mellem  selve  Gudernes  to  Slægter  har  kunnet  sluttes  med  et 
Forlig ;  'mellem  Guder  og  Jætter  er  Bruddet  ulægeligt,  og  ethvert 
Forlig,  enhver  Overenskomst  er  ej  alene  kun  forbigaaende,  men 
ogsaa  fordærvelig  for  Guderne.  Det  er  Odin  og  Thor,  som  væsent- 
lig føre  Kampen,  hin  med  Aandens,  denne  med  Haandens  Kraft; 
derfor  ere  de  begge  Hovedguder.  Langt  mindre  træde  de  andre 
Guder  frem.  Den  tredje,  Frey,  staar  endog  som  Jættefjende  langt 
tilbage  for  Tyr,  der  har  ofret  sin  Haand  for  at  &a  Ulven  bun- 
den. Hvordan  det  hænger  sammen  hermed,  skal  senere  ses.  — 
Guderne  ere  uftddkomnej  trues  stadig  med  Undergang;  derfor 
hviler  over  deres  Færd  et  Skær  af  tragiskt  Lune.  Odin,  som  er 
sig  den  altid  lurende  Fare  bevidst,  har  optaget  dette   i   sit  eget 

f  Væsen  og  bliver  derved  dæmonisk.  Thor  gaar  op  i  Øjeblikkets 
Dyst  og  bliver  derfor,  med  al  sin  Kraft  og  al  sin  gode  Vilje, 
komisk,  AHe  Guder  blive  til  Latter  for  Loke,  men  netop  derved 
vække  de  den  dybeste  Medfølelse:  at  Sligt  times  det  Ædle  i 
Verden,  er  netop  det  frygteligste  Mærke  paa  Verdens  Brøst  og 
Forgængelighed. 

Af  Gudernes  dobbelte  Egenskab:  paa  den  ene  Side  som 
Verdensordenens  Skabere  og  Vedligeholdere  samt  de  uædle  Livs- 
magters  svorne  Fjender,  paa  den  anden  Side  som  ufuldkomne  og 

i  dømte  til  Undergang,  bestemmes  deres  Forhold  tU  Menneskever- 
denen og  Menneskenes  tU  dem,  altsaa  Gudsdyrkelsen. 

81 


i 


I 


—  482  — 

Guderne  raade  for  den  Verdensorden,  de  have  indstiftet, 
særlig  for  Naturkræfternes  Virksomhed,  Menneskene  ere  denne 
Verdensorden  underkastede;  derfor  trænge  de  altid  til  Gudernes 
Hjælp,  og  derfor  bede  og  Uote  de  til  dem.  Dette  er  Gudsdyr- 
kelsens almindelige  Grund.  Naar  man  boldt  de  tre  store  Aars- 
højtider:  Høstblot,  Juleblot  og  Sommerblot,  var  det  sikkert 
nok  væsentlig  denne  Følelse,  der  gav  Ofringer,  Skaaldrikning  for 
Guderne  og  Gilder  sin  Betydning.  Ifølge  de  faa  og  sparsomme 
Efterretninger,  vi  have  (Snorre  i  Ynglinges.  Kap.  8,  42,  i  Olaf 
d.  H.'s  S.  Kap.  75,  104)  blotede  man  om  Høsten  for  at  »hilse« 
Vinteren  samt  »for  godt  Aar  og  Fred«  »for  Fred  og  en  god 
Vintertid«  ;  det  er  rimeligt,  at  denne  Fest  særlig  har  været  hel- 
liget Frey,  Frugtbarhedens  Gud,  Rigdomsgiveren ;  en  enkelt 
Efterretning  fra  Island  (Gisle  Surssøns  Saga,  S.  111)  mælder  det 
udtrykkelig.  Ved  Aarets  største  Højtid,  Julen,  blotede  man  »for 
Afgrøde  <>  (til  grédrar);  sandsynligvis  gjaldt  Festen  aUe  Ghuder. 
Sommerblotet  kaldes  ogsaa  »Sejrsblot«;  Hovedøjemedet  var  alt- 
saa  at  faa  Gudernes  Hjælp  i  Sommerens  Kampe;  da  Odin  var 
Sejrskifteren,  er  det  rimeligt,  at  Festen  særlig  var  helliget  ham ; 
men  udtrykkelig  siges  det  ingensteds.  Naar  der  endelig  tales 
om  andre  Fællesblot  (d.  e.  ikke  Enkeltmands)  til  Diserne  og  til 
Alferne,  kan  Meningen  med  disse  vel  heller  ej  have  været  nogen 
anden,  end  at  vinde  vedkommende  Guddoms  Gunst  med  Hensyn 
til  de  Goder,  som  hver  særlig  havde  det  i  sin  Magt  at  give 
eller  nægte. 

For  saa  vidt  Trangen  til  Gudernes  Hjælp  og  Gunst  er  Guds- 
dyrkelsens Grund,  er  Nordboernes  Gudsdyrkelse  ikke  væsentlig 
forskjellig  fra  andre  hedenske  Folkeslags  Oflfertj eneste.  Derimod 
faar  den  en  særegen  Farve  paa  Grund  af  Forestillingen  om  Gude- 
verdenens Forhold  til  Jætteverdenen,  om  Gudefaldet  og  om  Rag- 
narøk :  heri  ligger  Grunden  til  Thors-  og  Odinsdyrkelsens  Særpræg. 

Menneskene  ere  Gudernes  Værk,  have  af  dem  faaet  Aand 
og  Liv.  Følgelig  høre  de  med  til  Gudernes  Del  af  Verden,  og 
følgelig  ere  de,  lige  saa  vel  som  Guderne,  Genstand  for  Jætter- 
nes  Fjendskab  (man  erindre  t.  Ex.  Thjodolvs  Jætte -Kenning: 
»Menneske-Fjenden«).  I  denne  Tanke  ligger  den  væsentlige  Grund 
til  Thorsdyrkdsen,  Overalt  i  Livet  lure  skjulte  fjendske  Magter, 
onde  Vætter^  som  Mennesket  trænger  til  Værn  imod;  de  .findes 
ikke  alene  udenfor  Mennesket,  i  Naturen,  der  er  opfyldt  af  dem, 
men  ogsaa  i  Menneskeverdenen  selv,  i  alle  de  Mennesker,  der  øve 
Jættevæsen  (Sejdmænd  og  Sejdkvinder,  og  i  det  Hele  Ildgernings- 


-  483  — 

mænd).  Hvem  af  Guderne  skulle  nu  Menneskene  snarere  vende 
sig  til  om  Værn  mod  alt  Sligt,  end  til  ham,  hvis  Hværv  og  Lyst 
det  er  at  forfølge  Jætter  (jotna  dolgr)?  Hans  Beskyttelse  be- 
staar  i,  at  han  >vier«,  helliger  Menneskene,  deres  Ting,  deres 
Handlinger  og  derved  gør  dem  uangribelige  for  onde  Vætter.  I 
Ordet  »Midgaards  (o:  Menneskeverdenens)  réurr«,  hvormed  han 
saa  betydningsfuldt  nævnes  i  Vciluspå,  ligger  baade  Begrebet 
^Vier«  og  » Værger >>,  og  dermed  er  denne  Guddoms  Hovedhværv 
udtr\'kt  i  Forhold  til  Menneskene  (-stor  blev  Jætters  Æt,  om 
alle  leved,  ingen  Mennesker  blev  der  da  i  Midgaard^^  siger  Thor 
i  »Harbarftslj6<V).  Hvad  \\  vide  om  Thorsdyrkelsen  —  og  det 
er  forholdsvis  Meget  —  stadfæster  denne  Opfattelse.  At  Ægte- 
folk ;> viedes  sammens  med  Hammeren,  derom  vidner  Thrymskvæ- 
det  (V.  30),  idet  selvfølgelig  her  en  almindelig  menneskelig 
Sldk  er  overført  paa  Gudeverdenen;  naar  der  fojes  til:  >med 
Vaars  Haand«,  altsaa  under  Paakaldelse  af  den  Dis,  som  straffer 
Løftesbrud,  saa  bliver  det  klart,  at  Meningen  med  Vielsen  var 
at  gøre  Troskabsløftet  helligt;  men  hvad  skulde  saa  netop  Thors 
Hammer  til  ?  aabenbart  paakaldes  ved  dette  Tegn  Jætte^endens 
Hjælp  mod  enhver  ond  Magt,  som  ellers  knnde  faa  Evne  og  Lej- 
lighed til  at  volde  Splid  mellem  Ægtefolkene  og  hidføre  Brud 
paa  Løftet.  Glavendrup-  og  Virring-Stenenes  Ord:  »Thor  vie 
disse  Runer«  —  »disse  Kumler«,  Læborg-Stenens  og  et  Par 
andre  Gravstenes  Hammerbilleder  vidne  om,  at  man  stillede 
Gravens  Fred  under  Thors  Beskyttelse,  Meningen  er  selvfølgelig 
at  han  skulde  holde  onde  Vætter  eller  Mennesker,  som  handlede 
i  deres  Aand,  fra  den  Afdødes  Hvilested.  Naar  Hammeren  hyp- 
pig er  funden  (i  Danmark  og  Sverige)  som  Prydelse,  med  Kæder 
ved,  saa  at  man  kan  se,  den  er  bleven  baaren  om  Halsen,  er  det 
klart,  at  man  har  en  Amulet  for  sig;  men  hvad  Lykke  skulde 
netop  Hammeren  give  om  ikke  den,  at  Jætter  og  Trolde  kystes 
fra  ham,  som  bar  den,  ved  at  se  Billedet  af  deres  Modstanders 
frygtelige  Vaaben?  At  man  gjorde  Hammertegnet  over  Drikke- 
hornet, kan  maaske  sluttes  af  Snorres  Fortælling  om  Haakon  den 
Gode,  da  han  gjorde  Korsets  Tegn  over  Hornet,  og  Sigurd  Jarl 
forklarer  det  for  de  mistænksomme  Bønder  som  Hammertegnet; 
om  det  var  almindelig  Skik,  er  usikkert,  men  Meningen  kan  da 
i  alt  Fald  kun  have  været,  at  Jættei^enden  skulde  værne  mod 
Trolddom,  skjult  i  Drikken.  Hvor  vidt  udbredt  og  hvor  gammel 
den  Skik   var   at   have  Thors  Billede   paa  HøjscedespiUeme,  kan 

heller  ej  vides  af  de  Efterretninger,  der  haves  herom  med  Hen- 

81* 


—  484  — 

syn  til  adskillige  islandske  Landnamsmænd;  men  atter  her  maa 
Tanken  have  været,  at  Guden  skulde  værne  Huset  og  Husbonden 
mod  onde  Vætter.  Hvor  som  helst  Thors  Hjælp  saaledes  paa- 
kaldes, er  det  klart,  at  der  ingen  Mening  var  i  at  vende  sig 
netop  til  ham,  med  mindre  man  huskede  paa  hans  Stilling  som 
Asaverdenens  Kæmpe  mod  Jætterne.  Thorsdyrkelsen  forudsæt- 
ter altsaa  en  af  Grundtankerne  i  Ragnarøks-Myten;  Gudedrøm- 
men, Gudedigtningen,  »Mytologien«  er  ingenlunde  adskilt  fra  den, 
end  mindre  i  Strid  med  den.*) 

Det  Samme  gælder  endnu  ørjensynligere  om  Odinsdyrkélsen. 
Hvad  har  Odin  med  Menneskene  at  gjøre?  Han  skifter  Sejr  for 
dem,  er  »Sejrfader«.  Følgelig  maa  han  paakaldes  i  Strid.  Det 
er  dog  ikke  særlig  nordiskt,  at  man  beder  Guderne  om  Sejr 
i  Strid;  Sejr  hører  med  til  Livets  Lykkegaver.  Men  særlig 
nordiskt  er  det,  at  Kampen  Uiver  tU  Gudsdyrkelse. 

Ved  Gudefaldet  er  Verdenstilstanden  bleven  Kamp.  Ogsaa 
Menneskelivet  er  væsentlig  og  uuYidgaadig  et  Liv  i  indbyrdes 
Kamp.  Men,  ligesom  Menneskene  maa  lide  med  Guderne  under 
Følgerne  af  Faldet,  saaledes  have  de  Del  i  Gudernes  Adel  som 
Jætternes  Modstandere  og  særlig  i  deres  Bestemmelse :  at  kæmpe 
mod  Jætterne,  i  den  sidste  store  Strid  at  fælde  dem  og  falde  selv, 
men  genrejses  til  et  Liv  i  evig  Fred  og  Glæde  —  alt  forudsat 
at  man  gør  sig  vasrdig  dertil;  thi  uden  Kamp  og  lAddser  sones 
ikke  den  Mennesker  som  Guder  tyngende  Brøde.  Det  er  Odins 
Sag,  hans,  som  fremfor  de  andre  Guder  véd  og  husker  paa,  at 
Guderne  trænge  til  Menneskene,  at  gøre  disse  værdige  til  at  blive 
Gudernes  Vaabenfæller;  det  er  hans  Gerning  at  adle  Menneske- 
livet. Men  dette  sker  kun  ved  at  lære  saa  mange  Mennesker 
som  muligt  9Lt. trodse  Døden;  thi  heri  ligger  den  fuldkomneste 
Hævdelse  af  Personlighedens  Selvstændighed,  Derfor  maa  Odin 
færdes  vidt  i  Verden  og  egge  Mænd  til  »Storværk«,  d.  e.  til  at 
sende  ham  mange  Rekruter  til  den  store  Hær-,  derfor  udsender 
han  sine  »Ønskemøer«,  som  skulle  løfte  Helten  over  Hverda^- 


*)  Henry  Petersen:  „Om  Nordboernes  Gudedyrkelse  og  Gudetro'' 
(1876)  har  rigtig  set  Grunden  til  Thorsdyrkelsen  i  hans  Egenskab  som 
Midgaards  „véurr**;  men  naar  han  ender  med  den  Slutning,  at  Thors- 
dyrkelsen ikke  har  noget  Væsentligt  med  „Mytologien'*  at  gøre,  saa  kom- 
mer han  i  den  haandgribeligste  Modsigelse  med  sin  egen  Hovedsætning; 
thi  som  ,JÆidgaards  véurr**  forstaas  Thor  kun  i  Henhold  til  Gudekvadene, 
til  „Mytologien". 


-  486  — 

kaar  og  Hverdagstanker,  ved  at  bringe  ham  i  Forhold  til  Døden, 
thi  Tanken  om  Døden  er  det,  som  giver  Livet  Alvor  og  Højhed. 
I  Valhals  Hæderssal  samles  »Sejrsfolket«,  hvert  Aar  bringer  nye 
Skarer,  alle  visse  paa  Hæderens  Lyksalighed  indtil  Tidernes  Ende 
og  paa,  efter  den  store  Strid,  at  bo  i  Gimle,  hvor  alle  »cedle 
Slægter«  (dyggvar  dréttir)  skulle  fryde  sig  i  Evighed. 

Af  denne  Odins  Stilling  følger  hans  Dyrkelsesmaade.  Man 
kan  ikke  tjene  ham  og  sig  selv,  d.  v.  s,  sit  højere  sit,  egentlige 
Selv,  bedre  end  ved  at  dræbe  og  dræbes.  Først  og  fremst  sker 
det  ved  Vaabenfard.  Den  er  i  sit  Væsen  Offer  til  Odin.  Dette 
træder  tydelig  frem,  naar  man  før  Slaget  »vier  Valen«  til  Odin, 
naar  man  »viser  de  Faldne  til  Valhal »,  naar  man  rister  Blodøm 
paa  den  fangne  Fjendes  Ryg  og  2^ giver  ham  til  Odin«.  Meii 
ogsaa  de  vanlige  Blot  til  Odin  maatte  for  en  stor  Del  blive 
Menneskeofringer,  »Mandblot«,  —  saaledes  de  store  periodiske 
Blot  i  Upsala  og  Lejre  (Adam  af  Bremens  og  Thietmar  af  Merse- 
burgs  Vidnesbyrd,  se  S.  173—174). 

At  man  forestillede  sig  de  Blotede  som  bestemte  tU  Dd  i 
Valhatshæderen,  ses  af  Brynhilds  Ord  paa  Dødslejet  se  S.  300); 
dette  er  meget  vigtigt;  det  giver  en  Nøgle  til  Forstaaelse  af 
vore  Forfædres  Menneskeofringer  og  borttager  Meget  af  det  for  os 
gruelige  ved  Tanken  om  dem.  Uden  Valhals-  og  Ragnarøks- 
Drømmen  som  Grundmotiv  bliver  Odinsdyrkelsen  en  Afskyelig- 
hed, en  Grumhedens  Vellyst,  der  afgjort  strider  mod  de  mange 
Vidnesbyrd  om  inderlig,  fin  Følelse,  som  vore  Oltidskvad  inde- 
holde. Med  denne  Drøm  til  Baggrund,  bliver  Odins-Dyrkelsen 
ej  alene  forstaaelig,  men  den  faar  med  al  sin  Blodighed,  en  Høj- 
hed og  Skønhed  som  ingen  anden  hedensk  Gudsdyrkelse,  fordi 
den  fremfor  nogen  anden  viser  tilbage  til  Menneskehjærtets  dybe- 
ste religiøse  Indskydelser:  Anelsen  am  Fald  og  Oprejsning 
og  om  evig  Ære  hinsides  Graven  som  Løn  for  et  værdig 
ført  Liv. 

Naar  Hovedøjemedet  med  Odinsdjrrkelsen  var  Sejr  i  Livets 
Strid,  og  et  Hædersliv  efter  Døden,  kunde  der  ikke  blive  stor 
Anledning  til  at  paakalde  Gudens  Hjælp  i  det  nærværende  Livs 
andre  Forhold;  Sligt  laa  saa  at  sige  under  hans  Værdighed. 
Kun  paa  to  Punkter  endnu  berører  den  »viseste*  As  Menneske- 
livet og  bliver  særlig  Gjenstand  for  Paakaldelse :  fra  ham  ere  Bh- 
neme  komne  til  »Mandkøns  Ætter,«  den  Lønvisdom,  ved  hvilken 
Mennesket  ene  er  i  Stand  til  at  hævde  Aandens  Vælde  over  Tin- 
gene og  andre  Mennesker;  og  fra  ham  kommer  Skjalde^Begefstrin- 


—  486  — 

gen  —  ogsaa  derved  adler  han  Menneskelivet;  thi  Sangen  kaster 
Skønhedens  Glans  over  Livets  Daad,  Sorg  og  Glæde  og  sikrer 
Eftermælet,  det  sidste  og  ypperste  jordiske  Gode  for  hngstore  Sjæle. 

Af  Ragnarøk-Myten,  opfattet  som  Kærnen  i  vore  Forfædres 
Tro,  følger  endnu  den  Særegenhed  i  deres  Følelse  lige  over  for 
Guderne,  at  de  vel  bøje  sig  for  dem,  mene  sig  forpligtede  til  og 
tjente  med  at  dyrke  dem,  men  dog,  i  Bevidstheden  om  Gudernes 
Ufuldkommenhed  og  om  den  fælles  Undergang,  staa  frygtløse^ 
frie  og  stolte  lige  over  for  dem:  de  føle  sig  hverken  som  Gu- 
dernes Slaver  (østerlandskt)  eller  som  deres  Legetøj  (græskt),  men 
snarere  som  deres  Forbundsfæller,  vel  mindre  ms^^ge  end  de, 
men  væsentlig  dog  Ligemænd.  Al  Slags  Blot  var  Gave,  som 
æskede  Gjengæld;  klogest  var  det  derfor  ikke  at  blote  for 
meget;  thi  uvist  var  det  altid,  hvad  man  fik  derfor;  (Håvam. 
V.  114)  ja  Egil  er  jo  saa  stolt,  at  han  slet  ikke  vil  kræve  Noget 
for  sine  Blot  til  Odin:  de  havde  kun  været  Venskabstegn. 

Af    den    religiøse    Tro    bestemmes    endelig    Livsanskuelsen, 

Sæderne. 

Livet  er  Kamp,  Kampen  Gudsd\Tkelse ;  thi  den  har  Evig- 
heden til  Baggrund  og  Maal.  At  unddrage  sig  Kampen,  bliver 
følgelig  foragteligt;  thi  det  vidner  om  et  for  Evighedstanken 
uimodtageligt,  om  et  lavt  Sind.  At  tage  Del  i  Kampen,  især 
at  falde  i  den ,  bliver  et  indre  Krav  til  Manden ,  naar  han  vil 
fyldestgjøre  sig  selv  og  Guderne;  thi  kun  Døden  er  det  sikre 
Segl  paa  hans  Tros ,  hans  Viljes  Alvor.  Hovedmoment  i  Aarets 
Hovedfest,  Julen,  var  derfor  det  Øjeblik,  da  »Sonegalten«*)  før- 
tes frem,  og  man,  tømmende  »BragarfuU«,**)  med  Haanden  paa 
Gfiltens  Hoved,  kaldte  Guder  og  Mennesker  til  Vidne  paa,  at 
man  lovede  i  det  kommende  Aar  at  øve  et  Storværk,  d.  v.  s.  en 
Heltegjeming;  ethvert  saadant  Helteløfte  sluttes  med  de  Ord: 
»eller  i  andet  Fald  dø,U  Fremdeles,  naar  det  er  Mandens  sidste 
Maal  at  hævde  Selvet  ved  at  vise  sig  hævet  over  Døden ,  bliver 
det  hans  Livsopgave  at  hævde  Selvet  i  alle  Forhold :  hævde  Fer- 


*)  At  den  var  helliget  Frey,  kan  maaske  sluttes  af  Hervørssaga  (Kap. 
12)4  hvor  det  heder,  at  Heidrek  blotede  Frey  sin  Galt  og  at  hans  Mænd 
gjorde  Løfter  over  den. 

♦♦)  Ordet  har  Intet  med  Brage  at  gøre.  „Bragr"  betyder  det  mest 
Udmærkede  i  sin  Slags  („hon  er  bragr  kvenna",  siger  Gunnar  om  Bryn- 
hild  i  3die  Sgdskv. ;  Thor  kaldes  „Asabragr").  BragarfuU  maa  altsaa  nær- 
mest gengives  ved  „Storheds-Skaal^.  * 


—  487  — 

sordigheden  mod  Alt,  hvad  der  kan  nedvoerdige  den.  Uværdigst 
af  Alt  er  Frygt;  derfor  er  det  først  og  fremst  Heltens  —  d.  v.  s. 
det  ideale  Menneskes  —  Væsen  aldrig  nt  rosddes  for  nogen  Fare 
eller  Tvang,  enten  den  kommer  fra  andre  Mennesker  eller  fra 
Naturens  frygteligste  "Vætter;  end  ikke  den  vældigste  af  alle 
Magter:  Skjæbnen,  maa  han  bøje  sig  for,  men  se  den  djærvt  i 
Øjnene,  og,  hvis  han  overvældes  af  den,  maa  han  bære  den  koldt 
og  fast,  uden  at  blinke,  uden  at  prøve  paa  at  undgaa  den,  uden 
at  klynke  eller  klage.  Uværdigt  er  det  overhoved  at  vise  sig 
overvældet  af  nogen  TilskiKkelse,  at  blive  ellevild  af  Glæde,  at 
briste  i  Graad  i  Sorg;  det  vidner  Altsammen  om  en  Sjæl,  som  ej 
er  Herre  over  sig  selv,  som  det  skorter  paa  Viljekraft;  >blød«  er  * 
det  samme  som  fej  g.  Uvcerdig  er  af  samm  Grund  ØmskindetJied  ; 
end  ikke  de  grueligste  legemlige  Pinsler  maa  Helten  ømme  sig 
ved:  skulde  hans  Fjender  vel  have  det  at  more  sig  over?  Uvasr- 
dig  er  overhoved  al  Svaghed]  derfor  er  Alderdommens  Affældig- 
hed }Tikelig,  Sygdom  ikke  bedre,  Sotdød  den  værste  Ulykke. 
Uværdigt  er  det  at  lide  nogen  Fornæmidse,  uden  at  hasvne  åen] 
den  uhævnede  Fornærmelse  nedsætter  Manden,  fordi  den  lader 
det  uvist,  om  han  har  havt  Mod  til  at  byde  Fomærmeren  Spid- 
sen. Vvosrdigt  er  det  i  noget  Forhold  at  lade  sig  overmande 
eller  kue  af  Nogen.  Derfor  Uiver  ethvert  Menneskeforhold,  ogsaa 
de  sympatiske,  saa  let  tU  en  Kamp,  en  Prøve  paa,  hvis  VUje 
der  er  stærkest;  derfor  lægger  en  dygtig  Kampdyst  den  jEasteste 
Grund  til  Venskab  mellem  ædle  Helte;  selv  i  Elskoven  mødes 
Vilje  mod  Vilje,  Personlighed  mod  Personlighed;  opstaar  der 
Misforstaaelse,  gælder  det  ej  alene  Lykken,  men  Livet.  Uvær- 
digt er  det  at  misbruge  sin  Styrke  mod  den  Svagere.  Derfor  er 
Kvinden  fredhellig,  og  det  er  en  største  Skændsel  at  slaa  en 
Kvinde,  og  derfor  er  det  helteligt  (»drengilegt«)  at  vise  Mildhed 
og  Højværdighed  mod  dem,  der  trænge  til  Hjælp  eller  mod 
overvundne  Fjender.  Uvosrdigt  er  det  at  lyve,  at  bryde  sit  Ord, 
overhovedet  at  bruge  Svig,  fremfor  Alt  at  øve  løidig  Trolddom 
eller  at  dræbe  Nogen  lønlig,  saa  at  man  ikke  véd,  hvem  der  har 
gjort  det;  i  alle  disse  Tilfælde  søger  jo  man  at  unddrage  sig  Faren 
ved  at  handle  aabent.  Uværdigt  er  Alt  hvad  der  smager  af 
Paaholdenhed;  Rigdommens  Herlighed  ligger  i  den  Anseelse,  der 
kan  vindes  ved  ikke  at  holde  paa  den  (»Ringbryder«  Mands- 
kenning).  Uværdig  er  SladderrJorenhed;  Ordgyderen  bortgiver 
Noget  af  sin  egen  Personlighed,  og  Praleren  vækker  Mistanke 
om,  at  hans  Handlinger  ikke  ville  svare  til  hans   Ord  (Ordspro- 


—  488  — 

get:  »Den  lever  længe,  som  man  slaar  ihjel  med  Ord«).  Vvosr^ 
digt  er  det  at  svigte  sin  Slægt;  dens  Ære  eller  Skam  er  det 
enkelte  Medlems  Ære  eller  Skam;  den  Skæbnesammenhæng, 
der  binder  Ættens  forskellige  Led  sammen,  er  som  et  Billede  i 
det  Smaa  af  den  store  Sammenhæng  i  Verdensskæbnen ;  man 
maa  lige  saa  lidt  hist  som  her  unddrage  sig  sin  Del  af  Byrden. 
Derfor  er  det  først  og  fremst  Sønnens  Pligt  at  hædre  Faderens 
Minde;  det  sker  ved  OravøUøftet,  der  gaar  ud  paa  et  Storværk 
til  den  Afdødes  Ære,  og  som  Kæmpen  maa  holde  »eller  døl< 
Er  Paderen  dræbt,  da  er  Blodhævnen  Sønnepligt;  faar  han  Lov 
at  ligge  uhævnet  i  sin  Grav,  er  det  Vidnesbjnrd  om  Mangel  paa 
personligt  Værd  hos  ham  selv,  eller  om  Modløshed  hos  Sønnen. 
Men  overhoved,  naar  en  Mand  af  Ens  Slægt  dræbes,  er  det 
Prændepligt  at  hævne  ham;  at  nogen  har  vovet  at  røre  hana, 
røber  en  Ringeagt  for  Prændemes  Magt  eller  Mod,  som  nedsætter 
dem,  og  som  de  ikke  kunne  taale.  Dem,  man  er  forpligtet  til 
at  hævne  efter  Døden,  er  man  forpligtet  til  at  hjodpe,  mens  de 
leve,  i  enhver  Nød  og  Pare;  det  er  en  daarligKarl,  der  ikke  hol- 
der sammen  med  sine  Prænder  mod  alle  Premmede,  selv  om  der 
kan  være  indbyrdes  Pjendskab  mellem  Prændeme.  Paa  lignende 
Maade  forpligte  de  frivillig  knyttede  Baand:  Fastbroderen  skal 
være  sin  Postbroder  tro  i  Livet  og  hævne  ham  i  Døden,  lige- 
ledes Hirdtnanden  sin  Konge.  Selv  i  Ægteskabet  og  i  Elskov 
er  Omhu  for  den  Elskedes  Værdighed  en  Hovedvirkning  af  Øm- 
heden; en  god  Hustru  vil  ti  Grange  heller  se  sin  Mand  død  end 
vanæret,  og  hun  vil  sætte  sine  Sønners  Liv  paa  at  hævne  deres 
dræbte  Pader;  Brynhild  er  og  bliver  Nordens  højeste  Elskerinde- 
ideal, fordi  hun  sætter  sin  og  sin  Elskedes  Ære  højere  end 
Begges  Liv. 

Skal  man  overhoved  nævne  med  et  enkelt  Navn  den  sæde- 
lige Pølelse,  som  gennemtrængte  vore  Porfædres  Liv  og  gav  alle 
dets  Porhold  sit  egentlige  Indhold  og  Pasthed,  saa  maa  det  være 
Æresfølelse.  Man  kan  med  Sandhed  sige,  at  hos  intet  andet 
Polk  har  Æresfølelsen  udfoldet  sig  tidligere  eller  raadet  mere 
ubetinget,  end  hos  Nordboerne  i  Hedenold.  Dette  er  deres  Til- 
skud til  Menneskeslægtens  moralske  Begreber,  Polkets  »Ophavs- 
ord«  ;  at  bevare  Æresfølelsen,  er  dets  Livsvilkaar  som  Polk; 
den  Dag,  da  det  bliver  raadende  Tænkemaade  i  Norden  at  sætte 
Pred  og  gode  Dage  højere  end  Ærens  Krav,  have  Nordboerne 
svigtet  deres  Livsprincip,  deres  første  Kald  paa  Jorden,  og  de 
ere   dømte   til  Undergang.  —  Den   er   højst   aristokratisk^    den 


—  489  — 

heraf  gennemtrængte  Livsanskuelse;  thi  den  fomdsætser  som  sin 
Jordbund  fra  først  af  en  overmaade  stolt,  sserlig  en  ætstolt  Adel. 
Men,  da  Æresfølelsen  dog  til  Syvende  og  Sidst  hviler  paa  Be- 
vidstheden om  Personligheden,  om  Menneskets  evige  Værd, 
udelukker  den  ingenlunde  Humanitet.  Selv  Trællen  er  Menne- 
ske, ikke  Ting,  om  han  end  er  Andres  Magt  imdergiven  og 
snarest  vil  komme  til  at  udtrykke  den  foragtelige  Modsætning 
til  Helten:  Trællenes  Ætter,  ikke  mindre  end  Bønders  og  Jar- 
lers, have  Guden  til  Stammefader. 

Det  her  i  al  Korthed  tegnede  Billede  af  nordisk  Tro,  Guds- 
dyrkelse og  Sædelighed  er  væsentlig  bygget  paa,  hvad  der  kan 
sluttes  af  den  hedenske  Folkedigtnings  Indhold.  Men  passer  det 
nu  lige  godt  til  enhver  Periode  af  Hedenold?  Er  den  Aands- 
tilstand,  som  Folkedigtningen  afspejler,  den  oprindelige  d.  v.  s. 
det  tidligste  Udviklingstrin,  som  vi  kunne  iagttage?  Og  hvis 
saa  er,  har  den  da  ikke  i  Tidens  Løb  forandret  sig?  M.  a.  O. 
er  der  ikke  foregaaet  en  Jremadskridende  Udvikling  i  Aands- 
livets  Indhold,  lige  saa  vel  som  i  dets  Fremtrædelsesformer?, 
Dette  er  et  Spørgsmaal,  som  vi  ikke  kunne  gaa  udenom,  naar 
vi  ville  have  en  sandru  Opfattelse  af  Nordboernes  Aandspræg  i 
Hedenold. 

Et  vigtigt  Vink  vil  det  være,  hvis  man  kan  finde,  hvilke 
Momenter  af  det  nordiske  Hedenskab  der  have  været  tilstede 
ogsaa  hos  de  andre  Oermaner.  Hedenskabet  ophørte  jo  langt 
tidligere  hos  disse  end  i  Norden:  Ve8t-Gt)teme  bleve  kristne  i 
det  4de  Aarhundrede,  Øst-G^teme  og  Burgundeme  i  det  5te, 
Frankerne  og  Longobarderne  i  det  6te,  Angelsaxerne  i  det  7de, 
Sydtyskerne  i  det  7de  og  8de,  Nordtyskerne  i  Begyndelsen  af 
det  9de.  Det  er  givet,  at  intet  væsentligt  Træk  af  Trosindhol- 
det,  som  Nordboerne  have  havt  til  fælles  med  noget  af  disse 
Folk,  kan  være  kommet  derfra,  efter  at  Hedenskabet  der  var 
brudt;  er  et  saadant  Træk  overført  fra  en  Stamme  til  en  anden, 
saa  er  dette  sket,  inden  £jristendommen  fik  Magt  hos  hin.  Følge- 
lig har  det  udgjort  en  Del  af  Nordboernes  Trosindhold  senest 
paa  en  Tid,  da  v^kommende  Stamme  endnu  var  hedensk;  men 
der  er  overvejende  Sandsynlighed  for,  at  de  Træk,  hvoraf  der 
findes  Spor  hos  flere  eller  maaske  alle  germanske  Stammer,  have 
været  oprindelig  fælles,  følgelig  ogsaa  nordiske  lige  fra  den  nordi- 
ske Folkeudviklings  Begyndelse  af. 


—  490  — 

Lad  os  i  al  Korthed  efterse  nogle  af  de  vigtigste  Vidnes- 
byrd om  Germanernes  Religion.  Det  ældste  ,  Cæsars:  at  Ger- 
manerne dyrkede  Solen,  Uden  og  Maanen,  har  Lidet  at  sige,  da 
hans  Kendskab  til  Germanerne  var  saa  flygtigt;  dog  maa  man 
lægge  Mærke  til,  at  han  netop  nævner  tre  Guddomme.  Langt 
vigtigere  er  Tadtus'  Efterretning  (Gei-m.  Kap.  9  jfr.  3).  at  Ger- 
manerne djrrke  Mercurins,  Hercules  og  Mars  samt  Isis.  At  med 
Mercurius  menes  Odin  (Woden,  Wiiotan),  er  bekendt  nok;  denne 
Sammenligning  fastholdtes  i  den  følgende  Tid;  det  stærkeste 
Minde  om  den  er  Navnet  paa  den  fjerde  Ugedag,  henholds- 
vis hos  de  romanske  og  germanske  Folk  (»mercredi«  —  »Onsdag«). 
At  Romerne  fandt  Odin  svarende  til  Mercurius,  kan  kun  for- 
klares deraf,  at  Odin  af  de  Germaner,  som  hine  kendte,  har 
været  dyrket  bl.  A.]  som  Veltalenhedens  Giver,  maaske  ogsaa  som 
Skjaldskabs  Ophav  —  Mercurius  var  Lyrens  Opfinder  — ,  over- 
hoved som  den  ordmægtige  Guddom;  denne  Side  af  Odins-Fore- 
stillingen er  altsaa  ældgammel.  Lige  saa  sikkert  er  det,  at  ved 
Mars  sigtes  til  Tyr,  atter  her  vidner  Ugedagsnavnet  stærkere 
end  noget  Andet  (»mardi«  —  »Tirsdag-).  Mere  Tvivl  har  der 
været  om  Hercules;  men,  naar  man  senere  stadig  ser  Odin  og 
Thor  sammenstillede  med  en  tredje  Gud  (Tyr,  Saxnot,  Frey) 
som  Hovedguder,  og  naar  man  husker  paa,  at  Thors  Hovedger- 
ning er  at  fælde  Riser,  hvorved  han  for  Romerne  i  haj  Grad 
maatte  komme  til  at  ligne  Hercules,  saa  kan  man  ikke  tvivle 
om,  at  Hercules  hos  Tacitus  er  2hor  (Thtinar);  og  man  fear 
da  tillige  den  Oplysning,  at  i  det  første  Aarhundrede  e.  Krist 
hørte  Forestillingen  om  en  staaende  Strid  meUetn  Chider  og  Trold- 
kæmper  med  til  Germanernes  Trosindhold.  Bag  Isis  endelig 
ligger  aabenbart  Frigg,  {Frea,  Fria)\  Sammenligningsleddet  er 
Begges  Væsen  som  Personifikationer  af  Jorden,  Allivets  Moder. 
Tacitus  beretter  videre,  at  til  Mercurius  ofres  ogsaa  Mennesker, 
til  Hercules  og  Mars  kun  Dyr ;  saa  vel  heraf  som  af  Rækkeføl- 
gen, hvori  de  nævnes,  kan  med  Vished  sluttes,  at  Odin  var 
Hovedguden,  Dette  Resultat  rokkes  ikke  derved,  at  man  senere 
gjorde  Thor  til  Ét  med  Jupiter  (>jeudi«  —  »Thorsdag«);  man 
vilde  derved  ikke  betegne  hans  Rang  (thi  det  staar  efter  mange 
andre  Beretninger  fast,  at  Mercurius  var  Germanernes  øverste 
Gud),  men  kim,  at  han  var  Tordneren. 

Asanaunet  møde  vi,  som  bekendt,  først  hos  Goternes  Histo- 
rieskriver JornandeSy  ifølge  hvem  Østgoternes  Konger  ætledede 
sig   fra  »Anses«,    der,    siger  han,    fordum  dyrkedes  som   »Halv 


—  491  — 

guder«,  og  hvis  Stammefader  hed  «Gapt«.  I  dette  Navn  gen- 
kende vi  Odins-Navnet  »Gaut«;  naar  han  nævnes  i  Spidsen  for 
)^ Anses«  o:  Aserne,  kan  man  slutte  at  Goterne  i  deres  Hedenold 
have  betragtet  Odin  som  Hovedgud,  ligesom  et  Navn  som 
det  vestgotiske  »Thorismund«  er  nok  til  at  røbe,  at  de  ogsaa  i 
sin  Tid  have  dyrket  Thor.  —  I  sin  Gengivelse  af  det  velkendte 
Sagn  om  Longobard-lSsiyiiets  Oprindelse,  fremstiller  Patdics  Diaco- 
nus  >Wodan«  som  »Sejruddeler«  (og  »Frea»  o:  Frigg,  som  hans 
Hustru),  og  Forf.  lægger  til,  at  Wodan,  »hvem  vi  Romere  kalde 
Mercurius,  dyrkes  som  Gud  af  alle  Germaniens  Folkefærd;«  man 
ser  heraf,  at  Longobarderne,  mens  de  vare  Hedninger,  tilbade 
Odin  som  den,  der  rodder  for  Kampens  Udfald,  pg  deraf,  at  ingen 
anden  Gud  nævnes,  kan  det  endvidere  sluttes,  ej  alene  at  han 
har  været  deres  Hovedgud,  men  ogsaa  at  han  op&ttedes  paa 
samme  Moade  af  »alle  Germaner« ,  som  endnu  vare  Hedninger 
paa  Paulus  Diaconus'  Tid  (8de  Aarh.)  —  Paa  lignende  Maade 
træder  »Woden«  i  Forgrunden  i  Minderne  om  Angdsaocernes 
Hedenskab,  af  hvilket  vi  høre  en  levende  Genklang  bl.  A.  i 
Normannen  Bobert  Waces  <  Roman  de  Brut«,  der  er  bygget 
paa  walisisk-bretonske  Traditioner,  naar  Forf.  lader  Hengist  for- 
tælle, at  -^fremfor  alle  Guder  tilbede  vi  (Saxerne)  med  stor  Ære- 
frygt Mercurium,  som  i  vort  Sprog  har  Navnet  Woden«  —  hvor- 
hos han  nævner  Jupiter  og  flere  Guder,  deriblandt  Gud- 
inden »Frée«. 

Nogle  Stedsnavne  og  en  hel  Del  Folkeovertro  vidne  noksom 
om,  at  »Wuotan«  og  »Thunar«  have  været  dyrkede  fremfor  andre 
Guddomme  i  Tyskland,  og  mangfoldige  Folkesagn  pege  tilbage 
paa  Forestillingen  om  Gudernes  evige  Kamp  med  »Riseme«. 
Et  af  de  mærkeligste  Vidnesbyrd  om  tyskt  Hedenskab  er  dog 
en  Afsværgelsesformular  fra  det  8de  Aarhundrede,  hvori  den 
nysomvendte  Kristne  lover  at  forsage  >Thunar  ende  Wuodefi 
ende  Saxnot  ende  allum  them  unholdum  the  hira  genotas  8ind<^ 
(alle  de  Utysker,  som  ere  deres  Fæller).*)  Atter  her  har  man 
tre  Guder,  som  hos  Tacitus,  atter  ere  Thor  og  Odin  de  fornem- 
ste; men  særeget  er  det,  at  Thor  næ\'Ties  først,  hvoraf  mulig 
kunde  sluttes ,  at  han  paa  den  Tid  og  i  den  paagaMende  Egn 
havde  været  dyrket  fremfor  Odin;  ligeledes  studser  man  ved  at 
finde    et    andet    ellers   ukendt  Gudenavn  i  Stedet  for  T5rr8;    da 

*)  Se  bl.  A.  MuUenhoff  und  Scherer:  „Denkmaler  deutscher  Poesie 
u.  Prosa. 


—  492  — 

Navnet  aabenbart  har  Hensyn  til  Saxerfolket,  ligger  det  nær  at 
antage,  at  hos  dette  har  en  særlig  Stammegud  trængt  sig  frem  i 
den  oprindeKge  tredje  Guds  Sted. 

Vende  vi  os  fira  de  enkelte  Hovedguddomme  —  om  de 
Øvrige,  som  vi  kende  dem  fra  Norden,  ere  Minderne  andensteds 
svage  og  uvisse  —  til  de  almindelige  mytiske  Forestillinger,  saa 
finde  vi,  som  tidligere  paavist  (se  S.  164 — 66)  ikke  Spor  af  Tvivl 
om,  at  jo  Forestillingen  om  Verdens  Ophav  og  Undergang,  altsaa  Itag- 
narøk-Myten  har  været  i  det  Mindste  Tyskeres  og  Angelsaxers  Eje. 
Heri  ligger  ej  alene,  at  det  bag  Myten  liggende  Livssyn  har 
været  disse  Folkefærds,  og  følgelig  rimeligvis  alle  Germaners, 
hele  Folkestammens  »Vuggegave«  og  Adelsbrev  blandt  Folkene, 
men  ogsaa,  næsten  med  Nødvendighed,  at  tillige  Jde  med  Bagna- 
røk-Tanken  sammenhængende  Hovedmyter  have  levet  saavel 
udenfor  som,  i  Norden,  navnlig  Forestillingen  om  Nornerne,  Valhal 
og  Valkyrjer;  og  denne  Formodning  stadfæstes  ved  mangt  enkelt 
Spor  i  ældre  og  yngre  tysk  og  engelsk  Poesi.  Paa  Nornerne 
pege  Brugen  af  Ordet  »Wurt«,  »Wyrd«  (o:  Ur  Ar)  om  Skæbnen, 
især  Døden*).  Valhalsbilledet  dæmrer  øjensynlig  bag  saadanne 
Udtryk  som  Kædmons  (7de  og  8de  Aarh,)  at  «hjemsøge«  Gud, 
»Skjoldborgen«,  brugt  om  Himlen,  »Englehirden«,  »Sejrdrotten«, 
^Sejrvolderen«  om  Gud  og  Kristus.  Talrige  ere  især  Valkyrjemin- 
derne.  De  ligge  i  ethvert  Personnavn,  sammensat  med  et  Val- 
kyrjenavn,  og  af  saadanne  vrimler  det  i  Oldtysk  og  Oldengelsk 
—  Navne,  der  ende  paa  —  »hilt«,  —  »gunt«,  —  »drud«.  s^Hilt« 
og  »Gunn«  nævnes  under  Formerne  »Hiltia«  og  »Gundia«,  i 
Hildebrandssangen,  Bjovulvkvadet  bruger  Udtrykkene:  hvis  >Hild< 
tager  mig,  »Gud  (o:  Gunn)  tog  ham,  og  kalder  Helten  »Hild- 
Dyret«,  Kædmon  og  andre  kristne  oldengelske  Digtere  kalde 
Striden  »Hild«,  Bavnene  »Hild-Fugle  o.  s.  v.  — **) 

Odin  og  Thor  Hovedguder,    men  Odin  den  ypperste,    Odin 


*)  Den  oldsaxiske  Messiade  „Heliand"  bruger  t.  Ex.  Udtrykkene  „thiu 
Wurdh  is  at  handun",  „Wurth  ina  benam";  i  Hildebrandssangen  hedder 
det :  „We,  Wurt  skihit",  i  oldengelske  Digte  møder  man  t.  J5x.  „Det  til- 
vævede mig  Wyrd"  —  altsaa  Billedet  af  Nornernes  Væv  — ,  „Vyrd"  næv- 
nes atter  og  atter  iBjovulvskvædet  (t.  Ex.:  „ealla  Vyrd  forsveop"  o:  Alle 
rev  V.  bort);  Kædmon  taler  om  den  „valgrumme  Vyrd";  i  Shakespares 
Machbeth  skride  Nornerne  endnu  over  Scenen  som  „weirdsisters".  Det 
er  kun  et  Par  Bemærkninger  blandt  Hundreder. 

♦♦)    Se  bL   A.  Orimms  „Deutsche  Mythol«    og  Fr,  Hammerich'.  „De 
episk-kristelige  Oldkvad  hos  de  gotiske  Folk." 


—  493  — 

den  aandsoverlegne ,  Thor  den  haandstærke,  Fjendskab  mellem 
Guder  og  Jætter  et  Gnmdforhold  og  Thor  Jætteknuser,  Ver- 
denslivet  undergivet  Nornernes  Bud  og  bestemt  til  Undergang 
(følgelig  ogsaa  til  Oprejsning),  Menneskelivet  et  Kampliv,  Odin 
Sejruddeleren  (følgelig  ogsaa  Kamp-Egger),  Valhal  de  &ldne 
Heltes  Bolig,  Valkyrjeme  virksomme  i  Odins  Tjeneste  for  at 
samle  Einherjer  —  alle  disse  Asatroens  Hovedtræk,  som  vi  kende 
den  i  Norden,  have  altsaa  været  tilstede  hos  Germanerne  uden- 
for Norden,  og  saa  vidt  udviklede,  at  de  have  kunnet  gennem- 
trænge den  almene  Bevisthed  (ellers  havde  de  bL  A.  ikke  kim- 
net afpræge  sig  i  Menneskenavnene),  alt  inden  Hedenskaben  ophenrte 
hos  hvert  af  disse  Folk,  og  det  ej  alene  hos  Tyskerne,  hvor  det  op- 
hørte sidst,  men  ogsaa  hos  Angelsaxerne  og  rimeligvis  hos  Longobar- 
derne, der  bleve  kristne  flere  Aarhundreder  tidligere  end  Tyskerne. 
Heraf  kan  man  slutte  med  Sikkerhed,  at,  hvis  Asatroen  skulde  være 
overført  fra  andre  germanske  Stammer  til  Norden,  saa  kan  dette 
ikke  være  sket  senere  end  ved  800.  Men  der  er  aMdes  ingen 
Grund  til  at  antage  nogen  „Overførelse.  Paa  den  ene  Side  skimte 
vi  alt  hos  Tacitus  nogle  aldeles  indgribende  Hovedtræk  baade  i 
Tro  og  Gudsdyrkelse ;  da  var  ikke  det  første  Aarhundrede  e.  Kr. 
ude ;  det  er  da  saa  godt  som  utænkeligt,  at  Asatroen  ikke  skulde 
have  havt  i  det  Mindste  det  samme  Indhold  i  Norden  lige  &a 
det  særlig  nordiske  Folkelivs  første  Begyndelse  (i  det  3die  Aarh. 
e.  Kr.).  Paa  den  anden  Side  forefinde  vi  særlig  i  Norden  den 
udelukkende  Norden  tilhørende,  vistnok  til  Sølivet  knjrttede  Vane- 
slægt optagen  i  Asernes  Kreds,  ikke  løseligt,  men  nøje  sammen- 
smeltet med  den:  IVey  har  fSaaet  Tyrs  Hædersplads  som  den 
tredje  Hovedgud,  og  Vanemyteme  gribe  væsentlig  ind  i  Asa- 
myteme  (Tabet  af  Freys  Sværd  føles  i  Bagnarøk-Striden ,  hvor 
han  selv  faar  Plads  i  Kraft  af  sin  Bang,  Freya  ejer  Hælvten  af 
de  faldne  mod  Odin  o.  s.  v.).  Denne  Vanetroens  Indarbejdelse 
i  Asatroen  maa  have  taget  lang  Tid.  Da  nu  de  med  Hensyn 
til  Tiden  historisk  sikre  mytiske  Hentydninger  —  Mytedrapaer- 
nes fm  det  9de  Aarh.  —  røbe,  at  Vanerne  forlængst  vare  blevne 
fuldstændig  hjenmie  i  Valhal,  idet  overhoved  alle  Gudesagn  frem- 
træde her  som  gamle,  velkendte  Historier,  maa  Asatroen,  hvis 
den  skulde  være  overført  til  Norden  fru  Stammefrænderne,  i  alt 
Fald  være  kommen  langt  tidligere;  men  he)*ved  føres  vi  atter 
tilbage  til  den  ældre  Jæmalder,  og  det  viaer  sig  atter  fra  denne 
Side  som  ubetinget  sandsynligt,  at  Asatroen  oprindelig  har  til- 
hørt de  nordiske,  saa  vel  som  de  andre  Germaner.    I  alt  Fald 


—  494  — 

synes  det  uomstødeligt,  at  i  den  ældre  (d.  e.  ældre  og  mellemste 
Jæmalder)  har  Nordboernes  Tro  udfoldet  hele  sit  Indhold,  scui- 
ledes  som  vi  kende  det  fra  Eddakvadene,  de  mytiske  Sagaer  og 
selv  Saxes  Hedenskabsminder,  der  jo  ogsaa  væsentlig  ere  Odins- 
minder.  Navnlig  maa  det  staa  fast,  at  Ragnarøk-Myten  og 
Odins  Dyrkelse  som  Hovedgud  med  Alt  hvad  heraf  følger  hører 
til  Nordboernes  aandelige  Ausjti  paa  dette  tidligere  Trin.*) 

I  Hedenolds  sidste  Aarhtindreder  er  heri  indtraadt  en  For- 
andring: Odin  og  Odinsd}Tkelsen  er,  til  en  vis  Orad,  traadt  i 
Skygge  for  Thor  og  Thorsdyrkdseyi,  ja  selv  for  Frey  og  Freys- 
dyrkelsen.  Allerede  hos  Tyskerne  kan  maaske  noget  Saadant 
spores,  —  hvis  man  tør  slutte  saa  Meget  af  saa  svage  Yink, 
som  dds  at  Elias  i  »Muspilli«  øjensynlig  er  traadt  i  Stedet  for 
Thor,  ikke  for  Odin,  som  »Ulvens«  Over\'inder  —  følgelig  skulde 
man  tro,  at  paa  det  tyske  Hedenskabs  sidste  Trin  havde  Thor, 
ikke  Odin  været  opfattet  som  Hovedkæmpen  i  Ragnørøk-Striden 
—  og  dels  af  Gudenavnenes  Følge  i  Afsværgelsesformularen. 
Dette  være  imidlertid,  som  det  vil,  i  Norden  er  Overgangen 
altfor  iøjenfaldende,  til  at  kunne  miskendes.  Det  er  ikke  saa- 
ledes  at  forstaa,  som  om  Odin  eller  Odinsmyteme  glemtes,  hans 
Dyrkelse  ophørte;  dertil  laa  alt  dette  for  dybt  i  Hedenskabets 
Trosindhold.  Endnu  paa  Adam  af  Bremens  Tid  dyrkedes  Odin 
i  Upsala  med  store  Menneskeblot.  Skjalde  som  Lodbr6karkvit^as 
og  Eriksmaalets,  som  Eyvind  og  Egil  vide  godt,  hvem  der  som 
Valhals  Drot  modtager  de  faldne  Helte  og  stævner  dem  did, 
fordi  »den  graa  Ulv  stirrer  paa  Guders  Skare«,  de  vide  godt, 
hvem  der  egentlig  stjnrer  Verden,  og  hvem  de  skylde  Skjaldskabs- 
gaven,  og  især  have  vi  set  Valkyrj  eforestillingen  holde  sig  meget 
længe.     Men  det  er,  som  om  man   her  havde  med  Tidens  mere 

♦)  Naar  E.  Sars  i  sin  Udsigt  over  Nordens  Historie  (1873)  slutter,  at 
Eddakvadene  maa  tilhøre  Hedenskabets  Slutning,*fderaf,  at  Konsten  aldrig 
bemægtiger  sig  Religionerne,  før  naar  disse  have  tabt  deres  egentlige  Livs- 
kraft som  Religioner  —  saaledes  i  Grækenland  i  Oldtiden,  i  Italien  i  Re- 
naissancen  — ,  saa  beror  denne  Slutning  paa  en  fuldstændig  Miskendelse  af 
Eddakvadenes  Karakter;  de  ere  ikke  Konstdigte,  men  naive  Digte,  sva- 
rende snarere  til  de  forhomeriske  end  til  de  homeriske  Digte,  end  sige 
til  det  græske  Drama,  og  de  have  deres  Sidestykker  indenfor  den  kriste- 
lige Udvikling  ikke  i  den  italienske  Renaissance,  men  t.  Ex.  i  de  ældste 
latinske  Hymner,  i  de  oldengelske  episk-kristelige  Kvad,  i  den  evangeliske 
Salmedigtning,  og  bære,  ligesom  disse  Grupper  af  Digtning,  fuldstændig 
Præg  af  at  være  umiddelbare  Yttringer  af  en  frisk  og  levende  religiøs 
Tro,  hvis  Midtpunkt  er  Odins-  Valhals-  og  Ragnarøks-Myten. 


J 


—  495  — 

fremragende  Aander  at  gøre.  Vist  er  det,  at  den  store  Mængde 
—  ikke  særlig  Almuen ;  thi  Storbønder  og  Høvdinger  med  deres 
Skjalde  gik  i  Spidsen  —  vender  sig,  til  Dagligbrug  i  alt  Fald, 
aabenbart  hellere  til  Frey  og  især  til  Thor,  end  til  Odin. 

I  Upsala-Hovet  stod,  ifølge  Adam  af  Bremen,  Thorsbilledet 
paa  Hæderspladsen  mellem  Odin  og  Frey.  Vistnok  have  Sven- 
skerne særlig  været  ivrige  J?Vey-Dyrkere.  Derpaa  tyder  Yngling- 
Ættens  Ætledning  fra  Frey;  Saxes  Fortælling,  at  Hadding  be- 
gyndte at  ofiPre  sorte  Nød  til  »Frø«  med  Tilføjende:  »det  kalde 
Svenskerne  Frøblot« ;  Beretningen  i  den  større  Olav  Tryggves- 
søns  Saga  (Fornm.  Søg.  II,  73—78)  om,  hvorledes  Svenskerne 
førte  Freys  Billede  omkring  i  Landet  og  ofrede  til  det  for  godt 
Aar ;  en  saadan  Skik,  som  at  AlAuen  i  Sverige  lige  til  vore  Dage 
ved  Juletid  bager  Kager  i  Lignelse  af  en  Galt,  sikkert  et  Minde 
fra  Oldtidens  »Sonegalt* ,  der  vistnok  var  Frey  helliget.  —  I 
Norge  og  paa  Island  tales  aldrig  om  Odinsbilleder,  men  des 
mere  om  iThorsbilleder,  stundom  om  Freysbilleder  (Ingemund 
Gamles  i  Vatnsdølemes  Saga).  De  islandske  Landnamsmænd  ere, 
for  saa  vidt  deres  Tro  omtales,  Thorsdyrkere.  Paa  Island  selv 
tales  kun  om  Thors-  og  Freys-Goder,  aldrig  om  Odins-Goder, 
om  Land  helliget  til  Thor  (Thorsm()rk) ,  om  Heste  helligede  til 
Frey  (Freyfaxer).  Ingen  Guddom  holde  Drapaskjaldene  fra 
Brage  til  Eiliv  saa  meget  af  at  kvæde  om,  som  om  Thor  og  om 
hans  Kampe  med  Jætterne,  fremfor  alt  hans  Fiskefærd.  Ingen 
Guds  Navn  optages  hyppigere  i  Personnavne  end  Thors;  det  er 
en  Slags  Helligelse  til  Thor,  der  skulde  bringe  Barnet  Lykke. 
I  Edsformularer  finde  vi  nævnt  flere  Gange:  »Frey,  Nj5rd  og 
den  almægtigs  As«  eller  »F.,  N.  og  Landasen«,  med  hvilke  sidste 
sikkert  menes  ikke  Odin,  men  Thor.  I  Danmark  have  Forhol- 
dene vistnok  været  lignende^  herom  turde  det  vidne,  at  der  er 
mange  flere  Stedsnavne  med  Thor  i  end  med  Frey  og  Odin, 
samt  at  Hammeren  som  Amulet,  der  vddukkende  tilhefrer  den 
yngre  Jærnalder,  især  er  funden  i  Danmark  (samt  i  Sverige).*) 

Samtidig  synes  Forskellen  mellem  Gudernes  Hværv  at  ud- 
slettes; den  Chud  man  særlig  dyrker,  skal  hjælpe  i  alle  Slags  Til- 
fælde. Thor  paakaldes  »til  Søfærd«  (af  Helge  den  Magre)  — 
man  skulde  snarere  ventet  Nj()r5.  Hans  Billede  paa  Højsædes- 
pillerne  maa  vise  Landnamsmænd  Vej  til  et  lykkeligt  Landnam 
(Thorolv  Mostrarskegge  o.  fl.) ;    og  han  paakaldes    i    Hungersnød 

*)    14  Exemplarer  i  de  gamle  danske  Lande,  6  i  de  svenske. 


—  496  — 

(Thorfinn  Karlsefiii)  —  man  skulde  snarere  i  begge  cbusse  Til- 
fælde ventet  Frey.  Særligt  maa  det  mærkes,  at  Thor  paakaldes 
ogsaa  for  Sejr  i  Strid,  altsaa  i  Stedet  for  Odin;  dette  plejede 
efter  hvad  Dudo  beretter,  de  hedenske  Normanner  at  gøre,  og 
endnu  hos  de  kristne  Normanner  i  Tiden  nærmest  før  Vilhelm 
Erobreren  benyttes  Stridsraabet :  »Hjælp  Thor! c  (Tur  alel). 

Grunden  til  dette  utvivlsomme  Fænomen  er  ikke  vanskelig 
at  se.     I  Troen  paa  Odin  og  i  Dyrkelsen  af  ham  laa  de  dybeste 
og  højeste  Tanker,   som   overhoved   indeholdes    i  det  germanske 
Hedenskab.   Hertil  knyttedes  Bevidstheden  om  Menneskets  Adel, 
om  en  Bestemmelse,    der  strækker  sig  ud  over  dette  Liv,    om  et 
Evighedsforhold,      Men    alt  dette  var  dog  kun  Drøm,    Anelse, 
og,  alisom  i  det  Hele  Hedenskabet  tabte  sin  Magt  over  Sindene, 
maatte  denne  Side  af  det  først  fordunkles.     Allersnarest  maatte 
Tanken  om  en  evig  Gud  bag  Valhalsgudeme  blegne,  derfor  have 
vi  kun  saa  faa  Spor  af  den,  og  derfor    finde    vi  i  Snorres  Edda 
Odin  gjort  til  Et  med  Alfader.     Men  ogsaa  Odin  maatte  efter- 
haanden  vige  tilbage.     Folk,    som    de  ere  flest  ^    bryde  sig  altid 
mere  om  det  Timdige  end  om  det  Evige.    Men  med  Hensyn  til 
timelig  Lykke  og  Velvære  stode  Menneskene  i  ganske  anderledes 
nært  Forhold  til  Frey  og  Thor  end  til  Odin.      Til  Dagligbrug 
havde  man  meget  mere  at  gøre  med  og  søge  hos  den  Gud,  som 
gav  godt  Aar,    eller  hos  den  Gud,  som  værnede  mod  alle  skjulte 
fjendske  Magter,  end  hos   den  Gud,  som    lovede  Lyksalighed  i 
Valhal  og  Salighed  i  Gimle  til  Løn  for  Heltedøden.      Derfor 
maatte  hines  Dyrkelse,  altsom  Tiden  gik,   faa  større   Vigtighed 
og  holde  sig  lemgere  i  fuld  Kraft  end  dennes.     Dertil  kommer 
endnu  to  andre  Omstændigheder.     Odinsagnene  ere  stært  fltemo- 
niske.     Guden  virker  i  Løndom  og  hane  Gerning  er  ikke  Lykke, 
men  Ulykke,  —  timelig  set.     Naar  man  ikke  længer   havde  det 
nærværende  i  sin  Tro,  hvad  der  var  den  højere,  i  Virkeligheden 
velgørende  Mening   med  Odins  Stiften  Ufred,    hvorom    Sagnene 
idelig  mældte,  maatte  man  snarest  komme    til  at  betragte  ham 
som  en  ond  Vætte;    allerede    indenfor  Folkedigtningen  kommer 
denne  Tanke  frem  i  Bolv  Krake-Sagnet.     Det   ybx  da  tryggere 
at  holde  sig  til  de  andre  Guder.    Og  endelig  er  Odin  en  oancfe- 
ligt  fornem  Gud;  hans  Skikkelse  staar  altid  i  en  ophøjet,  halv- 
dunkel Frastand;  han  griber  ikke  umiddelbart  ind  i  Verdenslivet, 
men  virker  ad  Omveje,  og  hans  Storhed  er  ikke  Kæmpekraftens 
men  Tankens.     Thor  derimod  —  og  derfor  maatte  han  især  stille 
ogsaa  Frey  i  Skygge  —  har,    med  sin  Djærvhed,    sine    vsaldige 


—  497  — 

Kræfter,  sin  Godmodighed,  et  langt  mere  jævnt  Præg.  For  en 
Sla^gt,  hvis  Liv  gik  hen  i  Kamp,  maatte,  skønt  denne  Tilstand 
i  Virkeligheden  tildels  var  en  Eftervirkning  netop  af  Odins-  og 
Valhalstankens  fordums  Magt  over  Sindene,  den  altid  slagfærdige 
Kæmpekarl  med  Hammeren  staa  som  en  langt  mere  tiltræk- 
kende Skikkelse  og  især  som  en  langt  tilgængeligere  og  paalide- 
ligere  Hjælper  end  den  fjærne,  uhyggelige,  enøjede  Blaakappe- 
mand,  som  man  aldrig  kunde  vide  om,  hvor  man  havde  ham. 
Saa  holdt  man  sig  da  til  Vens  med  Thor,  —  men  forøvrigt 
lejHgliedsvis  ogsaa  med  mangen  anden  Vætte,  som  man  mente 
kunde  og  vilde  ga^^ae  En;  Sagaerne  indeholde  Exempler  i 
Mængde  paa  den  Slags  Overtro  som  Haakon  Jarls,  der  havde  Thor 
staaende  i  sit  Hov  mellem  Thorgerd  og  Irpa,  hans  haaleyske  Æts 
oprindelig  finske  Skytsguder,  eller  Kodraus,  der  havde  sin  »Spaa- 
mand«  i  en  Klippe  udenfor  sin  Gaard,  indtil  Bisp  Frederik  drev 
Vætten  bort  med  Vievand.  Grunden  til  al  den  Slags  Dyrkelse 
er  overalt  den  samme:  Trang  til  og  Tro  paa  overnaturlig  Hjælp 
i  det  Timelige.  Naar  denne  udeblev  eller  man  var  for  stolt  til 
at  søge  den,  trode  man  j^jpaa  sin  egen  Kraft",  medens  ganske  faa 
dybt  religiøse  Sjæle  (Thorkel  Maane,  Thorstein  Ingemundssøn) 
anede  en  eneste  Gud,  ham,  »der  havde  skabt  Solen«.  Dette  er  det 
sidste  Trin  i  Hedenskabets  Opløsningsproces.*) 

Hvis  det    er  sandt,    at  Religion    og  Moral,    Tro  og  Livs- 
anskudte  hænge  uadskillelig  sammen,  maa  man  vente  at  finde  en 


*)  En  Del  af  de  i  det  nærmest  Forcgaaende  fremhævede  Kendsgernin- 
ger cre  uddragne  af  Henry  Petersens  ovennævnte  Afhandling:  „Om  Nord- 
boernes Gudedyrkelse  og  Gudetro."  Forf.  søger  heri  at  bevise,  at  Thw, 
ikke  Odin  er  den  oprindelige  nordiske  Hovedgud,  at  „Odinsdigtiiingen"  d.  e. 
del  Meste  af  Eddakvadene  og  -Sagnene,  især  Vallialsmyt^u  (hvormed  føl- 
ger Valkyrjetroeu  og  Heltesagnene),  ikke  har  havt  nogen  videre  Sammen- 
hiong  med  den  virkelige  Folkereligion,  samt  at  denne  Digtning  er  Frugten 
af  en  sen  Indvirkning  (i  dot  10de  Aarli.)  fra  Stammefrænderne  sydpaa,  fra 
Tyskland  eller  England.  Alle  de  af  ham  selv  paaberaabte  Kendsgerninger 
pege,  som  ovenfor  vist,  netop  i  modsat  Ketning.  især,  hvorledes  der  fra 
det  engelske  eller  tyske  Hedenskab,  som  blev  brudt  henholdsvis  ved  Aar 
600  og  800  skulde  have  kunyiet  komme  Impulser  til  hedensk  Gudedigtning  i 
Norden  i  det  10de  A  århundrede,  dette  staar  hen  som  en  uløst  (og  uløse- 
lijr)  (laade;  fikuJd<:  Nordens  Hedninger  have  lært  Noget  af  de  sidste  tyske 
Hedninger,  maallc  det  netop  have  været  at  sætte  Thor  over  Odin,  —  og 
ditte  var  ikke  saa  urimeligt;  ogsaa  hos  Tyskerne  vilde  det  være  naturligt, 
om  Kvighedsl anken  i  Hedenskabet  var  fordunklet  heuimod  Slutningen  og 
tidligere  »'ud  i  Norden. 

'62 


—  498  — 

til  den  religiøse  Opløsning  svarende  Opløsning  i  Sa&deme  i 
Vikingetiden.  Her  maa  dog  et  eget  Forhold  tages  i  Betragtning. 
En  Stjerne  kan  lyse,  efter  at  den  er  slukt.  De  Sædeligheds- 
begreber,  som  under  en  livskraftig  Tros  Indflydelse  ere  komne 
ind  i  Menneskers  Liv  og  have  afpræget  sig  i  den  alment  raa- 
dende,  fra  Slægt  til  Slægt  nedarvede  Opfattelse  af  de  menneske- 
lige Forhold,  ville  altid  holde  sig,  mer  eller  mindre  kraftige,  en 
Stund  efter  at  Troen,  der  var  deres  Kilde,  er  udtørret  i  Hjær- 
terne.  Men  efterhaanden  vil  dog  saa  et,  saa  et  andet  Led  i  den 
hele  Livsanskuelse  svækkes,  og  til  sidst  vil  Meget  gælde  for  at 
være  i  sin  Orden,  som  den  svundne,  troskraftige  Tids  Mennesker 
vilde  have  fordømt,  og  som  fordømmes  af  de  Samtidige,  der  endnu 
holde  fast  ved  det  Gamle. 

Denne  almindelige  Erfaring  stadfæster  sig  ogsaa  i  Nordens 
Oldtid. 

Den  Følelse,  at  Livets  almene  Kaar  er  Kamp  og  at  Selv- 
hævdelse er  Mandens  Opgave  i  Ijivet,  var  for  dybt  rodfæstet,  til  at 
kunne  svinde  bort.  Den  opfylder  Vikingetidens  Nordboer  lige 
ud  til  Fingerspidserne;  og  det  er  ikke  saa  sært;  thi  den  var  ej 
alene  en  nedarvet  Livsopfattelse,  som  var  indvævet  i  alle  andre 
menneskelige  Følelser;  den  var  bleven  et  Existensmlkaur.  Under 
Valhalstroens  mægtige  Indflydelse  var  den  almene  Kamp  kom- 
men i  Gang  og  kunde  ikke  stanse,  fordi  hin  Tro  tabte  sin 
løftende  Magt.  Ligesom  Hjadningeme,  kunde  Datidens  Nord- 
boer ikke  leve  i  Fred,  selv  om  de  vilde.  Ufreden  var  en  al- 
mindelig Arv.  Blodhævnen  vedligeholdt  den  mellem  Familierne 
fra  Slægt  til  Slægt;  den  forplantede  sig  fra  Bygd  til  Bygd,  fira 
Land  til  Land.  Enkelte  Kongeætters  Herskesyge  fyldte  Rigerne 
med  Kampbulder,  idet  de  vilde  kue  alle  andre  Magthavere,  og 
atter  sønderreves  Storkongeætterne  af  indbyrdes  Strid.  Norden 
blev  for  trangt  for  dets  Sønner;  de  søgt-e  i  uendelige  Sværme 
til  fremmede  Have  og  Lande ;  ogsaa  her  var  Kamp  den  daglige 
Syssel.  Enhver  Mand  maafte  være  vaabenduelig  blot  for  at 
kunne  friste  Livet.  Hele  Opdragelsen  maatte  gaa  ud  paa  at 
styrke  den  vordende  Mand.s  Vilje  og  Krop  til  de  Dyster,  han 
uundgaaelig  ville  blive  stedt  i;  og  naar  saa  Kræfterne  vare  der 
og  Sindet  fra  Barndommen  var  fyldt  med  Forestillinger  om  far- 
lig Idræt  og  derved  vunden  Hæder  og  Bytte,  saa  kom  Lysten  af 
sig  selv.  Det  haarde,  friske  Klima,  en  drøj,  sund  Levemaade, 
daglig  Færden  i  det  Fri,  isaM*  paa  det  mægtige  Hav,  hele  Nor- 
den over  det  vigtigste  Samkvemsmiddel,  Indaandingen  af  Søluften 


—  499  — 

og  Genlyden  i  Sjælen  af  Bølgernes  Brusen  —  Alt  maatte  avle 
en  legemlig  Frodighed,  en  svulmende  Kraftfylde,  der  næsten 
uimodstaaelig  krævede  Kamp  som  Livets  herligste  Fest,  i  alt 
Fald  gjorde  Manden  rede  til  at  slaa  ved  den  mindste  Anledning. 

Det  er  nu  vist,  at  Vikingetidens  Mennesker,  baade  som  de 
liave  tegnet  sig  s^v  i  deres  egne  Frembringelser  (Konstdigtene), 
og  som  vi  kende  dem  gennem  den  historiske  Overlevering  (Sa- 
gaerne), ikke  alene  vise  mangfoldige  Træk  af  den  Viljefasthed, 
som  var  Frugten  af  den  almene  Kampstilstand  og  den  derved 
betingede  Opdragelse,  denne  Forvovenhed,  denne  Haardførhed, 
denne  Sejghed  i  at  fastholde  en  Beslutning,  dette  kolde  Lune 
i  Fare,  Pinsel  og  Dødsnod,  som  allermest  har  forbavset  senere 
Tiders  blødagtigere  og  viljesvagere  Slægter;  men  at  der  ogsaa 
midt  i  alt  det  Vilde  og  Grumme  lyser  andre  mildere  Træk,  som 
vidne  om  virkelig  Sjælsadel:  Venfasthed,  Trofasthed  i  Elskov, 
stærkt  Familiesammenhold,  fremfor  Alt  Hirdmandstroskab  mod 
Kongen ,  storladen  Rundhaandethed ,  Nænsomhed  ligeoverfor 
Kvinden,  overhoved  frisindet  Agtelse  for  Personligheden,  som 
ikke  mindst  viser  sig  i  den  mærkelige  Frihed,  der  undtes  den 
opvoxende  Dreng,  ja  stundom  afgjort  Ulyst  til  Strid  og  Drab 
hos  den,  som  i  fuldest  Maal  havde  Heltedygtigheden  (Gunnar 
fra  Hliftarende).  Men  gennem  alle  de  Træk,  som  karakteri- 
sere Tidens  Tænkemaade  gaar  dog  en  Følelse,  som  er  mindre 
tiltrækkende  og  som  væsentlig  maa  tilskrives  den  religiøse 
Slappelse. 

Naar  det  at  hævde    sig   selv    er   Livets  Opgave,  men   Op- 
gaven ikke  længer  væsentlig  har   et    evigt  Maal,    naar  den  kun 
gælder  det  Timelige,  i  alt  Fald,  hvis  det  kommer  højt,  kun  dm 
Fortsættelse  af  Livet  efter  Døden,   som  ligger  i  Eftermælet,  saa 
maa   Selvfølelsen  slaa  over  i  Selviskhed.      Saaledes  er   det  ogsaa 
i    Virkeligheden;    glubsk    Egoisme    farver    hele    Vikingetiden. 
Allerede  paa  Overgangen  fra  den  heroiske  Tid    se    vi  den,   som 
dyb  Mistro    og    hensynsløs  Egennytte,  sat  i  System  i  Håvamåls 
første  Afsnit.     I  de  historiske  Beretninger  se  vi  den  udfolde  sig 
praktisk  i  mangfoldige  Skikkelser.      Hos  Konger  og  Høvdinger 
er  det  umættelig  Magtsyge;  Hovedexemplet  er  Harald  Haarfager, 
han,  der  ikke  trode  paa  Guderne:    ingen   Grumhed,   ingen  Svig 
^ngen  Uretfærdighed  forsmaar  han  for  at  lægge  Norge  under  sig 
og  brfæste  sit  Voldsherredømme ;    hans  Sønner  slægte  ham  paa, 
fremfor  AUe  Brodermorderen  Erik;    men  baade  han  og  Faderen 
prises    af  Skjaldene    i    de    højeste  Udtryk.     Det    er  ikke  alene 

32* 


—  500  —  ^ 

Kamp  og  Hæder,  som  Vikingerne  søge  paa  de  fremmede  Kyster, 
det    er    fuldt    saa    meget  Bytte;    kun    altfor  ofte  træder   dewie 
Rovlyst  frem;  selv  en  i  andre  Henseender  saa  udmærket  MaiÅ 
som  Egil    er    stærkt  smittet    af  Pengegriskhed  —  ogsaa  deri  er 
han   typisk.     Eovlysten  og  Ringeagten    for    de    Fremmedø  avler 
en  tidligere  vistnok  ukendt  Grumhed  mod  Væraéløse\    i  alt  Fa\4 
klage  de  fremmede  Krøniker  noksom  over  Vikingemes  Mishand- 
linger af  Kvinder   og  Børn.      Bedst   Lejlighed   til   at  lære  den 
almene  Tænkemaade  at  kende  yde   selfølgelig  Fortællingerne  om 
Livet  paa  Island,    fordi    man    her   føres  dybest  ind  i  Hjemlivet 
og  dets  Forhold.     Her  se  vi  Selviskheden  ytre  sig  Laade  i  Ofe?'- 
drivdse  og  Slappelse  af  Æresfølelnen.     Hvor  ofte  fremtrædej-  den 
ikke  næsten  som  barnagtig  StikJcenhed!     Den  ubetydeligste,    tidt 
rent   indbildte  Krænkelse    lægger  Spiren  til   uforsonligt  Had  og 
volder  Drab  paa  Drab.     Men  den  forbyder  ikke  mere  Mange  at 
slaa  sig  sammen  mod  Mi,     Vel  maa  man  huske  paa,  at  Forhol- 
det snarest  maa  opfattes  som  Krig  mellem  Stater:    naar  den  var 
erklæret,  maatte  den  Truede  vare  sig,  som  han  bedst  kunde;    og 
uhæderligt  ansaas  det  at  lade  sig  købe  til  at  forfølge  en  Mand, 
især    naar    man    passede    at    hytte  sit  eget  Skind  (Ejolv  i  GisJe 
Surssøns    Saga),    saa    vel    som    at    bruge  Trolddom  (Thorbjørn 
Øngul  i  Gretters  Saga);    men    ligefuldt  ^tyder    det  paa   svækket 
Følelse  for  den  sande  Ære,  at  saa  ofte  Mænd,    der  ellers  gælde 
for  udmærkede    og    virkelig    vise  Højsindj    tage  Del  i   Overfald, 
der  nærme  sig  til  Mord,  ja  i  Indebrænding  (Bolle  mod  Kjartan, 
Flose  mod  Njål  o.  m.  FL).     Naar  enhver  ubetydelig  Tvist  kuade 
give  Anledning  til  Fejde  og  Drab,    blev  det  næsten  nødvendigt, 
at  der  kunde  sluttes  Forlig  og  bødes  med  Penge ;  men  i  sig  selv 
er  dette  dog  et  Mærke  paa,  at  BlodJiævnen  ikke  mere  opfattes  som 
Æressag,  somjør.    Man  tænke  sig,  at  Sigurd  Faavnersbane  sku/de 
ladet  sig  købe  med  Penge  til  ikke  at  hævne  sin  Fader ,   og  man 
vU  føle  Forskellen  I    Mest  iøjenfaldende  er  maaske  Selvfølelsens 
Forvandling    til  Selviskhed    i  Æresfølelsens  Udartning    til    tom 
Olimrelyst.      Den    har    i  det  Mindste  den  halve  Del  i  Helteford, 
i  Gæstfrihed  og  Gavmildhed;    ja    vi  have  kunnet  iagttage  dens 
Virkning  i  Skjaldekonstens  Udvikling  og  i  den  poetiske  Stil. 

Hvor  meget  Storladent  og  virkelig  Stort  der  end  udmærAcr 
Nordboernes  Tænkemaade  i  Slutningen  af  Hedenold,  ma»  mær- 
ker dog  idelig,  hvorledes  den  gamle  Sædeligheds  »^'^^'^^f^^'T^^Pt^' 
altsom  Valhals-  og  Ragnarøks-Tanken  blegner.  2*<  M^ingfi^ 
tanken,  som  havde   givet   det  nordiske  Kæmpelir  sm  in<l\^lse, 


V 


—  501  — 

smder  boii;,  maa  den  gamle  Kultur  opløses.  Da  var  Tidens 
Fylde  kommen  for  vort  Folkeslag.  Da  kunde  Hjærteme  aab- 
ues  for  Evighedstanken  i  en  ny  Skikkelse,  for  Forkyndelsen 
af  den  Gud,  som  Fædrene  kun  havde  anet.  Hvor  dybt  og  kraf- 
tigt de  kunde  gribes  af  den  nye  Tro,  have  vi  set  et  Vink  om  i 
kristne  Runeindskrifter.  Vi  skulle  se  det  nærmere  i  det  Følgende, 
men  ved  Siden  deraf,  hvorledes  den  gamle  Kulturs  Tanker  og 
Forestillinger  vedblive  at  virke  under  den  kristelige  Aands,  men 
tillige  under  den  sydevropæiske  Kulturs  Indflydelse.  Denne 
Br}^dning  er  Indholdet  af  Middelalderens  Aandshistorie  i  Norden. 


\ 


I 


i 


3  tlOS  015  ai.0  I.'??, 


v.i 


Stanford  University  Libraries 
Stanford,  Califomia 


Return  thJs  book  on  or  before  date  due. 


■  w 


Ussing 


L.    Hl«l»  Laorlll«  HaytM  Leyned  "fl  B"«lL 
-r     1872.    1!  Kr.  51]  Ørc>.      Anden  H«l»| 


3  Kr.  i\*>  »:*rc. 


KiMuliiel;  6  Kr. 


VUllataliog 

50  øri-. 


Peder  Palladlus 

\»Ti-   2  r 


ClflTen  ur  S.  en 
ni  V.  C)irist«'-«en  j 


lesiill  at  tvripiaw,  "'•;■"••  -■    ,  ■,.  i  Kr 

IH..  1SI6.  3  Kr.  -W  (Irc.     2.  H-.   "'»■.  *  "' 


Pau    [unik 


Wl«k«\ 


Nordiske  Heltesagaer 

2.  lielle.  laft    .1  Kr. 
Broun  Clir.,  Saminndn  til  Je«  d.n.ke  IJi.r.iur.  Frei 

rummel    iMu7-iB7<.     lt*7*.     1    Kr 
Rosenberg.  C,  Nordboernes  Aandsliv  fra  Oldliden  III ' 

1.  I5i"j.     H^JMoW.     IB.a.     '■  1^,;-  <"  ""      '' 

ku.oUk.Tla.    18ili-8U     HKr.  ItOBte. 
WInkel  Horn,  Fr.   Pwl»'  Syt.     En  «lenetW8lorl.k  SU 

2  Kt.  -lO  Ure. 
■tlolne   P   M.,   »■»•prp»»en  i  rianm.tk,  Ueun  Tilkmr  i 

4  Kr.  85  IVr.    2.  li.ml,   187«.    ••  «'•'■>  B'«-    ',  • 

:,    Kr.  WP    Ore.      4.    B.n.l.    1B82.     *   K'      """'1'"" 

lanui;  (>ua  en  (5«ig:     iJ>  J^'' 
Isrflensen.  A.  D..  GuorK  7.««««-  Et  Mmdcjkrifi.  1881.    3 
Grundtvig.  S..  ■Gri.ailtviB  o«  Tngeraftn«.     Btavri-xUng  1 

IHHU.      »  Kr. 

Den  danake  Klampobog,  f^^'^f'  ti'arT.?'« 

IrnJ«  Amliui»lr><l'.'.    ndgml    »1    ' '.    «»rloo.     ifl 
SO  Orr.     (Kor  .Motllcmnnrr  B  Kr.) 


Medlemmer  aiSemfnnJ«!  knnoo  aibjkrtbert  p««f»li 
Oanmarka  gamle  Folk'  .  "'i^i?  i°1i", 

l"H,Kr"',f  ,„h.».ub;k, 

TKrl      Iv     1     1. -     "-^   ■>'•   ^^ 

il    II     ■»    Kr.    75  lire.     4    K    4.  U.   3  Kr.     6    D, 

1  U  11  II  4  Kr  WJ  Ure.  |For  Mnlllenimrr, 
'.krtbereU  II  '■»■  1  K.  1  ".  2  H  I  Ki- 
il. 11.  115  Or«.      I  ■■'•>■  "■  '-  "■ 

2  H.  I    Kr.  Hil  1' 


1